USA's præsident, Donald Trump, vil have opsat advarselsskilte uden for det nationalhistoriske museum i forbundshovedstaden, Washington D.C.

Fredag har Trump underskrevet et dekret, der pålægger føderale embedsmænd at opsætte midlertidige skilte på offentlige gangarealer uden for Smithsonian National Museum of American History.

Skiltene skal gøre besøgende opmærksomme på, at museets udstillinger bør renoveres, så de afspejler korrekte oplysninger om USA's historie, står der i dekretet.

Smithsonian National Museum of American History har ikke kommenteret skiltningen.

Dekretet kommer, efter at museets direktør, historikeren Anthea Hartig, tirsdag deltog i en høring om Smithsonian-museernes fremstilling af amerikansk historie og kultur over for et udvalg i Repræsentanternes Hus.

Smithsonian er en samling af 21 museer i USA's forbundshovedstad. Det nationalhistoriske museum er et af de mange museer.

Efter høringen blev Anthea Hartig mødt med skarp kritik fra republikanske lovgivere.

Det republikanske kongresmedlem Tim Burchett mente, at Smithsonian-museerne er blevet inficeret af det, som han omtaler som en woke-ideologi, der har til formål at sætte fokus på amerikansk undertrykkelse.

I fredagens dekret henviser Donald Trump til en rapport, der er kritisk over for Smithsonian-museerne, fra Det Hvide Hus.

Den 162 sider lange rapport fra marts kritiserer Smithsonian-museerne for at fremstille hvide, kristne mænd som undertrykkere.

Trump-administrationen har gennem længere tid ført en ideologisk kamp mod kulturelle institutioner i USA.

I sidste uge fik Trump-administrationen opsat nye informationstavler om slaveri ved den tidligere præsident George Washingtons hjem i byen Philadelphia i delstaten Pennsylvania.

RITZAU/AFP

Tre måneder efter et attentatforsøg indtog USA's præsident, Donald Trump, fredag aften talerstolen ved den årlige korrespondentmiddag for journalister, der dækker Det Hvide Hus.

Det fremgår af en livestream på Det Hvide Hus' hjemmeside.

Den 80-årige præsident siger, at han glæder sig over at deltage, efter at middagen den 24. april blev aflyst, da en mand trængte gennem et sikkerhedstjek og affyrede flere skud.

- Jeg er lettet over at være her. Der er mange fremragende mennesker - jeg kan ikke lide alle, men jeg respekterer de fleste.

- Som jeg sagde for få måneder siden, så må showet gå videre, siger Donald Trump.

Præsidenten kommer med flere muntre bemærkninger fra talerstolen.

- Alle ser virkelig godt ud i aften, og jeg ved, at det ikke var nemt at finde sko, der passede til jeres skudsikre veste. Mange ville ikke have dem på, fordi de hellere ville dø end at se 20 pund tungere ud, siger Trump.

Præsidenten siger også, at musikeren Nicki Minaj, der offentligt har erklæret sig som Trump-støtte, reagerede anderledes end alle andre, da de i april blev bedt om at søge dækning med ordene "get down".

"Get down" har en dobbelt betydning, da det også kan betyde at "danse".

- Efter at have hørt skuddene råbte mange mennesker "get down, get down", hvilket fik Nicki Minaj til at twerke.

- Hun var den eneste, der virkelig forstod, hvad det betød, siger Trump.

Præsidenten kommer også ind på sit til tider anstrengte forhold til de amerikanske journalister.

- Det har ikke været en nem aften med alle de priser. Har jeg noget at skulle have sagt?, spørger Trump.

Han kommenterer også USA's konflikt med Iran. Fra talerstolen hævder han, at Iran ønsker at indgå en aftale med USA, men Trump mener ikke, at Iran er klar.

Præsidenten gentager, at Iran aldrig må få atomvåben, hvilket var hans begrundelse for at angribe Iran den 28. februar.

RITZAU

En militærkoalition ledet af Saudi-Arabien har fredag udført militære angreb på mål tilhørende houthibevægelsen i Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebene bekræftes af Turki al-Maliki, der er talsperson for militærkoalitionen, i et opslag på det sociale medie X.

Turki al-Maliki skriver, at koalitionen har gennemført en beslutsom og kraftig gengældelsesaktion, efter at houthibevægelsen tidligere på ugen angreb handelsskibe i Det Røde Hav.

Koalitionen siger, at den vil reagere "uden kompromis", hvis houthierne fortsætter de fjendtlige angreb, skriver Reuters.

Houthibevægelsen melder natten til lørdag, at den vil gengælde angrebene.

- Den saudiarabiske fjendes angreb på civile faciliteter i Hodeida og på øen Kamaran udgør en farlig optrapning, skriver houthiernes officielle mediekanal Ansarollah ifølge AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Vi understreger, at de seneste forbrydelser ikke vil forblive ubesvarede.

Den saudisk-ledede militærkoalition blev dannet af flere lande i Mellemøsten for at bekæmpe houthierne, der i 2014 indtog Yemens hovedstad, Sanaa.

Natten til torsdag meldte houthibevægelsen, der er allieret med Iran, at den havde angrebet to saudiarabiske tankskibe i Det Røde Hav. Skibene havde ifølge houthierne trodset en søblokade.

Houthibevægelsen har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav og Adenbugten, men angrebene blev indstillet sidste år, efter at USA's militær havde bombet houthi-mål i Yemen.

USA's præsident, Donald Trump, roste fredag houthibevægelsen for at have holdt sig ude af Iran-konflikten.

- Siden da, og under vores konflikt med Iran, har de optrådt meget ansvarligt. Desværre er de nu begyndt igen, og i går aftes skød de mod to saudiarabiske skibe, skrev Trump fredag på Truth Social.

Samtidig meldte Trump, at USA vil holde Iran økonomisk ansvarlig for enhver skade på skibe og last.

- Fra dette tidspunkt vil enhver og alle skader på skibe, last eller noget som helst relateret hertil blive betalt med iranske midler, som USA er i besiddelse af og kontrollerer, skrev Trump.

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar. Iran svarede igen ved at angribe amerikanske baser i regionen.

Trods forhandlinger om en afslutning på konflikten er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en endelig aftale.

RITZAU

De omfattende naturbrande, der i øjeblikket raser i det sydlige Europa, har fredag tvunget den amerikanske rumadministration, Nasa, til at forlade et kommunikationsanlæg 65 kilometer vest for Spaniens hovedstad, Madrid.

Det oplyser en talsperson for Nasa i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Kommunikationsanlægget Madrid Deep Space Communications Complex (MDSCC) er et af i alt tre i verden, som Nasa bruger til at kommunikere med rumsonder.

- Naturbranden er passeret gennem MDSCC. Eventuelle skader vil blive vurderet, når det er sikkert at gøre det, oplyser rumfartsorganisationen, som tilføjer, at alle personer er blevet evakueret og er i god behold.

MDSCC er en del af det såkaldte Deep Space Network. Det er et netværk af store radioantenner, som bruges til kommunikation med rumsonder på lang afstand fra Jorden.

De to øvrige anlæg ligger i den australske hovedstad, Canberra, og i den amerikanske delstat Californien, hvorfra Nasa "har overtaget kommunikationen med rumsonderne uden problemer".

- Vores medarbejderes sikkerhed og trivsel har højeste prioritet, og vores tanker går til de familier og naboer, som også er berørt af naturbrandene i lokalområdet, skriver Nasa videre i udtalelsen.

Omkring 63.000 mennesker i det spanske hovedstadsområde er blevet evakueret eller bedt om at blive indendørs ligeledes på grund af naturbrande. Det oplyser landets indenrigsministerium sent fredag aften ifølge AFP.

En af brandene nær Madrid er "på sit højeste" og umulig at få under kontrol, lød det fredag aften fra Carlos Novillo, der er chef for beredskabet i Madrids regionale regering.

Også i nabolandet Frankrig hærger store skovbrande i øjeblikket.

Fredag oplyste den franske indenrigsminister, Laurent Nunez, ifølge AFP, at flere end 140.000 mennesker er blevet evakueret på grund af naturbrande i den sydvestlige del af landet.

Naturbrandene er så voldsomme, at det har fået EU-Kommissionen til at sætte ind med hjælp til slukningsarbejdet. Fredag meddelte EU således, at det vil sende fire brandslukningsfly til Spanien og tre til Frankrig.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, vil have opsat advarselsskilte uden for det nationalhistoriske museum i forbundshovedstaden, Washington D.C.

Fredag har Trump underskrevet et dekret, der pålægger føderale embedsmænd at opsætte midlertidige skilte på offentlige gangarealer uden for Smithsonian National Museum of American History.

Skiltene skal gøre besøgende opmærksomme på, at museets udstillinger bør renoveres, så de afspejler korrekte oplysninger om USA's historie, står der i dekretet.

Dekretet kommer, efter at museets direktør, historikeren Anthea Hartig, tirsdag deltog i en høring om Smithsonian-museernes fremstilling af amerikansk historie og kultur over for et udvalg i Repræsentanternes Hus.

Smithsonian er en samling af 21 museer i USA's forbundshovedstad. Det nationalhistoriske museum er et af de mange museer.

Efter høringen blev Anthea Hartig mødt med skarp kritik fra republikanske lovgivere.

Det republikanske kongresmedlem Tim Burchett mente, at Smithsonian-museerne er blevet inficeret af det, som han omtaler som en woke-ideologi, der har til formål at sætte fokus på amerikansk undertrykkelse.

RITZAU/AFP

De omfattende naturbrande, der i øjeblikket raser i det sydlige Europa, har fredag tvunget den amerikanske rumadministration, Nasa, til at forlade et kommunikationsanlæg 65 kilometer vest for Spaniens hovedstad, Madrid.

Det oplyser en talsperson for Nasa i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Kommunikationsanlægget Madrid Deep Space Communications Complex (MDSCC) er et af i alt tre i verden, som Nasa bruger til at kommunikere med rumsonder.

- Naturbranden er passeret gennem MDSCC. Eventuelle skader vil blive vurderet, når det er sikkert at gøre det, oplyser rumfartsorganisationen, som tilføjer, at alle personer er blevet evakueret og er i god behold.

MDSCC er en del af det såkaldte Deep Space Network. Det er et netværk af store radioantenner, som bruges til kommunikation med rumsonder på lang afstand fra Jorden.

De to øvrige anlæg ligger i den australske hovedstad, Canberra, og i den amerikanske delstat Californien, hvorfra Nasa "har overtaget kommunikationen med rumsonderne uden problemer".

RITZAU

USA er ramt af landets største udbrud af mæslinger i 35 år.

Det viser tal, som USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) har offentliggjort fredag.

Siden årsskiftet er der blevet registreret 2318 tilfælde af den smitsomme sygdom. Det er flere end hele sidste år, hvor der blev registreret 2289 tilfælde.

- Vi er vidne til en krise, der kunne have været undgået, og som rammer børn uforholdsmæssigt hårdt, siger Andrew Racine, der er leder af American Academy of Pediatrics (AAP), som er den største organisation for børnelæger i USA.

- Vi bør ikke acceptere, at det bliver den nye normal, tilføjer han.

Mæslinger giver feber, luftvejssymptomer og udslæt. I nogle tilfælde kan sygdommen også føre til mere alvorlige komplikationer som lungebetændelse og hjernebetændelse, hvilket kan være dødeligt.

Sidste år døde tre personer med sygdommen i USA.

I 2000 blev sygdommen erklæret udryddet i landet som følge af vaccinationer.

De seneste år er sygdommen dog vendt retur. Det er sket som følge af lavere tilslutning til vacciner og stigende mistillid til sundhedsmyndighederne.

I 1991 blev der registreret 9643 tilfælde af mæslinger i USA. Smitten faldt markant, efter at et vaccinationsprogram med to doser blev standard.

Før mæslingevaccinen blev udviklet i begyndelsen af 1960'erne, kostede sygdommen hvert år flere hundrede amerikanske børn livet.

Det nuværende udbrud af mæslinger i USA er ikke under kontrol.

Eksperter forventer, at antallet af tilfælde vil blive ved med at stige.

- Jeg er overbevist om, at der er et betydeligt mørketal, siger Melissa Nolan, der er professor i epidemiologi ved University of South Carolina, som er den delstat, hvor der i år er blevet registreret flest smittetilfælde.

Selv om det i USA er obligatorisk at blive vaccineret, kan mange amerikanere blive fritaget med henvisning til blandt andet religiøse overbevisninger.

Udviklingen vækker bekymring blandt eksperter.

- Mæslinger er typisk den første sygdom, hvor man ser et stort udbrud, fordi den er den mest smitsomme og lettest spredes, siger Nolan og tilføjer:

- Jeg tror desværre, at vi fremover vil se flere og flere tilfælde af kighoste og en række andre sygdomme, som ellers kan forebygges med vacciner.

RITZAU/AFP

Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas.

Under testflyvningen udsendte fartøjet 20 forbedrede Starlink-satellitter i en suborbital bane.

Raketten faldt efter en time lang flyvning ned i Det Indiske Ocean som planlagt, fremgår det af en livestream fra SpaceX.

Fartøjet er omkring 122 meter højt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket.

Det lettede fredag omkring klokken 18.50 lokal tid - klokken 00.50 dansk tid - fra SpaceX' faciliteter i Starbase i Texas.

Omkring ti minutter inde i flyvningen, da Starship havde nået en hastighed på omkring 26.400 kilometer i timen, vendte Super Heavy-boosterraketten tilbage mod Jorden.

Her ramte raketten Den Mexicanske Golf hårdere end forventet, oplyser SpaceX ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 20 minutter efter opsendelsen begyndte Starship at udsende de 20 Starlink V3-satellitter. De blev frigivet én efter én.

Mens satellitterne befinder sig i rummet, vil de udfolde deres solpaneler og antenner for kortvarigt at oprette forbindelse til SpaceX's Starlink-netværk, som består af omkring 10.000 satellitter i kredsløb om Jorden.

Det er første gang, at Starship frigiver satellitterne. De vil følge rakettens bane tilbage ind i atmosfæren, hvor de vil brænde op.

SpaceX planlægger ved udgangen af 2026 at begynde at opsende tusindvis af denne type satellitter med Starship, skriver Reuters. Satellitterne skal øge kapaciteten i satellitnetværket, så det kan forbindes direkte med blandt andet mobiltelefoner.

Testflyvningen var den 13. test af Starship, der anses for at være den mest kraftfulde rumraket, der nogensinde er bygget.

Flyvningen skulle efter planen have fundet sted i sidste uge, men planerne blev udskudt i sidste øjeblik, da flere af rakettens motorer ikke ville starte.

RITZAU

En militærkoalition ledet af Saudi-Arabien har fredag udført militære angreb på mål tilhørende houthibevægelsen i Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebene bekræftes af Turki al-Maliki, der er talsperson for militærkoalitionen, i et opslag på det sociale medie X.

Turki al-Maliki skriver, at koalitionen har gennemført en beslutsom og kraftig gengældelsesaktion, efter at houthibevægelsen tidligere på ugen angreb handelsskibe i Det Røde Hav.

Koalitionen siger, at den vil reagere "uden kompromis", hvis houthierne fortsætter de fjendtlige angreb, skriver Reuters.

Militærkoalitionen blev dannet af flere lande i Mellemøsten for at bekæmpe houthierne, der i 2014 indtog Yemens hovedstad, Sanaa.

Natten til torsdag meldte houthibevægelsen, der er allieret med Iran, at den havde angrebet to saudiarabiske tankskibe i Det Røde Hav. Skibene havde ifølge houthierne trodset en søblokade.

Houthibevægelsen har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav og Adenbugten, men angrebene blev indstillet sidste år, efter at USA's militær havde bombet houthi-mål i Yemen.

USA's præsident, Donald Trump, roste fredag houthibevægelsen for at have holdt sig ude af Iran-konflikten.

- Siden da, og under vores konflikt med Iran, har de optrådt meget ansvarligt. Desværre er de nu begyndt igen, og i går aftes skød de mod to saudiarabiske skibe, skrev Trump fredag på Truth Social.

Samtidig meldte Trump, at USA vil holde Iran økonomisk ansvarlig for enhver skade på skibe og last.

- Fra dette tidspunkt vil enhver og alle skader på skibe, last eller noget som helst relateret hertil blive betalt med iranske midler, som USA er i besiddelse af og kontrollerer, skrev Trump.

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar. Iran svarede igen ved at angribe amerikanske baser i regionen.

Trods forhandlinger om en afslutning på konflikten er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en endelig aftale.

RITZAU

USA er ramt af landets største udbrud af mæslinger i 35 år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af tal, som USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) har offentliggjort fredag.

Siden årsskiftet er der blevet registreret 2318 tilfælde af den smitsomme sygdom. Det er flere end hele sidste år, hvor der blev registreret 2289 tilfælde.

- Vi er vidne til en krise, der kunne have været undgået, og som rammer børn uforholdsmæssigt hårdt, siger Andrew Racine, der er leder af American Academy of Pediatrics (AAP), som er den største organisation for børnelæger i USA.

- Vi bør ikke acceptere, at det bliver den nye normal, tilføjer han.

Mæslinger giver feber, luftvejssymptomer og udslæt. I nogle tilfælde kan sygdommen også føre til mere alvorlige komplikationer som lungebetændelse og hjernebetændelse, hvilket kan være dødeligt.

Sidste år døde tre personer med sygdommen i USA.

I 2000 blev sygdommen erklæret udryddet i landet som følge af vaccinationer.

De seneste år er sygdommen dog vendt retur. Det er sket som følge af lavere tilslutning til vacciner og stigende mistillid til sundhedsmyndighederne, skriver Reuters.

RITZAU

Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, har natten til lørdag opsendt raketten Starship på en ubemandet testflyvning fra Starbase i den amerikanske delstat Texas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er den 13. test af Starship, der anses for at være den mest kraftfulde rumraket, der nogensinde er bygget.

Fartøjet er omkring 122 meter højt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket.

Under testflyvningen, der vil vare omkring en time, skal en række af rakettens funktioner afprøves. Blandt andet vil Starship udsende omkring 20 nye Starlink-satellitter.

Omkring ti minutter inde i flyvningen, da Starship havde nået en hastighed på omkring 26.400 kilometer i timen, vendte Super Heavy-boosterraketten tilbage mod Jorden og ramte Den Mexicanske Golf hårdere end forventet, oplyser SpaceX ifølge Reuters.

Testflyvningen er SpaceX's første, siden virksomheden blev børsnoteret i juni.

Flyvningen skulle efter planen have fundet sted i sidste uge, men planerne blev udskudt i sidste øjeblik, da flere af rakettens motorer ikke ville starte.

RITZAU

Flere end 140.000 mennesker er blevet evakueret på grund af naturbrande i det sydvestlige Frankrig.

Det oplyser landets indenrigsminister, Laurent Nunez, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det gælder over 110.000 personer i Gironde-regionen og 31.000 personer i Landes-regionen.

De evakuerede personer befandt sig på steder, som var truet af brandene, der allerede har brændt et område på 14.000 hektar.

Samtidig har den franske præsident, Emmanuel Macron, beordret en mobilisering af hæren som følge af brandene. Det oplyser hans rådgivere ifølge Le Monde.

Frankrigs premierminister, Sébastien Lecornu, fortæller efter et regeringskrisemøde sent fredag aften ifølge AFP, at omkring 500 soldater vil blive sendt ud for at støtte brandfolkene i kampen mod flammerne.

Indenrigsministeren kalder på tv-stationen TF1 branden for "fuldstændig uden fortilfælde" og tilføjer, at der aldrig har været en brand af den størrelsesorden før i Frankrig.

53 huse er desuden blevet ødelagt i branden, siger ministeren.

Han lover, at de franske myndigheder "vil gøre alt for at beskytte" byen Bordeaux, som ligger nær det område, hvor to store brande har fat.

Sophie Brocas, som er præfekt i regionen i området omkring Bordeaux, advarer fredag om, at det formentlig vil blive nødvendigt at evakuere yderligere mange tusinde mennesker.

Samtidig oplyser spanske myndigheder, at omkring 63.000 mennesker i Spanien er blevet evakueret eller bedt om at blive indendørs ligeledes på grund af naturbrande.

En af brandene, der bevæger sig i nærheden af landets hovedstad, Madrid, er "på sit højeste" og umulig at få under kontrol. Det siger Carlos Novillo, der er chef for beredskabet i Madrids regionale regering.

Regeringen i landet har desuden erklæret en nødsituation i Madrid-regionen.

RITZAU/AFP

En militærkoalition ledet af Saudi-Arabien har fredag udført militære angreb på mål tilhørende houthibevægelsen i Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebene bekræftes af Turki al-Maliki, der er talsperson for militærkoalitionen, i et opslag på det sociale medie X.

Turki al-Maliki skriver, at koalitionen har gennemført en beslutsom og kraftig gengældelsesaktion, efter at houthibevægelsen tidligere på ugen angreb handelsskibe i Det Røde Hav.

Koalitionen siger, at den vil reagere "uden kompromis", hvis houthierne fortsætter de fjendtlige angreb, skriver Reuters.

Natten til torsdag meldte houthibevægelsen, der er allieret med Iran, at den havde angrebet to saudiarabiske tankskibe i Det Røde Hav. Skibene havde ifølge houthierne trodset en søblokade.

Militærkoalitionen blev dannet af flere lande i Mellemøsten for at bekæmpe houthierne, der i 2014 indtog Yemens hovedstad, Sanaa.

RITZAU

Medlemslandene i Den Internationale Straffedomstol (ICC) har fredag stemt for at afsætte domstolens chefanklager, Karim Khan, efter anklager om seksuelt krænkende adfærd.

Det oplyser FN, som ICC har en samarbejdsaftale med, i en pressemeddelelse.

Også Khans advokat, Tayab Ali, bekræfter det i et opslag på X, skriver nyhedsbureauet AFP.

82 af domstolens 125 medlemslande stemte for at fjerne Khan fra posten som chefanklager.

ICC's medlemslande vil snart begynde arbejdet med at vælge en ny anklager, står det i meddelelsen.

I et opslag på det sociale medie X skriver advokat Tayab Ali, at den nu tidligere chefanklager afviser anklagerne.

- Hr. Khan vil udfordre beslutningens lovlighed og rimelighed gennem alle tilgængelige juridiske muligheder, skriver advokaten i opslaget.

Allerede inden afstemningen fredag meddelte Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau, at Danmark ville stemme for en afsættelse af chefanklageren.

- Danmark vil sammen med andre ligesindede lande stemme for, at chefanklageren fjernes fra embedet, skrev ministeriet og tilføjede:

- Danmark er således enig i, at der foreligger overbevisende dokumentation for, at chefanklageren har begået en alvorlig tjenesteforseelse.

Både Frankrig, Norge og Holland havde ligeledes oplyst til forskellige medier, at de også ville stemme for en afsættelse af Khan.

Khan blev i juni suspenderet fra sit embede, mens man ventede på medlemslandenes afstemning.

Udmeldingen kom efter en 18 måneder lang undersøgelse af anklager mod Khan, hvor han blev beskyldt for seksuelt krænkende adfærd mod en advokat ansat på hans kontor.

En unavngiven diplomatisk kilde med kendskab til suspenderingen sagde da til Reuters, at et udvalg under det styrende organ havde fastslået, at Khan havde begået alvorlig tjenesteforseelse.

Kilden oplyste, at udvalget bag undersøgelsen anbefalede, at Khan bliver fjernet permanent fra sin stilling.

Khans advokater har udtalt, at han afviste beslutningen om suspendering. De gentog, at han nægter sig skyldig i anklagerne.

Khan har ikke stået i spidsen for ICC's anklagerkontor siden maj sidste år. Her tog han frivilligt orlov, mens man ventede på resultatet af undersøgelsen af anklagerne mod ham.

RITZAU

Københavns Politi er fredag aften til stede på Enghavevej i forbindelse med et mistænkeligt forhold.

Det oplyser vagtchef Rasmus Nielsen til Ritzau.

Han siger, at der ikke er fare for nogen i området, men derudover er det meget sparsomt med oplysninger fra vagtchefen.

Rasmus Nielsen fortæller, at der er nogle efterforskere til stede.

Han tilføjer, at der også er hundepatruljer på vej, og at politiet vil arbejde på stedet noget tid endnu.

Af billeder kan det ses, at teknikere i blå dragter arbejder på stedet, hvor en lejlighedsopgang er spærret af.

Vagtchefen vil på nuværende tidspunkt ikke uddybe, hvad det mistænkelige forhold bunder i.

RITZAU

Medlemslandene i Den Internationale Straffedomstol (ICC) har fredag stemt for at afsætte domstolens chefanklager, Karim Khan, efter anklager om seksuelt krænkende adfærd.

Det oplyser FN, som ICC har en samarbejdsaftale med, i en pressemeddelelse.

Også Khans advokat, Tayab Ali, bekræfter det i et opslag på X, skriver nyhedsbureauet AFP.

82 af domstolens 125 medlemslande stemte for at fjerne Khan fra posten som chefanklager.

Allerede inden afstemningen fredag meddelte Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau, at Danmark ville stemme for en afsættelse af chefanklageren.

- Danmark vil sammen med andre ligesindede lande stemme for, at chefanklageren fjernes fra embedet, skrev ministeriet og tilføjede:

- Danmark er således enig i, at der foreligger overbevisende dokumentation for, at chefanklageren har begået en alvorlig tjenesteforseelse.

Både Frankrig, Norge og Holland har ligeledes oplyst til forskellige medier, at de også vil stemme for en afsættelse af Khan.

Khan blev i juni suspenderet fra sit embede, mens man ventede på medlemslandenes afstemning.

Udmeldingen kom efter en 18 måneder lang undersøgelse af anklager mod Khan, hvor han blev beskyldt for seksuelt krænkende adfærd mod en advokat ansat på hans kontor.

En unavngiven diplomatisk kilde med kendskab til suspenderingen sagde da til Reuters, at et udvalg under det styrende organ havde fastslået, at Khan havde begået alvorlig tjenesteforseelse.

Kilden oplyste, at udvalget bag undersøgelsen anbefalede, at Khan bliver fjernet permanent fra sin stilling.

Khans advokater har udtalt, at han afviste beslutningen om suspendering. De gentog, at han nægter sig skyldig i anklagerne.

Khan har ikke stået i spidsen for ICC's anklagerkontor siden maj sidste år. Her tog han frivilligt orlov, mens man ventede på resultatet af undersøgelsen af anklagerne mod ham.

RITZAU