Torsdag bliver en dag med stor mødeaktivitet omkring konflikten i Ukraine.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er på vej til Davos, hvor World Economic Forum holder sit årlige topmøde.

Det oplyser en rådgiver for præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Højtstående ukrainske embedsmænd siger til Financial Times, at Zelenskyj ventes at mødes med USA's præsident, Donald Trump, omkring klokken 13.

Imens siger den særlige amerikanske udsending Steve Witkoff, at han torsdag tager til Moskva, Ruslands hovedstad.

- Hvis begge parter ønsker at løse dette, så får vi det løst, siger Witkoff torsdag morgen i Davos.

- Jeg synes, at vi har gjort store fremskridt.

USA har løbende meldt om fremskridt i forhandlinger med Rusland og Ukraine, som amerikanerne har mødtes med hver for sig. Foreløbig er der ikke kommet en aftale, på trods af at Trump har gjort det klart, at han meget gerne ser en aftale falde på plads.

Topmødet i Davos begyndte mandag og slutter fredag. Næsten 3000 personer fra mere end 130 lande deltager.

Det er et forum, hvor nogle af verdens magtfulde og indflydelsesrige mennesker samles til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

/ritzau/

Politiet begik ikke noget strafbart, da en mand på 32 år i landsbyen Emmerske i Tønder Kommune blev skudt og dræbt 28. februar sidste år.

Den konklusion er Statsadvokaten i Viborg nået frem til på baggrund af en efterforskning, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har udført.

Statsadvokaten oplyser torsdag til Ritzau, at de pårørende til den 32-årige netop har klaget over afgørelsen til Rigsadvokaten.

Hos Statsadvokaten vil man torsdag morgen ikke sige noget om, hvad efterforskningen af sagen har vist.

Og man ønsker heller ikke at svare på baggrunden for den juridiske afgørelse om, at efterforskningen skal stoppe.

Det regionale medie jv.dk har tidligere berettet, at den 32-årige Bjarne Fleischer Meier havde en kniv, da betjente mødte op hos ham.

Politiet var rykket ud til huset i Emmerske, fordi et lægebesøg i Tønder ifølge faren "var gået skævt".

Den 32-årige var oprevet efter mødet med lægen, har faren oplyst.

/ritzau/

Nato's generalsekretær, Mark Rutte, drøftede sammen med USA's præsident, Donald Trump, hvordan man kan sikre, at russerne og kineserne ikke får adgang til Grønlands økonomi eller får adgang militært.

Det siger Nato-chefen ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag morgen i Davos ved topmødet i World Economic Forum.

Rutte siger videre om sit møde med Trump, der fandt sted onsdag, at de diskuterede, hvordan Nato kan sørge for, at Arktis er sikker.

- Vi havde en rigtig god diskussion om det, siger Rutte ifølge Reuters.

Efter mødet onsdag skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der er blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

De bekræftede detaljer i den ramme er dog få.

Torsdag morgen siger den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), at dansk suverænitet ikke er til forhandling.

- Vi kan forhandle om alt politisk; sikkerhed, investeringer, økonomi. Men vi kan ikke forhandle om vores suverænitet, siger statsministeren i en skriftlig meddelelse.

Fra det kinesiske udenrigsministerium kommer der torsdag ifølge Reuters en reaktion på Natos udmeldinger. Ministeriet siger, at den "såkaldte Kina-trussel" er ikke-eksisterende.

- Kina er modstander af den praksis at skabe en sag ud af ingenting og bruge Kina som en undskyldning for selvisk vinding, siger Guo Jiakun, som er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium.

Spørgsmålet om russisk og kinesisk tilstedeværelse i og omkring Grønland har før ført til amerikansk bekymring.

Trump har påstået, at landene i stort omfang er til stede i farvandet omkring Grønland. Men det har Danmark og eksperter afvist.

Tidligere interesse fra et kinesisk selskab i lufthavnsbyggerier i Grønland skabte for år tilbage debat.

I forbindelse med onsdagens meldinger om en rammeaftale afblæste den amerikanske præsident toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland. Han udelukkede også brug af militær magt for at opnå kontrol med verdens største ø.

Mødet i Davos begyndte mandag og slutter fredag. Næsten 3000 personer fra mere end 130 lande deltager.

Det er et forum, hvor verdens magtfulde og indflydelsesrige mennesker samles til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

/ritzau/

Nato's generalsekretær, Mark Rutte, drøftede sammen med USA's præsident, Donald Trump, hvordan man kan sikre, at russerne og kineserne ikke får adgang til Grønlands økonomi eller får adgang militært.

Det siger Nato–chefen ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag morgen i Davos ved topmødet i World Economic Forum.

Rutte siger videre om sit møde med Trump, der fandt sted onsdag, at de diskuterede, hvordan Nato kan sørge for, at Arktis er sikker.

- Vi havde en rigtig god diskussion om det, siger Rutte ifølge Reuters.

Efter mødet onsdag skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der er blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

De bekræftede detaljer i den ramme er dog få.

Den amerikanske præsident afblæste onsdag toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland og udelukkede brug af militær magt for at opnå kontrol med verdens største ø.

Mødet i Davos begyndte mandag og slutter fredag. Næsten 3000 personer fra mere end 130 lande deltager.

Det er et forum, hvor verdens magtfulde og indflydelsesrige mennesker samles til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

/ritzau/

Kongeriget Danmark vil fortsat gerne indgå i konstruktiv dialog med allierede om sikkerheden i Arktis.

Men det skal ske med respekt for Danmarks suverænitet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag i en skriftlig udtalelse.

- Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA's Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet, siger hun.

Golden Dome er USA's præsident, Donald Trumps, planer om et nyt stort luftforsvar.

Hun understreger samtidig, at Nato kender Danmarks position.

- Vi kan forhandle om alt politisk; sikkerhed, investeringer, økonomi. Men vi kan ikke forhandle om vores suverænitet, udtaler statsministeren.

Mette Frederiksen siger, at hun er blevet informeret om, at det heller ikke har været tilfældet.

Mette Frederiksens kommentar kommer efter, at Donald Trump onsdag sagde, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en fremtidig aftale om Grønland.

Rammeaftalen betyder, at Trump har afblæst tidligere toldtrusler imod blandt andet Danmark.

Mark Rutte har efterfølgende sagt, at han ikke har talt med Trump om Grønlands tilhørsforhold.

Men detaljerne omkring aftalen er ikke blevet offentliggjort.

Ifølge Mette Frederiksen er det godt og naturligt, at Natos generalsekretær og USA's præsident taler om sikkerheden i Arktis.

Donald Trump har længe talt om, at USA har behov for kontrol med Grønland.

Det er afgørende for planerne om Golden Dome-systemet, har den amerikanske præsident tidligere skrevet på sit sociale medie Truth Social.

USA har ifølge mediet Euronews afsat 175 milliarder dollar til projektet.

Den amerikanske regering har ikke offentligt annonceret nogen kontrakter i forbindelse med luftforsvaret.

/ritzau/

Kongeriget Danmark vil fortsat gerne indgå i konstruktiv dialog med allierede om sikkerheden i Arktis.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag i en skriftlig udtalelse.

- Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA's Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet, siger hun.

Golden Dome er USA's præsident, Donald Trumps, planer om et nyt stort luftforsvar.

Hun understreger samtidig, at Nato kender Danmarks position.

- Vi kan forhandle om alt politisk; sikkerhed, investeringer, økonomi. Men vi kan ikke forhandle om vores suverænitet, udtaler statsministeren.

Mette Frederiksen siger, at hun er blevet informeret om, at det heller ikke har været tilfældet.

Mette Frederiksens kommentar kommer efter, at Donald Trump onsdag sagde, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en fremtidig aftale om Grønland.

Rammeaftalen betyder, at Trump har afblæst tidligere toldtrusler imod blandt andet Danmark.

Mark Rutte har efterfølgende sagt, at han ikke har talt med Trump om Grønlands tilhørsforhold.

Men detaljerne omkring aftalen er ikke blevet offentliggjort.

Ifølge Mette Frederiksen er det godt og naturligt, at Natos generalsekretær og USA's præsident taler om sikkerheden i Arktis.

/ritzau/

Kongeriget Danmark vil fortsat gerne indgå i konstruktiv dialog med allierede om sikkerheden i Arktis.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag i en skriftlig udtalelse.

- Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA's Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet, siger hun.

Golden Dome er USA's præsident, Donald Trumps, planer om et nyt stort luftforsvar.

Mette Frederiksens kommentar kommer efter, at Donald Trump onsdag sagde, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en fremtidig aftale om Grønland.

Rammeaftalen betyder, at Trump har afblæst tidligere toldtrusler.

Mark Rutte har efterfølgende sagt, at han ikke har talt med Trump om Grønlands tilhørsforhold.

/ritzau/

Over hele Australien flages der torsdag på halv forud for en mindehøjtidelighed i Operahuset i Sydney.

Der vil torsdag klokken 19.00 lokal tid - klokken 09.00 dansk tid - blive afholdt et minuts stilhed på tværs af landet.

Dagen er udråbt til national sørgedag for at mindes ofrene for et skyderi på stranden Bondi Beach den 14. december sidste år.

Her åbnede en far og søn ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand og dræbte 15 mennesker. Faren blev dræbt af politiet.

Politiet har udtalt, at mændene var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat til at udføre angrebet, og den australske regering har kaldt det for en terrorhandling mod jøder.

- I dag er en mulighed for, at vi kan huske og vise respekt for de 15 ofre, siger premierminister Anthony Albanese torsdag.

- Det er en mulighed for, at vi som nation kan omfavne det jødiske fællesskab. De var mål for angrebet, fordi de var jødiske australiere, siger han.

Under ceremonien vil deltagerne, heriblandt de pårørende til ofrene, tænde lys og høre taler fra politikere såvel som jødiske bønner.

Bygninger i hele landet, heriblandt cricketstadioner i storbyerne Melbourne og Perth, vil blive oplyst.

Angrebet i Bondi chokerede Australien og førte til opfordringer til hårdere tiltag mod antisemitisme og en strammere våbenlovgivning.

Albanese har lovet at tage sig af begge dele.

Han sagde før årsskiftet, at regeringen har planer om at gennemføre en række reformer, der har til formål at bekæmpe hadtale og vold.

Australiens underhus vedtog torsdag lovgivning, der skal indføre strammere baggrundskontroller for våbentilladelser samt en national ordning for tilbagekøb af våben. Forslaget skal nu gennem parlamentets senat.

/ritzau/Reuters

Nu sættes der gang i analysen af, hvordan og hvorvidt atomkraft kan spille en rolle i fremtidens energisystem i Danmark.

Det fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), der har fået udarbejdet kommissoriet for analysen.

Her skal det afklares, hvordan atomkraft kan passe ind i det danske energisystem, regulering og lovgivning samt erhvervsmuligheder- og interesser.

Ministeren går til analysen med et ”åbent sind”.

- Jeg er helt enig med dem, der siger, at sol- og vindenergi skal have en stor rolle som det, der leverer strøm til os i fremtiden. Men det kan ikke stå alene, siger Lars Aagaard.

Analysen er et væsentligt skridt i den danske energihistorie.

Siden 1985 har atomkraft været et forbudt element i den danske energiplanlægning.

Men de seneste år har budt på et nyt momentum til kernekrafts-teknologien, i takt med at nye og mindre reaktorer er på vej frem.

De kaldes SMR-reaktorer og betragtes som mere sikre og lettere at integrere i et energisystem som Danmarks.

Lars Aagaards nye analyse af teknologiens muligheder i Danmark handler udelukkende om de nye SMR-reaktorer og ikke de store kraftværker, som allerede nu står i lande som Frankrig og Sverige.

Mens solceller og vindmøller leverer grøn strøm til billige penge, vil der i fremtidens klimaneutrale energisystem stadig være brug for en stabil energikilde, der kan levere grøn strøm, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

I dag er det i stor stil biomasse, der har den rolle. Men Lars Aagaard er åben for, at SMR-reaktorerne i fremtiden skal kunne konkurrere med biomassen.

- På den måde er jeg teknologineutral. Vi skal have grøn energi, der ikke udleder CO2, og jo flere valgmuligheder, jo bedre, siger ministeren.

Selvom analysen ikke er udarbejdet endnu, tør Lars Aagaard dog godt sige, at kernekraften ikke er på vej til Danmark i den nærmeste fremtid.

- Hvis man spørger mig, om det er løsningen for morgendagens problemer, og her mener jeg de næste fem til ti år, så er svaret, at det er de her reaktorer ikke, siger han.

Dertil er teknologien stadig alt for umoden.

Men hvis private investorer skal kunne investere i teknologien, er der brug for at få skabt et klart grundlag først. Der skal skabes klarhed om, hvor det radioaktive affald kan placeres, økonomien og lovgivningen først.

- Derfor går det her ud på, at regeringen vil have en analyse af, hvad det kræver af forarbejde og arbejdsprogram, hvis det skal gøres muligt for private investorer at gå videre, siger Lars Aagaard.

Analysen skal være færdig i andet kvartal af 2026.

/ritzau/

Over hele Australien flages der torsdag på halv forud for en mindehøjtidelighed i Operahuset i Sydney.

Der vil torsdag klokken 19.00 lokal tid - klokken 09.00 dansk tid - blive afholdt et minuts stilhed på tværs af landet.

Dagen er udråbt til national sørgedag for at mindes ofrene for et skyderi på stranden Bondi Beach den 14. december sidste år.

Her åbnede en far og søn ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand og dræbte 15 mennesker.

Politiet har udtalt, at mændene var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat til at udføre angrebet, og den australske regering har kaldt det for en terrorhandling mod jøder.

- I dag er en mulighed for, at vi kan huske og vise respekt for de 15 ofre, siger premierminister Anthony Albanese torsdag.

- Det er en mulighed for, at vi som nation kan omfavne det jødiske fællesskab. De var mål for angrebet, fordi de var jødiske australiere, siger han.

/ritzau/Reuters

Flere personer meldes savnet, efter at et jordskred torsdag har ramt en campingplads i den nordlige del af New Zealand.

Det oplyser politi og redningsmandskab ifølge nyhedsbureauet AFP.

Billeder fra lokale medier viser blandt andet, at jord har overdækket og ødelagt en badebygning på campingpladsen, der ligger for foden af den inaktive vulkan Mount Maunganui.

Det australske medie ABC beskriver campingpladsen som et populært turistområde.

- Mens jorden fortsat er i bevægelse, er der iværksat en redningsaktion, siger Tim Anderson, der er assisterende politikommissær, til journalister på campingpladsen og tilføjer:

- Jeg kan ikke sige noget om antallet (af savnede, red.). Det eneste, jeg kan sige, er, at der er tale om et encifret tal.

Jordskreddet har ramt både campingpladsens badeområde og flere campingvogne, der ligger i et område af New Zealand, der har været ramt af kraftig regn.

Nix Jaques, der var i gang med at bestige vulkanen, da jordskreddet begyndte, fortæller til den newzealandske radiostation RNZ, at hun så jordmasserne bevæge sig ned over et område af campingpladsen.

- Der var nogle køretøjer, der blev flyttet. De styrtede ned over et toilet- og badehus. Jeg tror, at der var mennesker i bruserne. Og det flyttede en autocamper, siger hun.

Umiddelbart efter jordskreddet forsøgte personer på campingpladsen at grave sig igennem murbrokker, hvorfra de hørte stemmer, fortæller indsatsleder William Pike.

- Vores første mandskab på stedet kunne høre det samme, tilføjer han.

På grund af risiko for, at jorden fortsat kan være ustabil, har redningsfolkene været nødt til midlertidigt at trække sig tilbage fra området, lyder det fra indsatslederen.

Adspurgt, om der er blevet hørt stemmer siden da, svarer Pike:

- Ikke hvad jeg ved af, nej.

Vandrer Mark Tangney beskriver til mediet New Zealand Herald, hvor folk efter jordskreddet styrtede til campingpladsens badehus.

- Jeg var en af de første, der nåede frem. Seks eller otte andre mænd opholdt sig med værktøj på bygningens tag, hvor de forsøgte at fjerne taget, fordi vi kunne høre folk skrige, "Hjælp os, hjælp os, få os ud herfra", siger Tangney.

Også han beskriver, hvordan stemmerne fra bygningen senere forstummede.

/ritzau/

Midt i en geopolitisk storm meldte myndighederne i Grønland onsdag ud, at borgerne bør anskaffe sig mad og drikke til fem dage.

Men det har Morten Heilmann ikke kunnet vente på, og han har derfor forinden påbegyndt sit hjemmeberedskab i sin lejlighed i Nuuk, hvor stemningen er mærket af truslerne fra USA.

- I starten tænkte jeg, at det var lidt underligt, at ikke flere var mere bekymrede og købte lidt flere varer, end man normalt gør. Men jeg tror, at det er ved at blive alvor for alle - i hvert fald her i Nuuk, siger han.

Naturen bestemmer i det store og svært fremkommelige Grønland, hvor den sætter begrænsninger, og ting tager tid. Det har sat sig i dele af befolkningen, som er vant til at klare sig selv - især i bygderne.

Måske derfor tager befolkningen det roligt, hvad angår at have et hjemmeberedskab med eksempelvis vand, dåsemad og gas.

USA’s angreb på Venezuela gjorde, at Morten Heilmann har taget sagen i egen hånd, selv om hans nærmeste i starten lavede sjov med det. Men nu oplever han en større opmærksomhed om det.

Morten Heilmann har tidligere udtalt til Sermitsiaq, at han er utryg og savner information fra myndighederne. Til Ritzau uddyber han, at han ikke er meget for at kritisere nogen.

- Men man har været for sikker og godtroende. Man har været lidt for knyttet til omverdenen. Man har været lidt for sikker på, at tingene vil køre, som de plejer at køre. Man har sovet en lille smule i timen, siger han.

Grønland hjemtog området for beredskab i 2010 fra Danmark, som alene kan bidrage med råd og vejledning, hvilket også er sket.

Onsdag blev minister for blandt andet fisk, fangst, landbrug og selvforsyning Peter Borg på et pressemøde spurgt til, at anbefalingerne først kommer nu.

- Det er en proces, der har været startet for et stykke tid siden, og nu endelig er færdiggjort, sagde han kort og afviste, at det havde noget med USA's trusler at gøre.

Der er forskel på, hvordan man kan klare sig i hovedstaden Nuuk og i de mindre bygder, hvor man er vant til at klare sig selv i længere tid af gangen.

I de mindre samfund som bygderne kan forsyningssikkerheden svinge mere end i Nuuk, og der er tradition for fangst og jagt.

Lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet Rasmus Dahlberg fortæller, at Grønland er et mere robust samfund end Danmark, fordi forsyningssikkerheden er høj i Danmark.

- Vi er simpelthen vænnet til, at alting virker, mens man i et samfund som Grønland, hvor der er stor afstand, hvor der er få forsyningslinjer, hvor der er en natur, der bestemmer, vil man typisk se en højere grad af resiliens i samfundet, siger han.

Han kritiserer, at det har taget lang tid at udvikle beredskabsplaner i Grønland. I 2021 var der et større strømnedbrud i Nuuk, som varede i dagevis, og siden blev der indkøbt ekstra forsyninger.

- Det afslørede, at man ikke var supergodt forberedt på det i forhold til krisestyringen, beredskabsplaner og andet.

/ritzau/

Flere personer meldes savnet, efter at et jordskred torsdag har ramt en campingplads i den nordlige del af New Zealand.

Det oplyser politi og redningsmandskab ifølge nyhedsbureauet AFP.

Billeder fra lokale medier viser blandt andet, at mudder har overdækket et badeområde på campingpladsen, der ligger for foden af den inaktive vulkan Mount Maunganui.

Det australske medie ABC beskriver campingpladsen som et populært turistområde.

- Mens jorden fortsat er i bevægelse, er der iværksat en redningsaktion, siger Tim Anderson, der er assisterende politikommissær, til journalister på campingpladsen og tilføjer:

- Jeg kan ikke sige noget om antallet (af savnede, red.). Det eneste, jeg kan sige, er, at der er tale om et encifret tal.

Jordskreddet har ramt både campingvogne og badebygninger på campingpladsen, der ligger i et område af New Zealand, der har været ramt af kraftig regn.

Personer på campingpladsen forsøgte straks efter jordskreddet at grave sig igennem murbrokkerne, hvorfra de hørte stemmer, fortæller indsatsleder William Pike.

- Vores første mandskab på stedet kunne høre det samme, tilføjer han.

På grund af risiko for, at jorden fortsat kan være ustabil, har redningsfolkene været nødt til midlertidigt at trække sig tilbage fra området, lyder det fra indsatslederen.

Adspurgt, om der er blevet hørt stemmer siden da, svarer Pike:

- Ikke hvad jeg ved af, nej.

/ritzau/

USA leder aktivt efter personer med indflydelse i den cubanske regering, som kan hjælpe med at afsætte landets kommunistiske styre, inden året er omme.

Det siger amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen ifølge avisen The Wall Street Journal.

USA's præsident Donald Trumps administration mener ifølge kilderne, at Cubas økonomi er tæt på et sammenbrud, og at landets ledelse aldrig har været så sårbar som nu, efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for nylig blev afsat af USA.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Ifølge amerikanske embedsmænd sigter USA mod at svække Cuba yderligere ved at afskære landet fra venezuelansk olie. Ifølge økonomer kan Cuba løbe tør for olie inden for få uger, skriver The Wall Street Journal.

På møder med cubanske eksilgrupper og civilsamfundsorganisationer i Miami og Washington D.C. har Trump-administrationen ifølge det amerikanske medie forsøgt at identificere nogen inden for Cubas nuværende regering, som kan se skriften på væggen og ønsker at indgå en aftale.

Nicolás Maduro blev væltet og taget til fange i Venezuela af amerikanske specialstyrker 3. januar efter måneders militær oprustning i Caribien.

Embedsmænd i Trump-administrationen har ifølge The Wall Street Journal efterfølgende sagt, at en kilde i Maduros inderkreds var med til få ham væltet.

Den storstilede amerikanske militæraktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, dræbte 32 cubanske soldater og efterretningsfolk.

Trump-administrationen har ifølge de amerikanske embedsmænd ikke en konkret plan for at bringe det kommunistiske styre i Cuba til ophør, skriver The Wall Street Journal.

Men de ser Maduros tilfangetagelse som en skabelon og en advarsel for cubanerne, lyder det.

Trump skrev for knap to uger siden på Truth Social, at han kraftigt opfordrede cubanerne til at indgå en aftale, før det var for sent.

Cuba befinder sig i sin værste økonomiske krise i årtier. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser på op til 20 timer om dagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

USA leder aktivt efter personer med indflydelse i den cubanske regering, som kan hjælpe med at afsætte landets kommunistiske styre, inden året er omme.

Det siger amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen ifølge avisen The Wall Street Journal.

USA's præsident Donald Trumps administration mener, at Cubas økonomi er tæt på et sammenbrud, og at landets ledelse aldrig har været så sårbar som nu, efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for nylig blev afsat af USA.

Venezuela er en vigtig kilde til olie for Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte.

Ifølge amerikanske embedsmænd sigter USA mod at svække Cuba yderligere ved at afskære landet fra venezuelansk olie.

På møder med cubanske eksilgrupper og civilsamfundsorganisationer i Miami og Washington D.C. har Trump-administrationen ifølge det amerikanske medie forsøgt at identificere nogen inden for Cubas nuværende regering, som kan se skriften på væggen og ønsker at indgå en aftale.

Nicolás Maduro blev væltet og taget til fange i Venezuela af amerikanske specialstyrker 3. januar efter måneders militær oprustning i Caribien.

Embedsmænd i Trump-administrationen har ifølge The Wall Street Journal efterfølgende sagt, at en kilde i Maduros inderkreds var med til få ham væltet.

Den storstilede amerikanske militæraktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, dræbte 32 cubanske soldater og efterretningsfolk.

Trump-administrationen har ifølge de amerikanske embedsmænd ikke en konkret plan for at bringe det kommunistiske styre i Cuba til ophør, skriver The Wall Street Journal.

Men de ser Maduros tilfangetagelse som en skabelon og en advarsel for cubanerne, lyder det.

/ritzau/

Knap tre års borgerkrig i Sudan har efterladt mere end otte millioner sudanske børn uden skolegang i næsten 500 dage.

Det skriver organisationen Save the Children, som i Danmark kaldes Red Barnet, torsdag i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Mere end otte millioner børn - næsten halvdelen af de 17 millioner børn i skolealderen - har ikke sat en fod i et klasseværelse i omkring 484 dage, skriver organisationen.

Siden april 2023 har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær kæmpet mod hinanden i en borgerkrig.

FN har beskrevet situationen i det nordøstafrikanske land som en af de værste humanitære kriser i det 21. århundrede.

Red Barnet kalder situationen for "en af de længste skolenedlukninger i verden".

- Mange skoler er lukket, og andre er blevet beskadiget under konflikten eller bruges som krisecentre for de mere end syv millioner mennesker, der er blevet fordrevet i landet, skriver organisationen i udtalelsen.

Norddarfur er den af Sudans 15 delstater, der er hårdest ramt af nedlukningerne. Kun tre procent af delstatens 1100 skoler holder fortsat åbent.

I regionerne Vestdarfur, Vestkordofan og Syddarfur er henholdsvis 23 procent, 15 procent og 13 procent af skolerne stadig i drift, skriver Red Barnet.

Organisationen tilføjer, at mange lærere i Sudan forlader deres job, fordi der er problemer med udbetalingen af deres løn.

- Uden hurtige investeringer risikerer vi at dømme en hel generation til en fremtid præget af konflikt, siger Inger Ashing, direktør for den internationale afdeling af Red Barnet, i udtalelsen.

Ross Smith, der er direktør i FN's Fødevareprogram (WFP), advarede i sidste uge om, at fødevarehjælpen i Sudan risikerer at slippe op ved udgangen af marts, hvis ikke der kommer mere international støtte.

Krisen i Sudan betegnes af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner - knap halvdelen af Sudans befolkning - står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyste FN i sidste uge.

/ritzau/