Israels militær advarer iranere mod at bruge tog eller at befinde sig i nærheden af jernbaner.

Det sker i et opslag på det sociale medie X tirsdag.

- For jeres sikkerheds skyld beder vi jer venligst om fra dette øjeblik og frem til klokken 21.00 iransk tid at undlade at anvende og rejse med tog gennem Iran, skriver militæret.

Irans hovedstad, Teheran, er halvanden time foran Danmark.

- Din tilstedeværelse på tog og nær jernbaneforbindelser sætter dit liv i fare, skriver militæret videre.

Både Israel og USA har været i krig med Iran, siden de begyndte at angribe landet 28. februar. Ayatollah Ali Khamenei, som var øverste leder for Iran, blev dræbt i første angrebsbølge.

Den seneste advarsel fra Israel kommer, mens USA's præsident, Donald Trump, har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20.00 amerikansk tid (klokken 02.00 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, lød det fra den amerikanske præsident.

- Hele landet kan blive sat ud af spil, og den nat kan være i morgen nat, sagde Trump mandag.

- Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjede han.

/ritzau/

I den første meningsmåling fra Voxmeter efter folketingsvalget er Dansk Folkeparti nu det største borgerlige parti.

Dansk Folkeparti står til 10,3 procent i målingen, der er indsamlet fra 30. marts til 5. april.

Ved valget 24. marts blev Morten Messerschmidts parti mere end tredoblet og fik 9,1 procent af stemmerne. Men både Venstre og Liberal Alliance blev større blandt de blå partier.

Senest Dansk Folkeparti blev målt til over ti procent i Voxmeters ugentlige målinger for Ritzau var i juni 2019.

I målingen fortsætter De Konservative også sin fremgang. Ved valget fik partiet 7,6 procent af stemmerne, og i den nye måling står De Konservative nu på 8,8 procent.

Det er det samme som Venstre, mens Liberal Alliance får opbakning fra 8,7 procent af vælgerne.

Liberal Alliance lignede i lang tid et parti, der ville få over ti procent af stemmerne ved folketingsvalget, men på valgdagen endte resultatet på 9,4 procent.

Siden har partiet måtte ekskludere nyvalgte Cecilie Liv Hansen. Ifølge partiet fordi at hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og det løj hun om.

Også Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti har været ramt af dårlige sager i de to uger, der er gået siden folketingsvalget.

Partiet fik ved valget 2,1 procent af stemmerne og fire mandater.

Nu er der to medlemmer tilbage af folketingsgruppen, efter at Jacob Harris og Emilie Schytte er blevet løsgængere. Jacob Harris blev ekskluderet, mens Emilie Schytte selv forlod partiet.

I den nye måling fra Voxmeter er Borgernes Parti på 1,6 procent og under spærregrænsen.

Der er en statistisk usikkerhed på maksimalt 2,5 procentpoint for de enkelte partier i målingen.

/ritzau/

En tidligere australsk soldat er tirsdag morgen blevet anholdt af australsk politi i lufthavnen i storbyen Sydney i en sag om mulige krigsforbrydelser begået i Afghanistan.

Det skriver det australske medie ABC.

Den anholdte, 47-årige Ben Roberts-Smith, mistænkes for at have dræbt eller på anden måde været involveret i drab på flere ubevæbnede og ikke-fjendtlige afghanske statsborgere.

Drabene skulle være foregået fra april 2009 og frem til 2012.

Krissy Barrett, kommissær ved Australiens føderale politi, oplyser, at anklagerne mod Roberts-Smith er resultatet af en efterforskning, der har stået på siden 2021.

Det oplyser politikommissæren ifølge ABC på et pressemøde tirsdag.

- Det formodes, at ofrene blev skudt af den anklagede eller skudt af underordnede medlemmer fra forsvaret i tilstedeværelse af den anklagede eller på dennes ordre, siger Krissy Barrett.

Anholdelsen fandt sted tirsdag morgen, efter at den tidligere soldat var ankommet med fly til Sydney fra Brisbane.

Ben Roberts-Smith er højt dekoreret. Han har tidligere modtaget Australiens højeste militære tapperhedsmedalje, Victoria Cross.

Roberts-Smith ventes at blive fremstillet ved en domstol i Sydney senere på tirsdagen.

Den tidligere medlem af de australske specialstyrker ventes ifølge politiet formelt at blive anklaget for fem tilfælde af krigsforbrydelser. I alle sager er der tale om drab.

Maksimumstraffen er fængsel på livstid, skriver ABC.

Allerede tilbage i 2018 blev Roberts-Smith af flere medier sat i forbindelse med drab på afghanske krigsfanger.

Historierne i de australske medier førte til, at den tidligere soldat indledte en injuriesag.

Den tidligere soldat har hele tiden fastholdt sin uskyld. Så sent som i september betegnede han ifølge ABC anklagerne mod ham som "grove" og "ondsindede".

Det er anden gang, at en australsk soldat anklages for at have begået krigsforbrydelser i Afghanistan.

I 2023 blev en anden soldat tiltalt i en sag, der også omhandlede drab. Retssagen ventes først at finde sted i februar 2027.

Den australske myndighed, OSI, der efterforsker mulige krigsforbrydelser begået af australske soldater i udlandet, har ifølge ABC undersøgt 53 sager siden 2021.

39 af sagerne er endt uden sigtelser, mens ti sager fortsat er i gang med at blive efterforsket.

/ritzau/

En tidligere australsk soldat er tirsdag morgen blevet anholdt af australsk politi i lufthavnen i storbyen Sydney i en sag om mulige krigsforbrydelser begået i Afghanistan.

Det skriver det australske medie ABC.

Den anholdte, 47-årige Ben Roberts-Smith, mistænkes for at have dræbt eller på anden måde været involveret i drab på flere ubevæbnede og ikke-fjendtlige afghanske statsborgere.

Drabene skulle være foregået fra april 2009 og frem til 2012.

Krissy Barrett, kommissær ved Australiens føderale politi, oplyser, at anklagerne mod Roberts-Smith er resultatet af en efterforskning, der har stået på siden 2021.

Det oplyser politikommissæren ifølge ABC på et pressemøde tirsdag.

- Det formodes, at ofrene blev skudt af den anklagede eller skudt af underordnede medlemmer fra forsvaret i tilstedeværelse af den anklagede eller på dennes ordre, siger Krissy Barrett.

Anholdelsen fandt sted tirsdag morgen, efter at den tidligere soldat var ankommet med fly til Sydney fra Brisbane.

Ben Roberts-Smith er højt dekoreret. Han har tidligere modtaget Australiens højeste militære tapperhedsmedalje, Victoria Cross.

Roberts-Smith ventes at blive fremstillet ved en domstol i Sydney senere på tirsdagen.

Den tidligere soldat ventes ifølge politiet formelt at blive anklaget for fem tilfælde af krigsforbrydelser. I alle sager er der tale om drab.

Maksimumstraffen er fængsel på livstid, skriver ABC.

Allerede tilbage i 2018 blev Roberts-Smith af flere medier sat i forbindelse med drab på afghanske krigsfanger.

Historierne i de australske medier førte til, at den tidligere soldat indledte en injuriesag.

Den tidligere soldat har hele tiden fastholdt sin uskyld.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har natten til tirsdag dansk tid talt med astronauterne på det bemandende rumfartøj "Orion" for at lykønske dem.

- I dag har I skrevet historie og gjort hele USA virkelig stolt, utrolig stolt, sagde Trump til de fire astronauter ifølge BBC.

- Vi har haft mange ting at være stolte af på det seneste, men der er intet som det, I gør - at kredse rundt om Månen for første gang i mere end et halvt århundrede og slå rekorden for den største afstand fra planeten Jorden, tilføjede han.

Astronauterne på "Orion" nåede natten til tirsdag dansk tid 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, et menneske har været fra Jorden.

Få timer tidligere havde "Orion" overgået den hidtidige rekord på 400.171 kilometer. Den blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Den nye rekord er dermed 6626,8 kilometer længere.

"Orion" er i gang med at flyve rundt om Månen på den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Rumfartøjet er bemandet af de fire astronauter Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

Natten til tirsdag dansk tid mistede Orion kortvarigt kontakten til Jorden, fordi Månen i omkring 40 minutter blokerede for alle signaler ned til Jorden.

Donald Trump ville gerne vide, hvordan det var at være helt alene i rummet uden kontakt til Jorden.

Astronaut Victor Glover svarede, at han bad en lille bøn, men at han ellers var travlt optaget med arbejdet på den anden side af Månen.

- Vi havde travlt heroppe og arbejdede virkelig hårdt, og jeg må sige, at det faktisk var ret behageligt, lød det fra Glover ifølge BBC.

- Vi så noget, som intet menneske nogensinde har set, ikke engang Apollo, og det var fantastisk for os, lød det fra den anden astronaut Reid Wiseman.

/ritzau/

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, er mandag rejst mod Ungarn, hvor han skal møde premierminister Viktor Orbán forud for søndagens parlamentsvalg.

Hans besøg er en støtteerklæring til højrefløjslederen i Ungarn i slutfasen op til valget, hvor Orbán ifølge meningsmålinger får svært ved at genvinde magten.

- Vi vil tale om en række emner relateret til forholdet mellem USA og Ungarn, siger J.D. Vance til journalister, da han tager afsted fra Andrews Air Force Base i udkanten af USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

- Selvfølgelig vil Europa, Ukraine og alt det andet helt sikkert spille en fremtrædende rolle, tilføjer den amerikanske vicepræsident.

Vance forventes at mødes med Orbán og også holde en tale om det tætte partnerskab mellem USA og Ungarn, oplyser vicepræsidentens kontor.

41-årige Vance er inden for den amerikanske administration en af de skarpeste kritikere af progressive og midtersøgende regeringer i Europa. Han er samtidig en af de mest ihærdige støtter af højreorienterede europæiske partier.

Viktor Orbán har været ved magten i Ungarn i 16 år. Ifølge analytikere har han nydt godt af skjult støtte fra Rusland for at øge chancerne for et genvalg.

Men vælgerne i Ungarn ser ud til at ville prøve noget nyt. Meningsmålinger fra uafhængige institutter forudser en klar sejr til det pro-europæiske oppositionsparti Tisza, som er ledet af Péter Magyar.

På to år har Magyar opbygget en oppositionsbevægelse, der er i stand til at udfordre den siddende ungarske leders dominans.

Regeringsvenlige institutioner forudser derimod en sejr til Orbáns koalition mellem Fidesz og KDNP.

Siden USA's præsident, Donald Trump, vendte tilbage til Det Hvide Hus, har han og hans administration brudt med traditionen om at være tilbageholdende med at blande sig i udenlandske valg.

I stedet viser Trump-administrationen åbent og markant støtte til ledere, som er forenelige med deres ideologi og diplomatiske prioriteter.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, rejste i midten af februar til Ungarns hovedstad, Budapest, hvor han ønskede Orbán held og lykke med valget.

Orbán er især på linje med Trump-administrationen i spørgsmål om migrationspolitik, som kom i fokus i Ungarn under flygtningekrisen for 10 år siden.

Han har flere gange besøgt Trumps Mar-a-Lago-resort i Florida.

J.D. Vances hustru, Usha Vance, deltager også i rejsen til Ungarn.

/ritzau/AFP

Højesteret i USA har mandag banet vejen for, at landets justitsministerium kan afvise en straffesag, hvor Steve Bannon - der er tidligere rådgiver for præsident Donald Trump - blev dømt.

Den 72-årige Bannon var en vigtig rådgiver for Trump under valgkampen i 2016, og han var chefstrateg for Trump i 2017 under præsidentens første embedsperiode.

Steve Bannon blev i 2022 dømt for to tilfælde af foragt for Kongressen i USA. Det skete, efter at han undlod at fremlægge dokumenter eller afgive vidneforklaring til et demokratisk-ledet udvalg i Repræsentanternes Hus, der undersøgte stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Mandag har højesteretten ophævet en lavere domstols afgørelse om at stadfæste Bannons dom.

I opfordringen til højesteretten om netop dette udfald har det lydt fra justitsministeriet, at det er i "retfærdighedens interesse".

Ifølge BBC betyder mandagens afgørelse, at sagen bliver sendt tilbage til en føderal domstol i Washington D.C.

Her er det ifølge mediet sandsynligt, at dommen vil blive afvist.

Justitsministeriet har ifølge Reuters allerede anmodet om, at sagen her afvises.

Højesteret afviste i 2024 en anmodning fra Bannon om, at han skulle have lov til at undgå at afsone i et fængsel, mens hans ankesag blev behandlet. Han afsonede så fire måneder i et fængsel i delstaten Connecticut.

En afvisning af sagen nu vil derfor mest af alt være symbolsk, skriver BBC.

Advokat Evan Corcoran, som repræsenterer den tidligere Trump-rådgiver, har mandag budt Højesterets afgørelse i sagen velkommen.

- Det har været den ene kamp efter den anden i fem år, men i dag ophævede Højesteret en uretfærdig dom og bekræftede samtidig en grundlæggende regel - politik og retsforfølgelse blandes ikke, ligesom olie og vand, siger han.

Bannon har de seneste ti år bevæget sig i og omkring Trumps politiske kredse.

Han krediteres ofte som en central figur bag Trumps valgsejr i 2016.

/ritzau/Reuters

FN's Sikkerhedsråd ventes tirsdag at stemme om en resolution, der handler om beskyttelse af den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet.

Det siger unavngivne diplomater til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kilderne er der dog tale om en udvandet version af forslaget, da Kina - som har vetoret i rådet - har modsat sig en version, der godkender brug af magt.

Oliepriserne er steget kraftigt, efter at USA og Israel i slutningen af februar indledte militære angreb mod Iran.

Angrebene har udløst en konflikt, som har stået på i mere end fem uger, og som i vid udstrækning har fået Iran til at lukke det strategisk vigtige stræde.

Omkring en femtedel af al verdens olie transporteres normalvis gennem Hormuzstrædet.

Bahrain har formandskabet for FN's Sikkerhedsråd, der har 15 medlemmer.

Landets forsøg på at sikre vedtagelse af en resolution om Hormuzstrædet har omfattet flere udkast, der skal imødegå modstand fra blandt andet Kina og Rusland.

Reuters har set den seneste udgave af forslaget, som ifølge nyhedsbureauet ikke indeholder en eksplicit godkendelse af brug af magt.

I stedet lyder det, at forslaget "kraftigt opfordrer stater, som har interesse i at benytte kommercielle søvejsruter i Hormuzstrædet, til at koordinere indsatser af en defensiv natur, som står mål med omstændighederne, for at bidrage til at sikre sikkerheden for sejlads gennem Hormuzstrædet".

Bidragene kan omfatte "eskorte af handelsfartøjer og kommercielle fartøjer", ligesom forslaget støtter bestræbelser på at "hindre forsøg på at lukke, blokere for eller på anden måde forhindre international sejlads gennem Hormuzstrædet".

Ifølge de unavngivne diplomater er der større chance for, at den udvandede version af forslaget bliver vedtaget. Det er dog stadig uklart, om det vil lykkes.

Den kræver mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra de fem permanente medlemmer - Storbritannien, Kina, Frankrig, Rusland og USA.

/ritzau/

FN's Sikkerhedsråd ventes tirsdag at stemme om en resolution, der handler om beskyttelse af den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet.

Det siger unavngivne diplomater til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kilderne er der dog tale om en udvandet version af forslaget, da Kina - som har vetoret i rådet - har modsat sig en version, der godkender brug af magt.

Oliepriserne er steget kraftigt, efter at USA og Israel i slutningen af februar indledte militære angreb mod Iran.

Angrebene har udløst en konflikt, som har stået på i mere end fem uger, og som i vid udstrækning har fået Iran til at lukke det strategisk vigtige stræde.

Omkring en femtedel af al verdens olie transporteres normalvis gennem Hormuzstrædet.

Bahrain har formandskabet for FN's Sikkerhedsråd, der har 15 medlemmer.

Landets forsøg på at sikre vedtagelse af en resolution om Hormuzstrædet har omfattet flere udkast, der skal imødegå modstand fra blandt andet Kina og Rusland.

Reuters har set den seneste udgave af forslaget, som ifølge nyhedsbureauet ikke indeholder en eksplicit godkendelse af brug af magt.

I stedet lyder det, at forslaget "kraftigt opfordrer stater, som har interesse i at benytte kommercielle søvejsruter i Hormuzstrædet, til at koordinere indsatser af en defensiv natur, som står mål med omstændighederne, for at bidrage til at sikre sikkerheden for sejlads gennem Hormuzstrædet".

/ritzau/

Astronauterne på det bemandende rumfartøj "Orion" nåede natten til tirsdag dansk tid 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance et menneske har været fra Jorden.

Det fremgår af en livestream fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Det sker, mens "Orion" er i gang med at flyve rundt om Månen på den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Få timer tidligere havde "Orion" overgået den hidtidige rekord på 400.171 kilometer. Den blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Den nye rekord er dermed 6626,8 kilometer længere.

Da besætningen ramte rekorddistancen, var der ingen radiokontakt mellem Nasas kontrolcenter i Houston i Texas og de fire astronauter.

Det skyldtes, at "Orion" i en periode på omkring 40 minutter befandt sig bag Månen, og Månen dermed blokerede for alle signaler ned til Jorden.

Før signalet forsvandt, var stemningen god hos Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

- Vi ses på den anden side, sagde Victor Glover.

Da radiokontakten blev genetableret, var "Orion" samtidig på vej tilbage mod Jorden.

- Det er så dejligt at høre noget fra Jorden igen, sagde Christina Koch som noget af det første til kontrolcentret.

Det vil tage omtrent seks timer at passere Månen.

Når "Orion" på hjemrejsen skal trænge gennem Jordens atmosfære, er det forbundet med en stor risiko for besætningen, hvis noget går galt.

På hjemrejsen vil rumfartøjet nå op på en hastighed på mere end 40.200 kilometer i timen.

"Orion" skal efter planen lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Artemis II-missionen spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

/ritzau/

Astronauterne på det bemandende rumfartøj "Orion" nåede natten til tirsdag dansk tid 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance et menneske har været fra Jorden.

Det fremgår af en livestram fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Det sker, mens "Orion" er i gang med at flyve rundt om Månen på den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Få timer tidligere havde "Orion" overgået den hidtidige rekord på 400.171 kilometer. Den blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Den nye rekord er dermed 6626,8 kilometer længere.

Da besætningen ramte rekorddistancen, var der ingen radiokontakt mellem Nasas kontrolcenter i Houston i Texas og de fire astronauter.

Det skyldtes, at "Orion" i en periode på omkring 40 minutter befandt sig bag Månen, og Månen dermed blokerede for alle signaler ned til Jorden.

Før signalet forsvandt, var stemningen god hos Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

- Vi ses på den anden side, sagde Victor Glover.

Da radiokontakten blev genetableret, var "Orion" samtidig på vej tilbage mod Jorden.

Det vil tage omtrent seks timer at passere Månen.

Når "Orion" på hjemrejsen skal trænge gennem Jordens atmosfære, er det forbundet med en stor risiko for besætningen, hvis noget går galt.

På hjemrejsen vil rumfartøjet nå op på en hastighed på mere end 40.200 kilometer i timen.

"Orion" skal efter planen lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Artemis II-missionen spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

/ritzau/

Besætningen om bord på Nasas rumfartøj "Orion" har mandag aften dansk tid været længere væk fra Jorden, end noget mennesker før har været.

De er en del af Nasas Artemis II-mission, som er et skridt på vejen mod en langsigtet tilbagevenden til Månen og fremtidige missioner til Mars.

Læs mere om missionen her:

* Artemis-programmet, der står bag den igangværende månemission, gennemføres af Nasa i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

* Det sigter på at etablere en rumstation, der skal være i kredsløb om Månen i mere end et årti, og etablere en base på Månen, hvor astronauter kan arbejde og bo.

* Erfaringen fra missionerne vil man blandt andet bruge til at sende de første astronauter til Mars.

* Første del af programmet, Artemis I, sendte det ubemandede rumfartøj "Orion" tæt forbi Månen og tilbage til Jorden igen. Det blev sendt afsted 16. november 2022 og landede i Stillehavet 11. december 2022 - præcis 50 år efter at astronauterne fra Apollo 17-missionen betrådte Månen. Målet var blandt andet at tjekke, at systemerne for månemissioner virker.

* "Orion" er bemandet ved de næste to missioner. Ved den igangværende mission, Artemis II, skal "Orion" med fire astronauter om bord flyve tæt forbi Månen og derefter vende tilbage til Jorden. Turen ventes at tage omkring ti dage.

* Artemis II-missionen blev sendt afsted 2. april klokken 00.24 dansk tid. Den blev bragt i kredsløb af SLS-raketten, der frakobles rumfartøjet og brænder op.

* "Orion" skal ikke lande, men flyve rundt om Månen. Astronauterne har slået den tidligere rekord for den længste afstand, som mennesker har rejst fra Jorden. Den rekord blev sat af Apollo 13-missionen i 1970 med 400.171 kilometer fra Jorden.

* Nasa sigter på at sende mennesker til Månens overflade i 2028. Herefter vil Nasa løbende sende astronauter til Månen og opbygge en base.

Kilder: Nasa, Reuters, AFP, Ritzau.

/ritzau/

Iran kan slås ud - "be taken out" - på én nat, og det kan ske allerede tirsdag.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

- Hele landet kan blive slået ud på én nat, og den nat kan være i morgen nat, siger Trump.

- Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjer han.

Den amerikanske præsident har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20 amerikansk tid (klokken 02 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, lyder advarslen fra den amerikanske præsident.

Og det kan ske i løbet af fire timer, siger han.

- Vi har en plan hvor - på grund af vores militære kraft - hver eneste bro i Iran vil blive jævnet med jorden inden klokken 12 i morgen aften. Hvert eneste kraftværk i Iran vil være ude af kraft, brænde, eksplodere og aldrig blive brugt igen, siger Trump.

- Jeg mener fuldkommen ødelæggelse inden klokken 12 (midnat/klokken 6 onsdag dansk tid, red.), og det vil ske over en periode på fire timer - hvis vi ønskede det.

På mandagens pressemøde gentager Trump flere gange, at krigen går godt for USA.

På et spørgsmål om, hvorvidt han er ved at afslutte krigen eller optrappe den, svarer han:

- Det kan jeg ikke sige dig. Det ved jeg ikke. Det kommer an på, hvad de gør.

Fra Irans øverste militærkommando lyder det efterfølgende, at Trump har vrangforestillinger. Det fremgår af en udtalelse fra talsperson Ebrahim Zolfaquari, skriver Reuters.

Trumps advarsler er "ubehøvlede, retorisk arrogante og grundløse trusler", lyder det.

Samtidig runder Trump det knap halvanden time lange pressemøde af med at gentage sin kritik af de Nato-allierede og andre lande, som har afvist hans anmodning om at hjælpe med at få genåbnet det vigtige stræde.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, siger på pressemødet, at der mandag vil blive foretaget angreb mod Iran i et omfang, der ikke er set siden krigens første dag.

Tirsdag vil angrebene blive intensiveret, advarer Hegseth.

Kort tid inden, at pressemødet gik i gang, afviste Trump at have nogen kvaler over, om USA har begået mulige krigsforbrydelser i Iran ved at bombe landets vigtige infrastruktur.

- Det er jeg ikke bekymret for, siger Trump som svar på et spørgsmål fra en journalist under et påskearrangement i Det Hvide Hus.

I stedet peger han på, at det iranske styre har dræbt tusindvis af demonstranter under nylige protester.

- De er dyr, og vi bliver nødt til at stoppe dem, og vi kan ikke lade dem have atomvåben, siger Trump ifølge NBC News.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) suspenderer evakueringer af alvorligt syge og sårede patienter fra Gazastriben via grænseovergangen til Egypten.

Det skriver FN-organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på det sociale medie X.

- Medicinske evakueringer vil blive suspenderet indtil videre, skriver WHO-chefen.

Beslutningen er truffet, efter at en person, der var tilknyttet WHO's arbejde i Gazastriben, mandag er blevet dræbt i en "sikkerhedshændelse."

Ifølge WHO-chefen var to af sundhedsorganisationens ansatte til stede, men kom ikke selv til skade. Hændelsen er nu under efterforskning af de relevante myndigheder, lyder det.

WHO-direktøren nævner ikke konkret, hvor personen er blevet dræbt, eller hvad der er sket.

Alvorligt syge og kvæstede patienter, der har behov for livreddende, specialiseret behandling, som ikke er tilgængelig i Gazastriben, har mulighed for at blive evakueret til udlandet. WHO støtter indsatsen.

Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse har beskyldt hinanden for at overtræde en våbenhvile, der blev indgået i oktober efter to års ødelæggende krig i Gazastriben.

Mindst 10 mennesker er mandag blevet dræbt i den centrale del af Gazastriben i sammenstød og israelske luftangreb. Det oplyser et lokalt hospital og Gazastribens civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Personerne skal have mistet livet nær en skole, der huser internt fordrevne. Det er fortsat uklart, hvad der konkret er sket.

Læger og beboere oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at palæstinensere var stødt sammen med medlemmer af en israelsk-støttet milits, som angiveligt angreb skolen i et forsøg på at bortføre nogle personer. Det skete angiveligt før det israelske luftangreb, lyder det.

Det israelske militær oplyser, at de er ved at undersøge hændelsen.

Israel har udført flere luftangreb i Gazastriben under våbenhvilen mod militante fra Hamas.

Ifølge Gazastribens sundhedsmyndigheder er mindst 723 mennesker blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft. FN betegner disse tal som troværdige.

Det israelske militær oplyser, at det har mistet fem soldater i Gazastriben i samme periode.

/ritzau/

USA's uddannelsesministerium har stoppet aftaler, der har til formål at beskytte transkønnede elevers rettigheder, med fem skoledistrikter og et college.

Det oplyser ministeriet mandag ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Beslutningen betyder, at ministeriet ikke længere vil spille en rolle i håndhævelsen af aftalerne. I dem kræves det, at skolerne gør en indsats for at overholde den føderale lov om borgerrettigheder.

Det gælder skoledistrikterne Cape Henlopen School District, som ligger i delstaten Delaware, Fife School District i Washington, Delaware Valley School District i Pennsylvania samt La Mesa-Spring Valley School District, Sacramento City Unified og Taft College i Californien.

USA's føderale lov "Title IX", der blev vedtaget i 1972, forbyder kønsdiskrimination i offentlige uddannelsesprogrammer i USA.

Under de tidligere demokratiske præsidenter Joe Biden og Barack Obamas administrationer har uddannelsesministeriet fortolket "Title IX" således, at det også omfattede beskyttelse af transkønnede og homoseksuelle elever.

USA's nuværende republikanske præsident Donald Trumps administration har dog slået ned på skoler, der har forsøgt at tilpasse sig elevers kønsidentitet.

Administrationen har i Californien og Minnesota indledt retssager mod delstatslig politik, der tillader transkønnede elever at deltage i sportsgrene på tværs af skoler. Den har også sat gang i borgerrettighedsmæssige undersøgelser af flere skoler og universiteter på grund af deres politik vedrørende transkønnede elever.

Ifølge AP er mandagens melding fra ministeriet dog tilsyneladende det første kendte tilfælde, hvor administrationen har direkte opsagt aftaler, der tidligere var blevet forhandlet på plads med skolerne.

Kimberly Richey, som repræsenterer uddannelsesministeriet, siger ifølge AP, at beslutningen afspejler administrationens bestræbelser på at forhindre transkønnede elever i at deltage på pigers og kvinders sportshold og at bruge fælles omklædningsrum.

- I dag fjerner Trump-administrationen de unødvendige og ulovlige byrder, som tidligere administrationer pålagde skoler i deres utrættelige jagt på en radikal transkønnet dagsorden, siger hun i en skriftlig erklæring.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) suspenderer evakueringer af alvorligt syge og sårede patienter fra Gazastriben via grænseovergangen til Egypten.

Det skriver FN-organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på det sociale medie X.

- Medicinske evakueringer vil blive suspenderet indtil videre, skriver WHO-chefen.

Beslutningen er truffet, efter at en person, der var tilknyttet WHO's arbejde i Gazastriben, mandag er blevet dræbt i en "sikkerhedshændelse."

Ifølge WHO-chefen var to af sundhedsorganisationens ansatte til stede, men kom ikke selv til skade. Hændelsen er nu under efterforskning af de relevante myndigheder, lyder det.

WHO-direktøren nævner ikke konkret, hvor personen er blevet dræbt.

Alvorligt syge og kvæstede patienter, der har behov for livreddende, specialiseret behandling, som ikke er tilgængelig i Gazastriben, har mulighed for at blive evakueret til udlandet. WHO støtter indsatsen.

Mindst 10 mennesker er mandag blevet meldt dræbt i den centrale del af Gazastriben i sammenstød og israelske luftangreb. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/