USA's præsident, Donald Trump, tror, at Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, er i live, men at han er kommet til skade.

Det siger Trump i et interview med Fox News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på ugen sagde en unavngiven iransk embedsmand, at 56-årige Mojtaba Khamenei var blevet lettere såret i et angreb, men at lederen ville fortsætte sit arbejde.

- Jeg tror, han nok er i live. Jeg tror, han er beskadiget ("damaged", red.), men jeg tror, han nok er i live på en eller anden måde, du ved, siger Trump i interviewet.

Ifølge Reuters har Mojtaba Khamenei ikke vist sig offentligt, siden han søndag blev udpeget til posten.

Irans nye leder er i stedet kommet med en udtalelse, der torsdag blev læst op af en tv-vært på iransk tv.

I udtalelsen opfordrede Mojtaba Khamenei USA til straks at lukke landets militærbaser i Mellemøsten. Samtidig advarede han om, at Iran vil angribe baserne.

/ritzau/

Pakistan har udført militære angreb i Afghanistans hovedstad, Kabul, og flere af landets grænseregioner.

Det melder afghanske myndigheder natten til fredag.

Fire personer har mistet livet og 15 er såret efter et bombeangreb i Kabul, hvor flere hjem blev ramt. Det siger Khalil Zadran, der er talsmand for byens politi. Der var kvinder og børn blandt ofrene, lyder det.

Den sydlige provins Kandahar er også blevet udsat for pakistanske angreb, oplyser Zabihullah Mujahid, der er talsmand for den afghanske Taliban-regering på det sociale medie X.

Kandahar er hjemsted for Taliban-regeringens øverste leder, Hibatullah Akhundzada.

Taliban-bevægelsen overtog magten i landet i 2021.

Mujahid melder også om angreb i provinserne Paktia og Paktika, der grænser op til Pakistan.

Et luftangreb har ifølge talsmanden også ramt et brændstofdepot tilhørende luftfartsselskabet Kam Air.

Pakistan erklærede 27. februar "åben krig" mod Afghanistan.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan og Afghanistan deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

Pakistan hævder, at ingen civile er blevet dræbt i konflikten. Tabstallene fra begge sider er vanskelige at verificere uafhængigt.

/ritzau/AFP

En femtedel af teenagere under 16 år i Australien bruger fortsat sociale medier.

Det viser data ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er to måneder siden, at landet indførte et forbud, der betyder, at platformene ikke må give adgang til brugere under 16 år.

Antallet af 13- til 15-årige, der bruger de sociale medier TikTok og Snapchat, er faldet i perioden fra december, hvor forbuddet trådte i kraft, frem til februar.

Flere end 20 procent bruger dog stadig de to apps, viser data fra softwarefirmaet Qustodio, der udbyder såkaldt forældrekontrolsoftware.

Tallene fra Qustodio er blandt de første, der kaster lys over de unges adfærd på sociale medier, efter at Australien indførte forbuddet.

Flere regeringer andre steder i verden overvejer, om de skal indføre lignende forbud.

Den australske regering og mindst to universiteter følger i igangværende undersøgelser effekten af forbuddet. Ingen af dem har dog endnu offentliggjort data på området.

- Blandt børn, hvis forældre ikke har blokeret adgangen, fortsætter et betydeligt antal med at bruge de begrænsede platforme i månederne efter forbuddet, skriver Qustodio i selskabets rapport på området.

Den bygger på data indsamlet fra australske familier fra slutningen af 2024 til februar, skriver Reuters.

Under forbuddet skal platforme som techgiganten Metas Instagram, Facebook og Threads samt Googles YouTube, TikTok og Snapchat blokere for adgang for personer under 16 år.

Ellers risikerer de en bøde på op til 49,5 millioner australske dollar. Det svarer til 228 millioner kroner.

En repræsentant for Snapchat er ikke vendt tilbage på Reuters' henvendelse om tallene. En talsperson for TikTok har til nyhedsbureauet afvist at kommentere sagen.

Tallene fra Qustodio viser, at antallet af børn i Australien på 13-15 år, der bruger Snapchat, faldt med 13,8 procentpoint til 20,3 procent fra november til februar. Antallet af børn, der bruger TikTok, i samme aldersgruppe faldt med 5,7 procentpoint til 21,2 procent.

Antallet i samme aldersgruppe, der bruger YouTube, faldt med ét procentpoint til 36,9 procent. Dataene angiver dog ikke, om de brugere var logget ind på en konto. Det australske forbud tillader personer i alle aldre at bruge YouTube uden at logge ind.

/ritzau/

En femtedel af teenagere under 16 år i Australien bruger fortsat sociale medier.

Det viser data ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er to måneder siden, at landet indførte et forbud, der betyder, at platformene ikke må give adgang til brugere under 16 år.

Antallet af 13- til 15-årige, der bruger de sociale medier TikTok og Snapchat, er faldet i perioden fra december, hvor forbuddet trådte i kraft, frem til februar.

Flere end 20 procent bruger dog stadig de to apps, viser data fra softwarefirmaet Qustodio, der udbyder såkaldt forældrekontrolsoftware.

Tallene fra Qustodio er blandt de første, der kaster lys over de unges adfærd på sociale medier, efter at Australien indførte forbuddet.

Flere regeringer andre steder i verden overvejer, om de skal indføre lignende forbud.

Den australske regering og mindst to universiteter følger i igangværende undersøgelser effekten af forbuddet. Ingen af dem har dog endnu offentliggjort data på området.

- Blandt børn, hvis forældre ikke har blokeret adgangen, fortsætter et betydeligt antal med at bruge de begrænsede platforme i månederne efter forbuddet, skriver Qustodio i selskabets rapport på området.

Den bygger på data indsamlet fra australske familier fra slutningen af 2024 til februar, skriver Reuters.

Under forbuddet skal platforme som techgiganten Metas Instagram, Facebook og Threads samt Googles YouTube, TikTok og Snapchat blokere for adgang for personer under 16 år.

Ellers risikerer de en bøde på op til 49,5 millioner australske dollar. Det svarer til 228 millioner kroner.

/ritzau/

Den svenske kystvagt har torsdag aften bordet et tankskib i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.

Skibet formodes at være et skyggeflådefartøj.

Det bekræfter Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, til mediet SVT.

Ministeren deler flere detaljer om kystvagtens indsats i et opslag på det sociale medie X.

- Kystvagten har her til aften - for anden gang inden for en uge - bordet et mistænkt skyggeflådefartøj i svensk territorialfarvand, skriver Carl-Oskar Bohlin på X.

I sidste uge bordede den svenske kystvagt fragtskibet "Caffa", der var lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland.

Ifølge ukrainske myndigheder havde skibet været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen.

Den svenske transportsstyrelse har efterfølgende udstedt et internationalt sejladsforbud til "Caffa", skriver SVT. Kaptajnen er desuden mistænkt for brug af falske dokumenter.

Torsdag aften drejer det sig om det 228 meter lange tankskib "Sea Owl 1", som er indregistreret i Comorerne. Sveriges civilforsvarsminister oplyser på X, at skibet mistænkes for at være "statsløst".

- Det er på EU's sanktionsliste og transporterer olie eller andet flydende brændstof, skriver Bohlin på X.

Tankskibet var på vej til Rusland, da det blev bordet, oplyser kystvagtens pressechef, Mattias Lindholm, til SVT.

- Det lader til at være uden last og ligger meget let i vandet, siger Lindholm til SVT.

Sammen med politiets indsatsstyrke påbegyndte kystvagten torsdag aften en ransagning af skibet og afhøring af besætningen.

Daniel Stenling, der er vicechef for operationer ved kystvagten, vurderer, at risikoen for sikkerhedsmangler om bord på tankskibet er stor.

- På den baggrund kan fartøjet ikke omfattes af det, som havretten kalder uskadelig gennemsejling. Truslerne mod søsikkerheden og miljøet er for store, siger Daniel Stenling til SVT.

/ritzau/

USA vil midlertidigt tillade lande at købe russisk olie og petroleumsprodukter, der er strandet til søs.

Det skriver USA's finansminister, Scott Bessent, natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

- Denne snævert målrettede, kortsigtede foranstaltning gælder kun for olie, der allerede er under transport, og vil ikke give nogen væsentlig økonomisk fordel for den russiske regering, skriver Scott Bessent.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har USA udstedt tilladelsen til at købe den russiske olie i 30 dage. Tilladelsen er gyldig til og med 11. april.

Tiltaget kommer for at dæmpe de stigende oliepriser, som er skudt i vejret på grund af konflikten i Mellemøsten, oplyser USA's finansminister.

Prisen på en tønde Brent-råolie er kravlet op over 100 dollar, hvilket ikke er sket siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Den toneangivende Brent-olie er en type råolie, der ofte bliver brugt som reference for oliepriserne i Europa og andre steder i verden.

Scott Bessent mener dog, at den stigende oliepris kun er midlertidig. Det skriver han på X.

Finansministeren sagde for nylig i et interview med Fox News, at USA's regering overvejede at lempe på amerikanske sanktioner på russisk olie for at få oliepriserne til at falde.

Det amerikanske finansministerium har tidligere givet Indien dispensation fra amerikanske sanktioner til at købe russisk olie, der var strandet til søs.

Scott Bessent har tidligere sagt, at der i øjeblikket befinder sig store mængder russisk olie i tankskibe på havet.

Meddelelsen fra USA's finansminister kommer, dagen efter at USA frigav 172 millioner tønder olie fra landets strategiske oliereserve. Det var endnu et forsøg på at dæmpe de himmelhøje oliepriser.

Olien fra USA er del af en større frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie, som de 32 medlemslande i Det Internationale Energiagentur (IEA) onsdag vedtog.

USA og Israel begyndte den 28. februar at bombe Iran, som har svaret igen med angreb mod Israel og golfstaterne, hvor der er amerikanske militærbaser.

Frigivelsen af olie sker for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen brød ud, og efter at revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

/ritzau/

Et tankfly fra det amerikanske militær er torsdag styrtet ned i det vestlige Irak.

Tankflyet er styrtet ned i en hændelse, som ifølge det amerikanske militærs centralkommando, U.S. Central Command, også involverede et andet luftfartøj.

- Et af luftfartøjerne styrtede ned i det vestlige Irak, og det andet landede på sikker vis, skriver kommandoen i en udtalelse.

- Hændelsen fandt sted i venligt luftrum under "Operation Epic Fury", lyder det videre.

"Operation Epic Fury" er navnet på USA's operation mod Iran.

Nedstyrtningen skyldtes hverken fjendtlig beskydning eller såkaldt "friendly fire", skriver kommandoen, der dog ikke sætter flere ord på, hvad der forårsagede hændelsen.

U.S. Central Command oplyser også, at der efter nedstyrtningen pågår en redningsindsats.

Der er tale om et KC-135 tankfly.

En unavngiven amerikansk embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at det andet luftfartøj, som var involveret, også er et KC-135. Ifølge kilden var der op mod seks personer om bord på det af flyene, der styrtede ned.

Til det amerikanske nyhedsbureau AP siger en unavngiven embedsmand, at der var mindst fem personer om bord.

De ombordværendes tilstand er ukendt, og det vides derfor ikke, om nogen er blevet såret eller har mistet livet.

Det er samtidig ikke blevet officielt bekræftet af USA, hvor mange der befandt sig på det tankfly, der styrtede ned.

Ifølge AP tæller besætningen på et KC-135 typisk kun tre personer. Det er uklart, hvilken rolle de ekstra ombordværende skal have haft på flyvningen, skriver mediet.

Mens U.S. Central Command siger, at hændelsen ikke skyldtes beskydning, er meldingen fra Irak en anden. Her siger en islamisk modstandsbevægelse i en udtalelse, at den er ansvarlig for nedskydningen af et amerikansk luftfartøj.

Reuters beskriver bevægelsen som en paraplyorganisation bestående af Iran-støttede bevæbnede fraktioner.

Den siger, at den har nedskudt KC-135 tankflyet "i forsvar af vores lands suverænitet og luftrum".

/ritzau/Reuters

Den svenske kystvagt har torsdag aften bordet et tankskib i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.

Skibet formodes at være et skyggeflådefartøj.

Det bekræfter Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, til mediet SVT.

Ministeren deler flere detaljer om kystvagtens indsats i et opslag på det sociale medie X.

- Kystvagten har her til aften - for anden gang inden for en uge - bordet et mistænkt skyggeflådefartøj i svensk territorialfarvand, skriver Carl-Oskar Bohlin på X.

I sidste uge bordede den svenske kystvagt et fragtskib, der var lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland. Ifølge ukrainske myndigheder havde skibet været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen.

Torsdag aften drejer det sig om det 228 meter lange tankskib "Sea Owl 1", som ifølge Sveriges civilforsvarsminister mistænkes for at være statsløst.

- Det er på EU's sanktionsliste og transporterer olie eller andet flydende brændstof, skriver Bohlin på X.

Tankskibet var på vej til Rusland, da det blev bordet, oplyser kystvagtens pressechef, Mattias Lindholm, til SVT.

- Det lader til at være uden last og ligger meget let i vandet, siger Lindholm til SVT.

/ritzau/

En soldat i det franske militær er blevet dræbt i et angreb i Erbil-regionen i Irak.

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i et opslag på det sociale medie X natten til fredag.

- Til hans familie og våbenbrødre vil jeg udtrykke hele nationens varme medfølelse og solidaritet, skriver Macron, som kalder angrebet "uacceptabelt".

Præsidenten skriver videre, at flere franske soldater er blevet såret.

- Krigen i Iran kan ikke retfærdiggøre sådanne angreb, lyder det fra den franske præsident i opslaget.

Det er endnu uklart, hvem der står bag angrebet.

Tidligere natten til fredag oplyste det franske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters, at seks franske soldater var blevet såret i et droneangreb i Erbil-regionen i Irak.

De sårede soldater blev bragt til det nærmeste sted med mulighed for lægebehandling, lød det tidligere.

De franske styrker i Irak er en del af en multinational mission, der støtter lokale styrker i deres kamp mod militante fra Islamisk Stat, skriver nyhedsbureauet AP.

Macron oplyser på X, at franske styrker har været involveret i kampen mod Islamisk Stat siden 2015.

Guvernøren i Erbil, Omed Koshnaw, siger til Reuters, at angrebet fandt sted på en base, der er delt mellem franske styrker og de væbnede styrker i den irakiske del af Kurdistan, Peshmerga.

Erbil er hovedstaden og den største by i den kurdiske selvstyreregion i det nordlige Irak.

Irak har længe været en slagmark for en stedfortræder-krig mellem USA og Iran. Landet blev hurtigt trukket ind i konflikten i Mellemøsten, der blev udløst, da USA og Israel begyndte at bombe Iran 28. februar.

Iran har svaret igen med at affyre hundredvis af missiler og droner mod blandt andet Israel og golfstaterne, hvor der er amerikanske militærbaser. Irak er også blevet mål for angreb.

Natten til torsdag blev to udenlandske tankskibe, der transporterede irakisk olie, angrebet i Iraks farvand. Begge fartøjer brød i brand, og en person mistede livet.

/ritzau/

En person fra det franske militær er blevet dræbt i et angreb i Erbil-regionen i Irak.

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i et opslag på det sociale medie X.

Præsidenten skriver videre, at flere franske soldater er blevet såret.

Tidligere natten til fredag oplyste det franske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters, at seks franske soldater var blevet såret i et droneangreb i Erbil-regionen i Irak.

De sårede soldater blev bragt til det nærmeste sted med mulighed for lægebehandling, lød det tidligere.

Det er endnu uklart, hvem der står bag angrebet.

/ritzau/

USA vil midlertidigt tillade lande at købe russisk olie og petroleumsprodukter, der er strandet til søs.

Det skriver USA's finansminister, Scott Bessent, natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

- Denne snævert målrettede, kortsigtede foranstaltning gælder kun for olie, der allerede er under transport, og vil ikke give nogen væsentlig økonomisk fordel for den russiske regering, skriver Scott Bessent.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har USA udstedt tilladelsen til at købe den russiske olie i 30 dage.

Tiltaget kommer for at dæmpe de stigende oliepriser, som er skudt i vejret på grund af konflikten i Mellemøsten, oplyser USA's finansminister.

Prisen på en tønde Brent-råolie er kravlet op over 100 dollar per tønde, hvilket ikke er sket siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Den toneangivende Brent-olie er en type råolie, der ofte bliver brugt som reference for oliepriserne i Europa og andre steder i verden.

Scott Bessent mener dog, at den stigende oliepris kun er midlertidig. Det skriver han på X.

Finansministeren sagde for nylig i et interview med Fox News, at USA's regering overvejede at lempe på amerikanske sanktioner på russisk olie for at få oliepriserne til at falde.

Det amerikanske finansministerium har tidligere givet Indien dispensation fra amerikanske sanktioner til at købe russisk olie, der var strandet til søs.

Scott Bessent har tidligere sagt, at der i øjeblikket befinder sig store mængder russisk olie i tankskibe på havet.

Meddelelsen fra USA's finansminister kommer, dagen efter at USA frigav 172 millioner tønder olie fra landets strategiske oliereserve. Det var endnu et forsøg på at dæmpe de himmelhøje oliepriser.

Olien fra USA er del af en større frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie, som de 32 medlemslande i Det Internationale Energiagentur (IEA) onsdag vedtog.

USA og Israel begyndte den 28. februar at bombe Iran, som har svaret igen med angreb mod Israel og golfstaterne, hvor der er amerikanske militærbaser.

Frigivelsen af olie sker for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen brød ud, og efter at revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

/ritzau/

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, er forfærdet over meldinger om, at flere end 200 civile er blevet dræbt af droneangreb i Sudan på godt en uge.

Det siger han i en pressemeddelelse.

- Det er dybt bekymrende, at parterne i konflikten i Sudan, på trods af gentagne påmindelser, advarsler og opfordringer, fortsat anvender stadig mere kraftfulde droner til at indsætte eksplosive våben med vidtrækkende konsekvenser i befolkede områder, siger Volker Türk.

Siden konflikten brød ud i april 2023 mellem Sudans væbnede styrker og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), er titusindvis af mennesker blevet dræbt. RSF og hæren kæmper om magten i landet.

11 millioner mennesker er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, oplyser FN.

I krigen har begge parter gjort brug af avancerede droner. Det har gentagne gange fået FN til at fordømme angrebene.

Ifølge FN's Menneskerettighedskommissariat (OHCHR) er mindst 152 civile blevet meldt dræbt af droneangreb fra Sudans hær, da et marked og et hospital blev ramt 4. marts i delstaten Vestkordofan.

Angreb på to andre markeder 7. marts i samme delstat kostede mindst 40 civile livet, oplyser FN-kontoret.

En lastbil med civile blev tilsyneladende ramt af en drone fra Sudans hær 10. marts, hvor mindst 50 civile meldes dræbt, herunder kvinder og børn.

I delstaten Sydkordofan er mindst 39 civile meldt dræbt, da de blev fanget i kraftig krydsild mellem Sudans hær og RSF i sidste uge.

Delstaten Hvide Nil er blevet mål for kraftige RSF-droner. For to dage siden blev en skole og en sundhedsklinik i området bombet, hvilket ifølge FN skal have kostet mindst 17 civile livet.

Efter næsten tre års krig betegnes situationen i Sudan af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner - knap halvdelen af Sudans befolkning - står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyser FN. Der er bekræftet hungersnød i flere områder.

Flere forsøg på at skabe fred - ledet af USA og regionale mæglere som Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater - er gået i vasken.

/ritzau/

USA's forbundspoliti, FBI, fortæller torsdag, at en hændelse ved en synagoge i delstaten Michigan undersøges som en målrettet voldshandling mod det jødiske samfund.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er FBI, der leder efterforskningen, lyder det samtidig.

En formodet gerningsperson kørte torsdag sin lastbil ind i bygningen i en synagoge nær storbyen Detroit. Herefter kørte den mistænkte bilen ned ad en gang i synagogen.

Personen blev her mødt af sikkerhedspersonale, som skød og dræbte ham. Ingen andre fik alvorlige skader, oplyste myndighederne tidligere.

Synagogen, der hedder Temple Israel, driver ifølge Reuters en daginstitution, der tilbyder undervisning og pasning af børn. Flere børn var derfor til stede, da hændelsen fandt sted.

Alle de 140 børn, der er tilknyttet Temple Israel, er i sikkerhed. Det har synagogen oplyst i en udtalelse.

Michael Bouchard, som er sherif i amtet Oakland, har ifølge CNN på et pressemøde advaret mod angreb mod det jødiske samfund i amtet.

- Hvis man tror, at man kan rette angreb mod det jødiske samfund i det her amt, eller noget andet sted i den her delstat, tager man fejl, lyder det.

Ifølge Reuters kom de første meldinger om hændelsen fra det delstatslige politi i Michigan klokken 12.30 torsdag - klokken 18.30 dansk tid. Her lød det, at der foregik et skyderi ved synagogen, som er en af de største i USA.

Under hændelsen udbrød der desuden en brand, som fyldte store dele af bygningen med røg, har myndighederne oplyst. Det vides ikke umiddelbart, hvorfor den er opstået.

Til CNN siger unavngivne kilder dog, at der var en stor mængde sprængstoffer i bagagerummet i den mistænkte gerningspersons køretøj.

Ifølge mediet siger Michael Bouchard, at den mistænkte blev fundet i køretøjet død og med alvorlige brandskader.

Luftoptagelser fra flere amerikanske nyhedsmedier viste tidligere voldsom røg, der steg op fra bygningens tag. Flere politi- og brandkøretøjer kunne samtidig ses rykke ud til stedet.

Michael Bouchard siger ifølge CNN, at mindst 30 betjente er blevet bragt til tjek på hospitalet, efter at de havde indåndet røg.

/ritzau/

USA vil midlertidigt tillade lande at købe russisk olie, der er strandet til søs.

Det skriver USA's finansminister, Scott Bessent, natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

- Denne snævert målrettede, kortsigtede foranstaltning gælder kun for olie, der allerede er under transport, og vil ikke give nogen væsentlig økonomisk fordel for den russiske regering, skriver Scott Bessent.

Tiltaget kommer for at dæmpe de stigende oliepriser, som er skudt i vejret på grund af konflikten i Mellemøsten.

Prisen på en tønde Brent-råolie er kravlet op over 100 dollar per tønde, hvilket ikke er sket siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Den toneangivende Brent-olie er en type råolie, der ofte bliver brugt som reference for oliepriserne i Europa og andre steder i verden.

Scott Bessent mener dog, at den stigende oliepris kun er midlertidig. Det skriver han på X.

Finansministeren sagde for nylig i et interview med Fox News, at USA's regering overvejede at lempe på amerikanske sanktioner på russisk olie for at få oliepriserne til at falde.

Meldingen kom, dagen efter at det amerikanske finansministerium gav Indien dispensation fra amerikanske sanktioner til at købe russisk olie, der var strandet til søs.

Scott Bessent har tidligere sagt, at der i øjeblikket befinder sig store mængder russisk olie i tankskibe på havet.

/ritzau/

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, er forfærdet over meldinger om, at flere end 200 civile er blevet dræbt af droneangreb i Sudan på godt en uge.

Det siger han i en pressemeddelelse.

- Det er dybt bekymrende, at parterne i konflikten i Sudan, på trods af gentagne påmindelser, advarsler og opfordringer, fortsat anvender stadig mere kraftfulde droner til at indsætte eksplosive våben med vidtrækkende konsekvenser i befolkede områder, siger Volker Türk.

Siden konflikten brød ud i april 2023 mellem Sudans væbnede styrker og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), er titusindvis af mennesker blevet dræbt.

11 millioner mennesker er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, oplyser FN.

I krigen har begge parter gjort brug af avancerede droner. Det har gentagne gange fået FN til at fordømme angrebene.

Ifølge FN's Menneskerettighedskommissariat ( OHCHR ) for menneskerettigheder er mindst 152 civile blevet meldt dræbt af droneangreb fra Sudans hær, da et marked og et hospital blev ramt 4. marts i delstaten Vestkordofan.

Angreb på to andre markeder 7. marts i samme delstat kostede mindst 40 civile livet, oplyser FN-kontoret.

En lastbil med civile blev tilsyneladende ramt af en drone fra Sudans hær 10. marts, hvor mindst 50 civile meldes dræbt, herunder kvinder og børn.

I delstaten Sydkordofan er mindst 39 civile meldt dræbt, da de blev fanget i kraftig krydsild mellem Sudans hær og RSF i sidste uge.

Delstaten Hvide Nil er blevet mål for kraftige RSF-droner. For to dage siden blev en skole og en sundhedsklinik i området bombet, hvilket ifølge FN skal have kostet mindst 17 civile livet.

/ritzau/

Seks franske soldater er blevet såret i et droneangreb i Erbil-regionen i Irak.

Det oplyser det franske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De sårede soldater er blevet bragt til det nærmeste sted med mulighed for lægebehandling, lyder det.

Deres tilstand er endnu ukendt.

Militæret oplyser, at de franske styrker deltog i antiterror-træning med irakiske partnere, da de blev angrebet.

Guvernøren i Erbil, Omed Koshnaw, siger til Reuters, at soldaterne blev såret på en militærbase i Makhmour i det nordlige Irak.

Han oplyser, at angrebet er foregået på en base, der bliver delt mellem franske styrker og de væbnede styrker i den irakiske del af Kurdistan, Peshmerga.

Ingen fra Peshmerga-styrken er blevet såret i angrebet, oplyser guvernøren ifølge Al Jazeera.

Erbil er hovedstaden og den største by i den kurdiske selvstyreregion i det nordlige Irak.

Det er endnu uklart, hvem der står bag angrebet.

De franske styrker i Irak er en del af en multinational mission, der støtter lokale styrker i deres kamp mod militante fra Islamisk Stat, skriver nyhedsbureauet AP.

Meldingen om de sårede franske soldater kommer samtidig med, at et amerikansk tankfly er styrtet ned i det vestlige Irak.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i en pressemeddelelse.

En redningsindsats er i gang. USA's militær oplyser dog, at flyet ikke er blevet skudt ned.

Irak har længe været en slagmark for en stedfortræder-krig mellem USA og Iran. Landet blev hurtigt trukket ind i konflikten i Mellemøsten, der blev udløst, da USA og Israel begyndte at bombe Iran 28. februar.

Iran har svaret igen med at affyre hundredvis af missiler og droner mod blandt andet Israel og golfstaterne, hvor der er amerikanske militærbaser. Irak er også blevet mål for angreb.

Natten til torsdag blev to udenlandske tankskibe, der transporterede irakisk olie, angrebet i Iraks farvand. Begge fartøjer brød i brand, og en person mistede livet.

/ritzau/