En cyklist og en lastbil har tirsdag formiddag været involveret i en trafikulykke i et kryds på Hadsundvej i Randers.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

I meldingen betegner politiet ulykken som alvorlig, men det oplyses ikke, om nogen er kommet til skade.

Det er muligt at passere ulykkesstedet med forsigtighed.

Trafikken bliver reguleret af politiet, og trafikanter opfordres til at følge betjentenes anvisninger.

Politiet beder desuden om, at man sænker hastigheden og eventuelt benytter alternative ruter.

Ulykkesstedet skal undersøges af en bilinspektør.

RITZAU

Det svenske energiselskab Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakter om at opføre en havvindmøllepark i Nordsøen samt en ved Hesselø i Kattegat.

De to havvindmølleparker skal stå klar senest i 2032 og samlet kunne producere 1,8 GW el, hvilket svarer til strømforbruget i 1,8 millioner hjem i Danmark, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Det kommer til at give Danmark rigtig stor frihed. Både som samfund, men også frihed fra utilregnelige regimer, som vi ellers er afhængige af i forhold til energi, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R), efter at svenske Vattenfall Vindkraft har vundet udbud om i alt to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og Kattegat.

- Men også til borgerne, i forhold til at få grøn og billig strøm. Det sikrer også vores danske virksomheder og industri en styrkeposition, siger hun.

Vattenfall Vindkraft A/S er ejet af den svenske stat og producerer strøm til mange lande i Europa.

Danmark arbejder som andre europæiske lande på at frigøre sig af afhængighed af energikilder fra for eksempel Rusland.

- Der skal produceres grøn strøm nok til at dække forbruget for 1,8 millioner danske hjem. Det er immervæk en rigtig stor nyhed, siger Samira Nawa.

- Og det er kun begyndelsen. Der er flere havvindmølleparker på vej, blandt andet har vi en aftale med Tyskland om Energiø Bornholm.

Der har været to bud på havvindmølleparken Nordsøen Midt og fem bud på Hesselø Havvindmøllepark.

Energistyrelsen udbød i november sidste år tre arealer til at etablere havvind, der skal kunne levere grøn strøm, der svarer til forbruget i cirka tre millioner danske hjem.

Mens Nordsøen Midt og Hesselø altså skal stå klar senest i 2032 og derfor havde svarfrist i maj i år, skal Nordsøen Syd først stå klar senest i 2034, og fristen for denne havvindmøllepark er først om to år.

Mens havvindmølleparken Hesselø skal levere minimum 800 MW (megawatt), skal de to øvrige hver levere 1 GW (gigawatt).

Havvindmølleparkerne blev udbudt med en støttemodel. Den medfører, at staten garanterer en fast pris til havvindsproducenterne for deres strøm med et såkaldt nettoudbetalingsloft.

Loftet udgør henholdsvis 15,7 milliarder kroner for Nordsøen Midt og 21,9 milliarder kroner for Hesselø.

Støttemodellen kom i stand, efter at Energistyrelsen tilbage i december 2024 måtte konstatere, at der dengang ikke var kommet ét eneste bud på opførelsen af tre havvindmølleparker i Nordsøen med en samlet kapacitet på 3 GW.

Producenterne konstaterede dengang, at det økonomisk simpelthen ikke var rentabelt nok at gå i gang med at opføre parkerne.

Der har tidligere været rapporteret om problemer med elnettet i forhold til at omlægge fra gas til el.

Det statslige selskab Energinet måtte tidligere i år sige midlertidigt stop for nye ansøgninger om at komme på elnettet.

Der blev derfor iværksat en såkaldt akutpakke for at komme problemerne til livs.

Samira Nawa har efter eget udsagn "ro i maven" i forhold til, at Energinet kan sørge for, at strømmen kan komme ud og gøre gavn i de danske hjem, når havvindmølleparkerne senest efter 2032 er klar til at producere strøm.

- Det er der styr på, når nu Energinet er blevet pålagt at etablere nettilslutning på 1 GW til begge parker, siger hun.

RITZAU

En 85-årig tysk mand er mandag død i en drukneulykke ved Børsmose Strand tæt på Oksbøl.

Det skriver JydskeVestkysten, som har talt med Syd- og Sønderjyllands Politi om sagen.

Manden var på ferie med sin familie i området. Hans pårørende er underrettet, skriver avisen.

Sagen blev anmeldt klokken 13.52 mandag, men da redningsmandskabet kom frem, stod den ældre tyske mands liv ikke til at redde.

Politiet mistænker ikke, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, skriver JydskeVestkysten.

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed har tidligere vist, at 1302 personer i Danmark har mistet livet i drukneulykker fra 2001 til 2022.

292 af dem skete ved kyst og strand.

RITZAU

Det svenske energiselskab Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakter om at opføre en havvindmøllepark i Nordsøen samt en ved Hesselø i Kattegat.

De to havvindmølleparker skal stå klar senest i 2032 og samlet kunne producere 1,8 GW el, hvilket svarer til strømforbruget i 1,8 millioner hjem i Danmark, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Det kommer til at give Danmark rigtig stor frihed. Både som samfund, men også frihed fra utilregnelige regimer, som vi ellers er afhængige af i forhold til energi, siger klima,- energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R), efter at svenske Vattenfall Vindkraft har vundet udbud om i alt to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og Kattegat.

- Men også til borgerne, i forhold til at få grøn og billig strøm. Det sikrer også vores danske virksomheder og industri en styrkeposition, siger hun.

Vattenfall Vindkraft A/S er ejet af den svenske stat og producerer strøm til mange lande i Europa.

Danmark arbejder som andre europæiske lande på at frigøre sig af afhængighed af energikilder fra for eksempel Rusland.

- Der skal produceres grøn strøm nok til at dække forbruget for 1,8 millioner danske hjem. Det er immervæk en rigtig stor nyhed, siger Samira Nawa.

- Og det er kun begyndelsen. Der er flere havvindmølleparker på vej, blandt andet har vi en aftale med Tyskland om Energiø Bornholm.

Der har været to bud på havvindmølleparken Nordsøen Midt og fem bud på Hesselø Havvindmøllepark.

Energistyrelsen udbød i november sidste år tre arealer til at etablere havvind, der skal kunne levere grøn strøm, der svarer til forbruget i cirka tre millioner danske hjem.

Mens Nordsøen Midt og Hesselø altså skal stå klar senest i 2032 og derfor havde svarfrist i maj i år, skal Nordsøen Syd først stå klar senest i 2034, og fristen for denne havvindmøllepark er først om to år.

Mens havvindmølleparken Hesselø skal levere minimum 800 MW (megawatt), skal de to øvrige hver levere 1 GW (gigawatt).

Havvindmølleparkerne blev udbudt med en støttemodel. Den medfører, at staten garanterer en fast pris til havvindsproducenterne for deres strøm med et såkaldt nettoudbetalingsloft.

Loftet udgør henholdsvis 15,7 milliarder kroner for Nordsøen Midt og 21,9 milliarder kroner for Hesselø.

Der har tidligere været rapporteret om problemer med elnettet i forhold til at omlægge fra gas til el.

Det statslige selskab Energinet måtte tidligere i år sige midlertidigt stop for nye ansøgninger om at komme på elnettet.

Der blev derfor iværksat en såkaldt akutpakke for at komme problemerne til livs.

Samira Nawa har efter eget udsagn "ro i maven" i forhold til, at Energinet kan sørge for, at strømmen kan komme ud og gøre gavn i de danske hjem, når havvindmølleparkerne senest efter 2032 er klar til at producere strøm.

- Det er der styr på, når nu Energinet er blevet pålagt at etablere nettilslutning på 1 GW til begge parker, siger hun.

RITZAU

Svenske Vattenfall skal bygge to nye havvindmølleparker i Danmark, som skal kunne levere strøm til, hvad der svarer til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.

Parkerne hedder Nordsøen Midt og Hesselø, og de skal efter planen være færdige senest i 2032.

Tilsammen skal de kunne levere mindst 1,8 gigawatt grøn strøm.

Både Hesselø og Nordsøen Midt hver for sig bliver større end nogen af de havvindmølleparker, Danmark allerede har.

Læs mere her:

* Hesselø udbydes med en kapacitet på 0,8 til 1,2 gigawatt. Nordsøen Midt ventes at levere mindst en gigawatt.

* Til sammenligning er Danmarks største eksisterende havvindmøllepark Kriegers Flak, som har en kapacitet på 604 megawatt.

* Danmark har i øjeblikket 17 etablerede havvindmølleparker.

* De har tilsammen en kapacitet på 2,6 gigawatt.

- De største eksisterende danske havvindmølleparker er:

* Kriegers Flak fra 2021: 604 megawatt.

* Horns Rev 3 fra 2019: 400 megawatt.

* Anholt fra 2013: 399,6 megawatt.

* Horns Rev II fra 2009: 209,3 megawatt.

* Rødsand II fra 2010: 207 megawatt.

* Der er også et tredje havvindprojekt på vej, som hedder Nordsøen Syd og skal udbydes med budfrist i oktober 2028. Den park skal efter planen levere minimum 1 gigawatt havvind.

* De nye parker svarer til en forøgelse på cirka 69 procent i forhold til den havvindkapacitet, Danmark har i dag.

* Hvis alle nuværende parker stadig er i drift, når de nye er færdige, vil den samlede danske havvindkapacitet stige fra cirka 2,6 gigawatt til mindst 4,4 gigawatt.

* Danmark producerer i perioder mere strøm, end vi selv bruger. Det sker især, når det blæser meget, og derfor bliver strømmen enten eksporteret til nabolande eller solgt til meget lave priser.

* Danmark importerer dog også, når vinden ikke blæser.

* Behovet for strøm ventes at vokse kraftigt i de kommende år. Flere elbiler, varmepumper, datacentre, industri og mulig produktion af grøn brint vil kræve langt mere el, end Danmark bruger i dag.

* Udfordringen er elnettet. Den grønne strøm bliver ofte produceret langt fra de store byer og virksomheder, hvor den skal bruges. Og elnettet er i forvejen overbelastet, hvor nye projekter er sat på pause.

Kilder: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen.

RITZAU

Det svenske energiselskab Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakter om at opføre en havvindmøllepark i Nordsøen samt en ved Hesselø i Kattegat.

De to havvindmølleparker skal stå klar senest i 2032 og samlet kunne producere 1,8 GW el, hvilket svarer til strømforbruget i 1,8 millioner hjem i Danmark, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Med de to havvindmølleparker styrker vi vores frihed fra utilregnelige regimer, vi sikrer borgerne grøn og billigere strøm, vi styrker virksomhedernes konkurrenceevne, og vi skaber masser af grønne job.

- Helt konkret sikrer vi grøn strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem. Klimakamp er i den grad frihedskamp, og jeg lover, at vi fortsætter frihedskampen i det videre arbejde, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) til ministeriets hjemmeside.

Der har været to bud på havvindmølleparken Nordsøen Midt og fem bud på Hesselø Havvindmøllepark.

Energistyrelsen udbød i november sidste år tre arealer til at etablere havvind, der skal kunne levere grøn strøm, der svarer til forbruget i cirka tre millioner danske hjem.

Mens Nordsøen Midt og Hesselø altså skal stå klar senest i 2032 og derfor havde svarfrist i maj i år, skal Nordsøen Syd først stå klar senest i 2034, og fristen for denne havvindmøllepark er først om to år.

Mens havvindmølleparken Hesselø skal levere minimum 800 MW (megawatt), skal de to øvrige hver levere 1 GW (gigawatt).

Energistyrelsen meddelte i maj, at der ved budfristens udløb for Nordsøen Midt og Hesselø var indkommet bud på begge havarealer.

Havvindmølleparkerne blev udbudt med en støttemodel. Den medfører, at staten garanterer en fast pris til havvindsproducenterne for deres strøm med et såkaldt nettoudbetalingsloft.

Loftet udgør henholdsvis 15,7 milliarder kroner for Nordsøen Midt og 21,9 milliarder kroner for Hesselø.

RITZAU

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der kan give mulighed for at sætte fodlænke på ustraffede personer, hvis det vurderes, at de er særligt farlige og radikaliserede.

Det bekræfter justitsminister Nicolai Wammen (S) i et skriftligt svar over for Politiken, efter at lovforslaget er blevet udskudt flere gange - senest på grund af valget i marts.

- Netop derfor er det en del af det nye regeringsgrundlag, at vi vil gennemføre den nødvendige lovgivning, der følger op på PET's anbefalinger om kontrolforanstaltninger for løsladte radikaliserede og terrordømte, skriver Wammen i en mail til avisen.

Lovforslaget har tidligere været i høring, men blev ikke fremsat før folketingsvalget i marts.

Lovforslaget har mødt hård kritik fra blandt andet Justitia, Advokatsamfundet og Dommerforeningen.

Forslaget handler om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede personer.

Et af de kritiserede punkter er, at indgrebene i visse tilfælde også skal kunne bruges mod personer over 15 år, som ikke tidligere er dømt for noget.

Det kan ske, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at personen er særligt farligt radikaliseret og udgør en trussel.

Tænketanken Justitia advarer om, at personer kan blive underlagt indgribende foranstaltninger uden at være dømt, sigtet eller mistænkt i en konkret straffesag.

Landsforeningen for Forsvarsadvokater bemærker, at det er helt grundlæggende i en retsstat, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved dom.

Advokatrådet kalder det "særdeles kontroversielt", at der ikke er en klar definering af begrebet radikalisering.

Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard kritiserer også forslaget.

- En sådan nyskabelse i dansk ret vil ikke være i god overensstemmelse med grundlæggende strafferetlige principper om pålæggelse af straf eller strafferetlige foranstaltninger, (der red.) forudsætter lovhjemmel af en vis klarhed, siger han til Politiken.

Indgrebene kan blandt andet være opholdsforbud, kontaktforbud, elektronisk overvågning med gps-fodlænke, kontrol med adgang til internettet, begrænsning i brug af mobiltelefoner og påbud om psykologisk eller psykiatrisk behandling.

Ifølge Politiken vurderer PET, at 10 til 15 personer årligt vil være i målgruppen for lovforslaget.

RITZAU

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der kan give mulighed for at sætte fodlænke på ustraffede personer, hvis det vurderes, at de er særligt farlige og radikaliserede.

Det bekræfter justitsminister Nicolai Wammen (S) i et skriftligt svar over for Politiken, efter at lovforslaget er blevet udskudt flere gange - senest på grund af valget i marts.

- Netop derfor er det en del af det nye regeringsgrundlag, at vi vil gennemføre den nødvendige lovgivning, der følger op på PET's anbefalinger om kontrolforanstaltninger for løsladte radikaliserede og terrordømte, skriver Wammen i en mail til avisen.

Lovforslaget har tidligere været i høring, men blev ikke fremsat før folketingsvalget i marts.

Lovforslaget har mødt hård kritik fra blandt andet Justitia, Advokatsamfundet og Dommerforeningen.

Forslaget handler om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede personer.

Et af de kritiserede punkter er, at indgrebene i visse tilfælde også skal kunne bruges mod personer over 15 år, som ikke tidligere er dømt for noget.

Det kan ske, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at personen er særligt farligt radikaliseret og udgør en trussel.

Tænketanken Justitia advarer om, at personer kan blive underlagt indgribende foranstaltninger uden at være dømt, sigtet eller mistænkt i en konkret straffesag.

Landsforeningen for Forsvarsadvokater bemærker, at det er helt grundlæggende i en retsstat, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved dom.

Advokatrådet kalder det "særdeles kontroversielt", at der ikke er en klar definering af begrebet radikalisering.

Indgrebene kan blandt andet være opholdsforbud, kontaktforbud, elektronisk overvågning med gps-fodlænke, kontrol med adgang til internettet, begrænsning i brug af mobiltelefoner og påbud om psykologisk eller psykiatrisk behandling.

Ifølge Politiken vurderer PET, at 10 til 15 personer årligt vil være i målgruppen for lovforslaget.

RITZAU

Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakter om at opføre en havvindmøllepark i Nordsøen samt en ved Hesselø i Kattegat.

De to havvindmølleparker skal stå klar senest i 2032 og samlet kunne producere 1,8 GW el, hvilket svarer til strømforbruget i 1,8 millioner hjem i Danmark, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Med de to havvindmølleparker styrker vi vores frihed fra utilregnelige regimer, vi sikrer borgerne grøn og billigere strøm, vi styrker virksomhedernes konkurrenceevne, og vi skaber masser af grønne job.

- Helt konkret sikrer vi grøn strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem. Klimakamp er i den grad frihedskamp, og jeg lover, at vi fortsætter frihedskampen i det videre arbejde, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) til hjemmesiden.

RITZAU

Fem personer er blevet dræbt under et droneangreb i et industriområde i den russiske hovedstadsregion, Moskva.

Det skriver regionens guvernør, Andrej Vorobjov, tirsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Yderligere seks personer meldes såret i angrebet, der ifølge guvernøren har startet en brand i en lagerbygning.

Det berørte industriområde ligger syd for den russiske hovedstad i distriktet Tjekhov.

- I industriområdet Novoselki udbrød der flere brande efter et droneangreb. Fem personer er blevet dræbt, og yderligere seks blev såret, skriver Vorobjov på Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også et hus og en bil blev beskadiget i angrebet, lyder det fra guvernøren.

Branden i lagerbygningen er ifølge Vorobjov blevet slukket.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken virksomhed den ramte lagerbygning i industriområdet syd for Moskva tilhører.

Ukraine har på det seneste flere gange rettet angreb mod varelagre, der tilhører den russiske onlinegigant Wildberries.

Wildberries beskrives af flere medier som "den russiske Amazon".

Onlinegiganten meddeler tirsdag morgen, at et af dens varelagre i regionen Leningrad er blevet evakueret, efter der er udbrudt brand. Årsagen til branden fremgår umiddelbart ikke.

Siden midten af juli har Ukraine ramt mere end 20 steder, der tilhører Wildberries, i forskellige dele af Rusland og den russisk-annekterede halvø Krim.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hævdede i juli, at landet havde angrebet et Wildberries-varelager uden for Moskva, fordi det blev brugt til at levere sanktionsbelagte komponenter til droneproduktion og navigationsudstyr.

RITZAU

Fem personer er blevet dræbt under et droneangreb i et industriområde i den russiske hovedstadsregion, Moskva.

Det skriver regionens guvernør, Andrej Vorobjov, tirsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Yderligere seks personer meldes såret i angrebet, der ifølge guvernøren har startet en brand i en lagerbygning.

Det berørte industriområde ligger syd for den russiske hovedstad i distriktet Tjekhov.

- I industriområdet Novoselki udbrød der flere brande efter et droneangreb. Fem personer er blevet dræbt, og yderligere seks blev såret, skriver Vorobjov på Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også et hus og en bil blev beskadiget i angrebet, lyder det fra guvernøren.

Branden i lagerbygningen er ifølge Vorobjov blevet slukket.

RITZAU

Beskedappen Telegram var natten til tirsdag kortvarigt fjernet fra App Store, efter at en gennemgang afslørede indhold, der var i strid med Apples retningslinjer om at forbyde materiale med seksuelle overgreb på børn.

Det oplyser Apple ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Apple udtaler, at appen blev genoprettet på platformen, efter at "udvikleren straks fjernede indholdet og udelukkede den bruger, der havde lagt det op".

Omkring klokken 04.30 skriver Telegram desuden selv på det sociale medie X:

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne.

En talsperson for Apple er ikke vendt tilbage på Reuters' anmodning om yderligere kommentarer.

Telegram er heller ikke vendt tilbage på en anmodning om en kommentar.

Tidligere natten til tirsdag lød det ifølge Reuters på Telegrams side på App Store, at "den side, du leder efter, findes ikke".

Telegrams direktør hedder Pavel Durov. Han grundlagde beskedtjenesten sammen med sin bror, Nikolai Durov, i 2013.

Durov er født i Rusland, men har ikke russisk statsborgerskab. I stedet har han statsborgerskab i Frankrig og De Forenede Arabiske Emirater.

I sidste uge udstedte Rusland en international arrestordre på Pavel Durov.

De russiske myndigheder mener, at materiale på Telegram er blevet brugt af blandt andet ukrainske specialstyrker i krigen mod Rusland.

Efter meddelelsen om arrestordren offentliggjorde Telegram et billede af Pavel Durov, der rakte finger til kameraet.

Durov efterforskes i forvejen af myndighederne i Frankrig. Her er han anklaget for ikke i tilstrækkelig grad at have slået ned på ulovlige aktiviteter på platformen og for ikke at samarbejde med de franske myndigheder.

De franske myndigheder mener, at manglende moderatorer på platformen og manglende samarbejde med myndighederne gør Telegram medskyldig i narkotikahandel, overgrebsbilleder af børn og bedrageri.

Pavel Dubrov har afvist anklagerne i Frankrig.

Durov forlod Rusland i 2015. Dengang afviste han at efterleve det russiske styres krav til ham om, at han skulle lukke en række profiler og grupper med tilknytning til oppositionen på det sociale medie VK.

VK - eller VKontakte - blev grundlagt af Durov inden Telegram.

Telegram er udbredt i både Rusland og Ukraine.

RITZAU

Tre løver er døde af formodet hedeslag i en zoologisk have i Japans hovedstad, Tokyo.

Det oplyser en talsperson for Tama Zoologiske Have tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

De store kattedyr har haft svært ved at klare de høje temperaturer og den høje luftfugtighed i den japanske hovedstad.

Siden midten af juli har 10 ud af havens 16 løver udvist symptomer som nedsat appetit og lavere aktivitetsniveau, skriver Tama Zoologiske Have i en udtalelse ifølge AFP.

Siden er tre hunløver omkommet. Den ene døde tirsdag, en anden fredag og en tredje søndag, fremgår det af udtalelsen.

- Ifølge vores dyrlæge er den formodede dødsårsag hedeslag, da løverne viste tegn på dehydrering og svigt af organer, siger en talsperson for haven til AFP.

- Selv om løver anses for at være modstandsdygtige over for varme, har dyrepasserne de seneste år styrket indsatsen for at beskytte dem mod den japanske sommervarme.

- Varmen er ledsaget af høj luftfugtighed, hvilket er anderledes end den tørre varme i Afrika, siger hun og tilføjer, at varmen i den japanske hovedstad i år kom meget pludseligt.

Talspersonen fortæller, at man har taget en række tiltag i brug for at beskytte de store kattedyr mod varmen og den høje luftfugtighed. Blandt andet har man installeret klimaanlæg og overbruser dyrenes anlæg med vand.

Flere af parkens løver modtager fortsat behandling efter symptomer på hedeslag, tilføjer talspersonen.

Japan registrerede sidste år landets hidtil varmeste sommer, og flere steder i landet har temperaturerne de seneste uger nået 40 grader, skriver AFP.

Lige knap 18.600 personer i landet blev mellem den 20. og 26. juli indlagt med symptomer på hedeslag. 45 af dem blev erklæret døde ved ankomsten til hospitalet.

Japan registrerer hvert år omkring 1300 varmerelaterede dødsfald. Landet har en målsætning om at halvere antallet af varmerelaterede dødsfald inden 2030.

RITZAU

Beskedappen Telegram var natten til tirsdag kortvarigt fjernet fra App Store, efter at en gennemgang afslørede indhold, der var i strid med Apples retningslinjer om at forbyde materiale med seksuelle overgreb på børn.

Det oplyser Apple ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Apple udtaler, at appen blev genoprettet på platformen, efter at "udvikleren straks fjernede indholdet og udelukkede den bruger, der havde lagt det op".

Omkring klokken 04.30 skriver Telegram desuden selv på det sociale medie X:

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne.

En talsperson for Apple er ikke vendt tilbage på Reuters' anmodning om yderligere kommentarer.

Telegram er heller ikke vendt tilbage på en anmodning om en kommentar.

Tidligere natten til tirsdag lød det ifølge Reuters på Telegrams side på App Store, at "den side, du leder efter, findes ikke".

RITZAU

En person har mistet livet som følge af et russisk luftangreb i regionen Sumy i det nordøstlige Ukraine natten til tirsdag.

Det skriver regionens guvernør, Oleh Hryhorov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Russerne angreb byens civile infrastruktur med præcisionsstyrede bomber.

- Desværre har vi på nuværende tidspunkt oplysninger om, at en person er død. Der er også sårede, skriver guvernøren.

Ifølge Hryhorov blev både private boliger og infrastruktur beskadiget under angrebet.

Meldingerne om det russiske luftangreb i Sumy kommer, efter at Rusland mandag meldte, at syv mennesker, herunder tre børn, var blevet dræbt ved en ferieby ud til Sortehavet i et ukrainsk droneangreb.

Fra russisk side beskyldes Ukraine for et bevidst angreb på civile.

Ukraine har ikke umiddelbart udtalt sig om hændelsen, men har tidligere - i lighed med Rusland - sagt, at civile ikke bevidst er mål for angreb under krigen, som begyndte med den russiske fuldskalainvasion i 2022.

Det står i dette tilfælde ikke klart, om Rusland har forstyrret dronens signaler elektronisk eller på anden vis ændret dens kurs, før den ramte stranden.

Rusland har igen og igen ramt mål i Kyiv og andre ukrainske byer og sendt millioner på flugt samt forårsaget omfattende ødelæggelser i Ukraine.

Tusindvis af civile er blevet dræbt i krigen. De fleste af dem er ukrainere dræbt i russiske angreb.

Ukraine har i de seneste måneder øget angrebene langt ind i Rusland og har ramt olieraffinaderier samt lagre, der anvendes af e-handelsplatforme.

Formålet er ifølge Ukraine at få russerne til at mærke krigens omkostninger.

RITZAU

En person har mistet livet som følge af et russisk luftangreb i regionen Sumy i det nordøstlige Ukraine natten til tirsdag.

Det skriver regionens guvernør, Oleh Hryhorov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Russerne angreb byens civile infrastruktur med præcisionsstyrede bomber.

- Desværre har vi på nuværende tidspunkt oplysninger om, at en person er død. Der er også sårede, skriver guvernøren.

Ifølge Hryhorov blev både private boliger og infrastruktur beskadiget under angrebet.

Meldingerne om det russiske luftangreb i Sumy kommer, efter at Rusland mandag meldte, at syv mennesker, herunder tre børn, var blevet dræbt ved en ferieby ud til Sortehavet i et ukrainsk droneangreb.

Fra russisk side beskyldes Ukraine for et bevidst angreb på civile.

Ukraine har ikke umiddelbart udtalt sig om hændelsen, men har tidligere - i lighed med Rusland - sagt, at civile ikke bevidst er mål for angreb under krigen, som begyndte med den russiske fuldskalainvasion i 2022.

RITZAU