Flere end en million mennesker i USA er uden strøm, efter at voldsomt vinteruvejr har lammet delstater i den sydlige og østlige del af landet med kraftig sne og is.

Mississippi, Tennessee, Louisiana og Texas er blandt de hårdest ramte delstater.

Næsten 11.000 flyafgange er søndag blevet aflyst i USA på grund af vintervejret. Flere større lufthavne i Washington, New York og Philadelphia har næsten holdt alle fly på jorden søndag.

Den nationale vejrtjeneste i USA advarer om, at iskolde temperaturer vil fortsætte langt ind i den kommende uge.

Vejrtjenesten advarer om livstruende kulde, der kan vare op til en uge efter stormen. Temperaturerne kan nogle steder falde til under minus 50 grader. Så lave temperaturer kan forårsage forfrysninger på få minutter.

Mindst 20 delstater samt USA's forbundshovedstad, Washington D.C., er gået i kriseberedskab.

I delstaten Louisiana er to personer døde af kulde, oplyser delstatens sundhedsmyndigheder.

Mindst fem personer har i weekenden mistet livet i New York City, oplyser storbyens borgmester på det sociale medie X.

Myndigheder fra Texas til North Carolina og New York opfordrer alle til at blive hjemme på grund af de farlige vejrforhold.

- Bliv væk fra vejene, medmindre det er absolut nødvendigt, lyder det fra beredskabsmyndigheden i Texas på X.

Skoler i en række delstater og byer er lukket mandag. Det gælder blandt andet i storbyen New York, skriver CNN.

/ritzau/AFP

Israel planlægger at genåbne grænseovergangen Rafah mellem Gazastriben og Egypten, når operationen for at finde liget af det sidste tilbageværende israelske gidsel er afsluttet.

Det oplyser Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der vil være tale om en begrænset genåbning for folk til fods. Og det vil ske under fuld israelsk overvågning, lyder det ifølge Times of Israel.

Israels militær har i weekenden forsøgt at lokalisere liget i en større operation, oplyser premierministerens kontor på det sociale medie X.

Operationen er koncentreret om en kirkegård i den nordlige del af Gazastriben.

Den omfattende aktion for at lokalisere liget af israeleren Ran Gvili er indledt, efter at den væbnede fløj af den palæstinensiske Hamas-bevægelse i en erklæring har sagt, at den har givet oplysninger om, hvor liget er.

At genåbne grænseovergangen Rafah er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps plan for fred i Gazastriben.

Det er også noget, som FN-agenturer og andre humanitære aktører længe har opfordret til.

USA forventer, at operationen for at finde det sidste israelske gidsel vil tage flere dage, skriver Times of Israel.

Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023. Omkring 1200 mennesker blev dræbt, og 251 mennesker blev taget som gidsler.

Siden da er alle gidslerne - både levende og døde - blevet udleveret til Israel med undtagelse af Ran Gvili.

Hamas' angreb på Israel udløste en større israelsk offensiv i det palæstinensiske selvstyreområde. En krig, der har kostet titusindvis af palæstinensere livet og lagt området i ruiner.

Grænseovergangen i Rafah er den eneste, som ikke var kontrolleret af Israel før krigen. Den har været lukket siden maj 2024, hvor Israel overtog kontrollen, skriver The Guardian.

En fuld åbning af grænseovergangen vil for eksempel gøre det lettere for palæstinensere at søge lægehjælp, rejse eller besøge familie i Egypten.

/ritzau/

De Konservative er klar til at udvise alle kriminelle udlændinge, hvis de får så meget som en ubetinget fængselsstraf.

Det siger partiets formand, Mona Juul, til Berlingske.

Ifølge avisen vil partiet hverken skele til deres tilknytning til Danmark eller længden på straffen, de får.

Til Berlingske siger Mona Juul:

- Jeg taler jo ikke om et cykeltyveri eller en lille fejl, man har begået. Men når jeg kigger på de domme, der gives i dag med tre og seks måneders fængsel, så er det voldsomme forbrydelser.

Udmeldingen kommer, i kølvandet på at regeringen for nylig har foreslået, at udlændinge udvises, hvis de begår alvorlig kriminalitet og idømmes mindst et års fængsel.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.

Men står det til Mona Juul, skal der strammes mere op, end statsministeren lægger op til.

Forslaget fra De Konservative kommer, kort før regeringen ventes at præsentere en samlet udvisningsreform, som inden sommer skal forhandles med partierne på Christiansborg.

Til Berlingske fortæller den konservative formand, at hun desuden går til forhandlingerne med tre ønsker:

At Danmark skal træde ud af statsborgerretskonventionen, at der skal oprettes et udrejsecenter i udlandet, og at der skal igangsættes tvangshjemsendelser af kriminelle syrere.

Det er dog ikke sikkert, at det er helt ligetil at udvise flere kriminelle udlændinge uden at bryde med menneskerettighedskonventionen.

Det kræver, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) ændrer sin praksis.

For nylig lød det, at regeringen forventer, at det vil ske, og derfor løber regeringen med åbne øjne en "procesrisiko" med den annoncerede udvisningsreform.

Imidlertid har et faktaark om forslaget udarbejdet i Justitsministeriet pointeret, at "det er behæftet med betydelig usikkerhed, om EMD tilpasser sin praksis, og forslaget indebærer derfor en betydelig risiko for, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af EMRK artikel 8 i en klagesag ved EMD".

EMRK er forkortelsen for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis artikel 8 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv, som er afgørende i forbindelse med udvisningssager.

/ritzau/

Israel planlægger at åbne grænseovergangen Rafah mellem Gazastriben til Egypten, når operationen for at finde liget af det sidste tilbageværende israelske gidsel er afsluttet.

Det oplyser Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der vil være tale om en begrænset genåbning for personer.

Israels militær har i weekenden forsøgt at lokalisere liget i en større operation, oplyser premierministerens kontor på det sociale medie X.

Operationen er koncentreret om en kirkegård i den nordlige del af Gazastriben.

Den omfattende aktion for at lokalisere liget af israeleren Ran Gvili er indledt, efter at den væbnede fløj af den palæstinensiske Hamas-bevægelse i en erklæring har sagt, at den har givet oplysninger om, hvor liget befinder sig.

At genåbne grænseovergangen Rafah er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps plan for fred i Gazastriben.

Det er også noget, som FN-agenturer og andre humanitære aktører længe har opfordret til.

Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023. Omkring 1200 mennesker blev dræbt, og 251 mennesker blev taget som gidsler.

Siden da er alle gidslerne - både levende og døde - blevet udleveret til Israel med undtagelse af Ran Gvili.

Hamas' angreb på Israel udløste en større israelsk offensiv i det palæstinensiske selvstyreområde. En krig, der har kostet titusindvis af palæstinensere livet og lagt området i ruiner.

/ritzau/

De Konservative er klar til at udvise alle kriminelle udlændinge, hvis de får så meget som en ubetinget fængselsstraf.

Det siger partiets formand, Mona Juul, til Berlingske.

Ifølge avisen vil partiet hverken skele til deres tilknytning til Danmark eller længden på straffen, de får.

Til Berlingske siger Mona Juul:

- Jeg taler jo ikke om et cykeltyveri eller en lille fejl, man har begået. Men når jeg kigger på de domme, der gives i dag med tre og seks måneders fængsel, så er det voldsomme forbrydelser.

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at regeringen for nylig har foreslået, at udlændinge udvises, hvis de begår alvorlig kriminalitet og idømmes mindst et års fængsel.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.

Men står det til Mona Juul, skal der strammes mere op, end statsministeren lægger op til.

Forslaget fra De Konservative kommer, kort før regeringen ventes at præsentere den samlede udvisningsreform, som inden sommer skal forhandles med partierne på Christiansborg.

/ritzau/

Titusinder af mennesker bliver i disse dage evakueret i Mozambique, som er ramt af store oversvømmelser.

Det skriver BBC, som beskriver oversvømmelserne som de værste i en generation.

Mindst 642.000 personer er blevet berørt af oversvømmelserne siden 7. januar. Det er især sydlige regioner og områder centralt i det afrikanske land, der er ramt.

Mindst 13 personer er ifølge nyhedsbureauet Reuters meldt omkommet i oversvømmelserne i samme periode. Men tallet ventes at stige kraftigt, siger redningsarbejdere, der forventer at finde flere lig, når vandet igen forsvinder.

I Mozambiques hovedstad, Maputo, har man set vandet stige helt op til taghøjde på nogle bygninger, og vandet har oversvømmet motorveje og afskåret hovedstaden fra resten af landet.

BBC har talt med flere kilder, som beskriver, at de aldrig før har oplevet så voldsom en vandstand.

- Vandet nåede højder, vi ikke havde forventet. Aldrig før i min levetid har vi oplevet så store oversvømmelser, siger den 69-årige landmand Francisco Fernando Chivindzi.

Han bor i Hobjana og dyrker ris, men fortæller, at han nu har mistet alt og har forladt området for at søge ly på en skole.

- Vi hører, at der stadig er nogle mennesker, der bliver derude - de klynger sig til trætoppe og tage. Jeg ville ønske, at de ville lytte til redningsarbejderne og komme hen til os her, siger landmanden.

Til Reuters har den FN-ansatte Mary Louise Eagleton fortalt, at det også i FN er forventningen, at dødstallet vil stige i Mozambique.

Eagleton repræsenterer Unicef, FN's børneorganisation, i landet.

- Vi forventer, at børn udgør en stor andel af dem, der er blevet revet med af vandmasserne eller har mistet livet, sagde hun torsdag.

Embedsmænd har beskrevet oversvømmelserne som de værste siden i hvert fald år 2000, hvor omkring 700 mistede livet.

/ritzau/

Drabet på amerikaneren Alex Pretti i Minneapolis bør være et wakeupcall for alle amerikanere.

Det mener Barack og Michelle Obama.

Den tidligere amerikanske præsident og hans hustru skriver i en udtalelse, at amerikanske værdier er under angreb.

- Drabet på Alex Pretti er en hjerteskærende tragedie. Det bør også være et wakeupcall for alle amerikanere - uanset parti - om, at mange af vores kerneværdier som nation i stigende grad er under angreb, står der i udtalelsen, som er delt på Instagram.

Barack Obama mener, at immigrationsmyndighederne udfører deres arbejde på en ulovlig måde i delstaten Minnesota, hvor Minneapolis ligger, og at der tilsyneladende ikke er nogen konsekvenser for dem.

Det er amerikanerne ifølge Obama nødt til at få øjnene op for.

Det var lørdag morgen lokal tid, at grænsepoliti skød og dræbte den 37-årige Alex Pretti på gaden i Minneapolis.

Grænsepolitiet samarbejder med immigrationsmyndigheden ICE om at gennemføre anholdelser af mennesker, som den føderale regering vil deportere.

Men i Minnesota såvel som andre steder i USA bliver de føderale myndigheder anklaget for at bruge særdeles hårdhændede metoder.

Det har ført til store demonstrationer i blandt andet Minneapolis.

Her begyndte endnu flere at gå på gaden, efter at en ICE-betjent i begyndelsen af januar skød og dræbte Renee Good, en 37-årig amerikansk kvinde, i Minneapolis.

Alle bør støtte og blive inspireret af de amerikanere, som fredeligt demonstrerer, skriver Barack og Michelle Obama.

De kritiserer samtidig den nuværende regering, som præsident Donald Trump står i spidsen for.

- Frem for at forsøge at indføre en eller anden form for disciplin og ansvar over for de agenter, som de har sendt ud, virker præsidenten og nuværende embedsmænd ivrige efter at eskalere situationen.

- Samtidig giver de offentligheden forklaringer på skuddrabene på hr. Pretti og Renee Good, som ikke er baseret på nogen seriøs efterforskning - og som ser ud til at være i direkte modstrid med videooptagelser.

Obama-parret skriver videre, at de håber, at drabet på Alex Pretti får regeringen til at genoverveje deres tilgang.

/ritzau/

Drabet på amerikaneren Alex Pretti i Minneapolis bør være et wakeupcall for alle amerikanere.

Det mener Barack Obama.

Den tidligere amerikanske præsident og hans hustru, Michelle Obama, skriver i en udtalelse, at amerikanske værdier er under angreb.

- Drabet på Alex Pretti er en hjerteskærende tragedie. Det bør også være et wakeupcall for alle amerikanere - uanset parti - om, at mange af vores kerneværdier som nation i stigende grad er under angreb, står der i udtalelsen, som er delt på Instagram.

Barack Obama mener, at immigrationsmyndighederne udfører deres arbejde på en ulovlig måde i delstaten Minnesota, hvor Minneapolis ligger, og at der tilsyneladende ikke er nogen konsekvenser for dem.

Det er amerikanerne ifølge Obama nødt til at få øjnene op for.

Det var lørdag morgen lokal tid, at grænsepoliti skød og dræbte den 37-årige Alex Pretti på gaden i Minneapolis.

Grænsepolitiet samarbejder med immigrationsmyndigheden ICE om at gennemføre anholdelser af mennesker, som den føderale regering vil deportere.

/ritzau/

Endnu en duo har søndag trukket sig fra Norges Melodi Grand Prix i protest mod Israels deltagelse i Eurovision.

Det er duoen Sander Silva og Victorjus, som i et fælles opslag på Instagram skriver, at deres beslutning skyldes Israels handlinger i Gazastriben.

- Vi synes, det er tragisk, at Israel får lov til at deltage i Eurovision, samtidig med at der er blevet begået alvorlige krigsforbrydelser mod palæstinensere i Gaza.

Tidligere i januar trak duoen Ylvis sig også fra MGP i Norge, ligeledes i protest mod Israels deltagelse i Eurovision.

Flere lande har valgt at boykotte den europæiske sangkonkurrence, men Norge og kanalen NRK har fortsat planer om at stille op, ligesom DR i Danmark.

Vinder man, får man en billet til Eurovision, men sådan en vil Sander Silva og Victorjus ikke have.

- Efter al lidelsen i Palæstina kan vi ikke risikere at stå i en konkurrence, som leder direkte til Eurovision, skriver de og fortsætter.

- Som uetablerede musikere er det selvfølgelig kedeligt at frasige sig så stor en mulighed. Samtidig har vi hele tiden følt, at der er en grænse for, hvor langt vi kan gå med samvittigheden i behold, lyder det.

Deres opslag på Instagram har også et billede af de to, hvor et hjerte med det palæstinensiske flag er lagt ind over.

Sander Silva og Victorjus var blandt de otte deltagere i den såkaldte MGP-cup, hvor nordmændene kan stemme om, hvem der skal have den sidste finalebillet i MGP.

Mens de to er nye på den norske musikscene, har Ylvis været med længe.

De to brødre, som laver komik og musik, blev desuden internationalt kendt i 2013, da sangen "The Fox" blev et viralt hit.

De trak sig fra MGP i Norge, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

- Vores håb var, at EBU i efteråret 2025 ville beslutte, at Israel ikke ville få lov til at deltage i årets Eurovision. Da det i december stod klart, at det ikke ville ske, så vi ingen andre muligheder end at afgive pladsen i årets konkurrence, skrev Ylvis i en udtalelse ifølge NTB.

Efter EBU's afgørelse i december valgte tv-stationer i Island, Holland, Irland, Spanien og Slovenien at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

/ritzau/

En voldsom kulde skaber farlige forhold i USA, og i New York City har mindst fem personer mistet livet på grund af vejrforholdene.

Det oplyser New Yorks borgmester, Zohran Mamdani.

Over 880.000 husstande er uden strøm i hele landet ifølge nyhedsbureauet AP.

Flest husstande er påvirket i staten Tennessee, hvor knap 300.000 husstande er uden strøm.

Zohran Mamdani skriver på det sociale medie X, at faren ved vejret ikke kan overdrives.

- I dag (lørdag, red.) mistede mindst fem newyorkere livet. Selv om det stadig er for tidligt at fastslå dødsårsagerne, er det en påmindelse om, at hvert år bukker newyorkere under for kulden, skriver han.

Ifølge mediet NBC New York blev tre af personerne fundet mellem klokken syv og ni lørdag morgen i Brooklyn og på Manhattan.

Politifolk fra New York fortalte mediet, at der var tale om en 67-årig mand, en mand i 30'erne og en kvinde i 60'erne.

I New York er der søndag minus 10 grader, og der er advarsel om snestorm frem til mandag.

En meteorolog fortæller til AP, at omkring 213 millioner amerikanere bor i et område, hvor der er vejradvarsler, hvilket er usædvanligt.

- Det er en unik storm i den forstand, at den er så udbredt.

- Den (snestormen, red.) påvirkede områder helt fra New Mexico, Texas og hele vejen til New England, så vi taler om et spænd på omkring 2000 mil (omkring 3200 kilometer, red.), siger hun til mediet.

Søndag er 11.000 fly blevet aflyst, og over 12.000 fly er blevet forsinket i USA.

Mamdani har lukket bibliotekerne i New York søndag. Alle skoler i staten vil også være lukkede mandag.

Han skriver på X, at der er blevet åbnet "ti varmecentre i staten for newyorkere i nød".

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har kaldt stormen for historisk og godkendt føderal hjælp til 12 delstater på grund af snestormen.

- Vi overvåger situationen nøje og holder tæt kontakt til staterne inden for stormens bane. Pas på jer selv, og hold jer varme, skrev Trump på det sociale medie Truth Social lørdag.

/ritzau/

Endnu en duo har søndag trukket sig fra Norges Melodi Grand Prix i protest mod Israels deltagelse i Eurovision.

Det er duoen Sander Silva og Victorjus, som i et fælles opslag på Instagram skriver, at deres beslutning skyldes Israels handlinger i Gazastriben.

- Vi synes, det er tragisk, at Israel får lov til at deltage i Eurovision, samtidig med at der er blevet begået alvorlige krigsforbrydelser mod palæstinensere i Gaza.

Tidligere i januar trak duoen Ylvis sig også fra MGP i Norge, ligeledes i protest mod Israels deltagelse i Eurovision.

Flere lande har valgt at boykotte den europæiske sangkonkurrence, men Norge og kanalen NRK har fortsat planer om at stille op, ligesom DR i Danmark.

Vinder man, får man en billet til Eurovision, men sådan en vil Sander Silva og Victorjus ikke have.

- Efter al lidelsen i Palæstina kan vi ikke risikere at stå i en konkurrence, som leder direkte til Eurovision, skriver de og fortsætter.

- Som uetablerede musikere er det selvfølgelig kedeligt at frasige sig så stor en mulighed. Samtidig har vi hele tiden følt, at der er en grænse for, hvor langt vi kan gå med samvittigheden i behold, lyder det.

Deres opslag på Instagram har også et billede af de to, hvor et hjerte med det palæstinensiske flag er lagt ind over.

Sander Silva og Victorjus var blandt de otte deltagere i den såkaldte MGP-cup, hvor nordmændene kan stemme om, hvem der skal have den sidste finalebillet i MGP.

/ritzau/

Aftalen om amerikanske sikkerhedsgarantier til Ukraine ligger klar og mangler blot at blive underskrevet.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag på et pressemøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

- For os er sikkerhedsgarantier først og fremmest garantier om sikkerhed fra USA. Dokumentet er 100 procent klar, og vi venter på, at vores partnere bekræfter, hvornår og hvor vi skal underskrive det.

- Dokumentet skal derefter sendes til ratificering i den amerikanske kongres og det ukrainske parlament, siger Zelenskyj.

Han besøger søndag Litauen, hvor han har holdt møde med landets præsident, Gitanas Nauseda. De to har drøftet krigen i Ukraine, som har stået på siden 2022.

Deres møde kommer på bagkant af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA i De Forenede Arabiske Emirater.

Både Rusland og USA har afvist, at Ukraine kan blive en del af den vestlige forsvarsalliance Nato, og i stedet er der udsigt til, at Ukraine skal have sikkerhedsgarantier fra USA såvel som andre vestlige lande.

Garantierne skal sikre, at Rusland ikke angriber Ukraine igen efter en våbenhvile og fredsaftale.

Forhandlingerne i De Forenede Arabiske Emirater, som blev afholdt fredag og lørdag i Abu Dhabi, førte ikke til nogen aftale om våbenhvile.

Men både Rusland og Ukraine har givet udtryk for at være åbne over for yderligere forhandlinger. Der ventes at blive afholdt et nyt møde 1. februar, ligeledes i Abu Dhabi, sagde en amerikansk embedsmand efterfølgende

Forud for weekendens møder sagde Zelenskyj, at territoriale spørgsmål står centralt i forhandlingerne.

Det drejer sig om Donbas, hvis ukrainske del består af regionerne Donetsk og Luhansk.

Rusland gør krav på hele regionen, og Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, har kaldt det en "meget vigtig betingelse" i forhandlingerne.

Ukraine kontrollerer i dag fortsat omkring en femtedel af Donetsk.

/ritzau/Reuters

En voldsom kulde skaber farlige forhold i USA, og i New York City har mindst fem personer mistet livet på grund af vejrforholdene.

Det oplyser New Yorks borgmester, Zohran Mamdani.

Over 880.000 husstande er uden strøm i hele landet ifølge nyhedsbureauet AP.

Zohran Mamdani skriver på det sociale medie X, at faren ved vejret ikke kan overdrives.

- I dag (lørdag, red.) mistede mindst fem newyorkere livet. Selv om det stadig er for tidligt at fastslå dødsårsagerne, er det en påmindelse om, at hvert år bukker newyorkere under for kulden, skriver han.

Ifølge mediet NBC New York blev tre af personerne fundet mellem klokken syv og ni lørdag morgen i Brooklyn og på Manhattan.

Politifolk fra New York fortalte mediet, at der var tale om en 67-årig mand, en mand i 30'erne og en kvinde i 60'erne.

I New York er der søndag minus 10 grader, og der er advarsel om snestorm frem til mandag.

/ritzau/

Aftalen om amerikanske sikkerhedsgarantier til Ukraine ligger klar og mangler blot at blive underskrevet.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag på et pressemøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

- For os er sikkerhedsgarantier først og fremmest garantier om sikkerhed fra USA. Dokumentet er 100 procent klar, og vi venter på, at vores partnere bekræfter, hvornår og hvor vi skal underskrive det.

- Dokumentet skal derefter sendes til ratificering i den amerikanske kongres og det ukrainske parlament, siger Zelenskyj.

Han besøger søndag Litauen, hvor han har holdt møde med landets præsident, Gitanas Nauseda. De to har drøftet krigen i Ukraine, som har stået på siden 2022.

Deres møde kommer på bagkant af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA i De Forenede Arabiske Emirater.

Både Rusland og USA har afvist, at Ukraine kan blive en del af den vestlige forsvarsalliance Nato, og i stedet er der udsigt til, at Ukraine skal have sikkerhedsgarantier fra USA såvel som andre vestlige lande.

Garantierne skal sikre, at Rusland ikke angriber Ukraine igen efter en våbenhvile og fredsaftale.

/ritzau/Reuters

Den tidligere Venstre-formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen vil i næste weekend deltage i en demonstration foran den amerikanske ambassade i København.

Det skyldes, at han er vred over Donald Trumps udtalelser om Nato-soldaters indsats i Afghanistan, skriver DR.

Det er forfærdeligt og uartigt, når den amerikanske præsident siger, at Nato-soldater holdt sig "lidt væk fra frontlinjen", mener Jakob Ellemann-Jensen.

- Mange i mit netværk er kommet helt op på barrikaderne og er blevet fuldstændig rasende over det her, siger den nuværende vicedirektør i Dansk Erhverv i DR-radioprogrammet P1 Morgen.

Organisationen Danmarks Veteraner har inviteret til en "stille manifestationsmarch" fra Kastellet til den amerikanske ambassade lørdag 31. januar.

Her vil de fremmødte ifølge Carsten Rasmussen, landsformand i Danmarks Veteraner, afholde fem minutters stilhed.

- Det er nødvendigt, fordi præsidentens ord omkring Danmarks og andre allieredes indsats ganske enkelt er løgn, uanstændig og en hån, sagde han lørdag til Ritzau.

Manifestationen går under navnet "No words", som oversættes til "Ingen ord", da veteranerne mener, at det bedst indkapsler den følelse, de sidder tilbage med.

Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at tavsheden skal bruges til at vise, at danske veteraner - modsat Donald Trump - husker, hvad der skete på frontlinjen.

Ellemann-Jensen har tidligere været udsendt som kaptajn i den danske bataljon i Bosnien-Hercegovina.

44 danske soldater mistede livet under indsatsen i Afghanistan.

37 som følge af direkte kamphandlinger, syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager. Langt flere har fået varige mén på krop og sjæl.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i en skriftlig kommentar sagt, at det "ikke er til at bære", at Trump betvivler allierede soldaters indsats.

- Jeg har den dybeste respekt for de soldater, som satte alt på spil i en krig, som vi politikere udsendte dem til, og som de kæmpede side om side med soldater fra blandt andet USA, lød det fra statsministeren lørdag.

/ritzau/

Kaptajnen på olietankeren "Grinch", som mistænkes for at være en del af den russiske skyggeflåde, er tilbageholdt i Frankrig.

Det oplyser anklagemyndigheden i den franske by Marseilles.

Skibet blev torsdag beslaglagt i Middelhavet af den franske flåde og ligger søndag for anker ud for byen Martigues nær Marseilles.

Den 58-årige kaptajn er indisk statsborger. Det er resten af besætningen også.

Anklagemyndigheden i Marseilles, som har ansvar for efterforskningen af sagen, siger, at de øvrige besætningsmedlemmer opholder sig om bord på olietankeren.

Nær den ligger et skib fra den franske flåde og to patruljebåde fra politiet, har en fotograf fra AFP set.

Flere lande i Europa - også Danmark - forsøger at sætte ind over for Ruslands skyggeflåde. Skibene sejler under andre flag end det russiske for at omgå internationale sanktioner mod Ruslands eksport af olie og gas.

Det er sanktioner, som skal tvinge Ruslands økonomi og krigsmaskine i knæ, så landet opgiver krigen i Ukraine.

Men for nuværende fortsætter eksporten af de fossile brændsler, og det har vist sig svært for de europæiske lande at gøre noget ved den. Skyggeskibene udskifter jævnligt, hvilket flag de sejler under, og det gør det sværere at følge dem.

EU har indført sanktioner mod knap 600 skibe, som menes at tilhøre skyggeflåden.

De franske myndigheder oplyser, at det 249 meter lange skib "Grinch" optræder under det navn på en britisk sanktionsliste, mens skibet på europæiske og amerikanske lister kaldes "Carl".

Det er anden gang inden for nogle måneder, at Frankrig beslaglægger et skib mistænkt for at omgå sanktioner.

I september var det olietankeren "Boracay", som de franske myndigheder bordede. Det sejlede under Benins flag, men menes altså at være under russisk kontrol.

Tankerens kaptajn - en kinesisk statsborger - skal for retten i februar.

Fra russisk side er den franske indsats mod skibene blevet kritiseret. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har kaldt beslaglæggelsen af "Boracay" for pirateri.

/ritzau/AFP