USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, DHS, sender hundredvis af betjente til delstaten Minnesota.

Det siger minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem i udsendelsen "Sunday Morning Futures" hos mediet Fox News.

Meldingen kommer, efter at titusindvis af indbyggere i weekenden gik på gaden i byen Minneapolis - som ligger i Minnesota - i protest mod drabet på en 37-årig kvinde.

Kvinden, Renee Nicole Good, blev tidligere på ugen skudt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Betjentene vil blive sendt til Minnesota i løbet af søndag og mandag, og de skal styrke sikkerheden for de ansatte i ICE og grænsekontrolmyndighederne, som arbejder i Minnesota, siger Noem.

Omkring 2000 betjente er allerede blevet sendt til området omkring storbyerne Minneapolis og Saint Paul i det, som DHS har kaldt sin største operation nogensinde.

Der har i weekenden været planlagt flere end 1000 demonstrationer på tværs af USA.

Demonstranterne har både udtrykt modstand mod den amerikanske regerings indsats for at deportere folk ud af landet og mod drabet på Renee Nicole Good.

/ritzau/Reuters

Der er søndag aften opstået en brand i en parkeringskælder i Herning.

Det oplyser vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

- Vi har en formodning om, at branden er startet i en bil - formentlig i motorrummet - og så har den spredt sig videre til en anden bil.

- Det har givet en del varmeudvikling, som så har givet varme- og sodskader på nogle af de andre biler, siger han.

Ifølge indsatsleder Anders Gjørret fra Brand & Redning Midtvest er der otte til ti biler i parkeringskælderen, som ligger på Thyravej. Det skriver Herning Folkeblad.

Røgen kan være giftig, og politiet opfordrer derfor til, at beboere i området holder døre og vinduer lukkede.

Anmeldelsen om branden indløb klokken 20.20, skriver TV Midtvest.

Politiet mistænker ikke umiddelbart, at branden er påsat.

- Når man har sådan en brand, så skal vi lave en form for undersøgelse, og den har vi ikke haft mulighed for at lave, før branden er slukket.

- Så det er lidt for tidligt at sige, om den er påsat. Men der er i hvert fald ikke noget, der indikerer det indtil videre, siger Simon Stage.

/ritzau/

En gruppe europæiske lande - anført af Storbritannien og Tyskland - diskuterer planer om at styrke deres militære tilstedeværelse i Grønland for at vise USA's præsident, Donald Trump, at Europa tager arktisk sikkerhed alvorligt.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump har på det seneste gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Søndag melder Bloomberg, at Tyskland vil foreslå, at der skal oprettes en fælles Nato-mission for at beskytte den arktiske region.

Mediet henviser ifølge Reuters til unavngivne personer, der er bekendte med planerne.

Mandag skal den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, mødes med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i Washington D.C.

Søndag siger Wadephul, at bekymringer om sikkerheden i det nordlige Atlanterhav skal drøftes inden for rammerne af Nato-alliancen.

- Hvis den amerikanske præsident ser på trusler fra russiske eller kinesiske skibe eller ubåde her i regionen, kan vi selvfølgelig finde svar på det sammen, siger han ifølge Reuters.

Imens siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at "vi kommer til at styrke vores militære tilstedeværelse i Grønland".

- Men vi kommer også til at have et endnu større fokus fra Nato på flere øvelser og en større Nato-tilstedeværelse. Der er enighed blandt Nato-allierede om, at Nato skal påtage sig et større ansvar for sikkerheden i Arktis og Nordatlanten, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau søndag aften.

Donald Trump udtalte for nylig, at USA "har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation".

Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.

Samtidig lød det fra Danmark og seks store lande fra forsvarsalliancen tidligere på ugen, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Det fremgik af en udtalelse, som ud over statsminister Mette Frederiksen (S) var skrevet af lederne af blandt andet Storbritannien og Tyskland.

Søndag sagde hun ved en partilederdebat, at "vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund".

- Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret - hvad man ikke har oplevet tidligere - hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark i den kommende uge. Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted.

/ritzau/

Flere amerikanske senatorer rejser i den kommende uge til Danmark, hvor de skal mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn.

Senatorerne har selv taget kontakt til formanden for udvalget, Christian Friis Bach (V). Det bekræfter han over for TV 2.

Det fremgår ikke, hvornår på ugen besøget finder sted, men ifølge TV 2's oplysninger vil det foregå fredag.

Besøget sker i en tid, hvor USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

For nylig udtalte Trump, at USA "har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation".

TV 2 skriver, at mediet ikke har kunnet få bekræftet, hvad dagsordenen for mødet er.

På mødet planlægger de grønlandske politikere Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq og Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit at deltage. Det oplyser de til TV 2. Begge er medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn.

Derudover skriver Chemnitz søndag aften i et Facebook-opslag, at senatorerne ligeledes skal mødes med Grønlandsudvalget.

Hun skriver også, at senatorernes besøg er resultatet af et møde, hun havde med den republikanske senator Lisa Murkowski tidligere på ugen.

De kommende møder er ikke de eneste, Danmark og Grønland ventes at have med USA i løbet af de næste dage.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark og Grønland i den kommende uge.

Søndag bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en partilederdebat, at der i næste uge skal være et udenrigsministermøde mellem Lars Løkke Rasmussen (M) og Marco Rubio.

Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted.

Både fra grønlandsk og dansk side har der flere gange været stærkt kritiske reaktioner på Trumps ønske.

Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.

Ved søndagens partilederdebat sagde statsministeren, at "vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund".

- Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret - hvad man ikke har oplevet tidligere - hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.

/ritzau/

Politiet har over de seneste knap syv år modtaget 114.111 anmeldelser om lomme- og tasketyveri samt tricktyveri i det offentlige rum.

Det viser en opgørelse, som Rigsadvokaten har udarbejdet for Kristeligt Dagblad.

Opgørelsen strækker sig fra 1. januar 2019 til og med 29. november 2025.

På trods af de mange anmeldelser er der i samme periode kun blevet dømt 997 personer for samme type kriminalitet.

Det svarer dermed til, at mindre end en procent af tyverianmeldelserne fører til en dom.

Hos Københavns Politi erkender man over for Kristeligt Dagblad, at det er få af tyverierne, der bliver opklaret.

En del af forklaringen er, at der kan gå lang tid, før ofrene opdager, at de er blevet udsat for tyveri. Og det kan gøre efterforskningen vanskelig.

- Nogle gerningsmænd bliver taget på fersk gerning, og nogle tyverier opklares ved efterforskning. Men det er ressourcetungt at skulle kigge på videoovervågning fra alle steder, hvor den forurettede har været.

- Og selv om man kigger på overvågningen, er det ikke sikkert, at tyveriet er blevet fanget på en optagelse, siger politikommissær Mathias Holm fra Københavns Politi til Kristeligt Dagblad.

Rigsadvokatens opgørelse viser, at rumænere udgør en stor del af de dømte i sagerne om lomme- og tasketyveri.

416 af de 997 dømte var rumænere. 242 af de dømte var danskere, skriver Kristeligt Dagblad.

Antallet af tyverier var højest i 2019 og lavest under coronanedlukningen.

Tal fra Danmarks Statistik viser ligeledes, at der under nedlukningen var rekordfå lomme- og tasketyverier.

I andet kvartal af 2020, hvor hele landet var lukket ned, faldt antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier med 69 procent sammenlignet med andet kvartal af 2019.

I Københavns Kommune, som er den kommune med flest lomme- og tasketyverier, var faldet endnu større og lød på 76 procent.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd var lomme- og tasketyverier den mest udbredte form for tyveri i 2019.

/ritzau/

Flere amerikanske senatorer rejser i den kommende uge til Danmark, hvor de fredag skal mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn.

Det bekræfter formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Christian Friis Bach (V), over for TV 2.

Senatorerne er blevet inviteret til Danmark af Udenrigspolitisk Nævn, oplyser han.

Besøget sker i en tid, hvor USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark og Grønland i den kommende uge.

Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted.

/ritzau/

Politiet har over de seneste knap syv år modtaget 114.111 anmeldelser om lomme- og tasketyveri samt tricktyveri i det offentlige rum.

Det viser en opgørelse, som Rigsadvokaten har udarbejdet for Kristeligt Dagblad.

Opgørelsen strækker sig fra 1. januar 2019 til og med 29. november 2025.

På trods af de mange anmeldelser er der i samme periode kun blevet dømt 997 personer for samme type kriminalitet.

Det svarer dermed til, at mindre end en procent af tyverianmeldelserne fører til en dom.

Rigsadvokatens opgørelse viser, at rumænere udgør en stor del af de dømte i sagerne om tyveri.

416 af de 997 dømte var rumænere. 242 af de dømte var danskere, skriver Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

538 personer har mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, skriver Reuters.

Langt størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter. Her meldes i alt 490 dræbt, mens 48 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker skal have mistet livet.

Reuters har ikke været i stand til at bekræfte tallene på uafhængig vis.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Tidligere søndag meldte organisationen Iran Human Rights (IHR), at mindst 192 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarede samtidig om, at det reelle tal kunne være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

Præstestyret har ikke offentliggjort officielle dødstal i forbindelse med demonstrationerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har nogle demonstranter råbt slagord til støtte for det gamle shahstyre, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Ifølge HRANA er mere end 10.600 personer blevet anholdt.

Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".

Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Søndag har den iranske regering erklæret tre dages landesorg for de "martyrer", der er blevet dræbt. Det rapporterer statsligt tv ifølge AFP.

Imens har USA's præsident, Donald Trump, været ude at støtte demonstranterne.

- Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det lørdag fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.

Præsidenten skal efter planen mødes med højtstående embedsmænd tirsdag for at blive orienteret om specifikke muligheder for at reagere på demonstrationerne.

Udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth og forsvarschef Dan Caine forventes ligeledes at deltage i mødet.

Det skriver avisen Wall Street Journal søndag på baggrund af oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

/ritzau/

En gruppe europæiske lande - anført af Storbritannien og Tyskland - diskuterer planer om at styrke deres militære tilstedeværelse i Grønland for at vise USA's præsident, Donald Trump, at Europa tager arktisk sikkerhed alvorligt.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump har på det seneste gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Søndag melder Bloomberg, at Tyskland vil foreslå, at der skal oprettes en fælles Nato-mission for at beskytte den arktiske region.

Mediet henviser ifølge Reuters til unavngivne personer, der er bekendte med planerne.

Mandag skal den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, mødes med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i Washington D.C.

Søndag siger Wadephul, at bekymringer om sikkerheden i det nordlige Atlanterhav skal drøftes inden for rammerne af Nato-alliancen.

- Hvis den amerikanske præsident ser på trusler fra russiske eller kinesiske skibe eller ubåde her i regionen, kan vi selvfølgelig finde svar på det sammen, siger han ifølge Reuters.

Donald Trump udtalte for nylig, at USA "har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation".

Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.

Samtidig lød det fra Danmark og seks store lande fra forsvarsalliancen tidligere på ugen, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Det fremgik af en udtalelse, som ud over statsminister Mette Frederiksen (S) var skrevet af lederne af blandt andet Storbritannien og Tyskland.

Søndag sagde hun ved en partilederdebat, at "vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund".

- Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret - hvad man ikke har oplevet tidligere - hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark i den kommende uge. Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted.

/ritzau/

En gruppe europæiske lande - anført af Storbritannien og Tyskland - diskuterer planer om at styrke deres militære tilstedeværelse i Grønland for at vise USA's præsident, Donald Trump, at Europa tager arktisk sikkerhed alvorligt.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump har på det seneste gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Søndag melder Bloomberg, at Tyskland vil foreslå, at der skal oprettes en fælles Nato-mission for at beskytte den arktiske region.

Mediet henviser ifølge Reuters til unavngivne personer, der er bekendte med planerne.

Donald Trump udtalte for nylig, at USA "har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation".

Tidligere på ugen lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at "hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op".

/ritzau/

538 personer har mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, skriver Reuters.

Langt størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter. Her meldes i alt 490 dræbt, mens 48 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker skal have mistet livet.

Reuters har ikke været i stand til at bekræfte tallene på uafhængig vis.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Tidligere søndag meldte organisationen Iran Human Rights (IHR), at mindst 192 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarede samtidig om, at det reelle tal kunne være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

Præstestyret har ikke offentliggjort officielle dødstal i forbindelse med demonstrationerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har nogle demonstranter råbt slagord til støtte for det gamle shahstyre, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Ifølge HRANA er mere end 10.600 personer blevet anholdt.

Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".

Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Imens har USA's præsident, Donald Trump, været ude at støtte demonstranterne.

- Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det lørdag fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.

Præsidenten skal efter planen mødes med højtstående embedsmænd tirsdag for at blive orienteret om specifikke muligheder for at reagere på demonstrationerne.

Udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth og forsvarschef Dan Caine forventes ligeledes at deltage i mødet.

Det skriver avisen Wall Street Journal søndag på baggrund af oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

/ritzau/

466 personer har mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, skriver Reuters.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Tidligere søndag meldte organisationen Iran Human Rights (IHR), at mindst 192 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarede samtidig om, at det reelle tal kunne være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

Præstestyret har ikke offentliggjort officielle dødstal i forbindelse med demonstrationerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har nogle demonstranter råbt slagord til støtte for det gamle shahstyre, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".

Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Imens har USA's præsident, Donald Trump, været ude at støtte demonstranterne.

- Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det lørdag fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.

Præsidenten skal efter planen mødes med højtstående embedsmænd tirsdag for at blive orienteret om specifikke muligheder for at reagere på demonstrationerne.

Udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth og forsvarschef Dan Caine forventes ligeledes at deltage i mødet.

Det skriver avisen Wall Street Journal søndag på baggrund af oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

/ritzau/

466 personer har mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, skriver Reuters.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Tidligere søndag meldte organisationen Iran Human Rights (IHR), at mindst 192 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarede samtidig om, at det reelle tal kunne være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

Præstestyret har ikke offentliggjort officielle dødstal i forbindelse med demonstrationerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har nogle demonstranter råbt slagord til støtte for det gamle shahstyre, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Imens har USA's præsident, Donald Trump, været ude at støtte demonstranterne.

- Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det lørdag fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.

Samme dag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".

Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

/ritzau/

466 personer har mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, skriver Reuters.

Demonstrationerne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Tidligere søndag meldte organisationen Iran Human Rights (IHR), at mindst 192 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarede samtidig om, at det reelle tal kunne være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, opfordrer Cuba til at indgå en aftale med USA.

Det skriver præsidenten søndag på sit sociale medie, Truth Social.

- Der kommer ikke mere olie eller flere penge til Cuba. Nul! Jeg opfordrer kraftigt til, at de indgår en aftale, før det er for sent, skriver han.

Donald Trump uddyber ikke, hvad en eventuel aftale skal indeholde.

Han kommer heller ikke nærmere ind på, hvad der menes med "før det er for sent".

Den amerikanske administration har i den seneste uge, efter USA's angreb i Venezuela og tilfangetagelse af præsident Nicolás Maduro, lagt pres på Cuba.

Donald Trump har tidligere udtalt, at Cuba bliver et fokusområde for den amerikanske regering og har kaldt Cuba for en "fejlslagen nation".

Udenrigsminister Marco Rubio fortsatte efterfølgende truslerne og udtalte i et interview med NBC News, at det kommunistiske styre i landet var i "store problemer".

Donald Trump har også udtalt, at han ikke forestiller sig, at det vil blive nødvendigt for USA at gribe ind militært i Cuba, da styret "ser ud til at være ved at falde".

Cuba er blandt Venezuelas nærmeste allierede i Sydamerika.

Der blev ifølge den cubanske regering dræbt 32 cubanere i forbindelse med USA's tilfangetagelse af Nicolás Maduro.

Cuba modtager store mængder olie fra Venezuela, men nu tyder noget altså på, at Donald Trump agter at afskære landet fra at modtage olie.

Han kommer dog ikke nærmere ind på, hvad der menes med, at der ikke vil komme flere penge til Cuba.

Donald Trump har søndag også videredelt et opslag fra X, hvor en bruger lufter, at Marco Rubio vil blive den næste præsident i Cuba.

- Lyder fint for mig, skriver Donald Trump på Truth Social.

Imens har Cubas udenrigsminister, Bruno Rodríguez, søndag skrevet på det sociale medie X, at "ret og retfærdighed er på Cubas side". Det skriver AFP.

Dertil mener han, at USA "opfører sig som en ukontrolleret kriminel, der truer fred og sikkerhed, ikke kun i Cuba og på denne halvkugle, men i hele verden".

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, opfordrer Cuba til at indgå en aftale med USA.

Det skriver præsidenten søndag på det sociale medie Truth Social.

- Der kommer ikke mere olie eller flere penge til Cuba. Nul! Jeg opfordrer kraftigt til, at de indgår en aftale, før det er for sent, skriver han.

Donald Trump uddyber ikke, hvad en eventuel aftale skal indeholde.

Han kommer heller ikke nærmere ind på, hvad der menes med "før det er for sent".

Den amerikanske administration har i den seneste uge, efter USA's angreb i Venezuela og tilfangetagelse af præsident Nicolás Maduro, lagt pres på Cuba.

Donald Trump har tidligere udtalt, at Cuba bliver et fokusområde for den amerikanske regering og har kaldt Cuba for en "fejlslagen nation".

Udenrigsminister Marco Rubio fortsatte efterfølgende truslerne og udtalte i et interview med NBC News, at det kommunistiske styre i landet var i "store problemer".

Donald Trump har også udtalt, at han ikke forestiller sig, at det vil blive nødvendigt for USA at gribe ind militært i Cuba, da styret "ser ud til at være ved at falde".

Cuba er blandt Venezuelas nærmeste allierede i Sydamerika.

Der blev ifølge den cubanske regering dræbt 32 cubanere i forbindelse med USA's tilfangetagelse af Nicolás Maduro.

Cuba modtager store mængder olie fra Venezuela, men nu tyder noget altså på, at Donald Trump agter at afskære landet fra at modtage olie.

Han kommer dog ikke nærmere ind på, hvad der menes med, at der ikke vil komme flere penge til Cuba.

Donald Trump har søndag også videredelt et opslag fra X, hvor en bruger lufter, at Marco Rubio vil blive den næste præsident i Cuba.

- Lyder fint for mig, skriver Donald Trump på Truth Social.

/ritzau/