Dansk Folkeparti får med 12,4 procent af stemmerne sin højeste tilslutning hos analyseinstituttet Voxmeter siden april 2019.

Det fremgår af den måling, som analyseinstituttet mandag har offentliggjort, og som er den første af slagsen efter sommerferien.

Dansk Folkeparti fik ved folketingsvalget 24. marts 9,1 procent af stemmerne, hvilket var en stor fremgang for partiet i forhold til valget i 2022.

Der er en statistisk usikkerhed på 2,0 procentpoint for partiet i målingen.

Dansk Folkeparti holder senere mandag pressemøde på Hjerting Badehotel i Vestjylland, hvor partiet holder sommergruppemøde.

Målingen kommer efter en uge, hvor DF-formand Morten Messerschmidt ellers har fået hård kritik - også internt af partier i blå blok - for at have mødtes på Christiansborg med den montenegrinske politiker Vladislav Dajković.

Han er leder og stifter af partiet Slobodna Crna Gora (Frit Montenegro). Han beskriver partiet som Montenegros "eneste prorussiske og anti-Nato-parti".

Det var TV 2, der torsdag i sidste uge kunne fortælle om mødet mellem de to politikere.

Morten Messerschmidt erkendte senere over for samme medie, at han skulle have lavet "et bedre baggrundstjek i forhold til, hvem man mødes med".

Står Voxmeter-målingen til troende, ville det gøre Dansk Folkeparti til det næststørste parti i Folketinget efter Socialdemokratiet, der står til 21,1 procent af stemmerne.

De fire regeringspartier får en samlet opbakning fra 43,1 procent af vælgerne mod 46,9 procent ved folketingsvalget i marts.

SF får en opbakning på 11,0 procent, mens der er 5,7 procent til Moderaterne og 5,3 procent til De Radikale.

Voxmeters politiske meningsmåling er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1029 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Målingen er gennemført fra mandag 3. august til og med søndag 9. august.

RITZAU

Tyske anklagere efterforsker over 120 yderligere sager, der mistænkes at have forbindelse til en sygeplejerske, som er blevet dømt for drab på ti patienter.

Det oplyser tyske myndigheder mandag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Indtil videre er der gennemført i alt 46 ekshumeringer - altså opgravninger af lig for at lave retsmedicinske undersøgelser.

Den nu 45-årige mandlige sygeplejerske blev i november 2025 idømt livstid for drab på ti patienter og drabsforsøg på yderligere 27.

De fandt sted, da han arbejdede på et hospital i byen Würselen tæt på Aachen i det vestlige Tyskland.

Drabene blev udført ved at give en dødelig overdosis med beroligende eller smertestillende medicin - eller begge dele.

De sager, som han blev dømt for, fandt sted i perioden december 2023 til maj 2024. Men manden havde arbejdet på hospitalet siden 2020.

Aktuelt går efterforskningen tilbage til september 2022, hvorfor der kan komme flere mistænkte sager, skriver dpa.

Før den drabsdømte sygeplejerske arbejdede i Aachen, var han tilknyttet en klinik i byen Köln. Derfor er der også blevet foretaget opgravninger af lig her.

39 af ekshumeringerne er foretaget i Aachen, og syv er foretaget i Köln.

RITZAU

Dansk Folkeparti får med 12,4 procent af stemmerne sin højeste tilslutning hos analyseinstituttet Voxmeter siden april 2019.

Det fremgår af den måling, som analyseinstituttet mandag har offentliggjort, og som er den første af slagsen efter sommerferien.

Dansk Folkeparti fik ved folketingsvalget 24. marts 9,1 procent af stemmerne.

Der er en statistisk usikkerhed på 2,0 procentpoint for partiet i målingen.

Dansk Folkeparti holder senere mandag pressemøde på Hjerting Badehotel i Vestjylland, hvor partiet holder sommergruppemøde.

Står målingen til troende, ville det gøre Dansk Folkeparti til det næststørste parti i Folketinget efter Socialdemokratiet, der står til 21,1 procent af stemmerne.

De fire regeringspartier får en samlet opbakning fra 43,1 procent af vælgerne mod 46,9 procent ved folketingsvalget i marts.

SF får en opbakning på 11,0 procent, mens der er 5,7 procent til Moderaterne og 5,3 procent til De Radikale.

Voxmeters politiske meningsmåling er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1029 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Målingen er gennemført fra mandag 3. august til og med søndag 9. august.

RITZAU

Mindst 12 mennesker er dræbt, og 39 såret i et ukrainsk droneangreb på den russiske by Nizjnekamsk i regionen Tatarstan.

Det siger byens borgmester, Radmir Beljajev, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Både civile mål og industrielle anlæg blev ramt i angrebet, lyder det.

Regionen Tatarstan ligger i den østlige del af det europæiske Rusland. Ifølge flere russiske medier blev regionens olieraffinaderi ramt i angrebet.

Både Rusland og Ukraine har øget deres angreb fra længere distancer i år, hvilket har øget antallet af civile dræbte. Det siger FN ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også i Ukraine meldes der om dræbte mandag.

I den nordøstlige region Kharkiv er fem blevet dræbt i et russisk artilleriangreb. Det oplyser det regionale anklagerkontor.

- 10. august udførte russiske styrker omfattende artilleriangreb på landsbyen Buhaivka, skriver anklagerkontoret på Telegram ifølge AFP.

- Flere huse blev ødelagt som følge af fjendens angreb. Fem mennesker blev dræbt, skriver anklagerne.

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) forsvarer efter den seneste tids debat om migrantstrømmen til den spanske eksklave Ceuta, at hun har ført en stram kurs i sagen, hvor hun blandt andet har luftet tanken om at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet.

- Vi vil ikke acceptere ukontrolleret migration til Europa, skriver Mette Frederiksen på Facebook mandag i et fælles skriv med Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

Det vakte intern kritik i regeringen, da Mette Frederiksen sammen med Giorgia Meloni og 20 andre regeringschefer krævede handling fra Spanien efter de store migrantstrømme.

- Europa er nødt til at sikre sine ydre grænser. Men det skal vi gøre ved at samarbejde. Og derfor er jeg ikke enig i, at der skal ske en suspendering af Schengen-aftalen, sagde udlændingeordfører Magnus Georg Jensen (R) i sidste uge til Politiken.

Moderaternes udenrigsordfører, Morten E. G. Brautsch, roste Spanien for at have håndteret situationen hurtigt.

Omkring 72.000 personer blev af de spanske myndigheder vurderet til at være trængt ind i Ceuta, men næsten alle var i sidste uge vendt tilbage til Marokko, sagde Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska.

Ceuta er en af to byer under spansk kontrol på det afrikanske kontinent. Den anden hedder Melilla. De to byer udgør EU's eneste landegrænser til Afrika.

Hændelsen ved Ceuta førte til kritik fra ikke mindst Italien af Spaniens immigrationspolitik.

Giorgia Meloni var hurtig til at lufte muligheden for at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, som går ud på, at EU-borgere i teorien frit kan rejse på tværs af EU-landenes grænser uden kontrol.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, fordømte opråbet fra de europæiske regeringschefer og kaldte det for "egoistisk".

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) sagde i sidste uge, at der på et EU-møde tirsdag blev fremlagt oplysninger om stor prorussisk aktivitet på sociale medier i forbindelse med situationen i Ceuta.

Ifølge ministeren blev der fundet mindst 6000 opslag på prorussiske konti på den sociale platform Telegram og prorussiske hjemmesider.

Opslagene har ifølge Morten Bødskov blandt andet haft til formål at sprede budskabet om, at EU's grænsesamarbejde var brudt sammen, og at der udspillede sig kaos i Europa.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har afvist anklagerne, som han kalder "spekulationer".

Hans Lucht, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), har sagt, at Rusland tidligere har gjort brug af migranter "til at skabe frygt, uro og splid i Europa".

- Rusland er i konflikt med Europa og Ukraine, og man har altid en interesse i at svække moralen og kampgejsten i Europa og spille de europæiske lande ud mod hinanden. Migration er meget velegnet til det, sagde han i sidste uge til Ritzau.

- Mens situationen udspillede sig, nåede Italien og Danmark nærmest at kræve Spanien meldt ud af Schengen-samarbejdet. Dagen efter blev der så glattet ud, og man roste Spanien for indsatsen, sagde Hans Lucht.

RITZAU

Månederne juni og juli var tilsammen de varmeste nogensinde registreret i Vesteuropa.

Det oplyser den europæiske klimatjeneste Copernicus i en pressemeddelelse mandag.

Med en gennemsnitstemperatur på 21,62 grader celsius tilsammen slår de to måneder normalen for 1991-2020 med 2,79 grader. Den tidligere rekord for samme periode blev sat i 2022.

Samtidig meldes der om meget tørre forhold flere steder.

- Dette er et tydeligt eksempel på, hvordan klimaforandringerne intensiverer varmeekstremer, og varme og tørke i stigende grad forstærker hinanden, siger Samantha Burgess, som er vicedirektør for Copernicus, til nyhedsbureauet AFP.

Vandstanden i floderne har været lav i perioden. Det gælder blandt andet for de store floder Rhinen, Seinen og Donau.

Derudover har de varme og tørre forhold givet forhøjet risiko for naturbrande. Især Spanien og Frankrig har oplevet omfattende naturbrande.

Og så har havene været meget varme.

Globalt var havoverfladetemperaturerne de højeste nogensinde målt for juli, hvis man ser bort fra polarområderne.

På atlanterhavskysten og i det vestlige Middelhav har store områder været ramt af marine hedebølger. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Havet er en stor del af historien om den varme, vi oplever, siger Jacob Høyer, fungerende chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, i en pressemeddelelse.

- Det optager langt størstedelen af den ekstra varme i klimasystemet og afgiver den igen langsomt. Når havet allerede er usædvanligt varmt, kan det være med til at holde temperaturen oppe og forlænge perioder med varme, fortsætter han.

Samtidig er en El Niño under udvikling, og den ventes at blive forstærket i de næste måneder.

Under klimafænomenet El Niño, som kommer med jævne mellemrum, bliver havoverfladen i det centrale og østlige Stillehav omkring ækvator varmere. Det påvirker vejret og klimaet i store dele af verden.

FN's generalsekretær, António Guterres, sagde i slutningen af juli, at en fortsat kraftigere El Niño er "benzin på en planet, der allerede brænder".

- For to måneder siden advarede jeg om, at El Niño bankede på vores dør. Nu er den inde i huset - og skruer op for varmen, sagde han.

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) forsvarer efter den seneste tids debat om migrantstrømmen til den spanske eksklave Ceuta, at hun har ført en stram kurs i sagen, hvor hun blandt andet har luftet tanken om at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet.

- Vi vil ikke acceptere ukontrolleret migration til Europa, skriver Mette Frederiksen på Facebook mandag i et fælles skriv med Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

Det vakte intern kritik i regeringen, da Mette Frederiksen sammen med Giorgia Meloni og 20 andre regeringschefer krævede handling fra Spanien efter de store migrantstrømme.

- Europa er nødt til at sikre sine ydre grænser. Men det skal vi gøre ved at samarbejde. Og derfor er jeg ikke enig i, at der skal ske en suspendering af Schengen-aftalen, sagde udlændingeordfører Magnus Georg Jensen (R) i sidste uge til Politiken.

Moderaternes udenrigsordfører, Morten E. G. Brautsch, roste Spanien for at have håndteret situationen hurtigt.

Omkring 72.000 personer blev af de spanske myndigheder vurderet til at være trængt ind i Ceuta, men næsten alle var i sidste uge vendt tilbage til Marokko, sagde Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska.

Ceuta er en af to byer under spansk kontrol på det afrikanske kontinent. Den anden hedder Melilla. De to byer udgør EU's eneste landegrænser til Afrika.

Hændelsen ved Ceuta førte til kritik fra ikke mindst Italien af Spaniens immigrationspolitik.

Giorgia Meloni var hurtig til at lufte muligheden for at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, som går ud på, at EU-borgere i teorien frit kan rejse på tværs af EU-landenes grænser uden kontrol.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, fordømte opråbet fra de europæiske regeringschefer og kaldte det for "egoistisk".

RITZAU

Månederne juni og juli var tilsammen de varmeste nogensinde registreret i Vesteuropa.

Det oplyser den europæiske klimatjeneste Copernicus i en pressemeddelelse mandag.

Med en gennemsnitstemperatur på 21,62 grader celsius tilsammen slår de to måneder normalen for 1991-2020 med 2,79 grader. Den tidligere rekord for samme periode blev sat i 2022.

Samtidig meldes der om meget tørre forhold flere steder.

- Dette er et tydeligt eksempel på, hvordan klimaforandringerne intensiverer varmeekstremer, og varme og tørke i stigende grad forstærker hinanden, siger Samantha Burgess, som er vicedirektør for Copernicus, til nyhedsbureauet AFP.

Vandstanden i floderne har været lav i perioden. Det gælder blandt andet for de store europæiske floder Rhinen, Seinen og Donau.

Derudover har de varme og tørre forhold givet forhøjet risiko for naturbrande, og Spanien og Frankrig har oplevet omfattende naturbrande.

Samtidig er en El Niño under udvikling.

Under klimafænomenet El Niño, som kommer med jævne mellemrum, bliver havoverfladen i det centrale og østlige Stillehav omkring ækvator varmere. Det påvirker vejret og klimaet i store dele af verden.

RITZAU

En toårig pige har mistet livet efter at være blevet påkørt af en bil på en villavej i Espergærde søndag.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for Ekstra Bladet mandag morgen.

Til Ritzau oplyser politikredsen yderligere, at man klokken 15.01 modtog en anmeldelse om et færdselsuheld, og at et barn var blevet påkørt.

Klokken 15.21 blev den toårige pige erklæret død på ulykkesstedet.

Den toåriges pårørende er underrettet, og netop af hensyn til de pårørende og på grund af de specifikke omstændigheder ved ulykken ønsker Nordsjællands Politi ikke at oplyse yderligere om ulykken.

RITZAU

En 22-årig ungarsk mand er ifølge Ekstra Bladet fængslet in absentia for at have frihedsberøvet en 15-årig pige fra Hedensted, der i sidste uge blev efterlyst og senere fundet i Ungarn.

Men den 22-årige afviser at have gjort noget forkert.

Han og den 15-årige var nemlig kærester, og pigen tog frivilligt med til Ungarn, siger han til Ekstra Bladet, der har mødt den 22-årige i sit hjemland.

- Jeg elsker hende, og jeg savner hende. Jeg venter på hende og på, at alt bliver godt om tre år, når vi kan være sammen igen, siger han til avisen.

Den 22-årige fortæller til Ekstra Bladet, at de to mødtes online på spilplatformen Roblox for halvandet år siden.

De skrev sammen jævnligt og aftalte for nylig at mødes. Han lånte sin mors vens bil og kørte til Danmark i tirsdags for at hente den 15-årige, som han siger, at han på det tidspunkt troede var 18 år.

Pigen blev imidlertid efterlyst, og med hjælp fra ungarsk politi blev hun fundet torsdag og efterfølgende bragt tilbage til Danmark.

Fredag blev der holdt retsmøde i sagen, hvor der blev nedlagt referatforbud.

Sydøstjyllands Politi har af hensyn til efterforskningen indtil videre ikke villet kommentere sagen.

Ungarsk politi har til Ritzau fortalt, at man onsdag blev kontaktet via Europol, fordi der var oplysninger om, at hun kunne befinde sig i Ungarn.

Det lykkedes at lokalisere den 15-årige pige i provinsen Hajdú-Bihar, der ligger i den østlige del af landet.

Ifølge ungarsk politi er der indtil videre ikke noget, der tyder på, at hun har været udsat for en forbrydelse ud over anklagen om frihedsberøvelse.

RITZAU

En 22-årig ungarsk mand er ifølge Ekstra Bladet fængslet in absentia for at have frihedsberøvet en 15-årig pige fra Hedensted, der i sidste uge blev efterlyst og senere fundet i Ungarn.

Men den 22-årige afviser at have gjort noget forkert.

Han og den 15-årige var nemlig kærester, og pigen tog frivilligt med til Ungarn, siger han til Ekstra Bladet, der har mødt den 22-årige i sit hjemland.

- Jeg elsker hende, og jeg savner hende. Jeg venter på hende og på, at alt bliver godt om tre år, når vi kan være sammen igen, siger han til avisen.

Den 22-årige fortæller til Ekstra Bladet, at de to mødtes online på spilplatformen Roblox for halvandet år siden.

De skrev sammen jævnligt og aftalte for nylig at mødes. Han lånte sin mors bil og kørte til Danmark i tirsdags for at hente den 15-årige, som han siger, at han på det tidspunkt troede var 18 år.

Pigen blev imidlertid efterlyst, og med hjælp fra ungarsk politi blev hun fundet torsdag og efterfølgende bragt tilbage til Danmark.

Fredag blev der holdt retsmøde i sagen, hvor der blev nedlagt referatforbud.

Sydøstjyllands Politi har af hensyn til efterforskningen indtil videre ikke villet kommentere sagen.

RITZAU

En 80-årig kvinde har mistet livet, mens hun var i gang med at forlade sit hjem for at komme væk fra en omfattende skovbrand i den canadiske provins British Columbia.

Det meddeler polititjenesten Royal Canadian Mounted Police (RCMP) sent søndag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Politiet mener, at hendes død skyldes skovbranden, skriver RCMP i en udtalelse ifølge det britiske medie BBC.

I løbet af weekenden er over 20.000 mennesker som følge af skovbranden blevet evakueret i British Columbia, der ligger i den vestlige del af Canada.

Branden startede fredag nær søen Okanagan Lake og har sidenhen bredt sig hurtigt.

Et område på omkring 136 kvadratkilometer er brændt i British Columbia. Det oplyser provinsens brandmyndighed BC Wildfire Service ifølge BBC. Det svarer til et område, der er lidt større end den danske ø Læsø.

De voldsomme skovbrande fik lørdag British Columbia, der er Canadas næststørste vinproducerende provins, til at gå i kriseberedskab. Ilden raserer blandt andet i vin- og frugtplantageområder.

Søndag oplyste den canadiske regering, at man ville sende hjælp til provinsen for at få styr på skovbrandene. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Regeringen vil blandt andet sørge for husly og indkvartering til de personer, der har været nødt til at forlade deres hjem på grund af flammerne.

Canadas beredskabsminister, Eleanor Olszewski, skrev søndag aften i et opslag på X, at hun har bedt de føderale myndigheder om at samarbejde med provinsen for at sikre, at hjælpen når frem til dem, der har mest brug for den.

Ringe sigtbarhed og et stigende antal brande har ifølge Reuters givet brandfolkene svære betingelser i forsøget på at få flammerne under kontrol.

Søndag havde provinsens brandfolk fået assistance i form af brandfolk fra Australien, New Zealand og Mexico.

Der forventes at ankomme mere personale fra udlandet til at bistå med slukningsarbejdet i de kommende dage, skriver Reuters.

RITZAU

En 80-årig kvinde har mistet livet, mens hun var i gang med at forlade sit hjem for at komme væk fra en omfattende skovbrand i den canadiske provins British Columbia.

Det meddeler polititjenesten Royal Canadian Mounted Police (RCMP) sent søndag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

I løbet af weekenden er over 20.000 mennesker som følge af skovbranden blevet evakueret i British Columbia, der ligger i den vestlige del af Canada.

Branden startede fredag nær søen Okanagan Lake og har sidenhen bredt sig hurtigt.

Et område på omkring 136 kvadratkilometer er brændt i provinsen. Det oplyser provinsens brandmyndighed BC Wildfire Service ifølge det britiske medie BBC. Det svarer til et område, der er lidt større end den danske ø Læsø.

RITZAU

I 2011 kom det frem, at statsløse palæstinensere i strid med konventioner i årevis havde fået nej til dansk statsborgerskab.

Det førte til fyringen af daværende integrationsminister for Venstre Birthe Rønn Hornbech og granskning i Statsløsekommissionen.

Samtidig lagde flere af de nu tidligere statsløse palæstinensere sag an mod myndighederne med krav om at få en godtgørelse, fordi deres danske statsborgerskab var blevet forsinket.

Mandag behandler Højesteret et af de retsopgør.

Læs mere om retssagerne her:

* I 2011 lagde 17 tidligere statsløse palæstinensere sag an mod Integrationsministeriet med krav om erstatning for at have fået forsinket dansk statsborgerskab.

* I 2012 kom også et søgsmål fra en gruppe på dengang 33 tidligere statsløse.

* Begge sager blev af byretten henvist til at skulle direkte til Østre Landsret.

* I 2016 afsagde Østre Landsret dom i sagen med de 17 personer. Den vurderede, at syv af dem skulle have en godtgørelse på hver 20.000 kroner.

* I 2018 satte Højesteret godtgørelsen ned til 10.000 kroner til seks af dem, mens den sidste nu ikke fik noget. Højesteret afviste samtidig, at Menneskerettighedskonventionens artikel tre om umenneskelig behandling var overtrådt.

* I 2022 stod Østre Landsret til at skulle afsige dom i sagen mod de 33 sagsøgere efter flere retsmøder i sagen. Men en dommer var inhabil, og så måtte sagen gå om.

* I 2025 var sagen med de 33 tidligere statsløse for Østre Landsret igen, og her fik tre af dem tilkendt en godtgørelse på hver 10.000 kroner.

* 22 af dem - alle nogen der fik afslag på godtgørelse - ankede til Højesteret, hvor sagen mandag bliver behandlet i et retsmøde. Dommen ventes senere.

* I begge sager blev tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech også sagsøgt, men søgsmålene mod hende blev udskilt til særskilt behandling.

* I 2019 afviste Østre Landsret, at de 17 sagsøgere, der fik dom i Højesteret i 2018, kunne sagsøge den tidligere minister. De havde ingen retlig interesse, fordi erstatningsspørgsmålet allerede var behandlet.

Kilder: Ritzau, Højesteret og Østre Landsret.

RITZAU

Selv om det er 14 år siden, at en gruppe tidligere statsløse palæstinensere stævnede de danske myndigheder, er det først nu, at sagen er ved at nå sin ende i retssystemet.

Mandag kommer sagen for Højesteret, som skal vurdere, om de 22 tidligere statsløse fik forsinket dansk statsborgerskab, og om de har ret til en godtgørelse.

Sagen blev rejst i kølvandet på den såkaldte Statsløsesag, hvor det i 2011 blev afsløret, at statsløse palæstinensere i strid med konventioner havde fået afslag på at få dansk statsborgerskab.

Længe lå de 22 sagsøgeres sag ligget i dvale i retssystemet, mens de ventede på, at sagen blev gransket i Statsløsekommissionen.

Dernæst måtte de afvente, at først landsretten og dernæst Højesteret i 2018 afgjorde en lignende sag om nogle andre tidligere statsløses erstatningskrav.

Og da deres sag i 2021 og 2022 var blevet behandlet over fem retsmøder i Østre Landsret, opstod et nyt bump på vejen.

For da landsrettens dommere sad og voterede, hvad dommen skulle være, opdagede den ene, at vedkommende var inhabil.

Så måtte sagen gå om, og der skulle findes nye datoer.

I foråret 2025 blev landsretten igen sat med et nyt dommerpanel, og 28. maj var dommen klar. Kun tre ud af dengang 33 sagsøgere fik tildelt en godtgørelse på hver 10.000 kroner.

22 af dem - alle personer, som fik afvist godtgørelse - har taget sagen videre til Højesteret.

Her lyder det samlede krav på 500.000 kroner.

- Sagsøgerne protesterede imod, at sagen skulle sættes i bero, men det skete alligevel. Og det er også derfor, at vi står her nu i 2026 med en sag, der skulle være blevet afgjort sammen med de andres, siger advokat Christian F. Jensen.

Han er stærkt kritisk over for den lange tid, som det har taget at nå igennem Østre Landsret som første instans.

- Måden, som denne sag er blevet behandlet på i landsretten, er en skamplet mere på det danske retssystem, siger advokaten og tilføjer:

- Der sker jo det, at borgerne bliver kørt trætte, og myndighederne har ikke den udfordring.

Sagen om de statsløse palæstinensere blev afsløret i begyndelsen af 2011, og i foråret samme år blev Birthe Rønn Hornbech fyret som integrationsminister.

Statsløsekommissionen blev nedsat, og i 2015 lå konklusionen klar.

I årevis administrerede Danmark i strid med internationale konventioner, fordi man ikke havde efterlevet statsløses ret til lempeligere adgang til dansk statsborgerskab.

I den sag, som nu skal for Højesteret, skal dommerne vurdere, om der kan være sket brud på konventionens artikel 8 og 14, der handler om henholdsvis retten til familieliv og et forbud mod diskrimination.

Det afviste landsretten sidste år, var tilfældet.

I Højesteret skal det også vurderes, om kravene kan være forældet.

Ritzau har været i kontakt med Udlændinge- og Integrationsministeriet, men ministeriet afviser at kommentere verserende retssager.

Højesterets dom ventes senere på måneden.

/ritzau/

Politiet leder tidligt mandag morgen efter en 34-årig fange, der søndag aften stak af i forbindelse med et besøg på Hvidovre Hospital.

Det drejer sig om en 34-årig mand, der afsoner en dom for røveri.

Det oplyser Jens Møller, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

- Han sagde, at han havde det skidt, så Kriminalforsorgen bragte ham ned på hospitalet. Da han skulle ud af ambulancen og ind på skadestuen, så han sit snit til at stikke af, siger han.

Det skete omkring klokken 21.50.

Jens Møller kan ikke oplyse, hvor lang en dom manden afsoner, eller hvilket fængsel han afsoner den på.

- Han er ikke farlig. Det er ikke én, som vi er bange for, render ud og gør skade på andre mennesker, siger Jens Møller.

På stedet gjorde myndighederne, hvad de kunne, for at finde manden, men uden held.

Ingen kom til skade i forbindelse med fangeflugten, siger Jens Møller.

Politiet mangler ikke offentlighedens hjælp til at finde den 34-årige mand.

- Vi efterforsker nu sagen og eftersøger ham. Når han bliver fanget, får han sikkert en dom for sin flugt oveni, siger Jens Møller.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvordan manden kunne undslippe politiet.

RITZAU