12 partiledere tjekker ind på Ryslinge Højskole på Fyn i et eksperiment, som kan ses på TV 2 onsdag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var en af de første, der sagde ja til at medvirke. Men flere andre partiledere var mere tøvende. Blandt andre formanden for SF, Pia Olsen Dyhr.

Over for TV 2 kalder hun konceptet, som stammer fra belgiske VTM, for "grænseoverskridende". Hun beskriver sig selv som introvert.

Heller ikke De Konservatives formand, Mona Juul, pakkede tasken med det samme.

Faktisk sagde hun først nej til at medvirke.

- Men nu er jeg her, fordi alle de andre sagde ja, forklarer hun.

Højskoleopholdet er blevet til fire programmer, som bliver sendt hver onsdag valgkampen igennem samt den sidste søndag før valgdagen 24. marts.

/ritzau/

Flere europæiske regeringer arbejder på at få deres statsborgere væk fra Mellemøsten, efter at der er udbrudt krig.

Tusindvis af europæere har svært ved at komme væk, efter at USA og Israel lørdag indledte militære angreb på Iran.

Siden lørdag har Iran svaret igen ved at angribe mål i flere lande i Mellemøsten.

Mandag havde omkring 8000 danskere registreret sig på Udenrigsministeriets danskerliste i Mellemøsten.

Der er endnu ikke planlagt evakuering af danske statsborgere.

Her er et overblik over, hvordan flere landes regeringer arbejder på at få deres statsborgere væk.

* Storbritannien:

Et britisk chartret fly vil onsdag aften klokken 18.00 afgå fra Oman, skriver BBC. Udenrigsminister Yvette Cooper oplyste tirsdag på det sociale medie X, at flyet ville prioritere de mest sårbare. Der befinder sig omkring 130.000 britiske statsborgere i regionen.

* Tyskland:

Den tyske regering melder, at et tysk chartret fly onsdag vil afgå fra Oman. Rejsearrangøren TUI har oplyst, at det er begyndt at flyve strandede turister, der befandt sig på to krydstogtskibe i Golfen, tilbage til Tyskland via Dubai. Det skønnes, at der er 30.000 tyske statsborgere i Mellemøsten.

* Frankrig:

Præsident Emmanuel Macron sagde tirsdag, at Frankrig var begyndt at forberede evakuering af franske statsborgere. To flyafgange var planlagt til tirsdag aften. Der er omkring 400.000 franske statsborgere i regionen.

* Italien:

Italiens udenrigsministerium oplyste tirsdag, at det havde arrangeret to særlige kommercielle fly fra Oman til Rom for omkring 300 personer samt et fly fra Abu Dhabi. Onsdag er der planlagt endnu en flyafgang fra Oman.

* Spanien:

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, sagde tirsdag, at 175 spanske statsborgere var på vej med fly til Madrid fra Abu Dhabi. Flere afgange er planlagt fra De Forenede Arabiske Emirater, hvor der bor omkring 13.000 spaniere. De spanske myndigheder vurderer, at 30.000 spanske statsborgere befinder sig i konfliktområdet.

* Polen:

Polens premierminister, Donald Tusk, sagde tirsdag, at Polen forbereder en evakueringsoperation for polske statsborgere i regionen. Tusk oplyste, at der i øjeblikket befinder sig omkring 14.000 polakker i De Forenede Arabiske Emirater.

* Tjekkiet: Tirsdag landede et militærfly med omkring 40 passagerer i hovedstaden Prag. Det ankom fra Jordan. Efter planen skulle der være landet yderligere to fly senere på tirsdagen.

* Slovakiet og Rumænien: 100 slovakiske statsborgere og 300 rumænske statsborgere landede tirsdag. De blev hentet hjem via Egypten.

* EU: EU gik tirsdag i gang med at hjælpe medlemslandene Italien, Østrig og Slovakiet med at bringe borgere hjem fra Mellemøsten. Det sagde EU-kommissær for ligestilling, beredskab og krisestyring, Hadja Lahbib. De tre lande var de første, der bad om hjælp til at finansiere fly hjem fra regionen, forklarede hun.

Kilder: CNN, BBC, Reuters, AFP, dpa og AP.

/ritzau/

Fra og med onsdag kan man se første afsnit af TV 2-programmet "Højskolen", hvor 12 partiledere bliver sat sammen i 24 timer på Ryslinge Højskole.

Men faktisk var det ikke alle partiledere, der var solgt på ideen lige med det samme.

Konservatives Mona Juul fortæller i et klip fra programmet på vej til højskolen, at hun faktisk sagde nej i første omgang.

Hun kalder konceptet for "grænseoverskridende".

Det skriver TV 2 om programmet.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger onsdag morgen, at den kontrollerer Hormuzstrædet, der er en vigtig skibsrute.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse, der onsdag er blevet udsendt af det statslige iranske nyhedsbureau Fars.

- Hormuzstrædet er i øjeblikket under fuld kontrol af den islamiske republiks flåde, siger Mohammad Akbarzadeh, der er officer i IRGC, i udtalelsen.

I udtalelsen lyder det videre, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran.

Ruten er de seneste dage blevet et mål for iranske angreb, efter at USA og Israel lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters passerer omkring 20 procent af verdens forbrug af olie gennem Hormuzstrædet. Prisen på råolie er steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte tirsdag, at USA er parat til at sikre, at tankskibe kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

- Hvis det bliver nødvendigt, vil USA's flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad, vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skriver Trump.

Ebrahim Jabari er rådgiver for Irans Revolutionsgardes øverstkommanderende. Ifølge Reuters udtalte han mandag til iranske medier, at Hormuzstrædet var lukket, og at Iran vil sætte ild til alle skibe, der forsøger at passere.

Kort efter lød det fra det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at den vigtige skibsrute trods den iranske melding fortsat var åben.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet på grund af de igangværende uroligheder i Mellemøsten.

- Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt.

- Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter, lød det fra Mærsk.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger onsdag morgen, at den kontrollerer Hormuzstrædet, der er en vigtig skibsrute.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse, der onsdag er blevet udsendt af det statslige iranske nyhedsbureau Fars.

- Hormuzstrædet er i øjeblikket under fuld kontrol af den islamiske republiks flåde, siger Mohammad Akbarzadeh, der er officer i IRGC, i udtalelsen.

I udtalelsen lyder det videre, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte tirsdag, at USA er parat til at sikre, at tankskibe kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

/ritzau/

Amerikanske og ecuadorianske soldater har tirsdag indledt en aktion mod det, som USA betegner som terrororganisationer i Ecuador.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til onsdag dansk tid på det sociale medie X.

Ifølge kommandoen er formålet med aktionen at bekæmpe ulovlig handel med narkotika.

- Sammen tager vi afgørende skridt mod at bekæmpe narkoterrorister, der længe har udsat borgere i hele verdensdelen for terror, vold og korruption, skriver Southcom.

Hvad aktionen mere præcist går ud på, fremgår ikke af opslaget på X.

Ecuadors forsvarsministerium har natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters bekræftet, at landet deltager i en offensiv aktion i samarbejde med USA. Ministeriet tilføjer, at oplysningerne om aktionen er klassificerede.

Meldingen fra Southcom kommer, efter at Ecuadors præsident, Daniel Noboa, mandag sagde, at hans regering i marts vil gennemføre fælles aktioner med USA og andre allierede.

Noboa beskrev indsatsen som "en ny fase i kampen mod narkoterrorisme og ulovlig minedrift".

Ifølge den ecuadorianske præsident passerer omkring 70 procent af verdens kokain gennem havne i Ecuador. Landet grænser op til Colombia og Peru, der er to af verdens største producenter af kokain.

Tirsdagens aktion mod narkokarteller i Ecuador sker fire måneder efter, at de ecuadorianske vælgere ved en folkeafstemning takkede nej til at tillade udenlandske - heriblandt amerikanske - militærbaser i landet. Det skriver BBC.

Resultatet af afstemningen var et slag for Noboa, der er en nær allieret af USA's præsident, Donald Trump.

Trump har tidligere varslet en hård indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

En ny militær taskforce, der er ledet af USA, og som har speciale i indsamling af efterretninger om narkokarteller, spillede også en rolle, da kartellederen Nemesio Oseguera i forrige uge blev dræbt af specialstyrker i Mexico.

/ritzau/

Amerikanske og ecuadorianske soldater har tirsdag indledt en aktion mod det, som USA betegner som terrororganisationer i Ecuador.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til onsdag dansk tid på det sociale medie X.

Ifølge kommandoen er formålet med aktionen at bekæmpe ulovlig handel med narkotika.

- Sammen tager vi afgørende skridt mod at bekæmpe narkoterrorister, der længe har udsat borgere i hele verdensdelen for terror, vold og korruption, skriver Southcom.

Hvad aktionen mere præcist går ud på, fremgår ikke af opslaget på X.

Ecuadors forsvarsministerium har natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters bekræftet aktionen.

/ritzau/

Cubas anklagemyndighed har anklaget seks personer i en sag om en amerikansk speedbåd, der trængte ind i Cubas farvand i sidste uge.

Det oplyser Cubas justitsministers kontor ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse natten til onsdag dansk tid.

De seks overlevende på speedbåden er blevet anklaget for terror, lyder det. De vil forblive tilbageholdt, oplyser kontoret.

Der var ti personer om bord på speedbåden, der ifølge Cuba var indregistreret i den amerikanske delstat Florida. Fire blev dræbt under sammenstødet med kystvagten.

De seks personer er anklaget for at have læsset speedbåden med våben og sejlet mod Cuba i håb om at destabilisere regeringen i Cubas hovedstad, Havana.

Her mødte de Cubas kystvagt den 25. februar. Kystvagten krævede, at besætningen identificerede sig.

Ifølge cubanske myndigheder begyndte speedbåden herefter at skyde mod kystvagten. En cubansk befalingsmand blev såret, har myndighederne sagt.

Herefter svarede Cubas kystvagt igen, og fire blev dræbt. De andre seks blev såret.

Mindst to af de ombordværende personer var amerikanske statsborgere. Den ene blev dræbt.

Cubanske embedsmænd oplyser til AFP, at der var skydevåben af forskellige kalibre om bord på speedbåden. Blandt dem var 14 rifler, 11 pistoler og knap 13.000 patroner.

Cubas myndigheder har ifølge Reuters sagt, at mindst to af de personer, der er tilbageholdt, er på en liste over personer, der af Cuba er beskyldt for at begå terrorhandlinger.

De tilbageholdte kan blive idømt mellem 10 og 15 års fængsel for de mindst alvorlige anklager, skriver Reuters. De risikerer mellem 20 og 30 års fængsel - eller måske dødsstraf - for de mest alvorlige.

Amerikanske politikere har udtrykt skepsis over for Cubas fremlæggelse af forløbet.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har sagt, at det ikke var en amerikansk operation. Der var heller ingen personer fra den amerikanske stat involveret, har han sagt.

/ritzau/

Flere mennesker meldes dræbt i Libanon efter israelske angreb natten til onsdag.

Libanons sundhedsministerium oplyser, at seks personer er blevet dræbt efter angreb mod to byer syd for hovedstaden Beirut. Otte er såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om en foreløbig opgørelse af døde og sårede. Byerne hedder Aramoun og Saadiyat. De ligger uden for Hizbollah-militsens traditionelle højborge.

Et hotel i udkanten af Beirut er også blevet ramt af et luftangreb. Det skriver AFP.

I den østlige by Baalbek er adskillige mennesker ifølge det statslige libanesiske nyhedsbureau NNA blevet dræbt. Et luftangreb har ramt en fire-etagers boligblok, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Israels militær havde tidligere på natten opfordret beboere i 16 byer i det sydlige Libanon til at flygte.

- For jeres egen sikkerheds skyld skal I straks lade jer evakuere, lød det fra en talsperson for Israels militær ifølge AFP.

Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen i Libanon, som Iran er allieret med.

Det sker, efter at USA og Israel i weekenden indledte et storstilet angreb mod Iran. Her blev Irans øverste leder slået ihjel.

Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel som hævn for drabet på ayatollah Ali Khamenei.

Det har fået israelerne til at angribe Hizbollah flere steder i Libanon.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede i 2024, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket.

I november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel. Israelerne havde forinden trængt ind i Libanon og angrebet flere områder fra luften. Beirut blev også bombet. Det skete efter Hizbollahs hyppige raketangreb mod Israel.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde aftalen.

Israel har trods våbenhvilen ladet soldater blive fem steder i Libanon, som militæret anser for strategisk vigtige.

Tirsdag sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, at regeringen har godkendt, at Israels hær rykker frem og tager kontrol over flere strategisk vigtige områder. Det sker for at forebygge angreb på israelske grænsebyer.

/ritzau/

En mand, som er dømt for at have dræbt en betjent, er tirsdag blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat Florida.

Den 53-årige Billy Kearse blev klokken 18.24 lokal tid - natten til onsdag klokken 00.24 dansk tid - erklæret død i et statsfængsel i byen Raiford. Det oplyser Floridas fængselsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kearse var dømt til døden for skuddrabet på politibetjenten Danny Parrish under en færdselskontrol i 1991.

Han havde forinden snuppet betjentens tjenestepistol, som han brugte til at skyde betjenten, skriver nyhedsbureauet AP.

Henrettelsen begyndte kort efter klokken 18.00 lokal tid.

Forinden havde en fængselsinspektør spurgt Kearse, om han ville sige nogle sidste ord.

- Jeg vil gerne sige til hans familie, at jeg oprigtigt beklager det, jeg har gjort. Det er umuligt for mig nogensinde at gøre det godt igen, svarede Kearse.

En række betjente og flere af den afdøde betjents familiemedlemmer var samlet for at overvære henrettelsen, skriver AP.

Tirsdagens henrettelse er ifølge AFP den femte i USA i år og den tredje i Florida. De øvrige to henrettelser er sket i delstaterne Oklahoma og Texas.

I USA blev der sidste år foretaget 47 henrettelser. Det er højeste antal i landet siden 2009, hvor 52 personer blev henrettet.

Delstaten Florida stod i 2025 for 19 henrettelser, hvilket var det højeste i en enkelt delstat. Herefter fulgte Alabama, South Carolina og Texas, hvor der var fem i hver delstat.

39 af henrettelserne sidste år blev udført med dødelig indsprøjtning. Tre blev udført ved at skyde den dødsdømte, mens fem blev henrettet ved brug af nitrogen. Det indebærer, at der pumpes nitrogengas ind i en maske, hvilket får den indsatte til at blive kvalt.

Dødsstraf er afskaffet i 23 af USA's 50 delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Præsident Donald Trump er tilhænger af dødsstraf. Han har opfordret til at udvide brugen af den i tilfælde af det, han har omtalt som "de mest afskyelige forbrydelser".

/ritzau/

Adskillige mennesker meldes dræbt i Libanon efter israelske angreb natten til onsdag.

Libanons sundhedsministerium siger, at seks personer er blevet dræbt, og otte er såret, efter angreb mod to byer syd for hovedstaden Beirut. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om en foreløbig opgørelse af døde og sårede, lyder det. Byerne hedder Aramoun og Saadiyat. De ligger uden for Hizbollah-militsens traditionelle højborge.

I den østlige by Baalbek er flere mennesker ifølge det statslige libanesiske nyhedsbureau NNA blevet dræbt. Et luftangreb har ramt en fire-etagers boligblok, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Israels militær havde tidligere på natten opfordret beboere i 16 libanesiske byer i det sydlige Libanon til at flygte.

- For jeres sikkerheds skyld skal I straks evakuere jeres hjem, lød det fra en talsperson for Israels militær ifølge AFP.

Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen i Libanon, som Iran er allieret med.

Det sker, efter at USA i samarbejde med Israel i weekenden indledte et storstilet angreb mod Iran, hvor blandt andet Irans øverste leder blev slået ihjel.

Hizbollah ville hævne drabet på ayatollah Ali Khamenei og sendte raketter og droner mod Israel.

Det har fået israelerne til at angribe Hizbollah-mål flere steder i Libanon.

/ritzau/

En mand, som er dømt for at have dræbt en betjent, er tirsdag blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat Florida.

Den 53-årige Billy Kearse blev klokken 18.24 lokal tid - natten til onsdag klokken 00.24 dansk tid - erklæret død i et statsfængsel i byen Raiford, oplyser Floridas fængselsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kearse var dømt til døden for skuddrabet på politibetjenten Danny Parrish under en færdselskontrol i 1991.

Han havde forinden snuppet betjentens tjenestepistol, som han brugte til at skyde betjenten, skriver nyhedsbureauet AP.

Henrettelsen begyndte kort efter klokken 18 lokal tid.

Forinden havde en fængselsinspektør spurgt Kearse, om han ville sige nogle sidste ord.

- Jeg vil gerne sige til hans familie, at jeg oprigtigt beklager det, jeg har gjort. Det er umuligt for mig nogensinde at gøre det godt igen, svarede Kearse.

En række betjente og flere af den afdøde betjents familiemedlemmer var samlet for at overvære henrettelsen, skriver AP.

/ritzau/

Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

USA's og Israels angreb på Iran og iranernes militære modsvar har forstyrret eksporten af olie og naturgas fra Mellemøsten de seneste dage.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men flere skibe har som følge af angrebene lagt ruten om. Det betyder, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet.

Her følger fakta om Hormuzstrædet, og hvordan urolighederne i Mellemøsten har forstyrret eksporten af olie og naturgas gennem strædet:

* Strædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

* Det forbinder flere af golflandene: Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

* Strædet er 33 kilometer bredt på det smalleste sted.

* Strædet er svært at besejle. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred. Men det har stor betydning for verdens oliehandel.

* Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

* Flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof passerer i gennemsnit dagligt gennem strædet.

* De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via strædet - primært til Asien.

* Mens vestlige lande tidligere var de største aftagere af olie fra Mellemøsten, er Asien i dag den primære oliekøber, mens USA er stor producent og eksportør af olie.

* Saudi-Arabien - verdens største olieeksportør - har været nødsaget til at suspendere produktionen på et stort olieraffinaderi og omlagt fragten af olien via Det Røde Hav på den anden side af landet i stedet.

* Qatar, som er blandt verdens største eksportører af flydende naturgas, sender normalt næsten det hele via Hormuzstrædet. Men landet var mandag nødsaget til at standse driften på sine naturgas-anlæg.

* Irak har også været nødsaget til at skære produktionen af olie ned på grund af urolighederne i Mellemøsten. Landet har reduceret produktionen med næsten 1,5 millioner tønder om dagen - omkring halvdelen af landets samlede produktion.

Kilder: Reuters.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er parat til at sikre, at tankskibe kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

Det skriver Trump tirsdag på sit sociale medie, Truth Social.

- Hvis det bliver nødvendigt, vil USA's flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters passerer omkring 20 procent af verdens forbrug af olie gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Ruten er de seneste dage blevet et mål for iranske angreb, efter at USA og Israel lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Prisen på råolie er steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

Ebrahim Jabari er rådgiver for Irans Revolutionsgardes øverstkommanderende. Ifølge Reuters udtalte han mandag til iranske medier, at Iran vil sætte ild til alle skibe, der forsøger at passere.

Donald Trump skriver tirsdag, at alle rederier, der benytter strædet, vil blive tilbudt amerikansk forsikring.

Det vil ske gennem den amerikanske regerings organisation for økonomisk udvikling, United States Development Finance Corporation (DFC).

- Med øjeblikkelig virkning har jeg beordret, at DFC skal tilbyde - til en meget rimelig pris - politisk risikoforsikring og økonomiske sikkerhedsgarantier for al maritim handel, især energi, der passerer gennem golfen.

- Dette vil være tilgængeligt for alle rederier, skriver Trump på Truth Social.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet på grund af de igangværende uroligheder i Mellemøsten.

- Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt.

- Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter, lød det fra Mærsk.

/ritzau/

Cubas anklagemyndighed har anklaget seks personer i en sag om en amerikansk speedbåd, der trængte ind i Cubas farvand i sidste uge.

Det oplyser Cubas justitsministers kontor ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse natten til onsdag dansk tid.

De seks overlevende på speedbåden er blevet anklaget for terror, lyder det. De vil forblive tilbageholdt, oplyser kontoret.

Der var ti personer om bord på speedbåden, der ifølge Cuba var indregistreret i den amerikanske delstat Florida. Fire blev dræbt under sammenstødet med kystvagten.

De seks personer er anklaget for at have læsset speedbåden med våben og sejlet mod Cuba i håb om at destabilisere regeringen i Cubas hovedstad, Havana.

Her mødte de Cubas kystvagt den 25. februar. Kystvagten krævede, at besætningen identificerede sig.

Ifølge cubanske myndigheder begyndte speedbåden herefter at skyde mod kystvagten. En cubansk befalingsmand blev såret, har myndighederne sagt.

Herefter svarede Cubas kystvagt igen, og fire blev dræbt. De andre seks blev såret.

Mindst to af de ombordværende personer var amerikanske statsborgere. Den ene blev dræbt.

Cubanske embedsmænd oplyser til AFP, at der var skydevåben af forskellige kalibre om bord på speedbåden. Blandt dem var 14 rifler, 11 pistoler og knap 13.000 patroner.

/ritzau/

USA har siden lørdag ramt næsten 2000 mål i Iran og ødelagt 17 iranske skibe, herunder en ubåd.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i en video på det sociale medie X.

- I årtier har det iranske regime chikaneret international skibsfart. I dag er der ikke ét eneste iransk skib undervejs i Den Arabiske Golf, Hormuzstrædet eller Oman-bugten, siger admiral Brad Cooper fra Centcom i videoen.

Hormuzstrædet er et af de mest trafikerede stræder i verden. Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det amerikanske militær har siden lørdag ødelagt hundredvis af Irans ballistiske missiler, affyringsanlæg og droner, siger admiralen. Irans luftforsvar er også blevet sat markant tilbage.

- Kort sagt fokuserer vi på at skyde på alt det, der kan skyde på os, siger Brad Cooper.

Talspersonen for Centcom kalder angrebsbølgen mod Iran for "uden fortilfælde" og sammenligner med den første dag af USA's invasion af Irak i 2003.

- De første 24 timer af denne operation var næsten dobbelt så omfattende, siger Brad Cooper.

Flere end 50.000 soldater, 200 kampfly, 2 hangarskibe samt bombefly deltager i angrebene på Iran, fortæller Brad Cooper.

USA indledte i samarbejde med Israel et større angreb på Iran lørdag morgen. Siden da har Iran svaret igen ved at angribe mål i flere lande i Mellemøsten.

Ifølge Centcom har Iran affyret over 500 ballistiske missiler og flere end 2000 droner mod mål i regionen.

Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet "Operation Epic Fury".

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebet kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt flere af hans familiemedlemmer er blandt andre blevet dræbt i de omfattende angreb mod landet.

Israels militær oplyser natten til onsdag, at det har indledt en række angreb mod mål i Iran, efter at Iran har affyret flere missiler mod Israel. Det skriver AFP.

Målene for de seneste israelske angreb er affyringsramper, luftforsvarssystemer og yderligere infrastruktur, lyder det fra Israels militær.

/ritzau/Reuters