USA's højesteret vil tage stilling til, hvorvidt alle børn født i USA fremover skal have automatisk ret til amerikansk statsborgerskab.

Det melder højesteretten fredag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det sker, efter det amerikanske justitsministerium har anket en afgørelse fra en lavere retsinstans, der blokerer et dekret fra USA's præsident, Donald Trump, om begrænsning af nyfødte børns automatiske ret til statsborgerskab i USA.

Trump var netop blevet taget i ed som præsident 20. januar, da han samme dag satte sin underskrift på dekretet.

Af det fremgår, at amerikanske myndigheder ikke skal give statsborgerskab til børn født i USA, hvis ingen af forældrene er amerikanske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse i USA.

I den amerikanske forfatnings paragraf 14 står der, at alle børn født i USA har ret til statsborgerskab. Det gælder også børn af illegale indvandrere.

Men det har Trump sat spørgsmålstegn ved.

Der er netop med paragraf 14 i hånden, at flere lavere amerikanske retsinstanser har valgt at blokere for dekretet. Domstolene mener, at dekretet er i strid med forfatningen.

Højesteret begrænsede i juni de føderale dommeres magt til at omgøre præsident Donald Trumps ordrer.

Afgørelsen i USA's højesteret faldt i forbindelse med en juridisk strid om Trumps forsøg på netop at begrænse nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab.

Højesterettens afgørelse handlede ikke om dette spørgsmål, men satte rammerne for, hvad lavere domstole kan afgøre.

I en afgørelse erklærede domstolens konservative flertal, at landsdækkende påbud udstedt af distriktsdommere "sandsynligvis overstiger den rimelige myndighed, som Kongressen har givet de føderale domstole".

Højesteretten har endnu ikke fastsat en dato for behandlingen af spørgsmålet om nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab.

Ifølge AFP er forventningen, at der vil falde en afgørelse i sagen i juni næste år.

/ritzau/

Et fly fra USA med 172 udviste migranter fra Venezuela er fredag landet i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flyet lettede fra Phoenix i den amerikanske delstat Arizona og havde ifølge Venezuelas myndigheder 141 mænd, 26 kvinder og fem børn om bord.

Det er anden gang i denne uge, at USA sender et fly med papirløse migranter tilbage til Venezuela.

Det sker midt i en massiv amerikansk militæropbygning i Caribien nær Venezuelas kyst, der har udløst diplomatiske gnidninger mellem USA og Venezuela.

USA's militær har angrebet flere mistænkte narkosmuglere på havet og har sendt styrker til Latinamerika, herunder verdens største hangarskib.

De amerikanske styrker har de seneste måneder gennemført over 20 angreb i Det Caribiske Hav og i Stillehavet. Mindst 87 mennesker har mistet livet.

USA påstår, at målene er narkosmuglere, men har ikke fremlagt beviser for, at der har været narkotika om bord.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, har hævdet, at USA viser sine militære muskler i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.

USA begrunder landets militære tilstedeværelse ud for Venezuelas kyst med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

I slutningen af november udsendte den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA), et varsel om en "potentielt farlig situation" over Venezuela og bad flyselskaber om at tage ekstreme forholdsregler.

Det fik næsten alle internationale flyselskaber til at styre uden om Venezuelas luftrum. USA's præsident, Donald Trump, erklærede kort efter, at Venezuelas luftrum skulle betragtes som fuldstændig lukket.

Det er uklart, hvad Trump konkret ville sige med sin udmelding.

Den amerikanske præsident har gjort kampen mod papirløse migranter i USA til en af sine mærkesager, efter at han flyttede ind i Det Hvide Hus i januar.

Han har ført en hård linje over for papirløse migranter med løfter om massedeportationer, grænselukninger for asylansøgere og en strengere immigrationspolitik.

/ritzau/

Et fly fra USA med 172 udviste migranter fra Venezuela er fredag landet i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flyet lettede fra Phoenix i den amerikanske delstat Arizona og havde ifølge Venezuelas myndigheder 141 mænd, 26 kvinder og fem børn om bord.

Det er anden gang i denne uge, at USA sender et fly med papirløse migranter tilbage til Venezuela.

Det sker midt i en massiv amerikansk militæropbygning i Caribien, der har udløst diplomatiske gnidninger mellem USA og Venezuela.

USA's præsident Donald Trumps administration har angrebet flere mistænkte narkosmuglere på havet og har sendt militære styrker til Latinamerika, herunder verdens største hangarskib.

De amerikanske styrker har de seneste måneder gennemført over 20 angreb i Det Caribiske Hav og i Stillehavet. Mindst 87 mennesker har mistet livet i angrebene.

USA påstår, at målene er narkosmuglere, men har ikke fremlagt beviser for, at der har været narkotika om bord.

/ritzau/

En massiv stålkonstruktion, der er bygget til at indkapsle radioaktivt materiale på det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine, er blevet beskadiget.

Det oplyser FN's atomenergiagentur (IAEA).

En inspektion af atomkraftværket i sidste uge har vist, at stålkonstruktionen, som blev færdiggjort i 2019, blev beskadiget af et droneangreb, der fandt sted i februar under krigen i Ukraine.

Rafael Grossi, der er chef for FN's atomenergiagentur, siger i en erklæring, at inspektionen af atomanlægget bekræftede, at strukturen "havde mistet sine primære sikkerhedsfunktioner" - herunder evnen til at holde helt tæt.

Undersøgelsen af anlægget bekræftede også, at der ikke var nogen permanent skade på de bærende strukturer. Ifølge Grossi er der allerede foretaget reparationer af stålkonstruktionen.

- Men omfattende genopretning er fortsat afgørende for at forhindre yderligere forringelse og sikre langsigtet nuklear sikkerhed, siger han.

Ukrainske myndigheder oplyste i midten af februar, at en drone havde ramt Tjernobyl-anlægget, forårsaget en brand og beskadiget beskyttelsesstrukturen omkring atomreaktor 4, som blev ødelagt under katastrofen i 1986.

Ifølge de ukrainske myndigheder var der tale om en russisk drone. Rusland nægtede at have angrebet Tjernobyl-anlægget.

Ifølge FN var niveauet af radioaktiv stråling efterfølgende normalt og stabilt, og der var ikke meldinger om lækager.

Ulykken i Tjernobyl anses som den værste atomkraftulykke nogensinde. I 1986 eksploderede en af atomkraftværkets reaktorer, og det sendte en radioaktiv sky ud over Europa.

Anlæggets sidste fungerende reaktor blev lukket i 2000.

Rusland tog kontrol over Tjernobyl-anlægget og det omkringliggende område i mere end en måned i de første uger af invasionen af Ukraine i februar 2022.

Det skete, da de russiske styrker forsøgte at rykke frem mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.

IAEA's undersøgelse af Tjernobyl blev udført samtidig med en landsdækkende gennemgang af transformerstationer, som er blevet beskadiget i den næsten fire år lange krig.

/ritzau/Reuters

En massiv stålkonstruktion, der er bygget til at indkapsle radioaktivt materiale på det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine, er blevet beskadiget.

Det oplyser FN's atomenergiagentur (IAEA).

En inspektion af atomkraftværket i sidste uge har vist, at stålkonstruktionen, som blev færdiggjort i 2019, blev beskadiget af et droneangreb, der fandt sted i februar under krigen i Ukraine.

Rafael Grossi, der er chef for FN's atomenergiagentur, siger i en erklæring, at inspektionen af atomanlægget bekræftede, at strukturen "havde mistet sine primære sikkerhedsfunktioner" - herunder evnen til at holde helt tæt.

Undersøgelsen af anlægget bekræftede også, at der ikke var nogen permanent skade på de bærende strukturer. Ifølge Grossi er der allerede foretaget reparationer.

- Men omfattende genopretning er fortsat afgørende for at forhindre yderligere forringelse og sikre langsigtet nuklear sikkerhed, siger han.

Ukrainske myndigheder oplyste i midten af februar, at en drone havde ramt anlægget, forårsaget en brand og beskadiget beskyttelsesstrukturen omkring atomreaktor 4, som blev ødelagt under katastrofen i 1986.

Ifølge de ukrainske myndigheder var der tale om en russisk drone. Rusland nægtede at have angrebet Tjernobyl-anlægget.

Ifølge FN var niveauet af radioaktiv stråling efterfølgende normalt og stabilt, og der var ikke meldinger om lækager.

/ritzau/Reuters

EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har fredag haft konstruktive drøftelser med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Belgiens premierminister, Bart De Wever, om at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.

Det skriver von der Leyen fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

- Vi er enige om, at tidspunktet er afgørende i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, skriver hun efter mødet og tilføjer:

- Vi havde en meget konstruktiv udveksling af synspunkter om det her spørgsmål.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgiens regering har stillet sig kritisk over for forslaget. Belgien frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Landets regering har derfor rejst en række juridiske spørgsmål, og det har forsinket en beslutning.

Stefan Kornelius, der er talsperson for den tyske regering, siger efter mødet ifølge Reuters, at von der Leyen og Merz er indstillede på, at situationen skal løses på en måde, hvor alle medlemslande bærer samme risiko.

Parterne vil ifølge von der Leyen fortsætte drøftelserne og vil forsøge at finde fælles fodslag inden EU's stats- og regeringschefer den 18. og 19. december mødes til et topmøde i Bruxelles.

Planen er, at en endelig beslutning om lånet til Ukraine skal tages på topmødet.

Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.
Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af de russiske penge er indefrosset i netop Belgien.

De Wever har tidligt natten til lørdag ikke udtalt sig om fredagens møde med von der Leyen og Merz. Belgiske embedsmænd er ikke vendt tilbage på henvendelser om en kommentar fra nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har fredag haft konstruktive drøftelser med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Belgiens premierminister, Bart De Wever, om at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.

Det skriver von der Leyen fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

- Vi er enige om, at tidspunktet er afgørende i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, skriver hun og tilføjer:

- Vi havde en meget konstruktiv udveksling af synspunkter om det her spørgsmål.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgiens regering har stillet sig kritisk over for forslaget. Belgien frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Landets regering har derfor rejst en række juridiske spørgsmål, og det har forsinket en beslutning.

Parterne vil ifølge von der Leyen fortsætte drøftelserne og vil forsøge at finde fælles fodslag inden EU's stats- og regeringschefer den 18. december mødes til et topmøde i Bruxelles.

/ritzau/

En føderal dommer i delstaten Florida har fredag givet USA's justitsministerium grønt lys til at frigive dokumenter fra en sag i Florida mod den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Justitsministeriet havde anmodet om at få frigivet de hemmeligholdte dokumenter, efter at USA's præsident, Donald Trump, i november underskrev en lov, der kræver offentliggørelse af alle regeringsdokumenter om Epstein.

Dokumenterne formodes at kunne kaste lys over den afdøde finansmands forbindelser til rige og magtfulde personer, herunder Donald Trump.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump og Epstein var venner i 1990'erne og 2000'erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000'erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Begge Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, godkendte i november et lovforslag om at frigive de såkaldte Epstein-dokumenter.

De refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York.

Epstein-dokumenterne er eftertragtede både af Trumps politiske modstandere og medlemmer af hans eget republikanske parti, som har presset på for større åbenhed i sagen.

Mange Trump-vælgere mener, at hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer om Epsteins død, som blev betegnet som et selvmord.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein-dokumenterne har i månedsvis været en torn i øjet på Trump, som i længere tid har kæmpet imod frigivelsen.

Men efter pres fra Kongressen og hans eget parti underskrev Trump natten til 20. november en lov, der pålægger justitsministeriet at offentliggøre dokumenterne inden for 30 dage.

/ritzau/Reuters

To personer er svært tilskadekomne, efter at der fredag skete et frontalt sammenstød nord for Kolding.

En 50-årig mand kørte en personbil på Ammitsbølvej med en 14-årig dreng på passagersædet, da bilen af ukendte årsager trak over i modsatte kørebane i krydset ved Donsvej.

- Først snitter bilen en anden modkørende bil, før den kører frontalt ind i en tredje bil, oplyser vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.01. Først på aftenen lød meldingen fra hospitalet, at både den 50-årige mand og den 14-årige dreng var svært tilskadekomne. Drengen er i kritisk tilstand.

De er begge fra Odense, oplyser vagtchefen.

Ingen andre er kommet alvorligt til skade ved ulykken, lyder det fra politiet.

En bilinspektør har undersøgt stedet fredag eftermiddag, og vejen er åben igen efter ulykken.

/ritzau/

En 80-årig mandlig cyklist er afgået ved døden, efter at han fredag eftermiddag blev påkørt i krydset Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Thomas Ratzlaff tidligt natten til lørdag til Ritzau.

Politiet er dog på bar bund i forhold til, hvem der har påkørt den ældre mand.

Umiddelbart har ingen overværet selve ulykken.

- Vi ved ikke, om det er et højresving eller en ubetinget vigepligt. Det er sket i et T-kryds, sagde vagtchef Flemming Christiansen fredag eftermiddag.

Han fortalte samtidig, at politiet ikke har nogen idé om, hvilket slags køretøj der har påkørt manden.

En bilinspektør foretog fredag eftermiddag undersøgelser på ulykkesstedet, der er i et sommerhusområde.

Undersøgelsen skal være med til at klarlægge, hvad der er sket.

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner, som kan kaste lys over ulykken. Det drejer sig om folk, der har været eller kørt på stedet omkring klokken 13.30.

Det kan også være vidner, som har kørt der og har en bil, som optager video.

/ritzau/

To personer er i kritisk tilstand, efter at der fredag skete et frontalt sammenstød på Dons Landevej mellem Kolding og Bredsted.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Søren Liisberg var tre biler impliceret i ulykken.

Den ene af bilerne snittede først en modkørende, inden den kørte frontalt ind i et andet køretøj, oplyser han til mediet.

Personen, som sad i det køretøj, der blev ramt frontalt, blev kørt på sygehuset til observation.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.01.

/ritzau/

Hertuginde Meghan, der er gift med britiske prins Harry, har forsøgt at komme i kontakt med sin far, Thomas Markle, som hun har haft et ikke-eksisterende forhold til.

Det oplyser en talsmand for hertuginden til det britiske medie BBC.

- Jeg kan bekræfte, at hun har rakt ud til sin far, lyder det.

Thomas Markle er angiveligt alvorligt syg og indlagt på et hospital i Filippinerne. Han skal have fået amputeret sit ene ben under en operation.

Ifølge britiske medier flyttede han til Filippinerne fra Mexico tidligere på året, skriver Reuters.

BBC erfarer, at Meghan forsøgte at kontakte ham tidligere fredag, men det er uklart, om det lykkedes.

Thomas Markle kom i fokus kort inden Meghans bryllup med prins Harry i 2018.

Faren meldte afbud kort inden brylluppet grundet hjerteproblemer.

Forinden var han kommet i vælten for at medvirke i en række opstillede paparazzifotos og for at være åbenmundet. I stedet blev det prinsens far, kong Charles, der dengang var prins, som fulgte Meghan op ad kirkegulvet.

Det er ifølge BBC uklart, om hertuginden har genoptaget et godt forhold til sin far efter brylluppet.

Thomas Markle menes ikke at have mødt parrets børn, prins Archie og prinsesse Lilibet, skriver mediet.

Han var desuden kritisk over for Meghan og Harrys beslutning om at trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

- Jeg tror, at de begge lige nu er ved at blive til fortabte sjæle, har det tidligere lydt i et interview ifølge BBC.

Det var tilbage i 2020, at parret oplyste, at de trak sig som fremtrædende medlemmer af kongehuset for at finansiere deres eget liv - væk fra det britiske kongehus som institution og væk fra den britiske tabloidpresse.

Efterfølgende har hertuginden lanceret livsstilsbrandet As Ever og kan ses i Netflix-serien "With Love, Meghan", hvor hun deler tips om madlavning, havearbejde, kreativt håndværk, blomsterbinding og værtskab.

/ritzau/

Hertuginde Meghan, der er gift med britiske prins Harry, har forsøgt at komme i kontakt med sin far, Thomas Markle, som hun har haft et ikke-eksisterende forhold til.

Det oplyser en talsmand for hertuginden til det britiske medie BBC.

- Jeg kan bekræfte, at hun har rakt ud til sin far, lyder det.

Thomas Markle er angiveligt alvorligt syg og indlagt på et hospital i Filippinerne. Han skal have fået amputeret sit ene ben under en operation.

Ifølge britiske medier flyttede han til Filippinerne fra Mexico tidligere på året, skriver Reuters.

BBC erfarer, at Meghan forsøgte at kontakte ham tidligere fredag, men det er uklart, om det lykkedes.

Thomas Markle kom i fokus kort inden Meghans bryllup med prins Harry i 2018.

Faren meldte afbud kort inden brylluppet grundet hjerteproblemer.

Forinden var han kommet i vælten for at medvirke i en række opstillede paparazzifotos og for at være åbenmundet. I stedet blev det prinsens far, kong Charles, der dengang var prins, som fulgte Meghan op ad kirkegulvet.

Det er ifølge BBC uklart, om hertuginden har genoptaget et godt forhold til sin far efter brylluppet.

Thomas Markle menes ikke at have mødt parrets børn, prins Archie og prinsesse Lilibet, skriver mediet.

Han var desuden kritisk over for Meghan og Harrys beslutning om at trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

- Jeg tror, at de begge lige nu er ved at blive til fortabte sjæle, har det tidligere lydt i et interview ifølge BBC.

Det var tilbage i 2020, at parret oplyste, at de trak sig som fremtrædende medlemmer af kongehuset for at finansiere deres eget liv - væk fra det britiske kongehus som institution og væk fra den britiske tabloidpresse.

Efterfølgende har hertuginden lanceret livsstilsbrandet As Ever og kan ses i Netflix-serien "With Love, Meghan", hvor hun deler tips om madlavning, havearbejde, kreativt håndværk, blomsterbinding og værtskab.

/ritzau/

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte "starchitects", der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen "starchitect". Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie "The Simpsons". Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940'erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte "starchitects", der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen "starchitect". Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie "The Simpsons". Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940'erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro ser ud til at pege på sin ældste søn som politisk arvtager.

Lederen af Bolsonaros højreorienterede Liberale Parti, Valdemar Costa Neto, har sagt til Reuters, at han fra Flavio Bolsonaro har erfaret, at den tidligere præsident har "ratificeret" sin søns præsidentkandidatur.

Landet afholder præsidentvalg i oktober næste år.

Fredag aften skriver Flavio Bolsonaro desuden i et opslag på det sociale medie X.

- Det er med stor ansvarsfølelse, at jeg bekræfter beslutningen fra Brasiliens største politiske og moralske leder, Jair Messias Bolsonaro, om at betro mig missionen med at fortsætte vores nationale projekt, skriver sønnen i et længere opslag.

For at blive Brasiliens næste leder bliver Flavio Bolsonaro muligvis nødt til at slå en række andre konservative kandidater samt den venstreorienterede præsident Luiz Inacio Lula da Silva, der har signaleret, at han muligvis går efter en fjerde periode som præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

44-årige Flavio Bolsonaro er selv senator. Hans far var præsident fra 2019 til 2023.

Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod præsident Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Den tidligere præsidents advokater indgav for nylig en appel til landets højesteret i sagen.

Forsvarsadvokaterne kræver, at samtlige 11 dommere ved Brasiliens højesteret skal gennemgå sagen.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

/ritzau/