Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslår torsdag, at der skal holdes folkeafstemning om enhver mulig kompromisløsning vedrørende territorium.

- Jeg mener, at Ukraines befolkning vil besvare dette spørgsmål. Om det er gennem valg eller en folkeafstemning skal Ukraines befolkning tage stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP ved en briefing for journalister.

Hans udtalelse kommer, mens USA har intensiveret den diplomatiske indsats for at nå frem til en afslutning på den næsten fire år lange krig.

Zelenskyj siger også, at Ukraine har sendt USA en opdateret udgave af den fredsplan, der er fremlagt af USA's regering.

Amerikanerne har drøftet en idé om at oprette en "fri økonomisk zone" i dele af det østlige Ukraine, som de ukrainske styrker ifølge USA's plan skal trække sig tilbage fra, siger Zelenskyj på briefingen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ud over de 20 punkter, som planen oprindeligt bestod af, bør en fredsaftale indeholde sikkerhedsgarantier og en plan for genopbygning af landet, tilføjer Zelenskyj ifølge Reuters.

/ritzau/

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens.

- Disney er den globale gyldne standard, når det handler om fortællekunst. Denne aftale viser, hvordan AI-firmaer og kreative ledere kan samarbejde ansvarligt, udtaler OpenAI's topchef, Sam Altman.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

I sommer sagsøgte både Disney og filmstudiet Universal et andet AI-selskab - Midjourney - som de anklagede for ulovligt at have brugt deres ophavsretsbeskyttede indhold.

Den nye aftale betyder samtidig, at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner - i OpenAI.

Desuden har den amerikanske underholdningsgigant mulighed for at købe yderligere aktier i selskabet.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

OpenAI har i forbindelse med aftalen lovet kontrolmekanismer, som skal forhindre ulovligt eller skadeligt indhold og beskytte rettigheder.

/ritzau/AFP

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens.

- Disney er den globale gyldne standard, når det handler om fortællekunst. Denne aftale viser, hvordan AI-firmaer og kreative ledere kan samarbejde ansvarligt, udtaler OpenAI's topchef, Sam Altman.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

I sommer sagsøgte både Disney og filmstudiet Universal et andet AI-selskab - Midjourney - som de anklagede for ulovligt at have brugt deres ophavsretsbeskyttede indhold.

Den nye aftale betyder samtidig, at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner - i OpenAI.

Desuden har den amerikanske underholdningsgigant mulighed for at købe yderligere aktier i selskabet.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

OpenAI har i forbindelse med aftalen lovet kontrolmekanismer, som skal forhindre ulovligt eller skadeligt indhold og beskytte rettigheder.

/ritzau/AFP

Sanger og sangskriver Paul Simon fortsætter sin turné "A Quiet Celebration Tour" i Europa i foråret og vil blandt andet komme forbi Danmark.

Det skriver Live Nation i en pressemeddelelse.

Musikeren skal optræde i Falkonersalen på Frederiksberg 18. og 19. april næste år.

I løbet af foråret og sommeren har Paul Simon spillet forskellige steder i USA under sin turné.

Europaturnéen vil vare fra 9. april til 20. maj, og den 84-årige musiker vil ud over København komme forbi blandt andet Prag, Amsterdam og Paris.

Alle koncerter sættes til salg onsdag 17. december klokken 11, meddeler Live Nation.

Paul Simon har i løbet af sin karriere blandt andet udgjort den ene halvdel af duoen Simon & Garfunkel.

/ritzau/

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

Den nye aftale betyder samtidig at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner i OpenAI.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

/ritzau/AFP

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

Den nye aftale betyder samtidig at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner i OpenAI.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

/ritzau/AFP

Hun var "ikke ærlig over for københavnerne", hun legede "gemmeleg" og blev også beskyldt for "at luske rundt".

De spydige bemærkninger fra statsminister Mette Frederiksen (S) og andre prominente S-ministre rettet mod SF's Sisse Marie Welling de seneste måneder og helt frem til kommunalvalget i sidste måned var til at få øje på.

Men nu er stridsøksen måske begravet.

Torsdag har Frederiksen i en såkaldt story på Instagram i hvert fald lagt et billede op med hende og Welling, som endte med at blive overborgmester i efter hård valgkampKøbenhavn og dermed satte en stopper for over 100 år med socialdemokratisk magtherredømme i hovedstaden.

- Stort tillykke til Sisse Marie Welling med overborgmesterposten i København. I går mødtes vi til en snak om vores hovedstad. Jeg ser frem til samarbejdet, skriver Frederiksen i en tekst til billedet og slutter beskeden af med en smiley.

Welling oplyser i en skriftlig kommentar til Ritzau, at det var "et godt og konstruktivt" møde. Og at det var statsministeren, som havde inviteret.

- Det var en virkelig god snak med statsministeren. Jeg er meget glad for, at hun rakte ud.

- Vi har jo en fælles opgave i at videreudvikle den fantastiske by, København er, og flere ting presser sig på, lyder det fra Welling, som officielt er overborgmester per 1. januar.

Welling oplyser desuden, at duoen fik talt om flere og billige boliger i København, hvor regeringens rolle ifølge Welling er "helt central".

Tilbage i september i forbindelse med Socialdemokratiets årsmøde gik især Frederiksen samt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der har en fortid som SF'er, til den fra hovedscenen i deres kritik af Welling og SF.

- Det er da lidt af et paradoks, at mens vores venner i SF drømmer om at vælte mange af jer socialdemokratiske borgmestre af pinden, så vil deres kandidat i landets hovedstad ikke engang fortælle de københavnske vælgere, at hun også er kandidat.

- I stedet dukker man sig for ansvaret og den opmærksomhed, der følger med. Men helt ærligt. En valgkamp er altså ikke en gemmeleg, sagde Frederiksen.

Statsministeren tilføjede, at Socialdemokratiet var villige til at påtage sig og stå ved ansvaret, og at partiet i modsætning til andre aldrig kommer til "at luske rundt".

Tesfaye inddelte angrebet mod SF og Welling ved årsmødet med disse ord fra hovedscenen:

- SF vil helt åbenlyst gerne have overborgmesterposten i København. Men deres kandidat er ikke ærlig over for københavnerne. Hun rejser sig ikke op. Hun træder ikke frem i dagslyset.

- SF's ansvar er som en nonnes greb om en rullekebab - det virker aldrig rigtig bekvemt.

Ordene blev mødt af højlydte grin fra de delegerede.

På det tidspunkt havde Welling ikke officielt meldt ud, at hun var overborgmesterkandidat. Det gjorde hun sidenhen, og selv om angrebene fra Socialdemokratiet fortsatte, så lykkedes det Welling at snuppe overborgmesterposten.

Det fik også den konsekvens, at eksminister og Socialdemokratiets overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil kort efter valget annoncerede, at hun stoppede helt i politik.

Tidligere i december udtalte Frederiksen i et interview med Weekendavisen, at Socialdemokratiet nu vil have et tættere samarbejde med SF.

- En af mine refleksioner efter kommunalvalget er, at en valgkamp op til næste folketingsvalg præget af uenighed mellem SF og os ikke gavner vores fælles projekt, sagde Frederiksen i interviewet.

/ritzau/

EU-landene har torsdag taget et vigtigt skridt mod at kunne lave et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Landene har foreløbigt godkendt muligheden for at bruge EU-traktatens særlige artikel 122 i forhold til de indefrosne midler.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Det betyder, at et kvalificeret flertal blandt EU-landene er nok til at indefryse midlerne på lang sigt.

I dag kræver indefrysningen enstemmighed blandt alle 27 EU-lande.

Og den enighed skal genbekræftes hver sjette måned.

Det har skabt bekymring for, at eksempelvis Ungarn på et tidspunkt ville sige nej til at fortsætte indefrysningen.

Dermed ville midlerne med kort varsel skulle frigives til Rusland.

Det ville gøre et erstatningslån på mange milliarder euro til en risikabel affære for EU og ikke mindst fordi Belgien, hvor 140 milliarder euro er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear.

Belgien har krævet garantier fra de øvrige EU-lande for ikke at hænge på en eventuel tilbagebetaling af lånet.

Ved at indefryse midlerne på lang sigt bliver den risiko markant mindre.

Håbet er, at det kan medvirke til at overbevise Belgien om at sige ja til lånet.

Det skal efter planen ske på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Belgiens vicepremierminister, Vincent Van Peteghem, sagde torsdag, at der fortsat er mange uløste spørgsmål.

Det gælder blandt andet garantier fra de øvrige EU-lande, byrdedelingen mellem landene samt den likviditet, der skal stilles til rådighed for at beskytte Belgien.

- Vi vil ikke indgå nogen uforsvarlige kompromisser om de indefrosne russiske midler, sagde Vincent Van Peteghem ifølge Reuters.

Den belgiske vicepremierminister kom dog samtidig med udtalelser, som skaber håb om en aftale på næste uges topmøde.

- Rusland skal betale for sin krig, og de indefrosne midler skal bruges til det formål, sagde Vincent Van Peteghem.

Belgiens premierminister Bart De Wever har tidligere talt for, at pengene i stedet for erstatningslånet burde indgå som del af en fredsaftale, hvor Rusland selv accepterer, at midlerne skal gå til genopbygningen af Ukraine.

Vincent Van Peteghem siger dog torsdag, at han håber på en "konklusion på EU-topmødet i næste uge".

Det kunne tyde på, at Belgien er ved at give sig.

Spørgsmålet på EU-topmødet er nemlig som udgangspunkt alene, om pengene kan gå til et erstatningslån til Ukraine.

Det er helt afgørende for det krigshærgede land.

Og en beslutning skal træffes snart.

En centralt placeret EU-diplomat har tidligere fastslået, at Ukraine står over for et "økonomisk kollaps" ved udgangen af første kvartal, hvis ikke der sikres nye penge.

Mens nyheden formentlig vækker glæde i Ukraines hovedstad Kyiv, så bliver den modtaget med trusler fra Rusland.

Talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, Maria Zakharova, siger ifølge Reuters, at EU-landenes "manipulationer" med Moskvas indefrosne aktiver ikke vil forblive ubesvarede.

En række europæiske virksomheder er fortsat aktive i Rusland. De kan måske blive ramt af russisk gengældelse.

EU-Kommissionen har som et muligt alternativ til erstatningslånet foreslået et fælles lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Problemet med den løsning er dog, at det kræver enstemmighed at lave lånet, og Ungarn siger nej, mens andre EU-lande også er skeptiske over for fælles gæld.

Torsdagens aftale om de indefrosne midler skal efter planen bekræftes af EU-landene via en skriftlig procedure fredag.

/ritzau/

En 23-årig mand, der er tiltalt for at forsøge at sprænge en bombe to gange ved en opgang i Odense i december 2023, mødtes med en 20-årig mand, der allerede er blevet idømt ti års fængsel i samme sag.

Det sagde den 23-årige selv i Retten i Odense torsdag, hvor retssagen mod ham og to andre tiltalte blev behandlet.

Han forklarede, at han mødtes med den 20-årige for at handle med hash før sprængningsforsøgene begge aftener. Det var den 23-årige, der solgte hash til den 20-årige og hans kammerat.

Den 20-årige er en af fire unge mænd, der i april i blev dømt for natten til 29. december og 30. december 2023 at have forsøgt at sprænge en bombe med 4,4 kilo plastisk sprængstof foran en etageejendom på Nyborgvej i Odense.

Natten til 30. december 2023 mødtes de kort før klokken 03.00. Bomben blev forsøgt antændt omkring klokken 03.30 ved en adresse på Nyborgvej i Odense.

Den 23-årige er en blandt tre nye unge mænd, der er tiltalt i sagen for at have bragt flere menneskers liv i alvorlig fare.

Sprængningen mislykkedes for den 20-årige natten til 30. december, da en patruljevogn trillede forbi adressen. Det fik den 20-årige til at flygte fra stedet til fods. Han efterlod sprængstoffet ude foran opgangen.

På stedet var også en person på en knallert, der havde fragtet den 20-årige derhen. Personen flygtede i en anden retning.

Klokken 04.08 sendte den 23-årige en besked til den 20-årige med teksten "benhårdt at du kom væk".

I retten forklarede den 23-årige, at beskeden henviser til, at den 20-årige var sluppet væk fra sin kammerat, der meget gerne ville have hash.

I retten afspillede specialanklager Daniel Dokkedahl også et lydklip fra en fængselscelle fra 15. september 2024, hvor den 20-årige taler med en tredje person om episoden, hvor den 20-årige forsøgte at antænde bomben.

I lydklippet siger den 20-årige blandt andet, at han ikke kan forstå, at den 23-årige ikke blev taget af politiet.

Også en 21-årig mand, der er tiltalt i sagen, blev afhørt.

Han blev anholdt i Hamburg lufthavn på vej til Irak. Han fortalte i retten torsdag, at han forsøgte at komme ud af landet, fordi han fornemmede, at politiet ledte efter ham.

En undersøgelse af hans telefon foretaget af politiet viser, at han i dagene op til anholdelsen lavede internetsøgninger på blandt andet "fyens.com" og TV 2/Fyn og læste flere artikler relateret til bombesagen i Odense.

Han ville vide, hvad han kunne være eftersøgt for. Søgningerne foretog han 29. januar 2025.

Den sidste tiltalte, der også er 20 år, nåede ikke at blive afhørt ved dagens retsmøde.

Der forventes at falde dom i sagen 19. februar 2026.

/ritzau/

EU-landene har torsdag taget et skridt mod at kunne lave et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Landene har foreløbigt godkendt muligheden for at bruge EU-traktatens særlige artikel 122 i forhold til de indefrosne midler.

Det betyder, at det kun kræver kvalificeret flertal blandt EU-landene at fastholde indefrysningen af midlerne.

I dag kræver indefrysningen enstemmighed blandt alle 27 EU-lande. Og den enighed skal genbekræftes hver sjette måned.

Det har skabt bekymring for, at eksempelvis Ungarn på et tidspunkt ville sige nej til at fortsætte indefrysningen.

Dermed ville midlerne skulle frigives til Rusland.

Det ville gøre et erstatningslån på mange milliarder euro fra de indefrosne midler til en risikabel affære for EU.

Ikke mindst fordi Belgien, hvor 140 milliarder euro er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear, kræver garantier fra de øvrige EU-lande for tilbagebetaling af lånet.

Ved at øge sikkerheden for indefrysningen på lang sigt bliver den risiko markant mindre.

Håbet er, at det kan medvirke til at overbevise Belgien om at sige ja til lånet.

Det skal efter planen ske på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Belgiens vicepremierminister, Vincent Van Peteghem, sagde torsdag, at der fortsat er mange uløste spørgsmål.

Det gælder blandt andet garantier fra de øvrige EU-lande, byrdedelingen mellem landene samt den likviditet, der skal stilles til rådighed for at beskytte Belgien.

- Vi vil ikke indgå nogen uforsvarlige kompromisser om de indefrosne russiske midler, sagde Vincent Van Peteghem ifølge Reuters.

Den belgiske vicepremierminister kom dog samtidig med udtalelser, som skaber håb om en aftale på næste uges topmøde.

- Rusland skal betale for sin krig, og de indefrosne midler skal bruges til det formål, sagde Vincent Van Peteghem.

Belgiens premierminister Bart De Wever har tidligere talt for, at pengene i stedet for erstatningslånet burde indgå som del af en fredsaftale, hvor Rusland så sagde ja til, at de skulle gå til genopbygningen af Ukraine.

Vincent Van Peteghem siger dog torsdag, at han håber på en "konklusion på EU-topmødet i næste uge".

Det kunne tyde på, at Belgien er ved at give sig. Spørgsmålet på EU-topmødet er nemlig som udgangspunkt alene, om pengene kan gå til et erstatningslån til Ukraine.

Det er helt afgørende for det krigshærgede land. En centralt placeret EU-diplomat har tidligere fastslået, at Ukraine står over for et "økonomisk kollaps" ved udgangen af første kvartal, hvis ikke der sikres nye penge.

EU-Kommissionen har som alternativ foreslået et fælles lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Men det forslag støder på modstand fra andre EU-landene.

Torsdagens aftale skal efter planen bekræftes af EU-landene via en skriftlig procedure fredag.

/ritzau/

EU-landene har torsdag taget et skridt mod at kunne lave et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Landene har foreløbigt godkendt muligheden for at bruge den særlige artikel 122 i forhold til de indefrosne midler.

Det betyder, at det kun kræver kvalificeret flertal at fastholde indefrysningen af midlerne.

I dag kræver indefrysningen enstemmighed blandt alle 27 EU-lande. Og den skal genbekræftes hver sjette måned.

Det har skabt bekymring for, at eksempelvis Ungarn på et tidspunkt ville sige nej til at fortsætte indefrysningen.

Dermed ville midlerne skulle frigives til Rusland.

Det ville gøre et erstatningslån på mange milliarder euro fra de indefrosne midler til en risikabel affære for EU.

Ikke mindst fordi Belgien, hvor 140 milliarder euro er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear, kræver garantier fra de øvrige EU-lande for tilbagebetaling af lånet.

Ved at øge sikkerheden for indefrysningen på lang sigt bliver den risiko markant mindre.

Håbet er, at det kan medvirke til at overbevise Belgien om at sige ja til lånet.

Det skal efter planen ske på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Torsdagens aftale skal efter planen bekræftes af EU-landene via en skriftlig procedure fredag.

/ritzau/

Langt de fleste tog holder stille ved perronerne i Portugal, der torsdag er ramt af generalstrejke.

Metroen i hovedstaden, Lissabon, er lukket.

Hundredvis af flyafgange er aflyst, og skoler over hele Portugal er lukket.

På hospitalerne er alle ikke akutte operationer og aftaler udskudt, og størstedelen af personalet er ikke på arbejde.

De to største af Portugals fagforeninger, CGTP og UGT, har indkaldt til generalstrejke i protest mod de arbejdsmarkedsreformer, landets regering vil gennemføre.

Det er den første generalstrejke i Portugal siden juni 2013.

Regeringen nedtoner torsdag effekten af generalstrejken. Den peger på, at fem gange så mange mennesker er ansat i den private sektor, som ikke er omfattet af generalstrejken - selv om mange er berørt af, at busser og tog holder stille.

- Langt størstedelen af landet er på arbejde, siger regeringstalsmand Antonio Leitao Amaro.

- Det her lader mere til at være en delvis strejke i dele af den offentlige sektor.

Regeringen siger, at den ønsker at øge produktiviteten og stimulere den økonomiske vækst.

Fagforeningerne kritiserer derimod reformerne for at give arbejdsgiverne mere magt på bekostning af medarbejdernes rettigheder.

Generalsekretæren for fagforeningen CGTP, Tiago Oliveira, siger til nyhedsbureauet AFP, at reformerne er "et af de største angreb mod arbejdslivet".

Han tilføjer, at ud af en arbejdsstyrke på omkring fem millioner mennesker befinder 1,3 millioner sig i usikre ansættelser.

61 procent af de adspurgte i en nylig opinionsundersøgelse bakker op om torsdagens generalstrejke, skriver AFP.

De omstridte reformer er endnu ikke færdigbehandlet i parlamentet. Men et lovforslag ventes at blive vedtaget med støtte fra de liberale og højrefløjspartiet Chega.

/ritzau/Reuters

Mike Meng Wonsild og Lavdrim Ajeti, der er skyldige i drabet på den 54-årige René Carstensen ved Dragør Fort i januar 2023, slipper med en lidt mildere dom, efter at deres sag har været behandlet i Østre Landsret.

Landsretten er nemlig nået frem til, at de to 32-årige mænd skal straffes med fængsel i 12 år. I Københavns Byret blev de idømt fængsel i 13 år.

Dermed har landsretten holdt sig til udgangspunktet for straffen i drabssager, som den er fastsat af Højesteret.

Dommen er afsagt torsdag eftermiddag.

Tidligere torsdag fandt landsretten de to mænd skyldige i drabet på den 54-årige.

Landsretten konkluderer, at de to mænd var bestilt til at begå et overfald på René Carstensen, men overfaldet endte blandt andet med knivstik, der kostede René Carstensen livet.

Tre andre mænd blev også dømt i byretten for medvirken til grov vold ved at have foranlediget overfaldet. De valgte ikke at anke dommen.

Derfor konkluderer retten blandt andet, at overfaldet var bestilt.

En af de tre mænd, der valgte ikke at anke sin dom, havde inden drabet en konflikt med René Carstensen, og overfaldet blev bestilt, da en smædekampagne mod offeret ikke havde den ønskede effekt.

Nævningetinget ved Østre Landsret har fundet de to 32-åriges forklaringer i sagen utroværdige, og de er dermed blevet tilsidesat.

Retten er nået frem til, at det var Mike Meng Wonsild, der tildelte René Carstensen fire knivstik, mens Lavdrim Ajeti holdt ham nede.

- De tiltalte handlede i forening fra start til slut, siger retsformanden under skyldkendelsen.

Et flertal i nævningetinget er kommet frem til, at de to i det mindste måtte have anset det som værende overvejende sandsynligt, at knivstikkene kunne koste René Carstensen livet.

René Carstensen var driftschef på Dragør Fort og boede også ved fortet.

Anklagemyndigheden mente, at der var tilstrækkeligt med skærpende omstændigheder til, at de to mænd kunne idømmes 14 års fængsel.

- Det her er langtfra en standard drabssag, siger Anna Moe, anklager hos Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) under sin procedure.

Ifølge hende er det blandt andet en skærpende omstændighed, at drabet er foregået i forening, og at René Carstensen blev slået ihjel i nærheden af sit hjem.

Forsvarsadvokaterne for de to mænd argumenterede for, at landsretten skulle holde sig til udgangspunktet.

/ritzau/

En ledende figur fra rockergruppen Bandidos var i weekenden til et arrangement i Italien, og stod det til anklagemyndigheden, skulle han varetægtsfængsles på en mistanke om at videreføre en forbudt forening.

Selv siger manden, der er beskyttet af et navneforbud, at han blot var i Støvlelandet til en julefrokost, og Retten i Glostrup har torsdag afvist anklagemyndighedens krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen til Ritzau.

Retten i Helsingør opløste i oktober Bandidos MC Danmark ved dom, fordi der efter rettens opfattelse er tale om en forening med et ulovligt formål.

Sådanne foreninger er ikke omfattet af Grundlovens ret til fri foreningsdannelse og kan opløses og dermed ulovliggøres af en domstol. En sådan afgørelse betyder samtidig, at enhver aktivitet, der må anses som en videreførelse af foreningen, bliver strafbar.

Michael Juul Eriksen fortæller, at anklagemyndigheden mistænker hans klient for at være rejst til Italien for at repræsentere den danske afdeling af Bandidos, som er en international rockerklub.

Men ifølge advokaten havde anklagemyndigheden ikke skyggen af bevis for, at det skulle have været tilfældet. Anklagemyndigheden kunne alene dokumentere, at manden har været i Italien - ikke hvad hans formål var.

Ifølge Michael Juul Eriksen har hans klient forklaret, at han var til en julefrokost med 200 deltagere, og at han var der i privat regi, ikke som repræsentant for Bandidos i Danmark.

For at kunne varetægtsfængsle folk i forbindelse med efterforskningen af en straffesag, skal der som minimum være såkaldt "begrundet mistanke". Det vil sige, at anklagemyndigheden over for retten kan dokumentere, at mistanken mod den sigtede er underbygget af noget faktuelt - og det endda til en vis grad.

Ifølge Michael Juul Eriksen har Retten i Glostrup i forhold til hans klient vurderet, at der ikke har været en sådan begrundet mistanke, og derfor er han nu blevet løsladt.

Manden har tidligere i år været varetægtsfængslet i knap to måneder. I april blev han sammen med ni andre anholdt og fængslet i en sag om videreførelse af Bandidos, som på det tidspunkt var omfattet af et midlertidigt forbud, mens man afventede Retten i Helsingørs dom.

Den sag drejede sig om en række møder på en café i Ishøj og et møde på Sejet Kro nær Horsens, hvor ledende skikkelser i Bandidos efter anklagemyndighedens opfattelse drev den forbudte forening videre.

De ti er blevet tiltalt i sagen, men nægter sig alle skyldige.

Retten i Glostrup behandler sagen over syv retsdage fra 4. februar og frem til 20. marts.

/ritzau/

Regeringspartiet Moderaterne vil fjerne momsen på frugt og grøntsager for at modvirke de højere fødevarepriser.

Hidtil har partiet foreslået at halvere momsen på frugt og grønt, men arbejdet tager for lang tid, lyder det fra partiets fødevareordfører, Henrik Frandsen.

Moderaterne har derfor mistet tålmodigheden med regeringens proces.

- Vores tålmodighed er sluppet op, så vi foreslår at fjerne den helt, siger han.

Regeringen har den seneste tid været presset af, at danskerne oplever højere priser i supermarkederne.

Den arbejder derfor på at lave en form for differentieret moms, der kan sænke prisen på udvalgte fødevarer, men det ventes at tage flere år, før de skattetekniske systemer er klar til det.

Det vil Moderaterne ikke længere vente på.

Derfor skruer partiet op for deres forslag om en halvering af momsen på frugt og grønt, i håbet om at det kan være mere enkelt for regeringen at vedtage.

- Vi har bragt det på banen ad flere omgange, hvor det ikke er lykkedes at få gennemført, og nu foreslår vi så det her for at komme videre, siger Henrik Frandsen.

Han peger på, at regeringen relativt simpelt har fjernet momsen på bøger for nyligt. Den fremgangsmåde kan gentages på de grønne fødevarer, lyder det fra Henrik Frandsen.

Fra begge sider af Folketinget har partier foreslået en lavere fødevaremoms. Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti slår på regeringen med det budskab.

Fra statsminister Mette Frederiksens (S) side er der erkendelse af problemet.

- Lige siden 1992 har vi haft den samme momssats på praktisk taget alle varer. Måske er det på tide at ændre på det, så frugt og grønt bliver billigere. Eller så alle fødevarer simpelthen bliver billigere, har hun sagt.

I samme ombæring understregede Mette Frederiksen dog, at det i så fald vil kræve en del tid.

Den tid vil Moderaterne forsøge at forkorte med forslaget om helt at fjerne momsen, så det skatteteknisk kan glide lettere igennem

Partiet har ikke den konkrete finansiering på plads endnu.

- Det er en del af den store økonomiske plan, som regeringen skal til at arbejde med her efter nytår. Der er det her en af de ting, der kan tages med i forhandlingerne, siger Henrik Frandsen.

Socialdemokratiets fødevareordfører, Thomas Skriver Jensen, mener, at Moderaterne og Henrik Frandsen "skal prøve at slå koldt vand i blodet".

- Jeg er egentlig helt tryg ved det arbejde, der er blevet sat i gang nu ovre i Skatteministeriet, for at det skal kunne lade sig gøre at differentiere momsen på en ordentlig måde.

- Og så vil vi ikke afvise, at det skal blive lidt billigere at købe frugt og grønt end at købe noget, som er usundt, siger ordføreren fra statsministerpartiet.

Fra Venstre, som er det tredje regeringsparti, har meldingen været, at hvis man kan finde den rigtige model, så vil Venstre sænke momsen på fødevarer som en del af en ny skattereform.

Det sagde Venstre-formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, i oktober i forbindelse med Venstres landsmøde.

/ritzau/

Venstres Marlene Ambo-Rasmussen kan igen kalde sig folketingsmedlem, og hun skal fremover være sit partis integrations- og indfødsretsordfører. Hun skal ligeledes være boligordfører og ordfører for psykiatri.

Det skriver Venstre i en pressemeddelelse.

- Jeg vil kæmpe for, at vi siger fra over for indvandrere, der ikke lærer dansk, sætter koranen over grundloven eller insisterer på at lade sig forsørge af staten eller kommunen.

- For fra mit arbejde i Odense Byråd ved jeg, hvor ødelæggende det er for vores sammenhængskraft, hvis vi ikke får styr på integrationen, og jeg kommer til at være benhård på dette område, siger Marlene Ambo-Rasmussen i pressemeddelelsen.

Som indfødsretsordfører vil hun arbejde for at få bedre styr på, hvem der får tildelt dansk statsborgerskab. Hun mener, at "det danske pas er noget af det dyrebareste, vi kan uddele", og at det ikke er hvem som helst, der skal have statsborgerskab.

Marlene Ambo-Rasmussen sad i Folketinget første gang fra 2019 til 2022. Men hun opnåede ikke genvalg i forbindelse med 2022-valget.

Hun gør comeback i Folketinget, fordi partifællen Lars Christian Lilleholt er udtrådt, da han skal være rådmand i Odense Kommune.

Både Lilleholt og Marlene Ambo-Rasmussen blev i forbindelse med sidste måneds kommunalvalg valgt ind i Odense byråd, så her skal de fremover være kolleger. For Marlene Ambo-Rasmussen var der tale om et genvalg i den forbindelse.

Lilleholt var Venstres spidskandidat og gik efter borgmesterposten i Odense. Han havde før kommunalvalget udtalt, at hvis han blev borgmester eller rådmand, så ville han udtræde af Folketinget.

Officielt har Marlene Ambo-Rasmussen været folketingsmedlem siden onsdag i denne uge.

Marlene Ambo-Rasmussen kommer ikke til at sidde på hele udlændingeområdet. Venstres gruppeformand, Hans Andersen, fortsætter nemlig som partiets udlændingeordfører.

/ritzau/