Ruslands angrebskrig mod Ukraine er eskaleret i de seneste måneder, og de civile tab når sjældne højder.

Juni er således blevet den måned, hvor FN har registreret flest drab på civile i over fire år.

Inden da var det dette års maj måned, der talte rekorden for flest civile tab i over fire år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af en FN-rapport, der er udgivet tirsdag.

- Efter at maj havde registreret det højeste antal civile ofre i over fire år, overgik juni dette tal med mindst 293 dræbte civile, udtaler FN's menneskerettighedsovervågningsmission i Ukraine ifølge nyhedsbureauet.

I maj var det civile dødstal 274 ifølge FN.

Man skal tilbage til krigens begyndelse for at finde så høje tabstal, hvor april 2022 stadig står som måneden med det højeste tabstal.

Det er særligt med omfattende bombardementer af civile områder og infrastruktur, at Rusland har forårsaget de store tab.

Ukraines luftforsvar kan ikke længere modstå de gentagne angreb fra oven, og præsident Volodymyr Zelenskyj har derfor sat sig på en international mission for at skaffe mere luftforsvar fra allierede.

Præsidenten tog til sidste uges Nato-topmøde i Ankara med det budskab.

- Vi er i stand til at klare alt andet selv, men når det gælder luftforsvar, har vi brug for vores partneres beslutsomhed, sagde Volodymyr Zelenskyj ifølge BBC i sidste uge.

Appellen er blevet hørt, for mandag kunne den danske statsminister Mette Frederiksen (S) rejse til et topmøde med andre europæiske statsledere i Frankrig med luftforsvar på agendaen.

Her drøftede statsministeren Ukraines behov for mere luftforsvar med koalitionen af villige lande, der har forpligtet sig til at støtte Ukraine.

Efter mødet berettede Mette Frederiksen om, at man med ni andre europæiske lande har påbegyndt et projekt, der skal stable et fælleseuropæisk ballistisk missilforsvar på benene.

En udvikling, Volodymyr Zelenskyj efterfølgende udtrykte taknemmelighed for.

- Stærke og tilstrækkelige antiballistiske kapaciteter er nødvendige for at få stoppet Ruslands krig mod Ukraine, skrev han i et opslag på det sociale medie X.

- Jo flere midler Ukraine har til at nedskyde russiske missiler, desto større er chancen for, at Putin (Ruslands præsident, red.) vil sætte sig ved forhandlingsbordet.

RITZAU

Et skib, der er ejet af et norsk rederi, er tirsdag blevet angrebet ud for Omans kyst.

Det bekræfter selskabet Stolt Tanker, der er ejet af rederiet Stolt-Nielsen, til norske Finansavisen.

NRK beskriver rederiet som norsk-luxembourgsk.

Skibet, som er blevet ramt, sejler under liberisk flag. Alle besætningsmedlemmer meldes desuden at være i god behold.

Skibet blev angrebet omkring klokken 00.40 lokal tid, siger selskabet til Finansavisen.

Her blev det ramt af "en eksplosion fra en uidentificeret ekstern genstand", lyder det.

Derefter udbrød der brand i maskinrummet.

Det er uklart, hvem der står bag angrebet.

Hændelsen sker, efter at to emiratarabiske olietankskibe er blevet ramt af iranske krydsermissiler i Hormuzstrædet.

Det skrev De Forenede Arabiske Emiraters forsvarsministerium tidligt tirsdag i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge ministeriet blev et indisk besætningsmedlem dræbt, mens otte andre blev såret.

Det amerikanske militær udførte mandag aften og natten til tirsdag et fem timer langt angreb mod Iran. Det skrev den amerikanske centralkommando, Centcom, tidligt tirsdag morgen i et opslag på X.

Det er tredje nat i træk og femte nat på en uge, at USA gennemfører angreb mod Iran.

Omvendt har Iran angrebet amerikanske baser i Mellemøsten natten til tirsdag, meddelte Irans Revolutionsgarde (IRGC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Denne gang var målet Bahrain, lød det.

Bahrains militær oplyste samme dag i en udtalelse, at landets luftforsvarssystem har afværget adskillige iranske angreb mod dets territorium. Det sagde militæret i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

RITZAU

Europas befolkning er lige nu på sit højeste niveau med 450 millioner indbyggere.

Men i de kommende år vil befolkningerne i de 27 EU-lande skrumpe og blive ældre, hvilket vil udfordre arbejdsmarkedet og de offentlige finanser.

Det konkluderer EU-Kommissionen i sin tredje rapport om den demografiske forandring af Europa.

- Vi lever længere og sundere liv end nogensinde før. Det er en af vores største bedrifter. Men de demografiske forandringer er ved at omforme vores samfund, vores økonomier og vores arbejdsmarkeder.

- Vi skal handle nu for at gøre denne omstilling til en mulighed, siger EU-kommissær Dubravka Šuica.

I 2050 vil næsten hver tredje EU-borger være 65 år eller ældre mod hver femte i dag, fastslår rapporten.

Samtidig kan den forventede levetid i 2100 overstige 90 år for kvinder og 86 år for mænd.

Ud over at blive ældre vil Europas befolkning også blive mindre, spår rapporten.

Befolkningen i de nuværende 27 EU-lande forventes at falde til omkring 445 millioner i 2050 og 398,8 millioner i 2100.

Det vil svare til niveauet i 1970'erne.

Dermed står Europa til at tabe demografikapløbet med lande i Mellemøsten, Afrika og Asien.

Her vil befolkningerne ifølge rapporten vokse og blive yngre.

- Befolkningsvæksten koncentreres i stigende grad i dele af Afrika syd for Sahara, Sydasien og visse lande i Mellemøsten, mens mange udviklede økonomier står over for stagnation eller befolkningsnedgang.

- Dette skaber en splittet dynamik: unge, hurtigt voksende befolkninger i udviklingsregionerne mod aldrende, stabile eller faldende befolkninger i de rigere regioner, hedder det i rapporten.

Udviklingen rummer dog også muligheder, mener EU-Kommissionen.

- Et eksempel er den voksende seniorøkonomi, som åbner op for nye markeder for produkter, tjenester og innovationer, der er specifikt udviklet til ældre borgere, og dermed skaber nye muligheder for økonomisk vækst og jobskabelse.

- Dette kan fremme innovation inden for sundhedssektoren, teknologi og finansielle tjenester, hedder det i rapporten.

Samtidig kan der arbejdes med at sikre veluddannet arbejdskraft gennem migration og opkvalificering, siger Dubravka Šuica.

- Ved at investere i kompetencer, omsorg, talent, produktivitet og regional samhørighed kan vi styrke Europas konkurrenceevne, modstandsdygtighed og trivsel i de kommende årtier, siger hun.

RITZAU

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i DR Congo er tirsdag steget til 1963, men det reelle antal er "mindst dobbelt så mange".

Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en pressebriefing i schweiziske Genève.

- Vi mener, ud fra vores støtte og modeller, at omfanget af udbruddet er mindst to til fire gange antallet af de tilfælde, vi finder, siger Chikwe Ihekweazu, WHO's krisechef.

Pressebriefingen finder sted kort efter, at WHO har besøgt den østlige del af DR Congo, hvor ebolaudbruddet breder sig.

Af de mere end 1900 bekræftede smittetilfælde, er der konstateret 719 dødsfald som følge af udbruddet.

Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, berettede 9. juli, at det nuværende ebolaudbrud er det "hurtigst voksende" nogensinde.

- Dette er det hurtigst voksende ebolaudbrud nogensinde. Ikke kun blandt de tidligere Bundibugyo-udbrud, men blandt alle de forskellige virusser, der forårsager ebola, sagde Wessam Mankoula, chef for beredskab og indsats, ifølge AFP.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet Bundibugyo, der spreder sig.

Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

DR Congo har flere gange oplevet udbrud af ebola. Det nuværende er det 17. udbrud i landet siden 1976, da sygdommen første gang blev opdaget. Det menes, at den kommer fra flagermus.

Det værste udbrud fandt sted mellem august 2018 og juni 2020. I den periode blev 3470 smittet med virusset. 2287 personer mistede livet.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang.

Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

RITZAU/Reuters

Et skib, der er ejet af et norsk rederi, er tirsdag blevet angrebet ud for Omans kyst.

Det bekræfter selskabet Stolt Tanker, der er ejet af rederiet Stolt Nielsen, til norske Finansavisen.

NRK beskriver rederiet som norsk-luxemburgsk.

Skibet, som er blevet ramt, sejler under liberisk flag. Alle besætningsmedlemmer meldes desuden at være i god behold.

Skibet blev angrebet omkring klokken 00.40 lokal tid, siger selskabet til Finansavisen.

Her blev det ramt af "en eksplosion fra en uidentificeret ekstern genstand", lyder det.

Derefter udbrød der brand i maskinrummet.

Det er uklart, hvem der står bag angrebet.

Hændelsen sker, efter at to emiratarabiske olietankskibe er blevet ramt af iranske krydsermissiler i Hormuzstrædet.

Det skrev De Forenede Arabiske Emiraters forsvarsministerium tidligt tirsdag i et opslag på det sociale medie X.

RITZAU

To mænd er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger på mistanke om, at de har drevet narkocentraler med salg af diverse piller fra to adresser på Nørrebro i København og på Frederiksberg.

I grundlovsforhøret i Københavns Byrets dommervagt ved Vestre Fængsel har de to mænd nægtet sig skyldige, men i øvrigt afvist at udtale sig.

Den ene mand er en dansk statsborger på 60 år, mens den anden er en montenegrinsk statsborger på 28.

Ifølge sigtelsen mod dem drev de centralerne med salg og udbringning af piller såsom opioider, hvorved købere kunne bestille pillerne til direkte og hurtig levering og/eller selvafhentning.

Køberne kunne tage kontakt ved at ringe, sende tekstbeskeder, bruge sociale medier eller krypterede kommunikationstjenester eller lignende, mener anklagemyndigheden.

Under ransagningen af lejlighederne blev der samlet fundet omkring 136.000 piller, heriblandt over 100.000 stærke receptpligtige sovepiller samt flere slags receptpligtige beroligende og angstdæmpende midler.

Der blev også fundet stærke smertestillende og et større kontantbeløb, der ifølge politiet formentlig stammer fra tidligere salg af piller.

De er sigtet efter straffelovens paragraf 191 om euforiserende stoffer.

Politiet kalder det et stort fund.

- Vi mistænker de to mænd for at drive en omfattende ulovlig handel med euforiserende stoffer, herunder opioider og lægemidler, og det er noget, vi tager meget alvorligt, siger vicepolitiinspektør Espen Godiksen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

- Misbrug af den slags piller kan have alvorlige konsekvenser, og derfor er det også et område, som vi løbende holder øje med, så vi kan få fat i de personer, der illegalt sælger de her piller, siger han.

De to mænd mistænkes for at have drevet centralerne sammen med andre medgerningsmænd. Københavns Politi har ikke oplyst, hvor mange medsammensvorne der skulle være tale om.

Den 60-årige og den 28-årige er varetægtsfængslet foreløbig frem til den 10. august, da dommeren har vurderet, at der er en begrundet mistanke mod dem, og at der er en risiko for, at de på fri fod vil stikke af, begå ny kriminalitet af samme slags samt hindre politiets efterforskning af sagen.

Det fremgår ikke, om de to mænd accepterer fængslingen, eller om de vil indbringe spørgsmålet om frihedsberøvelse for landsretten.

RITZAU

Dødstallet efter en voldsom brand i en bar i Thailands hovedstad, Bangkok, er steget til 30 personer.

Det oplyser landets myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig meldes 75 at være såret, herunder 24 personer i kritisk tilstand.

Brandfolk blev kaldt ud til baren ved navn Rong Beer Na Lat Phrao, der ligger i den nordlige del af millionbyen i området Chatuchak, omkring midnat natten til mandag lokal tid.

Omkring fem minutter efter at branden brød ud, ankom brandmanden Chakrit Khongkom til stedett. Han fandt pubben fuldstændig indhyllet i røg, og han forsøgte at slukke flammerne, der slog ud af hovedindgangen.

- De fleste af de overlevende var ved at blive kvalt af røgen, siger Chakrit til Reuters.

Branden beskrives som en af de mest dødelige i landet i de seneste år.

En kortslutning i et klimaanlæg i loftet mistænkes for at være årsagen til branden, oplyser myndighederne.

Baren gennemgik en sikkerhedskontrol i april, lyder det videre.

I kølvandet på branden har Bangkoks borgmester lovet strengere inspektioner.

Politiet efterforsker desuden mulige sikkerhedsbrud eller forsømmelse på baren. Myndigheder undersøger blandt andet, om udgangene var spærrede, og om der blev brugt brandfarlige materialer til scenedekorationer og lydisolering.

- Vi har nedsat et udvalg, der skal undersøge, hvad der egentlig skete, hvad der bør forbedres, og hvilke regler der bør ændres, siger Bangkoks guvernør Chadchart Sittipunt på et pressemøde tirsdag.

- Vi vil gennemføre flere stikprøvekontroller.

Det er ikke første gang, at Thailand oplever dødelige brande i barer og natklubber.

I 2022 mistede 14 mennesker livet i en natklub i den østlige del af landet I 2009 døde mindst 66 mennesker i en brand i en natklub under nytårsfejringer i Bangkok.

RITZAU/Reuters

To mænd er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger på mistanke om, at de har drevet opioidcentraler fra to adresser på Nørrebro i København og på Frederiksberg.

I grundlovsforhøret i Københavns Byrets dommervagt ved Vestre Fængsel har de to mænd nægtet sig skyldige, men i øvrigt afvist at udtale sig.

Den ene mand er en dansk statsborger på 60 år, mens den anden er en montenegrinsk statsborger på 28.

Ifølge sigtelsen mod dem drev de centralerne med salg og udbringning af opioider, hvorved købere kunne bestille opioider til direkte og hurtig levering og/eller selvafhentning.

Køberne kunne tage kontakt ved at ringe, sende tekstbeskeder, bruge sociale medier eller krypterede kommunikationstjenester eller lignende, mener anklagemyndigheden.

Under ransagningen af lejlighederne blev der samlet fundet omkring 136.000 piller, heriblandt over 100.000 stærke receptpligtige sovepiller samt flere slags receptpligtige beroligende og angstdæmpende midler.

Der blev også fundet stærke smertestillende og et større kontantbeløb, der ifølge politiet formentlig stammer fra tidligere salg af piller.

Politiet kalder det et stort fund.

- Vi mistænker de to mænd for at drive en omfattende ulovlig handel med opioider, og det er noget, vi tager meget alvorligt, siger vicepolitiinspektør Espen Godiksen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

- Misbrug af den slags piller kan have alvorlige konsekvenser, og derfor er det også et område, som vi løbende holder øje med, så vi kan få fat i de personer, der illegalt sælger de her piller, siger han.

De to mænd mistænkes for at have drevet centralerne sammen med andre medgerningsmænd. Københavns Politi har ikke oplyst, hvor mange medsammensvorne der skulle være tale om.

Den 60-årige og den 28-årige er varetægtsfængslet foreløbig frem til den 10. august, da dommeren har vurderet, at der er en begrundet mistanke mod dem, og at der er en risiko for, at de på fri fod vil stikke af, begå ny kriminalitet af samme slags samt hindre politiets efterforskning af sagen.

Det fremgår ikke, om de to mænd accepterer fængslingen, eller om de vil indbringe spørgsmålet om frihedsberøvelse for landsretten.

RITZAU

To mænd er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger på mistanke om, at de har drevet opioidcentraler fra to adresser i København og på Frederiksberg.

I grundlovsforhøret i Københavns Byrets dommervagt ved Vestre Fængsel har de to mænd nægtet sig skyldige, men i øvrigt afvist at udtale sig.

Den ene mand er 60 år, mens den anden er 28.

Ifølge sigtelsen mod dem drev de centralerne med salg og udbringning af opioider, hvorved købere kunne bestille opioider til direkte og hurtig levering og/eller selvafhentning.

Køberne kunne tage kontakt ved at ringe, sende tekstbeskeder, bruge sociale medier eller krypterede kommunikationstjenester eller lignende, mener anklagemyndigheden.

Under ransagningen af lejlighederne blev der blandt andet fundet over 100.000 stærke receptpligtige sovepiller samt flere slags receptpligtige beroligende og angstdæmpende midler. Der blev også fundet stærke smertestillende.

RITZAU

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er blevet udskrevet fra sygehuset efter at have gennemgået en lungetransplantation.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

- Jeg er dybt taknemmelig. Først vil jeg takke alle, som vælger organdonation, siger Mette-Marit i pressemeddelelsen.

- Det har givet mig livet i gave, og ord bliver fattige, når jeg skal prøve at beskrive, hvor taknemmelig og ydmyg jeg er for dette.

Den 5. juni oplyste det norske kongehus, at kronprinsesse Mette-Marit var kommet på venteliste til en lungetransplantation.

Det skyldes den kroniske lungesygdom lungefibrose, som kronprinsessen fik konstateret i 2018.

Den 17. juni blev det meldt ud, at kronprinsessen havde gennemgået en succesfuld transplantation. Det blev ikke oplyst, hvornår transplantationen fandt sted.

Are Holm, der er afdelingsleder ved Rikshospitalet i Oslo, kalder i pressemeddelelsen Mette-Marits sundhedstilstand for "god efter forholdene".

- I de næste seks måneder vil kronprinsessen gennemgå genoptræning og blive nøje fulgt med henblik på mulige komplikationer som afstødning og infektioner, siger Are Holm og tilføjer:

– I et godt forløb tager det ofte omkring et år, før tilstanden går over i en mere stabil fase.

Det norske kongehus delte 6. juli det første billede af kronprinsessen siden operationen.

På billedet sad kronprins Haakon og Mette-Marit i en sofa på slottet med et Norge-halstørklæde, efter at Norge havde spillet sig videre til kvartfinalen ved VM i fodbold.

Ifølge det norske medie VG var kronprinsessen ikke blevet udskrevet på daværende tidspunkt. Hun var blot på orlov fra hospitalet.

RITZAU

Det er trist, at USA ser ud til at genoptage krigen mod Iran.

Men reelt havde USA ikke noget valg, efter at Iran har angrebet skibe i Hormuz-strædet.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ved ankomsten til et ministermøde i Bruxelles tirsdag.

- Vi har set hændelser, hvor Iran har angrebet skibe i Hormuz-strædet, og når man har startet den proces i februar (USA's og Israels krig mod Iran, red.), må der være et gensvar.

- Det er en realitet. Og så må man håbe, at det er en realitet, som hurtigst muligt fører frem til en deeskalering. For vi har brug for den frie sejlads i Hormuz-strædet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger, at den danske regering ikke har ønsket krigen, der begyndte den 28. februar, hvor USA og Israel angreb Iran.

USA's præsident, Donald Trump, underrettede fredag formelt Kongressen om, at USA igen er i krig med Iran, efter at der ellers var indgået en forståelse om en fredsaftale.

Det fremgår af et brev dateret til den 10. juli, som nyhedsbureauet Reuters har set i denne uge.

- Jeg beordrede denne militære aktion i overensstemmelse med mit ansvar for at beskytte amerikanerne samt USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitiske interesser, skriver Donald Trump i brevet til Kongressen.

Trump har efterfølgende sagt til amerikanske medier, at Iran har "brudt aftalen", der skulle føre til fred og en normalisering af sejladsen i Hormuz-strædet.

- Det vil vi ikke finde os i. Vi vil ødelægge alle deres kapaciteter i forhold til Hormuz-strædet, sagde Donald Trump til amerikanske medier.

Trump fastslog, at USA vil "overtage" Hormuz-strædet, og han har foreslået at indføre en afgift på 20 procent for al last, der forlader Hormuzstrædet.

Det niveau er dog så højt, at det reelt vil gøre en ende på sejladsen gennem det strategisk vigtige stræde, siger Løkke.

- Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer nogen sejlads på Hormuz-strædet, hvis man skal betale 20 procent af fragternes værdi. Men jeg tror også, at vi har til gode at se, hvordan det udmønter sig.

- Det, der står klart nu, er, at det er blevet meddelt til Kongressen, at fredsaftalen er blokeret, og nu er der krig. Det må vi tage til efterretning, siger Lars Løkke Rasmussen.

RITZAU

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er blevet udskrevet fra sygehuset efter at have gennemgået en lungetransplantation.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Are Holm, der er afdelingsleder ved Rikshospitalet i Oslo, kalder i pressemeddelelsen Mette-Marits sundhedstilstand for "god efter forholdene".

- I de næste seks måneder vil kronprinsessen gennemgå genoptræning og blive nøje fulgt med henblik på mulige komplikationer som afstødning og infektioner, siger Are Holm og tilføjer:

– I et godt forløb tager det ofte omkring et år, før tilstanden går over i en mere stabil fase.

Det norske kongehus delte 6. juli det første billede af kronprinsessen siden operationen.

På billedet sad kronprins Haakon og Mette-Marit i en sofa på slottet med et Norge-halstørklæde, efter at Norge havde spillet sig videre til kvartfinalen ved VM i fodbold.

Ifølge det norske medie VG var kronprinsessen ikke blevet udskrevet på daværende tidspunkt, hun var blot på orlov fra hospitalet.

RITZAU

To årvågne vidner så og hørte meget sent mandag et muligt indbrud i Sankt Nicolai Kirke i Vejle og alarmerede politiet fem minutter før midnat.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi tog til stedet, hvor de to vidner ventede.

Selv om der blev søgt med hunde, blev gerningsmanden ikke fundet med det samme. Men vidnernes beskrivelse af gerningsmanden viste sig at give pote, for en time efter anmeldelsen fik en patrulje øje på en mand, der passede med signalementet.

Manden, der er 29 år og bosat i Hedensted Kommune, viste sig at være i besiddelse af flere genstande, der ifølge politiet stammer fra kirken.

- Derfor skal der lyde en stor tak til de to borgere, som bidrog til, at vi allerede inden for en time efter anmeldelsen kunne foretage en anholdelse, siger politikommissær Nick Vosgerau fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiinspektøren understreger, at signalementet var udslagsgivende i forhold til at kunne anholde en gerningsmand i sagen.

Sydøstjyllands Politi oplyser til Ritzau, at manden sigtes for tyveri af et mindre kontantbeløb, en sodavand, syv sakse og et jernkors. I hvert fald saksene og jernkorset havde han i sin taske, da politiet anholdt ham.

Døren ind til Sankt Nicolai Kirke var ødelagt, da politiet nåede frem til kirken natten til tirsdag. Det fremgår ikke, om den 29-årige er sigtet for at stå bag det.

Den 29-årige mand menes også at stå bag andre indbrud begået i Tørring og i Horsens, men politiet oplyser ikke nærmere om, hvor der blev brudt ind, eller hvad der blev stjålet.

Manden fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i Retten i Kolding, hvor han vil blive krævet varetægtsfængslet.

RITZAU

Ukraine tager tirsdag endnu et skridt på vejen mod EU-medlemskab.

På den tredje regeringskonference i Bruxelles fik Ukraine åbnet endnu et område i forhandlingerne om EU-medlemskab.

Dermed har Ukraine fået åbnet to af i alt seks forhandlingsområder.

Det glæder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Det er entydigt positivt, fordi vi har brug for, at EU bliver større og stærkere. Det er en geopolitisk nødvendighed, siger Lars Løkke Rasmussen.

Åbningen af forhandlingsområderne er ikke kronologisk. Derfor var det det sjette forhandlingsområde, der handler om udenrigspolitik og forsvar, der blev åbnet tirsdag.

Også Moldova vil få åbnet det sjette forhandlingsområde på en separat regeringskonference tirsdag, siger EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos.

- Ukraine og Moldova vil få åbnet det sjette forhandlingsområde, der handler om udenrigsforhold og forsvarssamarbejde.

- Begge lande vil kunne bidrage til Europas sikkerhedsstruktur, siger Marta Kos.

Ukraine havde dog håbet på at få åbnet alle seks forhandlingsområder, fordi EU-Kommissionen tidligere har vurderet, at landet har gennemført tilstrækkelig med reformer, til at det kan ske.

Marta Kos fastslår på pressemødet, at de sidste fire forhandlingsområder bør åbnes "så hurtigt som muligt".

- Ukraine er klar. Landet har opfyldt alle kravene, siger Marta Kos.

Ukraines vicepremierminister, Taras Kachka, kalder tirsdagens beslutning for "godt nyt" for Ukraine. For det viser ifølge Kachka, at der ikke umiddelbart er noget til hinder for, at de resterende områder bliver åbnet.

- Vi står her i midten af juli og åbner et forhandlingsområde. Det viser, at fremskridt kan ske når som helst.

- Og der er ingen, der længere blokerer for åbningen af forhandlingsområder, siger Taras Kachka.

Med Viktor Orbán som premierminister stod Ungarn længe i vejen for, at Ukraine kunne få åbnet det første forhandlingsområde.

Efter at Orbán i april tabte det ungarske parlamentsvalg, har den nye premierminister, Péter Magyar, ført en mere positiv linje over for Ukraine.

Det er dog fortsat Ungarn, som holder igen og ikke ønsker at åbne alle forhandlingsområder på én gang.

Magyar har imidlertid ikke indikeret, at han helt vil stoppe åbning af nye områder, og det er afgørende for Ukraine.

- Det vigtigste for os er, at der ikke er synlige beslutninger om at udskyde eller tænke over det til senere, siger Taras Kachka.

Lars Løkke Rasmussen er dog mere afventende i forhold til de næste skridt.

- Vi glæder os over, at den ungarske blokade er blevet ophævet. Men vi er helt opmærksomme på, at så kommer det ikke bare til at køre i olie.

- Jeg tror, at man helt åbent må sige, at der også har været et år, hvor nogle lande har kunnet gemme sig bag Ungarn, fordi Orbán bare sagde nej, nej, nej, siger Lars Løkke Rasmussen.

En meningsmåling fra Eurobarometer viste sidste år, at et flertal af befolkningerne i både Ungarn, Italien og Tjekkiet er imod EU-medlemskab til Ukraine. I Tyskland og Frankrig er befolkningerne delte i spørgsmålet.

EU holder tirsdag også regeringskonferencer med Montenegro og Albanien.

De to lande vil ifølge Marta Kos få grønt lys til at kunne afslutte nogle af de 35 kapitler, som indgår i de seks forhandlingsområder.

- Montenegro er det land, der er længst fremme. Montenegro vil få lukket yderligere to kapitler i dag, så landet i alt har afsluttet 18 kapitler.

- Dermed har Montenegro lukket mere end halvdelen af kapitlerne, siger Marta Kos.

Montenegros mål er at lukke de resterende kapitler i år, så den endelige godkendelse af ansøgningen om medlemskab kan blive færdigbehandlet af EU-landene og EU-Parlamentet i 2027.

Lykkes det, vil Montenegro kunne blive EU's 28. medlemsland i 2028.

RITZAU

Dødstallet efter en voldsom brand i en bar i Thailands hovedstad, Bangkok, er steget til 30 personer.

Det oplyser landets myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig meldes 24 personer at være i kritisk tilstand.

Brandfolk blev kaldt ud til baren ved navn Rong Beer Na Lat Phrao, der ligger i den nordlige del af millionbyen i området Chatuchak, omkring midnat natten til mandag lokal tid.

Branden beskrives som en af de mest dødelige i landet i de seneste år.

En kortslutning i et klimaanlæg i loftet mistænkes for at være årsagen til branden, oplyser myndighederne.

Baren gennemgik en sikkerhedskontrol i april, lyder det videre.

RITZAU/Reuters

Rusland vil "muligvis" omdirigere gods, der normalt transporteres med fragtskibe gennem Det Azovske Hav, til andre transportformer og alternative ruter.

Det oplyser Ruslands transportministerium tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at Ukraine i de seneste dage har angrebet flere russiske skibe i farvandet, der ligger indeklemt mellem Ukraine, Rusland og den russiskannekterede Krimhalvø, og som leder ud i Sortehavet.

Ministeriet siger, at Rusland tager alle de nødvendige forholdsregler for at sikre sikkerheden for fartøjer i Det Azovske Hav.

Landets landbrugsministerium understreger samtidig ifølge nyhedsbureauet, at de øgede ukrainske angreb ikke vil påvirke landets eksportkapacitet eller fødevaremarkedet indenrigs.

To besætningsmedlemmer er ifølge Ruslands udenrigsministerium blevet dræbt i ukrainske angreb mod skibe i Det Azovske Hav den seneste uge, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

12 personer meldes desuden sårede.

- Ukrainske styrker iværksatte en hidtil uset angrebskampagne med droner mod tankskibe og den civile flåde i Det Azovske Hav. Det siger Rodion Mirosjnik, som er særlig udsending ved det russiske udenrigsministerium, ifølge Tass.

Ukrainske droner ramte tirsdag 11 russiske skibe i farvandet, oplyser Robert Brovdi, der er chef for Ukraines dronestyrker, ifølge Reuters.

Ifølge dronechefen var målene for angrebene fem tankskibe, fem lastskibe og en slæbebåd.

I alt er 116 skibe blevet ramt i Det Azovske Hav de seneste ni dage, skriver Reuters.

En fjerdedel af Ruslands korneksport går ifølge nyhedsbureauet via ruten. Rusland er verdens største hvedeeksportør og også en vigtig leverandør af solsikkeolie.

RITZAU