Rusland planlægger angreb mod kritisk infrastruktur i de baltiske lande eller Polen.

Det siger præsidenterne i Litauen og Letland onsdag med henvisning til efterretningsrapporter.

Litauens præsident, Gitanas Nauseda, og hans lettiske kollega, Redgars Rinkevics, har onsdag holdt et pressemøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

- Det drejer sig om energi- og transportinfrastruktur - faciliteter, hvor skader kan forstyrre driften af hele energisystemet, siger Nauseda på pressemødet.

- Planlægning foregår på højeste niveau i Moskva.

Rinkevics sagde på pressemødet, at de baltiske lande Estland, Letland og Litauen skal være forberedt på provokationer fra Rusland.

De tre lande er såvel som Polen en del af både EU og Nato.

Den lettiske præsident siger, at Rusland, der siden 2022 har ført krig i Ukraine, vil "teste" Nato-alliancens forsvarspagt.

- Selv uden en total ukrainsk sejr kan Rusland indirekte teste artikel 5 og svarmekanismerne i alliancen og EU, siger han.

Artikel 5 er den såkaldte musketered i Nato, der betyder, at et angreb på et land anses som et angreb på alle lande.

RITZAU/AFP

Flere forskellige vejrtjenester har onsdag udsendt varsler om et kommende uvejr i det nordlige Italien.

Den europæiske vejrvarselstjeneste Meteoalarm har udsendt et varsel om tordenstorm i flere regioner i Norditalien. Varslet gælder fra onsdag formiddag indtil natten til torsdag.

Også Estofex, der er et europæisk netværk af meteorologer, advarer om risiko for meget store hagl og voldsom vind i det nordlige Italien.

Netværket har udsendt et varsel i kategori 3. Et sådant varsel udsendes, når der er mere end 15 procent risiko for ekstremt vejr.

Det nationale beredskab for civilbeskyttelse i Italien har også udstedt et varsel om risiko for tordenstorm i Norditalien.

Samtidig advarer flere forsikringsselskaber danskere, der er på ferie i Italien.

If Skadeforsikring opfordrer danskere i Italien til at passe på deres biler på grund af de ventede haglbyger.

- Vi anbefaler vores kunder, som er på ferie i området, at holde øje med lokale varsler og beskytte deres biler, siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If, i en pressemeddelelse.

- Man skal ikke mindst huske at passe på sig selv, for meget store hagl kan forårsage skader på mennesker.

Forsikringsselskabet råder til, at man ikke kører ud, mens det hagler, og at man om muligt finder et overdækket sted at parkere bilen.

Alm. Brand opfordrer i en pressemeddelelse også kunderne til at beskytte biler, campingvogne og sig selv.

På grund af vejrudsigten har Alm. Brands samarbejdspartner SOS International indkaldt ekstra mandskab til onsdag aften og nat.

Forsikringsselskabet kommer også med en række råd til kunder og skriver blandt andet, hvad man kan gøre, hvis det ikke er muligt at parkere bilen et overdækket sted.

- Hvis overdækket parkering ikke er mulig, kan du beskytte ruder, soltag, glastag og andre udsatte områder med madrasser, tykke tæpper eller lignende, lyder det i pressemeddelelsen.

Tidligere på sommeren har Italien været ramt af meget høje temperaturer, og Meteoalarm advarer fortsat om høje temperaturer i hele landet.

Der blev blandt andet advaret om, at vandstanden i floden Po, som Norditaliens landbrug er afhængig af, var meget lav.

RITZAU

Anders Behring Breivik er inspirationskilden i størstedelen af den norske sikkerhedstjeneste PST's sager, der handler om højreekstreme.

Det skriver sikkerhedstjenesten i en pressemeddelelse.

Den 22. juli er det 15 år siden, at Breivik sprængte en bombe i Norges regeringskvarter, inden han angreb Arbeiderpartiets ungdomslejr på øen Utøya.

- 15 år efter terroren registrerer PST, at terrorhandlingen i stigende grad motiverer aktører inden for det højreekstreme landskab, skriver PST i pressemeddelelsen.

Her fortæller PST, at sikkerhedstjenesten har gennemgået de sidste års sager knyttet til højreekstreme i Norge, og at de er kommet frem til, at Breiviks "handlinger og tankegods bidrager til øget radikalisering". Det gælder særligt for mindreårige.

PST understreger, at de unge ikke selv har minder fra den 22. juli og derfor "i mindre grad tager realiteten bag voldshandlingerne til sig".

- I perioden efter 2019 ser PST, at gerningspersoner, som står bag gennemførte eller afværgede terrorangreb i Vesten, oftere henviser til Breivik som inspiration, end det var tilfældet før 2019, skriver sikkerhedstjenesten.

Det understreges desuden, at truslen fra højreekstremisme ifølge PST er større i dag, end den var i 2011, og at højreekstremisme i dag er et transnationalt fænomen, som fremhæver vestlig fremfor national identitet.

Samtidig er fascinationen af vold ofte lige så vigtig for dem, der radikaliseres, som ideologien er, påpeger PST.

- Terrortruslen fra højreekstremisme kommer hovedsageligt fra personer, som deltager i digitale forum, hvor der opfordres til vold og terror, lyder det i pressemeddelelsen.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, kalder over for NRK resultaterne for alvorlige.

Han understreger samtidig, at det er vigtigere end nogensinde at tale om den 22. juli.

- Det er et ansvar, vi alle må påtage os, både vi, der er politiske ledere, men også forældre og andre, for at sikre, at kommende generationer også får viden om den terror, der kostede så mange liv for 15 år siden, siger han til det norske medie.

Otte blev dræbt af bomben i Oslo, og på øen Utøya blev 69 personer skudt og dræbt, da Breivik angreb ungdomslejren.

RITZAU

To mænd fra en koncern, som har drevet en række bosteder, tvinges til at tilbringe yderligere noget af sommeren i skyggen.

Onsdag har Københavns Byret besluttet at forlænge varetægtsfængslingen af mændene med fire uger, oplyser Københavns Politi.

Efter længere tids efterforskning af økonomisk kriminalitet blev mændene anholdt om morgenen 18. juni.

Siden har de været frihedsberøvet. Sigtelserne drejer sig om mandatsvig og om skatte- og momssvindel for adskillige millioner kroner.

I et langvarigt grundlovsforhør kom det frem, at politiet under en ransagning hjemme hos den ene i Glostrup fandt en ladt pistol.

Den økonomiske side af sagen drejer sig om, at mændene beskyldes for at have beriget sig selv ved at bruge firmapenge til at betale privat forbrug og for at have svindlet det offentlige.

Det skal være sket fra 2023 og frem til i år.

Mændene, der er henholdsvis 37 og 42 år, har nægtet sig skyldige. Dog har den sidstnævnte erkendt besiddelse af pistolen.

Ved politiets aktion blev der beslaglagt to ejendomme, private luksusvarer og indestående i pengeinstitutter.

Der er tale om "nogle millioner", har vicepolitiinspektør Peter Reisz fra Københavns Politi tidligere udtalt om værdien af beslaglæggelserne.

Fænomenet med svindel i forbindelse med kommerciel drift af sociale tilbud kaldes velfærdskriminalitet.

Sidste år hed det i et notat fra National enhed for Særlig Kriminalitet, at der var tale om "en alvorlig samfundstrussel", at der kunne blive begået økonomisk kriminalitet ved drift af private botilbud. Det har dagbladet Information tidligere oplyst.

RITZAU

Flere forskellige vejrtjenester har onsdag udsendt varsler om et kommende uvejr i det nordlige Italien.

Den europæiske vejrvarselstjeneste Meteoalarm har udsendt et varsel om tordenstorm i flere regioner i Norditalien. Varslet gælder fra onsdag formiddag indtil natten til torsdag.

Også Estofex, der er et europæisk netværk af meteorologer, advarer om risiko for meget store hagl og voldsom vind i det nordlige Italien.

Netværket har udsendt et varsel i kategori 3. Et sådant varsel udsendes, når der er mere end 15 procent risiko for ekstremt vejr.

Det nationale beredskab for civilbeskyttelse i Italien har også udstedt et varsel om risiko for tordenstorm i Norditalien.

Samtidig advarer flere forsikringsselskaber danskere, der er på ferie i Italien.

If Skadeforsikring opfordrer danskere i Italien til at passe på deres biler på grund af de ventede haglbyger.

- Vi anbefaler vores kunder, som er på ferie i området, at holde øje med lokale varsler og beskytte deres biler, siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.

- Man skal ikke mindst huske at passe på sig selv, for meget store hagl kan forårsage skader på mennesker.

Forsikringsselskabet råder til, at man ikke kører ud, mens det hagler, og at man om muligt finder et overdækket sted at parkere bilen.

Alm. Brand opfordrer også kunderne til at beskytte biler, campingvogne og sig selv.

På grund af vejrudsigten har Alm. Brands samarbejdspartner SOS International indkaldt ekstra mandskab til onsdag aften og nat.

RITZAU

Anders Behring Breivik er inspirationskilden i størstedelen af den norske sikkerhedstjeneste PST's sager, der handler om højreekstreme.

Det skriver sikkerhedstjenesten i en pressemeddelelse.

Den 22. juli er det 15 år siden, at Breivik sprængte en bombe i Norges regeringskvarter, inden han angreb Arbeiderpartiets ungdomslejr på øen Utøya.

- 15 år efter terroren registrerer PST, at terrorhandlingen i stigende grad motiverer aktører inden for det højreekstreme landskab, skriver PST i pressemeddelelsen.

Her fortæller PST, at sikkerhedstjenesten har gennemgået de sidste års sager knyttet til højreekstreme i Norge, og at de er kommet frem til, at Breiviks "handlinger og tankegods bidrager til øget radikalisering". Det gælder særligt for mindreårige.

PST understreger, at de unge ikke selv har minder fra den 22. juli og derfor "i mindre grad tager realiteten bag voldshandlingerne til sig".

- I perioden efter 2019 ser PST, at gerningspersoner, som står bag gennemførte eller afværgede terrorangreb i Vesten, oftere henviser til Breivik som inspiration, end det var tilfældet før 2019, skriver sikkerhedstjenesten.

Det understreges desuden, at truslen fra højreekstremisme ifølge PST er større i dag, end den var i 2011.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, kalder over for NRK resultaterne for alvorlige.

Han understreger samtidig, at det er vigtigere end nogensinde at tale om den 22. juli.

- Det er et ansvar, vi alle må påtage os, både vi, der er politiske ledere, men også forældre og andre, for at sikre, at kommende generationer også får viden om den terror, der kostede så mange liv for 15 år siden, siger han til det norske medie.

Otte blev dræbt af bomben i Oslo, og på øen Utøya blev 69 personer skudt og dræbt, da Breivik angreb ungdomslejren.

RITZAU

To mænd på 21 og 19 år er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg i forbindelse med en skudepisode i Ballerup i weekenden.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Der blev affyret adskillige skud mod et hus i et villakvarter på Vestegnen lørdag morgen. Flere ruder blev knust, men ingen personer kom til skade.

Onsdag har de to mænd været fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, hvor begge nægtede sig skyldige, men resultatet af retsmødet blev alligevel varetægtsfængsling.

Den ældste er fængslet i fire uger, med henvisning til risikoen for at han på fri fod vil begå lignende kriminalitet, samt at han kan påvirke efterforskningen.

Den yngste er fængslet i to uger, med henvisning til at der er risiko for, at han på fri fod vil påvirke efterforskningen.

Dommeren valgte at lukke dørene til retsmødet, og dermed er det uvist, hvad der menes at være af beviser mod mændene i sagen, og hvad mændene eventuelt selv måtte have forklaret.

Både den 21-årige og den 19-årige overvejer, om de vil kære kendelsen, altså om de skal bede landsretten vurdere, om de skal være frihedsberøvet.

Det er ikke blevet oplyst, hvor episoden nærmere fandt sted, hvem de to mænd er, eller hvad motivet til skyderiet formodes at være.

RITZAU

Anders Behring Breivik er inspirationskilden i størstedelen af den norske sikkerhedstjeneste PST's sager, der handler om højreekstreme.

Det skriver sikkerhedstjenesten i en pressemeddelelse.

Den 22. juli er det 15 år siden, at Breivik sprængte en bombe i Norges regeringskvarter, inden han angreb Arbeiderpartiets ungdomslejr på Utøya.

- 15 år efter terroren registrerer PST, at terrorhandlingen i stigende grad motiverer aktører inden for det højreekstreme landskab, skriver PST i pressemeddelelsen.

Her fortæller PST, at sikkerhedstjenesten har gennemgået de sidste års sager knyttet til højreekstreme i Norge, og at de er kommet frem til, at Breiviks "handlinger og tankegods bidrager til øget radikalisering". Det gælder særligt for mindreårige.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, kalder over for NRK resultaterne for alvorlige.

Han understreger samtidig, at det er vigtigere end nogensinde at tale om den 22. juli.

- Det er et ansvar, vi alle må påtage os, både vi, der er politiske ledere, men også forældre og andre, for at sikre, at kommende generationer også får viden om den terror, der kostede så mange liv for 15 år siden, siger han til det norske medie.

RITZAU

Der er onsdag eftermiddag brand i en industribygning på Kolding Havn. Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det var klokken 12.26, at politiet fik anmeldelsen om branden, der ifølge TrekantBrand opstod i en arbejdsmaskine.

Herfra spredte ilden sig til nogle træpiller i lagerhallen og dernæst til selve bygningen, og det har givet en del røgudvikling ind over Kolding.

Det er en lagerbygning tilhørende Svane Shipping, der er brudt i brand, bekræfter administrerende direktør Jesper Hansson til Ritzau.

- Under arbejde i lagerhallen er en af vores gummigeder desværre brudt i brand, siger Jesper Hansson.

I lagerhallen er der træpiller. De er stærkt brændbare, idet de normalt bruges som brændsel.

- Heldigvis trak vores gummigedfører gummigeden tilbage og væk fra alle træpillerne, da han så, at der var ild. Han prøvede at slukke den, det kunne han ikke, og så ringede han 112, siger den administrerende direktør.

Jesper Hansson befinder sig selv nede på havnen i Kolding tidligt onsdag eftermiddag, hvor han kigger på bygningen. Hverken han eller andre må gå derind.

Han fortæller ved 13.30-tiden, at der stort set ikke er nogen røgudvikling fra bygningen mere, og at branden er slukket i gummigeden.

Det bekræftes af operationschef Søren Kafton Simonsen fra TrekantBrand.

- Der er røg fra bygningen, men det er en let hvid røg, der kommer ud nu, siger han kort før klokken 14.

Ifølge ham har branden også spredt sig til oplaget, altså træpillerne, i lagerhallen, og brandvæsenet arbejder derfor på at sikre, at det hele ikke bryder i brand.

Selv om træpillerne er stærkt brændbare, er det muligt at slukke dem, fortæller operationschefen.

- Vi kan godt få det slukket. Det kræver bare en forholdsvis stor arbejdsindsats, siger Søren Kafton Simonsen.

Nogle af træpillerne skal nok graves ud, og så skal der bruges en hel del vand.

Han siger ved 14-tiden, at der nok i hvert fald går nogle timer endnu, før branden er slukket.

Ordet "eksplosionsfare" har været nævnt på havnen i Kolding, siger operationschefen, men det har været i relation til et restprodukt i en af de andre haller. Hvis der hvirvles op i det, kan partiklerne blive antændt.

- Men der har ikke været eksplosionsfare på havnen, betrygger Søren Kafton Simonsen.

Det varme vejr får ifølge ham ingen betydning for slukningsarbejdet.

RITZAU

Der er brand i en industribygning på Kolding Havn, skriver Sydøstjyllands Politi onsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 12.26.

Branden giver røgudvikling, der driver mod vest og ind over en del af Kolding, og borgere opfordres til at holde sig ude af røgfanen.

Det er en lagerbygning tilhørende Svane Shipping, der er brudt i brand, bekræfter administrerende direktør Jesper Hansson til Ritzau.

Branden opstod i en arbejdsmaskine inde i hallen.

- Under arbejde i lagerhallen er en af vores gummigeder desværre brudt i brand, siger Jesper Hansson.

I lagerhallen er der træpiller. De er stærkt brandbare, idet de normalt bruges som brændsel. Dog tror den administrerende direktør, at ilden har holdt sig fra træpillerne, så skaderne begrænser sig til den udbrændte arbejdsmaskine og huller i taget.

- Heldigvis trak vores gummigedfører gummigeden tilbage og væk fra alle træpillerne, da han så, at der var ild. Han prøvede at slukke den, det kunne han ikke, og så ringede han 112, siger han.

Jesper Hansson befinder sig selv nede på havnen i Kolding tidligt onsdag eftermiddag, hvor han kigger på bygningen. Hverken han eller andre må gå derind.

Han fortæller ved 13.30-tiden, at der stort set ikke er nogen røgudvikling fra bygningen mere, og at branden er slukket i gummigeden.

Ritzau har uden held forsøgt at få kontakt til Sydøstjyllands Politi og TrekantBrand for at få oplysningerne bekræftet og høre nærmere om tidshorisont for slukningen.

RITZAU

USA har onsdag påbegyndt en ny "angrebsbølge" mod Iran.

Det oplyser den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på X.

Angrebet er ifølge opslaget begyndt onsdag morgen lokal tid, hvilket svarer til ved middagstid i Danmark.

- Angrebet er tilrettelagt til yderligere at forringe den militære formåen, de iranske styrker har brugt til at angribe kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet, skriver Centcom i opslaget.

USA har flere dage i streg udført angreb mod Iran. Samtidig har Iran angrebet, hvad de beskriver som amerikanske mål i regionen.

Meldingen om igangsætningen af endnu en angrebsbølge kommer, efter at en amerikansk blokade mod iranske havne samme dag er blevet genoptaget.

Det skriver Centcom ligeledes på X.

Blokaden gælder mod skibe, der sejler til og fra havnene.

Ifølge centralkommandoen er der i øjeblikket mere end 20 amerikanske flådeskibe og hundredvis af militære luftfartøjer i regionen.

I løbet af weekenden erklærede Irans Revolutionsgarde ligeledes Hormuzstrædet for lukket.

Onsdag morgen dansk tid truede USA's præsident, Donald Trump, ligeledes med at angribe Irans broer og kraftværker i næste uge, hvis Iran ikke vender tilbage til forhandlingsbordet.

Trump udtalte på et Nato-topmøde i tyrkiske Ankara tidligere på ugen, at han ikke længere anser et forståelsespapir mellem USA og Iran for at være gældende.

De to lande underskrev i midten af juni forståelsespapiret, der skulle bane vejen for en afslutning på konflikten, der brød ud, da USA sammen med Israel den 28. februar iværksatte luftangreb i Iran.

Iran og USA har flere gange efter underskrivelsen af forståelsespapiret beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

RITZAU

Der er brand i en industribygning på Kolding Havn, skriver Sydøstjyllands Politi onsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 12.26.

Branden giver røgudvikling, der driver mod vest og ind over en del af Kolding, og borgere opfordres til at holde sig ude af røgfanen.

Politiet opfordrer i øvrigt til, at man følger anvisningerne i området.

Der er ikke delt oplysninger om, hvor voldsom en brand der er tale om.

RITZAU

EU og Ukraine vil indgå et partnerskab inden for forsvarsindustrien. Her skal Ukraines viden fra slagmarken kombineres med EU-landenes evne til at producere forsvarsmateriel inden for særligt droner.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, under et besøg i Ukraine onsdag.

- Vi skal kombinere vores styrker og skabe en fælles forsvarsindustriel produktion, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer i en tale i Kyiv, hvor von der Leyen onsdag modtog Ukraines nye orden kaldet Order of Europe.

- Ukraine har allerede droneaftaler med flere EU-lande. Det, vi underskriver i dag, er vores egen droneaftale, siger von der Leyen.

Detaljerne i aftalen er endnu ikke offentliggjort, men ifølge EU-Kommissionens formand skal den medvirke til at styrke Europas forsvar over for droner.

- Vi ved, hvad truslerne mod Europa er. Vi har set flere krænkelser af luftrummet over medlemsstater.

- Ukraine har droner, som er blevet testet på slagmarken. Den viden har vi ikke. Men vi har viden om at producere forsvarsmateriel. Vi vil kombinere vores styrker, siger von der Leyen.

Hun vakte sidst opsigt ved i EU-Parlamentet at foreslå opbygningen af en "dronemur", der skulle beskytte Europa mod russiske krænkelser af luftrummet.

Det blev set som et skridt ind på Natos territorium. Det er den militære forsvarsalliance - ikke EU - der normalt står for planlægningen af forsvaret.

Forvirringen blev ikke mindre af, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, på samme tid kom med en melding om, at Nato var på vej til at udvide sit droneforsvar.

Efterfølgende fastslog EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at initiativerne ville understøtte hinanden.

- Vi fordobler ikke arbejdet. Faktisk så komplementerer vi hinanden.

- EU kan hjælpe landene med indkøb og med at lave flagskibsprogrammerne, sagde Kaja Kallas.

Hun henviste dermed til den køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030, som EU-Kommissionens kort efter præsenterede.

Her vil "dronemuren" optræde som et af flagskibsprogrammerne. Det sker dog alene med afsæt i EU's styrker, som blandt andet er fælles indkøb af militære kapaciteter - ikke konkret militær planlægning, fastslog Kaja Kallas.

- EU vil hjælpe medlemslandene med at opfylde Natos styrkemål. Det er et forsøg på at hjælpe medlemslandene og koordinere med hinanden, sagde hun.

RITZAU

USA har onsdag påbegyndt en ny "angrebsbølge" mod Iran.

Det oplyser den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på X.

Angrebet er ifølge opslaget begyndt onsdag morgen lokal tid, det svarer til ved middagstid i Danmark

- Angrebet er tilrettelagt til yderligere at forringe den militære formåen, de iranske styrker har brugt til at angribe kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet, skriver Centcom i opslaget.

USA har flere dage i streg udført angreb mod Iran. Samtidig har Iran angrebet, hvad de beskriver som amerikanske mål i regionen.

RITZAU

Kunstmaleren Niels Strøbek er endt med en stor regning, efter at han har tabt en retssag om gengivelse af fem af hans værker i en bog.

Han mente, at hans ophavsret var blevet krænket i forbindelse med udgivelsen af bogen "En Dronnings Portrætter" af kunstkritikeren Peter Michael Hornung i 2024.

Bogen blev oprindeligt udgivet af forlaget Strandberg Publishing, som siden er blevet overtaget af Gyldendal.

I bogen er gengivet fem af Strøbeks værker med portrætter af dronning Margrethe. De blev skabt i perioden fra 1975 til 2020.

I retssagen krævede han, at Gyldendal skulle forbydes at sælge bogen. Desuden skulle alle eksemplarer trækkes tilbage fra boghandlere og destrueres, ligesom forlaget skulle betale ham 100.000 kroner.

Inden udgivelsen af bogen havde forlaget imidlertid sikret sig tilladelse fra VISDA, som er en organisation, der varetager interesserne for billedkunstnere, tegnere, fotografer og andre.

Under retssagen har Niels Strøbek imidlertid sagt, at han aldrig havde tilmeldt sig en ordning hos organisationen om det, der kaldes individuel rettighedsforvaltning.

Han har også bemærket, at han som kunstner altid har haft beføjelse til at kunne sige ja eller nej til brug af hans værker, og han har været meget omhyggelig i sine overvejelser om, hvordan værkerne bruges.

Omvendt har Gyldendal påpeget, at Niels Strøbek siden 2012 har fået vederlag fra VISDA 14 gange.

I dommen er byretten nået frem til, at han faktisk havde tilmeldt sig ordningen, og at der ikke er tegn på, at VISDA har begået en fejl. Derfor er Gyldendal og VISDA blevet frifundet.

På grund af resultatet dømmes Strøbek også til at betale de sagsøgtes sagsomkostninger. Beløbet er 500.000 kroner.

RITZAU

Fire kvinder, der var ansat på det palliative tilbud Lynghuset på Sjælland, er onsdag blevet frifundet for anklager om grov pligtforsømmelse op til en ældre mands død i 2023.

Det oplyser Retten i Holbæk til Ritzau.

Under sagen har alle fire tiltalte nægtet sig skyldige.

Den 78-årige mand døde af naturlige årsager i december 2023.

Han afgik ved døden, tre dage efter at han blev indlagt på det palliative tilbud i Odsherred Kommune.

De fire medarbejdere var tiltalt for som sygeplejersker og sosu-assistenter på forskellig vis at have udvist forsømmelse i tjenesten i forbindelse med plejen af den 78-årige.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi har under sagen sagt, at de fire medarbejdere svigtede deres ansvar ved blandt andet at undlade at føre journal og følge behandlingsplanen fra mandens egen læge.

Kravet fra anklagemyndigheden var en bødestraf.

Det var mandens egen læge, der efter dødsfaldet gik til politiet, og det har senere vist sig, at manden døde af naturlige årsager og ikke som følge af behandlingen på Lynghuset, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

- Det er en sag, der handler om måden, som sundhedspersonale udfører deres arbejde på, siger advokaturchef Susanne Nielsen fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjælland.

- Derfor blev det i samråd med statsadvokaten og Styrelsen for Patientsikkerhed besluttet, at det var nødvendigt at få rettens vurdering af, om medarbejdernes handlinger skulle have strafferetlige konsekvenser, siger hun.

Advokaturchefen oplyser, at dommen tages til efterretning, og at sagen dermed nu er slut for deres vedkommende.

I Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland er der lettelse over, at sagen er afsluttet. Det har været et forløb på to et halvt år, og det har ifølge Dansk Sygeplejeråd haft alvorlige konsekvenser for de tiltalte og deres kolleger.

- Derfor er det først og fremmest en stor lettelse, at der nu foreligger en retslig afklaring, siger Anja Hoyer Didriksen, der er 1. kredsnæstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, i en kommentar til Ritzau.

Hun mener, at man bør tage ved lære af sagen, så myndigheder og arbejdsgivere ser på, hvordan der sikres de bedste rammer for, at sundhedspersonale trygt kan gå på arbejde.

Et palliativt tilbud er en særlig lindrende pleje og behandling til alvorligt syge og døende patienter.

RITZAU