Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, María Corina Machado, beskylder landets regering for at forhindre hende i at rejse til Venezuela, der i sidste uge blev ramt af to jordskælv.

Det fremgår af et opslag, som Machado har lagt ud på det sociale medie X.

Oppositionslederen, der i december modtog Nobels fredspris, ønsker at rejse til Venezuela fra Panama, hvor hun i øjeblikket er i eksil.

- Regimet har lukket landets luftrum i et forsøg på at forhindre mig i at gøre det.

- Jeg ønsker at vende tilbage til Venezuela for at være sammen med jer i disse hjerteskærende timer, siger Machado.

Hun beskylder samtidig Venezuelas regering for at blokere indrejsen for udenlandske redningsarbejdere, som ifølge oppositionslederen er strandet i lufthavne.

Venezuelas regering har umiddelbart ikke kommenteret beskyldningerne fra María Corina Machado.

Dødstallet efter de to jordskælv, der ramte nær hovedstaden Caracas natten til torsdag i sidste uge, er steget til over 1700 personer.

Det oplyste formanden for landets nationalforsamling, Jorge Rodriguez, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvene, der var de kraftigste i landet siden 1900, havde en beregnet styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5.

/ritzau/

Politiet i Monaco og nabolandet Frankrig leder efter en mand, der mistænkes for at have detoneret en hjemmelavet bombe og såret flere personer.

I alt tre personer blev såret i eksplosionen, der ramte en beboelsesejendom i Monaco mandag.

To af de kvæstede er i livsfare, oplyser Monacos statsminister, Christophe Mirmand, til BFM TV.

Der er ifølge nyhedsbureauet AFP tale om et par i 50'erne eller 60'erne. En 13-årig dreng har pådraget sig mindre skader. Han er ifølge Monacos statsminister efter alt at dømme i familie med parret, skriver AFP.

- En hændelse af denne karakter er aldrig tidligere sket i fyrstendømmet (Monaco, red.), siger Mirmand til den franske tv-kanal.

De såredes nationalitet er ikke blevet offentliggjort. Ifølge den franske avis Le Figaro er der tale om en ukrainsk familie - en af dem er en ukrainsk oligark, som siden krigen i Ukraine har opholdt sig i Monaco.

Eksplosionen fandt sted kort før klokken 21 dansk tid i centrum af Monaco, en skattefri mikrostat på Den Franske Riviera, der er kendt som tilflugtssted for milliardærer.

Le Figaro skriver, at overvågningsoptagelser viser en mand, der kort før eksplosionen efterlod en rygsæk ved indgangen til en beboelsesejendom.

Bombeteknikere og kriminalefterforskere er til stede på gerningsstedet, oplyser Monacos statsanklager ifølge Le Figaro.

Ifølge Monacos statsminister indeholdt den hjemmelavede bombe sandsynligvis bolte og metalsplinter.

De sårede er blevet bragt til Nice for at modtage behandling for deres skader.

Borgmesteren i Nice, Éric Ciotti, betegner hændelsen som et attentat, som han kalder en tragedie. Det skriver han på det sociale medie X.

/ritzau/Reuters

Fem personer – heriblandt et barn – er mandag blevet dræbt i israelske angreb i Gazastriben.

Det oplyser de lokale sundhedsmyndigheder.

Angrebene kommer til trods for en våbenhvile, der officielt har været gældende siden oktober sidste år. Våbenhvilen har dog ikke sat en stopper for volden, og forhandlinger om en endelig aftale om at afslutte krigen er gået i stå.

- Tre personer blev dræbt, og flere blev såret, da en israelsk drone ramte en gruppe civile, oplyser Al-Aqsa-hospitalet i Gazastriben i en udtalelse og tilføjer, at et af ofrene var et otteårigt barn.

Gazas civilforsvarsmyndighed oplyser, at angrebet ramte et område i Deir al-Balah i den centrale del af det palæstinensiske selvstyreområde.

Det israelske militær skriver i et opslag på det sociale medie X, at det har ramt et underjordisk Hamas-mål i Deir al-Balah. Militæret beskylder Hamas for at have brudt våbenhvilen ved at genetablere det underjordiske anlæg.

Senere mandag oplyste civilforsvaret i Gaza, at yderligere to personer var blevet dræbt og flere end 27 såret ved et israelsk luftangreb mod et telt på stranden i Khan Yunis. Byen ligger i den sydlige del af Gazastriben.

Nasser-hospitalet i byen bekræfter, at det har modtaget ligene efter angrebet.

Det israelske militær siger, at det har ramt det, som betegnes som en Hamas-terrorist, og at det gør alt for at begrænse civile tab.

Mindst 1045 palæstinensere er ifølge Gazastribens sundhedsmyndigheder blevet dræbt i området, siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober. FN betragter disse tal som pålidelige.

Det israelske militær har i samme periode mistet fem soldater i Gazastriben.

Krigen mellem den militante palæstinensiske gruppe Hamas og Israel begyndte, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Flere end 1200 mennesker blev slået ihjel, og godt 250 mennesker blev taget som gidsler.

Det israelske militær indledte efterfølgende en offensiv mod Hamas i Gazastriben for at få gidslerne frigivet og knuse den palæstinensiske bevægelse. Over 73.000 palæstinensere er siden blevet dræbt i krigen.

Efter to års krig blev der indgået en våbenhvile for at standse kampene mellem Hamas og Israel, der har lagt store dele af Gazastriben i ruiner og fordrevet hundredtusindvis af mennesker.

Israel og Hamas står fortsat stejlt over for hinanden om, hvordan næste fase af aftalen om Gazastriben skal gennemføres.

Planen indebærer, at Hamas skal nedlægge våbnene, og at israelske styrker skal trække sig tilbage.

/ritzau/AFP

377 personer er nu døde af virussygdommen ebola i DR Congo.

Det fremgår sent mandag af et opslag på det sociale medie X fra landets kommunikationsministerium.

Antallet af bekræftede smittetilfælde er steget til 1307, lyder det.

Tallene er opgjort med en dags forsinkelse, hvilket betyder, at opgørelsen omfatter smittetilfælde til og med søndag.

Alene søndag er 17 personer døde af ebola, mens antallet af bekræftede smittetilfælde steg med 33 personer.

For en uge siden var der registreret 277 døde af ebola, hvilket betyder, at ebola har kostet 100 personer livet siden da.

615 patienter befinder sig i øjeblikket i isolation eller er indlagt på et hospital.

180 personer er ifølge kommunikationsministeriet kommet sig, efter at de har været smittet med sygdommen, der har en dødelighedsprocent på 28,8.

Ebola-udbruddet blev erklæret i det folkerige centralafrikanske land i midten af maj. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har myndigheder dog efterfølgende sagt, at udbruddet inden da var gået uopdaget hen i flere uger.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

Det er den sjældne ebola variant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Bundibugyo-varianten af ebola har dog kun forårsaget to tidligere sygdomsudbrud. Det skete i 2007 i Uganda og i 2012 i DR Congo. Omkring 30 procent af de smittede mistede livet.

Der findes forskellige varianter af ebolavirus. Den gennemsnitlige dødelighed er omkring 50 procent. I tidligere udbrud har dødeligheden varieret mellem 20 og helt op til 90 procent.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret det for en international sundhedskrise.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri. Smitten har efterfølgende spredt sig til provinserne Nord-Kivu og Syd-Kivu.

Sygdommen har også spredt sig til nabolandet Uganda. Her er der registreret 21 bekræftede smittetilfælde, mens to er døde. Det skrev AFP søndag.

/ritzau/

Fem personer – heriblandt et barn – er mandag blevet dræbt i israelske angreb i Gazastriben.

Det oplyser de lokale sundhedsmyndigheder.

Angrebene kommer til trods for en våbenhvile, der officielt har været gældende siden oktober sidste år. Våbenhvilen har dog ikke sat en stopper for volden, og forhandlinger om en endelig aftale om at afslutte krigen er gået i stå.

- Tre personer blev dræbt, og flere blev såret, da en israelsk drone ramte en gruppe civile, oplyser Al-Aqsa-hospitalet i Gazastriben i en udtalelse og tilføjer, at et af ofrene var et otteårigt barn.

Gazas civilforsvarsmyndighed oplyser, at angrebet ramte et område i Deir al-Balah i den centrale del af det palæstinensiske selvstyreområde.

En unavngiven kilde i det israelske militær bekræfter angrebet.

Senere mandag oplyste civilforsvaret i Gaza, at yderligere to personer var blevet dræbt og flere end 27 såret ved et israelsk luftangreb mod et telt på stranden i Khan Yunis. Byen ligger i den sydlige del af Gazastriben.

Nasser-hospitalet i byen bekræfter, at det har modtaget ligene efter angrebet.

Det israelske militær siger, at det har ramt det, som betegnes som en Hamas-terrorist, og at det gør alt for at begrænse civile tab.

Mindst 1045 palæstinensere er ifølge Gazastribens sundhedsmyndigheder blevet dræbt i området, siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober. FN betragter disse tal som pålidelige.

Det israelske militær har i samme periode mistet fem soldater i Gazastriben.

Krigen mellem den militante palæstinensiske gruppe Hamas og Israel begyndte, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Flere end 1200 mennesker blev slået ihjel, og godt 250 mennesker blev taget som gidsler.

Det israelske militær indledte efterfølgende en offensiv mod Hamas i Gazastriben for at få gidslerne frigivet og knuse den palæstinensiske bevægelse. Over 73.000 palæstinensere er siden blevet dræbt i krigen.

Efter to års krig blev der indgået en våbenhvile for at standse kampene mellem Hamas og Israel, der har lagt store dele af Gazastriben i ruiner og fordrevet hundredtusindvis af mennesker.

Israel og Hamas står fortsat stejlt over for hinanden om, hvordan næste fase af aftalen om Gazastriben skal gennemføres.

Planen indebærer, at Hamas skal nedlægge våbnene, og at israelske styrker skal trække sig tilbage.

/ritzau/AFP

Honduras' tidligere præsident Juan Orlando Hernandez, der sidste år blev benådet af USA's præsident, Donald Trump, vender i juli tilbage til sit hjemland for at blive stillet for retten i en sag om korruption.

Det siger en talsperson for retssystemet i Honduras mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hernandez var præsident i Honduras fra 2014 til 2022.

Han blev i 2022 udleveret fra Honduras til USA, hvor han i 2024 blev idømt 45 års fængsel for at have medvirket til at smugle cirka 400 ton kokain ind i landet.

I slutningen af november 2025 blev han benådet af USA's præsident, Donald Trump. Det skete forud for præsidentvalget i Honduras, som Hernandez' konservative partifælle 68-årige Nasry Asfura vandt.

Trump havde forud for valget erklæret sin støtte til Asfura.

Hernandez skal møde i retten i Honduras den 3. august, efter at en international arrestordre mod ham er blevet ophævet, oplyser talspersonen for retssystemet i landet til AFP.

Anklagemyndigheden i landet beskylder ekspræsidenten for bedrageri og hvidvask i en sag om påstået underslæb med offentlige midler for to millioner dollar. Ifølge anklagere i sagen blev pengene brugt til at finansiere Hernandez' valgkamp i 2014.

Den tidligere præsident bekræfter i et opslag på X mandag, at han vil møde for retten i sit hjemland.

- Inden for den frist, som den højt respekterede dommer har fastsat, vender jeg tilbage til Honduras.

- Jeg har dyb respekt for vores institutioner og retsvæsenet. Denne sag savner ethvert juridisk grundlag. Jeg er uskyldig, og sandheden vil komme frem, skriver Hernandez, der i øjeblikket befinder sig i USA.

Anklagere rejste sagen mod ekspræsidenten om bedrageri og hvidvask i 2023.

Kort efter Trumps benådning af Hernandez anmodede Honduras' rigsanklager om, at en international arrestordre blev gennemført, så ekspræsidenten kunne blive stillet for en domstol i sit hjemland.

/ritzau/

Der er mandag aften meldinger om nye israelske angreb i den sydlige del af Libanon.

- Israelske kampfly har gennemført et luftangreb i området mellem de sydlibanesiske byer Qantara og Deir Seryan, skriver Libanons statslige nyhedsbureau NNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er døde eller sårede som følge af angrebet.

Meldingerne om mandagens angreb kommer, selv om Libanon og Israel i sidste uge blev enige om en rammeaftale, der har til formål at bane vejen for fred mellem de to lande, der officielt har været i krig i årtier.

Ifølge aftalen, som blev formidlet af USA, skal Israels militær gradvist trække sig tilbage fra dele af det sydlige Libanon. Samtidig skal den libanesiske hær udstationeres i området.

Israelske soldater vil dog fortsat have tilladelse til at forblive i en udvidet sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Israel har tidligere oprettet den selverklærede sikkerhedszone for at beskytte det nordlige Israel mod angreb fra Hizbollah.

Hizbollahs leder, Naim Qassem, har afvist rammeaftalen mellem Libanon og Israel og kaldt den kapitulation over for israelerne.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, oplyste fredag efter forhandlinger i Washington D.C., at aftalen var kommet på plads.

De to lande har tidligere indgået en aftale om en våbenhvile. Alligevel er kampene mellem Israel og den libanesiske milits Hizbollah fortsat.

Søndag meddelte Israels militær, at det havde ødelagt en underjordisk tunnel, som Hizbollah brugte i det sydlige Libanon.

Få timer forinden havde det israelske militær meddelt, at det havde angrebet Hizbollah-militante bevæbnet med panserværnsraketter og ramt en raketaffyringsrampe i det sydlige Libanon.

Natten til søndag blev en israelsk soldat dræbt i kamp i det sydlige Libanon.

Det skete ifølge det israelske militær, da den 21-årige soldat og hans kolleger stødte på et medlem af Hizbollah i en bygning i kommunen Deir Seryan.

/ritzau/

Højreorienterede Keiko Fujimori kan gøre sig klar til at blive Perus nye præsident.

Hun har mandag aften dansk tid vundet anden runde af præsidentvalget med et snævert flertal med 50,13 procent af stemmerne.

Det oplyser Perus officielle valgmyndighed, skriver AFP.

Dermed slår Fujimori sin venstreorienterede modkandidat Roberto Sanchez.

Det tætte præsidentkapløb har gjort stemmeoptællingen til en længere affære, og valgmyndighederne gennemgik i flere uger stemmesedlerne fra valgrunden den 7. juni.

Stemmeoptællingen blev forsinket på grund af en gennemgang af omstridte stemmer, forsinket modtagelse af stemmesedler fra udlandet og det tætte løb.

Sanchez hævdede tidligere i juni, at der var "svindel i gang", men fremlagde ingen beviser ifølge Reuters.

Samtidig sagde han, at han ville nægte at anerkende valgresultatet.

Ifølge AFP anmodede Sanchez om, at tusindvis af stemmer afgivet fra udlandet, der i høj grad er gået til Fujimori, skulle annulleres.

Perus valgmyndighed afviste dog anmodningen.

Sanchez hævdede, at der blev begået administrative uregelmæssigheder i valgmyndighedernes håndtering af stemmerne fra udlandet, som udgjorde omkring 300.000 stemmer.

Fujimoris parti har tidligere sagt, at de ville vente til afslutningen af optællingen, før de erklærede sejr.

Peru har haft otte præsidenter på otte år og kæmper med markante økonomiske uligheder mellem hovedstaden og landdistrikterne.

Keiko Fujimori er den ældste datter af landets tidligere præsident Alberto Fujimori.

Hendes nu afdøde far afsonede en dom på 16 år for menneskerettighedskrænkelser begået under sin ti år lange regeringsperiode i 1990'erne, skriver Reuters.

/ritzau/

Højreorienterede Keiko Fujimori kan gøre sig klar til at blive Perus nye præsident.

Hun har mandag aften dansk tid vundet anden runde af præsidentvalget med et snævert flertal med 50,13 procent af stemmerne.

Det oplyser Perus officielle valgmyndighed, skriver AFP.

Dermed slår Fujimori sin venstreorienterede modkandidat Roberto Sanchez.

Peru har haft otte præsidenter på otte år og kæmper med markante økonomiske uligheder mellem hovedstaden og landdistrikterne.

Keiko Fujimori er den ældste datter af landets tidligere præsident Alberto Fujimori.

Hendes nu afdøde far afsonede en dom på 16 år for menneskerettighedskrænkelser begået under sin ti år lange regeringsperiode i 1990'erne, skriver Reuters.

/ritzau/

Der er mandag aften meldinger om nye israelske angreb i den sydlige del af Libanon.

- Israelske kampfly har gennemført et luftangreb i området mellem de sydlibanesiske byer Qantara og Deir Seryan, skriver Libanons statslige nyhedsbureau NNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er døde eller sårede som følge af angrebet.

Meldingerne om mandagens angreb kommer, selv om Libanon og Israel i sidste uge blev enige om en rammeaftale, der har til formål at bane vejen for fred mellem de to lande, der officielt har været i krig i årtier.

Ifølge aftalen, som blev formidlet af USA, skal Israels militær gradvist trække sig tilbage fra dele af det sydlige Libanon. Samtidig skal den libanesiske hær udstationeres i området.

Israelske soldater vil dog fortsat have tilladelse til at forblive i en udvidet sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Israel har tidligere oprettet den selverklærede sikkerhedszone for at beskytte det nordlige Israel mod angreb fra Hizbollah.

Hizbollahs leder, Naim Qassem, har afvist rammeaftalen mellem Libanon og Israel og kaldt den kapitulation over for israelerne.

/ritzau/

Iran understreger mandag, at fjernelsen af miner i Hormuzstrædet udelukkende skal udføres af landet selv.

Det siger Kazem Gharibabadi, der er viceudenrigsminister, med henvisning til en melding tidligere på dagen fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Her sagde Macron, at Frankrig har indgået et samarbejde med Oman om at deeskalere spændingerne i Mellemøsten.

- Vi har besluttet at samarbejde - sammen med vores partnere - om at rydde miner fra strædet for at sikre maritime ruter og garantere fri og ubetinget passage gennem Hormuzstrædet, skrev Macron på X efter et møde med Omans sultan Haitham bin Tariq al-Said i Frankrigs præsidentpalads.

Men Irans viceudenrigsminister opfordrer mandag aften Macron til ikke at involvere Frankrig i minerydning i Hormuzstrædet.

- Situationen er sensitiv og kompleks. Vi råder kraftigt Frankrig til ikke at komplicere det yderligere med dets provokationer, lyder det fra Gharibabadi.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange mandag understreget, at et møde med Iran snart vil finde sted i Qatars hovedstad, Doha.

- Iran har anmodet om et møde, det vil finde sted i morgen i Doha, skrev han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Fra iransk side er meldingen dog noget anderledes.

Her lyder det, at en delegation af eksperter vil rejse til Doha i løbet af ugen, men at der ikke kommer til at være nogen forhandlinger med USA.

- En ekspertdelegation fra Den Islamiske Republik Iran vil rejse til Doha senere på ugen for at diskutere implementeringen af klausulerne i forståelsespapiret, siger udenrigsministeriets talsperson, Esmail Baghaei ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I de kommende dage vil vi ikke afholde nogen forhandlingsmøder med den amerikanske side på noget niveau.

/ritzau/Reuters

Seks personer er blevet dræbt i et skyderi i den tyske by Stade vest for Hamburg.

Det siger en talsperson fra tysk politi ifølge Reuters.

Den sjette person omkom på hospitalet efterfølgende, oplyste tysk politi mandag eftermiddag, skriver dpa.

- Der er en del personer, som er blevet såret. Nogle af dem meget alvorligt, siger en talsperson fra tysk politi til dpa og tilføjer, at det ikke kan udelukkes, at dødstallet stiger.

Skyderiet fandt sted ved en ungdomsforsorg, der ligeledes har et opholdssted for mødre og børn.

De dræbte var ifølge politiet fire kvinder og to mænd, der alle arbejdede der.

Samtidig lød det, at en mandlig mistænkt var blevet anholdt.

Efterfølgende kunne en talsperson fra politiet oplyse, at i alt tre personer var blevet anholdt.

Ifølge politiet er der ikke andre mistænkte på fri fod, og AFP skriver, at efterforskere formoder, at der er tale om en "udvidet familietragedie".

Efterforskere udelukkede også, at skyderiet var politisk motiveret, eller at der er tale om kvindedrab.

På et pressemøde mandag aften oplyste Tysklands politi, at der er tale om en 45-årig mand, som er mistænkt for at stå bag det dødelige skyderi, skriver AFP.

Politiet oplyser desuden ifølge Der Spiegel, at den mistænkte i skyderiet var indblandet i en forældremyndighedsstrid vedrørende sin tre måneder gamle datter, og peger på det som et muligt motiv.

Både moren og barnet til den formodede gerningsmand befandt sig på opholdsstedet, men blev ikke skadet.

Politiet oplyser, at den mistænkte er en tysk statsborger med tyrkiske rødder, som i forvejen er kendt af politiet, lyder det ifølge Bild.

Manden er dog ikke kendt for voldelige lovovertrædelser.

De to andres rolle i sagen er endnu uklar.

Politiet i Lüneburg skrev kort efter klokken 13.30 mandag på X, at der var en politiaktion i gang på Dankersstraße i Stade.

Politiet opfordrede folk til at undgå området.

Ifølge det tyske medie Bild ligger politistationen i Stade også i nærheden af, hvor skyderiet skete.

Der bor omkring 50.000 mennesker i Stade.

Byen ligger i det nordlige Tyskland lidt over 30 kilometer vest for Hamburg.

/ritzau/

Iran understreger mandag, at fjernelsen af miner i Hormuzstrædet udelukkende skal udføres af landet selv.

Det siger Kazem Gharibabadi, der er viceudenrigsminister, med henvisning til en melding tidligere på dagen fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Her sagde Macron, at Frankrig har indgået et samarbejde med Oman om at deeskalere spændingerne i Mellemøsten.

- Vi har besluttet at samarbejde - sammen med vores partnere - om at rydde miner fra strædet for at sikre maritime ruter og garantere fri og ubetinget passage gennem Hormuzstrædet, skrev Macron på X efter et møde med Omans sultan Haitham bin Tariq al-Said i Frankrigs præsidentpalads.

Men Irans viceudenrigsminister opfordrer mandag aften Macron til ikke at involvere Frankrig i minerydning i Hormuzstrædet.

- Situationen er sensitiv og kompleks. Vi råder kraftigt Frankrig til ikke at komplicere det yderligere med dets provokationer, lyder det fra Gharibabadi.

/ritzau/

En 45-årig mand er mistænkt for at stå bag et dødeligt skyderi i Tyskland mandag, hvor seks personer blev dræbt.

Det oplyser landets politi på et pressemøde mandag aften, skriver Reuters.

Flere personer er desuden blevet såret.

Politiet oplyser desuden ifølge Der Spiegel, at den mistænkte i skyderiet var indblandet i en forældremyndighedsstrid vedrørende sin tre måneder gamle datter, og peger på det som et muligt motiv.

Skyderiet fandt sted ved en ungdomsforsorg, der ligeledes har et opholdssted for mødre og børn i den tyske by Stade vest for Hamburg.

Både moren og barnet til den formodede gerningsmand befandt sig på opholdsstedet, men blev ikke skadet.

De dræbte var ifølge politiet fire kvinder og to mænd, der alle arbejdede der.

Politiet oplyser, at den mistænkte er en tysk statsborger med tyrkiske rødder, som er i forvejen er kendt af politiet, lyder det ifølge Bild.

Manden er dog ikke kendt for voldelige lovovertrædelser.

Områdets indenrigsminister, Daniela Behrens, beskriver ifølge det tyske nyhedsbureau dpa drabene som "koldblodige" på en pressekonference.

Politiet i Lüneburg skrev kort efter klokken 13.30 mandag på X, at der var en politiaktion i gang på Dankersstraße i Stade.

Politiet opfordrede folk til at undgå området.

Der bor omkring 50.000 mennesker i Stade.

Byen ligger i det nordlige Tyskland lidt over 30 kilometer vest for Hamburg.

Tidligere på dagen lød det, at i alt tre personer var blevet anholdt, herunder den mistænkte skytte, en kvinde og en tredje person.

De to andres rolle i sagen er endnu uklar.

Masseskyderier er sjældne i Tyskland - især sammenlignet med USA, skriver AFP.

/ritzau/

Danmarks forsvarsminister, Jeppe Bruus (S), har mandag besøgt den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Her mødtes han med blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Besøget skulle blandt andet understrege regeringens støtte til Ukraines kamp mod Rusland.

Det er Jeppe Bruus' første besøg i Ukraine som forsvarsminister.

Forsvarsministeren understreger det gode samarbejde mellem Ukraine og Danmark, som ifølge pressemeddelelsen kom til udtryk under mødet mellem Zelenskyj og Bruus.

- Jeg er i Ukraine for at understrege, at Danmark fortsat er fuldt engageret i støtten til Ukraine.

- Danmarks forsvar starter i Ukraine, og ukrainerne kæmper hver dag for vores fælles sikkerhed, lyder det fra Jeppe Bruus i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at Ukraine er en central partner i udviklingen af fremtidens forsvar.

- Erfaringer fra frontlinjen og forsvaret af de ukrainske storbyer giver værdifuld indsigt i moderne krigsførelse, siger forsvarsministeren.

Derudover deltog ministeren også i besøg hos droneaktører i Ukraine samt en række virksomheder i den ukrainske forsvarsindustri.

Ifølge Forsvarsministeriet skulle besøget hos droneaktørerne give indblik i Ukraines brug af droner på slagmarken.

Til sidst mødtes forsvarsministeren også med den ukrainske forsvarsminister, Mykhailo Fedorov, og viceforsvarsminister, Serhii Boyev, for at drøfte Ukraines militære behov og fremtiden for initiativet Build With Ukraine.

Build With Ukraine skal hovedsageligt sørge for, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan etablere produktion uden for Ukraine.

Ifølge Forsvarsministeriet skal initiativet blandt andet skabe muligheder for teknologioverførsel og samarbejde mellem ukrainske og europæiske virksomheder.

- Ukraine har vist vejen, særligt når det gælder nytænkning og højteknologisk innovation.

- Det skal vi lade os inspirere af og arbejde for at etablere et tilsvarende struktureret og ambitiøst samarbejde mellem Forsvaret, forsknings- og produktionsmiljøerne i Danmark, lyder det fra Jeppe Bruus.

/ritzau/

En 45-årig mand er mistænkt for at stå bag et dødeligt skyderi i Tyskland mandag, hvor seks personer blev dræbt.

Det oplyser landets politi på et pressemøde mandag aften, skriver Reuters.

Politiet oplyser desuden ifølge Der Spiegel, at den mistænkte i skyderiet var indblandet i en forældremyndighedsstrid vedrørende sin tre måneder gamle datter, og peger på det som et muligt motiv.

Skyderiet fandt sted ved et opholdssted for mødre og børn i den tyske by Stade vest for Hamborg.

Både moren og barnet til den formodede gerningsmand befandt sig på opholdsstedet, men blev ikke skadet.

/ritzau/