Dansk Folkeparti og partiets ungdomsorganisation, DFU, har ekskluderet 11 medlemmer med tilknytning til den russisk-ortodokse kirke i København.

Det oplyser både DF og DFU til Berlingske.

Det skete den 28. maj i år.

To af medlemmerne var forinden blevet valgt som lokalformænd i Øst- og Vestjylland.

Medlemmerne havde ifølge ungdomsformand Mads-Magnus Damm ageret som en gruppe inden for Dansk Folkepartis Ungdom.

- Det var vores opfattelse, at de holdt sammen og afskar sig fra os andre og ligesom infiltrerede foreningen ved at stille op til de her poster, siger han til Berlingske.

Det accepterer Dansk Folkepartis Ungdom ikke, slår han fast.

DF's sekretariats- og organisationschef, Kenneth Kristensen Berth, var i dialog med DFU om eksklusionen af de 11 medlemmer.

Han siger til Berlingske, at Dansk Folkepartis sag ikke "handler om noget med Ukraine, Rusland eller den russisk-ortodokse kirke i København eller Aarhus".

De 11 medlemmer dukkede sammen op til et julemøde i DFU sidste år, oplyser Mads-Magnus Damm.

Under mødet trak gruppen sig fra de andre og udførte det, som han betegner som "et religiøst arrangement af en eller anden art".

Berlingske har talt med flere eksperter, som siger, at den russisk-ortodokse kirke er tæt knyttet til den russiske stat og ofte tjener dens interesser.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, varsler alvorlige økonomiske sanktioner over for Iran.

Det sker natten til torsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie Truth Social.

Præsidenten skriver, at han har givet Iran en stor mulighed for at indgå en aftale.

- Tragisk nok for dem har de undladt at gribe den. Derfor annoncerer jeg i dag den mest knusende økonomiske operation, der nogensinde er iværksat mod et land, skriver Donald Trump.

- Dette vil være økonomisk krigsførelse og isolation i et hidtil uset omfang.

Trump nævner ingen konkrete tiltag, som USA vil gøre brug af.

Præsidenten tilføjer, at andre lande risikerer konsekvenser, hvis de er med til at understøtte Irans økonomi.

- I dag annoncerer jeg også, at ethvert land, der tillader dets finansielle institutioner, virksomheder, lufthavne eller statslige enheder at give Iran nogen form for livline, selv vil blive mødt med massive økonomiske konsekvenser, skriver Trump.

Han nævner blandt andet oliesmugling og pengeoverførsler som eksempler på udenlandsk understøttelse af iransk økonomi.

- Det hele skal stoppe nu. I ved, hvem I er, skriver Trump.

Han betegner dagen som en økonomisk D-dag. Det er en reference til Anden Verdenskrig for dagen, hvor allierede styrker gik i land i det tyskbesatte Normandiet eller blev nedkastet med faldskærm.

D-dag anses som et afgørende vendepunkt for de allierede i krigen mod Nazityskland.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Trump.

USA og Iran underskrev 17. juni et forståelsespapir, som gav de to lande 60 dage til at nå frem til en større aftale. Mandag udløb perioden, uden at der er sket større gennembrud i forhandlingerne.

USA og Israel angreb Iran den 28. februar. Det skete ifølge Donald Trump for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

RITZAU

Mindst 314 personer er omkommet i et kraftigt jordskælv, der ramte Colombia i sidste uge, og 262 er stadig savnet.

Det oplyser landets præsident, Abelardo de la Espriella, ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Jordskælvet forårsagede omfattende ødelæggelser i det vestlige Colombia - fra havnebyen Buenaventura ved Stillehavet og ned gennem landets kafferegion til store vestlige byer som Cali og Pereira.

Krisen har været en ilddåb for Abelardo de la Espriella, der tiltrådte som præsident blot tre dage før naturkatastrofen.

Jordskælvet ramte den 10. august og var det kraftigste i Colombia i næsten et halvt århundrede. Rystelserne havde en beregnet størrelse på 7,4.

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) er 29.000 hjem blevet ødelagt i jordskælvet.

Dets epicenter var regionen Chocó, hvor 66-årige Ismael Arias var på vej på markedet, da jordskælvet ramte.

Det reddede formentlig hans liv, at han gik hjemmefra tidligere end normalt den dag, siger han til AP.

Det hus, som han havde brugt år på at bygge for sin beskedne løn, styrtede sammen under jordskælvet.

- Huset er fuldstændig smadret, siger den 66-årige matematiklærer til AP i regionens hovedstad, Quibdó.

Det bliver en udfordring at genopbygge Chocó, hvor befolkningen allerede inden jordskælvet kæmpede med høj fattigdom, ringe infrastruktur og underfinansierede sundheds- og uddannelsessektorer.

Ifølge FN's agentur for humanitære anliggender (OCHA) blev 69.000 mennesker i Chocó berørt eller drevet på flugt af jordskælvet. Det svarer til omkring hver tiende beboer i regionen.

Wiston Mosquera, der er den romersk-katolske biskop i bispedømmet Quibdó, siger til AP, at han håber, at jordskælvet vil sætte fokus på de mange strukturelle problemer i Chocó.

- Vi er årtier bagud i forhold til resten af Colombias regioner, siger Mosquera, der selv er født og opvokset i Chocó.

Præsident Abelardo de la Espriella har besøgt Chocó to gange siden jordskælvet og har lovet en plan, der vil tilføre milliarder af dollar i investeringer i infrastruktur samt initiativer til at skabe arbejdspladser.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, varsler alvorlige økonomiske sanktioner over for Iran.

Det sker natten til torsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie Truth Social.

Præsidenten skriver, at han har givet Iran en stor mulighed for at indgå en aftale.

- Tragisk nok for dem har de undladt at gribe den. Derfor annoncerer jeg i dag den mest knusende økonomiske operation, der nogensinde er iværksat mod et land, skriver Donald Trump.

- Dette vil være økonomisk krigsførelse og isolation i et hidtil uset omfang.

Præsidenten tilføjer, at andre lande risikerer konsekvenser, hvis de er med til at understøtte Irans økonomi.

- I dag annoncerer jeg også, at ethvert land, der tillader dets finansielle institutioner, virksomheder, lufthavne eller statslige enheder at give Iran nogen form for livline, selv vil blive mødt med massive økonomiske konsekvenser, siger Trump.

Han betegner dagen som en økonomisk D-dag. Det er en reference til Anden Verdenskrig for dagen, hvor allierede styrker gik i land i det tyskbesatte Normandiet eller blev nedkastet med faldskærm.

D-dag anses som et afgørende vendepunkt for de allierede i krigen mod Nazityskland.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Trump.

RITZAU

To personer meldes dræbt, og seks meldes såret i et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er de to dræbte kvinder.

Den ukrainske hovedstad blev natten til torsdag udsat for et angreb med ballistiske missiler fra Rusland, siger Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko.

Ifølge borgmesteren har der været angreb i tre bydele i Kyiv mod både erhvervsbygninger og boligblokke, skriver Reuters. Flere bygninger er i brand.

- De øverste etager i en ni-etagers boligblok er styrtet sammen, og der er udbrudt brand, skriver Vitalij Klytjko på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge AFP.

- På en anden adresse er mennesker fanget inde i en boligblok, tilføjer han.

Ifølge Maria Zakharova, der er talsperson for det russiske udenrigsministerium, har Ukraine intensiveret angrebene mod Ruslands civilbefolkning og infrastruktur.

Derfor svarer Rusland igen, lyder det ifølge det russiske nyhedsbureau Tass fra Maria Zakharova.

- Så længe den her situation fortsætter, vil de russiske væbnede styrker reagere proportionelt på de nye trusler og fortsætte den særlige militæroperation med henblik på at nå de mål, som præsident Vladimir Putin har fastlagt, siger hun.

Både Rusland og Ukraine har intensiveret deres angreb de seneste måneder, hvor Rusland har øget sine langtrækkende angreb med ballistiske missiler på tværs af Ukraine.

Imens har Ukraine i stigende grad rettet angreb mod Ruslands største e-handelsplatform Wildberries.

De ballistiske missiler er svære at nedskyde, og Rusland har udnyttet en ukrainsk mangel på luftforsvar.

Amerikanske Patriot-missiler anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler.

Ukraine råder over flere af Patriot-systemerne, men har i flere måneder manglet ammunition til luftforsvaret. Manglen begyndte, da USA og Israel angreb Iran den 28. februar.

RITZAU

En mandlig cyklist har onsdag mistet livet i en trafikulykke i Ballerup.

I krydset mellem Linde Allé og Hold-An Vej blev han omkring klokken 15.18 påkørt af en bil, og cyklisten er efterfølgende afgået ved døden på Rigshospitalet.

Det fortæller vagtchef David Borchersen fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

- Vi har fået vidneforklaringer om, at cyklisten formentlig er kørt imod færdselsretningen, og at bilisten ikke har haft en chance for at se, at han er kommet, siger vagtchefen.

Vejarbejde i området har muligvis haft en betydning.

Senere onsdag er cyklistens nærmeste pårørende blevet underrettet.

Det oplyser vagtchef Bo Nyberg, der samtidig fortæller, at den afdøde mandlige cyklist var i begyndelsen af 60’erne.

Hvordan påkørslen præcis er sket, kan Københavns Vestegns Politi endnu ikke sige, men en bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet og køretøjerne for at forsøge at kaste lys over hændelsen.

Der er i den forbindelse foretaget tekniske undersøgelser på stedet, og cyklen er blevet taget med til videre undersøgelser.

Bag rattet i bilen sad en 57-årig mand.

I forbindelse med politiets og bilinspektørens undersøgelser var der i en periode spærret ved ulykkesstedet.

RITZAU

Mindst 314 personer er omkommet i et kraftigt jordskælv, der ramte Colombia i sidste uge, og 262 er stadig savnet.

Det oplyser landets præsident, Abelardo de la Espriella, ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Jordskælvet forårsagede omfattende ødelæggelser i det vestlige Colombia - fra havnebyen Buenaventura ved Stillehavet og ned gennem landets kafferegion til store vestlige byer som Cali og Pereira.

Krisen har været en ilddåb for Abelardo de la Espriella, der tiltrådte som præsident blot tre dage før naturkatastrofen.

Jordskælvet ramte den 10. august og var det kraftigste i Colombia i næsten et halvt århundrede. Rystelserne havde en beregnet størrelse på 7,4.

RITZAU

Mindst fire jordskælv er onsdag aften blevet registreret i Nordland i det nordlige Norge.

Det oplyser det norske seismiske institut Norsar ifølge det norske nyhedsbureau NTB onsdag aften.

Det første jordskælv blev registreret klokken 22.55. Det kraftigste af skælvene skete klokken 23.06 og havde en beregnet størrelse på 4,8, melder Norsar.

Ifølge Det Europæiske Seismologiske Center, EMSC, havde det største af skælvene en dybde på ti kilometer.

Dets epicenter lå i havet omkring 32 kilometer vest for byen Ørnes i Meløy kommune, viser foreløbige data fra EMSC. Ifølge Norsar lå skælvets epicenter omkring 45 kilometer vest for Ørnes.

Det første af skælvene havde en beregnet størrelse på 3,2, mens to mindre skælv blev registreret klokken 23.19 og 23.23. De havde en beregnet størrelse på henholdsvis 1,5 og 2,5.

Norsar understreger, at oplysningerne er foreløbige, og at både jordskælvenes størrelse og placering kan blive justeret, når instituttet har analyseret flere seismiske data.

Det norske medie VG har fået meldinger om, at jordskælvet kunne mærkes i flere byer i Nordland fylke.

Det gjaldt også på politiets operationscentral i Bodø, der er den største by i Nordland fylke. Det fortæller politiets operative leder i byen, Stig Østbø, til VG.

- Vi troede først, at det var et fly eller torden, men så begyndte der at komme opkald fra folk i hele Nordland, siger han.

Politiets operative leder fortæller, at skælvet fik det til at ryste på operationscentralen i nogle sekunder, men at det ikke var voldsomt.

- Vi har ikke fået nogle meldinger om skader, tilføjer Stig Østbø til VG.

Ifølge VG er der flere personer i Nordland, der oplyser, at de har mistet strømmen. Det er uklart, om strømafbrydelsen har forbindelse til jordskælvene.

RITZAU

To personer meldes dræbt, og seks meldes såret i et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den ukrainske hovedstad blev natten til torsdag udsat for et angreb med ballistiske missiler fra Rusland, siger Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko.

Ifølge borgmesteren har der været angreb i tre bydele i Kyiv mod både erhvervsbygninger og boligblokke, skriver Reuters. Flere bygninger er i brand.

Ifølge Maria Zakharova, der er talsperson for det russiske udenrigsministerium, har Ukraine intensiveret angrebene mod Ruslands civilbefolkning og infrastruktur.

Derfor svarer Rusland igen, lyder det ifølge det russiske nyhedsbureau Tass fra Maria Zakharova.

- Så længe den her situation fortsætter, vil de russiske væbnede styrker reagere proportionelt på de nye trusler og fortsætte den særlige militæroperation med henblik på at nå de mål, som præsident Vladimir Putin har fastlagt, siger hun.

RITZAU

Mindst fire jordskælv er onsdag aften blevet registreret i Nordland i det nordlige Norge.

Det oplyser det norske seismiske institut Norsar ifølge det norske nyhedsbureau NTB onsdag aften.

Det første jordskælv blev registreret klokken 22.55. Det kraftigste af skælvene skete klokken 23.06 og havde en beregnet størrelse på 4,8, melder Norsar.

Ifølge Det Europæiske Seismologiske Center, EMSC, havde det største af skælvene en dybde på ti kilometer.

Dets epicenter lå i havet omkring 32 kilometer vest for byen Ørnes i Meløy kommune, viser foreløbige data fra EMSC. Ifølge Norsar lå skælvets epicenter omkring 45 kilometer vest for Ørnes.

Det norske medie VG har fået meldinger om, at jordskælvet kunne mærkes i flere byer i Nordland fylke.

Politiets operative leder i Bodø, Stig Østbø, siger til VG, at det ikke har fået meldinger om tilskadekomne.

RITZAU

USA's samlede statsgæld er steget til over 40 billioner dollar - over 256.000 milliarder kroner.

Det viser data offentliggjort af det amerikanske finansministerium onsdag.

Den amerikanske statsgæld er dermed mere end fordoblet siden 2017, hvor Donald Trump for første gang blev indsat som amerikansk præsident.

Omkring en tredjedel af stigningen fandt sted under to år med hektisk statslig låntagning for at finansiere håndteringen af coronapandemien under Trump og den tidligere præsident Joe Biden.

Resten skyldes en kombination af de to præsidenters finanspolitiske beslutninger og langvarig ubalance mellem skatter og offentlige udgifter.

Statsgælden er steget med samlet 11,6 billioner dollar - omkring 74.000 milliarder kroner - under Donald Trumps to embedsperioder i Det Hvide Hus.

Under præsident Joe Bidens fireårige lederskab steg statsgælden med 8,4 billioner dollar. Det svarer til næsten 54.000 milliarder kroner.

Den stigende amerikanske gæld kommer på et bekymrende tidspunkt, hvor låneomkostningerne er steget kraftigt.

Renterne på amerikanske langfristede statsobligationer steg tirsdag til det højeste niveau siden 2007, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det afspejler ifølge AFP et øget prispres som følge af krigen i Mellemøsten samt bekymring over USA's underskud på statsbudgettet.

Stigningen tvinger den amerikanske regering til at refinansiere gæld til de højeste renter siden tiden før den globale finanskrise i 2008, skriver AFP.

Det amerikanske finansministerium greb tidligt onsdag ind for at stabilisere markedet for langfristede obligationer, hvilket sendte renterne ned.

Den føderale regering har underskud på budgettet og låner penge for at dække forskellen.

RITZAU/Reuters

Prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, flytter tilbage til Storbritannien fra USA senere på måneden.

Det skriver de britiske medier BBC og Sky News.

Parrets to børn, Archie på syv år og Lilibet på fem år, er indskrevet til at begynde på en britisk skole i september, skriver medierne.

Kong Charles blev ifølge BBC informeret om flytteplanerne søndag.

Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om, at hverken prins Harry eller Meghan skal genoptage deres roller som aktive medlemmer af den kongelige familie.

Familien skal ifølge de britiske medier bo i en bolig, der ikke tilhører kongehuset, uden for London.

Prins Harry har over årene taget større og større afstand til det britiske kongehus og beskyldt det for at være en institution, der vægter institutionens interesser højere end familieforhold og følelser.

Den insisterende britiske tabloidpresse blev for meget for parret, der ønskede mere privatliv. Der var også meldinger om spændinger med andre medlemmer af kongehuset.

I 2020 trak prins Harry sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien i USA sammen med hertuginde Meghan.

Tre år efter at være flyttet til USA udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen "Reserven".

Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med sin bror, prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

I juli besøgte Harry og Meghan kong Charles og dronning Camilla. Det var første gang i fire år, at prins Harry og hans familie besøgte kong Charles. Senest var ved dronning Elizabeths begravelse i 2022.

RITZAU

Prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, flytter tilbage til Storbritannien fra USA senere på måneden.

Det skriver de britiske medier BBC og Sky News.

Parrets to børn, Archie på syv år og Lilibet på fem år, er indskrevet til at begynde på en britisk skole i september, skriver medierne.

Kong Charles blev ifølge BBC informeret om flytteplanerne søndag.

Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om, at hverken prins Harry eller Meghan skal genoptage deres roller som aktive medlemmer af den kongelige familie.

Familien skal ifølge de britiske medier bo i en bolig, der ikke tilhører kongehuset, uden for London.

RITZAU

USA's samlede statsgæld er steget til over 40 billioner dollar - over 256.000 milliarder kroner.

Det viser data offentliggjort af det amerikanske finansministerium onsdag.

Den amerikanske statsgæld er dermed mere end fordoblet siden 2017, hvor Donald Trump for første gang blev indsat som amerikansk præsident.

Omkring en tredjedel af stigningen fandt sted under to år med hektisk statslig låntagning for at finansiere håndteringen af coronapandemien under Trump og den tidligere præsident Joe Biden.

Resten skyldes en kombination af de to præsidenters finanspolitiske beslutninger og langvarig ubalance mellem skatter og offentlige udgifter.

Statsgælden er steget med samlet 11,6 billioner dollar - omkring 74.000 milliarder kroner - under Donald Trumps to embedsperioder i Det Hvide Hus.

Under præsident Joe Bidens fireårige lederskab steg statsgælden med 8,4 billioner dollar. Det svarer til næsten 54.000 milliarder kroner.

RITZAU/Reuters

Metas administrerende direktør, Mark Zuckerberg, skabte en kultur i virksomheden, hvor vækst og engagement på Facebook og Instagram var vigtigere end børns sikkerhed.

Sådan lyder anklagerne fra Arturo Bejar, som er tidligere teknisk direktør i Meta, da han onsdag vidnede i retssagen mod techgiganten.

- Notifikationer er udviklet og designet til at få folk til at vende tilbage, så de bruger mere tid og genererer større indtægter. De er ikke designet med henblik på mental sundhed eller personens sikkerhed, sagde Bejar onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

29 delstater i USA gik i 2023 sammen om at lægge sag an mod Meta, og nu repræsenteres de af fire delstater ved en domstol i Oakland i den amerikanske delstat Californien.

Foruden Californien er det Colorado, Kentucky og New Jersey.

De fire delstater beskylder Meta for at have designet deres platforme til at fastholde unge brugere. Det har ifølge delstaterne bidraget til angst, depression og endda selvmord.

Meta er også anklaget for at have vildledt forbrugerne om sikkerheden på virksomhedens platforme.

Techgiganten har inden retssagen meddelt, at selskabet nægter sig skyldig i anklagerne.

Arturo Bejar er delstaternes første vidne. Han har tidligere været en højlydt kritiker af Metas sikkerhed for børn. Onsdag fortalte han i retten, at Mark Zuckerberg var tæt involveret i mange beslutninger.

Virksomhedens topstyrede kultur sikrede, at ændringer i produktdesign blev gennemført, hvis Zuckerberg beordrede dem.

- Når Mark gør noget til en prioritet, flytter bjerge sig på få måneder, sagde Bejar.

Arturo Bejar arbejdede hos Meta fra 2009 til 2015. Han hjalp senere med at undersøge trivslen blandt teenagebrugere på Instagram, mens han arbejdede som ekstern konsulent fra 2019 til 2021.

Ifølge Bejar havde Meta teknologien til at identificere brugere og kræve aldersverifikation fra potentielt millioner af personer, som var under mistanke om at være under 13 år.

Meta vendte dog det blinde øje til, siger den tidligere Meta-chef, fordi det på længere sigt var økonomisk fordelagtigt.

- Der, hvor de yngste børn er, er også der, hvor brugere vil være i fremtiden, sagde Bejar.

Retssagen mod Meta begyndte tirsdag og forventes at vare i seks uger.

Eksperter har kaldt retssagen de sociale mediers "tobaksøjeblik". Det henviser til et omfattende forlig mellem tobaksvirksomheder i USA og snesevis af delstater i 1990'erne. Forliget førte til milliardbøder og ændringer i markedsføringen af produkterne.

RITZAU/Reuters

Metas administrerende direktør, Mark Zuckerberg, skabte en kultur i virksomheden, hvor vækst og engagement på Facebook og Instagram var vigtigere end børns sikkerhed.

Sådan lyder anklagerne fra Arturo Bejar, som er tidligere teknisk direktør i Meta, da han onsdag vidnede i retssagen mod techgiganten.

29 delstater i USA gik i 2023 sammen om at lægge sag an mod Meta, og nu repræsenteres de af fire delstater ved en domstol i Oakland i den amerikanske delstat Californien.

Foruden Californien er det Colorado, Kentucky og New Jersey.

De fire delstater beskylder Meta for at have designet deres platforme til at fastholde unge brugere. Det har ifølge delstaterne bidraget til angst, depression og endda selvmord.

Meta er også anklaget for at have vildledt forbrugerne om sikkerheden på virksomhedens platforme.

Arturo Bejar er delstaternes første vidne. Han fortalte under retssagen, at Mark Zuckerberg var tæt involveret i mange beslutninger.

Virksomhedens topstyrede kultur sikrede, at ændringer i produktdesign blev gennemført, hvis Zuckerberg beordrede dem.

- Når Mark gør noget til en prioritet, flytter bjerge sig på få måneder, sagde Bejar.

Arturo Bejar arbejdede hos Meta fra 2009 til 2015. Han hjalp senere med at undersøge trivslen blandt teenagebrugere på Instagram, mens han arbejdede som ekstern konsulent fra 2019 til 2021.

Retssagen mod Meta begyndte tirsdag og forventes at vare i seks uger.

RITZAU/Reuters