Israels militær har sent mandag udført angreb mod den militante bevægelse Hizbollah i Libanon.

Det oplyser militæret, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En bølge af angreb har været målrettet et træningsanlæg tilhørende Hizbollahs elitestyrke Radwan, oplyser IDF ifølge det israelske medie The Times of Israel.

Træningsanlægget blev benyttet til at planlægge angreb mod Israel, melder IDF.

Militæret har også udført angreb mod et opsendelsessted for raketter i det sydlige Libanon og andre Hizbollah-bygninger.

Hizbollah har umiddelbart ikke kommenteret angrebene.

Israel har udført flere angreb på Hizbollah, siden Libanons regering i begyndelsen af august godkendte et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne den militante gruppe.

Dengang lød det fra Hizbollahs leder, Naim Qassem, at gruppen ville kæmpe for at bevare sine våben.

IDF hævder, at mandagens angreb er udført i overensstemmelse med israelske aftaler med Libanon.

- De mål, der blev ramt, og den militærtræning, der blev gennemført som forberedelse til aktiviteter mod staten Israel, udgør en overtrædelse af aftalerne mellem Israel og Libanon samt en trussel mod staten Israel, skriver IDF.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

/ritzau/

Israels militær har sent mandag udført angreb mod den militante bevægelse Hizbollah i Libanon.

Det oplyser militæret, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En bølge af angreb har været målrettet et træningsanlæg tilhørende Hizbollahs elitestyrke Radwan, oplyser IDF ifølge det israelske medie The Times of Israel.

Træningsanlægget blev benyttet til at planlægge angreb mod Israel, melder IDF.

Militæret har også udført angreb mod et opsendelsessted for raketter i det sydlige Libanon og andre Hizbollah-bygninger.

Hizbollah har umiddelbart ikke kommenteret angrebene.

Israel har udført flere angreb på Hizbollah, siden Libanons regering i begyndelsen af august godkendte et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne den militante gruppe.

Dengang lød det fra Hizbollahs leder, Naim Qassem, at gruppen ville kæmpe for at bevare sine våben.

IDF hævder, at mandagens angreb er udført i overensstemmelse med israelske aftaler med Libanon.

- De mål, der blev ramt, og den militærtræning, der blev gennemført som forberedelse til aktiviteter mod staten Israel, udgør en overtrædelse af aftalerne mellem Israel og Libanon samt en trussel mod staten Israel, skriver IDF.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, ser kritisk på en EU-bøde på 120 millioner euro til den sociale medieplatform X.

Trump har svært ved at se, hvordan EU-Kommissionen kan retfærdiggøre bøden til det amerikanske techfirma. Den blev givet for brud på EU's regler om gennemsigtighed.

- Europa er på vej i nogle dårlige retninger, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Jeg kan ikke forstå, hvordan de kan gøre det.

Præsidenten oplyser, at han forventer at blive orienteret nærmere om bøden senere mandag. Samtidig kommer han med en advarsel til EU.

- Europa skal passe meget på, siger Trump.

USA's præsident uddyber ikke sin trussel, så det er uklart, hvad EU skal passe på.

Trump fortæller videre, at han ikke har vendt sagen med ejeren af X, techmilliardæren Elon Musk, der har betegnet bøden som "bullshit".

EU offentliggjorde bøden på 120 millioner euro, svarende til 900 millioner kroner, fredag.

Fra amerikansk side blev EU straks beskyldt for at udøve censur.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, sagde, at bøden ikke blot var "et angreb på X, men et angreb på alle amerikanske teknologiplatforme og det amerikanske folk", som udenlandske regeringer står bag.

Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, afviste fredag, at der er tale om europæisk censur.

- Denne beslutning handler om X' gennemsigtighed og har intet at gøre med censur, sagde hun.

EU er utilfreds med det "vildledende design", som ifølge EU kendetegner en særlig mærkning i form af et blåt flueben på X.

Det blå flueben indikerer, at en X-bruger er "verificeret".

Tidligere var det forbeholdt offentlige personer og virksomheder, men i dag kan alle brugere få det blå flueben mod betaling.

Verificeringssystemet blev ændret, efter at Elon Musk købte X - som dengang hed Twitter - i 2022.

/ritzau/

USA håber at nå frem til et kompromis i spørgsmålet om territorie under forhandlingerne om en fredsaftale for Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Reuters.

- Hos amerikanerne er stemningen i princippet for at finde et kompromis.

- Selvfølgelig er spørgsmålet om territorie forbundet med komplekse udfordringer, og der er endnu ikke fundet et kompromis, siger Zelenskyj.

Meldingen kommer, efter at han mandag aften har holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

- Vi står sammen med Ukraine, og hvis der skal være en våbenhvile, skal det være en retfærdig og varig våbenhvile, siger Keir Starmer efter mødet.

Mødet fandt sted i Starmers embedsbolig i Downing Street 10 i London.

Zelenskyj fortæller, at et revideret udkast til en fredsplan vil blive præsenteret for USA's administration tirsdag. Planen består af 20 punkter.

Planen indeholder dog ingen afklaring på spørgsmålet om territorie.

Rusland har krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen. Det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Et udkast til en fredsplan, som USA præsenterede i november, indeholdt netop et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, gentog for nyligt, at han vil have Donbas indlemmet i Rusland, men sagde også, at han vil have Novorossija.

Novorossija er et område nord for Sortehavet, som strakte sig på tværs af det sydlige og østlige Ukraine og et stykke ind i det nuværende Rusland i det tidligere zarrige - før dannelsen af Sovjetunionen.

- Det hele kan koges ned til dette: Enten befrier vi disse territorier med magt, eller så vil de ukrainske styrker forlade territorierne og stoppe med at kæmpe der, advarede Putin i sidste uge.

Udmeldingen fra den russiske præsident kom, efter at han havde mødtes med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moskva for at diskutere en eventuel fredsaftale med Ukraine.

/ritzau/

Hvis Danmark ender med at træde ud af statsborgerretskonventionen, løser det ikke endegyldigt problemet med at udsende kriminelle med dobbelt statsborgerskab.

Det siger juraprofessor på Københavns Universitet Jens Elo Rytter i kølvandet på Venstres udmelding om udmeldelse, hvis ikke det lykkes at ændre konventionen inden næste valg.

- Når du står med en person, der er dansk statsborger, som har begået kriminalitet, og du ønsker at udvise personen, så er der to forhindringer for at gøre det, siger han.

Venstre har i Berlingske foreslået at ændre konventionen eller at udtræde, hvilket Danmark i praksis kan gøre uden videre.

Juraprofessoren forklarer, at der grundlæggende er to trin i at udvise folk, der har begået kriminalitet. Den første hindring er statsborgerretskonventionen, og det andet er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK.

- Hvis man vil udtræde af statsborgerretskonventionen, vil man kunne fjerne den første hindring, da man vil få større frihed til at fratage folk deres statsborgerskab. Men man skal stadig forholde sig til vedkommendes menneskerettigheder, selv om vedkommende ikke længere er statsborger, siger han.

Han fremhæver, at man ikke kan udvise folk, der har boet i Danmark hele deres liv for banal kriminalitet.

Dermed kan man lidt forsimplet sige, at det kun er halvdelen af vejen, hvis man træder ud af statsborgerretskonventionen.

- Det ville jeg ikke skrive i en juridisk artikel. Men det kan du godt sige rent journalistisk, at ja, det er det, siger Jens Elo Rytter.

Han forklarer, at det i bund og grund er politisk nemmere at melde sig ud af statsborgerretskonventionen, som er langt mindre omfangsrig end andre konventioner.

Eksempelvis er EMRK fundamentet under Europarådet og adgangen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Derfor er der meget stor forskel på de to konventioner ifølge professoren.

- Menneskerettighedskonventionen er en helt central konvention i forhold til det europæiske samarbejde. Derimod er der centrale lande, der står uden for statsborgerretskonventionen, som ikke nyder samme tilslutning, siger han.

Han oplister lande som Italien, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Belgien.

Statsborgerskabet kan ifølge statsborgerretskonventionen kun fratages, hvis kriminaliteten er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

- Det er en høj tærskel, og det er det, der skaber en politisk utilfredshed med, at så bliver det meget, meget svært at fratage statsborgerskabet, siger Jens Elo Rytter.

Det fremgår af et folketingssvar fra juni, at af de 27.028 personer, som var blevet tildelt dansk statsborgerskab i perioden fra 2017 til 2024, var 17 personer blevet idømt en ubetinget fængselsstraf. Det svarer til 0,06 procent.

- Det lave tal tyder på, at det problem, man vil løse ved at udtræde af statsborgerretskonventionen, er forsvindende lille, siger Jens Elo Rytter.

Mens blå blok er for forslaget, er rød blok og regeringspartnerne Socialdemokratiet og Moderaterne uenige i forslaget.

/ritzau/

USA håber at nå frem til et kompromis i spørgsmålet om territorie under forhandlingerne om en fredsaftale for Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Reuters.

- Hos amerikanerne er stemningen i princippet for at finde et kompromis.

- Selvfølgelig er spørgsmålet om territorie forbundet med komplekse udfordringer, og der er endnu ikke fundet et kompromis, siger Zelenskyj.

Meldingen kommer, efter at han mandag aften har holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Mødet fandt sted i Starmers embedsbolig i Downing Street 10 i London.

Zelenskyj fortæller efter mødet, at et revideret udkast til en fredsplan vil blive præsenteret for USA tirsdag. Planen består af 20 punkter.

Der er dog ingen afklaring på spørgsmålet om territorie.

Rusland har krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen. Det er et krav, som Ukraine og dets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Et udkast til en fredsplan, som USA præsenterede i november, indeholdt netop et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

/ritzau/

Arkæologer har fundet vraget af et cirka 2000 år gammelt skib i Middelhavet ud for Alexandria i Egypten.

Skibet blev efter alt at dømme brugt til fornøjelser og fritidssejlads i første halvdel af det første århundrede.

Det oplyser Det Europæiske Institut for Undervandsarkæologi (IEASM) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skibet sank ud for øen Antirhodos, som formodes at være forsvundet under havets overflade i det fjerde århundrede efter en række jordskælv.

Antirhodos lå ud for Alexandria.

På skibet har arkæologerne fundet en form for graffiti med græske bogstaver, som "kan dateres til den første halvdel af det første århundrede".

Det havde en "luksuriøst dekoreret kahyt og ser ud til udelukkende at have været fremdrevet ved hjælp af årer", skriver IEASM.

Skibet var mere end 35 meter langt og syv meter bredt.

Antirhodos, som det sank ud for, blev opdaget i 1996.

Over årene har dykkere fundet flere antikke statuer, mønter og andre værdigenstande i havet ved den forsvundne ø.

Nogle af fundene er udstillet på Det Græsk-Romerske Museum i Alexandria.

IEASM forventer, at de forestående undersøgelser af det nyfundne skibsvrag bliver "en fascinerende rejse ind i det antikke romerske Egypten" og datidens "liv, religion, velstand og fornøjelser på vandvejene".

Egypten var en del af Romerriget fra år 30 før Kristus til år 642 efter Kristus.

Havnebyen Alexandria, som i dag er Egyptens næststørste by, blev grundlagt af Alexander den Store i år 331 før Kristus.

/ritzau/

Et kraftigt jordskælv ud for Japans kyst fik mandag landets meteorologiske agentur til at advare om risiko for flere meter høje bølger.

Varslet fra Japans Meteorologiske Agentur kom mandag eftermiddag dansk tid.

Nogle timer senere er varslet blevet ophævet. Der er nu tale om en vejledning fra agenturet i stedet for en advarsel.

Jordskælvet skete klokken 23.15 lokal tid - 15.15 dansk tid - og havde en estimeret styrke på 7,6.

Det fik det meteorologiske agentur til at udsende en advarsel om, at op til tre meter høje tsunamibølger kunne ramme kysterne i den nordøstlige del af landet.

Varslet gjaldt for distrikterne Hokkaido, Aomori og Iwate.

Hokkaido er Japans næststørste ø og udgør den nordligste del af landet. De to andre regioner ligger på den nordlige del af Honshu, Japans største ø.

Beboere i områderne blev bedt om at tage væk.

Mindre end en time efter skælvet begyndte de første bølger at komme.

Før midnat lokal tid blev der observeret 40 centimeter høje bølger ved havnebyen Urakawa på Hokkaido.

Andre steder var bølgerne op til en halv meter høje.

Siden er der målt tsunamibølger på til 70 centimeter, har det meteorologiske agentur oplyst.

Nedgraderingen fra en advarsel til en vejledning betyder, at agenturet venter mindre bølger end først antaget.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Mindst hvert femte minut er der rystelser.

Samtidig finder omkring 20 procent af verdens jordskælv med styrker på mindst 6,0 sted i den asiatiske østat.

Japan bruger selv en skala fra ét til syv til at måle jordskælv. På den skala er skælvet blevet målt til at være i den øvre ende af seks.

Et jordskælv med den styrke kan få inventar og vinduer i huse til at gå i stykker, og det kan være umuligt at bevæge sig på andre måder end at kravle.

Tv-stationen NHK har ifølge nyhedsbureauet AFP talt med en ansat på et hotel i byen Hachinohe i distriktet Aomori, som fortæller, at der er nogle tilskadekomne. Det står ikke klart, hvor alvorligt de er kommet til skade.

Videoer fra stedet viser knust glas på gaderne.

Den japanske premierminister, Sanae Takaichi, siger desuden, at der er meldinger om syv tilskadekomne. Hun uddyber ikke oplysningen nærmere.

Flere elselskaber har oplyst, at der ikke er sket forstyrrelser i elproduktionen på atomkraftværkerne i de berørte områder.

Der er dog flere tusinde japanere, der står uden strøm efter jordskælvet, har elselskabet Tohoku sagt.

/ritzau/Reuters

Socialdemokratiets hovedbestyrelse vil ikke tillade, at folketingsmedlemmerne Mette Reissmann og Yildiz Akdogan kommer til at sidde på et dobbeltmandat som medlem af både Folketinget og Borgerrepræsentationen i København.

Det har partiets hovedbestyrelse besluttet mandag ved et møde på Christiansborg.

- Vores hovedbestyrelse har i dag behandlet to ansøgninger om dispensation fra Socialdemokratiets gældende regler om forbud mod besiddelse af dobbeltmandater. På mødet i dag har hovedbestyrelsen konstateret, at der ikke er mulighed for at give Mette Reissmann og Yildiz Akdogan dispensation.

- Dermed skal begge tage stilling til, hvilket hverv – enten Københavns Borgerrepræsentation eller Folketinget - de vil tage orlov fra eller helt nedlægge, siger Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse kan ifølge partiets vedtægter give dispensation til et dobbeltmandat "i helt særlige situationer".

Mette Reissmann sagde før kommunalvalget 18. november, at hun ville prioritere Folketinget, hvis hun skulle vælge.

- Hvis jeg ikke får den dispensation, som hovedbestyrelsen i København bakker op om, så må jeg jo søge orlov til borgerrepræsentationen igen. Jeg forlader ikke Folketinget før tid, sagde hun.

Socialdemokratiet oplyser til Ritzau, at Mette Reissmann har gjort alvor af den besked.

Hun har således søgt orlov fra Københavns Borgerrepræsentation, oplyser partiet.

Yildiz Akdogan er blevet spurgt om det samme adskillige gange, men hun har undladt at forholde sig til spørgsmålet.

Mandag aften skriver hun på Facebook, at hun ærgrer sig over, at hun ikke fik dispensation til at have et dobbeltmandat.

- Men nu vil jeg fokusere på mit arbejde i Folketinget og lige puste ud oven på et af de mest udfordrende valg, jeg har oplevet. Der er stadig masser af vigtigt arbejde foran os, skriver hun.

Samtidig understreger hun, at hun ikke "holder op med at kæmpe" for København.

Begge blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i både 2021 og i november i år. Mette Reissmann tog imidlertid orlov fra Borgerrepræsentationen, da hun i 2022 blev valgt ind i Folketinget.

Yildiz Akdogan tog orlov fra Borgerrepræsentationen i maj i år, da hun blev hevet ind i Folketinget efter Pernille Rosenkrantz-Theils farvel.

Tre andre socialdemokrater, som blev valgt ved kommunalvalget, har allerede fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Det drejer sig om veteranen Bjarne Laustsen, som blev valgt ind i Rebild Kommune, og som stopper i Folketinget efter næste valg. Det skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.

Også Morten Klessen, der kom i Folketinget tidligere i år efter Rasmus Prehns farvel, har fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Morten Klessen blev valgt ind i Jammerbugt Kommune og har allerede meddelt, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg.

Endelig har Louise Mehnke, der blev genvalgt i Fredensborg Kommune, fået tilladelse til at sidde på to mandater i en periode. Hun er stedfortræder i Folketinget for Fie Hækkerup, der er på barsel.

/ritzau/

Arkæologer har fundet vraget af et cirka 2000 år gammelt skib i Middelhavet ud for Alexandria i Egypten.

Skibet blev efter alt at dømme brugt til fornøjelser og fritidssejlads i første halvdel af det første århundrede.

Det oplyser Det Europæiske Institut for Undervandsarkæologi (IEASM) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skibet sank ud for øen Antirhodos, som formodes at være forsvundet under havets overflade i det fjerde århundrede efter en række jordskælv.

Antirhodos lå ud for Alexandria.

På skibet har arkæologerne fundet en form for graffiti med græske bogstaver, som "kan dateres til den første halvdel af det første århundrede".

Båden havde en "luksuriøst dekoreret kahyt og ser ud til udelukkende at have været fremdrevet ved hjælp af årer", skriver IEASM.

Antirhodos, som skibet sank ud for, blev opdaget i 1996.

/ritzau/

Socialdemokratiets hovedbestyrelse vil ikke tillade, at folketingsmedlemmerne Mette Reissmann og Yildiz Akdogan kommer til at sidde på et dobbeltmandat som medlem af både Folketinget og Borgerrepræsentationen i København.

Det har partiets hovedbestyrelse besluttet mandag ved et møde på Christiansborg.

- Vores hovedbestyrelse har i dag behandlet to ansøgninger om dispensation fra Socialdemokratiets gældende regler om forbud mod besiddelse af dobbeltmandater. På mødet i dag har hovedbestyrelsen konstateret, at der ikke er mulighed for at give Mette Reissmann og Yildiz Akdogan dispensation.

- Dermed skal begge tage stilling til, hvilket hverv – enten Københavns Borgerrepræsentation eller Folketinget - de vil tage orlov fra eller helt nedlægge, siger Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse kan ifølge partiets vedtægter give dispensation til et dobbeltmandat "i helt særlige situationer".

Mette Reissmann sagde før kommunalvalget 18. november, at hun ville prioritere Folketinget, hvis hun skulle vælge.

- Hvis jeg ikke får den dispensation, som hovedbestyrelsen i København bakker op om, så må jeg jo søge orlov til borgerrepræsentationen igen. Jeg forlader ikke Folketinget før tid, sagde hun.

Socialdemokratiet oplyser til Ritzau, at Mette Reissmann har gjort alvor af den besked.

Hun har således søgt orlov fra Københavns Borgerrepræsentation, oplyser partiet.

Yildiz Akdogan er blevet spurgt om det samme adskillige gange, men hun har undladt at forholde sig til spørgsmålet.

Begge blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i både 2021 og i november i år. Mette Reissmann tog imidlertid orlov fra Borgerrepræsentationen, da hun i 2022 blev valgt ind i Folketinget.

Yildiz Akdogan tog orlov fra Borgerrepræsentationen i maj i år, da hun blev hevet ind i Folketinget efter Pernille Rosenkrantz-Theils farvel.

Tre andre socialdemokrater, som blev valgt ved kommunalvalget, har allerede fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Det drejer sig om veteranen Bjarne Laustsen, som blev valgt ind i Rebild Kommune, og som stopper i Folketinget efter næste valg. Det skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.

Også Morten Klessen, der kom i Folketinget tidligere i år efter Rasmus Prehns farvel, har fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Morten Klessen blev valgt ind i Jammerbugt Kommune og har allerede meddelt, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg.

Endelig har Louise Mehnke, der blev genvalgt i Fredensborg Kommune, fået tilladelse til at sidde på to mandater i en periode. Hun er stedfortræder i Folketinget for Fie Hækkerup, der er på barsel.

/ritzau/

En 21-årig mand frifindes for uberettiget at have skaffet sig adgang til sin gymnasielærers login til det studieadministrative system Lectio, så han kunne nedskrive sit eget og andre elevers fravær.

Sådan lyder dommen i Retten på Frederiksberg mandag.

Manden var tiltalt for i tre tilfælde i foråret 2023 at have udnyttet sin lærers login.

I hvert enkelt tilfælde havde han ifølge tiltalen nedskrevet sit eget fravær og syv andre elevers fravær.

Det var ikke de samme syv elever, der fik ændret deres fravær i alle tre tilfælde.

Dommeren vurderede, at det tilvejebragte bevisgrundlag ikke beviste, at det var den 21-årige mand, der havde gjort det.

I februar 2023, hvor den dengang 18-årige gik i 3. g, havde han modtaget et brev fra skolens ledelse om, at han skulle til eksamen i fuldt pensum, hvis hans fravær var for højt, og han ikke afleverede sine opgaver.

Manden forklarede i retten mandag, at han strammede op efter at have modtaget brevet fra gymnasiet.

Han mener ikke, at han havde et motiv til at skulle have ændret sit fravær, fordi han allerede havde fået lagt sin eksamensplan.

Den unge mands forsvarer, Erbil Kaya, lagde også vægt på, at de andre gymnasieelever, der havde fået nedskrevet fraværet via lærerens profil, lige så godt kunne have gjort det.

Han fremhævede, at flere af dem havde høje fraværsprocenter, og påpegede, at skolen kun havde sendt politiet dokumenter, der viste login-data fra Lectio for en afgrænset periode.

Dataene viste blandt andet, at der var blevet logget ud fra den frifundnes profil på Lectio klokken 20.27 den 29. april 2023.

Minuttet senere blev der på samme IP-adresse logget ind fra lærerens profil, og den 21-åriges og syv andre elevers fravær blev nedskrevet fra lærerens profil.

Anklagemyndigheden lagde vægt på, at politiet havde sporet IP-adressen til at tilhøre en adresse, hvor et af den unge mands familiemedlemmer bor, og hvor manden selv havde tilkendegivet at have befundet sig 29. april 2023.

Der blev krævet en betinget fængselsstraf på 7 til 14 dage af anklagemyndigheden.

Det var skolens ledelse, der var blevet gjort opmærksom på, at der foregik nogle uregelmæssigheder på Lectio.

Flere elever på gymnasiet havde gjort ledelsen opmærksom på, at nogle af skolens elever havde ændret fravær via læreres brugere i Lectio.

Flere lærere havde oplevet, at elever, som lærerne ellers mente at have givet fravær i et givent modul, ikke længere stod til at have været fraværende til modulerne i Lectio.

Efter en samtale med skolen blev manden bortvist 9. maj 2023. Han færdiggjorde sin stx-uddannelse på et andet gymnasium.

/ritzau/

Socialdemokratiets hovedbestyrelse vil ikke tillade, at folketingsmedlemmerne Mette Reissmann og Yildiz Akdogan kommer til at sidde på et dobbeltmandat som medlem af både Folketinget og Borgerrepræsentationen i København.

Det har partiets hovedbestyrelse besluttet mandag ved et møde på Christiansborg.

- Vores hovedbestyrelse har i dag behandlet to ansøgninger om dispensation fra Socialdemokratiets gældende regler om forbud mod besiddelse af dobbeltmandater. På mødet i dag har hovedbestyrelsen konstateret, at der ikke er mulighed for at give Mette Reissmann og Yildiz Akdogan dispensation.

- Dermed skal begge tage stilling til, hvilket hverv – enten Københavns Borgerrepræsentation eller Folketinget - de vil tage orlov fra eller helt nedlægge, siger Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse kan ifølge partiets vedtægter give dispensation til et dobbeltmandat "i helt særlige situationer".

Mette Reissmann sagde før kommunalvalget 18. november, at hun ville prioritere Folketinget, hvis hun skulle vælge.

- Hvis jeg ikke får den dispensation, som hovedbestyrelsen i København bakker op om, så må jeg jo søge orlov til borgerrepræsentationen igen. Jeg forlader ikke Folketinget før tid, sagde hun.

Yildiz Akdogan er blevet spurgt om det samme adskillige gange, men hun har undladt at forholde sig til spørgsmålet.

Begge blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i både 2021 og i november i år. Mette Reissmann tog imidlertid orlov fra Borgerrepræsentationen, da hun i 2022 blev valgt ind i Folketinget.

Yildiz Akdogan tog orlov fra Borgerrepræsentationen i maj i år, da hun blev hevet ind i Folketinget efter Pernille Rosenkrantz-Theils farvel.

Tre andre socialdemokrater, som blev valgt ved kommunalvalget, har allerede fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Det drejer sig om veteranen Bjarne Laustsen, som blev valgt ind i Rebild Kommune, og som stopper i Folketinget efter næste valg. Det skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.

Også Morten Klessen, der kom i Folketinget tidligere i år efter Rasmus Prehns farvel, har fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Morten Klessen blev valgt ind i Jammerbugt Kommune og har allerede meddelt, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg.

Endelig har Louise Mehnke, der blev genvalgt i Fredensborg Kommune, fået tilladelse til at sidde på to mandater i en periode. Hun er stedfortræder i Folketinget for Fie Hækkerup, der er på barsel.

/ritzau/

En 21-årig mand frifindes for uberettiget at have skaffet sig adgang til sin gymnasielærers login til det studieadministrative system Lectio, så han kunne nedskrive sit eget og andre elevers fravær.

Sådan lyder dommen i Retten på Frederiksberg mandag.

Manden var tiltalt for i tre tilfælde i foråret 2023 at have udnyttet sin lærers login.

I hvert enkelt tilfælde havde han ifølge tiltalen nedskrevet sit eget fravær og syv andre elevers fravær.

Det var ikke de samme syv elever, der fik ændret deres fravær i alle tre tilfælde.

Dommeren vurderede, at det tilvejebragte bevisgrundlag ikke beviste, at det var den 21-årige mand, der havde gjort det.

I februar 2023, hvor den dengang 18-årige gik i 3. g, havde han modtaget et brev fra skolens ledelse om, at han skulle til eksamen i fuldt pensum, hvis hans fravær var for højt, og han ikke afleverede sine opgaver.

Manden forklarede i retten mandag, at han strammede op efter at have modtaget brevet fra gymnasiet.

Han mener ikke, at han havde et motiv til at skulle have ændret sit fravær, fordi han allerede havde fået lagt sin eksamensplan.

Den unge mands forsvarer, Erbil Kaya, lagde også vægt på, at de andre gymnasieelever, der havde fået nedskrevet fraværet via lærerens profil, lige så godt kunne have gjort det.

Han fremhævede, at flere af dem havde høje fraværsprocenter, og påpegede, at skolen kun havde sendt politiet dokumenter, der viste login-data fra Lectio for en afgrænset periode.

Dataene viste blandt andet, at der var blevet logget ud fra den frifundnes profil på Lectio klokken 20.27 den 29. april 2023.

Minuttet senere blev der på samme IP-adresse logget ind fra lærerens profil, og den 21-åriges og syv andre elevers fravær blev nedskrevet fra lærerens profil.

Anklagemyndigheden lagde vægt på, at politiet havde sporet IP-adressen til at tilhøre en adresse, hvor et af den unge mands familiemedlemmer bor, og hvor manden selv havde tilkendegivet at have befundet sig 29. april 2023.

Der blev krævet en betinget fængselsstraf på 7 til 14 dage af anklagemyndigheden.

Det var skolens ledelse, der var blevet gjort opmærksom på, at der foregik nogle uregelmæssigheder på Lectio.

Flere elever på gymnasiet havde gjort ledelsen opmærksom på, at nogle af skolens elever havde ændret fravær via læreres brugere i Lectio.

Flere lærere havde oplevet, at elever, som lærerne ellers mente at have givet fravær i et givent modul, ikke længere stod til at have været fraværende til modulerne i Lectio.

Efter en samtale med skolen blev manden bortvist 9. maj 2023. Han færdiggjorde sin stx-uddannelse på et andet gymnasium.

/ritzau/

Socialdemokratiets hovedbestyrelse vil ikke tillade, at folketingsmedlemmerne Mette Reissmann og Yildiz Akdogan kommer til at sidde på et dobbeltmandat som medlem af både Folketinget og Borgerrepræsentationen i København.

Det har partiets hovedbestyrelse besluttet mandag ved et møde på Christiansborg.

- Vores hovedbestyrelse har i dag behandlet to ansøgninger om dispensation fra Socialdemokratiets gældende regler om forbud mod besiddelse af dobbeltmandater. På mødet i dag har hovedbestyrelsen konstateret, at der ikke er mulighed for at give Mette Reissmann og Yildiz Akdogan dispensation.

- Dermed skal begge tage stilling til, hvilket hverv – enten Københavns Borgerrepræsentation eller Folketinget - de vil tage orlov fra eller helt nedlægge, siger Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse kan ifølge partiets vedtægter give dispensation til et dobbeltmandat "i helt særlige situationer".

Mette Reissmann sagde før kommunalvalget 18. november, at hun ville prioritere Folketinget, hvis hun skulle vælge.

- Hvis jeg ikke får den dispensation, som hovedbestyrelsen i København bakker op om, så må jeg jo søge orlov til borgerrepræsentationen igen. Jeg forlader ikke Folketinget før tid, sagde hun.

Yildiz Akdogan er blevet spurgt om det samme adskillige gange, men hun har afvist at forholde sig til spørgsmålet.

/ritzau/

Der er risiko for, at en op til tre meter høj tsunami kan ramme Japans nordøstlige kyst efter et jordskælv ud for kysten tidligere mandag.

Det har Japans Meteorologiske Agentur meldt ud.

Jordskælvet havde en estimeret styrke på 7,6.

Det skete på 50 kilometers dybde og 80 kilometer fra kysten, oplyser agenturet.

Tsunamivarslet gælder for distrikterne Hokkaido, Aomori og Iwate.

Hokkaido er Japans næststørste ø og udgør den nordligste del af landet. De to andre regioner ligger på den nordlige del af Honshu, Japans største ø.

Beboere i områderne er blevet bedt om at tage væk.

Jordskælvet skete klokken 23.15 lokal tid - 15.15 dansk tid.

Før midnat lokal tid blev der observeret 40 centimeter høje bølger ved havnebyen Urakawa på Hokkaido.

I andre havne i de berørte distrikter er der set op til 50 centimeter høje bølger.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Mindst hvert femte minut er der rystelser.

Samtidig finder omkring 20 procent af verdens jordskælv med styrker på mindst 6,0 sted i den asiatiske østat.

Japan bruger selv en skala fra ét til syv til at måle jordskælv. På den skala er skælvet blevet målt til at være i den øvre ende af seks.

Et jordskælv med den styrke kan få inventar og vinduer i huse til at gå i stykker, og det kan være umuligt at bevæge sig på andre måder end at kravle.

Tv-stationen NHK har ifølge nyhedsbureauet AFP talt med en ansat på et hotel i byen Hachinohe i distriktet Aomori, som fortæller, at der er nogle tilskadekomne. Det står ikke klart, hvor alvorligt de er kommet til skade.

Videoer fra stedet viser knust glas på gaderne.

Elselskabet Tohoku siger, at flere tusinde står uden strøm efter jordskælvet. Der er dog ikke sket nogen forstyrrelser i elproduktionen med kernekraft, siger selskabet.

Det samme er meldingen fra det elselskab, der leverer strøm til Hokkaido.

/ritzau/Reuters