Det er en 16-årig dreng, der er mistænkt for at medvirke til drab og drabsforsøg i forbindelse med et sværdangreb på et svensk gymnasium i Fagersta den 21. august.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge det svenske politi har den mistænkte hverken nogen tilknytning til skolen eller befandt sig på stedet under selve angrebet.

De to mistænkte har ifølge flere medier været i kontakt med hinanden på nettet, skriver TT.

Politiet vil ikke gå i detaljer om, hvordan de to mistænkte har været i kontakt på nettet.

De opfordrer dog alle forældre til at være opmærksomme på deres børns adfærd på sociale medier.

- Forældre har et ansvar for at holde øje med, hvad deres børn foretager sig på sociale medier og digitale platforme, siger Patric Malmberg, der er operativ koordinator hos politiet, ifølge TT.

Det svenske politi er fortsat varsomt med at dele oplysninger fra efterforskningen.

- Grunden til, at vi ikke kan fortælle så meget om efterforskningen, er, at vi ikke ønsker at påvirke vidner og andre personer, der skal afhøres i forbindelse med efterforskningen, siger anklager Ann-Sofie Trossing på et pressemøde.

Ti minutter efter politiet blev oplyst om angrebet, blev en 18-årig mand, der gik på skolen, varetægtsfængslet for drab og drabsforsøg, skriver TT.

En 17-årig pige døde, mens tre blev såret under angrebet.

Fredag middag klokken 11.59 afholdt byen Fagersta et minuts stilhed.

RITZAU

Regeringen vil give Forsvaret mulighed for at få adgang til privat ejendom for nemmere at kunne identificere ubemandede fartøjer såsom droner og bedre kunne give informationen videre til de relevante myndigheder.

Det fremgår af et udkast til et lovforslag, som forsvarsminister Jeppe Bruus (S) forventer bliver vedtaget i begyndelsen af december.

- Det er vigtigt, at vi har et billede af, hvad der foregår over hele Danmark i forhold til droner. Det her lovforslag handler om at give mulighed for at få det fulde billede og dermed have et fundament for at lave et droneskjold, siger ministeren.

Forslaget lægger op til, at det danske forsvar skal kunne opsætte sensorer og radarer på både privat og offentlig grund for at overvåge droner i luftrummet og på havet.

Det foreslås dog, at private ejendomme ikke skal inkludere beboelsesejendomme, daginstitutioner, skoler, hospitaler, plejehjem "eller andre tilsvarende ejendomme".

Ud over at give Forsvaret adgang til private ejendomme, lægges der også op til, at ejere eller operatører af kritisk infrastruktur såsom broer eller Energinet skal påbydes at dele data fra deres udstyr med Forsvaret.

- Forslaget handler meget om, at vi skal have forskellige typer af sensorer sat op langt flere steder end på Forsvarets egne arealer. Det giver os muligheden for at lave et egentligt droneskjold, siger Jeppe Bruus.

De udgifter, der vil være i forbindelse med delingen, vil ifølge forslaget blive refunderet af Forsvaret.

Derudover står der i lovforslaget, at der skal indføres bøde- og fængselsstraf, hvis man undlader at give Forsvaret adgang til at opsætte eller vedligeholde overvågningsudstyr, hvis det bliver påbudt af Forsvaret.

- Det er klart, at vi er ude i hjørnerne af tænkte eksempler. Fundamentet her er for eksempel at samkøre de billeder, vi ser over lufthavne, over kritisk infrastruktur, så Forsvaret har et samlet billede af, hvad det er, man deler med andre myndigheder, siger forsvarsministeren, da han bliver bedt om at forholde sig til den del af lovforslaget.

Vurderingen lyder fra Forsvarsministeriet, at lovforslaget ikke har klimamæssige eller miljø- og naturmæssige konsekvenser.

RITZAU

Løsgænger i Folketinget Nadja Natalie Isaksen indgår nu i et kontorfællesskab med Dansk Folkeparti.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Dermed får Nadja Natalie Isaksen mulighed for at bruge Dansk Folkepartis sekretariat og nogle af de ressourcer, partiet har til parlamentarisk arbejde.

Partiet understreger, at hun ikke bliver medlem af partiet.

Alligevel er Nadja Natalie Isaksen tilfreds med aftalen, siger hun.

- Med arbejdsfællesskabet får jeg mulighed for at trække på Dansk Folkepartis dygtige sekretariat, kompetencer og ressourcer, så jeg kan gøre mit parlamentariske arbejde endnu stærkere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, lyder det fra løsgængeren i meddelelsen.

Nadja Natalie Isaksen blev valgt til Folketinget for Borgernes Parti i foråret 2026.

Efter kort tid begyndte partiet dog at smuldre, og hurtigt var hun det sidste tilbageværende folketingsmedlem ud over formand Lars Boje Mathiesen.

I maj tog hun selv skridtet og forlod det nystiftede parti.

Det førte til spekulationer om, hvorvidt hun kunne blive optaget i Dansk Folkeparti i stedet.

Men det fik DF's gruppeformand, Alex Ahrendtsen, hurtigt banket ned.

- Selvfølgelig skal hun ikke ind i Dansk Folkeparti, sagde han.

Nadja Natalie Isaksen gjorde sig bemærket ved at udtale sig om den radikale Samira Nawas nationalitet.

Her fortalte Nadja Natalie Isaksen en lignelse om, at en kat ikke bliver til en hest ved at blive født i en hestestald, hvilket beskrev hendes syn på, at det er svært for efterkommere af indvandrere at blive danskere.

Selv om Dansk Folkeparti nu åbner kontoret for løsgængere, har partiet igen behov for at understrege, at der ikke er tale om en optagelse i partiet.

- Nadja er fortsat løsgænger og er ikke medlem af Dansk Folkeparti eller en del af folketingsgruppen, understreger DF's sekretariatschef, Kenneth Kristensen Berth, i meddelelsen.

Om Nadja Natalie Isaksen på et senere tidspunkt kan blive medlem af DF, ved Kenneth Kristensen Berth ikke.

- Det ligger ikke i kortene, at hun bare bliver medlem af DF som følge af denne beslutning, siger han til Ritzau.

DF indgik en lignende aftale med Mette Thiesen, da hun efter folketingsvalget i 2022 blev løsgænger efter bruddet med Nye Borgerlige. Mette Thiesen er i dag folketingsmedlem for DF.

Om det kan ende med et lignende forløb med Nadja Natalie Isaksen, ved Kenneth Kristensen Berth heller ikke.

- Det er ikke sikkert, at en aftale med Mette Thiesen ender på samme måde med Nadja Natalie Isaksen. Det kan jeg ikke forhåndsdiskutere, siger Kenneth Kristensen Berth.

Han tilføjer, at Nadja Natalie Isaksen "stiller nogle relevante spørgsmål" som folketingsmedlem og er en "aktiv løsgænger", og at DF finder det fornuftigt at indgå et samarbejde med hende.

Nadja Natalie Isaksen er en af fire løsgængere i Folketinget i dag. Tre af dem blev valgt ind for Borgernes Parti ved valget i marts.

Dansk Folkeparti har i øjeblikket 16 mandater og er dermed det fjerdestørste parti i Folketinget. Venstre er det største borgerlige parti med 18 mandater, så et ekstra mandat til DF vil bringe partiet yderst tæt på Venstre i størrelse.

RITZAU

En ny meningsmåling i Island giver et snævert flertal til dem, der er imod at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters forud for en folkeafstemning lørdag i Island.

Målingen, som er foretaget af Gallup, er et skifte fra tidligere målinger, som har peget i retning af et snævert ja til EU-forhandlinger. Forspringet er dog løbende blevet mindre, skriver Euronews.

Og i denne måling er 51,6 procent af de adspurgte imod at genoptage tiltrædelsesforhandlinger, mens 48,4 procent støtter EU-forhandlinger.

Målingen er foretaget 24.-27. august blandt 4583 mennesker.

Island søgte i første omgang om EU-medlemskab i 2009 under en regering af centrum-venstre-partier. Forhandlinger blev indledt året efter.

Men processen blev stoppet i 2013, da en mere EU-skeptisk regering kom til.

En række forhold har dog igen flyttet spørgsmålet om EU-medlemskab højere på dagsordenen i det nordatlantiske land med de danske forbindelser.

Det gælder blandt andet stigende leveomkostninger og krigen i Ukraine, skriver Reuters. Også USA's politik i forhold til toldforhøjelser og debatten om Grønland spiller ind.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Fiskeindustrien, som er helt central for Islands økonomi og et symbol på den nationale identitet, frygter, at et medlemskab kan åbne for adgangen til de islandske farvande.

Den islandske statsminister, socialdemokratiske Kristrún Frostadóttir, har omtalt det som et "nu eller aldrig"-spørgsmål om EU-medlemskab.

RITZAU

Løsgænger i Folketinget Nadja Natalie Isaksen indgår nu i et kontorfællesskab med Dansk Folkeparti.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Dermed får Nadja Natalie Isaksen mulighed for at bruge Dansk Folkepartis sekretariat og nogle af de ressourcer, partiet har til parlamentarisk arbejde.

Partiet understreger, at hun ikke bliver medlem af partiet.

Alligevel er Nadja Natalie Isaksen tilfreds med aftalen, siger hun.

- Med arbejdsfællesskabet får jeg mulighed for at trække på Dansk Folkepartis dygtige sekretariat, kompetencer og ressourcer, så jeg kan gøre mit parlamentariske arbejde endnu stærkere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, lyder det fra løsgængeren i meddelelsen.

Nadja Natalie Isaksen blev valgt til Folketinget for Borgernes Parti i foråret 2026.

Efter kort tid begyndte partiet dog at smuldre, og hurtigt var hun det sidste tilbageværende folketingsmedlem ud over formand Lars Boje Mathiesen.

I maj tog hun selv skridtet og forlod det nystiftede parti.

Det førte til spekulationer om, hvorvidt hun kunne blive optaget i Dansk Folkeparti i stedet.

Men det fik DF's gruppeformand, Alex Ahrendtsen, hurtigt banket ned.

- Selvfølgelig skal hun ikke ind i Dansk Folkeparti, sagde han.

Nadja Natalie Isaksen gjorde sig bemærket ved at udtale sig om den radikale Samira Nawas nationalitet.

Her fortalte Nadja Natalie Isaksen en lignelse om, at en kat ikke bliver til en hest ved at blive født i en hestestald, hvilket beskrev hendes syn på, at det er svært for efterkommere af indvandrere at blive danskere.

Selv om Dansk Folkeparti nu åbner kontoret for løsgængere, har partiet igen behov for at understrege, at der ikke er tale om en optagelse i partiet.

- Nadja er fortsat løsgænger og er ikke medlem af Dansk Folkeparti eller en del af folketingsgruppen, understreger DF's sekretariatschef, Kenneth Kristensen Berth, i meddelelsen.

Om Nadja Natalie Isaksen på et senere tidspunkt kan blive medlem af DF, ved Kenneth Kristensen Berth ikke.

- Det ligger ikke i kortene, at hun bare bliver medlem af DF som følge af denne beslutning, siger han til Ritzau.

DF indgik en lignende aftale med Mette Thiesen, da hun efter folketingsvalget i 2022 blev løsgænger efter bruddet med Nye Borgerlige. Mette Thiesen er i dag folketingsmedlem for DF.

Om det kan ende med et lignende forløb med Nadja Natalie Isaksen, ved Kenneth Kristensen Berth heller ikke.

- Det er ikke sikkert, at en aftale med Mette Thiesen ender på samme måde med Nadja Natalie Isaksen. Det kan jeg ikke forhåndsdiskutere, siger Kenneth Kristensen Berth.

Han tilføjer, at Nadja Natalie Isaksen "stiller nogle relevante spørgsmål" som folketingsmedlem og er en "aktiv løsgænger", og at DF finder det fornuftigt at indgå et samarbejde med hende.

RITZAU

En sø dannet af et jordskred ved grænsen mellem Kina og Nepal begyndte fredag at flyde over.

Det skabte risiko for nye oversvømmelser i det katastroferamte område, men senere lyder det, at der er mere kontrol over situationen, og at frygten for nye ødelæggelser er aftaget noget.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En overgang var der både panik og advarsler i Nepal. Folk søgte op i højderne i Nepal, oplyste et vidne til Reuters, efter at der havde været meldinger om, at en sø var gået over sine bredder.

Både Kina og Nepal indstillede midlertidigt redningsindsatsen.

Men senere har både Kina og Nepal genoptaget redningsindsatsen, oplyser myndigheder på begge sider af grænsen. Risikoen, som søen udgør, er nu til at håndtere, lyder det.

For to dage siden blev grænseområdet ramt af pludselige og meget voldsomme oversvømmelser efter et gletsjerkollaps.

Fredag skaber situationen med mindst én sø igen uvished og forhøjet alarmberedskab.

Kinesiske statsmedier har dog efter de første meldinger sagt, at der er "en gradvist aftagende" risiko fra søen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det bekræftede dødstal i Nepal er fredag oppe på 547 efter onsdagens oversvømmelser, skriver BBC. Men mange savnes fredag fortsat.

I Tibet er der fem bekræftede døde og 558 savnede, oplyser de kinesiske myndigheder ifølge Reuters.

Gletsjerkollapset skabte onsdag en styrtflod af sten, is, mudder og andre materialer, som blev sendt gennem flodsystemer i Himalayabjergene.

I kølvandet på den voldsomme hændelse blev der skabt en dæmning af materiale fra gletsjerkollapset - og det skabte en sø, som altså nu bliver fulgt tæt.

Kina har sat et ingeniørhold til at overvåge søen fra luften, og der er skabt 3D-modeller af den.

Fredag har søen været oppe på en størrelse på 2,5 millioner kubikmeter vand, skriver Reuters. Torsdag blev den anslået til en størrelse på 1,5 millioner til 2,0 millioner kubikmeter vand.

Nepalesiske myndigheder siger fredag, at landet monitorerer ikke blot en, men to søer, som vil blive ved med at skabe risiko for oversvømmelser, indtil de er blevet drænet.

RITZAU

Højesteret vurderer, at Sikkerhedsstyrelsens brug af unge kontrolkøbere i forbindelse med salg af alkohol og tobak ikke er i strid med loven.

Det skriver retten på sin hjemmeside fredag.

Sagen er rejst af en kioskejer på Als, som i sommeren 2024 solgte en pakke nikotinposer til en af Sikkerhedsstyrelsens dengang 16-årige kontrolkøbere.

Kioskejeren blev efterfølgende idømt en bøde på 25.000 kroner, som både byretten og Vestre Landsret stadfæstede.

Kioskejeren havde anket sagen til Højesteret, fordi han mener, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolmetode er i strid med regler i både retsplejeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Særligt Menneskerettighedskonventionens artikel seks, der omhandler retfærdig rettergang, har været centrum for Højesterets vurdering af sagen.

Denne artikel fastslår blandt andet, at myndigheder ikke må fremprovokere en lovovertrædelse, som en person ellers ikke ville have begået.

I Højesteret argumenterede kioskejerens forsvarer, Allan Nejbjerg, for, at Sikkerhedsstyrelsen netop fremprovokerede en lovovertrædelse.

Det gjorde man ved at sende den unge kontrolkøber ind i kiosken på Als for at forsøge at købe varer, som kun må sælges til personer over 18 år.

Højesteret har dog fredag fastslået, at det ikke er i strid med loven at basere kioskejerens dom på beviser, der er indhentet af den unge kontrolkøber.

Der er dog én højesteretsdommer, som stemte for, at kioskejeren skulle frifindes.

Dommer Søren Horsbøl Jensen mener nemlig ikke, at Sikkerhedsstyrelsens metode kan anses for at være passiv nok i forhold til ikke at fremprovokere en lovovertrædelse.

Fem dommere har dog set på sagen, hvor fire af dem mente, at Sikkerhedsstyrelsens metode ikke var i strid med Menneskerettighedskonventionen.

Hvis ikke kioskejeren blev frifundet, havde han bedt om at få en formildelse af bødestraffen.

Højesteret har dog ikke fundet grundlag for at give en mindre bøde.

RITZAU

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, har fredag eftermiddag holdt en tv-transmitteret tale til nationen i anledning af kong Haralds død.

- En hel nation er i sorg, og et folk står tilbage med stor taknemmelighed, sagde han blandt andet i talen.

Her fremhævede Støre flere træk af kongens personlighed, som nordmændene vil huske ham for.

- Vi vil huske kong Harald for hans kærlighed til sit folk, for hans humor, hans varme og for hans urokkelige tro på os.

- Med den tro hjalp han det norske folk til at se det bedste i sig selv og i andre, sagde statsministeren.

Jonas Gahr Støre, der holdt talen fra statsministerboligen i Oslo, sendte også en tanke til det øvrige kongehus og i særlig grad den nye konge, kong Haakon, og hans hustru, Mette-Marit.

- Et stort ansvar føres videre. De træder ind i deres nye roller i en tid præget af sorg. De gør det med vores tillid og vores støtte.

- Det er trygt at vide, at kong Haakon viderefører det valgsprog, som hans far og bedstefar også brugte, "Alt for Norge", sagde Støre.

Han afsluttede talen på traditionel vis ved både at se tilbage og fremad på samme tid med et:

- Kongen er død. Kongen længe leve!

Statsministeren holder senere fredag pressemøde om kong Haralds død.

RITZAU

Moderaterne opfordrer nu sine regeringskolleger til at finde tegnebogen frem og give yderligere ti milliarder kroner i støtte til havvind.

Konkret er der ifølge partiet behov for, at der afsættes støttemilliarder til at sikre, at feltet Nordsøen Syd kan være rentabelt for virksomheder at byde på.

Det siger energiordfører Lars Aagaard (M).

- Vores vurdering er, at hvis man ikke hæver støttebeløbet til Nordsøen Syd, er der en stor sandsynlighed for, at man åbner en tom kuvert.

Forslaget er en opfølgning på en politisk aftale, Lars Aagaard indgik med Folketinget i 2025 i sin tid som klima-, energi- og forsyningsminister under SVM-regeringen.

Her var der ifølge Lars Aagaard ikke villighed i regeringen til at afsætte flere milliarder til havvind, så man blev nødt til at omfordele de allerede eksisterende midler mellem de projekterede havvindmølleparker.

Det betød konkret, at man flyttede støttemilliarder fra Nordsøen Syd til to andre havvindmølleparker, Hesselø og Nordsøen Midt.

Manøvren gav pote, da man for nylig kunne annoncere, at virksomheder havde budt på at opføre havvind i to støttede områder – endda til en fornuftig strømpris, lyder det fra Lars Aagaard.

Det efterlader dog feltet Nordsøen Syd i problemer, da støttekronerne efter alt at dømme er nødvendige for at få bud, siger Lars Aagaard.

- Vi ønsker at se havvind som krumtappen i at gøre energiforsyningen grøn, ligesom der er sikkerhedspolitik i det her.

- Derfor mener vi, at der er behov for, at vores regeringspartnere hæver støtteloftet.

Havvindmølleparken i Nordsøen Syd er sat til at blive udbudt i 2028, mens regeringsgrundlaget varsler, at man vil forsøge at fremrykke det.

Spørgsmål: Er der en ende på, hvor længe milliardstøtte til havvind skal fortsætte?

- Det er der ikke endnu. Det er klart, at alle håber, at havvind kan klare sig uden støtte. Men hvis man ser på priserne, der er budt ind med nu, er havvind faktisk attraktivt til en langsigtet pris, siger Lars Aagaard.

- Så jeg tror, at det i en rum tid endnu er et vilkår, at der skal være en risikodeling mellem investorer og staten.

RITZAU

Afdøde Ratko Mladic, der var de bosniske serberes hærfører under Srebrenica-massakren, vil "modtage al den militære og statslige hæder, som han er berettiget til".

Det siger Serbiens justitsminister, Nenad Vujic.

Det fremgår ikke, om Mladic dermed vil få en egentlig statsbegravelse.

Mladic blev 84 år. Han døde, mens han var indlagt på et hospital i Haag i Holland.

Han afsonede en livstidsdom i Haag i Holland for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

De blev begået under borgerkrigen i det daværende Jugoslavien fra 1992 til 1995.

Han blev blandt andet dømt for sin rolle i massakren i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina på omkring 8000 bosniske drenge og mænd.

Derudover gav han ordre til en 40 måneder lang belejring af Sarajevo fra 1992 til 1996.

Men trods sit internationale ry og dommen i Haag kan han se frem til anerkendelse ved sin begravelse i Serbien. Det meddeler minister Nenad Vujic.

- Det står klart, at general Mladic vil modtage al den militære og statslige hæder, som han er berettiget til, siger Vujic til kanalen K1.

Serbiske myndigheder afventer detaljer om, hvornår myndigheder i Haag frigiver hans lig.

- Vi er klar til at tage til Haag, så snart vi får at vide, hvad de næste skridt er, siger ministeren.

Tidligere på året krævede Mladics advokater ham løsladt fra fængslet på grund af hans helbred. Ifølge advokaterne var han allerede i maj døden nær.

I den forbindelse kom det frem, at han for nylig havde haft et slagtilfælde, og han har i de seneste måneder haft flere slagtilfælde.

RITZAU/AFP

I en sag om organiserede tyverier fra lastvogne har en belarusisk mand tilstået, at han fulgte efter lastvogne fra et lager på Sjælland og monterede gps-udstyr på dem.

Planen var, at andre derefter ude i Europa skulle stjæle lasten.

Det skete i alt fire gange, og torsdag blev han idømt fængsel i to år i et retsmøde i Nykøbing Falster. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag.

For den 31-årige Raman Charheika bestod det kriminelle arbejde i at køre efter lastvognene og følge dem frem til blandt andet Rødbyhavn. Det har han tilstået.

Sagen handler om medicin, blandt andet diabetes-præparater, for i alt otte millioner kroner, oplyser anklager Jens Ole Jensen til Ritzau.

Nogle tyverier blev udført, mens andre var forsøg.

To gange skete der efter den 31-åriges aktiviteter i Danmark efterfølgende tyverier fra lastvogne på rastepladser i Tyskland.

I et tredje tilfælde blev det ved den bulgarske grænse opdaget, at der undervejs på turen fra Danmark var blevet skåret hul i en lastvogns tag. Men lasten viste sig at være intakt.

I en pressemeddelelse udtaler anklageren, at dommen sender et tydeligt signal.

- Der er tale om en type kriminalitet, som er gennemført udspekuleret og professionelt tilrettelagt, siger Jens Ole Jensen.

Sagen har været efterforsket af en særlig afdeling i politiet, som blandt andet forsøger at stoppe omrejsende kriminelle. I Udlændingekontrolafdeling Øst er ansat både analytikere, efterforskere og operativt personale.

Den 31-årige blev i marts udleveret fra Litauen. Tyverierne foregik i februar og marts sidste år. Ved dommen er han udvist.

RITZAU

Der var tale om en hadforbrydelse, da en gruppe unge udsatte en 40-årig mand med et udviklingshandicap for vold, tvang og trusler.

En 15-årig dreng fra Holbæk er blevet idømt et års ubetinget fængsel i sagen. Det afgjorde Retten i Roskilde torsdag.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fredag morgen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 15-årige modtog dommen.

Hændelsen fandt sted på gaden i Greve en aften i marts i år.

- Manden blev frataget sin hue, og de unge kom med trusler, tvang manden ned på knæ og fik ham til at komme med nedværdigende udtalelser om sig selv. Han blev endvidere brændt med en cigaret, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i meddelelsen.

De fire unge filmede overfaldet og forsøgte at få den 40-årige til at spise en cigaret. Det lykkedes dog ikke.

To af gerningsmændene var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet.

På grund af deres unge alder får de behandlet deres sag af Ungdomskriminalitetsnævnet.

En fjerde medgerningsmand er endnu ikke blevet identificeret.

Anklager Katrine Markøw har ikke kendskab til tidligere sager, hvor en udviklingshæmmet person er blevet udsat for en hadforbrydelse.

Hun kan dog ikke fuldstændig afvise, at der tidligere kan have været en lignende sag.

I domsafsigelsen kaldte Retten i Roskilde det for "et umotiveret og hensynsløst angreb mod et handicappet og værgeløst offer", oplyser anklageren til Ritzau.

- Der blev lagt vægt på, at overfaldet var fuldstændig uprovokeret, og at det havde enten helt eller delvist baggrund i den forurettedes handicap, siger hun og tilføjer:

- Og så blev der lagt vægt på, at en af de 14-årige gerningsmænd har udtalt, at de gjorde det, fordi de kedede sig.

Bevisbyrden bestod blandt andet af gerningsmændenes videooptagelse af overfaldet.

- De har filmet overfaldet mere eller mindre fra start til slut, så man har jo fået et lidt "unikt indblik" i, hvordan det er gået til, og hvordan man har opført sig i forbindelse med overfaldet, siger Katrine Markøw.

Torsdag afsagde Retten i Roskilde samtidig en kendelse om et sletningspåbud af optagelserne af overfaldet.

Det betyder, at de tilstedeværende skal slette optagelserne, hvis de stadig er i besiddelse af dem.

Det er anklagemyndigheden "utrolig tilfreds med", siger Katrine Markøw.

- Og så er jeg meget tilfreds med, at retten også har set hårdt på overfaldet, fordi det har været et meningsløst angreb mod en person, der absolut ikke selv har bedt om det, siger hun.

RITZAU

Norges nye konge, Haakon VIII, tager ligesom sine forgængere valgsproget "Alt for Norge".

Det har han informeret regeringen om på et ekstraordinært statsråd fredag.

- Jeg vil tage navnet Haakon VIII og vil videreføre det samme valgsprog, som min far, bedstefar og oldefar valgte: "Alt for Norge", sagde kongen under statsrådet ifølge nyhedsbureauet NTB.

Her takkede han også regeringen og det norske folk for støtten.

Haakons far, kong Harald, døde tidligt fredag morgen, oplyste det norske kongehus tidligere. Han blev 89 år.

Med Haralds død blev Haakon landets nye monark.

Et valgsprog er et kort ord eller en sætning, der viser kongens værdier og idealer. I Norge har det været det samme siden 1905, hvor Haakon VII valgte det langt over 100 år gamle valgsprog.

I Danmark har kong Frederik valgsproget: "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark".

Statsrådet med den norske regering og den nye konge begyndte kort efter klokken 11.30.

Ikke længe efter starten på statsrådet blev kongeflaget hejst til tops for at markere, at Haakon nu er konge.

Imens flages der fortsat på halv stang fra slotsbalkonen for at markere Haralds død.

Kong Harald blev indlagt 17. august. Han blev i løbet af sin indlæggelse behandlet for blodsygdommen hæmolytisk anæmi og en bakteriel infektion i blodet.

Men i løbet af den seneste uge meldte det norske kongehus flere gange ud, at tilstanden var forværret, og torsdag lød det tilmed, at den var "meget alvorlig".

Efterfølgende strømmede nordmændene til pladsen foran det kongelige slot for at vise deres støtte og lægge blomster. Fredag morgen klokken 06.35 døde Harald ifølge det norske kongehus.

RITZAU

Højesteret vurderer, at Sikkerhedsstyrelsens brug af unge kontrolkøbere i forbindelse med salg af alkohol og tobak ikke er i strid med loven.

Det skriver retten på sin hjemmeside fredag.

Sagen er rejst af en kioskejer på Als, som i sommeren 2024 solgte en pakke nikotinposer til en af Sikkerhedsstyrelsens dengang 16-årige kontrolkøbere.

Kioskejeren blev efterfølgende idømt en bøde på 25.000 kroner, som både byretten og Vestre Landsret stadfæstede.

Kioskejeren havde anket sagen til Højesteret, fordi han mener, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolmetode er i strid med regler i både retsplejeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I Højesteret argumenterede kioskejerens forsvarer, Allan Nejbjerg, for, at myndighederne ikke må fremprovokere en lovovertrædelse.

Det var ifølge forsvareren, hvad der skete, da den unge kontrolkøber blev sendt ind i kiosken på Als for at forsøge at købe varer, som kun må sælges til personer over 18 år.

Højesteret har dog fredag fastslået, at det ikke er i strid med loven at basere kioskejerens dom på beviser, der er indhentet af den unge kontrolkøber.

Hvis ikke kioskejeren blev frifundet, havde han bedt om at få en formildelse af bødestraffen.

Højesteret har dog ikke fundet grundlag for at give en mindre bøde.

RITZAU

Egentlig havde både anklager Rasmus Kim Petersen og forsvarsadvokat Louise Traberg Smidt sat næsen op efter fredag at få sat punktum for en af de retssager, som knytter sig til en frisørsalon forbundet med flere alvorlige straffesager.

Men en 21-årig mand, som er tiltalt for at have deltaget i et brandattentat mod frisørsalonen Yomok i Rødovre den 4. februar 2022, dukkede aldrig op til dagens retsmøde, hvor det var forventningen, at han ville tilstå, og at sagen kunne afsluttes med en dom.

Tre andre mænd er allerede dømt i forbindelse med brandstiftelsen, som skete midt om natten, da gerningsmændene knuste et vindue og hældte brændbar væske ud i et baglokale.

Væsken blev antændt, og en eksplosionsagtig brand raserede salonen, som lå i en bygning, hvor flere beboere lå og sov i de omkringliggende lejligheder.

Brandattentatet skete to måneder efter en anden, men endnu mere alvorlig forbrydelse, som også udspillede sig i salonen.

Her troppede bevæbnede pistolmænd op, formummede i sorte regnjakker med hætter. Fra klos hold likviderede de en 17-årig dreng, der arbejdede som frisørelev på stedet.

Salonens ejer blev såret, men overlevede angrebet.

Den 21-årige mand fra Sverige var mistænkt og blev også tiltalt for at have været en af de to gerningsmænd, som troppede op i frisørsalonen for at dræbe. To andre mænd var også tiltalt i retssagen, men alle tre blev frifundet.

Anklagemyndigheden valgte sidenhen at anke til Østre Landsret, hvor man efter nytår vil forsøge at få dømt en af de tre i drabssagen. Men for den 21-åriges vedkommende er drabssagen slut. Frifindelsen af ham står ved magt.

Det er i forbindelse med tidligere retsmøder kommet frem, at drabet hos Yomok var et hævnanslag, efter at et medlem fra banden NNV blev dræbt dagen før ved caféen Kaffehuset på Nørrebrogade i København.

Selv om den 21-årige blev frifundet i den mest alvorlige del af sagen, så tyder anklagemyndighedens ønske om at søge brandstiftelsessagen fremmet som en tilståelsessag imidlertid på, at manden over for politiet har erkendt at have deltaget i den del. Og dermed tyder det også på, at han i hvert fald i den forbindelse i en eller anden grad har været indblandet i en konflikt rettet mod frisøren.

Efterforskningen af Yomok-drabet har trukket tråde til en række personer i bandemiljøet, som har haft betydelige roller i andre opsigtsvækkende sager.

En mand, der på et tidspunkt var sigtet i sagen, men som aldrig blev tiltalt, endte med selv at blive likvideret, og andre mistænkte, som har været og stadig er efterlyst internationalt, er særdeles kendte navne i det kriminelle miljø.

Den af de tre frifundne, hvis sag er anket, er desuden mistænkt i forbindelse med en anden sag, hvor en mand skulle likvideres i en kiosk på Guldstjernevej i København.

Her troppede en norsk mand op med en pistol, men pistolen virkede ikke, og drabet blev ikke udført.

Fredagens retsmøde sluttede hurtigt, selv om Louise Traberg Smidt forsøgte at få fat på sin klient via telefonen i en ekstraordinær pause. Advokaten sagde også, at hun ville forsøge at ringe til den unge mands mor, da det nogle gange hjalp.

Planen er nu, at sagen skal gennemføres som en almindelig domsmandssag, hvor der skal ske fuld bevisførelse mod manden, som risikerer at blive anholdt, hvis ikke han møder frivilligt. Hvornår det skal ske, er endnu ikke bestemt.

RITZAU

Flere tusind nordmænd i alle aldre flokkes til pladsen foran slottet i Oslo efter meldingen om kong Haralds død.

To venner - Johannes Wood Hegdal og Ashish Kumar Bhargava - på 20 og 21 år er også mødt op på Slottsplassen for at ære kongen.

- Han var en samlende konge og en mand af folket. Han var en af os, siger Ashish Bhargava til det norske nyhedsmedie VG.

- Det er som at miste en del af sig selv og et familiemedlem, siger han videre.

Det norske kongehus har haft stor bevågenhed efter flere sager, der har efterladt - den nye - kong Haakons familie i centrum af kritik.

Ashish Kumar Bhargava mener dog, at kong Haakon skal have en chance, og at befolkningen skal være tålmodige på trods af, at det er store sko, Haakon skal udfylde.

- Vi må huske, at han lige nu først og fremmest er en mand, der har mistet sin far, og vi må vise kærlighed over for ham og hans familie, siger han til VG.

Også den 71-årige kvinde Rønnaug Smaadahl er mødt op på slotspladsen i Oslo.

- Han er en folkelig og fantastisk mand, siger hun til VG.

Efter meldingen om den norske konges død har den norske regering erklæret landesorg.

Martha Anyelina Fjellmo Villar er 17 år. Hun sad på Slottsplassen med sine tre venner, da hun fik beskeden om kong Haralds død.

- Vi blev meget chokerede. Kong Harald har gjort det meget nemt at være teenager i Norge.

- Han har samlet folk med forskellige identiteter og har fået os til at føle os som Norge, siger hun til det norske nyhedsmedie NRK.

Fodboldkampe på højt niveau i Norge er samtidig udskudt de næste 48 timer, har fodboldpræsident i Norges Fodboldforbund (NFF) Lise Klaveness oplyst.

Det bekræftede hun på forbundets hjemmeside.

Det betyder, at to kampe fra den bedste række for herrer flyttes til søndag.

I kvindernes bedste række rykkes to kampe til mandag.

En stribe kampe i de lavere rækker rykkes ligeledes.

RITZAU