Kongeskibet "Dannebrog" er tirsdag morgen på vej ind i Oslofjorden.

Det viser skibsdata fra tjenesten VesselFinder, en dag inden kong Harald skal begraves.

Det er ikke blevet oplyst, om det danske kongepar er om bord.

Til det norske nyhedsbureau NTB oplyser pressevagt i det norske forsvar Aleksander Hage, at flere fartøjer samles i formation i den ydre del af Oslofjorden og sejler mod Oslo.

Det sker "som en sidste honnør til majestæten".

Fartøjerne ventes at sejle forbi fæstningen Oscarsborg ved indsejlingen til Oslo omkring klokken 11.30 og anløbe Oslo klokken 13.30 tirsdag.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og prinsesse Benedikte deltager i begravelsen.

RITZAU

Der skal være færre hjemløse i Danmark, og derfor vil regeringen fordoble puljen til huslejetilskud og gøre den permanent.

Helt konkret fordobles huslejetilskuddet fra 15 til 30 millioner kroner til de mest udsatte borgere.

Sådan lyder det fra børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF).

- Der er desværre fortsat mange borgere, som ikke har råd til at betale for et hjem, eller som er endt i hjemløshed på grund af mange uheldige eller sørgelige ting, der er sket i deres liv.

- Der har man tidligere givet kommunerne mulighed for at give et midlertidigt huslejetilskud, altså en håndsrækning til at få folk ind i en bolig. Den ordning har fungeret godt, og derfor vil vi nu permanentgøre den og fordoble den, så vi kan hjælpe endnu flere ud af hjemløshed, siger Jacob Mark.

Regeringen sender tirsdag et lovforslag om huslejetilskuddet i offentlig høring, så relevante foreninger og organisationer for eksempel kan kommentere lovforslaget, inden det fremsættes i Folketinget.

Det midlertidige huslejetilskud blev indført under den daværende SVM-regering, efter at den måtte erkende, at dens egen kontanthjælpsreform risikerede at sende folk ud i hjemløshed.

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. juli sidste år, og den affødte voldsom kritik. I oktober samme år sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR, at der var brug for at lave et midlertidigt huslejetilskud. Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede sig senere enig. De to sidder på de samme ministerposter i den aktuelle SSFMR-regering.

En række organisationer kritiserede sidste år i høringssvar den daværende regering for, at kommunerne kun ville kunne hjælpe et meget begrænset antal borgere med de 15 millioner kroner.

Flere kritiserede ligeledes, at tilskuddet kun omfattede 38 af landets 98 kommuner.

Til spørgsmålet om, hvorvidt fordoblingen og permanentgørelsen kommer i en erkendelse af, at der ikke er blevet gjort nok på området, svarer Jacob Mark:

- Når man laver en sådan ordning, ved man ikke, om den virker. Man håber det. Vi kan se, at den har en rigtig positiv effekt på de her mennesker med lav betalingsevne. Ved at sige, at det er en permanent ting, så siger vi også, at det her kan kommunerne godt planlægge med.

Det er kommuner med mindst 40 hjemløse ved forskningscentret Vives seneste hjemløsetælling, som vil blive tilbudt en andel af puljen. Midlerne fordeles proportionalt efter antallet af hjemløse.

Det betyder, at 33 kommuner vil være omfattet af ordningen, hvis lovforslaget som ventet vedtages senere på året, så ordningen kan gælde fra 1. januar 2027.

Finansieringen til huslejetilskuddet er ikke fundet endnu. Den skal findes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, lyder det fra ministeren.

RITZAU

Der skal være færre hjemløse i Danmark, og derfor vil regeringen fordoble puljen til huslejetilskud og gøre den permanent.

Helt konkret fordobles huslejetilskuddet fra 15 til 30 millioner kroner til de mest udsatte borgere.

Sådan lyder det fra børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF).

- Der er desværre fortsat mange borgere, som ikke har råd til at betale for et hjem, eller som er endt i hjemløsehed på grund af mange uheldige eller sørgelige ting, der er sket i deres liv.

- Der har man tidligere givet kommunerne mulighed for at give et midlertidigt huslejetilskud, altså en håndsrækning til at få folk ind i en bolig. Den ordning har fungeret godt, og derfor vil vi nu permanentgøre den og fordoble den, så vi kan hjælpe endnu flere ud af hjemløshed, siger Jacob Mark.

Regeringen sender tirsdag et lovforslag om huslejetilskuddet i offentlig høring, så relevante foreninger og organisationer for eksempel kan kommentere lovforslaget, inden det fremsættes i Folketinget.

RITZAU

73 personer, heriblandt kvinder og børn, er blevet såret i Saudi-Arabien, efter at houthibevægelsen har angrebet flere byer i landet.

Det melder en unavngiven talsmand for en koalition, som er ledet af Saudi-Arabien i Yemen, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Koalitionen vil reagere fuldt og fast på angrebene, som har ramt civile mål, lyder det i et opslag, som talsmanden ifølge Reuters har lagt ud på det sociale medie X.

Der er tale om byerne Abha, Khamis Mushait, Jizan og Najran, oplyser talsmanden.

Koalitionens fælles kommando omtaler ifølge AFP angrebene som meningsløse.

- Kommandoen vil desuden træffe alle nødvendige forholdsregler og tiltag for at reagere på truslens kilder og neutralisere faren, lyder det i en udtalelse.

Houthibevægelsen får støtte af Iran og holder til i Yemen, hvor den kontrollerer de mest befolkede dele af landet.

Natten til tirsdag lød det ifølge AFP på houthiernes officielle mediekanal Ansarollah, at militsen havde angrebet flere mål i Saudi-Arabien.

Mediet nævnte lufthavnen i Abha, luftbasen King Khalid nær Khamis Mushait og faciliteter tilhørende den statsejede oliegigant Aramco i Abha og Jizan.

Houthierne har angrebet Saudi-Arabien, siden militsen meldte ud, at den ville indføre en blokade mod landet i juli. Angrebene skulle rettes mod saudiarabiske skibe i Det Røde Hav.

Over 300 mennesker er de seneste dage døde som følge af sammenstød i Det Røde Hav, skriver Reuters.

Hundredvis af familier er desuden blevet fordrevet, efter at houthierne er begyndt at indtage landområder på grænsen til Bab al-Mandab-strædet.

Strædet er den sydlige indgang til Det Røde Hav. Vandvejen er blevet afgørende for den saudiske olieeksport, efter at Iran har indført en blokade af Hormuzstrædet.

Blokaden blev indført første gang, få dage efter at Israel og USA angreb Iran den 28. februar.

RITZAU

73 personer, heriblandt kvinder og børn, er blevet såret i Saudi-Arabien, efter at houthibevægelsen har angrebet flere byer i landet.

Det melder en unavngiven talsmand for en koalition, som er ledet af Saudi-Arabien i Yemen, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Koalitionen vil reagere fuldt og fast på angrebene, som har ramt civile mål, lyder det i et opslag, som talsmanden ifølge Reuters har lagt ud på det sociale medie X.

Der er tale om byerne Abha, Khamis Mushait, Jizan og Najran, oplyser talsmanden.

Koalitionens fælles kommando omtaler ifølge AFP angrebene som meningsløse.

- Kommandoen vil desuden træffe alle nødvendige forholdsregler og tiltag for at reagere på truslens kilder og neutralisere faren, lyder det i en udtalelse.

Houthibevægelsen får støtte af Iran og holder til i Yemen, hvor den kontrollerer de mest befolkede dele af landet.

Natten til tirsdag lød det ifølge AFP på houthiernes officielle mediekanal Ansarollah, at militsen havde angrebet flere mål i Saudi-Arabien.

Mediet nævnte lufthavnen i Abha, luftbasen King Khalid nær Khamis Mushait og faciliteter tilhørende den statsejede oliegigant Aramco i Abha og Jizan.

RITZAU

Rusland har genoptaget landets angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, efter en tre dage lang pause.

Det meldte Ukraines statslige beredskabstjeneste på beskedtjenesten Telegram natten til tirsdag, skrev nyhedsbureauet AFP.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede den tre dage lange pause i angrebene på Kyiv.

Det skete i anledning af, at USA's præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i weekenden besøgte Kyiv og Ruslands hovedstad, Moskva.

Fra Kyivs militæradministrationen lyder det tidligt tirsdag morgen på Telegram, at mindst to personer har mistet livet, mens flere også er blevet såret.

- Klokken 06.30 (04.30 dansk tid, red.) er der kendskab til syv sårede. Desværre er der også oplysninger om to dræbte som følge af fjendens angreb.

Fra militæradministration lød det tidligere, at luftalarmer i hovedstaden var blevet aktiveret på grund af truslen om et "fjendtligt" droneangreb.

Indbyggere blev i den forbindelse opfordret til at søge i sikkerhed.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP sagde natten til tirsdag, at der kunne høres en række eksplosioner i Kyiv.

Ifølge Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, er byen blevet angrebet med ballistiske missiler, skriver han på Telegram ifølge Reuters.

I en beboelsesejendom er flere personer blevet fanget inde i bygningen, og der er flere steder i byen udbrudt brand, siger han.

Tidligere rapporterede det statslige nyhedsbureau Tass i Rusland, at pausen i angrebene var udløbet.

Også fra Rusland er der natten til tirsdag meldinger om angreb.

På Telegram skriver Roman Busargin, som er guvernør i Saratov-regionen, at et ukrainsk droneangreb har ramt civil infrastruktur i byen Saratov, og at flere personer er blevet såret, skriver Reuters.

Regionen huser et stort olieraffinaderi, der drives af det statslige olieselskab Rosneft, samt en række andre industri- og militæranlæg.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte et møde søndag med Steve Witkoff og Jared Kushner for "meget indholdsrigt", skrev Reuters.

Ifølge Zelenskyj handlede mødet om sikkerhed og økonomiske garantier for Ukraine samt leverancer af luftforsvarsmissiler og en støttepakke til at komme igennem vinteren.

Lørdag mødtes Witkoff og Kushner med Putin i Moskva. Efterfølgende sagde Jurij Usjakov, der er rådgiver for den russiske præsident, at der havde været brugbare samtaler på mødet.

Witkoff sagde søndag, at weekendens møder med både Zelenskyj og Putin kan føre til nye måder, hvorpå freden kan fremmes i Ukraine.

- Forhåbentlig har denne rejse givet os nogle nye idéer til, hvordan vi kan komme videre. Jeg tror, at vi har lært en masse fra denne rejse, sagde han ifølge AFP.

RITZAU

En canadisk importtold på en række amerikanske varer er tirsdag morgen dansk tid trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Canadas regering annoncerede importtolden for to uger siden som et direkte modsvar på en nyligt indført amerikansk importtold, som den vil gengælde dollar for dollar.

Omkring 700 forskellige produkter fra USA - blandt andet elektronik, stål, træ og mælkeprodukter - vil fra tirsdag blive pålagt told på mellem 15 og 50 procent, når de føres over grænsen til Canada.

De ramte produkter har en samlet værdi af i alt 20 milliarder amerikanske dollar. Det svarer til omkring 128 milliarder danske kroner.

De to nabolande forhandlede i august om at nå frem til en handelsaftale, men trods meldinger om fremskridt i den afsluttende fase af forhandlingerne lykkedes det ikke at nå til enighed.

Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant, sagde, at Canada havde afvist at færdiggøre handelsaftalen.

Fra Canadas premierminister, Mark Carney, lød det, at USA havde ændret vilkårene i sidste øjeblik og skabt usikkerhed om aftalens pålidelighed.

Forhandlingerne foregik under pres fra USA's præsident, Donald Trump, der havde varslet en amerikansk importtold på op til 50 procent på canadiske varer, hvis der ikke var indgået en handelsaftale inden 22. august.

USA er Canadas største handelspartner. Den canadiske eksport til nabolandet udgør 70 procent af den samlede canadiske eksport.

Canada er i år USA's næststørste handelspartner efter Mexico målt på varehandel.

Striden mellem landene begrænser sig ikke kun til handelsområdet.

USA's præsident, Donald Trump, underskrev i sidste uge en bekendtgørelse om at ændre navnet på Ontariosøen til USA-søen (Lake America).

Ontario er en provins i det centrale Canada.

Canadas premierminister, Mark Carney, har senere sagt, at Trumps beslutning ikke vil ændre på, hvad søen bliver kaldt i Canada.

Carney har også påpeget, at søens navn er 400 år gammelt og ældre end både dannelsen af USA og Canada.

RITZAU

Det skal være slut med at kaste boligejere, der har fået forkerte ejendomsvurderinger, rundt i systemet.

Sådan lyder det fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), der vil oprette en ny enhed i Vurderingsstyrelsen, der skal give boligejere svar og hjælp på deres henvendelser ét samlet sted.

- Det bliver de dygtigste mennesker, der kender vurderingssystemet indgående, der skal hjælpe de borgere, der måtte have en besværlig sag eller oplever deciderede forkerte informationer eller urimelige forhold, siger han.

Ifølge ministeren har kundeservicen generelt været for dårlig hidtil, og det er netop det problem, den nye enhed skal modvirke.

Skatte- og Vækstministeriet oplyser, at den nye enhed skal ses som et supplement til de eksisterende vejlednings- og klageadgange, der allerede er til rådighed for ejendomsejere.

Enheden vil være at finde på Vurderingsportalen. Her kan ejendomsejere beskrive, hvordan de oplever at være kommet i klemme.

Herefter er det Vurderingsstyrelsens opgave at kontakte ejeren med konkret vejledning og problemløsning.

- Jeg har bedt styrelsen om, at der skal være svar på skatteborgerens henvendelse inden for senest to uger. Og flere vil opleve allerede at få svar dagen efter, siger Jakob Engel-Schmidt.

Ministeriet understreger desuden, at ejendomsejere stadigvæk skal gøre indsigelse inden for fire uger, hvis de opdager en eller flere fejl i deklarationen, de modtager før den endelige vurdering.

- Det er altid nemmest, hvis man skynder sig at gøre opmærksom på, at der er en fejl, når man får tilsendt en deklaration. Men det ændrer ikke på, at hvis vi har taget fejl, så skal det rettes, lige meget hvornår det bliver opdaget, siger ministeren.

Mandag fortalte Jakob Engel-Schmidt på et pressemøde i Skatte- og Vækstministeriet, at boligejere fremover skal have mulighed for at få en uafhængig tredjepart til at vurdere, om deres ejendomsvurdering er retvisende.

Pressemødet kom i kølvandet på en afsløring af DR, der viste, at omkring 100.000 ejerlejligheder var vurderet forkert på grund af fejl i selve vurderingsmodellen.

Ministeren beskrev sit forslag på pressemødet som en mulighed for en "second opinion", og han forestillede sig, at det kunne være en ejendomsmægler med forstand på boligmarkedet i lokalområdet, der kunne udføre den.

RITZAU

Der skal oprettes specialiserede udtrapningsklinikker, hvor personer på antidepressiv medicin kan få ekstra hjælp og støtte til at udtrappe.

Det foreslår Alternativet i forbindelse med partiets sommergruppemøde tirsdag.

Der skal være et "langt mere professionelt fokus" på udtrapning af psykofarmaka, siger politisk leder Franciska Rosenkilde.

- Det er, fordi vi står i en situation, hvor der aldrig har været så mange danskere på antidepressiver. Vi ser en udvikling af børn helt ned til 5-6 år, der kommer i medicinsk behandling.

Alternativet henviser til tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Tallene viser, at næsten 500.000 borgere i Danmark fik udskrevet antidepressiv medicin i 2024.

Samtidig er det samlede antal børn og unge fra 0 til 17 år, der får antidepressiv medicin, steget fra 3733 personer i 2020 til 7123 i 2025.

- Vi synes, at det er uansvarligt, at man ikke også politisk tager ansvar for, hvordan vi får alle de her mennesker trappet ud af medicin igen.

Alternativet mener ikke, at det altid er nok, at ens egen læge står for udtrapningen.

- Og jeg ved faktisk ikke, om læger er ordentligt uddannet til det her. Det er psykiatere, der i langt højere grad har specialet.

- Der kan være mange forhold, der gør, at det kan være svært at gøre hos sin læge, siger Franciska Rosenkilde.

Hun vil også gerne slå fast, at hun er "helt sikker på, at medicin og psykofarmaka er den helt rigtige løsning i mange tilfælde".

- Men vi ser også lige nu, at mange behandlingsformer bliver skubbet tilbage, fordi man bare griber til psykofarmaka, og det er ikke meningen. Så vi skal sætte ind flere steder, siger den politiske leder.

Alternativet foreslår, at de specialiserede udtrapningsklinikker bliver en del af finansloven for 2027, der skal forhandles på plads i efteråret.

Partiet ønsker at afsætte 200 millioner kroner til klinikkerne.

RITZAU

Lufthavnen i Indonesiens hovedstad, Jakarta, og fire andre lufthavne er genåbnet, efter at de blev lukket i weekenden på grund af et vulkanudbrud.

Det oplyser landets transportminister, Dudy Purwagandhi, i en udtalelse tirsdag.

Den store lufthavn i Jakarta genåbnede tirsdag, efter at vinden havde blæst aske væk fra området.

Vulkanen Anak Krakatau gik i udbrud fredag, og efterfølgende blev flytrafikken sat på pause på grund af aske i luften.

I alt otte lufthavne blev lukket af sikkerhedsmæssige årsager, og over 340.000 rejsende blev påvirket af forsinkelser, omlægninger og aflysninger af deres flyafgange.

En sjette lufthavn genåbnede allerede mandag. To er fortsat lukket.

2961 fly blev enten aflyst, omdirigeret eller forsinket på tværs af alle lufthavnene. Det oplyste minister for infrastruktur Agus Harimurti Yudhoyono mandag.

31-årige Alvin Pratama Putra ankom til Jakarta søndag for at rejse til Sydkorea i forbindelse med sit arbejde. Han fortæller, at hans aflyste fly nu er blevet ombooket til torsdag.

- Hvad kan man gøre? Det er naturen. Det er farligt for flyet, hvis du gør det alligevel, siger han og tilføjer, at han siden har sovet på en bænk i lufthavnen.

Anak Krakatau ligger midt imellem de indonesiske øer Java og Sumatra.

Den sydøstasiatiske østat ligger i et seismisk aktivt bælte, der løber langs Stillehavets kyster - den såkaldte ildring. Den består af aktive vulkaner og jordskælvsområder.

Vulkanen var igen i udbrud tre gange tirsdag morgen, oplyser agenturet for vulkanovervågning i landet.

Det har ikke umiddelbart været muligt at fastslå udbruddenes omfang.

Vulkanen er én blandt omkring 130 aktive vulkaner i Indonesien.

Anak Krakatau betyder "Krakataus barn". Den brød frem for over 100 år siden i det område, hvor vulkanen Krakatau tidligere lå.

Den gamle vulkan Krakatau - dengang kendt som Krakatoa - udslettede sig selv under et massivt udbrud i 1883, som førte til en række tsunamier. Her omkom over 36.000 mennesker.

RITZAU/Reuters

Lufthavnen i Indonesiens hovedstad, Jakarta, og fire andre lufthavne er genåbnet, efter at de blev lukket i weekenden på grund af et vulkanudbrud.

Det oplyser landets transportminister, Dudy Purwagandhi, i en udtalelse tirsdag.

Den store lufthavn i Jakarta genåbnede tirsdag, efter at vinden havde blæst aske væk fra området.

Vulkanen Anak Krakatau gik i udbrud fredag, og efterfølgende blev flytrafikken sat på pause på grund af aske i luften.

I alt otte lufthavne blev lukket af sikkerhedsmæssige årsager, og over 340.000 rejsende blev påvirket af forsinkelser, omlægninger og aflysninger af deres flyafgange.

En sjette lufthavn genåbnede allerede mandag. To er fortsat lukket.

2961 fly blev enten aflyst, omdirigeret eller forsinket på tværs af alle lufthavnene. Det oplyste minister for infrastruktur Agus Harimurti Yudhoyono mandag.

Anak Krakatau ligger midt imellem de indonesiske øer Java og Sumatra.

Vulkanen var igen i udbrud tre gange tirsdag morgen, oplyser agenturet for vulkanovervågning i landet.

Det har ikke umiddelbart været muligt at fastslå udbruddenes omfang.

Vulkanen er en blandt omkring 130 aktive vulkaner i Indonesien.

Anak Krakatau betyder "Krakataus barn". Den brød frem for over 100 år siden i det område, hvor vulkanen Krakatau tidligere lå.

Den gamle vulkan Krakatau - dengang kendt som Krakatoa - udslettede sig selv under et massivt udbrud i 1883, som førte til en række tsunamier. Her omkom over 36.000 mennesker.

RITZAU/Reuters

Rusland har genoptaget landets angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, efter en tre dage lang pause.

Det melder Ukraines statslige beredskabstjeneste på beskedtjenesten Telegram natten til tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede den tre dage lange pause i angrebene på Kyiv.

Det skete i anledning af, at USA's præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i weekenden besøgte Kyiv og Ruslands hovedstad, Moskva.

- Russere har angrebet Boryspil- og Fastiv-distrikterne med droner, skriver beredskabstjenesten på Telegram.

Fra Kyivs militæradministration lyder det samtidig, at luftalarmer i hovedstaden er blevet aktiveret på grund af truslen om et "fjendtligt" droneangreb.

Indbyggere er i den forbindelse blevet opfordret til at søge i sikkerhed.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP siger natten til tirsdag, at der kan høres en række eksplosioner i Kyiv.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, skriver ifølge Reuters på Telegram, at seks personer er blevet såret efter angreb mod byen.

Ifølge ham er byen blevet angrebet med ballistiske missiler.

I en beboelsesejendom er flere personer blevet fanget inde i bygningen, og der er flere steder i byen udbrudt brand, lyder det.

En beboelsesejendom på fem etager og en anden på tre etager er blevet beskadiget af nedfaldende vragdele, siger Kyivs militæradministration på Telegram.

Tidligere rapporterede det statslige nyhedsbureau Tass i Rusland, at pausen i angrebene var udløbet.

Også fra Rusland er der natten til tirsdag meldinger om angreb.

På Telegram skriver Roman Busargin, som er guvernør i Saratov-regionen, at et ukrainsk droneangreb har ramt civil infrastruktur i byen Saratov, og at flere personer er blevet såret, skriver Reuters.

Regionen huser et stort olieraffinaderi, der drives af det statslige olieselskab Rosneft, samt en række andre industri- og militæranlæg.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte et møde søndag med Steve Witkoff og Jared Kushner for "meget indholdsrigt", skrev Reuters.

Ifølge Zelenskyj handlede mødet om sikkerhed og økonomiske garantier for Ukraine samt leverancer af luftforsvarsmissiler og en støttepakke til at komme igennem vinteren.

Lørdag mødtes Witkoff og Kushner med Putin i Moskva. Efterfølgende sagde Jurij Usjakov, der er rådgiver for den russiske præsident, at der havde været brugbare samtaler på mødet.

Witkoff sagde søndag, at weekendens møder med både Zelenskyj og Putin kan føre til nye måder, hvorpå freden kan fremmes i Ukraine.

- Forhåbentlig har denne rejse givet os nogle nye idéer til, hvordan vi kan komme videre. Jeg tror, at vi har lært en masse fra denne rejse, sagde han ifølge AFP.

RITZAU

Rusland har genoptaget landets angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, efter en tre dage lang pause.

Det melder Ukraines statslige beredskabstjeneste på beskedtjenesten Telegram natten til tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede den tre dage lange pause i angrebene på Kyiv.

Det skete i anledning af, at USA's præsident Donald Trumps udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i weekenden besøgte Kyiv og Ruslands hovedstad, Moskva.

- Russere har angrebet Boryspil- og Fastiv-distrikterne med droner, skriver beredskabstjenesten på Telegram.

Fra Kyivs militæradministration lyder det samtidig, at luftalarmer i hovedstaden er blevet aktiveret på grund af truslen om et "fjendtligt" droneangreb.

Indbyggere er i den forbindelse blevet opfordret til at søge i sikkerhed.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP siger natten til tirsdag, at der kan høres en række eksplosioner i Kyiv.

Tidligere rapporterede det statslige nyhedsbureau Tass i Rusland, at pausen i angrebene var udløbet.

Også fra Rusland er der natten til tirsdag meldinger om angreb.

På Telegram skriver Roman Busargin, som er guvernør i Saratov-regionen, at et ukrainsk droneangreb har ramt civil infrastruktur i byen Saratov, og at flere personer er blevet såret, skriver Reuters.

Regionen huser et stort olieraffinaderi, der drives af det statslige olieselskab Rosneft, samt en række andre industri- og militæranlæg.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte et møde søndag med Steve Witkoff og Jared Kushner for "meget indholdsrigt", skrev Reuters.

Ifølge Zelenskyj handlede mødet om sikkerhed og økonomiske garantier for Ukraine samt leverancer af luftforsvarsmissiler og en støttepakke til at komme igennem vinteren.

Lørdag mødtes Witkoff og Kushner med Putin i Moskva. Efterfølgende sagde Jurij Usjakov, der er rådgiver for den russiske præsident, at der havde været brugbare samtaler på mødet.

Witkoff sagde søndag, at weekendens møder med både Zelenskyj og Putin kan føre til nye måder, hvorpå freden kan fremmes i Ukraine.

- Forhåbentlig har denne rejse givet os nogle nye idéer til, hvordan vi kan komme videre. Jeg tror, at vi har lært en masse fra denne rejse, sagde han ifølge AFP.

RITZAU

Eiffeltårnet i den franske hovedstad, Paris, var mandag lukket på grund af en strejke.

Det oplyser ansatte og ledelsen bag det kendte vartegn, skriver nyhedsbureauet AFP.

Strejken fandt sted, fordi kvindelige ansatte blev bedt om at forlade stedet under et besøg fra en hinduistisk religiøs gruppe, lyder det.

Ifølge mediet BBC var der tale om en delegation på omkring 100 mennesker med tilknytning til gruppen Bochasanwasi Akshar Purushottam Swaminarayan Sanstha (Baps), som lørdag besøgte Eiffeltårnet.

Fagforeningsrepræsentant for de ansatte Diane Davoine siger ifølge BBC, at kvinder blev bedt om at gå, da delegationen ankom til det berømte tårn.

- Under delegationens besøg blev kvinder bedt om at forlade deres arbejdspladser for at give plads til mænd, sagde hun mandag.

I en udtalelse fordømmer de ansatte ved Eiffeltårnet "arbejdsinstrukser, der førte til, at kvindelige medarbejdere blev sat til side, erstattet og gjort usynlige på grund af deres køn" under delegationens besøg, skriver AFP.

De ansatte tilføjer i udtalelsen, at de var chokerede over at være blevet sat i en sådan situation.

- Nogle blev bedt om at forlade deres arbejdspladser og trække sig tilbage til andre områder. På nogle poster blev de erstattet af mænd. Og alle kvindelige medarbejdere fik besked på ikke at gå gennem eller krydse bestemte områder, mens delegationen var til stede, lyder det.

Société d'Exploitation de la Tour Eiffel (Sete), som er driftsselskabet bag Eiffeltårnet, bekræfter ifølge AFP, at den hinduistiske delegation havde bedt om, at besøget blev tilrettelagt på en måde, der begrænsede "interaktioner med kvinder".

Det lyder fra selskabet, at "disse betingelser ikke burde være blevet accepteret".

Betingelserne "var ikke i overensstemmelse med Setes værdier eller principperne om ligestilling mellem mænd og kvinder", lyder det.

Selskabet siger videre, at det vil acceptere det, der omtales som "konsekvenserne".

På det sociale medie X skrev borgmester i Paris Emmanuel Grégoire mandag, at der vil blive iværksat en undersøgelse af forløbet.

- Jeg tager den vrede, de ansatte ved Eiffeltårnet har udtrykt, til efterretning, og jeg vil sige til dem, at deres utilfredshed er berettiget, lød det.

Eiffeltårnet modtager ifølge sin hjemmeside næsten syv millioner besøgende om året.

Det var lukket hele mandag, men der vil være åbent som normalt tirsdag, oplyser en medarbejderrepræsentant ifølge AFP.

RITZAU

Næsten alle partierne i det forberedende regionsråd i Region Østdanmark har mandag aften underskrevet den første budgetaftale for den nye region, der opstår den 1. januar næste år.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse natten til tirsdag.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) siger i pressemeddelelsen, at aftalen har fokus på at skabe mere lighed i sundhedsvæsenet.

- Uligheden i sundhed er simpelthen blevet for stor. Det vil vi rette op på, og derfor sender vi et klart signal med vores første budgetaftale.

- Vi sender pengene derhen, hvor behovet er størst, og løfter blandt andet behandlingen af demens og kræft, siger han.

Dansk Folkeparti er som det eneste parti ikke med i aftalen, lyder det. Det fremgår ikke, hvorfor partiet ikke er med.

Aftalen er derfor indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, De Konservative, SF, Liberal Alliance, Moderaterne, Venstre, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten.

Med budgetaftalen tilføres sundhedsvæsenet i den sydlige og vestlige del af regionen fra næste år 768 millioner kroner ekstra, lyder det.

Christoffer Buster Reinhardt fra De Konservative påpeger, at der med aftalen kommer et nyt hospice på Sjælland, og at der kommer flere speciallæger i hele regionen.

SF's Peter Westermann påpeger, at der er sat penge af til socialrådgivere i lægepraksisser i Nakskov og Nykøbing Sjælland.

Det blev besluttet i sundhedsreformen, der blev indgået i Folketinget i 2024, at den nuværende Region Hovedstaden og Region Sjælland skulle sammenlægges til en samlet region.

Formålet var at skabe et sundhedsvæsen, hvor patienter i hele landet har lige adgang til hjælp.

Danmark kommer fra næste år dermed til at bestå af fire regioner. Med cirka 2,8 millioner borgere kommer den nye storregion til at rumme knap halvdelen af Danmarks samlede befolkning.

Region Østdanmark får ansvaret for at levere sundhedsindsatser til borgere på hele Sjælland, øerne og Bornholm.

Regionens nuværende regionsråd er forberedende, da regionen først oprettes per 1. januar.

RITZAU

Mere end 2,7 milliarder mennesker blev i 2023 udsat for passiv rygning på verdensplan.

Den passive rygning var medvirkende til næsten 1,7 millioner dødsfald.

Det fremgår af en undersøgelse, der tirsdag er offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet.

- Eksponering for passiv rygning er en globalt anerkendt sundhedsrisiko, og der findes ikke et sikkert niveau for, hvor meget man kan tåle at indånde, skriver forskerne bag undersøgelsen.

På baggrund af befolkningsundersøgelser og videnskabelige artikler fra den amerikanske database PubMed har forskerne anslået omfanget af eksponering for passiv rygning i 204 lande og territorier.

Blandt de 2,7 milliarder mennesker, der blev udsat for passiv rygning, var 767 millioner børn i alderen 0 til 14 år.

Hjertesygdomme forårsaget af utilstrækkelig ilttilførsel til hjertemusklen er den største årsag til dødsfald og sygdom blandt personer, der udsættes for passiv rygning.

Personer, der befinder sig i nærheden af rygere, udsættes for to forskellige former for luftforurening, skriver forskerne.

Dels det, som forskerne betegner som sidestrømsrøg fra tobaksproduktet, og dels den røg, som rygeren udånder.

Sidestrømsrøgen er tilmed mere sundhedsskadelig end den røg, som rygeren selv inhalerer, skriver forskerne.

- Sidestrømsrøgen, som udgør størstedelen af den luft, ikke-rygere indånder, er ufiltreret.

- Den indeholder højere koncentrationer af giftige og kræftfremkaldende stoffer, skriver forskerne.

Trods et betydeligt fald i andelen af mennesker, der ryger på verdensplan siden 1990, er antallet af personer, der udsættes for passiv rygning, forblevet stabilt blandt andet på grund af befolkningstilvækst.

Kvinder er særligt udsat for passiv rygning, skriver forskerne.

De opfordrer regeringer til at indføre strengere regler for tobaksrygning på offentlige steder og i hjemmet for bedre at beskytte kvinder og børn mod passiv rygning.

RITZAU/AFP