Tyskerne skal fremover ikke kunne melde sig syge fra arbejde uden at tage forbi en læge og få en lægeerklæring allerede på første sygedag.

Sådan lyder en del af en reformpakke, som forbundskansler Friedrich Merz' regering har fremlagt i Forbundsdagen i denne uge.

Regeringens tiltag, der - hvis det vedtages - vil betyde, at tyskerne fysisk skal møde op hos lægen på deres første sygedag, har til formål at nedbringe landets høje sygefravær.

Men både dette forslag og andre tiltag møder kritik fra de tyske fagforeninger.

Forbundsformand Christiane Benner fra IG Metall siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at regeringskoalitionen med de fremlagte forslag har opfyldt arbejdsgivernes "asociale ønskeliste", som hun betegner det.

Benner betegner også andre dele af de planlagte ændringer som et "angreb på de ansattes rettigheder".

Det gælder især planerne om at udvide mulighederne for at ansætte folk på tidsbegrænsede kontrakter.

- Mistilliden til medarbejderne og en udvidelse af vanviddet med tidsbegrænsede ansættelser skaber ikke vækst, siger en anden fagforeningsleder, Frank Werneke fra servicefagforbundet Verdi, til dpa.

Merz' reformforslag kommer, efter at en undersøgelse tidligere på året viste, at tyskerne i gennemsnit tager 19,5 sygedage om året.

Det er en markant stigning fra de omkring 13 dage årligt, der var gennemsnittet i 2018.

Det er også blandt de højeste sygefravær i Europa, skriver mediet Deutsche Welle.

RITZAU

En 72-årig vicevært er fortsat i svært tilskadekommen tilstand, efter at han faldt ned fra en fransk altan på Frederikssundsvej i København tidligere fredag.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser vagtchef Dyre Sønnicksen ved Københavns Politi fredag aften.

Altanen skal være faldet ned eller have givet efter, mens personen har stået på den eller har lænet sig op ad gelænderet. Derfor skal det nu undersøges, hvordan ulykken kunne ske.

En bygningskonstruktør skal mandag kigge på de øvrige altaner på ejendommen.

- Ejeren af bygningen har givet forbud til alle beboere om ikke at benytte deres altaner, tilføjer Dyre Sønnicksen.

Københavns Politi modtog anmeldelsen omkring klokken 12 fredag middag, hvorefter politi, brandvæsen og redningsmandskab rykkede ud til Frederikssundsvej, som ligger i Københavns Nordvestkvarter.

RITZAU

Pave Leo XIV opfordrer fredag i en tale til, at der vises "mådehold" i den offentlige debat i USA.

Talen, som den amerikanskfødte pave holdt i forbindelse med USA's fejring af 250-årsdagen for landets uafhængighed, er hans første med fokus på amerikansk politik.

Uden at nævne præsident Donald Trump ved navn opfordrede Leo amerikanerne til at finde "fælles fodslag".

Han talte også om, hvordan indvandrere gennem århundreder har formet USA's fremtid.

Pavens tale, der blev sendt via video til USA's Nationale Forfatningscenter i Philadelphia, syntes at rumme flere indirekte budskaber rettet mod Trumps politiske stil. En stil, der har splittet amerikanerne.

Pave Leo og præsident Trump er gentagne gange stødt sammen i de seneste måneder som følge af pavens kritik af blandt andet krigen mod Iran og Trumps hårde kurs mod indvandring i USA.

Trump har kaldt paven "svag" i forhold til kriminalitet og "elendig" på det udenrigspolitiske område.

Paven har omvendt sagt, at han "ikke er bange" for Trump.

I sin tale fredag opfordrer Leo til "en offentlig debat præget af mådehold, respekt for andres synspunkter og en vedvarende bestræbelse på at finde fælles fodslag".

Han udtrykker håb om, at 250-årsdagen for USA's uafhængighedserklæring vil blive en anledning til "på højtidelig vis igen at forpligte sig" til de idealer, som USA blev grundlagt på.

RITZAU/AFP

Tre mænd er ved en domstol i Belfast fredag blevet frifundet for at have spillet en rolle i drabet på den nordirske journalist Lyra McKee for syv år siden.

Det skriver det britiske medie BBC og nyhedsbureauet AFP.

29-årige Lyra McKee blev ramt af ét af fire skud, der blev affyret mod nordirsk politi under en demonstration i april 2019.

Hun befandt sig ved siden af nogle af politiets køretøjer og blev ramt.

Demonstrationen fandt sted i byen Londonderry, der af irske republikanere kaldes Derry.

Ingen af de tre tiltalte mænd var anklaget for at have affyret det dræbende skud, men for at have hjulpet den gerningsmand, der skød.

Dog var de alle tre anklaget for drab, idet anklagemyndigheden mente, at adskillige mennesker havde været involveret i det dødelige angreb.

Forsvarere for de tre mænd har kaldt anklagerne "ren spekulation".

Alle tre mænd har nægtet sig skyldige. De valgte alle at undlade at afgive forklaring i løbet af den langvarige retssag.

Efter at dommen var blevet læst op, sagde Lyra McKees søster Nichola Corner til de forsamlede journalister, at familien føler sig "dybt svigtet" af retssystemet.

- I dag har været et kæmpestort chok for os som familie, siger hun ifølge AFP.

Nichola Corner kritiserer i samme åndedrag den "tavshedskultur", der findes i Nordirland.

- Folk er bange for at sige noget, de er bange for at fortælle sandheden, de er bange for at dele de oplysninger, de har, siger hun.

Hun tilføjer, at over 150 mennesker var til stede den dag i april 2019, og de har potentielt været vidner til drabet på hendes søster.

- Den tavshedskultur må stoppe i Nordirland. Det er uretfærdigt over for ofrene, siger Nichola Corner.

Retssagen har varet i over to år.

I alt var ni mænd på anklagebænken og tiltalt for sammenlagt 52 lovovertrædelser, som de nægtede sig skyldige i, skriver BBC.

Ud over drab lød sigtelserne blandt andet på urostiftelse.

RITZAU

Allan Blak, som fredag er blevet ekskluderet fra Dansk Folkeparti, siger, at han forsøgte at trække sine kritiske udtalelser i Jyllands-Posten tilbage, inden interviewet blev trykt.

Det fortæller politikeren, som er byrådsmedlem i Lolland Kommune, til TV2 Øst.

Allan Blak fortæller til mediet, at Dansk Folkepartis sekretariats- og organisationschef, Kenneth Kristensen Berth, gav ham besked på at trække udtalelserne tilbage, efter at Jyllands-Posten havde forelagt Blaks kritik for partiet.

- Han siger, at jeg skal trække min udtalelse tilbage, og det skal jeg gøre per mail. Og han sender mig en mailadresse til journalisten. Så jeg skriver til journalisten, at jeg skal trække den tilbage. Men han svarer, at de vil trykke det, for det er sagt til citat, siger han.

Ifølge Allan Blak har han sendt den besked videre til Kenneth Kristensen Berth, men han hørte ikke yderligere, skriver TV2 Øst.

Dansk Folkeparti har over for Ritzau ikke nogen kommentarer til det ekskluderede byrådsmedlems udtalelser.

Fredag morgen udgav Jyllands-Posten et interview med Allan Blak, hvori han retter en kritik af Dansk Folkepartis nye udlændingeprofil, der i hans optik er for grov. Samtidig erklærede han sig utilfreds med en for hård topstyring i partiet.

I interviewet spåede Allan Blak, at han kunne risikere at blive ekskluderet.

Og allerede fredag eftermiddag kom konsekvensen.

Den slags offentlige uenigheder gider partitoppen ikke finde sig i, lyder det i en besked til DR.

- I Dansk Folkeparti gider vi ikke historier om intern uenighed i medierne. Det skal holdes internt, skrev Kenneth Kristensen Berth til DR.

I et nyt interview med Jyllands-Posten, som avisen har offentliggjort fredag eftermiddag, bliver Allan Blak spurgt til, om han fortryder, at han stillede op til det første interview.

- Det gør jeg. For det er DF, jeg står mig bedst i. Så jo, det gør jeg. Det var der, jeg ville være, lyder det.

Allan Blak er ifølge Lolland Kommunes hjemmeside også 2. viceborgmester i kommunen. Efter hans ekskludering har Dansk Folkeparti ét medlem af byrådet på Lolland.

RITZAU

Fredag aften er der fortsat forskellige meldinger om tilstanden på en 32-årig svensk mand, der blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København.

Manden er ansat i svensk politi, og det svenske politiforbunds forperson siger i en kommentar, at hendes kollega er "gået bort". Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Københavns Politi skriver i en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update fredag klokken 17.47, at man melder ud på kanalen, når der er nyt om forurettedes tilstand.

Ritzau har kontaktet det svenske politiforbund, som henviser til politimyndighedens presseafdeling.

- Rigspolitichefen har også afgivet en udtalelse i dag, tilføjer forbundet.

Den svenske rigspolitichef, Petra Lundh, og vicerigspolitichef Stefan Hector sendte tidligere fredag en fælles kondolence ud.

- Vores tanker går til hans familie, slægtninge og venner. Vi tænker også på hans kolleger og alle, der sørger over ham. I denne svære tid beder vi om respekt for familien og deres behov for at sørge i fred, udtaler de ifølge det svenske medie SVT.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, har i en skriftlig udtalelse udtrykt sin medfølelse med familien til den 32-årige mand, der var på ferie i Danmark.

- Mange af os er blevet berørt af den forfærdelige nyhed om, at en svensk politibetjent på ferie i Danmark er død i København. Mine tanker er hos familien og alle de pårørende, som har mistet en elsket, siger Kristersson i en skriftlig kommentar til TT.

Under et grundlovsforhør fredag har anklageren i sagen dog ifølge B.T. læst op, at offeret ikke er erklæret død, men at han har livstruende skader.

En 31-årig mand er sigtet for vold i sagen. Han er fredag blevet varetægtsfængslet i 26 dage.

Det skriver flere medier, herunder TV 2 og B.T., som har været til stede ved grundlovsforhøret.

Ifølge sigtelsen afgav den 31-årige mand et hårdt knytnæveslag på offerets hals ved storskærmsarrangementet tirsdag aften. Det skriver TV 2.

Den 31-årige meldte sig selv til politiet, efter at politiet havde udsendt et billede af ham med en opfordring til at melde sig.

Manden nægter sig skyldig i vold. Han ønskede ikke at udtale sig under retsmødet fredag.

En video fra den aften, hvor hændelsen skete, blev afspillet i retten for midlertidigt lukkede døre. Grundet de lukkede døre kender offentligheden ikke videoens indhold.

Dommeren har ud fra videoen vurderet, at der er en særligt bestyrket mistanke om, at den sigtede er skyldig. Derfor blev han varetægtsfængslet frem til 29. juli.

Både den sigtede og forurettede i sagen er beskyttet af et navneforbud. Det betyder, at det er strafbart at dele oplysninger, der vil kunne identificere dem.

RITZAU

Allan Blak, som fredag er blevet ekskluderet fra Dansk Folkeparti, siger, at han forsøgte at trække sine kritiske udtalelser i Jyllands-Posten tilbage, inden interviewet blev trykt.

Det fortæller politikeren, som er byrådsmedlem i Lolland Kommune, til TV2 Øst.

Allan Blak fortæller til mediet, at Dansk Folkepartis partisekretær, Kenneth Kristensen Berth, gav ham besked på at trække udtalelserne tilbage, efter at Jyllands-Posten over for partisekretæren havde forelagt hans kritik for partiet.

- Han siger, at jeg skal trække min udtalelse tilbage, og det skal jeg gøre per mail. Og han sender mig en mailadresse til journalisten. Så jeg skriver til journalisten, at jeg skal trække den tilbage. Men han svarer, at de vil trykke det, for det er sagt til citat, siger han.

Ifølge Allan Blak har han sendt den besked videre til Kenneth Kristensen Berth, men han hørte ikke yderligere, skriver TV2 Øst.

Dansk Folkeparti har over for Ritzau ikke nogen kommentarer til det ekskluderede byrådsmedlems udtalelser.

Fredag morgen udgav Jyllands-Posten et interview med Allan Blak, hvori han retter en kritik af Dansk Folkepartis nye udlændingeprofil, der i hans optik er for grov. Samtidig erklærede han sig utilfreds med en for hård topstyring i partiet.

I interviewet spåede Allan Blak, at han kunne risikere at blive ekskluderet.

RITZAU

I en sag om tyveri af en sættevogn på havnen i Hirtshals er to rumænske mænd fredag blevet varetægtsfængslet af Retten i Hjørring.

Sættevognen var lastet med måleudstyr til en værdi af 1,1 million kroner.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Anholdelsen af mændene skete torsdag på motorvejen ved Aalborg på baggrund af en efterforskning, som en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi havde iværksat.

I udlændingekontrolafdelingerne i både den sønderjyske politikreds og i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi findes særlige grupper, som står for såkaldt proaktiv, det vil sige fremadrettet, efterforskning.

Jævnligt afsløres på den måde omrejsende kriminelle, der er kommet ind over grænsen.

I tidligere sager har det handlet om organiserede tyverier af for eksempel sprøjtemidler, kaffe og dyre biler.

I den aktuelle sag om den hollandsk indregistrerede sættevogn er de to sigtede mænd henholdsvis 37 og 39 år.

RITZAU

Iran har taget hul på en ugelang række af begravelsesoptog for landets afdøde øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Han blev dræbt 28. februar i de første af mange luftangreb, som Israel og USA rettede mod Iran.

Khameneis kiste står fredag fremme i Teherans store Imam Khomeini-moské.

Den ventes i de kommende dage at blive bragt til Qom, Najaf og Kerbala, som er de vigtigste shiamuslimske centre i henholdsvis Iran og Irak.

Torsdag bliver Khamenei, der ledede Iran i 37 år, stedt til hvile i Mashhad, hvor Irans helligste valfartssted ligger.

Ceremonierne skal demonstrere offentlig opbakning til Den Islamiske Republiks teokratiske styre, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hans kiste blev sent torsdag vist frem for en stor menneskemængde af grædende tilhængere, som svajede frem og tilbage og slog sig for hovedet i takt til en klagesang.

Imens blev blomster kastet ud til de fremmødte.

Fremtrædende repræsentanter fra Pakistan, Irak og Armenien er blandt de gæster, der er mødt frem for at vise den dræbte ayatollah en sidste respekt.

Repræsentanter for Kina og Rusland ventes også at deltage.

Den øverste chef for Irans magtfulde Revolutionsgarde, Ahmad Vahidi, er mødt frem ved ceremonien i Teheran fredag.

Vahidi er ikke blevet set offentligt i de seneste fire måneder.

Efter Khameneis død menes Vahidi, Revolutionsgarden og andre af Irans mere konservative kræfter at have fået mere magt og indflydelse - ikke mindst over de igangværende forhandlinger med USA og de militære trusler i Hormuzstrædet.

Ifølge analytikere er opbakningen til det gejstlige styre meget begrænset.

Irans nye øverste leder, Khameneis søn Mojtaba Khamenei, er ikke blevet set på nye billeder, siden han blev såret i det angreb, der dræbte hans far.

Årelange sanktioner har sat den iranske økonomi i stå, mens gentagne landsdækkende protestbølger er blevet slået ned med stadig større magtanvendelse fra sikkerhedsstyrkerne.

Det kulminerede med drabet på tusindvis af demonstranter i januar.

Til trods for de problemer håber Irans styre at kunne mobilisere millioner af sørgende til begravelsen.

Gaderne i Teheran er fredag under skærpet kontrol.

Militærets og politiets biler patruljerer langs de største veje, mens medlemmer af den sortklædte frivillige Basij-milits patruljerer på motorcykler.

Iran har advaret USA og Israel mod at foretage angreb under begravelsen af Ali Khamenei.

RITZAU/Reuters

Fredag eftermiddag er der forskellige meldinger om tilstanden på en 32-årig svensk mand, der blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København.

Manden er ansat i svensk politi, og det svenske politiforbunds forperson siger i en kommentar, at hendes kollega er "gået bort". Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, har i en skriftlig udtalelse udtrykt sin medfølelse med familien til den 32-årige, der var på ferie i Danmark.

- Mange af os er blevet berørt af den forfærdelige nyhed om, at en svensk politibetjent på ferie i Danmark er død i København. Mine tanker er hos familien og alle de pårørende, som har mistet en elsket, siger Kristersson i en skriftlig kommentar til TT.

Under et grundlovsforhør fredag har anklageren i sagen dog ifølge B.T. læst op, at offeret ikke er erklæret død, men at han har livstruende skader.

I Københavns Politi ønsker man lidt efter klokken 15 ikke over for Ritzau at udtale sig om mandens tilstand.

En 31-årig mand er sigtet for vold i sagen. Han er fredag blevet varetægtsfængslet i 26 dage.

Det skriver flere medier, herunder TV 2 og B.T., som har været til stede ved grundlovsforhøret.

Ifølge sigtelsen afgav den 31-årige mand et hårdt knytnæveslag på offerets hals ved storskærmsarrangementet tirsdag aften. Det skriver TV 2.

Den 31-årige meldte sig selv til politiet, efter at politiet havde udsendt et billede af ham med en opfordring til at melde sig.

Manden nægter sig skyldig i vold. Han ønskede ikke at udtale sig under retsmødet fredag.

En video fra den aften, hvor hændelsen skete, blev afspillet i retten for midlertidigt lukkede døre. Grundet de lukkede døre kender offentligheden ikke videoens indhold.

Dommeren har ud fra videoen vurderet, at der er en særligt bestyrket mistanke om, at den sigtede er skyldig. Derfor blev han varetægtsfængslet frem til 29. juli.

Både den sigtede og forurettede i sagen er beskyttet af et navneforbud. Det betyder, at det er strafbart at dele oplysninger, der vil kunne identificere dem.

RITZAU

En 31-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet sigtet for farlig vold ved et storskærmsarrangement i København, der fandt sted tirsdag.

Offeret, en 32-årig svensk mand, der arbejder i politiet, og som var kommet til Danmark på ferie, meldes i livsfare.

Ifølge politiet sigtelse blev han tildelt et hårdt knytnæveslag. Resultatet var svære skader på hals og hoved, herunder en hjerneblødning og brud på nakkehvirvel.

Det er kommet frem ved grundlovsforhøret i Københavns Byret.

Efter at have set en video af overfaldet har dommeren konkluderet, at der er en såkaldt særlig bestyrket mistanke mod den 31-årige. Han fængsles i 26 dage af hensyn til retshåndhævelsen - altså folks retsfølelse.

Videoen blev afspillet bag lukkede døre.

Sigtelsen drejer sig om vold af særlig rå karakter. Den 31-årige er tidligere - i 2017 - blevet straffet for et drabsforsøg. Det resulterede i en dom på fængsel i syv år.

Ifølge B.T. er han desuden tiltalt i en anden sag om vold. Den blev i foråret udsat.

Manden meldte sig selv fredag morgen, efter at politiet havde efterlyst ham med et foto.

I retsmødet fredag ønskede han ikke at besvare spørgsmål. Men det kom frem, at han nægter sig skyldig i særlig grov vold.

Overfaldet skete tirsdag aften cirka klokken 20.45.

Vidner har forklaret politiet, at der opstod uro, da Norge scorede deres andet mål i aftenens fodboldkamp, som blev vist på storskærm.

Nogle svenske tilskuere kastede tilsyneladende med øl. Nogle mænd blev angiveligt ramt. Og derefter blev den 32-årige ramt af det, som politiet beskriver som et hårdt knytnæveslag til hals eller kæbe.

Arrangementet blev afbrudt efter voldsepisoden.

Den 31-årige mand er blevet varetægtsfængslet frem til den 29. juli.

RITZAU

Fredag eftermiddag er der forskellige meldinger om tilstanden på en 32-årig svensk mand, der blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København.

Manden er ansat i svensk politi, og det svenske politiforbunds forperson siger i en kommentar, at hendes kollega er "gået bort". Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, har i en skriftlig udtalelse udtrykt sin medfølelse med familien til den 32-årige, der var på ferie i Danmark.

Under et grundlovsforhør fredag har anklageren i sagen dog ifølge B.T. læst op, at offeret ikke er erklæret død, men at han har livstruende skader.

I Københavns Politi ønsker man lidt efter klokken 15 ikke over for Ritzau at udtale sig om mandens tilstand.

En 31-årig mand er sigtet for vold i sagen. Han er fredag blevet varetægtsfængslet i 26 dage.

Det skriver flere medier, herunder TV 2 og B.T., som har været til stede ved grundlovsforhøret.

Ifølge sigtelsen afgav den 31-årige mand et hårdt knytnæveslag på offerets hals ved storskærmsarrangementet. Det skriver TV 2.

RITZAU

En læge, der tidligere har optrådt i TV 2-programmet "Operation X", idømmes 16 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste for at have snydt det offentlige for to millioner kroner.

Det har Retten i Glostrup afgjort fredag, oplyser specialanklager Henrik Uhl Pedersen til Ritzau.

Lægen, der hedder Jesper Gram, frakendes retten til at drive eller deltage i ejerkredsen i en lægeklinik.

Han er fundet skyldig i – fra sin lægepraksis i Søborg – at have givet Region Hovedstaden urigtige eller vildledende oplysninger mellem 2019 og 2021.

Manden er dømt for at have udført unødvendige konsultationer og behandlinger.

I "Operation X"-programmet blev det fremført, at han tog unødvendige blodprøver i tilfælde af blandt andet fodsvamp og en recept på p-piller.

Det gjorde ifølge politiet, at han kunne fakturere regionen for ydelser og tillægsydelser for ikke under to millioner kroner for meget.

Manden har betalt pengene tilbage, fortæller anklageren.

Han har nægtet sig skyldig i sagen. Hans forsvarer har oplyst til TV 2, at han vil anke dommen.

- Jeg er ikke en læge, der bare tager en blodprøve for at tjene 44 kroner, skal han ifølge TV 2 have sagt i byretten.

Ifølge hans forklaring skyldtes det høje antal af årskontroller, at hans klinik lå i et område, hvor mange borgere havde kroniske livsstilssygdomme.

Retten har med straffen lagt vægt på, at der har været en lang sagsbehandlingstid, og at manden har gode personlige forhold.

Ifølge TV 2's oplysninger skal han aftjene 200 timers samfundstjeneste.

Tilbage i 2021 bragte TV 2 afsnittet af "Operation X" med titlen "Når lægen lyver", hvori manden blev afsløret.

Efter programmet rejste anklagemyndigheden tiltale i sagen.

I en anden sag, der blev afgjort i november sidste år, blev to nordsjællandske læger fundet skyldige i at have svindlet Region Hovedstaden i godt 13.000 tilfælde.

I flere tilfælde var patienterne døde, men alligevel krævede lægerne, at Region Hovedstaden skulle betale for at have udført ydelser til personerne.

RITZAU

Fredag eftermiddag er der forskellige meldinger om tilstanden på en 32-årig svensk mand, der blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København.

Manden er ansat i svensk politi, og det svenske politiforbunds forperson siger i en kommentar, at hendes kollega er "gået bort". Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Den svenske statsminister har i en skriftlig udtalelse udtrykt sin medfølelse med familien til den 32-årige, der var på ferie i Danmark.

I Københavns Politi ønsker man lidt efter klokken 15 ikke over for Ritzau at udtale sig om mandens tilstand.

RITZAU

Blot timer efter at en lokal Dansk Folkeparti-politiker luftede kritik af topstyring i Dansk Folkeparti, har toppen af partiet smidt ham ud.

Der er tale om Allan Blak, der er lokalformand for partiet og 2. viceborgmester i Lolland Kommune.

Fredag morgen udgav Jyllands-Posten et interview med Allan Blak, hvori han retter en kritik af Dansk Folkepartis nye udlændingeprofil, der i hans optik er for grov. Samtidig erklærede han sig utilfreds med en for hård topstyring i partiet.

I interviewet spåede Allan Blak, at han kunne risikere at blive ekskluderet.

Og allerede fredag eftermiddag kom konsekvensen.

Den slags offentlige uenigheder gider partitoppen ikke finde sig i, lyder det i en besked til DR.

- I Dansk Folkeparti gider vi ikke historier om intern uenighed i medierne. Det skal holdes internt, skriver organisationschef Kenneth Kristensen Berth til DR fredag eftermiddag.

Han fortsætter:

- Derfor har vi i dag valgt at ekskludere Allan Blak. Der er kort proces med den slags i Dansk Folkeparti – det har der altid været.

I Allan Blaks interview gav han udtryk for utilfredshed med en ny linje fra partiets top.

De seneste år er retorikken blevet for "grov". Kampagner giver nu et indtryk af, at alle udlændinge skal ud af landet – lige meget hvem det er, mener Allan Blak.

- Det er ikke det Dansk Folkeparti, jeg kender. Jeg ser os som et parti, der gerne vil have udlændinge, som bidrager til Danmark. Det er de kriminelle og samfundsnasserne, vi ikke vil have, sagde han til Jyllands-Posten.

Allan Blak forklarede, at han har haft denne følelse siden januar.

Han har tumlet med tankerne om, hvorvidt han bør melde sig ud af partiet. I stedet ville han nu forsøge at blive valgt til partiets hovedbestyrelse for at præge retningen indefra.

Utilfredsheden med partitoppen stammede også fra flere eksempler på topstyring.

Konkret berettede Allan Blak om en bred utilfredshed blandt partiets medlemmer og håbefulde kandidater om, at partiets top på hård vis bestemte, hvem der måtte opstilles til folketingsvalget.

I interviewet luftede Allan Blak selv tanken om, hvorvidt han ville være blevet smidt ud af partiet, inden han kunne nå at stille op til hovedbestyrelsen på landsmødet i september.

Det viste sig at blive en aktuel forudsigelse.

RITZAU

Rådet for Den Europæiske Union sanktionerer seks russere, fordi de har været involveret i udvikling af kemiske våben - herunder især giftstoffet epibatidin.

Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

Giftstoffet epibatidin er blevet fundet i prøver fra den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs krop efter hans død.

Fundet af giftstoffet har ledt til den konklusion, at forgiftning med epibatidin med "stor sandsynlighed" var skyld i Navalnyjs død. Det skriver Rådet for Den Europæiske Union.

De seks russiske personer er ifølge rådet videnskabsfolk og forskere fra det militære område.

Nogle af forskerne har arbejdet for det russiske forskningscenter Signal Scientific Centre, lyder det.

Her har de forsket og publiceret artikler om fremstilling af epibatidin og har på den måde ifølge EU været involveret i udviklingen af et kemisk våben.

Giftstoffet epibatidin findes naturligt i skindet på frøer, som normalt lever i Sydamerika.

EU har nu indført begrænsende foranstaltninger mod i alt 31 personer og 6 selskaber for brug og spredning af kemiske våben.

Sanktionerne inkluderer indefrysning af aktiver og indrejseforbud i EU.

Aleksej Navalnyj døde 16. februar 2024, mens han sad fængslet i Rusland. Han blev 47 år.

De russiske myndigheder meddelte dengang, at dødsårsagen var højt blodtryk på grund af kroniske hjerterytmeforstyrrelser.

Gennem længere tid er den russiske regering blevet beskyldt for at bruge gift mod politiske modstandere.

I 2018 blev den tidligere russiske spion Sergej Skripal udsat for nervegiften novitjok i den britiske by Salisbury, men overlevede.

Aleksej Navalnyj blev forgiftet første gang i 2020, hvor der også blev brugt novitjok. Han overlevede dog angrebet og blev efterfølgende behandlet i Tyskland.

Navalnyj rejste tilbage til Rusland i januar 2021, hvor han blev anholdt og senere fik sin fængselsdom. Han sad fængslet frem til sin død.

Den britiske regering har tidligere meddelt, at laboratorietests fandt epibatidin i Navalnyjs krop efter hans død. Det bakkede den svenske, franske, hollandske og tyske regering også op om.

USA's udenrigsminister Marco Rubio sagde i februar, at den amerikanske regering ikke så nogen årsag til at så tvivl om den anklage.

RITZAU