Vold mod fem forskellige kvinder har torsdag kostet en 25-årig mand tre års fængsel. I sagen indgår også psykisk vold.

Dommen er afsagt af Retten i Roskilde.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

For tre af kvindernes vedkommende havde volden en karakter, der gjorde, at manden var tiltalt for at have mishandlet kvinderne.

Han havde været kærester med dem alle.

Manden er foruden vold også dømt for psykisk vold begået mod to af kvinderne, som blev udsat for krænkende og nedladende sprogbrug.

Manden ville bestemme, hvem kvinderne måtte omgås med.

Han krævede desuden at få deres telefoner, så han kunne tjekke deres sociale medier.

- Det er en sag om meget grov og nedværdigende fysisk og psykisk vold, og jeg er meget tilfreds med, at retten har været enig i den vurdering, siger senioranklager Louise Varberg i pressemeddelelsen.

Volden mod kvinderne blev ifølge politiet begået på adresser i Herfølge, Albertslund, Viby Sjælland, Roskilde og Lejre.

Den 25-årige mand overvejer, om han vil anke dommen. Det skal i så fald ske inden for to uger.

Manden skal efter domsafsigelsen fortsat sidde varetægtsfængslet.

/ritzau/

Et stormgevær af typen AK-47 Kalasjnikov skiftede angiveligt hænder flere gange, inden det mandag aften blev brugt til at skyde mod en lejlighedsdør i Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter.

Det fremgår af sigtelsen mod en 31-årig mand, som torsdag er blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt, der ligger ved Vestre Fængsel i København.

Manden er ifølge Ritzaus oplysninger indehaver af et mindre tømrerfirma på Sjælland.

Ud over våbnet fra det nylige skyderi sættes den 31-årige i forbindelse med endnu en AK-47, der ligesom den første riffel havde tilhørende magasin, og et oversavet jagtgevær med 30 patroner.

Våbnene beskrives i sigtelsen fra anklagemyndigheden som et "våbenlager" og blev opbevaret på en adresse i Herfølge ved Køge.

Den 31-årige mand erkendte ved torsdagens retsmøde sig skyldig i sigtelsen mod ham, som er rejst efter straffelovens bestemmelse om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Mandag aften blev der affyret 11 skud mod en entrédør i Bispeparken i København NV. Skuddene gik gennem både entrédøren og døren til lejlighedens toilet.

Men den person, som ifølge politiets sigtelse skulle skydes, befandt sig i lejlighedens stue og kom derfor ikke til skade.

Tirsdag erkendte en 17-årig dreng sig delvist skyldig. Han indrømmede, at han havde skudt, men det var ikke for at slå nogen ihjel. Han blev da også alene fængslet på baggrund af den del af sigtelsen, som handlede om våbenbesiddelse og for at have forvoldt fare for andre.

Drengen blev anholdt sammen med to 14-årige, som ikke kan retsforfølges på grund af deres unge alder. Deres sager er et anliggende for de sociale myndigheder – ikke for domstolene. En af drengene er svensk.

Efter tirsdagens varetægtsfængsling blev yderligere tre personer onsdag stillet for en dommer. Endnu en 17-årig dreng blev fængslet i sagen for at have været i besiddelse af AK-47-riflen på en adresse på Amager forud for skyderiet.

Også to 18-årige kvinder blev fængslet i sagen onsdag. Politiet mistænker dem for at have overdraget våbnet til den 14-årige svensker og fragtet ham til Amager, hvor han mødtes med den 17-årige, som efterfølgende tog til Bispeparken og skød mod døren.

De to kvinder er statsborgere i henholdsvis Tyrkiet og Ukraine.

Den 31-årige mand, som nu også er blevet fængslet i sagen efter sin erkendelse torsdag, er som nævnt sigtet for at have besiddet to stormgeværer og et oversavet jagtgevær.

Mens den ene AK-47 blev brugt ved skyderiet i Bispeparken, er den anden riffel blevet overdraget til en ikkeidentificeret person. Den overdragelse skete i Køge, et par dage efter at den 31-årige selv havde fået overdraget våbnene.

Den 31-årige skal foreløbig sidde fængslet frem til 8. juli, mens politiet efterforsker sagen.

/ritzau/

USA vil inden længe indtage den iranske ø Kharg og overtage kontrollen med det iranske olie- og gasmarked.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på Truth Social.

- På et tidspunkt i en ikke så fjern fremtid vil vi indtage øen Kharg og andre steder med olieinfrastruktur og tage fuld kontrol med deres olie- og gasmarkeder, stort set ligesom vi har gjort med Venezuela, hvilket fungerer genialt for både USA og Venezuela, skriver Trump.

USA tog kontrol over Venezuelas oliemarked, efter at amerikanske styrker i januar pågreb den daværende præsident i landet, Nicolas Maduro.

Kharg-øen ligger i Den Persiske Golf omkring 25 kilometer fra Irans kyst. Øen er central for den iranske olieproduktion og -eksport.

Trump skriver desuden, at USA vil angribe Iran i aften.

- USA vil ramme Iran (hvis flåde, luftvåben, radarer, luftforsvar og alle andre former for forsvar sammen med størstedelen af landets offensive kapacitet er VÆK!) MEGET HÅRDT I AFTEN, skriver præsidenten.

I et interview med Fox News gentager Trump, at han gerne vil indtage øen.

- Vi taler med dem (iranerne, red.), med du ved, min præference har altid været at tage Kharg Island. Min præference vil være det. Jeg ved ikke, om Amerika har nerverne til det, siger han i interviewet ifølge Reuters.

Han understreger samtidig, at USA "helst ikke" vil ramme broer og kraftværker, under de intensiverede angreb, som Trump varsler mod landet.

- Der vil være flere bombninger i aften. Det vil være større, større og mere kraftfuldt.

Trods angrebsplanerne understreger Trump, at USA stadig forhandler med Iran i forsøget på at nå en fredsaftale.

Onsdag aften meddelte Trump ligeledes, at USA havde udført flere angreb mod Iran.

Natten til torsdag lød det fra Irans Revolutionsgarde, at Iran havde angrebet flere amerikanske baser i Mellemøsten.

/ritzau/

Formanden for Venstre, Troels Lund Poulsen, slår på Hovedscenen på Folkemødet fast i sin partiledertale, at Venstre er i opposition til Mette Frederiksens nye regering.

Han hæfter sig ved samarbejdet med de andre partier i blå blok og takker for samarbejdet, selv om der er både ligheder og forskelle mellem Venstre og eksempelvis Dansk Folkeparti.

- Vi kommer ikke til at gå sammen til alle forhandlinger. Det har de røde partier i øvrigt heller aldrig gjort, siger han.

Han slår fast, at hvis Venstre indgår aftaler med den nye regering, er det fordi, at partiet "trækker Danmark i en borgerlig og liberal retning".

I begyndelsen af juni foreslog Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, i Berlingske, at de blå partier går til de kommende skatteforhandlinger sammen for at fastholde samarbejdet i det, der kunne være blevet en VLAK-regering.

Troels Lund Poulsen fortæller efter sin tale, at det endnu er for tidligt at lægge sig fast på, hvordan partiet vil dukke op til forhandlingerne.

- Men at kunne være enige om nogle klare mål for, hvordan en skattereform skal være, synes jeg, giver god mening at tale med både De Konservative og Liberal Alliance om, siger han.

Venstreformanden vil ikke fuldstændigt afvise, at de blå partier vil ankomme til skatteforhandlingerne sammen.

- Der vil være ting, hvor vi går ind sammen, og ting, hvor vi forhandler hver især. Det kommer an på, hvordan det politiske landskab ser ud. Det har jeg ikke lagt mig fast på endnu.

Det er i stedet en strategi, som Venstre vil tage stilling til med tiden, fortæller Troels Lund Poulsen.

- Der er mange forskellige oplagte steder at gøre det. Det kan også være i forhold til selskabsskat og personskat eller i forhold til at effektivisere den offentlige sektor, siger han.

/ritzau/

En 31-årig mand har torsdag ved Retten i Glostrup tilstået, at han stod bag et drabsforsøg i Måløv i marts i år.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Det koster ham en straf på ni års fængsel.

Det var 4. marts i år, at der blev skudt mod to mænd, der sad i en bil på Måløv Hovedgade. En af personerne blev ramt i armen, men fik kun overfladiske skader.

Den 31-årige Cem Pedersen Iljazovski har torsdag tilstået drabsforsøg, våbenbesiddelse og fareforvoldelse.

Politiet har tidligere oplyst, at skyderiet menes at have forbindelse til det kriminelle miljø.

Den 31-årige forklarede ifølge anklagemyndigheden, at der lå en kort forudgående uoverensstemmelse med de to mænd i bilen bag skyderiet.

- Ifølge hans forklaring kendte han ikke mændene i forvejen, men der havde været en kort uoverensstemmelse på tankstationen forinden, siger Cecilie Swartz Bak, der mødte som anklager i tilståelsessagen.

Der gik mere end to måneder fra skyderiet, før den 31-årige var i danske myndigheders varetægt.

Efter hændelsen tog han nemlig til Spanien, hvor han blev anholdt 9. april. Den 21. maj blev han udleveret til Danmark og varetægtsfængslet.

I mellemtiden blev to andre mænd i 30'erne anholdt og varetægtsfængslet i sagen.

De to er siden blevet løsladt, men er fortsat sigtet i sagen, oplyser anklageren.

Han modtog dommen.

/ritzau/

USA vil inden længe indtage den iranske ø Kharg og overtage kontrollen med det iranske olie- og gasmarked.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på Truth Social.

- På et tidspunkt i en ikke så fjern fremtid vil vi indtage øen Kharg og andre steder med olieinfrastruktur og tage fuld kontrol med deres olie- og gasmarkeder, stort set ligesom vi har gjort med Venezuela, hvilket fungerer genialt for både USA og Venezuela, skriver Trump.

USA tog kontrol over Venezuelas oliemarked, efter at amerikanske styrker i januar pågreb den daværende præsident i landet, Nicolas Maduro.

Trump skriver desuden, at USA vil angribe Iran i aften.

- USA vil ramme Iran (hvis flåde, luftvåben, radarer, luftforsvar og alle andre former for forsvar sammen med størstedelen af landets offensive kapacitet er VÆK!) MEGET HÅRDT I AFTEN, skriver præsidenten.

/ritzau/

Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, trækker sig fra sin post på grund af uenighed om, hvor meget Storbritannien skal investere i landets forsvar.

Det skriver John Healey i et brev til premierminister Keir Starmer.

Brevet har Healey offentliggjort på det sociale medie X.

Hverken premierminister Keir Starmer eller finansministeriet har sørget for at afsætte de midler, der er nødvendige i en tid med øgede trusler mod Storbritannien, lyder det fra Healey.

- Vi trådte ind i regeringen med en erkendelse af, at Storbritannien stod over for en ny trusselsæra, som krævede en ny æra for forsvaret.

- Denne nye æra for forsvaret krævede yderligere investeringer gennem forsvarets investeringsplan (Defence Investment Plan), skriver han.

Arbejdet med investeringsplanen blev afsluttet i januar. Den "bekræftede omfanget af udfordringen og de øgede krav til forsvaret", lyder det.

- Siden da har du været ude af stand til - og finansministeriet har ikke været villig til - at afsætte de ressourcer, som nationen har brug for for at kunne forsvare landet i denne tid med voksende trusler, skriver Healey.

John Healey har været forsvarsminister siden juli 2024, hvor en dengang ny regering med Starmer i spidsen blev præsenteret.

Healey peger på krigen i Mellemøsten, sikkerheden i Arktis, øgede russiske aktiviteter rettet mod Storbritannien og de øvrige Nato-lande og en intensivering af russiske angreb i Ukraine.

Det er forhold, som alle har skærpet kravene til det britiske forsvar, skriver Healey og uddyber, at Storbritannien står i spidsen for Nato-missionen Arctic Sentry og den internationale mission i Hormuzstrædet.

Desuden har Storbritannien forpligtet sig til at udsende soldater til Ukraine efter en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland.

På et pressemøde i Bruxelles reagerer Natos generalsekretær, Mark Rutte, på nyheden om Healeys exit.

- Jeg har ikke hørt meddelelsen før nu. Jeg respekterer virkelig John Healey, siger Mark Rutte.

Healey har blandt andet spillet en ledende rolle i Ukraine Defense Contact Group, også kaldet Ramstein-gruppen. Her har han ledet møderne sammen med den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius.

Det er gang på gang sket med opfordringer til at øge investeringer i forsvar og den militære hjælp til Ukraine.

John Healey fra arbejderpartiet Labour har en mangeårig parlamentarisk karriere og flere poster som minister og skyggeminister bag sig.

Sine første ministerposter - herunder posten som finansminister - havde han under Tony Blair og derefter Gordon Brown i årene 2001 til 2010.

Healeys udmeldelse fra Keir Starmers regering kommer, på et tidspunkt hvor Starmer er under pres fra flere sider i Labour, som han er formand for.

Baggrunden er blandt andet, at Labour fik en markant tilbagegang ved en række britiske lokalvalg i maj og for første gang i 27 år mistede magten i parlamentet i Wales.

Kort efter valgene meddelte juniorminister Miatta Fahnbulleh, at hun trak sig fra regeringen, fordi hun ikke længere troede på Keir Starmer som den rette til at stå i spidsen for forandring i Storbritannien.

/ritzau/

Regeringen vil om nogle uger fremsætte et lovforslag for at prioritere de projekter, der står i kø til elnettet, som er presset, hvilket bremser den grønne omstilling.

Det siger erhvervsminister Martin Lidegaard (R) til et arrangement på Folkemødet på Bornholm torsdag, hvor han bliver spurgt til problemet med, at nye tilslutninger er sat på pause.

- Jeg forventer, at vi inden for uger fremsætter en hastelov, der gør, at vi vil prioritere de folk, der står i kø til elnettet, meget bedre og mere præcist, end vi gør i dag, siger han.

En rådgiver i ministeriet oplyser til Ritzau, at der bliver tale om et almindeligt lovforslag og ikke en hastelov.

Derefter skal der komme en samlet energistrategi, som der burde være kommet for fem år siden, lyder det videre fra den radikale partileder.

Der er sket en stor stigning i antallet af elforbrugere, der vil tilsluttes elnettet, og det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere.

Energinet står for at udbygge centrale dele af det danske elnet, men har ikke gjort det hurtigt nok, hvilket har vakt udbredt kritik, fordi det bremser den grønne omstilling.

I marts satte det statslige selskab tilslutningen af nye projekter på pause. Der vil ikke blive underskrevet nye aftaler om tilslutning til elnettet før til efteråret.

For meget store tilslutninger kan tidshorisonten i flere tilfælde være fem-ti år, lød det i maj fra Energinet.

Politiken har beskrevet, at det har sat en stopper for projekter med ellastbiler, og Børsen har skrevet, at mindst 270 projekter er ramt.

Det var ventet, at lovgivning på området var på vej, og flere organisationer har anbefalet det.

SVM-regeringen åbnede i januar for, at de internationale datacentre skal bagerst i køen, og siden har flere politikere tilsluttet sig det forslag.

Problemet er nævnt i grundlaget for den nye regering, som tiltrådte i sidste uge. Det fremgik, at Energinets arbejde skal fokuseres på færre opgaver, og opgaveporteføljen for det statslige selskab skal ændres.

I grundlaget hedder det blandt andet, at tiltaget skal sikre "maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse på lang sigt, der holder omkostningerne nede for forbrugere og virksomheder".

For Lidegaard er det også sikkerhedspolitik, og det handler om, at Danmark skal frigøres fra at bruge russisk gas.

Energinet har fået hård kritik af Rigsrevisionen. I april konkluderede vagthunden, at udbygningen af det danske elnet ud over at være stærkt forsinket også er blevet ti milliarder kroner dyrere end først antaget.

Energinets styring af udbygningen af elnettet er "meget utilfredsstillende", og omkring 70 procent af det statslige selskabs projekter er blevet forsinket.

/ritzau/

Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, trækker sig fra sin post på grund af uenighed om, hvor meget Storbritannien skal investere i landets forsvar.

Det skriver John Healey i et brev til premierminister Keir Starmer.

Brevet har Healey offentliggjort på det sociale medie X.

Hverken premierminister Keir Starmer eller finansministeriet har sørget for at afsætte de midler, der er nødvendige i en tid med øgede trusler mod Storbritannien, lyder det fra Healey.

- Vi trådte ind i regeringen med en erkendelse af, at Storbritannien stod over for en ny trusselsæra, som krævede en ny æra for forsvaret.

- Denne nye æra for forsvaret krævede yderligere investeringer gennem forsvarets investeringsplan (Defence Investment Plan), skriver han.

Arbejdet med investeringsplanen blev afsluttet i januar. Den "bekræftede omfanget af udfordringen og de øgede krav til forsvaret", lyder det.

- Siden da har du været ude af stand til - og finansministeriet har ikke været villig til - at afsætte de ressourcer, som nationen har brug for for at kunne forsvare landet i denne tid med voksende trusler, skriver Healey.

John Healey har været forsvarsminister siden juli 2024, hvor en dengang ny regering med Starmer i spidsen blev præsenteret.

Healey peger på krigen i Mellemøsten, sikkerheden i Arktis, øgede russiske aktiviteter rettet mod Storbritannien og de øvrige Nato-lande og en intensivering af russiske angreb i Ukraine.

Det er forhold, som alle har skærpet kravene til det britiske forsvar, skriver Healey og uddyber, at Storbritannien står i spidsen for Nato-missionen Arctic Sentry og den internationale mission i Hormuzstrædet.

Desuden har Storbritannien forpligtet sig til at udsende soldater til Ukraine efter en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland.

På et pressemøde i Bruxelles reagerer Natos generalsekretær, Mark Rutte, på nyheden om Healeys exit.

- Jeg har ikke hørt meddelelsen før nu. Jeg respekterer virkelig John Healey, siger Mark Rutte.

Healey har blandt andet spillet en ledende rolle i Ukraine Defense Contact Group, også kaldet Ramstein-gruppen. Her har han ledet møderne sammen med den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius.

Det er gang på gang sket med opfordringer til at øge investeringer i forsvar og den militære hjælp til Ukraine.

/ritzau/

En dagplejer er blevet tiltalt for vold mod et barn, skriver JydskeVestkysten, der har fået aktindsigt i sagens anklageskrift.

Dagplejeren fra Vejen Kommune anklages for at have grebet et barn i nakken og løftet det op i mere end ti sekunder, hvor barnets fødder ikke længere rørte gulvet.

Bagefter skulle den voksne have stødt barnets hoved ind i en glasrude og slået barnet flere gange i hovedet med barnets egen hue.

Volden fandt ifølge anklagemyndigheden sted 20. januar i år.

Straffesagen mod dagplejeren skal behandles ved Retten i Esbjerg, skriver regionalmediet.

/ritzau/

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har siddet i mange møder med den britiske forsvarsminister, John Healey.

Men det slutter nu. Den britiske forsvarsminister stopper efter uenighed med den britiske premierminister, Keir Starmer, om forsvarsinvesteringer, oplyste han torsdag.

- Jeg har ikke hørt meddelelsen før nu. Jeg respekterer virkelig John Healey, siger Mark Rutte.

Udtalelsen kommer på et fælles pressemøde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles torsdag.

Pressemødet blev holdt samtidig med, at nyheden om John Healeys farvel kom frem.

Healey har blandt andet spillet en ledende rolle i Ukraine Defense Contact Group, også kaldet Ramstein-gruppen. Her har han ledet møderne sammen med den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius.

Det er gang på gang sket med opfordringer til at øge investeringer i forsvar og den militære hjælp til Ukraine.

Healey begrunder sit farvel med, at hverken premierminister Keir Starmer eller finansministeriet har villet afsætte de midler, der er nødvendige i en tid med øgede trusler mod Storbritannien.

Mark Rutte erkender, at mange Nato-lande ligesom Storbritannien står med en stor udfordring, når det gælder forsvar. Men indtil videre er det lykkes at øge forsvarsinvesteringerne.

- Mere generelt kan jeg sige, at vi over hele alliancen ser lande, der virkelig øger deres forsvarsudgifter.

- Storbritannien øgede også deres forsvarsinvesteringer sidste år, siger Mark Rutte.

Han anerkender, at de øgede forsvarsinvesteringer kræver svære prioriteringer.

- Det er selvfølgelig ikke let. For der er altid en afvejning i forhold til andre udgifter, som også er vigtige.

- Men kernespørgsmålet er i sidste ende, om regeringerne vil holde deres lande sikre - og sikre, at der er en stærk økonomi. Det er de to vigtigste søjler for vores forsvar, siger Mark Rutte.

/ritzau/

Regeringen vil om nogle uger fremsætte en hastelov for at prioritere de projekter, der står i kø til elnettet, som er presset.

Det siger erhvervsminister Martin Lidegaard (R) til et arrangement på Folkemødet torsdag, hvor han bliver spurgt til problemet med, at nye tilslutninger er sat på pause.

– Jeg forventer, at vi inden for uger fremsætter en hastelov, der gør, at vi vil prioritere de folk, der står i kø til elnettet, meget bedre og mere præcist, end vi gør i dag, siger han.

Derefter skal der komme en samlet energistrategi, som der burde være kommet for fem år siden, lyder det videre fra den radikale partileder.

Der er sket en stor stigning i antallet af elforbrugere, der vil tilsluttes elnettet, og det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere.

Energinet står for at udbygge centrale dele af det danske elnet, men har ikke gjort det hurtigt nok. I marts satte det statslige selskab tilslutningen af nye projekter på pause.

Det var ventet, at lovgivning på området var på vej, og flere organisationer har anbefalet det.

SVM-regeringen åbnede i januar for, at de internationale datacentre skal bagerst i køen, og siden har flere politikere tilsluttet sig det forslag.

/ritzau/

Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, trækker sig fra sin post på grund af uenighed om, hvor meget Storbritannien skal investere i landets forsvar.

Det skriver John Healey i et brev til premierminister Keir Starmer, som Healey selv har offentliggjort på det sociale medie X.

Hverken premierminister Keir Starmer eller finansministeriet har sørget for at afsætte de midler, der er nødvendige i en tid med øgede trusler mod Storbritannien, lyder det fra Healey i brevet.

- Vi trådte ind i regeringen med en erkendelse af, at Storbritannien stod over for en ny trusselsæra, som krævede en ny æra for forsvaret.

- Denne nye æra for forsvaret krævede yderligere investeringer gennem forsvarets investeringsplan (Defence Investment Plan), skriver han.

Arbejdet med investeringsplanen blev afsluttet i januar og "bekræftede omfanget af udfordringen og de øgede krav til forsvaret", lyder det.

- Siden da har du været ude af stand til - og finansministeriet har ikke været villig til - at afsætte de ressourcer, som nationen har brug for for at kunne forsvare landet i denne tid med voksende trusler, skriver Healey.

John Healey har været forsvarsminister siden juli 2024.

/ritzau/

En 31-årig mand har torsdag ved Retten i Glostrup tilstået, at han stod bag et drabsforsøg i Måløv i marts i år.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Det koster ham en straf på ni års fængsel.

Det var 4. marts i år, at der blev skudt mod to mænd, der sad i en bil på Måløv Hovedgade. En af personerne blev ramt i armen, men fik kun overfladiske skader.

Den 31-årige Cem Pedersen Iljazovski har torsdag tilstået drabsforsøg, våbenbesiddelse og fareforvoldelse.

Der gik mere end to måneder fra skyderiet, før den 31-årige var i danske myndigheders varetægt.

Efter hændelsen tog han nemlig til Spanien, hvor han blev anholdt 9. april. Den 21. maj blev han udleveret til Danmark og varetægtsfængslet.

I mellemtiden blev to andre mænd i 30'erne anholdt og varetægtsfængslet i sagen.

Politiet har tidligere oplyst, at skyderiet menes at have forbindelse til det kriminelle miljø.

Den 31-årige forklarede ifølge anklagemyndigheden, at der lå en kort forudgående uoverensstemmelse med de to mænd i bilen bag skyderiet.

Han modtog dommen.

/ritzau/

Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, trækker sig fra sin post på grund af uenighed med den britiske premierminister om, hvor meget Storbritannien skal investere i landets forsvar.

Det skriver John Healey i et brev til premierministeren, som Healey selv har offentliggjort på det sociale medie X.

Hverken premierminister Keir Starmer eller finansministeriet har villet afsætte de midler, der er nødvendige i en tid med øgede trusler mod Storbritannien, lyder det fra Healey i brevet.

/ritzau/

Der er flere ting, man som organisation skal være opmærksom på, hvis en person skal komme tilbage efter en sag om seksuelle krænkelser.

Det mener Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo, Danmarks nationale videnscenter for køn og ligestilling:

- Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad det er, man skal tilbage til. Er det den samme organisation? Det samme kontor? De samme mennesker?

Hun peger også på, at alvorsgraden og hvor lang tid, der er gået, har betydning.

Debatten er aktualiseret af, at økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har ansat en personlig rådgiver, som tidligere har været toprådgiver i SF.

Han forlod ifølge Politiken SF efter en sag om upassende adfærd i partiet i 2020.

Kvinfos direktør udtaler sig generelt - og ikke om den konkrete sag i SF.

Henriette Laursen mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad reaktionen bliver i den pågældende organisation, hvis en person kommer tilbage.

- Hvis det skaber uro, skal man måske spørge sig selv, om man egentligt har fået arbejdet nok med det her? siger hun.

Hvis man vil undgå, at en beslutning om at lade en person komme tilbage, skaber uro, kan det være et langt sejt træk, lyder det.

- Det er at arbejde med kulturen. Det handler om at have politikker på plads, efterleve politikkerne og tage sagerne alvorligt, når de kommer, siger hun.

Pia Olsen Dyhrs ansættelse af den særlige rådgiver har fået kraftig kritik i Politiken af Lotte Kofoed, som er SF's rådmand på Frederiksberg.

Hun var selv en af dem, der fortalte til partiet, at den pågældende havde udsat hende for en krænkelse.

Over for Politiken har Pia Olsen Dyhr forsvaret beslutningen om ansættelsen.

Hun mener, at det er rimeligt at give manden en ny chance, skrev hun i en sms til avisen.

/ritzau/