Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst med 16,37 procent af stemmerne. I 2024 fik Liberal Alliance 30,15 procent af stemmerne.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) er meget glad for resultatet.

- Åh, hvor har jeg dog mange gange hørt på, at unge ikke gider Socialdemokratiet. Fantastisk at se, at vi er klart største parti, når skoleeleverne stemmer, skriver han på X.

Mens der var tilbagegang for Liberal Alliance, så var der fremgang for Socialdemokratiet, som blev størst i alle fem regioner. Ved det seneste skolevalg for to år siden fik Socialdemokratiet 15,99 procent af stemmerne.

Skolevalget finder sted i et år, hvor der også skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Torsdagens valgresultat kan partierne selvsagt ikke bruge til noget, i og med at eleverne ved skolevalget ikke er gamle nok til at stemme ved et folketingsvalg.

Mens Socialdemokratiet blev størst samlet set og derfor også størst blandt de tre regeringspartier, så kunne Venstre trods alt glæde sig over en mikroskopisk fremgang.

Venstre fik 9,83 procent af stemmerne i år mod 9,81 procent i 2024. Det var nok til at blive tredjestørst igen.

Det tredje regeringsparti Moderaterne, som er med ved et skolevalg for blot anden gang, endte på 3,48 procent af stemmerne. I 2024 fik Moderaterne 4,69 af stemmerne.

Skolevalget finder sted hvert andet år. Undervisningsforløbet, som det egentlig er, strækker sig over tre uger på de cirka 700 skoler, som er med.

Der var sidste år stor debat om skolevalget 2026, efter at Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, meddelte, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke måtte være et tema ved årets skolevalg.

Folketingets formand, Søren Gade (V), begrundede det med, at emnet "kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter".

Meldingen blev mødt med heftig kritik. Både fra andre partier og eksempelvis Danske Skoleelever.

Søren Gade understregede, at han ikke vil blande sig i, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.

Blandt de mest populære mærkesager i forbindelse med årets skolevalg var emner som "Gør skoledagen kortere", "Fjern brugerbetaling på offentlig transport" og "Indfør gratis tandlæge".

Skolevalget er blevet afholdt hvert andet år siden 2015. Indtil coronavirus ramte det meste af verden, fandt skolevalg et sted i ulige år.

Men coronakrisen betød, at skolevalget i 2021 blev rykket til oktober det år, og derfor er skolevalget derefter rykket til lige år fra 2024.

/ritzau/

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst med 16,37 procent af stemmerne. I 2024 fik Liberal Alliance 30,15 procent af stemmerne.

Mens der var tilbagegang for Liberal Alliance, så var der fremgang for Socialdemokratiet, som blev størst i alle fem regioner. Ved det seneste skolevalg for to år siden fik Socialdemokratiet 15,99 procent af stemmerne.

Skolevalget finder sted i et år, hvor der også skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Torsdagens valgresultat kan partierne selvsagt ikke bruge til noget, i og med at eleverne ved skolevalget ikke er gamle nok til at stemme ved et folketingsvalg.

Mens Socialdemokratiet blev størst samlet set og derfor også størst blandt de tre regeringspartier, så kunne Venstre trods alt glæde sig over en mikroskopisk fremgang.

Venstre fik 9,83 procent af stemmerne i år mod 9,81 procent i 2024. Det var nok til at blive tredjestørst igen.

Det tredje regeringsparti Moderaterne, som er med ved et skolevalg for blot anden gang, endte på 3,48 procent af stemmerne. I 2024 fik Moderaterne 4,69 af stemmerne.

Skolevalget finder sted hvert andet år. Undervisningsforløbet, som det egentlig er, strækker sig over tre uger på de cirka 700 skoler, som er med.

Der var sidste år stor debat om skolevalget 2026, efter at Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, meddelte, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke måtte være et tema ved årets skolevalg.

Folketingets formand, Søren Gade (V), begrundede det med, at emnet "kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter".

Meldingen blev mødt med heftig kritik. Både fra andre partier og eksempelvis Danske Skoleelever.

Søren Gade understregede, at han ikke vil blande sig i, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.

Blandt de mest populære mærkesager i forbindelse med årets skolevalg var emner som "Gør skoledagen kortere", "Fjern brugerbetaling på offentlig transport" og "Indfør gratis tandlæge".

Skolevalget er blevet afholdt hvert andet år siden 2015. Indtil coronavirus ramte det meste af verden, fandt skolevalg et sted i ulige år.

Men coronakrisen betød, at skolevalget i 2021 blev rykket til oktober det år, og derfor er skolevalget derefter rykket til lige år fra 2024.

/ritzau/

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst.

/ritzau/

Portugal har bestilt, hvad der står til at blive det første europæiske skib til transport af droner.

Det skriver mediet Euronews.

Skibet bærer navnet "D. João II" og bliver bygget af det hollandske firma Damen i den rumænske by Galati til en pris på 132 millioner euro, svarende til knap en milliard danske kroner.

EU betaler størstedelen af udgifterne til skibet, skriver mediet.

Andre unavngivne lande skal også have udtrykt interesse for skibet hos firmaet, der vandt udbuddet.

Det kan blandt andet skyldes prisen, skriver Euronews og sammenligner med priserne på amerikanske hangarskibe fra Gerald R. Ford-klassen, der kan løbe op i omkring 13 milliarder dollar - 81 milliarder danske kroner.

På samme måde har skibe fra den britiske Queen Elizabeth-klasse et prismærke på mere end en milliard dollar.

Tre andre landes flåder er i gang med at bygge lignende skibe, men uden at de er dedikeret til dronetransport. Det gælder lande som Kina, Iran og Tyrkiet, ifølge Euronews.

"D. João II" er designet til at kunne nå en hastighed på 15 knob og fragte et mandskab på 48 personer.

I akutte situationer kan skibet rumme yderligere 100 til 200 personer.

Droner kan lande og lette fra det 94 meter lange dæk, og så har det en hangar, hvor man kan samle og vedligeholde dronerne.

Bagerst på skibet kan undervandsdroner sendes afsted fra en specialbygget rampe, skriver Euronews.

Luft- og overfladedroner vil blive brugt til miljøovervågning, maritim overvågning og indsamling af oceanografiske data.

Undervandsdronerne vil udføre inspektioner og kortlægninger af havbunden.

Det er endnu uvist, hvornår skibet ventes færdigt.

Bestillingen af skibet til transport af droner kommer i en tid, hvor Ruslands aktivitet i Atlanterhavet er steget.

Mellem 2022 og 2024 fulgte flåden 143 russiske skibe langs den portugisiske kyst.

Sidste år blev mindst otte fartøjer opdaget i farvande under portugisisk jurisdiktion, herunder ubåde udstyret med langtrækkende missiler og spionskibe, der er i stand til at ødelægge undervandskabler, skriver Euronews.

/ritzau/

Amerikanske senatorer har torsdag blokeret for en budgetpakke, som er nødvendig for den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han vil undgå en delvis nedlukning af regeringsapparatet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times og CNN.

47 demokratiske senatorer og otte republikanske stemte imod pakken, skriver Reuters. Med 45 republikanske stemmer for var Trump langt fra de 60 stemmer, som der skal til for at få budgetpakken igennem.

Afvisningen af budgetpakken kommer, efter to borgere er blevet skudt og dræbt af føderale betjente under immigrationsindsatser i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Budgetpakken inkluderer finansiering af blandt andet Ministeriet for Indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security) samt flere regeringsinstanser og sundhedsprogrammer.

Demokraterne kræver ifølge The New York Times, at den del af pakken, der omhandler indenrigssikkerhed, bliver adskilt fra resten af pakken og sat på pause.

Trods afstemningen fortsætter Demokraterne forhandlingerne med Trump om en aftale og en strammere kontrol med immigrationsbetjente, lyder det.

Ifølge AFP skal budgetpakken finansiere mere end tre fjerdele af den føderale regering. Manglen på godkendelse af pakken gør det derfor meget svært at undgå en nedlukning, medmindre Demokraterne og Trump bliver enige om en aftale.

En eventuel nedlukning vil starte lørdag.

Blokering af budgetpakken kommer efter flere ugers demonstrationer og kritik af særligt immigrationsmyndigheden ICE.

Tidligere på måneden skød og dræbte en betjent fra ICE den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

I weekenden blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti ligeledes dræbt på gaden, denne gang af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

/ritzau/

Amerikanske senatorer har torsdag blokeret for en budgetpakke, som er nødvendig for den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han vil undgå en delvis nedlukning af regeringsapparatet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times og CNN.

47 demokratiske senatorer og otte republikanske stemte imod pakken, skriver Reuters. Med 45 republikanske stemmer for var Trump langt fra de 60 stemmer, som der skal til for at få budgetpakken igennem.

Afvisningen af budgetpakken kommer, efter to borgere er blevet skudt og dræbt af føderale betjente under immigrationsindsatser i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Budgetpakken inkluderer finansiering af blandt andet Ministeriet for Indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security) samt flere regeringsinstanser og sundhedsprogrammer.

Demokraterne kræver ifølge The New York Times, at den del af pakken, der omhandler indenrigssikkerhed, bliver adskilt fra resten af pakken og sat på pause.

Trods afstemningen fortsætter demokraterne forhandlingerne med Trump om en aftale og en strammere kontrol med immigrationsbetjente, lyder det.

Ifølge AFP skal budgetpakken finansiere mere end tre fjerdele af den føderale regering. Manglen på godkendelse af pakken gør det derfor meget svært at undgå en nedlukning, medmindre demokraterne og Trump bliver enige om en aftale.

En eventuel nedlukning vil starte lørdag.

Blokering af budgetpakken kommer efter flere ugers demonstrationer og kritik af særligt immigrationsmyndigheden ICE.

Tidligere på måneden skød og dræbte en betjent fra ICE den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

I weekenden blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti ligeledes dræbt på gaden, denne gang af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

/ritzau/

Demokrater i det amerikanske senat har torsdag delvist blokeret for en budgetpakke, som er nødvendig for den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han vil undgå en nedlukning af regeringsapparatet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times og CNN.

Afvisningen af budgetpakken kommer, efter to borgere er blevet skudt og dræbt af føderale betjente under immigrationsindsatser i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Budgetpakken inkluderer finansiering af blandt andet ministeriet for indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security) samt flere regeringsinstanser og sundhedsprogrammer.

Demokraterne kræver ifølge The New York Times, at den del af pakken, der omhandler indenrigssikkerhed, bliver adskilt fra resten af pakken og sat på pause.

Trods afstemningen fortsætter demokraterne forhandlingerne med Trump om en aftale og en strammere kontrol med immigrationsbetjente, lyder det.

/ritzau/

Portugal har bestilt, hvad der står til at blive det første europæiske skib til transport af droner.

Det skriver mediet Euronews.

Skibet bærer navnet "D. João II" og bliver bygget af det hollandske firma Damen i den rumænske by Galati til en pris på 132 millioner euro, svarende til knap en milliard danske kroner.

EU betaler størstedelen af udgifterne til skibet, skriver mediet.

Andre unavngivne lande skal også have udtrykt interesse for skibet hos firmaet, der vandt udbuddet.

Det kan blandt andet skyldes prisen, skriver Euronews og sammenligner med priserne på amerikanske hangarskibe fra Gerald R. Ford-klassen, der kan løbe op i omkring 13 milliarder dollar - 81 milliarder danske kroner.

På samme måde har skibe fra den britiske Queen Elizabeth-klasse et prismærke på mere end en milliard dollar.

Tre andre landes flåder er i gang med at bygge lignende skibe, men uden at de er dedikeret til dronetransport. Det gælder lande som Kina, Iran og Tyrkiet, ifølge Euronews.

"D. João II" er designet til at kunne nå en hastighed på 15 knob og fragte et mandskab på 48 personer.

/ritzau/

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er Ruslands præsident, Vladimir Putin, gået med til at stoppe angreb på Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Det fortæller præsidenten under et kabinetsmøde, skriver AFP.

Det kolde vintervejr i hovedstaden har sammen med flere russiske angreb efterladt mange bygninger i Kyiv uden varme. Netop det er ifølge Trump årsagen til pausen.

- De har aldrig oplevet kulde som det her. Og jeg har personligt bedt præsident Putin om ikke at skyde ind i Kyiv og forskellige byer i en uge, siger Trump ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

- Det er han gået med til, og jeg må sige til jer, at det er meget venligt.

Det er uklart, hvornår en eventuel pause i angreb på Ukraines hovedstad skulle gælde fra.

Pausen er hverken blevet bekræftet fra ukrainsk eller russisk side.

Ifølge den ukrainske statslige vejrtjeneste går landet de kommende dage en særlig kold tid i møde med temperaturer ned mod minus 30 grader i dele af landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Særligt Ukraines hovedstad har den seneste tid været udsat for flere russiske angreb, som har påvirket elnettet.

De seneste to russiske angreb på Kyiv efterlod ifølge Reuters omkring en million mennesker uden elektricitet og cirka 6000 lejlighedsbygninger uden varme.

På trods af flere ugers reparationer mangler flere bygninger stadig varme.

Ifølge Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, var omkring 700 bygninger stadig uden varme onsdag.

Det skrev han i et opslag på Telegram ifølge Reuters.

Som følge af manglen på elektricitet er der etableret hold af teknikere, der hurtigt skal genetablere strømmen. Regeringen siger, at der er 68 reparationshold rundt om i byen.

Der er desuden oprettet over 1400 krisestationer, hvor borgere kan få strøm og få opladet deres mobiltelefoner.

/ritzau/

Portugal har bestilt, hvad der står til at blive det første europæiske skib til transport af droner.

Det skriver mediet Euronews.

Skibet bærer navnet "D. João II" og bliver bygget af det hollandske firma Damen i den rumænske by Galati til en pris på 132 millioner euro, svarende til knap en milliard danske kroner.

EU betaler størstedelen af udgifterne til skibet, skriver mediet.

/ritzau/

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er Ruslands præsident, Vladimir Putin, gået med til at stoppe angreb på Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Det fortæller præsidenten under et kabinetsmøde, skriver AFP.

Det kolde vintervejr i hovedstaden har sammen med flere russiske angreb efterladt mange bygninger i Kyiv uden varme. Og netop det er ifølge Trump årsagen til pausen.

- De har aldrig oplevet kulde som det her. Og jeg har personligt bedt præsident Putin om ikke at skyde ind i Kyiv og forskellige byer i en uge, siger Trump ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

- Og det er han gået med til, og jeg må sige til jer, at det er meget venligt.

Det er uklart, hvornår en eventuel pause i angreb på Ukraines hovedstad skulle gælde fra.

Pausen er hverken blevet bekræftet fra ukrainsk eller russisk side.

/ritzau/

Europas afvisning af USA's præsident, Donald Trump, og hans krav om at overtage Grønland har haft stor indflydelse på, at der nu er håb om en mindelig løsning.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Udmeldingen kommer efter torsdagens udenrigsministermøde i Bruxelles, hvor Grønland var en del af dagsordenen.

- Jeg gav et brief på, hvor vi er. Det var i et sikkert rum uden mobiltelefoner, for at det kunne være fortroligt, så det giver ikke mening, at jeg deler detaljer her, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fastslår dog, at han brugte lejligheden til at takke de øvrige EU-lande for støtten til Danmark og Grønland.

- Jeg har først og fremmest brugt dagen til at takke for den store solidaritet. Det har været vigtigt.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at når vi nu er tilbage, hvor vi var for 15 dage siden, hvor vi kan få en civiliseret forhandlingsproces med amerikanerne, så er det blandt andet, fordi Europa har sagt fra, siger Løkke.

Han peger desuden på, at amerikanske kongresmedlemmer klart har afvist Trumps tanker om at annektere Grønland.

- Det amerikanske erhvervsliv og aktiemarkedet reagerede også. Jeg tror, der er mange ting, der har gjort, at den amerikanske præsident for nogle dage siden sagde, at det, som blev aftalt med Rubio og Vance, det er opskriften, vi kører efter, siger Løkke.

Han henviser dermed til et afgørende møde i Washington i midten af januar.

Her mødte Lars Løkke Rasmussen sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

På mødet aftalte parterne at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle opfylde amerikanske sikkerhedsinteresser og respektere Danmark og Grønlands nej til en amerikansk annektering af Grønland.

Onsdag blev det første møde i arbejdsgruppen holdt på departementschefs-niveau fra dansk og grønlandsk side.

På den modsatte side af bordet sad ifølge Løkke repræsentanter fra både det amerikanske udenrigsministerium og fra vicepræsidentens kontor.

- Det var konstruktive drøftelser, og det er aftalt, at man skal mødes igen, siger Løkke.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad der blev talt om på mødet, men fastslår, at Danmark deler USA's sikkerhedsbekymringer i Arktis, hvor både Rusland og Kina ønsker en større tilstedeværelse.

For at finde en løsning er Danmark klar til at udvide forsvarsaftalen med USA om Grønland fra 1951.

- 1951 er en del år siden. Droner eksisterede ikke dengang, og rummet spillede ingen rolle, så verden var selvfølgelig en anden.

- Men aftalen udgør en stærk juridisk ramme, og det er selvfølgelig det, vi tager udgangspunkt i, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har ministrene på mødet diskuteret, hvordan man kan styrke sikkerheden i Arktis og herunder i Grønland.

Diskussionen er dog fortrolig, og derfor vil hun heller ikke dele detaljer om, hvad EU konkret er parat til at gøre.

/ritzau/

Politiet har anholdt en tredje mistænkt i forbindelse med et knivstikkeri på natklubben Chateau Motel i Knabrostræde i København.

Her blev en dørmand natten til søndag i forrige uge ramt af knivstik i hjertet, men overlevede, efter et opgør på stedet. To andre mænd blev såret af knivstik i benet.

To mænd på 27 og 29 år blev anholdt umiddelbart i forlængelse af knivstikkeriet og varetægtsfængslet den efterfølgende dag.

Onsdag formiddag anholdt politiet så en tredje mand, som torsdag blev stillet for en dommer i Københavns Byrets dommervagt.

Han nægtede sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i foreløbig to uger, mens politiet efterforsker sagen.

Grundlovsforhøret foregik af hensyn til politiets videre efterforskning for lukkede døre, så politiet har mulighed for at holde oplysningerne tæt til kroppen.

Det sker blandt andet, fordi en fjerde mistænkt er på fri fod, og man ønsker ikke, at han skal få oplysninger om sagen, som han vil kunne bruge til at forstyrre den videre efterforskning.

/ritzau/

EU sætter Irans Revolutionsgarde på EU's terrorliste. Det skriver EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

- Undertrykkelse kan ikke stå ubesvaret hen. EU's udenrigsministre har netop taget det afgørende skridt mod at udpege Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation.

- Ethvert regime, der dræber tusinder af sine egne borgere, arbejder mod sin egen undergang, skriver Kallas på X.

Udenrigsministrene har desuden besluttet at indføre sanktioner over for yderligere 15 personer og seks enheder. De vurderes at være ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran.

Det sidste har måske størst effekt, fordi det er konkrete mennesker, hvis midler kan blive frosset inde, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Det har længe været en dansk position, at vi skulle terror-designere den iranske revolutionsgarde.

- Vi har allerede været efter Revolutionsgarden på forskellig vis, men der ligger et stærkt politisk signal i det. Indtil nu har linjen været, at vi bliver nødt til at holde en dør åben til styret, men det er den, vi lukker i hovedet på dem nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

EU-landene refererer konkret til "sikkerhedsstyrkernes brug af vold, vilkårlige tilbageholdelser og intimideringstaktikker" over for demonstranterne som begrundelse for sanktionerne.

Forud for torsdagens udenrigsministermøde i Bruxelles sagde Kallas om den ventede beslutning i forhold til Revolutionsgarden:

- Det vil sætte Revolutionsgarden på lige fod med al-Qaeda, Hamas og Islamisk Stat. Hvis man handler som terrorister, så vil man også blive behandlet som terrorister.

- Det er tydeligt, at det drabstal og de tiltag, vi ser fra regimet, er meget, meget alvorlige. Derfor sender vi et klart signal om, at hvis man undertrykker folk, så har det en pris, siger Kaja Kallas.

EU har tidligere sat Revolutionsgarden på en sanktionsliste med indefrysning af aktiver på grund af krænkelser af menneskerettigheder.

At sætte Revolutionsgarden på terrorlisten er dog en markant skærpelse.

EU definerer terrorhandlinger som "forsætlige handlinger, der i alvorlig grad kan påføre et land eller en international organisation skade", hvis de begås med bestemte formål.

Et af formålene kan være "alvorligt at intimidere en befolkning".

Alle personer og grupper på terrorlisten får indefrosset pengemidler og finansielle aktiver.

Desuden må der hverken direkte eller indirekte stilles pengemidler, finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

Dermed er der også tale om en markant diplomatisk optrapning i forhold til det iranske styre fra EU's side.

Kaja Kallas forventer dog, at de europæiske ambassader i Iran vil forblive åbne ligesom kommunikationskanalerne med styret.

- Den diplomatiske del er ikke en del af det.

- Vores udvekslinger med den iranske udenrigsminister er heller ikke en del af det, sagde Kaja Kallas på vej ind til mødet.

Der er i øjeblikket 13 personer og 22 grupper og enheder på EU's terrorliste.

De er aktive både i og uden for EU.

Torsdag valgte EU-landenes udenrigsministre desuden at række ud efter sanktionsvåbnet, når det gælder Irans militære støtte til Ruslands krig i Ukraine.

Ministerrådet betegner i pressemeddelelsen Irans støtte til Rusland som "en direkte trussel mod EU's sikkerhed".

Derfor indfører EU sanktioner over for fire personer og seks enheder.

Det sker efter en særlig sanktionsordning, der har fokus på det iranske statsstøttede program for udvikling og produktion af droner.

/ritzau/

15 afdøde palæstinensere er torsdag blevet hentet tilbage til Gaza.

Det oplyser Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), som har faciliteret overleveringen, i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at det israelske militær mandag offentliggjorde, at de havde hentet liget af det sidste gidsel - den afdøde politibetjent Ran Gvili - tilbage til Israel fra Gaza.

Ifølge ICRC markerer overleveringen af de 15 afdøde palæstinensere afslutningen på en månedslang operation, hvor ICRC har hjulpet med tilbagelevering af både gidsler fra Gaza og palæstinensere, der har siddet fanget i Israel.

Siden oktober 2023 har ICRC hjulpet med returneringen af 195 gidsler, herunder 35 afdøde. Organisationen har også faciliteret tilbagelevering af 3472 fanger og hjulpet med at få 360 afdøde palæstinensere tilbage til Gaza.

Direktøren for al-Shifa-hospitalet i Gaza By, Mohammed Abu Salmiya, bekræfter over for nyhedsbureauet AFP onsdagens overlevering.

En unavngiven israelsk kilde siger til dpa, at sammen med returneringen af Ran Gvili er kravene for at kunne starte næste fase af fredsplanen for Gaza nu blevet opfyldt.

- Det er afgørende, at våbenhvileaftalen holder ud over denne fase, at humanitær hjælp tillades og bliver faciliteret ind i Gaza, og at folkeretten overholdes, så befolkningen kan begynde at genopbygge deres liv med værdighed, siger Julien Lerisson, leder af ICRC-delegationen i Israel og de besatte områder, i pressemeddelelsen.

Han tilføjer desuden, at en genåbning af Rafah-grænseovergangen spiller en vigtig rolle for at kunne få det specialudstyr ind i Gaza, der skal til for at genopbygge infrastruktur i området samt finde og identificere ligrester.

/ritzau/

EU's beslutning om at sætte Irans Revolutionsgarde på terrorlisten er ikke ensbetydende med europæisk støtte til et amerikansk angreb på Iran.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer på et pressemøde efter udenrigsministermødet i Bruxelles torsdag.

- Regionen har ikke brug for mere krig, siger Kaja Kallas på spørgsmålet om, hvorvidt EU er klar til at tage næste skridt og støtte et angreb på det iranske styre.

Afvisningen fra Kallas kommer, efter EU ellers torsdag markant skærpede linjen over for det iranske styre, som von der Leyen nu betegner som "morderisk".

Samtidig besluttede EU-landenes udenrigsministre at sanktionere 15 personer og seks enheder i Iran for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran.

Den europæiske eskalering kommer, mens USA's militær er på vej til Iran med en stor flåde - herunder hangarskibet "Abraham Lincoln" - og USA er klar til at angribe landet.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

- Ligesom med Venezuela er den (flåden) klar, villig og i stand til hurtigt at gennemføre sin mission med hastighed og vold om nødvendigt, skriver Trump.

Han henviser til USA's angreb på Venezuela tidligere i januar, hvor den daværende præsident for landet, Nicolás Maduro, blev pågrebet af amerikansk militær og blev fløjet ud af landet.

Baggrunden for Trumps advarsel til Iran kommer dog ikke på baggrund af drab på demonstranter, men ud fra Irans atomprogram.

Den amerikanske præsident opfordrer det iranske styre til at komme tilbage til forhandlingerne om en atomaftale.

- Forhåbentlig vil Iran hurtigt komme til bordet og forhandle en retfærdig og rimelig aftale - ingen atomvåben - én, der er god for alle parter.

- Tiden er ved at rinde ud, skriver Trump.

Han skriver samtidig, at USA vil gennemføre et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne kommer til forhandlingsbordet snart.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

Om flåden - der er på vej til Iran - skriver Trump:

- En massiv armada er på vej til Iran. Den bevæger sig hurtigt og med stor kraft, entusiasme og formål.

Trump har tidligere truet med at angribe Iran i forbindelse med de demonstrationer, som har været i landet siden slutningen af december.

Her har Trump truet med, at USA vil intervenere militært, hvis iranske myndigheder dræber civile.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der har base i USA, er mindst 3000 demonstranter og 300 soldater blevet dræbt.

/ritzau/