Politi, brandvæsen, ambulancer og helikoptere er massivt til stede ved Horsens Fjord i en redningsindsats mellem Alrø og Borre Knob.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 18.22 lørdag.

Politiet oplyser i det kortfattede opslag, at der er "intet yderligere for nuværende".

Ifølge TV2 Østjylland er der tre helikoptere til stede. To af dem er lægehelikoptere.

Forsvarskommandoens pressevagt Aein Amripour oplyser til mediet, at Forsvaret også har indsat en helikopter til redningsindsatsen.

Aein Amripour oplyser til Ritzau, at Forsvaret bistår redningsindsatsen med helikopteren EH101 Merlin. En helikoptertype, der primært anvendes til redning og til taktisk transport af soldater, som det fremgår af Forsvarets hjemmeside.

Opgaven lyder på eftersøgning til havs. Ifølge Aein Amripour drejer det sig om eftersøgning af tre personer.

/ritzau/

Politi, brandvæsen, ambulancer og helikoptere er massivt til stede ved Horsens Fjord i en redningsindsats mellem Alrø og Borre Knob.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 18.22 lørdag.

Politiet oplyser i det kortfattede opslag, at der er "intet yderligere for nuværende".

Ifølge TV2 Østjylland er der tre helikoptere til stede. To af dem er lægehelikoptere.

Forsvarskommandoens pressevagt Aein Amripour oplyser til mediet, at Forsvaret også har indsat en helikopter til redningsindsatsen.

Opgaven lyder på eftersøgning til havs.

/ritzau/

Over 50 mennesker er kommet til skade i en ulykke i den tyske by Düsseldorf, hvor to sporvogne lørdag er stødt frontalt sammen.

Det oplyser brandvæsnet i byen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP er 28 mennesker bragt på skadestuen. Det er ikke umiddelbart oplyst, hvor alvorlige deres kvæstelser er.

28 andre slap med mindre skader, der kunne behandles på stedet.

Det tyske medie Bild skriver, at 27 mennesker kom til skade i en grad, så de måtte køres til et hospital. Ifølge Bild er fem alvorligt kvæstet.

Det er ikke umiddelbart klart, hvad der forårsagede ulykken. Tysk politi har indledt en undersøgelse.

Ulykken skete omkring klokken 11.30 lørdag i et travlt kryds i den vestlige del af byen.

/ritzau/

Politi, brandvæsen, ambulancer og helikoptere er massivt til stede ved Horsens Fjord i en redningsindsats mellem Alrø og Borre Knob.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 18.22 lørdag.

Politiet oplyser i det kortfattede opslag, at der er "intet yderligere for nuværende".

/ritzau/

Den ebolaepidemi, der er brudt ud i Uganda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), risikerer at brede sig til ti andre lande i Afrika.

Det meddeler Den Afrikanske Unions centrale sundhedsagentur, Africa CDC.

- Vi har ti lande i risikozonen, siger agenturets chef, Jean Kaseya, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den "høje mobilitet og usikkerhed" i regionen er med til at sprede sygdommen, siger Kaseya videre.

De ti lande er Angola, Burundi, Den Centralafrikanske Republik, Etiopien, Kenya, Rwanda, Sydsudan, Tanzania, Zambia og DR Congos mindre naboland mod vest, Republikken Congo.

I DR Congo og Uganda er flere end 750 personer bekræftet smittet. 177 er døde af den meget smitsomme sygdom.

Lørdag har Uganda bekræftet yderligere tre smittetilfælde.

I nabolandet DR Congo meddeler Røde Kors, at tre frivillige sundhedsarbejdere er døde af ebola.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opjusterede fredag sin risikovurdering af ebola fra "høj" til "meget høj" i DR Congo.

Det sagde WHO's chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på et pressemøde fredag.

Samtidig blev risikovurderingen i Central- og Østafrika opjusteret til "høj", mens risikoen globalt ligger på "lav".

WHO's regionale direktør for Afrika har advaret om, at det ville være en fejl at undervurdere risikoen fra ebolaudbruddet.

Ebola blev første gang opdaget i 1976 i DR Congo og menes at have spredt sig fra flagermus.

Det er 17. gang siden da, at ebola er i udbrud i det centralafrikanske land.

Det igangværende udbrud er allerede det tredjestørste, der nogensinde er registreret.

Siden 1976 har ebola kostet over 15.000 mennesker livet i Afrika.

/ritzau/

Jens Kampmann (S), som var Danmarks første miljøminister, er død i en alder af 89 år.

Det oplyser hans søn Nicolai Kampmann til Ritzau.

- Min far, Jens, er sovet stille ind. Kroppen kunne ikke mere, men han var klar og afklaret næsten til det allersidste, skriver Nicolai Kampmann i et opslag på Facebook.

Jens Kampmann blev minister for offentlige arbejder og forureningsbekæmpelse i 1971 og regnes for at være den første miljøminister i Danmark.

Han sad i Folketinget for Socialdemokratiet i årene 1966-1978.

Jens Kampmann er desuden søn af socialdemokraten Viggo Kampmann, der var statsminister i Danmark fra 1960-1962.

Foruden at være miljøminister bestred han også posten som minister for offentlige arbejder og minister for skatter og afgifter i løbet af sin politiske karriere.

Han blev medlem af Folketinget i 1966 i en alder af 29 år efter at have taget en kandidatuddannelse i økonomi fra Københavns Universitet.

Det var blot fire år efter, at hans far, Viggo Kampmann, blev afløst af Jens Otto Krag på statsministerposten.

Jens Kampmann blev i 1979 direktør for Miljøstyrelsen, efter at han ikke genopstillede til Folketinget.

Som direktør i Miljøstyrelsen tog han op gennem 80'erne mange hårde kampe.

Blandt andet med at holde selskaber som Cheminova og Grindstedværket ansvarlige for deres nedgravning af kemikalier.

Efter over ti år på posten tog han i 1991 initiativ til investeringsfirmaet Miljø Invest, som investerede i selskaber, der arbejdede med miljøteknologi. Han stoppede som direktør i 2006.

I nyere tid har Jens Kampmann blandt andet gjort sig bemærket med sit arbejde for en fast forbindelse over Kattegat som formand for Kattegatkomitéen.

I sit opslag på Facebook beskriver Nicolai Kampmann sin far, Jens, som et forbillede i en familie, hvor politik fyldte meget.

Han håber, at den nu afdøde politiker også kan inspirere kommende generationer.

- Han ville skabe forbedringer for de mange, der ikke besad samme privilegier som ham. Den tilgang til livsgerning håber jeg stadig kan inspirere mange, lyder det.

/ritzau/

Et udbrud af mæslinger har kostet over 500 børn livet i Bangladesh.

Det viser tal fra landets regering lørdag.

Alene inden for de seneste 24 timer er 13 børn døde, hvilket bringer det samlede antal døde op på 512 siden 15. marts.

Dermed er der tale om landets dødeligste bølge af sygdommen i årtier.

Hospitalerne i hovedstaden Dhaka er blevet overvældet af patienter og har oprettet særlige afdelinger til de smittede, men melder om mangel på intensivpladser.

Det sydasiatiske land har iværksat en omfattende vaccinationskampagne for at bekæmpe udbruddet.

FN's børnefond, Unicef, oplyste tidligere på ugen, at kampagnen nu har nået 18 millioner børn.

Sundhedsmyndighederne understreger dog, at det vil tage flere måneder, før den fulde effekt af vaccinationerne kan mærkes.

Unicef oplyste onsdag, at huller i vaccinationsdækningen blev forværret under og efter et oprør i 2024. Oprøret væltede landets autokratiske regering, men betød samtidig, at mange børn ikke blev vaccineret.

Mæslinger er yderst smitsomt og spredes gennem hoste og nys.

Der findes ingen behandling, når man først er smittet.

Symptomer omfatter blandt andet hævelse i hjernen og alvorlige vejrtrækningsproblemer. Sygdommen kan ramme alle, men forekommer hyppigst blandt børn.

Mange af de børn, der ankommer til hospitalerne i Bangladesh, er allerede alvorligt syge, oplyser læger.

De hårdest ramte børn er ofte underernærede og kommer fra fattige familier.

Mange har ikke fået de almindelige vaccinationer eller har et svækket immunforsvar som følge af dårlig ernæring.

De fleste registrerede tilfælde i Bangladesh under det nuværende udbrud er blandt børn mellem seks måneder og fem år.

/ritzau/AFP

Det var to teenagepiger på 15 og 17 år, som fredag blev anholdt i en større politiaktion ved banegården i Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Lørdag kort efter klokken 13 blev de to piger fremstillet i et grundlovsforhør.

De er sigtet for at forsøge at komme i besiddelse af en håndgranat, som de ville kaste mod en ukendt adresse i Herning-området, lyder det.

TV Midtvest har skrevet fra retten, at begge piger nægter sig skyldige, og at ingen af dem ønsker at udtale sig.

Ifølge mediet blev begge piger varetægtsfængslet i fire uger.

Fredag afspærrede betjente med maskinpistoler banegården i Herning. Der var tale om mistænkelige forhold, men politiet ville i første omgang ikke oplyse nærmere om de specifikke sigtelser.

I alt tre personer blev anholdt ved aktionen fredag, men kun de to piger blev fremstillet i grundlovsforhør.

Den tredje anholdte, som er en mand, har man vurderet, ikke har nogen relation til hverken sagen eller til de grupperinger, som ifølge politiet er i konflikt i Herning og Ikast.

Derfor er han blevet løsladt, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet foretog anholdelserne om bord på et tog, hvor de resterende passagerer blev evakueret.

De blev herefter kørt til politistationen i Herning, hvor de blev afhørt som vidner, inden de fik deres bagage tilbage.

Ifølge pressemeddelelsen vurderer politiet ikke, at der var fare for nogen i forbindelse med hændelsen.

- Når vi alligevel iværksætter så omfattende en indsats, som det var tilfældet i dag (fredag, red.), skyldes det den igangværende konflikt mellem grupperinger i Herning-området sammenholdt med den anmeldelse, der løb ind til os, siger politiinspektør Hans Roost i pressemeddelelsen.

Dommeren besluttede, at lørdagens grundlovsforhør skulle foregå for lukkede døre.

Derfor er det ikke muligt at få et nærmere indblik i politiets beviser i sagen.

Inden dørene blev lukket, fortalte anklageren dog ifølge TV Midtvest, at de to piger skal have indvilget i at tage toget til Herning for at få fat i håndgranaten.

Dele af korrespondancen om det foregik ifølge politiet på det sociale medie Snapchat.

Lørdag har Midt- og Vestjyllands Politi en mobil politistation ved stationen i Herning frem til klokken 14.

Her kan man henvende sig, hvis man som borger har behov for at tale med politiet, lyder det i pressemeddelelsen.

Hvis man som borger har været vidne til noget voldsomt, eller er pårørende til nogen, der er påvirket af fredagens aktion, opfordres man til at kontakte Offerrådgivningen.

/ritzau/

Enhedslistens hovedbestyrelse har fået større opmærksomhed end vanligt både før og efter folketingsvalget i marts, da Moderaternes Lars Løkke Rasmussen har advaret mod netop den.

Men der er ingen grund til at frygte hovedbestyrelsen, lyder det fra to af dens medlemmer på Enhedslistens årsmøde i Hafnia-hallen i Valby lørdag.

Rasmus Holme, der er hovedbestyrelsesmedlem i partiet, understreger, at også bestyrelsen er med på, at der skal kompromiser til i forhandlingerne om en regering.

- Det er klart, der skal indgås nogle kompromiser, og begge parter skal bøje sig, og det er vi indstillet på, siger han og tilføjer:

- Jeg oplever også et årsmøde, hvor man er villig til at bøje sig.

Allerede dagen efter folketingsvalget gjorde Lars Løkke Rasmussen det klart, at han ikke mente, Danmark havde brug for en regering, der var afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse.

Men Rasmus Holme understreger, at hans vurdering er, at politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) og den resterende forhandlergruppe i regeringsforhandlingerne er helt på linje med hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsesmedlem Ane Pind Bagge bakker op.

- Jeg har fuld tillid til, at forhandlergruppen gør det fuldstændig, som de skal, siger hun.

Det var også et fokus tidligere lørdag, da Pelle Dragsted indtog talerstolen i hallen, hvor røde plakater med partibogstavet Ø ses til alle sider.

Her lød det i en humoristisk tone fra Dragsted, at der var et spøgelse, der havde "spredt skræk og rædsel" i regeringsforhandlingerne - nemlig Enhedslistens hovedbestyrelse.

Derefter gik han i gang med at opliste bestyrelsesmedlemmer og deres erhverv, blandt andre en togfører, en gymnasielærer og en socialformidler.

- Altså, det kan selvfølgelig godt være skræmmende for nogen, at der er mere ægte erhvervserfaring i Enhedslistens hovedbestyrelse end i de fleste af Christiansborgs folketingsgrupper, sagde han og tilføjede:

- Men alligevel: Er det virkelig så skræmmende, at helt almindelige mennesker faktisk har indflydelse. Bliver inddraget. Det synes vi ikke i Enhedslisten.

Han nævnte også flere gange nødvendigheden af at bøje sig i regeringsforhandlingerne, hvis en centrum-venstre regering skal lykkes.

Og det gælder både Moderaterne og Enhedslisten, slog han fast.

/ritzau/

Jens Kampmann (S), som var Danmarks første miljøminister, er død i en alder af 89 år.

Det oplyser hans søn Nicolai Kampmann til Ritzau.

- Min far, Jens, er sovet stille ind. Kroppen kunne ikke mere, men han var klar og afklaret næsten til det allersidste, skriver Nicolai Kampmann i et opslag på Facebook.

Jens Kampmann blev minister for offentlige arbejder og forureningsbekæmpelse i 1971 og regnes for at være den første miljøminister i Danmark.

Han sad i Folketinget for Socialdemokratiet i årene 1966-1978.

Jens Kampmann er desuden søn af socialdemokraten Viggo Kampmann, der var statsminister i Danmark fra 1960-1962.

Foruden at være miljøminister bestred han også posten som minister for offentlige arbejder og minister for skatter og afgifter i løbet af sin politiske karriere.

Han blev medlem af Folketinget i 1966 i en alder af 29 år efter at have taget en kandidat i økonomi fra Københavns Universitet.

Det var blot fire år efter, at hans far, Viggo Kampmann, blev afløst af Jens Otto Krag på statsministerposten.

Jens Kampmann blev i 1979 direktør for Miljøstyrelsen, efter at han ikke genopstillede til Folketinget.

Som direktør i Miljøstyrelsen tog han op gennem 80'erne mange hårde kampe.

Blandt andet med at holde selskaber som Cheminova og Grindstedværket ansvarlige for deres nedgravning af kemikalier.

Efter over ti år på posten tog han i 1991 initiativ til investeringsfirmaet Miljø Invest, som investerede i selskaber, der arbejdede med miljøteknologi. Han stoppede som direktør i 2006.

/ritzau/

Danmarks første miljøminister Jens Kampmann (S) er død i en alder af 89 år.

Det oplyser hans søn Nicolai Kampmann til Ritzau.

- Min far, Jens, er sovet stille ind. Kroppen kunne ikke mere, men han var klar og afklaret næsten til det allersidst, skriver Nicolai Kampmann i et opslag på Facebook.

Jens Kampmann blev minister for offentlige arbejder og forureningsbekæmpelse i 1971 og regnes for at være den første miljøminister i Danmark.

Han sad i Folketinget for Socialdemokratiet i årene 1966-1978.

Jens Kampmann er desuden søn af socialdemokraten Viggo Kampmann, der var statsminister i Danmark fra 1960-1962.

/ritzau/

Enhedslistens hovedbestyrelse har fået større opmærksomhed end vanligt både før og efter folketingsvalget i marts, da Moderaternes Lars Løkke Rasmussen har advaret mod netop den.

Men der er ingen grund til at frygte hovedbestyrelsen, lyder det fra to af dens medlemmer på Enhedslistens årsmøde i Hafnia-hallen i Valby lørdag.

Rasmus Holme, der er hovedbestyrelsesmedlem i partiet, understreger, at også bestyrelsen er med på, at der skal kompromiser til i forhandlingerne om en regering.

- Det er klart, der skal indgås nogle kompromiser, og begge parter skal bøje sig, og det er vi indstillet på, siger han og tilføjer:

- Jeg oplever også et årsmøde, hvor man er villig til at bøje sig.

Allerede dagen efter folketingsvalget gjorde Lars Løkke Rasmussen det klart, at han ikke mente, Danmark havde brug for en regering, der var afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse.

Men Rasmus Holme understreger, at hans vurdering er, at politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) og den resterende forhandlergruppe i regeringsforhandlingerne er helt på linje med hovedbestyrelsen.

Hovedbestyrelsesmedlem Ane Pind Bagge bakker op.

- Jeg har fuld tillid til, at forhandlergruppen gør det fuldstændig, som de skal, siger hun.

Det var også et fokus tidligere lørdag, da Pelle Dragsted indtog talerstolen i hallen, hvor røde plakater med partibogstavet Ø er til alle sider.

/ritzau/

Der er fremskridt i forhandlingerne mellem USA og Iran, og USA kan have "noget at sige" inden for de kommende dage.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

- Der kan komme nogle nyheder lidt senere i dag. Det kan også være, at der ikke gør. Jeg håber, at der gør, siger han lørdag.

- Der er sket fremskridt, og netop nu er der noget arbejde i gang. Der er en chance for, om det så bliver senere i dag, i morgen eller i de kommende dage, at vi kan have noget at meddele, siger Rubio under et besøg i Indien lørdag.

Fra iransk side lyder det, at tendensen går i retning af "aftagende uenighed" i forhandlingerne, men Iran vil vente og se, hvad der sker i de kommende dage.

Der er stadig knaster mellem dem, men forhandlingerne er i "slutfasen", siger en talsmand for Irans udenrigsministerium ifølge AFP.

Han siger videre til statsligt iransk tv, at "vi er meget langt fra og samtidig meget tæt på" at få en aftale i hus.

Men USA ændrer hele tiden position, hævder talsmanden ifølge Reuters.

Et af de stridspunkter, der tilsyneladende er mellem parterne, er genåbningen af Hormuzstrædet.

Det er en vigtig passage for den olie, der eksporteres fra Golfen. Omkring en femtedel af verdens olie passerer denne vej.

Iran lukkede den vigtige vandvej, efter at USA og Israel 28. februar indledte omfattende luftangreb mod landet.

Marco Rubio gentager det amerikanske krav om, at Iran genåbner strædet og lader skibstrafikken passere frit igennem.

Iran siger lørdag ifølge Reuters, at aftaler vedrørende Hormuzstrædet skal indgås mellem Iran, Oman og andre lande, der grænser op til strædet.

USA har intet at gøre med det, lyder det fra talsmanden for Irans udenrigsministerium.

Ifølge AFP meddeler Iran også, at spørgsmålet om landets omstridte atomprogram ikke indgår i den ramme til en aftale, der nu arbejdes på.

USA's udenrigsminister siger i sin udtalelse fra besøget i Indien, at præsident Donald Trump foretrækker at "løse problemer som dette med en forhandlet, diplomatisk løsning".

- Men dette problem vil blive løst, som præsidenten har gjort det klart, på den ene eller anden måde, siger Rubio.

/ritzau/Reuters

62 personer er blevet sigtet ved Aalborg Karneval for besiddelse af euforiserende stoffer.

Karnevallet har indtil lørdag eftermiddag også kastet to knivsager, to anmeldelser af vold, en sag om salg af euforiserende stoffer og en sag, hvor tre karnevalsdeltagere har krydset jernbaneskinner til fods, af sig.

Det oplyser Nordjyllands Politi kort før klokken 15.00 lørdag i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at netop euforiserende stoffer er et fokusområde for betjentene i gaderne i Aalborg lørdag.

- Som vi også har meldt ud i dagene op til karnevallet, er det noget, vi er bekymrede for og ser alvorligt på, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen i pressemeddelelsen.

Med politiets ord er karnevallet dog forløbet festligt og forholdsvis roligt indtil videre.

- I år er der også en sen koncert i Kildeparken, så forventningen er, at mange holder festen kørende længe endnu. Vi er til stede hele vejen igennem – både i Kildeparken og rundt omkring i byen, udtaler vicepolitiinspektøren.

Begge personer, som er blevet sigtet for at bære ulovlig kniv, er blevet løsladt igen, lyder det i pressemeddelelsen.

Klokken 13.15 sendte Nordjyllands Politi en opfordring ud til de karnevalsdeltagere, som havde søgt tilflugt for regnvejr i Aalborgs dagligvareforretninger.

På meddelelsestjenesten Politi Update bad politiet om, at man gik ud af dagligvarebutikkerne, hvis man ikke skulle købe ind.

Får man under lørdagens karneval behov for at tale med politiet, kan man besøge den mobile politistation eller ringe 114.

Hvis man finder hittegods, skal det afleveres enten på politigården i Aalborg, til vagterne ved karnevallet eller ved en førstehjælpsplads, lyder det i pressemeddelelsen.

Aalborg Karneval er Skandinaviens største karneval. Ifølge arrangørerne trækker karnevallet omkring 100.000 gæster om året.

/ritzau/

62 personer er blevet sigtet ved Aalborg Karneval for besiddelse af euforiserende stoffer.

Karnevallet har indtil lørdag eftermiddag også kastet to knivsager, to anmeldelser af vold, en sag om salg af euforiserende stoffer og en sag, hvor tre karnevalsdeltagere har krydset jernbaneskinner til fods, af sig.

Det oplyser Nordjyllands Politi kort før klokken 15 lørdag i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at netop euforiserende stoffer er et fokusområde for betjentene i gaderne i Aalborg søndag.

- Som vi også har meldt ud i dagene op til karnevallet, er det noget, vi er bekymrede for og ser alvorligt på, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen i pressemeddelelsen.

Med politiets ord er karnevallet dog forløbet festligt og forholdsvis roligt indtil videre.

- I år er der også en sen koncert i Kildeparken, så forventningen er, at mange holder festen kørende længe endnu. Vi er til stede hele vejen igennem – både i Kildeparken og rundt omkring i byen, udtaler vicepolitiinspektøren.

Begge personer, som er blevet sigtet for at bære ulovlig kniv, er blevet løsladt igen, lyder det i pressemeddelelsen.

Klokken 13.15 sendte Nordjyllands Politi en opfordring ud til de karnevalsdeltagere, som havde søgt tilflugt for regnvejr i Aalborgs dagligvareforretninger.

På meddelelsestjenesten Politi Update bad politiet om, at man gik ud af dagligvarebutikkerne, hvis man ikke skulle købe ind.

Aalborg Karneval er Skandinaviens største karneval. Ifølge arrangørerne trækker karnevallet omkring 100.000 gæster om året.

/ritzau/

Med lørdagens tredje kongerunde ser det bedre ud for Enhedslistens drømme om at få indflydelse på en regering, end det har gjort de seneste to uger.

Men det er ikke ensbetydende med, at det bliver let, og partiets bagland skal forberede sig på kompromiser.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, der lørdag er til partiets årsmøde i Hafnia-hallen i Valby.

- Intet er sikkert endnu. Der venter svære forhandlinger forude, siger han fra talerstolen på årsmødet.

Men han glæder sig til, at Enhedslisten er "tilbage i forhandlingerne", hvilket de efter alt at dømme er, efter at Mette Frederiksen (S) igen skal lede forhandlingerne om en ny regering.

Dragsted bruger årsmødet som anledning til at fremhæve Enhedslistens fremgang ved folketingsvalget i marts.

Enhedslisten fik på landsplan 6,3 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang på 1,2 procentpoint sammenlignet med 2022-valget. Det betød, at partiet gik to mandater frem og nu har 11 af slagsen.

Men selv ser Dragsted, at et måske endnu vigtigere resultat er, at de "blå-sorte partier" - formentlig med henvisning til partier på højrefløjen - ikke opnåede et flertal.

- Det viser os, at når vi står sammen - på tværs af de skel højrefløjen prøver at skabe imellem os - så kan håbet vinde over hadet, siger Dragsted.

Men der var heller ikke et flertal bag de røde partier - hvilket efterlader en centrum-venstre regering, som Dragsted ønsker, i Moderaternes og formand Lars Løkke Rasmussens hænder.

- Det er vilkårene. Det er virkeligheden. Vi kunne selvfølgelig godt have valgt at sætte os hen i et hjørne med armene over kors. Men det ligger ikke rigtig til os i Enhedslisten, siger Dragsted.

Derfor gentager Dragsted et budskab fra begyndelsen af regeringsforhandlingerne, om at alle er nødt til at bøje sig - inklusiv Enhedslisten.

- Vi ved, at hvis vi ikke lykkes, så står Messerschmidt klar i kulissen og slikker sig om munden.

- Med hans uhyggelige planer, om at presse lovlydige medborgere ud af Danmark på grund af deres tro. Om at træde ud af internationale konventioner. Om at droppe den grønne omstilling, siger Dragsted.

Fire gange i talen nævner han "kompromiser" eller at "bøje" sig i forhandlingerne.

Selvom Enhedslisten skal gøre sig klar på, at Dragsted vil bøje sig i forhandlinger om en centrum-venstre regering, så er der røde linjer, understreger han.

- Enhedslisten kommer aldrig til at acceptere en regering, hvor dem, der i forvejen har mindst i vores samfund, skal betale regningen for skattelettelser i toppen. Aldrig, lyder det.

Han tilføjer, at partiet blandt andet heller ikke vil acceptere, at velfærd og social tryghed "udhules af såkaldte reformer".

Lars Løkke Rasmussen har flere gange slået fast, at han vil have økonomiske reformer, hvis han skal gå med i en rød regering.

Det er partierne på venstrefløjen - inklusiv Enhedslisten - modstandere af, hvorfor det derfor nok også ventes at blive en af de kommende forhandlingers knuder.

- Så ja, vi er klar til kompromiser. For hvis det her skal lykkes, skal alle kunne gå hjem med resultater, der er vigtige for dem. Også Moderaterne, siger Dragsted og forbereder partiets medlemmer på forhandlingerne.

Kort efter talen påpeger Dragsted, at talen ikke var for at imødekomme eventuel kritik fra baglandet af kompromiser.

- Jeg oplever ikke nogen kritik eller uro i vores parti eller bagland. Jeg oplever en fælles enorm vilje til, at det her skal lykkes, fordi det er den bedste mulighed, siger han til Ritzau.

Han understreger igen, at både Enhedslisten og Moderaterne skal give nogle indrømmelser for, at det kan lykkes. Hvilke indrømmelser vil han ikke svare på under forhandlingerne.

Men det kræver en respekt for hinandens røde linjer, siger han.

- Jeg kommer ikke og kræver, at nu skal der oprettes en offentlig bank i Danmark, eller hvad det nu kan være, som Lars Løkke vil synes er helt umuligt, og jeg håber heller ikke, at han kommer og stiller krav, som han ved er gift for Enhedslisten, lyder det fra Dragsted.

/ritzau/