Sikkerhedsstyrker i Guatemala arbejder på at få kontrollen tilbage over tre fængsler, efter at indsatte har taget mindst 46 mennesker som gidsler.

Det oplyser landets indenrigsminister, Marco Antonio Villeda, på et pressemøde.

Der er ingen meldinger om dræbte eller sårede blandt gidslerne, lyder det fra Villeda.

Gidslerne er primært fængselsbetjente, men der er også en psykolog iblandt, siger en unavngiven embedsmand i fængslet.

Villeda mener, at det var banden Barrio 18, der koordinerede oprørene i alle tre fængsler på én gang. Indenrigsministeren hævder, at urolighederne begyndte, fordi Barrio 18's bandeleder vil flyttes til et andet fængsel med bedre faciliteter.

I en udtalelse fra indenrigsministeriet lyder det, at oprørene er en direkte reaktion på tiltag, der har frataget privilegier fra bandeledere.

Indenrigsministeren vil ikke give efter, siger han.

- Jeg kommer ikke til at lave aftaler med nogen terrorgrupper. Jeg kommer ikke til at give efter for den her afpresning, og jeg kommer ikke til at genindføre deres privilegier, i bytte for at de stopper det, de har gang i, siger Villeda.

I det topsikrede fængsel Renovacion 1 i Escuintla i den sydlige del af Guatemala har politi og soldater omringet fængslet, og ambulancer og beredskabskøretøjer står klar til at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt.

Nogle af de indsatte var iført fængselsdragter, men de fleste havde tanktops eller t-shirts og shorts på med deres ansigter dækket af masker fra stykker af tøj, da de blev set kigge ned fra fængslets vagttårne.

En maskeret indsat, der talte bag pigtråd, sagde, at de indsatte ikke er i sikkerhed i fængslet og kræver at blive forflyttet.

- De kan ikke engang garantere deres egen sikkerhed, så hvordan skal de kunne garantere vores?, spurgte han og henviste til fængselsmyndighederne.

Gidselstagninger af fængselsbetjente har tidligere fundet sted i det mellemamerikanske land. Der er dog tale om et markant større antal gidsler end ved tidligere hændelser.

/ritzau/Reuters

Tre mænd er natten til søndag blevet stukket med kniv på en natklub i det indre København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

- Vi er massivt til stede dernede. Vi sikrer spor og taler med vidner, siger han.

Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 03.45.

To af de sårede er stukket i benet, mens den tredje er stukket i maven.

Manden, der er blevet ramt i maven, er stabil, lyder det fra vagtchefen.

Ofrene er mellem 20 og 30 år, fortæller politiet.

Knivstikkeriet er fundet sted på natklubben Chateau Motel, der ligger på Knabrostræde.

Københavns Politi oplyser til TV 2, at der er tre anholdte i sagen.

/ritzau/

USA forsøgte i 2025 i al fortrolighed at få danske kolleger i Grønland til at udlevere informationer om militære installationer, havne og flybaser i Grønland.

Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter fra Forsvaret og Forsvarsministeriet, som avisen har set i en stærkt redigeret udgave af hensyn til rigets sikkerhed.

Kontakten skal være sket uden om de normale kanaler, som er Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og den danske militære ledelse, skriver avisen.

Ifølge Berlingske står der i dokumenterne, at en amerikansk militærperson to gange med seks dages mellemrum i januar 2025 bad den danske militære kommando i Grønland, Arktisk Kommando, om oplysninger.

Ifølge Berlingske handlede det efter alt at dømme om grønlandsk infrastruktur.

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange det seneste år udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, og han har på det seneste skruet op for retorikken.

Lørdag skrev han på Truth Social, at Danmark og en række europæiske lande vil blive ramt af ti procent told på grund af uenighederne om Grønland.

Det er ifølge Berlingske uklart, om der rent faktisk blev udleveret oplysninger til USA - og i så fald hvilke. Berlingske skriver, at det umiddelbart står klart, at de danske styrker i Grønland reagerede venligt og imødekommende over for ønskerne fra USA.

Forsvarsministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen.

Den amerikanske ambassade i København siger til avisen, at det "ikke bør overraske nogen", at USA har dialog og kontakt med partnere i Grønland og Danmark, "i takt med at vi arbejder sammen om at sikre sikkerheden i hele alliancen og i Arktis".

/ritzau/

Tre mænd er natten til søndag blevet stukket med kniv på en natklub i det indre København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

- Vi er massivt til stede dernede. Vi sikrer spor og taler med vidner, siger han.

Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 03.45.

To af de sårede er stukket i benet, mens den tredje er stukket i maven.

Manden, der er blevet ramt i maven, er stabil, lyder det fra vagtchefen.

Ofrene er mellem 20 og 30 år, fortæller politiet.

Knivstikkeriet er fundet sted på natklubben Chateau Motel, der ligger på Knabrostræde.

/ritzau/

Tre personer er natten til søndag blevet stukket med kniv på en natklub i det indre København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

- Vi er massivt til stede dernede, siger han.

Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 03.45.

To af de sårede er stukket i benet, mens den tredje person er stukket i maven. Vedkommende er stabil, lyder det fra vagtchefen.

Knivstikkeriet er fundet sted på natklubben Chateau Motel, der ligger på Knabrostræde, oplyser vagtchefen.

Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse alderen på de sårede.

/ritzau/

Demokraternes minoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer, vil forsøge at blokere for de toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, har truet med mod Danmark og en række andre europæiske lande.

- Donald Trumps hovedløse toldsatser har allerede drevet priserne op og skadet vores økonomi, og nu gør han det værre, siger Schumer i en udtalelse lørdag.

- Det er utroligt, at han vil fordoble dumheden ved at pålægge vores nærmeste allierede toldsatser på grund af sin verdensfjerne mission om at overtage Grønland, tilføjer han.

Demokraterne vil fremsætte lovgivning for at blokere for toldsatserne, før de gør mere skade på amerikansk økonomi og forholdet til USA's allierede i Europa, fortæller topdemokraten.

Det fremgår ikke, hvordan han og Demokraterne har tænkt sig at blokere for toldsatserne.

Trump annoncerede lørdag på Truth Social, at USA fra 1. februar vil indføre en told på ti procent på varer fra otte europæiske lande - herunder Danmark - på grund af uenighederne om Grønland.

Tolden vil ifølge den amerikanske præsident stige til 25 procent fra 1. juni, hvis der ikke inden da er indgået en aftale om, at USA køber Grønland.

Der er også modstand mod Trumps toldtrussel andre steder i den amerikanske kongres.

Formændene for Senatets Nato-observatørgruppe i USA, demokraten Jeanne Shaheen og republikaneren Thom Tillis, der tidligere på ugen var på besøg i Danmark, kritiserer beslutningen om at indføre told mod europæiske lande.

Det fremgår af en udtalelse på Senatets hjemmeside.

- Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Sverige, Danmark og Norge er USA's tætteste allierede.

- De er vores Nato-allierede, som har kæmpet ved vores side, er døde sammen med os og har gjort USA mere sikkert og mere velstående, lyder det.

Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at USA ønsker at få fingre i Grønland.

/ritzau/

Den syriske hær har fortsat sin fremrykning ind i kurdiskkontrolleret territorium, selv om USA har opfordret til at standse offensiven i byerne, der ligger i det nordlige Syrien.

Det oplyser Syriens statslige nyhedsbureau natten til søndag.

Hæren har ifølge nyhedsbureauet erobret den nordlige by Tabqa og den tilstødende dæmning, der er den største i landet, fra kurdisk-ledede grupper.

De syrisk-kurdiske myndigheder har ikke bekræftet, at de har mistet kontrollen over områderne, og det er uklart, om kampene stadig står på.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra den kurdiskdominerede milits SDF.

Syriske styrker har i flere dage samlet sig omkring en gruppe landsbyer vest for Eufrat-floden og har opfordret SDF-soldater, der er udstationeret i området, til at flytte deres styrker til flodens østlige bred.

SDF-soldater trak sig fra området tidligt lørdag.

Den oprindelige tilbagetrækningsaftale omfattede byen Deir Hafer og nogle tilstødende landsbyer.

Da SDF trak sig tilbage, og de syriske soldater rykkede ind, var det relativt problemfrit, og indbyggerne fejrede deres ankomst.

Det statslige syriske olieselskab oplyste efterfølgende, at de nærliggende oliefelter Rasafa og Sufyan var blevet erobret af hæren og nu kunne sættes i drift igen.

Men aftalen blev ikke holdt, mener SDF.

Efterfølgende beskyldte militsen nemlig syriske soldater for at bryde aftalen og fortsætte fremrykningen længere mod øst ind i byer og oliefelter, der ikke var del af aftalen. Det gælder blandt andet Tabqa, som hæren erobrede lørdag.

Brad Cooper, der er chef for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, skriver i et opslag på X, at Syriens hær bør "indstille enhver offensiv handling i områder" mellem byen Aleppo og byen Tabqa.

USA har måttet justere sin Syrien-politik, efter at landet skiftede hænder i december 2024.

Amerikanerne har i årevis støttet SDF, der kæmpede mod det selvudnævnte kalifat Islamisk Stat. Nu støtter USA Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa, der har lovet at samle landet.

Lokale kurdiske myndigheder er dog skeptiske over for hans administration. Formålet med den syriske hærs fremrykning er at lægge pres på kurderne og få dem til at forhandle om en integration i den syriske regering.

Al-Sharaa har tidligere på ugen erklæret kurdisk for et nationalt sprog og dermed givet kurderne flere rettigheder.

/ritzau/Reuters

En 20-årig kvinde meldes dræbt natten til søndag i et russisk droneangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det oplyser regionale embedsmænd.

- Der er meldinger om én person, der er blevet dræbt som følge af et fjendtligt droneangreb på et privat hus, skriver Kharkivs borgmester, Іhor Terekhov, på platformen Telegram.

Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, oplyser, at en drone har angrebet boligen, hvilket har dræbt en 20-årig kvinde og såret en anden person.

En 41-årig kvinde har ifølge guvernøren også fået det, som han betegner som en akut stressreaktion.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Kharkiv modstod russiske forsøg på at erobre byen i begyndelsen af krigen i 2022 og har siden ofte været mål for angreb.

Kharkiv er ikke det eneste område, hvor der er meldinger om angreb natten til søndag.

I den nordøstlige Sumy-region oplyser redningstjenesterne, at tre kvinder og et syvårigt barn blev såret under et luftangreb på et boligkvarter.

I Odesa-regionen melder lokale embedsmænd om endnu et russisk angreb - igen rettet mod kritisk infrastruktur.

Angrebene finder sted, efter at ukrainske forhandlere lørdag ankom til USA for at mødes med præsident Donald Trumps administration om, hvordan den snart fire år lange krig kan få en ende.

Samtalerne ventes at dreje sig om sikkerhedsgarantier og genopbygning efter krigen.

Krigen i Ukraine er Europas værste konflikt siden Anden Verdenskrig.

Donald Trump sagde for nylig i et interview med nyhedsbureauet Reuters, at Ruslands præsident er klar til at afslutte krigen, mens den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er mere tilbageholdende.

Trump sagde direkte, at Zelenskyj er årsagen til, at de amerikansk-ledede forhandlinger om fred endnu ikke har stoppet krigen.

/ritzau/AFP

Det amerikanske militær udførte fredag et angreb i det nordvestlige Syrien, hvor en al-Qaeda-leder, der havde forbindelse til et angreb på amerikanske soldater i Syrien sidste måned, blev dræbt.

Det oplyser USA's militærs centrale kommando (Centcom) på det sociale medie X.

Ifølge Centcom havde manden, der hed Bilal Hasan al-Jasim, direkte forbindelse til en person, som kommandoen betegner som en Islamisk Stat-terrorist, der var ansvarlig for angrebet.

- Bilal Hasan al-Jasim var en erfaren terrorleder, der planlagde angreb og var direkte forbundet med den IS-skytte, som i sidste måned dræbte og sårede amerikansk og syrisk personel i Palmyra i Syrien, skriver Centcom.

To amerikanske soldater og en amerikansk tolk blev dræbt, og tre personer såret i angrebet, der fandt sted 13. december 2025 i Syrien.

Den formodede gerningsmand blev dræbt på stedet. Centcom meldte efterfølgende, at der var tale om et medlem af den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Men de syriske myndigheder mistænker, at flere havde forbindelse til angrebet og har efterfølgende anholdt fem personer.

Som reaktion på angrebet iværksatte Centcom omfattende angreb i Syrien, lyder det i opslaget.

Operationen, der er døbt "Hawkeye Strike", har ført til angreb på over 100 IS-mål, heriblandt infrastruktur og våbenkamre, skriver Centcom.

USA har siden 2014 haft soldater udstationeret i Syrien for at hjælpe med at bekæmpe Islamisk Stat.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

Der har få gange været meldinger om angreb udført af IS i de områder af Syrien, som kontrolleres af den nye syriske regering, der overtog magten, efter Assad-styret kollapsede i slutningen af 2024.

/ritzau/

Otte personer er lørdag blevet dræbt i laviner i Østrig efter kraftigt snefald.

Det skriver det østrigske medie ORF.

De dødelige laviner fandt sted i Alperne i området Pongau syd for Salzburg samt i Murtal-distriktet i Steiermark.

De døde var offpiste-skiløbere ifølge BBC, der skriver, at farlige forhold gennem den seneste uge har ført til flere dødsfald.

- Trods klare og gentagne advarsler var der lørdag igen talrige laviner - desværre med dødelig udgang, siger Gerhard Kremser, områdeleder for bjergredningstjenesterne i Pongau, til ORF.

- Vores medfølelse går til de pårørende. Den her tragedie viser på smertefuld vis, hvor alvorlig den aktuelle lavinesituation er.

Det er uklart, hvilke nationaliteter de dræbte har. Nyhedsbureauet AFP skriver, at lavinen i Murtal-distriktet dræbte tre tjekkiske skiløbere.

Der har været en række dødsfald blandt skiløbere i flere alpelande for nylig.

Tirsdag døde en 13-årig tjekke under offpiste-skiløb ved den kendte skidestination Bad Gastein i Østrig.

Og søndag døde en 58-årig skiløber ved byen Weerberg i Tyrol.

I nabolandet Schweiz mistede en tysk mand livet i en lavine, og i sidste weekend døde seks personer i Frankrig i laviner.

I de områder, hvor lørdagens to dødelige laviner fandt sted, er lavinevarslingsniveauet tre ud af fem, skriver ORF.

Derfor opfordres offpiste-skiløbere til at holde sig informeret om forholdene, inden de overvejer at begive sig ud i landskabet.

- Hvis man har en dårlig fornemmelse, bør man vende om. Bjergtoppen er ikke målet. Målet er at komme godt hjem, siger Josef Hettegger, der ligesom Kremser repræsenterer bjergredningstjenesterne i Pongau.

/ritzau/

Det amerikanske militær udførte fredag et angreb i det nordvestlige Syrien, hvor en al-Qaeda-leder, der havde forbindelse til et angreb på amerikanske soldater i Syrien sidste måned, blev dræbt.

Det oplyser USA's militærs centrale kommando (Centcom) på det sociale medie X.

Ifølge Centcom havde manden, der hed Bilal Hasan al-Jasim, direkte forbindelse til en person, som kommandoen betegner som en Islamisk Stat-terrorist, der var ansvarlig for angrebet.

- Bilal Hasan al-Jasim var en erfaren terrorleder, der planlagde angreb og var direkte forbundet med den IS-skytte, som i sidste måned dræbte og sårede amerikansk og syrisk personel i Palmyra i Syrien, skriver Centcom.

To amerikanske soldater og en amerikansk tolk blev dræbt, og tre personer såret i angrebet, der fandt sted 13. december 2025 i Syrien.

Den formodede gerningsmand blev dræbt på stedet. Centcom meldte efterfølgende, at der var tale om et medlem af den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

/ritzau/

Israel er langt fra tilfreds med sammensætningen af det nye fredsråd, der skal spille en afgørende rolle i at overvåge de næste skridt i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den sjældne kritik fra Israel, som er USA's allierede i Mellemøsten, lyder, at sammensætningen af det såkaldte "Gaza Board of Peace" ikke "var koordineret med Israel og er i strid med landets politik".

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har bedt landets udenrigsminister om at tage kontakt til USA's udenrigsminister, Marco Rubio, men giver ikke yderligere detaljer.

Rådet skal føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben efter krigen.

USA's præsident, Donald Trump, er selv formand for rådet, som blandt andre tæller USA's udenrigsminister, USA's særlige udsending Steve Witkoff, Trumps svigersøn Jared Kushner og den tidligere britiske premierminister Tony Blair.

Med på listen er også en diplomat fra Qatar, en efterretningschef fra Egypten og Tyrkiets udenrigsminister, skriver Politico.

Alle tre lande har fungeret som mæglere i krigen mellem Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse, der begyndte i oktober 2023.

Tyrkiet har et anstrengt forhold til Israel, men gode relationer til Hamas, og kan spille en vigtig rolle i at overtale den militante bevægelse til at afgive magten i Gazastriben og lade sig afvæbne, skriver Politico.

Den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad kritiserer også sammensætningen af Trumps nye fredsråd. Gruppen mener, at fredsrådet tjener Israels interesser, skriver AFP.

Offentliggørelsen af medlemmerne af rådet kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gazastriben blev sat i gang.

Næste fase går fra våbenhvile til afvæbning af Hamas, hvis angreb på Israel i 2023 udløste krigen i Gazastriben, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

I fredsplanen, som Trump fremlagde sidste år, fremgik det, at Gazastriben skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal "Gaza Board of Peace" være.

Ifølge Bloomberg ønsker Trump, at hvert land, der ønsker en permanent plads i det nye fredsråd, bidrager med mindst én milliard dollar - godt seks milliarder kroner.

/ritzau/

Israel er langt fra tilfreds med sammensætningen af det nye fredsråd, der skal spille en afgørende rolle i at overvåge de næste skridt i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den sjældne kritik fra Israel, som er USA's allierede i Mellemøsten, lyder, at sammensætningen af det såkaldte "Gaza Board of Peace" ikke "var koordineret med Israel og er i strid med landets politik".

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har bedt landets udenrigsminister om at tage kontakt til USA's udenrigsminister, Marco Rubio, men giver ikke yderligere detaljer.

Rådet skal føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben efter krigen.

USA's præsident, Donald Trump, er selv formand for rådet, som blandt andet tæller USA's udenrigsminister, USA's særlige udsending Steve Witkoff, Trumps svigersøn Jared Kushner og den tidligere britiske premierminister Tony Blair.

Med på listen er dog også en diplomat fra Qatar, en efterretningschef fra Egypten og Tyrkiets udenrigsminister, skriver Politico.

Alle tre lande har fungeret som mæglere i konflikten mellem Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse, der begyndte i oktober 2023.

Tyrkiet har et anstrengt forhold til Israel, men gode relationer til Hamas og kan spille en vigtig rolle i at overtale den militante bevægelse til at afgive magten i Gazastriben og lade sig afvæbne, skriver Politico.

/ritzau/

Lovgivere i EU er klar til at standse godkendelsen af EU's handelsaftale med USA, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Det skriver medierne Politico og Bloomberg.

Formanden for Det Europæiske Folkeparti (EPP), der er den største politiske gruppe i EU-Parlamentet, skriver lørdag på X, at en aftale med USA ikke længere er mulig på grund af Trumps trusler.

EU's aftale om at sænke tolden på amerikanske produkter bør lægges på is, lyder det fra formanden Manfred Weber.

- EPP er positivt indstillet over for handelsaftalen mellem EU og USA, men i lyset af Donald Trumps trusler vedrørende Grønland er det ikke muligt at godkende aftalen på nuværende tidspunkt.

- De 0 procent toldsatser på amerikanske produkter skal sættes i bero, skriver Manfred Weber.

Donald Trump skrev fredag på Truth Social, at han vil lægge ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det fra Trump, som gentagne gange har ytret et ønske om at få kontrol over Grønland.

EU's handelsaftale med USA blev indgået i sommer, men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Hvis EPP slutter sig til de mere venstreorienterede politiske grupper i parlamentet, vil de sandsynligvis have stemmer nok til at forsinke eller blokere for godkendelsen, skriver Bloomberg.

En højlydt gruppe af EU-lovgivere har længe kritiseret aftalen og argumenteret for, at den var for skæv til fordel for USA.

Valérie Hayer, som er leder af den liberale Renew-gruppe i EU-Parlamentet, ønsker heller ikke at godkende handelsaftalen med USA, skriver hun lørdag aften på X.

Samme melding kommer fra Iratxe García Pérez, formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe i EU-Parlamentet, på X.

Bernd Lange, der er formand for EU-Parlamentets handelsudvalg, mener også, at arbejdet med handelsaftalen bør sættes på pause.

- En ny linje er blevet overskredet. Uacceptabelt. Parlamentets arbejde med at få implementeret aftalen bør suspenderes, indtil USA stopper truslerne, skriver Bernd Lange på X.

/ritzau/

Formændene for Senatets Nato-observatørgruppe i USA, demokraten Jeanne Shaheen og republikaneren Thom Tillis, der tidligere på ugen var på besøg i Danmark, kritiserer beslutningen om at indføre told mod europæiske lande.

Det fremgår af en udtalelse på Senatets hjemmeside:

- Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Sverige, Danmark og Norge er USA's tætteste allierede. De er vores Nato-allierede, som har kæmpet ved vores side, er døde sammen med os og har gjort USA mere sikkert og mere velstående.

De var en del af en delegation, der tidligere på ugen besøgte Christiansborg. I delegationen var 11 amerikanske kongresmedlemmer - ni demokrater og to republikanere.

Efter mødet stod budskabet klart: Danmark og Grønland ønsker at samarbejde med USA, skriver Shaheen og Tillis i udtalelsen.

- Der er hverken behov for eller ønske om et dyrt opkøb eller en fjendtlig militær overtagelse af Grønland, når vores danske og grønlandske allierede er ivrige efter at arbejde sammen med os om arktisk sikkerhed, kritiske mineraler og andre prioriteter inden for rammerne af langvarige traktater.

- Når vi igen mødes med vores kolleger i Senatet, vil vi viderebringe de perspektiver, som er blevet delt af danske og grønlandske embedsmænd, samt af de oprindelige folk, der lever med Grønlands realiteter hver eneste dag, lyder det.

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede lørdag, at han indfører told på ti procent på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det.

Det har vakt røre i Europa og ført til, at flere EU-politikere har meldt sig klar til at standse godkendelsen af EU's handelsaftale med USA.

Den delegation af senatorer, der besøgte Danmark, havde på forhånd meddelt, at den bakkede fuldt op om Danmark og Grønland.

Eksperter har påpeget, at senatorerne ikke har særligt stor indflydelse på Trump.

/ritzau/

Lovgivere i EU er klar til at standse godkendelsen af EU's handelsaftale med USA, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Det skriver medierne Politico og Bloomberg.

Formanden for Det Europæiske Folkeparti (EPP), der er den største politiske gruppe i EU-Parlamentet, skriver lørdag på X, at en aftale med USA ikke længere er mulig på grund af Trumps trusler.

EU's aftale om at sænke tolden på amerikanske produkter bør lægges på is, lyder det fra formanden Manfred Weber.

- EPP er positivt indstillet over for handelsaftalen mellem EU og USA, men i lyset af Donald Trumps trusler vedrørende Grønland er det ikke muligt at godkende aftalen på nuværende tidspunkt.

- De 0 procent toldsatser på amerikanske produkter skal sættes i bero, skriver Manfred Weber.

Donald Trump skrev fredag på Truth Social, at han vil lægge ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikanske anskaffelse af Grønland.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det fra Trump, som gentagne gange har ytret et ønske om at få kontrol over Grønland.

EU's handelsaftale med USA blev indgået i sommer, men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Hvis EPP slutter sig til de mere venstreorienterede politiske grupper i parlamentet, vil de sandsynligvis have stemmer nok til at forsinke eller blokere for godkendelsen, skriver Bloomberg.

En højlydt gruppe af EU-lovgivere har længe kritiseret aftalen og argumenteret for, at den var for skæv til fordel for USA.

Valérie Hayer, som er leder af den liberale Renew-gruppe i EU-Parlamentet, ønsker heller ikke at godkende handelsaftalen med USA, skriver hun lørdag aften på X.

Samme melding kommer fra Iratxe García Pérez, formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe i EU-Parlamentet, på X.

/ritzau/