Den costaricanske mand Jose Flores forsøger at blive anerkendt som verdens ældste mand.

Hans familie og officielle dokumenter indikerer, at han er 119 år gammel, hvilket vil gøre ham til verdens ældste mand.

Specialister er i gang med at gennemgå dokumenterne for at kunne bekræfte hans fødselsdato.

Jose Flores bor i byen Sardinal, der ligger en 20 minutters køretur fra Stillehavskysten i Costa Rica.

Byen ligger på halvøen Nicoya, der er kendt som en af verdens såkaldte blå zoner, hvor personer ofte lever længere og sundere liv og er mere tilbøjelige til at fylde 100 år.

Indbyggere begrunder deres lange levetid med vand, der er rigt på kalcium og magnesium, en kost, der er rig på majs og bønner, fysisk arbejde og en stærk forbindelse til familie og lokalsamfund.

Hellen Flores, der er Jose Flores' barnebarn, siger, at hendes bedstefar har tilbragt sit liv med at arbejde på landet. Nu lever han et "roligt og lykkeligt" liv.

- Uden kærlighed, uden hengivenhed, uden pleje ville han ikke være her, siger hun.

Ifølge hans identifikationskort blev Jose Flores født 11. juli 1907.

Jorge Vindas, der er stifter af en blå zone-forening for halvøen Nicoya, siger, at der er historiske dokumenter vedrørende Jose Flores, der skal verificeres af internationale organisationer - herunder Guinness World Records.

- Vi har et stort antal dokumenter, fra fødsels- og dåbsattest til dokumenter senere i livet, da han allerede var blevet far.

- Så snart al den dokumentation er blevet gennemgået, håber vi, at det godkendes, og at vi har gode nyheder snart, siger han.

Verdens officielt ældste nulevende person er den britiske kvinde Ethen Caterham. Hun er født 21. august 1909 i Hampshire i England og blev 117 i 2026.

Hun blev anerkendt som verdens ældste, efter at den brasilianske nonne Inah Canabarro døde i april 2025. Hun blev 116 år gammel.

RITZAU/Reuters

I en stor straffesag om bestilling af drab og sprængninger er det helt afgørende, om anklageren kan bevise, at den tiltalte var den, der gav detaljerede instrukser på bestemte profiler på Snapchat og Signal.

Det bliver klart onsdag i Københavns Byret.

Her holdes det første af 19 retsmøder i en sag om en stribe planlagte grove forbrydelser i efteråret og vinteren 2024.

En 22-årig med langt mørkt hår er tiltalt. Han er spinkel og bleg.

Fra kulissen skal han ifølge tiltalen have "koordineret, organiseret og planlagt" forbrydelserne. Selv var han ikke ude for at hente våben eller købe tøj til tilrejsende fra Sverige og Tyskland, som ifølge anklagemyndigheden var lejemordere og styret af den unge.

Der blev lokket med penge. Et drab ville for eksempel give 500.000 kroner, og et skud mod en dør var prissat til 25.000 kroner.

Iført hvid T-shirt og cowboybukser hører han sin forsvarer fortælle retten, at han nægter sig skyldig i alle forhold.

I august sidste år blev han udleveret fra Marokko, og under varetægtsfængslingen har han ikke ønsket at udtale sig til politiets efterforskere.

I retten er han imidlertid parat til at svare på spørgsmål, oplyser hans forsvarer, advokat Danni Richter Larsen. Men det sker først torsdag.

Og ved sagens begyndelse zoomer forsvareren ind på det, han mener, er centralt i sagen:

Om anklagemyndigheden kan bevise, at det var den tiltalte, der stod bag den belastende kommunikation fra bestemte brugerprofiler. Eller om andre deltog i korrespondancen.

For eksempel beskederne "bror har en shotter i munchien" og "har vi nogle som kan" om en mand, der ville tage fra München til Danmark for at skyde.

Under afhøringen af en teknisk efterforsker fra Københavns Politi får forsvareren et "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt flere personer på forskellige enheder på samme tid kan sidde og skrive på en Signal-profil.

Desuden får forsvareren bekræftet, at politiet har oplevet fejl og problemer med et system fra firmaet Cellebrite, som bruges til udlæsning og fortolkning af data.

Ifølge tiltalen skabte eller optrappede den 22-årige en konflikt mellem på den ene side bandegrupperingen, som kaldes Unknown Team/NNV, og Loyal to Familia på den anden.

Fem forskellige forbrydelser er samlet i én sag. Politiet har efterforsket dem under kaldenavnene "Egern", "Lion", "Cissy", "Syntaks" og "Odense".

Dommen ventes afsagt til januar.

RITZAU

Regeringen har onsdag sendt et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder i høring.

Lovforslaget kommer i henhold til regeringsgrundlaget. Hvis det vedtages, vil det betyde et forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, udlægning af forurenet jord og udbringning af spildevandsslam på alle sårbare grundvandsdannende områder.

- Det er et opgør med årtiers svigt i beskyttelsen af drikkevandet, hvor indsatserne har været baseret på frivillighed.

- Nu tager vi fat ved kilden og forbyder brugen af pesticider, dér hvor de sårbare grundvandsmagasiner er, siger miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) i en pressemeddelelse.

Netop rent drikkevand var et af hovedemnerne under folketingsvalgkampen i februar og marts.

I øjeblikket er der kortlagt 102.499 hektar sårbare grundvandsdannende områder.

Miljøministeriet "estimerer med betydelig usikkerhed", at der i den fremtidige endelige kortlægning kommer til at være mellem cirka 256.000 og 289.000 hektar sårbare grundvandsdannende områder på landsplan.

Af disse forventes mellem cirka 135.000 og 152.000 hektar at være landbrugsarealer.

Lovforslaget bliver mødt med kritik fra Landbrug & Fødevarer.

- Regeringen fortsætter desværre med at gøre det både dyrere og sværere at producere fødevarer i Danmark. Et sprøjteforbud, hvor det faglige grundlag og konsekvenserne end ikke er kendt, er nu sendt i høring.

- Det tegner et billede af en regering, der laver lovgivning, som ingen kender konsekvenserne af, og som udmønter sig i usikkerhed i landdistrikterne. Man fodrer os med skåltaler, men piner os med jura, siger formand Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig til gengæld.

- Det kan ikke overdrives, hvor glædeligt det er, at der nu endelig kommer et stop for at bruge pesticider i lige præcis de områder, der er sårbare for vores drikkevand.

- Nu stopper vi ulykken og kan se fremad, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og Danva, som er interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber.

Lovforslaget bliver sendt i høring i en forlænget periode på otte uger. Her kan interesseorganisationer og andre interessenter tilkendegive deres holdning til lovforslaget.

RITZAU

En 72-årig dansk mand har ifølge det græske medie Zougla mistet livet på den græske ø Kreta, skriver TV 2.

Han blev mandag trukket bevidstløs op af vandet ved stranden i Agia Marina, som ligger nær Kretas næststørste by, Chania.

Ifølge mediet blev den 72-årige erklæret død på hospitalet i Chania.

For at fastslå dødsårsagen skal manden obduceres, skriver TV 2.

Udenrigsministeriet har endnu ikke bekræftet dødsfaldet.

RITZAU

Regeringen har onsdag sendt et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder i høring.

Lovforslaget kommer i henhold til regeringsgrundlaget. Hvis det vedtages, vil det betyde et forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, udlægning af forurenet jord og udbringning af spildevandsslam på alle sårbare grundvandsdannende områder.

Netop rent drikkevand var et af hovedemnerne under folketingsvalgkampen i februar og marts.

Lovforslaget bliver mødt med kritik fra Landbrug & Fødevarer.

- Regeringen fortsætter desværre med at gøre det både dyrere og sværere at producere fødevarer i Danmark. Et sprøjteforbud, hvor det faglige grundlag og konsekvenserne end ikke er kendt, er nu sendt i høring.

- Det tegner et billede af en regering, der laver lovgivning, som ingen kender konsekvenserne af, og som udmønter sig i usikkerhed i landdistrikterne. Man fodrer os med skåltaler, men piner os med jura, siger formand Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig til gengæld.

- Det kan ikke overdrives, hvor glædeligt det er, at der nu endelig kommer et stop for at bruge pesticider i lige præcis de områder, der er sårbare for vores drikkevand.

- Nu stopper vi ulykken og kan se fremad, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening, Danske Vandværker og Danva, som er interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber.

RITZAU

Et flertal af partierne på Københavns Rådhus vil stemme for, at Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, mister sin plads i Københavns Borgerrepræsentation.

Det skriver Altinget, der har talt med Enhedslisten, De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet.

Sikandar Siddique oplyste onsdag til Ekstra Bladet, at han har tabt en langvarig boligtvist med Københavns Kommune.

I februar besluttede Københavns Kommune at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Han oplyste dengang, at han ville anke afgørelsen til Digitaliseringsministeriet. Men anken er tabt, oplyser Sikandar Siddique nu til Ekstra Bladet.

Han tilføjer, at han ikke vil tage sagen videre til domstolene.

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november sidste år valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

For at være valgbar skal man have valgret, og det vil Siddique ikke have i Københavns Kommune, hvis han ikke "opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen".

Det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Og ender sagen i Borgerrepræsentationen, er der altså et flertal, der er klar til at tage Siddiques valgbarhed fra ham.

Venstre vil gå et skridt videre og også kræve Siddiques vederlag tilbagebetalt.

- I min optik står det klart, at Sikandar Siddique har stillet op til kommunalvalget i København vel vidende, at han ikke var bosiddende i kommunen.

- Det mener vi ikke, at man skal have løn for, og derfor skal kommunen selvfølgelig forsøge at kræve de penge tilbage, siger sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) til Altinget.

Hvornår Københavns Borgerrepræsentation træffer afgørelse i sagen, vides endnu ikke, men det bliver på et af de kommende møder, oplyser overborgmesterens kontor til Ritzau.

Det næste møde finder sted 17. september ifølge kommunens kalender.

Mister Siddique sit mandat, vil partifællen Asham Agha Nadeem overtage mandatet som førstesuppleant.

Tilbage i maj sidste år meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det ville Københavns Kommune dog også selv undersøge, og kommunen valgte altså at annullere flytningen.

Sikandar Siddique har gennem hele sagen fastholdt, at han bor i Københavns Kommune.

RITZAU

En 16-årig dreng, der er frihedsberøvet i en sag om drab på en 16-årig gymnasieelev ved Folkeparken i Roskilde, indvilger i at lade varetægtsfængslingen forlænge med yderligere fire uger.

Det bekræfter Retten i Roskilde over for Ritzau.

Dermed bliver der intet retsmøde i Retten i Roskilde om emnet torsdag.

Her var det ellers planen, at en dommer skulle vurdere, om der stadig er grundlag for at have den 16-årige dreng fængslet i sagen.

Drabet på den 16-årige gymnasieelev fandt sted den 14. august i Folkeparken i Roskilde på hjørnet af Louisevej, der er en lille blind stikvej.

Samme aften foregik et arrangement i parken, hvor hundredvis af unge var samlet for at markere starten på det nye skoleår. Det kendes også som en "puttefest".

Omkring klokken 17.30 modtog politiet en anmeldelse om en person, der var blevet stukket ned.

Efterfølgende blev en 16-årig elev fra Himmelev Gymnasium i Roskilde fløjet med helikopter til behandling på Rigshospitalet.

På hospitalet afgik drengen ved døden.

Midt- og Vestsjællands Politi kunne klokken 18.50 anholde en anden 16-årig dreng, som blev sigtet for manddrab.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør den 15. august, hvor drengen blev varetægtsfængslet i fire uger, fordi han på fri fod ville kunne lægge hindringer i vejen for politiets efterforskning.

Under grundlovsforhøret lød det fra dommeren, at man på baggrund af materiale, som anklageren havde fremlagt i retsmødet, ikke kunne udelukke, at der havde været et opgør mellem to grupperinger.

Anklagerens materiale blev fremlagt i et lukket retsmøde, og det er derfor uvist, hvad det har været.

Midt- og Vestsjællands Politi har dog tidligere oplyst, at det er politiets opfattelse, at knivstikkeriet skete på grund af en konflikt mellem drengene. Konflikten er opstået på et tidspunkt inden episoden i Folkeparken.

På grund af drengens alder er han ikke i fængsel, men er i stedet anbragt og frihedsberøvet på en sikret institution.

RITZAU

To personer er kommet alvorligt til skade i en eksplosion på et vandkraftværk i den sydschweiziske kanton Ticino onsdag morgen.

Det skriver den schweiziske avis 20 Minuten.

Eksplosionen er sket i byen Piotta omkring klokken 09.30.

En talsperson fra politiet i Ticino siger, at tilstanden på bygningen fortsat er under efterforskning, efter at de første meldinger lød på, at eksplosionen har forårsaget et delvist kollaps.

Hvad der har forårsaget hændelsen, er fortsat uvist.

Ifølge 20 Minuten er politi, brandvæsen og redningsmandskab til stede.

RITZAU

"Jeg håber, vi ses torsdag aften".

Sådan afslutter undervisningsminister Magnus Heunicke (S) et opslag tirsdag aften på Facebook.

Opslaget er henvendt til alle forældre til skolebørn landet over og handler om, at ministeren inviterer dem til "Danmarks største forældremøde" torsdag aften på Engskolen i Herlev.

Men der er slet ikke plads til alle, altså hvis alle inviterede skulle finde på at dukke op.

Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside var der i skoleåret 25/26 668.490 skoleelever i Danmark, og da torsdagens forældremøde på Engskolen skal finde sted i skolens aula, hvor der stilles 300 stole frem, så skal ministeren ikke håbe på, at alle inviterede tager ham på ordet og deltager.

Skoleleder på Engskolen Thomas Højholdt Sandau oplyser til Ritzau, at aulaen godt kan huse flere end de eventuelle 300 personer, som får en siddeplads.

Hvis der kommer flere, er der ståpladser i aulaen, og så er der plads til lidt over 500 personer, oplyser han.

Anledningen til forældremødet er den seneste Pisa-undersøgelse, som blev offentliggjort tirsdag morgen. Undersøgelsen viser, at det faglige niveau blandt danske skoleelever endnu en gang er gået tilbage.

Særligt slemt står det til i forhold til de 15-årige elevers læsning, men også i matematik og naturfag går eleverne tilbage.

Med tilbagegangen får eleverne de laveste danske resultater i undersøgelsens historie. Den blev første gang lavet i 2000.

Det er ikke muligt at få oplyst, hvor mange forældre der er tilmeldt.

Undervisningsministeriet oplyser til Ritzau, at ministeriet ikke kan oplyse, hvor mange forældre der deltager, eller hvor i landet de kommer fra, da deltagelse i arrangementet ikke kræver tilmelding.

Alle landets inviterede skolebørnsforældre kan dog via ministeriets hjemmeside rent faktisk godt tilmelde sig arrangementet.

- Tilmelding anbefales, men det er også muligt at møde op uden tilmelding, står der i den officielle invitation.

Thomas Højholdt Sandau ved ikke, hvorfor netop skolen i Herlev er udvalgt til forældremødet, men han fik en henvendelse om at lægge skole til arrangementet tirsdag.

Spørgsmål: Hvis der kommer 1000 personer, hvad gør I så?

- Så har vi et problem, siger skolelederen.

Han oplyser, at skolen har en anden og lidt større aula, som eventuelt kan tages i brug.

- Så skal folk tage en stol med, og så er der plads til 600-700 personer i den anden aula, siger skolelederen.

Forældremødet finder sted fra klokken 19.30 til 20.45 torsdag. Og ifølge Heunicke skal mange emner vendes i den periode.

- Vi skal tale om det, der fylder i hverdagen: Faglighed, bøger, skærme, ro i klasseværelset og meget mere.

- Men vigtigst af alt vil jeg gerne lytte til jer. For I kender jeres børn bedre end nogen andre, skriver ministeren i sit opslag.

Mødet kan godt forlænges, hvis der er behov for det, lyder det fra Thomas Højholdt Sandau.

Der er i øvrigt ingen dørmænd eller vagter til stede, selv om ingen ved, hvor mange forældre møder op.

- Vi stiller ingen til rådighed. Vi er bare en skole, der holder et forældremøde, siger skolelederen.

RITZAU

Flere handelsskibe i den nordlige del af Den Persiske Golf og Omanbugten er blevet udsat for beskydning, der har sat dem ud af drift.

Det oplyser United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er sket under militær aktivitet i området natten til onsdag.

UKMTO har ikke været i stand til at bekræfte, om nogen er kommet til skade, eller om der er miljømæssige konsekvenser af hændelsen.

Derudover melder UKMTO om en anden hændelse onsdag 24 sømil fra havnen i Rashid i De Forenede Arabiske Emirater.

Et fartøj er blevet set krænge, mens det lå for anker. Det kan indikere, at det har taget vand ind efter et angreb.

Onsdag har Irans Revolutionsgarde oplyst, at de har angrebet to amerikanske fartøjer, otte olietankere og ti fartøjer, der ikke adlød ordrer, og som forsøgte at krydse Hormuzstrædet.

Angrebene kommer, efter at der har været angreb på iranske fartøjer. Iran har også truet med at angribe olietankere ud for Kuwaits og Bahrains kyster.

De iranske angreb kommer i kølvandet på, at USA har sænket fem iranske olietankere.

Angrebene har sendt oliepriserne i vejret. Prisen på en tønde Brent-olie har oversteget 100 dollar for første gang siden 24. juli, skriver Reuters.

Før konflikten i Mellemøsten lå prisen på Brent-råolie omkring 70 dollar per tønde, og den er undervejs toppet med en pris på over 120 dollar.

Brent-olie er en råolie, der fungerer som en international standard for prissætningen af store dele af verdens olie.

RITZAU

Både forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen, går nu i rette med den kritik, der har været rejst af det det danske beredskab i Grønland.

Hen over sommeren har flere medier skrevet om personalemangel i Søværnet, som har gjort det svært hele tiden at have et inspektionsskib i Grønland.

Det er ellers del af aftalen med Grønland, at Danmark skal have et inspektionsskib til stede året rundt, fordi det kan medbringe en helikopter, som kan være helt afgørende for eksempelvis at nå frem til nødstedte fiskere langt fra land.

Men kritikken er forfejlet, mener forsvarsminister Jeppe Bruus.

- Hvis man løfter sig op og kigger på det samlede billede, så er vi meget mere til stede nu, end vi nogensinde har været. Eller i hvert fald i lang tid i Grønland.

- Det gælder både det operative, altså det militære, og i forhold til SAR-beredskabet, siger Jeppe Bruus.

SAR er en forkortelse for Search and Rescue, som er det beredskab, der rykker ud for at finde nødstedte personer.

Han kalder historierne om manglende inspektionsskib "fejlagtige".

- De efterlod et indtryk af, at der var huller i vores operative evne til at varetage beskyttelsen og samtidig også i vores SAR-beredskab. Det er ikke tilfældet.

- Det er selvfølgelig fuldstændigt rigtigt, at vi er i gang med at opruste vores evne til at operere, og dermed også har brug for personel til vores skibe. Det kræver uddannelse, siger Jeppe Bruus.

Spørgsmål: Men aftalen med Grønland er, at der skal være et inspektionsskib til stede. Det skal man vel leve op til?

- Det gør Forsvaret også, siger Jeppe Bruus, der peger på, at skibene trods militære øvelser og udlægninger af depoter til Sirius-patruljen samtidig hjælper med beredskabet.

At der er et behov for hjælp til nødstedte blev understreget under forsvarsministerens besøg.

Her blev en person ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq meldt savnet til søs, hvorefter Arktisk Kommando og Grønlands Politi iværksatte en eftersøgning. Det lykkedes at finde jollen, der var brugt til sejlads, men personen var forsvundet.

Chef for Arktisk Kommando Søren Andersen er tydeligt berørt af kritikken.

Han mener, at den giver et helt forkert billede af en indsats, som han tværtimod mener er blevet markant udvidet.

- Jeg ser helt anderledes på det. Vi har aldrig været så meget til stede, som vi har været i 2026.

- Det øger vores træningsniveau i at være indsat i Arktis. Og så øger det også samfundssikkerheden, for vi har lagt flere ressourcer til eftersøgning og redning, siger Søren Andersen.

Han fremhæver, at det danske forsvar nu i langt højere grad vil kunne støtte civilsamfundet, hvis der skulle ske en naturkatastrofe i Grønland.

- Vi har haft hæren heroppe konstant siden årsskiftet. Vi har haft forskellige specialoperationsstyrker heroppe. Vi har gennemført operationer i syd hen over indlandsisen til Nuuk.

- Vi har haft en dansk og en fransk fregat, der har været indsat mellem Island og Grønland. Vi har haft inspektionsskibet Thetis indsat sammen med styrker fra Storbritannien.

- Vi har haft dansk kampfly indsat fra Keflavik lufthavn op langs Grønlands østkyst. Vi har haft svenske Gripen og tyske Eurofighters, og nu har vi EH-101 helikoptere oppe, som støtter Arctic Shield-øvelsen, lyder opremsningen fra Søren Andersen.

Spørgsmål: Har I oplevet nogen situationer, hvor I ikke har kunnet levere det, I gerne ville i forhold til beredskabet?

- Nej, det har vi ikke. Det er hårdt at være fisker eller fanger heroppe. Det er farligt. Men jeg har været inde på alle de opgaver, hvor vi ikke har kunnet finde eller redde nødstedte for at se, om vi havde de rigtige ressourcer til rådighed. Det har vi haft.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt manglet ressourcer til en eftersøgning eller en redning med civilsamfundet, siger Søren Andersen.

Han mener, at det er som at se verden "igennem et sugerør", hvis man kun fokuserer på, om der er et inspektionsskib i Grønland hvert eneste minut året rundt.

- Så kan man sige, at vi er væk i en periode, men der har vi haft andre ressourcer. Vi har haft Challenger-fly og også C-130-Hercules-fly Herculesfly på øst- og vestkysten.

- Og så har vi de redningshelikoptere, som Air Greenland stiller med. De er vores første prioritet, for de laver ikke andet, og de er rigtig dygtige til det, siger Søren Andersen.

Han mener, at Danmark allerede har opbygget unikke kompetencer, som også vil kunne hjælpe nødstedte.

- Bare for at give et billede, så gennemførte Danmarks arktiske specialister en patrulje til Pittufik Space Base.

- Den forløb over 18 dage og 1800 kilometer. Der var temperaturer ned til minus 51 grader, og de var igennem adskillige snestorme. Det er der meget få mennesker, der kan. Men det kan Danmark, siger Søren Andersen.

RITZAU

Socialdemokratiet vil indføre videoovervågning i flextrafikkøretøjer, da det ifølge partiet vil øge sikkerheden for både passagerer og chauffører.

Det fortæller partiets trafikordfører, Bjørn Brandenborg (S), der vil sikre, at der kommer samme krav til videoovervågning i flextrafik, som allerede gælder for danske taxaer.

- I den seneste tid har vi set en række meget kritisable forhold i flextrafik, hvor flere har slået sig, fordi de blandt andet ikke har været ordentligt fastspændte.

- Vi har rigtig skrappe krav i taxalovgivningen, og det er ikke for meget at bede om, at det samme gælder i flextrafik, siger han.

Bjørn Brandenborg fortæller, at det er Socialdemokratiets forslag, som partiet vil drøfte med de øvrige partier i regeringen.

Han kan dog ikke oplyse, hvad opbakningen til forslaget fra resten af regeringen er, og hvornår det konkret skal fremsættes som et lovforslag.

Trafikordføreren fortæller, at de særligt vil kigge på, hvordan man bedre kan føre kontrol omkring arbejdsvilkår, hvilken type af uddannelse chaufførerne bør have, og hvilke lønforhold de arbejder under.

Derudover fremhæver han, at fremtidig lovgivning bør sikre, at chauffører inden ansættelsen er blevet tjekket for at have en ren straffeattest, har opholdstilladelse eller statsborgerskab og kan tale tilstrækkeligt dansk.

Selv om flere danske og internationale forskere har peget på, at videoovervågning kan påvirke arbejdsmiljøet negativt, mener Brandenborg ikke, at det taler for, at man ikke bør indføre kameraer i flextrafik.

- Hvis man kigger på taxaerne, vil ingen i ramme alvor mene, at man bør pille de kameraer ud igen. Langt de fleste er glade for den tryghed, det giver. Det her kommer også på baggrund af nogle ret grove sager, siger han.

Forslaget om videoovervågning vil blot være en del af flere lovforslag, partiet vil foreslå.

- Det her kommer ikke til at stå alene. Vi kommer til helt overordnet at kigge på det, vi kalder velfærdskriminalitet, hvor private leverandører byder ind, men udnytter det til at svindle - eksempelvis også på bosteder, siger han.

I forbindelse med lovforslaget henviser Brandenborg blandt andet til de tre Al-Badri-brødre, der har drevet flere selskaber, der har stået for dele af driften af flextrafik i både Jylland og på Fyn.

Brødrene havde omkring 20 forskellige selskaber og over 400 køretøjer i flextrafiksektoren, selv om de har haft alvorlige straffedomme og stor gæld til det offentlige.

En af brødrene er blandt andet idømt 13 års fængsel for indsmugling af omkring 20 kilo amfetamin.

Samtidig har brødrene også forfalsket kursusbeviser, så chauffører har udført opgaver, de ikke var kvalificerede til, har DR-programmet "Kontant" afsløret.

RITZAU.

Det danske kongepar, kronprins Christian og statsminister Mette Frederiksen (S) går med i begravelsesoptoget i forbindelse med begravelsen af den norske kong Harald.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Begravelsesoptoget - også kaldet processionen - går fra det kongelige slot til Oslo Domkirke.

En række andre udenlandske kongelige og ikke-kongelige statsoverhoveder går med i optoget.

Blandt dem er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier.

Begravelsesoptoget begyndte klokken 12.00.

Forrest i optoget går repræsentanter fra det norske forsvar og politi samt hofchefen.

Derefter kommer båren med kong Harald efterfulgt af den nye kong Haakon, kronprinsesse Ingrid Alexandra, prins Sverre Magnus og prinsesse Märtha Louise.

Dronningerne Mette-Marit og Sonja er en del af optoget i en af det norske kongehus' kongebiler.

Dronningerne og kronprinsessen bærer et sort sørgeslør, hvilket er en kongelig tradition ved begravelser.

Da optoget startede, blev en sørgesalut, 21 skud med 30 sekunders mellemrum, affyret fra Norges ni salutsteder.

Det ventes, at optoget vil vare i omkring 40 minutter.

Langs hele ruten står 1900 militære æresvagter fra alle dele af det norske forsvar. Over hele landet er kirkeklokkerne sagte.

Mette-Marits søn fra et tidligere forhold, Marius Borg Høiby, samt Märtha Louises mand og børn er ankommet til Oslo Domkirke, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Selve begravelsen indledes i Oslo Domkirke klokken 13.00.

Kong Harald døde på Rikshospitalet i Oslo 28. august. Han blev 89 år.

RITZAU

En 40-årig mand er onsdag ved Retten i Aarhus idømt otte års fængsel for dødsvold mod sin samlever.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Kvinden blev 24. juni 2025 fundet død i et rækkehus i Tranbjerg i det sydlige Aarhus.

Retsmedicinere konstaterede mindst 43 læsioner på kvinden.

Nicolaj Peder Damm Barane erkendte i retten at have slået og sparket kvinden og taget halsgreb på hende.

Men han afviste at have forvoldt kvindens død.

Manden forklarede i retten, at forholdet mellem ham og kvinden var blevet tiltagende dårligere de seneste måneder op til kvindens død.

De skændtes ofte, blandt andet om økonomi og oprydning i hjemmet, lød det fra manden.

Han berettede også om et stort forbrug af alkohol i hjemmet.

Når samleveren drak, blev hun ifølge den tiltalte "modbydelig" og begyndte at kalde ham "lortefar", "bøssepik" og "svans".

Han følte sig "trængt op i en krog" og reagerede med slag og spark.

Da skyldkendelsen tidligere på dagen blev læst op i retten, stod det klart, at dommere og nævninger fandt ham skyldig i omfattende vold med døden til følge.

- Retten har fundet det bevist, at tiltalte udsatte afdøde for voldshandlinger i væsentligt større omfang, end det tiltalte selv har forklaret, lød det ifølge Århus Stiftstidende fra retsformanden.

Specialanklager Birgitte Ernst, der førte sagen i retten, er tilfreds med, at manden blev dømt i overensstemmelse med den rejste tiltale.

- Når vi kan tælle 43 læsioner, flere blødninger og alvorlige skader på den forurettede, så har der været tale om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder, siger hun i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Den dømte har ifølge Århus Stiftstidende udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen til landsretten.

RITZAU

Det danske kongepar, kronprins Christian og statsminister Mette Frederiksen (S) går med i begravelsesoptoget i forbindelse med begravelsen af den norske kong Harald.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Begravelsesoptoget - også kaldet processionen - går fra det kongelige slot til Oslo Domkirke.

En række andre udenlandske kongelige og ikke-kongelige statsoverhoveder går med i optoget.

Blandt dem er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier.

Begravelsesoptoget begyndte klokken 12.

Forrest i optoget går repræsentanter fra det norske forsvar og politi samt hofchefen.

Derefter kommer båren med kong Harald efterfulgt af den nye kong Haakon, kronprinsesse Ingrid Alexandra, prins Sverre Magnus og prinsesse Märtha Louise.

Dronningerne Mette-Marit og Sonja er en del af optoget i en af det norske kongehus' kongebiler.

RITZAU

I en stor straffesag om bestilling af drab og sprængninger er det helt afgørende, om anklageren kan bevise, at den tiltalte var den, der gav detaljerede instrukser på bestemte profiler på Snapchat og Signal.

Det bliver klart onsdag i Københavns Byret.

Her holdes det første af 19 retsmøder i en sag om en stribe planlagte grove forbrydelser i efteråret og vinteren 2024.

En 22-årig med langt mørkt hår er tiltalt. Han er spinkel og bleg.

Fra kulissen skal han ifølge tiltalen have "koordineret, organiseret og planlagt" forbrydelserne. Selv var han ikke ude for at hente våben eller købe tøj til tilrejsende fra Sverige og Tyskland, som ifølge anklagemyndigheden var lejemordere og styret af den unge.

Der blev lokket med penge. Et drab ville for eksempel give 500.000 kroner, og et skud mod en dør var prissat til 25.000 kroner.

Iført hvid T-shirt og cowboybukser hører han sin forsvarer fortælle retten, at han nægter sig skyldig i alle forhold.

I august sidste år blev han udleveret fra Marokko, og under varetægtsfængslingen har han ikke ønsket at udtale sig til politiets efterforskere.

I retten er han imidlertid parat til at svare på spørgsmål, oplyser hans forsvarer, advokat Danni Richter Larsen.

Og ved sagens begyndelse zoomer forsvareren ind på det, han mener, er centralt i sagen:

Om anklagemyndigheden kan bevise, at den tiltalte stod bag bestemte brugerprofiler, selv om man ikke har den telefon, der skal være blevet brugt.

Ifølge tiltalen skabte eller optrappede den 22-årige en konflikt mellem på den ene side bandegrupperingen, som kaldes Unknown Team/NNV, og Loyal to Familia på den anden.

Fem forskellige forbrydelser er samlet i én sag. Politiet har efterforsket dem under kaldenavnene "Egern", "Lion", "Cissy", "Syntaks" og "Odense".

RITZAU