USA har indgået en større olieaftale med Venezuela.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump oplyser i opslaget, at USA gennem et partnerskab med private virksomheder har sikret sig kontrol over "en majoritet af mere end 65 milliarder tønder olie" af Venezuelas kendte oliereserver.

Det sker ifølge Trump uden omkostninger for de amerikanske skatteydere.

Trump kalder aftalen for "den største olieaftale i verdenshistorien".

- Den historiske aftale mere end fordobler USA's oliereserver, øger vores olieforsyning markant og vil sænke benzinpriserne betydeligt for alle amerikanere langt ud i fremtiden, skriver Trump på Truth Social.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, bekræfter i et opslag på det sociale medie X olieaftalen og kalder den også historisk.

- Den (aftalen, red.) indebærer en udbygning af 17 strategiske oliefelter med et påvist potentiale på 65 milliarder tønder olie, en investering på over 100 milliarder dollar og skatteindtægter på over 209 milliarder dollar til staten, skriver hun.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, skriver på X, at aftalen vil sikre det venezuelanske folk knap 100 milliarder dollar i private investeringer og skabe tusindvis af arbejdspladser.

Siden USA i januar væltede Nicolás Maduro fra præsidentposten i Venezuela, har Trump-administrationen forsøgt at sikre en stabil strøm af venezuelansk råolie til amerikanske raffinaderier.

Trump-administrationen er under pres forud for midtvejsvalget i USA i år på grund af stigende benzinpriser. De er røget i vejret, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar.

Priserne kan muligvis falde gennem billigere olieforsyninger og øget produktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på militæraktionen i januar i Caracas, hvor Nicolás Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til retsforfølgelse i USA.

Efterfølgende blev vicepræsident Delcy Rodriguez indsat som fungerende præsident.

Trump har ikke lagt skjul på, at han med afsættelsen af Maduro vil give amerikanske selskaber adgang til Venezuelas olie.

RITZAU

Den spanske regering har bedt EU's grænseagentur, Frontex, om hjælp til at håndtere migranter i Ceuta.

Det sker, næsten en måned efter at titusindvis af migranter strømmede over grænsen fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

De spanske myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der stadig befinder sig mellem 5000 og 8000 mennesker i Ceuta, efter at mindst 72.000 krydsede grænsen i slutningen af juli.

Her mistede 82 migranter livet på den spanske side af grænsen, mens Marokko har bekræftet yderligere 14 dødsfald, skriver Reuters.

Spanien har desuden anmodet om yderligere 10 Frontex-betjente, der skal hjælpe med kontrollen af migranter.

Anmodningen til EU kommer midt i stigende spændinger i Ceuta efter en række protester fra lokale beboere, der har krævet, at migranterne forlader byen.

Telte på stranden, hvor mange migranter har slået lejr, er blevet angrebet og sat i brand, skriver Reuters.

12 migranter blev torsdag anholdt efter at have kastet sten mod et militærkøretøj. En soldat og fire migranter blev såret under hændelsen, skriver nyhedsbureauet.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, er under stort pres efter tilstrømningen af de mange migranter til Ceuta.

Migranterne kan af juridiske årsager ikke hurtigt udvises, og den spanske regering ønsker heller ikke at bringe dem til det spanske fastland.

Kun omkring 500 uledsagede mindreårige, som har et særligt behov for beskyttelse, skal ifølge flere medier bringes til fastlandet.

En kollektiv tilbagesendelse af migranterne til Marokko uden en individuel vurdering af deres sager er forbudt i henhold til international ret og afgørelser fra spanske domstole, skriver nyhedsbureauet dpa.

RITZAU

USA har indgået en større olieaftale med Venezuela.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump oplyser i opslaget, at USA gennem et partnerskab med private virksomheder har sikret sig kontrol over "en majoritet af mere end 65 milliarder tønder olie" af Venezuelas kendte oliereserver.

Det sker ifølge Trump uden omkostninger for de amerikanske skatteydere.

Trump kalder aftalen for "den største olieaftale i verdenshistorien".

- Den historiske aftale mere end fordobler USA's oliereserver, øger vores olieforsyning markant og vil sænke benzinpriserne betydeligt for alle amerikanere langt ud i fremtiden, skriver Trump på Truth Social.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, skriver på det sociale medie X, at aftalen vil sikre det venezuelanske folk knap 100 milliarder dollar i private investeringer, skabe tusindvis af arbejdspladser og sætte skub i genopbygningen af Venezuelas økonomi.

Siden USA i januar væltede Nicolás Maduro fra præsidentposten i Venezuela, har Trump-administrationen forsøgt at sikre en stabil strøm af venezuelansk råolie til amerikanske raffinaderier.

Trump-administrationen er under pres forud for midtvejsvalget i USA i år på grund af stigende benzinpriser. De er røget i vejret, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar.

Priserne kan muligvis falde gennem billigere olieforsyninger og øget produktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på militæraktionen i januar i Caracas, hvor Nicolás Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til retsforfølgelse i USA.

Efterfølgende blev vicepræsident Delcy Rodriguez indsat som fungerende præsident.

Trump har ikke lagt skjul på, at han med afsættelsen af Maduro vil give amerikanske selskaber adgang til Venezuelas olie.

RITZAU

USA har indgået en større olieaftale med Venezuela.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump oplyser i opslaget, at USA gennem et partnerskab med private virksomheder har sikret sig kontrol over "en majoritet af mere end 65 milliarder tønder olie" af Venezuelas kendte oliereserver.

Det sker ifølge Trump uden omkostninger for de amerikanske skatteydere.

Trump kalder aftalen for "den største olieaftale i verdenshistorien".

- Den historiske aftale mere end fordobler USA's oliereserver, øger vores olieforsyning markant og vil sænke benzinpriserne betydeligt for alle amerikanere langt ud i fremtiden, skriver Trump på Truth Social.

Siden USA i januar væltede Nicolás Maduro fra præsidentposten i Venezuela, har Trump-administrationen forsøgt at sikre en stabil strøm af venezuelansk råolie til amerikanske raffinaderier.

Trump-administrationen er under pres forud for midtvejsvalget i USA i år på grund af stigende benzinpriser. De er røget i vejret, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar.

Priserne kan muligvis falde gennem billigere olieforsyninger og øget produktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på militæraktionen i januar i Caracas, hvor Nicolás Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til retsforfølgelse i USA.

Efterfølgende blev vicepræsident Delcy Rodriguez indsat som fungerende præsident.

Trump har ikke lagt skjul på, at han med afsættelsen af Maduro vil give amerikanske selskaber adgang til Venezuelas olie.

RITZAU

USA har indgået en større olieaftale med Venezuela.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump oplyser i opslaget, at USA gennem et partnerskab med private virksomheder har sikret sig kontrol over "en majoritet af mere end 65 milliarder tønder olie" af Venezuelas kendte oliereserver.

Det sker ifølge Trump uden omkostninger for de amerikanske skatteydere.

Trump kalder aftalen for "den største olieaftale i verdenshistorien".

- Den historiske aftale mere end fordobler USA's oliereserver, øger vores olieforsyning markant og vil sænke benzinpriserne betydeligt for alle amerikanere langt ud i fremtiden, skriver Trump på Truth Social.

Siden USA i januar væltede Nicolás Maduro fra præsidentposten i Venezuela, har USA forsøgt at sikre en stabil strøm af venezuelansk råolie til amerikanske raffinaderier.

Trump-administrationen er under pres forud for midtvejsvalget i USA i år på grund af stigende benzinpriser. De er røget i vejret, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar.

Priserne kan muligvis falde gennem billigere olieforsyninger og øget produktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

RITZAU

Den britiske højrefløjskommentator Milo Yiannopoulos er blevet tilbageholdt af den amerikanske immigrationsmyndighed ICE og står til udvisning.

Det oplyser USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed i et opslag på det sociale medie X.

Yiannopoulos er tidligere tilhænger af Donald Trump og har blandt andet støttet den amerikanske præsidents stramninger af immigrationspolitikken i USA.

Immigration and Customs Enforcement (ICE) har været frontfiguren i Trumps hårde indsats over for illegale immigranter.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident sidste år. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

Kritikere mener, at ICE skaber frygt i lokalsamfund og krænker folks rettigheder. Trump siger, at hans hårde politik mod indvandring har til formål at forbedre sikkerheden i USA.

Yiannopoulos blev torsdag tilbageholdt i New Orleans International Airport.

Han havde overskredet sin tilladte opholdstilladelse i USA efter at være ankommet i 2019. Den 22. juli blev han beordret udvist af en dommer, lyder det.

- Han vil forblive i ICE's varetægt, indtil han bliver udvist, oplyser USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed på X.

41-årige Yiannopoulos blev kendt i offentligheden for et årti siden.

Dengang fremstillede han sig selv som en homoseksuel forkæmper for ytringsfrihed og modstander af politisk korrekthed, men blev bredt beskyldt for at være racistisk og kvindefjendsk, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han skrev for det højreorienterede amerikanske nyhedsmedie Breitbart News og støttede Trump under valgkampen i 2016.

I 2017 blev han udsat for voldsom kritik og kom på kant med Trump-bevægelsen efter kontroversielle udtalelser, der blev opfattet som en accept af pædofili, skriver CNN.

Yiannopoulos har på det seneste været kritisk over for den amerikanske præsident, skriver AFP.

RITZAU

Tilståelser fra Khalid Sheikh Mohammed, der er anklaget for at stå bag angrebene den 11. september 2001, blev givet ufrivilligt og må derfor ikke anvendes som beviser under retssagen.

Det har en militærdommer ifølge avisen The New York Times afgjort fredag.

- Anklagemyndigheden har ikke haft held til med overvejende sandsynlighed at bevise, at hr. Mohammeds udtalelser til FBI blev afgivet frivilligt, lyder det ifølge avisen i afgørelsen fra oberstløjtnant Michael Schrama i sagen.

Afgørelsen kommer kort før 25-årsdagen for angrebene i USA og kan forsinke retssagen yderligere, hvis anklagemyndigheden beslutter at anke for at få tilståelserne genindført som bevis.

Anklagemyndigheden har tidligere beskrevet afhøringerne af Mohammed på den amerikanske flådebase Guantánamo Bay på Cuba i 2007 som det mest afgørende bevismateriale mod ham.

Der har dog tidligere været sået tvivl om hans tilståelser. Regeringen anvendte tortur under afhøringerne af ham i hemmelige CIA-fængsler, flere år før han blev anklaget i sagen.

Mohammed er anklaget for at være hjernen bag angrebene i september 2001. Han menes at have udformet planen i 1990'erne og præsenteret den for al-Qaedas stifter, Osama bin Laden.

De kostede næsten 3000 mennesker livet i de amerikanske delstater New York, Pennsylvania og i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Mohammed blev anholdt i 2003 og udsat for brutale afhøringer af CIA i de hemmelige fængsler. Han blev holdt isoleret fra omverdenen, indtil han blev overført til Guantánamo i 2006.

Officielle dokumenter har vist, at han blandt andet blev udsat for waterboarding 183 gange i 2003. Anklagemyndigheden har udeladt udtalelserne fra de afhøringer.

Men dommeren i sagen, Michael Schrama, konkluderede fredag, at Khalid Mohammeds efterfølgende afhøringer i 2007 på Guantánamo heller ikke kunne bruges i bevisførelsen.

Han henviser blandt andet til en "uafbrudt fortsættelse af CIA's psykiske behandling og grove tvang" på Guantánamo i 2007.

Schrama slog også fast, at FBI-agenter med vilje lod være med udtrykkeligt at oplyse Mohammed om hans rettigheder.

Det gjaldt hans ret til ikke at udtale sig, hans ret til at rådføre sig med en advokat, og at hans udtalelser kunne bruges imod ham i en retssag.

RITZAU

Tirsdag gik countrysangeren Dolly Parton bort i en alder af 80 år.

I timerne efter strømmede det ind med kondolencer fra nær og fjern, og mange verden over har tilsyneladende også mindet countryikonet ved at høre hendes musik.

Dagen efter Dolly Partons dødsfald var hun nemlig den mest streamede musikkunstner i verden.

Det viser tal fra data- og analysevirksomheden Luminate, som nyhedsbureauet AP refererer.

Onsdag blev Partons musik således afspillet 79,7 millioner gange på tværs af alle musiktjenester på lyd, skriver AP.

I Dolly Partons hjemland, USA, steg antallet af streaminger på lyd og video fra 1,2 millioner mandag til 46,3 millioner onsdag.

Blandt de mest afspillede sange onsdag var hits som "Jolene", "9 to 5" og "Islands in the Stream".

Også Dolly Partons bøger hitter efter hendes bortgang.

På Amazons liste over bedst sælgende bøger er nummer to, tre og fire skrevet af Dolly Parton.

Det gælder blandt andet bogen "Coat of Many Colors", der er baseret på teksten fra Partons sang af samme navn.

Ifølge Dolly Partons talsperson, Marcel Pariseua, døde countrysangeren efter en "kort kamp mod kræft". Det blev ikke umiddelbart specificeret, hvilken type af kræft der var tale om.

Det blev i maj meddelt, at Dolly Parton måtte aflyse en række koncerter i Las Vegas i USA på grund af helbredsproblemer. Dengang sagde hun, at behandlingen gik godt, men at hun endnu ikke var klar til at stå på en scene.

Carl Dean, hendes mand siden 1966, døde i marts 2025.

Så sent som den 21. august - fire dage inden sin død - sagde Dolly Parton til det amerikanske medie People, at hun under sin mands sygdomsforløb ikke havde været særligt opmærksom på sine egne helbredsproblemer.

Dolly Parton menes i løbet af sin lange karriere at have komponeret mere end 3000 sange. Hun har solgt over 100 millioner albummer.

RITZAU

Tirsdag gik countrysangeren Dolly Parton bort i en alder af 80 år.

I timerne efter strømmede det ind med kondolencer fra nær og fjern, og mange verden over har tilsyneladende også mindet countryikonet ved at høre hendes musik.

Dagen efter Dolly Partons dødsfald var hun nemlig den mest streamede musikkunstner i verden.

Det viser tal fra data- og analysevirksomheden Luminate, som nyhedsbureauet AP refererer.

Onsdag blev Partons musik således afspillet 79,7 millioner gange på tværs af alle musiktjenester på lyd, skriver AP.

I Dolly Partons hjemland, USA, steg antallet af streaminger på lyd og video fra 1,2 millioner mandag til 46,3 millioner onsdag.

Blandt de mest afspillede sange onsdag var hits som "Jolene", "9 to 5" og "Islands in the Stream".

RITZAU

En 52-årig mand er i kritisk tilstand efter en trafikulykke fredag eftermiddag i Kjellerup, der ligger cirka 15 kilometer nord for Silkeborg.

Det oplyser Viggo Rækby, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete i krydset ved Astrupvej og Industrivej, hvor to biler kørte sammen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 12.42.

Den 52-årige mand blev efter ulykken fløjet til Aarhus Universitetshospital, mens føreren af den anden bil, en 69-årig mand, blev kørt på hospitalet i Viborg.

Ifølge politiet skyldes ulykken, at føreren af den ene bil ikke overholdt sin vigepligt, hvorefter bilen blev påkørt.

Begge biler væltede ud på en mark ved krydset efter kollisionen, hvor den ene bil vendte på hovedet, siger Viggo Rækby.

Området ved ulykkesstedet var i første omgang spærret, men blev åbnet igen klokken 16.10.

Politiets arbejde på stedet, hvor blandt andet en bilinspektør har været tilkaldt, er færdigt.

En bilinspektør kan blandt andet undersøge, om der er blevet foretaget opbremsninger eller lignende.

RITZAU

Tusindvis af sørgende var mødt op i Oslo fredag aften for at tage afsked med kong Harald, da hans båre blev kørt i kortege gennem Oslos gader fra Rikshospitalet og frem til Det Kongelige Slot.

Ved Rikshospitalet havde hundredvis af mennesker, deriblandt flere ansatte på hospitalet, taget opstilling for at vise den afdøde konge en sidste ære.

Langs hele ruten gennem Oslo stod folk tæt.

Ved slottet stod den kongelige garde klar til at tage imod båren med kong Harald, skriver nyhedsbureauet NTB.

Hofchef Olav Heian-Engdal gik de sidste meter foran bilerne og ledsagede kortegen ind på slottets område.

Indenfor på slottets område samledes den kongelige familie for at tage deres egen afsked med kong Harald.

Kongens kiste blev båret af adjudanter op til den såkaldte røde salon på slottet. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

På pladsen ude foran slottet var over 13.000 mennesker samlet, vurderer politiet i den norske hovedstad ifølge tv-stationen NRK.

Idet kortegen med kong Haralds båre drejede ind på slotspladsen klokken 19.10, blev alt stille i menneskemængden, rapporterer NRK.

Flere af de forsamlede, der stod i den tiltagende regn, fældede en tåre.

Bilen var belyst indvendigt, så det var muligt at få et glimt af selve kisten.

Kong Haralds søn, Haakon, som med sin fars bortgang er blevet Norges konge, var i følget umiddelbart efter kong Haralds båre.

Det samme var hans hustru, dronning Mette-Marit, hans datter, Ingrid Alexandra, dronning Sonja og andre medlemmer af kongefamilien.

Båren med kong Harald skal først placeres i den røde salon på slottet. Senere bliver den flyttet til slotskapellet.

Frem til begravelsen vil kapellet holde åbent for enhver, der ønsker at vise kong Harald en sidste ære ved at defilere forbi kisten.

RITZAU

Tusindvis af sørgende var mødt op i Oslo fredag aften for at tage afsked med kong Harald, da hans båre blev kørt i kortege gennem Oslos gader fra Rikshospitalet og frem til Det Kongelige Slot.

Ved Rikshospitalet havde hundredvis af mennesker, deriblandt flere ansatte på hospitalet, taget opstilling for at vise den afdøde konge en sidste ære.

Langs hele ruten gennem Oslo stod folk tæt.

På pladsen foran slottet var over 13.000 mennesker samlet, vurderer politiet i den norske hovedstad ifølge tv-stationen NRK.

Idet kortegen med kong Haralds båre drejede ind på slotspladsen klokken 19.10, blev alt stille i menneskemængden, rapporterer NRK.

Flere af de forsamlede, der stod i den tiltagende regn, fældede en tåre.

Bilen var belyst indvendigt, så det var muligt at få et glimt af selve kisten. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Kong Haralds søn, Haakon, som med sin fars bortgang er blevet Norges konge, var i følget umiddelbart efter kong Haralds båre.

Det samme var hans hustru, dronning Mette-Marit, hans datter, Ingrid Alexandra, dronning Sonja og andre medlemmer af kongefamilien.

Båren med kong Harald skal først placeres i den røde salon på slottet. Senere bliver den flyttet til slotskapellet.

Frem til begravelsen vil kapellet holde åbent for enhver, der ønsker at vise kong Harald en sidste ære ved at defilere forbi kisten.

RITZAU

Der er ingen beviser for, at den danske stat har begået folkedrab mod den grønlandske befolkning i forbindelse med spiralsagen.

Det siger advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en længe ventet rapport, som har undersøgt brud på menneskerettigheder i forbindelse med sagen.

Han er desuden tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Der er ingen indikation på, at nogen på noget tidspunkt havde en ambition om at ødelægge den grønlandske befolkning.

- Der er simpelthen ingen beviser for det, siger han til Ritzau.

Fredag udkom to rapporter om spiralsagen.

Sagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991.

Den ene rapport er forfattet af to danske forskere, heriblandt Jonas Christoffersen, mens den anden er forfattet af to forskere fra henholdsvis New Zealand og Canada.

De fire forskere splittede op på grund af faglige uenigheder.

Jonas Christoffersen konkluderer sammen med sin danske kollega, at der ikke er beviser for, at der blev begået et folkedrab.

I den anden rapport lyder det dog, at folkedrab fortsat er en "mulig konklusion", og at den kun kan bedømmes af en domstol.

Og det er Jonas Christoffersen noget uforstående over.

- Hvis det skal falde inden for folkedrabskonventionen, så skal det være sket med henblik på at ødelægge befolkningen.

- Og det er der ingen evidens for. Altså som i nul, siger han.

På baggrund af de to rapporter vil den grønlandske regering ikke konkludere, om der er tale om folkedrab.

Den grønlandske regering har desuden afvist den danske rapport, da den efter regeringens opfattelse ikke lever op til kommissoriet, som fastlægger rammerne for rapporten.

Ifølge Jonas Christoffersen skyldes afvisningen, at rapporten under fagfællebedømmelsen fik kritik for at anlægge et psykologisk og ikke et juridisk perspektiv.

Kritikken er dog ubegrundet, mener Jonas Christoffersen.

- Vi har skrevet til den grønlandske regering, at det er en total misforståelse. Men det har de åbenbart ikke forholdt sig til. Vi trækker bare på smilebåndet over det. For det er helt absurd, siger han.

Jonas Christoffersen sendte sammen med sin medforfatter, Jensine Nedergaard, i juli en længere skrivelse til den grønlandske regering, hvor de forklarer, at kritikken ifølge dem er "forfejlet" og "misforstået".

Efter offentliggørelsen af rapporterne har de to grønlandske partier Siumut og Naleraq opfordret til, at spørgsmålet indbringes for Den Internationale Domstol (ICJ), der er FN's øverste juridiske organ.

Grønland kan dog ikke selv indbringe en sag for domstolen, da det ikke er en selvstændig stat, pointerer Jonas Christoffersen.

Desuden har sagen ingen gang på jord, mener han.

- Før man begynder at belemre ICJ med en sag, skal man måske lige overveje, hvor det bevismæssige grundlag er. Det er langt ude, siger han.

Torsdag vedtog Folketinget en godtgørelse på 300.000 kroner til de grønlandske kvinder, der er berørt i sagen.

Desuden vil der blive oprettet en forsoningskommission, lød det fredag fra Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen.

RITZAU

Israel har dræbt et fremtrædende militant medlem af Hamas i et luftangreb på Vestbredden. To andre, der af Israel beskrives som medgerningsmænd, er også dræbt i angrebet.

Det meddeler det israelske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hamas bekræfter, at den pågældende - Qais Bitawi - er dræbt.

En anden militant palæstinensisk gruppe, Islamisk Jihad, oplyser i en erklæring, at Bitawi var en højt placeret operativ i gruppens væbnede gren.

Angrebet fandt sted nær byen Jenin.

Israels militær meddeler, at Bitawi var involveret i angreb mod israelske civile og sikkerhedsstyrker.

Ifølge militæret havde han forbindelser til Hamas-medlemmer i Gazastriben, hvor gruppen har base, samt til medlemmer i udlandet.

Situationen på Vestbredden er blevet markant forværret, efter at Hamas - der har magten i Gazastriben - angreb Israel i oktober 2023.

Bosættere har siden da angrebet palæstinensere på Vestbredden, og Israels militær har øget antallet af ransagninger.

Over 1100 palæstinensere på Vestbredden er siden oktober 2023 blevet dræbt af bosættere og israelske sikkerhedsstyrker.

Men det sker sjældent, at Israels militær retter luftangreb mod Vestbredden. Senest skete det i februar 2025, skriver nyhedsbureauet AFP.

Israels operationer i 2025 i den nordlige del af Vestbredden tvang tusindvis af palæstinensere til at forlade deres hjem.

Imens ryddede israelske styrker flere flygtningelejre og opretholdt den længste tilstedeværelse i visse byer på Vestbredden i årtier.

Human Rights Watch har beskyldt Israel for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med det, organisationen har beskrevet som tvangsfordrivelser.

Israel afviser at have begået sådanne forbrydelser.

RITZAU

Der er ingen beviser for, at den danske stat har begået folkedrab mod den grønlandske befolkning i forbindelse med spiralsagen.

Det siger advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en længe ventet rapport, som har undersøgt brud på menneskerettigheder i forbindelse med sagen.

Han er desuden tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Der er ingen indikation på, at nogen på noget tidspunkt havde en ambition om at ødelægge den grønlandske befolkning.

- Der er simpelthen ingen beviser for det, siger han til Ritzau.

Fredag udkom to rapporter om spiralsagen.

Sagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991.

Den ene rapport er forfattet af to danske forskere, heriblandt Jonas Christoffersen, mens den anden er forfattet af to forskere fra henholdsvis New Zealand og Canada.

De fire forskere splittede op på grund af faglige uenigheder.

Jonas Christoffersen konkluderer sammen med sin danske kollega, at der ikke er beviser for, at der blev begået et folkedrab.

I den anden rapport lyder det dog, at folkedrab fortsat er en "mulig konklusion", og at den kun kan bedømmes af en domstol.

Og det er Jonas Christoffersen noget uforstående over.

- Hvis det skal falde inden for folkedrabskonventionen, så skal det være sket med henblik på at ødelægge befolkningen.

- Og det er der ingen evidens for. Altså som i nul, siger han.

På baggrund af de to rapporter vil den grønlandske regering ikke konkludere på, om der er tale om folkedrab.

Den grønlandske regering har desuden afvist den danske rapport, da den efter regeringens opfattelse ikke lever op til rapportens kommissorium.

Efter offentliggørelsen af rapporterne har de to grønlandske partier Siumut og Naleraq opfordret til, at spørgsmålet indbringes for Den Internationale Domstol (ICJ), der er FN's øverste juridiske organ.

Grønland kan dog ikke selv indbringe en sag for domstolen, da det ikke er en selvstændig stat, pointerer Jonas Christoffersen.

Desuden har sagen ingen gang på jord, mener han.

- Før man begynder at belemre ICJ med en sag, skal man måske lige overveje, hvor det bevismæssige grundlag er. Det er langt ude, siger han.

Torsdag vedtog Folketinget en godtgørelse på 300.000 kroner til de grønlandske kvinder, der er berørt i sagen.

Desuden vil der blive oprettet en forsoningskommission, lød det fredag fra Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen.

RITZAU

Der er ingen beviser for, at den danske stat har begået folkedrab mod den grønlandske befolkning i forbindelse med spiralsagen.

Det siger juristen Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en længe ventet rapport, som har undersøgt brud på menneskerettigheder i forbindelse med sagen.

- Der er ingen indikation på, at nogen på noget tidspunkt havde en ambition om at ødelægge den grønlandske befolkning.

- Der er simpelthen ingen beviser for det, siger han.

Fredag udkom to rapporter om spiralsagen.

Sagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991.

Den ene rapport er forfattet af to danske forskere, heriblandt Jonas Christoffersen, mens den anden er forfattet af to forskere fra henholdsvis New Zealand og Canada.

De fire forskere splittede op på grund af faglige uenigheder.

Jonas Christoffersen konkluderer sammen med sin danske kollega, at der ikke er beviser for, at der blev begået et folkedrab.

I den anden rapport lyder det dog, at folkedrab fortsat er en "mulig konklusion", og at den kun kan bedømmes af en domstol.

Og det er Jonas Christoffersen noget uforstående over.

- Hvis det skal falde inden for folkedrabskonventionen, så skal det være sket med henblik på at ødelægge befolkningen.

- Og det er der ingen evidens for. Altså som i nul, siger han.

RITZAU