Afghanistan angriber torsdag pakistanske styrker på grænsen mellem de to lande.

Fra afghansk side lyder det, at dusinvis af soldater er blevet taget til fange, og at flere er blevet dræbt som gengæld for luftangreb.

Offensiven kommer i kølvandet på en række sammenstød ved grænsen de seneste måneder.

- Som svar på gentagne krænkelser fra det pakistanske militær er der blevet indledt offensive operationer i stor skala mod pakistanske militærbaser og militære installationer, siger Zabihullah Mujahid, som er talsmand for talibanregeringen.

Der skal være tale om en offensiv flere steder langs fronten.

Pakistan siger, at angrebet bliver "mødt med omgående og effektive modsvar".

Informationsministeriet i Pakistan siger, at Afghanistan har "åbnet uprovokeret ild adskillige steder" langs grænsen til den pakistanske provins Khyber Pakhtunkhwa. Den ligger nordvestligt i Pakistan.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret. Der har været flere dødelige sammenstød langs grænsen.

Pakistan anklager talibanstyret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Efter flere selvmordsangreb gennemførte Pakistans militær en række luftangreb i Afghanistan for nogle dage siden.

De pakistanske luftangreb ramte provinserne Nangarhar og Paktika natten til søndag. Ifølge FN-missionen i Afghanistan blev mindst 13 civile dræbt.

Talibanregeringen meldte om mindst 18 dræbte. Taliban afviste Pakistans udmelding om, at der blev dræbt over 80 militante i angrebene.

De to lande meldte også tirsdag om skud i grænseområdet. Her mistede ingen dog livet.

6. februar var der et selvmordsangreb på en shiamuslimsk moské i Pakistans hovedstad, Islamabad. Mindst 40 mennesker blev dræbt. Den militante gruppe Islamisk Stat tog skylden.

Grænseovergange på landjorden har i vidt omfang været lukket siden kampe i oktober, hvor mere end 70 blev dræbt på begge sider.

Der har været flere forhandlingsrunder, efter at der i første omgang blev indgået en våbenhvile med hjælp fra Qatar og Tyrkiet. Men bestræbelserne har ikke ført til en holdbar aftale.

/ritzau/AFP

En mand er torsdag eftermiddag blevet påkørt af en bakkende lastbil i forbindelse med hans arbejde ved Holemarken, der ligger nordvest for Otterup på Nordfyn.

Han er siden afgået ved døden, skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Flere vidner deltog i førstehjælp, men mandens liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død af en ambulancelæge, skriver politiet.

Den dræbte, der bliver kaldt en midaldrende mand, og føreren af lastbilen var kolleger i samme virksomhed.

Politiet fik en anmeldelse om hændelsen klokken 15.20.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/

Afghanistan angriber torsdag pakistanske styrker på grænsen mellem de to lande.

Fra afghansk side lyder det, at dusinvis af soldater er blevet taget til fange, og at flere er blevet dræbt som gengæld for luftangreb.

Offensiven kommer i kølvandet på en række sammenstød ved grænsen de seneste måneder.

- Som svar på gentagne krænkelser fra det pakistanske militær er der blevet indledt offensive operationer i stor skala mod pakistanske militærbaser og militære installationer, siger Zabihullah Mujahid, som er talsmand for Taliban-regeringen.

Der skal være tale om en offensiv flere steder langs fronten.

Pakistan siger, at angrebet bliver "mødt med omgående og effektive modsvar".

Informationsministeriet i Pakistan siger, at Afghanistan har "åbnet uprovokeret ild adskillige steder" langs grænsen til den pakistanske provins Khyber Pakhtunkhwa. Den ligger nordvestligt i Pakistan.

/ritzau/AFP

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, melder sig som statsministerkandidat til valget i marts.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

- Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker.

- Det vil ikke være godt for økonomien, for vores velstand og for vores muligheder for at investere i endnu mere sikkerhed og i kernevelfærd.

- Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid, skriver Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at hans førsteprioritet er "en ansvarlig borgerlig regering".

Meldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag udskrev valg til Folketinget.

Efterfølgende blev Troels Lund Poulsen spurgt af journalister, om han vil melde sig som kandidat. Han undveg dog spørgsmålet.

I timerne efter har en række Venstre-medlemmer opfordret ham til at melde sig. Og det gør han altså torsdag aften.

Det gælder blandt andre Venstres folketingsmedlemmer Preben Bang Henriksen og Marlene Ambo-Rasmussen. De har begge opfordret deres formand til at melde sig på banen.

Troels Lund Poulsen bliver med sit kandidatur den tredje officielle statsministerkandidat.

De to andre er statsminister Mette Frederiksen (S) og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte meldte sig på banen i december. Han har tidligere sagt, at han synes, at det er "pinligt", at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Mette Frederiksen kaldte det torsdag efter udskrivelsen af valget mærkeligt, at blå blok ikke stiller med en fælles statsministerkandidat.

- Når man rækker ud efter den ultimative post, skal man være ærlig om det. Det er mærkeligt, at man ikke stiller med en modkandidat og en statsministerkandidat, sagde hun til TV 2 News torsdag eftermiddag.

Partileder Alex Vanopslagh (LA) har sagt, at han gerne påtager sig opgaven, hvis pilen peger på ham. Han er også villig til at pege på andre i blå blok.

De Konservative og Dansk Folkeparti har peget på Troels Lund Poulsen.

Danmarksdemokraterne vil have en borgerlig statsminister, men har endnu ikke sat navn på.

Den socialdemokratiske finansminister, Nicolai Wammen, glæder sig over, at Troels Lund Poulsen har meldt sig som kandidat.

Dermed får vælgerne "et reelt valg og ikke bare blå skyggeboksning", skriver Wammen på Facebook.

- Hvad Troels Lund Poulsen vil, må tiden vise. Men vi ved, at den mørkeblå regering han ønsker sig, bliver med Messerschmidt, Støjberg og Vanopslagh som styrmænd, skriver han med henvisning til formændene for henholdsvis Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

- Valget er nu op til danskerne. Efter Troels Lund Poulsens udmelding glæder vi os endnu mere til valgkampen, lyder det fra Wammen.

/ritzau/

Der var "efter alt at dømme" en forbindelse mellem et russisk militærskib og en drone, der onsdag blev set i Øresund på vej mod et fransk hangarskib, som ligger til kaj i Malmø.

Det siger Sveriges forsvarsminister Pål Jonson til SVT.

Tidligere har SVT erfaret, at der var tale om en russisk drone, men torsdag aften knytter også det officielle Sverige dronehændelsen til Rusland.

- Der har sandsynligvis været en krænkelse af svensk luftrum af en drone - det skete, i forbindelse med at et russisk militærskib var i Øresund, siger Jonson.

- Efter alt at dømme er der en stærk forbindelse mellem det russiske militærskib og denne drone.

Dronen blev ifølge SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret.

Herefter fløj dronen væk fra området.

"Charles de Gaulle" er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Hangarskibet ankom til Malmø tirsdag. Det er første gang, at det ligger til kaj i Sverige.

Skibet er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

Ifølge Frankrig skabte hændelsen med dronen ikke større problemer.

- En drone blev i går jammet af et svensk system omkring syv sømil fra "Charles de Gaulle". Det svenske system fungerede perfekt, og dette forstyrrede ikke operationerne om bord, sagde talsmand for den franske generalstab Guillaume Vernet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sveriges forsvar har ifølge nyhedsbureauet TT beskrevet besøget af hangarskibet som et tegn på et samarbejde, der styrker det "kollektive forsvar af Europa".

Der er ifølge TT ikke observeret yderligere droner ved skibet. Forsvaret efterforsker hændelsen.

/ritzau/

Der var "efter alt at dømme" en forbindelse mellem et russisk militærskib og en drone, der onsdag blev set i Øresund på vej mod et fransk hangarskib, som ligger til kaj i Malmø.

Det siger Sveriges forsvarsminister Pål Jonson til SVT.

Tidligere har SVT erfaret, at der var tale om en russisk drone, men torsdag aften knytter også det officielle Sverige dronehændelsen til Rusland.

- Der har sandsynligvis været en krænkelse af svensk luftrum af en drone - det skete, i forbindelse med at et russisk militærskib var i Øresund, siger Jonson.

- Efter alt at dømme er der en stærk forbindelse mellem det russiske militærskib og denne drone.

Dronen blev ifølge SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret.

Herefter fløj dronen væk fra området.

"Charles de Gaulle" er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Skibet er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslår at beskatte formuer, og det samme gør SF.

SF-formand Pia Olsen Dyhr går til valg på at indføre en formueskat på formuer over ti millioner kroner. Det siger hun til Information.

Konkret lyder forslaget, at formuer over ti millioner kroner skal beskattes med 0,5 procent. Det vil ifølge SF resultere i et provenu på 9,3 milliarder kroner.

- Jeg synes faktisk, at det er rystende, at vi ikke har en formueskat i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr til Information.

SF vil blandt andet bruge indtægterne på at udvide barselsorloven med en måned. Den løsning vil koste en milliard kroner ud fra partiets beregninger.

- Jeg tror faktisk, det er forudsætningen for, at vi kan bibeholde det velfærdssamfund, vi har, at folk ikke knækker på deres arbejde, siger hun.

Da Mette Frederiksen torsdag udskrev folketingsvalg fra talerstolen i Folketinget, lød det, at Socialdemokratiet foreslår en ny formueskat for de mest velhavende danskere.

Allerede inden valgudskrivelsen havde statsministeren givet et interview til Dagbladet Børsen med detaljer om forslaget.

Størrelsen af formuen er dog forskellig i de to partiers forslag.

Formueskatten, som Socialdemokratiet foreslår, skal ifølge Børsen lyde på 0,5 procent i skat af al formue, der overstiger 25 millioner kroner per person.

Beløbet omfatter indestående i banken, friværdi i bolig, værdien af eventuelle virksomheder samt pensionsformue.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har tidligere fastslået, at Enhedslisten vil rejse krav om en formueskat, hvis partiet skal lægge mandater til en rød regering.

- Når rigdom samler sig hos en lille elite, udfordrer det både retfærdigheden og balancen i vores samfund. Derfor foreslår vi en formueskat på én procent på formuer over 35.000.000, lød det fra Enhedslisten på Instagram.

Udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen afviste torsdag derimod forslaget om en formueskat.

- Det er vi afgørende imod. Vi skal skabe et bedre erhvervsklima, og det gør man ikke ved at indføre en formueskat, sagde Løkke foran Folketingssalen kort efter valgudskrivelsen.

/ritzau/

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, melder sig som statsministerkandidat til valget i marts.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

- Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker.

- Det vil ikke være godt for økonomien, for vores velstand og for vores muligheder for at investere i endnu mere sikkerhed og i kernevelfærd.

- Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid, skriver Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at hans førsteprioritet er "en ansvarlig borgerlig regering".

Meldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag udskrev valg til Folketinget.

Efterfølgende blev Troels Lund Poulsen spurgt af journalister, om han vil melde sig som kandidat. Han undveg dog spørgsmålet.

I timerne efter har en række Venstre-medlemmer opfordret ham til at melde sig. Og det gør han altså torsdag aften.

Det gælder blandt andre Venstres folketingsmedlemmer Preben Bang Henriksen og Marlene Ambo-Rasmussen. De har begge opfordret deres formand til at melde sig på banen.

Troels Lund Poulsen bliver med sit kandidatur den tredje officielle statsministerkandidat.

De to andre er statsminister Mette Frederiksen (S) og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte meldte sig på banen i december. Han har tidligere sagt, at han synes, at det er "pinligt", at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Mette Frederiksen kaldte det torsdag efter udskrivelsen af valget mærkeligt, at blå blok ikke stiller med en fælles statsministerkandidat.

- Når man rækker ud efter den ultimative post, skal man være ærlig om det. Det er mærkeligt, at man ikke stiller med en modkandidat og en statsministerkandidat, sagde hun til TV 2 News torsdag eftermiddag.

Partileder Alex Vanopslagh (LA) har sagt, at han gerne påtager sig opgaven, hvis pilen peger på ham. Han er også villig til at pege på andre i blå blok.

De Konservative og Dansk Folkeparti har peget på Troels Lund Poulsen.

Danmarksdemokraterne vil have en borgerlig statsminister, men har endnu ikke sat navn på.

/ritzau/

Medlemslande kan bruge EU-midler til aborter for kvinder, der kommer fra EU-lande, hvor adgangen til sikre aborter er begrænset.

Det oplyser EU-Kommissionen torsdag.

Midlerne kommer fra en allerede eksisterende social fond. Der oprettes ikke nogen ny finansieringsmekanisme.

EU's udmelding er et svar på initiativet "My Voice, My Choice" og en afklaring af EU's politik på området.

Initiativet fik over en million underskrifter, hvilket medfører, at Kommissionen skulle komme med et svar.

Lande som Malta og Polen har tæt på totale abortforbud. Imens er der begrænset adgang i Italien og Kroatien.

Nika Kovac, som er koordinator for kampagnen, ser EU's udmelding som betydningsfuld.

- For første gang bekræfter kommissionen utvetydigt, at EU-midler kan bruges til at sikre adgang til sikker abortbehandling - især for kvinder i sårbare situationer, uanset hvor i Europa de kommer fra, siger Kovac.

EU-Kommissionen henviser i en pressemeddelelse til tal fra Verdenssundhedsorganisation om, at der foregår 483.000 usikre aborter hvert år i Europa.

Støtter af initiativet har talt for lige adgang til abort på tværs af de 27 medlemslande af EU.

- Vi ønsker, at enhver kvinde kan leve trygt og frit. Det er det, medlemslandene kan forpligte sig til med støtte fra EU, siger Roxana Minzatu, som er EU-kommissær for sociale rettigheder, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Imens har kritikere sagt, at initiativet griber ind i enkeltlandes muligheder for at lave sundhedspolitik og kan føre til det, de kalder "abortturisme".

Flere europæiske lande har i senere år arbejdet for øget adgang til abort.

Frankrig gjorde i 2024 abort til en forfatningssikret rettighed.

Imens besluttede Storbritannien i 2025 også at ændre sin abortlovgivning og afkriminalisere abort.

Det betød, at kvinder i England og Wales, som afslutter deres graviditet på måder, som ikke hører under reglerne - for eksempel efter 24 uger - ikke længere risikerer at blive efterforsket af politi.

/ritzau/Reuters

Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslår at beskatte formuer, og det samme gør SF.

SF-formand Pia Olsen Dyhr går til valg på at indføre en formueskat på formuer over ti millioner kroner. Det siger hun til Information.

Konkret lyder forslaget, at formuer over ti millioner kroner skal beskattes med 0,5 procent. Det vil ifølge SF resultere i et provenu på 9,3 milliarder kroner.

- Jeg synes faktisk, at det er rystende, at vi ikke har en formueskat i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr til Information.

SF vil blandt andet bruge indtægterne på at udvide barselsorloven med en måned. Den løsning vil koste en milliard kroner ud fra partiets beregninger.

- Jeg tror faktisk, det er forudsætningen for, at vi kan bibeholde det velfærdssamfund, vi har, at folk ikke knækker på deres arbejde, siger hun.

Da Mette Frederiksen torsdag udskrev folketingsvalg fra talerstolen i Folketinget, lød det, at Socialdemokratiet foreslår en ny formueskat for de mest velhavende danskere.

Allerede inden valgudskrivelsen havde statsministeren givet et interview til Dagbladet Børsen med detaljer om forslaget.

Størrelsen af formuen er dog forskellig i de to partiers forslag.

Formueskatten, som Socialdemokratiet foreslår, skal ifølge Børsen lyde på 0,5 procent i skat af al formue, der overstiger 25 millioner kroner per person.

Beløbet omfatter indestående i banken, friværdi i bolig, værdien af eventuelle virksomheder samt pensionsformue.

/ritzau/

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, melder sig som statsministerkandidat til valget i marts.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

- Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker.

- Det vil ikke være godt for økonomien, for vores velstand og for vores muligheder for at investere i endnu mere sikkerhed og i kernevelfærd.

- Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid, skriver Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at hans førsteprioritet er "en ansvarlig borgerlig regering".

Meldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag udskrev valg til Folketinget.

Efterfølgende blev Troels Lund Poulsen spurgt af journalister, om han vil melde sig som kandidat. Han undveg dog spørgsmålet.

I timerne efter har en række Venstre-medlemmer opfordret ham til at melde sig. Og det gør han altså torsdag aften.

/ritzau/

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen sætter sin barsel på pause for at føre valgkamp, hvor hun stiller op for Moderaterne.

Det oplyser hun på sin Facebook-side.

Caroline Stage Olsen har været digitaliseringsminister siden august 2024, hvor hun blev udvalgt af Lars Løkke Rasmussen (M) til posten, selv om hun ikke sidder i Folketinget.

Ministeren meddelte på det sociale medie LinkedIn den 2. september 2025, at hun var gravid, men at hun fortsat ville varetage sit arbejde som minister på trods af graviditeten.

I opslaget fortalte hun, at hun allerede dagen før, hun blev udpeget som minister, havde fortalt Lars Løkke Rasmussen, at det var muligt, hun blev gravid under sin tid som minister.

- Det ville da bare være dejligt! I Moderaterne går vi meget op i, at fødselstallet skal op. Selvfølgelig skal du være minister, skrev Stage dengang, at Lars Løkke Rasmussens respons var.

Barnet blev født 20. januar. Siden har hun været på barsel.

Mens Stage har været på den barselsorlov, som hun nu sætter på pause, er hendes ministerområder blevet varetaget af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Før udvælgelsen som minister arbejdede Caroline Stage Olsen som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen. Hun har derudover tidligere arbejdet som politisk chef i Moderaterne.

Hun stiller op i Østjyllands Storkreds.

Udover Caroline Stage Olsen har også Rosa Lund (Ø) oplevet, at udskrivningen af folketingsvalget påvirker omstændighederne omkring hendes barsel.

Det var planlagt, at Ibrahim Benli (Ø) skulle overtage Rosa Lunds mandat, imens hun planmæssigt skulle være gået på barselsorlov 9. marts.

Ifølge et opslag på Rosa Lunds Instagram-side nåede Benli dog kun at være valgt som vikar for hende i cirka en time, inden der blev udskrevet valg.

I opslaget fortæller Rosa Lund, at hun har tænkt sig at afbryde sin planlagte barsel for at føre valgkamp.

/ritzau/

En 68-årig mand fra Ringsted stjal ifølge Midt- og Vestsjællands Politi onsdag 47 poser kaffe, to rammer øl og fire rammer sodavand.

Politiet fik anmeldelsen om butikstyveriet klokken 16.24.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Manden tog varerne med til scan-selv-kassen, hvor han betalte for en pose bulgur og gik ud af butikken.

Men ifølge politikredsen er onsdag ikke den eneste dag, at manden har gjort sig skyldig i butikstyveri.

I mandens bil fandt den patrulje, der kom til stedet, flere andre tyvekoster. Manden er desuden kendt fra adskillige andre sager om butikstyveri.

Politiet mistænker, at de mange varer, manden har stjålet, er blevet brugt i en restaurant, han er med til at drive.

Manden blev onsdag anholdt, og torsdag klokken 13.00 blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde.

En anholdt skal inden for 24 timer enten løslades eller stilles for en dommer i et grundlovsforhør. I et grundlovsforhør kan dommeren vælge at løslade eller varetægtsfængsle i op til fire uger ad gangen.

Efter grundlovsforhøret står det klart, at manden er fængslet til 26. marts i en sag om "omfattende tyveri fra supermarkeder over hele Danmark".

Det skriver anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjællands Politi på den sociale platform X.

- Han er sigtet i 66 forhold indtil videre og er mistænkt for at stjæle varer til brug i sin restaurant i Ringsted, lyder det.

Manden nægter sig skyldig og har kæret fængslingen.

Efterforskningen fortsætter, skriver anklagemyndigheden, fordi der er mistanke om, at manden står bag endnu flere butikstyverier.

/ritzau/

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, der torsdag eftermiddag dansk tid er ved at vidne i en høring om Epstein-sagen, afviser at have informationer om Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Det siger hun i en indledende udtalelse, som hun har delt på sociale medier.

Høringen finder sted i tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus i USA's kongres.

- Udvalget retfærdiggjorde sin vidneindkaldelse af mig med antagelsen om, at jeg har informationer om Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwells kriminelle aktiviteter. Lad mig gøre det så klart, som jeg kan. Det har jeg ikke, siger hun ifølge udtalelsen delt på sociale medier.

- Som jeg bekendtgjorde i min erklæring afgivet under ed 13. januar, har jeg ikke kendskab til deres kriminelle aktiviteter.

- Jeg erindrer ikke at have mødt hr. Epstein. Jeg fløj aldrig på hans fly eller besøgte hans ø, hjem eller kontorer. Jeg har ikke noget at tilføje til dette, fortsætter hun.

Høringen med den tidligere udenrigsminister finder sted bag lukkede døre.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Ghislaine Maxwell er Jeffrey Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner.

Hun fik i 2022 en fængselsstraf på 20 år for at have hjulpet Epstein med at have skaffet mindreårige piger med det formål at udnytte dem seksuelt.

/ritzau/

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen sætter sin barsel på pause for at føre valgkamp, hvor hun stiller op for Moderaterne.

Det oplyser hun på sin Facebook-side.

Caroline Stage Olsen har været digitaliseringsminister siden august 2024, hvor hun blev udvalgt af Lars Løkke Rasmussen (M) til posten, selv om hun ikke sidder i Folketinget.

Ministeren meddelte på det sociale medie LinkedIn den 2. september 2025, at hun var gravid, men at hun fortsat ville varetage sit arbejde som minister på trods af graviditeten.

Barnet blev født 20. januar, hvor hun siden da har været på barsel.

Mens Stage har været på barselsorlov, er hendes ministerområder blevet varetaget af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Før udvælgelsen som minister arbejdede Caroline Stage Olsen som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen. Hun har derudover tidligere arbejdet som politisk chef i Moderaterne.

Hun stiller op i Østjyllands Storkreds.

/ritzau/

Når vælgerne 24. marts skal sætte kryds på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg, bliver det uden Kristendemokraterne som mulighed.

For første gang i 56 år stiller Kristendemokraterne ikke op til folketingsvalget.

Det skyldes, at partiet ikke har fået nok vælgererklæringer.

For at blive opstillingsberettiget til valget kræver det 20.195 godkendte vælgererklæringer.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag udskrev folketingsvalg, lød facit på 1274 vælgererklæringer til Kristendemokraterne.

Over for Kristeligt Dagblad udtrykker partiformand Jeppe Hedaa kritik af selve systemet omkring indsamlingen af vælgererklæringer.

Han peger på, at borgeren skal godkende med MitID for at godkende sin vælgererklæring til et parti. Desuden forældes erklæringerne 18 måneder efter godkendelse.

- Det er som at skulle tømme Thors drikkehorn, siger Jeppe Hedaa til Kristeligt Dagblad.

- Vi har fået mindst 50.000 mennesker til at bære en underskrift ind, men indtil for fire måneder siden havde det kun resulteret i 4000 godkendte underskrifter, fordi det er blevet så svært at få dem godkendt.

Kristendemokraterne, der indtil 2003 hed Kristeligt Folkeparti, har dog været udfordret af en formand, der ikke er "kendt", lyder en af forklaringerne.

- Det er faktisk svært at blive kendt med ordentlighed, så den opgave har jeg tydeligvis ikke knækket endnu, lyder det.

Theresa Scavenius, tidligere folketingsmedlem for Alternativet, har stiftet partiet Grønne Demokrater, men også her er løbet kørt.

Grønne Demokrater nåede knap 12.000 vælgererklæringer, hvilket ikke var nok.

Nye Borgerlige nåede knap 600 erklæringer, mens partiet Frie Grønne, der har Sikandar Siddique som politisk leder, heller ikke kommer på stemmesedlen med 385 godkendte erklæringer.

/ritzau/