En 47-årig lastbilchauffør frifindes for uagtsomt manddrab efter en ulykke i Janderup i nærheden af Varde.

Det har Retten i Esbjerg afgjort, skriver JydskeVestkysten.

Ulykken, som skete i juli 2025, kostede en 18-årig lærling, som kørte med i lastbilen, livet.

Ifølge anklageskriftet i sagen, som Ritzau har set, kørte chaufføren ud i rabatten, hvor lastbilen endte i grøften og ramte et træ.

Det var anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politis påstand, at den 47-årige mand ikke kørte efter forholdene og undlod at efterkomme færdselstavler på vejen.

Det skulle koste manden en bødestraf og en betinget frakendelse af førerretten, mente anklageren.

Den 47-årige mand kom ifølge JydskeVestkysten også selv til skade i trafikulykken.

Efter rettens frifindelse råbte et familiemedlem til den afdøde 18-årige mand ad chaufføren ifølge JydskeVestkysten.

Han blev ført ud af retssalen af nogle af de andre pårørende, der var til stede. Lastbilchaufføren virkede tydeligt berørt, skriver avisen.

Flere medier har tidligere beskrevet, at mere end 100 lastbiler kørte i kortege, da den 18-årige mand blev bisat efter ulykken.

/ritzau/

En 47-årig lastbilchauffør frifindes for uagtsomt manddrab efter en ulykke i Janderup i nærheden af Varde.

Det har Retten i Esbjerg afgjort, skriver JydskeVestkysten.

Ulykken, som skete i juli 2025, kostede en 18-årig lærling, som kørte med i lastbilen, livet.

Ifølge anklageskriftet i sagen, som Ritzau har set, kørte chaufføren ud i rabatten, hvor lastbilen endte i grøften og ramte et træ.

Det var anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politis påstand, at den 47-årige mand ikke kørte efter forholdene og undlod at efterkomme færdselstavler på vejen.

Det skulle koste manden en bødestraf, mente anklageren.

Den 47-årige mand kom ifølge JydskeVestkysten også selv til skade i trafikulykken.

Efter rettens frifindelse råbte et familiemedlem til den afdøde 18-årige mand af chaufføren ifølge JydskeVestkysten.

Han blev ført ud af retssalen af nogle af de andre pårørende, der var til stede, skriver avisen.

/ritzau/

Barejeren Jacques Moretti skal være varetægtsfængslet i foreløbigt tre måneder i sagen om en brand nytårsnat på en bar i Crans-Montana i Schweiz.

Det skriver det schweiziske medie SRF og nyhedsbureauet Reuters.

Moretti har været tilbageholdt af myndighederne siden fredag, men først mandag har en domstol besluttet, at han skal varetægtsfængsles.

40 personer - hovedsageligt unge - mistede livet i branden, der brød ud på baren Le Constellation på skisportsdestinationen Crans-Montana.

Jacques Moretti ejer baren sammen med sin hustru, Jessica Moretti.

De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Da Jacques Moretti blev tilbageholdt fredag, skete det, fordi anklagemyndigheden frygtede, at han ville flygte ud af Schweiz.

Moretti er fransk statsborger.

Foruden de 40 omkomne fik flere end 100 personer alvorlige kvæstelser - primært brandskader - i forbindelse med branden.

De fleste af ofrene var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.

Ingen danskere kom til skade eller mistede livet ved branden.

Jacques Moretti var ikke selv i baren nytårsnat, men det var hans hustru.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Efter at branden brød ud, opstod der panik på baren, har gæster på baren fortalt til flere medier. De fleste gæster søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

En bagdør i et personalerum, som kunne have været brugt som udgang, var låst, fortalte Jacques Moretti under en afhøring fredag ifølge tv-stationen RTS.

Han ankom selv, efter at branden var brudt ud, og da han åbnede bagdøren udefra, lå der flere lig i baglokalet foran den låste dør, fortalte han.

/ritzau/

Barejeren Jacques Moretti skal være varetægtsfængslet i foreløbigt tre måneder i sagen om en brand nytårsnat på en bar i Crans-Montana i Schweiz.

Det skriver det schweiziske medie SRF.

Moretti har været tilbageholdt af myndighederne siden fredag, men først mandag er der truffet en beslutning om, hvorvidt han skulle varetægtsfængsles.

40 personer - hovedsageligt unge - mistede livet i branden, der brød ud på baren Le Constellation på skisportsdestinationen Crans-Montana.

Jacques Moretti ejer baren sammen med sin hustru, Jessica Moretti.

De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Da Jacques Moretti blev tilbageholdt fredag, skete det, fordi anklagemyndigheden frygtede, at han ville flygte ud af Schweiz.

Moretti er fransk statsborger.

Foruden de 40 omkomne fik flere end 100 personer alvorlige kvæstelser - primært brandskader - i forbindelse med branden.

/ritzau/

Civilstyrelsen skal betale erstatning, efter at den sendte beskrivelser af en ung piges psykiske forhold og udtalelser til psykologsamtaler i hænderne på den mand, som havde misbrugt pigen.

Det har Retten i Viborg afgjort i en dom mandag, som retten beskriver på sin hjemmeside.

Civilstyrelsen skal betale 112.500 kroner i erstatning til den i dag voksne kvinde.

Oplysningerne må ifølge retten anses for at være "særdeles personfølsomme", og udleveringen af dem udgjorde en krænkelse af pigens ret til privatliv.

Sagen går flere år tilbage.

Det var pigens skolelærer, som misbrugte pigen seksuelt, da hun var 13 år gammel.

I 2019 blev han idømt seks års fængsel for voldtægt, men året efter ændrede Østre Landsret dommen og idømte ham to års fængsel for blandt andet at have haft samleje med en mindreårig.

I kølvandet på straffesagen tildelte Erstatningsnævnet pigen en godtgørelse på 80.000 kroner.

Den godtgørelse udbetaler Civilstyrelsen, hvorefter den kørte en sag mod gerningsmanden.

I den forbindelse udleverede Civilstyrelsen oplysninger til gerningsmandens advokat - blandt andet udtalelser fra pigens psykolog, børnefaglige undersøgelser og oplysning om pigens nye skole.

Og det selv om manden endda har tilhold mod at kontakte offeret.

Det er advokat Mads Pramming, som har ført sagen på vegne af pigen. Advokatfuldmægtig Rasmus Sten Nielsen har ligeledes været på sagen.

- Vi er meget glade for resultatet, det rent menneskeretlige og den standard, der må gælde for den vurdering, man skal tage, når man udleverer sådanne oplysninger - især om børn, siger Rasmus Sten Nielsen.

Han fortæller, at sagen har haft stor betydning for pigen og familien.

- Det har fyldt helt utroligt meget. Ikke kun for pigen, men hele familien. For dem har det primært handlet om anerkendelsen og det principielle i det, siger den advokatfuldmægtige.

Advokaten havde også krævet erstatning til pigens mor, som der også blevet udleveret oplysninger om.

Retten konkluderer, at morens menneskerettigheder også blev krænket, men at der ikke er grundlag for at udmåle en økonomisk godtgørelse til hende.

Det er endnu uvist, om pigen eller pigens mor vil anke til landsretten for at få højere erstatning.

Ritzau har desuden rakt ud til Civilstyrelsen for at høre, om styrelsen vil anke dommen.

/ritzau/

Priserne på guld og sølv har nået rekordhøje niveauer.

Guld er mandag blevet solgt for næsten 4600 dollar per ounce, mens sølv er blevet solgt for 84,60 dollar per ounce.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

En ounce, som bruges til at angive vægt ved salg af ædelmetaller, er cirka 31 gram.

Investorer søger især mod guld og sølv i perioder præget af geopolitisk uro og uforudsigelighed på aktiemarkederne.

Ifølge den ledende investeringsstrateg Matthew Miskin fra den amerikanske investeringsvirksomhed Manulife John Hancock Investments kan man tydeligt aflæse i guldpriserne, at der aktuelt er uro i verden.

- Man ser på guldpriserne, og de skriger, at markederne er bekymrede for geopolitiske risici, siger Matthew Miskin til Reuters.

Flere forhold vurderes ifølge Reuters at spille ind på guld- og sølvpriserne.

Dels vurderes det at spille en rolle, at USA's præsident, Donald Trump, den seneste tid flere gange har sagt, at han vil overtage Grønland.

Dels kan Trumps trussel om at blande sig militært i situationen i Iran, hvor flere hundrede civile meldes dræbt i demonstrationer mod styret, få investorer til at investere i guld og sølv.

Derudover har Trumps administration stævnet den amerikanske centralbank (Fed) for udtalelser, som centralbankens chef, Jerome Powell, fremsatte under høringer i Kongressen i sommeren 2025.

Administrationen har også truet med en strafferetlig tiltale i samme sag.

Powell betegnede i en udtalelse natten til mandag dansk tid truslen som et påskud for at lægge pres på centralbanken for at få den til at sænke renterne.

Konflikten mellem USA's administration og centralbanken sår ifølge Reuters og AFP tvivl om centralbankens uafhængighed.

Og at banken ikke påvirkes politisk er afgørende for investorernes tillid, fortæller Atakin Bakistan, økonom i den tyske investeringsbank Berenberg.

- Hvis Fed handler på baggrund af politik snarere end data, risikerer man, at udenlandske investorer trækker sig fra finansieringen af den amerikanske statsgæld og søger nye sikre havne, siger han til AFP.

/ritzau/

Civilstyrelsen skal betale erstatning, efter at den sendte beskrivelser af en ung piges psykiske forhold og udtalelser til psykologsamtaler i hænderne på den mand, som havde misbrugt pigen.

Det har Retten i Viborg afgjort i en dom mandag, som retten beskriver på sin hjemmeside.

Civilstyrelsen skal betale 112.500 kroner i erstatning til den i dag voksne kvinde.

Udleveringen af oplysningerne udgjorde en krænkelse af pigens ret til privatliv.

Sagen går flere år tilbage.

Det var pigens skolelærer, som misbrugte pigen seksuelt, da hun var 13 år gammel.

I 2019 blev han idømt seks års fængsel for voldtægt, men året efter ændrede Østre Landsret dommen og idømte ham to års fængsel for blandt andet at have haft samleje med en mindreårig.

I kølvandet på straffesagen tildelte Erstatningsnævnet pigen en godtgørelse på 80.000 kroner.

Den godtgørelse udbetaler Civilstyrelsen, hvorefter den kørte en sag mod gerningsmanden.

I den forbindelse udleverede Civilstyrelsen oplysninger til gerningsmandens advokat - blandt andet udtalelser fra pigens psykolog, børnefaglige undersøgelser og oplysning om pigens nye skole.

/ritzau/

En 56-årig mand er død efter en brand i en lejlighed i boligområdet Ringergården i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser Dyre Sønnicksen, som er vagtchef hos Københavns Politi.

- Vi kommer derned, og der er brand i en lejlighed. Der er desværre blevet trukket en mand ud derfra, og han er blevet erklæret død.

Branden blev anmeldt til politiet klokken 07.40 mandag morgen.

Mandens pårørende er underrettet.

Branden var omkring klokken 09.00 mandag morgen slukket.

Ingen andre er kommet til skade i forbindelse med branden.

De nærmere omstændigheder omkring branden skal nu undersøges af politiet.

/ritzau/

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil i denne uge rejse til Paraguay sammen med EU's præsident, António Costa, for at underskrive handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Det oplyser EU-Kommissionen.

Dermed vil der lørdag den 17. januar ikke bare blive sat en underskrift, men også et punktum efter 26 års forhandlinger.

Samtidig vil aftalen åbne et marked på over 700 millioner forbrugere fordelt mellem EU og handelsblokken Mercosur, der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Underskrivelsen sker i Paraguay, fordi landet i øjeblikket har formandskabet for Mercosur.

Den danske regering kæmpede under Danmarks EU-formandskab hårdt for, at aftalen skulle falde på plads i december.

Men på det afsluttede EU-topmøde i Bruxelles var Italien fortsat ikke klar til at sige ja.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, ønskede at forhandle yderligere beskyttelse af europæisk landbrug på plads, før hun ville give grønt lys.

Lettelsen var derfor stor i den danske regering og i dansk erhvervsliv, da det fredag lykkedes at få et kvalificeret flertal af EU-landene til at give grønt lys for aftalen.

Dermed vil der blive åbnet for øget eksport både for dansk landbrug og erhverv, er forventningen.

- Det er et kæmpestort gennembrud, sagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fredag.

- Også for Danmark, der som en lille, åben økonomi er afhængig af samhandel med andre lande, sagde den danske minister.

Vedtagelsen kom i hus med opbakning fra Italien, mens et af EU's mest indflydelsesrige lande - Frankrig - stemte imod.

Det skete efter protester fra franske landmænd, der fik et enigt fransk parlament til at afvise aftalen.

Ud over Frankrig stemte også Polen, Østrig, Ungarn og Irland nej til aftalen.

Men det var ikke nok til at bremse handelsaftalen, der anses for at særlig vigtig, efter at USA's præsident, Donald Trump, har lagt told på europæiske varer.

Det har øget EU's ambitioner om at opdyrke nye handelsaftaler med lande uden om USA.

/ritzau/

Både i Sydsjælland og i København har politiet oplevet personer, som bevæger sig ud på isen på søer, før de er erklæret sikre.

Fredag måtte en 22-årig mand reddes op af en sø ved Sorø, efter at han gik igennem isen.

Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi mandag i deres døgnrapport.

- Det kan være fristende at bevæge sig ud på de tilfrosne søer rundt om i politikredsen, men: lad være! Så kort kan det siges. Det er alt for farligt, lyder det i døgnrapporten.

Den 22-årige var underafkølet og måtte køres til behandling på hospitalet.

I weekenden har en 60-årig mand ved Nørresø i Maribo og to 20-årige mænd, som bevægede sig ud på Sorø Sø, fået sigtelser for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Københavns Politi skriver i et opslag på X, at en patrulje mandag morgen mødte borgere med skøjter.

Politiet understreger, at isen stadig er alt for tynd, og at det derfor er farligt at bevæge sig ud på Søerne i København.

Også søndag fik Københavns Politi anmeldelser om, at folk begav sig ud på Søerne. Det har vagtchef Anette Ostenfeldt tidligere fortalt til Ritzau:

- Det opfordrer vi selvfølgelig til, at man ikke gør, for den er ikke meldt sikker endnu. Det er dumt, og det er farligt.

Det er kommunerne, der melder ud, når isen på søerne rundt om i Danmark er sikker at bevæge sig ud på, og indtil da må man ikke færdes på den.

Fra kommune til kommune er der forskellige regler for, hvor tyk isen skal være, før kommunen giver tilladelse.

/ritzau/

For første gang i mere end et halvt år kigger halvdelen af vælgerne mod den røde blok i dansk politik.

Årets første meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, som er blevet offentliggjort mandag, giver en opbakning på præcist 50 procent til partierne i blokken.

Der er en statistisk usikkerhed på 3,1 procentpoint i målingen for rød blok.

Det er dog ikke det største parti i rød blok, Socialdemokratiet, der profiterer voldsomt af den øgede tilslutning til blokken.

SVM-regeringens største parti står til at få 19,8 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det er langt fra det resultat på 27,5 procent, som Socialdemokratiet fik ved folketingsvalget i 2022.

Mandagens måling kommer efter en periode, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) har haft mulighed for at sætte dagsordenen, både i form af statsministerens nytårstale samt det fornyede fokus på USA's ønske om at få Grønland.

SF er det næststørste parti i rød blok med 14,9 procents tilslutning. Enhedslisten får 7,5 procent af stemmerne, mens der er henholdsvis 5,4 procent til De Radikale og 2,4 procent til Alternativet.

Samlet står rød blok til at få 89 mandater i Folketinget mod 80 mandater til den blå blok, hvis der var valg i morgen. Den blå blok får 46,2 procent af stemmerne i mandagens måling.

For regeringen er der samlet set ingen særlig opmuntring at hente.

Venstre får 10,8 procents tilslutning fra vælgerne i målingen, mens Moderaterne står til 3,3 procent.

Dermed får regeringen samlet 33,9 procent af stemmerne, hvilket udløser 60 mandater.

Til sammenligning fik de tre regeringspartier tilsammen 50,1 procent af stemmerne ved valget i 2022, hvilket dengang udløste 89 mandater.

/ritzau/

Finsk politi frigiver mandag fragtskibet "Fitburg", som har været tilbageholdt på grund af mistanke om sabotage på et undervandskabel i Den Finske Bugt.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skibet har været i de finske myndigheders varetægt siden 31. december.

Her blev et datakabel, der løber mellem Finlands hovedstad, Helsinki, og Estlands hovedstad, Tallinn, beskadiget.

- Finsk og estisk politi har afsluttet deres arbejde om bord på fartøjet, og beslaglæggelsen kan derfor ophæves, siger efterforskningsleder ved Finlands nationale efterforskningsafdeling Risto Lohi i en udtalelse.

Slæbespor på havbunden gav ifølge finsk politi mistanke om, at skibets anker blev slæbt efter skibet, inden det ramte det sted, hvor kablet blev ødelagt.

"Fitburg" er et 132 meter langt fragtskib. Dets besætning kommer fra Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og Kasakhstan.

Skibet sejler under den caribiske østat Saint Vincent og Grenadinernes flag.

Det var på vej fra Sankt Petersborg i Rusland og havde kurs mod Haifa i Israel, da det blev stoppet af de finske myndigheder.

Det er uvist, om skibet var lastet, og hvad det eventuelt fragtede.

Et medlem af besætningen blev varetægtsfængslet 4. januar, mens flere andre blev underlagt udrejseforbud.

Det er uklart, om det fængslede besætningsmedlem fortsat skal være fængslet. Men flere besætningsmedlemmer har stadig forbud mod at forlade Finland, oplyser politiet mandag.

Der har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 været flere hændelser i Østersøregionen, hvor energi- og datainfrastruktur er blevet ødelagt.

Efter de mange hændelser med brud på kabler på havbunden blev Nato-operationen "Baltic Sentry" igangsat i januar sidste år.

Som led i "Baltic Sentry" overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som er blevet knyttet til Ruslands skyggeflåde.

Den russiske skyggeflåde er flere gange blevet knyttet til kabelbrud.

Skyggeflåden består af ældre tank- og fragtskibe, der af FN's søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

/ritzau/

Forsvarsministeriet meddeler mandag på sin hjemmeside, at man er i dialog med Hørsholm Kommune om forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, der i årtier har testet militært udstyr på en adresse på landet i Hørsholm.

DR beskrev i december, at Weibel ikke havde tilladelse til det, hvorfor Hørsholm Kommune erklærede testcentret ulovligt efter en naboklage fra 2023.

Forsvarsministeriet vil undersøge, om den nyligt vedtagede rammeanlægslov kan anvendes, således at Weibel uagtet kan fortsætte med driftsaktiviteterne.

Folketinget vedtog i september sidste år en lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der har væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Lovens hovedformål er at få understøttet en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft, som skal styrkes markant i de kommende år.

I praksis kan det betyde, at lovmæssige forpligtelser som miljøgodkendelser og byggetilladelser kan bortfalde, hvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab finder det nødvendigt.

Oprustningen er en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, som har fået forsvarsalliancen Nato til at øge medlemslandenes investeringer i forsvar og sikkerhed.

Sidste år blev Nato-medlemslandene enige om, at målsætningen fremover er, at landene fra 2035 skal bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) til at styrke alliancens forsvar.

Mindst 3,5 procent af bnp skal bruges på militære kernebehov, mens op til 1,5 procent skal anvendes til forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter.

Forsvarsministeriet skriver på sin hjemmeside, at man forventer at kunne foretage en vurdering inden april i år i sagen om Weibel Scientific.

/ritzau/

Finsk politi frigiver mandag fragtskibet "Fitburg", som har været tilbageholdt på grund af mistanke om sabotage på et undervandskabel i Den Finske Bugt.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skibet har været i de finske myndigheders varetægt siden 31. december.

Her blev et datakabel, der løber mellem Finlands hovedstad, Helsinki, og Estlands hovedstad, Tallinn, beskadiget.

Slæbespor på havbunden gav ifølge finsk politi mistanke om, at skibets anker blev slæbt efter skibet, inden det ramte det sted, hvor kablet blev ødelagt.

"Fitburg" er et 132 meter langt fragtskib. Dets besætning kommer fra Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og Kasakhstan.

Skibet var på vej fra Sankt Petersborg i Rusland og havde kurs mod Haifa i Israel, da det blev stoppet af de finske myndigheder.

Et medlem af besætningen blev varetægtsfængslet, mens flere andre blev underlagt udrejseforbud.

Det er uklart, om det fængslede besætningsmedlem fortsat skal være fængslet. Men flere besætningsmedlemmer har stadig forbud mod at forlade Finland, oplyser politiet mandag.

/ritzau/

En 21-årig svensk mand erkender, at det var ham, der skød, da en 37-årig mand blev dræbt på klos hold ved Vesterport Station i København i oktober 2023.

Det skriver Ekstra Bladet og TV 2, som er til stede i Københavns Byret. Her er retssagen mod manden og to andre unge mænd begyndt mandag.

Den svenske mand var forklædt som et madbud, da drabet skete.

Ifølge de to medier erkender svenskeren dog ikke, at drabet skete efter aftale med de medtiltalte.

Den 21-årige er tiltalt for at have begået drabet, mens to danske mænd på 23 og 27 år er tiltalt for medvirken til drab.

De medtiltalte nægter sig begge skyldige ifølge TV 2.

Ifølge sagens anklageskrift mødtes de tre tiltalte på et ukendt sted i tiden op til 19. oktober, hvor drabet fandt sted.

Svenskeren fik udleveret en kasket og en jakke med Just Eat-logo på og en termotaske med Wolts logo på samt et elløbehjul.

Svenskeren anskaffede sig ifølge anklageskriftet også en 9-millimeterpistol af mærket Glock.

Drabsmanden ankom til København fra Sverige med toget på drabsdagen ifølge politiet.

I anklageskriftet er det beskrevet, at den 21-årige, som dengang var 18 år, indfandt sig på Nyropsgade i nærheden af Vesterport Station.

Her skal han ifølge anklagen have fået at vide, at han kunne finde offeret.

Drabet skete på åben gade, og i sagens anklageskrift er det beskrevet, at offeret blev skudt mindst fire gange.

Både Ekstra Bladet og TV 2 skriver, at motivet endnu ikke er kommet frem i sagen.

De tre mænd, som nu er tiltalt i sagen, blev anholdt af politiet i ugerne efter drabet.

Den 21-årige svensker blev anholdt 1. november 2023, mens de to danskere blev anholdt dagen efter.

Sagen skal behandles over 11 retsmøder i Københavns Byret. Den sidste dag er 1. maj.

/ritzau/

Forsvarsministeriet meddeler mandag på sin hjemmeside, at man er i dialog med Hørsholm Kommune om forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, der i årtier har testet militært udstyr på en adresse på landet i Hørsholm.

DR beskrev i december, at Weibel ikke havde tilladelse til det, hvorfor Hørsholm Kommune erklærede testcentret ulovligt efter en naboklage fra 2023.

Forsvarsministeriet vil undersøge, om den nyligt vedtagede rammeanlægslov kan anvendes, således at Weibel uagtet kan fortsætte med driftsaktiviteterne.

Folketinget vedtog i september sidste år en lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der har væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Lovens hovedformål er at få understøttet en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft, som skal styrkes markant i de kommende år.

I praksis kan det betyde, at lovmæssige forpligtelser som miljøgodkendelser og byggetilladelser kan bortfalde, hvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab finder det nødvendigt.

Oprustningen er en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, som har fået forsvarsalliancen Nato til at øge medlemslandenes investeringer i forsvar og sikkerhed.

Forsvarsministeriet skriver på sin hjemmeside, at man forventer at kunne foretage en vurdering inden april i år i sagen om Weibel Scientific.

/ritzau/