En lang række europæiske politikere har rettet direkte kritik mod det danske skibsværft Fayard, der holder til i Odense.

Flere end 100 politikere fra EU-Parlamentet eller nationale parlamenter i Europa har skrevet under på et brev, der opfordrer skibsværftet til at stoppe med at servicere gastankskibe, der transporterer russisk gas.

Det skriver Politiken.

Politikerne, der har skrevet under, mener, at gastankskibene indirekte bidrager til Ruslands krigsøkonomi.

Brevet er rettet direkte til Fayards øverste direktør, Thomas Andersen, og findes også på organisationen Urgewalds hjemmeside.

Urgewald, der er er en miljø- og menneskerettighedsorganisation, har været med til at organisere kritikken mod Fayard.

101 politikere fra 16 forskellige lande har skrevet under. Det gælder blandt andre ni danske parlamentsmedlemmer som Villy Søvndal (SF), Christel Schaldemose (S) og Per Clausen (EL).

- Vi anerkender, at vedligeholdelsesarbejde på disse skibe under de nuværende lovgivningsmæssige rammer stadig kan være tilladt, lyder det i brevet.

- Lovlighed alene kan dog ikke være det eneste kriterium, som en sådan beslutning bedømmes ud fra. I den nuværende geopolitiske kontekst er vedligeholdelse af disse skibe strategisk set den forkerte beslutning, står der.

Værftet Fayard holder til i Odense og har tidligere fået kritik for at servicere skibe, som sejler russisk gas.

I januar 2025 berettede avisen Financial Times, at værftet på Fyn siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 havde serviceret ni skibe, som Rusland benytter til eksport af naturgas.

I september 2024 afslørede Danwatch og Ekstra Bladet det samme. Det gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) forbløffet.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, sagde hun 14. januar sidste år.

RITZAU

Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, har lørdag udsendt en meddelelse, hvor han udtaler, at USA gentagne gange har brudt de aftaler, der er indgået i det såkaldte forståelsesdokument mellem de to lande.

Det skriver Reuters.

Den amerikanske præsident Donald Trumps underskrift er "værdiløs og ugyldig", skriver den iranske leder.

Han advarer videre om, at Iran vil give USA en "uforglemmelig lektie".

Kort forinden havde Irans viceudenrigsminister sagt til statsligt tv, at Iran ikke længere er bundet af forståelsesdokumentet, som de to lande indgik for en måned siden.

Meldingerne fra Iran kommer, efter at USA tidligere i denne uge har udført flere bølger af angreb mod landet.

Tidligere lørdag meddelte en talsmand for Irans sundhedsministerium, at mindst 50 mennesker er dræbt og over 500 andre såret i den seneste bølge af amerikanske angreb.

Regeringen melder typisk kun om civile tab. Der offentliggøres ikke tal på de militære tab, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det er ikke muligt at få tallene verificeret fra uafhængig side.

USA's angreb har fået Iran til at foretage gengældelsesangreb mod andre lande i regionen, herunder Kuwait og Irak.

Fredag advarede det iranske styre om, at landets militær vil skifte fra en defensiv krig til en mere offensiv indsats, hvis de amerikanske angreb fortsætter.

Den 17. juni indgik de to parter en skrøbelig aftale om en våbenhvile. Siden er aftalen brudt sammen med gentagne angreb fra begge lande.

Samtidig har Iran igen erklæret Hormuzstrædet for lukket, mens USA ligeledes har genoptaget en blokade mod iranske havne.

Mojtaba Khamenei er ikke blevet set offentligt, siden et amerikansk-israelsk angreb 28. februar dræbte hans far, ayatollah Ali Khamenei.

Ved samme angreb blev Mojtaba Khamenei angiveligt alvorligt såret.

RITZAU

Spanien ventes i den kommende uge at få sommerens tredje hedebølge, der kan byde på temperaturer over 40 grader.

Spanske meteorologer mener, at de høje temperaturer vil ramme store dele af landet fra tirsdag.

Varmen ventes at tage til frem mod torsdag, som meteorologerne forventer bliver hedebølgens højdepunkt.

I enkelte områder ventes temperaturerne lokalt at overstige 45 grader.

- Niveauet af fare vil være betydeligt i dagens varmeste timer, især for udendørs aktiviteter og sårbare personer, oplyser den spanske vejrtjeneste Aemet.

Spanien har allerede været ramt af to andre hedebølger denne sommer. Den første kom i slutningen af juni og satte også varmerekorder flere steder i Europa. Den anden ramte Spanien i begyndelsen af juli.

Ifølge forskere betyder menneskeskabte klimaforandringer, at hedebølger bliver længere, kraftigere og hyppigere. Det udtørrer vegetationen og øger risikoen for naturbrande.

Det spanske fastland har i år oplevet den varmeste første halvdel af sommeren, siden målingerne begyndte i 1961. Det oplyste Aemet tidligere på ugen.

Den gennemsnitlige temperatur fra 1. juni til 15. juli nåede 24,5 grader. Det er 3,3 grader over gennemsnittet på 21,2 grader for årene 1991-2020, der bruges som referenceperiode.

Den hedebølge, der ventes at ramme Spanien i den kommende uge, skyldes et vedvarende højtryk, som i flere dage vil fastholde varm og tør luft fra Nordafrika over Spanien.

Det vil presse temperaturerne op på usædvanligt høje niveauer, oplyser Aemet.

RITZAU/AFP

Beredskabsstyrelsen i Danmark har tilbudt sin hjælp til Norge i forbindelse med slukningsarbejdet af en storbrand i Drammen.

Det siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) i en skriftlig kommentar.

- Jeg sender hele den norske befolkning min dybeste medfølelse i forbindelse med den storbrand, der lige nu pågår i Drammen Kommune. Derfor har jeg sendt et brev til min norske ministerkollega Astri Aas-Hansen med budskab om, at vi i Norden skal stå sammen, når hændelser som denne opstår.

- Beredskabsstyrelsen har også rakt ud til Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap (DSB) og tilbudt deres hjælp i forbindelse med slukningsarbejdet. Det blev de glade for, siger hun.

Det norske direktorat DSB har noteret tilbuddet om hjælp og vil rette henvendelse, hvis der bliver behov for dansk støtte. Det oplyser Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab lørdag eftermiddag i et skriftligt svar.

Norsk politi udsendte den første melding om brand fredag klokken 15.39. Her lød det, at der var tale om en fuldt udviklet brand i en bolig i en rækkehusbebyggelse i Krokstadelva.

Siden spredte branden sig til flere rækkehuse og terræn i området.

Danske Beredskaber har også været i kontakt med norske kolleger, der har været ansvarlige for dele af indsatsen.

For forholdene er "på ingen måde så anderledes, at vi ikke ville kunne se noget lignende ske i Danmark", siger sekretariatschef Bjarne Nigaard i en skriftlig kommentar.

Derfor vil Danske Beredskaber se nærmere på de ting, der er sket i Drammen, når forløbet ligger klar.

- Det er en meget voldsom hændelse, der er sket i et almindeligt nyere forstadskvarter, og vi er selvfølgelig interesserede i at få viden ud af situationen.

- For vi kan ikke udelukke, at vi kan få tilsvarende vejrforhold, og vi ved, at vi har tilsvarende bygningsmasse i Danmark, siger han.

Over 100 boliger er totalskadet i Drammen, mens mere end 400 personer er evakueret.

De evakuerede er indlogeret på flere hoteller i området. Mange er også taget hjem til venner og familie.

Borgmester i Drammen Kommune Kjell Arne Hermansen siger til mediet NRK, at "man kan bruge ordet katastrofe, når en sådan storbrand rammer os".

Klokken 17.30 lørdag vil kommunen og politiet afholde pressemøde om situationen.

Inden da er der klokken 16.00 planlagt et beboermøde for de evakuerede.

RITZAU

En dansk 13-årig pige er død af sine kvæstelser efter en alvorlig trafikulykke, der fandt sted tidligere på ugen i det nordlige Italien.

Det skriver det italienske medie Corriere della Sera.

Pigens mor - en 39-årig dansk kvinde - havde allerede mistet livet i ulykken, der skete på en motorvej i det nordlige Italien.

Udenrigsministeriet bekræfter over for Ritzau, at endnu en dansk statsborger er afgået ved døden efter ulykken i Italien. Ministeriet kan dog ikke gå nærmere ind i detaljer og omstændigheder.

Ifølge Corriere della Sera skete ulykken tirsdag den 14. juli. Den 13-årige pige blev alvorligt kvæstet og indlagt på et hospital i Bolzano, hvor hun torsdag den 16. juli døde af sine kvæstelser.

Bilen blev ført af den omkomne kvindes 53-årige mand. Parrets tre børn sad på bagsædet, skrev mediet Rai News efter ulykken.

Ifølge Corriere della Sera kom manden og familiens to øvrige døtre også til skade ved ulykken. De er indlagt på et hospital i Bressanone, men deres tilstand er ikke livstruende.

Ifølge de foreløbige oplysninger fra de italienske myndigheder var familien på vej mod syd, da den 53-årige mand mistede kontrollen over familiens sorte BMW.

Bilen kolliderede med en lastbil, der holdt parkeret langs A22-motorvejen.

Corriere della Sera skriver, at det præcise hændelsesforløb fortsat bliver undersøgt, men at de første oplysninger tyder på, at lastbilen befandt sig i nærheden af en nødholdeplads, da ulykken skete.

Sammenstødets kraft ødelagde stort set bilens forende, og det krævede en omfattende redningsindsats at befri de personer, der sad fastklemt i bilen.

Der var ikke noget at gøre for den 39-årige kvinde, skriver det italienske medie.

Den 13-årige pige blev akut fløjet med helikopter til et hospital i Bolzano, hvor hun senere døde af sine kvæstelser.

RITZAU

En dansk 13-årig pige er død af sine kvæstelser efter en alvorlig trafikulykke, der fandt sted tidligere på ugen i det nordlige Italien.

Det skriver det italienske medie Corriere della Sera.

Pigens mor - en 39-årig dansk kvinde - havde allerede mistet livet i ulykken, der skete på en motorvej i det nordlige Italien.

Udenrigsministeriet bekræfter over for B.T. og Se og Hør, at endnu en dansk statsborger er afgået ved døden efter ulykken i Italien. Ministeriet kan dog ikke gå nærmere ind i detaljer og omstændigheder, lyder det.

Ifølge Corriere della Sera skete ulykken tirsdag den 14. juli. Den 13-årige pige blev alvorligt kvæstet og indlagt på et hospital i Bolzano, hvor hun torsdag den 16. juli døde af sine kvæstelser.

Bilen blev ført af den omkomne kvindes 53-årige mand. Parrets tre børn sad på bagsædet.

Ifølge Corriere della Sera kom manden og familiens to øvrige døtre også til skade ved ulykken. De er indlagt på et hospital i Bressanone, men deres tilstand er ikke livstruende.

Ifølge de foreløbige oplysninger fra de italienske myndigheder var familien på vej mod syd, da den 53-årige mand mistede kontrollen over familiens sorte BMW.

Bilen kolliderede med en lastbil, der holdt parkeret langs motorvejen.

RITZAU

Kuwait beskylder Iran for at angribe civile mål og kritisk infrastruktur i landet.

Det skriver Kuwaits udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer, efter at de kuwaitiske myndigheder har meldt om angreb på et olieanlæg og et el- og vandværk.

- De gentagne angreb på disse vitale faciliteter afslører en systematisk fjendtlig fremgangsmåde rettet mod civile mål og kritisk infrastruktur, som bringer civilbefolkningens liv og sikkerhed i fare, lyder det.

Kuwaits statslige olieselskab oplyser lørdag, at et iransk angreb på et olieanlæg har medført både personskader og materielle skader. Det skriver nyhedsbureauet Kuna ifølge AFP.

Også fredag blev et el- og vandværk i Kuwait ramt af angreb, skriver AFP.

Iran har natten til lørdag angrebet infrastruktur flere steder i regionen og truet med en "fuldskalaoffensiv" som gengældelse for amerikanske angreb, skriver AFP.

Det var den syvende nat i træk med angreb fra USA.

Generalmajor Mohsen Rezaei siger ifølge nyhedsbureauet, at Iran vil "ikke længere nøjes med proportionale gengældelsesangreb, og ingen politisk grænse vil være sikker".

Rezaei er seniormilitærrådgiver for Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei.

Han siger, at Iran vil genoptage "offensive operationer i fuld skala", hvis de amerikanske angreb fortsætter i yderligere to til tre dage, skriver AFP.

Også i Bahrain er der meldinger om, at landets luftforsvar har afværget en række iranske angreb.

Generalsekretæren i Golf-landenes samarbejdsråd (GCC), Jasem Mohamed Abduldaiwi, fordømmer de iranske angreb.

Han betegner angrebene som "krigsforbrydelser", fordi der tilsyneladende bevidst er skudt efter infrastruktur og andre civile mål.

- Irans angreb udgør en meget farlig optrapning, en alvorlig krænkelse af folkeretten og FN's charter samt krigsforbrydelser, der kræver international ansvarliggørelse og retsforfølgelse, siger han ifølge AFP.

RITZAU

Efter et skyderi i Nørresundby sigtes en 48-årig mand for at have dræbt en anden mand og derefter under en ildkamp med politiet at have forsøgt at dræbe en betjent.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring lørdag, rapporterer flere medier.

Manden erkender drabet. Offeret var en mand på 62 år. Tilsyneladende kendte de ikke hinanden i forvejen.

Forbrydelsen skal være sket med et eller to skud, fremgår det af den sigtelse, som anklageren ifølge medierne har læst op i retsmødet. Våbnet var en riffel, har Nordjyllands Politi tidligere oplyst.

Retsmødet er endt med, at manden varetægtsfængsles i fire uger. Dommeren er nået frem til, at der i stedet for drabsforsøg mod betjenten er en begrundet mistanke om grov vold.

Skyderiet fandt sted fredag eftermiddag i et industriområde i Nørresundby.

Hos Jørn's Autolakering med adresse på Virkelyst var der opstået brand med kraftig røg, og en politipatrulje rykkede derfor ud til stedet.

Men da betjentene nåede frem, blev de beskudt. Derefter affyrede politiet skud for at nedkæmpe gerningsmanden.

Situationen udløste en stor udrykning med ambulancer, politi og brandbiler, og der opstod kaotiske scener.

En betjent blev såret af skud i torso og sit ene ben, og i lørdagens retsmøde er det kommet frem, at den 48-årige mand erkender at have affyret sit våben mod politiet.

Han tilstår "det faktiske", men nægter at have haft til hensigt at dræbe politibetjente, har blandt andre TV2 Nord og eb.dk rapporteret fra retsmødet.

Her har manden, der har problemer med hørelsen, virket forvirret.

Under fredagens ildkamp blev han såret. Lørdag ses han med et stort plaster på panden.

Den 48-årige ønskede ikke at besvare spørgsmål, mens pressen og andre tilhørere var til stede, og derfor besluttede dommeren at lukke dørene.

Ifølge sigtelsen gik der fem minutter fra drabet til skuddene mod politiet.

Inden dommeren lukkede dørene til retsmødet, forklarede den 48-årige, at han ikke kan huske meget fra fredagens begivenheder.

- Jeg var træt af det hele, ville tage livet af mig selv. Jeg gad ikke mere, har han ifølge eb.dk sagt.

Tilsyneladende kendte han ikke den 62-årige mand i forvejen.

- Det er vores foreløbige vurdering, at der ikke var en relation mellem den afdøde 62-årige og gerningsmanden, udtalte politiinspektør Claus Danø sent fredag aften.

RITZAU

Kuwait beskylder Iran for at angribe civile mål og kritisk infrastruktur i landet.

Det skriver Kuwaits udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer, efter at de kuwaitiske myndigheder har meldt om angreb på et olieanlæg og et el- og vandværk.

- De gentagne angreb på disse vitale faciliteter afslører en systematisk fjendtlig fremgangsmåde rettet mod civile mål og kritisk infrastruktur, som bringer civilbefolkningens liv og sikkerhed i fare, lyder det.

Kuwaits statslige olieselskab oplyser lørdag, at et iransk angreb på et olieanlæg har medført både personskader og materielle skader. Det skriver nyhedsbureauet Kuna ifølge AFP.

Også fredag blev et el- og vandværk i Kuwait ramt af angreb, skriver AFP.

Iran har natten til lørdag angrebet infrastruktur flere steder i regionen og truet med en "fuldskala offensiv" som gengældelse for amerikanske angreb, skriver AFP.

Det var den syvende nat i træk med angreb fra USA.

Generalmajor Mohsen Rezaei siger ifølge nyhedsbureauet, at Iran vil "ikke længere nøjes med proportionale gengældelsesangreb, og ingen politisk grænse vil være sikker".

Rezaei er seniormilitærrådgiver for Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei.

Han siger, at Iran vil genoptage "offensive operationer i fuld skala", hvis de amerikanske angreb fortsætter i yderligere to til tre dage, skriver AFP.

Også i Bahrain er der meldinger om, at landets luftforsvar har afværget en række iranske angreb.

RITZAU

Jens Spahn, der er gruppeformand for den tyske konservative regeringspartifraktion CDU/CSU, træder tilbage fra sit politiske embede efter pres om surrogatbarn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og den tyske avis Bild, som er i besiddelse af et brev med oplysningerne. Spahn har endnu ikke selv meldt noget officielt ud til pressen.

Jens Spahn er formand for partiets gruppe i Forbundsdagen og en tæt allieret af den tyske kansler, Friedrich Merz. Spahn er blevet far sammen med sin mand ved hjælp af en surrogatmor i USA.

I Tyskland er surrogatmoderskab forbudt, selv om det ikke er ulovligt at opfostre et barn, der er født af en surrogatmor i udlandet.

I de seneste dage har kritikere beskyldt ham for at have benyttet en mulighed, som er forbudt i Tyskland. Spahn har hele tiden understreget, at han ikke har brudt nogen lov.

I brevet begrunder han sin tilbagetrækning med netop sagen om surrogatbarnet.

- Det er i de seneste dage blevet klart for mig, at min personlige lykke ved sammen med min mand at stifte familie og blive far ikke kan forenes med mit politiske embede, skriver han ifølge Bild.

Brevet er sendt til medlemmerne af CDU/CSU's gruppe i Forbundsdagen. Inden havde han informeret kansler Friedrich Merz og CSU-formand Markus Söder.

Spahns eget parti er modstandere af surrogatmoderskab. CDU stemte på sit partikonvent i februar for at fastholde forbuddet mod surrogatmoderskab i Tyskland. Det er en holdning, som Spahn tidligere selv havde i sin tid som sundhedsminister, skriver nyhedsbureauet dpa.

Nyheden om Spahns beslutning om at benytte en surrogatmor i USA førte ifølge Reuters til talrige krav fra medlemmer af partiet om, at Spahn skulle træde tilbage.

- Spændingsfeltet mellem min private beslutning om at få et barn gennem surrogatmoderskab og den forståelige forventning til mig som formand for vores gruppe er blevet større, end jeg havde forventet, skriver han ifølge Bild i brevet.

RITZAU

Jens Spahn, der er gruppeformand for den tyske konservative regeringspartifraktion CDU/CSU, træder tilbage fra sit politiske embede efter pres om surrogatbarn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og den tyske avis Bild, som er i besiddelse af et brev med oplysningerne. Spahn har endnu ikke selv meldt noget officielt ud til pressen.

Jens Spahn er formand for partiets gruppe i Forbundsdagen og en tæt allieret af den tyske kansler, Friedrich Merz. Spahn er blevet far sammen med sin mand ved hjælp af en surrogatmor i USA.

I Tyskland er surrogatmoderskab forbudt, selv om det ikke er ulovligt at opfostre et barn, der er født af en surrogatmor i udlandet.

I de seneste dage har kritikere beskyldt ham for at have benyttet en mulighed, som er forbudt i Tyskland. Spahn har hele tiden understreget, at han ikke har brudt nogen lov.

I brevet begrunder han sin tilbagetrækning med netop sagen om surrogatbarnet.

- Det er i de seneste dage blevet klart for mig, at min personlige lykke ved sammen med min mand at stifte familie og blive far ikke kan forenes med mit politiske embede, skriver han ifølge Bild.

Brevet er sendt til medlemmerne af CDU/CSU's gruppe i Forbundsdagen. Inden havde han informeret kansler Friedrich Merz og CSU-formand Markus Söder.

RITZAU

Efter et skyderi i Nørresundby sigtes en 48-årig mand for at have dræbt en anden mand og for derefter under en ildkamp med politiet at have forsøgt at dræbe en betjent.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring lørdag, rapporterer flere medier.

Manden erkender at have dræbt en mand, der var 62 år.

Det skal være sket med et eller to skud, fremgår det af den sigtelse, som anklageren ifølge medierne læser op i retsmødet. Våbnet var en riffel, har Nordjyllands Politi tidligere oplyst.

Skyderiet fandt sted fredag eftermiddag i et industriområde i Nørresundby.

Hos Jørn's Autolakering med adresse på Virkelyst var der opstået brand med kraftig røg, og en politipatrulje rykkede derfor ud til stedet.

Men da betjentene nåede frem, blev de beskudt. Derefter affyrede politiet skud for at nedkæmpe gerningsmanden.

Situationen udløste en stor udrykning med ambulancer, politi og brandbiler, og der opstod kaotiske scener.

En betjent blev såret af skud i torso og sit ene ben, og i lørdagens retsmøde kommer det frem, at den 48-årige mand erkender at have affyret sit våben mod politiet.

Han tilstår "det faktiske", men nægter at have haft til hensigt at dræbe politibetjente, rapporterer blandt andre TV2 Nord og eb.dk fra retsmødet.

Her virker manden forvirret og udstyres med høretelefoner, da han har problemer med hørelsen.

Under ildkampen blev han såret. I panden har han et stort plaster.

Den 48-årige ønsker ikke at besvare spørgsmål, mens pressen og andre tilhørere er til stede. Derfor beslutter dommeren at lukke dørene.

Ifølge sigtelsen gik der fem minutter fra drabet til skuddene mod politiet.

Inden dommeren lukker dørene til retsmødet, forklarer den 48-årige, at han ikke kan huske meget fra fredagens begivenheder.

- Jeg var træt af det hele, ville tage livet af mig selv. Jeg gad ikke mere, siger han ifølge TV2 Nord.

Tilsyneladende kendte han ikke den 62-årige mand i forvejen.

- Det er vores foreløbige vurdering, at der ikke var en relation mellem den afdøde 62-årige og gerningsmanden, udtalte politiinspektør Claus Danø sent fredag aften.

RITZAU

Beredskabsstyrelsen i Danmark har tilbudt sin hjælp til Norge i forbindelse med slukningsarbejdet af en storbrand i Drammen.

Det siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) i en skriftlig kommentar.

- Jeg sender hele den norske befolkning min dybeste medfølelse i forbindelse med den storbrand, der lige nu pågår i Drammen Kommune. Derfor har jeg sendt et brev til min norske ministerkollega Astri Aas-Hansen med budskab om, at vi i Norden skal stå sammen, når hændelser som denne opstår.

- Beredskabsstyrelsen har også rakt ud til Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap (DSB) og tilbudt deres hjælp i forbindelse med slukningsarbejdet. Det blev de glade for, siger hun.

Norsk politi udsendte den første melding om brand fredag klokken 15.39. Her lød det, at der var tale om en fuldt udviklet brand i en bolig i en rækkehusbebyggelse i Krokstadelva.

Siden spredte branden sig til flere rækkehuse og terræn i området.

Danske Beredskaber har også været i kontakt med norske kolleger, der har været ansvarlige for dele af indsatsen.

For forholdene er "på ingen måde så anderledes, at vi ikke ville kunne se noget lignende ske i Danmark", siger sekretariatschef Bjarne Nigaard i en skriftlig kommentar.

Derfor vil Danske Beredskaber se nærmere på de ting, der er sket i Drammen, når forløbet ligger klar.

- Det er en meget voldsom hændelse, der er sket i et almindeligt nyere forstadskvarter, og vi er selvfølgelig interesserede i at få viden ud af situationen.

- For vi kan ikke udelukke, at vi kan få tilsvarende vejrforhold, og vi ved, at vi har tilsvarende bygningsmasse i Danmark, siger han.

Over 100 boliger er totalskadet i Drammen, mens mere end 400 personer er evakueret.

De evakuerede er indlogeret på flere hoteller i området. Mange er også taget hjem til venner og familie.

Borgmester i Drammen Kommune Kjell Arne Hermansen siger til mediet NRK, at "man kan bruge ordet katastrofe, når en sådan storbrand rammer os".

Klokken 17.30 lørdag vil kommunen og politiet afholde pressemøde om situationen.

Inden da er der klokken 16.00 planlagt et beboermøde for de evakuerede.

RITZAU

Kuwait beskylder Iran for at angribe civile mål og kritisk infrastruktur i landet.

Det skriver Kuwaits udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer, efter at de kuwaitiske myndigheder har meldt om angreb på et olieanlæg og et el- og vandværk.

- De gentagne angreb på disse vitale faciliteter afslører en systematisk fjendtlig fremgangsmåde rettet mod civile mål og kritisk infrastruktur, som bringer civilbefolkningens liv og sikkerhed i fare, lyder det.

Kuwaits statslige olieselskab oplyser lørdag, at et iransk angreb på et olieanlæg har medført både personskader og materielle skader. Det skriver nyhedsbureauet Kuna ifølge AFP.

RITZAU

Efter et skyderi i Nørresundby sigtes en 48-årig mand for først at have dræbt en anden mand og for derefter under en ildkamp med politiet at have forsøgt at dræbe en betjent.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring lørdag, rapporterer eb.dk og TV2 Nord.

Manden erkender at have dræbt en mand, der var 62 år.

Det skal være sket med et eller to skud, fremgår det af den sigtelse, som anklageren ifølge medierne læser op i retsmødet. Våbnet var en riffel, har Nordjyllands Politi tidligere oplyst.

Skyderiet fandt sted fredag eftermiddag i et industriområde i Nørresundby.

Hos Jørn's Autolakering med adresse på Virkelyst var der opstået brand med kraftig røg, og en politipatrulje rykkede derfor ud til stedet.

Men da betjentene nåede frem, blev de beskudt. Derefter affyrede politiet skud for at nedkæmpe gerningsmanden.

Situationen udløste en stor udrykning med ambulancer, politi og brandbiler, og der opstod kaotiske scener.

En betjent blev såret af skud i torso og sit ene ben, og i lørdagens retsmøde kommer det frem, at den 48-årige mand erkender at have affyret sit våben mod politiet.

Han tilstår "det faktiske", men nægter at have haft til hensigt at dræbe politibetjente, rapporterer medier fra retsmødet.

Her virker manden forvirret og udstyres med høretelefoner, da han har problemer med hørelsen.

Under ildkampen blev han såret. I panden har han et stort plaster.

Den 48-årige ønsker ikke at besvare spørgsmål, mens pressen og andre tilhørere er til stede. Derfor beslutter dommeren at lukke dørene.

RITZAU

Efter et skyderi i Nørresundby sigtes en 48-årig mand for at have dræbt en anden mand samt for at have forsøgt at dræbe en politibetjent.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring lørdag, rapporterer eb.dk.

Manden erkender at have dræbt en mand, der var 62 år.

Det skal være sket med et eller to skud, fremgår det af den sigtelse, som anklageren læser op.

Han tilstår også at have affyret skud mod politiet, der var rykket ud til industriområdet på Virkelyst i forbindelse med en større brand.

Han erkender "det faktiske" omkring skud mod politiet, men nægter i den forbindelse at have haft til hensigt at dræbe, skriver eb.dk.

Drabet skal ifølge sigtelsen være begået klokken 13.35.

Fem minutter senere affyrede han med riffel skud mod en politipatrulje, der var kommet til stede på grund af branden. En betjent blev såret.

Fra retsmødet oplyser TV2 Nord, at den sigtede har problemer med hørelsen. Han har et stort plaster i panden. Under skudvekslingen blev han ramt af politiet.

RITZAU