Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

USA's og Israels angreb på Iran og iranernes militære modsvar har forstyrret eksporten af olie og naturgas fra Mellemøsten den seneste uge.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men flere skibe har lagt ruten om af frygt for angreb. Det betyder, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, har indstillet sine sejladser i Hormuzstrædet.

Her følger fakta om Hormuzstrædet, og hvordan urolighederne i Mellemøsten har forstyrret eksporten af olie og naturgas gennem strædet:

* Strædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

* Det forbinder flere af golflandene: Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

* Strædet er 33 kilometer bredt på det smalleste sted.

* Strædet er svært at besejle. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred. Men det har stor betydning for verdens oliehandel.

* Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

* Flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof passerer i gennemsnit dagligt gennem strædet.

* De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via strædet - primært til Asien.

* Mens vestlige lande tidligere var de største aftagere af olie fra Mellemøsten, er Asien i dag den primære oliekøber, mens USA er stor producent og eksportør af olie.

* Saudi-Arabien - verdens største olieeksportør - har været nødsaget til at suspendere produktionen på et stort olieraffinaderi og omlagt fragten af olien via Det Røde Hav på den anden side af landet i stedet.

* Qatar, som er blandt verdens største eksportører af flydende naturgas, sender normalt næsten det hele via Hormuzstrædet. Men landet var mandag nødsaget til at standse driften på sine naturgas-anlæg.

* Irak har også været nødsaget til at skære produktionen af olie ned på grund af urolighederne i Mellemøsten. Landet har reduceret produktionen med næsten 1,5 millioner tønder om dagen - omkring halvdelen af landets samlede produktion.

Kilder: Reuters.

/ritzau/

En 36-årig kvinde befinder sig i kritisk tilstand efter at være blevet udsat for vold fredag i et hjem i Vestbyen i Aalborg.

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold i sagen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

- Vi fik en anmeldelse om husspektakel fredag aften klokken 19.57.

- Da vi kom frem, fandt vi kun forurettede på stedet. Hun har fået lægehjælp og er kommet på sygehuset. Hun er kritisk tilskadekommen, siger Jesper Sørensen.

- Senere har vi foretaget anholdelse af en mand, og nu venter der en afhøring og juridisk vurdering i forhold til et eventuelt grundlovsforhør, siger vagtchefen.

Jesper Sørensen kan ikke udtale sig om relationen mellem de to personer, og hvad der kan være gået forud for hændelsen.

Vagtchefen kan heller ikke oplyse, hvorvidt der var vidner.

/ritzau/

Hormuzstrædet er fortsat åbent for international skibstrafik med undtagelse af amerikanske og israelske skibe.

Det siger talsmand for den iranske hær Abolfazl Shekarchi fredag aften til iransk stats-tv. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og dpa.

- Vi kontrollerer sikkerheden i Hormuzstrædet, men vi vil ikke lukke det, siger talsmanden ifølge AFP.

Det er kun skibe fra USA og Israel, som risikerer at blive udsat for iranske angreb på den vigtige handelsrute, fastslår talsmanden.

- De har ikke noget at gøre der, siger Shekarchi ifølge dpa.

Talsmanden tilføjer, at Iran ikke kan garantere, at der ikke vil opstå problemer for internationale skibe, hvis de sejler gennem Hormuzstrædet.

Der har de seneste dage været forskellige meldinger fra Iran omkring det cirka 180 kilometer lange stræde mellem Oman og Iran, efter at USA og Israel lørdag i sidste uge indledte en militæroperation i Iran.

Mandag udtalte en rådgiver for Irans Revolutionsgarde, at Iran ville sætte ild til alle skibe, der forsøgte at passere.

Hjemmesiden Marinetraffic, der overvåger skibstrafik, har siden mandag registreret ni skibe sejle gennem strædet, efter tre skibe blev udsat for angreb søndag. Det skriver AFP.

Hormuzstrædet er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem det smalle stræde.

Prisen på råolie er derfor steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at USA om nødvendigt var parat til at eskortere skibe gennem Hormuzstrædet.

- Hvis det bliver nødvendigt, vil USA's flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skrev Trump.

/ritzau/

USA vil firedoble landets produktion af avancerede våben.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Udmeldingen kommer omkring en uge, efter at USA i samarbejde med Israel indledte et større angreb på Iran.

- Vi har netop afsluttet et meget godt møde med de største amerikanske forsvarsproduktionsvirksomheder, hvor vi drøftede produktion og produktionsplaner, skriver Trump.

- De har indvilget i at firedoble produktionen af våben i "Exquisite Class".

Det er en betegnelse for højteknologiske, avancerede og præcisionsstyrede våbensystemer.

Ifølge Trump har produktionen af de avancerede våben allerede været i gang de seneste måneder.

- Vi ønsker så hurtigt som muligt at nå de højeste niveauer i antal, skriver Trump.

Præsidenten fortæller, at USA har et næsten ubegrænset lager af mindre avancerede våben.

Det er ifølge Trump de våben, som bliver brugt lige nu i krigen i Iran og som også blev brugt, da amerikansk militær afsatte Venezuelas mangeårige præsident, Nicolás Maduro, i begyndelsen af januar.

- Ikke desto mindre har vi også øget bestillingerne på disse niveauer, skriver den amerikanske præsident.

Trump har netop holdt møde med de øverste chefer i virksomhederne BAE Systems, Boeing, Honeywell Aerospace, L3Harris Missile Solutions, Lockheed Martin, Northrop Grumman og Raytheon.

Lockheed Martin bekræfter på det sociale medie X, at virksomheden har indvilget i at firedoble våbenproduktionen.

Lørdag i sidste weekend begyndte den fælles amerikansk-israelske militæraktion "Operation Epic Fury".

Siden da er flere end 3000 mål blevet ramt i Iran. Over 40 iranske krigsskibe er blevet beskadiget eller ødelagt, oplyser USA's militær.

Iran har som modsvar sendt hundredvis af missiler og droner mod lande i Mellemøsten.

/ritzau/

USA vil firedoble landets produktion af avancerede våben.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Udmeldingen kommer omkring en uge, efter at USA i samarbejde med Israel indledte et større angreb på Iran.

- Vi har netop afsluttet et meget godt møde med de største amerikanske forsvarsproduktionsvirksomheder, hvor vi drøftede produktion og produktionsplaner, skriver Trump.

- De har indvilget i at firedoble produktionen af våben i "Exquisite Class".

Det er en betegnelse for højteknologiske, avancerede og præcisionsstyrede våbensystemer.

Ifølge Trump har produktionen af de avancerede våben allerede været i gang de seneste måneder.

Trump siger, at USA har et næsten ubegrænset lager af våben i lavere kvalitet.

Det er ifølge Trump de våben, som bliver brugt lige nu i krigen i Iran og som også blev brugt, da amerikansk militær afsatte Venezuelas mangeårige præsident, Nicolás Maduro, i begyndelsen af januar.

Trump har netop holdt møde med de øverste chefer i virksomhederne BAE Systems, Boeing, Honeywell Aerospace, L3Harris Missile Solutions, Lockheed Martin, Northrop Grumman og Raytheon.

Lockheed Martin bekræfter på det sociale medie X, at virksomheden har indvilget i at firedoble våbenproduktionen.

/ritzau/

EU-lande, der slutter sig til amerikanske og israelske angreb i Iran, vil blive legitime mål for iranske angreb.

Det siger Irans viceudenrigsminister, Majid Takht-Ravanchi, i et interview med tv-stationen France 24.

Han fortæller, at han allerede har informeret europæiske lande om, "at de skal være forsigtige med ikke at blive involveret i denne aggressionskrig mod Iran."

Hvis et land "slutter sig til USA og Israel i aggressionen mod Iran, vil det også være et legitimt mål for Irans gengældelse", fortæller viceudenrigsministeren til det franske medie.

Flere europæiske lande har sendt krigsskibe mod Mellemøsten, siden USA og Israel indledte angreb i Iran sidste weekend. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det franske militær oplyste fredag, at det har sendt et hangarskib til helikoptere mod Middelhavet. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Det sker for at styrke tilstedeværelsen af franske styrker i regionen, lyder det.

Frankrig har allerede sendt sit største krigsskib, hangarskibet "Charles-de-Gaulle", mod Mellemøsten. Det passerede fredag Gibraltarstrædet på vej mod det østlige Middelhav, skriver AFP.

De fleste topembedsmænd i EU har fordømt de iranske angreb i regionen. De opfordrer til en afslutning på krigen og til en diplomatisk løsning.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, sagde fredag, at tyskerne i samarbejde med partnere forsøger at finde en fredelig vej til at stoppe krigen.

USA og Israel har siden lørdag bombet flere end 3000 mål i Iran. Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom. Over 40 iranske krigsskibe er blevet beskadiget eller sænket.

Iran har svaret igen med at rette missiler og droner mod en række lande i regionen. Det gælder blandt andet Saudi-Arabien og Qatar.

Storbritannien er klar til at hjælpe Saudi-Arabien med at forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt. Det sagde premierminister Keir Starmer fredag, da han talte i telefon med den saudiske kronprins, skriver AFP.

Storbritannien vil sende fire ekstra kampfly til Qatar for at styrke det, som landet betegner som defensive operationer.

Det britiske krigsskib HMS Dragon vil også sejle mod Mellemøsten. Det forventes dog først at ske i næste uge, skriver AFP.

/ritzau/

EU-lande, der slutter sig til amerikanske og israelske angreb i Iran, vil blive legitime mål for iranske angreb.

Det siger Irans viceudenrigsminister, Majid Takht-Ravanchi, i et interview med tv-stationen France 24.

Han fortæller, at han allerede har informeret europæiske lande om, "at de skal være forsigtige med ikke at blive involveret i denne aggressionskrig mod Iran."

Hvis et land "slutter sig til USA og Israel i aggressionen mod Iran, vil det også være et legitimt mål for Irans gengældelse", fortæller viceudenrigsministeren til det franske medie.

Flere europæiske lande har sendt krigsskibe mod Mellemøsten, siden USA og Israel indledte angreb i Iran sidste weekend. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De fleste topembedsmænd i EU har dog fordømt de iranske angreb i regionen.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, sagde fredag, at tyskerne i samarbejde med partnere forsøger at finde en diplomatisk løsning for at stoppe krigen.

USA og Israel har siden lørdag bombet flere end 3000 mål i Iran. Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom. Over 40 iranske krigsskibe er blevet beskadiget eller sænket.

Iran har svaret igen med at rette missiler og droner mod en række lande i regionen. Det gælder blandt andet Saudi-Arabien og Qatar.

Storbritannien er klar til at hjælpe Saudi-Arabien med at forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt. Det sagde premierminister Keir Starmer fredag, da han talte i telefon med den saudiske kronprins, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

USA's tidligere præsident Barack Obama beskriver fredag, hvordan borgerrettighedsforkæmperen Jesse Jackson banede vejen for, at Obama en dag kunne blive USA's første sorte præsident.

Jacksons betydning for Obamas politiske karriere bliver opridset under en mindeceremoni i den amerikanske storby Chicago, skriver CNN.

Jesse Jackson døde i midten af februar. Han blev 84 år.

- På grund af den vej, han viste, på grund af hans mod og hans vovemod blev en ung sort senator fra Chicago overhovedet taget seriøst som kandidat til præsidentnomineringen to årtier senere, siger Obama i en tale.

Jesse Jackson stillede selv op som kandidat ved Demokraternes primærvalg op til præsidentvalgene i 1984 og 1988.

Han blev ikke valgt som partiets præsidentkandidat, men hans politiske kampagner fik alligevel betydning for amerikansk politik og det amerikanske samfund.

Barack Obama påpeger i talen, at Jesse Jacksons politiske kampagner i 1980'erne var med til at ændre reglerne for, hvordan Demokraterne vælger deres præsidentkandidater.

Kampagnerne var blandt andet med til at sikre en mere proportional fordeling af de delegerede ved Demokraternes primærvalg, hvilket betød, at minoriteters stemmer i højere grad blev repræsenterede.

I sin tale nævner Obama også nutidens politiske situation i USA og taler direkte til den amerikanske befolkning.

- Hvis vi ikke træder til, vil ingen andre gøre det, siger Obama og tilføjer, at amerikanerne ikke skal falde for fristelsen til at "sænke hovedet og vente på, at stormen er drevet over".

Obama nævner ikke præsident Donald Trump ved navn, men det er ifølge CNN tydeligt, at det er Trump og hans administration, som Obama taler om.

- Hver dag vågner man op til ting, som man bare ikke troede var mulige, siger den tidligere amerikanske præsident.

Barack Obama var præsident fra 2009 til 2017.

Jesse Jackson spillede sammen med Martin Luther King en central rolle i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i USA fra 1960'erne, og de to stod hinanden nær.

Da Martin Luther King blev skudt og dræbt på et motel i Memphis i 1968, var Jackson en af Kings rådgivere. Han stod på en parkeringsplads under balkonen, hvor King blev skudt, da attentatet skete.

Jackson fortsatte sit arbejde med at bekæmpe racisme og sikre rettigheder og bedre liv for sorte i USA - også efter sine mislykkede forsøg på at blive præsidentkandidat for Demokraterne i 1984 og 1988.

Blandt deltagerne ved mindeceremonien for Jesse Jackson i Chicago fredag er foruden Obama de tidligere amerikanske præsidenter Joe Biden og Bill Clinton.

/ritzau/

USA har sammen med Israel angrebet flere end 3000 mål i Iran, siden krigen begyndte for knap en uge siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

43 iranske krigsskibe er blevet beskadiget eller sænket, lyder det.

USA indledte i sidste weekend i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran. Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet "Operation Epic Fury".

Siden da har Iran svaret igen ved at angribe mål i flere lande i Mellemøsten.

Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, siger til journalister i FN-bygningen i New York City, at mindst 1332 iranske civile har mistet livet i angrebene fra USA og Israel. Tusindvis er blevet såret, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæroperationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebene kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt flere af hans familiemedlemmer er blandt andre blevet dræbt i de omfattende angreb mod landet.

Konflikten har også bredt sig til Libanon, hvor Israel har angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits, der er støttet af Iran. Adskillige mennesker er blevet dræbt i angrebene.

Hizbollah har ligeledes affyret raketter og droner mod Israel.

De regionale uroligheder i Mellemøsten har sat en prop i flytrafikken. Flere knudepunkter for internationale rejsende er lammet af krigen.

Flere luftrum er lukket, og en række flyselskaber har indstillet deres flyvninger til og fra Mellemøsten efter konflikten mellem USA og Israel og Iran. Tusindvis af mennesker er derfor strandet i Mellemøsten.

/ritzau

Det amerikanske militær har angrebet flere end 3000 mål i Iran, siden krigen begyndte for knap en uge siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et faktaark ifølge nyhedsbureauet AFP.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

USA's militær har ødelagt eller sænket 43 iranske krigsskibe, lyder det ifølge Reuters.

USA indledte i sidste weekend i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran.

Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, siger til journalister i FN-bygningen i New York City, at mindst 1332 iranske civile har mistet livet i angrebene fra USA og Israel. Tusindvis er blevet såret, siger han ifølge AFP.

/ritzau

USA's tidligere præsident Barack Obama beskriver fredag, hvordan borgerrettighedsforkæmperen Jesse Jackson banede vejen for, at Obama en dag kunne blive USA's første sorte præsident.

Jacksons betydning for Obamas politiske karriere bliver opridset under en mindeceremoni i den amerikanske storby Chicago, skriver CNN.

Jesse Jackson døde i midten af februar. Han blev 84 år.

- På grund af den vej, han viste, på grund af hans mod og hans vovemod blev en ung sort senator fra Chicago overhovedet taget seriøst som kandidat til præsidentnomineringen to årtier senere, siger Obama i en tale.

Jesse Jackson stillede selv op som kandidat ved Demokraternes primærvalg op til præsidentvalgene i 1984 og 1988.

Han blev ikke valgt som partiets præsidentkandidat, men hans politiske kampagner fik alligevel betydning for amerikansk politik og det amerikanske samfund.

Barack Obama påpeger i talen, at Jesse Jacksons politiske kampagner i 1980'erne var med til at ændre reglerne for, hvordan Demokraterne vælger deres præsidentkandidater.

Kampagnerne var blandt andet med til at sikre en mere proportional fordeling af de delegerede ved Demokraternes primærvalg, hvilket betød, at minoriteters stemmer i højere grad blev repræsenterede.

I sin tale nævner Obama også nutidens politiske situation i USA og taler direkte til den amerikanske befolkning.

- Hvis vi ikke træder til, vil ingen andre gøre det, siger Obama og tilføjer, at amerikanerne ikke skal falde for fristelsen til at "sænke hovedet og vente på, at stormen er drevet over".

Obama nævner ikke præsident Donald Trump ved navn, men det er ifølge CNN tydeligt, at det er Trump og hans administration, som Obama taler om.

- Hver dag vågner man op til ting, som man bare ikke troede var mulige, siger den tidligere amerikanske præsident.

Barack Obama var præsident fra 2008 til 2016.

Jesse Jackson spillede sammen med Martin Luther King en central rolle i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i USA fra 1960'erne, og de to stod hinanden nær.

Da Martin Luther King blev skudt og dræbt på et motel i Memphis i 1968, var Jackson en af Kings rådgivere. Han stod på en parkeringsplads under balkonen, hvor King blev skudt, da attentatet skete.

Jackson fortsatte sit arbejde med at bekæmpe racisme og sikre rettigheder og bedre liv for sorte i USA - også efter sine mislykkede forsøg på at blive præsidentkandidat for Demokraterne i 1984 og 1988.

Blandt deltagerne ved mindeceremonien for Jesse Jackson i Chicago fredag er foruden Obama de tidligere amerikanske præsidenter Joe Biden og Bill Clinton.

/ritzau/

Den svenske kystvagt og politiets indsatsstyrke har fredag bordet et fragtskib i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.

Det oplyser kystvagten og svensk politi ifølge mediet SVT.

Skibet er lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland.

I en pressemeddelelse skriver kystvagten, at man mistænker, at skibet sejler under falsk flag. Skibet er registreret under Guineas flag.

Kystvagten har derfor iværksat en undersøgelse af skibet.

- Staten Sverige har beføjelse til at gribe ind i dette tilfælde mod et fartøj, hvis flagstatus i allerhøjeste grad er uklar. Vi betragter det som et falsk flag, siger pressechef hos kystvagten Mattias Lindblom til SVT.

Fragtskibet er på Ukraines sanktionsliste og har ifølge de ukrainske myndigheder været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen, som Rusland hævder at have annekteret. Ukraine anser Krim for at være ukrainsk.

Politiet landede med en helikopter på skibet, mens andre styrker kravlede om bord fra en mindre båd under aktionen.

Ifølge Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, sejlede fragtskibet indtil sidste år under russisk flag. Det skriver han på det sociale medie X.

- Fartøjet er på Ukraines sanktionsliste, ejerstrukturen er uklar, og der er mistanke om, at det mangler forsikringer. Så sent som i sommer skal fartøjet være skiftet fra russisk til guineansk flag, skriver Carl-Oskar Bohlin.

Ifølge den svenske kystvagt peger flere forhold i retning af, at skibet er en del af den russiske skyggeflåde. Men om det er tilfældet, er endnu uklart.

- Det har mange egenskaber, som vi forbinder med skyggeflåden. Vi må vende tilbage til, om den beskrivelse kan anvendes her.

- Men at denne type skibe sejler i svenske farvande, kan vi ikke se igennem fingre med, siger Mattias Lindblom.

Den russiske skyggeflåde er en betegnelse for ofte ældre skibe med forbindelse til Rusland, som forsøger at omgå udenlandske sanktioner mod Rusland ved ikke at oplyse deres reelle tilhørsforhold.

Skibene er typisk ikke forsikrede og bruges til at transportere sanktionsbelagt olie og andet gods.

/ritzau/

Den svenske kystvagt og politiets indsatsstyrke har fredag bordet et fragtskib i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.

Det oplyser kystvagten og svensk politi ifølge mediet SVT.

Skibet var på vej fra Casablanca i Marokko til Sankt Petersborg i Rusland.

I en pressemeddelelse skriver kystvagten, at man mistænker, at skibet sejler under falsk flag. Skibet er registreret under Guineas flag.

Kystvagten har derfor iværksat en undersøgelse af skibet.

- Staten Sverige har beføjelse til at gribe ind i dette tilfælde mod et fartøj, hvis flagstatus i allerhøjeste grad er uklar. Vi betragter det som et falsk flag, siger pressechef hos kystvagten Mattias Lindblom.

Ifølge Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, sejlede fragtskibet tidligere under russisk flag.

Skibet er på en ukrainsk sanktionsliste, skriver ministeren på X.

- Fartøjet er på Ukraines sanktionsliste, ejerstrukturen er uklar, og der er mistanke om, at det mangler forsikringer. Så sent som i sommer skal fartøjet være skiftet fra russisk til guineansk flag, skriver Carl-Oskar Bohlin.

Fragtskibet har ifølge de ukrainske myndigheder været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen, som Rusland hævder at have annekteret.

/ritzau/

Britisk politi har afhørt tre kvinder, som sættes i forbindelse med den afdøde egyptiske forretningsmand Mohamed al-Fayed, og som mistænkes for at have medvirket til voldtægt og menneskehandel.

Det oplyser Metropolitan Police i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mohamed al-Fayed, der døde som 94-årig i 2023, er blevet beskyldt for adskillige voldtægter, andre seksuelle overgreb og menneskehandel.

Metropolitan Police, der dækker den britiske hovedstad, London, står for efterforskningen af sagen og har indtil videre fået henvendelser fra 154 vidner og mulige ofre.

Angela Craggs, der er en af politicheferne fra efterforskningen, beskriver afhøringen af de tre kvinder som "et vigtigt skridt i en kompleks og vidtrækkende efterforskning".

- Vi har hele tiden været fast besluttede på at stille alle, der har spillet en rolle i hans (al-Fayeds, red.) overgreb, til ansvar, siger hun til AFP.

Det fremgår ikke, præcis hvordan de tre kvinder menes at have medvirket til voldtægt og menneskehandel. Men menneskehandlen skal være foregået med henblik på at udnytte ofrene seksuelt.

Efterforskningen blev åbnet i 2024, efter at der i en BBC-dokumentar blev rejst anklager mod al-Fayed.

Mohamed al-Fayed købte stormagasinet Harrods i London i 1985. Forinden havde han købt det berømte hotel Ritz i Paris, og i 1997 købte han fodboldklubben Fulham.

En del af de seksuelle overgreb, som al-Fayed beskyldes for, blev ifølge tidligere ansatte i Harrods begået i stormagasinet.

Andre overgreb blev angiveligt begået på Ritz, i andre ejendomme i Paris og i al-Fayeds lejligheder i London.

Nogle af ofrene for overgrebene har fortalt, at de blev ansat i Harrods efter en særlig udvælgelsesproces.

Når de var udvalgt, skulle de gennem "indgribende" gynækologiske undersøgelser, og resultaterne af undersøgelserne blev delt med al-Fayed.

I BBC-dokumentaren fra 2024 blev der fremlagt påstande om, at stormagasinet undlod at gribe ind og hjalp med at dække over anklager om overgreb, som kom frem under hans ejerskab fra 1985 til 2010.

Harrods har efterfølgende undskyldt til ofrene og sagt, at stormagasinet er "forfærdet" over anklagerne.

Mohamed al-Fayeds søn, filmproducenten Dodi al-Fayed, døde i august 1997 i samme bilulykke som den britiske prinsesse Diana.

/ritzau/

Britisk politi har afhørt tre kvinder, som sættes i forbindelse med den afdøde egyptiske forretningsmand Mohamed al-Fayed, og som mistænkes for at have medvirket til voldtægt og menneskehandel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mohamed al-Fayed, der døde som 94-årig i 2023, er blevet beskyldt for adskillige voldtægter, andre seksuelle overgreb og menneskehandel.

Metropolitan Police i London, der står for efterforskningen af sagen, har indtil videre fået henvendelser fra 154 vidner og mulige ofre.

Angela Craggs, der er en af politicheferne fra efterforskningen hos Metropolitan Police, beskriver afhøringen af de tre kvinder som "et vigtigt skridt i en kompleks og vidtrækkende efterforskning".

- Vi har hele tiden været fast besluttede på at stille alle, der har spillet en rolle i hans (al-Fayeds, red.) overgreb, til ansvar, siger hun til AFP.

Efterforskningen blev åbnet i 2024, efter at der i en BBC-dokumentar blev rejst anklager mod al-Fayed.

Mohamed al-Fayed købte stormagasinet Harrods i London i 1985. Forinden havde han købt det berømte hotel Ritz i Paris, og i 1997 købte han fodboldklubben Fulham.

En del af de seksuelle overgreb, som al-Fayed beskyldes for, blev ifølge ofrene begået i Harrods. Andre overgreb blev angiveligt begået på Ritz, i andre ejendomme i Paris og i al-Fayeds lejligheder i London.

/ritzau/

Indonesiens regering har besluttet at forbyde en række sociale medier for børn under 16 år for at beskytte dem mod mobning, svindel, internetafhængighed og pornografisk indhold.

Det fortæller regeringen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Konti tilhørende børn under 16 år på højrisikoplatforme vil blive deaktiveret - i første omgang på YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Threads, X, Bigo Live og Roblox.

- Regeringen træder til, så forældre ikke længere skal kæmpe alene imod algoritmens giganter, siger kommunikationsminister Meutya Hafid i udtalelsen.

Deaktiveringen af børns konti på de sociale medier begynder 28. marts.

Det indonesiske forbud bliver indført, tre måneder efter at Australien som det første land i verden gjorde det forbudt for børn under 16 år at bruge flere sociale medier - herunder YouTube, Snapchat, Instagram og TikTok.

Inden det australske forbud trådte i kraft, indgik Danmarks regering i november sidste år en aftale, der forbyder børn under 15 år at have en profil på forskellige sociale medier.

Aftalen blev indgået med De Konservative og Det Radikale Venstre og indeholder en undtagelse, der gør, at danske børn ned til 13 år må bruge sociale medier, hvis de har fået et ja fra deres forældre.

Forbuddet er dog ikke blevet omsat til lov endnu og er derfor ikke indført.

Også blandt andet Frankrig, Grækenland, Spanien og Indien arbejder på eller overvejer at indføre aldersgrænser for sociale medier.

Ifølge Indonesiens kommunikationsminister handler forbuddet mod sociale medier om at beskytte børnenes fremtid.

- Vi tager dette skridt for at tage vores børns fremtid tilbage. Vi vil have teknologi til at gøre mennesker menneskelige - ikke til ofre vores børns barndom, siger Meutya Hafid.

Videoplatformen YouTube, som er ejet af Google, oplyser til AFP, at YouTube er i gang med at nærlæse den nye lovgivning i Indonesien.

TikToks afdeling i Indonesien og Googles afdeling i landet har ikke umiddelbart svaret på nyhedsbureauets henvendelser.

Der bor knap 290 millioner mennesker i Indonesien.

/ritzau/