USA's varslede told på ti procent på varer fra lande fra hele verden bliver hævet til 15 procent.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA's højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

- Lad venligst denne udtalelse tjene som udtryk for, at jeg, som præsident for USA, med øjeblikkelig virkning vil hæve den globale told på ti procent på lande, hvoraf mange har flået USA i årtier uden gengældelse (indtil jeg kom til!), til det fuldt tilladte og juridisk afprøvede niveau på 15 procent, skriver Trump.

Ifølge Trump er beslutningen om at hæve den generelle told truffet efter en "grundig, detaljeret og komplet" gennemgang af højesterets afgørelse.

Han beskriver højesterets dom som "latterlig, dårligt skrevet og ekstraordinært anti-amerikansk".

Den nye toldsats træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Toldsatserne, som blev indført sidste år, og som USA's højesteret her erklæret ulovlige, varierede fra land til land.

For blandt andet EU's vedkommende er toldsatserne blevet ændret efter forhandlinger med USA.

Efter højesterets afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent, som altså nu er blevet ændret til 15 procent.

Tolden på ti procent skulle træde i kraft 24. februar og gælde i 150 dage.

Det er uklart, hvorfor tolden på 15 procent ifølge Trump - i modsætning til den tidligere annoncerede toldsats - kan træde i kraft med det samme.

Da den amerikanske præsident sidste år indførte straftold med varierende satser, skete det med henvisning til loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden, da han mente, at USA's handelsunderskud til en lang række lande udgjorde en nødsituation.

Da den nye told på ti procent blev meddelt fredag, skete det ifølge Det Hvide Hus med henvisning til sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974.

Om det er den samme lov, den forhøjede toldsats bygger på, fremgår i ikke af præsidentens opslag på Truth Social.

Det er også uvist, om alle varer er omfattet af tolden på 15 procent.

En række varegrupper blev undtaget tolden på ti procent. Det gjaldt blandt andet lægemidler, kritiske mineraler og visse landbrugsprodukter.

/ritzau/

To mænd i tyverne er lørdag blevet varetægtsfængslet i 13 dage i en sag om vold og en mulig frihedsberøvelse i Dronningmølle.

Det er resultatet af et grundlovsforhør, som blev holdt lørdag i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

Dommeren vurderer, at de to sigtede mænd kan påvirke efterforskningen, hvis de er på fri fod.

De nu fængslede mænd er henholdsvis 23 og 29 år gamle. De blev begge anholdt fredag eftermiddag.

Politiet mistænker dem for at have frihedsberøvet en mand og for at have udøvet vold, lød det.

- Sagen har ført os til den her adresse oppe i Nordsjælland, hvor vi har foretaget to anholdelser af to, sagde vagtchef i Københavns Politi, Anders Frederiksen, fredag til Ritzau.

Selv om Dronningmølle ligger i Nordsjælland, er det Københavns Politi, der anholdt de to mænd.

Det skyldes, at frihedsberøvelsen fandt sted i Københavnsområdet.

Lørdagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre. Derfor er det ikke kommet frem, hvad de to mænd eventuelt har forklaret, eller hvilke beviser politiet har i sagen.

Mændene blev desuden beskyttet af navneforbud.

/ritzau/

USA's varslede told på ti procent på varer fra lande fra hele verden bliver hævet til 15 procent.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA's højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Ifølge Trump er beslutningen om at hæve den generelle told truffet efter en "grundig, detaljeret og komplet" gennemgang af højesterrettens afgørelse.

Han beskriver højesterrets dom som "latterlig, dårligt skrevet og ekstraordinært anti-amerikansk".

Den nye toldsats træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Toldsatserne, som blev indført sidste år, og som USA's højesteret her erklæret ulovlige, varierede fra land til land.

For blandt andet EU's vedkommende er toldsatserne blevet ændret efter forhandlinger med USA.

Efter højesterettens afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent, som altså nu er blevet ændret til 15 procent.

Tolden på ti procent skulle træde i kraft 24. februar og gælde i 150 dage.

/ritzau/

USA's varslede told på ti procent på varer fra lande uden for USA bliver hævet til 15 procent.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA's højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Toldsatserne varierede fra land til land og blev efterfølgende forhandlet af blandt andet EU.

Efter højesterettens afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent på udenlandske varer.

Den skulle træde i kraft 24. februar og gælde i foreløbigt 150 dage.

/ritzau/

Kritikere af de iranske magthavere har lørdag demonstreret mod præstestyret på universiteter i Irans hovedstad, Teheran, og flere steder har der været sammenstød mellem demonstranterne og støtter af regimet.

Det rapporterer iranske medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

AFP har set optagelser fra en af demonstrationerne, som nyhedsbureauet har kunnet lokalisere til et teknisk universitet i hovedstaden.

På optagelserne ser man, at der opstår kampe i en menneskemængde, mens demonstranterne råber "bi sharaf".

Det betyder "skamløs" eller "æreløs" på farsi.

Tv-stationen Iran International, som sender fra udlandet, har offentliggjort en anden optagelse, som viser en stor folkemængde, der råber regeringskritiske slagord ved Sharif University of Technology i Teheran.

Det er uklart, om de optagelser, som AFP har set, også er fra dette universitet.

Protesterne finder sted efter en periode, hvor der har været begrænset med oplysninger om, hvad der foregår i Iran, og om der fortsat bliver demonstreret.

I slutningen af december og i januar gik tusindvis på gaden i protest mod det iranske styre, og mange mistede livet i sammenstød med myndighederne.

Undervejs blev der lukket for internettet i Iran, hvilket gjorde det svært at følge med i, hvad der foregik i landet.

Ifølge de iranske myndigheder blev flere end 3000 dræbt i forbindelse med demonstrationerne. Menneskerettighedsorganisationen HRANA, der har base i USA, rapporterede dog om flere end 7000 dræbte.

Demonstrationerne lørdag er ifølge AFP blevet afholdt til ære for de dræbte.

Det iranske nyhedsmedie Fars rapporterer om, at der i første omgang var planlagt arrangementer, hvor de dræbte skulle mindes med stilhed.

Men de fredelige begivenheder blev afbrudt af demonstranter, der råbte slagord såsom "død over diktatoren" - med henvisning til ayatollah Khamenei.

De seneste demonstrationer finder sted, mens spændingerne stiger mellem Iran og USA, som den seneste tid har forhandlet om en atomaftale.

USA har sendt militære forstærkninger i form af både militærfly og -skibe til Mellemøsten.

Desuden har USA's præsident, Donald Trump, truet med, at det vil få alvorlige konsekvenser for Iran, hvis ikke iranerne går med til en aftale om det iranske atomprogram, som USA ønsker at begrænse.

Tidligere truede Trump med militær indgriben, hvis de iranske myndigheder begik vold mod iranske demonstranter.

Men selv om der er blevet rapporteret om flere tusinde dræbte iranske demonstranter, har USA endnu ikke gjort alvor af truslen.

/ritzau/

Kritikere af de iranske magthavere har lørdag demonstreret mod præstestyret på flere universiteter i Irans hovedstad, Teheran.

Det rapporterer iranske medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

AFP har set optagelser fra en demonstration, som nyhedsbureauet har kunnet lokalisere til et teknisk universitet i hovedstaden.

På optagelserne ser man, at der opstår kampe i en menneskemængde, mens demonstranterne råber "bi sharaf".

Det betyder "skamløs" eller "æreløs" på farsi.

Tv-stationen Iran International, som sender fra udlandet, har offentliggjort en anden optagelse, som viser en stor folkemængde, der råber regeringskritiske slagord ved Sharif University of Technology i Teheran.

Demonstranter i tusindvis gik på gaden i slutningen af december og i januar i protest mod det iranske styre.

Undervejs blev der lukket for internettet, hvilket gjorde det svært at følge med i, hvad der foregik i landet.

Ifølge de iranske myndigheder blev flere end 3000 dræbt i forbindelse med demonstrationerne. Menneskerettighedsorganisationen HRANA, der har base i USA, rapporterede dog om flere end 7000 dræbte.

Ifølge AFP er demonstrationerne lørdag blevet arrangeret til ære for de dræbte.

/ritzau/

To unge brødre sigtes for drabsforsøg, efter at den yngste ifølge politiet skød mod en lejlighed på Storegårdsvej i Brønshøj onsdag aften.

Det er lørdag kommet frem i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel, hvor de to blev stillet for en dommer.

De to sigtede er henholdsvis 21 og 24 år.

Mens dommeren varetægtsfængslede den yngste bror, som skal have affyret skuddene, blev storebroren løsladt.

Ifølge sigtelsen var målet en navngiven mand, som dog ikke var hjemme i lejligheden. Det var hans mor til gengæld, fremgår det af sigtelsen.

Det var ifølge sigtelsen onsdag omkring klokken 20.50, at der blev affyret to skud direkte mod lejlighedens vinduer.

Første skud ramte en metalstolpe ved altanen til lejligheden, hvorefter gerningsmanden flyttede sig mod sin højre side og afgav det andet skud mod køkkenvinduet, hvor den navngivne mands mor befandt sig.

Drabet mislykkedes dog, og ingen blev ramt.

I retten lørdag blev først den 21-årige mand eskorteret ind, hvorefter han smilede til to mænd på tilhørerrækkerne, der er bag en glasvæg.

Lidt efter ankom den 24-årige storebror. Begge sigtede er mørkhårede og har sort skæg. Ifølge Ekstra Bladet er de brødre.

De skal have begået drabsforsøget efter forudgående aftale, hvorefter den 21-årige skal have affyret skuddene mod lejligheden.

Kort efter at sigtelsen blev oplæst, oplyste deres forsvarere, at de nægter sig skyldige.

Derefter blev dørene lukket til retsmødet, hvorfor politiets efterforskning foreløbigt hemmeligholdes i sagen.

Dørlukningen skete efter ønske fra anklager Monica Pedersen fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Hun henviste til, at der stadig er ukendte medgerningsmænd på fri fod.

- Vi er pt. ikke rigtigt klar over, hvor mange medgerningsmænd, der er på fri fod. Politiet er stadig i gang med at efterforske denne her alvorlige sag, sagde hun.

Både de sigtede og offeret samt offerets mor er beskyttet af navneforbud.

Den 21-åriges varetægtsfængsling løber i foreløbigt 27 dage. Anklagemyndigheden har taget forbehold for at kære løsladelsen af storebroren til landsretten.

/ritzau/

Myndigheder i Hongkong tilbyder at købe de ramte borgeres ødelagte boliger efter en dødsbrand i et stort lejlighedskompleks.

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag.

Siden branden i komplekset Wang Fuk Court i november har mange levet i uvished om, hvor og hvornår de igen kan finde en fast bolig.

Nu står det klart, at beboere, som har fået deres lejlighed ødelagt, vil blive tilbudt et beløb svarende til mellem 2,8 og 4,1 millioner kroner. Beløbet afhænger af lejlighedens størrelse.

Flere havde ellers håbet, at bygningerne, hvor 168 mennesker mistede livet, ville blive genopbygget.

Men vicefinansminister i Hongkong Michael Wong siger, at det ikke vil være "passende" at genopbygge dem, blandt andet fordi det vil tage mindst ni år.

I stedet ventes offentlige bygninger eller en park at blive opført.

Myndighederne i Hongkong vil i alt bruge omkring 5,5 milliarder kroner på opkøb af lejlighederne. Det skal enten ske med direkte udbetalinger eller som led i lejlighedsbytte, siger Wong.

- Katastrofens omfang er uden fortilfælde, og der er aktuelt ingen effektiv markedsmekanisme til at hjælpe de påvirkede husstande, siger Wong ifølge AFP.

Vicefinansministeren understreger, at der ikke er tale om et "obligatorisk" tilbud.

- Vi mener, at den foreslåede pris vil være tilstrækkelig til, at de påvirkede borgere kan flytte og få en varig bolig, fortsætter Wong.

Myndighederne undersøgte sidste måned, hvad beboerne ville sige til forskellige løsninger.

74 procent sagde, at de ville overveje at tage imod et opkøbstilbud, mens ni procent sagde, at de kun vil kunne acceptere en genopført bolig på lejlighedskompleksets område. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- I udformningen af regeringspakken er det umuligt at opfylde alles ønsker, siger Wong.

En borger med efternavnet Cheung siger til Reuters, at han hælder til at tage imod et lejlighedsbytte. Han forklarer det med, at priserne er steget i området.

Branden i Wang Fuk Court-komplekset spredte sig hurtigt til syv af i alt otte store lejlighedsbygninger, som var ved at blive renoveret.

Myndigheder har som årsag blandt andet peget på, at stilladsnettet ikke var af den påkrævede standard. Det kan have bidraget til spredning af branden.

Der er foretaget flere anholdelser i sagen, men en komité, som er blevet nedsat, er stadig i gang med at undersøge årsagen.

/ritzau/

Myndigheder i Hongkong tilbyder at købe borgeres ødelagte boliger efter en dødsbrand i et stort lejlighedskompleks.

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag.

Beboere i komplekset Wang Fuk Court, som har fået deres lejlighed ødelagt, vil blive tilbudt et beløb svarende til mellem 2,8 og 4,1 millioner kroner. Beløbet afhænger af lejlighedens størrelse.

Flere havde ellers håbet, at bygningerne, hvor 168 mennesker mistede livet, ville blive genopbygget.

Men vicefinansminister i Hongkong Michael Wong siger, at det ikke vil være "passende" at genopbygge dem, blandt andet fordi det vil tage mindst ni år.

I stedet ventes offentlige bygninger eller en park at blive opført.

Myndighederne i Hongkong vil i alt bruge omkring 5,5 milliarder kroner på opkøb af lejlighederne. Det skal enten ske med direkte udbetalinger eller som led i lejlighedsbytte, siger Wong.

- Katastrofens omfang er uden fortilfælde, og der er aktuelt ingen effektiv markedsmekanisme til at hjælpe de påvirkede husholdninger, siger Wong ifølge AFP.

/ritzau/

Alle borgere "bør forblive" rolige forud for en demonstration for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

Demonstrationen står til at finde sted lørdag under stort sikkerhedsopbud i Lyon, hvor den sydøstfranske bys venstreorienterede borgmester ellers har ønsket et forbud.

- I Republikken er ingen former for vold legitim, siger Macron under en landbrugsmesse.

- Der er ikke plads til militser, uanset hvor de kommer fra, fortsætter præsidenten.

Deranque mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar. Her stødte højre- og venstrefløjsaktivister sammen i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 22-årige franskmand døde af de hovedskader, han havde fået.

Der ventes omkring 2000 til 3000 mennesker ved protesten, som nationalistiske grupper og grupper på den yderste højrefløj har annonceret for på Facebook.

Myndighederne frygter flere sammenstød med venstreorienterede.

Den største march ventes at finde sted klokken 15 i Lyon, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle borgere, der bor på eller i nærheden af protestruten i Lyon, har barrikaderet deres vinduer i stueetagen af frygt for uro.

87-årige Jean Echeverria siger til AFP, at han i sin alder ikke har behov for at lade, som om han er en "hård fyr".

- Hvis jeg skal gå nogen vegne, så undgår jeg de steder, hvor de marcherer, siger Lyon-borgeren.

- De vil blot blive ved med at kæmpe mod hinanden. Det slutter aldrig. Den ene ekstrem mod den anden ekstrem. Det er uden ende, siger Jean Echeverria.

Næste uge vil regeringen holde et møde for at tale om det, som Macron kalder "voldelige aktionsgrupper".

/ritzau/

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om et landsdækkende forbud mod brug af sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder.

Det skriver DR lørdag.

Partierne fra den traditionelle røde blok er træt af regeringens ageren i sagen, hvilket de også tidligere har givet kraftigt udtryk for.

- Jeg har ganske enkelt mistet tålmodigheden. Danskernes drikkevand bliver i stigende grad forurenet, og SVM-regeringen er mere optaget af at skændes med sig selv end at handle.

- Vi har brug for at få stoppet brug af sprøjtegifte og i nogle tilfælde gødning, for at kunne sikre danskerne rent drikkevand, siger politisk ordfører Signe Munk (SF) i en pressemeddelelse.

Hun hentyder til, at Venstre tøver i sin opbakning til et sprøjteforbud.

De Radikales miljøordfører, Katrine Robsøe, er ligeledes frustreret over regeringen.

- Ingen skal blive syge af at drikke det vand, der kommer ud af vandhanen – det burde alle være enige om, siger hun i en skriftlig kommentar.

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at en analyse fra Miljøministeriet har vist, at der i 2024 blev fundet rester af sprøjtemidler i 55,7 procent af de undersøgte boringer. 14,1 procent af fundene overskred grænseværdien.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet siger, at Miljøministeriets Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet peger på, at et sprøjteforbud er den mest effektive og billigste løsning til at beskytte drikkevandet.

De samme fire partier opfordrede i januar regeringen til at lave et lovforslag, der skulle resultere i et sprøjteforbud.

Danmark beskytter 1,5 procent af det areal, som skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.

I 1998 blev det vurderet, at det var nødvendigt at beskytte 630.000 hektar af Danmark mod forurening fra pesticider og nitrat.

Men kun en procentdel af området er blevet beskyttet, og det har i høj grad været baseret på frivillige aftaler med landmænd.

Et sprøjteforbud vil ifølge analysen koste landbruget 360 millioner kroner om året. Det vil dog blive "en samlet samfundsøkonomisk gevinst", hvis der indføres sprøjteforbud på arealer tæt på drikkevandsboringer.

Det skyldes, at det vil løbe op i 6-18 milliarder kroner årligt, hvis forurenet vand skal renses.

/ritzau/

Alle borgere "bør forblive" rolige forud for en demonstration for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

Demonstrationen står til at finde sted lørdag under stort sikkerhedsopbud i Lyon, hvor den sydøstfranske bys venstreorienterede borgmester ellers har ønsket et forbud.

- I Republikken er ingen former for vold legitim, siger Macron under en landbrugsmesse.

- Der er ikke plads til militser, uanset hvor de kommer fra, fortsætter præsidenten.

Deranque mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar. Her stødte højre- og venstrefløjsaktivister sammen i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 22-årige franskmand døde af de hovedskader, han havde fået.

Der ventes omkring 2000 til 3000 mennesker ved protesten, som nationalistiske grupper og grupper på den yderste højrefløj har annonceret for på Facebook.

Myndighederne frygter flere sammenstød med venstreorienterede.

Den største march ventes at finde sted klokken 15 i Lyon.

Næste uge vil regeringen holde et møde for at tale om de "voldelige" grupper, varsler Macron.

/ritzau/

To unge mænd sigtes for drabsforsøg, efter at den ene ifølge politiet skød mod en lejlighed på Storegårdsvej i Brønshøj onsdag aften.

Det er lørdag kommet frem i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel, hvor de to kræves varetægtsfængslet.

De to sigtede er henholdsvis 21 og 24 år.

Ifølge sigtelsen var målet en navngiven mand, som dog ikke var hjemme i lejligheden. Det var hans mor til gengæld, fremgår det af sigtelsen.

Det var ifølge sigtelsen onsdag omkring klokken 20.50, at der blev affyret to skud direkte mod lejlighedens vinduer.

Første skud ramte en metalstolpe ved altanen til lejligheden, hvorefter gerningsmanden flyttede sig mod sin højre side og afgav det andet skud mod køkkenvinduet, hvor den navngivne mands mor befandt sig.

Drabet mislykkedes dog, og ingen blev ramt.

I retten lørdag bliver først den 21-årige mand eskorteret ind, hvorefter han smiler til to mænd på tilhørerrækkerne, der er bag en glasvæg. Lidt efter ankommer den 24-årige. Begge sigtede er mørkhårede og har sort skæg.

De skal have begået drabsforsøget efter forudgående aftale, hvorefter den 21-årige skal have affyret skuddene mod lejligheden.

Kort efter at sigtelsen er oplæst, oplyser deres forsvarere, at de nægter sig skyldige.

Derefter er dørene blevet lukket til retsmødet, hvorfor politiets efterforskning foreløbigt hemmeligholdes i sagen.

Dørlukningen er sket efter ønske fra anklager Monica Pedersen fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Hun henviser til, at der stadig er ukendte medgerningsmænd på fri fod.

- Vi er pt. ikke rigtigt klar over, hvor mange medgerningsmænd, der er på fri fod. Politiet er stadig i gang med at efterforske denne her alvorlige sag, siger hun.

Både de sigtede og offeret samt offerets mor er beskyttet af navneforbud.

/ritzau/

To unge mænd sigtes for drabsforsøg, efter at den ene ifølge politiet skød mod en lejlighed i Brønshøj onsdag aften.

Det er lørdag kommet frem i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel, hvor de to kræves varetægtsfængslet.

Ifølge sigtelsen var målet en navngiven mand, som dog ikke var hjemme i lejligheden. Det var hans mor til gengæld, fremgår det af sigtelsen.

Det var ifølge sigtelsen onsdag omkring klokken 20.50, at der blev affyret to skud direkte mod lejlighedens vinduer.

Første skud ramte en metalstolpe ved altanen til lejligheden, hvorefter gerningsmanden flyttede sig mod sin højre side og afgav det andet skud mod køkkenvinduet, hvor den navngivne mands mor befandt sig.

Drabet mislykkedes dog, og ingen blev ramt.

I retten lørdag bliver først den ene mand eskorteret ind, hvorefter han smiler til to mænd på tilhørerrækkerne, der er bag en glasvæg. Lidt efter ankommer den anden. Begge mænd er mørkhårede og har sort skæg.

De skal have begået drabsforsøget efter forudgående aftale, hvorefter den ene altså skal have affyret skuddene mod lejligheden.

Kort efter at sigtelsen er oplæst, oplyser deres forsvarere, at de nægter sig skyldige.

Derefter er dørene blevet lukket til retsmødet, hvorfor politiets efterforskning foreløbigt hemmeligholdes i sagen.

Både de sigtede og offeret samt offerets mor er beskyttet af navneforbud.

/ritzau/

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om et landsdækkende forbud mod brug af sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder.

Det skriver DR lørdag.

Partierne fra den traditionelle røde blok er træt af regeringens ageren i sagen, hvilket de også tidligere har givet kraftigt udtryk for.

- Jeg har ganske enkelt mistet tålmodigheden. Danskernes drikkevand bliver i stigende grad forurenet, og SVM-regeringen er mere optaget af at skændes med sig selv end at handle.

- Vi har brug for at få stoppet brug af sprøjtegifte og i nogle tilfælde gødning, for at kunne sikre danskerne rent drikkevand, siger politisk ordfører Signe Munk (SF) i en pressemeddelelse.

Hun hentyder til, at Venstre tøver i sin opbakning til et sprøjteforbud.

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at en analyse fra Miljøministeriet har vist, at der i 2024 blev fundet rester af sprøjtemidler i 55,7 procent af de undersøgte boringer. 14,1 procent af fundene overskred grænseværdien.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet siger, at Miljøministeriets Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet peger på, at et sprøjteforbud er den mest effektive og billigste løsning til at beskytte drikkevandet.

De samme fire partier opfordrede i januar regeringen til at lave et lovforslag, der skulle resultere i et sprøjteforbud.

Danmark beskytter 1,5 procent af det areal, som skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.

I 1998 blev det vurderet, at det var nødvendigt at beskytte 630.000 hektar af Danmark mod forurening fra pesticider og nitrat.

Men kun en procentdel af området er blevet beskyttet, og det har i høj grad været baseret på frivillige aftaler med landmænd.

Et sprøjteforbud vil ifølge analysen koste landbruget 360 millioner kroner om året. Det vil dog blive "en samlet samfundsøkonomisk gevinst", hvis der indføres sprøjteforbud på arealer tæt på drikkevandsboringer.

Det skyldes, at det vil løbe op i 6-18 milliarder kroner årligt, hvis forurenet vand skal renses.

/ritzau/

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om et landsdækkende forbud mod brug af sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder.

Det skriver DR lørdag.

Partierne fra den traditionelle røde blok er træt af regeringens ageren i sagen.

- Jeg har ganske enkelt mistet tålmodigheden. Danskernes drikkevand bliver i stigende grad forurenet, og SVM-regeringen er mere optaget af at skændes med sig selv end at handle.

- Vi har brug for at få stoppet brug af sprøjtegifte og i nogle tilfælde gødning, for at kunne sikre danskerne rent drikkevand, siger politisk ordfører Signe Munk (SF) i en pressemeddelelse.

Hun hentyder til, at Venstre tøver i sin opbakning til et sprøjteforbud.

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at en analyse fra Miljøministeriet har vist, at der i 2024 blev fundet rester af sprøjtemidler i 55,7 procent af de undersøgte boringer. 14,1 procent af fundene overskred grænseværdien.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet peger på at Miljøministeriets Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet, peger på, at et sprøjteforbud er den mest effektive og billigste løsning til at beskytte drikkevandet.

De samme partier opfordrede i januar regeringen til at lave et lovforslag, der skulle resultere i et sprøjteforbud.

/ritzau/