Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har fået foretaget en lungetransplantation.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Operationen blev foretaget på Rikshospitalet i Oslo.

- Lungetransplantationen har indtil videre været vellykket, siger afdelingsleder på Rikshospitalets afdeling for lunge- og hjertekirurgi Arnt Fiane i pressemeddelelsen.

Kronprinsesse Mette-Marit, som lider af den kroniske sygdom lungefibrose, skal være indlagt i nogle uger efter operationen, fortæller leder for lungeafdelingen på Rikshospitalet Are Holm i meddelelsen fra kongehuset.

- Vi er meget glade for, at alt er gået godt indtil videre.

- I lighed med alle andre nytransplanterede skal kronprinsessen være indlagt på Rikshospitalet i flere uger. Dette er fast rutine for at justere medicin, håndtere eventuelle komplikationer og gennemføre genoptræning, siger han.

Kronprins Haakon vil tilpasse sit officielle program de kommende uger for at kunne være sammen med sin hustru, oplyser kongehuset.

- Kronprinsparret takker for varme og gode hilsner den seneste tid. Omtanken betyder meget i den krævende situation, som de er i, skriver det norske kongehus.

Ved lungefibrose får man arvæv i de små lungeblærer, så lungerne bliver stive og dermed dårlige til at ilte blodet.

Kronprinsesse Mette-Marit fortalte i december sidste år første gang offentligt, at hun var så alvorligt syg af sygdommen, at det kunne blive nødvendigt at få foretaget en lungetransplantation.

For nylig kom det så frem, at hendes tilstand var så forværret, at hun var sat på en liste over personer i Norge, der skulle have en lungetransplantation hurtigst muligt.

Mette-Marit blev diagnosticeret med sygdommen i 2018.

I løbet af foråret har kronprinsessen flere gange optrådt offentligt iført næsekateter og iltslanger på grund af sine problemer med at trække vejret.

Mette-Marit er 52 år. Hun blev gift med kronprins Haakon i 2001.

De har sammen to børn, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus. Derudover har kronprinsesse Mette-Marit sønnen Marius Borg Høiby fra et tidligere forhold.

Meldingen om, at kronprinsessen har fået en lungetransplantation, kommer bare to dage efter, at Marius Borg Høiby blev idømt fire års fængsel i en sag om blandt andet voldtægter og vold.

/ritzau/

Den 52-årige norske kronprinsesse, Mette-Marit, fik konstateret den uhelbredelige sygdom lungefibrose i 2018.

Nu har hun gennemgået en vellykket lungetransplantation, oplyser det norske kongehus onsdag. Siden 5. juni har hun ventet på nye lunger, men det vides ikke, præcis hvornår hun har fået foretaget transplantationen.

Ifølge Lungeforeningen bliver man indstillet til lungetransplantation, hvis man har "meget svær lungefibrose". Det er blevet meldt ud de seneste par måneder, at Mette-Marits tilstand var kritisk, og at hun blev dårligere.

Læs mere om lungefibrose her:

* Lungefibrose er en sjælden, kronisk lungesygdom. Det vil sige, at den er uhelbredelig.

* Der findes ikke en behandling, som kurerer sygdommen. Men i visse tilfælde kan medicin bremse den. Endelig findes der lindrende behandling.

* Ved lungefibrose dannes der arvæv i de små lungeblærer. Lungerne bliver stive og dårlige til at ilte blodet. Det vil sige, at det normale lungevæv bliver erstattet af væv, der ikke er beregnet til at optage ilt i blodet.

* Sygdommen kan udvikle sig meget forskelligt afhængigt af, hvilken type lungefibrose man har, samt ens alder, livsstil og fysiske form.

* Der kan være mange årsager til, at man udvikler lungefibrose, blandt andet indånding af støv, medicin, strålebehandling, bindevævssygdomme og sygdommen sarkoidose.

* Nogle former for lungefibrose kan være helt stabile, hvilket betyder, at sygdommen ikke bliver forværret i flere år uden behandling.

* Symptomerne ved lungefibrose kommer næsten altid snigende og bliver gradvist værre: åndenød, hoste, betændelse i luftvejene, influenzalignende symptomer som ømme muskler og led, vægttab, træthed og udmattelse, infektioner og forstørrede fingerspidser og kuplede negle.

* Behandlingen vil altid afhænge af, hvilken type lungefibrose man har, og hvor fremskreden sygdommen er. Men det vigtigste ved behandlingen er at stoppe dannelsen af arvæv.

* Hvis man er ramt af meget svær lungefibrose, kan man muligvis indstilles til lungetransplantation.

Kilder: Lungeforeningen, Sundhed.dk.

/ritzau/

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har fået foretaget en lungetransplantation.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Operationen blev foretaget på Rikshospitalet i Oslo.

- Lungetransplantationen har indtil videre været vellykket, siger afdelingsleder på Rikshospitalets afdeling for lunge- og hjertekirurgi Arnt Fiane i pressemeddelelsen.

Kronprinsesse Mette-Marit, som lider af den kroniske sygdom lungefibrose, skal være indlagt i nogle uger efter operationen, fortæller leder for lungeafdelingen på Rikshospitalet Are Holm i meddelelsen fra kongehuset.

- Vi er meget glade for, at alt er gået godt indtil videre.

- I lighed med alle andre nytransplanterede skal kronprinsessen være indlagt på Rikshospitalet i flere uger. Dette er fast rutine for at justere medicin, håndtere eventuelle komplikationer og gennemføre genoptræning, siger han.

Kronprins Haakon vil tilpasse sit officielle program de kommende uger for at kunne være sammen med sin hustru, oplyser kongehuset.

- Kronprinsparret takker for varme og gode hilsner den seneste tid. Omtanken betyder meget i den krævende situation, som de er i, skriver det norske kongehus.

/ritzau/

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har den kroniske sygdom lungefibrose og har nu været igennem en vellykket lungetransplantation.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse onsdag.

Alle lungetransplantationer i Norge udføres på Rikshospitalet, og der bliver årligt lavet omkring 30. Antallet er begrænset af tilgængeligheden af brugbare lunger fra organdonorer.

Det vides ikke, præcis hvornår Mette-Marit har fået foretaget transplantationen, men hun har stået på listen til at modtage lunger siden 5. juni.

Læs mere om lungetransplantationer her:

* En lungetransplantation er udskiftning af enten en eller begge af ens egne lunger med en eller to nye lunger fra en donor.

* En person skal sættes på transplantationslisten, før personen kan blive kaldt ind til operation.

* For at komme på listen over personer, der skal gennemgå en lungetransplantation, skal den forventede levetid være et til to år uden indgriben.

* Det er til enhver tid den patient, der er mest syg blandt dem, som lungen passer til, og som samtidig har de bedste chancer for at få et godt liv efter operationen, der bliver prioriteret.

* Derudover må patienter ikke have andre sygdomme, der øger risikoen for en transplantation.

* Blandt andet alvorlig hjertesygdom, kræft og stigende alder øger risikoen for afvisning.

* De mest almindelige sygdomme, hvor en transplantation kan være nødvendig, er lungesygdommen KOL, lungefibrose, cystisk fibrose og sarkoidose. Lungekræft kan ikke behandles ved en transplantation.

* Når der er lunger, der kan transplanteres, tilkaldes en modtager.

* Efter en ukompliceret transplantation virker de nye lunger næsten med det samme, og patienten kan trække vejret selv efter et par timer.

* De fleste patienter er på intensivafdelingen en til to dage, hvorefter de skal være cirka fire uger på lungeafdelingen, før de kan tage hjem.

* Der kan opstå alvorlige komplikationer i forbindelse med operationen og i tiden efter. Blandt andet afstødning af de nye lunger.

* Et år efter transplantationen lever 85-90 procent fortsat ifølge Oslo Universitetssykehus.

* Efter fem år er det 70-75 procent, der fortsat er i live.

Kilder: NTB, Oslo Universitetssykehus og Lungeforeningen.

/ritzau/

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har fået foretaget en lungetransplantation, oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Operationen blev foretaget på Rikshospitalet i Oslo.

- Lungetransplantationen har indtil videre været vellykket, siger afdelingsleder på Rikshospitalet Arne Fiane i meddelelsen.

Kronprinsesse Mette-Marit, som lider af den kroniske sygdom lungefibrose, skal være indlagt i nogle uger efter operationen.

/ritzau/

En israelsk komité skal fremover kontrollere gravkomplekset Patriarkernes Grav i Hebron på Vestbredden - og dermed bliver de palæstinensiske myndigheder i byen frataget administrationen af det hellige sted.

Det meddeler Israels finansminister, Bezalel Smotrich, i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge jødisk, muslimsk og kristen tro er Abraham - de tre religioners fælles forfader - begravet i Patriarkernes Grav.

Det samme er - ifølge traditionen - Adam og Eva, Abrahams hustru, Sara, deres søn Isak samt Isaks søn Jakob og hans hustru, Lea.

Patriarkernes Grav er på Unescos verdensarvsliste.

Hebron er den største by på Vestbredden. Patriarkernes Grav er placeret i sektoren H2, som er kontrolleret af israelsk militær.

En aftale fra 1997 placerede dog administrationen af gravkomplekset hos de palæstinensiske myndigheder i Hebron.

Der bor cirka 40.000 palæstinensere og 200 israelske bosætterfamilier i H2.

/ritzau/

Israelsk militær har onsdag udført luftangreb flere steder i det sydlige Libanon.

Det rapporterer libanesiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebene ramte Nabatieh al-Fawqa og udkanten af nabobyen Kfar Tebnit samt byen Ansariyeh.

Nabatieh al-Fawqa og Kfar Tebnit blev begge angrebet af israelske kampfly, mens Ansariyeh blev angrebet af en eller flere droner, lyder det.

De israelske angreb finder sted, få dage efter at Iran og USA meddelte, at de er blevet enige om en aftale om en afslutning på krigen i Mellemøsten.

Efterfølgende sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel - trods aftalen - forbeholder sig retten til fortsat at forsvare sig mod Hizbollah-militsen, som har base i Libanon.

Samtidig understregede Israels forsvarsminister, Israel Katz, at israelske soldater fortsat skal operere i en sikkerhedszone, som Israel har oprettet i det sydlige Libanon for at beskytte det nordlige Israel mod angreb fra Hizbollah.

Efter at USA og Israel iværksatte krigen mod Iran i slutningen af februar, blussede en flere årtier gammel konflikt mellem Hizbollah og Israel op igen.

Hizbollah er allieret med og støttet af Iran. Militsen har gengældt de israelske og amerikanske angreb på Iran ved at angribe Israel fra Libanon. Derefter angreb israelsk militær Libanon og sendte landstyrker ind i nabolandet.

Ifølge det libanesiske nyhedsbureau NNA er fem personer blevet dræbt i israelske angreb på det sydlige Libanon siden mandag, hvor Iran og USA indgik fredsaftalen. Ifølge parterne omfatter aftalen også Libanon.

Tirsdag sagde Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at krigen i Mellemøsten ikke kan anses som ovre, før Israel har trukket sig fra Libanon.

- Ethvert militært angreb udført af det zionistiske regime mod Libanon og den fortsatte besættelse af libanesiske territorier vil i vores øjne fra nu af blive anset som en overtrædelse af det fælles forståelsesdokument, sagde han ifølge AFP med henvisning til Irans aftale med USA.

Israelske angreb har under den aktuelle konflikt kostet flere end 3800 mennesker livet i Libanon, meddelte landets sundhedsministerium tirsdag.

/ritzau/

Der blev tirsdag fundet våben under en udgravning til en hønsegård på en privat adresse i det centrale Roskilde.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Der blev fundet patroner, to pistoler og en håndgranat.

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) blev tilkaldt, og det blev konstateret, at granaten ikke udgjorde nogen fare.

Stedet blev undersøgt nærmere, og i den forbindelse dukkede der endnu en granat op og flere løse detonatorer, som Forsvarets folk tog med sig.

Det er uvist, hvor våbnene stammer fra, men de kan have ligget der siden krigens tid.

/ritzau/

Israelsk militær har onsdag udført luftangreb flere steder i det sydlige Libanon.

Det rapporterer libanesiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebene ramte Nabatieh al-Fawqa og udkanten af nabobyen Kfar Tebnit samt byen Ansariyeh.

Nabatieh al-Fawqa og Kfar Tebnit blev begge angrebet af israelske kampfly, mens Ansariyeh blev angrebet af en eller flere droner, lyder det.

De israelske angreb finder sted, få dage efter at Iran og USA meddelte, at de er blevet enige om en aftale om en afslutning på krigen i Mellemøsten.

Efterfølgende sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel - trods aftalen - forbeholder sig retten til fortsat at forsvare sig mod Hizbollah-militsen, som har base i Libanon.

Efter at USA og Israel iværksatte krigen mod Iran i slutningen af februar, blussede konflikten mellem Hizbollah og Israel op.

Hizbollah er allieret og støttet af Iran.

/ritzau/

Et mindre fly er tirsdag aften lokal tid styrtet ned på en motorvej i den amerikanske delstat Texas.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP) tidligt onsdag morgen dansk tid.

Flyet styrtede ned ved byen Laredo omkring klokken 22 lokal tid (05 dansk tid, red.), oplyser Jose Baeza, der er efterforsker ved politiet i byen, ifølge AP.

Seks personer befandt sig på flyet, da det styrtede ned.

- Desværre er vi nødt til at meddele, at der er en person, der er afgået ved døden i forbindelse med styrtet, siger Baeza til journalister i Laredo.

Den afdøde var blandt de seks passagerer på flyet.

- Et køretøj, der kørte i sydgående retning, blev ramt af en del af flyet, siger efterforskeren.

De personer, der opholdt sig i køretøjet, er blevet bragt på hospitalet og er umiddelbart uden for livsfare, lyder det fra Baeza, der ikke oplyser, hvor mange personer, der er tale om.

Betjente ankom kort efter ulykken til det nedstyrtede fly, hvor flere af dem ifølge efterforskeren hjalp passagerer ud af flyet.

Flere af betjentene er efterfølgende blevet bragt til hospitalet, hvor de bliver tjekket for røgforgiftning.

Motorvejen er blevet lukket i begge retninger.

/ritzau/

Et mindre fly er tirsdag aften lokal tid styrtet ned på en motorvej i den amerikanske delstat Texas.

Det skriver nyhedsbureauet AP (Associated Press) tidligt onsdag morgen dansk tid.

Flyet styrtede ned ved byen Laredo omkring klokken 22 lokal tid (05 dansk tid, red), oplyser Jose Baeza, der er efterforsker ved politiet i byen, ifølge AP.

Seks personer befandt sig på flyet, da det styrtede ned. En af dem har mistet livet, fortæller Baeza.

Motorvejen er blevet lukket i begge retninger.

/ritzau/

Den sjældne ebolavariant bundibugyo hærger i DR Congo og har spredt sig til nabolandet Uganda, hvorfor Danmark sender 33 millioner kroner som bidrag.

Pengene støtter den internationale indsats mod ebolaudbruddet i de to afrikanske lande.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Danmarks økonomiske bidrag skal blandt andet gå til bedre sygdomsovervågning, smitteforebyggelse, behandling af patienter og beskyttelsesudstyr til personale.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Smitten har efterfølgende spredt sig til provinserne Nord-Kivu og Syd-Kivu og omfatter i alt 29 såkaldte sundhedszoner.

- Det er et område, der allerede er fuldstændig i knæ. Det er en ret vanvittig humanitær situation, og der er et totalt fravær fra centralregeringen i området, siger Signe Winding Albjerg, Danmarks ambassadør til DR Congo og Uganda.

Det betyder ifølge ambassadøren, at en stor del af befolkningen i det østlige DR Congo ikke har nogen som helst tillid til myndighederne.

- Mange tror slet ikke på ebola, og nogle nægter at lade sig teste. Derfor er håndteringen ret kompleks. Udbruddet rammer nogle hårdtramte områder med meget store mangler, siger Signe Winding Albjerg.

Midlerne fra Danmark skal også gå til at styrke samarbejdet omkring landegrænserne mellem DR Congo og Uganda.

Netop Uganda besluttede i maj at lukke grænsen til DR Congo for at inddæmme ebolaudbruddet. Uganda er i en "ekstremt anderledes" situation, da landet har mere styr på smittesporing og kontrol af sygdommen, forklarer ambassadøren.

Lørdag meddelte DR Congos kommunikationsministerium, at antallet af bekræftede tilfælde af ebola er steget til 710.

Der var lørdag registreret 149 dødsfald som følge af sygdommen. Det svarer til en dødelighed på 21 procent, skrev ministeriet.

Danmark har et ansvar for at hjælpe de berørte lande og en "klar interesse i at begrænse smitten", siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Udbruddet rammer en i forvejen skrøbelig region i DR Congo og har allerede spredt sig til Uganda. Hvis smitten får yderligere fodfæste, vil det koste flere menneskeliv og risikere at skabe større regional ustabilitet, siger han i en pressemeddelelse.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

/ritzau/

Tankskibe med iransk olie har passeret en amerikansk blokade i Hormuzstrædet i Mellemøsten.

Det rapporterer hjemmesiden TankerTrackers.com, som overvåger olietransport og olielagre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hjemmesiden har således registreret Irans første eksport af råolie i to måneder, lyder det med henvisning til digitale sporingsdata bekræftet af satellitbilleder.

Den første melding fra TankerTrackers på det sociale medie X lød, at "mindst to" iranske tankskibe havde passeret den amerikanske flådes blokadezone med en samlet last på 3,8 millioner tønder iransk råolie om bord.

I et nyt opslag delt tidligt onsdag morgen lyder det, at et tredje tankskib med en million tønder iransk olie har passeret.

Det sker to dage inden, at USA og Iran ventes at tage hul på drøftelser om en fredsaftale, som der endnu ikke er blevet offentliggjort mange detaljer om.

Drøftelserne skal dreje sig om blandt andet Irans atomprogram og lempelser af sanktioner mod Iran.

Forhandlingerne om en endelig aftale ventes at begynde fredag på Bürgenstock-resortet i Schweiz, skriver AFP.

Det skal ske umiddelbart efter en officiel underskriftsceremoni i Schweiz samme dag. Forhandlingerne vil fortsætte i en periode på 60 dage, har det tidligere lydt.

Udsigten til genåbningen af Hormuzstrædet fik natten til mandag dansk tid oliepriserne til at falde. Det skete, da USA, Iran og Pakistan - som har været mægler mellem de to lande - meddelte, at de havde indgået en aftale om at afslutte krigen.

USA vil som led i aftalen om at afslutte krigen med øjeblikkelig virkning tillade Iran at sælge olie og brændstof, rapporterede avisen Wall Street Journal tirsdag på baggrund af meldinger fra unavngivne kilder med kendskab til aftalen.

Ifølge AFP siger en unavngiven højtstående amerikansk embedsmand, at den overordnede rammeaftale allerede er blevet underskrevet elektronisk.

Den skal være blevet underskrevet af USA's præsident, Donald Trump, USA's vicepræsident, J.D. Vance, Majid Takht-Ravanchi, som er Irans viceudenrigsminister, og Irans parlamentsformand og chefforhandler, Mohammad Baqer Qalibaf.

/ritzau/

Tankskibe med iransk olie har passeret en amerikansk blokade i Hormuzstrædet i Mellemøsten.

Det rapporterer hjemmesiden TankerTrackers.com, som overvåger olietransport og olielagre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hjemmesiden har således registreret Irans første eksport af råolie i to måneder, lyder det med henvisning til digitale sporingsdata bekræftet af satellitbilleder.

Den første melding fra TankerTrackers på det sociale medie X lød, at "mindst to" iranske tankskibe havde passeret den amerikanske flådes blokadezone med en samlet last på 3,8 millioner tønder iransk råolie om bord.

I et nyt opslag delt tidligt onsdag morgen lyder det, at et tredje tankskib med en million tønder iransk olie har passeret.

Det sker to dage inden, at USA og Iran ventes at tage hul på drøftelser om en fredsaftale, som der endnu ikke er blevet offentliggjort mange detaljer om.

Drøftelserne skal dreje sig om blandt andet Irans atomprogram og lempelser af sanktioner mod Iran.

Forhandlingerne om en endelig aftale ventes at begynde fredag på Bürgenstock-resortet i Schweiz, skriver AFP.

Udsigten til genåbningen af Hormuzstrædet fik natten til mandag dansk tid oliepriserne til at falde. Det skete, da USA, Iran og Pakistan - som har været mægler mellem de to lande - meddelte, at de havde indgået en aftale om at afslutte krigen.

/ritzau/

Sydkoreas forsvarsministerium har onsdag fremlagt en plan, der vil indsnævre et område nær landets grænse til Nordkorea, hvor civile er underlagt strenge restriktioner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Konkret vil ministeriet flytte en linje, der løber parallelt med den stærkt bevogtede grænse til Nordkorea.

Den civile kontrollinje (CCL) er en såkaldt bufferzone, der ligger op til ti kilometer syd for den militære demarkationslinje (MDL).

Den gennemsnitlige afstand vil med flytningen af linjen blive reduceret til seks kilometer, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Sydkoreas forsvarsminister, Ahn Gyu-back, siger på et pressemøde onsdag, at kontrollinjen blandt andet flyttes efter ønske fra lokale i området.

- Den civile kontrollinje blev etableret for at begrænse civil adgang og sikre militære operationer, men der har været et stigende krav om at tilpasse de nuværende restriktioner, siger han ifølge Yonhap og tilføjer:

- Vi har udarbejdet en plan for en justering af CCL, så den kan tilpasses fremtidige sikkerhedsforhold i en situation med faldende militær bemanding, samtidig med at de operative behov opretholdes.

Den civile kontrollinje blev fastlagt ved slutningen af Koreakrigen i 1953. Civile gives kun adgang til området, hvis de har fået tilladelse fra militæret.

Ifølge Reuters har flere medier tidligere skrevet, at der bor omkring 20.000 mennesker bag den civile kontrollinje. Andre rejser ind i området for at dyrke deres marker eller arbejde.

Forsvarsministeriet har onsdag annonceret en række ændringer, der skal lette restriktionerne i bufferzonen, skriver Reuters. Blandt andet lempes reglerne for indberetning og brug af droner, der bruges i landbruget.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte sidste år, har lovet at forbedre forholdet til nabolandet Nordkorea.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

/ritzau/

USA vil stille træning og udstyr til rådighed for Bolivia i landets kamp mod ulovlig handel med narkotika.

Det meddelte den amerikanske ambassade tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP i en bilateral aftale, der genoptager samarbejdet efter næsten to årtiers pause.

I 2008 afbrød Bolivias daværende præsident, Evo Morales, samarbejdet med USA og udviste den amerikanske narkotikabekæmpelsesmyndighed, Drug Enforcement Administration (DEA), fra landet.

Den konservative Rodrigo Paz overtog i november præsidentposten efter 20 års socialistisk styre i Bolivia. Han forsøger at genetablere landets bånd til USA og den amerikanske regering.

Den amerikanske ambassade meddelte tirsdag støtte til landet fra USA for 20 millioner dollar.

Pengene skal være del af en indsats ledet af USA's udenrigsministeriums kontor for internationale anliggender relateret til narkotika- og retshåndhævelse, Bureau of International Narcotics and Law Enforcement Affairs (INL), lød det i en udtalelse.

- USA vil arbejde tæt sammen med den bolivianske regering for at levere træning, udstyr og andre former for støtte.

Det sker med henblik på at efterforske og bekæmpe netværk til narkotikasmugling, lød det videre.

Den økonomiske støtte vil også gå til retsforfølgelse af økonomisk kriminalitet og til at øge gennemsigtigheden i politiet og retsvæsenet, fremgår det i udtalelsen.

Både Bolivia og USA har sagt, at de har til hensigt at genoprette landenes diplomatiske forbindelser. Der er dog ingen af dem, der har genindsat deres ambassadør.

Bolivia er verdens tredjestørste producent af kokain efter Colombia og Peru, viser tal fra FN ifølge AFP.

/ritzau/