Formanden for arbejderpartiet Labour, den britiske premierminister Keir Starmer, ønsker sin partifælle Andy Burnham tillykke med valget til parlamentet i London.

Burnham, der er borgmester i Greater Manchester, blev valgt ind ved et suppleringsvalg i Makerfield torsdag. Valget var afgørende for, at Burnham kan udfordre Starmer som formand for Labour.

- Tillykke, Andy Burnham, Labours nye medlem af parlamentet for Makerfield.

- Vælgerne valgte Labours kampagne om håb og optimisme frem for splittelse og had, skriver Keir Starmer på det sociale medie X.

Burnham anses for at være en stærk udfordrer til Starmer som leder af arbejderpartiet.

For at kunne blive leder for partiet, skal man være medlem af det britiske parlament for Labour. Derfor er valget i Makerfield afgørende for Burnhams vej mod posten som partiformand.

Hans nærmeste udfordrer ved valget var Robert Kenyon fra det indvandringskritiske højrefløjsparti Reform UK.

Det er formentlig Reform UK's kandidat, som Starmer henviser til, når han skriver, at vælgerne i Makerfield torsdag valgte Labours kampagne frem for "splittelse og had".

/ritzau/

Udenlandske bilister, der har kørt for stærkt i Danmark, har på halvandet år lagt 41 millioner kroner i statskassen.

Det sker, efter at Politiets Administrative Center har fået bedre mulighed for at sende bøder til fartsyndere uden for landets grænser.

Der er blevet brugt det fælles europæiske system Eucaris i alle sager med udenlandske køretøjer fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK).

Tidligere har det været svært at få sagerne behandlet. Det betød, at de fleste ATK-sager vedrørende udenlandske køretøjer frem til slutningen af 2024 blev henlagt.

Det skyldtes blandt andet, at den tekniske understøttelse ikke var på plads, ligesom der var udfordringer med at identificere ejeren og føreren af køretøjet.

Det er dog stadig meget tidskrævende at forfølge udenlandske køretøjer, da sagsbehandlingen ikke har været mulig at automatisere i samme grad som med danske køretøjer.

Siden 2025 har politiet dog prioriteret kræfter til i højere grad at komme efter de udenlandske fartsyndere.

Det siger Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen, der er afdelingschef for Politiets Administrative Center.

- Det handler om trafiksikkerhed og om danskernes retsfølelse. Det er naturligvis urimeligt, hvis udenlandske bilister helt omkostningsfrit kan køre for stærkt, mens danskere bliver straffet.

- Målet med politiets ATK-indsats er at få hastigheden ned og trafiksikkerheden op. Og selv om vi fortsat er nødt til at bruge en hel del flere ressourcer på de udenlandske ATK-sager, så optimerer vi hele tiden processerne, så vi gør arbejdet så effektivt som overhovedet muligt, inden for de rammer, vi har, siger hun.

For høj fart er medvirkende til fire ud af ti dødsulykker. Det er dermed en af de største dræbere i trafikken.

Farten kan både være årsag til, at ulykken sker, men farten kan også betyde, at ulykken bliver mere alvorlig, end den ellers ville være, skriver Rådet for Sikker Trafik.

Derfor er der også øget fokus i politiet på, at bilister ikke skal køre for stærkt.

Ofte sker ulykkerne på grund af en kombination af uopmærksomhed og for høj fart.

/ritzau/

To mænd på henholdsvis 27 og 42 år er natten til fredag blevet varetægtsfængslet efter et flere timer langt grundlovsforhør i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

De to mænd er direktører i en koncern, hvor der ifølge politiet er blevet svindlet for 89 millioner kroner ved drift af bosteder flere steder på Sjælland.

Begge mænd nægtede sig i grundlovsforhøret skyldige.

Ifølge sigtelsen skulle de to mænd i flere tilfælde have begået mandatsvig ved at have anvendt firmapenge til at betale forskellige fakturaer, som ikke vedrørte driften af bostederne.

Pengene skal være blevet brugt på privat forbrug og ejendomskøb.

De to mænd er også sigtet for at have givet urigtige oplysninger om skatteforhold og moms for dermed at have unddraget statskassen.

Størstedelen af svindlen foregik ifølge sigtelsen i årene 2023-2025.

I grundlovsforhøret erkendte den ene af de sigtede desuden, at han havde været i besiddelse af en skarpladt pistol.

Baggrunden for, at de to er blevet fængslet, er, at der ifølge dommeren er risiko for, at de på fri fod vil unddrage sig straf, påvirke efterforskningen og begå ny kriminalitet.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og begge sigtede er blevet beskyttet af et navneforbud.

Torsdag blev otte personer anholdt i forbindelse med sagen, hvor betjente torsdag morgen rykkede ud til 14 adresser.

Aktionen kom efter længere tids efterforskning af koncernen, oplyste politiet torsdag.

Ved ransagninger flere steder blev der sikret beviser, ligesom to ejendomme, private luksusvarer og indestående i pengeinstitutter er blevet beslaglagt.

Der er tale om "nogle millioner", oplyste vicepolitiinspektør Peter Reisz til Ritzau torsdag eftermiddag om de beslaglagte beløb.

- Det er en omfattende og alvorlig sag, hvor offentlige midler tilsyneladende er endt i nogle helt forkerte lommer, hvor de er blevet brugt til et stort privatforbrug, sagde vicepolitiinspektøren i en pressemeddelelse torsdag i forbindelse med anholdelsesaktionen.

/ritzau/

Samtaler mellem USA og Iran, der skulle have fundet sted i Schweiz fredag, vil ikke finde sted alligevel.

Det fremgår af en udtalelse fra Schweiz' udenrigsministerium tidligt fredag morgen.

- De planlagte samtaler mellem USA, Iran, Qatar og Pakistan er blevet udskudt.

- Schweiz er fortsat klar til at facilitere disse samtaler. Det relevante forberedende arbejde i Bürgenstock fortsætter, oplyser det schweiziske udenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

Fredagens møde mellem USA og Iran skulle efter planen være foregået på Bürgenstock-resortet i de schweiziske alper.

Qatar og Pakistan skulle deltage i en rolle som mæglere.

Det schweiziske udenrigsministerium oplyser ikke årsagen til, at samtalerne mellem Iran og USA er aflyst.

Meldingen fra ministeriet kommer få timer, efter at en talsperson for Det Hvide Hus ifølge AFP sagde, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, havde udskudt sin rejse til Schweiz.

Det var planen, at Vance skulle rejse torsdag aften lokal tid fra USA.

- Logistikken i de her forhandlinger har aldrig været enkel eller forudsigelig. For nuværende tager vicepræsidenten ikke afsted i aften, sagde talspersonen til AFP.

- Vi ser frem til at begynde de tekniske drøftelser så hurtigt som muligt, lød det videre

Det Hvide Hus vil ifølge det amerikanske medie CNN komme med en ny melding, så snart det har en "konkret opdatering" om sagen.

USA og Iran nåede søndag i sidste uge til enighed om en aftale, et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU).

I første omgang forlød det, at aftalen, der på dansk kan oversættes til et aftalememorandum, skulle underskrives fredag i Schweiz.

Men allerede onsdag underskrev USA's præsident, Donald Trump, rammeaftalen med Iran på Versailles-slottet lidt uden for Paris i Frankrig.

Også Irans præsident, Masoud Pezeshkian, har underskrevet aftalen.

Med de to præsidenters underskrivelse af aftalen begyndte i stedet en forhandlingsperiode på 60 dage, sagde USA's vicepræsident, J.D. Vance, torsdag på et pressemøde.

- Jeg vil sige, at perioden på 60 dage officielt begyndte i dag, sagde Vance torsdag.

Donald Trump har begrundet krigen i Iran med, at han vil forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar.

/ritzau/

To mænd på henholdsvis 27 og 42 år er natten til fredag blevet varetægtsfængslet efter et flere timer langt grundlovsforhør i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

De to mænd er direktører i en koncern, hvor der ifølge politiet er blevet svindlet for 89 millioner kroner ved drift af bosteder flere steder på Sjælland.

Begge mænd nægtede sig i grundlovsforhøret skyldige.

Ifølge sigtelsen skulle de to mænd i flere tilfælde have begået mandatsvig ved at have anvendt firmapenge til at betale forskellige fakturaer, som ikke vedrørte driften af bostederne.

Pengene skal være blevet brugt på privat forbrug og ejendomskøb.

De to mænd er også sigtet for at have givet urigtige oplysninger om skatteforhold og moms for dermed at have unddraget statskassen.

Størstedelen af svindlen har ifølge sigtelsen foregået i årene 2023-2025.

/ritzau/

Udenlandske bilister, der har kørt for stærkt i Danmark, har på halvandet år lagt 41 millioner kroner i statskassen.

Det sker, efter at Politiets Administrative Center har fået bedre mulighed for at sende bøder til fartsyndere uden for landets grænser.

Der er blevet brugt det fælles europæiske system Eucaris i alle sager med udenlandske køretøjer fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK).

Tidligere har det været svært at få sagerne behandlet. Det betød, at de fleste ATK-sager vedrørende udenlandske køretøjer frem til slutningen af 2024 blev henlagt.

Det skyldtes blandt andet, at den tekniske understøttelse ikke var på plads, ligesom der var udfordringer med at identificere ejeren og føreren af køretøjet.

Siden har politiet dog prioriteret kræfter til i højere grad at komme efter de udenlandske fartsyndere.

/ritzau/

Samtaler mellem USA og Iran, der skulle have fundet sted i Schweiz fredag, vil ikke finde sted alligevel.

Det fremgår af en udtalelse fra Schweiz' udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt fredag morgen.

Meldingen kommer få timer, efter at en talsperson for Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP sagde, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, havde udskudt sin rejse til Schweiz.

Det var planen, at Vance skulle rejse torsdag aften lokal tid fra USA.

- Logistikken i de her forhandlinger har aldrig været enkel eller forudsigelig. For nuværende tager vicepræsidenten ikke afsted i aften, sagde talspersonen til AFP.

- Vi ser frem til at begynde de tekniske drøftelser så hurtigt som muligt, lød det videre

Det Hvide Hus vil ifølge det amerikanske medie CNN komme med en ny melding, så snart det har en "konkret opdatering" om sagen.

Samtidig med, at USA og Iran søndag i sidste uge nåede til enighed om en aftale, et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU), kom det frem, at aftalen skulle underskrives fredag i Schweiz.

Det oplyste Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, i et opslag på det sociale medie X. Sharif har været mægler i konflikten.

Mødet skulle efter planen foregå på Bürgenstock-resortet i Schweiz.

Allerede onsdag underskrev USA's præsident, Donald Trump, rammeaftalen med Iran på Versailles-slottet lidt uden for Paris i Frankrig.

Også Irans præsident, Masoud Pezeshkian, har underskrevet aftalen.

Dermed begyndte en forhandlingsperiode på 60 dage, hvor der blandt andet skal forhandles om Irans uran, sagde J.D. Vance torsdag på et pressemøde.

- Jeg vil sige, at perioden på 60 dage officielt begyndte i dag, sagde Vance torsdag.

Donald Trump har begrundet krigen i Iran med, at han vil forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar.

/ritzau/

Samtaler mellem USA og Iran, der skulle have fundet sted i Schweiz fredag, vil ikke finde sted alligevel.

Det fremgår af en udtalelse fra Schweiz' udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt fredag morgen.

Meldingen kommer få timer, efter at en talsperson for Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP sagde, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, havde udskudt sin rejse til Schweiz.

Det var planen, at Vance skulle rejse torsdag aften lokal tid fra USA.

- Logistikken i de her forhandlinger har aldrig været enkel eller forudsigelig. For nuværende tager vicepræsidenten ikke afsted i aften, sagde talspersonen til AFP.

- Vi ser frem til at begynde de tekniske drøftelser så hurtigt som muligt.

Også det amerikanske medie CNN beskrev udmeldingen fra Det Hvide Hus.

Det Hvide Hus vil ifølge CNN komme med en ny melding, så snart det har en "konkret opdatering" om sagen.

/ritzau/

Samtaler mellem USA og Iran, der skulle have fundet sted i Schweiz fredag, vil ikke finde sted alligevel.

Det fremgår af en udtalelse fra Schweiz' udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt fredag morgen.

Tidligere sagde en talsperson for Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, har udskudt sin rejse til Schweiz.

/ritzau/

Vejen er banet for et formandsopgør i partiet Labour mellem Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Andy Burnham.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Andy Burnham, der er borgmester i Greater Manchester, har torsdag opnået valg til et ledigt sæde i det britiske parlament.

Først omkring klokken 04.15 natten til fredag dansk tid blev resultatet offentliggjort, efter at stemmerne var talt op.

Pladsen i valgkredsen Makerfield var blevet ledig, efter at Labour-politikeren Josh Simons har valgt at forlade parlamentet.

56-årige Burnham anses for at være en stærk udfordrer til Starmer som Labour-formand og premierminister.

Men for at kunne udfordre den nuværende premierminister har det været nødvendigt for Andy Burnham at være medlem af parlamentet.

- Jeg siger til mit eget parti, at dette er den sidste chance for at skabe ændringer. Der kommer ikke en ny chance, siger Andy Burnham i sin takketale efter valget.

Labour-politikeren forklarer, at han er blevet mødt af mange folk, der ønsker forandringer i Labour.

- Vi er nødt til at lytte til det, vi er nødt til at handle på det, og vi er nødt til at få det gjort rigtigt, siger Burnham i talen.

Professor i statskundskab John Curtice fra Strathclyde University sagde forud for torsdagens lokalvalg, at valget i Makerfield kan få stor betydning for, hvem der skal være premierminister.

- Det er næsten utvivlsomt op til Makerfields vælgere, om Burnham bliver premierminister eller ej.

- Hvis Burnham vinder, ser hans vej til Downing Street 10 ud til at være relativt sikker. Hvis de ikke giver ham muligheden, kan det være, at Starmer overlever - i hvert fald for nu, sagde John Curtice til AFP.

Der kan udskrives kampvalg til formandsposten i Labour, hvis mindst 20 procent af arbejderpartiets medlemmer i det britiske parlament giver udtryk for, at de støtter en modkandidat til den siddende formand.

/ritzau/

USA's vicepræsident, J.D. Vance, har udskudt en rejse til Schweiz, der skulle finde sted i forbindelse med forhandlinger mellem USA og Iran.

Det siger en talsperson for Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer sent torsdag amerikansk tid - natten til fredag dansk tid.

- Logistikken i de her forhandlinger har aldrig været enkel eller forudsigelig. For nuværende tager vicepræsidenten ikke afsted i aften, siger talspersonen.

- Vi ser frem til at begynde de tekniske drøftelser så hurtigt som muligt.

Også det amerikanske medie CNN beskriver udmeldingen fra Det Hvide Hus.

Ifølge mediet lyder det, at Det Hvide Hus vil komme med en ny melding, så snart det har en "konkret opdatering" om sagen.

Det står dermed ikke klart, hvornår Vance muligvis i stedet vil tage afsted.

Det har været forventningen, at Vance i Schweiz ville deltage i en officiel underskrivelsesceremoni af et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU) med Iran.

Det kan på dansk oversættes til aftalememorandum eller forståelsespapir. Den overordnede aftale skal skabe den politiske ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på den konflikt, der begyndte 28. februar.

Ifølge CNN sagde Vance tidligere torsdag, at han havde planer om at tage til Schweiz for at deltage i underskrivelsen. Det præcise tidspunkt var ifølge Vance dog uklart.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fremstår det usandsynligt, at de to lande, som ikke har haft diplomatiske forbindelser siden kort efter den islamiske revolution i 1979, vil afholde ceremonien og drøftelserne fredag i Schweiz.

Reuters skriver, at det iranske nyhedsbureau Tasnim har rapporteret, at "intet er blevet bekræftet" vedrørende den iranske delegations rejse til Schweiz.

USA's præsident, Donald Trump, underskrev sent onsdag rammeaftalen med Iran på Versailles-slottet lidt uden for Paris i Frankrig.

Også Irans præsident, Masoud Pezeshkian, har underskrevet aftalen.

Dermed begyndte en forhandlingsperiode på 60 dage, hvor der blandt andet skal forhandles om Irans uran, sagde J.D. Vance torsdag på et pressemøde.

/ritzau/

Regeringen vil sende store datacentre bagerst i køen til det pressede danske elnet, hvor der ikke er plads til nye, store projekter.

Men i årevis har statens eget investeringskontor arbejdet for at tiltrække netop datacentre til Danmark.

Invest in Denmark har i over et årti markedsført Danmark som et attraktivt land for for eksempel datacentre og er lykkedes med at trække store techgiganter som Apple, Facebook og Google hertil.

Den nye prioritering skaber forvirring, lyder det fra branchen.

- Det er lidt paradoksalt, men illustrerer desværre noget, vi oplever tit, hvor man også på ministerieplan arbejder siloorienteret og for lidt i samspil med andre ministerier, siger Henrik Hansen, der er administrerende direktør for brancheforeningen Datacenterindustrien.

Skiftende regeringer har i årevis haft som ambition at gøre Danmark til en magnet for store datacentre.

Det beskrev dagbladet Information for eksempel i 2018, hvor det også fremgik af en artikel, at elnettet på Fyn, Sjælland og i Østjylland ikke havde kapacitet til flere store datacentre uden udbygning.

Siden er problemerne eskaleret, og i dag står hundredvis af selskaber i kø for at blive tilsluttet det danske elnet.

Ifølge klimaminister Samira Nawa (R) vil regeringen fortsat arbejde på at tiltrække datacentre til Danmark, og hun mener ikke, at man kan sige, at Danmark har lokket datacentre til, uden at elnettet kunne bære det.

- Sådan vil jeg ikke sige det. Men det er klart, at der er anmodninger om tilslutning til elnettet i meget stor stil og også meget større end, hvad Energinet selv havde forventet.

- Det skal tages med i betragtning, at nogle af de her datacentre har lagt en anmodning i flere lande end bare Danmark, fordi de har så store muskler, som de har, siger hun.

Ifølge Energinet efterspørger selskaber tilsammen omkring 60 gigawatt nyt forbrug. Det svarer til otte gange Danmarks maksimale elforbrug.

I dag fremhæver Invest in Denmark, som er et kontor under Udenrigsministeriet, stadig blandt andet et stabilt elnet og adgang til grøn strøm som salgsargumenter.

Men regeringen foreslår en akutplan til elnettet, der skal skubbe visse strømslugende datacentre bagerst i køen. Det skyldes den massive kø for at blive koblet på det danske elnet, hvor ressourcerne er begrænsede.

- Selvfølgelig skal vi være klar over, at elnettet er presset, kapaciteten er knap, og det er en udtømmelig ressource. På den måde er det et nulsumsspil i forhold til, hvem der kan komme på, siger Samira Nawa.

Hun uddyber, at regeringen prioriterer de almindelige husholdninger samt forsvar, sikkerhed og sundhed, hvor der er et samfundshensyn.

Datacenterindustrien kritiserer, at regeringens store ambitioner for digitalisering og kunstig intelligens (AI) ikke flugter med virkeligheden.

- I regeringsgrundlaget siger man, at man har kæmpe ambitioner på digitalisering og AI og at være frontland, men samtidig siger man, at man vil sætte infrastrukturen bagerst i køen til strøm, siger Henrik Hansen.

Ritzau har uden held forsøgt at få en kommentar fra Invest in Denmark.

/ritzau/

Vejen er banet for et formandsopgør i partiet Labour mellem Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Andy Burnham.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Andy Burnham, der er borgmester i Greater Manchester, har torsdag opnået valg til et ledigt sæde i det britiske parlament.

Først omkring klokken 04.15 natten til dansk tid blev resultatet offentliggjort, efter at stemmerne var talt op.

Pladsen i valgkredsen Makerfield var blevet ledig, efter at Labour-politikeren Josh Simons har valgt at forlade parlamentet.

56-årige Burnham anses for at være en stærk udfordrer til Starmer som Labour-formand og premierminister.

Men for at kunne udfordre den nuværende premierminister har det været nødvendigt for Andy Burnham at være medlem af parlamentet.

- Jeg siger til mit eget parti, at dette er den sidste chance for at skabe ændringer. Der kommer ikke en ny chance, siger Andy Burnham i sin takketale efter valget.

Labour-politikeren forklarer, at han er blevet mødt af mange folk, der ønsker forandringer i Labour.

- Vi er nødt til at lytte til det, vi er nødt til at handle på det, og vi er nødt til at få det gjort rigtigt, siger Burnham i talen.

Professor i statskundskab John Curtice fra Strathclyde University sagde forud for torsdagens lokalvalg, at valget i Makerfield kan få stor betydning for, hvem der skal være premierminister.

- Det er næsten utvivlsomt op til Makerfields vælgere, om Burnham bliver premierminister eller ej.

- Hvis Burnham vinder, ser hans vej til Downing Street 10 ud til at være relativt sikker. Hvis de ikke giver ham muligheden, kan det være, at Starmer overlever - i hvert fald for nu, sagde John Curtice til AFP.

Der kan udskrives kampvalg til formandsposten i Labour, hvis mindst 20 procent af arbejderpartiets medlemmer i det britiske parlament giver udtryk for, at de støtter en modkandidat til den siddende formand.

/ritzau/

Vejen er banet for et formandsopgør i partiet Labour mellem Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Andy Burnham.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Andy Burnham, der er borgmester i Greater Manchester, har torsdag opnået valg til et ledigt sæde i det britiske parlament.

Først omkring klokken 04.15 natten til dansk tid blev resultatet offentliggjort, efter at stemmerne var talt op.

Pladsen i valgkredsen Makerfield var blevet ledig, efter at Labour-politikeren Josh Simons har valgt at forlade parlamentet.

Burnham anses for at være en stærk udfordrer til Starmer som Labour-formand og premierminister.

Men for at kunne udfordre den nuværende premierminister har det været nødvendigt for Andy Burnham at være medlem af parlamentet.

/ritzau/

USA's vicepræsident, J.D. Vance, har udskudt en rejse til Schweiz, der skulle finde sted i forbindelse med forhandlinger mellem USA og Iran.

Det siger en talsperson for Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer sent torsdag amerikansk tid - natten til fredag dansk tid.

- Logistikken i de her forhandlinger har aldrig været enkel eller forudsigelig. For nuværende tager vicepræsidenten ikke afsted i aften, siger talspersonen.

- Vi ser frem til at begynde de tekniske drøftelser så hurtigt som muligt.

Også det amerikanske medie CNN beskriver udmeldingen fra Det Hvide Hus.

Ifølge mediet lyder det, at Det Hvide Hus vil komme med en ny melding, så snart det har en "konkret opdatering" om sagen.

Det står dermed ikke klart, hvornår Vance muligvis i stedet vil tage afsted.

Det har været forventningen, at Vance i Schweiz ville deltage i en officiel underskrivelsesceremoni af et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU) med Iran.

Det kan på dansk oversættes til aftalememorandum eller forståelsespapir. Den overordnede aftale skal skabe den politiske ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på den konflikt, der begyndte 28. februar.

Ifølge CNN sagde Vance tidligere torsdag, at han havde planer om at tage til Schweiz for at deltage i underskrivelsen. Det præcise tidspunkt var ifølge Vance dog uklart.

USA's præsident, Donald Trump, underskrev sent onsdag rammeaftalen med Iran på Versailles-slottet lidt uden for Paris i Frankrig.

/ritzau/

Cubas nationalforsamling har torsdag enstemmigt vedtaget omfattende økonomiske reformer, der skal privatisere store dele af landets socialistiske økonomi.

Hvis tiltagene gennemføres som vedtaget, vil de udgøre den største ændring af Cubas socialistiske model siden den tidligere leder Fidel Castros revolution i 1959 og markere et betydeligt skridt i retning af en markedsøkonomi.

Reformerne er støttet af Cubas regerende kommunistparti og den tidligere leder Raúl Castro.

Reformerne vil åbne døren for privat ejendomsudvikling på den caribiske ø, omdanne statsejede virksomheder til private selskaber med aktier og ejerandele og tillade private banker at træde ind i Cubas hidtil statskontrollerede finanssektor.

Cubas premierminister, Manuel Marrero, præsenterede tidligere torsdag listen med de over 175 tiltag i en næsten to timer lang tale i parlamentet. Reformerne blev herefter sendt til afstemning og blev enstemmigt vedtaget.

Marrero gav ingen tidsramme for gennemførelsen af reformerne. Cubas præsident sagde tidligere på ugen, at der er behov for hurtige ændringer for at afværge et økonomisk sammenbrud.

Mange af tiltagene i reformpakken har været fremme både i og uden for Cuba i årevis, men det seneste pres fra USA har igen bragt dem til debat.

Cubas statskontrollerede økonomi, der er præget af bureaukrati og ineffektivitet, har haft svært ved at forsørge befolkningen siden Sovjetunionens sammenbrud.

Sovjetunionen var i mange år med til at finansiere Cubas særlige form for socialisme.

De seneste sanktioner fra USA's præsident Donald Trumps administration har gjort ondt værre for cubanerne.

Trump-administrationen har blandt andet indført en olieblokade mod Cuba, efter at det amerikanske militær tog Venezuelas daværende præsident, Nicolás Maduro, til fange tidligere på året.

Venezuela var i årevis Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Sanktionerne fra USA har lammet Cubas allerede skrantende økonomi, tvunget udenlandske virksomheder til at forlade landet og lagt turistindustrien, som er afgørende for cubanerne, i ruiner.

/ritzau/Reuters