USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, som skal beskytte venezuelanske oliepenge fra at blive konfiskeret af domstole eller kreditorer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om penge, som står i USA.

Hvis pengene bliver konfiskeret, vil det skade USA's forsøg på at sikre økonomisk og politisk stabilitet i Venezuela, står der i et faktaark om dekretet.

Det vil desuden skade amerikanske målsætninger om at mindske indvandringen til USA og strømmen af narkotika, lyder det videre.

Dekretet kommer, en uge efter at USA tilfangetog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Trump har gjort det klart, at et af formålene med at fjerne ham fra magten var at få skruet op for olieproduktionen i det sydamerikanske land.

Det nye dekret underskrev Trump fredag. Samme dag holdt han møde med en række topchefer i olieselskaber, som han vil have til at investere i Venezuela.

Men han blev mødt med tøven fra erhvervsspidserne. Chefen for ExxonMobil var ude at sige, at det vil kræve omfattende reformer i Venezuela, hvis det skal give mening at søsætte investeringer der.

ExxonMobil trak sig ud af landet i 2007, efter at selskabet ikke ville gå med til krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at overgive kontrol af selskabets aktiver til staten.

Det samme gjorde ConocoPhillips, og de to olieselskaber har siden kæmpet for at kradse milliarder ind, som de mener, at Venezuela skylder dem.

I dag er der kun et amerikansk oliefirma - Chevron - der har tilladelse til at producere i Venezuela.

Landet sidder på omkring en femtedel af verdens oliereserver, men kun en lille del af det bliver solgt. I 2024 stod Venezuela for omkring én procent af den samlede olieproduktion i verden.

Trump ser de enorme oliereserver som en oplagt mulighed for at få brændstofpriserne ned i USA.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, som skal beskytte venezuelanske oliepenge fra at blive konfiskeret af domstole eller kreditorer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om penge, som står i USA.

Hvis pengene bliver konfiskeret, vil det skade USA's forsøg på at sikre økonomisk og politisk stabilitet i Venezuela, står der i et faktaark om dekretet.

Det kommer, en uge efter at USA tilfangetog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Trump har gjort det klart, at et af formålene med at fjerne ham fra magten var at få skruet op for olieproduktionen i det sydamerikanske land.

Det nye dekret underskrev Trump fredag. Samme dag holdt han møde med en række topchefer i olieselskaber, som han vil have til at investere i Venezuela.

Men han blev mødt med tøven fra erhvervsspidserne. Chefen for ExxonMobil var ude at sige, at det vil kræve omfattende reformer i Venezuela, hvis det skal give mening at søsætte investeringer der.

ExxonMobil trak sig ud af landet i 2007, efter at selskabet ikke ville gå med til krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at overgive kontrol af selskabets aktiver til staten.

Det samme gjorde ConocoPhillips, og de to olieselskaber har siden kæmpet for at kradse milliarder ind, som de mener, at Venezuela skylder dem.

/ritzau/AFP

For at råde bod på stigende fødevarepriser bør momsen blive sænket på alle fødevarer, mener Venstre og fagforeningen 3F.

Regeringspartiet og fagforeningen mener i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten, at man må tage et "ekstraordinært" skridt og indføre en lavere moms på alle fødevarer.

Venstres næstformand, Stephanie Lose, som også er økonomiminister, er afsender sammen med 3F's forbundsformand, Henning Overgaard.

- Vi står altså sammen om at sænke momsen på alle fødevarer. Danmark er et af de lande i Europa med den højeste moms på fødevarer, mens andre lande har differentieret moms på fødevarer og lavere satser, lyder det i indlægget.

Venstre og 3F nævner ikke en specifik procentsats til den sænkede moms, men fagforeningen har tidligere foreslået, at fødevaremomsen bør sænkes fra 25 til 20 procent.

- Det kommer nok ikke bag på mange, at Venstre og 3F ikke altid har været enige om alt. Sådan er det stadig. Men der er bestemt også emner, som vi ser ens på.

- Og vi er helt enige om, at det nu er tid til at sikre, at det kan blive billigere for danskerne at fylde indkøbskurven, skriver Lose og Overgaard.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, sagde på partiets landsmøde i oktober sidste år, at han var åben for at sænke momsen på fødevarer.

Men det skulle kun ske, hvis man kan finde "den rigtige model" som en del af en ny skattereform, lød budskabet.

I dag er der en generel moms på 25 procent i Danmark. Det er den højeste moms på fødevarer i EU.

Internt i regeringen er der ikke fælles konsensus om, hvordan spørgsmålet om fødevaremomsen skal gribes an.

Moderaterne foreslår modsat Venstre, at man helt bør fjerne momsen på frugt og grønt i stedet for at sænke momsen over en bred kam.

I det tredje regeringsparti, Socialdemokratiet, har man endnu ikke lagt sig fast på en endelig model. I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil arbejde videre med at sænke priserne på fødevarer.

Det skal ske ved at sænke momsen, hvilket regeringen vil gennemføre i en kommende økonomisk plan.

- Enten så fødevarerne generelt bliver lidt billigere. Eller så momsen helt fjernes på frugt og grønt, lød det fra statsministeren.

/ritzau/

For at råde bod på stigende fødevarepriser bør momsen blive sænket på alle fødevarer, mener Venstre og fagforeningen 3F.

Regeringspartiet og fagforeningen mener i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten, at man må tage et "ekstraordinært" skridt og indføre en lavere moms på alle fødevarer.

Venstres næstformand, Stephanie Lose, som også er økonomiminister, er afsender sammen med 3F's forbundsformand, Henning Overgaard.

- Vi står altså sammen om at sænke momsen på alle fødevarer. Danmark er et af de lande i Europa med den højeste moms på fødevarer, mens andre lande har differentieret moms på fødevarer og lavere satser, lyder det i indlægget.

Venstre og 3F nævner ikke en specifik procentsats til den sænkede moms, men fagforeningen har tidligere foreslået, at fødevaremomsen bør sænkes fra 25 til 20 procent.

- Det kommer nok ikke bag på mange, at Venstre og 3F ikke altid har været enige om alt. Sådan er det stadig. Men der er bestemt også emner, som vi ser ens på.

- Og vi er helt enige om, at det nu er tid til at sikre, at det kan blive billigere for danskerne at fylde indkøbskurven, skriver Lose og Overgaard.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, sagde på partiets landsmøde i oktober sidste år, at han var åben for at sænke momsen på fødevarer.

Men det skulle kun ske, hvis man kan finde "den rigtige model" som en del af en ny skattereform, lød budskabet.

I dag er der en generel moms på 25 procent i Danmark. Det er den højeste moms på fødevarer i EU.

/ritzau/

Et større antal kurdiske militante har lørdag forladt Aleppo i Syrien, fortæller sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters.

Den syriske hær siger, at den fortsat arbejder på at få de sidste tilbageværende krigere ud af byen, efter at det ikke lykkedes at stoppe kampene med en våbenhvile.

Over 100 mænd er blevet set forlade forstaden Sheikh Maqsoud til fods, eskorteret af syriske soldater. Ifølge syriske embedsmænd er der tale om medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der går under navnet Asayish.

Fra Asayish selv lyder det dog, at det er civile, som den syriske hær tvinger ud af Aleppo.

Kampene i Aleppo begyndte tidligere på ugen.

De opstod, efter at forsøg fra regeringens side på at indlemme det kurdiske styre i det nordlige Syrien gik i stå.

Kurderne har længe de facto styret området selv, men Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har en ambition om at samle landet under én regering.

Fra kurdernes er der en bekymring for, at det kan føre til langt mindre selvbestemmelse, end de har i dag.

Efter nogle dage med kampe erklærede Syriens forsvarsministerium natten til fredag våbenhvile i tre forstæder til Aleppo - heriblandt Sheikh Maqsoud.

Men det fik altså ikke kampene til at stoppe, og den syriske hær er nu i gang med at fjerne de kurdiske styrker med magt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver de kørt østpå i busser.

Der er også blevet set kvinder og børn forlade forstaden i busser. Soldater fra den syriske hær har sagt, at de bliver kørt til midlertidige opholdssteder.

Mere end 140.000 mennesker er blevet fordrevet på grund af kampene i denne uge i Aleppo.

Mens den syriske hær kører folk ud af Aleppo, har præsident Sharaa lørdag holdt møde med USA's udsending til Syrien, Tom Barrack.

Han siger efter mødet, at USA opfordrer alle parter til at indstille kampene og vende tilbage til forhandlingsbordet.

/ritzau/Reuters

To personer, der er mistænkt i forbindelse med en eksplosion mod en kiosk på Istedgade i København, er lørdag blevet varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution for unge.

Det oplyser anklager Astrid Hellsten til Ritzau.

I alt blev tre personer fremstillet i grundlovsforhøret, der varede i flere timer. En af de tre personer er siden blevet løsladt.

Fængslingen i surrogat varer frem til 26. januar.

Fængsling i surrogat sker eksempelvis, når der er tale om yngre personer, som skal være på en lukket institution for unge i stedet for et fængsel.

Eksplosionen og branden i kiosken brød ud torsdag omkring klokken 19.40.

Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.

Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med mange beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.

Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade.

Ingen kom umiddelbart til skade ved branden, har politiet oplyst.

/ritzau/

Termometeret viser minusgrader, og det har fået flere til at bevæge sig ud på frosne søer i København, men politiet opfordrer til at lade være.

Københavns Politi har lørdagen igennem fået "mange" henvendelser om personer, der færdes på byens frosne søer.

Men isen har ikke en tykkelse, der gør, at færden på den frosne overflade er sikker nok.

- Mange prøver lykken, men vi vil opfordre til, at man ikke bevæger sig ud på isen.

- Vi gør opmærksom på, at isen fortsat ikke er sikker. Undlad derfor færden på isen, og tag gerne en snak med jeres børn om det samme, lyder det fra Københavns Politi.

Også Hovedstadens Beredskab forklarer, at flere københavnere i weekenden har bevæget sig ud på den kolde overflade.

- Isen er fortsat usikker. Alarmcentralen modtager meldinger om folk, der vover sig ud på isen. Det er forbundet med livsfare, skriver beredskabet på X.

Typisk skal is ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være mellem 13 og 18 centimeter, før den med sikkerhed kan bære. Men det kan påvirkes af forhold som vind og snemængder.

Ifølge DMI bør man derfor altid orientere sig på kommunens hjemmeside og ved skiltning ved søer.

Af Københavns Kommunes hjemmeside fremgår det, at kommunen står for at måle isens tykkelse og vurdere, om det er sikkert at gå ud på en sø.

Er isen sikker, sætter kommunen et skilt op ved søen med teksten: "Færdsel på isen tilladt".

/ritzau/

Et større antal kurdiske militante har lørdag forladt Aleppo i Syrien, fortæller sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters.

Den syriske hær siger, at den fortsat arbejder på at få de sidste tilbageværende krigere ud af byen, efter at det ikke lykkedes at stoppe kampene med en våbenhvile.

Over 100 mænd er blevet set forlade forstaden Sheikh Maqsoud til fods, eskorteret af syriske soldater. Ifølge syriske embedsmænd er der tale om medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der går under navnet Asayish.

Kampene i Aleppo begyndte tidligere på ugen.

De opstod, efter at forsøg fra regeringens side på at indlemme det kurdiske styre i det nordlige Syrien gik i stå.

Kurderne har længe de facto styret området selv, men Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har en ambition om at samle landet under én regering.

Fra kurdernes er der en bekymring for, at det kan føre til langt mindre selvbestemmelse, end de har i dag.

Efter nogle dage med kampe erklærede Syriens forsvarsministerium natten til fredag våbenhvile i tre forstæder til Aleppo - heriblandt Sheikh Maqsoud.

Men det fik altså ikke kampene til at stoppe, og den syriske hær er nu i gang med at fjerne de kurdiske styrker med magt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver de kørt østpå i busser.

Der er også blevet set kvinder og børn forlade forstaden i busser. Soldater fra den syriske hær har sagt, at de bliver kørt til midlertidige opholdssteder.

Mere end 140.000 mennesker er blevet fordrevet på grund af kampene i denne uge i Aleppo.

Fra kurdisk side har der ikke været nogen kommentarer til, at medlemmer af Asayish - de kurdiske sikkerhedsstyrker - tilsyneladende har overgivet sig.

Mens den syriske hær kører folk ud af Aleppo, har præsident Sharaa lørdag holdt møde med USA's udsending til Syrien, Tom Barrack.

Han siger efter mødet, at USA opfordrer alle parter til at indstille kampene og vende tilbage til forhandlingsbordet.

/ritzau/Reuters

Et større antal kurdiske militante har lørdag forladt Aleppo i Syrien, fortæller sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters.

Den syriske hær siger, at den fortsat arbejder på at få de sidste tilbageværende krigere ud af byen, efter at det ikke lykkedes at stoppe kampene med en våbenhvile.

Over 100 mænd er blevet set forlade forstaden Sheikh Maqsoud til fods, eskorteret af syriske soldater. Ifølge syriske embedsmænd er der tale om medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der går under navnet Asayish.

Kampene i Aleppo begyndte tidligere på ugen.

De opstod, efter at forsøg fra regeringens side på at indlemme det kurdiske styre i det nordlige Syrien gik i stå.

Kurderne har længe de facto styret området selv, men Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har en ambition om at samle landet under én regering.

Fra kurdernes er der en bekymring for, at det kan føre til langt mindre selvbestemmelse, end de har i dag.

Efter nogle dage med kampe erklærede Syriens forsvarsministerium natten til fredag våbenhvile i tre forstæder til Aleppo - heriblandt Sheikh Maqsoud.

Men det fik altså ikke kampene til at stoppe, og den syriske hær er nu i gang med at fjerne de kurdiske styrker med magt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver de kørt østpå i busser.

/ritzau/Reuters

Alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".

Det siger den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad lørdag på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Advarslen fra Mohammad Movahedi Azad kommer efter flere dages landsdækkende demonstrationer mod styret i Iran.

Samme advarsel kom fra den offentlige anklager i Irans hovedstad, Teheran, fredag ifølge Reuters.

Anklageren advarede om, at alle demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december.

Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.

De har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 65 personer livet. Blandt dem er 14 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, 50 demonstranter og én person tilknyttet regeringen.

Cirka 2300 mennesker er ifølge HRANA blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne i landet.

Siden torsdag har internettet desuden været lukket ned af de iranske myndigheder i store dele af landet.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har nogle demonstranter på gaderne råbt slagord til støtte for Pahlavi, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt sin støtte til demonstrationerne.

Fredag advarede han ifølge mediet CNBC styret i Iran mod at "begynde at skyde".

- Fordi så begynder vi også at skyde, sagde Trump fredag ifølge det amerikanske medie.

/ritzau/

Alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".

Det siger den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad lørdag på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Advarslen fra Mohammad Movahedi Azad kommer efter flere dages landsdækkende demonstrationer mod styret i Iran.

Samme advarsel kom fra den offentlige anklager i Irans hovedstad, Teheran, fredag ifølge Reuters.

Anklageren advarede om, at alle demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december.

De har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 65 personer livet. Blandt dem er 14 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og 51 demonstranter.

Cirka 2300 mennesker er ifølge HRANA blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne i landet.

Siden torsdag har internettet været lukket ned af de iranske myndigheder i store dele af landet.

/ritzau/

De kommende dage byder på kulde særligt i Sydøstjylland, og det kan medføre glatte veje og vanskelige kørselsforhold.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag.

Politikredsen advarer om, at vejsalt har en begrænset effekt ved meget lave temperaturer.

Derfor opfordres man til at være ekstra opmærksom, hvis man bevæger sig ud i trafikken i løbet af weekenden.

Derudover anbefales det, at man løbende holder sig orienteret om vejret og forholdene langs hele sin rejserute.

Man bør desuden køre hjemmefra i god tid og huske at medbringe blandt andet en telefon, sneskovl og refleksveste, lyder et par af rådene.

Lørdag melder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at weekenden byder på tørt vejr med sol og aftagende vind.

- Der ligger sne de fleste steder, og med det klare og stille vejr til den kommende nat giver det meget lave temperaturer, i Jylland ned til 15 frostgrader og lokalt endnu lavere. Der kan komme rimtåge, skriver DMI på sin hjemmeside.

Her lyder det videre, at søndag byder på sol og hård frost.

Også Vejdirektoratet melder, at der ventes "meget kolde temperaturer" de kommende dage, og at det kan øge risikoen for glatte veje.

På X skriver Vejdirektoratet desuden, at snefygningen i det store hele er aftaget - med undtagelse af Bornholm.

- Men vær fortsat opmærksom på, at især de mindre veje fortsat kan være dækket af sne og is, fremgår det.

/ritzau/

Fra 1,9 milliarder kroner til 3,5 milliarder kroner.

Sådan er det gået med den forventede pris for at færdiggøre 3. etape af Kalundborgmotorvejen, siden et bredt flertal i Folketinget besluttede etapen i 2021.

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har valgt at afsætte yderligere en halv milliard kroner i projektet.

- Fordyrelsen skyldes særligt stigende materialepriser, blandt andet på grus, omkostninger ved miljøkrav og generelle prisstigninger. Den samlede meromkostning er 499 millioner kroner, skriver Transportministeriet lørdag på sin hjemmeside.

Færdiggørelsen af Kalundborgmotorvejen indgik i Infrastrukturplan 2035, som Folketinget indgik aftale om i 2021.

Færdiggørelsen sker på en strækning på omkring 28 kilometer fra Regstrup ved Holbæk og til Kalundborg.

Dengang blev projektet vurderet til at koste knap 1,9 milliarder kroner.

Senere steg prisen.

I 2023 blev der, også dengang på grund af prisstigninger, tilføjet 452 millioner kroner til budgettet.

Ifølge Sjællandske Nyheder er den samlede pris nu steget til knap 3,5 milliarder kroner.

Transportminister Thomas Danielsen (V) mener desuagtet, at pengene er givet godt ud.

- Motorvejen er et godt og vigtigt projekt, der har sin berettigelse på trods af fordyrelser.

- Derfor har jeg sammen med forligskredsen fundet en løsning, som håndterer fordyrelsen af projektet, siger han i et skriftligt svar til Ritzau.

Thomas Danielsen peger på, at de generelt stigende priser har ført til, at flere projekter fra infrastrukturaftalen er blevet dyrere end forventet.

For eksempel blev der i november sidste år tilført 381 millioner kroner til at bygge Hillerødmotorvejen færdig.

- Der har jo desværre generelt været prisstigninger, og derfor er flere af projekterne fra infrastrukturaftalen blevet dyrere end budgetteret.

- Det drøfter vi løbende i forligskredsen, ligesom vi tager aktivt stilling til håndtering af fordyrelsen på hvert enkelt projekt, siger transportministeren.

Transportministeriet oplyser, at den halve milliard er hentet delvist fra det økonomiske råderum og delvist fra en pulje, der skal forbedre vejnettet mellem land og by.

Kalundborgmotorvejen forventes klar til brug i enten 2028 eller 2029.

/ritzau/

I 36 timer har internettet været nede i Iran.

Det skriver internetobservatøren Netblocks.

Det er landets myndigheder, der står bag nedlukningen af internettet i landet. Det sker, mens store demonstrationer finder sted.

- Risikoen for intensiveret vold og udbredt drab på demonstranter efter nedlukningen af internettet er stor, siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for ngo'en Iran Menneskerettigheder, som har hovedsæde i Norges hovedstad Oslo.

Siden sidste måned har der været protester i Iran. De har handlet om både økonomiske problemer og en generel kritik af styret.

Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor handlende var frustrerede over inflation.

Demonstrationerne er de største siden 2022-2023.

Undervejs er demonstrationerne blevet landsdækkende.

Amnesty International opfordrer til, at verdenssamfundet reagerer på myndighedernes nedlukningen af internettet i Iran.

- De iranske myndigheder har endnu engang bevidst blokeret internetadgang i Iran for at skjule det sande omfang af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser, de begår.

Det udtaler Rebecca White, der er ansat som forsker i Amnesty International Security Lab.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt sin støtte til demonstranterne.

Senest fredag advarede Trump ifølge mediet CNBC styret i Iran mod at "begynde at skyde".

- Fordi så begynder vi også at skyde, sagde Trump ifølge det amerikanske medie og tilføjede:

- Jeg håber bare, at demonstranterne i Iran kommer til at være i sikkerhed, fordi det er et meget farligt sted at være lige nu.

På trods af lukningen af internettet fortsatte demonstrationerne ifølge nyhedsbureauet AFP fredag.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne.

- Vores mål er ikke længere blot at gå på gaden. Målet er at forberede os på at indtage og fastholde bycentre, sagde Pahlavi i en videotale fredag ifølge Reuters.

Hans far, Mohammed Reza Pahlavi, og familien blev tvunget i eksil i 1979, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

Ifølge nyhedsbureauet har nogle demonstranter på gaderne råbt slagord til støtte for Pahlavi, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Demonstrationerne begyndte 28. december og har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 65 demonstranter livet.

Blandt dem er 14 sikkerhedsstyrker, 50 demonstranter og en person tilknyttet regeringen.

/ritzau/

Fyns Politi har sigtet en mand, som er mistænkt for at skubbe en anden mand ind i et gennemkørende godstog på Middelfart Station.

Det oplyser vagtchef Johni Müller til TV 2 Fyn.

- Vi har fat i den mistænkte, som er blevet sigtet, siger han.

Vagtchefen kender endnu ikke den konkrete sigtelse, ligesom han ikke kan komme den mistænktes alder nærmere.

Hændelsen skete torsdag aften.

Manden kom til skade, da han blev skubbet ind i siden på et gennemkørende godstog på stationen, har vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland tidligere oplyst.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.39 torsdag aften.

- Efter gennemgang af videoovervågningen er det Fyns Politis vurdering, at hændelsen sker i forbindelse med tumult mellem to personer, lød det i en pressemeddelelse fredag.

Her fremgik det ligeledes, at den tilskadekomne var uden for livsfare og i stabil tilstand.

Da efterforskningen fortsat er på et tidligt stadie, er det begrænset, hvor meget vagtchefen kan sige, oplyser han til TV 2 Fyn.

- Sagen ligger ved vores efterforskningsafdeling, som skal undersøge, hvad der er op og ned, siger Johni Müller.

Han oplyser, at der ikke er grundlag for at fremstille den mistænkte i grundlovsforhør.

/ritzau/

De 12 passagerer, der måtte tilbringe natten i færgeterminalen på Bornholm, fik lov til at forlade terminalen lørdag morgen.

Det skriver TV2 Bornholm lørdag formiddag.

Bornholm var fredag aften ramt af voldsomt vintervejr, hvor sne, kraftig vind og høj vandstand sendte øens beredskab i højt alarmberedskab.

Bornholms brandvæsen skrev fredag aften således på Facebook, at det hævede beredskabet.

Fredag skrev regionalmediet, at de 12 passagerer skulle overnatte i færgeterminalen i Rønne, hvor de havde fået udleveret tæpper og feltmadrasser.

Politiet på øen frarådede fredag aften al unødig udkørsel på grund af snefygning.

Det gælder fortsat lørdag.

Kører man alligevel ud i trafikken, vurderes det, at forholdene er bedst tidligst på dagen frem til klokken 12. Det har Bornholms Politi oplyst på det sociale medie X.

Fra lørdag morgen og godt og vel et døgn frem varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) snefygning på øen.

/ritzau/