Irans Revolutionsgarde (IRGC) har rettet angreb mod amerikanske baser og mål i Jordan, Bahrain og Kuwait.

Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna ifølge nyhedsbureauet AFP.

Irna henviser til en række udtalelser, hvor IRGC skriver, at man har angrebet en luftbase i Jordan, et kommandocenter i Bahrain og en luftbase i Kuwait.

Meldingen om de iranske angreb i Mellemøsten kommer, efter at USA søndag aften og natten til mandag har udført angreb mod Iran.

IRGC omtaler angrebene på de amerikanske mål som gengældelsesangreb.

RITZAU

Det amerikanske militær udførte søndag aften og natten til mandag angreb mod Iran.

Det skriver den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X.

Angrebene blev indledt klokken 23 søndag aften dansk tid, fremgår det.

De skete ifølge Centcom for at svække Irans evne til at angribe civile søfolk og handelsskibe i Hormuzstrædet.

- Den øverstkommanderende har givet ordre til angrebene for at holde de iranske styrker ansvarlige, skrev kommandoen søndag aften.

Iranske statsmedier meldte ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag aften om eksplosioner flere steder i Iran.

Det gjaldt blandt andet i kystbyerne Bandar Abbas, Sirik, Jask og på øen Qeshm. Byerne og øen ligger ved Hormuzstrædet.

Angrebene har dræbt en person og såret yderligere fire i den sydvestlige del af landet. Det skriver det statslige nyhedsbureau Irna med henvisning til viceguvernør i provinsen Khusistan Valiollah Hayati.

Det fremgår ikke, om der er tale om civile.

Centcom skriver tidligt mandag morgen på X, at kommandoen har afsluttet nattens angreb mod Iran.

- Styrkerne ramte iranske luftforsvarssystemer, kystradarer, missil- og dronekapaciteter samt mindre både ved hjælp af amerikanske kampfly, flådefartøjer, kampdroner i luften og for første gang envejskampdroner til søs, skriver Centcom.

Det er fjerde gang, at USA udfører natlige angreb mod Iran på mindre end en uge.

De tidligere angreb blev gennemført natten til onsdag, natten til torsdag og natten til søndag. Centcom meddelte søndag morgen, at det amerikanske militær har ramt mere end 300 mål i Iran under de tre første bølger af angreb.

Centcom har alle gange begrundet angrebene med Irans adfærd i Hormuzstrædet. Blandt andet har begrundelsen flere gange lydt, at Irans Revolutionsgarde (IRGC) har angrebet skibe på den centrale skibsrute.

Også tidligere søndag var der meldinger om amerikanske angreb på øen Qeshm. Det meddelte statslige iranske medier søndag eftermiddag ifølge AFP.

Samtidig skrev det amerikanske medie Axios, at USA havde angrebet flere iranske mål netop omkring Hormuzstrædet.

USA's præsident, Donald Trump, udtalte på et Nato-topmøde i tyrkiske Ankara tidligere på ugen, at han ikke længere anser et forståelsespapir mellem USA og Iran for at være gældende.

De to lande underskrev i midten af juni forståelsespapiret, der skulle bane vejen for en afslutning på konflikten, der brød ud, da USA sammen med Israel den 28. februar iværksatte luftangreb i Iran.

Iran og USA har flere gange efter underskrivelsen af forståelsespapiret beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

RITZAU

Under hedebølgen i slutningen af juni blev der registreret en overdødelighed på omkring 10.000 personer i de 27 EU-lande.

Med andre ord blev der registreret 10.000 flere dødsfald, end man normalt ville forvente i perioden.

Det viser data fra EuroMomo, der er et fælles europæisk overvågningssystem for dødelighed.

Overvågningssystemet drives af Statens Serum Institut (SSI) og er støttet af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Flere end 9000 af de yderligere dødsfald skete blandt personer, der var 65 år eller derover, viser data fra EuroMomo.

Ekstrem varme kan give hedeslag eller forværre hjerte-kar- og luftvejssygdomme, hvor ældre er blandt de mest sårbare.

- Det er usædvanligt at se så stor en overdødelighed på denne tid af året. Det er virkelig højt, siger Lasse Skafte Vestergaard, der er overlæge ved SSI.

- Det er svært at forklare den høje overdødelighed med andet end den ekstreme varme, tilføjer han.

World Weather Attribution, som er en sammenslutning af klimaforskere, har tidligere sagt, at hedebølgen havde været "så godt som umulig" at opleve i juni, hvis det ikke havde været for menneskeskabte klimaforandringer.

Dataene fra EuroMomo, som kommer fra nationale statistikker i de 27 EU-lande, omfatter overdødelighed af alle årsager - ikke kun hedebølgerelaterede dødsfald.

Dataene dækker perioden fra den 22. til 28. juni, hvor hedebølgen toppede i blandt andet Spanien, Frankrig og Storbritannien.

Forskerne siger, at de ikke har kendskab til andre væsentlige faktorer, der kan have bidraget til overdødeligheden på 10.650 i perioden.

Hedebølgen i slutningen af juni førte til rekordhøje temperaturer i flere europæiske lande. Også i Danmark blev der slået varmerekord, da DMI den 27. juni registrerede 37 grader to steder i landet.

EuroMomo offentliggør ikke tal for overdødelighed fordelt på enkelte lande.

Overvågningsnetværket oplyser dog, at Frankrig og Belgien var de eneste lande, hvor der under hedebølgen blev registreret en "meget høj overdødelighed".

RITZAU/Reuters

Det amerikanske militær udfører søndag aften nye angreb mod Iran.

Det skriver den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X.

Angrebene blev indledt klokken 23 søndag aften dansk tid, fremgår det.

Det sker ifølge Centcom for at svække Irans evne til at angribe civile søfolk og handelsskibe i Hormuzstrædet.

- Den øverstkommanderende har givet ordre til angrebene for at holde de iranske styrker ansvarlige, skriver kommandoen.

Iranske statsmedier melder ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag aften om eksplosioner flere steder i Iran.

Det gælder blandt andet i kystbyerne Bandar Abbas, Sirik, Jask og på øen Qeshm. Byerne og øen ligger ved Hormuzstrædet.

Angrebene har dræbt en person og såret yderligere fire i den sydvestlige del af landet. Det skriver det statslige nyhedsbureau Irna med henvisning til viceguvernør i provinsen Khusistan Valiollah Hayati.

Det fremgår ikke, om der er tale om civile.

Det er fjerde gang, at USA udfører angreb mod Iran på mindre end en uge.

De tidligere angreb blev gennemført natten til onsdag, natten til torsdag og natten til søndag. Centcom meddelte søndag morgen, at det amerikanske militær har ramt mere end 300 mål i Iran under de tre bølger af angreb.

Centcom har alle gange begrundet angrebene med Irans adfærd i strædet. Blandt andet har begrundelsen flere gange lydt, at Irans Revolutionsgarde (IRGC) har angrebet skibe på den centrale skibsrute.

Også tidligere på dagen har der været meldinger om amerikanske angreb på øen Qeshm. Det meddelte statslige iranske medier søndag eftermiddag ifølge AFP.

Samtidig skrev det amerikanske medie Axios, at USA havde angrebet flere iranske mål netop omkring Hormuzstrædet.

USA's præsident, Donald Trump, udtalte på et Nato-topmøde i tyrkiske Ankara tidligere på ugen, at han ikke længere anser et forståelsespapir mellem USA og Iran for at være gældende.

De to lande underskrev i midten af juni forståelsespapiret, der skulle bane vejen for en afslutning på konflikten, der brød ud, da USA sammen med Israel den 28. februar iværksatte luftangreb i Iran.

Iran og USA har flere gange efter underskrivelsen af forståelsespapiret beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

RITZAU

Den amerikanske senator Mitch McConnell, der tidligere var Republikanernes leder i Senatet, har søndag forklaret, at hans seneste indlæggelse skyldtes et fald, som blev efterfulgt af en lungebetændelse.

Det er sket i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

McConnell, der repræsenterer delstaten Kentucky, blev den 14. juni indlagt på hospitalet, hvor han blev i flere uger.

Den erfarne senators langvarige fravær har i Washington D.C. givet anledning til omfattende spekulationer. Spekulationerne har handlet om den 84-årige politikers egentlige helbredstilstand.

Da Mitch McConnell i juni blev indlagt, meldte hans kontor flere gange efterfølgende, at han "modtog fremragende behandling".

I udtalelsen søndag anerkender senatoren det, han kalder ærlige spørgsmål om hans pludselige fravær.

- At overleve polio som barn betød, at jeg har levet hele mit liv med udfordringer i forhold til mobilitet. De er bestemt ikke blevet lettere at håndtere med alderen. Og sidste måned faldt jeg og endte på hospitalet, lyder det.

Hans fald skyldes, at han mistede bevidstheden. Senatorens læger har bekræftet, at han hverken brækkede nogen knogler eller pådrog sig en hjernerystelse, fremgår det.

- Jeg fik hverken et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Jeg har ingen tumorer eller blødninger. Men jeg var kortvarigt bevidstløs og blev kørt på hospitalet, siger han og afviser dermed spekulationer om, at han har været i livsfare.

Under indlæggelsen blev han også behandlet for det, der omtales som et mildt tilfælde af lungebetændelse.

Senatoren har med udtalelsen ikke sat dato på, hvornår han vender tilbage til arbejdet i Kongressen.

- Efter lægernes anbefaling vil jeg endnu ikke kunne vende tilbage til Senatets sal for at stemme, siger han og oplyser, at han efterfølgende er blevet overført fra hospitalet til et rehabiliteringscenter.

Søndagens udtalelse blev ledsaget af et billede af senatoren.

Her sidder han i en hospitalsseng, mens han holder søndagens udgave af avisen The Washington Post. Hans hustru, den tidligere transportminister Elaine Chao, ses ved sin side.

McConnells helbred har i flere år været genstand for stor opmærksomhed.

Han blev i 2023 indlagt efter et fald, der gav ham en hjernerystelse.

Senere kunne han ifølge AFP to gange ses fryse under offentlige optrædener, hvor han pludselig gik i stå.

Under et fald sidste år forstuvede han desuden håndleddet, og tidligere i år tilbragte han mere end en uge på hospitalet efter influenzalignende symptomer.

McConnell genopstiller ikke og ventes at træde tilbage i januar.

Hvis han inden da skulle trække sig, kræver loven i Kentucky, at der afholdes et særligt valg. Den demokratiske guvernør Andy Beshear kan i den sammenhæng udpege en midlertidig afløser.

RITZAU

Den amerikanske senator Mitch McConnell, der tidligere var Republikanernes leder i Senatet, har søndag forklaret, at hans seneste indlæggelse skyldtes et fald, som blev efterfulgt af en lungebetændelse.

Det er sket i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

McConnell, der repræsenterer delstaten Kentucky, blev den 14. juni indlagt på hospitalet, hvor han blev i flere uger.

Den erfarne senators langvarige fravær har i Washington D.C. givet anledning til omfattende spekulationer. Spekulationerne har handlet om den 84-årige politikers egentlige helbredstilstand.

Da Mitch McConnell i juni blev indlagt, meldte hans kontor flere gange efterfølgende, at han "modtog fremragende behandling".

I udtalelsen søndag anerkender senatoren det, han kalder ærlige spørgsmål om hans pludselige fravær.

- At overleve polio som barn betød, at jeg har levet hele mit liv med udfordringer i forhold til mobilitet. De er bestemt ikke blevet lettere at håndtere med alderen. Og sidste måned faldt jeg og endte på hospitalet, lyder det.

Hans fald skyldes, at han mistede bevidstheden. Senatorens læger har bekræftet, at han hverken brækkede nogen knogler eller pådrog sig en hjernerystelse, fremgår det.

- Jeg fik hverken et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Jeg har ingen tumorer eller blødninger. Men jeg var kortvarigt bevidstløs og blev kørt på hospitalet, sagde han og afviser dermed spekulationer om, at han har været i livsfare.

RITZAU

Storbritannien vil i løbet af de næste tre år bruge 250 millioner pund - knap 2,2 milliarder kroner - på at styrke beskyttelsen af de jødiske samfund.

Det melder den britiske regering tidligt mandag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med pengene vil der blandt andet blive indsat over 500 yderligere betjente på tværs af England og Wales, hvor de skal styrke sikkerheden i områder med mange jødiske indbyggere og omkring skoler, synagoger og lokalcentre, siger regeringen.

Meldingen kommer, efter at en række antisemitiske angreb har fundet sted i Storbritannien. Det har drejet sig om steder med tilknytning til det jødiske samfund nær hovedstaden London.

I marts brød fire ambulancer fra den jødiske ambulancetjeneste Hatzola i brand. I alt fem personer blev sigtet i sagen.

I april hævede den britiske regering det nationale terrortrusselsniveau til niveauet "alvorligt" efter et antisemitisk knivangreb i det nordlige London.

Mandagens støttepakke på 250 millioner pund kommer oveni et beløb på 25 millioner pund - 219 millioner kroner - som blev afsat til området efter knivangrebet.

I London alene skal der med den yderligere støtte indsættes omkring 300 ekstra betjente, mens der i området Greater Manchester skal indsættes omkring 80 betjente. I Greater Manchester blev en synagoge sidste år udsat for et angreb.

43 millioner pund - 377 millioner kroner - skal bruges på betjente til områder med en høj andel jødiske indbyggere.

- Den stigning i antisemitisme, vi har set de seneste år, er en test af vores værdier som land, og håndteringen af det har været en central del af mit lederskab fra dag ét, siger den afgående premierminister Keir Starmer i udtalelsen.

Politiet i London, The Metropolitan Police, ventes at modtage 86 millioner pund fra den nye bevilling, mens 59 millioner pund er øremærket til antiterrorindsatsen.

Politiet vil øge patruljeringen i perioder med forhøjet risiko for at skabe synlig tryghed og bidrage til at forebygge hadforbrydelser og antisemitiske hændelser, siger regeringen.

RITZAU

De seneste amerikanske angreb mod Iran har gjort flere måneders diplomatisk indsats for at skabe fred nytteløs.

Det skriver Irans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP natten til mandag i en udtalelse.

Udtalelsen kommer, kort efter at USA for fjerde gang på en uge har iværksat natlige angreb mod Iran.

- Disse barbariske angreb er ikke blot en grov krænkelse af de grundlæggende principper i FN-pagten, men også en alvorlig trussel mod international fred og sikkerhed, skriver ministeriet.

Angrebene har "gjort alle de bestræbelser, der er blevet gjort for at mindske spændingerne og skabe fred i den vestasiatiske region, nytteløse", skriver ministeriet videre.

- Det amerikanske regime har også forårsaget, at usikkerheden er vendt tilbage i Hormuzstrædet, og at den internationale skibstrafik er blevet forstyrret ved åbent at blande sig i Irans implementering af de nødvendige foranstaltninger, skriver ministeriet.

Den seneste bølge af amerikanske angreb mod Iran blev indledt klokken 23.00 søndag aften.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, har begrundet den seneste tids angreb med Irans adfærd i Hormuzstrædet.

Blandt andet har begrundelsen flere gange lydt, at Irans Revolutionsgarde (IRGC) har angrebet skibe på den vigtige handelsrute.

Hormuzstrædet har været et centralt stridspunkt i forhandlingerne mellem USA og Iran.

Søndag morgen lød det fra IRGC, at man havde lukket strædet, og at det vil forblive lukket, indtil det, der blev omtalt som USA's indblanding i regionen, stopper.

Senere på dagen kom det amerikanske militær med en modstridende melding om, at strædet var åbent for skibstrafik.

USA indledte sammen med Israel den 28. februar en krig mod Iran. Trump begrundede krigen med, at han ville forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Efter flere måneder med forhandlinger underskrev de to lande i midten af juni et forståelsespapir, der skulle bane vejen for en afslutning på konflikten.

USA's præsident, Donald Trump, udtalte på et Nato-topmøde onsdag, at han ikke længere anser forståelsespapiret for at være gældende. Senere på ugen skrev han på Truth Social, at våbenhvilen er ovre.

Forinden havde de to lande flere gange beskyldt hinanden for at bryde aftalen om våbenhvile.

RITZAU

Storbritannien vil i løbet af de næste tre år bruge 250 millioner pund - knap 2,2 milliarder kroner - på at styrke beskyttelsen af de jødiske samfund.

Det melder den britiske regering tidligt mandag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med pengene vil der blandt andet blive indsat over 500 yderligere betjente på tværs af England og Wales, hvor de skal styrke sikkerheden i områder med mange jødiske indbyggere og omkring skoler, synagoger og lokalcentre, siger regeringen.

Meldingen kommer, efter at en række antisemitiske angreb har fundet sted i Storbritannien. Det har drejet sig om steder med tilknytning til det jødiske samfund nær hovedstaden London.

I marts brød fire ambulancer fra den jødiske ambulancetjeneste Hatzola i brand. I alt fem personer blev sigtet i sagen.

I april hævede den britiske regering det nationale terrortrusselsniveau til niveauet "alvorligt" efter et antisemitisk knivangreb i det nordlige London.

Mandagens støttepakke på 250 millioner pund kommer oveni et beløb på 25 millioner pund - 219 millioner kroner - som blev afsat til området efter knivangrebet.

I London alene skal der med den yderligere støtte indsættes omkring 300 ekstra betjente, mens der i området Greater Manchester skal indsættes omkring 80 betjente. I Greater Manchester blev en synagoge sidste år udsat for et angreb.

43 millioner pund - 377 millioner kroner - skal bruges på betjente til områder med en høj andel jødiske indbyggere.

RITZAU

De seneste amerikanske angreb mod Iran har gjort flere måneders diplomatisk indsats for at skabe fred nytteløs.

Det skriver Irans udenrigsministerium natten til mandag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer kort efter, at USA for fjerde gang på en uge har iværksat natlige angreb mod Iran.

- Disse barbariske angreb er ikke blot en grov krænkelse af de grundlæggende principper i FN-pagten, men også en alvorlig trussel mod international fred og sikkerhed, skriver ministeriet.

Angrebene har "gjort alle de bestræbelser, der er blevet gjort for at mindske spændingerne og skabe fred i den vestasiatiske region, nytteløse", skriver ministeriet videre.

- Det amerikanske regime har også forårsaget, at usikkerheden er vendt tilbage i Hormuzstrædet, og at den internationale skibstrafik er blevet forstyrret ved åbent at blande sig i Irans implementering af de nødvendige foranstaltninger, skriver ministeriet.

Den seneste bølge af amerikanske angreb mod Iran blev indledt klokken 23 søndag aften.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, har begrundet de seneste angreb med Irans adfærd i Hormuzstrædet.

Blandt andet har begrundelsen flere gange lydt, at Irans Revolutionsgarde (IRGC) har angrebet skibe på den centrale handelsrute.

RITZAU

En båd med 128 migranter om bord ankom fredag til England, hvilket er et rekordantal for en enkelt båds krydsning af Den Engelske Kanal.

Det skriver det britiske medie BBC.

I alt 225 migranter ankom fredag til landet fordelt på tre både.

I 2026 er flere end 12.000 personer sejlet til Storbritannien i de mindre både. Det er et fald på 44 procent sammenlignet med samme periode i 2025.

Ifølge BBC lød den tidligere rekord for antal migranter på en enkelt båd på 125.

- Menneskesmuglernetværk tager større risici end nogensinde før, og antallet af personer, de fylder om bord på usødygtige både, stiger år for år, siger en talsperson for det britiske indenrigsministerium.

I april underskrev den britiske regering en treårig aftale med de franske myndigheder, hvor man afsatte 662 millioner pund - 5,8 milliarder kroner - til finansiering af kontrol ved strandene i det nordlige Frankrig.

Det er fra disse strande, at bådene, der typisk ikke er egnet til at fragte et højt antal mennesker, sætter kurs mod Storbritannien.

Ifølge det britiske indenrigsministerium viser tallene fra fredag netop, hvorfor der er behov for tiltaget.

- Denne overfart er en skarp påmindelse om, at de kriminelle netværk ikke tager hensyn til sikkerheden for de mennesker, de påstår at hjælpe. Virkeligheden er klar: Menneskeliv går tabt i Den Engelske Kanal som følge af deres handlinger.

- Det er netop derfor, vi har indgået en ny aftale med Frankrig for at forhindre disse farefulde rejser ved at styrke indsatsen på strandene. Det bygger videre på de flere end 45.000 forsøg på krydsninger af kanalen, der er blevet stoppet siden valget.

I begyndelsen af juli fremsatte Labour-regeringen også et omfattende lovforslag i parlamentet om at reformere asyl- og immigrationssystemet.

Lovforslaget, der er anført af indenrigsminister Shabana Mahmood, har til formål at begrænse indvandringen og fremskynde udvisninger, skriver nyhedsbureauet AFP.

RITZAU

En båd med 128 migranter om bord ankom fredag til England, hvilket er et rekordantal for en enkelt båds krydsning af Den Engelske Kanal.

Det skriver det britiske medie BBC.

I alt 225 migranter ankom fredag til landet fordelt på tre både.

I 2026 er flere end 12.000 personer sejlet til Storbritannien i de mindre både. Det er et fald på 44 procent sammenlignet med samme periode i 2025.

Ifølge BBC lød den tidligere rekord for antal migranter på en enkelt båd på 125.

- Menneskesmuglernetværk tager større risici end nogensinde før, og antallet af personer, de fylder om bord på usødygtige både, stiger år for år, siger en talsperson for det britiske indenrigsministerium.

I april underskrev den britiske regering en treårig aftale med de franske myndigheder, hvor man afsatte 662 millioner pund - 5,8 milliarder kroner - til finansiering af kontrol ved strandene i det nordlige Frankrig.

Det er fra disse strande, at bådene, der typisk ikke er egnet til at fragte et højt antal mennesker, sætter kurs mod Storbritannien.

Ifølge det britiske indenrigsministerium viser tallene fra fredag netop, hvorfor der er behov for tiltaget.

- Denne overfart er en skarp påmindelse om, at de kriminelle netværk ikke tager hensyn til sikkerheden for de mennesker, de påstår at hjælpe. Virkeligheden er klar: Menneskeliv går tabt i Den Engelske Kanal som følge af deres handlinger.

- Det er netop derfor, vi har indgået en ny aftale med Frankrig for at forhindre disse farefulde rejser ved at styrke indsatsen på strandene. Det bygger videre på de flere end 45.000 forsøg på krydsninger af kanalen, der er blevet stoppet siden valget.

RITZAU

En voldsom brand i en bar og restaurant i Thailands hovedstad, Bangkok, har kostet mindst 27 mennesker livet.

Det siger landets premierminister, Anutin Charnvirakul, søndag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Derudover er 63 sårede personer blevet bragt til hospitalet. 22 af dem er i kritisk tilstand, lyder det fra hovedstadens guvernør, Chaduchak Sittipunt.

Årsagen til branden er stadig under efterforskning. Brandfolk blev kaldt ud til stedet kort efter midnat mandag lokal tid, skriver BBC.

Billeder fra en frivilligside på Facebook knyttet til thailandske beredskaber viser store flammer ved en bygning og en stor sort røgsøjle, mens folk flygter.

Baren, der hedder Rong Beer Na Lat Phrao, ligger i den nordlige del af millionbyen i området Chatuchak.

Billeder bragt af Sky News viser brandfolk, der går ind i et rum med store skader og nedbrændte møbler.

Det tog omkring en halv time at få branden under kontrol, siger myndighederne.

Anutin Charnvirakul siger ifølge AP, at en musiker, der optrådte på stedet, fortalte ham, at han så røg fra en eltavle tæt på scenen.

Herefter gik strømmen på stedet, og der lød en eksplosion, inden stedet blev fyldt med tyk røg.

Mange ofre blev angiveligt fundet på toiletterne bagerst i baren.

De kunne ikke komme ud, fordi de bevægede sig til den bagerste del af bygningen, hvor der ikke var nogen nødudgange, siger premierministeren ifølge Reuters.

Pårørende, som mener at kende personer, der har været på baren, bedes henvende sig til myndighederne.

Det er ikke første gang, at Thailand oplever dødelige brande i barer og natklubber.

I 2022 mistede 14 mennesker livet i en natklub i den østlige del af landet, og i 2009 døde mindst 66 mennesker i en brand i en natklub under nytårsfejringer i Bangkok.

RITZAU

Det amerikanske militær udfører søndag aften nye angreb mod Iran.

Det skriver den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X.

Angrebene blev indledt klokken 23 søndag aften dansk tid, fremgår det.

Det sker ifølge Centcom for at svække Irans evne til at angribe civile søfolk og handelsskibe i Hormuzstrædet.

- Den øverstkommanderende har givet ordre til angrebene for at holde de iranske styrker ansvarlige, skriver kommandoen.

Iranske statsmedier melder ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag aften om eksplosioner flere steder i Iran.

Det gælder blandt andet i kystbyerne Bandar Abbas, Sirik, Jask og på øen Qeshm. Byerne og øen ligger ved Hormuzstrædet.

Det er fjerde gang, at USA udfører angreb mod Iran på mindre end en uge.

De tidligere angreb blev gennemført natten til onsdag, natten til torsdag og natten til søndag. Centcom meddelte søndag morgen, at det amerikanske militær har ramt mere end 300 mål i Iran under de tre bølger af angreb.

Centcom har alle gange begrundet angrebene med Irans adfærd i strædet. Blandt andet har begrundelsen flere gange lydt, at Irans Revolutionsgarde (IRGC) har angrebet skibe på den centrale skibsrute.

Også tidligere på dagen har der været meldinger om amerikanske angreb på øen Qeshm. Det meddelte statslige iranske medier søndag eftermiddag ifølge AFP.

Samtidig skrev det amerikanske medie Axios, at USA havde angrebet flere iranske mål netop omkring Hormuzstrædet.

USA's præsident, Donald Trump, udtalte på et Nato-topmøde i tyrkiske Ankara tidligere på ugen, at han ikke længere anser et forståelsespapir mellem USA og Iran for at være gældende.

De to lande underskrev i midten af juni forståelsespapiret, der skulle bane vejen for en afslutning på konflikten, der brød ud, da USA sammen med Israel den 28. februar iværksatte luftangreb i Iran.

Iran og USA har flere gange efter underskrivelsen af forståelsespapiret beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

RITZAU

Det amerikanske militær udfører søndag aften nye angreb mod Iran.

Det skriver den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X.

Angrebene blev indledt klokken 23 søndag aften dansk tid, fremgår det.

Det sker ifølge Centcom for at svække Irans evne til at angribe civile søfolk og handelsskibe i Hormuzstrædet.

Iranske statsmedier melder ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag aften om eksplosioner flere steder i Iran.

Det gælder blandt andet i kystbyerne Bandar Abbas, Sirik, Jask og på øen Qeshm. Byerne og øen ligger ved Hormuzstrædet.

Det er fjerde gang, at USA udfører angreb mod Iran på mindre end en uge.

De tidligere angreb blev gennemført natten til onsdag, natten til torsdag og natten til søndag.

RITZAU

Arbejdet med at få ryddet op på flere amerikanske militærbaser på den grønlandske østkyst ventes først at være færdigt i 2033.

Arbejdet skulle oprindeligt være færdiggjort i 2023.

Det viser en tidsplan, som Politiken har fået aktindsigt i.

Det lyder desuden i et statusnotat fra den dansk-grønlandske styregruppe, at arbejdet med baser i resten af Grønland skal videreføres på ubestemt tid, skriver mediet.

Styregruppen består af Miljøministeriet, Forsvarskommandoen og det grønlandske departement for miljø.

Ifølge denne er opgaven utroligt kompleks, fordi baserne typisk ligger meget afsides, mens det grønlandske klima også besværliggør arbejdet.

Det har længe flydt og flyder fortsat med affald, heriblandt rustne olietønder, i den grønlandske natur efter amerikansk tilstedeværelse på tidligere amerikanske baser.

Baserne er for længst blevet lukket, og Danmark lavede i 2018 en politisk aftale om at rydde op efter amerikanerne.

Der blev da afsat 180 millioner kroner til at rydde op på de 17 nedlagte baser i perioden fra 2018 til 2023. Kun på en håndfuld af baserne er arbejdet færdigt.

Miljøministeriet oplyser til Politiken, at der i begyndelsen af 2026 var brugt 48 millioner af de afsatte midler.

Der er altså omkring 159 millioner kroner tilbage, lyder det.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har tidligere på ugen sagt til Politiken, at Danmark bør forsøge at få USA til at betale omkostningerne.

- Det er klart, at forureneren-betaler-princippet, det er et godt princip, og det vil være dejligt at have med i alle tænkelige aftaler, siger han til avisen.

Udtalelsen kom i kølvandet af, at Danmark og USA er i gang med at forhandle en ny baseaftale, der blandt andet handler om etablering af tre nye baser i Grønland.

Forhandlingen blev sat i gang, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagne gange ytrede ønske om at overtage det arktiske land.

RITZAU