Moderaterne vil finansiere partiets initiativer på sundhedsområdet ved at annullere en afskaffelse af chokoladeafgiften.

Det siger partiets formand Lars Løkke Rasmussen.

Partiet vil afsætte en milliard kroner til de fem sundhedsinitiativer, der er blevet præsenteret onsdag på et pressemøde i København.

En del af udspillet er, at personer over 50 år, der ikke har været til lægen i et år, skal tilbydes et sundhedstjek, der kan udføres på apoteker.

En nedsættelse af chokoladeafgiften er ikke trådt i kraft. Afgiften skulle være nedsat til sommer, men det vil Moderaterne annullere.

- Vi vil hellere bruge penge på sundhed end på sukker, siger Løkke på pressemødet.

- Vi har aldrig synes, det var en genial ide at sætte afgiften på chokolade ned.

/ritzau/

En mand fra det kriminelle miljø i det vestlige Aarhus undgår at miste sit danske statsborgerskab.

Den konklusion er Vestre Landsret nået frem til i en dom, der blev afsagt sent tirsdag.

Også tidligere har anklagemyndigheden forgæves rejst kravet. Det skete, da sagen blev behandlet af Retten i Aarhus i november 2024.

Den 29-årige Tarek Osman er blandt andet dømt for at have skaffet sig flere såkaldte krigsvåben i forbindelse med et opgør med en anden gruppering.

En panserværnsraket, tre geværgranater og 500 gram formbart sprængstof indgår blandt andet i sagen.

Under opgøret mellem Brabrandgruppen, Trillegårdsgruppen og Rosenhøjgruppen blev der blandt andet skudt mod Tarek Osmans virksomhed, Byens Dækcenter i Åbyhøj.

Landsretten har idømt Osman en straf på fængsel i 13 år og seks måneder. Byretten sagde 15 år.

Frakendelse af dansk statsborgerskab blev indført som en mulighed i sager om grov bandekriminalitet i 2022.

Tidligere har også Østre Landsret i en konkret sag om bandekriminalitet sagt nej til kravet om frakendelse af statsborgerskab.

Det er den europæiske konvention om statsborgerret, som giver landene mulighed for at tage statsborgerskab fra en person, som har været til alvorlig skade for statens "vitale interesser".

Det er for eksempel landsforræderi, spionage og terror.

Og den 29-åriges forsvarer, advokat Danni Richter Larsen, gør opmærksom på, at almindelig kriminalitet ikke er omfattet af konventionen, uanset hvor alvorlig den er.

Dette fremgår af en såkaldt forklarende rapport til konventionen.

- Jeg er yderst tilfreds med, at både Østre og Vestre Landsret har valgt at stå vagt om de retsgarantier, vi som samfund har bygget vores retssamfund på.

- I en tid, hvor den internationale retsorden er under massivt pres, og hvor autoritære strømninger vinder frem overalt, er det vigtigere end nogensinde at stå vagt om de principper, som internationale konventioner repræsenterer, siger Danni Richter Larsen.

Tarek Osman får dog en slags udvisning. I ni år må han ikke opholde sig i hele Aarhus Kommune, har landsretten bestemt.

Hidtil er der kun afsagt en enkelt dom med fratagelse af statsborgerskabet på grund af bandekriminalitet.

En rocker fra Hells Angels ved navn Abdullah Cakici fik dommen fra Københavns Byret i sommer i en sag om at have bestilt en ung svensker til at dræbe to personer på Blågårds Plads i København.

Han har anket til Østre Landsret, som tager stilling i maj.

I sagen om Tarek Osmans mange våben er det kommet frem, at en riffel blev fundet på loftet i Anna Anchers Gade i Brabrand, hvor han boede.

Panserværnsraketten blev opdaget i et grønt område i Holmstrup. Sprængstoffet og geværgranaterne er efter byrettens dom blevet fundet nedgravet i et rør i en kolonihave i Holmstrup.

Men en håndgranat, som indgår i sagen, har politiet endnu ikke lokaliseret, oplyser landsretten.

/ritzau/

Iran vil gå efter økonomiske interesser og banker med tilknytning til USA og Israel i Mellemøsten.

Det siger Ebrahim Zolfaqari, der er talsperson for det iranske militær, ifølge iranske statsmedier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Zolfaqari siger ifølge medierne, at et israelsk angreb på en iransk bank er årsagen til beslutningen.

Ifølge iranske medier ramte amerikanske og israelske angreb en bank i Teheran natten til onsdag og dræbte et ukendt antal ansatte, skriver AFP.

Talspersonen advarer befolkningen i regionen om at holde sig væk fra banker.

- Med denne ulovlige og usædvanlige handling tvinger fjenden os til at gå efter økonomiske centre og banker med tilknytning til USA og det zionistiske regime i regionen, siger Zolfaqari til de iranske medier ifølge Reuters.

I en erklæring fra det iranske militærs centrale operative kommando bragt i stats-tv lyder det ligeledes, at "fjenden har givet og frie tøjler til at angribe økonomiske centre og banker, der tilhører USA og det zionistiske regime", skriver AFP.

/ritzau/

En mand fra det kriminelle miljø i det vestlige Aarhus undgår at miste sit danske statsborgerskab.

Den konklusion er Vestre Landsret nået frem til i en dom, der blev afsagt sent tirsdag.

Også tidligere har anklagemyndigheden forgæves rejst kravet. Det skete, da sagen blev behandlet af Retten i Aarhus i november 2024.

Den 29-årige Tarek Osman er blandt andet dømt for at have skaffet sig flere såkaldte krigsvåben i forbindelse med et opgør med en anden gruppering.

En panserværnsraket, tre geværgranater og 500 gram formbart sprængstof indgår blandt andet i sagen.

Under opgøret mellem Brabrandgruppen, Trillegårdsgruppen og Rosenhøjgruppen blev der blandt andet skudt mod Tarek Osmans virksomhed, Byens Dækcenter i Åbyhøj.

Landsretten har idømt Osman en straf på fængsel i 13 år og seks måneder. Byretten sagde 15 år.

Frakendelse af dansk statsborgerskab blev indført som en mulighed i sager om grov bandekriminalitet i 2021.

Tidligere har også Østre Landsret i en konkret sag om bandekriminalitet sagt nej til kravet om frakendelse af statsborgerskab.

Det er den europæiske konvention om statsborgerret, som giver landene mulighed for at tage statsborgerskab fra en person, som har været til alvorlig skade for statens "vitale interesser".

Det er for eksempel landsforræderi, spionage og terror.

Og den 29-åriges forsvarer, advokat Danni Richter Larsen, gør opmærksom på, at almindelig kriminalitet ikke er omfattet af konventionen, uanset hvor alvorlig den er.

Dette fremgår af en såkaldt forklarende rapport til konventionen.

- Jeg er yderst tilfreds med, at både Østre og Vestre Landsret har valgt at stå vagt om de retsgarantier, vi som samfund har bygget vores retssamfund på.

- I en tid, hvor den internationale retsorden er under massivt pres, og hvor autoritære strømninger vinder frem overalt, er det vigtigere end nogensinde at stå vagt om de principper, som internationale konventioner repræsenterer, siger Danni Richter Larsen.

/ritzau/

I forbindelse med et skyderi i Måløv den 4. marts har politiet onsdag morgen offentligt efterlyst en mand, der efterlyses som den tredje gerningsmand.

Den 31-årige Cem Pedersen Iljazovski har hageskæg eller fuldskæg og er 173 centimeter høj. Øjnene er blå, og håret er mørkt.

Han er er helt på det rene med, at politiet ønsker at få kontakt, lyder det fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

- Manden har i nogle dage vidst, at vi leder efter ham, og vi vil klart opfordre ham til selv at melde sig, siger politikommissær Tue Lauenblad.

- Alt andet er bare at trække pinen ud, tilføjer han.

Sagen drejer sig ifølge politiet om et drabsforsøg, da der blev affyret flere skud på Måløv Hovedgade. En person blev ramt i armen.

/ritzau/

En mand fra det kriminelle miljø i Brabrand ved Aarhus undgår at miste sit danske statsborgerskab.

Den konklusion er Vestre Landsret nået frem til i en dom, der blev afsagt sent tirsdag.

Også tidligere har anklagemyndigheden fået afvist kravet. Det skete, da sagen blev behandlet af Retten i Aarhus i november 2024.

Den 29-årige Tarek Osman er blandt andet dømt for at have skaffet sig flere krigsvåben i forbindelse med et opgør med en anden gruppering.

Landsretten har idømt Osman en straf på fængsel i 13 år og seks måneder. Byretten sagde 15 år.

Frakendelse af dansk statsborgerskab blev indført som en mulighed i sager om grov bandekriminalitet i 2021.

I en lille håndfuld sager har anklagemyndigheden rejst kravet, og indtil nu har man fået medhold i et enkelt tilfælde.

/ritzau/

To personer er kørt til undersøgelse på sygehuset, efter at fire køretøjer onsdag morgen har været involveret i et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen.

Det oplyser Thomas Kristensen, der er kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har ikke yderligere oplysninger om deres tilstand, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 06.06.

Tidligere på morgenen var tre ud af fire vognbaner afspærret som følge af uheldet.

- De har ophævet afspærringen, så trafikken nu kører i to vognbaner. Der er givetvis en del kø derude, siger han.

Han kan ikke oplyse yderligere om uheldet.

Politiet er stadig til stede derude, siger Thomas Kristensen.

Han kan ikke oplyse, hvornår alle spor er farbare igen, men det vil "tage lidt tid endnu", siger han.

Tidligere på morgenen skrev Vejdirektoratet på det sociale medie X, at der fandt et uheld sted mellem motorvejskrydset Køge og afkørsel 32 i retning mod København.

Det har medført kø, der strækker sig ned ad E20 Vestmotorvejen fra Vemmedrup og ned ad E47 Sydmotorvejen fra Herfølge, lød det.

Man skal derfor regne med mellem 30 og 60 minutters forlænget rejsetid mod København, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.

/ritzau/

Ingen af de tre partier i SVM-regeringen har formået at skabe fremgang for sig selv under valgkampen, som nu er midtvejs.

Det viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Her står Socialdemokratiet til at få 21,7 procents vælgeropbakning mod 22,1 procent, inden statsminister Mette Frederiksen 26. februar udskrev folketingsvalg.

Venstre står i onsdagens måling til 10,4 procent af stemmerne mod 11,2 procent i målingen før valgudskrivelsen.

Regeringens mindste parti, Moderaterne, står i den seneste måling til en opbakning fra 5,8 procent af vælgerne mod 8,1 procent, inden valget blev udskrevet.

Fælles for de tre partier er, at de alle står til tilbagegang i forhold til deres resultat ved folketingsvalget i 2022.

Det hører med, at der er en statistisk usikkerhed i målingen for alle tre partier.

Liberal Alliance er til gengæld et parti, der har momentum i valgkampen.

Partiet står i onsdagens Voxmeter-måling til 12,0 procent af stemmerne og måles til at være det næststørste parti i Folketinget.

I målingen inden valgudskrivelsen fik Liberal Alliance 11,1 procents opbakning.

SF får 11,6 procent af stemmerne i målingen onsdag.

Alle 12 partier i Folketinget står til at komme ind. Alternativet får 2,8 procents opbakning, mens der er 2,6 procent til Borgernes Parti.

Hvis man ser på de klassiske politiske blokke, er der 84 mandater til rød blok, mens blå blok får 81 mandater.

I centrum for det hele er Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, der står til at få 10 mandater. Partiet er som det eneste uden for blokkene.

Statsminister Mette Frederiksen har både gjort tilnærmelser til den røde blok, men hun har heller ikke afvist endnu en regering hen over den politiske midte.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har en blå regering som sin klare førsteprioritet.

Heller ikke han har imidlertid udelukket muligheden for at søge indflydelse i endnu en regering hen over midten, såfremt alternativet er en rød regering.

Folketingsvalget afholdes 24. marts.

/ritzau/

Ingen af de tre partier i SVM-regeringen har formået at skabe fremgang for sig selv under valgkampen, som nu er midtvejs.

Det viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Her står Socialdemokratiet til at få 21,7 procents vælgeropbakning mod 22,1 procent, inden statsminister Mette Frederiksen 26. februar udskrev folketingsvalg.

Venstre står i onsdagens måling til 10,4 procent af stemmerne mod 11,2 procent i målingen før valgudskrivelsen.

Regeringens mindste parti, Moderaterne, står i den seneste måling til en opbakning fra 5,8 procent af vælgerne mod 8,1 procent, inden valget blev udskrevet.

Fælles for de tre partier er, at de alle står til tilbagegang i forhold til deres resultat ved folketingsvalget i 2022.

Det hører med, at der er en statistisk usikkerhed i målingen for alle tre partier.

/ritzau/

En 35-årig kvinde er blevet sigtet for drabsforsøg, efter at hun søndag blev anholdt for at skyde mod popsangeren Rihannas hjem i Beverly Hills i storbyen Los Angeles i den amerikanske delstat Californien.

Det oplyser en amerikansk anklagemyndighed ifølge mediet BBC.

Kvinden, der hedder Ivana Lisette Ortiz, er sigtet for at have affyret et halvautomatisk gevær mod Rihannas villa søndag klokken 13.15 lokal tid.

Ingen kom til skade i forbindelse med skyderiet.

Ortiz er blevet varetægtsfængslet. En dommer har afgjort, at hun kan løslades mod en kaution på 1,875 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 12 millioner danske kroner.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at både popsangeren, hendes kæreste, den amerikanske rapper A$AP Rocky, og deres tre børn befandt sig på adressen, da skyderiet fandt sted.

Hverken Rihanna, der bærer det borgerlige navn Robyn Rihanna Fenty, eller A$AP Rocky befandt sig i selve villaen. Det gjorde til gengæld flere andre familiemedlemmer, siger anklager Nathan Hochman efter et retsmøde ifølge AP.

Ifølge anklageren kørte Ortiz op foran Rihannas villa og affyrede flere gange sit våben, inden hun kørte fra stedet.

Kvindens hvide Tesla blev efterfølgende fundet 12 kilometer fra sangerens hjem ved et shoppingcenter, hvor Ortiz blev anholdt.

- At åbne ild i et beboet kvarter er ekstremt farligt, sætter liv i fare, og myndighederne vil følge sagen hele vejen gennem retssystemet, siger Hochman.

Den 35-årige kvinde er desuden blevet sigtet for ti tilfælde af overfald med et halvautomatisk skydevåben, to tilfælde af skud mod en beboet bolig og et tilfælde af skud mod et beboet køretøj, skriver AP.

Ortiz, der bor i den amerikanske delstat Florida, er tidligere blevet tvangsindlagt og har mistet forældremyndigheden over sit ti-årige barn. Det rapporterer mediet TMZ.

Politiet i Los Angeles har ifølge mediet CBS under efterforskningen fundet flere opslag på sociale medier, hvor Ortiz omtaler Rihanna og flere andre kendte.

I et opslag hævder hun blandt andet, at Rihanna vil dræbe hende.

Næste retsmøde i sagen er sat til den 25. marts.

/ritzau/

Venstre vil med et nyt udspil indføre egentlige demenspakker, som giver rettigheder til både den demensramte og til pårørende.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Med udspillet "Demensløftet" vil Venstre afsætte 500 millioner kroner til demensområdet. En del af pengene skal findes ved at sænke udviklingsbistanden - et forslag, som Venstre kom med i februar.

En af rettighederne er tilknytning af en fast demenskoordinator. En sådan koordinator kan aflaste de pårørende med vejledning og kontakt til myndighederne.

Det er et initiativ, som Ældre Sagen og Alzheimerforeningen i weekenden opfordrede til.

De to organisationer mener, at en fremtidig national demensplan bør indeholde en national kronikerpakke på demensområdet. Den bør indebære retten til udredning inden 90 dage med tidlig inddragelse af en demenskoordinator, lyder det.

Retten til en fast demenskoordinator vil også gælde den demensramte.

Koordinatoren skal komme på besøg i hjemmet og hjælpe med at finde relevante tilbud om for eksempel fysisk træning i lokalområdet.

Venstre foreslår desuden, at pårørende får ret til deltagelse i samtalegrupper med andre i samme situation.

Man bør som pårørende også have ret til aflastningstilbud, lyder det fra Venstre.

Partiformand Troels Lund Poulsen kalder det i pressemeddelelsen et "nybrud i de rettigheder, som familierne skal have".

- Demens kaldes ofte "de pårørendes sygdom", da den rammer hele familien, og jeg tror, at de fleste af os kender familier, som har været ramt af demens.

- De nærmeste pårørende trækker et enormt læs både fysisk og mentalt, og jeg mener simpelthen ikke, at det er fair, at de personer skal stå alene med ansvaret, lyder det.

Venstre foreslår - udover retten til en demenskoordinator - også to andre rettigheder til den demensramte.

Den ene er ret til en samlet behandlings- og rehabiliteringsplan, der skal tilpasses de behov, den enkelte har.

Den anden er ret til hurtig adgang til forebyggende tilbud. Det skal være en mulighed for at dæmpe og udskyde forværring i sygdommen.

I begyndelsen af året, før der var udskrevet folketingsvalg, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale, at regeringen ville fremlægge en national demensplan i det nye år.

Nationalt Videnscenter for Demens estimerer, at der i Danmark er cirka 100.000 mennesker på 65 år eller derover, som lever med demens.

Antallet forventes at vokse til mere end 145.000 mennesker i 2040 som følge af en stigende ældrebefolkning.

/ritzau/

To personer er kørt til undersøgelse på sygehuset, efter at fire køretøjer onsdag morgen har været involveret i et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen.

Det oplyser Thomas Kristensen, der er pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har ikke yderligere oplysninger om deres tilstand, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 06.06.

Tidligere på morgenen var tre ud af fire vognbaner afspærret som følge af uheldet.

- De har ophævet afspærringen, så trafikken nu kører i to vognbaner. Der er givetvis en del kø derude, siger han.

Han kan ikke oplyse yderligere om uheldet.

Politiet er stadig til stede derude, siger Thomas Kristensen.

Han kan ikke oplyse, hvornår alle spor er farbare igen, men det vil "tage lidt tid endnu", siger han.

Tidligere på morgenen skrev Vejdirektoratet på det sociale medie X, at der fandt et uheld sted mellem motorvejskrydset Køge og afkørsel 32 i retning mod København.

Det har medført kø, der strækker sig ned ad E20 Vestmotorvejen fra Vemmedrup og ned ad E47 Sydmotorvejen fra Herfølge, lød det.

Man skal derfor regne med mellem 30 og 60 minutters forlænget rejsetid mod København, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.

/ritzau/

Venstre vil med et nyt udspil indføre egentlige demenspakker, som giver rettigheder til både den demensramte og til pårørende.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Med udspillet "Demensløftet" vil Venstre afsætte 500 millioner kroner til demensområdet. En del af pengene skal findes ved at sænke udviklingsbistanden - et forslag, som Venstre kom med i februar.

En af rettighederne er tilknytning af en fast demenskoordinator. En sådan koordinator kan aflaste de pårørende med vejledning og kontakt til myndighederne.

Det er et initiativ, som Ældre Sagen og Alzheimerforeningen i weekenden opfordrede til.

De to organisationer mener, at en fremtidig national demensplan bør indeholde en national kronikerpakke på demensområdet. Den bør indebære retten til udredning inden 90 dage med tidlig inddragelse af en demenskoordinator, lyder det.

Retten til en fast demenskoordinator vil også gælde den demensramte.

Koordinatoren skal komme på besøg i hjemmet og hjælpe med at finde relevante tilbud om for eksempel fysisk træning i lokalområdet.

Venstre foreslår desuden, at pårørende får ret til deltagelse i samtalegrupper med andre i samme situation.

Man bør som pårørende også have ret til aflastningstilbud, lyder det fra Venstre.

Partiformand Troels Lund Poulsen kalder det i pressemeddelelsen et "nybrud i de rettigheder, som familierne skal have".

- Demens kaldes ofte "de pårørendes sygdom", da den rammer hele familien, og jeg tror, at de fleste af os kender familier, som har været ramt af demens.

- De nærmeste pårørende trækker et enormt læs både fysisk og mentalt, og jeg mener simpelthen ikke, at det er fair, at de personer skal stå alene med ansvaret, lyder det.

Venstre foreslår - udover retten til en demenskoordinator - også to andre rettigheder til den demensramte.

Den ene er ret til en samlet behandlings- og rehabiliteringsplan, der skal tilpasses de behov, den enkelte har.

Den anden er ret til hurtig adgang til forebyggende tilbud. Det skal være en mulighed for at dæmpe og udskyde forværring i sygdommen.

/ritzau/

Venstre vil med et nyt udspil indføre egentlige demenspakker, som giver rettigheder til både den demensramte og til pårørende.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Med udspillet "Demensløftet" vil Venstre afsætte 500 millioner kroner til demensområdet. En del af pengene skal findes ved at sænke udviklingsbistanden - et forslag, som Venstre kom med i februar.

En af rettighederne er tilknytning af en fast demenskoordinator. En sådan koordinator kan aflaste de pårørende med kontakt til myndigheder og vejledning.

Det er et initiativ, som Ældre Sagen og Alzheimerforeningen i weekenden opfordrede til.

De to organisationer mener, at en fremtidig national demensplan bør indeholde en national kronikerpakke på demensområdet. Den bør indebære retten til udredning inden 90 dage med tidlig inddragelse af en demenskoordinator, lyder det.

Venstre foreslår også, at pårørende får ret til deltagelse i samtalegrupper med andre i samme situation.

Man bør som pårørende også have ret til aflastningstilbud, lyder det fra Venstre.

Partiformand Troels Lund Poulsen kalder det i pressemeddelelsen et "nybrud i de rettigheder, som familierne skal have".

- Demens kaldes ofte "de pårørendes sygdom", da den rammer hele familien, og jeg tror, at de fleste af os kender familier, som har været ramt af demens.

- De nærmeste pårørende trækker et enormt læs både fysisk og mentalt, og jeg mener simpelthen ikke, at det er fair, at de personer skal stå alene med ansvaret, lyder det.

/ritzau/

En 35-årig kvinde er blevet sigtet for drabsforsøg, efter at hun søndag blev anholdt for at skyde mod popsangeren Rihannas hjem i Beverly Hills i storbyen Los Angeles i den amerikanske delstat Californien.

Det oplyser en amerikansk anklagemyndighed ifølge mediet BBC.

Kvinden, der hedder Ivana Lisette Ortiz, er sigtet for at have affyret et halvautomatisk gevær mod Rihannas villa søndag klokken 13.15 lokal tid.

Ingen kom til skade i forbindelse med skyderiet.

Ortiz er blevet varetægtsfængslet. En dommer har afgjort, at hun kan løslades mod en kaution på 1,875 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 12 millioner danske kroner.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at både popsangeren, hendes kæreste, den amerikanske rapper A$AP Rocky, og deres tre børn befandt sig på adressen, da skyderiet fandt sted.

Hverken Rihanna, der bærer det borgerlige navn Robyn Rihanna Fenty, eller hendes kæreste befandt sig i selve villaen. Det gjorde til gengæld flere andre familiemedlemmer, siger anklager Nathan Hochman efter et retsmøde ifølge AP.

/ritzau/

Et uheld på Køge Bugt Motorvejen skaber onsdag morgen forlænget rejsetid i retning mod København.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Uheldet er sket mellem motorvejskryds Køge og afkørsel 32, og det har medført kø, der strækker sig ned ad E20 Vestmotorvejen fra Vemmedrup og ned ad E47 Sydmotorvejen fra Herfølge.

Der er blot ét enkelt farbart spor i retning mod København, fremgår det på trafikinfo.dk.

Redningsfolk er på stedet, og det forventes, at arbejdet vil være overstået i løbet af morgenen.

/ritzau/