Ron DeSantis, som er guvernør i den amerikanske delstat Florida, har mandag sat sin underskrift på en lov, der omdøber lufthavnen Palm Beach International Airport til President Donald J. Trump International Airport.

Før lufthavnens navn officielt kan blive ændret, skal der indsendes en formel anmodning til lufthavnsmyndigheden Federal Aviation Administration (FAA).

Myndigheden skal så behandle ændringen i forskellige flyve- og navigationsdatabaser, og lufthavnens skilte skal udskiftes.

Trump, som er født i New York, boede i en penthouselejlighed i skyskraberen Trump Tower i New York City, inden han i 2019 flyttede til Florida.

Her har han siden haft sin primære bopæl på resortet Mar-a-Lago. Det ligger i West Palm Beach.

I sidste uge fremsatte Brian Mast, som er republikansk medlem af Repræsentanternes Hus i Kongressen, et forslag om at ændre trebogstavskoden for Palm Beach International Airport fra PBI til DJT, som er Trumps initialer.

Lufthavnen vil blive det seneste ud af en række bygninger, institutioner og krigsskibe, som får den amerikanske præsidents navn.

Sidste år godkendte Florida desuden en plan om at donere en ejendom i centrum af storbyen Miami til at være Trumps såkaldte præsidentbibliotek.

/ritzau/Reuters

En stor olietanker fra Kuwait er blevet angrebet, mens den lå for anker i havnen i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Det oplyser Kuwait Petroleum Corporation ifølge det statslige nyhedsbureau Kuwait News Agency. Selskabet beskriver det som et iransk angreb.

Angrebet har forårsaget skader på skibet, og der er udbrudt brand om bord, lyder det.

Olieselskabet oplyser, at skibet var fuldt lastet, da det blev ramt, og advarer om muligt olieudslip i de omkringliggende farvande.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne. En vurdering af skaderne er i gang, oplyser Kuwait News Agency.

Mediekontoret for regeringen i Dubai bekræfter på X, at myndighederne i storbyen hjælper til.

- Maritime brandfolk arbejder i øjeblikket på at få branden under kontrol og håndtere situationen, skriver Dubai Media Office på X.

Alle 24 besætningsmedlemmer på tankskibet er i sikkerhed, tilføjer mediekontoret.

Et andet tankskib er natten til tirsdag brudt i brand nær Hormuzstrædet, efter at det blev ramt af et ukendt projektil. Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer (UKMTO).

Tankskibet befandt sig godt 57 kilometer nordvest for Dubai, da det blev ramt. Besætningen er i sikkerheden, og ingen er kommet til skade, lyder det.

Kuwaits militær oplyser natten til tirsdag på X, at det er i gang med at forsvare sig mod missil- og droneangreb.

Tankskibe er flere gange blevet angrebet med missiler og droner i Den Persiske Golf og i Hormuzstrædet, siden USA og Israel indledte en storstilet militæroperation mod Iran 28. februar.

Iran har de seneste uger svaret igen med gengældelsesangreb på tværs af Mellemøsten. Det gælder blandt andet lande, der huser amerikanske militærbaser.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene. Cirka en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.

Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten. Det har fået olie- og gaspriser verden over til at stige markant.

/ritzau/Reuters

En stor olietanker fra Kuwait er blevet angrebet, mens det lå for anker i havnen i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Det oplyser Kuwait Petroleum Corporation ifølge det statslige nyhedsbureau Kuwait News Agency. Selskabet beskriver det som et iransk angreb.

Angrebet har forårsaget skader på skibet, og der er udbrudt brand om bord, lyder det.

Olieselskabet oplyser, at skibet var fuldt lastet, da det blev ramt, og advarer om muligt olieudslip i de omkringliggende farvande.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne. En vurdering af skaderne er i gang, oplyser Kuwait News Agency.

Mediekontoret for regeringen i Dubai bekræfter på X, at myndighederne i storbyen hjælper til.

- Maritime brandfolk arbejder i øjeblikket på at få branden under kontrol og håndtere situationen, skriver Dubai Media Office på X.

Et andet tankskib er natten til tirsdag brudt i brand nær Hormuzstrædet, efter at det blev ramt af et ukendt projektil. Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer (UKMTO).

Tankskibet befandt sig godt 57 kilometer nordvest for Dubai, da det blev ramt. Besætningen er i sikkerheden, og ingen er kommet til skade, lyder det.

/ritzau/Reuters

En række techgiganter - herunder Facebook og YouTube - er under efterforskning for mulig overtrædelse af Australiens forbud mod sociale medier for personer under 16 år.

Det meddeler eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, tirsdag.

Der er "betydelig bekymring" for, at Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og YouTube kan have overtrådt forbuddet, siger Julie Inman Grant, som er eSafety-kommissær.

Australien indførte i december et forbud mod brugere under 16 år på de største sociale medieplatforme. Lovgivningen skal beskytte landets børn mod blandt andet digital mobning og uhensigtsmæssige algoritmer.

- Selvom sociale medieplatforme har taget nogle indledende skridt, er jeg - baseret på vores overvågning af, om loven bliver fulgt - bekymret for, at nogle måske ikke gør nok for at overholde australsk lovgivning, siger kommissæren.

Blandt de mulige overtrædelser er utilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre oprettelsen af nye konti for personer under 16 år, lyder det.

- Som følge heraf går vi nu over i en fase med håndhævelse, siger Inman Grant.

Med den nye lovgivning på området skal 20 års indgroet praksis rulles tilbage, og det var ventet, at techselskabernes tunge interesser ville udgøre en modstand, lyder det videre.

- Varig, generationsmæssig forandring tager tid - men de her platforme har allerede i dag mulighed for at efterleve reglerne, og vi forventer bestemt, at virksomheder, der opererer i Australien, overholder vores love, siger hun.

Det er i Australien udelukkende virksomhedernes ansvar at sikre, at brugere er 16 år eller ældre.

Selvom de fleste selskaber har sagt, at de vil overholde de nye regler, har de også advaret om, at ændringen kan ende med blot at skubbe teenagere over til mørkere og mindre regulerede dele af internettet.

/ritzau/AFP

Et angreb mod en synagoge i den amerikanske delstat Michigan tidligere på måneden var en terrorhandling inspireret af den militante Hizbollah-gruppe i Libanon.

Det oplyser Jennifer Runyan fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, på et pressemøde mandag.

Der var tale om et bevidst angreb rettet mod det jødiske samfund og den største jødiske synagoge i Michigan, oplyser FBI.

FBI har tidligere identificeret gerningsmanden som en 41-årig mand født i Libanon. Han kørte en pickup ind i synagogen Temple Israel i en forstad til Detroit den 12. marts.

Bilen var lastet med fyrværkeri og benzin og brød i brand, da den endte med at sidde fast i en gang i synagogen.

Ingen andre end gerningsmanden, som skød sig selv, blev dræbt i angrebet.

En sikkerhedsvagt blev såret, og flere politifolk blev behandlet for røgforgiftning.

Flere af gerningsmandens familiemedlemmer blev ifølge The New York Times for nylig dræbt i Libanon i israelske luftangreb.

Israels militær og Hizbollah har bekriget hinanden, siden begyndelsen af USA og Israels krig mod Iran. Hizbollah-militsen er allieret med styret i Iran.

FBI oplyser, at gerningsmanden i dagene op til angrebet havde undersøgt en række jødiske kultur-, religions- og uddannelsescentre i Detroit. Han anskaffede sig også udstyr til angrebet.

Ifølge FBI havde gerningsmanden allerede opsøgt materiale fra Hizbollah, før hans familie blev dræbt.

10 minutter før terrorangrebet i Michigan sendte han en video til sin søster. Her fortalte han, at han havde til hensigt at dræbe "så mange af dem som muligt".

Ifølge FBI er der på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at andre var involveret i angrebet.

Hizbollah er listet som en terrororganisation i både USA og i EU.

/ritzau/AFP

Et angreb mod en synagoge i den amerikanske delstat Michigan tidligere på måneden var en terrorhandling inspireret af den militante Hizbollah-gruppe i Libanon.

Det oplyser Jennifer Runyan fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, på et pressemøde mandag.

Der var tale om et bevidst angreb rettet mod det jødiske samfund og den største jødiske synagoge i Michigan, oplyser FBI.

FBI har tidligere identificeret gerningsmanden som en 41-årig mand født i Libanon. Han kørte en pickup ind i synagogen Temple Israel i en forstad til Detroit den 12. marts.

Bilen var lastet med fyrværkeri og benzin og brød i brand, da den endte med at sidde fast i en gang i synagogen.

Ingen andre end gerningsmanden, som skød sig selv, blev dræbt i angrebet.

En sikkerhedsvagt blev såret, og flere politifolk blev behandlet for røgforgiftning.

Flere af gerningsmandens familiemedlemmer blev ifølge The New York Times for nylig dræbt i Libanon i israelske luftangreb.

Israels militær og Hizbollah har bekriget hinanden, siden begyndelsen af USA og Israels krig mod Iran. Hizbollah-militsen er allieret med styret i Iran.

FBI oplyser, at gerningsmanden i dagene op til angrebet havde undersøgt en række jødiske kultur-, religions- og uddannelsescentre i Detroit. Han anskaffede sig også udstyr til angrebet.

/ritzau/AFP

En række techgiganter - herunder Facebook og YouTube - er under efterforskning for mulig overtrædelse af Australiens forbud mod sociale medier for personer under 16 år.

Det meddeler eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, tirsdag.

Der er "betydelig bekymring" for, at Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og YouTube kan have overtrådt forbuddet, siger Julie Inman Grant, som er eSafety-kommissær.

Australien indførte i december et forbud mod brugere under 16 år på de største sociale medieplatforme. Lovgivningen skal beskytte landets børn mod blandt andet digital mobning og uhensigtsmæssige algoritmer.

- Selvom sociale medieplatforme har taget nogle indledende skridt, er jeg - baseret på vores overvågning af, om loven bliver fulgt - bekymret for, at nogle måske ikke gør nok for at overholde australsk lovgivning, siger kommissæren.

Blandt de mulige overtrædelser er utilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre oprettelsen af nye konti for personer under 16 år, lyder det.

- Som følge heraf går vi nu over i en fase med håndhævelse, siger Inman Grant.

/ritzau/AFP

USA og Israels indsats i Iran er over halvvejs.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i et interview med det amerikanske medie Newsmax.

- Vi er over halvvejs med hensyn til missionens succes, siger Netanyahu.

Der er ifølge den israelske premierminister blandt andet sket en svækkelse af Irans militære, nukleare og industrielle infrastruktur, hvilket ifølge ham er væsentlige fremskridt.

Premierministeren afviser i interviewet dog at dele en konkret tidshorisont for, hvornår konflikten vil være afsluttet.

- Iran kommer ud svagere - vi kommer ud stærkere, siger han.

Det vigtigste mål med krigen er at forhindre, at Iran får atomvåben, siger Netanyahu.

Angrebene har således ikke kun til formål at svække Iran nu og her, men de skal forhindre det, han kalder en langt mere farlig fremtid.

- De søger at skaffe sig atomvåben og kapacitet til at nå amerikanske byer. Det er det, den her krig handler om - at forhindre det udfald.

Den igangværende konflikt i Mellemøsten brød ud, da USA og Israel angreb Iran 28. februar. Blandt andre Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei er blevet slået ihjel i angrebene mod Iran.

Siden spredte konflikten sig til store dele af Mellemøsten, hvor Iran har svaret igen med missiler og droner rettet mod Israel og amerikanske mål i Mellemøsten.

USA's præsident, Donald Trump, sagde oprindeligt, at indsatsen i Iran ville vare fire til seks uger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, sagde mandag, at krigen vil stå på i uger - og ikke i måneder.

Både Netanyahu og Trump har gentagne gange hævdet, at Iran er tæt på at bygge atomvåben. Det er ifølge AFP dog ikke en påstand, som understøttes af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) eller af andre internationale vurderinger.

Iran selv har længe fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

/ritzau/

USA og Israels indsats i Iran er over halvvejs.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i et interview med det amerikanske medie Newsmax.

- Vi er over halvvejs med hensyn til missionens succes, siger Netanyahu.

Der er ifølge den israelske premierminister blandt andet sket en svækkelse af Irans militære, nukleare og industrielle infrastruktur, hvilket ifølge ham er væsentlige fremskridt.

Premierministeren afviser i interviewet dog at dele en konkret tidshorisont for, hvornår konflikten vil være afsluttet.

- Iran kommer ud svagere - vi kommer ud stærkere, siger han.

Det vigtigste mål med krigen er at forhindre, at Iran får atomvåben, siger Netanyahu.

Angrebene har således ikke kun til formål at svække Iran nu og her, men de skal forhindre det, han kalder en langt mere farlig fremtid.

- De søger at skaffe sig atomvåben og kapacitet til at nå amerikanske byer. Det er det, den her krig handler om - at forhindre det udfald.

Den igangværende konflikt i Mellemøsten brød ud, da USA og Israel angreb Iran 28. februar. Blandt andre Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei er blevet slået ihjel i angrebene mod Iran.

Siden spredte konflikten sig til store dele af Mellemøsten, hvor Iran har svaret igen med missiler og droner rettet mod Israel og amerikanske mål i Mellemøsten.

/ritzau/

Iranske statsmedier rapporterer mandag, at en parlamentarisk kommission i landet har godkendt en plan om at indføre afgifter på skibe, der sejler gennem Hormuzstrædet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Planen omfatter blandt andet det, der kaldes finansielle ordninger, og et afgiftssystem i den iranske valuta, rial, lyder det på iransk stats-tv med henvisning til et medlem af parlamentets sikkerhedskommission.

Planen indebærer også "implementering af Irans suveræne rolle" og et samarbejde med Oman. Hormuzstrædet ligger mellem Oman og Iran.

Ifølge meldingerne på iransk stats-tv er en del af planen også et forbud mod, at "amerikanere og det zionistiske regime passerer".

Også andre lande, der pålægger Iran sanktioner, skal have forbud mod at sejle gennem strædet, lyder det.

Det står ikke umiddelbart klart, hvilket beløb der vil være tale om, eller hvornår det kan træde i kraft.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene. Cirka en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.

Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten. Det har fået olie- og gaspriser verden over til at stige markant.

Siden krigens begyndelse er antallet af gennemsejlinger faldet med omkring 95 procent, vurderer det maritime analysefirma Kpler.

I sidste uge beskrev den amerikanske avis New York Times også planer i det iranske parlament om et krav om betaling for passage af den vigtige vandvej.

Mediet skrev fredag på baggrund af meldinger fra de iranske nyhedsbureauer Ras og Tasnim således, at parlamentet behandlede et forslag om, at skibe skal betale en afgift for at sejle igennem Hormuzstrædet.

Siden USA og Israel den 28. februar indledte angreb mod Iran er der ifølge New York Times i nogle tilfælde blevet opkrævet afgifter fra skibe.

Det er dog sket i et system, som avisen kalder uformelt og selektivt.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, kalder ifølge New York Times Irans planer om en afgift i Hormuzstrædet for ulovlige.

Iran har tidligere hævdet, at strædet er åbent for dem, som landet betegner som allierede.

Thailand og Pakistan er blandt de få lande, der har lavet aftaler med Iran om at kunne sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

/ritzau/

Iranske statsmedier rapporterer mandag, at en parlamentarisk kommission i landet har godkendt en plan om at indføre afgifter på skibe, der sejler gennem Hormuzstrædet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Planen omfatter blandt andet det, der kaldes finansielle ordninger, og et afgiftssystem i den iranske valuta, rial, lyder det på iransk stats-tv med henvisning til et medlem af parlamentets sikkerhedskommission.

Planen indebærer også "implementering af Irans suveræne rolle" og et samarbejde med Oman. Hormuzstrædet ligger mellem Oman og Iran.

Ifølge meldingerne på iransk stats-tv er en del af planen også et forbud mod, at "amerikanere og det zionistiske regime passerer".

Også andre lande, der pålægger Iran sanktioner, skal have forbud mod at sejle gennem strædet, lyder det.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene. Cirka en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.

/ritzau/

Mindst 70 personer er blevet dræbt, og 30 personer er blevet såret under et angreb i Artibonite-regionen i Haiti natten til søndag.

Det oplyser organisationen Collective Defending Human Rights ifølge Reuters.

Ifølge lokale beredskabsmyndigheder fandt angrebet sted omkring klokken 03.00 natten til søndag og blev udført af Gran Grif-banden.

Ifølge Collective Defending Human Rights har angrebet tvunget næsten 6000 mennesker til at flygte fra deres hjem.

- Manglen på en sikkerhedsindsats og overladelsen af Artibonite til væbnede grupper viser en fuldstændig ansvarsfralæggelse fra myndighedernes side, lyder det i en erklæring fra gruppen ifølge Reuters.

Artibonite-regionen er et vigtigt landbrugsområde i Haiti og har ifølge Reuters oplevet noget af den værste vold i Haiti, efterhånden som bandekonflikten har spredt sig til resten af landet fra hovedstaden, Port-au-Prince.

En opgørelse fra FN viser, at omkring 80 til 90 procent af Port au Prince er styret af bander sammen med flere vigtige områder i Artibonite-regionen.

Ifølge FN dominerer banderne forsyningskæderne i landet og afpresser handels- og humanitære transportruter, som på den måde "giver dem en enorm magt til at dræne Haitis ressourcer og destabilisere landets økonomi".

Haitis sikkerhedsstyrker har, med støtte fra en FN-støttet international mission og et amerikansk privat militærfirma, optrappet indsatsen mod banderne. Alligevel er det endnu ikke lykkedes myndighederne at anholde en fremtrædende bandeleder.

Over en million mennesker er blevet drevet på flugt af bandekonflikten, som samtidig har forværret fødevareusikkerheden. Siden 2021 er næsten 20.000 mennesker blevet dræbt i Haiti, og dødstallet stiger år for år.

/ritzau/

Den canadiske sangerinde Celine Dion vender efter en længere pause tilbage til koncertscenen med ti optrædener i den franske hovedstad, Paris.

Det meddeler sangerinden - der i 2022 fortalte, at hun havde fået konstateret den autoimmune sygdom stiff person-syndrom - på sociale medier mandag.

Det er samtidig popstjernens 58-års fødselsdag.

- I år får jeg mit livs bedste gave, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg får chancen for at se jer, for at optræde for jer igen.

De ti koncerter finder sted i september og oktober i Paris La Defense Arena.

Stiff person-syndrom får kroppen til at danne antistoffer mod sit eget væv og forårsager stivhed i musklerne og smertefulde kramper.

Sangerinden siger dog, at hendes tilstand nu er blevet forbedret.

- Jeg ønsker, at I skal vide, at jeg har det rigtig godt, har styr på mit helbred, føler mig godt tilpas, siger hun.

Celine Dion optrådte i 2024 til åbningsceremonien ved OL i Paris, men koncerterne i Paris bliver hendes første større koncertrække, siden hun trådte tilbage fra rampelyset i 2022.

Dions største hit er "My Heart Will Go On" fra filmen "Titanic" fra 1997.

Men hun startede karrieren på fransk og udsendte allerede sin første plade som 12-årig i 1981 - nemlig "La voix du bon Dieu".

Som 20-årig - i 1988 - vandt hun det internationale melodigrandprix med "Ne Partez Pas Sans Moi" for Schweiz.

Tilbage i 2008 fik sangeren de første symptomer på den autoimmune sygdom. Hun mærkede noget i halsen og fik efterhånden større og større besvær med at kontrollere sin stemme.

Privat er sangerinden mor til tre, som hun fik med sin mand og manager, René Angélil, der døde af kræft i 2016.

/ritzau/

Den canadiske sangerinde Celine Dion vender efter en længere pause tilbage til koncertscenen med ti optrædener i den franske hovedstad, Paris.

Det meddeler sangerinden - der i 2022 fortalte, at hun havde fået konstateret den autoimmune sygdom stiff person-syndrom - på sociale medier mandag.

Det er samtidig popstjernens 58-års fødselsdag.

- I år får jeg mit livs bedste gave, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg får chancen for at se jer, for at optræde for jer igen.

De ti koncerter finder sted i september og oktober i Paris La Defense Arena.

Stiff person-syndrom får kroppen til at danne antistoffer mod sit eget væv og forårsager stivhed i musklerne og smertefulde kramper.

Sangerinden siger dog, at hendes tilstand nu er blevet forbedret.

Celine Dion optrådte i 2024 til åbningsceremonien ved OL i Paris, men koncerterne i Paris bliver hendes første større koncertrække, siden hun trådte tilbage fra rampelyset i 2022.

/ritzau/

En mand er mandag i Ångermanland i det nordlige Sverige blevet tiltalt for groft rufferi ved at have presset sin hustru til at sælge seksuelle ydelser til over 120 mænd. Det skal være sket mod hendes vilje.

Det skriver det svenske public service-medie SVT.

Ifølge tiltalen skal det være foregået mellem august 2022 og oktober 2025.

I den periode skal kvinden være blevet kontrolleret af manden, som blandt andet gav hende stoffer, hvilket fik hende til at blive afhængig - noget, som han siden skal have udnyttet.

Handlen med seksuelle ydelser skal være sket både ved fysiske møder og kontakt via internettet.

Manden, som er i 60'erne, tiltales ifølge nyhedsbureauet TT også for voldtægter og mishandling af kvinden.

Ifølge tiltalen stod han for hendes annoncer på internettet, bookede kunder og planlagde de seksuelle ydelser samt pris og betaling. Undervejs skal han have kørt hende til og fra kunder og overvåget møderne.

Han blev anholdt i oktober sidste år.

Det skete, efter at hustruen havde anmeldt ham.

I februar skrev SVT, at over 30 af dem, der mistænkes for at have købt seksuelle ydelser, risikerer at blive tiltalt i sagen, men ifølge anklageren ventes ikke alle mistænkte købere at blive tiltalt.

Det er i Sverige ulovligt at købe seksuelle ydelser.

Den tiltalte mand, som tidligere har haft en høj position inden for Hells Angels, nægter sig skyldig.

Straframmen for groft rufferi er mellem to og ti års fængsel ifølge SVT, som skriver, at manden ligger i skilsmisse med kvinden.

Tiltalen omhandler dog også en række andre forhold, som TT oplister.

Det drejer sig om otte voldtægter af kvinden, fire forsøg på voldtægt, fire tilfælde af mishandling, hvoraf de tre var mod hustruen.

Tiltalen omfatter også et stort antal dødstrusler og trusler mod andre i kvindens nærhed.

De indledende retsmøder ventes at begynde 13. april ved byretten i Ångermanland.

/ritzau/

Israels parlament, Knesset, har mandag vedtaget at gøre dødsstraf til udgangspunktet for palæstinensere, som ved militære domstole dømmes for at have udført dødelige angreb.

62 stemte for forslaget, og 48 stemte imod. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med loven bliver dødsstraf standardstraffen for palæstinensere, der i det israelskbesatte Vestbredden findes skyldige i at have udført dødelige angreb, som vurderes til at være "terrorhandlinger".

Når palæstinensere på Vestbredden anklages for at have udført dødelige angreb, føres sagen ved israelske militærdomstole.

Flere europæiske lande kritiserede søndag lovforslaget.

- Vi udtrykker dyb bekymring over et lovforslag, der markant vil udvide mulighederne for at idømme dødsstraf i Israel, og som kan blive vedtaget i næste uge, hed det i en fælles udtalelse fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien.

- Vi er særligt bekymrede over lovforslagets de facto diskriminerende karakter, står der i udtalelsen.

Lovforslaget blev fremlagt af højrefløjspartiet Otzma Yehudit, som er ledet af den nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir.

Den beskrives af nyhedsbureauet Reuters som et "afgørende løfte" fra premierminister Benjamin Netanyahus allierede på højrefløjen.

Dødsstraf findes allerede for et begrænset antal forbrydelser i Israel. Men i praksis var den dog noget nær afskaffet, da den sidste person, der blev henrettet, var Holocaust-forbryderen Adolf Eichmann i 1962.

Det var på forhånd ventet, at loven vil blive udfordret juridisk.

Og allerede kort efter godkendelsen i Knesset har den israelske gruppe Foreningen for Borgerrettigheder indsendt en begæring om at få loven prøvet ved den israelske højesteret.

Foreningen kræver "ophævelse af loven om dødsstraf for terrorister, som Knesset vedtog i dag, den 30. marts 2026", skriver AFP.

- For det første har Knesset ikke kompetence til at lovgive i Vestbredden. Israel har ingen suverænitet der, skriver gruppen.

- For det andet er loven forfatningsstridig. Den krænker retten til liv, menneskelig værdighed, retssikkerhed og lighed.

/ritzau/