USA nærmer sig en fuldførelse af sine mål med krigen i Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

- Det glæder mig at kunne sige, at de centrale strategiske mål nærmer sig fuldførelse, siger Trump.

De seneste dage har præsidenten sagt, at han forventer, at USA kan afslutte krigen inden for to til tre uger.

Tidshorisonten er den samme i hans tale til nationen.

- Vi vil ramme dem ekstremt hårdt de næste to til tre uger. Vi vil bringe dem tilbage til stenalderen, hvor de hører hjemme, siger Trump.

Han siger, at USA har strategiske muligheder for at presse Iran til at indgå en aftale, der skal hindre Iran i at udvikle atomvåben. Blandt andet ved at bombe landets energiinfrastruktur.

- Vi har ikke ramt deres olie, selv om det er det nemmeste mål af alle. Vi kan gøre det, og så vil det være væk, siger Trump.

I ugerne op til, at USA og Israel den 28. februar indledte krigen i Iran, havde delegationer fra USA og Iran forhandlet om en atomaftale i den schweiziske by Geneve.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der skulle begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Donald Trump kalder i sin tale til nationen krigen for en investering i fremtiden.

- I aften kan alle amerikanere se frem til en dag, hvor vi endelig er fri for den iranske aggression og truslen om nuklear afpresning, siger Donald Trump.

Præsidenten afsluttede den 19 minutter lange tale med en erklæring om, at USA vil være mere sikker, stærkere og mere velstående end nogensinde før, når krigen er overstået.

Trump kom i talen ikke ind på USA's medlemskab af forsvarsalliancen Nato.

Præsidenten havde i et interview med nyhedsbureauet Reuters varslet, at han i sin tale ville udtrykke sin afsky over for Nato. Det skete ikke. Tidligere har Trump truet med at trække USA ud af Nato-alliancen.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

/ritzau/

De lande, der har behov for olie fra Mellemøsten, bør stille sig i spidsen for at holde Hormuzstrædet åbent.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

- Vi vil hjælpe til, men de bør gå forrest i beskyttelsen af den olie, som de er så desperat afhængige af, siger præsidenten.

Iran har reelt blokeret Hormuzstrædet, efter at Israel og USA i en koordineret indsats iværksatte angreb på det mellemøstlige land i slutningen af februar.

Kun en tynd strøm af fragtskibe og tankskibe er sidenhen sejlet gennem den snævre handelsrute, hvor en femtedel af al verdens olie normalt passerer igennem.

Den amerikanske præsident opfordrer i sin tale natten til torsdag desuden olieafhængige lande til at købe amerikansk olie.

- Vi har et forslag. For det første, køb olie fra USA, vi har masser af det, vi har så meget.

- For det andet, opbyg noget forsinket mod - de burde have gjort det sammen med os, som vi bad om - tag til strædet og tag det bare, siger Trump.

/ritzau/

USA nærmer sig en fuldførelse af sine mål med krigen i Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

- Det glæder mig at kunne sige, at de centrale strategiske mål nærmer sig fuldførelse, siger Trump.

De seneste dage har præsidenten sagt, at han forventer, at USA kan afslutte krigen inden for to til tre uger.

Tidshorisonten er den samme i hans tale til nationen.

- Vi vil ramme dem ekstremt hårdt de næste to til tre uger, siger Trump.

Han oplyser, at USA har strategiske muligheder for at presse Iran til at indgå en aftale.

- Vi har ikke ramt deres olie, selv om det er det nemmeste mål af alle. Vi kan gøre det, og så vil det være væk, siger Trump.

/ritzau/

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil i næste uge rejse til den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger Allison Hart, der er talsperson for Nato, onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg kan bekræfte, at generalsekretæren vil være i Washington i næste uge i forbindelse med et længe planlagt besøg, siger Allison Hart.

Besøget er også blevet bekræftet af en embedsmand fra Det Hvide Hus.

Der er ikke umiddelbart blevet delt flere detaljer om Ruttes besøg, der finder sted, efter at USA's præsident, Donald Trump, i de seneste dage har skruet op for kritikken af Nato.

Onsdag sagde Trump i et interview med Reuters, at han "absolut" overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

De øvrige lande i Nato har ikke i tilstrækkelig grad støttet USA i Iran, mener han

I et andet interview med det britiske medie The Telegraph onsdag gav Trump ligeledes udtryk for, at han overvejer at trække USA ud af Nato.

- Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, sagde han til mediet med henvisning til den russiske præsident.

Trump holdt onsdag en tale til amerikanske allierede, der var samlet til påskefrokost i Det Hvide Hus. Her kritiserede han ifølge Reuters blandt andet Frankrig og Storbritannien.

- Vi har haft nogle meget dårlige allierede i Nato. Forhåbentlig får vi aldrig brug for dem. Jeg tror ikke, at vi får brug for dem, sagde han.

Det er langtfra første gang, at Trump langer ud efter Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han ofte, at USA's Nato-allierede ikke havde høje nok forsvarsudgifter i forhold til Natos mål.

Han mente, at de andre lande udnyttede den sikkerhed, som samarbejdet med USA gav dem, til at betale mindre. Siden har mange lande markant løftet forsvarsudgifterne.

/ritzau/

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil i næste uge rejse til den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det fortæller Allison Hart, der er talsperson for Nato, onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg kan bekræfte, at generalsekretæren vil være i Washington i næste uge i forbindelse med et længe planlagt besøg, siger Allison Hart.

Besøget er også blevet bekræftet af en embedsmand fra Det Hvide Hus.

Der er ikke umiddelbart blevet delt flere detaljer om Ruttes besøg, der finder sted, efter at USA's præsident, Donald Trump, i de seneste dage har skruet op for kritikken af Nato.

Onsdag sagde Trump i et interview med Reuters, at han "absolut" overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

/ritzau/

Et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,4 har natten til torsdag dansk tid ramt det østlige Indonesien.

Det oplyser USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) på sin hjemmeside.

Som følge af jordskælvet har USA's Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) udsendt et varsel om risiko for en tsunami inden for en radius af 1000 kilometer fra skælvets epicenter.

Varslet omfatter blandt andet kystområder i Indonesien, Malaysia og Filippinerne.

Jordskælvet blev registreret klokken 06.48 lokal tid - 00.48 dansk tid - med epicenter i Molukkerhavet, der ligger mellem den indonesiske øgruppe Molukkerne og den indonesiske ø Sulawesi.

Skælvets epicenter ligger ifølge USGS omkring 120 kilometer nordvest for byen Ternate, der ligger i den indonesiske provins Nordmaluku, og som har mere end 200.000 indbyggere.

NOAA advarer om, at nogle kystområder i Indonesien som følge af skælvet kan blive ramt af bølger på op til en meter over det normale niveau.

En journalist fra AFP, der befinder sig i byen Manado på øen Sulawesi, fortæller, at rystelserne fra skælvet vækkede både ham og flere andre i byen.

- Jeg vågnede med det samme og forlod mit hus. Folk strømmede straks ud (på gaden, red.). Der ligger en skole i nærheden, og eleverne løb ud, siger han.

I Japan, Malaysia, Papua Ny Guinea og Filippinerne og på den amerikanske ø Guam varsler NOAA, at der er risiko for, at kystområder kan blive ramt af bølger på op til 30 centimeter over det normale niveau.

Der er tidligt natten til torsdag umiddelbart hverken meldinger om omkomne eller tilskadekomne i forbindelse med jordskælvet.

Indonesien ligger i et seismisk aktivt område i Stillehavet, der kendes som "Ring of Fire" - ildringen på dansk. Mere end halvdelen af verdens vulkaner ligger i dette område.

/ritzau/

Et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,4 har natten til torsdag dansk tid ramt det østlige Indonesien.

Det oplyser USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) på sin hjemmeside.

Som følge af jordskælvet har USA's Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) udsendt et varsel om risiko for en tsunami inden for en radius af 1000 kilometer fra skælvets epicenter.

Varslet omfatter blandt andet Indonesien, Malaysia og Filippinerne.

Jordskælvet blev registreret klokken 06.48 lokal tid - 00.48 dansk tid - med epicenter i Molukkerhavet, der ligger mellem den indonesiske øgruppe Molukkerne og den indonesiske ø Sulawesi.

/ritzau/

Fire astronauter er natten til torsdag dansk tid sendt afsted på en mission, der skal sende dem rundt om Månen.

Amerikanerne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch og canadieren Jeremy Hansen var om bord på fartøjet "Orion", da det blev opsendt fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida.

Opsendelsen var et af de kritiske punkter på den ti dage lange mission.

Hvis bare det mindste gik galt, kunne det få fatale konsekvenser for besætningen.

Klokken 18.35 lokal tid - klokken 00.35 dansk tid - steg rumfartøjet fra den amerikanske rumfartsorganisation Nasa til vejrs med en stor ildsøjle under sig.

Efter tre minutter havde "Orion" med hjælp fra en støtteraket opnået en fart på mere end 8000 kilometer i timen.

De første dage vil astronauterne være i kredsløb om Jorden, hvor de vil foretage en række systemtjek. Herefter vil rejsen mod Månen fortsætte.

Efter fire dage vil "Orion" passere Månen, inden den umiddelbart derefter påbegynder hjemrejsen.

Når rumfartøjet skal trænge gennem Jordens atmosfære, så er det atter omfattet med en stor risiko for besætningen, hvis noget går galt.

På hjemrejsen vil rumfartøjet nå op på en hastighed på mere end 40.200 kilometer i timen.

"Orion" skal efter planen lande i Stillehavet, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Artemis II-missionen. Hvis den lykkes, bliver det første gang siden 1970'erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Rumprogrammet er inddelt i flere faser. Den første fase - Artemis I - var ubemandet.

Artemis II-missionen spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Nasa har døbt det nye rumprogram Artemis efter guden Apollos tvillingebror.

Artemis-programmet gennemføres af Nasa i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

/ritzau/

Fire astronauter er natten til torsdag dansk tid sendt afsted på en mission, der skal sende dem rundt om Månen.

Amerikanerne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch og canadieren Jeremy Hansen var om bord på fartøjet "Orion", da det blev opsendt fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida.

Opsendelsen var et af de kritiske punkter på den ti dage lange mission.

Hvis bare det mindste gik galt, kunne det få fatale konsekvenser for besætningen.

Klokken 18.35 lokal tid - klokken 00.35 dansk tid - steg rumfartøjet til vejrs med en stor ildsøjle under sig.

Efter tre minutter havde "Orion" opnået en fart på mere end 8000 kilometer i timen.

Opsendelsen er en del af Artemis II-missionen. Hvis den lykkes, bliver det første gang siden 1970'erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Nasa har døbt det nye rumprogram Artemis efter guden Apollos tvillingebror.

Artemis-programmet gennemføres af Nasa i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

/ritzau/

En 52 år gammel efterforskningssag om en af historiens mest kendte seriemordere ser ud til at have nået sin ende i USA.

Myndighederne i delstaten Utah har efter en ny DNA-test fundet "endegyldigt bevis for", at den amerikanske seriemorder Ted Bundy stod bag drabet på en 17-årig pige.

Det skriver Reuters.

Laura Ann Aime, der på daværende tidspunkt var 17 år, forsvandt natten til 31. oktober 1974. Hendes lig blev fundet en måned senere nær en motorvej.

- Utah County Sheriffs Office har endegyldigt bevis for, at Ted Bundy myrdede Laura Ann Aime i 1974, lyder det i en erklæring onsdag, skriver Reuters.

- Ligheder i sagens bevismateriale tyder på, at mishandlingen og den sandsynlige dødsårsag svarer til Ted Bundys fremgangsmåde.

Et kriminalteknisk laboratorium i Utah fik for tre år siden ny teknologi, der har spillet en nøglerolle i opklaringen af sagen.

Det har på den måde været muligt for efterforskere at udtrække DNA fra prøver, selv om de er små, nedbrudte af alder eller indeholder DNA fra flere personer, oplyser myndighederne.

Ted Bundy menes at have begået sine forbrydelser mellem 1974 og fire år frem.

Han tilstod at have dræbt 36 unge piger og kvinder. Mordene blev begået i en række forskellige delstater såsom Washington, Oregon, Utah og Colorado.

Bundy blev henrettet i 1989 i Florida.

Han blev anholdt 11 år forinden efter mordet på den 12-årige pige Kimberly Leach.

Allerede før sin henrettelse, erkendte Ted Bundy at have stået bag drabet på Laura Ann Aime. Men politiet manglede endegyldige beviser for at knytte ham til drabet for 52 år siden.

/ritzau/

En 52 år gammel efterforskningssag om en af historiens mest kendte seriemordere ser ud til at have nået sin ende i USA.

Myndighederne i delstaten Utah har efter en ny DNA-test fundet "endegyldigt bevis for", at den amerikanske seriemorder Ted Bundy stod bag drabet på en 17-årig pige.

Det skriver Reuters.

Laura Ann Aime, der på daværende tidspunkt var 17 år, forsvandt natten til 31. oktober 1974. Hendes lig blev fundet en måned senere nær en motorvej.

- Utah County Sheriffs Office har endegyldigt bevis for, at Ted Bundy myrdede Laura Ann Aime i 1974, lyder det i en erklæring onsdag, skriver Reuters.

- Ligheder i sagens bevismateriale tyder på, at mishandlingen og den sandsynlige dødsårsag svarer til Ted Bundys fremgangsmåde.

Ted Bundy menes at have begået sine forbrydelser mellem 1974 og fire år frem.

Han tilstod at have dræbt 36 unge piger og kvinder. Mordene blev begået i en række forskellige delstater såsom Washington, Oregon, Utah og Colorado.

Bundy blev henrettet i 1989 i Florida.

Han blev anholdt 11 år forinden efter mordet på den 12-årige pige Kimberly Leach.

Allerede før sin henrettelse, erkendte Ted Bundy at have stået bag drabet på Laura Ann Aime. Men politiet manglede endegyldige beviser for at knytte ham til drabet for 52 år siden.

/ritzau/

En 52 år gammel efterforskningssag om en af historiens mest kendte seriemordere ser ud til at have nået sin ende i USA.

Myndighederne i delstaten Utah har efter en ny DNA-test fundet "endegyldigt bevis for", at den amerikanske seriemorder Ted Bundy stod bag drabet på en 17-årig pige.

Det skriver Reuters.

Laura Ann Aime, der på daværende tidspunkt var 17 år, forsvandt natten til 31. oktober 1974. Hendes lig blev fundet en måned senere nær en motorvej.

- Utah County Sheriffs Office har endegyldigt bevis for, at Ted Bundy myrdede Laura Ann Aime i 1974, lyder det i en erklæring onsdag, skriver Reuters.

Ted Bundy menes at have begået sine forbrydelser mellem 1974 og fire år frem.

Han tilstod at have dræbt 36 unge piger og kvinder. Han blev henrettet i 1989 i Florida.

Han blev anholdt i 1978 efter mordet på den 12-årige pige Kimberly Leach.

/ritzau/

USA har onsdag ophævet sanktionerne mod Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez.

Det fremgår af det amerikanske finansministeriums hjemmeside ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Helt præcist drejer det sig om, at Rodriguez er blevet fjernet fra listen over særligt udpegede personer - Specially Designated Nationals (SDN) - på det amerikanske finansministeriums hjemmeside.

Hvis ens navn eller virksomhed fremgår på listen, betyder det, at amerikanske institutioner skal indefryse deres aktiver og afvise transaktioner fra vedkommende.

Ophævelsen sker mindre end tre måneder efter, at amerikanske styrker pågreb den daværende præsident, Nicolas Maduro, og hans kone under en aktion i landets hovedstad, Caracas, 3. januar.

Delcy Rodriguez er blevet valgt af USA som midlertidig præsident i en overgangsregering efter kidnapningen af Maduro, på trods af at hun var vicepræsident under Maduros ledelse.

Hendes overgangsregering har samarbejdet med USA's regering og har blandt andet lavet en aftale om, at USA kan sælge venezuelansk olie, og har udstedt undtagelser fra sanktioner for at fremme amerikanske investeringer.

Pågribelsen af Maduro kom efter flere måneders stigende spændinger mellem de to lande. Maduro og hans kone, Cilia Flores, står i øjeblikket for retten i New York anklaget for narkotikahandel.

/ritzau/

To ældre personer - en mand og en kvinde - er onsdag fundet døde i et hjem i nordjyske Løgstør.

Politiet er derfor til stede omkring adressen for at undersøge hændelsen.

Det skriver Nordjyllands Politi i en meddelelse på Politi Update.

- To beboere, en ældre mand og en ældre kvinde, er fundet afgået ved døden. Vi modtog anmeldelsen klokken 15.44 og har siden været til stede med patruljer og teknikere på adressen.

- Der pågår nu en grundig efterforskning, som skal klarlægge sagens omstændigheder, og den kommer til at fortsætte en rum tid, skriver politikredsen.

Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, forklarede tidligere onsdag aften, at man undersøger, "om der er noget mistænkeligt i det".

Politiet er derfor "helt efter bogen" til stede ud på aftentimerne for at klarlægge sagen, lød det.

Politikredsen kan ikke oplyse mere, da efterforskningen er i gang.

Dødsårsagerne er derfor ukendte.

/ritzau/

Politiet undersøger onsdag aften et mistænkeligt forhold i sydsjællandske Kalvehave, og flere personer er i den forbindelse blevet anholdt.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på tjenesten Politi Update.

- I forbindelse med en politimæssig indsats i Kalvehave har politiet foretaget anholdelse af flere personer. Vi opfatter forholdet som en isoleret hændelse, lyder det.

Politikredsen har ikke flere oplysninger, da efterforskningen fortsat pågår.

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Christian Rosenstrøm oplyste tidligere på aftenen, at man også er til stede på en adresse i Stege.

- Der er fortsat politi til stede begge steder, og det vil der være ud på aften- og nattetimerne.

- Men vi kan ikke kommentere mere på sagen, da efterforskningen fortsat pågår, sagde vagtchefen.

Billeder fra en adresse i Kalvehave viser, at politiet har lavet afspærringer og er til stede med flere patruljer.

Det gælder blandt andet på Viemose Gade i den sydsjællandske by.

Ifølge TV2 Øst er en person blevet ført ud af et hus i Kalvehave iført en hvid DNA-dragt. Det er en hvid dragt, som skal beskytte eventuelle spor på en person.

Desuden har politiet afsøgt områder omkring adressen med hundepatruljer, skriver mediet.

/ritzau/

Der var onsdag eftermiddag ild i en grisetransport på E45 Østjyske Motorvej.

Det skabte trafikale problemer omkring Vejle i retning mod Kolding og Fredericia, men onsdag aften afvikles trafikken atter normalt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på tjenesten Politi Update.

Politiet var til stede i flere timer for at skabe overblik over "eventuelt tilskadekomne dyr". Branden i køretøjet var dog "kortvarig", oplyste politikredsen tidligere på aftenen.

- Indsatsen i det sydgående spor på Østjyske Motorvej ved Vejle er afsluttet, og vejbanen er igen fuldt farbar. Tak fordi der blev udvist hensyn på stedet, skriver politikredsen fredag klokken 21.38.

Den brændende lastbil holdt i sydgående retning syd for afkørsel 61a til Vejle C.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort var det højre spor spærret.

Sydøstjyllands Politi oplyste, at både politi og brandvæsen var på stedet, og man bad bilister om at skabe plads til yderligere redningskøretøjer.

/ritzau/