Cuba er langsomt begyndt at genoprette strømforsyningen, efter at landets nationale elnet mandag blev sat ud af drift.

Sammenbruddet er det seneste slag mod øen, som i forvejen kæmper med alvorlig mangel på energi, brændstof og medicin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Cubas nationale elselskab, Unión Eléctrica (UNE), siger, at det er i stand til at levere strøm til nogle kritiske funktioner. Det gælder blandt andet hospitaler og fødevareproduktionscentre.

Sent på eftermiddagen mandag lokal tid er det dog kun muligt for UNE at dække omkring én procent af efterspørgslen i hovedstaden Havana.

Myndighederne i Cuba har endnu ikke meldt ud, hvad der var årsagen til mandagens nedbrud.

Cuba har i månedsvis været plaget af strømafbrydelser, der har varet i timevis og på det seneste også flere dage ad gangen.

Afbrydelserne skyldes blandt andet et nedslidt elnet og en amerikansk olieblokade, som har begrænset øens adgang til brændstof.

Mandagens landsdækkende strømsvigt og den langsomme genopretning er for mange cubanere udmattende, efter de også tidligere har været plaget af de tilbagevendende strømafbrydelser.

Det medfører for mange, at det er svært at arbejde eller sove i den caribiske sommervarme, skriver Reuters.

- Se på mit ansigt, det siger det hele, siger den 57-årige Ariel Sotelo, som bor i Havana.

- Vi må bare bide det i os og holde ud, men det er ikke nemt.

Næsten to tredjedele af landet var allerede uden strøm, da elnettet brød sammen mandag.

Det landsdækkende strømsvigt er det ottende siden oktober 2025 og det tredje i år.

USA's præsident Donald Trumps administration stoppede tidligere i år brændstofleverancer fra Venezuela til Cuba og lagde samtidig pres på Mexico om også at indstille leverancerne.

USA har desuden truet med at indføre told mod lande, der leverer olie til ø-nationen.

USA har kaldt Cubas regering en trussel mod den nationale sikkerhed og sagt, at sanktionerne er nødvendige for at fremtvinge et regeringsskifte på øen – et mangeårigt mål i USA's politik over for Cuba.

Cuba ligger 145 kilometer fra de amerikanske øer Florida Keys, der er en del af delstaten Florida. Cuba har længe fastholdt, at landet ikke udgør nogen trussel mod USA.

For de fleste cubanere opleves situationen dog mere som et praktisk problem end et politisk problem, skriver Reuters.

- Varmen, myggene, det er simpelthen uudholdeligt, siger den 60-årige Omar Ortega i Havana.

- Hvor længe skal det her blive ved? Helt ærligt, vi kan ikke holde til det længere.

RITZAU

Cuba er langsomt begyndt at genoprette strømforsyningen, efter at landets nationale elnet mandag blev sat ud af drift.

Sammenbruddet er det seneste slag mod øen, som i forvejen kæmper med alvorlig mangel på energi, brændstof og medicin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Cubas nationale elselskab, Unión Eléctrica (UNE), siger, at det er i stand til at levere strøm til nogle kritiske funktioner. Det gælder blandt andet hospitaler og fødevareproduktionscentre.

Sent på eftermiddagen mandag lokal tid er det dog kun muligt for UNE at dække omkring én procent af efterspørgslen i hovedstaden Havana.

Myndighederne i Cuba har endnu ikke meldt ud, hvad der var årsagen til mandagens nedbrud.

Cuba har i månedsvis været plaget af strømafbrydelser, der har varet i timevis og på det seneste også flere dage ad gangen.

Afbrydelserne skyldes blandt andet et nedslidt elnet og en amerikansk olieblokade, som har begrænset øens adgang til brændstof.

Mandagens landsdækkende strømsvigt og den langsomme genopretning er for mange cubanere udmattende, efter de også tidligere har været plaget af de tilbagevendende strømafbrydelser.

Det medfører for mange, at det er svært at arbejde eller sove i den caribiske sommervarme, skriver Reuters.

- Se på mit ansigt, det siger det hele, siger den 57-årige Ariel Sotelo, som bor i Havana.

- Vi må bare bide det i os og holde ud, men det er ikke nemt.

RITZAU

En alvorlig mangel på luftforsvarsmissiler forhindrer Ukraine i at nedskyde ballistiske missiler fra Rusland.

Det meddeler Ukraines luftforsvar ifølge det britiske medie BBC.

Manglen på luftforsvarsmissiler betød, at ingen af de 23 ballistiske missiler, der søndag blev benyttet i et angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, blev skudt ned, før de ramte deres mål.

I sin daglige aftentale på det sociale medie X siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraines allierede er bekendt med landets behov for luftforsvarsmissiler.

- Vi har over for vores partnere bevist vores behov, som vil sikre mulighed for bedre beskyttelse af mennesker, siger Zelenskyj.

- Det giver ikke mening, at produktionen stadig ikke er blevet opskaleret til det niveau, der reelt er nødvendigt for at beskytte mennesker mod ballistisk terror, siger han videre.

Meldingen fra Zelenskyj kommer dagen inden et Nato-topmøde tirsdag og onsdag i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

På mødet ventes de 32 Nato-lande at enes om et beløb på 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine i år og næste år.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, sagde mandag på et pressemøde, at Nato-landene og Nato-partnere skal sikre, at Ukraine får det, som landet har behov for.

Zelenskyj siger i sin aftentale mandag, at Ukraine længe har argumenteret for selv at producere luftforsvarsmissiler til det amerikanske Patriot-system.

- Hvis Ukraine fik amerikanske licenser til at producere Patriot-systemer, ville vores egen produktion være tilstrækkelig til at beskytte Ukraine og til at hjælpe partnere, der har behov for det, siger han.

Volodymyr Zelenskyj tilføjer, at Ukraines luftforsvar har en høj succesrate, når det gælder nedskydningen af fjendtlige missiler.

Den seneste uge har mere end 50 personer ifølge nyhedsbureauet AFP mistet livet i Kyiv og andre ukrainske byer i russiske angreb. Alene mandag mistede mindst 26 personer livet.

RITZAU

En føderal dommer i USA har mandag afvist et søgsmål, hvor den verdenskendte sanger Taylor Swift blev anklaget for at have plagieret indhold fra en anden kvindes digte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at distriktsdommer Aileen Cannon har truffet afgørelse i sagen.

Det er kvinden Kimberly Marasco, som bor i delstaten Florida, der stod bag søgsmålet. Ifølge dommeren har Marasco ikke kunnet påvise, at hendes digte er ophavsretsligt beskyttet materiale – eller at Swift har set digtene.

Endvidere vurderede dommeren, at en almindelig person ikke ville opfatte Taylor Swifts sange og Kimberly Marascos digte som ens "i betydelig grad".

Kimberly Marasco har i sagen repræsenteret sig selv. Hun skriver i en mail ifølge Reuters, at hun er uenig i mandagens afgørelse, og at hun vil anke den.

Advokater for Taylor Swift og de øvrige sagsøgte, herunder pladeselskabet Republic Records og musikselskabet Universal Music Group, er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om afgørelsen.

Den 36-årige superstjerne blev anklaget for at have brugt detaljeret indhold fra Marascos digtsamlinger i flere af sine sange. Det skulle blandt andet gælde sangene "Down Bad" og "I Can Do It With a Broken Heart".

Begge sange er fra Swifts album "The Tortured Poets Department" fra 2024.

Dommer Cannon fastslog dog, at eventuelle ligheder mellem digtene og sangene udelukkende bestod af "ikke-beskyttede idéer, temaer, metaforer og enkeltstående ord".

Dommeren gav flere eksempler på dette. Blandt andet et tema om at møde modgang, at blive "gaslighted", som er et udtryk for at blive udsat for psykisk manipulation, og følelsen af at være dækket af vand.

I september sidste år afviste dommeren også en tidligere version af søgsmålet fra digteren.

I de anklager, Marasco i det nye søgsmål har tilføjet, var værkerne "ikke engang væsentligt ens", lyder det.

Ifølge dommeren indrømmer sagsøgeren også selv dette, da hun i søgsmålet har beskrevet den påståede plagiering som "parafrasering", "omformulering" og kopiering med "små udskiftninger af ord".

Mandagens afvisning af søgsmålet er endelig. Det betyder, at Marasco ikke kan ændre eller genfremsætte sit søgsmål.

Taylor Swift blev den 3. juli gift med NFL-stjernen Travis Kelce i Madison Square Garden på Manhattan i New York.

RITZAU

En føderal dommer i USA har mandag afvist et søgsmål, hvor den verdenskendte sanger Taylor Swift blev anklaget for at have plagieret indhold fra en anden kvindes digte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at distriktsdommer Aileen Cannon har truffet afgørelse i sagen.

Det er kvinden Kimberly Marasco, som bor i delstaten Florida, der stod bag søgsmålet. Ifølge dommeren har Marasco ikke kunnet påvise, at hendes digte er ophavsretsligt beskyttet materiale - eller at Swift har set digtene.

Endvidere vurderede dommeren, at en almindelig person ikke ville opfatte Taylor Swifts sange og Kimberly Marascos digte som ens "i betydelig grad".

Kimberly Marasco har i sagen repræsenteret sig selv. Hun skriver i en mail ifølge Reuters, at hun er uenig i mandagens afgørelse, og at hun vil anke den.

Advokater for Taylor Swift og de øvrige sagsøgte, herunder pladeselskabet Republic Records og musikselskabet Universal Music Group, er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om afgørelsen.

Den 36-årige superstjerne blev anklaget for at have brugt detaljeret indhold fra Marascos digtsamlinger i flere af sine sange. Det skulle blandt andet gælde sangene "Down Bad" og "I Can Do It with a Broken Heart".

Begge sange er fra Swifts album "The Tortured Poets Department" fra 2024.

RITZAU

Kisten med Irans afdøde øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er mandag aften ankommet til den hellige iranske by Qom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Statsligt tv har lagt en video ud på sociale medier, hvor Khameneis kiste lander med helikopter i Qom.

Tidligere mandag deltog tusindvis af iranere i et begravelsesoptog i hovedstaden Teheran.

Tirsdag skal der efter planen være lignende ceremonier i Qom, inden kisten onsdag skal videre til de hellige irakiske byer Najaf og Karbala.

Torsdag kulminerer de mange mindebegivenheder med Ali Khameneis begravelse i hjembyen Mashhad, som er Irans næststørste by, i det nordøstlige Iran.

Ali Khamenei blev dræbt den 28. februar, efter at USA og Israel havde udført militære angreb i Teheran.

Khamenei er senere blevet afløst af sin søn Mojtaba Khamenei, der endnu ikke har vist sig offentligt.

Medier har bragt historier om, at han er hårdt såret i kølvandet på det angreb, der dræbte hans far.

Søndag var tre af Ali Khameneis andre sønner til stede ved en ceremoni i Teheran for deres far – en sjælden offentlig optræden - men heller ikke her var Mojtaba Khamenei til stede.

Under mandagens begravelsesoptog i Teheran kastede de fremmødte blomsterblade på kisterne.

Ud over Ali Khamenei var fire familiemedlemmer, der blev dræbt i det samme angreb, en del af begravelsesoptoget - blandt andet et barnebarn, der var 14 måneder, da hun døde.

Flere af de fremmødte i Teheran bar blodrøde flag, hvilket er symbol på hævn i shiaislam. Der kunne også ses skilte, hvor der stod "dræb Trump", i den store folkemængde.

De mange mindeceremonier begyndte lørdag, hvor Khameneis kiste stod til fremvisning i det vidtstrakte moskékompleks Grand Mosalla i den iranske hovedstad.

Begravelsen finder sted, mens USA og Iran er nogle uger inde i et 60 dages forhandlingsvindue om at få en mere permanent fredsaftale i stand.

Trump har sagt til mediet Axios, at fredsforhandlingerne er blevet sat på pause i en uge i forbindelse med de mange begravelsesbegivenheder.

RITZAU

Kisten med Irans afdøde øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er mandag aften ankommet til den hellige iranske by Qom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Statsligt tv har lagt en video ud på sociale medier, hvor Khameneis kiste lander med helikopter i Qom.

Tidligere mandag deltog tusindvis af iranere i et begravelsesoptog i hovedstaden Teheran.

Tirsdag skal der efter planen være lignende ceremonier i Qom, inden kisten onsdag skal videre til de hellige irakiske byer Najaf og Karbala.

Torsdag kulminerer de mange mindebegivenheder med Ali Khameneis begravelse i hjembyen Mashhad, som er Irans næststørste by, i det nordøstlige Iran.

Ali Khamenei blev dræbt den 28. februar, efter at USA og Israel havde udført militære angreb i Teheran.

Khamenei er senere blevet afløst af sin søn Mojtaba Khamenei, der endnu ikke har vist sig offentligt.

Medier har bragt historier om, at han er hårdt såret i kølvandet på det angreb, der dræbte hans far.

De mange mindeceremonier begyndte lørdag, hvor Khameneis kiste stod til fremvisning i det vidtstrakte moskékompleks Grand Mosalla i den iranske hovedstad.

RITZAU

Den konservative aktivist Charlie Kirks enke, Erika Kirk, var mandag at finde på tilskuerrækkerne i en fyldt retssal i den amerikanske by Provo.

Her sad hun kun få meter fra den 23-årige Tyler Robinson, som er anklaget for at have skudt og dræbt Charlie Kirk.

På tilskuerrækkerne var også USA's præsident Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag gik en uge med indledende retsmøder i sagen i gang. Her skal en dommer vurdere, om der er begrundet mistanke mod Robinson.

Hvis dommeren vurderer, at det er tilfældet, ventes den 23-årige at fortælle, hvordan han forholder sig til de syv anklager, der er rejst imod ham.

Herefter kan retsmøder for en egentlig retssag blive berammet.

Ved retsmødets start gav dommeren ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP tilhørerne besked på, at det ikke er tilladt at give synlig støtte til hverken Charlie Kirk eller den 23-årige mand.

Charlie Kirk blev 10. september sidste år ramt af skud, imens han holdt et debatmøde på et universitet i Utah.

På mandagens retsmøde blev en betjent på universitetet udspurgt om skyderiet.

- Han var i gang med at svare på et spørgsmål, og så hørte jeg et skud, siger politibetjenten Chris Bagley.

Han forklarer, at han efterfølgende løb mod en bygning, hvor han mente, at skuddet måtte være kommet fra.

Ifølge betjenten fandt han en skruetrækker og mærker på bygningens grustag.

Han syntes, at det lignede mærker fra, at en snigskytte kunne have ligget på taget, forklarer han i retten.

Ved ugens indledende retsmøder er det forventningen, at anklageren både vil vise video af selve drabet og video, som angiveligt viser Tyler Robinson på universitetet før og efter drabet.

Anklagerne i sagen mener, at den 23-årige skal idømmes dødsstraf, hvis han findes skyldig.

Da dødsstraf kun er en mulighed i den amerikanske delstat Utah, hvis der er skærpende omstændigheder, ventes der også at være fokus på, om skyderiet bragte andre i fare. Det skriver AP.

RITZAU

Den konservative aktivist Charlie Kirks enke, Erika Kirk, var mandag at finde på tilskuerrækkerne i en fyldt retssal i den amerikanske by Provo.

Her sad hun kun få meter fra den 23-årige Tyler Robinson, som er anklaget for at have skudt og dræbt Charlie Kirk.

På tilskuerrækkerne var også USA's præsident Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag gik en uge med indledende retsmøder i sagen i gang. Her skal en dommer vurdere, om der er begrundet mistanke mod Robinson.

Hvis dommeren vurderer, at det er tilfældet, ventes den 23-årige at fortælle, hvordan han forholder sig til de syv anklager, der er rejst imod ham.

Herefter kan retsmøder for en egentlig retssag blive berammet.

Charlie Kirk blev 10. september sidste år ramt af skud, imens han holdt et debatmøde på et universitet i Utah.

På mandagens retsmøde blev en betjent på universitetet udspurgt om skyderiet.

- Han var i gang med at svare på et spørgsmål, og så hørte jeg et skud, siger politibetjenten Chris Bagley.

Han forklarer, at han efterfølgende løb mod en bygning, hvor han mente, at skuddet måtte være kommet fra.

Ifølge betjenten fandt han en skruetrækker og mærker på bygningens grustag.

Han syntes, at det lignede mærker fra, at en snigskytte kunne have ligget på knæ på taget.

RITZAU

En østrigsk domstol har mandag dømt en tidligere syrisk efterretningschef fra byen Raqqa i Syrien til otte års fængsel for tortur og seksuelle overgreb mod modstandere af den daværende syriske leder Bashar al-Assad.

Mishandlingen af Assad-modstanderne skal have fundet sted for mere end et årti siden, da Assad stadig styrede landet.

Retssagen mod den tidligere efterretningschef varede cirka en måned, og mere end 12 vidner fortalte i løbet af sagen om, hvad de var blevet udsat for i form af blandt andet slag, elektriske stød og overhældning med varmt og koldt vand.

Den nu torturdømte mand var chef for Syriens efterretningstjeneste i Raqqa fra opstanden mod Assad i 2011, og indtil Den Frie Syriske Hær overtog kontrollen med byen.

I retten fortæller han, at han flygtede dagen efter. Manden har efterfølgende søgt asyl i Østrig.

Han benægter at have haft kendskab til vold mod personer, der var tilbageholdt i efterretningstjenestens bygning.

Retten fastslog dog mandag, at han både havde kendskab til og også var ansvarlig for mishandlingen af fanger i sin varetægt.

- Selvfølgelig var du fuldt ud klar over det, sagde den ledende dommer i sagen.

Foruden den tidligere efterretningschef blev også en tidligere højtstående politimand fra samme by dømt i sagen.

Ifølge anklagemyndigheden blev politimanden også kaldt "dødens engel", og også han blev idømt otte års fængsel. Han blev ikke tiltalt for tortur, ligesom efterretningschefen, men begge blev fundet skyldige i at have forårsaget alvorlig legemsbeskadigelse, grov tvang og seksuelle overgreb.

Begge mænd nægter sig skyldige.

RITZAU/Reuters

Jordan Bardella er "klar til at acceptere konsekvenserne" af en domstols afgørelse i en sag mod Marine Le Pen, som vil få betydning for hendes mulighed for at stille op til præsidentvalget i Frankrig i 2027.

Det siger Bardella i EU-Parlamentet i Strasbourg mandag, skriver AFP.

- Vi har forudset ethvert scenarie, siger han.

I 2025 fik Le Pen fem års forbud mod at stille op til et offentligt embede og fire års fængsel for misbrug af EU-midler fra EU-Parlamentet. To af de fire år er en betinget dom.

Hun appellerede dommen, og tirsdag afgør en appeldomstol sagen.

Hvis hun ikke får medhold, står Jordan Bardella i stedet klar til at stille op som præsidentkandidat for partiet National Samling.

Han har ledet partiet, siden Le Pen videregav tøjlerne til ham i 2022.

Le Pen og ni partimedlemmer blev sidste år dømt for mellem 2004 og 2016 at have misbrugt EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet.

Det er i strid med reglerne, og de har alle i dommen fået forbud mod at indtage offentlige embeder.

Derudover er 12 assistenter blevet dømt for at skjule forbrydelsen. Ifølge domstolen er der blevet svindlet for i alt 3,2 millioner euro.

Det svarer til knap 24 millioner danske kroner.

Le Pen blev idømt fire års fængsel, hvoraf to er betinget, en bøde på 750.000 kroner og udelukkelse fra fransk politik i fem år.

Appelsagen mod Le Pen begynder tirsdag. Bliver dommen stadfæstet, udelukkes Le Pen fra at kunne stille op til det franske præsidentvalg, der ventes at starte i april 2027.

RITZAU

Jordan Bardella er "klar til at acceptere konsekvenserne" af en domstols afgørelse i en sag mod Marine Le Pen, som vil få betydning for hendes mulighed for at stille op til præsidentvalget i Frankrig i 2027.

Det siger Bardella i EU-Parlamentet i Strasbourg mandag, skriver AFP.

- Vi har forudset ethvert scenarie, siger han.

I 2025 fik Le Pen fem års forbud mod at stille op til et offentligt embede og fire års fængsel for misbrug af EU-midler fra EU-Parlamentet. To af de fire år er en betinget dom.

Hun appellerede dommen, og tirsdag afgør en appeldomstol sagen.

Hvis hun ikke får medhold, står Jordan Bardella i stedet klar til at stille op som præsidentkandidat for partiet National Samling.

Han har ledet partiet, siden Le Pen videregav tøjlerne til ham i 2022.

Første runde af det franske præsidentvalg ventes at finde sted i april 2027.

RITZAU

Det er strafbart at dele identiteten på personer, der er omfattet af navneforbud i straffesager.

Ikke desto mindre lagde Amanda Heitmann, folketingsmedlem for Venstre, en video på Facebook og Instagram, hvor hun delte et billede af den sigtede mand i sagen om vold med døden til følge ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge.

I et skriftligt svar til Ritzau siger Heitmann, Venstres socialordfører og næstformand for Udlændinge- og Integrationsudvalget, at hun lavede videoen, fordi hun var "rasende" på familien til den dræbtes vegne.

- Der er, siden den sigtede meldte sig selv, nedlagt navneforbud, og derfor skulle jeg have sløret billedet af gerningsmanden.

- Jeg har nu pillet opslaget ned, siger Amanda Heitmann.

Videoen blev lagt ud søndag aften - to døgn efter grundlovsforhøret - og var at finde på Venstre-politikerens sociale medier i knap et døgn.

Den nu varetægtsfængslede mand blev fremstillet i grundlovsforhør fredag, hvor navneforbuddet for både offeret og den sigtede trådte i kraft.

I Heitmanns video fremgik først et billede af den afdøde mand og hans familie, som alle var sløret. Efterfølgende dukkede et billede af den sigtede mand op, men dette billede var ikke sløret.

Et navneforbud handler ikke kun om offentliggørelse af sigtedes navn.

Man må heller ikke offentliggøre andre oplysninger - som for eksempel et billede eller den sigtedes bopæl - som identificerer vedkommende.

Brud på navneforbuddet kan potentielt føre til bødestraf.

I andre sager har brud på navneforbud tidligere udløst bøder på 15.000 til 25.000 kroner.

Det var en 32-årig svensk mand, der tirsdag aften blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København.

Fredag blev en 31-årig mand sigtet for at have tildelt offeret et hårdt knytnæveslag på halsen eller kæben, så svenskeren umiddelbart efter faldt til jorden.

Svenskeren afgik lørdag ved døden.

Den varetægtsfængslede mand er sigtet efter straffelovens voldsbestemmelse, paragraf 244, og bestemmelsen om vold i gentagelsestilfælde, paragraf 247.

RITZAU

Det overraskede justitsminister Nicolai Wammen (S), at han blev tilbudt den post, da den nye regering blev dannet i juni.

Sådan lyder det i et interview med Jyllands-Posten.

Spørgsmål: Blev du overrasket over, at det var justitsministerposten, Mette Frederiksen tilbød dig?

- Ja, det blev jeg overrasket over, siger han.

Han forholder sig over for avisen ikke direkte til, om han blev skuffet. Men han svarer, at han ser fremad.

Nicolai Wammen har siddet på posten som finansminister siden 2019.

Men da den nye regering blev dannet, blev der skiftet ud på finansministerposten, så det nu er partifællen Peter Hummelgaard (S), der sidder for bordenden i Finansministeriet.

Efter at det blev præsenteret, gav det anledning til diskussioner om, hvorvidt det skulle ses som et signal om, hvem statsminister Mette Frederiksen (S) synes, skal være hendes afløser som Socialdemokratiets formand.

Flere medier har beskrevet, at rokaden har givet anledning til intern kritik i partiet.

Dagen efter ministrene blev præsenteret, ville Mette Frederiksen ikke svare på, om byttet har betydning for arvefølgen til formandsposten.

- Jeg kan love, at jeg kommer ikke til at blande mig i noget som helst i Socialdemokratiet, den dag hvor jeg ikke er formand længere. Det er også mig, der er statsminister, og det er også mit ansvar at sammensætte et hold, sagde hun til de fremmødte journalister.

Hun understregede også, at hun sætter det ministerhold, som hun synes, er det bedste for Danmark.

Over for Jyllands-Posten understreger Nicolai Wammen, at han er tryg ved, at Socialdemokratiet vælger den rigtige formand, når Mette Frederiksen ønsker at stoppe.

Han afviser at forholde sig til, om han mener, at han eller Peter Hummelgaard kunne blive en god formand.

RITZAU

Det overraskede justitsminister Nicolai Wammen (S), at han blev tilbudt den post, da den nye regering blev dannet i juni.

Sådan lyder det i et interview med Jyllands-Posten.

Spørgsmål: Blev du overrasket over, at det var justitsministerposten, Mette Frederiksen tilbød dig?

- Ja, det blev jeg overrasket over, siger han.

Han forholder sig over for avisen ikke direkte til, om han blev skuffet. Men han svarer, at han ser fremad.

Nicolai Wammen har siddet på posten som finansminister siden 2019.

Men da den nye regering blev dannet, blev der skiftet ud på finansministerposten, så det nu er partifællen Peter Hummelgaard (S), der sidder for bordenden i Finansministeriet.

Efter at det blev præsenteret, gav det anledning til diskussioner om, hvorvidt det skulle ses som et signal om, hvem statsminister Mette Frederiksen (S) synes, skal være hendes afløser som Socialdemokratiets formand.

Flere medier har beskrevet, at rokaden har givet anledning til intern kritik i partiet.

Over for Jyllands-Posten understreger Nicolai Wammen, at han er tryg ved, at Socialdemokratiet vælger den rigtige formand, når Mette Frederiksen ønsker at stoppe.

Han afviser at forholde sig til, om han mener, at han eller Peter Hummelgaard kunne blive en god formand.

RITZAU

Dødstallet i forbindelse med et ebolaudbrud i DR Congo er nået over 500.

Det oplyser landets myndigheder ifølge Reuters.

I alt har landet registreret 1561 bekræftede tilfælde af ebola, herunder 506 bekræftede dødsfald, lyder det.

Samme melding kommer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver AFP.

Landets informationsministerium skriver i et opslag på Facebook, at 628 patienter er under behandling for ebola, mens 253 er helbredte.

Samtidig har Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, udtrykt bekymring over, at patienter, der er testet positive for sygdommen, flygter fra isolationscentrene, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge Africa CDC komplicerer det indsatsen for at inddæmme smitten.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

WHO oplyste for få dage siden, at kliniske forsøg er få dage væk.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Det aktuelle ebolaudbrud blev erklæret i det centralafrikanske land i midten af maj. Myndighederne har dog efterfølgende sagt, at udbruddet inden da var gået uopdaget hen i flere uger.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Området har i årevis været plaget af vold, og det gør det ekstra vanskeligt at få bugt med sygdommen.

Der er også registreret to dødsfald som følge af ebola i nabolandet Uganda.

Både Læger uden Grænser og Oxfam har tidligere på ugen advaret om, at det fulde omfang af udbruddet fortsat er uklart.

Nødhjælpsorganisationer har desuden råbt op om alvorlig mangel på rent vand i ebolaramte områder og mangel på beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale.

RITZAU