Der er natten til mandag gået ild i et fartøj i Hormuzstrædet.

Det skriver United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO ), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, på det sociale medie X.

- UKMTO har modtaget en melding om en hændelse otte sømil (14,8 kilometer, red.) nordvest for Kumza i Oman. UKMTO har modtaget oplysninger fra militære myndigheder om, at et fartøj er i brand.

- Brandårsagen er endnu ikke verificeret, lyder det.

UKMTO opfordrer fartøjer til at udvise forsigtighed, når de sejler gennem Hormuzstrædet. Organet opfordrer også til, at man rapporterer alle former for mistænkelig aktivitet til UKMTO, mens myndighederne efterforsker.

Det oplyses ikke, hvilket flag fartøjet sejler under, eller om nogen af besætningsmedlemmerne er kommet til skade.

Det fremgår heller ikke, om nogen er blevet evakueret.

RITZAU

Den betjent, der blev såret i fredagens skudveksling i Nørresundby, blev trukket blødende ind i sin politibil og kørt afsted af en civil borger for at få lægehjælp.

Borgeren, der hedder Alexander Steffensen, fortæller TV2 Nord, at han var på vej ud for at hente sin kammerat ved Virkelyst i Nørresundby, da han overværede episoden.

Faktisk var det ham, der ringede 112, da han kunne se, at der var kraftig brand på et autoværksted.

Derefter så han gerningsmanden skyde og dræbe en 62-årig civil mand, fortæller han.

Kort tid efter ankom betjenten, der end ikke nåede ud af sin bil, før han blev skudt i benet og i torsoen.

- Han bliver skudt gennem bildøren, og jeg går hen til ham og får ydet den førstehjælp, jeg nu kan. Jeg får flyttet ham og sætter mig ind på førersædet, og så kører jeg i så høj fart, jeg kan, siger Alexander Steffensen til TV2 Nord.

Alexander Steffensen overtog altså politibilen fra politimanden og kørte afsted med ham for at skaffe hjælp.

Da Virkelyst er en blind vej, måtte han køre forbi gerningsmanden for at komme væk fra området. Der blev affyret en lang række skud imens, siger Alexander Steffensen til TV2 Nord.

Derefter bad betjenten Alexander Steffensen om at kalde over radioen. Inde i Nørresundby mødte de en lægebil, der overtog behandlingen af betjenten.

Alexander Steffensen fortæller, at han efter episoden er "ramt i stor stil", men at han får den nødvendige hjælp fra de rette fagpersoner.

Det seneste, politiet har meldt ud om betjenten, er, at han er i alvorlig, men stabil tilstand. Han er desuden blevet opereret.

En 48-årig mand har erkendt drabet på en 62-årig mand under episoden, der skete fredag eftermiddag.

Ud over betjenten blev gerningsmanden selv såret. Han mødte dog op i retten lørdag under et grundlovsforhør, hvor han tilstod de faktiske omstændigheder, men nægtede, at han havde haft til hensigt at dræbe.

Han sagde, at han var "træt af det hele", rapporterede medier, der var til stede.

Foreløbig er han varetægtsfængslet frem til 14. august.

RITZAU

USA's vicepræsident, J.D. Vance, er blevet far til sit fjerde barn.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Det er en dreng, der skal hedde Alec Neel Vance, skriver vicepræsidenten, der er gift med USA's andendame, Usha Vance.

- Usha og babyen er sunde og raske, og vores børn er ovenud lykkelige for at møde deres lillebror, skriver 41-årige Vance på X.

Ifølge mediet NBC News er Usha Vance den første kvinde siden 1870'erne til at føde, mens hendes mand er vicepræsident.

Vance-parret har i forvejen tre børn - to drenge og en pige - der er ni, seks og fire år gamle.

På et vælgermøde imod abort sagde Vance i januar, at "jeg vil have flere babyer i USA".

Mange medlemmer af USA's præsident Donald Trumps administration er fortalere for store familier, skriver nyhedsbureauet AFP.

På samme vælgermøde lovede Vance, at han ville nedsætte leveomkostningerne for familier med børn. Det har Trump-administrationen endnu ikke leveret på, skriver AFP.

Under promoveringen af sin nye bog tidligere i år sagde Vance, at det var usandsynligt, at han ville gå på barsel, når babyen kom. Parret offentliggjorde graviditeten i januar.

I marts sagde vicepræsidenten, der kan stille op som præsident i 2028, ved et arrangement i den amerikanske delstat Michigan, at han var nødt til at overtale sin hustru til at få endnu et barn.

- Da vi besluttede os for, at jeg skulle stille op som vicepræsident, sagde jeg: "Skat, jeg vil virkelig gerne have et fjerde barn". Og hun sagde: "Jamen, du kan blive vicepræsident, eller du kan få et fjerde barn", sagde Vance ifølge NBC News.

- Men, mine damer og herrer, jeg har gode overtalelsesevner, for jeg fik begge dele, sagde han.

I et interview med NBC News senere på måneden bekræftede Usha Vance, at det var hendes mand, der overbeviste hende om, at de skulle have et fjerde barn. Men hun havde ikke helt lukket ned for idéen, påpegede hun.

RITZAU

USA's vicepræsident, J.D. Vance, er blevet far til sit fjerde barn.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Det er en dreng, der skal hedde Alec Neel Vance, skriver vicepræsidenten, der er gift med USA's andendame, Usha Vance.

- Usha og babyen er sunde og raske, og vores børn er ovenud lykkelige for at møde deres lillebror, skriver 41-årige Vance på X.

Ifølge mediet NBC News er Usha Vance den første kvinde siden 1870'erne til at føde, mens hendes mand er vicepræsident.

Vance-parret har i forvejen tre børn - to drenge og en pige - der alle er under ti år gamle.

På et vælgermøde imod abort sagde Vance i januar, at "jeg vil have flere babyer i USA".

Mange medlemmer af USA's præsident Donald Trumps administration er fortalere for store familier, skriver nyhedsbureauet AFP.

På samme vælgermøde lovede J.D. Vance, at han ville nedsætte leveomkostningerne for familier med børn. Det har Trump-administrationen endnu ikke leveret på, skriver AFP.

RITZAU

Ungarns premierminister, Péter Magyar, vil bede Judit Polgar, der i vid udstrækning betragtes som den bedste kvindelige skakspiller nogensinde, om at blive Ungarns næste præsident.

Det siger Magyar ifølge nyhedsbureauet Reuters i et opslag på Facebook søndag.

- Jeg skal mødes med hende i morgen, og jeg vil spørge hende om, hvorvidt hun er klar til at tjene vores land i en ny rolle, indtil den nye forfatning er stemt igennem.

- Judit Polgars navn har været ensbetydende med talent og vedholdenhed i årtier, lyder det fra Magyar.

Præsidentembedet har mest symbolsk betydning i Ungarn.

Judit Polgar og hendes to søstre, Sofia og Susan, samt den ungarske skakspiller Ildikó Mádl vandt skakolympiaden i 1988 for Ungarns kvindelige landshold.

Efterfølgende spillede Judit Polgar i turneringer mod mænd og blev en af de bedste spillere i en mandsdomineret sportsgren.

I februar udkom "Queen of Chess" - der betyder "dronningen af skak" - på Netflix, og den handler om Judit Polgar.

Meldingen fra Magyar kommer, dagen efter at den tidligere præsident Tamas Sulyok underskrev en forfatningsændring om at afsætte ham som statsoverhoved. Lovændringen var stemt igennem af Magyars parti, Tisza.

Tamas Sulyok var allieret med den tidligere premierminister Viktor Orbán.

Magyar vandt et jordskredsvalg over Orbán i april med løftet om det, han kaldte et regimeskifte, efter Orbáns 16 år ved magten.

Tisza, der er Magyars parti, har to tredjedele af sæderne i Ungarns parlament, hvilket giver det magt til at ændre alle landets love, skriver Reuters.

Ungarns næste præsident vil blive indsat i en periode på maksimalt fem år.

Polgar har ikke umiddelbart besvaret en anmodning om en kommentar fra Reuters.

RITZAU

Christopher Nolans nyeste film, "The Odyssey", har indbragt 124,5 millioner dollar i sin åbningsweekend i USA og Canada.

Det oplyser Universal Pictures ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag.

Det svarer til 814 millioner kroner.

- Der er simpelthen en mærkbar begejstring på tværs af hjemmemarkedet i denne weekend for "The Odyssey", siger Jim Orr, der er Universals direktør for indenlandsk biografdistribution.

Den seneste genindspilning af Homers næsten 3000 år gamle værk har desuden indtjent 139 millioner dollar internationalt, hvilket bringer den samlede indtjening op på 264,1 millioner dollar - 1,7 milliarder kroner.

"The Odyssey" kostede 250 millioner dollar at producere.

Filmen ligger på førstepladsen af alle de film, der gik i de nordamerikanske biografer i weekenden, siger Orr til Reuters.

Den ligger i øvrigt på tredjepladsen blandt Nolans mest succesfulde åbningsweekender gennem tiden.

På førstepladsen er "The Dark Knight Rises" fra 2012, og på andenpladsen er "The Dark Knight" fra 2008.

Baseret på Homers episke digt følger filmen helten Odysseus, der må overkomme adskillige forhindringer på vej hjem fra Den Trojanske Krig.

"The Odyssey" har et stjernespækket cast med Matt Damon i hovedrollen som Odysseus og Anne Hathaway i rollen som hans kone, Penelope. Tom Holland, Robert Pattinson, Zendaya og Charlize Theron er også på rollelisten.

Det er Nolans første film siden oscarvinderen "Oppenheimer" fra 2023.

Filmens stærke weekendpremiere er et vidnesbyrd om Nolans popularitet blandt biografgængere.

Det siger Paul Dergarabedian, der er chef for markedstendenser i virksomheden Rentrak, som analyserer data inden for underholdningsindustrien.

- Det moderne publikum skal ikke undervurderes i forhold til deres viden om film og filmskabere.

- Den passion, de har for film, viser sig i deres loyalitet over for Christopher Nolan. Det er virkelig en ting, siger Paul Dergarabedian.

RITZAU

Betjente fra USA's immigrationsmyndighed ICE pålægges nu at bære kameraer på deres uniformer og optage, når de stopper en bil.

Det oplyser den amerikanske regerings grænseansvarlige, Tom Homan.

Kropskameraerne bliver indført efter flere dødelige skudepisoder.

- De frikender flere politifolk, end de fører til domfældelser, og jeg ønsker, at betjente bærer kropskameraer, fordi jeg vil have, at den amerikanske befolkning ser det, betjentene så, da de handlede, siger Homan i tv-programmet "Fox & Friends Weekend".

Det har medført fornyet kritik af ICE, at betjente tidligere på måneden med seks dages mellemrum skød og dræbte to mænd under to separate trafikkontroller i Texas og Maine.

Der findes ingen optagelser fra kropsbårne kameraer fra de ICE-betjente, der var involveret i de to hændelser.

I et andet tv-interview søndag siger Tom Homan, at finansieringen blev forsinket tidligere på året, men at kameraerne nu er indkøbt.

- De er i gang med at uddanne instruktører, så kameraerne kan tages i brug i hele landet, siger han i tv-programmet "Face The Nation" på CBS News.

Mindst syv mennesker er blevet dræbt af skud affyret af ICE-betjente, siden præsident Donald Trump vendte tilbage til præsidentposten i januar 2025 og beordrede en hårdere kurs på immigrationsområdet.

RITZAU/Reuters

Et russisk missilangreb mod et tyrkiskejet fragtskib har dræbt fem mennesker, der var om bord på skibet.

Fem andre besætningsmedlemmer er savnet.

Det meddeler Ukraines flåde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge den ukrainske flåde affyrede Rusland tre krydsermissiler mod fragtskibet "Golden Leo", da det var "på vej ud af kampzonen med en last fuld af korn".

- Dette er endnu et bevidst russisk angreb på et ubevæbnet civilt fartøj under fremmed flag, som ikke udgjorde nogen som helst militær trussel, hedder det i en erklæring fra den ukrainske flåde.

Besætningsmedlemmerne kom fra blandt andet Indien og Syrien, oplyser Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha.

Skibet sejlede under Guinea-Bissaus flag.

Sybiha tilføjer, at otte besætningsmedlemmer blev evakueret fra skibet.

- Mens verden stadig reagerer på Ruslands brutale natlige angreb på Kyiv, fortsætter Moskva sin terrorkampagne resten af dagen, skriver han i en udtalelse, som er offentliggjort på X.

Rusland affyrede natten til søndag over 20 ballistiske missiler mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Angrebet kostede mindst én person livet og sårede 16 andre.

De russiske styrker angriber jævnligt Ukraines havneinfrastruktur, særligt i Odesa-regionen ved Sortehavet.

Samtidig har Ukraine optrappet sine angreb på skibsfarten i Azovhavet længere mod øst.

Havet er en vigtig transportrute for russiske landbrugsprodukter til eksport. Det er også en vigtig forsyningsrute for militæret til Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

RITZAU/AFP

Selv om "en stor del" af branden i norske Krokstadelva er slukket, er brandfaren ikke ovre.

Sådan lyder det fra politiets indsatsleder, Frode Presthus, til det norske nyhedsbureau NTB.

- Brandvæsenet siger, at det er for tidligt at erklære branden under kontrol, fordi der er så meget varme i jorden. Der er gløder, der kan sprede sig med vinden, siger Frode Presthus.

Det var fredag, at byen Krokstadelva tæt på Drammen blev ramt af den største brand i Norge i nyere tid.

Mere end 100 boliger vurderes at være totalskadet efter branden, mens over 400 personer er blevet evakueret.

Politiet oplyste lørdag aften, at branden var under kontrol, men nu vil politiet komme med en ny vurdering mandag.

- Det vil sandsynligvis tage længere tid, før faren er overstået, siger Frode Presthus til NTB.

Indsatslederen fortæller videre, at myndigheder vil være til stede gennem natten for at slukke, hvis branden blusser op igen.

Frode Presthus sagde tidligere søndag til NRK, at de første evakuerede beboere i byen kunne flytte hjem igen til de områder, der anses som sikre.

RITZAU

Israels forsvarsminister, Israel Katz, advarer søndag om, at ethvert angreb fra Iran vil udløse et kraftigt modsvar.

Advarslen kommer, efter at israelske og jordanske styrker har skudt tre iranske missiler ned. Mindst et af missilerne havde kurs mod byen Aqaba i Jordan.

Israels militær forhindrede også et angreb mod Eilat, hvor der blev hørt eksplosioner, da et iransk projektil blev skudt ned.

- Hvis Iran affyrer missiler mod Israel, angriber vi dem med fuld kraft, siger Israel Katz.

- Hvis USA ændrer sin politik, hvilket også kan ske, er vi klar til både defensiv og offensiv indsats, tilføjer han.

I Jordan har landets udenrigsministerium indkaldt den iranske chargé d'affaires til en samtale.

Her krævede Jordan et omgående stop for "fortsatte brutale og uberettigede iranske aggressionshandlinger rettet mod kongerigets territorium".

Lørdag meddelte USA's militær, at to soldater var blevet dræbt i et iransk angreb mod Jordan fredag.

Dermed er i alt 16 soldater blevet dræbt, siden USA og Israel begyndte at angribe Iran 28. februar.

Kuwait er ligeledes blevet ramt af iranske angreb. Det er blandt andet gået ud over et kraftværk og et afsaltningsanlæg til drikkevand.

Kuwaits udenrigsministerium fordømmer ifølge Reuters angrebene, der var rettet direkte mod afgørende civil infrastruktur, meddeler ministeriet.

Iran oplyser, at det har rettet angreb mod to amerikanske militærbaser i Kuwait.

Det skete som svar på over en uges angreb fra amerikansk side.

USA's militær har meddelt, at det natten til søndag angreb Iran igen. Det er ottende nat i træk. De seneste angreb kom som svar på angrebet mod amerikanske baser i Jordan, der kostede to soldater livet.

RITZAU/AFP

Den norske kronprins Haakon har søndag besøgt byen Krokstadelva, der fredag blev ramt af den største brand i Norge i nyere tid.

- Det er utrolig godt, at der ikke var tab af menneskeliv. Samtidig forstår jeg godt, at det er forfærdeligt for dem, som er blevet ramt af det, siger kronprins Haakon ifølge nyhedsbureauet NTB.

Politiet oplyste lørdag aften, at branden var under kontrol.

Mere end 100 boliger vurderes at være totalskadet efter branden. Over 400 personer er blevet evakueret.

- Man holder jo af det sted, som man bor, og har mange minder. Man har fremtidsplaner og drømme om, hvordan man skal bygge sit liv videre. Så det her er voldsomt hårdt.

- Jeg håber, at alle, som er ramt af det, føler, at de ikke står alene, siger kronprinsen videre.

Ifølge det norske politi er årsagen til branden formentlig et uheld eller selvantændelse.

Den norske krisehåndteringsmyndighed DSB oplyste lørdag, at der er tale om den største registrerede brand af sin art i moderne tid i Norge.

Krokstadelva ligger uden for den større by Drammen i det sydlige Norge.

Branden brød ud i et område med flere rækkehuse.

En borger og en person fra civilforsvaret er blevet kørt på hospitalet med røgforgiftning.

En brandmand er kommet lettere til skade, mens otte politibetjente indåndede røg under det omfattende evakueringsarbejde. Der er ikke meldt om andre alvorlige personskader.

RITZAU

Den norske kronprins Haakon har søndag besøgt byen Krokstadelva, der fredag blev ramt af den største brand i Norge i nyere tid.

- Det er utrolig godt, at der ikke var tab af menneskeliv. Samtidig forstår jeg godt, at det er forfærdeligt for dem, som er blevet ramt af det, siger kronprins Haakon ifølge nyhedsbureauet NTB.

Politiet oplyste lørdag aften, at branden var under kontrol.

Mere end 100 boliger vurderes at være totalskadet efter branden. Over 400 personer er blevet evakueret.

- Man holder jo af det sted, som man bor, og har mange minder. Man har fremtidsplaner og drømme om, hvordan man skal bygge sit liv videre. Så det her er voldsomt hårdt.

- Jeg håber, at alle, som er ramt af det, føler, at de ikke står alene, siger kronprinsen videre.

Ifølge det norske politi er årsagen til branden formentlig et uheld eller selvantændelse.

Den norske krisehåndteringsmyndighed DSB oplyste lørdag, at der er tale om den største registrerede brand af sin art i moderne tid i Norge.

Krokstadelva ligger uden for den større by Drammen i det sydlige Norge.

RITZAU

Brandvæsen og politi har søndag været til stede ved en brand ved et plejehjem på Dravedvej i Løgumkloster.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Politi Update.

Politiet modtog klokken 16.41 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i et skur tæt ved et plejehjem. Branden bredte sig til nærliggende biler, herunder en elbil, oplyste vagtchef Ole Aamann.

Beboerne på plejehjemmet blev evakueret, ligesom nogle beboere fra nærliggende huse også blev evakueret.

Omkring klokken 18.30 oplyser politiet, at branden er under kontrol, og at de evakuerede kan vende tilbage til deres boliger.

Det lyder desuden, at et skur og tre biler er brændt.

Ingen personer er kommet til skade, og der har heller ikke været nogen meldinger om, at branden bredte sig til selve plejehjemmet.

Brandårsagen er ikke fastlagt, og derfor skal stedet undersøges nærmere, når det er kølet af. Det oplyser politiet.

Løgumkloster ligger i Sønderjylland cirka 20 kilometer fra den tyske grænse. Der bor omkring 3500 mennesker i byen.

RITZAU

Den russiske politiker Boris Nadezjdin, som er kritisk over for præsident Vladimir Putin og Ruslands krig i Ukraine, opgiver at stille op ved det kommende parlamentsvalg i Rusland i september.

Han siger, at han er blevet "bragt til tavshed" og "presset ud af politik".

- Mine muligheder for på lovlig vis at engagere mig i oppositionspolitik i Rusland er udtømte, skriver han på sociale medier.

- Jeg er ikke parat til at bringe de personer, der støtter mig og deltager i min valgkamp, i fare.

Boris Nadezjdin er en af de ganske få politikere i Rusland, der åbent kritiserer præsident Putin og den krig i Ukraine, som Putin har indledt. Foreløbig er han ikke blevet fængslet for sin kritik.

Stort set alle Putins andre politiske modstandere og fremtrædende kritikere er enten døde, i fængsel eller flygtet til udlandet.

Tidligere i denne uge blev Nadezjdin stemplet af myndighederne som "udenlandsk agent".

Det er en betegnelse, som Putins styre sætter på mange af sine kritikere.

Fredag blev Nadezjdin ved en domstol dømt for at have fremvist "ekstremistiske symboler".

Hans forbrydelse bestod i, at Nadezjdin havde postet en video fra 2023, der kort viste den siden afdøde oppositionsleder Aleksej Navalnyj.

Navalnyj og hans politiske organisationer var erklæret "ekstremistiske" af Ruslands regering.

Navalnyj døde i fængsel i 2024. Undersøgelser foretaget på vesteuropæiske laboratorier har siden vist, at han havde spor af gift fra en sydamerikansk frø i sin krop.

Boris Nadezjdin blev kendt i Rusland og store dele af den øvrige verden, da han i 2024 forsøgte at stille op mod Putin ved præsidentvalget i Rusland.

Her blev han udelukket fra at stille op. Ifølge den officielle forklaring skyldtes det fejl i papirarbejdet.

Det valg til den russiske Duma, der efter planen finder sted i Rusland 18.-20. september, er det første parlamentsvalg i Rusland, siden Putin gav ordre til at invadere Ukraine i februar 2022 og dermed udløste en årelang krig.

RITZAU/AFP

Togdriften på en strækning i Vestjylland blev søndag formiddag indstillet efter en hændelse i Ølgod. Her påkørte et lokaltog træstammer og grene.

Politiets undersøgelser peger på, at genstandene bevidst var placeret på skinnerne.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som efterlyser vidner og har indledt en større efterforskning.

- Vi afventer nu resultater af undersøgelserne og søger fortsat vidner i sagen. Vi er bekendt med, at der natten til søndag har været anvendt kanonslag i Ølgod - også dette søger vi vidner til, skriver politikredsen på Politi Update søndag eftermiddag.

Ingen personer i toget kom noget til, og toget blev heller ikke afsporet.

Ifølge politiet har Banedanmark oplyst, at togdriften er genoptaget gennem Ølgod.

Det var ved jernbaneoverskæringen ved Østerbro og Storegade, at toget ramte træstammerne klokken 7.15.

Det holdt stille og kunne ikke køre videre, lød det fra politiet på meddelelsestjenesten Politi Update lidt før klokken 9.00.

Politiet indledte derefter en efterforskning, oplyste vagtchef Michael Henriksen efter klokken 11.

Lokoføreren åbnede dørene, så togets to passagerer kunne komme ud.

Undersøgelsen var omfattende. Den omfattede brug af politihunde, en drone, kriminaltekniske undersøgelser, afhøringer og indhentning af videoovervågning, fortalte politiet i en pressemeddelelse ved middagstid.

- Vi tager hændelsen meget alvorligt, udtaler vicepolitiinspektør Søren Theilgaard Rønnow.

En af teorierne var, at nogen "i kådhed eller tankeløshed" har lagt træstammer på skinnerne.

- Men vi efterforsker bredt og holder alle relevante muligheder åbne, sagde vicepolitiinspektøren tidligere søndag.

Lidt efter klokken 17 meldte politiet på Politi Update så, at undersøgelserne "peger på, at træstammer og grene forsætligt er placeret på skinnerne".

Politiet har desuden bedt om hjælp fra folk, der har set noget i området ved Østerbro, Storegade, Torvegade, Voldgade og Søndervænget mellem lørdag klokken 22 og søndag morgen klokken 8.

Bilister med dashcam opfordres til at undersøge, om de har relevante optagelser.

RITZAU

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) affejer Europarådets bekymringer for menneskerettigheder, når Danmark og en række EU-lande forsøger at oprette et udrejsecenter uden for EU.

- Den nødvendige EU-lovgivning er nu på plads. Det betyder også, at hensynet til menneskerettigheder allerede fremgår klart af den vedtagne EU-lovgivning, siger Morten Bødskov i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Europarådet og dets kommissær for menneskerettigheder, Michael O'Flaherty, har sendt et brev til Danmark og fire andre EU-lande.

Her lyder det fra Europarådet, at landenes planer om udrejsecentre uden for EU udgør "betydelige risici for menneskerettigheder, heriblandt mishandling og vilkårlig tilbageholdelse".

Ifølge Europarådet bør der derfor opsættes særlige foranstaltninger, der skal sikre, at retsgarantier bliver overholdt i udrejsecentrene.

Men det mener den danske udlændingeminister altså allerede fremgår af EU-lovgivningen, der blev vedtaget i EU-Parlamentet i juni.

Dermed blev der givet grønt lys til, at Danmark og andre lande kan indgå aftaler med tredjelande om at huse personer, der ikke har krav på asyl, og som ikke har lovligt ophold i Europa.

- Fra dansk side har vi en god dialog med Europarådet, og vi fortsætter arbejdet i vores såkaldte fem-landegruppe, hvor vi sammen med Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland forventer at kunne indgå en aftale med et partnerland inden årets udgang om etableringen af et pilotprojekt i det nye år, siger Bødskov videre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde til Berlingske i juni, at den vigtigste prioritet for hende i hendes tredje tørn som statsminister bliver modtage- og udrejsecentre uden for EU's grænser.

46 europæiske lande er medlemmer af Europarådet. Rådet har til formål at overvåge demokratiets og retsstatens tilstand og menneskerettighedernes vilkår i medlemslandene.

Europarådet har hovedsæde i Strasbourg og er ikke en del af EU.

RITZAU