Folketingets Præsidium har besluttet at opsætte en mindeplade for alle danskere, der blev deporteret under den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945.

Det siger Folketingets formand, Søren Gade (V), tirsdag til Folketingets hjemmeside.

- Anden Verdenskrig er et sort kapitel i danmarkshistorien, hvor tusindvis af danskere blev deporteret, og mange mistede livet. Det glæder mig derfor meget, at et enigt præsidium ønsker at opsætte en mindeplade for alle deporterede.

- Det gælder både modstandsfolk og politifolk og dem, der blev anholdt alene på grund af deres religiøse eller politiske overbevisning, siger han.

Ifølge historikere blev omkring 6100 danskere deporteret under Anden Verdenskrig, og cirka ti procent af disse døde i den forbindelse.

Folketinget ønsker ved at opsætte mindepladen at "mindes alle grupper af deporterede, uanset hverv, religion og politisk tilhørsforhold."

Endnu er der ikke truffet en beslutning om, hvor mindepladen skal placeres, hvordan den skal se ud, og hvad der skal stå på den. Det vil snarest blive besluttet af Præsidiet.

Ifølge Kristeligt Dagblad har Horserød-Stutthof Foreningen længe haft et ønske om at få en slags officiel anerkendelse af, at 350 danske kommunister i 1941 blev interneret i Horserødlejren på grund af den såkaldte kommunistlov.

150 af dem blev i 1943 deporteret videre til koncentrationslejren Stutthof, og 21 af dem omkom i lejren, skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.

- Vi synes selvfølgelig, at alle deporterede kunne fortjene en mindeplade, siger Albert Scherfig, der er forfatter til bogen "Kommunistforfølgelsen 1941" og talsmand for Horserød-Stutthof Foreningen, til Kristeligt Dagblad.

- Men det er ikke alle, der som de danske kommunister blev deporteret som følge af en beslutning truffet af det danske Folketing, siger han.

RITZAU

Folketingets Præsidium har besluttet at opsætte en mindeplade for alle danskere, der blev deporteret under den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945.

Det siger Folketingets formand, Søren Gade (V), til Folketingets hjemmeside.

- Anden Verdenskrig er et sort kapitel i danmarkshistorien, hvor tusindvis af danskere blev deporteret, og mange mistede livet. Det glæder mig derfor meget, at et enigt præsidium ønsker at opsætte en mindeplade for alle deporterede.

- Det gælder både modstandsfolk og politifolk og dem, der blev anholdt alene på grund af deres religiøse eller politiske overbevisning, siger han.

Ifølge historikere blev omkring 6100 danskere deporteret under Anden Verdenskrig, og cirka ti procent af disse døde i den forbindelse.

Folketinget ønsker ved at opsætte mindepladen at "mindes alle grupper af deporterede, uanset hverv, religion og politisk tilhørsforhold."

Endnu er der ikke truffet en beslutning om, hvor mindepladen skal placeres, hvordan den skal se ud, og hvad der skal stå på den. Det vil snarest blive besluttet af Præsidiet.

RITZAU

Gasrøret til Lolland-Falster blev opført under heftig kritik for at være en ringe samfundsøkonomisk beslutning.

Med lukningen af sukkerfabrikken i Nakskov, der var en væsentlig aftager af rørets gas, er projektet og dets økonomi kun blevet værre.

Det siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen.

- Det økonomiske billede, der var ringe i forvejen, er blevet en katastrofe, lyder det.

Professoren råbte vagt i gevær om projektet, allerede da det under S-regeringens klimaminister Dan Jørgensen blev politisk behandlet i 2021.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet meldte dengang ud, at der var en lang række potentielle aftagere til rørets gas.

Kritikere anførte, at det primært ville levere billig gas til Nordic Sugars fabrikker i området.

Dels ville det ikke give samfundsøkonomisk overskud, og dels ville det fastholde brugen af en energiform som gas, som man af klimahensyn vil væk fra på sigt, lød kritikken.

- Det var en forkert beslutning fra dag ét, siger Brian Vad Mathiesen nu.

Tirsdag formiddag har de tyske ejere hos Nordzucker meddelt, at man fra 2027 lukker fabrikken i Nakskov.

Dermed vil omkring 150 stillinger blive nedlagt i et i forvejen sårbart økonomisk område.

Nordzucker fortæller, at man vil beholde sin sukkerfabrik i Nykøbing Falster, hvor man vil koncentrere sin sukkerproduktion.

Men selv om der skulle ende med at være en øget produktion og dermed gasforbrug på fabrikken i Nykøbing Falster, vil der stadig være tabte udgifter forbundet med et nu mindre attraktivt gasrør hele vejen til Nakskov.

- Hvis man dengang havde sagt, at man ville koncentrere produktionen i Nykøbing Falster, så kunne man have undgået den blindtarm ud til Nakskov, som er en væsentlig investering, siger Brian Vad Mathiesen.

RITZAU

En pædagog er blevet sigtet for at groome og begå overgreb på et barn. Overgrebene skulle have fundet sted i 2024-2026 formentlig på en skole i Furesø Kommune.

Tirsdag eftermiddag fremstilles han i grundlovsforhør i Retten i Lyngby, hvor han begæres varetægtsfængslet i sagen.

Det oplyser anklager Mette Skou Hansen fra Nordsjællands Politi til Ritzau.

Grooming dækker over, at en voksen opbygger en relation til et barn med henblik på at udsætte barnet for en seksualforbrydelse.

I denne sag sigtes manden for at have groomet et bestemt barn i perioden fra august 2024 til april 2026. I samme periode fandt de seksuelle overgreb ifølge sigtelsen sted.

Anklagemyndigheden mener, at manden i flere tilfælde har udført oralsex på barnet, der dengang var omkring seks år. Han er sigtet for det, der i straffeloven kaldes voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Overgrebene fandt formentlig sted på en bestemt skole i Furesø Kommune, hvor han arbejdede som pædagog, fremgår det af sigtelsen.

Ritzau forsøger at få kontakt til skolelederen på den pågældende skole samt at få kontakt til kommunen.

Foruden grooming og overgrebene på det konkrete barn er han sigtet for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med børn under 12 år.

I det forhold sigtes han for på ukendt sted og ukendt tidspunkt, men formentlig i perioden fra 2009 og frem, at have begået seksuelle overgreb på flere mindreårige, der endnu ikke er identificeret.

Det skal være sket, ved at manden udnyttede sin fysiske og psykiske overlegenhed. Det er ikke præciseret, hvor mange børn der i dette tilfælde skulle være tale om.

Det er inden retsmødet uvist, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Anklager Mette Skou Hansen vil kræve dørene lukket til retsmødet, så politiets efterforskning i sagen og mandens eventuelle forklaring hemmeligholdes.

RITZAU

En pædagog er blevet sigtet for at groome og begå overgreb på et barn. Overgrebene skulle have fundet sted i 2024-2026 formentlig på en skole i Furesø Kommune.

Tirsdag eftermiddag fremstilles han i grundlovsforhør i Retten i Lyngby, hvor han begæres varetægtsfængslet i sagen.

Det oplyser anklager Mette Skou Hansen fra Nordsjællands Politi til Ritzau.

Grooming dækker over, at en voksen opbygger en relation til et barn med henblik på at udsætte barnet for en seksualforbrydelse.

I denne sag sigtes manden for at have groomet et bestemt barn i perioden fra august 2024 til april 2026. I samme periode fandt de seksuelle overgreb ifølge sigtelsen sted.

Anklagemyndigheden mener, at manden i flere tilfælde har udført oralsex på barnet, der dengang var omkring seks år. Han er sigtet for det, der i straffeloven kaldes voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Overgrebene fandt formentlig sted på en bestemt skole i Furesø Kommune, hvor han arbejdede som pædagog, fremgår det af sigtelsen.

Ritzau forsøger at få kontakt til skolelederen på den pågældende skole samt at få kontakt til kommunen.

Foruden grooming og overgrebene på det konkrete barn er han sigtet for endnu et tilfælde af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med børn under 12 år.

I det forhold sigtes han for på ukendt sted og ukendt tidspunkt, men formentlig i perioden fra 2009 og frem, at have begået seksuelle overgreb på flere mindreårige, der endnu ikke er identificeret.

Det skal være sket, ved at manden skulle have udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed.

Det er inden retsmødet uvist, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Anklager Mette Skou Hansen vil kræve dørene lukket til retsmødet, så politiets efterforskning i sagen og mandens eventuelle forklaring hemmeligholdes.

RITZAU

Hvorvidt to amerikanske og to britiske forretningsmænd skal straffes for deres rolle, i forbindelse med at milliarder af kroner fejlagtigt blev udbetalt af de danske skattemyndigheder, bliver efter alt at dømme afklaret med forsinkelse.

Retten i Glostrup har nemlig aflyst en stribe af de retsmøder i sagen, som ellers var berammet hen over sommeren. Senest er et retsmøde tirsdag blevet aflyst, og i samme ombæring er et planlagt retsmøde torsdag også blevet aflyst.

Dermed er op mod ti planlagte retsmøder i den omfangsrige retssag alt i alt blevet aflyst.

Ifølge specialanklager Anders Møllmann fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet handler det om, at de tiltalte ikke er klar til at lade sig afhøre i sagen.

Fire mænd er tiltalt i sagen, der drejer sig om påstået bedrageri for 1,1 milliard kroner. Amerikanerne Matthew Richard Stein og Jerome Lhôte nægter sig skyldige.

Det gør briterne Rajen Shah og Anupe Dhorajiwala også. De er tiltalt for at have snydt den danske statskasse for 306 millioner kroner.

Sagen er led i et større kompleks om svindel med refusion af udbytteskat. Et sagskompleks, der er personificeret ved den britisk-indiske forretningsmand Sanjay Shah, som er idømt 12 års fængsel og i øjeblikket sidder varetægtsfængslet i Danmark, mens han venter på, at hans anke kan blive behandlet ved Østre Landsret.

Men Sanjay Shah er kun en blandt en række mænd, som er blevet dømt eller tiltalt i sagskomplekset.

I den aktuelle sag med de fire tiltalte sidder to af dem varetægtsfængslet efter at være blevet udleveret fra Dubai. Det er de to briter.

Amerikanerne er teknisk set også varetægtsfængslet, men det foregår i praksis på den måde, at de opholder sig i USA, hvor deres pas er deponeret på en dansk myndighedsrepræsentation. Og når der er retsmøder i Danmark, skal de så rejse over Atlanten og indfinde sig i Retten i Glostrup.

Men ikke siden den første retsdag, hvor sagen blev præsenteret for retten, har det været aktuelt. For som tiltalte i en straffesag er det frivilligt for mændene, om de vil afgive forklaring.

Og meldingen indtil nu har været, at de ikke var klar, og derfor har retten valgt at aflyse striben af retsmøder.

Ifølge Anders Møllmann er det dog planen, at sagen skal i gang i den kommende uge, når retten sættes 1. september.

Ifølge den oprindelige tidsplan, som indeholdt 52 retsmøder, ville der falde dom i sagen til juni. Planen har været, at cirka 20 af retsmøderne skulle gå med afhøring af de tiltalte.

RITZAU

En mand, der blev fundet død i Gudenåen mandag, skal tirsdag obduceres, og forhåbningen er, at det så bliver klart, hvorfor manden afgik ved døden.

Det oplyser Anne Kirkegaard, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau.

- Afdøde skal obduceres i dag, og det kan være, at det kaster lys over noget, siger hun.

Politikredsen vil tirsdag ikke sige, om det vurderes, at manden har været i vandet i kort eller lang tid.

Manden er tirsdag formiddag ikke identificeret, og hans pårørende er derfor heller ikke underrettet.

Det var en forbipasserende, der mandag fik øje på den afdøde i vandet mandag eftermiddag og derfor slog alarm til politiet kort før klokken 16.30.

Manden blev fundet nord for Svostrup i nærheden af Silkeborg.

Politiet har ikke med sikkerhed kunnet sige, om manden er død som følge af en forbrydelse, eller om der ligger andre årsager bag.

I sådanne sager efterforsker politiet, som om der er tale om et drab. Det skal sikre, at eventuelle spor ikke går tabt.

Politiet meddelte kort før midnat natten til tirsdag, at det havde tilkaldt flere ressourcer - blandt andet Søværnets dykkertjeneste - i forbindelse med arbejdet.

Tirsdag formiddag er der stadig undersøgelser på stedet, oplyser vagtchef Viggo Rækby til Ritzau.

Midt- og Vestjyllands Politi søger også vidner, der har været i området omkring broen på Brovejen ved Gudenåen.

- Vi vil blandt andet gerne tale med et ældre ægtepar, der er set gå tur ved broen omkring middagstid mandag.

- Omkring samme tidspunkt er en mandlig landmåler set på stedet. Ham vil vi også meget gerne i kontakt med, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Også andre vidner hører politiet gerne fra, såfremt de har information om sagen, som politiet bør vide. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Ingen er tirsdag formiddag sigtet i sagen.

RITZAU

En tredje drone med sprængstoffer er blevet fundet efter et formodet angrebsforsøg mod lufthavnen Leipzig/Halle i starten af august.

Det skriver flere tyske medier, herunder NDR, WDR og Süddeutsche Zeitung, tirsdag.

Den tredje drone skulle være blevet fundet af tyske efterforskere allerede den 14. august, hvilket er ti dage efter hændelsen.

Den tyske anklagemyndighed er ikke vendt tilbage på en anmodning om en kommentar.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, siger dog samme dag, at regeringen snart vil kommentere på, hvem man mener, står bag angrebet.

Den 4. august blev en sprængladet drone fundet nær et ukrainsk fragtfly, som bruges til at fragte militærudstyr.

Efter fundet blev lufthavnen midlertidigt lukket ned.

Efterforskere mistænkte ligeledes, at en anden drone muligvis kolliderede med et DHL-fragtfly kort efter nedlukningen.

Lufthavnen Leipzig/Halle er et knudepunkt for fragt- og militærlogistik, der benyttes af Nato og det ukrainske flyselskab Antonov Airlines til transport af militært udstyr.

Sikkerhedskilder, der er citeret i de tyske medier, mistænker Rusland for at være involveret i hændelsen - en anklage, Rusland har afvist.

Tysk antiterrorpoliti har åbnet en efterforskning af sagen. Ifølge Tysklands statsanklager er der tilstrækkelige beviser for, at der blev forsøgt at skabe en eksplosion med dronen.

Den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, understregede efterfølgende, at landet dagligt er mål for hybrid krigsførelse.

Han fremhævede desuden en udvidelse af droneforskning i Tyskland som en del af landets reaktion på de nye trusler.

Det gælder blandt andet et nyt forskningscenter for dronesikkerhed i delstaten Sachsen-Anhalt, skrev det tyske nyhedsbureau dpa.

Centeret skal udvikle og afprøve teknologier til beskyttelse mod droner.

RITZAU/Reuters

En mand, der blev fundet død i Gudenåen mandag, skal tirsdag obduceres, og forhåbningen er, at det så bliver klart, hvorfor manden afgik ved døden.

Det oplyser Anne Kirkegaard, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau.

- Afdøde skal obduceres i dag, og det kan være, at det kaster lys over noget, siger hun.

Politikredsen vil tirsdag ikke sige, om det vurderes, at manden har været i vandet i kort eller lang tid.

Manden er tirsdag formiddag ikke identificeret, og hans pårørende er derfor heller ikke underrettet.

Det var en forbipasserende, der mandag fik øje på den afdøde i vandet mandag eftermiddag og derfor slog alarm til politiet kort før klokken 16.30.

Manden blev fundet nord for Svostrup i nærheden af Silkeborg.

Politiet har ikke med sikkerhed kunnet sige, om manden er død som følge af en forbrydelse, eller om der ligger andre årsager bag.

I sådanne sager efterforsker politiet, som om der er tale om et drab. Det skal sikre, at eventuelle spor ikke går tabt.

Politiet meddelte kort før midnat natten til tirsdag, at det havde tilkaldt flere ressourcer - blandt andet Søværnets dykkertjeneste - i forbindelse med arbejdet.

Tirsdag formiddag er der stadig undersøgelser på stedet, oplyser vagtchef Viggo Rækby til Ritzau.

Midt- og Vestjyllands Politi søger også vidner, der har været i området omkring broen på Brovejen ved Gudenåen.

- Vi vil blandt andet gerne tale med et ældre ægtepar, der er set gå tur ved broen omkring middagstid mandag.

- Omkring samme tidspunkt er en mandlig landmåler set på stedet. Ham vil vi også meget gerne i kontakt med, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Også andre vidner hører politiet gerne fra, såfremt de har information om sagen, som politiet bør vide. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

RITZAU

En mand, der er frihedsberøvet i en sag om vold mod en svensk mand ved et VM-storskærmsarrangement i København, indvilger i at lade varetægtsfængslingen forlænge med yderligere fire uger.

Det bekræfter mandens forsvarsadvokat, Thomas Brædder, over for Ritzau.

Dermed bliver der intet retsmøde i Københavns Byret om emnet onsdag.

Her var det ellers planen, at en dommer skulle vurdere, om der stadig er grundlag for at have den 31-årige mand fængslet i sagen.

Voldsepisoden fandt sted 30. juni ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge i København i anledning af VM-slutrunden i fodbold. På storskærmen blev en kamp mellem Norge og Elfenbenskysten vist.

Den 31-årige mand er sigtet for at have slået en 32-årig svensk mand ned. Offeret slog hovedet i faldet og døde som følge af sine skader.

Politiet har rejst sigtelse efter straffelovens paragraf 244. Det kaldes også den milde voldsbestemmelse.

Den 32-årige afdøde svensker var ansat ved svensk politi, men til stede ved arrangementet som privatperson.

Sagen har vakt stor debat i Danmark, hvor også statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt sig. I sidste uge sagde hun på Marienborg, at den formodede gerningsmand har "udvist nærmest psykopatisk adfærd", og at han bør straffes hårdere end det, anklagemyndigheden lægger op til.

Tidligere har sagens anklager sagt, at den 31-årige mand står til otte til ti måneders fængsel i sagen.

Regeringen har som følge af sagen sagt, at den vil skærpe straffen for vold efter straffelovens milde voldsparagraf - paragraf 244 - for de tilfælde, hvor offeret dør, og hvor gerningsmanden tidligere har begået personfarlig kriminalitet.

I sidste uge blev yderligere to mænd sigtet for vold mod svenskere til VM-arrangementet. Der er tale om mænd på 24 og 29 år.

Den 24-årige, der er dansk statsborger, er sigtet for at have trampet på den 32-årige svenske mand, mens han lå ned, samt for at have slået en anden svensk statsborger. Han blev løsladt efter afhøring.

Den 29-årige, der er somalisk statsborger, er sigtet for at have sparket den sidstnævnte mand.

Denne mand sigtede politiet telefonisk og via hans forsvarer, da det ikke var lykkedes at finde frem til ham. Politiet har også sigtet ham for at have overtrådt et indrejseforbud, som han er blevet idømt i en tidligere sag.

Tirsdag er det fortsat ikke lykkedes Københavns Politi at finde frem til den 29-årige.

Politiet har oplyst, at de tre mænds sager vil blive behandlet særskilt, da der ikke er oplysninger om, at de har handlet i forening.

Den 31-årige, der sidder varetægtsfængslet, kom til Danmark fra Congo som spæd og er dansk statsborger.

RITZAU

Alternativet vil have Folketinget til at stemme om, hvorvidt der skal være en præsteordning i Folketinget.

Det siger kirkeordfører Signe Wenneberg (AL) tirsdag. Hendes parti er imod den ordning, som Folketingets Præsidium har besluttet at indføre.

Alternativet er derfor klar med et beslutningsforslag for at få ophævet Præsidiets beslutning.

- Min modstand går på, at jeg ikke synes, at vi skal blande religion ind i Folketinget.

- Jeg synes, at tro er personligt; man kan gå ned i sit nærmeste sogn eller i den menighed, man nu hører til i, og konsultere sin præst dér. Det er ikke noget, vi skal have ind på en arbejdsplads, siger Signe Wenneberg.

30. juni meldte Folketingets Præsidium ud, at et enigt Præsidium havde besluttet at sige ja til et tilbud fra Peter Skov-Jakobsen, biskoppen over Københavns Stift, om at stille en præst til rådighed for Folketinget.

Det skulle ske uden omkostninger for Folketinget. Men det er helt forkert at gøre, mener Alternativet.

- Folk kan ikke forstå, hvorfor der skal være den forskelsbehandling. Mine forældre er folkeskolelærere, og folkeskolelærere oplever også svære ting, stress og traumatiske oplevelser i løbet af deres arbejdstid. Og alligevel er der ikke en præst på folkeskoler. Det samme med socialrådgivere og andre.

- Det er den underlige særstilling, man ønsker at give folketingsmedlemmer. Det byder mig imod, og derfor har vi i løbet af sommerferien lavet det her beslutningsforslag, siger Signe Wenneberg.

Alternativet mener, at det ikke bør være op til Folketingets Præsidium at beslutte "den slags værdipolitik".

Tirsdag har medlem af Præsidiet Lars-Christian Brask (LA) meddelt, at hans parti ikke kan støtte præsteordningen.

Alternativet håber nu at kunne samle et flertal bag sit kommende beslutningsforslag.

- Vi er der for at varetage vores hverv, men vi skal ikke have særlige privilegier på den måde, siger Signe Wenneberg om præsteordningen.

RITZAU

Alternativet vil have Folketinget til at stemme om, hvorvidt der skal være en præsteordning i Folketinget.

Det siger kirkeordfører Signe Wenneberg (AL) tirsdag. Hendes parti er imod den ordning, som Folketingets Præsidium har besluttet at indføre.

Alternativet er derfor klar med et beslutningsforslag for at få ophævet Præsidiets beslutning.

- Min modstand går på, at jeg ikke synes, at vi skal blande religion ind i Folketinget.

- Jeg synes, at tro er personligt; man kan gå ned i sit nærmeste sogn eller i den menighed, man nu hører til i, og konsultere sin præst dér. Det er ikke noget, vi skal have ind på en arbejdsplads, siger Signe Wenneberg.

30. juni meldte Folketingets Præsidium ud, at et enigt Præsidium havde besluttet at sige ja til et tilbud fra Peter Skov-Jakobsen, biskoppen over Københavns Stift, om at stille en præst til rådighed for Folketinget.

Det skulle ske uden omkostninger for Folketinget. Men det er helt forkert at gøre, mener Alternativet.

- Folk kan ikke forstå, hvorfor der skal være den forskelsbehandling. Mine forældre er folkeskolelærere, og folkeskolelærere oplever også svære ting, stress og traumatiske oplevelser i løbet af deres arbejdstid. Og alligevel er der ikke en præst på folkeskoler. Det samme med socialrådgivere og andre.

- Det er den underlige særstilling, man ønsker at give folketingsmedlemmer. Det byder mig imod, og derfor har vi i løbet af sommerferien lavet det her beslutningsforslag, siger Signe Wenneberg.

RITZAU

En mand, der blev fundet død i Gudenåen mandag, skal tirsdag obduceres, og forhåbningen er, at det så bliver klart, hvorfor manden afgik ved døden.

Det oplyser Anne Kirkegaard, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau.

- Afdøde skal obduceres i dag, og det kan være, at det kaster lys over noget, siger hun.

Politikredsen vil tirsdag ikke sige, om det vurderes, at manden har været i vandet i kort eller lang tid.

Manden er tirsdag formiddag ikke identificeret, og hans pårørende er derfor heller ikke underrettet.

Det var en forbipasserende, der mandag fik øje på den afdøde i vandet og derfor slog alarm til politiet. Politiet har ikke med sikkerhed kunnet sige, om manden er død som følge af en forbrydelse, eller om der ligger andre årsager bag.

I sådanne sager efterforsker politiet, som om der er tale om et drab. Det skal sikre, at eventuelle spor ikke går tabt.

RITZAU

Liberal Alliances medlem af Folketingets Præsidium, Lars-Christian Brask, siger tirsdag til DR, at hans parti ikke kan bakke op om, at Folketinget får tilknyttet en præst.

Præsidiet meldte ellers ud i juni, at et enigt Præsidium havde sagt ja til et tilbud fra Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. Det handlede om, at en eller flere præster i Københavns Stift kunne stille sig til rådighed for Folketingets medlemmer, hvis de havde behov for det.

Men næsten to måneder senere melder Lars-Christian Brask nu ud, at han ikke mener, at der blev indgået en aftale.

- Vi er nødt til at melde klart ud, så vi ikke bliver taget som gidsel i det her. Vi takker nej og er sådan set ikke interesserede i at høre, hvad det er, domprovsten kan tilbyde, siger han.

Lars-Christian Brask siger, at han enten blev kuppet, eller at han selv sov i timen, da pressemeddelelsen blev sendt ud. Selv hælder han mest til, at han er blevet kuppet.

Det fremgår ikke af artiklen, hvorfor han har ventet i to måneder med at fortælle, at han ikke har bakket op om at få en præst tilknyttet Folketinget.

Også SF's medlem af Præsidiet, Karsten Hønge, fortæller nu, at "det er for så vidt ikke en aftale".

- Jeg har bare registreret, at biskoppen ønsker at give et særligt tilbud til Folketingets medlemmer.

- Det har jeg ikke noget med at gøre, og jeg synes ikke, at kirken på nogen måde skal have nogen særstilling herinde, siger Karsten Hønge til DR.

Han har i løbet af sommeren givet forskellige interview om sagen, hvor han blandt andet har holdt fast i, at det for ham var vigtigt, at Folketinget ikke skulle betale præsten.

Til Ritzau siger Karsten Hønge endvidere, at han hele tiden kun har støttet forslaget, hvis der bliver tale om, at folketingspolitikere kan ringe telefonisk til præsterne. Så der altså ikke er tale om fysiske møder.

Formanden for Præsidiet, Søren Gade (V), skriver i en mail til DR, at det i juni blev aftalt, at man efter sommerferien skulle fortsætte drøftelsen om at få tilknyttet en præst til Folketinget, som bliver betalt af folkekirken, og at han "i respekt for aftalen" ikke har yderligere kommentarer.

Kirkeminister Ida Auken (S) har heller ingen kommentarer til DR.

Hun fik kritik internt i Socialdemokratiet, da hun lagde et videoklip op på sociale medier, hvor hun jublede over beslutningen om at få en præst knyttet til Folketinget.

Den tidligere næstformand i den faglige hovedorganisation LO Tine Aurvig-Huggenberger meldte sig ud af Socialdemokratiet efter 36 års medlemskab.

- Det, der ligesom slog hovedet på sømmet, var, da jeg så Ida Aukens video, hvor hun laver sejrsdans i ministerbilen over, at hendes forslag om at få en præst tilknyttet Folketinget er lykkedes, sagde Tine Aurvig-Huggenberger i juli til DR.

RITZAU

En tredje drone med sprængstoffer er blevet fundet efter et formodet angrebsforsøg mod lufthavnen Leipzig/Halle i starten af august.

Det skriver flere tyske medier, herunder NDR, WDR og Süddeutsche Zeitung, tirsdag.

Den tredje drone skulle være blevet fundet af tyske efterforskere allerede den 14. august, hvilket er ti dage efter hændelsen.

Den tyske anklagemyndighed er ikke vendt tilbage på en anmodning om en kommentar.

Den 4. august blev en sprængladet drone fundet nær et ukrainsk fragtfly, som bruges til at fragte militærudstyr.

Efter fundet blev lufthavnen midlertidigt lukket ned.

Efterforskere mistænkte ligeledes, at en anden drone muligvis kolliderede med et DHL-fragtfly kort efter nedlukningen.

Lufthavnen Leipzig/Halle er et knudepunkt for fragt- og militærlogistik, der benyttes af Nato og det ukrainske flyselskab Antonov Airlines til transport af militært udstyr.

RITZAU/Reuters

Liberal Alliances medlem af Folketingets Præsidium, Lars-Christian Brask, siger tirsdag til DR, at hans parti ikke kan bakke op om, at Folketinget får tilknyttet en præst.

Præsidiet meldte ellers ud i juni, at et enigt Præsidium havde sagt ja til et tilbud fra Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. Det handlede om, at en eller flere præster i Københavns Stift kunne stille sig til rådighed for Folketingets medlemmer, hvis de havde behov for det.

Men næsten to måneder senere melder Lars-Christian Brask nu ud, at han ikke mener, at der blev indgået en aftale.

- Vi er nødt til at melde klart ud, så vi ikke bliver taget som gidsel i det her. Vi takker nej og er sådan set ikke interesserede i at høre, hvad det er, domprovsten kan tilbyde, siger han.

Lars-Christian Brask siger, at han enten blev kuppet, eller at han selv sov i timen, da pressemeddelelsen blev sendt ud. Selv hælder han mest til, at han er blevet kuppet.

Det fremgår ikke af artiklen, hvorfor han har ventet i to måneder med at fortælle, at han ikke har bakket op om at få en præst tilknyttet Folketinget.

Også SF's medlem af Præsidiet, Karsten Hønge, fortæller nu, at "det er for så vidt ikke en aftale".

- Jeg har bare registreret, at biskoppen ønsker at give et særligt tilbud til Folketingets medlemmer.

- Det har jeg ikke noget med at gøre, og jeg synes ikke, at kirken på nogen måde skal have nogen særstilling herinde, siger Karsten Hønge til DR.

Han har i løbet af sommeren givet forskellige interview om sagen, hvor han blandt andet har holdt fast i, at det for ham var vigtigt, at Folketinget ikke skulle betale præsten.

Formanden for Præsidiet, Søren Gade (V), skriver i en mail til DR, at det i juni blev aftalt, at man efter sommerferien skulle fortsætte drøftelsen om at få tilknyttet en præst til Folketinget, som bliver betalt af folkekirken, og at han "i respekt for aftalen" ikke har yderligere kommentarer.

Kirkeminister Ida Auken (S) har heller ingen kommentarer til DR.

Hun fik kritik internt i Socialdemokratiet, da hun lagde et videoklip op på sociale medier, hvor hun jublede over beslutningen om at få en præst knyttet til Folketinget.

Den tidligere næstformand i den faglige hovedorganisation LO Tine Aurvig-Huggenberger meldte sig ud af Socialdemokratiet efter 36 års medlemskab.

- Det, der ligesom slog hovedet på sømmet, var, da jeg så Ida Aukens video, hvor hun laver sejrsdans i ministerbilen over, at hendes forslag om at få en præst tilknyttet Folketinget er lykkedes, sagde Tine Aurvig-Huggenberger i juli til DR.

RITZAU