Danmark og ni andre lande er mandag blevet enige om at indgå i en koalition med henblik på at udvikle et fælles missilforsvarssystem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at den franske præsident, Emmanuel Macron, har været vært for et møde med koalitionen af villige.

- Vi mener, at beskyttelsen af Europa kræver en global løsning i form af et integreret missilforsvar, der kan afskrække og imødegå fremtidige missiltrusler, lyder det i en fælles udtalelse ifølge nyhedsbureauet.

Udtalelsen er underskrevet af Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige, Ukraine og Storbritannien.

Luftsystemet skal udelukkende bruges til forsvar og er en reaktion på den voksende trussel fra ballistiske missiler, lyder det.

Blandt de fremmødte statsledere var også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), der opholder sig i Paris både mandag og tirsdag.

Den nye aftale er ifølge hende "rigtig gode nyheder" for både Europa og Danmark, siger hun i et interview med TV 2.

- Rusland har to stærke kort på hånden. Det er de ballistiske missiler, og så er det deres atomvåben, siger hun og tilføjer:

- Det er noget af det, der gør det sværest at forsvare Europa. Derfor skal vi have lavet et forsvar på det her område. Det er vi nu en gruppe lande, der er gået sammen om at etablere helt konkret, inklusive danske virksomheder.

Ifølge TV 2 skal virksomhederne blandt andet bidrage med radarteknologi.

Mette Frederiksens forventning er, at projektet går i gang i løbet af i år.

RITZAU

Flest EU-lande stiller sig bag EU-Kommissionens idé om et forbud mod handel med ulovlige israelske bosættelser.

Det konkluderer EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efter et udenrigsministermøde mandag i Bruxelles.

Her diskuterede EU-landenes udenrigsministre et optionspapir fra EU-Kommissionen.

Det oplister flere muligheder for at forsøge at tvinge Israel til at stoppe udvidelsen af bosættelser på Vestbredden.

- Der var mest opbakning til et forbud mod at handle med de ulovlige israelske bosættelser, siger Kaja Kallas efter mødet.

Derfra er der dog endnu et stykke vej til EU-handling.

Kaja Kallas erkender, at der også efter mødet fortsat er uenighed om, hvorvidt beslutningen kan tages med kvalificeret flertal.

Det er Kaja Kallas holdning, fordi hun mener, at der er tale om et handelsspørgsmål.

Men nogle lande modsætter sig den udlægning, fordi de mener, at der er tale om en udenrigspolitisk sanktion. De skal efter EU's afstemningsregler vedtages enstemmigt.

- Jeg er selv uddannet jurist, så jeg ved, at når man har flere jurister, så har man flere forskellige vurderinger, siger Kallas, der dog fastholder, at beslutningen kan tages med kvalificeret flertal.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde på vej ind til mødet, at Danmark støtter forslagene i EU-Kommissionens optionspapir, fordi Israel med sine bosættelser er ved at gennemføre en så stor opsplitning af Vestbredden, at en tostatsløsning bliver umulig.

- Det er vigtigt at fastholde en tostatsløsning som en mulighed. Derfor er der brug for, at vi strammer grebet om de ulovlige israelske bosættelser.

- Stod det til Danmark, så ville vi tage de skridt nu, sagde Lars Løkke Rasmussen på vej ind til mødet.

Han fastslog, at Danmark gerne så et fuldt importforbud af varer fra de ulovlige bosættelser.

- Et alternativ til det kunne være at bruge tariffer, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Det kræver dog formentlig, at EU-landene enes om at bruge kvalificeret flertal.

Når der bruges kvalificeret flertal, kan enkelte lande ikke blokere et forslag.

Til gengæld skal egentlige sanktioner over for Israel vedtages enstemmigt.

Det har Tjekkiet ifølge netmediet Politico meddelt, at man vil blokere for.

RITZAU

Danmark og ni andre lande er mandag blevet enige om at indgå i en koalition med henblik på at udvikle et fælles missilforsvarssystem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at den franske præsident, Emmanuel Macron, har været vært for et møde med koalitionen af villige.

- Vi mener, at beskyttelsen af Europa kræver en global løsning i form af et integreret missilforsvar, der kan afskrække og imødegå fremtidige missiltrusler, lyder det i en fælles udtalelse ifølge nyhedsbureauet.

Udtalelsen er underskrevet af Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige, Ukraine og Storbritannien.

Luftsystemet skal udelukkende bruges til forsvar og er en reaktion på den voksende trussel fra ballistiske missiler, lyder det.

Blandt de fremmødte statsledere var også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), der opholder sig i Paris både mandag og tirsdag.

RITZAU

Britisk politi har anholdt 12 personer i forbindelse med en efterforskning, som politiet beskriver som relateret til "ekstrem højreorienteret terrorisme".

Det oplyser politiet i London, Metropolitan Police, i en pressemeddelelse mandag.

Efterforskningen vedrører en formodet trussel rettet mod et islamisk arrangement, der blev afholdt 9.-12. juli i Suffolk, som ligger nordøst for London.

Arrangementet, hvor omkring 15.000 personer deltog, blev afsluttet lidt tidligere end planlagt.

Men politiet vurderer ikke, at sagen udgør nogen bredere trussel mod offentligheden.

- Efter at vi blev opmærksomme på en potentiel alvorlig trussel mod det islamiske arrangement i Suffolk, har vi handlet meget hurtigt og foretaget en række anholdelser forskellige steder i landet, udtaler Helen Flanagan, leder af antiterror-enheden hos London Politi.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad den konkrete trussel, der har udløst anholdelserne, består i.

Landets indenrigsminister, Shabana Mahmood, takker politiet for "utvivlsomt" at have reddet liv i et opslag på X.

Hun tilføjer, at hun ved, at det er "dybt bekymrende nyheder for britiske muslimer".

- Vi skal stå imod had, og vi skal stå sammen om vores fælles tro på et land, der er åbent, generøst og tolerant over for alle vores samfund, skriver hun.

Politiet har anholdt og tilbageholdt otte mænd efter paragraf 41 i den britiske Terrorism Act 2000. Paragraffen giver politiet mulighed for at anholde personer, der med rimelig grund mistænkes for at være terrorister.

Derudover er tre mænd blevet anholdt under mistanke for sammensværgelse om drab. En kvinde er desuden anholdt. Hun er mistænkt for at have hjulpet en lovovertræder, lyder det.

Af de fire er én person siden blevet løsladt mod kaution. De tre øvrige er fortsat i politiets varetægt.

- Desværre er denne aktivitet en skarp påmindelse om, at trusselsniveauet i Storbritannien er på niveauet "alvorligt", så vi opfordrer offentligheden til at forblive årvågen og indberette alt, hvis det ikke ser rigtigt ud eller ikke føles rigtigt, udtaler Helen Flanagan.

Der er i alt anholdt 11 mænd og en kvinde i alderen 27 til 82 år.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, skriver mandag eftermiddag på sit sociale medie, Truth Social, at USA vil genindføre en flådeblokade mod Iran.

USA's blokade mod iranske havne trådte i kraft 13. april. Men som del af et forståelsespapir, som Iran og USA blev enige om i midten af juni, skulle blokaden ophæves.

Men nu vil USA altså genindføre den, lyder det fra præsidenten.

- Vi genindfører DEN IRANSKE BLOKADE, som hedder sådan, fordi den kun forhindrer Irans skibe eller kunder i at komme ind eller ud, skriver han og tilføjer, at "alle andre lande" vil kunne bruge strædet på "fair og åben" vis.

Han skriver også, at "processen og etableringen vil begynde øjeblikkeligt", men angiver ikke præcist, hvornår blokaden begynder.

Meldingen kommer i en tid, hvor Iran og USA er midt i en forhandlingsperiode på 60 dage. Den begyndte, efter at Donald Trump i midten af juni havde underskrevet rammeaftalen med Iran.

Aftalen fastslog blandt andet, at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet.

Netop kontrollen over Hormuzstrædet er den seneste tid blevet et afgørende punkt i krigen mellem de to lande.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Mandag skriver Trump, at strædet er "ÅBENT og vil forblive ÅBENT, med eller uden Iran".

Tidligere mandag sagde han, at USA sandsynligvis vil komme til at styre Hormuzstrædet.

- Vi vil beholde strædet, og vi vil sandsynligvis styre det. Vi vil blive strædets vogter. Måske vil vi kalde det strædets skytsengel, og vi bør blive kompenseret for det, sagde han i et telefoninterview med Fox News.

Senere lyder det på Truth Social, at USA skal kompenseres økonomisk for at være "Hormuzstrædets vogter".

Det skal ske ved at kræve en afgift på 20 procent af fragten, der transporteres igennem Hormuzstrædet, skriver Trump.

Tidligere mandag udtalte Iran sig ligeledes om strædet. Fra det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, lød det, at Iran ikke vil give tilladelse til, at USA blander sig i styringen af strædet.

Det fremgik af en erklæring fra Khatam al-Anbiya, som iranske medier havde offentliggjort, skrev Reuters.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev strædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

Ligeledes har USA flere gange meldt ud, at også de blokerer strædet, mens der igen og igen har været modstridende meldinger fra de to parter om, hvorvidt strædet er åbent.

RITZAU

EU-landene har mandag besluttet at sanktionere 250 russiske personer og enheder.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter et udenrigsministermøde i Bruxelles mandag eftermiddag.

- Det er den største enkeltstående oplistning siden Ruslands invasion. Målet er at ramme Ruslands krigsmaskine, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, mens der endnu ikke er enighed blandt EU-landene om den 21. sanktionspakke mod Rusland.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er blandt dem, der presser på for, at EU skal tage hele skridtet og vedtage den 21. sanktionspakke mod Rusland.

Den holdning gentog han på vej ind til mandagens møde i Bruxelles.

- Vi skal have de hårdest tænkelige sanktioner mod Rusland.

- Det kan godt være, at vi ikke får den 21. sanktionspakke på plads i dag, men så skulle det gerne være inden for ganske få dage, sagde Lars Løkke Rasmussen på vej ind til mødet.

Han peger på, at EU's prisloft på russisk olie snart skal justeres. Derfor skal den nye sanktionspakke helst være på plads 15. juli, sagde Løkke.

Prisloftet skal begrænse Ruslands indtjening på salg af olie.

Trods sanktionerne og Ruslands fortsatte bombardementer af civile i Ukraine holder EU-landene sig dog langtfra tilbage med at købe russisk energi.

I år har EU-landene ifølge Financial Times købt næsten al den naturgas, som Ruslands største naturgasprojekt Yamal har kunnet producere i år.

Det sker for at få fyldt lagrene op, inden et forbud mod import af russisk naturgas træder i kraft.

Selv om den 21. sanktionspakke ikke kommer på plads mandag, så er den mulige tilføjelse af 250 personer til sanktionslisten dog et klart svar på Ruslands angreb på civile i de seneste uger, mener Kallas.

- Det er forskellige personer, som har deltaget i forskellige handlinger. Det er en omfattende liste, siger Kaja Kallas.

Hun fastslår, at der fortsat er nogle "åbne spørgsmål", når det gælder den 21. sanktionspakke.

- Men vi arbejder på at nå til enighed, siger Kaja Kallas.

RITZAU

Storbritanniens politi har anholdt 12 personer i forbindelse med en efterforskning, som politiet beskriver som relateret til "ekstrem højreorienteret terrorisme".

Det oplyser politiet i London, Metropolitan Police, i en pressemeddelelse mandag.

Efterforskningen har forbindelse til en formodet trussel rettet mod et islamisk arrangement, der blev afholdt 9.-12. juli i Suffolk, som ligger nordøst for London.

Arrangementet, hvor omkring 15.000 personer deltog, blev afsluttet lidt tidligere end planlagt.

Men politiet vurderer ikke, at sagen udgør nogen bredere trussel mod offentligheden.

- Efter at vi blev opmærksomme på en potentiel alvorlig trussel mod det islamiske arrangement i Suffolk, har vi handlet meget hurtigt og foretaget en række anholdelser forskellige steder i landet, udtaler Helen Flanagan, leder af antiterror-enheden hos London Politi.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad den konkrete trussel, der har udløst anholdelserne, består i.

Politiet har anholdt og tilbageholdt otte mænd efter paragraf 41 i den britiske Terrorism Act 2000. Paragraffen giver politiet mulighed for at anholde personer, der med rimelig grund mistænkes for at være terrorister.

Derudover er tre mænd blevet anholdt under mistanke for sammensværgelse om drab. En kvinde er desuden anholdt. Hun er mistænkt for at have hjulpet en lovovertræder, lyder det.

Af de fire er én person siden blevet løsladt mod kaution. De tre øvrige er fortsat i politiets varetægt.

- Desværre er denne aktivitet en skarp påmindelse om, at trusselsniveauet i Storbritannien er på niveauet "alvorligt", så vi opfordrer offentligheden til at forblive årvågen og indberette alt, hvis det ikke ser rigtigt ud eller ikke føles rigtigt, udtaler Helen Flanagan.

Der er i alt anholdt 11 mænd og en kvinde i alderen 27 til 82 år.

RITZAU

Storbritanniens politi har anholdt 12 personer i forbindelse med en efterforskning, som politiet beskriver som relateret til "ekstrem højreorienteret terrorisme".

Det oplyser politiet i London, Metropolitan Police, i en pressemeddelelse mandag.

Efterforskningen har forbindelse til en formodet trussel rettet mod et islamisk arrangement, der blev afholdt 9.-12. juli i Suffolk, som ligger nordøst for London.

Arrangementet blev afsluttet lidt tidligere end planlagt. Men politiet vurderer ikke, at sagen udgør nogen bredere trussel mod offentligheden.

- Efter at vi blev opmærksomme på en potentiel alvorlig trussel mod det islamiske arrangement i Suffolk, har vi handlet meget hurtigt og foretaget en række anholdelser forskellige steder i landet, udtaler Helen Flanagan, leder af antiterror-enheden hos London Politi.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad den konkrete trussel, der har udløst anholdelserne, består i.

Politiet har anholdt og tilbageholdt otte mænd efter paragraf 41 i den britiske Terrorism Act 2000. Paragraffen giver politiet mulighed for at anholde personer, der med rimelig grund mistænkes for at være terrorister.

Derudover er tre mænd blevet anholdt under mistanke for sammensværgelse om drab.

En kvinde er desuden anholdt. Hun er mistænkt for at have hjulpet en lovovertræder, lyder det.

- Desværre er denne aktivitet en skarp påmindelse om, at trusselsniveauet i Storbritannien er på niveauet "alvorligt", så vi opfordrer offentligheden til at forblive årvågen og indberette alt, hvis det ikke ser rigtigt ud eller ikke føles rigtigt, udtaler Helen Flanagan.

Der er i alt anholdt 11 mænd og en kvinde i alderen 27 til 82 år.

RITZAU

En ældre mand er sigtet for at have brændt sit eget hjem ned i Gråsten, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Klokken 03.13 natten til mandag fik politiet et alarmopkald via 112 om branden, og da brandvæsenet ankom til villaen på Søndertoft, var ilden så omfattende, at bygningen ikke kunne reddes.

I stedet blev der tale om en kontrolleret nedbrænding.

En 73-årig mand, der boede i villaen, blev anholdt på adressen og sigtet for at stå bag.

Den ældre mand, der er tysk statsborger, er sigtet for kvalificeret brandstiftelse efter straffelovens paragraf 181. Det er en mildere paragraf end paragraf 180, som handler om at udsætte andre for overhængende fare.

Manden nægter sig skyldig.

Politiet oplyser ikke, hvad motivet til branden menes at have været, men omtaler det som en ulykkelig sag. Efterforskningen af sagen er mandag eftermiddag fortsat i gang.

Der var med branden ingen risiko for spredning til andre bygninger, oplyser politikredsen til Ritzau. Det fremgår ikke, hvem der anmeldte branden.

Den 73-årige mand kræves ikke varetægtsfængslet i sagen. Anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at frihedsberøve manden.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA sandsynligvis vil komme til at styre Hormuzstrædet.

Det siger Trump mandag i et telefoninterview med Fox News.

- Vi vil beholde strædet, og vi vil sandsynligvis styre det. Vi vil blive strædets vogter. Måske vil vi kalde det strædets skytsengel, og vi bør blive kompenseret for det, siger han.

Netop kontrollen over Hormuzstrædet er den seneste tid blevet et afgørende punkt i krigen mellem USA og Iran.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Mandag har Iran ligeledes udtalt sig om strædet. Fra det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, lyder det, at Iran ikke vil give tilladelse til, at USA blander sig i styringen af strædet.

Det fremgår af en erklæring fra Khatam al-Anbiya, som iranske medier har offentliggjort, skriver Reuters.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev strædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

Ligeledes har USA flere gange meldt ud, at også de blokerer strædet, mens der igen og igen har været modstridende meldinger fra de to parter om, hvorvidt strædet er åbent.

Inden krigen var det gratis for skibe at passere Hormuzstrædet. Men der er nu stor usikkerhed om, hvorvidt Iran vil indføre afgifter i strædet, når en midlertidig aftale med USA udløber eller bliver afløst af en ny.

Noget, som USA kraftigt har modsat sig.

Mandag siger Trump til Fox News, at USA vil beskytte strædet, men at landet skal have penge for det.

- Vi kommer til at beskytte det. Vi vil blive betalt for at beskytte det - rigtig mange penge, siger Trump til Fox News ifølge Reuters.

- Vi kommer til at blive kompenseret for det, for de andre lande er meget velhavende. De er på vores side, og man kan ikke forvente, at vi gør det gratis.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA sandsynligvis vil overtage Hormuzstrædet.

Det siger Trump mandag i et telefoninterview med Fox News, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi vil beholde strædet, og vi vil sandsynligvis styre det. Vi vil blive strædets vogter. Måske vil vi kalde det strædets skytsengel, og vi bør blive kompenseret for det, siger han ifølge Reuters.

Netop kontrollen over Hormuzstrædet er den seneste tid blevet et afgørende punkt i krigen mellem USA og Iran.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev strædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

Ligeledes har USA flere gange meldt ud, at også de blokerer strædet, mens der igen og igen har været modstridende meldinger fra de to parter om, hvorvidt strædet er åbent.

Inden krigen var det gratis for skibe at passere Hormuzstrædet. Men der er nu stor usikkerhed om, hvorvidt Iran vil indføre afgifter i strædet, når en midlertidig aftale med USA udløber eller bliver afløst af en ny.

Noget, som USA kraftigt har modsat sig.

Mandag siger Trump til Fox News, at USA vil beskytte strædet, men at landet skal have penge for det.

- Vi kommer til at beskytte det. Vi vil blive betalt for at beskytte det - rigtig mange penge, siger Trump til Fox News ifølge Reuters.

- Vi kommer til at blive kompenseret for det, for de andre lande er meget velhavende. De er på vores side, og man kan ikke forvente, at vi gør det gratis.

RITZAU

Marius Borg Høibys varetægtsfængsling forlænges med yderligere fire uger, men han får lov til at afsone hjemme med fodlænke.

Det oplyser Oslo tingrett i en kendelse mandag, skriver det norske medie NRK.

Varetægtsfængslingen udløb mandag, hvor Oslo tingrett samtidig har valgt at forlænge fængslingen i yderligere fire uger.

Tingretten er ifølge det norske medie VG enig med anklagemyndigheden i, at der fortsat er fare for, at Høiby igen bryder besøgsforbuddet mod sin ekskæreste, den såkaldte Frogner-kvinde, hvorfor fængslingen forlænges.

I retten mandag afviser Høiby dog, at det skulle være tilfældet.

- Jeg har ikke anket noget, som har med hendes sag at gøre. Ikke fordi jeg er helt enig i hele dommen, men fordi jeg simpelthen ikke ønsker at have nogen kontakt med hende eller sidde i en retssal og gennemgå alt en gang til, siger han ifølge VG.

De "tekniske dele" af beslutningen er ikke umiddelbart klare, skriver NRK desuden.

VG skriver, at Høiby ifølge tingretten skal afsone de fire uger i det norske kronprinspars officielle residens, Skaugum.

Høiby, der er kronprinsesse Mette-Marits søn, har accepteret kendelsen om at afsone med fodlænke.

- Dette er et alternativ, han kan leve med indtil videre, siger Høibys advokat Petar Sekulic til VG.

Anklagemyndigheden derimod har anket afgørelsen og mener, at Høiby bør forblive i fængslet, indtil lagmannsretten har behandlet anken.

Høiby fik 15. juni fire års fængsel i tingretten - svarende til byretten - i Oslo. Han blev dømt for blandt andet to voldtægter.

Han har anket dommen for de to voldtægter og et punkt om vold i nære relationer.

Oslo tingrett har også besluttet, at Høiby skal betale erstatning til flere af de forurettede kvinder.

RITZAU

Da en gruppe tyve i oktober brød ind på det verdensberømte franske museum Louvre og stjal flere dyrebare juveler, gik kuppet langsommere end forventet.

Det fortalte den ene af to formodede gerningspersoner, som er mistænkt for at bryde ind på museet, under en afhøring hos politiet.

Det viser en transskribering af afhøringen, som den franske avis Le Monde har set.

- Det var meningen, at vi skulle tage så mange juveler, som vi kunne. Hvis vi blev mere end tre minutter, vidste vi, at vi blev nødt til at smutte, ellers ville vi blive fanget. Jeg synes, at det, vi gjorde, tog for lang tid, sagde den formodede gerningsmand, der i avisen bliver omtalt som Abdoulaye N.

Det lød videre, at Abdoulaye N syntes, at hans medsammensvorne - beskrevet som Ghelamallah A - var for langsom til at ødelægge smykkemontren, og at Abdoulaye N derfor hjalp ham med det, efter at han først havde fået åbnet sin egen montre.

I alt stjal de otte dyrebare juveler, før de sammen med to andre medsammensvorne, der ventede uden for museet, flygtede, blot nogle sekunder før politiet kom.

Under afhøringen fortalte Abdoulaye N desuden, at det var ham, som havde tabt kejserinde Eugénies krone, som blev fundet nær Louvre efter kuppet.

Begge formodede gerningsmænd fortalte ifølge den franske avis, at det var Abdoulaye N, som bar alle tyvekosterne.

De beskrev desuden, at en mand, som de ikke ville identificere af frygt for repressalier, var hjernen bag aktionen.

- Lederen var ikke glad. Han troede, at vi kunne have taget meget mere. Vi mistede tid, da vi skulle igennem vinduet (for at komme ind på museet, red.).

I alt er fire mistænkte i politiets varetægt, heriblandt de to mistænkte tyve.

De otte stjålne genstande, der tilsammen vurderes at have en værdi på 102 millioner euro, er ikke blevet fundet.

Værdien svarer til 762 millioner danske kroner.

RITZAU

Nye støttepuljer til flere hegn skal være regeringens næste forsøg på at modvirke flere ulveangreb på husdyr.

Det fortæller Christian Rabjerg Madsen (S), der er minister for natur og dyrevelfærd.

- Den bedste sikring, vi har, er stadig de ulvesikrede hegn, lyder det.

Meldingen kommer, efter at TV 2 har fået en ny opgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Her fremgår det, at flere end 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb i Danmark i løbet af 2025.

Det er et "voldsomt tal", siger ministeren.

- Et tal, som jeg meget gerne ser nedbragt. Jeg har stor sympati med dem, der har fået deres dyr slået ihjel.

Den tidligere regering nåede inden folketingsvalget i marts at aftale mere vidde rammer for at skyde en ulv, der har passeret et hegn.

Det tiltag er nu sendt i høring, og det kan forventeligt træde i kraft i september.

Derudover vil regeringen åbne en ny pulje til at give tilskud til at opføre ulvesikrede hegn og dertil give kompensation for dræbte husdyr.

Spørgsmål: Hvorfor ikke fjerne truslen helt ved at udrydde ulve?

- Det kan jeg se, at der er politikere, der siger, at de vil, indleder Christian Rabjerg Madsen.

- Men hvis man siger den slags, stikker man folk blår i øjnene og lover noget, man ikke kan levere på. For ulven er fredet.

Spørgsmål: Er det så et godt nok svar bare at sætte flere hegn op?

- Det er ikke det eneste svar. Vi skal sætte flere penge af til hegn, og vi skal også gøre det nemmere at skyde ulve, der angriber bag de ulvesikrede hegn, siger Christian Rabjerg Madsen.

Spørgsmål: Man kan også betragte det som et af naturens vilkår, at nogle dyr slår andre dyr ihjel?

- Jeg synes, at man skal tage det enormt alvorligt, når mennesker oplever utryghed, siger ministeren først.

- Jeg er selv opvokset i Sydvestjylland, hvor jeg ved, at der er mennesker, der ikke længere tør gå en tur med hunden om aftenen, og hvor mennesker får indskrænket deres frihed på grund af ulve.

RITZAU

Storbritanniens antiterror-enhed overtager nu efterforskningen af drabet på den tidligere britiske juniorminister Ann Widdecombe.

Det skriver landets indenrigsminister, Shabana Mahmood, i et opslag på X.

- Jeg har til morgen talt med chefen for Counter Terrorism Policing. På baggrund af ny information og nye beviser leder de nu efterforskningen af det forfærdelige mord på Ann Widdecombe, lyder det i opslaget.

Hun tilføjer, at enheden følger flere forskellige spor med henblik på at fastslå motivet bag angrebet.

Det er ellers tidligere blevet meldt ud af britisk politi, at intet tydede på, at drabet var politisk motiveret.

En 28-årig mand er anholdt i sagen. Han var oprindeligt anholdt for mistanke om mord, men er nu blevet anholdt på ny med mistanke om at have "begået, forberedt eller tilskyndet til terrorhandlinger". Det oplyser antiterror-enheden i det sydøstlige England (CTPSE) til BBC.

Tidligere har også en 26-årig mand været mistænkt for drabet, men han blev lørdag løsladt og er ikke længere en del af efterforskningen.

Den 28-årige nye mistænkte i sagen blev anholdt på en adresse i South Yorkshire, der ligger i det centrale England. Der er tale om en britisk statsborger.

78-årige Ann Widdecombe blev torsdag fundet død i sit hjem af politiet, da de rykkede ud til den konservative politikers adresse i Haytor i det sydvestlige England.

Hun havde "pådraget sig alvorlige skader", lød det fra politiet ifølge BBC.

Politiet mener, at Widdecombe blev angrebet omkring et døgn, før hun blev fundet død.

Widdecombe var en del af det britiske parlament i 23 år, og blot dagen før sin død optrådte hun i medierne.

Her medvirkede hun onsdag morgen hjemme fra sin bolig i Haytor i et interview hos streamingtjenesten Talk TV, hvor hun talte om Reform UK og partileder Nigel Farage.

Klokken 12.19 var en redaktionsmedarbejder fra den britiske tv-kanal Channel 5 ifølge BBC i kontakt med politikeren for at aftale en videoudtalelse på Zoom.

Klokken 12.48 sendte redaktionsmedarbejderen politikeren en invitation til videomødet på Zoom, men Widdecombe svarede aldrig på anmodningen.

RITZAU

Da en gruppe tyve i oktober brød ind på det verdensberømte franske museum Louvre og stjal flere dyrebare juveler, gik kuppet langsommere end forventet.

Det fortalte den ene af to formodede gerningspersoner, som er mistænkt for at bryde ind på museet, under en afhøring hos politiet.

Det viser en transskribering af afhøringen, som den franske avis Le Monde har set.

- Det var meningen, at vi skulle tage så mange juveler, som vi kunne. Hvis vi blev mere end tre minutter, vidste vi, at vi blev nødt til at smutte, ellers ville vi blive fanget. Jeg synes, at det, vi gjorde, tog for lang tid, sagde den formodede gerningsmand, der i avisen bliver omtalt som Abdoulaye N.

Det lød videre, at Abdoulaye N syntes, at hans medsammensvorne - beskrevet som Ghelamallah A - var for langsom til at ødelægge smykkemontren, og at Abdoulaye N derfor hjalp ham med det, efter at han først havde fået åbnet sin egen montre.

I alt stjal de otte dyrebare juveler, før de sammen med to andre medsammensvorne, der ventede uden for museet, flygtede, blot nogle sekunder før politiet kom.

Under afhøringen fortalte Abdoulaye N desuden, at det var ham, som havde tabt kejserinde Eugénies krone, som blev fundet nær Louvre efter kuppet.

Begge formodede gerningsmænd fortalte ifølge den franske avis, at det var Abdoulaye N, som bar alle tyvekosterne.

De beskrev desuden, at en mand, som de ikke ville identificere af frygt for repressalier, var hjernen bag aktionen.

- Lederen var ikke glad. Han troede, at vi kunne have taget meget mere. Vi mistede tid, da vi skulle igennem vinduet (for at komme ind på museet, red.).

RITZAU