Rusland og USA er ikke nået til et kompromis om fred i Ukraine efter et flere timer langt møde i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, der er den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, siger han, da en journalist spørger ind til de besatte områder i Ukraine.

- Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lyder det.

På mødet deltog USA's særlige udsending Steve Witkoff og USA's præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner med den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 og varede fire timer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

På mødet skulle parterne tale om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Men der er stadig meget at gøre, før dén ambition kan blive opfyldt, siger Usjakov.

Han siger, at fred ikke er kommet tættere på - men heller ikke længere væk.

- Der var nogle punkter, vi kunne blive enige om, siger Usjakov, men "præsidenten skjulte ikke vores kritiske, endda negative, holdning til en række forslag", siger han ifølge AFP.

Usjakov bemærker, at de to parter ikke formåede at nå frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Han tilføjer, at samtalen var konstruktiv, men at der er meget arbejde forude både i Washington D.C. og i Moskva, skriver AFP.

Usjakov siger videre, at de to parter blev enige om ikke at løfte sløret for indholdet i forhandlingerne.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, siger ifølge AFP onsdag morgen til Fox News, at der blev gjort "nogle fremskridt" i forbindelse med mødet.

- Og det, vi har forsøgt at gøre, og jeg tror, vi har gjort nogle fremskridt, er at finde ud af, hvad ukrainerne kan leve med, der giver dem sikkerhedsgarantier for fremtiden, siger han.

Det statslige nyhedsbureau Ria rapporterer ifølge Reuters, at Witkoff efter mødet tog til den amerikanske ambassade i Moskva.

Forud for mødet var en ukrainsk delegation i Florida for at mødes med amerikanske embedsmænd.

Europæiske ledere har desuden mødtes i Genève i Schweiz for at forhandle om det amerikanske udkast.

Udkastet blev justeret, efter at Europa og Ukraine kritiserede det for at være for imødekommende over for Rusland.

Indholdet af fredsplanen er endnu ikke delt med offentligheden.

/ritzau/

Københavns Politi har natten til onsdag evakueret omkring 17 personer efter en brand i Mændenes Hjem på Istedgade i København.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, der opstod i et værelse på fjerde sal.

- I samarbejde med Mændenes Hjem er der fundet overnatning til de beboere, der er blevet evakueret, siger Anette Ostenfeldt

Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 00.36. Branden er ifølge vagtchefen slukket, og flere områder i bygningen er blevet overladt til skadeservice.

- Der var røgskader på fjerde og femte sal, så man er i gang med at ventilere, så folk kan komme tilbage, siger vagtchefen.

- Vi er færdige og har forladt stedet, siger Anette Ostenfeldt.

Vagtchefen tilføjer, at branden opstod ved et uheld. Der er derfor ikke mistanke om noget kriminelt.

/ritzau/

EU siger endegyldigt farvel til russisk gas fra 2027.

Det er resultatet af en politisk aftale, som det danske EU-formandskab natten til onsdag har fået i stand mellem EU-landene og EU-Parlamentet.

Den foreløbige aftale skal nu formelt vedtages i Ministerrådet og EU-Parlamentet, før den træder i kraft.

Aftalen er en stor sejr for hele Europa, mener klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

- Vi må gøre en ende på EU's afhængighed af russisk gas, og et permanent forbud i EU er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Lars Aagaard.

EU-landene og EU-Parlamentet fastslår i aftalen, at ny import af russisk gas vil blive forbudt seks uger efter, at forordningen træder i kraft.

Der bliver dog en overgangsperiode for eksisterende kontrakter.

Flydende naturgas (LNG) vil blive omfattet af et fuldstændigt forbud fra udgangen af 2026.

Rørledningsgas vil blive omfattet af et fuldstændigt forbud fra efteråret 2027.

Med aftalen lukker EU "endegyldigt for hanen til russisk gas". Det siger EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen.

- Vi sætter et definitivt punktum for vores farlige afhængighed af Rusland og sætter en stopper for ustabile leverancer og markedsmanipulation, siger Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar.

Samtidig står EU med aftalen ifølge Dan Jørgensen "stærkere end nogensinde sammen med Ukraine i deres kamp for frihed".

Aftalen betyder, at EU-landene nu skal lave nationale planer for deres udfasning af russisk gas.

Planerne skal beskrive, hvordan landene vil afvikle gasimporten fra Rusland inden for de aftalte frister.

Samtidig får EU-Kommissionen styrket sin mulighed for at føre tilsyn.

Blandt andet skal EU-landene inden for en måned efter reglerne træder i kraft oplyse, om de har russiske gaskontrakter.

Hvis reglerne ikke overholdes, kan der desuden laves sanktioner over for virksomheder og privatpersoner.

Aftalen indeholder dog også en mulighed for midlertidigt at suspendere forordningen.

Det kan ske i tilfælde af "pludselige udviklinger, der truer energiforsyningssikkerheden i en eller flere medlemsstater". Det oplyser Ministerrådet.

Det kræver dog, at et EU-land erklærer, at der er tale om en "nødsituation".

Og det kan kun ske "for en begrænset periode". Og det kan alene omfatte kortfristede kontrakter.

/ritzau/

Haiti, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, har taget et stort skridt i retning mod afholdelse af det første valg i landet i lige knap ti år.

Landets midlertidige præsidentråd har tirsdag meddelt, at første runde af et parlamentsvalg skal afholdes i august 2026.

Ifølge rådet er det dog en forudsætning, at sikkerheden i Haiti genetableres.

- Genoprettelsen af sikkerheden er en forudsætning for afholdelsen af første runde af parlaments- og præsidentvalget, siger Jacques Desrosiers, der er formand for udvalget.

Haiti, der er det fattigste land på det amerikanske kontinent, har i flere år været hårdt tynget af en politisk og sikkerhedsmæssig krise.

Situationen er kun blevet forværret, efter at bander i begyndelsen af 2024 pressede daværende premierminister Ariel Henry fra magten.

Kriminelle bander kontrollerer i øjeblikket store dele af Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Senest de haitianske vælgere var i stemmeboksen var i 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. I 2021 blev Moise dræbt i sit hjem i byen Pelerin.

I øjeblikket ledes Haiti af et midlertidigt præsidentråd, men rådets mandat står til at udløbe i februar 2026.

Det amerikanske udenrigsministerium roser i en udtalelse initiativet og opfordrer landets politiske ledere, civilsamfund og det internationale samfund til at støtte genoprettelsen af den politiske stabilitet i Haiti.

- Haitis befolkning har ventet i næsten et årti på at kunne vælge deres ledere på demokratisk vis, står der i udtalelsen.

FN's Sikkerhedsråd sendte i 2023 en sikkerhedsmission til det caribiske land for at hjælpe Haitis politi med at bekæmpe banderne.

Indsatsen viste sig at være med blandede resultater, og i september besluttede sikkerhedsrådet at omdanne sikkerhedsstyrken til en større og decideret operationel styrke, der også tæller soldater.

Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro.

Uroen har resulteret i begrænsede forsyninger af fødevarer, og tusindvis af haitianere har måttet flygte fra deres hjem.

/ritzau/AFP

Københavns Politi har natten til onsdag evakueret omkring 17 personer efter en brand i Mændenes Hjem på Istedgade i København.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, der opstod i et værelse på fjerde sal.

- I samarbejde med Mændenes Hjem er der fundet overnatning til de beboere, der er blevet evakueret, siger Anette Ostenfeldt

Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 00.36. Branden er ifølge vagtchefen slukket og overladt til skadeservice.

- Der var røgskader på fjerde og femte sal, så man er i gang med at ventilere, så folk kan komme tilbage, siger vagtchefen.

- Vi er færdige og har forladt stedet, siger Anette Ostenfeldt.

Vagtchefen tilføjer, at branden opstod ved et uheld. Der er derfor ikke mistanke om noget kriminelt.

/ritzau/

Haiti, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, har taget et stort skridt i retning mod afholdelse af det første valg i landet i lige knap ti år.

Landets midlertidige præsidentråd har tirsdag meddelt, at første runde af et parlamentsvalg skal afholdes i august 2026.

Ifølge rådet er det dog en forudsætning, at sikkerheden i Haiti genetableres.

- Genoprettelsen af sikkerheden er en forudsætning for afholdelsen af første runde af parlaments- og præsidentvalget, siger Jacques Desrosiers, der er formand for udvalget.

Haiti, der er det fattigste land på det amerikanske kontinent, har i flere år været hårdt tynget af en politisk og sikkerhedsmæssig krise.

Situationen er kun blevet forværret, efter at bander i begyndelsen af 2024 pressede daværende premierminister Ariel Henry fra magten.

Kriminelle bander kontrollerer i øjeblikket store dele af Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Senest de haitianske vælgere var i stemmeboksen var i 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. I 2021 blev Moise dræbt i sit hjem i byen Pelerin.

I øjeblikket ledes Haiti af et midlertidigt præsidentråd, men rådets mandat står til at udløbe i februar 2026.

/ritzau/AFP

EU har vedtaget en aftale om at udfase russisk gas fra 2027.

Det skriver den danske EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen (S), i et opslag på det sociale medie X.

- Vi har gjort det: Europa lukker for den russiske gashane for evigt. Vi har valgt energisikkerhed og uafhængighed for Europa.

- Slut med afpresning. Slut med markedsmanipulation fra Putin. Vi står stærkt sammen med Ukraine.

Aftalen betyder et juridisk bindende gradvist forbud mod import af både flydende naturgas (LNG) og rørledningsgas. Det skriver Det Europæiske Råd i en pressemeddelelse.

LNG bliver forbudt fra slutningen af næste år, mens rørledningsgas forbydes fra efteråret 2027.

Det er EU-Ministerrådet, som Danmark har formandskabet for, og EU-Parlamentet, der har vedtaget forslaget.

I pressemeddelelsen kalder Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), det for "en stor sejr for os og hele Europa".

- Vi er nødt til at sætte en stopper for EU's afhængighed af russisk gas, og dét at forbyde det permanent i EU er et stort skridt i den rigtige retning.

- Jeg er meget glad for og stolt over, at vi har kunnet nå til enighed med EU-Parlamentet så hurtigt. Det viser vores forpligtelse over for at styrke vores sikkerhed og beskytte vores energiforsyning, siger han.

I oktober oplyste Aagaard, at et kvalificeret flertal af EU-landene havde sagt ja til EU-Kommissionens forslag om at udfase importen af russisk gas inden januar 2028.

Aftalen er en af de mest markante under det danske EU-formandskab, der begyndte 1. juli.

EU-Kommissionen vil fremsætte et lovgivningsforslag, der udfaser russisk import af olie senest ved udgangen af 2027, lyder det i pressemeddelelsen fra Det Europæiske Råd.

I Det Europæiske Råd sidder EU's regeringschefer og EU-præsidenten, António Costa. I Ministerrådet sidder EU's ministre. I EU-Kommissionen sidder kommissærerne.

/ritzau/

Peter Carl Fabergés diamantbesatte værk "Vinteræg" var tirsdag under hammeren i den britiske hovedstad, London, hvor det blev solgt for lige knap 22,9 millioner pund.

Det svarer til 195 millioner danske kroner og er det højeste beløb, der nogensinde er givet for et af de såkaldte Fabergé-æg.

Det fremgår af auktionshuset Christie's hjemmeside.

Ægget blev i 1913 fremstillet som en påskegave til Ruslands danskfødte enkekejserinde Dagmar på bestilling af den daværende russiske zar Nikolaj II.

Kejserinde Dagmar er i Rusland bedre kendt under navnet Maria Feodorovna. Hun er danske kong Christians IX's næstældste datter.

- Dagens salg er en ny verdensrekord for et værk af Fabergé og bekræfter endnu engang dette mesterværks varige betydning, siger Maria Oganesian, der er afdelingsleder for russisk kunsthåndværk ved Christie's, ifølge AFP.

De seneste to gange, Fabergés "Vinteræg" var under hammeren, var i 1994 og 2002. Begge gange indbragte værket det hidtil højeste beløb for et af de eftertragtede æg.

Dansk-russiske Peter Carl Fabergé menes at have fremstillet mere end 50 æg i sin tid som russisk hofjuveler.

Der er tale om uhyre kostbare kunstæg, der fortrinsvis blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske zarfamilie.

Fabergés "Vinteræg" er besat med flere end 3000 diamanter, der skal forestille iskrystaller.

Indeni ægget finder man en kurv af forårsblomster, der er fremstillet af kvarts, belagt med platin og guld og besat med diamanter.

I dag er der ifølge AFP kun 43 kejserlige påskeæg tilbage, mens syv er forsvundet.

Traditionen med påskegaver blev indført af zar Alexander III i 1880'erne.

Hans søn Nikolaj II lagde i sin regeringstid en fast ordre på to påskeæg hos den russiske hofjuveler Fabergé hvert år. Et til hans mor og et til hans kone, inden Romanov-dynastiets fald i 1917 under den russiske revolution.

Mens det meste af zarfamilien blev myrdet i forbindelse med revolutionen, fik Dagmar en tid lov at leve på Krim. Herfra lykkedes det hende i 1919 at komme til England og siden videre til Danmark, hvor hun døde i 1928.

78 år efter sin død blev kejserinde Dagmar i 2006 genbegravet i Sankt Petersborg ved siden af sin mand, zar Alexander III.

/ritzau/

EU har vedtaget en aftale om at udfase russisk gas fra 2027.

Det skriver den danske EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen (S), i et opslag på det sociale medie X.

- Vi har gjort det: Europa lukker for den russiske gashane for evigt. Vi har valgt energisikkerhed og uafhængighed for Europa.

- Slut med afpresning. Slut med markedsmanipulation fra Putin. Vi står stærkt sammen med Ukraine.

Det er EU-Ministerrådet, som Danmark har formandskabet for, og EU-Parlamentet, der har vedtaget forslaget.

/ritzau/

Et år efter at Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol indførte en militær undtagelsestilstand i landet, er der stadig meget arbejde at gøre for at håndtere konsekvenserne og sikre, at gerningspersonerne kommer for retten.

Det siger Sydkoreas nye præsident, Lee Jae-myung, i en tale til nationen natten til onsdag dansk tid.

- Den hensynsløse adfærd hos dem, der forsøgte at ødelægge den forfatningsmæssige orden og endda planlægge en krig udelukkende for deres egen personlige ambition, skal bringes for retten.

Yoons erklæring om en militær undtagelsestilstand 3. december sidste år kastede landet ud i måneder med politisk uro.

Han blev senere afsat, og Lee, der tabte til Yoon i 2022, vandt et lynvalg i juni.

Lee vil foreslå at udpege den 3. december som en national helligdag, siger han. Dagen skal ifølge Lee hylde folkets rolle i at bekæmpe forsøget på at indføre undtagelsestilstanden.

Det sydkoreanske folk fortjener at blive overvejet til Nobels Fredspris, lyder det videre fra Lee i talen.

Yoon blev fjernet fra embedet af Sydkoreas forfatningsdomstol i april og er tiltalt for blandt andet oprør.

Han indførte den militære undtagelsestilstand i en tv-tale. Her blev det meddelt, at medierne skulle underlægges kontrol, og politiske aktiviteter blev forbudt.

Årsagen var ifølge Yoon, at han ville "tilintetgøre foragtelige pro-nordkoreanske anti-statslige kræfter".

Den militære undtagelsestilstand mislykkedes, fordi medlemmerne af parlamentet alligevel mødtes i det sydkoreanske parlament.

Imens forsøgte soldater at trænge ind i parlamentet, hvor tv-billeder viste ansatte, der prøvede at presse soldaterne ud med blandt andet brandslukkere.

I parlamentet stemte alle de tilstedeværende 190 politikere for at ophæve undtagelsestilstanden. Den varede ikke engang et halvt døgn.

Uden for parlamentet blev der meldt om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Yoon har under hele retssagen nægtet sig skyldig. Han undskyldte få dage senere.

Ud over oprør og magtmisbrug er han også tiltalt for at hjælpe en fjendtlig stat samt at fremprovokere en militær konflikt mellem Syd- og Nordkorea.

Hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han dødsstraf.

/ritzau/Reuters

Trods omfattende kritik af USA's dobbeltangreb på en formodet smuglerbåd i Caribien har landets forsvarsminister, Pete Hegseth, ingen planer om at indstille indsatsen mod narkosmuglere.

Tværtimod.

Det siger han under et kabinetsmøde, som præsident Donald Trump er vært for tirsdag, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

- Vi er kun lige begyndt med at angribe narkobåde og sende narkoterrorister ned på bunden af havet, for de har forgiftet det amerikanske folk, lyder det fra Pete Hegseth.

Angrebet på båden fandt sted i september i Det Caribiske Hav.

Ifølge USA's militær var skibet lastet med narkotika.

Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan - ifølge flere eksperter - have været ulovligt.

Ifølge Washington Post gav Hegseth ordre til, at alle på båden skulle dræbes.

To personer overlevede det første angreb, hvorefter det næste fandt sted - ifølge avisen med det formål at dræbe de overlevende.

Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.

Hegseth siger på kabinetsmødet tirsdag, at han fulgte med i realtid, da det første angreb fandt sted. Han afviser dog at have set, at der efterfølgende skulle have opholdt sig overlevende på båden.

- Jeg så det første angreb live. I krigsministeriet (forsvarsministeriet, red.) har vi meget at se til, så jeg blev der ikke. Jeg gik videre til mit næste møde, siger Hegseth tirsdag.

Først et par timer senere fik Hegseth ifølge ham selv besked om, at admiral Frank Bradley havde givet ordre til endnu et angreb på båden.

- Admiral Bradley traf den rigtige beslutning ved i sidste ende at sænke båden og eliminere truslen, siger Hegseth.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde på et pressemøde mandag, at admiralen gav ordre til angrebene og handlede inden for de rammer, som Hegseth havde udstukket.

- Admiral Bradley handlede fuldt ud inden for sin myndighed og lovens rammer, da han ledte operationen for at sikre, at båden blev ødelagt, og at truslen mod USA blev elimineret, sagde Leavitt.

Søndag blev Trump spurgt ind til dobbeltangrebet. Her sagde han, at han gerne ville have været det andet angreb foruden.

- Det ville jeg ikke have ønsket - ikke det andet angreb, sagde han ifølge AP.

Præsidenten tilføjede, at Hegseth havde fortalt ham, at de to overlevende ikke blev dræbt på forsvarsministerens ordre.

Admiralen Frank Bradley ventes torsdag at informere om forløbet omkring angrebet i Det Caribiske Hav ved et fortroligt orienteringsmøde med medlemmer af Kongressen, skriver AP.

/ritzau/

Den amerikanske popsanger Sabrina Carpenter tager tirsdag afstand fra, at Det Hvide Hus har brugt en af hendes sange i en video, der viser razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Videoen blev offentliggjort mandag og viser Carpenters sang "Juno" fra 2024 spille over optagelser af agenter fra ICE, der blandt andet lægger personer i håndjern.

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, skriver Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag.

Abigail Jackson, der er talskvinde for Det Hvide Hus, svarer:

- Her er en "Short n' Sweet" besked til Sabrina Carpenter: Vi vil ikke undskylde for at deportere farlige, kriminelle, ulovlige mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile fra vores land. Enhver, der forsvarer disse syge monstre må være "stupid, or is it slow"?

"Short n' Sweet" henviser til Sabrina Carpenters album af samme navn, der udkom sidste år. "Stupid, or is it slow" henviser til en linje i singlen "Manchild", som Carpenter udgav tidligere på året.

Flere andre artister har protesteret mod, at USA's præsident, Donald Trump, og hans brug af deres musik.

Den amerikanske sanger og guitarist Kenny Loggins krævede for nylig, at en video, som præsidenten havde lagt op, brugte hans hit "Danger Zone" fra filmen "Top Gun" fra 1986.

I videoen fremstod Trump ved hjælp af AI-genereret indhold som en jagerpilot, der kastede afføring på politiske modstandere.

I 2024 fordømte sangeren Celine Dion brugen af hendes sang "My Heart Will Go On" i en kampagnevideo. Beyoncé reagerede tilsvarende på brugen af hendes sang "Freedom" sidste år.

Sabrina Carpenter udgav tidligere på året albummet "Man's Best Friend". Hun afsluttede i november sin verdensturné, "Short n' Sweet Tour".

/ritzau/AFP

Den amerikanske popsanger Sabrina Carpenter tager tirsdag afstand fra, at Det Hvide Hus har brugt en af hendes sange i en video, der viser razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Videoen blev offentliggjort mandag og viser Carpenters sang "Juno" fra 2024 spille over optagelser af agenter fra ICE, der blandt andet lægger personer i håndjern.

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, skriver Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag.

Abigail Jackson, der er talskvinde for Det Hvide Hus, svarer:

- Her er en "Short n' Sweet" besked til Sabrina Carpenter: Vi vil ikke undskylde for at deportere farlige, kriminelle, ulovlige mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile fra vores land. Enhver, der forsvarer disse syge monstre må være "stupid, or is it slow"?

"Short n' Sweet" henviser til Sabrina Carpenters album af samme navn, der udkom sidste år. "Stupid, or is it slow" henviser til en linje i singlen "Manchild", som Carpenter udgav tidligere på året.

Flere andre artister har protesteret mod, at USA's præsident, Donald Trump, og hans brug af deres musik.

Den amerikanske sanger og guitarist Kenny Loggins krævede for nylig, at en video, som præsidenten havde lagt op, brugte hans hit "Danger Zone" fra filmen "Top Gun" fra 1986.

I videoen fremstod Trump ved hjælp af AI-genereret indhold som en jagerpilot, der kastede afføring på politiske modstandere.

I 2024 fordømte sangeren Celine Dion brugen af hendes sang "My Heart Will Go On" i en kampagnevideo. Beyoncé reagerede tilsvarende på brugen af hendes sang "Freedom" sidste år.

Sabrina Carpenter udgav tidligere på året albummet "Man's Best Friend". Hun afsluttede i november sin verdensturné, "Short n' Sweet Tour".

/ritzau/AFP

Rusland og USA er ikke nået til et kompromis om fred i Ukraine efter et flere timer langt møde i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, der er den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, siger han, da en journalist spørger ind til de besatte områder i Ukraine.

- Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lyder det.

På mødet deltog USA's særlige udsending Steve Witkoff og USA's præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner med den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 og varede fire timer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

På mødet skulle parterne tale om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Men der er stadig meget at gøre, før dén ambition kan blive opfyldt, siger Usjakov.

Han siger, at fred ikke er kommet tættere på - men heller ikke længere væk.

- Der var nogle punkter, vi kunne blive enige om, siger Usjakov, men "præsidenten skjulte ikke vores kritiske, endda negative, holdning til en række forslag", siger han ifølge AFP.

Usjakov bemærker, at de to parter ikke formåede at nå frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Han tilføjer, at samtalen var konstruktiv, men at der er meget arbejde forude både i Washington D.C. og i Moskva, skriver AFP.

Usjakov siger videre, at de to parter blev enige om ikke at løfte sløret for indholdet i forhandlingerne.

Det statslige nyhedsbureau Ria rapporterer ifølge Reuters, at Witkoff efter mødet er taget til den amerikanske ambassade i Moskva.

Forud for mødet var en ukrainsk delegation i Florida for at mødes med amerikanske embedsmænd.

Europæiske ledere har desuden mødtes i Genève i Schweiz for at forhandle om det amerikanske udkast.

Udkastet blev justeret, efter at Europa og Ukraine kritiserede det for at være for imødekommende over for Rusland.

Indholdet af fredsplanen er endnu ikke delt med offentligheden.

/ritzau/

En sag om æreskrænkelse er mandag endt med en frifindelse af DR-journalisten Frederik Hugo Ledegaard Thim.

Det oplyser Københavns Byret til Ritzau.

Modparten var Jesper Larsen, der beskriver sig selv som borgerjournalist og mediekritiker, og sagen handler om DR-dokumentarserien "Skyggekrigen".

I "Skyggekrigen", som DR har lavet i samarbejde med medierne NRK i Norge, SVT i Sverige og finske Yle, beskrives det, som journalisterne betegner som et netværk, der spreder russisk misinformation i Norden.

152 personer nævnes i kortlægningen.

Ifølge DR var Jesper Larsen en del af det netværk.

Jesper Larsen har i retten ifølge Berlingske beskrevet det som et karaktermord.

Hans krav har lydt på 200.000 kroner i godtgørelse, ligesom han har krævet, at DR skal dementere en række påstande om ham, skriver avisen.

Han mener, at DR tegner et billede af, at han er blevet betalt for at tale den russiske sag af den russiske efterretningstjeneste, hvilket han afviser.

Ifølge et bilag til sagen, som Berlingske har set, skal DR over for Jesper Larsen have gjort det klart, at DR ikke hævder, at han har forbindelser til de russiske efterretningstjenester.

"Skyggekrigen", som blev sendt i 2023, beskrev også flere andre former for russisk aktivitet i Norden.

Blandt andet kunne dokumentaristerne sætte navn på 38 russiske efterretningsfolk, som i de senere år skal have arbejdet på russiske ambassader i Norden.

Frederik Hugo Ledegaard Thim fik i 2022 en Cavling-pris for podcastserien "Det Levende Bevis."

Lovgivningen om æreskrænkelser er en del af straffeloven. Men modsat andre straffelovssager føres de i hovedreglen ikke af anklagemyndigheden, men anlægges som en privat straffesag.

Det er også tilfældet her, hvor Jesper Larsen har krævet journalisten idømt en bødestraf på ti dagbøder på 3000 kroner hver.

/ritzau/

Rusland og USA er ikke nået til et kompromis om fred i Ukraine efter et møde i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, der er den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, siger han, da en journalist spørger ind til de besatte områder i Ukraine.

På mødet deltog USA's særlige udsending Steve Witkoff og USA's præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner med den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 og varede fire timer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På mødet skulle parterne tale om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Men der er stadig meget at gøre, før dén ambition kan blive opfyldt, siger Usjakov.

Han siger, at fred ikke er kommet tættere på - men heller ikke længere væk.

Usjakov bemærker, at de to parter ikke formåede at nå frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territoriet.

Han tilføjer, at samtalen var konstruktiv, men at der er meget arbejde forude både i Washington D.C. og i Moskva, skriver AFP.

Det statslige nyhedsbureau Ria rapporterer ifølge Reuters, at Witkoff efter mødet er taget til den amerikanske ambassade.

Den russiske udsending Kirill Dmitrijev betegner mødet som produktivt, siger han.

/ritzau/Reuters