Ældre, sårbare og handicappede blev i årevis svindlet af en jurist, der var beskikket som værge eller havde generalfuldmagt.
Sådan lyder politiets mistanke i en omfattende sag. Efterforskningen, som Københavns Politi oplyste om sidste år, er fortsat i gang.
I mindst 25 tilfælde skal juristen, der er beskrevet som en 58-årig advokat, ifølge politiets sigtelser have tilegnet sig midler tilhørende udsatte borgere. Det samlede beløb er på mindst ti millioner kroner.
I Foreningen af Faste Værger i Danmark siger formanden, advokat Lasse Hummelhof Frandsen:
- Jeg kender ikke til den konkrete sag, men hvis sigtelserne viser sig at være rigtige, er det dybt, dybt beklageligt.
Den sigtede person er ikke længere fast værge og er heller ikke længere medlem af foreningen, oplyser formanden.
Han understreger, at man ikke kan indføre et system, som helt umuliggør svig, men uden større omkostninger er det faktisk muligt at indføre en bedre kontrol.
- Jeg synes, at man fra politisk side bør kigge på, hvem der lukkes ind i folden som faste værger, siger Lasse Hummelhof Frandsen, der er advokat i Randers.
For tiden er der cirka 250 faste værger. De træder til og bestyrer penge og/eller personlige forhold for borgere, der ikke har pårørende, som kan eller vil påtage sig hvervet.
Loven om værgemål blev ændret sidste sommer. Det blev langt lettere for borgere under værgemål at bruge deres penge, uden at værgen først skal have en godkendelse fra Familieretshuset.
Ændringen blev begrundet med de meget lange ventetider i Familieretshuset. Helt nødvendige dispositioner som indskud til en lejlighed, en rejse eller andet blev forsinket i årevis. Derfor skulle myndigheden aflastes.
På et samråd i Folketinget sagde daværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) i januar 2025 gentagne gange, at ændringen ville øge risikoen for misbrug.
I dag, halvandet år senere, undrer de faste værgers formand sig stadig.
- Det er næsten skræmmende, at man talte meget om en øget risiko for misbrug uden at sætte bestemmelser ind i loven, som vil kunne mindske risikoen. Det virker lidt, som om man ville jappe det hurtigt igennem, siger Lasse Hummelhof Frandsen.
Faktisk mener han ikke, at risikoen for svig i nævneværdig grad er øget. Der foregår nemlig også kontrol hos ansatte i pengeinstitutter, som bliver bedt om at godkende betaling af regninger.
Alligevel er der behov for en skærpet kurs, mener foreningen.
Den har foreslået, at faste værger betragtes på linje med blandt andre sundhedspersonale, politifolk, advokater og pædagoger - således at der løbende sker indberetning til Familieretshuset, hvis politiet rejser sigtelse.
Også oplysninger om værgers gæld til det offentlige og til private kreditorer bør Familieretshuset have besked om, lyder forslaget.
- Det er nærmest en gratis omgang, siger Lasse Hummelhof Frandsen, for skærpelsen vil ikke indebære nævneværdige udgifter.
Han håber, at Nicolai Wammen (S), der har afløst Hummelgaard som justitsminister, vil kigge på mulighederne for at øge kontrollen, når loven skal revideres.
Med den et år gamle lov er Familieretshuset gået over til det, der kaldes "risikobaseret stikprøvekontrol af regnskaber".
Under arbejdet med loven afviste Justitsministeriet et forslag fra Institut for Menneskerettigheder om at indføre et kvalitetsorienteret tilsyn med faste værger. Begrundelsen er, at det ville belaste Familieretshuset administrativt.
I Københavns Politi efterforsker man som nævnt en sag om en jurists påståede grove udnyttelse af sin position som blandt andet værge.
I afdelingen for økonomisk kriminalitet ønsker politikommissær Peter Bak Dissing ikke at udtale sig nærmere. Men han siger, at det ikke kan afvises, at sigtelsen bliver udbygget.
RITZAU