En tidligere præst er onsdag ved Retten i Næstved blevet idømt fem måneders fængsel for at have besiddet flere end 80.000 filer med seksuelt materiale med børn.

Det oplyser Retten i Næstved. Dommen er afsagt onsdag uden retsmøde.

Retten har desuden besluttet, at den tidligere præst, som hedder Tom Thygesen Frederiksen, ikke må virke som præst i fem år.

I et retsmøde i sidste uge tilstod han, at han var i besiddelse af over 80.000 ulovlige filer.

Den 60-årige var ansat i Hårslev Sogn, mens han downloadede de mange videoer og billeder med overgreb på børn.

Det var efter et tip fra fildelingstjenesten Dropbox, at politiet 17. maj 2024 ransagede præstens hjem og fandt 78.701 billeder og 2275 videoer - blandt andet på kirkens arbejdscomputere.

Tom Thygesen Frederiksen blev sygemeldt og siden suspenderet, inden han som følge af sagen sagde op.

Politiet fandt samlet 250 timers video på den tidligere præsts enheder.

716 af filerne er i den groveste kategori tre, hvor der indgår eksempelvis vold eller tvang.

I retsmødet i sidste uge forklarede den nu dømte tidligere præst, at han udviklede en pornoafhængighed og begyndte at downloade i 2017 til 2020.

Tilfældigvis havnede han på en side med letpåklædte teenagepiger, forklarede han.

- Der skete det ulykkelige, at - fordi det var forbudt - fik det en fascinationsværdi.

På hjemmesiden blev materialet angiveligt udskiftet hvert døgn, så han downloadede det.

- Jeg har skovlet alt ind, der var, sagde han og tilføjede, at han ikke havde kigget på det hele.

- Og det er også derfor, at der er kommet de her kategori 2 og 3 billeder ind, som jeg er meget, meget ulykkelig over.

Som sognepræst har han blandt andet haft sjælesorggrupper for unge.

Præsten har nu en plettet børneattest og kan derfor ikke blive sognepræst igen.

Konstitueret stiftskontorchef i Roskilde Stift, som Hårlev Sogn hører til, Morten Lystrup Thomsen, siger i en skriftlig udtalelse til Ritzau, at stiftet har nultolerance over for enhver krænkende adfærd.

- Vi tager denne sag meget alvorligt, da alle trygt skal kunne overlade deres børn i folkekirkens varetægt. Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan arbejde som præst i folkekirken, hvis der ikke kan hentes en børneattest.

- Desuden har vi nultolerance over for enhver krænkende adfærd og har klare procedurer for, hvor ansatte, frivillig og andre, der er tilknyttet folkekirken kan gå hen med viden, hvis de oplever eller har mistanke om grænseoverskridende opførsel, lyder det i udtalelsen.

/ritzau/

Ritzau erfarer onsdag i lighed med TV 2, at Nye Borgerlige har fået et nuværende folketingsmedlem til at stille op for partiet ved det kommende folketingsvalg.

Det er endnu ikke kendt, hvem det omtalte folketingsmedlem er.

Ritzau har ikke kunnet få bekræftet, om der er tale om en nuværende løsgænger eller et folketingsmedlem fra et andet parti. TV 2 mener at vide, at der er tale om en løsgænger.

Folketingsvalget skal afholdes inden udgangen af oktober.

Det kræver 20.195 vælgererklæringer at få lov til at stille op til et folketingsvalg, og Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

I valgloven fremgår det, at "de partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg".

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men efter en masse intern ballade har partiet ikke længere nogen medlemmer af Folketinget.

Ritzau har været i kontakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der oplyser følgende:

- Nye Borgerlige har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet rejst spørgsmål om, hvorvidt Nye Borgerlige kan blive opstillingsberettiget igen, hvis et andet medlem af Folketinget (det vil sige et medlem, der ikke ved folketingsvalget i 2022 var opstillet for Nye Borgerlige) skifter til Nye Borgerlige. Dette spørgsmål er derfor under behandling i ministeriet.

- Nye Borgerlige er - så vidt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er orienteret -- ikke aktuelt repræsenteret i Folketinget. Af den grund er partiet ikke aktuelt opstillingsberettiget til folketingsvalg.

/ritzau/

Ritzau erfarer onsdag i lighed med TV 2, at Nye Borgerlige har fået et nuværende folketingsmedlem til at stille op for partiet ved det kommende folketingsvalg.

Det er endnu ikke kendt, hvem det omtalte folketingsmedlem er.

Ritzau har ikke kunnet få bekræftet, om der er tale om en nuværende løsgænger eller et folketingsmedlem fra et andet parti. TV 2 mener at vide, at der er tale om en løsgænger.

Folketingsvalget skal afholdes inden udgangen af oktober.

Det kræver 20.195 vælgererklæringer at få lov til at stille op til et folketingsvalg, og Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

I valgloven fremgår det, at "de partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg".

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 syv mandater, men efter en masse intern ballade har partiet ikke længere nogen medlemmer af Folketinget.

Ritzau har været i kontakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der oplyser følgende:

- Nye Borgerlige har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet rejst spørgsmål om, hvorvidt Nye Borgerlige kan blive opstillingsberettiget igen, hvis et andet medlem af Folketinget (det vil sige et medlem, der ikke ved folketingsvalget i 2022 var opstillet for Nye Borgerlige) skifter til Nye Borgerlige. Dette spørgsmål er derfor under behandling i ministeriet.

- Nye Borgerlige er - så vidt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er orienteret -- ikke aktuelt repræsenteret i Folketinget. Af den grund er partiet ikke aktuelt opstillingsberettiget til folketingsvalg.

/ritzau/

En 36-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50'erne.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Tre andre mænd sidder allerede fængslet i sagen. De blev anholdt i Nyborg 31. januar.

Den 36-årige mand blev tidligere onsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Anklager Oliver Hjeresen, der mødte for anklagemyndigheden i grundlovsforhøret, oplyser, at den 36-årige nægtede sig skyldig i sigtelsen om frihedsberøvelse.

Han fortæller videre, at frihedsberøvelsen skal være sket 30. januar.

Den 36-årige blev i modsætning til de tre andre fængslede ikke anholdt på Fyn.

Han er fængslet de kommende fire uger. Efterfølgende skal en dommer på ny tage stilling til, om der er grundlag for at holde ham bag tremmer.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Da Michael B. Jordan og Delroy Lindo skulle præsentere aftenens første pris til den britiske filmfest Bafta, lød der pludselig et racistisk tilråb rettet mod de to skuespilleres hudfarve.

Ordet blev råbt af den skotske aktivist John Davidson, der har Tourettes syndrom. Han var til stede i salen, da hans liv er blevet filmatiseret i det biografiske komediedrama "I Swear".

I en erklæring, som det britiske medie Sky News bringer mandag aften, siger John Davidson, at han er "dybt rystet ("mortified", red.), hvis nogen anser mine ufrivillige tics for at være forsætlige eller have nogen betydning".

Ifølge John Davidson blev publikum i Royal Festival Hall, hvor årets Bafta-priser blev uddelt, orienteret om hans tics på forhånd. Arrangørerne understregede, at eventuelle grove ytringer, han skulle komme til at råbe, ikke afspejlede hans personlige holdninger.

- Jeg blev rørt af den store applaus, der kom efterfølgende, og følte mig velkommen og forstået i et miljø, der ellers ville være umuligt for mig, siger han ifølge Sky News.

Ifølge Sundhed.dk kan symptomerne ved Tourettes syndrom være komplekse vokale tics, som er gentagne ufrivillige ord, sætninger og fraser.

Det britiske film- og tv-akademi, der står bag Bafta-uddelingen, oplyser i en pressemeddelelse, at John Davidson forlod salen efterfølgende og så resten af uddelingen fra en skærm.

- Vi vil gerne takke ham for hans værdighed og hensyntagen til andre, på hvad der burde have været en festlig aften for ham, skriver det britiske film- og tv-akademi.

- Vi tager det fulde ansvar for at sætte vores gæster i en meget vanskelig situation, og vi undskylder til alle.

Film- og tv-akademiet sender en uforbeholden undskyldning til Michael B. Jordan og Delroy Lindo og til alle andre berørte.

- Vi vil gerne takke Michael og Delroy for deres utrolige værdighed og professionalisme, skriver akademiet og tilføjer:

- Vi vil lære af dette og holde inklusion i centrum for alt, hvad vi gør, og fastholde vores tro på film og historiefortælling som en kritisk kanal for medfølelse og empati.

Det britiske medie BBC, som sendte showet, har mandag aften undskyldt for ikke at have fjernet det racistiske tilråb, da showet blev sendt søndag aften på kanalen BBC One med to timers forsinkelse.

Mandag kunne kommentaren stadig også høres på BBC iPlayer, hvor showet kunne streames.

"I Swear", som bygger på John Davidsons liv, modtog to Bafta-priser.

Robert Aramayo modtog prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sit portræt af John Davidson.

Filmens anden Bafta blev givet for Bedste Casting.

/ritzau/

Ritzau erfarer onsdag i lighed med TV 2, at Nye Borgerlige har fået et nuværende folketingsmedlem til at stille op for partiet ved det kommende folketingsvalg.

Det er endnu ikke kendt, hvem det omtalte folketingsmedlem er.

Ritzau har ikke kunnet få bekræftet, om der er tale om en nuværende løsgænger eller et folketingsmedlem fra et andet parti.

Folketingsvalget skal afholdes inden udgangen af oktober.

/ritzau/

Christophe Leribault er blevet udpeget som ny direktør for kunstmuseet Louvre i Paris.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Leribault, der kommer fra en stilling som øverste chef for Versailles-slottet, tager over efter Laurence des Cars.

Hun stoppede som museumsdirektør tirsdag efter at være kommet under stigende pres i kølvandet på et juvelkup i oktober.

Direktøren for Louvre udpeges af den siddende franske præsident. Lige nu er det Emmanuel Macron.

Tirsdag kaldte han Laurence des Cars' beslutning om at træde tilbage for en "ansvarsfuld handling, på et tidspunkt hvor verdens største museum har brug for ro og en ny stærk drivkraft til at gennemføre store sikkerhedsprojekter".

I en udtalelse om præsidentens valg siger det franske kulturministerium, at den nye direktørs prioritet bliver netop at styrke museets sikkerhed.

Det skal ske for at genoprette tilliden, lyder det.

Der er for tiden en undersøgelse i gang af juvelkuppet, hvor franske kronjuveler med en værdi på hundredvis af millioner kroner blev stjålet ved højlys dag.

Des Cars tilbød allerede kort efter indbruddet 19. oktober at stoppe på sin post. Men på det tidspunkt afviste Macron, der udpegede hende til stillingen i 2021.

En foreløbig konklusion af en undersøgelse, som parlamentsmedlemmer står i spidsen for, blev præsenteret sidste uge. Her lød det, at "systemiske svigt" bidrog til at gøre kuppet muligt.

Den fulde undersøgelse ventes offentliggjort i maj.

Fire mistænkte er i politiets varetægt, heriblandt to mistænkte tyve. Men otte stjålne genstande, der tilsammen vurderes at have en værdi på 102 millioner euro, er ikke blevet fundet.

Værdien svarer til 762 millioner danske kroner.

Situationen omkring museet er blevet forværret af en lønstrejke blandt de ansatte, som har været med til at lukke museet midlertidigt flere gange de seneste tre måneder, skriver Reuters.

Derudover kører der i øjeblikket en sag om formodet billetsvindel, som vurderes at have kostet Louvre indtægter for mere end ti millioner euro. Det svarer til omkring 75 millioner kroner.

Louvre er verdens mest velbesøgte museum med omkring ni millioner besøgende årligt.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og marmorstatuen "Venus fra Milo".

/ritzau/

Det skal være lettere at sende dømte udlændinge ud af Sverige.

Det mener den svenske regering, som onsdag har fremlagt en plan, der skal skærpe udvisningsreglerne, skriver de svenske medier TT og SVT.

Sveriges regering foreslår, at alle fængselsstraffe som udgangspunkt kombineres med en udvisning, hvis den dømte ikke er svensk statsborger.

- Det er ganske enkelt slut med at være eftergivende, siger migrationsminister Johan Forssell på et pressemøde.

- Jeg vurderer, at Sverige med denne lovgivning vil få det strengeste regelsæt for udvisning på grund af kriminalitet i hele Norden - endda strengere end det, der i dag gælder i Danmark.

I dag kan udvisning kun komme på tale i Sverige, hvis en udlænding idømmes mindst seks måneders fængsel.

Selv om grænsen sænkes, for hvornår kriminelle udlændinge som hovedregel skal udvises af landet, skal domstolene fortsat tage hensyn til, hvor stærk tilknytning den tiltalte har til Sverige.

Sveriges lovgivning på området blev senest skærpet i 2022, men det har ikke ført til, at flere kriminelle udlændinge er blevet udvist.

- Alt for få udenlandske kriminelle er blevet dømt til udvisning. Det er en systemfejl, siger Sveriges migrationsminister, Johan Forssell.

Den svenske regerings udvisningsreform er blevet præsenteret, en måned efter Danmarks regering fremlagde et tilsvarende udspil.

Den danske regering vil som udgangspunkt udvise kriminelle udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet såsom grov vold og voldtægt, som udløser mindst et års ubetinget fængsel.

Forslaget kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og regeringen har selv sagt, at den løber en "procesrisiko".

Justitsministeriet har også vurderet, at forslaget er forbundet med "betydelig usikkerhed" i forhold til, om det er i strid med konventionen.

Den danske reform er endnu ikke vedtaget.

/ritzau/

Christophe Leribault er blevet udpeget som ny direktør for det verdensberømte kunstmuseum Louvre i Paris.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Leribault, der kommer fra en stilling som øverste chef for Versailles-slottet, tager over efter Laurence des Cars.

Hun stoppede som museumsdirektør tirsdag efter at være kommet under stigende pres i kølvandet på et juvelkup i oktober.

Direktøren for Louvre udpeges af den siddende franske præsident. Lige nu er det Emmanuel Macron.

Tirsdag kaldte han Laurence des Cars' beslutning om at træde tilbage for en "ansvarsfuld handling, på et tidspunkt hvor verdens største museum har brug for ro og en ny stærk drivkraft til at gennemføre store sikkerhedsprojekter".

I en udtalelse om præsidentens valg siger det franske kulturministerium, at den nye direktørs prioritet bliver netop at styrke museets sikkerhed.

Det skal ske for at genoprette tilliden, lyder det.

/ritzau/

Det skal være lettere at sende dømte udlændinge ud af Sverige.

Det mener den svenske regering, som onsdag på et pressemøde har fremlagt en plan, der skal skærpe udvisningsreglerne, skriver nyhedsbureauet TT.

Sveriges lovgivning på området blev senest skærpet i 2022, men det har ikke ført til, at flere kriminelle udlændinge er blevet udvist.

- Alt for få udenlandske kriminelle er blevet dømt til udvisning. Det er en systemfejl, siger Sveriges migrationsminister, Johan Forssell.

Sveriges regering foreslår, at alle fængselsstraffe som udgangspunkt kombineres med en udvisning, hvis den dømte ikke er svensk statsborger.

Med andre ord skal alle udlændinge, der idømmes en strengere straf end en bøde, som hovedregel sendes ud af landet.

I dag kan udvisning kun komme på tale, hvis en udlænding idømmes mindst seks måneders fængsel.

Domstolene skal dog tage hensyn til, hvor stærk tilknytning den tiltalte har til Sverige, når de træffer beslutningen om, hvorvidt der skal idømmes udvisning.

/ritzau/

En 27-årig mand, der er sigtet for at have deltaget i en gruppevoldtægt i Aarhus i august 2024, er onsdag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på sin hjemmeside.

Han nægter sig skyldig i sigtelserne om voldtægt og til dels voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og frihedsberøvelse, oplyser anklager Simon Frier, der mødte for anklagemyndigheden i grundlovsforhøret.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Manden blev tirsdag udleveret fra England til Danmark. Han var internationalt efterlyst, da han i december blev anholdt i Manchester.

Manden er mistænkt for sammen med to andre mænd at have voldtaget og frihedsberøvet en 37-årig kvinde i en lejlighed på Langenæs Allé i Aarhus om morgenen og formiddagen 17. august sidste år.

Det lykkedes kvinden at undslippe lejligheden, hvorefter hun opsøgte nogle tilfældigt forbipasserende. Derefter blev politiet informeret om hændelsen.

Tre personer blev anholdt, hvoraf en 34-årig blev varetægtsfængslet. Han blev i februar sidste år idømt tre års fængsel.

To øvrige mistænkte gerningsmænd nåede at flygte til udlandet, inden politiet fik kontakt til dem. Den 27-årige udleverede er en af dem.

Den 27-årige kærede ikke dommerens fængslingskendelse onsdag.

Den 34-årige dømte blev fundet skyldig i voldtægt, men frifundet for frihedsberøvelse af kvinden og for at have udsat kvinden for blufærdighedskrænkelse ved at have filmet overgrebet.

Retten fandt det ikke bevist, at det var ham, der havde foretaget optagelserne.

Den 34-årige ankede dommen.

/ritzau/

Da en kvinde i november 2023 skulle besøge den varetægtsfængslede drabsmand Philip Patrick Westh, havde hun en gps-tracker med mikrofon med ind i fængslet.

Det udløste en anklage efter straffelovens bestemmelse om ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet, men sagen er onsdag endt med frifindelse.

Ritzau er i besiddelse af dommen, og her fremgår det, at der er så stor usikkerhed om, hvorvidt gps-trackeren kan fungere som et egentligt kommunikationsmiddel.

Af den grund har retten ikke fundet, at der er ført tilstrækkeligt bevis fra anklagemyndigheden.

Philip Patrick Westh er siden blevet idømt livsvarigt fængsel for at have dræbt teenageren Emilie Meng samt for at have bortført og voldtaget en 13-årig pige. Han er også dømt for at have overfaldet en 15-årig pige.

Kvinden har under sagen været beskyttet af et navneforbud, og da onsdagens dom er blevet afsagt uden afholdelse af retsmøde, er det endnu ikke klart, om retten har valgt at udstrække navneforbuddet.

Hendes nærmere relation til drabsmanden nævnes derfor ikke, da det i tilfælde af et gældende navneforbud vil være strafbart at røbe hendes identitet offentligt.

Kvinden forklarede ved et retsmøde tidligere på måneden, at hun ikke vidste, at hun havde gps-senderen med ind.

Den lå i en jakke, som hun havde skiftet til, umiddelbart inden hun gik ind i fængslet. Senderen skulle hun bruge til at overvåge sin kæreste med, lød hendes forklaring.

Læser man mellem linjerne i dommen, har retten imidlertid ikke givet meget for den version:

- Tiltaltes forklaring for baggrunden for gps-trackerens tilstedeværelse ved visitationen forud for besøget fremstod efter rettens vurdering ikke overbevisende, lyder det i dommen.

Philip Patrick Westh blev i juni 2024 idømt fængsel på livstid blandt andet for drabet på den 17-årige Emilie Meng, der forsvandt efter en bytur i juli 2016.

Han ankede dommen, og den skulle have været behandlet i efteråret sidste år.

Men lidt mere end en måned, inden ankesagen skulle begynde i Østre Landsret, valgte den drabsdømte at opgive sin anke og acceptere byrettens dom.

/ritzau/

En delegation fra Iran har onsdag sat kurs mod Schweiz, hvor den skal tage del i den tredje runde af forhandlinger om en atomaftale med USA.

I spidsen for delegationen er udenrigsminister Abbas Araghchi.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Delegationen er rejst fra den iranske hovedstad, Teheran, og forhandlingerne ventes at finde sted torsdag i Genève.

USA's præsident, Donald Trump, har truet med, at USA vil angribe Iran, hvis en aftale om landets atomprogram ikke kommer på plads.

19. februar sagde Trump, at Iran havde 10-15 dage til at indgå en aftale.

USA har sendt både flere militærfly og skibe fra flåden til Mellemøsten. Flere af skibene befinder sig nær Irans kyst.

En amerikansk embedsmand har tidligere fortalt, at USA's udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner deltager i mødet med Iran torsdag.

/ritzau/

Da en kvinde i november 2023 skulle besøge den varetægtsfængslede drabsmand Philip Patrick Westh, havde hun en gps-tracker med mikrofon med ind i fængslet.

Det udløste en anklage efter straffelovens bestemmelse om ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet, men sagen er onsdag endt med frifindelse.

Ritzau er i besiddelse af dommen, og her fremgår det, at der er så stor usikkerhed om, hvorvidt gps-trackeren kan fungere som et egentligt kommunikationsmiddel.

Af den grund har retten ikke fundet, at der er ført tilstrækkeligt bevis fra anklagemyndigheden.

Philip Patrick Westh er siden blevet idømt livsvarigt fængsel for at have dræbt teenageren Emilie Meng samt for at have bortført og voldtaget en 13-årig pige. Han er også dømt for at have overfaldet en 15-årig pige.

Kvinden har under sagen været beskyttet af et navneforbud, og da onsdagens dom er blevet afsagt uden afholdelse af retsmøde, er det endnu ikke klart, om retten har valgt at udstrække navneforbuddet.

Hendes nærmere relation til drabsmanden nævnes derfor ikke, da det i tilfælde af et gældende navneforbud vil være strafbart at røbe hendes identitet offentligt.

Kvinden forklarede ved et retsmøde tidligere på måneden, at hun ikke vidste, at hun havde gps-senderen med ind.

Den lå i en jakke, som hun havde skiftet til, umiddelbart inden hun gik ind i fængslet. Senderen skulle hun bruge til at overvåge sin kæreste med, lød hendes forklaring.

Læser man mellem linjerne i dommen, har retten imidlertid ikke givet meget for den version:

- Tiltaltes forklaring for baggrunden for gps-trackerens tilstedeværelse ved visitationen forud for besøget fremstod efter rettens vurdering ikke overbevisende, lyder det i dommen.

/ritzau/

En tidligere præst er onsdag ved Retten i Næstved blevet idømt fem måneders fængsel for at have besiddet flere end 80.000 filer med seksuelt materiale med børn.

Det oplyser Retten i Næstved. Dommen er afsagt onsdag uden retsmøde.

Retten har desuden besluttet, at den tidligere præst, som hedder Tom Thygesen Frederiksen, ikke må virke som præst i fem år.

I et retsmøde i sidste uge tilstod han, at han var i besiddelse af over 80.000 ulovlige filer.

Den 60-årige var ansat i Hårslev Sogn, mens han downloadede de mange videoer og billeder med overgreb på børn.

Det var efter et tip fra fildelingstjenesten Dropbox, at politiet 17. maj 2024 ransagede præstens hjem og fandt 78.701 billeder og 2275 videoer - blandt andet på kirkens arbejdscomputere.

Tom Thygesen Frederiksen blev sygemeldt og siden suspenderet, inden han som følge af sagen sagde op.

Politiet fandt samlet 250 timers video på den tidligere præsts enheder.

716 af filerne er i den groveste kategori tre, hvor der indgår eksempelvis vold eller tvang.

I retsmødet i sidste uge forklarede den nu dømte tidligere præst, at han udviklede en pornoafhængighed og begyndte at downloade i 2017 til 2020.

Tilfældigvis havnede han på en side med letpåklædte teenagepiger, forklarede han.

- Der skete det ulykkelige, at - fordi det var forbudt - fik det en fascinationsværdi.

På hjemmesiden blev materialet angiveligt udskiftet hvert døgn, så han downloadede det.

- Jeg har skovlet alt ind, der var, sagde han og tilføjede, at han ikke havde kigget på det hele.

- Og det er også derfor, at der er kommet de her kategori 2 og 3 billeder ind, som jeg er meget, meget ulykkelig over.

Som sognepræst har han blandt andet haft sjælesorggrupper for unge.

/ritzau/

En tidligere præst er onsdag ved Retten i Næstved blevet idømt fem måneders fængsel for at have besiddet flere end 80.000 filer med seksuelt materiale med børn.

Det oplyser Retten i Næstved. Dommen er afsagt onsdag uden retsmøde.

Retten har desuden besluttet, at den tidligere præst, Tom Thygesen Frederiksen, ikke må virke som præst i fem år.

I et retsmøde i sidste uge tilstod præsten, at han var i besiddelse af over 80.000 ulovlige filer.

Den 60-årige var ansat i Hårslev Sogn, mens han downloadede de mange videoer og billeder med overgreb på børn.

Det var efter et tip fra fildelingstjenesten Dropbox, at politiet 17. maj 2024 ransagede præstens hjem og fandt 78.701 billeder og 2275 videoer - blandt andet på kirkens arbejdscomputere.

/ritzau/