Indonesiens regering har besluttet at forbyde en række sociale medier for børn under 16 år for at beskytte dem mod mobning, svindel, internetafhængighed og pornografisk indhold.

Det fortæller regeringen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Konti tilhørende børn under 16 år på højrisikoplatforme vil blive deaktiveret - i første omgang på YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Threads, X, Bigo Live og Roblox.

- Regeringen træder til, så forældre ikke længere skal kæmpe alene imod algoritmens giganter, siger kommunikationsminister Meutya Hafid i udtalelsen.

Deaktiveringen af børns konti på de sociale medier begynder 28. marts.

Det indonesiske forbud bliver indført, tre måneder efter at Australien som det første land i verden gjorde det forbudt for børn under 16 år at bruge flere sociale medier - herunder YouTube, Snapchat, Instagram og TikTok.

Inden det australske forbud trådte i kraft, indgik Danmarks regering i november sidste år en aftale, der forbyder børn under 15 år at have en profil på forskellige sociale medier.

Aftalen blev indgået med De Konservative og Det Radikale Venstre og indeholder en undtagelse, der gør, at danske børn ned til 13 år må bruge sociale medier, hvis de har fået et ja fra deres forældre.

Forbuddet er dog ikke blevet omsat til lov endnu og er derfor ikke indført.

Også blandt andet Frankrig, Grækenland, Spanien og Indien arbejder på eller overvejer at indføre aldersgrænser for sociale medier.

Ifølge Indonesiens kommunikationsminister handler forbuddet mod sociale medier om at beskytte børnenes fremtid.

- Vi tager dette skridt for at tage vores børns fremtid tilbage. Vi vil have teknologi til at gøre mennesker menneskelige - ikke til ofre vores børns barndom, siger Meutya Hafid.

Videoplatformen YouTube, som er ejet af Google, oplyser til AFP, at YouTube er i gang med at nærlæse den nye lovgivning i Indonesien.

TikToks afdeling i Indonesien og Googles afdeling i landet har ikke umiddelbart svaret på nyhedsbureauets henvendelser.

Der bor knap 290 millioner mennesker i Indonesien.

/ritzau/

Indonesiens regering har besluttet at forbyde en række sociale medier for børn under 16 år for at beskytte dem mod mobning, svindel, internetafhængighed og pornografisk indhold.

Det fortæller regeringen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Konti tilhørende børn under 16 år på højrisikoplatforme vil blive deaktiveret - i første omgang på YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Treads, X, Bigo Live og Roblox.

- Regeringen træder til, så forældre ikke længere skal kæmpe alene imod algoritmens giganter, siger kommunikationsminister Meutya Hafid i udtalelsen.

Deaktiveringen af børns konti på de sociale medier begynder 28. marts.

Det indonesiske forbud bliver indført, tre måneder efter at Australien som det første land i verden gjorde det forbudt for børn under 16 år at bruge flere sociale medier - herunder YouTube, Snapchat, Instagram og TikTok.

/ritzau/

Britney Spears' talsperson udtrykker bekymring for popsangeren, som natten til torsdag blev anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

- Det var en uheldig hændelse, der er fuldstændig utilgivelig, lyder det blandt andet i erklæringen ifølge flere amerikanske medier, herunder Variety.

- Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid.

Den 44-årige amerikaner skal fremstilles i retten 4. maj.

Ifølge hendes talsperson vil hendes to sønner, 20-årige Sean Preston og 19-årige Jayden James, tilbringe tid med hende den kommende tid.

- Hendes kære vil komme op med en tiltrængt plan for succes og sundhed, lyder det.

Britney Spears udtalte i oktober sidste år, at hun havde set en af sine sønner 45 minutter de forgangne fem år.

Følgere på hendes Instagram-profil, som ikke længere kan findes efter onsdagens hændelse, har i længere tid også udtrykt bekymring for sangeren.

Hun deler mange dansevideoer. I nogle af dem har hun danset rundt med knive.

Følgere har også beskyldt hende for at fremstå usoigneret og usammenhængende.

Der har også været bekymringer efter nogle af de ytringer, hun har delt på de sociale medier.

Britney Spears blev i 2021 sat fri af det værgemål, hun kom under i 2008.

Kort inden værgemålet blev besluttet, fik hun frataget forældreretten og besøgsretten til sine to sønner fra forholdet med danseren Kevin Federline som følge af blandt andet alkoholmisbrug, uberegnelig adfærd og højlydte skænderier med familien.

I 2007 fik hun, hvad medier har beskrevet som et psykisk sammenbrud. Paparazzifotografer tog billeder af hende, imens hun kronragede sig selv med en trimmer. Kort efter tog hun en paraply og hamrede den ind i en bil tilhørende en paparazzofotograf.

Samme år udgav hun sit femte album, "Blackout", hvor hun i nummeret "Piece of Me" langede kraftigt ud efter sladderpressen.

I begyndelsen af 2008 blev Britney Spears indlagt på et psykiatrisk hospital, da man frygtede for hendes velbefindende.

Det var kort herefter, at hun kom under værgemål, fordi det blev vurderet, at hun ikke kunne tage vare på sig selv.

Værgemålet ophørte i 2021, og Britney Spears beskrev i retten, at værgemålet var som mishandling.

Samme år, som værgemålet ophørte, var Britney Spears tilbage i studiet efter seks års fravær. Hun var med på Elton Johns nummer "Hold Me Closer".

Det er ti år siden, at hun sidst udgav et album.

Flere internationale medier skrev i begyndelsen af året, at hun har solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

Britney Spears albumdebuterede i 1999 med pladen " ... Baby One More Time".

Året efter udkom albummet "Oops! ... I Did It Again".

Siden fulgte blandt andet "In the Zone" i 2003 med "Toxic" på.

Hendes seneste plade, "Glory", udkom i 2016. To år efter optrådte hun på Smukfest.

/ritzau/

To personer er fredag blevet anholdt i forbindelse med en skudepisode i Måløv onsdag, oplyser Københavns Vestegns Politi på Politi Update.

Det var onsdag eftermiddag, at der blev affyret skud mod en bil på Måløv Hovedgade. I bilen befandt sig en person, som blev ramt, men slap med overfladiske sår.

Efter skyderiet, der blev anmeldt onsdag klokken 16.46, foretog politiet afspærringer på stedet, mens efterforskere og teknikere arbejdede. Det betød, at trafikken blev forstyrret, og at busruter måtte lægges om.

Efterfølgende fandt politiet en bil i Smørum, som man vurderede, havde en forbindelse til sagen.

Og nu efter to dages efterforskning har politiet så foretaget anholdelser i sagen og leder fortsat efter en mistænkt.

- Han ved, at vi leder efter ham, og vi opfordrer ham til at melde sig, siger politikommissær Tue Lauenblad i en meddelelse på Politi Update.

De to anholdte skal lørdag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Københavns Vestegns Politi har endnu ikke oplyst, hvad de sigtes for, og politiet oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at oplyse yderligere om sagen.

/ritzau/

Britney Spears' talsperson udtrykker bekymring for popsangeren, som natten til torsdag blev anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

- Det var en uheldig hændelse, der er fuldstændig utilgivelig, lyder det blandt andet i erklæringen ifølge flere amerikanske medier, herunder Variety.

- Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid.

Følgere på hendes Instagram-profil, som ikke længere kan findes efter onsdagens hændelse, har i længere tid også udtrykt bekymring for hende.

Hun deler mange dansevideoer. I nogle af dem har hun danset rundt med knive.

/ritzau/

På baggrund af efterforskningsmateriale fra en international politioperation mod et krypteret kommunikationsnetværk for kriminelle, som blev iværksat for snart seks år siden, er en 66-årig kvinde fra Vestsjælland fredag blevet idømt ti års fængsel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 66-årige Helle Karin Heidelbach er dømt for først at have forsøgt at hente ti kilo amfetamin hos en kurér i Jyllinge. Et forehavende, som slog fejl, da kuréren aldrig dukkede op.

Nogle dage senere lykkedes det imidlertid kvinden at få hentet de ti kilo amfetamin i Sorø efter at have mødtes med kuréren i Ringsted.

Alt dette foregik i maj 2020. På det tidspunkt var det krypterede netværk EncroChat flittigt brugt blandt kriminelle i hele Europa. Men netop i foråret 2020 var det lykkedes for fransk politi at bryde krypteringen og overvåge kommunikationen.

En del af det indsamlede materiale fra den internationale efterforskning landede i 2021 i narkoafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- De beskeder, vi fik adgang til, indeholdt en række forskellige oplysninger om den person, der stod bag profilen. Ved at lægge alle oplysningerne sammen tegnede der sig til sidst et billede af, at det kun kunne være den 66-årige. Og på den baggrund blev hun anholdt, siger specialanklager Rune Rydik i pressemeddelelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet mener, at kvinden ikke har handlet på egen hånd, men man har ikke formået at identificere andre.

Helle Karin Heidelbach har under sagen, som er blevet ført ved Retten i Roskilde, nægtet sig skyldig, og hun valgte efter dommen at anke afgørelsen til Østre Landsret.

Theresa Scavenius har samlet 150 underskrifter og har dermed nok til at komme på stemmesedlen som løsgænger til folketingsvalget den 24. marts.

Det oplyser Scavenius selv i en pressemeddelelse.

Indenrigsministeriet kan umiddelbart ikke bekræfte, at Scavenius er opstillet.

Det skyldes, at man har "tavshedspligt", indtil de officielle kandidatoversigter bliver offentliggjort cirka otte dage før valget.

Scavenius stiller op i Københavns Storkreds, hvor det ifølge hende selv vil kræve i omegnen af 20.000 stemmer at blive valgt ind.

Theresa Scavenius er stifter af partiet Grønne Demokrater, som hun har forsøgt at få opstillet til valget i marts.

Det måtte hun dog opgive, da hun ikke kunne samle nok vælgererklæringer.

Da Scavenius droppede at få partiet på stemmesedlen, havde partiet 8760 gyldige vælgererklæringer.

Man skal have cirka 20.000, før et parti kan blive opstillet.

Det er kun lykkedes to gange tidligere for en løsgænger at blive valgt til Folketinget.

Det skete senest i 1994, hvor entertaineren Jacob Haugaard kom ind - blandt andet på et valgløfte om mere medvind på cykelstien.

Han stillede op i Aarhus Amtskreds og fik 23.253 personlige stemmer.

Theresa Scavenius er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i klimapolitik.

Hun blev valgt til Folketinget i 2022 for Alternativet, men blev ekskluderet fra partiets folketingsgruppe i sommeren 2023.

Hun forlod efterfølgende partiet og har siden siddet i Folketinget som løsgænger.

Scavenius har også tidligere været medlem af De Radikale, hvor hun stillede op til næstformandsposten uden at blive valgt.

Hun har i sin tid i Folketinget beskæftiget sig en del med klimapolitik, mens hun også har markeret sig med en kritik af de demokratiske processer.

Hun går blandt andet til valg på at skabe en mere "åben lovbehandling" i Folketinget, siger hun i sin pressemeddelelse.

/ritzau/

Theresa Scavenius har samlet 150 underskrifter og har dermed nok til at komme på stemmesedlen som løsgænger til folketingsvalget den 24. marts.

Det oplyser Scavenius selv i en pressemeddelelse.

Indenrigsministeriet kan umiddelbart ikke bekræfte, at Scavenius er opstillet.

Det skyldes, at man har "tavshedspligt", indtil de officielle kandidatoversigter bliver offentliggjort cirka otte dage før valget.

Scavenius stiller op i Københavns Storkreds, hvor det ifølge hende selv vil kræve i omegnen af 20.000 stemmer at blive valgt ind.

Theresa Scavenius er stifter af partiet Grønne Demokrater, som hun har forsøgt at få opstillet til valget i marts.

Det måtte hun dog opgive, da hun ikke kunne samle nok vælgererklæringer.

Da Scavenius droppede at få partiet på stemmesedlen, havde partiet 8760 gyldige vælgererklæringer.

Man skal have cirka 20.000, før et parti kan blive opstillet.

Det er kun lykkedes to gange tidligere for en løsgænger at blive valgt til Folketinget.

Det skete senest i 1994, hvor entertaineren Jacob Haugaard kom ind - blandt andet på et valgløfte om mere medvind på cykelstien.

Han stillede op i Aarhus Amtskreds og fik 23.253 personlige stemmer.

/ritzau/

USA kommer ikke til at indgå en aftale med Iran uden en betingelsesløs kapitulation fra Irans side.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

- Der bliver ikke en aftale med Iran uden en betingelsesløs kapitulation!, skriver præsidenten.

Udmeldingen kommer efter seks dage med amerikanske og israelske angreb mod Iran. I lige så mange dage har Iran angrebet en lang række lande i Mellemøsten - herunder Israel.

På krigens første dag - lørdag 28. februar - blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt i et israelsk angreb i den iranske hovedstad, Teheran.

Trump skriver, at der skal vælges en "stor og acceptabel" leder af Iran.

USA's præsident sagde allerede torsdag til medierne Axios og Reuters, at han vil være personligt involveret i udvælgelsen af en ny øverste leder for Iran.

Derefter vil USA sammen med sine allierede og partnere arbejde "utrætteligt" for at gøre Iran "økonomisk større, bedre og stærkere end nogensinde før".

- Iran får en stor fremtid.

- Gør Iran stor igen (make Iran great again), skriver Trump på Truth Social.

Israel og USA stod bag de første angreb i den verserende krig, hvorefter Iran svarede igen med angreb på blandt andet Israel og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

Op til udbruddet af krigen forhandlede USA og Iran i en længere periode om en ny atomaftale, og flere gange i ugerne op til de første angreb mødtes delegationer fra de to lande i den schweiziske by Genève.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der skulle begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Det er anden gang på mindre end et år, at USA og Israel har angrebet Iran. Israelske angreb på landets atomkraftværker og militærbaser førte i juni sidste år til en 12 dage lang krig, hvor USA undervejs blev involveret.

/ritzau/

Levering af brevstemmer til folketingsvalget den 24. marts påvirkes af situationen i Mellemøsten.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Post fra og via Mellemøsten er flere steder forsinket eller indstillet, og ministeriet kan ikke garantere, at brevstemmer fra berørte lande når frem i tide.

Det gælder både stemmer afgivet i lande i Mellemøsten og potentielt i lande i Asien, hvor forsendelser går gennem Mellemøsten, skriver Udenrigsministeriet.

Også levering af brevstemmer til lagtingsvalget på Færøerne 26. marts er berørt.

Ministeriet opfordrer stemmeberettigede borgere, der befinder sig i lande ramt af situationen, til at stemme så tidligt som muligt.

Udenrigsministeriet og de danske repræsentationer i regionen arbejder på flere alternativer og vil gøre deres for at sikre, at så mange brevstemmer som muligt når frem inden valgene.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort efter svarede igen med angreb mod Israel og amerikanske baser i flere lande i Mellemøsten.

Omkring 10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på danskerlisten for Mellemøsten.

Danskerlisten er en frivillig liste, hvor danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan registrere sig ved rejse eller ophold i udlandet.

Det faktiske antal danskere i regionen kan være højere eller lavere, da registreringen er frivillig.

Personerne på listen fordeler sig blandt andet på De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Iran, Israel og Libanon.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvilke lande der konkret kan blive berørt af forsinkelser i brevstemmerne.

- Er du bosat i udlandet og har spørgsmål til brevstemmer, skal du kontakte den relevante ambassade for det land, du befinder dig i, skriver Udenrigsministeriet.

/ritzau/

Østjyllands Politi har fredag eftermiddag anholdt en 21-årig mand og sigtet ham for drabsforsøg, i forbindelse med at en 19-årig mand blev skubbet ud på skinnerne på letbanestationen i Mørke nord for Aarhus.

Det oplyser politiet på Politi Update.

Der er tale om en mand fra lokalområdet, som blev anholdt på sin bopæl fredag klokken 14.07. Det skete ifølge politiet på baggrund af flere henvendelser fra offentligheden.

Tidligere fredag var politiet ude og opfordre gerningsmanden til at melde sig selv. I den forbindelse truede politiet med at offentliggøre videoovervågningsbilleder fra gerningsstedet, som angiveligt viste manden.

Episoden på letbanestationen fandt sted onsdag aften umiddelbart før klokken 19.26. Her blev en 19-årig mand skubbet i ryggen, så han faldt ned på togskinnerne, mens letbanetoget var på vej til perron.

Manden nåede at kravle i sikkerhed.

- Episoden kunne være endt frygteligt galt, hvis ikke den unge mand selv havde været i stand til at komme op, mens lokomotivføreren foretog en kraftig nødopbremsning, sagde politiinspektør Anders Uhrskov torsdag.

Østjyllands Politi oplyser, at det endnu er for tidligt at oplyse nærmere om, hvorvidt den 19-årige og den 21-årige har en relation. Heller ikke motivet kan politiet oplyse nærmere om.

Den anholdte bliver lørdag stillet for en dommer, som skal vurdere, om der er grundlag for varetægtsfængsling, mens politiet efterforsker sagen.

/ritzau/

Levering af brevstemmer til folketingsvalget den 24. marts påvirkes af situationen i Mellemøsten.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Post fra og via Mellemøsten er flere steder forsinket eller indstillet, og ministeriet kan ikke garantere, at brevstemmer fra berørte lande når frem i tide.

Det gælder både stemmer afgivet i lande i Mellemøsten og potentielt i lande i Asien, hvor forsendelser går gennem Mellemøsten, skriver Udenrigsministeriet.

Også levering af brevstemmer til lagtingsvalget på Færøerne 26. marts er berørt.

Ministeriet opfordrer stemmeberettigede borgere, der befinder sig i lande ramt af situationen, til at stemme så tidligt som muligt.

Udenrigsministeriet og de danske repræsentationer i regionen arbejder på flere alternativer og vil gøre deres for at sikre, at så mange brevstemmer som muligt når frem inden valgene.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort efter svarede igen med angreb mod Israel og amerikanske baser i flere lande i Mellemøsten.

Omkring 10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på danskerlisten for Mellemøsten.

Danskerlisten er en frivillig liste, hvor danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan registrere sig ved rejse eller ophold i udlandet.

Det faktiske antal danskere i regionen kan være højere eller lavere, da registreringen er frivillig.

Personerne på listen fordeler sig blandt andet på De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Iran, Israel og Libanon.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvilke lande der konkret kan blive berørt af forsinkelser i brevstemmerne.

- Er du bosat i udlandet og har spørgsmål til brevstemmer, skal du kontakte den relevante ambassade for det land, du befinder dig i, skriver Udenrigsministeriet.

/ritzau/

USA kommer ikke til at indgå en aftale med Iran uden en betingelsesløs kapitulation fra Irans side.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

- Der bliver ikke en aftale med Iran uden en betingelsesløs kapitulation!, skriver præsidenten.

Udmeldingen kommer efter seks dage med amerikanske og israelske angreb mod Iran. I lige så mange dage har Iran angrebet en lang række lande i Mellemøsten - herunder Israel.

Trump tilføjer, at der skal vælges en "stor og acceptabel" leder af Iran, og derefter vil USA sammen med sine allierede arbejde "utrætteligt" for at gøre Iran "økonomisk større, bedre og stærkere end nogensinde før".

/ritzau/

Levering af brevstemmer til folketingsvalget den 24. marts påvirkes af situationen i Mellemøsten.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Post fra og via Mellemøsten er flere steder forsinket eller indstillet, og ministeriet kan ikke garantere, at brevstemmer fra berørte lande når frem i tide.

Det gælder både stemmer afgivet i lande i Mellemøsten og potentielt i lande i Asien, hvor forsendelser går gennem Mellemøsten, skriver Udenrigsministeriet.

Også levering af brevstemmer til lagtingsvalget på Færøerne er berørt.

Ministeriet opfordrer stemmeberettigede borgere, der befinder sig i lande ramt af situationen, til at stemme så tidligt som muligt.

Udenrigsministeriet og de danske repræsentationer i regionen arbejder på flere alternativer og vil gøre deres for at sikre, at så mange brevstemmer som muligt når frem inden valgene.

/ritzau/

Den tyske mediekoncern Axel Springer har offentliggjort en aftale om at købe Telegraph Media Group (TMG), som blandt andet ejer avisen The Daily Telegraph.

Det oplyser Axel Springer fredag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

- At blive ejer af denne institution i britisk kvalitetsjournalistik er et privilegie og et ansvar, siger Mathias Döpfner, som er topchef for Axel Springer.

Aftalen løber op i omkring fem milliarder kroner.

TMG blev allerede sat til salg i 2023, og der blev i 2025 indgået en aftale om, at den britiske mediekoncern Daily Mail and General Trust skulle købe Telegraph Media Group.

Men regeringen krævede en undersøgelse af opkøbet med fokus på konkurrencehensyn og offentlighedens interesser.

Axel Springer, der ejer blandt andet medierne Politico, Bild, Welt og Business Insider, har også tidligere forsøgt at købe The Daily Telegraph, siger Springers topchef.

- For mere end 20 år siden forsøgte vi at opkøbe The Telegraph, men det lykkedes ikke. Nu går vores drøm i opfyldelse, siger Döpfner ifølge BBC.

The Daily Telegraph, der har en konservativ profil og i årtier har spillet en stor rolle i det britiske mediebillede, blev grundlagt i 1855.

Den er af nogle blevet kaldt "The Torygraph". De britiske konservative går også under navnet "The Tories".

Tidligere har investeringsfonden Redbird IMI budt på The Telegraph. Det førte til debat om fremmede landes ejerandele i medier, da fonden er støttet af De Forenede Arabiske Emirater.

/ritzau/

Seniorpensionen og Arne-pensionen skal "sammentænkes", og der skal laves en ny, samlet ordning for nedslidte, der skal baseres på visitation.

Den nye ordning skal erstatte Arne- og seniorpensionen.

Det mener Moderaterne, der fredag har fremlagt et pensionsudspil.

Ydelsen skal afhænge af arbejdsevne, understreger formand Lars Løkke Rasmussen (M).

- Har du nul arbejdsevne, skal du have en stor ydelse. Kan man arbejde mere, får man en lavere ydelse, siger han.

Lars Løkke Rasmussen kommer ikke med noget konkret tal på, hvor stor ydelsen skal være.

Han understreger, at man ikke vil fjerne muligheden for tidlig tilbagetrækning.

- Vi ønsker bare, at det skal hvile på en vurdering af det enkelte menneskes situation, siger han.

I dag er seniorpension baseret på visitation. Man kan få tilkendt ydelsen, hvis man har en varigt nedsat arbejdsevne.

Arne-pensionen er baseret på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Moderaterne foreslår desuden at indføre en ordning for deltidspension.

Ordningen betyder, at det skal være muligt at gå på deltidspension tre år før, man rammer folkepensionsalderen.

I de tre år vil man få en mindre ydelse uden modregning, som er tiltænkt som en "trappe" op til folkepensionen, lyder det fra Moderaterne.

Ydelsen vil stige hvert år op til folkepensionsalderen.

Ved pressemødet fremhæver Lars Løkke Rasmussen (M), at man ikke vil pille ved den automatiske stigning i pensionsalderen, som andre partier har foreslået.

- Hvis man piller ved velfærdsaftalen, så piller man ved vores økonomiske holdbarhed. Så får fremtidige generationer sværere ved at få tingene til at hænge sammen, siger han.

Moderaterne vil også afsætte en milliard kroner til en såkaldt sporskiftefond, der skal gøre det nemmere at skifte spor i sit arbejdsliv.

Slutteligt vil man gøre det muligt at sætte ens ratepension på pause. Det er ikke muligt i dag.

Også Socialdemokratiet og De Radikale har fremlagt pensionsudspil i løbet af valgkampen.

Socialdemokraterne vil udvide adgangen til og forbedre Arne-pensionen, mens man vil sænke den automatiske stigning i pensionsalderen efter 2045.

De Radikale foreslår, at man skal kunne vælge at få udbetalt folkepensionens grundydelse op til tre år før den fastsatte pensionsalder.

Partiet mener desuden, at Arne-pensionen og efterlønnen skal afskaffes.

/ritzau/