En ny amerikansk told mod 60 globale handelspartnere, herunder EU, er trådt i kraft fredag morgen klokken 06.01.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Toldsatserne, der spænder fra 10 til 12,5 procent, erstatter en midlertidig global told, som præsident Donald Trump indførte i februar, og som stod til at udløbe fredag morgen.

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, sætter tidligt fredag morgen spørgsmålstegn ved Trump-administrationens begrundelse for at indføre toldsatserne.

Da tolden torsdag aften blev annonceret af USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer, lød begrundelsen, at de 60 handelspartnere ikke havde indført og håndhævet forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

- Det kan man ikke sige om Den Europæiske Union, siger Kallas fredag morgen til Reuters i forbindelse med et møde i forummet Asean i Filippinernes hovedstad, Manila.

- Hvis man sammenligner vores arbejdslovgivning med USA's, så har vi betalt ferie, og vi har meget gode arbejdsvilkår for vores ansatte. Så det er ikke noget, der har hold i virkeligheden, tilføjer hun.

Udenrigschefen tilføjer, at EU vil bede administrationen i USA om en nærmere forklaring.

Hun mener, at EU har levet op til sine forpligtelser i forhold til en handelsaftale, der sidste år blev indgået mellem EU og USA.

- Vi havde en aftale med USA, og vi har overholdt vores del af den aftale. Derfor er det en ubehagelig overraskelse, at den aftale ikke bliver overholdt, siger Kallas.

Flere af de lande, der er omfattet af de nye toldsatser, har natten til fredag reageret med undren og kritik på Trump-administrationens begrundelse om tvangsarbejde.

Det gælder blandt andet Norge, Australien og Brasilien.

En højtstående embedsmand fra Trump-administrationen sagde torsdag aften ifølge Reuters, at de nye toldsatser ikke er en direkte erstatning af den midlertidige told, som udløb fredag morgen.

De nye toldsatser er blevet indført med henvisning til den såkaldte paragraf 301 i handelsloven fra 1974.

Loven giver den amerikanske administration mulighed for at indføre importtold på varer fra andre lande, såfremt landene vurderes at have en urimelig handelspraksis.

Embedsmanden siger, at USA har et strengere importforbud mod varer fremstillet ved tvangsarbejde og håndhæver dem mere konsekvent end noget andet land, hvilket giver udenlandske konkurrenter en urimelig fordel i forhold til USA.

RITZAU

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, sætter fredag spørgsmålstegn ved Trump-administrationens begrundelse for at indføre nye toldsatser over for 60 amerikanske handelspartnere, herunder EU.

Da tolden blev annonceret af USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer, torsdag aften, lød begrundelsen, at handelspartnerne ikke havde indført og håndhævet forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

- Det kan man ikke sige om Den Europæiske Union, siger Kallas fredag morgen til Reuters i forbindelse med et møde i forummet Asean i Filippinernes hovedstad, Manila.

- Hvis man sammenligner vores arbejdslovgivning med USA's, så har vi betalt ferie, og vi har meget gode arbejdsvilkår for vores ansatte. Så det er ikke noget, der har hold i virkeligheden, tilføjer hun.

Udenrigschefen tilføjer, at EU vil bede administrationen i USA om en nærmere forklaring.

Hun mener, at EU har levet op til sine forpligtelser i forhold til en handelsaftale, der sidste år blev indgået mellem EU og USA.

- Vi havde en aftale med USA, og vi har overholdt vores del af den aftale. Derfor er det en ubehagelig overraskelse, at den aftale ikke bliver overholdt, siger Kallas.

De amerikanske toldsatser er tidligt fredag morgen trådt i kraft, skriver nyhedsbureauet AFP.

Toldsatserne, der spænder fra 10 til 12,5 procent, erstatter en midlertidig global told, som præsident Donald Trump indførte i februar. Den midlertidige told stod til at udløbe fredag morgen.

RITZAU

125 medlemslande skal fredag stemme om fremtiden for Karim Khan, der er chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, efter anklager om seksuelt krænkende adfærd.

Forud for afstemningen står det klart, at blandt andet Danmark har i sinde at stemme for en afsættelse af chefanklageren.

Det oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

- Danmark vil sammen med andre ligesindede lande stemme for, at chefanklageren fjernes fra embedet.

- Danmark er således enig i, at der foreligger overbevisende dokumentation for, at chefanklageren har begået en alvorlig tjenesteforseelse.

Også Frankrig har forinden afstemningen meldt ud, at man vil stemme for at fjerne Khan, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det lyder i svaret fra Udenrigsministeriet, at det er "afgørende", at der værnes om domstolens integritet og legitimitet.

- Danmark vil under alle omstændigheder stå fast på sin stærke og vedvarende støtte til ICC.

Khan blev i juni suspenderet fra sit embede, mens man ventede på medlemslandenes afstemning.

Udmeldingen kom efter en 18 måneder lang undersøgelse af anklager mod Khan, hvor han blev beskyldt for seksuelt krænkende adfærd mod en advokat ansat på hans kontor.

En unavngiven diplomatisk kilde med kendskab til suspenderingen sagde da til Reuters, at et udvalg under det styrende organ havde fastslået, at Khan havde begået alvorlig tjenesteforseelse.

Kilden oplyste, at udvalget bag undersøgelsen anbefalede, at Khan bliver fjernet permanent fra sin stilling.

Khans advokater har udtalt, at han afviste beslutningen om suspendering. De gentog, at han nægter sig skyldig i anklagerne.

Khan har ikke stået i spidsen for ICC's anklagerkontor siden maj sidste år. Her tog han frivilligt orlov, mens man ventede på resultatet af undersøgelsen af anklagerne mod ham.

RITZAU

En 34-årig mand risikerer at blive idømt en fængselsstraf i den første retssag om en omvendt fodlænke.

Manden er tiltalt for at have taget den omvendte fodlænke af to gange, at have modsat sig at få den på og at være blevet væk fra en række aftaler med politiet, hvor han skulle have en omvendt fodlænke på.

Retsmødet mod manden finder sted i Retten i Hillerød den 28. juli.

De omvendte fodlænker, der skal beskytte ofre for partnervold og stalking bedre, er indført i hele landet, men de har været år undervejs.

Læs om ordningen og forløbet her:

2023:

* Marts: Tre SF'ere - Karina Lorentzen Dehnhardt, Theresa Berg Andersen og Astrid Carøe - fremsætter et beslutningsforslag i Retsudvalget om, at der indføres en forsøgsordning med omvendte fodlænker.

* Mens almindelige elektroniske fodlænker skal sikre, at en dømt person ikke bevæger sig uden for et område, eksempelvis hjemmet og arbejdspladsen, så holder den omvendte fodlænke øje med, om personen nærmer sig en forbudt geografisk zone. Det kan eksempelvis være et offers hjem eller arbejdsplads.

* Hvis personen med fodlænken nærmer sig en forbudt geografisk zone, udløser det en alarm hos myndighederne. Erfaringer fra Norge har vist, at den omvendte fodlænke har en afskrækkende effekt på potentielle voldsudøvere, og at den er med til at beskytte ofre, deres livskvalitet og deres frihed.

* Maj: Beslutningsforslaget behandles i Folketinget, hvor der er bred enighed om, at de omvendte fodlænker er en god idé.

2024:

* Januar: Der afholdes et åbent samråd om status på beslutningsforslaget. Det fremhæves, at politiets it-systemer på det tidspunkt ikke kan understøtte den nødvendige teknologi til ordningen.

* Marts: Daværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger, at regeringen er enig med Folketingets partier i, at der skal indføres en forsøgsordning med de omvendte fodlænker.

* November: Lovforslaget sendes i høring.

2025:

* Januar: Lovforslaget fremsættes, og det førstebehandles i Folketinget.

* Marts: Lovforslaget andenbehandles i Folketinget.

* April: Lovforslaget tredjebehandles og vedtages enstemmigt i Folketinget.

* 1. juli: Forsøgsordningen med omvendte fodlænker træder i kraft. Ordningen omfatter 15 fodlænker i tre politikredse på Sjælland.

* 1. september: Justitsministeriet oplyser, at den første omvendte fodlænke er taget i brug i Danmark. Det er Nordsjællands Politi, der i slutningen af august har sat fodlænken på en person, der har et opholdsforbud.

* Oktober: Det oplyses i aftalen om den nye strafreform, at der afsættes midler til at udvide ordningen med yderligere 15 fodlænker. Samtidig gøres ordningen landsdækkende fra nytår.

2026:

* 28. juli behandles så vidt vides den første straffesag om en omvendt fodlænke. Den tiltalte nægter sig skyldig, mens anklagemyndigheden kræver den tiltalte idømt en fængselsstraf.

Kilder: Danner, Justitsministeriet, anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi, Ritzau og DR.

RITZAU

En 34-årig mand, der er dømt for vold, havde knap fået den omvendte fodlænke om anklen i januar i år, før han angiveligt klippede den over.

Det skulle være sket, mens han befandt sig på et herberg i hovedstadsområdet.

Og i de følgende fire en halv måned nægtede han fire gange at medvirke til at få den elektroniske fodlænke på, mens han i 20 tilfælde blev væk fra aftaler med politiet, hvor han skulle have fodlænken på.

Det kan man læse i anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i hos anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Sagen mod den 34-årige er, så vidt anklagemyndigheden ved, den første om en omvendt fodlænke, som skal behandles ved de danske domstole.

Det sker efter planen tirsdag, hvor Retten i Hillerød har afsat hele dagen til at behandle de 26 anklager mod manden.

Mens en almindelig elektronisk fodlænke bruges til at sikre, at en dømt holder sig inden for et bestemt geografisk område, eksempelvis hjemmet og arbejdspladsen, så skal den omvendte fodlænke sikre, at en person holder sig væk fra et område. Det kan være et offers hjem og arbejdsplads.

Hvis personen går ind i den forbudte geografiske zone, udløser det en alarm hos myndighederne, og så kan politiet anholde personen, inden der sker noget.

Manden i denne sag er tidligere idømt en fængselsstraf for blandt andet vold mod en ekskæreste. Den eks har han også et tilhold mod at kontakte, oplyser mandens forsvarer, advokat Jan Aarup.

For at sikre at han ikke nærmer sig den ekskæreste, fik den 34-årige den 22. januar i år påbudt at bruge den omvendte fodlænke.

Men der gik meget kort tid, før den første lovovertrædelse ifølge anklagemyndigheden fandt sted.

Mellem den 22. januar og den 23. januar klokken 12.20 klippede han ifølge anklageskriftet den omvendte fodlænke over og holdt i øvrigt ikke batteriet opladet over syv procent.

Men det sidste er der en god grund til, mener forsvareren. Hans klient har ingen fast bopæl.

- Efter det for mig oplyste skal en sådan omvendt fodlænke oplades en gang hver 24. time. Når man ikke har fast bopæl, kan man ikke oplade den. Af den årsag nægter han sig skyldig, skriver advokat Jan Aarup til Ritzau.

Den 34-årige mand er alene tiltalt for lovbrud i relation til den omvendte fodlænke. Anklagemyndigheden går efter at få manden idømt en fængselsstraf.

RITZAU

Seks kandidater til posten som FN's næste generalsekretær delte torsdag deres visioner for verdensorganisationen.

Det skete på et møde i FN's hovedkvarter i den amerikanske storby New York.

Gennem 90 minutter blev kandidaterne bedt om at besvare spørgsmål og give et indblik i deres tanker og prioriteter.

De seks kandidater kæmper om at overtage posten fra António Guterres den 1. januar 2027, når portugiserens periode som generalsekretær udløber ved årsskiftet.

Kandidaterne er Chiles Michelle Bachelet, Ecuadors María Fernanda Espinosa, Argentinas Rafael Grossi, Costa Ricas Rebeca Grynspan, Guyanas Carolyn Rodrigues-Birkett og Senegals Macky Sall.

Richard Gowan fra tænketanken International Crisis Group følger valgkampen. Han mener, at kandidaterne er mere forsigtige, end han har oplevet i forbindelse med tidligere valgkampe i FN.

- Denne gang er alle enige om, at valget er utrolig vigtigt for FN's fremtid, men selve valgkampen har været meget forsigtig.

- Der er en fornemmelse af, at kandidaterne træder varsomt for ikke at støde USA eller andre lande med vetoret, siger Richard Gowan.

FN befinder sig i en krise, efter at USA's præsident, Donald Trump, har trukket den økonomiske støtte til flere af FN's organisationer. Trump har beskyldt FN for at bruge penge uansvarligt.

Torsdagens arrangement i FN's hovedkvarter blev afholdt en uge, før den formelle udvælgelsesproces går i gang.

Tidligere har kandidaterne været igennem tre timers spørgerunder med repræsentanter fra FN's 193 medlemslande.

Den 30. juli skal de 15 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd vælge deres foretrukne kandidat i en lukket og anonym prøvestemmerunde.

Herefter følger flere stemmerunder, indtil én kandidat opnår mindst ni stemmer uden at blive mødt med veto fra et af de fem permanente medlemmer. Det er USA, Storbritannien, Kina, Frankrig og Rusland.

Den valgte kandidat skal til sidst til afstemning på FN's Generalforsamling, som formelt udnævner den nye generalsekretær.

Der er tradition for, at posten som generalsekretær roterer mellem de forskellige verdensdele.

Denne gang gør Latinamerika krav på posten. Macky Sall fra Senegal er den eneste kandidat, der ikke kommer fra regionen.

RITZAU/AFP

Omfattende naturbrande har fået Frankrig til at bede om at få aktiveret EU's civilbeskyttelsesmekanisme for at få hjælp til slukningsarbejdet.

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

- Vi vil snart modtage støtte fra to Canadair-slukningsfly fra Kroatien, to Air Tractor-fly fra Portugal samt to tunge Black Hawk-helikoptere fra Tjekkiet og Slovakiet, skriver Macron.

Civilbeskyttelsesmekanismen er et samarbejdssystem i EU om hjælp ved katastrofer som for eksempel større naturbrande.

Flammerne hærger i øjeblikket flere steder i Frankrig. Det gælder blandt andet ved landets sydvestlige Atlanterhavskyst og i den sydøstlige del af landet.

I området omkring storbyen Bordeaux er mere end 20.000 personer blevet evakueret siden onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP. De fleste af dem var turister, der befandt sig på campingpladser og i ferieboliger.

- Politiet gik fra dør til dør og bankede på hos os alle. Branden var omkring 500 meter væk - vi tog nogle få ting og forlod stedet, siger 69-årige Patrick Martineau, der bor i Le Porge syd for Bordeaux, til AFP.

Branden i en fyrreskov nær Bordeaux er ifølge de franske myndigheder delvist under kontrol.

Skovbrande raser i øjeblikket flere steder i Sydeuropa, hvor en ny hedebølge med temperaturer over 40 grader og kraftig blæst giver ilden optimale betingelser.

Også i det sydlige Italien og i det centrale Spanien har flammerne tvunget tusindvis af mennesker på flugt.

To brandfolk er de seneste dage omkommet nær Bordeaux, mens én har mistet livet på den italienske ø Sicilien.

Sent torsdag aften gik myndighederne i området nær Spaniens hovedstadsregion og provinsen Avila i kriseberedskab som følge af flere naturbrande, der endnu ikke er kommet under kontrol.

Det sker for hurtigere at kunne indsætte de ressourcer, der er nødvendige for at få styr på flammerne.

Mere end 10.000 personer er de seneste dage blevet evakueret fra Madrid-regionen.

Ifølge Europas informationsmyndighed for skovbrande (Effis) var omkring 254.400 hektar brændt inden for EU per 22. juli 2026. Det svarer til lidt mere end Bornholms areal fire gange.

RITZAU

Omfattende naturbrande har fået Frankrig til at bede om at få aktiveret EU's civilbeskyttelsesmekanisme for at få hjælp til slukningsarbejdet.

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

- Vi vil snart modtage støtte fra to Canadair-slukningsfly fra Kroatien, to Air Tractor-fly fra Portugal samt to tunge Black Hawk-helikoptere fra Tjekkiet og Slovakiet, skriver Macron.

Civilbeskyttelsesmekanismen er et samarbejdssystem i EU om hjælp ved katastrofer som for eksempel større naturbrande.

Flammerne hærger i øjeblikket flere steder i Frankrig. Det gælder blandt andet ved landets sydvestlige Atlanterhavskyst og i den sydøstlige del af landet.

I området omkring storbyen Bordeaux er mere end 20.000 personer blevet evakueret siden onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP. De fleste af dem var turister, der befandt sig på campingpladser og i ferieboliger.

- Politiet gik fra dør til dør og bankede på hos os alle. Branden var omkring 500 meter væk - vi tog nogle få ting og forlod stedet, siger 69-årige Patrick Martineau, der bor i Le Porge syd for Bordeaux, til AFP.

Branden i en fyrreskov nær Bordeaux er ifølge de franske myndigheder delvist under kontrol.

RITZAU

Trump-administrationen vil trække de indkaldelser til at vidne tilbage, som journalister fra avisen New York Times har modtaget efter avisens dækning af sikkerhedsproblemer ved præsident Donald Trumps nye Air Force One-fly.

Det oplyser en anklager torsdag under et retsmøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er knap to uger siden, at den føderale anklager på Manhattan, Jay Clayton, indkaldte journalisterne til at vidne foran en anklagejury - en såkaldt grand jury. Det skete efter ønske fra det amerikanske justitsministerium.

En grand jury er en gruppe lægmænd, som vurderer, om der er grundlag for at rejse tiltale i en straffesag.

I sidste uge indgav New York Times en begæring om at få annulleret indkaldelserne.

Avisens øverste redaktionelle jurist argumenterede samtidig for, at indkaldelserne var udstedt med et formål om at straffe New York Times for avisens dækning.

- Administrationen er indstillet på at trække indkaldelserne tilbage, siger Sean Buckley, der er en anklager fra Claytons kontor, torsdag ifølge Reuters.

Buckley tilføjer dog, at efterforskningen i sagen fortsætter, og at administrationen kan vælge at komme med en ny indkaldelse om at vidne til journalisterne på et senere tidspunkt.

Artiklerne handler om, at det nye præsidentfly, som Trump har fået i gave fra Qatar, har sikkerhedsmangler.

I en artikel i begyndelsen af juli skrev avisen, at Trump forlod den forgangne uges Nato-topmøde på sit gamle præsidentfly som en sikkerhedsforanstaltning, efter at Secret Service havde bedt ham om det.

Dagen efter skrev avisen, at det fly, han havde fået som gave fra Qatar, blandt andet mangler avancerede missilforsvarssystemer. Begge artikler baserede sig på oplysninger fra anonyme kilder.

Reuters omtaler indkaldelserne til at vidne som et forsøg på at tvinge journalister til at afsløre anonyme kilder.

Fortalere for pressefrihed har ifølge nyhedsbureauet fordømt indkaldelserne og kaldt dem et forsøg på at skræmme medierne.

RITZAU

Flere lande kritiserer natten til fredag de toldsatser, som Trump-administrationen vil indføre over for 60 globale handelspartnere, herunder EU, fredag morgen dansk tid.

Brasiliens regering kalder i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters tiltaget for "vilkårligt" og "uberettiget".

- Uden et juridisk grundlag i amerikansk lovgivning til at understøtte sin protektionistiske handelspolitik har den amerikanske handelsrepræsentant valgt at misbruge et emne af stor betydning for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, skriver den brasilianske regering i udtalelsen.

Tolden blev annonceret torsdag aften i forbindelse med, at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, udløber fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer, begrunder tolden med, at de 60 handelspartnere ikke har indført og håndhævet, hvad der beskrives som et forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

Den nye told vil ligge på mellem 10 og 12,5 procent.

Heller ikke Norge, der ikke er medlem af EU, synes, at handelsrepræsentantens begrundelse for de nye toldsatser giver mening.

- Vi er stærkt uenige i USA's ensidige brug af toldsatser over for Norge og andre lande. Vi er også uenige i USA's begrundelse for den nye toldsats. Det har vi gjort klart over for de amerikanske myndigheder, skriver den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, i en pressemeddelelse.

Eide skriver videre, at Norge er helt enige i, at tvangsarbejde skal bekæmpes globalt, og at den amerikanske begrundelse er bygget på helt forkerte præmisser.

- Norge var blandt de første lande i verden til at indføre klare krav om ansvarlig virksomhedsadfærd, som netop skal forhindre handel med varer, der er produceret ved tvangsarbejde eller under andre grove krænkelser af menneskerettighederne, skriver Eide.

Også Australiens handelsminister, Don Farrell, mener, at den amerikanske begrundelse for at indføre de nye toldsatser på import af australske varer er helt forkert.

- Disse toldsatser er uberettigede, uforenelige med vores frihandelsaftale og bør fjernes, siger han natten til fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Brasiliens regering har meddelt, at man vil indbringe de nye toldsatser for Verdenshandelsorganisationen (WTO).

RITZAU

Flere lande kritiserer natten til fredag de toldsatser, som Trump-administrationen vil indføre over for 60 globale handelspartnere fredag morgen dansk tid.

Brasiliens regering kalder i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters tiltaget for "vilkårligt" og "uberettiget".

- Uden et juridisk grundlag i amerikansk lovgivning til at understøtte sin protektionistiske handelspolitik har den amerikanske handelsrepræsentant valgt at misbruge et emne af stor betydning for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, skriver den brasilianske regering i udtalelsen.

Tolden blev annonceret torsdag aften i forbindelse med, at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, udløber fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer, begrunder tolden med, at de 60 handelspartnere ikke har indført og håndhævet, hvad der beskrives som et forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

Den nye told vil ligge på mellem 10 og 12,5 procent.

Også Australiens handelsminister, Don Farrell, mener, at den amerikanske begrundelse for at indføre de nye toldsatser på import af australske varer er helt forkert.

- Disse toldsatser er uberettigede, uforenelige med vores frihandelsaftale og bør fjernes, siger han natten til fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, vil bruge indefrosne iranske midler til at betale for enhver skade på skibe og last.

Det skriver Trump natten til fredag dansk tid på sit sociale medie Truth Social.

- Fra dette tidspunkt vil enhver og alle skader på skibe, last eller noget som helst relateret hertil blive betalt med iranske midler, som USA er i besiddelse af og kontrollerer.

- Disse skader kan være meget betydelige, men ikke desto mindre er dette den retfærdige og rimelige løsning, skriver Trump.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident tidligere torsdag kritiserede houthibevægelsen i Yemen for at blande sig militært i Iran-konflikten, så den nu er udvidet til en større del af Mellemøsten.

Natten til torsdag meldte houthibevægelsen, der er allieret med Iran, at den havde angrebet to saudiarabiske tankskibe i Det Røde Hav. Skibene havde ifølge houthierne trodset en søblokade.

Forholdet mellem USA og houthibevægelsen er i forvejen anstrengt.

Amerikansk militær bombede i en periode sidste år mål tilhørende houthibevægelsen i Yemen, efter at houthierne havde angrebet skibe i regionen.

- Siden da, og under vores konflikt med Iran, har de optrådt meget ansvarligt. Desværre er de nu begyndt igen, og i går aftes skød de mod to saudiarabiske skibe, skrev Trump torsdag på Truth Social.

Her gjorde USA's præsident det også klart, at han vil holde Iran ansvarlig for angreb udført af houthibevægelsen.

- Iran vil blive mødt med en omfattende militær straf, ligesom houthierne selv naturligvis også vil blive det. Jeg er meget skuffet over dem, fordi de indtil nu har optrådt meget professionelt og klogt, skrev Trump.

Torsdagens udvikling i Mellemøsten har påvirket prisen på råolie. For første gang siden slutningen af maj steg prisen på en tønde Brent-olie torsdag til mere end 100 dollar.

Natten til fredag dansk tid melder USA's militærs centralkommando, Centcom, at den for 13. nat i træk har indledt angreb mod iranske mål.

RITZAU

En 40-årig mand blev torsdag eftermiddag bragt til hospitalet, efter at han var blevet overfaldet med en økse på Metavej i Aalborg.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller natten til fredag.

- Klokken 12.20 får vi en anmeldelse om, at en mand er blevet slået i hovedet med en økse. Han har en dyb flænge i baghovedet og en læsion i skulderen. Han er blevet slået op til otte gange med den her økse, siger vagtchefen.

Manden er uden for livsfare.

Lidt mere end en time senere - klokken 13.36 - fik politiet en ny anmeldelse om en mand med en økse ved en nærliggende Kvickly.

- Da vi kommer frem, svarer han til signalementet, siger vagtchefen.

Manden, der er 37 år, er blevet anholdt.

De to mænd havde et forudgående kendskab til hinanden. Politiet kender ikke på nuværende tidspunkt motivet for overfaldet.

Den 37-årige mand vil fredag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør.

RITZAU

Trump-administrationen vil indføre en ny told på mellem 10 og 12,5 procent på 60 globale handelspartnere, herunder EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer i forbindelse med, at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, når sit udløb klokken 00.01 lokal tid. Det svarer til fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

De nye toldsatser vil træde i kraft umiddelbart efter. Med hensyn til varer, der på nuværende tidspunkt er under transport, vil tolden træde i kraft den 28. juli.

Udmeldingen om de nye toldsatser kommer i en pressemeddelelse fra kontoret for USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at tolden gives, fordi de pågældende handelspartnere ikke har indført og håndhævet, hvad der beskrives som et forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

- Præsident Trump erkender, at årtier med moralsk overtalelse ikke har udryddet tvangsarbejde fra de globale forsyningskæder, lyder det fra Greer i pressemeddelelsen, som tilføjer:

- USA har haft et importforbud mod varer fremstillet ved tvangsarbejde i næsten et århundrede. Det er på høje tid, at vores handelspartnere gør det samme.

USA's højesteret underkendte i februar den såkaldte straftold på mellem 10 og 50 procent, som Trump-administrationen året forinden havde indført på en række lande.

Straftolden blev indført ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA), der er lavet til nationale nødsituationer. Ifølge landets højesteret gav den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Sidenhen har USA tilbagebetalt milliarder af dollar, der blev opkrævet i told, før landets højesteret vedtog, at tolden var ulovlig.

Donald Trump reagerede i februar på højesteretsdommen ved at udskrive en ny told på 10 procent på alle importerede varer. Det er den told, der udløber fredag morgen dansk tid.

Tolden i februar blev indført med henvisning til den såkaldte paragraf 122 i den amerikanske handelslov fra 1974. Den giver en siddende præsident mulighed for at indføre importtold på op mod 15 procent i indtil 150 dage, hvis der er problemer med betalingsbalancen eller handelsunderskuddet.

En højtstående embedsmand fra Trump-administrationen siger ifølge Reuters, at de nye toldsatser ikke er en direkte erstatning af tolden, som udløber.

De nye toldsatser indføres med henvisning til den såkaldte paragraf 301 i handelsloven fra 1974.

Loven giver den amerikanske administration mulighed for at indføre importtold på varer fra andre lande, såfremt landene vurderes at have en urimelig handelspraksis.

Embedsmanden siger, at USA har et strengere importforbud mod varer fremstillet ved tvangsarbejde og håndhæver dem mere konsekvent end noget andet land, hvilket giver udenlandske konkurrenter en urimelig fordel i forhold til USA.

RITZAU

Trump-administrationen vil indføre en ny told på mellem 10 og 12,5 procent på 60 globale handelspartnere, herunder EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer i forbindelse med, at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, når sit udløb klokken 00.01 lokal tid. Det svarer til fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

De nye toldsatser vil træde i kraft umiddelbart efter. Med hensyn til varer, der på nuværende tidspunkt er under transport, vil tolden træde i kraft 28. juli.

Udmeldingen om de nye toldsatser kommer i en pressemeddelelse fra kontoret for USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at tolden gives, fordi de pågældende handelspartnere ikke har indført og håndhævet, hvad der beskrives som et forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

- Præsident Trump erkender, at årtier med moralsk overtalelse ikke har udryddet tvangsarbejde fra de globale forsyningskæder, lyder det fra Greer i pressemeddelelsen, som tilføjer:

- USA har haft et importforbud mod varer fremstillet ved tvangsarbejde i næsten et århundrede. Det er på høje tid, at vores handelspartnere gør det samme.

Det lyder desuden fra repræsentanten ifølge Reuters, at de nye toldsatser ikke er en direkte erstatning af tolden, som udløber.

RITZAU

Trump-administrationen vil indføre en ny told på mellem 10 og 12,5 procent på 60 globale handelspartnere, herunder EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, i forbindelse med at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, når sit udløb klokken 00.01 lokal tid. Det svarer til fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

De nye toldsatser vil træde i kraft umiddelbart efter.

RITZAU