Den amerikanske sundhedsforsikring Medicaid vil stoppe økonomisk støtte til kønsskifteoperationer og hormonbehandlinger til mindreårige.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, tirsdag aften på sit sociale medie, Truth Social.

- Vi vil ikke betale for, at vores uskyldige børn gennemgår disse barbariske operationer og behandlinger, som medfører ufattelig og uoprettelig skade på deres unge kroppe, skriver Trump.

Præsidenten skriver, at han har bedt Mehmet Oz, der er administrator for Medicaid, om at gennemføre ændringen.

Donald Trump udpegede sidste år Oz, der har en fortid som vært på talkshowet "The Dr. Oz Show", som administrator for ordningen. Han er i offentligheden også kendt som "Doktor Oz".

Ifølge nyhedsbureauet AP træder de nye regler i kraft den 13. oktober.

Ændringen har ifølge AP straks medført kritik fra organisationerne GLBTQ Legal Advocates and Defenders og Human Rights Campaign. De kæmper begge for ligestilling for LGBTQ+-personer.

- Trump-administrationen terroriserer transunge og deres familier med den slags tiltag, og det må stoppe, siger Kelley Robinson, der er formand for Human Rights Campaign, ifølge AP i en udtalelse.

Josh Rovenger, der er juridisk direktør hos GLBTQ Legal Advocates and Defenders, siger, at man vil udfordre ændringen i Medicaid-støtten ved de amerikanske domstole.

Trump-administrationen har gennem de seneste halvandet år indført en række politikker, der påvirker transkønnede.

Presset har ifølge Donald Trump allerede ført til, at flere hospitaler har indstillet en række behandlinger af transkønnede.

- Takket være vores faste holdning og pres på dette område gennem det seneste halvandet år har dusinvis af amerikanske hospitaler allerede stoppet denne såkaldte "kønsbekræftende behandling", og vi forventer, at mange flere vil følge efter, skriver Donald Trump.

RITZAU

Et kontroversielt studie, der analyserede overdødeligheden under coronapandemien, er blevet trukket tilbage.

Studiet, som blev offentliggjort i tidsskriftet BMJ Public Health i 2024, er blevet trukket tilbage "på grund af misinformation om dødsårsager og et begrænset omfang af originalt arbejde udført af forfatterne".

Det oplyser BMJ Group i en erklæring.

Studiet blev mødt af omfattende kritik for at give næring til vaccineskeptikere.

I studiet blev det antydet, at overdødeligheden i Vesten fortsat var unormalt høj - selv efter toppen af covid-19-krisen.

Studiet blev brugt i adskillige vaccinekritiske artikler og opslag på sociale medier, hvor det fejlagtigt blev hævdet, at studiet direkte kædede overdødeligheden sammen med coronavaccinerne.

Den direkte kobling blev ikke lavet i det konkrete studie.

Studiet konkluderede, at "overdødeligheden er forblevet høj i den vestlige verden i tre år i træk på trods af indførelsen af restriktioner og covid-19-vacciner".

Denne uklarhed udløste omfattende kritik af studiet. Nogle forskere beskyldte forfatterne bag for at give næring til grundløse angreb på coronavaccinerne.

Det er blevet dokumenteret, at vaccinationerne har reddet millioner af menneskeliv siden 2020.

Den metode, som blev anvendt til at beregne overdødeligheden i det omstridte studie, er også blevet betvivlet.

BMJ Group, som også udgiver det anerkendte britiske lægetidsskrift British Medical Journal, havde tidligere meddelt, at man undersøgte studiet.

Børnekræftcenteret Princess Máxima Center for Pædiatrisk Onkologi i Holland, hvor tre af studiets fire forfattere var tilknyttet, iværksatte også sin egen undersøgelse.

RITZAU/AFP

Den amerikanske sundhedsforsikring Medicaid vil stoppe økonomisk støtte til kønsskifteoperationer og hormonbehandlinger til mindreårige.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, tirsdag aften på sit sociale medie, Truth Social.

- Vi vil ikke betale for, at vores uskyldige børn gennemgår disse barbariske operationer og behandlinger, som medfører ufattelig og uoprettelig skade på deres unge kroppe, skriver Trump.

Præsidenten skriver, at han har bedt Mehmet Oz, der er administrator for Medicaid, om at gennemføre ændringen.

Donald Trump udpegede sidste år Oz, der har en fortid som vært på talkshowet "The Dr. Oz Show", som administrator for ordningen. Han er i offentligheden også kendt som "Doktor Oz".

Ifølge nyhedsbureauet AP træder de nye regler i kraft den 13. oktober.

Ændringen har ifølge AP straks medført kritik fra organisationerne GLBTQ Legal Advocates and Defenders og Human Rights Campaign. De kæmper begge for ligestilling for LGBTQ+-personer.

- Trump-administrationen terroriserer transunge og deres familier med den slags tiltag, og det må stoppe, siger Kelley Robinson, der er formand for Human Rights Campaign, ifølge AP i en udtalelse.

Trump-administrationen har gennem de seneste halvandet år indført en række politikker, der påvirker transkønnede.

RITZAU

Hotelpriserne i flere europæiske storbyer er steget markant, efter at tusindvis af turister strømmer til for at opleve onsdagens totale solformørkelse.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Islands hovedstad, Reykjavik, har oplevet en af de største stigninger i hotelpriserne, skriver mediet.

Byen er et af de få lettilgængelige steder, hvor man kan opleve en total solformørkelse onsdag.

Turister i den islandske hovedstad skal i gennemsnit betale 793 dollar - godt 5100 kroner - for et hotelværelse onsdag, hvilket er en stigning på 98 procent sammenlignet med samme dag sidste år.

Det skriver The Guardian på baggrund af data fra rejse- og hoteldatafirmaet Lighthouse Intelligence.

Spanien forbereder sig også på en stor tilstrømning af turister, da landet er et af de bedste steder på det europæiske kontinent at opleve den totale solformørkelse.

Spaniens finansministerium oplyste mandag, at 460.000 udenlandske turister forventes at besøge landet for at se solformørkelsen.

Prisen for et hotelværelse i A Coruña i det nordlige Spanien er steget 135 procent sammenlignet med sidste år og ligger nu i gennemsnit på 451 dollar - 2900 kroner.

Priserne på Mallorca, hvor solformørkelsen forventes at kunne ses over horisonten ved solnedgang, er steget 24 procent.

I Santiago de Compostela og Bilbao er hotelpriserne steget med henholdsvis 34 og 67 procent, skriver The Guardian.

Overnatningssteder i små byer og landsbyer har været fuldt booket i flere måneder.

I Danmark kan man også opleve en delvis solformørkelse onsdag. Her vil mere end 80 procent af Solen være dækket af Månen.

Fænomenet opstår, når Månen bevæger sig ind foran Solen og kaster sin skygge ned på Jorden.

I Danmark fandt den seneste totale solformørkelse sted i 1851.

RITZAU

To ansatte ved FN's mission i Afghanistan er blevet tilbageholdt af landets efterretningstjeneste.

Det oplyser FN til nyhedsbureauet AFP.

FN har ikke haft adgang til de to mænd i to dage, lyder det.

Mændene blev tilbageholdt søndag i den vestlige Herat-provins, oplyser FN's mission i Afghanistan, Unama.

FN's generalsekretær Antonio Guterres' kontor opfordrer til, at de to FN-ansatte får deres særlige status respekteret.

- Vi er ikke blevet informeret om anklagerne mod dem og har heller ikke fået lov til at se dem, siger Guterres' talsperson Farhan Haq.

- Vi opfordrer de-facto-myndighederne til at sikre, at FN's og dets ansattes privilegier og immuniteter respekteres, tilføjer han.

Flere FN-agenturer arbejder i Afghanistan inden for en lang række områder, herunder sundhed og humanitær bistand.

Taliban overtog magten i landet for næsten fem år siden. Bevægelsen indtog landets hovedstad, Kabul, den 15. august 2021.

Taliban styrer landet efter en streng fortolkning af islamisk lov. Afghanske kvinder har forbud mod at opholde sig i FN's bygninger, herunder kvinder, der er ansat af FN, ligesom de er udelukket fra en lang række steder.

Omkring 20 nødhjælpsarbejdere blev i juni anholdt nær grænsen til Iran i Herat-provinsen af Afghanistans såkaldte moralpoliti, fordi deres skæg ikke var langt nok.

De omfattede ansatte fra organisationer, der samarbejder med FN. Det fremgår af et internt notat, som AFP har set. Nødhjælpsarbejderne er siden blevet løsladt.

Snesevis af kvinder blev også tilbageholdt af Talibans moralpoliti i begyndelsen af juni. De blev beskyldt for at overtræde de officielle regler for påklædning ved ikke at bære den kropsdækkende chador eller burka.

Blandt dem var en hospitalsansat fra den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser, som fordømte tilbageholdelsen.

RITZAU/AFP

Yemens Iran-støttede houthibevægelse har tirsdag angrebet et fragtskib i Bab al-Mandeb-strædet, og fire personer meldes dræbt.

Det siger Yemens transportministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Yemens kystvagt meddeler et lidt højere dødstal på seks personer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge lokale medier bekræfter Houthierne at have angrebet et skib i strædet, skriver flere medier. Det er uklart, om der er tale om det samme skib.

AFP skriver, at houthierne oplyser, at der er tale om et skib, der fragtede saudiarabisk militærudstyr, mens Reuters skriver at der er tale om et saudiarabisk skib.

Hvis angrebet bliver bekræftet, vil der være tale om de første dødsfald som følge af et houthiangreb på et skib siden den seneste opblusning i konflikten i Mellemøsten som følge af USA's og Israels angreb på Iran i slutningen af februar.

Reuters skriver, at det angrebne skib hedder "Tihamah" og er egyptiskejet. Tre pakistanske statsborgere og én indonesisk skulle være blandt de dræbte, der alle var besætningsmedlemmer på skibet.

Samtidig med meldingerne om houthiangrebet beskrev unavngivne maritime kilder til Reuters, at et containerskib, som sejlede under panamansk flag, skulle være blevet ramt af et missil ud for Pakistans kyst, da skibet sejlede ind i Omanbugten.

Ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal skulle det være USA, som stod bag angrebet.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, bekræfter tirsdag aften i et opslag på X, at en amerikansk militærhelikopter affyrede to missiler mod et skib, der sejlede under panamansk flag.

Skibet sejlede ifølge USA mod en iransk havn, hvilket Centcom beskriver som værende i strid med den blokade, som landet opretholder mod iranske havne.

Bab al-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adénbugten og Det Indiske Ocean.

Strædet har stor betydning som global handelsrute for skibe.

Mens en stor del af verdens opmærksomhed har rettet sig mod Hormuzstrædet under krigen mellem USA og Iran, har angreb i Bab al-Mandeb-strædet også skabt usikkerhed.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

På det seneste er kampene mellem yemenitiske styrker fra regeringen og houthierne taget til.

Bevægelsen har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter, og den erklærede sidste måned, at den gennemfører en flådeblokade mod Saudi-Arabien i Det Røde Hav.

Det skete som modsvar på, hvad houthierne kalder en saudiarabisk belejring i Yemen, hvilket regeringen i Saudi-Arabien dog afviser.

RITZAU/Reuters

Yemens Iran-støttede houthibevægelse har tirsdag angrebet et fragtskib i Bab al-Mandeb-strædet, og fire personer meldes dræbt.

Det siger Yemens transportministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Yemens kystvagt meddeler et lidt højere dødstal på seks personer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge lokale medier bekræfter Houthierne at have angrebet et skib i strædet, skriver flere medier. Det er uklart, om der er tale om det samme skib.

AFP skriver, at houthierne oplyser, at der er tale om et skib, der fragtede saudiarabisk militærudstyr, mens Reuters skriver at der er tale om et saudiarabisk skib.

Hvis angrebet bliver bekræftet, vil der være tale om de første dødsfald som følge af et houthiangreb på et skib siden den seneste opblusning i konflikten i Mellemøsten som følge af USA's og Israels angreb på Iran i slutningen af februar.

Reuters skriver, at det angrebne skib hedder "Tihamah" og er egyptiskejet. Tre pakistanske statsborgere og én indonesisk skulle være blandt de dræbte, der alle var besætningsmedlemmer på skibet.

Samtidig med meldingerne om houthiangrebet beskriver unavngivne maritime kilder til Reuters, at et containerskib, som sejlede under panamansk flag, skulle være blevet ramt af et missil ud for Pakistans kyst.

Ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal skulle det være USA, som stod bag angrebet.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Bab al-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adénbugten og Det Indiske Ocean.

Strædet har stor betydning som global handelsrute for skibe.

Mens en stor del af verdens opmærksomhed har rettet sig mod Hormuzstrædet under krigen mellem USA og Iran, har angreb i Bab al-Mandeb-strædet også skabt usikkerhed.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

På det seneste er kampene mellem yemenitiske styrker fra regeringen og houthierne taget til.

Bevægelsen har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter, og den erklærede sidste måned, at den gennemfører en flådeblokade mod Saudi-Arabien i Det Røde Hav.

Det skete som modsvar på, hvad houthierne kalder en saudiarabisk belejring i Yemen, hvilket regeringen i Saudi-Arabien dog afviser.

RITZAU/Reuters

Omkring et døgn efter, at et jordskælv med en styrke på 7,4 ramte det vestlige Colombia, fortsætter eftersøgningen af savnede personer.

Tirsdag eftermiddag dansk tid oplyser lokale myndigheder ifølge AFP, at mindst 240 personer har mistet livet som følge af jordskælvet.

Selv om strømmen flere steder endnu ikke er genetableret, og tre hospitaler er sat ud af drift, er næsten 900 personer blevet behandlet for de kvæstelser, de har pådraget sig, skriver AFP.

Øjenvidner fortæller, at de blev overrasket af jordskælvet, der foregik tidligt om morgenen lokal tid.

Mange måtte derfor flygte ud af deres huse eller lejligheder i nattøj og uden at få ret mange ejendele med sig.

- Folk gik i gaderne og bad. Det var overvældende, lyder det fra Julian Pena, der er tandlæge og bor i byen Quibdo, som er hårdt ramt.

- Der er mange bygninger med huller og revner. Og andre er kollapset fuldstændigt, siger han til AFP.

Foruden den lokale redningstjeneste har flere andre lande varslet støtte og nødhjælp til colombianerne.

USA har allerede afsat 15,5 millioner dollar (omkring 100 millioner kroner), ligesom Israel, Mexico, Ecuador og Frankrig også har været på banen med tilbud om hjælp.

Skælvet har ikke kun ramt Colombia, men kunne også mærkes i nabolandene Panama og Ecuador.

Colombias nye præsident, Abelardo de la Espriella, der blev taget i ed så sent som i lørdags, har erklæret national nødsituation.

Han har desuden varslet, at yderligere 1000 personer fra landets sikkerhedsstyrker vil blive indsat tirsdag morgen lokal tid for at forhindre plyndringer og opretholde ro og orden.

RITZAU

Yemens Iran-støttede houthibevægelse har tirsdag angrebet et fragtskib i Bab al-Mandeb-strædet, og fire personer meldes dræbt.

Det siger Yemens transportministerium ifølge Reuters.

Der har ikke umiddelbart været en udtalelse fra houthibevægelsen, der ligeledes ikke har taget ansvar for angrebet.

Hvis angrebet bliver bekræftet, vil der være tale om de første dødsfald som følge af et houthiangreb på et skib siden den seneste opblusning i konflikten i Mellemøsten som følge af USA's og Israels angreb på Iran i slutningen af februar.

Reuters skriver, at det angrebne skib hedder "Tihamah" og er egyptiskejet. Tre pakistanske statsborgere og én indonesisk skulle være blandt de dræbte, der alle var besætningsmedlemmer på skibet.

Samtidig med meldingerne om houthiangrebet beskriver unavngivne maritime kilder til Reuters, at et containerskib, som sejlede under panamansk flag, skulle være blevet ramt af et missil ud for Pakistans kyst.

Ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal skulle det være USA, som stod bag angrebet.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Bab al-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adénbugten og Det Indiske Ocean.

Strædet har stor betydning som global handelsrute for skibe.

Mens en stor del af verdens opmærksomhed har rettet sig mod Hormuzstrædet under krigen mellem USA og Iran, har angreb i Bab al-Mandeb-strædet også skabt usikkerhed.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

På det seneste er kampene mellem yemenitiske styrker fra regeringen og houthierne taget til.

Bevægelsen har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter, og den erklærede sidste måned, at den gennemfører en flådeblokade mod Saudi-Arabien i Det Røde Hav.

Det skete som modsvar på, hvad houthierne kalder en saudiarabisk belejring i Yemen, hvilket regeringen i Saudi-Arabien dog afviser.

RITZAU/Reuters

Yemens Iran-støttede houthibevægelse har tirsdag angrebet et fragtskib i Bab al-Mandeb-strædet, og fire personer meldes dræbt.

Det siger Yemens transportministerium ifølge Reuters.

Der har ikke umiddelbart været en udtalelse fra houthibevægelsen, der ligeledes ikke har taget ansvar for angrebet.

Hvis angrebet bliver bekræftet, vil der være tale om de første dødsfald som følge af et houthiangreb på et skib siden den seneste opblusning i konflikten i Mellemøsten som følge af USA's og Israels angreb på Iran i slutningen af februar.

Reuters skriver, at det angrebne skib hedder "Tihamah" og er egyptisk ejet. Tre pakistanske statsborgere og én indonesisk skulle være blandt de dræbte, der alle var besætningsmedlemmer på skibet.

Samtidig med meldingerne om houthiangrebet beskriver unavngivne maritime kilder til Reuters, at et containerskib, som sejlede under panamansk flag, skulle være blevet ramt af et missil ud for Pakistans kyst.

Ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal skulle det være USA, som stod bag angrebet.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Bab al-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adénbugten og Det Indiske Ocean.

Strædet har stor betydning som global handelsrute for skibe.

Mens en stor del af verdens opmærksomhed har rettet sig mod Hormuzstrædet under krigen mellem USA og Iran, har angreb i Bab al-Mandeb-strædet også skabt usikkerhed.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

På det seneste er kampene mellem yemenitiske styrker fra regeringen og houthierne taget til.

Bevægelsen har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter, og den erklærede sidste måned, at den gennemfører en flådeblokade mod Saudi-Arabien i Det Røde Hav.

Det skete som modsvar på, hvad houthierne kalder en saudiarabisk belejring i Yemen, hvilket regeringen i Saudi-Arabien dog afviser.

RITZAU/Reuters

Bag lukkede døre i Københavns Byrets retssal 1 har en 19-årig mand tirsdag tilstået at have været med til at hvidvaske mere end 34 millioner kroner samt besiddelse af over 300 kilo hash.

Det oplyser specialanklager Susanne Bitsch.

Det koster den 19-årige Mohammed Fossheim en fængselsstraf på tre år og ni måneder.

Han valgte at modtage dommen.

Der er flere andre sigtede i sagen. Nogle af dem er frihedsberøvet, mens andre er på fri fod.

Og anklager Susanne Bitsch henviste netop til de medsigtede, da hun bad retten om at lukke dørene til retsmødet.

Trods protest fra pressen og en af de sigtedes advokater valgte dommeren at lukke dørene, så de mange tilhørere, der var mødt op, ikke kunne overvære retsmødet.

- Det er en stor sag, der er flere mennesker på fri fod. Derfor er der særlige omstændigheder, sagde dommeren.

Derfor får offentligheden ikke indsigt i, hvad den 19-årige forklarede.

Susanne Bitsch siger, at han blev dømt i overensstemmelse med de mængder hash og det beløb, der er nævnt i den retsmødebegæring, der var udgangspunkt for tirsdagens retsmøde.

- Men nogle detaljer blev ændret, siger hun uden at uddybe det nærmere med henvisning til de lukkede døre.

Den 19-årige er en blandt seks personer, der i december sidste år blev fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

Da oplyste Københavns Politi, at de var mistænkt for at have drevet en såkaldt undergrundsbank, hvor de hvidvaskede penge.

Det blev også oplyst, at fire af de seks har tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF). Hvorvidt den 19-årige er en af dem, kom ikke frem i den åbne del af tirsdagens retsmøde.

Han er dømt for to forhold af hvidvask.

Det ene fandt sted i Københavnsområdet, hvor han 71 gange modtog eller afleverede i alt 5.047.200 kroner i kontanter. Pengene stammede fra kriminalitet. Det skete i perioden mellem 2. april og 8. december 2025.

I det andet forhold indfandt manden sig ifølge retsmødebegæringen 460 gange på en adresse på Nørrebro, hvor han modtog eller afleverede kontantbeløb på i alt 29.292.360 kroner. Også de penge stammede fra kriminalitet.

RITZAU

Bag lukkede døre i Københavns Byrets retssal 1 har en 19-årig mand tirsdag tilstået at have været med til at hvidvaske mere end 34 millioner kroner samt besiddelse af over 300 kilo hash.

Det oplyser specialanklager Susanne Bitsch.

Det koster den 19-årige Mohammed Fossheim en fængselsstraf på tre år og ni måneder.

Han valgte at modtage dommen.

Der er flere andre sigtede i sagen. Nogle af dem er frihedsberøvet, mens andre er på fri fod.

Og anklager Susanne Bitsch henviste netop til de medsigtede, da hun bad retten om at lukke dørene til retsmødet.

Trods protest fra pressen og en af de sigtedes advokater valgte dommeren at lukke dørene, så de mange tilhørere, der var mødt op, ikke kunne overvære retsmødet.

- Det er en stor sag, der er flere mennesker på fri fod. Derfor er der særlige omstændigheder, sagde dommeren.

Derfor får offentligheden ikke indsigt i, hvad den 19-årige forklarede.

Susanne Bitsch siger, at han blev dømt i overensstemmelse med de mængder hash og det beløb, der er nævnt i den retsmødebegæring, der var udgangspunkt for tirsdagens retsmøde.

- Men nogle detaljer blev ændret, siger hun uden at uddybe det nærmere med henvisning til de lukkede døre.

RITZAU

En mand i slutningen af 40'erne er død efter en trafikulykke på motorvejen i retning mod Farø og Falster.

Det oplyser Kim Skov, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hans pårørende er underrettet.

Tidligere på dagen var Sydmotorvejen og Farøbroen spærret i sydgående retning mellem frakørsel 41 Vordingborg og frakørsel 42 Farø.

Ulykken involverede en personbil og en lastbil.

Vagtchefen fortæller, at manden i slutningen af 40'erne påkørte lastbilen bagfra. Han blev erklæret død på stedet.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.

En bilinspektør er en teknisk ekspert hos politiet, som foretager undersøgelse af køretøjer og ulykkessteder ved alvorlige trafikulykker med henblik på at kaste lys over, hvad der er sket.

RITZAU

Ungarns parlament har tirsdag godkendt András Baka, der er tidligere leder af landets højesteret, som Ungarns nye præsident.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Medlemmer af parlamentet fra oppositionspartiet Fidesz, der er den tidligere premierminister Viktor Orbáns parti, deltog ifølge nyhedsbureauet ikke i afstemningen om den nye præsident.

Baka omtales som en kritiker af Orbán.

Posten som præsident beskrives som hovedsageligt at fungere som en ceremoniel rolle.

Siden Péter Magyar blev Ungarns premierminister i foråret, har han haft som mål at løsne Orbáns og hans allieredes greb om landet.

Han gik til valg på løfter om et regimeskifte, efter at Orbán gennem to perioder havde siddet i alt 20 år som landets premierminister.

Magyar har beskyldt den tidligere præsident, Tamás Sulyok, og andre højtstående embedsmænd for at være Orbáns nikkedukker og flere gange krævet deres afgang.

Magyars parti, Tisza, sidder på et stort flertal af pladserne i parlamentet og har derfor mulighed for at tilbagerulle tiltag, som blev indført under Orbán.

I juli vedtog parlamentet en forfatningsændring, der skulle afsætte den daværende præsident, Tamás Sulyok.

Ændringen blev efterfølgende underskrevet af Sulyok selv. Han kritiserede efterfølgende forfatningsændringen, men erklærede også, at han ikke havde andre muligheder end at skrive under på sin egen fyreseddel.

Partiet Tisza har afvist, at det lægger en autoritær linje over for sine politiske modstandere, skriver Reuters.

Det har til gengæld lovet, at det vil bekæmpe korruption, som ifølge Tisza var udbredt i Ungarn under Orbáns ledelse.

Også Ungarns chefanklager, Gabor Balint Nagy, er trådt tilbage efter pres fra premierministeren.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at en mand er blevet anholdt i Ungarn i en sag om en 15-årig pige, der i sidste uge var efterlyst.

Pigen forlod sit hjem i Hedensted tirsdag. Torsdag blev hun fundet i Ungarn.

Som led i efterforskningen af sagen har Sydøstjyllands Politi anmodet de ungarske myndigheder om at anholde manden.

Anholdelsen er sket på baggrund af en udstedt arrestordre, lyder det i pressemeddelelsen.

Sydøstjyllands Politi har begæret manden udleveret fra Ungarn til Danmark.

- Anholdelsen er et vigtigt skridt i efterforskningen, men der er fortsat en række forhold, som vi arbejder på at få klarlagt, siger vicepolitiinspektør Christian Skyt i pressemeddelelsen.

Han siger videre, at politiet på grund af den igangværende efterforskning ikke har mulighed for at oplyse nærmere om de konkrete efterforskningsskridt i sagen.

- Vi håber på forståelse for, at der derfor er oplysninger, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan dele med offentligheden, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Tidligere tirsdag oplyste en ungarsk domstol, at en 22-årig ungarsk mand var blevet varetægtsfængslet i Ungarn i sagen.

Af pressemeddelelsen fra domstolen fremgår det, at manden er anholdt på baggrund af en dansk arrestordre, der er udstedt med henblik på at retsforfølge manden for frihedsberøvelse, udnyttelse af børn og forbrydelser relateret til overgrebsmateriale med børn.

Ritzau har tidligere tirsdag spurgt Sydøstjyllands Politi, om politikredsen kan bekræfte de oplysninger. Politiet henviser til pressemeddelelsen.

Af den ungarske pressemeddelelse fremgår det også, at den 22-årige skal have mødt den 15-årige på et socialt medie og etableret et forhold til hende.

Retten i Horsens afholdt fredag i sidste uge et grundlovsforhør i en mørklagt sag. Sagen drejede sig om frihedsberøvelse, men der blev nedlagt referatforbud for den åbne del af retsmødet.

Det kom dog frem, at den sigtede i grundlovsforhøret ikke befandt sig i Danmark.

Sydøstjyllands Politi har afvist at oplyse, om det retsmøde relaterer sig til sagen om den 15-årige. Politikredsen har dog oplyst, at den mener, at pigen har været udsat for en forbrydelse.

Ifølge pressemeddelelsen fra den ungarske domstol skal manden tirsdag i sidste uge være kørt til Danmark sammen med en uidentificeret medgerningsmand og have hentet pigen og bragt hende til Ungarn.

Ekstra Bladet har talt med en 22-årig ungarsk mand, der ifølge avisen er den sigtede i sagen.

Han afviser at have gjort noget forkert.

Til avisen fortæller han, at han er kærester med den 15-årige, som han troede var 18 år, da han hentede hende i Danmark.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at en mand er blevet anholdt i Ungarn i en sag om en 15-årig pige, der i sidste uge var efterlyst.

Pigen forlod sit hjem i Hedensted tirsdag. Torsdag blev hun fundet i Ungarn.

Som led i efterforskningen af sagen har Sydøstjyllands Politi anmodet de ungarske myndigheder om at anholde manden.

Anholdelsen er sket på baggrund af en dansk udstedt arrestordre, lyder det i pressemeddelelsen.

Sydøstjyllands Politi har begæret manden udleveret fra Ungarn til Danmark.

- Anholdelsen er et vigtigt skridt i efterforskningen, men der er fortsat en række forhold, som vi arbejder på at få klarlagt, siger vicepolitiinspektør Christian Skyt i pressemeddelelsen.

Han siger videre, at politiet på grund af den igangværende efterforskning ikke har mulighed for at oplyse nærmere om de konkrete efterforskningsskridt i sagen.

- Vi håber på forståelse for, at der derfor er oplysninger, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan dele med offentligheden, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Tidligere tirsdag oplyste en ungarsk domstol, at en 22-årig ungarsk mand var blevet varetægtsfængslet i Ungarn i sagen.

Af pressemeddelelsen fra domstolen fremgår det, at manden er anholdt på baggrund af en dansk arrestordre, der er udstedt med henblik på at retsforfølge manden for frihedsberøvelse, udnyttelse af børn og forbrydelser relateret til overgrebsmateriale med børn.

Ritzau har tidligere tirsdag spurgt Sydøstjyllands Politi, om politikredsen kan bekræfte de oplysninger. Politiet henviser til pressemeddelelsen.

RITZAU