Redningsaktionen i Colombia er onsdag gået ind i den sidste fase, efter at et jordskælv ramte landet mandag.

Det siger byen Calis borgmester, Alejandro Eder.

- Vi går ind i den afsluttende fase.

- Det betyder ikke, at der ikke vil være overlevende bagefter, men det bliver sværere, siger han.

Jordskælvet blev målt til en størrelse på 7,4 og er det kraftigste i Colombia i det indeværende århundrede.

Lokale myndigheder har oplyst, at 265 er omkommet, og over 3500 er kvæstet. Knap 500 er savnet.

I løbet af de første 72 timer efter et jordskælv er der størst sandsynlighed for at finde overlevende. Det presser redningsmandskabet til at finde tegn på liv under de sammenstyrtede bygninger.

I Cali og byen Pereira forbereder redningshold sig på at arbejde for tredje nat i træk. De bruger kraner og redningshunde. Når de stopper op, er det ikke for at hvile, men for at lytte efter livstegn.

- Hver halve time beder vi alle om at være helt stille for at se, om vi kan finde overlevende, siger den frivillige redningsarbejder Johana Sanchez.

- Indtil videre er tre personer blevet trukket levende ud. Vi har også fundet tre døde.

Ifølge officielle tal er over 11.000 boliger blevet ødelagt, og tusindvis af familier er blevet hjemløse.

Mange har allerede tilbragt flere nætter under åben himmel, enten fordi deres hjem var ødelagt, eller fordi de frygtede efterskælv.

I bjergbyen El Cairo samledes beboere tirsdag ved suppekøkkener, mens strømafbrydelserne fortsatte, og mange tøvede med at vende hjem.

- Folk har ikke lyst til at gå ind i deres huse, folk vil ikke sove, folk ved ikke, hvad de skal stille op, siger beboeren Adriana Gonzalez.

Colombias nytiltrådte præsident, Abelardo de la Espriella, der blev taget i ed i sidste uge, har erklæret national nødsituation og bebudet tre dages landesorg.

- Vi vil gøre, hvad der er nødvendigt, siger Abelardo de la Espriella i en udtalelse.

Han lover desuden, at Colombia vil "rejse os igen som land og som samfund".

RITZAU/AFP

Redningsaktionen i Colombia er onsdag gået ind i den sidste fase, efter at et jordskælv ramte landet mandag.

Det siger byen Calis borgmester, Alejandro Eder.

- Vi går ind i den afsluttende fase.

- Det betyder ikke, at der ikke vil være overlevende bagefter, men det bliver sværere, siger han.

Jordskælvet blev målt til en størrelse på 7,4 og er det kraftigste i Colombia i det indeværende århundrede.

Lokale myndigheder har oplyst, at 265 er omkommet, og over 3500 er kvæstet. Knap 500 er savnet.

I løbet af de første 72 timer efter et jordskælv er der størst sandsynlighed for at finde overlevende. Det presser redningsmandskabet til at finde tegn på liv under de sammenstyrtede bygninger.

I Cali og byen Pereira forbereder redningshold sig på at arbejde for tredje nat i træk. De bruger kraner og redningshunde. Når de stopper op, er det ikke for at hvile, men for at lytte efter livstegn.

- Hver halve time beder vi alle om at være helt stille for at se, om vi kan finde overlevende, siger den frivillige redningsarbejder Johana Sanchez.

- Indtil videre er tre personer blevet trukket levende ud. Vi har også fundet tre døde.

RITZAU/AFP

USA's præsident, Donald Trump, er onsdag blevet sagsøgt af to medievirksomheder, der vil stoppe en ny tjeneste, som sælger tidlig adgang til hans opslag på Truth Social mod betaling.

Det viser et søgsmål, som virksomhederne Intercept og Freedom of the Press Foundation har indgivet ved en føderal domstol i New York.

Søgsmålet er rettet mod Truth API, som er en tjeneste, der er udbudt af Trump Media & Technology Group.

Truth API opkræver op mod 100.000 dollar om måneden for tidlig adgang til 10 fremtrædende Truth Social-konti, heriblandt Trumps egen.

Også vicepræsident J.D. Vance, sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr., FBI-direktør Kash Patel samt Det Hvide Hus' officielle konto indgår i tjenesten.

Trump lancerede Truth Social i 2022, blandt andet efter at han var blevet udelukket fra det tidligere Twitter.

Præsidenten har længe brugt Truth Social til at offentliggøre nyheder. Det gælder blandt andet om toldsatser og konflikter i Mellemøsten. Den type nyheder kan flytte priserne på blandt andet aktier og olie.

Sagsøgerne kalder Truth API-tjenesten for "dybt korrupt", fordi præsidenten står til at opnå en direkte økonomisk gevinst, når abonnenter tilmelder sig.

De anfører videre, at tjenesten krænker den amerikanske forfatning, fordi alle borgere har ret til lige adgang til Trumps udmeldinger.

De mener desuden, at der ikke findes nogen legitim offentlig interesse i at sælge præsidentens opslag til private abonnenter og lade ham tjene penge på salget.

Sagsøgerne skriver, at mange af Trumps mellem 9000 og 11.000 opslag på Truth Social i løbet af hans anden præsidentperiode aldrig er blevet fulgt op af officielle udtalelser fra Det Hvide Hus.

En talsperson for Trump Media udtaler, at "utallige" platforme og medier, herunder mange med betalte abonnementstjenester, i forvejen videreformidler information fra den republikanske præsident.

- Nu forsøger venstreorienterede aktivister på ulovlig vis at misbruge domstolene som et våben til at censurere ham, siger talspersonen.

RITZAU/Reuters

En amerikansk storjury har rejst tiltale mod Nick Reiner for at have knivdræbt sine forældre, filminstruktøren og skuespilleren Rob Reiner og filmproducenten Michele Singer Reiner.

Det oplyser anklagemyndigheden i den amerikanske storby Los Angeles onsdag, skriver Reuters.

32-årige Nick Reiner nægter sig skyldig i drabene på forældrene, der blev fundet dræbt i deres hjem i Los Angeles-forstaden Brentwood den 14. december sidste år.

Hvis sønnen bliver dømt skyldig, risikerer han dødsstraf.

78-årige Rob Reiner og 70-årige Michele Singer Reinger blev fundet af deres datter, Romy, med det, der er blevet beskrevet som adskillige stiksår.

Få timer senere blev Nick Reiner anholdt og sigtet for drab under særligt skærpede omstændigheder.

Storjuryens tiltale erstatter ifølge Reuters de tidligere sigtelser og betyder, at anklagemyndigheden kan gå videre med en retssag uden at fremlægge sagen ved et indledende retsmøde.

Ud over tiltalen for drab er sønnen tiltalt for at have ligget på lur og for brug af et farligt og dødbringende våben.

- Vi håber, at storjuryens tiltale i denne sag vil bringe os et skridt tættere på en retssag og på at opnå retfærdighed, siger distriktsanklager Nathan Hochman ifølge Reuters i en udtalelse.

Aftenen inden drabene var Rob Reiner, Michele Singer Reiner og Nick Reiner til julefest hos komikeren og talkshowværten Conan O'Brien.

Her har flere medier rapporteret, at Nick og Rob Reiner skændtes.

Rob Reiner har blandt andet instrueret "Da Harry mødte Sally", "Et spørgsmål om ære" og "Præsident på frierfødder".

Nick og Rob Reiner samarbejdede i 2015 om den semibiografiske film "Being Charlie".

Filmen handler om en ung mand, der kæmper for at komme ud af et misbrug og har været inde og ude af behandling.

I forbindelse med filmen fortalte Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og psykisk sygdom.

En føderal storjury er et slags nævningeting nedsat af anklagemyndigheden. Storjuryen består af civile, som skal se på en sags bevismateriale for at se, om der er grundlag for at rejse tiltale for en forbrydelse.

RITZAU

Karoline Leavitt, der er pressetalskvinde for USA's præsident, Donald Trump, fratræder sin stilling.

Det meddeler Trump på sit sociale medie, Truth Social, onsdag.

Leavitt forlader jobbet i Det Hvide Hus, så hun kan tilbringe mere tid med sin familie, tilføjer han.

Det er "en beslutning, jeg fuldt ud forstår og respekterer", skriver Trump.

Karoline Leavitt, som i dag er 28 år, tiltrådte jobbet i Det Hvide Hus, da Trump indledte sin anden embedsperiode i januar 2025.

I foråret gik hun på barselsorlov og fødte en datter 1. maj, men hun vendte snart tilbage som talsperson for præsidenten og Det Hvide Hus.

Leavitt og hendes mand har i forvejen en søn.

I opslaget på Truth Social betegner præsidenten Karoline Leavitt som en af sine mest betroede medarbejdere.

Han hylder hende også som "en af de bedste pressetalspersoner i Det Hvide Hus i embedets historie".

- Tak, Karoline, for et godt udført arbejde, skriver Trump.

I jobbet som pressetalskvinde har Leavitt blandt andet givet plads til flere små netmedier, der er betydeligt mere positivt stemt over for præsidentens politik end de mere etablerede medier.

Som præsidenten selv har hun i perioder haft et konfliktfyldt forhold til de større medier.

Leavitt kapper dog ikke helt båndene til Det Hvide Hus, lader præsidenten forstå i sin meddelelse.

- Karoline vil nu blive en af mine vigtigste eksterne rådgivere og en indflydelsesrig stemme i Det Republikanske Parti, mens vi arbejder på at trodse historien og vinde en overbevisende sejr ved midtvejsvalget, skriver Trump.

USA skal ved midtvejsvalget 3. november blandt andet vælge medlemmer til Kongressen i Washington D.C.

Her håber Trumps politiske modstandere i Det Demokratiske Parti at kunne genvinde flertallet, i hvert fald i Repræsentanternes Hus, der er det ene af Kongressens to kamre.

RITZAU

Karoline Leavitt, der er pressetalskvinde for USA's præsident, Donald Trump, fratræder sin stilling.

Det meddeler Trump på sit sociale medie, Truth Social, onsdag.

Leavitt forlader jobbet i Det Hvide Hus, så hun kan tilbringe mere tid med sin familie, tilføjer han.

Det er "en beslutning, jeg fuldt ud forstår og respekterer", skriver Trump.

I opslaget på Truth Social betegner præsidenten Karoline Leavitt som en af sine mest betroede medarbejdere.

Han hylder hende også som "en af de bedste pressetalspersoner i Det Hvide Hus i embedets historie".

Leavitt kapper dog ikke helt båndene til Det Hvide Hus, lader han forstå i sin meddelelse.

- Karoline vil nu blive en af mine vigtigste eksterne rådgivere og en indflydelsesrig stemme i Det Republikanske Parti, mens vi arbejder på at trodse historien og vinde en overbevisende sejr ved midtvejsvalget, skriver Trump.

USA skal ved midtvejsvalget 3. november blandt andet vælge medlemmer til Kongressen i Washington D.C.

Her håber Trumps politiske modstandere i Det Demokratiske Parti at kunne genvinde flertallet, i hvert fald i Repræsentanternes Hus, der er det ene af Kongressens to kamre.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi efterlyste onsdag eftermiddag en tiårig dreng, der tidligere på dagen forlod sin skole i Kolding og ikke var kommet hjem.

Kort efter klokken 20.00 melder politiet, at drengen er fundet i god behold, og at han er på vej hjem.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Vi vil gerne sige tusind tak for henvendelserne, som ledte os til drengen. Vi opfordrer folk til at slette eventuelle delte opslag og billeder af drengen, skriver Sydøstjyllands Politi.

Drengen havde tidligere taget toget mod København, og politiet kunne tidligere ikke afvise, at han havde gjort det igen.

Det fremgår ikke af politiets seneste melding, hvor drengen blev fundet, eller hvad der var sket, efter han forlod skolen.

RITZAU

En mandlig torso er fundet i et skovområde i Glücksburg nordøst for Flensborg tæt på grænsen til Danmark, og tysk politi søger vidner.

Det skriver politiet i Flensborg på Facebook.

Flensborg Avis skriver, at der er blevet observeret "en civil dansk politibil i området nær skoven".

Ritzau spurgte tidligere onsdag Syd- og Sønderjyllands Politi, om dansk politi er involveret i efterforskningen. Kredsen henviser til tysk politi, som ikke umiddelbart har svaret.

Syd- og Sønderjyllands Politi gentager onsdag aften, at det henviser til tysk politi.

Torsoen blev fundet indpakket i plastfolie tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 af en jæger.

Herefter blev der indledt en efterforskning.

Politiet tager udgangspunkt i, at der kan være sket en voldelig forbrydelse på grund af omstændighederne ved fundet.

Ligets identitet er ukendt, skriver politiet. Det samme gælder omstændighederne omkring hændelsen.

Et større opbud af betjente søger efter spor i området. Det omfatter både kriminalpoliti i Flensborg, den tekniske afdeling og cirka 40 betjente fra beredskabspolitiet i delstaten Slesvig-Holsten.

Der vil finde en obduktion sted onsdag.

- Der gives ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver politiet cirka klokken 12.15 onsdag.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der i de seneste dage eller uger har set mistænkelige personer eller køretøjer i området omkring skoven Friedholz og søen Pugum.

Byen Glücksburg ligger omkring ti kilometer nordøst for Flensborg i Slesvig-Holsten. Den er også kendt som Lyksborg på dansk.

RITZAU

Israel har onsdag foretaget det første luftangreb mod Gazastriben i over en uge. Det bekræfter begge parter i konflikten.

Luftangrebet har kostet én person livet.

Israels militær meddeler, at angrebet var rettet mod et medlem af den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

Gazas civilforsvar, der er en redningstjeneste under Hamas' ledelse, meddeler derimod, at angrebet var rettet mod civile på en motorcykeltaxi - en såkaldt tuktuk.

Ifølge den palæstinensiske myndighed er den dræbtes navn Mohanad Saada.

Da han blev dræbt, var han ifølge et øjenvidne i færd med at reparere en mur, der var blevet ødelagt af israelske angreb i byen Beit Lahia i den nordlige del af Gazastriben.

Fem andre blev såret i angrebet, meddeler civilforsvaret.

Det er Israels første luftangreb i Gazastriben siden 3. august, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, kunne meddele, at parterne var nået frem til en "stor milepæl" i hans plan for en afslutning på krigen.

Hamas havde meddelt, at bevægelsen ville overdrage sine våben til en nyetableret palæstinensisk komité. Til gengæld skal Israel trække sine soldater ud af området.

Men Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, afviste søndag planen.

Onsdag siger den israelske forsvarsminister, Israel Katz, at de israelske soldater bliver i Gazastriben.

De israelske styrker kontrollerer over 60 procent af det sønderbombede område.

Katz siger videre, at Israel heller ikke vil forlade de såkaldte sikkerhedszoner i Libanon og Syrien.

Under et besøg i det sydlige Libanon onsdag sagde Katz, at det israelske militær er til stede for at beskytte indbyggerne på den anden side af grænsen i det nordlige Israel.

- Vi vil rydde dette område og garantere sikkerheden for indbyggerne i nord, sagde Katz under besøget hos de israelske soldater i Libanon.

- Vi vil på ingen måde trække os fra sikkerhedszonerne. Ikke i Libanon, ikke i Syrien, ikke i Gaza, fastslog den israelske forsvarsminister.

Hans udtalelse kommer to måneder efter, at Libanon og Israel indgik en aftale om, at den libanesiske Hizbollah-bevægelse skal afvæbnes.

Til gengæld skal Israel trække sig ud af det sydlige Libanon og gradvis overlade ansvaret for sikkerheden til Libanons egen hær.

RITZAU/AFP

Aarhus Kommune har droppet sit mål om at blive CO2-neutral i 2030.

I stedet skal kommunen det år have sænket sit CO2-aftryk til 85 procent, inden det gamle mål nu skal indfries i 2035 i stedet.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Skiftet kommer efter, at partierne bag byrådets klimaaftale onsdag eftermiddag har holdt et møde og truffet beslutningen.

Mens det nye officielle mål er 85 procent i 2030, har aftalepartierne også noteret sig en mere uofficiel ambition om at håbe at nå 90 procent samme år.

De lokale byrådspolitikere har blandede følelser om beslutningen.

- Vi havde gerne holdt fast på 100 procent, og vi ville også gerne have taget nogle af de konsekvenser, som det indebærer, men vi accepterer, at gå ned på 90 procent, og det er det, vi går efter som minimum, siger SF's Liv Gro Jensen til TV 2 Østjylland.

I Venstre fremhæver man omvendt, at man stadig er stolt over at have en ambitiøs målsætning.

Vejen til klimaneutralitet i 2030 blev særdeles udfordret sidste år, da et CO2-fangst projekt glippede.

Længe var det planen, at Aarhus Kommune skulle søge statslig støtte til at opføre et CO2-fangstanlæg på Lisbjerg Kraftvarmeværk.

Det ville have reduceret kommunens udledning af CO2 med 435.000 ton.

Betingelserne for at søge støtten var dog for svære for kommunen at håndtere, så man måtte undlade at søge udbuddet.

Dermed stod det klart, at kommunens klimaregnskab pludselig havde et markant hul.

De 435.000 ton CO2-reduktion er svære at finde ligeså hurtigt andre steder, og byrådets politikere har derfor sænket målsætningen.

TV 2 Østjylland har endnu ikke kunne få en kommentar fra den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi efterlyser en tiårig dreng, der tidligere onsdag forlod sin skole i Kolding og ikke er kommet hjem.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Drengen, der hedder Kevin, har tidligere taget toget mod København, og politiet kan ikke afvise, at han har gjort det igen.

Kevin er 160 centimeter høj, lys i huden og har mellemlangt lyst hår. Han er iført mørke bukser og en gråblå trøje.

- Vi hører gerne fra borgere, som kan have set ham i løbet af dagen, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

RITZAU

Ukraine har genvundet kontrollen med 26 landsbyer i år ved at presse russiske styrker ud af dem.

Det meddeler Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

I alt har ukrainske styrker i perioden fra januar til august befriet 745 kvadratkilometer af landets territorium, som russiske styrker havde indtaget, siger Zelenskyj.

De 26 landsbyer, der er befriet af ukrainske styrker, ligger i regionerne Donetsk, Dnipro og Zaporizjzja.

Ifølge den ukrainske præsident er mindst 9550 russiske soldater blevet dræbt i år og over 6600 andre såret.

Zelenskyj nævner ikke, hvor store de ukrainske tab har været under den langvarige militæroperation.

Hverken Rusland eller Ukraine offentliggør, hvor mange soldater der er blevet dræbt på slagmarken i løbet af den nu fire og et halvt år lange krig.

Gennem de seneste måneder er Ukraine i stigende grad begyndt at angribe mål hundredvis af kilometer inde i Rusland.

Disse angreb har især ramt russiske energianlæg og på det seneste også handelsgiganten Wildberries, der betegnes som Ruslands svar på Amazon.

Et angreb mod havnebyen Novorossijsk, der ligger øst for halvøen Krim, har natten til onsdag kostet mindst tre mennesker livet og såret 24 andre.

Det oplyser guvernøren i den russiske region Krasnodar, Veniamin Kondratjev, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ruslands forsvarsministerium oplyste onsdag morgen, at 502 ukrainske droner var blevet skudt ned i løbet af natten i flere forskellige dele af Rusland.

Det er ikke umiddelbart muligt at få oplysningerne bekræftet fra uafhængig side.

RITZAU/Reuters

Et lovforslag, der skal gøre det lettere for forbrugere at få repareret produkter frem for at købe nyt, er onsdag blevet førstebehandlet i Folketinget.

Det er justitsminister Nicolai Wammen (S), der har fremsat lovforslaget på baggrund af et EU-direktiv, der skal fremme reparation af varer. Direktivet blev vedtaget i 2024 og skal nu implementeres i Danmark.

- Vi skal gøre det nemmere at forlænge levetiden på de produkter, vi allerede har. Det er både godt for forbrugeren, og det er godt for den grønne omstilling, fortæller Malte Larsen (S), der præsenterer forslaget fra Folketingets talerstol.

Reglerne kommer blandt andet til at gælde for hårde hvidevarer som opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere samt køle- og fryseskabe.

Direktivet vil også gælde for mobiltelefoner, tablets og produkter til datalagring som harddiske.

Når en producent skal reparere et produkt, skal det ifølge direktivet ske enten gratis eller til en rimelig pris for forbrugeren. Reparationen skal desuden udføres inden for rimelig tid, efter at producenten har modtaget varen.

Hvad rimelig tid dækker over, fremgår ikke specifikt i direktivet.

Producenten må heller ikke gøre det unødigt besværligt at få produktet repareret. Det betyder blandt andet, at producenten ikke må opstille kontraktvilkår eller andre krav, som i praksis gør en reparation vanskeligere.

Direktivet er et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv, hvilket vil sige, at det skal implementeres i alle medlemslande - inklusive Danmark - og at der ikke er mulighed for at lave nationale særregler, medmindre det specifikt står i direktivet.

På enkelte områder har medlemslandene dog mulighed for at træffe egne valg.

Det gælder blandt andet spørgsmålet om en længere reklamationsfrist, hvis en forbruger vælger at få et produkt repareret, samt muligheden for at lade nationale reparatører registrere på den fælles europæiske onlineplatform for reparation.

Regeringen lægger i lovforslaget op til ikke at udnytte disse muligheder. Det betyder blandt andet, at Danmark ikke vil forlænge reklamationsfristen med 12 måneder, hvis en forbruger får repareret et produkt.

Danmark nåede ikke at gennemføre EU's nye reparationsdirektiv inden den egentlige frist 31. juli.

Et lovforslag blev godt nok fremsat i juni, men nåede ikke at blive færdigbehandlet inden fristen, og processen lå samtidig i kølvandet på folketingsvalget i marts.

Derfor foreslår justitsministeren, at loven skal træde i kraft, så snart den er vedtaget og offentliggjort.

RITZAU

Spanske myndigheder forventer op mod seks millioner besøgende i de områder, som er inden for den bane, hvor onsdagens solformørkelse er total.

Det siger Spaniens videnskabsminister, Juan Cruz, ifølge Reuters.

Banen går blandt andet gennem det nordlige Spanien og De Baleariske Øer.

- Jeg håber, at vi i aften vil se begyndelsen på en vidunderlig generation af astrofysikere, siger han.

- Det er et helt særligt øjeblik.

De op mod seks millioner besøgende omfatter blandt andet tilrejsende fra nærliggende regioner.

Cruz har ifølge Europa Press tidligere talt om et estimat på mellem en og seks millioner flere mennesker i områderne.

Spanien ser solformørkelsen som en mulighed for også at vise de mindre besøgte egne frem og trække turister væk fra landets overfyldte badebyer.

Samtidig har myndighederne sat 25.000 politibetjente ind og iværksat en større kampagne for at forhindre, at turisterne forårsager skovbrande.

Indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska oplyser, at der foruden de 25.000 politifolk også er næsten 100 fly og helikoptere på plads.

Han opfordrer de mange besøgende til at følge formørkelsen fra de hundredvis af observationssteder, som myndighederne har sat op, og overholde de regler, der er indført i nogle parker.

- Lad os ikke glemme, at risikoen for skovbrande er meget høj. Den er ekstrem på grund af de høje temperaturer, siger han.

En af de mange besøgende, Lola Guerreiro, har tilbragt natten i bjergene nær Arco de las Salinas i det østlige Spanien.

Her ligger Europas største astronomiske undervisningscenter, Galactica, samt Javalambre-observatoriet.

Hun er kørt hele vejen fra Extremadura i den vestlige del af Spanien for at se formørkelsen.

- Det har været en drøm for mig i rigtig, rigtig mange år at se en total solformørkelse, og jeg ville ikke gå glip af muligheden for at opleve den, selv om det betød en syv timer lang rejse, siger hun.

Island forventer omkring 80.000 besøgende i forbindelse med solformørkelsen, hvor også landets mest kendte musiker, Björk, vil optræde med et dj-set ved et særarrangement syd for hovedstaden Reykjavik.

Den totale solformørkelse, hvor Månen skygger helt for Solen, ventes mellem klokken 17.43 og 17.50 lokal tid, alt efter hvor i landet man befinder sig.

Det er klokken 19.43 til 19.50 dansk tid.

Derpå vil skyggen fortsætte sydpå og ned over Atlanterhavet, inden den rammer det nordlige Spanien omkring 35 minutter senere.

RITZAU/Reuters

En 21-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet, efter at han blev anholdt natten til onsdag i en sag om et knivstikkeri.

Onsdag formiddag blev han stillet for en dommer i et grundlovsforhør i Retten i Randers.

Her nægtede han sig skyldig i sigtelsen om grov vold. Ifølge politiet har han stukket en 18-årig mand med kniv i Ebeltoft sent tirsdag aften.

Dommeren i grundlovsforhøret har besluttet at fængsle den 21-årige. Det kærede han til landsretten, der derfor skal tage stilling til, om der er grundlag for at holde ham bag tremmer.

Det skriver anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i Ebeltoft klokken 22.39.

Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor politiet traf den 18-årige mand, der sad i en bil ved en tankstation.

Den 18-årige var blevet stukket med kniv og havde flere synlige skader.

Umiddelbart kom han ikke alvorligt til skade, men han blev kørt til behandling på hospitalet, oplyser Østjyllands Politi i politikredsens døgnrapport.

Et par timer senere - helt præcist klokken 00.32 - blev den 21-årige anholdt på en adresse nær Ebeltoft.

Politiets indledende efterforskning viser, at selve knivoverfaldet blev begået et andet sted i byen, men det nærmere hændelsesforløb er endnu ikke fastlagt.

Politiet mistænker, at de to unge kendte hinanden på forhånd, men det skal undersøges.

RITZAU

Et stort ukrainsk droneangreb har ramt den russiske sortehavsby Novorossijsk natten til onsdag.

To store kornterminaler er blevet sat ud af drift i angrebet, siger russiske industrikilder til nyhedsbureauet Reuters.

Rusland er verdens største eksportør af hvede, og størstedelen af den eksport går via havne, som ligger ud til Sortehavet som den i Novorossijsk.

Den største russiske kornlobbygruppe advarede sidste måned om, at ukrainske angreb i den nærmeste fremtid kan lukke ned for korneksporten via Sortehavet.

Det vil få store konsekvenser for priserne, hvis det sker.

Angrebet har ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, også ramt Ruslands flådebase i Novorossijsk. Der er ifølge præsidenten blevet brugt både droner og missiler til angrebet.

Dele af den russiske sortehavsflåde er blevet flyttet til Novorossijsk, efter at halvøen Krim gentagne gange er blevet udsat for ukrainske angreb.

Veniamin Kondratjev, som er guvernør i den russiske region Krasnodar, hvor Novorossijsk ligger, taler om en "massiv" bølge af ukrainske angreb.

Han siger, at mindst to personer er blevet dræbt, heriblandt et otteårigt barn.

Andrej Kravtjenko, som er borgmester i Novorossijsk, siger, at fire virksomheder blev ramt i angrebet. Herudover blev over 20 bygninger til beboelse ramt, siger han.

Der er på sociale medier flere opslag, der ikke er blevet verificeret, som viser store flammer og røg et sted i Novorossijsk.

Ifølge Rusland er i alt at 502 ukrainske droner blevet skudt ned i forskellige regioner i løbet af natten.

Også i byen Zaporizjzja i Ukraine meldes der om brand i et indkøbscenter efter et russisk angreb.

Imens har et russisk angreb på Odesa, som har Ukraines største havn, ifølge byens militæradministration onsdag gjort skade på infrastruktur der.

Både Rusland og Ukraine har øget deres angreb fra længere distancer i år, hvilket har øget antallet af civile dræbte. Det siger FN ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraine har tidligere - i lighed med Rusland - sagt, at civile ikke bevidst er mål for angreb under krigen.

RITZAU/Reuters