Yemens houthibevægelse har tirsdag angrebet et fragtskib i Bab al-Mandeb-strædet, og tre personer er blevet dræbt.

Det siger kilder i Yemens regering og hos kystvagten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kilder i den maritime branche bekræfter over for Reuters, at et fragtskib menes at være blevet angrebet i Det Røde Hav, men siger, at besætningens skæbne er uvis.

Der har ikke umiddelbart været en udtalelse fra houthibevægelsen.

Bab al-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean.

Strædet har stor betydning som global handelsrute for skibe.

Mens en stor del af verdens opmærksomhed har rettet sig mod Hormuzstrædet under krigen mellem USA og Iran, har angreb i Bab al-Mandeb-strædet også skabt usikkerhed.

Hvis angrebet bliver bekræftet, vil der være tale om de første dødsfald som følge af et houthiangreb på et skib siden den seneste opblusning i konflikten i Mellemøsten som følge af USA's og Israels angreb på Iran i slutningen af februar.

Reuters skriver, at det angrebne skib hedder "Tihamah" og sejler under tanzaniansk flag.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

På det seneste er kampene mellem yemenitiske styrker fra regeringen og houthierne taget til.

Bevægelsen har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter, og den erklærede sidste måned, at den gennemfører en flådeblokade mod Saudi-Arabien i Det Røde Hav.

Det skete som modsvar på, hvad houthierne kalder en saudiarabisk belejring i Yemen, hvilket regeringen i Saudi-Arabien dog afviser.

RITZAU/Reuters

En 23-årig mand sidder med ansigtet i hænderne, mens en video af hans afdøde søn bliver afspillet i Retten i Roskilde.

Imens tørrer moren til barnet sine øjne med servietter, som hendes forsvarer har hentet til hende.

Videoen er optaget af en sundhedsplejerske præcis en måned, før deres fire måneder gamle dreng afgik ved døden den 26. maj sidste år som følge af de skader, som anklagemyndigheden mener blev påført af faren.

Den 23-årige far er tiltalt for drab på sin søn, mens moren er tiltalt for medvirken ved ikke at forhindre volden mod sin baby tilstrækkeligt.

De nægter sig begge skyldige i tiltalen.

Ifølge anklageskriftet skulle den unge far i flere tilfælde have klemt og rusket eller rystet sin søn i perioden fra april til maj sidste år.

Drengen blev i maj indlagt på hospitalet med vejrtrækningsproblemer og blodansamlinger i hjernen og afgik senere ved døden.

Ved retsmødet tirsdag afgiver den 23-årige mor forklaring. Forklaringen har ændret sig, siden hun gav forklaring under grundlovsforhøret i maj sidste år.

Anklager Thomas Rydik læser op fra den unge kvindes forklaring fra grundlovsforhøret, hvor hun fortalte, at hun kunne høre, når faren ruskede i sønnen. Her skulle hun gentagne gange have forsøgt at få ham til at stoppe.

Hun vil dog ikke længere bruge ordet ruske og mener, at faren i stedet vuggede barnet for at trøste det.

- Jeg mindes ikke, at jeg har sagt rusk eller vold, siger den unge kvinde.

Ifølge kvindens forklaring tirsdag har hun kun set den 23-årige far "ruske" barnet en enkelt gang. Her betragtede hun dog ikke håndteringen af barnet som voldelig.

Retssagen mod de unge forældre fortsætter onsdag og fredag i denne uge. I alt er der afsat seks retsmøder, og der ventes dom den 4. september.

RITZAU

Omkring et døgn efter, at et jordskælv med en styrke på 7,4 ramte det vestlige Colombia, fortsætter eftersøgningen af savnede personer.

Tirsdag middag dansk tid har myndighederne ifølge AFP indtil videre kendskab til 132 dræbte, men tallet vil uvægerligt stige i takt med, at redningsmandskab får arbejdet sig igennem murbrokkerne.

Selv om strømmen flere steder endnu ikke er genetableret, og tre hospitaler er sat ud af drift, er næsten 900 personer blevet behandlet for de kvæstelser, de har pådraget sig.

Øjenvidner fortæller, at de blev overrasket af jordskælvet, der foregik tidligt om morgenen lokal tid.

Mange måtte derfor flygte ud af deres huse eller lejligheder i nattøj og uden at få ret mange ejendele med sig.

- Folk gik i gaderne og bad. Det var overvældende, lyder det fra Julian Pena, der er tandlæge og bor i byen Quibdo, som er hårdt ramt.

- Der er mange bygninger med huller og revner. Og andre er kollapset fuldstændigt, siger han til AFP.

Foruden den lokale redningstjeneste har flere andre lande varslet støtte og nødhjælp til colombianerne.

USA har allerede afsat 15,5 millioner dollar (omkring 100 millioner kroner), ligesom Israel, Mexico, Ecuador og Frankrig også har været på banen med tilbud om hjælp.

Skælvet har ikke kun ramt Colombia, men kunne også mærkes i nabolandene Panama og Ecuador.

RITZAU

Yemens houthibevægelse har angrebet et fragtskib i Bab al-Mandeb-strædet, og tre personer er blevet dræbt.

Det siger kilder i Yemens regering og hos kystvagten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kilder i den maritime branche bekræfter over for Reuters, at et fragtskib menes at være blevet angrebet i Det Røde Hav, men siger, at besætningens skæbne er uvis.

Der har ikke umiddelbart været en udtalelse fra houthibevægelsen.

Bab al-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean. Strædet har stor betydning som global handelsrute for skibe.

RITZAU/Reuters

En syrisk domstol har tirsdag dømt den tidligere syriske præsident Bashar al-Assad til døden in absentia - altså uden at han var til stede ved sagen.

Assad er dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Også Maher al-Assad, som er den tidligere præsidents yngre bror, er dømt til døden in absentia.

Under en lynoffensiv på få uger i november og december 2024 væltede oprørere Bashar al-Assad. Begge brødre flygtede til Rusland.

Gennem tiden er Assad-regimet blevet beskyldt for omfattende krigsforbrydelser, herunder brug af kemiske våben og tortur.

Dommen mod den tidligere præsident er ifølge nyhedsbureauet Reuters den første af slagsen og omfatter drab, tortur og vilkårlige anholdelser.

Mens Assad-brødrene var fraværende, da dommen blev læst op, var den tidligere syriske embedsmand og general Atif Najib, som er fætter til Assad, til stede.

Også han er blevet dømt til døden.

Ifølge CNN stod Najib i fangedragt i et bur, mens dommen blev læst op.

Han var chef for politisk sikkerhed i provinsen Deraa, hvor den syriske borgerkrig brød ud i 2011.

Najib blev anholdt i januar sidste år.

Han er også dømt for forbrydelser mod menneskeheden, herunder "bevidste drab på børn under 15 år" og "tortur med døden til følge".

Den syriske borgerkrig brød ud i 2011 efter demonstrationer med krav om politiske forandringer.

I marts 2023 vurderede Syrian Observatory for Human Rights, at konflikten havde kostet over 600.000 mennesker livet.

Familien med først Hafez al-Assad og derefter hans søn Bashar al-Assad sad på magten i Syrien i et halvt århundrede. Bashar al-Assad blev præsident i 2000.

Det var den militante islamistiske organisation Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som førte an i offensiven, der væltede Assad-styret. Lederen Ahmed al-Sharaa er nu Syriens præsident.

RITZAU/

En person er kommet til skade i en alvorlig trafikulykke på motorvejen i retning mod Farø og Falster, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Politi Update.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikinformation er Sydmotorvejen og Farøbroen spærret i sydgående retning mellem frakørsel 41 Vordingborg og frakørsel 42 Farø.

Politiet oplyser, at ulykken involverer en personbil og en lastbil, og at der er tilkaldt en bilinspektør til stedet.

En bilinspektør er en teknisk ekspert hos politiet, som foretager undersøgelse af køretøjer og ulykkessteder ved alvorlige trafikulykker med henblik på at kaste lys over, hvad der er sket.

Vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at motorvejen er spærret på ubestemt tid. Hos Vejdirektoratet lyder den seneste melding, som er fra klokken 11.10, at vejen forventes genåbnet efter middag.

RITZAU

De Radikale (R) ser nogle udfordringer i et lovforslag, som justitsminister Nicolai Wammen (S) vil genfremsætte.

Forslaget vil give mulighed for at sætte fodlænke på ustraffede personer, hvis det vurderes, at de er særligt farlige og radikaliserede.

- Vi kan godt se, at der er nogle udfordringer i det lovforslag, og det kommer vi til at kigge dybere ned i, siger Martin Lidegaard (R).

Lovforslaget har tidligere været i høring, men nåede ikke at blive fremsat på grund af folketingsvalget i marts.

Konkret skal forslaget give PET mulighed for blandt andet at give opholdsforbud, kontaktforbud eller at elektronisk overvåge personer med gps-fodlænke, selv om deres sag ikke er afgjort, hvis personen altså vurderes som særligt farlig og radikaliseret.

Forslaget har mødt kritik fra blandt andet tænketanken Justitia, Advokatsamfundet og Dommerforeningen.

Blandt andet bliver det kritiseret for, at der i et af forslagets punkter står, at der skal være mulighed for at benytte indgrebene mod ikke tidligere dømte personer over 15 år.

- Vi er i øjeblikket ved at kigge ned i alle høringssvarene, og vi lytter også til juristerne og deres input, fortæller Martin Lidegaard på tirsdagens pressemøde.

Forslaget er også blevet kritiseret af Advokatrådet for ikke at have en klar definition af radikalisering, og Landsforeningen for Forsvarsadvokater har påpeget, at forslaget grundlæggende er i strid med et retsstatsprincip om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Martin Lidegaard siger afslutningsvis, at "vi kommer til at tage en diskussion", med henvisning til resten af regeringspartierne, uden dog at præcisere hvilke punkter af forslaget de præcist kommer til at diskutere.

Politiken har tidligere skrevet, at PET vurderer, at der årligt vil være 10-15 personer i lovforslagets målgruppe.

RITZAU

En syrisk domstol har tirsdag dømt den tidligere syriske præsident Bashar al-Assad til døden in absentia - altså uden at han var til stede ved sagen.

Assad er dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Under en lynoffensiv på få uger i november og december 2024 væltede oprørere Bashar al-Assad, som flygtede til Rusland.

Gennem tiden er Assad-regimet blevet beskyldt for omfattende krigsforbrydelser, herunder brug af kemiske våben og tortur.

Også den tidligere syriske embedsmand Atif Najib, som er fætter til Assad, er blevet dømt til døden.

Han var chef for politisk sikkerhed i provinsen Daraa, hvor den syriske borgerkrig brød ud i 2011.

Najib blev anholdt i januar sidste år.

Han er også dømt for forbrydelser mod menneskeheden, herunder "bevidste drab på børn under 15 år" og "tortur med døden til følge".

Den syriske borgerkrig brød ud i 2011 efter demonstrationer med krav om politiske forandringer.

I marts 2023 vurderede Syrian Observatory for Human Rights, at konflikten havde kostet over 600.000 mennesker livet.

RITZAU/AFP

De Radikale (R) ser nogle udfordringer i et lovforslag, som justitsminister Nicolai Wammen (S) vil genfremsætte.

Forslaget vil give mulighed for at sætte fodlænke på ustraffede personer, hvis det vurderes, at de er særligt farlige og radikaliserede.

- Vi kan godt se, at der er nogle udfordringer i det lovforslag, og det kommer vi til at kigge dybere ned i, siger Martin Lidegaard (R).

Lovforslaget har tidligere været i høring, men nåede ikke at blive fremsat på grund af folketingsvalget i marts.

Konkret skal forslaget give PET mulighed for blandt andet at give opholdsforbud, kontaktforbud eller at elektronisk overvåge personer med gps-fodlænke, selv om deres sag ikke er afgjort, hvis personen altså vurderes som særligt farlig og radikaliseret.

Forslaget har mødt kritik fra blandt andet tænketanken Justitia, Advokatsamfundet og Dommerforeningen.

Blandt andet bliver det kritiseret for, at der i et af forslagets punkter står, at der skal være mulighed for at benytte indgrebene mod ikke tidligere dømte personer over 15 år.

- Vi er i øjeblikket ved at kigge ned i alle høringssvarene, og vi lytter også til juristerne og deres input, fortæller Martin Lidegaard på tirsdagens pressemøde.

Forslaget er også blevet kritiseret af Advokatrådet for ikke at have en klar definition af radikalisering, og Landsforeningen for Forsvarsadvokater har påpeget, at forslaget grundlæggende er i strid med et retsstatsprincip om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Martin Lidegaard siger afslutningsvis, at "vi kommer til at tage en diskussion", med henvisning til resten af regeringspartierne, uden dog at præcisere hvilke punkter af forslaget de præcist kommer til at diskutere.

RITZAU

Det danske landskab vil blive præget af flere høje og synlige elmaster - endnu hurtigere end planlagt - hvis det står til De Radikale.

Det skal sikre en hurtigere udbygning af elnettet.

Sådan lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) på et pressemøde ved De Radikales sommergruppemøde.

- Når vi siger, at vi vil bygge mere og hurtigere, så kræver det en ærlighed over for borgerne. Vi kommer til at sætte flere elmaster op.

Konkret vil partiet skære sagsbehandlingstiden, så elmaster sættes op minimum to år før planlagt tid.

- Vi vil kæmpe for at alle fremtidige master kommer op som minimum to år, før det gør sig gældende for de planlagte projekter i dag, siger Samira Nawa.

Hun fortsætter:

- Det vil gøre en konkret forskel for de borgere og virksomheder, der venter på grøn strøm.

Elnettet har været genstand for kritisk opmærksomhed den seneste tid. Der er mangel på kapacitet til ny vedvarende energi, og det blokerer for flere grønne tiltag som eksempelvis elektrificering af vognparker.

Det er den udfordring, De Radikale søger en løsning på med forslaget.

Elmaster er dog synlige i landskabet og kan genere naboer og natur.

Derfor er det foretrukne valg ofte at føre strømmen med nedgravede kabler.

- Selv om vi foretrækker at grave kabler ned i jorden, er det ikke muligt alle steder, siger Samira Nawa.

Ministeren anerkender, at opførelsen af høje elmaster kan være generende - både for natur og borgere.

- Vi er klar over, at det ikke bliver helt smertefrit. Nogen skal være nabo til elmasterne.

Alligevel vil ministeren afsøge mulighederne for at skrue tempoet i vejret i sagsbehandlingen, når miljø, natur og nabogener vurderes.

- Det er vores klare tilgang, at det kan vi godt få til at gå op, siger Samira Nawa.

RITZAU

Det danske landskab vil blive præget af flere høje og synlige elmaster - endnu hurtigere end planlagt - hvis det står til De Radikale.

Det skal sikre en hurtigere udbygning af elnettet.

Sådan lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) på et pressemøde ved De Radikales sommergruppemøde.

- Når vi siger, at vi vil bygge mere og hurtigere, så kræver det en ærlighed over for borgerne. Vi kommer til at sætte flere elmaster op.

Konkret vil partiet skære sagsbehandlingstiden, så elmaster sættes op minimum to år før planlagt tid.

- Vi vil kæmpe for at alle fremtidige master kommer op som minimum to år, før det gør sig gældende for de planlagte projekter i dag, siger Samira Nawa.

Hun fortsætter:

- Det vil gøre en konkret forskel for de borgere og virksomheder, der venter på grøn strøm.

Elmaster er synlige i landskabet og kan genere naboer og natur.

Derfor foretrækkes det ofte at føre strømmen med nedgravede kabler.

- Selvom vi foretrækker at grave kabler ned i jorden, er det ikke muligt alle steder, siger Samira Nawa.

Ministeren anerkender, at opførslen af høje elmaster kan være generende - både for natur og borgere.

- Vi er klar over, at det ikke bliver helt smertefrit. Nogen skal være nabo til elmasterne.

Alligevel vil ministeren afsøge mulighederne for at skrue tempoet i vejret i sagsbehandlingen, når miljø, natur og nabogener vurderes.

- Det er vores klare tilgang, at det kan vi godt få til at gå op, siger Samira Nawa.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi mistænker en 47-årig mand fra Skanderborg Kommune for at have begået vold mod en 60-årig mand fra Hovedgård og for at være skyld i hans død.

Den 47-årige stilles derfor tirsdag for en dommer ved Retten i Horsens med krav om varetægtsfængsling, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mandag kort efter klokken 10 modtog politiet en anmeldelse fra hjemmeplejen om, at en 60-årig mand lå livløs i sit hjem i Hovedgård i Østjylland. Manden viste sig at være død.

Politiet undersøgte dødsfaldet for at klarlægge, om der kunne ligge en kriminel handling bag, og klokken 14.07 mandag blev den 47-årige anholdt.

Sydøstjyllands Politi oplyser tirsdag formiddag, at den anholdte er sigtet for vold med døden til følge.

Til forskel fra et forsætligt manddrab så drejer bestemmelsen om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder, der er den korrekte juridiske betegnelse for strafbestemmelsen, sig om et uforsætligt drab som følge af forsætlig vold.

Bestemmelsen handler med andre ord om tilfælde, hvor gerningsmanden har haft forsæt til at begå grov vold, men hvor han ikke har haft forsæt til at dræbe.

Straffen i sager om vold med døden til følge ligger også på et langt lavere niveau. Et drab straffes i udgangspunktet med 12 års fængsel, men kan udløse en fængselsstraf på livstid. Dødsvold kan maksimalt straffes med 12 års fængsel, og udgangspunktet ligger noget lavere.

Sydøstjyllands Politi har ikke oplyst, hvad man baserer mistanken mod den 47-årige mand på, og man har heller ikke oplyst, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Retsmødet i Horsens ventes at gå i gang tirsdag klokken 12.

RITZAU

Over 2000 mennesker er døde efter at være blevet smittet med ebola i DR Congo.

Det viser de seneste data fra landets regering ifølge nyhedsbureauet AP.

Der er tirsdag 4381 bekræftede smittetilfælde og 2011 døde. 704 patienter er blevet indlagt og er i isolation.

Udbruddet blev erklæret 15. maj.

Bekræftelsen af udbruddet formodes at være kommet, flere uger efter at sygdommen begyndte at sprede sig.

De første 1000 dødsfald blev registreret på omkring ni uger, mens de næste 1000 blev erklæret døde på yderligere cirka tre uger.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang.

Det congolesiske udbrud har især ramt den østlige del af landet, der i årtier har været præget af voldelige konflikter.

Konflikterne gør det svært for sundhedspersonale at komme frem til lokalsamfund, og der er sket angreb på hospitaler under udbruddet.

- Vi jagter virusset. Det er foran os, sagde WHO's regionale direktør for Afrika, Mohamed Yakub Janabi, på et pressemøde ifølge BBC.

På pressemødet sagde Janabi, at sundhedsarbejdere kun når frem til omkring 30 procent af tilfældene, mens mange dør i hjemmet.

En udfordring i forbindelse med det igangværende udbrud er, at det skyldes Bundibugyo-varianten, som der hverken findes en godkendt vaccine eller behandling imod.

Samtidig påpeger Janabi, at udbruddet begyndte, mindst tre måneder før der var en officiel erklæring om det.

Der er blevet registreret smittetilfælde i fem provinser i DR Congo, skrev nyhedsbureauet Reuters i sidste uge. Det drejer sig om Ituri, Nordkivu, Sydkivu, Haut-Uele og Tshopo.

Indtil videre er det kun ebolaudbruddet i Vestafrika i 2014-2016, der har været større end dette udbrud. I det udbrud var der 28.000 tilfælde i Guinea, Liberia og Sierra Leone.

RITZAU

Tiltrækningen af internationale datacentre til Danmark har været det vilde vesten, men nu skal udviklingen kontrolleres, så det i højere grad tilgodeser Danmarks interesser.

Det meddeler erhvervs- og konkurrenceminister Martin Lidegaard ved De Radikales sommergruppemøde.

- Vi har brug for dem. Nu skal vi finde ud af, hvor mange vi skal have, hvor de skal stå, og hvad de skal levere, så de kan hjælpe den grønne omstilling frem for at blive et problem, siger han.

Regeringen vil derfor udarbejde en strategi for datacentrenes fremtid i Danmark.

De seneste år har den danske stat målrettet arbejdet på at tiltrække verdens største techvirksomheders datacentre til landet.

Det har resulteret i en knaphed i elnettet, hvor de store strømforbrugende lagerhaller med computerservere til verdens internetforbrug sluger strøm fra andre formål.

Inden sommerferien forsøgte regeringen med den radikale klimaminister Samira Nawa i spidsen at sætte en prop i strømmen af nye datacentre med en akutplan for elnettet. Planen sender datacentrene bag i køen til at blive tilsluttet elnettet.

Men efter den begrænsning er det tid til at tænke mere strategisk over datacentrenes fremtid i Danmark, bebuder Martin Lidegaard.

- Vi har behov for at prioritere mere i, hvilke datacentre der sættes op. Det er en sag, der haster. For som alle kan se, er det en eksplosiv udvikling, siger han.

Derfor skal en ny strategi kortlægge, hvordan datacentre i fremtiden kan skabe en styrket dansk suverænitet.

Martin Lidegaard ser tre afgørende punkter i den strategi.

Først skal behovet for nye datacentre til at understøtte eksempelvis Danmarks brug af kunstig intelligens afsøges.

Derefter skal det undersøges, hvem der skal bygge datacentrene.

Og som tredje punkt skal den energipolitiske situation vurderes, så datacentrene placeres, hvor de er til størst fordel for energinettet og lettest kan forsynes med vedvarende energi.

- Det handler om rettidig omhu for at sikre de rette datacentre, uden at vi overinvesterer og laver overkapacitet.

Strategiens endelige format er endnu ukendt, men Martin Lidegaard håber, at den kan være færdig inden årsskiftet.

RITZAU

Over 2000 mennesker er døde efter at være blevet smittet med ebola i DR Congo.

Det viser de seneste data fra landets regering ifølge nyhedsbureauet AP.

Der er tirsdag 4381 bekræftede smittetilfælde og 2011 døde. 704 patienter er blevet indlagt og i isolation.

Udbruddet blev erklæret 15. maj.

Bekræftelsen af udbruddet formodes at være kommet, flere uger efter at sygdommen begyndte at sprede sig.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang.

Det congolesiske udbrud har især ramt den østlige del af landet, der i årtier har været præget af voldelige konflikter.

Konflikterne gør det svært for sundhedspersonale at komme frem til lokalsamfund, og der er sket angreb på hospitaler under udbruddet

RITZAU

En trussel fra Iran mod Donald Trump fik USA til at gennemføre en større afledningsmanøvre, da præsidenten skulle forlade et Nato-topmøde i Tyrkiet i sidste måned.

Det skriver Washington Post og New York Times på baggrund af anonyme kilder.

Mens pressen og også nogle af Trumps ansatte var i den tro, at Trump forlod topmødet på en gammel udgave af Air Force One, blev han i hemmelighed bragt til et mindre C32A-fly der bruges af det amerikanske militær.

Det skete via et af de køretøjer, der bringer flymad rundt i lufthavne.

Trump sørgede således for at gå om bord på den gamle udgave af Air Force One, mens han kunne ses af journalister og tv-kameraer. Men på den anden side af flyet var en madcontainer blevet hævet op på niveau med flyet, og den brugte han til at komme uset ud igen, inden han tog afsted på C32A-flyet.

Trumps topmødeafrejse har allerede været genstand for en del opmærksomhed.

Medier har tidligere beskrevet, at Trump forlod Nato-topmødet på den gamle udgave af Air Force One netop på grund af Iran-bekymringerne.

Trump ankom ellers til mødet på et nyt Air Force One, som han har fået i gave af Qatar, hvilket skabte opmærksomhed.

Men det nye fly mangler angiveligt flere forsvarsmekanismer, som det gamle har, har New York Times tidligere beskrevet.

I Storbritannien skiftede han så igen tilbage til den nye udgave af Air Force One

Dengang forklarede han skiftet til det gamle fly med, at han "gjorde det for de gode gamle dages skyld". Derudover kunne amerikanske soldater i Storbritannien få mulighed for at tage en rundtur på det nye fly, lød det.

Planen med militærflyet og cateringkøretøjet blev ifølge New York Times til på blot få timer, da amerikanske embedsmænd havde fastslået, at truslen fra Iran var troværdig.

Trump fik den nye udgave af Air Force One i gave af Qatar, efter at han tidligere havde beklaget sig over den tilstand, som de to Boeing 747-fly, der har været brugt som Air Force One siden 1990, er i.

Det Hvide Hus har over for de amerikanske medier gentaget en udmelding om, at USA bruger "alle tilgængelige midler" til at beskytte præsidenten mod trusler.

RITZAU