USA's præsident, Donald Trump, ser helst, at den tidligere Trump-støtte Marjorie Taylor Greenes plads i Repræsentanternes Hus overtages af den konservative anklager Clay Fuller.

Det skriver præsidenten natten til torsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Han (Clay Fuller, red.) støttes på det kraftigste af de mest respekterede Maga-krigere i Georgia, skriver Trump.

Greene meddelte i november, at hun ville trække sig fra sin post efter en bitter strid med præsidenten.

Inden da havde hun været medlem af Repræsentanternes Hus i næsten fem år.

Greene var tidligere en af præsident Donald Trumps mest trofaste støtter og har været en frontfigur i Trumps politiske Maga-bevægelse.

I slutningen af sidste år kom de to dog på kant med hinanden, og den amerikanske præsident trak sin støtte til Greene.

Hvem, der overtager hendes plads, afgøres ved et lokalt valg i Georgia 10. marts.

Støtten fra den amerikanske præsident ventes ifølge nyhedsbureauet Reuters at øge Fullers chancer for at vinde valget.

/ritzau/

Stifteren af Microsoft Bill Gates fortryder hvert minut, som han tilbragte med den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det siger Gates til 9News Australia i et interview.

I den seneste række dokumenter, der blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium i sidste uge, fremgår e-mails mellem Epstein og fremtrædende personer.

Der er også en e-mail, hvori Epstein påstår, at hans forhold til Gates bestod i alt fra at hjælpe Gates "med at skaffe stoffer for at håndtere konsekvenserne af sex med russiske piger til at facilitere hans ulovlige stævnemøder med gifte kvinder".

Men mailen er falsk, siger Gates til 9News.

- Åbenbart sendte Jeffrey (Epstein, red.) en e-mail til sig selv. E-mailen blev aldrig sendt. E-mailen er falsk.

- Jeg ved ikke, hvad han tænkte dér. Prøvede han at angribe mig på én eller anden måde?

- Hvert minut, jeg brugte med ham, fortryder jeg, og jeg undskylder, at jeg brugte tid med ham, siger Bill Gates til mediet.

Han afviser desuden at have taget del i Epsteins forbrydelser. Epstein døde i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige piger og menneskehandel.

Gates siger, at han mødte Epstein i 2011 og deltog i flere middage med ham i løbet af tre år, men at han aldrig besøgte hans ø eller havde forhold til kvinder i den forbindelse.

Microsoft-stifteren var fra 1994 til 2021 gift med Melinda Gates.

Hans ekskone sagde onsdag til mediet NPR, at de dokumenter, som USA's justitsministerium offentliggjorde i sidste uge, har skabt spørgsmål, som hun mener, at hendes eksmand skal være med til at besvare.

- For mig er det personligt svært, når de her detaljer dukker op. For det bringer minder tilbage om nogle meget smertefulde perioder i mit ægteskab.

- Uanset hvilke spørgsmål der stadig fremstår ubesvaret - om hvad kan jeg slet ikke begynde at vide alt om - så er de spørgsmål tiltænkt de personer, der er nævnt, og også min eksmand. Det er dem, der skal stå til ansvar for det - ikke mig.

/ritzau/

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrer USA og Rusland til hurtigt at underskrive en ny atomaftale.

Det gør han i en udtalelse, der er offentliggjort på FN's hjemmeside.

Den eksisterende New Start-traktat, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder, står til at udløbe natten til torsdag.

Guterres kalder udsigten til traktatens udløb for et alvorligt øjeblik for international fred og sikkerhed.

- For første gang i mere end et halvt århundrede står vi over for en verden uden bindende begrænsninger på de strategiske atomarsenaler i Rusland og USA - de to stater, der råder over langt størstedelen af verdens samlede lager af atomvåben, skriver generalsekretæren i udtalelsen.

Han skriver samtidig, at aftalen ikke kunne udløbe på et værre tidspunkt.

- Risikoen for, at et atomvåben bliver taget i brug, er den højeste i årtier, skriver Guterres.

New Start blev underskrevet i 2010 af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og Dmitrij Medvedev, som er en af Vladimir Putins allierede og var russisk præsident på det tidspunkt.

Den er en fortsættelse af Start-traktaten, som blev underskrevet i 1991 af George H.W. Bush, som var præsident i USA, og af Mikhail Gorbatjov, som var leder af Sovjetunionen.

Traktaten indebærer, at begge parter med kort varsel kan få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten lever op til aftalen. Den del af aftalen droppede Putin i 2023 på grund af USA's støtte til Ukraine.

Det russiske udenrigsministerium meddelte onsdag, at Rusland ikke længere ser sig selv som værende forpligtet af New Start-traktaten.

Samtidigt lød det fra ministeriet, at USA ikke har svaret på et forslag om at forlænge traktatens grænser for missiler og sprænghoveder.

- I bund og grund bliver vores forslag bevidst ignoreret, skrev ministeriet i en pressemeddelelse.

Hvis traktaten udløber, vil der for første gang siden 1972 ikke være begrænsninger på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem USA og Rusland, skriver Reuters.

Antonio Guterres opfordrer de to lande til hurtigst muligt at lande en ny atomaftale.

- Jeg opfordrer begge lande til straks at vende tilbage til forhandlingsbordet og blive enige om en ny rammeaftale, der genindfører målbare begrænsninger, mindsker risici og styrker vores fælles sikkerhed, skriver han.

/ritzau/

Stifteren af Microsoft Bill Gates fortryder hvert minut, som han tilbragte med den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det siger Gates til 9News Australia i et interview.

I den seneste række dokumenter, der blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium i sidste uge, fremgår e-mails mellem Epstein og fremtrædende personer.

Der er også en e-mail, hvori Epstein påstår, at hans forhold til Gates bestod i alt fra at hjælpe Gates "med at skaffe stoffer for at håndtere konsekvenserne af sex med russiske piger til at facilitere hans ulovlige stævnemøder med gifte kvinder".

Men mailen er falsk, siger Gates til 9News.

- Åbenbart sendte Jeffrey (Epstein, red.) en e-mail til sig selv. E-mailen blev aldrig sendt. E-mailen er falsk.

- Jeg ved ikke, hvad han tænkte dér. Prøvede han at angribe mig på én eller anden måde?

- Hvert minut, jeg brugte med ham, fortryder jeg, og jeg undskylder, at jeg brugte tid med ham, siger Bill Gates til mediet.

Han afviser desuden at have taget del i Epsteins forbrydelser. Epstein døde i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige piger og menneskehandel.

Gates siger, at han mødte Epstein i 2011 og deltog i flere middage med ham i løbet af tre år, men besøgte aldrig hans ø eller havde forhold til kvinder i den forbindelse.

Microsoft-stifteren var fra 1994 til 2021 gift med Melinda Gates.

/ritzau/

Embedsmænd i Fulton County i den amerikanske delstat Georgia har onsdag indgivet en begæring ved en føderal domstol efter en kontroversiel FBI-ransagning, der foregik i sidste uge.

Her ransagede det amerikanske forbundspoliti et valgkontor i Georgia som led i USA's præsident Donald Trumps påstand om, at hans nederlag ved præsidentvalget i 2020 skyldtes omfattende valgsvindel.

Hundredvis af kasser med stemmesedler og andet materiale relateret til valget i 2020 blev beslaglagt under ransagningen. Fulton County kræver det hele tilbageleveret.

- Vi vil kæmpe med alle ressourcer mod dem, der forsøger at overtage vores valg - selve vores forfatning står på spil i denne kamp, siger Robb Pitts, formand for Fulton County's Board of Commissioners.

De føderale myndigheder har ikke forklaret den konkrete begrundelse for, hvorfor de mange kasser med stemmesedler skulle beslaglægges.

Den erklæring, der blev brugt til at opnå en ransagningskendelse, forbliver hemmelighedsstemplet. Fulton County kræver den afklassificeret.

Trumps direktør for den nationale efterretningstjeneste, Tulsi Gabbard, var også til stede under FBI-ransagningen i sidste uge, og det har skabt ekstra røre.

Kritikere har advaret om, at Trump-administrationen på en eller anden måde kan bruge den politisk ladede undersøgelse til at blande sig i de kommende midtvejsvalg i november.

Trump har gentagne gange hævdet - uden at fremlægge konkrete beviser - at valgsvindel i delstaten var skyld i hans nederlag til Joe Biden ved præsidentvalget i 2020.

Valg i USA administreres af de enkelte delstater, men Trump luftede i denne uge idéen om, at Republikanerne kunne gå ind for at "nationalisere afstemningen" i visse områder på baggrund af hans ubegrundede påstande om valgsvindel.

- Denne sag handler ikke kun om Fulton County. Den handler om valg i hele Georgia og i hele landet, siger Robb Pitts med henvisning til Trumps seneste udtalelser.

Trump tabte knebent til Biden i Georgia i 2020.

Det kom senere frem, at Trump havde opfordret en statslig valgembedsmand i et telefonopkald, før stemmeoptællingen var afsluttet, til at hjælpe ham med at "finde 11.780 stemmer", som han manglede for at vinde.

Den republikanske præsident og andre blev sigtet i Georgia for deres påståede forsøg på at underminere valget, men anklageren blev involveret i en skandale, og sagen blev i sidste ende afvist i november 2025.

/ritzau/AFP

Politiet har fået mange henvendelser, siden den drabsdømte flugtfange Philip Denié Dahl Petersen flygtede fra Vestre Fængsel natten til onsdag.

Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Jesper Schroll natten til torsdag.

- Vi får rigtig mange henvendelser fra borgere, der - ud fra det billede, der er offentliggjort - mener at have set en person, der ligner ham. Dem følger vi selvfølgelig op på løbende.

- Indtil videre har vi dog ikke haft held med at identificere, at det skulle være ham, siger Jesper Schroll.

Politiet bad om offentlighedens hjælp, i forbindelse med at Philip Denié Dahl Petersen, der ventede på at afsone en forvaringsdom, klatrede over ydermuren i Vestre Fængsel natten til onsdag. Personalet anmeldte flugten klokken 00.05.

Der er i den forbindelse blevet offentliggjort billeder og en beskrivelse af det tøj, som han havde på.

Han var iført sort hue, sort tætsiddende jakke og lange sorte tætsiddende bukser samt sorte sko med hvide såler.

Efterforskningslederen vil fortsat ikke oplyse, præcis hvordan Philip Denié Dahl Petersen kunne klatre over fængselsmuren, eller hvordan det blev opdaget, at han var væk.

Jesper Schroll vil ikke komme ind på, præcis hvilke efterforskningsværktøjer politiet benytter sig af. Han fortæller dog, at der er videoovervågning i og omkring fængslet.

- Så på den måde er der jo overvågning, der viser, hvad der er sket, siger han.

Han vil ikke komme ind på, hvorvidt politiet har besøgt adresser, som Philip Denié Dahl Petersen kunne skjule sig på.

- Men hvis vi vurderer, at han måtte være et sted, har vi den mulighed, at vi kan ransage. Det er de efterforskningsskridt, der kan være i værktøjskassen, hvis vi får en adresse, hvor vi mener, at han kan befinde sig, siger Jesper Schroll.

Vestre Fængsel på Vestre Fælled i København har ry for at være et af landets hårdeste fængsler at opholde sig i.

Philip Denié Dahl Petersen var indsat i fængslet, mens han ventede på, at der skulle komme en ledig plads til afsoning af forvaringsdommen. De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel.

Hvis man har oplysninger om Philip Denié Dahl Petersen eller mener at have set ham, kan man ringe til politiet på 114.

/ritzau/

USA's højesteret har onsdag givet den amerikanske delstat Californien grønt lys til at bruge nye valgkort, der kan give Demokraterne fem pladser mere i USA's lovgivende forsamling, Kongressen, ved midtvejsvalget i november.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var Det Republikanske Parti i Californien, der havde anmodet om blokeringen af valgkortene.

Retten gav onsdag ingen forklaring i sin afgørelse.

Forslaget blev godkendt af vælgerne sidste år i en afstemning og var et modsvar på en lignende manøvre i Texas kendt som gerrymandering.

Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Højesteret har et konservativt flertal på 6-3 og tillod i december Texas at gøre det samme, men til Republikanernes fordel.

Senere i december stemte Senatet i delstaten Indiana imod et lignende forslag om nye valgkort.

USA's præsident, Donald Trump, har presset hårdt på for at få Republikanerne til at indføre nye valgkort landet over forud for midtvejsvalget.

Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, har kommenteret afgørelsen på det sociale medie X.

- Donald Trump sagde, at han var "berettiget" til fem kongrespladser mere i Texas. Han startede den her krig om omfordeling af valgkredse. Han tabte, og han kommer til at tabe igen i november, lyder det fra Newsom.

Newsom er blandt de mest udtalte kritikere af Donald Trump.

Republikanerne har nu et snævert flertal i begge kamre i Kongressen, Senatet og Repræsentanternes Hus.

Hvis partiet mister kontrollen med ét af de to kamre, vil det bringe Trumps lovgivningsmæssige dagsorden i fare og åbne døren for demokratisk ledede kongresundersøgelser rettet mod præsidenten, skriver Reuters.

Flere politiske opgør venter frem til midtvejsvalget den 3. november. Flere andre delstater er også begyndt processen med at omfordele deres valgkredse.

/ritzau/

USA's højesteret har onsdag givet den amerikanske delstat Californien grønt lys til at bruge nye valgkort, der kan give Demokraterne fem pladser mere i USA's lovgivende forsamling, Kongressen, ved midtvejsvalget i november.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var Det Republikanske Parti i Californien, der havde anmodet om blokeringen af valgkortene.

Forslaget blev godkendt af vælgerne sidste år i en afstemning og var et modsvar på en lignende manøvre i Texas kendt som gerrymandering.

Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Højesteret har et konservativt flertal på 6-3 og tillod i december Texas at gøre det samme, men til Republikanernes fordel.

Retten gav ingen forklaring i sin afgørelse.

/ritzau/

55.000 ukrainske soldater har mistet livet på slagmarken.

Det anslår Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview på fransk tv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag aften.

- I Ukraine er det officielle antal dræbte soldater på slagmarken - enten professionelle eller værnepligtige - 55.000.

Ifølge Reuters tilføjer Zelenskyj i interviewet, at der derudover er "et stort antal" savnede personer.

Udmeldingen kommer knap tre uger inden fireårsdagen for Ruslands invasion.

Samtidig fortsætter forsøget på fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland i Abu Dhabi med USA som mægler.

Ifølge Ukraines forhandler Rustem Umjerov har onsdagens samtaler været "substantielle og produktive" og har "fokuseret på konkrete skridt og praktiske løsninger".

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det største stridspunkt drejer sig om territoriet i det østlige Ukraine.

Rusland kræver, at Ukraine trækker sine soldater ud af områder af Donbas-regionen, herunder ud af byer med enorme naturressourcer.

Ukraine mener modsat, at konflikten bør stoppe langs den nuværende frontlinje. Ukraine nægter at trække sine soldater tilbage, hvis ikke Rusland gør det.

Rusland, der har besat omkring 20 procent af Ukraine, har truet med at overtage resten af Donetsk-regionen, hvis forhandlingerne ikke fører nogen vegne.

Ifølge FN's overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) var 2025 det mest dødelige år for civile i landet siden 2022.

Mindst 2514 personer blev dræbt sidste år.

Det fremgik af en rapport offentliggjort i januar.

FN har bekræftet næsten 15.000 civile dødsfald siden invasionen. Men det faktiske omfang er formentlig betydeligt højere, har organisationen anslået.

HRMMU tilføjede i sin rapport, at der ikke findes noget pålideligt tal for det samlede antal civile, der er blevet dræbt i Ukraine.

Ifølge rapporten har russiske myndigheder rapporteret, at angreb fra Ukraines væbnede styrker sidste år kostede 253 civile livet i Rusland.

Det har ifølge FN ikke været muligt at verificere tallene på grund af manglende adgang til Rusland og begrænset offentligt tilgængelig information.

Det gælder også antallet af dræbte russiske soldater.

Ifølge beregninger, som det uafhængige russiske medie Mediazona og BBC's afdeling i Rusland bragte i september 2025, var mindst 130.150 personer fra det russiske militær døde i løbet af krigen i Ukraine.

Den tværpolitiske nonprofit organisation The Center for Strategic and International Studies skrev i januar, at op mod 325.000 personer fra Ruslands styrker har mistet livet.

/ritzau/

55.000 ukrainske soldater har mistet livet på slagmarken.

Det anslår Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview på fransk tv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag aften.

- I Ukraine er det officielle antal dræbte soldater på slagmarken - enten professionelle eller værnepligtige - 55.000.

Ifølge Reuters tilføjer Zelenskyj i interviewet, at der derudover er "et stort antal" savnede personer.

Udmeldingen kommer, knap tre uger inden fireårsdagen for Ruslands invasion.

Ifølge FN's overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) var 2025 det mest dødelige år for civile siden 2022.

Mindst 2514 personer blev dræbt sidste år.

Det fremgik af en rapport offentliggjort i januar.

FN har bekræftet næsten 15.000 civile dødsfald siden invasionen. Men det faktiske omfang er formentlig betydeligt højere, har organisationen anslået.

HRMMU tilføjede i sin rapport, at der ikke findes noget pålideligt tal for det samlede antal civile, der er blevet dræbt i Ukraine.

Ifølge rapporten har russiske myndigheder rapporteret, at angreb fra Ukraines væbnede styrker sidste år kostede 253 civile livet i Rusland.

Det har ifølge FN ikke været muligt at verificere tallene på grund af manglende adgang til Rusland og begrænset offentlig tilgængelig information.

/ritzau/

55.000 ukrainske soldater har mistet livet på slagmarken.

Det anslår Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview på fransk tv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag aften.

- I Ukraine er det officielle antal dræbte soldater på slagmarken - enten professionelle eller værnepligtige - 55.000.

Ifølge Reuters tilføjer Zelenskyj i interviewet, at der derudover er "et stort antal" savnede personer.

Udmeldingen kommer, knap tre uger inden fireårsdagen for Ruslands invasion.

Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig og kan være på vej med et opgør med årtiers siloopdelte beredskabsmodel.

I en rapport lyder det onsdag fra en række eksperter, at "et totalberedskab er vejen frem". Det dækker over, at virksomheder, organisationer og borgere skal bidrage, hvis en krise rammer.

- Derfor anbefaler ekspertpanelet, at der indledes et arbejde med at udarbejde et nationalt totalberedskabskoncept, står der i rapporten, som påpeger, at der skal investeres mere i det danske beredskab generelt.

Rapporten bestilt af regeringen kommer onsdag med anbefalinger til redningsberedskabet, men kommer i et afsnit for perspektivering ind på anbefalingen.

Det bemærkes, at der arbejdes med totalberedskab i flere nordiske lande. I Norge kom regeringen med et udspil i 2025, og i Sverige og Finland har det i årevis været normen.

I Danmark gled totalforsvarsmodellen i baggrunden til fordel for et mere siloopdelt beredskab efter Den Kolde Krig. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor.

Det giver specialisering, men når kriser krydser grænser og sektorer er der en risiko for manglende overblik, er argumentet.

I rapporten fremhæves det, at cyberkriminelle ofte trænger ind i danske systemer, søkabler kappes, og klimaforandringer gør os mere sårbare.

Det fremgik af en beretning fra Rigsrevisionen i december 2025, at centrale ministerier samlet set ikke er tilstrækkeligt forberedt på kriser.

Et naturligt næste skridt ville derfor være at se på, om eller hvordan det kunne implementeres i Danmark ifølge Danske Beredskaber.

- Før vi får det helhedsbillede, vil jeg ikke mene, at vi er i mål med at få optimeret krisestyring og beredskabsplanlægning i Danmark, siger sekretariatschef Bjarne Nigaard fra det kommunale redningsberedskab.

Han peger på, at det kolde vejr i øjeblikket skaber udfordringer i Danmark.

- Lad os forestille os en snestorm, der sætter elforsyning, vandforsyning og telekommunikation ud af spil i et større område. Så er vi nødt til at have de involverede sektorers beredskabsplaner til at spille sammen, siger han.

På en sikkerhedskonference i København i 2025 understregede den danske chef for Natos hovedkvarter i Letland, generalmajor Jette Albinus, at forsvaret ikke kan håndtere det nuværende trusselsbillede alene.

Det skyldes, at Danmark befinder sig i en hybrid fase, hvor militær oprustning ikke er nok. Hun anbefalede en strategisk indsats, hvor hele samfundet samarbejder om beredskabet.

Dansk Industri mener også, at et totalberedskab bør komme på tale i Danmark.

- Nu bør vi som samfund tage næste skridt og bygge et moderne totalberedskab, hvor erhvervslivets kapaciteter systematisk inddrages for at styrke Danmarks modstandskraft, siger underdirektør for samfundssikkerhed og beredskab Rasmus Anderskouv i en pressemeddelelse.

Regeringen har modtaget anbefalingerne og vil nu se på dem.

/ritzau/

Rusland ser ikke længere sig selv som værende forpligtet af New START-traktaten, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder.

Det oplyser det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Med udgangen af onsdag udløber traktaten, som er Ruslands sidste våbenkontroltraktat med USA.

Hvis traktaten udløber, vil der for første gang siden 1972 ikke være begrænsninger på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem de to lande, skriver Reuters.

Fra russisk side lyder det, at USA ikke har svaret på et forslag om at forlænge traktatens grænser for missiler og sprænghoveder.

- I bund og grund bliver vores forslag bevidst ignoreret, siger det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Fra flere sider har der lydt advarsler om, at aftalens udløb kan føre til et nyt våbenkapløb.

- Under de nuværende omstændigheder antager vi, at parterne i New START-aftalen ikke længere er bundet af nogen forpligtelser eller gensidige erklæringer inden for rammerne af traktaten, skriver det russiske ministerium.

New Start blev underskrevet i 2010 af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og Dmitrij Medvedev, som er en af Vladimir Putins allierede og var russisk præsident på det tidspunkt.

Den er en fortsættelse af Start-traktaten, som blev underskrevet i 1991 af George H.W. Bush, som var præsident i USA, og af Mikhail Gorbatjov, som var leder af Sovjetunionen.

Traktaten indebærer, at begge parter med kort varsel kan få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten lever op til aftalen. Den del af aftalen droppede Putin i 2023 på grund af USA's støtte til Ukraine.

I forvejen benyttede landene sig dog overvejende af egne efterretninger til at holde øje med modparten.

/ritzau/

59-årige Ryan Routh er onsdag blevet idømt livsvarigt fængsel for et attentatforsøg på USA's præsident, Donald Trump, på en golfbane i Florida i 2024.

Routh blev i september sidste år fundet skyldig af et nævningeting, og onsdag har han fået sin straf.

Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter. Foruden forsøg på attentat mod Trump gælder det ligeledes overfald på en Secret Service-agent og tre våbenforbrydelser i forbindelse med hændelsen.

Hændelsen fandt sted under to måneder inden præsidentvalget i 2024 - nemlig 15. september 2024.

Her spillede Trump golf på Trump International Golf Club i West Palm Beach, da Routh blev spottet.

En agent ved navn Robert Fercano fra Secret Service fortalte under retssagen, at han patruljerede i en golfvogn foran Trump, da han så et ansigt og en riffel, som pegede på ham gennem et hegn, skrev nyhedsbureauet AP tidligere.

Han skød herefter i retning af våbnet, hvilket ifølge anklagemyndigheden fik Routh til at flygte. Han efterlod sig et semiautomatisk våben og blev efterfølgende anholdt.

Anklagerne havde anbefalet livsvarigt fængsel, mens Routh, der har været forsvarsadvokat for sig selv, gik efter 27 års fængsel.

Anklagerne mente, at Rouths forbrydelser "ubestrideligt kræver livstid". De sagde, at han havde planlagt attentatforsøget i flere måneder, havde vist sig villig til at dræbe folk, som kom i vejen for ham, og ikke udtrykte anger.

Routh har afvist, at han ønskede at dræbe Trump, og har sagt, at han i fængslet er klar til at tage imod behandling for en personlighedsforstyrrelse.

Da Routh blev fundet skyldig i efteråret, forsøgte han at stikke sig selv i halsen med en kuglepen, men blev hurtigt eskorteret ud af retslokalet af betjente. Imens råbte hans datter, at han var uskyldig.

Hændelsen ved golfbanen var et af to meget omtalte attentatforsøg mod Trump i 2024.

To måneder inden havde en kugle strejfet Trumps øre under et vælgermøde i Butler i Pennsylvania.

Begge dele prægede valgkampen frem mod præsidentvalget i november 2024, hvor Trump igen blev valgt som præsident efter at have tabt til demokratiske Joe Biden i 2020.

/ritzau/Reuters

59-årige Ryan Routh er onsdag blevet idømt livsvarigt fængsel for et attentatforsøg på USA's præsident, Donald Trump, på en golfbane i Florida i 2024.

Routh blev i september sidste år fundet skyldig af et nævningeting, og onsdag har han fået sin straf.

Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter. Foruden forsøg på attentat mod Trump gælder det ligeledes overfald på en Secret Service-agent og tre våbenforbrydelser i forbindelse med hændelsen.

Ved hændelsen, som fandt sted under to måneder inden valget i 2024, spottede Secret Service-agenter Routh nogle få hundrede meter fra, hvor Trump spillede golf.

Routh flygtede fra stedet og efterlod sig et semiautomatisk våben. Han blev senere anholdt.

/ritzau/Reuters

The Washington Post vil gennemføre en omfattende fyringsrunde, som drastisk skal reducere størrelsen på den verdenskendte avis.

Omkring 30 procent af alle ansatte vil ifølge to anonyme kilder, som New York Times har talt med, blive fyret.

Det inkluderer angiveligt både folk, der arbejder med salg, og over 300 ud af cirka 800 journalister i det såkaldte newsroom. Et officielt tal er dog ikke meldt ud.

En anonym journalist fra avisen kalder det over for nyhedsbureauet Reuters et "blodbad".

Avisen blev grundlagt i 1877 og er kendt for undersøgende journalistik og en central rolle i Watergateskandalen, som bidrog til, at præsident Richard Nixon trak sig i 1974.

I et opkald delt med Reuters har chefredaktør Matt Murray fortalt om fyringerne.

De vil ske på tværs af en række redaktioner, blandt andet den internationale, sport og redaktionssekretariatet.

- Alt for længe har vi opereret med en struktur, som er rodfæstet i de dage, hvor vi var en lokal avis med nærmest monopolstatus, sagde Murray.

Han talte om en "ny vej frem og et mere fornuftigt grundlag". Han talte også om, at avisen vil lukke sportsafdelingen "i sin nuværende form", mens den politiske redaktion fortsat vil være den største.

Washington Post er ejet af Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos. Det blev allerede sidste år meldt ud, at der ville ske ændringer og fyringer, men på det tidspunkt lød det, at avisens centrale newsroom ikke ville blive påvirket.

Medarbejderforeningen The Washington Post Guild siger, at fyringerne vil gå ud over avisen "troværdighed, rækkevidde og fremtid".

- Hvis Jeff Bezos ikke længere er villig til at investere i den mission, der har defineret denne avis i generationer og tjener millioner af personer, som afhænger af vores journalistik, så fortjener The Post en ejer, der vil gøre det, skriver foreningen på det sociale medie X.

/ritzau/