SF's formand, Pia Olsen Dyhr, ankom søndag ved 13-tiden til Marienborg, statsministerens embedsbolig, for at forhandle om en kommende regering.

Det var fjerde dag i træk, at SF var til forhandlinger sammen med De Radikale og Moderaterne, der sammen med Socialdemokratiet ventes at skulle lave en regering.

Modsat tidligere dage lod Pia Olsen Dyhr sig søndag kortvarigt interviewe, da hun sad i bilen på vej ind på Marienborg.

Hun blev spurgt, om Danmark efter mere end to måneders forhandlinger snart får en ny regering.

- Vi er ikke i mål. Men det lysner, sagde hun til TV 2 News.

Samme holdning kom fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, da han ankom til fods.

- Vi er stadig i gang med regeringsgrundlaget, og vi er ganske langt. Men det er jo også sådan, at man aldrig er færdig med noget, før man er færdig med alt.

- Så lad os håbe, at vi kommer nærmere de sidste brikker i dag, sagde han til DR.

Cirka fire timer senere forlod Moderaterne, SF og De Radikale igen Marienborg.

- Vi har haft endnu et godt møde. Kan I have en god aften alle sammen, sagde Martin Lidegaard ved 17-tiden til TV 2.

Tidligere søndag var Alternativet til bilaterale forhandlinger hos fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Politisk leder Franciska Rosenkilde (AL) lod forstå, at der vil være forskel på, om hendes parti kommer til at være med som parlamentarisk grundlag for en regering eller ej.

- Det skal være tydeligt, at man skal mærke, at vi er på vej til et bæredygtigt samfund, sagde hun til TV 2 News.

Alternativet efterlyser blandt andet "reel klimahandling" og en øget indsats mod mistrivsel, ufrivilligt skolefravær og stress.

De fire partier, der ventes at skulle indgå i en regering, har til sammen 82 mandater, mens Alternativet har 5 mandater.

Enhedslisten, der var til bilaterale forhandlinger hos Mette Frederiksen lørdag, har 11 mandater. Partiet vil kunne sikre det nødvendige flertal på mindst 90 mandater bag en regering, der gør, at den ikke vil kunne komme i mindretal.

Der er imidlertid store forskelle mellem for eksempel Enhedslisten og Moderaterne i den økonomiske politik.

Moderaterne har blandt andet foreslået at fjerne mellemskatten og sænke selskabsskatten, hvilket er stik imod Enhedslistens politik.

/ritzau/

Københavns Politi har et stort fokus på sikkerheden for det jødiske samfund i København, og det gælder også i de kommende dage, hvor Jødisk Kulturfestival afholdes i den danske hovedstad.

Det fortæller ledende politiinspektør Peter Dahl i et skriftligt svar til Ritzau.

- Vi oplyser ikke nærmere om detaljerne i vores indsats, da den bygger på trusselsvurderinger og anbefalinger, som vi modtager fra PET, men jeg kan sige, at vi kommer til at være til stede i passende omfang, siger han.

Festivalen løber af stablen fra søndag og en uge frem. Der sættes blandt andet fokus på jødisk liv, kultur og traditioner.

Fredag lød det i en ny trusselsvurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), at israelske og jødiske interesser i Danmark er truet.

Ifølge vurderingen er trusselsbilledet i stigende grad præget af den globale sikkerhedspolitiske udvikling - heriblandt krigen mellem Iran og USA.

Statslige aktører - særligt Iran - har det seneste år haft stadig større betydning for terrortruslen, sagde PET's chef, Finn Borch Andersen, i en pressemeddelelse.

I et skriftligt svar lød det fra den iranske ambassade dagen efter, at PET's udtalelser er uden "konkrete, offentligt tilgængelige beviser".

Det er trossamfundet Det Jødiske Samfund, der står bag festivalen.

På programmet er blandt andet flere foredrag, guidet rundvisninger i København og koncerter.

Eksempelvis taler Martin Krasnik, der er journalist og chefredaktør på Weekendavisen, søndag om sine erfaringer med, hvordan vilkårene for danske jøder har forandret sig.

Den 5. juni inviterer festivalen også inden for til en traditionel shabbatmiddag. Shabbat er den jødiske ugentlige helligdag, der varer fra fredag aften til lørdag aften.

Jødisk Kulturfestival er blandt 17 initiativer, som den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne afsatte midler til i december sidste år.

Målet var at bekæmpe antisemitisme i det danske samfund.

Der blev i alt afsat 120 millioner kroner frem mod 2030.

/ritzau/

Vælgerne i Colombia stemmer søndag ved første runde af et præsidentvalg, der vil afgøre, hvordan landet tackler den stigende vold fra guerillagrupper, hvis indtjening kommer fra især kokainhandel.

Meningsmålinger før valget har vist, at den venstreorienterede senator Iván Cepeda står stærkt med opbakning fra Colombias afgående præsident, Gustavo Petro.

Cepeda vil fortsætte til venstre og satse på dialog.

Han udfordres af den højrenationale advokat Abelardo de la Espriella og den konservative senator Paloma Valencia.

De er begge fortalere for at føre en kompromisløs krig mod de væbnede grupper.

Den præsidentkandidat, der kommer til at afløse Gustavo Petro, skal håndtere et virvar af kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

Valget betragtes bredt som en folkeafstemning om Petros strategi om "total fred".

Som Colombias første venstreorienterede præsident forsøgte han uden held at få de guerillagrupper, der har afvist den historiske fredsaftale fra 2016 mellem Colombias regering og guerillagruppen Farc, til at lægge deres våben.

Selv om Petro ikke selv er på stemmesedlen, "handler valgkampen om Petro", siger professor i statskundskab Yann Basset fra Universitetet i Rosario i Bogotá.

- Han er centrum for alle diskussioner.

Under præsident Petro er arbejdsløsheden faldet, og regeringen har hævet mindstelønnen. Det er tiltag, der styrker Cepedas kandidatur.

Men mange vælgere er bekymrede over, om landet er ved at vende tilbage til tidligere tiders vold.

Den næste præsident skal skabe "lidt tryghed, lidt fred, for som tingene er nu, er vi meget bekymrede. Der er så meget konflikt," siger den 57-årige husmor María Eugenia Motato fra byen Suárez i Cauca.

Cepedas højreorienterede modstandere satser netop på vælgernes bekymring for sikkerheden for at få venstrefløjen ud af regeringskontorerne.

Meningsmålingerne tyder på, at Cepeda kan komme til at møde Abelardo de la Espriella i anden valgrunde om tre uger.

De la Espriella, der har fået tilnavnet "Tigeren" og er en beundrer af USA's præsident, Donald Trump, ønsker at bekæmpe de væbnede grupper til lands, til vands og i luften.

Hans retorik minder om den relativt hårde retspolitik, der har bidraget til en række højreorienterede valgsejre i Latinamerika.

Ingen af de tre førende kandidater ventes at få mere end 50 procent af stemmerne ved søndagens første valgrunde.

Dermed er der lagt op til, at valget afgøres 21. juni, hvor de to førende kandidater fra første runde mødes i en anden og afgørende valgrunde.

/ritzau/AFP

Strålingsniveauet er på et normalt niveau ved atomkraftværket Zaporizjzja i det sydlige Ukraine, der lørdag blev ramt af en drone.

Det meddeler Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) søndag i et opslag på X.

Agenturets medarbejdere har søndag morgen vurderet skader på en luge af metal, der sidder i flere etagers højde på en turbinebygning.

Skaderne "stemmer overens med virkningen af et droneangreb", skriver IAEA.

IAEA's team på stedet har anmodet om at få adgang til selve bygningen.

Under inspektionen søndag morgen måtte teamet søge dækning, da de hørte lyden af droner og "skud for at afskrække dem" tæt på, skriver IAEA videre.

Agenturet nævner ikke umiddelbart noget om, hvem der formodes at have stået bag angrebet.

Rusland har beskyldt Ukraine for at have fløjet dronen mod atomkraftværket.

Det afviser Ukraines militær, som kalder påstanden for "endnu et propagandakneb".

IAEA's chef, Rafael Grossi, betegnede lørdag droneangrebet som en alvorlig hændelse, der øger risikoen for en atomulykke.

- Der skal ikke være noget angreb af nogen art fra eller mod værket, skrev Grossi lørdag aften i et opslag på X.

- At angribe nukleare anlæg er som at lege med ilden, understregede han.

Dronen og eksplosionen forårsagede ikke skader på atomkraftværkets centrale funktioner, men resulterede dog i et hul i væggen på en af turbinehallerne.

Det meddelte den øverste chef for Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom, Aleksej Likhatjev, lørdag aften.

Rusland har haft kontrol med Zaporizjzja-værket siden marts 2022, omkring en måned efter, at russiske styrker havde invaderet Ukraine.

Før krigen producerede værket omkring en femtedel af Ukraines elektricitet.

Men det har været lukket, siden russiske styrker overtog det for godt fire år siden.

/ritzau/

Københavns Politi har et stort fokus på sikkerheden for det jødiske samfund i København, og det gælder også i de kommende dage, hvor Jødisk Kulturfestival afholdes i den danske hovedstad.

Det fortæller ledende politiinspektør Peter Dahl i et skriftligt svar til Ritzau.

- Vi oplyser ikke nærmere om detaljerne i vores indsats, da den bygger på trusselsvurderinger og anbefalinger, som vi modtager fra PET, men jeg kan sige, at vi kommer til at være til stede i passende omfang, siger han.

Festivalen løber af stablen fra søndag og en uge frem. Der sættes blandt andet fokus på jødisk liv, kultur og traditioner.

Fredag lød det i en ny trusselsvurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), at israelske og jødiske interesser i Danmark er truet.

Ifølge vurderingen er trusselsbilledet i stigende grad præget af den globale sikkerhedspolitiske udvikling - heriblandt krigen mellem Iran og USA.

Statslige aktører - særligt Iran - har det seneste år haft stadig større betydning for terrortruslen, sagde PET's chef, Finn Borch Andersen, i en pressemeddelelse.

/ritzau/

En angrebsdrone har lørdag ramt atomkraftværket Zaporizjzja i det sydlige Ukraine og er eksploderet.

Det meddeler Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Rusland er der tale om en ukrainsk drone.

At det skulle være tilfældet, afviser Ukraines militær, som kalder påstanden for "endnu et propagandakneb".

Dronen og eksplosionen forårsagede ikke skader på atomkraftværkets centrale funktioner, men resulterede dog i et hul i væggen på en af turbinehallerne, fortæller den øverste chef for Rosatom, Aleksej Likhatjev.

- I eftermiddag ramte en ukrainsk selvmordsangrebsdrone turbinehallen på energienhed nummer 6, hvilket resulterede i en efterfølgende detonering.

- Eksplosionen forårsagede ingen skader på det primære udstyr, men lavede et hul i væggen på turbinehallen, siger han i en udtalelse.

Der er ingen meldinger om, at nogen kom til skade.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skriver lørdag aften i et opslag på X, at agenturet er blevet underrettet om hændelsen.

- At angribe nukleare anlæg er som at lege med ilden, siger Rafael Grossi, der er leder for FN-agenturet, i opslaget.

Om hændelsen skriver Ukraines militær i en udtalelse ifølge Reuters:

- Ukrainske soldater handler i nøje overensstemmelse med international humanitær lov og er fuldt ud bevidste om konsekvenserne af enhver handling rettet mod nukleare faciliteter.

- Ved den pågældende del af frontlinjen var der ingen aktive kampe i forbindelse med hændelsen, og der blev ikke anvendt våben.

Atomkraftværket Zaporizjzja er Europas største. Det har været kontrolleret af Rusland siden marts 2022 - kort efter Ruslands invasion af Ukraine.

Flere gange i løbet af krigen har der været angreb tæt på værket, hvilket har skabt bekymring for, at der vil ske en atomulykke.

Rusland og Ukraine har beskyldt hinanden for at angribe området.

- Vi er ét skridt nærmere en hændelse, der højst sandsynligt kan påvirke livet selv hos dem, der bor langt fra Rusland og Ukraine, og som tror, at de er i fuldstændig sikkerhed, advarer chefen for Rosatom.

Før krigen producerede værket omkring en femtedel af Ukraines elektricitet. Men det har været lukket, siden russiske styrker overtog det i 2022.

Atomkraftværket har dog fortsat brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemerne, der forhindrer reaktorerne i at nedsmelte.

Værket har seks reaktorer og en kapacitet på 6000 megawatt.

/ritzau/

Der er aldrig før registreret så mange tilfælde af virussygdommen ebola, så kort tid efter at et udbrud er blevet erklæret.

Det fortæller Alan Gonzales, operationel vicedirektør i den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser, om det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo. Det skriver BBC.

For godt to uger siden blev et udbrud af ebola erklæret i DR Congo, efter at virussygdommen var gået ubemærket hen i flere uger.

I DR Congo og i nabolandet Uganda, der også er ramt af ebolaudbruddet, er der over 1100 mistænkte smittetilfælde. Der er bekræftet 263 tilfælde af smitte i de to lande.

43 mennesker er bekræftet døde af ebola, langt de fleste i DR Congo. Det meddeler Den Afrikanske Unions sundhedsagentur i et indlæg i Financial Times søndag.

Læger uden Grænsers medarbejdere i DR Congo oplever, at indsatsen mod sygdommen ikke kan følge med ebola-spredningen, siger Gonzales.

- Virkeligheden i dag er, at ingen kender det sande omfang og alvoren af dette udbrud. Nye mistænkte ebola-smittede rapporteres dagligt, mens hundredvis af prøver fortsat ikke er blevet testet, siger Alan Gonzales ifølge BBC.

Læger uden Grænser-direktøren mener, at arbejdet med at begrænse smittespredningen og levere humanitær hjælp til området er utilstrækkeligt - blandt andet på grund af lukning af grænser og lufthavne.

Sundhedsmedarbejdere mangler helt basale forsyninger som masker, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Læger uden Grænser er verdens største medicinske nødhjælpsorganisation og har stor erfaring med udbrud af ebola fra tidligere udbrud af virussygdommen.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at det aktuelle udbrud har en dødelighed på mellem 30 og 50 procent, skriver The Guardian.

Der findes ingen godkendte behandlinger eller vacciner mod den ebola-variant, som florerer i øjeblikket.

Indsatsen mod det aktuelle udbrud i DR Congo kompliceres af, at epicentret ligger i den østlige del af landet - en mineralrig region, der i mere end tre årtier har været præget af vold fra forskellige væbnede grupper.

WHO's øverste chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, besøgte lørdag Bunia, som er hovedstad i den hårdest ramte provins Ituri, der ligger i det nordøstlige DR Congo.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har tidligere sagt, at WHO var for sent på den med at erklære udbruddet af ebola.

/ritzau/

En 36-årig mand er blevet varetægtsfængslet frem til 23. juni i en sag om et groft overfald, som fandt sted 1. april ved Kalvehave på Sydsjælland.

Det oplyser Kasper Skotte, som er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden blev anholdt lørdag, efter at have været efterlyst af politiet med navn og foto i over en uge.

Det var ifølge vagtchefen en henvendelse fra en borger, som fik politiet på sporet af den efterlyste mand.

Søndag er han blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Han er sigtet for kvalificeret vold.

Kvalificeret vold er en bestemmelse, der omhandler angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Overfaldet i april fandt sted i et hus nær Kalvehave.

I den forbindelse er det kommet frem, at en kvinde og en mand angiveligt blev frihedsberøvet i fire timer.

Undervejs blev manden slået i hovedet med et baseballbat, ligesom han blev stukket med kniv og fik et øksehug i sit ene ben.

Desuden blev såvel manden som kvinden truet, mener politiet.

Tidligere har politiet anholdt flere personer i forbindelse med det grove overfald.

Ekstra Bladet har på baggrund af sigtelser mod de tidligere anholdte skrevet, at manden også fik hugget sin ene lillefinger delvist af.

Efter det grove overfald blev manden bragt på hospitalet og beskrevet som uden for livsfare.

/ritzau/

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er søndag ved 13-tiden ankommet til Marienborg, statsministerens embedsbolig, for at forhandle om en kommende regering.

Det er fjerde dag i træk, at SF er til forhandlinger sammen med De Radikale og Moderaterne, der sammen med Socialdemokratiet ventes at skulle lave en regering.

Modsat tidligere dage lod Pia Olsen Dyhr sig søndag kortvarigt interviewe, da hun sad i bilen på vej ind på Marienborg. Hun blev adspurgt, om Danmark efter mere end to måneders forhandlinger snart får en ny regering.

- Vi er ikke i mål. Men det lysner, siger hun til TV 2 News.

Samme holdning kom fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, da han ankom til fods.

- Vi er stadig i gang med regeringsgrundlaget, og vi er ganske langt. Men det er jo også sådan, at man aldrig er færdig med noget, før man er færdig med alt.

- Så lad os håbe, at vi kommer nærmere de sidste brikker i dag, siger han til DR.

Tidligere søndag var Alternativet til bilaterale forhandlinger hos fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Politisk leder Franciska Rosenkilde (AL) lader forstå, at der vil være forskel på, om hendes parti kommer til at være med som parlamentarisk grundlag for en regering eller ej.

- Det skal være tydeligt, at man skal mærke, at vi er på vej til et bæredygtigt samfund, siger hun til TV 2 News.

Alternativet efterlyser blandt andet "reel klimahandling" og en øget indsats mod mistrivsel, ufrivilligt skolefravær og stress.

De fire partier, der ventes at skulle indgå i en regering, har til sammen 82 mandater, mens Alternativet har 5 mandater.

Enhedslisten, der var til bilaterale forhandlinger hos Mette Frederiksen lørdag, har 11 mandater. Partiet vil kunne sikre det nødvendige flertal på mindst 90 mandater bag en regering, der gør, at den ikke vil kunne komme i mindretal.

Der er imidlertid store forskelle mellem for eksempel Enhedslisten og Moderaterne i den økonomiske politik.

Moderaterne har blandt andet foreslået at fjerne mellemskatten og sænke selskabsskatten, hvilket er stik imod Enhedslistens politik.

/ritzau/

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er søndag ved 13-tiden ankommet til Marienborg, statsministerens embedsbolig, for at forhandle om en kommende regering.

Det er fjerde dag i træk, at SF er til forhandlinger sammen med De Radikale og Moderaterne, der sammen med Socialdemokratiet ventes at skulle lave en regering.

Modsat tidligere dage lod Pia Olsen Dyhr sig kortvarigt interviewe, da hun sad i bilen på vej ind på Marienborg.

- Vi er ikke i mål. Men det lysner, siger hun til TV 2 News.

Samme holdning kom fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, da han ankom til fods.

- Vi er stadig i gang med regeringsgrundlaget, og vi er ganske langt, siger han på vej ind.

Tidligere søndag var Alternativet til bilaterale forhandlinger hos fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Politisk leder Franciska Rosenkilde (AL) lader forstå, at der vil være forskel på, om hendes parti kommer til at være med som parlamentarisk grundlag for en regering eller ej.

- Det skal være tydeligt, at man skal mærke, at vi er på vej til et bæredygtigt samfund, siger hun til TV 2 News.

Alternativet efterlyser blandt andet "reel klimahandling" og en øget indsats mod mistrivsel, ufrivilligt skolefravær og stress.

/ritzau/

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger søndag, at israelske styrker har indtaget middelalderborgen Beaufort og hejst det israelske flag der.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Borgen ligger på et strategisk punkt med udkig til det sydlige Libanon og blev brugt som base under en tidligere besættelse.

Israel indtog senest borgen i 1982 og havde kontrol over den, indtil de israelske styrker trak sig tilbage i år 2000.

- 44 år efter den heroiske kamp om Beaufort og på denne dag, hvor vi mindes de soldater, der faldt i den første Libanon-krig (1982), er vores tropper vendt tilbage til toppen af Beaufort og har igen hejst det israelske flag der, skriver Katz på Telegram.

I de seneste dage har Israel udvidet sin militære fremrykning i det sydlige Libanon. Frankrig har søndag indkaldt FN's Sikkerhedsråd til et hastemøde på grund af situationen.

Søndag beordrer det israelske militær, at civile libanesere, som bor syd for floden Zahrani, skal forlade regionen og bevæge sig nord for floden.

Fra israelsk side lyder det, at den militære offensiv mod Hizbollah-bevægelsen optrappes.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og den militante bevægelse Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, meddelte fredag, at israelske styrker var rykket nord for Litani-floden. Den løber cirka 30 kilometer nord for grænsen mellem Libanon og Israel.

Hidtil havde landstyrkerne været koncentreret om området syd for floden.

Lørdag svarede Hizbollah igen med noget af den mest voldsomme beskydning mod det nordlige Israel siden april-våbenhvilen. Angrebene medførte blandt andet skolelukninger.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah er viklet ind i den bredere konflikt i Mellemøsten, og Iran - som er allieret med Hizbollah - fastholder, at en aftale med USA om at afslutte krigen også skal omfatte Libanon.

Fredag var der drøftelser mellem militærdelegationer fra Libanon og Israel i Washington. Næste uge er der planlagt flere forhandlinger med USA som mægler.

/ritzau/AFP

Iran stoler ikke på "fjendens" ord og løfter, og det er kun konkrete resultater, som betyder noget.

Det siger Irans parlamentsformand og chefforhandler, Mohammad Baqer Qalibaf, ifølge det iranske nyhedsbureau, skriver Reuters.

- Der er ingen tillid til fjendens ord og løfter. Vores eneste kriterium er at opnå konkrete resultater, før vi opfylder vore forpligtelser til gengæld, siger han.

Mohammad Baqer Qalibaf siger ifølge Reuters også, at Iran ikke vil acceptere en aftale, medmindre der er garanti for, at det iranske folks rettigheder bliver sikret.

Iran og USA er i øjeblikket ved at forhandle om en aftale, som skal ende krigen i Iran.

Fredag skrev det amerikanske medie The New York Times på baggrund af unavngivne embedsmænd, at USA's præsident, Donald Trump, havde skærpet sine krav i et udkast til en aftale.

Det fremgik ikke, hvornår udkastet er blevet afleveret til Iran, eller hvilke ændringer der er blevet foretaget i forhold til tidligere udkast.

To unavngivne embedsmænd sagde til The New York Times, at Trump har været bekymret over de dele af en fremtidig aftale, der indebærer, at indefrosne iranske midler frigives.

Han har desuden været frustreret over, hvor lang tid det har taget iranerne at besvare de amerikanske forslag, lyder det fra en af kilderne.

Kilden siger til The New York Times, at Trumps formål med at skærpe de amerikanske krav muligvis er at fremskynde processen, således at Iran hurtigere vil indgå en aftale.

Da USA og Israel i fællesskab udførte angreb på Iran den 28. februar i år, skete det ifølge Trump for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Trump vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran. Iran har afvist, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

På det seneste har der flere gange været meldinger om en mulig aftale vedrørende konflikten mellem USA og Iran - men uden at der var hold i det.

Siden krigens udbrud har Iran kontrolleret og i praksis lukket Hormuzstrædet for de fleste udenlandske skibe.

Det har sendt priserne på fossile brændsler i vejret og skabt økonomisk usikkerhed.

/ritzau/

Arbejderpartiet i Malta vinder landets parlamentsvalg og sikrer sig en fjerde periode ved magten.

Det viser en foreløbig optælling søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Billeder viser folk, der fejrer resultatet i gaderne og ved optællingssteder.

Premierminister Robert Abela fra arbejderpartiet Labour – eller Partit Laburista – har på nationalt tv og sociale medier takket den maltesiske befolkning.

- Tak for tilliden, skriver han på Facebook.

Abela udskrev valget et år før tid, da han mente, at regeringen havde brug for et nyt mandat på grund af flere geopolitiske kriser.

Malta, som ligger i Middelhavet, er en af Europas mindste selvstændige stater og er stærkt afhængig af turisme.

Premierministeren har blandt andet ført kampagne på den økonomiske politik, som partiet har ført siden 2013, og han har lovet stabilitet på et tidspunkt med usikkerhed.

Hans største politiske rival ved valget var Alex Borg fra Nationalistpartiet (PN). 30-årige Borg er tidligere "Mr. World Malta" og har opfordret landets befolkning til at stemme for forandring.

Men Abela, som har stået i spidsen for Malta siden 2020, siger søndag, at han vil "rykke landet fremad" sammen med befolkningen.

Hans forgænger gik af som følge af en politisk krise efter drabet på journalisten Daphne Caruana Galizia i 2017. Den sag var med til at blotlægge store korruptionsproblemer i Malta.

En rapport fra 2025 fra Europarådet berettede om fortsatte problemer i kampen mod korruption. Men emnet har ikke været særligt fremtrædende under valgkampen.

Generalsekretæren fra Nationalistpartiet har søndag erkendt valgnederlaget.

Valget blev afholdt lørdag, og der var en deltagelse på 87,4 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Malta har et indbyggertal på omkring 550.000.

Prognoser indikerer, at forskellen mellem de store partier er på mindre end 19.000 stemmer, skriver Malta Today.

Men journalister, der følger optællingen, betegner over for nyhedsbureauet Reuters Labour-sejren som sikker.

I 2022 vandt det maltesiske arbejderparti med 55 procent af stemmerne. Dette års sejr lader til at være mindre.

/ritzau/AFP

Iran stoler ikke på "fjendens" ord og løfter, og det er kun objektive resultater, som betyder noget.

Det siger Irans parlamentsformand og chefforhandler, Mohammad Baqer Qalibaf, ifølge det iranske nyhedsbureau, skriver Reuters.

- Der er ingen tillid til fjendens ord og løfter. Vores eneste kriterium er at opnå konkrete resultater, før vi opfylder vore forpligtelser til gengæld, siger han.

Iran og USA er i øjeblikket ved at forhandle om en aftale, som skal ende krigen i Iran.

Fredag skrev det amerikanske medie The New York Times på baggrund af unavngivne embedsmænd, at USA's præsident, Donald Trump, havde skærpet sine krav i et udkast til en aftale.

Mohammad Baqer Qalibaf siger ifølge Reuters også, at Iran ikke vil acceptere en aftale, medmindre der er sikkerhed for, at det iranske folks rettigheder bliver sikret.

/ritzau/

Arbejderpartiet i Malta vinder valget og står til at sikre sig en fjerde periode ved magten.

Det viser en foreløbig optælling søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Billeder fra Malta Today viser folk, der fejrer resultatet i gaderne og ved optællingssteder.

Premierminister Robert Abela fra arbejderpartiet Labour - eller Partit Laburista
- udskrev valget et år før tid, da han sagde, at regeringen havde brug for et nyt mandat på grund af flere geopolitiske kriser.

Malta, som ligger i Middelhavet, er en af Europas mindste selvstændige stater og er stærkt afhængig af turisme.

/ritzau/AFP

Mens en række europæiske lande har aflyst koncerter med den amerikanske rapper Kanye West, trak han lørdag aften over 100.000 fans til en koncert i Istanbul.

Det skriver det statsejede tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

Billeder viser ham optræde lørdag i Atatürk Stadion foran et stort publikum.

West, der også er kendt som Ye, står i midten af stadion på en stor jordklode.

Ifølge Anadolu var der 118.000 mennesker til koncerten fra blandt andet Tyrkiet, Storbritannien, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og andre lande.

Samme dag havde italienske myndigheder meddelt, at to Kanye West-koncerter i juli aflyses af sikkerhedshensyn.

Rapperen er blandt andet blevet kritiseret for antisemitiske udtalelser og en sang med titlen "Heil Hitler".

Sangen, der blev udgivet i maj 2025, udkom, få måneder efter at West på sin hjemmeside havde reklameret for en T-shirt med et hagekors på.

Rapperen sagde efterfølgende, at han fortrød sin opførsel, som ifølge ham skyldtes, at han er diagnosticeret bipolar.

I april nægtede Storbritannien Kanye West indrejse. Som konsekvens blev en hel festival, hvor han skulle have optrådt, aflyst.

Også koncerter i Polen er blevet aflyst. Der kom ingen direkte forklaring på aflysningen, men Polens kulturminister havde forinden udtrykt bekymring over koncerten og de antisemitiske udtalelser.

Han har også aflyst en koncert i Marseille i Frankrig efter meldinger om, at den franske regering ville forsøge at få den stoppet.

Han står dog fortsat til at optræde i Holland 6. og 8. juni.

Kanye West var en af de mest fremtrædende rappere overhovedet i 2000'erne og 2010'erne. Han har udgivet en lang række roste albummer som "The College Dropout", "Late Registration", "808s & Heartbreak" og "My Beautiful Dark Twisted Fantasy".

/ritzau/