En 40-årig mand blev torsdag eftermiddag bragt til hospitalet, efter at han var blevet overfaldet med en økse på Metavej i Aalborg.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller natten til fredag.

- Klokken 12.20 får vi en anmeldelse om, at en mand er blevet slået i hovedet med en økse. Han har en dyb flænge i baghovedet og en læsion i skulderen. Han er blevet slået op til otte gange med den her økse, siger vagtchefen.

Manden er uden for livsfare.

Lidt mere end en time senere - klokken 13.36 - fik politiet en ny anmeldelse om en mand med en økse ved en nærliggende Kvickly.

- Da vi kommer frem, svarer han til signalementet, siger vagtchefen.

Manden, der er 37 år, er blevet anholdt.

De to mænd havde et forudgående kendskab til hinanden. Politiet kender ikke på nuværende tidspunkt motivet for overfaldet.

Den 37-årige mand vil fredag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør.

RITZAU

Trump-administrationen vil indføre en ny told på mellem 10 og 12,5 procent på 60 globale handelspartnere, herunder EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer i forbindelse med, at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, når sit udløb klokken 00.01 lokal tid. Det svarer til fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

De nye toldsatser vil træde i kraft umiddelbart efter. Med hensyn til varer, der på nuværende tidspunkt er under transport, vil tolden træde i kraft den 28. juli.

Udmeldingen om de nye toldsatser kommer i en pressemeddelelse fra kontoret for USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at tolden gives, fordi de pågældende handelspartnere ikke har indført og håndhævet, hvad der beskrives som et forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

- Præsident Trump erkender, at årtier med moralsk overtalelse ikke har udryddet tvangsarbejde fra de globale forsyningskæder, lyder det fra Greer i pressemeddelelsen, som tilføjer:

- USA har haft et importforbud mod varer fremstillet ved tvangsarbejde i næsten et århundrede. Det er på høje tid, at vores handelspartnere gør det samme.

USA's højesteret underkendte i februar den såkaldte straftold på mellem 10 og 50 procent, som Trump-administrationen året forinden havde indført på en række lande.

Straftolden blev indført ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA), der er lavet til nationale nødsituationer. Ifølge landets højesteret gav den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Sidenhen har USA tilbagebetalt milliarder af dollar, der blev opkrævet i told, før landets højesteret vedtog, at tolden var ulovlig.

Donald Trump reagerede i februar på højesteretsdommen ved at udskrive en ny told på 10 procent på alle importerede varer. Det er den told, der udløber fredag morgen dansk tid.

Tolden i februar blev indført med henvisning til den såkaldte paragraf 122 i den amerikanske handelslov fra 1974. Den giver en siddende præsident mulighed for at indføre importtold på op mod 15 procent i indtil 150 dage, hvis der er problemer med betalingsbalancen eller handelsunderskuddet.

En højtstående embedsmand fra Trump-administrationen siger ifølge Reuters, at de nye toldsatser ikke er en direkte erstatning af tolden, som udløber.

De nye toldsatser indføres med henvisning til den såkaldte paragraf 301 i handelsloven fra 1974.

Loven giver den amerikanske administration mulighed for at indføre importtold på varer fra andre lande, såfremt landene vurderes at have en urimelig handelspraksis.

Embedsmanden siger, at USA har et strengere importforbud mod varer fremstillet ved tvangsarbejde og håndhæver dem mere konsekvent end noget andet land, hvilket giver udenlandske konkurrenter en urimelig fordel i forhold til USA.

RITZAU

Trump-administrationen vil indføre en ny told på mellem 10 og 12,5 procent på 60 globale handelspartnere, herunder EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer i forbindelse med, at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, når sit udløb klokken 00.01 lokal tid. Det svarer til fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

De nye toldsatser vil træde i kraft umiddelbart efter. Med hensyn til varer, der på nuværende tidspunkt er under transport, vil tolden træde i kraft 28. juli.

Udmeldingen om de nye toldsatser kommer i en pressemeddelelse fra kontoret for USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at tolden gives, fordi de pågældende handelspartnere ikke har indført og håndhævet, hvad der beskrives som et forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

- Præsident Trump erkender, at årtier med moralsk overtalelse ikke har udryddet tvangsarbejde fra de globale forsyningskæder, lyder det fra Greer i pressemeddelelsen, som tilføjer:

- USA har haft et importforbud mod varer fremstillet ved tvangsarbejde i næsten et århundrede. Det er på høje tid, at vores handelspartnere gør det samme.

Det lyder desuden fra repræsentanten ifølge Reuters, at de nye toldsatser ikke er en direkte erstatning af tolden, som udløber.

RITZAU

Trump-administrationen vil indføre en ny told på mellem 10 og 12,5 procent på 60 globale handelspartnere, herunder EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, i forbindelse med at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, når sit udløb klokken 00.01 lokal tid. Det svarer til fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

De nye toldsatser vil træde i kraft umiddelbart efter.

RITZAU

Den amerikanske præsident Donald Trumps øverste teknologirådgiver er blevet orienteret om, at OpenAI's AI-agent under en test brød ind i et andet AI-selskabs infrastruktur.

Det oplyser en amerikansk embedsperson torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Teknologirådgiveren Michael Kratsios følger desuden situationen nøje, lyder det fra embedspersonen.

Samme dag har amerikanske politikere fremsat et forslag til en ny lov, der skal give de føderale myndigheder mulighed for at standse AI-modeller.

Det er demokraten Ted Lieu og republikaneren Nathaniel Moran, der står bag lovforslaget.

Lovforslaget vil give myndighederne mulighed for at gribe ind over for, hvad det beskriver som "kontroltabsscenarier". Det er, når en AI-model udfører en risikabel handling, som ikke var i udviklerens hensigt.

Hændelsen med OpenAI's AI-agent skete i sidste uge. Selskabet testede en ny AI-model i det, der beskrives som et kontrolleret miljø uden adgang til internettet.

Hvor en AI-assistent kun svarer på de spørgsmål, du stiller den, kan en AI-agent også udføre opgaver for dig online.

OpenAI's AI-agent undslap under testen det kontrollerede miljø og nåede ud på internettet.

Herefter hackede AI-agenten sig ind på AI-platformen Hugging Face.

OpenAI kalder i et blogindlæg AI-agentens udbrud af det kontrollerede miljø for "en cyberhændelse uden fortilfælde, der involverede banebrydende cyberkapaciteter".

OpenAI styrker nu sine sikkerhedsforanstaltninger, lyder det videre fra virksomheden.

RITZAU/Reuters

59-årige Vance Boelter er torsdag blevet idømt to livstidsdomme og 40 år for drabet på den amerikanske politiker Melissa Hortman og hendes mand, Mark Hortman.

Boelter har erklæret sig skyldig i drabet, der fandt sted i juni sidste år, skriver CNN.

Den demokratiske politiker Melissa Hortman var medlem af Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Minnesota.

Melissa Hortman og hendes mand blev skudt og dræbt i deres hjem i Brooklyn Park i Minnesota. Boelter var forklædt som politibetjent, da han opsøgte og skød parret.

Ifølge CNN erklærede Vance Boelter sig skyldig for at undgå dødsstraf.

Den 59-årige forsøgte samme nat at dræbe den demokratiske senator John Hoffman og hans kone. Parret blev skudt, men overlevede deres skader.

Forklædt kørte han også hen til to andre politikeres hjem.

Det ene sted var der ingen hjemme. Det andet sted blev Boelter skræmt væk, da en betjent henvendte sig til ham i hans bil i den tro, at Boelter var en kollega.

Boelter blev anholdt efter at have været på flugt fra politiet i to dage.

I sin bil havde han en liste med navne og i nogle tilfælde også adresser på over 45 politikere.

Bilen var udstyret med falske blinklys og en falsk nummerplade med ordet "POLICE".

Ved torsdagens retsmøde sad Boelter ifølge CNN helt stille og uden at sige noget det meste af tiden.

Da dommen var blevet læst op, sagde han til dem, han havde "fremkaldt følelser" hos, at han var "oprigtigt ked af det".

Forinden havde flere familiemedlemmer til de afdøde haft ordet.

Mark Hortmans forældre og søskende talte om den vrede, de føler mod både Vance Boelter og hele retssystemet, skriver CNN.

Sophie Hortman, som er datter af Melissa og Mark Hortman, sagde, at hun "savner sin mor, sin far, sine bedste venner".

- Og jeg savner at tro på det gode i mennesker. Jeg håber, at denne smerte en dag vil føles mindre skarp. Og så ved jeg, at ligesom den kærlighed, jeg føler for mine forældre, vil smerten aldrig gå væk.

Dommer John Tunheim kaldte det ifølge avisen Minnesota Star Tribune "et brutalt angreb på folkevalgte politikere og deres familier, hvilket i sandhed er et angreb på selve demokratiet".

RITZAU

59-årige Vance Boelter er torsdag blevet idømt to livstidsdomme for drabet på den amerikanske politiker Melissa Hortman og hendes mand.

Boelter har erklæret sig skyldig i drabet, der fandt sted i juni sidste år, skriver CNN.

Den demokratiske politiker Melissa Hortman var medlem af Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Minnesota.

Melissa Hortman og hendes mand blev skudt og dræbt i deres hjem i Brooklyn Park i Minnesota. Boelter var forklædt som politibetjent, da han opsøgte og skød parret.

Ifølge CNN erklærede Vance Boelter sig skyldig for at undgå dødsstraf.

Den 59-årige forsøgte samme nat at dræbe den demokratiske senator John Hoffman og hans kone. Parret blev skudt, men overlevede deres skader.

Forklædt kørte han også hen til to andre politikeres hjem.

Det ene sted var der ingen hjemme. Det andet sted blev Boelter skræmt væk, da en betjent henvendte sig til ham i hans bil i den tro, at Boelter var en kollega.

Boelter blev anholdt efter at have været på flugt fra politiet i to dage.

I sin bil havde han en liste med navne og i nogle tilfælde også adresser på over 45 politikere.

Bilen var udstyret med falske blinklys og en falsk nummerplade med ordet "POLICE".

Ved torsdagens retsmøde sad Boelter ifølge CNN helt stille og uden at sige noget det meste af tiden.

Da dommen var blevet læst op, sagde han til dem, han havde "fremkaldt følelser" hos, at han var "oprigtigt ked af det".

RITZAU

59-årige Vance Boelter er torsdag blevet idømt to livstidsdomme for drabet på den amerikanske politiker Melissa Hortman og hendes mand.

Boelter har erklæret sig skyldig i drabet, der fandt sted i juni sidste år, skriver CNN.

Den demokratiske politiker Melissa Hortman var medlem af Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Minnesota.

Melissa Hortman og hendes mand blev skudt og dræbt i deres hjem i Brooklyn Park i Minnesota. Boelter var forklædt som politibetjent, da han opsøgte og skød parret.

Ifølge CNN erklærede Vance Boelter sig skyldig for at undgå dødsstraf.

Den 59-årige forsøgte samme nat at dræbe den demokratiske senator John Hoffman og hans kone. Parret blev skudt, men overlevede deres skader.

RITZAU

Rådet for Den Europæiske Union har torsdag givet grønt lys til en toårig forlængelse af en frivillig ordning, der giver sociale tjenester, for eksempel Google og Meta, mulighed for at scanne private beskeder for materiale med seksuelle overgreb mod børn.

Krypterede beskeder er dog undtaget fra ordningen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Et flertal i EU-Parlamentet har ellers ad flere omgange stemt nej til at forlænge ordningen, der oprindeligt udløb 3. april 2026.

Det samme gør sig ifølge DR gældende for afstemningen i parlamentet, der fandt sted 9. juli.

Også denne gang ønskede et flertal ikke at forlænge ordningen.

En parlamentarisk procedure gjorde dog, at forlængelsen automatisk ville blive vedtaget, hvis ikke mindst 360 parlamentsmedlemmer stemte imod.

Den grænse kunne modstanderne af forslaget ikke nå, skriver mediet.

Muligheden for at scanne private beskeder for overgrebsmateriale har mødt opbakning blandt flere børneorganisationer, der har kaldt tilbagetrækningen af ordningen for "uansvarlig" i et fælles brev fra marts.

Modstandere mener dog, at ordningen er en trussel mod europæernes privatliv.

Patrick Breyer, der er tidligere medlem af EU-Parlamentet og rettighedsaktivist mod materiale med seksuelt misbrug af børn, mener ikke, at overvågning er den rette vej at gå.

- Det er på tide med et paradigmeskifte væk fra den falske tryghed, som big techs masseovervågning giver, og hen mod det, der rent faktisk virker, siger han til AFP.

- Ægte beskyttelse af børn betyder målrettet politiarbejde mod konkrete mistænkte og systematisk søgning efter og fjernelse af offentligt tilgængeligt misbrugsmateriale.

Den netop vedtagne ordning er midlertidig og varer umiddelbart frem til 3. april 2028.

I mellemtiden vil EU-landene fortsat arbejde på at finde frem til en mere permanent løsning, lyder det.

RITZAU

Hvis en atomaftale mellem USA og Saudi-Arabien skal blive en realitet, skal Saudi-Arabien normalisere forholdet til Israel.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie Truth Social torsdag.

Her skriver den amerikanske præsident, at aftalen "vil blive godkendt, men er fuldstændig afhængig af, at Saudi-Arabien tilslutter sig de meget respekterede og succesrige Abraham-aftaler".

Abraham-aftalerne omfatter fire normaliseringsaftaler, som blev indgået mellem Israel og henholdsvis De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Marokko og Sudan i 2020.

Det var første gang i 26 år, at et eller flere arabiske lande normaliserede deres forhold til Israel.

Aftalerne blev indgået under Trumps første præsidentperiode.

Præsidenten har flere gange tidligere sagt, at han ønsker, at flere lande tilslutter sig aftalerne og normaliserer forholdet til Israel.

Saudi-Arabien har tidligere afvist at tilslutte sig aftalerne, så længe der ikke er en palæstinensisk stat.

Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, siger torsdag, at hun ikke tror, at Trump har talt med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, efter sit opslag på Truth Social.

Hun understreger dog, at kravet om Abraham-aftalerne er noget, Trump har nævnt i tidligere samtaler med kronprinsen.

Saudi-Arabien har endnu ikke kommenteret meldingen fra Trump.

Sent onsdag dansk tid kom nyheden om, at Saudi-Arabien og USA havde indgået en såkaldt atomsamarbejdsaftale. Det skrev USA's energiministerium i en pressemeddelelse.

Aftalen giver ifølge pressemeddelelsen amerikanske virksomheder bred adgang til det saudiarabiske atomprogram.

RITZAU

Den amerikanske techgigant Google er torsdag blevet straffet med to bøder på samlet 890 millioner euro - 6,7 milliarder kroner - for brud på EU's regler om digital konkurrence.

Det oplyser EU-Kommissionen, der har langet bøderne ud, skriver nyhedsbureauet AFP.

Google, der er verdens største søgemaskine, straffes med en bøde på 460 millioner euro for ulovligt at have favoriseret sine egne tjenester - såsom Google Flights og Google Hotels - i sine søgeresultater.

Derudover får Google en bøde på 430 millioner euro for ikke at lade appudviklere tilbyde brugere gratis apps uden for Googles egen appudbyder, Google Play.

- Med denne beslutning vil vi sikre, at der er mere konkurrence, og at andre virksomheder også har mulighed for at innovere, siger EU's kommissær på techområdet, Henna Virkkunen, i en udtalelse.

Google mener ikke, at bøderne er fair. Tværtimod er der tale om, at selskabet bliver tvunget til at forringe sine produkter i EU, siger Googles chef for internationale anliggender, Kent Walker.

Til AFP siger han, at selskabet bliver tvunget til at "fjerne funktioner til søgninger i realtid, som europæerne elsker - såsom oplysninger om aktuelle priser og tilgængelighed på hoteller, flyafgange og restauranter - og til at fjerne sikkerhedsforanstaltninger på Google Play".

- Det er ikke fair konkurrence, siger Kent Walker.

USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer, siger torsdag ifølge Reuters, at beslutningen om at pålægge Google bøder kan undergrave EU's håb om et mere gnidningsfrit handelsforhold til USA.

- EU hævder ofte, at det ønsker stabilitet og forudsigelighed i vores handelsforhold.

- Men disse tiltag skaber betydelig usikkerhed for amerikansk eksport af varer og tjenesteydelser til Europa, siger han ifølge Reuters.

Samlet udgør bøderne til Google det største beløb, som en virksomhed er blevet ramt af for overtrædelser af EU's forordning om digitale markeder, den såkaldte Digital Markets Act - også kaldet DMA.

Konkurrenterne Apple og Meta fik sidste år også besked på at betale det, der omregnet til danske kroner var milliardbøder fra EU-Kommissionen. Men beløbene løb ikke op i den størrelse, som torsdagens bøder til Google har i alt.

Apple og Meta fik bøder på henholdsvis 200 millioner euro og 500 millioner euro for overtrædelser af EU's Digital Markets Act.

Det svarer til 1,5 milliarder kroner og 3,7 milliarder kroner.

Ifølge AFP var bøderne til Google ventet. En undersøgelse af, om selskabet har brudt forordningen om digitale markeder, har været i gang siden 2024.

Samme år trådte forordningen i kraft.

Tidligere fik Google dog også bøder af EU. Mellem 2017 og 2019 langede EU bøder for samlet 8,2 milliarder euro (61 milliarder kroner) til Google.

RITZAU

EU-Parlamentet har torsdag vedtaget en toårig forlængelse af en frivillig ordning, der giver sociale tjenester, som for eksempel Google og Meta, mulighed for at scanne private beskeder for materiale med seksuelle overgreb mod børn.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Et flertal i parlamentet har ellers ad flere omgange stemt nej til at forlænge ordningen, der oprindeligt udløb 3. april 2026.

Ordningen er midlertidig og varer umiddelbart frem til 3. april 2028.

I mellemtiden vil EU-landene fortsat arbejde på at finde frem til en mere permanent løsning, lyder det.

RITZAU

Ukraines tidligere forsvarsminister Mykhajlo Fedorov vil ikke acceptere nogen anden rolle i landets regering end posten som forsvarsminister.

Det siger han i en udtalelse sendt til journalister, skriver nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Den populære forsvarsminister Mykhajlo Fedorov blev afsat i sidste uge.

Beslutningen har udløst store gadeprotester flere steder i Ukraine.

Efter Fedorovs afgang har der været flere meldinger om, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tilbudt den tidligere minister flere alternative poster.

- Ingen anden rolle har den faktiske autoritet til at bekæmpe korruption i forbindelse med indkøb, fuldføre hærens transformation og planlægge og eksekvere asymmetriske operationer mod fjenden, siger Fedorov i udtalelsen.

De første rygter om, at Fedorovs afgang skyldtes en konflikt mellem ham og Ukraines forsvarschef Oleksandr Syrskyj, blev kort efter bekræftet af Fedorov selv.

Onsdag afskedigede Zelenskyj også Syrskyj.

Fedorov har beskyldt Syrskyj for at have blokeret flere af hans initiativer som minister.

Han har også sagt, at den nu fyrede forsvarschef har presset Zelenskyj til at afskedige ham. Det har Syrskyj afvist, skriver AFP.

Den 60-årige Syrskyj har været forsvarschef siden 2024 og beskrives af nyhedsbureauet som en af Ukraines mest erfarne militære ledere.

35-årige Fedorov nåede kun at sidde på posten som forsvarsminister i et halvt år, men er meget populær blandt befolkningen.

Han er kendt som en, der forsøger at reformere og modernisere det ukrainske militær.

Zelenskyj har i den seneste tid foretaget flere rokeringer i Ukraines ledelse.

Blandt andet er Julija Svyrydenko blevet udskiftet med Serhij Koretskyj, som er blevet landets nye premierminister. Han har tidligere været direktør for det statslige energiselskab Naftogaz.

Koretskyj er landets tredje premierminister, siden Rusland invaderede i 2022.

Derudover har Zelenskyj udpeget den fungerende chef for landets sikkerhedstjeneste, Jevhenij Khmara, som fungerende forsvarsminister.

RITZAU

En ung mand på skateboard har mistet livet natten til torsdag i Jyllinge nord for Roskilde. Ulykken skete, da han blev ramt af en bil.

Den unge på skateboardet blev 19 år. Føreren af bilen er en 18-årig mand, der sigtes for uagtsomt manddrab.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken blev anmeldt lidt før klokken halv to, og den skete i et t-kryds mellem Jyllinge Parkvej og Værebrovej.

Det oplyser politiet, der tidligere oplyste, at ulykken skete på Grønningen i Jyllinge.

De nærmere omstændigheder ved påkørslen har politiet torsdag formiddag ikke bragt oplysninger om, men en bilinspektør er blevet kaldt ud for at foretage opmålinger og lave andre undersøgelser.

RITZAU

Et tilfældigt møde mellem to mænd med forudgående kendskab til hinanden på Københavns Hovedbanegård udviklede sig onsdag til et knivstikkeri.

Det er torsdag kommet frem i et grundlovsforhør i Dommervagten i Vestre Fængsel.

Her blev en 21-årig mand fremstillet og sigtet for at have stukket en 41-årig mand med kniv på det trafikale knudepunkt i København. Han er desuden sigtet for at have besiddet en kniv på et offentligt tilgængeligt sted.

Knivstikkeriet skete klokken 17.15 onsdag eftermiddag, efter at de to havde mødt hinanden. Den 41-årige blev påført et to centimeter langt knivstik. Han var ikke i livsfare.

Offeret blev bragt til Rigshospitalet efter hændelsen, og her har han afgivet forklaring til politiet.

I den fortæller han blandt andet, at han mødte den sigtede tilfældigt på Hovedbanegården. De to kendte hinanden i forvejen, og den 21-årige skyldte den 41-årige penge.

Den 41-årige henvendte sig til den 21-årige og bad om at få sine penge, og der opstod en kontrovers mellem de to.

Under kontroversen slog den 41-årige den 21-årige. Den 41-årige har forklaret, at der blot var tale om en markering.

Herefter kunne han mærke, at han blev stukket i maven.

Den 21-årige har nægtet sig skyldig i sigtelsen om grov vold. Han sagde i grundlovsforhøret, at det er rigtigt, at han brugte sin kniv, men at det skete i nødværge.

Ifølge hans forklaring sagde den 41-årige, at han ville sprætte ham op.

Klokken 17.50 blev den 21-årige anholdt på Ørestadsboulevarden på Amager.

Dommeren i grundlovsforhøret har fundet, at der er særlig bestyrket mistanke om, at han har gjort sig skyldig i grov vold, og at der skal ske fængsling af hensyn til retshåndhævelsen - altså folks retsfølelse.

Han skal være varetægtsfængslet de kommende 27 dage.

På grund af knivstikkeriet var enkelte regionaltog aflyst og flere forsinket onsdag eftermiddag.

RITZAU

Storbritannien har lært meget af Danmarks tilgang til migration, og den britiske premierminister, Andy Burnham, ser frem til et fortsat tæt samarbejde mellem de to lande på området.

Det skriver Andy Burnhams regeringskontor i en pressemeddelelse, efter at Burnham og statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag har talt sammen.

Også Statsministeriet har kommenteret samtalen i et opslag på det sociale medie X.

- Danmark og Storbritannien er tætte allierede, og vi er blevet enige om fortsat at styrke vores samarbejde. Et stærkt fokus på sikkerhed og forsvar, støtte til Ukraine og migration, lyder det fra Mette Frederiksen i opslaget.

Både Danmark og Storbritannien har tidligere haft planer om at etablere et modtagecenter i Rwanda, der skulle stå for asylbehandling.

Den daværende danske, socialdemokratiske regering luftede første gang forslaget tilbage i 2019.

Planerne har dog i store træk været lagt hen, siden regeringen i 2022 blev udvidet med Venstre og Moderaterne, da sidstnævnte er imod forslaget.

Også de britiske planer er blevet droppet, efter at partiet Labour i 2024 vandt det britiske parlamentsvalg med Keir Starmer i spidsen.

Siden har Burnham overtaget formandsposten i partiet.

Han blev mandag indsat som ny britisk premierminister, hvor han afløste Starmer, som længe havde været under pres for at træde tilbage.

Samtalen med Mette Frederiksen kommer altså i kølvandet på den politiske udskiftning i Storbritannien.

I den forbindelse gentog Burnham også den britiske holdning i forhold til spørgsmålet om Grønland.

Premierministeren understregede, at Grønlands fremtid kun bør afgøres i et samarbejde mellem det grønlandske folk og Danmark.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ad flere omgange udtrykt ønske om at eje Grønland.

Senest i forbindelse med et Nato-topmøde i den tyrkiske by Ankara, hvor det lød fra præsidenten, at han ønsker, at USA får "kontrol" med Grønland.

RITZAU