En 25-årig mand blev anholdt mandag morgen - sigtet for forsøg på manddrab i en sag fra september sidste år.

Det oplyser Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Manden er sigtet for at have slået eller stukket to mænd på henholdsvis 19 og 22 år med kniv på Skyttens Vej i Holbæk 17. september.

Han fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag klokken 09.30 ved Retten i Holbæk.

Her vil anklagemyndigheden begære om lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

De to mænd blev efter episoden behandlet på sygehuset, og de er begge uden for livsfare.

Efter hændelsen havde politiet en mistanke til en bestemt personkreds uden at uddybe nærmere.

Men politiet vil tirsdag ikke oplyse, om sagen kan være relateret til bandemiljøet, eller om de forurettede og den sigtede kender hinanden.

Hvis manden ikke kan fængsles for begrundet mistanke om forsøg på manddrab, vil anklagemyndigheden forsøge at få ham fængslet for bestemmelsen om legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Politiet vil endnu ikke oplyse, hvordan man kom på sporet af manden - omkring fire måneder efter knivepisoden.

/ritzau/

En 25-årig mand blev anholdt mandag sigtet for forsøg på manddrab i en sag fra september sidste år.

Det oplyser Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Manden er sigtet for at have slået eller stukket to mænd på henholdsvis 19 og 22 år med kniv på Skyttens Vej i Holbæk 17. september.

Han fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag klokken 09.30 ved Retten i Holbæk.

Her vil anklagemyndigheden begære om lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

/ritzau/

Alle instrumenter skal forblive på bordet over for USA efter Trumps trusler om at overtage Grønland.

Det siger økonomiminister Stephanie Lose (V) på vej ind til møde for EU-landenes økonomi- og finansministre tirsdag i Bruxelles.

- På nuværende tidspunkt skal vi ikke udelukke noget som helst.

- Vi ønsker ikke at eskalere, men vi skal holde alle instrumenter på bordet, siger Stephanie Lose.

Hun opfordrer dog til dialog med USA for at undgå en eskalerende toldkrig, der vil ramme begge sider af Atlanten negativt.

Ifølge Stephanie Lose er der nu en bred forståelse i EU for, at sagen om Grønland ikke kun drejer sig om Kongeriget Danmark, men om hele Europas forhold til USA.

Sveriges finansminister, Elisabeth Svantesson, fastslår på vej ind til mødet, at Europa nu skal stå sammen og flytte presset tilbage på USA efter Trumps trusler.

- Vi kommer aldrig til at give op. Dette er et nyt lavpunkt, siger Elisabeth Svantesson med henvisning til, at Trump truer med at pålægge navngivne europæiske lande told, hvis ikke han får Grønland.

Hun mener, at EU ikke skal udelukke at bruge antitvangsinstrumentet - også kaldet EU's handelsbazooka mod USA.

Det er det mest omfattende indgreb, som EU kan tage i brug for at ramme USA økonomisk.

Ligesom Stephanie Lose understreger den svenske finansminister dog, at det bedste vil være helt at undgå mere told på varer.

- Men vi skal være klar til at slå tilbage, hvis det er det, der er brug for, siger Elisabeth Svantesson.

/ritzau/

24 borgere blev i sidste uge anholdt i en fogedaktion, fordi de skylder penge, men er udeblevet fra fogedretten.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Aktionen var rettet mod skyldnere i Haderslev og Vejen.

95 borgere blev kontaktet af politiet om, at de havde gæld og ikke havde kontaktet fogedretten.

Det fik 71 af skyldnerne til at kontakte fogedretten, mens de sidste 24 blev anholdt enten derhjemme eller på deres arbejdsplads og bragt til retten af en politipatrulje.

I Haderslev Kommune blev 16 borgere anholdt, mens det skete for 8 borgere i Vejen Kommune.

På grund af aktionen blev de 95 gældssager afsluttet.

- Vi har flere sager liggende og følger op på dem inden længe. Jeg vil derfor opfordre skyldnerne til at kontakte fogedretten, så de undgår at blive anholdt, siger politikommissær Jesper Lynge i en pressemeddelelse.

Fogedrettens mest almindelige sager handler om gæld.

Hvis man ikke møder op, afsiger fogedretten en kendelse om, at politiet skal finde og frihedsberøve den udeblevne, indtil det er muligt at fremstille vedkommende i fogedretten.

Kendelsen betyder, at man bliver efterlyst, så andre politikredse også er orienteret om, at man er udeblevet.

/ritzau/

24 borgere blev i sidste uge anholdt i en fogedaktion, fordi de skylder penge, men er udeblevet fra fogedretten.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Aktionen var rettet mod skyldnere i Haderslev og Vejen.

95 borgere blev kontaktet af politiet om, at de havde gæld og ikke havde kontaktet fogedretten.

Det fik 71 af skyldnerne til at kontakte fogedretten, mens de sidste 24 blev anholdt enten derhjemme eller på deres arbejdsplads og bragt til retten af en politipatrulje.

I Haderslev Kommune blev 16 borgere anholdt, mens det skete for 8 borgere i Vejen Kommune.

/ritzau/

For et år siden blev Donald Trump indsat som USA's præsident for anden gang. Det seneste år har været præget af politiske kursændringer og dramatiske politiske øjeblikke i USA.

Her følger et overblik over nogle af de største begivenheder siden Trumps indsættelse 20. januar 2025.

* 20. januar:

- Benåder flere end 1500 personer, der er sigtet i forbindelse med stormløbet mod Kongressen i januar 2021.

- Trækker USA ud af Paris-aftalen, der har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser.

- Meddeler, at Den Mexicanske Golf fremover skal kaldes Den Amerikanske Golf.

- Opretter Det Amerikanske Departement for Regeringseffektivitet (Doge) og annoncerer ansættelsesstop i den føderale administration.

- Suspenderer USA's program for modtagelse af flygtninge og indefryser al udenlandsk bistand.

- Underskriver et dekret, der ophæver den forfatningsmæssige ret til statsborgerskab for personer født i USA. Beslutningen bliver hurtigt anfægtet ved USA's domstole.

- Udsteder retningslinjer til immigrationsmyndigheden ICE, der tillader anholdelser på skoler, hospitaler og ved offentlige forsamlinger.

* 25. januar 2025:

- Siger til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One: "Jeg tror, at vi får Grønland". Ønsket om at overtage Grønland gentager han flere gange efterfølgende det kommende år.

* 1. februar:

- Annoncerer planer om at indføre 25 procent told på de fleste importvarer fra Canada og Mexico med henvisning til ulovlig indvandring og indsmugling af stoffet fentanyl.

* 3. februar:

- Siger til journalister, at han "gerne vil se Canada blive vores 51. delstat".

* 4. februar:

- Siger til et arrangement med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at USA bør "eje Gazastriben", "jævne området med jorden" og gøre det til "Mellemøstens Riviera".

* 28. februar:

- Deltager sammen med vicepræsident J.D. Vance i en skarp irettesættelse af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus foran rullende kameraer.

* 15. marts:

- Påberåber sig den føderale lov Alien Enemies Act fra 1798 til at deportere påståede venezuelanske bandemedlemmer til et berygtet fængsel i El Salvador.

- Beordrer missilangreb mod houthi-militante i Yemen, hvor militærplanerne ved en fejl bliver sendt til en journalist af forsvarsminister Pete Hegseth.

* 24. marts:

- Underskriver et dekret, der straffer lande, der importerer venezuelansk olie, med told på 25 procent.

* 2. april:

- Annoncerer ti procent told på al import og pålægger visse lande højere toldsatser ved et storstilet arrangement foran Det Hvide Hus, som Trump kalder "Befrielsesdagen".

* 7. juni:

- Indsætter Nationalgarden i storbyen Los Angeles for at beskytte føderale bygninger og personale under protester.

* 21. juni:

- Beordrer luftangreb på iranske atomanlæg, efter at Iran og Israel bekriger hinanden.

* 30. juni:

- Lukker det amerikanske udviklingsagentur, USAID.

* 4. juli:

- Underskriver loven "One Big Beautiful Bill". Det er en omfattende udgiftspakke, der sænker skatterne for virksomheder og velhavende og fjerner investeringer rettet mod at reducere brugen af fossile brændstoffer.

* 11. august:

- Indsætter Nationalgarden i forbundshovedstaden, Washington D.C.

* 2. september:

- Deler video på sociale medier af det amerikanske militær, der bomber en båd, som ifølge Trump har narkoterrorister om bord. Inden for tre måneder dræber USA flere end 80 personer i lignende angreb i Caribien.

* 20. september:

- Presser offentligt justitsminister Pam Bondi til at rejse tiltale mod den tidligere FBI-direktør James Comey, hvilket Justitsministeriet gør fem dage senere.

* 29. september:

- Annoncerer, at Israel har accepteret en amerikansk plan for våbenhvile i Gazastriben og indsætter sig selv som leder af det såkaldte "Gaza Board of Peace", der skal føre tilsyn med Gazastriben.

* 29. oktober:

- Annoncerer på Truth Social, at USA vil "begynde at teste vores atomvåben", fordi andre lande gør det.

* 18. november:

- I modstrid med amerikanske efterretningsvurderinger siger han, at Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, "intet vidste" om det opsigtsvækkende drab på Washington Post-journalisten Jamal Khashoggi, og at "den slags sker".

* 19. november:

- Underskriver en lov, der frigiver sagsakterne om den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein efter i månedvis at have kæmpet imod frigivelsen.

* 9. december:

- Annoncerer et "permanent stop for migration fra den tredje verden, herunder fra huller som Afghanistan, Haiti, Somalia og mange andre lande" ved et vælgermøde i Pennsylvania.

* 3. januar 2026:

- Deler et billede af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, der har bind for øjnene på et amerikansk militærskib. USA's specialstyrker har kort forinden tilbageholdt Maduro i hjemlandet i en storstilet aktion.

* 17. januar:

- Annoncerer, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af uenigheden om Grønland.

- Fra 1. juni vil tolden stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, siger han.

Kilder: Time Magazine, Ritzau

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

- Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.

World Economic Forum har ifølge CNBC oplyst, at Trump kommer til at rejse med den største delegation nogensinde.

USA's præsident skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at han har haft en "meget god" telefonsamtale med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

- Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage - det er alle enige om, skriver Trump.

Lørdag lød det fra USA's præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Danmark og syv andre lande - Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland - har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.

Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.

Trump har efterfølgende ikke afvist, at han vil bruge militær magt mod Grønland.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

- Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.

World Economic Forum har ifølge CNBC oplyst, at Trump kommer til at rejse med den største delegation nogensinde.

Lørdag lød det fra USA's præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Danmark og syv andre lande - Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland - har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.

Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.

Trump har efterfølgende ikke afvist, at han vil bruge militær magt mod Grønland.

/ritzau/

Tirsdag er der gået præcis et år, siden USA's præsident, Donald Trump, blev indsat som USA's præsident for anden gang.

Siden 20. januar 2025 har Trump ændret USA's forhold til resten af verden - og ikke mindst dets allierede.

2026 var kun tre dage gammelt, da Trump overværede afsættelsen af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, på en liveforbindelse.

Efterfølgende har Trump beordret en mere aggressiv nedkæmpelse af illegal indvandring i delstaten Minnesota.

Han har genoplivet sin kontroversielle plan om at overtage Grønland og truet otte allierede, heriblandt Danmark, med told, hvis ikke det arktiske område kommer på amerikanske hænder.

Han har trukket på skuldrene over en kriminalefterforskning af den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, og han har truet med at bombe Iran.

Og det er altså bare sket i de første 20 dage af 2026.

Ingen præsident har udøvet sin magt så meget som Trump siden Franklin D. Roosevelt, der var præsident fra 1933 til 1945 under Anden Verdenskrig, siger præsidenthistorikeren Timothy Naftali til Reuters.

Også Roosevelt nød godt af et flertal i begge Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet. Derfor er der ikke meget, der har kunnet holde Trump tilbage - og det har kunnet mærkes.

Trump har i sit første år underskrevet flere dekreter, end hans forgænger, Joe Biden, gjorde i hele sin fireårige præsidentperiode, skriver Børsen.

- Kigger man på udviklingen, de talte ord og verdens gang, ville det for de fleste præsidenter være begivenheder nok til et helt menneskeliv.

- Det er en strategi, skriger Kristeligt Dagblad i en analyse.

- Det ligner afledningsmanøvrer efter Trumps velkendte formel kendt som "oversvøm zonen". Det handler om hele tiden at fodre offentligheden og medierne med så mange informationer og halve sandheder, at det skaber kaos og udmattelse, lyder det.

Konceptet tid føles diffust i Trumps embedsperiode, skriver Niels Byrjalsen, der er ph.d. ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, iVidenskab.dk.

- På den ene side går alting for hurtigt. Som under voldsom turbulens på flyet sidder hjertet i halsen.

- På den anden side går tiden alt for langsomt. Er vi der ikke snart? Man længes efter at komme videre, slippe for kaos og usikkerhed, få afklaring, lyder det.

Der er dog stadig tre år tilbage af Trumps embedsperiode, og "intet tyder på, at Trumps andet år i Det Hvide Hus bliver mindre stille", skriver Børsen.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

- Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark omkring en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Lørdag lød det fra USA's præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, mener, at de europæiske ledere bør fokusere på krigen mellem Rusland og Ukraine i stedet for Grønland.

Det siger han i et kort telefoninterview med mediet NBC News.

- Europa burde fokusere på krigen mellem Rusland og Ukraine, for ærlig talt kan man se, hvad det har ført med sig. Det er det, Europa bør koncentrere sig om - ikke Grønland, siger han.

Han uddyber ikke, hvad han mener, krigen har ført med sig.

Trump sagde søndag, at han vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent, indtil en aftale om amerikansk overtagelse af Grønland er i hus.

Da NBC News spørger, om han vil føre toldsatserne ud i livet, svarer Trump:

- Det vil jeg - 100 procent.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, offentliggjorde mandag en besked, som Trump havde sendt ham.

Her kritiserede Trump Norge for ikke at have tildelt ham Nobels fredspris sidste år.

- Eftersom dit land besluttede ikke at give mig Nobels fredspris for at have stoppet over otte krige, føler jeg mig ikke længere forpligtet til udelukkende at tænke på fred.

- Verden er ikke sikker, medmindre vi har fuldstændig og komplet kontrol over Grønland, lød det fra Trump.

Støre oplyste efterfølgende til norske NRK, at han gentagne gange har understreget over for Trump, at det er Nobelinstituttet og ikke den norske regering, som uddeler fredsprisen.

Men dén forklaring giver Trump ikke meget for i interviewet med NBC News.

- Norge styrer det totalt, uanset hvad de siger.

- De kan godt lide at sige, at de ikke har noget med det at gøre, men de har alt med det at gøre, siger Trump til NBC News.

Nobels fredspris gik til den venezuelanske oppositionsleder Maria Corina Machado.

Torsdag mødtes Machado og Trump i Washington D.C. Her videregav den venezuelanske politiker sin fredspris til den amerikanske præsident.

Efterfølgende understregede Det Norske Nobelinstitut i en pressemeddelelse, at Nobels fredspris og personen, den er blevet givet til, er uadskillelige.

- Selv hvis medaljen eller diplomet senere kommer i andres besiddelse, ændrer det ikke, hvem der blev tildelt Nobels fredspris, lød det.

/ritzau/

Flere strande i det nordlige Sydney er tirsdag lukket, efter at den australske storby har oplevet tre hajangreb på to dage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag aften blev en surfer bidt af en haj på en strand i Manly i storbyen. Han fik alvorlige skader på benene og blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

Et øjenvidne fortæller, at en anden surfer holdt manden, der er i 20'erne, i live ved at bruge surfbrættets ben-snor som en årepresse til at standse blødningen.

- Han trak vejret, men var bevidstløs, og vi forsøgte bare at holde ham vågen sammen med alle de andre mennesker omkring os. Alle var involveret, siger Max White til det australske medie ABC.

Alle strande i Northern Beaches, et kommunalt område langs Sydneys nordlige kystlinje, vil forblive lukket indtil videre, oplyser politiet i delstaten New South Wales.

Mandag slap en 10-årig dreng med skrækken ved Dee Why, da en haj tog en bid af hans surfbræt.

Dagen før blev en 12-årig dreng bidt af en haj, da han svømmede med sine venner i havnen i Sydney.

Ifølge politiet befandt drengen sig i lavt vand, da han blev angrebet. Drengen fik alvorlige skader på begge ben og blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.

De mange hajangreb kommer efter flere dages kraftig regn, som er løbet ud i havnen og på strandene omkring byen. Det kan have skabt ideelle forhold for de tyrehajer, der mistænkes for at stå bag nogle af angrebene.

Tyrehajer trives i grumset vand med lav sigtbarhed.

En 39-årig mand slap tirsdag for alvorlige skader, da han blev angrebet af en haj ved Point Plomer i New South Wales. Det ligger godt 400 kilometer nord for Sydney.

Manden var ude at surfe i bølgerne, da hans surfbræt blev bidt af en formodet tyrehaj.

Australien oplever omkring 20 hajangreb om året - færre end tre er dødelige. Der dør langt flere i drukneulykker ved de australske strande.

/ritzau/Reuters

Flere strande i det nordlige Sydney er tirsdag lukket, efter at den australske storby har oplevet tre hajangreb på to dage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag aften blev en surfer bidt af en haj på en strand i Manly i storbyen. Han fik alvorlige skader på benene og blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

Et øjenvidne fortæller, at en anden surfer holdt manden, der er i 20'erne, i live ved at bruge surfbrættets ben-snor som en årepresse til at standse blødningen.

- Han trak vejret, men var bevidstløs, og vi forsøgte bare at holde ham vågen sammen med alle de andre mennesker omkring os. Alle var involveret, siger Max White til det australske medie ABC.

Alle strande i Northern Beaches, et kommunalt område langs Sydneys nordlige kystlinje, vil forblive lukket indtil videre, oplyser politiet i delstaten New South Wales.

Mandag slap en 10-årig dreng med skrækken ved Dee Why, da en haj tog en bid af hans surfbræt.

Dagen før blev en 12-årig dreng bidt af en haj, da han svømmede med sine venner i havnen i Sydney.

Ifølge politiet befandt drengen sig i lavt vand, da han blev angrebet. Drengen fik alvorlige skader på begge ben og er indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.

De mange hajangreb kommer efter flere dages kraftig regn, som er løbet ud i havnen og på strandene omkring byen. Det kan have skabt ideelle forhold for de tyrehajer, der mistænkes for at stå bag nogle af angrebene.

Tyrehajer trives i grumset vand med lav sigtbarhed.

/ritzau/Reuters

Det bedste, Europa kan gøre, efter at USA's præsident, Donald Trump, har truet med at pålægge Danmark og en række andre europæiske lande told, er ikke at svare igen.

Det siger John Bolton, der var national sikkerhedsrådgiver for Trump i hans første embedsperiode, til dagbladet Information.

- Uanset hvor slem Trumps opførsel har været, hvor uacceptabel den er, og hvor skadelig den er for Nato, så skal Europa ikke medvirke til at splitte alliancen. Det er ikke nemt, men det er at foretrække frem for et scenarie, hvor Nato kollapser, siger han.

Han siger desuden, at årsagen til toldtruslerne er, at Europa oprustede militært i Grønland i sidste uge.

Bolton advarede allerede i sidste uge imod at øge den militære tilstedeværelse i Grønland, selv om det netop er det, som Trump har bedt om.

De seneste dage er soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Storbritannien ankommet til Grønland som en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Efterfølgende lød det fra præsidenten på hans sociale medie, Truth Social, at "disse lande spiller et meget farligt spil".

Lørdag truede han så Danmark og syv andre lande, der har udtrykt opbakning til Grønland, med en straftold på ti procent fra 1. februar. Fra 1. juni vil tolden stige til 25 procent, hvis ikke Grønland er på amerikanske hænder inden da.

Bolton siger til Information, at Europa bør forholde sig i ro, indtil den amerikanske højesteret har taget stilling til spørgsmålet om told på USA's handelspartnere.

Det drejer sig om et dekret fra 2. april 2025. I dekretet pålagde told på import af varer til USA fra næsten alle verdens lande på ti procent.

Analytikere har sagt, at højesteret vil underkende dekretet, og måske bliver det allerede i den kommende uge.

Bolton vurderer, at "mange i Kongressen holdt lav profil, i håbet om at højesteret erklærer de her toldsatser ugyldige og dermed redder os fra os selv".

Det gælder særligt politikere i Trumps eget parti, Republikanerne. Og en underkendelse fra højesteret vil ifølge Bolton betyde "langt større republikansk modstand mod det her", siger han til Information.

/ritzau/

Syriske regeringsstyrker har mandag strammet grebet om store områder i den nordlige og østlige del af landet.

Samtidig skal 1500 fanger fra Islamisk Stat (IS) være sluppet løs fra Shaddadi-fængslet. Det oplyser en talsmand for den kurdiskledede milits SDF ifølge den kurdiske hjemmeside Rudaw.

Syriens indenrigsministerium sætter dog tallet noget lavere. Natten til tirsdag oplyser ministeriet, at omkring 120 IS-militante er flygtet fra fængslet - og at sikkerhedsstyrker har fanget 81 af dem igen.

Tidligere havde den syriske hær oplyst, at "et antal" militante fra Islamisk Stat var flygtet fra et fængsel i byen Shaddadi, der var under SDF's kontrol, og beskyldte SDF for at have sluppet dem fri.

Kurdiske styrker trak sig søndag tilbage i kølvandet på flere dage med kampe.

SDF siger, at gruppen mistede kontrol over fængslet efter et angreb fra regeringsstyrker. Den syriske hær afviser at have angrebet fængslet.

Fra hæren lyder det, at soldater nu forsøger at sikre fængslet og på ny anholde de undslupne fanger.

Ifølge SDF sad der tusindvis af militante i fængslet. Hæren siger ikke, hvor mange det er lykkedes at flygte.

Det er i provinserne Raqqa og Deir al-Zor - hvor der er et arabisk flertal - at de kurdiske styrker er gået med til at trække sig ud efter flere års kontrol.

Udviklingen vurderes at styrke præsident Ahmed al-Sharaas position i landet.

Men mandag meldes der fortsat om sammenstød trods aftalen. Nyhedsbureauet AFP melder om brag i nærheden af byen Raqqa mandag aften.

Den syriske hær beskylder de kurdiske styrker for at forsøge at forpurre aftalen om tilbagetrækning. Regeringsstyrker siger, at flere soldater er blevet dræbt i angreb.

Trods usikkerheden om aftalen udgør SDF-tilbagetrækningen den største ændring i, hvem der kontrollerer hvilke områder i Syrien, siden al-Sharaa stod i spidsen for en lynoffensiv i 2024.

Den førte til den daværende præsident Bashar al-Assads fald.

Nabolandet Tyrkiet, som gentagne gange har sendt styrker ind i det nordlige Syrien på grund af den kurdiske tilstedeværelse, tager godt imod aftalen mellem al-Sharaa og SDF.

Fra tyrkisk side udtrykker man håb om, at den vil føre til mere stabilitet og sikkerhed i regionen.

Journalister fra nyhedsbureauet Reuters siger, at de har set regeringsstyrker udstationeret i byen Raqqa, som SDF erobrede fra Islamisk Stat i 2017. Journalisterne har også set hæren ved olie- og gasanlæg i Deir al-Zor.

I løbet af den syriske borgerkrig fra 2011 til 2024 opnåede SDF kontrol med over en fjerdedel af Syrien. Gruppen kæmpede med amerikansk støtte mod Islamisk Stat.

USA har siden etableret tætte forbindelser til al-Sharaa.

/ritzau/Reuters

Det bedste, Europa kan gøre, efter at USA's præsident, Donald Trump, har truet med at pålægge Danmark og en række andre europæiske lande told, er ikke at svare igen.

Det siger John Bolton, der var national sikkerhedsrådgiver for Trump i hans første embedsperiode, til dagbladet Information.

- Uanset hvor slem Trumps opførsel har været, hvor uacceptabel den er, og hvor skadelig den er for Nato, så skal Europa ikke medvirke til at splitte alliancen. Det er ikke nemt, men det er at foretrække frem for et scenarie, hvor Nato kollapser, siger han.

Han siger desuden, at årsagen til toldtruslerne er, at Europa oprustede militært i Grønland i sidste uge.

Bolton advarede allerede i sidste uge imod at øge den militære tilstedeværelse i Grønland, selv om det netop er det, som Trump har bedt om.

De seneste dage er soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Storbritannien ankommet til Grønland som en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Efterfølgende lød det fra præsidenten på hans sociale medie, Truth Social, at "disse lande spiller et meget farligt spil".

Lørdag truede han så Danmark og syv andre lande, der har udtrykt opbakning til Grønland, med en straftold på ti procent fra 1. februar. Fra 1. juni vil tolden stige til 25 procent, hvis ikke Grønland er på amerikanske hænder inden da.

/ritzau/