Halvanden uge inden, at Alex Pretti blev skudt og dræbt af føderale grænsebetjente i Minneapolis, var den 37-årige sygeplejerske i sammenstød med flere betjente under en demonstration.

Det viser videooptagelser ifølge The New York Times, CNN og The Guardian.

På optagelserne, der er fra 13. januar, kan man høre, at Alex Pretti råber, "Hvad laver I her?" til et par betjente, der står ved en bil tæt på en gruppe demonstranter i den amerikanske storby.

Herefter retter han skældsord mod dem og spytter mod den ene betjent, da betjenten er på vej ind i bilen. Da bilen begynder at køre, sparker Alex Pretti to gange mod den ene af bilens baglygter.

Herefter stiger betjentene ud og tvinger Alex Pretti til jorden. Ifølge The New York Times ligger han cirka 20 sekunder på jorden, inden betjentene slipper ham og kører væk fra stedet.

Alex Pretti blev skudt og dræbt 11 dage senere - 24. januar.

Ifølge en foreløbig undersøgelse fra USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), affyrede to grænsebetjente skud i forbindelse med drabet.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trumps, særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, fortæller, at rammeaftalen for Grønland bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark.

Det siger han til det amerikanske medie New York Times.

- Rammeaftalen bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark og vil styrke USA's, Natos og Grønlands sikkerhed samt bekræfte de mangeårige transatlantiske forsvarsforpligtelser, siger han til mediet.

Jeff Landry siger samtidig, at han "ikke kan afsløre detaljerne, da de er under udarbejdelse".

Han fortæller dog, at aftalen vil udbygge den amerikanske operationelle handlefrihed, understøtte nye baser og infrastruktur, lette udrulning af avancerede missilforsvarssystemer som Golden Dome og fortrænge fjendtlig kinesisk og russisk indflydelse.

/ritzau/

Politiets indledende undersøgelser tyder på, at to betjente, der natten til torsdag blev påkørt af en lastbil på E45 Sønderjyske Motorvej, befandt sig uden for patruljebilen.

Ulykken kostede en betjent livet, mens en anden er i kritisk tilstand.

Det siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi på et pressemøde ved Politigården i Aabenraa torsdag formiddag.

- Det tyder på, at de har gået uden for bilen, da ulykken sker. Lastbilen har ramt både bilen og på en eller anden måde også ramt medarbejderne, siger politidirektøren.

Politidirektøren oplyser, at lastbilchaufføren ventes at blive sigtet.

- Vi er ved at tage stilling til, hvad sigtelsen skal lyde på, siger Frits Kjeldsen.

Chaufføren, der er en 40-årig mand, er blevet afhørt torsdag morgen. Han blev efter ulykken bragt til undersøgelse på Aabenraa Sygehus og var ikke umiddelbart kommet til skade.

En 43-årig mandlig betjent er afgået ved døden, mens en 25-årig kvindelig politielev er i kritisk tilstand efter en færdselsulykke på motorvejen.

- Hun er overført til OUH (Odense Universitetshospital, red.) og er under operation, siger politidirektøren.

Betjentene var omkring klokken 01.30 rykket ud til motorvejen efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil.

Det er ved at blive undersøgt, om betjentene befandt sig i nødsporet, da ulykken skete.

- Vi ved, at de har været iført den beklædning, som man skal, når man går på motorvejen, siger politidirektøren, da han bliver spurgt om, hvorvidt sikkerheden for betjentene var god nok.

Politidirektøren sender under pressemødet mange tanker til familier og pårørende til den dræbte og den tilskadekomne.

- Betjente - både her og på andre stationer - er meget berørt af det her. Det er noget, som påvirker os alle i meget høj grad.

/ritzau/

I en sag om et drab på en 71-årig mand i København erkender den ene af de to tiltalte mænd sig skyldig.

Det sker i Retten på Frederiksberg torsdag, da sagen indledes.

Forbrydelsen blev begået om eftermiddagen 18. juli 2024 i en lejlighed på Birkedommervej i Københavns Nordvestkvarter.

Da betjente kom frem, fandt de offeret liggende på ryggen med en kniv i brystet. I lejligheden fandt de samtidig et sværd, som også var blevet brugt mod den 71-årige.

Politiet var blevet alarmeret af en bekendt til offeret. Han var løbet hen til en Coop 365-forretning, hvor han lånte en telefon og fik ringet.

Under opkaldet fortalte han politiet, at den 71-årige i lejligheden blødte fra ansigtet og blev holdt som gidsel af to mænd, og at det var lykkedes ham at flygte.

To mænd er sat under tiltale. Den ene er 36 år, og det er ham, der gennem sin forsvarer, advokat Jacob Kiil, erkender sig skyldig.

Han kommer ikke i fængsel. På grund af hans sygdom beder anklagemyndigheden om, at han i stedet dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Den anden tiltalte er en høj og slank 49-årig, der sidder iført en sort rullekravetrøje ved siden af sin forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen.

Han nægter sig skyldig i drab. Derimod erkender han at have sparket den 71-årige i ansigtet og at have slået ham med knyttet næve, oplyser forsvareren.

Retten har afsat ni retsmøder til at behandle sagen, som i øvrigt drejer sig om en række overfald på blandt andre en buschauffør, en sygeplejerske og fængselsbetjente.

Ifølge anklageskriftet er der 16 ofre ud over den 71-årige.

I sin præsentation af sagen siger specialanklager Maria Cingari til de tre juridiske dommere og til de seks nævninger, at et centralt spørgsmål er, om den 49-årige havde forsæt til drab, da han begik volden mod manden i lejligheden.

Og advokat Jesper Storm Thygesen følger op:

- Det er ikke strafbart at være tilskuer til en forbrydelse. For at straffe i en situation, hvor en person forholder sig passivt, skal det bevises, at han havde forsæt til det samlede forløb, altså at dræbe, siger han.

Under afhøringen siger den 36-årige, at han tilfældigt var løbet ind i den anden mand aftenen før overfaldet. De havde drukket og set videoer.

Dagen efter tog de ud til Birkedommervej for at besøge den ældre, som han kendte fra misbrugsbehandling.

- Jeg siger, at jeg skal ud for at kradse penge ind, vi havde ikke samtaler om, hvad der skulle ske, forklarer han.

- Han var meget overrasket over den drejning, det tog, siger han om den 49-årige.

- Min sindslidelse gjorde det meget dramatisk, fortsætter han.

Den medtiltalte bliver bevæget af at høre beretningen. Han græder og beder om en pause.

Dommen ventes afsagt enten i slutningen af februar eller i marts.

/ritzau/

For at anspore flere til at rejse frivilligt hjem er regeringspartier klar til at hæve beløbet, som udbetales til flygtninge, der rejser hjem til Syrien.

Det fremgår af Berlingske, som skriver, at 2025 blev et rekordår, hvad angår antallet af hjemrejste syrere. 665 flygtninge og familiesammenførte valgte at rejse hjem med økonomisk støtte ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er dog fortsat en lille andel af dem, som har fået fast ophold, siden flygtninge og migranter vandrede på motorvejene i 2015. Derfor er regeringspartier klar til at hæve beløbet.

- Det er vi bekymrede over, og vi ser derfor meget gerne, at beløbet ved frivillig hjemrejse bliver hævet, for vi ønsker at tilskynde så mange syrere som muligt til at rejse hjem og genopbygge deres hjemland, siger udlændingeordfører Hans Andersen (V) til Berlingske.

Flygtninge og familiesammenførte, der rejser frivilligt tilbage til Syrien, kan få op til 250.000 kroner i økonomisk støtte ved hjemrejse.

I 2025 var der flere syrere, der rejste tilbage til Syrien, end der var i hele perioden fra 2019 til 2024. I 2024 faldt det brutale Assad-styre efter over et årtis voldeligt regime og borgerkrig.

Regeringen er langt fra i mål ifølge udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

- Jeg ser gerne, at endnu flere gør brug af den her mulighed og rejser frivilligt hjem, siger Rasmus Stoklund, der uddyber, at regeringen lige nu kigger på, hvordan det kan gøres endnu mere attraktivt for syrerne at rejse frivilligt tilbage.

Tal fra ministeriet viser, at der 1. juli sidste år var registreret 41.123 syriske statsborgere og statsløse med syrisk oprindelse med bopæl i Danmark.

Over 5000 af dem har fået permanent opholdstilladelse.

Også regeringspartiet Moderaterne er åben for at hæve beløbet.

Den danske regering undersøger fortsat mulighederne for tvangsudsendelser til Syrien.

Hidtil har den danske regering ikke kunnet tvangshjemsende, fordi der skal være en hjemsendelsesaftale med den syriske regering.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har været i Syrien med danske embedsmænd for at drøfte emnet med den syriske regering.

/ritzau/

EU-Kommissionen har torsdag fremlagt den første femårige strategi for migration.

Den skal understøtte de stramninger, som EU er i gang med.

Strategien fastslår, at det er "Europa, der beslutter, hvem der kommer til EU og under hvilke omstændigheder".

Det er en stor forskel, i forhold til nu hvor migranter selv ankommer til Europa - typisk via Middelhavet eller den såkaldte Vestbalkan-rute.

- Prioriteten er klar. Vi vil reducere antallet af ulovlige ankomster og holde det nede, siger EU-kommissær for migration Magnus Brunner.

Samtidig skal strategien sikre, at EU beskytter mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, og give mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU.

- Vi skal især fastholde reduktionen i ulovlige indrejser, samtidig med at vi fremmer lovlige veje til EU.

- Begge dele er nødvendige for, at vores system kan fungere, og vores samfund og økonomier kan trives, siger Magnus Brunner.

I strategien skelner EU-Kommissionen nu klart imellem "lovlig migration", som er kvalificeret arbejdskraft, der bliver inviteret til at arbejde i Europa.

Og "ulovlig migration", som er personer fra lande, der ikke er i krig, og som ikke selv er personligt forfulgte, men alligevel søger til Europa og beder om asyl.

Det er den sidste gruppe, som har skabt problemer for mange EU-lande, fordi det har vist sig svært at hjemsende dem selv efter afslag på asyl.

Den nye strategi kommer, efter et 2025 hvor EU blandt andet under det danske EU-formandskab, lavede et gennemgribende kursskifte på migrationsområdet.

Nu er der for første gang åbnet op for modtage- og udrejsecentre uden for Europa. Noget, som i mange år var fy-fy i Bruxelles, hvor man ofte skældte ud på de danske tanker om et udrejsecenter i Rwanda.

Samtidig arbejder EU på i år at gennemføre lovgivning, der skal føre til markant flere hjemsendelser af personer, der ikke har et lovligt opholdsgrundlag i EU.

Derudover vil man styrke de systemer, der registrerer hvem, der kommer ind og rejser ud af EU.

Og tiltagene virker allerede, siger Magnus Brunner. Han peger på, at de første otte uger med det nye system for registrering af ind- og udrejse har ført til mere end 20 millioner registreringer.

Ud af dem er 15.000 personer ifølge Magnus Brunner blevet afvist indrejse, fordi de havde "forfalskede dokumenter" eller ikke kunne identificere sig.

Samlet set er der ifølge EU-Kommissionen de sidste to år sket en reduktion på 55 procent i antallet af personer, som "ulovligt" krydser en grænse ind i EU.

- Vi er helt sikkert på vej i den rigtige retning. Med alle de reformer, vi gennemførte sidste år og vil gennemføre i år, bringer vi orden i vores europæiske hus med en styrket ydre grænse og effektive hjemsendelser.

- Og vi skaber en stærk lovgivningsramme, som gør det muligt for os at svare hurtigt og fleksibelt på migrationsudfordringer, siger Magnus Brunner.

EU-Kommissionen har samtidig fremlagt en visumstrategi. Den skal styrke sikkerheden i EU gennem skærpet visumkontrol.

Samtidig skal den lette adgangen for dem, "der bidrager til vores økonomier og samfund".

Strategien gør desuden visumadgang til et kort, som EU skal bruge i forhandlinger med tredjelande for fremme EU's egne interesser.

- Strategierne for migration og visum er to tvillinger. De er meget forbundne.

- Med dem sætter vi en ny kurs for, hvem der kan komme til EU. Hvem, der kan blive. Og hvem, der skal forlade EU, siger Magnus Brunner.

/ritzau/

Det er trist og ulykkeligt, at den amerikanske ambassade har fjernet 44 danske flag, der blev sat til minde om afdøde danske veteraner.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til DR.

Sagen har udfoldet sig de seneste dage, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt, at de Nato-allierede styrker blev væk fra frontlinjen i krigen i Afghanistan.

Det er blevet taget ilde op af danske veteraner, som minder om, at 44 danske soldater døde under udsendelsen.

Først havde støtter af veteranerne sat danske flag foran den amerikanske ambassade for at mindes de faldne.

Men ambassaden fjernede flagene. Senere gav den dog tilladelse til, at de kunne sættes op igen.

- Jeg glæder mig over, at sagen ser ud til at være løst, og at flagene godt må stå ved ambassaden, siger Troels Lund Poulsen til DR.

- Men det er en trist og ulykkelig sag på alle måder.

Troels Lund Poulsen fortæller videre i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han selv har set de hårde forhold, de danske soldater har tjent i.

- Jeg har selv besøgt danske soldater i Afghanistan og set de barske forhold, som de måtte operere under. Det var hårde kampe, hvor vi gjorde en kæmpe indsats i tæt samarbejde med vores allierede, lyder det.

Organisationen Danmarks Veteraner har kaldt til demonstration på lørdag for at protestere mod den amerikanske holdning.

Det vil blive en "stille manifestationsmarch", som det lyder, og det hylder forsvarsministeren.

- Det at markere sin utilfredshed ved en fredelig demonstration er jo smukheden ved demokratiet, så det synes jeg, er en fin måde at udtrykke sin utilfredshed på, siger Troels Lund Poulsen videre til DR.

Den amerikanske ambassade har beklaget, at flagene blev fjernet.

Der var ikke nogen ond hensigt med at fjerne flagene, lød det i et skriftligt svar.

Normalt bliver de danske myndigheder underrettet om planlagte demonstrationer, og de giver ambassaden besked, lyder det.

Hvis det havde været tilfældet, ville ledelsen have instrueret vagterne i at lade flagene stå, skriver ambassaden videre.

- Vi på ambassaden har kun den dybeste respekt for danske veteraner og danske soldaters ofre for vores fælles sikkerhed, skriver ambassaden.

/ritzau/

Den drabsdømte nordmand Stig Millehaugen er torsdag morgen blevet fundet død i sin celle i et fængsel nordøst for Oslo.

Det skriver norsk politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at dødsfaldet var uventet, og at der derfor er igangsat en efterforskning.

Blandt andet skal den afdøde obduceres, ligesom politiet også har iværksat andre efterforskningsskridt, lyder det.

- Der skal blandt andet gennemføres undersøgelser af cellen, og ansatte og andre personer, som har haft kontakt med Millehaugen den seneste tid, skal afhøres, siger politiadvokat Ida Christiansen Jordan i meddelelsen.

Stig Millehaugen er blevet kaldt "Norges farligste mand" og har siddet i fængsel det meste af sit voksne liv.

I 2012 fik han en forvaringsdom på 21 år for drabet på lederen af den kriminelle bande Young Guns - den 28-årige Mohammad "Jeddi" Javed. Han blev skudt og dræbt 19. januar 2009.

En anden mand blev dømt for at have bestilt drabet på bandelederen, skriver nyhedsbureauet NTB.

Millehaugen forsøgte ifølge NTB at blive prøveløsladt i 2023, men fik afslag af lagmannsretten (svarende til landsret, red.).

Siden april 2025 har han været sigtet for drabet på Metkel Betew, som var en af personerne bag det største røveri i norsk historie - millionrøveriet mod Norsk Kontantservice (Nokas) i 2004.

46-årige Betew blev fundet skuddræbt i et skovområde nær Oslo i april 2025.

Ifølge NTB havde Millehaugen udgang fra fængslet, da drabet på Betew fandt sted.

Stig Millehaugen er flygtet fra fængslet flere gange.

Under et flugtforsøg i december 1992 skød og dræbte han en fængselsbetjent og tvang en anden betjent til at køre ham til Oslo. Han meldte sig selv dagen efter og blev efterfølgende dømt for drabet.

I 2022 flygtede Millehaugen igen fra fængslet, da han ikke kom tilbage til et fængsel i Trondheim efter en udgang. Han blev anholdt efter en uge på flugt.

/ritzau/

EU-Kommissionen har torsdag fremlagt den første femårige strategi for migration.

Den skal understøtte de stramninger, som EU er i gang med.

Strategien fastslår, at det er "Europa, der beslutter, hvem der kommer til EU, og under hvilke omstændigheder".

Det er en stor forskel i forhold til nu, hvor migranter selv ankommer til Europa. Typisk via Middelhavet eller den såkaldte Vestbalkan-rute.

- Prioriteten er klar. Vi vil reducere antallet af ulovlige ankomster og holde det nede, siger EU-Kommissær for migration Magnus Brunner.

Samtidig skal strategien sikre, at EU beskytter mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse og give mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU.

- Vi skal især fastholde reduktionen i ulovlige indrejser, samtidig med at vi fremmer lovlige veje til EU.

- Begge dele er nødvendige for, at vores system kan fungere, og vores samfund og økonomier kan trives, siger Magnus Brunner.

/ritzau/

De kinesiske myndigheder har torsdag henrettet 11 personer, som sidste efterår blev dømt for blandt andet at have været involveret i internetsvindel, der blev begået fra centre i Myanmar.

Det skriver CNN og det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

De 11 personer tilhørte den kriminelle Ming-klan, som har drevet flere telefonsvindelcentre i Myanmar. De dømte blev foruden svindel kendt skyldige i drab og ulovlig frihedsberøvelse.

To af de tiltalte ankede deres domme. Men Kinas øverste retsinstans, højesteretten, stadfæstede senere dødsdommene.

Ming-klanen sættes blandt andet i forbindelse med svindelcentret Crouching Tiger Villa i regionen Kokang i Myanmar.

Da de ulovlige aktiviteter i Crouching Tiger Villa var på deres højeste, var der ifølge den statslige kinesiske tv-station CCTV 10.000 ansatte.

Kokang har været centrum for en decideret svindelindustri, hvor bagmændene ifølge CNN har skaffet arbejdskraft gennem menneskehandel.

Efter flere års advarsler fra pårørende til personer, der var blevet tvunget ind i industrien, slog de kinesiske myndigheder ned på svindelcentrene i 2023.

Herefter udstedte de kinesiske myndigheder arrestordrer på flere medlemmer af Ming-familien.

Lederen af Ming-klanen, Ming Xuechang, var blandt dem, der efterfølgende blev anholdt. Mens han var varetægtsfængslet, begik han selvmord.

Hans søn Ming Guoping, som har været leder for en juntalignende grænsepatrulje i Kokang, og barnebarn Ming ZhenZhen er blandt dem, der torsdag er blevet henrettet.

Ming-klanen er én af flere klaner, som ifølge de kinesiske myndigheder driver kriminelle centre i det nordlige Myanmar, hvor der foruden internetsvindel bliver produceret narkotika, og hvor der foregår prostitution.

Mange af klanernes medlemmer har fremtrædende roller i den lokale regering og i militser, der sættes i forbindelse med Myanmars militærjunta.

/ritzau/

Der er fuld støtte til Grønland og Danmark fra Europarådets Parlamentariske Forsamling.

Forsamlingen har torsdag enstemmigt vedtaget en resolution, der bakker op om Grønlands territoriale integritet.

Og den opbakning er den danske delegationsformand Mogens Jensen (S) glad for.

- Jeg er meget taknemmelig for den store danske støtte til Grønland og Danmark. I en tid, hvor regler og normer er udfordret, er det godt at opleve, at Europarådets parlament står fast på, at man skal overholde de internationale regler, siger Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

I resolutionen understreger Europarådets Parlamentariske Forsamling, at det alene er op til Grønland og Kongeriget Danmark at beslutte det fremtidige tilhørsforhold, og at internationale regler og love skal overholdes i den forbindelse.

Under debatten i parlamentet i Strasbourg var der stor opbakning til Danmark og Grønland.

- Jeg vil bekræfte vores solidariske engagement. Alle politiske grupper i denne forsamling står bag jeres fundamentale værdier og det grønlandske folk, sagde den svenske repræsentant, Markus Wiechel, under debatten.

- Vores støtte til Danmark og Grønland passer naturligt til vores tradition. Vi står sammen med Danmark og Grønland, sagde den irske repræsentant, Patrick Casey.

Folketingspolitiker Mette Reissmann (S) var også til stede under debatten for at takke de europæiske lande for deres støtte.

- Grønland er ikke til salg. Grønland er et folk, et land, et demokrati og en integreret del af Danmark.

- Sikkerhed skal opretholdes kollektivt. Vi må ikke tøve med at prioritere. Tak for at minde os om, at Europa ikke blot er et kontinent, men en solidaritetsunion, sagde hun i sin tale for rådet.

Derudover advarer parlamentet om, at et øget fokus på magtpolitik kan føre til, at international lov og respekten for gældende normer kommer under pres.

Det er den danske delegation, der har taget initiativ til, at spørgsmålet er blevet rejst i Europarådets parlament.

Mogens Jensen udtrykker glæde over, at "man er klar til at forsvare grundlæggende værdier som demokrati og menneskerettigheder, som har været helt grundlæggende for Europarådet, siden det blev etableret for mere end 75 år siden".

/ritzau/

Den drabsdømte nordmand Stig Millehaugen er torsdag morgen blevet fundet død i sin celle uden for Oslo.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB på baggrund af en pressemeddelelse fra politiet.

Politiet oplyser ifølge NTB, at dødsfaldet var uventet, og at der derfor er igangsat en efterforskning.

Stig Millehaugen er blevet kaldt "Norges farligste mand" og har siddet i fængsel det meste af sit voksne liv.

I 2012 fik han en forvaringsdom på 21 år for drabet på lederen af den kriminelle bande Young Guns - den 28-årige Mohammad "Jeddi" Javed. Han blev skudt og dræbt 19. januar 2009.

En anden mand blev dømt for at have bestilt drabet på bandelederen, skriver NTB.

Millehaugen forsøgte ifølge nyhedsbureauet at blive prøveløsladt i 2023, men fik afslag af lagmannsretten (svarende til landsret, red.).

Siden april 2025 har han været sigtet for drabet på Metkel Betew, som var en af personerne bag det største røveri i norsk historie - millionrøveriet mod Norsk Kontantservice (Nokas) i 2004.

46-årige Betew blev fundet skuddræbt i et skovområde nær Oslo i april 2025.

Ifølge NTB havde Millehaugen udgang fra fængslet, da drabet på Betew fandt sted.

/ritzau/

Der er fuld støtte til Grønland og Danmark fra Europarådets Parlamentariske Forsamling.

Forsamlingen har torsdag vedtaget en resolution, der bakker op om Grønlands territoriale integritet.

Og den opbakning er den danske delegationsformand Mogens Jensen (S) glad for.

- Jeg er meget taknemmelig for den store danske støtte til Grønland og Danmark. I en tid, hvor regler og normer er udfordret, er det godt at opleve, at Europarådets parlament står fast på, at man skal overholde de internationale regler, siger Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

I resolutionen understreger Europarådets Parlamentariske Forsamling, at det alene er op til Grønland og Kongeriget Danmark at beslutte det fremtidige tilhørsforhold, og at internationale regler og love skal overholdes i den forbindelse.

Folketingspolitiker Mette Reissmann (S) var også til stede under debatten i parlamentet i Strasbourg for at takke de europæiske lande for deres støtte.

- Grønland er ikke til salg. Grønland er et folk, et land, et demokrati og en integreret del af Danmark.

- Sikkerhed skal opretholdes kollektivt. Vi må ikke tøve med at prioritere. Tak for at minde os om, at Europa ikke blot er et kontinent, men en solidaritetsunion, sagde hun i sin tale for rådet.

Derudover advarer parlamentet om, at et øget fokus på magtpolitik kan føre til, at international lov og respekten for gældende normer kommer under pres.

Det er den danske delegation, der har taget initiativ til, at spørgsmålet er blevet rejst i Europarådets parlament.

- Samtidig glæder det mig, at man også er klar til at forsvare grundlæggende værdier som demokrati og menneskerettigheder, som har været helt grundlæggende for Europarådet, siden det blev etableret for mere end 75 år siden, siger Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

/ritzau/

De kinesiske myndigheder har torsdag henrettet 11 personer, som sidste efterår blev dømt for blandt andet at have været involveret i internetsvindel, der blev begået fra centre i Myanmar.

Det skriver CNN og det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

De 11 personer tilhørte den kriminelle Ming-klan, som har drevet flere telefonsvindelcentre i Myanmar. De dømte blev foruden svindel kendt skyldige i drab og ulovlig frihedsberøvelse.

To af de tiltalte ankede deres domme. Men Kinas øverste retsinstans, højesteretten, stadfæstede senere dødsdommene.

Ming-klanen sættes blandt andet i forbindelse med svindelcentret Crouching Tiger Villa i regionen Kokang i Myanmar.

Da de ulovlige aktiviteter i Crouching Tiger Villa var på deres højeste, var der ifølge den statslige kinesiske tv-station CCTV 10.000 ansatte.

Kokang har været centrum for en decideret svindelindustri, hvor bagmændene ifølge CNN har skaffet arbejdskraft gennem menneskehandel.

Efter flere års advarsler fra pårørende til personer, der var blevet tvunget ind i industrien, slog de kinesiske myndigheder ned på svindelcentrene i 2023.

/ritzau/

Politiets indledende undersøgelser tyder på, at to betjente, der natten til torsdag blev påkørt af en lastbil på E45 Sønderjyske Motorvej, befandt sig uden for patruljebilen.

Ulykken kostede en betjent livet, mens en anden er i kritisk tilstand.

Det siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi på et pressemøde ved Politigården i Aabenraa torsdag formiddag.

- Det tyder på, at de har gået uden for bilen, da ulykken sker. Lastbilen har ramt både bilen og på en eller anden måde også ramt medarbejderne, siger politidirektøren.

Politidirektøren oplyser, at lastbilchaufføren ventes at blive sigtet.

- Vi er ved at tage stilling til, hvad sigtelsen skal lyde på, siger Frits Kjeldsen.

Chaufføren er blevet afhørt torsdag morgen.

En 43-årig mandlig betjent er afgået ved døden, mens en 25-årig kvindelig politielev er i kritisk tilstand efter en færdselsulykke på motorvejen.

- Hun er overført til OUH (Odense Universitetshospital, red.) og er under operation, siger politidirektøren.

Betjentene var omkring klokken 01.30 rykket ud til motorvejen efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil.

Det er ved at blive undersøgt, om betjentene befandt sig i nødsporet, da ulykken skete.

- Vi ved, at de har været iført den beklædning, som man skal, når man går på motorvejen, siger politidirektøren, da han bliver spurgt om, hvorvidt sikkerheden for betjentene var god nok.

Politidirektøren sender under pressemødet mange tanker til familier og pårørende til den dræbte og den tilskadekomne.

- Betjente - både her og på andre stationer - er meget berørt af det her. Det er noget, som påvirker os alle i meget høj grad.

/ritzau/

Politiets indledende undersøgelser tyder på, at to betjente, der natten til torsdag blev påkørt af en lastbil på E45 Sønderjyske Motorvej, befandt sig uden for patruljebilen.

Ulykken kostede en betjent livet, mens en anden er i kritisk tilstand.

Det siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi på et pressemøde ved Politigården i Aabenraa torsdag formiddag.

- Det tyder på, at de har gået uden for bilen, da ulykken sker. Lastbilen har ramt både bilen og på en eller anden måde også ramt medarbejderne, siger politidirektøren.

Politidirektøren oplyser, at lastbilchaufføren ventes at blive sigtet.

- Vi er ved at tage stilling til, hvad sigtelsen skal lyde på, siger Frits Kjeldsen.

Chaufføren er blevet afhørt torsdag morgen.

En 43-årig mandlig betjent er afgået ved døden, mens en 25-årig kvindelig politielev er i kritisk tilstand efter en færdselsulykke på motorvejen.

- Hun er overført til OUH (Odense Universitetshospital, red.) og er under operation, siger politidirektøren.

Betjentene var omkring klokken 01.30 rykket ud til motorvejen efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil.

Det er ved at blive undersøgt, om betjentene befandt sig i nødsporet, da ulykken skete.

/ritzau/