Mindst ti personer meldes dræbt i Gazastriben torsdag efter israelske luftangreb.

Det fortæller lokale kilder i området, heriblandt læger.

En højtstående figur i den væbnede fløj af den militante Hamas-bevægelse meldes dræbt i angrebene. Også en ledende skikkelse i den militante gruppe Islamisk Jihad meldes dræbt.

Sundhedsmyndighederne i Gazastriben oplyser, at en 16-årig er blandt de dræbte.

Israels militær har ikke kommenteret angrebene.

Hamas anklager Israel for at bryde den våbenhvileaftale, der har været gældende siden oktober, og for at forsøge at genantænde konflikten.

De israelske angreb fandt sted, dagen efter at USA annoncerede, at anden fase af våbenhvileaftalen er trådt i kraft.

Israel og Hamas har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde den skrøbelige våbenhvile, der blev indgået med hjælp fra USA.

Flere end 400 palæstinensere og tre israelske soldater er meldt dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft sidste år.

FN's børneorganisation, Unicef, sagde tirsdag, at flere end 100 børn er blevet dræbt i Gazastriben, siden våbenhvilen blev indgået.

Israel indledte militæraktioner i Gazastriben, efter at Hamas havde angrebet Israel 7. oktober 2023. Omkring 1200 mennesker blev slået ihjel under angrebet, hvor Hamas tog en række gidsler med til Gazastriben.

Israels krig mod Hamas har ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben kostet omkring 71.000 mennesker livet og efterladt store dele af Gazastriben i ruiner.

Israel har jævnet bygninger med jorden og beordret beboere til at forlade store dele af Gazastriben, hvor israelske styrker fortsat er til stede.

I den første fase af våbenhvileaftalen forpligtede Hamas sig til at frigive de tilbageværende 48 levende og døde gidsler. Indtil videre har Hamas sendt alle gidsler, bortset fra en af de afdøde, tilbage til Israel.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

Med anden fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning, skrev USA's særlige udsending Steve Witkoff onsdag i et opslag på X.

/ritzau/Reuters

Teknologiselskaber har samlet set blokeret omkring 4,7 millioner konti på sociale medier som følge af Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tallene viser, at teknologiselskaberne har taget reelle skridt for at fjerne de mindreårige brugere, skriver Australiens kommissær for onlinesikkerhed, Julie Inman Grant, i en udtalelse.

- Det er tydeligt, at eSafetys reguleringsvejledning og samarbejde med platformene allerede har givet betydelige resultater, skriver hun.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december sidste år.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager "rimelige skridt" for at udelukke de unge brugere.

/ritzau/

Hvis det alene var op til vælgerne i Washington at udpege USA's præsident, så ville hun være demokrat og hedde Kamala Harris.

Og selv i Washington finder man næppe mange, der er mere skeptiske over for Donald Trump end Nadine Seiler.

I bindende vintervind står hun foran Det Hvide Hus iført sorte ørevarmere og protesterer mod Trumps immigrationspolitik.

Og ligesom mange mere almindelige vælgere har hun heller ikke meget til overs for Trumps forsøg på at få ejerskab over Grønland.

- Det er latterligt. Men min skuffelse går på, hvordan Europa håndterer Trump. Europæerne er alt for betænksomme og høflige i stedet for bare at sige ”fuck off”.

- Med Trump bliver man nødt til at smide regelbogen væk, for han bruger den ikke selv. Hvorfor kommer I til en skudduel med en kniv?, spørger Nadine Seiler og anklager den danske regering for at legitimere Trumps krav ved overhovedet at møde op i Washington for at diskutere Grønland.

Selv om hendes kritik af Trump bider ligeså meget som vinden over Lafayette Square, så deles hendes afvisning af Trumps linje i spørgsmålet om Grønland af mange amerikanske vælgere.

Trump har ikke ødelukket af bruge militær magt til at overtage Grønland. Eller om nødvendigt at fravælge Nato i forsøget på at få kontrol med verdens største ø.

En meningsmåling, som Reuters har foretaget samme ned analyseinstituttet Ipsos, viser, at kun 17 procent af de amerikanske vælgere støtter Trumps ønske om at overtage Grønland. 47 procent er i mod, mens 36 procent svarer "ved ikke".

Opbakningen til Trumps linje krymper endnu mere, når vælgerne bliver spurgt til, om de støtter en amerikansk militærovertagelse af Grønland.

Det siger kun fire procent af vælgerne ja til ifølge målingen. Selv blandt de republikanske vælgere er det kun otte procent, der vil gå så langt.

En af de republikanske vælgere, der er skeptisk over for Trumps krav om ejerskab over Grønland er Lisa, der ikke ønsker sit efternavn offentliggjort.

Hun lufter sin hund på Pennsylvania Avenue, der løber forbi Det Hvide Hus og Eisenhower Executive Office Building, hvor Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt onsdag mødte USA’s vicepræsident, J.D. Vance og USA’s udenrigsminister Marco Rubio.

- Trump har ret, når han siger, at der ikke er gjort nok for at sikre Grønland over for Kina og Rusland. Men det kan gøres uden, at USA behøver ejerskab over Grønland, siger hun.

Den udbredte skepsis selv blandt republikanerne kan måske give Danmark og Grønland et lille håb for de svære forhandlinger, der venter i den arbejdsgruppe, som USA, Danmark og Grønland onsdag blev enige om at nedsætte for at finde en løsning.

Men skulle det glippe, så har 23-årige Emilio Martinez et forslag til en løsning:

- Det hele handler om Trumps ego. Det er så stort, at han nu vil kolonisere andre lande, siger Martinez med henvisning til både Grønland og USA’s militære aktion i Venezuela, hvor Nicolas Maduro blev afsat.

- I burde give Trump en medalje. Eller gøre ham til ambassadør af Grønland. Det vil tale til hans ego, siger han.

/ritzau/

Israel og en række arabiske lande har opfordret USA's præsident, Donald Trump, til ikke at iværksætte luftangreb mod Iran.

Det skriver The Guardian og The New York Times.

Landene frygter, at amerikanske angreb på Iran vil føre til en omfattende og fastlåst konflikt på tværs af Mellemøsten.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, hvor protester mod præstestyret har ifølge ngo'er kostet flere end 3000 demonstranter livet de seneste uger.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA's præsident har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ifølge en højtstående amerikansk embedsmand bedt Trump om at udsætte eventuelle militærplaner i Iran, skriver The New York Times.

Det samme har Saudi-Arabien, Qatar, Oman og Egypten, som alle er USA's allierede.

Saudi-Arabien har nægtet USA at bruge saudiarabisk luftrum til at gennemføre angreb mod Iran, skriver The Guardian.

Højtstående embedsmænd fra de arabiske nationer har ifølge The New York Times de seneste to dage ringet til amerikanske embedsmænd og bedt Trump-administrationen om at lade kampflyene blive på landjorden.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde torsdag, at amerikanske embedsmænd har modtaget meldinger om, at Iran har undladt at henrette demonstranter, som er blevet tilbageholdt under masseprotesterne i Iran.

Iran affyrede mange ballistiske missiler mod Israel under en 12 dage lang krig mellem de to lande i juni, som USA også deltog i ved at angribe tre iranske atomanlæg.

Nogle af de iranske missiler trængte igennem Israels luftforsvar og dræbte civile.

/ritzau/

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, opfordrer torsdag USA til at behandle Nicolás Maduro og hans hustru ordentligt, efter at de for nylig blev tilbageholdt i hjemlandet af amerikanske specialstyrker og fløjet til USA.

- Vi har anmodet USA's regering om respekt for præsident Nicolás Maduros værdighed og respekt for førstedamens værdighed og integritet, siger Delcy Rodríguez.

USA sendte i begyndelsen af januar specialstyrker til Venezuela og pågreb Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

De amerikanske styrker tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA. Her er de anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Maduro mener, at han er blevet bortført, og erklærer sig uskyldig i anklagerne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har haft en længere samtale med Delcy Rodríguez.

Begge ledere var positivt stemt efter mødet.

Venezuelas fungerende præsident siger, at hendes regering ikke frygter en diplomatisk konfrontation med USA.

- Vi ved, at de er meget magtfulde. Vi ved, at de er en dødelig atommagt. Vi er ikke bange for at konfrontere dem diplomatisk gennem politisk dialog, siger Rodríguez.

Hun var Maduros vicepræsident og allieret med den afsatte venstreorienterede leder.

USA's præsident har indvilget i at samarbejde med Rodríguez, så længe hendes regering følger USA's linje - især når det gælder adgangen til Venezuelas enorme oliereserver.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, og Trump har ikke lagt skjul på, at han har planer om at udnytte olien i Venezuelas undergrund.

Trump hævder, at han nu kontrollerer oliesektoren i Venezuela. Han har krævet uhindret adgang til olien i det sydamerikanske land, som han vil have amerikanske olieselskaber til at investere milliarder i.

Delcy Rodríguez siger torsdag, at hun vil reformere oliesektoren i Venezuela.

/ritzau/AFP

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, opfordrer torsdag USA til at behandle Nicolás Maduro og hans hustru ordentligt, efter at de for nylig blev tilbageholdt i hjemlandet af amerikanske specialstyrker og fløjet til USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har anmodet USA's regering om respekt for præsident Nicolás Maduros værdighed og respekt for førstedamens værdighed og integritet, siger Delcy Rodríguez.

USA sendte i begyndelsen af januar specialstyrker til Venezuela og pågreb Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

De amerikanske styrker tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA. Her er de anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Maduro mener, at han er blevet bortført, og erklærer sig uskyldig i anklagerne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har haft en længere samtale med Delcy Rodríguez.

Begge var positivt stemt efter mødet.

Trump sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de to ledere blandt andet talte om olie, mineraler, handel og national sikkerhed.

Delcy Rodríguez siger torsdag, at hun vil reformere oliesektoren i Venezuela.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, og Trump har ikke lagt skjul på, at han har planer om at udnytte olien i Venezuelas undergrund.

Trump hævder, at han nu kontrollerer oliesektoren i Venezuela. Han har krævet uhindret adgang til olien i det sydamerikanske land, som han vil have amerikanske olieselskaber til at investere milliarder i.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, "overrakte" sin Nobelpris til USA's præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C., skriver flere internationale nyhedsmedier, herunder Reuters og AFP.

Ifølge Reuters svarer hun ikke på spørgsmål om, hvorvidt Trump tog imod den.

Tidligere torsdag aften dansk tid lød det, at hun ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt hun havde givet ham den.

Machado tilføjer over for Reuters, at mødet "gik meget godt".

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

/ritzau/

Udtalelser fra Det Hvide Hus om formålet med en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og USA viser, at "det her bliver rigtig, rigtig svært".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 torsdag aften.

- Vi har ikke aftalt, at vi skal have nogen teknisk arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan USA kan erhverve Grønland, siger Løkke til TV 2.

Ifølge Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, skal arbejdsgruppen mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland".

Sådan lød det fra pressesekretæren tidligere torsdag aften under et pressemøde.

- Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, sagde Karoline Leavitt.

Arbejdsgruppen blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA.

Her mødtes Lars Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Lars Løkke siger videre til TV 2, at arbejdsgruppen skal undersøge, om man kan "imødekomme" amerikanernes ønsker om sikkerhed i Arktis-området.

Han understreger samtidig, at det skal ske med "respekt for de røde linjer".

- Det er det, vi har aftalt, og det, jeg kan henholde mig til. Jeg sad selv i mødet, og det er det, vi står på, siger udenrigsministeren.

Til DR siger Lars Løkke, at det kan blive en "meget kort" møderække, hvis det viser sig, at USA har en anden hensigt med møderne end Danmark og Grønland.

- Vi står over for nogle langsigtede sikkerhedsmæssige udfordringer, og de skal håndteres, og det kræver et amerikansk engagement. Men det kræver ikke en amerikansk overtagelse af Grønland, siger Løkke til DR.

Allerede kort efter onsdagens møde fortalte udenrigsministeren, at det ikke lykkedes at ændre amerikanernes holdning til Grønland.

Det havde han imidlertid heller ikke forventet, lød det på et pressemøde.

- Det står klart, at præsidenten (Donald Trump, red.) har et ønske om at erobre Grønland, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Under torsdagens pressemøde i Det Hvide Hus beskrev Karoline Leavitt mødet som godt og konstruktivt.

Hun tilføjede, at hun har "fået at vide", at arbejdsgruppen vil mødes hver anden til tredje uge.

Det er fortsat uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

Målet med mødet var ifølge ministeren at få afmonteret de argumenter, som Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Trumps ønske skyldes hensynet til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor præsidenten ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Flere eksperter og Danmark har afvist påstandene om, at Rusland og Kina har skibe, der opererer i farvandet.

/ritzau/

Udtalelser fra Det Hvide Hus om formålet med en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og USA viser, at "det her bliver rigtig, rigtig svært".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 torsdag aften.

- Vi har ikke aftalt, at vi skal have nogen teknisk arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan USA kan erhverve Grønland, siger Løkke til TV 2.

Ifølge Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, skal arbejdsgruppen mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland".

Sådan lød det fra pressesekretæren tidligere torsdag aften under et pressemøde.

- Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, sagde Karoline Leavitt.

Arbejdsgruppen blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA.

Her mødtes Lars Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Lars Løkke siger videre til TV 2, at arbejdsgruppen skal undersøge, om man kan "imødekomme" amerikanernes ønsker om sikkerhed i Arktis-området.

Han understreger samtidig, at det skal ske med "respekt for de røde linjer".

- Det er det, vi har aftalt, og det, jeg kan henholde mig til. Jeg sad selv i mødet, og det er det, vi står på, siger udenrigsministeren.

Til DR siger Lars Løkke, at det kan blive en "meget kort" møderække, hvis det viser siger sig, at USA har en anden hensigt med møderne end Danmark og Grønland.

- Vi står over for nogle langsigtede sikkerhedsmæssige udfordringer, og de skal håndteres, og det kræver et amerikansk engagement. Men det kræver ikke en amerikansk overtagelse af Grønland, siger Løkke til DR.

Allerede kort efter onsdagens møde fortalte udenrigsministeren, at det ikke lykkedes at ændre amerikanernes holdning til Grønland.

Det havde han imidlertid heller ikke forventet, lød det på et pressemøde.

- Det står klart, at præsidenten (Donald Trump, red.) har et ønske om at erobre Grønland, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Under torsdagens pressemøde i Det Hvide Hus beskrev Karoline Leavitt mødet som godt og konstruktivt.

Hun tilføjede, at hun har "fået at vide", at arbejdsgruppen vil mødes hver anden til tredje uge.

Det er fortsat uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

Målet med mødet var ifølge ministeren at få afmonteret de argumenter, som Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Trumps ønske skyldes hensynet til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor præsidenten ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

/ritzau/

Udtalelser fra Det Hvide Hus om formålet med en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og USA viser, at "det her bliver rigtig, rigtig svært".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 torsdag aften.

- Vi har ikke aftalt, at vi skal have nogen teknisk arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan USA kan erhverve Grønland, siger Løkke til TV 2.

Ifølge Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, skal arbejdsgruppen mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland".

Sådan lød det fra pressesekretæren tidligere torsdag aften under et pressemøde.

- Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, sagde Karoline Leavitt.

Arbejdsgruppen blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA.

Her mødtes Lars Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Lars Løkke siger videre til TV 2, at arbejdsgruppen skal undersøge, om man kan "imødekomme" amerikanernes ønsker om sikkerhed i Arktis-området.

Han understreger samtidig, at det skal ske med "respekt for de røde linjer".

- Det er det, vi har aftalt, og det, jeg kan henholde mig til. Jeg sad selv i mødet, og det er det, vi står på, siger udenrigsministeren.

Allerede kort efter onsdagens møde fortalte Lars Løkke, at det ikke lykkedes at ændre amerikanernes holdning til Grønland.

Det havde han imidlertid heller ikke forventet, lød det på et pressemøde.

- Det står klart, at præsidenten (Donald Trump, red.) har et ønske om at erobre Grønland, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Under torsdagens pressemøde i Det Hvide Hus beskrev Karoline Leavitt mødet som godt og konstruktivt.

Hun tilføjede, at hun har "fået at vide", at arbejdsgruppen vil mødes hver anden til tredje uge.

Det er fortsat uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

Målet med mødet var ifølge ministeren at få afmonteret de argumenter, som Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Trumps ønske skyldes hensynet til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor præsidenten ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, vil ikke sige, hvorvidt hun gav USA's præsident, Donald Trump, sin fredspris, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hun tilføjer desuden over for nyhedsbureauet, at mødet "gik meget godt".

Trump har endnu ikke kommenteret på mødet.

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump tidligere på måneden greb ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen afviste Trump idéen om, at Machado kan blive ny leder.

- Hun har hverken støtten eller den fornødne respekt i landet, sagde Trump i starten af måneden.

Imens er Delcy Rodriguez, som var vicepræsident under Nicolas Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Tidligere torsdag understregede Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, at Trumps vurdering af den folkelige opbakning til Machado stadig står.

Det sagde Leavitt under et pressemøde og gav ingen opdateret tidsplan for, hvordan et eventuelt valg skal finde sted i Venezuela.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

/ritzau/

Udtalelser fra Det Hvide Hus om formålet med en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og USA viser, at "det her bliver rigtig, rigtig svært".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 torsdag aften.

- Vi har ikke aftalt, at vi skal have nogen teknisk arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan USA kan erhverve Grønland, siger Løkke til TV 2.

Ifølge Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, skal arbejdsgruppen mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland".

Sådan lød det fra pressesekretæren tidligere torsdag aften under et pressemøde.

- Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, sagde Karoline Leavitt.

Arbejdsgruppen blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA.

Her mødtes Lars Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Lars Løkke siger videre til TV 2, at arbejdsgruppen skal undersøge, om man kan "imødekomme" amerikanernes ønsker om sikkerhed i Arktis-området.

Han understreger samtidig, at det skal ske med "respekt for de røde linjer".

- Det er det, vi har aftalt, og det, jeg kan henholde mig til. Jeg sad selv i mødet, og det er det, vi står på, siger udenrigsministeren.

/ritzau/

Udtalelser fra Det Hvide Hus om formålet med en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og USA viser, at "det her bliver rigtig, rigtig svært".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 torsdag aften.

- Vi har ikke aftalt, at vi skal have nogen teknisk arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan USA kan erhverve Grønland, siger Løkke til TV 2.

Tidligere torsdag sagde Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, på et pressemøde, at arbejdsgruppen skal mødes for at drøfte "overtagelsen" af Grønland.

Arbejdsgruppen blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA, hvor blandt andre Lars Løkke Rasmussen deltog.

/ritzau/

Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz (IA) er meget utilfreds med og forfærdet over udtalelser, som Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, er kommet med torsdag aften dansk tid.

Karoline Leavitt sagde under en pressebriefing, at den arbejdsgruppe, som onsdag blev aftalt mellem USA, Danmark og Grønland, skal drøfte "overtagelsen af Grønland".

- Det var ikke det, der blev aftalt i går, som man forstår det på Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt, siger Aaja Chemnitz med henvisning til Danmarks udenrigsminister og Grønlands minister for udenrigsanliggender.

- Derfor er det (USA, red.) en svær samarbejdspartner at have, hvis man ikke kan regne med det, man har aftalt. Det gør, at troværdigheden ikke er særlig høj, som jeg ser det, siger Aaja Chemnitz.

Lars Løkke Rasmussen (M) og Vivian Motzfeldt mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Det skete, efter at USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at "få" Grønland af sikkerhedspolitiske årsager. Det er et ønske, som Danmark og Grønland blankt har afvist.

Det var under mødet i Washington D.C., at parterne blev enige om at nedsætte arbejdsgruppen. Forventningen fra dansk side er, at gruppen vil kunne mødes første gang inden for nogle uger.

Aaja Chemnitz siger, at "man kan ikke købe noget, der ikke er til salg".

- Det har vi sagt tusindvis af gange på tusindvis af forskellige måder. Mange af os fra Grønland har sagt det. Det er tonedøvt, i forhold til den holdning der er fra Grønland.

- Det er ærgerligt, at man har svært ved at regne med en allieret, som man har holdt et møde med og aftalt nogle ting med, og de så udlægger sagen på en anden måde, siger hun.

Aaja Chemnitz er som grønlænder frustreret over, at USA bliver ved med at gentage ønsket om at få Grønland på amerikanske hænder.

- For mit eget vedkommende var det lidt, som om at hjertet sank lidt længere ned i maven. Det er en ubehagelig oplevelse, og det tror jeg også, det er for andre.

- Vi gør stadig alt, vi kan, og vi er nødt til bare at blive ved med at kæmpe og presse imod. Grønland er ikke til salg, og så er den faktisk ikke længere, siger hun.

Aaja Chemnitz peger på, at Danmark har indgået aftaler om at styrke Forsvaret, også i Arktis-området, sådan som Donald Trump har efterspurgt.

- Hvis det handler om at styrke Forsvaret, som er et af de argumenter, de har brugt, så kan man undre sig over, at man pludselig siger noget andet.

- Jeg synes, det er en surrealistisk situation at være i, for at være ærlig, siger hun.

/ritzau/

En arbejdsgruppe, der blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA, skal mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland".

Sådan lyder det fra Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, torsdag aften dansk tid på et pressemøde.

- Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, siger hun.

Karoline Leavitt beskriver onsdagens møde som produktivt og godt og forklarer, at hun har "fået at vide", at arbejdsgruppen vil mødes hver anden til tredje uge.

Trump-administrationen har til hensigt at fortsætte dialogen med Danmark og Grønland, lyder det videre.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Det var under mødet i USA, at de blev enige om at nedsætte arbejdsgruppen mellem de uenige parter.

Efter mødet forklarede Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde, at det ikke lykkedes at ændre amerikanernes holdning til Grønland.

- Det havde jeg dog heller ikke forventet. Det står klart, at præsidenten (Donald Trump, red.) har et ønske om at erobre Grønland, lød det.

Lars Løkke medgav også, at det er uvist, om gruppens arbejde kommer til at bære frugt.

- Vi blev enige om, at det giver mening at sætte sig sammen på højt niveau for at undersøge, om der er en måde at imødekomme præsidentens bekymringer på. Om det kan lade sig gøre, ved jeg ikke, sagde Lars Løkke.

Forventningen fra dansk side er, at gruppen vil kunne mødes første gang inden for nogle uger.

Det er fortsat uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

- Præsidenten har gjort sin position klar, og vi har en anden position. Vi har derfor en fundamental uenighed, men vi er enige om at være uenige, sagde udenrigsministeren efter mødet.

Torsdag formiddag lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig kommentar, at USA's "ambition" om at ville overtage Grønland er "intakt".

- Det er selvsagt alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre det scenarie i at blive til virkelighed, sagde statsministeren.

Målet med onsdagens møde var ifølge Lars Løkke Rasmussen at få afmonteret de argumenter, som Donald Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Trumps ønske skyldes hensynet til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor præsidenten ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Flere eksperter og Danmark har afvist påstandene om, at Rusland og Kina har skibe, der opererer i farvandet.

Kort før mødet i USA meddelte Forsvarsministeriet, at Danmark og Nato-allierede vil udstationere flere styrker til Grønland.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, vil ikke sige, hvorvidt hun gav USA's præsident, Donald Trump, sin fredspris, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hun tilføjer desuden over for nyhedsbureauet, at mødet "gik meget godt".

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodriguez, som var vicepræsident under Nicolas Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

/ritzau/