Marius Borg Høiby er ikke et "monster", men har udvist manglende respekt for samfundets regler og normer.

Det siger anklager Sturla Henriksbø ifølge norske medier i sin procedure mandag, hvor sagen mod den norske kronprinsessesøn er gået ind i sin afsluttende uge.

Høiby sagde fredag i retten, at han er "hele Norges hadeobjekt" og ikke længere er Marius, men "et monster".

Anklageren mener, at man bør se på sagen og ikke personen.

- Marius Borg Høiby er ikke et monster. Det er ingen af os. Vi er alle mennesker på godt og ondt. Han skal ikke dømmes for, hvem han er, men for hvad han har gjort, siger Henriksbø ifølge NRK.

Høiby er tiltalt for 40 lovbrud.

Tiltalen omhandler blandt andet fire voldtægter, vold, seksuelt krænkende optagelser og billeder af kvinder samt mishandling i nære relationer.

Høiby nægter sig skyldig i blandt andet alle voldtægterne, men erkender skyld i tiltalepunkter om blandt andet narkokriminalitet og brud på færdselsloven.

Anklageren siger, at han ser en række røde tråde i sagen. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Den første tråd, vi har set, er, hvordan tiltalte har optrådt over for politiet, trafikregler, fartgrænser, besøgsforbud. Vi har set en manglende respekt for normer og regler, som gælder for os alle, siger Henriksbø.

- Eller som den tiltalte måske tænker, ikke gælder for ham selv.

En anden rød tråd er ifølge anklageren en mand, der ikke er optaget af at tjekke, om kvinder går med til, at han tager på dem, filmer dem eller lignende, skriver NTB.

- En tredje rød tråd gennem bevisførelsen handler om en mand med et vredesproblem. Som er jaloux - og særligt når han er beruset - kan eskalere ud af kontrol, fortsætter han.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

/ritzau/

En yngre kvinde er blevet tiltalt for at have dræbt en 42-årig kvinde på et midtjysk bordel i 2024.

Det er anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, som nu har rejst tiltale mod en 30-årig i sagen. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den udenlandske kvinde blev fundet såret på bordellet ved den midtjyske by Gjern omkring middagstid 30. december 2024. På trods af livreddende førstehjælp blev hun senere erklæret død.

Kvinden var blevet påført talrige stik og snit, oplyser politiet. Hun blev 42 år.

Knivdrabet foregik på en landejendom ved Gjern. Ekstra Bladet skrev dengang, at der på ejendommen drives bordel.

Senere samme dag, som den sårede kvinde blev fundet, anholdt politiet den nu 30-årige kvinde i den vestjyske by Bøvlingbjerg.

Kvinden er i sagen også blevet tiltalt for med trusler om vold at forsøge at frarøve den 42-årige kvinde et ukendt kontantbeløb.

Ifølge Ekstra Bladet er den tiltalte kvinde fra Thailand, mens den dræbte kvinde var fra Laos, men betragter sig som thailandsk. Den dræbte er ifølge avisen mor til tre børn i Thailand.

Anklagemyndigheden har også tiltalt den 30-årige for en række overtrædelser af færdselsloven - herunder at påkøre en mand, som fik flere alvorlige skader, i Vemb.

Den påkørte mand pådrog sig blandt andet kraniebrud og hoftebrud.

Retssagen skal behandles ved Retten i Viborg over seks dage.

Det fremgår ikke, hvordan den 30-årige kvinde forholder sig til tiltalen, men da hun blev anholdt i 2024, nægtede hun sig skyldig.

/ritzau/

Marius Borg Høiby er ikke et "monster", men har udvist manglende respekt for samfundets regler og normer.

Det siger anklager Sturla Henriksbø ifølge norske medier i sin procedure mandag, hvor sagen mod den norske kronprinsessesøn er gået ind i sin afsluttende uge.

Høiby sagde fredag i retten, at han er "hele Norges hadeobjekt" og ikke længere er Marius, men "et monster".

Anklageren mener, at man bør se på sagen og ikke personen.

- Marius Borg Høiby er ikke et monster. Det er ingen af os. Vi er alle mennesker på godt og ondt. Han skal ikke dømmes for, hvem han er, men for hvad han har gjort, siger Henriksbø ifølge NRK.

Høiby er tiltalt for 40 lovbrud.

Tiltalen omhandler blandt andet fire voldtægter, vold, seksuelt krænkende optagelser og billeder af kvinder samt mishandling i nære relationer.

Høiby nægter sig skyldig i blandt andet alle voldtægterne, men erkender skyld i tiltalepunkter om blandt andet narkokriminalitet og brud på færdselsloven.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

/ritzau/

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet kræver, at en kommende regering vedtager en natur- og biodiversitetslov, hvor der er et bindende mål om 30 procent beskyttet natur på land og på havet, og hvoraf 10 procent er strengt beskyttet natur.

Det meddeler partierne i en pressemeddelelse, ligesom partilederne Pia Olsen Dyhr (SF), Pelle Dragsted (EL), Martin Lidegaard (R) og Franciska Rosenkilde (AL) holder pressemøde om kravet mandag formiddag.

Når kvartetten henviser til en kommende regering, så er der tale om en regering, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen står i spidsen for.

SVM-regeringen formåede ikke at indføre en natur- og biodiversitetslov, selv om det var en del af regeringsgrundlaget.

Men nu skal det altså være, lyder det fra partierne i rød blok, som dermed forsøger at sende en presbold i retning af Socialdemokratiet.

- Danmark ligger i bund i EU, når det gælder beskyttet natur, og SVM-regeringen har svigtet, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i pressemeddelelsen.

- Hvis fremtidige generationer skal kunne opleve naturen - høre sanglærken kvidre og spotte smukke sommerfugle i landskabet - skal vi have en rød regering, og den skal hurtigt sætte gang i det her arbejde, siger SF-formanden.

Det handler bare om at komme i gang, siger den radikale leder, Martin Lidegaard.

- Næste gang skal vi have den grønneste regering nogensinde med en ny lov og konkret plan for, hvordan vi får genskabt og beskyttet vores natur, siger han.

Pelle Dragsted, der er politisk ordfører for Enhedslisten, konstaterer, at SVM-regeringen intet har foretaget sig i tre "vigtige år for naturen".

- Men naturen kan ikke vente på politisk nøl. Når vi mister en sommerfugl, får vi den aldrig tilbage. Derfor kræver vi handling for naturen nu, siger han.

Politisk leder for Alternativet Franciska Rosenkilde betoner også vigtigheden af en lov på området.

- Danmark har brug for en ambitiøs biodiversitetslov, der reelt beskytter naturen og forpligter skiftende regeringer til at sætte naturen først og vende den alvorlige tilbagegang i vores arter, siger hun.

Loven skal ifølge partierne indeholde følgende bindende mål og delmål for strengt beskyttet natur på land: 10 procent af Danmarks landareal skal inden 2030 være kortlagt og udpeget som strengt beskyttet natur. 2,5 procent af Danmarks landareal skal være strengt beskyttet i 2030, 5 procent i 2035, og 10 procent senest i 2040.

/ritzau/

En person er mandag blevet anholdt i Vejle for at true med en kniv.

Ingen er kommet til skade.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet oplyste tidligere på morgenen, at det var i byen på grund af et mistænkeligt forhold.

Episoden med kniven fandt sted i Vestergade i Vejle. Politiet fik en anmeldelse om sagen klokken 08.21 og var hurtigt på stedet, hvor manden blev anholdt.

Der er tale om en 35-årig mand, der bor i Vejle. Hvorvidt han truede tilfældige forbipasserende, og hvad manden præcis er sigtet for, vil vagtchefen ikke sige mandag formiddag.

Der er kort før klokken 11 ikke taget stilling til, hvorvidt manden vil blive begæret varetægtsfængslet i forbindelse med sagen. Hvis han kræves fængslet, skal grundlovsforhøret finde sted inden for 24 timer efter anholdelsen.

/ritzau/

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet kræver, at en kommende regering vedtager en natur- og biodiversitetslov, hvor der er et bindende mål om 30 procent beskyttet natur på land og på havet, og hvoraf 10 procent er strengt beskyttet natur.

Når kvartetten henviser til en kommende regering, så er der tale om en regering, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen står i spidsen for.

SVM-regeringen formåede ikke at indføre en natur- og biodiversitetslov, selv om det var en del af regeringsgrundlaget.

Men nu skal det altså være, lyder det fra partierne i rød blok, som dermed forsøger at sende en presbold i retning af Socialdemokratiet.

/ritzau/

En 30-årig kvinde er blevet tiltalt for at have dræbt en thailandsk kvinde på et midtjysk bordel i 2024.

Det er anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, som nu har rejst tiltale i sagen. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den thailandske kvinde blev fundet på bordellet ved den midtjyske by Gjern omkring middagstid 30. december 2024. På trods af livreddende førstehjælp blev hun senere erklæret død.

Kvinden var blevet påført talrige stik og snit, oplyser politiet. Hun blev 42 år.

Knivdrabet foregik på en landejendom ved Gjern. Ekstra Bladet skrev dengang, at der på ejendommen drives bordel.

Senere samme dag, som den sårede kvinde blev fundet, anholdt politiet den nu 30-årige kvinde i den vestjyske by Bøvlingbjerg.

Kvinden er i sagen også blevet tiltalt for med trusler om vold at forsøge at frarøve den 42-årige kvinde et ukendt kontantbeløb.

Desuden har anklagemyndigheden tiltalt den 30-årige for en række overtrædelser af færdselsloven - herunder at påkøre en mand, som fik flere alvorlige skader, i Vemb.

Retssagen skal behandles ved Retten i Viborg over seks dage.

Det fremgår ikke, hvordan den 30-årige kvinde forholder sig til tiltalen, men da hun blev anholdt i 2024, nægtede hun sig skyldig.

/ritzau/

Europa er i en "priskrise", når det gælder energi. Men der er ikke tale om en "forsyningskrise", og det dæmper behovet for vidtgående indgreb.

Det siger EU-kommissær for energi og boliger - Dan Jørgensen - forud for et møde for EU-landenes energiministre mandag i Bruxelles.

- Vi er i en meget bedre situation i EU nu, end vi var i 2022 (da Rusland invaderede Ukraine, red.).

- Det skyldes, at vi har mere vedvarende energi nu. Og vi har diversificeret vores forsyning generelt, siger Dan Jørgensen.

De høje priser på især gas betyder dog, at EU må se på "målrettede initiativer", som kan virke på kort sigt, siger Dan Jørgensen.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke initiativer der er tale om, forud for at EU-landenes ledere samles til topmøde i Bruxelles torsdag i denne uge.

Derudover vil EU fortsætte med den langsigtede omstilling af energiforsyningen, hvilket er temaet for mandagens ministermøde i Bruxelles.

Det vil i sidste ende være det afgørende for prisniveauet, mener Dan Jørgensen.

- Der er to ting, som kan få energipriserne ned. Det er mere vedvarende energi, så hurtigt som muligt, så vi skal hurtigere give tilladelser til opførelsen af det.

- Og det andet er et mere sammenkoblet energimarked i EU. Jo mere sammenkoblede vi er, og jo mere vedvarende energi vi har, jo lavere vil priserne være, siger Dan Jørgensen.

/ritzau/

I flere emirater - blandt andet olieknudepunktet Fujairah - meldes der mandag om nedslag fra missiler eller droner.

Et missil er faldet ned på et civilt køretøj i Abu Dhabi, og en palæstinensisk statsborger er blevet dræbt.

Det oplyser Abu Dhabis mediekontor på det sociale medie X.

- Myndigheder i Abu Dhabi har reageret på en hændelse med et missil, der faldt ned på et civilt køretøj i al-Bahyah-området, og en palæstinensisk borger blev dræbt, skriver mediekontoret.

Myndighederne kommer ikke umiddelbart med yderligere oplysninger om hændelsen, men opfordrer borgere til kun at få information "fra officielle kilder og undgå at sprede rygter".

Området al-Bahyah er en forstad til Abu Dhabi, som er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater.

Iran har affyret over 1800 missiler og droner mod De Forenede Arabiske Emirater over de seneste uger.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP dermed det land, som Iran har angrebet flest gange i konflikten, der begyndte 28. februar.

I emiratet og olieknudepunktet Fujairah er en brand brudt ud i en industrizone efter et droneangreb.

Det oplyser Fujairahs mediekontor.

Beredskab er sendt til området for at forsøge at kontrollere branden.

To anonyme kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at lastning af olie er midlertidigt indstillet.

Angrebene kommer, mens oliepriserne mandag er steget yderligere. Der er tale om den anden større forstyrrelse af driften i den vigtige oliehavn på blot få dage, da der også var et droneangreb i weekenden.

Ingen er blevet dræbt eller er kommet til skade mandag ifølge mediekontoret.

Fujairah, hvorfra der dagligt udskibes omkring en million tønder olie, ligger ud til Omanbugten tæt på Hormuzstrædet.

Det travle stræde er blevet stort set lukket under den igangværende uro i Mellemøsten. Det har haft stor indflydelse på de stigende oliepriser.

I løbet af natten lukkede den internationale lufthavn i Dubai, som er den største by i De Forenede Arabiske Emirater. Det var efter et droneangreb.

Mandag morgen dansk tid meldes der ifølge nyhedsbureauet AFP om en "gradvis" genåbning af lufthavnen.

/ritzau/

Israels hær siger mandag, at den er i gang med "begrænsede og målrettede" militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Formålet er at udvide det "fremskudte forsvarsområde" i det sydlige Libanon.

- Denne aktivitet er en del af en bredere defensiv indsats for at etablere og styrke en fremskudt defensiv position, skriver militæret.

Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts, da militsen Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, var blevet dræbt.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden, og der har været meldt om sammenstød mellem landtropper i weekenden.

I Libanon er der bekymring for en større offensiv fra israelsk side.

Mediet Axios skrev i weekenden, at Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden. Mediets oplysninger kom fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd og er således ikke officielt bekræftede.

Målet med den mulige større offensiv skulle være at indtage hele området syd for floden Litani og ødelægge Hizbollah-militsens militære infrastruktur.

Imens har medier også skrevet, at forhandlinger snart kan være på vej.

Og Frankrig erklærede sig i weekenden klar til at spille en rolle i at hjælpe fredsforhandlinger på vej.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, skrev på det sociale medie X, at Israel må stoppe sin offensiv, og Hizbollah må stoppe med sine angreb.

- Alt må gøres for at forhindre, at Libanon glider ned i et kaos, skrev Macron.

Under de israelske angreb er hundredtusindvis blevet sendt på flugt i Libanon.

Konflikten mellem Israel og Libanon trækker tråde helt tilbage til den libanesiske borgerkrig, som Israel blev involveret i, da det invaderede Libanon i 1978.

/ritzau/

Det bliver heller ikke mandag, at Retten i Holbæk afsiger dom i sagen mod Markus Hvass, der er kendt fra tv-programmet "Naboen fra helvede".

Det skriver TV2 Øst.

Dommen er udsat til fredag 20. marts klokken 12 på grund af sygdom. Det oplyser Markus Hvass' forsvarer, Anja Hedegaard Nielsen, til det regionale medie.

Det er ikke første gang, at dommen i sagen bliver udsat. Først lød det, at dommen skulle falde 11. marts. Dernæst blev den programsat til mandag middag, og nu altså først senere på ugen.

Markus Hvass blev landskendt, da han sidste år medvirkede i TV 2-programmet "Naboen fra helvede", som skildrede hans konflikt med naboen, en minigolfpark og parkens ejer, Simon Larsen.

Efterfølgende blev Markus Hvass tiltalt i straffesagen, som behandles af Retten i Holbæk.

Anklagemyndigheden har blandt andet tiltalt ham efter stalkingbestemmelsen ved at have chikaneret minigolfparken, personalet og ejeren, Simon Larsen.

Desuden er han anklaget for at bryde et tilhold, som forbyder ham at tage kontakt til minigolfparken og parkens personale.

Konkret drejer anklageskriftet sig i forhold til chikanen og tilholdet om 28 tilfælde.

Det handler blandt andet om, at Markus Hvass afspillede høje råb og skrig i en megafon. Flere af de episoder er også vist i tv-programmet på TV 2.

Markus Hvass nægter sig skyldig og vil frifindes.

/ritzau/

EU-landenes udenrigsministre skal mandag diskutere, hvordan man kan holde Hormuzstrædet åbent.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas. Udmeldingen kommer forud for, at EU-landenes udenrigsministres møde i Bruxelles.

- Lukningen af Hormuz-strædet er virkelig farlig for olieforsyningen og for forsyningen af gødning.

- Hvis der mangler gødning i år, vil vi se fødevaremangel næste år, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, mens prisen på en tønde Brent-råolie er nået op over 100 dollar.

Et niveau, som ikke er set siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Derfor er der stigende pres fra både USA, Asien og europæiske lande og virksomheder for at få genåbnet Hormuzstrædet.

Fra EU's side vil man blandt andet se på, om man kan udvide mandatet for den maritime mission "Aspides", fastslår Kallas.

- Vi vil diskutere, om det er muligt at ændre mandatet for "Aspides". Målet er at finde ud af, om EU-landene virkelig vil bruge missionen, siger Kaja Kallas.

"Aspides" er oprindeligt skabt som EU's flådeoperation i Det Røde Hav. Den blev iværksat som reaktion på gentagne Houthi-angreb på den internationale skibsfart i februar 2024.

Ifølge en EU-embedsmand med indsigt i missionen har skibene i "Aspides-missionen" dog også mandat til at operere i Hormuzstrædet.

Men det sker med et mandat, der fastslår, at der alene er tale om en "non-executive task" eller på dansk en "ikke-udførende opgave".

Det vil sige, at flådestyrken ikke har mandat til direkte militær intervention.

Ved at ændre mandat til et "eksekutivt mandat" kan "Aspides-missionen" reelt bruges til at beskytte europæiske skibe, som transporterer eksempelvis olie eller gødning gennem Hormuz-strædet.

- Mange i shipping-industrien kræver, at "Aspides" får et "eksekutivt mandat", så de kan beskytte skibene, siger EU-embedsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Iran har meddelt, at landet vil spærre farvandet som gengældelse for USA's og Israels angreb på Teheran. Siden udmeldingen har Iran angrebet flere skibe i området.

Situationen har fået USA's præsident, Donald Trump, til at presse på for, at Storbritannien, Frankrig, Kina og Japan skal sende skibe til området for at beskytte olietransporten.

Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet. Derfor er situationen kritisk for olieforsyningen.

Frankrig har på sin side åbnet for at iværksætte en ny defensiv flådeoperation med en koalition af villige lande.

Målet er ifølge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at beskytte skibe og olietankere, der bevæger sig igennem Hormuzstrædet.

I lyset af det franske forslag er der brug for en afklaring, mener Kallas.

- Hvis vi ønsker sikkerhed i regionen, så vil det være lettest at bruge den mission, som vi har i området. Og måske ændre den, siger Kaja Kallas.

/ritzau/

I flere emirater meldes der mandag morgen om nedslag fra missiler eller droner.

Et missil er faldet ned på et civilt køretøj i Abu Dhabi, og en palæstinensisk statsborger er blevet dræbt.

Det oplyser Abu Dhabis mediekontor på det sociale medie X.

- Myndigheder i Abu Dhabi har reageret på en hændelse med et missil, der faldt ned på et civilt køretøj i al-Bahyah-området, og en palæstinensisk borger blev dræbt, skriver mediekontoret.

Myndighederne kommer ikke umiddelbart med yderligere oplysninger om hændelsen, men opfordrer borgere til kun at få information "fra officielle kilder og undgå at sprede rygter".

Området al-Bahyah er en forstad til Abu Dhabi, som er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater.

Iran har affyret over 1800 missiler og droner mod De Forenede Arabiske Emirater over de seneste uger.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP dermed det land, som Iran har angrebet flest gange i konflikten, der begyndte 28. februar.

I emiratet og olieknudepunktet Fujairah er en brand brudt ud i en industrizone efter et droneangreb.

Det oplyser Fujairahs mediekontor.

Beredskab er sendt til området for at forsøge at kontrollere branden.

To anonyme kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at lastning af olie er midlertidigt indstillet.

Ingen er blevet dræbt eller er kommet til skade ifølge mediekontoret.

Fujairah, hvorfra der dagligt udskibes omkring en million tønder olie, ligger ud til Omanbugten tæt på Hormuzstrædet.

Det travle stræde er blevet stort set lukket under den igangværende uro i Mellemøsten. Det har medført stigende oliepriser.

I løbet af natten lukkede den internationale lufthavn i Dubai, som er den største by i De Forenede Arabiske Emirater. Det var efter et droneangreb.

Mandag morgen dansk tid meldes der ifølge nyhedsbureauet AFP om en "gradvis" genåbning af lufthavnen.

/ritzau/

En bilbrand satte mandag morgen en stopper for biltrafikken på Øresundsbroen fra Sverige mod Danmark.

Grundet bilbranden blev der lukket i retning mod Danmark, oplyste pressevagten ved Øresundsbrons trafikcenter til Ritzau.

Klokken 07.24 skriver DR P4 Trafik, at branden er kommet under kontrol. Derfor er broen genåbnet mod Danmark, men der vil fortsat være et spor spærret ved uheldsstedet.

Ifølge DR P4 Trafik brød bilen i brand på Peberholm i retning mod Danmark.

Herefter ankom brandvæsenet til stedet, fortalte Øresundsbroens pressevagt til Ritzau.

/ritzau/

Det er "farligt", at USA har lempet sanktionerne på russisk olie.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, forud for et møde mellem EU-landenes udenrigsministre mandag i Bruxelles.

- USA's lempelse af sanktionerne på russisk olie skaber en farlig præcedens.

- For vi forsøger at sikre, at Rusland har færre penge til at føre krig for. Ikke flere, siger Kaja Kallas.

EU har med indtil videre 19 sanktionspakker forsøgt at ramme blandt andet Ruslands eksport af fossile brændstoffer i et forsøg på at stoppe Ruslands indtjening.

De stigende oliepriser som følge af USA's krig mod Iran har dog fået Det Hvide Hus til at åbne for begrænset handel med russisk olie.

USA har åbnet for at købe russisk olie i 30 dage til og med 11. april.

Tilladelsen kommer, efter prisen på en tønde Brent-råolie er nået op over 100 dollar.

Det er et niveau, som ikke er set siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Selvom det høje prisniveau rammer virksomheder og forbrugere, så lægger Kaja Kallas vægt på, at det samtidig hjælper Rusland.

- Lukningen af Hormuz-strædet er til Ruslands fordel i forhold til at finansiere krigen, siger Kaja Kallas.

Hun henviser dermed til, at Rusland som eksportør af olie kan tjene flere penge, når priserne er høje.

Derfor bør EU og USA fastholde sanktionerne, mener hun.

- Vi skal gøre mere på dette område, siger Kaja Kallas.

EU-landene har i de seneste uger forhandlet om en 20. sanktionspakke mod Rusland. Den er dog indtil videre blokeret af Ungarn og Slovakiet.

De to EU-lande kræver, at Ukraine skal reparere Druzhba-rørledningen, der transporterer russisk olie til de to lande, før de giver grønt lys til nye sanktioner.

/ritzau/

Tøv ikke med at kontakte politiet, hvis du ligger inde med oplysninger.

Sådan lyder Sydøstjyllands Politis opfordring i sagen om en 68-årig mand, som for to uger siden blev fundet dræbt i sit hjem - en landejendom ved Taps nær Christiansfeld.

Søndag aften og frem til mandag morgen var politiet i lokalområdet for at tale med borgere og undersøge, om nogen kan have set eller hørt noget, der kan hjælpe med at opklare sagen.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi har siden anmeldelsen den 2. marts modtaget flere nyttige henvendelser fra borgere, og dem takker vi meget for.

- I går aftes, i nat og her til morgen har vi været i Taps og Ødis for at tale med borgere, der måske kan have viden om noget, de har set eller hørt, som kan være relevant for efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester.

Han opfordrer samtidig borgere til at kontakte politiet på telefon 114, hvis de har oplysninger til sagen. Og han understreger, at man ikke skal tøve med at tage kontakt.

- Man skal endelig ikke tøve med at kontakte os - heller ikke, hvis oplysningerne måske virker ubetydelige. Vi skal nok vurdere, om de kan bidrage til efterforskningen, siger vicepolitiinspektøren.

Konkret er politiet særligt interesseret i at høre fra folk, som har observeret noget mistænkeligt i nærområdet omkring Nefgårdvej i tidsrummet fra søndag 1. marts klokken 18 og frem til anmeldelsen 2. marts klokken 19.30.

- Jeg vil også opfordre til, at man tjekker eventuelle videooptagelser fra biler eller bygninger, for at se om der kan være noget af interesse, siger Carsten Vester.

Cirka en uge efter drabet blev seks personer anholdt og sigtet i sagen. To af dem er varetægtsfængslet, mens de andre er løsladt igen.

De varetægtsfængslede er en 25-årig mand, der er fængslet for drab, mens en 35-årig mand er fængslet for at medvirke.

Alle seks sigtede nægter sig skyldige.

/ritzau/