USA går den forkerte vej ved at lempe på visse oliesanktioner mod Rusland.

Det siger Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, ifølge nyhedsbureauet AFP fredag.

- Vi mener, at det er den forkerte fremgangsmåde, siger han.

- Vi ønsker at sikre, at Rusland ikke udnytter krigen i Iran til at svække Ukraine.

USA vil midlertidigt tillade lande at købe russisk olie og benzinprodukter, der allerede befinder sig i tankskibe på havet.

Det meddelte den amerikanske finansminister, Scott Bessent, natten til fredag i et opslag på X.

Tiltaget skal gælde i 30 dage og er ifølge ministeren tænkt som en "kortsigtet foranstaltning", der ikke skal gavne Rusland for meget, men gøre noget ved de stigende priser, som krigen i Iran og uroen i Mellemøsten har medført.

Merz er imidlertid bekymret.

- Igen - vi mener, at dette er forkert. Der er i øjeblikket et prisproblem, men ikke et mængdeproblem, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Derfor vil jeg gerne vide, hvilke andre motiver der fik den amerikanske regering til at træffe denne beslutning.

Udtalelserne fra Merz er på linje med udtalelser, som blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, er kommet med tidligere på ugen. De ser ikke sanktionslettelser som vejen frem.

Også en talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, udtrykker skepsis.

- Det er selvfølgelig en beslutning for USA, men vores holdning er klar. Alle partnere skal fastholde presset på Rusland og dets krigskasse, siger talspersonen ifølge Reuters til journalister.

Imens tager Rusland godt imod udmeldingen fra USA.

- På dette område overlapper vores interesser, siger Dmitrij Peskov, som er den russiske præsident Vladimir Putins talsmand.

En anden russisk talsmand - den præsidentielle udsending Kirill Dmitrijev - siger, at sanktionslettelserne påvirker omkring 100 millioner tønder råolie.

Meddelelsen fra USA's finansminister kom, dagen efter at USA frigav 172 millioner tønder olie fra landets strategiske oliereserve.

Det var endnu et forsøg på at dæmpe de himmelhøje oliepriser.

Olien fra USA er del af en større frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie, som de 32 medlemslande i Det Internationale Energiagentur (IEA) onsdag vedtog.

Danmark frigiver 124.600 tønder olie fra sine beredskabslagre, har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) meddelt fredag.

/ritzau

194.935.021,81 kroner plus renter.

Det vil TDC have staten til at betale i erstatning, efter at teleselskabet tilbage i 2023 fik ordre om at fjerne alt Huawei-udstyr i det centrale transportnetværk.

TDC mener, at afgørelsen var ulovlig, og vil derfor have erstatning for de udgifter, udskiftningen har medført. Derfor har TDC anlagt en civil retssag ved Østre Landsret.

Fredag fremlægger advokat Peter Schradieck og advokat Jimmy Skjold Hansen, som repræsenterer TDC, deres afsluttende bemærkninger i sagen.

Her lyder det, at TDC fra begyndelsen har gjort det klart over for myndighederne, at man mente, at forbuddet var et indgreb i selskabets ret, og at man derfor ville kræve erstatning.

- Det er et indgreb i hele det eksisterende netværk. Man skal ikke bare fremover afholde sig fra noget, man skal også skifte hele netværket. Det er det, forbuddet indebærer, siger Peter Schradieck.

Det var Center for Cybersikkerhed, CFCS, som i foråret 2023 afgjorde, at TDC skulle udskifte udstyret.

Det skete med hjemmel i den såkaldte telesikkerhedslov, som var blevet indført knap to år tidligere.

Loven giver myndighederne mulighed for at forbyde indgåede aftaler mellem virksomheder og leverandører, hvis aftalen vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.

Men da aftalen mellem TDC og Huawei allerede var indgået, før loven trådte i kraft, mener TDC ikke, at aftalen er omfattet.

I årene op til 2023 havde Huaweis rolle og bånd til den kinesiske stat været til heftig diskussion.

Den amerikanske regering har blandt andet beskyldt selskabet for at spionere mod vestlige lande for den kinesiske regering. Disse beskyldninger har selskabet selv afvist.

Huawei lå også lunt i svinget til at blive leverandør af 5G-netværket i Danmark. TDC valgte dog til sidst at gå med svenske Ericsson.

Efterfølgende kom der historier frem i medierne om, at Huawei angiveligt havde gjort brug af overvågning og en muldvarp i TDC for at vinde kontrakten.

I Østre Landsret gør Peter Schradieck det fredag klart, at alt det udstyr, TDC har købt af Huawei, er blevet godkendt.

- Alle leverancer fra Huawei er godkendt hele vejen igennem. Ja, der har været opmærksomhedspunkter, men det har aldrig ført til, at man ikke har godkendt produkterne, siger han.

Selv om TDC mener, at afgørelsen fra Center for Cybersikkerhed er ulovlig, har selskabet ikke set nogen anden udvej end at følge den.

Det skyldes, at myndighederne ifølge telesikkerhedsloven blandt andet kan fjerne medlemmer af selskabsledelsen, hvis et forbud ikke efterleves.

TDC er stadig i gang med at udskifte udstyret, som skal være udskiftet ved årets udgang.

Selskabet har siden valgt den amerikanske leverandør Ciena til at levere komponenter til netværket.

Center for Cybersikkerhed er i dag en del af Styrelsen for Samfundssikkerhed. Derfor ligger sagen hos styrelsen.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Mandag ventes statens advokater at komme med deres udlægning af sagen.

/ritzau/

USA går den forkerte vej ved at lempe på visse oliesanktioner mod Rusland.

Det siger Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi mener, at det er den forkerte fremgangsmåde, siger han.

- Vi ønsker at sikre, at Rusland ikke udnytter krigen i Iran til at svække Ukraine.

USA vil midlertidigt tillade lande at købe russisk olie og benzinprodukter, der allerede befinder sig i tankskibe på havet.

Det meddelte den amerikanske finansminister, Scott Bessent, natten til fredag i et opslag på X.

Tiltaget skal gælde i 30 dage og er ifølge ministeren tænkt som en "kortsigtet foranstaltning", der ikke skal gavne Rusland for meget, men gøre noget ved de stigende priser, som krigen i Iran og uroen i Mellemøsten har medført.

Merz er imidlertid bekymret.

- Igen - vi mener, at dette er forkert. Der er i øjeblikket et prisproblem, men ikke et mængdeproblem, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Derfor vil jeg gerne vide, hvilke andre motiver der fik den amerikanske regering til at træffe denne beslutning.

/ritzau

En mand døde forleden i forbindelse med sit arbejde på et nordjysk stutteri. Det bekræfter politiet, oplyser TV 2 Nord fredag.

Manden, der var polsk statsborger, og som blev 31 år, døde i en hestestald onsdag.

Han var ansat hos en underleverandør til stutteriet.

Nordjyllands Politi har ikke oplyst noget om den mulige dødsårsag. Man er fortsat i gang med undersøgelsen, lyder det ifølge mediet.

Politiet betragter sagen som en arbejdsulykke, og derfor er Arbejdstilsynet underrettet, oplyser politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard til Ritzau.

Undersøgelsen indebærer en række efterforskningsskridt, oplyser han.

Men det er for tidligt at udtale sig om dødsårsagen og de nærmere omstændigheder, lyder det.

/ritzau/

En straffesag om påstået valgsvindel ved kommunalvalget i 2024 på Færøerne skal behandles endnu en gang.

Retten på Færøerne frifandt 27. februar den tiltalte i sagen, men fredag meddeler anklagemyndigheden, at dommen er anket til Østre Landsret.

Sagen handler om et ekstra kryds på en stemmeseddel i en bygd i Runavik Kommune.

Den tiltalte i sagen var formand for valgbestyrelsen. Han nægter at have forvansket udfaldet af valget.

Da valget var overstået, tog han stemmesedlerne med sig hjem i en bærepose.

Næste dag, den 13. november, opstod et problem. Ved optællingen af stemmer blev det opdaget, at en stemmeseddel var forsynet med to krydser - og et punktum.

Stemmesedlen blev kendt ugyldig, og virkningen var, at to kandidater havde fået lige mange stemmer. Derefter blev der trukket lod mellem de to.

Under efterforskningen af sagen sendte politiet sedlen til specialister i Nationalt Kriminalteknisk Center i Danmark til nøjere studier.

I en erklæring om de skrifttekniske undersøgelser står, at krydserne, der begge er afsat med blyant, ikke ligner hinanden.

Men den tiltalte har altså afvist, at det var ham, der satte det ekstra kryds.

/ritzau/

194.935.021,81 kroner plus renter.

Det vil TDC have staten til at betale i erstatning, efter at teleselskabet tilbage i 2023 fik ordre om at fjerne alt Huawei-udstyr i det centrale transportnetværk.

TDC mener, at afgørelsen var ulovlig, og vil derfor have erstatning for de udgifter, udskiftningen har medført. Derfor har TDC anlagt en civil retssag ved Østre Landsret.

Fredag fremlægger advokat Peter Schradieck og advokat Jimmy Skjold Hansen, som repræsenterer TDC, deres afsluttende bemærkninger i sagen.

Her lyder det, at TDC fra begyndelsen har gjort det klart over for myndighederne, at man mente, at forbuddet var et indgreb i selskabets ret, og at man derfor ville kræve erstatning.

- Det er et indgreb i hele det eksisterende netværk. Man skal ikke bare fremover afholde sig fra noget, man skal også skifte hele netværket. Det er det, forbuddet indebærer, siger Peter Schradieck.

Det var Center for Cybersikkerhed, CFCS, som i foråret 2023 afgjorde, at TDC skulle udskifte udstyret.

Det skete med hjemmel i den såkaldte telesikkerhedslov, som var blevet indført knap to år tidligere.

Loven giver myndighederne mulighed for at forbyde indgåede aftaler mellem virksomheder og leverandører, hvis aftalen vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.

I årene op til havde Huaweis rolle og bånd til den kinesiske stat været til heftig diskussion.

Den amerikanske regering har blandt andet beskyldt selskabet for at spionere mod vestlige lande for den kinesiske regering. Disse beskyldninger har selskabet selv afvist.

Huawei lå også lunt i svinget til at blive leverandør af 5G-netværket i Danmark. TDC valgte dog til sidst at gå med svenske Ericsson.

Efterfølgende kom der historier frem i medierne om, at Huawei angiveligt havde gjort brug af overvågning og en muldvarp i TDC for at vinde kontrakten.

I Østre Landsret gør Peter Schradieck det fredag klart, at alt det udstyr, TDC har købt af Huawei, er blevet godkendt.

- Alle leverancer fra Huawei er godkendt hele vejen igennem. Ja, der har været opmærksomhedspunkter, men det har aldrig ført til, at man ikke har godkendt produkterne, siger han.

Selv om TDC mener, at afgørelsen fra Center for Cybersikkerhed er ulovlig, har selskabet ikke set nogen anden udvej end at følge den.

Det skyldes, at myndighederne ifølge telesikkerhedsloven blandt andet kan fjerne medlemmer af selskabsledelsen, hvis et forbud ikke efterleves.

TDC er stadig i gang med at udskifte udstyret, som skal være udskiftet ved årets udgang.

Selskabet har siden valgt den amerikanske leverandør Ciena til at levere komponenter til netværket.

Center for Cybersikkerhed er i dag en del af Styrelsen for Samfundssikkerhed. Derfor ligger sagen hos styrelsen.

Styrelsen for Samfundssikkerhed har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Mandag ventes statens advokater at komme med deres udlægning af sagen.

/ritzau/

Norsk politi vil varetægtsfængsle moderen til de tre brødre, der allerede er blevet anholdt og sigtet for et angreb mod USA's ambassade i Norges hovedstad, Oslo, 8. marts.

Det bekræfter norsk politi over for NRK.

Ifølge det norske medie står det endnu ikke klart, hvordan moderen, der er i 50'erne, forholder sig til sigtelsen.

Kvindens advokat, Aase Sigmond, vil ikke kommentere sagen.

Ingen kom til skade ved angrebet, men en indgang til ambassaden blev beskadiget af en bombe, der ifølge politiet blev placeret af den ene af brødrene.

De tre brødre, som alle er i 20'erne, blev anholdt i Oslo onsdag og sigtet for terrorbombning.

Ifølge politiet var formålet med bombningen "at dræbe eller gøre stor skade på ejendommen".

Politiets hypotese er, at den ene af brødrene placerede en IED - en improviseret sprængladning, der skulle være hjemmelavet - og at de to andre medvirkede til det.

Broren, der placerede bomben, erkender at have gjort det. De to andre brødre nægter ethvert strafferetligt ansvar.

De tre brødre er norske statsborgere og har irakisk baggrund. De er ikke i forvejen kendt af politiet.

De tre brødre og deres mor bor alle på samme adresse i et lejlighedskompleks øst for Oslo.

De tre brødre og moren skal alle fremstilles i retten i Oslo fredag eftermiddag.

Politiet oplyste onsdag, at det arbejder med flere hypoteser om, hvad motivet til angrebet kan være - herunder om der var tale om bestillingsarbejde.

Politiet henviste til den sikkerhedspolitiske situation i verden og det forhold, at angrebet var rettet mod USA's ambassade.

USA spiller sikkerhedspolitisk en central rolle i blandt andet Mellemøsten, hvor landet sammen med Israel de seneste to uger har angrebet Iran.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet. Men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA's ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

/ritzau/

Retten i Roskilde har fredag idømt frisør Dennis Knudsen en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for forsøg på bestikkelse.

Dommen lyder på 20 dages betinget fængsel og skal ikke afsones, så længe han ikke begår kriminalitet i en prøvetid på et år. Desuden skal han gennemføre 40 timers samfundstjeneste.

Det var i forbindelse med, at Dennis Knudsen skulle til teoriprøve i Roskilde 25. marts sidste år, da han forsøgte at bestikke den tilsynsførende med 4500 kroner.

Den tilsynsførende fortalte fredag formiddag i retten, at Dennis Knudsen tilbød ham penge, hvis han bestod prøven.

Han forklarede - ligesom Dennis Knudsen - at Knudsen kom ind i teorilokalet før prøven, hvor den tilsynsførende sad alene.

Men de er ikke enige om, hvad der blev sagt. Ifølge den tilsynsførende spurgte Knudsen ham om, hvorvidt han - altså den tilsynsførende - kunne bestå prøven, hvilket han svarede ja til.

- Det får så Dennis til at træde et halvt skridt ud og kigge fra side til side. Han træder ind igen og spørger, om han kan stole på mig.

- Det siger jeg ja til. Han sætter sig ind på hug foran mig, og jeg kan se, at der ligger nogle penge og hans pas. Han siger så, at hvis han består prøven, er pengene mine, siger den tilsynsførende.

Og den forklaring har dommeren fundet "troværdig og sikker".

Den 62-årige Dennis Knudsen har derimod nægtet sig skyldig og forklaret, at han spurgte, om han kunne betale sig til it-hjælp ved prøven.

- Jeg har nok en computerskræk, sagde frisøren fredag formiddag i retten.

- Jeg tilbyder ham, at jeg godt vil betale for den ydelse, hvis jeg kan få noget teknisk hjælp.

I sin taske havde Dennis Knudsen en Mayland-kalender, hvori der lå 4500 kroner. Dem viste han rigtigt nok til den tilsynsførende.

- Jeg siger, at jeg har altså penge med, og jeg vil godt betale, forklarede Knudsen.

Efter dommen fastholder Dennis Knudsen, at han aldrig har villet bestikke sig til at bestå.

På forhånd havde han tilkendegivet i flere medier, at han ville anke med det samme, hvis han blev dømt.

Men alligevel tager han nu betænkningstid i forhold til anke.

- Var det uden Mette, havde jeg anket på stedet, siger han efter retsmødet og henviser til anbefaling fra sin forsvarsadvokat, Mette Grith Stage.

Dennis Knudsen skulle til teoriprøve, da han ville have kørekortet igen, efter at han i december 2023 blev dømt for vanvidskørsel og fareforvoldelse for en episode ved Molslinjen i Aarhus, hvor han med egne ord fik en "nedsmeltning", da han missede dagens sidste færge.

I dommen dengang blev han også idømt 40 dages betinget fængsel og fik konfiskeret sin leasede Audi Q7.

Siden episoden ved teoriprøven i marts sidste år har Dennis Knudsen bestået sin teoriprøve efter flere forsøg.

- Jeg kommer aldrig til at miste det (kørekortet, red.) igen, siger han efterfølgende foran retten.

Kort efter kører han fra retten i bil.

/ritzau/

Et missil, som ifølge det tyrkiske forsvarsministerium er afsendt fra Iran, er blevet skudt ned af Nato-luftforsvar i tyrkisk luftrum.

Det skriver ministeriet i en udtalelse.

Det er tredje gang, at et missil er blevet skudt ned i tyrkisk luftrum.

Tyrkiet er i kontakt med Iran om hændelsen, lyder det.

- Der bliver foretaget konsultationer med det relevante land for at afklare alle aspekter af hændelsen, skriver forsvarsministeriet i udtalelsen.

Ministeriet uddyber desuden, at de nødvendige tiltag bliver taget.

- Alle nødvendige tiltag bliver taget resolut og uden tøven mod enhver trussel målrettet vores lands territorium og luftrum, skriver ministeriet.

Nato-talsperson Allison Hart bekræfter ligeledes fredag, at Nato for tredje gang har afværget et iransk missil med retning mod Tyrkiet.

Onsdag sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at krigen, der raser i store dele af Mellemøsten, er nødt til at blive stoppet, inden hele regionen bliver involveret.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

- Krigen skal stoppes, før den bliver større og sætter hele regionen i flammer, lød det.

Erdogan sagde desuden, at han er overbevist om, at diplomatiet kan sejre, hvis det får en chance.

Iran har ved de to tidligere missilnedskydninger afvist at stå bag missilangrebene mod Tyrkiet. Der har endnu ikke været nogen reaktion fra iransk side efter meldingen om det tredje angreb.

Meldingen om nedskydning af det første missil over tyrkisk luftrum kom 4. marts.

Efterfølgende sagde to unavngivne embedsmænd til The New York Times, at missilet havde været rettet mod luftbasen Incirlik, der ligger lidt uden for byen Adana i det sydlige Tyrkiet.

Basen huser flere udenlandske styrker, herunder amerikanske og andre Nato-allierede. Amerikanerne har haft tilstedeværelse på basen i årtier.

Tyrkiet har ifølge avisen Times afvist, at landets luftrum bliver brugt til angreb på Iran.

Incirlik huser ifølge Reuters amerikanske atomsprænghoveder og er blevet brugt til at støtte den internationale koalition, der kæmper mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

/ritzau/

Retten i Roskilde har fredag idømt frisør Dennis Knudsen en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for forsøg på bestikkelse.

Dommen lyder på 20 dages betinget fængsel og skal ikke afsones, så længe han ikke begår kriminalitet i en prøvetid på et år. Desuden skal han gennemføre 40 timers samfundstjeneste.

Det var i forbindelse med, at Dennis Knudsen skulle til teoriprøve i Roskilde 25. marts sidste år, da han forsøgte at bestikke den tilsynsførende med 4500 kroner.

Den tilsynsførende fortalte fredag formiddag i retten, at Dennis Knudsen tilbød ham penge, hvis han bestod prøven.

Og den forklaring har dommeren fundet "troværdig og sikker".

Den 62-årige Dennis Knudsen har derimod nægtet sig skyldig og forklaret, at han bare spurgte, om han kunne betale sig til it-hjælp ved prøven.

Dennis Knudsen tager betænkningstid, i forhold til om han skal anke dommen.

/ritzau/

Norsk politi vil varetægtsfængsle moderen til de tre brødre, der allerede er blevet anholdt og sigtet for et angreb mod USA's ambassade i Norges hovedstad, Oslo, 8. marts.

Det bekræfter norsk politi over for NRK.

Ifølge det norske medie står det endnu ikke klart, hvordan moderen, der er i 50'erne, forholder sig til sigtelsen.

Ingen kom til skade ved angrebet, men en indgang til ambassaden blev beskadiget af en bombe, der ifølge politiet blev placeret af den ene af brødrene.

De tre brødre, som alle er i 20'erne, blev anholdt i Oslo onsdag og sigtet for terrorbombning.

Politiets hypotese er, at den ene af brødrene placerede en bombe, og at de to andre medvirkede til det.

Broren, der placerede bomben, erkender at have gjort det. De to andre brødre nægter ethvert strafferetligt ansvar.

De tre brødre er norske statsborgere med irakisk baggrund. De var ikke i forvejen kendt af politiet.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet, men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA's ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

/ritzau/

Fire besætningsmedlemmer er døde i et amerikansk flystyrt i Irak torsdag.

Det oplyser det amerikanske militær fredag ifølge Reuters.

Flyet var et tankfly fra det amerikanske militær.

Nedstyrtningen skyldtes hverken fjendtlig beskydning eller såkaldt "friendly fire", skriver det amerikanske militærs centralkommando, U.S. Central Command, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet.

Årsagen til styrtet bliver ifølge centralkommandoen undersøgt.

Dødsfaldene bringer antallet af amerikanske militærpersoner dræbt i krigen med Iran op på mindst 11 personer.

Yderligere to besætningsmedlemmer var om bord på flyet, da det styrtede ned. Redningsindsatsen for at finde dem pågår stadig.

- Hændelsen fandt sted i venligt luftrum under "Operation Epic Fury", lyder det videre.

"Operation Epic Fury" er navnet på USA's operation mod Iran.

Et andet fly, der dog landede sikkert, var ifølge det amerikanske militærs centralkommando også involveret i hændelsen.

Mens U.S. Central Command siger, at hændelsen ikke skyldtes beskydning, er meldingen fra Iran en anden.

Irans militær sagde i en tidligere erklæring, som blev transmitteret på statslig tv, at en allieret gruppe i Irak havde skudt flyet ned med et missil, hvilket dræbte hele besætningen, skriver AFP.

En islamisk modstandsbevægelse har desuden sagt i en udtalelse, at den er ansvarlig for nedskydningen af et amerikansk luftfartøj.

Reuters beskriver bevægelsen som en paraplyorganisation bestående af Iran-støttede bevæbnede fraktioner.

Den siger, at den har nedskudt et KC-135 tankfly "i forsvar af vores lands suverænitet og luftrum".

Bevægelsen siger desuden, at de også havde angrebet et andet fly, som undslap.

/ritzau/Reuters

Norsk politi vil have varetægtsfængslet moderen til de tre brødre, der allerede er blevet anholdt og sigtet for et angreb mod USA's ambassade i Norges hovedstad, Oslo, 8. marts.

Det bekræfter norsk politi over for NRK.

Ifølge det norske medie står det endnu ikke klart, hvordan moderen forholder sig til sigtelsen.

Ingen kom til skade ved angrebet, men en indgang til ambassaden blev beskadiget af en bombe, der ifølge politiet blev placeret af den ene af brødrene.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet, men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA's ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

/ritzau/

Danmark frigiver efter anmodning fra Det Internationale Energiagentur (IEA) 124.600 tønder olie fra beredskabslagre, oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

På grund af situationen i Mellemøsten, hvor Hormuzstrædet er lukket, har IEA anmodet medlemslandene - herunder Danmark - om at tilslutte sig en frivillig kollektiv frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie fra landenes olieberedskabslagre.

Og det har Danmark sagt ja til.

Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyser, at forsyningssituationen i Danmark og Europa er stabil.

- Danmark og Europa står ikke over for en fysisk mangelsituation, siger Lars Aagaard fredag formiddag på en orientering.

De 126.400 tønder olie udgør 20 procent af den samlede reserve i Danmark, oplyser ministeriet.

Danmarks olieforbrug er ifølge Dansk Erhverv 95.000 tønder olie om dagen.

Flere asiatiske lande er dog påvirket af situationen i Mellemøsten.

Danmark er ifølge Lars Aagaard blandt de første europæiske lande til at imødekomme anmodningen fra IEA.

- Det er min forventning, at andre europæiske lande også vil tilslutte sig anmodningen, ligesom USA, Australien, Canada og andre lande, der har lagre, siger han.

Selv om forsyningssituationen i Danmark er stabil, har situationen i Mellemøsten betydet, at priserne er steget.

- Forventningen er, at når man frigiver så stor en mængde olie til verdensmarkedet, så vil det have en prisdæmpende effekt. Ingen kan love, at det betyder, at priserne i en nær fremtid vil falde, men det vil tage toppen af enhver prisudvikling, siger Lars Aagaard.

De knap 125.000 tønder olie vil blive frigivet løbende over en periode på op til 90 dage.

I første omgang vil størstedelen af det, der frigives, være benzin. Derudover frigives der diesel og flybrændstof.

Når man frigiver olie fra beredskabslagrene, betyder det, at olien bliver stillet til rådighed for salg på det globale oliemarked.

Den aktuelle uro på oliemarkedet er forårsaget af krigen i Mellemøsten, hvor Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Den Arabiske Halvø, i praksis er blevet lukket, da skibe ikke kan sejle sikkert gennem strædet, og da Revolutionsgarden i Iran har taget kontrol over farvandet.

At tankskibe ikke kan passere strædet, har gjort det svært at transportere olie ud fra landene omkring Den Persiske Golf.

Det vurderes, at cirka en femtedel af al verdens olie- og gasforsyninger går gennem Hormuzstrædet under normale omstændigheder.

/ritzau/

Venstre-formand Troels Lund Poulsen (V) siger til DR, at samarbejdet med Socialdemokratiet har lidt et knæk.

Det skyldes, at miljøminister Magnus Heunicke (S) torsdag afslørede interne forhold i regeringssamarbejdet over for Information og beskyldte Venstre for at modarbejde beskyttelsen af drikkevand.

- Jeg anerkender ikke den kritik, og det er trist, at vi nu er nået dertil i valgkampen, at man begynder at rette sådanne angreb og fortælle om, hvad der sker på regeringsmøder, siger Troels Lund Poulsen til DR.

- Hvis det er det, man gør, har jeg også mange historier, jeg kan fortælle om, hvad der er sket.

Videre lyder det fra Venstres statsministerkandidat, at "det er en forkert måde at gøre det på", når Socialdemokratiet fortæller om "regeringens indre liv".

Den nu åbne krig mellem de to regeringskolleger Venstre og Socialdemokratiet handler om drikkevand.

Ifølge Magnus Heunicke skulle Venstre i SVM-regeringen blandt andet have blokeret for at beskytte områderne tæt på drikkevandsboringer med et statsligt forbud.

- Venstre arbejdede mod et statsligt forbud. Direkte i regeringen. Det gjorde Troels Lund selv, sagde Magnus Heunicke til Information torsdag.

I statsministerdebatten mellem Venstre-formand Troels Lund Poulsen og statsminister Mette Frederiksen (S) på TV 2 kaldte Troels Lund Poulsen den manglende beskyttelse af områderne for en "skandale".

Miljøministeren nævnte to andre eksempler over for Information, der skulle vise, at det har været "en lang kamp i regeringen".

Venstres næstformand, Stephanie Lose, sagde til Information, at partiet "kæmper for rent drikkevand".

- Magnus Heunicke og Socialdemokratiet har siddet på hænderne i de syv år, de har haft ansvaret for drikkevandet - heraf fire år i en ren S-regering. Derfor er det ærlig talt tåkrummende at se dem give alle andre skylden, lød modsvaret fra Lose.

I 2022 gik Socialdemokratiet til valg på et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder. Men det blev ikke en del af regeringsgrundlaget for SVM-regeringen.

Nu går Socialdemokratiet igen til valg på et nationalt sprøjteforbud. Det samme gør resten af rød blok, Moderaterne og De Konservative.

Venstre ønsker ikke et nationalt sprøjteforbud. Det er først og fremmest den grønne trepart, der skal beskytte drikkevandsområderne, og hvis det slår fejl, skal der være lokale sprøjteforbud.

/ritzau/

Et missil, som ifølge det tyrkiske forsvarsministerium er afsendt fra Iran, er blevet skudt ned af Nato-luftforsvar i tyrkisk luftrum.

Det skriver ministeriet i en udtalelse.

Det er tredje gang, at et missil er blevet skudt ned i tyrkisk luftrum.

Tyrkiet er i kontakt med Iran om hændelsen, lyder det.

- Der bliver foretaget konsultationer med det relevante land for at afklare alle aspekter af hændelsen, skriver forsvarsministeriet i udtalelsen.

Ministeriet uddyber desuden, at de nødvendige tiltag bliver taget.

- Alle nødvendige tiltag bliver taget resolut og uden tøven mod enhver trussel målrettet vores lands territorium og luftrum, skriver ministeriet.

Onsdag sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at krigen, der raser i store dele af Mellemøsten, er nødt til at blive stoppet, inden hele regionen bliver involveret.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

- Krigen skal stoppes, før den bliver større og sætter hele regionen i flammer, lød det.

Erdogan sagde desuden, at han er overbevist om, at diplomatiet kan sejre, hvis det får en chance.

Iran har ved de to tidligere missilnedskydninger afvist at stå bag missilangrebene mod Tyrkiet. Der har endnu ikke været nogen reaktion fra iransk side efter meldingen om det tredje angreb.

Meldingen om nedskydning af det første missil over tyrkisk luftrum kom 4. marts.

Efterfølgende sagde to unavngivne embedsmænd til The New York Times, at missilet havde været rettet mod luftbasen Incirlik, der ligger lidt uden for byen Adana i det sydlige Tyrkiet.

Basen huser flere udenlandske styrker, herunder amerikanske og andre Nato-allierede. Amerikanerne har haft tilstedeværelse på basen i årtier.

Tyrkiet har ifølge avisen Times afvist, at landets luftrum bliver brugt til angreb på Iran.

Incirlik huser ifølge Reuters amerikanske atomsprænghoveder og er blevet brugt til at støtte den internationale koalition, der kæmper mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

/ritzau/