For første gang i mere end 50 år er astronauter på vej rundt om Månen.

Der vil være et kort tidsinterval, hvor astronauterne om bord på Artemis II ikke har radiokommunikation med Mission Control på landjorden, fordi de er blokeret af Månen.

Men ellers burde der ikke være den store risiko forbundet med NASA-missionen, hvor astronauter for første gang siden 1972 sendes rundt om Månen.

Det siger den danske astronaut, Andreas Mogensen, til Ritzau.

- Apollo-missionerne fløj også om på den side af Månen. Men det, der er specielt ved Artemis II-missionen, er, at det er den første bemandede flyvning med SLS-raketten.

Det er Nasas nye rumraket. Den er helt central i den amerikanske rumfartsadministrations planer for at få mennesker tilbage på Månen - fremover for at blive.

Nasa vil bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Natten til torsdag dansk tid blev amerikanerne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch og canadieren Jeremy Hansen sendt afsted fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida.

De første dage vil astronauterne være i kredsløb om Jorden, hvor de vil foretage en række systemtjek. Herefter vil rejsen mod Månen fortsætte.

Hvis missionen lykkes, bliver det første gang siden 1972, at mennesker er sendt rundt om himmellegemet.

/ritzau/

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, går torsdag i rette med den amerikanske præsident Donald Trumps håndtering af krigen i Iran.

Under et besøg i Sydkorea kalder Macron en militæraktion for at frigøre Hormuzstrædet for "urealistisk" og siger, at den amerikanske præsident ikke kan blive ved med hver dag at modsige sig selv, når det kommer til Iran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Der er dem, der taler for at befri Hormuzstrædet med tvang gennem en militærmission. Det er en holdning, USA nogle gange udtrykker, siger Macron og tilføjer:

- Det er urealistisk, for det vil tage umådelig lang tid og udsætte enhver, der krydser strædet, for trusler fra Revolutionsgarden, der besidder betydelige ressourcer samt ballistiske missiler og en lang række andre risici.

Derudover mener Macron ikke, at krigen mod Iran giver en varig løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram.

- En målrettet militæraktion, selv en, der varer nogle få uger, vil ikke gøre det muligt at løse atomproblemstillingen på lang sigt, siger Macron ifølge AFP og tilføjer:

- Hvis der ikke er en ramme for diplomatiske og tekniske forhandlinger, så kan situationen forværres igen i løbet af nogle få måneder eller nogle få år.

Onsdag truede Trump med at trække USA ud af Nato, efter den amerikanske præsident har kritiseret forsvarsalliancen for ikke at hjælpe USA i krigen mod Iran.

Adspurgt om, hvorvidt han vil genoverveje USA's medlemskab efter krigen i Iran, svarede Trump, at det "end ikke er en genovervejelse længere" (beyond reconsideration).

I Sydkorea understreger Macron, at Trump ved "dagligt at skabe tvivl om hans forpligtelse" til alliancen underminerer Nato.

/ritzau/

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, går torsdag i rette med den amerikanske præsident Donald Trumps håndtering af krigen i Iran.

Under et besøg i Sydkorea kalder Macron en militæraktion for at frigøre Hormuzstrædet for "urealistisk" og siger, at den amerikanske præsident ikke kan blive ved med hver dag at modsige sig selv, når det kommer til Iran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Der er dem, der taler for at befri Hormuzstrædet med tvang gennem en militærmission. Det er en holdning, USA nogle gange udtrykker, siger Macron og tilføjer:

- Det er urealistisk, for det vil tage umådelig lang tid og udsætte enhver, der krydser strædet, for trusler fra revolutionsgarden, der besidder betydelige ressourcer samt ballistiske missiler og en lang række andre risici.

Derudover mener Macron ikke, at krigen mod Iran giver en varig løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram.

/ritzau/

Der var 219 grise i en grisetransport, der onsdag brød i brand på motorvejen ved Vejle, og 11 af de grise måtte aflives.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag til TV Syd.

De resterende grise blev flyttet over i en anden lastbil og kørt videre.

Indledende undersøgelser tyder på, at branden opstod, fordi bremser, et leje eller lignende overophedede, skriver TV Syd.

Grisetransporten holdt i sydgående retning syd for afkørsel 61a til Vejle C, og den brændende lastbil gav i en periode trafikale problemer på E45 omkring Vejle i retning mod Kolding og Fredericia.

Selve branden var ifølge politiet kortvarig, men politiet var alligevel på stedet i flere timer for at få overblik over, hvor mange dyr der var kommet til skade.

Omkring klokken 21.30 onsdag var vejen atter fuldt farbar.

/ritzau/

En gruppe mennesker har udsat et offer for omfattende og grov vold, hvor personen blev stukket flere steder med en kniv samt ramt med en økse og et baseballbat. Mindst tre kræves fængslet.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag i en pressemeddelelse.

Politiet blev onsdag ved 16-tiden kaldt til Kalvehave på Sydsjælland, hvor offeret blev fundet og bragt til behandling på hospitalet. Personen er uden for livsfare.

Der oplyses ikke nærmere om offeret, herunder køn eller alder, eller hvilken relation vedkommende eventuelt måtte have til gerningsmændene.

Efterforskningen af sagen har ført til, at politiet i løbet af onsdag aften anholdt flere personer. Hvor mange det præcist er, oplyser politiet ikke.

- Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere anholdelser som følge af vores efterforskning, siger politikommissær Bo Jakobsen, der er efterforskningsleder på sagen.

Han betragter sagen som en isoleret hændelse.

Klokken 10 torsdag er det planen, at to mænd og en kvinde torsdag klokken 11.30 skal fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Næstved, hvor de vil blive mødt med krav om varetægtsfængsling.

Der er tale om mænd på 54 og 35 år samt en kvinde på 63 år.

De er ifølge vagtchefen sigtet for grov vold.

Politiet holder kortene tæt ind til kroppen i forbindelse med sagen og henviser til, at anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet holdes for lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Sverige køber droneforsvar til 8,7 milliarder svenske kroner.

Det oplyser landets forsvarsminister, Pål Jonson, torsdag på et pressemøde.

Det svarer til lige knap seks milliarder danske kroner.

Leveringerne af det nye svenske forsvar mod droner vil ifølge nyhedsbureauet ske løbende fra 2027 til og med 2028.

Beløbet er en del af en større pulje på 15 milliarder svenske kroner til luftforsvar, som den svenske regering præsenterede tidligere på året, skriver SVT.

- Luftforsvar er en stor prioritet under den igangværende oprustning af forsvaret, siger Pål Jonson.

Den svenske regering har det seneste år annonceret investeringer i luftforsvaret for over 50 milliarder svenske kroner.

Det svarer til 34 milliarder danske kroner.

Ikke siden Anden Verdenskrig har Sverige haft så stor en opbygning af luftforsvaret.

Blandt de nye våbenindkøb er den såkaldte luftforsvarskanon Tridon Mk2 fra firmaet BAE Systems Bofors og den fjernstyrede våbenstation Trackfire fra Saab en del af kernen i droneforsvaret.

Kanonen monteres på en lastbil, og våbenstationen kan monteres både stationært og på køretøjer.

Luftforsvarssystemerne fremhæves somværende særligt effektive mod droner og helikoptere og samtidig meget mobile, hvilket gør det muligt hurtigt at transportere dem over længere strækninger.

Systemerne kan både bruges til at beskytte militære enheder og infrastruktur som atomkraftværker, jernbaneknudepunkter og byer.

- Det bliver et vigtigt bidrag til det svenske forsvar og Sveriges luftforsvar, og befolkningen kommer også til at få gavn af, at vi laver den her satsning, siger forsvarsministeren.

/ritzau/TT

Sverige køber droneforsvar til 8,7 milliarder svenske kroner.

Det oplyser landets forsvarsminister, Pål Jonson, torsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet TT.

Det svarer til lige knap seks milliarder danske kroner.

Beløbet er en del af en større pulje på 15 milliarder svenske kroner til luftforsvar, som den svenske regering præsenterede tidligere på året, skriver SVT.

- Luftforsvar er en stor prioritet under den igangværende oprustning af forsvaret, siger Pål Jonson.

Leveringerne af det nye svenske forsvar til droner vil ifølge TT ske løbende fra 2027 til og med 2028.

/ritzau/

Nordjyllands Politi ved torsdag morgen endnu ikke, hvad der er årsagen til, at to ældre mennesker er afgået ved døden i et hjem i Løgstør.

De blev fundet døde onsdag, og der er nogle omstændigheder, der gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

På trods af uvisheden og politiets arbejde i området, er der ingen grund til bekymring blandt de lokale, mener politiet.

- På nuværende tidspunkt tyder det på en isoleret hændelse, så borgere i området har ikke grund til at føle sig utrygge på baggrund af sagen, siger politikommissær Kasper Brix i meddelelsen.

De døde var et samboende par, og politiet fik anmeldelsen om dødsfaldene onsdag den 1. april klokken 15.44. Manden blev 77 år, og kvinden blev 76 år.

Frem til torsdag morgen har politiet sammen med teknikere efterforsket på og omkring adressen. Blandt andet har politiet talt med personer i området, som måske kan bidrage med vigtig viden til sagen.

- Vi har indhentet en del tekniske spor, ligesom der er foretaget afhøringer af naboer og andre, siger politikommissær Kasper Brix.

Efterforskningen vil fortsætte en rum tid endnu, oplyser politiet, som ikke tidsangiver det nærmere. Politiet kalder det for en alvorlig sag, men med henvisning til de pårørende og sagens videre forløb ønsker politiet ikke at dele flere oplysninger.

Når politiet - som i denne sag - omtaler dødsfald som mistænkelige, betyder det, at det ved fundet af de afdøde ikke står umiddelbart klart, hvad de pågældende personer er døde af.

Det kan enten være et naturligt dødsfald, en ulykke eller en forbrydelse.

For at sikre at eventuelle spor ikke går tabt, så efterforsker politiet sagen, som om det var et drab.

Det sker dog også, at politiet indledningsvist kalder et dødsfald mistænkeligt, for så senere at fastslå, at der ikke ligger noget kriminelt bag.

/ritzau/

To ældre personer - en mand og en kvinde - blev onsdag fundet døde i et hjem i nordjyske Løgstør.

Politiet var derfor til stede omkring adressen for at undersøge hændelsen.

Det skrev Nordjyllands Politi i en meddelelse på Politi Update.

- To beboere, en ældre mand og en ældre kvinde, er fundet afgået ved døden. Vi modtog anmeldelsen klokken 15.44 og har siden været til stede med patruljer og teknikere på adressen.

- Der pågår nu en grundig efterforskning, som skal klarlægge sagens omstændigheder, og den kommer til at fortsætte en rum tid, skrev politikredsen.

Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, forklarede tidligere onsdag aften, at politiet undersøger, "om der er noget mistænkeligt i det".

Politiet er derfor "helt efter bogen" til stede ud på aftentimerne for at klarlægge de nærmere omstændigheder i sagen, lød det.

Politikredsen ville ikke oplyse mere, da efterforskningen er i gang.

Dødsårsagerne er ukendte.

Politiet betegner et dødsfald som mistænkeligt, når det ikke umiddelbart står klart, om døden skyldes et naturligt dødsfald, en ulykke eller eventuelt et drab.

Mistænkelige dødsfald efterforskes, som om der er sket et drab, så ingen spor går tabt.

/ritzau/

Det Demokratiske Parti har bedt en føderal domstol om at blokere et dekret fra USA's præsident, Donald Trump, omkring strammere regler for afgivelse af brevstemmer forud for midtvejsvalget.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Trump underskrev dekretet tirsdag, og det var ventet, at det ville blive mødt med juridisk modstand.

Chuck Schumer og Hakeem Jeffries, der er demokratiske mindretalsledere i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, er blandt de demokrater, der vil have stoppet dekretet.

- Præsident Trump har igen og igen forsøgt at omskrive valgreglerne til sin egen opfattede partipolitiske fordel, står der i søgsmålet.

Valgsystemerne i USA administreres af de enkelte delstater.

Trumps dekret kræver, at alle amerikanske delstater skal oprette lister over stemmeberettigede amerikanere.

Dekretet kræver også, at stemmesedler til brevafstemning kun sendes til vælgere, der står på delstaternes godkendte lister over brevstemmevælgere.

Kuverterne med stemmesedler til brevafstemning skal desuden udstyres med en unik stregkode, så de kan spores, står der i dekretet.

Republikanske Donald Trump har i årevis fastholdt en påstand om, at hans nederlag ved præsidentvalget i 2020 skyldtes omfattende valgsvindel. Det er der dog intet, der tyder på.

Flere medier - heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP - har tidligere skrevet, at påstanden om valgsnyd er faktuelt forkert.

Tidligere har Trump annonceret, at han overvejer at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget den 3. november - uanset om Kongressen godkender det eller ej.

Ved midtvejsvalget skal Det Republikanske Parti forsøge at forsvare dets snævre flertal i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

Meningsmålinger har vist, at Det Demokratiske Parti står til fremgang.

Samtlige 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus vælges for en periode på to år. En tredjedel af de 100 medlemmer af Senatet er på valg. De vælges for seks år.

/ritzau/

Det Demokratiske Parti har bedt en føderal domstol om at blokere et dekret fra USA's præsident, Donald Trump, omkring strammere regler for afgivelse af brevstemmer forud for midtvejsvalget.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Trump underskrev dekretet tirsdag, og det var ventet, at det ville blive mødt med juridisk modstand.

Chuck Schumer og Hakeem Jeffries, der er demokratiske mindretalsledere i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, er blandt de demokrater, der vil have stoppet dekretet.

- Præsident Trump har igen og igen forsøgt at omskrive valgreglerne til sin egen opfattede partipolitiske fordel, står der i søgsmålet.

Valgsystemerne i USA administreres af de enkelte delstater.

Trumps dekret kræver, at alle amerikanske delstater skal oprette lister over stemmeberettigede amerikanere.

/ritzau/

Mindst én person har mistet livet i Indonesien, efter at et kraftigt jordskælv natten til torsdag dansk tid ramte den østlige del af landet.

Det siger Awi Setiyono, der er vicepolitichef i den indonesiske provins Nord-Sulawesi, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Personen mistede livet, da en bygning styrtede sammen i et område nær byen Manado.

Jordskælvet havde en styrke på 7,4 og blev ifølge USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) registreret klokken 06.48 lokal tid - 00.48 dansk tid.

Skælvet havde epicenter i Molukkerhavet, der ligger mellem den indonesiske øgruppe Molukkerne og den indonesiske ø Sulawesi.

Som følge af jordskælvet udsendte USA's Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) et varsel om risiko for en tsunami inden for en radius af 1000 kilometer fra skælvets epicenter.

Varslet omfattede blandt andet kystområder i Indonesien, Malaysia og Filippinerne.

Indonesiens geologiske agentur (BMKG) oplyser natten til torsdag, at der er blevet meldt om tsunamibølger fem steder. Et sted på den nordlige del af Sulawesi blev der registeret tsunamibølger på 75 centimeter over det normale niveau.

Agenturet har sidenhen registreret 11 efterskælv og beder offentligheden om at være på vagt.

NOAA har sidenhen vurderet, at der ikke længere er risiko for, at kyststrækninger i området omkring Indonesien kan blive ramt af en tsunami.

En journalist fra AFP, der befinder sig i byen Manado på øen Sulawesi, fortæller, at rystelserne fra skælvet vækkede både ham og flere andre i byen.

- Jeg vågnede med det samme og forlod mit hus. Folk strømmede straks ud (på gaden, red.). Der ligger en skole i nærheden, og eleverne løb ud, siger han.

Indonesien ligger i et seismisk aktivt område i Stillehavet, der kendes som "Ring of Fire" - ildringen på dansk. Mere end halvdelen af verdens vulkaner ligger i dette område.

/ritzau/

De lande, der har behov for olie fra Mellemøsten, bør stille sig i spidsen for at holde Hormuzstrædet åbent.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

- Vi vil hjælpe til, men de bør gå forrest i beskyttelsen af den olie, som de er så desperat afhængige af, siger præsidenten.

Iran har delvist blokeret Hormuzstrædet, efter at Israel og USA i en koordineret indsats iværksatte angreb på Iran.

Kun en tynd strøm af fragtskibe og tankskibe er sidenhen sejlet gennem den snævre handelsrute, hvor en femtedel af al verdens olie normalt passerer igennem.

Den delvise lukning har ført til store stigninger i olie- og gaspriserne.

Den amerikanske præsident opfordrer i sin tale natten til torsdag desuden olieafhængige lande til at købe amerikansk olie.

- Vi har et forslag. For det første, køb olie fra USA, vi har masser af det, vi har så meget.

- For det andet, opbyg noget forsinket mod - de burde have gjort det sammen med os, som vi bad om - tag til strædet og tag det bare, siger Trump.

Trump har flere gange i løbet af den seneste måneds konflikt med Iran opfordret amerikanske allierede til at hjælpe med Hormuzstrædet, ligesom han har kritiseret landene for ikke at hjælpe til i strædet.

Ifølge analytikere blev de amerikansk-israelske angreb i Iran indledt uden i nævneværdig grad at tage europæiske allierede med på råd.

Forud for nattens tale havde Trump til nyhedsbureauet Reuters sagt, at han i talen ville udtrykke sin "afsky" over for Nato.

Alligevel undlod præsidenten at nævne forsvarsalliancen i talen.

Trump har flere gange truet med at trække USA ud af Nato-alliancen.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

/ritzau/

USA nærmer sig en fuldførelse af sine mål med krigen i Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

- Det glæder mig at kunne sige, at de centrale strategiske mål nærmer sig fuldførelse, siger Trump.

De seneste dage har præsidenten sagt, at han forventer, at USA kan afslutte krigen inden for to til tre uger.

Tidshorisonten er den samme i hans tale til nationen.

- Vi vil ramme dem ekstremt hårdt de næste to til tre uger. Vi vil bringe dem tilbage til stenalderen, hvor de hører hjemme, siger Trump.

Han siger, at USA har strategiske muligheder for at presse Iran til at indgå en aftale, der skal hindre Iran i at udvikle atomvåben. Blandt andet ved at bombe landets energiinfrastruktur.

- Vi har ikke ramt deres olie, selv om det er det nemmeste mål af alle. Vi kan gøre det, og så vil det være væk, siger Trump.

I ugerne op til, at USA og Israel den 28. februar indledte krigen i Iran, havde delegationer fra USA og Iran forhandlet om en atomaftale i den schweiziske by Geneve.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der skulle begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Donald Trump kalder i sin tale til nationen krigen for en investering i fremtiden.

- I aften kan alle amerikanere se frem til en dag, hvor vi endelig er fri for den iranske aggression og truslen om nuklear afpresning, siger Donald Trump.

Præsidenten afsluttede den 19 minutter lange tale med en erklæring om, at USA vil være mere sikker, stærkere og mere velstående end nogensinde før, når krigen er overstået.

Trump kom i talen ikke ind på USA's medlemskab af forsvarsalliancen Nato.

Præsidenten havde i et interview med nyhedsbureauet Reuters varslet, at han i sin tale ville udtrykke sin afsky over for Nato. Det skete ikke. Tidligere har Trump truet med at trække USA ud af Nato-alliancen.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

/ritzau/

De lande, der har behov for olie fra Mellemøsten, bør stille sig i spidsen for at holde Hormuzstrædet åbent.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

- Vi vil hjælpe til, men de bør gå forrest i beskyttelsen af den olie, som de er så desperat afhængige af, siger præsidenten.

Iran har reelt blokeret Hormuzstrædet, efter at Israel og USA i en koordineret indsats iværksatte angreb på det mellemøstlige land i slutningen af februar.

Kun en tynd strøm af fragtskibe og tankskibe er sidenhen sejlet gennem den snævre handelsrute, hvor en femtedel af al verdens olie normalt passerer igennem.

Den amerikanske præsident opfordrer i sin tale natten til torsdag desuden olieafhængige lande til at købe amerikansk olie.

- Vi har et forslag. For det første, køb olie fra USA, vi har masser af det, vi har så meget.

- For det andet, opbyg noget forsinket mod - de burde have gjort det sammen med os, som vi bad om - tag til strædet og tag det bare, siger Trump.

/ritzau/

USA nærmer sig en fuldførelse af sine mål med krigen i Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

- Det glæder mig at kunne sige, at de centrale strategiske mål nærmer sig fuldførelse, siger Trump.

De seneste dage har præsidenten sagt, at han forventer, at USA kan afslutte krigen inden for to til tre uger.

Tidshorisonten er den samme i hans tale til nationen.

- Vi vil ramme dem ekstremt hårdt de næste to til tre uger, siger Trump.

Han oplyser, at USA har strategiske muligheder for at presse Iran til at indgå en aftale.

- Vi har ikke ramt deres olie, selv om det er det nemmeste mål af alle. Vi kan gøre det, og så vil det være væk, siger Trump.

/ritzau/