Et amerikansk missil har ramt et iransk tankskib nær den iranske olieø Kharg.

Det skriver iranske medier ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Ingen personer er kommet til skade i angrebet, som fandt sted godt seks kilometer fra øen, skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim.

Den statslige iranske tv-station Irib melder også om et angreb på en olietanker nær byen Jask.

Irans Revolutionsgarde siger, at angrebet vil blive gengældt. Revolutionsgarden vil angribe skibe med amerikanere om bord, som ligger til kaj i Kuwait og Bahrain, skriver Reuters.

Amerikanske styrker angreb lørdag tre iranske olietankskibe, oplyste det amerikanske militærs centralkommando, Centcom.

Et af skibene blev angrebet ud for øen Kharg, som er et vigtigt iransk knudepunkt for olieeksport. Angrebene fulgte angreb fra Irans Revolutionsgarde på amerikanske krigsskibe i regionen.

Angrebene kommer, efter at USA har sagt, at det arbejder på at presse Iran økonomisk. USA har blandt andet blokeret iranske havne og fortsætter med at true med militære angreb.

USA og Israel indledte den 28. februar en større krig mod Iran. Som modsvar har Iran angrebet adskillige mål i landene omkring Den Persiske Golf og lukket for en stor del af skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Oliepriserne verden over er røget i vejret efter lukningen af den maritime flaskehals.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd og forbinder olieproducerende lande i regionen med resten af verden.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

RITZAU

Luftkvaliteten i New York var usikker at indånde for borgerne i byen efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001.

Det fremgår af 170.000 dokumenter, der er offentliggjort knap 25 år efter angrebet.

Det skriver CNN.

New Yorks borgmester Zohran Kwame Mamdani viste tirsdag dokumenterne frem, der viser, at byens embedsmænd kendte til kvaliteten af luften, men borgerne blev ikke advaret, lyder det.

De blev forsikret om, at luften var sikker.

- Her tæt på 25 år efter er flere mennesker døde af sygdomme, der relaterer sig til 9/11, end der rent faktisk blev dræbt på selve dagen, siger borgmesteren ifølge CNN.

Omkring 3000 personer mistede livet 11. september.

Efterfølgende blev flere borgere, herunder redningsmænd og brandfolk, ramt af helbredsmæssige udfordringer.

I 2010 vedtog USA en lov om sundhedsprogrammet "World Trade Center Health Program". Her har 140.000 amerikanere fra alle stater tilmeldt sig.

49.000 af dem er blevet diagnosticeret med certificerede "WTC"-relaterede kræftformer, skriver mediet.

Kræft var imidlertid ikke en del af sundhedsprogrammet, da det blev oprettet i 2011. Det blev først tilføjet året efter, da en undersøgelse viste forhøjede kræftrater blandt brandmænd i New York.

De nu offentliggjorte dokumenter viser endvidere, at byens embedsmænd dengang forventede tusindvis af mulige retssager på grund af dårligt sikkerhedsudstyr og lufteksponering.

De viser også luftkvalitetsrapporter fra Ground Zero.

- Folk blev syge, da de stolede på det, deres ledere fortalte. De løj og sagde, at det var sikkert nok at indånde giftig luft, siger New Yorks borgmester, Zohran Kwame Mamdani.

Adspurgt om, hvorfor offentligheden ikke har fået kendskab til disse dokumenter før, lyder det fra byens borgmester, at flere borgmesteradministrationer har nægtet at frigive dem.

Den 11. september i år er 25-året for angrebet.

Angrebet fandt sted i New York omkring kvart i ni om morgenen lokal tid. Her fløj det første fly ind i World Trade Centers nordlige tårn. Næste fly ramte det sydlige tårn 17 minutter senere.

Efter angrebet fik krateret navnet "Ground Zero".

RITZAU

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor afviser, at Netanyahu skulle være blevet advaret forud for Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023.

- Beretningerne i pressen er falske. Der blev ikke givet en advarsel til premierministeren fra De Forenede Arabiske Emirater før den 7. oktober, lyder det i en udtalelse.

Det israelske medie Haaretz har tirsdag offentliggjort et uddrag fra en bog, hvor det fremgår, at præsidenten fra De Forenede Arabiske Emirater, Mohamed bin Zayed Al Nahyan, advarede Netanyahu halvanden uge før angrebet.

Her skal han ifølge Haaretz have sagt til Netanyahu, at Hamas planlagde en stor operation.

Haaretz skriver, at den tidligere Hamas-leder Yahya Sinwar havde advaret en tidligere palæstinensisk embedsmand om, at militante planlagde "en skræmmende operation", som han beskrev som et "jordskælv".

Herefter skal den tidligere palæstinensiske embedsmand have bragt beskeden videre til en emirat-arabisk rådgiver, som gav den videre til præsidenten, som ringede til Netanyahu.

Haaretz skriver, primært på baggrund af anonyme kilder, at Netanyahu tog advarslen med sindsro.

Det emirat-arabiske udenrigsministerium siger tirsdag, at det ikke vil kommentere historier eller spekulationer i medierne.

Ministeriet tilføjer, at relevante efterretninger er blevet og fortsat bliver kommunikeret mellem relevante parter.

Beskyldningerne i den israelske avis har fået flere af Netanyahus rivaler til at kritisere den siddende premierminister.

Det gælder blandt andet Gadi Eisenkot, som har spillet en fremtrædende rolle under Israels krig mod Hamas og tidligere har været chef for landets væbnede styrker.

I et opslag på X beskylder han Netanyahu for at løbe fra ansvaret.

- Netanyahu modtog adskillige advarsler for 7. oktober og ignorerede dem alle. Han er ikke egnet, skriver Eisenkot.

Der er parlamentsvalg i Israel den 27. oktober.

RITZAU/AFP

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ankommet til Norge i forbindelse med kong Haralds begravelse.

Det oplyser det norske statsministerium i en pressemeddelelse.

Begravelsen finder sted onsdag.

Kong Harald sov stille ind på Rigshospitalet i Oslo tidligt om morgenen den 28. august efter to ugers indlæggelse. Han blev 89 år.

I løbet af indlæggelsen blev han behandlet for blodsygdommen hæmolytisk anæmi og en bakteriel infektion i blodet.

Han blev konge af Norge i 1991.

Den sidste tid som overhoved var præget af en række indlæggelser. Blandt andet i 2024, hvor han fik indopereret en pacemaker efter en infektion under en ferie i Malaysia.

Zelenskyj kondolerede kort efter kongens død på vegne af ukrainerne.

- Hans majestæt var indbegrebet af værdighed, visdom og en urokkelig forpligtelse til sit land.

- Ukraine vil altid huske hans trofaste støtte og solidaritet med det ukrainske folk i de mørkeste dage af Ruslands aggression, skrev han på den sociale platform X.

Flere hundrede mennesker skal efter planen deltage i den officielle begravelse af kongen onsdag.

Zelenskyj er blot en af en lang række statsledere, der møder op. Derudover deltager kongens familie og nære venner.

Der kommer også kongelige gæster fra Danmark, heriblandt kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og prinsesse Benedikte.

Inden onsdagens begravelse vil Volodymyr Zelenskyj blandt andet være optaget af et møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

De skal tirsdag aften tale om militær støtte.

- Ukraine har et kritisk behov for luftforsvar og anden militær støtte, og landet står over for en udfordrende vinter, siger statsministeren i meddelelsen.

- Drøftelserne vil blandt andet handle om, hvordan norsk militær og civil støtte bedst kan imødekomme Ukraines behov lige nu.

RITZAU

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor afviser, at Netanyahu skulle være blevet advaret forud for Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Beretningerne i pressen er falske. Der blev ikke givet en advarsel til premierministeren fra De Forenede Arabiske Emirater før den 7. oktober, lyder det i en udtalelse.

Det israelske medie Haaretz har tirsdag offentliggjort et uddrag fra en bog, hvor det fremgår, at præsidenten fra De Forenede Arabiske Emirater, Mohamed bin Zayed Al Nahyan, advarede Netanyahu halvanden uge før angrebet.

Her skal han ifølge Haaretz have sagt til Netanyahu, at Hamas planlagde en stor operation.

Haaretz skriver ifølge AFP, at den tidligere Hamas-leder Yahya Sinwar havde advaret en tidligere palæstinensisk embedsmand om, at militante planlagde "en skræmmende operation", som han beskrev som et "jordskælv".

Herefter skal den tidligere palæstinensiske embedsmand have bragt beskeden videre til en emirat-arabisk rådgiver, som gav den videre til præsidenten, som ringede til Netanyahu.

Haaretz skriver ifølge AFP, primært på baggrund af anonyme kilder, at Netanyahu tog advarslen med sindsro.

RITZAU

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ankommet til Norge i forbindelse med kong Haralds begravelse.

Det oplyser det norske statsministerium i en pressemeddelelse.

Begravelsen finder sted onsdag.

Tirsdag aften skal Zelenskyj mødes med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, for at tale om militær støtte.

- Ukraine har et kritisk behov for luftforsvar og anden militær støtte, og landet står over for en udfordrende vinter, siger statsministeren i meddelelsen.

- Drøftelserne vil blandt andet handle om, hvordan norsk militær og civil støtte bedst kan imødekomme Ukraines behov lige nu.

RITZAU

Over 46.000 personer er kommet forbi slotskapellet i den norske hovedstad, Oslo, for at se afdøde kong Haralds båre.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Slotskapellet åbnede for offentligheden den 1. september, og tirsdag, en uge senere, er det sidste dag.

Køen blev ifølge det norske kongehus lukket tirsdag eftermiddag, så alle i køen kunne nå frem til kapellet, før det lukkede klokken 19.

Udover at offentligheden har kunnet besøge slotskapellet, har den norske kongefamilie og repræsentanter fra det officielle Norge og det norske forsvar også været forbi båren.

Der har været meldinger om lang kø og en ventetid på adskillige timer for at komme ind i kapellet for at se kong Haralds båre. I weekenden var ventetiden op mod syv timer.

Det fik kongehuset til at udvide kapellets åbningstid til klokken 23 både lørdag, søndag og mandag. Tirsdag blev åbningstiden udvidet med en time til klokken 19.

Kong Harald døde, som 89-årig, fredag den 28. august klokken 06.35 på Rigshospitalet i Oslo.

Her fik landet en ny konge, nemlig kong Haralds søn, kong Haakon.

Kong Harald skal begraves onsdag fra Oslo Domkirke.

Hans kiste skal efter ceremonien i kirken sænkes ned i hans sarkofag i krypten i slotskirken.

Foruden kong Haralds familie og nære venner vil hele det officielle Norge være repræsenteret til begravelsen.

Derudover kommer der kongelige gæster og statsledere fra en lang række lande. Det gælder blandt andet Danmark, hvor kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og prinsesse Benedikte deltager.

Dronning Margrethe skulle også have deltaget i begravelsen, men hun er i øjeblikket indlagt på Rigshospitalet i København efter et ildebefindende.

Hun har det ifølge det danske kongehus efter omstændighederne godt og ventes at være indlagt en uge til behandling og observation.

RITZAU

Over 46.000 personer er kommet forbi slotskapellet i den norske hovedstad, Oslo, for at se afdøde kong Haralds båre.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Slotskapellet åbnede for offentligheden den 1. september, og tirsdag, en uge senere, er det sidste dag.

Køen blev ifølge det norske kongehus lukket tirsdag eftermiddag, så alle i køen kunne nå frem til kapellet inden det lukker klokken 19.

Udover at offentligheden har kunnet besøge slotskapellet, har den norske kongefamilie og repræsentanter fra det officielle Norge og det norske forsvar også været forbi båren.

Der har været meldinger om lang kø og en ventetid på adskillige timer for at komme ind i kapellet for at se kong Haralds båre.

Kong Harald døde, som 89-årig, fredag den 28. august klokken 06.35 på Rigshospitalet i Oslo.

Han skal begraves onsdag.

RITZAU

Ni afgange mellem København og London er blevet aflyst som følge af tekniske problemer hos selskabet, der står for at overvåge og kontrollere trafikken i det britiske luftrum.

Sådan lyder en foreløbig melding fra Københavns Lufthavn tirsdag omkring klokken 18.

Derudover er yderligere to afgange fra København til London blevet udsat på ubestemt tid.

Det er problemer hos selskabet National Air Traffic Services (Nats), der tirsdag har påvirket hundredvis af flyafgange mellem britiske lufthavne og destinationer på tværs af Europa.

Kort inden klokken 18 har Nats oplyst på den sociale platform X, at der er blevet "implementeret en løsning", og at selskabets systemer er ved at komme sig.

Det står ikke klart, hvor lang tid det kommer til at tage, inden den europæiske flytrafik kører normalt igen.

Ifølge mediet BBC er omkring 200 flyafgange blevet aflyst på tværs af Europa, og det antal ventes at stige yderligere.

Luftfartsselskabet Ryanair oplyser på sin hjemmeside, at selskabet har været nødt til at aflyse mindst 50 fly tirsdag.

I alt er 65.000 af selskabets passagerer påvirket af de tekniske problemer, estimeres det i en pressemeddelelse.

Problemerne i Storbritannien er ifølge Ryanairs driftsdirektør, Neal McMahon, ikke de første. Derfor kommer han med en bredside til Nats' topchef.

- Hvor mange flere svigt skal passagererne udsættes for, før den overbetalte fiasko-chef (overpaid failure Nats CEO, red.), Martin Rolfe, påtager sig ansvaret for sin gentagne fejlledelse og træder tilbage?, siger Neal McMahon i meddelelsen.

McMahon henviser blandt andet til et andet systemnedbrud, der fandt sted i 2023.

- Ferierejsende familier, forretningsrejsende og tusindvis af besøgende i Storbritannien har endnu en gang måttet betale prisen for Nats' skandaløse svigt, siger Ryanairs driftsdirektør videre.

RITZAU

Regeringen og undervisningsminister Magnus Heunicke (S) er klar til at investere flere penge, så danske skoleelevers faglige niveau kan stige igen.

Det siger Magnus Heunicke efter et møde med en række aktører tirsdag aften.

- Det kræver flere midler. Og dem er vi fra regeringen klar til at investere, såvel som alle skal være klar til at gøre noget ekstraordinært her, siger han uden at uddybe det nærmere.

Mødet med aktørerne blev indkaldt, efter at den seneste Pisa-undersøgelse blev offentliggjort tirsdag morgen.

Undersøgelsen viser, at det faglige niveau blandt danske skoleelever endnu en gang er gået tilbage.

Særligt slemt står det til i forhold til de 15-årige elevers læsning, men også i matematik og naturfag går eleverne tilbage.

Med tilbagegangen får eleverne de laveste danske resultater i undersøgelsens historie. Den blev første gang lavet i 2000.

Magnus Heunicke fortæller, at mødedeltagerne er "enige om, at det her er et problem, vi er nødt til at stå sammen om".

- Tidligere tiders skyttegrave kan vi ikke bruge til noget som helst.

- Vi kommer til at arbejde tæt sammen, og alle er om bord. Det tror jeg, er et vigtigt signal at sende til skolelærere, forældre og elever. Vi er alle optaget af at finde en løsning.

Men der findes heller ikke et "quickfix", lyder det.

- Der findes ikke bare én kortsigtet ting.

- Men der er en række ting, som skal gøres. Det handler både om lovgivning og finansiering - konkrete investeringer i nogle af de ting, som vi ved virker. Alt det er vi i gang med at arbejde på, siger Magnus Heunicke.

Blandt deltagerne på mødet var Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, KL, Skole & Forældre og pædagogernes fagforening, Bupl.

Fra Danmarks Lærerforening siger formand Gordon Ørskov Madsen, at der kom en garanti om, at "der kommer til at ske noget".

- Der kommer nogle løsninger, som vi skal finde i fællesskab.

- Regeringen er villig til at investere i folkeskolen. Det er investeringer, der skal helt ud i klasseværelserne og forbedre den daglige undervisning og faglighed i skolen, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han forklarer, at danske skoleelever har ændret sig de seneste årtier på et spørgsmål om, hvad en årsag til de dårligere Pisa-resultater kan være.

- Det er nogle andre elever, vi har i skolen i dag, end det var for 25 år siden. De bliver meget nemt afledt og har sværere ved at koncentrere sig. Det kræver en anden undervisning, siger lærerformanden.

RITZAU

Ni afgange mellem København og London er blevet aflyst som følge af tekniske problemer hos selskabet, der står for at overvåge og kontrollere trafikken i det britiske luftrum.

Sådan lyder en foreløbig melding fra Københavns Lufthavn tirsdag omkring klokken 18.

Det er problemer hos selskabet National Air Traffic Services (Nats), der tirsdag har påvirket hundredvis af flyafgange mellem britiske lufthavne og destinationer på tværs af Europa.

Kort inden klokken 18 har Nats oplyst på den sociale platform X, at der er blevet "implementeret en løsning", og at selskabets systemer er ved at komme sig.

RITZAU

Regeringen og undervisningsminister Magnus Heunicke (S) er klar til at investere flere penge, så danske skoleelevers faglige niveau kan stige igen.

Det siger Magnus Heunicke efter et møde med en række aktører tirsdag aften.

- Det kræver flere midler. Og dem er vi fra regeringen klar til at investere, såvel som alle skal være klar til at gøre noget ekstraordinært her, siger han.

Mødet med aktørerne blev indkaldt, efter at den seneste Pisa-undersøgelse blev offentliggjort tirsdag morgen.

Undersøgelsen viser, at det faglige niveau blandt danske skoleelever endnu en gang er gået tilbage.

Særligt slemt står det til i forhold til de 15-årige elevers læsning, men også i matematik og naturfag går eleverne tilbage.

Med tilbagegangen får eleverne de laveste danske resultater i undersøgelsens historie. Den blev første gang lavet i 2000.

Magnus Heunicke fortæller, at mødedeltagerne er "enige om, at det her er et problem, vi er nødt til at stå sammen om".

- Tidligere tiders skyttegrave kan vi ikke bruge til noget som helst.

- Vi kommer til at arbejde tæt sammen, og alle er om bord. Det tror jeg, er et vigtigt signal at sende til skolelærere, forældre og elever. Vi er alle optaget af at finde en løsning.

Men der findes heller ikke et "quickfix", lyder det.

- Der findes ikke bare én kortsigtet ting.

- Men der er en række ting, som skal gøres. Det handler både om lovgivning og finansiering - konkrete investeringer i nogle af de ting, som vi ved virker. Alt det er vi i gang med at arbejde på, siger Magnus Heunicke.

Blandt deltagerne på mødet var Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, KL, Skole & Forældre og pædagogernes fagforening, Bupl.

RITZAU

Klyngebomber har dræbt eller såret flere end 1000 mennesker i 2025 - de fleste af dem i Ukraine.

Det fremgår af den årlige rapport fra overvågningsgruppen Cluster Munition Coalition (CMC), skriver Reuters.

I alt er mindst 1063 personer blevet enten dræbt eller såret af en klyngebombe i 2025.

Det er ifølge Reuters det tredjehøjeste antal siden 2010, hvor kortlægningen begyndte.

Ifølge rapporten var 87 procent af de dræbte eller sårede i 2025 civile. Samtidig var cirka to femtedele børn, lyder det.

En klyngebombe er en form for ammunition, som typisk nedkastes fra et fly eller via et missil.

Når ammunitionen bliver sprængt, bliver en masse mindre sprængladninger frigivet, som spreder sig over et større geografisk område.

Klyngebomber kan udgøre en varig trussel, fordi en del af de små bomber måske ikke sprænger. Dermed kan de fungere som en form for miner, som kan sprænge flere år senere.

Det højeste årlige antal dræbte og sårede i forbindelse med klyngebomber blev registreret i 2022, hvor Rusland lancerede en fuldskala invasion af Ukraine.

Her blev mindst 1172 dræbt eller såret af klyngebomber.

Ifølge rapporten brugte Iran, Myanmar, Rusland, Thailand og Ukraine klyngebomber i 2025.

Ingen af landene har underskrevet konventionen, som forbyder brug af klyngebomber.

Nyhedsbureauet AFP skriver på baggrund af rapporten, at både Rusland og Ukraine har brugt våbentypen på begge landes territorium, mens Myanmar har brugt dem inden for egne grænser.

Iran har ifølge AFP brugt klyngebomber i Israel, og Thailand har brugt dem i grænsekonflikten med Cambodia.

Ifølge rapporten er bomberne også blevet brugt i Mali, men her er det endnu ikke bekræftet, hvem der stod bag.

Der er også registreret dødsfald eller tilskadekomne som følge af klyngebomber i Afghanistan, Cambodia, Laos, Libanon og Syrien, skriver AFP.

CMC er en overvågningsgruppe, som følger udviklingen og brugen af klyngebomber globalt. Hvert år fremlægges en rapport med resultater af overvågningen.

RITZAU

Tyskland vil sende Patriot-missiler fra landets nationale lagre til Ukraine.

Det siger Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, på et videomøde med forsvarsministre fra lande, som støtter Ukraine.

- Jeg har besluttet at levere de strengt nødvendige PAC-2-luftværnsmissiler fra Forbundsværnets (det tyske militær, red.) lagre til Ukraine, siger han.

De amerikanskproducerede Patriot-missiler anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler.

Ukraine råder over flere af Patriot-systemerne, men har i flere måneder manglet ammunition til dem.

Pistorius siger ikke, hvor mange Patriot-missiler Tyskland vil sende til Ukraine.

Han siger samtidig, at Tyskland vil øge forsyningen af luft-til-luft-missiler og fortsætte leveringen af droner og langtrækkende ammunition til Ukraine.

- Eftersom Rusland kun rykker meget langsomt frem ved frontlinjen, forsøger landet at ødelægge Ukraines økonomiske grundlag og kritiske infrastruktur gennem luftangreb på havnefaciliteter, kraftværker og andre civile mål, siger den tyske forsvarsminister.

- Desværre kan vi kun forvente, at russiske luftangreb vil tage til igen, når temperaturen falder, og så vil skaderne blive endnu større, siger han videre.

Ukraines forsvarsminister, Jevhenij Khmara, siger, at Kyiv indgår aftaler om at købe omkring 1000 Patriot-missiler, men at de fleste vil blive leveret i de kommende år.

Han opfordrer allierede til at sende missiler fra deres lagre for så at få dem erstattet af Ukraine, når de fremtidige leveringer lander.

Også Natos generalsekretær, Mark Rutte, opfordrer Ukraines allierede til at øge støtten. Ifølge Rutte er de civile tab i krigen på det højeste niveau siden maj 2022.

- Lande må grave dybere. Vi har ikke et valg, siger han.

Før mødet med forsvarsministrene har Rutte og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagt, at EU-lande er enige om at give Ukraine lov til at bruge en del af et lån på 90 milliarder euro til at købe afgørende forsyninger til Patriot-systemer.

RITZAU/Reuters

Israel har tirsdag beordret det britiske konsulat i Jerusalem lukket.

Det siger den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Det sker, efter at Storbritannien har annonceret sanktioner mod varer fra israelske bosættelser.

I alt 12 vestlige lande støtter restriktionerne, som også er et emne, der har været diskuteret i EU-regi. Danmark er blandt støtterne.

Landene kræver desuden et omgående stop for yderligere bosættelser på Vestbredden.

De 12 lande bag fælleserklæringen, som ligger på den britiske regerings hjemmeside, mener, at Israels politik på Vestbredden, hvor bosættelserne er vokset med stor hast de seneste år, underminerer en tostatsløsning.

Som en del af det israelske modsvar forbydes en række udvalgte britiske embedsmænd at rejse til Israel. Det skriver Reuters.

En af dem er den tidligere leder for Labour Jeremy Corbyn.

- Det britiske træk er moralsk fordrejet og er en åbenlys indblanding i en suveræn stats anliggender, siger Gideon Saar.

I samme ombæring betegner han de anklager, som den britiske udenrigsminister, Ed Miliband, kom med tidligere tirsdag, som "groteske løgne".

Det står ikke helt klart, hvad Saar henviser til, men Miliband har blandt andet anklaget den israelske regering for at se gennem fingre med det, han kalder en "etnisk udrensning" begået af bosættere på Vestbredden.

- Alt for ofte har den israelske regering vendt det blinde øje til dette, sagde den britiske udenrigsminister ifølge AFP.

- Og hvad værre er: Medlemmer af regeringen har fremsat udtalelser og foretaget handlinger, der støtter tvangsforflyttelsen af palæstinensere.

Miliband har meddelt, at Storbritannien vil "skride ind over for specifikke virksomheder og enkeltpersoner, der leverer ydelser såsom byggeri, infrastruktur, finansiering eller ejendomsaktiviteter til udvidelse af bosættelser".

Han oplyste, at foranstaltningerne ville være trådt i kraft inden for seks til ni måneder.

RITZAU

Prins Harry og hertuginde Meghan er "overraskede" over ikke at være blevet adviseret om kong Charles' brev, der over for en række myndigheder og instanser gør det klart, at parret stadig ikke repræsenterer kongehuset, selv om de er vendt tilbage til Storbritannien.

Det siger parrets talsperson til det britiske medie BBC.

Kong Charles understreger i brevet, at prins Harry og hertuginde Meghan opholder sig i Storbritannien som "private borgere".

Parret trak sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus i 2020.

De ønskede fortsat at kunne repræsentere kongehuset i et eller andet omfang. Men enten er man helt inde, ellers er man helt ude, lød meldingen.

Prins Harry har over årene taget større og større afstand til det britiske kongehus og beskyldt det for at være en institution, der vægter institutionens interesser højere end familieforhold, velbefindende og følelser.

Også de britiske tabloidmedier blev for voldsomme for parret, har han blandt andet beskrevet i sin selvbiografi, "Reserven".

Parret flyttede efter exittet til USA sammen med deres søn, prins Archie. Siden kom prinsesse Lilibet til verden.

Ifølge avisen The Guardian er parrets børn på henholdsvis syv og fem år blevet indskrevet på en skole i Storbritannien.

Prins Harry og hertuginde Meghan har ikke officielt oplyst, hvor de skal bo henne, eller hvor længe de skal opholde sig i Storbritannien, da de stadig har deres hjem i Montecito i den amerikanske delstat Californien.

Sky News og BBC erfarede i august, at hertuginde Meghan var i drøftelser om en rolle i Netflix-serien "The Gentlemen", som indspilles i Storbritannien. Inden hun blev gift med prins Harry, var hun kendt som den amerikanske skuespiller Meghan Markle.

Selv om prins Harry har trukket sig som fremtrædende medlem af det britiske kongehus, indgår han stadig i tronfølgen.

Han er nummer fem. Prins Archie er nummer seks og prinsesse Lilibet nummer syv.

RITZAU