Tre personer om bord på et krydstogtskib, der er sejlet fra Argentina til Kap Verde, er døde efter et udbrud af "alvorlig akut luftvejssygdom".

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) konstateret otte tilfælde af hantavirus, hvoraf tre tilfælde er bekræftet af laboratorietests.

Tre personer, der formodes at være smittet af virusset, er evakueret fra krydstogtskibet.

Tirsdag meddelte spanske myndigheder, at skibet har fået tilladelse til at lægge til på De Kanariske Øer.

Udbruddet på krydstogtskibet er usædvanligt og bliver efterforsket af WHO, der siger, at risikoen stadig er lav for den brede offentlighed.

Læs mere om hantavirus her:

* Hantavirus er en gruppe af virus, der forekommer hos gnavere, for eksempel mus eller rotter.

* Mennesker kan blive smittet gennem kontakt med inficerede dyr eller deres ekskrementer. Det kan også ske gennem bid eller indånding af støv, der indeholder forurening fra gnavere.

* I sjældne tilfælde kan mennesker smitte hinanden med hantavirus.

* Der findes 22 typer af hantavirus, som kan gøre mennesker syge. Virusarterne giver forskellige symptomer og varierer i farlighed.

* Onsdag formiddag oplyser WHO, at det er en variant af hantavirus ved navn Andes, der er konstateret i udbruddet på krydstogtskibet.

* Den variant kan smitte mellem mennesker, men kun ved meget nær kontakt.

* Symptomer forekommer typisk en til otte uger efter smitte og kan ifølge WHO indebære feber, muskelsmerter og mave-tarmsmerter.

* Hantavirus kan medføre to forskellige sygdomme. Den ene rammer lungerne, mens den anden påvirker nyrerne.

* Sygdommen, der påvirker lungerne, får mest opmærksomhed, da den har en høj dødsrate på 40 procent. Den er karakteriseret ved at medføre lungeødem - en væskeophobning - efterfulgt af lunge- og hjertesvigt.

* Lungesygdommen er til gengæld sjælden og forekommer primært i Nord- og Sydamerika.

* Den anden type af sygdom, som rammer nyrerne, er mindre farlig. Den forekommer dog hyppigere og er årsag til omkring 200.000 indlæggelser om året på verdensplan. Samtidig er det den hyppigst forekommende sygdom i forbindelse med hantavirus i Danmark og i Europa.

* Der findes ingen vaccine mod hantavirus, men sygdom kan undgås ved at holde sig fra områder, hvor der bor mange gnavere og ved at holde beboede områder fri for mus og rotter.

* Der findes ikke specifik behandling mod infektioner fra hantavirus, så behandlingen vil typisk bestå i at lindre symptomer, og i nogle tilfælde vil patienter have brug for respirator.

* Hantavirus blev opdaget i 1976 hos mus i Korea ved den lille flod Hantaan - deraf navnet.

* Inden da var der et stort udbrud af virusset i 1951-1954 under Koreakrigen. Her blev 3400 amerikanske soldater og FN-soldater syge med feber og blødninger, og omkring ti procent af de smittede soldater døde.

* Udbruddet igangsatte forskning på området, og i 1980'erne blev årsagen til soldaternes sygdom endeligt bekræftet.

Kilde: Reuters og lex.dk.

/ritzau/

En mand på 52 år har onsdag i et retsmøde tilstået, at han har hvidvasket mere end 68 millioner kroner.

Erkendelsen af den grove økonomiske kriminalitet er faldet i Retten i Glostrup.

Den dømte er Yasar Abrar Raja. Han er bror til rockeren Fasar Raja, som blev landskendt på grund af sin ufrivillige deltagelse i TV 2-dokumentaren "Den Sorte Svane".

Den 52-årige har modtaget dommen, som lyder på fængsel i tre år, oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Han blev anholdt 21. november 2025 i Københavns Lufthavn, da han var på vej ud af landet. Han ville til Dubai.

I et retsmøde dagen efter oplyste Yasar Abrar Raja, at han har en "stærk erhvervsmæssig tilknytning til Dubai", fremgår det af retsbogen.

Dommeren varetægtsfængslede ham for at undgå, at han ville stikke af fra den kommende straffesag.

Afgørelsen drejer sig om blandt andet om fremstilling af falske fakturaer. De skulle bruges til at dække over sorte penge. Desuden stod han for at veksle kryptovaluta og kontanter, oplyser NSK.

Ved dommen er der konfiskeret 400.000 kroner, som Raja tjente.

De falske fakturaer blev lavet i regi af selskaber tilmeldt adresser i Køge, Glostrup og Herning. Millionerne blev videreført fra konti i Danmark til blandt andet litauiske banker.

Tilståelsen har betalt sig. Den dømte har fået en reduktion i straffen på seks måneders fængsel, oplyser senioranklager Hans Bohn Sørensen om rettens afgørelse.

- Det er en mærkbar rabat, siger han. Retsvæsenet er blevet sparet for en proces over adskillige retsdage.

Onsdagens afgørelse er faldet i et større sagskompleks med en række implicerede.

Tidligere har to andre også tilstået, og begge er ligeledes blevet straffet med fængsel i tre år. En fjerde sag om en mulig tilståelse ventes snart at blive afgjort.

Den dømtes bror, rockeren Fasar Raja, optrådte som nævnt i "Den Sorte Svane", som fik premiere i maj 2024.

Han sigtes af politiet for blandt andet grov skatte- og momssvindel og for trusler mod flere personer. Fasar Raja har blandt andet været involveret i byggebranchen.

/ritzau/

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) konstateret otte tilfælde af hantavirus.

Tre af de otte tilfælde er bekræftet som hantavirus af laboratorietests.

Det skriver Reuters.

Lørdag fik WHO at vide, at man formodede, at tre personer om bord på krydstogtsskibet MV "Hondius" var døde af hantavirus.

Det første dødsfald skete 11. april, hvor en 70-årig hollandsk mand afgik ved døden. 24. april blev hans lig fjernet fra skibet.

Mandens hustru, der også følte sig utilpas, gik i land sammen med hans lig og fløj til Sydafrika. 26. april afgik hun ved døden på et hospital i Johannesburg.

2. maj døde en tysk kvinde om bord på skibet.

WHO oplyser onsdag, at der er konstateret otte tilfælde af hantavirus. Tre er bekræftet af laboratorietests.

Organisationen oplyser ikke, om alle de personer, der er konstateret smittet med hantavirus, har relation til krydstogtsskibet.

Onsdag formiddag dansk tid er tre personer, der menes at være smittet med hantavirus, blevet evakueret fra skibet.

- Tre personer mistænkt for at være smittet med hantavirus er blevet evakueret fra skibet og er på vej til at modtage medicinsk behandling i Holland, skriver Tedros Adhanom Ghebreyesus, der er generaldirektør i WHO, på X.

De tre personer tæller ifølge AFP to besætningsmedlemmer og en anden person. De er fra henholdsvis Storbritannien, Tyskland og Holland, oplyser Tysklands udenrigsministerium ifølge Reuters.

Generaldirektøren skriver også, at risikoen for den generelle folkesundhed er lav.

Onsdag formiddag oplyser WHO også, at det er en variant af hantavirus ved navn Andes-virus, der er konstateret i udbruddet.

Den variant kan smitte mellem mennesker, men kun ved meget nær kontakt.

MV "Hondius" har smidt anker i Kap Verde. Tirsdag meddelte spanske myndigheder, at skibet har fået tilladelse til at lægge til på De Kanariske Øer.

Skibet, der sejler under hollandsk flag, stævnede ud fra Argentina 1. april og har sejlet gennem Atlanterhavet.

/ritzau/

Anklagemyndigheden får lov at bruge tre erklæringer om data fra tiltaltes telefon i en sag om drabet på en 17-årig dreng i Valby.

Det slår Retten på Frederiksberg fast under et retsmøde onsdag.

Det drejer sig om undersøgelser af data fra appen Apple Health, som anklagemyndigheden vil bruge til at give et billede af den 20-årige tiltaltes færden omkring gerningstidspunktet.

Selv om beviserne nu må bruges i retssagen, får anklagemyndigheden kritik for, hvordan undersøgelsen er indhentet.

Det er specialenheden NC3 under politiet, der har undersøgt dataene, men efterforskerne fik på forhånd at vide, hvordan politiet og anklagemyndigheden så på sagen.

- Det var unødvendigt og kritisabelt, siger retsformand Louise Falkenberg.

Men den kritisable adfærd ændrer ikke på resultatet, og dermed må erklæringerne fremlægges, oplyser hun.

Den 20-åriges forsvarer, Peter Secher, har krævet, at erklæringerne ikke må bruges under retssagen, og at vidner ikke må udspørges til dem.

Han mener, at anklagemyndigheden forsøgte at påvirke undersøgelsernes udfald.

- Det er stærkt problematisk, at man udstyrer et eventuelt vidne med en opfattelse af, hvad undersøgelsen skal munde ud i, siger Peter Secher i retten.

Peter Secher kritiserer ligeledes, at han ikke var til stede, da undersøgelserne af appen blev foretaget.

I data fra Apple Health kan man aflæse, om en person har bevæget sig og hvordan.

Appen måler blandt andet ganghastighed, antal skridt, og om en person for eksempel har bevæget sig op ad trapper.

Sagen drejer sig om drabet på en 17-årig dreng i Valby natten til 8. september 2024.

Her blev den 17-årige overfaldet ved en boldbane på Kulbanevej i Valby. Han blev tildelt slag og spark samt flere stik - formentlig med knive.

Samme nat afgik han ved døden.

Politiet mener, at flere gerningsmænd står bag drabet, og flere unge mænd har været fængslet i forbindelse med sagen.

Der er dog kun rejst tiltale mod den 20-årige mand, der nægter sig skyldig. Han afviser, at han var på gerningsstedet, da drabet fandt sted.

Det forventes, at retten den 13. maj afgør, om manden er skyldig i drab.

/ritzau/

Marius Borg Høiby får ikke lov til at afsone resten af sin varetægtsfængsling med fodlænke i et hus ved godset Skaugum, hvor det norske kronprinsepar også bor.

Det er blevet afgjort på et retsmøde onsdag, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Mandag kom det frem, at Høiby har søgt om lov til at afsone med fodlænke.

Ønsket gik på, at varetægtsfængslingen skulle afsones på kronprinsparrets ejendom.

Det bekræftede Rene Ibsen, som er en af Høibys tre forsvarere, over for det norske medie Nettavisen mandag.

- Han har ikke boligen i Frogner (bydel i Oslo, red.) længere, så vi var nødt til at finde en anden løsning på, hvor han skulle bo. Huset, han havde på Skaugum, står tomt, så det var naturligt, at han kunne flytte tilbage dertil, sagde Rene Ibsen til mediet.

Men det fandt retten ikke, at der var grund til.

Dommer Hans Førde brugte lidt over ti minutter på at fremlægge sin afgørelse, efter at Høiby selv, hans forsvarer Rene Ibsen og politiadvokat Oda Karterud havde fremlagt deres argumenter i retten.

- Intet tyder på, at gentagelsesrisikoen er blevet væsentlig reduceret, sagde dommeren i Oslo Byret onsdag ifølge NTB.

Høiby valgte at udbede sig betænkningstid i forhold til, om han ville kære afgørelsen.

– Vi er skuffede over både indholdet af afgørelsen og håndteringen af sagen, siger Høibys forsvarsadvokat René Ibsen ifølge NTB til pressen efter afgørelsen.

Marius Borg Høiby, søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, blev varetægtsfængslet 2. februar, dagen før at retssagen mod ham begyndte.

Det skete, efter at han blev anholdt for overfald, trusler med kniv og overtrædelse af et tilhold.

Høiby har siden været varetægtsfængslet i Oslo fængsel.

Han anmodede om løsladelse i marts, men uden held.

Retten begrundede sin afgørelse med, at man mente, at der var en risiko for, at han på fri fod ville udføre ny kriminalitet.

Der var sidste retsdag i sagen i marts. Dommen ventes i juni.

/ritzau/

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, konstateret i alt otte tilfælde af hantavirus.

Udgangspunktet for smitten har været krydstogtskibet MV "Hondius", hvor der er sket tre dødsfald som følge af formodet smitte.

Læs her, hvad vi ved om skibet og det formodede smitteudbrud om bord.

* 6. april blev en 70-årig hollandsk mand syg om bord på skibet, der har omkring 147 personer om bord.

* 11. april afgik manden ved døden.

* 24. april blev hans lig fjernet fra skibet og sendt i land på den britiske ø Sankt Helena. Hans 69-årige hustru følte sig utilpas og gik i land sammen med hans lig. Hun fløj fra øen til Sydafrika.

* 26. april døde hun på hospitalet i Johannesburg. Testresultater viste den 4. maj, at hun havde hantavirus i kroppen, oplyste hollandske myndigheder.

* 27. april blev en britisk passager evakueret og modtog behandling i Johannesburg i Sydafrika.

* 28. april udviste en tysk kvinde symptomer på hantavirus.

* 2. maj døde den tyske kvinde om bord på skibet. Hendes lig er stadig om bord. Samme dag testede den britiske passager, der er blevet evakueret, positiv for hantavirus i Johannesburg.

* 3. maj ankom skibet til Kap Verdes hovedstad, Praia, hvor WHO oplyste, at det reagerer på et formodet udbrud af hantavirus på skibet. Kap Verdes myndigheder vil ikke lade passagererne gå i land.

* 5. maj meddelte spanske myndigheder, at skibet har fået tilladelse til at lægge til på De Kanariske Øer.

* 6. maj har WHO oplyst, at der nu er tale om i alt otte tilfælde af hantavirus. Det fremgår ikke nærmere, hvor mange af de otte der har opholdt sig på krydstogtskibet.

* 6. maj afviser De Kanariske Øers leder, Fernando Clavijo, at tage imod krydstogtskibet. Han kræver samtidig et møde med Spaniens premierminister, Pedro Sánchez.

* Hantavirus forekommer hos gnavere. Mennesker kan blive smittet gennem kontakt med inficerede dyr eller deres ekskrementer.

Kilder: Reuters, AFP og Associated Press (AP).

/ritzau/

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) konstateret otte tilfælde af hantavirus.

Tre af de otte tilfælde er bekræftet som hantavirus af laboratorietests.

Det skriver Reuters.

Lørdag fik WHO at vide, at man formodede, at tre personer om bord på krydstogtsskibet MV "Hondius" var døde af hantavirus.

Det første dødsfald skete 11. april, hvor en 70-årig hollandsk mand afgik ved døden. 24. april blev hans lig fjernet fra skibet.

Mandens hustru, der også følte sig utilpas, gik i land sammen med hans lig og fløj til Sydafrika. 26. april afgik hun ved døden på et hospital i Johannesburg.

2. maj døde en tysk kvinde om bord på skibet.

WHO oplyser ikke, om alle de personer, der er konstateret smittet med hantavirus, har relation til krydstogtsskibet.

Onsdag formiddag dansk tid er tre personer, der menes at være smittet med hantavirus, blevet evakueret fra skibet.

- Tre personer mistænkt for at være smittet med hantavirus er blevet evakueret fra skibet og er på vej til at modtage medicinsk behandling i Holland, skriver Tedros Adhanom Ghebreyesus, der er generaldirektør i WHO på X.

Han skriver også, at risikoen for den generelle folkesundhed er lav.

Onsdag formiddag oplyser WHO også, at det er en variant af hantavirus ved navn Andes-virus, der er konstateret i udbruddet.

Den variant kan smitte mellem mennesker, men kun ved meget nær kontakt.

MV "Hondius" har smidt anker i Kap Verde. Tirsdag meddelte spanske myndigheder, at skibet har fået tilladelse til at lægge til på De Kanariske Øer.

/ritzau/

Forhandlingerne om at danne en ny regering i Danmark har taget rekordlang tid, men ser man ud over Europa, er der intet usædvanligt i det ifølge professor Peter Nedergaard.

Hverken rød eller blå blok fik flertal ved valget i marts, hvor mange små partier blev valgt ind, og det gør sammenlagt, at forhandlingerne trækker ud ifølge professoren i statskundskab.

- Det er i virkeligheden ikke usædvanligt i en europæisk sammenhæng. Vi har i Danmark været vant til, at enten var det rød, eller også var det blå blok, der styrede landet, siger professoren.

Onsdag er der gået 43 dage siden folketingsvalget 24. marts.

Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor der gik 42 dage efter valget 1. november, før Mette Frederiksen (S) kunne annoncere, at en ny regering kunne dannes. Det blev til SVM-regeringen.

Selve regeringsdannelsen dengang skete to dage efter, altså efter 44 dage.

Peter Nedergaard peger på, at eksempelvis Tyskland, Holland og Belgien alle har brugt måneder på at danne regering.

- Det er ikke så epokegørende i en europæisk sammenhæng. Sådan er det ofte i de europæiske lande, hvor man ikke har noget klart flertal til den ene eller den anden side.

- Hvis den parlamentariske situation fortsat ser ud, som den gør nu, så tror jeg, vi skal vænne os til, at vi også bliver ligesom i resten af Europa. Ting tager tid, og tingene er mere komplicerede, end de var tidligere, siger professoren fra Københavns Universitet.

Mette Frederiksen er vant til lange regeringsforhandlinger og regeringsdannelser.

Foruden de igangværende forhandlinger og dem i 2022 var hun også kongelig undersøger efter 2019-valget. Dengang gik der 22 dage, før S-regeringen kunne dannes, selv om der var klart rødt flertal, og det er også blandt de længste regeringsdannelser nogensinde.

Det kan skyldes to ting ifølge professoren.

- Dels er det blevet mere kompliceret, og så tror jeg, at hun vil have et forholdsvis detaljeret regeringsgrundlag at gå ind i en regering på.

- Folketinget er blevet mere fragmenteret og mudret. Og det har også noget at gøre med, at hun gerne vil have, at der er klarhed med hensyn til, hvad det er, man står for, siger han.

SF-formand Pia Olsen Dyhr har sagt, at der ikke kommer en ny regering i denne uge. Forhandlingerne er gået ind i en ny fase, hvor parterne er mere tavse end hidtil.

Medierne har løbende skrevet om, hvor lang tid forhandlingerne har taget, men der er også positive ting ved lange forhandlinger ifølge professoren.

- Man får et gennemarbejdet og holdbart regeringsgrundlag.

- Hvis man skal sjuske sig igennem og skal have noget ned på papiret i løbet af tre uger, så får vi ikke nødvendigvis det her stabile, gennemarbejdede og afbalancerede regeringsgrundlag, som vi også gerne vil have, siger han.

Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne forhandler om at danne regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier.

/ritzau/

En mand på 52 år har onsdag i et retsmøde tilstået, at han har hvidvasket mere end 68 millioner kroner.

Erkendelsen af den grove økonomiske kriminalitet er faldet i Retten i Glostrup.

Den dømte er Yasar Abrar Raja. Han er bror til rockeren Fasar Raja, som blev landskendt på grund af sin ufrivillige deltagelse i TV 2-dokumentaren "Den Sorte Svane".

Den 52-årige har modtaget dommen, som lyder på fængsel i tre år, oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Han blev anholdt i november 2025 i Københavns Lufthavn, da han var på vej ud af landet. Han ville til Dubai.

/ritzau/

Anklagemyndigheden får lov at bruge tre erklæringer om data fra tiltaltes telefon i en sag om drabet på en 17-årig dreng i Valby.

Det slår Retten på Frederiksberg fast under et retsmøde onsdag.

Det drejer sig om undersøgelser af data fra appen Apple Health, som anklagemyndigheden vil bruge til at give et billede af den 20-årige tiltaltes færden omkring gerningstidspunktet.

Selv om beviserne nu må bruges i retssagen, får anklagemyndigheden kritik for, hvordan undersøgelsen er indhentet.

Det er specialenheden NC3 under politiet, der har undersøgt dataene, men efterforskerne fik på forhånd at vide, hvordan politiet og anklagemyndigheden så på sagen.

- Det var unødvendigt og kritisabelt, siger retsformand Louise Falkenberg.

Men den kritisable adfærd ændrer ikke på resultatet, og dermed må erklæringerne fremlægges, oplyser hun.

Den 20-åriges forsvarer, Peter Secher, har krævet, at erklæringerne ikke må bruges under retssagen, og at vidner ikke må udspørges til dem.

Han mener, at man anklagemyndigheden forsøgte at påvirke undersøgelsernes udfald.

- Det er stærkt problematisk, at man udstyrer et eventuelt vidne med en opfattelse af, hvad undersøgelsen skal munde ud i, siger Peter Secher i retten.

Peter Secher kritiserer ligeledes, at han ikke var til stede, da undersøgelserne af appen blev foretaget.

Sagen drejer sig om drabet på en 17-årig dreng i Valby natten til 8. september 2024.

Her blev den 17-årige overfaldet ved en boldbane på Kulbanevej i Valby. Han blev tildelt slag og spark samt flere stik - formentlig med knive.

Samme nat afgik han ved døden.

Politiet mener, at flere gerningsmænd står bag drabet, og flere unge mænd har været fængslet i forbindelse med sagen.

Der er dog kun rejst tiltale mod den 20-årige mand, der nægter sig skyldig.

Det forventes, at retten den 13. maj afgør, om manden er skyldig i drab.

/ritzau/

Marius Borg Høiby får ikke lov til at afsone resten af sin varetægtsfængsling med fodlænke i et hus ved godset Skaugum, hvor det norske kronprinspar også bor.

Det er blevet afgjort på et retsmøde onsdag, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Mandag kom det frem, at Høiby har søgt om lov til at afsone med fodlænke.

Ønsket gik på, at varetægtsfængslingen skulle afsones på kronprinsparrets ejendom.

Det bekræftede Rene Ibsen, som er en af Høibys tre forsvarere, over for det norske medie Nettavisen mandag.

- Han har ikke boligen i Frogner (bydel i Oslo, red.) længere, så vi var nødt til at finde en anden løsning på, hvor han skulle bo. Huset, han havde på Skaugum, står tomt, så det var naturligt, at han kunne flytte tilbage dertil, sagde Rene Ibsen til mediet.

Men det fandt retten ikke, at der var grund til.

- Intet tyder på, at gentagelsesrisikoen er blevet væsentlig reduceret, sagde dommer Hans Førde i Oslo Byret onsdag ifølge NTB.

/ritzau/

Det Hvide Hus mener, at det er tæt på at kunne indgå en aftale med Iran om et skriftligt notat, der skal sætte en stopper for krigen og sætte rammerne for mere detaljerede atomforhandlinger.

Det skriver det amerikanske medie Axios ifølge Reuters. Mediet citerer to unavngivne embedsfolk.

Ifølge Axios fylder erklæringen én side.

Det amerikanske udenrigsministerium eller Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' henvendelse.

Men en pakistansk kilde, der har været involveret i forhandlingerne, bekræfter over for nyhedsbureauet, at USA og Iran er tæt på en erklæring.

- Vi lukker den meget snart. Vi er tæt på, siger kilden.

Pakistan har ageret mægler mellem de to lande.

Tirsdag sagde USA's præsident, Donald Trump, at han ville sætte USA's eskortering af skibe fra Hormuzstrædet på pause for at afsøge muligheden for at indgå en aftale med Iran.

Operationen med eskortering af skibe, der blev annonceret søndag, er af Trump blevet døbt "Project Freedom".

Axios skriver, at USA forventer et svar fra Iran på centrale punkter inden for 48 timer.

Det lyder også, at aftalen vil involvere, at Iran går med til en erklæring om atomberigelse, og at USA går med til at fjerne sanktioner og frigive milliarder af dollar i indefrosne iranske midler.

I erklæringen skal det ifølge Axios også fremgå, at både Iran og USA skal løfte deres restriktioner vedrørende sejlads i Hormuzstrædet.

Der udbrød krig mellem USA og Iran i februar, hvor USA angreb mål i Iran.

I april mødtes repræsentanter fra de to lande i Islamabad i Pakistan uden at komme frem til en aftale. Siden har der ikke været forhandlinger med fysisk fremmøde mellem parterne.

/ritzau/

Fra statsminister Mette Frederiksen (S) 26. februar udskrev folketingsvalg og frem til, at det blev afholdt 24. marts, var der 27 sager i politiets kontaktordning for folkevalgte og deres pårørende.

Det oplyser Rigspolitiet til Ritzau.

Sagerne har baggrund i "hændelser om trusler og chikane" på blandt andet sociale medier samt hærværk og "få sager om vold", lyder det i et skriftligt svar.

- Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der som en del af kontaktordningen for folkevalgte og deres pårørende er blevet foretaget tryghedssamtaler, tryghedsopfølgninger angående konkrete hændelser, vejledning om sikkerhed, og i enkelte tilfælde er der efter en konkret vurdering blevet udleveret en overfaldsalarm, skriver Rigspolitiet.

I kontaktordningen registreres der én sag per folkevalgt eller pårørende. Derfor afspejler de 27 sager ikke nødvendigvis det samlede antal verserende sager.

Siden den direkte hotline til politiet trådte i kraft 3. november, har der været i alt 159 sager per 15. april, beskrev Radio IIII mandag.

Det var justitsminister Peter Hummelgaard (S) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i oktober annoncerede, at regeringen havde besluttet at sætte ind mod chikane af folkevalgte politikere og deres pårørende.

Et af de nye tiltag, der blev præsenteret, var kontaktordningen i form af en direkte telefonlinje til politiet.

Tidligere havde statsminister Mette Frederiksen også beskrevet udfordringen i sin tale ved Folketingets åbning i oktober.

Mette Frederiksen nævnte i sin tale flere eksempler, hvor folkevalgte og familier er blevet chikaneret.

Det drejer sig om en, der er blevet slået i hovedet under en landskamp. Om en politiker, der har måttet flygte med sin familie fra sit hjem lillejuleaften. Om en politiker, der er blevet vækket af politiet i sit hjem, fordi en mand med kniv sneg sig rundt.

Ifølge et aktstykke kostede kontaktordningen 11 millioner kroner i de godt to måneder, den kørte i 2025. De 11 millioner kroner svarer til 13,5 årsværk.

/ritzau/

En cyklist kørte natten til onsdag ind i en hegnstråd i brysthøjde, spændt ud over en vej ved Højer i Sønderjylland.

Nu leder politiet efter vidner, der kan ligge inde med viden i sagen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Hegnstråden var spændt ud i brysthøjde hen over vejen mellem et vejskilt og et træ, skriver politiet.

Hegnstråden sprang ved påkørslen, og den 31-årige mandlige cyklist kom ikke til skade, lyder det.

- Der er tale om mulig fareforvoldelse, og det kunne være gået langt værre, siger politikommissær John Christiansen i meddelelsen.

Han tilføjer, at politiet blandt andet gerne vil tale med en person, der har været på stedet efter påkørslen og samlet hegnstråden op fra vejen.

Personen skal herefter have hængt tråden op på et vejskilt.

Hændelsen udspillede sig på Duborgvej mellem Skast og Vester Gammelby ved Højer, oplyser politiet, der fik anmeldelsen fra cyklisten klokken 01.09.

/ritzau/

Forhandlingerne om at danne en ny regering har taget rekordlang tid, men ser man ud over Europa, er der intet usædvanligt i det ifølge professor Peter Nedergaard.

Hverken rød eller blå blok fik flertal ved valget i marts, hvor mange små partier blev valgt ind, og det gør sammenlagt, at forhandlingerne trækker ud ifølge professoren i statskundskab.

- Det er i virkeligheden ikke usædvanligt i en europæisk sammenhæng. Vi har i Danmark været vant til, at enten var det rød, eller også var det blå blok, der styrede landet, siger professoren.

Onsdag er der gået 43 dage siden folketingsvalget 24. marts.

Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor der gik 42 dage efter valget 1. november, før Mette Frederiksen (S) kunne annoncere, at en ny regering kunne dannes. Det blev til SVM-regeringen.

Selve regeringsdannelsen dengang skete to dage efter, altså efter 44 dage.

Peter Nedergaard peger på, at eksempelvis Tyskland, Holland og Belgien alle har brugt måneder på at danne regering.

- De har situationer, hvor der ikke er klart flertal, hvilket vi har været vant til i Danmark.

- Det er ikke så epokegørende i en europæisk sammenhæng. Sådan er det ofte i de europæiske lande, hvor man ikke har noget klart flertal til den ene eller den anden side, siger professoren fra Københavns Universitet.

/ritzau/

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) konstateret otte tilfælde af hantavirus.

Tre af de otte tilfælde er bekræftet som hantavirus af laboratorietests.

Det skriver Reuters.

Lørdag fik WHO at vide, at man formodede, at tre personer om bord på krydstogtsskibet MV "Hondius" var døde af hantavirus.

Det første dødsfald skete 11. april, hvor en 70-årig hollandsk mand afgik ved døden. 24. april blev hans lig fjernet fra skibet.

Mandens hustru, der også følte sig utilpas, gik i land sammen med hans lig og fløj til Sydafrika. 26. april afgik hun ved døden på et hospital i Johannesburg.

2. maj døde en tysk kvinde om bord på skibet.

WHO oplyser ikke, om alle de personer, der er konstateret smittet med hantavirus, har relation til krydstogtsskibet.

Der er aktuelt tre passagerer, der er ramt af hantavirus om bord på krydstogtsskibet. De skal efter planen evakueres onsdag.

- Den planlagte overførsel af de tre personer fra fartøjet til specialiserede luftfartøjer er ikke sket endnu. Det er planlagt, at det skal ske denne morgen, lokal tid i Kap Verde, siger Oceanwide Expeditions, der ejer krydstogtsskibet, i en udtalelse.

MV "Hondius" har smidt anker i Kap Verde. Tirsdag meddelte spanske myndigheder, at skibet har fået tilladelse til at lægge til på De Kanariske Øer.

/ritzau/