Verden oplevede for nylig den femte varmeste februar, der nogensinde er registreret.

Det oplyser EU's klimatjeneste Copernicus i en rapport ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gennemsnitstemperaturen på verdensplan var i sidste måned 1,49 grader over niveauet i førindustriel tid.

Førindustriel tid defineres som perioden fra 1850 til 1900, inden fossile brændstoffer blev brugt i større skala.

I Europa var gennemsnitstemperaturen minus 0,07 grader, hvilket betyder, at februar 2026 skriver sig ind blandt de tre koldeste måneder, som EU's klimatjeneste har registreret de seneste 14 år.

Der var store forskelle på temperaturer og nedbør i Europa, hvor især lande i det vestlige, sydlige og sydøstlige Europa havde det varmere end normalt.

Til gengæld var det ifølge Copernicus' månedlige rapport koldere i Danmark og de øvrige skandinaviske lande samt de tre baltiske lande og det nordvestlige Rusland.

Den globale gennemsnitstemperatur blev i februar især trukket op af USA, det nordøstlige Canada, Mellemøsten, lande i det centrale Asien og det østlige Antarktis.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil fjerne nogle oliesanktioner på grund af markedsuroen i forbindelse med krigen i Iran.

Det siger han mandag aften på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida.

- Vi ophæver bestemte olierelaterede sanktioner for at reducere priserne, siger han.

Søndag var prisen på en tønde olie over 100 dollar - det højeste siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine.

Aktiemarkeder har desuden taget nogle gevaldige dyk som følge af krigen i Iran, som USA og Israel indledte 28. februar.

Trump kommer ikke ind på, hvilke sanktioner der vil blive ophævet. Han siger, at han har talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han nævner også Kinas præsident, Xi Jinping.

- Vi vil fjerne sanktionerne, indtil det er løst, siger Trump.

Ifølge flere kilder, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, kan det blandt andet gælde sanktioner på russisk olie.

Trump udtaler skarp kritik af Iran, der har sagt, at det strategisk vigtige Hormuzstræde er lukket for alle amerikanske og israelske skibe.

- Vi har fokus på at holde energi- og oliestrømmen til verden i gang. Og jeg vil ikke tillade, at et terrorregime holder verden som gidsel.

- Hvis Iran gør det, vil vi ramme dem meget, meget hårdere. Vi vil udrydde dem så hurtigt, at de aldrig vil kunne komme sig, lyder det fra Trump.

Han siger videre, at han regner med, at prisen falder igen.

- Vi afslutter det her én gang for alle, og resultatet bliver lavere oliepriser. Det her var bare et udsving for noget, der var nødt til at blive gjort, siger Trump.

Trump siger videre, at 100 millioner tønder olie er ankommet til amerikanske olieraffinaderier i Houston i delstaten Texas fra Venezuela. Der er yderligere 100 millioner tønder olie på vej til USA, siger han.

USA er begyndt at handle med Venezuela, efter at det amerikanske militær i starten af året tog præsident Nicolas Maduro til fange. Siden har vicepræsident Delcy Rodriguez været midlertidig præsident.

/ritzau/

Hundredvis af kroatiske teenagere melder sig i disse dage til militærtjeneste, efter at landet har genindført værnepligten.

Det skriver det britiske medie BBC.

Ruslands nu mere end fire år lange krig i Ukraine har fået Kroatien til at genindføre den obligatoriske værnepligt, som ellers blev skrottet for 18 år siden.

Værnepligten gælder kun for mændene, mens kvinderne er fritaget.

Landets forsvarsminister, Ivan Anušić, fortæller, at værnepligten hænger nøje sammen med Ruslands aggression.

- Situationen i Kroatien og i hele vores nabolag var førhen stabil. Lige nu er det helt anderledes, siger Ivan Anušić til BBC.

- I fire år har vi ikke kun set på Ruslands aggression i Ukraine, men også på at Ruslands allierede udfører opgaver over hele Europa, siger han.

Omkring 800 personer er en del af det første kuld af værnepligtige i Kroatien.

Mere end halvdelen har meldt sig selv, før de modtog de officielle indkaldelsespapirer. Hver tiende af de værnepligtige er kvinder.

Tihomir Kundid, chef for generalstaben i Kroatiens væbnede styrker, oplyser, at de værnepligtige i forbindelse med to måneders træning blandt andet vil blive oplært i at kontrollere droner og teknikker inden for cyberkrig.

Kroatiske embedsmænd oplyser, at kun omkring ti personer har nægtet at gennemføre deres værnepligt. Når det sker, skal de i fire måneder udføre andre civile tjenester.

Samtidig får militærnægtere kun halvdelen af det månedlige beløb på 1100 euro - svarende til 7068 kroner - som udbetales til værnepligtige.

Flere europæiske lande har på det seneste genoptaget obligatorisk militærtjeneste eller overvejer det.

Ifølge BBC har ti medlemslande i Nato genindført værnepligt. Det drejer sig om flere skandinaviske lande, de baltiske lande samt Grækenland og Tyrkiet.

I Danmark blev der i 2025 indført ligebehandling i værnepligten, så alle - både mænd og kvinder - skal sessionsbehandles det år, hvor de fylder 18 år. Det betyder, at alle kan blive tvunget til at gøre tjeneste.

Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, har ifølge BBC annonceret, at landet vil genindføre værnepligt inden for de næste 12 måneder.

/ritzau/

En række lande har den seneste uge besluttet sig for at sende militærstøtte til Mellemøsten og Middelhavet.

Det sker, efter at USA og Israel 28. februar begyndte et omfattende bombardement i Iran. Iranerne har svaret igen ved at angribe flere golfstater og andre mål i regionen.

En britisk militærbase på Cypern er blandt andet blevet ramt af et droneangreb. Det har fået europæiske lande til at reagere.

Her er et overblik over, hvilke lande der foreløbig har oplyst, at de sender militærstøtte til regionen:

* AUSTRALIEN

Australien vil sende et militært overvågningsfly til Mellemøsten og udstyre De Forenede Arabiske Emirater med missiler.

Den militære støtte skal hjælpe golfstaterne med at forsvare sig mod angreb fra Iran.

Australien understreger, at landets involvering er ren defensiv og er til forsvar for australiere i regionen.

* STORBRITANNIEN

Det britiske forsvarsministerium har oplyst, at landet sender hangarskibet HMS Dragon til det østlige Middelhav sammen med to helikoptere. Det sker for at styrke forsvaret mod droneangreb mod Cypern.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har også sagt, at landet vil sende fire kampfly til Qatar for at hjælpe med at forsvare landet.

USA har desuden fået tilladelse til at bruge to britiske militærbaser til det, som betegnes som defensive operationer mod Iran.

Den ene militærbase ligger i Gloucestershire i det sydvestlige England, mens den anden ligger på Chagosøerne i Det Indiske Ocean.

* FRANKRIG

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har oplyst, at det atomdrevne hangarskib Charles de Gaulle og en eskorte af fregatter er sendt mod det østlige Middelhav.

Charles de Gaulle er verdens største atomdrevne ikke-amerikanske hangarskib. Det har en besætning på omkring 2000 personer.

Frankrig har også sendt et helikopterhangarskib til Middelhavet som reaktion på konflikten i Mellemøsten, oplyser det franske militær.

Frankrig råder over i alt tre helikopterhangarskibe, som fungerer som flydende havne udstyret med hospital og plads til at modtage 1500 personer i tilfælde af en civil evakuering.

Hangarskibene kan også fungere som base for helikoptere eller bruges til at landsætte soldater.

* ITALIEN

Italien vil sende flådeenheder til Cypern. Italien har også lovet at levere luftforsvarssystemer - til brug mod blandt andet droner og missiler - til flere golfstater.

Landets forsvarsminister har sagt, at Italiens flybaser kan bruges af USA til logistisk støtte til fly, der ikke er beregnet til kamp.

* GRÆKENLAND

Grækenland har sendt to fregatter og fire F-16-kampfly til Cypern.

Landet har også givet USA tilladelse til at bruge dets militærbase på Kreta.

* SPANIEN

Spanien vil sende landets mest avancerede fregat, Cristobal Colon, afsted for at hjælpe med at beskytte Cypern.

Forsvarsministeriet i Spanien har oplyst, at krigsskibet vil yde beskyttelse og luftforsvar og støtte evakuering af civile.

* HOLLAND

Den hollandske regering vil sende en fregat til Middelhavet på anmodning fra Frankrig. Det sker for at hjælpe med at beskytte Cypern og andre allierede samt sikre skibstrafik, der er truet af den eskalerende konflikt i Mellemøsten.

* TYRKIET

Tyrkiets forsvarsministerium har sendt seks F-16-jagerfly til det nordlige Cypern som en sikkerhedsforanstaltning.

* PORTUGAL

Den portugisiske regering har givet grønt lys til, at USA kan bruge en militærbase på Azorerne som led i operationerne mod Iran.

Det gælder dog kun for defensive operationer, som udelukkende retter sig mod militære mål, oplyser landets premierminister.

Kilder: AFP, Reuters, Al Jazeera

/ritzau/

Alexander Butterfield, som afslørede den tidligere amerikanske præsident Richard Nixons aflytningssystem under Watergate-skandalen, er død.

Det oplyser hans kone til The Washington Post og The New York Times.

Begge aviser skriver, at han døde en måned før sin 100-års fødselsdag i sit hjem i kystområdet La Jolla i San Diego. Der er ikke angivet nogen dødsårsag.

Butterfield arbejdede i Det Hvide Hus under Nixon.

Han havde faktisk forladt Det Hvide Hus i 1973 for at overtage posten som administrator for den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, da en Watergate-komité i Senatet indkaldte ham til afhøring.

Det handlede om et indbrud i Det Demokratiske Partis hovedkvarter i Watergate-bygningen i Washington D.C. den 17. juni året forinden.

Her blev fem mænd anholdt for at have forsøgt at placere aflytningsudstyr i Watergate-bygningen.

To af The Washington Posts journalister - Carl Bernstein og Bob Woodward - skrev efterfølgende om indbruddet og de anholdtes forbindelser til Det Republikanske Parti.

Artikelserien var med til at tvinge Nixon til at træde tilbage før tid.

Butterfield var en af de få i Det Hvide Hus, der kendte til aflytningssystemet.

Den 16. juli 1973 blev han afhørt i Senatet, og det blev sendt på tv.

- Jeg var klar over, at der var aflytningsudstyr, ja, hr., sagde han.

Det betød, at der var en faktisk optegnelse over, hvad Nixon sagde, hvornår han sagde det, og til hvem han sagde det.

Butterfield sagde, at man ved hjælp af aflytningssystemet i hemmelighed havde optaget samtaler og møder i Det Ovale Værelse, på Nixons kontor og i kabinetssalen. Fire telefoner i Det Hvide Hus blev også aflyttet.

Formålet var ifølge Butterfield at registrere historiske begivenheder.

På en optagelse kunne man blandt andet høre, at Nixon kendte til et forsøg på at mørklægge sagen om indbruddet i Watergate-bygningen.

I et interview med magasinet People i 1975 sagde Butterfield, at Nixon ofte glemte aflytningssystemet og havde ignoreret et råd om at destruere båndene.

- Jeg er sikker på, at han hader mig så meget, som det er muligt, sagde Butterfield om sin tidligere chef, der døde i 1994.

Under interviewet i 1975 sagde Butterfield desuden, at han mente, at Nixon burde have trukket sig tilbage tidligere.

- Jeg har det ikke dårligt med præsidentens afgang. Slet ikke, sagde han.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, er skuffet over, at Iran har udpeget Mojtaba Khamenei som øverste leder efter hans far, ayatollah Ali Khamenei.

Det siger han på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida mandag aften.

- Vi tror, at det kommer til at føre til flere af de samme problemer for landet.

- Vi vil ikke have en anden leder, som ikke er villig til at gøre, hvad jeg er villig til at gøre, siger han.

Det er første gang, at Trump udtaler sig, siden USA og Israel indledte omfattende angreb på Iran den 28. februar. Her blev ayatollah Ali Khamenei dræbt.

En journalist spørger Trump, hvorvidt Mojtaba Khamenei nu er et oplagt mål for USA.

- Det vil jeg ikke svare på, om han er, for det ville være upassende, siger Trump.

En journalist fra BBC, der rejser rundt med Trump, og som var til stede under pressemødet, skriver, at der ikke er meget nyt i det, som Trump siger.

Under pressemødet gentager Trump sin pointe om, at USA's militær har haft stor succes med indsatsen i Iran, og at man er langt foran tidsplanen.

- Vi har udslettet hver eneste styrke i Iran. Størstedelen af Irans flåde er sunket til bunden af havet. 51 skibe. Jeg vidste ikke engang, at de havde så mange.

- Deres missilkapacitet er nede på omkring 10 procent. Vi har ramt over 5000 mål til dato, siger Trump.

Han siger videre, at krigen kommer til at slutte "meget snart", men sætter ikke en dato på.

Da han bliver spurgt, hvorvidt krigen vil slutte i denne uge, svarer han nej, skriver Reuters.

- Den kommer til at slutte snart, og hvis den begynder igen, bliver de ramt endnu hårdere, siger han.

Trump siger, at USA har undladt at angribe større mål i Iran, heriblandt energiinfrastruktur og produktionsfaciliteter.

- Vi ønsker ikke at angribe det, hvis vi ikke skal, siger han.

Irans Revolutionsgarde udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters som svar på Trumps tale, at "det er os, der kommer til at bestemme, hvornår krigen ender".

Irans Revolutionsgarde er ansvarlig for dele af landets atomprogram samt udviklingen af Irans missiler og droner. Iran har også en almindelig hær.

/ritzau/

Australien vil sende et militært overvågningsfly til Mellemøsten og udstyre De Forenede Arabiske Emirater med missiler.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese.

Australien vil dog ikke indsætte soldater på landjorden i Iran, siger premierministeren.

Den militære støtte fra Australien vil hjælpe golfstaterne med at forsvare sig mod angreb fra Iran.

Premierministeren understreger, at Australien ikke er en part i konflikten.

- Vores involvering er ren defensiv, siger Albanese.

- Og den er til forsvar for australiere, der befinder sig i regionen, samt til forsvar for vores venner i De Forenede Arabiske Emirater, tilføjer han.

Der bor omkring 24.000 australiere i golfstaten, skriver nyhedsbureauet AFP. Omkring 115.000 australiere befandt sig i Mellemøsten, da konflikten brød ud i sidste uge. 2600 er siden vendt hjem.

Australien sender et af landets E-7A Wedgetail-fly afsted i fire uger for at beskytte luftrummet over golfstaterne.

Det er et avanceret fly til tidlig varsling og kontrol produceret af Boeing.

Derudover vil Australien sende avancerede mellemdistance luft-til-luft-missiler til De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge Albanese har landet skudt flere end 1500 iranske missiler og droner ned på godt en uge, skriver AFP.

Fredag fortalte premierministeren, at australske militærfolk var om bord på en amerikansk ubåd, der sænkede et iransk flådefartøj ud for Sri Lankas kyst. Han understregede, at de ikke deltog i angrebet.

USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb på Iran. Som modsvar har iranerne sendt droner og missiler mod en række golfstater og andre lande i Mellemøsten.

Konflikten i regionen har stort set lukket Hormuzstrædet - en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. Det har fået oliepriserne verden over til at eksplodere.

Flere europæiske lande har sendt krigsskibe til Mellemøsten, siden USA og Israel indledte angreb i Iran. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, vil fjerne nogle oliesanktioner på grund af markedsuroen i forbindelse med krigen i Iran.

Det siger han natten til tirsdag på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida.

- Vi ophæver bestemte olierelaterede sanktioner for at reducere priserne, siger han.

Søndag var prisen på en tønde olie over 100 dollar - det højeste siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine.

Aktiemarkeder har desuden taget nogle gevaldige dyk som følge af krigen i Iran, som USA og Israel indledte 28. februar.

Trump kommer ikke ind på, hvilke sanktioner der vil blive ophævet. Han siger, at han har talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han nævner også Kinas præsident, Xi Jinping.

- Vi vil fjerne sanktionerne, indtil det er løst, siger Trump.

Ifølge flere kilder, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, kan det blandt andet gælde sanktioner på russisk olie.

Trump udtaler skarp kritik af Iran, der har sagt, at det strategisk vigtige Hormuzstræde er lukket for alle amerikanske og israelske skibe.

- Vi har fokus på at holde energi- og oliestrømmen til verden i gang. Og jeg vil ikke tillade, at et terrorregime holder verden som gidsel.

- Hvis Iran gør det, vil vi ramme dem meget, meget hårdere. Vi vil udrydde dem så hurtigt, at de aldrig vil kunne komme sig, lyder det fra Trump.

Han siger videre, at han regner med, at prisen falder igen.

- Vi afslutter det her én gang for alle, og resultatet bliver lavere oliepriser. Det her var bare et udsving for noget, der var nødt til at blive gjort, siger Trump.

Trump siger videre, at 100 millioner tønder olie er ankommet til amerikanske olieraffinaderier i Houston i delstaten Texas fra Venezuela. Der er yderligere 100 millioner tønder olie på vej til USA, siger han.

USA er begyndt at handle med Venezuela, efter at det amerikanske militær i starten af året tog præsident Nicolas Maduro til fange. Siden har vicepræsident Delcy Rodriguez været midlertidig præsident.

/ritzau/

Australien vil sende et militært overvågningsfly til Mellemøsten og udstyre De Forenede Arabiske Emirater med missiler.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese.

Australien vil dog ikke indsætte soldater på landjorden i Iran, siger premierministeren.

Den militære støtte fra Australien vil hjælpe golfstaterne mod at forsvare sig mod angreb fra Iran.

Premierministeren understreger, at Australien ikke er en part i konflikten.

- Vores involvering er ren defensiv, siger Albanese.

- Og den er til forsvar for australiere, der befinder sig i regionen, samt til forsvar for vores venner i De Forenede Arabiske Emirater, tilføjer han.

Australien sender et af landets E-7A Wedgetail-fly afsted i fire uger i første omgang for at beskytte luftrummet over golfstaterne.

Det er et avanceret fly til tidlig varsling og kontrol produceret af Boeing.

Derudover vil Australien sende avancerede mellemdistance luft-til-luft-missiler til golfstaten.

USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb på Iran. Som modsvar har iranerne sendt droner og missiler mod en række golfstater og andre lande i Mellemøsten.

Konflikten i regionen har stort set lukket Hormuzstrædet - en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. Det har fået oliepriserne verden over til at eksplodere.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, vil fjerne nogle oliesanktioner på grund af markedsuroen i forbindelse med krigen i Iran.

Det siger han natten til tirsdag på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida.

- Vi ophæver bestemte olierelaterede sanktioner for at reducere priserne, siger han.

Søndag var prisen på en tønde olie over 100 dollar - det højeste siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine.

Aktiemarkeder har desuden taget nogle gevaldige dyk som følge af krigen i Iran, som USA og Israel indledte 28. februar.

Trump kommer ikke ind på, hvilke sanktioner der vil blive ophævet. Han siger, at han har talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han nævner også Kinas præsident, Xi Jinping.

- Vi vil fjerne sanktionerne, indtil det er løst, siger Trump.

Trump udtaler skarp kritik af Iran, der har sagt, at det strategisk vigtige Hormuzstræde er lukket for alle amerikanske og israelske skibe.

- Vi har fokus på at holde energi- og oliestrømmen til verden i gang. Og jeg vil ikke tillade, at et terrorregime holder verden som gidsel.

- Hvis Iran gør det, vil vi ramme dem meget, meget hårdere. Vi vil udrydde dem så hurtigt, at de aldrig vil kunne komme sig, lyder det fra Trump.

Han siger videre, at han regner med, at prisen falder igen.

- Vi afslutter det her én gang for alle, og resultatet bliver lavere oliepriser. Det her var bare et udsving for noget, der var nødt til at blive gjort, siger Trump.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er skuffet over, at Iran har udpeget Mojtaba Khamenei som øverste leder efter hans far, ayatollah Ali Khamenei.

Det siger han på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida mandag aften.

- Vi tror, at det kommer til at føre til flere af de samme problemer for landet.

- Vi vil vil ikke have en anden leder, som ikke er villig til at gøre, hvad jeg er villig til at gøre, siger han.

Det er første gang, at Trump udtaler sig, siden USA og Israel indledte omfattende angreb på Iran den 28. februar. Her blev ayatollah Ali Khamenei dræbt.

En journalist spørger Trump, hvorvidt Mojtaba Khamenei nu er et oplagt mål for USA.

- Det vil jeg ikke svare på, om han er, for det ville være upassende, siger Trump.

En journalist fra BBC, der rejser rundt med Trump, og som var til stede under pressemødet, skriver, at der ikke er meget nyt i det, som Trump siger.

Under pressemødet gentager Trump sin pointe om, at USA's militær har haft stor succes med indsatsen i Iran, og at man er langt foran tidsplanen.

- Vi har udslettet hver eneste styrke i Iran. Størstedelen af Irans flåde er sunket til bunden af havet. 51 skibe. Jeg vidste ikke engang, at de havde så mange.

- Deres missilkapacitet er nede på omkring 10 procent. Vi har ramt over 5000 mål til dato, siger Trump.

Han siger videre, at krigen kommer til at slutte "meget snart", men sætter ikke en dato på.

Da han bliver spurgt, hvorvidt krigen vil slutte i denne uge, svarer han nej, skriver Reuters.

- Den kommer til at slutte snart, og hvis den begynder igen, bliver de ramt endnu hårdere, siger han.

Trump siger, at USA har undladt at angribe større mål i Iran, heriblandt energiinfrastruktur og produktionsfaciliteter.

- Vi ønsker ikke at angribe det, hvis vi ikke skal, siger han.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er skuffet over, at Iran har udpeget Mojtaba Khamenei som øverste leder efter hans far, ayatollah Ali Khamenei.

Det siger han på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida mandag aften.

- Vi tror, at det kommer til at føre til flere af de samme problemer for landet, siger han.

Det er første gang, at Trump udtaler sig, siden USA og Israel indledte omfattende angreb på Iran den 28. februar. Her blev ayatollah Ali Khamenei dræbt.

En journalist spørger Trump, hvorvidt Mojtaba Khamenei nu er et oplagt mål for USA.

- Det vil jeg ikke svare på, om han er, for det ville være upassende, siger Trump.

En journalist fra BBC, der rejser rundt med Trump, og som var til stede under pressemødet, skriver, at der ikke er meget nyt i det, som Trump siger.

Under pressemødet gentager Trump sin pointe om, at USA's militær har haft stor succes med indsatsen i Iran, og at man er langt foran tidsplanen.

- Vi har udslettet hver eneste styrke i Iran. Størstedelen af Irans flåde er sunket til bunden af havet. 51 skibe. Jeg vidste ikke engang, at de havde så mange.

- Deres missilkapacitet er nede på omkring 10 procent. Vi har ramt over 5000 mål til dato, siger Trump.

Han siger videre, at krigen kommer til at slutte "meget snart", men sætter ikke en dato på.

Da han bliver spurgt, hvorvidt krigen vil slutte i denne uge, svarer han nej, skriver Reuters.

/ritzau/

En 37-årig mand er sigtet for at frihedsberøve et barn på syv måneder i Haderslev.

Det siger Kristian Harbo Sørensen, politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, på et pressemøde mandag aften.

Barnet blev mandag taget fra en barnevogn og blev efter halvanden time fundet på et hotelværelse i Haderslev. Barnet er nu genforenet med sine forældre.

Det forventes, at den 37-årige mand skal fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag.

- Vi efterforsker stadig sagen, og vi kan ikke sige noget om relationen mellem gerningsmanden og barnet, siger politikommissæren.

Han kan heller ikke sige noget om den formodede gerningsmands motiv bag hændelsen.

Politiet fandt barnet på syv måneder i god behold på hotellet klokken 19.30.

Barnevognen med barnet i blev stjålet omkring klokken 18 fra Haderslev midtby.

Efterfølgende blev barnevognen fundet tom.

- Vi sendte hurtigt en masse patruljer rundt i gaderne i Haderslev. Dermed forsøgte vi at sætte en mulig rute for barnevognen sammen, sagde Ole Aamann, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen blev den tomme barnevogn fundet omkring en kilometer fra det sted, hvor den var blevet stjålet.

Politiet har meddelt, at vidner havde set en mand gå med barnevognen mod Gravene i Haderslev og videre mod Inderdammen.

Barnevognen blev fundet tom på Storegade, som ligger tæt på både Gravene og Inderdammen.

/ritzau/

En 37-årig mand er sigtet for at frihedsberøve et barn på syv måneder i Haderslev.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politis vagthavende på et pressemøde mandag aften.

Barnet blev taget fra en barnevogn mandag aften og blev siden fundet på et hotelværelse i Haderslev.

Det forventes, at den 37-årige mand skal fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag.

Politiet fandt barnet på syv måneder i god behold klokken 19.30, efter at en barnevogn med barnet blev stjålet i Haderslev.

Barnevognen med barnet i blev stjålet omkring klokken 18 fra Haderslev midtby.

Efterfølgende blev barnevognen fundet tom.

- Vi sendte hurtigt en masse patruljer rundt i gaderne i Haderslev. Dermed forsøgte vi at sætte en mulig rute for barnevognen sammen, sagde Ole Aamann, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen blev den tomme barnevogn fundet omkring en kilometer fra det sted, hvor den var blevet stjålet.

Politiet har meddelt, at vidner havde set en mand gå med barnevognen mod Gravene i Haderslev og videre mod Inderdammen.

Barnevognen blev fundet tom på Storegade, som ligger tæt på både Gravene og Inderdammen.

/ritzau/

Det ungarske regeringsparti Fidesz foreslår, at ungarske myndigheder i to måneder kan beholde guld og kontanter til en værdi af mange millioner euro, som er blevet beslaglagt fra to ukrainske køretøjer.

I sidste uge blev syv ukrainske bankansatte, som var på vej fra Østrig til Ukraine, tilbageholdt i Ungarn.

Det skete under mistanke om hvidvask.

De syv ukrainere transporterede guld og kontanter for over 500 millioner kroner. Ukraine siger, at der var tale om en lovlig overførsel.

Ukrainerne er blevet udvist, men kontanterne og guldet er fortsat i Ungarn.

Ukraine beskylder Ungarn for tyveri i sagen. Indledningsvist blev Ungarn også beskyldt for at tage de bankansatte som gidsler.

Ifølge den ukrainske udlægning bruger Ungarn de bankansatte og de beslaglagte værdier til at lægge pres på Ukraine for at få genoptaget russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen.

Imens siger blandt andre Ungarns premierminister, Viktor Orbán, at han ønsker en forklaring på, hvorfor ukrainerne var i besiddelse af så store værdier.

- Vi vil gerne vide, hvad ukrainerne skulle med sådan en kæmpe sum penge, sagde Viktor Orbán ved en kampagnebegivenhed 12. april.

Et lovforslag om at lade skattemyndighederne i Ungarn beholde guldet og kontanterne i to måneder - mens en efterforskning er i gang - er blevet sendt til parlamentet mandag. Det kan blive stemt igennem tirsdag.

Forholdet mellem Ungarn og Ukraine er i forvejen anspændt på grund af Orbáns forbindelser til Rusland.

De anholdte kommer fra Oschadbank, som er en statslig ukrainsk bank.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, krævede søndag, at både guld og kontanter straks gives tilbage. Han kaldte Ungarns handlinger for et "hidtil uset tilfælde af statslig gangstervirksomhed".

Mandag fortsætter beskyldningerne.

- Efter deres tyveri af en statslig ukrainsk banks penge kommer de nu med et forslag om at "legalisere" den ulovlige beslaglæggelse, siger Sybiha i et opslag på X.

/ritzau/Reuters

Hvis man dømmes for vold mod sundhedspersonale, bør det resultere i en karantæne fra selv at få hjælp fra sundhedsvæsenet.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) til Berlingske.

Ifølge den socialdemokratiske minister skal den dømte i karantæneperioden ikke kunne få adgang til ikke-akutbehandling i sundhedsvæsnet, medmindre de selv betaler for den.

- Vi har desværre set eksempler på, at folk fremsætter trusler mod eller er decideret voldelige over for sundhedspersonale, der forsøger at hjælpe dem. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, og det gør mig enormt harm, siger Stoklund til Berlingske.

Forslaget vil betyde, at det kun vil være muligt for karantænedømte at få gratis hjælp af akut karakter.

Længden af karantænen vil afhænge af dommen, og der skal desuden kunne gøres undtagelse ved psykisk sygdom og nedsat kognitiv funktion, lyder det.

Rasmus Stoklund forventer, at forslaget vil ramme "folk med rødder i Stormellemøsten", selv om forslaget i princippet er målrettet alle uanset herkomst.

Derfor beskriver Socialdemokratiet selv forslaget som det første i en række af kommende udlændingepolitiske forslag.

Forslaget møder skarp kritik hos Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund. Da han hørte om forslaget, tænkte han, at det "måtte være løgn".

Til Berlingske kalder Hvelplund forslaget for "fundamentalt uigennemtænkt" og i strid med de "grundlæggende principper i vores sundhedsvæsen".

Han uddyber til Ritzau:

- Det er et fundamentalt brud med den tilgang, vi normalt har haft i sundhedsvæsnet, nemlig at alle skal kunne tilbydes behandling uanset baggrund, pengepung eller historik.

Hvelplund er helt med på, at sundhedspersonalet ikke skal føle sig utrygge på grund af visse personer.

- Det løser man ved, at der er flere på arbejde, så man netop kan håndtere sådan nogle situationer, og ikke ved at ændre sundhedsvæsnet til et symbolpolitisk eksperimentarium for skøre ideer for, hvordan man kan virke stram på udlændingepoltikken, siger han.

Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, er skeptisk over for forslaget og mener, at der er "mange ubekendte i forslaget".

Socialdemokratiet vil tirsdag præsentere et udlændingeudspil. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) skrevet på Facebook.

/ritzau/