Hvis Iran har lagt miner i Hormuzstrædet, vil de "militære konsekvenser blive på et hidtil uset niveau".

Det siger USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social tirsdag.

I opslaget siger han, at han ikke har fået nogen meldinger om, at der er miner.

Men skulle der være miner, skal de fjernes med det samme, fastslår han.

- Hvis de fjerner det, der måske er blevet placeret, vil det være et kæmpe skridt i den rigtige retning!, afslutter præsidenten sit opslag.

Flere amerikanske medier har rapporteret om, at miner enten kan blive lagt i strædet - eller allerede er ved at blive placeret der.

Mediet CBS News har skrevet, at Iran måske gør klar til at lægge miner ud i det smalle stræde i et forsøg på yderligere at forstyrre den afgørende skibsrute.

CBS henviser til amerikanske embedsmænd, men udviklingen er ikke officielt bekræftet.

Imens skriver CNN på baggrund af to kilder, der skulle have kendskab til amerikanske efterretninger, at miner er ved at blive placeret i strædet.

Foreløbig skulle der dog ikke være tale om særligt mange, nogle "få dusin" i løbet af de seneste dage, skriver det amerikanske medie. Heller ikke den melding er officielt bekræftet.

Hormuzstrædet mellem Oman og Iran har været så godt som lukket under den igangværende krig i Iran.

Det smalle stræde har stor betydning for verdens oliehandel.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

/ritzau/

Komiker Anders Matthesens udtalelser til Ekstra Bladet om Socialdemokratiets forslag om formueskat er ifølge ham blevet misbrugt i valgkampen.

Både social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) har inddraget komikerens udtalelser i opslag om formueskat på sociale medier.

Helt konkret skrev Hæstorp, at "Danmarks sjoveste mand siger ja" til forslaget om formueskatten. Begge ministres opslag er siden blevet slettet.

Til Ekstra Bladet sagde Anders Matthesen, at hvis demokratiet skal fungere, er vi jo nødt til ikke at sidde og flæbe, når flertallet får ret.

- Det var det eneste, jeg sagde, siger komikeren efterfølgende i en video på det sociale medie Instagram.

- Hold kæft hvor er I klamme med jeres ulækre tricks. Jeg stemmer 100 procent sikkert ikke på jer - alene på grund af de der klamskabs-tricks. Er I fucking influencere, eller hvad fanden sker der, siger han videre.

Det er ikke første gang i valgkampen, at partier og politikere vækker vrede blandt kunstnerne og artister.

Rapgruppen Suspekt hamrede mandag i tasterne og langede hårdt ud efter Danmarksdemokraterne og de politiske partier i det hele taget, som ifølge Suspekt misbruger danske artister i partiernes markedsføring.

Det skrev den populære rapgruppe på Instagram, efter at Ekstra Bladet kunne beskrive, at Inger Støjbergs parti har fjernet en video fra diverse sociale medier, hvor en t-shirt med påskriften "Stemte på hende i går" bliver brugt.

I videoen er partiformand Inger Støjberg også med.

I weekenden var der ligeledes en twist mellem Birthe Kjær og Socialdemokratiet. Her fik partiet Birthe Kjærs vrede at føle.

Socialdemokratiet havde nemlig benyttet Birthe Kjærs kæmpehit "Vi maler byen rød" på sociale medier uden at have spurgt om lov først. Den historie havde TV 2.

Efterfølgende fjernede Socialdemokratiet de opslag fra sociale medier, hvori sangen var med. Socialdemokratiets presseafdeling bekræftede over for TV 2, at statsminister Mette Frederiksen (S) havde slettet et opslag.

/ritzau/

Den italienske stat betaler 30 millioner euro for et maleri, som den italienske barokmaler Caravaggio står bag.

Det svarer til over 220 millioner kroner og er en af den italienske stats hidtil største investeringer i et kunstværk, oplyser landets kulturministerium.

Maleriet er et portræt af Maffeo Barberini, som senere blev pave Urban VIII.

Barberini, der blev født i 1568, var i sine 30'ere, da portrættet blev malet.

Han blev først valgt til pave i 1623, da han var 55 år gammel, så maleriet er lavet et betydeligt stykke tid, inden han tiltrådte som pave Urban VIII.

Maffeo Barberini var pave i 21 år, inden han døde i 1644.

- Dette er et værk af enestående betydning, siger den italienske kulturminister, Alessandro Giuli, i en pressemeddelelse.

Han kalder købet af værket for "en af de mest betydningsfulde investeringer", den italienske stat nogensinde har foretaget i et kunstværk.

Værket har hidtil været en del af en privat samling. Det blev i 1963 fastslået, at det var et Caravaggio-maleri.

Maleriet blev første gang fremvist offentligt i Palazzo Barberini i Rom i 2024 og vil nu blive en del af museets permanente udstilling, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Det er aldrig blevet udlånt til en udstilling, det er aldrig blevet set på et museum, så dette er en absolut forpremiere, sagde Thomas Clement Salomon, museumsinspektør på Palazzo Barberini i Rom, til AFP dengang.

Ifølge det italienske kulturministerium findes der omkring 65 malerier i verden, som med sikkerhed kan tilskrives Caravaggio.

Portrætter lavet af den italienske barokmaler er dog meget sjældne, og kun tre er bredt accepteret som værende malet af ham.

Ud over maleriet af Barberini har Caravaggio også malet et portræt af Alof de Wignacourt, en tidligere stormester for malteserridderne, og et portræt af Antonio Martelli, der også var malteserridder.

Caravaggio var blandt andet kendt for brugen af teknikken clairobscur, hvor der er fokus på kontrasten mellem lys og skygge.

/ritzau/

Omkring 140 amerikanske soldater er blevet såret i løbet af ti dages konflikt med Iran.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fleste er blevet lettere såret, og 108 soldater er vendt tilbage til tjeneste, melder ministeriet.

Udmeldingen fra Pentagon kommer, efter at Reuters først rapporterede om tallene på baggrund af to anonyme kilder, der sagde, at op mod 150 amerikanske soldater var blevet såret.

Det er ifølge Reuters langt højere end hidtil offentliggjorte tal om, at otte soldater er blevet alvorligt såret.

Sean Parnell, som er talsperson for Pentagon, siger, at de otte soldater får den bedst mulige behandling.

Syv amerikanske soldater er blevet dræbt, har det amerikanske militær tidligere offentliggjort.

Der er ikke blevet offentliggjort tabstal for det iranske militær.

I alt er mindst 1270 mennesker blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte luftangreb den 28. februar ifølge iranske statsmedier.

Men antallet af dræbte civile og soldater fremgår ikke.

Efter at USA og Israel har angrebet Iran, har iranske styrker skudt igen mod blandt andet amerikanske baser i Mellemøsten.

USA's forsvarschef, Dan Caine, blev tidligere tirsdag spurgt, om Iran var en stærkere fjende, end USA havde forventet, da de amerikanske krigsplaner blev lavet. Det mener han dog ikke, at Iran er.

- Jeg tror, at de kæmper, og det respekterer jeg, men jeg synes ikke, at de er mere frygtindgydende, end vi troede, sagde han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde mandag, at krigen er tæt på at være afsluttet.

Krigen har ifølge flere meningsmålinger opbakning fra mindre end 50 procent af den amerikanske befolkning.

/ritzau/Reuters

Den amerikanske energiminister, Chris Wright, har fjernet et opslag på sociale medier om, at den amerikanske flåde har eskorteret en olietanker gennem Hormuzstrædet.

I det fjernede opslag skrev Wright, at formålet med eskorten var, at olien "bliver ved med at flyde til de globale markeder".

Karoline Leavitt, talsperson for Det Hvide Hus, siger kort efter det fjernede opslag, at USA ikke har eskorteret olietankeren. Det bekræfter Leavitt på et pressemøde i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Kort efter Chris Wrights opslag var meldingen den samme fra flere embedsmænd.

En anonym amerikansk embedsmand, der udtalte sig til nyhedsbureauet Reuters, sagde, at det amerikanske militær ikke har eskorteret et skib gennem Hormuzstrædet.

Det samme forklarede en talsperson for Irans Revolutionsgarde ifølge Reuters.

Revolutionsgarden er en magtfuld militærstyrke, der opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

Hormuzstrædet mellem Oman og Iran har været så godt som lukket under den igangværende krig i Iran.

Det smalle stræde har stor betydning for verdens oliehandel.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

Prisen på olie er steget i kølvandet på konflikten i Mellemøsten, men faldt kortvarigt, inden energiministerens opslag igen blev fjernet. Det skriver Reuters.

De stigende oliepriser var efter alt at dømme også årsagen til, at danske aktier faldt mandag formiddag. Her faldt det danske C25-aktieindeks omkring 1,3 procent.

Faldet skal ifølge Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, ses i lyset af stigende oliepriser.

- Situationen i Mellemøsten har den seneste uge haft stor betydning for ikke bare olieprisen, men også gas- og gødningspriser og naturligvis aktiemarkederne, sagde han i en skriftlig kommentar.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og DSV.

/ritzau/

Omkring 140 amerikanske soldater er blevet såret i løbet af ti dages konflikt med Iran.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fleste er blevet lettere såret, og 108 soldater er vendt tilbage til tjeneste, melder ministeriet.

Udmeldingen fra Pentagon kommer, efter at Reuters først rapporterede om tallene på baggrund af to anonyme kilder, der sagde, at op mod 150 amerikanske soldater var blevet såret.

Det er ifølge Reuters langt højere end hidtil offentliggjorte tal om, at 8 soldater var blevet alvorligt såret.

Syv amerikanske soldater er blevet dræbt, har det amerikanske militær tidligere offentliggjort.

Der er ikke blevet offentliggjort tabstal for det iranske militær.

I alt er mindst 1270 mennesker blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte luftangreb den 28. februar ifølge iranske statsmedier.

Men det fremgår ikke, hvor mange der er civile, og hvor mange der er soldater.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde mandag, at krigen er tæt på at være afsluttet.

Krigen har ifølge flere meningsmålinger opbakning fra mindre end 50 procent af den amerikanske befolkning.

/ritzau/

Den amerikanske energiminister, Chris Wright, har fjernet et opslag på sociale medier om, at den amerikanske flåde har eskorteret en olietanker gennem Hormuzstrædet.

Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor opslaget er blevet fjernet.

I det fjernede opslag skrev Wright, at formålet med eskorten var, at olien "bliver ved med at flyde til de globale markeder".

Karoline Leavitt, talsperson for Det Hvide Hus, siger kort efter det fjernede opslag, at USA ikke har eskorteret olietankeren. Det bekræfter Leavitt på et pressemøde i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Kort efter Chris Wrights opslag var meldingen den samme fra flere embedsmænd.

En anonym amerikansk embedsmand, der udtalte sig til nyhedsbureauet Reuters, sagde, at det amerikanske militær ikke har eskorteret et skib gennem Hormuzstrædet.

Det samme forklarede en talsperson for Irans Revolutionsgarde ifølge Reuters.

Revolutionsgarden er en magtfuld militærstyrke, der opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

Hormuzstrædet mellem Oman og Iran har været så godt som lukket under den igangværende krig i Iran.

Det smalle stræde har stor betydning for verdens oliehandel.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

/ritzau/

Den italienske stat betaler 30 millioner euro for et maleri, som den italienske barokmaler Caravaggio står bag.

Det svarer til over 220 millioner kroner og er en af den italienske stats hidtil største investeringer i et kunstværk, oplyser landets kulturministerium.

Maleriet er et portræt af Maffeo Barberini, som senere blev pave Urban VIII.

Barberini, der blev født i 1568, var i sine 30'ere, da portrættet blev malet.

- Dette er et værk af enestående betydning, siger den italienske kulturminister, Alessandro Giuli.

Værket har hidtil været en del af en privat samling. Det blev i 1963 fastslået, at det var et Caravaggio-maleri.

Det blev første gang fremvist offentligt i Palazzo Barberini i Rom i 2024 og vil nu blive en del af museets permanente udstilling, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Omkring 140 amerikanske soldater er blevet såret i løbet af ti dages konflikt med Iran.

Det oplyser det amerikanske forsvarministerium, Pentagon, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fleste er blevet lettere såret, og 108 soldater er vendt tilbage til tjeneste, melder ministeriet.

Udmeldingen fra Pentagon kommer, efter at Reuters først rapporterede om tallene på baggrund af to anonyme kilder, der sagde, at op mod 150 amerikanske soldater var blevet såret.

Det er ifølge Reuters langt højere end hidtil offentliggjorte tal om, at 8 soldater var blevet alvorligt såret.

/ritzau/

Den amerikanske energiminister, Chris Wright, har fjernet et opslag på sociale medier om, at den amerikanske flåde har eskorteret en olietanker gennem Hormuzstrædet.

Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor opslaget er blevet fjernet.

I det fjernede opslag skrev Wright, at formålet med eskorten var, at olien "bliver ved med at flyde til de globale markeder".

En anonym amerikansk embedsmand, der udtaler sig til nyhedsbureauet Reuters, siger, at det amerikanske militær ikke har eskorteret et skib gennem Hormuzstrædet.

Det samme siger en talsperson for Irans Revolutionsgarde ifølge Reuters.

Revolutionsgarden er en magtfuld militærstyrke, der opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

Hormuzstrædet mellem Oman og Iran har været så godt som lukket under den igangværende krig i Iran.

Det smalle stræde har stor betydning for verdens oliehandel.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

/ritzau/

Den amerikanske energiminister, Chris Wright, har fjernet et opslag på sociale medier om, at den amerikanske flåde har eskorteret en olietanker gennem Hormuzstrædet.

Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor opslaget er blevet fjernet.

I opslaget, som nu er fjernet, skrev Wright, at formålet med eskorten var, at olien "bliver ved med at flyde til de globale markeder".

Hormuzstrædet mellem Oman og Iran har været så godt som lukket under den igangværende krig i Iran.

Det smalle stræde har stor betydning for verdens oliehandel.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

/ritzau/

En 37-årig mand, der sigtes for at have bortført og forsøgt at voldtage en syv måneder gammel pige, varetægtsfængsles i fire uger.

Det har en dommer i Retten i Sønderborg tirsdag besluttet efter et mere end to timer langt grundlovsforhør.

Barnevognen med pigen forsvandt mandag aften omkring klokken 18 fra en gårdhave ved familiens opgang i Haderslev midtby.

Halvanden time senere fandt politiet barnet på et værelse på Hotel Norden i samme by.

Her anholdt politiet den 37-årige mand og sigtede ham for frihedsberøvelse.

Ved grundlovsforhøret var sigtelsen udvidet til også at omfatte forsøg på voldtægt af barn under 12 år.

Den sigtede nægter sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig i grundlovsforhøret.

Men dommeren finder, at der er særlig bestyrket mistanke om, at den 37-årige er skyldig i både bortførelse og forsøg på voldtægt.

Det kom under grundlovsforhøret blandt andet frem, at den sigtede til politiet skal have sagt:

- Jeg har ikke gjort hende noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre.

Ordene faldt over for de betjente, der anholdt manden på hotellet, hvor pigen blev fundet.

Den 37-årige mand ankom til retssal 1 med hænderne spændt fast om livet. Bæltet blev løsnet, da forhøret gik i gang.

Forsvarsadvokat Klaus Ewald argumenterede, at hans klient skulle varetægtsfængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Han henviste til, at manden angiveligt har en diagnose.

Det er uvist, hvilken diagnose der er tale om, da denne del af grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.

Specialanklager Anemarie Haahr mente dog ikke at have set lægefaglig dokumentation, der berettiger til surrogatfængsling.

Hun argumenterede for, at manden skal sidde i en helt almindelig arrest eller fængsel, mens efterforskningen fortsætter.

Dommeren fulgte indstillingen og besluttede samtidig, at manden skal mentalundersøges.

Beslutningen om varetægtsfængsling blev kæret af forsvarsadvokaten.

Der kom under grundlovsforhøret ikke noget frem om et muligt motiv for bortførelsen af pigen.

Pigen blev tirsdag undersøgt af specialister på Odense Universitetshospital. Undersøgelsens resultater blev fremlagt under den lukkede del af forhøret.

Flere familiemedlemmer til pigen var mødt op til grundlovsforhøret, og der måtte stilles ekstra stole ind i retssalen.

Varetægtsfængslingen løber til 7. april, hvorefter retten skal tage stilling til, om der er grundlag for at forlænge den.

/ritzau/

En 37-årig mand, der sigtes for at have bortført og forsøgt at voldtage en syv måneder gammel pige, varetægtsfængsles i fire uger.

Det har en dommer i Retten i Sønderborg besluttet efter et mere end to timer langt grundlovsforhør.

Barnevognen med pigen forsvandt mandag aften omkring klokken 18 fra en adresse i Haderslev midtby.

Halvanden time senere fandt politiet barnet på et værelse på Hotel Norden i samme by.

Her anholdt politiet den 37-årige mand og sigtede ham for frihedsberøvelse.

Ved grundlovsforhøret var sigtelsen udvidet til også at omfatte forsøg på voldtægt af barn under 12 år.

Den sigtede nægter sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig i grundlovsforhøret.

Men dommeren finder, at der er særlig bestyrket mistanke om, at den 37-årige er skyldig i den rejse sigtelse.

Under forhøret dokumenterer specialanklager Anemarie Haahr sagens akter.

Det kom blandt andet frem, at den sigtede til politiet skal have sagt:

- Jeg har ikke gjort hende noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre.

Ordene faldt over for de betjente, der anholdt manden på hotellet, hvor pigen blev fundet.

Den 37-årige ankom til retssal 1 med hænderne spændt fast om livet. Bæltet blev løsnet, da forhøret gik i gang.

Forsvarsadvokat Klaus Ewald argumenterede, at hans klient skulle varetægtsfængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Han henviste til, at manden angiveligt har en diagnose. Det er uvist, hvilken diagnose der er tale om, da denne del af grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.

Specialanklager Anemarie Haahr mente dog ikke at have set lægefaglig dokumentation, der berettigede til surrogatfængsling.

Hun argumenterede for, at manden skal sidde i en helt almindelig arrest eller fængsel.

Dommeren fulgte indstillingen.

Der kom under grundlovsforhøret ikke noget frem om et muligt motiv for bortførelsen af pigen.

/ritzau/

En 37-årig mand, der sigtes for at have bortført og forsøgt at voldtage en syv måneder gammel pige, varetægtsfængsles i fire uger.

Det har en dommer i Retten i Sønderborg besluttet efter et mere end to timer langt grundlovsforhør.

Barnevognen med pigen forsvandt mandag aften omkring klokken 18 fra en adresse i Haderslev midtby.

Halvanden time senere fandt politiet barnet på et værelse på Hotel Norden i samme by.

Her anholdt politiet den 37-årige mand og sigtede ham for frihedsberøvelse.

Ved grundlovsforhøret var sigtelsen udvidet til også at omfatte forsøg på voldtægt af barn under 12 år.

Den sigtede nægter sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig i grundlovsforhøret.

Men dommeren finder, at der er særlig bestyrket mistanke om, at den 37-årige er skyldig i den rejse sigtelse.

/ritzau/

Spaniens regering vil udvide adgangen til gratis sundhedsydelser til også at omfatte udokumenterede migranter.

Med tiltaget får udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Spanien, ret til sundhedsbehandling, siger migrationsminister Elma Saiz fra det regerende socialistparti, PSOE, tirsdag.

Det omfatter alle udlændinge, der ankom til landet før 31. december 2025, har boet i Spanien mindst fem måneder og ikke har begået kriminalitet.

Tiltaget er godkendt ved kongeligt dekret. Dermed kunne den spanske mindretalsregering gå uden om parlamentet.

Migrationsministeren siger videre, at tiltaget også gælder spanske statsborgere, som vender tilbage for at bo i Spanien, og dem, der bor uden for Spanien, men midlertidigt opholder sig i landet. Det gælder også deres medfølgende familiemedlemmer.

Tiltaget går imod en europæisk tendens til at stramme immigrationspolitikken.

I januar offentliggjorde den spanske regering en plan om at give opholds- og arbejdstilladelse til omkring 500.000 udokumenterede migranter.

Premierminister Pedro Sanchez, der ligesom Saiz er fra PSOE, har argumenteret for, at der er brug for dem i arbejdsstyrken. Samtidig ældes befolkningen, påpeger han.

Imens siger oppositionen, at tiltaget vil tilskynde til mere ulovlig immigration.

Spanien er sammen med Italien og Grækenland et af de lande, hvor flest migranter ankommer i forsøget på at komme ind i Europa.

- Over for en bølge af had garanterer vi alles ret til sundhedsydelser, siger den spanske sundhedsminister, Monica Garcia, på det sociale medie X.

/ritzau/AFP

En 37-årig mand sigtes for at have frihedsberøvet en syv måneder gammel baby og forsøgt at voldtage hende.

Det fremgår, da manden tirsdag eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg.

Barnevognen med pigen forsvandt mandag aften omkring klokken 18 fra en adresse i Haderslev midtby.

Halvanden time senere fandt politiet barnet på et værelse på Hotel Norden i samme by.

Her anholdt politiet den 37-årige mand og sigtede ham for frihedsberøvelse.

Siden er sigtelsen blevet udvidet med sigtelsen for forsøg på voldtægt af barn under 12 år.

Den sigtede nægter sig skyldig og ønsker ikke at udtale sig i grundlovsforhøret, lyder det fra mandens advokat, Klaus Ewald.

Den sigtede har hænderne fikseret omkring livet i et transportbælte. Han er slank, har kort, mørkt hår og er iført en blå polo.

Da grundlovsforhøret går i gang, får han hænderne løsnet.

Under forhøret dokumenterer specialanklager Anemarie Haahr sagens akter.

Det kommer blandt andet frem, at den sigtede til politiet skal have sagt:

- Jeg har ikke gjort hende noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre.

Ordene faldt over for de betjente, der anholdt manden på hotellet, hvor pigen blev fundet.

Det var også betjentenes vurdering, at den sigtede fremstod påvirket af euforiserende stoffer og alkohol.

Den 37-årige kigger ned på bordet foran sig, mens anklageren læser op.

På tilhørerpladserne i Retssal 1 er der sat ekstra stole ind, dels til journalister, dels til pigens familie.

Anklageren har anmodet om, at forhøret foregår bag lukkede døre.

Det vil skade efterforskningen, hvis der slipper for mange oplysninger om sagen ud på nuværende tidspunkt.

Der er fortsat flere personer, der skal afhøres eller genafhøres, lyder det fra anklageren.

Anklagerens anmodning er ikke imødekommet af dommeren.

Dommeren skal under grundlovsforhøret tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede.

Anklageren vil have manden varetægtsfængslet i fire uger.

Forsvarsadvokaten mener, at en eventuel varetægtsfængsling skal være i surrogat.

Det vil sige, at den sigtede ikke skal sidde i en almindelig arrest eller et fængsel, men på en psykiatrisk institution eller afdeling.

Dommeren skal nu tygge på argumenterne fra de to parter.

/ritzau/