En 68-årig mand er mandag i Retten i Næstved blevet frifundet for uagtsomt manddrab i en sag, hvor manden havde fældet et træ, der faldt ned over en anden mand, der afgik ved døden.

Det oplyser Retten i Næstved.

Anne Friis Refsgaard, der er forsvarsadvokat for den 68-årige, oplyser, at det var en enig domsmandsret, der frifandt manden.

- Retten nåede frem til, at det var en tragisk ulykke, som min klient ikke havde nogen skyld i, siger advokaten.

- Vi er meget tilfredse med dommen.

Det var 25. januar sidste år, at den 68-årige fældede et 18 meter højt træ i Slagelse. Træet faldt ned over en 65-årig mand, der fik kraniebrud, brud på ribbenene og skader på organerne som følge af ulykken.

Mindre end en time, efter at han var blevet ramt af træet, afgik han ved døden.

Anne Friis Refsgaard fortæller, at retten nåede frem til, at den 68-årige ikke havde gjort noget forkert eller handlet uagtsomt i forbindelse med den 65-åriges dødsfald.

- De havde været venner i 50 år, så det er næsten så tragisk, som det kan blive, siger forsvarsadvokaten.

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, at den 68-årige skulle straffes med fængsel.

/ritzau/

EU genetablerer en samarbejdsaftale med Syrien, 15 år efter at den blev delvist suspenderet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra et møde mellem EU's udenrigsministre mandag i Bruxelles.

Aftalen, der omhandler handel og økonomisk samarbejde, blev suspenderet som følge af det tidligere Assad-styres undertrykkelse af den syriske befolkning i 2011.

Det betød blandt andet, at der blev indført restriktioner på import af olie, olieprodukter, guld, ædle metaller og diamanter fra Syrien.

Mandagens beslutning er ifølge EU-landene "et vigtigt skridt i retning af at styrke de bilaterale forbindelser mellem EU og Syrien."

På dagens møde i Bruxelles deltager også Syriens udenrigsminister, Andrij Sybiha.

Assad-styret faldt i december 2024. Familien med først Hafez al-Assad og derefter hans søn Bashar al-Assad sad på magten i Syrien i et halvt århundrede, da Bashar al-Assad blev væltet.

- Afgørelsen sender et klart politisk signal om EU's tilsagn om at genoptage dialogen med Syrien og støtte dets økonomiske genopretning, skriver EU-landene i en pressemeddelelse.

/ritzau/

EU ventes at blive enig om nye sanktioner mod israelske bosættelser efter vold mod palæstinensere på Vestbredden.

Det er muligt efter et magtskifte i Ungarn, som hidtil har modsat sig. Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, forud for et møde i Bruxelles mandag.

- Jeg forventer en politisk aftale om sanktionerne mod voldelige bosættere. Forhåbentlig lykkes det, siger Kaja Kallas forud for mødet mellem EU's udenrigsministre.

Emnet er højt på dagsordenen efter flere episoder med vold og udvidelse af bosættelser i den israelskbesatte del af Vestbredden.

Ungarn har i mange år været styret af Viktor Orbán, som led et nederlag ved det nylige valg, hvilket store dele af EU-landene har glædet sig over.

Han har i mange år nedlagt veto mod at gøre noget ved sagen.

Péter Magyar vandt valget i Ungarn, og det ser ud til at have banet vejen for at fjerne vetoet.

Ifølge embedsmænd, som nyhedsbureauet AFP har talt med, står flere organisationer bag bosættelserne til at blive sanktioneret.

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager mandag i mødet på Danmarks vegne.

- Jeg tror, der er et momentum, men jeg tror ikke, det lige er i dag. Men det er klart, at der er en bevægelse.

- Ungarn har tidligere blokeret mod det her, og det, at der kommer en ny regering, er et af flere elementer, som måske kan skabe nyt momentum i denne sag, siger Løkke på vej ind til mødet.

Konkret er der lagt op til, at syv israelske bosættere og bosætterorganisationer skal på EU's sanktionsliste. Derudover vil EU rette sanktioner mod flere repræsentanter for den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

Både FN og embedsfolk fra Det Palæstinensiske Selvstyre har ifølge AFP advaret om, at der er sket en stigning i antallet af dødelige angreb begået af bosættere på Vestbredden under Israels og USA's krig mod Iran.

Mens EU arbejder på at indføre nye sanktioner mod israelske bosættere, er der ikke enighed i unionen om at tage yderligere skridt mod Israel såsom at begrænse EU's samhandel med landet, skriver AFP.

/ritzau/

Har en sag om økonomisk kriminalitet tråde til udlandet, bliver den nok lagt ned.

I en ny beretning fra Rigsrevisionen fortæller ansatte på tværs af landets politikredse, at stort set alle sager om økonomisk kriminalitet med tråde til udlandet bliver henlagt.

Baggrunden er, at man ikke forventer, at udenlandske myndigheder og banker vil være behjælpelige.

Beretningen fra Rigsrevisionen handler specifikt om henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet og er mandag offentliggjort sammen med en beretning om henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet.

Begge beretninger får Statsrevisorerne til at udtale "skarp kritik".

Rigsrevisionens undersøgelse bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse.

Flere politiansatte peger også på, at de får besked på, at sagerne skal begrænses, så de nemmest muligt kan afsluttes, eller at de ikke skal slå op i politiets systemer efter lignende sager.

For så risikerer de, at sager med samme gerningsperson fra andre kredse ender i egen kreds, lyder det.

Desuden peger enkelte på, at de slet ikke har kompetence til at arbejde med økonomisk kriminalitet, men at ledelsen ikke ser det som et problem, fordi det ikke er meningen, at sagerne skal efterforskes, men henlægges.

Det er et grundvilkår, at politiet ikke har ressourcer til at efterforske alle anmeldte sager, nævner flere ansatte også.

/ritzau/

Efter at have modtaget et tip om muligt overgrebsmateriale med børn ransagede politiet i juni 2025 en adresse på Sydsjælland.

Ved ransagningen fandt politiet ikke bare overgrebsmateriale, men også en lang række euforiserende stoffer - heriblandt cirka 824 gram kokain, 460 gram MDMA og omkring 140.000 piller.

Det kommer frem mandag under et retsmøde i Retten i Næstved, hvor to brødre på henholdsvis 27 og 29 år er tiltalt for besiddelse af stoffer med henblik på videreoverdragelse.

Den yngste af de to er også tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale med børn.

Det var et tip fra fildelingstjenesten Dropbox, der fik politiet til at ransage brødrenes fælles hjem, hvor stofferne og overgrebsmaterialet blev fundet.

En bruger, der var tilknyttet den 27-åriges mailadresse, havde uploadet nogle filer på Dropbox, som politiet blev tippet om.

Ved ransagningen fandt man i alt 583 filer med overgrebsmateriale på den 27-åriges telefon og computer, men altså også en lang række stoffer, der lå i forskellige poser og flyttekasser i hjemmet og i en tilhørende garage.

25 af filerne er i den groveste kategori af overgrebsmateriale, hvor der eksempelvis indgår tvang eller vold.

En stor del af de 140.000 piller indeholder det beroligende og angstdæmpende stof Alprazolam. Der blev også fundet 719 ecstasypiller.

Politiet beslaglagde også omkring en kvart million kroner i kontanter samt tre vægte og en pengetællermaskine.

Den 29-årige erkender besiddelsen af de stoffer, politiet fandt på adressen, men afviser, at hans lillebror har noget med det at gøre.

Den 27-årige, der mandag forklarer sig i retten, nægter sig både skyldig i anklagerne om narkotika og overgrebsmateriale med børn.

Han forklarer dog, at han flere gange "studsede over", at der lå kontanter og piller i hjemmet.

Under retsmødet er det kommet frem, at den 27-årige havde modtaget en lang række pengeoverførsler fra private personer.

Han forklarer dog i retten, at han havde lånt sin bankkonto ud til sin storebror og ikke spurgte ind til de mange pengeoverførsler.

- Jeg har haft meget social angst, og i den periode var jeg ligeglad med alt. Så jeg spurgte ikke ind til det, siger han.

Den 29-årige er også i vidneskranken mandag, hvor han forklarer, at han opbevarede stoffer og kontanter for nogle andre personer.

Som betaling fik han piller og hash til eget forbrug, siger han i retten.

- De skrev til mig, hvad de skulle bruge. Så pakkede jeg det, og så kom de og hentede det.

Den 29-årige fastholder, at hans lillebror ikke var involveret i at opbevare stofferne.

Begge brødre sidder varetægtsfængslet i forbindelse med sagen.

/ritzau/

Alle de tilbageværende på krydstogtskibet MV "Hondius", som sættes i forbindelse med et udbrud af hantavirus, bliver evakueret mandag og sendes med et fly til Holland.

Der er tale om 22 personer.

Det oplyser Spaniens sundhedsminister, Monica Garcia, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag eftermiddag.

Krydstogtskibet ligger til kaj ved den spanske ø Tenerife.

Efter planen skulle seks af de tilbageværende være fløjet til Australien, hvor de skulle i isolation i den vestaustralske by Perth.

De seks personer er fire australske statsborgere, en person med permanent opholdstilladelse i Australien og en newzealandsk statsborger.

Men ifølge den spanske sundhedsminister er det usikkert, om det australske fly kan nå frem i tide, og derfor bliver de seks personer sendt til Holland.

Evakueringen begyndte onsdag, hvor tre syge passagerer forlod skibet, mens det lå til anker ud for Kap Verde i Atlanterhavet.

Søndag ankom skibet til Tenerife, hvor et hold af læger gik om bord for at tjekke passagerer og besætning for tegn på hantavirus.

Ingen viste tegn på smitte med virusset.

I alt blev 94 personer fra 19 lande evakueret søndag. En del af dem er blevet fløjet hjem.

Blandt dem er en amerikaner og en franskmand, som begge efterfølgende er blevet testet positiv for hantavirus.

Dermed er der i alt otte bekræftede smittetilfælde med forbindelse til MV "Hondius". Blandt de smittede er tre afgået ved døden. Der er tale om et hollandsk ægtepar og en tysk kvinde, som alle har sejlet med skibet.

Når de evakuerede passagerer kommer hjem, bestemmer hvert land selv, hvordan de skal håndteres.

Men Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at de kommer i karantæne i 42 dage med daglige lægetjek.

MV "Hondius", som er et hollandsk skib, sejler til Holland, når de sidste passagerer og besætningsmedlemmer er blevet evakueret.

/ritzau/

Der er en risiko for, at sager om personfarlig kriminalitet, der kunne være blevet opklaret af politiet, ikke bliver det.

Det skyldes politiets praksis i forhold til efterforskning og henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Rigsrevisionen i en beretning kalder "meget utilfredsstillende".

Det samme er tilfældet for politiets praksis i forhold til økonomisk kriminalitet. Også her kan konsekvensen være, at færre sager bliver opklaret.

Rigsrevisionens to beretninger får Statsrevisorerne til at udtale "skarp kritik" i begge tilfælde.

En skarp kritik er kritik på næsthøjeste niveau fra Statsrevisorerne.

Formand for Statsrevisorerne Mette Abildgaard (K) siger på et pressemøde, at de to beretninger er "den mest omfattende undersøgelse" i hendes tid som statsrevisor.

- Så det er på baggrund af et meget stort og grundigt arbejde, at vi statsrevisorer i dag er nødt til at udtrykke en helt reel bekymring for retssikkerheden i vores samfund.

- Vi kritiserer skarpt politiets praksis for henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet, og vi finder det stærkt foruroligende, hvordan politiet behandler visse sager om personfarlig kriminalitet, siger Mette Abildgaard.

Statsrevisorerne bad i marts 2025 Rigsrevisionen om at undersøge, om politiet henlægger sager uden tilstrækkelig efterforskning – såkaldt "vask" af sager.

Det kom på baggrund af, at en række anonyme politibetjente havde berettet til DR, at de henlægger sager, så basal efterforskning bliver undladt. Det er de blevet pålagt af deres ledelse, lød det.

Ifølge Statsadvokaterne sker der dog ingen systematisk eller usaglig henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet i dansk politi. Det konkluderede Statsadvokaterne i en tilsynsundersøgelse i december.

Men billedet er anderledes i Rigsrevisionens beretninger.

Rigsrevisionen har eksempelvis fundet 5900 sager om personfarlig kriminalitet og 7100 sager om økonomisk kriminalitet, hvor politiet har oplyst til den forurettede, at de har indledt efterforskning, men efter Rigsrevisionens vurdering foreligger der ikke efterforskningsskridt.

- Den slags er gift for vores tillid til autoriteter, siger Mette Abildgaard.

Der savnes dog også fra Rigsrevisionens side en klar definition af, hvad der udgør et efterforskningsskridt.

Rigsrevisionen konkluderer også, at "tusindvis af sager" om personfarlig kriminalitet er henlagt af politiet, når det skulle være anklagemyndigheden, der gør det. Politiet har også henlagt "en del sager" med misvisende begrundelse.

Derudover er cirka 2000 voldtægtssager oprettet som undersøgelsessager, hvilket betyder færre krav til efterforskningsskridt og tidsfrister. Men det må de kun "helt undtagelsesvist" ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer.

13 procent af de politiansatte, der arbejder med økonomisk kriminalitet, har også oplyst til Rigsrevisionen, at de har undladt at oprette sager om økonomisk kriminalitet.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har nu en række anbefalinger til Justitsministeriet, der blandt andet handler om at overvåge behandling af sager om personfarlig kriminalitet.

Rigspolitiet oplyser i en pressemeddelelse, at politiet vil "arbejde videre" med anbefalinger fra Rigsrevisionen.

Politiet mener dog ikke, at de to beretninger på alle områder "giver et fuldt dækkende billede af politiets indsats".

Rigspolitichef Thorkild Fogde siger, at det er "ekstra vigtigt", at politiet "fastholder et tydeligt fokus på borgernes forventninger til vores behandling og opklaring af den kriminalitet, som de oplever i hverdagen".

- Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for, siger Thorkild Fogde.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

/ritzau/

Datoen for domsafsigelsen mod Marius Borg Høiby er på plads. Der vil falde dom i sagen mandag 15. juni klokken 08.30.

Det oplyser Oslo tingrett ifølge TV 2 Norge. Datoen bekræftes ligeledes over for det norske medie Nettavisen.

Det var ventet, at dommen ville komme i juni.

Marius Borg Høiby, som er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, er tiltalt for i alt 40 forhold.

Punkterne dækker blandt andet over fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold, groft brud på narkotikalovgivningen og trusler.

Marius Borg Høiby har nægtet sig skyldig i de mest alvorlige tiltalepunkter.

Han har dog erkendt brud på besøgsforbud, fartovertrædelser og det, der i norsk ret hedder kropskrænkelse, mod en af kvinderne.

Undervejs i sagen, der strakte sig over seks uger, har anklagemyndigheden beskrevet Marius Borg Høiby som voldelig, hensynsløs og jaloux.

Omkring 70 vidner har forklaret sig, og der indgår 10.000 siders bevismateriale i sagen. Der er også blevet afspillet både video- og lydoptagelser.

Anklagemyndigheden kræver, at kronprinsessesønnen idømmes syv år og syv måneders fængsel.

Samtidig har bistandsadvokaterne i sagen et krav mod Marius Borg Høiby om, at han samlet skal betale 1,9 millioner norske kroner - 1,3 millioner danske kroner - i erstatning til ofrene for de voldtægter, overgreb, vold og mishandling, som han er tiltalt for at have begået.

Hans forsvarere mener derimod, at han bør frifindes for de mest alvorlige forhold om blandt andet voldtægt og mishandling i nære relationer.

De mener, at han bør dømmes til fængsel i 18 måneder for de tiltalepunkter, hvor han har erkendt sig skyldig.

Findes han skyldig i voldtægt, skal han maksimalt idømmes fem til seks års fængsel, har en af hans forsvarsadvokater tidligere sagt til norsk TV 2.

I sidste uge afgjorde en dommer, at Marius Borg Høiby ikke måtte afsone resten af sin varetægtsfængsling med fodlænke.

Efterfølgende kritiserede kronprinsessesønnen afgørelsen i et debatindlæg i Nettavisen.

Han mener blandt andet, at dommeren traf sin afgørelse, inden han fik mulighed for at forklare sin anmodning.

Domsafsigelsen 15. juni kommer til at finde sted mere end to måneder efter det sidste retsmøde i sagen.

Retssagen begyndte i februar og varede frem til marts.

/ritzau/

Alle de tilbageværende på krydstogtskibet MV "Hondius", som sættes i forbindelse med et udbrud af hantavirus, bliver evakueret mandag og sendes med et fly til Holland.

Der er tale om 22 personer.

Det oplyser Spaniens sundhedsminister, Monica Garcia, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag eftermiddag.

Krydstogtskibet ligger til kaj ved den spanske ø Tenerife.

Efter planen skulle seks af de tilbageværende være fløjet til Australien, hvor de skulle i isolation i den vestaustralske by Perth.

De seks personer er fire australske statsborgere, en person med permanent opholdstilladelse i Australien og en newzealandsk statsborger.

Men ifølge den spanske sundhedsminister er det usikkert, om det australske fly kan nå frem i tide, og derfor bliver de seks personer sendt til Holland.

Evakueringen begyndte onsdag, hvor tre syge passagerer forlod skibet, mens det lå til anker ud for Kap Verde i Atlanterhavet.

Søndag ankom skibet til Tenerife, hvor et hold af læger gik om bord for at tjekke passagerer og besætning for tegn på hantavirus.

Ingen viste tegn på smitte med virusset.

I alt blev 94 personer fra 19 lande evakueret søndag. En del af dem er blevet fløjet hjem.

/ritzau/

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, tror næppe på "mange flere møder" med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V).

Hun mener, at hun skylder danskerne at "være ærlig om forskellene". Det skriver formanden i et opslag på Facebook, før SF mandag formiddag skal til forhandlinger med Venstres formand, som nu er kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder.

- Jeg må også bare sige, at jeg har svært ved at se, at Venstre kommer til at gøre det, der faktisk skal til for at beskytte vores drikkevand, skriver Olsen Dyhr.

Hun har længe givet udtryk for, at SF ikke ønsker at gå i regering med Venstre eller De Konservative.

Olsen Dyhr ærgrer sig over, at det, som hun kalder for "den grønneste regering i danmarkshistorien", lige nu ser ud til ikke at blive til noget. Hun henviser til de mere end seks uger lange forhandlinger mellem Moderaterne og de røde partier.

- Alt for ofte ender hensynet til landbruget med at veje tungere end hensynet til naturen og til det vand, vi alle sammen skal kunne drikke, skriver hun i opslaget.

Efter folketingsvalget 24. marts var der hverken flertal til rød eller blå blok. Moderaterne fik de afgørende mandater.

Fredag satte Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, en stopper for en centrum-venstre-regering bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne ved at skifte holdning i forhold til, hvem der skal være kongelig undersøger og dermed lede regeringsforhandlingerne.

Troels Lund Poulsen har inviteret til forhandlinger mandag og tirsdag for at afklare, hvor partierne står på økonomien - og hvor partierne kan mødes på området.

Også med det økonomiske in mente har Pia Olsen Dyhr svært ved at se, at SF og Venstre kan gå i regering sammen. Det siger hun til pressen ved ankomsten til forhandlingerne i København mandag morgen.

- Vi mener ikke, at man endnu en gang skal belønne nogle af de rigeste i det her land eller for den sags skyld kompensere landbruget for alle de krav, vi kan stille, når det gælder for eksempel rent drikkevand, siger hun.

Pia Olsen Dyhr siger, at hun har gennemskuet, hvad Troels Lund Poulsen mener, når han siger, at der skal ses på de offentlige finanser.

- Det betyder, at man laver besparelser på dagpengene, skærer på kontanthjælpsmodtagerne, kigger på vores pensionister og deres tillæg, siger hun.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, slår fast, at Enhedslisten kun er på "høflighedsvisit" hos Troels Lund Poulsen.

- Vi kommer ikke til at deltage i regeringsforhandlinger med Venstre, siger Dragsted på vej til forhandlingerne.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, der havde udsigt til at danne parlamentarisk grundlag for en centrum-venstre-regering, er også kun på en form for høflighedsvisit.

Hun ser ikke alternativer til andre regeringskonstellationer end en regering bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne med Enhedslisten og Alternativet som parlamentarisk grundlag, siger hun.

/ritzau/

Datoen for domsafsigelsen mod Marius Borg Høiby er på plads. Der vil falde dom i sagen mandag 15. juni klokken 08.30.

Det oplyser Oslo tingrett ifølge TV 2 Norge. Datoen bekræftes ligeledes over for det norske medie Nettavisen.

Det var ventet, at dommen ville komme i juni.

Marius Borg Høiby, som er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, er tiltalt for i alt 40 forhold.

Punkterne dækker blandt andet over fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold, groft brud på narkotikalovgivningen og trusler.

Marius Borg Høiby har nægtet sig skyldig i de mest alvorlige tiltalepunkter.

Domsafsigelsen kommer til at finde sted mere end to måneder efter det sidste retsmøde i sagen.

Retssagen begyndte i februar og varede seks uger frem til marts.

/ritzau/

Det er ikke givet, at Danmark skal have en flertalsregering, og det mener formand Lars Løkke Rasmussen (M), er blevet glemt i debatten om, at der skal dannes en ny regering efter valget i marts.

Hverken rød eller blå blok fik flertal, og flere partiledere og iagttagere har talt om, at det er svært for partierne at blive enige.

Efter rekordlange forhandlinger har Moderaterne krævet en ny kongelig forhandler, og det håber Løkke vil ruske op i tingene.

- Det kan forhåbentlig føre til en regeringsdannelse, hvor nogle partier, der ser ens på tingene, kan stå som parlamentarisk grundlag for en regering, siger Løkke til flere medier i Bruxelles.

Danmark har i årtier haft mindretalsregeringer med afsæt i rød eller blå blok, hvor enkelte partier har meldt sig som støttepartier til den siddende regering.

Under de sidste 3,5 år har Danmark dog haft en flertalsregering hen over midten i form af SVM-regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Alle tre partier gik tilbage ved valget, og derfor skal der dannes en ny regering, som ikke behøver at være en flertalsregering ifølge Løkke.

- Der skal ikke være mindst 90 mandater, som er enige om alt, før der skal kunne dannes en regering. Vi har negativ parlamentarisme i Danmark.

- Der kunne ud af dette komme en mindretalsregering, som ikke bliver mødt af et mistillidsvotum, og som har partier på den ene, anden eller begge sider, siger Løkke.

Fredag pegede han på formand Troels Lund Poulsen (V) som ny forhandlingsleder efter fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), som Løkke har forhandlet med i seks uger.

Løkke har løbende argumenteret mod, at Enhedslisten skal være støtteparti for en ny regering, hvor forhandlingerne trækker ud.

- Det er lettere at få frem, hvis man ikke på forhånd har sagt, at det hele skal godkendes i hovedbestyrelsen hos den yderste venstrefløj, siger Løkke.

Trods Løkkes melding ser det dog svært ud, når man ser på partiernes krav.

SF vil ikke i regering med Venstre, som ikke vil i regering med SF.

De Radikale er tilbageholdende med at pege på Venstre som regeringsparti, fordi partierne er for langt fra hinanden på det grønne område.

/ritzau/

Der er en risiko for, at sager om personfarlig kriminalitet, der kunne være blevet opklaret af politiet, ikke bliver det.

Det skyldes politiets praksis i forhold til efterforskning og henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Rigsrevisionen i en beretning kalder "meget utilfredsstillende".

Det samme er tilfældet for politiets praksis i forhold til økonomisk kriminalitet. Også her kan konsekvensen være, at færre sager bliver opklaret.

Rigsrevisionens to beretninger får Statsrevisorerne til at udtale "skarp kritik" i begge tilfælde.

En skarp kritik er kritik på næsthøjeste niveau fra Statsrevisorerne.

Formand for Statsrevisorerne Mette Abildgaard (K) siger på et pressemøde, at de to beretninger er "den mest omfattende undersøgelse" i hendes tid som statsrevisor.

- Så det er på baggrund af et meget stort og grundigt arbejde, at vi statsrevisorer i dag er nødt til at udtrykke en helt reel bekymring for retssikkerheden i vores samfund.

- Vi kritiserer skarpt politiets praksis for henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet, og vi finder det stærkt foruroligende, hvordan politiet behandler visse sager om personfarlig kriminalitet, siger Mette Abildgaard.

Statsrevisorerne bad i marts 2025 Rigsrevisionen om at undersøge, om politiet henlægger sager uden tilstrækkelig efterforskning – såkaldt "vask" af sager.

Det kom på baggrund af, at en række anonyme politibetjente havde berettet til DR, at de henlægger sager, så basal efterforskning bliver undladt. Det er de blevet pålagt af deres ledelse, lød det.

Ifølge Statsadvokaterne sker der dog ingen systematisk eller usaglig henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet i dansk politi. Det konkluderede Statsadvokaterne i en tilsynsundersøgelse i december.

Men billedet er anderledes i Rigsrevisionens beretninger.

Rigsrevisionen har eksempelvis fundet 5900 sager om personfarlig kriminalitet og 7100 sager om økonomisk kriminalitet, hvor politiet har oplyst til den forurettede, at de har indledt efterforskning, men efter Rigsrevisionens vurdering foreligger der ikke efterforskningsskridt.

- Den slags er gift for vores tillid til autoriteter, siger Mette Abildgaard.

Der savnes dog også fra Rigsrevisionens side en klar definition af, hvad der udgør et efterforskningsskridt.

Rigsrevisionen konkluderer også, at "tusindvis af sager" om personfarlig kriminalitet er henlagt af politiet, når det skulle være anklagemyndigheden, der gør det. Politiet har også henlagt "en del sager" med misvisende begrundelse.

Derudover er cirka 2000 voldtægtssager oprettet som undersøgelsessager, hvilket betyder færre krav til efterforskningsskridt og tidsfrister. Men det må de kun "helt undtagelsesvist" ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer.

13 procent af de politiansatte, der arbejder med økonomisk kriminalitet, har også oplyst til Rigsrevisionen, at de har undladt at oprette sager om økonomisk kriminalitet.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har nu en række anbefalinger til Justitsministeriet, der blandt andet handler om at overvåge behandling af sager om personfarlig kriminalitet.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

/ritzau/

EU ventes at blive enig om nye sanktioner mod israelske bosættelser efter vold mod palæstinensere.

Det er muligt efter et magtskifte i Ungarn, som hidtil har modsat sig. Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, forud for et møde i Bruxelles mandag.

- Jeg forventer en politisk aftale om sanktionerne mod voldelige bosættere. Forhåbentlig lykkes det, siger Kaja Kallas forud for mødet mellem EU's udenrigsministre.

Emnet er højt på dagsordenen efter flere episoder med vold og udvidelse af bosættelser i den israelskbesatte del af Vestbredden.

Ungarn har i mange år været styret af Viktor Orban, som led nederlag ved det nylige valg, hvilket store dele af EU-landene har glædet sig over.

Han har i mange år nedlagt veto mod at gøre noget ved sagen.

Péter Magyar vandt valget i Ungarn, og det ser ud til at have banet vejen for at fjerne vetoet.

Ifølge embedsmænd, som nyhedsbureauet AFP har talt med, står flere organisationer bag bosættelserne til at blive sanktioneret.

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager mandag i mødet på Danmarks vegne.

- Jeg tror, der er et momentum, men jeg tror ikke, det lige er i dag. Men det er klart, at der er en bevægelse.

- Ungarn har tidligere blokeret mod det her, og det, at der kommer en ny regering, er et af flere elementer, som måske kan skabe nyt momentum i denne sag, siger Løkke på vej ind til mødet.

/ritzau/

Der er en risiko for, at sager om personfarlig kriminalitet, der kunne være blevet opklaret af politiet, ikke bliver det.

Det skyldes politiets praksis i forhold til efterforskning og henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Rigsrevisionen i en beretning kalder "meget utilfredsstillende".

Det samme er tilfældet for politiets praksis i forhold til økonomisk kriminalitet. Også her kan konsekvensen være, at færre sager bliver opklaret.

Rigsrevisionens to beretninger får Statsrevisorerne til at udtale "skarp kritik" i begge tilfælde.

En skarp kritik er kritik på næsthøjeste niveau fra Statsrevisorerne.

Beretningen om personfarlig kriminalitet er "stærkt foruroligende", lyder det fra Statsrevisorerne.

- Når politiet ikke tager sager om eksempelvis voldtægt, stalking, vold og menneskehandel alvorligt nok, går det ud over retsfølelsen hos både ofret og i samfundet generelt. Og det kan betyde, at voldsforbrydere slipper fri til at begå ny kriminalitet, lyder det i en samlet udtalelse fra Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne bad i marts 2025 Rigsrevisionen om at undersøge, om politiet henlægger sager uden tilstrækkelig efterforskning – såkaldt "vask" af sager.

Det kom på baggrund af, at en række anonyme politibetjente havde berettet til DR, at de henlægger sager, så basal efterforskning bliver undladt. Det er de blevet pålagt af deres ledelse, lød det.

Ifølge Statsadvokaterne sker der dog ingen systematisk eller usaglig henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet i dansk politi. Det konkluderede Statsadvokaterne i en tilsynsundersøgelse i december.

Men billedet er anderledes i Rigsrevisionens beretninger.

Rigsrevisionen har eksempelvis fundet 5900 sager om personfarlig kriminalitet og 7100 sager om økonomisk kriminalitet, hvor politiet har oplyst til den forurettede, at de har indledt efterforskning, men efter Rigsrevisionens vurdering foreligger der ikke efterforskningsskridt.

Der savnes dog også fra Rigsrevisionens side en klar definition af, hvad der udgør et efterforskningsskridt.

Rigsrevisionen konkluderer også, at "tusindvis af sager" om personfarlig kriminalitet er henlagt af politiet, når det skulle være anklagemyndigheden, der gør det. Politiet har også henlagt "en del sager" med misvisende begrundelse.

Derudover er cirka 2000 voldtægtssager oprettet som undersøgelsessager, hvilket betyder færre krav til efterforskningsskridt og tidsfrister. Men det må de kun "helt undtagelsesvist" ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer.

13 procent af de politiansatte, der arbejder med økonomisk kriminalitet, har også oplyst til Rigsrevisionen, at de har undladt at oprette sager om økonomisk kriminalitet.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

/ritzau/

Der er en risiko for, at sager om personfarlig kriminalitet, der kunne være blevet opklaret af politiet, ikke bliver det.

Det skyldes politiets praksis i forhold til efterforskning og henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Rigsrevisionen i en beretning kalder "meget utilfredsstillende".

Det samme er tilfældet for politiets praksis i forhold til økonomisk kriminalitet. Også her kan konsekvensen være, at færre sager bliver opklaret.

Rigsrevisionens to beretninger får Statsrevisorerne til at udtale "skarp kritik" i begge tilfælde.

En skarp kritik er kritik på næsthøjeste niveau fra Statsrevisorerne.

Beretningen om personfarlig kriminalitet er "stærkt foruroligende", lyder det fra Statsrevisorerne.

- Når politiet ikke tager sager om eksempelvis voldtægt, stalking, vold og menneskehandel alvorligt nok, går det ud over retsfølelsen hos både ofret og i samfundet generelt. Og det kan betyde, at voldsforbrydere slipper fri til at begå ny kriminalitet, lyder det i en samlet udtalelse fra Statsrevisorerne.

/ritzau/