Seks mennesker har fredag mistet livet i israelske angreb i Libanon.

Det oplyser det libanesiske sundhedsministerium.

- Den israelske fjendes luftangreb i det sydlige Libanon i dag, den 24. april, resulterede i seks borgeres martyrium og sårede to andre, lyder det fra ministeriet i en erklæring.

Alle de dræbte har mistet livet forskellige steder i det sydlige Libanon, lyder det.

Angrebene kommer, dagen efter at en våbenhvile mellem Israel og Libanon er blevet forlænget med tre uger.

USA's præsident, Donald Trump, skrev torsdag på sit sociale medie, Truth Social, at våbenhvilen var blevet forlænget efter et møde i Det Hvide Hus mellem højtstående repræsentanter for både Israel, Libanon og USA.

Tidligere fredag oplyste den israelske hær på det sociale medie X, at militæret havde dræbt seks personer fra Hizbollah i den sydlibanesiske by Bint Jbeil.

Her var der intense kampe mellem israelske styrker og Hizbollah-militsen i dagene op til 17. april, hvor den første våbenhvile på ti dage mellem Libanon og Israel blev annonceret. En våbenhvile, der altså torsdag blev forlænget.

Det er uklart, om Libanons sundhedsministerium og den israelske hær taler om de samme seks dræbte personer.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, beskylder Hizbollah for at forsøge at sabotere bestræbelserne på at sikre fred med Libanon.

Konflikten mellem Israel og Libanon er blusset op i løbet af krigen mellem USA, Israel og Iran. USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb mod Iran.

Hizbollah-militsen angreb i begyndelsen af marts Israel som gengældelse for de israelsk-amerikanske bombardementer i Iran.

Det fik Israel til at svare igen med omfattende angreb mod Hizbollah på tværs af Libanon. Næsten 2500 mennesker er blevet dræbt, og over en million er blevet drevet på flugt i Libanon i løbet af konflikten.

USA forsøger samtidig at lande en aftale med Iran om at afslutte krigen. Styret i Iran har insisteret på, at våbenhvilen i Libanon skal være en del af enhver aftale.

/ritzau/AFP

Seks mennesker har fredag mistet livet i israelske angreb i Libanon.

Det oplyser det libanesiske sundhedsministerium.

- Den israelske fjendes luftangreb i det sydlige Libanon i dag, den 24. april, resulterede i seks borgeres martyrium og sårede to andre, lyder det fra ministeriet i en erklæring.

Alle de dræbte har mistet livet forskellige steder i det sydlige Libanon, lyder det.

Angrebene kommer, dagen efter at en våbenhvile mellem Israel og Libanon er blevet forlænget med tre uger.

USA's præsident, Donald Trump, skrev torsdag på sit sociale medie, Truth Social, at våbenhvilen var blevet forlænget efter et møde i Det Hvide Hus mellem højtstående repræsentanter for både Israel, Libanon og USA.

Tidligere fredag oplyste den israelske hær på det sociale medie X, at militæret havde dræbt seks personer fra Hizbollah i den sydlibanesiske by Bint Jbeil.

Her var der intense kampe mellem israelske styrker og Hizbollah-militsen i dagene op til 17. april, hvor den første våbenhvile på ti dage mellem Libanon og Israel blev annonceret. En våbenhvile, der altså torsdag blev forlænget.

Det er uklart, om Libanons sundhedsministerium og den israelske hær taler om de samme seks dræbte personer.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, beskylder Hizbollah for at forsøge at sabotere bestræbelserne på at sikre fred med Libanon.

/ritzau/AFP

District of Columbia - i daglig tale Washington D.C. - havde ved en fejl placeret flere australske flag i stedet for britiske nær Det Hvide Hus forud for den britiske kong Charles' besøg i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

15 australske flag blev kortvarigt inkluderet blandt over 230 flag, der blev hejst for at byde den britiske konge velkommen, når han ankommer til den amerikanske hovedstad mandag.

Fejlen blev dog hurtigt rettet, og flagene blev erstattet af britiske flag, oplyser en embedsmand i Washington D.C.'s transportministerium.

Kong Charles er også statsoverhoved i Australien, men rollen ses primært som symbolsk.

Statsbesøget begynder mandag og markerer, at det er 250 år siden, at USA fik uafhængighed. Turen er blevet omtalt som den mest højprofilerede tur i kong Charles' tid som monark.

Besøget skal pleje de to landes normalt tætte forhold. Den seneste tid har luften mellem dem været iskold på grund af Iran-krigen. Ifølge Reuters er forholdet det dårligste, det har været i 70 år.

Australiens og Storbritanniens flag har begge en mørkeblå baggrund og bærer det britiske kors Union Jack, der er en kombination af de tre kors på det engelske, det skotske og det nordirske flag.

På det australske flag er der tale om en mindre version af Union Jack i øverste venstre hjørne.

Mens det britiske flag udelukkende består af overlappende kors, er det australske flag derudover dekoreret med seks hvide stjerner.

/ritzau/

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, satte fredag USA's præsident, Donald Trump, i samme kategori som Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping og sagde, at de er "indædte modstandere" af Europa.

Det gjorde han under et besøg i Athen, hvor han blandt andet besøgte den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis.

Her opfordrede Macron, der går af som præsident næste år efter to embedsperioder, Europa til at mande sig op og bruge sin globale indflydelse.

Det er et tema, som har været gennemgående i hans præsidentperiode.

- Vi må ikke undervurdere, at vi står i en unik situation, hvor en amerikansk præsident, en russisk præsident og en kinesisk præsident er indædte modstandere af europæere, sagde han på engelsk under besøget.

- Så det er nu, vi skal vågne op.

Macrons normalt nære forhold til den amerikanske præsident er kølet af de seneste måneder. Det Hvide Hus har ikke lagt skjul på sin vrede over, at Europa har afvist at deltage i USA's krig mod Iran.

Den franske præsident har længe opfordret de europæiske lande til at styrke deres egen sikkerhed frem for at overlade ansvaret til USA. Fredag gentog han opfordringen til at styrke den europæiske del af Nato.

- Der hersker nu tvivl om artikel 5, sagde han og henviste til Natos musketéred om kollektivt forsvar.

Den handler om, at medlemmerne kommer hinanden til undsætning, hvis de bliver angrebet.

Trump har gentagne gange sået tvivl om sin vilje til at overholde artikel 5 og har raset mod Nato for ikke at hjælpe USA i krigen mod Iran.

Det er blandt andet sket i sagen om Grønland, der er dansk territorie.

Tvivlen om artikel 5 "svækker de facto alliancens styrke", lød det fra Macron.

Premierministrene i Spanien og Italien, Pedro Sánchez og Georgia Meloni, så sig fredag nødsaget til at forsvare deres landes bidrag til Nato.

Det skete, efter at nyhedsbureauet Reuters citerede en amerikansk embedsmand for at sige, at Trump-administrationen nu undersøger muligheder for at straffe allierede, der holder sig uden for krigen mod Iran.

En talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, måtte fredag også understrege i medierne, at suveræniteten over Falklandsøerne ligger hos Storbritannien.

Det skete, efter at det i en lækket intern mail fra USA's forsvarsministerium blev foreslået, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status.

Øerne har været under britisk administration siden 1833.

/ritzau/AFP

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, satte fredag USA's præsident, Donald Trump, i samme kategori som Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping og sagde, at de er "indædte modstandere" af Europa.

Det gjorde han under et besøg hos den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, i Athen.

Her opfordrede Macron, der går af som præsident næste år efter to embedsperioder, Europa til at mande sig op og bruge sin globale indflydelse.

Det er et tema, som har været gennemgående i hans præsidentperiode.

- Vi må ikke undervurdere, at vi står i en unik situation, hvor en amerikansk præsident, en russisk præsident og en kinesisk præsident er indædte modstandere af europæere, sagde han på engelsk under besøget.

Macrons normalt nære forhold til den amerikanske præsident er kølet af de seneste måneder. Det Hvide Hus har ikke lagt skjul på sin vrede over, at Europa har afvist at deltage i USA's krig mod Iran.

/ritzau/AFP

Iranske embedsmænd planlægger ikke at mødes ansigt til ansigt med den amerikanske delegation i Pakistans hovedstad, Islamabad, i weekenden.

Det skriver Esmaeil Baqaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, på det sociale medie X.

- Der er ikke planlagt noget møde mellem Iran og USA. Irans synspunkter vil blive videreformidlet til Pakistan, skriver talspersonen.

Pakistan har fungeret som mægler mellem Iran og USA i forsøget på at lande en fredsaftale, der kan stoppe krigen. En krig, som USA og Israel indledte 28. februar med omfattende bombardementer i Iran.

Ifølge Esmaeil Baqaei vil Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i stedet mødes med højtstående pakistanske embedsmænd med henblik på at opnå en fredsaftale med USA.

Udmeldingen står i kontrast til, hvad amerikanerne har sagt tidligere fredag.

Karoline Leavitt, der er den primære talskvinde for Det Hvide Hus, sagde fredag aften dansk tid, at de to amerikanske udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoff rejser til Pakistan lørdag morgen.

Her skal de tale med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, tilføjede hun.

Araghchi ankom fredag aften til Pakistans hovedstad, Islamabad. Det oplyser det pakistanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vicepræsident J.D. Vance har ikke umiddelbart planer om at rejse til Pakistan, men vil være klar til at tage afsted, hvis der er fremskridt i forhandlingerne, oplyser Det Hvide Hus.

Efter flere ugers krig og Irans blokade for transport af olie og naturgas fra Mellemøsten via Hormuzstrædet befinder USA og Iran sig i en fastlåst situation.

En første runde af fredsforhandlinger mellem de to lande i Islamabad tidligere på måneden endte uden resultat.

Det var ventet, at den seneste runde af fredsforhandlinger ville blive genoptaget tirsdag, men den fandt aldrig sted. Iran sagde, at landet endnu ikke var klar til at forpligte sig til at deltage.

USA's præsident, Donald Trump, forlængede en to uger lang våbenhvile tirsdag for at give mere tid til at genoptage forhandlingerne.

/ritzau/

13 personer er blevet dræbt i israelske angreb på tværs af Gaza fredag.

Det melder Gazas civilforsvar.

Der er i alt registreret fem angreb på tværs af det palæstinensiske område.

Otte personer, heriblandt et barn, blev dræbt, og flere andre blev såret i et israelsk angreb på en politibil i Al-Mawasi-området i Khan Younis i det sydlige Gaza.

Gazas civilforsvar arbejder som redningstjeneste under den militante gruppe Hamas.

Ifølge Gazas indenrigsministerium er to af de dræbte politibetjente.

Et andet sted i Gaza, i Beit Lahia i den nordlige del af enklaven, blev tre personer dræbt i et israelsk artilleriangreb på beboelsesområder nær Kamal Adwan-hospitalet. De dræbte var en kvinde og hendes to børn.

Et tredje angreb var målrettet en anden politibil i Gaza By. Her blev to personer dræbt, og to andre blev såret. To af de dræbte var politibetjente, oplyser Gazas indenrigsministerium.

Hospitalerne Al-Shifa og Nasser i Gaza har bekræftet dødstallet og offentliggjort navnene på 12 af de 13 dræbte. Den 13. dræbte var et barn på 12 år, hvis identitet ikke umiddelbart kunne bekræftes.

Det israelske militær, IDF, har ikke umiddelbart svaret på en anmodning om en kommentar, men har udsendt en kort udtalelse.

- Tidligere i dag (fredag, red.) identificerede IDF-soldater under Sydkommandoen bevæbnede Hamas-terrorister i den nordlige del af Gazastriben.

- De opererede tæt på soldaterne og udgjorde en trussel. For at fjerne truslen blev terroristerne elimineret i et luftangreb, lød det.

Hamas fordømmer angrebene, som gruppen har omtaler som barbariske og zionistiske. Gruppen har kritiseret det internationale samfund for ikke at stoppe det, som den betegner som "igangværende forbrydelser mod vores folk".

På trods af en våbenhvile, som Hamas og Israel indgik i oktober, er Gaza fortsat præget af daglige angreb. Både IDF og Hamas har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

Siden er mindst 792 palæstinensere blevet dræbt, har Gazas sundhedsministerium oplyst. FN anser tallene som pålidelige.

Krigen i Gaza begyndte den 7. oktober 2023.

/ritzau/AFP

Iranske embedsmænd planlægger ikke at mødes ansigt til ansigt med den amerikanske delegation i Pakistans hovedstad, Islamabad, i weekenden.

Det skriver Esmaeil Baqaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, på det sociale medie X.

- Der er ikke planlagt noget møde mellem Iran og USA. Irans synspunkter vil blive videreformidlet til Pakistan, skriver talspersonen.

Pakistan har fungeret som mægler mellem Iran og USA i forsøget på at lande en fredsaftale, der kan stoppe krigen. En krig, som USA og Israel indledte 28. februar med omfattende bombardementer i Iran.

Ifølge Esmaeil Baqaei vil Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i stedet mødes med højtstående pakistanske embedsmænd med henblik på at opnå en fredsaftale med USA.

Udmeldingen står i kontrast til, hvad amerikanerne har sagt tidligere fredag.

Karoline Leavitt, der er den primære talskvinde for Det Hvide Hus, sagde fredag aften dansk tid, at de to amerikanske udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoff rejser til Pakistan lørdag morgen.

Her skal de tale med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, tilføjede hun.

Araghchi ankom fredag aften til Pakistans hovedstad, Islamabad. Det oplyser det pakistanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vicepræsident J.D. Vance har ikke umiddelbart planer om at rejse til Pakistan, men vil være klar til at tage afsted, hvis der er fremskridt i forhandlingerne, oplyser Det Hvide Hus.

/ritzau/

13 personer er blevet dræbt i israelske angreb på tværs af Gaza fredag.

Det melder Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er i alt registreret fem angreb på tværs af det palæstinensiske område.

Otte personer, heriblandt et barn, blev dræbt, og flere andre blev såret i et israelsk angreb på en politibil i Al-Mawasi-området i Khan Younis i det sydlige Gaza.

Gazas civilforsvar arbejder som redningstjeneste under den militante gruppe Hamas.

Ifølge Gazas indenrigsministerium er to af de dræbte politibetjente.

Et andet sted i Gaza, i Beit Lahia i den nordlige del af enklaven, blev tre personer dræbt i et israelsk artilleriangreb på beboelsesområder nær Kamal Adwan-hospitalet. De dræbte var en kvinde og hendes to børn.

Et tredje angreb var målrettet en anden politibil i Gaza By. Her blev to personer dræbt, og to andre blev såret. To af de dræbte var politibetjente, oplyser Gazas indenrigsministerium.

Hospitalerne Al-Shifa og Nasser i Gaza har bekræftet dødstallet og offentliggjort navnene på 12 af de 13 dræbte. Den 13. dræbte var et barn på 12 år, hvis identitet ikke umiddelbart kunne bekræftes.

/ritzau/

Argentina er klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet med Storbritannien for at løse et suverænitetsspørgsmål angående Falklandsøerne.

Det siger den argentinske udenrigsminister, Pablo Quirno, i et udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Argentina udtrykker endnu engang sin vilje til at genoptage bilaterale forhandlinger med Storbritannien, der skal føre til en fredelig og endelig løsning og bringe en stopper for den særlige koloniale situation, de (briterne, red.) befinder sig i, lyder det.

Storbritannien har tidligere fredag gjort det klart, at suveræniteten ligger hos briterne.

Udmeldingen kom, efter at det i en lækket mail fra USA's forsvarsministerium fremgik, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status.

Formålet skulle være at straffe Storbritannien på grund af landets manglende støtte i forbindelse med USA's krig mod Iran.

Det er en embedsmand fra den amerikanske administration, der har fortalt Reuters om indholdet i den interne mail fra Pentagon.

Falklandsøerne ligger ud for Argentina i Sydamerika og er et britisk oversøisk territorium. Øerne har været under britisk administration siden 1833.

Argentina har gjort krav på øerne, hvilket førte til Falklandskrigen i 1982 mellem Argentina og Storbritannien.

I mailen fra Pentagon bliver der fremlagt flere bud på, hvordan USA kan straffe de Nato-allierede, som ikke har bistået landet i krigen.

Utilfredsheden handler om, at USA's allierede har nægtet at give amerikansk militær adgang til deres territorier, mulighed for at udstationere styrker på deres territorier og tilladelse til at flyve over deres territorier i forbindelse med krigen i Iran.

Et andet forslag, der bliver diskuteret i den lækkede mail, er, at Spanien skal ekskluderes fra Nato.

/ritzau/

Argentina er klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet med Storbritannien for at løse et suverænitetsspørgsmål angående Falklandsøerne.

Det siger den argentinske udenrigsminister, Pablo Quirno, i et udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Argentina udtrykker endnu engang sin vilje til at genoptage bilaterale forhandlinger med Storbritannien, der skal føre til en fredelig og endelig løsning og bringe en stopper for den særlige koloniale situation, de (briterne, red.) befinder sig i, lyder det.

Storbritannien har tidligere fredag gjort det klart, at suveræniteten ligger hos briterne.

Udmeldingen kom, efter at det i en lækket mail fra USA's forsvarsministerium fremgik, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status.

Formålet skulle være at straffe Storbritannien på grund af landets manglende støtte i forbindelse med USA's krig mod Iran.

Det er en embedsmand fra den amerikanske administration, der har fortalt Reuters om indholdet i den interne mail fra Pentagon.

Falklandsøerne ligger ud for Argentina i Sydamerika og er et britisk oversøisk territorium. Øerne har været under britisk administration siden 1833.

Argentina har gjort krav på øerne, hvilket førte til Falklandskrigen i 1982 mellem Argentina og Storbritannien.

/ritzau/

Prins Harry insisterer på, at han altid vil være en del af den britiske kongefamilie på trods af familiens offentlige konflikt.

Det siger han fredag til mediet ITV News under et uventet besøg i Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I 2020 trak han sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien i USA sammen med sin amerikanske hustru, hertuginde Meghan.

Tre år senere udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen "Reserven".

Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

- Jeg vil altid være en del af den kongelige familie, og jeg er her og arbejder og gør netop det, jeg er født til at gøre, og jeg nyder at gøre det, siger han fredag med henvisning til det ukrainske besøg.

Prins Harry tog torsdag hul på besøget. I den forbindelse opfordrede han USA til at påtage sig ansvaret for at få afsluttet krigen i netop Ukraine.

- Dette er et øjeblik for amerikansk lederskab, sagde han.

Det besvarede USA's præsident, Donald Trump, da han fik muligheden foran en flok journalister.

- Jeg ved én ting, prins Harry taler ikke på vegne af Storbritannien, det er helt sikkert, lød det fra Trump.

- Jeg tror, jeg taler mere på vegne af Storbritannien end prins Harry.

Deres ordudveksling sker, et par dage inden Trump får besøg af prinsens far, kong Charles.

Det er ikke første gang, prins Harry dukker uventet op i Ukraine. Det skete blandt andet også i september sidste år.

Her tog han afsted med et hold fra Invictus Games Foundation, som arbejder med at forbedre forhold for veteraner.

/ritzau/

Prins Harry insisterer på, at han altid vil være en del af den britiske kongefamilie på trods af familiens offentlige konflikt.

Det siger han fredag til mediet ITV News under et uventet besøg i Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I 2020 trak han sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien i USA sammen med sin amerikanske hustru, hertuginde Meghan.

Tre år senere udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen "Reserven".

Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

- Jeg vil altid være en del af den kongelige familie, og jeg er her og arbejder og gør netop det, jeg er født til at gøre, og jeg nyder at gøre det, siger han med henvisning til det ukrainske besøg.

Prins Harry tog torsdag hul på sit besøg. I den forbindelse opfordrede han USA til at påtage sig ansvaret for at få afsluttet krigen i netop Ukraine.

- Dette er et øjeblik for amerikansk lederskab, sagde han.

Det besvarede USA's præsident, Donald Trump, da han fik muligheden foran en flok journalister.

- Jeg ved én ting, prins Harry taler ikke på vegne af Storbritannien, det er helt sikkert, lød det fra Trump.

- Jeg tror, jeg taler mere på vegne af Storbritannien end prins Harry.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger fredag aften dansk tid i et telefoninterview med nyhedsbureauet Reuters, at Iran har planer om at fremsætte et tilbud, der skal imødekomme USA's krav.

- De kommer med et tilbud, og så må vi se, siger Trump.

Han tilføjer, at han endnu ikke ved, hvad det iranske tilbud vil lyde på.

På et spørgsmål om, hvem USA forhandler med, svarer Trump:

- Det vil jeg ikke sige, men vi har at gøre med de mennesker, der har magten nu.

Karoline Leavitt, der er den primære talskvinde for Det Hvide Hus, sagde tidligere fredag aften dansk tid, at de to udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoff rejser til Pakistan lørdag morgen.

Her skal de tale med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, tilføjede hun.

Araghchi er fredag aften ankommet til Pakistans hovedstad, Islamabad. Det oplyser det pakistanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge statsligt iransk tv har han ikke aftalt noget møde i Islamabad med repræsentanter for USA, skriver Reuters.

Statsligt tv rapporterer videre, at Pakistan kan videreformidle Irans holdning til, hvad der skal til for at afslutte konflikten.

Det pakistanske udenrigsministerium meddeler, at den iranske udenrigsminister skal drøfte "de seneste regionale udviklinger samt de igangværende bestræbelser på at opnå regional fred og stabilitet" med Pakistans politiske ledelse.

Det pakistanske udenrigsministerium nævner ikke et kommende møde med de amerikanske udsendinge Witkoff og Kuchner.

Tidligere fredag skrev Abbas Araghchi på X, at formålet med hans besøg "er at koordinere tæt med vores partnere i bilaterale anliggender og konsultere om regionale udviklinger".

- Vores naboer er vores højeste prioritet, tilføjede han.

Pakistan har forsøgt at mægle i konflikten mellem USA og Iran, der brød ud, da USA sammen med Israel indledte luftangreb mod Iran 28. februar.

Det fik Iran til at lukke det vigtige Hormuzstræde, hvor en femtedel af verdens samlede olieforsyning sejles igennem.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff vil sammen med Trumps svigersøn Jared Kushner rejse til Pakistan lørdag.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge Fox News.

Iran har bedt om et personligt møde, lyder det videre.

Det Hvide Hus' talskvinde Karoline Leavitt understreger, at der har været fremskridt fra den iranske side.

Hun tilføjer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hun håber, at der vil være flere fremskridt i forbindelse med weekendens forhandlinger.

Kort forinden havde to unavngivne amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen oplyst til tv-stationen CNN, at Witkoff og Kushner skal mødes med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Vicepræsident J.D. Vance har ikke umiddelbart planer om at rejse til Pakistan, men vil være klar til at tage afsted, hvis der er fremskridt i forhandlingerne, oplyser Det Hvide Hus.

Samtidig skriver statslige medier i Qatar, at Trump har talt i telefon med Qatars emir om de seneste udviklinger i retning af at få en aftale om våbenhvile på plads mellem USA og Iran.

Tidligere fredag meddelte den iranske udenrigsminister, at han fredag indleder en rejse til den pakistanske hovedstad, Islamabad, samt til Muscat i Oman og Moskva i Rusland.

- Formålet med mine besøg er at koordinere tæt med vores partnere i bilaterale anliggender og konsultere om regionale udviklinger, skriver Araghchi i et opslag på X.

- Vores naboer er vores højeste prioritet, tilføjer han.

Den iranske udenrigsminister har ikke umiddelbart bekræftet, at han skal mødes med de amerikanske udsendinge i Islamabad i weekenden.

Fredag aften bekræfter to pakistanske regeringskilder over for Reuters, at en iransk delegation er ankommet til landet.

Pakistan har fungeret som mægler mellem Iran og USA.

/ritzau/

Peter A.G. Nielsen, forsangeren i Gnags, har indgået et forlig med Moderaterne i en sag om partiets brug af nummeret "Når jeg bli'r gammel" i en kampagne.

Det skriver bandet i en pressemeddelelse.

Partiet havde ikke fået lov til at bruge nummeret, og derfor truede Peter A.G. Nielsen med et søgsmål for brud på ophavsretten.

Moderaterne skal betale 150.000 kroner til forsangeren, som blandt andet skal gå til at dække nogle sagsomkostninger.

Derudover skal partiet donere yderligere 150.000 kroner til et velgørende formål.

- Nu vil vi koncentrere os om, at komme ud live og møde alle de andre vilde kaniner henover sommeren, siger forsangeren i meddelelsen.

Flere medier kunne i efteråret berette, at forsangeren var stærkt utilfreds med, at partiet havde brugt sangen i en kampagne for partiets pensionsudspil.

Her var der blevet leget med sangteksten, der i den originale version lyder "Når jeg bliver gammel, vil jeg sidde på en bænk".

I Moderaterne omskrivning lød det i stedet "Når jeg bliver gammel, vil jeg ikke sidde på en bænk".

- Man fucker ikke med de vilde kaniner, lød det fra forsangeren i P1 Morgen.

Egentlig havde partiet i første omgang spurgt om lov til at bruge sangen i nogle videoannoncer, der skulle køre i forbindelse med kampagnen. Det fortalte han til Politiken.

Det sagde han ifølge mediet nej til.

Sangen blev da heller ikke spillet i videoerne, men teksten blev alligevel brugt i nogle udendørs annoncer.

- Der, hvor jeg kommer fra, er et nej et nej. Og det respekterer man. Men nu har de så valgt at bruge sangen alligevel imod bedre vidende, og det vil jeg ikke finde mig i, lød det til avisen.

/ritzau/