Ifølge Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, er fred kun muligt, hvis Rusland går med til en komplet våbenhvile i 30 dage, fangeudveksling og tilbagesendelse af tvangsdeporterede ukrainske børn.

Det skriver Umerov i et opslag på Facebook fredag middag forud for et ventet møde mellem Rusland og Ukraine.

Her er det forventningen, at de to lande vil tale om veje mod fred.

Hvis mødet bliver en realitet, vil det være det første direkte møde mellem landene i tre år.

Både Rustem Umerov og Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, er derfor i Tyrkiet for at deltage i møderne.

Tidligere på dagen mødtes de to ministre ifølge opslaget på Facebook med USA's særlige Ukraine- og Rusland-udsending, Keith Kellogg, og embedsfolk fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

/ritzau/

Danske Skoleelever er utilfredse med beslutningen om, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke må diskuteres ved næste års skolevalg.

Det siger formand i organisationen Caroline Helene Hermansen.

- Debatten er der allerede. Det bliver kun en mere ukvalificeret debat, der kommer til at foregå ude i skolegården, siger hun.

Torsdag skrev Politiken, at Folketingets Præsidium ikke vil tillade, at mærkesagen er et tema ved skolevalget.

- Jeg oplever, at tanken er, at vi ikke taler om det. Men det fylder allerede enormt meget ude på skolerne. Vi skal sørge for, at det sker under kontrollerede forhold, siger Caroline Helene Hermansen.

Begrundelsen for forbuddet fra Folketingets Præsidium lød blandt andet, at sagen "rummer en høj grad af kompleksitet og er et potentielt følsomt emne for konkrete elever og deres familier".

- Tager eleverne den alene, kan den blive følsom. Lærere skal være der til at gribe eleverne, siger formanden for Danske Skoleelever.

- De fleste skoleelever har allerede kendskab til emnet. Derfor synes jeg også, at vi har et ansvar for at tage det med, tilføjer hun.

Det er formand i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, enig i.

- Begrundelsen er, at det bliver for komplekst og følsomt over for konkrete elever og deres familier, men det bliver altså ikke mindre følsomt og komplekst af, at man siger, at det ikke må være et tema ved skolevalget.

- Det er en fejl fra præsidiets side, som jeg synes, at de skal genoverveje. Emnet tabuiseres, når man fra centralt hold beslutter, at sådan en sag ikke må tages op, siger han.

Næstformand i Folketingets Præsidium Karina Adsbøl (DD) siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at der blev indmeldt omkring 85 forslag fra politiske ungdomsorganisationer, og at kun 20 forslag kunne komme med.

- Jeg har fulgt anbefalingerne, vi fik forelagt på præsidiemødet. Det er vigtigt også at have fokus på trygheden og sikkerheden, skriver hun.

Præsidiet plejer ikke at blande sig i skolevalget, som er et undervisningsforløb for landets folkeskoleelever.

Men sagen har nået præsidiet, fordi der har været uenighed i styregruppen bag valget.

Formålet med skolevalget er blandt andet, at eleverne stifter bekendtskab med de partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget.

/ritzau/

Motivet bag masseskyderiet i den svenske by Örebro i februar var, at gerningsmanden havde et ønske om at tage sit eget liv.

Sådan lyder det fra Henrik Dahlström fra Örebros politi på et pressemøde fredag, skriver SVT.

Politiet har efterforsket masseskyderiet, hvor Rickard Andersson skød og dræbte ti personer på uddannelsesinstitutionen Campus Risbergska, før han tog sit eget liv.

Rickard Andersson var ifølge politiet afhængig af forskellige former for økonomisk understøttelse hele sit voksne liv. Han skal også have levet af sin opsparing.

Det har ifølge politiet resulteret i en usikker livssituation med en indtægt, som aldrig var stabil.

- Det skaber en stigende frustration og håbløshed, som vi mener, er blevet til et ønske om at tage sit eget liv, siger Henrik Dahlström ifølge SVT.

Ifølge politiets vurdering er der intet, der tyder på, at Rickard Andersson udvalgte de personer, som han skød imod.

Politiet har desuden konstateret, at han var påvirket af amfetamin, da han døde, skriver nyhedsbureauet TT.

Politiet understreger desuden, at det mangler "en hel del oplysninger" i efterforskningen, skriver SVT.

Det er ikke lykkedes politiet at finde Rickard Anderssons mobiltelefon, som sidst var på nettet en lille uge inden masseskyderiet.

Ved ransagningen af Rickard Anderssons hjem fandt politiet en bærbar computer og to stationære computere, som manglede en harddisk. De to computere uden harddisk har politiet ikke kunnet undersøge.

Det er politiets vurdering, at det har været et aktivt valg for Andersson, at holde sig skjult både i den digitale og den fysiske verden.

Politiet har i forbindelse med efterforskningen ikke fundet noget, der tyder på, at han handlede ud fra et politisk eller racistisk motiv, skriver TT.

Eftersom politiet mener, at det var afdøde Rickard Andersson, som stod bag masseskyderiet, og at han handlede alene, vil ingen personer blive retsforfulgt i sagen.

/ritzau/

Danske Skoleelever er utilfredse med beslutningen om, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke må diskuteres ved næste års skolevalg.

Det siger formand i organisationen Caroline Helene Hermansen.

- Debatten er der allerede. Det bliver kun en mere ukvalificeret debat, der kommer til at foregå ude i skolegården, siger hun.

Torsdag skrev Politiken, at Folketingets Præsidium ikke vil tillade, at der stilles spørgsmål til mærkesagen ved skolevalget.

- Jeg oplever, at tanken er, at vi ikke taler om det. Men det fylder allerede enormt meget ude på skolerne. Vi skal sørge for, at det sker under kontrollerede forhold, siger Caroline Helene Hermansen.

Begrundelsen for forbuddet fra Folketingets Præsidium lød blandt andet, at sagen "rummer en høj grad af kompleksitet og er et potentielt følsomt emne for konkrete elever og deres familier".

- Tager eleverne den alene, kan den blive følsom. Lærere skal være der til at gribe eleverne, siger formanden for Danske Skoleelever.

- De fleste skoleelever har allerede kendskab til emnet. Derfor synes jeg også, at vi har et ansvar for at tage det med, tilføjer hun.

Næstformand i Folketingets Præsidium Karina Adsbøl (DD) siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at der blev indmeldt omkring 85 forslag fra politiske ungdomsorganisationer, og at kun 20 forslag kunne komme med.

- Jeg har fulgt anbefalingerne, vi fik forelagt på præsidiemødet, det er vigtigt også at have fokus på trygheden og sikkerheden, skriver hun.

Præsidiet plejer ikke at blande sig i skolevalget, som er et undervisningsforløb for landets folkeskoleelever.

Men sagen har nået præsidiet, fordi der har været uenighed i styregruppen bag valget.

Formålet med skolevalget er blandt andet, at eleverne stifter bekendtskab med de partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget.

/ritzau/

Færre krav og mindre straf. Mere omsorg og bedre forhold til at tage stoffer, hvis man i forvejen har et omfattende misbrug.

Det er nogle af hovedbudskaberne i det udspil til en såkaldt værdighedsreform, som fredag er præsenteret i stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro i København.

Blandt tiltagene i udspillet er flere fixerum og længere åbningstider, ret til at beholde stoffer til eget forbrug "for de mest udsatte med stærk afhængighed" og lettere adgang til at kunne sløjfe gæld til det offentlige.

Tiltagene er blevet foldet ud i medierne den seneste tid, men nu er regeringen kommet med hele udspillet, som i alt indeholder 26 punkter, og som er målrettet cirka 12.000 af landets mest udsatte borgere. Kendetegne for disse er "massiv afhængighed af stoffer eller alkohol", står der i udspillet.

Det er social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og ældreminister Mette Kierkgaard (M), som på regeringens vegne har præsenteret udspillet.

Sophie Hæstorp Andersen konstaterer på fredagens pressemøde, at "vi har ikke gjort nok for at hjælpe jer" henvendt til de udsatte borgere.

- Der er krav, som det kan være umuligt at leve op til, når man lever på gaden, siger Sophie Hæstorp Andersen.

I forhold til fixerum mener regeringen eksempelvis, at det skal være muligt for de mest udsatte stofbrugere at indtage stoffer under kontrollerede og sikre forhold.

Derfor skal fixerum - også kaldet stofindtagelsesrum - udbredes til flere byer. Fixerum opstod for 12 år siden i København, og i dag findes der fem fixerum i fire byer.

Behovet for flere fixerum er stort, mener Sophie Løhde. For mange stofmisbrugere lever et hårdt liv, som er præget af utryghed, og hvor de tager stoffer på gaden, i trappeopgange og i baggårde.

- Det er både uværdigt og fører til overdoser og dødsfald. Derfor sætter vi med værdighedsreformen penge af til, at der kan oprettes flere stofindtagelsesrum, hvor misbrugere kan tage deres medbragte stoffer i trygge og sikre rammer, siger Sophie Løhde.

Udspillet handler i det store og hele mere om at lempe regler og krav for de mest udsatte borgere og knap så meget om forebyggelse.

Men Sophie Hæstorp Andersen mener, at udspillet "ikke er et tilbageskridt i forhold til forebyggelse".

- Det er en accept af, at der er mange mennesker, der lever et kaotisk liv, og vi bliver nødt til at gøre mere for at sikre værdige liv til dem, siger Sophie Hæstorp Andersen.

I forhold til om en stofbruger hører til den straffrie gruppe fremover - altså hvor man ikke får konfiskeret sine stoffer - bliver en konkret vurdering for den politibetjent, der møder borgeren. Det bliver ikke noget problem for politiet at vurdere. Det mener ministrene.

- Det er folk, der er ved at falde fra hinanden. Du kan ikke bare klæde dig ud som hjemløs, siger Mette Kierkgaard eksempelvis.

Der er afsat 264 millioner kroner årligt til reformen, når den er fuldt indfaset.

/ritzau/

EU-Kommissionen vil øge presset på Rusland ved at indføre sanktioner på gas fra Nord Stream-rørledningerne og sænke olieprisloftet.

Det oplyser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forud for mødet i European Political Community (EPC) fredag i Albaniens hovedstad, Tirana.

Derudover vil Kommissionen tilføje flere fartøjer til listen af fartøjer, som er del af den såkaldte russiske skyggeflåde.

Von der Leyen ønsker også at indføre flere sanktioner mod den finansielle sektor.

Ifølge EU-Kommissionens formand er det på tide at indføre nye sanktioner mod Rusland, fordi den russiske præsident, Vladimir Putin, ikke tager fredsforhandlingerne med Ukraine seriøst.

- Vi ønsker fred, og derfor bliver vi nødt til at øge presset på præsident Putin, indtil han er klar til fred, siger hun til pressen.

Ursula von der Leyen pointerer, at Putin aldrig sagde ja til den 30-dages fredsaftale, som Ukraine foreslog, og som USA og EU havde bakket op om.

- Det viser, præsident Putins sande intentioner - han ønsker ikke fred, siger hun.

/ritzau/

Færre krav og mindre straf. Mere omsorg og bedre forhold til at tage stoffer, hvis man i forvejen har et omfattende misbrug.

Det er nogle af hovedbudskaberne i det udspil til en såkaldt værdighedsreform, som fredag er præsenteret i stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro i København.

Blandt tiltagene i udspillet er flere fixerum og længere åbningstider, ret til at beholde stoffer til eget forbrug "for de mest udsatte med stærk afhængighed" og lettere adgang til at kunne sløjfe gæld til det offentlige.

Tiltagene er blevet foldet ud i medierne den seneste tid, men nu er regeringen kommet med hele udspillet, som i alt indeholder 26 punkter, og som er målrettet cirka 12.000 af landets mest udsatte borgere.

Det er social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og ældreminister Mette Kierkgaard (M), som på regeringens vegne har præsenteret udspillet.

Sophie Hæstorp Andersen konstaterer på fredagens pressemøde, at "vi har ikke gjort nok for at hjælpe jer" henvendt til de udsatte borgere.

- Der er krav, som det kan være umuligt at leve op til, når man lever på gaden, siger Sophie Hæstorp Andersen.

I forhold til fixerum mener regeringen eksempelvis, at det skal være muligt for de mest udsatte stofbrugere at indtage stoffer under kontrollerede og sikre forhold.

Derfor skal fixerum - også kaldet stofindtagelsesrum - udbredes til flere byer. Fixerum opstod for 12 år siden i København, og i dag findes der fem fixerum i fire byer.

Behovet for flere fixerum er stort, mener Sophie Løhde. For mange stofmisbrugere lever et hårdt liv, som er præget af utryghed, og hvor de tager stoffer på gaden, i trappeopgange og i baggårde.

- Det er både uværdigt og fører til overdoser og dødsfald. Derfor sætter vi med værdighedsreformen penge af til, at der kan oprettes flere stofindtagelsesrum, hvor misbrugere kan tage deres medbragte stoffer i trygge og sikre rammer, siger Sophie Løhde.

Udspillet handler i det store og hele mere om at lempe regler og krav for de mest udsatte borgere og knap så meget om forebyggelse.

Men Sophie Hæstorp Andersen mener, at udspillet "ikke er et tilbageskridt i forhold til forebyggelse".

- Det er en accept af, at der er mange mennesker, der lever et kaotisk liv, og vi bliver nødt til at gøre mere for at sikre værdige liv til dem, siger Sophie Hæstorp Andersen.

I forhold til om en stofbruger hører til den straffrie gruppe fremover - altså hvor man ikke får konfiskeret sine stoffer - bliver en konkret vurdering for den politibetjent, der møder borgeren. Det bliver ikke noget problem for politiet at vurdere. Det mener ministrene.

- Det er folk, der er ved at falde fra hinanden. Du kan ikke bare klæde dig ud som hjemløs, siger Mette Kierkgaard eksempelvis.

Der er afsat 264 millioner kroner årligt til reformen, når den er fuldt indfaset.

/ritzau/

Ægteskabet er en stærk relation "mellem en mand og en kvinde" ifølge den katolske kirkes nyvalgte overhoved, pave Leo XIV.

Det slår paven fast i en tale fredag over for det diplomatiske korps i Vatikanet.

Han understregede i den forbindelse familiens vigtighed som et fundament for, at der er "harmoni i samfundet", skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under pavens forgænger, pave Frans, bevægede den katolske kirke sig i en retning, som mere konservative kredse ikke brød sig om.

Det var blandt andet i forhold til pave Frans' mere moderne linje med mindre stålfaste holdninger til emner som homoseksuelle ægteskaber.

Den nyvalgte pave Leo er blevet set som en brobygger, der kan videreføre pave Frans' arv og mere progressive retning for kirken.

Men han er samtidig blevet beskrevet som mere nedtonet end sin forgænger og ventes ikke i samme grad at lægge afstand til de konservative dele af kirken.

Pave Leos møde med diplomaterne er en del af en række møder og formelle aktiviteter, som indleder den nyvalgte paves embede.

Paven brugte også anledningen til at bibringe budskab om, at man skal respektere migranters "værdighed".

Paven, der kommer fra USA og har boet i Peru i flere år, beskrev sig selv som "efterkommer af migranter", hvorefter han opfordrede til medfølelse og solidaritet med personer, der er blevet fordrevet.

Den 69-årige nye pave kommer fra Augustinerordenen, der er en katolsk munkeorden, som han ad to omgange blev valgt som leder af.

Han har desuden været ærkebiskop i Chiclayo i Peru og været præst i hjembyen Chicago, inden han i 2023 blev gjort til kardinal af pave Frans.

Ved Pave Leos første messe i sidste uge opfordrede han den katolske kirke til at bekæmpe manglende tro. Kirken skal række ud, hvor der er "manglende tro", og hvor folk foretrækker "teknologi, penge, succes, magt eller nydelse", lød det.

/ritzau/

Regeringen har fredag fremlagt sit udspil til en værdighedsreform for de allermest udsatte borgere.

De er opgjort til at udgøre cirka 12.000 personer i Danmark, som har mindst to af følgende tre udfordringer: svær psykisk lidelse, misbrug og hjemløshed.

Her er nogle af initiativerne i udspillet:

* Flere stofindtagelsesrum og længere åbningstider i disse.

Der skal være flere stofindtagelsesrum end dem, der allerede er etableret i København, Aarhus, Odense og Vejle.

Der skal mere værdighed ind i behandlingen med lægeordineret heroin. Det gælder blandt andet i forhold til at skabe mere værdige vente- og opholdsforhold for personer, som er i behandling med lægeordineret heroin.

* Ret til at beholde stoffer til eget forbrug for de mest udsatte med stærk afhængighed.

Meget socialt udsatte, der kæmper med stærk stofafhængighed, skal ikke straffes med bøde for at have stoffer på sig. Man skal heller ikke risikere at få sine stoffer konfiskeret.

* Hjælpen skal udøves i nærheden.

De allermest udsatte borgere skal kunne få hjælpen dér, hvor de er. Hjælpen skal være samlet, integreret og helhedsorienteret, og den skal være tilgængelig i hele Danmark.

Flere steder i landet skal Gadens Huse og mobile udsatte-enheder etableres som et samarbejde mellem kommuner, regioner og civilsamfundsorganisationer. Her skal for eksempel sygeplejersker og læger kunne yde hjælp, der skal være varmestuer, og man skal kunne få rådgivning om gæld.

Det skal gøre hjælpen mere samlet og tilgængelig, integreret, tværfagligt og helhedsorienteret.

* Bedre hjælp til psykisk sårbare udsatte.

Hvis man har en afhængighed eller lider af en psykisk sygdom, skal det være lettere at få den behandling og hjælp, man har brug for. Og man skal kunne tage sine stoffer i værdige og trygge rammer.

Borgerne skal ikke mødes af krav og sanktioner på beskæftigelsesområdet. Der skal være en udvidet mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet på egne præmisser.

Man skal have bedre muligheder for at komme af med gæld. Det kan enten ske via rådgivning eller ved at slå en streg over gæld, som det ellers kan være umuligt at komme af med.

Kilde: Social- og Boligministeriet.

/ritzau/

USA vil tage hånd om situationen i Gaza.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, under et møde i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater fredag.

- Vi ser på Gaza. Og vi kommer til at tage hånd om det. Mange mennesker sulter, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra Trump kommer på et tidspunkt, hvor Israel har intensiveret dets angreb i Gaza.

Efter midnat natten til fredag er 50 mennesker ifølge civilforsvaret i Gaza dræbt under israelske angreb, skriver AFP.

Ligeledes blev omkring 120 mennesker dræbt i luftangreb torsdag, oplyste samme myndighed til mediet.

Siden marts har Gaza været underlagt en israelsk blokade, hvorfor nødhjælp ikke har kunnet komme ind.

FN og hjælpeorganisationer har i ugevis advaret om, at forsyninger af mad, rent vand, brændstof og medicin nærmer sig et kritisk lavpunkt.

Torsdag fik den humanitære tilstand i Gaza USA's udenrigsminister, Marco Rubio, til at udtrykke "bekymring" over situationen.

Det sagde udenrigsministeren til BBC.

Udenrigsministeren gentog i interviewet en opfordring til Hamas om, at bevægelsen bør løslade de sidste gidsler i Gaza og overgive sig - der kan ikke blive fred, så længe Hamas eksisterer, lød det.

- Når det er sagt, er vi på ingen måde immune eller upåvirkede af folk i Gazas lidelser, og jeg ved, at der her er muligheder for at hjælpe dem, sagde Rubio til BBC.

Tirsdag meddelte den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel i de kommende dage vil gå ind i Gaza "med fuld styrke" for at besejre den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

- Der bliver ikke nogen situation, hvor vi stopper krigen. En midlertidig våbenhvile kan ske, men vi går hele vejen, sagde Netanyahu i en udtalelse fra premierministerkontoret.

I samme udtalelse fortalte den israelske premierminister, at regeringen i landet i øjeblikket arbejder på at finde lande, der vil være villig til at tage imod palæstinensere fra Gaza.

/ritzau/

Danske Skoleelever er utilfredse med beslutningen om, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke må diskuteres ved næste års skolevalg.

Det siger formand i organisationen Caroline Helene Hermansen.

- Debatten er der allerede. Det bliver kun en mere ukvalificeret debat, der kommer til at foregå ude i skolegården, siger hun.

Torsdag skrev Politiken, at Folketingets Præsidium ikke vil tillade, at der stilles spørgsmål til mærkesagen ved skolevalget.

- Jeg oplever, at tanken er, at vi ikke taler om det. Men det fylder allerede enormt meget ude på skolerne. Vi skal sørge for, at det sker under kontrollerede forhold, siger Caroline Helene Hermansen.

Begrundelsen for forbuddet lød blandt andet, at sagen "rummer en høj grad af kompleksitet og er et potentielt følsomt emne for konkrete elever og deres familier".

- Tager eleverne den alene, kan den blive følsom. Lærere skal være der til at gribe eleverne, siger formanden for Danske Skoleelever.

- De fleste skoleelever har allerede kendskab til emnet. Derfor synes jeg også, at vi har et ansvar for at tage det med, tilføjer hun.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Folketingets Præsidium.

Præsidiet plejer ikke at blande sig i skolevalget, som er et undervisningsforløb for landets folkeskoleelever.

Men sagen har nået præsidiet, fordi der har været uenighed i styregruppen bag valget.

Formålet med skolevalget er blandt andet, at eleverne stifter bekendtskab med de partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget.

/ritzau/

Motivet bag masseskyderiet i den svenske by Örebro i februar var, at gerningsmanden havde et ønske om at tage sit eget liv.

Sådan lyder det fra Henrik Dahlström fra Örebros politi på et pressemøde fredag, skriver SVT.

Politiet har efterforsket masseskyderiet, hvor Rickard Andersson skød og dræbte ti personer på uddannelsesinstitutionen Campus Risbergska, før han tog sit eget liv.

Rickard Andersson var ifølge politiet afhængig af forskellige former for økonomisk understøttelse hele sit voksne liv. Han skal også have levet af sin opsparing.

Det har ifølge politiet resulteret i en usikker livssituation med en indtægt, som aldrig var stabil.

- Det skaber en stigende frustration og håbløshed, som vi mener, er blevet til et ønske om at tage sit eget liv, siger Henrik Dahlström ifølge SVT.

Ifølge politiets vurdering er der intet, der tyder på, at Rickard Andersson udvalgte de personer, som han skød imod.

Politiet understreger ifølge SVT, at det mangler "en hel del oplysninger" i efterforskningen.

Det er ikke lykkedes politiet at finde Rickard Anderssons mobiltelefon, som sidst var på nettet en lille uge inden masseskyderiet.

Ved ransagningen af Rickard Anderssons hjem fandt politiet en bærbar computer og to stationære computere, som manglede en harddisk.

/ritzau/

Ægteskabet er en stærk relation "mellem en mand og en kvinde" ifølge den katolske kirkes nyvalgte overhoved, pave Leo XIV.

Det slår paven fast i en tale fredag over for det diplomatiske korps i Vatikanet. Mødet med diplomaterne er en del af en række møder og formelle aktiviteter, som indleder den nyvalgte paves embede.

Han understregede i den forbindelse familiens vigtighed som et fundament for, at der er "harmoni i samfundet", skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under pavens forgænger, pave Frans, bevægede den katolske kirke sig i en retning, som mere konservative kredse ikke brød sig om.

Det var blandt andet i forhold til pave Frans' mere moderne linje med mindre stålfaste holdninger til emner som homoseksuelle ægteskaber.

Den nyvalgte pave Leo er blevet set som en brobygger, der kan videreføre pave Frans' arv og mere progressive retning for kirken.

Men han er samtidig blevet beskrevet som mere nedtonet end sin forgænger og ventes ikke i samme grad at lægge afstand til de konservative dele af kirken.

/ritzau/

EU-Kommissionen er ved at forberede den næste sanktionspakke mod Rusland.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til mødet i European Political Community (EPC) i Albaniens hovedstad, Tirana, fredag.

Sanktionerne skal være med til at presse Rusland til reelle fredsforhandlinger, siger hun:

- Det er tydeligt, at Rusland ikke ønsker fred.

- Det er vigtigt, at verden nu indser, at Rusland ikke er seriøs omkring fred. Rusland spiller et spil, siger Kaja Kallas.

Der var i denne uge et spinkelt håb om, at fredsforhandlinger på højeste niveau kunne komme i gang, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, erklærede sig klar til at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Tyrkiets hovedstad Istanbul.

Også USA's præsident, Donald Trump, erklærede sig klar til at møde op til fredsforhandlinger i Istanbul.

I sidste ende valgte Putin dog at blive væk. Den tomme stol har gjort det lettere for de europæiske ledere at pege på Putin som årsagen til, at der fortsat ikke er fred.

Rusland var ansvarlig for at starte krigen, landet vil ikke indgå en våbenhvile, og Putin vil ikke engang deltage i et møde med Zelenskyj og Trump, lyder kritikken.

Ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, ligger hele presset for fred nu på Putins skuldre.

- Putin lavede en fejl ved at sende en delegation på lavt niveau til forhandlingerne i Tyrkiet frem for selv at møde op. Putin ved godt, at han har lavet en stor fejl, siger Mark Rutte.

Han fremhæver, at Zelenskyj mødte op i Tyrkiet og samtidig - i modsætning til Putin - har erklæret sig klar til en 30 dages våbenhvile.

Det budskab håber europæiske ledere, snart vil trænge igennem hos Trump, så USA måske vil gå med til at øge sanktionerne mod Rusland i et forsøg på at presse Putin til forhandlingsbordet.

- Det er vigtigt, at amerikanerne også indser, at vi skal lægge pres på Rusland. Vi har værktøjerne til det, og det har amerikanerne også, siger Kaja Kallas.

Hun peger på, at det især handler om at begrænse Ruslands økonomi, så landet får endnu sværere ved at finansiere krigen i Ukraine.

Her er der flere muligheder. En af dem er ifølge netmediet Politico et forslag fra den republikanske senator Lindsey Graham.

Graham har foreslået at give den russiske økonomi et knockout-slag ved at lægge 500 procent told på import fra lande, der køber russisk olie, olieprodukter, naturgas eller uran.

Det er tænkt som et forsøg på reelt at lukke ned for russisk energieksport.

Gramham har ifølge Politico været i kontakt med europæiske politikere, herunder den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot, i de seneste dage.

En række EU-lande har trods den tre år lange russiske invasion af Ukraine fortsat indkøbene af russisk energi. Men det skal slutte nu, mener Kallas.

- Det, der virkelig virker, er sanktionerne på energi. Derfor arbejder vi også videre med køreplanen for udfasning af russisk energi.

- Det er ekstremt vigtigt, at tage midler fra Rusland, som landet kan bruge til at finansiere krigen, siger Kaja Kallas.

Køreplanen for nylig præsenteret af EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen.

Den danske EU-kommissær har fastslået, at EU holde fast i målet om et farvel til russisk energi - også selv om Rusland skulle gå med til en fredsaftale.

- Den politiske isolation af Rusland er vigtig for at øge presset. Der skal vi alle sammen stå samlet.

- For vi kan tydelig se, at Rusland ikke ønsker fred, mens alle andre gør, siger Kaja Kallas.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kommer ikke til at deltage i møder mellem Rusland og Ukraine i Tyrkiet.

Det slår præsidenten endeligt fast under et besøg i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater fredag, skriver Reuters.

I stedet vil Trump tage tilbage til USA, så snart han er færdig med sin igangværende rundrejse i Mellemøsten.

Meldingen kommer, efter at Trump flere gange har åbnet for sin mulige deltagelse ved de forventede møder i Istanbul.

Både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har ligeledes meldt afbud.

Under besøget i Abu Dhabi fortæller Trump desuden, at han "så snart som det kan lade sig gøre", vil mødes med præsident Putin.

Torsdag formiddag har USA, Tyrkiet og Ukraines udenrigsministre mødtes i Istanbul.

Det viser en video, som Ukraines udenrigsministerium har slået op på mediet Telegram.

Her kan man se, hvordan USA's udenrigsminister, Marco Rubio, kommer gående med henholdsvis Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på den ene side, og Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, på den anden.

/ritzau/

Danske Skoleelever er utilfredse med beslutningen om, at mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ikke må diskuteres ved næste års skolevalg.

Det siger formand i organisationen Caroline Helene Hermansen.

- Debatten er der allerede. Det bliver kun en mere ukvalificeret debat, der kommer til at foregå ude i skolegården, siger hun.

Torsdag skrev Politiken, at Folketingets Præsidium ikke vil tillade, at der stilles spørgsmål til mærkesagen ved skolevalget.

Sagen "rummer en høj grad af kompleksitet og er et potentielt følsomt emne for konkrete elever og deres familier", lød det blandt andet som begrundelse.

- Tager eleverne den alene, kan den blive følsom. Lærere skal være der til at gribe eleverne, siger formanden for Danske Skoleelever.

- De fleste skoleelever har allerede kendskab til emnet. Derfor synes jeg også, at vi har et ansvar for at tage det med, tilføjer hun.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Folketingets Præsidium.

/ritzau/