Ruslands præsident, Vladimir Putin, er landet i Beijing forud for et møde med Kinas præsident, Xi Jinping.

Det skriver kinesiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Putin landede lidt efter klokken 23.00 lokal tid.

Forud for besøget har den russiske præsident udtalt, at de to lande er klar til at støtte hinanden på forskellige områder, herunder når det kommer til beskyttelse af suverænitet.

Det er planen, at de to statsledere skal mødes onsdag.

Ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass skal de mødes over en kop te, hvor de samtidig får tid til at diskutere "presserende internationale emner".

/ritzau/

Det kan blive nødvendigt for USA at rette nye angreb mod Iran.

Det meddeler USA's præsident, Donald Trump, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg var en time fra at tage beslutningen om at gøre det i dag, siger han til journalister i Det Hvide Hus.

Mandag meddelte han, at han havde sat en planlagt genoptagelse af angreb på pause, efter at Iran havde sendt et nyt forslag til en fredsaftale.

Trump gentager samtidig sin påstand om, at Iran "tigger" om at få en fredsaftale på plads med USA.

Hvis der ikke bliver indgået en aftale, kan der komme nye angreb fra amerikansk side inden for de næste dage, lyder det fra Trump.

- Jeg taler om to-tre dage, måske fredag, lørdag, søndag eller noget, måske i begyndelsen af næste uge, en begrænset tidsperiode, for vi kan ikke lade dem få et atomvåben.

De to lande har sendt forslag til en fredsaftale til hinanden, men har indtil videre ikke kunnet enes.

Tidligere tirsdag skrev statslige iranske medier, at det seneste udspil fra Iran omhandler et stop for kamphandlinger på alle fronter, herunder Israels angreb mod Hizbollah-bevægelsen i Libanon.

Iran kræver også, at amerikanske styrker skal trække sig tilbage fra deres positioner tæt på Iran, og at USA skal kompensere Iran for de ødelæggelser, der er sket under de amerikansk-israelske angreb mod landet.

Viceudenrigsminister Kazem Gharibabadi siger ifølge det iranske nyhedsbureau Irna, at Iran også ønsker sanktioner ophævet, herunder frigivelsen af indefrosne midler.

Iran vil også have USA til at afslutte sin blokade af iranske havne, siger viceministeren videre.

Der er tilsyneladende ikke de store ændringer i forhold til det seneste forslag fra Iran, som Trump afviste og betegnede som "affald".

Trump har flere gange tidligere udtrykt håb om, at en snarlig aftale med Iran vil afslutte konflikten. Han har også flere gange tidligere truet med at genoptage angrebene mod landet.

På nuværende tidspunkt er der en midlertidig våbenhvile i kraft.

/ritzau/Reuters

Skud, påsatte brande og senest sprængningen af en håndgranat.

En konflikt mellem kriminelle grupperinger i Herning-området er eskaleret, og politiet frygter, at der kan komme yderligere konfrontationer.

Derfor opretter Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag to nye visitationszoner i Herning, hvor politiet må visitere folk, uden der behøves en rimelig mistanke.

Først var der et skyderi i Herning søndag aften, hvor der blev affyret to skud mod en lejlighed i boligområdet Brændgårdsparken i Herning. Ingen blev ramt.

Kort tid efter opstod to brande i Ikast. Ifølge politiet er brandene påsat.

Tirsdag morgen blev der så sprængt en håndgranat på en altan på Fruehøjvej i Herning, så vinduer og altanen blev beskadiget.

Midt- og Vestjyllands Politi kobler hændelserne sammen og vurderer, at de er "udtryk for en eskalation af en aktuel voldelig konflikt mellem personer tilknyttet to kriminelle grupperinger."

Og det er frygten for nye konfrontationer med våben eller sprængstoffer, som får politiet til at oprette visitationszoner.

I zonerne må politiet kropsvisitere personer og undersøge køretøjer for at tjekke for våben eller sprængstoffer.

Visitationszonerne træder i kraft tirsdag klokken 17.00 og gælder foreløbigt frem til 19. juni klokken 17.00.

Den ene visitationszone gælder området H. P. Hansens Vej - Gammel Landevej - Fruehøjvej - H. P. Hansens Vej - Sønderagervej (inklusiv Beethovensvej, Chopinsvej, Mozartsvej, Händelsvej, Haydnsvej og Vivaldisvej) - Mågereden - Brændgårdvej - Gullestrupvej - H. P. Hansens Vej.

Den anden dækker Holtbjerg - afgrænset af Silkeborgvej mod vest og nord og Herning Motorvejen mod øst og syd.

/ritzau/

En 39-årig kvinde er tirsdag i Retten i Hjørring blevet dømt for menneskeudnyttelse og bedrageri begået mod sin kvindelige samlever.

Det oplyser Stine Eriksen, der er anklager ved anklagemyndigheden i Nordjyllands Politi.

Kvinden er dømt for at have udnyttet sin samlevers personlige vanskeligheder, letsind og afhængighed af hende til at få hende til at tjene penge på prostitution.

Samleveren, der var sygemeldt med stress og havde psykiske problemer, fik ikke selv del i indtjeningen.

Det skete i en periode mellem 1. juni 2022 og 28. juni 2023.

Den 39-årige kvinde er også dømt for gentagne gange mellem 31. marts 2020 og 17. marts 2021 at have fået sin samlever til at optage forbrugslån og sælge sin bil for at overføre penge til kvinden.

Den forurettede kvinde mistede på den måde 101.000 kroner, fremgår det af sagens anklageskrift.

Den nu dømte kvinde var også tiltalt for at have udsat sin samlever for psykisk vold i en periode på over tre år frem til slutningen af oktober 2023. Det er hun dog blevet frifundet for, oplyser anklageren.

Straffen til kvinden lyder på fængsel i 1 år og 3 måneder. Tre måneder skal afsones, mens resten af straffen er gjort betinget.

Det er første gang, at nogen er dømt for menneskeudnyttelse i Nordjylland.

- Det er det, der gør, at sagen er både speciel og principiel, siger Stine Eriksen.

Paragraffen om menneskehandel er forholdsvis ny i straffeloven.

Anklageren gik efter at få kvinden idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel.

Retten nåede frem til, at et år af kvindens straf skulle gøres betinget på grund af hendes personlige forhold. Hun har blandt andet et mindreårigt barn.

Ud over en fængselsstraf er kvinden også idømt en tillægsbøde på 50.000 kroner.

Det er den økonomiske vinding, som retten har vurderet, at kvinden har fået af at udnytte sin samlever til prostitution.

- Det er en konkret vurdering, fordi der ikke har været dokumentation for det, der er tjent. Det er en skønsmæssigt fastsat bøde ud fra det, man mener, tiltalte har haft af fortjeneste, siger Stine Eriksen.

Den 39-årige kvinde og anklagemyndigheden har nu 14 dage til at vurdere, om dommen skal ankes til landsretten.

/ritzau/

Spaniens tidligere premierminister José Zapatero er under efterforskning for muligt magtmisbrug og korruption.

Det oplyser en domstol i Spanien tirsdag ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Tre af Zapateros ejendomme er blevet ransaget, herunder hans kontor i Madrid, oplyser domstolen tirsdag.

Sagen handler om en hjælpepakke til det lille luftfartsselskab Plus Ultra under coronanedlukningen.

I 2021 brugte den spanske regering 53 millioner euro på at redde Plus Ultra via det statslige holdingselskab Sepi.

Beløbet svarer til 396 millioner kroner.

Ifølge dommer José Luis Calama ved den særlige domstol, der efterforsker den mulige korruption, er der tegn på, at nogle af pengene gik gennem skuffeselskaber.

Der er også tegn på, at der er brugt falske dokumenter og uigennemskuelige finansielle kanaler til at skjule, hvor 1,95 millioner euro endte.

Betalinger og kontrakter med forbindelse til Plus Ultra og andre virksomheder blev kanaliseret gennem et netværk kontrolleret af en mellemmand, oplyser domstolen.

Midlerne nåede senere frem til Zapatero og et selskab med forbindelse til hans døtre, lyder det videre.

Zapatero, som var spansk premierminister i årene 2004-2011, er indkaldt til afhøring i sagen 2. juni. Han er den første spanske premierminister, der bliver efterforsket af en domstol, siden militærstyret i Spanien endte i 1970'erne.

I en meddelelse tirsdag afviser Zapatero, at han har gjort noget forkert eller tjent nogen penge på Plus Ultra-sagen.

- Jeg vil understrege, at alle mine aktiviteter såvel offentligt som privat altid er blevet udført med absolut respekt for loven, siger han.

Mistanken mod José Zapatero belaster Spaniens nuværende premierminister, Pedro Sánchez, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere personer i kredsen omkring Sánchez er i forvejen under anklager om korruption.

Desuden er der efterforskninger i gang, der omfatter premierministerens kone og bror.

Zapatero og Sánchez kommer begge fra Socialistpartiet.

/ritzau/Reuters

Midt- og Vestjyllands Politi undersøger tirsdag en anmeldelse om en eksplosion på Fruehøjvej i Herning samme morgen.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Efterforskningen peger foreløbigt på, at eksplosionen skyldes en håndgranat på en altan på Fruehøjvej i Herning. Sprængningen har beskadiget vinduer og altanen, oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Hvem der står bag, ved politiet ikke.

Tirsdag morgen klokken lidt efter klokken 07.00 fik politiet en anmeldelse om en mulig brand og røgudvikling ved en lejlighed på Fruehøjvej i Herning.

Eksplosionen kan have sammenhæng med to brande i Ikast og et skyderi i Herning søndag aften.

- Hændelserne kan hænge sammen. Vi ser på situationen med den allerstørste alvor, og som jeg sagde i går (mandag, red.), så har vi en massiv og højt prioriteret efterforskning omkring hændelserne, siger politiinspektør Hans Roost.

Mandag sagde politiinspektøren, at to brande i Ikast og et skyderi i Herning søndag aften kunne have relation til et opgør mellem kriminelle grupperinger.

- Samtidig har vi en indsats, som er målrettet de kriminelle grupper, som vi mistænker for at stå bag. Vi vil ikke acceptere situationen, som den er.

Det formodes ikke, at beboeren i den lejlighed, hvis altan håndgranaten detonerede, er involveret i opgøret.

- Og derfor er der igen i dag tale om, at uskyldige borgere bliver udsat for fare. Det er totalt uacceptabelt, og vi gør, hvad vi kan for at få det stoppet, siger Hans Roost.

Midt- og Vestjyllands Politi er interesseret i at høre fra vidner, der har været i området omkring Fruehøjvej 36 i løbet af natten og frem til klokken 08.00 tirsdag morgen.

Har man observeret køretøjer, personer eller andet, der stikker ud fra normalbilledet, opfordres man til at kontakte politiet på 1-1-4.

Som følge af hændelserne har politikredsen en øget tilstedeværelse i Herning og Ikast.

Blandt andet er en mobil politistation til stede ved Fruehøjvej i Herning, og onsdag vil den være ved Rema 1000 på H.P. Hansens vej i Herning.

Her kan borgere komme forbi for at dele viden om episoden eller tale med politiet om situationen.

/ritzau/

To brødre på henholdsvis 27 og 29 år idømmes begge otte års fængsel i en sag om besiddelse af stoffer og overgrebsmateriale.

Det har Retten i Næstved afgjort tirsdag.

Brødreparret dømmes blandt andet for besiddelse af seks kilo kokain med henblik på videreoverdragelse i perioden fra omkring 25. oktober 2023 til 16. januar 2025.

Begge anker dommen til landsretten.

De dømmes også for besiddelse af en lang række stoffer, som politiet fandt ved en ransagning på brødrenes fælles adresse i juni 2025.

Det gælder blandt andet 824 gram kokain, 460 gram MDMA og omkring 140.000 piller.

Den 27-årige findes også skyldig i besiddelse af i alt 583 filer med overgrebsmateriale med børn.

25 af filerne er i den groveste kategori af overgrebsmateriale, hvor der eksempelvis indgår tvang eller vold.

Begge brødre har i retten forklaret, at den yngste af dem ikke har haft kendskab til de stoffer, der lå i brødrenes hjem i flyttekasser og plastikposer.

Men det dømmes de begge for.

Begge har også afvist at kende til seks kilo kokain, som er dokumenteret via videoer og korrespondancer mellem de to brødre på den 27-åriges telefon. De blev altså ikke fundet i politiets ransagning.

Men også det dømmes de for.

Den 27-åriges forsvarsadvokat argumenterede tirsdag for, at han skulle frifindes i sagen.

Retten finder det dog bevist, at lillebroren har haft kendskab til og deltaget i besiddelse og salg af stoffer.

- I har begge haft en væsentlig rolle i en velorganiseret butik, siger retsformand Camilla Meding om dommen.

Det var efter tip fra fildelingstjenesten Dropbox, at brødrenes hjem på Sydsjælland blev ransaget.

En bruger, der var tilknyttet den yngste brors mailadresse, uploadede nogle filer, der blev rapporteret som muligt overgrebsmateriale med børn.

Ved ransagning af brødrenes hjem fandt politiet overgrebsmateriale, men altså også en lang række stoffer.

De har begge siddet varetægtsfængslet siden juni.

Både den 27-årige og 29-årige er beskyttet af navneforbud, og det er udstrakt til også at gælde ankesagen i landsretten.

/ritzau/

Et Nato-fly har tirsdag nedskudt en drone over Estland.

Det bekræfter Nato ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere sagde Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, til det estiske medie Delfi, at dronen formodes at være ukrainsk.

Det var et rumænsk F-16-kampfly, der skød dronen ned over søen Võrtsjärv, der ligger i den centrale del af landet.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 12 lokal tid, hvor dronen fløj ind i Estland fra Rusland, oplyser Estlands militær i en udtalelse ifølge Reuters.

Dronen blev skudt ned med et enkelt missil, samtidig med at Rusland skabte forstyrrelser i luftrummet over Estland ved hjælp af GPS-spoofing og GPS-jamming, meddeler militæret.

Ved GPS-spoofing bliver der udsendt misvisende GPS-signaler, mens GPS-jamming skaber forstyrrelser og afbrydelser i GPS-signaler. Forstyrrelserne kan være rettet mod både fly og droner.

Mens en drone er blevet uskadeliggjort over Estland, har nabolandet Letland aktiveret sin dronealarm, oplyser Letlands militær ifølge Reuters.

Det er uklart, om der er registreret droner i estisk luftrum, eller om alarmen blev aktiveret på grund af dronen over Estland.

I forbindelse med dronealarmen blev indbyggerne i Estland tæt på grænsen til Rusland opfordret til at blive inden døre.

Fly fra Natos luftovervågning over Baltikum blev tilkaldt til området.

Siden marts er ukrainske droner flere gange fløjet ind i luftrummet over Baltikum, som foruden Estland og Letland omfatter Litauen.

Også Finland har registreret ukrainske droner i sit luftrum.

Ingen af de fire lande grænser op til Ukraine, men de deler alle grænse med Rusland, som siden 2022 har været i krig med Ukraine.

Estland, Letland og Finland grænser op til Rusland mod øst, mens Litauen grænser op mod den russiske eksklave Kaliningrad mod sydvest.

/ritzau/

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, kommer ikke til at deltage, når det nye amerikanske konsulat i Nuuk åbnes på torsdag.

Det siger han til Sermitsiaq.

- Vi har ikke taget en principbeslutning, men jeg kommer ikke til at deltage, siger han til mediet.

Da det amerikanske konsulat genåbnede i Nuuk i 2020 i Arktisk Kommandos lokaler, skete det med deltagelse af flere medlemmer af Naalakkersuisut, skriver mediet. Heriblandt Jens-Frederik Nielsen, som dengang var Grønlands minister for erhverv og råstoffer.

Meldingen fra den grønlandske regeringsleder kommer, mens USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, og USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, er i Grønland.

Tirsdag har de deltaget i erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk. Mandag mødtes den amerikanske duo med Jens-Frederik Nielsen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede.

Forholdet mellem USA og Grønland samt USA og Danmark er anspændt, efter at USA's præsident, Donald Trump, flere gange har luftet tanker om at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Det var i december sidste år, at Landry blev udpeget til den nyoprettede stilling som særlig udsending til Grønland. Til daglig er Landry guvernør i Louisiana.

- USA er på udkig efter en langt bedre relation til Grønland, som vi før har haft. Vores tidligere præsidenter har ikke keret sig så meget om Grønland, som præsident Trump har.

- Han har virkelig forstået at sætte Grønland på landkortet igen, siger Landry til TV 2 News.

I januar i år var den diplomatiske situation så anspændt, at Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender på det tidspunkt, sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), rejste til Washington D.C. for at mødes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Det var efter det møde, at Løkke kunne fortælle, at landene var blevet enige om at oprette en arbejdsgruppe om Grønland.

/ritzau/

Et nævningeting ved Retten i Holbæk har tirsdag idømt en 32-årig mand fængsel i syv år og seks måneder for blandt andet røveri og voldtægt mod prostituerede.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Han er desuden dømt for røverier mod dagligvareforretninger.

Alt sammen begået i maj sidste år.

32-årige Sakaria Mohammed Mohumed Hussein er blandt andet dømt for at have udsat en kvinde, som han havde aftalt at have sex med mod betaling, for røveri.

Han truede hende med vold og henviste til sine relationer til rocker- og bandemiljøet og fik hende til at udlevere 5100 kroner til ham.

I anklageskriftet lyder det, at manden sagde til kvinden, at hun "ikke måtte arbejde som prostitueret i Hells Angels' og LTF's område".

Derudover har han vist en tatovering med bogstaverne LTF på sin underlæbe til kvinden.

LTF er en forkortelse for den forbudte bande Loyal To Familia.

Fem dage senere var en anden kvinde, der solgte sex, mandens offer.

Denne kvinde blev udsat for frihedsberøvelse, mens han også fik hende til at udlevere penge til ham, efter at han havde fortalt hende, at han var "fra Bandidos".

Under frihedsberøvelsen voldtog han kvinden fire gange.

Han truede hende også ved at sige, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun gik til politiet.

- Der har under sagen tegnet sig et billede af en mand, der gennem tre uger har begået adskillige og alvorlige forbrydelser mod flere forurettede. Derfor er jeg meget tilfreds med, at retten i vidt omfang har fundet tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet og har idømt ham en længere fængselsstraf, siger senioranklager Anne-Mette Seerup i pressemeddelelsen.

Den 32-årige har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen.

/ritzau/

To brødre på henholdsvis 27 og 29 år idømmes begge otte års fængsel i en sag om besiddelse af stoffer og overgrebsmateriale.

Det har Retten i Næstved afgjort tirsdag.

Brødreparret dømmes blandt andet for besiddelse af seks kilo kokain med henblik på videreoverdragelse i perioden fra omkring 25. oktober 2023 til 16. januar 2025.

Begge anker dommen til landsretten.

De dømmes også for besiddelse af en lang række stoffer, som politiet fandt ved en ransagning på brødrenes fælles adresse i juni 2025.

Det gælder blandt andet 824 gram kokain, 460 gram MDMA og omkring 140.000 piller.

Den 27-årige findes også skyldig i besiddelse af i alt 583 filer med overgrebsmateriale med børn.

25 af filerne er i den groveste kategori af overgrebsmateriale, hvor der eksempelvis indgår tvang eller vold.

Begge brødre har i retten forklaret, at den yngste af dem ikke har haft kendskab til de stoffer, der lå i brødrenes hjem i flyttekasser og plastikposer.

Men det dømmes de begge for.

Begge har også afvist at kende til seks kilo kokain, som er dokumenteret via videoer og korrespondancer mellem de to brødre på den 27-årige telefon. De kilo blev altså ikke fundet i politiets ransagning.

Men også det dømmes de for.

Den 27-åriges forsvarsadvokat argumenterede tirsdag for, at han skulle frifindes i sagen.

Retten finder det dog bevist, at lillebroren har haft kendskab til og deltaget i besiddelse og salg af stoffer.

- I har begge haft en væsentlig rolle i en velorganiseret butik, siger retsformand Camilla Meding om dommen.

/ritzau/

Et nævningeting ved Retten i Holbæk har tirsdag idømt en 32-årig mand fængsel i syv år og seks måneder for blandt andet røveri og voldtægt mod prostituerede.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Han er desuden dømt for røverier mod dagligvareforretninger.

Alt sammen begået i maj sidste år.

32-årige Sakaria Mohammed Mohumed Hussein er blandt andet dømt for at have udsat en kvinde, som han havde aftalt at have sex med mod betaling, for røveri.

Han truede hende med vold og henviste til sine relationer til rocker- og bandemiljøet og fik hende til at udlevere 5100 kroner til ham.

I anklageskriftet lyder det, at manden sagde til kvinden, at hun "ikke måtte arbejde som prostitueret i Hells Angels' og LTF's område".

Derudover har han vist en tatovering med bogstaverne LTF på sin underlæbe til kvinden.

LTF er en forkortelse for den forbudte bande Loyal To Familia.

Fem dage senere var en anden kvinde, der solgte sex, mandens offer.

Denne kvinde blev udsat for frihedsberøvelse, mens han også fik hende til at udlevere penge til ham, efter at han havde fortalt hende, at han var "fra Bandidos".

/ritzau/

I efteråret 2023 rejste Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) alvorlige sigtelser mod seks betjente fra Københavnsområdet.

Siden faldt den oprindelige sag til jorden, og fire betjente blev tiltalt for andre forhold.

Tirsdag var den ene betjent for Københavns Byret, hvor han risikerer at blive idømt en bøde.

Få overblik over sagen her:

2023:

* 31. oktober anholder Politiklagemyndigheden seks politifolk og foretager ransagninger.

* Alle seks løslades igen, men der rejses sigtelser om tyveri af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med tjenesten, stillingsmisbrug og besiddelse og videreoverdragelse af euforiserende stoffer.

* Den daværende efterforskningschef for DUP, Niels Raasted, kalder sagen "alvorlig" og siger, at der er "indikationer på", at politifolkene "har ageret sammen i en lukket gruppe".

2024:

* I januar erfarer DR Nyheder, at sagen hænger sammen med et netværk af politifolk kaldet WOTC (We Own This City), som skulle referere til en tv-serie om korrupte betjente.

2026:

* I januar frafalder Statsadvokaten i København alle sigtelser baseret på den oprindelige mistanke.

* Fire politifolk tiltales imidlertid for andre forhold, som er dukket op i forbindelse med efterforskningen.

* 13. maj frifinder Retten i Lyngby den første af betjentene for overtrædelse af våbenloven og grov pligtforsømmelse i forbindelse med, at han kortvarigt opbevarede en gammel pistol i sin kommodeskuffe.

Pistolen havde han fået af sin underbo, som havde fundet den i en flyttekasse fra et afdødt familiemedlem.

* 19. maj behandler Københavns Byret sagen mod den anden betjent. Han er tiltalt for besiddelse af 0,37 gram kokain til eget forbrug og for grov pligtforsømmelse ved på sit kontor at have en sportstaske med blandt andet tre gas- og signalpistoler og en machete, uden at det blev registreret og opbevaret forsvarligt.

* Til august skal sagen mod de sidste to politibetjente for retten. Her er der blandt andet rejst tiltale for, at de skal have efterladt en kraftigt påvirket mand på Amager, hvorefter manden blev påkørt af en lastbil og døde.

* Alle betjentene nægter sig skyldige.

Kilder: DUP og anklageskrifter mod betjentene.

/ritzau/

Politiklagemyndighedens efterforskning af seks betjente fra Københavns Politi begyndte i 2023 med en mistanke om grov narkokriminalitet.

Men de oprindelige sigtelser faldt, og i stedet resulterede det i mindre sager mod fire betjente.

I sidste uge blev den første betjent frifundet for grov pligtforsømmelse, og tirsdag er det blevet den næste betjents tur.

Han har taget plads i Københavns Byret, hvor han er tiltalt for besiddelse af 0,37 gram kokain til eget forbrug og grov pligtforsømmelse, da han opbevarede fundne våben i en sportstaske i et ulåst skab på sit kontor.

Begge dele nægter den i dag 32-årige mand sig skyldig i, mens anklageren vil idømme ham en bøde på mindst 10.000 kroner.

Kokainfundet blev gjort, da efterforskere fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) 31. oktober 2023 ransagede mandens lejlighed på Nørrebro, som han deler med sin kæreste.

Kokainen blev fundet i en lille plastikpose - en såkaldt pølsemandspose - som var gemt i en bog med titlen "Mafia: de tre broderskaber" i mandens bogreol.

Den 32-årige nu tidligere betjent afviser dog at kende til kokainen. Det kan være kærestens, stamme fra en fest eller fra lejere, da de har udlejet lejligheden på Airbnb.

- Jeg ved i hvert fald, at det ikke er mit, siger han og tilføjer:

- Jeg har ikke taget kokain.

I efterforskningen fik betjenten taget en hårprøve, som har vist spor af kokain. Men det kan stamme fra, at han på kontoret jævnligt skulle veje kokain, som de havde beslaglagt.

Og selv om retningslinjer siger, at vejning af den slags skal foregå med værnemidler som maske, handsker og udsugning, så foregår det ikke sådan i praksis, forklarer den 32-årige.

- Der er markant forskel på et actioncard lavet af ledelsen og den måde, som tingene er foregået på i praksis, siger han og fortæller videre:

- Nogle gange er det kilovis, som vi sidder og vejer. Så sidder vi på vores kontorpladser og vejer blokke af kokain op.

- Det sker ofte uden værnemidler.

Og stoffet støver op, når man skærer blokken op for at få indpakningen af, forklarer han:

- Det er næsten garanteret.

Forsvarer Peter Secher bemærker da også, at Nordsjællands Politi i 2023 fik påbud fra Arbejdstilsynet om at sikre tilstrækkelig udsugning, så betjente ikke risikerede at indånde stoffer.

Sagen rummer som nævnt også et anklagepunkt om, at betjenten skal have opbevaret våben i en sportstaske i et ulåst skab på sit kontor, uden at de var blevet registreret eller opbevaret forsvarligt.

- Det giver sig selv, at man i politiet er nødt til at have struktur på det, siger Statsadvokatens anklager Robert Rafn.

Der var tale om tre gas- og signalpistoler - altså ikke pistoler, der kan skyde skarpt. I tasken var også tre magasiner, patroner og en machete.

Ifølge betjenten var det genstande, som var fundet, når de eksempelvis var kaldt ud til nogen, som havde fundet en pistol.

Der var tale om hittegods, som var havnet i tasken i skabet, indtil der var tid til at sende det videre til destruktion, forklarer betjenten.

Som følge af sagen blev han suspenderet, og det er uvist, om han vil kunne vende tilbage til politiet.

Dommen afsiges 26. maj.

Efterforskningen, som blev indledt i 2023 af de seks betjente, resulterede også i sager mod tre andre betjente. Den ene blev i sidste uge frifundet af Retten i Lyngby. Yderligere to betjente skal for retten til august.

/ritzau/

To brødre på henholdsvis 27 og 29 år idømmes begge otte års fængsel i en sag om besiddelse af stoffer og overgrebsmateriale.

Det har Retten i Næstved afgjort tirsdag.

Brødreparret dømmes blandt andet for besiddelse af seks kilo kokain med henblik på videreoverdragelse i perioden fra omkring 25. oktober 2023 til 16. januar 2025.

Begge anker dommen til landsretten.

De dømmes også for besiddelse af en lang række stoffer, som politiet fandt ved en ransagning på brødrenes fælles adresse.

Det gælder blandt andet 824 gram kokain, 460 gram MDMA og omkring 140.000 piller.

Den 27-årige findes også skyldig i besiddelse af i alt 583 filer med overgrebsmateriale med børn.

25 af filerne er i den groveste kategori af overgrebsmateriale, hvor der eksempelvis indgår tvang eller vold.

/ritzau/

Et Nato-fly har tirsdag nedskudt en drone over Estland.

Dronen formodes at være ukrainsk.

Det oplyser Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, til det estiske medie Delfi, skriver Reuters.

Det var et rumænsk F-16-kampfly, der skød dronen ned over søen Võrtsjärv, der ligger i den centrale del af Estland.

Mens en drone er blevet uskadeliggjort over Estland, har nabolandet Letland aktiveret sin dronealarm, oplyser Letlands militær ifølge Reuters.

Det er uklart, om der er registreret droner i estisk luftrum, eller om alarmen blev aktiveret på grund af dronen over Estland.

I forbindelse med dronealarmen blev indbyggerne i Estland tæt på grænsen til Rusland opfordret til at blive inden døre.

Fly fra Natos luftovervågning over Baltikum blev tilkaldt til området.

Siden marts er ukrainske droner flere gange fløjet ind i luftrummet over Baltikum, som foruden Estland og Letland omfatter Litauen.

Også Finland har registreret ukrainske droner i sit luftrum.

Ingen af de fire lande grænser op til Ukraine, men de deler alle grænse med Rusland, som siden 2022 har været i krig med Ukraine.

Estland, Letland og Finland grænser op til Rusland mod øst, mens Litauen grænser op mod den russiske eksklave Kaliningrad mod sydvest.

Reuters har foreløbigt uden held forsøgt at få en kommentar fra Nato til oplysningen om, at et af alliancens fly tirsdag har nedskudt en drone over Estland.

/ritzau/