Klimabevægelsen har besluttet at frafalde en del af retssagen om den kunstige halvø Lynetteholmen, som den har anlagt mod By & Havn og Transportministeriet.

Det drejer sig om det spor, der handler om risikoen for at svække salt- og vandgennemstrømningen til Østersøen.

Det skriver By & Havn torsdag i en pressemeddelelse.

Lynetteholmen bliver bygget i forlængelse af Refshaleøen ud for København. Efter planen skal den kunstige ø have plads til 35.000 beboere.

Klimabevægelsen har selv forklaret beslutningen med, at den model, man efterspurgte til at beregne konsekvenserne for Østersøen, nu er udviklet.

En rapport har konkluderet, at påvirkningen på Østersøen er marginal.

- Vi har stadig faglige tvivlsspørgsmål til rapporten, men vi vurderer, at retten ikke er det rette sted at afgøre dem. Det ville kræve årevis af yderligere analyser og betydelige beløb, uden garanti for et andet udfald.

- Vi ønsker derfor at prioritere ved at tilskære sagen, så den hurtigere kan komme for retten, har Klimabevægelsen tidligere skrevet på sin hjemmeside.

Klimabevægelsen viderefører den anden del af retssagen, som handler om, hvorvidt der skulle have været lavet en samlet miljøvurdering af Lynetteholm-projektet, inden det blev vedtaget af Folketinget.

Jacob Schall Holberg, som er By & Havns advokat i sagen, siger, at man tager Klimabevægelsens beslutning om at videreføre det andet spor i sagen til efterretning.

- Lynetteholmen er blevet behandlet efter de regler og procedurer, der gælder for store infrastrukturanlæg i Danmark.

- Vi mener derfor fortsat, at projektet lever op til både dansk lovgivning og EU-retten, og det vil vi sammen med Transportministeriet redegøre for i den videre behandling af sagen, siger han i meddelelsen fra By & Havn.

Retssagen ventes at komme for Østre Landsret i 2027.

Sagen er startet i landsretten, fordi den vurderes at være principiel.

I 2024 skulle Østre Landsret tage stilling til, om anlægsarbejdet af Lynetteholmen skulle sættes på pause, indtil retssagen var behandlet.

Landsretten afgjorde, at byggeriet kunne fortsætte som hidtil.

Det første spadestik til den kunstige ø blev taget i januar 2022. Lynetteholmen skal efter planen stå helt færdig i 2070.

/ritzau/

Energistyrelsen godkender en revideret udbygningsplan for Hejre-feltet, så der kan udvindes olie i Nordsøen.

Det skriver styrelsen på sin hjemmeside. Det står endnu ikke klart, hvilke konsekvenser den ændrede plan vil have.

- Godkendelse af væsentlige ændringer og tilføjelser til den allerede godkendte udbygningsplan for Hejre-feltet, skriver styrelsen i afgørelsen.

Det sker efter en klagesag fra miljøorganisationen Greenpeace, hvor godkendelsen til at indvinde ny olie i det endnu uåbnede oliefelt i Nordsøen blev trukket tilbage.

Energiklagenævnet ophævede i november 2025 tilladelsen, fordi olieselskabet Ineos ikke havde redegjort tilstrækkeligt for de afledte klimakonsekvenser ved afbrændingen af den olie og gas, man vil hente op af undergrunden.

Dermed måtte olieselskabet vente med den nye olieproduktion, som firmaet ellers fik tilladelse til i april 2024.

Det har været en faktor i Energiklagenævnets afgørelse, at offentligheden skal have indsigt i, hvilke miljø- og klimakonsekvenser et nyt olie- og gasprojekt har.

Det betyder, at Ineos måtte indsende nye oplysninger, og Energistyrelsen har behandlet sagen på ny.

Det fremgår af afgørelsen, at Ineos har været nødt til at foretage væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige plan.

Det gælder blandt andet, at selskabet har ændret den juridiske og miljømæssige dokumentation.

Ineos har været nødt til at gennemføre en helt ny ansøgningsproces, hvor de har lavet en ny miljøkonsekvensrapport, der for første gang også vurderer miljøpåvirkningen fra de anlæg, der allerede blev bygget i 2014.

Som en del af den nye godkendelse har de også måttet acceptere skærpede naturkrav, herunder specifikke procedurer for at beskytte marsvin og andre havpattedyr mod støj under arbejdet.

/ritzau/

Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, er blevet idømt en bøde på 50.000 kroner, fordi mediet har brudt et navneforbud.

Det har Københavns Byret afgjort i en dom torsdag.

Også to journalister fra mediet er dømt i sagen. De er idømt bøder på hver 25.000 kroner.

Bruddet på navneforbuddet skete i fire artikler, som blev udgivet på Frihedsbrevet.dk i august og september 2022.

Artiklerne handler om en daværende direktør for et krisecenter på Sydsjælland og hendes økonomiske dispositioner i forbindelse med driften.

Mads Brügger og journalisterne har nægtet sig skyldige i brud på navneforbuddet.

/ritzau/

Selskabet bag Cirkus Arena findes torsdag skyldig i en sag om cirkusarbejdere fra Georgien uden gyldig arbejdstilladelse.

Københavns Byret har straffet selskabet International Entertainment ApS med en bøde på 1,3 millioner kroner.

Derimod er direktør Benny Berdino-Olsen frifundet, oplyser byretten.

Straffesagen drejer sig om georgiske mænd, der ifølge tiltalen fra Københavns Politi var arbejdsmænd i det kendte cirkus, selv om de ikke havde gyldig arbejdstilladelse og ikke havde ret til at opholde sig i Danmark.

Sigtelsen blev rejst i sommeren 2024.

Oprindeligt var bødekravet på 2,7 millioner kroner, fremgår det af anklageskriftet.

- Den her bøde vil kunne slå os ihjel, sagde Berdino-Olsen under et af retsmøderne, har Ekstra Bladet tidligere rapporteret.

/ritzau/

Klimabevægelsen har besluttet at frafalde en del af retssagen om den kunstige halvø Lynetteholmen, som den har anlagt mod By & Havn og Transportministeriet.

Det drejer sig om det spor, der handler om risikoen for at svække salt- og vandgennemstrømningen til Østersøen.

Det skriver By & Havn torsdag i en pressemeddelelse.

Lynetteholmen bliver bygget i forlængelse af Refshaleøen ud for København. Efter planen skal den kunstige ø have plads til 35.000 beboere.

Klimabevægelsen har selv forklaret beslutningen med, at den model, man efterspurgte til at beregne konsekvenserne for Østersøen, nu er udviklet.

Modellen har konkluderet, at påvirkningen er marginal.

- Vi ønsker derfor at prioritere ved at tilskære sagen, så den hurtigere kan komme for retten, har Klimabevægelsen tidligere skrevet på sin hjemmeside.

Klimabevægelsen viderefører den anden del af retssagen, som handler om, hvorvidt der skulle have været lavet en samlet miljøvurdering af Lynetteholm-projektet, inden det blev vedtaget af Folketinget.

Retssagen ventes at komme for Østre Landsret i 2027.

/ritzau/

Energistyrelsen godkender en revideret udbygningsplan for Hejre-feltet, så der kan udvindes olie i Nordsøen.

Det skriver styrelsen på sin hjemmeside. Det står endnu ikke klart, hvilke konsekvenser den ændrede plan vil have.

Det sker efter en klagesag fra miljøorganisationen Greenpeace, hvor godkendelsen til at indvinde ny olie i det endnu uåbnede oliefelt i Nordsøen blev trukket tilbage.

Energiklagenævnet ophævede i november 2025 tilladelsen, fordi olieselskabet Ineos ikke havde redegjort tilstrækkeligt for de afledte klimakonsekvenser ved afbrændingen af den olie og gas, man vil hente op af undergrunden.

Dermed måtte olieselskabet vente med den nye olieproduktion, som firmaet ellers fik tilladelse til i april 2024.

Det har været en faktor i Energiklagenævnets afgørelse, at offentligheden skal have indsigt i, hvilke miljø- og klimakonsekvenser et nyt olie- og gasprojekt har.

/ritzau/

Rusland vil aktivt støtte Cuba trods udenlandske kræfters forsøg på at intimidere og afpresse landet og blande sig i Cubas interne forhold.

Det siger en talsperson for Ruslands udenrigsministerium ifølge Reuters.

Udmeldingen kommer, efter at USA onsdag meddelte, at amerikanske myndigheder har tiltalt den tidligere cubanske præsident Raul Castro for drab.

Derudover har USA med trusler om sanktioner reelt blokeret for import af olie til Cuba, hvilket har ført til mangel på brændstof og omfattende strømafbrydelser i landet.

- Vi vil fortsat yde den mest aktive støtte til det broderlige cubanske folk i denne ekstremt svære tid, siger Maria Zakharova, der er talsperson for Ruslands udenrigsministerium.

- Vi genbekræfter vores fulde solidaritet med Cuba og fordømmer på det stærkeste ethvert forsøg på grov indblanding i en suveræn stats interne forhold, intimidering og brug af ulovlige ensidige, restriktive tiltag, trusler og afpresning, lyder det videre.

Zakharova tilføjer ifølge Reuters, at USA viser sin "intolerance over for enhver form for afvigelse og en kynisk legemliggørelse af den genoplivede Monroe-doktrin".

Monroe-doktrinen blev skrevet i 1823 og fik sit navn efter USA's daværende præsident, James Monroe.

Af doktrinen fremgik det, at de europæiske lande skulle holde sig fra det amerikanske kontinent, og at udenlandsk indblanding i Nord- og Sydamerika ville blive opfattet som en krigshandling mod USA.

Som USA's præsident har Donald Trump gjort en opdateret version af doktrinen til en central del af sin administrations udenrigspolitik.

Raul Castro, som er blevet tiltalt i USA, er i dag 94 år. Han er tiltalt for fire tilfælde af drab, to tilfælde af ødelæggelse af fly og ét tilfælde af sammensværgelse om at dræbe amerikanske statsborgere.

Hændelserne fandt sted i forbindelse med en konflikt mellem Cuba og USA i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere, der havde base i USA.

Den amerikanske tiltale blev annonceret, efter at der den seneste tid har været spekulationer om, at USA kan finde på at vælte den kommunistiske regering i Cuba eller tage til Cuba og hente Castro til retsforfølgelse i USA.

En sådan fremgangsmåde havde USA, da amerikanske specialstyrker tog Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, til fange tidligere på året og fløj ham til USA, hvor han blev stillet for retten.

Venezuela og Cuba er nære allierede.

/ritzau/

Krigen i Iran trækker europæisk økonomi ned og sender inflationen op.

Af EU-Kommissionens forårsprognose, som torsdag fremlægges af økonomikommissær Valdis Dombrovskis i Bruxelles, fremgår det, at forventningen til væksten sænkes med 0,3 procentpoint til 1,1 procent i år.

- Konflikten i Mellemøsten har udløst et større chok i energimarkedet, og det sætter Europa, som i forvejen styrer gennem et ustabilt geopolitisk og handelspolitisk miljø, yderligere på prøve, siger Dombrovskis.

Prognosen viser, at væksten ventes lidt højere i 2027 end i år. 1,4 procent.

Inflationen i EU skønnes at komme op på 3,1 procent i 2026. Det er et helt procentpoint højere end i den foregående prognose.

Årsagen skal primært findes i Mellemøsten.

USA og Israel indledte et angreb på Iran i slutningen af februar.

Det førte til, at Hormuzstrædet mellem Iran på den ene side og Den Arabiske Halvø på den anden de facto blev lukket.

Strædet har stor betydning for international handel, og det har sendt energipriserne i vejret, mens også forsyninger af andre varer er bremset.

- Højere energipriser påvirker produktionskæderne, og i sidste ende når det forbrugerne, siger Valdis Dombrovskis.

Krigen i Iran har medført en "væsentlig ændring" af EU-Kommissionens skøn, uddyber kommissæren.

Det kunne dog ifølge Valdis Dombrovskis være endnu værre.

EU's gradvise omstilling mod vedvarende energi betyder, at EU ikke er så ramt, som det kunne have været tilfældet, hvis afhængigheden af fossile brændsler var højere.

Tyskland, som er Europas største økonomi, er særdeles hårdt ramt af konflikten. Her halveres forventningen til væksten fra 1,2 procent til 0,6 procent.

Dansk økonomi klarer sig bedre i de svære tider. Der ventes fortsat en vækst i år og næste år på henholdsvis 1,9 og 1,8 procent.

Inflationen skønnes at lande lige under 2 procent i Danmark for begge år.

Årsagen til, at dansk økonomi klarer det rimeligt, er ifølge EU-Kommissionen de solide offentlige finanser og et stærkt arbejdsmarked.

/ritzau/

Rusland vil aktivt støtte Cuba trods udenlandske kræfters forsøg på at intimidere og afpresse landet og blande sig i Cubas interne forhold.

Det siger en talsperson for Ruslands udenrigsministerium ifølge Reuters.

Udmeldingen kommer, efter at USA onsdag meddelte, at amerikanske myndigheder har tiltalt den tidligere cubanske præsident Raul Castro for drab.

Derudover har USA med trusler om sanktioner reelt blokeret for import af olie til Cuba, hvilket har ført til mangel på brændstof og omfattende strømafbrydelser i landet.

- Vi vil fortsat yde den mest aktive støtte til det broderlige cubanske folk i denne ekstremt svære tid, siger Maria Zakharova, der er talsperson for Ruslands udenrigsministerium.

- Vi genbekræfter vores fulde solidaritet med Cuba og fordømmer på det stærkeste ethvert forsøg på grov indblanding i en suveræn stats interne forhold, intimidering og brug af ulovlige ensidige, restriktive tiltag, trusler og afpresning, lyder det videre.

Zakharova tilføjer ifølge Reuters, at USA viser sin "intolerance over for enhver form for afvigelse og en kynisk legemliggørelse af den genoplivede Monroe-doktrin".

Monroe-doktrinen blev skrevet i 1823 og fik sit navn efter USA's daværende præsident, James Monroe.

Af doktrinen fremgik det, at de europæiske lande skulle holde sig fra det amerikanske kontinent, og at udenlandsk indblanding i Nord- og Sydamerika ville blive opfattet som en krigshandling mod USA.

Som USA's præsident har Donald Trump gjort en opdateret version af doktrinen til en central del af sin administrations udenrigspolitik.

/ritzau/

Folketingets traditionsrige afslutningsdebat finder ikke sted 27. maj som ellers planlagt på grund af regeringsforhandlingerne, oplyser Folketingets Administration til Ritzau.

- I lyset af regeringsforhandlingerne vurderer Folketingets Administration ikke, at der vil være grundlag for en afslutningsdebat, lyder det.

Folketingspartierne har været inddraget i beslutningen, oplyser administrationen.

I modsætning til åbningsdebatten er afslutningsdebatten ikke grundlovsbestemt.

Typisk er afslutningsdebatten en maratondebat, som begynder om morgenen, og som slutter langt ud på aftenen.

I 2025 varede debatten 16 timer, og den sluttede cirka klokken 00.22.

Debatten markerer afslutningen på et folketingsår, og den tager - ifølge Folketinget - udgangspunkt i en "forespørgsel til statsministeren om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation stillet af alle Folketingets partier".

I øjeblikket er det Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som er kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder. Han meddelte i tirsdags, at han går efter en VLAK-regering, selv om den løsning ser mere end svær ud.

Lige efter folketingsvalget 24. marts var det i første omgang den fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), der blev udpeget som kongelig undersøger.

I over seks uger stod hun i spidsen for regeringsforhandlingerne, som skulle munde ud i en centrum-venstre-regering bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne, og som havde parlamentarisk opbakning fra Enhedslisten og Alternativet.

Men til sidst blev Moderaterne, som har de afgørende mandater efter valget, hvor der hverken var rødt eller blåt flertal, utålmodige. Politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) sadlede om og pegede i stedet for på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger. Det har Troels Lund Poulsen været i næsten to uger nu.

Afhængigt af, hvornår der dannes en ny regering, så kan der fortsat klemmes en afslutningsdebat ind i kalenderen inden sommerferien, oplyser Folketingets Administration.

Men om det overhovedet lader sig gøre i den nuværende politiske situation, er uklart.

/ritzau/

Krigen i Iran koster for europæisk økonomi, og inflationen ryger i vejret.

Af EU-Kommissionens forårsprognose, som torsdag fremlægges af økonomikommissær Valdis Dombrovskis i Bruxelles, fremgår det, at forventningen til væksten sænkes med 0,3 procentpoint til 1,1 procent i år.

- Konflikten i Mellemøsten har udløst et større chok i energimarkedet, og det sætter Europa, som i forvejen styrer gennem et ustabilt geopolitisk og handelspolitisk miljø, yderligere på prøve, siger Dombrovskis.

Prognosen viser, at væksten ventes lidt højere i 2027 end i år. 1,4 procent.

Inflationen i EU skønnes at komme op på 3,1 procent i 2026. Det er et helt procentpoint højere end i den foregående prognose.

/ritzau/

Der er torsdag sket en alvorlig trafikulykke på E45-motorvejen i sydgående retning ved tilkørslen Vejle Nord.

Politi, ambulance og brandvæsen er til stede, skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 12.11.

- På nuværende tidspunkt er et spor åbent på stedet.

- Vi forventer at være til stede mindst en time endnu, lyder det.

/ritzau/

Folketingets traditionsrige afslutningsdebat finder ikke sted 27. maj som ellers planlagt på grund af regeringsforhandlingerne, oplyser Folketingets Administration til Ritzau.

- I lyset af regeringsforhandlingerne vurderer Folketingets Administration ikke, at der vil være grundlag for en afslutningsdebat, lyder det.

Folketingspartierne har været inddraget i beslutningen, oplyser administrationen.

I modsætning til åbningsdebatten er afslutningsdebatten ikke grundlovsbestemt.

Typisk er afslutningsdebatten en maratondebat, som begynder om morgenen, og som slutter langt ud på aftenen.

I 2025 varede debatten 16 timer, og den sluttede cirka klokken 00.22.

Debatten markerer afslutningen på et folketingsår, og den tager - ifølge Folketinget - udgangspunkt i en "forespørgsel til statsministeren om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation stillet af alle Folketingets partier".

/ritzau/

Østre Landsret frifinder torsdag formiddag en 20-årig mand for voldtægt af en gymnasieveninde.

I juni sidste år blev han i Retten i Helsingør idømt fængsel i et år og to måneder for en voldtægt begået i maj 2024.

Tiltalen lød på, at han havde voldtaget sin veninde natten til 4. maj 2024, hvor hun var i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig handlingen.

Men tre af i alt seks voterende i landsretten mener ikke, at der er ført tilstrækkelig bevis for, at der er sket en voldtægt.

De tre andre voterende mente, at den 20-årige måtte have indset, at veninden var i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig og mente dermed, at han var skyldig i voldtægt.

Når der er lighed blandt de voterende ved domstolene, træffes den afgørelse, der er mest gunstig for den tiltalte.

Den 20-årige, der under sagen er blevet omtalt som søn af en politiker, er dog fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse af en anden kvinde, fordi han tog et billede af kvindens blottede bagdel.

Det erkendte han allerede i byretten. Straffen for det lyder på syv dages betinget fængsel.

Efter domsafsigelsen krammer den 20-årig sin forsvarsadvokat, Karoline Normann Døssing, og de familiemedlemmer, der var mødt op til domsafsigelsen.

- Jeg er utrolig lettet, og det er min klient også, siger advokaten.

De tre voterende, der ikke mener, at den 20-årige har gjort sig skyldig i voldtægt, har lagt vægt på forklaringerne fra den 20-årige, den forurettede og en veninde, der var til stede ved den fest, hvor episoden fandt sted.

Det var efter en fest i en villa i Nordsjælland i maj 2024, at Nordsjællands Politi fik en anmeldelse fra en mand.

Anmeldelsen lød på, at mandens lillesøster var blevet voldtaget af den 20-årige, mens hun lå og sov, til festen.

Samme dag blev den 20-årige mand anholdt, og der blev udført en retskemisk undersøgelse, der viste, at han havde spor af alkohol og kokain i blodet. Det kom frem, da sagen blev behandlet i Retten i Helsingør.

I september 2024 blev der rejst tiltale for voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod den 20-årige.

Han har under hele sagen nægtet sig skyldig i voldtægt. Han var overbevist om, at veninden var vågen og havde givet samtykke til sex, har han forklaret.

Sagen er ved landsretten blevet ført som en domsmandssag. Sådanne sager afgøres af tre juridiske dommere og tre domsmænd.

/ritzau/

Formand Troels Lund Poulsen (V) har været til afsluttende kontrol på Glostrup Hospital og melder, at alt er gået godt efter operationen i marts, som skete kort efter valget.

Han er forhandlingsleder og forhandler sideløbende om at danne en ny regering, hvor han har foreslået en VLAK-regering efter folketingsvalget i marts.

- Jeg har netop været til den afsluttende kontrol på Glostrup Hospital med de dygtige læger og sygeplejersker, som opererede mig.

- Jeg er tilbage og i fuld vigør og har ingen mén af den operation. Mit syn er lige så godt som før, jeg blev ramt af en akut nethindeløsning, siger han i en video på Facebook.

Troels Lund Poulsen har selv sagt tirsdag, at det endnu er uafklaret, om der kan dannes en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

Hverken rød eller blå blok fik flertal efter valget, hvor Moderaterne fik de afgørende mandater.

Socialdemokratiet har forhandlet i over seks uger om at danne regering, indtil Moderaterne trak stikket. I stedet fik Troels Lund Poulsen muligheden og præsenterede en VLAK-regering.

Han kalder torsdag forhandlingerne for afgørende.

- Vi sidder i afgørende og vigtige regeringsforhandlinger. Det er helt centralt for, hvem der må danne en regering, siger han.

En række af de politiske forslag fra en eventuel VLAK-regering stammede fra Moderaterne. Men partiet vil med i regering og ønsker en regering over midten, så hvilken blok partiet peger på er endnu uvis.

Partiet gav Troels Lund Poulsen to uger til at forsøge at danne en regering. Deadline udløber fredag, og det er uvist, hvad der nu skal ske.

/ritzau/

Østre Landsret frifinder torsdag formiddag en 20-årig mand for voldtægt af en gymnasieveninde.

I juni sidste år blev han i Retten i Helsingør idømt fængsel i et år og to måneder for en voldtægt begået i maj 2024.

Tiltalen lød på, at han havde voldtaget sin veninde natten til 4. maj 2024, hvor hun var i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig handlingen.

Men tre af i alt seks voterende i landsretten mener ikke, at der er ført tilstrækkelig bevis for, at der er sket en voldtægt.

De tre andre voterende mente, at den 20-årige måtte have indset, at veninden var i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig og mente dermed, at han var skyldig i voldtægt.

Når der er lighed blandt de voterende ved domstolene, træffes den afgørelse, der er mest gunstig for den tiltalte.

Den 20-årige, der under sagen er blevet omtalt som søn af en politiker, er dog fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse af en anden kvinde, fordi han tog et billede af kvindens blottede bagdel.

Det erkendte han allerede i byretten.

/ritzau/