Når en vinterbadeklub vil anlægge en sauna ved kysten, er der for meget unødigt bureaukrati.

Det mener regeringen, der med et nyt lovforslag vil gøre det lettere at ansøge om tilladelse til at sætte saunaer op. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

I dag skal en vinterbadeklub udarbejde en lokalplan, før den kan få dispensation.

Det er ifølge regeringen tidskrævende og administrativt tungt, og derfor skal det være muligt at ansøge om at opføre en sauna uden en lokalplan.

Der skal dog stadig søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, som er til for at bevare de åbne kyster.

- Vinterbadning bringer folk sammen og giver et stærkt fællesskab omkring naturen.

- Men der er alt for mange små vinterbadeforeninger i landdistrikterne, som oplever kravet om lokalplan som en tidskrævende proces, der spænder ben for det lokale initiativ, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) henviser til, at antallet af medlemmer i vinterbaderforeninger er tredoblet på ti år i Danmark.

- Men populariteten har også betydet lange ventelister for at blive medlem af en forening. Derfor er det afgørende, at lovgivningen ikke spænder ben for initiativ og udvikling, hvis en lokal forening gerne vil lave nye badefaciliteter og saunaer, siger Dahlin.

/ritzau/

To personer er blevet dræbt, og yderligere seks er såret, efter et russisk luftangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til tirsdag.

Det oplyser Ukraines beredskabstjeneste på den krypterede beskedtjeneste Telegram før daggry tirsdag morgen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Enheder fra den statslige beredskabstjeneste fortsætter arbejdet på de steder, hvor der er sket angreb, og hvor der er faldet vragdele, skriver beredskabstjenesten.

Russiske droner sværmede natten til tirsdag over Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor de rettede angreb mod og antændte brande i flere beboelsesejendomme.

En af de berørte bygninger ligger ifølge Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, i den centrale bydel Petjersk. Bygningen blev efterfølgende evakueret.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, meldte natten til tirsdag om en anden ramt beboelsesejendom på den østlige side af Dnipro-floden, som gennemskærer den ukrainske hovedstad.

Billeder fra stedet viser, at der udbrød brand i flere lejligheder i bygningen.

Ukraines energiministerium meldte ifølge AFP natten til tirsdag om det, som ministeriet omtalte som et massivt angreb på forsyningsanlæg i hovedstaden.

Billeder fra Reuters viser, at nogle personer i Kyiv tog ophold i kælderrum, parkeringskældre og på underjordiske metrostationer. Indbyggere i Kyiv søger typisk tilflugt her, når byen er under angreb.

Også i Rusland har der natten til tirsdag været meldinger om droneangreb.

I Rostov-regionen, der ligger i det sydvestlige Rusland nær grænsen til Ukraine, melder den fungerende guvernør, Jurij Sljusar, at tre personer er blevet dræbt i ukrainske droneangreb.

I den russiske havneby Novorossijsk meldes der om ukrainske angreb på beboelsesejendomme. Fire personer skal her være såret.

Nattens gensidige angreb sker, efter at USA i sidste uge præsenterede et udkast til en fredsplan, der indeholdt 28 punkter.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Udkastet blev i weekenden drøftet af en ukrainsk og amerikansk delegation i Genève i Schweiz.

Mandag lød det så fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag - men at der stadig er følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA's præsident, Donald Trump.

En højtstående embedsmand, som udtalte sig på betingelse af anonymitet, oplyste mandag aften til AFP, at USA har lagt pres på Ukraine for at få landet til at acceptere planen.

/ritzau/

Tre personer er blevet dræbt i Rostov-regionen i Rusland efter ukrainske luftangreb.

Det melder den fungerende guvernør i Rostov, Jurij Sljusar, ifølge nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Aftenens fjendtlige angreb medførte stor sorg - én person døde i Taganrog, lyder det fra guvernøren, som henviser til den russiske havneby Taganrog.

- Desværre kunne lægerne ikke redde yderligere to personer. De døde af deres skader på hospitalet, siger han.

Han oplyser ikke de dræbtes alder og køn.

Tidligere lød det fra borgmesteren i Taganrog, Svetlana Kambulova, at én person var blevet dræbt, og tre andre var såret efter et ukrainsk luftangreb.

Det skrev AFP.

Borgmesteren kaldte her angrebet massivt og sagde, at det førte til beskadigelser på to lejlighedsbygninger, et privat hjem, en uddannelsesbygning, to industrivirksomheder og en børnehave.

- Desværre blev tre personer såret, og én person blev dræbt, sagde borgmesteren og tilføjede, at "der vil blive truffet en beslutning om de nødvendige reaktionstiltag".

Taganrog ligger i Rostov i det sydvestlige Rusland - tæt på grænsen til Ukraine.

Tidligere på natten var der også meldinger om angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Embedsmænd fra det operationelle hovedkvarter i den russiske region Krasnodar meldte, at ukrainske droner havde rettet angreb mod beboelsesejendomme i havnebyen Novorossijsk, der ligger ved Sortehavet.

Angrebene finder sted, mens USA's præsident, Donald Trump, presser på for at få sit ukrainske modstykke, Volodymyr Zelenskyj, til at sige ja til et udkast til en fredsaftale. Den indeholder 28 punkter, som ifølge kritikere umiddelbart tilgodeser Rusland.

USA har givet Ukraine til 27. november til at give et svar.

/ritzau/

Dyre mobiltelefoner, computere og tablets, som stammede fra svindel.

Det er, hvad en 32-årig mand er tiltalt for at have solgt videre i en større hælerisag.

Sagen indledes mod manden i Retten i Odense tirsdag.

Han er blandt andet tiltalt for særlig groft hæleri af professionel karakter og dokumentfalsk ved 8. september 2023 at have medbragt en stor portion elektronik i en rejsekuffert i Billund Lufthavn på vej til Spanien.

I kufferten var 18 smartphones fra Apple og Samsung, to iPads og en MacBook Pro. Ifølge anklageskriftet var det blevet anskaffet via en strafbar lovovertrædelse.

Da han blev stoppet i sikkerhedskontrollen, foreviste han to falske fakturaer til lufthavnspersonalet og politiet. De fremstod som værende udstedt af teleselskabet Telenor.

Tiltalte lykkedes med at vildlede myndighederne. Dermed kunne han tage alle enheder med sig ud af landet.

Da den 32-årige gentog formularen knap et år senere, gik det ham mindre godt. I Københavns Lufthavn blev han 6. juni 2024 stoppet med 14 smartphones i en kuffert på vej til Frankrigs hovedstad, Paris.

Denne gang fremviste han ifølge anklageskriftet fem falske fakturaer fra henholdsvis Telia, Telenor og YouSee for at dokumentere telefonernes oprindelse. Men det mislykkedes. Politiet beslaglagde godset.

Ud over episoderne i lufthavnene er han også tiltalt for andre hæleriforhold. Det gælder blandt andet modtagelse og videresalg af 52 smartphones og tablets med en samlet værdi på mindst 296.000 kroner.

Den samlede værdi må dog antages at være højere. Flere af produkterne er angivet med ukendt, men ikke ubetydelig værdi.

Telefonerne var ifølge anklageskriftet anskaffet via bedrageri.

Bedrageriet bestod i, at personer eller virksomheder havde indgået kreditaftaler med teleselskaber og elektronikforhandlere uden hverken hensigt om eller evne til at betale for varerne.

Det er gået ud over teleselskaberne og elektronikforretningerne. De har enten lidt eller haft en væsentlig risiko for formuetab.

Strafferammen for hæleri af særlig grov beskaffenhed er seks års fængsel, men det vides ikke på forhånd, hvor lang en straf anklagemyndigheden vil gå efter.

Foruden fængsel kræves den tiltalte udvist.

Forsvarsadvokat Mohammed Arbab Perveez oplyser, at hans klient nægter sig skyldig i sagen.

/ritzau/

Det danskudviklede reality-adventureformat "Shaolin" har natten til tirsdag modtaget en international Emmy i kategorien Non-Scripted Entertainment - det vil sige Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

Det fremgår af et opslag fra arrangørerne bag prisuddelingen på det sociale medie Instagram.

Ifølge Ritzaus oplysninger er det første gang, at en dansk produktion modtager en Emmy i denne kategori.

Første sæson af programmet blev sendt på TV 2 sidste år. "Shaolin" er udviklet af det danske produktionsselskab Metronome Productions.

International Emmy Awards uddeles til internationale tv-produktioner uden for det amerikanske marked.

"Shaolin" dystede om Emmy-statuetten mod Dubais udgave af datingprogrammet "Love is Blind", 12. sæson af realityklassikeren "Big Brother" i Canada og den sjette sæson af underholdningsprogrammet "Hvem holder masken?" i Mexico.

Men det blev altså det danske reality-adventureformat "Shaolin", der løb med prisen.

I programmet rejser otte danske kendisser til Sydkorea for at leve som autentiske shaolinmunke i et mentalt og fysisk udviklingsforløb.

I første sæson af programmet deltog tv-værterne Sarah Grünewald og Adam Duvå Hall samt skuespiller og presserådgiver Anne Sofie Espersen, musiker Sharin Foo, debattør Geeti Amiri, tidligere svømmer Sarah Bro, skuespiller Albert Harson og breakdancer Rico Coker.

Der blev uddelt i alt 16 Emmy-statuetter ved dette års prisuddeling i New York City.

I år var det særligt engelsksprogede produktioner, der løb med hæderen. Syv af statuetterne blev uddelt til produktioner fra Storbritannien.

Blandt andet fik de britiske skabere af tv-serien "Rivals" en Emmy for Bedste Dramaserie.

Også folkene bag produktioner fra Tyrkiet, Tyskland og Qatar blev kaldt op på scenen for at tage imod én af de eftertragtede statuetter.

/ritzau/

Én person er blevet dræbt, og tre andre er såret efter et ukrainsk luftangreb på den russiske havneby Taganrog.

Det melder borgmesteren i byen ifølge nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Svetlana Kambulova kalder angrebet massivt og siger, at det har ført til beskadigelser på to lejlighedsbygninger, et privat hjem, en uddannelsesbygning, to industrivirksomheder og en børnehave.

- Desværre blev tre personer såret, og én person blev dræbt, siger borgmesteren og tilføjer, at "der vil blive truffet en beslutning om de nødvendige reaktionstiltag".

Hun oplyser ikke den dræbtes alder.

Tidligere på natten var der også meldinger om angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

/ritzau/

Mindst ti mennesker har natten til tirsdag mistet livet i Afghanistan efter pakistanske angreb.

Det siger en talsperson for Taliban på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Blandt de dræbte er ni børn - fem drenge og fire piger - og en kvinde, oplyser talspersonen Zabihullah Mujahid fra Taliban.

Taliban-bevægelsen overtog magten i landet i 2021.

Talspersonen siger ifølge Reuters, at pakistanske styrker bombede et hjem tilhørende en lokal indbygger i Khost-provinsen.

Der har ifølge Taliban-talsmanden også været luftangreb i grænseregionerne Kunar og Paktika, som har såret fire personer, skriver AFP.

Pakistan har ikke umiddelbart kommenteret angrebet.

Meldingerne om angrebene kommer, dagen efter at to selvmordsbombere dræbte tre militærfolk i Peshawar i Pakistan.

I oktober stødte de pakistanske og afghanske militærstyrker sammen, og adskillige blev dræbt. Det blev betegnet som den værste vold, siden Taliban kom tilbage til magten i Afghanistan i 2021.

Begge sider underskrev senere i oktober en våbenhvile i Qatars hovedstad, Doha.

Men fredsforhandlinger i Tyrkiet brød sammen uden en langsigtet aftale på grund af uenighed om militante grupper, der er fjendtlige over for Pakistan og opererer inde i Afghanistan.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan og Afghanistan deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

/ritzau/

Mindst ti mennesker har natten til tirsdag mistet livet i Afghanistan efter pakistanske angreb.

Det siger en talsperson for Taliban på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Blandt de dræbte er ni børn - fem drenge og fire piger - og en kvinde, oplyser talspersonen Zabihullah Mujahid fra Taliban.

Taliban-bevægelsen overtog magten i landet i 2021.

Talspersonen siger ifølge Reuters, at pakistanske styrker bombede et hjem tilhørende en lokal indbygger i Khost-provinsen.

Der har ifølge Taliban-talsmanden også været luftangreb i grænseregionerne Kunar og Paktika, som har såret fire personer, skriver AFP.

/ritzau/

Det danskudviklede reality-adventureformat "Shaolin" har natten til tirsdag modtaget en international Emmy i kategorien Non-Scripted Entertainment - det vil sige Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

Det fremgår af et opslag fra arrangørerne bag prisuddelingen på det sociale medie Instagram.

Ifølge Ritzaus oplysninger er det første gang, at en dansk produktion modtager en Emmy i denne kategori.

Første sæson af programmet blev sendt på TV 2 sidste år. "Shaolin" er udviklet af det danske produktionsselskab Metronome Productions.

International Emmy Awards uddeles til internationale tv-produktioner uden for det amerikanske marked.

"Shaolin" dystede om Emmy-statuetten mod Dubais udgave af datingprogrammet "Love is Blind", 12. sæson af realityklassikeren "Big Brother" i Canada og den sjette sæson af underholdningsprogrammet "Hvem holder masken?" i Mexico.

Men det blev altså det danske reality-adventureformat "Shaolin", der løb med prisen.

I programmet rejser otte danske kendisser til Sydkorea for at leve som autentiske shaolinmunke i et mentalt og fysisk udviklingsforløb.

I første sæson af programmet deltog tv-værterne Sarah Grünewald og Adam Duvå Hall samt skuespiller og presserådgiver Anne Sofie Espersen, musiker Sharin Foo, debattør Geeti Amiri, tidligere svømmer Sarah Bro, skuespiller Albert Harson og breakdancer Rico Coker.

/ritzau/

Det danske reality-format "Shaolin" er natten til tirsdag dansk tid blevet hædret med en Emmy i kategorien Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript ved den internationale udgave af den prestigefulde prisuddeling.

Dermed skriver serien sig ind i en række af danske produktioner, der gennem tiden er løbet med en pris ved showet.

International Emmy Awards uddeles til internationale tv-produktioner uden for det amerikanske marked.

Her kan du se en liste over danske vindere ved International Emmy Awards:

* Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript:

2025: "Shaolin".

* Bedste Børne-liveaction:

2024: "En af drengene".

* Bedste Mandlige Skuespiller:

2018: Lars Mikkelsen ("Herrens Veje").

* Bedste Børneunderholdning:

2016: "Ultras sorte kageshow".

* Særlig direktørpris:

2016: Mare Rørbye Rønn (for DR's arbejde med tv-drama).

* Bedste Dramaserie:

2009: "Livvagterne".

2005: "Ørnen".

2003: "Nikolaj og Julie".

2002: "Rejseholdet".

* Bedste Tv-film/Miniserie:

2005: "Unge Andersen".

Kilde: Emmy International Awards.

/ritzau/

Det danskudviklede reality-adventureformat "Shaolin" har natten til tirsdag modtaget en international Emmy i kategorien Non-Scripted Entertainment - det vil sige Bedste Underholdningsprogram uden et Manuskript.

Det fremgår af et opslag fra arrangørerne bag prisuddelingen på det sociale medie Instagram.

Ifølge Ritzaus oplysninger er det første gang, at en dansk produktion modtager en Emmy i denne kategori.

Første sæson af programmet blev sendt på TV 2 sidste år. "Shaolin" er udviklet af det danske produktionsselskab Metronome Productions.

/ritzau/

Russiske droner sværmer natten til tirsdag over Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor de har rettet angreb mod og antændt brande i mindst to beboelsesejendomme.

Det melder højtstående ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er ikke umiddelbart meldinger om hverken dræbte eller tilskadekomne.

Luftforsvaret over den ukrainske hovedstad er blevet aktiveret i forbindelse med det russiske droneangreb, melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Den ene af de berørte bygninger ligger ifølge borgmesteren i den centrale bydel Petjersk. Bygningen er blevet evakueret.

Billeder på sociale medier viser dele af en bygning stå i brand. Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere billederne.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, melder desuden om endnu en ramt beboelsesejendom på den østlige side af Dnipro-floden, som gennemskærer den ukrainske hovedstad.

Billeder fra stedet viser, at der er udbrudt brand i flere lejligheder i bygningen.

Ukraines energiministerium melder ifølge nyhedsbureauet AFP om det, som ministeriet omtaler som et massivt angreb på forsyningsanlæg i hovedstaden.

Billeder fra Reuters viser, at nogle personer i Kyiv har taget ophold i kælderrum og på underjordiske metrostationer. Indbyggere i Kyiv søger typisk tilflugt her, når byen er under angreb.

Også i Rusland er der natten til tirsdag meldinger om droneangreb.

Embedsmænd fra det operationelle hovedkvarter i den russiske region Krasnodar oplyser, at ukrainske droner har rettet angreb mod beboelsesejendomme i havnebyen Novorossijsk, der ligger ved Sortehavet.

Fem etageejendomme og to huse skal være blevet beskadiget. Fire personer meldes såret.

Nattens gensidige angreb sker, efter at USA i sidste uge præsenterede et udkast til en fredsplan, der indeholdt 28 punkter.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Udkastet blev i weekenden drøftet af en ukrainsk og amerikansk delegation i Genève i Schweiz.

Mandag lød det så fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag - men at der stadig er følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA's præsident, Donald Trump.

En højtstående embedsmand, som udtalte sig på betingelse af anonymitet, oplyste mandag aften til AFP, at USA har lagt pres på Ukraine for at få landet til at acceptere planen.

/ritzau/

Russiske droner sværmer natten til tirsdag over Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor de har rettet angreb mod og antændt brande i mindst to beboelsesejendomme.

Det melder højtstående ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er ikke umiddelbart meldinger om hverken dræbte eller tilskadekomne.

Luftforsvaret over den ukrainske hovedstad er blevet aktiveret i forbindelse med det russiske droneangreb, melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Den ene af de berørte bygninger ligger ifølge borgmesteren i den centrale bydel Petjersk. Bygningen er blevet evakueret.

Billeder på sociale medier viser dele af en bygning stå i brand. Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere billederne.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, melder desuden om endnu en ramt beboelsesejendom på den østlige side af Dnipro-floden, som gennemskærer den ukrainske hovedstad.

Billeder fra stedet viser, at der er udbrudt brand i flere lejligheder i bygningen.

Ukraines energiministerium melder ifølge AFP om det, som ministeriet omtaler som et massivt angreb på forsyningsanlæg i hovedstaden.

Billeder fra Reuters viser, at nogle personer i Kyiv har taget ophold i kælderrum og på underjordiske metrostationer. Indbyggere i Kyiv søger typisk tilflugt her, når byen er under angreb.

Nattens russiske angreb mod den ukrainske hovedstad sker, efter at en ukrainsk og amerikansk delegation i weekenden drøftede et amerikansk udkast til en fredsplan med europæiske ledere i Genève i Schweiz.

Udkastet til planen, der oprindeligt indeholdt 28 punkter, blev præsenteret af USA i sidste uge.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Mandag lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag - men at der stadig er følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA's præsident, Donald Trump.

En højtstående embedsmand, som udtalte sig på betingelse af anonymitet, oplyste mandag aften til nyhedsbureauet AFP, at USA har lagt pres på Ukraine for at få landet til at acceptere planen.

Ifølge embedsmanden har USA gjort Ukraine klart, at der i realiteten er en risiko for, at den amerikanske støtte kan blive trukket, hvis Ukraine afviser forslagene.

/ritzau/

Hvert tiende minut blev en kvinde dræbt af en person tæt på sig sidste år.

Det viser en rapport fra 2024 lavet af FN's kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC) og UN Women.

I 2024 blev omkring 50.000 kvinder og piger dræbt af romantiske partnere eller familiemedlemmer.

UN Women er FN's organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold.

Undersøgelsen er blevet offentliggjort tirsdag i forbindelse med FN's internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder den 25. november.

60 procent af de dræbte kvinder blev ifølge rapporten dræbt af en partner eller et familiemedlem såsom fædre, onkler, mødre og brødre. Til sammenligning blev 11 procent af mandlige drabsofre dræbt af en person tæt på dem.

De 50.000 er baseret på data fra 117 lande og svarer til 137 kvinder per dag.

Tallet er en smule lavere end tallet fra 2023, men det er ikke nok til at indikere et egentligt fald, da det i høj grad skyldes forskelle på, hvor tilgængelige data er fra land til land, lyder det i rapporten.

Afrika havde igen det største antal kvindedrab. Her blev omkring 22.000 kvinder dræbt.

Rapporten konkluderer, at hjemmet er det farligste sted for kvinder og piger at befinde sig. Den konkluderer også, at den teknologiske udvikling har forværret nogle former for vold mod kvinder og piger. Det gælder blandt andet deling af billeder og videoer uden samtykke.

Kvindedrab er sjældent en isoleret hændelse, siger Sarah Hendricks, der er direktør for UN Women's afdeling for politik.

- De sker ofte efter en række voldelige hændelser, der kan begynde med kontrollerende adfærd, trusler og chikane - inklusive online.

- Vi har brug for implementering af love, der anerkender, hvordan vold manifesterer sig i kvinders og pigers liv, både online og offline, og som holder gerningsmændene ansvarlige, siger hun.

/ritzau/AFP

Luftforsvaret over Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til tirsdag blevet aktiveret i forbindelse med et russisk droneangreb.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Mindst én bygning er ifølge borgmesteren blevet ramt. Det er sket i bydelen Petjersk, der ligger i den centrale del af hovedstaden.

Billeder på sociale medier viser dele af en bygning stå i brand. Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere billederne.

Klytjko melder desuden, at droneangrebet har forårsaget afbrydelser i forsyningen af elektricitet og vand.

Billeder fra Reuters viser, at nogle personer i byen har taget ophold i en underjordisk parkeringskælder. Indbyggere i Kyiv søger typisk tilflugt i parkeringskældre og underjordiske metrostationer, når byen er under angreb.

Nattens russiske angreb mod den ukrainske hovedstad sker, efter at en ukrainsk og amerikansk delegation i weekenden drøftede et amerikansk udkast til en fredsplan med europæiske ledere i Genève i Schweiz.

Udkastet til planen, der oprindeligt indeholdt 28 punkter, blev præsenteret af USA i sidste uge.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Mandag lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag - men at der stadig er følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA's præsident, Donald Trump.

En højtstående embedsmand, som udtalte sig på betingelse af anonymitet, oplyste mandag aften til nyhedsbureauet AFP, at USA har lagt pres på Ukraine for at få landet til at acceptere planen.

Ifølge embedsmanden har USA gjort Ukraine klart, at der i realiteten er en risiko for, at den amerikanske støtte kan blive trukket tilbage, hvis Ukraine afviser forslagene.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps administration har beordret en omfattende gennemgang af alle flygtninge, der er kommet ind i landet under den tidligere præsident Joe Biden.

Det skriver Reuters på baggrund af et internt regeringsnotat, som nyhedsbureauet har set.

Det er et hidtil uset skridt, der kan genåbne sager for tusindvis af mennesker, som har søgt tilflugt i USA.

Ifølge notatet vil omkring 233.000 flygtninge blive ramt. De er alle ankommet til USA mellem 20. januar 2021 og 20. februar 2025.

Notatet er underskrevet af Joseph Edlow, som er direktør for USA's statsborgerskabs- og immigrationskontor (USCIS).

Notatet hævder, at Biden-administrationen potentielt prioriterede hurtighed, antal og optagelser frem for grundige interviews samt detaljeret screening og kontrol af flygtninge.

- På baggrund af disse bekymringer har USCIS fundet, at en omfattende gennemgang og geninterview af alle flygtninge, der er optaget fra 20. januar 2021 til 20. februar 2025, er berettiget, står der i notatet.

- Når det er relevant, vil USCIS også gennemgå og geninterviewe flygtninge, der er optaget uden for denne tidsramme, lyder det videre.

Alle behandlinger af ansøgninger om permanent ophold til flygtninge, der er rejst ind i USA under Biden, skal også sættes i bero, står der i notatet.

Notatet, som er dateret 21. november, viser, at USA's statsborgerskabs- og immigrationskontor vil annullere flygtningestatus for personer, der allerede er i USA, hvis de viser sig ikke at opfylde kriterierne for flygtninge.

Det har ikke været muligt for Reuters at få en kommentar fra USA's statsborgerskabs- og immigrationskontor.

Trump har, siden han tiltrådte i januar, begrænset optaget af flygtninge. Det er en del af Trumps hårde kurs mod både lovlig og ulovlig immigration.

I slutningen af oktober satte Trump loftet for optaget af flygtninge til 7500 for regnskabsåret 2026, hvilket er rekordlavt.

Begrundelsen var at bringe hvide sydafrikanere i sikkerhed i USA, da de ifølge præsidenten bliver forfulgt. Det er en påstand, som Sydafrikas regering har afvist.

Det lave flygtningeoptag er blevet kritiseret af både demokrater og flygtningeorganisationer.

Den hårde linje fra Trump er en markant ændring fra forgængeren Biden, hvis administration tog imod mere end 100.000 flygtninge i regnskabsåret 2024.

/ritzau/Reuters