Det giver ikke mening, at Iran fortsætter fredsforhandlingerne med USA, efter at Israel søndag har angrebet Beiruts sydlige forstæder.

Sådan lyder det søndag fra den iranske chefforhandler Mohammad Bagher Ghalibaf.

Meldingen kommer, efter at Libanons civilforsvarsagentur har meldt, at et israelsk angreb har dræbt mindst tre mennesker.

Imens har Israels militær meddelt, at det gik efter den Iran-allierede Hizbollah-milits.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Zionisternes angreb mod Dahieh (sydlig forstad i Beirut, red.) viste endnu en gang, at USA enten mangler viljen til at gennemføre sine forpligtelser eller mangler evnen til at gøre det, skriver Ghalibaf i et opslag på X.

- Hvis I ikke har viljen eller evnen til at opfylde jeres forpligtelser, så er der ingen mening i at tale om at fortsætte ad denne vej, tilføjer han.

Tidligere søndag sagde en unavngiven kilde til Reuters, at forhandlere fra Qatar var fløjet til den iranske hovedstad, Teheran, som led i bestræbelserne på at færdiggøre en aftale, der skal afslutte krigen mellem Iran og USA.

Iran og USA forhandler om et såkaldt aftalememorandum, som skal fastsætte en politisk ramme for at nå videre frem mod en mere detaljeret aftale.

USA's præsident, Donald Trump, der søndag fylder 80 år, kritiserer i et opslag på det sociale medie Truth Social det israelske angreb på Beirut.

- Angrebet på Beirut denne morgen burde ikke have fundet sted, især ikke på en særlig dag, hvor vi er så tæt på en fredsaftale med Iran, skriver han på sit sociale medie.

Trump siger, at Israel har ret til selvforsvar, men at det israelske angreb var et modsvar på et ganske lille angreb, og at det er vigtigt ikke "at forstyrre denne vigtige proces".

- Vi er meget tæt på en aftale, der vil bringe fred til regionen, heriblandt til Libanon, og alle parter bør holde sig tilbage, skriver Trump.

- Der bør ikke være nogen angreb fra Israel noget sted i Libanon, fortsætter præsidenten.

Iran har endnu ikke truffet en endelig beslutning om rammeaftalen, og de politiske, juridiske og tekniske dele bliver fortsat gennemgået.

Det meldte nyhedsbureauet Fars, der citerede en unavngiven informeret kilde, ifølge Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie, Truth Social, lørdag, at det er planlagt, at en aftale med Iran skal underskrives søndag.

Meldingen fra Trump var umiddelbart i modstrid med en iransk udmelding, som var kommet tidligere på dagen.

Her lød det fra Irans udenrigsministerium, at en aftale ikke vil blive underskrevet denne weekend.

De amerikanske og israelske angreb på Iran 28. februar blev begyndelsen på en indtil videre tre en halv måned lang krig.

I forbindelse hermed er konflikten mellem Israel og Hizbollah blusset op igen.

Tusindvis er blevet dræbt, hovedsageligt i Iran og Libanon, og globale energipriser er steget markant.

/ritzau/

Den schweiziske befolkning siger ganske klart nej til et forslag om at sætte et loft på befolkningen til ti millioner.

Det viser foreløbige resultater fra søndagens folkeafstemning ifølge det schweiziske medie SRF.

Her sættes andelen af ja-stemmer søndag eftermiddag til 46,4 procent, mens andelen af nej-stemmer er 53,6 procent. Samtidig står det klart, at der ikke kan opnås flertal blandt Schweiz' kantoner, hvilket var et krav, skriver SRF.

Forslaget, som også har skabt international debat, lød, at Schweiz' befolkningstal skal begrænses til under ti millioner frem til 2050.

I øjeblikket bor der 9,1 millioner mennesker i Schweiz, der størrelsesmæssigt er lidt mindre end Danmark.

Hvis forslaget var blevet vedtaget, skulle myndighederne have begyndt at begrænse indvandringen, så snart befolkningstallet overstiger 9,5 millioner. Det anses for at være sandsynligt i 2030'erne.

Det kunne ske blandt andet ved at bremse tildeling af asyl og familiesammenføring.

Hvis befolkningen alligevel var nået op på ti millioner inden 2050, skulle Schweiz have opsagt aftalen med EU om fri bevægelighed for personer.

Forslaget blev fremsat af det nationalkonservative parti Schweizisk Folkeparti (SVP), som er både immigrations- og EU-kritisk.

Urs Bieri fra målingsselskabet har forklaret søndagens resultater til nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at der ganske vist er en udbredt bekymring blandt schweizerne angående befolkningstilvæksten.

Men folk var ikke overbeviste om, at "Keine 10-Millionen"- initiativet, som forslaget om befolkningsloftet hedder, var gennemtænkt, og der var bekymring for, om konsekvenserne ville være omfattende.

- Vælgerne var bekymrede for negative konsekvenser for Schweiz' forhold til EU og for arbejdsmarkedet, siger Bieri til Reuters.

- Folk var også bekymrede for ting som, om der var nok pleje- og sundhedsansatte. Der var også en følelse af, at i det aktuelle internationale miljø er det ikke smart for et lille land at gøre sådan noget, fortsætter han.

/ritzau/

Mindst seks mennesker er blevet dræbt, i forbindelse med at to helikoptere er kollideret i luften i den vestlige del af storbyen Rio de Janeiro i Brasilien.

Det oplyser brasiliansk brandvæsen søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Meldingerne indikerer, at helikopterne kolliderede i luften og styrtede ned på en parkeringsplads tilhørende en elbilforhandler, står der i en pressemeddelelse.

Herefter gik der ifølge meddelelsen ild i mindst 20 køretøjer. Ifølge det brasilianske medie O Globo var det den ene af helikopterne, der faldt ned på en parkeringsplads.

- Mindst seks dødsfald er blevet bekræftet, står der i meddelelsen.

/ritzau/

Den schweiziske befolkning siger ganske klart nej til et forslag om at sætte et loft på befolkningen til ti millioner.

Det viser foreløbige resultater fra søndagens folkeafstemning ifølge det schweiziske medie SRF.

Her sættes andelen af ja-stemmer klokken 16 til 46,4 procent, mens andelen af nej-stemmer er 53,6 procent.

Forslaget, som også har skabt international debat, lød, at Schweiz' befolkningstal skal begrænses til under 10 millioner frem til 2050.

I øjeblikket bor der 9,1 millioner mennesker i Schweiz, der størrelsesmæssigt er lidt mindre end Danmark.

Hvis forslaget var blevet vedtaget, skulle myndighederne have begyndt at begrænse indvandringen, så snart befolkningstallet overstiger 9,5 millioner. Det anses for at være sandsynligt i 2030'erne.

Det kunne ske blandt andet ved at bremse tildeling af asyl og familiesammenføring.

Hvis befolkningen alligevel var nået op på ti millioner inden 2050, skulle Schweiz have opsagt aftalen med EU om fri bevægelighed for personer.

Forslaget blev fremsat af det nationalkonservative parti Schweizisk Folkeparti (SVP).

/ritzau/

Det giver ikke mening, at Iran fortsætter fredsforhandlingerne med USA, efter at Israel søndag har angrebet Beiruts sydlige forstæder.

Sådan lyder det søndag fra den iranske chefforhandler Mohammad Bagher Ghalibaf.

Meldingen kommer, efter at Libanons civilforsvarsagentur har meldt, at et israelsk angreb har dræbt mindst tre mennesker.

Imens har Israels militær meddelt, at det gik efter den Iran-allierede Hizbollah-milits.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Zionisternes aggression mod Dahieh (sydlig forstad i Beirut, red.) viste endnu en gang, at USA enten mangler viljen til at gennemføre sine forpligtelser eller mangler evnen til at gøre det, skriver Ghalibaf i et opslag på X.

- Hvis I ikke har viljen eller evnen til at opfylde jeres forpligtelser, så er der ingen mening i at tale om at fortsætte ad denne vej, tilføjer han.

Tidligere søndag sagde en unavngiven kilde til Reuters, at forhandlere fra Qatar var fløjet til den iranske hovedstad, Teheran, som del af bestræbelserne på at færdiggøre en aftale, der skal afslutte krigen mellem Iran og USA.

Iran og USA forhandler om et såkaldt aftalememorandum, som skal fastsætte en politisk ramme for at nå videre frem mod en mere detaljeret aftale.

Iran har endnu ikke truffet en endelig beslutning om rammeaftalen, og de politiske, juridiske og tekniske dele bliver fortsat gennemgået.

Det meldte nyhedsbureauet Fars, der citerede en unavngiven informeret kilde, ifølge Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie, Truth Social, lørdag, at det er planlagt, at en aftale med Iran skal underskrives søndag.

Meldingen fra Trump var umiddelbart i modstrid med en iransk udmelding, som var kommet tidligere på dagen.

Her lød det fra Irans udenrigsministerium, at en aftale ikke vil blive underskrevet denne weekend.

De amerikanske og israelske angreb på Iran 28. februar blev begyndelsen på en indtil videre tre en halv måned lang krig.

I forbindelse hermed er konflikten mellem Israel og Hizbollah.

Tusindvis er blevet dræbt, hovedsageligt i Iran og Libanon, og globale energipriser er steget markant.

/ritzau/

Da amerikanske politifolk i august sidste år landede i Københavns Lufthavn med en efterlyst dansk statsborger, handlede det om, at han skulle have hvidvasket næsten 12 millioner kroner og svindlet med moms for mere end to millioner.

I månederne siden har den 31-årige mand været varetægtsfængslet af Retten i Herning, fordi der er risiko for, at han vil stikke af.

Årsagen er mandens rejselyst.

Da den oprindelige sag skulle afgøres i Herning i 2023, var han nemlig rejst til Dubai, og siden gik turen til Florida i USA.

På fredag bliver han kørt fra et arresthus til retten for at få en afgørelse i sagen, og det viser sig, at bunken af kriminelle forhold i mellemtiden er vokset dramatisk.

Hos anklagemyndigheden har man lagt 153 millioner kroner oveni, når det gælder hvidvask - altså de særlige manøvrer, som handler om at skjule, at penge stammer fra lovovertrædelser.

Det fremgår af et dokument, som National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, har givet Ritzau aktindsigt i.

Der er lagt op til, at den 31-årige foran en dommer vil erkende sig skyldig, og at han vil besvare spørgsmål fra anklagere fra både Midt- og Vestjyllands Politi og NSK.

I den såkaldte retsmødebegæring nævnes kriminelle aktiviteter i regi af fem selskaber med adresser i Måløv, Randers, Kjellerup, Taastrup og Græsted.

Her skal forretningsmanden have modtaget millioner af kroner, som han derefter forsøgte at vaske hvide.

Også bedrageri mod Skattestyrelsen er nævnt. Det samme gælder brug af falske fuldmagter, så han kunne købe varer hos motorsports-forretninger i Sverige og Tyskland.

I august sidste år kunne TV Midtvest fra et retsmøde rapportere om nogle af beviserne.

For eksempel at samme stavefejl gik igen i en stribe falske fakturaer. Og at erhvervsmanden var i kontakt med en bilist, der ved landegrænsen blev snuppet med 52.000 euro under sædet.

/ritzau/

Partiformand Pia Olsen Dyhr står fortsat stærkt i SF, selv om flere de seneste dage har rettet massiv kritik mod ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver.

Det vurderer Erik Holstein, der er politisk kommentator hos Altinget.

- Det er en ekstremt dårlig start for hende som minister, og timingen før Folkemødet, hvor sagen eksploderer, er helt uforståelig dårlig. Men Pia Olsen Dyhr står stadigvæk rigtigt stærkt i partiet, siger han.

Han hæfter sig ved, at der ikke er folketingsmedlemmer blandt de SF'ere, der har kritiseret eller trukket sig fra partiet.

I sidste uge kunne Politiken berette, at rådgiveren, som Olsen Dyhr havde ansat i Økonomi- og Indenrigsministeriet, for seks år siden var blevet fyret i SF efter flere krænkelsessager.

Det vakte kritik fra blandt andre SF-rådmand på Frederiksberg Lotte Koefoed, der fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af rådgiveren.

Lørdag trak Thomas Nystrøm sig så fra stillingen. Han skrev i et opslag på Facebook, at "sagen er kommet til at stå i vejen for, at vi kan tale politik".

Selv om sagen har været altoverskyggende de seneste dage, vil den ikke trække lange, mørke tråde efter Pia Olsen Dyhr og partiet, lyder det fra Erik Holstein.

- Det er meget sandsynligt, at SF får et klart vælgerdyk næste gang, der kommer en meningsmåling. Det er jo næsten uundgåeligt.

- Men når vi kommer ind i efteråret, og vi skal til at tale finanslov og spørgsmål om forskellige velfærdsforbedringer, der vil betyde noget for vælgerne, så jeg tror jeg ikke, at sagen kan ses i vælgeropbakningen til SF, siger den politiske kommentator.

Pia Olsen Dyhr har over for pressen forsvaret ansættelsen af Nystrøm med, at der var gået seks år, og at han har undskyldt og ændret adfærd.

I et lukket medlemsforum på Facebook skrev partiformanden lørdag aften, efter at Nystrøm havde trukket sig, at hun "ønskede at stille med det stærkeste hold".

- Jeg synes, vi er et svært sted lige nu. Men jeg har tiltro til, at vi kan det, hvis vi vælger det, skrev hun yderligere.

At den nyansatte særlige rådgiver selv trækker sig, er ifølge Erik Holstein "det bedst mulige udfald" i en kompleks sag.

Alternativt skulle Olsen Dyhr selv have fyret rådgiveren og dermed ændret mening offentligt.

- Det havde givet indtrykket af en svag formand, siger Erik Holstein.

/ritzau/

Da amerikanske politifolk i august sidste år landede i Københavns Lufthavn med en efterlyst dansk statsborger, handlede det om, at han skulle have hvidvasket næsten 12 millioner kroner og svindlet med moms for mere end to millioner.

I månederne siden har den 31-årige mand været varetægtsfængslet af Retten i Herning, fordi der er risiko for, at han vil stikke af.

Årsagen er mandens rejselyst.

Da den oprindelige sag skulle afgøres i Herning i 2023, var han nemlig rejst til Dubai, og siden gik turen til Florida i USA.

På fredag bliver han kørt fra et arresthus til retten for at få en afgørelse i sagen, og det viser sig, at bunken af kriminelle forhold i mellemtiden er vokset dramatisk.

Hos anklagemyndigheden har man lagt 153 millioner kroner oveni, når det gælder hvidvask - altså de særlige manøvrer, som handler om at skjule, at penge stammer fra lovovertrædelser.

Det fremgår af et dokument, som National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, har givet Ritzau aktindsigt i.

Der er lagt op til, at den 31-årige foran en dommer vil erkende sig skyldig, og at han vil besvare spørgsmål fra anklagere fra både Midt- og Vestjyllands Politi og NSK.

I den såkaldte retsmødebegæring nævnes kriminelle aktiviteter i regi af fem selskaber med adresser i Måløv, Randers, Kjellerup, Taastrup og Græsted.

Her skal forretningsmanden have modtaget millioner af kroner, som han derefter forsøgte at vaske hvide.

Også bedrageri mod Skattestyrelsen er nævnt. Det samme gælder brug af falske fuldmagter, så han kunne gøre købe varer hos motorsports-forretninger i Sverige og Tyskland.

I august sidste år kunne TV Midtvest fra et retsmøde rapportere om nogle af beviserne.

For eksempel at samme stavefejl gik igen i en stribe falske fakturaer. Og at erhvervsmanden var i kontakt med en bilist, der ved landegrænsen blev snuppet med 52.000 euro under sædet.

/ritzau/

Lørdag meddelte Thomas Nystrøm, at han trak sig som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr (SF) efter heftig kritik af ansættelsen, der blev annonceret 11. juni.

Han var tidligere ansat mange år i SF og stoppede i 2020 efter anklager om krænkelser og upassende adfærd. Senest har han været chef for public affairs i Danmarks Naturfredningsforening.

Og det er meget sandsynligt, at SF vil opleve et vælgerdyk næste gang, der kommer en meningsmåling, vurderer Erik Holstein, politisk kommentator hos Altinget.

Men sagen vil formentlig ikke trække spor langt ind i efteråret, siger han.

Få et overblik over sagen her:

* Thomas Nystrøm blev spindoktor for Pia Olsen Dyhr i 2011, da hun blev handels- og investeringsminister i Thorning-regeringen.

* I 2013 fulgte han med over i Transportministeriet, da hun blev transportminister.

* Da SF i 2014 trådte ud af regeringen, fulgte Thomas Nystrøm med tilbage i SF som pressechef og særlig rådgiver for formanden i folketingsgruppen på Christiansborg.

* Pludselig stoppede Nystrøm på posten i efteråret 2020.

* Efter fratrædelsen sagde SF's landssekretær, Jens Andersen, at han ikke kunne sige mere om årsagen, men at fratrædelsen skete "efter gensidig aftale".

* Onsdag fortalte Lotte Kofoed, SF's rådmand på Frederiksberg, til Politiken, at Pia Olsen Dyhr havde ansat en rådgiver, som tidligere havde udsat hende for seksuelle krænkelser.

* Efterfølgende skrev hun på det sociale medie X, at Pia Olsen Dyhr havde "ansat den mand, der krænkede mig, og som du fyrede, fordi han krænkede flere i SF".

* I et skriftligt svar til flere medier sagde Pia Olsen Dyhr, at hun efter grundige overvejelser var nået frem til, "at det er rimeligt at give vedkommende en ny chance".

* SF's lokalformand på Frederiksberg, August Gade, sagde til flere medier torsdag, at han ville have Pia Olsen Dyhr til at genoverveje sin beslutning om at ansætte Thomas Nystrøm som særlig rådgiver.

* Fredag skrev Thomas Nystrøm i et opslag på Facebook, at han var "dybt ulykkelig" over de episoder, der gjorde, at han stoppede i sin stilling i SF. Han skrev også, at han havde sagt undskyld til Lotte Kofoed.

* Flere SF'ere og SF's Ungdomsparti kritiserede partiet for håndteringen af sagen.

* Lørdag eftermiddag skrev Thomas Nystrøm i et opslag på Facebook, at han trak sig efter de seneste dage, som han kalder "meget voldsomme for ham og hans familie".

* Pia Olsen Dyhr skrev lørdag aften i et opslag på SF's medlemsforum på det sociale medie Facebook, at hun synes, "partiet står et svært sted lige nu".

Kilder: Ritzau, DR og Ekstra Bladet.

/ritzau/

Partiformand Pia Olsen Dyhr står fortsat stærkt i SF, selv om flere de seneste dage har rettet massiv kritik mod ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver.

Det vurderer Erik Holstein, der er politisk kommentator hos Altinget.

- Det er en ekstremt dårlig start for hende som minister, og timingen før Folkemødet, hvor sagen eksploderer, er helt uforståelig dårlig. Men Pia Olsen Dyhr står stadigvæk rigtigt stærkt i partiet, siger han.

Han hæfter sig ved, at der ikke er folketingsmedlemmer blandt de SF'ere, der har kritiseret eller trukket sig fra partiet.

I sidste uge kunne Politiken berette, at rådgiveren, som Pia Olsen Dyhr havde ansat i Økonomi- og Indenrigsministeriet for seks år siden, var blevet fyret i SF efter flere krænkelsessager.

Det vakte kritik fra blandt andre SF-rådmand på Frederiksberg Lotte Koefoed, der fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af rådgiveren.

Lørdag trak Thomas Nystrøm sig så fra stillingen.

Selv om sagen har været altoverskyggende de seneste dage, vil den ikke trække lange, mørke tråde efter Pia Olsen Dyhr og partiet, lyder det fra Erik Holstein.

- Det er meget sandsynligt, at SF får et klart vælgerdyk næste gang, der kommer en meningsmåling. Det er jo næsten uundgåeligt.

- Men når vi kommer ind i efteråret, og vi skal til at tale finanslov og spørgsmål om forskellige velfærdsforbedringer, der vil betyde noget for vælgerne, så jeg tror jeg ikke, at sagen kan ses i vælgeropbakningen til SF, siger den politiske kommentator.

/ritzau/

Iran skal i et udkast til en aftaletekst med USA være gået med til, at landet hverken vil producere eller anskaffe sig atomvåben.

Det siger en højtstående iransk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters. Kilden optræder anonymt.

En endelig aftale skal ifølge kilden drøftes inden for 60 dage, efter at de to lande er nået til enighed.

Derudover er Hormuzstrædet, som Iran har lukket, en del af udkastet. Meldingerne er ikke officielt bekræftet.

Iran og USA forhandler om et såkaldt aftalememorandum, som skal fastsætte en politisk ramme for at nå videre frem mod en mere detaljeret aftale.

USA accepterer i udkastet at frigive 25 milliarder dollar - cirka 161,5 milliarder kroner - af Irans indefrosne aktiver.

Indtil en endelig aftale er indgået, skal Iran have accepteret at opretholde den nuværende status på atomområdet, herunder ved at afstå fra at berige uran og udvide atomanlæg, siger embedsmanden.

Uran kan bruges til atomkraft, men også til at udvikle atomvåben.

USA's præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie, Truth Social, lørdag, at det er planlagt, at en aftale med Iran skal underskrives søndag. Skulle det ske, vil underskrivelsen finde sted på Trumps 80-års fødselsdag.

Meldingen fra Trump var umiddelbart i modstrid med en iransk udmelding, som var kommet tidligere på dagen.

Her lød det fra Irans udenrigsministerium, at en aftale ikke vil blive underskrevet denne weekend.

Krigen i Iran begyndte 28. februar, hvor Israel og USA angreb landet.

Donald Trumps argument for at indlede krigen var netop at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Videre lyder det fra embedsmanden, at Iran skal fortynde sit lager af højt beriget uran.

Iran har afvist, at det vil bygge en atombombe, men landet har beriget uran. Det kan bruges til atomkraft, men også til at udvikle atomvåben.

Irans atomprogram, aktiviteter med uranberigelse og mekanismer til at håndtere landets lager af højt beriget uran skal indgå i en endelig aftale ifølge kilden.

Iran har i løbet af krigen lukket Hormuzstrædet, som har betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer normalt gennem strædet.

Iran skal i udkastet være gået med til øjeblikkeligt at genåbne det for alle kommercielle skibe. Imens ophæver USA sin flådeblokade, der blokerer adgangen til iranske havne.

Ophævelsen af den amerikanske blokade vil begynde umiddelbart efter memorandummet er underskrevet og være afsluttet inden for 30 dage.

/ritzau/

Iran skal i et udkast til en aftaletekst med USA være gået med til, at landet hverken vil producere eller anskaffe sig atomvåben.

Det siger en højtstående iransk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters. Kilden optræder anonymt.

En endelig aftale skal ifølge kilden drøftes inden for 60 dage, efter at de to lande er nået til enighed.

Meldingerne er ikke officielt bekræftet.

Iran skal have accepteret at opretholde en status quo på atomområdet, indtil en endelig aftale er indgået, herunder ved ikke at berige uran og ikke udvide atomanlæg, siger embedsmanden.

USA's præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie, Truth Social, lørdag, at det er planlagt, at en aftale med Iran skal underskrives søndag. Skulle det ske, vil underskrivelsen finde sted på Trumps 80-års fødselsdag.

Meldingen fra Trump var umiddelbart i modstrid med en iransk udmelding, som var kommet tidligere på dagen.

Her lød det fra Irans udenrigsministerium, at en aftale ikke vil blive underskrevet denne weekend.

Krigen i Iran begyndte 28. februar, hvor Israel og USA angreb landet.

/ritzau/

En sag om en udviklingshæmmet beboer, der omkom i et spabad på et bosted i Kolding, kommer for landsretten.

Det oplyser advokat Glenn Verding Hein.

Han repræsenterer en bostedsmedarbejder, der i februar i Retten i Kolding blev dømt for uagtsomt manddrab.

Medarbejderen nægtede sig skyldig, da han ikke mente, at han kunne bebrejdes noget.

Manden blev idømt 20 dagbøder af 300 kroner, i alt 6000 kroner.

Det kræver en særlig tilladelse at anke til landsretten i bødesager under 20.000 kroner. Men Procesbevillingsnævnet har nu givet tilladelsen.

- Det betyder, at sagen endnu ikke er endeligt afgjort, og at landsretten nu også skal have mulighed for at kigge på ansvarsgrundlaget i sagen, siger Glenn Verding Hein.

Det har ifølge advokaten stor betydning for medarbejderen, at landsretten skal se på sagen.

- Det har naturligvis stor betydning for min klient - ikke på grund af bødestraffen, men på grund af at ansvaret for ulykken tidligere blev placeret hos min klient alene, siger Glenn Verding Hein.

Det var tilbage i januar 2024, at en beboer på bostedet Centervej i Kolding omkom efter at have pådraget sig anden- og tredjegradsforbrændinger på store dele af kroppen under spabadning.

Beboeren med Downs syndrom og autisme blev fløjet i lægehelikopter til Rigshospitalets brandsårsafdeling, men hans liv stod ikke til at redde.

Medarbejderen forklarede i retten, at han var af den overbevisning, at han havde indstillet termostaten på spabadet til 38 grader.

Men temperaturen på et display på badet viste efterfølgende, at vandet havde en temperatur på cirka 60 grader.

Medarbejderen kontrollerede ikke vandtemperaturen med hænderne. Det var han ikke instrueret i at gøre, og det var heller ikke nævnt i en kvikguide, der lå ved badet, påpegede han i byretten.

Men dommeren og de to domsmænd mente, at medarbejderen som en selvfølge skulle have tjekket vandtemperaturen.

Forsvarsadvokaten kan endnu ikke oplyse, om han vil præsentere nye vidner eller oplysninger i sagen, når landsretten skal behandle den.

Men udgangspunktet er fortsat, at medarbejderen nægter sig skyldig.

Sagen er endnu ikke berammet i landsretten.

/ritzau/

- Det er en meningsløs og forfærdelig ting, der er sket i en by, som normalt føles tryg at færdes i.

Sådan lyder det søndag fra borgmester i Randers Kommune Rosa Lykke Yde (SF) om sagen om den 20-årige mand, der fredag blev fundet livløs i Gudenåen.

To unge mænd på 16 og 18 sigtes for at have dræbt manden ved at have slået og sparket ham, taget kvælertag på ham og holdt hans hoved under vand.

De to sigtede blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør. Begge erkender grov vold, men nægter sig skyldige i drab.

Borgmesteren i Randers udtrykker medfølelse til de efterladte og pårørende i sagen.

- Det er noget af det mest frygtelige, en familie kan blive udsat for, skriver Rosa Lykke Yde i en kommentar til Ritzau.

Politiet mener, at den 20-årige blev dræbt natten til fredag i tidsrummet mellem klokken 02.00 og 03.30.

Ifølge Østjyllands Politi har de tre mænd haft et forudgående kendskab til hinanden.

Det er politiets formodning, at der har været en uoverensstemmelse mellem dem.

Mange pårørende var mødt op for at følge grundlovsforhøret lørdag, og der lød gråd fra tilhørerpladserne, da sigtelsen blev læst op.

Kommunens beredskab er ifølge borgmesteren aktiveret i kølvandet på sagen.

- Vi har allerede været i kontakt med Børn- og Skoleforvaltningen, og der går et helt naturligt beredskab i gang, når den slags sker.

- Forvaltningen er i gang med at afdække situationen, men jeg kan ikke sige, hvilken konkret betydning det får. Det arbejde er i gang nu, skriver Rosa Lykke Yde.

De to sigtede blev varetægtsfængslet frem til 10. juli. Den 16-årige er på grund af sin unge alder varetægtsfængslet i såkaldt surrogat.

Det betyder, at han anbringes i en særligt sikret ungdomsinstitution. Den 18-årige varetægtsfængsles i en almindelig arrest.

10. juli vil en dommer på ny tage stilling til, om de to mænd skal forblive varetægtsfængslet.

/ritzau/

Et russisk fartøj ved navn "Smyrtos" er blevet stoppet af britiske styrker tidligt søndag morgen. Det ligger ud for den engelske sydkyst, hvor det bliver overvåget.

Det skriver det britiske forsvarsministerium i en erklæring ifølge BBC og nyhedsbureauet AFP.

Tidligere skrev premierminister Keir Starmer, at han havde givet ordre til væbnede styrker om at afskære et olietankskib fra Ruslands såkaldte skyggeflåde, der forsøgte at passere gennem Den Engelske Kanal.

- Denne vellykkede operation er endnu et slag mod Rusland og minder dem, der nærer Putins krig i Ukraine, om, at vi ikke vil lade dem gemme sig, skrev Starmer på det sociale medie X - med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Udtrykket skyggeflåde betegner ældre tankskibe, der sejler med blandt andet olie, og som forsøger at omgå sanktioner mod Rusland.

Ifølge det britiske forsvarsministerium omfattede operationen blandt andet helikoptere og flådefartøjer.

- I den første britisk-ledede operation af sin slags blev fartøjet "Smyrtos" bordet af Royal Marine Commandos og specialtrænede betjente fra National Crime Agency (britisk enhed mod organiseret kriminalitet, red.), på trods af Ruslands bedste forsøg på at omgå sanktioner og fortsætte med at nære sin barbariske krig med Ukraine, lyder det.

Forsvarsminister Dan Jarvis siger desuden, at operationen blev udført i "tæt koordinering med franskmændene".

- Rusland er afhængig af sin skyggeflåde til at finansiere deres konflikt i Ukraine, og vores forbud er et slag mod Putins ulovlige krig, siger han ifølge AFP.

Krigen mellem Ukraine og Rusland har stået på siden februar 2022, hvor Rusland indledte et omfattende militært angreb mod nabolandet.

/ritzau/

Forhandlere fra Qatar er søndag morgen fløjet til den iranske hovedstad, Teheran, som del af bestræbelserne på at færdiggøre en aftale, der skal afslutte krigen mellem Iran og USA.

Det siger en unavngiven kilde med kendskab til situationen til nyhedsbureauet Reuters.

Iran og USA forhandler om et såkaldt aftalememorandum, som skal fastsætte en politisk ramme for at nå videre frem mod en mere detaljeret aftale.

Iran har endnu ikke truffet en endelig beslutning om rammeaftalen, og de politiske, juridiske og tekniske dele bliver fortsat gennemgået.

Det melder nyhedsbureauet Fars, der citerer en unavngiven informeret kilde, skriver Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie, Truth Social, lørdag, at det er planlagt, at en aftale med Iran skal underskrives søndag.

- Aftalen er planlagt til at blive underskrevet i morgen, og umiddelbart efter er Hormuzstrædet åbent for alle, skrev præsidenten, der også før har sagt, at en aftale om at afslutte krigen var tæt på.

Hormuzstrædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer normalt gennem strædet.

Meldingen fra Trump var umiddelbart i modstrid med en iransk udmelding, som var kommet tidligere på dagen.

Her lød det fra Irans udenrigsministerium, at en aftale ikke vil blive underskrevet denne weekend.

De amerikanske og israelske angreb på Iran 28. februar blev begyndelsen på en indtil videre tre en halv måned lang krig.

I forbindelse hermed er konflikten mellem Israel og den Iran-allierede Hizbollah-milits også blusset op.

Tusindvis er blevet dræbt, hovedsageligt i Iran og Libanon, og globale energipriser er steget markant.

USA har desuden siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne for at presse Iran. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

/ritzau/