Antallet af hjemløse i Danmark er stort set uændret i forhold til 2024.

Det viser en ny hjemløsetælling foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Der er 6028 hjemløse i Danmark i år, viser optællingen fra Vive. I 2024 var der 5989 hjemløse.

Vives hjemløsetælling foretages hvert andet år i uge 6.

At der er kommet flere og ikke færre hjemløse siden seneste optælling, er "utroligt nedslående" for socialminister Monika Rubin (M).

For i 2023 trådte en hjemløsereform vedtaget af SVM-regeringen i kraft, og den burde have haft effekt, mener ministeren.

- Jeg tror på, at der stadig er et uudnyttet potentiale i hjemløsereformen. Og jeg ved, at værdighedsreformen vil gøre en forskel for de mennesker, som lever på gaden.

- Men vi bliver selvfølgelig nødt til at se på årsagerne bag, og hvordan vi for alvor kan få vendt udviklingen. Hjemløshed er en kompleks udfordring med mange perspektiver, siger Monika Rubin i en pressemeddelelse fra Socialministeriet.

Monika Rubin peger blandt andet på, at hjemløse skal have adgang til "billige og betalbare boliger i de større byer".

Det er også her, at størstedelen af de hjemløse i Danmark befinder sig. I eksempelvis København og Frederiksberg Kommune er der 2483 hjemløse ifølge optællingen.

Med hjemløsereformen fra 2023 blev der blandt andet indført en Housing First-tilgang. Det betyder, at en hjemløs får tilbudt en permanent bolig først og efterfølgende modtager den nødvendige sociale støtte i eget hjem.

Optællingen viser også, at knap hver tiende hjemløse har overnattet på gaden i optællingsugen. Der er desuden registreret næsten 3000 brugere af herberger og forsorgshjem.

Vive har gennemført hjemløsetællingen siden 2007. Det laveste antal hjemløse blev registreret i 2009 med 4998 personer.

RITZAU

Irans Revolutionsgarde har iværksat angreb med ballistiske missiler mod to amerikanske baser i Jordan.

Det rapporterede iranske statsmedier natten til mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om baserne King Hussein Air Base og Al Azraq Air Base.

Ifølge revolutionsgarden blev angrebene iværksat mod de amerikanske baser som reaktion på, at USA har angrebet Iran.

Sent søndag aften annoncerede det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at amerikanske styrker havde angrebet to iranske raketaffyringsramper på den iranske ø Larak.

Der er tale om de første kendte amerikanske angreb mod Iran siden slutningen af juli, skriver Reuters og nyhedsbureauet AFP.

Irans Revolutionsgarde har sagt, at der både er flere dræbte og sårede soldater og borgere efter søndagens angreb.

Også AFP har natten til søndag beskrevet meldingen om gengældelsesangreb fra Iran mod amerikanske baser i Jordan.

I en udtalelse, som blev delt på stats-tv i Iran, sagde revolutionsgarden, at den havde rettet angreb mod "teknisk infrastruktur, vedligeholdelsesfaciliteter og positioner for fjendtlige kampfly på de amerikansk-drevne luftbaser King Hussein og Al-Azraq i Jordan".

De ballistiske missiler har forårsaget "store skader", lød det i udtalelsen.

Der er dog endnu ingen konkrete meldinger om omfanget af skader efter angrebene.

En talsperson for Jordans hær har ifølge AFP i en udtalelse sagt, at hæren har opsnappet otte missiler. Udtalelsen kom kort tid efter Irans melding om angreb mod baserne.

- Luftforsvarssystemer opsnappede otte missiler, der trængte ind i kongerigets luftrum ved daggry i dag, mandag, sagde den jordanske talsperson.

Tidligt mandag morgen siger Irans hær, at den desuden har angrebet luftbasen Al Minhad i De Forenede Arabiske Emirater med droner. Det sker ifølge Reuters i en udtalelse delt på iransk stats-tv.

Hæren siger, at den har angrebet steder på basen med amerikanske styrker og helikoptere. Også dette sker som svar på angrebet fra USA på Larak, lyder det.

USA og Israel iværksatte en krig mod Iran den 28. februar. Siden bredte krigen sig til resten af Mellemøsten.

Iran har også tidligere svaret igen på angreb fra USA ved at angribe amerikanske baser i Mellemøsten - blandt andet også i Bahrain og Kuwait.

USA og Iran underskrev 17. juni et forståelsespapir, som gav de to lande 60 dage til at nå frem til en større aftale. I midten af august udløb perioden, uden at der er sket større gennembrud i forhandlingerne.

RITZAU

Mindst 933 arbejdere menes at være fanget ved omkring seks forskellige vandkraftprojekter i Nepal efter voldsomme oversvømmelser onsdag.

Det oplyser Nepals katastrofeberedskabsmyndighed tidligt mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fra myndigheden lyder det, at arbejderne menes at være fanget i tunneller ved vandkraftprojekterne.

Søndag skrev Reuters, at redningsindsatsen i Nepal i stigende grad er blevet koncentreret om fem vandkraftprojekter.

De blev oversvømmet, efter at enorme mængder vand, mudder og sten onsdag buldrede ned ad stejle dale gennem floddalen Lhende Khola i det nordlige Nepal.

Oversvømmelser ramte først Rasuwa-distriktet i grænseområdet mod Tibet.

Redningsindsatsen ved vandkraftprojekterne gælder blandt andet ved Trishuli-komplekset, hvor myndighederne fredag fik melding om, at omkring 350 mennesker kunne være fanget i en tunnel.

Omkring 10.000 nepalesiske soldater er blevet indsat i redningsarbejdet sammen med specialister fra Kina og Indien, skrev Reuters søndag.

Søndag fløj Nepals militær tungt materiel til det afsidesliggende område ved Trishuli-komplekset, og redningsfolk nåede frem til indgangen til en af tunnellerne.

Her begyndte de at fjerne murbrokker, der blokerede for adgang til tunnellen.

Myndighederne oplyste, at redningsfolk med iltforsyninger og kameraer ville bevæge sig ind i den, når adgangen var blevet sikret.

- Det er meget svært, fordi der er mange murbrokker, og vi kan ikke sprænge os vej gennem dem, sagde Dharam Raj Uprety, som er chef for Nepals nationale katastrofeberedskabsmyndighed.

Den nepalesiske hær har tidligere offentliggjort et billede af to mænd dækket af mudder, efter at de blev trukket ud af indgangen til en tunnel.

I alt er flere end 3000 personer meldt savnet efter de voldsomme oversvømmelser. 592 er udlændinge.

797 mennesker er bekræftet døde.

RITZAU

Højskolerne og øen Fanø bliver hver tildelt 500.000 kroner, som de kan bruge på at arbejde videre med deres nomineringer til FN-organisationen Unescos liste over immateriel kulturarv.

Det har kulturminister Zenia Stampe (R) besluttet.

- Danmark er fyldt med levende kulturarv, der er helt unik. Fanøs musik-, danse- og dragttradition og højskolerne får mulighed for at gå hele vejen til at blive optaget på Unescos liste.

- Der er tale om to helt fantastiske bud, som i den grad fortjener at blive anerkendt uden for Danmarks grænser, siger Zenia Stampe mandag i en pressemeddelelse.

Immateriel kultur kan betegnes som kultur, man ikke fysisk kan gribe fat i, men som man kan genkende og udleve. Det kan være traditioner, overbevisninger, håndværk, kundskaber og måder at være sammen på.

Unesco er FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.

Danmark har sammen med Grønland og Færøerne mulighed for at få behandlet en nominering til Unescos liste hvert andet år. Næste mulighed for at sende en nominering til Unesco er i marts næste år.

Kulturministeren fremhæver i forhold til Fanø, at "lyden af fiolen fra Sønderho-musikken, dansene som Sønderhoning og Fannik og de flotte dragter bærer en lige linje til fortiden, hvor sømænd rejste ud i verden og tog skikke og musik hjem, der i dag lever i bedste velgående på Fanø".

- I dag er den meget velbevarede tradition en kilde til lokal stolthed. Men det er jysk beskedenhed. For traditionen fortjener at blive verdenskendt, siger Zenia Stampe.

Mens Fanø har været nomineret siden 2018, kom højskolerne først på listen sidste år.

Det skete, efter at højskolerne fik flest stemmer i en afstemning, hvor knap 59.000 danskere stemte i en såkaldt folkehøring.

- Højskolerne har siden 1800-tallet gjort unge til mere hele mennesker, dannet dem og vist de unge en vej, de måske har haft svært ved at finde. Vores mange højskoler kan alle tilbyde de unge noget forskelligt, men højskolerne har det til fælles, at de gør de unge klogere på dem selv og samfundet.

- Og så er højskolerne fyldt med fantastiske fællesskaber, der ofte fører til livslange venskaber, siger Zenia Stampe.

Det er Fanø Unesco Gruppe, der står bag Fanøs nominering, mens Folkehøjskolernes Forening i Danmark står for højskolernes nominering.

RITZAU

Mindst 933 arbejdere menes at være fanget ved omkring seks forskellige vandkraftprojekter i Nepal efter voldsomme oversvømmelser onsdag.

Det oplyser Nepals katastrofeberedskabsmyndighed tidligt mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fra myndigheden lyder det, at arbejderne menes at være fanget i tunneller ved vandkraftprojekterne.

Søndag skrev Reuters, at omkring 10.000 nepalesiske soldater var blevet indsat i et redningsarbejde ved flere tunneller sammen med specialister fra Kina og Indien.

RITZAU

Landmænd og fødevarevirksomheder deltager mandag i et stormøde for at udtrykke deres utilfredshed med regeringens landbrugspolitik.

Omkring 3000 personer ventes at deltage i mødet, der er arrangeret af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og afholdes i Odense.

Utilfredsheden er især møntet på en ny lov, som skærper reglerne for, hvor meget kvælstof der må udledes på markerne.

Loven ventes at blive vedtaget i september, men den bliver først færdiggjort senere på efteråret.

Det skaber usikkerhed hos landmændene, fordi de sår næste års afgrøder uden at kende rammerne.

Desuden frygter frugt- og grøntavlere at blive ramt ekstra hårdt på økonomien.

Med de nye regler risikerer flere af dem at skulle købe mere jord for at kunne opfylde kravene for, hvor mange arealer der skal udlægges til brak.

- Regeringen er på vej til at gøre det dyrere og mere besværligt at producere fødevarer i Danmark. Det vil skade både landbruget, landdistrikterne og Danmark som fødevareland, siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard i et skriftligt svar til Ritzau.

Situationen har fået flere af landbrugets repræsentanter i de lokale grønne treparter til at sætte arbejdet på pause.

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) er en af talerne på mandagens stormøde.

Han møder op med et budskab om, at han har forståelse for, at landmændene er frustrerede og usikre. Samtidig holder han fast i regeringens linje.

- Jeg vil lytte til landbruget og være i dialog og finde løsninger, men det bliver løsninger inden for den ramme, at vi skal levere den kvælstofreduktion for landbruget, som vi har aftalt både politisk og med landbruget selv, siger han.

I forhold til grøntsagsavlerne har ministeren bedt et ekspertudvalg om at dobbelttjekke det faglige grundlag, der ligger bag reguleringen.

Om pausen i de lokale treparter siger Christian Rabjerg Madsen, at han netop hæfter sig ved, at der er tale om en pause.

- Jeg håber selvfølgelig på, at når vi får de endelige udledningsgrænser og kompensation på plads i slutningen af september eller starten af oktober, at det giver den ro og vished for landbruget, der gør, at man kan sætte sig tilbage til bordet. Det har vi behov for, siger han.

RITZAU

Politiet er på vej ud til Sallingsundbroen i Vestjylland, hvor to traktorer holder og spærrer en hovedvej.

Det oplyser Simon Stage, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- De spærrer for trafikken, og man skulle jo gerne kunne komme igennem. Så der er kø i det sydgående spor, siger Simon Stage.

På et banner ved traktorerne står der: "Gælder ejendomsretten ikke landmænd?"

Politiet fik anmeldelsen klokken 04.35.

Vagtchefen påpeger, at man har ret til at demonstrere i Danmark.

- Men det er ikke en anmeldt demonstration. De må gerne demonstrere, men det skal være et sted, som vi anviser.

- Vi er kørt derud for at få dialog med dem og se, om de ikke kan flytte traktorerne, så morgentrafikken kan fortsætte, siger Simon Stage.

Mandag ventes op mod 4000 at deltage i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik i Odense.

Det oplyste Landbrug & Fødevarer selv søndag i en pressemeddelelse.

Organisationen er imod en ny gødskningslov, der regulerer udledning af kvælstof fra marker til havmiljø.

Loven sætter rammen for en ny kvælstofregulering, der skal færdigbehandles i Folketinget i den kommende uge. Loven blev førstebehandlet i midten af august.

Ud over stormødet er der også varslet demonstrationer ved Christiansborg tirsdag.

RITZAU

Rusland ser Natos aktiviteter i Arktis som en direkte sikkerhedstrussel.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en artikel offentliggjort mandag af det russiske udenrigsministerium.

I februar lancerede Nato missionen Arctic Sentry, der skal styrke sikkerheden i Arktis samt forsvarsalliancens tilstedeværelse i regionen.

Rusland, som har en flåde med blandt andet atombevæbnede ubåde i Arktis, har tidligere kritiseret Nato-missionen.

Lavrov mener, at Natos militæraktiviteter i regionen er det, han kalder aggressive.

- Sådanne militære aktiviteter i det høje nord udgør en direkte trussel mod Ruslands sikkerhed.

- Risikoen for hændelser, der kan udløse en væbnet konfrontation med potentielt katastrofale konsekvenser, er stigende, skriver Lavrov.

Han har været Ruslands præsident Vladimir Putins udenrigsminister i mange år.

Nato lancerede missionen Arctic Sentry efter de alvorlige spændinger, som USA's præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Missionen fokuserer ikke alene på Grønland, men betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis.

Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Danmark bidrager også til missionen med F-35-kampfly.

Rusland har den største militære tilstedeværelse og den mest omfattende militære infrastruktur i Arktis. I de senere år er Kina begyndt at øge sin aktivitet i det mineralrige område, hovedsageligt i samarbejde med Rusland.

Norge, som er nabo til Rusland, udvidede denne måned en nyligt oprettet militærbrigade med hovedkvarter i Arktis.

Rusland har tidligere afvist påstande om, at landet udgør en trussel mod Nato.

RITZAU/Reuters

Rusland ser Natos aktiviteter i Arktis som en direkte sikkerhedstrussel.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en artikel offentliggjort mandag af det russiske udenrigsministerium.

I februar lancerede Nato missionen Arctic Sentry, der skal styrke sikkerheden i Arktis samt forsvarsalliancens tilstedeværelse i regionen.

Rusland, som har en flåde med blandt andet atombevæbnede ubåde i Arktis, har tidligere kritiseret Nato-missionen.

Lavrov mener, at Natos militæraktiviteter i regionen er det, han kalder aggressive.

- Sådanne militære aktiviteter i det høje nord udgør en direkte trussel mod Ruslands sikkerhed.

- Risikoen for hændelser, der kan udløse en væbnet konfrontation med potentielt katastrofale konsekvenser, er stigende, skriver Lavrov.

Han har været Ruslands præsident Vladimir Putins udenrigsminister i mange år.

Nato lancerede missionen Arctic Sentry efter de alvorlige spændinger, som USA's præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Missionen fokuserer ikke alene på Grønland, men betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis.

Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Danmark bidrager også til missionen med F-35-kampfly.

Rusland har den største militære tilstedeværelse og den mest omfattende militære infrastruktur i Arktis. I de senere år er Kina begyndt at øge sin aktivitet i det mineralrige område, hovedsageligt i samarbejde med Rusland.

RITZAU/Reuters

To personer er døde, og 16 er såret efter et missilangreb på den russiske by Belgorod tæt på grænsen til Ukraine.

Det melder den fungerende guvernør i Belgorod-regionen Aleksandr Sjuvajev ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Han beskylder Ukraine for at stå bag angrebet. Ifølge ham var angrebet målrettet en erhvervsbygning. Han siger videre, at angrebet desuden forårsagede brande i syv lagerbygninger i byen.

Den seneste tid har der været meldinger om angreb på flere lagerbygninger tilhørende onlinehandelsplatformen Wildberries, der er Ruslands svar på Amazon.

Ifølge ukrainske myndigheder udgør Wildberries en del af den infrastruktur, som understøtter Ruslands krigsindsats i Ukraine.

Også Wildberries' største rival, Ozon, har meldt om angreb på sine varehuse.

Nyhedsbureauet AFP har tidligere beskrevet, at lagerbygninger typisk er lettere at ramme end militære installationer. Sidstnævnte har nemlig ofte et omfattende luftforsvar.

Angrebene på Wildberries har allerede medført økonomiske tab for milliarder af dollar.

Der har i længere tid været stilstand i de diplomatiske forhandlinger om en afslutning på krigen i Ukraine. Til februar har den varet i fem år.

Søndag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin aftentale, at landet forbereder sig på drøftelser med repræsentanter for USA.

- Der vil komme flere detaljer i morgen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at krig ikke bliver ved med at være den eneste mulighed for, hvordan begivenhederne udvikler sig fremover.

- Det er vigtigt, at USA deler mange af vores synspunkter i forhold til situationen, sagde Zelenskyj ifølge Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, lovede under sin valgkamp i 2024, at han ville kunne sikre en våbenhvile i løbet af 24 timer. To måneder efter at han tiltrådte i januar sidste år, sagde han dog, at det var ment sarkastisk.

RITZAU

To personer er døde, og 16 er såret efter et missilangreb på den russiske by Belgorod tæt på grænsen til Ukraine.

Det melder den fungerende guvernør i Belgorod-regionen Aleksandr Sjuvajev ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Han beskylder Ukraine for at stå bag angrebet. Ifølge ham var angrebet målrettet en erhvervsbygning. Han siger videre, at angrebet desuden forårsagede brande i syv lagerbygninger i byen.

Den seneste tid har der været meldinger om angreb på flere lagerbygninger tilhørende onlinehandelsplatformen Wildberries, der er Ruslands svar på Amazon.

Ifølge ukrainske myndigheder udgør Wildberries en del af den infrastruktur, som understøtter Ruslands krigsindsats i Ukraine.

Også Wildberries' største rival, Ozon, har meldt om angreb på sine varehuse.

Nyhedsbureauet AFP har tidligere beskrevet, at lagerbygninger typisk er lettere at ramme end militære installationer. Sidstnævnte har nemlig ofte et omfattende luftforsvar.

Angrebene på Wildberries har allerede medført økonomiske tab for milliarder af dollar.

RITZAU

USA's finansministerium vil iværksætte nye sanktioner, der skal have til formål at øge det økonomiske pres på Iran - i første omgang med et fokus på banker.

Det siger USA's finansminister, Scott Bessent, til nyhedsbureauet Reuters natten til søndag dansk tid.

Fredag varslede USA sanktioner mod den egyptiske bank Banque Misrs afdelinger i De Forenede Arabiske Emirater på grund af påståede økonomiske forbindelser til Iran.

Til Reuters siger Scott Bessent, at næste skridt kan blive helt at afskære en institution fra det dollarbaserede finansielle system.

- I kommer til at se mange flere af den her slags (sanktioner, red.) hver uge, siger den amerikanske finansminister forud for et møde mellem G20-landenes finansministre.

- Vi begynder med bankerne, og vi fortæller bankerne, at det ikke er i orden at have iranske penge og at hjælpe regimet.

Bessent siger, at han vil understrege over for G20-landenes finansministre og centralbankchefer, at landene skal afbryde de økonomiske forbindelser til Iran - og at de ellers vil blive ramt af de sekundære sanktioner.

G20 - eller "Group of Twenty" - er 19 af verdens førende industriøkonomier samt EU og Den Afrikanske Union.

Scott Bessent sagde fredag ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse, at Irans "støtter ikke længere kan fortsætte med at have adgang til den amerikanske dollar og det globale finansielle system".

Han sagde, at Banque Misr, som er Egyptens næststørste bank, i De Forenede Arabiske Emirater havde "valgt at finde ud af det på den hårde måde".

USA tog derfor "det første skridt mod at holde banken ansvarlig for dens fortsatte, grove støtte til det iranske regime", lød det.

Tiltaget fra det amerikanske finansministerium mod bankafdelingerne i De Forenede Arabiske Emirater vil først træde i kraft efter en månedlang offentlig høringsperiode, fremgik det.

RITZAU

USA's finansministerium vil iværksætte nye sanktioner, der skal have til formål at øge det økonomiske pres på Iran - i første omgang med et fokus på banker.

Det siger USA's finansminister, Scott Bessent, til nyhedsbureauet Reuters natten til søndag dansk tid.

Fredag varslede USA sanktioner mod den egyptiske bank Banque Misrs afdelinger i De Forenede Arabiske Emirater på grund af påståede økonomiske forbindelser til Iran.

Til Reuters siger Scott Bessent, at næste skridt kan blive helt at afskære en institution fra det dollarbaserede finansielle system.

- I kommer til at se mange flere af den her slags (sanktioner, red.) hver uge, siger den amerikanske finansminister forud for et møde mellem G20-landenes finansministre.

- Vi begynder med bankerne, og vi fortæller bankerne, at det ikke er i orden at have iranske penge og at hjælpe regimet.

Bessent siger, at han vil understrege over for G20-landenes finansministre og centralbankchefer, at landene skal afbryde de økonomiske forbindelser til Iran - og at de ellers vil møde de sekundære sanktioner.

RITZAU

Irans Revolutionsgarde siger, at den har iværksat angreb med ballistiske missiler mod to amerikanske baser i Jordan.

Det rapporterer iranske statsmedier natten til mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om baserne King Hussein Air Base og Al Azraq Air Base.

Ifølge revolutionsgarden iværksættes angrebene mod de amerikanske baser som reaktion på, at USA har angrebet Iran.

Sent søndag aften annoncerede det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at amerikanske styrker havde angrebet to iranske raketaffyringsramper på den iranske ø Larak.

Der er tale om de første kendte amerikanske angreb mod Iran siden slutningen af juli, skriver Reuters og nyhedsbureauet AFP.

Irans Revolutionsgarde har sagt, at der både er flere dræbte og sårede soldater og borgere efter søndagens angreb.

Også AFP beskriver natten til søndag meldingen om gengældelsesangreb fra Iran mod amerikanske baser i Jordan.

I en udtalelse, som er blevet delt på stats-tv i Iran, siger revolutionsgarden, at den har rettet angreb mod "teknisk infrastruktur, vedligeholdelsesfaciliteter og positioner for fjendtlige kampfly på de amerikansk-drevne luftbaser King Hussein og Al-Azraq i Jordan".

De ballistiske missiler har forårsaget "store skader", lyder det i udtalelsen.

Der er dog endnu ingen konkrete meldinger om omfanget af skader efter angrebene.

En talsperson for Jordans hær siger ifølge AFP i en udtalelse, at hæren har opsnappet otte missiler. Udtalelsen er kommet kort tid efter Irans melding om angreb mod baserne.

- Luftforsvarssystemer opsnappede otte missiler, der trængte ind i kongerigets luftrum ved daggry i dag, mandag, siger den jordanske talsperson.

USA og Israel iværksatte en krig mod Iran den 28. februar. Siden bredte krigen sig til resten af Mellemøsten.

Iran har også tidligere svaret igen på angreb fra USA ved at angribe amerikanske baser i Mellemøsten - blandt andet også i Bahrain og Kuwait.

USA og Iran underskrev 17. juni et forståelsespapir, som gav de to lande 60 dage til at nå frem til en større aftale. I midten af august udløb perioden, uden at der er sket større gennembrud i forhandlingerne.

RITZAU

Omkring 15 personer menes at være savnet efter en pludselig oversvømmelse i Grand Canyon National Park, der ligger i den amerikanske delstat Arizona.

Det oplyser den amerikanske myndighed National Park Service (NPS) ifølge nyhedsbureauet AFP.

NPS samarbejder med andre myndigheder i Arizona om at evakuere mennesker og få overblik over personer, der befandt sig i det berørte område.

- Det hele var virkelig skræmmende, siger 41-årige Nikki Baggs til det britiske medie BBC.

Hun blev sammen med to venner fløjet ud fra bunden af Grand Canyon lørdag.

- Det var en smuk dag, og så begyndte folk pludselig at skrige og løbe, fortæller hun BBC.

De pludselige oversvømmelser ramte lørdag eftermiddag lokal tid i området omkring Bright Angel Canyon og Phantom Ranch, skriver AFP.

Nyhedsbureauet AP skriver, at oversvømmelserne skyllede gangbroer og store klippestykker væk.

Søndag morgen lokal tid var 62 personer blevet evakueret, oplyser NPS ifølge AFP. Der er foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne.

NPS har bedt offentligheden om oplysninger om de savnede samt om eventuelle vandrere, der befandt sig i området.

Nikki Baggs fortæller BBC, at hun og hendes venner netop havde afleveret deres ting i en hytte ved Phantom Ranch – en afsidesliggende hytte i bunden af Grand Canyon – da de besluttede sig for at gå udenfor.

Før de vidste af det, strømmede en voldsom vandmængde gennem området.

NPS advarer om, at der kan komme tordenvejr og kraftig regn frem til mandag, og det risikerer at føre yderligere oversvømmelser og mudderskred med sig, skriver AFP.

Grand Canyon National Park er en af USA's ældste og mest berømte nationalparker og havde flere end 400.000 besøgende i juli.

Over 4,4 millioner mennesker besøgte området i 2025, skriver CNN.

RITZAU

Irans Revolutionsgarde siger, at den har iværksat angreb med ballistiske missiler mod to amerikanske baser i Jordan.

Det rapporterer iranske statsmedier natten til mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om baserne King Hussein Air Base og Al Azraq Air Base.

Ifølge revolutionsgarden iværksættes angrebene mod de amerikanske baser som reaktion på, at USA har angrebet Iran.

Sent søndag aften annoncerede det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at amerikanske styrker havde angrebet to iranske raketaffyringsramper på den iranske ø Larak.

Der er tale om de første kendte amerikanske angreb mod Iran siden slutningen af juli, skriver Reuters og nyhedsbureauet AFP.

Irans Revolutionsgarde har sagt, at der både er flere dræbte og sårede soldater og borgere efter søndagens angreb.

Også AFP beskriver natten til søndag meldingen om gengældelsesangreb fra Iran mod amerikanske baser i Jordan.

I en udtalelse, som er blevet delt på stats-tv i Iran, siger revolutionsgarden, at den har rettet angreb mod "teknisk infrastruktur, vedligeholdelsesfaciliteter og positioner for fjendtlige kampfly på de amerikansk-drevne luftbaser King Hussein og Al-Azraq i Jordan".

De ballistiske missiler har forårsaget "store skader", lyder det i udtalelsen.

Der er dog endnu ingen konkrete meldinger om omfanget af skader efter angrebene.

USA og Israel iværksatte en krig mod Iran den 28. februar. Siden bredte krigen sig til resten af Mellemøsten.

Iran har også tidligere svaret igen på angreb fra USA ved at angribe amerikanske baser i Mellemøsten - blandt andet også i Bahrain og Kuwait.

USA og Iran underskrev 17. juni et forståelsespapir, som gav de to lande 60 dage til at nå frem til en større aftale. I midten af august udløb perioden, uden at der er sket større gennembrud i forhandlingerne.

RITZAU