Repræsentanternes Hus i USA har godkendt en resolution, der har til formål at beskytte menneskerettighederne i Hongkong. Det skete onsdag lokal tid med stemmerne 412 for og en imod.

Dermed er resolutionen klar til at blive sendt til Det Hvide Hus, hvor præsident Donald Trump enten kan underskrive den eller nedlægge veto.

Det sker, efter at resolutionen, der skal sikre Hongkongs suverænitet og sikkerhed, tirsdag blev enstemmigt godkendt af Senatet.

Resolutionen kommer midt i en krisetid i Hongkong, hvor voldsomme protester har skabt kaos i byen i månedsvis.

Demonstranterne er vrede over det, de ser som kinesisk indblanding i de friheder, der blev lovet Hongkong, da byen blev overdraget til Kina fra Storbritannien.

I resolutionen står der blandt andet, at USA mindst en gang om året skal kontrollere, at Hongkong har nok autonomi, til at USA vil indgå særlige handelsaftaler med lokalregeringen.

Samtidig omfatter resolutionen sanktioner mod embedsmænd, der krænker menneskerettighederne i Hongkong.

- Folket i Hongkong kan se, hvad der er ved at ske. De kan se en konstant kamp om at at fjerne autonomi og deres frihed, sagde senator Marco Rubio tirsdag efter vedtagelsen i Senatet.

Han beskylder Kina for at stå bag den vold, der lige nu hærger i Hongkong

Kina har allerede fordømt initiativet.

I en pressemeddelelse tidligere onsdag skrev Kinas udenrigsministerium, at USA skal holde op med at blande sig i Kinas anliggender med Hongkong og sørge for, at resolutionen ikke bliver skrevet under som lov.

Det er endnu uvist, hvorvidt Trump vil sige ja til resolutionen.

/ritzau/Reuters

Det er et tungt og mørkt tema, der er i centrum i dramaet "Selvmordsturisten", og det fornemmer man tydeligt.

Den eksistentielle film, der har premiere torsdag, er præget af isnende kølige optagelser og kan noget helt særligt på billedsiden.

Det er anmelderne enige om.

Jyllands-Postens anmelder giver "Selvmordsturisten" fire stjerner og kalder den "filmisk ambitiøs" og "en vellykket filmbedrift".

Politiken ligger på samme linje og kvitterer med fire hjerter.

- Filmen er så kold som en arktisk vinter. Det afspejler sig i Niels Thastums frostklare og knivskarpe billeder, der former universets kliniske minimalisme.

- Lyddesignet af Tormod Ringnes sikrer en sitrende dysterhed, mens Coster-Waldaus afdæmpede, næsten indadvendte spil også bidrager til at holde publikum på armslængdeafstand, skriver avisens anmelder.

"Selvmordsturisten" handler om forsikringsagenten Max, der spilles af Nikolaj Coster-Waldau. Max bliver slået ud af kurs, da hans læge fortæller ham, at en ondartet tumor i hans hjerne fortsætter med at vokse.

Der er for stor risiko forbundet med at fjerne tumoren, og dermed må Max indstille sig på, at hans liv lakker mod enden.

Uden sin kærestes viden planlægger Max derfor en rejse til et hotel, hvor mennesker kan komme af med livet under ordnede forhold.

- Nok er "Selvmordsturisten" en feberdrøm, men det er altså en flygtig og koldsvedende en af slagsen, skriver Politikens anmelder.

Hos Berlingske giver anmelderen filmen tre stjerner og fremhæver de "bjergtagende, isnende kolde og atmosfæriske billeder".

- Desværre døjer "Selvmordsturisten" med svingende skuespilpræstationer, et haltende manuskript med replikker, der skifter mellem at være udsøgt underspillede og gumpetungdanske.

Endelig undlader Kristeligt Dagblad at give filmen karakter med stjerner eller hjerter, men konstaterer, at selv om filmen drejer sig om et alvorligt emne, virker det ikke til at stikke så dybt.

- For hele selvmordsspørgsmålet, den aktive dødshjælp, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at miste sin menneskelighed, berøres, selvfølgelig. Men fordi det hele er så klinisk og hallucinerende, bliver den eksistentielle dimension formindsket.

- Nikolaj Coster-Waldaus Max er plaget. Af tvivl. Men så stikker det altså ikke dybere, for absurditeten holder distancen, skriver Kristeligt Dagblad.

"Selvmordsturisten" er instrueret af Jonas Alexander Arnby.

/ritzau/

Der er et højt antal underretninger med bekymringer om børn, som bor på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm Kommune.

Derfor mener Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), at det er på sin plads, at børnene og deres familier til april kan komme væk fra Sjælsmark.

- Vi har tydeligvis et center, som ikke fungerer, siger han.

Borgmesteren fortæller, at hvis det stod til ham, så havde man allerede lukket Sjælsmark.

- Havde det været et kommunalt center, ville jeg ikke stå på mål for det. Jeg synes ikke, at regeringen løfter deres opgave ved at have sådan et center, der kan generere så mange underretninger.

Sidste år fik Hørsholm Kommune 56 underretninger med bekymringer for børn på Udrejsecenter Sjælsmark. De udgjorde mere end en fjerdedel af samtlige underretninger med bekymringer om børn i kommunen.

I juni blev regeringen og støttepartierne, SF, Enhedslisten og De Radikale, i forståelsespapiret enige om, at børnene skulle ud af Sjælsmark.

Onsdag aften blev partierne så enige om, at børnefamilierne skal tilbydes at flytte til et nyt center senest i april næste år. Det nye center får bedre vilkår for børnefamilierne. Det bliver uden hegn og med mulighed for, at familierne selv kan lave mad.

Står det til Morten Slotved så var det ikke bare børnefamilierne, der skulle væk fra Sjælsmark. Han ser gerne, at man helt lukker centret.

- Man har et ikkefungerende center, der ligger lige op ad Sandholmlejren. Det giver ikke mening at koncentrere to centre lige ved siden af hinanden, siger borgmesteren.

Det er endnu ikke besluttet, hvor det nye udrejsecenter for børnefamilier skal placeres. Men ifølge Hørsholms borgmester kan det ikke blive inden for kommunegrænsen.

- Vi har ikke nogen lokaler. Vi er ikke en stor kommune, hvor der står tomme boliger. Så det, vil jeg sige, er meget svært, siger Morten Slotved.

/ritzau/

Hos vores naboer i Sverige arbejder 77,9 procent af borgerne i aldersgruppen 55 til 64 år. I Danmark er andelen af erhvervsaktive seniorer til sammenligning noget lavere - nærmere bestemt 70,7 procent.

En længe ventet rapport fra regeringens seniortænketank udkommer torsdag med beregninger af potentialet for at få flere danskere, der nærmer sig pensionsalderen, til at blive på arbejdsmarkedet.

I den forbindelse trækker tænketanken en parallel til Sverige.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Et lille tankeeksperiment – hvis Danmark kunne komme op på det svenske niveau, ville det svare til at øge beskæftigelsen med omkring 50.000 personer.

- Ud fra et groft skøn ville dette svare til en forbedring af de offentlige finanser med cirka 13,5 milliarder kroner, et beløb højere end udgifterne til 20.000 sygeplejersker, står der i rapporten, som præsenteres torsdag.

Tænketanken blev nedsat af den forrige regering, men er blevet videreført efter valget under den nye regering.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ønsker ikke at kommentere rapporten før præsentationen.

Det vil professor i økonomi og formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen til gengæld gerne. Han kalder sammenligningen mellem seniorer i Danmark og Sverige for "meget rimelig".

På grund af den gradvise forhøjelse af efterløn- og pensionsalderen i Danmark, og fordi der kommer flere veluddannede ældre, er alderen for borgernes tilbagetrækning i Danmark på vej mod Sveriges.

Omvendt kan regeringens plan om en ny ret til tidligere pension for nedslidte ændre den udvikling, påpeger han over for Jyllands-Posten.

/ritzau/

En del af den nye aftale for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark er, at et nyt udrejsecenter for børnefamilier ikke skal drives af Kriminalforsorgen.

Det er endnu ikke besluttet, hvem der så skal drive det nye center, men Røde Kors, der driver flere asylcentre, er åben for at tage imod opgaven.

Det fortæller Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.

- Hvis vi får buddet, og vilkårene er dem, som vi kender fra det forlig, som er indgået, så vil vi bestemt være interesserede i at løfte den opgave, siger Anders Ladekarl.

Onsdag aften er regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale blevet enige om en aftale, som betyder, at børnefamilierne på Sjælsmark tilbydes at flytte ud senest i april 2020.

I stedet skal de bo i et nyt center med bedre vilkår. Ændringerne betyder ifølge aftalen, at det nye center kommer til at leve op til Røde Kors' anbefalinger, og det glæder Anders Ladekarl.

- Vi er rigtigt glade på børnenes vegne, siger han og fortæller om flere forskellige forbedringer:

- Der bliver bedre forhold for babyerne, der bliver mulighed for, at folk selv kan lave deres mad, og centret bliver ikke hegnet ind, så det ligner et fængsel, nævner han blandt andet.

En rapport fra Røde Kors har vist, at mange børn mistrives på Sjælsmark.

- Vores rapport viser, at to tredjedele af børnene kunne vise en psykiatrisk diagnose, hvis de blev udredt.

- En væsentlig årsag til, at de havde det så skidt, var dels det, som de var gået igennem som flygtninge, men også det, som de var gået igennem på Sjælsmark, siger Anders Ladekarl.

Udrejsecenter Sjælsmark, der huser afviste asylansøgere, ligger i Hørsholm Kommune. Det er endnu ikke besluttet, hvor et nyt center for børnefamilier skal ligge.

Regeringen forpligter sig dog med aftalen til at præsentere en konkret placering senest i december.

Ved udvælgelsen af en operatør til at drive det nye center vil der blive lagt vægt på, at de professionelt ansatte, der er omkring børnene, har erfaring med at arbejde med børn i udsatte situationer.

/ritzau/

Senest i april næste år skal børnefamilierne kunne flytte ud af udrejsecenter Sjælsmark.

Det er regeringen og støttepartierne, Enhedslisten, SF og De Radikale blevet enige om.

Allerede med forståelsespapiret, som regeringen og partierne blev enige om i juni, fremgik det, at børnene skulle ud af Sjælsmark. Men det er først nu, at der er kommet et konkret tidspunkt for, hvornår det skal ske.

De familier, der ønsker at blive boende resten af skoleåret, så børnene eksempelvis kan færdiggøre skoleåret inden flytningen, får mulighed for det- De sidste familier vil være udflyttet inden udgangen af juli, lyder det i aftalen.

Det er endnu ikke besluttet, hvor familierne skal flytte hen. Regeringen forpligter sig dog med aftalen til at præsentere en konkret placering senest i december.

SF's udlændingeordfører, Carl Valentin, er tilfreds med tidspunktet.

- Hvis de kunne flytte i morgen, ville det være fantastisk. Men det er kompliceret at finde et nyt sted, gøre det klar og lave de her flytninger.

- Vi har presset på for, at det skulle ske så hurtigt som overhovedet muligt. Nu er vi lykkedes med at få dem ud til april, og det synes jeg er helt ok, siger ordføreren.

Udrejsecenter Sjælsmark er et center ved Hørsholm på Sjælland, der huser afviste asylansøgere.

Mange børn bor på centeret med deres forældre, og en rapport fra Røde Kors har fastslået, at der er stor psykisk mistrivsel blandt børnene.

- Vi har ingen interesse i, at børnefamilierne skal blive boende på Sjælsmark. Så lige så snart der er mulighed for, at folk kan flytte, vil de få tilbuddet, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Politiken.

Aftalen skal også sikre, at børnene får bedre vilkår på det nye sted. Ifølge Carl Valentin lever de nye vilkår op til Røde Kors' anbefalinger.

Blandt de ændrede vilkår er blandt andet, at der skal skabes en mere fleksibel madordning. Det skal give mulighed for, at familierne selv kan lave mad og spise i deres bolig.

Partierne er også enige om, at det nye udrejsecenter for børnefamilier ikke skal være omgivet af hegn, fordi det kan virke utrygt og hæmmende i barnets hverdag.

Det er Kriminalforsorgen, der driver udrejsecenter Sjælsmark, men det skal være en anden operatør, der skal drive det nye familie-udrejsecenter.

- Der vil i udvælgelsen af operatør blive lagt vægt på, at de professionelt ansatte, der er omkring børnene, har erfaring med at arbejde med børn i udsatte situationer, lyder det i aftalepapiret.

Ifølge Politiken kan i alt omkring 220 personer se frem til at forlade Sjælsmark med den nye aftale. Heraf er omkring halvdelen børn.

/ritzau/