Et russisk militærfly er styrtet ned på Krim-halvøen, og 29 ombordværende har mistet livet.

Det siger Ruslands forsvarsministerium ifølge flere russiske nyhedsbureauer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal være tale om et militært transportfly af modellen AN-26.

Ifølge meldingerne om hændelsen har redningsmandskab fundet flyvraget.

Mandskabet fandt samtidig 23 passagerer og seks besætningsmedlemmer, der var døde, lyder det.

Det var tilsyneladende tekniske problemer, der forårsagede styrtet, lyder det ifølge Reuters fra de russiske nyhedsbureauer.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev tirsdag aften, at det russiske forsvarsministerium i en udtalelse havde meddelt, at man havde mistet kontakten med et AN-26 militærtransportfly.

Det var sket under det, der blev kaldt en rutinemæssig flyvning over Krim-halvøen.

Ifølge Tass mistede man kontakten til flyet omkring klokken 18 lokal tid - klokken 16 dansk tid.

Fra forsvarsministeriet lød det ifølge Tass, at der ikke var nogen meldinger om, at flyet skulle være blevet ramt, forud for at man mistede kontakten til dets besætning.

/ritzau/

Et russisk militærfly er styrtet ned, og 29 ombordværende har mistet livet.

Det siger Ruslands forsvarsministerium ifølge flere russiske nyhedsbureauer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal være tale om et fly af modellen AN-26.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor flyet er styrtet ned.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev dog tirsdag aften, at det russiske forsvarsministerium i en udtalelse havde meddelt, at man havde mistet kontakten med et AN-26 militærtransportfly.

Det var sket under det, der blev kaldt en rutinemæssig flyvning over Krim-halvøen.

/ritzau/

To ud af tre amerikanere mener, at USA bør arbejde på en hurtig afslutning på landets involvering i krigen i Iran, selv hvis det betyder, at USA's regering ikke opnår sine mål i Iran.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for nyhedsbureauet Reuters.

Mens 66 procent af de adspurgte mener, at der skal arbejdes på en hurtig afslutning, uanset om de militære mål er opnået, så er der andre, der er mere tålmodige.

27 procent svarer, at USA bør arbejde mod at fuldføre alle mål, selv om det betyder, at krigen trækker ud.

Seks procent af de adspurgte har undladt at svare.

Meningsmålingen er indsamlet fra fredag til søndag i sidste uge.

USA's præsident, Donald Trump, har forholdsvis mere støtte til en længerevarende krig blandt de republikanske vælgere.

40 procent af republikanerne svarer, at de ønsker en hurtig afslutning på krigen, uden skelen til om de militære mål er opnået. 57 procent støtter en længere involvering, hvis det betyder, at målene opnås.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Donald Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Krigen har skabt store udfordringer for den internationale flytrafik.

Derudover er oliepriserne braget i vejret. Det skyldes, at Iran har blokeret Hormuzstrædet for skibstrafik. En femtedel af verdens olieforbrug passerer gennem det smalle stræde.

Tirsdag sagde Donald Trump, at han forventer en snarlig afslutning på krigen.

Det skete, da han af journalister i Det Hvide Hus blev spurgt til konsekvenserne af stigende brændstofpriser.

- Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

- Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger - måske et par dage mere - vil rejse væk, sagde Donald Trump ifølge AFP.

/ritzau/

USA kan ende sin krig i Iran inden for to til tre uger.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP tirsdag til journalister i Det Hvide Hus.

Ordene faldt, da Trump blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

- Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

- Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger - måske et par dage mere - vil rejse væk, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjer ifølge Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan indgås en aftale med Iran.

Trump fortæller, at der allerede er sket det, som han betegner som et regimeskifte i Iran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Tidligere tirsdag sagde Irans præsident, Masoud Pezeshkian, at Iran har den "nødvendige vilje" til at afslutte den igangværende krig, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det fremgik af en udtalelse fra Irans præsidentkontor efter en telefonsamtale mellem Pezeshkian og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

- Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian ifølge AFP.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

/ritzau/

USA kan ende sin krig i Iran inden for to til tre uger.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP tirsdag til journalister i Det Hvide Hus.

Ordene faldt, da Trump blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

- Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

- Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger - måske et par dage mere - vil rejse væk, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjer ifølge Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan indgås en aftale med Iran.

Trump fortæller, at der allerede er sket det, som han betegner som et regimeskifte i Iran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet et dekret, der har til formål at stramme reglerne om brevstemmer i landet.

Dekretet betyder, at der skal oprettes en liste over amerikanske statsborgere, som er stemmeberettigede, i hver af landets delstater.

Dekretet kræver også, at stemmesedler til brevafstemning kun sendes til vælgere, der står på delstaternes godkendte lister over brevstemmevælgere.

Kuverterne med stemmesedler til brevafstemning skal desuden udstyres med en unik stregkode, så de kan spores, lyder det.

Valgsystemerne i USA administreres af delstaterne. Ethvert forsøg på at ændre systemet ventes derfor at blive mødt med juridiske udfordringer, skriver Reuters.

Republikanske Donald Trump har i årevis fastholdt en usand påstand om, at hans nederlag ved præsidentvalget i 2020 skyldtes omfattende valgsvindel.

Han har på den baggrund talt for, at reglerne for brevstemmer i landet skal strammes forud for midtvejsvalget i november.

Her skal hans parti forsøge at forsvare dets snævre flertal i Kongressen.

Tidligere har Trump i andre dekreter beordret føderale myndigheder til at hjælpe delstater med at verificere vælgeres statsborgerskab.

Han har også forsøgt at forhindre delstater i at tælle brevstemmer, der modtages efter valgdagen. Det betragtes ifølge Reuters som et direkte angreb på de valgsystemer, som traditionelt fastsættes af staterne selv.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP er det USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, som i samarbejde med agenturet Social Security Administration (SSA) skal stå for at lave de nye vælgerlister.

- Jeg tror, det kommer til at blive rigtig godt, siger Trump ifølge AP.

Størstedelen af de ændringer, Trump med dekreter har forsøgt at lave i måden, hvorpå der afholdes valg i USA, er dog blevet blokeret gennem retssager, skriver nyhedsbureauet.

/ritzau/Reuters

USA kan ende sin krig i Iran inden for to til tre uger.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag til journalister i Det Hvide Hus.

- Vi stopper meget snart, siger Trump.

Præsidenten tilføjer, at der allerede inden da muligvis kan indgås en aftale med Iran.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet et dekret, der har til formål at stramme reglerne om brevstemmer i landet.

Dekretet betyder, at der skal oprettes en liste over amerikanske statsborgere, som er stemmeberettigede, i hver af landets delstater.

Dekretet kræver også, at stemmesedler til brevafstemning kun sendes til vælgere, der står på delstaternes godkendte lister over brevstemmevælgere.

Kuverterne med stemmesedler til brevafstemning skal desuden udstyres med en unik stregkode, så de kan spores, lyder det.

Valgsystemerne i USA administreres af delstaterne. Ethvert forsøg på at ændre systemet ventes derfor at blive mødt med juridiske udfordringer, skriver Reuters.

Republikanske Donald Trump har i årevis fastholdt en usand påstand om, at hans nederlag ved præsidentvalget i 2020 skyldtes omfattende valgsvindel.

Han har på den baggrund talt for, at reglerne for brevstemmer i landet skal strammes forud for midtvejsvalget i november.

Her skal hans parti forsøge at forsvare dets snævre flertal i Kongressen.

/ritzau/Reuters

To ud af tre amerikanere mener, at USA bør arbejde på en hurtig afslutning på landets involvering i krigen i Iran, selv hvis det betyder, at USA's regering ikke opnår sine mål i Iran.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for nyhedsbureauet Reuters.

Mens 66 procent af de adspurgte mener, at der skal arbejdes på en hurtig afslutning, uanset om de militære mål er opnået, så er der andre, der er mere tålmodige.

27 procent svarer, at USA bør arbejde mod at fuldføre alle mål, selv om det betyder, at krigen trækker ud.

Seks procent af de adspurgte har undladt at svare.

USA's præsident, Donald Trump, har forholdsvis mere støtte til en længerevarende krig blandt de republikanske vælgere.

40 procent af republikanerne svarer, at de ønsker en hurtig afslutning på krigen, uden skelen til om de militære mål er opnået. 57 procent støtter en længere involvering, hvis det betyder, at målene opnås.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Donald Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

/ritzau/

Iran har den "nødvendige vilje" til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det siger den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

Det står der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, siger Pezeshkian.

Det gælder "især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen", tilføjer den iranske præsident.

Kravet om, at krigen ikke genoptages, er et, som Iran også tidligere er kommet med.

USA's præsident, Donald Trump, siger tirsdag til det amerikanske medie NBC News, at det nuværende iranske lederskab er "meget mere rimeligt" og "mindre radikaliseret" end for en måned siden.

Samtidig betegner Trump det iranske militær som "decimeret", så han tror på en snarlig afslutning på krigen.

- Det går fantastisk for os. Og det er ved at være slut, siger Donald Trump til NBC.

USA har hyppigt talt om forhandlinger de seneste dage, men udmeldingerne fra parterne har været ganske forskellige.

Indledningsvist sagde Iran, at der slet ikke var forhandlinger. Siden har landet anerkendt, at der bliver udvekslet budskaber med USA, uden at der dog er tale om egentlige forhandlinger.

Mere optimistisk har tonen været fra USA, der dog samtidig fortsætter troppeopbygningen i Mellemøsten og dermed truer Iran med yderligere eskalering.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, siger tirsdag, at forhandlingerne er "meget virkelige".

- De er i gang. De er aktive, og jeg tror, at de også er tiltagende i styrke, siger Hegseth på et pressemøde.

De amerikanske aktier er tirsdag steget, da der er forhåbninger om, at krigen kan være ved at nærme sig sin afslutning, skriver Bloomberg. Samtidig er olieprisen faldet.

Det var 28. februar, at krigen begyndte med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

/ritzau/

En kvindelig amerikansk journalist er blevet bortført i Iraks hovedstad, Bagdad.

Det siger to anonyme politikilder ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Myndighederne leder efter journalisten, som hedder Shelly Kittleson, i millionbyen, siger kilderne videre.

En mistænkt er ifølge det irakiske indenrigsministerium blevet anholdt.

AL-Monitor, som er et nyhedsmedie med fokus på Mellemøsten, skriver, at Kittleson er freelancejournalist med base i Rom og har dækket adskillige krige i regionen. Hun har også skrevet for AL-Monitor.

En embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium siger, at USA følger med i meldingerne om en bortførelse, men ønsker ikke at komme med yderligere detaljer.

Vedkommende siger, at det handler om privatlivshensyn og andre forhold.

Amerikaneres sikkerhed er Trump-administrationens øverste prioritet, lyder det.

Det var ifølge politifolk fire mænd i civilt tøj, der bortførte kvinden og fik hende ind i et køretøj.

Eftersøgningen har fokus på den østlige del af Bagdad, som køretøjet havde retning imod. Det anslås, at der bor over otte millioner mennesker i den irakiske hovedstad.

En israelsk-russisk studerende fra Princeton University blev i marts 2023 bortført af en shiamuslimsk milits, der støtter Iran, under en forskningstur til Irak.

Den studerende blev først frigivet i 2025.

/ritzau/Reuters

Højesteret i USA har underkendt delstaten Colorados forbud mod omvendelsesterapi for mindreårige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Omvendelsesterapi er metoder, som har til formål at ændre en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet til heteroseksuel eller ciskønnet.

At være ciskønnet betyder, at man identificerer sig med sit biologiske køn.

Højesteretten valgte med stemmerne 8-1 at støtte en udøver af metoden, som mente, at delstatens regler på området krænkede hendes forfatningssikrede ytringsfrihed.

En lavere instans havde ellers sagt god for loven.

Med højesterettens afgørelse tirsdag sendes loven tilbage til en lavere domstol. Her vil den nu blive prøvet efter strengere ytringsfrihedsstandarder.

Højesteretten åbner for, at loven stadig kan gælde for visse former for omvendelsesterapi. Det omfatter såkaldte "aversive" fysiske indgreb, hvilket betyder, at man udsættes for ubehag for at ændre en adfærd.

Men hvad angår den konkrete udøver Kaley Chiles' sag om ytringsfrihed, får hun medhold.

Colorado havde argumenteret for, at delstatens lovgivning omhandlede professionel adfærd og ikke ytringsfrihed.

Højesteretten i USA har et konservativt flertal på 6-3. Det var den liberale dommer Ketanji Brown Jackson, som var den eneste, der tirsdag stemte imod.

Den konservative dommer Neil Gorsuch har forfattet tirsdagens afgørelse. Han begrunder blandt andet afgørelsen med, at loven i Colorado "ikke blot forbyder fysiske indgreb".

- I denne slags sager censurerer den ytringer baseret på holdninger, skriver han.

- Colorado anser måske sin politik for at være afgørende for folkesundheden og sikkerheden. Gennem historien har censurerende regeringer helt sikkert ment det samme.

Over 20 amerikanske delstater har forbudt omvendelsesterapi for mindreårige.

I Danmark er omvendelsesterapi ikke ulovligt. Organisationen LGBT+ Danmark ønsker et forbud.

/ritzau/Reuters

USA har tirsdag sendt et hangarskib til Mellemøsten ledsaget af flere andre krigsskibe.

Det oplyser amerikanske embedsmænd ifølge mediet The Wall Street Journal.

Skibet USS "George H.W. Bush" forlod flådebasen Naval Station Norfolk i Virginia tidligere på dagen tirsdag, oplyser den amerikanske flåde i en pressemeddelelse.

Basen er hovedkvarteret for den amerikanske flådes flådekommando og er verdens største flådestation.

Ifølge The Wall Street Journal kan det tage flere uger, før skibet når frem til Mellemøsten.

Ud over USS "George H.W. Bush" oplyser amerikanske embedsmænd ifølge The Wall Street Journal, at USA's flåde har mulighed for at sende to andre hangarskibe til Mellemøsten og dermed have tre hangarskibe til rådighed i regionen.

Det ene af skibene opererer i øjeblikket i Det Arabiske Hav, mens det andet ligger i havn i Kroatien for at blive repareret.

Den amerikanske flåde har afvist at kommentere fremtidige operationer.

Udsendelsen af hangarskibet fra flådebasen i Virginia sker, samtidig med at flere amerikanske styrker sendes til regionen, og USA's præsident, Donald Trump, i øjeblikket overvejer yderligere militære muligheder i Iran.

/ritzau/

En kvindelig amerikansk journalist er blevet bortført i Iraks hovedstad, Bagdad.

Det siger to anonyme politikilder ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Myndighederne leder efter journalisten, som hedder Shelly Kittleson, i millionbyen, siger kilderne videre.

En mistænkt er ifølge det irakiske indenrigsministerium blevet anholdt.

AL-Monitor, som er et nyhedsmedie med fokus på Mellemøsten, skriver, at Kittleson er freelancejournalist med base i Rom og har dækket adskillige krige i regionen. Hun har også skrevet for AL-Monitor.

En embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium siger, at USA følger med i meldingerne om en bortførelse, men ønsker ikke at komme med yderligere detaljer.

Vedkommende siger, at det handler om privatlivshensyn og andre forhold.

/ritzau/Reuters

Højesteret i USA har underkendt delstaten Colorados forbud mod omvendelsesterapi for mindreårige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Omvendelsesterapi er metoder, som har til formål at ændre en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet til heteroseksuel eller ciskønnet.

At være ciskønnet betyder, at man identificerer sig med sit biologiske køn.

Højesteretten valgte med stemmerne 8-1 at støtte en udøver af metoden, som mente, at delstatens regler på området krænkede hendes forfatningssikrede ytringsfrihed.

En lavere instans havde ellers sagt god for loven.

Med højesterettens kendelse tirsdag sendes loven tilbage til en lavere domstol. Her vil den nu blive prøvet efter strengere ytringsfrihedsstandarder.

Højesteretten åbner for, at loven stadig kan gælde for visse former for omvendelsesterapi. Det omfatter såkaldte "aversive" fysiske indgreb, hvilket betyder, at man udsættes for ubehag for at ændre en adfærd.

Men hvad angår den konkrete udøver Kaley Chiles' sag om ytringsfrihed, får hun medhold.

Colorado havde argumenteret for, at delstatens lovgivning omhandlede professionel adfærd og ikke ytringsfrihed.

/ritzau/Reuters

Iran har den "nødvendige vilje" til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det siger den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

Det står der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, siger Pezeshkian.

Det gælder "især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen", tilføjer den iranske præsident.

Kravet om, at krigen ikke genoptages, er et, som Iran også tidligere er kommet med.

USA har hyppigt talt om forhandlinger de seneste dage, men udmeldingerne fra parterne har været ganske forskellige.

Indledningsvist sagde Iran, at der slet ikke var forhandlinger. Siden har landet anerkendt, at der bliver udvekslet budskaber med USA, uden at der dog er tale om egentlige forhandlinger.

Mere optimistisk har tonen været fra USA, der dog samtidig fortsætter troppeopbygningen i Mellemøsten og dermed truer Iran med yderligere eskalering.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, siger tirsdag, at forhandlingerne er "meget virkelige".

- De er i gang. De er aktive, og jeg tror, at de også er tiltagende i styrke, siger Hegseth på et pressemøde.

De amerikanske aktier er tirsdag steget, da der er forhåbninger om, at krigen kan være ved at nærme sig sin afslutning, skriver Bloomberg. Samtidig er olieprisen faldet.

Det var 28. februar, at krigen begyndte med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

/ritzau/