Forsvarsministeriet meddeler mandag på sin hjemmeside, at man er i dialog med Hørsholm Kommune om forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, der i årtier har testet militært udstyr på en adresse på landet i Hørsholm.

DR beskrev i december, at Weibel ikke havde tilladelse til det, hvorfor Hørsholm Kommune erklærede testcentret ulovligt efter en naboklage fra 2023.

Forsvarsministeriet vil undersøge, om den nyligt vedtagede rammeanlægslov kan anvendes, således at Weibel uagtet kan fortsætte med driftsaktiviteterne.

Folketinget vedtog i september sidste år en lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der har væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Lovens hovedformål er at få understøttet en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft, som skal styrkes markant i de kommende år.

I praksis kan det betyde, at lovmæssige forpligtelser som miljøgodkendelser og byggetilladelser kan bortfalde, hvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab finder det nødvendigt.

Oprustningen er en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, som har fået forsvarsalliancen Nato til at øge medlemslandenes investeringer i forsvar og sikkerhed.

Sidste år blev Nato-medlemslandene enige om, at målsætningen fremover er, at landene fra 2035 skal bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) til at styrke alliancens forsvar.

Mindst 3,5 procent af bnp skal bruges på militære kernebehov, mens op til 1,5 procent skal anvendes til forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter.

Forsvarsministeriet skriver på sin hjemmeside, at man forventer at kunne foretage en vurdering inden april i år i sagen om Weibel Scientific.

/ritzau/

Finsk politi frigiver mandag fragtskibet "Fitburg", som har været tilbageholdt på grund af mistanke om sabotage på et undervandskabel i Den Finske Bugt.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skibet har været i de finske myndigheders varetægt siden 31. december.

Her blev et datakabel, der løber mellem Finlands hovedstad, Helsinki, og Estlands hovedstad, Tallinn, beskadiget.

Slæbespor på havbunden gav ifølge finsk politi mistanke om, at skibets anker blev slæbt efter skibet, inden det ramte det sted, hvor kablet blev ødelagt.

"Fitburg" er et 132 meter langt fragtskib. Dets besætning kommer fra Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og Kasakhstan.

Skibet var på vej fra Sankt Petersborg i Rusland og havde kurs mod Haifa i Israel, da det blev stoppet af de finske myndigheder.

Et medlem af besætningen blev varetægtsfængslet, mens flere andre blev underlagt udrejseforbud.

Det er uklart, om det fængslede besætningsmedlem fortsat skal være fængslet. Men flere besætningsmedlemmer har stadig forbud mod at forlade Finland, oplyser politiet mandag.

/ritzau/

En 21-årig svensk mand erkender, at det var ham, der skød, da en 37-årig mand blev dræbt på klos hold ved Vesterport Station i København i oktober 2023.

Det skriver Ekstra Bladet og TV 2, som er til stede i Københavns Byret. Her er retssagen mod manden og to andre unge mænd begyndt mandag.

Den svenske mand var forklædt som et madbud, da drabet skete.

Ifølge de to medier erkender svenskeren dog ikke, at drabet skete efter aftale med de medtiltalte.

Den 21-årige er tiltalt for at have begået drabet, mens to danske mænd på 23 og 27 år er tiltalt for medvirken til drab.

De medtiltalte nægter sig begge skyldige ifølge TV 2.

Ifølge sagens anklageskrift mødtes de tre tiltalte på et ukendt sted i tiden op til 19. oktober, hvor drabet fandt sted.

Svenskeren fik udleveret en kasket og en jakke med Just Eat-logo på og en termotaske med Wolts logo på samt et elløbehjul.

Svenskeren anskaffede sig ifølge anklageskriftet også en 9-millimeterpistol af mærket Glock.

Drabsmanden ankom til København fra Sverige med toget på drabsdagen ifølge politiet.

I anklageskriftet er det beskrevet, at den 21-årige, som dengang var 18 år, indfandt sig på Nyropsgade i nærheden af Vesterport Station.

Her skal han ifølge anklagen have fået at vide, at han kunne finde offeret.

Drabet skete på åben gade, og i sagens anklageskrift er det beskrevet, at offeret blev skudt mindst fire gange.

Både Ekstra Bladet og TV 2 skriver, at motivet endnu ikke er kommet frem i sagen.

De tre mænd, som nu er tiltalt i sagen, blev anholdt af politiet i ugerne efter drabet.

Den 21-årige svensker blev anholdt 1. november 2023, mens de to danskere blev anholdt dagen efter.

Sagen skal behandles over 11 retsmøder i Københavns Byret. Den sidste dag er 1. maj.

/ritzau/

Forsvarsministeriet meddeler mandag på sin hjemmeside, at man er i dialog med Hørsholm Kommune om forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, der i årtier har testet militært udstyr på en adresse på landet i Hørsholm.

DR beskrev i december, at Weibel ikke havde tilladelse til det, hvorfor Hørsholm Kommune erklærede testcentret ulovligt efter en naboklage fra 2023.

Forsvarsministeriet vil undersøge, om den nyligt vedtagede rammeanlægslov kan anvendes, således at Weibel uagtet kan fortsætte med driftsaktiviteterne.

Folketinget vedtog i september sidste år en lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der har væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Lovens hovedformål er at få understøttet en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft, som skal styrkes markant i de kommende år.

I praksis kan det betyde, at lovmæssige forpligtelser som miljøgodkendelser og byggetilladelser kan bortfalde, hvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab finder det nødvendigt.

Oprustningen er en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, som har fået forsvarsalliancen Nato til at øge medlemslandenes investeringer i forsvar og sikkerhed.

Forsvarsministeriet skriver på sin hjemmeside, at man forventer at kunne foretage en vurdering inden april i år i sagen om Weibel Scientific.

/ritzau/

En 21-årig svensk mand erkender, at det var ham, der skød, da en 37-årig mand blev dræbt på klos hold ved Vesterport Station i København i oktober 2023.

Det skriver Ekstra Bladet og TV 2, som er til stede i Københavns Byret. Her er retssagen mod manden og to andre unge mænd begyndt mandag.

Den svenske mand var forklædt som et madbud, da drabet skete.

Ifølge de to medier erkender svenskeren dog ikke, at drabet skete efter aftale med de medtiltalte.

Den 21-årige er tiltalt for at have begået drabet, imens to danske mænd på 23 og 27 år er tiltalt for medvirken til drab.

De medtiltalte nægter sig begge skyldige ifølge TV 2.

Ifølge sagens anklageskrift mødtes de tre tiltalte på et ukendt sted i tiden op til 19. oktober, hvor drabet fandt sted.

Svenskeren fik udleveret en kasket og en jakke med Just Eat-logo på og en termotaske med Wolts logo på samt et elløbehjul.

Svenskeren anskaffede sig ifølge anklageskriftet også en 9-millimeterpistol af mærket Glock.

Sagen skal behandles over 11 retsmøder i Københavns Byret. Den sidste dag er 1. maj.

/ritzau/

Iran planlægger ikke at gå i krig, men er forberedt på en eventuel krig.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, på en konference for udenlandske ambassadører i Teheran mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, søndag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.

Baggrunden er, at flere hundrede civile meldes dræbt under de seneste ugers demonstrationer i landet.

- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, siger Abbas Araghchi.

- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen HRANA er næsten 500 demonstranter blevet dræbt under protesterne i Iran. De begyndte 28. december og udsprang af utilfredshed med den høje inflation i landet.

Siden er demonstrationerne kommet til at handle om en generel utilfredshed med det iranske præstestyre.

Trump sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.

- Et møde er ved at blive sat op. De vil gerne forhandle, sagde Trump til journalister om bord på det amerikanske præsidentfly, Air Force One.

Demonstrationerne har sat det iranske præstestyre under et voldsomt pres. Præstestyret har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Undervejs har Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, vist sin støtte til demonstranterne.

Hans far, Mohammed Reza Pahlavi, var leder for Irans monarki frem til 1979, hvor monarkiet blev væltet, og han og familien blev tvunget i eksil.

Reza Pahlavi har opfordret demonstranterne til at fortsætte protesterne.

- Jeg er stolt af jer, skrev han fredag på Facebook.

Det er dog formentlig de færreste iranere, der har set Pahlavis opslag, for der har været landsdækkende internetnedbrud i Iran siden torsdag.

/ritzau/

Iran planlægger ikke at gå i krig, men er forberedt på en eventuel krig.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, på en konference for udenlandske ambassadører i Teheran mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, natten til mandag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.

Baggrunden er, at flere hundrede civile meldes dræbt under de seneste ugers demonstrationer i landet.

- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, siger Abbas Araghchi.

- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen HRANA er næsten 500 demonstranter blevet dræbt under protesterne i Iran. De begyndte 28. december og udsprang af utilfredshed med den høje inflation i landet.

Siden er demonstrationerne kommet til at handle om en generel utilfredshed med det iranske præstestyre.

/ritzau/

Arktis er af afgørende betydning for hele det internationale samfund

Det fastslår Kinas udenrigsministerium, efter at USA har gjort krav på Grønland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Arktis vedrører det internationale samfunds samlede interesser, lyder det fra Mao Ning, der er talsperson for udenrigsministeriet, på et pressemøde.

Det kinesiske udenrigsministerium siger desuden, at USA ikke bør "bruge andre lande" som et påskud for egne interesser.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at det er nødvendigt for USA at kontrollere Grønland af sikkerhedsmæssige grunde og for at forhindre, at Kina eller Rusland overtager øen i Arktis.

- Lande er nødt til at have ejerskab, og man forsvarer ejerskab, man forsvarer ikke lejeaftaler. Og vi er nødt til at forsvare Grønland, sagde Trump på et pressemøde fredag.

Natten til mandag gentog Trump sit ønske om at overtage Grønland om bord på det amerikanske præsidentfly, Air Force One.

Her opfordrede han Grønland til at indgå en aftale med USA.

Adspurgt af en journalist, om hvorvidt han har fremsat et konkret tilbud til Danmark vedrørende Grønland, svarede Trump:

- Det har jeg ikke gjort. Men Grønland bør indgå en aftale. For Grønland har ikke lyst til at se Rusland eller Kina overtage.

Lydoptagelser fra flyet er blevet offentliggjort af Det Hvide Hus på YouTube.

Trump og hans administration har udtrykt ønske om, at USA køber Grønland, men har ikke villet udelukke, at en overtagelse kan ske militært.

Talspersonen for Kinas udenrigsministerium opfordrer på sit pressemøde til, at man respekterer andre landes ret til at være til stede i Arktis.

Hun tilføjer, at Kina er til stede i Arktis for at fremme fred, stabilitet og bæredygtig udvikling i regionen.

Arktis er området omkring Nordpolen og udgøres af Det Nordlige Ishav og dele af Grønland og den amerikanske delstat Alaska samt de nordligste dele af Rusland og Canada.

/ritzau/

Arktis er af afgørende betydning for hele det internationale samfund.

Det fastslår Kinas udenrigsministerium, efter at USA har gjort krav på Grønland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Arktis vedrører det internationale samfunds samlede interesser, lyder det fra Mao Ning, der er talsperson for udenrigsministeriet, på et pressemøde.

USA's præsident, Donald Trump, mener, at det er nødvendigt for USA at kontrollere Grønland af sikkerhedsmæssige grunde og for at forhindre, at Kina eller Rusland overtager øen i Arktis.

- Lande er nødt til at have ejerskab, og man forsvarer ejerskab, man forsvarer ikke lejeaftaler. Og vi er nødt til at forsvare Grønland, sagde Trump på et pressemøde fredag.

Det kinesiske udenrigsministerium siger desuden, at USA ikke bør "bruge andre lande" som et påskud for egne interesser.

Ministeriet understreger også, at forholdet mellem stater skal håndteres i overensstemmelse med FN's charter.

Trump og hans administration har udtrykt ønske om, at USA køber Grønland, men har ikke villet udelukke, at en overtagelse kan ske militært.

/ritzau/

Arktis er af afgørende betydning for hele det internationale samfund.

Det fastslår Kinas udenrigsministerium, efter at USA har gjort krav på Grønland.

USA's præsident, Donald Trump, mener, at det er nødvendigt for USA at kontrollere Grønland af sikkerhedsmæssige grunde.

Det kinesiske udenrigsministerium siger desuden, at USA ikke bør "bruge andre lande" som et påskud for egne interesser.

Ministeriet understreger også, at forholdet mellem stater skal håndteres i overensstemmelse med FN's charter.

/ritzau/

TV 2 skriver mandag på sin hjemmeside, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands naalakkersuisoq, minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, onsdag skal mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

TV 2 har set en kalender fra det amerikanske udenrigsministerium, skriver mediet. Her fremgår det også, at der kan forekomme ændringer i programmet.

Det fremgår endnu ikke af det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside, at mødet finder sted.

Ritzau har været i kontakt med Udenrigsministeriet, som ikke kan be- eller afkræfte TV 2's oplysninger.

Det amerikanske medie CBS News citerede natten til mandag dansk tid unavngivne diplomatiske kilder for at sige, at et møde mellem repræsentanter for Trump-administrationen og Danmark skal finde sted onsdag.

Her stod der ikke noget om, hvor mødet skulle afholdes. Det var heller ikke specificeret, hvilke repræsentanter der er tale om.

Søndag bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en partilederdebat, at der i denne uge skal være et udenrigsministermøde.

Mødet afholdes i anledning af USA's præsident, Donald Trumps, ønske om at "få" Grønland af nationale sikkerhedshensyn.

Det har skabt politisk højspænding på internationalt plan.

Danmark har fået støtte fra store Nato-lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Polen i forsøget på at tale Donald Trump fra sine planer.

Flere amerikanske senatorer rejser i denne uge til Danmark, hvor de skal mødes med repræsentanter for Det Udenrigspolitiske Nævn og Grønlandsudvalget i Folketinget.

Senatorerne har selv taget kontakt til formanden for udvalget, Christian Friis Bach (V). Det bekræfter han over for TV 2.

Det fremgår ikke, hvornår på ugen besøget finder sted, men ifølge TV 2's oplysninger vil det foregå fredag.

/ritzau/

TV 2 skriver mandag på sin hjemmeside, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, onsdag skal mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

TV 2 har set en kalender fra det amerikanske udenrigsministerium, skriver mediet. Her fremgår det også, at der kan forekomme ændringer i programmet.

Det fremgår endnu ikke af det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside, at mødet finder sted.

Ritzau har været i kontakt med Udenrigsministeriet, som ikke kan bekræfte TV 2's oplysninger.

Det amerikanske medie CBS News citerede natten til mandag dansk tid unavngivne diplomatiske kilder for at sige, at et møde mellem repræsentanter for Trump-administrationen og Danmark skal finde sted onsdag.

Her stod der ikke noget om, hvor mødet skulle afholdes. Det var heller ikke specificeret, hvilke repræsentanter der er tale om.

Søndag bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en partilederdebat, at der i denne uge skal være et udenrigsministermøde.

Mødet afholdes i anledning af USA's præsident Donald Trumps ønske om at "få" Grønland af nationale sikkerhedshensyn.

/ritzau/

Malaysia og Indonesien har som de første lande i verden blokeret for adgangen til Elon Musks chatbot Grok, der kan skabe tekst og billeder ved hjælp af kunstig intelligens (AI).

Det skriver BBC.

Grok, som er et værktøj på Musks sociale platform X, giver blandt andet brugere mulighed for at generere billeder.

I de seneste uger er værktøjet imidlertid blevet brugt til at redigere virkelige personer, så de fremstår i afslørende påklædning.

De to sydøstasiatiske lande lukker midlertidigt ned for Grok på grund af chatbottens evne til at producere såkaldte "deepfakes", lyder det ifølge BBC.

Malaysia og Indonesien siger, at Grok kan bruges til at producere pornografiske billeder uden samtykke, der involverer kvinder og børn.

Flere europæiske lande har kritiseret Grok, som er skabt af selskabet xAI, der er grundlagt af rigmanden Elon Musk, som også er direktør.

Musk har tidligere sagt, at kritikere af hans platform leder efter enhver undskyldning for censur.

Brugen af Grok til at generere seksualiserede billeder er blevet fordømt verden over.

I sidste uge oplyste xAI, at billedgenerering nu er begrænset til udelukkende betalende brugere.

Indonesiske myndigheder har i løbet af de seneste år slået hårdt ned på onlineplatforme til pornografisk materiale. OnlyFans og Pornhub er for eksempel allerede forbudt i landet, skriver BBC.

Også Malaysia har strenge love for onlineindhold, herunder et forbud mod pornografisk materiale, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I løbet af de senere år har landet underlagt internetvirksomheder øget kontrol som reaktion på det, som myndighederne beskriver som en stigning i skadeligt indhold.

Malaysia overvejer også at forhindre brugere under 16 år i at få adgang til sociale medier, skriver Reuters.

/ritzau/

Den norske film "Affeksjonsverdi" går glip af seks ud af syv mulige priser ved søndagens Golden Globe-uddeling i Los Angeles.

Filmen er lavet af norske Joachim Trier, der er født i Danmark, sammen med blandt andre den danske producer Sisse Graum Jørgensen. Filmen er desuden co-produceret af det danske filmselskab Zentropa.

Til trods for i alt otte nomineringer - to i samme kategori - var det kun i kategorien Bedste Mandlige Birolle, at det blev til en pris for filmen.

Her var det kun den 74-årige svenske skuespiller Stellan Skarsgård, der natten til mandag kunne gå på scenen i Los Angeles og lade sig hædre med én af de gyldne statuetter.

Filmen var blandt andet nomineret til prisen for årets Bedste Spillefilm i kategorien drama, prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film, ligesom instruktør Joachim Trier var nomineret til prisen Bedste Instruktør og Bedste Filmmanuskript.

Manuskriptet har Trier skrevet sammen med den norske manuskriptforfatter Eskil Vogt, der også var nævnt i nomineringen.

Prisen for årets Bedste Spillefilm gik til den historiske dramafilm "Hamnet", der er baseret på manuskriptforfatter Maggie O'Farrells roman af samme navn fra 2020.

Prisen for årets Bedste Ikke-engelsksprogede Film gik til thrilleren "The Secret Agent", der er skrevet og instrueret af brasilianske Kleber Mendonça Filho.

En række af filmens skuespillere var ligesom Stellan Skarsgård nomineret til en Golden Globe-statuette for deres præstation.

Det gælder norske Renate Reinsve, der var nomineret i kategorien Bedste Kvindelige Skuespiller, mens både amerikanske Elle Fanning og norske Inga Ibsdotter Lilleaas var nomineret i kategorien Bedste Kvindelige Birolle.

"Affeksjonsverdi" handler om to søstre, der sørger over tabet af deres mor. Samtidig vender deres far, som er filminstruktør, tilbage med et manuskript, som han tilbyder en af døtrene at spille hovedrollen i.

Datteren afslår tilbuddet, og faren finder en Hollywood-skuespiller til rollen. Imens forsøger han at reparere båndene til sine døtre under optagelserne, der foregår i Norge.

Joachim Trier har tidligere instrueret film som "Verdens værste menneske", der er den sidste film i hans Oslo-trilogi.

Sisse Graum Jørgensen har tidligere produceret film og serier som "Familier som vores", "Den skaldede frisør" og oscarvinderen "Druk".

/ritzau/

Den britiske serie "Adolescence" var blandt de store vindere ved prisuddelingen Golden Globes, der fandt sted natten til mandag.

Serien tog fire af priserne i kategorien tv, hvilket gør den til den mest vindende i kategorien.

Den 16-årige skuespiller Owen Cooper blev tildelt prisen i kategorien Bedste Mandlige Birolle i en miniserie eller tv-film.

Ifølge det amerikanske medie Variety er Cooper den yngste mandlige skuespiller til at modtage en pris i denne kategori.

Cooper er samtidig den næstyngste mandlige skuespiller til at modtage en af de gyldne statuetter.

Den yngste mandlige prismodtager nogensinde var skuespiller Ricky Schroder, der var ni år gammel, da han i 1980 modtog en pris for sin rolle i filmen "The Champ".

Coopers præstation i "Adolescence" sikrede ham i september sidste år en Emmy som den yngste mandlige skuespiller nogensinde. Dengang var han 15 år.

Han var ifølge Los Angeles Times 14 år, da serien blev optaget, og rollen er hans første professionelle rolle.

I Netflix-dramaet "Adolescence" spiller Cooper den 13-årige Jamie Miller, som anklages for at have slået en pige, han går i skole med, ihjel.

Serien modtog desuden prisen for Bedste Miniserie eller Tv-film.

Flere af Coopers skuespillerkollegaer blev tildelt priser ved nattens prisuddeling i Los Angeles.

52-årige Stephen Graham, der spiller Jamies far, modtog prisen for Bedste Mandlige Skuespiller i en miniserie eller tv-serie.

Også 33-årige Erin Doherty, der i serien spiller rollen som børnepsykolog, modtog en pris. Det gjorde hun i kategorien Bedste Kvindelige Birolle.

Filmen "Affeksjonsverdi", der er instrueret af den dansk-norske instruktør Joachim Trier, blev forbigået ved Golden Globes i seks ud af de syv kategorier, hvor den var nomineret.

Her vandt svenske Stellan Skarsgård kategorien Bedste Mandlige Birolle i kategorien film.

/ritzau/

Den norske film "Affeksjonsverdi" går glip af seks ud af syv mulige priser ved søndagens Golden Globe-uddeling i Los Angeles.

Filmen er lavet af norske Joachim Trier, der er født i Danmark, sammen med blandt andre den danske producer Sisse Graum Jørgensen.

Til trods for i alt otte nomineringer - to i samme kategori - var det kun i kategorien Bedste Mandlige Birolle, at det blev til en pris for filmen.

Her var det kun den 74-årige svenske skuespiller Stellan Skarsgård, der natten til mandag kunne gå på scenen i Los Angeles og lade sig hædre med én af de gyldne statuetter.

Filmen var blandt andet nomineret til prisen for årets Bedste Spillefilm i kategorien drama, prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film, ligesom instruktør Joachim Trier var nomineret til prisen Bedste Instruktør.

Prisen for årets Bedste Spillefilm gik til den historiske dramafilm "Hamnet", der er baseret på manuskriptforfatter Maggie O'Farrells roman af samme navn fra 2020.

/ritzau/