Søndag vil lufthavnen i Oslo, Gardermoen, være helt lukket for passagertrafik mellem klokken 06.30 og 11.30.

Det oplyser det statslige selskab Avinor, der står for at drive en række lufthavne i Norge, ifølge det norske medie VG.

Det sker, efter at flylederne i Norge indledte en flystrejke fredag.

Flyselskabet Norwegian oplyser til mediet, at lukningen har ført til 72 aflysninger i perioden.

Ifølge selskabets presseafdelingen vil berørte passagerer løbende blive kontaktet via sms og e-mail.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at håndtere de problemer, som denne strejke forårsager vores kunder, men der må sandsynligvis forventes forsinkelser et godt stykke ind i morgen, siger Norwegians pressechef Lina Lindegaard Carlsen til VG.

Lørdag har også været præget af flere forsinkelser og aflyste fly grundet strejken.

RITZAU

Syv personer er døde, herunder to politibetjente, i en trafikulykke i forbindelse med en biljagt i Storbritannien.

Det oplyser politiet ifølge BBC.

- Beklageligvis har sammenstødet resulteret i flere dødsfald. Vi arbejder på at identificere ofrene og kontakte deres familier, siger en talsperson for politiet ifølge det britiske medie.

Ulykken skete kort efter klokken 03.30 lørdag nær byen Middlesbrough. Det oplyser Cleveland politi til The Guardian.

En uafhængig polititilsynsmyndighed (IOPC) har igangsat en efterforskning af ulykken.

Ifølge myndigheden havde politibetjentene fået øje på et mistænkeligt køretøj, hvorefter biljagten begyndte.

Herefter kolliderede politibilen med den mistænkelige bil.

Ifølge Cleveland politi var det en Volkswagen Passat, der kørte i den forkerte retning på landevejen A66, skriver BBC.

Samtlige personer i de to biler blev dræbt på stedet.

Politiet har ikke umiddelbart oplyst mere om, hvad der fik de to dræbte betjente til at sætte efter den mistænkelige bil, eller hvorfor bilen tiltrak deres opmærksomhed.

RITZAU

Efter fundet af 17 cykler og en knallert i en baggård i Aalborg er en 44-årig mand lørdag blevet varetægtsfængslet for hæleri.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.

Politiet mener, at cyklerne og knallerten er blevet stjålet, og at manden har deltaget i tyverierne.

Imidlertid har dommeren i Retten i Aalborg fundet, at der på nuværende tidspunkt i stedet er en begrundet mistanke om hæleri. Altså at den 44-årige skal have aftaget de stjålne cykler.

Ifølge politiet er den samlede værdi oppe på cirka 390.000 kroner, oplyser Patrick Sørensen til Ritzau.

Dommeren har besluttet at varetægtsfængsle den 44-årige i fire uger. Denne kendelse har manden, der nægter sig skyldig, kæret til Vestre Landsret.

RITZAU

Den person, der fredag blev dræbt under et sværdangreb på et gymnasium i den svenske by Fagersta, er en 17-årig pige.

Det oplyser pigens familie til lokalmediet Fagersta-Posten, skriver SVT.

Den formodede gerningsmand, som er 18 år, er anholdt.

Vedkommende var selv elev på det gymnasium, hvor angrebet fandt sted. Det bekræfter Fagersta Kommunes uddannelseschef til SVT.

Politiet har tidligere meddelt, at der blev affyret skud under anholdelsen.

Lørdag siger en talsmand for politiet, at der blev affyret et skud, men han afviser, at den formodede gerningsmand blev ramt.

- Jeg har ingen oplysninger om, at den mistænkte gerningsperson skal være ramt af skud, siger talsmanden, Stefan Larsson, til SVT.

Politiet har ikke meddelt, om der var tale om et varselsskud.

To drenge, der begge er under 18 år, blev såret ved sværdangrebet. De beskrives som alvorligt sårede, men i stabil tilstand, skriver SVT.

En tredje dreng fik desuden lette skader og er blevet udskrevet fra hospitalet.

Anklager Ann-Sofie Trossing, der leder efterforskningen, siger ifølge SVT, at den formodede gerningsmand er mistænkt for drab og drabsforsøg.

Politiet fik klokken 14.06 fredag en anmeldelse om "igangværende dødelig vold" på gymnasiet, som hedder Brinellskolan og har omkring 450 elever.

Flere svenske medier skriver, at den formodede gerningsmand havde en form for hjelm på under angrebet.

Der antages ikke at være yderligere gerningsmænd, oplyste politiet allerede fredag aften.

Det blev videre meddelt, at der er foretaget ransagninger af to huse i forbindelse med sagen.

Politiet har endnu ikke udtalt sig om et motiv.

Lørdag er Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, rejst til Fagersta sammen med den socialdemokratiske oppositionsleder, Magdalena Andersson, og justitsminister Gunnar Strömmer.

Sverige har flere gange tidligere været vidne til voldelige hændelser på skoler.

I februar 2025 blev den svenske uddannelsesinstitution Campus Risbergska i Örebro udsat for et masseskyderi, hvor ti personer blev dræbt, inden gerningsmanden tog sit eget liv.

RITZAU

En kvinde og to mænd er blevet sigtet for at indsmugle mindst to millioner ulovlige cigaretter over grænsen i Sønderjylland.

Det oplyser Udlændingekontrolafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi efter et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

De tre krydsede fredag landegrænsen i en større varevogn, og da politiet stoppede den nær Vejle fredag, blev de mange cigaretter afsløret i bilens varerum.

De tre er fra sidst i 30'erne til først i 50'erne. Politiet ønsker ikke overfor Ritzau at oplyse deres nationalitet, men man røber, at de er fra et andet europæisk land.

I lørdagens retsmøde er alle tre blevet fængslet i fire uger.

RITZAU

Syv personer er døde, herunder to politibetjente, i en trafikulykke i forbindelse med en biljagt i Storbritannien.

Det oplyser politiet ifølge BBC.

- Beklageligt har sammenstødet resulteret i flere dødsfald. Vi arbejder på at identificere ofrene og kontakte deres familier, siger en talsperson for politiet ifølge det britiske medie.

Ulykken skete i de tidlige morgentimer lørdag nær byen Middlesbrough, oplyser Cleveland politi til The Guardian.

En uafhængig polititilsynsmyndighed (IOPC) har igangsat en efterforskning af ulykken.

Ifølge myndigheden havde politibetjentene fået øje på et mistænkeligt køretøj, hvorefter biljagten begyndte.

Herefter kolliderede politibilen med den mistænkelige bil, som ifølge Cleveland politi er en Volkswagen Passat, skriver BBC.

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) er endt i en offentlig diskussion med sangeren Isam B, kendt fra musikgruppen Outlandish.

Debatten foregår på sociale medier og tager udgangspunkt i, at Isam B i et interview har nævnt, at det kan være en feministisk handling at tage en niqab på, som han sammenligner med en ninja.

Det har fået Mette Frederiksen til at skrive et langt opslag på Facebook, hvor hun går i rette med det, hun betragter som social kontrol og undertrykkelse.

- Det er en hån mod dem, som hver dag kæmper en helt urimelig kamp, når man kalder niqab for en ninja, lyder det.

I sit opslag beretter statsministeren om, at hun har haft en travl arbejdsuge. Alligevel har hun fulgt med i debatten om Isam B's udtalelser.

De fylder hende med "harme," skriver hun.

- Kampen mod social kontrol er langt fra ny. Men jeg bliver endnu engang bekræftet i, hvor vigtig den er.

Isam B tager til genmæle på Instagram. Her anerkender han, at Mette Frederiksens uenighed i hans udtalelser om at bære niqab er legitime.

Men han afviser, at han vil gøre grin med kvinder i niqab ved at sammenligne dem med ninjaer.

I stedet er hans pointe, at man generelt taler for nedladende om kvinder, der vælger at iføre sig en niqab.

- Jeg mener, at en kvindes ret til selv at bestemme over sin krop og sit udseende også må gælde, når hendes valg er et, statsministeren eller andre ikke bryder sig om, skriver han.

Isam B mener ikke, at man kan udlede, at alle kvinder, der bærer niqab, gør det mod deres egen vilje.

- Min pointe er ikke, at alle kvinder skal gå med niqab. Min pointe er, at frihed også må omfatte retten til at træffe valg, vi andre ikke selv ville træffe.

Statsministerens opdatering på de sociale medier rummer også en henvisning til TV 2's dokumentar om piger, der sendes på genopdragelsesrejser, samt den muslimske organisation Hizb ut-Tahrirs udtalelser om, at der kan være mere frihed i Afghanistan end i Danmark.

RITZAU

Mindst seks personer er ifølge russiske embedsmænd blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb natten til lørdag.

Derudover blev et varehus og et industrianlæg ramt i angrebet, der fandt sted i Samara-regionen i det vestlige Rusland, skriver Reuters.

Varehuset tilhører Ozon, der er Ruslands næststørste onlinehandel.

I en erklæring på beskedtjenesten Telegram har selskabet oplyst, at arbejdet i regionen er blevet indstillet efter angrebet, der ifølge Ozon medførte personskader.

Ifølge mediet The Kyiv Independent har angrebet mod Ozon ført til evakuering af mere end 500 medarbejdere.

Droneangrebet er det første mod selskabet Ozon efter flere ugers angreb mod selskabets største rival, Wildberries.

I et opslag på Telegram skriver en russisk guvernør, at flere personer er blevet såret i angrebet.

Guvernøren oplyser ikke navnet på det industrianlæg, der er blevet ramt i angrebet.

Ukraine har endnu ikke kommenteret meldingen om, at selskabet Ozon er blevet ramt.

Men ifølge ukrainsk militær har man angrebet et russisk olieraffinaderi i byen Novokuibysjevsk, hvilket har forårsaget en brand.

Ifølge Reuters skal de ukrainske droneangreb ses som led i en bredere strategi rettet mod den økonomiske infrastruktur, der understøtter Ruslands krigsførelse i Ukraine.

Der har også været meldinger om ukrainske droneangreb andre steder i Rusland, heriblandt i en havneby i det sydvestlige Rusland.

Her blev to børn dræbt, og yderligere to blev såret, oplyser en russisk guvernør.

Ruslands forsvarsministerium oplyser ifølge Reuters, at det i alt har skudt 457 ukrainske droner ned i løbet af natten.

RITZAU

Mindst seks personer er ifølge russiske embedsmænd blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb natten til lørdag.

Derudover blev et varehus og et industrianlæg ramt i angrebet, der fandt sted i Samara-regionen i det vestlige Rusland, skriver Reuters.

Varehuset tilhører Ozon, der er Ruslands næststørste onlinehandel.

I en erklæring på beskedtjenesten Telegram har selskabet oplyst, at arbejdet i regionen er blevet indstillet efter angrebet, der ifølge Ozon medførte personskader.

Droneangrebet er det første mod selskabet Ozon efter flere ugers angreb mod selskabets største rival, Wildberries.

I et opslag på Telegram skrev en russisk guvernør, at flere personer er blevet såret i angrebet.

Guvernøren oplyser ikke navnet på det industrianlæg, der er blevet ramt i angrebet.

Ukraine har endnu ikke kommenteret meldingen om, at selskabet Ozon er blevet ramt.

Men ifølge ukrainsk militær har man angrebet et russisk olieraffinaderi i byen Novokuibysjevsk, hvilket har forårsaget en brand.

Ifølge Reuters skal de ukrainske droneangreb ses som led i en bredere strategi rettet mod den økonomiske infrastruktur, der understøtter Ruslands krigsførelse i Ukraine.

RITZAU

I juli afslørede de litauiske myndigheder i samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (Olaf) en illegal nikotinposefabrik i Litauens næststørste by, Kaunas.

Her fandt man blandt andet 330.000 bøtter med kopinikotinposer, som var mærket med logoer fra kendte nikotinposemærker, heriblandt Velo.

Det skrev Olaf i starten af august i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Det er myndighedens opfattelse, at den illegale fabrik leverede kopinikotinposer til blandt andet det skandinaviske marked.

Det har fået direktør i brancheorganisationen for røgfrie nikotinprodukter, Nikotinbranchen, Inger Schroll-Fleischer til at bekymre sig om et voksende marked for kopinikotinposer.

- Kopiproduktion rettet mod blandt andet Skandinavien siger noget om, hvor stort det illegale marked er.

- Det kan åbenbart betale sig at etablere en hel fabrik og kopiere nikotinposer, lyder det fra Inger Schroll-Fleischer.

Ifølge direktøren er det første gang, at man ser kopiproduktion af nikotinposer.

Hun tilføjer, at man ikke kender indholdet af kopiprodukterne, og at de dermed udgør en risiko for forbrugerne.

Ifølge Inger Schroll-Fleischer er der allerede problemer med, at nikotinprodukter bliver solgt ulovligt på internettet og på de sociale medier.

Her er der dog ikke tale om kopiprodukter, men salg af nikotinprodukter uden alderskontrol og salg af nikotinposer med ulovlige smage og nikotinniveauer.

- Kopiprodukterne bliver endnu en udfordring i en situation, hvor det illegale salg i forvejen foregår åbenlyst på hjemmesider og sociale medier, lyder det fra Inger Schroll-Fleischer.

Direktøren for Nikotinbranchen forudser nemlig, at der også vil være et marked for kopiprodukter af nikotinposer.

- Det er naivt at tro, at fabrikken her (fabrikken i Litauen, red.) er en enlig svale, siger hun.

RITZAU

Flere flytninger er en af forklaringerne på, at guldsmykker i adskillige måneder var forsvundet hos en prestigefyldt enhed i politiet.

Det står i en afgørelse fra Statsadvokaten i København.

Her har statsadvokaten begrundet, hvorfor der ikke skal rejses straffesag mod ansatte i National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Ikke bare flytterod var årsag til, at smykkerne blev væk.

Det spiller også ind, at politienhedens retningslinjer for håndtering af koster var under revision, står der i afgørelsen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

At reglerne "ikke fremstod tilstrækkeligt klare" for de ansatte hos politiet, indgår i statsadvokatens begrundelse for, at der ikke er begået noget strafbart.

Sagen går tilbage til maj 2024.

Dengang aktionerede et stort antal politifolk mod rockergruppen Bandidos i en sag om opløsning af gruppen, og det resulterede i en stribe ransagninger rundtom i landet.

Hos et medlem i Nordsjælland beslaglagde betjente en vest, trøjer, caps og fire guldsmykker.

Byretten i Helsingør godkendte indgrebet, men Østre Landsret sagde i december, at politiet skulle give nogle af genstandene tilbage til ejeren.

En politiassistent fra NSK afleverede derefter caps og trøjer til rockerens hustru. Men guldsmykkerne fik hun ikke. De var væk.

Guldsmykkerne kunne ikke lokaliseres hos NSK, skrev en kontorfuldmægtig i et notat i februar 2025.

Derefter indledte Den Uafhængige Politiklagemyndighed en efterforskning for at afklare, om der var begået tyveri eller grov pligtforsømmelse.

I oktober dukkede smykkerne imidlertid op igen på politistationen. Det skete, da en politiassistent pakkede sine flyttekasser ud efter at være vendt tilbage fra orlov.

I sin afgørelse lægger statsadvokaten særlig vægt på, at der i perioden "fandt omfattende flytninger sted mellem bygninger og afdelinger."

Guldsmykkernes ejermand repræsenteres af advokat Ulrik Sjølin.

- Det er på alle tænkelige måder uheldigt, har han tidligere udtalt om forløbet.

Advokat Sjølin har oplyst, at smykker og andre værdifulde genstande hos politiet normalt opbevares i nogle specielt konstruerede poser. Sidste år sagde han, at han håbede, at NSK ville stramme op.

Og netop det sker tilsyneladende.

NSK har på grund af sagen iværksat en opfølgning på håndtering af koster "med henblik på at forebygge tilsvarende hændelser fremadrettet," hedder det i statsadvokatens afgørelse.

NSK har ikke besvaret en henvendelse fra Ritzau om opfølgningen.

RITZAU

Den person, der fredag blev dræbt under et sværdangreb på et gymnasium i den svenske by Fagersta, er en 17-årig pige.

Det oplyser pigens familie til lokalmediet Fagersta-Posten, skriver SVT.

Den formodede gerningsmand, som er i 18-årsalderen, er anholdt, og politiet har tidligere bekræftet, at der blev affyret skud under anholdelsen.

To drenge, der begge er under 18 år, er ligeledes blevet såret i angrebet. De beskrives som alvorligt sårede, men i stabil tilstand, skriver SVT.

En tredje dreng fik desuden lette skader og er blevet udskrevet fra hospitalet.

Anklager Ann-Sofie Trossing, der leder efterforskningen, siger ifølge SVT, at den formodede gerningsmand er mistænkt for drab og drabsforsøg.

Politiet fik klokken 14.06 fredag en anmeldelse om "igangværende dødelig vold" på gymnasiet, som hedder Brinellskolan og har omkring 450 elever.

Flere svenske medier skriver, at den formodede gerningsmand havde en form for hjelm på under angrebet.

Han skulle desuden selv være en tidligere elev på skolen, oplyser flere kilder til medierne, herunder Aftenposten.

Der antages ikke at være yderligere gerningsmænd, oplyste politiet allerede fredag aften.

Det blev videre meddelt, at der er foretaget ransagninger af to huse i forbindelse med sagen.

Politiet har endnu ikke udtalt sig om et motiv.

Sverige har flere gange tidligere været vidne til voldelige hændelser på skoler.

I februar 2025 blev den svenske uddannelsesinstitution Campus Risbergska i Örebro udsat for et masseskyderi, hvor ti personer blev dræbt, inden gerningsmanden tog sit eget liv.

RITZAU

Ukrainere, som kommer fra mindre krigsramte områder af landet, skal fremover ikke kunne få opholdstilladelse efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, som vil fremsætte et lovforslag om ændringen, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Vi har behov for at begrænse det tryk, der er på kommunerne, og derfor foreslår regeringen at begrænse nye opholdstilladelser til personer fra de områder, som er mindst berørte af krigen, som den udfolder sig nu, siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) til Ritzau.

Ændringen skal omfatte ukrainere, som kommer til Danmark fra 14 konkrete regioner i det krigsramte land.

Hidtil har fordrevne fra Ukraine, der får kontanthjælp, heller ikke været omfattet af arbejdspligten, som betyder, at man eksempelvis skal varetage et nyttejob i 37 timer om ugen. Det vil regeringen også ændre.

Allerede i februar lagde den tidligere regering op til, at fordrevne fra mindre krigsramte områder ikke skulle kunne få opholdstilladelse efter særloven.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Spørgsmål: Du fremhæver presset på kommunerne - kunne staten ikke gøre mere for at afhjælpe det?

- Det er jo det, vi gør nu, ved at ændre betingelserne for, hvem der kan komme til Danmark efter den særlov, vi har lavet. Så derfor har vi lænet os op ad det, de gør i Norge, siger Morten Bødskov.

I en pressemeddelelse skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der også er restriktioner for hvilke personer fra Ukraine, der kan få opholdstilladelse i lande som Norge og Schweiz.

De 14 regioner, som de danske myndigheder har på deres liste, er de samme som i Norge, fortæller Morten Bødskov. De konkrete regioner kan dog ændre sig i takt med, at konflikten udvikler sig.

De ændrede betingelser for, hvordan man kan få opholdstilladelse, vil ikke påvirke de ukrainere, der er i Danmark i dag, lyder det fra ministeren.

Regeringen har inden sommerferien også fremsat et andet lovforslag, som skal afskære ukrainere, der har militære forpligtelser, fra at få opholdstilladelse efter særloven.

I støttepartiet Enhedslisten er man langt fra enig med regeringen, og udlændingeordfører Peder Hvelplund fortæller, at man vil stemme nej til lovforslaget.

- Krigen i Ukraine har ændret sig, så Ruslands aggressive fremfærd betyder, at der er mange drone- og missilangreb, hvilket betyder, at civile ukrainere i hele landet er truet, siger han og fortsætter:

- Derfor er det ikke rigtigt, når man siger, at truslen er blevet mindre.

Han fremhæver, at der jævnligt er missilangreb i det centrale og vestlige Ukraine, hvilket er de områder, regeringen vil sende ukrainere hjem til.

RITZAU

Ukrainere, som kommer fra mindre krigsramte områder af landet, skal fremover ikke kunne få opholdstilladelse efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, som vil fremsætte et lovforslag om ændringen, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- Vi har behov for at begrænse det tryk, der er på kommunerne, og derfor foreslår regeringen at begrænse nye opholdstilladelser til personer fra de områder, som er mindst berørte af krigen, som den udfolder sig nu, siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) til Ritzau.

Ændringen skal omfatte ukrainere, som kommer til Danmark fra 14 konkrete regioner i det krigsramte land.

Hidtil har fordrevne fra Ukraine, der får kontanthjælp, heller ikke været omfattet af arbejdspligten, som betyder, at man eksempelvis skal varetage et nyttejob i 37 timer om ugen. Det vil regeringen også ændre.

Allerede i februar lagde den tidligere regering op til, at fordrevne fra mindre krigsramte områder ikke skulle kunne få opholdstilladelse efter særloven.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Spørgsmål: Du fremhæver presset på kommunerne - kunne staten ikke gøre mere for at afhjælpe det?

- Det er jo det, vi gør nu, ved at ændre betingelserne for, hvem der kan komme til Danmark efter den særlov, vi har lavet. Så derfor har vi lænet os op ad det, de gør i Norge, siger Morten Bødskov.

I en pressemeddelelse skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der også er restriktioner for hvilke personer fra Ukraine, der kan få opholdstilladelse i lande som Norge og Schweiz.

De 14 regioner, som de danske myndigheder har på sin liste, er de samme som i Norge, fortæller Morten Bødskov. De konkrete regioner kan dog ændre sig i takt med, at konflikten udvikler sig.

De ændrede betingelser for, hvordan man kan få opholdstilladelse, vil ikke påvirke de ukrainere, der er i Danmark i dag, lyder det fra ministeren.

Regeringen har inden sommerferien også fremsat et andet lovforslag, som skal afskære ukrainere, der har militære forpligtelser, fra at få opholdstilladelse efter særloven.

RITZAU

Ukrainere, som kommer fra mindre krigsramte områder af landet, skal fremover ikke kunne få opholdstilladelse efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, som vil fremsætte et lovforslag om ændringen, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

- Danmark har siden krigens udbrud stået last og brast med Ukraine i deres kamp for frihed, og det vil vi fortsat gøre, udtaler udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen.

Ændringen skal omfatte ukrainere, som kom til Danmark fra 14 konkrete regioner i landet.

Hidtil har fordrevne fra Ukraine, der får kontanthjælp, heller ikke været omfattet af arbejdspligten. Det vil regeringen også ændre.

Allerede i februar lagde den tidligere regering op til, at fordrevne fra mindre krigsramte områder ikke skulle kunne få opholdstilladelse efter særloven.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Morten Bødskov bor der i dag omkring 47.600 fordrevne ukrainere i Danmark.

- Kommunerne har taget et meget stort ansvar med at tage imod de fordrevne fra Ukraine. Men nogle kommuner har svært ved at finde boliger til det store antal ukrainere og integrere dem i det danske samfund, udtaler ministeren.

I pressemeddelelsen skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der også er restriktioner for hvilke personer fra Ukraine, der kan få opholdstilladelse i lande som Norge og Schweiz.

Det har ført til færre ansøgninger om opholdstilladelse fra ukrainere, lyder det i pressemeddelelsen.

Regeringen har inden sommerferien også fremsat et andet lovforslag, som skal afskære ukrainere, der har militære forpligtelser, fra at få opholdstilladelse efter særloven.

RITZAU

Den danske forsker Poul Thorsen, der lige nu sidder varetægtsfængslet i USA i forbindelse med en sag, hvor han anklages for snyd med forskningsmidler, ventes at tilstå ved et retsmøde 1. september.

Det oplyser Nathan Kitchens, den føderale anklager i Northern District of Georgia, i en mail til Ritzau.

- Den næste retslige behandling er et retsmøde om tilståelse, som er berammet til den 1. september. Det forventes, at hr. Thorsen vil erklære sig skyldig på dette retsmøde, skriver anklageren.

Det var på baggrund af en anmodning fra USA, at den 65-årige vaccineforsker og læge 4. juni sidste år blev anholdt i Tyskland og derefter varetægtsfængslet.

Anholdelsen skete, da han rejste i tog på vej hjem fra ferie i Østrig.

I maj i år blev han udleveret fra Tyskland til USA, og allerede samme eftermiddag blev han stillet for en dommer i Atlanta, Georgia.

Under retsmødet krævede Thorsens amerikanske forsvarer ham løsladt, og det er ifølge Politiken sædvane, at tiltalte i sager om økonomisk kriminalitet er på fri fod i USA.

Han kunne dog ikke blive løsladt, afgjorde dommeren. Hun henviste til, at den danske mand ikke har nogen værdier i USA, som retten kan tage sikkerhed i.

Desuden må en person, der løslades mod kaution, ikke bo i en husstand, hvor der er skydevåben, og det spænder ben for Poul Thorsen.

Hans søn og sønnens forlovede bor nemlig i Atlanta, men da den forlovede er politibetjent, er der våben i huset.

Sagen skyldes et anklageskrift helt tilbage fra 2011.

Påstanden er, at danskeren har begået strafbart forhold i sin håndtering af amerikanske forskningsmidler. Han skal have tilegnet sig mere end en million dollar, hævdes det.

For nogle år siden afslog byretten i Odense at udlevere danskeren til USA, men nu er det amerikanske ønske altså efterkommet af Tyskland.

Thorsens danske advokat Jan Schneider har forsøgt at få danske myndigheder til at gribe ind, så udleveringen kunne stoppes, men det har vist sig forgæves.

Sagen er speciel, fordi den nuværende amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., ifølge Politiken har stemplet danskeren som en "berygtet svindler".

Netop på den baggrund har advokat Schneider rejst tvivl om, hvorvidt Thorsen vil få en retfærdig rettergang.

Til Politiken har advokaten tidligere påpeget, at Thorsen i årevis har gået rundt i Danmark som en fri mand.

- Vi har en dansk retsafgørelse, som siger nej til udlevering. Der er ingen rimelighed i, at det er Tyskland, som skal tage stilling til, om en dansk statsborger skal udleveres til USA, har Jan Schneider udtalt.

Straffesagen behandles i delstaten Georgia, hvor Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har hovedkvarter. Det er en styrelse under det amerikanske sundhedsministerium.

Det var nemlig midler fra CDC, som danskeren ifølge tiltalen skal have tilegnet sig.

RITZAU