USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, varsler flere besøg i Grønland fremover.

Det skriver han natten til torsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie X:

- Jeg er utrolig taknemmelig for den varme velkomst og de øjenåbnende samtaler. Jeg fortryder, at jeg kun havde tid til at besøge folk i Nuuk og ser frem til at opleve alt det andet, Grønland har at byde på ved fremtidige rejser.

Jeff Landry blev udpeget til den nyoprettede stilling som særlig udsending til Grønland i december sidste år. Til daglig er han guvernør i delstaten Louisiana.

Det skete, efter at USA's præsident, Donald Trump, flere gange havde luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager havde behov for Grønland.

Landry landede søndag aften i Nuuk, og mandag bød besøget på et møde med Grønlands regeringstop.

Efterfølgende meddelte regeringsleder Jens-Frederik Nielsen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede, at de havde haft et godt møde med udsendinge fra USA.

Også USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, har i løbet af ugen besøgt Grønland.

Sammen med Landry deltog han i en erhvervsmesse tirsdag og onsdag.

Landry gentog onsdag aften inden afrejsen fra Grønland, at USA ønsker at øge sin tilstedeværelse i Grønland. USA har lige nu en enkelt militærbase i Grønland.

Der har ingen officielle meldinger været om, at Jeff Landry tidligere har besøgt Grønland, mens han har været særlig udsending.

Grønland er en del af rigsfællesskabet, der udgøres af Danmark, Færøerne og Grønland. Efter en folkeafstemning fik Grønland indført selvstyre i 2009.

Det betyder, at Grønland gradvist kan overtage ansvar fra Danmark på en række områder, hvis de ønsker det. Foreløbig er få områder hjemtaget, og Danmark har ansvar for udenrigspolitik, forsvar, sundhed, politi og retsvæsen.

/ritzau/

De colombianske oprørsgrupper Estado Mayor Central (EMC) og Den Nationale Befrielseshær (ELN) meddeler onsdag, at de vil indgå hver deres våbenhvile forud for præsidentvalget, der afholdes den 31. maj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den Nationale Befrielseshær skriver i en udtalelse, at gruppen vil respektere colombianernes ret til at stemme, og at våbenhvilen vil løbe fra midnat den 30. maj til midnat den 2. juni.

Samtidig meddeler EMC, der består af tidligere soldater fra guerillabevægelsen Farc, at gruppen indstiller sine militære operationer mod landets væbnede styrker mellem den 20. maj og 10. juni.

Regeringen i Colombia indstillede sidste år fredsforhandlinger med ELN efter en række angreb i landet.

/ritzau/

FN's Generalforsamling har onsdag aften vedtaget en resolution, der skærper staters juridiske forpligtelse til at bekæmpe klimaforandringerne.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Med resolutionen bakker FN-organet op om en rådgivende udtalelse, som kom fra Den Internationale Domstol (ICJ) sidste sommer.

Udtalelsen åbnede op for, at lande, der bryder deres klimaforpligtelser, kan blive pålagt at betale erstatning til de lande, der bliver påvirket negativt af klimaforandringer.

Det var FN's Generalforsamling, der anført af østaten Vanuatu, dengang havde anmodet ICJ om den rådgivende udtalelse om staternes ansvar for at overholde deres klimaforpligtelser.

Samtidig fastslår generalforsamlingen i tråd med den rådgivende udtalelse, at staterne er forpligtet til at reducere brugen af fossile brændstoffer og bekæmpe den globale opvarmning.

- De stater og befolkninger, der bærer den tungeste byrde, er meget ofte dem, der har bidraget mindst til problemet, sagde Vanuatus FN-ambassadør, Odo Tevi, forud for onsdagens afstemning ifølge AFP.

- Vi er klar over, at nogle helst så, at denne forsamling sagde mindre eller slet intet. Skaden er reel, og den er allerede sket.

Selv om resolutionen ikke er juridisk bindende, forventes den ifølge Reuters at blive inddraget i klimarelaterede retssager over hele verden.

141 lande stemte for resolutionen, mens otte lande stemte imod. 28 lande undlod at stemme.

Blandt de lande, der stemte imod, var USA, Rusland og Iran, der alle er store eksportører af gas og olie.

USA's præsident, Donald Trump, har - siden han kom til magten i januar 2025 - trukket USA ud af Parisaftalen og flere andre klimaaftaler.

- Resolutionen indeholder urimelige politiske krav vedrørende fossile brændstoffer, siger USA's FN-ambassadør, Tammy Bruce, ifølge Reuters.

/ritzau/

FN's Generalforsamling har onsdag aften vedtaget en resolution, der skærper staters juridiske forpligtelse til at bekæmpe klimaforandringerne.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Med resolutionen bakker FN-organet op om en rådgivende udtalelse, som kom fra Den Internationale Domstol (ICJ) sidste sommer.

Udtalelsen åbnede op for, at lande, der bryder deres klimaforpligtelser, kan blive pålagt at betale erstatning til de lande, der bliver påvirket negativt af klimaforandringer.

Det var FN's Generalforsamling, der anført af østaten Vanuatu, dengang havde anmodet ICJ om den rådgivende udtalelse om staternes ansvar for at overholde deres klimaforpligtelser.

Samtidig fastslår generalforsamlingen i tråd med den rådgivende udtalelse, at staterne er forpligtet til at reducere brugen af fossile brændstoffer og bekæmpe den globale opvarmning.

- De stater og befolkninger, der bærer den tungeste byrde, er meget ofte dem, der har bidraget mindst til problemet, sagde Vanuatus FN-ambassadør, Odo Tevi, forud for onsdagens afstemning.

- Vi er klar over, at nogle helst så, at denne forsamling sagde mindre eller slet intet. Skaden er reel, og den er allerede sket.

141 lande stemte for resolutionen, mens otte lande stemte imod. 28 lande undlod at stemme.

Blandt de lande, der stemte imod, var USA, Rusland og Iran, der alle er store eksportører af gas og olie.

/ritzau/

USA fjerner sanktionerne mod FN's særlige rapportør for de palæstinensiske områder, Francesca Albanese.

Det oplyser det amerikanske finansministerium.

Det sker en uge efter, at en føderal dommer midlertidigt blokerede for sanktionerne mod FN-rapportøren.

Begrundelsen fra dommeren var, at USA's præsident Donald Trumps administration sandsynligvis havde krænket hendes ytringsfrihed ved at sanktionere hende efter hendes kritik af Israels krig i Gazastriben.

Den italienskfødte FN-ekspert har gentagne gange ytret kritik af Israels krigsførelse i det palæstinensiske selvstyreområde. I juni sidste år blev hun underlagt amerikanske sanktioner.

Det skete, efter at hun havde anbefalet, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) rejste krigsforbrydelsessager mod israelske og amerikanske statsborgere.

Hun skrev også en rapport, hvori hun anklagede store amerikanske virksomheder for medvirken til det, hun kaldte Israels igangværende folkedrab i Gazastriben.

Sanktionerne mod Albanese forbød hende at rejse ind i USA og benytte landets banksystem.

Albaneses mand og datter, som er amerikanske statsborgere, anlagde sag mod Trump-administrationen i februar.

En amerikansk dommer i Washington fastslog i maj, at Albaneses bopæl uden for USA ikke svækker hendes beskyttelse under USA's forfatning.

Dommeren mente, at Trump-administrationen forsøgte at krænke hendes ytringsfrihed.

Hverken USA's udenrigsministerium eller Det Hvide Hus har svaret på en anmodning om en kommentar fra nyhedsbureauet Reuters.

I 2024 udsendte ICC en international arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Krigen i Gazastriben begyndte, efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas slog til mod Israel 7. oktober 2023, dræbte omkring 1200 mennesker og tog godt 250 gidsler med til Gazastriben.

Siden har israelske angreb i Gazastriben dræbt over 72.000 palæstinensere - hovedsageligt civile. Det oplyser sundhedsmyndighederne i Gazastriben.

På trods af våbenhvilen, som blev indgået mellem Hamas og Israel i oktober sidste år, er Gazastriben fortsat præget af daglig vold.

/ritzau/Reuters

To amerikanske betjente har onsdag indgivet et søgsmål i et forsøg på at forhindre Donald Trumps administration i at oprette en skattefinansieret fond, der formodes at ville kunne udbetale kompensation til personer, der deltog i stormen på Kongressen i 2021.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Associated Press (AP).

Søgsmålet er blevet indgivet ved en føderal domstol i forbundshovedstaden Washington D.C. to dage efter, at det amerikanske justitsministerium oplyste, at fonden ville blive oprettet.

Fonden er på 1,776 milliarder dollar. Det er en symbolsk henvisning til året 1776, da USA fik sin forfatning. Beløbet svarer til 11,4 milliarder kroner.

Fonden sigter specielt på at kompensere Trump-allierede, der føler sig uretfærdigt behandlet af justitsministeriet, da demokraten Joe Biden var præsident, lød det fra ministeriet mandag.

Siden har flere amerikanske medier skrevet, at fonden kan bruges til at give penge til Trump-tilhængere, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, og som senere blev retsforfulgt under Biden.

- Selv om Trump og hans håndlangere har været hemmelighedsfulde omkring fondens formål, efterlader mediedækningen ingen tvivl om, at den blandt andet vil blive brugt til at betale de næsten 1600 personer, der er anklaget for at have angrebet Capitol (kongresbygningen, red.), skriver betjentene i søgsmålet.

USA's fungerende justitsminister, Todd Blanche, ville ved en høring i Kongressen tirsdag ikke udelukke, at personer, der tog del i stormen på Kongressen, ville være berettiget til penge fra fonden, skriver AP.

De to betjente bag søgsmålet var 6. januar 2021 med til at forsvare kongresbygningen mod de Trump-tilhængere, der trængte ind i Kongressen og forsøgte at forpurre, at Bidens valgsejr blev godkendt.

Efter at Trump begyndte sin anden periode den 20. januar 2025, har han benådet mange dømte personer fra stormen på Kongressen.

Mere end 100 betjente blev såret under stormen, mens fem mennesker døde på dagen eller i dagene derefter.

/ritzau/

To amerikanske betjente har onsdag indgivet et søgsmål i et forsøg på at forhindre Donald Trumps administration i at oprette en skattefinansieret fond, der formodes at ville kunne udbetale kompensation til personer, der deltog i stormen på Kongressen i 2021.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Associated Press (AP).

Søgsmålet er blevet indgivet ved en føderal domstol i forbundshovedstaden Washington D.C. to dage efter, at det amerikanske justitsministerium oplyste, at fonden ville blive oprettet.

Fonden sigter specielt på at kompensere Trump-allierede, der føler sig uretfærdigt behandlet af justitsministeriet, da demokraten Joe Biden var præsident, lød det fra justitsministeriet mandag.

Siden har flere amerikanske medier skrevet, at fonden kan bruges til at give penge til Trump-tilhængere, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, og som senere blev retsforfulgt under Biden.

- Selv om Trump og hans håndlangere har været hemmelighedsfulde omkring fondens formål, efterlader mediedækningen ingen tvivl om, at den blandt andet vil blive brugt til at betale de næsten 1600 personer, der er anklaget for at have angrebet Capitol (kongresbygningen, red.), skriver betjentene i søgsmålet.

De to betjente bag søgsmålet var 6. januar 2021 med til at forsvare kongresbygningen mod de Trump-tilhængere, der trængte ind i Kongressen og forsøgte at forpurre, at Bidens valgsejr blev godkendt af Kongressen.

/ritzau/

Der er ikke tilstrækkeligt med opbakning i Senatet i USA til et forslag om at afsætte i alt én milliard dollar til at bygge en balsal ved Det Hvide Hus.

Derfor er forslaget nu blevet pillet ud af en lovpakke til i alt 72 milliarder dollar, som ellers handler om indvandringsområdet.

Det siger den republikanske senator John Kennedy efter et møde onsdag med andre senatorer fra sit parti.

- Det fik vi at vide, og igen, jeg har ikke læst teksten, men vi har fået at vide, at pengene til balsalen er taget ud, siger Kennedy.

Præsident Donald Trump har fået østfløjen af Det Hvide Hus revet ned. I stedet vil han have en balsal med plads til tusind gæster.

Oprindeligt sagde præsidenten, at det ikke var noget, der ville koste de amerikanske skatteydere penge.

Men det har ændret sig flere gange.

Senest har Trump sagt, at det er nødvendigt at bruge én milliard dollar til sikkerhed omkring balsalen og til andre projekter, der vedrører Secret Service - den særlige enhed, der passer på nuværende og tidligere præsidenter.

Senatets republikanske flertalsleder, John Thune, siger til journalister, at der på nuværende tidspunkt er "et par knaster", som de 53 republikanske senatorer forsøger at løse.

- Jeg tror, at der er nogle spørgsmål relateret til moderniseringsprojektet for østfløjen, siger Thune.

Et af de uafklarede spørgsmål handler om 780 millioner dollar i ekstra bevillinger til Secret Service. Det svarer til lidt over fem milliarder danske kroner.

Der er lagt op til, at denne bevilling skal opretholdes, selv hvis balsalen ikke bliver bygget, og det er der modstand imod hos de republikanske senatorer.

Demokraterne har kritiseret Trumps balsal sønder og sammen. De ser det udelukkende som et "forgyldt prestigeprojekt" for præsidenten.

Pakken af lovforslag om tiltag mod ulovlig indvandring til 72 milliarder dollar - som finansieringen af balsalen blev pakket ind i - har også skabt uro i Kongressen.

Demokraterne mener, at ministeriet for indenlandsk sikkerhed (DHS) i forvejen er rigeligt finansieret og kræver, at der skrues ned for de ofte skarpt kritiserede indsatser, ministeriet har ansvar for.

/ritzau/Reuters

USA's tiltale mod Cubas tidligere præsident Raul Castro er "et meget stort øjeblik", siger præsident Donald Trump.

USA er nu ved at "frigøre" Cuba, lyder det ifølge Reuters.

Trump siger samtidig, at han ikke kan sige, hvad der nu vil ske for Cuba, men tilføjer, at han ikke ser behov for at optrappe situationen.

- Der kommer ingen optrapning. Jeg synes ikke, at det er nødvendigt, siger Trump ifølge AFP i en udtalelse til journalister.

- Prøv at se, stedet er ved at falde sammen. Det er noget rod, og de har på en måde mistet kontrollen, siger han.

Meldingen kommer efter spekulationer om, at USA kan finde på at vælte den kommunistiske regering eller tage til Cuba og hente Castro til en retssal i USA, som det skete med Venezuelas leder, Nicolas Maduro.

Tidligere onsdag viste retsdokumenter, at Raul Castro er tiltalt for fire tilfælde af drab, to tilfælde af ødelæggelse af fly og ét tilfælde af sammensværgelse om at dræbe amerikanske statsborgere.

Det er sket i forbindelse med en konflikt mellem de to lande i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere med base i USA.

USA's fungerende justitsminister, Todd Blanche, siger, at han forventer, at den i dag 94-årige Raul Castro vil ende i et amerikansk fængsel.

- Vi forventer, at han dukker op her af egen vilje eller på anden måde og kommer i fængsel, siger Blanche ifølge AFP onsdag på et pressemøde i Miami i Florida.

Cubas regering har afvist de amerikanske anklager mod Castro som "falske", lyder det på statsligt tv i Cuba onsdag aften dansk tid.

/ritzau/

USA's justitsministerium har rejst tiltale mod Cubas tidligere præsident Raul Castro.

Det fremgår af retsdokumenter, der er offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Raul Castro, som i dag er 94 år, er tiltalt for fire tilfælde af drab, to tilfælde af ødelæggelse af fly og ét tilfælde af sammensværgelse om at dræbe amerikanske statsborgere.

USA's fungerende justitsminister, Todd Blanche, siger, at han forventer, at Castro kommer til USA "af egen vilje eller på anden vis".

Ud over den amerikanske stat er fem personer nævnt som sagsøgere, viser retsdokumenterne ifølge Reuters.

Amerikanske medier har i den seneste uge skrevet, at det var ventet, at USA ville rejse tiltale for en hændelse i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere med base i USA.

Den cubanske regering har tidligere argumenteret for, at angrebet i 1996 var et legitimt svar på, at flyene krænkede cubansk luftrum.

Raul Castro var Cubas forsvarsminister på det tidspunkt.

I en udtalelse onsdag siger Cubas nuværende præsident, Miguel Diaz-Canel, at tiltalen vedrørende de to nedskudte fly i 1996 er et "politisk træk uden juridisk grundlag".

USA's tiltale har kun til formål at "føje til den sag, de er ved at fabrikere for at retfærdiggøre vanviddet ved en militær aggression mod Cuba", skriver Diaz-Canel i et opslag på X.

Tiltalen mod Raul Castro kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har øget presset på det kommunistisk ledede Cuba.

Trump har også ytret ønske om et regimeskifte.

USA har reelt indført en blokade mod Cuba ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til øen.

Det har udløst strømafbrydelser og har forværret landets værste krise i årtier.

Raul Castro overtog præsidentposten i Cuba i 2008, efter at hans bror Fidel blev syg.

Fidel Castro, der havde været ved magten siden en revolution i 1959, døde i 2016.

Raul Castro trådte tilbage som præsident i 2018, men er fortsat en magtfuld figur i cubansk politik.

Tiltalen mod ham er det seneste eksempel på, at USA's justitsministerium under Donald Trumps præsidentskab rejser tiltale mod Trumps politiske modstandere i både ind- og udland.

Historisk set er den type tiltaler sjældne i USA, skriver Reuters.

Tiltalen mod Castro minder om en tidligere narkotikasag mod Venezuelas fængslede ekspræsident Nicolas Maduro, som er allieret med Cuba.

Trump-administrationen brugte tiltalen mod Maduro som begrundelse for at sende amerikanske specialstyrker ind i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Maduro blev taget til fange og bragt til New York, hvor han afventer en retssag. Han har nægtet sig skyldig.

Trump truede i marts med, at Cuba "er det næste" efter Venezuela.

/ritzau/Reuters

USA's justitsministerium har rejst tiltale mod Cubas tidligere præsident Raul Castro.

Det fremgår af retsdokumenter, der er offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Raul Castro, som i dag er 94 år, er tiltalt for fire tilfælde af drab, to tilfælde af ødelæggelse af fly og ét tilfælde af sammensværgelse om at dræbe amerikanske statsborgere.

Ud over den amerikanske stat er fem personer nævnt som sagsøgere, viser retsdokumenterne ifølge Reuters.

Tiltalen kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har øget presset på det kommunistisk ledede Cuba.

USA har reelt indført en blokade mod Cuba ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til øen.

Det har udløst strømafbrydelser og har forværret landets værste krise i årtier.

Trump har også ytret ønske om et regimeskifte.

Amerikanske medier har i den seneste uge skrevet, at det var ventet, at USA vil rejse tiltale for en hændelse i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere med base i USA.

Onsdag klokken 19 dansk tid vil en ceremoni efter planen gå i gang i Miami for at mindes ofrene for nedskydningen.

USA's justitsministerium meddelte tirsdag, at man i den forbindelse vil komme med en meddelelse.

Den cubanske regering har tidligere argumenteret for, at angrebet i 1996 var et legitimt svar på, at flyene krænkede cubansk luftrum.

Raul Castro var Cubas forsvarsminister på det tidspunkt.

Siden overtog han præsidentposten i 2008, efter at hans bror Fidel blev syg.

Fidel Castro, der havde været ved magten siden en revolution i 1959, døde i 2016.

Raul Castro trådte tilbage som præsident i 2018, men er fortsat en magtfuld figur i cubansk politik.

Tiltalen mod ham er det seneste eksempel på, at USA's justitsministerium under Donald Trumps præsidentskab rejser tiltale mod Trumps politiske modstandere i både ind- og udland.

Historisk set er den type tiltaler sjældne i USA, skriver Reuters.

Tiltalen mod Castro minder om en tidligere narkotikasag mod Venezuelas fængslede ekspræsident Nicolas Maduro, som er allieret med Cuba.

Trump-administrationen brugte tiltalen mod Maduro som begrundelse for at sende amerikanske specialstyrker ind i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Maduro blev taget til fange og bragt til New York, hvor han afventer en retssag. Han har nægtet sig skyldig.

Trump truede i marts med, at Cuba "er det næste" efter Venezuela.

/ritzau/Reuters

Israels militær er i højeste alarmberedskab, efter at USA og Iran har truet hinanden med at genoptage krigen.

Det siger den israelske hærchef, Eyal Zamir, onsdag.

- Lige nu er IDF (militæret, red.) i højeste alarmberedskab og forberedt på enhver udvikling, siger Zamir i en udtalelse fra militæret.

USA's præsident, Donald Trump, gentager onsdag, at enten skal Iran underskrive en aftale, eller også vil USA "gøre arbejdet færdigt".

- Vi har ramt dem hårdt. Men det kan være, at vi bliver nødt til at ramme dem endnu hårdere, siger Trump.

- Alt er væk. Deres flåde er væk. Deres luftvåben er væk. Stort set alt. Det eneste spørgsmål er, skal vi gå ind og gøre arbejdet færdigt? Skriver de under på et dokument? Lad os se, hvad der sker, siger præsidenten ifølge Reuters.

Tidligere onsdag lød det fra Trump, at forhandlingerne med Iran om en fredsaftale er i slutfasen.

Men samtidig gentog han sine advarsler om, at der kan komme flere angreb, hvis Iran ikke indgår en aftale, der gør det umuligt for landet at udvikle et atomvåben.

Iran og USA har sendt forslag til aftaler frem og tilbage til hinanden, men har hidtil ikke kunnet nå til enighed. Det gælder tilsyneladende særligt i spørgsmålet om atomvåben.

Revolutionsgarden i Iran har advaret om, at krigen vil brede sig ud over regionen, hvis USA og Israel genoptager angrebene.

Irans chefforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, advarer onsdag om, at USA gør klar til at genoptage krigen.

- Fjendens bevægelser, både de åbenlyse og de skjulte, viser, at på trods af økonomisk og politisk pres har den ikke opgivet sine militære mål. Den forsøger at indlede en ny krig, siger Ghalibaf.

En midlertidig våbenhvile mellem parterne har været i kraft siden 8. april.

/ritzau/AFP

Israels militær er i højeste alarmberedskab, efter at USA og Iran har truet hinanden med at genoptage krigen.

Det siger den israelske hærchef, Eyal Zamir, onsdag.

- Lige nu er IDF (militæret, red.) i højeste alarmberedskab og forberedt på enhver udvikling, siger Zamir i en udtalelse fra militæret.

USA's præsident, Donald Trump, gentager onsdag, at enten skal Iran underskrive en aftale, eller også vil USA "gøre arbejdet færdigt".

- Alt er væk. Deres flåde er væk. Deres luftvåben er væk. Stort set alt. Det eneste spørgsmål er, skal vi gå ind og gøre arbejdet færdigt? Skriver de under på et dokument? Lad os se, hvad der sker, siger præsidenten ifølge Reuters.

Tidligere onsdag havde Revolutionsgarden i Iran advaret om, at krigen vil brede sig ud over regionen, hvis USA og Israel genoptager angrebene.

Irans chefforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, advarer onsdag om, at USA gør klar til at genoptage krigen.

- Fjendens bevægelser, både de åbenlyse og de skjulte, viser, at på trods af økonomisk og politisk pres har den ikke opgivet sine militære mål. Den forsøger at indlede en ny krig, siger Ghalibaf.

En midlertidig våbenhvile mellem parterne har været i kraft siden 8. april.

/ritzau/AFP

USA's justitsministerium har rejst tiltale mod Cubas tidligere præsident Raul Castro.

Det oplyser en højtstående embedsmand i Trump-administrationen onsdag ifølge Reuters.

Tiltalen kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har øget presset på det kommunistisk ledede Cuba.

USA har reelt indført en blokade mod Cuba ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til øen.

Det har udløst strømafbrydelser og har forværret landets værste krise i årtier.

Trump har også ytret ønske om et regimeskifte.

Den højtstående embedsmand, der oplyser til Reuters, at der nu er rejst tiltale, har ikke umiddelbart sagt, hvad tiltalen handler om.

Der er heller ikke umiddelbart nogen officiel bekræftelse fra Det Hvide Hus eller USA's justitsministerium.

Men amerikanske medier har i den seneste uge skrevet, at det var ventet, at USA vil rejse tiltale for en hændelse i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere med base i USA.

Onsdag klokken 19 dansk tid vil en ceremoni efter planen gå i gang i Miami for at mindes ofrene for nedskydningen.

USA's justitsministerium meddelte tirsdag, at man i den forbindelse vil komme med en meddelelse.

Den cubanske regering har tidligere argumenteret for, at angrebet i 1996 var et legitimt svar på, at flyene krænkede cubansk luftrum.

Raul Castro var Cubas forsvarsminister på det tidspunkt.

Siden overtog han præsidentposten i 2008, efter at hans bror Fidel blev syg.

Fidel Castro, der havde været ved magten siden en revolution i 1959, døde i 2016.

Raul Castro trådte tilbage som præsident i 2018, men er fortsat en magtfuld figur i cubansk politik.

Tiltalen mod ham er det seneste eksempel på, at USA's justitsministerium under Donald Trumps præsidentskab rejser tiltale mod Trumps politiske modstandere i både ind- og udland.

Historisk set er den type tiltaler sjældne i USA, skriver Reuters.

Tiltalen mod Castro minder om en tidligere narkotikasag mod Venezuelas fængslede ekspræsident Nicolas Maduro, som er allieret med Cuba.

Trump-administrationen brugte tiltalen mod Maduro som begrundelse for at sende amerikanske specialstyrker ind i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Maduro blev taget til fange og bragt til New York, hvor han afventer en retssag. Han har nægtet sig skyldig.

Trump truede i marts med, at Cuba "er det næste" efter Venezuela.

/ritzau/Reuters

USA's justitsministerium har rejst tiltale mod Cubas tidligere præsident Raul Castro.

Det oplyser en højtstående embedsmand i Trump-administrationen onsdag ifølge Reuters.

Tiltalen kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har øget presset på det kommunistisk ledede Cuba.

USA har reelt indført en blokade mod Cuba ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til øen.

Det har udløst strømafbrydelser og har forværret landets værste krise i årtier.

Den 94-årige Raul Castro var Cubas forsvarsminister, før han overtog præsidentposten i 2008, efter at hans bror blev syg.

Fidel Castro, der havde været ved magten siden en revolution i 1959, døde i 2016.

/ritzau/Reuters

Dommen i sagen om færgen "Scandinavian Star" vil blive søgt anket til landsretten.

Det oplyser Mike Axdal, som er en af sagsøgerne i sagen.

- Vi havde håbet på et andet resultat af hensyn til de forurettede, men vi må videre i retssystemet, siger han til Ritzau som kommentar til onsdagens dom.

Søfartsstyrelsen er af Retten i Næstved blevet frifundet i den sag, som Axdal og 46 andre havde anlagt.

De påstod, at styrelsen havde krænket overlevendes og pårørendes menneskerettigheder, fordi færgen ikke blev kontrolleret, inden den 1. april 1990 blev sat i fart på ruten mellem Danmark og Norge.

Efter få dage hærgede en storbrand skibet, da det var undervejs fra Oslo til København. I alt 159 mennesker mistede livet.

Mike Axdal var skibsmaler og var med på sejladsen. Både hans far og bror overlevede ikke.

Han er også formand for den danske støtteforening for de overlevende og pårørende.

Under retssagen har advokaterne gennemgået et stort materiale om sagen og hørt adskillige vidner. De tre dommeres konklusion er, at Søfartsstyrelsen frifindes.

Styrelsen havde ingen pligt til at gennemføre en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart. Og i øvrigt ville en sådan kontrol ikke have hindret den skæbnesvangre sejlads og brand, konkluderer retten.

- Nu skal svesken på disken, siger Mike Axdal. Flere dokumenter, som ikke har været fremlagt under sagen, skal frem i lyset under en kommende ankesag i landsretten, mener han.

Sagsøgerne havde fået bevilget fri proces til sagen i byretten mod Søfartsstyrelsen.

Ifølge advokat Lisa Dalgas Christensen fra Pramming Advokater har flere af sagsøgerne allerede tilkendegivet, at de ønsker at anke dommen.

- Der skal også søges om fri proces igen, fordi den kun gjaldt i byretten, siger hun til Ritzau.

Lisa Dalgas Christensen kan onsdag eftermiddag ikke svare på, hvor mange af de 47 sagsøgere der ønsker at anke, da advokaterne endnu ikke havde haft mulighed for at tale med dem alle.

/ritzau/