Trump har lørdag under sit besøg i Irland sagt, at han "ville elske at se" et forenet Irland.

- Det kommer til at ske før eller siden. Det kan lige så godt ske nu, siger han til journalister ifølge AFP.

Han tilføjer, at "Storbritannien selvfølgelig vil have noget at skulle have sagt om det".

Emnet er politisk særdeles følsomt. Historisk har USA forholdt sig neutralt til det.

Men efter et møde lørdag med Irlands premierminister, Micheal Martin, siger Trump, at en genforening ville være "fantastisk".

Irland har været opdelt siden 1921 mellem det, der i dag hedder Republikken Irland, mod syd og Nordirland, som er en del af Det Forenede Kongerige, også kaldet Storbritannien.

Langfredagsaftalen fra 1998 - som gjorde en ende på tre årtier med blodig konflikt i Nordirland - fastlægger vilkårene for en mulig genforening.

Heraf fremgår det, at der kan afholdes en folkeafstemning i Nordirland, hvis den britiske regering fastslår, at det ser ud til, at et flertal går ind for at slutte sig til Republikken Irland.

Også i Republikken Irland vil befolkningen skulle tilslutte sig en genforening.

Sidste måned sagde den britiske premierminister, Andy Burnham, at en folkeafstemning om en genforening var udelukket ("off the table", red.).

RITZAU/AFP

Hastigheden skal ned, når det gælder udviklingen af modeller baseret på kunstig intelligens, AI.

Det skriver topchefen for det amerikanske selskab Anthropic, Dario Amodei, i et indlæg på sin hjemmeside lørdag.

Udmeldingen kommer efter advarsler fra to Anthropic-ansatte i den forgangne uge om, at teknologien er en trussel mod menneskeheden.

- Vi er nødt til at sænke tempoet for, hvor hurtigt vi forbedrer AI-modellers evner, skriver Amodei.

Topchefen for AI-selskabet, som især er kendt for sprogmodellen Claude, giver flere grunde til sin advarsel.

Som det første henviser han til såkaldt "rekursiv selvforbedring", hvor AI-modeller selv er med til at bygge næste generation af AI.

Det har ifølge ham siden denne sommer ført til hastige udviklinger inden for AI.

- Hvis det overlades til sig selv, kan det løbe fra vores evne til at forstå og kontrollere disse systemer, og det skal derfor forfølges med stor omtanke - hvis overhovedet, skriver han.

Derudover henviser han til den såkaldte Hugging Face-hændelse. Her er det kommet frem, at en AI-agent fra OpenAI i juli var sluppet løs fra selskabets kontrollerede miljøer under en sikkerhedstest og hackede sig ind hos blandt andre AI-virksomheden Hugging Face.

Amodei beskriver hændelsen som "en sværm af agenter, der i bund og grund handlede som et fanatisk, dedikeret kollektiv".

Det kollektiv "udførte cybersikkerhedsangreb på mål, som de ikke var blevet bedt om at angribe, og som ikke havde noget at gøre med den givne opgave", beskriver han.

Tidligere på ugen meddelte AI-forskeren Jacob Coxon, at han havde opsagt sin stilling hos Anthropic. Som begrundelse for sin opsigelse sagde han, at "de mennesker, der bygger AI, oprigtigt tror, at det kan dræbe os allesammen inden slutningen af årtiet".

Herefter fik Coxon opbakning fra Evan Hubinger, som fortsat er ansat i en ledende stilling hos Anthropic.

Hubinger skrev på X, at han tror, at sandsynligheden for, at AI dræber alle mennesker, er over ti procent i løbet af det næste årti.

I lørdagens indlæg skriver Amodei, at hans selskab forsøger at balancere teknologiens risici over for fordele som bekæmpelse af sygdomme.

- Ikke at udvikle teknologien vil betyde, at menneskeheden går glip af fordele, eller også ender kunstig intelligens i hænderne på autoritære magter. Men det er hensynsløst at udvikle den for hurtigt. Vi søger en middelvej, skriver han.

Topchefens udtalelse lørdag minder på flere måder om en, som Anthropic kom med i juni. Også her var budskabet, at hastigheden skulle sættes ned.

Også Sam Altman, som er chef for OpenAI, har sagt, at det kan være nødvendigt at træde på bremsen for at give samfundet tid til at omstille sig til AI-forandringerne.

I slutningen af juli underskrev over 1000 ansatte hos forskellige AI-selskaber et opråb til den amerikanske regering. De ønskede hjælp til at styre hastigheden på den automatiserede AI-udvikling.

RITZAU

Politiet anholdt natten til lørdag en 32-årig mand og sigtede ham i første omgang for drabsforsøg efter et knivstikkeri i Højer, der ligger vest for Tønder.

Siden har en dommer ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet ham på baggrund af en mildere paragraf, der handler om kvalificeret vold.

Det oplyser vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi lørdag sen eftermiddag.

Politiet skrev tidligere på dagen i en pressemeddelelse, at det havde modtaget en anmeldelse om knivstikkeri klokken 02.46.

Offeret var en 18-årig mand.

Kort efter blev en ambulance sendt til stedet, og siden blev den 18-årige fløjet med helikopter til sygehuset i Esbjerg.

Han er ikke i kritisk tilstand.

RITZAU

Tyske sikkerhedskilder mistænker russeren Oleg Le for at stå bag planlægningen af et forsøg på et droneangreb, hvor en drone med sprængstof blev opdaget i Leipzig/Halle Lufthavn i august.

Det skriver det tyske nyhedsmedie Welt am Sonntag.

Den mistænkte er en del af GRU, der er Ruslands militære efterretningstjeneste.

Tyske efterforskere tror, at han er rejst tilbage til Rusland, men at han ankom fra Tyrkiet og rejste afsted fra lufthavnen i Berlin til Serbien.

Sprængstofferne kan være blevet fragtet i lastbiler via Bulgarien og Serbien, skriver mediet.

Det er ikke kun Oleg Le, der mistænkes. Det samme gør belarusiske Andrei Ka.

Det var fund af Oleg Le og Andrei Kas DNA ved lufthavnen, der fik myndighederne til at mistænke de to personer.

Myndighederne havde kendskab til, at Oleg Le var involveret i GRU, da han ankom til Tyskland, men havde ikke valgt at overvåge ham, skriver Welt am Sonntag.

Rusland afviser at være involveret i hændelsen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har derimod anklaget Tyskland for at have plantet beviser med det formål at give Rusland skylden.

Sagen begyndte den 4. august, hvor en drone med sprængstof blev fundet nær et ukrainsk fragtfly i lufthavnen i Leipzig/Halle. Lufthavnen er et vigtigt knudepunkt for transport af militært isenkram.

1. september pegede Tyskland officielt på Rusland som ansvarlig for hændelsen, og EU har omtalt sagen som et angreb.

Det er netop efterforskningen af Oleg Le og Andrei Ka, som skal have været basis for officielt at pege på Rusland.

En talskvinde for den tyske indenlandske efterretningstjeneste afviser over for nyhedsbureauet AFP at udtale sig om Welt-artiklen, da der er tale om en igangværende efterforskning.

Tyskland har været en afgørende støtte for Ukraine efter Ruslands invasion af nabolandet.

RITZAU/AFP

En 19-årig mand er blevet sigtet for drabsforsøg efter at have sparket en 60-årig mand mere end 30 gange i hovedet natten til lørdag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.

- Det drejer sig om en hændelse, der skete cirka klokken tre i nat i Næstved tæt på banegården, siger Eva Madsen, der er anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, ifølge mediet.

Den 60-årige mand har både fået kraniebrud og blødninger i hjernen som følge af sparkene.

TV2 Øst skriver, at det er uvist, om han er uden for livsfare.

Den sigtede blev efter et grundlovsforhør lørdag formiddag varetægtsfængslet i fire uger.

RITZAU

Topchefen for det amerikanske selskab Anthropic, Dario Amodei, vil have sænket hastigheden i udviklingen af modeller baseret på kunstig intelligens, AI.

Det skriver han i et indlæg på sin hjemmeside lørdag.

Udmeldingen kommer efter advarsler fra to Anthropic-ansatte i den forgangne uge om, at teknologien er en trussel mod menneskeheden.

- Vi er nødt til at sænke tempoet for, hvor hurtigt vi forbedrer AI-modellers evner, skriver han.

Amodei giver flere grunde til sin advarsel.

Som det første henviser han til såkaldt "rekursiv selvforbedring", hvor AI-modeller er med til at bygge næste generation af AI.

Det har ifølge ham siden denne sommer ført til hastige udviklinger inden for AI.

- Hvis det overlades til sig selv, kan det løbe fra vores evne til at forstå og kontrollere disse systemer, og det skal derfor forfølges med stor omtanke - hvis overhovedet, skriver han.

RITZAU

Franske efterforskere har mistanke om, at sabotage kan være årsag til, at et tog blev afsporet i det nordvestlige Frankrig fredag.

Det oplyser anklagere lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

44 mennesker kom til skade ved hændelsen, hvor en vogn væltede over på siden, og fire andre kørte af sporene.

Der var 186 passagerer om bord, da toget kørte af sporet på strækningen mellem byerne Rouen og Caen i Normandiet i den nordvestlige del af landet.

Toget kørte af sporet omkring klokken 19.45. Det skete tæt på en Renault-fabrik i byen Cleon.

Et stykke af en skinne blev fundet på sporene, og det primære efterforskningsspor er muligheden for, at det var en handling, som bevidst skulle forvolde skade. Det siger Sebastien Gallois, som er anklager i Rouen.

- Årsagerne til dets tilstedeværelse er ukendte og må fastslås af efterforskerne, siger han.

Togføreren er blevet alkohol- og narkotikatestet, og resultatet var negativt.

Undervejs i hændelsen blev der iværksat en stor beredskabsplan, som involverede 130 brandfolk, fem lægehold og 80 køretøjer.

Passagerer fortæller om en voldsom oplevelse.

- Pludselig kom der nogle ryk, og efter omkring tre sekunder blev de kraftigere og kraftigere, fortæller den 24-årige togpassager Louis ifølge AFP til radiostationen ICI Normandie.

- Jeg kunne ikke længere blive siddende på mit sæde. Ruderne blev delvist knust, og sten fra sporet kom ind i vognen. Det var virkelig voldsomt. Jeg ryster stadig, siger han.

En 18-årig kvinde blev oprindeligt meldt i kritisk tilstand, men hun er lørdag ikke længere i livsfare. Hun er dog fortsat indlagt.

RITZAU/AFP

Hvis de socialdemokratiske medlemmer "er med på den", så tager Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gerne endnu en valgperiode.

Det siger hun i sin formandstale på Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg.

- Hvis I er med på den - så bliver jeg.

- Jeg har tænkt mig at bruge mit politiske virke og arbejde i den her valgperiode - og i den næste, hvis vi igen får vælgernes opbakning til at lede landet, lyder det fra Mette Frederiksen.

Hun nævner ikke, hvad der skal ske, hvis Socialdemokratiet ikke får vælgernes opbakning til at lede landet igen.

Mette Frederiksen er lige nu i gang med sin tredje valgperiode som statsminister og har ledet Danmark siden 2019.

Siden regeringsdannelsen i juni har den socialdemokratiske arvefølge dog fyldt i medierne.

Det skyldes blandt andet, at Mette Frederiksen valgte at bytte rundt på Nicolai Wammen og Peter Hummelgaards ministerposter, så Hummelgaard nu er finansminister og Wammen justitsminister.

Det er de to, der af iagttagere bliver anset som kronprinserne i Socialdemokratiet.

Men Mette Frederiksen er altså ikke på vej ud af dansk politik efter denne valgperiode, må man forstå i talen.

Det samme budskab har hun med til pressen efter talen.

Her giver hun en garanti for, at hun også er formand for Socialdemokratiet ved næste folketingsvalg.

- Jeg har ikke noget som helst ønske om at lave noget andet.

- Og jeg kan se, at der bliver ved med at være en offentlig diskussion, og derfor har jeg forsøgt i dag at sige det meget tydeligt, at jeg gerne tager en tur mere, hvis det er det, som danskerne ønsker, sagde Mette Frederiksen.

Men hun svarede ikke klart på, om appetitten også vil række til en valgperiode i opposition til en anden regering.

- Jeg har ikke planer om andet end at fortsætte mit arbejde som statsminister. Det er danskerne, der kommer til at afgøre det.

I sin tale slog Mette Frederiksen fast, at hun ikke er tilfreds med det folketingsvalg, som Socialdemokratiet fik i marts. Partiet gik tilbage og mistede 12 mandater, men er stadig det største parti i landet.

- Min opgave som statsminister er at lede vores land og vores regering. Men jeg vil også gøre, hvad jeg kan for at lede os tilbage. Til nogle af jer, vi er kommet for langt væk fra.

Derfor er der blevet sat en proces i gang, lød det.

- For vi er og vi vil være et bredt folkeparti, sagde Mette Frederiksen.

I sin formandstale brugte Mette Frederiksen også en del tid på at tale om techgiganter, sociale medier og kunstig intelligens.

Hun ønsker at "vende lovgivningen om".

Techgiganter skal "på forhånd dokumentere, at deres platforme ikke skader vores børn".

- I stedet for, at man først bagefter, når skaden er sket, skal forsøge at gøre et ansvar gældende.

RITZAU

Tyske sikkerhedskilder mistænker den russiske Oleg Le for at stå bag planlægningen af et forsøg på et droneangreb, hvor en drone med sprængstof blev opdaget i Leipzig/Halle Lufthavn i august.

Det viser en ny rapport ifølge nyhedsbureauet AFP, der henviser til det tyske nyhedsmedie Welt am Sonntag.

Den mistænkte er en del af GRU, der er Ruslands militære efterretningstjeneste.

Man forventer, at han er rejst tilbage til Rusland, men at han ankom fra Tyrkiet og rejste afsted fra Berlin Lufthavn til Serbien.

Det er ikke kun Oleg Le, der mistænkes. Det samme gør belarusiske Andrei Ka.

Det var Oleg Le og Andrei Kas DNA, der fik myndighederne til at mistænke de to personer.

Myndighederne havde kendskab til, at Oleg Le var involveret i GRU, da han ankom til Tyskland, men havde ikke valgt at overvåge ham, skriver AFP med henvisning til Welt am Sonntag.

Rusland afviser at være involveret i hændelsen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har derimod anklaget Tyskland for at have plantet beviser med det formål at give Rusland skylden.

RITZAU

Flere traktorer fandt lørdag vej til Aalborg for at demonstrere mod en ny gødskningslov, der sætter nye rammer for, hvor meget der må gødes.

De kørte i en cirkel rundt om kongrescenteret i den nordjyske by, hvor Socialdemokratiet holder årsmøde denne weekend.

Michael Mow, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, oplyste tidligere på dagen, at der var tale om en anmeldt demonstration.

- Indtil videre har vi en god sjat traktorer, der allerede er ankommet. Det forløber helt stille og roligt indtil videre, sagde han i formiddags.

Han tilføjede, at man forventede, at over 100 traktorer deltog i demonstrationen.

Flere af traktorerne havde skilte monteret foran og bagved. Her stod der blandt andet "Nej tak til gødskningslov" og "Fyret af Mette".

I sin formandstale på årsmødet forsøger Mette Frederiksen at "række hånden frem" til landbruget.

Hun siger, at regeringen gerne vil have dem med i udviklingen, og at hun håber, at landbruget vil holde fast i den grønne trepart.

- Jeg vil gerne give det tilsagn i dag. At vi så også vil gøre os umage med at skabe de nødvendige rammer for, at omstillingen kan finde sted på en måde, der udvikler og selvfølgelig ikke afvikler dansk landbrug, siger Mette Frederiksen i talen.

Netop det hæfter Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer, sig ved, lyder det i en skriftlig kommentar.

- Jeg vil gerne minde regeringen om, at det ikke er landbruget, der har bevæget sig væk fra den oprindelige grønne trepart, siger formanden og tilføjer:

- Mens vi har haft travlt med at levere på aftalen i de lokale grønne treparter, er det regeringen, der med efterfølgende kvælstofsregulering og et nationalt sprøjteforbud har brudt centrale forudsætninger for aftalen og fører en politik, der vil gøre det dyrere at producere fødevarer i Danmark.

Tidligere på måneden vedtog Folketinget den omstridte gødskningslov.

Loven betyder, at landmænd fra 2027 får fastsat en grænse for, hvor meget kvælstof fra gødning de må udlede til det lokale vandmiljø.

Kvoterne justeres, i takt med at der kommer nye målinger af vandmiljøet.

Den midlertidigt forhøjede kvælstofregulering skal udfases, efterhånden som landmændene udtager jord og dermed begrænser deres udledning.

Det har udløst vrede og demonstrationer blandt landmænd - både op til vedtagelsen af loven og efterfølgende.

Landmænd har kritiseret loven, fordi de blandt andet mener, at kravene bygger på usikre beregninger og kan ramme nogle landbrug hårdt økonomisk.

Der er afsat 1,23 milliarder kroner i kompensation til landbruget i 2027.

RITZAU

BRIKS-landene har enstemmigt vedtaget en fælleserklæring på den første dag for et topmøde i den indiske hovedstad, New Delhi.

Det siger Indiens premierminister, Narendra Modi, ifølge Reuters.

Ifølge Reuters indeholder fælleserklæringen blandt andet en gentagelse af medlemslandenes forpligtelse til at indgå fredelige løsninger på internationale tvister gennem "dialog, rådgivning og diplomati".

Samtidig er de 11 medlemslande af BRIKS-samarbejdet også enige om at opfordre til ro i Mellemøsten.

- Vi udtrykker dyb bekymring over den fortsatte optrapning af spændinger i Mellemøsten/Vestasien og opfordrer, idet vi henviser til vores respektive nationale holdninger, til at udvise størst mulig tilbageholdenhed samt undgå handlinger, som kan forværre situationen yderligere, lyder det i erklæringen ifølge AFP.

BRIKS-samarbejdet bestod oprindeligt af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det blev grundlagt i 2009.

I 2024 blev alliancen udvidet med flere arabiske lande, herunder Iran, samt Egypten og Etiopien. Sidste år sluttede Indonesien sig også til samarbejdet.

Tidligere lørdag har fire unavngivne kilder fortalt til Reuters, at landene i BRIKS-samarbejdet var enige om en erklæring, som ville fordømme ensidige angreb fra ethvert land.

Det var dog ifølge kilderne usandsynligt, at der ville blive nævnt lande ved navn.

Under et Briks-møde i maj for medlemslandenes udenrigsministre lykkedes det ikke at blive enige om en fælles udtalelse.

Det skyldtes ifølge AFP, at Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater var uenige, når det kom til krigen i Iran.

Ved topmødet lørdag og søndag deltager blandt andet den russiske præsident, Vladimir Putin, Kinas præsident, Xi Jinping, og Indiens premierminister, Narendra Modi.

Også præsidenten fra De Forenede Arabiske Emirater, Mohamed bin Zayed Al Nahyan, Irans præsident, Masoud Pezeshkian, og den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, deltager i New Delhi.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi har anholdt og sigtet en mand i en sag om falske 500-kronesedler, der har været i omløb i kredsen.

Det oplyser vagtchef Michael Eldrup til Ritzau.

- Vi har haft et problem med falske 500-kronesedler i en længere periode her i kredsen. Det er efterforskningen af disse sager, der har ført frem til anholdelsen, siger vagtchefen.

På nuværende tidspunkt står det ikke klart, hvor mange falske pengesedler der har været i omløb.

Men der er i hvert fald fundet falske 500-kronesedler i Horsens, Fredericia, Skanderborg og Østbirk.

- Vi har simpelthen ikke fået det gjort op endnu. Vores efterforskere er ved at undersøge det, siger Michael Eldrup.

Manden blev anholdt fredag klokken 21.45.

Politiet kan ikke oplyse den sigtedes alder.

Lørdag vil han blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Kolding. Politiet regner med, at det vil blive klokken 15.

RITZAU

BRIKS-landene har enstemmigt vedtaget en fælleserklæring på den første dag for et topmøde i den indiske hovedstad, New Delhi.

Det siger Indiens premierminister, Narendra Modi, ifølge Reuters.

Ifølge Reuters indeholder fælleserklæringen blandt andet en bekymring over stigende atomtrusler og konflikter.

Samtidig er de 11 medlemslande af BRIKS-samarbejdet også enige om at opfordre til ro i Mellemøsten.

- Vi udtrykker dyb bekymring over den fortsatte optrapning af spændinger i Mellemøsten/Vestasien og opfordrer, idet vi henviser til vores respektive nationale holdninger, til at udvise størst mulig tilbageholdenhed samt undgå handlinger, som kan forværre situationen yderligere, lyder det i erklæringen ifølge AFP.

BRIKS-samarbejdet bestod oprindeligt af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det blev grundlagt i 2009.

I 2024 blev alliancen udvidet med flere arabiske lande, herunder Iran, samt Egypten og Etiopien. Sidste år sluttede Indonesien sig også til samarbejdet.

Tidligere lørdag har fire unavngivne kilder fortalt til Reuters, at landene i BRIKS-samarbejdet var enige om en erklæring, som ville fordømme ensidige angreb fra ethvert land.

Det var dog ifølge kilderne usandsynligt, at der ville blive nævnt lande ved navn.

RITZAU

En person er fundet død i et hus i Torrig på det nordlige Lolland, hvor der natten til fredag udbrød brand.

Det skriver TV 2 Øst.

- Vi formoder, at der er tale om husets beboer, men vi kan stadig ikke konkludere noget endnu, siger Nikolaj Bork, efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til mediet.

Politiet efterforsker sagen og forsøger at finde ud af, hvem den afdøde er, og hvad der har forårsaget branden.

Ifølge TV 2 Øst modtog politiet en anmeldelse om branden omkring klokken 03.00 natten til fredag.

Fredag oplyste politiet til Ritzau, at hele ejendommen er brændt væk.

Det tog brandvæsnet flere timer at slukke flammerne i bygningen, skriver TV 2 Øst.

Fredag havde politiet endnu ikke fået kontakt til husets beboer og frygtede derfor, at personen kunne være brændt inde i bygningen.

RITZAU

En person er fundet død i et hus i Torrig på det nordlige Lolland, hvor der natten til fredag udbrød brand.

Det skriver TV 2 Øst.

- Vi formoder, at der er tale om husets beboer, men vi kan stadig ikke konkludere noget endnu, siger Nikolaj Bork, efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til mediet.

Politiet efterforsker sagen og forsøger at finde ud af, hvem den afdøde er, og hvad der har forårsaget branden.

Ifølge TV 2 Øst modtog politiet en anmeldelse om branden omkring klokken 03.00 natten til fredag.

Fredag oplyste politiet til Ritzau, at hele ejendommen er brændt væk.

RITZAU

Flere traktorer har fundet vej til Aalborg for at demonstrere mod en ny gødskningslov, der sætter nye rammer for, hvor meget der må gødes.

Og endnu flere ventes i løbet af dagen ved kongrescenteret i den nordjyske by, hvor Socialdemokratiet holder årsmøde i weekenden.

Michael Mow, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, oplyser, at der er tale om en anmeldt demonstration.

- Indtil videre har vi en god sjat traktorer, der allerede er ankommet. Det forløber helt stille og roligt indtil videre, siger han og tilføjer, at der ventes over 100 traktorer.

Klokken 10 lørdag er de ved at "samle sig" på Vesterbro i Aalborg. Herfra kører de i halvanden time i en cirkel, der kredser om kongrescenteret.

Flere af traktorerne har skilte monteret foran og bagved. Her står der blandt andet "Nej tak til gødskningslov" og "Fyret af Mette".

- De har meddelt til os, at de kommer til at køre roligt og følge færdselsloven, så vi tænker ikke, at det kommer til at give de helt store problemer, men det vil selvfølgelig påvirke trafikken, siger Michael Mow.

I sin formandstale forsøger Mette Frederiksen at "række hånden frem" til landbruget.

Hun siger, at regeringen gerne vil have dem med i udviklingen, og hun håber, at landbruget vil holde fast i den grønne trepart.

- Jeg vil gerne give det tilsagn i dag. At vi så også vil gøre os umage med at skabe de nødvendige rammer for, at omstillingen kan finde sted på en måde, der udvikler og selvfølgelig ikke afvikler dansk landbrug, siger Mette Frederiksen i talen.

Tidligere på måneden vedtog Folketinget den omstridte gødskningslov.

Loven betyder, at landmænd fra 2027 får fastsat en grænse for, hvor meget kvælstof fra gødning de må udlede til det lokale vandmiljø.

Kvoterne justeres, i takt med at der kommer nye målinger af vandmiljøet.

Den midlertidigt forhøjede kvælstofregulering skal udfases, efterhånden som landmændene udtager jord og dermed begrænser deres udledning.

Det har udløst vrede og demonstrationer blandt landmænd - både op til vedtagelsen af loven og efterfølgende.

Landmænd har kritiseret loven, fordi de blandt andet mener, at kravene bygger på usikre beregninger og kan ramme nogle landbrug hårdt økonomisk.

Der er afsat 1,23 milliarder kroner i kompensation til landbruget i 2027.

RITZAU