En 93-årig mand erkender at have slået sin hustru ihjel omkring årsskiftet for godt et år siden.
Alligevel nægter manden at være skyldig i drab efter straffelovens paragraf 237, som han er tiltalt for.
Han dræbte sin kone på hendes egen begæring, fortæller den 93-årige i Retten i Næstved mandag.
Kvinden blev fundet død i deres fælles hjem i Slagelse 1. januar sidste år. Hun blev 89 år.
Det er uvist, præcis hvornår drabet fandt sted. Men det er ifølge anklageskriftet sket på et tidspunkt mellem 30. januar 2024 og 1. januar 2025.
Hustruen var meget syg blandt andet med hjertet. Og ifølge den 93-årige havde hun i en længere periode op til starten af 2025 svært ved at tale, og hun var alene i stand til at ligge i sengen.
Hun havde "mange gange" givet udtryk for, at hun gerne ville have hjælp til at komme herfra, fortæller han i retten.
Det havde den 93-årige gentagne gange afvist at hjælpe med, men hun fik det "værre og værre", og omkring nytåret sidste år pressede den 93-årige en pude mod hustruens ansigt og kvalte hende, til hun døde.
- Vi havde snakket om, at det skulle være med piller. Men jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvor jeg skulle få fat i alle de piller, siger han.
Den 93-årige er iført hvid skjorte og lysebrun pullover.
Det er forsvarerens påstand, at den tiltalte skal dømmes efter straffelovens paragraf 239 om såkaldt medlidenhedsdrab. Det kræver, at den afdøde har givet en frivillig og utvetydig begæring om at dø.
Bestemmelsen straffes med fængsel i op til tre år.
For drab efter straffelovens paragraf 237 kan man derimod straffes med fængsel på op til livstid, men udgangspunktet er fængsel i 12 år.
Det var hjemmeplejen, der slog alarm til politiet, da ingen åbnede døren ved et besøg i lejligheden.
Gennem et vindue opdagede betjente den dengang 91-årige og konen liggende side om side i sengen. Den tiltalte med en plastikpose over hovedet.
Politiet tvang sig adgang til soveværelset, og mens manden fortsat var ved bevidsthed, var konen afgået ved døden.
- Det var absolut min mening, at jeg skulle herfra samtidig med hende. Det lykkedes så ikke.
- Jeg synes, at det er forfærdeligt, at jeg ikke har hende mere, fortæller den 93-årige.
De to havde været gift i 70 år. Og hun ønskede hverken at blive indlagt på hospitalet eller at komme på plejehjem, fortæller han.
En læge fra parrets lægehus beretter, at den 89-årige kvinde var meget belastet og klagende. Hun havde det også psykisk dårligt, forklarer han.
- Hun havde det skidt, og vi kunne ikke løse hendes problemer. Det ville kun blive værre, siger han under sin afhøring i retten.
Lægen har dog ikke hørt kvinden give udtryk for, at hun ønskede at dø.
Heller ikke parrets to sønner, der også vidner under dagens retsmøde, havde hørt om ønsket om at skulle herfra.
- Den fortrolighed havde hun og min far. Det ville hun aldrig fortælle til andre, forklarer en af sønnerne.
Begge beretter om, at deres mor var sengeliggende, i smerter og medtaget af sygdom. Sagen har været vanskelig for familien.
- På den ene side synes jeg, at det var godt, at hun fik fred, fordi hun ikke havde det godt. Men på den anden side vidste jeg, at måden, det var foregået på, var helt forkert, siger den anden søn fra vidneskranken.
Sagen behandles over to retsmøder og ventes afgjort onsdag.
/ritzau/
