Den venezuelanske oppositionspolitiker Juan Pablo Guanipa er blevet kidnappet i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det siger oppositionsleder Maria Corina Machado i et opslag på det sociale medie X.

Her lyder det, at tungt bevæbnede mænd iført civilt tøj stod bag. De kom ifølge Machado kørende i fire køretøjer og førte Juan Pablo Guanipa bort med magt.

Kidnapningen fandt ifølge oppositionslederen sted i området Los Chorros.

- Vi kræver hans øjeblikkelige løsladelse, skriver hun.

Der er ikke umiddelbart andre end oppositionslederen, som har meldt om kidnapningen.

Søndag meddelte Juan Pablo Guanipas familie i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han var blevet løsladt efter mere end otte måneder i et fængsel.

Han blev anholdt i maj sidste år, fordi han ifølge Venezuelas indenrigsminister angiveligt havde stået i spidsen for et "terrornetværk".

Guanipa har tidligere siddet i parlamentet og er en tæt samarbejdspartner med Maria Corina Machado, der sidste år modtog Nobels fredspris.

/ritzau/

Den fremtrædende prodemokratiske forretningsmand Jimmy Lai er mandag blevet idømt 20 års fængsel efter en højt profileret retssag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han er grundlægger af det nu lukkede medie Apple Daily, som var en hård kritiker af den kinesiske regering. Mediet støttede den prodemokratiske bevægelse, som førte til store demonstrationer i Hongkong i 2019 og 2020.

Den 78-årige mediemogul blev i december kendt skyldig i to tilfælde af ulovligt samarbejde med udenlandske magter.

Jimmy Lai, der har siddet i isolationsfængsel i årevis, har nægtet sig skyldig i anklagerne. Han er allerede dømt i flere andre sager.

Lai blev i 2020 sigtet for at have samarbejdet med udenlandske magter og dermed for brud på en omstridt sikkerhedslov, som Kina kort forinden havde indført i Hongkong.

Lais retssag er af menneskerettighedsgrupper blevet fordømt og kaldt et dødsstød for pressefrihed i Hongkong.

Human Rights Watch kalder mandag fængselsdommen til Lai for "en dødsdom", skriver AFP.

Amnesty International kalder sagen "endnu en dyster milepæl i Hongkongs forvandling fra en by styret af retsstatsprincippet til en by styret af frygt".

Flere lande, heriblandt Storbritannien og USA, har kaldt retssagen mod Lai for politisk motiveret og opfordret til mediemogulens løsladelse.

Jimmy Lai er britisk statsborger.

Kina har afvist kritikken, mens myndighederne i Hongkong siger, at Lais sag ikke har noget med ytrings- og pressefrihed at gøre.

Lai, der længe har været en torn i øjet på Kina, er blevet retsforfulgt efter Hongkongs nationale sikkerhedslov. Den blev indført af Kina i 2020 efter de store og til tider voldelige prodemokratiske protester i Hongkong.

Det er uklart, om Jimmy Lai vil anke dommen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hongkong blev i 1997 overdraget til Kina af Storbritannien under den betingelse, at Hongkong blev en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen "ét land - to systemer". Den aftale løber frem til 2047.

/ritzau/

Den fremtrædende prodemokratiske forretningsmand Jimmy Lai er mandag blevet idømt 20 års fængsel efter en højt profileret retssag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han er grundlægger af det nu lukkede medie Apple Daily, som var en hård kritiker af den kinesiske regering. Mediet støttede den prodemokratiske bevægelse, som førte til store demonstrationer i Hongkong i 2019 og 2020.

Den 78-årige mediemogul blev i december kendt skyldig i to tilfælde af ulovligt samarbejde med udenlandske magter.

Jimmy Lai, der har været fængslet siden 2020, har nægtet sig skyldig i anklagerne. Han er allerede dømt i flere andre sager.

Lais retssag er af menneskerettighedsgrupper blevet fordømt og kaldt et dødsstød for pressefrihed i Hongkong.

Flere lande, heriblandt Storbritannien og USA, har kaldt retssagen mod Lai for politisk motiveret og opfordret til mediemogulens løsladelse.

Jimmy Lai er britisk statsborger.

Lai, der længe har været en torn i øjet på Kina, er blevet retsforfulgt efter Hongkongs nationale sikkerhedslov. Den blev indført af Kina i 2020 efter de store og til tider voldelige prodemokratiske protester i Hongkong.

Hongkong blev i 1997 overdraget til Kina af Storbritannien under den betingelse, at Hongkong blev en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen "ét land - to systemer". Den aftale løber frem til 2047.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er rasende over showet i pausen af NFL-finalen, Super Bowl.

Han kalder på sit sociale medie, Truth Social, halvlegsshowet for "en fornærmelse mod Amerikas stolthed".

- Halvlegsshowet i Super Bowl er helt forfærdeligt, et af de værste nogensinde. Det giver ingen mening, skriver Trump.

Den puertoricanske megastjerne Bad Bunny var hovednavnet ved pauseshowet i NFL-finalen, og han sang udelukkende på spansk.

Det har den amerikanske præsident ikke meget til overs for.

- Ingen forstår et ord af, hvad denne fyr siger, og dansen er modbydelig, især for små børn, der ser med fra hele USA og resten af verden, skriver Trump.

USA's præsident har tidligere kritiseret valget af Bad Bunny som hovednavn til koncerten i Super Bowl-finalen.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP første gang nogensinde, at et hovednavn til Super Bowl udelukkende synger på spansk.

Forventningerne var høje til den populære musiker, og der har været udbredte spekulationer om, hvorvidt han ville bruge den massive eksponering i NFL-finalen til at kritisere Donald Trump og hans administration foran millioner af seere.

Til Grammy-uddelingen for en uge siden gik Bad Bunny hårdt til den omstridte immigrationsmyndighed ICE, da han modtog prisen for Bedste Latin-urbane Album på scenen i Los Angeles.

- Før jeg takker Gud, vil jeg sige "Ud med ICE". Vi er ikke vilde, vi er ikke dyr, vi er ikke fremmede. Vi er mennesker, og vi er amerikanere, sagde han.

Puerto Rico, hvor Bad Bunny er fra, er et selvstyrende amerikansk territorium.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af Donald Trumps planer om at masseudvise migranter.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

I januar eskalerede situationen i Minneapolis i delstaten Minnesota. En 37-amerikansk kvinde blev dræbt af en ICE-betjent, hvilket har udløst store demonstrationer.

Bad Bunny leverede ikke nogen direkte bredside til Trump ved showet til dette års Super Bowl, hvor også Lady Gaga og Ricky Martin overraskede med musikalske indslag.

/ritzau/

Det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Thomas Massie har søndag opfordret USA's handelsminister, Howard Lutnick, til at trække sig på baggrund af ministerens formodede forbindelser til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det sker i et interview i CNN-udsendelsen "Inside Politics", skriver CNN.

Thomas Massie stod fra Det Republikanske Parti i spidsen for loven Epstein Files Transparency Act, som gennemtvang frigivelsen af dokumenter i Epstein-sagen.

I interviewet bliver Massie spurgt til Lutnick, som ifølge dokumenterne havde planlagte møder med Epstein længe efter, at Lutnick havde sagt, han havde afbrudt kontakten.

Den republikanske politiker bliver spurgt, om han mener, at handelsministeren bør afgive vidneforklaring.

- Nej, han burde bare trække sig. Jeg mener, der er tre personer i britisk politik, der har trukket sig, lyder svaret.

Thomas Massie siger også, at der er mange ting, Howard Lutnick skal redegøre for, men at ministeren burde gøre livet lettere for præsident Donald Trump ved "bare at trække sig".

I et interview sidste år lød det fra Howard, at han efter et møde i 2005 i Epsteins hjem blev utilpas, og han besluttede, at han aldrig igen ville være i samme rum som "den afskyelige person."

Efterfølgende har Epstein-dokumenterne dog vist, at Lutnick har opsøgt møder og opkald med Epstein flere gange siden 2005 - blandt andet efter at Epstein i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

En talsperson fra handelsministeriet har tidligere sagt til CNN, at Lutnick havde begrænset kontakt til Epstein, at ministerens hustru også var til stede under samværet mellem de to, og at han aldrig er blevet beskyldt for overgreb eller andet.

Ministeriet har ikke umiddelbart kommenteret den seneste udtalelse fra Massie.

Også Robert Garcia, som er demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, opfordrer handelsministeren til at træde tilbage, skriver mediet CNBC.

- Lutnick må træde tilbage eller blive fyret. Og han må svare på vores spørgsmål, lyder det i et opslag fra Garcia på det sociale medie X.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er rasende over showet i pausen af NFL-finalen, Super Bowl.

Han kalder på sit sociale medie, Truth Social, halvlegsshowet for "en fornærmelse mod Amerikas stolthed".

- Halvlegsshowet i Super Bowl er helt forfærdeligt, et af de værste nogensinde. Det giver ingen mening, skriver Trump.

Den puertoricanske megastjerne Bad Bunny var hovednavnet ved pauseshowet i NFL-finalen, og han sang på spansk.

Det har den amerikanske præsident ikke meget til overs for.

- Ingen forstår et ord af, hvad denne fyr siger, og dansen er modbydelig, især for små børn, der ser med fra hele USA og resten af verden, skriver Trump.

USA's præsident har tidligere kritiseret valget af Bad Bunny som hovednavn til koncerten i Super Bowl-finalen.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP første gang nogensinde, at et hovednavn til Super Bowl udelukkende synger på spansk.

Forventningerne var høje til den populære musiker, og der har været udbredte spekulationer om, hvorvidt han ville bruge den massive eksponering i NFL-finalen til at kritisere Donald Trump og hans administration foran millioner af seere.

Til Grammy-uddelingen for en uge siden gik Bad Bunny hårdt til den omstridte immigrationsmyndighed ICE, da han modtog prisen for Bedste Latin-urbane Album ved prisuddelingen i Los Angeles.

Bad Bunny leverede dog ikke nogen direkte bredside til Trump ved showet til Super Bowl.

/ritzau/

Det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Thomas Massie har søndag opfordret USA's handelsminister, Howard Lutnick, til at trække sig på baggrund af ministerens formodede forbindelser til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det sker i et interview i CNN-udsendelsen "Inside Politics", skriver CNN.

Thomas Massie stod fra Det Republikanske Parti i spidsen for loven Epstein Files Transparency Act, som gennemtvang frigivelsen af dokumenter i Epstein-sagen.

I interviewet bliver Massie spurgt til Lutnick, som ifølge dokumenterne havde planlagte møder med Epstein længe efter, at Lutnick havde sagt, han havde afbrudt kontakten.

Den republikanske politiker bliver spurgt, om han mener, at handelsministeren bør afgive vidneforklaring.

- Nej, han burde bare trække sig. Jeg mener, der er tre personer i britisk politik, der har trukket sig, lyder svaret.

Thomas Massie siger også, at der er mange ting, Howard Lutnick skal redegøre for, men at ministeren burde gøre livet lettere for præsident Donald Trump ved "bare at trække sig".

I et interview sidste år lød det fra Howard, at han efter et møde i 2005 i Epsteins hjem blev utilpas, og han besluttede, at han aldrig igen ville være i samme rum som "den afskyelige person."

Efterfølgende har Epstein-dokumenterne dog vist, at Lutnick har opsøgt møder og opkald med Epstein flere gange siden 2005 - blandt andet efter at Epstein i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

/ritzau/

Den israelske præsident, Isaac Herzog, lagde mandag en krans ved den berømte strand Bondi Beach i Sydney, hvor 15 mennesker i december blev dræbt under et jødisk arrangement.

Det skriver det australske medie ABC.

Han har mandag indledt et fire-dages-besøg i Sydney under tæt sikkerhedsopbud for at trøste det jødiske samfund i Australien.

- Båndene mellem gode mennesker af alle trosretninger og alle nationer vil fortsat være stærke i lyset af terror, vold og had, siger Isaac Herzog ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at han i regnvejr har lagt en krans ved et mindesmærke for skyderiet ved Bondi Beach.

Han kalder samtidig antisemitisme for en global nødsituation.

- Jeg byder de positive skridt, som den australske regering har taget for at bekæmpe antisemitisme siden angrebet i Bondi, velkommen.

- Ledere på tværs af alle sektorer i samfundet må tale klart og konsekvent imod antisemitisme, fordi tavshed over for had er at være medskyldig, siger Israels præsident ifølge ABC.

Isaac Herzog skal også mødes med familiemedlemmer til ofrene for masseskyderiet.

Der er udkommanderet omkring 3000 politibetjente under Herzogs besøg for at sikre ro og orden.

Mandag aften er der planlagt en propalæstinensisk march i Sydney. Der er også planlagt demonstrationer mod Herzogs besøg i andre australske byer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

500 betjente vil overvåge den planlagte march i Sydney, som gruppen Palestine Action Group (PAG), har arrangeret.

Det var 14. december sidste år, at en far og søn åbnede ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand og dræbte 15 mennesker. Faren blev dræbt af politiet under angrebet.

Politiet har udtalt, at mændene var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat til at udføre angrebet, og den australske regering har kaldt det for en terrorhandling mod jøder.

Angrebet i Sydney førte til krav om hårdere tiltag mod antisemitisme og en strammere våbenlovgivning.

/ritzau/

Den israelske præsident, Isaac Herzog, lagde mandag en krans ved den berømte strand Bondi Beach i Sydney, hvor 15 mennesker i december blev dræbt under et jødisk arrangement.

Det skriver det australske medie ABC.

Han har mandag indledt et fire-dages-besøg i Sydney under tæt sikkerhedsopbud for at trøste det jødiske samfund i Australien.

Præsidenten viste mandag sin respekt for ofrene for masseskyderiet, som rystede Australien.

- Båndene mellem gode mennesker af alle trosretninger og alle nationer vil fortsat være stærke i lyset af terror, vold og had, siger Isaac Herzog ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at han i regnvejr har lagt en krans ved et mindesmærke for skyderiet ved Bondi Beach.

Han kalder samtidig antisemitisme for en global nødsituation.

- Jeg byder de positive skridt, som den australske regering har taget for at bekæmpe antisemitisme siden angrebet i Bondi, velkommen.

- Ledere på tværs af alle sektorer i samfundet må tale klart og konsekvent imod antisemitisme, fordi tavshed over for had er at være medskyldig, siger Israels præsident ifølge ABC.

Der er udkommanderet 3000 politibetjente under Herzogs besøg for at sikre ro og orden.

Mandag aften er der planlagt en propalæstinensisk march i Sydney.

500 betjente vil overvåge den planlagte march, som gruppen Palestine Action Group (PAG), har arrangeret.

/ritzau/

En højreekstremist, som i 2019 skød og dræbte 51 mennesker ved to moskéer i Christchurch i New Zealand, har mandag påbegyndt en ankeproces for at få omstødt sin dom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Australieren Brenton Tarrant blev i august 2020 idømt fængsel på livstid.

Tarrant, som er tidligere fitness-instruktør, havde forud for dommen erklæret sig skyldig i det dødelige masseskyderi.

Ifølge et referat fra retten hævder Brenton Tarrant mandag dog, at "torturerende og umenneskelige" forhold under varetægtsfængslingen af ham, da retssagen stod på, gjorde ham ude af stand til at træffe rationelle beslutninger, da han dengang erklærede sig skyldig.

Hvis appeldomstolen i Wellington, som er New Zealands hovedstad, fastholder hans dom, vil den afholde et selvstændigt retsmøde senere på året for at behandle en ankeanmodning gældende hans straf, skriver AFP.

Tarrants straf på livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse var den strengeste i New Zealands historie.

Australieren har indgivet sin anmodning om at anke dommen for sent i forhold til landets lovgivning på området. Det betyder, at han har brug for rettens tilladelse til at få den behandlet.

Bevæbnet med flere halvautomatiske våben angreb Tarrant folk i to moskeer i Christchurch den 15. marts 2019.

Før angrebene offentliggjorde han på nettet et manifest og livestreamede derefter drabene i 17 minutter.

Hans ofre var alle muslimer og omfattede børn, kvinder og ældre.

Efter Tarrants livestream oplyste det sociale medie Facebook, at det fjernede 1,5 millioner videoer, som i løbet af de første 24 timer spredte sig med den grufulde optagelse.

New Zealands daværende statsminister, Jacinda Ardern, skærpede efterfølgende våbenlovgivningen. Der blev samtidig lagt politisk pres på store sociale medier for at begrænse omfanget af ekstremisme på platformene.

I 2021 sagde Tony Ellis, som er Tarrants tidligere advokat, at hans klient havde ment, at "den nemmeste vej ud var at erklære sig skyldig", og argumenterede for, at tilståelsen var afgivet under pres.

Retten har ikke offentliggjort navnene på Tarrants nuværende advokater.

/ritzau/

En højreekstremist, som i 2019 skød og dræbte 51 mennesker ved to moskéer i Christchurch i New Zealand, har mandag påbegyndt en appelproces for at få omstødt sin dom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Australieren Brenton Tarrant blev i august 2020 idømt fængsel på livstid.

Tarrant, som er tidligere fitness-instruktør, havde forud for dommen erklæret sig skyldig i det dødelige masseskyderi.

Ifølge et referat fra retten hævder Brenton Tarrant mandag dog, at "torturerende og umenneskelige" forhold under varetægtsfængslingen af ham, da retssagen stod på, gjorde ham ude af stand til at træffe rationelle beslutninger, da han dengang erklærede sig skyldig.

Hvis appeldomstolen i Wellington, som er New Zealands hovedstad, fastholder hans dom, vil den afholde et selvstændigt retsmøde senere på året for at behandle en appel gældende hans straf, skriver AFP.

Tarrants straf på livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse var den strengeste i New Zealands historie.

Australieren har indgivet sin anmodning om at anke dommen for sent i forhold til landets lovgivning på området. Det betyder, at han har brug for rettens tilladelse til at få den behandlet.

/ritzau/

Israels sikkerhedskabinet har søndag godkendt en række tiltag, der vil gøre det lettere for bosættere på den besatte Vestbred at købe jord, mens israelske myndigheder får udvidede beføjelser over for palæstinensere.

Det rapporterer israelske medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vestbredden er blandt de områder, som palæstinenserne ser som del af en fremtidig uafhængig stat.

Store dele af Vestbredden er under det israelske militærs kontrol. I visse områder har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) kontrollen.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og landets forsvarsminister, Israel Katz, har ifølge de israelske medier Ynet og Haaretz sagt, at de nye tiltag blandt andet indebærer, at man dropper regler, der forhindrer jødiske privatpersoner i at købe jord på Vestbredden.

Medierne melder også, at tiltagene inkluderer, at israelske myndigheder får tilladelse til at administrere nogle religiøse steder. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke steder der vil være tale om.

De israelske myndigheder får også tilladelse til at øge deres tilsyn og håndhævelse i områder kontrolleret af PA. Det gælder ifølge meldingerne i forhold til mulige miljøfarer i områderne, overtrædelser af regler om vand og skader på arkæologiske steder.

Mahmoud Abbas, som er formand for det palæstinensiske selvstyre, siger ifølge Reuters, at de nye tiltag fra Israel er farlige, ulovlige og svarende til en de facto-annektering.

De israelske ministre er ikke umiddelbart vendt tilbage på yderligere henvendelser om sagen.

De nye tiltag kommer tre dage inden, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter planen skal mødes i amerikanske Washington D.C med USA's præsident, Donald Trump.

I en udtalelse opfordrer Abbas Trump og FN's Sikkerhedsråd til at gribe ind over for de israelske tiltag.

Trump har afvist en israelsk annektering af Vestbredden, men hans administration har ikke forsøgt at begrænse Israels accelererede bosætningsbyggeri, som palæstinenserne siger fratager dem en mulig stat ved at tage dens territorium.

Netanyahu, der står over for et valg senere i år, anser etableringen af en palæstinensisk stat som en sikkerhedstrussel.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han vil være vært for et møde med Kinas præsident, Xi Jinping, i Washington D.C. i slutningen af i år.

Det sker, mens verdens to største økonomier forsøger at genstarte de diplomatiske forbindelser efter en længere handelskrig sidste år.

- Han kommer til Det Hvide Hus, ja - mod slutningen af året, siger Trump i et interview med det amerikanske medie NBC News.

- Det er de to mest magtfulde lande i verden, og vi har et meget godt forhold, tilføjer Trump.

Trump forventes at rejse til Kina i april for at besøge den kinesiske leder.

Siden Trump vendte tilbage som præsident i USA for anden gang for godt et år siden, har han gentagne gange indført told på lande for at opnå en række politiske mål.

Sidste år eskalerede handelskrigen med Kina, der på et tidspunkt betød, at tolden var over 100 procent. USA og Kina indgik herefter en handelsaftale for at lægge en dæmper på den eskalerende toldkrig.

På trods af amerikanske tiltag, der har til formål at gøre USA mindre afhængig af kinesisk produktion, er de to landes økonomi afhængige af hinanden.

Xi Jinping, der senest besøgte USA i 2023, advarede onsdag Trump om at udvise forsigtighed i forbindelse med salg af våben til Taiwan, som Kina betragter som en del af landets territorium.

Den kinesiske leder udtrykte også håb om, at spørgsmål om handel kan løses i fred og fordragelighed mellem USA og Kina.

- Ved at tackle problemerne et for et og løbende opbygge gensidig tillid kan vi skabe en rigtig vej for de to lande til at komme overens, sagde Xi ifølge den statslige kinesiske tv-station CCTV.

Fredag opfordrede USA til fælles samtaler med Rusland og Kina om at fastsætte nye grænser for atomvåben. Kina har indtil videre afvist at deltage i forhandlinger om nedrustning.

/ritzau/AFP

Israels sikkerhedskabinet har søndag godkendt en række tiltag, der vil gøre det lettere for bosættere på den besatte Vestbred at købe jord, mens israelske myndigheder får udvidede beføjelser over for palæstinensere.

Det rapporterer israelske medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vestbredden er blandt de områder, som palæstinenserne ser som del af en fremtidig uafhængig stat.

Store dele af Vestbredden er under det israelske militærs kontrol. I visse områder har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) kontrollen.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og landets forsvarsminister, Israel Katz, har ifølge de israelske medier Ynet og Haaretz sagt, at de nye tiltag blandt andet indebærer, at man dropper regler, der forhindrer jødiske privatpersoner i at købe jord på Vestbredden.

Medierne melder også, at tiltagene inkluderer, at israelske myndigheder får tilladelse til at administrere nogle religiøse steder. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke steder der vil være tale om.

De israelske myndigheder får også tilladelse til at øge deres tilsyn og håndhævelse i områder kontrolleret af PA. Det gælder ifølge meldingerne i forhold til mulige miljøfarer i områderne, overtrædelser af regler om vand og skader på arkæologiske steder.

/ritzau/

Mexico har sendt to skibe med nødhjælp til Cuba, som befinder sig i landets værste økonomiske krise i årtier.

Det oplyser det mexicanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forsendelsen på i alt 814 ton humanitær hjælp kommer, mens Mexico overvejer, hvordan landet kan levere olie til Cuba uden at blive straffet af USA.

USA's præsident, Donald Trump, har truet med told på lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Han ønsker at afskære cubanerne for olie for at lægge pres på den kommunistiske østat. Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Mexico er en af de største olieleverandører til Cuba samt USA's vigtigste handelspartner. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har Mexico allerede reduceret sine olieleverancer til Cuba den seneste tid efter pres fra USA.

Trumps administration har øget presset på Cuba, efter at USA fjernede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten i begyndelsen af januar.

Venezuela var hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Cubas økonomi er hårdt ramt. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser.

Krisen er forårsaget af en kombination af strammere amerikanske sanktioner, dårlig styring af den indenlandske økonomi og kollapset af turismeindustrien som følge af coronapandemien, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krisen har nu fået cubanerne til at reagere.

Cuba vil indføre en række tiltag, der skal sikre, at landet kommer igennem en potentiel energikrise. Landet vil prioritere brændstof til sundhedsvæsnet, forsvaret og fødevare- og vandforsyningen.

Foranstaltningerne skal sikre, at forbruget af brændstof begrænses.

For at mindske forbruget indfører regeringen også en fire-dages arbejdsuge, så der kun skal arbejdes fra mandag til torsdag i statsejede virksomheder, skriver AFP.

/ritzau/

Mexico har sendt to skibe med nødhjælp til Cuba, som befinder sig i landets værste økonomiske krise i årtier.

Det oplyser det mexicanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forsendelsen på i alt 814 ton humanitær hjælp kommer, mens Mexico overvejer, hvordan landet kan levere olie til Cuba uden at blive straffet af USA.

USA's præsident, Donald Trump, har truet med told på lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Han ønsker at afskære cubanerne for olie for at lægge pres på den kommunistiske østat. Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Mexico er en af de største olieleverandører til Cuba samt USA's vigtigste handelspartner. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har Mexico allerede reduceret sine olieleverancer til Cuba den seneste tid efter pres fra USA.

Trumps administration har øget presset på Cuba, efter at USA fjernede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten i begyndelsen af januar.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Cubas økonomi er hårdt ramt. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser.

Krisen er forårsaget af en kombination af strammere amerikanske sanktioner, dårlig styring af den indenlandske økonomi og kollapset af turismeindustrien som følge af coronapandemien, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/