USA's præsident, Donald Trump, beskylder Iran for at bryde våbenhvileaftalen og truer med alvorlige konsekvenser.

Det sker natten til søndag dansk tid i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

Trump skriver, at USA's militær har angrebet iranske missil- og dronelagre samt radaranlæg som reaktion på det, han kalder brud på våbenhvileaftalen mellem USA og Iran.

- Amerikanske fly har netop ramt iranske lagre med missiler og droner samt kystradarstationer, fordi Iran igen har overtrådt våbenhvileaftalen.

- Det er er meget muligt, at de aldrig vil lære det, skriver Donald Trump.

Præsidenten truer samtidig Iran med at genstarte den krig, som blev indledt den 28. februar.

- Der kan komme et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan være rimelige (reasonable, red.) og vil blive tvunget til militært at fuldende den opgave, som vi med stor succes indledte, skriver Trump.

- Hvis det sker, vil Den Islamiske Republik Iran ikke længere eksistere, tilføjer han.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, oplyste lørdag på det sociale medie X, at det havde udført angreb mod iranske mål.

- Centcom-styrker gennemførte i dag angreb som direkte svar på Irans fortsatte aggression mod den kommercielle skibsfart, lyder det.

- Amerikanske militærfly rettede angreb mod iransk militær overvågningsinfrastruktur, kommunikationssystemer, luftforsvarsstillinger, lagre til droner samt kapaciteter til udlægning af søminer.

Også fredag udførte USA angreb mod Iran. De skete ifølge USA som modsvar på et angreb torsdag, hvor fragtskibet "Ever Lovely", der sejlede under Singapores flag, blev angrebet.

/ritzau/

En 27-årig mand er på sygehuset, efter at han lørdag aften blev stukket med kniv i Nørresundby.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen natten til søndag.

Mandens pårørende er underrettet.

- Den forurettede er bragt til sygehuset, men han er ikke kritisk tilskadekommen, siger vagtchefen.

Knivstikkeriet fandt sted i området nær Arkildsdal. Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 20.57.

Der er ifølge Jesper Sørensen fortsat uklarhed omkring de præcise omstændigheder for hændelsen. Hvad der ledte op til stikkeriet, står derfor endnu ikke klart.

Der er ingen anholdte i sagen.

- Det er selvfølgelig en alvorlig sag, og vi arbejder med den derefter. Nu pågår der efterforskning i sagen, og så skal vi have klarlagt årsagen, siger vagtchefen.

Der har efter stikkeriet været en del politi i området, som har været afspærret i forbindelse med undersøgelser.

Undersøgelserne er blandt andet blevet lavet med hundepatruljer.

/ritzau/

Musikken blev sent lørdag aften afbrudt i en halv time på den københavnske musikfestival Copenhell på grund af tordenvejr.

Det siger vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen.

Festivalgæsterne blev kortvarigt trukket ind i B&W Hallerne på Refshaleøen, hvor Copenhell foregår.

- Copenhell lukkede alt ned på grund af torden og regnvejr over København, siger Dyre Sønnicksen.

- De lukkede alle scenerne klokken 23.33. Det varede forholdsvis kort tid, og musikken blev startet op igen omkring midnat, siger vagtchefen.

Dyre Sønnicksen oplyser, at personale fra Copenhell var på arbejde oppe i nogle stålmaster, hvilket udgjorde en sikkerhedsrisiko, hvis et lyn skulle slå ned.

- De havde personale i nogle master, og de blev hevet ned, og samtidig blev folk trukket ind i B&W Hallerne, siger Dyre Sønnicksen.

- Ingen er kommet til skade, men der er vist nogle, der er blevet lidt våde, tilføjer vagtchefen.

Metalfestivalen, der foregår over fire dage og har omkring 39.000 daglige gæster, slutter lørdag aften.

/ritzau/

En brand i nogle ældreboliger i Støvring lørdag medførte, at en 82-årig kvinde blev fløjet til Rigshospitalet.

Hendes tilstand er kritisk, oplyser Jesper Sørensen, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi, natten til søndag.

- Hun er stabil, men stadig i kritisk tilstand, lyder det.

Politiet fik lørdag klokken 10.35 anmeldelse om branden på Hobrovej i Støvring. 12 personer er tilmeldt adressen, hvor der var brand.

Både politiet og Nordjyllands Beredskab rykkede ud til adressen og sørgede hurtigt for at få evakueret beboerne, oplyste vagtchef Michael Mow lørdag.

De pårørende til den 82-årige kvinde er underrettet.

Syv beboere blev desuden bragt til undersøgelse på Aalborg Universitetshospital.

Lørdag eftermiddag blev branden erklæret under kontrol, og der var ikke længere røgudvikling.

Natten til søndag er området dog fortsat afspærret af hensyn til efterforskningen, oplyser Jesper Sørensen.

- Brandstedet er ikke frigivet. Det er med henblik på, at det skal undersøges nærmere, siger vagtchefen.

Det er endnu uklart, hvad der var årsagen til branden.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har nomineret den tidligere delstatsbetjent Lance Schroyer til posten som direktør for immigrationsmyndigheden ICE.

Det skriver Trump lørdag på sit sociale medie, Truth Social.

- Lance har mere end 29 års erfaring med retshåndhævelse i Oklahoma.

- Han er en patriot med reel operationel erfaring og en leder med årtiers erfaring i at sætte de værste af de værste bag tremmer, skriver Donald Trump.

I opslaget opfordrer præsidenten Senatet til hurtigt at godkende Schroyer. Senatet er det ene af Kongressens to kamre.

ICE har ikke haft en direktør, som har været godkendt af Kongressen, siden begyndelsen af 2017, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Direktører i immigrationsenheden har i en årrække i stedet haft titel af fungerende chef.

I maj blev David Venturella ansat som fungerende chef for ICE. Han afløste Todd Lyons, der havde haft jobbet siden marts 2025.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement og er en amerikansk statslig myndighed under USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security.

Siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i januar sidste år, har han lagt en stram politisk kurs, når det gælder immigration.

Menneskerettighedsgrupper har sagt, at regeringens handlinger krænker retten til en retfærdig rettergang og til ytringsfrihed. De mener også, at den førte politik skaber et usikkert miljø - særligt for etniske minoriteter.

ICE har med en række tilbageholdelser af borgere og forsøg på deportationer været i centrum for Trumps hårde kurs.

Kritikere mener, at ICE skaber frygt i lokalsamfund og krænker folks rettigheder.

Republikanske Trump har forsvaret indsatsen ved at sige, at den har til formål at begrænse antallet af migranter, der opholder sig i USA på ulovlig vis, og at det vil forbedre sikkerheden i USA.

/ritzau/

USA har lørdag udført angreb mod flere mål i Iran.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, kort før midnat dansk tid på det sociale medie X.

- Centcom-styrker gennemførte i dag angreb som direkte svar på Irans fortsatte aggression mod den kommercielle skibsfart, lyder det.

- Amerikanske militærfly rettede angreb mod iransk militær overvågningsinfrastruktur, kommunikationssystemer, luftforsvarsstillinger, lagre til droner samt kapaciteter til udlægning af søminer.

Også fredag udførte USA angreb mod Iran. De skete ifølge USA som modsvar på et angreb torsdag, hvor fragtskibet "Ever Lovely", der sejlede under Singapores flag, blev angrebet.

Skibet blev angrebet, mens eller kort tid efter at det sejlede gennem Hormuzstrædet fra Den Persiske Golf. USA mener, at det var Iran, som stod bag.

- Efter de amerikanske angreb i går (fredag, red.), som var et svar på Irans angreb på fragtskibet Ever Lovely, fik Iran mulighed for at overholde våbenhvileaftalen.

- Det valgte landet ikke at gøre, da dets styrker affyrede en envejsangrebsdrone, som ramte tankskibet Kiku her til morgen klokken 04.30 (klokken 10.30 dansk tid, red.), skriver Centcom.

United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, oplyste tidligere lørdag, at en olietanker i Hormuzstrædet var blevet ramt og beskadiget af et uidentificeret projektil.

Den britiske virksomhed Vanguard, som beskæftiger sig med maritime risikovurderinger, sagde ifølge AFP efterfølgende, at der var tale om tankskibet "Kiku", som sejlede under Panamas flag.

- Det Panama-flagede tankskib befandt sig nær Hormuzstrædet med mere end to millioner tønder råolie om bord, skriver Centcom.

Ifølge den amerikanske kommando fortsætter den kommercielle skibstrafik gennem Hormuzstrædet trods de seneste angreb.

- Amerikanske styrker forbliver vagtsomme, dødbringende og klar, slutter opslaget.

Ifølge Reuters har Iran ikke direkte kommenteret meldinger om konkrete angreb på skibe. Iransk stats-tv har dog rapporteret, at Revolutionsgarden har affyret "advarselsskud" mod uspecificerede fartøjer, som forsøgte at sejle gennem sejlruter, der ikke var godkendt af Iran.

Reuters beskriver de seneste angreb som den mest alvorlige eskalering af situationen, siden USA og Iran for to uger siden underskrev en foreløbig fredsaftale.

Landene beskylder gensidigt hinanden for at have brudt aftalen.

/ritzau/

USA har lørdag udført angreb mod flere mål i Iran.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, kort før midnat dansk tid på det sociale medie X.

- Centcom-styrker gennemførte i dag angreb som direkte svar på Irans fortsatte aggression mod den kommercielle skibsfart, lyder det.

- Amerikanske militærfly rettede angreb mod iransk militær overvågningsinfrastruktur, kommunikationssystemer, luftforsvarsstillinger, lagre til droner samt kapaciteter til udlægning af søminer.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcist hvor angrebene fra USA har fundet sted.

Sent lørdag aften skrev mediet Axios på baggrund af meldinger fra en unavngiven amerikansk embedsmand ifølge Reuters, at USA udførte angreb i et område nær Hormuzstrædet.

/ritzau/

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger lørdag, at han vil forsøge at danne en bredere koalitionsregering efter næste valg.

- Min intention er at danne en bred national regering. Ikke en højrefløjsregering, ikke en venstrefløjsregering, der er afhængig af arabiske partier, men en bred national regering, siger han på israelsk tv.

Dermed lægger han afstand til både venstrefløjen og det yderste højre, som han er i regering med nu.

Netanyahu lægger dermed også op til et betydeligt skifte i den hidtidige politiske strategi, skriver nyhedsbureauet AFP.

På en pressekonference lørdag siger Netanyahu, at han vil have en regering, der indgår "brede aftaler" om kontroversielle spørgsmål, herunder de ultraortodokse jøders krav om at være fritaget for militærtjeneste.

- Nu er det nok med boykot. Jeg boykotter ikke nogen. Jeg siger, at alle kan slutte sig til, siger han ifølge mediet Times of Israel.

- De skal blot kunne tilslutte sig vores grundlæggende principper: at Israel er det jødiske folks nationalstat, at vi respekterer individuelle rettigheder, at vi har en fri og teknologisk avanceret økonomi, at vi har mulighed for at forsvare os.

Israel skal holde valg senest 27. oktober.

Meningsmålinger viser, at Netanyahu og hans nuværende højrefløjskoalition ikke vil kunne samle et flertal bag sig og fortsætte ved magten.

Målingerne viser også, at et flertal af israelerne ønsker en udskiftning på premierministerposten.

/ritzau/

Titusinder af mennesker trodsede hedebølgen og gik lørdag gennem gaderne i Ungarns hovedstad, Budapest, i det første prideoptog, efter at den højrenationale premierminister, Viktor Orbán, tabte et valg i april og måtte gå af efter 16 år ved magten.

- Vi er stolte af os selv og alle andre for at være her og komme, selv om det føles som 50 grader på asfalten, siger den 53-årige lærer Zsuzsanna Naszalyi.

Orbáns regering forbød prideoptoget sidste år, fordi han ville "beskytte børn".

Det forhindrede dog ikke et rekordhøjt antal mennesker - omkring 200.000 - i at deltage. Dermed blev arrangementet gjort til et symbol på modstand mod Orbáns mangeårige anti-LGBT-politik.

Siden da er regeringen skiftet ud, og den konservative Peter Magyar er blevet premierminister. Det har været en lettelse for Ungarns LGBT-miljø.

- Jeg synes, at situationen bliver bedre og bedre, især på grund af regeringsskiftet, siger 18-årige Petra Toth, som er til sin første pride sammen med sin kæreste.

- Stemningen i offentligheden har virkelig ændret sig, lyder det fra 60-årige Balazs Moczar-Boor.

Han tilføjer, at han og hans kæreste havde overvejet at forlade Ungarn, hvis Orbán var blevet ved magten.

En anden pride-deltager påpeger, at det ikke er alle steder i Ungarn, at LGBT-personer er accepteret.

- I Budapest er folk nået længere og accepterer alle, men i de landlige områder er det noget helt andet, fortæller Lidia, som er rejst til hovedstaden fra det nordlige Ungarn.

- Jeg håber, at landet kommer tilbage på sporet, og at homoseksuelle vil kunne blive gift og adoptere børn. Men det kommer til at tage tid, siger hun.

Peter Magyar har endnu ikke taget nogen konkrete skridt i retning af at sikre rettigheder for Ungarns homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.

I løbet af sin valgkamp styrede han uden om spørgsmål, der handlede om lige rettigheder for LGBT-personer.

Efter at han blev valgt, har Magyar sagt, at hans regering ikke vil bestemme, hvordan ungarerne skal leve, og at han ikke vil "brase ind i nogens soveværelse".

- Vi har gjort det meget klart, at i vores øjne er alle frie til at elske, hvem de vil, og leve sammen med hvem de vil, så længe de ikke bryder loven, sagde den nye premierminister i et interview tidligere på måneden.

Ungarsk politi har ikke umiddelbart meddelt noget om, hvor mange der deltog i lørdagens prideparade i Budapest.

En fotograf fra nyhedsbureauet AFP vurderer, at omkring 100.000 mennesker var på gaden i den ungarske hovedstad.

/ritzau/AFP

En mand sejlede ifølge vidner alt for tæt forbi badende på en vandscooter ved Stillinge Strand nord for Korsør lørdag eftermiddag.

Derfor har politiet beslaglagt scooteren, ligesom det nu skal undersøges, hvad der nærmere er sket.

Ifølge badegæster har personen på scooteren sejlet ind imellem de badende.

- En del har meldt sig som vidner. Flere siger, at de har filmet sejladsen, siger vagtchef Kim Skov fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ingen skal være kommet noget til, lyder det fra politiet.

De mistænkte er en gruppe på seks mænd i alderen 30-40 år.

Politiets videre undersøgelser skal nu afklare, hvem der sad på scooteren.

Anmeldelsen kom ind klokken 15.20.

Lidt mere end to timer senere kunne politiet stoppe gruppen og beslaglægge scooteren.

- Vi lå på lur, siger vagtchefen.

I de kommende dage skal politiet gennemse mulige videobeviser og tale med vidner, hvorefter det vil blive besluttet, om der skal rejses sigtelser i sagen.

Vandscooteren er beslaglagt med henblik på konfiskation.

/ritzau/

Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, meddeler lørdag, at han vil træde tilbage inden for de kommende uger.

Han siger også, at han vil udskrive valg før tid til parlamentet og præsidentposten.

Det skriver Reuters.

- Jeg vil kun være præsident i nogle uger, og så vil jeg træde tilbage, siger han lørdag i en tale ved et politisk møde for sine tilhængere i Serbiens hovedstad, Beograd.

Vučić uddybede ikke. Dermed fremgår det ikke umiddelbart, om længere tids protester har været medvirkende til hans beslutning.

På det seneste har der floreret rygter om, at Vučić muligvis vil forsøge at blive premierminister igen. Han sad også på posten fra 2014 til 2017.

Præsidenten er i gang med sin anden og dermed sidste embedsperiode. Den ville være udløbet i midten af 2027.

Han har været under pres siden november 2024, hvor studerende har stået i spidsen for protesterne mod ham og hans regering.

Sidste år trådte premierminister Milos Vucevic tilbage efter pres.

Det er især studerende, der har stået i spidsen for demonstrationerne med krav om præsidentens og regeringens afgang.

De studerende beskylder Vučić og hans regering for at være korrupte.

Han har anklaget dem for at være "udenlandske agenter". Det er et udtryk, som også Ruslands præsident, Vladimir Putin, bruger om sine politiske modstandere.

Protesterne tog fart, efter at et tag kollapsede på togstationen i byen Novi Sad.

16 mennesker mistede livet.

Dødsulykken udløste en række protester mod regeringen og den korruption, som den regeringskritiske bevægelse beskylder den for at stå bag.

Både demonstranterne, oppositionen og flere menneskeretsorganisationer mener, at ulykken var et resultat af længere tids inkompetent ledelse.

Et krav om en transparent undersøgelse af, hvad der udløste ulykken, har med tiden udviklet sig til et krav om regeringens afgang.

Aleksandar Vučić har været Serbiens præsident siden maj 2017. Inden da var han landets premierminister i tre år.

/ritzau/

Antallet af døde efter to kraftige jordskælv i Venezuela tidligere i denne uge er steget til 1430.

Det oplyser formanden for landets parlament, Jorge Rodriguez, lørdag aften dansk tid.

De foreløbige opgørelser viser også, at 3238 mennesker er blevet kvæstet i forbindelse med jordskælvene.

3142 har mistet deres hjem, siger Rodriguez videre ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere lørdag lød den seneste officielle melding, at 920 mennesker var omkommet.

Det frygtes, at millioner af andre venezuelanere står uden adgang til basale fornødenheder.

Lørdag kom der meldinger om, at de første amerikanske nødhjælpsfly så småt er begyndt at lande i hovedstaden Caracas.

FN's kontor for koordinering af humanitær bistand (OCHA) oplyser, at eftersøgnings- og redningshold fra mindst 17 lande er ved at blive sat ind for at hjælpe med at finde overlevende.

Samtidig fortsætter eftersøgningen af overlevende. Lokale beboere gør desperate forsøg på at grave sig gennem murbrokkerne fra de boligblokke, der styrtede sammen under onsdagens to jordskælv.

Eksperter understreger, at de første 72 timer efter en naturkatastrofe er et helt afgørende og snævert tidsvindue for at finde overlevende.

Der var dog glæde i det hårdest ramte kystområde La Guaira nord for Caracas, da lokale beboere fredag lokal tid trak et spædbarn levende ud af murbrokkerne.

Barnet blev fundet omkring 32 timer efter, at jordskælvene indtraf med en styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5 natten til torsdag dansk tid.

I en video på sociale medier bryder en mand sammen i gråd, mens han holder barnet i sine arme.

De to jordskælv er de kraftigste, der har ramt Venezuela siden 29. oktober 1900.

USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderede natten til torsdag, at mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet.

FN's migrationsorganisation har sagt, at den på baggrund af tilgængelige data om befolkning og ødelæggelser vurderer, at "op mod 6,76 millioner mennesker kan være berørt" af jordskælvskatastrofen.

Det betyder, at de kan få behov for midlertidigt husly, rent vand, mad, sanitets- og hygiejnefaciliteter, sundhedsydelser, beskyttelse samt livsnødvendige forsyninger af nødhjælp.

/ritzau/AFP

Tyskland har målt landets varmeste dag nogensinde med 41,5 grader.

Det viser en foreløbig måling fra det statslige tyske meteorologiske institut, DWD.

De 41,5 graders varme blev målt ved en vejrstation i det østlige Tyskland, siger en talsperson for DWD til nyhedsbureauet AFP.

Dermed er en varmerekord, der blev sat fredag, blevet slået blot én dag senere. Den lød på 41,3 graders varme og blev målt i Saarbrücken i det sydvestlige Tyskland.

- Det kan ikke udelukkes, at temperaturerne kan nærme sig 42 grader, meddeler DWD.

Også i Tjekkiet er der målt en varmerekord. Her er temperaturen nået op på 40,8 grader, der er målt på en vejrstation nord for hovedstaden, Prag.

Det oplyser det tjekkiske meteorologiske institut, CHMU.

- Temperaturerne stiger stadig en smule, så det vil muligvis ikke være den endelige måling, skriver CHMU på det sociale medie X.

Den hidtidige varmerekord i Tjekkiet var 40,4 grader, skriver AFP.

Også i Danmark er der lørdag sat varmerekord med 37,0 grader.

Schweiz føjer sig sent lørdag eftermiddag til listen af lande i Europa, hvor gamle varmerekorder er blevet slået.

For tredje dag i træk er der målt de højeste temperaturer for juni. I byen Basel, der ligger i det nordlige Schweiz, nåede temperaturen op på 39 grader.

I de seneste 80 år har den varmeste junidag i Schweiz været 36,9 grader.

I Østrig er der ligeledes målt den hidtil højeste temperatur i juni, skriver mediet OE24.

Lørdag eftermiddag klokken 15.00 er der målt 38,7 graders varme. Den hidtidige østrigske rekord for en junidag var 38,6 grader.

Ifølge eksperter er en såkaldt varmekuppel af indespærret varm luft fra Nordafrika årsag til det ekstreme vejr, store dele af Europa oplever.

Selve fænomenet er ikke usædvanligt, men det er de høje temperaturer, påpeger eksperterne.

Forskere har påvist, at hedebølger er et tydeligt tegn på den globale opvarmning, der er skabt af menneskers afbrænding af fossile brændstoffer.

Hedebølgerne forventes fremover at blive hyppigere, vare længere og være mere intense.

/ritzau/

En yngre mand er svært tilskadekommen efter et knivstikkeri i Valby lørdag aften.

Han er dog uden for livsfare, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits til Ritzau.

- Vidner har set et slagsmål.

- Vi er ved at sikre noget overvågning og afhøre vidner nu, siger vagtchefen.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 19.13.

Ifølge udsagnene fra dem, der skal have overværet knivepisoden, menes der at have været to gerningspersoner involveret.

- De er set løbe fra stedet, siger vagtchefen.

Der er endnu ingen anholdte.

Politiet er til stede med flere patruljer i Valby, men vil ikke komme nærmere, hvor hændelsen har udspillet sig.

- Vi vil gerne have noget arbejdsro, lyder det.

/ritzau/

Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, meddeler lørdag, at han vil træde tilbage inden for de kommende uger.

Han siger også, at han vil udskrive valg før tid til parlamentet og præsidentposten.

Det skriver Reuters.

- Jeg vil kun være præsident i nogle uger, og så vil jeg træde tilbage, siger han lørdag i en tale ved et politisk møde for sine tilhængere i Serbiens hovedstad, Beograd.

Det fremgår ikke umiddelbart, om længere tids protester har været medvirkende til Vučićs beslutning.

Præsidenten er i gang med sin anden og dermed sidste embedsperiode. Den ville være udløbet i midten af 2027.

Han har været under pres siden november 2024, hvor studerende har stået i spidsen for protesterne mod ham og hans regering.

Sidste år trådte premierminister Milos Vucevic tilbage efter pres.

Det er især studerende, der har stået i spidsen for demonstrationerne med krav om præsidentens og regeringens afgang.

De studerende beskylder Vučić og hans regering for at være korrupte.

Protesterne tog fart, efter at et tag kollapsede på togstationen i byen Novi Sad.

16 mennesker mistede livet.

Dødsulykken udløste en række protester mod regeringen og den korruption, som den regeringskritiske bevægelse beskylder den for at stå bag.

Både demonstranterne, oppositionen og flere menneskeretsorganisationer mener, at ulykken var et resultat af længere tids inkompetent ledelse.

Et krav om en transparent undersøgelse af, hvad der udløste ulykken, har med tiden udviklet sig til et krav om regeringens afgang.

Aleksandar Vučić har været Serbiens præsident siden maj 2017. Inden da var han landets premierminister i tre år.

/ritzau/

Antallet af døde efter to kraftige jordskælv i Venezuela tidligere i denne uge er steget til 1430.

Det oplyser formanden for landets parlament, Jorge Rodriguez, lørdag aften dansk tid.

De foreløbige opgørelser viser også, at 3238 mennesker er blevet kvæstet i forbindelse med jordskælvene.

3142 har mistet deres hjem, siger Rodriguez videre ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere lørdag lød den seneste officielle melding, at 920 mennesker var omkommet.

De to jordskælv, der indtraf natten til torsdag dansk tid, blev beregnet til at have en styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5.

Dermed er det de kraftigste jordskælv, der har ramt Venezuela siden 29. oktober 1900.

USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderede natten til torsdag, at mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet.

/ritzau/AFP