Den tyske skuespiller Udo Kier, som blandt andet har spillet med i en række film instrueret af danske Lars von Trier, er død.

Det oplyser hans partner, Delbert McBride, ifølge det amerikanske medie Variety. Han døde søndag morgen, skriver mediet.

Udo Kier blev 81 år.

Den tyskfødte skuespiller var med i Lars von Triers gyserserie "Riget" fra 1994, hvor han spillede den forvoksede og vanskabte baby Lillebror.

I den tredje og sidste sæson af kultserien, "Riget Exodus", som fik premiere i 2022, var Udo Kier også på rollelisten. Men i den nye sæson var han blevet til Storebror.

Foruden "Riget" har Udo Kier spillet med i en halv snes af Lars von Triers film - heriblandt "Epidemic", "Dogville", "Melancholia", "Breaking the Waves" og "Nymphomaniac".

Udo Kier har også arbejdet sammen med instruktører som Andy Warhol, Rainer Werner Fassbinder, Gus van Sant, Charles Matton, Paul Morrissey og Dario Argento.

Han har desuden gjort sig i musikvideoer som Madonnas "Deeper and Deeper" fra albummet "Erotica" og "Die Schöne und das Biest" med det hedengangne tyske band Rauhfaser.

Han har ofte været skurk i de flere end 200 spillefilm, han har medvirket i, siden han indledte filmkarrieren i 1966. Han har været med i talrige vampyr- og skrækfilm.

I 1990'erne havde Udo Kier biroller i store Hollywood-produktioner som "Ace Ventura: Pet Detective", "Armageddon" og "Blade".

Senest har han spillet med i den prisbelønnede film "The Secret Agent" fra i år. Wagner Moura, som har hovedrollen i filmen, vandt prisen for bedste skuespiller ved filmfestivalen i Cannes i 2025.

/ritzau/

Den tyske skuespiller Udo Kier, som blandt andet har spillet med i en række film instrueret af danske Lars von Trier, er død.

Det oplyser hans partner, Delbert McBride, ifølge det amerikanske medie Variety. Han døde søndag morgen, skriver mediet.

Udo Kier blev 81 år.

Den tyskfødte skuespiller var med i Lars von Triers gyserserie "Riget" fra 1994, hvor han spillede den forvoksede og vanskabte baby Lillebror.

I den tredje og sidste sæson af kultserien, "Riget Exodus", som fik premiere i 2022, var Udo Kier også på rollelisten. Men i den nye sæson var han blevet til Storebror.

Foruden "Riget" har Udo Kier spillet med i en halv snes af Lars von Triers film - heriblandt "Epidemic", "Dogville", "Melancholia", "Breaking the Waves" og "Nymphomaniac".

Udo Kier har også arbejdet sammen med instruktører som Andy Warhol, Rainer Werner Fassbinder, Gus van Sant, Charles Matton, Paul Morrissey og Dario Argento.

Han har desuden gjort sig i musikvideoer som Madonnas "Deeper and Deeper" fra albummet "Erotica" og "Die Schöne und das Biest" med det hedengangne tyske band Rauhfaser.

Han har ofte været skurk i de flere end 200 spillefilm, han har medvirket i, siden han indledte filmkarrieren i 1966. Han har været med i talrige vampyr- og skrækfilm.

I 1990'erne havde Udo Kier biroller i store Hollywood-produktioner som "Ace Ventura: Pet Detective", "Armageddon" og "Blade".

Senest har han spillet med i den prisbelønnede film "The Secret Agent" fra i år. Wagner Moura, som har hovedrollen i filmen, vandt prisen for bedste skuespiller ved filmfestivalen i Cannes i 2025.

/ritzau/

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro fortalte søndag en dommer, at det, han beskriver som paranoia og hallucinationer fik ham til at pille ved en elektrisk fodlænke.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters, dagen efter at højesteretsdommeren Alexandre de Moraes besluttede at fængsle ham efter flere måneder i husarrest.

Ifølge kendelsen, som nyhedsbureauet AFP har set, blev det vurderet, at der var en "høj flugtrisiko" for Bolsonaro.

Af retsdokumenter fremgår det ifølge Reuters, at den tidligere præsident havde forsøgt at fjerne den fodlænke, han havde om anklen, ved hjælp af en loddekolbe.

Fodlænken havde brændemærker og tydelige tegn på, at den var forsøgt ødelagt, har retsdokumenter og en video, som retten har offentliggjort, vist.

Under et 30 minutter langt retsmøde søndag benægtede Bolsonaro enhver hensigt om at flygte eller forsøge at fjerne fodlænken.

Han tilskrev sin opførsel en sammensætning af medicin, som forskellige læger har udskrevet til ham mod kronisk hikke. Medicinen fik Bolsonaro til at forestille sig, at der var aflytningsudstyr inde i fodlænken, sagde han.

Den 70-årige tidligere præsident sagde, at han var alene under episoden. De andre i hans hjem - hans datter, hans ældre bror og en rådgiver - sov, sagde han.

- Vidnet sagde, at han omkring midnat begyndte at pille ved fodlænken, derefter "kom til fornuft" og holdt op med at bruge loddekolben, hvorefter han gav de betjente, der bevogtede ham, besked, lyder det ifølge Reuters i retsdokumenterne.

Bolsonaro befinder sig nu i en 12 kvadratmeter stor celle i det føderale politis hovedkvarter i Brasiliens hovedstad, Brasilia. Her har han en seng, et tv, aircondition og eget badeværelse.

Den tidligere præsident blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Bolsonaro har endnu ikke påbegyndt afsoningen af fængselsstraffen. Det sker først, når mulighederne for at anke er udtømt.

/ritzau/

Den tyske skuespiller Udo Kier, som blandt andet har spillet med i en række film instrueret af danske Lars von Trier, er død.

Det oplyser hans partner, Delbert McBride, ifølge det amerikanske medie Variety.

Udo Kier blev 81 år.

Den tyskfødte skuespiller har både spillet med i Lars von Triers gyserserie "Riget" fra 1994, hvor han spillede den forvoksede og vanskabte baby Lillebror. I de nyeste sæsoner af kultserien var Udo Kier også på rollelisten.

Foruden "Riget" har Udo Kier spillet med i en halv snes af Lars von Triers film siden "Epidemic" i 1987, heriblandt "Dogville", "Melancholia" og "Nymphomaniac".

Udo Kier har også arbejdet sammen med instruktører som Andy Warhol, Rainer Werner Fassbinder, Gus van Sant, Charles Matton, Paul Morrissey og Dario Argento.

Han har desuden gjort sig i musikvideoer som Madonnas "Deeper and Deeper" fra albummet "Erotica" og "Die Schöne und das Biest" med det hedengangne tyske band Rauhfaser.

Han har oftest været skurk eller uudgrundelig personage fra "den mørke side" i de flere end 200 spillefilm, han har medvirket i, siden han indledte filmkarrieren i 1966. Han har været med i talrige vampyr- og skrækfilm.

/ritzau/

Det sociale medie Snapchat er begyndt at anmode australske teenagere om at verificere deres alder.

Det oplyser en talsperson for selskabet bag Snapchat.

- I denne uge vil mange brugere blive bedt om at verificere deres alder for at fortsætte med at have adgang til Snapchat, lyder det.

Initiativet kommer, få uger før en lov, der forbyder sociale medier for børn under 16 år, træder i kraft den 10. december.

Brugere vil kunne verificere deres identitet ved hjælp af en australsk bankkonto, offentligt udstedte identifikationspapirer eller ved at tage et billede af deres ansigter. Fra den 10. december vil brugere under 16 år få deres konti låst.

Australiens parlament vedtog sidste år loven, der på papiret er den strengeste af sin slags i verden.

Virksomheder, der ikke retter sig efter de nye regler, risikerer en bøde på op til 50 millioner australske dollar svarende til 210 millioner kroner.

Snapchat har udtalt, at den er stærkt uenig i at blive inkluderet i regeringens forbud, men at den vil overholde loven, ligesom den gør med lokal lovgivning alle andre steder.

- At frakoble teenagerne fra deres venner og familie gør dem ikke mere sikre - det kan skubbe dem mod mindre sikre, mindre private beskedtjenester, har Snapchat udtalt.

Tidligere i november oplyste techgiganten Meta, at den med virkning fra 4. december vil fjerne brugere under 16 år fra de sociale medier Facebook, Instagram og Threads.

Hele verden ser med, når lovgivningen træder i kraft, da regeringer over hele verden kæmper med farerne ved sociale medier, og hvordan adgangen til dem kan begrænses.

Flere eksperter har stillet spørgsmålstegn ved, om lovgivningen kun er symbolsk, da det i praksis kan være vanskeligt at føre kontrol med online aldersverificering.

I Danmark indgik SVM-regeringen tidligere i november en aftale med De Konservative og Det Radikale Venstre om et forbud mod sociale medier for mindreårige.

Børn fra 13 år og opefter kan blive undtaget for forbuddet med forældrenes godkendelse.

New Zealands premierminister, Christopher Luxon, vil fremsætte et lignende lovforslag. Regeringen i Holland har tidligere i år rådet forældre til at nægte deres børn adgang til sociale medier som TikTok og Snapchat.

/ritzau/AFP

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, er "meget optimistisk", efter at USA og Ukraine søndag har drøftet en amerikansk fredsplan.

- Jeg synes, vi har gjort enorme fremskridt, siger han på et pressemøde søndag aften.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En ukrainsk og amerikansk delegation er rejst til den schweiziske by Genève, hvor de har drøftet fredsplanen.

- Vi har virkelig bevæget os fremad, så jeg føler mig meget optimistisk i forhold til, at vi når dertil inden for en meget rimelig tidsramme, meget snart, lyder det fra udenrigsministeren.

Natten til mandag har Det Hvide Hus udsendt en fælles amerikansk-ukrainsk erklæring. Her skriver landene, at forhandlingerne har resulteret i en opdateret og forfinet ramme for fred.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge den plan skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Rubio sagde søndag ifølge BBC, at "vi erkender alle, at en del af at få en endelig afslutning på denne krig vil kræve, at Ukraine føler sig trygt".

Samtidig sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at det er godt, at Ukraine er i dialog med amerikanske repræsentanter, og der er signaler om, at "præsident Donald Trumps hold hører os".

- I dag (søndag, red.) fortsætter drøftelserne i Schweiz. Holdene vil praktisk talt arbejde til ud på natten, og der vil komme yderligere meldinger, siger præsidenten i sin daglige aftentale, skriver Reuters.

- Det er vigtigt, at der er en samtale med amerikanske repræsentanter, og der er signaler om, at præsident Trumps hold hører os, lyder det videre.

USA's præsident, Donald Trump, har tidligere givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under på fredsplanen.

Men han har også antydet, at den frist kan blive udskudt, hvis der er bevis på reelle fremskridt, og at planen ikke er hans endelige tilbud, skriver nyhedsbureauet AP.

Søndag siger Rubio, at man ønsker at se kampene stoppe så hurtigt som muligt.

Tidligere søndag berettede Reuters, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der også går under navnet E3, havde udarbejdet et modforslag til USA's fredsplan.

Søndag aften siger Marco Rubio, at han ikke har set noget europæisk modforslag til det, der er blevet drøftet de seneste dage, skriver BBC.

/ritzau/

Et russisk droneangreb har søndag dræbt fire mennesker og såret 17 i den ukrainske by Kharkiv.

Det oplyser byens borgmester ifølge nyhedsbureauet AFP.

- På nuværende tidspunkt er 17 personer såret. Fire personer er døde, oplyser Іhor Terekhov på beskedtjenesten Telegram.

Oleh Synjehubov, som leder den regionale militæradministration i Kharkiv, kalder angrebet "massivt", skriver AFP.

Ifølge Synjehubov er to af de sårede børn på 11 og 12 år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge Reuters i alt registreret 15 angreb i seks områder af byen.

Kharkiv er Ukraines næststørste by og ligger i den nordøstlige del af landet tæt på grænsen til Rusland.

Kharkiv modstod russiske forsøg på at erobre byen i begyndelsen af krigen og har siden ofte været mål for angreb.

Længere mod syd melder guvernøren i Dnipropetrovsk-regionen, at to personer har mistet livet i et russisk angreb på byen Marhanets.

Angrebene kommer, samtidig med at en ukrainsk og amerikansk delegation er rejst til den schweiziske by Genève for at drøfte en fredsplan.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge planen skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

USA's præsident, Donald Trump, har lagt pres på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skrive under i den kommende uge.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han er villig til at drøfte detaljerne i planen. Han har samtidig advaret om, at hvis Ukraine afviser planen, vil Rusland fortsætte den krig, der blev indledt i februar 2022.

Det Hvide Hus melder natten til mandag dansk tid om betydelige fremskridt i forhandlingerne mellem USA og Ukraine, som søndag har fundet sted i Schweiz.

Der er blevet udarbejdet en opdateret ramme for fred, oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Det sociale medie Snapchat er begyndt at anmode australske teenagere om at verificere deres alder.

Det oplyser en talsperson for selskabet bag Snapchat ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I denne uge vil mange brugere blive bedt om at verificere deres alder for at fortsætte med at have adgang til Snapchat, lyder det.

Initiativet kommer, få uger før en lov, der forbyder sociale medier for børn under 16 år, træder i kraft den 10. december.

Tidligere i november oplyste techgiganten Meta ifølge AFP, at den med virkning fra 4. december vil fjerne brugere under 16 år fra de sociale medier Facebook, Instagram og Threads.

Australiens parlament vedtog sidste år loven, der er den strengeste af sin slags i verden.

Virksomheder, der ikke retter sig efter de nye regler, risikerer en bøde på op til 50 millioner australske dollar svarende til 210 millioner kroner.

/ritzau/

Det sociale medie Snapchat er begyndt at anmode australske teenagere om at verificere deres alder.

Det oplyser en talsperson for selskabet bag Snapchat ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- I denne uge vil mange brugere blive bedt om at verificere deres alder for at fortsætte med at have adgang til Snapchat, lyder det.

Initiativet kommer, få uger før en lov, der forbyder sociale medier for børn under 16 år, træder i kraft den 10. december.

Tidligere i november oplyste techgiganten Meta ifølge nyhedsbureauet AFP, at den med virkning fra 4. december vil fjerne brugere under 16 år fra de sociale medier Facebook, Instagram og Threads.

Australiens parlament vedtog sidste år loven, der er den strengeste af sin slags i verden.

Virksomheder, der ikke retter sig efter de nye regler, risikerer en bøde på op til 50 millioner australske dollar svarende til 210 millioner kroner.

/ritzau/

Et russisk droneangreb har søndag dræbt fire mennesker og såret 17 i den ukrainske by Kharkiv.

Det oplyser byens borgmester ifølge nyhedsbureauet AFP.

- På nuværende tidspunkt er 17 personer såret. Fire personer er døde, oplyser Іhor Terekhov på beskedtjenesten Telegram.

Oleh Synjehubov, som leder den regionale militæradministration i Kharkiv, kalder angrebet "massivt", skriver AFP.

Angrebet kommer, samtidig med at en ukrainsk og amerikansk delegation er rejst til den schweiziske by Genève for at drøfte en fredsplan.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge planen skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

USA's præsident, Donald Trump, har lagt pres på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skrive under i den kommende uge.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han er villig til at drøfte detaljerne i planen. Han har samtidig advaret om, at hvis Ukraine afviser planen, vil Rusland fortsætte den krig, der blev indledt i februar 2022.

/ritzau/

Den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, har søndag valgt Sinisa Karan som ny præsident efter Milorad Dodik, der blev afsat i august.

Det foreløbige valgresultat viser, at han har fået 50,8 procent af stemmerne. Det oplyser de bosniske valgmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dodik blev i februar idømt en fængselsstraf for ikke at efterleve ordrer fra øverste internationale udsending i Bosnien, Christian Schmidt.

I stedet stillede Sinisa Karan op for Dodiks regeringsparti, SNSD, Alliancen af Uafhængige Socialdemokrater.

Milorad Dodiks dom betød, at han blev udelukket fra offentlige embeder i seks år.

Sinisa Karan har selv sagt, at hvis man stemmer på ham, stemmer man på Dodik.

Der har også været billeder af de to politikere sammen på valgplakater.

Allerede en time inden, at de foreløbige resultater blev offentliggjort, erklærede den afsatte præsident sejr til SNSD.

- Dagens valg blev vundet af vores kandidat, Sinisa Karan, det er indiskutabelt, siger Milorad Dodik ifølge AFP.

Søndagens valg kom i utide på grund af Dodiks afgang. Det betyder, at vinderen af valget kun kommer til at sidde på posten frem til oktober næste år, hvor der igen skal være valg.

Milorad Dodik har tætte bånd til Rusland, og inden sin fængselsdom truede han med at løsrive Republika Srpska, hvis han blev dømt.

Tyske Christian Schmidts rolle som udsending er at overvåge, at fredsaftalen, der satte et punktum for borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina i 1990'erne, bliver overholdt.

Dodik og Schmidt har været på kant med hinanden gentagne gange igennem årene.

Jovan Kalaba, som er præsident i den bosniske valgkommission, siger søndag aften, at der er tale om et foreløbigt, uofficielt og ufuldstændigt valgresultat.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår et endeligt valgresultat ventes.

/ritzau/Reuters

Den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, har søndag valgt Sinisa Karan som ny præsident efter Milorad Dodik, der blev afsat i august.

Det foreløbige valgresultat viser, at han har fået 50,8 procent af stemmerne. Det oplyser de bosniske valgmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dodik blev i februar idømt en fængselsstraf for ikke at efterleve ordrer fra øverste internationale udsending i Bosnien, Christian Schmidt.

I stedet stillede Sinisa Karan op for Dodiks regeringsparti, SNSD, Alliancen af Uafhængige Socialdemokrater.

Milorad Dodiks dom betød, at han blev udelukket fra offentlige embeder i seks år.

Sinisa Karan har selv sagt, at hvis man stemmer på ham, stemmer man på Dodik.

Der har også været billeder af de to politikere sammen på valgplakater.

Allerede en time inden, at de foreløbige resultater blev offentliggjort, erklærede den afsatte præsident sejr til SNSD.

- Dagens valg blev vundet af vores kandidat, Sinisa Karan, det er indiskutabelt, siger Milorad Dodik ifølge AFP.

Søndagens valg kom i utide på grund af Dodiks afgang. Det betyder, at vinderen af valget kun kommer til at sidde på posten frem til oktober næste år, hvor der igen skal være valg.

Milorad Dodik har tætte bånd til Rusland, og inden sin fængselsdom truede han med at løsrive Republika Srpska, hvis han blev dømt.

Tyske Christian Schmidts rolle som udsending er at overvåge, at fredsaftalen, der satte et punktum for borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina i 1990'erne, bliver overholdt.

/ritzau/Reuters

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, er "meget optimistisk" efter, at USA og Ukraine søndag har drøftet en amerikansk fredsplan.

- Jeg synes, vi har gjort enorme fremskridt, siger han på et pressemøde søndag aften.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En ukrainsk og amerikansk delegation er rejst til den schweiziske by Genève, hvor de har drøftet fredsplanen.

- Vi har virkelig bevæget os fremad, så jeg føler mig meget optimistisk i forhold til, at vi når dertil inden for en meget rimelig tidsramme, meget snart, lyder det fra udenrigsministeren.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge den plan skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Søndag siger Rubio, at "vi erkender alle, at en del af at få en endelig afslutning på denne krig vil kræve, at Ukraine føler sig trygt". Det skriver BBC.

Imens siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at det er godt, at Ukraine er i dialog med amerikanske repræsentanter, og der er signaler om, at "præsident Donald Trumps hold hører os".

- I dag (søndag, red.) fortsætter drøftelserne i Schweiz. Holdene vil praktisk talt arbejde til ud på natten, og der vil komme yderligere meldinger, siger præsidenten i sin daglige aftentale, skriver Reuters.

- Det er vigtigt, at der er en samtale med amerikanske repræsentanter, og der er signaler om, at præsident Trumps hold hører os, lyder det videre.

USA's præsident, Donald Trump, har tidligere givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under på fredsplanen.

Men han har også antydet, at den frist kan blive udskudt, hvis der er bevis på reelle fremskridt, og at planen ikke er hans endelige tilbud, skriver nyhedsbureauet AP.

Søndag siger Rubio, at man ønsker at se kampene stoppe så hurtigt som muligt.

Tidligere søndag berettede Reuters, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der også går under navnet E3, havde udarbejdet et modforslag til USA's fredsplan.

Søndag aften siger Marco Rubio, at han ikke har set noget europæisk modforslag til det, der er blevet drøftet de seneste dage, skriver BBC.

/ritzau/

En folkeafstemning i Slovenien er søndag endt med et nej til en lov, som ville tillade aktiv dødshjælp.

Det skriver det slovenske nyhedsbureau STA og det franske nyhedsbureau AFP.

Konkret har de slovenske vælgere stemt om, hvorvidt loven skal indføres eller suspenderes, skriver AFP.

Med 97 procent af stemmerne talt op, har omkring 53 procent stemt nej til forslaget. 47 procent har stemt for.

Ifølge nyhedsbureauet STA er valgdeltagelsen høj nok til, at loven suspenderes. Mindst 20 procent af de stemmeberettigede skulle stemme imod.

1,7 millioner vælgere har haft mulighed for at stemme. 40,9 procent af vælgerne har stemt, skriver AFP.

Sloveniens parlament godkendte i juli en lov, som åbnede for aktiv dødshjælp i landet, efter at en anden folkeafstemning viste opbakning sidste år.

Men siden har modstandere, som har fået støtte fra den katolske kirke og konservative oppositionspolitikere, samlet opbakning til modstand mod loven.

Det lykkedes modstanderne at samle 46.000 underskrifter, som bakkede op om en ny folkeafstemning om loven.

Når et flertal i en folkeafstemning i Slovenien har sagt nej til en given lov, skal der gå mindst 12 måneder, inden det slovenske parlament på ny kan stemme om en lov, som drejer sig om de samme emner.

Den konkrete lov ville tillade terminalt syge patienter hjælp til at dø, hvis deres lidelse var ubærlig, og alle muligheder for behandling var opbrugt.

Det samme gjaldt for personer, hvor det ikke var sandsynligt, at behandling kunne forbedre deres tilstand.

Loven ville have undtaget personer, som har "ubærlig lidelse" grundet psykisk sygdom, skriver AFP.

Flere andre europæiske lande har lovgivning, som tillader terminalt syge patienter at få aktiv dødshjælp. Aktiv dødshjælp har også tidligere været til debat i Danmark.

/ritzau/

En folkeafstemning i Slovenien er søndag endt med et nej til en lov, som ville tillade aktiv dødshjælp.

Det skriver det slovenske nyhedsbureau STA og det franske nyhedsbureau AFP.

Konkret har de slovenske vælgere stemt om, hvorvidt loven skal indføres eller suspenderes, skriver AFP.

Med 97 procent af stemmerne talt op, har omkring 53 procent stemt nej til forslaget. 47 procent har stemt for.

Ifølge nyhedsbureauet STA er valgdeltagelsen høj nok til, at loven suspenderes. Mindst 20 procent af de stemmeberettigede skulle stemme imod.

1,7 millioner vælgere har haft mulighed for at stemme. Ingen af de to medier skriver, hvor høj valgdeltagelsen var.

Sloveniens parlament godkendte i juli en lov, som åbnede for aktiv dødshjælp i landet, efter at en anden folkeafstemning viste opbakning sidste år.

Men siden har modstandere, som har fået støtte fra den katolske kirke og konservative oppositionspolitikere, samlet opbakning til modstand mod loven.

Når et flertal i en folkeafstemning i Slovenien har sagt nej til en given lov, skal der gå mindst 12 måneder, inden det slovenske parlament på ny kan stemme om en lov, som drejer sig om de samme emner.

Den konkrete lov ville tillade terminalt syge patienter hjælp til at dø, hvis deres lidelse var ubærlig, og alle muligheder for behandling var opbrugt.

Det samme gjaldt for personer, hvor det ikke var sandsynligt, at behandling kunne forbedre deres tilstand.

Loven ville have undtaget personer, som har "ubærlig lidelse" grundet psykisk sygdom, skriver AFP.

/ritzau/

En folkeafstemning i Slovenien er søndag endt med et nej til en lov, som ville tillade aktiv dødshjælp.

Det skriver det slovenske nyhedsbureau STA og det franske nyhedsbureau AFP.

Konkret har de slovenske vælgere stemt om, hvorvidt loven skal indføres eller suspenderes, skriver AFP.

Med 97 procent af stemmerne talt op, har omkring 53 procent stemt nej til forslaget. 47 procent har stemt for.

Valgdeltagelsen er ifølge nyhedsbureauet STA nået over 20 procent af de stemmeberettigede. Det betyder, at afstemningen kan suspendere loven.

Sloveniens parlament godkendte i juli en lov, som åbnede for aktiv dødshjælp i landet, efter at en anden folkeafstemning viste opbakning sidste år.

Men siden har modstandere, som har fået støtte fra den katolske kirke og konservative oppositionspolitikere, forsøgt at samle opbakning til modstand mod loven, skriver AFP.

/ritzau/