En 26-årig mand, der tidligere er blevet dømt i to forskellige voldtægtssager, er søndag blevet varetægtsfængslet i en ny sag om voldtægt.

Det skriver B.T.

Ifølge sigtelsen udsatte han i torsdags en kvindelig bekendt for voldtægt i en lejlighed i Kokkedal.

Nordsjællands Politi har sagt til Sjællandske Nyheder, at episoden fandt sted natten mellem onsdag den 3. december og torsdag den 4. december.

Episoden blev anmeldt fredag, og lørdag blev manden anholdt ifølge politikredsen.

- Hun var frivilligt på hans adresse, men ifølge forklaringen så tvang manden sig til fuldbyrdet samleje, selv om kvinden flere gange sagde nej. Hun forsøgte også at skubbe manden væk, men det lykkedes ikke, har en vagtchef udtalt til regionalmediet.

Ifølge B.T. blev den 26-årige prøveløsladt i sommer efter at være blevet dømt to gange i 2023 i to forskellige voldtægtssager.

Begge gange blev hans straf udmålt til to års fængsel - altså i alt fire år.

I juni i år blev han så prøveløsladt af Kriminalforsorgen, da han med fradrag for perioden for varetægtsfængslingen skønnedes at opfylde betingelserne for at blive prøveløsladt, skriver mediet.

Søndagens grundlovsforhør foregik ved Retten i Lyngby bag lukkede døre, hvor manden nægtede sig skyldig.

Det fremgår ikke, hvor mange dage dommeren har besluttet, at den 26-årige skal varetægtsfængsles, eller om han har kæret kendelsen.

Ritzau har uden held forsøgt at få oplyst perioden for fængslingen hos Nordsjællands Politi.

/ritzau/

Politisk leder Martin Lidegaard (R) mener, at Venstre er på vildspor, når partiet lufter at ville trække Danmark ud af europæisk konvention om statsborgerret.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, siger i et interview med Berlingske søndag, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke forinden lykkes regeringen at få den ændret i EU-systemet.

Målet er at kunne smide flere kriminelle udlændinge ud af Danmark, og her står konventionen i vejen.

- Det er en forkert vej at gå og også en farlig vej at betræde. Dels vil det undergrave regeringens eget arbejde med at tilpasse konventionerne og fortolkningerne af dem, som man har arbejdet meget ihærdigt på i EU, og som jeg forstår det, bærer den rigtige vej.

- Det er en langt bedre måde at gå til det her på, end at begynde at undergrave den regelbaserede verdensorden, vi som lille land er så afhængig af, siger Martin Lidegaard.

Den radikale leder mener, at Venstre "skyder gråspurve med kanoner", fordi andelen af de udlændinge, der får tildelt dansk statsborgerskab, og som får ubetingede fængselsdomme, ifølge ham er meget lille.

Martin Lidegaard ser det som skelsættende, at netop et parti som Venstre melder ud på denne måde.

- Det er første gang, at et egentligt ansvarligt regeringsbærende parti melder sådan her ud, siger han.

/ritzau/

Benins hær har afværget et kupforsøg, lyder det fra regeringen i det vestafrikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere søndag gik en gruppe soldater ellers på nationalt tv og sagde, at de havde taget magten.

- Forfatningen er suspenderet, lød det i en meddelelse, som en soldat læste op omgivet af en lille gruppe bevæbnede folk klædt i camouflagetøj og med hjelme på.

- Alle institutioner er opløst, og politiske partiaktiviteter er indstillet for nuværende, sagde han.

Men nogle timer senere siger indenrigsminister Alassane Seidou, at kuppet er blevet afværget.

- Derfor opfordrer regeringen befolkningen til at opføre sig helt som normalt, siger han i en meddelelse.

Den Afrikanske Union fordømmer kupforsøget, skriver Reuters.

Der bor omkring 14 millioner mennesker i Benin, hvor Patrice Talon siden 2016 har været præsident. Han står til at træde tilbage i april.

Den militære gruppe, som trådte frem på tv, meddelte ifølge nyhedsbureauet AFP, at den havde fjernet Talon fra embedet.

Soldaterne, som kalder sig den Militære Komité for Genopbygning, lovede en "ny æra, hvor broderskab, retfærdighed og arbejde vil sejre".

Den franske ambassade i Benin meldte om "skud ved Camp Guezo" nær præsidentens officielle bolig.

Det er uvist, hvor Talon befinder sig - og generelt er der usikkerhed om situationen i landet.

Præsidentkontoret siger til AFP, at præsidenten er i sikkerhed. Ifølge meldingen fra præsidentkontoret er hæren ved at få kontrollen igen.

Soldaternes påstande om et gennemført kup nedtones.

- Det er en lille gruppe af mennesker, der kun har kontrol over tv, står der i en meddelelse fra præsidentkontoret.

- Den normale hær er ved at genvinde kontrollen. Byen og landet er fuldstændig i sikkerhed.

Meldingen er ikke uafhængigt bekræftet.

Franske statsborgere opfordres af ambassaden til at blive indendørs og følge udviklingen på nyhederne. Fra dansk side kommer en lignende opfordring.

- Ustabil og uforudsigelig situation, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på X.

- Begræns din færden, og hold dig opdateret via medier, lokale myndigheder eller rejsebureau. Udenrigsministeriet henviser til andre landes rejsevejledninger.

Demokratiske normer er under tiltagende pres i flere vest- og centralafrikanske lande. I Guinea-Bissau var der i november et militærkup. Det var det niende i regionen siden 2020.

Inden præsident Talons ventede afgang i april var finansminister Romuald Wadagni blevet nomineret til posten som præsident i Benin og ifølge nyhedsbureauet AP også favorit.

Imens er oppositionens hovedkandidat blevet afvist af landets valgkommission. Begrundelsen var, at han ikke lever op til krav om et bestemt antal støtter i parlamentet.

/ritzau/

Socialdemokratiet mener, at vejen til at få flest kriminelle udlændinge udvist af Danmark går gennem en anden konvention end den, Venstre har fokus på.

Det siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til Berlingske har sagt, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke lykkes regeringen at få den ændret i EU-systemet.

- Når vi taler om konventioner, er det ikke statsborgerretskonventionen, der er den store fisk i dammen. Det er ikke den, der står i vejen for at udvise flest kriminelle udlændinge.

- Det er faktisk Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dens bestemmelse om retten til familieliv. Så dér har vi sat ind, og det er også dér, statsministeren arbejder intensivt på europæisk niveau for at ændre konventionerne. Fordi det er dét, der vil gøre den store forskel, siger Christian Rabjerg Madsen.

Troels Lund Poulsen siger i interviewet med Berlingske, at hvis regeringen ikke når i mål med at få ændret konventionerne, så "mener jeg, at vi må opsige statsborgerretskonventionen i løbet af 2026."

Spørgsmål: Hvilken deadline vil I sætte i Socialdemokratiet?

- Det er afgørende, at vi kan sende kriminelle voldsforbrydere, voldtægtsmænd ud af landet, og vores tålmodighed skal ikke være evig.

- Men jeg tror, at det klogeste i forhold til at ændre konventionen er at true med at blive og arbejde intensivt, hvad vi også gør fra dansk side i øjeblikket med at ændre konventionen, siger Christian Rabjerg Madsen, hvis parti altså har fokus på at ændre menneskerettighedskonventionen.

Han peger på, at statsminister Mette Frederiksen, blandt andet i selskab med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har talt for at ændre konventionerne, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Frederiksen og Meloni stod sammen med statslederne fra Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen i maj bag et åbent brev om netop at ændre konventionerne.

I Danmark udpegede justitsminister Peter Hummelgaard (S) i april to eksperter, der skal stå bag en udredning om Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgsmål: Undrer det dig, at Venstre går ud med denne melding nu, når der egentlig foregår et arbejde, både nationalt og internationalt?

- Nej, det står Venstre frit for. Vi er jo tre forskellige partier i regeringen, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Jeg tror bare, man skal holde fast i, at hvis man for alvor vil sende kriminelle udlændinge ud, og det vil vi i Socialdemokratiet, så er det menneskerettighedskonventionen, der er den store udfordring, ikke statsborgerretskonventionen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for regeringens tredje parti, Moderaterne, var lørdag aften ude med en skeptisk reaktion på Venstres forslag.

- V vil trække DK ud af statsborgerretskonventionen uden forudgående drøftelse i regeringen. Skal vi gå enegang og melde Danmark ud? Uden fortilfælde.

- Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse, skrev Lars Løkke Rasmussen på X.

/ritzau/

En gruppe soldater er gået på nationalt tv i det vestafrikanske land Benin og siger, at de har taget magten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

- Forfatningen er suspenderet, lyder det i en meddelelse, som en soldat læser op omgivet af en lille gruppe bevæbnede folk klædt i camouflagetøj og med hjelme på.

- Alle institutioner er opløst, og politiske partiaktiviteter er indstillet for nuværende, siger han.

Der bor omkring 14 millioner mennesker i Benin, hvor Patrice Talon siden 2016 har været præsident. Han står til at træde tilbage i april.

Den militære gruppe meddeler ifølge nyhedsbureauet AFP, at den allerede nu "fjerner præsident Talon fra embedet".

Soldaterne kalder sig den Militære Komité for Genopbygning. De lover på tv en "ny æra, hvor broderskab, retfærdighed og arbejde vil sejre".

Den franske ambassade i Benin melder om "skud ved Camp Guezo" nær præsidentens officielle bolig.

Det er uvist, hvor Talon befinder sig - og generelt er der usikkerhed om situationen i landet.

Præsidentkontoret siger til AFP, at præsidenten er i sikkerhed. Ifølge meldingen fra præsidentkontoret er hæren ved at få kontrollen igen.

Soldaternes påstande om et gennemført kup nedtones.

- Det er en lille gruppe af mennesker, der kun har kontrol over tv, står der i en meddelelse fra præsidentkontoret.

- Den normale hær er ved at genvinde kontrollen. Byen og landet er fuldstændig i sikkerhed.

Meldingen er ikke uafhængigt bekræftet.

Franske statsborgere opfordres af ambassaden til at blive indendørs og følge udviklingen på nyhederne. Fra dansk side kommer en lignende opfordring.

- Ustabil og uforudsigelig situation, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på X.

- Begræns din færden og hold dig opdateret via medier, lokale myndigheder, eller rejsebureau. Udenrigsministeriet henviser til andre landes rejsevejledninger.

Demokratiske normer er under tiltagende pres i flere vest- og centralafrikanske lande. I Guinea-Bissau var der i november et militærkup. Det var det niende i regionen siden 2020.

Inden præsident Talons ventede afgang i april var finansminister Romuald Wadagni blevet nomineret til posten som præsident og ifølge nyhedsbureauet AP også favorit.

Imens er oppositionens hovedkandidat blevet afvist af landets valgkommission med den begrundelse, at han ikke levede op til krav om et bestemt antal støtter i parlamentet.

/ritzau/

Socialdemokratiet mener, at vejen til at få flest kriminelle udlændinge udvist af Danmark går gennem en anden konvention end den, Venstre har fokus på.

Det siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til Berlingske har sagt, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke lykkes regeringen at få den ændret i EU-systemet.

- Når vi taler om konventioner, er det ikke statsborgerretskonventionen, der er den store fisk i dammen. Det er ikke den, der står i vejen for at udvise flest kriminelle udlændinge.

- Det er faktisk Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dens bestemmelse om retten til familieliv. Så dér har vi sat ind, og det er også dér, statsministeren arbejder intensivt på europæisk niveau for at ændre konventionerne. Fordi det er dét, der vil gøre den store forskel, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han peger på, at statsminister Mette Frederiksen, blandt andet i selskab med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har talt for at ændre konventionerne, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Frederiksen og Meloni stod sammen med statslederne fra Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen i maj bag et åbent brev om netop at ændre konventionerne.

I Danmark udpegede justitsminister Peter Hummelgaard (S) i april to eksperter, der skal stå bag en udredning om Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgsmål: Undrer det dig, at Venstre går ud med denne melding nu, når der egentlig foregår et arbejde, både nationalt og internationalt?

- Nej, det står Venstre frit for. Vi er jo tre forskellige partier i regeringen, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Jeg tror bare, man skal holde fast i, at hvis man for alvor vil sende kriminelle udlændinge ud, og det vil vi i Socialdemokratiet, så er det menneskerettighedskonventionen, der er den store udfordring, ikke statsborgerretskonventionen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for regeringens tredje parti, Moderaterne, var lørdag aften ude med en skeptisk reaktion på Venstres forslag.

- V vil trække DK ud af statsborgerretskonventionen uden forudgående drøftelse i regeringen. Skal vi gå enegang og melde Danmark ud? Uden fortilfælde.

- Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse, skrev Lars Løkke Rasmussen på X.

/ritzau/

Socialdemokratiet mener, at vejen til at få flest kriminelle udlændinge udvist af Danmark går gennem en anden konvention end den, Venstre har fokus på.

Det siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til Berlingske har sagt, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke lykkes regeringen at få den ændret i EU-systemet.

- Når vi taler om konventioner, er det ikke statsborgerretskonventionen, der er den store fisk i dammen. Det er ikke den, der står i vejen for at udvise flest kriminelle udlændinge.

- Det er faktisk Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dens bestemmelse om retten til familieliv. Så dér har vi sat ind, og det er også dér, statsministeren arbejder intensivt på europæisk niveau for at ændre konventionerne. Fordi det er dét, der vil gøre den store forskel, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han peger på, at statsminister Mette Frederiksen, blandt andet i selskab med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har talt for at ændre konventionerne, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Frederiksen og Meloni stod sammen med statslederne fra Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen i maj bag et åbent brev om netop at ændre konventionerne.

/ritzau/

I november modtog Dyrenes Beskyttelse 1534 opkald om hjortepåkørsler på landsplan.

Det viser tal fra dyreværnsorganisationen.

Der er tale om det højeste antal registrerede henvendelser i en enkelt måned siden 2018, hvor Dyrenes Beskyttelse begyndte at registrere tallene.

Hidtil er der i år registreret 11.202 opkald om påkørsler.

Hos forsikringsselskabet Gjensidige, der omtaler november-tallet, rådes bilister til at være ekstra påpasselige omkring skumring, daggry og om natten, da det er på disse tidspunkter, de fleste uheld sker.

- Hvis du kører i områder med skove eller tæt bevoksning i vejkanten, så er det enormt vigtigt at være særligt opmærksom og sænke farten, så du kan nå at reagere i tide, siger skadedirektør Lene Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer også til, at man bevarer roen og ikke går i panik, hvis man pludselig ser en hjort i lyset foran bilen.

- Det er vigtigt, at man holder godt fast i rattet og bremser hårdt ned, men man skal så vidt muligt forsøge at undgå at lave en undvigemanøvre, da det kan føre til sammenstød med andre biler eller træer i vejkanten, siger Lene Rasmussen.

Efteråret er traditionelt højsæson for påkørsler.

Det skyldes det, som Peter Gravlund Nielsen, projektleder for fauna i Dyrenes Beskyttelse, har betegnet som et "uheldigt sammenfald mellem dyrenes og menneskenes aktivitetsniveau".

- Hjortene er mest aktive tidlig morgen og aften. Når dagene bliver kortere, og det bliver mørkt, når vi kører allermest på vejene, nemlig om morgenen og aftenen, så går det desværre galt, sagde han i oktober.

En hjort kan komme slemt til skade eller miste livet ved mødet med en bil.

Men det kan også være farligt for bilisten og give anledning til store skader på bilen.

- Et rådyr vejer måske 20 til 25 kilo, mens en kronhjort måske vejer op til 200 kilo. Det er altså et stort dyr at få ind gennem forruden, og man kan komme slemt til skade, hvis det sker, lød det fra Peter Gravlund Nielsen.

I 2020 fik Dyrenes Beskyttelse 11.626 opkald om påkørsler, og det er det hidtil højeste antal siden 2018.

Sidste år landede antallet på 11.387 henvendelser.

Hvis dyret dør efter en påkørsel, skal man fjerne det fra vejbanen og lægge det i rabatten eller grøftekanten, så andre bilister ikke påkører det. Herefter skal man kontakte Falck, skriver Gjensidige.

Hvis dyret er såret eller er løbet videre, skal man ikke forfølge det, men i stedet kontakte Dyrenes Beskyttelse på 1812 og anmelde påkørslen.

/ritzau/

En gruppe soldater er gået på nationalt tv i det vestafrikanske land Benin og siger, at de har taget magten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

- Forfatningen er suspenderet, lyder det i en meddelelse, som en soldat læser op omgivet af en lille gruppe bevæbnede folk klædt i camouflagetøj og med hjelme på.

- Alle institutioner er opløst, og politiske partiaktiviteter er indstillet for nuværende, siger han.

Der bor omkring 14 millioner mennesker i Benin, hvor Patrice Talon siden 2016 har været præsident. Han står til at træde tilbage i april.

Den militære gruppe meddeler ifølge nyhedsbureauet AFP, at den allerede nu "fjerner præsident Talon fra embedet".

Soldaterne kalder sig den Militære Komité for Genopbygning. De lover på tv en "ny æra, hvor broderskab, retfærdighed og arbejde vil sejre".

Den franske ambassade i Benin melder om "skud ved Camp Guezo" nær præsidentens officielle bolig.

Det er uvist, hvor Talon befinder sig - og generelt er der usikkerhed om situationen i landet.

Præsidentkontoret siger til AFP, at præsidenten er i sikkerhed. Ifølge meldingen fra præsidentkontoret er hæren ved at få kontrollen igen.

Soldaternes påstande om et gennemført kup nedtones.

- Det er en lille gruppe af mennesker, der kun har kontrol over tv, står der i en meddelelse fra præsidentkontoret.

- Den normale hær er ved at genvinde kontrollen. Byen og landet er fuldstændig i sikkerhed.

Meldingen er ikke uafhængigt bekræftet.

Franske statsborgere opfordres af ambassaden til at blive indendørs og følge udviklingen på nyhederne.

Demokratiske normer er under tiltagende pres i flere vest- og centralafrikanske lande. I Guinea-Bissau var der i november et militærkup. Det var det niende i regionen siden 2020.

Inden præsident Talons ventede afgang i april var finansminister Romuald Wadagni blevet nomineret til posten som præsident og ifølge nyhedsbureauet AP også favorit.

Imens er oppositionens hovedkandidat blevet afvist af landets valgkommission med den begrundelse, at han ikke levede op til krav om et bestemt antal støtter i parlamentet.

/ritzau/

I november modtog Dyrenes Beskyttelse 1534 opkald om hjortepåkørsler på landsplan.

Det viser tal fra dyreværnsorganisationen.

Der er tale om det højeste antal registrerede henvendelser i en enkelt måned siden 2018, hvor Dyrenes Beskyttelse begyndte at registrere tallene.

Hidtil er der i år registreret 11.202 opkald om påkørsler.

Hos forsikringsselskabet Gjensidige, der omtaler tallene, rådes bilister til at være ekstra påpasselige omkring skumring, daggry og om natten, da det er på disse tidspunkter, de fleste uheld sker.

- Hvis du kører i områder med skove eller tæt bevoksning i vejkanten, så er det enormt vigtigt at være særligt opmærksom og sænke farten, så du kan nå at reagere i tide, siger skadedirektør Lene Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer også til, at man bevarer roen og ikke går i panik, hvis man pludselig ser en hjort i lyset foran bilen.

- Det er vigtigt, at man holder godt fast i rattet og bremser hårdt ned, men man skal så vidt muligt forsøge at undgå at lave en undvigemanøvre, da det kan føre til sammenstød med andre biler eller træer i vejkanten, siger Lene Rasmussen.

I 2020 fik Dyrenes Beskyttelse 11.626 opkald om påkørsler, og det er det hidtil højeste antal siden 2018.

Sidste år landede antallet på 11.387 henvendelser.

/ritzau/

En gruppe soldater er gået på nationalt tv i det vestafrikanske land Benin og siger, at de har taget magten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

Der bor omkring 14 millioner mennesker i Benin, hvor Patrice Talon siden 2016 har været præsident. Han står til at træde tilbage i april.

Den militære gruppe meddeler ifølge nyhedsbureauet AFP, at den allerede nu "fjerner præsident Talon fra embedet".

Soldaterne kalder sig den Militære Komité for Genopbygning.

Den franske ambassade i Benin melder om "skud ved Camp Guezo" nær præsidentens officielle bolig.

Det er uvist, hvor Talon befinder sig - og generelt er der usikkerhed om situationen i landet.

Præsidentkontoret siger til AFP, at præsidenten er i sikkerhed. Ifølge meldingen fra præsidentkontoret er hæren ved at få kontrollen igen.

Det er ikke uafhængigt bekræftet.

Franske statsborgere opfordres af ambassaden til at blive indendørs og følge udviklingen på nyhederne.

Demokratiske normer er under tiltagende pres i flere vest- og centralafrikanske lande. I Guinea-Bissau var der i november et militærkup. Det var det niende i regionen siden 2020.

/ritzau/

Tandlægeforeningen ser gode ting ved regeringens forslag om en tandkonto, som skal finansiere et årligt tandtjek. Men man skal sikre, at der følger penge nok med.

Det siger formand Torben Schønwaldt til Ritzau:

- I første omgang, så skal tandkontobeløbet være højt nok til, at det kan dække de ting, man gerne vil have, at det skal indeholde, siger han.

Regeringen lægger op til, at alle danskere over 21 år skal have et årligt beløb på en tandkonto, som skal bruges til et tandlægetjek.

Beløbet afhænger af patientens alder, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge DR vil regeringen ikke tilføre flere penge til tandplejen, men bruge de penge, som man giver i tilskud i forvejen, til tandkontoen.

Hvis det er den finansiering, man bruger, kan det give dyrere regninger for dem, som har brug for mere end bare et eftersyn.

- Det betyder de facto, at behandlingerne kommer til at koste mere, for de patienter, som har behov for behandling, siger tandlægeformanden.

Ifølge Tandlægeforeningen skal politikerne afklare, hvad den nye tandkonto skal betale for.

- Hvis man tænker, at det skal være en klinisk undersøgelse, nogle diagnostiske røntgenbilleder, det skal være en tandrensning og det skal være noget forebyggelse, så er det jo vigtigt, at beløbet er højt nok, til at kunne dække de fire ting, siger Torben Schønwaldt.

Hvis beløbet ikke er stort nok, vil patienterne stadig stå med en egenbetaling i sidste ende.

Derfor tror tandlægernes formand, at det stadig vil få nogle patienter til at afholde sig fra at sætte sig i tandlægestolen.

Han understreger også, at Tandlægeforeningen ikke mener, at tandkontoforslaget kan stå alene.

- Hvis man får en lang række borgere ind til et tandeftersyn, som ikke tidligere har været til tandlæge, så må man også have en formodning om, at man vil finde nogle behandlingskrævende ting, siger Torben Schønwaldt.

Regeringens forslag kommer, imens Folketinget er i gang med at forhandle om en ny model for voksentandplejen.

/ritzau/

Tandlægeforeningen ser gode ting ved regeringens forslag om en tandkonto, som skal finansiere et årligt tandtjek. Men man skal sikre, at der følger penge nok med.

Det siger formand Torben Schønwaldt til Ritzau:

- I første omgang, så skal tandkontobeløbet være højt nok til, at det kan dække de ting, man gerne vil have, at det skal indeholde, siger han.

Regeringen lægger op til, at alle danskere over 21 år skal have et årligt beløb på en tandkonto, som skal bruges til et tandlægetjek.

Beløbet afhænger af patientens alder, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge DR vil regeringen ikke tilføre flere penge til tandplejen, men bruge de penge, som man giver i tilskud i forvejen, til tandkontoen.

Hvis det er den finansiering, man bruger, kan det give dyrere regninger for dem, som har brug for mere end bare et eftersyn.

- Det betyder de facto, at behandlingerne kommer til at koste mere, for de patienter, som har behov for behandling, siger tandlægeformanden.

Ifølge Tandlægeforeningen skal politikerne afklare, hvad den nye tandkonto skal betale for.

- Hvis man tænker, at det skal være en klinisk undersøgelse, nogle diagnostiske røntgenbilleder, det skal være en tandrensning og det skal være noget forebyggelse, så er det jo vigtigt, at beløbet er højt nok, til at kunne dække de fire ting, siger Torben Schønwaldt.

Hvis beløbet ikke er stort nok, vil patienterne stadig stå med en egenbetaling i sidste ende.

Derfor tror tandlægernes formand, at det stadig vil få nogle patienter til at afholde sig fra at sætte sig i tandlægestolen.

Han understreger også, at Tandlægeforeningen ikke mener, at tandkontoforslaget kan stå alene.

- Hvis man får en lang række borgere ind til et tandeftersyn, som ikke tidligere har været til tandlæge, så må man også have en formodning om, at man vil finde nogle behandlingskrævende ting, siger Torben Schønwaldt.

Regeringens forslag kommer, imens Folketinget er i gang med at forhandle om en ny model for voksentandplejen.

/ritzau/

En gruppe soldater er gået på nationalt tv i det vestafrikanske land Benin og siger, at de har taget magten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

Der bor omkring 14 millioner mennesker i Benin, hvor Patrice Talon siden 2016 har været præsident. Han står til at træde tilbage i april.

Den militære gruppe meddeler ifølge nyhedsbureauet AFP, at den allerede nu "fjerner præsident Talon fra embedet".

Soldaterne kalder sig den Militære Komité for Genopbygning.

Det er uvist, hvor Talon befinder sig.

Den franske ambassade i Benin melder om "skud ved Camp Guezo" nær præsidentens officielle bolig.

Franske statsborgere opfordres til at blive indendørs og følge udviklingen på nyhederne.

/ritzau/

Japans premierminister, Sanae Takaichi, kalder en hændelse mellem kinesiske og japanske militærfly meget beklagelig.

Japan beskylder jagerfly fra Kina for at have rettet ildledelsesradarer mod japanske militærfly i to "farlige" hændelser nær Okinawaøerne.

- Disse radaraktiveringer gik meget længere end nødvendigt for en sikker flyvning, siger Japans forsvarsminister, Shinjiro Koizumi, på X.

Japan har rettet henvendelse til Kina med en klage for at undgå, at det gentager sig.

Oberst Wang Xuemeng, som er talsperson for den kinesiske flåde, siger, at de japanske fly gentagne gange havde nærmet sig og forstyrret den kinesiske flåde.

Ifølge talspersonen var flåden i gang med at gennemføre en på forhånd annonceret flyøvelse i området.

Ildledelsesradarer bruges til at indsamle informationer om og spore mål, hvorfor det kan opfattes som en trussel at rette dem mod andre fly.

Hændelsen er sket nær øer, som både Kina og Japan gør krav på. Der er tale om det mest alvorlige sammenstød mellem de to landes militær i flere år.

Forholdet mellem Japan og Kina har været på en nedadgående kurve, siden premierminister Takaichi i november sagde, at kinesisk brug af magt mod Taiwan kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Kina har krævet, at den japanske premierminister trækker sin udtalelse tilbage.

I den seneste hændelse mellem Kina og Japan siger den japanske forsvarsminister, Shinjiro Koizumi, at Japan vil reagere "på resolut vis og roligt" for at bevare freden og stabiliteten i regionen.

Oberst Wang har i en udtalelse på sociale medier taget kraftigt afstand fra den japanske udlægning af radarhændelsen.

- Vi kræver, at japanerne øjeblikkeligt stopper med at bagtale og tilsværte os og holder igen med handlinger på fronlinjen, siger Wang.

- Den kinesiske flåde vil træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med loven for på beslutsom vis at beskytte sin egen sikkerhed og legitime rettigheder og interesser.

/ritzau/Reuters

Japans premierminister, Sanae Takaichi, kalder en hændelse mellem kinesiske og japanske militærfly meget beklagelig.

Japan beskylder jagerfly fra Kina for at have rettet ildledelsesradarer mod japanske militærfly i to "farlige" hændelser nær Okinawaøerne.

- Disse radaraktiveringer gik meget længere end nødvendigt for en sikker flyvning, siger Japans forsvarsminister, Shinjiro Koizumi, på X.

Japan har rettet henvendelse til Kina med en klage for at undgå, at det gentager sig.

Oberst Wang Xuemeng, som er talsperson for den kinesiske flåde, siger, at de japanske fly gentagne gange havde nærmet sig og forstyrret den kinesiske flåde.

Ifølge talspersonen var flåden i gang med at gennemføre en på forhånd annonceret øvelse med fly i området.

Ildledelsesradarer bruges til at indsamle informationer om og spore mål, hvorfor det kan opfattes som en trussel at rette dem mod andre fly.

Hændelsen er sket nær øer, som både Kina og Japan gør krav på. Der er tale om det mest alvorlige sammenstød mellem de to landes militær i flere år.

/ritzau/Reuters