Den højreorienterede senator Flávio Bolsonaro, som går efter at blive Brasiliens næste præsident, har fået forbud mod at besøge sin far, ekspræsident Jair Bolsonaro, i 90 dage.

Det fremgår mandag af en retskendelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jair Bolsonaro sidder i husarrest, hvor han afsoner en dom for kupforsøg.

Afgørelsen betyder, at Flávio Bolsonaro først kan besøge sin far efter afviklingen af første runde af præsidentvalget i landet i oktober.

Kendelsen om forbud mod besøg kommer fra højesteretsdommer Alexandre de Moraes, efter at Flávio Bolsonaro på sociale medier i weekenden læste et håndskrevet brev fra sin far op.

Ifølge dommeren var dette i strid med betingelserne for ekspræsidentens husarrest.

Første runde af præsidentvalget i Brasilien afvikles den 4. oktober. Hvis ingen af kandidaterne formår at sikre sig mere end 50 procent af stemmerne, afholdes endnu en valgrunde den 25. oktober.

RITZAU

Frankrig har mandag arbejdet på at slukke to brande, som tilsammen har hærget mere end 1300 hektar land i en skov syd for hovedstaden Paris.

Politiet har anholdt to personer mistænkt for brandstiftelse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den første brand brød ud søndag i skoven Forêt de Fontainebleau cirka 60 kilometer sydøst for Paris. Skoven var tidligere et kongeligt jagtområde, som i dag rummer en række mindre landsbyer.

Regionen omkring Paris har været plaget af den seneste tids hedebølge, hvilket er usædvanligt i den nordlige del af landet. Branden har i varmen spredt sig, hvor den har skabt forstyrrelser i både tog- og biltrafik.

I løbet af mandag har flere fly fra luften og brandfolk på jorden forsøgt at tæmme flammerne.

Mandag eftermiddag havde branden dog bredt sig til et område på næsten 1200 hektar, oplyste indenrigsminister Laurent Nunez.

Ifølge ministeren udbrød en anden brand mandag eftermiddag med et omfang på omkring 100 hektar.

Omkring 1000 indbyggere i og omkring Fontainebleau er i forbindelse med brandene blevet evakueret fra deres hjem, skriver AFP.

RITZAU

USA vil ødelægge Kuh-e Kolang Gaz La – ofte bare kaldet Pickaxe Mountain – der ligger ved Natanz-atomanlægget i Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, mandag i et interview i The Hugh Hewitt Show ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi vil ødelægge Pickaxe Mountain. Sig til iranerne, at de skal være klar, siger præsidenten og tilføjer:

- Vi holder nøje øje med Pickaxe Mountain. Vi ser ingen aktivitet der. Det går ikke særlig godt for dem med deres atomprogram. Hver gang vi hører om det, sprænger vi det i luften. Derfor bryder de sig ikke om at tale om det. Men vi vil sandsynligvis slå til mod Pickaxe Mountain inden længe.

Pickaxe Mountain ligger tæt ved Irans hårdt beskadigede underjordiske atomanlæg i Natanz. Anlægget er et af tre iranske atomanlæg, som USA i juni sidste år bombede.

Området er stærkt befæstet og rummer to tunnelkomplekser langt under jordens overflade.

Ifølge Reuters vurderer eksperter, at tunnelerne ligger uden for rækkevidde af selv de kraftigste amerikanske bunker buster-bomber, som er udviklet til at trænge gennem jord, beton og klippe.

Bomberne blev anvendt af USA under angrebene på de iranske atomanlæg sidste år.

Meldingen fra Trump kommer, efter at flere amerikanske medier - heriblandt New York Post og CNN - de seneste dage har fået adgang til satellitbilleder, der tyder på, at Iran er i gang med at genopbygge atomanlægget i Natanz.

Satellitbilleder viser ifølge medierne også aktivitet ved det iranske militærkompleks Parchin, der i årevis har været mistænkt for at huse hemmelige atomrelaterede aktiviteter, skriver New York Post.

Medierne omtaler aktiviteten som et muligt brud på et forståelsespapir, som Iran og USA blev enige om i midten af juni.

Aftalen skulle bane vejen for en afslutning på konflikten, der brød ud, da USA sammen med Israel den 28. februar iværksatte luftangreb i Iran.

USA's præsident, Donald Trump, udtalte på et Nato-topmøde onsdag, at han ikke længere anser forståelsespapiret for at være gældende.

Siden har amerikansk militær flere gange rettet angreb mod Iran, mens Iran har rettet angreb mod amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Også mandag aften har den amerikanske centralkommando, Centcom, meddelt, at man udfører angreb mod Iran.

RITZAU

South Carolinas guvernør, Henry McMaster, har mandag udnævnt den afdøde republikanske senator Lindsey Grahams yngre søster som en midlertidig afløser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lindsey Graham, der var republikaner og en kendt støtte af præsident Trump, døde pludseligt lørdag aften amerikansk tid i en alder af 71 år, oplyste hans kontor søndag.

Darline Graham Nordone vil tjene i Senatet, indtil Grahams embedsperiode udløber i januar, skriver nyhedsbureauet.

- Lindsey har altid været der for mig. Nu vil jeg være der for ham, siger Nordone om sin nye rolle.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tidligere mandag anbefalet Grahams søster til posten.

- Jeg anbefalede guvernør Henry McMaster Lindsey Grahams vidunderlige søster, Darline, til at fungere som midlertidig senator fra den store stat South Carolina. Dette ville være en fantastisk hyldest til Lindsey, der elskede hende højt!, har præsidenten skrevet på Truth Social.

Lindsey Graham hverken giftede sig eller fik børn og var meget tæt med sin søster, skriver Reuters.

Deres mor døde, da han var 20 år, og Nordone var 12 år. Mindre end to år senere døde deres far af et hjerteanfald.

En foreløbig konklusion fra retsmedicineren går på, at Lindsey Graham også mistede livet til en hjerte-kar-sygdom.

Da Graham var 22 år, adopterede han formelt sin 13-årige søster og hjalp hende med at færdiggøre skolen.

Det betød, at han i høj grad stod for opdragelsen af hende, skriver nyhedsbureauet.

Han var en af de mest fremtrædende stemmer i Det Republikanske Parti inden for forsvar og internationale anliggender.

Graham blev valgt til Senatet i 2002 og har været senator fra South Carolina siden.

RITZAU

USA vil ødelægge Kuh-e Kolang Gaz La – ofte bare kaldet Pickaxe Mountain – der ligger ved Natanz-atomanlægget i Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, mandag i et interview i The Hugh Hewitt Show ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi vil ødelægge Pickaxe Mountain. Sig til iranerne, at de skal være klar, siger præsidenten og tilføjer:

- Vi holder nøje øje med Pickaxe Mountain. Vi ser ingen aktivitet der. Det går ikke særlig godt for dem med deres atomprogram. Hver gang vi hører om det, sprænger vi det i luften. Derfor bryder de sig ikke om at tale om det. Men vi vil sandsynligvis slå til mod Pickaxe Mountain inden længe.

Pickaxe Mountain ligger tæt ved Irans hårdt beskadigede underjordiske atomanlæg i Natanz. Anlægget er et af tre iranske atomanlæg, som USA i juni sidste år bombede.

Området er stærkt befæstet og rummer to tunnelkomplekser langt under jordens overflade.

Ifølge Reuters vurderer eksperter, at tunnelerne ligger uden for rækkevidde af selv de kraftigste amerikanske bunker buster-bomber, som er udviklet til at trænge gennem jord, beton og klippe.

Bomberne blev anvendt af USA under angrebene på de iranske atomanlæg sidste år.

Meldingen fra Trump kommer, efter at flere amerikanske medier - heriblandt New York Post og CNN - de seneste dage har fået adgang til satellitbilleder, der tyder på, at Iran er i gang med at genopbygge atomanlægget i Natanz.

RITZAU

South Carolinas guvernør, Henry McMaster, har mandag udnævnt den afdøde republikanske senator Lindsey Grahams yngre søster som en midlertidig afløser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lindsey Graham døde pludseligt lørdag aften amerikansk tid i en alder af 71 år, oplyste hans kontor søndag.

Darline Graham Nordone vil tjene i Senatet, indtil Grahams embedsperiode udløber i januar, skriver nyhedsbureauet.

- Lindsey har altid været der for mig. Nu vil jeg være der for ham, siger Nordone om sin nye rolle.

RITZAU

Danmark bidrager med 125 millioner kroner til internationale katastrofefonde for at styrke indsatsen mod de humanitære konsekvenser af vejrfænomenet El Niño.

Det skriver Udenrigsministeriet i et opslag på den sociale platform X.

- El Niño truer millioner med tørke, oversvømmelser og fødevareusikkerhed.

- For at forberede os og reagere tidligt bidrager Danmark med 125 millioner kroner til FN's Centrale Nødhjælpsfond (CERF) og IFRC's Katastrofeberedskabsfond (DREF), udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i opslaget.

IFRC er forkortelsen for Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

Udenrigsministeriet oplyser til Ritzau, at mandagens donation er et svar på en appel fra FN's humanitære chef, Tom Fletcher.

Tidligere mandag skrev FN-chefen i et opslag på X, at El Niño i år ser ud til at blive værre end sidst.

- Vi opfordrer verden til at prioritere konflikthåndtering og støtte til lokalsamfund, der er tvunget på flugt.

- Og vi kræver en mere modig klimaindsats i stedet for kortsigtede og egoistiske beslutninger, skriver FN-chefen og tilføjer:

- Budskabet er klart: Vi kan vente på katastrofen, eller vi kan investere i at blive modstandsdygtige.

El Niño, der typisk vender tilbage med to til syv års mellemrum, er kendetegnet ved høje havtemperaturer i den østlige del af Stillehavet omkring ækvator.

De højere havtemperaturer frigiver mere varme til atmosfæren og påvirker vind-, sky- og vejrmønstre over hele kloden.

Det kan øge risikoen for ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser i Peru, tørke i Afrika og skovbrande i Australien.

Ifølge Tom Fletcher er FN klar til at frigive 100 millioner dollar, omkring 657 millioner kroner, fra nødhjælpsfonden CERF forud for denne El Niño.

Mere end 20 millioner dollar er allerede blevet afsat til nødhjælp i seks forskellige lande, lyder det.

RITZAU

Den britiske politiker Andy Burnham har mandag sikret sig tilstrækkelig parlamentarisk opbakning til at blive den næste leder af Labour.

Konkret har han opbakning fra 349 parlamentsmedlemmer, og dermed er det matematisk ikke længere muligt for en anden kandidat at nå op på 81 støtter, som er det påkrævede for at udløse et kampvalg i Labour.

Det skriver BBC. Også nyhedsbureauet AFP omtaler det og henviser til en optælling hos Labour.

Burnham skal også opnå støtte fra tre organisationer med tilknytning til Labour, hvoraf mindst to skal være fagforeninger. Men dette forventes at være en formalitet, skriver BBC.

Med Keir Starmer i spidsen kom Labour til magten i 2024, da han sikrede partiet en jordskredssejr over De Konservative, som havde haft magten i Storbritannien i 14 år.

Men efter måneder med stigende pres meddelte premierministeren i slutningen af juni, at han havde valgt at trække sig.

Starmer forbliver premierminister, indtil hans efterfølger er udpeget.

Det ser altså ud til at blive 56-årige Andy Burnham. Han har de seneste år været borgmester i Stor-Manchester og omtales jævnligt af medierne som "King of The North".

Han blev i slutningen af juni valgt ind i Underhuset, der er det ene af to kamre i Storbritanniens parlament, ved et suppleringsvalg i Makerfield.

Baggrunden var, at valgkredsens daværende medlem af Underhuset havde besluttet at trække sig for at give plads til Burnham.

Nomineringerne til formandsposten i Labour lukker torsdag. Uden modkandidater vil Burnham blive udråbt som ny leder af Labour på en ekstraordinær partikongres fredag, skriver AFP.

Han vil derefter afløse Starmer som premierminister den kommende mandag, kort efter et møde med kong Charles, som formelt vil bekræfte, at Burnham bliver Storbritanniens syvende premierminister på ti år.

Burnham har to gange tidligere forsøgt at blive Labour-leder. Det gjorde han i 2010 og 2015, hvor han tabte til henholdsvis Ed Miliband og Jeremy Corbyn.

RITZAU

Danmark bidrager med 125 millioner kroner til internationale katastrofefonde for at styrke indsatsen mod de humanitære konsekvenser af vejrfænomenet El Niño.

Det skriver Udenrigsministeriet i et opslag på den sociale platform X.

- El Niño truer millioner med tørke, oversvømmelser og fødevareusikkerhed.

- For at forberede os og reagere tidligt bidrager Danmark med 125 millioner kroner til FN's Centrale Nødhjælpsfond (CERF) og IFRC's Katastrofeberedskabsfond (DREF), udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i opslaget.

IFRC er forkortelsen for Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

Udenrigsministeriet oplyser til Ritzau, at mandagens donation er et svar på en appel fra FN's humanitære chef, Tom Fletcher.

Tidligere mandag skrev han i et opslag på X, at El Niño i år ser ud til at blive værre end sidst.

- Vi opfordrer verden til at prioritere konflikthåndtering og støtte til lokalsamfund, der er tvunget på flugt.

- Og vi kræver en mere modig klimaindsats i stedet for kortsigtede og egoistiske beslutninger, skriver FN-chefen og tilføjer:

- Budskabet er klart: Vi kan vente på katastrofen, eller vi kan investere i at blive modstandsdygtige.

RITZAU

Danmark bidrager med 125 millioner kroner til internationale katastrofefonde for at styrke indsatsen mod de humanitære konsekvenser af vejrfænomenet El Niño.

Det skriver Udenrigsministeriet i et opslag på den sociale platform X.

- El Niño truer millioner med tørke, oversvømmelser og fødevareusikkerhed.

- For at forberede os og reagere tidligt bidrager Danmark med 125 millioner kroner til FN's Centrale Nødhjælpsfond (CERF) og IFRC's Katastrofeberedskabsfond (DREF), udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i opslaget.

IFRC er forkortelsen for Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

RITZAU

Den britiske politiker Andy Burnham har mandag sikret sig tilstrækkelig parlamentarisk opbakning til at blive den næste leder af Labour.

Konkret har han opbakning fra 349 parlamentsmedlemmer, og dermed er det matematisk ikke længere muligt for en anden kandidat at nå op på 81 støtter, som er det påkrævede for at udløse et kampvalg i Labour.

Det skriver BBC. Også nyhedsbureauet AFP omtaler det og henviser til en optælling hos Labour.

Burnham skal også opnå støtte fra tre organisationer med tilknytning til Labour, hvoraf mindst to skal være fagforeninger. Men dette forventes at være en formalitet, skriver BBC.

Med Keir Starmer i spidsen kom Labour til magten i 2024, da han sikrede partiet en jordskredssejr over De Konservative, som havde haft magten i Storbritannien i 14 år.

Men efter måneder med stigende pres meddelte premierministeren i slutningen af juni, at han havde valgt at trække sig.

Starmer forbliver premierminister, indtil hans efterfølger er udpeget.

Det ser altså ud til at blive Andy Burnham. Han har de seneste år været borgmester i Stor-Manchester og omtales jævnligt af medierne som "King of The North".

RITZAU

En amerikansk flådeblokade mod Iran vil begynde tirsdag aften klokken 22.00 dansk tid.

Det meddeler den amerikanske flådes informationscenter mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, tidligere på dagen meddelte, at USA vil genindføre en flådeblokade mod Iran. Det skete i et opslag på hans eget sociale medie, Truth Social.

USA's blokade mod iranske havne trådte i kraft 13. april.

Men som del af en rammeaftale, som Iran og USA blev enige om i midten af juni, skulle blokaden ophæves. Men nu lyder der altså anderledes toner.

Blokaden, der træder i kraft tirsdag, dækker over alle Irans havne, olieterminaler og kystområder. Den vil gælde for al skibstrafik - uanset hvilket flag de enkelte fartøjer sejler under, lyder det i en erklæring.

Centret meddeler også, at blokaden ikke hindrer neutral transit gennem Hormuzstrædet, hvor fartøjer sejler mellem ikke-iranske destinationer.

Iran har mandag aften ikke kommenteret meldingen.

USA og Israel angreb Iran 28. februar i år.

Efterfølgende blev Hormuzstrædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

I øjeblikket er Iran og USA midt i en forhandlingsperiode på 60 dage. Den begyndte, efter at Donald Trump i midten af juni havde underskrevet rammeaftalen med Iran.

Aftalen fastslog blandt andet, at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet.

Tidligere mandag udtalte Iran sig ligeledes om strædet. Fra det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, lød det, at Iran ikke vil give tilladelse til, at USA blander sig i styringen af strædet.

Det fremgik af en erklæring fra Khatam al-Anbiya, som iranske medier havde offentliggjort, skrev Reuters.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem strædet.

RITZAU

Der opstod mandag aften en kraftig brand i et sommerhus med stråtag på Fyrvej i Blåvand.

- Vi har en brand i et sommerhus med stråtag. Huset er overtændt. Det brænder kraftigt herude, sagde vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Michael Henriksen til Ritzau kort før klokken 18.00, hvor branden havde været i gang i en times tid.

JydskeVestkysten har talt med ejeren af sommerhuset, der fortæller, at sommerhuset var lejet ud til en tysk familie.

- Det er frygteligt. Det har ikke været nogen rar tur. Vi vidste godt, hvad vi kom ud til, fortæller ejer Henrik Christensen til mediet.

Familien nåede ud i god behold, men de er vendt tilbage til Tyskland, siger ejeren til avisen.

De nåede at få deres vigtigste ejendele med ud.

Den tyske familie hørte ifølge ejeren et "enormt brag" inden branden, hvilket har fået brandvæsenet til at mistænke, at et lyn var skyld i branden.

Branden blev slukket lidt efter klokken 18.00, men huset skal fortsat undersøges for at komme en brandårsag nærmere, siger vagtchef Michael Henriksen før klokken 21.00.

Branden udviklede en kraftig røg, hvilket fik politiet til at opfordre personer i området til at lukke vinduer, døre og slukke for ventilationsanlæg.

RITZAU

Den multinationale styrke for Ukraine er klar til at blive sendt på militærøvelser i Ukraines nabolande i de kommende måneder.

Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, efter et møde i koalitionen af villige ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi har i dag besluttet, at der skal afholdes øvelser i de kommende måneder. De vil blive udført i Ukraines nabolande for at afprøve vores indsatsplaner og vise, at vi er klar, beslutsomme og troværdige, sagde præsidenten.

Koalitionen af villige består af omkring 35 lande, herunder Danmark, der i en erklæring har forpligtet sig til at stille en række sikkerhedsgarantier for Ukraine.

I erklæringen indgår, at der efter en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine skal dannes en multinational styrke for Ukraine, som skal hjælpe Ukraine.

Det fremgår, at blandt andet Frankrig og Storbritannien vil bidrage til den multinationale styrke, som skal være med til at sikre Ukraine i luften, til søs og på land.

Foruden den multinationale styrke har Ukraine også mandag bestilt flere typer af militært udstyr fra Frankrig.

Der er blandt andet blevet bestilt fransk-italienske luftforsvarssystemer samt 16 kampfly af typen Rafale.

Frankrig og Ukraine underskrev tilbage i november en hensigtserklæring, hvor det lød, at Ukraine ville købe 100 kampfly af Frankrig over en tiårig periode.

De første 16 er altså nu bestilt. De vil ifølge den franske præsident være klar til at stige op i ukrainsk luftrum mellem 2028 og 2029.

- Tidligere på eftermiddagen blev præsident Zelenskyj (Ukraines præsident, red.) og jeg enige om en køreplan for, hvordan vores to lande skal implementere, hvad vi blev enige om tilbage i november angående vores bilaterale forsvarssamarbejde, sagde Macron ifølge Reuters.

Ukraine har desuden som aftalt i hensigtserklæringen også bestilt SAMP-T-luftforsvarssystemer og radarsystemer.

RITZAU

En amerikansk flådeblokade mod Iran vil begynde tirsdag aften klokken 22.00 dansk tid.

Det meddeler den amerikanske flådes informationscenter mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, tidligere på dagen meddelte, at USA vil genindføre en flådeblokade mod Iran. Det skete på hans eget sociale medie, Truth Social.

USA's blokade mod iranske havne trådte i kraft 13. april.

Men som del af en rammeaftale, som Iran og USA blev enige om i midten af juni, skulle blokaden ophæves. Men nu lyder der altså anderledes toner.

Blokaden, der træder i kraft tirsdag, dækker over alle Irans havne, olieterminaler og kystområder. Den vil gælde for al skibstrafik - uanset hvilket flag de enkelte fartøjer sejler under, lyder det i en erklæring.

Centret meddeler også, at blokaden ikke hindrer neutral transit gennem Hormuzstrædet, hvor fartøjer sejler mellem ikke-iranske destinationer.

USA og Israel angreb Iran 28. februar i år.

Efterfølgende blev Hormuzstrædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

I øjeblikket er Iran og USA midt i en forhandlingsperiode på 60 dage. Den begyndte, efter at Donald Trump i midten af juni havde underskrevet rammeaftalen med Iran.

Aftalen fastslog blandt andet, at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet.

RITZAU

Den multinationale styrke for Ukraine er klar til at blive sendt på militærøvelser i Ukraines nabolande i de kommende måneder.

Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, efter et møde i koalitionen af villige ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi har i dag besluttet, at der skal afholdes øvelser i de kommende måneder. De vil blive udført i Ukraines nabolande for at afprøve vores indsatsplaner og vise, at vi er klar, beslutsomme og troværdige, sagde præsidenten.

Koalitionen af villige består af omkring 35 lande, der i en erklæring har forpligtet sig til at stille en række sikkerhedsgarantier for Ukraine.

I erklæringen indgår, at der efter en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine skal dannes en multinational styrke for Ukraine, som skal hjælpe Ukraine.

Det fremgår, at blandt andet Frankrig og Storbritannien vil bidrage til den multinationale styrke, som skal være med til at sikre Ukraine i luften, til søs og på land.

RITZAU