Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet løsladt mod kaution.

Det oplyser politiet i Storbritanniens hovedstad, London, natten til tirsdag i en udtalelse.

Mandelson blev mandag anholdt af betjente på sin adresse i London. Det skete på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

- En 72-årig mand, der blev anholdt på baggrund af en mistanke om embedsmisbrug, er blevet løsladt mod kaution, men sagen efterforskes nærmere, skriver politiet i udtalelsen.

På politistationen blev Mandelson afhørt, ligesom der blev foretaget ransagninger på to adresser, skriver politiet.

Det fremgår ikke, hvilket beløb der er blevet betalt i kaution.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

De senest offentliggjorte dokumenter i sagen om Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Tidligere på måneden undskyldte premierminister Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

/ritzau/

Den tidligere sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol har tirsdag anket den livstidsdom, som han i sidste uge blev idømt af en sydkoreansk domstol.

Det skriver nyhedsbureauerne Yonhap og AFP.

Yoon blev dømt til livsvarigt fængsel, efter at han var blevet fundet skyldig i at lede et oprør, da han i 2024 indførte en kortvarig undtagelsestilstand i Sydkorea.

Samtidig blev ekspræsidenten fundet skyldig i magtmisbrug.

- Vi mener, at vi har et ansvar for klart at dokumentere problemerne med denne dom - ikke kun i domstolens protokoller, men også for eftertidens domme, skriver Yoons advokater i en udtalelse ifølge AFP.

Den tidligere præsident har nægtet sig skyldig i sagen.

Da Yoon den 3. december i 2024 på direkte tv meddelte, at han indførte militær undtagelsestilstand, efterlod det Sydkorea i chok.

Den afsatte præsident indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser.

I løbet af en række dramatiske timer var der alvorlig tvivl om det sydkoreanske demokrati.

Tv-billeder viste ansatte i det sydkoreanske parlament, der med skumslukkere forsøgte at presse soldater tilbage.

Senere stemte parlamentet for, at Yoon skulle stilles for en rigsret, og i april sidste år fandt forfatningsdomstolen, at Yoon svigtede sin pligt som præsident ved at foretage handlinger, som lå ud over de beføjelser, han havde.

Anklageren gik efter dødsstraf i sagen, der beskrives som den hidtil mest betydningsfulde i retssagerne mod den afsatte leder.

Allerede i januar blev Yoon idømt fem års fængsel i en anden retssag mod ham, da han blev fundet skyldig i at forsøge at forhindre sin egen anholdelse kort efter undtagelsestilstanden. Også den sag er siden blevet anket.

/ritzau/

Den tidligere sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol har tirsdag anket den livstidsdom, som han i sidste uge blev idømt af en sydkoreansk domstol.

Det skriver nyhedsbureauerne Yonhap og AFP.

Yoon blev idømt til livsvarigt fængsel, efter at han var blevet fundet skyldig i at lede til et oprør, da han i december 2024 indførte en kortvarig undtagelsestilstand i Sydkorea.

- Vi mener, at vi har et ansvar for klart at dokumentere problemerne med denne dom - ikke kun i domstolens protokoller, men også for eftertidens domme, skriver Yoons advokater i en udtalelse ifølge AFP.

/ritzau/

En politibetjent har mistet livet, mens yderligere to betjente er blevet såret, efter at en mand har detoneret en sprængladning nær en patruljevogn i den centrale del af Ruslands hovedstad, Moskva.

Det skriver Ruslands indenrigsministerium natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Eksplosionen skete 00.05 lokal tid - klokken 22.05 dansk tid - nær togstationen Savjolovskij vokzal, meddeler ministeriet.

I udtalelsen fremgår det videre, at gerningsmanden nærmede sig færdselsbetjentene, der sad i deres patruljevogn, hvorefter han detonerede sprængladningen.

Gerningsmanden døde på stedet, skriver ministeriet.

Der er umiddelbart ikke blevet offentliggjort information om identiteten på den afdøde og formodede gerningsmand, ligesom ministeriet ikke har udtalt sig om et motiv for eksplosionen.

Tilstanden på de to sårede betjente er heller ikke umiddelbart oplyst.

Den Russiske Efterforskningskomité (ICRF) der efterforsker alvorlig kriminalitet, oplyser, at komitéen har åbnet en sag om forsøg på drab på en retshåndhævende embedsmand og om ulovlig besiddelse af sprængstoffer.

Det er ikke første gang, at en færdselsbetjent mister livet under en eksplosion i den russiske hovedstad.

I slutningen af december blev to færdselsbetjente dræbt i Moskva, da en formodet gerningsmand detonerede en sprængladning nær betjentenes patruljevogn. Også ved dette tilfælde mistede den formodede gerningsmand livet.

Flere fremtrædende russere er også de seneste år blevet dræbt i eksplosioner i Rusland. Det gælder blandt andet den russiske general Fanil Sarvarov, der i december blev dræbt i en bileksplosion i Moskva.

I april sidste år blev den russiske general Jaroslav Moskalik dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Moskva, mens Igor Kirillov i december 2024 blev dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva.

Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Rusland har tidligere beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

Tirsdag er fireåret for Ruslands invasion af Ukraine.

/ritzau/

En politibetjent har mistet livet, mens yderligere to betjente er blevet såret, efter at en mand har detoneret en sprængladning nær en patruljevogn i den centrale del af Ruslands hovedstad, Moskva.

Det skriver Ruslands indenrigsministerium natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Eksplosionen skete 00.05 lokal tid - klokken 22.05 dansk tid - nær togstationen Savjolovskij vokzal, meddeler ministeriet.

I udtalelsen fremgår det videre, at gerningsmanden nærmede sig færdselsbetjentene, der sad i deres patruljevogn, hvorefter han detonerede sprængladningen.

Gerningsmanden døde på stedet, skriver ministeriet.

Der er umiddelbart ikke yderligere information om den afdøde og formodede gerningsmand.

Tilstanden på de to sårede betjente er heller ikke umiddelbart oplyst.

/ritzau/

Danmark er ikke interesseret i en pause i krigen i Ukraine, hvis det bliver en kortsigtet pause.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et længere interview med Berlingske.

Det handler om at skabe varig fred og ikke give Ruslands præsident, Vladimir Putin, mulighed for at genopbygge det, som Løkke kalder for en krigsmaskine.

Det er hårdt sagt, anerkender Løkke i interviewet, men:

- Vi ved jo også fra vores egne sikkerhedstjenester, at hvis den her krig slutter på en uheldig måde, som giver Putin mulighed for at genopruste sin krigsøkonomi, så er der en risiko for, at det bare bliver en pause.

- Ikke kun i forhold til Ukraine, men også til andre frontlinjestater, Baltikum og ultimativt Europa, siger Løkke til avisen.

Det handler også om, at Europa ikke kan levere de nødvendige sikkerhedsgarantier endnu.

Hverken USA eller Europa ønsker en våbenhvileaftale endnu, for det vil tvinge europæiske lande til at indsætte soldater i Ukraine, skrev det franske dagblad Le Monde mandag.

Lars Løkke pointerer i interviewet, at "de stærkeste støvler på jorden er de ukrainske", og at ukrainerne selv skal opretholde freden. "Og så skal der være en backup fra os, og det er vi også klar til at levere", siger han.

Krigen i Ukraine går tirsdag ind i sit femte år. Rusland invaderede nabolandet om morgenen den 24. februar 2022.

I sidste uge fandt en forhandlingsrunde om Ukraine-krigen sted i Genève i Schweiz med USA som mægler.

Efter møderne lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han ikke var tilfreds med forhandlingsrunden. Mulige kompromisser og et møde mellem lederne blev ikke drøftet tilstrækkeligt, sagde han.

Zelenskyj deltog ikke selv i forhandlingerne. Det gjorde Ruslands præsident, Vladimir Putin, heller ikke.

De to præsidenter har ikke mødt hinanden siden 2019.

USA og Rusland har presset Ukraine til at afgive territorium i den østlige del af landet til russerne. Men det nægter Ukraine.

I et interview med det britiske medie BBC sagde Zelenskyj mandag, at en overtagelse af territoriet kun vil tilfredsstille Putin i et stykke tid.

- Efter min mening kunne han være klar igen på højst et par år. Hvor ville han gå hen næste gang? Det ved vi ikke, men at han vil fortsætte, er et faktum, siger Zelenskyj.

/ritzau/

Mere end 70 personer er blevet dræbt i forbindelse med mexicanske specialstyrkers forsøg på at pågribe kartelleder Nemesio Oseguera og i den bølge af vold, der brød ud, da kartellederen søndag døde efter en skududveksling i Tapalpa.

Det oplyser myndigheder i Mexico mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

Det fremgår ikke, præcis hvor mange der blev dræbt i forbindelse med selve aktionen mod Oseguera, og hvor mange der sidenhen har mistet livet.

Mexicos forsvarsminister, Ricardo Trevilla, siger mandag ifølge AP, at søndagens aktion sluttede, da specialstyrker fandt Oseguera gemt i underskoven i delstaten Jalisco.

Efter flere skududvekslinger blev otte bevæbnede mænd dræbt, mens kartellederen og to af hans livvagter blev alvorligt såret.

Herefter blev de alle tre taget i politiets varetægt. De døde, mens de var på vej til et hospital i Mexico City, lyder det fra Trevilla.

Nyheden om kartellederens død udløste voldsomme uroligheder i Mexico, hvor kartelmedlemmer blokerede veje i 20 ud af 32 af landets delstater. Der blev desuden sat ild til køretøjer og forretninger.

Mindst 25 medlemmer af landets nationalgarde blev dræbt i de efterfølgende sammenstød, siger Mexicos sikkerhedsminister, Omar Garcia Harfuch, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sikkerhedsministeren siger ifølge AP, at mere end 30 formodede kriminelle blev dræbt i Jalisco, mens yderligere fire blev dræbt i den nærliggende delstat Michoacan.

Oseguera var leder af kartellet Jalisco Ny Generation.

Det amerikanske udenrigsministerium har tidligere udlovet en dusør på 15 millioner dollar, svarende til cirka 95 millioner kroner, for oplysninger, der førte til anholdelsen af kartellederen.

Både USA og Mexico har i årevis forsøgt at finde frem til den eftersøgte kartelleder.

I sidste ende var det overvågningen af en kvinde, der havde en romantisk relation til Oseguera, der endte med at lede myndighederne til Oseguera, skriver AP og nyhedsbureauet Reuters.

Da kvinden søndag morgen forlod Tapalpa, hvor hun havde tilbragt natten med kartellederen, blev Osegueras placering bekræftet, hvorefter mexicanske specialstyrker begyndte deres aktion.

Mexicanske myndigheder oplyste tidligere mandag, at man havde indsat 10.000 soldater for at lægge en dæmper på de sammenstød, der brød ud efter drabet på kartellederen.

Sent mandag aften lyder det ifølge Reuters fra myndighederne, at der er indsat yderligere 2000 soldater i delstaten Jalisco.

/ritzau/

Danmark er ikke interesseret i en pause i krigen i Ukraine, hvis det bliver en kortsigtet pause.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et længere interview med Berlingske.

Det handler om at skabe varig fred og ikke give Ruslands præsident, Vladimir Putin, mulighed for at genopbygge det, som Løkke kalder for en krigsmaskine.

Det er hårdt sagt, anerkender Løkke i interviewet, men:

- Vi ved jo også fra vores egne sikkerhedstjenester, at hvis den her krig slutter på en uheldig måde, som giver Putin mulighed for at genopruste sin krigsøkonomi, så er der en risiko for, at det bare bliver en pause.

- Ikke kun i forhold til Ukraine, men også til andre frontlinjestater, Baltikum og ultimativt Europa, siger Løkke til avisen.

Det handler også om, at Europa ikke kan levere de nødvendige sikkerhedsgarantier endnu.

Hverken USA eller Europa ønsker en våbenhvileaftale endnu, for det vil tvinge europæiske lande til at indsætte soldater i Ukraine, skrev det franske dagblad Le Monde mandag.

Lars Løkke pointerer i interviewet, at "de stærkeste støvler på jorden er de ukrainske", og at ukrainerne selv skal opretholde freden. "Og så skal der være en backup fra os, og det er vi også klar til at levere", siger han.

Krigen i Ukraine går tirsdag ind i sit femte år. Rusland invaderede nabolandet om morgenen den 24. februar 2022.

/ritzau/

Mere end 70 personer er blevet dræbt i forbindelse med mexicanske specialstyrkers forsøg på at pågribe kartelleder Nemesio Oseguera og i den bølge af vold, der brød ud, da kartellederen søndag døde efter en skududveksling i Tapalpa.

Det oplyser myndigheder i Mexico mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

Det fremgår ikke, præcis hvor mange der blev dræbt i forbindelse med selve aktionen mod Oseguera, og hvor mange der sidenhen har mistet livet.

Mexicos forsvarsminister, Ricardo Trevilla, siger mandag ifølge AP, at søndagens aktion sluttede, da specialstyrker fandt Oseguera gemt i underskoven i delstaten Jalisco.

Efter flere skududvekslinger blev otte bevæbnede mænd dræbt, mens kartellederen og to af hans livvagter blev alvorligt såret.

Herefter blev de alle tre taget i politiets varetægt. De døde, mens de var på vej til et hospital i Mexico City, lyder det fra Trevilla.

Nyheden om kartellederens død udløste voldsomme uroligheder i Mexico, hvor kartelmedlemmer blokerede veje i 20 ud af 32 af landets delstater. Der blev desuden sat ild til køretøjer og forretninger.

Mindst 25 medlemmer af landets nationalgarde blev dræbt i de efterfølgende sammenstød, siger Mexicos sikkerhedsminister, Omar Garcia Harfuch, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sikkerhedsministeren siger ifølge AP, at mere end 30 formodede kriminelle blev dræbt i Jalisco, mens yderligere fire blev dræbt i den nærliggende delstat Michoacan.

/ritzau/

Da Michael B. Jordan og Delroy Lindo skulle præsentere aftenens første pris til den britiske filmfest Bafta, lød der pludselig et racistisk tilråb rettet mod de to skuespilleres hudfarve.

Ordet blev råbt af den skotske aktivist John Davidson, der har Tourettes syndrom. Han var til stede i salen, da hans liv er blevet filmatiseret i det biografiske komediedrama "I Swear".

I en erklæring, som det britiske medie Sky News bringer mandag aften, siger John Davidson, at han er "dybt rystet ("mortified", red.), hvis nogen anser mine ufrivillige tics for at være forsætlige eller have nogen betydning".

Ifølge John Davidson blev publikum i Royal Festival Hall, hvor årets Bafta-priser blev uddelt, orienteret om hans tics på forhånd. Arrangørerne understregede, at eventuelle grove ytringer, han skulle komme til at råbe, ikke afspejlede hans personlige holdninger.

- Jeg blev rørt af den store applaus, der kom efterfølgende, og følte mig velkommen og forstået i et miljø, der ellers ville være umuligt for mig, siger han ifølge Sky News.

Ifølge Sundhed.dk kan symptomerne ved Tourettes syndrom være komplekse vokale tics, som er gentagne ufrivillige ord, sætninger og fraser.

Det britiske film- og tv-akademi, der står bag Bafta-uddelingen, oplyser i en pressemeddelelse, at John Davidson forlod salen efterfølgende og så resten af uddelingen fra en skærm.

- Vi vil gerne takke ham for hans værdighed og hensyntagen til andre, på hvad der burde have været en festlig aften for ham, skriver det britiske film- og tv-akademi.

- Vi tager det fulde ansvar for at sætte vores gæster i en meget vanskelig situation, og vi undskylder til alle.

Film- og tv-akademiet sender en uforbeholden undskyldning til Michael B. Jordan og Delroy Lindo og til alle andre berørte.

- Vi vil gerne takke Michael og Delroy for deres utrolige værdighed og professionalisme, skriver akademiet og tilføjer:

- Vi vil lære af dette og holde inklusion i centrum for alt, hvad vi gør, og fastholde vores tro på film og historiefortælling som en kritisk kanal for medfølelse og empati.

Det britiske medie BBC, som sendte showet, har mandag aften undskyldt for ikke at have fjernet det racistiske tilråb, da showet blev sendt søndag aften på kanalen BBC One med to timers forsinkelse.

Mandag kunne kommentaren stadig også høres på BBC iPlayer, hvor showet kunne streames.

"I Swear", som bygger på John Davidsons liv, modtog to Bafta-priser.

Robert Aramayo modtog prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sit portræt af John Davidson.

Filmens anden Bafta blev givet for Bedste Casting.

/ritzau/

Da Michael B. Jordan og Delroy Lindo skulle præsentere aftenens første pris til den britiske filmfest Bafta, lød der pludselig et racistisk tilråb rettet mod de to skuespilleres hudfarve.

Ordet blev råbt af den skotske aktivist John Davidson, der har Tourettes syndrom.

I en erklæring, som det britiske medie Sky News bringer mandag aften, siger John Davidson, at han er "dybt rystet ("mortified", red.), hvis nogen anser mine ufrivillige tics for at være forsætlige eller have nogen betydning".

Ifølge John Davidson blev publikum i Royal Festival Hall, hvor årets Bafta-priser blev uddelt, orienteret om hans tics på forhånd. Arrangørerne understregede, at eventuelle grove ytringer, han skulle komme til at råbe, ikke afspejlede hans personlige holdninger.

- Jeg blev rørt af den store applaus, der kom efter annonceringen, og følte mig velkommen og forstået i et miljø, der ellers ville være umuligt for mig, siger han ifølge Sky News.

Det britiske medie BBC, som sendte showet, har mandag aften undskyldt for ikke at have fjernet det racistiske tilråb, da showet blev sendt søndag aften på kanalen BBC One med to timers forsinkelse.

Mandag kunne kommentaren stadig også høres på BBC iPlayer, hvor showet kunne streames.

/ritzau/

BBC undskylder nu for ikke at have fjernet et racistisk tilråb, der blev råbt under Bafta-uddelingen søndag aften i London.

Kommentaren blev ikke fjernet fra udsendelsen, som blev vist på BBC One med to timers forsinkelse.

Mandag kunne kommentaren også høres på BBC iPlayer, hvor showet kunne streames.

Tilråbet fandt sted, da de to skuespillere Michael B. Jordan og Delroy Lindo var på scenen under den britiske filmfest.

Det racistiske ord, der blev råbt, rettede sig mod skuespillernes hudfarve.

Ordet blev råbt af den skotske aktivist John Davidson, der har Tourettes syndrom.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en sag om mulig vold mod en baby på syv måneder.

Babyen blev søndag indlagt på Odense Universitetshospital med livstruende skader.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag aften.

Politiet er mandag aften i gang med at gennemføre tekniske undersøgelser på Brogade i Bredebro i Sønderjylland i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), som hører under National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Der skal i forbindelse med efterforskningen også tales med mulige vidner.

Politiet forventer at være på stedet nogle timer endnu, er meldingen klokken 22.45.

Politiets efterforskning skal klarlægge omstændighederne med henblik på at afklare, hvordan skaderne er opstået, oplyser myndigheden.

Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en sag om mulig vold mod en baby på syv måneder.

Babyen blev søndag indlagt på Odense Universitetshospital med livstruende skader.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag aften.

Politiet er mandag aften i gang med at gennemføre tekniske undersøgelser på Brogade i Bredebro i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC).

Politiets efterforskning skal klarlægge omstændighederne med henblik på at afklare, hvordan skaderne er opstået.

/ritzau/

USA's ambassadør i Frankrig, Charles Kushner, undlod at møde op, efter at han blev indkaldt til samtale af landets udenrigsminister.

Det oplyser det franske udenrigsministerium, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det manglende fremmøde ser ud til at få betydning for Kushners adgang til Frankrigs ministre.

- I lyset af denne tilsyneladende manglende forståelse af de grundlæggende krav til ambassadørmissionen og æren ved at repræsentere sit land har (udenrigsminister Jean-Noël Barrot, red.) anmodet om, at han ikke længere får direkte adgang til medlemmer af den franske regering, skriver ministeriet i en udtalelse.

Ambassadøren blev indkaldt søndag i en sag om amerikanske udtalelser om drabet på den franske højreaktivist Quentin Deranque.

Ministeren indkaldte Kushner til et møde, der skulle have begyndt klokken 19 mandag.

Men i stedet sendte ambassadøren en højtstående embedsmand fra ambassaden - med henvisning til, at Kushner selv havde personlige forpligtelser. Det oplyser en diplomatisk kilde til AFP.

Sagen om Quentin Deranque har i Frankrig øget spliden mellem højre- og venstrefløjen.

Han mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar, hvor højre- og venstrefløjsaktivister stødte sammen.

Det skete i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

Både USA's ambassade og det amerikanske udenrigsministeriums antiterrorafdeling har sagt, at de følger tæt med i sagen. Sidstnævnte har skrevet, at den "bør bekymre os alle".

- Voldelig radikal venstrefløjspolitik er på vej frem, skrev antiterrorafdelingen sidste uge på det sociale medie X.

Udenrigsminister Jean-Noël Barrot mener, at USA bruger sagen til at fremme amerikanske dagsordner.

- Vi afviser ethvert forsøg på at bruge denne tragedie til politiske formål, sagde han søndag.

Mandag oplyser Frankrigs udenrigsministerium, at Kushner får tilladelse til at fortsætte sine diplomatiske pligter og have "udvekslinger" med embedsmænd.

Charles Kushner er far til Jared Kushner, som er gift med USA's præsident Donald Trumps datter Ivanka Trump.

/ritzau/

USA's ambassadør i Frankrig, Charles Kushner, undlod at møde op, efter at han blev indkaldt til samtale af landets udenrigsminister.

Det oplyser det franske udenrigsministerium, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det manglende fremmøde ser ud til at få betydning for Kushners adgang til Frankrigs ministre.

- I lyset af denne tilsyneladende manglende forståelse af de grundlæggende krav til ambassadørmissionen og æren ved at repræsentere sit land, har (udenrigsminister Jean-Noël Barrot, red.) anmodet om, at han ikke længere får direkte adgang til medlemmer af den franske regering, skriver ministeriet.

Ambassadøren blev indkaldt søndag i en sag om amerikanske udtalelser om drabet på den franske højreaktivist Quentin Deranque.

Sagen om drabet har i Frankrig øget spliden mellem højre- og venstrefløjen.

Både USA's ambassade og det amerikanske udenrigsministeriums antiterrorafdeling har sagt, at de følger tæt med i sagen. Sidstnævnte har skrevet, at den "bør bekymre os alle".

- Voldelig radikal venstrefløjspolitik er på vej frem, skrev antiterrorafdelingen sidste uge på det sociale medie X.

/ritzau/