Der er optaget videoer, der florerer på sociale medier, af knivdrabet på en 16-årig gymnasieelev fredag eftermiddag.

Men politiet advarer på det kraftigste mod at dele videoen af den dræbte.

- Det skal man øjeblikkeligt stoppe med at gøre, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Benjamin Rasch til Dagbladet Roskilde.

Vagtchefen understreger, at det er strafbart at dele videoerne.

Desuden risikerer pårørende til den dræbte at "støde ind i videoen", lyder det.

Meldingen om knivstikkeriet modtog Midt- og Vestsjællands Politi klokken 17.33 fredag, hvor den nu afdøde 16-årige dreng var blevet ramt af flere knivstik.

Drengen blev fløjet med helikopter fra gerningsstedet til Rigshospitalet for at blive behandlet, men endte med at afgå ved døden på hospitalet.

Knivstikkeriet skete i Folkeparken i Roskilde ved Louisevej. Her var mange unge samlet i forbindelse med et større arrangement i forbindelse med gymnasieskolernes skolestart.

Der er begrundet mistanke om, at det var en 16-årig dreng, som fredag slog gymnasieeleven ihjel.

Det vurderede en dommer ved Retten i Roskilde lørdag, hvor den 16-årige anholdte efter et grundlovsforhør blev varetægtsfængslet.

RITZAU

Det er ikke godt nok, at der gik ti timer, før myndighederne fortalte om nedskydningen af en såkaldt problemulv ved Nørre Nebel.

Sådan lyder det fra en række partier.

Naturstyrelsen skød torsdag aften ulven i Vestjylland - men først fredag morgen klokken 08.00 blev det meddelt, at ulven var blevet skudt.

Det skete via en pressemeddelelse, hvorefter minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde - med den døde ulv foran sig - kunne fortælle nærmere om sagen.

Det er kritisabelt, mener De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.

- Jeg synes, at det er under al kritik, at man tilbageholder informationen for befolkningen, indtil man finder det mediemæssigt opportunt at melde noget ud.

- Når man har en problemulv i området, og den er blevet håndteret, så har befolkningen et krav på at få det at vide, så snart det er sket, siger han.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd oplyser til Ritzau, at "ministeriet ikke kommenterer interne arbejdsgange". Det er et svar på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå ti timer, før nedskydningen blev offentliggjort.

Frederik Bloch Münster har et gæt på, hvorfor der gik ti timer.

- Det kan man kun gisne om, men det tyder på, at det var, fordi ministeren skulle finde vej til Vestjylland for at holde et bombastisk og teatralsk pressemøde. Det er ikke det, som det handler om. Det handler om at give folk i området vished om, at nu er problemulven håndteret, siger han.

Heller ikke Pil Christensen, som er naturordfører for Enhedslisten, er imponeret.

- Jeg synes, at det er underligt, at man ikke med det samme melder noget ud, når det har fyldt så meget for nogle mennesker, og når det handler om at gøre dem trygge, siger hun.

Kim Edberg Andersen, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne, som helst ser ulven helt væk i Danmark, vurderer, at det handlede om "at iscenesætte ministeren, så han kunne stå foran blodpølen".

- Det er upassende. Man skulle have meldt det ud med det samme. Det virker til, at det var vigtigere at få taget et billede med ministeren og ulven end at få meldt det ud, siger Kim Edberg Andersen.

Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Kofod, mener, at det hele vidner om en "desperat" regering.

- Det hele bærer præg af, at ministeren skulle skynde sig over for at være med til et pressemøde. Det vidner om en desperat regering, der ikke kan løse ganske almindelige menneskers rigtige problemer, og som hver gang, den får lejlighed til det, har brug for at stå på en scene og rose sig selv, siger Kofod.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, siger, at for regeringspartiet har det vigtigste i sagen været, at "problemulven blev nedlagt".

Naturstyrelsen havde siden den 6. august forsøgt at finde ulven ved hjælp af termiske droner og medarbejdere med rifler.

Christian Rabjerg Madsen sagde fredag til Ritzau, at han er yderst tilfreds med, at ulven var blevet skudt efter flere dages jagt på netop det udfald.

Ulven blev nedlagt efter flere hændelser i Nørre Nebel, hvor den har været tæt på og opsøgt mennesker i private haver.

Det endelige svar på, om det i øvrigt var den såkaldte problemulv, myndighederne skød torsdag aften, kommer muligvis aldrig.

Hvis man vil være helt sikker, kræver det nemlig tilstrækkeligt DNA-materiale, og det har myndighederne ikke.

Naturstyrelsens vicedirektør, Mads Jensen, sagde dog fredag morgen, at styrelsen har "al mulig grund til at tro", at det er den såkaldte problemulv, som er blevet skudt.

Samtidig lød det dog, at man "aldrig med 100 procent sikkerhed" kan konkludere netop det.

RITZAU

EU har lørdag sendt tre helikoptere og to brandslukningsfly til Belgien for at bekæmpe en igangværende naturbrand i landet.

Det oplyser EU's krisekommissær, efter at Belgien akut har bedt om hjælp til at stoppe branden.

Naturbranden har stået på siden fredag i Belgiens største naturreservat, High Fens.

Både lokale brandmænd, landmænd og den belgiske hær er blevet sat ind for at bekæmpe branden.

Reservatet ligger i den østlige del af Belgien.

Lørdag eftermiddag har branden ifølge lokale medier i Belgien, der henviser til tal fra Liege-provinsens guvernør, bredt sig til mere end 1600 hektar - eller 16 kvadratkilometer.

I det tilfælde vil det være den største naturbrand, der nogensinde er registreret i Belgien.

Den belgiske naturbrand kommer i kølvandet på en anden naturbrand i nabolandet Tyskland, som lørdag dog meldes at være under kontrol.

Den tyske naturbrand fandt sted i den vestlige del af landet - tæt på den belgiske grænse - hvor mere end 2000 personer blev evakueret.

Tilstandene i området tillader dog fortsat ikke de evakuerede mennesker at vende hjem.

Belgien og Tyskland er blot to blandt flere europæiske lande, der i denne uge oplever sommerens femte hedebølge.

Den store mængde af hedebølger på tværs af det europæiske kontinent giver varme og tørre forhold, som øger risikoen for skovbrande.

Særligt den sydlige del af Europa har været plaget af naturbrande i løbet af sommeren 2026.

I juli måtte Spanien for første gang erklære undtagelsestilstand på grund af en naturbrand, og i både Spanien og Frankrig var myndighederne nødsaget til at evakuere tusindvis af borgere på grund af naturbrande.

Også Grækenland har fået konsekvenserne af det varme klima at føle, da landet så sent som i denne uge måtte udsende evakueringsordre til borgere i byen Siviri på grund af en naturbrand, der var ude af kontrol.

RITZAU/Reuters

EU har lørdag sendt tre helikoptere og to brandslukningsfly til Belgien for at bekæmpe en igangværende naturbrand i landet.

Det oplyser EU's krisekommissær, efter at Belgien akut har bedt om hjælp til at stoppe branden.

Naturbranden har stået på siden fredag i Belgiens største naturreservat, High Fens.

Både lokale brandmænd, landmænd og den belgiske hær er blevet sat ind for at bekæmpe branden.

Reservatet ligger i den østlige del af Belgien.

Lørdag eftermiddag har branden ifølge lokale medier i Belgien, der henviser til tal fra Liege-provinsens guvernør, bredt sig til mere end 1600 hektar - eller 16 kvadratkilometer.

I det tilfælde vil det være den største naturbrand, der nogensinde er registreret i Belgien.

Den belgiske naturbrand kommer i kølvandet på en anden naturbrand i nabolandet Tyskland, som lørdag dog meldes at være under kontrol.

Den tyske naturbrand fandt sted i den vestlige del af landet - tæt på den belgiske grænse - hvor mere end 2000 personer blev evakueret.

Tilstandene i området tillader dog fortsat ikke de evakuerede mennesker at vende hjem.

RITZAU/Reuters

Der er begrundet mistanke om, at det var en 16-årig dreng, som fredag eftermiddag slog en 16-årig gymnasieelev ihjel ved Folkeparken i Roskilde.

Det vurderer en dommer ved Retten i Roskilde lørdag, hvor den 16-årige anholdte efter et grundlovsforhør er blevet varetægtsfængslet.

I sin begrundelse for at frihedsberøve den anholdte lød det fra dommeren, at man på baggrund af det materiale, som senioranklager Anne-Mette Seerup havde fremlagt i retsmødet, ikke kan udelukke, at der har været et opgør mellem to grupperinger.

Materialet blev fremlagt i et lukket retsmøde. Derfor er det endnu uvist, hvad det har været.

I forbindelse med afsigelsen af kendelsen opstod der tumult i retslokalet.

En gruppe unge mænd havde i løbet af eftermiddagen indfundet sig ved retten og kom ind til den sidste del af retsmødet.

En af dem råbte til den sigtede.

- Det er din skyld, at min ven er død nu, lød det, inden de to tilstedeværende politifolk tog fat i armen på ham og viste ham udenfor.

Efter retsmødet samledes flere af de unge udenfor bygningen og talte eller råbte højlydt.

En politimand ringede op til vagtcentralen og tilkaldte flere betjente til stedet.

Der blev da også flere og flere at holde styr på.

En halv times tid efter retsmødets slutning var der i omegnen af 25-30 unge mænd samlet foran retten. Flere af dem havde ordvekslinger med politifolkene, der ikke just fremstod venskabelige.

Dommerens bemærkning om, at knivstikkeriet kan udspringe af en strid mellem grupperinger, peger i en noget anden retning end den, som efterforskningsleder Michael Sehested fra Midt- og Vestsjællands Politi kom med lørdag formiddag.

Her lød politiets teori, at der rigtig nok var en forudgående konflikt, men at den ikke bundede i et kriminelt miljø og kun handlede om den dræbte og den sigtede.

Drabet skete omkring klokken 17.30 på et hjørne på den lille blinde stikvej Louisevej ved Folkeparken i Roskilde.

Her modtog politiet en anmeldelse om en person, der var blevet stukket ned.

Ordensmagten var hurtigt til stede, da lokalbetjente allerede var i området.

De var udkommanderet til det arrangement, som foregik i parken, hvor hundredvis af unge var samlet for at markere starten på et nye skoleår - nogle omtaler arrangementer som en "puttefest".

Den indledende efterforskning pegede hurtigt i retning af en mistænkt, og ved lørdagens retsmøde bekræftede den sigtede, at han var blevet anholdt omkring klokken 18.50 fredag.

Den 16-årige blev varetægtsfængslet, fordi han på fri fod ville kunne lægge hindringer i vejen for politiets efterforskning.

Anklageren havde også krævet ham fængslet med henvisning til, at han ville stikke af til udlandet eller på anden måde undgå strafforfølgning.

Drengen ønskede ikke at udtale sig ved retsmødet, men han havde ikke behov for tolk. De tre familiemedlemmer, der var mødt op i retten, talte indbyrdes et andet sprog end dansk.

På grund af drengens alder skal han ikke i fængsel, men i stedet anbringes og frihedsberøves på en sikret institution.

En repræsentant fra Roskilde Kommune var til stede ved retsmødet.

Den 16-årige skal foreløbig sidde fængslet frem til 10. september, mens politiet efterforsker sagen.

Herefter vil det i sidste ende være op til retten at bestemme, om varetægtsfængslingen skal forlænges.

RITZAU

Det er ikke godt nok, at der gik ti timer, før myndighederne fortalte om nedskydningen af en såkaldt problemulv ved Nørre Nebel.

Sådan lyder det fra en række partier.

Naturstyrelsen skød torsdag aften ulven i Vestjylland - men først fredag morgen klokken 08.00 blev det meddelt, at ulven var blevet skudt.

Det skete via en pressemeddelelse, hvorefter minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde - med den døde ulv foran sig - kunne fortælle nærmere om sagen.

Det er kritisabelt, mener De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.

- Jeg synes, at det er under al kritik, at man tilbageholder informationen for befolkningen, indtil man finder det mediemæssigt opportunt at melde noget ud.

- Når man har en problemulv i området, og den er blevet håndteret, så har befolkningen et krav på at få det at vide, så snart det er sket, siger han.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd oplyser til Ritzau, at "ministeriet ikke kommenterer interne arbejdsgange". Det er et svar på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå ti timer, før nedskydningen blev offentliggjort.

Frederik Bloch Münster har et gæt på, hvorfor der gik ti timer.

- Det kan man kun gisne om, men det tyder på, at det var, fordi ministeren skulle finde vej til Vestjylland for at holde et bombastisk og teatralsk pressemøde. Det er ikke det, som det handler om. Det handler om at give folk i området vished om, at nu er problemulven håndteret, siger han.

Heller ikke Pil Christensen, som er naturordfører for Enhedslisten, er imponeret.

- Jeg synes, at det er underligt, at man ikke med det samme melder noget ud, når det har fyldt så meget for nogle mennesker, og når det handler om at gøre dem trygge, siger hun.

Kim Edberg Andersen, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne, som helst ser ulven helt væk i Danmark, vurderer, at det handlede om "at iscenesætte ministeren, så han kunne stå foran blodpølen".

- Det er upassende. Man skulle have meldt det ud med det samme. Det virker til, at det var vigtigere at få taget et billede med ministeren og ulven end at få meldt det ud, siger Kim Edberg Andersen.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, siger, at for regeringspartiet har det vigtigste i sagen været, at "problemulven blev nedlagt".

Naturstyrelsen havde siden den 6. august forsøgt at finde ulven ved hjælp af termiske droner og medarbejdere med rifler.

Christian Rabjerg Madsen sagde fredag til Ritzau, at han er yderst tilfreds med, at ulven var blevet skudt efter flere dages jagt på netop det udfald.

Ulven blev nedlagt efter flere hændelser i Nørre Nebel, hvor den har været tæt på og opsøgt mennesker i private haver.

Det endelige svar på, om det i øvrigt var den såkaldte problemulv, myndighederne skød torsdag aften, kommer muligvis aldrig.

Hvis man vil være helt sikker, kræver det nemlig tilstrækkeligt DNA-materiale, og det har myndighederne ikke.

Naturstyrelsens vicedirektør, Mads Jensen, sagde dog fredag morgen, at styrelsen har "al mulig grund til at tro", at det er den såkaldte problemulv, som er blevet skudt.

Samtidig lød det dog, at man "aldrig med 100 procent sikkerhed" kan konkludere netop det.

RITZAU

Det er ikke godt nok, at der gik ti timer, før myndighederne fortalte om nedskydningen af en såkaldt problemulv ved Nørre Nebel.

Sådan lyder det fra en række partier.

Naturstyrelsen skød torsdag aften ulven i Vestjylland - men først fredag morgen klokken 08.00 blev det meddelt, at ulven var blevet skudt.

Det skete via en pressemeddelelse, hvorefter minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde - med den døde ulv foran sig - kunne fortælle nærmere om sagen.

Det er kritisabelt, mener De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.

- Jeg synes, at det er under al kritik, at man tilbageholder informationen for befolkningen, indtil man finder det mediemæssigt opportunt at melde noget ud.

- Når man har en problemulv i området, og den er blevet håndteret, så har befolkningen et krav på at få det at vide, så snart det er sket, siger han.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd oplyser til Ritzau, at "ministeriet ikke kommenterer interne arbejdsgange". Det er et svar på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå ti timer, før nedskydningen blev offentliggjort.

Frederik Bloch Münster har et gæt på, hvorfor der gik ti timer.

- Det kan man kun gisne om, men det tyder på, at det var, fordi ministeren skulle finde vej til Vestjylland for at holde et bombastisk og teatralsk pressemøde. Det er ikke det, som det handler om. Det handler om at give folk i området vished om, at nu er problemulven håndteret, siger han.

Heller ikke Pil Christensen, som er naturordfører for Enhedslisten, er imponeret.

- Jeg synes, at det er underligt, at man ikke med det samme melder noget ud, når det har fyldt så meget for nogle mennesker, og når det handler om at gøre dem trygge, siger hun.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, siger, at for regeringspartiet har det vigtigste i sagen været, at "problemulven blev nedlagt".

Naturstyrelsen havde siden 6. august forsøgt at finde ulven ved hjælp af termiske droner og medarbejdere med rifler.

Christian Rabjerg Madsen sagde fredag til Ritzau, at han er yderst tilfreds med, at ulven var blevet skudt efter flere dages jagt på netop det udfald.

Ulven blev blevet nedlagt efter flere hændelser i Nørre Nebel, hvor den har været tæt på og opsøgt mennesker i private haver.

RITZAU

Der er begrundet mistanke om, at det var en 16-årig dreng, som fredag eftermiddag slog en 16-årig gymnasieelev ihjel ved Folkeparken i Roskilde.

Det vurderer en dommer ved Retten i Roskilde lørdag, hvor den 16-årige anholdte efter et grundlovsforhør er blevet varetægtsfængslet.

I sin begrundelse for at frihedsberøve den anholdte lød det fra dommeren, at man på baggrund af det materiale, som senioranklager Anne-Mette Seerup havde fremlagt i retsmødet, ikke kan udelukke, at der har været et opgør mellem to grupperinger.

Materialet blev fremlagt i et lukket retsmøde. Derfor er det endnu uvist, hvad det har været.

I forbindelse med afsigelsen af kendelsen opstod der tumult i retslokalet.

En gruppe unge mænd havde i løbet af eftermiddagen indfundet sig ved retten og kom ind til den sidste del af retsmødet.

En af dem råbte til den sigtede.

- Det er din skyld, at min ven er død nu, lød det, inden de to tilstedeværende politifolk tog fat i armen på ham og viste ham udenfor.

Efter retsmødet samledes flere af de unge udenfor bygningen og talte eller råbte højlydt.

En politimand ringede op til vagtcentralen og tilkaldte flere betjente til stedet.

RITZAU

Det er ikke godt nok, at der gik ti timer, før myndighederne fortalte om nedskydningen af en såkaldt problemulv ved Nørre Nebel.

Sådan lyder det fra en række partier.

Naturstyrelsen skød torsdag aften ulven i Vestjylland - men først fredag morgen klokken 08.00 blev det meddelt, at ulven var blevet skudt.

Det skete via en pressemeddelelse, hvorefter minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde - med den døde ulv foran sig - kunne fortælle nærmere om sagen.

Det er kritisabelt, mener De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.

- Jeg synes, at det er under al kritik, at man tilbageholder informationen for befolkningen, indtil man finder det mediemæssigt opportunt at melde noget ud.

- Når man har en problemulv i området, og den er blevet håndteret, så har befolkningen et krav på at få det at vide, så snart det er sket, siger han.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd oplyser til Ritzau, at "ministeriet ikke kommenterer interne arbejdsgange". Det er et svar på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå ti timer, før nedskydningen blev offentliggjort.

Frederik Bloch Münster har et gæt på, hvorfor der gik ti timer.

- Det kan man kun gisne om, men det tyder på, at det var, fordi ministeren skulle finde vej til Vestjylland for at holde et bombastisk og teatralsk pressemøde. Det er ikke det, som det handler om. Det handler om at give folk i området vished om, at nu er problemulven håndteret, siger han.

Heller ikke Pil Christensen, som er naturordfører for Enhedslisten, er imponeret.

- Jeg synes, at det er underligt, at man ikke med det samme melder noget ud, når det har fyldt så meget for nogle mennesker, og når det handler om at gøre dem trygge, siger hun.

RITZAU

Der er begrundet mistanke om, at det var en 16-årig dreng, som fredag eftermiddag slog en 16-årig gymnasieelev ihjel ved Folkeparken i Roskilde.

Det vurderer en dommer ved Retten i Roskilde lørdag, hvor den 16-årige anholdte efter et grundlovsforhør er blevet varetægtsfængslet.

I sin begrundelse for at frihedsberøve den anholdte lød det fra dommeren, at man på baggrund af det materiale, som senioranklager Anne-Mette Seerup havde fremlagt i retsmødet, ikke kan udelukke, at der har været et opgør mellem to grupperinger.

Materialet blev fremlagt i et lukket retsmøde. Derfor er det endnu uvist, hvad det har været.

I forbindelse med afsigelsen af kendelsen opstod der tumult i retslokalet.

En gruppe unge mænd havde i løbet af eftermiddagen indfundet sig ved retten og kom ind til den sidste del af retsmødet.

En af dem råbte til den sigtede.

- Det er din skyld, at min ven er død nu, lød det, inden de to tilstedeværende politifolk tog fat i armen og viste ham udenfor.

Efter retsmødet samledes flere af de unge sig udenfor bygningen og talte eller råbte højlydt.

En politimand ringede op til vagtcentralen og tilkaldte flere betjente til stedet.

RITZAU

Det var med adskillige stik i ryg og bryst, at en 16-årig elev på Himmelev Gymnasium fredag eftermiddag blev slået ihjel på et gadehjørne ved Folkeparken i Roskilde.

Det fremgår af anklagemyndighedens sigtelse mod en anden 16-årig dreng, som er sigtet for drabet, og som lørdag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Her nægter drengen sig skyldig i den sigtelse, som er rejst mod ham.

Det oplyser han gennem sin advokat, Cecilie Mieth, ved retsmødets begyndelse.

Det er senioranklager Anne-Mette Seerup fra Midt- og Vestsjællands Politi, som læser sigtelsen op.

Efterfølgende beder hun dommeren om at gennemføre retsmødet for lukkede døre.

Hun henviser til, at efterforskningen er på et tidligt stadie, og at der skal afhøres mange vidner i form af personer, som var til stede i Folkeparken, og pårørende til den sigtede og den dræbte.

Midt- og Vestsjællands Politi har tidligere lørdag meddelt, at knivstikkeriet skete som led i en intern konflikt mellem de to drenge.

En konflikt, som er opstået forud for, at de stødte på hinanden i Folkeparken, hvor byens gymnasieelever var samlet til skolestartsfest.

De tilstedeværende repræsentanter fra pressen henviste til, at drabet var sket på offentlig vej, at der efter politiets formodning ikke var medgerningsmænd på fri fod, og at det var sket til et offentligt arrangement.

Dommer Jørgen Lougart udtrykte forståelse for pressens argumenter og sagde, at også han i radioen havde hørt, at der ifølge politiet skulle være tale om et personligt opgør.

Han henviste dog til, at der i sagens materiale var oplysninger, som gjorde, at netop det billede af begivenhederne ikke var helt klart.

Anne-Mette Seerup sagde også, at man efter hendes opfattelse ikke kunne udelukke, at der var medgerningsmænd på fri fod.

Dommeren valgte på den baggrund at lukke dørene til retsmødet og sende tilhørere og pressefolk uden for døren.

Blandt tilhørerne var tre pårørende til den anholdte.

Retten afsiger senere kendelse om, hvorvidt der skal ske varetægtsfængsling i sagen.

RITZAU

Der er lørdag udbrudt brand i en industribygning på Egegårdsvej i Gadstrup syd for Roskilde.

Der er tale om kraftig røgudvikling, som kan være sundhedsskadelig, advarer Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsesplatformen Politi Update.

Borgere i området opfordres til at gå inden døre og lukke døre og vinduer.

Det er også en god idé at slukke for eventuel ventilation, aircondition og andre anlæg, der trækker luft ind, lyder det fra politiet.

Politi og beredskabet arbejder på stedet, fremgår det af meddelelsen.

RITZAU

Der blev udskrevet over en kvart million fartbøder til danske bilister for at overtræde hastighedsgrænsen i zoner, hvor det kun er tilladt at køre 50 kilometer i timen i 2025.

Det viser tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.

Det svarer til 711 bøder om dagen.

Ulykkerne bliver langt mere alvorlige, hvis man kører for hurtigt. Derfor vækker tallene bekymring hos både Gjensidige og i Rådet for Sikker Trafik.

- Hvis hastigheden bliver for høj og bliver højere end det tilladte, har man dårligere mulighed for at reagere, og ens bremselængde bliver også længere.

- Hvis du går fra at køre 60 til 50 kilometer i timen, bliver risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade halveret, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i rådet.

Nordsjællands politikreds er den kreds med flest bøder. Her blev der udskrevet 39.505 i 2025. Det er en stigning på 56 procent fra 25.337 bøder i 2024.

I Fyns politikreds er antallet af bøder steget fra 26.116 bøder i 2024 til 32.888 i 2025.

Ifølge Jakob Bøving Arendt er det vigtigt at arbejde for, at bilister overholder fartgrænserne.

- At nedsætte farten yderligere fra 50 til 40 kilometer i timen på nogle veje er også et af de greb, man kan have i værktøjskassen som kommune. Men det kan ikke stå alene.

- Det er vigtigt, at der er kontrol derude, så man får fat i dem, der ikke respekterer fartgrænserne, og så det har en konsekvens, siger han.

Der bliver udstedt en fartbøde, når en bilist kører hurtigere end de tilladte hastighedsgrænser.

Den mindste bødetakst for en fartoverskridelse er 1200 kroner.

Størrelsen afhænger af, hvor meget man har kørt over fartgrænsen. Desuden kan for høj fart også betyde, at man får klip i kørekortet eller bliver frakendt kortet.

Kører man 51-59 kilometer i timen i en byzone, står man til en bøde på 1200 kroner. Kører man 60-64 kilometer i timen, er bøden 1800 kroner.

Ved en fart på 66 kilometer i timen er bøden 3000 kroner, et klip i kørekortet og 1000 kroner til Offerfonden.

Det er blandt andet politiet og automatiske fartkontrolsystemer som fotovogne og stærekasser, der anvendes til at registrere overtrædelser af hastighedsgrænserne.

RITZAU

En mand er afgået ved døden i en drukneulykke i København lørdag morgen.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau, der fortæller, at de modtog en anmeldelse om en drukneulykke klokken 10.03.

Politiet fortæller, at manden er fundet et sted mellem Middelgrunden og Oceankaj, der ligger i nærheden af Nordhavn i København.

I øjeblikket bliver der arbejdet på at finde mandens identitet, da den fortsat er ukendt.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om, hvor længe manden har befundet sig i vandet.

Det er politiet i gang med at efterforske, oplyser det til Ritzau.

RITZAU

På et hjørne på Louisevej i Roskilde ligger der blomster. Ved siden af er et buskads blevet klippet delvist ned.

Det er politiets efterforskere, som har ledt efter spor, der har klippet i grenene.

Stedet, som ligger klos op ad den solbeskinnede Folkeparken, hvor motionsløbere og andre besøgende nyder lørdagssolen, er et gerningssted, hvor en 16-årig elev fra Himmelev Gymnasium fredag eftermiddag blev stukket ned.

Drengen blev fløjet til Rigshospitalet til behandling, men afgik ved døden.

På den anden side af den lille blinde Louisevej i forhold til hjørnet, hvor drabet skete, ligger nogle store oversavede træstammer. På en af dem ligger også en buket. Lidt længere væk ligger en tom vinflaske og et knust glas.

Angiveligt er det spor af den festlige komsammen, som Folkeparken fredag eftermiddag dannede ramme om.

Gymnasieelever fra hele byen var samlet for at fejre skolestarten.

Nogle kilometer derfra på Himmelev Gymnasium i udkanten af den midtsjællandske domkirkeby er flaget lørdag formiddag på halv stang.

Der er ingen folk i området uden for skolen, men der holder en patruljevogn fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Der holder også en bil fra Roskilde Kommune, og gymnasiet har også meddelt, at elever og ansatte på skolen tilbydes krisehjælp.

Midt- og Vestsjællands Politi har meldt ud, at en 16-årig dreng er anholdt i sagen.

Efterforskningsleder Michael Sehested har til Ritzau fortalt, at drengene havde en konflikt forud for, at de mødte hinanden til festen.

Den 16-årige fremstilles lørdag klokken 12 i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Han er sigtet efter straffelovens bestemmelse om manddrab, har Midt- og Vestsjællands Politi fortalt.

Det er ikke oplyst, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

RITZAU

Et israelsk angreb i det sydlige Libanon har ifølge et libanesisk statsmedie dræbt syv personer.

Det er ifølge AFP det højeste dødstal i et angreb siden juni, hvor USA og Iran underskrev en aftale om våbenhvile, der omfattede Libanon.

Libanons statslige nyhedsbureau NNA melder tidligt lørdag, at Israel har "eskaleret sine angreb i syden".

Ifølge NNA har et angreb fra "fjendtlige krigsfly" ramt en bolig i yderkanten af byen Ansar og dræbt syv og såret tre personer.

Redningsarbejdere arbejder ifølge meldingerne på at fjerne murbrokker og flytte døde og sårede til hospitalet.

NNA meddeler også, at israelske kampfly har udført en række angreb ved Ali al-Taher-højderyggen.

Israels militær har tidligere sagt, at folk fra Hizbollah gemte sig under jorden i området ved Ali al-Taher-højderyggen.

Det israelske militær (IDF) skriver lørdag på X, at det har ramt infrastruktur tilhørende Hizbollah i områder omkring Nabatieh og Ansar i det sydlige Libanon.

Det er ifølge IDF sket som et svar på en "handling" mod israelske soldater ved Ali al-Taher-højderyggen, som ligger i en såkaldt sikkerhedszone.

Israel har nægtet at trække sine soldater ud af den såkaldte sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Efter meldingen fra Israel afviser den libanesiske premierminister, Nawaf Salam, at de syv dræbte var militære mål.

Blandt de syv var der ifølge premierministeren to kvinder og tre børn.

USA og Iran blev i midten af juni enige om et forståelsespapir, som forpligtede de to lande til at forhandle om en endelig fredsaftale.

Senere samme måned underskrev Israel og Libanon en rammeaftale.

Her blev det aftalt, at Israel skulle trække sig tilbage fra positioner i det sydlige Libanon, og at Libanons militær skulle sørge for sikkerheden i de pågældende områder.

Siden aftalen har der dog fortsat været meldinger om israelske angreb i det sydlige Libanon.

Libanon blev trukket ind i krigen i Mellemøsten, da Hizbollah i marts sendte raketter mod Israel. Det skete som modsvar til drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Hizbollah er allieret med og finansieret af Iran.

Israel svarede igen på angrebene fra Hizbollah ved at gennemføre angreb fra luften og sende soldater ind i Libanon.

Ifølge libanesiske myndigheder har israelske angreb i landet dræbt over 4300 mennesker.

RITZAU/AFP