På bagsædet af en blå BMW kørte Lars Løkke Rasmussen forbi den fremmødte presse, da han onsdag klokken 18 ankom på Marienborg til regeringsforhandlinger.

I stedet har Moderaternes formand lagt en video på Facebook kort før aftenens drøftelser med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Og her må man mildt sagt sige, at Løkke formår at sætte sig selv i centrum i regeringsforhandlingerne.

- Vi lever i en svær tid. Men netop i en svær tid er det vigtigt at holde hovedet koldt, siger han i videoen.

- I kender mig godt. I ved, at jeg er klar til at kæmpe for alt, hvad jeg har kært. Koste hvad det vil.

Efter folketingsvalget sidder Løkke og Moderaterne da også i en central nøglerolle.

Med 84 mandater til rød blok og 77 til blå blok skal Moderaternes 14 mandater være med for at kunne tælle til de afgørende 90 mandater og et flertal.

Mette Frederiksen afsøger en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene med tilsammen 68 mandater. Derfor forhandles der også med en række andre partier.

Tidligere på dagen har Alternativet, SF og De Radikale været forbi Marienborg.

De nordatlantiske mandater og Enhedslisten var forbi Mette Frederiksen tirsdag.

/ritzau/

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, arbejder på, at partiet bliver en del af en ny regering, og han håber, at det falder på plads inden for kort tid.

Det siger Martin Lidegaard onsdag efter regeringsforhandlinger hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) på Marienborg.

- Jeg vil godt opfordre alle partier, der har tænkt sig at være en del af en kommende regering, at vi skynder os så meget, vi kan, så vi kan komme på plads. Men det er også kun en uge knap og nap siden, at vi har haft et folketingsvalg.

- Men jeg håber da ikke, det er noget, der skal tage mange uger eller måneder overhovedet, siger partilederen.

I en verden præget af krig og mere usikkerhed bør regeringsdannelsen gerne ske i et hurtigt tempo, lyder budskabet.

Sammen med De Radikales forhandlingshold gik Martin Lidegaard ind til onsdagens forhandlinger kort efter klokken 15 og var ude igen efter lidt mere end to timer.

På onsdagens drøftelser har økonomi været på dagsordenen.

- Vores budskab til den kongelige undersøger har været, at vi har brug for en ansvarlig økonomisk politik, siger Lidegaard.

- Det er vores indtryk, at det er den kongelige undersøger enig i, også når det kommer til at mindske vores energiafhængighed.

Mette Frederiksen har givet sig selv mandat til at afsøge en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene med tilsammen 68 mandater. Derfor forhandles der også med en række andre partier.

Tidligere på dagen har Alternativet og SF været forbi Marienborg. Efter De Radikales visit venter Moderaterne som det sidste parti i onsdagens forhandlinger.

De nordatlantiske mandater og Enhedslisten var forbi Mette Frederiksen tirsdag.

/ritzau/

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, arbejder på, at partiet bliver en del af en ny regering, og han håber, at det falder på plads inden for kort tid.

Det siger Martin Lidegaard onsdag efter regeringsforhandlinger hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) på Marienborg.

- Jeg vil godt opfordre alle partier, der har tænkt sig at være en del af en kommende regering, at vi skynder os så meget, vi kan. Men det er også kun en uge knap og nap siden, at vi har haft et folketingsvalg.

- Men jeg håber da ikke, det er noget, der skal tage mange uger eller måneder overhovedet, siger partilederen.

Sammen med De Radikales forhandlingshold gik Martin Lidegaard ind til onsdagens forhandlinger kort efter klokken 15 og var ude igen efter lidt mere end to timer.

På onsdagens drøftelser har økonomi været på dagsordenen.

- Vores budskab til den kongelige undersøger har været, at vi har brug for en ansvarlig økonomisk politik, siger Lidegaard.

- Det er vores indtryk, at det er den kongelige undersøger enig i, også når det kommer til at mindske vores energiafhængighed.

Mette Frederiksen har givet sig selv mandat til at afsøge en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene med tilsammen 68 mandater. Derfor forhandles der også med en række andre partier.

Tidligere på dagen har Alternativet og SF været forbi Marienborg. Efter De Radikales visit venter Moderaterne som det sidste parti i onsdagens forhandlinger.

De nordatlantiske mandater og Enhedslisten var forbi Mette Frederiksen tirsdag.

/ritzau/

En 15-årig dreng samt to voksne er sigtet i en sag om to brande, og de er alle tre blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Hjørring.

Det oplyser Nordjyllands Politi på sin hjemmeside.

De sigtede - en 15-årig dreng, en 27-årig mand og en 44-årig kvinde - kobles af politiet til de to brande.

- Anholdelserne er resultatet af en massiv og målrettet efterforskning efter de to brandattentater. Efterforskningen førte os frem til de tre mistænkte, som i løbet af onsdagen blev anholdt i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi, siger politiinspektør Sune Myrup i en pressemeddelelse, som Nordjyllands Politi udsendte onsdag formiddag.

Politiets efterforskning indikerer, at alle tre har været involveret i begge brande.

De er sigtet efter straffelovens paragraf om sprængning.

Den første brand fandt sted i Karup J natten til den 26. marts, hvor der blev kastet en brændende genstand ind i en villa, der efterfølgende nedbrændte.

Fire døgn senere - natten til den 30. marts - var det en ejendom centralt i Dronninglund, der blev sat i brand. Branden er af politiet beskrevet som eksplosionsagtig.

En kvinde befandt sig i huset i Dronninglund, men ingen kom til skade. Der var heller ingen meldinger om tilskadekomst i forbindelse med den første brand.

Politiinspektør Sune Myrup ønskede inden grundlovsforhør ikke at oplyse, hvilken indbyrdes relation de tre sigtede har, eller om de har nogen forbindelse til de pågældende steder, hvor brandene blev påsat.

Dog gentager politiet, at der nok er en sammenhæng mellem brandene og en konflikt i bandemiljøet.

- Da vi, som tidligere oplyst, ser en sammenhæng mellem brandsagerne og den aktuelle konflikt mellem LTF og Comanches, er vi tilfredse med, at vi så hurtigt har kunnet foretage anholdelser, siger Sune Myrup i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Selv om politiet ser en sammenhæng med bandekonflikten, er de tre personer ikke sigtet efter straffelovens paragraf 81 a, der populært omtales som bandeparagraffen. Denne kan ved en dom hæve straffen med indtil det dobbelte.

TV 2 Nord skriver, at de tre nægtede sig skyldige.

/ritzau/

Beredskabet rykkede ved middagstid ud til en brand i en villa på Lyngvej i Greve.

I alt 25 brandmænd fra styrker i både Greve, Taastrup og Solrød var på stedet.

Det oplyser beredskabschef ved Beredskab 4K Dennis Ottosen til Ritzau.

Beredskabet fik anmeldelsen om bygningsbranden klokken 11.24.

Onsdag eftermiddag oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, at branden er slukket, og at brandefterforskere nu er på sagen.

- Vi kender ikke årsag eller arnested, siger vagtchefen.

Husets beboer var ikke hjemme, da branden brød ud, og ingen personer er kommet til skade, lyder det fra beredskabschefen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er onsdag ankommet til USA's højesteret og sidder på helt usædvanlig vis i tilhørerlokalet, når der skal høres argumenter i en sag.

Han er den første siddende præsident, der gør det.

Det siger Clare Cushman, som er historiker ved Supreme Court Historical Society - en forening om højesterettens historie - til nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten skal følge med, når domstolen skal behandle, hvorvidt hans indskrænkning af retten til statsborgerskab ved fødsel er lovlig.

Ifølge en talsperson for domstolen sidder han på første række i det offentlige lokale for tilhørere.

Dommerne behandler en sag, hvor Trump-administrationens har anket en lavere domstols beslutning om at blokere for et præsidentielt dekret.

Dekretet fastslår, at amerikanske myndigheder ikke skal anerkende statsborgerskab hos børn født i USA, hvis ingen af forældrene er amerikanske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse.

Det 14. tillæg til den amerikanske forfatning er længe blevet fortolket sådan, at alle børn født i USA har ret til statsborgerskab. Det gælder også børn af illegale indvandrere.

Der er kun ganske få undtagelser, for eksempel børn af udenlandske diplomater eller fra en besættelsesmagt.

Trump har i sin anden embedsperiode gjort det til en topprioritet at begrænse, hvem der lever op til kravene om statsborgerskab.

Dekretet blev udstedt allerede på præsidentens første dag tilbage i embedet.

En lavere domstol har imidlertid fundet, at Trump-dekretet er i strid med både forfatningen og føderal lovgivning om statsborgerskab.

Uden for højesteretten er grupper af demonstranter mødt op.

Nogle holder skilte i vejret, hvorpå der blandt andet står "Trump skal ud" og "hænderne væk fra retten til statsborgerskab ved fødsel".

Selv om Trumps besøg ifølge historikeren Clare Cushman er uden fortilfælde, er der eksempler på, at præsidenter i det 19. århundrede har ført sager i retten - dog ikke, mens de var præsidenter.

Blandt de præsidenter er John Quincy Adams, Grover Cleveland og Benjamin Harrison.

Derudover havde også William Howard Taft, som var præsident fra 1909 til 1913, tætte forbindelser til domstolen. Han blev nemlig senere højesteretspræsident.

/ritzau/Reuters

En 15-årig dreng samt to voksne er sigtet i en sag om to brande, og de er alle tre blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Hjørring.

Det oplyser Nordjyllands Politi på sin hjemmeside.

De sigtede - en 15-årig dreng, en 27-årig mand og en 44-årig kvinde - kobles af politiet til de to brande.

- Anholdelserne er resultatet af en massiv og målrettet efterforskning efter de to brandattentater. Efterforskningen førte os frem til de tre mistænkte, som i løbet af onsdagen blev anholdt i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi, siger politiinspektør Sune Myrup i en pressemeddelelse, som Nordjyllands Politi udsendte onsdag formiddag.

Politiets efterforskning indikerer, at alle tre har været involveret i begge brande.

De er sigtet efter straffelovens paragraf om sprængning.

Den første brand fandt sted i Karup J natten til den 26. marts, hvor der blev kastet en brændende genstand ind i en villa, der efterfølgende nedbrændte.

Fire døgn senere - natten til den 30. marts - var det en ejendom centralt i Dronninglund, der blev sat i brand. Branden er af politiet beskrevet som eksplosionsagtig.

En kvinde befandt sig i huset i Dronninglund, men ingen kom til skade. Der var heller ingen meldinger om tilskadekomst i forbindelse med den første brand.

Politiinspektør Sune Myrup ønskede inden grundlovsforhør ikke at oplyse, hvilken indbyrdes relation de tre sigtede har, eller om de har nogen forbindelse til de pågældende steder, hvor brandene blev påsat.

Dog gentager politiet, at der nok er en sammenhæng mellem brandene og en konflikt i bandemiljøet.

- Da vi, som tidligere oplyst, ser en sammenhæng mellem brandsagerne og den aktuelle konflikt mellem LTF og Comanches, er vi tilfredse med, at vi så hurtigt har kunnet foretage anholdelser, siger Sune Myrup i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Selv om politiet ser en sammenhæng med bandekonflikten, er de tre personer ikke sigtet efter straffelovens paragraf 81 a, der populært omtales som bandeparagraffen. Denne kan ved en dom hæve straffen med indtil det dobbelte.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan de tre forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Der er onsdag eftermiddag ild i en grisetransport på E45 Østjyske Motorvej.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på sin hjemmeside.

Politiet oplyser, at der arbejdes på højtryk for at sikre grisenes velbefindende.

Lastbilen holder i sydgående retning syd for afkørsel 61a til Vejle C.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort er det højre spor spærret.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at både politi og brandvæsen er på stedet og beder bilister om at skabe plads tid yderligere redningskøretøjer.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er onsdag ankommet til USA's højesteret og sidder på helt usædvanlig vis i tilhørerlokalet, når der skal høres argumenter i en sag.

Han er den første siddende præsident, der gør det.

Det siger Clare Cushman, som er historiker ved Supreme Court Historical Society - en forening om højesterettens historie - til nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten skal følge med, når domstolen skal behandle, hvorvidt hans indskrænkning af retten til statsborgerskab ved fødsel er lovlig.

Ifølge en talsperson for domstolen sidder han på første række i det offentlige lokale for tilhørere.

Dommerne behandler Trump-administrationens anke af en lavere domstols beslutning om at blokere for et præsidentielt dekret.

Dekretet fastslår, at amerikanske myndigheder ikke skal anerkende statsborgerskab hos børn født i USA, hvis ingen af forældrene er amerikanske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, siger i et opslag på Truth Social, at Irans præsident har bedt om en våbenhvile.

Han siger videre, at USA vil "overveje" at gå med til det, når Hormuzstrædet er åbent.

- Indtil da bomber vi dem ud i total ødelæggelse eller - som de siger - tilbage til stenalderen, skriver Trump onsdag.

Onsdag eftermiddag har en talsperson fra det iranske udenrigsministerie forholdt sig til Donald Trumps udtalelser.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fortæller talspersonen til iransk stats-tv, at den amerikanske præsidents erklæringer om at Irans præsident har bedt om en våbenhvile er både "forkerte" og "udokumenterede".

Fra Iran lød det tidligere onsdag, at iranerne har den "nødvendige vilje" til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa. Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Det gælder "især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen", tilføjede den iranske præsident.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei blev slået ihjel i den første bølge.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil i en tale onsdag udtrykke sin "afsky" over for Nato.

Det siger han i et interview med nyhedsbureauet Reuters inden talen.

Han siger også, at han "absolut" overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

De øvrige lande i Nato har ikke i tilstrækkelig grad støttet USA i Iran, mener han.

Det Hvide Hus har varslet, at Trump onsdag aften lokal tid vil holde en tale til den amerikanske nation. Den kommer til at indeholde en vigtig melding om Iran, lyder det.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

De seneste dage har Trump skruet yderligere op for kritikken af den vestlige militæralliance Nato.

I et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag gav han ligesom over for Reuters udtryk for, at han overvejer at trække USA ud af Nato.

- Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, sagde han til mediet med henvisning til den russiske præsident.

Det er dog langtfra første gang, at Trump langer ud efter Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han ofte, at USA's Nato-allierede ikke havde høje nok forsvarsudgifter i forhold til Natos mål. Han mente, at de andre lande udnyttede den sikkerhed, som samarbejdet med USA gav dem, til at betale mindre. Siden har mange lande markant løftet forsvarsudgifterne.

Eksperter har ifølge Reuters længe advaret om, at ethvert signal, som USA sender om ikke at ville forsvare Nato - for eksempel i tilfælde af et angreb fra Rusland eller andre - svækker samarbejdet i alvorlig grad.

Det gælder også, selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke skulle trække USA helt ud af Nato.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

Men de juridiske benspænd for præsidenten er "langt fra solide", siger Ilaria Di Gioia, som er lektor i amerikansk ret ved Birmingham University, i en mail til Time Magazine.

- Trump kunne forsøge at omgå Kongressens lovmæssige begrænsninger ved at påberåbe sig præsidentens beføjelser inden for udenrigspolitik - en tilgang, han tidligere har overvejet for at omgå Kongressens begrænsninger i forbindelse med udtræden af traktater, skriver hun.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er onsdag ankommet til USA's højesteret og er som den første siddende præsident blandt tilhørerne, når der skal høres argumenter i en sag.

Det skriver det britiske medie BBC.

Præsidenten skal følge med, når domstolen skal behandle, hvorvidt hans indskrænkning af retten til statsborgerskab ved fødsel er lovlig.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters sidder han på første række i den offentlige del af retslokalet.

/ritzau/

Enken efter købmanden Herman Salling, 82-årige Karin Salling, er blevet bestjålet i sit hjem i Højbjerg uden for Aarhus, imens hun var hjemme.

Det skriver hendes datter, Tina Salling, på Facebook onsdag og understreger, at der ikke er tale om en aprilsnar.

Indbruddet skete tirsdag aften, og et ukendt antal tyve slap ifølge datteren afsted med blandt andet et Fabergé-æg og designertasker fra Louis Vuitton.

- En person fandt det absolut nødvendigt at kravle gennem et vindue i overetagen, mens hun (Karin Salling, red.) sad nede i stuen, skriver datteren i opslaget.

Til lokalavisen Din Avis fortæller Tina Salling, at indbruddet ser ud til at være udført af professionelle.

Lyset ude i villaens have tænder normalt ved bevægelse, men det skete ikke tirsdag aften, og det skyldtes ifølge Tina Salling, at alle ledninger i haven var kappet over.

Derfor opdagede Karin Salling først tyvene, da hun blev alarmeret af sine hunde.

- Det var vildt ubehageligt. Hun sad i stuen, og de var ovenpå, og lige pludselig går hendes hunde fuldstændig bananas. Da de bliver ved, går det op for hende, at der er et eller andet galt, fortæller datteren til avisen.

Karin Salling kom ikke i nærkontakt med tyvene. De var nemlig ude af huset, da hun nåede ovenpå. Hun er ved godt mod, men blev meget forskrækket over, at hun var hjemme, imens det skete, siger datteren.

Østjyllands Politi bekræfter over for avisen, at sagen efterforskes.

Tina Salling tilføjer, at værdien af tyvekosterne endnu er ukendt. Familien er fortsat ved at danne sig et overblik.

Der er dog tale om kostbare effekter, som Salling-enken har ligget inde med.

Den tidligere russiske hofjuveler Peter Carl Fabergé blev i slutningen af 1800-tallet berømt for at designe de overdådige påskeæg dekoreret med guld og ædelstene, der fik navnet Fabergé-æg.

Flere af dem blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske tsarfamilie.

Æggene, der varierer i størrelse, kan være mange millioner værd, men værdien af Karin Sallings æg, kendes altså ikke.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil i en tale onsdag udtrykke sin "afsky" over for Nato.

Det siger han i et interview med nyhedsbureauet Reuters inden talen.

Han siger også, at han "absolut" overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

Det Hvide Hus har varslet, at Trump onsdag aften lokal tid vil holde en tale til den amerikanske nation. Den kommer til at indeholde en vigtig melding om Iran, lyder det.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

De seneste dage har Trump skruet yderligere op for kritikken af den vestlige militæralliance Nato. Det er dog langtfra første gang, at han langer ud efter Nato.

I et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag gav han også udtryk for, at han overvejer at trække USA ud af Nato.

- Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, sagde han til mediet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger i et opslag på Truth Social, at Irans præsident har bedt om en våbenhvile.

Han siger videre, at USA vil "overveje" at gå med til det, når Hormuzstrædet er åbent.

- Indtil da bomber vi dem ud i total ødelæggelse eller - som de siger - tilbage til stenalderen, skriver Trump onsdag.

Trumps udmelding om, at Iran har bedt om våbenhvile, er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Fra Iran lød det onsdag, at iranerne har den "nødvendige vilje" til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa. Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Det gælder "især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen", tilføjede den iranske præsident.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei blev slået ihjel i den første bølge.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

/ritzau/

I alt 66 gange loggede en 34-årig mand ind på netbanken tilhørende den personaleforening, han var formand i, og overførte penge til sin egen konto.

Onsdag blev han idømt fire måneders betinget fængsel i en tilståelsessag om underslæb.

Det oplyser Retten i Svendborg til Ritzau.

Overførslerne fandt ifølge sagens retsmødebegæring sted i perioden fra 25. november 2021 til 15. oktober 2024 og var i størrelsesordenen 500 til 9000 kroner.

Samlet løb det op i 135.649 kroner, som den 34-årige er dømt til at tilbagebetale til personaleforeningen inden for 14 dage.

Den 34-årige skal tilmed udføre 100 timer ulønnet samfundstjeneste og være under tilsyn af Danmarks Fængsler i en prøvetid på et år.

/ritzau/