Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindkomst (bni) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Forslaget kommer fra partiets formand, Troels Lund Poulsen, der fortæller om planerne i et interview med Berlingske.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden - også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Han tilføjer, at Danmark desuden ser ind i yderligere udgifter i forhold til sikkerhed.

Troels Lund Poulsen slår fast, at der ikke skal skæres i den del af udviklingsbistanden, der går til Ukraine.

- Men vi har masser af bilaterale partnerskabsaftaler med lande, programsamarbejdslande og multilaterale organisationer, vi støtter. Det kan være en bred vifte af ting, som vi kommer til at prioritere anderledes, siger formanden i en skriftlig kommentar til Ritzau.

/ritzau/

Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindkomst (bni) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Forslaget kommer fra partiets formand, Troels Lund Poulsen, der fortæller om planerne i et interview med Berlingske.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden - også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Han tilføjer, at Danmark desuden ser ind i yderligere udgifter i forhold til sikkerhed.

/ritzau/

Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalproduktet (bnp) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Forslaget kommer fra partiets formand, Troels Lund Poulsen, der fortæller om planerne i et interview med Berlingske.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden - også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Han tilføjer, at Danmark desuden ser ind i yderligere udgifter i forhold til sikkerhed.

/ritzau/

Flere tog i Italien har lørdag været ramt af forsinkelser efter mistanke om sabotage på landets jernbaner.

Det skriver Reuters.

Som følge af sabotagen har tog i landet, der kører gennem det centrale Italien, været forsinket med mere end en time.

Landets transportminister, Matteo Salvini, kalder i en udtalelse sabotagen for "hadefulde kriminelle handlinger rettet mod arbejdere og Italien".

- Jeg håber, at ingen bagatelliserer eller forsøger at retfærdiggøre disse forbrydelser, der sætter liv på spil, siger ministeren ifølge Reuters.

Det er togtrafikken mellem Napoli og hovedstaden Rom og på en strækning mod Firenze, der ifølge nyhedsbureauet er påvirket af den mulige sabotage.

Det er anden weekend i træk, at der er mistanke om sabotagehandlinger på de italienske togstrækninger.

Strømkabler til tog blev 7. februar beskadiget ved byen Bologna. Hændelsen ramte togdriften mellem Bologna og Milano samt Bologna og Venedig og skabte forsinkelser på op til to en halv time.

En anarkistisk gruppe tog efterfølgende ansvaret for angrebet mod jernbanenettet.

Det nationale politi oplyser ifølge Reuters, at de indledende undersøgelser tyder på, at der "helt sikkert" er tale om kriminelle handlinger.

Sabotagerne sker, mens Italien er vært for Vinter-OL i Milano og Cortina. De olympiske lege løber af stablen i landet mellem den 6. og 22. februar.

I forbindelse med OL i Paris blev Frankrigs højhastighedstognet, TGV, ramt af sabotage forud for åbningsceremonien ved legene.

En aktivist blev siden anholdt, mistænkt for at stå bag.

/ritzau/

Flere tog i Italien har lørdag været ramt af forsinkelser efter mistanke om sabotage på landets jernbaner.

Det skriver Reuters.

Som følge af sabotagen har tog i landet, der kører gennem det centrale Italien, været forsinket med mere end en time.

Landets transportminister, Matteo Salvini, kalder i en udtalelse sabotagen for "hadefulde kriminelle handlinger rettet mod arbejdere og Italien".

- Jeg håber, at ingen bagatelliserer eller forsøger at retfærdiggøre disse forbrydelser, der sætter liv på spil, siger ministeren ifølge Reuters.

Det er togtrafikken mellem Napoli og hovedstaden Rom og på en strækning mod Firenze, der ifølge nyhedsbureauet er påvirket af den mulige sabotage.

Det er anden weekend i streg, at der er mistanke om sabotagehandlinger på de italienske togstrækninger.

Det sker, mens Italien er vært for Vinter-OL i Milano og Cortina. De olympiske lege løber af stablen i landet mellem den 6. og 22. februar.

/ritzau/

Politiet er i øjeblikket til stede på Park Allé i det centrale Aarhus, hvor en 15-årig dreng er blevet påkørt af en bybus.

Det fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Anders Kragh til Ritzau.

Uheldet, der indtraf kort før klokken 18, beskrives som "alvorligt" af politiet, men drengen meldes uden for livsfare.

- Han er kommet ud foran bussen og er kommet ind under den og har ligget fastklemt, siger vagtchefen.

- Han har været helt utroligt heldig, tilføjer han.

Hvad, der nærmere er sket, ved politiet endnu ikke.

Drengen er fragtet til Skejby Sygehus til undersøgelse og behandling.

- Der er en del personer forsamlet omkring uheldsstedet, og vi anmoder alle om at respektere politi og redningspersonales anvisninger, så de kan arbejde uhindret på stedet, skrev politikredsen tidligere på aftenen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det store opbud betyder dog, at en masse vidner kan hjælpe politiet i opklaringen af, hvad der er sket.

- Vi skal have foretaget nogle afhøringer og tekniske undersøgelser, og så skal vi have taget fotos, siger vagtchefen.

Park Allé er spærret af, og al færdsel bliver omdirigeret til alternative ruter, men inden for en times tid burde der være åbent for trafik igen.

- Vi forventer at være færdige inden længe, men dronen skal lige være færdig med at tage billeder, lyder det fra Anders Kragh.

Der er ikke umiddelbart andre tilskadekomne.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltog lørdag i en debat på sikkerhedskonferencen i München om sikkerheden i Arktis.

Her fastslog begge regeringsledere, at de støtter op om Natos Arctic Sentry-mission, der blev besluttet på et Nato-forsvarsministermøde i denne uge.

- Det har vi bedt om i flere år, men der har været en idé om lavspænding, som lyder godt på papiret, men som virker desværre ikke i den verden, vi står i.

- Nu vil Nato være til stede i Arktis med Arctic Sentry. Det er godt, siger Mette Frederiksen.

En lignende melding kommer fra Jens-Frederik Nielsen. Han fastslår, at Grønland har erkendt, at der "ikke længere findes lavspændingsområder i verden".

Derfor støtter Grønland også Natos Arctic Sentry-mission.

- Vi er meget glade for, at Nato nu har lanceret Artic Sentry i regionen, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han understreger, at russiske og kinesiske skibe endnu ikke kredser om Grønland, men situationen kan ændre sig i fremtiden i takt med klimaforandringerne.

Artic Sentry er tænkt som Natos langsigtede svar på den udfordring.

Men der er brug for, at Nato følger missionen op med konkrete styrkemål for alliancens tilstedeværelse i Arktis, mener Mette Frederiksen.

- For os er Arctic Sentry en meget god ting, men vi skal have Arktis reflekteret i Natos styrkemål.

- De nuværende styrkemål tager ikke højde for Arktis og det høje nord, siger Mette Frederiksen.

Natos styrkemål bliver opdateret hvert fjerde år. Sidste gang var i 2025. Derfor ventes det først at blive i 2029, at styrkemålene i næste runde kan inddrage konkrete mål for en styrket indsats i regionen.

- Derudover skal vi også have mål for industrien, fordi produktionen af militærudstyr til anvendelse i Arktis svarer ikke til behovet, siger Mette Frederiksen.

USA støtter også op om Nato-missionen som dermed bliver set som løsningen på de sikkerhedsbekymringer, som USA's præsident, Donald Trump, har rejst i forhold til Grønland og Arktis.

I en tidligere debat på sikkerhedskonferencen lørdag sagde Mette Frederiksen dog, at hun ikke anser konflikten om Grønland for endeligt afsluttet.

- Jeg tror, at ønsket fra den amerikanske præsident er præcist det samme. Det er Kongedømmet uenig i. Det er Europa er uenig.

- Men vi er enige i, at der skal gøres mere for sikkerheden i Arktis, sagde Mette Frederiksen i den tidligere debat.

I den afsluttende debat lørdag kaldte Mette Frederiksen igen presset fra Trump for "uacceptabelt".

- Vi kan ikke gå på kompromis med vores værdier om national suverænitet, territorial integritet og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse, siger Mette Frederiksen.

Hun lægger i stedet op til, at USA kan få en større tilstedeværelse i Grønland via en opdatering af forsvarsaftalen om Grønland fra 1951.

- Vi vil altid gerne arbejde sammen med USA. Vi har en arbejdsgruppe, hvor vi vil prøve at finde en løsning.

- Men vi har røde linjer, som ikke vil blive krydset, siger Mette Frederiksen.

Jens-Frederiksen Nielsen mener også, at det "for tidligt at sænke skuldrene".

- Men nu taler vi sammen via de rigtige kanaler, siger Jens-Frederik Nielsen.

Udmeldingen kommer, efter at Mette Frederiksen og Jens-Frederiksen Nielsen fredag havde en "konstruktiv" samtale med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i forbindelse med sikkerhedskonferencen i München.

Det blev lørdag fulgt op af mere forsonende toner fra Rubio, da han talte ved sikkerhedskonferencen.

Her nævnte Rubio ikke spørgsmålet om Grønland, men sagde blandt andet, at USA og Europa "hører sammen".

/ritzau/

Politiet er i øjeblikket til stede på Park Allé i det centrale Aarhus, hvor en ung mand er blevet påkørt af en bybus.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ulykken beskrives som "alvorlig" af politiet.

Mandens alder og tilstand er endnu ukendt.

- Der er en del personer forsamlet omkring uheldsstedet, og vi anmoder alle om at respektere politi og redningspersonales anvisninger, så de kan arbejde uhindret på stedet, skriver politikredsen.

Park Allé er spærret af, og al færdsel bliver omdirigeret til alternative ruter, lyder det desuden.

/ritzau/

Et højt antal afghanere, der vender tilbage til Afghanistan fra nabolande, forværrer krisen i landet.

Sådan lyder det fra FN's flygtningeorganisation (UNHCR).

Knap 150.000 mennesker er ifølge UNHCR vendt tilbage alene i 2026, og i alt er 5,4 millioner afghanere vendt tilbage til landet siden 2023.

- Det høje antal tilbagevenden allerede i år vækker bekymring, særligt fordi vinteren er hård med frostgrader og kraftigt snefald i store dele af landet, siger Arafat Jamal, UNHCR’s chef i Afghanistan, i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at organisationen er bekymret for, om udviklingen er bæredygtig.

- Fem procent af de adspurgte siger, at de planlægger at forlade Afghanistan igen, og mere end ti procent kender en slægtning eller en person i deres lokalsamfund, som allerede er rejst igen efter at være vendt tilbage, siger han og tilføjer:

- Beslutningerne skyldes ikke et ønske om at rejse, men en virkelighed, hvor mange ikke kan genopbygge et bæredygtigt og værdigt liv.

FN advarer samtidig om, at mange, der tager tilbage, bliver tvunget til det.

Nabolandet Pakistan iværksatte i oktober 2023 en omfattende kampagne for at udvise migranter uden lovlig opholdstilladelse, skriver nyhedsbureauet AP.

Det inkluderede ifølge nyhedsbureauet ligeledes personer, som blev født i Pakistan for årtier siden.

Også i Iran blev der i samme periode indledt en aktion mod migranter.

Den pakistanske regering har tidligere kaldt afghanere "terrorister og kriminelle".

I 2025 annoncerede styret i Pakistan desuden en omfattende annullering af opholdstilladelser.

Ifølge analytikere var udvisningerne skræddersyet til at presse den afghanske Taliban-regering, som Pakistan dengang beskyldte for at give næring til en stigning i angreb langs grænsen mellem de to lande, skrev AFP sidste år.

Afghanere i Pakistan fortalte på daværende tidspunkt ifølge nyhedsbureauet om flere uger med vilkårlige anholdelser, afpresning og chikane fra myndighedernes side.

Flere beskrev, at de var blevet sendt ud af landet med tvang.

27-årige Allah Rahman fortalte til AFP, at han havde været nødt til at rejse.

- Jeg er født i Pakistan og har aldrig været i Afghanistan. Jeg var bange for, at politiet vil ydmyge mig og min familie. Nu er vi på vej tilbage til Afghanistan i ren og skær hjælpeløshed, sagde han.

/ritzau/

Efterforskere har fundet DNA ved den forsvundne Nancy Guthries hjem, der ikke stammer fra hende selv eller nogen tæt på hende.

Undersøgelser skal nu fastlægge, hvem DNA'en kan tilhøre.

Det oplyser Sherif-kontoret Pima County Sheriff's Department ifølge NBC News.

Myndighederne vil ikke komme nærmere, hvor DNA'en blev fundet.

Den 84-årige Nancy Guthrie er mor til Savannah Guthrie, som er vært på NBC-programmet Today, der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Nancy Guthrie forsvandt i delstaten Arizona, få timer efter at familiemedlemmer havde sat hende af ved hendes hjem den 31. januar.

Det lokale sherifkontor får assistance af FBI i sagen, der har fået stor opmærksomhed.

Familien frygter, at hun er blevet bortført.

Sammen med sin storesøster og storebror har Savannah Guthrie de seneste dage lavet flere opslag på det sociale medie Instagram henvendt til morens potentielle bortførere.

Tv-værten har blandt andet sagt, at familien er parat til at betale en løsesum for at få moren tilbage.

Fredag valgte USA's forbundspoliti, FBI, at øge den dusør, som er blevet udlovet for oplysninger, der kan føre til, at Nancy Guthrie bliver fundet.

Dusøren lyder nu på 100.000 dollar - omkring 630.000 kroner - efter at den tidligere lå på 50.000 dollar, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Siden 1. februar er der blevet indsendt over 13.000 tips til FBI i sagen, oplyser kontoret i Phoenix.

Sherif-kontoret Pima County Sheriff's Department, som også ligger i Arizona, meddelte onsdag, at de indtil videre havde modtaget næsten 18.000 opkald.

FBI har ifølge det amerikanske medie CNN torsdag offentliggjort en beskrivelse af en person, som har politiets interesse i sagen.

Det er en person, som kan ses på billeder og videoer, der natten til den 1. februar blev optaget af et overvågningskamera ved den 84-årige kvindes hjem.

Personen beskrives af FBI som en mand på 175 til 178 centimeter med almindelig kropsbygning og bærende en sort rygsæk.

- Vi håber, at denne opdaterede beskrivelse vil hjælpe med at samle de tips, vi modtager fra offentligheden, har FBI's kontor i Phoenix oplyst.

Politiet valgte onsdag at løslade en mand, der var blevet anholdt i forbindelse med sagen.

Fredag udførte politiet nye undersøgelser ved en bolig et par kilometer fra Nancy Guthries hus. Myndighederne ville ikke oplyse, om der blev fundet noget ved undersøgelserne.

Politiet ville dog gerne oplyse, at der ikke er nogen nye anholdte i sagen.

/ritzau/

Efterforskere har fundet DNA ved den forsvundne Nancy Guthries hjem, der ikke stammer fra hende selv eller nogen tæt på hende.

Undersøgelser skal nu fastlægge, hvem DNA'en kan tilhøre.

Det oplyser Sherif-kontoret Pima County Sheriff's Department ifølge NBC News.

Den 84-årige Nancy Guthrie er mor til Savannah Guthrie, som er vært på NBC-programmet Today, der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Nancy Guthrie forsvandt i delstaten Arizona, få timer efter at familiemedlemmer havde sat hende af ved hendes hjem den 31. januar.

Fredag valgte USA's forbundspoliti, FBI, at øge den dusør, som er blevet udlovet for oplysninger, der kan føre til, at Nancy Guthrie bliver fundet.

Dusøren lyder nu på 100.000 dollar - omkring 630.000 kroner - efter at den tidligere lå på 50.000 dollar, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Siden 1. februar er der blevet indsendt over 13.000 tips til FBI i sagen, oplyser kontoret i Phoenix.

/ritzau/

USA og Europa skal fortsat stå sammen om Nato, som er den eneste garanti for sikkerhed og dermed velstand og fremskridt på begge sider af Atlanten.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på sikkerhedskonferencen i München.

- Det vigtigste er vores sammenhold.

- Derfor vil det være en trussel mod os alle, hvis man stiller spørgsmålstegn ved det transatlantiske forhold, truer allierede eller gør noget som helst, der underminerer Natos artikel fem, siger Mette Frederiksen.

Hendes udtalelse kan læses som en advarsel til USA's præsident, Donald Trump, der i en periode ikke vil afvise at bruge militær magt til at overtage Grønland.

En position Trump efterfølgende er bakket på.

Men udtalelsen kan måske også være en advarsel til europæiske ledere, der efterhånden har mistet troen på, at USA rent faktisk vil stille op, hvis et europæisk land bliver angrebet.

Det vil dog være en fejl at opgive Nato-samarbejdet, fastslår Mette Frederiksen, der i sine første år som statsminister gang på gang markerede sig som en stærk fortaler for alliancen med USA.

- Artikel fem er det vigtigste i Nato-samarbejdet. Den er kun blevet aktiveret én gang på grund af det, der skete i USA (terrorangrebet den 11. september 2001, red.).

- Resten af tiden har vi været i stand til at levere frihed, demokrati og velstand alene på baggrund af ordlyden i artikel fem. For alle vores fjender ved, at hvis de angriber én af os, så angriber de os alle, siger Mette Frederiksen.

Men skal artikel fem være troværdig, så skal man på begge sider af Atlanten bekende sig til den. Samtidig skal europæerne øge deres forbrug på forsvar og styrke deres forsvarsindustri, så den underliggende trussel i artikel fem forbliver troværdig, mener Mette Frederiksen.

Efter de voldsomme opgør om Grønland, handel og forsvarsinvesteringer talte USA's udenrigsminister, Marco Rubio, lørdag også for et stærkt Nato på sikkerhedskonferencen.

USA og Europa "hører sammen", sagde Rubio i talen, hvor han dog samtidig gentog det amerikanske krav om, at Europa gør mere for egen sikkerhed.

/ritzau/

Rusland forgiftede Aleksej Navalnyj med et sjældent giftstof, mens han sad i fængsel. Det bekræfter Storbritanniens regering på deres hjemmeside.

Den russiske oppositionsaktivist døde 16. februar 2024 i en alder af 47 år, da han sad fængslet i Rusland. De russiske myndigheder meddelte dengang, at dødsårsagen var højt blodtryk på grund af kroniske hjerterytmeforstyrrelser.

Lørdag skriver den britiske regering på deres hjemmeside, at der via laboratorietests er fundet rester af det dødelige giftstof epibatidin i Navalnyjs krop.

De mener derfor, at det med al sandsynlighed er årsagen bag Navalnyjs død.

Giftstoffet epibatidin kommer fra giftige frøer, der normalt lever i Sydamerika.

Det britiske udenrigsministerium har udtalt, at der ikke findes nogen uskyldig forklaring på fundet af giftstoffet epibatidin i Navalnyjs krop.

Yvette Cooper, den britiske udenrigsminister, talte også lørdag om sagen til sikkerhedskonferencen i München.

- Kun den russiske regering havde midlerne, motivet og mulighed for at anvende dette dødelige giftstof mod Aleksej Navalnyj under hans fængsling i Rusland.

- Rusland så Navalnyj som en trussel. Ved at bruge denne type gift viste den russiske stat de forkastelige midler, den har til rådighed, og den overvældende frygt, den har for politisk opposition, udtalte udenrigsministeren til konferencen.

Udover Storbritanniens regering, bakker den svenske, franske, hollandske og tyske regering også op om anklagen mod Rusland om at have forgiftet Navalnyj.

Den franske udenrigsminister Jean-Noel Barrot har lørdag udtalt sig om sagen på det sociale medie X.

- Vi ved nu, at Vladimir Putin er klar til at bruge kemiske våben mod sit eget folk for at bevare sit greb på magten, skriver han på sin profil.

Den russiske regering har gennem længere tid været sat i forbindelse med brug af gift mod politiske modstandere.

I London i 2006 døde den tidligere russiske agent Aleksandr Litvinenko efter at være blevet udsat for polonium-210, et ekstremt radioaktivt stof, der kan give indre skader.

I 2018 blev den tidligere russiske spion Sergej Skripal udsat for nervegift i den britiske by Salisbury, men overlevede.

I 2020 blev Navalnyj forgiftet første gang. Den gang var det med nervegiften novitjok, som i øvrigt også blev brugt med Sergej Skripal. Han formåede dog at overleve angrebet og blev behandlet i Tyskland.

Navalnyj rejste tilbage til Rusland fra Tyskland i januar 2021, hvor han med det samme blev tilbageholdt og senere fik en fængselsdom.

Navalnyj sad fængslet i Rusland indtil sin død 16. februar 2024.

/ritzau/

Det er ikke sikkert, at et årligt forbrug på fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) til forsvar er nok.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en debat på sikkerhedskonferencen i München.

- Selv hvis der kommer fred i Ukraine, så vil Putin fortsætte et andet sted, siger Mette Frederiksen.

Hun peger dermed på, at Europa og Nato fortsat skal bruge omfattende styrker og dermed mange penge på at beskytte den østlige flanke selv efter en fredsaftale i Ukraine.

Samtidig er Europa mod syd truet af "terrorisme" og migration, mens Rusland og Kina udfordrer mod nord. Dertil kommer et stigende kapløb i rummet, siger Mette Frederiksen.

Danmark er ellers blandt de EU-lande, der hurtigst har rustet op, efter Nato-mødet i Haag sidste år.

Her blev Nato-landene enige om at bruge 3,5 procent direkte på forsvar, mens de sidste 1,5 procent af de fem procent skal gå til forsvarsrelaterede investeringer.

Danmark bruger allerede nu 3,5 procent direkte på forsvar. Men det er måske ikke nok i fremtiden, siger Mette Frederiksen.

- Jeg mener, at de 3,5 procent er nu eller senest i 2030, men det er ikke sikkert, at det er nok på længere sigt, siger hun.

bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Ud over at øge forbruget på forsvar taler Mette Frederiksen på sikkerhedskonferencen i München igen for at give Ukraine lov til at angribe ind i Rusland for at få krigen afsluttet.

- Hvis Putin ønskede fred, så ville han ikke gøre det, han gør nu. Det er minus 25 grader, alligevel angriber Rusland energiforsyningen i Ukraine. Det er vanvittigt.

- Det eneste, Rusland forstår, er magt. Derfor skal vi sørge for, at Ukraine skal kunne ramme militære mål inde i Rusland. Vi har diskuteret det i årevis, siger Mette Frederiksen.

Hun skjuler ikke sin kritik af Ukraines allierede for at have ladet Ukraine kæmpe med en hånd bundet på ryggen i årevis.

Og for at svigte beskyttelsen af Ukraine.

- Jeg har i tre år på denne konference sagt, at Ukraine mangler luftforsvar. Det gør de stadigvæk, siger Mette Frederiksen.

Ukraine har angrebet mål i Rusland med droner, som man selv har fremstillet.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kæmper for at få adgang til de markant mere hårdtslående amerikanske Tomahawk-missiler.

De 1200 kilo tung Tomahawk-missiler har en rækkevidde på 1600 kilometer.

Det er omtrent dobbelt så langt som afstanden mellem Ukraines hovedstad Kyiv og Moskva.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejser søndag til Rwanda for at markere åbningen af Danmarks nye ambassade.

Åbningen sker som led i regeringens ambition om at styrke Danmarks tilstedeværelse i Afrika. Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Min rejse til Rwanda og åbningen af ambassaden ligger i naturlig forlængelse af regeringens ønske om at styrke Danmarks aftryk i Afrika og samarbejdet med vores afrikanske partnere - ikke mindst i en tid med omskiftelige geopolitiske vinde, siger han.

Ambassaden blev annonceret i sensommeren 2024 som en del af Danmarks nye strategi for engagement i afrikanske lande. Der blev også annonceret ambassader i Senegal og Tunesien.

Danmark skal "komme med bedre tilbud, mindre moralisme og mere ligeværd", står der i Afrika-strategien. Løkke er ifølge Ritzaus oplysninger blandt andet bekymret over Kinas fremfærd i store dele af Afrika.

Under besøget skal Løkke mødes med Rwandas udenrigsminister, Olivier Nduhungirehe, samt repræsentanter for dansk erhvervsliv og rwandiske virksomheder.

Ifølge Udenrigsministeriet skal drøftelserne blandt andet handle om investeringer og samarbejde inden for innovation, teknologi og grøn omstilling.

Udenrigsministeren vil også mødes med civilsamfundet for at drøfte menneskerettighedssituationen i landet.

Rwanda har de seneste år profileret sig som et regionalt vækstland, men er samtidig blevet kritiseret af internationale organisationer for indskrænkninger af politiske rettigheder og ytringsfrihed.

Socialdemokratiet har tidligere haft planer om at etablere et dansk modtagecenter i Rwanda. Men det har i store træk været sat på standby siden valget i 2022, hvor regeringen blev udvidet med Venstre og Moderaterne.

Siden har den danske regering forsøgt at få flere EU-lande med på det, og EU-Kommissionen er siden kommet med et forslag om at lave asylbehandling uden for EU.

/ritzau/

Det er ikke sikkert, at et årligt forbrug på fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) til forsvar er nok.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en debat på sikkerhedskonferencen i München.

- Selv hvis der kommer fred i Ukraine, så vil Putin fortsætte et andet sted, siger Mette Frederiksen.

Hun peger dermed på, at Europa og Nato fortsat skal bruge omfattende styrker og dermed mange penge på at beskytte den østlige flanke selv efter en fredsaftale i Ukraine.

Samtidig er Europa mod syd truet af "terrorisme" og migration, mens Rusland og Kina udfordrer mod nord. Dertil kommer et stigende kapløb i rummet, siger Mette Frederiksen.

Danmark er ellers blandt de EU-lande, der hurtigst har rustet op, efter Nato-mødet i Haag sidste år.

Her blev Nato-landene enige om at bruge 3,5 procent direkte på forsvar, mens de sidste 1,5 procent af de fem procent skal gå til forsvarsrelaterede investeringer.

Danmark bruger allerede nu 3,5 procent direkte på forsvar. Men det er måske ikke nok i fremtiden, siger Mette Frederiksen.

- Jeg mener, at de 3,5 procent er nu eller senest i 2030, men det er ikke sikkert, at det er nok på længere sigt, siger hun.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

/ritzau/