Norges regeringsparti, Arbeiderpartiet, er lørdag blevet enigt med Senterpartiet og partiet Rødt om en finanslovsaftale for næste år.

Partierne er enige om at sende flere penge til de norske kommuner, øge bemandingen i landets børnehaver og lave en hjælpepakke på en milliard norske kroner til Gaza.

Det skriver partierne i en pressemeddelelse, som er sendt ud lørdag aften, samtidig med at de afholder pressemøde, skriver nyhedsbureauet NTB.

- Dette er en god budgetaftale, som giver os økonomisk tryghed, tryghed for fællesskabet og tryghed for landet.

- Flere penge til kommuner og børnehaver har været særligt vigtigt for os, samtidig med at alle ændringer i budgettet sker inden for ansvarlige økonomiske rammer, siger Tuva Moflag fra Arbeiderpartiet.

Hun er leder af finansudvalget i det norske parlament, Stortinget.

Beløbet, som skal sendes til Gaza, svarer til 635 millioner danske kroner.

Beslutningen om at afsætte penge på den norske finanslov til det palæstinensiske område kommer, knap to måneder efter at Israel og den militante bevægelse Hamas blev enige om første fase af en våbenhvileaftale.

Selv om der jævnligt har været meldinger om angreb i Gaza siden våbenhvilens begyndelse, er omfanget langt mindre end tidligere, og det åbner for at genopbygningsarbejdet kan begynde.

Om den norske milliard skal gå til genopbygning eller til nødhjælp, behandling af sårede og syge eller andet, er dog uklart.

600 millioner norske kroner skal gå til at styrke bemandingen i børnehaverne, mens 500 millioner norske kroner sendes ud til sygehusene.

Overordnet afsætter partierne tre milliarder norske kroner til de norske kommuner og 1,1 milliarder norske kroner til fylkeskommunerne.

Fylkeskommunerne svarer til de danske regioner.

Arbeiderpartiet har forhandlet med fire partier om finansloven.

Miljøpartiet De Grønne har trukket sig fra forhandlingerne, mens Sosialistisk Venstreparti ifølge eget udsagn ikke har forladt forhandlingerne, men altså heller ikke har underskrevet finanslovsaftalen.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps udmelding om, at luftrummet over Venezuela skal betragtes som lukket, er "fjendtlig, ensidig og arbitrær".

Det siger Venezuelas regering i en udtalelse ifølge Reuters.

Samtidig understreger regeringen, at den ikke accepterer ordrer eller trusler fra udlandet, og den kræver respekt for Venezuelas luftrum.

Reaktionen fra det sydamerikanske land kommer, efter at Trump tidligere lørdag skrev på sit sociale medie Truth Social, at luftrummet over Venezuela bør betragtes som fuldstændig lukket.

/ritzau/

Norges regeringsparti, Arbeiderpartiet, er lørdag blevet enigt med Senterpartiet og partiet Rødt om en finanslovsaftale for næste år.

Partierne er enige om at sende flere penge til de norske kommuner, øge bemandingen i landets børnehaver og lave en hjælpepakke på en milliard norske kroner til Gaza.

Det skriver partierne i en pressemeddelelse, som er sendt ud lørdag aften, samtidig med at de afholder pressemøde, skriver nyhedsbureauet NTB.

- Dette er en god budgetaftale, som giver os økonomisk tryghed, tryghed for fællesskabet og tryghed for landet.

- Flere penge til kommuner og børnehaver har været særligt vigtigt for os, samtidig med at alle ændringer i budgettet sker inden for ansvarlige økonomiske rammer, siger Tuva Moflag fra Arbeiderpartiet.

Hun er leder af finansudvalget i det norske parlament, Stortinget.

Beløbet, som skal sendes til Gaza, svarer til 635 millioner danske kroner.

600 millioner norske kroner skal gå til at styrke bemandingen i børnehaverne, mens 500 millioner norske kroner sendes ud til sygehusene.

Overordnet afsætter partierne tre milliarder norske kroner til de norske kommuner og 1,1 milliarder norske kroner til fylkeskommunerne.

Fylkeskommunerne svarer til de danske regioner.

/ritzau/

Antallet af personer, der er blevet dræbt i israelske angreb i Gaza siden 7. oktober 2023, har lørdag rundet 70.000.

Det meddeler det Hamas-kontrollerede sundhedsvæsen i Gaza ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alene siden torsdag er der føjet yderligere 301 personer til opgørelsen over mennesker, der er blevet dræbt i israelske angreb.

To af dem blev dræbt i israelske angreb for nylig, mens resten angiveligt er blevet dræbt tidligere og først er blevet identificeret nu, efter at deres lig er gravet fri af murbrokkerne.

Selv om Hamas og Israel har indgået en våbenhvile, som trådte i kraft 10. oktober, har der de seneste to måneder været adskillige angreb i Gaza.

Begge parter har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.

Som led i våbenhvilen blev der trukket en linje - en såkaldt gul linje - gennem Gaza. De israelske styrker skulle ifølge aftalen trække sig tilbage bag linjen, hvorefter de ville kontrollere cirka halvdelen af Gazas territorium.

Flere gange har Israels militær affyret skud mod personer, som ifølge militæret har overtrådt linjen og er kommet tæt på soldaterne.

Det er senest sket lørdag, hvor tre personer blev dræbt af Israels militær ved to separate hændelser, oplyser militæret ifølge den israelske avis Haaretz.

Tidligere på dagen var der meldinger om, at to børn var blevet dræbt i et israelsk angreb øst for byen Khan Younis.

Ifølge pårørende til børnene var det to brødre på henholdsvis 10 og 12 år, der blev dræbt, da de var ude for at samle brænde, skriver Reuters.

De to børn er tilsyneladende blandt de tre personer, som er blevet skudt, fordi de krydsede den gule linje og - ifølge militærets vurdering - udgjorde en umiddelbar fare for de israelske soldater.

Israel har tidligere sået tvivl om dødstallene fra Gaza, som Israel mistænker for at være overdrevne. Men Hamas har afvist, at der er blevet manipuleret med tallene.

/ritzau/

Antallet af personer, der er blevet dræbt i israelske angreb i Gaza siden 7. oktober 2023, har lørdag rundet 70.000.

Det meddeler det Hamas-kontrollerede sundhedsvæsen i Gaza ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alene siden torsdag er der føjet yderligere 301 personer til opgørelsen over mennesker, der er blevet dræbt i israelske angreb.

To af dem blev dræbt i israelske angreb for nylig, mens resten angiveligt er blevet dræbt tidligere og først er blevet identificeret nu, efter at deres lig er blevet gravet fri af murbrokkerne.

Selv om Hamas og Israel har indgået en våbenhvile, som trådte i kraft 10. oktober, har der de seneste to måneder været adskillige angreb i Gaza.

Begge parter har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.

Israel har tidligere sået tvivl om dødstallene fra Gaza, som Israel mistænker for at være overdrevne. Men Hamas har afvist, at tallene skulle være manipulerede.

/ritzau/

Tusindvis af demonstranter forsinkede lørdag det stiftende møde for en ny ungdomsorganisation under det højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD).

Det var planen, at mødet skulle begynde klokken 10.00 i Gießen nær Frankfurt, men på grund af demonstrationerne gik det først i gang to timer senere, skriver nyhedsbureauet dpa.

På mødet vedtog i alt 800 deltagere stiftelsen af Generation Deutschland, som det nye ungdomsparti hedder.

Deltagerne vedtog også et sæt af retningslinjer for den nye organisations rolle og arbejde, og så fik det en politisk leder.

Med opbakning fra 90 procent af deltagerne og uden modkandidater blev 28-årige Jean-Pascal Homs valgt som formand, skriver avisen Bild.

I en tale sagde han efterfølgende, at han vil kæmpe for "et ægte skifte i migrationen, som sikrer, at Tyskland forbliver tyskernes land og hjemland".

En af organisationerne, som protesterede imod den nye ungdomsorganisation, hedder "Widersetzen". "Wiedersetzen" sagde tidligere lørdag, at den havde samlet 15.000 mennesker i Gießen, og at de blokerede flere veje, der fører op til stedet, hvor det stiftende møde blev afholdt.

Ifølge dpa blev adskillige personer såret i forbindelse med demonstrationerne - herunder 10-15 politibetjente.

Der skal for alles vedkommende være tale om mindre skader.

AfD's tidligere ungdomsorganisation, Junge Alternative, er af de tyske myndigheder blevet stemplet som en højreekstremistisk bevægelse, og AfD valgte i begyndelsen af året at opløse organisationen.

AfD begrundede lukningen med, at Junge Alternative havde bevæget sig for langt væk fra moderpartiet.

Sammenlignet med Junge Alternative skal Generation Deutschland være tættere knyttet til moderpartiet, lyder det fra den nye organisation.

/ritzau/

Som den sidste kommune har Odsherred nu udpeget sin kommende borgmester.

Der er igen tale om Venstres Hanne Pigonska, skriver TV2 Øst.

For fire dage siden forsvandt flertallet bag hende ellers, men nu har det præcis samme flertal igen peget på Pigonska.

- Man har haft rigtig god tid til at komme ud og se, om der skulle være andre muligheder, som man bedre kunne se sig selv i. Det har vist sig, at det her er den mest stabile konstellation, siger hun ifølge TV2 Øst.

Flertallet består af Venstre, lokallisten Nyt Odsherred, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Socialdemokratiet og Liberal Alliance. Tilsammen har de 14 ud af 25 mandater i byrådet.

De samme partier havde dagen efter kommunalvalget 18. november peget på Hanne Pigonska som ny borgmester, men tirsdag trak Danmarksdemokraterne sig fra den konstitueringsaftale.

Nu er Danmarksdemokraterne tilbage bag Hanne Pigonska.

Hun var ikke det mest oplagte bud på en ny borgmester i Odsherred.

Hanne Pigonska blev først sent spidskandidat for Venstre. Og ved kommunalvalget sidste tirsdag blev Venstre blot det syvendestørste parti i Odsherred Kommune og gik fra fire til to mandater.

Pigonska fik 316 personlige stemmer i kommunen.

Til gengæld har hun masser af erfaring, da hun har siddet i byrådet i 33 år.

Ny viceborgmester bliver John Larsen fra Socialdemokratiet. Han har peget på Hanne Pigonska, selv om der var et rødt flertal i byrådet med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale.

- Fra den røde side har vi ikke været i stand til at kunne tale sammen således, at det med at give og tage lykkedes. Det beklager jeg selvfølgelig meget, siger John Larsen til TV2 Øst.

Lørdag eftermiddag har De Radikale tilsluttet sig den nye konstitueringsaftale, så der nu er yderligere tre mandater bag den nye borgmester.

De Radikales spidskandidat, Thomas Nicolaisen, der blev kommunens største stemmesluger, fortæller dog til TV2 Øst, at han var en underskrift fra at blive borgmester.

- Jeg kan oplyse, at jeg var borgmester i to dage, og så var der et enkelt parti, der valgte at smutte fra det lige to minutter før, siger han uden at navngive partiet.

Nuværende borgmester i Odsherred er Karina Vincentz fra lokallisten Nyt Odsherred, som nu er med i konstitueringsaftalen bag Hanne Pigonska.

Pigonska kan dog ikke nødvendigvis ånde helt lettet op endnu.

For det er først på et konstituerende møde, der skal afholdes mellem 1. og 15. december, at en konstitueringsaftale bliver juridisk bindende.

/ritzau/

Selv om det er over fire år siden, at de første Godhavnsdrenge fik tilkendt erstatning af staten, dukker der stadig nye sager op.

I efteråret har Social- og Boligministeriet imødekommet krav fra fire tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn om erstatning på 300.000 kroner per person.

Det fremgår af et aktstykke sendt af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), og det bekræftes af de fire personers advokat, Mads Pramming.

- For alle sammen betyder det en eller anden anerkendelse af, at det, der foregik dengang, ikke var i orden, og at der var nogle, der havde ansvaret for det, og at det skulle have været anderledes, siger Mads Pramming.

- Det er primært den der anerkendelse, der betyder noget. Der er pengene et symbol på, hvor alvorligt det, der er foregået, er.

Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland som en selvejende institution.

Det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt der.

I 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i gruppen Godhavnsdrengene, og i 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.

I den efterfølgende rapport, Godhavnsrapporten, kunne man læse, at drengene blev udsat for en række overgreb, blandt andet seksuelle overgreb, medicinske forsøg og desuden systematiske tæsk.

Flere af de mænd, som havde været drenge på Godhavn, kæmpede i mange år for at få godtgørelse ved domstolene.

Efter at sagerne først faldt ved domstolene på grund af en forældelsesfrist, besluttede Folketinget i 2018 at ophæve forældelsesfrister i sager om overgreb mod børn.

Det betød, at der kunne komme gang i sagerne.

I 2019 modtog Godhavnsdrengene så en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S) på vegne af staten.

Staten gik efterfølgende i 2021 med til at betale 17 tidligere Godhavnsdrenge hver 300.000 kroner.

Siden har yderligere 65 tidligere anbragte på Godhavn også fået den samme erstatning mellem 2021 og 2023.

Og i 2025 er der altså dukket yderligere fire Godhavnsdrenge op, som også har fået erstatning, fordi "sagerne ikke adskiller sig fra de tidligere sager", som det lyder i aktstykket.

Mads Pramming, der har ført alle sagerne for Godhavnsdrengene, ved ikke præcist, hvorfor de fire først har kontaktet ham så mange år efter de første erstatninger.

Men mange af Godhavnsdrengene har haft "svære liv", fortæller han, og så er det "typisk nogle pårørende", der hjælper med erstatningskravet.

Pramming har tidligere kritiseret, at de tidligere beboere på Godhavn hver gang skulle anlægge en sag mod staten, for at staten ville anerkende kravene om erstatning.

Men det har ændret sig i de fire seneste sager, fortæller han.

- I de her sager har ministeriet selv behandlet sagen og betalt for kravet. Så vi har ikke skulle bruge domstolene, og det synes jeg, er meget positivt, siger Mads Pramming.

Aktstykket fra Sophie Hæstorp Andersen er sendt til Folketingets Finansudvalg, fordi socialministeren skulle have Folketingets tilslutning til, at der kunne udbetales de 1,2 millioner kroner.

/ritzau/

Ukraine har lørdag ramt to russiske tankskibe i Sortehavet med sødroner.

Det oplyser en talsperson fra den ukrainske efterretningstjeneste til Reuters.

Angrebet mod skibene fra den såkaldte skyggeflåde blev gennemført i en fælles operation mellem den ukrainske flåde og efterretningstjeneste.

Sødroner er små ubemandede både, der enten er fjernstyret eller navigerer via GPS-signal.

De bruges blandt andet til overvågning, transport af udstyr og militære angreb på fjendtlige skibe og baser.

Rusland bruger sin skyggeflåde til at eksportere olie i Sortehavet, hvilket er i strid med vestlige sanktioner.

Ifølge tyrkiske myndigheder blev angrebet udført nær Bosporusstrædet og forårsagede brand om bord på skibene.

Tankskibene var på vej til havnen i Novorossijsk, der er en central havn for Ruslands olietankere.

Ifølge talspersonen har begge tankskibe pådraget sig kritiske skader og er sat ud af drift.

Ukraine har gentagne gange opfordret til hårdere internationale tiltag mod Ruslands skyggeflåde, som landet mener eksporterer store mængder olie og finansierer krigen i Ukraine på trods af vestlige sanktioner.

Oliekonsortiet CPC oplyser desuden, at et fortøjningsanlæg på havnen i Novorossijsk er blevet beskadiget af ukrainske droner.

Konsortiet står for over én procent af verdens samlede olieproduktion og er den vigtigste del af Kasakhstans olieudførsel.

/ritzau/

Ukraine har lørdag ramt to russiske tankskibe i Sortehavet med sødroner.

Det oplyser en talsperson fra den ukrainske efterretningstjeneste til Reuters.

Angrebet mod skibene fra den såkaldte skyggeflåde blev gennemført i en fælles operation mellem den ukrainske flåde og efterretningstjeneste.

Rusland bruger skyggeflåden til at eksportere olie i Sortehavet, hvilket er i strid med vestlige sanktioner.

Ifølge tyrkiske myndigheder blev angrebet udført nær Bosporusstrædet og forårsagede brand om bord på skibene.

Tankskibene var på vej til havnen i Novorossijsk, der er en central havn for Ruslands olietankere.

Ifølge talspersonen har begge tankskibe pådraget sig kritiske skader og er sat ud af drift.

Ukraine har gentagne gange opfordret til hårdere internationale tiltag mod Ruslands skyggeflåde, som landet mener eksporterer store mængder olie og finansierer krigen i Ukraine på trods af vestlige sanktioner.

Oliekonsortiet CPC oplyser desuden, at et fortøjningsanlæg på havnen i Novorossijsk er blevet beskadiget af ukrainske droner.

Konsortiet står for over én procent af verdens samlede olieproduktion og er den vigtigste del af Kasakhstans olieudførsel.

/ritzau/

Odsherred Kommune har som den sidste kommune valgt en ny borgmester.

Det sker lørdag, efter et flertal for anden gang står bag Hanne Pigonska (V).

Se her, hvordan borgmesterposterne fordeler sig blandt partierne:

Venstre har 41 borgmesterposter.

Socialdemokratiet har 26.

De Konservative har 20.

SF har 5.

Liberal Alliance har 2.

De Radikale har 1.

Slesvigsk Parti har 1.

Dansk Folkeparti har 1.

Lokallisten Din Stemme har 1.

Forhandlingerne i de enkelte kommuner kan løbe helt frem til det konstituerende møde, som afholdes i perioden 1.-15. december.

De nye kommunalbestyrelser og byråd tiltræder 1. januar 2026.

I disse kommuner ser borgmesteren indtil videre ud til at være på plads:

* Albertslund: Lars Gravgaard Hansen (K) - nyvalg.

* Allerød: Clara Rao (V) - nyvalg.

* Assens: Søren Steen Andersen (V) - genvalg.

* Ballerup: Jesper Würtzen (S) - genvalg.

* Billund: Stephanie Storbank (V) - genvalg.

* Bornholm: Frederik Tolstrup (V) - nyvalg.

* Brøndby: Maja Højgaard (S) - tiltrådt i 2024.

* Brønderslev: Michael Klitgaard (V) - genvalg.

* Dragør: Kenneth Gøtterup (K) - genvalg.

* Egedal: Birgitte Neergaard-Kofod (K) - nyvalg.

* Esbjerg: Jesper Frost Rasmussen (V) - genvalg.

* Fanø: Frank Jensen (R) - genvalg.

* Favrskov: Lars Storgaard (K) - genvalg.

* Faxe: Mikkel Dam (LA) - nyvalg.

* Fredensborg: Thomas Lykke Pedersen (S) - genvalg.

* Fredericia: Peder Tind (V) - nyvalg.

* Frederiksberg: Michael Vindfeldt (S) - genvalg.

* Frederikshavn: Jon Andersen (V) - nyvalg.

* Frederikssund: Anne Sofie Uhrskov (V) - nyvalg.

* Furesø: Nicolai Bechfeldt (V) - nyvalg.

* Faaborg-Midtfyn: Anstina Krogh (S) - nyvalg.

* Gentofte: Michael Fenger (K) - genvalg.

* Gladsaxe: Serdal Benli (SF) - nyvalg.

* Glostrup: Kasper Damsgaard (S) - genvalg.

* Greve: Pernille Beckmann (V) - genvalg.

* Gribskov: Trine Egetved (K) - nyvalg.

* Guldborgsund: Simon Hansen (S) - genvalg.

* Haderslev: Mads Skau (V) - genvalg.

* Halsnæs: Steffen Jensen (S) - genvalg.

* Hedensted: Ole Vind (V) - genvalg.

* Helsingør: Benedikte Kiær (K) - genvalg.

* Herlev: Marco Damgaard (S) - genvalg.

* Herning: Dorte West (V) - genvalg.

* Hillerød: Christoffer Lorentzen (K) - nyvalg.

* Hjørring: Søren Smalbro (V) - genvalg.

* Holbæk: Christina Krzyrosiak Hansen (S) - genvalg.

* Holstebro: Kenneth Tønning (V) - nyvalg.

* Horsens: Peter Sørensen (S) - genvalg.

* Hvidovre: Anders Wolf (SF) - genvalg.

* Høje-Taastrup: Michael Ziegler (K) - genvalg.

* Hørsholm: Morten Slotved (K) - genvalg.

* Ikast-Brande: Ib Lauritsen (V) - genvalg.

* Ishøj: Merete Amdisen (S) - genvalg.

* Jammerbugt: Christian Hem (V) - nyvalg.

* Kalundborg: Martin Damm (V) - genvalg.

* Kerteminde: Michael Nielsen (K) - nyvalg.

* Kolding: Jakob Ville (V) - nyvalg.

* København - Sisse Marie Welling (SF) - nyvalg.

* Køge: Ken Kristensen (V) - nyvalg.

* Langeland: Jørgen Nielsen (K) - nyvalg.

* Lejre: Mikael Ralf Larsen (SF) - nyvalg.

* Lemvig: Jens Lønberg (K) - nyvalg.

* Lolland: Marie-Louise Brehm Nielsen (J) - nyvalg.

* Lyngby-Taarbæk: Sofia Osmani (K) - genvalg.

* Læsø: Niels Odgaard (K) - nyvalg.

* Mariagerfjord: Jesper Skov Mikkelsen (V) - nyvalg.

* Middelfart: Anders Møllegård (V) - nyvalg.

* Morsø: Jens Dahlgaard (S) - nyvalg.

* Norddjurs: Kasper Bjerregaard (V) - genvalg.

* Nordfyn: Mette Landtved-Holm (V) - tiltrådt i 2023.

* Nyborg: Kenneth Muhs (V) - genvalg.

* Næstved: Kenneth Sørensen (V) - nyvalg.

* Odder: Lone Jakobi (S) - genvalg.

* Odense: Peter Rahbæk Juel (S) - genvalg.

* Odsherred: Hanne Pigonska (V) - nyvalg.

* Randers: Rosa Lykke Yde (SF) - nyvalg.

* Rebild: Jesper Greth (V) - genvalg.

* Ringkøbing-Skjern: Lone Andersen (V) - nyvalg.

* Ringsted: Andreas Karlsen (K) - nyvalg.

* Roskilde: Tomas Breddam (S) - genvalg.

* Rudersdal: Ann Sofie Orth (K) - genvalg.

* Rødovre: Britt Jensen (S) - genvalg.

* Samsø: Per Urban (K) - nyvalg.

* Silkeborg: Helle Gade (S) - genvalg.

* Skanderborg: Frands Fischer (S) - genvalg.

* Skive: Alfred Brunsgaard (V) - nyvalg.

* Slagelse: Henrik Brodersen (DF) - nyvalg.

* Solrød: Emil Blücher (LA) - genvalg.

* Sorø: Jakob Spliid (V) - nyvalg.

* Stevns: Anette Mortensen (V) - nyvalg.

* Struer: Marianne Bredal (V) - tiltrådt i 2023.

* Svendborg: Bo Hansen (S) - genvalg.

* Syddjurs: Michael Stegger Jensen (S) - genvalg.

* Sønderborg: Erik Lauritzen (S) - genvalg.

* Thisted: Niels Jørgen Pedersen (V) - genvalg.

* Tønder: Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) - genvalg.

* Tårnby: Allan Andersen (S) - genvalg.

* Vallensbæk: Henrik Rasmussen (K) - genvalg.

* Varde: Sarah Andersen (V) - nyvalg.

* Vejen: Christian Lund (V) - nyvalg.

* Vejle: Jens Ejner Christensen (V) - genvalg.

* Vesthimmerland: Per Bach Laursen (V) - genvalg.

* Viborg: Katrine Fuglsang Rohde (V) - nyvalg.

* Vordingborg: Michael Seiding Larsen (V) - nyvalg.

* Ærø: Peter Hansted (S) - nyvalg.

* Aabenraa: Jan Riber (K) - genvalg.

* Aalborg: Lasse Frimand Jensen (S) - tiltrådt i 2023.

* Aarhus: Anders Winnerskjold (S) - tiltrådt i 2024.

Kilder: Ritzau, lokalmedier.

/ritzau/

Sikkerhedsopgaver i forbindelse med det danske EU-formandskab forventes at koste omkring 150 millioner kroner.

Det fremgår af et aktstykke, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sendt til godkendelse i Folketingets Finansudvalg.

Danmark har siden 1. juli varetaget EU-formandskabet og har det frem til årsskiftet.

Det betyder, at en lang række møder og arrangementer med deltagelse af blandt andet statsledere afholdes i Danmark i perioden, og det kræver ekstra arbejde for politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

- Den planlagte mødeaktivitet, den aktuelle sikkerhedssituation samt den brede geografiske spredning af møderne nødvendiggør en betydelig og kompleks operativ og efterretningsmæssig indsats i politiet og PET, lyder det i aktstykket.

Sikkerhedsindsatsen omfatter blandt andet "planlægning, logistik, kommunikation samt bevogtning og beredskab til at sikre sikkerheden omkring demonstrationer", lyder det videre.

Og det giver altså udgifter for omkring 150 millioner kroner til politiet og PET.

Af de 150 millioner kroner kan 68 millioner kroner findes i allerede afsatte penge til politiet og PET, mens de resterende 82,9 millioner kroner skal finansieres fra en regeringsreserve.

Det er de ekstra penge fra regeringsreserven, som Peter Hummelgaard nu søger resten af Folketingets tilslutning til at afsætte.

Det er særligt udgifter til løn, der fylder på sikkerhedsregningen for EU-formandskabet.

Lønudgifter udgør mindst 50 millioner kroner.

Det er dog ikke alle udgifter under det danske EU-formandskab, som staten selv må betale.

Altinget har i flere artikler beskrevet, hvordan EU-formandskabet har indgået sponsorater med organisationer og virksomheder.

Eksempelvis betaler Dansk Industri for middage og receptioner under formandskabet til en værdi af 600.000 kroner.

Strømregninger for op imod 750.000 kroner dækkes af Green Power Denmark, Centrica og Ørsted.

Også Lego er en del af sponsorkredsen. Virksomheden har blandt andet leveret udstillinger med interaktive elementer og Lego-minifigurer til repræsentationsgaver.

/ritzau/

Som den sidste kommune har Odsherred nu udpeget sin kommende borgmester.

Der er igen tale om Venstres Hanne Pigonska, skriver TV2 Øst.

For fire dage siden forsvandt flertallet bag hende ellers, men nu har det præcis samme flertal igen peget på Pigonska.

- Man har haft rigtig god tid til at komme ud og se, om der skulle være andre muligheder, som man bedre kunne se sig selv i. Det har vist sig, at det her er den mest stabile konstellation, siger hun ifølge TV2 Øst.

Flertallet består af Venstre, lokallisten Nyt Odsherred, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Socialdemokratiet og Liberal Alliance. Tilsammen har de 14 ud af 25 mandater i byrådet.

De samme partier havde dagen efter kommunalvalget 18. november peget på Hanne Pigonska som ny borgmester, men tirsdag trak Danmarksdemokraterne sig fra den konstitueringsaftale.

Nu er Danmarksdemokraterne tilbage bag Hanne Pigonska.

Hun var ikke det mest oplagte bud på en ny borgmester i Odsherred.

Hanne Pigonska blev først sent spidskandidat for Venstre. Og ved kommunalvalget sidste tirsdag blev Venstre blot det syvendestørste parti i Odsherred Kommune og gik fra fire til to mandater.

Pigonska fik 316 personlige stemmer i kommunen.

Til gengæld har hun masser af erfaring, da hun har siddet i byrådet i 33 år.

Ny viceborgmester bliver John Larsen fra Socialdemokratiet. Han har peget på Hanne Pigonska, selv om der var et rødt flertal i byrådet med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale.

- Fra den røde side har vi ikke været i stand til at kunne tale sammen således, at det med at give og tage lykkedes. Det beklager jeg selvfølgelig meget, siger John Larsen til TV2 Øst.

Nuværende borgmester i Odsherred er Karina Vincentz fra lokallisten Nyt Odsherred, som nu er med i konstitueringsaftalen bag Hanne Pigonska.

Pigonska kan dog ikke nødvendigvis ånde helt lettet op endnu.

For det er først på et konstituerende møde, der skal afholdes mellem 1. og 15. december, at en konstitueringsaftale bliver juridisk bindende.

/ritzau/

Der er sat rekord for antallet af kvindelige borgmestre i landets 98 kommuner efter det seneste kommunalvalg.

Lørdag har et flertal i Odsherred Kommune peget på Hanne Pigonska (V) som ny borgmester, og dermed står 27 kommuner nu til at få en kvindelig borgmester.

Efter valget i 2021 var der 21 kvindelige borgmestre. Inden valgdagen 18. november var det tal steget til 22, og undervejs i den igangværende valgperiode har det været oppe på 23.

Få her et overblik over de kommende kvindelige borgmestre:

* Allerød: Clara Rao (V) - nyvalg.

* Billund: Stephanie Storbank (V) - genvalg.

* Brøndby: Maja Højgaard (S) - tiltrådt i 2024.

* Egedal: Birgitte Neergaard-Kofod (K) - nyvalg.

* Frederikssund: Anne Sofie Uhrskov (V) - nyvalg.

* Faaborg-Midtfyn: Anstina Krogh (S) - nyvalg.

* Greve: Pernille Beckmann (V) - genvalg.

* Gribskov: Trine Egetved (K) - nyvalg.

* Helsingør: Benedikte Kiær (K) - genvalg.

* Herning: Dorte West (V) - genvalg.

* Holbæk: Christina Krzyrosiak Hansen (S) - genvalg.

* Ishøj: Merete Amdisen (S) - genvalg.

* København: Sisse Marie Welling (SF) - nyvalg.

* Lolland: Marie-Louise Brehm Nielsen (J) - nyvalg.

* Lyngby-Taarbæk: Sofia Osmani (K) - genvalg.

* Nordfyn: Mette Landtved-Holm (V) - tiltrådt i 2023.

* Odder: Lone Jakobi (S) - genvalg.

* Odsherred: Hanne Pigonska (V) - nyvalg.

* Randers: Rosa Lykke Yde (SF) - nyvalg.

* Ringkøbing-Skjern: Lone Andersen (V) - nyvalg.

* Rudersdal: Ann Sofie Orth (K) - genvalg.

* Rødovre: Britt Jensen (S) - genvalg.

* Silkeborg: Helle Gade (S) - genvalg.

* Stevns: Anette Mortensen (V) - nyvalg.

* Struer: Marianne Bredal (V) - tiltrådt i 2023.

* Varde: Sarah Andersen (V) - nyvalg.

* Viborg: Katrine Fuglsang Rohde (V) - nyvalg.

Det er værd at bemærke, at intet er helt sikkert, før kommunerne har afholdt et konstituerende møde. Det skal ske mellem 1. og 15. december.

Kilder: Ritzau og lokalmedier.

/ritzau/

Som den sidste kommune har Odsherred nu udpeget sin kommende borgmester.

Der er igen tale om Venstres Hanne Pigonska, skriver TV2 Øst.

For fire dage siden forsvandt flertallet bag hende ellers, men nu har det præcis samme flertal igen peget på Pigonska.

- Man har haft rigtig god tid til at komme ud og se, om der skulle være andre muligheder, som man bedre kunne se sig selv i. Det har vist sig, at det her er den mest stabile konstellation, siger hun ifølge TV2 Øst.

Flertallet består af Venstre, lokallisten Nyt Odsherred, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Socialdemokratiet og Liberal Alliance.

De samme partier havde dagen efter kommunalvalget 18. november peget på Hanne Pigonska som ny borgmester, men tirsdag trak Danmarksdemokraterne sig fra den konstitueringsaftale.

Nu er Danmarksdemokraterne tilbage bag Hanne Pigonska.

/ritzau/

Luftrummet over Venezuela bør betragtes som fuldstændig lukket.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, lørdag.

- Til alle flyselskaber, piloter, narkohandlere og menneskehandlere: Betragt luftrummet over og omkring Venezuela som fuldstændig lukket, skriver Trump.

- Tak for din opmærksomhed vedrørende denne sag!

USA har igennem et længere stykke tid øget presset på Venezuela.

Trump-administrationen har erklæret de sydamerikanske narkokarteller for terrororganisationer.

Det amerikanske hangarskib USS "Gerald R. Ford" - der er verdens største krigsskib - sejlede ind i caribisk farvand 16. november, og USA har flere gange angrebet påståede smuglerbåde i internationalt farvand.

Den militære tilstedeværelse ud for Venezuela begrundes med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

Den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, advarede i sidste uge større flyselskaber om en "potentielt farlig situation" over Venezuela på grund af "en forværret sikkerhedssituation og øget militæraktivitet i og omkring" landet.

Tidligere på ugen skruede Trump op for truslerne om en landoperation i Venezuela.

- Du har sikkert bemærket, at folk ikke længere ønsker at levere ad søvejen, og vi vil også begynde at stoppe dem på land.

- Det vil begynde meget snart, sagde Trump i en virtuel samtale med personel fra amerikansk militær.

Venezuelas præsident, venstreorienterede Nicolás Maduro, hævder, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært i Caribien.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

/ritzau/