Der er jubel og grønlandske flag, da minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt tirsdag lander i lufthavnen i Nuuk, Grønland.

Hun bliver budt velkommen hjem, hvortil hun holdt en tale, vifter med en stor fane, hilser på folk og holder sit barnebarn, som hun kort danser med på armen.

- Af hele mit hjerte vil jeg sige tak, det giver os så meget styrke, siger hun til pressen om det store fremmøde.

Hun har haft nogle lange uger, hvor hun blandt andet har været til møde i USA med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Her blev de med udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance enige om en arbejdsgruppe, men siden har USA truet Danmark og en række lande med straftold.

Vivian Motzfeldt sætter selv ord på den situation, som mange grønlændere oplever som absurd og derfor er mødt op i lufthavnen for at vise.

- Det betyder alt, vi har en verdenssituation, som kræver, at vi alle støtter hinanden, så det giver mig rigtig meget styrke, siger hun.

Mandag var hun i Bruxelles for at mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Danmark og Grønland ønsker en egentlig Nato-mission i Grønland, hvor en række Nato-allierede har udstationeret soldater for at støtte Danmark og Grønland.

Soldaterne lander løbende og fylder mere og mere i dagsbilledet i byen, hvor de dog holder sig til at træne udenfor centrum for ikke vække unødig opsigt.

Foruden soldaterne fylder de danske og internationale medier i bybilledet, og man mærker en mæthed hos visse grønlændere, som ikke engang kan handle uden at blive bedt om at forholde sig til situationen.

Cecilie Vahl er i dag pensionist og forfatter og er født og opvokset i Qassiarsuk.

Hun er i lufthavnen med flag for at byde Vivian Motzfeldt hjem efter nogle uger på den internationale scene. Hun fortæller om en hverdag, hvor USA's trusler fylder alt.

- Man føler sig utryg, det gør jeg engang imellem. Om aftenen når jeg går i seng, begynder jeg at spekulere på, hvad der kan ske. Min mand er handicappet, og vi er ældre mennesker, så man spekulerer på, hvad der skal ske med sådan nogle som os, siger hun.

- Det holder mig vågen. Men så må jeg lukke tankerne og tænke på noget positivt. Vi har oldebørn, og vi har mange dejlige minder med dem, så det tænker jeg på, så går nervøsiteten over.

/ritzau/

USA's justitsministerium har udsendt stævninger til en række offentlige kontorer i Minnesota, heriblandt delstatens guvernør, Tim Walz, og borgmesteren i byen Minneapolis, Jacob Frey.

Det siger en unavngiven embedsmand i ministeriet til nyhedsbureauet Reuters.

Én af stævningerne, som borgmester Jacob Frey har delt, pålægger hans kontor at udlevere alle dokumenter siden starten af 2025, der vedrører "samarbejde eller mangel på samme med føderale immigrationsmyndigheder".

I alt seks kontorer har modtaget stævninger, skriver Reuters.

De seneste uger har USA's præsident, Donald Trump, skærpet indsatsen mod ulovlig indvandring i delstaten.

Tidligere i januar oplyste immigrationsmyndigheden ICE, at man havde sendt 2000 agenter til Minneapolis for at udføre "den største immigrationsoperation nogensinde".

Antallet af ICE-betjente er siden vokset til næsten 3000, skriver Reuters.

Iført camoufleret tøj, masker og med trukne våben har agenterne patruljeret byens gader, hvilket har udløst store demonstrationer og har ført til voldelige sammenstød med ICE.

Fjendtligheden blandt de lokale er kun taget til, efter en agent for knap to uger siden skød og dræbte den amerikanske kvinde Renee Good, mens hun sad i sin bil.

Trump-administrationen har placeret ansvaret for urolighederne hos Walz og Frey, hvilket de begge afviser.

Fredag forbød en amerikansk dommer ICE-betjente at tilbageholde og anholde fredelige demonstranter og bilister samt bruge peberspray eller tåregas mod dem.

Stævningerne kommer, få dage efter at det kom frem, at justitsministeriet efterforskede Walz og Frey.

Walz har kaldt efterforskningen for en partipolitisk afledningsmanøvre, der "ikke søger retfærdighed".

- Befolkningen i Minnesota er mere bekymrede for sikkerhed og fred end for grundløse juridiske taktikker, der har til formål at skræmme embedsmænd, som står skulder ved skulder med deres lokalsamfund, har han ifølge Reuters sagt.

Minnesota har også sagsøgt de føderale myndigheder for at stoppe ICE-operationen. Frey og Walz har beskrevet det som en føderal invasion.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, afviser på ny at sige klart, hvor langt han er villig til at gå for at opnå kontrol med Grønland.

- Det vil I finde ud af, svarer han en journalist under et pressemøde i Det Hvide Hus.

Pressemødet bliver afholdt tirsdag, i anledning af at Trumps anden præsidentperiode har varet et år.

Onsdag ventes han at holde tale under et topmøde i World Economic Forum i Davos, hvor netop hans ønske om kontrol over Grønland har været et stort tema.

- Vi har mange møder planlagt om Grønland, og jeg tror, at det vil gå meget godt, siger Trump på pressemødet.

En journalist spørger, hvad han siger til, at mange grønlændere ikke ønsker at blive en del af USA.

- Når jeg har talt med dem (grønlænderne, red.), er jeg sikker på, at de kommer til at være meget begejstrede, lyder det fra præsidenten.

Den amerikanske præsident bliver også spurgt, om han er villig til at lade den vestlige militæralliance Nato gå i opbrud for at få kontrol over Grønland.

- Jeg tror, at vi finder ud af noget, hvor Nato kommer til at blive meget glad, og vi kommer til at blive meget glade, siger Trump og fremfører på ny, at USA "har brug for Grønland" på grund af sikkerhed.

I weekenden truede han Danmark og syv andre europæiske lande med toldforhøjelser 1. februar, hvis ikke USA og Danmark kan blive enige om en handel om Grønland.

Samtidig venter dog en dom fra USA's Højesteret, som kan sætte en stopper for Trumps brug af en nødlov til toldforhøjelser.

Hvis højesteretsdommen skulle gå imod Trump, regner han med at kunne gennemføre sin toldpolitik på andre måder, siger han.

I weekendens toldudmelding langede han også ud efter vestlige lande, der havde sendt soldater til Grønland som led i en danskledet militærøvelse.

EU-landenes ledere mødes torsdag til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her skal de diskutere mulige modsvar på Trumps trusler.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, afviser på ny at sige klart, hvor langt han er villig til at gå for at opnå kontrol med Grønland.

- Det vil I finde ud af, svarer han en journalist under et pressemøde i Det Hvide Hus.

Pressemødet bliver afholdt tirsdag, i anledning af at Trumps anden præsidentperiode har været et år.

Onsdag ventes han at holde tale under et topmøde i World Economic Forum i Davos, hvor netop hans ønske om kontrol over Grønland har været et stort tema.

- Vi har mange møder planlagt om Grønland, og jeg tror, at det vil gå meget godt, siger Trump på pressemødet.

Den amerikanske præsident bliver også spurgt, om han er villig til at lade den vestlige militæralliance Nato gå i opbrud for at få kontrol over Grønland.

- Jeg tror, at vi finder ud af noget, hvor Nato kommer til at blive meget glad, og vi kommer til at blive meget glade, siger Trump og fremfører på ny, at USA "har brug for Grønland" på grund af sikkerhed.

I weekenden truede han Danmark og syv andre europæiske lande med toldforhøjelser 1. februar, hvis ikke USA og Danmark kan blive enige om en handel om Grønland.

Samtidig langede han ud efter vestlige lande, der havde sendt soldater til Grønland som led i en danskledet militærøvelse.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, afviser på ny at sige klart, hvor langt han er villig til at gå for at opnå kontrol med Grønland.

- Det vil I finde ud af, svarer han en journalist under et pressemøde i Det Hvide Hus.

Pressemødet bliver afholdt tirsdag, i anledning af at Trumps anden præsidentperiode har været et år.

Onsdag ventes han at holde tale under et topmøde i World Economic Forum i Davos, hvor netop hans ønske om kontrol over Grønland har været et stort tema.

- Vi har mange møder planlagt om Grønland, og jeg tror, at det vil gå meget godt, siger Trump på pressemødet.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ved ikke, hvad USA's Højesteret kommer til at beslutte om told.

Det siger han under et pressemøde, som markerer, at hans anden præsidentperiode har varet et år.

Højesteretten skal tage stilling til det juridiske grundlag for en stor del af USA's forhøjede toldsatser mod en række lande.

- Vi har opkrævet milliarder af dollar, og hvis vi taber den sag, er det muligt, at vi må gøre det bedste, vi kan, for at betale det tilbage, siger Trump på pressemødet.

- Jeg ved ikke, hvordan det kan gøres på en let måde, uden at det kommer til at skade masser af mennesker, men vi venter nervøst på den sag, fortsætter præsidenten.

Flere amerikanske virksomheder og delstater har anlagt sag mod USA's administration, fordi de mener, at præsident Donald Trump har overskredet sine beføjelser ved at indføre forhøjet told på varer fra udlandet.

Sagen vedrører loven International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) fra 1977. Den giver USA's præsident beføjelse til at regulere handelsområdet i forbindelse med en nødsituation.

Trump har blandt andet kaldt USA's handelsunderskud en nødsituation og brugt det som begrundelse, da han forhøjede tolden på varer fra en lang række lande i april sidste år.

Men da højesteretten, som har et konservativt flertal på 6-3, i november havde Trumps brug af IEEPA på dagsordenen, signalerede flere af dommerne skepsis over for Det Hvide Hus' argumenter for anvendelsen af loven.

USA's Højesteret ventes at afgøre sagen inden for de næste uger. Men den meddeler ikke på forhånd, hvilke afgørelser den kommer med på specifikke dage.

- Jeg ved ikke, hvad højesteretten kommer til at gøre, siger Trump på pressemødet.

Undervejs i pressemødet kritiserer Trump også udlændinge, som begår kriminalitet i USA, og fremhæver, hvad regeringen har opnået.

Han nævner i en bisætning også den venezuelanske nobelprismodtager og oppositionspolitiker Maria Machado, som gav sin medalje til Trump sidste uge.

- Måske kan vi få hende involveret på en eller anden måde, siger Trump om Venezuela, hvor USA for få uger siden tog den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ved ikke, hvad USA's Højesteret kommer til at beslutte om told.

Det siger han under et pressemøde, som markerer, at hans anden præsidentperiode har varet et år.

Højesteretten skal tage stilling til det juridiske grundlag for en stor del af USA's forhøjede toldsatser mod en række lande.

- Vi har opkrævet milliarder af dollar, og hvis vi taber den sag, er det muligt, at vi må gøre det bedste, vi kan, for at betale det tilbage, siger Trump på pressemødet.

- Jeg ved ikke, hvordan det kan gøres på en let måde, uden at det kommer til at skade masser af mennesker, men vi venter nervøst på den sag, fortsætter præsidenten.

Flere amerikanske virksomheder og delstater har anlagt sag mod USA's administration, fordi de mener, at præsident Donald Trump har overskredet sine beføjelser ved at indføre forhøjet told på varer fra udlandet.

Sagen vedrører loven International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) fra 1977. Den giver USA's præsident beføjelse til at regulere handelsområdet i forbindelse med en nødsituation.

Trump har blandt andet kaldt USA's handelsunderskud en nødsituation og brugt det som begrundelse, da han forhøjede tolden på varer fra en lang række lande i april sidste år.

Men da højesteretten, som har et konservativt flertal på 6-3, i november havde Trumps brug af IEEPA på dagsordenen, signalerede flere af dommerne skepsis over for Det Hvide Hus' argumenter for anvendelsen af loven.

USA's Højesteret ventes at afgøre sagen inden for de næste uger. Men den meddeler ikke på forhånd, hvilke afgørelser den kommer med i en specifik dag.

- Jeg ved ikke, hvad højesteretten kommer til at gøre, siger Trump på pressemødet.

Undervejs i pressemødet kritiserer Trump også udlændinge, som begår kriminalitet i USA, og fremhæver, hvad regeringen har opnået.

Han nævner i en bisætning også den venezuelanske nobelprismodtager og oppositionspolitiker Maria Machado, som gav sin medalje til Trump sidste uge.

- Måske kan vi få hende involveret på en eller anden måde, siger Trump om Venezuela, hvor USA for få uger siden tog den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange.

/ritzau/

En 21-årig mand er afgået ved døden efter en soloulykke på Esbjergmotorvejen.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Rikke Rosenborg til Avisen Danmark.

Ulykken er sket ved begyndelsen af afkørsel 66 ved Lunderskov, der ligger mellem Vejen og Kolding i det sydlige Jylland.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.24 og i omkring tre timer var der afspærret omkring ulykkesstedet.

De pårørende er underrettet, lyder det fra vagtchefen til mediet.

/ritzau/

I en fælles udtalelse afviser lokale myndigheder i Nigeria meldinger om en massekidnapning af kristne søndag.

Det skriver det britiske medie BBC.

Mandag oplyste kirkeledere til flere medier, herunder nyhedsbureauet AFP og The New York Times, at to kirker i delstaten Kaduna var blevet stormet dagen forinden, og at over 160 kristne var blevet bortført.

Ifølge Reuters havde politiet i staten ligeledes oplyst, at bevæbnede mænd havde angrebet kirkerne, men at politiet stadig var i gang med at bekræfte, hvor mange folk, der var blevet kidnappet.

Alhaji Muhammad Rabiu, der er politikommissær i delstaten Kaduna, hvor episoden skulle have fundet sted, beskriver dog oplysningerne som "rene løgne, der bliver spredt af konfliktentreprenører, der ønsker at skabe kaos".

Det er imidlertid ikke usædvanligt, at lokale og politi har modstridende beretninger om angreb på landsbyer i Nigeria, skriver nyhedsbureauet AP, der har interviewet lokale, som bekræfter bortførelsen.

- Jeg er en af de personer, der flygtede fra banditterne, siger Ishaku Dan’azumi til AP.

Han er leder af landsbyen Kurmin Wali, hvor de formodede bortførelser fandt sted.

- Vi så det hele ske, og enhver, der siger, at det ikke skete, lyver, siger han.

Nigeria er med sine omkring 200 millioner indbyggere Afrikas folkerigeste land.

Den nordlige del af landet er overvejende muslimsk, mens den sydlige del af landet er overvejende kristent.

I november blev 300 skolebørn bortført fra en katolsk kostskole i delstaten Niger. Nogle uger senere blev de løsladt igen ad flere omgange.

Der har været en række af den form for massebortførelser i det nordvestlige Nigeria. De udføres typisk af bevæbnede bander, som opererer fra skovområder og angriber landsbyer, skoler og kirker.

USA gennemførte i løbet af julen flere luftangreb i Nigeria mod militante islamister. USA's præsident, Donald Trump, har truet med igen at angribe, hvis der sker drab på kristne i Nigeria.

Den nigerianske regering har sagt, at angreb rammer alle befolkningsgrupper.

/ritzau/

Norge kommer ikke til at slutte sig til USA's præsident Donald Trumps såkaldte fredsråd, som rådet ser ud lige nu.

Det bekræfter det norske statsministerkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet NTB.

Fredsrådet - det såkaldte "Board of Peace" - var oprindelig en del af en fredsplan på 20 punkter, som Trumps regering forsøger at få gennemført for at løse konflikten mellem Israel og Hamas.

Men kritikere mener, at det er et forsøg på at skabe en rival til FN.

- Det amerikanske forslag rejser en række spørgsmål, som kræver videre dialog med USA, siger Kristoffer Thoner, som er statssekretær i statsministerkontoret, i en e-mail.

- Norge vil derfor ikke slutte sig til modellen for Board of Peace og vil derfor heller ikke deltage i en underskriftceremoni i Davos, fortsætter han med henvisning til et igangværende topmøde i World Economic Forum.

- For Norge er det afgørende, hvordan forslaget hænger sammen med etablerede strukturer som FN og vores forpligtelser der, hedder det videre.

Diplomater, som har set et charter for rådet, kalder det over for dpa en slet skjult udfordring af FN, som Trump mange gange har kritiseret.

I et charter set af dpa, som er blevet sendt til stats- og regeringsledere rundt omkring i verden, fremgår ordet Gaza slet ikke i dokumentets 13 kapitler.

Mens Norge melder fra, bliver fredsrådet tilsyneladende med deltagelse fra Belarus.

Den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, har nemlig underskrevet en aftale om at slutte sig til rådet.

Det fremgår af en officiel kanal på det sociale medie Telegram for den belarusiske præsident.

Trump har forklaret, at han selv skal lede rådet. Han har sendt omkring 60 invitationer ud til ledere rundt om i verden.

/ritzau/

Et flertal i EU-Parlamentet er enigt om at udsætte godkendelsen af den handelsaftale, som EU og USA indgik i 2025.

Det siger Iratxe Garcia Perez, som er formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe, ifølge det franske medie Le Monde.

Hun siger ifølge mediet, at der er en "flertalsaftale" blandt de politiske grupper om at "fryse" handelsaftalen, som skal godkendes i EU-Parlamentet.

Den største gruppe i parlamentet, Det Europæiske Folkeparti (EPP), bekræfter ifølge Le Monde, at drøftelserne om aftalen er frosset.

EU's handelsaftale med USA blev indgået i sommeren 2025, men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var det planen, at EU-Parlamentet i de "kommende uger" skulle stemme om at fjerne told på amerikanske varer som en del af aftalen.

Formændene for flere af de store politiske grupper i EU-Parlamentet har tidligere givet udtryk for, at de ikke mener, at handelsaftalen bør blive godkendt efter Trumps nye toldtrusler.

Eksempelvis skrev Manfred Weber, som er formand for EPP lørdag på X, at selv om gruppen er fortaler for handelsaftalen, kan den set i lyset af Trumps trusler i forhold til Grønland ikke godkende aftalen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fremsatte fredag trusler om told rettet mod Danmark og syv andre europæiske lande, hvis ikke der bliver lavet en aftale, hvor USA får Grønland.

Trump har sagt, at han vil lægge en told på ti procent på landene fra 1. februar.

Tolden vil stige til 25 procent 1. juni, hvis der endnu ikke er indgået en aftale, lød det fra præsidenten.

EU-landenes ledere mødes torsdag til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her skal de diskutere mulige modsvar på Trumps trusler.

EU og USA blev i sommeren 2025 enige om en aftale, som betød, at de fleste varer fra EU ville blive pålagt en told på 15 procent i USA. Omvendt ville amerikanske varer ikke blive pålagt told i EU.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tirsdag kaldt Trumps toldtrusler for en "fejl". Det skete i en tale ved World Economic Forums møde i Davos, hvor Trump kommer onsdag.

- EU og USA indgik en handelsaftale i juli sidste år. Og i politik som i erhvervslivet gælder det, at en aftale er en aftale. Og når venner giver hinanden hånden, må det betyde noget, sagde von der Leyen.

Hun sagde videre, at EU's reaktion på amerikansk told vil være "urokkelig, samlet og proportional".

/ritzau/

Omkring 600.000 mennesker er flygtet ud af Ukraines hovedstad, Kyiv, i løbet af januar.

Det siger Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, i et interview tirsdag med nyhedsbureauet AFP.

Der vurderes at bo over tre millioner mennesker i Kyiv.

- Ikke alle har mulighed for at forlade byen, men lige nu er befolkningen mindsket, siger borgmesteren.

- Temperaturen er næsten minus 20, og Putin bruger det til at nedbryde modstandskraften, drive folk ud i depression og skabe spændinger i samfundet, fortsætter Klitsjko.

Tidligere på måneden opfordrede han borgere i Kyiv - med mulighed for at finde andre varmekilder - til at søge ud af byen midlertidigt på grund af russiske angreb på ukrainske energianlæg.

Opfordringen kom 9. januar, hvor en sværm af missiler og droner havde forårsaget omfattende varme- og elafbrydelser.

Imens var temperaturen langt under frysepunktet.

Flere tusinde boligblokke var uden varme.

Også tirsdag er der omfattende afbrydelser i hovedstaden, og det ukrainske parlament er ifølge formanden, Ruslan Stefantjuk, uden varme, vand og el.

Lange strømafbrydelser er blevet ganske hyppige, siden Rusland begyndte systematisk at ramme ukrainske energianlæg i 2022.

Men nogle borgere siger, at de blot har strøm mellem en og to timer om dagen nu - hvis de overhovedet har det.

Journalister fra AFP har set lukkede butikker og restauranter på grund af afbrydelser. De har også set slukkede trafiklys og gadebelysning om natten.

- Prøv at forestille dig ikke at have el og vand i dit hjem, siger Klitsjko.

- Man kan ikke tage bad. Dine radiatorer er kolde. Situationen er meget kritisk, fortsætter han.

- Vi kæmper for at overleve og at give de basale tjenester tilbage til folk - varme, vand, el.

Klitsjko, der er tidligere bokser med VM-titler i flere forbund, har været kritiseret af præsidentadministrationen for byens reaktion på angrebene.

Han forklarer, at den rigtige løsning på problemet ville være at opbygge et nyt energisystem. Men det er ikke muligt midt i en krig, og imens gør de lave temperaturer reparationsarbejdet svært.

/ritzau/AFP

Et flertal i EU-Parlamentet er enigt om at udsætte godkendelsen af den handelsaftale, som EU og USA indgik i 2025.

Det siger Iratxe Garcia Perez, som er formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe, ifølge det franske medie Le Monde.

Hun siger ifølge mediet, at der er en "flertalsaftale" blandt de politiske grupper om at "fryse" handelsaftalen, som skal godkendes i EU-Parlamentet.

Den største gruppe i parlamentet, Det Europæiske Folkeparti (EPP), bekræfter ifølge Le Monde, at drøftelserne om aftalen er frosset.

EU's handelsaftale med USA blev indgået i sommeren 2025, men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Formændene for flere af de store politiske grupper i EU-Parlamentet har tidligere givet udtryk for, at de ikke mener, at handelsaftalen bør blive godkendt efter Trumps nye toldtrusler.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fremsatte fredag trusler om told rettet mod Danmark og syv andre europæiske lande, hvis ikke der bliver lavet en aftale, hvor USA får Grønland.

Trump har sagt, at han vil lægge en told på ti procent på landene fra 1. februar.

Tolden vil stige til 25 procent 1. juni, hvis der endnu ikke er indgået en aftale, lød det fra præsidenten.

/ritzau/

Der vil ikke blive rejst tiltale for chikane mod de to mænd, der var involveret i en konfrontation mod Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold (S), i november.

Det skriver borgmesteren selv i et opslag på Facebook, ligesom at Østjyllands Politi bekræfter det til Aarhus Stiftstidende, og oplyser, at sigtelserne for chikane er frafaldet.

- Ud fra de samlede omstændigheder i sagen er det blevet juridisk vurderet, at det ved en domstol ikke ville kunne bevises, at de sigtede i sagen har gjort sig skyldige i chikane, skriver politiet til mediet.

Sagen omhandler en episode 13. november, hvor Winnerskjold var til stede ved Bilka-varehuset i Tilst i forbindelse med et valgarrangement op mod kommunalvalget.

Ifølge Aarhus Kommune måtte borgmesteren blive afhentet af Østjyllands Politi ved varehuset, fordi der havde været en "konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina" med borgmesteren.

Politiet fik i sagen anmeldelse om, at to mænd på stedet havde udvist truende og aggressiv adfærd over for borgmesteren, som efter en kortere dialog med de to mænd forsøgte at bevæge sig væk, mens mændene angiveligt fulgte efter ham.

De to mænd blev efterfølgende sigtet for chikane. Det er netop de sigtelser, der er frafaldet.

Aarhus-borgmesteren tager anklagemyndighedens beslutning om at droppe sagen "til efterretning", men det efterlader refleksioner hos ham, skriver han i sit opslag.

- Vi politikere skal kunne tåle mere end de fleste i den offentlige debat. Ikke mindst når vi selv inviterer til dialog. Men det rejser også nogle spørgsmål, skriver han.

Han mener, det er svært at acceptere, at man med uhensigtsmæssig adfærd kan lukke et valgbesøg ned og være med til at begrænse hans dialog med andre borgere.

- Derfor mener jeg, at denne afgørelse rejser et principielt problem. Et problem, jeg vil tage videre til Kommunernes Landsforening, som bør rejse sagen overfor folketing og relevante ministre, skriver han.

Politiet skriver i sit svar til Aarhus Stiftstidende, at anklagemyndigheden har "stor forståelse for", at episoden kan have været insisterende og ubehagelig.

Det ændrer dog ikke på, at den samlede juridiske vurdering er, at der ikke er et "juridisk grundlag for at føre en straffesag ved domstolene".

/ritzau/

Der vil ikke blive rejst tiltale for chikane mod de to mænd, der var involveret i en konfrontation mod Aarhus' borgmester, Anders Winnerskjold (S), i november.

Det skriver borgmesteren selv i et opslag på Facebook, ligesom at Østjyllands Politi bekræfter det til Aarhus Stiftstidende, og oplyser, at sigtelserne for chikane er frafaldet.

- Ud fra de samlede omstændigheder i sagen er det blevet juridisk vurderet, at det ved en domstol ikke ville kunne bevises, at de sigtede i sagen har gjort sig skyldige i chikane, skriver politiet til mediet.

Sagen omhandler en episode 13. november, hvor Winnerskjold var til stede ved Bilka-varehuset i Tilst i forbindelse med et valgarrangement op mod kommunalvalget.

Ifølge Aarhus Kommune måtte borgmesteren blive afhentet af Østjyllands Politi ved varehuset, fordi der havde været en "konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina" med borgmesteren.

Politiet fik i sagen anmeldelse om, at to mænd på stedet havde udvist truende og aggressiv adfærd over for borgmesteren, som efter en kortere dialog med de to mænd forsøgte at bevæge sig væk, mens mændene angiveligt fulgte efter ham.

De to mænd blev efterfølgende sigtet for chikane. Det er netop de sigtelser, der er frafaldet.

Aarhus-borgmesteren tager anklagemyndighedens beslutning om at droppe sagen "til efterretning", men det efterlader refleksioner hos ham, skriver han i sit opslag.

- Vi politikere skal kunne tåle mere end de fleste i den offentlige debat. Ikke mindst når vi selv inviterer til dialog. Men det rejser også nogle spørgsmål, skriver han.

/ritzau/

Omkring 600.000 mennesker er flygtet ud af Ukraines hovedstad, Kyiv, i løbet af januar.

Det siger Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, i et interview tirsdag med nyhedsbureauet AFP.

Der vurderes at bo over tre millioner mennesker i Kyiv.

- Ikke alle har mulighed for at forlade byen, men lige nu er befolkningen mindsket, siger borgmesteren.

- Temperaturen er næsten minus 20, og Putin bruger det til at nedbryde modstandskraften, drive folk ud i depression og skabe spændinger i samfundet, fortsætter Klitsjko.

Tidligere på måneden opfordrede han borgere i Kyiv - med mulighed for at finde andre varmekilder - til at søge ud af byen midlertidigt på grund af russiske angreb på ukrainske energianlæg.

Opfordringen kom 9. januar, hvor en sværm af missiler og droner havde forårsaget omfattende varme- og elafbrydelser.

Imens var temperaturen langt under frysepunktet.

Flere tusinde boligblokke var uden varme.

Også tirsdag er der omfattende afbrydelser i hovedstaden, og det ukrainske parlament er ifølge formanden, Ruslan Stefantjuk, uden varme, vand og el, skriver AFP.

/ritzau/