Partiet Adilet har sikret sig et stort flertal af de 145 pladser i Kasakhstans parlament ved søndagens valg.

Det nydannede parti ser ud til at få mellem 70 og 72 procent af stemmerne. Det viser tre forskellige valgstedsmålinger ifølge Reuters.

Adilet blev dannet tidligere på året af folk fra præsident Kassym-Jomart Tokajevs inderkreds og er loyalt over for den 73-årige leder. Partiet opslugte det mangeårige regeringsparti, Amanat.

Valgstedsmålingen viser også, at i alt fem partier har klaret spærregrænsen på fem procent og dermed er valgt ind i parlamentet.

I alt var syv partier opstillet. Alle syv støtter præsident Tokajev.

Ingen oppositionspartier eller uafhængige kandidater havde fået lov at stille op til valg.

Men vælgerne havde mulighed for at markere et felt med teksten "Imod alle" på stemmesedlen.

Det endelige valgresultat er først ventet mandag.

Søndagens valg er det første, efter at Kasakhstan afskaffede tokammersystemet og nu kun har ét kammer i parlamentet.

Ændringen har til hensigt at give parlamentet større indflydelse på politiske beslutninger.

Kritikere mener dog, at ændringerne vil have den modsatte virkning og i stedet cementere præsident Tokajevs magt.

Præsidenten har desuden argumenteret for ændringerne ved at sige, at de skal sikre, at nye love kommer hurtigere igennem parlamentet.

Kasakhstans højesteret fastslog i sidste måned, at den nye forfatning giver Tokajev mulighed for at stille op til en ny syvårig embedsperiode.

Da præsidenten tidligere søndag stemte i hovedstaden Astana, sagde han til journalister, at det er for tidligt at sige, om han vil stille op til endnu en embedsperiode.

Han sagde også, at han inden for de næste syv til ti dage vil offentliggøre sit valg af vicepræsident. Den pågældende vil være en "velkendt" person, lød det.

Det er også nyt, at Kasakhstan nu for første gang i 30 år får en vicepræsident. Iagttagere ser det som den 73-årige Tokajevs chance for at vælge sin afløser.

Tokajev har siden 2019 stået i spidsen for Centralasiens største økonomi. Han har gode relationer til både Vesten, Rusland og Kina.

RITZAU/Reuters

30 mennesker er døde i Guineas hovedstad, Conakry, hvor et bjerg af affald på en losseplads er styrtet sammen og har ramt omkringliggende huse.

Det oplyser regeringen i det vestafrikanske land søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ud over de 30 omkomne er mindst seks mennesker blevet alvorligt kvæstet.

Affaldsbjerget kollapsede omkring klokken 02.00 natten til søndag i Dar-es-Salam-kvarteret i udkanten af hovedstaden.

Det skete efter en periode med kraftig regn.

- Betydelige materielle og menneskelige ressourcer er sat ind for at lede efter personer, der fortsat kan være begravet, redde ofrene og bjærge ligene, oplyser regeringen.

Premierminister Amadou Oury Bah har besøgt ulykkesstedet.

Lossepladsen er den største i Conakry, der har omkring 1,5 millioner indbyggere.

I de seneste dage har Guineas regering beordret folk væk fra området og indført sikkerhedsforanstaltninger omkring stedet på grund af frygt for, at den store bunke affald skulle styrte sammen.

Beboere i området havde fået ordre til at evakuere området.

Alligevel var der stadig mange mennesker på stedet, da affaldsbjerget styrtede sammen natten til søndag, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.

Inden det officielle dødstal blev offentliggjort, havde en lokal leder, Lancine Sylla, sagt til AFP, at han frygtede, at mange var omkommet i sammenstyrtningen.

En af Guineas fremtrædende oppositionspolitikere, den tidligere premierminister Cellou Dalein Diallo, som lever i eksil i udlandet, kalder ulykken "en tragedie, der kaster os ud i bestyrtelse".

- Denne tragedie er så meget desto mere bekymrende, fordi det var blevet meddelt, at lossepladsen skulle lukke denne søndag den 23. august, skriver han på Facebook.

RITZAU

Norges 89-årige monark, kong Harald, er fortsat indlagt på Rigshospitalet i Oslo, efter at hans tilstand er blevet forværret i weekenden.

Søndag oplyser det norske kongehus, at han modtager antibiotika mod en bakteriel infektion i blodet.

Den nuværende indlæggelse er hans anden siden årsskiftet, og de seneste årtier har han haft kontakt til sundhedsvæsnet flere gange.

Få et overblik her:

* 8. december 2003: Kong Harald opereres for kræft i urinblæren.

* 1. april 2005: Den 68-årige regent gennemgår en hjerteoperation og får indsat en kunstig hjerteklap.

* 17. november 2017: Monarken indlægges med en infektion. To dage efter oplyser det norske kongehus, at "tilstanden er tilfredsstillende, og kongen er i bedring".

* 8. januar 2020: Kong Harald indlægges på grund af svimmelhed. Efter en uges indlæggelse på Rigshospitalet i Oslo bliver han udskrevet og efterfølgende sygemeldt i to uger.

* 25. september 2020: Kongen har besvær med at trække vejret og indlægges. Kongehuset understreger, at vejrtrækningsbesværet ikke skyldes coronavirus.

Efter nogle dages indlæggelse udskrives han og bliver sygemeldt. Dermed må hans søn, kronprins Haakon, stå for åbningen af det norske parlament, Stortinget, 2. oktober.

* 19. oktober 2020: Kong Harald får en ny hjerteklap, da den kunstige hjerteklap, han fik indopereret i 2005, udskiftes.

* 4. august 2022: Monarken bliver indlagt på Rigshospitalet med feber. Han bliver diagnosticeret med en infektion og får intravenøs antibiotika. Efter fire dages indlæggelse udskrives han.

* 19. december 2022: Kong Harald er indlagt i Oslo og får intravenøs antibiotika for en infektion. Han bliver udskrevet et par dage senere og kan fejre jul med familien.

* 8. maj 2023: Kong Harald indlægges på Rigshospitalet i Oslo med en infektion. Han er klar igen til fejringen af Norges nationaldag den 17. maj.

* 24. februar 2026: Tre dage efter sin 89-års fødselsdag bliver kong Harald under et privat ophold med sin hustru, dronning Sonja, indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife og modtager behandling for en infektion og for dehydrering.

Kongens livlæge, Bjørn Bentz, rejser til Tenerife.

* 27. februar 2024: Monarken indlægges under en ferie med dronning Sonja på et hospital i Malaysia på grund af en infektion. Han får indopereret en midlertidig pacemaker, der skal gøre hjemrejsen mere sikker for den dengang 87-årige regent.

Kongeparret bliver fløjet hjem i et ambulancefly. I Norge bliver kong Harald indlagt og får indopereret en permanent pacemaker.

Da kong Harald efter to måneders sygemelding vender tilbage til de officielle pligter, oplyser det norske kongehus en "varig reduktion i antallet og omfanget af aktiviteter" grundet kongens alder.

* 17. august 2026: Kong Harald bliver indlagt efter en lægeundersøgelse. De seneste uger er kong Harald blevet behandlet med kortison for blodsygdommen hæmolytisk anæmi, og det har medført væskeansamling i kroppen.

Hæmolytisk anæmi er ifølge sundhed.dk en tilstand med nedsat levetid for røde blodlegemer. Kan kroppen ikke kompensere for tabet af blodcellerne, kan det medføre blodmangel.

* 23. august 2026: Kong Haralds tilstand forværres henover weekenden, og derfor forbliver han indlagt.

Han modtager antibiotika mod en bakteriel infektion i blodet, og det har han "responderet" på, oplyser kongehuset.

Trods forværringen beskrives situationen som "stabil".

Kilder: NTB, Ritzau.

RITZAU

Kong Haralds tilstand er blevet forværret i løbet af weekenden, og han er derfor fortsat indlagt på Rigshospitalet i Oslo.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse søndag aften.

Situationen beskrives dog som stabil.

Han modtager i øjeblikket antibiotika mod en bakteriel infektion i blodet og har "responderet" på behandlingen, lyder det videre.

På grund af den fortsatte indlæggelse sker der ændringer i kongens program, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Kronprins Haakon skal i stedet for sin far tage imod chefen for det norske luftforsvar og landets udenrigsminister 3. september, ligesom han også kommer til at skulle lede et statsråd dagen efter.

Det norske kongehus oplyste mandag, at landets 89-årige monark var blevet indlagt efter en lægeundersøgelse.

I ugerne inden indlæggelsen har kong Harald været behandlet med kortison for blodsygdommen hæmolytisk anæmi, og det har medført væskeansamling i kroppen.

Hæmolytisk anæmi er ifølge sundhed.dk en tilstand med nedsat levetid for røde blodlegemer. Kan kroppen ikke kompensere for tabet af blodcellerne, kan det medføre blodmangel.

Blandt symptomerne er træthed, svimmelhed og hjertebanken.

Fredag blev det så meddelt, at han var nødt til at forblive indlagt i en længere periode end først planlagt, skriver NTB.

På daværende tidspunkt var det kongehusets forventning, at det ville udsende en ny sundhedsopdatering på kongen i den kommende uge.

Det var anden gang i år, at det norske kongehus oplyste, at landets monark var blevet indlagt på hospitalet.

Tre dage efter sin 89-års fødselsdag 21. februar blev han indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife, hvor han var på et privat ophold med dronning Sonja.

Her modtog han behandling for en infektion i benet og for dehydrering.

Også under et ophold i Malaysia i 2024 blev han ifølge det norske nyhedsbureau indlagt på et hospital med en infektion.

Efterfølgende fik han indopereret en pacemaker, skriver NTB videre.

RITZAU

Kong Haralds tilstand er blevet forværret i løbet af weekenden, og han er derfor fortsat indlagt på Rigshospitalet i Oslo.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse søndag aften.

Situationen beskrives dog som stabil.

Han modtager i øjeblikket antibiotika mod en bakteriel infektion i blodet og har "responderet" på behandlingen, lyder det videre.

Det norske kongehus oplyste mandag, at landets 89-årige monark var blevet indlagt efter en lægeundersøgelse.

I ugerne inden indlæggelsen har kong Harald været behandlet med kortison for blodsygdommen hæmolytisk anæmi, og det har medført væskeansamling i kroppen.

Hæmolytisk anæmi er ifølge sundhed.dk en tilstand med nedsat levetid for røde blodlegemer. Kan kroppen ikke kompensere for tabet af blodcellerne, kan det medføre blodmangel.

Blandt symptomerne er træthed, svimmelhed og hjertebanken.

Det var anden gang i år, at det norske kongehus oplyste, at landets monark var blevet indlagt på hospitalet.

Tre dage efter sin 89-års fødselsdag 21. februar blev han indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife, hvor han var på et privat ophold med dronning Sonja.

Her modtog han behandling for en infektion i benet og for dehydrering.

RITZAU

Kong Haralds tilstand er blevet forværret i løbet af weekenden, og han er derfor fortsat indlagt på Rigshospitalet i Oslo.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse søndag aften.

Situationen beskrives dog som stabil.

Han modtager i øjeblikket antibiotika mod en bakteriel infektion i blodet og har reageret positivt på behandlingen, lyder det videre.

RITZAU

30 mennesker er døde i Guineas hovedstad, Conakry, hvor et bjerg af affald på en losseplads er styrtet sammen og har ramt omkringliggende huse.

Det oplyser regeringen i det vestafrikanske land søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ud over de 30 omkomne er mindst seks mennesker blevet alvorligt kvæstet.

Affaldsbjerget kollapsede omkring klokken 02.00 natten til søndag.

Det skete efter en periode med kraftig regn.

Lossepladsen er den største i Conakry, der har omkring 1,5 millioner indbyggere.

I de seneste dage har Guineas regering beordret folk væk fra området og indført sikkerhedsforanstaltninger omkring stedet på grund af frygt for, at den store bunke affald skulle styrte sammen.

Beboere i området havde fået ordre til at evakuere området.

Alligevel var der stadig mange mennesker på stedet, da affaldsbjerget styrtede sammen natten til søndag, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.

RITZAU

Alternativet er imod forslaget om at halvere momsen på alle fødevarer.

Det siger Franciska Rosenkilde, der er partiets politiske leder, i et interview med Børsen.

- Det er et meget dyrt forslag, i forhold til hvor meget det vil sætte sig i prisen, og hvad den enkelte forbruger får ud af det, siger hun.

Regeringsgrundlaget lægger op til at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt. Ifølge Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året.

Forslaget har i forvejen mødt kritik fra en række økonomer, som ligesom Alternativet siger, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Kritikken går videre på, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser, men kan ende som højere indtjening hos virksomheder.

Franciska Rosenkilde foreslår i stedet, at man nøjes med at fjerne momsen på frugt og grønt. Derudover nævner hun en forhøjelse af personfradraget.

Hun siger dog samtidig, at partiet må gå på kompromis og stemme for, hvis momsforslaget fremsættes som en samlet pakke.

Udmeldingen kommer, få dage efter at Enhedslisten, et af regeringens to støttepartier, har gjort sin holdning klar.

Lavere moms på fødevarer er så vigtig for Enhedslisten, at regeringens liv afhænger af, at forslaget bliver gennemført. Det sagde partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, til Børsen for en uge siden.

- Hvis den her regering skal blive en succes, så skal den lade være med at prøve at løbe om hjørner med Enhedslisten, fordi den jo vågner om morgenen og er afhængig af vores mandater, lød det.

Men ifølge Franciska Rosenkilde bør man også lytte til Alternativet, der ligeledes danner parlamentarisk grundlag for regeringen, siger hun.

Sammenlagt når regeringen og Alternativet op på 87 mandater, så på grund af de nordatlantiske mandater, der sjældent stemmer i indenrigspolitiske danske spørgsmål, kan det blive svært at samle et flertal imod Alternativets holdning.

Indtil videre har regeringen stået fast på, at det oprindelige forslag vil komme de mest trængte til gavn, og at halveringen af moms vil slå igennem på priserne frem for i supermarkedernes kasser.

Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede på et pressemøde onsdag, at regeringens tilgang i første omgang er tillidsbaseret.

Hun har tillid til, at hendes lokale Brugs vil sænke priserne, når momsen sættes ned.

- Vi tror på, at med en tilstrækkelig god dialog med detailhandlen kommer det forbrugerne til gode. Men det er klart, at vi kommer til at holde et skarpt øje med det, sagde statsministeren.

RITZAU

Den tunesiske kystvagt har bjærget ligene af 11 migranter, hvis båd sank i weekenden på vej mod Italien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

Tre migranter blev fundet døde i vandet lørdag. Otte andre er fundet i løbet af søndagen.

Kystvagten fortsætter sin eftersøgning af yderligere tre personer, der fortsat er savnet.

15 mennesker - primært unge - var om bord på båden, da den stævnede ud torsdag. Kun én person er blevet reddet indtil videre, lyder det søndag.

Den eneste overlevende har fortalt, at han havde drevet rundt på havet i 48 timer, før han blev reddet af et handelsskib.

Alle migranterne stammede fra området omkring Ben Guerdane, der ligger i den sydøstlige del af Tunesien.

Sent lørdag samlede en gruppe unge mennesker sig i byen nær den libyske grænse for at kræve, at eftersøgningsindsatsen blev intensiveret.

Politiet affyrede i den forbindelse tåregas mod dem, skriver Reuters.

Tunesien har tidligere været et vigtigt afrejsested for migranter med en plan om at krydse Middelhavet.

Antallet af migranter, der begiver sig ud på rejsen, er dog faldet kraftigt de seneste to år.

Det er sket som følge af en politisk indsats på området og skærpet kontrol til søs.

Indsatsen har været båret af økonomiske bidrag fra Europa og moderne grænseovervågningsudstyr fra særligt Italien.

Human Rights Watch, Amnesty International og en række andre menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationer udtrykte i juli i en erklæring bekymring for situationen.

EU's migrationsaftale med Tunesien har været med til at fremme og normalisere alvorlige overgreb mod migranter og asylansøgere i Tunesien, lød det.

De opfordrede EU til at indstille finansieringen af migrations- og grænsekontrolaktiviteter, der involverer tunesiske sikkerhedsstyrker.

Tunesien har ikke kommenteret erklæringen. Landet har dog gentagne gange sagt, at det bærer hovedbyrden af det, der omtales som en stor tilstrømning af migranter.

RITZAU

Alternativet er imod forslaget om at halvere momsen på alle fødevarer.

Det siger Franciska Rosenkilde, der er partiets politiske leder, i et interview med Børsen.

- Det er et meget dyrt forslag, i forhold til hvor meget det vil sætte sig i prisen, og hvad den enkelte forbruger får ud af det, siger hun.

Regeringsgrundlaget lægger op til at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt. Ifølge Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året.

Forslaget har i forvejen mødt kritik fra en række økonomer, som ligesom Alternativet siger, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Kritikken går videre på, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser, men kan ende som højere indtjening hos virksomheder.

Franciska Rosenkilde foreslår i stedet, at man nøjes med at fjerne momsen på frugt og grønt. Derudover nævner hun en forhøjelse af personfradraget.

Hun siger dog samtidig, at partiet må gå på kompromis og stemme for, hvis momsforslaget fremsættes som en samlet pakke.

Udmeldingen kommer, få dage efter at Enhedslisten, et af regeringens to støttepartier, har gjort sin holdning klar.

Lavere moms på fødevarer er så vigtig for Enhedslisten, at regeringens liv afhænger af, at forslaget bliver gennemført. Det sagde partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, til Børsen for en uge siden.

- Hvis den her regering skal blive en succes, så skal den lade være med at prøve at løbe om hjørner med Enhedslisten, fordi den jo vågner om morgenen og er afhængig af vores mandater, lød det.

Men ifølge Franciska Rosenkilde bør man også lytte til Alternativet, der ligeledes danner parlamentarisk grundlag for regeringen, siger hun.

Sammenlagt når regeringen og Alternativet op på 87 mandater, så på grund af de nordatlantiske mandater, der sjældent stemmer i indenrigspolitiske danske spørgsmål, kan det blive svært at samle et flertal imod Alternativets holdning.

RITZAU

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviser, at Ukraine havde noget at gøre med angrebet mod gasrørledningerne Nord Stream i september 2022.

Hans melding kommer, efter at anklagere i Tyskland i sidste måned sagde, at sprængningerne var beordret af den ukrainske stat.

Det er en anklage, der kan belaste Ukraines forhold til en vigtig militær støttepartner.

Zelenskyj har altid benægtet, at Ukraine skulle være involveret i den opsigtsvækkende sabotage mod Nord Stream.

- Ukraine har aldrig officielt deltaget i nogen operation relateret til sprængningen af Nord Stream, siger han på et pressemøde søndag, hvor han blev spurgt til efterforskningen.

Zelenskyj tilføjer, at Tyskland "er fuldt ud klar over, at Ukraine ikke stod bag gennemførelsen eller selve planlægningen af denne operation".

Han siger videre, at Ukraine bistår Tyskland med efterforskningen, og at han håber, at sagen ikke vil føre til et brud i relationerne.

- Det er meget vigtigt for os ikke at miste vores partnerskab, ikke at miste tilliden fra de europæiske lande, som har hjulpet Ukraine siden begyndelsen af denne krig, siger Zelenskyj.

Gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 løber i Østersøen mellem Rusland og Tyskland og leverer russisk gas til Europa.

Der blev i september 2022 registreret eksplosioner på de to gasrørledninger Nord Stream 1 og 2, som løber i Østersøen mellem Rusland og Tyskland.

Den første eksplosion blev registreret ved Nord Stream 2 cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm.

To ukrainere er varetægtsfængslet i sagen.

Onsdag blev en ukrainsk mand anholdt i Kroatien, mistænkt for at have deltaget i sprængningerne.

Han arbejdede angiveligt på en film om angrebet.

Tyske anklagere hævder, at manden samarbejdede med en anden ukrainsk mand, som blev anholdt i Italien sidste år og siden udleveret til Tyskland.

RITZAU/AFP

Alternativet er imod forslaget om at halvere momsen på alle fødevarer.

Det siger Franciska Rosenkilde, der er partiets politiske leder, i et interview med Børsen.

- Det er et meget dyrt forslag, i forhold til hvor meget det vil sætte sig i prisen, og hvad den enkelte forbruger får ud af det, siger hun.

Regeringsgrundlaget lægger op til at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt. Ifølge Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året.

Franciska Rosenkilde foreslår i stedet, at man nøjes med at fjerne momsen på frugt og grønt.

Hun siger dog samtidig, at partiet må gå på kompromis og stemme for, hvis momsforslaget fremsættes som en samlet pakke.

RITZAU

Sangen "Ramadan i København", som sangeren Isam B står bag, bør ikke længere være en del af Højskolesangbogen.

Det mener Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Thomas Skriver Jensen, ifølge Ekstra Bladet.

Meldingen kommer, efter at Isam B i et interview har nævnt, at det kan være en feministisk handling at tage en niqab på.

En niqab er en beklædningsgenstand, der dækker hele ansigtet bortset fra øjnene.

- Hans udtalelser flugter rigtigt dårligt med de tanker om frihed og frisind, som højskolerne bygger på, siger Thomas Skriver Jensen til mediet.

Senest har Isam B's udtalelser også mødt kritik hos statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun har særligt været utilfreds med en udtalelse fra sangeren, hvor han sammenligner det at have en niqab på med en ninja.

- Det er en hån mod dem, som hver dag kæmper en helt urimelig kamp, når man kalder niqab for en ninja, lød det i et opslag på Facebook.

Lørdag tog Isam B til genmæle på det sociale medie Instagram, hvor han anerkendte, at statsministerens uenighed i hans udtalelser om at bære niqab er legitime.

Men han afviste, at han vil gøre grin med kvinder i niqab ved at sammenligne dem med ninjaer.

I stedet var hans pointe, at man generelt taler for nedladende om kvinder, der vælger at iføre sig en niqab.

- Jeg mener, at en kvindes ret til selv at bestemme over sin krop og sit udseende også må gælde, når hendes valg er et, statsministeren eller andre ikke bryder sig om, skrev han.

Søndag gentager han budskabet over for Ekstra Bladet.

Ifølge ham er det ikke længere frisind, hvis Højskolesangbogen "kun skal indeholde kunstnere, hvis holdninger Socialdemokratiets ordfører kan godkende".

- Så er det en politisk sorteringsliste, skriver han i en sms til mediet.

Ekstra Bladet skriver, at det er det såkaldte Sangbogsudvalg, der bestemmer, hvilke sange Højskolesangbogen indeholder. Det har ikke været muligt for mediet at få en udtalelse fra et medlem af udvalget.

RITZAU

Sangen "Ramadan i København", som sangeren Isam B står bag, bør ikke længere være en del af Højskolesangbogen.

Det mener Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Thomas Skriver Jensen, ifølge Ekstra Bladet.

Meldingen kommer, efter at Isam B i et interview har nævnt, at det kan være en feministisk handling at tage en niqab på.

En niqab er en beklædningsgenstand, der dækker hele ansigtet bortset fra øjnene.

- Hans udtalelser flugter rigtigt dårligt med de tanker om frihed og frisind, som højskolerne bygger på, siger Thomas Skriver Jensen til mediet.

RITZAU

Den tunesiske kystvagt har bjærget ligene af otte migranter, hvis båd sank i weekenden på vej mod Italien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag eftermiddag.

Imens fortsætter kystvagten sin eftersøgning af yderligere seks personer, der fortsat er savnet.

15 mennesker - primært unge - var om bord på båden, da den stævnede ud torsdag. Ifølge Reuters er kun en person blevet reddet indtil videre, lyder det søndag.

Den eneste overlevende har fortalt, at han havde drevet rundt på havet i 48 timer, før han blev reddet af et handelsskib.

Alle migranterne stammede fra området omkring Ben Guerdane, der ligger i den sydøstlige del af Tunesien.

Sent lørdag samlede en gruppe unge mennesker sig i byen nær den libyske grænse for at kræve, at eftersøgningsindsatsen blev intensiveret.

Politiet affyrede i den forbindelse tåregas mod dem, skriver Reuters.

Tunesien har tidligere været et vigtigt afrejsested for migranter med en plan om at krydse Middelhavet.

Antallet af migranter, der begiver sig ud på rejsen, er dog faldet kraftigt de sidste to år.

Det er sket som følge af en politisk indsats på området og skærpet kontrol til søs.

Indsatsen har været båret af økonomiske bidrag fra Europa og moderne grænseovervågningsudstyr fra særligt Italien.

Human Rights Watch, Amnesty International og en række andre menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationer udtrykte i juli i en erklæring bekymring for situationen.

EU's migrationsaftale med Tunesien har været med til at fremme og normalisere alvorlige overgreb mod migranter og asylansøgere i Tunesien, lød det.

De opfordrede EU til at indstille finansieringen af migrations- og grænsekontrolaktiviteter, der involverer tunesiske sikkerhedsstyrker.

Tunesien har ikke kommenteret erklæringen. Landet har dog gentagne gange sagt, at det bærer hovedbyrden af det, der omtales som en stor tilstrømning af migranter.

RITZAU

En russisk drone har søndag ramt et passagertog i det sydlige Ukraine med knap 600 passagerer om bord.

Det oplyser direktøren for Ukraines statslige jernbaner, Oleksandr Pertsovskyj, ifølge mediet Kyiv Independent i et opslag på Facebook.

Ingen mennesker kom til skade ved angrebet, idet et overvågningshold på forhånd havde varslet evakuering. Toget blev standset på strækningen, og alle blev bragt i sikkerhed, oplyser Pertsovskyj.

Den russiske Shahed-drone ramte lokomotivet, der brød i brand. Det meddeler guvernør Oleh Kiper ifølge nyhedsbureauet dpa.

Kiper tilføjer, at Rusland angreb for anden gang, mens myndighederne var i gang med at evakuere passagererne.

Der var 593 mennesker med toget, heriblandt 15 børn.

Toget var på vej fra byen Zjytomir, der ligger vest for Kyiv, til havnebyen Odesa.

Angrebet skete i regionen omkring Odesa.

Tidligere i august blev en lokomotivfører og hans assistent dræbt i et andet russisk angreb mod et passagertog i samme region.

Søndagens angreb finder sted samtidig med, at statsminister Mette Frederiksen (S) er ankommet - med tog - til Ukraine.

Hun besøger landet med en gruppe af nordiske og baltiske stats- og regeringsledere, som søndag besøger Ukraine i regi af samarbejdsformatet NB8.

Besøget kommer efter et par døgn med adskillige bombe- og droneangreb over Ukraine, der de seneste to døgn har slået over 20 mennesker ihjel.

Rusland har på det seneste sendt så mange droner og ballistiske missiler ind over landet, at Ukraines luftforsvar ikke kan følge med og skyde dem alle ned.

RITZAU