Den tidligere britiske prins Andrew Mountbatten-Windsor er flyttet ud af sin kongelige residens.

Det oplyser en unavngiven kilde fra det britiske kongehus ifølge Reuters.

Andrew Mountbatten-Windsor er i løbet af tirsdag nat flyttet i et hus i Sandringham, som er Kong Charles' ejendom i Norfolk.

I oktober 2025 blev det meldt ud, at Andrew Mountbatten-Windsor ville blive frataget sine kongelige titler og skulle flytte ud af sit hjem i Windsor.

Det skete, efter at han var blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Buckingham Palace har ifølge BBC tidligere meddelt, at den tidligere britiske prins ville fraflytte sin bolig i begyndelsen af 2026. Men kongehuset har ikke fortalt, præcist hvornår det ville ske.

Flytningen sker efter offentliggørelsen af nye oplysninger vedrørende hans forhold til Jeffrey Epstein.

I de nye Epstein-filer, som USA's justitsministerium har offentliggjort, nævnes den tidligere britiske prins igen. Her fremgår det, at Andrew Mountbatten-Windsor og Epstein tilsyneladende var i kontakt i mere end to år efter, at Epstein blev kendt skyldig i handel med mindreårige piger.

Andrew Mountbatten-Windsor har tidligere benægtet, at han har haft kontakt med den dømte seksualforbryder efter Epsteins dom i 2008.

Unavngivne kilder fra det britiske kongehus oplyser til CNN, at Andrew Mountbatten-Windsor vil få et hus på sin storebror Kong Charles' ejendom Sandringham, samt at han vil modtage en indkomst.

Det forventes, at han i de kommende uger vil besøge sit tidligere hjem i Windsor.

/ritzau/

Socialdemokratiet kan blive nødt til at opsige folkeskoleforliget, hvis partiet vil gennemføre forslaget om at sænke klasseloftet i indskolingen.

De tre borgerlige oppositionspartier Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der alle er en del af forligskredsen, er nemlig alle skeptiske over for forslaget.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), udtalte onsdag ved et pressemøde, at hun "helst ikke" ville opsige forliget.

- Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kalder forslaget for en forsimplet løsning på et komplekst problem.

- Det er en ekstrem forsimpling af folkeskolens problemer, når man tror, at den model med 14 elever i alle klasser er svaret.

Hun forventer, at regeringspartiet vil opsige forliget inden det næste folketingsvalg, der senest skal finde sted 31. oktober.

- Så har Socialdemokratiet mere frihed til at indføre det på den anden side af valget, siger hun.

Også Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, udtrykker sin skepsis.

- Det er en meget overfladisk reform, hvor man tror, man kan gøre en skole bedre, bare ved at kigge på antallet af elever, siger han.

/ritzau/

To betjente løj først over for deres overordnede på vagtcentralen, og derefter skrev de forkerte oplysninger ind i politirapporten i forbindelse med en dødsulykke på Amager i januar 2022, mener anklagemyndigheden.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

De mandlige betjente satte en januarnat i 2022 en stærkt beruset mand af i nærheden af Amagermotorvejen, efter de havde haft ham i deres varetægt som såkaldt administrativt frihedsberøvet.

Manden afgik kort tid efter ved døden, da han blev påkørt af en lastbil i forsøget på at krydse motorvejen.

Betjentene er i den forbindelse tiltalt for stillingsmisbrug og udfærdigelse af falsk rapportmateriale.

Ifølge anklageskriftet undlod begge betjente at oplyse vagtcentralen om, at de kort tid forinden havde sat manden af, da de blev sendt ud til dødsulykken som assistance.

Af anklageskriftet fremgår det desuden, at den ene betjent i en rapport skrev, at de havde sat ham af ved et busstoppested.

Men i virkeligheden blev manden sat af ved indkørslen ved Københavns Skyttecenter.

På den måde vildledte de to betjente ifølge anklageskriftet politiet i efterforskningen af mandens død.

De urigtige oplysninger blev også videregivet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) med henblik på at undgå nærmere undersøgelse, fremgår det af anklageskriftet.

De to betjente nægter sig skyldige i tiltalen.

Anklagen mod de to er en udløber af en efterforskning fra oktober 2023, hvor i alt seks politibetjente fra København blev sigtet for groft tyveri, stillingsmisbrug og narkobesiddelse med henblik på at overdrage eller sælge det.

De seks betjente blev kortvarigt anholdt, mens politiet foretog en række ransagninger.

Men efter to års efterforskning droppede Statsadvokaten i København i januar i år de alvorlige anklager mod betjentene.

Til gengæld ledte efterforskningen til, at der blev rejst tiltale mod de to betjente i sagen om dødsulykken på Amager.

I sagen er flere andre politifolk også tiltalt for ulovlig opbevaring af koster og personfølsomt materiale samt besiddelse af euforiserende stoffer og ulovlig medicin.

/ritzau/

Den amerikanske regering vil trække 700 føderale immigrationsbetjente ud af Minnesota.

Det siger den præsidentudpegede grænsechef, Tom Homan, onsdag.

Der anslås aktuelt ifølge nyhedsbureauet AP at befinde sig omkring 3000 føderale betjente i delstaten.

Minnesota har været centrum for demonstrationer og spændinger omkring USA's præsident Donald Trumps indsats mod immigration.

Homan siger, at de omkring 700 betjente trækkes ud, da Trump-administrationen nu ser større samarbejdsvillighed hos lokale myndigheder.

- Lad mig gøre det klart: Præsident Trump vil gennemføre massedeportationer i denne periode, siger Homan ved et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at regeringen stadig vil gennemføre tiltag for at håndhæve sin immigrationspolitik "hver eneste dag i hele landet".

Med de 700 betjente, der trækkes ud, vil der være omkring 2000 tilbage, siger Homan.

Med til at øge spændingerne omkring den føderale indsats har været to drab.

En 37-årig kvinde blev dræbt af immigrationsmyndigheden ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement og er en amerikansk statslig myndighed under USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

ICE står i spidsen for gennemførelsen af Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

- Jeg forsvinder ikke, indtil vi har fået ordnet det hele, siger Homan ved pressemødet ifølge AFP.

/ritzau/

Sent tirsdag blev en landsby i delstaten Kwara i Nigeria angrebet af bevæbnede gerningsmænd, som også satte ild til bygninger og butikker.

Angrebet har kostet mindst 170 mennesker livet, fortæller en repræsentant fra Røde Kors til nyhedsbureauet AFP.

Det er det dødeligste angreb i Nigeria i månedsvis, og man leder fortsat efter flere muligt omkomne i området.

Guvernøren i Kwara, AbdulRahman AbdulRazaq, har fordømt angrebet og har kaldt det "et kujonagtigt udtryk for terrorgruppers frustration i kølvandet på de indsatser imod terror, der foregår i dele af delstaten."

Også den nigerianske stat beskylder terrorgrupper for at stå bag angrebet i Kwara.

Det nordvestlige Nigeria har i længere tid været plaget af bevæbnede bander, som opererer fra skovområder og angriber landsbyer, skoler og kirker.

I november sidste år blev 300 skolebørn bortført fra en katolsk kostskole i delstaten Niger. Nogle uger senere blev de løsladt igen ad flere omgange.

Det nigerianske militær har øget sin indsats mod jihadister og bevæbnede bander. Militæret hævder ofte at have dræbt adskillige bandemedlemmer.

Myndighederne i Kwara har tidligere indført udgangsforbud i udvalgte områder og lukket skoler. Skolerne genåbnede mandag - dagen før det dødelige angreb.

De seneste måneder har det afrikanske land været stærkt kritiseret af USA's præsident, Donald Trump. Han hævder, at der foregår et folkedrab på kristne i Nigeria.

Denne anklage er blevet afvist af både den nigerianske regering og uafhængige eksperter. De påpeger, at Nigerias sikkerhedskrise koster både muslimer og kristne livet.

Nigeria ligger i Vestafrika og er Afrikas folkerigeste land med 223,8 millioner indbyggere. Den nordlige del af landet er overvejende muslimsk, mens den sydlige del af landet er overvejende kristent.

/ritzau/

Tidligere regionsrådsformand Anders Kühnau fra Socialdemokratiet stiler efter at komme i Folketinget i år.

Det skriver Netavisen Pio onsdag om regionsrådsformanden i Region Midtjylland fra 2018 til 2025.

Kredsformand Arne Teglgaard fra Aarhus Østkreds bekræfter over for det socialdemokratiske medie, at Kühnau er den ene af to kandidater til at blive kredsens nye folketingskandidat.

Det skyldes, at folketingsmedlem Jens Joel ikke genopstiller til Folketinget. Det meddelte han op til nytår.

Aarhus Østkreds har i årevis givet valg til Socialdemokratiet, så det betragtes som en nogenlunde sikker kreds.

Anders Kühnau skal i kampvalg med Mayssa Hosni Hassanien, der har palæstinensisk baggrund.

Hun fortæller, at hun kom til Danmark for over 40 år siden fra Libanon. I alle årene har hun boet i Aarhus.

- Jeg er klar over, at jeg er oppe imod en meget stærk kandidat, men jeg vil gøre mit bedste. Jeg vil især arbejde for de civile palæstinensere i Gaza, siger Mayssa Hosni Hassanein til mediet.

Partiet stiler efter en afgørelse på et møde 16. februar.

Folketingsvalget skal afholdes senest 31. oktober 2026.

/ritzau/

Den amerikanske regering vil trække 700 føderale immigrationsbetjente ud af Minnesota.

Det siger grænsechef Tom Homan onsdag.

Der anslås aktuelt ifølge nyhedsbureauet AP at befinde sig omkring 3000 føderale betjente i delstaten, som har været centrum for demonstrationer og spændinger omkring den føderale indsats mod immigration.

Homan siger, at betjente trækkes ud, da Trump-administrationen nu ser større samarbejdsvillighed hos lokale myndigheder.

- Lad mig gøre det klart: Præsident Trump vil gennemføre massedeportationer i denne periode, siger Homan ved et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at regeringen stadig vil gennemføre tiltag for at håndhæve sin immigrationspolitik "hver eneste dag i hele landet".

/ritzau/

Staten har modtaget bud fra to aktører på at få del i den milliardstore støttepulje til CO2-fangst og lagring, der skal være iværksat i 2030.

Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M), efter den officielle deadline for at søge udbuddet er udløbet onsdag eftermiddag.

Den ene aktør er Aalborg Portland, der tirsdag offentliggjorde deres bud.

Den anden byder bliver holdt hemmelig.

- Nu skal Energistyrelsen i gang med at læse tilbuddene og vurdere, om de er konditionelle, som det hedder i det sprog – altså om de kan accepteres. Og så bliver vi længere nede ad vejen klogere, siger Lars Aagaard.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske klimaomstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Som modsvar kræver man i udbuddet, at byderne kan levere de lovede CO2-reduktioner i 2030. Hvis ikke det sker, kan der falde bøder for op mod trecifrede millionbeløb.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det forpligter de to bydere sig til at etablere.

Hvis ikke det lykkes dem at fange CO2 fra deres røg i 2030, venter der en stor millionbøde, hvilket flere aktører har betegnet som en stopklods.

Udbuddets deadline har været ventet med spænding, da der til sidste øjeblik har været usikkerhed omkring antallet af ansøgere, der kan søge.

De to bydere er en lettelse for Lars Aagaard, som dog samtidig må erkende, at de formentlig ikke kan løfte hele potentialet.

Regeringen og Folketinget har regnet med, at støttepuljen ville give en CO2-reduktion på 2,3 millioner ton CO2 i 2030.

Men det forventer klimaministeren ikke at nå med de to ansøgere.

- Det er klart, at min politiske drøm er at komme så tæt på de oprindelige målsætninger, men helt deroppe tvivler jeg ærlig talt på, at vi kommer med de bud. Det må vi vente og se, siger Lars Aagaard.

Hvis støttepuljen ikke havde fået nogen ansøgere, kunne 2030-målet om 70 procents reduktion være kommet i fare.

Men nu hvor der er to ansøgere, og den generelle klimafremskrivning går bedre end ventet, er der plads i CO2-budgettet til en mindre gevinst fra fangstpuljen.

- Vi har jo trods alt noget luft i klimafremskrivningerne, så jeg har et håb om, at en mindre effekt af støttepuljen overordnet set er til at håndtere, siger Lars Aagaard.

Lars Aagaard kan hverken fortælle, hvem den anden byder er, eller hvor mange ton CO2 aktøren venter reduceret.

Aalborg Portland har selv sagt, at de vil fjerne 1,4 millioner ton CO2, men det samlede tal blafrer stadig.

- Jeg har et håb om, at vi har et tal, der er nord for de 1,4 millioner ton CO2, men hvor langt nord ved jeg ikke.

/ritzau/

Det er formentlig første gang, at en særlig strafskærpende bestemmelse i færdselsloven er blevet brugt over for en fører af et elektrisk løbehjul.

Retten i Roskilde har onsdag idømt en 25-årig mand 40 dages ubetinget fængsel i sagen, der altså falder under den bestemmelse, som populært betegnes som vanvidskørsel, fortæller anklager Alexander Persson fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var den 12. marts sidste år, at den 25-årige påvirket af hash kørte gennem en fodgængertunnel på Roskilde Station på løbehjulet.

Politiet forsøgte at stoppe ham, men det lykkedes først, da manden kørte ind i en væg. Han væltede, og da han blev pågrebet, fandt politiet både en peberspray og hash på manden.

Det særlige ved sagen er ifølge Alexander Persson, at retten har anset lovovertrædelsen som vanvidskørsel. Det er der to grunde til. Den ene er løbehjulet, som ifølge oplysningerne fra producenten har en tophastighed på 70 kilometer i timen.

Det betyder, at det i færdselslovens forstand har samme status som en motorcykel.

Den vurdering fører til den anden grund.

Kører man et motorkøretøj, hvortil der er krav om kørekort på det, på en måde, der i loven kaldes "særlig hensynsløs måde", så er der tale om vanvidskørsel, og der er grundlag for at straffe hårdere end ellers.

Og selv om der ikke har været nogen konkret fare for personer i forbindelse med mandens kørsel, så har Retten i Roskilde vurderet, at mandens kørsel var særlig hensynsløs.

Ifølge Alexander Persson har domstolene tidligere fastslået, at et elløbehjul med en høj tophastighed skal betragtes som en motorcykel. Men han er i sin forberedelse af sagen ikke stødt på, at domstolene har dømt for vanvidskørsel i en sag om et elløbehjul.

Dermed er dommen fra Retten i Roskilde formentlig den første af sin art. Ud over fængselsstraffen bestemte retten, at løbehjulet skal konfiskeres, og at manden skal frakendes førerretten i fire år.

Også Østre Landsret får lejlighed til at vurdere sagen og gå byrettens vurdering efter i sømmene. Den 25-årige valgte nemlig efter onsdagens dom at anke.

/ritzau/

Socialdemokratiet og folkeskolereformer er ikke nødvendigvis den bedste cocktail.

Sådan lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), efter at regeringspartneren Socialdemokratiet har fremlagt et folkeskoleudspil.

- Socialdemokratiet har mildt sagt haft en dårlig hånd, når det handler om at lave om på vores alle sammens folkeskole. Vi forstår intentionen, men vi har ikke stor tillid til endnu en skolereform udtænkt i Socialdemokratiets kampagnekontor, siger han i en skriftlig kommentar.

Han stemte som daværende medlem af Venstre selv for folkeskolereformen i 2013, som blev meget udskældt af skoleledere, lærere og forældre, og hvor store dele blev lavet om igen. Socialdemokratiet stod dog bag forslaget.

Socialdemokratiets forslag handler om, at der skal være maksimalt 14 elever per folkeskoleklasse på 0.-3.-klassetrin. Klasseloftet i 0. til 3. klasse er i dag på 26 elever.

Hvis Socialdemokratiets ønske om et loft på 14 elever skal blive til virkelighed, kræver det ifølge udspillet over 4000 ekstra lærere.

Der er dog ikke kun kritik fra kulturministeren.

- Når det er sagt, stiller vi os bestemt ikke i vejen for hverken flere lærere eller mere budget til en af de vigtigste institutioner overhovedet. Så vi har absolut masser at tale om på folkeskoleområdet, men vores vej handler om mindre detailstyring, lyder det fra Engel-Schmidt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i forbindelse med et pressemøde tidligere onsdag, at Socialdemokratiet før folketingsvalget i 2019 foreslog den såkaldte Arne-pension om tidligere tilbagetrækning, og før 2022-valget foreslog partiet et lønløft til bestemte grupper af offentligt ansatte.

Hun kalder nu folkeskoleudspillet "et af vores helt centrale valgløfter".

Engel-Schmidt konstaterer, at Socialdemokratiet næppe får absolut flertal efter næste valg.

- Faktisk er der ikke mange målinger, som tyder på, at de ikke har brug for os eller andre. Så egentlig synes jeg, man skal holde op med at indrette den politiske verdensorden efter, at man kan danse rundt med Folketingets partier.

- Når det er sagt, er der intet i udspillet, hvis det formes rigtigt, som vi ikke kan se os i. Hvis det følges ad med markant lokal selvbestemmelse. Vi tror grundlæggende på, at man ved bedst lokalt, siger han.

/ritzau/

Staten har modtaget bud fra to aktører på at få del i den milliardstore støttepulje til CO2-fangst og lagring, der skal være iværksat i 2030.

Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M), efter den officielle deadline for at søge udbuddet er udløbet onsdag eftermiddag.

Den ene aktør er Aalborg Portland, der tirsdag offentliggjorde deres bud.

Den anden byder bliver holdt hemmelig.

- Nu skal Energistyrelsen i gang med at læse tilbuddene og vurdere, om de er konditionelle, som det hedder i det sprog – altså om de kan accepteres. Og så bliver vi længere nede ad vejen klogere, siger Lars Aagaard.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske klimaomstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Som modsvar kræver man i udbuddet, at byderne kan levere de lovede CO2-reduktioner i 2030. Hvis ikke det sker, kan der falde bøder for op mod trecifrede millionbeløb.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det forpligter de to bydere sig til at etablere.

Hvis ikke det lykkes dem at fange CO2 fra deres røg i 2030, venter der en stor millionbøde, hvilket flere aktører har betegnet som en stopklods.

Udbuddets deadline har været ventet med spænding, da der til sidste øjeblik har været usikkerhed omkring antallet af ansøgere, der kan søge.

De to bydere er en lettelse for Lars Aagaard, som dog samtidig må erkende, at de formentlig ikke kan løfte hele potentialet.

Regeringen og Folketinget har regnet med, at støttepuljen ville give en CO2-reduktion på 2,3 millioner ton CO2 i 2030.

Men det forventer klimaministeren ikke at nå med de to ansøgere.

- Det er klart, at min politiske drøm er at komme så tæt på de oprindelige målsætninger, men helt deroppe tvivler jeg ærlig talt på, at vi kommer med de bud. Det må vi vente og se, siger Lars Aagaard.

Hvis støttepuljen ikke havde fået nogen ansøgere, kunne 2030-målet om 70 procents reduktion være kommet i fare.

Men nu hvor der er to ansøgere, og den generelle klimafremskrivning går bedre end ventet, er der plads i CO2-budgettet til en mindre gevinst fra fangstpuljen.

- Vi har jo trods alt noget luft i klimafremskrivningerne, så jeg har et håb om, at en mindre effekt af støttepuljen overordnet set er til at håndtere, siger Lars Aagaard.

/ritzau/

Det norske kronprinspar var hjemme, da Marius Borg Høiby ifølge anklagemyndigheden udsatte en kvinde for voldtægt ved andet forhold end samleje - i kælderen under kronprinsparrets hjem.

Det er kommet frem under afhøringen af Marius Borg Høiby i retten i Oslo onsdag eftermiddag, skriver NRK.

- Mine forældre er hjemme - og højst sandsynligt også mine søskende, siger Marius Borg Høiby om den pågældende nat.

Voldtægten blev begået i forbindelse med en efterfest, mener anklagemyndigheden.

Anklagen bygger på billeder og videooptagelser fra episoden, som politiet har fundet på Marius Borg Høibys mobiltelefon.

Selv kan Marius Borg Høiby angiveligt ikke huske, at han har taget billederne.

- Jeg kan ikke huske, at jeg har taget dem, siger han i retten.

Videoerne og billederne blev vist for lukkede døre i retten tidligere på dagen.

De blev taget om morgenen en dag i december 2018.

På billederne ses en kvinde, som tilsyneladende sover, og som Marius Borg Høiby ifølge anklagemyndigheden forgriber sig på.

Kvinden har onsdag afgivet forklaring i retten, og her sagde hun, at hun tror, at hun var blevet givet et stof, som gjorde, at hun ikke var ved bevidsthed, da billederne og videoerne blev taget.

Marius Borg Høiby fortæller, at han og den pågældende kvinde havde sex i kælderen under Skaugum-residensen om natten, og at kvinden var vågen.

Men han kan ikke huske, at han skal have udsat kvinden for de seksuelle handlinger, som er beskrevet i tiltalen, og som politiet mener, at han har filmet.

Han nægter sig skyldig i voldtægt.

Kronprinsparrets primære hjem, Skaugum, ligger lidt uden for Oslo.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon har en søn og en datter sammen. Kronprinsessen havde allerede Marius Borg Høiby, inden hun blev gift med den norske kronprins i 2001.

/ritzau/

Staten har modtaget bud fra to aktører på at få del i den milliardstore støttepulje til CO2-fangst og lagring, der skal være iværksat i 2030.

Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M), efter den officielle deadline for at søge udbuddet er udløbet onsdag eftermiddag.

Den ene aktør er Aalborg Portland, der tirsdag offentliggjorde deres bud.

Den anden byder bliver holdt hemmelig.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske klimaomstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Som modsvar kræver man i udbuddet, at byderne kan levere de lovede CO2-reduktioner i 2030. Hvis ikke det sker, kan der falde bøder for op mod trecifrede millionbeløb.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det forpligter de to bydere sig til at etablere.

Hvis ikke det lykkes dem at fange CO2 fra deres røg i 2030, venter der en stor millionbøde, hvilket flere aktører har betegnet som en stopklods.

/ritzau/

Det er særligt i de ældre folkeskoleklasser, at der er mistrivsel og fravær blandt eleverne.

Men i Socialdemokratiets nye udspil bliver størstedelen af pengene brugt på et loft på maksimalt 14 elever per klasse i de mindste klassetrin.

Det skyldes, at regeringspartiet vil sætte ind, inden problemerne bliver for store ifølge statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er i virkeligheden klassisk skandinavisk velfærdspolitik. Vi sætter ind, inden problemerne bliver for store. Det er det, lærerne drømmer om, og jeg tror også, det er det, forældrene drømmer om.

- Det allerbedste vi kan gøre, er at forebygge. Vi håber på, at børnene får en roligere og bedre skolestart, siger hun på et pressemøde onsdag.

Socialdemokratiet vil gå til næste folketingsvalg med et forslag om at lave en "lilleskole i folkeskolen". Det fremgår af udspillet, som onsdag præsenteres på et pressemøde på Pilegårdsskolen i Kastrup på Amager.

Det mindre klasseloft vil koste fem milliarder kroner om året ifølge Socialdemokratiet. Når der er færre elever, vil lærerne have lettere ved at sikre en bedre skolestart og måske forebygge mistrivsel.

- Nu satser vi hele butikken på det forebyggende arbejde og på det lange seje træk, siger hun og uddyber, at der skal være mindre kontakt mellem lærere og forældre på platformen Aula og mere ansigt til ansigt.

Klasseloftet for indskolingen - 0. til 3. klasse - er i dag på 26, mens det er 28 elever per klasse fra 4. til 9. klasse.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) uddyber, at der også er afsat 700 millioner kroner til en tolærerordning for visse ældre klasser.

- Sagsbunkerne med børn, der venter på en psykologisk vurdering, er tit problemer, som har været små, men som på grund af ventetid og manglende støtte fra skolen er blevet store, siger han.

Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever per folkeskoleklasse på 0.-3.-klassetrin kræver over 4000 ekstra lærere.

Partiet har ikke fremlagt finansiering for udspillet, men vil fremlægge et forslag inden folketingsvalget, der skal afholdes senest 31. oktober.

Pengene vil ikke blive taget fra det økonomiske råderum, lyder det. Det er statens forventede overskud i fremtiden.

/ritzau/

Socialdemokratiet og folkeskolereformer er ikke nødvendigvis den bedste cocktail.

Sådan lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), efter at regeringspartneren Socialdemokratiet har fremlagt et folkeskoleudspil.

- Socialdemokratiet har mildt sagt haft en dårlig hånd, når det handler om at lave om på vores alle sammens folkeskole. Vi forstår intentionen, men vi har ikke stor tillid til endnu en skolereform udtænkt i Socialdemokratiets kampagnekontor, siger han i en skriftlig kommentar.

Socialdemokratiets forslag handler om, at der skal være maksimalt 14 elever per folkeskoleklasse på 0.-3.-klassetrin. Klasseloftet i 0. til 3. klasse er i dag på 26 elever.

Hvis Socialdemokratiets ønske om et loft på 14 elever skal blive til virkelighed, kræver det ifølge udspillet over 4000 ekstra lærere.

Der er dog ikke kun kritik fra kulturministeren.

- Når det er sagt, stiller vi os bestemt ikke i vejen for hverken flere lærere eller mere budget til en af de vigtigste institutioner overhovedet. Så vi har absolut masser at tale om på folkeskoleområdet, men vores vej handler om mindre detailstyring, lyder det fra Engel-Schmidt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i forbindelse med et pressemøde tidligere onsdag, at Socialdemokratiet før folketingsvalget i 2019 foreslog den såkaldte Arne-pension om tidligere tilbagetrækning, og før 2022-valget foreslog partiet et lønløft til bestemte grupper af offentligt ansatte.

Hun kalder nu folkeskoleudspillet "et af vores helt centrale valgløfter".

Engel-Schmidt konstaterer, at Socialdemokratiet næppe får absolut flertal efter næste valg.

- Faktisk er der ikke mange målinger, som tyder på, at de ikke har brug for os eller andre. Så egentlig synes jeg, man skal holde op med at indrette den politiske verdensorden efter, at man kan danse rundt med Folketingets partier.

- Når det er sagt, er der intet i udspillet, hvis det formes rigtigt, som vi ikke kan se os i. Hvis det følges ad med markant lokal selvbestemmelse. Vi tror grundlæggende på, at man ved bedst lokalt, siger han.

/ritzau/

Politiet rykkede onsdag eftermiddag ud til Gammel Jernbanevej i Valby.

Fotos fra stedet viser, at der både var politibetjente og politihunde på stedet.

Københavns Politis centrale efterforskningsleder afviser klokken 13.30 at kommentere aktionen.

Politiet har siden forladt stedet.

Politiet vil ikke svare på, om aktionen relaterer sig til eftersøgningen af den 37-årige drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen, som natten til onsdag flygtede fra Vestre Fængsel ved at klatre over en mur.

Klokken 14 vil politiet fortsat ikke udtale sig om aktionen. Det oplyses blot, at aktionen relaterer sig til en "igangværende sag".

/ritzau/