Iran har grund til at tvivle på, at USA mener det alvorligt i forhold til at løse den nuværende krise mellem de to lande.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, søndag i en tale på et forum i Irans hovedstad, Teheran, hvor nyhedsbureauet AFP deltager.

Fredag mødtes delegationer fra USA og Iran i Oman, efter at der gennem længere tid er opbygget store spændinger mellem de to lande.

Men søndag beklikker Araghchi altså USA's seriøsitet, da han mener, at en fortsættelse af amerikanske sanktioner mod Iran "rejser tvivl om den anden parts seriøsitet og parathed til at indgå i reelle forhandlinger", skriver AFP.

- Vi overvåger situationen nøje, vurderer alle signaler og vil beslutte, om forhandlingerne skal fortsætte, siger udenrigsministeren.

Efter mødet mellem de to lande sagde USA's præsident, Donald Trump, at Iran og USA ville fortsætte forhandlinger om en atomaftale allerede i begyndelsen af den kommende uge.

Og efter præsidentens opfattelse virkede Iran under fredagens møde meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring, da landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Flere vestlige lande mistænker Iran for at have til hensigt at ville bygge atomvåben, men Iran hævder, at landets atomprogram er fredeligt.

Søndag afviser Irans udenrigsminister pure, at Iran vil opgive retten til at berige uran, selv hvis landet "bliver påtvunget krig".

- Iran har betalt en meget høj pris for sit fredelige atomprogram og for uranberigelse, siger Abbas Araghchi i Teheran ifølge AFP.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

De seneste uger har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet, også været med til at øge spændingerne mellem de to lande.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

/ritzau/

Flere bilister, som gør sig skyldige i såkaldt vanvidskørsel, skal i fremtiden frakendes kørekortet.

Det mener regeringen, som lægger op til at stramme reglerne med et nyt lovforslag. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge lovforslaget skal alle narko- og spiritusbilister, som bliver dømt for uagtsomt manddrab, som udgangspunkt frakendes førerretten i tre år.

Det gælder uanset størrelsen af promillen eller mængden af alkohol i blodet.

Det samme skal ifølge lovforslaget gøre sig gældende for trafikulykker med alvorligt tilskadekomne.

Lovforslaget kommer i forlængelse af et andet lovforslag, der skulle hæve strafferammen for trafikdrab.

Det kan man læse i Transportministeriets lovforslag, som tidligere på ugen blev sendt i høring.

Transportminister Thomas Danielsen (V) lægger også op til, at særlig hensynsløs kørsel fremover også skal koste kørekortet i mindst tre år.

Loven om den såkaldte vanvidsbilisme blev indført i 2021.

Lovgivningen gav politiet mulighed for at beslaglægge et køretøj, hvis det mistænker, at en fører har gjort sig skyldig i en af en række lovovertrædelser.

Det er blandt andet kørsel, der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, særligt hensynsløs kørsel og kørsel med mindst 200 kilometer i timen uanset hastighedsgrænsen.

Det er retten, der senere skal afgøre, om køretøjet skal konfiskeres.

Ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet, som Jyllands-Posten tidligere har fået, var der frem til udgangen af 2025 rejst mere end 5000 sigtelser for overtrædelser af loven.

Samtidig med stramningen vil Transportministeriet også lempe reglerne om klip i kørekortet for personer, der kører udrykningskørsel.

/ritzau/

Iran har grund til at tvivle på, at USA mener det alvorligt i forhold til at løse den nuværende krise mellem de to lande.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, søndag i en tale på et forum i Irans hovedstad, Teheran, hvor nyhedsbureauet AFP deltager.

Fredag mødtes delegationer fra USA og Iran i Oman, efter at der gennem længere tid er opbygget store spændinger mellem de to lande.

Men søndag beklikker Araghchi altså USA's seriøsitet, da han mener, at en fortsættelse af amerikanske sanktioner mod Iran "rejser tvivl om den anden parts seriøsitet og parathed til at indgå i reelle forhandlinger", skriver AFP.

- Vi overvåger situationen nøje, vurderer alle signaler og vil beslutte, om forhandlingerne skal fortsætte, siger udenrigsministeren.

Efter mødet mellem de to lande sagde USA's præsident, Donald Trump, at Iran og USA ville fortsætte forhandlinger om en atomaftale allerede i begyndelsen af den kommende uge.

Og efter præsidentens opfattelse virkede Iran under fredagens møde meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

/ritzau/

Både i Grønland og Danmark kunne man tidligere have indset, at USA's præsident, Donald Trump, mente sit ønske om kontrol med Grønland.

Det siger Grønlands tidligere regeringschef, Múte B. Egede, til TV 2.

- Vi har måske været på grænsen af noget naivitet. Vi var meget forsigtige. Ikke bare i Grønland og Danmark, men i hele den vestlige alliance. Det kunne man måske have gjort anderledes, lyder det.

Adspurgt om, hvad det kunne have afstedkommet, lyder det, at han tror, at det kunne have afstedkommet noget respekt. Det skriver TV 2.

Múte B. Egede er partiformand for IA og er stadig en del af Grønlands regering, nu som naalakkersuisoq for finanser og skatter.

Siden Donald Trump i starten af 2025 blev præsident i USA, har hans ønske om, at USA skulle opnå større kontrol med Grønland, gentagne gange været i fokus.

Den amerikanske præsident har hævdet, at USA har behov for Grønland af sikkerhedsmæssige årsager. Allerede i sin første præsidentperiode tilbød han også at købe Grønland.

Donald Trump bekendtgjorde i januar, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en aftale om Grønland og Arktis. Det skete, efter at Trump i længere tid udtrykte et ønske om at gøre krav på øen.

Det er dog fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Samtidig har Danmark, USA og Grønland aftalt en arbejdsgruppe, som skal tale om en mulig løsning.

Múte B. Egede understreger i interviewet med TV 2, at han bakker fuldt op om, hvordan hans afløser, Jens-Frederik Nielsen, har håndteret situationen.

Den tidligere regeringschef fortæller til mediet, at uroen omkring Grønland har påvirket samfundet meget.

Han mener ikke, at man kan vende tilbage til det Grønland, som det var for 14-15 måneder siden, lyder det videre.

Også Jens-Frederik Nielsen har tidligere talt om, at situationen har påvirket grønlænderne meget.

I en tale om rigets tilstand tidligere på måneden fortalte han om den usikkerhed, som beboere i Grønland lever med.

/ritzau/

Både i Grønland og Danmark kunne man tidligere have indset, at USA's præsident, Donald Trump, mente sit ønske om kontrol med Grønland.

Det siger Grønlands tidligere regeringschef, Múte B. Egede, til TV 2.

- Vi har måske været på grænsen af noget naivitet. Vi var meget forsigtige. Ikke bare i Grønland og Danmark, men i hele den vestlige alliance. Det kunne man måske have gjort anderledes, lyder det.

Adspurgt om, hvad det kunne have afstedkommet, lyder det, at han tror, at det kunne have afstedkommet noget respekt. Det skriver TV 2.

Múte B. Egede er partiformand for IA og er stadig en del af Grønlands regering, nu som naalakkersuisoq for finanser og skatter.

Siden Donald Trump i starten af 2025 blev præsident i USA, har hans ønske om, at USA skulle opnå større kontrol med Grønland, gentagne gange været i fokus.

Donald Trump bekendtgjorde i januar, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en aftale om Grønland og Arktis. Det skete, efter at Trump i længere tid udtrykte et ønske om at gøre krav på øen.

Det er dog fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Samtidig har Danmark, USA og Grønland aftalt en arbejdsgruppe, som skal tale om en mulig løsning.

Den tidligere regeringschef fortæller til TV 2, at uroen omkring Grønland har påvirket samfundet meget.

Han mener ikke, at man kan vende tilbage til det Grønland, som det var for 14-15 måneder siden, lyder det videre.

/ritzau/

Flere bilister, som gør sig skyldige i såkaldt vanvidskørsel, skal i fremtiden frakendes kørekortet.

Det mener regeringen, som lægger op til at stramme reglerne med et nyt lovforslag. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge lovforslaget skal alle narko- og spiritusbilister, som bliver dømt for uagtsomt manddrab, som udgangspunkt frakendes førerretten i tre år.

Det gælder uanset størrelsen af promillen eller mængden af alkohol i blodet.

Det samme skal ifølge lovforslaget gøre sig gældende for trafikulykker med alvorligt tilskadekomne.

Lovforslaget kommer i forlængelse af et andet lovforslag, der skulle hæve strafferammen for trafikdrab.

Det kan man læse i Transportministeriets lovforslag, som tidligere på ugen blev sendt i høring.

Transportminister Thomas Danielsen (V) lægger også op til, at særlig hensynsløs kørsel fremover også skal koste kørekortet i mindst tre år.

Loven om den såkaldte vanvidsbilisme blev indført i 2021.

Lovgivningen gav politiet mulighed for at beslaglægge et køretøj, hvis de mistænker, at en fører har gjort sig skyldig i en af en række lovovertrædelser.

Det er blandt andet kørsel, der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, særligt hensynsløs kørsel og kørsel med mindst 200 kilometer i timen uanset hastighedsgrænsen.

/ritzau/

I området ved alpedalen Valtellina i Italien er tre skiløbere blevet taget af et sneskred. To er døde som følge af ulykken.

To andre personer har mistet livet i forskellige skred i Trentino, oplyser den lokale redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet NTB.

Ulykken skete, da i alt fire skiløbere besluttede sig for at gå offpiste, skriver den italienske avis Il Sole 24 Ore.

I den nordvestlige del af Italien i Aostadalen blev to skiløbere også taget i et skred, men de kom ud af snemasserne med livet i behold.

Det oplyses, at det var deres gode udstyr, der reddede dem.

Ulykkerne med skred har fundet sted, efter at vinter-OL netop er blevet skudt i gang i det nordlige Italien.

For tiden er risikoen for sneskred høj i de italienske Alper.

Og ulykkerne fandt derfor også sted på en dag, hvor lavinevarslet i Bergamo Alperne var meget højt med et indeks på tre på en femtrins europæisk skala.

En af de døde skal være en savnet mand, der vandrede i bjergene på tidspunktet for skreddet, skriver Il Sole 24 Ore.

Han blev forsøgt reddet med helikopter, men døde af sine skader kort tid efter, at han blev trukket op af sneen.

/ritzau/

En mand, som er mistænkt for at have skudt en russisk generalløjtnant i Moskva, er blevet tilbageholdt i Dubai.

Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manden er mistænkt for at have skudt Vladimir Aleksejev, som er vicechef for Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU. Det har den ukrainske avis The Kyiv Independent tidligere beskrevet.

Den mistænkte skal nu udleveres til Rusland.

Oplysningerne fra FSB er ifølge Reuters rapporteret af det russiske statslige nyhedsbureau RIA, men er ikke bekræftet andre steder fra.

Der fremgår ikke nogen oplysninger om den tilbageholdte mand.

Aleksejev blev ramt af skud fredag i en lejlighed i den russiske hovedstad, Moskva. Han overlevede og blev bragt på hospitalet.

Ifølge Reuters har Aleksejev været underlagt amerikanske sanktioner siden 2016.

I 2022 blev han pålagt sanktioner af Canada, som anklagede ham for at have været involveret i Ruslands invasion af Ukraine samme år.

Desuden har Storbritannien og EU beskyldt Aleksejev for at have arrangeret et angreb med nervegiften novitjok på en tidligere russisk dobbeltagent og hans datter i den britiske by Salisbury i 2018.

Der har været flere attentater på højtstående militærfolk i Rusland siden invasionen af Ukraine.

Flere af dem har ukrainske sikkerhedstjenester siden taget ansvaret for.

Umiddelbart efter fredagens skyderi beskyldte den russiske forsvarsminister, Sergej Lavrov, også Ukraine for at stå bag.

Ifølge Reuters mener han, at skyderiet skulle sabotere fredsforhandlingerne mellem de to lande.

I et interview med Reuters afviser Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, at Ukraine har været involveret.

/ritzau/

I området ved alpedalen Valtellina i Italien er tre skiløbere blevet taget af et sneskred. To er døde som følge af ulykken.

To andre personer har mistet livet i forskellige skred i Trentino, oplyser den lokale redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet NTB.

I den nordvestlige del af Italien i Aostadalen blev to skiløbere også taget i et skred, men de kom ud af snemasserne med livet i behold.

Det oplyses, at det var deres gode udstyr, der reddede dem.

Ulykkerne med skred har fundet sted, efter at vinter-OL netop er blevet skudt i gang i det nordlige Italien.

For tiden er risikoen for sneskred høj i de italienske alper.

/ritzau/

En mand, som er mistænkt for at have skudt en russisk generalløjtnant i Moskva, er blevet tilbageholdt i Dubai.

Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manden er mistænkt for at have skudt Vladimir Aleksejev, som er vicechef for Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU. Det har den ukrainske avis The Kyiv Independent tidligere beskrevet.

Den mistænkte skal nu udleveres til Rusland.

Aleksejev blev ramt af skud fredag i en lejlighed i den russiske hovedstad, Moskva. Han overlevede og blev bragt på hospitalet.

Ifølge Reuters har Aleksejev været underlagt amerikanske sanktioner siden 2016.

I 2022 blev han pålagt sanktioner af Canada, som anklagede ham for at have været involveret i Ruslands invasion af Ukraine samme år.

Desuden har Storbritannien og EU beskyldt Aleksejev for at have arrangeret et angreb med nervegiften novitjok på en tidligere russisk dobbeltagent og hans datter i den britiske by Salisbury i 2018.

Der har været flere attentater på højtstående militærfolk i Rusland siden invasionen af Ukraine.

/ritzau/

Israels præsident, Isaac Herzog, indleder mandag et fire-dages-besøg i den australske storby Sydney for at ære ofrene for skuddrabene i december på den kendte strand Bondi Beach.

Herzog er inviteret af Australiens premierminister, Anthony Albanese, men det er langt fra alle australiere, der er begejstrede over besøget.

Mandag aften er der planlagt en propalæstinensisk march, som skaber en vis bekymring hos de lokale myndigheder i delstaten New South Wales, hvor Sydney ligger.

Transportminister i New South Wales, John Graham, vil ikke se ballade i gaderne under Herzogs besøg.

- Der vil være demonstrationer - altså dem der er lovlige - men vi ønsker at holde demonstrationerne adskilt fra selve besøget. Det er meget vigtigt for vores by, siger John Graham til det australske medie ABC.

Der er udkommanderet 3000 politibetjente under Herzogs besøg for at sikre ro og orden.

500 betjente vil overvåge den planlagte march, som gruppen Palestine Action Group (PAG), har arrangeret.

Marchen er planlagt til at begynde ved rådhuset i Sydney og slutte ved delstatsparlamentet.

Paul Dunstan, der er leder ved politiet i New South Wales, fortæller til ABC, at politiet presser på for at få PAG til at ændre ruten.

- Jeg er bekymret for området omkring rådhuset, og risikoen for at menneskemængden breder sig ud i andre områder, hvilket kan føre til sammenstød mellem politi og demonstranter.

- Jeg vil bede dem om at overveje at flytte det, siger Dunstan til mediet.

Lokalregeringen i New South Wales vil under Herzogs besøg give politiet særlige beføjelser i henhold til en lov om store begivenheder - den såkaldte Major Events Act.

Det betyder, at politiet i store dele af Sydney kan bede folk om at fjerne sig, foretage kropsvisitationer og lukke specifikke områder ned. Folk, der ikke adlyder, risikerer en bøde på godt 24.000 kroner.

I en udtalelse på sociale medier skriver PAG, at New South Wales bruger loven til at undertrykke lovlige politiske protester under Herzogs besøg.

PAG har søndag indbragt delstatens brug af Major Events Act for en domstol, skriver ABC.

Isaac Herzog skal under besøget mødes med familiemedlemmer til ofrene for skyderiet ved Bondi Beach. 15 personer mistede livet, da de blev beskudt under et jødisk Hanukkah-arrangement ved stranden.

Israels præsident skal desuden mødes med medlemmer af det jødiske samfund i Australien.

/ritzau/

Israels præsident, Isaac Herzog, indleder mandag et fire-dages-besøg i den australske storby Sydney for at ære ofrene for skuddrabene i december på den kendte strand Bondi Beach.

Herzog er inviteret af Australiens premierminister, Anthony Albanese, men det er langt fra alle australiere, der er begejstrede over besøget.

Mandag aften er der planlagt en propalæstinensisk march, som skaber en vis bekymring hos de lokale myndigheder i delstaten New South Wales, hvor Sydney ligger.

Transportminister i New South Wales, John Graham, vil ikke se ballade i gaderne under Herzogs besøg.

- Der vil være demonstrationer - altså dem der er lovlige - men vi ønsker at holde demonstrationerne adskilt fra selve besøget. Det er meget vigtigt for vores by, siger John Graham til det australske medie ABC.

Der er udkommanderet 3000 politibetjente under Herzogs besøg for at sikre ro og orden.

500 betjente vil overvåge den planlagte march, som gruppen Palestine Action Group (PAG), har arrangeret.

Marchen er planlagt til at begynde ved rådhuset i Sydney og slutte ved delstatsparlamentet.

Paul Dunstan, der er leder ved politiet i New South Wales, fortæller til ABC, at politiet presser på for at få PAG til at ændre ruten.

- Jeg er bekymret for området omkring rådhuset, og risikoen for at menneskemængden breder sig ud i andre områder, hvilket kan føre til sammenstød mellem politi og demonstranter.

- Jeg vil bede dem om at overveje at flytte det, siger Dunstan til mediet.

Lokalregeringen i New South Wales vil under Herzogs besøg give politiet særlige beføjelser i henhold til en lov om store begivenheder - den såkaldte Major Events Act.

Det betyder, at politiet i store dele af Sydney kan bede folk om at fjerne sig, foretage kropsvisitationer og lukke specifikke områder ned. Folk, der ikke adlyder, risikerer en bøde på godt 24.000 kroner.

I en udtalelse på sociale medier skriver PAG, at New South Wales bruger loven til at undertrykke lovlige politiske protester under Herzogs besøg.

Tidligt mandag vil PAG indbringe delstatens brug af Major Events Act for en domstol, skriver ABC.

Isaac Herzog skal under besøget mødes med familiemedlemmer til ofrene for skyderiet ved Bondi Beach. 15 personer mistede livet, da de blev beskudt under et jødisk Hanukkah-arrangement ved stranden.

Israels præsident skal desuden mødes med medlemmer af det jødiske samfund i Australien.

/ritzau/

Det danske bidrag til det europæiske agentur for grænse- og kystbevogtning - også kaldet Frontex - kommer i 2027 til at bestå af fly, helikopter og patruljebåde.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Beskyttelse af EU's ydre grænser er også en beskyttelse af Danmark, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

- Hver måned krydser titusindvis af migranter EU's ydre grænser ulovligt. Et stærkt Frontex er derfor et solidt værn mod den irregulære migration, der også rammer Danmark, hvis vi ikke forhindrer, at kyniske menneskesmuglere sender migranter på en farefuld rejse over Middelhavet, siger Stoklund i pressemeddelelsen.

Ifølge ministeriet har Frontex især behov for "flyvende og sejlende bidrag". Det betyder blandt andet, at Danmark forlænger et patruljebådsbidrag frem til ultimo januar 2028, og at der vil være flybidrag både fra Hjemmeværnet og Forsvaret.

Desuden vil Danmark igen bidrage med et køretøj med termisk observationsudstyr.

Der er altså tale om lignende bidrag som i 2026 og tidligere år. Bidraget til Frontex bliver som regel altid meldt ud i god tid, så Frontex ved, hvad det kan forvente af bidrag det næste år.

Presset på de ydre grænser er stort, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

- Derfor er der brug for, at vi står sammen i Europa om vores fælles sikkerhed. Det er en prioritet for regeringen, og derfor er jeg glad for, at Danmark kan bidrage med nogle af de højt efterspurgte kapaciteter til Frontex, siger forsvarsministeren i pressemeddelelsen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) konstaterer, at "irregulær migration og beskyttelsen af vores ydre grænser kræver fælles løsninger og er et fælles ansvar".

Frontex spiller en vigtig rolle i kampen mod menneskesmugling, mener han.

- Når Danmark bidrager markant til Frontex, er det fordi, at vi tager vores ansvar for Europas sikkerhed og stabilitet på os, siger Løkke.

/ritzau/

Den amerikanske sanger Brad Arnold fra rockbandet 3 Doors Down er død efter længere tids sygdom. Han blev 47 år.

Det meddeler rockbandet i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AP.

3 Doors Down var især store omkring årtusindeskiftet, hvor bandets debutalbum, "The Better Life", blev solgt i seks millioner eksemplarer.

Brad Arnold, der skrev bandets sange, sagde sidste år, at han havde fået diagnosticeret nyrekræft.

Han annoncerede kræftdiagnosen i maj 2025, hvor han også fortalte, at kræften havde spredt sig til lungerne.

Sygdommen betød, at 3 Doors Down var nødsaget til at aflyse en planlagt sommerturné.

Brad Arnold sov ind lørdag, mens han var omgivet af sine nærmeste, skriver bandet.

3 Doors Down blev dannet i 1995 i den amerikanske delstat Mississippi. Fire år senere blev rockgruppen nomineret til en Grammy for gennembrudshittet "Kryptonite".

Sangen havde Brad Arnold skrevet som 15-årig i en matematiktime, skriver bandet i lørdagens udtalelse.

I 2003 fik bandet endnu en Grammy-nominering med sangen "When I'm Gone".

3 Doors Down udgav det seneste af bandets i alt seks albummer, "Us and the Night", i 2016.

Rockbandet spillede året efter i forbindelse med Donald Trumps første indsættelse som præsident i USA.

Arnold var ifølge avisen The New York Times stor tilhænger af Trump.

I flere år kæmpede sangeren med et stort forbrug af alkohol. Det fortalte han i 2018 til mediet The Newhampshire Union Leader.

Her nævnte Brad Arnold en turné i Japan, hvor han midtvejs gennem en uge med koncerter ikke kunne huske de første dage af ugen. Det fik ham til at indse, at han skulle stoppe.

I januar 2025 skrev Arnold ifølge The New York Times i et opslag på Instagram, at han havde været ædru i ni år.

Han efterlader sig hustruen Jennifer.

/ritzau/

Otte personer er døde efter en eksplosion på en bioteknologisk virksomhed i det nordlige Kina.

Det rapporterer det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge nyhedsbureauet AFP.

Xinhua citerede tidligere lokale myndigheder for at oplyse, at syv mennesker var døde, og én person var savnet efter eksplosionen, der fandt sted lørdag morgen lokal tid i Shanxi-provinsen.

Det tal er nu opjusteret til otte.

Xinhua har desuden rapporteret, at firmaets juridiske repræsentant er tilbageholdt af politiet.

Virksomheden ligger i Shanyin County, hvilket er omkring 400 kilometer vest for Kinas hovedstad, Beijing. Nyhedsbureauet Reuters skriver, at virksomheden hedder Jiapeng Biotechnology.

Det fremgår ikke, om der er nogen sårede.

Ifølge Xinhua er oprydningsarbejdet i gang, og journalister har set mørkegul røg stige op fra stedet.

Myndighederne har nedsat et team til at undersøge årsagen til eksplosionen, lyder det videre.

Arbejdsulykker er ifølge AFP almindelige i Kina på grund af slappe sikkerhedsstandarder.

I slutningen af januar førte en eksplosion på stålfabrikken Baogang United Steel i den nærliggende provins Indre Mongoliet til mindst ni dødsfald.

84 blev desuden såret, hvoraf fem var alvorlige tilfælde. Alle sårede var i stabil tilstand efter eksplosionen, rapporterede den statslige kinesiske tv-station CCTV.

Tidlige undersøgelser viste ifølge AFP, at eksplosionen stammede fra en 650 kubikmeter stor vand- og damptank.

Efter eksplosionen viste optagelser på sociale medier sammenstyrtede lofter og murbrokker på fabrikken, enorme røgskyer i luften samt brandbiler på stedet.

Flere kilometer væk lød det fra beboere, at eksplosionen rystede deres hjem og knuste vinduer.

En anden eksplosion på en fyrværkerifabrik i Hunan-provinsen i det centrale Kina dræbte i juni ni mennesker og sårede 26 andre.

I 2015 førte eksplosioner på lagre med brandfarlige kemikalier i havnebyen Tianjin til mere end 170 dødsfald, mens 700 blev såret.

/ritzau/

Den amerikanske sanger Brad Arnold fra rockbandet 3 Doors Down er død efter længere tids sygdom. Han blev 47 år.

Det meddeler rockbandet i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AP.

3 Doors Down var især store omkring årtusindeskiftet, hvor bandets debutalbum, "The Better Life", blev solgt i seks millioner eksemplarer.

Brad Arnold, der skrev bandets sange, sagde sidste år, at han havde fået diagnosticeret nyrekræft.

Han annoncerede kræftdiagnosen i maj 2025, hvor han også fortalte, at kræften havde spredt sig til lungerne.

Sygdommen betød, at 3 Doors Down var nødsaget til at aflyse en planlagt sommerturné.

Brad Arnold sov ind lørdag, mens han var omgivet af sine nærmeste, skriver bandet.

3 Doors Down blev dannet i 1995 i den amerikanske delstat Mississippi. Fire år senere blev bandet nomineret til en Grammy for gennembrudshittet "Kryptonite".

Sangen havde Brad Arnold skrevet som 15-årig i en matematiktime, skriver bandet i lørdagens udtalelse.

3 Doors Down udgav det seneste af bandets i alt seks albummer, "Us and the Night", i 2016.

Rockbandet spillede året efter i forbindelse med Donald Trumps første indsættelse som præsident i USA.

/ritzau/