Moderaterne møder op til forhandlinger om at danne regering efter flere dage uden møder. Det bekræfter partiet over for Ritzau.

Klokken 17 møder forhandlere op på Marienborg, som er statsministerens embedsbolig.

I løbet af dagen har venstrefløjen i form af SF, Enhedslisten og Alternativet været forbi til forhandlinger. Flere har undervejs efterlyst, at Moderaterne dukkede op til forhandlingerne, men partiet har været tavst.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er udpeget forhandlingsleder efter valget 24. marts.

Hverken rød eller blå blok fik et flertal, og Moderaterne fik de afgørende mandater. Partiet er dog modstander af at danne en regering på baggrund af Enhedslistens mandater og kræver økonomiske reformer.

Det er partierne på venstrefløjen modstander af, og derfor kaldes forhandlingerne svære.

De har foreløbig varet i fire uger, og der er ikke nogen deadline.

/ritzau/

To mænd er onsdag ved Retten i Herning blevet idømt fængsel i seks år for et knivoverfald på en 16-årig dreng i et solcenter i Herning i juni sidste år, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drengen var ved 20.30-tiden den 16. juni sidste år ankommet til solcenteret for at møde en 17-årig pige, som han kendte i forvejen.

Men i solcenteret blev han overfaldet af to yngre mænd, der slog ham med et aluminiumsbat i hovedet og på kroppen og stak ham med en kniv tre gange i henholdsvis brystkassen, venstre ben og venstre hånd.

Begge drengens lunger klappede sammen, og han var i livsfare efter overfaldet, men overlevede.

De to gerningsmænd flygtede til udlandet, men blev siden anholdt i samarbejde med politiet i Holland og Tyskland.

De dømte, 22-årige Mustafa Arslan, som er svensk statsborger, og 24-årige Rashid Habash, der er syrisk statsborger, blev ud over fængselsstraffen dømt til udvisning af Danmark, når deres straffe er fuldbyrdet.

Begge fik samtidig forbud mod nogensinde igen at indrejse i Danmark.

Pigen, som er dansk, blev dømt for at have været vel vidende om, at den 16-årige dreng skulle udsættes for grov vold, og er fundet skyldig i medvirken til dette.

Hun var ikke tiltalt for drabsforsøg og kan altså ikke tilregnes, at overfaldet på den 16-årige blev så voldsomt, at han kom i livsfare. Straffen mod hende er da også væsentligt mildere og lyder på et halvt års fængsel.

Derudover skal hendes sag - fordi hun er mindreårig - behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, og som følge af onsdagens dom skal hun følge en eventuel tillægsforanstaltning.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan for eksempel træffe afgørelse om et såkaldt forbedringsforløb, der har til formål at få en ung væk fra en kriminel løbebane.

Tiltagene kan variere fra eksempelvis et krav om, at den unge skal være hjemme på bestemte tidspunkter eller deltage i en fritidsaktivitet, til en anbringelse uden for hjemmet.

Begge mænd valgte på stedet at anke dommen til Vestre Landsret, og Retten i Herning bestemte i forlængelse af dette, at begge skal sidde varetægtsfængslet som hidtil, indtil ankesagen er afgjort.

Den 17-årige pige tog ikke stilling til, om hun vil anke. Hun har nu to uger til at beslutte, om også hun vil være en del af sagen, når den kommer i landsretten. Samme frist gælder for anklagemyndigheden, såfremt den ønsker at kræve straffene skærpet.

/ritzau/

To mænd er onsdag ved Retten i Herning blevet idømt fængsel i seks år for et knivoverfald på en 16-årig dreng i et solcenter i Herning i juni sidste år, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drengen var ved 20.30-tiden den 16. juni sidste år ankommet til solcenteret for at møde en 17-årig pige, som han kendte i forvejen.

Men i solcenteret blev han overfaldet af to yngre mænd, der slog ham med et aluminiumsbat i hovedet og på kroppen og stak ham med en kniv tre gange i henholdsvis brystkassen, venstre ben og venstre hånd.

Begge drengens lunger klappede sammen, og han var i livsfare efter overfaldet, men overlevede.

De to gerningsmænd flygtede til udlandet, men blev siden anholdt i samarbejde med politiet i Holland og Tyskland.

De dømte, 22-årige Mustafa Arslan, som er svensk statsborger, og 24-årige Rashid Habash, der er syrisk statsborger, blev ud over fængselsstraffen dømt til udvisning af Danmark, når deres straffe er fuldbyrdet.

Begge fik samtidig forbud mod nogensinde igen at indrejse i Danmark.

Pigen, som er dansk, blev dømt for at have været vel vidende om, at den 16-årige dreng skulle udsættes for grov vold, og er fundet skyldig i medvirken til dette.

Hun var ikke tiltalt for drabsforsøg og kan altså ikke tilregnes, at overfaldet på den 16-årige blev så voldsomt, at han kom i livsfare. Straffen mod hende er da også væsentligt mildere og lyder på et halvt års fængsel.

Derudover skal hendes sag - fordi hun er mindreårig - behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, og som følge af onsdagens dom skal hun følge en eventuel tillægsforanstaltning.

Begge mænd valgte på stedet at anke dommen til Vestre Landsret, og Retten i Herning bestemte i forlængelse af dette, at begge skal sidde varetægtsfængslet som hidtil, indtil ankesagen er afgjort.

Den 17-årige pige tog ikke stilling til, om hun vil anke. Hun har nu to uger til at beslutte, om også hun vil være en del af sagen, når den kommer i landsretten. Samme frist gælder for anklagemyndigheden, såfremt den ønsker at kræve straffene skærpet.

/ritzau/

Mindst 20 skoler i Borlänge kommune i Sverige holdt onsdag lukket efter en "trussel".

Det skriver SVT.

Både børnehaver, grundskoler, gymnasier og kommunale voksenuddannelser var omfattet af lukningen.

På et pressemøde fortalte kommunaldirektør Jörgen Olsson, at flere elever allerede mandag modtog "oplysninger, der vækkede bekymring", og at oplysningerne sent tirsdag nåede kommunens ansatte. Derefter blev beslutningen om at lukke flere skoler taget.

Olsson uddyber på pressemødet ifølge SVT, at han ikke kan bekræfte, hvordan eleverne var kommet i kontakt med oplysningerne - heller ikke om det var mundtligt eller på sociale medier.

Til mediet Dagens Nyheter oplyser kommunen omkring klokken 13, at der ikke længere er "et trusselsbillede mod skoler i Borlänge".

En teenagedreng har ifølge Dagens Nyheter været meldt savnet i kommunen siden mandag. Kort før meldingen om trusselsbilledet blev det oplyst, at drengen var fundet.

På et pressemøde tidligere på dagen blev politiet ifølge SVT spurgt ind til, om der var nogen kobling mellem den forsvundne dreng og truslen mod skolerne. Det afviste politiet at udtale sig om.

Politiet siger til SVT, at den person, som mistænkes for at stå bag truslen, er blevet tilbageholdt og afhøres.

Skolerne i kommunen holder åbent igen torsdag, lyder det.

Jimmy Spolander, der er assisterende områdeleder hos politiet, oplyste tidligere på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet TT, at man tog sagen meget alvorligt.

- Vi kommer ikke til at gå nærmere ind på, hvad truslen gælder. Det drejer sig om en trussel mod skolevæsnet, sagde han til nyhedsbureauet.

- Det er en trussel om en grov forbrydelse. Det er, hvad vi kan sige.

Et stort antal afhøringer er ifølge Spolander blevet gennemført.

/ritzau/

Alternativet er klar til at se nærmere på at ændre den praksis, som gav partiet en millioncheck fra Socialdemokratiet ved valget til Europa-Parlamentet i 2024.

Sådan lyder det fra partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, efter de seneste dages fokus på overførsel af penge fra Socialdemokratiet til Alternativet.

Altinget kunne mandag skrive, at Socialdemokratiet har betalt Alternativet 1,75 millioner kroner for at tælle partiets spildte stemmer som socialdemokratiske.

Det skete som led i et valgforbund mellem de to partier, der også omfattede SF, og stemmerne var med til at sikre Socialdemokratiets tredje mandat ved valget.

Det har fået flere blå partier til at kritisere praksissen og ønske, at aftaletypen bliver ulovlig. Netop det bliver Rosenkilde onsdag foreholdt.

- Jeg tænker, at lige nu, er det her en praksis, som er lige for alle partier. Jeg synes, det er en rigtig god ide, at man kigger på det her, siger hun.

Hun understreger, at Alternativet går ind for "mere gennemsigtighed omkring penge i politik".

Pengene, som Alternativet modtog fra Socialdemokratiet, bliver brugt til, at partiet kan få en bedre partipraksis til at kunne stille op til EP-valget næste gang, siger hun.

Det er blandt andre Liberal Alliances Henrik Dahl og Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm, der vil gøre praksissen ulovlig. Det har de sagt til Altinget.

Hos Socialdemokratiet ser man ikke lige sådan på det. Det siger partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Min holdning er, at det er fuldstændig rimeligt, at man i et teknisk valgforbund kompenserer et mindre parti, som ikke opnår valg, så små partier også har mulighed for at følge og påvirke det europæiske arbejde, lyder det.

Flere andre partier, heriblandt SF og De Radikale, har indgået lignende aftaler.

/ritzau/

Alternativet er klar til at se nærmere på at ændre den praksis, som gav partiet en millioncheck fra Socialdemokratiet ved valget til Europa-Parlamentet i 2024.

Sådan lyder det fra partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, efter de seneste dages fokus på overførsel af penge fra Socialdemokratiet til Alternativet.

Altinget kunne mandag skrive, at Socialdemokratiet har betalt Alternativet 1,75 millioner kroner for at tælle partiets spildte stemmer som socialdemokratiske.

Det skete som led i et valgforbund mellem de to partier, der også omfattede SF, og stemmerne var med til at sikre Socialdemokratiets tredje mandat ved valget.

Det har fået flere blå partier til at kritisere praksissen og ønske, at aftaletypen bliver ulovlig. Netop det bliver Rosenkilde onsdag foreholdt.

- Jeg tænker, at lige nu, er det her en praksis, som er lige for alle partier. Jeg synes, det er en rigtig god ide, at man kigger på det her, siger hun.

Hun understreger, at Alternativet går ind for "mere gennemsigtighed omkring penge i politik".

/ritzau/

EU-medlemslandene har givet en foreløbig godkendelse til EU's 90 milliarder euro store lån til Ukraine.

Det oplyser både AFP og Reuters.

Formelt set bliver lånet først godkendt torsdag eftermiddag via en skriftlig procedure.

EU-diplomater oplyser til AFP, at Ungarn har fået 24 timer til endeligt at godkende beslutningen.

Ungarn har indtil nu blokeret for lånet, men Cypern, der har EU-formandskabet, oplyser til Reuters, at det ikke længere er tilfældet.

Den afgående ungarske premierminister, Viktor Orbán, har flere gange sagt, at Ungarn vil hæve sit veto mod EU-lånet, når olien igen ankommer til Ungarn gennem rørledningen Druzjba.

Den går gennem både Rusland og Ukraine og har været lukket siden januar, hvor Ukraine sagde, at den blev ramt af et russisk droneangreb.

Orbán, som tabte magten ved parlamentsvalget tidligere på måneden, har beskyldt Ukraine for at blokere genoptagelsen af politiske årsager.

Onsdag meddelte det ungarske olieselskab MOL ifølge Reuters, at man forventer, at den første olie når både Ungarn og Slovakiet gennem rørledningen senest torsdag.

Dagen forinden havde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X meddelt, at Druzjba-olierørledningen var repareret færdig og er klar til brug.

Marie Gad, der er vicedirektør for Global Udvikling og Bæredygtighed i Dansk Industri, kalder i en skriftlig kommentar beslutningen for "et stærkt og vigtigt signal".

Hun understreger samtidig, at en frigivelse af lånet ikke bør stå alene, "men suppleres af både EU og dansk støtte med kobling til genopbygning, investeringer og erhvervssamarbejde".

Også Jakob Ellemann-Jensen, der er vicedirektør i Dansk Erhverv, byder nyheden velkommen.

- Det er forhåbentlig også et første tegn på fornyet EU-handlekraft efter regeringsskiftet i Ungarn. Den handlekraft har EU også brug for på mange andre områder, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

EU-medlemslandene har givet en foreløbig godkendelse til EU's 90 milliarder euro store lån til Ukraine.

Det oplyser både AFP og Reuters.

Formelt set bliver lånet først godkendt torsdag eftermiddag via en skriftlig procedure.

EU-diplomater oplyser til AFP, at Ungarn har fået 24 timer til endeligt at godkende beslutningen.

Ungarn har indtil nu blokeret for lånet, men Cypern, der har EU-formandskabet, oplyser til Reuters, at det ikke længere er tilfældet.

Den afgående ungarske premierminister, Viktor Orbán, har flere gange sagt, at Ungarn vil hæve sit veto mod EU-lånet, når olien igen ankommer til Ungarn gennem rørledningen Druzjba.

Den går gennem både Rusland og Ukraine og har været lukket siden januar, hvor Ukraine sagde, at den blev ramt af et russisk droneangreb.

Orbán, som tabte magten ved parlamentsvalget tidligere på måneden, har beskyldt Ukraine for at blokere genoptagelsen af politiske årsager.

Onsdag meddelte det ungarske olieselskab MOL ifølge Reuters, at man forventer, at den første olie når både Ungarn og Slovakiet gennem rørledningen senest torsdag.

Dagen forinden havde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X meddelt, at Druzjba-olierørledningen var repareret færdig og er klar til brug.

/ritzau/

EU-medlemslandene har givet en foreløbig godkendelse til EU's 90 milliarder euro store lån til Ukraine.

Det oplyser både AFP og Reuters.

Formelt set bliver lånet først godkendt torsdag eftermiddag via en skriftligt procedure.

EU-diplomater oplyser til AFP, at Ungarn har fået 24 timer til endeligt at godkende beslutningen.

/ritzau/

En 22-årig mand er onsdag idømt to års fængsel for hvidvask af samlet set 7,8 millioner kroner, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Dommen faldt, efter at den 22-årige Sayf Aleslam Allabed havde aflagt tilståelse ved Retten i Odense.

Manden erkendte, at han i 18 tilfælde fra marts til september 2025 var i besiddelse af, opbevarede og udleverede penge, som stammede fra kriminalitet.

Han erkendte desuden at have deltaget i at føre nogle af pengene ud af Danmark.

Dommen er den tredje dom i et sagskompleks om hvidvask begået i et familienetværk, hvor 13 personer i efteråret 2025 blev anholdt. Otte af dem blev efterfølgende varetægtsfængslet.

- Jeg er tilfreds med, at der nu er aflagt endnu en tilståelse i denne sag om omfattende hvidvask for organiserede kriminelle. Den dømte har blandt andet været med til at opbevare og overdrage flere millioner kroner som led i organiseret hvidvask, og straffen afspejler, at denne type kriminalitet er alvorlig og samfundsskadelig, siger specialanklager Jacob Gents i pressemeddelelsen.

Jacob Gents oplyser til Ritzau, at der efter dagens dom fortsat sidder to fængslet, som afventer, at deres sager skal afgøres. Derudover er der tre sigtede, som i mellemtiden er blevet løsladt, da de har haft mindre roller i netværket.

Også de to tidligere domme i sagen er faldet efter tilståelser. I marts tilstod 30-årige Mohamad Ryad Hlewa at have haft en rolle som kurér i netværket, der er centreret om en syrisk familie.

Han fik en dom på tre års fængsel, og retten besluttede samtidig at konfiskere 665.000 kroner og 8480 dollar i kontanter. Dommen mod Hlewa angik hvidvask af 78 millioner kroner.

I december blev 21-årige Mohammed Imad Allabed idømt fire år og tre måneders fængsel for at have haft en ledende rolle i netværket. Sagen mod ham angik hvidvask af 122 millioner kroner.

Retten konfiskerede i den forbindelse 2,1 million kroner i kontanter, som blev fundet under ransagninger, og derudover skete der konfiskation af yderligere fem millioner kroner.

De tre mænd, som indtil nu er dømt i sagen, er alle blevet udvist af Danmark og har fået forbud mod at indrejse i landet i 12 år.

/ritzau/

For at råde bod på stigende olie- og energipriser på grund af krigen i Iran har EU-Kommissionen onsdag lanceret en række tiltag.

EU lægger blandt andet op til økonomiske tilskud til forbrugere og virksomheder, der skifter gas og olie ud med grønnere løsninger.

Læs mere om EU-Kommissionens udspil "AccelerateEU" her:

* EU's udspil kan ses som en slags værktøjskasse, som de enkelte lande kan bruge. Målet er generelt at sætte skub i elektrificeringen af Europa med en målrettet indsats mod både virksomheder og borgere.

* Checks til borgere og virksomheder skal hjælpe med at håndtere stigende energipriser. Blandt forslagene er også målrettede støtteordninger, "energikuponer" og nedsættelse af afgifter på el.

* Medlemslandene opfordres til at give økonomisk tilskud, så borgere og virksomheder billigere kan skifte gas- og oliefyr ud med varmepumper og solceller.

* I Danmark har boligejere, der omlægger deres varmeforsyning fra et olie- eller gasfyr til en varmepumpe, i flere år kunnet få statsligt tilskud.

* EU lægger op til at medlemslandene i højere grad skal koordinere beholdningen af brændstof. Et såkaldt brændstofobservatorium oprettes, og det skal overvåge lagerniveauer og sikre en balance i nødlagre for olie og gas.

* Der skal sættes turbo på elektrificeringen af Europa med et udbygget elnet. Mere egenproduceret energi skal erstatte afhængighed af olie, gas og fossile brændstoffer.

Kilde: EU-Kommissionen.

/ritzau/

En mand, der var ansat på et apotek i Roskilde, tilegnede sig ulovligt mange tusinde piller, herunder opioider, fra sin arbejdsplads. Det erkender han.

Men han afviser fuldstændigt, at han skulle have solgt nogen af dem videre, sådan som anklager Akosua Attakorah siger onsdag i Retten i Roskilde.

- Jeg vil aldrig skade andre eller andres liv, så jeg vil ikke sælge det her til andre og ødelægge deres liv, siger den tidligere apoteksansatte.

Han tog noget af medicinen selv, herunder almindelige smertestillende og de stærkere tramadoler, for at behandle knæsmerter efter mange lange arbejdsuger. Andet medicin gav han til familiemedlemmer, lyder forklaringen.

Ifølge anklageren skulle den i dag 40-årige mand ulovligt have tilegnet sig 12.200 piller i perioden fra februar til oktober 2021. Det skete med den hensigt at sælge dem til andre, mener anklagemyndigheden.

Det er helt centralt, om formålet var at sælge dem, for det kan skubbe sagen op til at handle om en overtrædelse af straffeloven i stedet for den mildere lov om euforiserende stoffer.

Forskellen er markant i forbindelse med udmåling af straffen.

Manden tilstår i retten også databedrageri ved at have brugt nogle patienters oplysninger til at oprette fiktive recepter i apotekets system og derved udskrive medicin.

I nogle tilfælde returnerede han præparaterne igen og satte pengene derfra ind på sin egen eller sin søsters konto.

Egentligt havde han ikke brug for pengene, men siger, at han begik svindlen, fordi han følte sig underbetalt på apoteket, hvor han efter eget udsagn arbejdede 70 timer om ugen, efter at kollegaer sagde op.

Indtjeningen brugte han blandt andet på tøj og sko, har han forklaret til politiet under sin afhøring.

I retten har han en grå og sortternet jakke ud over sin hvide skjorte. Bukserne er sorte Calvin Klein-jeans, mens skoene er af mærket Hugo Boss.

Den farmaceutuddannede mand tjente også penge via en frisørsalon, som han ejede i København. Den er også væsentlig, for ifølge hans forklaring overførte kunderne penge til hans private konto på betalingstjenesten MobilePay.

På storskærmen i retten vises hans kontoudtog fra gerningsperioden i 2021, og her ses mange overførsler til ham på særligt 150 kroner, men der er også en række på 200 og 250 kroner.

Adspurgt om de penge kunne stamme fra andet end frisørkunder, kommer svaret hurtigt:

- Aldrig.

Han ryster på hovedet for at understrege pointen.

Anklageren bliver dog ved med at gennemgå betalingerne, og at nogle kunder tilsyneladende betaler igen efter en uge eller to.

- Vi er af den opfattelse, at pengene stammer et andet sted fra, nemlig fra salg af præparater, siger Akosua Attakorah til domsmandsretten.

Eksempelvis opioider, der er receptpligtige smertestillende piller, der kan være farlige og stærkt vanedannende. I Danmark har der de seneste år især været fokus på unges misbrug af opioider.

Manden er også tiltalt for at have begået indbrud i et apotek i butikscentret Fisketorvet i København, hvor han skulle have taget piller og penge.

Det erkender han, men han bestrider både omfanget af piller og beløbets størrelse, som anklageren kræver ham dømt for.

Sagen bliver ikke som ventet afgjort onsdag. Der bliver brug for ekstra tid. Det er endnu uvist, hvornår sagen fortsætter.

/ritzau/

Torsdag morgen forventes olien igen at strømme gennem Druzjba-olierørledningen fra Ukraine til Slovakiet.

Det oplyser Slovakiets økonomiminister, Denisa Sakova, ifølge Reuters.

Også det ungarske olieselskab MOL oplyser ifølge nyhedsbureauet, at man forventer, at den første olie når både Ungarn og Slovakiet gennem rørledningen senest torsdag.

Meldingen kommer samme dag, som EU's stats- og regeringschefer mødes til et uformelt topmøde på Cypern.

Rørledningen, der forsyner Ungarn og Slovakiet med russisk olie, har været et stridspunkt mellem især Ukraine og Ungarn.

Den går gennem Ukraine og har været lukket siden januar, hvor Ukraine sagde, at den blev ramt af et russisk droneangreb.

Forventningen har været, at så snart olien kommer til at flyde, vil det formentlig føre til, at Ungarn vil hæve sit veto mod et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det samme gælder den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Den afgående ungarske premierminister, Viktor Orbán, har flere gange sagt, at Ungarn vil hæve sit veto mod et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine, når olien igen ankommer til Ungarn gennem rørledningen.

Tirsdag meddelte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Druzjba-olierørledningen var repareret og klar til brug.

Det skrev han i et opslag på det sociale medie X.

Viktor Orbán - som tabte magten ved parlamentsvalget tidligere på måneden - har beskyldt Ukraine for at blokere genoptagelsen af russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen af politiske årsager.

Rørledningen løber fra Rusland gennem Belarus og Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Ukraines regering har afvist beskyldningerne og understreget, at rørledningen skulle repareres.

Det kommer ikke som en overraskelse, at rørledningen snart vil komme i drift igen. EU's kommissær for udvidelse, Marta Kos, sagde mandag til EU-Parlamentet, at hun regnede med, at det ville ske denne uge.

Og tirsdag meddelte EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at hun onsdag venter "positive beslutninger" om at få ophævet vetoet mod lånet.

/ritzau/

Der er hverken et rødt eller blåt flertal efter folketingsvalget 24. marts, men Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater, har for nuværende meldt sig helt ud af forhandlingerne om en ny regering.

Ikke siden 10. april har Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen deltaget i forhandlinger - officielle i hvert fald - hos den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S), men SF's formand, Pia Olsen Dyhr, og Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, mener, at Løkke bør stemple ind i regeringsforhandlingerne igen.

- Jeg vil sige, at det ville være positivt, hvis Lars Løkke vil deltage i forhandlingerne. Vi har brug for en regering i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr efter onsdagens forhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig.

Dragsted er umiddelbart mere kritisk.

- Det er på tide, at Lars Løkke kommer ud af sit selvvalgte vinterhi og sætter sig ved bordet og tager ansvar for vores land, siger Dragsted på vej ind til forhandlingerne.

Tirsdag kom det frem, at en stor knast er velfærdsforliget fra 2006. Det sikrer, at borgerne arbejder længere, i takt med at levealderen stiger. Det er et af de mest centrale forlig i dansk politik.

Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative ytrede uenighed om, hvorvidt velfærdsforliget skal genbekræftes før eller efter en regeringsdannelse.

Løkke er ikke umiddelbart tilhænger af at vente, til efter en ny regering er dannet, og derfor er han ikke mødt op til forhandlingerne på det seneste.

Hverken SF eller Enhedslisten er med i velfærdsforliget. Det blev i sin tid indgået af den daværende VK-regering samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

Socialdemokratiets Peter Hummelgaard skrev tirsdag på Facebook, at det er Finansministeriets vurdering, at Moderaterne "teknisk set ikke længere er en del af forliget". Men den vurdering er Løkke ikke enig i.

Finansministeriet har tidligere i et svar til Folketinget oplyst, at Moderaterne indtræder i forliget "som følge af regeringsdannelse". Det fremgår af et svar fra januar 2023, efter at SVM-regeringen blev dannet i december 2022.

Pia Olsen Dyhr vil gerne se nærmere på velfærdsforliget, siger hun onsdag.

Dragsted mener, at hvis Løkke gerne vil have garantier på den økonomiske politik, så bør Løkke komme tilbage til forhandlingerne eller snart melde ud, om han hellere vil kigge andre veje og pege på en anden kongelig undersøger.

- Hvis Løkke gerne vil have indflydelse på det, så synes jeg, at han skulle sætte sig til bordet eller tage konsekvensen og sige, at "jeg tror ikke på det her, jeg vil have en anden forhandlingsleder", og så må han jo prøve at sætte sig sammen med Morten Messerschmidt og finde ud af, om de to kan lave en aftale sammen, siger Dragsted med henvisning til DF's formand.

Messerschmidt og Løkke er langt fra hinanden politisk, og Messerschmidt har gentagne gange udtalt, at han ikke vil gøre Løkke til minister for noget som helst.

Løkke vil have en midterregering og har ytret, at han er mere end lunken ved at indgå i en regering, som er afhængig af Enhedslisten.

/ritzau/

Iran har beslaglagt to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet, siger Irans Revolutionsgarde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der har onsdag været flere meldinger om angreb på skibe i området.

Det oplyser det britiske søfartssikkerhedsagentur UKMTO.

En båd fra Den Iranske Revolutionsgarde beskød ifølge agenturet et containerskib ud for Omans kyst.

Beskydningen forårsagede skader på skibet, men ingen kom til skade, og hele besætningen meldes at være i sikkerhed.

Derudover meddelte søfartsagenturet om beskydning mod et andet containerskib ud for Irans kyst.

Det blev ikke oplyst, hvem der stod bag beskydningen mod det andet skib, og der er ingen meldinger om skader på skibet. Besætningen meldes at være i sikkerhed.

Et tredje containerskib er ligeledes ifølge BBC's verificeringstjeneste blevet angrebet onsdag.

Det oplyser det maritime efterretningsfirma Vanguard til mediet. Ifølge firmaet var det ligeledes Revolutionsgarden, der stod bag.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, har der gentagne gange været angreb på skibe i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten.

Lørdag var der ligeledes meldinger om mindst to handelsskibe, der var under beskydning i strædet.

Den to uger lange våbenhvile mellem USA og Iran stod til at udløbe onsdag, men USA's præsident, Donald Trump, meldte kort før tidsfristen ud, at han forlænger den for at give mere tid til forhandlinger.

Begge sider har anklaget hinanden for brud på aftalen, og Trump udtalte, at han opretholder den amerikanske blokade af iranske havne.

/ritzau/

I lyset af stigende energipriser foreslår EU-Kommissionen medlemslandene at give tilskud til at skifte gas- og oliefyr ud med varmepumper og solceller.

Det sker på et pressemøde onsdag, hvor EU-Kommissionen har præsenteret et energiudspil, der skal dæmme op for stigende energipriser i kølvandet på krigen i Iran.

I Danmark har boligejere, der omlægger deres varmeforsyning fra et olie- eller gasfyr til en varmepumpe, i flere år kunnet få statsligt tilskud.

Målet er ifølge EU-Kommissionen, at forbrugere og virksomheder skal beskyttes mod de pludselige prisstigninger og dermed begrænse de "socioøkonomiske" konsekvenser på grund af Iran-krigen.

Blandt forslagene er også målrettede støtteordninger, "energikuponer" og nedsættelse af afgifter på el for "sårbare husstande", lyder det.

EU's udspil kan ses som en slags værktøjskasse, som de enkelte lande kan bruge.

Målet er generelt at sætte skub i elektrificeringen af Europa med en målrettet indsats mod både virksomheder og forbrugere.

Blandt andet bør EU også styrke den samlede koordinering af energilagre af olie og gas, lyder det i udspillet.

- Vores AccelerateEU-strategi vil give både øjeblikkelige og mere strukturelle lettelser til europæiske borgere og virksomheder. Vi skal fremskynde overgangen til ren energi, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Det vil give os energiuafhængighed og sikkerhed og gøre os bedre rustet til at modstå geopolitiske storme, siger hun.

Stigende priser på flybrændstof efter konflikten i Iran får desuden EU til at foreslå et såkaldt "brændstofobservatorium". Målet er at overvåge EU's lagerbeholdninger af brændstof i transportsektoren.

- Dette vil gøre det muligt hurtigt at identificere potentielle mangler, og i tilfælde af frigivelse af nødlagre målrette tiltag for at opretholde en balanceret fordeling af brændstof, lyder det i anbefalingerne.

EU's energikommissær, danske Dan Jørgensen, var med til præsentationen af EU-Kommissionens anbefalinger.

Han peger på, at konflikten i Mellemøsten har øget udgifterne til fossile brændstoffer i EU-landene med 24 milliarder euro svarende til 179 milliarder danske kroner.

/ritzau/