Mindst én person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade efter et ukrainsk angreb i regionen Rostov i det sydlige Rusland.

Det oplyser regionens guvernør, Jurij Sljusar, på tjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge guvernøren er der både tale om et droneangreb i byen Taganrog, og et missilangreb, som har ramt en "kommerciel facilitet."

De fire personer er i kritisk tilstand ifølge guvernøren.

Desuden skal rester fra en drone også have ramt et fragtskib, som sejler under udenlandsk flag, i området.

Ukraine har jævnligt udført angreb inde i Rusland, siden Rusland indledte en invasion af Ukraine i februar 2022.

Blandt andet fortalte de russiske myndigheder også om et angreb i Taganrog i slutningen af marts. Angrebet kostede en person livet.

Meldingerne om de ukrainske angreb kommer, dagen efter at russiske angreb i Ukraine dræbte 14 mennesker.

/ritzau/

Mindst en person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade efter et ukrainsk angreb i regionen Rostov i det sydlige Rusland.

Det oplyser regionens guvernør, Jurij Sljusar, på tjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge guvernøren er der både tale om et droneangreb, som har ramt byen Taganrog, og et missilangreb, som har ramt en "kommerciel facilitet."

Desuden skal rester fra en drone også have ramt et fragtskib, som sejler under udenlandsk flag, i området.

Meldingerne om de ukrainske angreb kommer dagen efter, at russiske angreb i Ukraine dræbte 14 mennesker.

/ritzau/

En saunaklub på Refshalevej i København står lørdag morgen i flammer.

Det oplyser Jesper Frandsen, der er vagtchef ved Københavns Politi, til mediet B.T.

Vagtchefen fortæller, at politiet fik en anmeldelse klokken 05.17.

Politi og brandvæsen er talstærkt til stede i forbindelse med branden og vil være det i nogen tid endnu, lyder det videre.

Det er uvist, hvad der har udløst branden, oplyser Jesper Frandsen til B.T.

Vagtchefen tilføjer, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Ritzau forsøger at få en uddybende kommentar fra Københavns Politi.

/ritzau/

En forbipasserende fandt tirsdag aften en efterladt taske med håndvåben tilhørende britisk politi tæt på Londons borgmester Sadiq Khans hjem.

Det skriver den britiske avis The Sun.

Stilladsarbejderen Jordan Griffiths fortæller til avisen, at hans kæreste fandt tasken ved en kantsten i det sydlige London.

- Jeg kunne ikke tro mine egne øjne og tog billeder som bevis på, hvad vi havde fundet, siger Jordan Griffiths.

Ifølge The Sun indeholdt tasken en semiautomatisk maskinpistol, en Glock-pistol, en strømpistol og ammunition.

Jordan Griffiths fortæller, at den gravide kæreste sparkede til tasken, inden hun gik indenfor og hentede ham.

- Det var heldigt, at ingen af våbnene i tasken gik af. Ellers kunne hun og vores baby, som vi venter os i næste måned, være blevet skudt og dræbt, siger han.

Jordan Griffiths forklarer til avisen, at han blev fortalt, at tasken var blevet efterladt af politibetjente, der skulle beskytte Sadiq Khan.

En talsperson fra politiet i London bekræfter, at en borger tirsdag omkring klokken 21.40 lokal tid anmeldte fundet af en taske indeholdende håndvåben tilhørende politiet i det sydlige London.

Kort efter var politiet fremme og fik fjernet tasken med våben og ammunition.

- Vi gennemgår omstændighederne omkring hændelsen og anerkender den bekymring, det kan skabe.

- På nuværende tidspunkt menes det, at tasken blev forlagt af betjente på arbejde, kort tid før en borger fandt den, siger talspersonen ifølge The Sun.

Hændelsen betegnes som meget alvorlig af en talsperson for London-borgmester Sadiq Khan.

- Politiet må nu tage alle nødvendige skridt for at sikre, at en hændelse som denne aldrig sker igen, siger talspersonen til The Sun.

Sadiq Khan, der er medlem af partiet Labour, har været borgmester i London siden 2016.

/ritzau/

En 23-årig mand er natten til lørdag blevet stukket ned i det centrale København.

Han er blevet stukket i maven med et enkelt knivstik, oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

- Han er overført til hospitalet, og han er stabil og uden for livsfare, siger vagtchefen.

Knivstikkeriet fandt sted på Gammeltorv lidt efter klokken 03.30, og der har været spærret af på stedet.

Politiet har talt med offeret, men han har ifølge vagtchefen ikke haft lyst til at fortælle så meget om, hvad der er sket.

- Der har været noget tumult på torvet. Jeg tænker, at der er sket noget inde på en beværtning eller et diskotek, og så er man fortsat ude på torvet, siger Mads Østermark.

Politiet har fundet det formodede gerningsvåben i nærheden af Gammeltorv, oplyser vagtchefen.

Der er foreløbig ingen anholdte i sagen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil bruge lidt under én milliard kroner på at indlede genopbygningen af fængslet Alcatraz.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP af det budgetforslag, som Trump fredag har fremlagt for den amerikanske regering for regnskabsåret 2027.

Trump foreslår i budgettet, at der afsættes 152 millioner dollar - det svarer til 979 millioner kroner.

Trump har længe presset på for at få genåbnet det tidligere fængsel, der ligger på en lille ø i San Francisco-bugten.

Alcatraz blev tidligere betragtet som USA's mest sikre fængsel på grund af dets isolerede beliggenhed.

I maj sidste år bad Trump landets justitsministerium og andre myndigheder om at udvide og senere genåbne Alcatraz til at huse USA's mest hensynsløse og voldelige lovovertrædere.

Fængslet var åbent fra 1934 til 1963 og blev ifølge fængselsmyndigheden Bureau of Prisons lukket på grund af høje driftsomkostninger.

Bureau of Prisons har oplyst, at det var tre gange så dyrt at drive Alcatraz sammenlignet med andre føderale fængsler.

Da fængslet var åbent, havde det plads til 336 indsatte. Det har huset flere kendte kriminelle, heriblandt mafiabossen Al Capone. Mange opsigtsvækkende flugtforsøg er desuden sket fra fængslet.

Det har siden 1970'erne fungeret som en populær turistattraktion, der hvert år tiltrækker mere end én million turister.

I fredagens budgetforslag ønsker Donald Trump også at øge udgifterne til det amerikanske forsvar markant.

Præsidenten foreslår et forsvarsbudget på 1500 milliarder dollar i 2027, hvilket er 50 procent mere end i 2026. Beløbet svarer til omkring 9735 milliarder kroner.

For at budgettet kan blive en realitet, skal det først vedtages af USA's Kongres.

Politikere i USA betragter ifølge Reuters ofte budgetforslag fra Det Hvide Hus som vejledende.

/ritzau/

Det amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, har fredag offentliggjort de første billeder taget inde fra det bemandede rumfartøj "Orion", der skal rejse rundt om Månen.

Blandt billederne er et fuldt portræt af Jorden, hvor man kan se verdenshavene og bølgende skyer.

Billederne er taget af astronauten Reid Wiseman, der er en af fire astronauter om bord.

Rumfærgen blev natten til torsdag opsendt fra Cape Canaveral i den amerikanske delstat Florida.

25 timer senere blev "Orion" katapulteret ud af Jordens kredsløb med voldsom kraft, da motorerne blev tændt i en periode på nøjagtig fem minutter og 50 sekunder.

Den canadiske astronaut Jeremy Hansen, der er på sin første rumrejse, har udtrykt begejstring over at være langt væk fra Jorden.

- Det har været helt utroligt for mig - det er simpelthen så ekstraordinært. Jeg kan virkelig godt lide at være heroppe. Udsigten er fantastisk, sagde Jeremy Hansen i en spørgerunde efter opsendelsen.

- Det er virkelig sjovt at svæve rundt i vægtløshed. Det får mig til at føle mig som et lille barn.

Nasa meddeler fredag, at alle systemer på "Orion" fungerer, og at astronauterne er i godt humør. De har også talt med deres familier, lyder det.

Den næste store milepæl på den cirka 10 dage lange mission forventes natten mellem søndag og mandag, hvor Månens tyngdekraft vil overgå Jordens påvirkning af rumfærgen.

Besætningen skal mere end 400.000 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance et bemandet rumfartøj har været væk fra Jorden.

"Orion" skal efter planen lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission. Hvis den lykkes, bliver det første gang siden 1970'erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Artemis II-missionen spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

ritzau/AFP

Det kommer ikke til at påvirke forhandlinger med Iran, at et amerikansk kampfly er blevet skudt ned over Iran.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, i et kort telefoninterview med NBC News.

- Nej, overhovedet ikke. Nej, det er krig, siger Trump.

Han har tidligere sagt, at USA har forhandlet med Iran om at få afsluttet krigen. Iran siger derimod, at der ikke foregår nogen direkte forhandling.

Et F-15-kampfly, der har en besætning på to, er fredag blevet skudt ned over Iran, oplyser embedsmænd fra både USA og Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En af piloterne er reddet, mens eftersøgningen efter den anden fortsat er i gang, lyder det.

Den amerikanske præsident afstod fra at diskutere detaljerne i redningsaktionen i telefoninterviewet med NBC News.

I et andet interview med avisen The Independent blev Trump spurgt om, hvad han vil gøre, hvis den savnede pilot bliver taget til fange af iranerne. Det ønsker han ikke at kommentere, men siger i stedet:

- Vi håber ikke, at det kommer til at ske.

To amerikanske helikoptere, som har deltaget i eftersøgningen efter den savnede pilot, er blevet ramt af iransk ild, men har forladt iransk luftrum, fortæller to amerikanske embedsmænd til Reuters.

Irans Revolutionsgarde oplyser ifølge nyhedsbureauet, at man gennemsøger et område, hvor kampflyet styrtede ned i det sydvestlige Iran.

Den regionale guvernør har udlovet en belønning til enhver, der fanger eller dræber "fjendens styrker."

Ifølge NBC News er det første gang i krigen mod Iran, at et amerikansk fly er styrtet ned inden for Irans landegrænser.

Et andet amerikansk kampfly blev ifølge to amerikanske embedsmænd også skudt ned af Iran fredag. Piloten nåede ud af flyet, før det styrtede ned over Kuwait, skriver Reuters.

USA og Israel indledte krigen mod Iran den 28. februar med omfattende bombardementer mod landet. Krigen har nu varet i omkring fem uger, dræbt tusindvis af mennesker og risikerer at skabe varig skade på verdensøkonomien.

De nedskudte kampfly viser de risici, som amerikanske og israelske fly stadig står overfor mod Iran på trods af påstande fra Trump og hans forsvarsminister, Pete Hegseth, om, at deres styrker har fuld kontrol over luftrummet.

/ritzau/

Tre mænd er blevet anklaget for brandstiftelse i forbindelse med et angreb på en jødisk ambulancetjeneste i den britiske hovedstad, London, i sidste uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Sky News er der tale om to britiske statsborgere på 19 og 20 år samt en 17-årig dreng med britisk-pakistansk statsborgerskab.

Det var fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah, der i de tidlige morgentimer 23. marts blev sat i brand i den nordvestlige del af London.

Ambulancerne var ifølge nyhedsbureauet AFP parkeret ved en synagoge i Golders Green-området, hvor mange jøder bor.

Som en sikkerhedsforanstaltning blev omkringliggende beboere evakueret. Ingen kom til skade i branden, men politiet behandler sagen som en antisemitisk hadforbrydelse, skriver AFP.

Brandvæsnet i London har oplyst, at flere gasflasker på ambulancerne eksploderede og fik vinduer til at gå i stykker i en tilstødende boligblok.

De tre unge mænd er blevet anklaget for brandstiftelse med henblik på at skade ejendom og for hensynsløst at bringe andres liv i fare, skriver Reuters.

De blev alle anholdt onsdag forskellige steder i det østlige London, skriver Sky News. De skal møde op i retten lørdag.

To andre mænd på 45 og 47 år blev anholdt sidste onsdag. De er begge blevet løsladt mod kaution indtil senere i april, skriver Sky News.

Politiet i den britiske hovedstad oplyser ifølge Reuters, at brandangrebet på nuværende tidspunkt ikke betegnes som en terrorhandling. Men på grund af omstændighederne omkring hændelsen ledes efterforskningen af antiterror-enheder, skriver Reuters.

En mindre kendt islamistisk gruppe med mulige forbindelser til Iran har påtaget sig ansvaret, skriver AFP.

Gruppen Harakat Ashab al-Yamin al-Islamiya (HAYI) har også påtaget sig ansvaret for lignende angreb i Belgien og Holland.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023, skriver AFP.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i byen Manchester.

/ritzau/

To teenagedrenge, der begge er 17 år, nægter sig skyldige i en række alvorlige sigtelser, der blandt andet har forbindelse til en sag om et skyderi mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel fredag aften, skriver Ekstra Bladet.

De to 17-årige er blevet varetægtsfængslet i 24 dage, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Natten til tirsdag blev der affyret mindst 14 skud fra et fuldautomatisk AK-47-gevær mod lejligheden i Kastrup.

I lejligheden lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen af dem blev ramt.

Den ene af de to 17-årige er sigtet for i dagene op til skyderiet i fællesskab med to andre - en 18-årig og en anden 17-årig, som allerede sidder varetægtsfængslet i sagen - at have fået overdraget automatriflen.

Det var en af de to allerede varetægtsfængslede, der menes at stå bag skyderiet. De er begge sigtet for drabsforsøg.

Den 17-årige, som fredag blev fremstillet i grundlovsforhør, er ligeledes sigtet for et drabsforsøg mod to personer natten til fredag i sidste uge på Lyngbyvej på Østerbro i København.

Her blev der affyret flere skud mod lejlighedens entrédør. Ingen blev ramt af skuddene.

I forbindelse med skyderiet på Lyngbyvej er han sammen med den anden 17-årige, der blev fremstillet fredag, sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og for at have transporteret det til en privatadresse i København.

Derudover er de to sigtet for i fællesskab med endnu ukendte medgerningsmænd at have været i besiddelse af en håndgranat, som skulle være bragt til sprængning på et ukendt tidspunkt i København.

Det lykkedes dog ikke, da de to drenge blev anholdt natten til fredag.

Grundlovsforhøret gik i gang klokken 19.00.

Det foregik for lukkede døre, hvilket vil sige, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre.

/ritzau/

USA opfordrer fredag alle landets borgere til omgående at forlade Libanon.

Det skriver den amerikanske ambassade i Libanon i en sikkerhedsopdatering på dens hjemmeside.

Amerikanske universiteter i Libanon risikerer at blive angrebet af Iran og dets allierede, lyder det.

- Iran har specifikt truet amerikanske universiteter i hele Mellemøsten, skriver ambassaden og tilføjer:

- Hvis du befinder dig i landet, opfordrer USA's udenrigsministerium amerikanske statsborgere til at forlade Libanon, så længe kommercielle flymuligheder stadig er tilgængelige.

Irans Revolutionsgarde truede i sidste uge med at angribe amerikanske universiteter i Mellemøsten. Det skete, efter at to iranske universiteter angiveligt var blevet ramt af bombardementer.

Det fik i de efterfølgende dage flere amerikanske universiteter til at rykke undervisningen online af frygt for angreb.

Den amerikanske ambassade, der holder til i Libanons hovedstad, Beirut, opfordrer på det kraftigste amerikanske statsborgere til forlade de sydlige forstæder af Beirut samt den sydlige del af Libanon.

De sydlige forstæder af Beirut er en højborg for den Iran-støttede Hizbollah-milits. Den sydlige del af Libanon har været kampplads for konflikten mellem Hizbollah og Israel de seneste uger.

Efter USA og Israel begyndte at bombe Iran 28. februar, har Hizbollah rettet missilerne mod Israel. Det har fået Israels militær til at svare igen med angreb på tværs af Libanon.

- Sikkerhedssituationen i Libanon er ustabil og uforudsigelig. Luftangreb, drone- og raketangreb forekommer over hele landet, især i syd, Beqaa og dele af Beirut, skriver den amerikanske ambassade.

Ifølge libanesiske myndigheder er flere end 1300 mennesker blevet dræbt i Libanon af israelske luftangreb siden 2. marts, hvor konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op.

19 mennesker har mistet livet i Israel i samme periode, oplyser Israels redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

USA opfordrer fredag alle landets borgere til omgående at forlade Libanon.

Det skriver den amerikanske ambassade i Libanon i en sikkerhedsopdatering på dens hjemmeside.

Amerikanske universiteter i Libanon risikerer at blive angrebet af Iran og dets allierede, lyder det.

- Iran har specifikt truet amerikanske universiteter i hele Mellemøsten, skriver ambassaden og tilføjer:

- Hvis du befinder dig i landet, opfordrer USA's udenrigsministerium amerikanske statsborgere til at forlade Libanon, så længe kommercielle flymuligheder stadig er tilgængelige.

Irans Revolutionsgarde truede i sidste uge med at angribe amerikanske universiteter i Mellemøsten. Det skete, efter at to iranske universiteter angiveligt var blevet ramt af bombardementer.

Den amerikanske ambassade, der holder til i Libanons hovedstad, Beirut, opfordrer på det kraftigste amerikanske statsborgere til forlade de sydlige forstæder af Beirut samt den sydlige del af Libanon.

De sydlige forstæder af Beirut er en højborg for den Iran-støttede Hizbollah-milits. Den sydlige del af Libanon har været kampplads for konflikten mellem Hizbollah og Israel de seneste uger.

Efter USA og Israel begyndte at bombe Iran 28. februar, har Hizbollah rettet missilerne mod Israel. Det har fået Israels militær til at svare igen med angreb på tværs af Libanon.

- Sikkerhedssituationen i Libanon er ustabil og uforudsigelig. Luftangreb, droner og raketangreb forekommer over hele landet, især i syd, Beqaa og dele af Beirut, skriver den amerikanske ambassade.

/ritzau/

To mænd mistænkes for lovovertrædelser i forbindelse med et olieudslip i Østersøen, som menes at stamme fra tankskibet "Flora 1".

Det oplyser anklagemyndigheden i Sverige ifølge nyhedsbureauerne TT og Reuters.

De to mænd er en del af besætningen og er udenlandske statsborgere.

- Vi har gennemført de afhøringer, der blev anset for nødvendige, og vi vil ikke træffe nogen tvangsforanstaltninger som følge af denne formodede forbrydelse, lyder det fra anklagemyndigheden ifølge Reuters.

Anklagemyndigheden har indledt en efterforskning vedrørende mistanke om miljøkriminalitet.

Fredag morgen gik den svenske kystvagt om bord på tankskibet, som formodes at sejle under falsk flag.

- Da vi identificerede skibet, konstaterede vi, at det står på EU's sanktionsliste. Så der er en hel del interessante oplysninger, som vi skal følge op på, siger Mattias Lindholm, pressechef hos den svenske kystvagt, til TT.

Han oplyser, at mindst 2000 liter olie er blevet lækket.

Skibet sejler under Camerouns flag og var ifølge hjemmesiden Vesselfinder.com, der overvåger den globale skibstrafik, på vej fra Ust-Luga i Rusland til Santos i Brasilien, da det blev stoppet af den svenske kystvagt.

Tankskibet er efterfølgende blevet frigivet.

Sveriges minister for civilforsvar, Carl-Oskar Bohlin, skrev tidligere fredag om hændelsen på det sociale medie X.

Her skrev han ikke direkte, at skibet hører til den russiske skyggeflåde, men konstaterede dog, at den russiske skyggeflåde "udgør en betydelig sikkerheds- og miljøtrussel".

Der er tilsyneladende tale om et ældre tankskib, og da det er sejlet med olie fra Rusland, som er underlagt sanktioner af store dele af Vesten, tyder det på, at der kan være tale om et skyggeflådeskib.

Skyggeflåden består af ældre tankskibe, der sejler med olie og omgår udenlandske sanktioner mod Rusland ved at sejle under andre landes flag.

Rusland er blevet pålagt sanktioner på grund af landets krig i Ukraine.

Det er tredje gang inden for en måned, at den svenske kystvagt har stoppet et skib i Østersøen, der mistænkes for at være en del af den russiske skyggeflåde.

/ritzau/

To teenagedrenge, der begge er 17 år, nægter sig skyldige i en række alvorlige sigtelser, der blandt andet har forbindelse til en sag om et skyderi mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel fredag aften, skriver Ekstra Bladet.

Natten til tirsdag blev der affyret mindst 14 skud fra et fuldautomatisk AK-47-gevær mod lejligheden i Kastrup.

I lejligheden lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen af dem blev ramt.

Den ene af de to 17-årige er sigtet for i dagene op til skyderiet i fællesskab med to andre - en 18-årig og en anden 17-årig, som allerede sidder varetægtsfængslet i sagen - at have fået overdraget automatriflen.

Det var en af de to allerede varetægtsfængslede, der menes at stå bag skyderiet. De er begge sigtet for drabsforsøg.

Den 17-årige, som fredag fremstilles i grundlovsforhør, er ligeledes sigtet for et drabsforsøg mod to personer natten til fredag i sidste uge på Lyngbyvej på Østerbro i København.

Her blev der affyret flere skud mod lejlighedens entrédør. Ingen blev ramt af skuddene.

I forbindelse med skyderiet på Lyngbyvej er han sammen med den anden 17-årige, der fremstilles fredag, sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og for at have transporteret det til en privatadresse i København.

Derudover er de to sigtet for i fællesskab med endnu ukendte medgerningsmænd at have været i besiddelse af en håndgranat, som skulle være bragt til sprængning på et ukendt tidspunkt i København.

Det lykkedes dog ikke, da de to drenge blev anholdt natten til fredag.

Grundlovsforhøret gik i gang klokken 19.00 og var omkring klokken 21.00 stadig i gang.

Det foregår for lukkede døre, hvilket vil sige, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre.

/ritzau/

To teenagedrenge, der begge er 17 år, nægter sig skyldige i en række alvorlige sigtelser, der blandt andet har forbindelse til en sag om et skyderi mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør fredag aften, skriver Ekstra Bladet.

Natten til tirsdag blev der affyret mindst 14 skud fra et fuldautomatisk AK-47-gevær mod lejligheden i Kastrup.

I lejligheden lå et par og deres tre mindreårige børn og sov.

Den ene af de to 17-årige er sigtet for i dagene op til skyderiet i fællesskab med to andre - en 18-årig og en anden 17-årig, som allerede sidder varetægtsfængslet i sagen - at have fået overdraget automatriflen.

Han er ligeledes sigtet for et drabsforsøg mod to personer natten til fredag i sidste uge på Lyngbyvej på Østerbro i København.

Her blev der affyret flere skud mod lejlighedens entrédør.

/ritzau/

Forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det siger unavngivne mæglere fredag ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal.

Ifølge mæglerne har Iran officielt meddelt dem, at iranske embedsfolk ikke vil mødes med amerikanske embedsfolk i Pakistans hovedstad, Islamabad, i de kommende dage, skriver mediet.

De amerikanske krav er ifølge Iran uacceptable, siger mæglerne til mediet.

Mæglerne påpeger dog, at både Tyrkiet og Egypten stadig arbejder på at få gang i forhandlingerne og overvejer nye lokationer for eventuelle forhandlinger sammen med nye forslag til forhandlingerne.

En unavngiven kilde oplyser samme dag til det iranske nyhedsbureau Fars, at Iran har afvist et amerikansk forslag om en 48 timers våbenhvile. Det skriver Reuters.

Ifølge kilden skulle forslaget være blevet fremsat onsdag gennem et andet land. Hvilket land nævnes ikke.

USA har hyppigt talt om forhandlinger de seneste dage, men udmeldingerne fra parterne har været ganske forskellige.

Indledningsvist sagde Iran, at der slet ikke var forhandlinger. Siden har landet anerkendt, at der bliver udvekslet budskaber med USA, uden at der dog er tale om egentlige forhandlinger.

Mere optimistisk har tonen været fra USA, der dog samtidig fortsætter troppeopbygningen i Mellemøsten.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde tirsdag, at forhandlingerne er "meget virkelige".

- De er i gang. De er aktive, og jeg tror, at de også er tiltagende i styrke, siger Hegseth på et pressemøde.

Samme dag sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, at Iran har den "nødvendige vilje" til at afslutte krigen, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Kravet om, at krigen ikke genoptages, er et, som Iran også tidligere er kommet med.

/ritzau/