Mindst 12 mennesker har mistet livet, efter at en båd fyldt med migranter er sunket ud for Senegals kyst.

Det oplyser sikkerhedskilder.

Det vestafrikanske land er et af de steder, hvorfra tusindvis af afrikanere hvert år forsøger at nå til Europa - primært via De Kanariske Øer i Spanien - om bord på overfyldte og ofte forfaldne både.

Båden forliste i farvandet ud for byen Mbour. Der var omkring 100 personer om bord på båden, da den kæntrede, oplyser en anonym sikkerhedskilde.

- 12 lig er blevet bjærget, siger kilden.

En anden sikkerhedskilde bekræfter det samme dødstal over for nyhedsbureauet.

Kilderne melder om 32 overlevende, og det er uklart, hvor de resterende befinder sig.

Senegals præsident, Bassirou Diomaye Faye, udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier.

- Vi deler deres sorg og deres smerte, mens eftersøgningen fortsætter for at finde eventuelle overlevende, lyder det fra præsidenten i et opslag på sociale medier.

Tirsdag opsnappede politiet 123 migranter om bord på en båd ud for Senegals kyst.

Migrationsruten fra Vestafrika til De Kanariske Øer, som bruges til at nå Spanien, er en af de mest dødbringende ruter i verden.

Tusindvis af migranter er døde på havet i forsøget på at nå den spanske øgruppe.

Ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) har flere end 72.000 mennesker mistet livet på migrationsruter verden over siden 2014. En fjerdedel af disse dødsfald er sket i Middelhavet.

2024 var det dødeligste år, som IOM indtil nu har registreret.

/ritzau/AFP

Den konservative præsidentkandidat Nasry Asfura har vundet præsidentvalget i Honduras.

Det meddeler landets valgkommission onsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kommissionen har Asfura modtaget 40,3 procent af stemmerne, mens liberale Salvador Nasralla har fået 39,5 procent.

Det er mere end tre uger siden, at de honduranske vælgere var ved stemmeurnerne i det latinamerikanske land.

De indledende resultater viste i første omgang nærmest dødt løb mellem Asfura og Nasralla.

Den efterfølgende periode var præget af beskyldninger om valgsvindel og tekniske problemer med systemet til optælling af stemmerne, skriver Reuters.

15 procent af stemmerne måtte herefter tælles manuelt, før at valgkommissionen onsdag kunne udråbe en vinder.

- Honduras: Jeg er klar til at lede landet. Jeg vil ikke svigte jer, skriver Asfura efter offentliggørelsen af valgresultatet i et opslag på det sociale medie X.

Luis Redondo, der er formand for Kongressen i Honduras og medlem af samme parti som Nasralla, bestrider onsdag det netop offentliggjorte valgresultat.

- Det her følger ikke loven. Det har ingen værdi, skriver Redondo på X.

Forud for valget havde USA's præsident, Donald Trump, erklæret sin støtte til den 67-årige Nasry Asfura.

Da valgresultatet ikke var blevet offentliggjort nogle dage efter valghandlingen, hævdede Trump, at kommissionen var stoppet med at tælle stemmer.

- Det ser ud til, at Honduras forsøger at ændre resultatet af præsidentvalget. Er det tilfældet, kommer det til at koste dem dyrt, skrev Trump i begyndelsen af december på Truth Social.

Trump har natten til torsdag ikke kommenteret på valgresultatet. Det har USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

- Honduras befolkning har talt. Nasry Asfura er Honduras næste præsident. USA lykønsker den nyvalgte præsident og ser frem til at samarbejde med hans regering om at fremme velstand og sikkerhed på vores halvkugle, skriver Rubio i et opslag på X.

/ritzau/

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, der afsoner en længere fængselsstraf for forsøg på statskup, er onsdag blevet løsladt midlertidigt for at gennemgå en operation.

Det oplyser Bolsonaros læger.

En konvoj af sorte biler eskorteret af motorcykler kørte onsdag ind i parkeringskælderen ved DF Star-hospitalet i hovedstaden Brasilia.

Bolsonaro skal efter planen opereres torsdag klokken 13 dansk tid, og operationen vil vare tre til fire timer.

- Det er en kompleks operation, der findes ingen simple operationer, men den er planlagt, og vi forventer, at alt vil gå godt, siger kirurgen Claudio Birolini på et pressemøde uden for privathospitalet.

En hjertespecialist på hospitalet oplyser, at Bolsonaro vil være indlagt i fem til syv dage.

Den 70-årige ekspræsident har døjet med helbredet, efter at han blev stukket i maven under valgkampen i 2018. Han har for nylig fået konstateret hudkræft.

Tilladelsen til at forlade fængslet er blevet givet af en højesteretsdommer, efter at det i sidste uge blev slået fast, at en operation var medicinsk nødvendig for Bolsonaro.

Operationen skal udbedre lyskebrok, en udposning i lyskeområdet som følge af en rift i mavemusklerne, lyder det.

Bolsonaro blev i april opereret på samme hospital i Brasiliens hovedstad.

Højesteretsdommeren har beordret et omfattende sikkerhedsopbud omkring den tidligere præsident under hospitalsopholdet.

To betjente skal døgnet rundt holde vagt uden for Bolsonaros hospitalsstue, hvor mobiltelefoner og computere er forbudt. Bolsonaros hustru har fået tilladelse til at være sammen med ham under indlæggelsen, men ikke hans sønner.

Han begyndte i slutningen af september at afsone en 27 år lang fængselsstraf.

Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2022. Han blev i september dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

/ritzau/AFP

Den konservative præsidentkandidat Nasry Asfura har vundet præsidentvalget i Honduras.

Det meddeler landets valgkommission onsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge valgmyndigheden har Asfura modtaget 40,3 procent af stemmerne, mens liberale Salvador Nasralla har fået 39,5 procent.

Det er mere end tre uger siden, at de honduranske vælgere var ved stemmeurnerne i det latinamerikanske land.

De indledende resultater viste i første omgang nærmest dødt løb mellem Asfura og Nasralla.

Den efterfølgende periode var præget af beskyldninger om valgsvindel og tekniske problemer med systemet til optælling af stemmerne, skriver Reuters.

15 procent af stemmerne måtte herefter tælles manuelt, før at valgkommissionen onsdag kunne udråbe en vinder.

Forud for valget havde USA's præsident, Donald Trump, erklæret sin støtte til den 67-årige Nasry Asfura.

/ritzau/

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, der afsoner en længere fængselsstraf for forsøg på statskup, er onsdag blevet løsladt midlertidigt for at gennemgå en operation.

Det oplyser en kilde på hospitalet.

En konvoj af sorte biler eskorteret af motorcykler kørte onsdag ind i parkeringskælderen ved DF Star-hospitalet i hovedstaden Brasilia.

Bolsonaro skal efter planen opereres torsdag. Det er uklart, hvor længe han vil blive indlagt på hospitalet efter operationen.

Den 70-årige ekspræsident har døjet med helbredet, efter at han blev stukket i maven under valgkampen i 2018. Han har for nylig fået konstateret hudkræft.

Tilladelsen til at forlade fængslet er blevet givet af en højesteretsdommer, efter at det i sidste uge blev slået fast, at en operation var medicinsk nødvendig for Bolsonaro.

Operationen skal udbedre lyskebrok, en udposning i lyskeområdet som følge af en rift i mavemusklerne, lyder det.

Bolsonaro blev i april opereret på samme hospital i Brasiliens hovedstad.

Højesteretsdommeren har beordret et omfattende sikkerhedsopbud omkring den tidligere præsident under hospitalsopholdet.

To betjente skal døgnet rundt holde vagt uden for Bolsonaros hospitalsstue, hvor mobiltelefoner og computere er forbudt. Bolsonaros hustru har fået tilladelse til at være sammen med ham under indlæggelsen, men ikke hans sønner.

Han begyndte i slutningen af september at afsone en 27 år lang fængselsstraf.

Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2022. Han blev i september dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

/ritzau/AFP

Mindst syv mennesker har onsdag mistet livet efter en eksplosion i en moské i Maiduguri i Nigeria.

Det oplyser vidner og sikkerhedskilder til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge vidner eksploderede en bombe inde i den fyldte moské, mens muslimer var samlet til aftenbøn.

Der er formentlig tale om et bombeangreb, siger Babakura Kolo, der er leder af en lokal milits, som hjælper Nigerias hær med at bekæmpe militante islamistiske grupper i landet.

Maiduguri ligger i delstaten Borno, som har været ramt af en årelang opstand fra militante islamister som Boko Haram og Islamisk Stats Vestafrikanske Provins (Iswap).

Ingen væbnede grupper har taget ansvar for onsdagens angreb.

Bomben blev formentlig placeret inde i moskéen og eksploderede midt under bønnen, siger Kolo. Nogle vidner beskriver eksplosionen som et selvmordsangreb.

Det er uklart, hvor mange mennesker som er kvæstet. Vidner fortæller til AFP, at mange sårede er blevet bragt væk for at modtage lægehjælp.

Nigeria har siden 2009 kæmpet mod en jihadistisk opstand i en konflikt, der ifølge FN har kostet mindst 40.000 mennesker livet og fordrevet omkring to millioner fra deres hjem i den nordøstlige del af landet.

Selvom volden er aftaget over det seneste årti, har den spredt sig til nabolandene Niger, Tchad og Cameroun.

Samtidig vokser bekymringen for, at volden blusser op igen i den nordøstlige del af Nigeria, hvor militante grupper fortsat er i stand til at gennemføre dødelige angreb.

Byen Maiduguri, der ligger i det nordøstlige Nigeria og har været centrum for voldsomme kampe og bombeangreb, har været rolig de seneste år. Det seneste større angreb skete i 2021.

/ritzau/AFP

Flere end en million nye dokumenter, der muligvis har forbindelse til sagen om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein, er blevet fundet.

Det oplyser USA's justitsministerium på det sociale medie X.

Det er statsanklageren i New Yorks sydlige distrikt og det amerikanske forbundspoliti, FBI, som er kommet i besiddelse af det nye materiale, lyder det.

De nye dokumenter vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt, men på grund af den store mængde af materiale kan processen tage flere uger.

- Vi har jurister, der arbejder døgnet rundt på at gennemgå materialet og foretage de juridisk påkrævede redigeringer for at beskytte ofre, skriver ministeriet på X.

Det amerikanske justitsministerium frigav tirsdag tusindvis af nye dokumenter relateret til Epstein-sagen. Den nye mængde filer omfattede blandt andet retsdokumenter, e-mails, fotos, lydoptagelser og videoer.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Egentlig skulle justitsministeriet have frigivet alle dokumenterne senest 19. december på grund af den såkaldte "Epstein Transparency Act" - en ny amerikansk lov, som blev indført i sidste måned.

Ministeriet oplyste dog efterfølgende, at på grund af den store mængde filer vil dokumenterne blive frigivet løbende for at sikre, at oplysningerne om ofrene bliver anonymiseret.

Den tidligere efterforskning førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet, mistænkt for misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for USA's præsident, Donald Trump, i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Trump og Epstein var venner i 1990'erne og 2000'erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000'erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

/ritzau/

Danmark og 13 andre lande fordømmer onsdag Israels planer om at etablere 19 nye bosættelser på Vestbredden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi opfordrer Israel til at omgøre denne beslutning samt udvidelsen af bosættelserne, lyder det i en fælles erklæring ifølge Reuters.

- Vi minder om, at sådanne ensidige handlinger, som led i en bredere intensivering af bosættelsespolitikken på Vestbredden, ikke blot er i strid med international ret, men også risikerer at øge ustabiliteten.

Den fælles erklæring er udsendt af Storbritannien, Canada, Tyskland, Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Island, Irland, Japan, Malta, Holland, Norge og Spanien.

Den israelske regerings sikkerhedskabinet godkendte i weekenden planerne om 19 nye bosættelser på den besatte Vestbred.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, sagde søndag, at dette tiltag har til formål at forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Med de 19 nye bosættelser har den israelske regerings sikkerhedskabinet godkendt i alt 69 nye bosættelser alene i løbet af de seneste tre år, skriver nyhedsbureauet AFP.

De israelske bosættelser på den besatte Vestbredden betragtes som værende i strid med folkeretten.

Ifølge FN har udvidelsen af de ulovlige bosættelser på Vestbredden nu nået det højeste niveau siden 2017.

Vestbredden har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967. Palæstinensere har længe ønsket at gøre området til en del af en fremtidig palæstinensisk stat sammen med Østjerusalem og Gazastriben.

Hvis man ser bort fra det østlige Jerusalem, som blev besat og annekteret af Israel i 1967, bor der omkring en halv million israelske bosættere på Vestbredden sammen med omkring tre millioner palæstinensere.

Bosættelserne bliver jævnligt fordømt af FN og har i årevis været anset for at være en alvorlig hindring for fred mellem israelere og palæstinensere.

Sidste år afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gazastriben er ulovlige.

/ritzau/

Den danske spilproducent IO Interactive udskyder udgivelsen af spillet "007 First Light", som er baseret på James Bond-universet.

Det skriver spilproducenten på X.

Udgivelsen udskydes med to måneder til 27. maj 2026.

Tiden vil give udviklerne bag spillet mulighed for at kræse lidt ekstra om detaljerne, lyder det.

- Spillet skrider frem, og det er fuldt spilbart fra start til slut. De to ekstra måneder vil give os mulighed for at finpudse og forbedre oplevelsen yderligere for at sikre, at vi leverer den stærkest mulige version ved udgivelsen, skriver IO Interactive.

Det seneste videospil med udgangspunkt i James Bond-universet er "007 Legends", som udkom i 2012. Dermed bliver "007 First Light" det første James Bond-spil i mere end et årti.

IO Interactive står også bag "Hitman"-serien, som følger en anden agent på missioner rundt i verden.

I opslaget på X skriver IO Interactive, at "007 First Light" er virksomhedens mest ambitiøse projekt hidtil.

Spillet skal ifølge planen udgives til Playstation, Xbox, Nintendo Switch og PC.

Plottet i spillet følger ikke nogen af James Bond-filmene. I stedet følger spillet James Bond, da han som ung slutter sig til MI6, som er Storbritanniens efterretningstjeneste for operationer og spionage uden for landets grænser.

Det er skuespiller Patrick Gibson, som lægger stemme til James Bond i det kommende spil.

IO Interactive blev grundlagt i 1998 af Nordisk Film og spiludvikleren Reto-Moto. I 2000 udkom det første spil i "Hitman"-serien.

Siden blev IO Interactive opkøbt af britiske Eidos som efterfølgende blev opkøbt af japanske Square Enix.

I 2017 blev IO Interactive selvstændigt fra Square Enix.

/ritzau/

Tre personer er dræbt i sammenstød med sikkerhedsstyrker i Latakia-provinsen i Syrien. Det meddeler statslige syriske medier onsdag.

Latakia er hjemsted for en stor del af Syriens alawitiske mindretal.

Ifølge statsligt tv tilhører de tre dræbte "resterne af det tidligere regime" under præsident Bashar al-Assad.

Assad, som blev væltet fra magten og flygtede ud af Syrien i december 2024, er også alawit.

Ifølge syrisk tv fandt sammenstødene sted uden for byen Jableh.

Det statslige nyhedsbureau Sana havde tidligere meldt om "sammenstød med en gruppe eftersøgte lovløse" i området og skrev videre, at et ikke nærmere oplyst antal sikkerhedsfolk blev såret.

Siden afsættelsen af den mangeårige præsident Assad har Syriens nye islamistiske myndigheder ofte meldt om sikkerhedsoperationer mod det, de beskriver som rester af hans regime.

Syriens kystområder oplevede i marts massakrer på civile alawitter. Her anklagede myndighederne bevæbnede Assad-støtter for at have udløst volden ved at angribe sikkerhedsstyrker.

Ifølge en national undersøgelseskommission blev mindst 1426 alawitter dræbt under sammenstødene i foråret.

Overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) anslår, at dødstallet er over 1700.

I november demonstrerede tusindvis af mennesker på den alawitisk dominerede kyst i protest mod nye angreb rettet mod deres befolkningsgruppe.

/ritzau/AFP

Israel vil investere et beløb svarende til 694 milliarder kroner over de næste 10 år i at udvikle en uafhængig våbenindustri.

Det siger landets premierminister, Benjamin Netanyahu, onsdag ifølge Times of Israel og andre medier.

- Jeg har godkendt i alt 350 milliarder shekel over det kommende årti til at opbygge en uafhængig våbenindustri for staten Israel, siger Netanyahu i en tale på en militær luftbase i det sydlige Israel.

- Vi ønsker at mindske vores afhængighed af andre parter, selv af venner.

Flere lande, herunder allierede som USA, Storbritannien og Tyskland, indførte restriktioner på salg af våben til Israel, efter at krigen i Gazastriben begyndte 7. oktober 2023.

Tal fra USA's Kongres viser ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA i år har givet Israel militær støtte for 3,3 milliarder dollar, svarende til 21 milliarder kroner.

Hertil kommer et missilsamarbejde til en halv milliard dollar, svarende til cirka 3,2 milliarder kroner.

I 2026 venter Israel at bruge omkring 16 procent af sit årlige statsbudget på forsvar. Det svarer til 35 milliarder dollar eller 222 milliarder kroner ud af et samlet budget på 208 milliarder dollar, viser den israelske regerings tal ifølge AFP.

Inden krigen i Gaza begyndte for godt to år siden, var det israelske forsvarsbudget på omkring 20,4 milliarder dollar årligt. Det svarer til 129 milliarder kroner.

Mange lande, herunder også Tyskland, er interesserede i at købe våbensystemer fra Israel, siger Netanyahu ifølge Times of Israel.

Onsdagens udtalelse kom i en tale, som Netanyahu holdt for nyuddannede piloter i det israelske luftværn.

I talen understreger han også, at Israels overlegenhed i luftrummet over Mellemøsten er afgørende for landets sikkerhed.

Han lover at forhindre visse lande i at få adgang til avancerede kampfly. Det er ifølge Times of Israel en henvisning til Tyrkiets ønske om at købe F-35-fly, der fremstilles i USA.

Tyrkiet har været en fremtrædende kritiker af Israels krig mod Hamas i Gazastriben, der har kostet over 70.000 palæstinensere livet.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har flere gange beskyldt Israel for at begå folkedrab mod palæstinenserne.

/ritzau/

Den danske spilproducent IO Interactive udskyder udgivelsen af spillet "007 First Light", som er baseret på James Bond-universet.

Det skriver spilproducenten på X.

Udgivelsen udskydes med to måneder til 27. maj 2026.

Tiden vil give udviklerne bag spillet mulighed for at kræse lidt ekstra om detaljerne, lyder det.

- Spillet skrider frem, og det er fuldt spilbart fra start til slut. De to ekstra måneder vil give os mulighed for at finpudse og forbedre oplevelsen yderligere for at sikre, at vi leverer den stærkest mulige version ved udgivelsen, skriver IO Interactive.

Det seneste videospil med udgangspunkt i James Bond-universet er "007 Legends", som udkom i 2012. Dermed bliver "007 First Light" det første James Bond-spil i mere end et årti.

IO Interactive står også bag "Hitman"-serien.

I opslaget på X skriver IO Interactive, at "007 First Light" er virksomhedens mest ambitiøse projekt hidtil.

Spillet skal ifølge planen udgives til Playstation, Xbox, Nintendo Switch og PC.

Plottet i spillet følger ikke nogen af James Bond-filmene. I stedet følger spillet James Bond, da han som ung slutter sig til MI6, som er Storbritanniens efterretningstjeneste for operationer og spionage uden for landets grænser.

/ritzau/

Israel vil investere et beløb svarende til 694 milliarder kroner over de næste 10 år i at udvikle en uafhængig våbenindustri.

Det siger landets premierminister, Benjamin Netanyahu, onsdag ifølge Times of Israel og andre medier.

- Jeg har godkendt i alt 350 milliarder shekel over det kommende årti til at opbygge en uafhængig våbenindustri for staten Israel, siger Netanyahu i en tale på en militær luftbase i det sydlige Israel.

- Vi ønsker at mindske vores afhængighed af andre parter, selv af venner.

Flere lande, herunder allierede som USA, Storbritannien og Tyskland, indførte restriktioner på salg af våben til Israel, efter at krigen i Gazastriben begyndte 7. oktober 2023.

Men mange lande, herunder også Tyskland, er interesserede i at købe våbensystemer fra Israel, siger Netanyahu ifølge Times of Israel.

Onsdagens udtalelse kom i en tale, som Netanyahu holdt for nyuddannede piloter i det israelske luftværn.

I talen understreger han også, at Israels overlegenhed i luftrummet over Mellemøsten er afgørende for landets sikkerhed.

Han lover at forhindre visse lande i at få adgang til avancerede kampfly. Det er ifølge Times of Israel en henvisning til Tyrkiets ønske om at købe F-35-fly, der fremstilles i USA.

Tyrkiet har været en fremtrædende kritiker af Israels krig mod Hamas i Gazastriben, der har kostet over 70.000 palæstinensere livet.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har flere gange beskyldt Israel for at begå folkedrab mod palæstinenserne.

/ritzau/

En kvinde befandt sig i den pakistanske by Sarai Alamgir, da hun ved hjælp af en aflytning af en telefonsamtale fik viden om, at der angiveligt var planer om at slå hende ihjel.

To mænd er nu tiltalt for fra Albertslund og andre steder i Storkøbenhavn at have planlagt at dræbe kvinden og to andre personer, der befandt sig sammen med hende i Pakistan.

Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

I en ukendt periode op til 1. juli i år skal de to mænd have betalt ukendte medgerningsmænd for at optage billeder af det hus i den pakistanske by, hvor de tre tiltænkte ofre befandt sig.

Optagelserne skal efterfølgende være blevet sendt til andre ukendte medgerningsmænd, der havde indvilget i at udføre drabene mod betaling.

De ukendte medgerningsmænd kørte efterfølgende til huset i Sarai Alamgir med skarpladte skydevåben. De ventede i flere timer foran huset, uden at personerne kom til adressen.

Et af de tiltænkte ofre fik på grund af aflytning af en telefonsamtale mellem de tiltalte viden om drabsforsøget, hvorefter hun sammen med de to andre mål for drabsforsøget forlod huset, tog på hotel og efterfølgende rejste til Danmark.

På den måde blev de drab, som de to mænd er tiltalt for at planlægge, aldrig ført ud i livet.

De to mænd er i øjeblikket varetægtsfængslet i Vestre Fængsel.

Den ene tiltalte, en 37-årig mand, der ifølge Sjællandske Nyheder selv har pakistansk baggrund, blev varetægtsfængslet i starten af august.

I starten af september blev endnu en mand varetægtsfængslet. Han er 41 år.

Begge blev til at starte med sigtet for at have forsøgt at dræbe fire personer, men i tiltalen fremgår det, at tre personer skal have været mål for drabsplanerne.

Specialanklager i anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi Rasmus Kim Petersen siger, at politiet har vurderet, at den fjerde person ikke var mål for drabsplanerne.

Han oplyser også, at den 37-årige mand har en nær relation til den kvinde, der fik viden om drabsforsøget via en telefonaflytning.

Den 37-årige er ud over drabsforsøgene også tiltalt for at have været i besiddelse af en foldekniv og for at have ødelagt kvindens postkasse og for at have stjålet hendes husnøgle og skaffet sig adgang til hendes lejlighed.

Mændene nægter sig skyldige.

Sagen er endnu ikke berammet, men den skal efter planen føres som en nævningesag ved Retten i Glostrup.

I nævningesager går anklagemyndigheden efter seks års fængsel eller mere.

/ritzau/

Der var klar blå himmel over Betlehem onsdag, da den palæstinensiske by trådte ud af skyggen fra krigen i Gazastriben for at holde de første julefejringer i mere end to år.

Gennem hele Gaza-krigen har en dyster stemning præget julen i Betlehem, der ifølge biblen er Jesu Kristi fødested.

Men onsdag er julestemningen vendt tilbage til byen på den besatte Vestbred.

Betlehems gader er præget af lyden fra trommer og sækkepiber, der spiller versioner af populære julesange, mens kristne i alle aldre bevæger sig mod byens centrale Krybbeplads.

- I dag er fuld af glæde, fordi vi ikke har kunnet fejre på grund af krigen, siger den 17-årige Milagros Anstas, som er klædt i de gule og blå uniformer fra en spejdergruppe i Betlehem.

En tæt menneskemængde samlede sig på Krybbepladsen, mens en håndfuld tilskuere kiggede ned fra balkonerne på rådhusbygningen for at få udsyn til festlighederne nedenfor.

Et højt juletræ dækket af røde og gyldne kugler glimtede ved siden af Fødselskirken.

Kirken stammer fra det fjerde århundrede og er bygget oven på en grotte, hvor kristne mener, at Jesus blev født for mere end 2000 år siden.

Indbyggerne i Betlehem håber, at julens tilbagevenden vil give nyt liv til byen og sætte gang i turismen igen.

Særligt for Betlehem, hvis økonomi næsten udelukkende er afhængig af turisme, holdt krigen i Gaza besøgende væk i lange perioder og fik arbejdsløsheden til at stige markant.

Men i de seneste måneder er kristne pilgrimme langsomt begyndt at vende tilbage til den hellige by.

Den 18-årige spejder Katiab Amaya fortæller, at julen i Betlehem er et vigtigt symbol på det kristne samfunds tilstedeværelse i Mellemøsten.

- Det giver os håb om, at der stadig er kristne her, som fejrer, og at vi stadig holder traditionerne i live, siger hun.

Betlehems bystyre valgte at nedtone julefejringerne, mens krigen rasede i Gaza.

- Disse fejringer handler mere om håb for vores folk i Gaza - og om, at de en dag igen vil kunne fejre og leve livet, siger Katiab Amaya til AFP.

Nu er der en skrøbelig våbenhvile på plads i Gaza, der fortsat er præget af store humanitære udfordringer.

På Vestbredden er der markante spændinger.

De israelske bosætteres angreb mod palæstinenserne har nået det højeste niveau, siden FN begyndte at indsamle data i 2006.

/ritzau/AFP

Israels premierminister Benjamin Netanyahu, beskylder den militante palæstinensiske gruppe Hamas for at have overtrådt våbenhvilen med et bombeangreb, der sårede en israelsk soldat i den sydlige by Rafah onsdag.

Hamas' fortsatte afvisning af at lade sig afvæbne udgør et brud på våbenhvileaftalen, lyder det fra Netanyahu i et opslag på X.

- Hamas skal holdes fast på den aftale, de har underskrevet, som blandt andet indebærer fjernelse fra regeringsmagten, demilitarisering og afradikalisering, udtaler han.

- Israel vil reagere i overensstemmelse hermed.

En talsmand for Hamas siger ifølge Reuters, at den ueksploderede bombe er en rest, der er efterladt af det israelske militær.

Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, mødtes onsdag med repræsentanter for Hamas' ledelse for at tale om udsigterne til at komme videre til anden fase af den våbenhvile, der er indgået for Gazastriben.

Det oplyser en kilde i det tyrkiske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Israel og den militante palæstinensiske gruppe beskylder hinanden for at overtræde våbenhvilen, der blev indgået i oktober.

Ifølge Hamas har Israel dræbt over 400 mennesker i Gazastriben, siden våbenhvilen trådte i kraft.

Ved onsdagens møde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, siger Hamas, at Israels fortsatte angreb i Gazastriben forhindrer, at parterne kan gå videre til næste fase i våbenhvileaftalen.

Hamas siger også, at der fortsat ikke kommer tilstrækkeligt med nødhjælp ind i Gazastriben. Der mangler blandt andet medicin, brændstof og materialer til at huse de mange fordrevne indbyggere.

Gruppen hævder videre at have opfyldt de krav, der er stillet til den i våbenhvileaftalen.

/ritzau/