- Jeg er altså ikke radikaliseret. Det vil jeg bare lige sige.

Det er blandt de sidste ord, som en 30-årig mand siger i Retten i Glostrup, hvor han står tiltalt for at fremme en terrorsammenslutning.

Han oplever at være blevet censureret og dæmoniseret det sidste cirka halvandet år, hvor han har siddet varetægtsfængslet i sagen.

At anklagemyndigheden har fortolket - og misforstået - hans ageren over halvandet år på kommunikationsplatformen Telegram, og når han har forsøgt at forklare sig, er der ikke blevet lyttet.

- Jeg mener slet ikke, at jeg har gjort noget ulovligt, siger manden, som fremhæver, at han har lavet titusindvis af opslag på Telegram, men det er nogle hundrede, han er tiltalt for over en periode på halvandet år.

Hans mørkebrune hår er trimmet kort i siderne og bagpå, mens det længere hår på toppen er samlet i en lille knold øverst på baghovedet.

Anklagemyndigheden siger, at han har begået en af de mest alvorlige forbrydelser, og kræver ham idømt ikke under syv års fængsel.

- Han har været en af de mest højlydte stemmer, der med voldsforherligelse sammen med ledende medlemmer har medvirket til, at Terrorgram blev stort, siger anklager Sophie Gade.

Terrorgram er ikke en helt klart defineret størrelse, men en samling af kanaler og grupper på kommunikationsplatformen Telegram. I nogle grupper er der forherligelse af angreb på sorte, jøder og seksuelle minoriteter, og der fremhæves en tanke om hvidt overherredømme.

Der er udfærdiget helgenkort over eksempelvis afdøde gerningsmænd bag dødelige angreb, og der kunne findes en kalender med oversigter over disse helgener. Et ufravigeligt krav for at blive helgenkåret var, at man var hvid. Et andet var, at man havde dræbt mindst én.

Manden, der er tiltalt for at have fremmet sammenslutningen Terrorgram, er ganske vist politisk meget langt ude på højrefløjen. Han er bekymret over befolkningens sammensætning, og han drømmer om hvidt overherredømme, men det er ikke ulovligt, understreger forsvarer Klaus Ewald.

- Man må mene, hvad man vil. Og det er gud ske tak og lov en grundlovssikret rettighed, siger han.

Han kræver den 30-årige frifundet. Blandt andet mener hverken han eller den tiltalte, at Terrorgram eksisterer, og forsvareren giver ikke meget for, at det europæiske politisamarbejde Europol har udpeget den tiltalte som en af de mest aktive og indflydelsesrige i netværket.

- Det vil jeg mere betegne som konspirationsbaseret, siger Klaus Ewald.

Bliver manden dømt helt eller delvist i overensstemmelse med anklageskriftet, bør det føre til en straf på maksimalt to år, mener forsvareren.

Der afsiges dom i sagen mandag den 20. april.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, og Libanons præsident, Joseph Aoun, har talt i telefon sammen torsdag eftermiddag.

Det skriver Libanons præsidentkontor i en udtalelse offentliggjort på sociale medier.

Under opkaldet talte de to præsidenter ifølge udtalelsen om forsøgene på at få en våbenhvile igennem i Libanon, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derudover skulle den libanesiske præsident ligeledes have takket Trump for hans bestræbelser hen mod en våbenhvile.

- Præsident Aoun gentog sin tak for den indsats, som Trump gør for at opnå en våbenhvile i Libanon og sikre en vedvarende fred og stabilitet, lyder det i udtalelsen ifølge nyhedsbureauet.

Det menes at være første gang, at de to præsidenter taler sammen.

Trump har endnu ikke bekræftet opkaldet.

Meldingen kommer, mens flere kilder i den libanesiske regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa siger, at Aoun endnu ikke er klar til en direkte telefonsamtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det samme bekræfter en unavngiven kilde i det libanesiske embedsværk over for AFP.

Samtidig skriver flere medier - herunder Reuters - baseret på anonyme kilder, at en eventuel våbenhvile i Libanon kan blive annonceret allerede torsdag aften.

Donald Trump skrev tidligere torsdag på sit eget sociale medie, Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes.

Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

- Et forsøg på at skabe lidt pusterum mellem Israel og Libanon. Det er længe siden, at de to ledere har talt sammen - faktisk 34 år. Det sker i morgen (torsdag, red.). Fedt, skrev Trump på det sociale medie.

/ritzau/

Frederikssund Kommune kommer på baggrund af det materiale, der foreligger, ikke til at indlede en undersøgelse af folketingsmedlem Emilie Schyttes boligforhold.

Det meddeler kommunen torsdag i en mail til Ritzau.

- På det foreliggende grundlag har Frederikssund Kommune ikke en formodning om, at bopælsregistreringen er ukorrekt, skriver kommunen.

Sagen om Emilie Schyttes boligforhold kom frem tirsdag i Information, som i en artikel såede tvivl om, hvorvidt hun reelt bor i Frederikssund Kommune, som hun siger, at hun gør.

Tvivlen om boligrelationen skyldtes, at Emilie Schytte er svensk gift og blandt andet har lavet en del videoer til sociale medier fra en lejlighed i Malmø, hvor hendes mand bor med sine børn.

Herudover har naboer givet udtryk for, at der inden udskrivelsen til folketingsvalget i februar ikke var meget aktivitet ved hendes hus i Frederikssund Kommune.

Onsdag kom det så frem i Ekstra Bladet, at Emilie Schytte først 13. marts - 11 dage før folketingsvalget - skulle have fast bopæl i Danmark for at være opstillingsberettiget. Det meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det er blandt andet denne oplysning, som Frederikssund Kommune har lagt til grund for, at kommunen ikke indleder en undersøgelse.

- Frederikssund Kommune har på baggrund af den omtale, der i denne uge har været af MF (medlem af Folketinget, red.) Emilie Schyttes bopælsregistrering og bopælsforhold, undersøgt de faktiske forhold i sagen, skriver Frederikssund Kommune til Ritzau.

- I den forbindelse er kommunen blevet bekendt med, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et svar til Ekstra Bladet har oplyst, at det er et krav, at man har fast bopæl i Danmark på tidspunktet for opstilling til folketingsvalg – det vil sige 11 dage før valget - men at der ikke er krav om et bestemt antal måneders eller års forudgående bopæl.

Eksperter, der medvirkede i Informations artikel, har senere sagt, at de ikke var opmærksomme på, at man først 11 dage inden valget behøvede at have bopæl i Danmark, for at være opstillingsberettiget.

Den 32-årige Emilie Schytte blev valgt ind i Folketinget for Borgernes Parti i Nordsjællands Storkreds med 533 personlige stemmer.

4. april forlod hun Borgernes Parti og blev løsgænger i skuffelse over partiets formand, Lars Boje Mathiesen.

/ritzau/

Frederikssund Kommune kommer på baggrund af det materiale, der foreligger, ikke til at indlede en undersøgelse af folketingsmedlem Emilie Schyttes boligforhold.

Det meddeler kommunen torsdag i en mail til Ritzau.

- På det foreliggende grundlag har Frederikssund Kommune ikke en formodning om, at bopælsregistreringen er ukorrekt, skriver kommunen.

Sagen om Emilie Schyttes boligforhold kom frem tirsdag i Information, som i en artikel såede tvivl om, hvorvidt hun bor i Frederikssund Kommune, som hun siger, at hun gør.

Tvivlen om boligrelationen skyldtes, at Emilie Schytte er svensk gift og blandt andet har lavet en del videoer til sociale medier fra en lejlighed i Malmø, hvor hendes svenske mand bor med sine børn.

Herudover har naboer givet udtryk for, at der inden udskrivelsen til folketingsvalget i februar ikke var meget aktivitet ved hendes hus i Frederikssund Kommune.

Onsdag kom det så frem i Ekstra Bladet, at Emilie Schytte først 13. marts - 11 dage før folketingsvalget - skulle have fast bopæl i Danmark for at være opstillingsberettiget. Det meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det er blandt andet denne oplysning, som Frederikssund Kommune har lagt til grund for, at kommunen ikke vil indlede en undersøgelse.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, og Libanons præsident, Joseph Aoun, har talt i telefon sammen torsdag eftermiddag.

Det skriver Libanons præsidentkontor i en udtalelse offentliggjort på sociale medier.

Under opkaldet talte de to præsidenter ifølge udtalelsen om forsøgene på at få en våbenhvile igennem i Libanon, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derudover skulle den libanesiske præsident ligeledes have takket Trump for sine bestræbelser mod en våbenhvile.

Det menes at være første gang, at de to præsidenter taler sammen.

Meldingen kommer, mens flere kilder i den libanesiske regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa siger, at Aoun endnu ikke er klar til en direkte telefonsamtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Donald Trump skrev tidligere torsdag på sit eget sociale medie Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes.

Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

- Et forsøg på at skabe lidt pusterum mellem Israel og Libanon. Det er længe siden, at de to ledere har talt sammen - faktisk 34 år. Det sker i morgen (torsdag, red.). Fedt, skrev Trump på det sociale medie.

/ritzau/

Sveriges regering går trods kritik videre med et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år for børn, som har begået mere alvorlige forbrydelser.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Mere konkret går forslaget ud på at sænke lavalderen for grove forbrydelser, der straffes med minimum fire års fængsel. Det kan være drab, drabsforsøg og grove voldtægter.

Forslaget er ifølge TT blevet kritiseret massivt af blandt andet eksperter under den tidligere udredning af forslaget og under høringer.

For nylig afviste også Lagrådet lovforslaget. Lagrådet er en svensk instans, der gennemgår de lovforslag, som regeringen har tænkt sig at forelægge for Riksdagen, Sveriges parlament.

Men trods afvisningen fra rådet sender regeringen lovforslaget videre til Riksdagen.

Sverige har en borgerlig regering bestående af Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna med parlamentarisk støtte fra Sverigedemokraterna.

Partierne har tilsammen flertal i Riksdagen.

- I realiteten er det sådan, at det nuværende system hverken lykkes med at beskytte borgerne mod livsfarlig vold, give ofrene oprejsning eller bryde de destruktive mønstre, der ofte findes omkring disse børn, siger landets justitsminister, Gunnar Strömmer, på et pressemøde.

Han påpeger, at der sidste år var 52 børn under 15 år involveret i retssager om mord eller mordplaner og kalder tallet for "svimlende".

Ligesom herhjemme er den kriminelle lavalder i Sverige i dag 15 år.

Det er planen, at den nye kriminelle lavalder skal træde i kraft 2. august og gælde i fem år. Derefter skal lovgivningen tages op på ny.

Sammen med forslaget om en sænkning af den kriminelle lavalder er der også et forslag om et nyt system med strafrabat til personer, som er under 18 år, når de bliver dømt.

/ritzau/TT

Sveriges regering går trods kritik videre med et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år for børn, som har begået mere alvorlige forbrydelser.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Mere konkret går forslaget ud på at sænke lavalderen for grove forbrydelser, der straffes med minimum fire års fængsel. Det kan være drab, drabsforsøg og grove voldtægter.

Forslaget er ifølge TT blevet kritiseret massivt af blandt andet eksperter under den tidlige udredning af forslaget og under høringer.

For nylig afviste også Lagrådet lovforslaget. Lagrådet er en svensk instans, der gennemgår de lovforslag, som regeringen har tænkt sig at forelægge for Riksdagen, Sveriges parlament.

Men trods afvisningen fra rådet sender regeringen lovforslaget videre til Riksdagen.

Sverige har en borgerlig regering bestående af Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna med parlamentarisk støtte fra Sverigedemokraterna.

Partierne har til sammen flertal i Riksdagen.

/ritzau/TT

Redegørelsen om løsgænger i Folketinget Emilie Schyttes boligsag giver ikke noget dybdegående svar på, hvorvidt hun har bopæl i Danmark eller ej.

Det kan læses af redegørelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Ritzau torsdag har fået aktindsigt i.

Ankestyrelsen så meget hurtigt på sagen tirsdag og konstaterer, at Emilie Schytte i "anmeldelsen af sit kandidatur angav en bopæl i Frederikssund Kommune, og at der var overensstemmelse med den adresse, som kandidaten var registreret med i CPR".

- Ankestyrelsen har ikke haft anledning til at betvivle rigtigheden af kandidatens oplysninger eller registreringen i CPR.

Ankestyrelsen har imidlertid ikke foretaget en reel undersøgelse af Emilie Schyttes boligforhold.

Dermed ser det ud til, at det bliver op til Frederikssund Kommune, om der skal gøres mere ved sagen.

Kommunen har endnu ikke meldt ud, om den vil foretage sig noget for at undersøge Emilie Schyttes boligforhold.

- Hvis der er tvivl om en bopælsregistrering, er det kommunen, der efter CPR-loven har kompetence til at træffe afgørelse herom. CPR-loven hører under
Digitaliseringsministeriet, lyder det i redegørelsen.

Udvalget til Prøvelse af Valgene i Folketinget gav tirsdag formiddag Indenrigs- og Sundhedsministeriet til opgave at lave en kort og meget hurtigt udarbejdet redegørelse om Emilie Schyttes boligforhold, som en artikel i Information havde sået tvivl om. Redegørelsen skulle ligge klar tirsdag klokken 13.

Tvivlen om boligrelationen skyldtes, at Emilie Schytte er svensk gift og blandt andet har lavet en del videoer til sociale medier fra en lejlighed i Malmø, hvor hendes svenske mand bor med sine børn.

Herudover har naboer givet udtryk for, at der inden udskrivelsen til folketingsvalget i februar ikke var meget aktivitet ved hendes hus i Frederikssund Kommune.

Folketingets praksis siger ifølge et svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget for at være opstillingsberettiget, hvilket Ekstra Bladet onsdag aften beskrev.

Af redegørelsen fremgår det også, at Emilie Schytte 10. marts - 14 dage før folketingsvalget - rettede henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at være sikker på, at hun var valgbar.

- Du har telefonisk spurgt, om din ægtefælles svenske statsborgerskab har betydning for, om du kan stille op til Folketinget. Det kan jeg oplyse, at det ikke har. En ægtefælles statsborgerskab har ingen betydning for, om man selv kan stille op til folketingsvalget.

- Det afgørende er alene, om du selv opfylder betingelserne for valgret og dermed valgbarhed til Folketinget, lød svaret 11. marts fra ministeriet til Emilie Schytte.

Den 32-årige Schytte blev valgt ind i Folketinget for Borgernes Parti i Nordsjællands Storkreds med 533 personlige stemmer.

4. april forlod hun Borgernes Parti og blev løsgænger i skuffelse over partiets formand, Lars Boje Mathiesen.

/ritzau/

Vestre Landsret har torsdag nedsat straffen til en østjysk mand, der har tilstået, at han tjente millioner på at indsmugle hash og kokain.

Landsretten idømmer Adrian Erik Vlasic 12 års fængsel, mens dommen fra Retten i Aarhus i efteråret lød på 13 år.

Narkosmugleren får rabat i straffen, fordi han er kommet med en tilståelse i sagen, hvor han har erkendt at have haft med 2,5 ton hash og 44 kilo kokain at gøre.

Det var den dømte selv, der ankede byrettens dom til landsretten, da han ønskede en mildere straf.

Hans advokat, Philip David Dolan Møller, er derfor tilfreds med landsrettens dom.

- Vi gik efter 12 år ligesom i byretten. Det lykkedes så. Landsretten besluttede sig for, at der skulle ydes en større rabat på grund af tilståelsen, siger advokaten.

Han har lagt vægt på, at tilståelsen har stor betydning, fordi retten kunne spare en masse retsdage i sagen, der rummede 30 forhold.

Ifølge advokaten vurderede retten, at udgangspunktet i sagen var 15 års fængsel, men at der så skulle gives tre års rabat.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har betegnet 50-årige Adrian Erik Vlasic som bagmand i en organisation, der blev optrevlet i forbindelse med en politiaktion 10. december 2024.

Indsmuglingen af narko skete blandt andet via lastvogne, som især kørte hash fra Holland til Danmark.

Narkokriminaliteten foregik fra april 2020 til december 2024 og indbragte ifølge politiet Adrian Erik Vlasic et udbytte på 9,7 millioner kroner i løbet af fem år.

Det beløb er derfor konfiskeret i sagen, og det har den østjyske mand accepteret, selv om advokaten mener, at udregningen af beløbet er "forkert".

Den del af tilståelsen sparer også retten for en del bevisførelse, påpeger Philip David Dolan Møller videre.

Advokaten italesætter selv, at narkosmugleren havde et højt udbytte, men forklarer, at det hang sammen med, at der ikke var et højt hierarki med mange ansatte.

- Min klient løb en enorm risiko, siger han.

I sagen har politiet både ransaget flere adresser i Jylland, men også samarbejdet med kroatisk politi, der har ransaget i Kroatien.

Kroatisk politi har også beslaglagt store værdier fra blandt andet bankkonti og ejendomme, ligesom danske NSK også har sikret indeståender på bankkonti og aktiedepoter.

Specialanklager i NSK Lise Hebsgaard erklærede sig efter byrettens dom "meget tilfreds" med den høje udbyttekonfiskation i sagen.

- Jeg er derfor også særdeles tilfreds med, at NSK i Danmark har beslaglagt værdier for lige knap ti millioner kroner, og at der i Kroatien er beslaglagt store værdier, lød det i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Redegørelsen om løsgænger i Folketinget Emilie Schyttes boligsag giver ikke noget dybdegående svar på, hvorvidt hun har bopæl i Danmark eller ej.

Det kan læses af redegørelsen, som Ritzau torsdag har fået aktindsigt i.

Ankestyrelsen så meget hurtigt på sagen tirsdag og konstaterer, at Emilie Schytte i "anmeldelsen af sit kandidatur angav en bopæl i Frederikssund Kommune, og at der var overensstemmelse med den adresse, som kandidaten var registreret med i CPR".

- Ankestyrelsen har ikke haft anledning til at betvivle rigtigheden af kandidatens oplysninger eller registreringen i CPR.

Ankestyrelsen har imidlertid ikke foretaget en reel undersøgelse af Emilie Schyttes boligforhold.

Dermed ser det ud til, at det bliver op til Frederikssund Kommune, om der skal gøres mere ved sagen.

Kommunen har endnu ikke meldt ud, om den vil foretage sig noget for at undersøge Emilie Schyttes boligforhold.

- Hvis der er tvivl om en bopælsregistrering, er det kommunen, der efter CPR-loven har kompetence til at træffe afgørelse herom. CPR-loven hører under
Digitaliseringsministeriet, lyder det i redegørelsen.

Udvalget til Prøvelse af Valgene i Folketinget gav tirsdag formiddag Indenrigs- og Sundhedsministeriet til opgave at lave en kort og meget hurtigt udarbejdet redegørelse om Emilie Schyttes boligforhold, som en artikel i Information havde sået tvivl om. Redegørelsen skulle ligge klar tirsdag klokken 13.

Tvivlen om boligrelationen skyldtes, at Emilie Schytte er svensk gift og blandt andet har lavet en del videoer til sociale medier fra en lejlighed i Malmø.

Herudover har naboer givet udtryk for, at der inden udskrivelsen til folketingsvalget i februar ikke var meget aktivitet ved hendes hus i Frederikssund Kommune.

Folketingets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, hvilket Ekstra Bladet onsdag aften beskrev.

/ritzau/

Vestre Landsret har torsdag nedsat straffen til en østjysk mand, der har tilstået, at han tjente millioner på at indsmugle hash og kokain.

Landsretten idømmer Adrian Erik Vlasic 12 års fængsel, mens dommen fra Retten i Aarhus i efteråret lød på 13 år.

Narkosmugleren får rabat i straffen, fordi han er kommet med en tilståelse i sagen, hvor han har erkendt at have haft med 2,5 ton hash og 44 kilo kokain at gøre.

Det var den dømte selv, der ankede byrettens dom til landsretten, da han ønskede en mildere straf.

Hans advokat, Philip David Dolan Møller, er derfor tilfreds med landsrettens dom.

- Vi gik efter 12 år ligesom i byretten. Det lykkedes så. Landsretten besluttede sig for, at der skulle ydes en større rabat på grund af tilståelsen, siger advokaten.

Han har lagt vægt på, at tilståelsen har stor betydning, fordi retten kunne spare en masse retsdage i sagen, der rummede 30 forhold.

Ifølge advokaten vurderede retten, at udgangspunktet i sagen var 15 års fængsel, men at der så skulle gives tre års rabat.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har betegnet 50-årige Adrian Erik Vlasic som bagmand i en organisation, der blev optrevlet i forbindelse med en politiaktion 10. december 2024.

Indsmuglingen af narko skete blandt andet via lastvogne, som især kørte hash fra Holland til Danmark.

Ifølge NSK indbragte foretagendet Adrian Erik Vlasic et udbytte på 9,7 millioner kroner i løbet af fem år.

/ritzau/

Redegørelsen om løsgænger i Folketinget Emilie Schyttes boligsag giver ikke noget dybdegående svar på, hvorvidt hun har bopæl i Danmark eller ej.

Det kan læses af redegørelsen, som Ritzau torsdag har fået aktindsigt i.

Ankestyrelsen så meget hurtigt på sagen onsdag og konstaterer, at Emilie Schytte i "anmeldelsen af sit kandidatur angav en bopæl i Frederikssund Kommune, og at der var overensstemmelse med den adresse, som kandidaten var registreret med i CPR".

- Ankestyrelsen har ikke haft anledning til at betvivle rigtigheden af kandidatens oplysninger eller registreringen i CPR.

Ankestyrelsen har imidlertid ikke foretaget en reel undersøgelse af Emilie Schyttes boligforhold.

Dermed ser det ud til, at det bliver op til Frederikssund Kommune, om der skal gøres mere ved sagen.

Kommunen har endnu ikke meldt ud, om den vil foretage sig noget for at undersøge Emilie Schyttes boligforhold.

- Hvis der er tvivl om en bopælsregistrering, er det kommunen, der efter CPR-loven har kompetence til at træffe afgørelse herom. CPR-loven hører under
Digitaliseringsministeriet, lyder det i redegørelsen.

Udvalget til Prøvelse af Valgene i Folketinget gav onsdag formiddag Indenrigs- og Sundhedsministeriet til opgave at lave en kort og meget hurtigt udarbejdet redegørelse om Emilie Schyttes boligforhold, som en artikel i Information havde sået tvivl om. Redegørelsen skulle ligge klar onsdag klokken 13.

Tvivlen om boligrelationen skyldtes, at Emilie Schytte er svensk gift og blandt andet har lavet en del videoer til sociale medier fra en lejlighed i Malmø.

Herudover har naboer givet udtryk for, at der inden udskrivelsen til folketingsvalget i februar ikke har været meget aktivitet ved hendes hus i Frederikssund Kommune.

Folketingets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, hvilket Ekstra Bladet onsdag aften beskrev.

/ritzau/

En ledende rolle, en lang gerningsperiode og ingen afstandtagen fra onlinefællesskabet Terrorgram, hvor der ifølge politiet bliver delt højreekstremistisk propaganda.

Det er nogle af de skærpende omstændigheder, som anklagerne ser i en sag, hvor en i dag 30-årig mand er tiltalt for at have fremmet terror.

Faktisk ser anklager Sophie Gade fra Statsadvokaten i København ingen formildende omstændigheder i sagen, og derfor bør straffen til manden udmåles til syv års fængsel. Det siger hun torsdag i Retten i Glostrup.

- Altså tæt på loftet, siger hun med henvisning til, at strafferammen er otte års fængsel.

Terrorgram er en sammenslutning af kanaler og grupper på kommunikationsplatformen Telegram. I nogle Telegram-grupper bliver der delt højreekstremistisk materiale såsom våbenmanualer og ønsker om hvidt overherredømme, og de kaldes samlet for Terrorgram.

Flere lande, herunder USA og Storbritannien, har defineret Terrorgram som en terrororganisation.

Den tiltalte står bag tre af de profiler, som det europæiske politisamarbejde Europol har udpeget blandt de mest aktive og indflydelsesrige i Terrorgram. Han delte mange indlæg i det online netværk, og ifølge anklagemyndigheden var det propagandavirksomhed.

- Han fungerer som talerør for Telegram i flere tilfælde, siger senioranklager Sufian Akram torsdag i retten.

Gerningsperioden er fra juni 2023 til december 2024, hvor han blev anholdt og fængslet. Han har siddet varetægtsfængslet siden.

I USA tilstod Dallas Humber sidste år, at hun var en af lederne af netværket, og det kostede den californiske kvinde en straf på 30 års fængsel. En mand i USA menes også at have været en del af ledelsen, men hans sag er ikke afgjort endnu.

Disse to har den danske tiltalte haft kontakt med, og Humber har i et indlæg kaldt ham for "the voice of Terrorgram", altså Terrorgrams stemme.

Da de to formodede ledere blev anholdt, ændrede den 30-årige danske mands rolle sig, så han tog skridt hen imod at blive en slags propagandaminister, mener anklagemyndigheden.

- Han gik fra at sprede propaganda til at skabe propaganda, og da han så blev anholdt, så ophørte Terrorgram nærmest med at eksistere i den form, man kendte den, siger Sufian Akram.

Manden risikerer foruden en årelang fængselsstraf også, at han fratages sit danske pas og udvises af landet med et forbud mod nogensinde at rejse ind i landet igen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet mener nemlig, at manden ved fødslen fik fransk statsborgerskab fra sin ene forælder. Mandens anden forælder er dansk statsborger.

Den 30-årige tiltalte, der har boet i Danmark, siden han var to år, nægter sig skyldig i de alvorlige anklager mod ham, og han protesterer via sin forsvarer mod udvisning.

Han har kaldt sine aktiviteter for satire og samtidig sagt, at han dokumenterede og formidlede historie, ligesom medierne formidler nyheder.

Manden hører politisk til på den yderste højrefløj, og han har givet udtryk for, at sagen i hans øjne er politisk.

- Velkommen til den politiske retssag, sagde han på første retsdag.

Også hans forsvarer, Klaus Ewald, siger, at det handler om, hvad man vil tillade af udtalelser på den yderste politiske højrefløj.

Han beskriver den tiltalte som en computernørd, der er frustreret over den stigende globalisering og ændrede befolkningssammensætning.

- Intet terrorangreb eller våbenmanualer eller lignende knytter sig til min klient. Det er alene hvidt overherredømme, siger Ewald.

Og man kan i advokatens øjne helt lovligt ønske sig et hvidt overherredømme.

Han kræver den 30-årige mand frifundet.

Der ventes dom i sagen tidligst den 20. april.

/ritzau/

Verden bliver lige nu "raseret af en håndfuld tyranner".

Det siger pave Leo torsdag eftermiddag under et besøg i det centralafrikanske land Cameroun, hvor han i stærke vendinger kritiserer de magthavere, der fører krig. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- De vender det blinde øje til det faktum, at milliarder af dollar bliver brugt på drab og ødelæggelse, mens der ikke kan findes de nødvendige ressourcer til helbredelse, uddannelse og genopbygning, siger pave Leo.

Paven nævner ingen bestemte krige, men blandt de mest omfattende verserende krige er Ruslands krig i Ukraine, borgerkrigen i Sudan og krigen i Mellemøsten, som begyndte med USA's og Israels angreb på Iran.

Paven kritiserer de ledere, som bruger religion og Gud til at retfærdiggøre de krige, som de iværksætter.

- Ve dem, der manipulerer religion og Guds navn for deres egen militære, økonomiske og politiske vinding og trækker det hellige ind i mørke og urenhed.

- Det er en verden, der er vendt på hovedet, en udnyttelse af Guds skaberværk, som skal fordømmes og afvises af enhver redelig samvittighed, lyder det fra pave Leo.

Han nævner ingen navne, men især USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, har gjort sig bemærket ved at koble USA's krig i Iran med kristendommen.

Det skete blandt andet ved en gudstjeneste i USA's forsvarsministerium, Pentagon, i slutningen af marts, hvor Hegseth bad Gud om "overvældende voldelig handling mod dem, der ikke fortjener nogen barmhjertighed".

Den amerikanske Pave Leo er også tidligere kommet med en udtalelse, der kunne tolkes som en besked til den amerikanske forsvarsminister.

I en tale i forbindelse med påsken sagde paven således, at Gud afviser bønner, der kommer fra ledere "med hænderne fulde af blod".

Paven er blevet en markant kritiker af USA's krig i Iran og har desuden kritiseret præsident Donald Trumps immigrationspolitik, hvilket har fået Trump til at rette skytset mod paven.

- Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social søndag.

Efterfølgende - under et besøg i Algeriet - sagde paven ifølge Reuters, at han ikke er bange for USA's administration, og at han ikke vil tie.

- Jeg er ikke bange for Trump-administrationen eller for at tale højt og tydeligt om evangeliets budskab, som jeg mener, jeg er her for at gøre, og som kirken er her for at gøre, sagde pave Leo.

Pave Leo er på rundrejse i Afrika, hvor han foruden Algeriet og Cameroun besøger Angola.

/ritzau/

En ledende rolle, en lang gerningsperiode og ingen afstandtagen fra onlinefællesskabet Terrorgram, hvor der ifølge politiet bliver delt højreekstremistisk propaganda.

Det er nogle af de skærpende omstændigheder, som anklagerne ser i en sag, hvor en i dag 30-årig mand er tiltalt for at have fremmet terror.

Faktisk ser anklager Sophie Gade fra Statsadvokaten i København ingen formildende omstændigheder i sagen, og derfor bør straffen til manden udmåles til syv års fængsel. Det siger hun torsdag i Retten i Glostrup.

- Altså tæt på loftet, siger hun med henvisning til, at strafferammen er otte års fængsel.

Terrorgram er ikke en klart defineret gruppe, men derimod en sammenslutning af kanaler og grupper på kommunikationsplatformen Telegram. I nogle Telegram-grupper bliver der delt højreekstremistisk materiale såsom våbenmanualer og ønsker om hvidt overherredømme, og de kaldes samlet for Terrorgram.

Flere lande, herunder USA og Storbritannien, har defineret Terrorgram som en terrororganisation.

Den tiltalte står bag tre af de profiler, som det europæiske politisamarbejde Europol har udpeget blandt de mest aktive og indflydelsesrige i Terrorgram. Han delte mange indlæg i det online netværk, og ifølge anklagemyndigheden var det propagandavirksomhed.

- Han fungerer som talerør for Telegram i flere tilfælde, siger senioranklager Sufian Akram torsdag i retten.

I USA har Dallas Humber sidste år tilstået, at hun var en af lederne af netværket, og det kostede den californiske kvinde en straf på 30 års fængsel. En mand i USA menes også at have været en del af ledelsen, men hans sag er ikke afgjort endnu.

Disse to personer har den tiltalte i den danske retssag haft kontakt med, og Humber har endda i et indlæg kaldt ham for "the voice of Terrorgram", altså Terrorgrams stemme.

Da de to formodede ledere blev anholdt, ændrede den 30-årige danske mands rolle sig også, så han tog skridt hen imod at blive en slags propagandaminister, mener anklagemyndigheden. Blandt andet skrev han på en bog, der havde ligheder med andre publikationer inden for Terrorgram-netværket.

- Han gik fra at sprede propaganda til at skabe propaganda, og da han så blev anholdt, så ophørte Terrorgram nærmest med at eksistere i den form, man kendte den, siger Sufian Akram.

Manden risikerer foruden en årelang fængselsstraf også, at han fratages sit danske pas og udvises af landet med et forbud mod nogensinde at rejse ind i landet igen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet mener nemlig, at manden ved fødslen fik fransk statsborgerskab fra sin ene forælder. Mandens anden forælder er dansk statsborger, og manden selv har boet i Danmark, siden han var to år.

Den 30-årige tiltalte nægter sig skyldig i de alvorlige anklager mod ham, og han protesterer via sin forsvarer mod udvisning.

Han har kaldt sine aktiviteter for satire og samtidig sagt, at han dokumenterede og formidlede historie, ligesom medierne formidler nyheder.

Manden hører politisk til på den yderste højrefløj, og han har givet udtryk for, at sagen i hans øjne er politisk.

- Velkommen til den politiske retssag, sagde han ved ankomsten til første retsdag.

Der ventes dom i sagen tidligst den 20. april.

/ritzau/

Verden bliver lige nu "raseret af en håndfuld tyranner".

Det siger pave Leo torsdag eftermiddag under et besøg i det centralafrikanske land Cameroun, hvor han i stærke vendinger kritiserer de magthavere, der fører krig. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- De vender det blinde øje til det faktum, at milliarder af dollar bliver brugt på drab og ødelæggelse, mens der ikke kan findes de nødvendige ressourcer til helbredelse, uddannelse og genopbygning, siger pave Leo.

Paven kritiserer også de ledere, som bruger religion og Gud til at retfærdiggøre de krige, som de iværksætter.

- Ve dem, der manipulerer religion og Guds navn for deres egen militære, økonomiske og politiske vinding og trækker det hellige ind i mørke og urenhed.

- Det er en verden, der er vendt på hovedet, en udnyttelse af Guds skaberværk, som skal fordømmes og afvises af enhver redelig samvittighed, lyder det fra pave Leo.

Han nævner ingen navne, men især USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, har gjort sig bemærket ved at koble USA's krig i Iran med kristendommen.

Det skete blandt andet ved en gudstjeneste i USA's forsvarsministerium, Pentagon, i slutningen af marts, hvor Hegseth bad Gud om "overvældende voldelig handling mod dem, der ikke fortjener nogen barmhjertighed".

Pave Leo er også tidligere kommet med en udtalelse, der kunne tolkes som en besked til den amerikanske forsvarsminister.

I en tale i forbindelse med påsken sagde paven således, at Gud afviser bønner, der kommer fra ledere "med hænderne fulde af blod".

/ritzau/