Den øverstbefalende for det amerikanske militærs styrker i Latinamerika og Caribien holdt fredag et sjældent møde med højtstående cubanske militærfolk.

Mødet fandt sted ved den amerikanske flådebase Guantanamo Bay i Cuba.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.

Den amerikanske general Francis Donovan drøftede kort spørgsmål om operativ sikkerhed med den cubanske delegation, som blandt andet omfattede den cubanske general Roberto Legrá Sotolongo.

Nyhedsbureauet Reuters betegner mødet som det første i nyere tid fra en chef for Southcom.

Det finder sted, mens bekymringen i Cuba vokser for et muligt amerikansk militærangreb.

I maj besøgte chefen for den amerikanske efterretningstjeneste Cubas hovedstad, Havana.

Cuba har været en modstander af USA i årtier siden Fidel Castros revolution i 1959.

USA har med præsident Donald Trump i spidsen øget presset på det kommunistisk ledede Cuba den seneste tid. Trump har også udtrykt et ønske om et regimeskifte.

Den 20. maj rejste USA formelt tiltale mod den tidligere præsident Raul Castro for fire tilfælde af drab i forbindelse med nedskydningen af civile fly opereret af eksilcubanere i Miami i 1996.

Tiltalen var det seneste eksempel på, hvordan Trump-administrationen øger presset på den caribiske østat.

USA's har indtaget en mere offensiv rolle i Latinamerika med Trump i Det Hvide Hus. I begyndelsen af januar slog amerikanske specialstyrker til mod Venezuelas hovedstad, Caracas, og pågreb den daværende præsident, Nicolás Maduro.

Han blev fløjet til New York for at blive retsforfulgt for narkotikasmugling. Maduro, som har tætte bånd til Cubas regering, nægter sig skyldig.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, som er søn af cubanske immigranter, har skabt bekymring i Cuba på grund af udtalelser om, at Cuba udgør en national sikkerhedsrisiko for USA.

Rubio anses som en mulig præsidentkandidat for Republikanerne i 2028, skriver Reuters.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har endnu ikke truffet en beslutning om en mulig aftale med Iran.

Det siger en unavngiven embedsmand fra Trumps administration til mediet The New York Times, efter at præsidenten fredag holdt møde i det såkaldte "Situation Room".

"Situation Room" er et topsikret område, som blandt andet bruges til at styre krisesituationer.

Forud for mødet meddelte Trump på sit sociale medie, Truth Social, at han ville holde mødet i det topsikrede område for netop at træffe en endelig beslutning om en mulig aftale med Iran.

Det fremgik dog ikke, præcist hvornår beslutningen ville blive taget.

På det seneste har der flere gange været meldinger om en mulig aftale vedrørende konflikten mellem USA og Iran - men uden at der var hold i det.

Embedsmanden siger til The New York Times, at mødet i "Situation Room" varede to timer. Samme melding kommer fra en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det fremgår ikke, om der er tale om den samme embedsmand.

- Mødet i "Situation Room" er afsluttet og varede omkring to timer. Præsident Trump vil kun indgå en aftale, som er god for USA og overholder hans røde linjer, siger embedsmanden til AFP og tilføjer:

- Iran kan aldrig få lov til at besidde et atomvåben.

Da USA og Israel i fællesskab udførte angreb på Iran den 28. februar i år, skete det ifølge Trump for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Trump vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran. Iran har afvist, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

Til The New York Times lyder det fredag fra embedsmanden, at et af de spørgsmål, der stadig diskuteres, er frigivelsen af indefrosne iranske midler.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april med Pakistan som mægler.

Efterfølgende mødtes delegationer fra USA og Iran den 11. april til forhandlinger i Pakistans hovedstad.

Siden da har der ikke været meldinger om forhandlinger med fysisk fremmøde mellem parterne.

/ritzau/

Den øverstbefalende for det amerikanske militærs styrker i Latinamerika og Caribien holdt fredag et sjældent møde med højtstående cubanske militærfolk.

Mødet fandt sted ved den amerikanske flådebase Guantanamo Bay i Cuba.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.

Den amerikanske general Francis Donovan drøftede kort spørgsmål om operativ sikkerhed med den cubanske delegation, som blandt andet omfattede den cubanske general Roberto Legrá Sotolongo.

Nyhedsbureauet Reuters betegner mødet som det første i nyere tid fra en chef for Southcom.

Det finder sted, mens bekymringen i Cuba vokser for et muligt amerikansk militærangreb.

I maj besøgte chefen for den amerikanske efterretningstjeneste Cubas hovedstad, Havana.

Cuba har været en modstander af USA i årtier siden Fidel Castros revolution i 1959.

USA har med præsident Donald Trump i spidsen øget presset på det kommunistisk ledede Cuba den seneste tid. Trump har også udtrykt et ønske om et regimeskifte.

Den 20. maj rejste USA formelt tiltale mod den tidligere præsident Raul Castro for fire tilfælde af drab i forbindelse med nedskydningen af civile fly opereret af eksilcubanere i Miami i 1996.

Tiltalen var det seneste eksempel på, hvordan Trump-administrationen øger presset på den caribiske østat.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har endnu ikke truffet en beslutning om en mulig aftale med Iran.

Det siger en unavngiven embedsmand fra Trumps administration til mediet The New York Times, efter at præsidenten fredag holdt møde i det såkaldte "Situation Room".

"Situation Room" er et topsikret område, som blandt andet bruges til at styre krisesituationer.

Forud for mødet meddelte Trump på sit sociale medie, Truth Social, at han ville holde mødet i det topsikrede område for netop at træffe en endelig beslutning om en mulig aftale med Iran.

Det fremgik dog ikke, præcist hvornår beslutningen ville blive taget.

Embedsmanden siger til The New York Times, at mødet i "Situation Room" varede to timer. Samme melding kommer fra en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det fremgår ikke, om der er tale om den samme embedsmand.

- Mødet i "Situation Room" er afsluttet og varede omkring to timer. Præsident Trump vil kun indgå en aftale, som er god for USA og overholder hans røde linjer, siger embedsmanden til AFP.

/ritzau/

En distriktsdommer i Washington D.C. har fredag beordret, at præsident Donald Trumps navn skal fjernes fra kulturinstitutionen Kennedy Center.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump udpegede sidste år en direktør og bestyrelse, der valgte Trump som bestyrelsesformand.

I december 2025 besluttede bestyrelsen at ændre institutionens navn til The Trump Kennedy Center.

Men nu har dommeren afgjort, at Kennedy Center ikke kan få et nyt navn, uden at Kongressen har godkendt det.

Derfor skal Trumps administration fjerne al fysisk skiltning med Trumps navn og slette alle henvisninger til et "Trump Kennedy Center" fra officielle materialer inden for 14 dage.

- Kongressen gav Kennedy Center dets navn, og kun Kongressen kan ændre det, skriver dommeren.

Afgørelsen er mildt sagt ikke faldet i god jord hos Donald Trump.

Han havde med egne ord set frem til at overtage Kennedy Center og poste millioner af dollar i renoveringsarbejde. Det skriver Trump på mediet Truth Social.

- Desværre vil dommeren og den radikale venstrefløj hellere se stedet dø end lade præsident Donald Trump forvandle det til noget, som alle kunne være stolte af.

- Der har aldrig været en præsident i USA's historie, som er blevet behandlet så uretfærdigt af domstolene som jeg, skriver Trump videre.

Afgørelsen er faldet som led i et søgsmål, som det demokratiske kongresmedlem Joyce Beatty havde anlagt.

Kennedy Center i Washington D.C. åbnede i 1971 som en kulturinstitution og et minde om John F. Kennedy, der efter to år og ti måneder som USA's præsident blev skudt og dræbt den 22. november 1963 i Dallas, Texas.

Ændringerne i Kennedy Center kom ikke længe efter Trumps indsættelse som præsident i slutningen af januar 2025. Han kritiserede centret for at lade drag-kunstnere eller kunstnere fra LGBTQ-miljøet optræde.

Donald Trumps indblanding fik flere kunstnere til at aflyse deres optræden i Kennedy Center.

Dertil har John F. Kennedys familie fordømt navneændringen og sagt, at det skænder den afdøde præsidents eftermæle.

I februar meddelte Trump, at centret lukker i omkring to år fra den 4. juli, da han vil bygge det om.

- Jeg har besluttet, at den hurtigste vej til at omdanne The Trump Kennedy Center til et sted med den største succes, skønhed og storhed er at indstille underholdningsoperationer i omkring to år, skrev han på sit sociale medie, Truth Social.

Planen blev ifølge The New York Times godkendt af bestyrelsen i marts. Men fredag har dommeren fundet, at bestyrelsen ikke udviste den tilstrækkelige omhu i overvejelsen af konsekvenserne af en sådan beslutning.

Dommeren påpeger samtidig, at afgørelsen ikke forhindrer centrets bestyrelse i at beslutte at lukke Kennedy Center i fremtiden med henblik på at renovere det. Det skriver avisen.

/ritzau/

Det blev en længere affære på Marienborg, da Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale atter fredag var samlet til regeringsforhandlinger.

Partierne ankom klokken 13, og knap ti timer senere forlod aktørerne igen embedsboligen i Lyngby.

Her kom partierne "et godt stykke videre", fortæller De Radikales leder, Martin Lidegaard, ifølge TV 2.

Adspurgt, om et regeringsgrundlag kom på plads fredag aften, lød svaret kortfattet:

- Knap nok. Vi kom da et godt stykke videre, siger De Radikales leder.

Men hvornår en regering helt er på plads, er "også et godt spørgsmål", siger en kortfattet Lidegaard.

Martin Lidegaard forventer, at weekenden kommer til at byde på flere forhandlinger.

Det samme sagde Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, da han kørte forbi pressen, skriver DR.

Regeringsforhandlingerne mellem de fire partier er intensiveret i de seneste dage.

Torsdag tilbragte de fem timer rundt om bordet på Marienborg og forlod først stedet efter midnat.

Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne har sammenlagt 82 mandater og vil altså være en mindretalsregering.

Der arbejdes på, at Enhedslistens 11 mandater og Alternativets 5 mandater skal udgøre et parlamentarisk grundlag for en eventuel SSFMR-regering.

De to partier var til forhandlinger på Marienborg onsdag.

Hvis eksempelvis Enhedslisten hopper fra, kan Alternativet og de nordatlantiske mandater ende med at få en afgørende rolle fremadrettet. Det gælder, hvis en SSFMR-regering for eksempel skal kunne tælle til 90 mandater for at få sin politik igennem.

Det er over ni uger siden, at vælgerne stemte til folketingsvalget. Her betød resultatet 24. marts, at der hverken er et rødt eller blåt flertal.

/ritzau/

Det blev en længere affære på Marienborg, da Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale atter fredag var samlet til regeringsforhandlinger.

Partierne ankom klokken 13, og knap ti timer senere forlod aktørerne igen embedsboligen i Lyngby.

Her kom partierne "et godt stykke videre", fortæller De Radikales leder, Martin Lidegaard, ifølge TV 2.

Adspurgt, om et regeringsgrundlag kom på plads fredag aften, lød svaret kortfattet:

- Knap nok, siger Lidegaard.

Martin Lidegaard forventer, at weekenden kommer til at byde på flere forhandlinger.

Det samme sagde Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, da han kørte forbi pressen, skriver DR.

Regeringsforhandlingerne mellem de fire partier er intensiveret i de seneste dage.

Torsdag tilbragte de fem timer rundt om bordet på Marienborg og forlod først stedet efter midnat.

/ritzau/

Det blev en længere affære på Marienborg, da Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale atter fredag var samlet til regeringsforhandlinger.

Partierne ankom klokken 13, og knap ti timer senere forlod aktørerne igen embedsboligen i Lyngby.

Her kom partierne "et godt stykke videre", fortæller De Radikales leder, Martin Lidegaard, ifølge TV 2.

Adspurgt, om et regeringsgrundlag kom på plads fredag aften, lød svaret kortfattet:

- Knap nok, siger Lidegaard.

Ifølge TV 2 fortsætter de fire partier forhandlingerne i weekenden.

/ritzau/

En distriktsdommer i Washington D.C. har fredag beordret, at præsident Donald Trumps navn skal fjernes fra kulturinstitutionen Kennedy Center.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump udpegede sidste år en direktør og bestyrelse, der valgte Trump som bestyrelsesformand.

I december 2025 besluttede bestyrelsen at ændre institutionens navn til The Trump Kennedy Center.

Men nu har dommeren afgjort, at Kennedy Center ikke kan få et nyt navn, uden at Kongressen har godkendt det.

Derfor skal Trumps administration fjerne al fysisk skiltning med Trumps navn og slette alle henvisninger til et "Trump Kennedy Center" fra officielle materialer inden for 14 dage.

- Kongressen gav Kennedy Center dets navn, og kun Kongressen kan ændre det, skriver dommeren.

Afgørelsen er faldet som led i et søgsmål, som det demokratiske kongresmedlem Joyce Beatty havde anlagt.

Kennedy Center i Washington D.C. åbnede i 1971 som en kulturinstitution og et minde om John F. Kennedy, der efter to år og ti måneder som USA's præsident blev skudt og dræbt den 22. november 1963 i Dallas, Texas.

Ændringerne i Kennedy Center kom ikke længe efter Trumps indsættelse som præsident i slutningen af januar 2025. Han kritiserede centret for at lade drag-kunstnere eller kunstnere fra LGBTQ-miljøet optræde.

Donald Trump indblanding fik flere kunstnere til at aflyse deres optræden i Kennedy Center.

Dertil har John F. Kennedys familie fordømt navneændringen og sagt, at det skænder den afdøde præsidents eftermæle.

I februar meddelte Trump, at centret lukker i omkring to år fra den 4. juli, da han vil bygge det om.

- Jeg har besluttet, at den hurtigste vej til at omdanne The Trump Kennedy Center til et sted med den største succes, skønhed og storhed er at indstille underholdningsoperationer i omkring to år, skrev han på sit sociale medie, Truth Social.

Planen blev ifølge The New York Times godkendt af bestyrelsen i marts. Men fredag har dommeren fundet, at bestyrelsen ikke udviste den tilstrækkelige omhu i overvejelsen af konsekvenserne af en sådan beslutning.

Dommeren påpeger samtidig, at afgørelsen ikke forhindrer centrets bestyrelse i at beslutte at lukke Kennedy Center i fremtiden med henblik på at renovere det. Det skriver avisen.

Det Hvide Hus er ikke vendt tilbage på Reuters henvendelse om en kommentar til afgørelsen.

/ritzau/

En distriktsdommer i Washington D.C. har fredag beordret, at præsident Donald Trumps navn skal fjernes fra kulturinstitutionen Kennedy Center.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump udpegede sidste år en direktør og bestyrelse, der valgte Trump som bestyrelsesformand.

I december 2025 besluttede bestyrelsen at ændre institutionens navn til The Trump Kennedy Center.

Men nu har dommeren afgjort, at Kennedy Center ikke kan få et nyt navn, uden at Kongressen har godkendt det.

Derfor skal Trumps administration fjerne al fysisk skiltning med Trumps navn og slette alle henvisninger til et "Trump Kennedy Center" fra officielle materialer inden for 14 dage.

- Kongressen gav Kennedy Center dets navn, og kun Kongressen kan ændre det, skriver dommeren.

Kennedy Center i Washington D.C. åbnede i 1971 som en kulturinstitution og et minde om John F. Kennedy, der efter to år og ti måneder som USA's præsident blev skudt og dræbt den 22. november 1963 i Dallas, Texas.

/ritzau/

Fem personer er blevet dræbt, og 34 andre er kvæstet, heraf tre i kritisk tilstand, i en stor trafikulykke mellem en bus og seks andre køretøjer i Virginia tidlig fredag morgen lokal tid ifølge myndighederne i den amerikanske delstat.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder ABC News.

- Mine tanker går til familierne og de pårørende til dem, der mistede livet, og jeg beder til, at de kvæstede kommer sig hurtigt, siger Virginias guvernør, Abigail Spanberger, i en erklæring.

Ifølge politiet skete ulykken, da bussen ikke sænkede farten ved et vejarbejde og ramte seks køretøjer.

De nærmere omstændigheder ved ulykken efterforskes fortsat, og de amerikanske transportmyndigheder er tilkaldt for at undersøge kollisionen, lyder det.

De fem personer, der er blevet dræbt, var ifølge politiet ikke passagerer i bussen, men sad i de køretøjer, der blev ramt af den.

Der er endnu ikke rejst nogen sigtelser i sagen.

Ulykken skete på Interstate 95-motorvejen nær Quantico, som ligger sydvest for den amerikanske forbundshovedstad, Washington, D.C.

/ritzau/

Fem personer er blevet dræbt, og 34 andre er kvæstet, heraf tre i kritisk tilstand, i en stor trafikulykke mellem en bus og seks andre køretøjer i Virginia fredag ifølge myndighederne i den amerikanske delstat.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder ABC News.

- Mine tanker går til familierne og de kære til dem, der mistede livet, og jeg beder til, at de kvæstede kommer sig hurtigt, siger Virginias guvernør, Abigail Spanberger, i en erklæring.

Ifølge politiet skete ulykken, da bussen ikke sænkede farten ved et vejarbejde og ramte seks køretøjer.

De nærmere omstændigheder ved ulykken efterforskes fortsat, og de amerikanske transportmyndigheder er tilkaldt for at undersøge kollisionen, lyder det.

De fem personer, der er blevet dræbt, var ikke passagerer i bussen.

/ritzau/

Fem personer er blevet dræbt, og 34 andre er kvæstet, heraf tre i kritisk tilstand, i en stor trafikulykke mellem en bus og seks andre køretøjer i Virginia fredag ifølge myndighederne i den amerikanske delstat.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder ABC News.

Ifølge politiet skete ulykken, da bussen ikke sænkede farten ved et vejarbejde og ramte seks køretøjer.

De fem personer, der er blevet dræbt, var ikke passagerer i bussen, men i de ramte køretøjer.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger fredag, at det er for tidligt at sige, om en drone, der natten til fredag endte i Rumænien, er russisk.

Samtidig antyder han, at dronen i stedet kan være ukrainsk. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dronen styrtede ned i et lejlighedskompleks i byen Galati, der ligger i det sydlige Rumænien mindre end ti kilometer fra Rumæniens grænser til både Ukraine og Moldova.

Dronen styrtede ned og ramte taget på bygningen, hvilket førte til en brand.

To personer kom lettere til skade ved hændelsen.

Fredag siger Putin, at han først lige har hørt om hændelsen, fordi han har været i samtaler hele dagen.

- Hvem i Rumænien siger, at det her er en russisk drone? siger præsidenten på et pressemøde i hovedstaden Astana i Kasakhstan, hvor han deltager i et topmøde.

- Ingen kan sige, hvad oprindelsen af den ene eller anden drone er, før der er foretaget en undersøgelse, lyder det videre.

Episoden har affødt reaktioner fra vestlige regeringsledere samt forsvarsalliancen Nato og EU. Rumænien er medlem af begge.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, understregede tidligere fredag, at forsvarsalliancen er klar til at forsvare alle dele af sine medlemslandes territorier, og at Nato vil fortsætte med at styrke sit forsvar mod trusler udefra.

Senere har Martin O'Donnell, talsperson for Natos militære hovedkvarter, Shape, udtalt, at dronen er af russisk oprindelse. Det skriver Reuters.

Derudover skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på X, at dronen endte i Rumænien i forbindelse med et russisk angreb på den ukrainske Odesa-region.

Imens siger Putin, at ukrainske droner tidligere er blevet set i Finland, Polen og de baltiske lande.

- Den første reaktion var præcis den samme, som den er nu i Rumænien: Russerne kommer. Efter kort tid viste det sig så, at det ikke havde noget at gøre med russiske droner, siger præsidenten.

Krigen i Ukraine har stået på siden februar 2022, hvor Rusland indledte en storskalainvasion af nabolandet.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger fredag, at det er for tidligt at sige, om en drone, der natten til fredag endte i Rumænien, er russisk.

Samtidig antyder han, at dronen i stedet kan være ukrainsk. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dronen styrtede ned i et lejlighedskompleks i byen Galati, der ligger i det sydlige Rumænien mindre end ti kilometer fra Rumæniens grænser til både Ukraine og Moldova.

Dronen styrtede ned og ramte taget på bygningen, hvilket førte til en brand.

To personer kom lettere til skade ved hændelsen.

Fredag siger Putin, at han først lige har hørt om hændelsen, fordi han har været i samtaler hele dagen.

- Hvem i Rumænien siger, at det her er en russisk drone?, siger præsidenten på et pressemøde i hovedstaden Astana i Kasakhstan, hvor han deltager i et topmøde.

- Ingen kan sige, hvad oprindelsen af den ene eller anden drone er, før der er foretaget en undersøgelse, lyder det videre.

Episoden har affødt reaktioner fra vestlige regeringsledere samt forsvarsalliancen Nato og EU. Rumænien er medlem af begge.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, understregede tidligere fredag, at Nato er klar til at forsvare alle dele af sine medlemslandes territorier, og at Nato vil fortsætte med at styrke sit forsvar mod trusler udefra.

/ritzau/

Donald Trump meddeler fredag, at han "nu" vil gå i det såkaldte "Situation Room" for at træffe en endelig beslutning om en mulig aftale med Iran.

Det sker i et længere opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

"Situation Room" er et topsikret område, som blandt andet bruges til at styre krisesituationer. I opslaget fremgår det ikke, præcist hvornår Trump vil træffe en beslutning.

På det seneste har der flere gange været meldinger om en mulig aftale vedrørende konflikten mellem de to lande - men uden at der var hold i disse.

Fredag kommer Trump med en række krav, hvis USA skal indgå en aftale.

Blandt andet skal Iran gå med til aldrig at have atomvåben, og Hormuzstrædet skal åbnes øjeblikkeligt.

- Skibe, der er fanget i strædet på grund af vores fantastiske og hidtil usete flådeblokade, som nu vil blive ophævet, kan begynde processen med at "vende hjem!".

- Sig HEJ til jeres koner, ægtemænd, forældre og familier fra mig, jeres yndlingspræsident!, skriver Trump.

USA har indført en flådeblokade af iranske skibe og havne. Donald Trump har tidligere fastslået, at han ville opretholde blokaden, indtil der er indgået en aftale.

Krigen mod Iran begyndte, efter at Israel og USA i fællesskab udførte angreb på Iran den 28. februar i år. Trump har begrundet krigen med, at Iran ikke må udvikle atomvåben.

Iran svarede igen ved at angribe amerikanske baser i regionen.

Siden krigens begyndelse har Hormuzstrædet, der er en maritim flaskehals for 20 procent af verdens olie og gas, været de facto lukket af Iran.

Fredag skriver Trump, at Hormuzstrædet skal åbnes, uden at der skal betales afgifter, og at der skal være uhindret skibstrafik i begge retninger.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april med Pakistan som mægler.

Efterfølgende mødtes delegationer fra USA og Iran den 11. april til forhandlinger i Pakistans hovedstad.

Siden da har der ikke været forhandlinger med fysisk fremmøde mellem parterne.

/ritzau/