Det amerikanske dødstal i militæroperationen i Iran er opjusteret fra fire til seks soldater.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, mandag klokken 22.00 dansk tid på det sociale medie X.

- Seks amerikanske soldater er blevet dræbt i kamp.

- Amerikanske styrker har for nylig bjærget resterne af to tidligere forsvundne soldater fra et anlæg, der blev ramt under et af Irans første angreb i regionen, skriver Centcom.

Centralkommandoen skriver videre, at identiteten på de to døde soldater vil blive tilbageholdt i 24 timer.

USA indledte lørdag morgen et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvor der ligger amerikanske militærbaser.

/ritzau/

Hormuzstrædet er ifølge en højtstående rådgiver fra Irans Revolutionsgarde lukket for skibstrafik mandag.

Det skriver iranske statsmedier ifølge Reuters.

Ebrahim Jabari, der er rådgiver for Revolutionsgardens øverstkommanderende, siger ifølge medierne, at Iran vil sætte ild til ethvert skib, der forsøger at passere.

- Strædet er lukket. Hvis nogen forsøger at passere, vil heltene fra Revolutionsgarden og den regulære flåde sætte disse skibe i brand, siger Jabari.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Det forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten ud til Det Arabiske Hav.

Strædet bliver beskrevet som en af verdens vigtigste skibsruter og et energiknudepunkt.

Ifølge Reuters går omkring 20 procent af verdens daglige olieforbrug gennem Hormuzstrædet.

Lukningen af strædet kommer i kølvandet på flere dages stigende spændinger i området, efter at USA og Israel lørdag angreb Iran.

Senere blev det bekræftet, at den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei, sammen med flere andre iranske topfolk blev dræbt i angrebet.

Flere andre iranske topfolk meldes desuden dræbt.

Efterfølgende er angrebene fortsat i Iran, mens Iran også har rettet angreb den anden vej mod Israel, golfstater og amerikanske baser.

/ritzau/

Danskere, der i øjeblikket befinder sig i Mellemøsten, bør gøre brug af de muligheder, der opstår for at rejse ud af regionen.

Det siger Peter Lehmann Nielsen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, på et kort pressemøde mandag eftermiddag.

- Vi har ikke planer om evakuering, men der er muligheder for at rejse ud, og dem skal man gøre brug af de steder, hvor det er muligt, lyder opfordringen fra direktøren.

På pressemødet siger borgerservice-direktøren, at Danmark er i dialog med "vores nordiske partnere om en fælles tilgang".

- Vi har i øjeblikket ikke planer om evakuering, men det er klart, vi forbereder os på alle scenarier, tilføjer han.

Ministeriet har i snart to år opfordret danskere til at forlade Iran. Og den opfordring blev kun mere aktuel, efter at Israel og USA lørdag indledte et angreb mod Iran.

Det tog sin begyndelse i Iran, men det har på kort tid spredt sig til flere lande i Mellemøsten.

Der har blandt andet været meldinger om eksplosioner i Irak, Qatar, Bahrain, Saudi-Arabien, Abu Dhabi og Kuwait.

- Vi følger situationen tæt, og vi forstår godt, at der er mange steder, hvor det er stærkt ubehageligt at være, siger Peter Lehmann Nielsen.

Han opfordrer alle danskere, der opholder sig i regionen, til at registrere sig på den såkaldte danskerliste og læse Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Danskerlisten er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Mandag er der omkring 8000 danskere registeret på danskerlisten i Mellemøsten, siger han og påpeger, at det dog ikke er et endeligt tal.

Udenrigsministeriet oplyser til Ritzau, at danskerlisten i Mellemøsten omfatter folk i Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet og Yemen.

Det er ikke nødvendigvis alle ovennævnte lande, som folk opfordres til at forlade. Man kan i stedet tjekke rejsevejledningen for de individuelle lande.

/ritzau/

Hormuzstrædet er ifølge en kommandør fra Irans revolutionsgarde lukket for skibstrafik mandag.

Det skriver iranske medier ifølge Reuters.

Kommandøren siger ifølge medierne, at Iran vil sætte ild til ethvert skib, der forsøger at passere.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Det forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten ud til Det Arabiske Hav.

Strædet bliver beskrevet som en af verdens vigtigste skibsruter og et energiknudepunkt.

/ritzau/

En 22-årig mandlig motorcyklist er mandag død i en trafikulykke, hvor han kolliderede med en personbil.

Det oplyser vagtchef Casper Homann fra Østjyllands Politi.

Den afdøde mands nærmeste pårørende er blevet underrettet om ulykken. Ingen i personbilen kom alvorligt til skade i sammenstødet.

Som følge af kollisionen, der fandt sted ved 16.30-tiden på Ulstrupvej mellem Ulstrup og Langå sydvest for Randers, var Ulstrupvej mandag eftermiddag og tidligt aften spærret i begge retninger.

Omkring klokken 19.30 blev der åbnet igen, da politiet var færdig med en række undersøgelser, oplyser vagtchefen.

Blandt andet har en bilinspektør været på stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Mandag aften er det uvist, hvad årsagen til ulykken menes at være.

/ritzau/

Danskere, der i øjeblikket befinder sig i Mellemøsten, bør gøre brug af de muligheder, der opstår for at rejse ud af regionen.

Det siger Peter Lehmann Nielsen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, på et kort pressemøde mandag eftermiddag.

- Vi har ikke planer om evakuering, men der er muligheder for at rejse ud, og dem skal man gøre brug af de steder, hvor det er muligt, lyder opfordringen fra direktøren.

Udenrigsministeriet oplyser til Ritzau, at det gælder Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet og Yemen.

På pressemødet siger borgerservice-direktøren, at Danmark er i dialog med "vores nordiske partnere om en fælles tilgang".

- Vi har i øjeblikket ikke planer om evakuering, men det er klart, vi forbereder os på alle scenarier, tilføjer han.

Ministeriet har i snart to år opfordret danskere til at forlade Iran. Og den opfordring blev kun mere aktuel, efter at Israel og USA lørdag indledte et angreb mod Iran.

Det tog sin begyndelse i Iran, men det har på kort tid spredt sig til flere lande i Mellemøsten.

Der har blandt andet været meldinger om eksplosioner i Irak, Qatar, Bahrain, Saudi-Arabien, Abu Dhabi og Kuwait.

- Vi følger situationen tæt, og vi forstår godt, at der er mange steder, hvor det er stærkt ubehageligt at være, siger Peter Lehmann Nielsen.

Han opfordrer alle danskere, der opholder sig i regionen, til at registrere sig på den såkaldte danskerliste og læse Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Danskerlisten er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Mandag er der omkring 8000 danskere registeret på danskerlisten i Mellemøsten, siger han og påpeger, at det dog ikke er et endeligt tal.

/ritzau/

Danmark har takket ja til en fransk invitation om at indgå i et tættere strategisk samarbejde om et atomafskrækkelsesprogram.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

Her deltager også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- I Nato er der tre lande, som besidder nukleare afskrækkelse. Det er USA, Storbritannien og Frankrig.

- Den franske præsident Macron har inviteret Danmark og en række andre lande til et tættere samarbejde på området. Det skal styrke Europas afskrækkelsesevne. Det er desværre nødvendigt, siger statsministeren.

Hun henviser til den militære trussel fra Rusland, som vurderes at stige i de kommende år.

- Rusland ser sig selv som værende i konflikt med Nato, og landets militærindustri forventes at producere mere end Europa i de kommende år. Desværre, siger hun.

Samarbejdet med Frankrig og flere andre lande omfatter Danmark og ikke andre dele af kongeriget, lyder det. Det Udenrigspolitiske Nævn blev orienteret fredag, og Folketinget gav sin opbakning.

Der skal ikke placeres atomvåben i Danmark ifølge regeringstoppen.

- Samarbejdet skal respektere gældende dansk atompolitik, som altså ikke ændres med denne beslutning, siger Mette Frederiksen.

Tidligere mandag sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, at otte lande, herunder Danmark, havde aftalt at deltage i et "avanceret" atomafskrækkelsesprogram.

Udover Danmark gælder det også Tyskland, Storbritannien, Polen, Holland, Belgien, Grækenland og Sverige.

Mette Frederiksen understreger på pressemødet, at hverken den danske regering eller den franske præsident siger, at der er en "umiddelbart forestående atomtrussel".

- Der er en atomar trussel forstået på den måde, at Rusland har atomvåben.

- Det er ikke sådan, vi siger, at der er en umiddelbart forestående atomtrussel fra Rusland, men de har de våben, og derfor er det nødvendigt, at vi har den nødvendige afskrækkelse, siger hun.

Den danske forsvarsminister siger på pressemødet mandag aften, at dansk ja til invitationen kan indebære "en bred kreds af ting", som kan sættes i værk.

Træningsaktiviteter og fælles øvelser nævnes som eksempler.

Derudover får dansk forsvar en bedre forståelse for nuklear afskrækkelse, tilføjer Mette Frederiksen.

- At komme med ind til det bord og få en øget adgang til information er afgørende, lyder det.

Beslutningen om at indgå i det franske samarbejde er truffet på baggrund af en militærfaglig vurdering og et ønske. Det siger forsvarsministeren på pressemødet.

Han har drøftet sagen med forsvarschef Michael Hyldgaard, som ifølge forsvarsministeren har sagt, at det "vil være i Danmarks interesse".

Forsvarsministeren afviser at gå ind i, hvordan Natos atomafskrækkelse udvikler sig. Men han siger, at der sker noget i Nato-regi også.

- Det er noget, som er hemmeligt, så det kan jeg ikke (sige noget om, red.), siger Troels Lund Poulsen.

Samarbejdet ændrer ikke fransk atompolitik og betyder ikke, at Frankrig bomber en fjende, som måtte angribe Danmark.

Ifølge forsvarsministeren er USA indforstået med samarbejdet, og samarbejdet i Nato fortsætter som hidtil. Han uddyber efterfølgende til medier, at samarbejdet kan betyde, at danske stabsofficerer indgår i franske øvelser for at blive klogere.

Samarbejdet er ikke et skridt på vejen til at åbne op for atomvåben på dansk jord ifølge statsministeren.

- Sådan kan man ikke se det. Der pågår ikke drøftelser af anden karakter i europæisk sammenhæng, siger hun.

/ritzau/

Danmark har sagt ja til en invitation fra Frankrig om et tættere strategisk samarbejde om atomafskrækkelse.

Det betyder ikke, at der skal placeres franske atomvåben på dansk jord. Men Danmark vil blandt andet deltage i træningsaktiviteter.

Det blev præsenteret af regeringstoppen på et pressemøde mandag aften.

Samarbejdet erstatter ikke Natos atomsamarbejde, lyder det.

Læs mere om europæiske atomvåben og atomparaplyen her:

* Nato har en såkaldt atomparaply i Europa. Det betyder, at de europæiske lande forsvares af Nato-landenes atomvåben. Det er først og fremmest USA, der bærer paraplyen, men også Frankrig og Storbritannien har atomvåben.

* USA har atomvåben udstationeret i flere europæiske lande, herunder Tyskland.

* Atomparaplyens formål er at beskytte landene mod angreb. Hvis et andet land sender atomvåben mod Nato i Europa, bliver landet selv angrebet med atomvåben.

* Frankrig har 290 atomsprængladninger, der kan affyres fra ubåde eller fra Rafale-fly. Frankrigs atomvåben er udelukkende til forsvar af Frankrig og franske interesser.

* Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har mandag på et pressemøde meddelt, at Frankrig vil øge landets atomvåbenarsenal.

* Storbritannien har 225 atomsprænghoveder. De kan affyres med missiler fra fire ubåde. Britiske atomvåben er til national beskyttelse af Storbritannien, men de er også en integreret del af Natos atomskjold over Europa.

* Det kræver meget store ressourcer at opbygge og vedligeholde en militær atomvåbenkapacitet.

* Der er både tale om økonomiske investeringer af et så stort omfang, at kun et mindre antal stater er i stand til at løfte opgaven. Dertil kommer behovet for meget høj teknisk ekspertise.

* Rusland og USA havde i 2024 en anslået beholdning af kernevåben på henholdsvis 5580 og 5044 atomsprængladninger.

* Udover Rusland, USA, Frankrig og Storbritannien har også Kina, Pakistan, Indien, Nordkorea og Israel atomvåben.

Kilder: AFP, dpa, Politico, lex.dk.

/ritzau/

Israelske angreb i Libanon har dræbt mindst 52 mennesker og såret 154 mandag.

Det oplyser den libanesiske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed er dødstallet i landet opjusteret. Tidligere på dagen lød det, at 31 mennesker havde mistet livet i angrebene.

Derudover har angreb mod den sydlige og østlige del af landet samt hovedstaden Beiruts sydlige forstæder ligeledes fordrevet mere end 28.000 mennesker, oplyser regeringens katastrofe- og beredskabsafdeling ifølge nyhedsbureauet.

Det israelske militær meddelte natten til mandag, at det var gået i gang med at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Natten til mandag opfordrede det israelske militær desuden beboere i 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk forud for angrebene.

Angrebene fra det israelske militær sker, efter at der kort forinden var blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har i en udtalelse natten til mandag bekræftet, at bevægelsen har sendt missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det har militsen gjort som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, fremgår det af udtalelsen.

Ifølge Reuters var angrebet fra Hizbollah det første siden krigen mellem Hizbollah og Israel i 2024, mens Israel næsten dagligt har udført angreb mod gruppen siden da.

USA og Israel angreb lørdag Iran, og senere blev det bekræftet, at Khamenei var blevet dræbt sammen med flere andre iranske topfolk.

Siden er angrebene fortsat i Iran, mens Iran også har rettet angreb den anden vej mod Israel, golfstater og amerikanske baser.

Mindst 555 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet. Det oplyste Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Fire amerikanske soldater er desuden bekræftet dræbt.

/ritzau/

Israelske angreb i Libanon har dræbt mindst 52 mennesker og såret 154 mandag.

Det oplyser den libanesiske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed er dødstallet i landet opjusteret. Tidligere på dagen lød det, at 31 mennesker havde mistet livet i angrebene.

Derudover har angreb mod den sydlige og østlige del af landet samt hovedstaden Beiruts sydlige forstæder ligeledes fordrevet mere end 28.000 mennesker, oplyser regeringens katastrofe- og beredskabsafdeling ifølge nyhedsbureauet.

Det israelske militær meddelte natten til mandag, at det var gået i gang med at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Natten til mandag opfordrede det israelske militær desuden beboere i 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk forud for angrebene.

Angrebene fra det israelske militær sker, efter at der kort forinden var blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har i en udtalelse natten til mandag bekræftet, at bevægelsen har sendt missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det har militsen gjort som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, fremgår det af udtalelsen.

Ifølge Reuters var angrebet fra Hizbollah det første siden krigen mellem Hizbollah og Israel i 2024, mens Israel næsten dagligt har udført angreb mod gruppen siden da.

/ritzau/

Danmark har takket ja til en fransk invitation om at indgå i et tættere strategisk samarbejde om et atomafskrækkelsesprogram.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

Her deltager også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- I Nato er der tre lande, som besidder nukleare afskrækkelse. Det er USA, Storbritannien og Frankrig.

- Den franske præsident Macron har inviteret Danmark og en række andre lande til et tættere samarbejde på området. Det skal styrke Europas afskrækkelsesevne. Det er desværre nødvendigt, siger statsministeren.

Hun henviser til den militære trussel fra Rusland, som vurderes at stige i de kommende år.

- Rusland ser sig selv som værende i konflikt med Nato, og landets militærindustri forventes at producere mere end Europa i de kommende år. Desværre, siger hun.

Samarbejdet med Frankrig og flere andre lande omfatter Danmark og ikke andre dele af kongeriget, lyder det.

Troels Lund Poulsen fortæller, at der ikke skal placeres atomvåben i Danmark.

- Samarbejdet skal respektere gældende dansk atompolitik, som altså ikke ændres med denne beslutning, siger Mette Frederiksen.

Tidligere mandag sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, at otte lande, herunder Danmark, havde aftalt at deltage i et "avanceret" atomafskrækkelsesprogram.

Udover Danmark gælder det også Tyskland, Storbritannien, Polen, Holland, Belgien, Grækenland og Sverige.

Mette Frederiksen understreger på pressemødet, at hverken den danske regering eller den franske præsident siger, at der er en "umiddelbart forestående atomtrussel".

- Men de har de her våben, og derfor er det nødvendigt, at vi har den nødvendige afskrækkelse på den anden side, siger hun.

Den danske forsvarsminister siger på pressemødet mandag aften, at dansk ja til invitationen kan indebære "en bred kreds af ting", som kan sættes i værk.

Træningsaktiviteter og fælles øvelser nævnes som eksempler.

Derudover får dansk forsvar en bedre forståelse for nuklear afskrækkelse, tilføjer Mette Frederiksen.

- At komme med ind til det bord og få en øget adgang til information er afgørende, lyder det.

Beslutningen om at indgå i det franske samarbejde er truffet på baggrund af en militærfaglig vurdering og et ønske. Det siger forsvarsministeren på pressemødet.

Han har drøftet sagen med forsvarschef Michael Hyldgaard, som ifølge forsvarsministeren har sagt, at det "vil være i Danmarks interesse".

Forsvarsministeren afviser at gå ind i, hvordan Natos atomafskrækkelse udvikler sig. Men han siger, at der sker noget i Nato-regi også.

- Det er noget, som er hemmeligt, så det kan jeg ikke (sige noget om, red.), siger Troels Lund Poulsen.

Han understreger efterfølgende over for TV 2 News, at der også arbejdes i Nato-sporet.

- Men når vi får en invitation ligesom andre lande også, så er det kun i vores interesse, at det ikke er enten eller, men både og. Det er amerikanerne også indforståede med, lyder det.

/ritzau/

Danmark har takket ja til en fransk invitation om at indgå i et tættere strategisk samarbejde om et atomafskrækkelsesprogram.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

Her deltager også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- I Nato er der tre lande, som besidder nukleare afskrækkelse. Det er USA, Storbritannien og Frankrig.

- Den franske præsident Macron har inviteret Danmark og en række andre lande til et tættere samarbejde på området. Det skal styrke Europas afskrækkelsesevne. Det er desværre nødvendigt, siger statsministeren.

Hun henviser til den militære trussel fra Rusland, som vurderes at stige i de kommende år.

- Rusland ser sig selv som værende i konflikt med Nato, og landets militærindustri forventes at producere mere end Europa i de kommende år. Desværre, siger hun.

Samarbejdet med Frankrig og flere andre lande omfatter Danmark og ikke andre dele af kongeriget, lyder det.

Troels Lund Poulsen fortæller, at der ikke skal placeres atomvåben i Danmark.

- Samarbejdet skal respektere gældende dansk atompolitik, som altså ikke ændres med denne beslutning, siger Mette Frederiksen.

Tidligere mandag sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, at otte lande, herunder Danmark, havde aftalt at deltage i et "avanceret" atomafskrækkelsesprogram.

Udover Danmark gælder det også Tyskland, Storbritannien, Polen, Holland, Belgien, Grækenland og Sverige.

Mette Frederiksen understreger på pressemødet, at hverken den danske regering eller den franske præsident siger, at der en "umiddelbart forestående atomtrussel".

- Men de har de her våben, og derfor er det nødvendigt, at vi har den nødvendige afskrækkelse på den anden side, siger hun.

Den danske forsvarsminister siger på pressemødet mandag aften, at dansk ja til invitationen kan indebære "en bred kreds af ting", som kan sættes i værk.

Træningsaktiviteter og fælles øvelser nævnes som eksempler.

Derudover får dansk forsvar en bedre forståelse for nuklear afskrækkelse, tilføjer Mette Frederiksen.

- At komme med ind til det bord og få en øget adgang til information er afgørende, lyder det.

Beslutningen om at indgå i det franske samarbejde er truffet på baggrund af en militærfaglig vurdering og et ønske. Det siger forsvarsministeren på pressemødet.

Han har drøftet sagen med forsvarschef Michael Hyldgaard, som ifølge forsvarsministeren har sagt, at det "vil være i Danmarks interesse".

/ritzau/

Danmark har takket ja til en fransk invitation om at indgå i et tættere strategisk samarbejde om et atomafskrækkelsesprogram.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

Her deltager også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- I Nato er der tre lande, som besidder nukleare afskrækkelse. Det er USA, Storbritannien og Frankrig.

- Den franske præsident Macron har inviteret Danmark og en række andre lande til et tættere samarbejde på området. Det skal styrke Europas afskrækkelsesevne. Det er desværre nødvendigt, siger statsministeren.

Hun henviser til den militære trussel fra Rusland, som vurderes at stige i de kommende år.

- Rusland ser sig selv som værende i konflikt med Nato, og landets militærindustri forventes at producere mere end Europa i de kommende år. Desværre, siger hun.

Samarbejdet med Frankrig og flere andre lande omfatter Danmark og ikke andre dele af kongeriget, lyder det.

Troels Lund Poulsen fortæller, at der ikke skal placeres atomvåben i Danmark.

- Samarbejdet skal respektere gældende dansk atompolitik, som altså ikke ændres med denne beslutning, siger Mette Frederiksen.

Tidligere mandag sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, at otte lande, herunder Danmark, havde aftalt at deltage i et "avanceret" atomafskrækkelsesprogram.

Udover Danmark gælder det også Tyskland, Storbritannien, Polen, Holland, Belgien, Grækenland og Sverige.

Den danske forsvarsminister siger på pressemødet mandag aften, at dansk ja til invitationen kan indebære "en bred kreds af ting", som kan sættes i værk.

Træningsaktiviteter og fælles øvelser nævnes som eksempler.

Derudover får dansk forsvar en bedre forståelse for nuklear afskrækkelse, tilføjer Mette Frederiksen.

- At komme med ind til det bord og få en øget adgang til information er afgørende, lyder det.

/ritzau/

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er de amerikanske angreb mod Iran den "sidste, bedste chance" for at ramme landet.

Det siger han under en medaljeceremoni i Det Hvide Hus mandag.

Her uddyber Trump desuden, at han beordrede angrebet, der startede i weekenden, for at forhindre Irans atomprogram og et ballistisk missilprogram, som ifølge Trump voksede hurtigt.

- De var vores sidste, bedste chance for at angribe, hvilket vi gør lige nu, og eliminere de uacceptable trusler, som dette syge og truende regime udgør, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA og Israel angreb lørdag Iran, og senere blev det bekræftet, at den øverste iranske leder var blevet dræbt.

Flere andre iranske topfolk meldes desuden dræbt.

Siden er angrebene fortsat i Iran, mens Iran også har rettet angreb den anden vej mod Israel, golfstater og amerikanske baser.

Mindst 555 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet. Det oplyser Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Fire amerikanske soldater er desuden bekræftet dræbt.

Under medaljeceremonien i Det Hvide Hus siger Trump, at han sørger over tabet af soldaterne.

Tidligere på dagen mandag udelukkede Trump ikke at sende amerikanske soldater ind i Iran.

Det skriver Reuters.

Derudover sagde han i et interview med det amerikanske medie CNN, at den store angrebsbølge endnu ikke har ramt Iran.

- Vi er ikke engang begyndt at ramme dem hårdt. Den store bølge er ikke kommet. Den store er på vej snart, sagde han i interviewet.

Præsidenten tilføjede desuden, at han ikke ser krigen fortsætte i "for lang tid", men nævnte, at han havde tænkt, det ville vare i cirka fire uger.

Under pressemødet gentager Trump den samme tidshorisont, men understreger, at USA "har kapacitet til at fortsætte meget længere end det".

/ritzau/

Natos generalsekretær, Mark Rutte, roser USA og Israels militære aktion mod Iran.

Til den tyske tv-station ARD siger Rutte, at det var "virkelig afgørende", at USA's præsident, Donald Trump, skred til handling mod Iran

Ifølge Rutte vil det svække Irans mulighed for at få fat i atommissiler og ballistiske missiler.

Nato har dog "ingen planer" om at involvere sig i konflikten i Iran, fastslår Rutte.

- Det er virkelig vigtigt, hvad USA gør her sammen med Israel, fordi det fjerner og svækker Irans evne til at få fat i nukleare kapaciteter og ballistiske missiler, siger Rutte ifølge Reuters til det tyske tv-selskab ARD.

Blandt de 27 EU-lande er tilgangen mere forsigtig.

EU-landenes udenrigsministre - inklusive Lars Løkke Rasmussen (M) - blev søndag enige om en erklæring, som nu er EU's linje i konflikten.

Her hedder det blandt andet:

- Vi opfordrer til maksimal tilbageholdenhed, beskyttelse af civilbefolkningen med fuld respekt for folkeretten, herunder principperne i FN-pagten.

Under de velmenende ord gemmer der sig dog vidt forskellige holdninger blandt EU-landene.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har som den eneste EU-leder åbent fordømt USA og Israels angreb på Iran.

- Man kan være imod et foragteligt regime som det iranske regime og samtidig være imod en uberettiget og farlig militær intervention, sagde Sánchez søndag ifølge Reuters.

Omvendt har Europas tre største militærmagter, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, ifølge netmediet Politico søndag advaret Iran om, at de er klar til at iværksætte "defensive foranstaltninger".

Formålet er at ødelægge Irans evne til at affyre missiler og droner, medmindre Iran stopper sine "vilkårlige angreb".

/ritzau/

EU-Kommissionen vil øge støtten til medlemslande, der ønsker at evakuere deres borgere som følge af konflikten i Iran.

Det oplyser EU-Kommissionen i en skriftlig kommentar efter et møde i sikkerhedskollegiet mandag.

- Kommissionens arbejde vil være styret af to prioriteter: at støtte medlemsstaterne og beskytte EU-borgerne mod de negative konsekvenser af begivenhederne i Iran og Mellemøsten, fastslår EU-Kommissionen i en skriftlig kommentar.

EU-Kommissionens sikkerhedskollegium er et nyt, specialiseret mødeformat.

Det blev indført af von der Leyen i marts 2025.

Det skete for at fremme en "beredskabsmentalitet" i EU-Kommissionen, som er EU's udøvende magt.

Det særlige kollegium samler kommissærer for at drøfte, analysere og koordinere kollektive sikkerhedstrusler på baggrund af opdateringer fra EU's udenrigstjeneste.

Det kan for eksempel være cyber- og energitrusler samt militære trusler.

Det var nogle af de emner, som også var i fokus for mandagens møde om situationen i Mellemøsten.

Mødet blev holdt, mens flere EU-lande inklusive Danmark står i en situation, hvor tusinder af deres statsborgere fortsat befinder sig i Mellemøsten.

- Kommissionen øger sin støtte til medlemsstaternes evakuerings- og repatrieringsindsats.

- Det sker blandt andet gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme og beredskabskoordinationscentret. Og i tæt samarbejde med EU-delegationerne, skriver EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen vil også styrke overvågningen af transporten omkring Hormuzstrædet og Det Røde Hav.

Samtidig vil man "intensivere koordineringen med luftfartsselskaber, rederier og nationale myndigheder", hedder det.

På energiområdet følger EU-Kommissionen "nøje udviklingen i både priser og forsyninger".

Her vil EU-Kommissionen i samarbejde med Det Internationale Energiagentur indkalde en energigruppe med medlemsstaterne.

Målet er, at energigruppen skal holde sit første møde i denne uge.

Det kan der blive god brug for, fastslår analytiker Simone Tagliapietra ved tænketanken Bruegel, der fokuserer på økonomiske spørgsmål.

- USA og Israels angreb på Iran har genåbnet det mest betydningsfulde spørgsmål om energisikkerhed i den globale økonomi: afbrydelse af olie- og gasforsyningen fra Mellemøsten, der passerer gennem verdens vigtigste energiknudepunkt, Hormuzstrædet, fastslår Simone Tagliapietra i en ny analyse.

På spil er omkring 20 millioner tønder olie og olieprodukter om dagen.

Det svarer til omkring en femtedel af det globale forbrug.

Dertil kommer al eksport af flydende naturgas (LNG) fra Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Det svarer til omkring 20 procent af den globale LNG-handel.

EU er særligt sårbar over for gaspriserne, som allerede er steget kraftigt, fordi lagerne er lavere end sidste år.

På det interne sikkerhedsområde vil EU-Kommissionen "øge årvågenhed og samarbejde tæt med Europol og medlemsstaterne om potentielle interne sikkerhedsrisici".

EU-Kommissionen uddyber ikke, hvad disse "interne sikkerhedsrisici" kan bestå i.

Cypern er som det eneste EU-land blevet ramt af et droneangreb mod en britisk base i Cypern.

Endelig styrker Kommissionen beredskabet på migrationsområdet.

Det sker gennem "tættere overvågning af tendenser og forstærket samarbejde med relevante FN-agenturer og partnerlande", hedder det.

/ritzau/