USA forhandler lige nu om Grønland.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, til pressen foran Det Hvide Hus ifølge Reuters.

- Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi enes rigtig godt med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland (We're negotiating for Greenland, red.), lyder det.

Præsidenten bliver desuden spurgt, om han har et budskab, han ønsker at sende til de Nato-lande, der er samlet i München.

- Vi har et fantastisk forhold med Nato. Vi er en meget stærk del af Nato. De personer, der leder de lande, som vi taler om, er alle mine venner, lyder det ifølge dpa.

Meldingen kommer fredag aften næsten samtidig med, at den danske statsminister, Mette Frederiksen, er kommet ud fra et møde med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, ved sikkerhedskonferencen i München.

Mette Frederiksen og Marco Rubio deltager ved sikkerhedskonferencen sammen med en lang række andre stats- og regeringsledere i samtaler, der skal styrke det transatlantiske samarbejde.

Fra Mette Frederiksen lyder det, at det har været et konstruktivt møde.

- Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, skriver Statsministeriet i et opslag på X.

Statsministeren henviser til den arbejdsgruppe, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) aftalte med netop Marco Rubio og USA's vicepræsident, J.D. Vance, på et møde i Washington i januar.

Arbejdsgruppen skal finde løsninger, der kan imødekomme USA's bekymringer for sikkerheden i Grønland og Arktis.

Sikkerhedskonferencen i München er et årligt fænomen.

Sidste år gjorde den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, det klart, at man fra amerikansk side var utilfreds med de europæiske landes indsats i forhold til Arktis.

Siden er konflikten om Grønland eskaleret, og Donald Trump har gentagne gange udtrykt ønske om, at USA skal overtage ejerskabet af landet.

Et ønske, som flere gange er blevet nægtet opfyldt fra både dansk og grønlandsk side.

Også den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltog i mødet med Marco Rubio.

Jens-Frederik Nielsen har efterfølgende i et opslag på Facebook skrevet, at Grønlands interesser endnu en gang er blevet "tydeligt" fremhævet.

- Det blev understreget, at de samtaler, der føres, er den rigtige vej fremadrettet, lyder det.

/ritzau/

Europa skal blive en geopolitisk magt.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i sin tale på sikkerhedskonferencen i München.

Dermed understreger den franske præsident ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at Europa skal være uafhængigt i en markant mere usikker verden.

- Det er tiden til at skabe et stærkt Europa, som støtter Ukraine til det sidste øjeblik. Som er klar på betingelserne for en holdbar fred. Og som bygger sin egen sikkerhedsstruktur, siger Emmanuel Macron.

Han fastslår, at et stærkt Europa samtidig er vejen til at hele forholdet til USA, som under præsident Donald Trump har indledt et frontalangreb på et Europa, som også tidligere amerikanske præsidenter har anklaget for at gøre for lidt for eget forsvar.

- Dette stærke Europa vil blive en god allieret for USA, for det bliver en partner, der tager sin fair del af ansvaret.

- Europa vil blive en partner, der bliver respekteret. Vi vil gøre mere. Vi vil følge denne vej, og vi vil blive respekteret, siger Macron.

Han fokuserede i sin tale på, at Europa skal opbygge sit forsvar og økonomi og styrke kritiske industrier ved at købe europæisk inden for områder som AI, cloudløsninger og forsvar.

- Vi vil kun være troværdige, hvis vi kan producere på disse områder uden at være afhængige af andre, siger Emmanuel Macron.

Hans udmelding har dog tidligere fået kritik af flere EU-lande, heriblandt Sverige, der frygter, at Europa dermed vil afskære sig fra mere effektive løsninger leveret af eksempelvis USA.

Set fra den franske præsidents stol bliver Europa dog nu nødt til at lave det skifte, som det ofte USA-kritiske Frankrig i mange år har talt for.

- Europa skal tænke og handle som Europa med det som naturligt udgangspunkt.

- Vi skal ikke have nationale løsninger uden at tænke europæisk, for så mister vi synergi og taber penge, siger Macron.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, droppede fredag et møde med europæiske ledere om krigen i Ukraine.

Det skriver Financial Times.

Rubio skulle have deltaget i mødet, der fandt sted fredag eftermiddag i forbindelse med sikkerhedskonferencen i München. Men han aflyste sin deltagelse i sidste øjeblik, skriver avisen.

En amerikansk kilde forklarer over for Financial Times, at Rubio har drøftet Ukraine-krigen under en række andre møder ved sikkerhedskonferencen.

En unavngiven europæisk embedsmand kalder Rubios aflysning "vanvittig", mens en anden europæisk kilde siger, at mødet om Ukraine manglede substans, fordi USA ikke var repræsenteret.

USA's regering og præsident Donald Trump har i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

Europæiske ledere tolker Rubios aflysning af fredagens møde som endnu et tegn på, at USA ikke reelt er interesseret i at inddrage Europa i bestræbelserne på at komme frem til en afslutning på krigen i Ukraine.

Både den ukrainske regering og dens europæiske allierede har flere gange tidligere understreget, at der ikke kan laves en fredsaftale uden inddragelse af Ukraine og Europa.

Rubio skal efter planen tale på sikkerhedskonferencen i München.

Sidste år talte den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og vakte stor opmærksomhed med en skarp kritik af USA's europæiske allierede.

Når Rubio rejser fra München, sætter han kurs mod Ungarns hovedstad, Budapest, hvor han skal mødes med premierminister Viktor Orbán.

Orbán anses for EU's mest prorussiske leder.

/ritzau/

USA forhandler lige nu om Grønland.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, til pressen foran Det Hvide Hus ifølge Reuters.

- Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi enes rigtig godt med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland (We're negotiating for Greenland, red.), lyder det.

Meldingen kommer fredag aften næsten samtidig med, at den danske statsminister, Mette Frederiksen, er kommet ud fra et møde med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, ved sikkerhedskonferencen i München.

Mette Frederiksen og Marco Rubio deltager ved sikkerhedskonferencen sammen med en lang række andre stats- og regeringsledere i samtaler, der skal styrke det transatlantiske samarbejde.

Fra Mette Frederiksen lyder det, at det har været et konstruktivt møde.

- Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, skriver Statsministeriet i et opslag på X.

Statsministeren henviser til den arbejdsgruppe, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) aftalte med netop Marco Rubio og USA's vicepræsident, J.D. Vance, på et møde i Washington i januar.

Arbejdsgruppen skal finde løsninger, der kan imødekomme USA's bekymringer for sikkerheden i Grønland og Arktis.

Også den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltog i mødet med Marco Rubio.

Jens-Frederik Nielsen har efterfølgende i et opslag på Facebook skrevet, at Grønlands interesser endnu en gang er blevet "tydeligt" fremhævet.

- Det blev understreget, at de samtaler, der føres, er den rigtige vej fremadrettet, lyder det.

Sikkerhedskonferencen i München er et årligt fænomen.

Sidste år gjorde den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, det klart, at man fra amerikansk side var utilfreds med de europæiske landes indsats i forhold til Arktis.

Siden er konflikten om Grønland eskaleret, og Donald Trump har gentagne gange udtrykt ønske om, at USA skal overtage ejerskabet af landet.

Et ønske, som flere gange er blevet nægtet opfyldt fra både dansk og grønlandsk side.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har haft en "konstruktiv samtale" med USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Det oplyser Statsministeriet efter mødet, som foregik i kanten af sikkerhedskonferencen i München.

Her deltager Mette Frederiksen og Marco Rubio sammen med en lang række andre stats- og regeringsledere i samtaler, der skal styrke det transatlantiske samarbejde.

- Konstruktiv samtale med udenrigsminister Marco Rubio sammen med Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, på sikkerhedskonferencen i München.

- Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, siger Mette Frederiksen i Statsministeriets opslag på X.

Hun henviser dermed til den arbejdsgruppe, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) aftalte med netop Marco Rubio og USA's vicepræsident, J.D. Vance, på et møde i Washington i januar.

Arbejdsgruppen skal finde løsninger, der kan imødekomme USA's bekymringer for sikkerheden i Grønland og Arktis.

Mens arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde, så blev Natos forsvarsministre i denne uge enige om at oprette missionen Arctic Sentry.

Den skal med opbakning fra USA være Natos langsigtede bud på, hvordan Rusland og Kina kan holdes væk fra regionen.

Dermed ser spændingerne mellem USA på den ene side og Danmark og Grønland på den anden side umiddelbart ud til at aftage.

Statsministeriet havde dog knap trykket afsend på opslaget på X, før USA's præsident, Donald Trump, igen kom med en tvetydig udtalelse til pressen foran Det Hvide Hus:

- Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi enes rigtig godt med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland, sagde Trump ifølge Reuters.

Meldingen indeholder dog ikke de tidligere kompromisløse udtalelser fra Trump om "ejerskab" over Grønland.

På World Economic Forums møde i Davos i januar udelukkede Trump at bruge militær magt for at annektere Grønland.

Samme sted indgik han en aftale med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om at Nato skal øge sikkerheden i Arktis.

Det blev der taget et stort skridt mod i denne uge med oprettelsen af Arctic Sentry.

Den mission vil USA også involvere sig direkte i. Det sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen fredag i München efter flere samtaler med amerikanske repræsentanter de seneste dage i Bruxelles.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været en drøftelse om, hvorvidt amerikanerne ville blokere for Arctic Sentry.

- Det gode budskab er, at det ikke skete. Amerikanerne kommer også til at spille aktivt med, sagde Troels Lund Poulsen fredag.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, droppede fredag et møde med europæiske ledere om krigen i Ukraine.

Det skriver Financial Times.

Rubio skulle have deltaget i mødet, der fandt sted fredag eftermiddag i forbindelse med sikkerhedskonferencen i München. Men han aflyste sin deltagelse i sidste øjeblik, skriver avisen.

En amerikansk kilde forklarer over for Financial Times, at Rubio har drøftet Ukraine-krigen under en række andre møder ved sikkerhedskonferencen.

En unavngiven europæisk embedsmand kalder Rubios aflysning "vanvittig", mens en anden europæisk kilde siger, at mødet om Ukraine manglede substans, fordi USA ikke var repræsenteret.

USA's regering og præsident Donald Trump har i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

Både den ukrainske regering og dens europæiske allierede har flere gange understreget, at der ikke kan laves en fredsaftale uden inddragelse af Ukraine og Europa.

/ritzau/

USA forhandler lige nu om Grønland.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, til pressen foran Det Hvide Hus ifølge Reuters.

- Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi enes rigtig godt med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland (We're negotiating for Greenland, red.), lyder det.

Meldingen kommer fredag aften næsten samtidigt med, at den danske statsminister, Mette Frederiksen, er kommet ud fra et møde med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, ved sikkerhedskonferencen i München.

Mette Frederiksen og Marco Rubio deltager ved sikkerhedskonferencen sammen med en lang række andre stats- og regeringsledere i samtaler, der skal styrke det transatlantiske samarbejde.

Fra Mette Frederiksen lyder det, at det har været et konstruktivt møde.

- Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, skriver Statsministeriet i et opslag på X.

Statsministeren henviser til den arbejdsgruppe, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) aftalte med netop Marco Rubio og USA's vicepræsident, J.D. Vance, på et møde i Washington i januar.

Arbejdsgruppen skal finde løsninger, der kan imødekomme USA's bekymringer for sikkerheden i Grønland og Arktis.

Også den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltog i mødet med Marco Rubio.

/ritzau/

USA forhandler lige nu om Grønland.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, til pressen foran Det Hvide Hus ifølge Reuters.

- Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi enes rigtig godt med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland, lyder det.

Meldingen kommer fredag aften næsten samtidigt med, at den danske statsminister, Mette Frederiksen, er kommet ud fra et møde med USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Fra Mette Frederiksen lyder det, at det har været et konstruktivt møde.

- Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, skriver Statsministeriet i et opslag på X.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har haft en "konstruktiv samtale" med USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Det oplyser Statsministeriet efter mødet, som foregik i kanten af sikkerhedskonferencen i München.

Her deltager Mette Frederiksen og Marco Rubio sammen med en lang række andre stats- og regeringsledere i samtaler, der skal styrke det transatlantiske samarbejde.

- Konstruktiv samtale med udenrigsminister Marco Rubio sammen med Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, på sikkerhedskonferencen i München.

- Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, siger Mette Frederiksen i Statsministeriets opslag på X.

Hun henviser dermed til den arbejdsgruppe, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) aftalte med netop Marco Rubio og USA's vicepræsident, J.D. Vance på et møde i Washington i januar.

Arbejdsgruppen skal finde løsninger, der kan imødekomme USA's bekymringer for sikkerheden i Grønland og Arktis.

Mens arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde, så blev Natos forsvarsministre i denne uge enige om at oprette missionen Arctic Sentry.

Den skal med opbakning fra USA være Natos langsigtede bud på, hvordan Rusland og Kina kan holdes væk fra regionen.

Dermed ser spændingerne mellem USA på den ene side og Danmark og Grønland på den anden side ud til at aftage.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har haft en "konstruktiv samtale" med USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Det oplyser Statsministeriet efter mødet, som foregik i kanten af sikkerhedskonferencen i München.

- Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, siger Mette Frederiksen i Statsministeriets opslag på X.

/ritzau/

Thailands fungerende premierminister, Anutin Charnvirakul, har sammen med sit konservative parti indgået aftale om at danne koalition med den fængslede tidligere premierminister Thaksin Shinawatras parti.

Det oplyser begge partier fredag.

Anutins parti, det promilitære og pro-monarkiske Bhumjaithai, sikrede sig i weekenden sit bedste valgresultat nogensinde.

Valget fandt sted efter to omgange med dødelige sammenstød ved grænsen til Cambodja sidste år.

Bhumjaithai førte valgkamp på et nationalistisk grundlag med løfter om at opføre en mur langs grænsen til Cambodja, holde alle grænseovergange lukket og rekruttere 100.000 frivillige soldater.

- Selv om valgresultaterne endnu ikke er officielt bekræftet, er der enighed om, at Pheu Thai som planlagt vil støtte os i at lede koalitionen, siger Anutin på et pressemøde fredag.

Thaksins parti, Pheu Thai, er Thailands mest succesfulde parti i det 21. århundrede. Men partiet fik sit dårligste valgresultat søndag.

Pheu Thais generalsekretær, Prasert Chanruangthong, siger til journalister, at partiet "er klar til at støtte Bhumjaithai-partiet i dannelsen af koalitionen. Andre spørgsmål vil blive drøftet nærmere".

Den seneste udgave af organisationen, som blev grundlagt af milliardæren Thaksin, blev nummer tre ved søndagens valg.

Pheu Thai kom langt efter de to førende partier.

Vælgerne syntes også at vende ryggen til det reformistiske Folkeparti, som blev nummer to.

Pheu Thai og Bhumjaithai har tidligere været koalitionspartnere, indtil Anutin trak sig ud over en skandale om en grænsestrid med Cambodja i juni sidste år.

- Vores prioritet er, at landet bevæger sig fremad til størst mulig gavn for befolkningen, sagde Prasert forud for koalitionsforhandlingerne fredag.

/ritzau/AFP

To mænd er ved en domstol i byen Preston nær Manchester idømt fængsel på livstid for at have planlagt et angreb, som britisk politi betegner som det potentielt "dødeligste terrorangreb i Storbritannien".

De to mænd ville ifølge dommen dræbe hundredvis af mennesker i et angreb mod det jødiske mindretal i landet.

Ifølge anklagemyndigheden havde mændene planer om et angreb, der ville være endnu blodigere end masseskyderiet på Bondi Beach i Australien i december sidste år.

Her blev 16 mennesker dræbt under en fejring af den jødiske højtid Jom Kippur.

Anklagemyndigheden betegner videre de to mænd som ekstremister, der er inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

En 38-årig mand skal tilbringe mindst 37 år i fængsel, mens hans 52-årige medsammensvorne skal afsone mindst 26 år, har dommeren i byen Preston afgjort.

- I var meget tæt på at være klar til at føre denne plan ud i livet, siger dommer Mark Wall.

- Jeg er sikker på, at det ville have ført til mange menneskers død og alvorlige kvæstelser for mange, mange andre, tilføjer dommeren ifølge tv-stationen BBC.

De to dømte ville ifølge planerne smugle fire maskingeværer af typen AK-47 samt to mindre håndvåben ind i Storbritannien.

- 121 kugler kunne blive affyret, inden der skulle lades igen. I planlagde at have ekstra magasiner, siger dommeren for at understrege, hvor omfattende de to mænds drabsplaner var.

De nu dømte mænd blev anholdt i maj 2024.

Preston, hvor dommen blev afsagt, ligger i nærheden af Manchester, hvor en synagoge blev angrebet i oktober sidste år. Her blev tre dræbt og tre såret.

Retssagen mod de to mænd blev indledt en uge efter dette angreb.

De angrebsplaner, som mændene nu har fået livstidsstraffe for, er dog ikke relateret til angrebet i Manchester.

/ritzau/Reuters

To mænd er ved en domstol i England idømt fængsel på livstid for at have planlagt at dræbe hundredvis af mennesker i et angreb mod det jødiske mindretal i landet.

Ifølge anklagemyndigheden havde mændene planer om et angreb, der ville være endnu blodigere end masseskyderiet på Bondi Beach i Australien i december sidste år.

Her blev 16 mennesker dræbt under en fejring af den jødiske højtid Jom Kippur.

Anklagemyndigheden betegner videre de to mænd som ekstremister, der er inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

En 38-årig mand skal tilbringe mindst 37 år i fængsel, mens hans 52-årige medsammensvorne skal afsone mindst 26 år, har dommeren i byen Preston afgjort.

- I var meget tæt på at være klar til at føre denne plan ud i livet, siger dommer Mark Wall.

Preston, hvor dommen blev afsagt, ligger i nærheden af Manchester, hvor en synagoge blev angrebet i oktober sidste år. Her blev tre dræbt og tre såret.

Retssagen mod de to mænd blev indledt en uge efter dette angreb.

De angrebsplaner, som mændene nu har fået livstidsstraffe for, er dog ikke relateret til angrebet i Manchester.

/ritzau/Reuters

Retten i Herning har fredag idømt en 30-årig mand fra Aarhus-området fængsel i to år for seksualforbrydelser mod en stribe danske og udenlandske børn. Kontakten var opstået på Snapchat.

Præcis samme type kriminalitet er han tidligere dømt for.

På forhånd havde anklagemyndigheden lagt op til en dom til forvaring, fordi manden vurderes som farlig, men udfaldet er altså blevet anderledes.

Det skyldes, at retten har frifundet den tiltalte for den alvorligste anklage, nemlig voldtægt af en 13-årig pige i Videbæk.

I en pressemeddelelse udtaler senioranklager Iben Bøttker, at hun er "meget overrasket" over afgørelsen.

Hun tilføjer, at statsadvokaten i Viborg nu skal afgøre, om dommen skal ankes til Vestre Landsret.

Sagen er blevet vurderet af et nævningeting. Det vil sige, at seks lægdommere tager stilling til beviserne sammen med juridiske dommere.

I forholdet om voldtægten mente alle seks nævninger, at den 30-årige skulle dømmes.

Normalt medvirker der tre juridiske dommere, men den ene fik såkaldt lovligt forfald. De to tilbageværende juridiske dommere stemte for frifindelse, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse om sagen.

Loven kræver, at mindst fire nævninger og mindst to juridiske dommere skal stemme for, før der kan ske domfældelse.

Den 30-årige er dog dømt for at have groomet ti piger, to tilfælde af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og for blufærdighedskrænkelser.

Inden dommen havde manden siddet varetægtsfængslet i et år og syv måneder. Han er derfor fredag løsladt.

Som nævnt giver senioranklager Iben Bøttker udtryk for stor undren over rettens afgørelse. Hun uddyber kritikken på denne måde:

- Det kommer oprigtigt bag på mig, at retten så ensidigt har fokuseret på de forurettede pigers alder ud fra adfærd og udseende, men ikke på nogen måde har forholdt sig til, at tiltalte i alle forhold har angivet sin alder som værende mellem 11 og 18 år, selv om han på gerningstidspunktet var 29 år, siger hun.

/ritzau/

Den amerikanske forbrugerinflation faldt i januar til 2,4 procent.

Det viser tal fra den amerikanske regering fredag, skriver AFP.

I den seneste opgørelse fra december lød tallet på 2,7 procent, og dermed har man siden februar 2021 - altså i fem år - ligget over den grænse på to procent, som er målet.

Tallet er lavere end det, analytikerne havde forventet for januar. Det skyldes især et fald i energipriserne, skriver AFP.

Men at inflationen i USA nu har ligget over målet på to procent i fem år, er en bemærkelsesværdig milepæl og også en kedelig en af slagsen for de amerikanske forbrugere.

Det siger Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

- Seneste gang, at prisstigningerne holdt sig under de to procent, var i februar 2021. Herefter skød inflationen i vejret i første omgang som følge af genåbningsbølgen efter corona og siden med krigen i Ukraine, og prisstigningerne toppede med 9,1 procent i juni 2022, lyder det i en kommentar fredag.

Natalia Setlak, der er chefanalytiker i AL Sydbank, peger på, at med fredagens melding er forventningerne intakte, om udsigten til at USA's centralbank sætter renterne ned.

- Vi forventer, at der senere på året igen bliver leveret rentenedsættelser, som ikke vil være som resultat af, at Trump ønsker det, men simpelthen fordi økonomien tillader det, siger hun i en skriftlig kommentar.

Også Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), forventer, at inflationsmålingerne kan åbne døren for lavere renter i løbet af foråret.

Men han forventer først, at det sker, når der er kommet ny centralbankchef.

- Selv om udviklingen peger mod lavere renter, så er det formentlig først, når Kevin Warsh tiltræder, at renten bliver sat ned. Jerome Powell står for de næste to rentemøder, hvor renten formentlig holdes i ro, siger Allan Sørensen.

/ritzau/

En mand, der ifølge politiet var udsat for et drabsforsøg i Herning-forstaden Lind i juni 2024, var blevet opsøgt af fire til fem hætteklædte mænd et par måneder inden drabsforsøget.

Det fortæller han i Københavns Byret fredag eftermiddag.

Sagen om drabsforsøget i Herning i 2024 er vidt forgrenet, og en 27-årig tidligere studentermedhjælper er tiltalt for medvirken til drabsforsøget.

Det er i den sag, at offeret for drabsforsøget fredag har forklaret sig.

Den 27-årige er tiltalt for gennem sit arbejde på vielseskontoret på Københavns Rådhus at have solgt CPR-oplysninger om offeret til en person, der gemte sig bag brugernavnene "Public Enemy - Slow Response" og "WWW Deleting In 3 Days" på Signal.

Han sidder i Københavns Byret og kigger på vidnet, der fortæller om, da han 8. april 2024 blev opsøgt i sit hjem i Herning af fire til fem mænd, der var bevæbnet med knive og økser.

Han hørte sin kæreste køre ind i indkørslen, hvorefter han kunne høre hende skrige. Manden gik ud af sin fordør og kunne se de hætteklædte mænd.

- Jeg kommer ud, og de råber "dig skal vi have fat i", siger han i retten.

Det lykkedes ham selv at komme ind, og efterfølgende hive sin kæreste ind af døren til husets bryggers. Ingen af dem kom til skade, men ruderne på parrets bil blev smadret.

Et par måneder senere, 10. juni, troppede to svenske piger på 14 og 15 år ifølge politiet op på mandens bopæl tidligt om morgenen. Med sig havde de et skydevåben.

Politiet mener, at deres hensigt var at skyde og dræbe manden.

Men han var ikke hjemme. Han og hans familie havde nemlig stort set ikke opholdt sig i huset siden episoden i april.

Den 27-årige tidligere kommunalansatte nægter sig skyldig i medvirken til drabsforsøg. Han erkender dog, at han mod betaling har delt CPR-oplysninger.

En 22-årig svensk mand og hans advokat overværer fredagens retsmøde. Svenskeren er sammen med 32-årig mand tiltalt for at have anstiftet de to svenske piger til at tage fra Sverige til Danmark for at begå drabet.

Sagen mod de to behandles i Københavns Byret frem til slutningen af april.

Et andet vidne, der er varetægtsfængslet, er med via en videoforbindelse. Han ventes i marts at tilstå, at han også medvirkede til drabsforsøget.

Han ønsker dog ikke at forklare sig i fredagens retsmøde.

I stedet læser anklageren op fra en afhøring af manden, der blev foretaget, da han blev anholdt i januar sidste år.

Af den fremgår det, at han har fortalt politiet, at han arbejdede for to mænd i en hashliga, der havde fået stjålet 300 kilo hash, og at det var offeret for drabsforsøget, der havde stjålet det.

En af de svenske piger er blevet udleveret til Danmark og varetægtsfængslet. Den anden kan på grund af sin alder ikke retsforfølges.

Offeret forklarer selv i retten, at han ikke har tilknytning til nogen bandegrupperinger, aldrig er straffet, ikke skylder nogen penge og ingen kendskab har til de 300 kilo hash, der angiveligt var stjålet.

Han kender ingen af de mænd, der stod foran hans hus den dag i april, og hændelsen kom som et chok for ham, forklarer han i retten.

Sagen mod den 27-årige fortsætter i næste uge, og der ventes dom til marts.

/ritzau/