Astronauterne på det bemandende rumfartøj "Orion" nåede natten til tirsdag dansk tid 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance et menneske har været fra Jorden.

Det fremgår af en livestram fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Det sker, mens "Orion" er i gang med at flyve rundt om Månen på den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Få timer tidligere havde "Orion" overgået den hidtidige rekord på 400.171 kilometer. Den blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Den nye rekord er dermed 6626,8 kilometer længere.

Da besætningen ramte rekorddistancen, var der ingen radiokontakt mellem Nasas kontrolcenter i Houston i Texas og de fire astronauter.

Det skyldtes, at "Orion" i en periode på omkring 40 minutter befandt sig bag Månen, og Månen dermed blokerede for alle signaler ned til Jorden.

Før signalet forsvandt, var stemningen god hos Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

- Vi ses på den anden side, sagde Victor Glover.

Da radiokontakten blev genetableret, var "Orion" samtidig på vej tilbage mod Jorden.

Det vil tage omtrent seks timer at passere Månen.

Når "Orion" på hjemrejsen skal trænge gennem Jordens atmosfære, er det forbundet med en stor risiko for besætningen, hvis noget går galt.

På hjemrejsen vil rumfartøjet nå op på en hastighed på mere end 40.200 kilometer i timen.

"Orion" skal efter planen lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Artemis II-missionen spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

/ritzau/

Besætningen om bord på Nasas rumfartøj "Orion" har mandag aften dansk tid været længere væk fra Jorden, end noget mennesker før har været.

De er en del af Nasas Artemis II-mission, som er et skridt på vejen mod en langsigtet tilbagevenden til Månen og fremtidige missioner til Mars.

Læs mere om missionen her:

* Artemis-programmet, der står bag den igangværende månemission, gennemføres af Nasa i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

* Det sigter på at etablere en rumstation, der skal være i kredsløb om Månen i mere end et årti, og etablere en base på Månen, hvor astronauter kan arbejde og bo.

* Erfaringen fra missionerne vil man blandt andet bruge til at sende de første astronauter til Mars.

* Første del af programmet, Artemis I, sendte det ubemandede rumfartøj "Orion" tæt forbi Månen og tilbage til Jorden igen. Det blev sendt afsted 16. november 2022 og landede i Stillehavet 11. december 2022 - præcis 50 år efter at astronauterne fra Apollo 17-missionen betrådte Månen. Målet var blandt andet at tjekke, at systemerne for månemissioner virker.

* "Orion" er bemandet ved de næste to missioner. Ved den igangværende mission, Artemis II, skal "Orion" med fire astronauter om bord flyve tæt forbi Månen og derefter vende tilbage til Jorden. Turen ventes at tage omkring ti dage.

* Artemis II-missionen blev sendt afsted 2. april klokken 00.24 dansk tid. Den blev bragt i kredsløb af SLS-raketten, der frakobles rumfartøjet og brænder op.

* "Orion" skal ikke lande, men flyve rundt om Månen. Astronauterne har slået den tidligere rekord for den længste afstand, som mennesker har rejst fra Jorden. Den rekord blev sat af Apollo 13-missionen i 1970 med 400.171 kilometer fra Jorden.

* Nasa sigter på at sende mennesker til Månens overflade i 2028. Herefter vil Nasa løbende sende astronauter til Månen og opbygge en base.

Kilder: Nasa, Reuters, AFP, Ritzau.

/ritzau/

Iran kan slås ud - "be taken out" - på én nat, og det kan ske allerede tirsdag.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

- Hele landet kan blive slået ud på én nat, og den nat kan være i morgen nat, siger Trump.

- Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjer han.

Den amerikanske præsident har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20 amerikansk tid (klokken 02 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, lyder advarslen fra den amerikanske præsident.

Og det kan ske i løbet af fire timer, siger han.

- Vi har en plan hvor - på grund af vores militære kraft - hver eneste bro i Iran vil blive jævnet med jorden inden klokken 12 i morgen aften. Hvert eneste kraftværk i Iran vil være ude af kraft, brænde, eksplodere og aldrig blive brugt igen, siger Trump.

- Jeg mener fuldkommen ødelæggelse inden klokken 12 (midnat/klokken 6 onsdag dansk tid, red.), og det vil ske over en periode på fire timer - hvis vi ønskede det.

På mandagens pressemøde gentager Trump flere gange, at krigen går godt for USA.

På et spørgsmål om, hvorvidt han er ved at afslutte krigen eller optrappe den, svarer han:

- Det kan jeg ikke sige dig. Det ved jeg ikke. Det kommer an på, hvad de gør.

Fra Irans øverste militærkommando lyder det efterfølgende, at Trump har vrangforestillinger. Det fremgår af en udtalelse fra talsperson Ebrahim Zolfaquari, skriver Reuters.

Trumps advarsler er "ubehøvlede, retorisk arrogante og grundløse trusler", lyder det.

Samtidig runder Trump det knap halvanden time lange pressemøde af med at gentage sin kritik af de Nato-allierede og andre lande, som har afvist hans anmodning om at hjælpe med at få genåbnet det vigtige stræde.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, siger på pressemødet, at der mandag vil blive foretaget angreb mod Iran i et omfang, der ikke er set siden krigens første dag.

Tirsdag vil angrebene blive intensiveret, advarer Hegseth.

Kort tid inden, at pressemødet gik i gang, afviste Trump at have nogen kvaler over, om USA har begået mulige krigsforbrydelser i Iran ved at bombe landets vigtige infrastruktur.

- Det er jeg ikke bekymret for, siger Trump som svar på et spørgsmål fra en journalist under et påskearrangement i Det Hvide Hus.

I stedet peger han på, at det iranske styre har dræbt tusindvis af demonstranter under nylige protester.

- De er dyr, og vi bliver nødt til at stoppe dem, og vi kan ikke lade dem have atomvåben, siger Trump ifølge NBC News.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) suspenderer evakueringer af alvorligt syge og sårede patienter fra Gazastriben via grænseovergangen til Egypten.

Det skriver FN-organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på det sociale medie X.

- Medicinske evakueringer vil blive suspenderet indtil videre, skriver WHO-chefen.

Beslutningen er truffet, efter at en person, der var tilknyttet WHO's arbejde i Gazastriben, mandag er blevet dræbt i en "sikkerhedshændelse."

Ifølge WHO-chefen var to af sundhedsorganisationens ansatte til stede, men kom ikke selv til skade. Hændelsen er nu under efterforskning af de relevante myndigheder, lyder det.

WHO-direktøren nævner ikke konkret, hvor personen er blevet dræbt, eller hvad der er sket.

Alvorligt syge og kvæstede patienter, der har behov for livreddende, specialiseret behandling, som ikke er tilgængelig i Gazastriben, har mulighed for at blive evakueret til udlandet. WHO støtter indsatsen.

Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse har beskyldt hinanden for at overtræde en våbenhvile, der blev indgået i oktober efter to års ødelæggende krig i Gazastriben.

Mindst 10 mennesker er mandag blevet dræbt i den centrale del af Gazastriben i sammenstød og israelske luftangreb. Det oplyser et lokalt hospital og Gazastribens civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Personerne skal have mistet livet nær en skole, der huser internt fordrevne. Det er fortsat uklart, hvad der konkret er sket.

Læger og beboere oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at palæstinensere var stødt sammen med medlemmer af en israelsk-støttet milits, som angiveligt angreb skolen i et forsøg på at bortføre nogle personer. Det skete angiveligt før det israelske luftangreb, lyder det.

Det israelske militær oplyser, at de er ved at undersøge hændelsen.

Israel har udført flere luftangreb i Gazastriben under våbenhvilen mod militante fra Hamas.

Ifølge Gazastribens sundhedsmyndigheder er mindst 723 mennesker blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft. FN betegner disse tal som troværdige.

Det israelske militær oplyser, at det har mistet fem soldater i Gazastriben i samme periode.

/ritzau/

USA's uddannelsesministerium har stoppet aftaler, der har til formål at beskytte transkønnede elevers rettigheder, med fem skoledistrikter og et college.

Det oplyser ministeriet mandag ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Beslutningen betyder, at ministeriet ikke længere vil spille en rolle i håndhævelsen af aftalerne. I dem kræves det, at skolerne gør en indsats for at overholde den føderale lov om borgerrettigheder.

Det gælder skoledistrikterne Cape Henlopen School District, som ligger i delstaten Delaware, Fife School District i Washington, Delaware Valley School District i Pennsylvania samt La Mesa-Spring Valley School District, Sacramento City Unified og Taft College i Californien.

USA's føderale lov "Title IX", der blev vedtaget i 1972, forbyder kønsdiskrimination i offentlige uddannelsesprogrammer i USA.

Under de tidligere demokratiske præsidenter Joe Biden og Barack Obamas administrationer har uddannelsesministeriet fortolket "Title IX" således, at det også omfattede beskyttelse af transkønnede og homoseksuelle elever.

USA's nuværende republikanske præsident Donald Trumps administration har dog slået ned på skoler, der har forsøgt at tilpasse sig elevers kønsidentitet.

Administrationen har i Californien og Minnesota indledt retssager mod delstatslig politik, der tillader transkønnede elever at deltage i sportsgrene på tværs af skoler. Den har også sat gang i borgerrettighedsmæssige undersøgelser af flere skoler og universiteter på grund af deres politik vedrørende transkønnede elever.

Ifølge AP er mandagens melding fra ministeriet dog tilsyneladende det første kendte tilfælde, hvor administrationen har direkte opsagt aftaler, der tidligere var blevet forhandlet på plads med skolerne.

Kimberly Richey, som repræsenterer uddannelsesministeriet, siger ifølge AP, at beslutningen afspejler administrationens bestræbelser på at forhindre transkønnede elever i at deltage på pigers og kvinders sportshold og at bruge fælles omklædningsrum.

- I dag fjerner Trump-administrationen de unødvendige og ulovlige byrder, som tidligere administrationer pålagde skoler i deres utrættelige jagt på en radikal transkønnet dagsorden, siger hun i en skriftlig erklæring.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) suspenderer evakueringer af alvorligt syge og sårede patienter fra Gazastriben via grænseovergangen til Egypten.

Det skriver FN-organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på det sociale medie X.

- Medicinske evakueringer vil blive suspenderet indtil videre, skriver WHO-chefen.

Beslutningen er truffet, efter at en person, der var tilknyttet WHO's arbejde i Gazastriben, mandag er blevet dræbt i en "sikkerhedshændelse."

Ifølge WHO-chefen var to af sundhedsorganisationens ansatte til stede, men kom ikke selv til skade. Hændelsen er nu under efterforskning af de relevante myndigheder, lyder det.

WHO-direktøren nævner ikke konkret, hvor personen er blevet dræbt.

Alvorligt syge og kvæstede patienter, der har behov for livreddende, specialiseret behandling, som ikke er tilgængelig i Gazastriben, har mulighed for at blive evakueret til udlandet. WHO støtter indsatsen.

Mindst 10 mennesker er mandag blevet meldt dræbt i den centrale del af Gazastriben i sammenstød og israelske luftangreb. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

USA's uddannelsesministerium har stoppet aftaler, der har til formål at beskytte transkønnede elevers rettigheder, med fem skoledistrikter og et college.

Det oplyser ministeriet mandag ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Beslutningen betyder, at ministeriet ikke længere vil spille en rolle i håndhævelsen af aftalerne. I dem kræves det, at skolerne gør en indsats for at overholde den føderale lov om borgerrettigheder.

Det gælder skoledistrikterne Cape Henlopen School District, som ligger i delstaten Delaware, Fife School District i Washington, Delaware Valley School District i Pennsylvania samt La Mesa-Spring Valley School District, Sacramento City Unified og Taft College i Californien.

USA's føderale lov "Title IX", der blev vedtaget i 1972, forbyder kønsdiskrimination i offentlige uddannelsesprogrammer i USA.

Under de tidligere demokratiske præsidenter Joe Biden og Barack Obamas administrationer har uddannelsesministeriet fortolket "Title IX" således, at det også omfattede beskyttelse af transkønnede og homoseksuelle elever.

USA's nuværende republikanske præsident Donald Trumps administration har dog slået ned på skoler, der har forsøgt at tilpasse sig elevers kønsidentitet.

Administrationen har i Californien og Minnesota indledt retssager mod delstatslig politik, der tillader transkønnede elever at deltage i sportsgrene på tværs af skoler. Den har også sat gang i borgerrettighedsmæssige undersøgelser af flere skoler og universiteter på grund af deres politik vedrørende transkønnede elever.

Ifølge AP er mandagens melding fra ministeriet dog tilsyneladende det første kendte tilfælde, hvor administrationen har direkte opsagt aftaler, der tidligere var blevet forhandlet på plads med skolerne.

/ritzau/

Den britiske regering er under et stigende pres, der handler om at nægte den amerikanske rapper Kanye West indrejse i Storbritannien.

Det sker, efter at den kontroversielle rapper er blevet annonceret som hovednavn til en musikfestival i London i juli.

Den 48-årige hiphopstjerne, der nu er kendt som Ye, er blevet kritiseret for flere antisemitiske udtalelser og for at hylde nazisme.

Hans konti på sociale medier, blandt andet på platformen X, er i den forbindelse flere gange blevet lukket ned.

Beslutningen om at booke Ye til Wireless Festival har fået flere virksomheder til at trække sig som sponsorer af festivalen.

Samtidig har oppositionspartiet Det Konservative Parti skrevet til den britiske indenrigsminister, Shabana Mahmood, med en opfordring om at nægte den amerikanske kunstner indrejse i Storbritannien.

En kilde i ministeriet udtaler om sagen, at man er i gang med en gennemgang af rapperens tilladelse til at rejse ind i landet.

Indenrigsministeriet kommenterer normalt ikke personsager, skriver nyhedsbureauet Reuters. Mahmood har dog beføjelser til personligt at anmode om, at Ye bliver udelukket fra Storbritannien.

I januar tilbagekaldte ministeriet den såkaldte Electronic Travel Authorisation - en forudgående indrejsetilladelse til Storbritannien - for Eva Vlaardingerbroek, som er en hollandsk højreorienteret aktivist.

Det skete, efter at det blev vurderet, at hun har spredt misinformation og konspirationsteorier.

Melvin Benn, som er administrerende direktør for Festival Republic, der er en af festivalens arrangører, har forsvaret beslutningen om at lade Ye være hovednavn på trods af det, direktøren kalder afskyelige udtalelser.

Han opfordrer offentligheden til at vise rapperen tilgivelse.

Ifølge Benn vil Ye på scenen ikke få "en platform til at fremme holdninger".

Amerikanerens musik bliver allerede spillet på kommercielle radiostationer i landet og er tilgængelig på nettet, lyder det. Samtidig har Ye en juridisk ret til at komme ind i landet og optræde, mener direktøren.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har tidligere beskrevet beslutningen om at booke Ye som dybt bekymrende.

Rapstjernen optrådte senest i Storbritannien i 2015, hvor han var hovednavn på Glastonbury Festival. Kanye West har to gange, i 2006 og 2009, spillet på Roskilde Festival.

/ritzau/Reuters

Den britiske regering er under et stigende pres, der handler om at nægte den amerikanske rapper Kanye West indrejse i Storbritannien.

Det sker, efter at den kontroversielle rapper er blevet annonceret som hovednavn til en musikfestival i London i juli.

Den 48-årige hiphopstjerne, der nu er kendt som Ye, er blevet kritiseret for flere antisemitiske udtalelser og for at hylde nazisme.

Hans konti på sociale medier, blandt andet på platformen X, er i den forbindelse flere gange blevet lukket ned.

Beslutningen om at booke Ye til Wireless Festival har fået flere virksomheder til at trække sig som sponsorer af festivalen.

Samtidig har oppositionspartiet Det Konservative Parti skrevet til den britiske indenrigsminister, Shabana Mahmood, med en opfordring om at nægte den amerikanske kunstner indrejse i Storbritannien.

En kilde i ministeriet udtaler om sagen, at man er i gang med en gennemgang af rapperens tilladelse til at rejse ind i landet.

Indenrigsministeriet kommenterer normalt ikke personsager, skriver nyhedsbureauet Reuters. Mahmood har dog beføjelser til personligt at anmode om, at Ye bliver udelukket fra Storbritannien.

/ritzau/Reuters

Besætningen om bord på Nasas rumfartøj "Orion" har mandag aften dansk tid været længere væk fra Jorden, end noget mennesker før har været.

De er en del af Nasas Artemis II-mission, som er et skridt på vejen mod en langsigtet tilbagevenden til Månen og fremtidige missioner til Mars.

Læs mere om missionen her:

* Artemis-programmet, der står bag den igangværende månemission, gennemføres af Nasa i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

* Det sigter på at etablere en rumstation, der skal være i kredsløb om Månen i mere end et årti, og etablere en base på Månen, hvor astronauter kan arbejde og bo.

* Erfaringen fra missionerne vil man blandt andet bruge til at sende de første astronauter til Mars.

* Første del af programmet, Artemis I, sendte det ubemandede rumfartøj "Orion" tæt forbi Månen og tilbage til Jorden igen. Det blev sendt afsted 16. november 2022 og landede i Stillehavet 11. december 2022 - præcis 50 år efter at astronauterne fra Apollo 17-missionen betrådte Månen. Målet var blandt andet at tjekke, at systemerne for månemissioner virker.

* "Orion" er bemandet ved de næste to missioner. Ved den igangværende mission, Artemis II, skal "Orion" med fire astronauter om bord flyve tæt forbi Månen og derefter vende tilbage til Jorden. Turen ventes at tage omkring ti dage.

* Artemis II-missionen blev sendt afsted 2. april klokken 00.24 dansk tid. Den blev bragt i kredsløb af SLS-raketten, der frakobles rumfartøjet og brænder op.

* "Orion" skal ikke lande, men flyve rundt om Månen. Astronauterne har slået den tidligere rekord for den længste afstand, som mennesker har rejst fra Jorden. Den rekord blev sat af Apollo 13-missionen i 1970 med 400.171 kilometer fra Jorden.

* Nasa sigter på at sende mennesker til Månens overflade i 2028. Herefter vil Nasa løbende sende astronauter til Månen og opbygge en base.

Kilder: Nasa, Reuters, AFP, Ritzau.

/ritzau/

Iran kan slås ud - "be taken out" - på én nat, og det kan ske allerede tirsdag.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

- Hele landet kan blive slået ud på én nat, og den nat kan være i morgen nat, siger Trump.

- Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjer han.

Den amerikanske præsident har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20 amerikansk tid (klokken 02 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, lyder advarslen fra den amerikanske præsident.

Og det kan ske i løbet af fire timer, siger han.

- Vi har en plan hvor - på grund af vores militære kraft - hver eneste bro i Iran vil blive jævnet med jorden inden klokken 12 i morgen aften. Hvert eneste kraftværk i Iran vil være ude af kraft, brænde, eksplodere og aldrig blive brugt igen, siger Trump.

- Jeg mener fuldkommen ødelæggelse inden klokken 12 (midnat/klokken 6 onsdag dansk tid, red.), og det vil ske over en periode på fire timer - hvis vi ønskede det.

På mandagens pressemøde gentager Trump flere gange, at krigen går godt for USA.

På et spørgsmål om, hvorvidt han er ved at afslutte krigen eller optrappe den, svarer han:

- Det kan jeg ikke sige dig. Det ved jeg ikke. Det kommer an på, hvad de gør.

Samtidig runder Trump det knap halvanden time lange pressemøde af med at gentage sin kritik af de Nato-allierede og andre lande, som har afvist hans anmodning om at hjælpe med at få genåbnet det vigtige stræde.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, siger på pressemødet, at der mandag vil blive foretaget angreb mod Iran i et omfang, der ikke er set siden krigens første dag.

Tirsdag vil angrebene blive intensiveret, advarer Hegseth.

Kort tid inden, at pressemødet gik i gang, afviste Trump at have nogen kvaler over, om USA har begået mulige krigsforbrydelser i Iran ved at bombe landets vigtige infrastruktur.

- Det er jeg ikke bekymret for, siger Trump som svar på et spørgsmål fra en journalist under et påskearrangement i Det Hvide Hus.

I stedet peger han på, at det iranske styre har dræbt tusindvis af demonstranter under nylige protester.

- De er dyr, og vi bliver nødt til at stoppe dem, og vi kan ikke lade dem have atomvåben, siger Trump ifølge NBC News.

/ritzau/

På et pressemøde mandag aften dansk tid gentog USA's præsident, Donald Trump, sit ønske om at overtage Grønland.

Det halvanden time lange pressemøde handlede ellers om krigen mod Iran, som USA fører sammen med Israel.

Hen mod slutningen kom Trump ind på Nato og kritiserede alliancen for ikke at hjælpe USA.

Først omtalte han Natos generalsekretær, Mark Rutte, som en "vidunderlig fyr", der skal besøge Trump onsdag.

Men Nato er en "papirtiger", sagde Trump, med henvisning til et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Og så faldt talen på Grønland.

- Det hele begyndte med Grønland, hvis I vil høre sandheden. Vi vil have Grønland. De vil ikke give det til os, og jeg sagde farvel ("bye-bye"), sluttede Trump, inden han forlod pressemødet.

Præsidenten uddybede dermed ikke sit budskab yderligere.

Det var i slutningen af februar i år, at USA og Israel angreb Iran. Siden har Trump forsøgt at få hjælp fra USA's europæiske allierede.

Han har erklæret, at det vil være skidt for Nato, hvis de europæiske Nato-lande ikke hjælper med at holde Hormuzstrædet åbent.

Men foreløbig har europæerne sagt nej, fordi det ikke er en Nato-operation, og Trump eller hans regering har ikke sagt klart, hvad målet med krigen er, eller har involveret Nato i planlægningen.

Trumps interesse for Grønland går til gengæld år tilbage.

Det var i 2019, at han for første gang udtrykte interesse i at købe Grønland.

Siden er det dukket op igen med jævne mellemrum, men konflikten mellem USA på den ene side og Grønland og Danmark på anden siden blussede for alvor op i januar i år.

Her gentog Trump ønsket om at få kontrol over Grønland, og i første omgang udelukkede han ikke at bruge militær magt.

I januar var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sammen med den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington i januar.

Her blev spørgsmålet om Grønland drøftet med den amerikanske administration, blandt andre vicepræsident J.D. Vance.

/ritzau/

På et pressemøde mandag aften dansk tid gentog USA's præsident, Donald Trump, sit ønske om at overtage Grønland.

Det halvanden time lange pressemøde handlede ellers om krigen mod Iran, som USA fører sammen med Israel.

Hen mod slutningen kom Trump ind på Nato og kritiserede alliancen for ikke at hjælpe USA.

Først omtalte han Natos generalsekretær, Mark Rutte, som en "vidunderlig fyr", der skal besøge Trump onsdag.

Men Nato er en "papirtiger", sagde Trump, med henvisning til et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Og så faldt talen på Grønland.

- Det hele begyndte med Grønland, hvis I vil høre sandheden. Vi vil have Grønland. De vil ikke give det til os, og jeg sagde farvel ("bye-bye"), sluttede Trump, inden han forlod pressemødet.

Præsidenten uddybede dermed ikke sit budskab yderligere.

/ritzau/

Det bemandede rumfartøj "Orion" har mandag aften dansk tid slået Apollo 13's rekord for den længste afstand, som mennesker har rejst fra Jorden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den hidtidige rekord blev sat for over 50 år siden af Apollo 13-missionen. Den nåede 400.171 kilometer væk fra Jorden.

Om bord på "Orion" er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

De indledte dagen med en besked fra afdøde Jim Lovell, som deltog i både Apollo 8- og 13-missionerne. Han havde optaget en video til astronauterne inden sin død som 97-årig sidste år, skriver AFP.

- Det er en historisk dag, og jeg ved, hvor travlt I får, men glem ikke at nyde udsigten.

- Velkommen til mit gamle nabolag. Jeg er stolt over at give stafetten videre til jer, mens I svinger rundt om Månen, lød det fra Lovell.

Astronauterne om bord på "Orion" er i radiokontakt med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Kaptajn Reid Wiseman , der leder Artemis-missionen, har ifølge BBC givet en opdatering på den udsigt, som hans besætning ser fra rumfartøjets vindue.

- Jorden er en lille halvmåne derude. Det er storslået, jeg fik et billede af den. Sådan en majestætisk udsigt herude, lyder det til Nasas kontrolcenter fra Wiseman.

Reid Wiseman tilføjer, at besætningen gerne vil navngivne nogle af de kratere, som de kan se "både med det blotte øje og med vores lange linser", skriver BBC.

Han beder Nasa om lov til at navngive et af dem efter hans afdøde hustru, Carroll, som gik bort i 2020.

I 1968 opkaldte Jim Lovell også et månekrater efter sin hustru, Marilyn.

Astronauternes tur forbi Månen vil vare omkring seks timer. Her skal de tage detaljerede billeder ud gennem vinduerne på "Orion" af Månens overflade.

Astronauterne har forinden studeret en række månefænomener som en del af deres træning.

De skal også beskrive deres udsigt i realtid, mens et stort hold måneforskere tager noter herhjemme. Det gør de fra Nasas Johnson Space Center i den amerikanske storby Houston.

"Orion" blev opsendt fra Florida natten til torsdag. Efter planen skal fartøjet lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission, som spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Det er første gang siden 1972, at et bemandet rumfartøj skal flyve rundt om Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

/ritzau/

Iran kan slås ud - "be taken out" - på én nat, og det kan ske allerede tirsdag.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

- Hele landet kan blive slået ud på én nat, og den nat kan være i morgen nat, siger Trump.

- Jeg håber, at jeg ikke bliver nødt til at gøre det, tilføjer han.

Den amerikanske præsident har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20 amerikansk tid (klokken 02 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, har advarslen lydt fra den amerikanske præsident.

Mandag gentager Trump flere gange, at krigen går godt for USA.

På et spørgsmål om, hvorvidt han er ved at afslutte krigen eller optrappe den, svarer han:

- Det kan jeg ikke sige dig. Det ved jeg ikke. Det kommer an på, hvad de gør.

Samtidig runder Trump det knap halvanden time lange pressemøde af med at gentage sin kritik af de Nato-allierede og andre lande, som har afvist hans anmodning om at hjælpe med at få genåbnet det vigtige stræde.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, siger på pressemødet, at der mandag vil blive foretaget angreb mod Iran i et omfang, der ikke er set siden krigens første dag.

Tirsdag vil angrebene blive intensiveret, advarer Hegseth.

Kort tid inden, at pressemødet gik i gang, afviste Trump at have nogen kvaler over, om USA har begået mulige krigsforbrydelser i Iran ved at bombe landets vigtige infrastruktur.

- Det er jeg ikke bekymret for, siger Trump som svar på et spørgsmål fra en journalist under et påskearrangement i Det Hvide Hus.

I stedet peger han på, at det iranske styre har dræbt tusindvis af demonstranter under nylige protester.

- De er dyr, og vi bliver nødt til at stoppe dem, og vi kan ikke lade dem have atomvåben, siger Trump ifølge NBC News.

/ritzau/

Det bemandede rumfartøj "Orion" har mandag aften dansk tid slået Apollo 13's rekord for den længste afstand, som mennesker har rejst fra Jorden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den hidtidige rekord blev sat for over 50 år siden af Apollo 13-missionen. Den nåede 400.171 kilometer væk fra Jorden.

Det er første gang siden 1972, at et bemandet rumfartøj skal flyve rundt om Månen.

Om bord på "Orion" er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

De indledte dagen med en besked fra afdøde Jim Lovell, som deltog i både Apollo 8- og 13-missionerne. Han havde optaget en video til astronauterne inden sin død som 97-årig sidste år, skriver AFP.

- Det er en historisk dag, og jeg ved, hvor travlt I får, men glem ikke at nyde udsigten.

- Velkommen til mit gamle nabolag. Jeg er stolt over at give stafetten videre til jer, mens I svinger rundt om Månen, lød det fra Lovell.

Astronauterne om bord på "Orion" er i radiokontakt med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Kommandør Reid Wiseman siger til forsker Kelsey Young fra Nasa, at besætningen gerne vil navngivne nogle af de kratere, som de kan se "både med det blotte øje og med vores lange linser", skriver BBC.

Han beder Nasa om lov til at navngive et af dem efter hans afdøde hustru, Carroll, som gik bort i 2020.

I 1968 opkaldte Jim Lovell også et månekrater efter sin hustru, Marilyn.

Astronauternes tur forbi Månen vil vare omkring seks timer. Her skal de tage detaljerede billeder ud gennem vinduerne på "Orion" af Månens overflade.

Astronauterne har forinden studeret en række månefænomener som en del af deres træning.

De skal også beskrive deres udsigt i realtid, mens et stort hold måneforskere tager noter herhjemme. Det gør de fra Nasas Johnson Space Center i den amerikanske storby Houston.

"Orion" blev opsendt fra Florida natten til torsdag. Efter planen skal fartøjet lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission, som spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

/ritzau/