Amerikanske styrker har udført angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe, som forsøgte at udlægge miner og raketramper.

Det melder USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid i en udtalelse.

- USA's Centralkommando fortsætter med at forsvare vores styrker, samtidig med at vi udviser tilbageholdenhed under den igangværende våbenhvile, lyder det fra Tim Hawkins, der er talsmand for Centcom.

Angrebene omtales som defensive, og det lyder i udtalelsen, at de var designet til "at beskytte vores soldater mod trusler fra iranske styrker".

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Det skabte forhåbninger om en snarlig aftale, da USA's præsident, Donald Trump, lørdag sagde, at en diplomatisk rammeaftale - et aftalememorandum - stort set var forhandlet på plads.

Samme melding lød fra Esmail Baghaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, til The New York Times.

Men mandag lød det fra Irans udenrigsministerium, at en egentlig aftale ikke var lige på trapperne.

Irans topforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, ankom mandag til Qatar som led i en diplomatisk proces med USA, skrev iranske statsmedier ifølge AFP.

/ritzau/

Senegals præsident har mandag udpeget økonom Ahmadou Al Aminou Lo som landets nye premierminister.

Det fremgår af en erklæring fra præsident Bassirou Diomaye Faye.

Det sker, efter at præsidenten fredag til manges overraskelse fyrede den populære Ousmane Sonko fra premierministerposten og opløste landets regering, hvilket udløste en politisk krise i landet.

Ahmadou Al Aminou Lo, som tidligere har arbejdet i Centralbanken for De Vestafrikanske Stater, BCEAO, har evnerne til at føre Senegal ud af landets gældskrise, lyder det i erklæringen fra præsidenten.

Han kender økonomiens og finansverdenens indre mekanismer, mener præsidenten.

- Senegal er et sikkert og levedygtigt land, som har til hensigt at forblive sådan, siger Lo i sin første udtalelse efter udnævnelsen.

- Dette er ikke et kursskifte, men et skifte i metoden.

Han nævner integritet, gennemsigtighed og "økonomisk og kulturel suverænitet" som de bærende værdier.

Senegal kæmper med en stor gældsbyrde svarende til 132 procent af bruttonationalproduktet.

Da Faye og Sonko kom til magten i 2024, beskyldte de den tidligere præsident Macky Salls regering for at have skjult en del af gælden.

/ritzau/AFP

Flere lande i Europa har mandag oplevet rekordhøje temperaturer, mens meteorologer advarer om ekstrem varme i Europa hele ugen.

Varm luft fra Nordafrika står bag de høje temperaturer, som normalt først ses midt på sommeren.

Både Storbritannien, Irland og Frankrig har oplevet rekordhøje varmegrader for årstiden.

Storbritanniens nationale meteorologiske institut oplyser, at der blev målt 34,8 grader i det sydvestlige London mandag. Det er den varmeste majdag nogensinde målt i landet.

- Denne varme ville være usædvanlig i Storbritannien selv midt om sommeren, for slet ikke at tale om i maj, skriver vejrtjenesten Met Office på det sociale medie X.

Forskere siger, at menneskeskabte klimaforandringer gør ekstreme vejrhændelser som hedebølger, tørke og oversvømmelser mere intense. Det fører til, at temperaturrekorder oftere bliver slået.

Klimaeksperter advarede i sidste uge den britiske regering om, at landet er bygget til et klima, som ikke længere eksisterer. Eksperterne opfordrer til at tilpasse infrastruktur som skoler og hospitaler til en varmere planet.

I 2022 steg temperaturerne i Storbritannien for første gang nogensinde til over 40 grader.

Den nationale irske vejrtjeneste har mandag målt 28,8 grader to steder i landet. Det er ligeledes rekordhøjt for maj.

På den anden side af Den Engelske Kanal oplyser vejrtjenesten Météo-France i Frankrig, at temperaturrekorder er blevet slået i flere franske byer.

De usædvanligt høje temperaturer forventes at vare frem til weekenden.

I Spanien advarer det statslige meteorologiske institut om, at ekstraordinære temperaturer for årstiden vil fortsætte over det meste af landet hele ugen.

Dele af Italien har indført restriktioner for udendørs arbejde. Lignende regler blev indført sidste år - men først fra slutningen af maj.

/ritzau/AFP

Amerikanske styrker har udført angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe, som forsøgte at udlægge miner og raketramper.

Det melder USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid i en udtalelse.

- USA's Centralkommando fortsætter med at forsvare vores styrker, samtidig med at vi udviser tilbageholdenhed under den igangværende våbenhvile, lyder det fra Tim Hawkins, der er talsmand for Centcom.

Angrebene omtales som defensive, og det lyder i udtalelsen, at de var designet til "at beskytte vores soldater mod trusler fra iranske styrker".

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april.

/ritzau/

Amerikanske styrker har udført angreb i det sydlige Iran i det, der betegnes som selvforsvar.

Det oplyser USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Der er udført angreb mod raketramper og iranske skibe, som forsøgte at udlægge miner, lyder det ifølge Reuters fra Centcom.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april.

/ritzau/

Et oprør blandt indsatte i Venezuela, som anklager personale i fængslet Barinas for tortur, fortsatte mandag.

Det sker på trods af, at fængselsdirektøren, som de indsatte har beskyldt for at have beordret overgreb mod dem, er blevet fyret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Barinas-fængslet ligger i det vestlige Venezuela, omkring 500 kilometer fra hovedstaden Caracas.

Søndag overtog hundredvis af indsatte kontrollen med fængslet, hvor de demonstrerede på taget af en af fængslets bygninger.

De kunne blandt andet høres råbe "ikke mere tortur", berettede AFP's journalister.

Her stablede de madrasser, som der var blevet sat ild til, mens de krævede, at fængselsdirektør Elvis Macuare Guerrero blev afsat.

Mandag bekræfter en embedsmand til AFP, at direktøren – som kun sad på posten i en uge – er blevet afskediget som følge af urolighederne.

Den venezuelanske ngo Observatorio Venezolano de Prisiones (OVP) siger, at direktøren i sin korte tid som leder nåede at implementere det, organisationen kalder et terrorregime med tæsk, tortur og voldelige ransagninger.

Indsattes ejendele er under ransagninger blevet ødelagt i deres celler, lyder det blandt andet fra OVP.

Mandag har en gruppe indsatte igen været samlet på fængslets tag, mens mæglere har forsøgt at overtale dem til at komme ned.

OVP oplyser, at en række indsatte desuden er blevet sendt i busser afsted til andre fængselsfaciliteter - det gælder blandt andet 100 kvindelige indsatte.

Aktivister har i årevis kritiseret overbelægning, begrænset adgang til mad og mangel på lægehjælp i venezuelanske fængsler samt det, de beskriver som systematiske menneskerettighedskrænkelser.

I april bekræftede landets regering, at fem personer havde mistet livet under et oprør i et højsikkerhedsfængsel nær Caracas.

/ritzau/

Et oprør blandt indsatte i Venezuela, som anklager personale i fængslet Barinas for tortur, fortsatte mandag.

Det sker på trods af, at fængselsdirektøren, som de indsatte har beskyldt for at have beordret overgreb mod dem, er blevet fyret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Barinas-fængslet ligger i det vestlige Venezuela, omkring 500 kilometer fra hovedstaden Caracas.

Søndag overtog hundredvis af indsatte kontrollen med fængslet, hvor de demonstrerede på taget af en af fængslets bygninger.

De kunne blandt andet høres råbe "ikke mere tortur", berettede AFP's journalister.

Her stablede de madrasser, som der var blevet sat ild til, mens de krævede, at fængselsdirektør Elvis Macuare Guerrero blev afsat.

Mandag bekræfter en embedsmand til AFP, at direktøren – som kun sad på posten i en uge – er blevet afskediget som følge af urolighederne.

Den venezuelanske ngo Observatorio Venezolano de Prisiones (OVP) siger, at direktøren i sin korte tid som leder nåede at implementere det, organisationen kalder et terrorregime med tæsk, tortur og voldelige ransagninger.

Indsattes ejendele er under ransagninger blevet ødelagt i deres celler, lyder det blandt andet fra OVP.

/ritzau/

Canadas premierminister, Mark Carney, advarer landets olierige provins Alberta mod at løsrive sig og sammenligner planerne med Storbritanniens exit af EU.

Han kalder planerne om løsrivelse for farlige og siger, at folk sandsynligvis ikke forstår konsekvenserne af deres stemme.

Et borgerforslag om Albertas løsrivelse i begyndelsen af året fik mere end 300.000 underskrifter. Det er ifølge lovgivningen i provinsen nok til at tvinge en afstemning om at forlade Canada igennem.

Mark Carney var chef for Bank of England i 2016, da Storbritannien stemte for at forlade EU. Han stod i spidsen for den britiske centralbank, mens briterne navigerede gennem den komplekse proces med at træde ud af unionen.

Briterne var dengang ikke klar over de fulde konsekvenser ved at stemme ja til brexit, mener Carney.

- Jeg så på nært hold, hvad der skete i Storbritannien, da holdningen var: Stem for dette, det bliver let, og så forhandler vi bagefter, siger Carney til journalister i Canadas hovedstad, Ottawa.

- Ti år senere forsøger de stadig at rette op på noget, som folk ikke troede, de stemte for, men som de endte med at få, tilføjer Carney.

En dommer i Alberta har indtil videre sat processen om løsrivelse fra Canada på pause.

Dommeren har fastslået, at borgerinitiativet er ugyldigt, fordi man ikke har konsulteret det oprindelige folk, hvis rettigheder kan blive truet, hvis provinsen løsriver sig fra Canada.

Albertas konservative premierminister, Danielle Smith, har kaldt dommerens afgørelse for fejlagtig.

Hun planlægger at fortsætte med sin egen folkeafstemning ved at formulere spørgsmålet om løsrivelse på en måde, der ikke går imod dommerens kendelse.

Meningsmålinger viser, at omkring 30 procent af Albertas fem millioner indbyggere støtter uafhængighed — det højeste niveau nogensinde.

En potentiel afstemning i Alberta vil være første gang siden 1995, at vælgere i en canadisk provins skal tage stilling til spørgsmålet om uafhængighed.

Dengang var en afstemning meget tæt på at sikre afhængighed til provinsen Quebec. 49,4 procent af vælgerne ønskede løsrivelse, mens 50,6 procent stemte for at forblive en del af Canada.

/ritzau/AFP

Tirsdag forventes de fleste S-togslinjer at køre med "stærkt reduceret drift" hele døgnet.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

Mandag omkring klokken 22.15 er det endnu ikke oplyst, hvordan S-togene kommer til at køre tirsdag.

- Der vil komme mere information om tirsdagens kørsel løbende. Vi opfordrer til at følge med her på siden, skriver DSB.

Ændringerne tirsdag skyldes en fejl på kørestrømsanlægget ved Københavns Hovedbanegård.

På det sociale medie X oplyser Banedanmark ligeledes, at S-togene vil være påvirkede tirsdag.

- Vi er i fuld gang med at reparere kørestrømsanlægget på S-banen mellem København H og Vesterport. Arbejdet er kompliceret, så trafikken på S-banen er reduceret kraftigt på flere linjer i morgen, lyder det fra Banedanmark på X.

Det oplyses ikke, hvornår fejlen ventes at være udbedret.

Fejlen har mandag også givet forsinkelser og ændringer på S-togslinjerne A, B og C.

Mandag har linje A og B kørt med forsinkelser i begge retninger, mens linje C har kørt med forsinkelser mellem Frederikssund og Valby og igen mellem Hellerup og Klampenborg.

/ritzau/

Københavns Politi undersøger mandag aften en kraftig eksplosion på Amager.

Det oplyser vagtchef Dyre Sønnichsen fra Københavns Politi til Ritzau.

- Lad os bare sige det sådan, at det her ikke er en normal hændelse, og derfor bruger vi de ressourcer og den tid, der skal til, for at være helt sikre på, hvad det er, vi står med, siger han.

Vagtchefen oplyser, at man blandt andet har tilkaldt kriminalteknikere og ammunitionsrydningstjenesten, EOD.

- De er i fuld gang med at arbejde, så vi venter på et svar fra dem. Lige nu ved vi stadig ikke, hvad der har forårsaget denne her eksplosion, siger Dyre Sønnichsen.

Eksplosionen har fundet sted på Kurvemagerstien på Amager, og en 31-årig mand er kommet alvorligt til skade.

På meddelelsestjenesten Politi Update har Københavns Politi oplyst, at eksplosionen fandt sted omkring klokken 18.00.

- Der er dog ikke grund til bekymring for borgere i området, lyder det på Politi Update.

/ritzau/

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har beordret landets militær til at intensivere angrebene i Libanon.

Det siger Netanyahu i en video på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Netanyahu skal angrebene "knuse" Hizbollah, som Netanyahu anklager for at angribe israelske soldater med droner.

- Jeg har beordret en endnu større acceleration af vores operationer, siger premierministeren i videoen og tilføjer:

- Det er rigtigt, at de angriber os med droner, herunder fiberoptiske droner, men vi har hold, der arbejder på modsvar. Vi vil intensivere vores angreb og øge vores ildkraft, og vi vil knuse dem.

Søndag kostede israelske angreb mindst 11 mennesker livet i Libanon, heriblandt seks kvinder og et barn.

Det meddelte libanesiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebene ramte Libanon, både før og efter at Israels militær udsendte et evakueringsvarsel for ti landsbyer i syd og øst. Det skrev libanesiske medier.

Også den militante Hizbollah-bevægelse affyrede samme dag raketter fra det sydlige Libanon over grænsen mod Israel.

De fortsatte angreb sker på trods af en våbenhvile, der begyndte 17. april, og som siden er blevet forlænget.

Ifølge libanesiske myndigheder er mere end 3100 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i landet siden begyndelsen af marts.

Herunder 123 sundhedspersoner, mere end 210 børn og knap 300 kvinder, oplyser sundhedsministeriet i landet ifølge Reuters.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er flere hospitaler i den sydlige del af Libanon ligeledes blevet ødelagt eller helt sat ud af drift på grund af israelske angreb, skriver nyhedsbureauet.

Samtidig melder israelske myndigheder, at 23 israelske soldater er blevet dræbt.

/ritzau/

Rusland opfordrer mandag udenlandske borgere og diplomater til at forlade Ukraines hovedstad, Kyiv, forud for nye angreb mod byen.

Det skriver det russiske udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Angrebene vil være rettet mod både beslutningscentre og kommandoposter, skriver ministeriet og tilføjer:

- Vi varsler udenlandske borgere, herunder personalet ved diplomatiske missioner og internationale organisationer, om at forlade byen så hurtigt som muligt.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har også opfordret sin amerikanske kollega, Marco Rubio, til at evakuere diplomater fra den amerikanske ambassade i Kyiv.

Det er foregået over en telefonsamtale, oplyser det russiske udenrigsministerium i en udtalelse ifølge AFP.

- Sergej Lavrov henledte opmærksomheden på en erklæring fra det russiske udenrigsministerium fra den 25. maj, hvor det blev anbefalet, at USA sammen med andre stater med missioner i Kyiv sikrer evakueringen af deres diplomatiske personale og andre borgere fra den ukrainske hovedstad, lyder det i udtalelsen ifølge AFP.

Samtalen mellem de to udenrigsministre er ikke bekræftet fra amerikansk side.

Meldingen fra Rusland kommer, efter at Rusland natten til søndag udførte et omfattende angreb mod hovedstaden.

Her blev mindst fire personer dræbt og adskillige såret i russiske drone- og missilangreb ifølge ukrainske myndigheder.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev søndag i et opslag på X, at Rusland havde angrebet Ukraine med omkring 90 missiler og 600 droner, herunder et hypersonisk missil af typen Oresjnik.

Rusland har to gange tidligere angrebet Ukraine med et Oresjnik-missil, siden krigen begyndte i februar 2022.

Søndag formiddag bekræftede den russiske hær ifølge nyhedsbureauet AFP, at Rusland havde angrebet Ukraine med blandt andet et Oresjnik-missil.

Det russiske forsvarsministerium oplyste desuden til nyhedsbureauet Interfax, at angrebet blev udført mod ukrainske militæranlæg og var gengældelse for angreb mod civile mål i Rusland, skriver Reuters.

Brugen af Oresjnik-missilet og omfanget af det russiske angreb fik flere europæiske ledere til at fordømme angrebet, som blev beskrevet som en eskalering.

- At Moskva angiveligt bruger ballistiske Oresjnik-missiler med mellemlang rækkevidde – systemer, der er designet til at bære atomsprænghoveder – er en politisk skræmmekampagne og et uansvarligt nuklear-brinkmanship, lød det i et opslag på X fra EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for en kommentar.

/ritzau/

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har beordret landets militær til at intensivere angrebene i Libanon.

Det siger Netanyahu i en video på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Netanyahu skal angrebene "knuse" Hizbollah, som Netanyahu anklager for at angribe israelske soldater med droner.

- Jeg har beordret en endnu større acceleration af vores operationer, siger premierministeren i videoen og tilføjer:

- Det er rigtigt, at de angriber os med droner, herunder fiberoptiske droner, men vi har hold, der arbejder på modsvar. Vi vil intensivere vores angreb og øge vores ildkraft, og vi vil knuse dem.

Søndag kostede israelske angreb mindst 11 mennesker livet i Libanon, heriblandt seks kvinder og et barn.

Det meddelte libanesiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebene ramte Libanon, både før og efter at Israels militær udsendte et evakueringsvarsel for ti landsbyer i syd og øst. Det skrev libanesiske medier.

Også den militante Hizbollah-bevægelse affyrede samme dag raketter fra det sydlige Libanon over grænsen mod Israel.

De fortsatte angreb sker på trods af en våbenhvile, der begyndte 17. april, og som siden er blevet forlænget.

/ritzau/

En spansk statsborger, der har været passager på krydstogtskibet MV "Hondius", er testet positiv for hantavirus.

Det oplyser det spanske sundhedsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Personen har siden evakueringen fra skibet tidligere på måneden været i karantæne på Gómez Ulla-militærhospitalet i Madrid.

Det er den anden spanske passager, som er blevet testet positiv for hantavirus.

Den spanske statsborger er blevet indlagt på en isolationsafdeling på militærhospitalet, hvor yderligere 12 spaniere er i karantæne.

I Spanien skal personer, der har været om bord på krydstogtskibet, være i karantæne i 42 dage.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler netop karantæne i 42 dage med daglige lægetjek.

Hvert land bestemmer selv, hvordan man håndterer passagerer fra skibet, herunder også hvor længe de skal være i karantæne.

I begyndelsen af maj blev det meldt ud, at tre personer om bord på MV "Hondius" formentlig var døde af hantavirus.

Efterfølgende er der konstateret flere smittetilfælde blandt passagerer på skibet, som i april satte kursen fra Argentina mod Kap Verde.

I alt var der knap 150 personer om bord fra 23 forskellige lande.

Forud for meldingen om den spanske passager var der ifølge nyhedsbureauet AFP konstateret 12 positive smittetilfælde i udbruddet.

Blandt de smittede er også de tre personer, som er afgået ved døden. Der er tale om et hollandsk ægtepar og en tysk kvinde.

Siden 2. maj har der ikke været konstateret nogen dødsfald blandt passagerer fra skibet.

De hyppigste symptomer på hantavirus er feber, hovedpine, smerter i lænden, kvalme og opkastninger. Hos børn er forløbet ofte mildere end hos voksne.

Der findes ingen specifik behandling mod hantavirus.

Sundhedsmyndigheder har dog understreget, at risikoen for den globale folkesundhed er lav og afvist sammenligninger med covid-19-pandemien.

/ritzau/

Efter flere måneder uden internet har Irans præsident, Masoud Pezeshkian, beordret en åbning af den internationale internetadgang i landet.

Det skriver iranske statsmedier ifølge Reuters.

De fleste iranere har ifølge internetobservatøren NetBlocks ikke haft adgang til internationale netsider i 87 dage i streg, da kun få har adgang til dyre og avancerede VPN'er, der kan omgå restriktionerne.

En VPN-forbindelse kan blandt andet bruges til at omgå geografiske blokeringer på hjemmesider.

Det er endnu ikke klart, hvornår adgangen til det internationale net i landet reelt vil blive åbnet.

Myndighederne i landet lukkede oprindeligt internettet fra den 8. januar som et svar på landsdækkende protester mod regeringen. Internetforbindelsen blev gradvist genetableret i februar, før en ny nedlukning startede efter USA og Israel angreb Iran den 28. februar.

Fire personer, herunder to udlændinge, blev i april anholdt i Iran og anklaget for spionage og at have importeret udstyr til satellitbaseret internet, såsom Starlink.

Det skrev det iranske nyhedsbureau Tasnim.

Nationaliteten på de to udlændinge blev ikke oplyst.

Siden krigen begyndte, er hundredvis af iranere ifølge nyhedsbureauet blevet anholdt for at "samarbejde med fjendtlige stater".

Starlink er et system af satellitter, som SpaceX har opsendt for at kunne levere internettjenester til også fjerntliggende områder på Jorden.

Under de massive demonstrationer i Iran var der ubekræftede meldinger om, at Elon Musk-selskabet SpaceX tilbød iranske brugere gratis Starlink-abonnement.

Det skrev Bloomberg dengang.

En Starlink-modtager kan dog koste flere tusinde kroner og er ulovlig i landet.

Amnesty International oplyste i marts til AFP, at organisationen havde modtaget flere rapporter om razziaer og anholdelse af personer med Starlink-udstyr.

Selv uden nedlukningen af internettet i landet er den internationale internetadgang stærkt begrænset gennem censur af mange hjemmesider.

/ritzau/Reuters

En spansk statsborger, der har været passager om bord på krydstogtskibet MV "Hondius", er testet positiv for hantavirus.

Det oplyser det spanske sundhedsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Personen har siden evakueringen fra skibet tidligere på måneden været i karantæne på Gómez Ulla-militærhospitalet i Madrid.

Det er den anden spanske passager, som er blevet testet positiv for hantavirus.

Den spanske statsborger er blevet indlagt på en isolationsafdeling på militærhospitalet, hvor yderligere 12 spaniere er i karantæne.

I Spanien skal personer, der har været om bord på krydstogtskibet, være i karantæne i 42 dage.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler netop karantæne i 42 dage med daglige lægetjek.

Hvert land bestemmer selv, hvordan man håndterer passagerer fra skibet, herunder også hvor længe de skal være i karantæne.

/ritzau/