Jay Clayton er blevet godkendt som USA's nye efterretningschef af det amerikanske senat.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social. Trump nominerede Clayton til posten.

- Jay er på alle måder enestående, og han vil gøre et fantastisk stykke arbejde som efterretningschef, skriver Trump.

51 senatorer stemte for, og 47 stemte imod udnævnelsen.

Dermed indsættes der en permanent leder med ansvaret for koordineringen af USA's store system af efterretningstjenester.

Clayton overtager posten fra den fungerende nationale efterretningschef, Bill Pulte. Pulte er en af Trumps loyale støtter, men nomineringen af ham vakte bekymring blandt politikere i begge partier, fordi han mangler relevant erfaring.

Demokraterne så oprindeligt Clayton som et mere konventionelt alternativ til Pulte, men under godkendelsesprocessen fik han skarpe spørgsmål fra det rivaliserende parti.

Han blev gentagne gange spurgt, hvorvidt han mener, at demokraten Joe Biden vandt præsidentvalget i 2020. Clayton ville dog kun strække sig til at sige, at Biden var blevet "godkendt" som vinderen.

- Jeg er ikke valgnægter, sagde Clayton til senatorerne, men svarede ikke direkte på spørgsmålet.

Godkendelsen kommer, mens Trump i disse dage har genoplivet teorier om valgsvindel forud for midtvejsvalget i november.

Clayton er tidligere leder af det amerikanske finanstilsyn og forbundsanklager.

RITZAU/AFP

Den amerikanske præsident Donald Trumps advokater har anmodet USA's højesteret om at omstøde en sag om æreskrænkelse, der pålagde ham at betale 83,3 millioner dollar i erstatning til forfatteren E. Jean Carroll.

Det erfarer mediet Axios.

Det svarer til knap 550 millioner kroner.

Dommen kom i 2024 som følge af udtalelser, som Trump fremsatte i 2019.

Her afviste Trump, der dengang var i gang med sin første præsidentperiode, Carrolls beskyldninger om, at han skulle have begået et seksuelt overgreb mod hende i 1990'erne.

I 2019 såede han tvivl om hendes troværdighed og beskyldte hende for at have opdigtet historien.

Trumps advokater argumenterer for, at han er beskyttet af præsidentiel immunitet, fordi han fremsatte kommentarerne, mens han var siddende præsident. Udtalelserne blev fremsat som svar på spørgsmål fra journalister.

Det er anden gang på to måneder, at USA's højesteret skal beskæftige sig med retssager relateret til Trump og Carroll.

I en anden sag blev Trump i maj 2023 beordret til at betale Carroll fem millioner dollar i erstatning for seksuelt overgreb og æreskrænkelse. Det skete ifølge et nævningeting i forbindelse med udtalelser, som Trump fremsatte i 2022.

Men Trumps advokater havde bedt om, at Carroll ikke fik udbetalt erstatningen, før USA's højesteret havde behandlet appelsagen. I juni besluttede højesteret at stadfæste dommen fra 2023.

Trumps juridiske team har dog bedt domstolen om at genoverveje den afgørelse.

Retsdokumenter fra tidligere i juli viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Carroll har modtaget knap 5,63 millioner dollar fra Trump. Det svarer til knap 37 millioner kroner.

Den i dag 82-årige E. Jean Carroll er tidligere journalist og klummeskribent.

Hun har anklaget Trump for voldtægt under en hændelse i 1996 i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i storbyen New York City.

Anklagen blev offentlig som del af en bog i 2019. Trump kaldte forfatteren for en tosse og hævdede, at hun havde fundet på anklagerne.

Her sagde han til en journalist, at Carroll ikke var hans "type", og at hun havde fabrikeret anklagen for at sælge erindringsbogen "What Do We Need Men For?".

RITZAU

Perus præsident, Keiko Fujimori, vil slå hårdt ned på en bølge af kriminalitet, der hærger det sydamerikanske land.

Det siger den konservative politiker tirsdag, hvor hun blev taget i ed som landets præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en tale til landets kongres meddeler Fujimori, at hun vil indsætte militæret i områder præget af kriminalitet, narkohandel og ulovlig minedrift.

- De væbnede styrker vil midlertidigt lede sikkerhedsoperationer under et kriseberedskab, indtil disse områder kan gives tilbage til borgerne, siger Keiko Fujimori.

Kongresmedlemmer, der tilhører den peruanske venstrefløj, forlod derefter salen i protest mod Fujimoris indsættelse.

Den 51-årige politiker, hvis far, Alberto Fujimori, var præsident i Peru fra 1990 til 2000, vandt i juni et tæt præsidentvalg.

I anden valgrunde, hvor hun var oppe mod venstrefløjskandidaten Roberto Sanchez, fik hun 50,13 procent af stemmerne. Mindre end 50.000 stemmer gjorde udslaget.

Keiko Fujimori opfordrer ifølge nyhedsbureauet Reuters til forsoning efter det tætte valg, der var præget af beskyldninger om valgsvindel.

- Jeg tiltræder embedet med en beslutsomhed, der er nødvendig for at reagere, men også med den følsomhed, der kræves for at lytte til vores folk og hele dets sår, siger hun.

Peru har de seneste ti år haft hyppig udskiftning på præsidentposten.

Keiko Fujimori er ifølge nyhedsbureauet Reuters den tiende præsident siden 2016. Ingen præsidenter har det seneste årti gennemført en fuld femårig præsidentperiode.

Trods flere års politisk uro er Peru ifølge Reuters blandt Latinamerikas mest robuste økonomier, hvilket især skyldes en stor eksport af kobber.

For nylig hævede landets centralbank sin prognose for den økonomiske vækst i Peru til 3,4 procent i 2026. Det skyldtes øgede investeringer og stærkere indenlandsk efterspørgsel.

RITZAU

Politiet har tirsdag aften været til stede med et større antal patruljer i Valby efter meldinger om slagsmål mellem to unge grupper.

Klokken 21.20 kunne politiet igen forlade stedet, og nu følger en efterforskning af hændelsen.

Det siger Dyre Sønnicksen, som er vagtchef ved Københavns Politi, tidligt natten til onsdag.

- Der har været noget tumult mellem to grupperinger af en eller anden årsag. Der var ikke så mange vidner, men vi har fået noget overvågning, og det skal vi have stykket sammen, siger han.

- Så vi er ikke kommet meget længere endnu, og det kommer vi heller ikke i nat. Vi skal rode med det i morgen, når vi kan komme til overvågningen.

Tirsdag aften oplyste vagtchef Rune Nørager til Ritzau, at politiet havde tilbageholdt "enkelte personer" på stedet. Der var tale om unge mænd i 20'erne.

De er ikke længere tilbageholdt, siger Dyre Sønnicksen og oplyser, at der heller ikke er andre anholdte efter slagsmålet.

- Vi har ikke nogen gerningsmænd endnu.

Fra Rune Nørager lød det også, at politiet tirsdag aften ikke havde fundet nogen af de slagvåben eller stikvåben, som der i første omgang havde været meldinger om.

Politiet afsøgte i den forbindelse området med blandt andet hunde. Der er natten til onsdag fortsat ikke blevet fundet nogen våben, siger Dyre Sønnicksen.

- Vi har søgt efter forskellige ting, men vi har ikke fundet frem til, hvad det var.

Der er ikke noget, der tyder på, at hændelsen var banderelateret, lyder det videre.

Den fandt sted ved Grønttorvsparken i Valby omkring klokken 20.00.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

RITZAU

Det amerikanske militær har afværget et iransk missilangreb på amerikanske styrker i Mellemøsten.

Det melder det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X natten til onsdag dansk tid.

Angrebet, der skete tirsdag klokken 23.45 dansk tid, bliver af Centcom betegnet som overraskende.

- Styrker fra Irans Revolutionsgarde affyrede flere ballistiske missiler i et forsøg på at lave et overraskelsesangreb mod amerikanske styrker udstationeret i Mellemøsten.

- Alle iranske missiler blev skudt ned. De amerikanske styrker er fortsat på vagt og i højt beredskab, skriver Centcom.

Det amerikanske militær har flere skibe og baser i Mellemøsten. Det fremgår ikke, hvilke steder der er blevet angrebet.

Meldingen om et iransk angreb kommer efter flere døgn, hvor hverken USA eller Iran har angrebet hinanden.

Gennem 13 nætter gennemførte Centcom frem til fredag i sidste uge angreb mod iranske mål. Det skete ifølge USA som gengæld for iranske angreb på civil skibstrafik i Hormuzstrædet.

Iran svarede igen ved at angribe amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Efter at amerikansk militær i sidste uge indstillede de natlige angreb, faldt der en anelse ro på situationen i Hormuzstrædet.

Mohammad Akraminia, der er talsmand for den iranske hær, sagde søndag ifølge nyhedsbureauet AFP, at det iranske militær ikke havde tænkt sig at udføre gengældelsesangreb i Mellemøsten, så længe USA ikke udfører angreb.

Situationen betød, at prisen på en tønde råolie faldt fra omkring 100 til 90 dollar.

Hormuzstrædet, der er verdens vigtigste handelsrute for olie, ligger mellem Iran og Oman ved indsejlingen til Den Persiske Golf.

Tirsdag har Iran præsenteret Oman for et forslag til en midlertidig plan for genåbning af Hormuzstrædet. Det sagde Irans viceudenrigsminister Kazem Gharibabadi ifølge nyhedsbureauet Reuters til iransk stats-tv.

RITZAU

Tre personer er blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb på den russiske grænseregion Belgorod, og 19 yderligere er såret i et angreb på en bus.

Det melder de regionale myndigheder.

Ifølge myndighederne blev to personer dræbt i et droneangreb i en by nær grænsen. En anden blev dræbt i et angreb uden for regionens hovedby, der også hedder Belgorod.

Det russiske udenrigsministerium har fordømt, at en bus kom under beskydning i byen Sjebekino tæt på den ukrainske grænse. Alle på nær én af de sårede er indlagt til behandling på hospitalet.

Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium, udtaler, at det seneste angreb viser, at Ukraine retter angreb mod offentlig transport "for at hævne sig på almindelige mennesker på grund af voksende nederlag ved fronten".

De russisk-indsatte myndigheder i de besatte dele af Donetsk-regionen i det østlige Ukraine oplyste tirsdag, at fem personer var blevet såret, i hvad der blev beskrevet som et ukrainsk droneangreb på en bus.

De russiske myndigheder har også givet Ukraine skylden for et angreb i juni på en bus, der transporterede børn fra Belarus til et feriested. En kvinde blev dræbt, og seks børn blev såret.

Ukraines militær har afvist beskyldningerne og kaldt dem usande.

Meldingerne om de ukrainske angreb kommer, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag var på besøg i Det Hvide Hus i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Her talte Zelenskyj med USA's præsident, Donald Trump, om at forsøge at genoplive fredsforhandlingerne med Rusland.

De talte også om en aftale om, at Ukraine kan få licens til at producere det amerikanske Patriot-luftforsvarssystem.

Rusland har skruet op for sine luftangreb mod Ukraine, der modsat har været ramt af vedvarende mangel på forsyninger af Patriot-systemer, der fortsat er det eneste i landets våbenlager, der kan nedskyde ballistiske missiler.

- Vi talte også om diplomati - det er vigtigt at optrappe den diplomatiske proces, sagde han med henvisning til fredsforhandlingerne med Rusland, der er gået i stå. Krigen kører på femte år.

RITZAU/Reuters

Det amerikanske militær har afværget et iransk missilangreb på amerikanske styrker i Mellemøsten.

Det melder det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X natten til onsdag dansk tid.

Angrebet bliver af Centcom betegnet som overraskende.

- Styrker fra Irans Revolutionsgarde affyrede flere ballistiske missiler i et forsøg på at lave et overraskelsesangreb mod amerikanske styrker udstationeret i Mellemøsten.

- Alle iranske missiler blev med succes opfanget. De amerikanske styrker er fortsat på vagt og i et højt beredskab, skriver Centcom.

Amerikansk miltær har flere skibe og baser i Mellemøsten. Det fremgår ikke, hvilke steder der er blevet angrebet.

RITZAU

Tre personer er blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb på den russiske grænseregion Belgorod, og 19 yderligere er såret i et angreb på en bus.

Det melder de regionale myndigheder.

Ifølge myndighederne blev to personer dræbt i et droneangreb i en by nær grænsen. En anden blev dræbt i et angreb uden for regionens hovedby, der også hedder Belgorod.

Det russiske udenrigsministerium har fordømt, at en bus kom under beskydning i byen Sjebekino tæt på den ukrainske grænse. Alle på nær én af de sårede er indlagt til behandling på hospitalet.

Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium, udtaler, at det seneste angreb viser, at Ukraine retter angreb mod offentlig transport "for at hævne sig på almindelige mennesker på grund af voksende nederlag ved fronten".

De russisk-indsatte myndigheder i de besatte dele af Donetsk-regionen i det østlige Ukraine oplyste tirsdag, at fem personer var blevet såret, i hvad der blev beskrevet som et ukrainsk droneangreb på en bus.

De russiske myndigheder har også givet Ukraine skylden for et angreb i juni på en bus, der transporterede børn fra Belarus til et feriested. En kvinde blev dræbt, og seks børn blev såret.

Ukraines militær har afvist beskyldningerne og kaldt dem usande.

RITZAU/Reuters

Perus præsident, Keiko Fujimori, vil slå hårdt ned på en bølge af kriminalitet, der hærger det sydamerikanske land.

Det siger den konservative politiker tirsdag, hvor hun blev taget i ed som landets præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en tale til landets kongres meddeler Fujimori, at hun vil indsætte militæret i områder præget af kriminalitet, narkohandel og ulovlig minedrift.

- De væbnede styrker vil midlertidigt lede sikkerhedsoperationer under et kriseberedskab, indtil disse områder kan gives tilbage til borgerne, siger Keiko Fujimori.

Kongresmedlemmer, der tilhører den peruanske venstrefløj, forlod derefter salen i protest mod Fujimoris indsættelse.

Den 51-årige politiker, hvis far, Alberto Fujimori, var præsident i Peru fra 1990 til 2000, vandt i juni et tæt præsidentvalg.

I anden valgrunde, hvor hun var oppe mod venstrefløjskandidaten Roberto Sanchez, fik hun 50,13 procent af stemmerne. Mindre end 50.000 stemmer gjorde udslaget.

RITZAU

Den AI-agent, som under en test slap løs fra OpenAI's kontrollerede miljø og i flere dage hackede sig ind i AI-virksomheden Hugging Face, har også kompromitteret en kunde hos en anden teknologivirksomhed.

Det drejer sig om Modal Labs, der ligger i New York.

Det oplyser en højtstående medarbejder hos Modal samt to andre kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge en tidslinje, som Hugging Face offentliggjorde tirsdag, brød AI-agenten ind i en såkaldt sandbox, der er et isoleret testmiljø. Sandbox-miljøet lå på infrastruktur, der tilhørte en tredjepart.

Derefter brugte AI-agenten sandbox-miljøet som affyringsrampe til et bredere hackerangreb.

Tredjeparten bliver ikke nævnt i Hugging Faces udtalelse. Modals tekniske direktør, Akshat Bubna, bekræfter dog, at en kunde fra virksomheden blev hacket.

- Vi er opmærksomme på, at en Modal-kunde offentliggjorde et uautoriseret slutpunkt ("endpoint", red.), der tillod hvem som helst på internettet at bruge deres sandbox-miljøer til kodeafvikling, siger han i en udtalelse.

- Det blev udnyttet af AI-agenten. Hverken Modals platform eller isolationssystemer blev på nogen måde kompromitteret.

OpenAI er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' henvendelse om en kommentar.

Virksomheden Hugging Face blev hacket af AI-agenten i midten af juli.

Selskabet testede en ny AI-model i det, der er blevet beskrevet som et kontrolleret miljø uden adgang til internettet.

Men AI-agenten undslap det kontrollerede miljø og nåede ud på internettet, hvor den hackede sig ind på AI-platformen Hugging Face.

Det førte til, at USA's præsident Donald Trumps sikkerhedsrådgiver blev orienteret om kontroltabet i sidste uge.

OpenAI har betegnet hændelsen som "en cyberhændelse uden fortilfælde". Virksomheden har desuden sagt, at den vil styrke sine sikkerhedsforanstaltninger.

RITZAU

Algeriets parlament har tirsdag aften for første gang i historien valgt en kvinde som formand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 44-årige Khalida Boufedeche, der repræsenterer partiet Den Nationale Frihedsfront (FLN), bliver dermed den fjerdehøjest rangerende embedsmand i det nordafrikanske land.

FLN blev det største parti ved parlamentsvalget i begyndelsen af juli, hvor partiet satte sig på 91 af 407 sæder i parlamentet.

Boufedeche, der er valgt i hovedstaden Algier, er en del af partiets centralkomité. Før hun blev valgt til parlamentet, har hun haft politiske poster på lokalt niveau.

FLN har domineret den politiske scene i Algeriet siden 1962, hvor landet efter flere års krig blev uafhængigt af Frankrig.

Valget den 2. juli havde den laveste deltagelse i Algeriets historie. Blot 21 procent af omkring 25 millioner stemmeberettigede afgav deres stemme til valget.

Valget var præget af kontroverser, da regeringen afviste en tredjedel af kandidaterne i at stille op.

Valgdeltagelsen har generelt været lav de senere år. Ved valget i 2021 deltog kun 23 procent af de stemmeberettigede, hvilket på det tidspunkt var et historisk lavpunkt.

Khalida Boufedeche overtager posten som formand for et parlament, hvor kvinderne er i stort undertal i forhold til de mandlige medlemmer. Blot 25 af 407 medlemmer er kvinder - det svarer til 6,1 procent.

Det forrige parlament havde 38 kvindelige medlemmer.

Ved valget i 2017 blev 118 kvinder stemt ind i parlamentet. Dengang var der et kvotesystem.

Algeriet har en præsident som statsoverhoved. Abdelmajid Tebboune har siddet på den post siden 2019. For to år siden blev han valgt til en ny femårig periode, så han er præsident frem til 2029.

RITZAU

En efterforskning er blevet indledt i en kenyansk naturpark, efter at 15 elefanter på uforklarlig vis er døde i løbet af en måned.

Det oplyser Kenyas naturstyrelse, KWS, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Mellem 24. juni og 24. juli er der blevet registreret 15 dødsfald blandt elefanterne i Amboseli National Park, Kimana Sanctuary og området omkring Kuku Ranch.

Det lyder, at 10 af de 15 elefanter har udvist nogle af de samme symptomer.

Det gælder blandt andet delvis lammelse, som gjorde, at de ikke kunne stå oprejst, kort inden de døde.

Døden er indtruffet inden for en til to dage.

Det har ikke været muligt at fastslå dødsårsagen hos de resterende fem elefanter.

Ligene er enten blevet ædt af ådselædere, eller også har de været for nedbrudte, lyder det.

Foreløbige undersøgelser har sporet et potentielt giftigt stof i flere af de pågældende elefanter.

Blandt de døde elefanter er kun en enkelt voksen han. De resterende 14 er enten hunner eller kalve.

Amboseli National Park er verdenskendt for sine elefantflokke og savannelandskaber, hvor man kan se bjerget Kilimanjaro på den anden side af grænsen til Tanzania.

Også tidligere i år havde parken et meget omtalt dødsfald blandt elefanterne.

Elefanten Craig døde i januar i en alder af 54 år.

- Tidligt denne morgen mistede Amboseli National Park, Kenya og hele verden et ægte ikon, skrev den kenyanske naturstyrelse på det sociale medie X.

Elefanten var ifølge dpa en sjælden type af elefant, der kaldes en "super tusker", og den var en af de eneste af sin slags tilbage i Afrika.

Den blev verdenskendt for sine enorme stødtænder, der hver især kan veje over 45 kilo hos den pågældende type.

Også i 2023 blev flere dødsfald registreret blandt parkens elefanter.

Da skyldtes det en voldsom tørke, der ramte Kenya, og der blev registreret 95 tørkerelaterede dødsfald hos elefanterne i tre af landets nationalparker.

RITZAU

En efterforskning er blevet indledt i en kenyansk naturpark, efter at 15 elefanter på uforklarlig vis er døde i løbet af en måned.

Det oplyser Kenyas naturstyrelse, KWS, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Mellem 24. juni og 24. juli er der blevet registreret 15 dødsfald blandt elefanterne i Amboseli National Park, Kimana Sanctuary og området omkring Kuku Ranch.

Det lyder, at 10 af de 15 elefanter har udvist nogle af de samme symptomer.

Det gælder blandt andet delvis lammelse, som gjorde, at de ikke kunne stå oprejst, kort inden de døde.

Døden er indtruffet inden for en til to dage.

Foreløbige undersøgelser har sporet et potentielt giftigt stof i flere af de pågældende elefanter.

Blandt de døde elefanter er kun en enkelt voksen han. De resterende 14 er enten hunner eller kalve.

RITZAU

Algeriets parlament har tirsdag aften for første gang i historien valgt en kvinde som formand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 44-årige Khalida Boufedeche, der repræsenterer partiet Front de Libération Nationale (FLN), bliver dermed den fjerdehøjest rangerende embedsmand i det nordafrikanske land.

FLN blev det største parti ved parlamentsvalget i begyndelsen af juli, hvor partiet satte sig på 91 af 407 sæder i parlamentet.

Valget den 2. juli havde den laveste deltagelse i Algeriets historie. Blot 21 procent af de stemmeberettigede stemte til valget.

Boufedeche overtager posten som formand for et parlament, hvor kvinderne er i stort undertal i forhold til de mandlige medlemmer. Blot 25 af 407 medlemmer er kvinder - det svarer til 6,1 procent.

RITZAU

Den republikanske senator Lindsey Grahams kiste er tirsdag eftermiddag amerikansk tid blevet båret ind i Washington National Cathedral.

Her er der en begravelsesceremoni, hvor USA's præsident, Donald Trump, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Israels præsident, Benjamin Netanyahu, er blandt deltagerne.

Donald Trump holder tale ved ceremonien.

- Intet af betydning kunne ske noget sted i verden, uden at Lindsey Graham havde en mening om det. Intet forslag blev lov i den mest exceptionelle republik i verden, uden at Lindsey Graham havde indflydelse på det, siger Trump ifølge CNN.

Trump siger også, at alle - både republikanere og demokrater - kunne lide Lindsey Graham, inden han tilføjer:

- Okay, ikke alle, men det lyder godt. Ikke alle. Han var en hård negl, siger Trump.

Flere højtstående amerikanske politikere er også til stede ved begravelsen.

Lindsey Graham fordømte til at starte med Donald Trump, men han blev senere en af præsidentens mest loyale støtter.

Han var en af de mest fremtrædende stemmer i Det Republikanske Parti inden for forsvar og internationale anliggender.

- Han så aldrig en krig, han ikke kunne lide, siger Trump i sin tale og tilføjer, at han støttede militærmagt, når det var til USA's bedste.

- Frem for alt troede Lindsey Graham på et stærkt USA. Han havde en ukuelig tro på retfærdigheden ved amerikansk magt, siger Trump

Graham var også en stærk støtte af Ukraine og Israel og besøgte Ukraine kort før sin død.

71-årige Graham døde pludseligt af en hjerte-kar-sygdom 11. juli.

Han blev valgt som senator for South Carolina i 2002. Onsdag vil hans kiste blive bragt til hans hjemstat, hvor der også vil være en begravelsesceremoni.

Inden begravelsesceremonien har Donald Trump holdt møder med Zelenskyj og Netanyahu bag lukkede døre. Det Hvide Hus har beskrevet møderne som positive.

RITZAU

Den republikanske senator Lindsey Grahams kiste er tirsdag eftermiddag amerikansk tid blevet båret ind i Washington National Cathedral.

Her er der en begravelsesceremoni, hvor USA's præsident, Donald Trump, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Israels præsident, Benjamin Netanyahu, er blandt deltagerne.

Donald Trump holder tale ved ceremonien.

- Intet af betydning kunne ske noget sted i verden, uden at Lindsey Graham havde en mening om det. Intet forslag blev lov i den mest exceptionelle republik i verden, uden at Lindsey Graham havde indflydelse på det, siger Trump ifølge CNN.

Trump siger også, at alle - både republikanere og demokrater - kunne lide Lindsey Graham, inden han tilføjer:

- Okay, ikke alle, men det lyder godt. Ikke alle. Han var en hård negl, siger Trump.

Flere højtstående amerikanske politikere er også til stede ved begravelsen.

Lindsey Graham fordømte til at starte med Donald Trump, men han blev senere en af præsidentens mest loyale støtter.

Han var en af de mest fremtrædende stemmer i Det Republikanske Parti inden for forsvar og internationale anliggender.

Han var også en stærk støtte af Ukraine og Israel og besøgte Ukraine kort før sin død.

71-årige Graham døde pludseligt af en hjerte-kar-sygdom 11. juli.

Inden begravelsesceremonien har Donald Trump holdt møder med Zelenskyj og Netanyahu bag lukkede døre. Det Hvide Hus har beskrevet møderne som positive.

RITZAU