Antallet af døde efter oversvømmelser som følge af en tyfon i det sydlige Kina er steget til 159.

Det rapporterer den statslige kinesiske tv-station CCTV ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ti personer er desuden savnet, lyder det.

- Journalister erfarer fra særskilte møder i henholdsvis Nanning og Guigang i Guangxi om genopretning og genopbygning efter tyfonen Maysak, at katastrofen har berørt mere end 1,65 millioner mennesker.

- Lige nu er begge områder gået fuldt ind i fasen genopretning og genopbygning efter katastrofen, lyder det fra CCTV.

Tyfonen hed Maysak og bragte store ødelæggelser med sig, da den ramte dele af det sydlige Kina den 3. og 4. juli. Det førte til skybrud og voldsomme oversvømmelser i Guangxi-regionen.

Efter at tyfonen var gået i land, rapporterede statslige medier, at 39 personer havde mistet livet.

Men det opdaterede dødstal er altså 159.

Tv-stationen giver ingen forklaring på, hvorfor det opdaterede dødstal først er blevet offentliggjort, seks uger efter at oversvømmelserne fandt sted.

26 af de dødsfald, der blev rapporteret i juli, var knyttet til et brud på en dæmning ved Liulan-reservatet i Guangxi.

RITZAU

Færøerne og Grønland brugte samlingen af de nordiske lande torsdag til at genfremsætte et gammelt ønske.

Ønsket om et ligeværdigt og fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd.

Det sagde både den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og Færøernes lagmand, Beinir Johannesen, torsdag eftermiddag, inden de skulle ind til middag, hvor netop det ønske var på dagsordenen.

De nordiske stats- og regeringsledere mødtes torsdag i statsministerens embedsbolig på Marienborg til nordisk sommermøde.

Foruden tættere forsvarssamarbejde i Norden og beskyttelse af børn og unge på internettet var Færøernes og Grønlands deltagelse i Nordisk Råd en del af drøftelserne.

- Vi vil være ligeværdige medlemmer. Det er fuldstændig soleklart, at statussen for de lande, der er med fuldgyldigt, og dem, der ikke er, den er jo meget anderledes, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Både Færøerne, Grønland og Åland har i årtier deltaget i arbejdet i Nordisk Råd, der også tæller Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island.

Men de tre selvstyreområder har længe ønsket mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde.

En kommission arbejder på en opdatering af Helsingforsaftalen, der danner rammen om Nordisk Råd.

Kommissionen skal udarbejde et forslag til ændringer af teksten i aftalen og øvrige tiltag, "hvormed ligestillet deltagelse af Færøerne, Grønland og Åland i det nordiske samarbejde kan opnås", står der i kommissoriet.

Det arbejde skal efter planen være færdigt, så kommissionens ændringsforslag kan behandles i oktober.

- Jamen historien har jo vist, at i Nordisk Råd, når der skulle diskuteres emner, der nogle gange omhandler Grønland, så bliver vi sat uden for døren, fordi vi ikke er en del af det rigtige fællesskab, men vi er et B-hold, lød det fra Jens-Frederik Nielsen.

Beinir Johannesen understregede også, at det er et principielt spørgsmål om at være ligeværdig med de andre lande.

Spørgsmål: Hvad er det konkret, som I vil kunne, som I ikke kan nu i det nordiske samarbejde?

- Det er, at vi formelt kan være på lige fod med alle andre og deltage som alle andre i de ting, som Nordisk Råd og det nordiske samarbejde indebærer. Vi er også klar til at påtage os det ansvar, som det har med sig, sagde han.

Jens-Frederik Nielsen påpegede, at så længe Grønland holdes uden for døren, er det svært at bidrage 100 procent i samarbejdet.

- Vores position har ikke ændret sig. Hvis Grønland ikke kan være en del af et ligeværdigt hold i Nordisk Råd, så har Grønland svært ved at se, hvorfor det skal deltage, sagde han.

Grønland begyndte at boykotte det politiske arbejde i Nordisk Råd, da de tre selvstyreområder i 2024 ikke blev inviteret til et topmøde.

Ved årsskiftet fik de tre selvstyreområder så fast plads i rådets præsidium, som er den øverste politiske ledelse mellem de årlige sessioner.

Det er dog ikke et fuldgyldigt medlemskab - det skal ske gennem en opdatering af Helsingforsaftalen.

Helsingforsaftalen er fra 1962. Den blev senest ændret i 1995.

RITZAU

Færøerne og Grønland brugte samlingen af de nordiske lande torsdag til at genfremsætte et gammelt ønske.

Ønsket om et ligeværdigt og fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd.

Det sagde både den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og Færøernes lagmand, Beinir Johannesen, torsdag eftermiddag, inden de skulle ind til middag, hvor netop det ønske var på dagsordenen.

De nordiske stats- og regeringsledere mødtes torsdag i statsministerens embedsbolig på Marienborg til nordisk sommermøde.

Foruden tættere forsvarssamarbejde i Norden og beskyttelse af børn og unge på internettet var Færøernes og Grønlands deltagelse i Nordisk Råd en del af drøftelserne.

- Vi vil være ligeværdige medlemmer. Det er fuldstændig soleklart, at statussen for de lande, der er med fuldgyldigt, og dem, der ikke er, den er jo meget anderledes, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Både Færøerne, Grønland og Åland har i årtier deltaget i arbejdet i Nordisk Råd, der også tæller Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island.

Men de tre selvstyreområder har længe ønsket mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde.

En kommission arbejder på en opdatering af Helsingforsaftalen, der danner rammen om Nordisk Råd. Det arbejde skal efter planen være færdigt, så kommissionens ændringsforslag kan behandles i oktober.

- Jamen historien har jo vist, at i Nordisk Råd, når der skulle diskuteres emner, der nogle gange omhandler Grønland, så bliver vi sat uden for døren, fordi vi ikke er en del af det rigtige fællesskab, men vi er et B-hold, lød det fra Jens-Frederik Nielsen.

Beinir Johannesen understregede også, at det er et principielt spørgsmål om at være ligeværdig med de andre lande.

Spørgsmål: Hvad er det konkret, som I vil kunne, som I ikke kan nu i det nordiske samarbejde?

- Det er, at vi formelt kan være på lige fod med alle andre og deltage som alle andre i de ting, som Nordisk Råd og det nordiske samarbejde indebærer. Vi er også klar til at påtage os det ansvar, som det har med sig, sagde han.

RITZAU

En domstol i Hongkong har fredag fundet to aktivister skyldige i tilskyndelse til undergravning af den kinesiske statsmagt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aktivisterne Lee Cheuk-yan og Chow Hang-tung blev i 2021 tiltalt i henhold til en national sikkerhedslov for at organisere årlige mindehøjtideligheder for massakren på Tiananmen-pladsen i Beijing i 1989.

Tiananmen-pladsen er også kendt som Den Himmelske Freds Plads.

Fredag fastslog et panel med tre dommere, at de to aktivister er skyldige i at organisere, planlægge, begå eller deltage i handlinger, der med ulovlige midler havde til hensigt at omstyrte eller underminere systemet.

De to aktivister forholdt sig tavse på anklagebænken, da de modtog dommen.

De risikerer en straf på op til 10 års fængsel. Straffen bliver fastsat på et senere tidspunkt.

Lee Cheuk-yan og Chow Hang-tung var ledere for organisationen Hongkong-alliancen, der arrangerede årlige mindehøjtideligheder for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Victoria Parken.

I 2020 indførte Kina en national sikkerhedslov i Hongkong, der ifølge AFP reelt gjorde den slags markeringer forbudte.

Sikkerhedsloven blev af kritikere set som et kinesisk tiltag, der havde til hensigt at afvikle Hongkongs delvist demokratiske institutioner.

Det er ulovligt i Kina at mindes ofrene fra Tiananmen-massakren i 1989, hvor et ukendt antal prodemokratiske aktivister blev dræbt, da kinesiske soldater og kampvogne blev indsat.

Den kinesiske regering hævdede dengang, at nogle få hundrede blev dræbt, mens andre vurderer, at flere tusind mistede livet.

Elaine Pearson, der er direktør for menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i Asien, siger i en udtalelse, at fredagens dom viser, at det er blevet en forbrydelse at sørge i offentligheden i Hongkong.

RITZAU

Fra oktober 2024 til august 2025 svindlede en 38-årig mand og en 22-årig kvinde for over 500.000 kroner ved blandt andet at videresælge biler, som de havde svindlet sig til.

Sådan lyder det i et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Fredag begynder sagen i Retten på Frederiksberg, hvor manden og kvinden tilsammen er tiltalt for mere end 70 strafbare forhold, der omhandler alt fra bedrageri til butikstyveri og indbrud.

Det første retsmøde var planlagt til i onsdags, men her mødte den 38-årige mand ikke op.

Inden retsmødet blev aflyst, kom det frem, at der mindst er 25 vidner i sagen.

Bedrageriforholdene udgør den største del af anklageskriftet, hvor manden og kvinden angiveligt i flere tilfælde har udgivet sig for at være interesserede i at købe biler af private sælgere.

Efter en aftalt handel viste de sælgerne et skærmbillede af en bankoverførsel, som skulle dokumentere, at pengene var blevet overført, fremgår det af anklageskriftet.

Bankoverførslerne var imidlertid falske, mener anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden mener desuden, at de to tiltalte hurtigt solgte bilerne videre til intetanende privatpersoner.

I flere fora på Facebook har brugere advaret hinanden mod den svindel, som de mener, at de to nu tiltalte står bag.

Her er "svindler" og "bedrager" blandt de ord, der på Facebook bliver brugt til at beskrive den 38-årige.

Den 38-årige mand er i sagen også tiltalt for overtrædelser af færdselsloven samt butikstyveri, sommerhusindbrud og et enkelt tilfælde af vidnetrusler.

Han er blandt andet tiltalt for at køre bil, selv om han er frakendt førerretten i ti år, og for i flere tilfælde enten at køre for hurtigt, uden sikkerhedssele, med håndholdt mobil eller under påvirkning af kokain og amfetamin.

Der var som udgangspunkt afsat syv dage til sagen, der fortsætter tirsdag i Retten på Frederiksberg.

De tiltaltes respektive forsvarere ønsker ikke at kommentere, hvordan manden og kvinden forholder sig til tiltalen.

RITZAU

En domstol i Hongkong har fredag fundet to aktivister skyldige i tilskyndelse til undergravning af den kinesiske statsmagt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aktivisterne Lee Cheuk-yan og Chow Hang-tung blev i 2021 tiltalt i henhold til en national sikkerhedslov for at organisere årlige mindehøjtideligheder for massakren på Tiananmen-pladsen i Beijing i 1989.

Tiananmen-pladsen er også kendt som Den Himmelske Fredsplads.

Fredag fastslog et panel på tre dommere, at de to aktivister var skyldige i at organisere, planlægge, begå eller deltage i handlinger, der med ulovlige midler havde til hensigt at omstyrte eller underminere systemet.

De to aktivister forholdt sig tavse på anklagebænken, da de modtog dommen.

De risikerer en straf på op til 10 års fængsel. Straffen bliver fastsat på et senere tidspunkt.

RITZAU

Pakistans tidligere premierminister Imran Khan, der sidste år blev dømt for korruption, blev torsdag overført fra et fængsel til et hospital i landets hovedstad, Islamabad.

Fredag morgen er Khan tilbage i fængsel.

Det oplyser en talsperson fra Khans parti, Pakistan Tehreek-e-Insaf, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på ugen beordrede landets højesteret pakistanske myndigheder til at overføre 73-årige Khan til et hospital inden for 48 timer, efter at partiet og Khans familie havde udtrykt bekymring for hans sundhedstilstand.

Khans advokater siger, at den tidligere premierminister har mistet en stor del af synet på sit højre øje under sin fængsling.

Khan, der var premierminister fra 2018 til 2022, har siddet fængslet siden august 2023. I 2025 blev han idømt henholdsvis 14 og 17 års fængsel i to korruptionssager.

Hustruen Bushra Bibi blev også dømt til fængsel i de to sager.

Den ene sag handler om et ur, som Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, gav Pakistan under et officielt besøg.

Anklagemyndigheden mente, at Khan og hans hustru bagefter købte uret til en kraftigt nedsat pris, hvilket var i strid med Pakistans regler for modtagelse af gaver.

Han siger selv, at sagerne mod ham er politisk motiverede, og hævder, at de skal hindre ham i at vende tilbage til magten. Det har Pakistans nuværende regering afvist.

Efter at Pakistan Tehreek-e-Insaf og Khans familie havde udtrykt bekymring over Khans tilstand, gav Pakistans højesteret tirsdag landets myndigheder 48 timer til at overføre ham til et hospital i Islamabad.

En talsmand for Pakistan Tehreek-e-Insaf betegnede onsdag meldingen fra højesteret som et "nyt håb", skriver Reuters.

Partiet planlægger en landsdækkende march den 27. september, hvor partiet kræver Khans løsladelse og en hurtigere behandling af hans ankesager.

Imran Khan stiftede Pakistan Tehreek-e-Insaf tilbage i 1996.

RITZAU

Et mindre fly med otte personer om bord er torsdag styrtet ned i nærheden af en afsidesliggende radarstation i den amerikanske delstat Alaska.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Clint Johnson, der er chef for USA's nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB), oplyser, at to piloter og seks passagerer var om bord på det chartrede fly.

Han har ingen meldinger om de otte personers tilstand.

En eftersøgnings- og redningsaktion er sat i værk, oplyser Alaska Rescue Coordination Center ifølge AP.

Flyet lettede fra Anchorage, der er Alaskas største by. Det menes at være styrtet ned tidligt torsdag eftermiddag lokal tid under indflyvningen til Cape Newenham, der ligger i den sydvestlige del af Alaska.

RITZAU

Panamakanalen må reducere skibstrafikken på grund af tørke forårsaget af vejrfænomenet El Niño.

Det oplyser kanalens driftsoperatør, Panama Canal Authority, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Antallet af skibe, som dagligt tillades at passere kanalen, vil fra 3. september blive reduceret fra 36 til 34 skibe.

Fra 15. september må højest 32 skibe sejle gennem den vigtige vandvej, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet.

Nedbøren fra maj til august i oplandet omkring kanalen ligger 34 procent under det historiske gennemsnit, meddeler driftsoperatøren.

Den manglende regn har medført lav vandstand i to kunstige søer, der forsyner Panamakanalen med vand.

Driftsoperatøren har i forvejen iværksat flere vandbesparende tiltag og indført begrænsninger for, hvor dybt de største containerskibe må stikke i vandet i Panamakanalen.

Fem procent af verdens samlede søbårne handel passerer Panamakanalen, hvis største brugere er USA og Kina.

Omkring 40 procent af den amerikanske containertrafik går gennem kanalen, der forbinder USA's østkyst med Kina samt Sydkorea og Japan.

Kanalen gør det muligt at sejle mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden at skulle runde Sydamerikas sydspids. Dermed er den afgørende for international skibstrafik.

Det er ikke første gang, at udfordringer med vandstanden i de nærliggende søer påvirker Panamakanalen. I 2023 betød lav vandstand i søerne, at den daglige skibstrafik blev reduceret fra 38 til 22 skibe.

Krigen i Mellemøsten førte tidligere på året til en stigning i antallet af skibe, der sejler gennem Panamakanalen.

USA og Israels krig mod Iran har betydet, at Hormuzstrædet i lange perioder har været lukket. Før krigen blev omkring en femtedel af verdens olie sejlet gennem det smalle stræde.

RITZAU

Panamakanalen må reducere skibstrafikken på grund af tørke forårsaget af vejrfænomenet El Niño.

Det oplyser kanalens driftsoperatør, Panama Canal Authority, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Antallet af skibe, som dagligt tillades at passere kanalen, vil fra 3. september blive reduceret fra 36 til 34 skibe.

Fra 15. september må højest 32 skibe sejle gennem den vigtige vandvej, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet.

Fra maj til august er nedbøren i oplandet omkring kanalen 34 procent lavere end det historiske gennemsnit, meddeler driftsoperatøren.

Den manglende regn har medført lav vandstand i to kunstige søer, der forsyner Panamakanalen med vand.

Driftsoperatøren har i forvejen iværksat flere vandbesparende tiltag og indført begrænsninger for, hvor dybt de største containerskibe må stikke i vandet i Panamakanalen.

Fem procent af verdens samlede søbårne handel passerer Panamakanalen, hvis største brugere er USA og Kina.

Omkring 40 procent af den amerikanske containertrafik går gennem kanalen, der forbinder USA's østkyst med Kina samt Sydkorea og Japan.

Kanalen gør det muligt at sejle mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden at skulle runde Sydamerikas sydspids. Dermed er den afgørende for international skibstrafik.

Det er ikke første gang, at udfordringer med vandstanden i de nærliggende søer påvirker Panamakanalen. I 2023 betød lav vandstand i søerne, at den daglige skibstrafik blev reduceret fra 38 til 22 skibe.

RITZAU

Canada og USA er meget tæt på at blive enige om en handelsaftale, men der er fortsat et stykke arbejde forude.

Det siger Dominic LeBlanc, Canadas ansvarlige minister for handlen med USA, efter et møde i Washington D.C. med Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant.

- Vi er meget tæt på. Vi gør fortsat fremskridt, og vi bliver her for at udføre det nødvendige arbejde, siger LeBlanc til pressen.

De to parter forsøger at overholde en tidsfrist, som USA's præsident, Donald Trump, har fastsat. Hvis ikke de to lande når frem til en aftale inden lørdag klokken 06.01 dansk tid, indfører USA told på canadiske varer.

LeBlanc og Canadas chefforhandler på handelsområdet, Janice Charette, holdt møde med USA's Greer i over tre timer.

Da LeBlanc kom ud fra handelsrepræsentantens kontor, oplyste han, at Charette vil fortsætte drøftelserne.

Den foreslåede aftale ventes at reducere den overordnede straftold på canadiskfremstillede køretøjer fra 25 procent til 15 procent. Det oplyser unavngivne kilder.

Også straftolden på canadisk stål og aluminium vil blive halveret til 25 procent, oplyser kilderne.

Trump havde oprindeligt udtalt, at tolden ville træde i kraft onsdag, men kort før fristen annoncerede han en forlængelse på tre dage.

Han sagde desuden onsdag, at USA vil give visse indrømmelser på toldområdet. Han antydede desuden, at en aftale vil fjerne canadisk straftold på amerikanske varer.

Flere ledere fra Canadas ti provinser oplyser, at den canadiske premierminister, Mark Carney, har opfordret dem til at ophæve restriktionerne på salg af amerikansk alkohol, hvis Canada og USA når frem til en aftale.

Netop told på alkohol fra USA har skabt irritation i Trump-administrationen.

De fleste provinser indstillede distributionen af amerikanske alkoholprodukter som reaktion på de straftoldsatser, som Trump indførte på canadiske varer sidste år.

Mange canadiere har desuden tilkendegivet, at de ikke vil købe amerikansk alkohol - selv hvis det vender tilbage til hylderne i landets butikker.

RITZAU/Reuters

Canada og USA er meget tæt på at blive enige om en handelsaftale, men der er fortsat et stykke arbejde forude.

Det siger Dominic LeBlanc, Canadas ansvarlige minister for handlen med USA, efter et møde i Washington D.C. med Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant.

- Vi er meget tæt på. Vi gør fortsat fremskridt, og vi bliver her for at udføre det nødvendige arbejde, siger LeBlanc til pressen.

Det to parter forsøger at overholde en tidsfrist, som USA's præsident, Donald Trump, har fastsat. Hvis ikke de to lande når frem til en aftale inden lørdag klokken 06.01 dansk tid, indfører USA told på canadiske varer.

LeBlanc og Canadas chefforhandler på handelsområdet, Janice Charette, holdt møde med USA's Greer i over tre timer.

Da LeBlanc kom ud fra handelsrepræsentantens kontor, oplyste han, at Charette vil fortsætte drøftelserne.

Den foreslåede aftale ventes at reducere den overordnede straftold på canadiskfremstillede køretøjer fra 25 procent til 15 procent. Det oplyser unavngivne kilder.

Også straftolden på canadisk stål og aluminium vil blive halveret til 25 procent, oplyser kilder.

RITZAU/Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil øge antallet af kommercielle raketopsendelser til rummet fra USA.

Trump har torsdag underskrevet et såkaldt præsidentielt memorandum, der skal bidrage til at skrue markant op for den kommercielle rumfart.

Det Hvide Hus ønsker at muliggøre mindst 1000 opsendelses- og landingssteder årligt inden 2030 sammenlignet med 178 sidste år.

Markedet for kommercielle raketopsendelser er domineret af rigmanden Elon Musks virksomhed SpaceX.

Den underskrevne ordre fra Trump fokuserer på at styrke den kommercielle rumindustri. Notatet opfordrer blandt andet myndighederne til at tilskynde til fælles udvikling af infrastruktur til rumtransport med private virksomheder.

Trump ønsker at sende amerikanske astronauter tilbage til Månen inden 2028.

I det præsidentielle memorandum bliver det amerikanske rumagentur, Nasa, pålagt at fremme kommerciel transport til Månen og adgang for robotter til Mars.

Nasa skal også undersøge de kommercielle muligheder for at sende mennesker til Mars, lyder det.

Trump ønsker, at et nyt føderalt landingssted for rumfartøjer, der vender tilbage til Jorden gennem atmosfæren, skal findes inden for 90 dage.

I maj sagde chefen for den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration (FAA), at SpaceX sigter mod at nå op på 10.000 opsendelser om året inden for fem år.

SpaceX gennemførte sidste år 170 opsendelser og sendte omkring 2500 satellitter i kredsløb.

I januar lød det fra SpaceX, at selskabet ønsker at opsende en konstellation på en million satellitter, som skal kredse om Jorden og udnytte Solen til at levere strøm til datacentre for kunstig intelligens.

I begyndelsen af sin anden præsidentperiode talte Trump gentagne gange om at sende missioner til Mars.

Elon Musk, som har gjort det til en prioritet for SpaceX at sende mennesker til den røde planet, fungerede som en nær rådgiver og indflydelsesrig chef for Trump-administrationens effektiviseringsarbejde i de første måneder efter Trumps indsættelse.

RITZAU/Reuters

USA strammer igen sanktionsskruen mod Cuba.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, annoncerede torsdag en række nye sanktioner mod blandt andet landets byggeministerium og statsejede virksomheder inden for metal- og minesektoren.

Ifølge Rubio er virksomhederne med til at støtte østatens kommunistiske regering.

- Dagens sanktioner gør det klart, at Trump-administrationen ikke vil tolerere det cubanske regimes bestræbelser på at finansiere sin undertrykkelse eller fortsætte sin årtier lange kampagne med undergravende antiamerikanske aktiviteter, siger Rubio.

De nye sanktioner rammer også tre højtstående ledere af Det Cubanske Institut for Venskab med Folkene (ICAP). Det er en organisation, der blev stiftet i 1959 på initiativ fra daværende præsident Fidel Castro.

Rubio beskylder ICAP for at støtte det, han kalder et "undergravende netværk" i USA under dække af uddannelses- og kulturudvekslinger.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration indledte i januar et fornyet pres på Cubas kommunistiske regering.

Det skete, efter at USA havde fjernet Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten i en større militæraktion i hovedstaden Caracas. Venezuela er tæt allieret med Cuba og var storleverandør af olie til østaten.

USA indledte en olieblokade mod Cuba, og det har forværret de allerede svære levevilkår for cubanerne. En række amerikanske sanktioner har skræmt udenlandske investeringer væk.

Trump-administrationen har beskyldt Cuba for at true USA's nationale sikkerhed ved at hjælpe modstandere som Rusland, Kina og Iran.

På det seneste har USA beskyldt Cuba for at have forbindelser til venstreorienterede bevægelser i USA.

Cubas udenrigsminister, Bruno Rodríguez, mener, at USA bevidst forsøger at skade den cubanske økonomi og forhindre den cubanske befolkning i at få adgang til fødevarer, medicin og medicinsk udstyr.

Det skriver udenrigsministeren i et opslag på det sociale medie X.

RITZAU/AFP

En mand er blevet anholdt og sigtet for et knivstikkeri på en anden mand i Herning torsdag aften.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Den indledende efterforskning peger på, at det er en uoverensstemmelse mellem to personer i misbrugsmiljøet i Herning, der ligger til grund for knivstikkeriet, og at episoden er isoleret fra tidligere episoder i Herning.

- Politiet har ikke flere informationer om knivstikkeriet i aften, men henviser pressen til fredagens normale briefing om døgnrapporten i det omfang, der er yderligere oplysninger, lyder det.

Manden blev anholdt omkring klokken 23.30. Han vil fredag blive fremstillet ved et grundlovsforhør, skriver politiet.

Politiet kan til Ritzau endnu ikke oplyse, hvornår retsmødet vil blive afholdt.

Det kan heller ikke oplyses, hvor gamle de to mænd er, oplyser politiet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.12, og hændelsen fandt sted omkring Møllegade 1D ved Markedspladsen i Herning, oplyste politiet torsdag aften på Politi Update.

Politiet afspærrede en del af midtbyen i Herning på grund af hændelsen. Det gjaldt hele Markedspladsen samt en del af Møllegade.

I den nye opdatering skriver politiet, at det forventer at have afsluttet undersøgelserne på og omkring Markedspladsen i løbet af natten.

Politiet opfordrer vidner, der har videooptagelser fra overvågningskamera og private optagelser syd for Markedspladsen, til at henvende sig.

Det gælder Gl. Skolevej, Vestergade, Lykkesvej og Dalgas Allé. Man kan kontakte politiet på telefon 114.

Politiet regner ikke med, at knivstikkeriet har relation til den konflikt, der gennem længere tid har været mellem grupperinger i Herning- og Ikast-området, lød det torsdag aften på Politi Update.

En anholdt skal inden for 24 timer enten løslades eller stilles for en dommer i et grundlovsforhør.

I et grundlovsforhør kan dommeren vælge at løslade eller varetægtsfængsle i op til fire uger ad gangen.

RITZAU

Pakistans tidligere premierminister Imran Khan, der sidste år blev dømt for korruption, er blevet overført fra et fængsel til et hospital i landets hovedstad, Islamabad.

Det oplyser en talsperson fra Khans parti, Pakistan Tehreek-e-Insaf, torsdag i en besked til journalister. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Overførslen sker, efter at Pakistans højesteret tidligere på ugen har tilladt, at 73-årige Khan kan modtage behandling.

Imran Khan, der var premierminister fra 2018 til 2022, har siddet fængslet siden august 2023. I 2025 blev han idømt henholdsvis 14 og 17 års fængsel i to korruptionssager.

Hustruen Bushra Bibi blev også dømt til fængsel i de to sager.

Den ene af sagerne handler om et ur, som Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, gav Imran Khan under et officielt besøg.

Anklagemyndigheden mente, at Khan og hans hustru bagefter købte uret til en kraftigt nedsat pris, hvilket var i strid med Pakistans regler for modtagelse af gaver.

Han siger selv, at sagerne mod ham er politisk motiverede, og hævder, at de skal hindre ham i at vende tilbage til magten. Det har Pakistans nuværende regering afvist.

Imran Khans familie og hans politiske bagland har længe udtrykt bekymring omkring Khans helbred og krævet, at han flyttes væk fra et fængsel i byen Rawalpindi.

Imran Khans advokater siger, at den tidligere premierminister har mistet en stor del af synet på sit højre øje under fængslingen.

Pakistans regering mener ikke, at lægejournaler har vist tegn på en tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling.

Tirsdag gav Pakistans højesteret landets myndigheder 48 timer til at overføre ham til et hospital i Islamabad.

En talsmand for Khans parti, Pakistan Tehreek-e-Insaf, betegnede onsdag meldingen fra højesteret som et "nyt håb", skriver Reuters.

Partiet planlægger en landsdækkende march den 27. september, hvor partiet kræver Khans løsladelse og en hurtigere behandling af hans ankesager.

Imran Khan stiftede Pakistan Tehreek-e-Insaf tilbage i 1996.

RITZAU