USA's præsident, Donald Trump, ønsker ikke at forlænge våbenhvilen med Iran, siger han i et interview med det amerikanske medie CNBC.

Våbenhvilen ventes at udløbe natten til onsdag.

- Jeg ønsker ikke at gøre det. Vi har ikke så meget tid, siger Trump.

Han siger samtidig, at USA befinder sig i en stærk forhandlingsposition, og at landet vil ende med at få en god aftale med Iran.

Anonyme kilder har fortalt til det amerikanske medie Axios, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, ventes at rejse til Pakistan tirsdag for at deltage i forhandlinger med Iran.

Men oplysningen er ikke bekræftet fra officiel side, ligesom det er uklart, om Iran sender en delegation til Pakistan.

/ritzau/

Otte personer er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af en række brandattentater mod jødiske mål i den britiske hovedstad, London.

Det oplyser britisk antiterrorpoliti tirsdag eftermiddag ifølge Reuters.

Syv af de otte er anholdt inden for de seneste 48 timer.

Senest blev en synagoge i bydelen Harrow i det nordvestlige London udsat for et formodet brandattentat natten til lørdag. Her blev en flaske med "en form for brandfremmende væske" smidt gennem et vindue i synagogen.

Ingen kom til skade ved hændelsen.

En dreng på 17 år og en mand på 19 år er blevet anholdt i forbindelse med episoden. Den ældste er dog blevet løsladt igen, mens politiet fortsætter sin efterforskning af sagen.

/ritzau/

Efter en pause som folketingspolitiker er Eva Flyvholm igen tilbage i Folketinget for Enhedslisten.

Og denne gang har hun fået tildelt ordførerskaber for EU, forsvar, beredskab, it og Europarådet.

Det står klart, efter at Enhedslisten tirsdag har fordelt partiets ordførerskaber i den nye folketingsgruppe.

Ordførerskaberne er ikke helt ukendte for Eva Flyvholm, der grundet Enhedslistens rotationsprincip ikke stillede op til folketingsvalget i 2022. Hun har tidligere været både forsvars- og it-ordfører i partiet.

Forsvarsområdet har dog ændret sig for både partiet og i verden i løbet af den seneste valgperiode, hvor Flyvholm ikke har siddet i Folketinget.

Ved partiets årsmøde i juni sidste år besluttede Enhedslisten at ændre sin forsvars- og sikkerhedspolitik.

Et flertal i partiets hovedbestyrelse havde stillet forslag om at ændre politikken, så partiet blandt andet vil have et stærkt territorialforsvar, som kan forsvare rigsfællesskabet og Danmarks allierede. Det forslag blev vedtaget.

Enhedslisten har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 gennemgået en større transformation, når det handler om partiets forsvars- og sikkerhedspolitik.

Partiets principprogram blev for tre år siden revideret, så partiet ikke længere gik ind for at nedlægge militæret. Samtidig droppede partiet sit ønske om, at Danmark skulle forlade både EU og Nato her og nu.

Foruden Flyvholms ordførerskaber er nyvalgte Lisbeth Torfing, der tidligere har siddet i byrådet i Horsens, blandt andet blevet ordfører for skat, bolig og energi og forsyning.

Enhedslistens Ibrahim Benli, der også er nyvalgt og kommer fra en kommunalbestyrelse - Herlev Kommune, har også fået en række ordførerskaber.

Han er blevet ordfører for beskæftigelse, ældre og OSCE, der står for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Pil Christensen, der er barselsvikar for Enhedslistens genvalgte profil Rosa Lund, er blevet ordfører for miljø, natur, demokrati og ligestilling.

/ritzau/

To halvbrødre blev i marts frifundet for en alvorlig anklage om at have bestilt en likvidering på åben gade i København.

Dermed kunne de ånde lettet op. Og så alligevel ikke.

For frifindelserne ankes, fortæller anklager Alexander Palne til Ritzau.

Dermed mener Statsadvokaten i København at kunne bevise brødrenes skyld i landsretten.

Sagen er heller ikke afgjort for den unge svenske mand, der i Københavns Byret tilstod drabet og blev idømt fængsel på livstid. Også han har anket til Østre Landsret, der dog alene skal vurdere, hvad straffens længde skal være.

Skyldsspørgsmålet bliver der ikke ændret ved.

Drabet fandt sted om eftermiddagen den 19. oktober 2023 i Nyropsgade nær Vesterport Station. Offeret var kommet med toget fra Slagelse, hvor han boede, til København.

På fortovet gik en 21-årig svensk mand ham i møde.

Han var forklædt som madbud. På ryggen havde han en lyseblå Wolt-termotaske, og han var desuden iført en kasket og en jakke fra Just Eat.

Han trak en pistol frem, og på klos hold affyrede han flere skud. Et ramte offeret i ryggen, to andre traf ham i hovedet. Den 37-årige mand var død på stedet.

I byretten sagde anklagemyndigheden, at de to danske halvbrødre havde bestilt svenskeren til at slå ihjel.

Men retten kunne ikke skrive under på den påstand. Der var dog en markant uenighed. To juridiske dommere og to nævninger frikendte de to brødre, mens fire nævninger stemte for at finde dem skyldige.

Centralt i anklagemyndighedens bevisførelse var, at den yngste af brødrene var bruger af en profil på Snapchat, som svenskeren kommunikerede med.

Desuden blev den yngstes DNA fundet på Wolt-tasken, ligesom hans fingeraftryk blev fundet på det elløbehjul, som svenskeren flygtede på.

Men de omstændigheder var ikke stærke nok til at bevise medvirken til drab, fastslog de to juridiske dommere og de to nævninger.

Blandt andet spillede det en rolle, at også andre kunne tilgå profilen på Snapchat.

Desuden var det heller ikke tilstrækkeligt, at den ældste brors fingeraftryk blev fundet på elløbehjulet og på en affaldssæk, som svenskeren smed fra sig.

/ritzau/

En 84-årig mand, der siden juni sidste år har været sigtet for drab, slipper for at skulle dukke op i retten til en retssag. For der bliver ikke ført en sag mod ham.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet fik om formiddagen den 17. juni sidste år en anmeldelse om, at en beboer på Kingosvej i Esbjerg var kommet alvorligt til skade.

Det viste sig, at hun var blevet dræbt, og samme dag blev en 55-årig mand anholdt i Vejers, mens den 84-årige mand blev anholdt på en golfbane i Varde.

Begge blev sigtet for drab. Politiet oplyste, at de sigtede og den dræbte kvinde havde en relation til hinanden, men dette blev ikke uddybet.

Tilsyneladende var beviserne allerede dengang tyndere, for så vidt angår 84-årige mand. Han blev nemlig løsladt den følgende dag, da det blev vurderet, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle ham i sagen.

Sigtelsen mod ham blev dog opretholdt.

Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi har nu vurderet tiltalespørgsmålet - altså om der skal føres en straffesag mod den 84-årige - og der er ikke fundet grundlag for at rejse tiltale.

Sagen mod den gamle mand afsluttes dermed uden en retssag.

Den 55-årige blev den 18. juni sidste år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor resultatet blev en varetægtsfængsling. Han har været frihedsberøvet siden.

- Efterforskningen fortsætter, og politiet kan ikke komme med yderligere oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps popularitet fastholdes på et foreløbigt lavpunkt blandt de amerikanske vælgere.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

36 procent bakker op om Trump. Det er lige så stor en andel som for en måned siden, og i begge tilfælde er der tale om den mindste opbakning, som Ipsos har målt i Trumps nuværende præsidentperiode.

Meningsmålingen er foretaget, efter at USA og Iran har indgået en våbenhvileaftale. Våbenhvilen har indtil videre kun sikret en midlertidig pause i krigen, som direkte involverer de to lande og Israel.

Trump er blevet mødt af skarp kritik i USA - herunder fra republikanske vælgere - for beslutningen om at iværksætte krigen mod Iran.

Det er da også et mindretal - 36 procent af amerikanerne - der bakker op om krigen i den seneste måling.

Trumps popularitet var størst, umiddelbart efter at han blev indsat som præsident i januar 2025. Her bakkede 47 procent af amerikanerne op om ham.

Den seneste måling viser desuden, at hver anden amerikaner mener, at Donald Trump er blevet mindre mentalt skarp det seneste år.

Amerikanerne er samtidig blevet spurgt, hvad de mener om Trumps temperament. Hver fjerde respondent i undersøgelsen har svaret, at Trump er "velafbalanceret".

Resten mener enten, at han ikke har et stabilt temperament, eller har ikke taget stilling til spørgsmålet.

Blandt de republikanske vælgere svarer 53 procent, at de anser Trump for at være velafbalanceret, mens 46 procent har svaret, at det er han ikke.

Kun syv procent af de demokratiske vælgere mener, at præsidenten har styr på sit temperament.

Spørgemålene om hans temperament og mentale skarphed er stillet efter en periode, hvor Trump flere gange har vakt opsigt med sine udtalelser.

Trump har den seneste tid blandt andet truet med at udslette hele den iranske civilisation og med at ødelægge alle Irans broer og energianlæg, og han har kaldt pave Leo, den katolske kirkes overhoved, for svag, efter at paven kritiserede krigen i Iran.

Desuden har Trump sagt, at han overvejer at melde USA ud af Nato, fordi de andre medlemmer af alliancen ikke har bistået USA i krigen mod Iran.

Det er dog de færreste amerikanere, der mener, at det vil være en god idé at forlade Nato. 16 procent svarer, at de støtter en amerikansk udmelding.

Ipsos-målingen er foretaget blandt 4557 voksne amerikanere i perioden 14. til 20. april. Den statistiske usikkerhed er to procent.

/ritzau/

I al stilhed og mens der forsøges at dannes en ny regering efter folketingsvalget, fik Nye Borgerlige i weekenden holdt landsmøde på Vissenbjerg Storkro på Fyn, hvor der ifølge partiet var 40 delegerede til stede.

Den overordnede dagsorden var enkel: Det handlede om genopbygningen af partiet.

Nye Borgerlige kom ind i Folketinget både i 2019 og 2022, men efterfølgende faldt partiet fra hinanden og var slet ikke opstillingsberettiget til valget 24. marts i år.

- Det skal være slut med gak og løjer, siger det tidligere folketingsmedlem Mike Fonseca.

Han blev i begyndelsen af marts - altså midt i valgkampen - præsenteret som nyt medlem af Nye Borgerlige efter en længere periode som løsgænger i Folketinget.

Fonseca blev i efteråret 2023 smidt ud af Moderaterne, fordi han var kæreste med en pige på dengang 15 år. Fonseca oplyser, at de to den dag i dag fortsat danner par.

Nye Borgerlige fik ved 2022-valget seks mandater. Men så krakelerede partiet og endte med ikke at være repræsenteret i Folketinget frem mod det seneste valg.

For eksempel skiftede tidligere formand Pernille Vermund undervejs til Liberal Alliance, Mikkel Bjørn og Mette Thiesen skiftede til Dansk Folkeparti, Kim Edberg Andersen tilsluttede sig Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, dannede Borgernes Parti, som endte med at komme i Folketinget ved valget i år.

Genopbygningen af partiet bliver en prøvelse. Men Fonseca tror på projektet. Det næste mål er at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Det kræver lidt over 20.000 vælgererklæringer, men Fonseca tror på, at det lader sig gøre.

- Jeg er overbevist om det. Der var cirka 4,3 millioner vælgere, der kunne stemme ved det seneste valg, så det er reelt set ikke så mange af dem, vi skal have fat i, siger Fonseca.

Han er ikke bange for, at Nye Borgerliges ry og hans eget ry for den sags skyld bliver en stopklods i forhold til vælgererklæringer.

- Der har været noget historik med gak og løjer i partiet, inden jeg blev meldt ind, og ja, jeg har selv haft min egen historik. Men jeg er en type, der kigger fremad og ikke hænger fast i fortiden, siger Fonseca.

På landsmødet, som fandt sted lørdag, fik Nye Borgerlige blandt andet vedtaget et nyt principprogram.

Begreber som familie, frihed, fællesskab og fædrelandet er overskrifterne, og så skal Nye Borgerlige fremadrettet bløde op for modstanden mod EU. Desuden skal de internationale konventioner overholdes. Der skal kort sagt være "mindre protest og mere deltagelse i folkestyret" fremover for Nye Borgerlige.

Tiden efter Folketinget har Fonseca nogenlunde styr på. Han har tidligere arbejdet som brandmand og sygeplejerske, og i øjeblikket er han ved at tage lastbilkørekort.

- Det er lidt mærkeligt at gå fra at være en af de 179 medlemmer af Folketinget til bare at være Mike igen. Det var jeg også før, men på en anden måde.

- Jeg vil gerne kunne køre brandbilen selv, det har jeg ikke kunnet gøre før, og så har jeg en ambition om at vende tilbage til sygeplejerskefaget inden sommer eller hen over sommeren, siger Fonseca.

/ritzau/

To halvbrødre blev i marts frifundet for en alvorlig anklage om at have bestilt en likvidering på åben gade i København.

Dermed kunne de ånde lettet op. Og så alligevel ikke.

For frifindelserne ankes, fortæller anklager Alexander Palne til Ritzau.

Dermed mener Statsadvokaten i København at kunne bevise brødrenes skyld i landsretten.

Sagen er heller ikke afgjort for den unge svenske mand, der i Københavns Byret tilstod drabet og blev idømt fængsel på livstid. Også han har anket til Østre Landsret, der dog alene skal vurdere, hvad straffens længde skal være.

Skyldsspørgsmålet bliver der ikke ændret ved.

Drabet fandt sted om eftermiddagen den 19. oktober 2023 i Nyropsgade nær Vesterport Station. Offeret var kommet med toget fra Slagelse, hvor han boede, til København.

På fortovet gik en 21-årig svensk mand ham i møde.

Han var forklædt som madbud. På ryggen havde han en lyseblå Wolt-termotaske, og han var desuden iført en kasket og en jakke fra Just Eat.

Han trak en pistol frem, og på klos hold affyrede han flere skud. Et ramte offeret i ryggen, to andre traf ham i hovedet. Han var død på stedet.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps popularitet fastholdes på et foreløbigt lavpunkt blandt de amerikanske vælgere.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

36 procent bakker op om Trump. Det er lige så stor en andel som for en måned siden, og i begge tilfælde er der tale om den mindste opbakning, som Ipsos har målt i Trumps nuværende præsidentperiode.

Meningsmålingen er foretaget, efter at USA og Iran har indgået en våbenhvileaftale. Våbenhvilen har indtil videre kun sikret en midlertidig pause i krigen, som direkte involverer de to lande og Israel.

Trump er blevet mødt af skarp kritik i USA - herunder fra republikanske vælgere - for beslutningen om at iværksætte krigen mod Iran.

Det er da også et mindretal - 36 procent af amerikanerne - der bakker op om krigen i den seneste måling.

Trumps popularitet var størst, umiddelbart efter at han blev indsat som præsident i januar 2025. Her bakkede 47 procent af amerikanerne op om ham.

Den seneste måling viser desuden, at hver anden amerikaner mener, at Donald Trump er blevet mindre mentalt skarp det seneste år.

Amerikanerne er samtidig blevet spurgt, hvad de mener om Trumps temperament. Hver fjerde respondent i undersøgelsen har svaret, at Trump er "velafbalanceret".

Resten mener enten, at han ikke har et stabilt temperament, eller har ikke taget stilling til spørgsmålet.

Blandt de republikanske vælgere svarer 53 procent, at de anser Trump for at være velafbalanceret, mens 46 procent har svaret, at det er han ikke.

Kun syv procent af de demokratiske vælgere mener, at præsidenten har styr på sit temperament.

Spørgemålene om hans temperament og mentale skarphed er stillet efter en periode, hvor Trump flere gange har vakt opsigt med sine udtalelser.

Trump har den seneste tid blandt andet truet med at udslette hele den iranske civilisation og med at ødelægge alle Irans broer og energianlæg, og han har kaldt pave Leo, den katolske kirkes overhoved, for svag, efter at paven kritiserede krigen i Iran.

Ipsos-målingen er foretaget blandt 4557 voksne amerikanere i perioden 14. til 20. april. Den statistiske usikkerhed er to procent.

/ritzau/

Danmarksdemokraterne har samlet alt uden for Danmarks grænser i et nyt ordførerskab.

Det tilfalder USA-analytiker og nyere medlem af partiet Mads Fuglede, som efter et gruppemøde tirsdag er blevet valgt som udenrigs- og rigsfællesskabsordfører.

- Mads har længe interesseret sig for udenrigspolitik, og han er også begunstiget af at have en rigtig stor viden om det, som vi forhåbentlig kommer til at nyde godt af, siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, i en skriftlig kommentar.

Mads Fuglede beholder sine ordførerskaber for klima og energi, der nu er samlet i et samlet ordførerskab frem for tidligere to. Og så er han blevet kirkeordfører.

Udenrigsordføreren, som skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne i foråret 2024, var inden sin folketingskarriere kendt for at udlægge teksten om forholdene i USA for danske tv-seere.

Den uddannede cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet har blandt andet dækket præsidentvalgkampene i USA i 2008 og 2012 for TV 2, og han har undervist i international politik og USA's historie.

Derfor er det heller ikke helt uventet, at han nu skal være udenrigs- og rigsfællesskabsordfører. I sin tid i Venstre var han blandt andet også udlændingeordfører.

Foruden Mads Fuglede har de andre folketingsmedlemmer i Danmarksdemokraterne tirsdag også fået tildelt ordførerskaber.

Hans Kristian Skibby forbliver skatteordfører, samtidig med at han skal være ny retsordfører og transportordfører i partiet.

Tidligere bestred han også posten som fødevareordfører, der nu er gået til Kim Edberg Andersen, der også er blevet beskæftigelsesordfører og fiskeriordfører.

Susie Jessen er fortsat politisk ordfører i Danmarksdemokraterne. Derudover er hun også blevet kultur- og medieordfører.

Forrige uge fik partiet sin nye gruppebestyrelse på plads. Her blev Jens Henrik Thulesen Dahl valgt af den nye folketingsgruppe efter valget i marts som partiets nye gruppeformand.

Han tager over for den tidligere gruppeformand Peter Skaarup, der ikke sikrede sig et mandat ved folketingsvalget.

/ritzau/

En lokaljournalist gik over stregen, da han i 2020 omtalte en straffesag mod en ansat i Lolland Kommunes socialforvaltning.

Først byretten, så landsretten og nu Højesteret har dømt manden for at overtræde det navneforbud, der var nedlagt, og som journalisten var bekendt med.

Konsekvensen er en bøde på 10.000 kroner. Det fremgår af dommen på Højesterets hjemmeside.

Et navneforbud er ikke kun et forbud mod at bringe navnet på en person. Det er derimod et reelt identifikationsforbud, fordi det forbyder folk at bringe oplysninger, så vedkommende kan blive identificeret uden for en snæver kreds.

Den pågældende straffesag, som journalist Peter Gade Jensen beskrev, omhandlede groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje med pågældende.

Han skrev to artikler, der blev bragt henholdsvis den 23. og 25. maj 2020. I dem stod, at det var en alvorlig sag om misbrug af stilling i Lolland Kommunes socialforvaltning mod en mand, der i en årrække havde været ansat i kommunen.

Mandens alder var desuden nævnt.

En navngiven sektorchef i kommunen oplyste i artiklerne, at manden ikke længere var ansat i kommunen.

Og det var samlet set for mange oplysninger, finder Højesteret.

De kappeklædte dommere i Højesteret var dog ikke enige om resultatet.

En af de fem dommere, der var inde over bedømmelsen, fandt ikke, at navneforbuddet var overtrådt, og han ville derfor frifinde journalisten.

Lolland-Falsters Folketidende har selv omtalt dommen og publiceret en video med Peter Gade Jensen, der i dag er pensioneret. I den siger han, at han ikke havde forventet, at sagen ville nå helt for Højesteret.

- Det var ikke en tanke, der strejfede mig, da jeg sad og skrev den artikel for seks år siden, siger han til Lolland-Falsters Folketidende, mens han står foran Højesteret.

Dermed er tre retsinstanser kommet til samme resultat. Dog blev journalisten i byretten 20. januar 2023 ikke idømt nogen bødestraf. Den bortfaldt med henvisning til lang sagsbehandlingstid.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps popularitet fastholdes på et foreløbigt lavpunkt blandt de amerikanske vælgere.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

36 procent bakker op om Trump. Det er lige så stor en andel som for en måned siden, og i begge tilfælde er der tale om den mindste opbakning, som Ipsos har målt i Trumps nuværende præsidentperiode.

Målingen viser desuden, at hver anden amerikaner mener, at Donald Trump er blevet mindre mentalt skarp det seneste år.

Amerikanerne er samtidig blevet spurgt, hvad de mener om Trumps temperament. Hver fjerde respondent i undersøgelsen har svaret, at Trump er "velafbalanceret".

Resten mener enten, at han ikke har et stabilt temperament, eller har ikke taget stilling til spørgsmålet.

Blandt de republikanske vælgere, der er Trumps egne partistøtter, svarer 53 procent, at de anser ham for at være velafbalanceret, mens 46 procent har svaret, at det er han ikke.

Syv procent af de demokratiske vælgere mener, at Trump har styr på sit temperament.

USA's krig i Iran støttes af 36 procent af amerikanerne i den seneste måling.

Ipsos-målingen er foretaget blandt 4557 voksne amerikanere i perioden 14. til 20. april. Den statistiske usikkerhed er to procent.

/ritzau/

En lokaljournalist gik over stregen, da han i 2020 omtalte en straffesag mod en ansat i Lolland Kommunes socialforvaltning.

Først byretten, så landsretten og nu Højesteret har dømt manden for at overtræde det navneforbud, der var nedlagt, og som journalisten var bekendt med.

Konsekvensen er en bøde på 10.000 kroner. Det fremgår af dommen på Højesterets hjemmeside.

Et navneforbud er ikke kun et forbud mod at bringe navnet på en person. Det er derimod et forbud mod at bringe oplysninger, så vedkommende kan blive identificeret uden for en snæver kreds.

Den pågældende straffesag, som journalist Peter Gade Jensen beskrev, omhandlede groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje med pågældende.

Han skrev to artikler, der blev bragt henholdsvis den 23. og 25. maj 2020. I dem stod, at det var en alvorlig sag om misbrug af stilling i Lolland Kommunes socialforvaltning mod en mand, der i en årrække havde været ansat i kommunen.

Mandens alder var desuden nævnt.

En navngiven sektorchef i kommunen oplyste i artiklerne, at manden ikke længere var ansat i kommunen.

Og det var for mange oplysninger, finder Højesteret.

De kappeklædte dommere i Højesteret var dog ikke enige om resultatet.

En af de fem dommere, der var inde over bedømmelsen, fandt ikke, at navneforbuddet var overtrådt, og han ville derfor frifinde journalisten.

Lolland-Falsters Folketidende har selv omtalt dommen og publiceret en video med Peter Gade Jensen, der i dag er pensioneret. I den siger han, at han ikke havde forventet, at sagen ville nå helt for Højesteret.

- Det var ikke en tanke, der strejfede mig, da jeg sad og skrev den artikel for seks år siden, siger han til Lolland-Falsters Folketidende, mens han står foran Højesteret.

/ritzau/

Hormuzstrædet skal åbnes og være gratis at sejle igennem.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, forud for et møde for EU-landenes udenrigsministre i Luxembourg tirsdag.

Dermed går hun op imod det iranske styres tanker om kun at tillade gennemsejling for skibe, der betaler en afgift.

- Det er klart, at navigationsfriheden ikke kan erstattes af en ordning med betaling for passage, siger Kaja Kallas.

Hvis Iran får lov til at indføre betaling mod at undlade beskydning af skibe, så vil det skabe et farligt fortilfælde, som kan få betydning for den maritime sikkerhed andre steder i verden, siger Kallas.

Udmeldingen kommer, mens hundredvis af skibe har været strandet i Den Persiske Golf, som ligger vest for Hormuzstrædet, siden krigen i Iran begyndte 28. februar.

Strædet har reelt været lukket for civil skibstrafik under det meste af krigen på grund af risikoen for angreb. Og fordi Irans Revolutionsgarde har taget kontrol over det vigtige farvand.

Fredag i sidste uge meddelte Iran, at Hormuzstrædet var blevet genåbnet for civile skibe, men allerede dagen efter blev strædet lukket igen.

Det skete ifølge Iran, fordi USA opretholdt en blokade mod skibe, der sejler via Hormuzstrædet til og fra iranske havne.

Lørdag morgen rapporterede Reuters om, at flere civile skibe var begyndt at sejle gennem Hormuzstrædet fra Den Persiske Golf.

To af skibene meddelte, at de blev beskudt.

- Retten til fri bevægelighed i internationalt farvand er afgørende. Hele den globale økonomi afhænger af det, siger fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til udenrigsministermødet i Luxembourg.

Han opfordrer til deeskalation og åbning af Hormuzstrædet.

- Jeg håber virkelig, at der kommer forhandlinger i dag i Islamabad. Jeg er ikke sikker på, at det sker, men jeg håber det virkelig.

- Og jeg håber, at våbenhvilen vil blive forlænget, og at alle kan enes om, at der skal være fri passage i Hormuzstrædet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge iranske statsmedier havde Iran tirsdag formiddag endnu ikke sendt nogen repræsentanter til forhandlinger med USA i Islamabad.

Hverken eksperter til indledende drøftelser eller en hoveddelegation var rejst til den pakistanske hovedstad, oplyste iransk statsradio tirsdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Et centralt stridspunkt er fortsat den amerikanske flådeblokade af iranske skibe og havne.

USA's præsident, Donald Trump, har på det sociale medie Truth Social fastslået, at han ville opretholde blokaden, indtil der er indgået en aftale.

Iran ønsker omvendt blokaden ophævet, inden forhandlingerne fortsætter.

/ritzau/

Forsvarer Mette Grith Stage mener, at Retten i Hjørring "ramte plet", da den i juli sidste år idømte en 20-årig mand 12 års fængsel for at voldtage og dræbe en 13-årig pige.

Det fortæller hun i Vestre Landsret tirsdag, der behandler ankesagen mod den unge mand.

Selv om den 20-årige er skyldig i en ifølge forsvareren grusom og brutal forbrydelse, skal han ikke idømmes forvaring, som anklagemyndigheden kræver, lyder det fra Mette Grith Stage.

- Jeg er slet ikke bekendt med nogen domme, hvor en mindreårig er blevet idømt forvaring. Og det tror jeg heller ikke, at anklageren har, for så havde vi nok hørt om den i dag, siger hun under sin procedure i landsretten.

Den dømte var 17 år, da han 11. marts 2024 voldtog og dræbte den 13-årige pige i Hjallerup i Nordjylland. De to havde været kærester.

Han væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede pigen i hovedet og på halsen - både med hænder og en belægningssten.

Anklager Emil Stenbygaard har argumenteret for, at manden skal idømmes forvaring, der er indespærring på ubestemt tid.

Han lægger blandt andet vægt på brutaliteten af volden samt en vurdering fra Retslægerådet, som er landets højeste lægefaglige instans.

Rådet vurderer, at det er nødvendigt at indespærre den nu 20-årige mand på ubestemt tid for at undgå, at han begår ny personfarlig kriminalitet.

I en mentalundersøgelse er det beskrevet, at manden er uden empati og evne til at føle skyld og anger.

Anklageren fremhæver derudover en række andre forhold i sagen, som den 20-årige tilmed er kendt skyldig i.

Det drejer sig om andet seksuelt forhold end samleje med en pige på 14 år samt vold og røveri mod to andre unge mennesker.

Forsvarer Mette Grith Stage understreger dog, at den 20-årige ikke før er straffet.

Og selv om han få dage efter drabet fyldte 18 år, var den drabsdømte mindreårig, da han begik forbrydelsen - og det er ifølge loven en formildende omstændighed.

- Sagen skal afgøres ud for loven og ikke følelser. Ud for loven er det rigtige resultat en tidsbestemt straf, siger Mette Grith Stage.

Samtidig anfægter forsvareren også, at mediernes dækning af sagen om drabet i Hjallerup ikke skal påvirke landsrettens afgørelse.

Den afdøde piges forældre har til TV2 Nord udtrykt håb om, at deres datters drabsmand idømmes forvaring.

- Selv om der er blevet udtrykt håb og måske også forventning, er det alene inde i voteringsrummet, at sagen skal afgøres, understreger Mette Grith Stage.

Dommen ventes at falde senere tirsdag.

/ritzau/

Det er Socialdemokratiet, der står med et valg om, i hvilken retning partiet vil gå i de igangværende regeringsforhandlinger.

Det mener Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

- Det folketingsvalg, der var i Danmark for fire uger siden, var et folketingsvalg, hvor venstrefløjen blev svækket. Vi står i en ny økonomisk situation, vi har lige talt om risikoen for en energikrise.

- Derfor er det jo vigtigt, at en ny regering ikke kun har ambitioner om drikkevand, halekupering og bedre forhold i daginstitutioner, men også tager hånd om dansk økonomi. Gryden er ved at være tom, og dér er det jo Socialdemokratiet, der sidder på hegnet, siger den fungerende udenrigsminister tirsdag til DR ved et EU-møde i Luxembourg.

Folketingsvalget 24. marts efterlod et broget folketing, hvor Moderaternes 14 mandater i midten af dansk politik ikke var til at komme uden om.

Fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) har siden haft Moderaterne, De Radikale, Enhedslisten, SF, Alternativet, Venstre og De Konservative til regeringsforhandlinger.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at han ikke er tryg ved at skulle stå på mål for en økonomisk politik, der skal afstemmes med Enhedslistens hovedbestyrelse.

Derfor meddelte han i forrige uge, at han ikke ville deltage i flere regeringsforhandlinger, før Mette Frederiksen havde lukket Venstre og De Konservative ind i varmen igen.

Det er to partier, påpeger Løkke, der går ind for en økonomisk reformpolitik a la den, som han selv ønsker.

- Det er Socialdemokratiet, der nu må afgøre, hvilken side af hegnet de vil falde ned på.

- Om de vil stå fast på den Anker Jørgensen-økonomiske politik, de førte valgkamp på, eller om de vil vælge at række ind over midten, siger Lars Løkke Rasmussen til DR med henvisning til den tidligere socialdemokratiske statsminister.

Lars Løkke Rasmussen minder Mette Frederiksen om, at det ikke er "givet", at hun skal være statsminister.

- Det tidspunkt, hvor hun skal træffe det valg, begynder at nærme sig. For jeg er jo helt enig i, at vi snart skal til at have et gennembrud i de her forhandlinger, siger han.

Endnu er han dog ikke klar til at true direkte med at gøre Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til kongelig undersøger.

Det kunne Lars Løkke Rasmussen have gjort efter valget, men Løkke pegede i stedet på sig selv. Han er ikke på god fod med flere af partilederne i blå blok, herunder Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne.

Derfor havde Mette Frederiksen flest mandater bag sig og kunne indtage rollen som den, der skulle lede regeringsforhandlingerne.

/ritzau/