Der er fredag 19 mennesker, som der ikke er gjort rede for, under en dødelig naturbrand i Sydspanien.

Det siger lederen af regionen Andalusien, Juanma Moreno, til radiostationen Cadena Ser fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Branden har kostet mindst 11 mennesker livet.

Hundredvis af brandfolk er blevet sat ind i kampen mod flammerne nordøst for Almeria.

Vidner siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at branden kan være begyndt ved, at en elledning faldt ned og satte ild til buskads.

Myndighederne sagde tidligere, at 12 var døde i branden, men har nedjusteret dødstallet. De har dog samtidig sagt, at tallet kan stige.

- Vi har i øjeblikket fået bekræftet, at 11 mennesker har mistet livet i Los Gallardos-branden. Der er ikke ord for vores sorg, siger Antonio Sanz, som er den regionale beredskabsminister, i en video på X ifølge AFP.

Los Gallardos er et område nordøst for Almeria med en hel del lav buskvegetation.

Der er også kløfter og boliger tæt på naturen, hvilket besværliggør slukningsarbejdet ifølge Sanz. Han kalder branden "meget kompleks" og forklarer, at den spreder sig hurtigt.

- Alt peger på, at de døde hovedsageligt eller udelukkende er udlændinge, tilføjer han og siger, at myndigheder stadig er ved at bekræfte deres identiteter.

Han siger, at fire af de døde befandt sig i en bil med førersædet på højre side, hvilket kunne indikere, at der kan være tale om briter.

Flere steder i Spanien og Frankrig ventes der fredag temperaturer på op mod 40 grader, og der er i begge lande brudt skovbrande ud.

RITZAU

Der er fredag 19 mennesker, som der ikke er gjort rede for, under en dødelig naturbrand i Sydspanien.

Det siger lederen af regionen Andalusien, Juanma Moreno, til radiostationen Cadena Ser fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Branden har kostet mindst 11 mennesker livet.

Hundredvis af brandfolk er blevet sat ind i kampen mod flammerne nordøst for Almeria.

Vidner siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at branden kan være begyndt ved, at en elledning faldt ned og satte ild til buskads.

Myndighederne sagde tidligere, at 12 var døde i branden, men har nedjusteret dødstallet. De har dog samtidig sagt, at tallet kan stige.

RITZAU

Sikkerhedsbekymringer var blandt årsagerne til, at USA's præsident, Donald Trump, forlod denne uges Nato-topmøde i Tyrkiet på det gamle Air Force One.

Det skriver amerikanske medier, herunder CNN og New York Times, på baggrund af anonyme kilder.

Trump ankom til mødet på det nye Air Force One, som han har fået i gave af Qatar, hvilket skabte opmærksomhed.

Men på vej tilbage lod han det nye fly tage i forvejen til England og tog afsted på den gamle model. Herefter byttede han på vejen til USA.

Det nye fly mangler angiveligt flere forsvarsmekanismer, som det gamle har. Det handler blandt andet om avancerede missilforsvarssystemer, siger flere embedsmænd til New York Times.

Eksperter siger, at det især skaber sikkerhedsudfordringer, når flyet bruges uden for USA.

Anmodningen om at skifte fly kom ifølge mediet fra Secret Service -efterretningstjenesten med ansvar for den amerikanske præsidents sikkerhed.

Imens har Trump selv presset på for at få taget det nye fly i brug, og han har hyppigt klaget over, at det gamle ikke var imponerende nok, beskriver det amerikanske medie.

Ifølge Wall Street Journal og CNN har Israel for nylig delt efterretninger med USA om nye iranske planer om et attentat mod Trump.

Flyet, som Trump har fået i gave fra Qatar, skal efter planen fungere som præsidentens fly midlertidigt, indtil producenten Boeing kan levere to specialbyggede Air Force One-fly.

De to fly er blevet forsinket. Vurderingen lyder på nuværende tidspunkt, at de kan være klar om to år.

RITZAU

I sagen om en 20-årig mand, der blev fundet død i Gudenåen i Randers, er to unge indforstået med at tilbringe også de næste fire uger som varetægtsfængslede.

De to, der er henholdsvis 16 og 18 år, sigtes for drab.

Begge har accepteret en forlængelse af fængslingen, oplyser en anklager ved Østjyllands Politi fredag.

Liget af den 20-årige blev fundet af en kvinde i en kajak fredag 12. juni om morgenen nær Den Blå Bro og Randers Regnskov.

I de første mange timer mente politiet ikke, at sagen var mistænkelig. Men det ændrede sig.

Da den 16-årige selv havde henvendt sig og afgivet forklaring, blev han anholdt og sigtet for om natten at have dræbt den 20-årige. Senere blev også den 18-årige anholdt.

Overfaldet blev begået med slag, spark, kvælning og drukning, lød det i den sigtelse, som blev læst op i et retsmøde 13. juni.

Begge har nægtet sig skyldige. De har dog erkendt grov vold.

Ved det tidligere retsmøde var mange pårørende mødt op. Der lød gråd fra tilhørerpladserne, da sigtelsen blev læst op.

Et beredskab i kommunen har været aktiveret, har borgmester Rosa Lykke Yde (SF) oplyst.

- Det er en meningsløs og forfærdelig ting, der er sket i en by, som normalt føles tryg at færdes i, udtalte hun.

På grund af sin alder er den 16-årige ikke spærret inde i et arresthus. Han er i stedet frihedsberøvet i en lukket institution for unge.

RITZAU

Bayeux-tapetet er fredag ankommet til London og er dermed ude af Frankrig for første gang i over 900 år.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP så i de tidlige timer fredag en specialbygget metalboks med det cirka 70 meter lange billedtæppe blive læsset af en lastbil.

Tapetet viser gennem 58 scener den normanniske erobring af England og Slaget ved Hastings i 1066. Det er verdenskendt på grund af sin længde, alder, detaljerigdom og usædvanligt gode bevaringstilstand.

Operationen har været omgærdet af høj sikkerhed.

I september blev det flyttet fra sit normale fremvisningssted, Le musée de la Tapisserie de Bayeux, i Normandiet til et hemmeligt opbevaringssted et andet sted i Frankrig. Det normale museum er ved at blive renoveret.

De nærmere detaljer i flytningen videre fra opbevaringsstedet har været hemmeligholdt, indtil den 11 timer lange tur på 560 kilometer skulle finde sted.

Med politieskorte blev tapetet midt om natten kørt gennem den britiske hovedstad, inden det ankom til British Museum. Det blev læsset af klokken 02.50 lokal tid ifølge BBC.

Til stede ved ankomsten var blandt andre Nick Cullinan, som er direktør for museet.

- Vi har netop været vidne til noget ganske ekstraordinært, hvilket er ankomsten af Bayeux-tapetet til British Museum – eller rettere sagt dets tilbagevenden til England for første gang i næsten 1000 år, siger Cullinan til BBC.

Nu skal Bayeux-tapetet fremvises i British Museum fra 10. september og frem til 11. juli 2027.

Bayeux-tapetet menes at være fremstillet i det 11. århundrede i England, formentlig på bestilling af biskop Odo af Bayeux.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som selv var med til at offentliggøre det historiske udlån sidste år, kalder fredagens bedrift et eksempel på det gode forhold mellem Frankrig og Storbritannien.

Den britiske regering har indvilget i at forsikre tæppet for 800 millioner pund, omkring syv milliarder kroner, hvis det skulle få større skader under udlånet.

Trods lovordene fra de involverede parter har der også været kritik af flytningen. Den britiske maler David Hockney, der døde i juni, har kaldt flytningen "galskab" og alt for risikabel.

Der har tidligere været foretaget testflytninger af en replika i fuld skala.

RITZAU

I sagen om en 20-årig mand, der blev fundet død i Gudenåen nær Den Blå Bro i Randers, er to unge indforstået med at tilbringe også de næste fire uger som varetægtsfængslede.

De to, der er henholdsvis 16 og 18 år, sigtes for drab.

Begge har accepteret en forlængelse af fængslingen, oplyser en anklager ved Østjyllands Politi fredag.

Liget af den 20-årige blev fundet af en kajakroer fredag 12. juni om morgenen.

I de første mange timer mente politiet ikke, at sagen var mistænkelig. Men det ændrede sig.

Da den 16-årige selv havde henvendt sig og afgivet forklaring, blev han anholdt og sigtet for om natten at have dræbt den 20-årige. Senere blev også den 18-årige anholdt.

Forbrydelsen blev begået med slag, spark, kvælning og drukning, lød det i den sigtelse, som blev læst op i et retsmøde 13. juni.

Begge har nægtet sig skyldige. De har dog erkendt grov vold.

RITZAU

Bayeux-tapetet er fredag ankommet til London og er dermed ude af Frankrig for første gang i over 900 år.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP så i de tidlige timer fredag en specialbygget metalboks med det cirka 70 meter lange billedtæppe blive læsset af en lastbil.

Tapetet viser gennem 58 scener den normanniske erobring af England og Slaget ved Hastings i 1066. Det er verdenskendt på grund af sin længde, alder, detaljerigdom og sin usædvanligt gode bevaringstilstand.

Operationen har været omgærdet af høj sikkerhed.

I september blev det flyttet fra sit normale fremvisningssted, Le musée de la Tapisserie de Bayeux, i Normandiet til et hemmeligt opbevaringssted et andet sted i Frankrig. Det normale museum er ved at blive renoveret.

De nærmere detaljer i flytningen har været hemmeligholdt, indtil den skulle finde sted.

Midt om natten blev billedtæppet med politieskorte kørt gennem den britiske hovedstad, inden det ankom til British Museum.

Til stede ved ankomsten var blandt andre Nick Cullinan, som er direktør for museet.

- Vi har netop været vidne til noget ganske ekstraordinært, hvilket er ankomsten af Bayeux-tapetet til British Museum – eller rettere sagt dets tilbagevenden til England for første gang i næsten 1000 år, siger Cullinan til BBC.

Nu skal Bayeux-tapetet fremvises i British Museum fra 10. september og frem til 11. juli 2027.

Bayeux-tapetet menes at være fremstillet i det 11. århundrede i England, formentlig på bestilling af biskop Odo af Bayeux.

RITZAU

Syriske myndigheder har pågrebet de formodede gerningspersoner bag to bombesprængninger i hovedstaden Damaskus.

Det meddelte Syriens indenrigsminister, Anas Khattab, torsdag i et opslag på det sociale medie X. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bombesprængningerne skete tirsdag, mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var på besøg i Damaskus.

- Den celle, der stod bag terrorbombningerne i Damaskus for to dage siden, er nu i vores varetægt, skriver Anas Khattab på X.

- Når efterforskningen er afsluttet, vil vi offentliggøre identiteten på cellens medlemmer, deres roller samt tilknytninger og forbindelser, lyder det videre.

Ahmad Dalati, der er sikkerhedschef for Damaskus-regionen, siger til syrisk stats-tv, at efterforskningen tyder på, at gerningspersonerne har tilknytning til Islamisk Stat (IS).

Syriens indenrigsministerium oplyser ifølge AFP, at de mistænkte blev pågrebet efter en række razziaer i Damaskus og nærliggende områder.

De to bombesprængninger fandt sted i nærheden af det hotel, hvor Emmanuel Macron overnattede under besøget i Syrien. Den franske præsident havde forladt hotellet.

En person mistede livet. Tidligere har det været fremme, at mindst 18 personer blev såret.

Macron er det første statsoverhoved fra et EU-land, der har besøgt Syrien, siden Assad-styret faldt i december 2024.

Landets tidligere præsident Bashar al-Assad blev efter 14 års borgerkrig væltet af oprørere. Oprørslederen Ahmed al-Sharaa har siden overtaget præsidentposten i Syrien.

Emmanuel Macron har sagt, at han med sit besøg ville vise, at han bakker op om det syriske folk samt stabilitet og fred.

På et fælles pressemøde med Ahmed al-Sharaa efter tirsdagens bombeangreb opfordrede den franske præsident til, at hændelsen ikke påvirker landets stabilitet.

RITZAU

Syriske myndigheder har pågrebet de formodede gerningspersoner bag to bombesprængninger i hovedstaden Damaskus.

Det meddelte Syriens indenrigsminister, Anas Khattab, torsdag i et opslag på det sociale medie X. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bombesprængningerne skete tirsdag, mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var på besøg i Damaskus.

- Den celle, der stod bag terrorbombningerne i Damaskus for to dage siden, er nu i vores varetægt, skriver Anas Khattab på X.

- Når efterforskningen er afsluttet, vil vi offentliggøre identiteten på cellens medlemmer, deres roller samt tilknytninger og forbindelser, lyder det videre.

Ahmad Dalati, der er sikkerhedschef for Damaskus-regionen, siger til syrisk stats-tv, at efterforskningen tyder på, at gerningspersonerne har tilknytning til Islamisk Stat (IS).

Syriens indenrigsministerium oplyser ifølge AFP, at de mistænkte blev pågrebet efter en række razziaer i Damaskus og nærliggende områder.

De to bombesprængninger fandt sted i nærheden af det hotel, hvor Emmanuel Macron overnattede under besøget i Syrien. Den franske præsident havde forladt hotellet.

En person mistede livet. Tidligere har det været fremme, at mindst 18 personer blev såret.

RITZAU

En skovbrand i det sydlige Spanien har kostet 12 mennesker livet, mens store dele af landet er ramt af en hedebølge.

Det oplyser den regionale regering i den sydlige region Andalusien i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

I udtalelsen opjusteres et tidligere dødstal på seks således til 12.

Det sker efter "bekræftelse af yderligere seks dødsfald i det område, der er ramt af brand", lyder det.

I Bedar, som ligger i provinsen Almeria i Andalusien, er nogle af de omkomne blevet fundet i køretøjer, lyder det.

Omkring 150 brandfolk med fem brandbiler har forsøgt at slukke branden, som brød ud, mens temperaturerne i området nærmede sig 40 grader.

Mindst seks personer er desuden blevet såret i forbindelse med branden. Det gælder blandt andet en kvinde, som har fået forbrændinger, og en anden person, som er blevet indlagt med røgforgiftning.

Lokale vidner har ifølge AFP rapporteret til myndighederne, at branden muligvis begyndte, efter at en elledning faldt ned. Her skal den have antændt tør vegetation, hvorefter flammerne så hurtigt spredte sig gennem det omkringliggende skovområde.

Myndighederne har dog endnu ikke bekræftet årsagen til branden.

Beredskabschef i regionen Antonio Sanz har i en udtalelse kaldt dødsfaldene for "en hidtil uset tragedie" og sagt, at "smerten er enorm".

Veje er blevet lukket, og flere indbyggere har midlertidigt måttet forlade deres hjem, mens flammerne spredte sig.

Omkring 50 personer blev tidligere indkvarteret i et lokalt kulturcenter.

Spaniens militære beredskabsenhed, Unidad Militar de Emergencias (UME), som indsættes ved større nødsituationer, vil i løbet af de kommende timer slutte sig til brandslukningsindsatsen, skriver AFP tidligt fredag morgen.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, skrev natten til fredag på det sociale medie X, at han er "dybt berørt og knust over de frygtelige konsekvenser af naturbranden".

Han sagde ifølge AFP i maj, at Spanien i år ville indsætte sin hidtil største indsats mod sommerens naturbrande.

RITZAU

En skovbrand i det sydlige Spanien har kostet 12 mennesker livet, mens store dele af landet er ramt af en hedebølge.

Det oplyser den regionale regering i den sydlige region Andalusien i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

I udtalelsen opjusteres et tidligere dødstal på seks således til 12.

Det sker efter "bekræftelse af yderligere seks dødsfald i det område, der er ramt af brand", lyder det.

I Bedar, som ligger i provinsen Almeria i Andalusien, er nogle af de omkomne blevet fundet i køretøjer, lyder det.

Omkring 150 brandfolk med fem brandbiler har forsøgt at slukke branden, som brød ud, mens temperaturerne i området nærmede sig 40 grader.

Mindst seks personer er desuden blevet såret i forbindelse med branden. Det gælder blandt andet en kvinde, som har fået forbrændinger, og en anden person, som er blevet indlagt med røgforgiftning.

Lokale vidner har ifølge AFP rapporteret til myndighederne, at branden muligvis begyndte, efter at en elledning faldt ned. Her skal den have antændt tør vegetation, hvorefter flammerne så hurtigt spredte sig gennem det omkringliggende skovområde.

Myndighederne har dog endnu ikke bekræftet årsagen til branden.

RITZAU

Den dræbte ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, er blevet begravet i sin hellige hjemby, Mashhad, i Iran.

Det rapporterer det statslige nyhedsbureau IRNA i landet tidligt fredag lokal tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her lyder det, at begravelserne af den afdøde øverste leder og fire familiemedlemmer, som blev dræbt sammen med ham, er afsluttet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har også den statslige tv-station IRIB meldt begravelsen af Khamenei for afsluttet.

- Liget af den islamiske revolutions martyrdræbte leder blev begravet i mindesalen ved Imam Rezas helligdom, rapporterer IRIB.

Begravelsen i Mashhad, som ligger i det nordøstlige Iran, finder sted efter en uge med store begravelsesoptog, demonstrationer og sørgeceremonier.

Ali Khamenei blev dræbt under de første angreb i den krig, som USA og Israel indledte den 28. februar.

Imam Reza var en af de helligste skikkelser for shiamuslimer, og helligdomskomplekset med hans navn i Mashhad er et vigtigt centrum for pilgrimme.

Khameneis jordiske rester er tidligere blevet ført gennem den iranske hovedstad, Teheran, den hellige iranske by Qom samt de hellige irakiske byer Najaf og Karbala.

Ved hvert optog har enorme menneskemængder fyldt gaderne.

Begivenhederne op til begravelsen er faldet sammen med en ny optrapning af konflikten med USA. Optrapningen er kommet efter flere ugers våbenhvile.

Khameneis kiste blev torsdag kørt langsomt gennem de tætpakkede gader i Mashhad på en lastbil med kurs mod Imam Rezas helligdom.

På begge sider af lastbilen gik præster med hvide turbaner.

Sortklædte sørgende fulgte tæt efter og viftede med iranske flag, billeder af den afdøde Khamenei og røde skilte med revolutionære slagord.

Den afdøde ayatollahs efterfølger er sønnen Mojtaba Khamenei. Han blev udpeget i begyndelsen af marts - en uge efter sin fars død.

Han har dog ikke optrådt offentligt siden krigens begyndelse. Han har udsendt skriftlige erklæringer, men der er hverken blevet offentliggjort billeder, videooptagelser eller lydoptagelser af ham.

Ifølge Reuters pådrog han sig alvorlige skader under angrebet, der dræbte hans far. Det skal blandt andet være gået hårdt ud over hans ansigt.

Den afdøde Khamenei blev udnævnt til øverste leder i 1989. Gennem årtier samlede han politisk, økonomisk og militær magt omkring sit embede.

Det skete i et tæt samarbejde med Irans Revolutionsgarde (IRGC), der under Khameneis styre fik stadig større indflydelse.

Mojtaba Khamenei blev udpeget med opbakning fra Revolutionsgarden, som i dag betragtes som den dominerende kraft i Irans politiske og strategiske beslutningstagning.

RITZAU

Otte mænd er blevet tiltalt for at have planlagt et attentat i forbindelse med et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus.

Målet var angiveligt at dræbe USA's præsident, Donald Trump, og flere andre.

Det siger USA's justitsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kampsportsstævnet i Mixed Martial Arts (MMA) blev afholdt den 14. juni på Trumps 80-års fødselsdag.

Præsidenten overværede kampene fra første række.

Ifølge justitsministeriet planlagde mændene, der er mellem 19 og 32 år, at dræbe Trump, vicepræsident J.D. Vance, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og rigmanden Elon Musk.

Derudover ville de dræbe fremtrædende personer, der af justitsministeriet betegnes som "højt profilerede mål".

Benjamin Netanyahu deltog ikke i arrangementet.

De otte mænd er ifølge anklageskriftet tiltalt for "sammensværgelse om at begå drab på føderalt område og dræbe en føderal embedsmand".

Mændene er også tiltalt for "sammensværgelse om at yde materiel støtte til terrorister".

Det vides ikke, hvordan de otte tiltalte forholder sig til anklagerne.

To dage efter kampsportsstævnet kom det frem, at USA's forbundspoliti, FBI, havde forhindret det mulige attentat.

Retsdokumenter viste ifølge nyhedsbureauet AP, at FBI var kommet i besiddelse af krypterede beskeder fra omkring 20 personer, der talte om at anvende droner med sprængstof og skyde folk, mens de flygtede.

Personerne delte også detaljerede kort over området og talte om behovet for et såkaldt safe house - altså et tilflugtssted - samt flugtruter.

FBI kom ifølge Reuters på sporet af planen, da en mor til en af de mistænkte - en 19-årig mand - ringede til politiet og sagde, at hendes søn havde købt flere våben og var i kontakt med bekymrende personer på internettet.

RITZAU

Otte mænd er blevet tiltalt for at have planlagt et attentat i forbindelse med et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus.

Målet var angiveligt at dræbe USA's præsident, Donald Trump, og flere andre.

Det siger USA's justitsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kampsportsstævnet i Mixed Martial Arts (MMA) blev afholdt den 14. juni på Trumps 80-års fødselsdag.

Præsidenten overværede kampene fra første række.

Ifølge justitsministeriet planlagde mændene, der er mellem 19 og 32 år, at dræbe Trump, vicepræsident J.D. Vance, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og rigmanden Elon Musk.

Derudover ville de dræbe fremtrædende personer, der af justitsministeriet betegnes som "højt profilerede mål".

Benjamin Netanyahu deltog ikke i arrangementet.

De otte mænd er ifølge anklageskriftet tiltalt for "sammensværgelse om at begå drab på føderalt område og dræbe en føderal embedsmand".

Mændene er også tiltalt for "sammensværgelse om at yde materiel støtte til terrorister".

Det vides ikke, hvordan de otte tiltalte forholder sig til anklagerne.

RITZAU/

Den dræbte ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, er blevet begravet i hjembyen Mashhad i Iran.

Det rapporterer statsmedier i landet tidligt fredag lokal tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Begravelsen i Mashhad, som ligger i det nordøstlige Iran, finder sted efter en uge med store begravelsesoptog, demonstrationer og sørgeceremonier.

Ali Khamenei blev dræbt under de første angreb i den krig, som USA og Israel indledte den 28. februar.

Begivenhederne op til begravelsen er faldet sammen med en ny optrapning af konflikten med USA. Optrapningen er kommet efter flere ugers våbenhvile.

Khameneis kiste blev torsdag kørt langsomt gennem de tætpakkede gader i Mashhad på en lastbil med kurs mod Imam Rezas helligdom, som er en moské med en forgyldt kuppel og minareter.

På begge sider af lastbilen gik gejstlige med hvide turbaner.

Sortklædte sørgende fulgte tæt efter og viftede med iranske flag, billeder af den afdøde Khamenei og røde skilte med revolutionære slagord.

RITZAU

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er i en telefonsamtale med USA's præsident, Donald Trump, blevet orienteret om amerikanske tiltag i Den Persiske Golf.

Det skriver Netanyahus kontor torsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

- Under samtalen blev den fortsatte koordinering mellem landene på en række forskellige områder bekræftet, lyder det.

Benjamin Netanyahu har under samtalen med Trump påpeget, at han ser på udtalelser fra Tyrkiets præsident, Tayyip Erdogan, og Erdogans folk om Israels eksistens med alvor.

Det nævnes ikke, hvilke udtalelser der er tale om.

Netanyahu advarede tidligere på ugen Trump mod at sælge amerikanske F-35-kampfly til Tyrkiet.

Tirsdag afviste Tayyip Erdogan, at et salg af F-35-kampfly til Tyrkiet vil forrykke den regionale magtbalance.

Benjamin Netanyahu har i torsdagens telefonopkald med Trump også gentaget Israels fortsatte behov for sikkerhedszoner langs Israels grænser.

Opkaldet mellem Trump og Netanyahu bekræftes ifølge nyhedsbureauet AFP af en unavngiven amerikansk embedsmand, der dog ikke oplyser detaljer om samtalens indhold.

USA og Israel indledte den 28. februar de første angreb i Irans hovedstad, Teheran. Det blev begyndelsen på en krig, der hurtigt udviklede sig til flere lande i regionen.

I midten af juni underskrev USA og Iran et forståelsespapir, der skal bane vejen for en afslutning på konflikten.

Tidligere på ugen skabte Trump tvivl om, hvorvidt han var interesseret i at indgå en aftale med Irans ledere. Han sagde også, at han ikke anså forståelsespapiret som gældende.

Siden aftalen i midten af juni har de to lande gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde en våbenhvile.

Amerikansk militær har de seneste dage gennemført flere angreb rettet mod iranske mål.

Angrebene er ifølge det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, sket som gengældelse for iranske angreb på den civile skibsfart i Hormuzstrædet.

Siden begyndelsen af marts har Israel været i konflikt med den militante gruppe Hizbollah i Libanon.

Hizbollah, der støtter styret i Iran, begyndte at angribe det nordlige Israel som gengældelse for Israels og USA's krig mod Iran.

RITZAU