Regeringen vil oprette en tandkonto til alle voksne danskere, så de kan få økonomisk støtte til mindst et tandtjek om året.

Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til DR.

- Vi vil gerne have flere danskere til at gå regelmæssigt til tandlæge, så vi kan undgå, at små problemer får lov til at vokse sig store, lyder det.

Forslaget kommer som led i forhandlingerne omkring en ny model for voksentandplejen.

Beløbet på den tandkonto, som regeringen foreslår, afhænger af patientens alder, men det er hensigten, at det skal dække mindst et tandlægetjek om året.

Ifølge DR vil unge mellem 22 og 25 år eksempelvis få 600 kroner om året.

Beløbet skal kunne overføres over to år, så man også kan få gavn af kontoen, hvis man kun har behov for at gå til tandlæge hvert andet år.

DR skriver, at regeringen ikke lægger op til at bruge flere penge på tandplejen.

I stedet skal de 1,6 milliarder kroner, som staten giver som tilskud, og som også går til mere alvorlige behandlinger, bruges på hele befolkningen.

En tandkonto findes i forvejen i Sverige.

Både Tandlægeforeningen og Danske Regioner har tidligere bakket op om at lave en konto til tandlægebehandlinger i Danmark.

- Vores håb er, at en tandkonto kan motivere flere til at opsøge tandlægen og dermed styrke forebyggelsen, har formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, tidligere sagt til Tandlægebladet.

I forbindelse med forhandlingerne om en ny model for voksentandpleje har en arbejdsgruppe også kigget på konkurrencen i branchen.

Den foreslog eksempelvis, at man i stedet for faste priser indfører maksimalpriser.

/ritzau/

Regeringen vil oprette en tandkonto til alle voksne danskere, så de kan få økonomisk støtte til mindst et tandtjek om året.

Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til DR.

- Vi vil gerne have flere danskere til at gå regelmæssigt til tandlæge, så vi kan undgå, at små problemer får lov til at vokse sig store, lyder det.

Forslaget kommer som led i forhandlingerne omkring en ny model for voksentandplejen.

Beløbet på den tandkonto, som regeringen foreslår, afhænger af patientens alder, men det er hensigten, at det skal dække mindst et tandlægetjek om året.

Ifølge DR vil unge mellem 22 og 25 år eksempelvis få 600 kroner om året.

Beløbet skal kunne overføres over to år, så man også kan få gavn af kontoen, hvis man kun har behov for at gå til tandlæge hvert andet år.

DR skriver, at regeringen ikke lægger op til at bruge flere penge på tandplejen.

I stedet skal de 1,6 milliarder kroner, som staten giver som tilskud til mere alvorlige behandlinger, bruges på hele befolkningen.

En tandkonto findes i forvejen i Sverige.

Både Tandlægeforeningen og Danske Regioner har tidligere bakket op om at lave en konto til tandlægebehandlinger i Danmark.

/ritzau/

25 personer har natten til søndag mistet livet i en brand på en natklub i regionen Goa, der er et populært turistmål i Indien.

Det oplyser førsteminister i Goa, Pramod Sawant, søndag formiddag lokal tid i et opslag på det sociale medie X.

Yderligere seks personer er sårede. De er alle i stabil tilstand og modtager lægebehandling, skriver Sawant.

Flere turister mistede livet i branden, der brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet North Goa.

- I dag er en meget smertefuld dag for os alle i Goa, skriver Sawant på X.

- Jeg har besøgt stedet og givet ordre til, at hændelsen skal undersøges. De ansvarlige vil blive givet den hårdeste straf, som loven tillader. Enhver form for uagtsomhed vil blive håndteret med hård hånd, skriver førsteministeren videre.

Sawant fortalte tidligere på natten til journalister på stedet for branden, at enten tre eller fire af de omkomne var turister. Han oplyser ikke nationaliteten på de omkomne.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for at høre, om man har kendskab til, om der skal være danskere blandt de omkomne, men ministeriet er ikke vendt tilbage.

Indisk politi melder ifølge det indiske nyhedsbureau Press Trust of India (PTI), at de fleste af de omkomne var ansatte på natklubben, hvor de arbejdede i køkkenet.

Indledende undersøgelser pegede ifølge politiet på, at branden opstod, efter at en gasflaske var eksploderet i køkkenet, skrev PTI natten til søndag.

Nitin V. Raiker, der er brandchef i Goa, kommer søndag morgen med en anden brandårsag til den indiske tv-station CNN News 18.

- Jeg har fået oplysninger om, at der var en fest i gang, og at der var arrangeret et ildshow på klubben. Dele af bygningen var i træ og brød i brand, hvorefter røgen spredte sig til hele bygningen, siger han.

Han fortæller, at størstedelen af de omkomne døde af røgforgiftning.

Dødelige brande er almindelige i Indien, hvor byggestandarderne er ringe, ligesom mange ikke overholder sikkerhedsreglerne, skriver AFP.

Goa er en tidligere portugisisk koloni, der ligger ud til Det Arabiske Hav.

Fantastiske strande, madoplevelser og kultur tiltrækker hvert år flere millioner af turister til regionen.

/ritzau/

Antallet af børn under 15 år, der er mistænkt for såkaldt almenfarlig ødelæggelse, er i Sverige steget markant de seneste år.

Det viser tal fra den svenske anklagemyndighed ifølge Sveriges Radios nyhedsudsendelse Ekot.

Begrebet er ofte relateret til bandekriminalitet og dækker blandt andet over situationer, hvor sprængstoffer er blevet brugt til at forvolde skade på bygninger og biler.

I år er indtil videre 54 børn under 15 år mistænkt for almenfarlig ødelæggelse. Sidste år var antallet 21, mens antallet i 2023 lå på 17.

Fra 2018 til 2022 blev samme mistanke i Sverige rettet mod et barn under 15 år om året.

- Det ser ud til, at de kriminelle har nem adgang til sprængstoffer og nem adgang til unge mennesker, som kan overtales til at begå den her type forbrydelser, siger Mikaela Kym, der er teamleder for politiet i Norrköping, til Sveriges Radio.

Hun fortæller videre, at de fleste af de mistænkte børn er drenge. De bliver blandt andet rekrutteret af bander gennem sociale medier og i bandemedlemmernes egne netværk.

Antallet af sprængninger har ligeledes været stødt stigende gennem en årrække og har også nået et rekordhøjt niveau i år. Det viser en opgørelse, som SVT lavede i november.

Ifølge opgørelsen var der i årets første knap 11 måneder sket 168 sprængninger i Sverige. 59 af dem skete i politikredsen i hovedstaden Stockholm.

Det er flere end i det tidligere rekordår 2023, hvor der skete 149 sprængninger i landet. Tilbage i 2018 skete der i alt 90 sprængninger i Sverige.

Sprængningerne hænger som regel sammen med konflikter i det kriminelle miljø.

Eksplosioner bruges af bander til at skræmme rivaler, presse ofre i afpresningssager og håndhæve interne stridigheder.

/ritzau/

Antallet af børn under 15 år, der er mistænkt for såkaldt almenfarlig ødelæggelse, er i Sverige steget markant de seneste år.

Det viser tal fra den svenske anklagemyndighed ifølge Sveriges Radios nyhedsudsendelse Ekot.

Begrebet er ofte relateret til bandekriminalitet og dækker blandt andet over situationer, hvor sprængstoffer er blevet brugt til at forvolde skade på bygninger og biler.

I år er indtil videre 54 børn under 15 år mistænkt for almenfarlig ødelæggelse. Sidste år var antallet 21, mens antallet i 2023 lå på 17.

Fra 2018 til 2022 blev samme mistanke i Sverige rettet mod et barn under 15 år om året.

- Det ser ud til, at de kriminelle har nem adgang til sprængstoffer og nem adgang til unge mennesker, som kan overtales til at begå den her type forbrydelser, siger Mikaela Kym, der er teamleder for politiet i Norrköping, til Sveriges Radio.

/ritzau/

To arrangører af et maratonløb i Iran er blevet anholdt, fordi kvinder fik lov til at deltage i løbet uden at bære hijab.

Det oplyser det iranske retsvæsen ifølge det britiske medie BBC.

Meldingen kommer, efter at der er blevet delt billeder på sociale medier, der viser kvinder deltage i løbet uden hovedtørklæde.

Omkring 5000 mennesker deltog fredag i maratonløbet på øen Kish, der ligger ud for Irans sydlige kyst i Den Persiske Golf.

Maratonløbet var opdelt i to, således at de 2000 kvindelige deltagere ikke løb side om side med de 3000 mandlige deltagere, skriver BBC.

Alle deltagerne var iført røde T-shirts. Derfor var det tydeligt, at flere af de kvindelige deltagere hverken bar hijab eller på anden måde havde tildækket deres hår.

De iranske myndigheder anser de manglende hovedtørklæder som en uacceptabel udfordring af den gældende orden.

Og det er ikke kun det faktum, at flere af de kvindelige deltagere ikke bar hovedtørklæde, der har vakt utilfredshed hos det stærkt konservative iranske styre.

Anklageren i Kish siger ifølge BBC, at selve den måde, som løbet blev afviklet på, var en krænkelse af den offentlige anstændighed.

For bare få år siden ville samlingen af mange kvinder i sportstøj til et større offentligt arrangement være blevet betragtet som en lovovertrædelse, skriver mediet.

Det er mindre end en måned siden, at lederen af det iranske retsvæsen, Gholamhossein Mohseni Ejei, udtrykte utilfredshed med, at der blandt nogle kvinder i Iran, ifølge ham, var opstået en mere afslappet holdning til kravet om at gå med hijab.

Han vil have, at Iran tager skrappere metoder i brug for at modvirke det, som han omtaler som sociale afvigelser.

Ifølge lovgivning, der blev indført efter den islamiske revolution i 1979, skal kvinder tildække deres hår i det offentlige rum.

Ifølge nyhedsbureauet AFP går mange kvinder i de større iranske byer rundt uden tildækning på hovedet, og tendensen er blevet heftigt debatteret blandt konservative i Iran.

Fænomenet er blevet mere synligt siden de omfattende demonstrationer, der fulgte i kølvandet på 22-årige Mahsa Aminis død i 2022.

Hun døde i politiets varetægt efter at være blevet anholdt for at have forbrudt sig mod regler om påklædning.

/ritzau/

To arrangører af et maratonløb i Iran er blevet anholdt, fordi kvinder fik lov til at deltage i løbet uden at bære hijab.

Det oplyser det iranske retsvæsen ifølge det britiske medie BBC.

Meldingen kommer, efter at der er blevet delt billeder på sociale medier, der viser kvinder deltage i løbet uden hovedtørklæde.

Omkring 5000 mennesker deltog fredag i maratonløbet på øen Kish, der ligger ud for Irans sydlige kyst i Den Persiske Golf.

Maratonløbet var opdelt i to, således at de 2000 kvindelige deltagere ikke løb side om side med de 3000 mandlige deltagere, skriver BBC.

Alle deltagerne var iført røde T-shirts. Derfor var det tydeligt, at flere af de kvindelige deltagere hverken bar hijab eller på anden måde havde tildækket deres hår.

/ritzau/

Venezuelas hær har lørdag taget 5600 nye soldater i ed, mens USA øger det militære pres på det olieproducerende latinamerikanske land.

Den venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, har opfordret til, at der skrues op for rekrutteringen af soldater til landets hær.

Opfordringen er kommet, efter USA's militær har angrebet flere mistænkte narkosmuglere på havet og har sendt styrker til Latinamerika, herunder verdens største hangarskib.

Ifølge officielle tal råder Venezuela i øjeblikket over 200.000 soldater og yderligere 200.000 betjente.

Maduro har hævdet, at USA har skruet op for den militære tilstedeværelse i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.

- Vi vil under ingen omstændigheder tillade en invasion af en imperialistisk styrke, siger oberst Gabriel Alejandro Rendon Vilchez under ceremonien i Fuerte Tiuna, der er det største militæranlæg i Venezuela.

Lørdag melder ngo'en Foro Penal, at den 55-årige oppositionspolitiker og tidligere guvernør Alfredo Diaz, skal have mistet livet i et fængsel, hvor han var tilbageholdt på anklager om terrorisme og opfordring til oprør.

Foro Penal arbejder for at beskytte og forsvare personer, der bliver udsat for politisk forfølgelse i Venezuela.

Diaz er den sjette oppositionspolitiker, der har mistet livet i et venezuelansk fængsel siden november 2024.

En række medlemmer af oppositionen i Venezuela blev sidste år fængslet under omfattende demonstrationer, der brød ud i landet efter et omstridt præsidentvalg i juli 2024, hvor præsident Nicolás Maduro blev ved magten.

Diaz, der var guvernør i delstaten Nueva Esparta fra 2017 til 2021, havde ifølge Foro Penal siddet i isolationsfængsel i et år, hvor han kun en enkelt gang havde fået tilladelse til at få besøg.

Ifølge ngo'en er der i øjeblikket mindst 887 politiske fanger i Venezuela.

/ritzau/AFP

Et droneangreb har angiveligt ramt en børnehaveklasse og dræbt mindst 50 mennesker - herunder 33 børn - i Sudan.

Det oplyser den medicinske organisation Sudan Doctors Network og Sudans hær ifølge BBC.

Sudans hær har siden april 2023 udkæmpet en blodig krig om magten i landet med den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

Sudans hær og Sudan Doctors Network beskylder RSF for at stå bag det angreb, der skal have fundet sted tidligere på ugen i Kalogi i delstaten Sydkordofan.

RSF har ifølge BBC ikke kommenteret anklagerne.

Ifølge Sudans udenrigsministerium, der støtter hæren, blev børnehaveklassen ramt to gange af missiler affyret fra droner, skriver det britiske medie.

Civile og læger, der skyndte sig hen til skolen, blev også angrebet, oplyser ministeriet yderligere.

Sudan Doctors Network fortæller, at læger blev angrebet, da de forsøgte at hjælpe de sårede, skriver Al Jazeera.

Sudan Doctors Network er en lægefaglig organisation i Sudan, hvor læger og sundhedsprofessionelle deler viden og samarbejder på tværs af hele landet. I løbet af borgerkrigen har organisationen delt informationer om konflikten.

Al Jazeera skriver, at der ud over angrebet på børnehaveklassen også har været andre dødbringende bombardementer i Sydkordofan.

I alt er mindst 114 mennesker - herunder 46 børn - blevet dræbt i de forskellige angreb, siger en lokal embedsmand til Al Jazeera.

Meldingerne om de dødbringende angreb i Sudan har fået FN's børneorganisation til at reagere.

- At dræbe børn i deres skole er en frygtelig krænkelse af børns rettigheder. Børn bør aldrig betale prisen for konflikt, sagde Sheldon Yett, talsperson for Unicef i Sudan, fredag.

Klemt inde mellem Sudans hovedstad, Khartoum, og Darfur har regionen Kordofan, der består af Nordkordofan, Sydkordofan og Vestkordofan, været en frontlinje i krigen.

Kampen om Kordofan-områderne - som har en befolkning på næsten otte millioner - er intensiveret, efterhånden som hæren bevæger sig mod Darfur, skriver BBC.

Krigen i Sudan har sendt millioner på flugt, kostet titusinder livet og har ifølge FN skabt verdens største humanitære krise. Millioner sulter, og der er erklæret hungersnød i flere områder.

/ritzau/

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, støtter beslutningen om at iværksætte det andet angreb på en mistænkt narkobåd i Caribien, der fandt sted 2. september.

- Jeg støtter fuldt ud angrebet, siger Hegseth lørdag ved et forsvarsarrangement i delstaten Californien.

- Jeg ville selv have truffet samme beslutning.

En video af angrebet blev torsdag vist for medlemmer af Kongressen i Washington D.C. bag lukkede døre. Hegseth nægter lørdag at svare på, hvorvidt forsvarsministeriet vil offentliggøre videooptagelserne.

I alt 11 mennesker blev dræbt i de to angreb på båden i september.

Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan - ifølge flere eksperter - have været ulovligt og har udløst anklager om en mulig krigsforbrydelse.

Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.

Videoen af angrebet, som blev vist for de amerikanske lovgivere, viser to mænd klamre sig til vragdele, efter at deres fartøj var blevet ødelagt i det første luftangreb, siger to kilder med kendskab til billedmaterialet.

De to mænd var ifølge kilderne ubevæbnede og havde ikke noget synligt kommunikationsudstyr på sig.

Forsvarsministeriets egen krigsmanual forbyder angreb på kombattanter, der er ude af stand til at kæmpe, bevidstløse eller skibbrudne, så længe de undlader fjendtligheder og ikke forsøger at flygte.

Ifølge Washington Post gav Hegseth ordre til, at alle på båden skulle dræbes. Det afviser forsvarsministeren lørdag og kalder det absurd.

Embedsmænd i præsident Donald Trumps administration har sagt, at Hegseth ikke selv beordrede det ekstra angreb, som ifølge eksperter kan være i strid med international lov.

Det var ifølge Trumps administration admiral Frank Bradley, som var ansvarlig for aktionen på det tidspunkt, der gav ordre til, at båden skulle angribes igen, fordi den stadig kunne indeholde kokain.

Hegseth gentog lørdag sin forklaring om, at han selv var vidne til det første angreb på den mistænkte narkobåd, men herefter forlod han rummet for at deltage i et andet møde.

Angrebet 2. september var det første i en række mod mistænkte narkobåde i Caribien og Stillehavet som led i en større militærkampagne for at forhindre narkotika i at nå USA.

/ritzau/Reuters

23 personer har mistet livet i en brand på en natklub i regionen Goa, der er et populært turistmål i Indien.

Det oplyser førsteminister i Goa, Pramod Sawant, natten til søndag lokal tid.

Flere turister mistede livet i branden, der ifølge indisk politi brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet North Goa.

- I dag er en meget smertefuld dag for os alle i Goa. En større brand i Arpora har kostet 23 mennesker livet, skriver Sawant i et opslag på det sociale medie X.

- Jeg har besøgt stedet og givet ordre til, at hændelsen skal undersøges. De ansvarlige vil blive givet den hårdeste straf, som loven tillader. Enhver form for uagtsomhed vil blive håndteret med hård hånd, skriver førsteministeren videre.

Sawant fortæller til journalister på stedet, at enten tre eller fire af de omkomne var turister. Han oplyser ikke umiddelbart om nationaliteten på de omkomne.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for at høre, om man har kendskab til, om der skal være danskere blandt de omkomne, men ministeriet er ikke vendt tilbage.

Nogle få personer døde af brandsår, mens langt de fleste mistede livet som følge af røgforgiftning, fortæller førsteministeren videre.

Indisk politi melder ifølge det indiske nyhedsbureau Press Trust of India (PTI), at de fleste af de omkomne var ansatte på natklubben, hvor de arbejdede i køkkenet.

Indledende undersøgelser peger ifølge politiet på, at branden opstod, efter at en gasflaske var eksploderet i køkkenet, skriver PTI.

Dødelige brande er almindelige i Indien, hvor byggestandarderne er ringe, ligesom mange ikke overholder sikkerhedsreglerne, skriver AFP.

I maj døde 17 mennesker i en brand i en etageejendom i storbyen Hyderabad.

Måneden forinden mistede 15 personer livet som følge af en brand i et hotel i storbyen Kolkata.

Sidste år omkom 24 mennesker desuden som følge af en brand i en forlystelsespark i den vestlige indiske delstat Gujarat.

Goa er en tidligere portugisisk koloni, der ligger ud til Det Arabiske Hav.

Fantastiske strande, madoplevelser og kultur tiltrækker hvert år flere millioner af turister til regionen.

/ritzau/

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, siger lørdag, at han støtter beslutningen om at iværksætte det andet angreb på en mistænkt narkobåd i Caribien, der fandt sted 2. september.

- Jeg støtter fuldt ud angrebet, siger Hegseth ved et forsvarsarrangement i delstaten Californien.

- Jeg ville selv have truffet samme beslutning.

En video af angrebet blev torsdag vist for medlemmer af Kongressen i Washington D.C. bag lukkede døre.

Embedsmænd i præsident Donald Trumps administration har sagt, at Hegseth ikke selv beordrede det ekstra angreb, som ifølge eksperter kan være i strid med international lov.

Det var ifølge Trumps administration admiral Frank Bradley, som var ansvarlig for aktionen på det tidspunkt, der gav ordre til, at båden skulle angribes igen, fordi den kunne indeholde kokain.

Hegseth gentog lørdag sin forklaring om, at han selv var vidne til det første angreb på den mistænkte narkobåd, men herefter forlod han rummet for at deltage i et andet møde.

Beretninger om angrebene den 2. september har vakt bekymring for, om amerikanske styrker begik en krigsforbrydelse. Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.

Videoen af angrebet, som blev vist for de amerikanske lovgivere, viser to mænd klamre sig til vragdele, efter at deres fartøj var blevet ødelagt i det første luftangreb, siger to kilder med kendskab til billedmaterialet.

De to mænd var ifølge kilderne ubevæbnede og havde ikke noget synligt kommunikationsudstyr på sig.

/ritzau/Reuters

Et kæmpe juletræ er lørdag aften blevet tændt i Betlehem på Vestbredden for første gang, siden krigen i Gazastriben brød ud i 2023.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Pyntet med røde og gyldne kugler er juletræet blevet et symbol på håb.

Betlehem på den besatte Vestbred, som kristne ærer som Jesus' fødested, har ikke holdt de årlige julefejringer de seneste år, mens bomberne er faldet i Gazastriben.

Men efterhånden som en skrøbelig våbenhvile i Gazastriben går ind i sin anden måned, afholdt byen lørdag den traditionelle ceremoni, hvor det 20 meter høje træ lyste den historiske bymidte op.

Tusindvis af mennesker var mødt op - både kristne og muslimer, skriver AFP. Folk brød ud i jubel, da der kom lys i juletræet.

Mange var rejst fra de palæstinensiske områder samt Israel for at nyde, at julestemningen var vendt tilbage.

- Dette arrangement fandt ikke sted de sidste to år på grund af krigen, og det er ret følelsesladet efter to år med intet andet end krig og død, siger den 50-årige Liyu Lu, der er rejst fra det nordlige Israel, ifølge AFP.

Israels angreb på Gazastriben har ødelagt området, hvor omkring to millioner palæstinensere bor.

Sidste måned steg dødstallet til over 70.000 ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben, som er kontrolleret af den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Krigen begyndte i oktober 2023 efter et overraskelsesangreb på Israel fra Hamas, som styrer Gazastriben. Omkring 1200 mennesker blev dræbt.

Selv om Gazastriben ligger omkring 60 kilometer fra Betlehem, har krigen påvirket palæstinensere på den israelsk besatte Vestbred.

Mange har familie og venner i Gazastriben, og krigen har fået turismen - som Betlehems økonomi er afhængig af - til at kollapse, skriver Reuters.

Palæstinensere i Betlehem håber, at julen og det nye år vil bringe fred efter over to år fyldt med smerte.

- Vi leder efter håb, siger Diana Babush, en palæstinenser i 50'erne fra Betlehem ifølge AFP.

- Vi håber, at freden vil sejre fra dette øjeblik. Vi håber, at vi kan få fred og velstand.

Israel og Hamas indgik en våbenhvile i oktober som led i en amerikansk plan om at afslutte krigen.

Selv om den formelt holder, har Israel gentagne gange gennemført luftangreb, som ifølge Israel skal afværge angreb eller ødelægge militær infrastruktur.

Hamas og Israel har gentagne gange anklaget hinanden for brud på våbenhvilen.

/ritzau/

23 personer har mistet livet i en brand på en natklub i regionen Goa, der er et populært turistmål i Indien.

Det oplyser førsteminister i Goa, Pramod Sawant, natten til søndag lokal tid.

Flere turister mistede livet i branden, der ifølge indisk politi brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet North Goa.

- I dag er en meget smertefuld dag for os alle i Goa. En større brand i Arpora har kostet 23 mennesker livet, skriver Sawant i et opslag på det sociale medie X.

- Jeg har besøgt stedet og givet ordre til, at hændelsen skal undersøges. De ansvarlige vil blive givet den hårdeste straf, som loven tillader. Enhver form for uagtsomhed vil blive håndteret med hård hånd, skriver førsteministeren videre.

Sawant fortæller til journalister på stedet, at enten tre eller fire af de omkomne var turister. Han oplyser ikke umiddelbart om nationaliteten på de omkomne.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for at høre, om man har kendskab til, om der skal være danskere blandt de omkomne, men ministeriet er ikke vendt tilbage.

Nogle få personer døde af brandsår, mens langt de fleste mistede livet som følge af røgforgiftning, fortæller førsteministeren videre.

Indisk politi melder ifølge det indiske nyhedsbureau Press Trust of India (PTI), at de fleste af de omkomne var ansatte på natklubben, hvor de arbejdede i køkkenet.

Indledende undersøgelser peger ifølge politiet på, at branden opstod, efter at en gasflaske var eksploderet i køkkenet, skriver PTI.

Goa er en tidligere portugisisk koloni, der ligger ud til Det Arabiske Hav.

Fantastiske strande, madoplevelser og kultur tiltrækker hvert år flere millioner af turister til regionen.

/ritzau/

23 personer har mistet livet i en brand på en natklub i regionen Goa, der er et populært rejsemål i Indien.

Det oplyser førsteminister i Goa, Pramod Sawant, tidligt søndag morgen lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere turister mistede livet i branden, der ifølge indisk politi brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet North Goa.

- I dag er en meget smertefuld dag for os alle i Goa. En større brand i Arpora har kostet 23 mennesker livet, skriver Sawant i et opslag på det sociale medie X.

- Jeg har besøgt stedet og givet ordre til, at hændelsen skal undersøges. De ansvarlige vil blive givet den hårdeste straf, som loven tillader. Enhver form for uagtsomhed vil blive håndteret med hård hånd, skriver førsteministeren videre.

Sawant fortæller til journalister på stedet, at enten tre eller fire af de omkomne var turister.

Goa er en tidligere portugisisk koloni, der ligger ud til Det Arabiske Hav. Millioner af turister rejser hvert år til den indiske delstat.

/ritzau/

23 personer har mistet livet i en brand på en populær natklub i Goa i Indien.

Det oplyser førsteminister i Goa, Pramod Sawant, tidligt søndag morgen lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere turister skal være blandt de dræbte. Branden brød ud i en natklub i byen Arpora, oplyser indisk politi.

Hverken politi eller førsteminister oplyser umiddelbart om nationaliteten på de omkomne.

/ritzau/