Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil indkalde 160.000 unge mænd til militærtjeneste i år.

Det fremgår af et dekret, der er offentliggjort mandag.

Det er det højeste antal på et år, siden Rusland foretog en reform af hæren i 2012, skriver nyhedsbureauet dpa.

Sidste år blev 150.000 unge russiske mænd indkaldt til hæren.

I 2022, da Rusland invaderede Ukraine og udløste den igangværende krig, var tallet 134.500.

Ruslands forsvarsministerium meddeler mandag på sociale medier, at styrkelsen af hæren "på ingen måde har forbindelse til" krigen i Ukraine.

Rusland har også tidligere sagt, at de værnepligtige ikke bliver sendt i kamp i Ukraine.

Men den ukrainske regering har i de mere end tre år, krigen nu har varet, meldt om adskillige unge russiske værnepligtige, der var taget som krigsfanger.

Putin erkendte i begyndelsen af krigen i 2022, at nogle af dem var blevet sendt i kamp "ved en fejl".

Sidste år beordrede Putin antallet af soldater i den russiske hær øget til 1,5 millioner i alt. Det svarer til en stigning på omkring 180.000 soldater over en periode på tre år.

I 2023 hævede han den øvre aldersgrænse for værnepligtige til 30 år. Inden da havde den lydt på 27 år.

Ud over værnepligten har Rusland rekrutteret hundredtusindvis af mænd til sin offensiv i Ukraine. De er ansat som kontraktsoldater, hvor de lokkes med høje lønninger og store bonusser for at lade sig rekruttere.

Trods løfter om, at værnepligtige ikke bliver sendt til fronten, indkaldte Rusland i 2022 over 300.000 "reservister" til sin Ukraine-offensiv i, hvad Putin betegnede som en "delvis mobilisering".

Det fik hundredtusindvis af russiske mænd til at flygte ud af landet for at undgå at blive indkaldt til militæret.

Den seneste styrkelse af den russiske hær kommer på et tidspunkt, hvor USA's præsident, Donald Trump, forsøger at få Rusland og Ukraine til at indgå en aftale om våbenhvile.

Trump ser det som et første skridt i retning af at få afsluttet krigen.

/ritzau/AFP

EU-Kommissionens forslag om regelforenkling, som EU-Parlamentet skal stemme om i denne uge, kan få den grønne omstilling til at gå i stå og gå ud over nordiske virksomheder.

Det mener SF's Kira Marie Peter-Hansen, der i EU-Parlamentet repræsenterer gruppen De Grønne.

Den såkaldte omnibuspakke for bæredygtighed skal mindske bureaukratiet ved blandt andet at reducere mængden af rapporteringskrav.

- Jeg frygter, at det kan få udviklingen til at gå i stå. Jeg frygter også, at det kommer til at gå ud over de nordiske virksomheder, fordi det i høj grad er mange af vores virksomheder, der er gået forrest i den grønne omstilling, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Ifølge hende kan det svække de nordiske virksomheders konkurrenceevne, hvis andre lande ikke længere skal følge trop på EU-Kommissionens rapporteringskrav.

Hun mener, at det er uretfærdigt for de virksomheder, der er gået i gang med rapporteringen.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) håber, at man er i stand til at finde et kompromis.

- Jeg tror, vi skal huske på, at det ikke er sådan, at der er lighedstegn mellem flere grønne byrder og flere grønne investeringer. Tværtimod kan vi se, når vi taler med virksomhederne, at de mener, at rapporteringerne stikker en kæp i hjulet på deres egen grønne omstilling, siger han.

Ifølge ministeren bruger virksomhederne lige nu mange ressourcer på at leve op til kravene for rapportering.

- Vi skal ikke slække på den grønne omstilling - tværtimod. Vi skal have klare regler, klare mål, mere simple krav til indberetning. Vi skal sikre, at det marked der er for grønne investeringer i højere grad kommer til Europa.

- Truslen lige nu er, at Europa spænder ben for sig selv, når det handler om grøn omstilling, siger Bødskov.

Målet med rapporteringerne skal blandt andet være, at det bliver lettere for investorerne at sammenligne, hvilke virksomheder der er grønne.

Fra 2025 skal de første 80 danske virksomheder indsende deres rapporteringer om bæredygtighed.

Virksomhederne skal blandt andet rapportere om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i virksomhederne.

Det var en del af EU-Kommissionens forslag til at fremme den grønne omstilling i EU. I februar 2025 foreslog kommissionen at lempe reglerne for rapportering for at gøre EU mere konkurrencedygtigt.

Ifølge Kira Marie Peter-Hansen er det et skridt i den forkerte retning.

- Det er et problem, hvis vi ikke sørger for, at vores lovgivning er tilpasset det marked, vi gerne vil have, men det marked, der var der engang, som vi jo alle ved, er det marked, vi skal væk fra, når det gælder grøn omstilling, siger hun.

Hos De Grønne er man særlig kritisk over for forslaget om, at det kun er de store virksomheder med over 1000 medarbejdere, der skal følge rapporteringskravene.

- Vi er især kritiske over for, at man undtager omkring 80 procent af virksomhederne fra at lave bæredygtighedsrapportering, siger Kira Marie Peter-Hansen

- Det, synes jeg, er for mange. En stor del af dem har et stort miljømæssigt ansvar.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har "bestemt det indtryk, at statsministeren er meget velkommen i Grønland".

Det siger han til "Go' Aften Live" på TV 2, efter at der mandag opstod uenighed i Grønlands kommende regering om statsminister Mette Frederiksens (S) besøg senere på ugen.

Det er første udtalelse fra regeringstoppen i Danmark efter den interne grønlandske ballade om besøget i Grønland.

Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), kritiserer besøget. Hun mener, at den danske statsminister kommer til Grønland for tidligt, da et nyt parlament i Grønland officielt ikke er dannet endnu.

- En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

- Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, sagde Motzfeldt til Ritzau.

Hun blev efterfølgende hurtigt undsagt af Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland. Han byder Mette Frederiksen velkommen.

- Danmark er vores tætteste samarbejdspartner, og det er naturligt at vi mødes så hurtigt som muligt.

- Jeg har overfor statsministeren ønsket, at de planlagte aftaler afholdes, skrev han som svar på Facebook.

Han tilføjede, at kritikken fra Motzfeldt stod for hendes egen regning. Det er ikke en officiel linje fra Grønlands kommende regering, som kaldes Naalakkersuisut, skrev han.

Løkke siger, at der allerede under regeringsforhandlingerne i Grønland var en dialog om et hurtigt besøg fra dansk side, når der var dannet en ny regeringen.

Den blev dannet fredag i sidste uge, og dagen efter meddelte Statsministeriet, at Mette Frederiksen gæster Grønland onsdag til fredag i denne uge. Altså inden at Grønlands nye formelt er blevet godkendt i det grønlandske parlament.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har "bestemt det indtryk, at statsministeren er meget velkommen i Grønland".

Det siger han til "Go' Aften Live" på TV 2, efter at der mandag opstod uenighed i Grønlands kommende regering om statsminister Mette Frederiksens (S) besøg senere på ugen.

Det er første udtalelse fra regeringstoppen i Danmark efter den interne grønlandske ballade om besøget i Grønland.

Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), kritiserer besøget. Hun mener, at den danske statsminister kommer til Grønland for tidligt, da et nyt parlament i Grønland officielt ikke er dannet endnu.

Hun blev efterfølgende hurtigt undsagt af Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland. Han byder Mette Frederiksen velkommen.

Løkke siger, at der allerede under regeringsforhandlingerne i Grønland var en dialog om et hurtigt besøg fra dansk side, når der var dannet en ny regeringen.

Den blev dannet fredag i sidste uge, og dagen efter meddelte Statsministeriet, at Mette Frederiksen gæster Grønland onsdag til fredag i denne uge. Altså inden at Grønlands nye formelt er blevet godkendt i det grønlandske parlament.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har "bestemt det indtryk, at statsministeren er meget velkommen i Grønland".

Det siger han til "Go' Aften Live" på TV 2, efter at der mandag opstod uenighed i Grønlands kommende regering om statsminister Mette Frederiksens (S) besøg senere på ugen.

Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), kritiserer besøget. Hun mener, at den danske statsminister kommer til Grønland for tidligt, da et nyt parlament i Grønland officielt ikke er dannet endnu.

Hun blev efterfølgende hurtigt undsagt af Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland. Han byder Mette Frederiksen velkommen.

/ritzau/

En 40-årig kvinde er mandag morgen fundet død i Ny Højen syd for Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Omstændighederne omkring dødsfaldet har gjort, at politiet har igangsat en efterforskning.

- Vi er på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen og er i gang med at undersøge personens død, siger Jens Lyng Michelsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

- Der er iværksat forskellige efterforskningsskridt, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe nærmere, tilføjer han.

Politiet modtog anmeldelsen om dødsfaldet mandag klokken 07.54. Kvinden blev fundet død i en bil.

Vejle Amts Folkeblad skrev tidligere mandag, at politiet har været talstærkt til stede i den lille landsby Ny Højen på grund af et mistænkeligt dødsfald.

Flere veje blev spærret af, og ifølge avisen blev den afdøde fundet i et villakvarter. Vejle Amts Folkeblad skriver, at politiet fokuserede sin indsats på to adresser i landsbyen.

De pårørende til den 40-årige kvinde er underrettet, oplyser politiet.

/ritzau/

Militærjuntaen i Myanmar har før brugt en naturkatastrofe til at lade nødhjælpen ende i egne rækker.

Derfor er der en reel risiko for, at det kommer til at ske igen i de kommende uger, hvor landet kæmper med efterdønningerne af et voldsomt jordskælv, som ramte fredag.

Det vurderer Helene Maria Kyed, der som seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) blandt andet har fokus rettet mod Myanmar.

- Sidste år var der en stor oversvømmelse og for to år siden en cyklon, som militæret udnyttede til at forsøge at underbygge dets eget repressive (undertrykkende, red.) styre, siger hun.

- Det gjorde det både ved at kontrollere den nødhjælp, der kom ind i landet, og ved at blokere al nødhjælp, som gik til områder, der var kontrolleret af modstandsbevægelsen.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Modstandsbevægelsen har ifølge Helene Maria Kyed kontrol over mere end halvdelen af landet i dag. Det gælder blandt andet en stor del af grænseområderne.

Derfor har nødhjælpsorganisationer en mulighed for at bringe hjælpen ind over landegrænserne i stedet for at benytte de store lufthavne, som militæret kontrollerer.

Den mulighed så man blandt andet blive brugt under oversvømmelsen sidste år, som særligt ramt i grænseområdet op til Thailand.

Naturkatastrofer som den nuværende, der har kostet mindst 2000 mennesker livet, er også blevet brugt som et middel af militæret til at skabe et bestemt billede af styret, fortæller seniorforskeren.

- Under cyklonen for to år siden gav de meget lavere dødstal, end det vi efterfølgende hørte fra civilsamfundsorganisationer. Det var en del af et spil for at vise, at man var en effektiv stat, der sagtens kunne tage hånd om de her kriser.

- Man fik på samme tid nogle helt andre tal fra civilsamfundet – både i forhold til dødstal og ødelæggelser, men også i forhold til hvem der reelt modtog nødhjælpen fra det internationale samfund.

Tidligere har USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderet, at antallet af døde i forbindelse med fredagens jordskælv kan nå op på mellem 10.000 og 100.000.

/ritzau/

En 40-årig kvinde er mandag morgen fundet død i Ny Højen syd for Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Omstændighederne omkring dødsfaldet har gjort, at politiet har igangsat en efterforskning.

- Vi er på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen og er i gang med at undersøge personens død, siger Jens Lyng Michelsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

- Der er iværksat forskellige efterforskningsskridt, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe nærmere, tilføjer han.

Politiet modtog anmeldelsen om dødsfaldet mandag klokken 07.54. Kvinden blev fundet død i en bil.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Sverige har mandag fremlagt landets hidtil største militære støttepakke til Ukraine.

Pakken har en samlet værdi af 16 milliarder svenske kroner. Det svarer til 11 milliarder danske kroner.

Over halvdelen af pengene - ni milliarder svenske kroner - skal bruges til at købe våben og materiel, der skal leveres til Ukraine.

Det meddeler den svenske regering sammen med partiet Sverigedemokraterna på et pressemøde mandag.

- Rusland har initiativet i krigen, og vi skal støtte Ukraine for at bryde den tendens, siger Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson.

- Nu er vi i en kritisk fase af krigen. Nu er hele vores fokus på at støtte Ukraine så meget, som vi kan, så de kan komme ind i en styrkeposition under de her forhandlinger.

USA's præsident, Donald Trump, presser på for at få indgået en aftale om våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.

Iagttagere har dog kritiseret, at Trump ser ud til at have lagt mere pres på den ukrainske regering end den russiske.

Med den pakke, som Sverige nu har fremlagt, er den samlede svenske støtte til Ukraine i år på næsten 30 milliarder svenske kroner - svarende til omkring 20 milliarder danske kroner.

Siden krigen begyndte i februar 2022 har Sverige givet knap 80 milliarder svenske kroner (55 milliarder danske kroner).

Det svarer til det danske bidrag til Ukraine. På treårsdagen for krigens udbrud i februar lød status fra det danske forsvarsministerium, at der er givet i alt 55,5 milliarder danske kroner til Ukraine.

Forsvarsminister Pål Jonson siger på mandagens pressemøde i Stockholm, at "flere må gøre mere".

- Det her er ikke bare et ansvar, der ligger på Sveriges skuldre, men også på de andre allierede, ikke mindst de europæiske, siger han.

Indkøb af våben vil hovedsageligt ske fra svenske producenter, men også den europæiske forsvarsindustri vil få ordrer fra Sverige i den kommende tid.

Størstedelen af leverancerne skal efter planen finde sted inden for de næste to år.

/ritzau/TT

Flere europæiske politikere fra højrefløjen erklærer sympati med den franske oppositionspolitiker Marine Le Pen, efter en domstol mandag dømte hende skyldig i misbrug af EU-midler.

Samtidig har domstolen givet hende et øjeblikkeligt forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

I opslag på det sociale medie X støtter flere politikere Le Pen og kritiserer de franske domstole.

- Jeg er chokeret over den utrolig hårde dom mod Marine Le Pen. Jeg støtter og tror på hende 100 procent, skriver Geert Wilders, der er leder af det indvandrerkritiske højrefløjsparti Frihedspartiet i Holland.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, udtrykker sin sympati med den franske højrefløjspolitiker ved kort at skrive "Jeg er Marine" i et opslag på sin profil.

Også Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, sender på mediet en hilsen til Le Pen oven på dommen. Han kalder dommen en "krigserklæring" fra Bruxelles.

- De, der frygter vælgernes dom, søger ofte tryghed fra domstolene, skriver han og tilføjer:

- Vi er ikke intimiderede, vi er ikke blevet stoppet. Fuld kraft frem, min ven.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som selv i 2021 i første omgang blev dømt for misbrug af EU-midler, men senere frifundet, kalder ligeledes sagen for "absurd".

- Det er ikke uden fare at være en modstander af EU, skriver han på X.

Over for det statslige, russiske nyhedsbureau Tass, understreger Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, at landet ikke har "nogen intentioner om at blande sig i Frankrigs interne forhold".

I samme ombæring noterer han dog, at flere og flere europæiske hovedstæder ifølge ham "afviger fra demokratiske normer".

- Vores observationer vedrørende europæiske hovedstæder indikerer en bekymrende tendens til at ignorere demokratiets grænser i politiske processer, siger han til Tass.

Marine Le Pen får også støtte fra den anden side af Atlanten. Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro kalder dommen for "venstreorienteret retsaktivisme" af samme slags, som han selv har været udsat for.

Bolsonaro blev i 2023 udelukket fra offentlige embeder indtil 2030 på grund af magtmisbrug forud for valget i Brasilien i 2022.

- Overalt, hvor højrefløjen er til stede, vil venstrefløjen og systemet arbejde for at sætte deres modstandere ud af spillet, siger han ifølge Reuters.

I USA reagerer rigmanden Elon Musk, som er en del af præsident Donald Trumps inderkreds, på X:

- Når den radikale venstrefløj ikke kan vinde via en demokratisk afstemning, misbruger de retssystemet til at fængsle deres modstandere. Det er deres standardmanøvre over hele verden.

/ritzau/

Kina, Japan og Sydkorea vil komme med et fælles svar på forhøjede toldsatser fra USA.

Det meddeler de tre lande mandag ifølge en konto på det sociale medie Weibo, der er knyttet til den statslige kinesiske tv-station CCTV.

Meldingen kommer, efter at de tre lande søndag holdt deres første økonomiske dialog i fem år.

Formålet med søndagens møde er at fremme den regionale handel, mens de asiatiske eksportgiganter forbereder sig på de forhøjede amerikanske toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, har varslet.

Alle tre asiatiske lande er enige om at øge samarbejdet og dialogen om eksport, står der i opslaget fra CCTV.

Japan og Sydkorea ønsker at importere råmaterialer til halvledere fra Kina.

Kina er også interesseret i at købe chipprodukter fra Japan og Sydkorea, fremgår det.

De tre landes handelsministre er desuden blevet enige om at "arbejde tæt sammen om omfattende forhandlinger på højt niveau" om en frihandelsaftale mellem landene.

Det fremgår af en udtalelse efter søndagens møde.

Onsdag er det ventet, at præsident Trump vil meddele, præcis hvilke toldsatser han vil indføre på varer fra andre lande.

Trump betegner det som USA's "befrielsesdag", selv om de fleste økonomer mener, at en toldkrig kun vil skade USA's økonomi.

Den store usikkerhed har i de seneste uger endt det amerikanske aktiemarked markant ned.

De store fald blev kun forstærket af, at Trump i løbet af weekenden sagde, at hans told vil ramme "alle lande".

Både Kina, Japan og Sydkorea er vigtige handelspartnere for USA.

Kina og Canada er blandt de lande, der allerede har varslet et modsvar på Trumps forhøjede toldsatser. EU har meddelt, at europæiske tiltag vil træde i kraft i midten af april.

/ritzau/Reuters

Kongeparret har mandag eftermiddag med to officielle velkomstceremonier i hjertet af Frankrigs hovedstad, Paris, påbegyndt parrets tre dage lange statsbesøg.

Med pomp og pragt modtog den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron kong Frederik og dronning Mary ved Hôtel des Invalides med en militærceremoni.

Ved ankomsten lød den danske og franske nationalsang ud over gården ved Hôtel des Invalides, der rummer museer og monumenter, der alle relaterer sig til Frankrigs militærhistorie.

Flankeret af heste fra den franske republikanske garde tog kongeparret videre til næste officielle velkomstceremoni, som foregik på det franske præsidentpalads, Élysée, hvor det franske præsidentpar endnu en gang bød parret velkommen.

Foruden den pomp og pragt, der ofte følger med et kongeligt statsbesøg, har turen fokus på forsvar, energi og sundhed.

Det gør sig blandt andet gældende, når dronning Mary skal besøge et hospital, kong Frederik skal besøge en forsvarsvirksomhed, og parret sammen skal sejle i en elektrisk båd på Seinen.

Det store opbud af danske virksomheder med på turen er et af de største, og bevidner en stor interesse fra dansk erhvervsliv for samarbejde med Frankrig.

Sådan lyder det fra den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, der er med i Frankrig. Han understreger, at besøget ligger på et væsentligt tidspunkt for Danmark og Frankrig.

- Det er vigtigt at sætte alle sejl til for at skabe et stærkere Europa i disse tider, og det er virkelig positivt, at både kongehuset, regeringen og så stor en del af dansk erhvervsliv viser så stort engagement, lyder det fra ham i en skriftlig kommentar.

Statsbesøgets anden dag, tirsdag, byder også på et fransk-dansk økonomisk forum i Paris' gamle børs Palais Brongniart. Her vil kongen officielt åbne forummet.

Det gennemgående tema for konferencen er europæisk samarbejde for en modstandsdygtig fremtid.

Mandagens program afsluttes med en gallamiddag på Élysée-palæet.

/ritzau/

Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland, skriver på Facebook, at han ser frem til Mette Frederiksens besøg i denne uge.

Meldingen kommer, kort efter at Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), heftigt kritiserer, at den danske statsminister i denne uge gæster Grønland.

Hun mener, at besøget fra den danske statsminister bør vente, til et nyt parlament i Grønland officielt er dannet.

Dermed er der hurtigt kommet uenighed i den kommende regering i Grønland.

Jens-Frederik Nielsen skriver på Facebook, at han ser meget frem til at få besøg af Mette Frederiksen (S).

- Danmark er vores tætteste samarbejdspartner, og det er naturligt at vi mødes så hurtigt som muligt.

- Jeg har overfor statsministeren ønsket, at de planlagte aftaler afholdes, skriver han blandt andet.

Han gør det meget klart, at kritikken fra Motzfeldt må stå for hendes regning. Det er ikke en officiel linje fra Grønlands kommende regering, som kaldes Naalakkersuisut.

- Som kommende formand for Naalakkersuisut ser jeg frem til konstruktiv dialog om vores fremtidig samarbejde. Jeg skal samtidig understrege, at de udtalelser, der er fremkommet om det forestående besøg ikke er et udtryk for mit kommende Naalakkersuisuts holdning, skriver han.

Den nyvalgte regering består af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut. Den blev dannet fredag i sidste uge, men den nye regering mangler at blive godkendt officielt af i det grønlandske parlamentet, som kaldes Inatsisartut.

De fire partier valgte at danne en bred regering med henvisning til den udenlandske interesse for landet, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt, at USA vil overtage Grønland.

I lørdags, altså dagen efter nyheden om regeringsdannelsen i Grønland, meddelte Statsministeriet, at Mette Frederiksen gæster Grønland onsdag til fredag i denne uge.

Men det er altså for tidligt, mener Motzfeldt.

- En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

- Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, siger Motzfeldt til Ritzau.

/ritzau/

Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland, skriver på Facebook, at han ser frem til Mette Frederiksens besøg i denne uge.

Meldingen kommer, kort efter at Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), heftigt kritiserer, at den danske statsminister i denne uge gæster Grønland.

Hun mener, at besøget fra den danske statsminister bør vente, til et nyt parlament i Grønland officielt er dannet.

Dermed er der hurtigt kommet uenighed i den kommende regering i Grønland.

Jens-Frederik Nielsen skriver på Facebook, at han ser meget frem til at få besøg af Mette Frederiksen (S).

- Danmark er vores tætteste samarbejdspartner, og det er naturligt at vi mødes så hurtigt som muligt.

- Jeg har overfor statsministeren ønsket, at de planlagte aftaler afholdes, skriver han blandt andet.

Han gør det meget klart, at kritikken fra Motzfeldt må stå for hendes regning. Det er ikke en officiel linje fra Grønlands kommende regering, som kaldes Naalakkersuisut.

- Som kommende formand for Naalakkersuisut ser jeg frem til konstruktiv dialog om vores fremtidig samarbejde. Jeg skal samtidig understrege, at de udtalelser, der er fremkommet om det forestående besøg ikke er et udtryk for mit kommende Naalakkersuisuts holdning, skriver han.

Den nyvalgte regering består af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut. Den blev dannet fredag i sidste uge, men den nye regering mangler at blive godkendt officielt af i det grønlandske parlamentet, som kaldes Inatsisartut.

De fire partier valgte at danne en bred regering med henvisning den udenlandske interesse for landet, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt, at USA vil overtage Grønland.

/ritzau/

Jens-Frederik Nielsen, som bliver ny regeringsleder i Grønland, skriver på Facebook, at han ser frem til Mette Frederiksens besøg i denne uge.

Meldingen kommer, kort efter at Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, heftigt kritiserer, at den danske statsminister i denne uge gæster Grønland.

Dermed er der hurtigt kommet uenighed i den kommende regering i Grønland.

- Jeg har overfor statsministeren ønsket, at de planlagte aftale afholdes, skriver han blandt andet.

/ritzau/

Kongeparret har mandag påbegyndt første ud af flere officielle ankomster i forbindelse med det franske statsbesøg i hjertet af Frankrigs hovedstad, Paris.

Med pomp og pragt har den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron modtaget kong Frederik og dronning Mary ved Hôtel des Invalides med en militærceremoni.

Ved ankomsten lyder den danske og franske nationalsang ud over gården ved Hôtel des Invalides, imens kongen og Macron går side om side.

Hôtel des Invalides rummer museer og monumenter, der alle relaterer sig til Frankrigs militærhistorie.

Flankeret af heste fra den franske republikanske garde tager kongeparret videre til næste officielle velkomstceremoni, som foregår på det franske præsidentpalads, Élysée, hvor det franske præsidentpar endnu en gang ventes at byde parret velkommen.

Foruden den pomp og pragt, der ofte følger med et kongeligt statsbesøg, har turen fokus på forsvar, energi og sundhed.

Det gør sig blandt andet gældende, når dronning Mary skal besøge et hospital, kong Frederik skal besøge en forsvarsvirksomhed, og parret skal sejle i en elektrisk båd på Seinen.

Det store opbud af danske virksomheder med på turen er et af de største, og bevidner en stor interesse fra dansk erhvervsliv om samarbejde med Frankrig.

Sådan lyder det fra den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, der er med i Frankrig. Han understreger, at besøget ligger på et væsentligt tidspunkt for Danmark og Frankrig.

- Det er vigtigt at sætte alle sejl til for at skabe et stærkere Europa i disse tider, og det er virkelig positivt, at både kongehuset, regeringen og så stor en del af dansk erhvervsliv viser så stort engagement, lyder det fra ham i en skriftlig kommentar.

Tirsdagens program byder også på et fransk-dansk økonomisk forum i Paris' gamle børs Palais Brongniart. Her vil kongen officielt åbne forummet.

Det gennemgående tema for konferencen er europæisk samarbejde for en modstandsdygtig fremtid.

Dermed er det tre dage lange statsbesøg med kongeparret, 56 danske virksomheder og fire ministre i gang.

/ritzau/