En 31-årig kvinde er i den amerikanske delstat Georgia blevet sigtet for drab, efter at hun tog abortmedicin og fødte et for tidligt født spædbarn, som døde efter omkring en time.

Det fremgår af rets- og anholdelsesdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kvinden, som hedder Alexis Moore, blev anholdt og fængslet af det lokale politi i amtet Camden i Georgia tidligere på måneden. Camden ligger nær grænsen til delstaten Florida.

I politiets rapport fremgår det ikke, hvor langt henne i graviditeten Moore var, men The Washington Post har skrevet, at hun var mellem 22 og 24 uger henne.

Hændelsen, som hun blev anholdt på baggrund af, fandt sted den 30. december.

Alexis Moore fødte på hospitalet en for tidligt født pige, som ifølge politiet havde alvorlige helbredsproblemer. Ifølge politiet havde kvinden desuden taget det ulovlige opioid oxycodon.

Spædbarnet overlevede i omkring en time.

I Georgia er næsten alle aborter ulovlige, når kvinden er længere end seks uger henne.

Efter at USA's højesteret i 2022 omstødte den historiske "Roe v. Wade"-dom fra 1973, der sikrede fri abort i USA, har en række delstater indført forbud på området.

Mens også andre delstater har forsøgt at retsforfølge kvinder, der har fået foretaget en abort, er det sjældent, at de bliver sigtet for drab, skriver Reuters.

Det vil være op til anklagemyndigheden i delstaten at afgøre, om sagen skal føres videre.

Den 31-årige Moore er i forvejen mor til to børn. Hun tog lægemidlet misoprostol i sit hjem, hvorefter hun ifølge en politirapport oplevede voldsomme smerter.

Hun blev den 30. december derfor kørt på hospitalet, hvor hun fortalte personalet, at hun var gravid, og at hun havde taget 200 milligram misoprostol.

En af hendes pårørende fortalte senere til politiet, at Moore havde taget lægemidlet, fordi hun ikke ønskede endnu et barn.

Dana Sussman, som er vicepræsident i interesseorganisationen Pregnancy Justice, siger, at sagen ikke har hjemmel i loven.

Georgias abortlov "lægger ikke op til drabssigtelser mod en person, der får foretaget en abort", siger hun i en erklæring.

- At sigte fru Moore for drab er grusomt og uretfærdigt.

Delstater, der har forbudt eller begrænset kvinders adgang til abort, har i deres søgsmål hidtil særligt fokuseret på udbyderne. Det gælder blandt andet læger, der ordinerer abortmedicin og sender den med posten.

/ritzau/

Iran er klar til at lade japanske skibe passere gennem det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araqchi, ifølge Reuters til det japanske nyhedsbureau Kyodo News.

Iran og Japan er begyndt at tale om en mulig åbning af strædet, siger Araqchi til Kyodo News i et telefoninterview.

Det fremgår ikke, hvornår det kan blive åbnet.

95 procent af Japans olieforsyninger kommer fra Mellemøsten. 90 procent af landets olie transporteres via strædet, skriver Reuters. Iran har de facto lukket strædet under krigen med USA og Israel.

Iran og Den Arabiske Halvø er adskilt af det 33 kilometer brede Hormuzstræde. En femtedel af al verdens olie transporteres gennem strædet. Nogle steder er strædet kun knap fire kilometer bredt.

Den tre uger lange krig og den efterfølgende stigning i oliepriserne har fået Japan og andre lande - heriblandt Danmark - til at frigive olie fra sine reserver.

Det skete efter en anmodning fra Det Internationale Energiagentur (IEA), som Danmark og 31 andre lande er medlem af. IEA vil have landene til at frigive 400 millioner tønder olie.

Danmark frigav tidligere på måneden 1.246.000 tønder olie fra sine reserver.

Japan var blandt de første seks lande, der torsdag erklærede sig klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det skete efter flere dage, hvor USA's præsident, Donald Trump, havde bedt sine allierede i Nato om hjælp til at åbne strædet.

Han fik nej fra mange, og tirsdag lød det fra præsidenten, at USA alligevel ikke havde brug for Nato-landenes hjælp.

Danmark tilsluttede sig indsatsen fredag, og dermed har i alt 20 lande meldt sig klar til at sikre ruten.

Det er fire år siden, at IEA senest besluttede at frigive olie fra reserven. Beslutningen i 2022 blev truffet, efter at Rusland havde invaderet Ukraine, hvilket fik energipriserne til at stige voldsomt.

Oliereserverne blev frigivet for at holde oliepriserne nede.

Samlet har IEA ifølge avisen The Guardian 1,2 milliarder tønder olie i reserve. Hertil kommer omkring 600 millioner tønder, som industrien råder over.

/ritzau/

Myndigheder på Hawaii har fredag beordret omkring 4000 personer, der bor tæt på en dæmning på øen Oahu, til øjeblikkeligt at forlade deres hjem.

Det sker, efter at voldsom regn har ramt området, skriver nyhedsbureauet AFP natten til lørdag dansk tid.

Den 100 år gamle dæmning, der hedder Wahiawa, ligger nordligt på Oahu, som er Hawaiis tredjestørste ø. Her ligger også delstatens hovedstad, Honolulu.

Dæmningen er "i umiddelbar risiko for sammenbrud", siger det lokale agentur for katastrofehåndtering.

Der er tale om potentielt livstruende oversvømmelser i områderne nær dæmningen, lyder det videre.

- Forlad området nu.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at mudret vand fra de kraftige regnskyl har oversvømmet flere gader. Samtidig er huse blevet revet op fra deres fundament, og biler er blevet revet med strømmen.

Der er ifølge AP ikke umiddelbart nogen meldinger om personer, som er kommet til skade. Både fra luften og til vands er der dog beredskab, som leder efter folk, der kan være blevet fanget i oversvømmelserne.

Delstatens nationalgarde og brandvæsenet i Honolulu har med helikopter evakueret 72 børn og voksne, som deltog i en ungdomslejr på Oahus vestkyst.

På et pressemøde fredag eftermiddag sagde Rick Blagiardi, som er borgmester i Honolulu, at en række hjem - muligvis hundredvis - er blevet beskadiget.

Myndighederne har dog endnu ikke det fulde overblik, sagde han.

Ifølge AP er i alt omkring 5500 personer underlagt evakueringsordrer.

Hawaii er en afsidesliggende øgruppe i Stillehavet. Størstedelen af delstaten er aktuelt under overvågning for oversvømmelser, oplyser USA's nationale vejrtjeneste, National Weather Service (NWS), ifølge AFP.

NWS melder samtidig om særligt farlige forhold på Oahu.

/ritzau/

Myndigheder på Hawaii har fredag beordret omkring 4000 personer, der bor tæt på en dæmning på øen Oahu, til øjeblikkeligt at forlade deres hjem.

Det sker, efter at voldsom regn har ramt området, skriver nyhedsbureauet AFP natten til lørdag dansk tid.

Den 100 år gamle dæmning, der hedder Wahiawa, ligger nordligt på Oahu, som er Hawaiis tredjestørste ø. Her ligger også delstatens hovedstad, Honolulu.

Dæmningen er "i umiddelbar risiko for sammenbrud", siger det lokale agentur for katastrofehåndtering.

Der er tale om potentielt livstruende oversvømmelser i områderne nær dæmningen, lyder det videre.

- Forlad området nu.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at mudret vand fra de kraftige regnskyl har oversvømmet flere gader. Samtidig er huse blevet revet op fra deres fundament, og biler er blevet revet med strømmen.

Der er ifølge AP ikke umiddelbart nogen meldinger om personer, som er kommet til skade. Både fra luften og til vands er der dog beredskab, som leder efter folk, der kan være blevet fanget i oversvømmelserne.

På et pressemøde fredag eftermiddag sagde Rick Blagiardi, som er borgmester i Honolulu, at en række hjem - muligvis hundredvis - er blevet beskadiget.

Myndighederne har dog endnu ikke det fulde overblik, sagde han.

Ifølge AP er i alt omkring 5500 personer underlagt evakueringsordrer.

/ritzau/

Iran er klar til at lade japanske skibe passere gennem det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araqchi, ifølge Reuters til det japanske nyhedsbureau Kyodo News.

Iran og Japan er begyndt at tale om en mulig åbning af strædet, siger Araqchi til Kyodo News i et telefoninterview.

95 procent af Japans olieforsyninger kommer fra Mellemøsten. 90 procent af landets olie transporteres via strædet, skriver Reuters. Iran har de facto lukket strædet under krigen med USA og Israel.

Den tre uger lange krig og den efterfølgende stigning i oliepriserne har fået Japan og andre lande - heriblandt Danmark - til gennem Det Internationale Energiagentur ( IEA ) at beslutte at frigive olie fra sine reserver.

Danmark frigav tidligere på måneden 1.246.000 tønder olie fra sine reserver.

Japan var blandt de første seks lande, der torsdag erklærede sig klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det skete efter flere dage, hvor USA's præsident, Donald Trump, havde bedt sine allierede i Nato om hjælp til at åbne strædet.

Han fik nej fra mange, og tirsdag lød det fra præsidenten, at USA alligevel ikke havde brug for Nato-landenes hjælp.

Danmark tilsluttede sig indsatsen fredag, og dermed har i alt 20 lande meldt sig klar til at sikre ruten.

/ritzau/

Én person er blevet dræbt, og to er såret efter et israelsk luftangreb på et hus i en by i det sydlige Libanon natten til lørdag.

Det rapporterer Libanons statslige nyhedsbureau, NNA.

- Israelske kampfly gennemførte ved daggry et voldsomt angreb på et hus i byen Ghandouriyeh, hvilket resulterede i én dræbt og to sårede, som blev trukket ud af ruinerne, lyder det.

Ghandouriyeh ligger tæt på grænsen til Israel.

NNA har desuden rapporteret om angreb på kystbyen Tyre og grænsebyen Naqoura.

Israels militær, IDF, melder tidligt lørdag, at det har iværksat angreb mod mål tilhørende militsen Hizbollah i Libanons hovedstad, Beirut.

IDF har desuden udstedt evakueringsvarsler for syv nabolag i de sydlige forstæder til Beirut.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne som følge af angrebene i Beirut.

Hizbollah har natten til lørdag meldt om angreb på israelske soldater i seks byer i det sydlige Libanon. Det fremgår ikke, om nogen er døde.

Gruppen oplyser, at den har sendt raketter over grænsen, hvor luftalarmer ifølge Israels militær blev aktiveret.

Krigen mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden har fået dødelige konsekvenser i Libanon, hvor Hizbollah holder til.

I solidaritet med Iran begyndte militsen at sende raketter mod Israel den 2. marts. Det skete, efter at Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i amerikansk-israelske angreb 28. februar.

Siden er over 1000 personer blevet dræbt i Libanon, og en million er flygtet.

To israelske soldater er desuden blevet dræbt i det sydlige Libanon, har Israels militær oplyst.

Libanons præsident, Joseph Aoun, har fremlagt et initiativ til en våbenhvile. Den amerikanske ambassadør i Libanon, Michel Issa, sagde fredag, at han støtter et initiativet.

Ambassadøren sagde dog, at han mener, at Israel "har besluttet ikke at stoppe" med at angribe Libanon endnu.

- Det betyder, at Libanon skal beslutte, om man kan møde israelerne i den her sag".

/ritzau/AFP

USA's finansministerium har fredag midlertidigt løftet sanktioner på iransk olie, der allerede er lastet på skibe, i et forsøg på at dæmme op for en forsyningskrise.

Det fremgår af en udtalelse fra ministeriet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tilladelsen giver mulighed for levering og salg af iransk råolie og andre petroleumsprodukter, der blev lastet på skibe før den 20. marts.

Den gælder indtil den 19. april, lyder det.

Det er finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, som står for udstedelsen af tilladelsen. Den kommer efter et lignende tiltag gældende russisk olie, der er strandet til søs.

Ifølge AFP sagde USA's finansminister, Scott Bessent, torsdag, at man overvejede midlertidigt at løfte sanktionerne på den iranske olie.

I en udtalelse fredag beskriver Bessent tiltaget som en snævert afgrænset, kortsigtet tilladelse.

Det følger præsident Donald Trumps mål om at "maksimere energiforsyningen til verden" og sikre markedets stabilitet, siger han.

- På nuværende tidspunkt bliver sanktioneret iransk olie hamstret af Kina til lave priser, siger Bessent.

- Ved midlertidigt at frigøre den her eksisterende forsyning for verden vil USA hurtigt bringe cirka 140 millioner tønder olie ud på de globale markeder, udvide mængden af verdens energi og hjælpe med at lindre det midlertidige pres på forsyningerne, som er forårsaget af Iran.

Saman Ghoddoosi, som er talsperson for Irans olieministerium, har ifølge AFP dog fredag sagt, at landet ikke har noget overskydende råolie at tilbyde de internationale markeder.

- På nuværende tidspunkt har Iran reelt ingen overskydende råolie tilbage på havet eller til levering på andre internationale markeder, og USA's finansministers udtalelse sigter udelukkende efter at give håb til køberne, sagde han.

Tilladelsen fra USA gælder ikke levering af olie til Cuba, Nordkorea eller besatte områder i Ukraine.

/ritzau/

USA's finansministerium har fredag midlertidigt løftet sanktioner på iransk olie, der allerede er lastet på skibe, i et forsøg på at dæmme op for en forsyningskrise.

Det fremgår af en udtalelse fra ministeriet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tilladelsen giver mulighed for levering og salg af iransk råolie og andre petroleumsprodukter, der blev lastet på skibe før den 20. marts.

Den gælder indtil den 19. april, lyder det.

Det er finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, som står for udstedelsen af tilladelsen. Den kommer efter et lignende tiltag gældende russisk olie, der er strandet til søs.

Ifølge AFP sagde USA's finansminister, Scott Bessent, torsdag, at man overvejede midlertidigt at løfte sanktionerne på den iranske olie.

I en udtalelse fredag beskriver Bessent tiltaget som en snævert afgrænset, kortsigtet tilladelse.

Det følger præsident Donald Trumps mål om at "maksimere energiforsyningen til verden" og sikre markedets stabilitet, siger han.

- På nuværende tidspunkt bliver sanktioneret iransk olie hamstret af Kina til lave priser, siger Bessent.

/ritzau/

Rigmanden Elon Musk er fundet skyldig i at have vildledt Twitter-aktionærer i månederne inden, han overtog det sociale medie.

Det har han gjort ved bevidst at have presset Twitters aktiekurs ned inden overtagelsen.

Det har en jury afgjort fredag ved en føderal domstol i San Francisco i USA.

Sagen drejer sig om et civilt søgsmål, som en gruppe af Twitter-aktionærerne har anlagt mod rigmanden.

Elon Musk er dog blevet frikendt for anklager om svindel. Samtidig har juryen slået fast, at han ikke havde "planlagt" at vildlede aktionærerne.

Elon Musk overtog Twitter i oktober 2022 for 44 milliarder dollar - svarende til 284 milliarder kroner. Han har efterfølgende omdøbt det sociale medie til X.

I søgsmålet har aktionærerne anklaget Elon Musk for tre gange offentligt at sætte spørgsmålstegn ved, om Twitter var oversvømmet af såkaldte bots (falske konti, red.), efter at han havde indgået en aftale om at købe det sociale medie.

Aktionærerne har blandt andet henvist til et tweet fra maj 2022, hvori Elon Musk skrev, at hans overtagelse ikke kunne gennemføres, før Twitters administrerende direktør havde bevist, at andelen af bots var under fem procent.

- Han svinede virksomheden til. Han svinede ledelsen til. Og han fik aktiekursen til at styrtdykke, sagde aktionærernes advokat Mark Molumphy tirsdag under sin procedure.

En anden af aktionærernes advokater ved navn Francis Bottini vurderer, at de kan have tabt omkring 2,5 milliarder dollar på Musks vildledning. Det svarer til knap 15 milliarder dollar.

- Musks status som verdens rigeste mand er ikke et fripas, skriver Bottini i en udtalelse.

- Hvis du kan flytte markedet med dine tweets, er du ansvarlig for den skade, du påfører investorerne.

I en fælles udtalelse siger Musks advokater fra virksomheden Quinn Emanuel Urquhart & Sullivan, at skyldkendelsen er "et bump på vejen. Og vi ser frem til at få oprejsning i appelsagen".

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, siger fredag, at USA overvejer at nedtrappe landets militære operationer i Mellemøsten.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

- Vi er ved at komme meget tæt på at nå vores mål, mens vi overvejer at trappe vores store militære indsats i Mellemøsten ned med henblik på det terroristiske regime i Iran, skriver Trump.

Han opremser i opslaget samtidig USA's mål med landets angreb mod Iran.

De tæller blandt andet, at "fuldstændigt nedbryde" Irans missilkapacitet, at udslette Irans flåde og luftvåben og aldrig at tillade, at Iran kommer tæt på atomvåbenkapacitet.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at opslaget er det hidtil tydeligste tegn fra Trump på, at han snart kan være være klar til at afslutte konflikten.

Den har stået på, siden USA og Israel den 28. februar indledte de første angreb mod Iran.

Præsidenten delte opslaget på Truth Social, kort tid efter at han ifølge AFP til journalister i Det Hvide Hus sagde, at han ikke er på udkig efter en aftale om våbenhvile.

- Jeg synes, vi har vundet.

- Jeg vil ikke have en våbenhvile. I ved, man laver ikke en våbenhvile, når man bogstavligt talt udsletter den anden side, lød det fra Trump.

I sit opslag på Truth Social skriver Trump også, at andre lande må tage ansvaret for at sikre sejlruten gennem Hormuz-strædet, som i praksis er blevet blokeret af Iran. En femtedel af verdens råolie og flydende naturgas passer normalt igennem strædet.

- Hormuz-strædet vil skulle overvåges og kontrolleres efter behov af de andre lande, der bruger det - USA gør ikke, skriver han.

- Hvis vi bliver bedt om det, vil vi hjælpe disse lande med deres indsats i Hormuz, men det bør ikke være nødvendigt, når truslen fra Iran er elimineret.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger fredag, at USA overvejer at nedtrappe landets militære operationer i Mellemøsten.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

- Vi er ved at komme meget tæt på at nå vores mål, mens vi overvejer at trappe vores store militære indsats i Mellemøsten ned med henblik på det terroristiske regime i Iran, skriver Trump.

Han opremser i opslaget samtidig USA's mål med landets angreb mod Iran.

De tæller blandt andet, at "fuldstændigt nedbryde" Irans missilkapacitet, at udslette Irans flåde og luftvåben og aldrig at tillade, at Iran kommer tæt på atomvåbenkapacitet.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at opslaget er det hidtil tydeligste tegn fra Trump på, at han snart kan være være klar til at afslutte konflikten.

Den har stået på, siden USA og Israel den 28. februar indledte de første angreb mod Iran.

Præsidenten har delt opslaget på Truth Social, kort tid efter at han ifølge AFP til journalister i Det Hvide Hus sagde, at han ikke er på udkig efter en aftale om våbenhvile.

- Jeg synes, vi har vundet.

- Jeg vil ikke have en våbenhvile. I ved, man laver ikke en våbenhvile, når man bogstavligtalt udsletter den anden side, lød det fra Trump.

/ritzau/

Rigmanden Elon Musk er fundet skyldig i at have vildledt Twitter-aktionærer i månederne inden, han overtog det sociale medie.

Det har han gjort ved bevidst at have presset Twitters aktiekurs ned inden overtagelsen.

Det har en jury afgjort fredag ved en føderal domstol i San Francisco i USA.

Sagen drejer sig om et civilt søgsmål, som en gruppe af Twitter-aktionærerne er kommet med mod rigmanden.

Elon Musk er dog blevet frikendt for anklager om svindel. Samtidig har juryen slået fast, at han ikke havde "planlagt" at vildlede aktionærerne.

Elon Musk overtog Twitter i oktober 2022 for 44 milliarder dollar - svarende til 284 milliarder kroner. Han har efterfølgende omdøbt det sociale medie til X.

I søgsmålet har aktionærerne anklaget Elon Musk for tre gange offentligt at sætte spørgsmålstegn ved, om Twitter var oversvømmet af såkaldte bots (falske konti, red.), efter at han havde indgået en aftale om at købe det sociale medie.

Aktionærerne har blandt andet henvist til et tweet fra maj 2022, hvor Elon Musk skriver, at hans overtagelse ikke kunne gennemføres, før Twitters administrerende direktør havde bevist, at andelen af bots var under fem procent.

- Han svinede virksomheden til. Han svinede ledelsen til. Og han fik aktiekursen til at styrtdykke, sagde aktionærernes advokat Mark Molumphy tirsdag under sin procedure.

/ritzau/Reuters

En føderal dommer i USA har fredag blokeret for en stramning af pressens adgang til forsvarsministeriet Pentagon indført af præsident Donald Trumps administration.

Søgsmålet kom fra avisen The New York Times og blev anlagt ved den føderale domstol i forbundshovedstaden Washington D.C.

I søgsmålet hævdes det, at forsvarsministeriets ændringer af reglerne sidste år har givet ministeriet frie hænder til at lægge journalister og medier på is, hvis det ikke bryder sig om deres dækning.

Det påpeges samtidig, at en sådan praksis er i strid med beskyttelsen af ytringsfrihed og retssikkerhed i USA's forfatning.

Trumps administration har afvist den beskrivelse af de nye regler. Ifølge administrationen er dens politik for medier rimelig og nødvendig for beskyttelsen af militæret.

De nye regler blev godkendt under forsvarsminister Pete Hegseth i oktober 2025. I dem fremgår det, at journalister kan blive stemplet som en sikkerhedsrisiko, og at de kan få inddraget deres pressekort.

Det kan ske, hvis de forsøger at få ansatte i USA's militær til at videregive oplysninger, de ikke har tilladelse til at videregive. Det kan både gælde klassificerede og ikke-klassificerede oplysninger.

Distriktsdommer Paul Friedman siger i sin afgørelse, at han anerkender vigtigheden af at beskytte soldater og krigsplaner.

I lyset af Trumps handlinger i Venezuela og Iran den seneste tid er det ifølge dommeren dog vigtigere end nogensinde før, at offentligheden har adgang til informationer om, hvad regeringen foretager sig.

Pentagon er ikke vendt tilbage på henvendelser om afgørelsen. Ifølge Reuters er det dog sandsynligt, at ministeriet anker afgørelsen.

Charlie Stadtlander, som er talsperson for The New York Times, siger, at afgørelsen håndhæver de forfatningsmæssigt beskyttede rettigheder for en fri presse.

- Amerikanere fortjener indsigt i, hvordan deres regering bliver ledet, og hvilke handlinger militæret tager i deres navn og med deres skattepenge, siger han i en udtalelse.

/ritzau/Reuters

En føderal dommer i USA har fredag blokeret for en stramning af pressens adgang til forsvarsministeriet Pentagon indført af præsident Donald Trumps administration.

Søgsmålet kom fra avisen The New York Times og blev anlagt ved den føderale domstol i forbundshovedstaden Washington D.C.

I søgsmålet hævdes det, at forsvarsministeriets ændringer af reglerne sidste år har givet ministeriet frie hænder til at lægge journalister og medier på is, hvis det ikke bryder sig om deres dækning.

Det påpeges samtidig, at en sådan praksis er i strid med beskyttelsen af ytringsfrihed og retssikkerhed i USA's forfatning.

Trumps administration har afvist den beskrivelse af de nye regler. Ifølge administrationen er dens politik for medier rimelig og nødvendig for beskyttelsen af militæret.

De nye regler blev godkendt under forsvarsminister Pete Hegseth i oktober 2025. I dem fremgår det, at journalister kan blive stemplet som en sikkerhedsrisiko, og at de kan få inddraget deres pressekort.

Det kan ske, hvis de forsøger at få ansatte i USA's militær til at videregive oplysninger, de ikke har tilladelse til at videregive. Det kan både gælde klassificerede og ikke-klassificerede oplysninger.

/ritzau/Reuters

Danmark erklærer sig med en række andre lande klar til at bidrage til en indsats, der skal sikre passage af Hormuzstrædet.

Det fremgår af en fælles udtalelse fra landene delt af Norges udenrigsministerium fredag.

- Vi udtrykker vores parathed til at bidrage til relevante indsatser for at sikre sikker passage gennem strædet. Vi byder engagementet fra lande, som er i gang med den forberedende planlægning, velkommen, lyder det i udtalelsen.

Torsdag meldte de seks første lande - Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Japan - sig i en erklæring klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Med fredagens udtalelse er der nu i alt 20 lande, som har tilsluttet sig indsatsen.

Udover Danmark gælder det også Canada, Sydkorea, New Zealand, Letland, Slovenien, Estland, Norge, Sverige, Finland, Tjekkiet, Rumænien, Bahrain og Litauen.

Det står ikke umiddelbart klart, hvordan landene mere konkret vil hjælpe med at sikre passagen.

I udtalelsen fordømmer landene den seneste tids angreb fra Iran mod ubevæbnede kommercielle skibe. De fordømmer også det, de kalder Irans de facto lukning af Hormuzstrædet.

- Konsekvenserne af Irans handlinger vil kunne mærkes af folk i alle dele af verden, særligt de mest sårbare, står der.

Under den igangværende krig i regionen har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman. Det er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas, og olietankskibe skal igennem Hormuzstrædet for at komme ud og ind af Den Persiske Golf.

For at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, har Det Internationale Energiagentur (IEA) besluttet at frigive i alt 400 millioner tønder olie fra dets medlemslandes oliereserver.

Det tiltag hilser de 20 lande velkommen.

- Vi vil tage yderligere skridt for at stabilisere energimarkederne, herunder samarbejde med visse producerende lande om at øge produktionen, står der videre.

- Vi vil også arbejde på at yde støtte til de mest berørte lande, blandt andet gennem De Forenede Nationer (FN, red.) og de internationale finansielle institutioner.

/ritzau/

Danmark erklærer sig med en række andre lande klar til at bidrage til en indsats, der skal sikre passage af Hormuzstrædet.

Det fremgår af en udtalelse delt af Norges udenrigsministerium fredag.

- Vi udtrykker vores parathed til at bidrage til relevante indsatser for at sikre sikker passage gennem strædet. Vi byder engagementet fra lande, som er i gang med den forberedende planlægning, velkommen, lyder det i udtalelsen.

Torsdag meldte de seks første lande - Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Japan - sig i en erklæring klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Med fredagens udtalelse er der nu i alt 20 lande, som har tilsluttet sig indsatsen.

Udover Danmark gælder det blandt andet også Sverige og Norge.

/ritzau/