Ungarns chefanklager, Gabor Balint Nagy, træder tilbage.

Det oplyser chefanklageren i en udtalelse onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer efter pres fra landets premierminister, Péter Magyar, som blev valgt til posten ved en jordskredssejr i april.

Magyar gik blandt andet til valg på løfter om det, han har beskrevet som et regimeskifte efter sin forgænger Viktor Orbáns 16 år ved magten i landet.

Den nye premierminister har tidligere beskyldt landets præsident, Tamás Sulyok, og andre højtstående embedsmænd for at være Orbáns marionetdukker.

Magyars parti, Tisza, sidder på et stort flertal af pladserne i parlamentet og har derfor mulighed for at tilbagerulle tiltag, som blev indført under Orbán.

I slutningen af sidste uge vedtog parlamentet en forfatningsændring, der skal afsætte den siddende præsident, Tamás Sulyok, som er allieret med Orbán.

Ændringen skulle underskrives af Sulyok selv. Han kritiserede efterfølgende forfatningsændringen, men erklærede også, at han ikke havde andre muligheder end at skrive under på sin egen fyreseddel.

Partiet Tisza har afvist, at det lægger en autoritær linje over for sine politiske modstandere, skriver Reuters.

Det har til gengæld lovet, at det vil bekæmpe korruption, som ifølge Tisza var udbredt i Ungarn under Orbáns ledelse.

Orbán har afvist at være involveret i korruption.

RITZAU

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, igangsætter processen med at hjemtage kriminalretten.

Det skriver Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling i Grønland i en pressemeddelelse onsdag.

Processen sættes i gang, efter at regeringen har fået bred politisk opbakning til det, lyder det i pressemeddelelsen.

Der er blevet nedsat en ekspertgruppe, der skal understøtte arbejdet med at hjemtage kriminalretten.

Sideløbende med ekspertgruppens arbejde vil den grønlandske regering indlede forhandlinger med myndighederne i Danmark om en overdragelsesaftale.

Ekspertgruppen skal også vurdere, hvordan en række ønsker til ændringer af kriminalretten kan indarbejdes.

Blandt andet skal der tages stilling til, om der skal fastsættes rammer for, hvilke sanktioner der idømmes for bestemte forbrydelser.

I den nuværende kriminallov for Grønland nævnes straf ikke - i stedet skrives der om foranstaltninger.

Kriminalloven indeholder heller ikke strafferammer.

Domstolen vælger således den foranstaltning, der er bedst egnet til at sikre, at den kriminelle ikke begår ny kriminalitet.

Grønlands selvstyrelov indebærer, at Grønland kan beslutte at overtage en række ansvarsområder.

Som det er nu, reguleres retsplejen i Grønland - herunder blandt andet politi, domstole og Grønlands Fængsler - af Folketinget.

RITZAU

For hver gang Iran skyder mod et skib i Hormuzstrædet, vil USA bombe en bro eller et kraftværk i Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, onsdag.

Trump uddyber, at bombningen af iransk infrastruktur også vil ske i og omkring Irans hovedstad, Teheran.

- For hver gang Den Islamiske Republik Iran skyder mod et skib i Hormuzstrædet, uanset om det er med missil, raket eller drone, vil USA fra nu af bombe og ødelægge en bro eller et kraftværk, skriver Trump i opslaget og tilføjer:

- Herunder dem, der er lokaliseret ved siden af eller i hovedstaden Teheran.

Iran har i den seneste tid erklæret Hormuzstrædet for lukket, mens USA har genoptaget en blokade mod iranske havne.

Før konflikten, der begyndte med amerikanske og israelske angreb mod Iran den 28. februar, blev en femtedel af verdens olie og gas sejlet gennem strædet.

USA's centralkommando, Centcom, har onsdag for 11. nat i træk meddelt, at det amerikanske militær udfører angreb mod Iran.

Samme dag advarer USA's udenrigsminister, Marco Rubio, mod iransk kontrol over Hormuzstrædet.

- Det er grundlæggende meget enkelt. Iran kræver retten til - en ret, som landet ikke har i henhold til nogen gældende internationale regler - at kontrollere trafikken gennem Hormuzstrædet, siger Rubio og tilføjer:

- Et grundlæggende princip om fri sejlads er truet. Det kan vi ikke tillade.

Meldingen fra Rubio kommer under et møde med udenrigsministrene fra Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean) i Filippinernes hovedstad, Manila.

RITZAU

For hver gang Iran skyder mod et skib i Hormuzstrædet, vil USA bombe en bro eller et kraftværk i Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, onsdag.

Trump uddyber, at bombningen af iransk infrastruktur også vil ske i og omkring Irans hovedstad, Teheran.

- For hver gang Den Islamiske Republik Iran skyder mod et skib i Hormuzstrædet, uanset om det er med missil, raket eller drone, vil USA fra nu af bombe og ødelægge en bro eller et kraftværk, skriver Trump i opslaget og tilføjer:

- Herunder dem, der er lokaliseret ved siden af eller i hovedstaden Teheran.

RITZAU

For første gang siden et stort juveltyveri på det verdensberømte franske museum Louvre i oktober er der onsdag igen åbent for offentligheden.

Apollon-galleriet på museet i Paris har ellers været lukket i ni måneder, efter at i alt otte dyrebare juvelsmykker blev stjålet.

De otte stjålne genstande vurderes at have en værdi på 102 millioner euro. Det svarer til 762 millioner danske kroner.

Fire mistænkte gerningsmænd blev anholdt efterfølgende, men de stjålne genstande er ikke fundet trods omfattende efterforskning.

Galleriet, der ligger på Louvres første sal, har vægge malet af guld og loftet dekoreret med malerier af den græske solgud Apollon, som kører sin stridsvogn hen over himlen.

I rummet var flere af de franske kronjuveler udstillet. Efter onsdagens genåbning er der dog ikke længere udstillingsgenstande at finde af sikkerhedsmæssige hensyn.

Den 19. oktober omkring klokken 09.30 brugte en gruppe på omkring tre-fire tyve en møbelkran til at komme ind i rummet.

Tyvene fik adgang til to udstillingsmontre, stjal, hvad flere beskriver som uvurderlige genstande, og tog derefter flugten på scootere.

På det tidspunkt havde museet allerede været åbent i en halv time og var fyldt med besøgende, der kort efter blev evakueret.

Under flugten tabte gerningsmændene en krone besat med diamanter og smaragder, som kejser Napoleon III af Frankrig skænkede til sin anden hustru, kejserinde Eugenie. Kronen blev efterfølgende fundet.

Blandt de forsvundne juvelsmykker er en halskæde besat med smaragder og diamanter, som kejser Napoleon I gav sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise.

Frankrigs kulturminister, Rachida Dati, fortalte efterfølgende til den franske tv-station TF1, at tyveriet blev udført af professionelle.

Røveriet på Louvre skal filmatiseres, og den kommende film vil tage udgangspunkt i bogen "Main basse sur le Louvre", der er skrevet af tre journalister om hændelsen.

Louvre er verdens mest besøgte museum. I 2024 havde det omtrent ni millioner besøgende.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og marmorstatuen "Venus fra Milo".

RITZAU/AFP

En gruppe svindlere har målrettet deres aktiviteter mod personer med udviklingshandicap.

Det mener Københavns Politi at kunne godtgøre på baggrund af en efterforskning af en større sag om de såkaldte kontaktbedragerier.

Fra et callcenter blev der ringet til netop handicappede personer, som fik at vide, at det var politiet, som ringede til dem.

Ofrene blev derfor overbevist om, at de skulle overføre penge, fremgår det af en pressemeddelelse fra Københavns Politi onsdag.

Tre mænd blev anholdt tirsdag, og onsdag har en dommer i Københavns Byret varetægtsfængslet to af dem i 27 dage.

Begrundelsen er blandt andet, at de på fri fod kan tænkes at fortsætte med bedragerierne.

Den ene er tidligere dømt for netop denne type kriminalitet, erfarer Ritzau.

I den aktuelle sag blev der foretaget opkald fra marts og fire måneder frem, mener politiet, og bedragerierne løber ifølge sigtelsen op i mindst 684.500 kroner.

Ofrene bor over hele landet, står der i meddelelsen fra politiet, hvor en politikommissær omtaler kriminaliteten som "kynisk og umoralsk".

I flere år har mønsteret i sager om kontaktbedragerier været, at de kriminelle er gået efter ældre personer. På baggrund af fornavnene er de blevet opsøgt. Men også frivillige, der er kasserere i foreninger, har været mål for den kriminelle aktivitet.

Men den aktuelle sag er mere kynisk, siger vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard til TV 2.

Personer med udviklingshandicap har nok ikke samme filter som andre og formår ikke i samme grad at gennemskue, hvad personen i telefonen er ude på, bemærker han.

I grundlovsforhøret onsdag kom de to mænds stillingtagen til sigtelserne ikke frem. De er begge midt i 20'erne.

RITZAU

I en sag om en indsats død i Kragskovhede Fængsel i vinter får ledelsen kritik af en overordnet myndighed på flere punkter.

Det fremgår af en indberetning, som myndigheden - kredskontoret for Fængselskreds Vest - har sendt til Folketingets Ombudsmand.

I en gennemgang af sagen har Fængselskreds Vest indskærpet flere forhold overfor ledelsen i Kragskovhede Fængsel.

Sagen drejer sig om Rawad Khaled Ghoneims død den 9. januar. Han blev 38 år.

I flere dage havde han klaget over kraftige mavesmerter, har blandt andet Ekstra Bladet og TV 2 Nord tidligere rapporteret.

En cellekammerat har udtalt, at den 38-årige skreg af smerter, og at en sygeplejerske tilsyneladende havde mistanke om nyresten.

Både han og familien har ment, at der ikke blev ydet relevant lægelig bistand.

Hvad kritikken fra Fængselskreds Vest nærmere går ud på, fremgår dog ikke af en aktindsigt, som Ritzau netop har fået hos Styrelsen for Danmarks Fængsler.

Den frigivne version af den endelige indberetning til ombudsmanden er fyldt med sorte overstregninger.

Men det er muligt at læse, at der er sket indskærpelser, når det gælder emnet "dokumentation og journalpligt". Og at ledelsen har taget kritikken til efterretning.

Om forløbet op til den 38-åriges mands død hedder det blandt andet i indberetningen:

"Henset til, at der ikke er sket journalføring, er det ligeledes uvist, hvad der er blevet drøftet, og hvilke oplysninger der er tilgået det uniformerede personale."

Indberetningen fra Fængselskreds Vest bygger blandt andet på den efterforskning, som Nordjyllands Politi har gennemført, og hvor såvel indsatte som personale blev afhørt.

I indberetningen til Folketingets Ombudsmand står blandt andet, at der er sket opfølgning i Kragskovhede Fængsel.

Således er emnet "korrekt og fyldestgørende dokumentation" blevet drøftet på et personalemøde, kan man læse.

Det følger af en indberetningspligt, at Folketingets Ombudsmand får redegørelser om blandt andet indsattes dødsfald.

I øvrigt begrunder Styrelsen for Danmarks Fængsler det delvise afslag på Ritzaus anmodning om aktindsigt med, at der er tale om et internt dokument. At det er sendt til ombudsmanden, fører ikke til en ændret vurdering, skriver styrelsen.

RITZAU

For første gang siden et stort juveltyveri på det verdensberømte franske museum Louvre i oktober er der onsdag igen åbent for offentligheden.

Apollon-galleriet på museet i Paris har ellers været lukket i ni måneder, efter at i alt otte dyrebare juvelsmykker blev stjålet.

De otte stjålne genstande vurderes at have en værdi på 102 millioner euro. Det svarer til 762 millioner danske kroner.

Fire mistænkte gerningsmænd blev anholdt efterfølgende, men de stjålne juveler er ikke fundet trods omfattende efterforskning.

Galleriet, der ligger på Louvres første sal, har vægge malet af guld og loftet dekoreret med malerier af den græske solgud Apollon, som kører sin stridsvogn hen over himlen.

Den 19. oktober omkring klokken 09.30 brugte en gruppe på omkring tre-fire tyve en møbelkran til at komme ind i rummet.

Tyvene fik adgang til to udstillingsmontre, stjal, hvad flere beskriver som uvurderlige genstande, og tog derefter flugten på scootere.

På det tidspunkt havde museet allerede været åbent i en halv time og var fyldt med besøgende, der kort efter blev evakueret.

Frankrigs kulturminister, Rachida Dati, fortalte efterfølgende til den franske tv-station TF1, at tyveriet blev udført af professionelle.

RITZAU/AFP

I en sag om en indsats død i Kragskovhede Fængsel i vinter får ledelsen kritik af en overordnet myndighed på flere punkter.

Det fremgår af en indberetning, som myndigheden - kredskontoret for Fængselskreds Vest - har sendt til Folketingets Ombudsmand.

I en gennemgang af sagen har Fængselskreds Vest indskærpet flere forhold overfor ledelsen i Kragskovhede Fængsel.

Sagen drejer sig om Rawad Khaled Gnomeims død den 9. januar. Han blev 38 år.

I flere dage havde han klaget over kraftige mavesmerter, har blandt andet Ekstra Bladet og TV 2 Nord tidligere rapporteret.

En cellekammerat har udtalt, at den 38-årige skreg af smerter, og at en sygeplejerske tilsyneladende havde mistanke om nyresten.

Både han og familien har ment, at der ikke blev ydet relevant lægelig bistand.

Hvad kritikken fra Fængselskreds Vest nærmere går ud på, fremgår dog ikke af en aktindsigt, som Ritzau netop har fået hos Styrelsen for Danmarks Fængsler.

Den frigivne version af den endelige indberetning til ombudsmanden er fyldt med sorte overstregninger.

Men det er muligt at læse, at der er sket indskærpelser, når det gælder emnet "dokumentation og journalpligt". Og at ledelsen har taget kritikken til efterretning.

Om forløbet op til den 38-åriges mands død hedder det blandt andet i indberetningen:

"Henset til, at der ikke er sket journalføring, er det ligeledes uvist, hvad der er blevet drøftet, og hvilke oplysninger der er tilgået det uniformerede personale."

Indberetningen fra Fængselskreds Vest bygger blandt andet på den efterforskning, som Nordjyllands Politi har gennemført, og hvor såvel indsatte som personale blev afhørt.

I indberetningen til Folketingets Ombudsmand står blandt andet, at der er sket opfølgning i Kragskovhede Fængsel.

Således er emnet "korrekt og fyldestgørende dokumentation" blevet drøftet på et personalemøde, kan man læse.

Det følger af en indberetningspligt, at Folketingets Ombudsmand får redegørelser om blandt andet indsattes dødsfald.

I øvrigt begrunder Styrelsen for Danmarks Fængsler det delvise afslag på Ritzaus anmodning om aktindsigt med, at der er tale om et internt dokument. At det er sendt til ombudsmanden, fører ikke til en ændret vurdering, skriver styrelsen.

RITZAU

I en sag om en indsats død i Kragskovhede Fængsel i vinter får ledelsen kritik på flere punkter.

Det fremgår af en indberetning, som en overordnet myndighed har sendt til Folketingets Ombudsmand.

Det er Fængselskreds Vest, som i en gennemgang af sagen har indskærpet flere forhold overfor ledelsen i Kragskovhede Fængsel.

Sagen drejer sig om Rawad Khaled Gnomeims død den 9. januar. Han blev 38 år.

I flere dage havde han klaget over kraftige mavesmerter, har blandt andet Ekstra Bladet og TV 2 Nord tidligere rapporteret.

En cellekammerat har udtalt, at den 38-årige skreg af smerter, og at en sygeplejerske tilsyneladende havde mistanke om nyresten.

Både han og familien har sagt, at der ikke blev ydet relevant lægelig bistand.

Hvad kritikken fra Fængselskreds Vest nærmere går ud på, fremgår dog ikke af en aktindsigt, som Ritzau netop har fået hos Styrelsen for Danmarks Fængsler.

Den frigivne version af den endelige indberetning til ombudsmanden er fyldt med sorte overstregninger.

Men det er trods alt muligt at læse, at der er sket indskærpelser, når det gælder emnet "dokumentation og journalpligt". Og at ledelsen har taget kritikken til efterretning.

Om forløbet op til den 38-åriges mands død hedder det blandt andet i indberetningen:

"Henset til, at der ikke er sket journalføring, er det ligeledes uvist, hvad der er blevet drøftet, og hvilke oplysninger der er tilgået det uniformerede personale."

Indberetningen fra Fængselskreds Vest bygger blandt andet på den efterforskning, som Nordjyllands Politi har gennemført, og hvor såvel indsatte som personale blev afhørt.

RITZAU

Antallet af døde under det igangværende ebolaudbrud i DR Congo og Uganda har rundet 1000.

Det viser en opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver nyhedsbureauet AFP.

999 personer, der var smittet med ebola, er bekræftet døde i DR Congo, mens to er bekræftet døde i Uganda.

I alt er næsten 2500 tilfælde af smitte med ebolavirus blevet bekræftet i de to lande. Dermed er dødeligheden foreløbigt cirka 40 procent.

Det er den sjældne Bundibugyo-variant af ebolavirusset, der driver udbruddet.

Der er ingen godkendt vaccine mod eller behandling af denne variant.

Ebola giver typisk influenzalignende symptomer som høj feber, hovedpine, hoved- og mavesmerter og kan føre til indre og ydre blødninger.

Virusset smitter ved tæt kontakt med smittede personers kropsvæsker.

Mandag advarede FN's organ for koordinering af humanitære indsatser (OCHA) om, at ebola risikerer at sprede sig i flygtningelejre i DR Congo.

Virusset er registeret i mindst 16 flygtningelejre i landet.

- Disse steder huser flere end 270.000 fordrevne mennesker, og overbelægning og begrænset adgang til basale faciliteter øger risikoen for overførsel af sygdomme, skrev OCHA i en udtalelse ifølge AFP.

FN og organisationens samarbejdspartnere har blandt andet installeret håndvaske i lejrene for at forbedre hygiejnen og forebygge smitte.

Ebola er blevet registreret i fem provinser i DR Congo.

I sidste uge advarede WHO's generalsekretær, Tedros Ghebreyesus, om, at smitten spreder sig hurtigere end under noget tidligere udbrud i landet.

En af WHO's største bekymringer er "det komplekse miljø, som udbruddet har fundet sted i", sagde Ghebreyesus med henvisning til en igangværende væbnet konflikt i DR Congo.

Udbruddet er det tredjestørste, der nogensinde er registreret i DR Congo.

RITZAU

Antallet af døde under det igangværende ebolaudbrud i DR Congo og Uganda har rundet 1000.

Det viser en opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver nyhedsbureauet AFP.

999 personer, der var smittet med ebola, er bekræftet døde i DR Congo, mens to er bekræftet døde i Uganda.

I alt er næsten 2500 tilfælde af smitte med ebolavirus blevet bekræftet i de to lande.

Det er den sjældne Bundibugyo-variant af ebolavirusset, der driver udbruddet.

Der er ingen godkendt vaccine mod eller behandling af denne variant.

Ebola giver typisk influenzalignende symptomer som høj feber, hovedpine, hoved- og mavesmerter og kan føre til indre og ydre blødninger.

RITZAU

Dataservere, der tilhører det tidligere regeringsparti Fidesz, blev tirsdag beslaglagt af de ungarske myndigheder.

Det siger Ungarns tidligere premierminister Viktor Orbán på et kort pressemøde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hans parti skrev allerede tirsdag om ransagningen på Facebook. Her lød det, at den ungarske anklagemyndighed angiveligt ville "beslaglægge hele partiets kommunikationssystem og databaser".

En talsperson for anklagemyndigheden i amtet Bacs-Kiskun oplyste til nyhedsbureauet AFP i forbindelse med ransagningen, at myndighederne er i gang med at efterforske en sag om mulig korruption.

Den nu 63-årige Orbán trådte tilbage som premierminister, efter at han og hans nationalkonservative parti måtte se sig slået af Peter Magyar og partiet Tisza ved parlamentsvalget i april.

Dermed sluttede foreløbig 16 år som premierminister for Orbán, der uden for Ungarn især gjorde sig bemærket som EU-kritiker og med sin modstand mod international støtte til Ukraine og med sine venskabelige bånd til Rusland.

Efter valget overtog den EU-venlige Peter Magyar posten som premierminister.

På pressemødet onsdag siger Orbán, at hans parti vil kæmpe med alle fredelige midler imod Peter Magyars regering.

- Det nye politiske system, som er blevet etableret, er illegitimt.

- Fidesz vil bruge alle fredelige midler mod magtmisbruget i og uden for parlamentet, siger Orbán.

Partiet Tisza sidder på et stort flertal af pladserne i parlamentet og har derfor mulighed for at tilbagerulle tiltag, som blev indført under Orbán.

I slutningen af sidste uge vedtog parlamentet en forfatningsændring, der skal afsætte den siddende præsident, Tamás Sulyok, der er allieret med Orbán.

Ændringen skulle underskrives af Sulyok selv, som efterfølgende kritiserede forfatningsændringen, men også erklærede, at han ikke havde andre muligheder end at skrive under på sin egen fyreseddel.

Partiet Tisza har afvist, at det lægger en autoritær linje over for sine politiske modstandere, skriver Reuters.

Det har til gengæld lovet, at det vil bekæmpe korruption, som ifølge Tisza var udbredt i Ungarns under Orbáns ledelse.

Orbán har afvist at være involveret i korruption.

RITZAU

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har afhørt et større antal vidner i forbindelse med skyderiet i Nørresundby fredag, hvor en 62-årig mand mistede livet.

Det oplyser DUP i en skriftlig udtalelse til Ritzau onsdag.

Myndigheden forventer i øvrigt, at flere skal afhøres i den kommende tid.

Skyderiet fandt sted i et industriområde i Nørresundby nord for Aalborg, hvor tre personer blev ramt i en skudveksling mellem politiet og en 48-årig mand med en riffel.

Under ildkampen blev den 48-årige ramt af skud fra politiet, og DUP skal i sin undersøgelse blandt andet klarlægge, om der var grundlag for, at politiet affyrede skud mod ham.

DUP vil i efterforskningen også indhente politirapporter, radiokorrespondancer og eventuel videoovervågning, skriver myndigheden.

Det er fast procedure, at Politiklagemyndigheden undersøger sager, hvor en person er kommet til skade som følge af politiets indgriben.

DUP ønsker ikke at svare på, hvem der er blevet afhørt i forbindelse med sagen.

Den 48-årige mand har efter skyderiet tilstået at have skuddræbt den 62-årige mand, en civil borger, der mistede livet ved skudepisoden.

Der er foreløbigt ikke noget i politiets efterforskning, der tyder på, at gerningsmanden og offeret havde en forudgående relation.

Også en politibetjent blev ramt af skud i benet og i torso. Betjenten er i stabil tilstand.

Politiet rykkede ud til industriområdet på vejen Virkelyst efter en anmeldelse om brand klokken 13.42.

Branden opstod hos en autolakerer, og ifølge politiets foreløbige undersøgelser ankom den nu afdøde 62-årige mand til stedet for at hjælpe med at slukke branden.

Da politiet ankom til stedet, blev de beskudt af den 48-årige mand.

Manden blev ved et efterfølgende grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger efter at have tilstået skuddrabet på den 62-årige mand.

Under grundlovsforhøret erkendte den 48-årige at have skudt mod politiet. Han nægter dog, at han havde til hensigt at dræbe.

RITZAU

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har afhørt et større antal vidner i forbindelse med skyderiet i Nørresundby fredag, hvor en 62-årig mand mistede livet.

Det oplyser DUP i en skriftlig udtalelse til Ritzau onsdag.

Myndigheden forventer i øvrigt, at flere skal afhøres i den kommende tid.

Skyderiet fandt sted i et industriområde i Nørresundby nord for Aalborg, hvor tre personer blev ramt i en skudveksling mellem politiet og en 48-årig mand med en riffel.

Under ildkampen blev den 48-årige ramt af skud fra politiet, og DUP skal i sin undersøgelse blandt andet klarlægge, om der var grundlag for, at politiet affyrede skud mod ham.

DUP vil i efterforskningen også indhente politirapporter, radiokorrespondancer og eventuel videoovervågning, skriver myndigheden.

Det er fast procedure, at Politiklagemyndigheden undersøger sager, hvor en person er kommet til skade som følge af politiets indgriben.

DUP ønsker ikke at svare på, hvem der er blevet afhørt i forbindelse med sagen.

Den 48-årige mand har efter skyderiet tilstået at have skuddræbt den 62-årige mand, en civil borger, der mistede livet ved skudepisoden.

Også en politibetjent blev ramt af skud i benet og i torso. Betjenten er i stabil tilstand.

RITZAU

Der er grund til at tage det opråb, der kommer fra eksamenscensorer om brug af kunstig intelligens på uddannelsesinstitutioner, "meget alvorligt".

Det siger Trine Bramsen, der er uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, til Ritzau.

Det sker efter en historie i Berlingske om, at brug af kunstig intelligens får censorer til at mene, at der kan være behov for at ændre måden, hvorpå studerende på Copenhagen Business School (CBS) går til eksamen.

- Når det er censorerne, der bruger timer inde i eksamenslokalerne med de studerende og dermed også har fingeren på pulsen, så synes jeg i hvert fald, at det er noget, som vi skal undersøge nærmere og se, om vi kan være med til at understøtte fra politisk hold, siger hun.

Hvert år indsender de eksterne censorer beretninger til CBS om eksamenerne. Berlingske har fået aktindsigt i 40 rapporter, hvor brugen af kunstig intelligens i de studerendes opgaveløsning omtales.

Trine Bramsen siger, at regeringen vil samle uddannelsesstederne og få indspark til, hvad der kan gøres fra politisk side.

- Fordi kunstig intelligens skulle gerne gøre, at vi samlet set hæver niveauet for viden og ikke det modsatte, siger hun.

Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne ser en løsning for sig, hvor studerende kan møde op en tilfældig morgen og få at vide, at de skal igennem en test uden mulighed for at bruge hjælpemidler.

Hun mener, at det er "pivringe" gjort af de studerende, der bruger kunstig intelligens i en grad, hvor de ikke lærer det, de skal, og tilegner sig den nødvendige viden.

- Det er helt basalt for at kunne varetage et job bagefter, siger hun.

For Enhedslisten er det vigtigt, at de studerende får en teknologiforståelse allerede på introforløbet, mens underviserne og uddannelsesstederne sætter helt klare retningslinjer for de studerendes brug af kunstig intelligens.

Når partiets ordfører på området, Leila Stockmarr, taler med studerende, står hun tilbage med den opfattelse, at der er gråzoner, hvor de kommer i tvivl, om de er gået for langt i brugen af hjælpemidlet.

- Man skal kunne bruge det på en måde, hvor man med tryghed i maven har en fornemmelse af, at man bruger det på en god måde uden at snyde, siger hun.

Selv om hun ikke mener, at der findes et "quickfix", understreger hun, at det haster.

Trine Bramsen (S) er ikke afvisende, hvis der findes et værktøj, der kan implementeres hurtigt og støtte uddannelsesinstitutionerne frem mod eksamenerne i januar.

- Men det ændrer bare ikke på, at der også er en anden del, der handler om den langsigtede løsning, siger hun.

RITZAU