Rusland og Kina er klar til at støtte hinanden på en lang række områder, heriblandt beskyttelse af suverænitet og nationalt sammenhold.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge nyhedsbureauet Reuters i en videotale forud for et officielt besøg i Kina, der indledes tirsdag i denne uge.

Forholdet mellem de to store nabolande har ifølge den russiske præsident nået "et hidtil uset niveau" af gensidig forståelse og tillid.

Rusland og Kina er klar til at samarbejde ud fra gensidigt fordelagtige og ligeværdige principper og til at støtte hinanden i spørgsmål, der berører de to landes kerneinteresser, lyder det fra Putin.

Han skal onsdag mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.

De to lande er ifølge Ruslands præsident i gang med aktivt at udvide deres forbindelser inden for økonomi, politik og forsvar.

Han tilføjer, at et tæt og strategisk samarbejde mellem Rusland og Kina spiller en stabiliserende rolle i andre globale relationer.

- Vi danner ikke alliancer med nogen, men arbejder for fred og velstand, siger Putin.

Den russiske præsidents besøg i Kina følger lige i hælene på den amerikanske præsident, Donald Trump, der i sidste uge besøgte Kina.

Xi og Putin har ifølge Reuters mødtes over 40 gange gennem årene.

I februar 2022 underskrev Rusland og Kina en strategisk partnerskabsaftale "uden grænser". Det var kun tre uger før den russiske invasion af Ukraine.

Kreml meddelte i sidste uge, at der i denne uge vil blive underskrevet en "fælles udtalelse på højeste niveau" og flere andre bilaterale dokumenter.

Under Trumps seneste besøg i Kina sagde Xi Jinping ifølge flere unavngivne amerikanske kilder til den amerikanske præsident, at Vladimir Putin måske ville komme til at fortryde Ruslands invasion af Ukraine. Det skriver mediet Financial Times natten til tirsdag.

Der er fra kinesisk side ofte blevet opfordret til forhandlinger i Ukraine. Men Kina har aldrig fordømt den russiske invasion af nabolandet.

/ritzau/

Rusland og Kina er klar til at støtte hinanden på en lang række områder, heriblandt beskyttelse af suverænitet og nationalt sammenhold.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge nyhedsbureauet Reuters i en videotale forud for et officielt besøg i Kina, der indledes tirsdag i denne uge.

Forholdet mellem de to store nabolande har ifølge den russiske præsident nået "et hidtil uset niveau" af gensidig forståelse og tillid.

Rusland og Kina er klar til at samarbejde ud fra gensidigt fordelagtige og ligeværdige principper og til at støtte hinanden i spørgsmål, der berører de to landes kerneinteresser, lyder det fra Putin.

Han skal onsdag mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.

De to lande er ifølge Ruslands præsident i gang med aktivt at udvide deres forbindelser inden for økonomi, politik og forsvar.

Han tilføjer, at et tæt og strategisk samarbejde mellem Rusland og Kina spiller en stabiliserende rolle i andre globale relationer.

- Vi danner ikke alliancer med nogen, men arbejder for fred og velstand, siger Putin.

Den russiske præsidents besøg i Kina følger lige i hælene på den amerikanske præsident, Donald Trump, der i sidste uge besøgte Kina.

Xi og Putin har ifølge Reuters mødtes over 40 gange gennem årene.

/ritzau/

Cubas præsident advarer om, at et amerikansk angreb på den caribiske østat vil udløse et blodbad med uoverskuelige konsekvenser.

Det skriver Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, i et opslag på det sociale medie X.

Præsidenten understreger, at Cuba ikke udgør nogen trussel mod USA eller noget andet land.

Udmeldingen kommer, efter at det amerikanske medie Axios har skrevet, at Cuba har fået over 300 militære droner fra Rusland og Iran og ifølge mediet overvejer at bruge dem mod amerikanske mål. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Oplysninger om dronerne kommer ifølge Axios fra unavngivne amerikanske embedsmænd. Ifølge embedsmændene overvejer Cuba droneangreb mod den amerikanske flådebase i det østlige Cuba og amerikanske flådefartøjer.

Den cubanske præsident kommenterer ikke direkte historien om militærdronerne, men understreger, at Cuba har ret til at forsvare sig mod et militært angreb.

Samme toner lyder fra Cubas FN-ambassadør.

- Hvis nogen forsøgte at invadere Cuba, vil Cuba slå igen, uden tvivl, siger Ernesto Soberón Guzmán til AFP.

USA øgede mandag presset på Cuba med friske sanktioner mod en række cubanske embedsmænd, herunder landets kommunikationsminister og flere militærledere, samt landets efterretningstjeneste.

USA har under præsident Donald Trumps ledelse skruet op for presset mod Cuba de seneste måneder.

Han har i praksis indført en blokade ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til Cuba. Det har udløst massive strømafbrydelser og ramt Cubas økonomi hårdt.

Den cubanske regering har anklaget USA for at forsøge at skabe et påskud for en militær intervention ved at forsøge at kvæle Cubas økonomi med brændstofblokaden.

Trump truede i marts med, at "Cuba er det næste" efter Venezuela. USA fjernede i januar Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro i en storstilet militæraktion i hovedstaden Caracas.

Trump har ikke uddybet, hvad hans planer for østaten er. Han har dog flere gange sagt, at han mener, at Cubas regering er ved at kollapse.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps administration foreslår at hæve loftet for, hvor mange flygtninge der kan komme ind i USA i regnskabsåret 2026 til 17.500.

Det sker for at lade flere hvide sydafrikanere komme ind i landet, fremgår det af en hastebestemmelse sendt til Kongressen, som det amerikanske medie CNN har set.

Sidste år begrænsede Trumps administration antallet af flygtninge, som USA kan optage, til 7500, hvor det også lød, at pladserne især skulle fordeles blandt afrikaanere fra Sydafrika. Det vil sige hvide indbyggere i landet.

Loftet fra det foregående år - der lød på 125.000 - blev dermed sænket markant, og nogle af verdens mest sårbare befolkningsgrupper blev udelukket fra landet, skriver CNN.

Donald Trump har tidligere forsvaret administrationens beslutning om at tage imod afrikaanere med påstande om, at der sker et folkedrab i Sydafrika.

Han har sagt, at hvide landmænd på brutal vis bliver dræbt, og at deres jord bliver konfiskeret.

Myndigheder i Sydafrika har afvist de påstande.

I hastebestemmelsen fra administrationen henvises der ifølge CNN til blandt andet en hændelse sidste år, hvor den sydafrikanske regering afhørte amerikanske ansatte i Sydafrika.

- Denne eskalerende fjendtlighed øger risikoen for afrikaanere i Sydafrika, som allerede er underlagt omfattende regeringssponsoreret racediskrimination, står der ifølge mediet i dokumentet sendt til Kongressen.

- Af disse årsager er et revideret loft på 17.500 berettiget af alvorlige humanitære bekymringer og af hensyn til den nationale interesse som beskrevet i E.O. (Executive order, red.) 14204 og vil fremme de amerikanske udenrigspolitiske interesser beskrevet i denne bekendtgørelse.

/ritzau/

Den tidligere kriminalbetjent Mark Fuhrman, som var en central del af retssagen mod O.J. Simpson i 1995, er død.

Han blev 74 år. Det oplyser et retsmedicinsk kontor i amtet Kootenai County i delstaten Idaho mandag ifølge flere amerikanske medier.

Mark Fuhrman døde 12. maj. Dødsårsagen er ukendt.

Fuhrman var en af de første betjente, der blev sendt ud for at efterforske drabet på O.J. Simpsons ekskone Nicole Brown Simpson og hendes ven Ronald Goldman i Los Angeles i 1994.

Han gik fra ukendt til verdenskendt betjent under det, der blev kaldt århundredets retssag mod O.J. Simpson, som blev anklaget for at stå bag dobbeltdrabet. Retssagen blev fulgt tæt af offentligheden.

Fuhrman var et centralt vidne for anklagemyndighedens drabssag mod O.J. Simpson. Han fortalte, at han havde fundet en blodig handske ved Simpsons hjem, men betjentens troværdighed led et alvorligt knæk under retssagen.

O.J. Simpson havde hyret et drømmehold af dyre forsvarsadvokater, som overbeviste juryen om, at han skulle frikendes i drabssagen. Det skete blandt andet ved at rejse spørgsmål om Fuhrmans troværdighed.

Under et vidneudsagn sagde Fuhrman, at han aldrig havde brugt racistiske udtryk.

Den forklaring faldt til jorden, da Simpsons forsvarsadvokater fremlagde optagelser fra Fuhrman, hvor han kom med racistiske udtalelser og blandt andet brugte ordet neger.

Alan Dershowitz, som var en del af Simpsons drømmehold af forsvarsadvokater under retssagen i 1995, siger, at Fuhrman var en meget bedre kriminalbetjent, end han var et vidne.

- Han er meget intelligent og en meget, meget aggressiv efterforsker. I sidste ende hjalp hans handlinger os med at vinde O.J.-sagen, siger Alan Dershowitz ifølge nyhedsbureauet AP.

Mark Fuhrman trak sig tilbage fra jobbet hos politiet i Los Angeles efter retssagen mod O.J. Simpson. Han flyttede senere til Idaho med sin familie, skriver AP.

I 2008 dømte et nævningeting O.J. Simpson skyldig i indbrud, væbnet røveri, overfald og bortførelse sammen med fem medskyldige.

Den tidligere NFL-spiller blev idømt op til 33 års fængsel. Efter knap ni års afsoning blev han dog prøveløsladt i 2017.

O.J. Simpson døde af kræft i 2024. Han blev 76 år.

/ritzau/

Anklagere i USA har tiltalt Alex Saab - en nær allieret af Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro - for hvidvaskning af penge med påstået udnyttelse af et venezuelansk velfærdsinitiativ.

Det viser retsdokumenter, der blev offentliggjort mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Saab blev i weekenden udvist til USA af Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez. Det skete ifølge hende ud af et hensyn til Venezuelas nationale interesser.

Udvisningen signalerer ifølge Reuters et nyt og højere niveau af samarbejde mellem USA's præsident Donald Trumps administration og Rodríguez, som var vicepræsident under Maduro.

Den 55-årige Alex Saab er tidligere industriminister i Venezuela. Ifølge de amerikanske anklager tog han del i planer om at bestikke venezuelanske embedsmænd, ligesom han for at berige sig selv skal have stået for pengeoverførsler gennem amerikanske bankkonti.

Anklagerne mod eksministeren kommer, mens Trumps administration forbereder sig på retsforfølgelsen af Maduro. Han blev tidligere på året taget til fange af amerikanske specialstyrker i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Reuters har tidligere skrevet, at Saab i USA muligvis kan dele oplysninger med de amerikanske myndigheder, som kan styrke deres sag mod Maduro.

I retsdokumenterne beskriver anklagerne en omfattende plan, der begyndte i 2015, hvor Saab og flere andre angiveligt brugte falske virksomheder, forsendelsesdokumenter og fakturaer til at stjæle hundredvis af millioner af dollar, som var afsat til at købe mad til indbyggere i Venezuela.

Fra 2019 brugte Saab og hans påståede medskyldige deres adgang til den venezuelanske regering - som kæmpede med at betale udenlandsk gæld midt i amerikanske økonomiske sanktioner - til at sælge olie for milliarder af dollar under falske forudsætninger, skriver anklagerne.

De påstår, at penge fra de salg også blev overført gennem amerikanske bankkonti.

- De her anklager er et direkte resultat af DEA’s fortsatte engagement i at nedbryde de korrupte netværk, der opererer i hele Venezuela, siger Terrance Cole, som står i spidsen for den amerikanske narkotikabekæmpelsesmyndighed, Drug Enforcement Administration (DEA).

Det er ikke første gang, amerikanske myndigheder har anklaget Saab for bestikkelse. I 2020 blev han tilbageholdt i Kap Verde og senere udleveret til USA.

Den tidligere præsident Joe Biden gav ham en benådning i 2023 i bytte for løsladelsen af amerikanere, der var tilbageholdt i Venezuela.

/ritzau/

Cubas præsident advarer om, at et amerikansk angreb på den caribiske østat vil udløse et blodbad med uoverskuelige konsekvenser.

Det skriver Cubas præsident Miguel Díaz-Canel i et opslag på det sociale medie X.

Præsidenten understreger, at Cuba ikke udgør nogen trussel mod USA eller noget andet land.

Udmeldingen kommer, efter at det amerikanske medie Axios har skrevet, at Cuba har fået over 300 militære droner fra Rusland og Iran og ifølge mediet overvejer at bruge dem mod amerikanske mål. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Oplysninger om dronerne kommer ifølge Axios fra unavngivne amerikanske embedsmænd. Ifølge embedsmændene overvejer Cuba droneangreb mod den amerikanske flådebase i det østlige Cuba og amerikanske flådefartøjer.

Den cubanske præsident kommenterer ikke direkte historien om militærdronerne, men understreger, at Cuba har ret til at forsvare sig mod et militært angreb.

Samme toner lyder fra Cubas FN-ambassadør.

- Hvis nogen forsøgte at invadere Cuba, vil Cuba slå igen, uden tvivl, siger Ernesto Soberón Guzmán til AFP.

USA øgede mandag presset på Cuba med friske sanktioner mod en række cubanske embedsmænd, herunder landets kommunikationsminister og flere militærledere, samt landets efterretningstjeneste.

USA har under præsident Donald Trumps ledelse skruet op for presset mod Cuba de seneste måneder.

Han har i praksis indført en blokade ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til Cuba. Det har udløst massive strømafbrydelser og ramt Cubas økonomi hårdt.

Den cubanske regering har anklaget USA for at forsøge at skabe et påskud for en militær intervention ved at forsøge at kvæle Cubas økonomi med brændstofblokaden.

Trump truede i marts med, at "Cuba er det næste" efter Venezuela. USA fjernede i januar Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro i en storstilet militæraktion i hovedstaden Caracas.

Trump har ikke uddybet, hvad hans planer for østaten er. Han har dog flere gange sagt, at han mener, at Cubas regering er ved at kollapse.

/ritzau/

Anklagere i USA har tiltalt Alex Saab - en nær allieret af Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro - for hvidvaskning af penge med påstået udnyttelse af et venezuelansk velfærdsinitiativ.

Det viser retsdokumenter, der blev offentliggjort mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Saab blev i weekenden udvist til USA af Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez. Det skete ifølge hende ud af et hensyn til Venezuelas nationale interesser.

Udvisningen signalerer ifølge Reuters et nyt og højere niveau af samarbejde mellem USA's præsident Donald Trumps administration og Rodríguez, som var vicepræsident under Maduro.

Den 55-årige Alex Saab er tidligere industriminister i Venezuela. Ifølge de amerikanske anklager tog han del i planer om at bestikke venezuelanske embedsmænd, ligesom han for at berige sig selv skal have stået for pengeoverførsler gennem amerikanske bankkonti.

Anklagerne mod eksministeren kommer, mens Trumps administration forbereder sig på retsforfølgelsen af Maduro. Han blev tidligere på året taget til fange af amerikanske specialstyrker i Venezuelas hovedstad, Caracas.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er af Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater blevet bedt om at afblæse et planlagt angreb mod Iran, idet der nu foregår "seriøse forhandlinger".

Det skriver præsidenten mandag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Angrebet var planlagt til at ske tirsdag, lyder det.

Præsidenten siger desuden til journalister, at de aktuelle forhandlinger med Iran ser positive ud.

- Der er tilsyneladende en meget god chance for, at de kan finde en løsning. Hvis vi kan gøre det uden at bombe dem sønder og sammen, ville jeg være meget glad, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Krigen mellem USA og Iran har varet i næsten tre måneder.

I begyndelsen af april indgik landene imidlertid en våbenhvile med Pakistan som mægler.

Det er Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani, Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, og De Forenede Arabiske Emiraters præsident, Mohamed bin Zayed al-Nahyan, der ifølge Trump har bedt ham om at afblæse angrebet.

Trump skriver, at "efter deres mening" vil der blive indgået en aftale, som "vil være meget acceptabel for USA såvel som alle lande i Mellemøsten og andre steder".

- Denne aftale vil, hvilket er vigtigt, omfatte ingen atomvåben til Iran!, lyder det fra præsidenten.

Han skriver dog også, at han har instrueret blandt andre forsvarsminister Pete Hegseth, som Trump omtaler som krigsminister, i at være klar til at gå videre med et angreb i "stor skala", i tilfælde af at der ikke opnås en "acceptabel" aftale for USA.

USA og Iran har udvekslet forslag i et forsøg på at afslutte krigen, og repræsentanter fra de to lande mødtes i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at forhandle om fred.

Siden da har der ikke været forhandlinger med fysisk fremmøde mellem parterne.

Krigen mellem USA og Iran begyndte 28. februar, hvor USA og Israel indledte den første bølge af angreb mod det mellemøstlige land.

Trump har begrundet krigen med, at Iran er ved at udvikle atomvåben.

Han vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran.

/ritzau/

11 personer er blevet frihedsberøvet af politiet efter en propalæstinensisk demonstration mandag aften i København.

Det oplyser vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi.

Demonstranterne skulle gå fra Nørreport til Udenrigsministeriet på Christianshavn, men da de nåede Knippelsbro, satte flere sig på vejen og spærrede for trafikken.

- De fik et påbud om, at de skulle flytte sig. Det ønskede de ikke, siger Anette Ostenfeldt, som tilføjer, at 11 personer derfor blev taget med af politiet.

- De er hos os lige nu, og så skal de sigtes og afhøres og bliver derefter løsladt, tilføjer hun.

Politiet fik anmeldelsen om, at demonstranterne spærrede trafikken på Knippelsbro lidt efter klokken 21 mandag aften.

Omkring 100 personer var en del af demonstrationen, da den begyndte ved Nørreport, vurderer Københavns Politi.

Knippelsbro er en klapbro i København, der forbinder Børsgade på Slotsholmen med Christianshavn, hvor Udenrigsministeriet holder til.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger mandag, at den regeringsstøttede hjemmeside TrumpRx.gov, der skal tilbyde amerikanerne receptpligtig medicin til billige priser, fremover også vil tilbyde generiske lægemidler.

Præsidenten udtaler sig under en begivenhed i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg er begejstret over at kunne meddele, at vi næsten syvdobler antallet af lægemidler, som er tilgængelige på TrumpRx, ved at tilføje over 600 billige generiske lægemidler til hjemmesiden, siger Trump.

Generisk medicin er lægemidler, som indeholder samme aktive stof som det originale produkt. Typisk sælges det til en billigere pris.

TrumpRx.gov blev oprindeligt lanceret i februar, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Hjemmesiden er ikke en direkte platform til køb af medicin, men den fungerer som en formidler, der henviser amerikanerne til medicinalvirksomhedernes hjemmesider til køb af lægemidler, skriver mediet.

Der tilbydes på hjemmesiden desuden kuponer, som kan bruges på apoteket.

Da hjemmesiden blev lanceret, omfattede udbuddet 40 lægemidler - herunder lægemidler som Ozempic og Wegovy.

Udvidelsen af udbuddet på TrumpRx.gov er muliggjort af partnerskaber med onlineapoteker som Amazon Pharmacy, GoodRx og Cost Plus Drugs, siger Trump ifølge AP.

- Det her har været det største gennembrud i forhold til at sænke sundhedsudgifterne i moderne tider, men vi er kun lige begyndt, siger Trump, der også kalder hjemmesiden for "det hotteste inden for medicin".

Ifølge AP er udvidelsen af TrumpRx.gov Trump-administrationens svar på kritik fra Demokraterne.

TrumpRx er fra demokratisk side blevet kaldt symbolpolitik, og kritikken har lydt, at mange af de lægemidler, der var del af hjemmesidens oprindelige udbud, var billigere for amerikanere at købe gennem deres forsikring - eller at der fandtes billigere generiske alternativer andre steder på markedet.

Eksperter på området siger ifølge AP, at de mulige besparelser på køb af medicin selv med tilføjelsen af generiske lægemidler i høj grad vil afhænge af den enkelte amerikaners situation.

For langt de fleste, der har en sundhedsforsikring, vil det fortsat være en bedre løsning af bruge forsikringen til at betale for medicinen, end at betale den kontant gennem TrumpRx.gov.

Det siger forsker og sundhedsøkonom Rena Coni fra universitetet Boston University’s Questrom School of Business til mediet.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcis hvilke generiske lægemidler der vil blive en del af TrumpRx.gov.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger mandag, at den regeringsstøttede hjemmeside TrumpRx.gov, der skal tilbyde amerikanerne receptpligtig medicin til billige priser, fremover også vil tilbyde generiske lægemidler.

Præsidenten udtaler sig under en begivenhed i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg er begejstret over at kunne meddele, at vi næsten syvdobler antallet af lægemidler, som er tilgængelige på TrumpRx, ved at tilføje over 600 billige generiske lægemidler til hjemmesiden, siger Trump.

Generisk medicin er lægemidler, som indeholder samme aktive stof som det originale produkt. Typisk sælges det til en billigere pris.

TrumpRx.gov blev oprindeligt lanceret i februar, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Hjemmesiden er ikke en direkte platform til køb af medicin, men den fungerer som en formidler, der henviser amerikanerne til medicinalvirksomhedernes hjemmesider til køb af lægemidler, skriver mediet.

Der tilbydes på hjemmesiden desuden kuponer, som kan bruges på apoteket.

Da hjemmesiden blev lanceret, omfattede udbuddet 40 lægemidler - herunder vægttabsmedicin som Ozempic og Wegovy.

Udvidelsen af udbuddet på TrumpRx.gov er muliggjort af partnerskaber med onlineapoteker som Amazon Pharmacy, GoodRx og Cost Plus Drugs, siger Trump ifølge AP.

/ritzau/

Tre mænd er blevet dræbt i et skyderi ved en moské i San Diego i den amerikanske delstat Californien.

En af de dræbte var en sikkerhedsvagt ved moskéen.

Det siger politichefen i San Diego, Scott Wahl, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet efterforsker sagen som en hadforbrydelse.

- På grund af at hændelsen fandt sted ved Islamic Center, betragter vi dette som en hadforbrydelse, indtil det modsatte er bevist, lyder det fra politichefen.

Skyderiet skete ved Islamic Center of San Diego, som er den største moské i amtet San Diego County. Moskéen huser en skole, der tilbyder islamisk undervisning, skriver Reuters.

Det er uklart, hvor mange mennesker der var til stede på området, da skyderiet fandt sted.

Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer (CAIR) oplyser i en udtalelse, at der befandt sig børn i en skole på moskéens område.

To mænd formodes at stå bag skyderiet. De blev efterfølgende fundet døde i en bil nær moskéen, oplyser San Diegos politichef ifølge det amerikanske medie CNN. De tog tilsyneladende deres eget liv, lyder det.

Ifølge en talsperson for det amerikanske forbundspoliti, FBI, var de to formodede gerningsmænd henholdsvis 17 og 19 år.

Den dræbte sikkerhedsvagt var ifølge politiet afgørende for, at ikke endnu flere mistede livet.

- Han spillede en afgørende rolle i at forhindre, at dette blev langt værre, siger Scott Wahl ifølge CNN.

Optagelser fra lokale tv-stationer viser mange politibiler ved moskéen, hvor betjente og deres køretøjer har omringet området, skriver Reuters.

Op mod 100 betjente rykkede ind på moskéens område efter meldingerne om skyderi. Her fandt de tre døde personer uden for moskéen, og derfor stormede betjentene den muslimske bygning.

- De måtte bryde døre op for at komme ind i alle de forskellige rum. Der var mellem 50 og 100 betjente inde i bygningen, siger Scott Wahl ifølge CNN.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, samt Californiens guvernør, Gavin Newsom, er blevet orienteret om skyderiet.

Trump betegner det som en forfærdelig situation, skriver Reuters.

/ritzau/

Tre personer er blevet dræbt i et skyderi ved en moské i San Diego i den amerikanske delstat Californien.

En af de dræbte var en sikkerhedsvagt ved moskéen.

Det siger politichefen i San Diego, Scott Wahl, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet efterforsker sagen som en hadforbrydelse.

- På grund af at hændelsen fandt sted ved Islamic Center, betragter vi dette som en hadforbrydelse, indtil det modsatte er bevist, lyder det fra politichefen.

Skyderiet skete ved Islamic Center of San Diego, som er den største moské i amtet San Diego County. Moskéen huser en skole, der tilbyder islamisk undervisning, skriver Reuters.

Det er uklart, hvor mange mennesker der var til stede på området, da skyderiet fandt sted.

To mænd formodes at stå bag skyderiet. De blev efterfølgende fundet døde i en bil nær moskéen, oplyser politichefen ifølge det amerikanske medie CNN. De tog tilsyneladende deres eget liv, lyder det.

Ifølge en talsperson for det amerikanske forbundspoliti, FBI, var de to formodede gerningsmænd henholdsvis 17 og 19 år.

Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer (CAIR) oplyser i en udtalelse, at der befandt sig børn i en skole på moskéens område, da skyderiet fandt sted.

Optagelser fra lokale tv-stationer viser mange politibiler på en motorvejsbro ved moskéen, hvor betjente og deres køretøjer har omringet området, skriver Reuters.

/ritzau/

Fem personer - heriblandt to formodede gerningsmænd - har mistet livet efter et skyderi ved en moské i San Diego i den amerikanske delstat Californien.

En af de dræbte var en sikkerhedsvagt ved moskéen.

Det siger politichefen i San Diego ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet efterforsker sagen som en hadforbrydelse.

Ifølge en talsperson for det amerikanske forbundspoliti, FBI, var de to gerningsmænd henholdsvis 17 og 19 år.

De blev fundet døde i en bil nær moskéen, oplyser politichefen ifølge det amerikanske medie CNN.

/ritzau/

Milliardæren Elon Musk har mandag tabt en civil retssag mellem ham og selskabet OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Retssagen udsprang af et søgsmål, som Musk anlagde mod OpenAI og selskabets direktør, Sam Altman.

Mandag er en enstemmig jury ved en domstol i den amerikanske delstat Californien så nået frem til, at Musk anlagde sit søgsmål for sent.

OpenAI startede som et nonprofit-selskab. Tesla- og SpaceX-stifteren bidrog med en donation på 38 millioner dollar til at opbygge OpenAI, der i dag har en værdiansættelse på flere hundrede milliarder dollar.

Men Musk mener, at Sam Altman og medstifter Greg Brockman forrådte ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

OpenAI har modsat hævdet, at Musk forlod selskabet frivilligt efter et mislykket forsøg på at overtage kontrollen.

Elon Musk har tænkt sig at anke afgørelsen. Det skriver milliardæren på det sociale medie X.

- Der er ingen tvivl for nogen, der har fulgt sagen i detaljer, om, at Altman og Brockman faktisk berigede sig selv ved at stjæle en velgørende organisation. Det eneste spørgsmål er, hvornår de gjorde det, skriver Musk.

Musk betegner dommeren i Californien som "forfærdelig aktivistisk" og mener, at dommen skaber en "frygtelig præcedens".

OpenAI ændrede struktur i 2019, hvor blandt andet Microsoft investerede i selskabet.

Her lavede selskabet et profitbaseret datterselskab, som ifølge OpenAI's advokat var nødvendigt for, at det kunne skaffe computerkraft og betale topforskere for at være konkurrencedygtige over for Googles AI-satsning.

I dag er OpenAI en kommerciel virksomhed, der er delvist ejet af en nonprofit-fond.

Sagen begyndte 28. april. Den er ifølge Reuters blevet set som et vigtigt øjeblik for OpenAI's fremtid - og generelt fremtiden for kunstig intelligens - både i forhold til, hvordan den skal bruges, og hvem der skal drage fordel af den.

I sagen skulle juryen først afgøre, om Musk, der anlagde sag i 2024, havde gjort det inden for den lovbestemte tidsfrist.

Dommeren havde forud for drøftelserne fastslået, at juryens afgørelse ville være vejledende - men sagde også, at hun sandsynligvis ville følge dens anbefaling, hvilket hun endte med at gøre.

Hvis sagen var gået videre, ville juryen – og i sidste ende dommeren – have afgjort, om OpenAIs medstiftere havde misbrugt Musks donationer og brudt løfter givet til ham for at gå en kommerciel vej og berige sig selv. Det skriver AFP.

Efter dommen sagde Musks advokat, at han forbeholdt sig retten til at anke.

Elon Musk selv har mandag aften dansk tid ikke kommenteret afgørelsen.

Han forlangte 150 milliarder dollar i erstatning, svarende til omkring 962 milliarder danske kroner, og at Altman og Brockman blev fjernet fra deres ledende stillinger.

Musk forlod bestyrelsen i februar 2018. Siden har han oprettet sin egen AI-virksomhed, xAI.

/ritzau/