Den amerikanske popsanger Britney Spears er blevet anholdt for at køre i bil i påvirket tilstand.

Det skriver flere internationale medier.

Ifølge mediet Variety blev hun lagt i håndjern af færdselspolitiet i den amerikanske delstat Californien onsdag aften.

Tidligt torsdag morgen blev hun sigtet i sagen.

Hun er blevet løsladt igen og skal fremstilles i retten 4. maj.

Færdselspolitiet havde også fat i Britney Spears i 2023, hvor hun fik en bøde for at køre uden kørekort og for ikke at have sine forsikringspapirer med sig.

Britney Spears har tidligere fortalt, at hun under det 13 år lange værgemål, hun var sat under fra 2008 til 2021, ikke måtte køre alene.

Hun blev sat under værgemål, da det blev vurderet, at hun ikke var i stand til at kunne tage vare på sig selv.

Kort inden værgemålet blev besluttet, fik hun frataget forældreretten og besøgsretten til sine to sønner fra forholdet med danseren Kevin Federline som følge af blandt andet alkoholmisbrug og højlydte skænderier med familien.

En af episoderne, som vakte bekymring, var, at politiet måtte tilkaldes, fordi hun nægtede at aflevere parrets sønner til eksmanden efter samvær.

Hun fik et psykisk sammenbrud og blev indlagt på et psykiatrisk hospital.

Året forinden var hun blevet sigtet for to trafikforseelser: dels for at køre væk fra et uheld og dels for at køre uden gyldigt kørekort.

2007 var også året, hvor paparazzofotografer tog billeder af hende, imens hun kronragede sig selv med en trimmer. Kort efter tog hun en paraply og hamrede den ind i en bil tilhørende en paparazzofotograf.

Det er ti år siden, at Britney Spears senest udgav et album.

Hun albumdebuterede i 1999 med pladen " ... Baby One More Time" med gennembrudsnummeret af samme navn. Albummet rummede også popsange som "(You Drive Me) Crazy" og "Sometimes".

Året efter udkom albummet "Oops! ... I Did It Again", der ud over albumtitelsangen også indeholdt numre som "Stronger" og "Lucky".

I 2007 - samme år, som det, der er blevet beskrevet som hendes sammenbrud, skete - udgav hun albummet "Blackout" med nummeret "Piece of Me" på.

Heri langede hun ud efter paparazzofotografer og sladderjournalister.

Siden fulgte pladen "Britney Jean" i 2013 og senest "Glory" fra 2016.

Ifølge flere internationale medier har Britney Spears solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

/ritzau/

Omkring 20.000 søfolk og 15.000 passagerer på krydstogtskibe er strandet i Den Persiske Golf på grund af krigen i Mellemøsten.

Det oplyser Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) til nyhedsbureauet AFP torsdag eftermiddag.

Siden lørdag har Israel og USA angrebet adskillige mål i Iran, mens Iran har svaret igen med angreb på Israel samt Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

En lang række lande - herunder flere på Den Arabiske Halvø - grænser op til Den Persiske Golf, som også kaldes Den Arabiske Golf.

Det drejer sig om Iran, Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Populære rejsemål på Den Arabiske Halvø som Abu Dhabi og Dubai er blandt de steder, hvor der har været meldinger om angreb eller eksplosioner.

For at sejle ud af Den Persiske Golf, skal man gennem Hormuzstrædet. Men Hormuzstrædet er reelt lukket for al skibsfart, efter at Revolutionsgarden i Iran har fået fuld kontrol over strædet.

Således har Revolutionsgarden meddelt, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Siden lørdag har IMO registreret syv angreb på skibe i Mellemøsten.

Lukningen af Hormuzstrædet betyder, at flere rederier ikke fragter varer til og fra Den Persiske Golf.

Det gælder blandt andet danske Mærsk, som onsdag meddelte, at rederiet ikke fragter varer fra Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Irak, Kuwait, Bahrain og Saudi-Arabien med undtagelse af enkelte havne i nogle af landene.

Hormuzstrædet er især vigtig for transport af olie fra Mellemøsten til resten af verden. Cirka en femtedel af al olie bliver under normale omstændigheder transporteret gennem strædet.

Situationen i Mellemøsten har fået oliepriserne til at stige kraftigt.

/ritzau/

Mandag aften hældte en kvinde benzin ud over en ansat på et bosted i Ørsted, og efterfølgende forsøgte hun at sætte ild til vedkommende med en lighter.

Sådan lyder sigtelsen mod en 53-årig kvinde, som torsdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers og sigtes for flere tilfælde af vold.

Det skriver Østjyllands Politi i en meddelelse på Politi Update.

Episoden fandt sted mandag aften, og torsdag morgen blev kvinden anholdt på psykiatrisk afdeling på hospitalet i Randers i forbindelse med politiets efterforskning af sagen.

Østjyllands Politi oplyser på Politi Update, at kvinden ved grundlovsforhøret nægtede sig skyldig i den rejste sigtelse.

Dommeren vurderede imidlertid, at der var grundlag for at fængsle kvinden, mens politiet efterforsker sagen. Det skal imidlertid foregå på en psykiatrisk afdeling og ikke i en arrest.

/ritzau/

Den amerikanske popsanger Britney Spears er blevet anholdt for at køre i bil i påvirket tilstand.

Det skriver flere internationale medier.

Ifølge mediet Variety blev hun lagt i håndjern af færdselspolitiet i den amerikanske delstat Californien onsdag aften.

Tidligt torsdag morgen blev hun sigtet i sagen.

Hun er blevet løsladt igen og skal fremstilles i retten 4. maj.

Britney Spears blev i 2021 sat fri fra det værgemål, hun havde været sat under siden 2008.

I 2008 fik hun frataget forældreretten og besøgsretten til sine to sønner som følge af blandt andet et alkoholmisbrug og højlydte skænderier med familien.

Det blev vurderet, at hun ikke var i stand til at kunne tage vare på sig selv.

/ritzau/

Omkring 20.000 søfolk og 15.000 passagerer på krydstogtskibe er strandet i Den Persiske Golf på grund af krigen i Mellemøsten.

Det oplyser Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) til nyhedsbureauet AFP torsdag eftermiddag.

Siden lørdag har Israel og USA angrebet adskillige mål i Iran, mens Iran har svaret igen med angreb på Israel samt Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

En lang række lande - herunder flere på Den Arabiske Halvø - grænser op til Den Persiske Golf, som også kaldes Den Arabiske Golf.

Det drejer sig om Iran, Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

For at sejle ud af Den Persiske Golf, skal man gennem Hormuzstrædet. Men Hormuzstrædet er ifølge AFP reelt lukket, efter at Revolutionsgarden i Iran har fået fuld kontrol over strædet.

Siden lørdag har IMO registreret syv angreb på skibe i Mellemøsten.

/ritzau/

Den amerikanske popsanger Britney Spears er blevet anholdt for at køre i bil i påvirket tilstand.

Det skriver flere internationale medier.

Ifølge mediet Variety blev hun lagt i håndjern af færdselspolitiet i den amerikanske delstat Californien onsdag aften.

Tidligt torsdag morgen blev hun sigtet i sagen.

Hun er blevet løsladt igen og skal fremstilles i retten 4. maj.

/ritzau/

Et containerskib med kurs mod Aarhus Havn er torsdag kommet i politiets søgelys.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) oplyser på politiets hjemmeside, at der vil blive gennemført en ransagning på skibet.

Hvad sagen nærmere drejer sig om, oplyses ikke.

- NSK ønsker ikke at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det i meddelelsen.

National enhed for Særlig Kriminalitet er en operativ enhed under politiet, som opererer på tværs af landets politikredse. Typisk er det større efterforskninger af organiseret kriminalitet, for eksempel narkokriminalitet, der er forankret i enheden.

Der har tidligere været eksempler på, at store mængder narkotika er blevet indsmuglet eller forsøgt indsmuglet via containerskibe.

/ritzau/

To personer blev tidligere torsdag såret i en lufthavn, da to iranske droner ramte den aserbajdsjanske eksklave Nakhitjevan.

Det meddeler Aserbajdsjans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En drone ramte en lufthavnsbygning i Nakhitjevan omkring ti kilometer fra grænsen til Iran ifølge ministeriet. En anden ramte angiveligt et sted tæt på en nærliggende skolebygning.

Den iranske ambassadør i Aserbajdsjan er blevet kaldt til samtale i udenrigsministeriet for at modtage en officiel meddelelse, hvori der gives udtryk for Aserbajdsjans utilfredshed.

Ministeriet vil have, at Iran kommer med en "forklaring og træffer de nødvendige hasteforanstaltninger for at forhindre, at sådanne hændelser gentager sig i fremtiden".

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har efterfølgende meddelt Aserbajdsjans udenrigsminister, Jeyhun Bayramo, at Iran ikke har "affyret projektiler" mod aserbajdsjansk territorium.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge Reuters torsdag eftermiddag.

Den iranske udenrigsminister siger dog også, at Irans militær har iværksat en undersøgelse af dronehændelsen i Nakhitjevan.

Nakhitjevan ligger adskilt fra det øvrige Aserbajdsjan omgivet af et armensk område mod nordøst og et iransk område mod sydvest.

En kilde tæt på Aserbajdsjans regering sagde tidligere på dagen, at dronehændelsen udløste en brand i lufthavnen.

En video delt af kilden viser sort røg, der stiger op nær lufthavnen.

- Aserbajdsjan forbeholder sig retten til at træffe de nødvendige modforanstaltninger, skriver landets udenrigsministerium.

Israel og Aserbajdsjan anses for at være allierede og samarbejder om både forsvar og energi. Iran har tidligere udtrykt bekymring for, om Israel kunne finde på at bruge aserbajdsjansk territorie til angreb mod Iran.

Det var Israel og USA, der i weekenden indledte omfattende angreb mod Iran, hvor den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

Siden har uroen spredt sig til en række andre lande i Mellemøsten, mens angrebene mod Iran fortsætter, samtidig med at Iran gør gengæld.

/ritzau/Reuters

Udenrigsministeriet arbejder ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på, om der kan skaffes ekstra fly til at få strandede danskere hjem fra Mellemøsten, hvor flere lande har været under angreb den seneste uge.

- Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.

Mange mennesker er strandet på grund af de aktuelle krigshandlinger i regionen, efter at USA og Israel angreb Iran, som har svaret igen med angreb på nabolande.

Angrebene fra Iran har været rettet mod blandt andet amerikanske mål på Den Arabiske Halvø, som både er et turistmål og en central hub for flyrejsende mellem Europa og Asien og Oceanien.

Ministeren omtaler initiativet som "assisteret hjemrejse".

Det indebærer, at folk selv skal betale, hvis dette initiativ bliver til virkelighed. Lars Løkke Rasmussen nævner, at han håber at kunne komme med yderligere nyt om dette senere i dag.

- Dansk lovgivning er sådan indrettet, at vi ikke kan afholde folks transportudgifter. Så vi kan være med til at facilitere det, men folk skal selv betale egen flybillet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Fra Anne Garde Slothuus, der er ansvarlig for forsikringsoplysning i Forsikring og Pension, lyder det også, at der ikke umiddelbart er hjælp at hente i ens rejseforsikring, der som udgangspunkt dækker, hvis man bliver syg eller kommer til skade.

- Den kan også dække evakuering, men som Udenrigsministeriet har gjort meget klart, så er der ikke tale om en evakuering, lyder det i en skriftlig kommentar.

Der henvises i stedet til rejseselskabet, som har ansvaret for enten at ombooke eller tilbagebetale billetten.

Udenrigsministeriet er desuden ved at få sendt folk til Qatar for at hjælpe de strandede danskere.

Der er flere end 500 danskere i Qatar, oplyser udenrigsministeriet, og det er det "mest udfordrede" område i øjeblikket, uddyber han.

Flyselskabet Qatar Airways har torsdag på det sociale medie X meddelt, at det planlægger en række nødafgange fra Mellemøsten, så strandede passagerer kan komme hjem.

Der vil blandt andet være en afgang fra Omans hovedstad, Muscat, til København.

Muscat ligger omkring 1000 kilometer fra Qatars hovedstad, Doha.

/ritzau/

Det skal koste en 27-årig tidligere kommunalansat mellem otte og ti års fængsel, hvis han dømmes for uberettiget at have tilgået mange borgeres CPR-oplysninger og solgt dem videre til kriminelle.

Det siger sagens anklager torsdag formiddag i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden er kommet med sine afsluttende bemærkninger i sagen.

Den 27-årige, der i gerningsperioden var ansat på vielseskontoret i Københavns Kommune, er tiltalt for medvirken til drabsforsøg og medvirken til forsøg på røveri og grov vold.

Fra sin stilling på Københavns Rådhus kunne han tilgå CPR-oplysninger, og dem solgte han videre til personer, han fik kontakt med på krypterede tjenester.

Han har erkendt, at han uberettiget skaffede sig adgang til og delte oplysningerne, men han nægter sig skyldig i medvirken til den alvorlige personfarlige kriminalitet.

Den 27-åriges forsvarsadvokat er enig med anklageren i, at hendes klient skal straffes. Men han skal kun straffes for det, han har erkendt, siger hun.

Hun mener, at han kan idømmes mellem et og to års fængsel

Den tidligere kommunalansatte troede, at oplysningerne skulle bruges til lovlig gældsinddrivelse, har han forklaret under sagen.

Men de beskeder, han har sendt og modtaget, tegner ifølge anklagemyndigheden et andet billede.

Især beskeder mellem den tiltalte og hans største kunde, der gik under navnet "Mågen Mike" på beskedtjenesten Telegram, fremhæves af anklageren i den afsluttede procedure.

På engelsk har kunden skrevet, hvad der på dansk kan oversættes til "hvordan kan folk sætte deres families liv på spil og være ligeglade".

- Man skal være et sygt menneske for at lade sin familie bøde for sin egen grådighed, svarede den 27-årige, fremgår det af billeder vist på en skærm i retten.

Under 24 timer efter den beskedudveksling bad kunden om hurtigt at få oplysninger på en mand i Herning med ordene "mine folk er på vej". Den 27-årige sendte oplysningerne.

Senere samme måned blev manden opsøgt på sin bopæl og truet af hætteklædte mænd, har han forklaret i sagen.

Og i juni blev han ifølge anklagemyndigheden udsat for et drabsforsøg. Det er det, drabsforsøg den 27-årige er tiltalt for medvirken til.

Drabsforsøget fandt ifølge anklagemyndigheden sted, da to unge svenske piger mødte op på bopælen i Herning med en pistol.

Det tiltænkte offer for drabsforsøget var ikke hjemme.

Den største kunde skrev på et tidspunkt også til den 27-årige, at hans folk var i en dyb konflikt.

- Tiltalte må have anset det for overvejende sandsynligt og har i hvert fald accepteret, at de her mennesker blev udsat for personfarlig kriminalitet, siger anklageren.

Hans forsvarsadvokat påpeger dog, at der i beskederne ikke er konkrete oplysninger om, at dem bag de profiler, han skrev med, ville gøre noget konkret.

Men når man ser samlet på de korrespondancer, den 27-årige har haft, er der ifølge anklagemyndigheden grundlag for at dømme ham, og hun understreger, at der er talt om en alvorlig sag.

- Denne sag rummer alt, vi som samfund frygter; nemlig insideren, der undergraver vores alles tryghed og tillid, siger hun.

Den tiltalte får efter de afsluttende bemærkninger mulighed for at få det sidste ord i sagen.

- Jeg har behov for at gentage, at det menneske, der er blevet forelagt fra juli 2023 til min anholdelse, er en person, jeg har svært ved at genkende og også gerne vil tage enorm stor afstand fra, siger han.

Der falder dom i sagen om eftermiddagen 18. marts.

/ritzau/

Ti nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark, er blevet enige om at udarbejde en plan for en evakuering af borgere på tværs af grænser i tilfælde af krig.

Det fortæller den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, ifølge Sky News.

- Erfaringer fra Ukraine har vist, at midlertidig flytning af befolkningen muliggør at forsvare landet samtidig med, at man beskytter de civile, lyder det.

Planen vil tage afsæt i de erfaringer, landene har gjort sig i forbindelse med krigen i Ukraine.

Aftalen er indgået mellem Nato-landene Danmark, Polen, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Norge, Finland, Island og Sverige.

Planerne vil ifølge Sky News blandt andet skitsere, hvordan evakuerede borgere skal indkvarteres og registreres, samt detaljer om transport- og rejsekorridorer, der skal lette presset ved en massebevægelse.

Planen vil også indeholde retningslinjer for, hvordan der skal tages hånd om sårbare personer, lyder det.

Aftalen kommer i kølvandet på, at der endnu en gang er udbrudt konflikt i Mellemøsten, hvor USA og Israel lørdag indledte angreb mod Iran.

Flere lande arbejder i øjeblikket på at få borgere hjem fra regionen.

Den tyske regering har for eksempel hjulpet omkring 600 personer ud af regionen, mens omkring 317 italienske borgere også er blevet evakueret.

Også Danmark arbejder på at få danske borgere ud af regionen. Tidligere torsdag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Udenrigsministeriet arbejder på at skaffe ekstra fly til strandede danskere.

- Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.

Det lød desuden, at ministeriet er ved at sende folk til Qatar, der ifølge udenrigsministeren er det "mest udfordrede" område i øjeblikket.

Ritzau arbejder på at få en kommentar til evakueringsplanerne fra Forsvarsministeriet.

/ritzau/

Bombardementer i Teheran beskrives af borgere i den iranske hovedstad torsdag som intensiverede.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- I dag er værre end i går, siger 36-årige Mohammadreza i telefon fra millionbyen.

- De angriber det nordlige Teheran. Vi har ingen steder at tage hen. Det er som en krigszone. Hjælp os, fortsætter iraneren ifølge Reuters.

Imens har Israel sagt, at landet fortsætter med at udføre den seneste bølge af angreb mod iranske regeringsmål.

Angrebene præger på flere måder Teheran.

Liget af den afdøde øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei - som blev dræbt i de første timer af de amerikansk-israelske angreb i weekenden - skulle have ligget på lit de parade i Teheran fra onsdag aften. Det skulle markere begyndelsen på tre dages landesorg.

Men mindehøjtideligheden, som formentlig ville have samlet tusindvis af mennesker på gaden, blev afbrudt med kort varsel inden starten.

I timerne inden udskydelsen sagde iranske embedsmænd, at de var tæt på at udpege en efterfølger til Khamenei.

Favoritten til posten er den afdøde ayatollahs søn Mojtaba Khamenei, der beskrives som en mand med en hård kurs over for Vesten. Han anses for at være et valg, der sender et signal fra styret om, at det ikke vil give op over for presset.

Iranske embedsmænd har ikke givet nogen begrundelse for udskydelsen af mindehøjtideligheden. Men en kilde siger til Reuters, at der er frygt for attentater mod de deltagende, da israelske og amerikanske krigsfly fortsat er i luften over Iran.

Mange iranere fejrede åbent Khameneis død. Den øverste leders sikkerhedsstyrker dræbte for blot uger siden tusindvis af demonstranter under den værste indenrigspolitiske uro i årtier.

Iransk stats-tv blev torsdag hacket og viste en video af Reza Pahlavi, som er søn af Irans shah, der blev afsat i 1979. Pahlavi, der bor i USA, er en markant oppositionsskikkelse.

/ritzau/Reuters

En familietragedie.

Sådan beskriver forsvarer Mads Kramme den sag, Retten i Glostrup torsdag har indledt.

En 30-årig mand sidder på anklagebænken. Han er tiltalt for dødelig ruskevold mod sin lille søn, men nægter sig skyldig.

I retten fortæller den tiltalte, at han faldt med sin søn i armene om aftenen 26. januar sidste år.

Sønnen mistede bevidstheden, og den 30-årige gik i panik og ruskede den to måneder gamle dreng, forklarer han.

- Jeg rejser mig op, og han er helt rød i hovedet. Man kan se, at han er ved at komme ud af bevidsthed.

- Jeg ryster ham for at prøve at redde ham. Jeg går i fuld panik, siger den tiltalte fra vidneskranken.

Spædbarnet døde få dage efter som følge af sine skader.

Drengen pådrog sig ifølge anklageskriftet et såkaldt "abusive head trauma". Han fik blandt andet blodansamlinger under den hårde hjernehinde og blødninger i øjenbaggrunden.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den tiltalte på et ukendt tidspunkt også har forårsaget et brud på spædbarnets kraveben.

Den 30-årige var på gerningstidspunktet alene med sin søn, efter at drengens mor var kørt afsted efter mad.

- Han råbte ind i telefonen, at jeg skulle skynde mig hjem, fortæller kvinden, som i mellemtiden er blevet gift med den mand, der er under anklage for at have slået deres fælles barn ihjel, i retten torsdag.

Da hun ankom til adressen, fortalte den tiltalte, at han var faldet med deres søn, forklarer hun.

Ud over vold med døden til følge er den 30-årige også tiltalt for videreførelse af rockergruppen Bandidos MC.

Ifølge anklageskriftet var han iført en kasket med bogstavet "B" uden for Retten i Glostrup, da seks personer med tilknytning til rockergruppen skulle fremstilles i grundlovsforhør i oktober 2024.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at "B" er et kendetegn for Bandidos. Det nægter den tiltalte.

Foreningen Bandidos MC blev i maj 2024 foreløbigt forbudt af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Foreningen blev permanent opløst ved dom i Retten i Helsingør i oktober sidste år.

Den 30-årige forklarer, at han blev medlem af Bandidos MC for cirka tre år siden, fordi han elsker at køre på motorcykel. Han er ikke længere en del af rockergruppen, lyder det.

Den tiltalte erkender desuden at besidde 67 gram hash, som politiet fandt på adressen 26. januar.

Han røg hash hver aften for at kunne falde i søvn, fortæller den 30-årige i retten.

Der er afsat seks retsdage til behandlingen af sagen.

/ritzau/

En tidligere kandidat til Borgerrepræsentationen i København er torsdag blevet idømt ti dagbøder à 1000 kroner for offentligt at have fremsat krænkende påstande om en partifælle, oplyser Københavns Byret til Ritzau.

Den dømte er en 49-årig kvinde, og i de fremsatte ytringer omtalte hun blandt andet manden som en "voldtægtsforbryder".

Rettens dom er enslydende med den strafpåstand, som specialanklager Anders Larsson fra Københavns Politi havde fremsat under sin procedure i februar. Larsson oplyser efter dommen til Ritzau, at han er tilfreds med rettens afgørelse.

Den 49-årige kvinde var ved kommunalvalget i 2017 kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre. Noget tid inden valget fik hun kontakt med en partifælle, som kandiderede til en kommunalbestyrelsespost i en anden kommune.

Han fortalte, da han i februar afgav forklaring i retten, at selv om de to ikke mødte hinanden, så blev deres relation tæt.

- Det udviklede sig, som sådan noget gør. Det var fagligt, så blev det personligt, og så blev det intimt. Jeg så hende som en god ven, hvor der også var flere ting på spil, lød det i mandens forklaring i retten.

Men kvinden har haft en helt anden opfattelse af forløbet. Hun anmeldte i april 2021 manden for, at han op til kommunalvalget i 2017 over telefonen skulle have truet hende med voldtægt.

På det tidspunkt var der i partiet et stort fokus på seksuelle krænkelser, efter at den tidligere politiske leder Morten Østergaard nogle måneder forinden havde forladt politik efter en krænkelsessag, hvor han havde befamlet en kvindelig partifælle.

Den nu dømte kvindes anmeldelse af partifællen førte i første omgang til, at han blev afhørt og sigtet af politiet. Men anklagemyndigheden valgte ikke at rejse tiltale i sagen, og sigtelsen blev opgivet.

De strafbare påstande, som kvinden har fremsat, er blandt andet blevet sendt i mails til partiet og fremsat på det sociale medie Twitter, der i dag er kendt under navnet X. Det skete i en periode fra juni 2020 til november 2021.

Straffen på en samlet bøde på 10.000 kroner betyder, at dommen ikke umiddelbart kan ankes. Her er der nemlig en grænse på 20.000 kroner i bødesager.

/ritzau/

Fra 2045 og frem skal pensionsalderen stige med et halvt år mindre end ellers planlagt, lyder det i pensionsudspil fra Socialdemokratiet.

Det er blevet præsenteret torsdag af primært statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i København.

- Den skal stige langsommere end det, der er aftalt i dag. Vi kommer til at holde fast i princippet om, at vi skal arbejde mere, når vi bliver ældre, siger Mette Frederiksen om pensionsalderen.

Også finansminister Nicolai Wammen, justitsminister Peter Hummelgaard og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek er på det socialdemokratiske præsentationshold. Det er Socialdemokratiets første større pressemøde under valgkampen.

Socialdemokratiet følger dermed en anbefaling fra Pensionskommissionen, som helt tilbage i 2022 afleverede sine anbefalinger til et fremtidigt pensionssystem.

Kommissionen anbefalede blandt andet, at pensionsalderen hvert femte år skulle stige med 0,5 år i stedet for de nuværende 1 år.

Udspillet indeholder også en udvidelse af den såkaldte Arne-pension om tidligere tilbagetrækning. Det vil betyde, at knap halvdelen af danskerne på sigt ifølge partiet ville kunne trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

- Hvis man kommer først ind på arbejdsmarkedet, så skal man også kunne komme først ud af arbejdsmarkedet, siger Mette Frederiksen.

Pensionsudspillet fra Socialdemokratiet har været ventet længe, efter at Mette Frederiksen i 2024 meddelte, at Socialdemokratiet ville gøre op med det såkaldte velfærdsforlig fra 2006, og som ifølge økonomer og en række partier er en helt central del af dansk økonomi.

Velfærdsforliget handler om, at pensionsalderen stiger, i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger. Det skal sikre, at dansk økonomi i fremtiden er holdbar og hænger sammen, selv om der bliver flere ældre og færre yngre, som kan betale ind til statskassen.

Folketinget har hvert femte år siden forliget stemt for at hæve pensionsalderen ét år ad gangen. Senest skete det sidste år.

Det var ifølge Socialdemokratiet sidste gang, at partiet ville stemme for den automatiske stigning. Nu skal det så fra 2045 være et halvt år ad gangen, hvis det står til Socialdemokratiet.

Socialdemokratiets pensionsudspil vil koste 4,6 milliarder kroner i 2035. Det siger Wammen, som også siger, at arbejdsudbuddet vil falde med cirka 6000 personer i 2030.

- Arbejdsudbuddet er steget med 230.000, mens vi har haft vagten. Så det her er helt ansvarligt, siger finansministeren.

Udspillet skal blandt andet finansieres via de penge, som man afsatte til Arne-pensionen, men som langt fra har været så populær som først antaget, hvilket betyder, at der er penge at arbejde med.

Apropos Arne-pensionen. I dag stiger folkepensionsalderen lige meget for alle, men der er forskel på folk, understreger Mette Frederiksen, som derfor vil stoppe stigningen i aldersgrænsen for Arne-pension. Det skal ske ved at fastfryse den på 66 år.

- Vi kan ikke blive ved med at hæve pensionsalderen i det uendelige for alle, siger hun.

Samtidig vil Socialdemokratiet hæve ydelsen med 3000 kroner på Arne-pension. Det vil betyde, at man fremover kan få op til knap 19.000 kroner om måneden.

Regeringspartneren Moderaterne, som fredag selv præsenterer et pensionsudspil, giver ikke meget for Socialdemokratiets udspil på området.

- Socialdemokratiet vil betale hundredtusindvis af danskere for at forlade arbejdsmarkedet. Jeg synes heller, at vi skal betale folk for at blive, skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på X.

/ritzau/

Ti nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark, er blevet enige om at udarbejde en plan for en evakuering af borgere på tværs af grænser i tilfælde af krig.

Det fortæller den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, ifølge Sky News.

- Erfaringer fra Ukraine har vist, at midlertidig flytning af befolkningen muliggør at forsvare landet samtidig med, at man beskytter de civile, lyder det.

Planen vil tage afsæt i de erfaringer, landene har gjort sig i forbindelse med krigen i Ukraine.

Aftalen er indgået mellem Nato-landene Danmark, Polen, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Norge, Finland, Island og Sverige.

Planerne vil ifølge Sky News blandt andet skitsere, hvordan evakuerede borgere skal indkvarteres og registreres, samt detaljer om transport- og rejsekorridorer, der skal lette presset ved en massebevægelse.

Planen vil også indeholde retningslinjer for, hvordan der skal tages hånd om sårbare personer, lyder det.

Aftalen kommer i kølvandet på, at der endnu en gang er udbrudt konflikt i Mellemøsten, hvor USA og Israel lørdag indledte angreb mod Iran.

Flere lande arbejder i øjeblikket på at få borgere hjem fra regionen.

Det gælder også Danmark. Tidligere torsdag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Udenrigsministeriet arbejder på at skaffe ekstra fly til strandede danskere.

- Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.

/ritzau/