I en retssag om myndighedernes påståede svigt i forhold til færgen "Scandinavian Star" er den første af de overlevende blevet afhørt mandag.

Det er skibsmaleren Mike Axdal fra Korsør, som i Retten i Næstved fortæller om panikken om bord, da passagerer og besætningsmedlemmer forsøgte at redde livet i en omfattende brand.

I alt 159 personer mistede livet i forbindelse med katastrofen. Den fandt sted natten til 7. april 1990 under færgens sejlads mellem Oslo og Frederikshavn.

Retssagen er rejst af 47 overlevende og pårørende. De kræver, at Søfartsstyrelsen bliver dømt for at have krænket deres menneskerettigheder.

Myndigheden svigtede ved ikke at kontrollere skibet, inden det blev sat i fart. Derfor skal hver af dem tilkendes en godtgørelse på 450.000 kroner, lyder kravet.

Søfartsstyrelsen vil frifindes.

De tre dommere bag podiet får af Mike Axdal beretningen om, hvordan det gik til, at han mistede to familiemedlemmer.

- Både min far og min bror omkom, fordi branddøren ikke var lukket, konstaterer Mike Axdal.

De var om bord, fordi Axdal havde indvilget i en opgave med malerarbejde flere steder på færgen.

- Det er enten min far eller bror, der i panik råber: "Det brænder, det brænder, vi skal ud", siger han fra vidneskranken.

I nattemørket og røgen lykkedes det ham at komme ud på agterdækket. Folk virkede til at være i chok.

- Vi står og kigger på en mand, der kom ud kun iført armbåndsur og underbukser, siger Axdal.

- Jeg havde et overlevelsesinstinkt. Jeg ville have min far og min bror ud. Jeg vælger at kravle ind igen, siger han. Men det lykkedes ikke at redde de to familiemedlemmer.

Fra dækket skulle børnene fires ned først. Da Axdal selv skulle ned i en redningsbåd, var det "noget af et chok at opleve, at der manglede et trin på rebstigen."

Han bemærkede også en stribe andre sikkerhedsmangler allerede inden katastrofebranden.

I et indlæg i retssagen har Søfartsstyrelsen blandt andet skrevet, at styrelsen ikke var bekendt med, at skibet skulle indsættes i rutefart.

Og at der ikke er bevis for, at styrelsen besad eller burde have besiddet mere konkret viden om skibets forhold, som kunne have givet styrelsen grund til at foretage en kontrol.

Mike Axdal var kørt om bord på "Scandinavian Star" i Cuxhaven i Tyskland og arbejdede undervejs til Frederikshavn, hvor det skulle indsættes på ruten.

Han fortæller dommerne, at han så to mænd med kedeldragter stå på kajen, da færgen lagde til i Frederikshavn en uges tid før katastrofen.

Enten stod der "Søfartsstyrelsen" eller "Statens Skibstilsyn" på ryggen af kedeldragterne, mener han.

/ritzau/

En 64-årig mand er mandag i Retten i Odense blevet idømt tre måneders fængsel for vold mod sin 90-årige mor, der afgik ved døden, omkring fem timer efter at han havde udsat hende for vold.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der har været til stede i retten mandag.

Manden var tiltalt for grov vold med døden til følge, men blev dømt efter straffelovens almindelige voldsparagraf.

Retten kunne ikke konkludere, at manden var skyld i sin mors død, skriver det regionale medie.

Tiltalen mod manden lød på, at han 12. februar 2024 kort før klokken 05.29 havde sparket sin 90-årige mor i maven, mens hun lå på gulvet, og at han slog hende i hovedet og på anden måde udsatte hende for vold, så hun afgik ved døden samme dag klokken 10.47.

Det skete på mandens bopæl i Kerteminde.

I retten erkendte manden, at han havde udsat sin mor for vold. Han forklarede, at han mistede besindelsen, da han forsøgte at hjælpe hende på badeværelset.

Fyens Stiftstidende skriver, at han i retten forklarede, at han sparkede sin mor i maven og slog hende på kæben. Han sagde i retten, at han ikke kunne forklare, hvordan han kunne finde på det, og at han elskede sin mor meget højt.

Ifølge Fyens Stiftstidende døde den 90-årige kvinde, efter at hun på hospitalet havde fået to hjerneblødninger.

Den 64-årige har modtaget rettens dom.

Anklagemyndigheden kan dog også vælge at anke sagen, hvis den ikke er enig i rettens afgørelse.

Det skal ske inden for 14 dage, fra dommen er afsagt.

/ritzau/

Tre amerikanske kampfly, der styrtede ned over Kuwait, blev ved en fejl skudt ned af Kuwaits luftforsvar.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, mandag.

Alle seks piloter nåede at skyde sig ud med faldskærm og er i stabil tilstand.

- Tre amerikanske F-15E Strike Eagles, som var støtte for Operation Epic Fury, gik ned over Kuwait på grund af en hændelse med formodet egenbeskydning, skriver Centcom.

- Under aktiv kamp - som omfattede angreb fra iranske fly, ballistiske missiler og droner - blev det amerikanske luftvåbens jagerfly ved en fejl skudt ned af kuwaitisk luftforsvar.

"Operation Epic Fury" er det navn, som USA har givet de angreb på Iran, der begyndte lørdag morgen.

Siden har der været fortsatte angreb i Iran, samtidig med at Iran har rettet angreb mod både amerikanske baser i regionen samt en række af USA's allierede.

Mandag har der fra Kuwait, hvor USA har flere baser, cirkuleret videoer på sociale medier, hvor et kampfly styrter ned, og en person med faldskærm på ses i luften.

Nu undersøges årsagen til de nedstyrtede kampfly, siger det amerikanske militær.

- Yderligere information vil blive frigivet, når det bliver tilgængeligt, skriver Centcom.

/ritzau/

Israels luftvåben har mandag iværksat et nyt omfattende angreb på den iranske hovedstad, Teheran.

Det meddeler det israelske militær i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Israels luftvåben har på baggrund af israelske efterretninger påbegyndt yderligere omfattende angreb mod mål tilhørende det iranske terrorregime i hjertet af Teheran, lyder det.

Det er tredje dag i træk, at Israel angriber Iran.

Samtidig med angrebet på Teheran har luftalarmerne været aktiveret flere steder i Israel, skriver avisen Times of Israel.

Blandt andet er der meldinger om missilnedslag i den israelske by Beersheba, hvor to personer er blevet såret.

/ritzau/

En 64-årig mand er mandag i Retten i Odense blevet idømt tre måneders fængsel for vold mod sin 90-årige mor, der afgik ved døden, omkring fem timer efter at han havde udsat hende for vold.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der har været til stede i retten mandag.

Manden var tiltalt for grov vold med døden til følge, men blev dømt efter straffelovens almindelige voldsparagraf.

Retten kunne ikke konkludere, at manden var skyld i sin mors død, skriver det regionale medie.

Tiltalen mod manden lød på, at han 12. februar 2024 kort før klokken 05.29 havde sparket sin 90-årige mor i maven, mens hun lå på gulvet, og at han slog hende i hovedet og på anden måde udsatte hende for vold, så hun afgik ved døden samme dag klokken 10.47.

Det skete på mandens bopæl i Kerteminde.

I retten erkendte manden, at han havde udsat sin mor for vold. Han forklarede, at han mistede besindelsen, da han forsøgte at hjælpe hende på badeværelset.

Fyens Stiftstidende skriver, at han i retten forklarede, at han sparkede sin mor i maven og slog hende på kæben. Han sagde i retten, at han ikke kunne forklare, hvordan han kunne finde på det, og at han elskede sin mor meget højt.

/ritzau/

Tre amerikanske kampfly, der styrtede ned over Kuwait, blev ved en fejl skudt ned af Kuwaits luftforsvar.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, mandag.

- Tre amerikanske F-15E Strike Eagles, som var støtte for Operation Epic Fury, gik ned over Kuwait på grund af en hændelse med formodet egenbeskydning, skriver Centcom.

- Under aktiv kamp - som omfattede angreb fra iranske fly, ballistiske missiler og droner - blev det amerikanske luftvåbens jagerfly ved en fejl skudt ned af kuwaitisk luftforsvar.

"Operation Epic Fury" er det navn, som USA har givet de angreb på Iran, der begyndte lørdag morgen.

/ritzau/

Det er dybt kritisabelt, at Liberal Alliance (LA) vil trække støtten fra blandt andet Energiø Bornholm for at finansiere atomkraftværker.

Det mener klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

- Det viser, at blå bloks energipolitik, som på så mange andre politikområder, ligger helt i smadder, siger han.

Meldingen kommer, efter at Liberal Alliance i Berlingske har lanceret et forslag om at bygge atomkraftværker i Danmark for 120 milliarder kroner.

Det skal finansieres ved, at man trækker støtten fra et aktuelt, statsligt udbud på havvind, det jyske brintrør, der skal bruges til transport af brint mellem Esbjerg og Tyskland, og Energiø Bornholm.

Det drejer sig om henholdsvis 55 milliarder kroner, otte milliarder kroner og 61 milliarder kroner.

Ministeren kritiserer blandt andet, at man vil trække støtten fra Energiø Bornholm, hvor man for nylig har indgået en stor aftale med Tyskland.

- Det er sikkerhedspolitisk også helt ude i hampen at opføre sig sådan over for sine naboer. Danmark har behov for at have gode partnere - også i EU, siger Lars Aagaard.

Det vil desuden ifølge Lars Aagaard koste over en milliard kroner, hvis man skal opsige aftalen med Tyskland.

Den regning vil stige, jo senere man opsiger aftalen, siger han.

Aftalen, der blev indgået mellem Danmark og Tyskland i slutningen af januar, fastsætter fordelingen af omkostningerne til Energiø Bornholm, der skal levere strøm til både Danmark og Tyskland.

Lars Aagaard kritiserer desuden, at Liberal Alliances forslag vil koste en del arbejdspladser i vindmølleindustrien, hvis man trækker statsstøtten til havvind, samtidig med at atomkraftværker først vil kunne stå klar i Danmark tidligst i 2040 - og muligvis først i 2050.

- Det her kan betyde, at vi i en lang periode vil fastholde afhængigheden af at bruge fossil energi, siger han.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Liberal Alliance.

Da partiets formand, Alex Vanopslagh, blev adspurgt af Berlingske om aftalen om Energiø Bornholm, svarede han, at man ikke "fører dansk energipolitik af hensyn til Tyskland".

/ritzau/

EU-Kommissionens sikkerhedskollegium samles mandag kl. 13.00 til et særligt møde med fokus på situationen i Mellemøsten.

Det oplyser en talsmand for EU-Kommissionen.

Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skal mødet bruges til at diskutere den overordnede situation i Mellemøsten.

Det sker for at forberede EU på en mulig energikrise eller nye flygtningestrømme:

- For fra energi til atomvåben. Fra transport af varer til migration og sikkerhed, må vi være forberedte på udfaldet af begivenhederne, siger von der Leyen.

EU-Kommissionens sikkerhedskollegium er et nyt, specialiseret mødeformat.

Det blev indført af von der Leyen i marts 2025.

Det skete for at fremme en "beredskabsmentalitet" i EU-Kommissionen, som er EU's udøvende magt.

Det særlige kollegium samler kommissærer for at drøfte, analysere og koordinere kollektive sikkerhedstrusler på baggrund af opdateringer fra EU's udenrigstjeneste.

Det kan for eksempel være cyber-, energi- og militære trusler.

Mødet kommer, mens EU-landene kæmper med at samles bag en fælles linje i forhold til USA og Israels militære operationer mod Iran.

På et videomøde søndag aften lykkedes det EU-landenes udenrigsministre at samles bag en erklæring, som EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efterfølgende offentliggjorde.

I erklæringen opfordrer EU-landene parterne til "maksimal tilbageholdenhed" og "beskyttelse af civilbefolkningen med fuld respekt for international ret, herunder principperne i FN-pagten".

En udmelding, som søndag fik fuld opbakning fra Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

- Der er risiko for, at det her breder sig. Vi kan se, at det, der sker derude, påvirker. Det kommer med en kæmpe negativ indvirkning, sagde Lars Løkke Rasmussen med henvisning til blandt andet stigende oliepriser.

- Derfor er det samlede signal fra alle 27 EU-lande, at nu må man prøve at få det her under kontrol, få det deeskaleret og komme tilbage til et forhandlingsbord, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Men under de velmenende ord i erklæringen gemmer der sig forskellige holdninger blandt EU-landene.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har som den eneste EU-leder åbent fordømt USA og Israels angreb på Iran.

Omvendt har Europas tre største militærmagter, Frankrig, Tyskland og Storbritannien ifølge netmediet Politico søndag advaret Iran om, at de er klar til at iværksætte "defensive foranstaltninger".

Formålet er at ødelægge Irans evne til at affyre missiler og droner, medmindre Iran stopper sine "vilkårlige angreb".

Mandag valgte von der Leyen også en fast linje over for Iran.

Hun fordømte "stærkt de hensynsløse og vilkårlige angreb foretaget af Iran og deres håndlangere i regionen".

Samtidig lagde hun presset over på Iran for at få landet til at give efter, så konflikten kan stoppes:

- Den eneste holdbare løsning er en diplomatisk løsning.

- Det betyder en troværdig overgang for Iran, et endeligt stop for Irans atom- og missilprogram og et stop for destabiliserende aktiviteter i regionen, siger von der Leyen.

/ritzau/

Det er dybt kritisabelt, at Liberal Alliance (LA) vil trække støtten fra blandt andet Energiø Bornholm for at finansiere atomkraftværker.

Det mener klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

- Det viser, at blå bloks energipolitik, som på så mange andre politikområder, ligger helt i smadder, siger han.

Meldingen kommer, efter at Liberal Alliance i Berlingske har lanceret et forslag om at bygge atomkraftværker i Danmark for 120 milliarder kroner.

Det skal finansieres ved, at man trækker støtten fra et aktuelt, statsligt udbud på havvind, det jyske brintrør, der skal bruges til transport af brint mellem Esbjerg og Tyskland, og Energiø Bornholm.

Det drejer sig om henholdsvis 55 milliarder kroner, otte milliarder kroner og 61 milliarder kroner.

Ministeren kritiserer blandt andet, at man vil trække støtten fra Energiø Bornholm, hvor man for nylig har indgået en stor aftale med Tyskland.

- Det er sikkerhedspolitisk også helt ude i hampen at opføre sig sådan over for sine naboer. Danmark har behov for at have gode partnere - også i EU, siger Lars Aagaard.

Det vil desuden ifølge Lars Aagaard koste over en milliard kroner, hvis man skal opsige aftalen med Tyskland.

Den regning vil stige, jo senere man opsiger aftalen, siger han.

Han kritiserer desuden, at udspillet vil koste en del arbejdspladser i vindmølleindustrien, hvis man trækker statsstøtten til havvind, samtidig med at atomkraftværker først vil kunne stå klar i Danmark tidligst i 2040 - og muligvis først i 2050.

- Det her kan betyde, at vi i en lang periode vil fastholde afhængigheden af at bruge fossil energi, siger han.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Liberal Alliance.

/ritzau/

Udviklingen i Mellemøsten er "dybt bekymrende", men der er et "nyt håb" for befolkningen i Iran.

Det kræver dog en diplomatisk løsning, hvor Iran endegyldigt opgiver sit atom- og missilprogram og samtidig stopper med sine "destabiliserende aktiviteter" i regionen.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i Bruxelles.

- Jeg var i kontakt med ni ledere fra Mellemøsten i løbet af weekenden. Og flere europæiske ledere. Situationen er fortsat ustabil, men der er ting, der er værd at lægge mærke til, siger von der Leyen.

Hun fremhæver først og fremmest, at konflikten trods usikkerheden kan ende med at skabe mulighed for en forbedring for Irans befolkning.

- Der er et fornyet håb for den undertrykte iranske befolkning. Og vi støtter stærkt deres ret til at bestemme deres egen fremtid, siger von der Leyen.

For det andet peger hun på, at EU vil arbejde hårdt for at deeskalere konflikten.

- Vi skal forhindre konflikten i at sprede sig. I de seneste timer har vi set flere angreb inklusive et droneangreb på den britiske luftforsvarsbase i Cypern.

- Vi har også set et angreb på saudiske oliefaciliteter. Jeg fordømmer stærkt de hensynsløse og vilkårlige angreb foretaget af Iran og deres håndlangere i regionen, siger von der Leyen.

Hun fremhæver som det tredje punkt, at stabiliteten i Mellemøsten er afgørende.

- Den eneste holdbare løsning er en diplomatisk løsning.

- Det betyder en troværdig overgang for Iran, et endeligt stop for Irans atom- og missilprogram og et stop for destabiliserende aktiviteter i regionen, siger von der Leyen.

/ritzau/

Et iransk atomanlæg nær byen Natanz er blevet ramt af amerikanske og israelske angreb.

Det siger Irans ambassadør ved Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, om der er skader på anlægget.

- Igen angreb de Irans fredelige, sikrede atomanlæg i går, siger ambassadøren, Reza Najafi, til journalister under et møde i IAEA.

IAEA-ambassadøren bliver af Reuters spurgt, hvilket anlæg der er ramt.

- Natanz, svarer han.

Fra IAEA's side lyder det ved begyndelsen af mødet i IAEA's styrelsesråd, at der ikke er tegn på ramte anlæg. Men der er også begrænset kontakt med Iran.

- Vi har ingen indikationer på, at nogen af atomanlæggene er blevet beskadiget eller ramt, siger IAEA-chefen Rafael Grossi ifølge Reuters.

- Bestræbelserne på at kontakte de iranske nukleare myndigheder fortsætter uden et svar indtil videre, siger han.

Omfattende amerikansk-israelske angreb i Iran begyndte lørdag morgen.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at USA vil sikre, at Iran ikke får atomvåben. Iran har løbende fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Grossi kalder ved mødet i IAEA situationen i Mellemøsten "meget bekymrende".

- Jeg gentager min opfordring til alle parter om at udvise størst mulig tilbageholdenhed for at undgå yderligere eskalering, siger han ved et særligt møde i IAEA-rådet om situationen i Iran.

Selv om der ikke aktuelt er tegn på ramte faciliteter, understreger han situationens alvor.

- Vi kan ikke udelukke et muligt radiologisk udslip med alvorlige konsekvenser, herunder behovet for at evakuere store områder, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Iranske atomanlæg ved Natanz, Isfahan og Fordow blev angrebet af USA i juni 2025.

Mandag morgen har der været meldinger om angreb en række steder i Mellemøsten. Grossi påpeger, at flere golfstater, som er blevet ramt, har nukleare faciliteter.

- Vi opfordrer derfor til størst mulig tilbageholdenhed i alle militære operationer, lyder det fra IAEA-chefen.

/ritzau/

EU-Kommissionens sikkerhedskollegium samles mandag kl. 13.00 til et særligt møde med fokus på situationen i Mellemøsten. Det oplyser en talsmand for EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens sikkerhedskollegium er et nyt, specialiseret mødeformat, der blev indført af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i marts 2025.

Det skete for at fremme en "beredskabsmentalitet" i EU-Kommissionen, som er EU's udøvende magt.

Det særlige kollegium samler kommissærer for at drøfte, analysere og koordinere kollektive sikkerhedstrusler.

Det kan være cyber-, energi- og militære trusler. Det sker på grundlag af opdateringer fra EU's udenrigstjeneste.

Mødet kommer, mens EU-landene kæmper med at samles bag en fælles linje i forhold til USA og Israels militære operationer mod Iran.

På et videomøde søndag aften lykkedes det EU-landenes udenrigsministre at samles bag en erklæring, som EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efterfølgende offentliggjorde.

I erklæringen opfordrer EU-landene parterne til "maksimal tilbageholdenhed" og "beskyttelse af civilbefolkningen med fuld respekt for international ret, herunder principperne i FN-pagten".

En udmelding, som søndag fik fuld opbakning fra Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

- Der er risiko for, at det her breder sig. Vi kan se, at det, der sker derude, påvirker. Det kommer med en kæmpe negativ indvirkning, sagde Lars Løkke Rasmussen med henvisning til blandt andet stigende oliepriser.

- Derfor er det samlede signal fra alle 27 EU-lande, at nu må man prøve at få det her under kontrol, få det deeskaleret og komme tilbage til et forhandlingsbord, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Men under de velmenende ord i erklæringen fra EU-landenes udenrigsministre gemmer der sig forskellige holdninger.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har som den eneste EU-leder åbent fordømt USA og Israels angreb på Iran.

Omvendt har Europas tre største militærmagter, Frankrig, Tyskland og Storbritannien ifølge netmediet Politico søndag advaret Iran om, at de er klar til at iværksætte "defensive foranstaltninger".

Formålet er at ødelægge Irans evne til at affyre missiler og droner, medmindre Iran stopper sine "vilkårlige angreb".

Mandagens møde i EU-Kommissionens sikkerhedskollegium kan derfor ses som et forsøg på at finde en fælles EU-linje i konflikten.

/ritzau/

Den 37-årige forvaringsdømte drabsmand Philip Denié Dahl Petersen nåede at være på fri fod i knap en måned, inden Københavns Politi anholdt ham mandag lidt efter klokken 10.

Det oplyser Københavns Politi på sin hjemmeside.

Anholdelsen skete på en adresse i Sydhavn i København og forløb uden dramatik.

Den 37-årige mand flygtede fra Vestre Fængsel, der ligger i København, natten til 4. februar.

Han kom ud af sin celle og derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han klatrede over ydermuren, har politiet tidligere oplyst.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

I februar 2024 idømte Retten på Frederiksberg den 37-årige forvaring for drabet, og i efteråret 2025 blev dommen stadfæstet i Østre Landsret.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen i København.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Vestre Fængsel huser fortrinsvis varetægtsarrestanter, der er frihedsberøvede enten i forbindelse med politiets efterforskning eller i forbindelse med, at deres sag venter en endelig afgørelse i retten.

Men Philip Denié Dahl Petersens sag er endeligt afsluttet.

Lea Bryld, der er fungerende kredsdirektør for Fængselskreds Øst i Danmarks Fængsler, har tidligere oplyst til Ritzau, at han var i Vestre Fængsel, fordi han ventede på, at der skulle blive en ledig plads, så han kunne afsone sin forvaringsdom.

De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel.

En forvaringsdom bruges kun i sager, hvor en domstol har vurderet, at den dømte er så farlig, at man ikke vil risikere at udsætte samfundet for den fare, når vedkommende måtte blive løsladt.

En forvaringsdom gør det muligt at holde personen indespærret på ubestemt tid, og først når en speciallæge i psykiatri og i sidste ende en dommer finder det forsvarligt, kan den dømte komme ud igen.

Philip Denié Dahl Petersen blev dels idømt forvaring på baggrund af drabet og drabsforsøget ud for bodegaen, men også fordi han har en fortid med en række domme for vold.

/ritzau/

Norges kong Harald er i bedring, efter at han i sidste uge blev indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife.

Det fortæller kronprins Haakon mandag formiddag under et besøg hos Norsk Udenrigspolitisk Institut i Oslo, skriver det norske medie NRK.

- Det går bedre med kongen.

- Han reagerer godt på behandlingen. Vi er glade for det og er taknemmelige for omtanken, siger kronprins Haakon.

Kong Harald er blevet behandlet for en infektion og for dehydrering. Han blev udskrevet fra hospitalet torsdag.

Også her forlød det, at den norske monark var i bedring.

- Hans Majestæt Kongen har responderet godt på behandlingen og er hurtigt kommet sig. Han udskrives fra sygehuset i dag, skrev det norske kongehus torsdag i en pressemeddelelse.

Det var på daværende tidspunkt ikke planlagt, hvornår kongen ville rejse tilbage til Norge.

Kronprins Haakon fungerer som regent i Norge, mens kong Harald er på ferie på Tenerife sammen med dronning Sonja.

Kongens livlæge, Bjørn Bendz, rejste til Tenerife efter kong Haralds indlæggelse.

Bjørn Bendz kunne i den forbindelse fortælle, at kongen var ramt af en infektion i benet, men at han reagerede godt på den behandling, som han modtog på det lokale hospital.

Den norske monark fyldte 89 år den 21. februar.

Samme dag udgav NRK en meningsmåling, som viste stor opbakning til kongen - men rekordlav opbakning på 60 procent til det norske kongehus.

På en skala fra 1 til 10 fik kong Harald en gennemsnitlig score på 9,2 på spørgsmålet om, hvor god en repræsentant han er for kongefamilien.

Til sammenligning fik kronprins Haakon en score på 7,9, mens kong Haralds svigerdatter, kronprinsesse Mette-Marit, var gået fra en score på 7,4 til 3,7 på et halvt år.

Det kunne ikke aflæses direkte i tallene fra Norge, hvad årsagen til det markante fald i opbakningen er. Men det norske kongehus og kronprinsesse Mette-Marit har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels på grund af kronprinsesse Mette-Marits kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels på grund af straffesagen mod hendes søn - Marius Borg Høiby.

Han er tiltalt for en række grove forbrydelser - herunder flere voldtægter og vold. Retssagen mod ham kører for tiden ved en domstol i Oslo.

/ritzau/

Et iransk atomanlæg nær byen Natanz er blevet ramt af amerikanske og israelske angreb.

Det siger Irans ambassadør ved Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, om der er skader på anlægget.

- Igen angreb de Irans fredelige, sikrede atomanlæg i går, siger ambassadøren, Reza Najafi, til journalister under et møde i IAEA.

IAEA-ambassadøren bliver af Reuters spurgt, hvilket anlæg der er ramt.

- Natanz, svarer han.

Fra IAEA's side lyder det ved begyndelsen af mødet i IAEA's styrelsesråd, at der ikke er tegn på ramte anlæg. Men der er også begrænset kontakt med Iran.

- Vi har ingen indikationer på, at nogen af atomanlæggene er blevet beskadiget eller ramt, siger IAEA-chefen Rafael Grossi ifølge Reuters.

- Bestræbelserne på at kontakte de iranske nukleare myndigheder fortsætter uden et svar indtil videre, siger han.

Omfattende amerikansk-israelske angreb i Iran begyndte lørdag morgen.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at USA vil sikre, at Iran ikke får atomvåben. Iran har løbende fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Grossi kalder ved mødet i IAEA situationen i Mellemøsten "meget bekymrende".

- Jeg gentager min opfordring til alle parter om at udvise størst mulig tilbageholdenhed for at undgå yderligere eskalering, siger han ved et særligt møde i IAEA-rådet om situationen i Iran.

Selv om der ikke aktuelt er tegn på ramte faciliteter, understreger han situationens alvor.

- Vi kan ikke udelukke et muligt radiologisk udslip med alvorlige konsekvenser, herunder behovet for at evakuere store områder, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Mandag morgen har der været meldinger om angreb en række steder i Mellemøsten. Han påpeger, at flere golfstater, som er blevet ramt, har nukleare faciliteter.

- Vi opfordrer derfor til størst mulig tilbageholdenhed i alle militære operationer, lyder det fra IAEA-chefen.

/ritzau/

Københavns Politi har mandag lidt efter klokken 10 anholdt den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen, der 4. februar flygtede fra Vestre Fængsel.

Det oplyser Københavns Politi på sin hjemmeside.

Anholdelsen er sket på en adresse i Sydhavn i København og forløb uden dramatik.

Den 37-årige mand flygtede fra fængslet, der ligger i København, natten til 4. februar.

Han kom ud af sin celle og derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han klatrede over ydermuren, har politiet tidligere oplyst.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen i København.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

/ritzau/