Bergur Løkke Rasmussen er blevet hyret som rådgiver af den britiske forsvarsvirksomhed Babcock til at stå for kontakten til politikere og ministerier i Danmark.

Det skriver Ekstra Bladet og TV 2.

Babcock er blandt flere forsvarsvirksomheder, der forsøger at vinde en milliardstor ordre, hvor der skal leveres nye fregatter til det danske forsvar til op mod 10 milliarder kroner stykket.

Bergur Løkke Rasmussen er søn af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og ligeledes medlem af Moderaterne.

Her er Bergur Løkke Rasmussen byrådsmedlem i Helsingør og medlem af partiets hovedbestyrelse.

Han driver også konsulentfirmaet Spånberg Løkke, hvor han altså nu har fået Babcock som kunde.

- Jeg har ansvaret for public affairs. Det vil sige kontakterne til det politiske niveau, ministre, rådgivere, forsvarsudvalget og alt det der, siger Bergur Løkke Rasmussen til TV 2.

Ifølge både TV 2 og Ekstra Bladet vil et indkøb i den størrelsesorden, som fregatterne er, skulle behandles i regeringens koordinationsudvalg, hvor blandt andre Lars Løkke Rasmussen sidder.

I sidste ende er det dog forsvarsforligskredsen, der skal tage beslutningen om, hvem der skal levere de nye fregatter.

Medlemmer af kredsen kritiserer over for TV 2, at udenrigsministerens søn er rådgiver for en af de leverandører, der kæmper om fregatordren.

Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti kalder det "ren nepotisme" over for TV 2.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, kalder det "ikke i orden" og begrunder med, at Bergur Løkke er "centralt placeret i Moderaterne".

Juridisk er der dog ikke noget at komme efter, siger professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet til TV 2.

Han mener, at det kan blive "et politisk problem på grund af mistanken om nepotisme", men at det holder sig "på den rette side af loven i forhold til inhabilitet".

Bergur Løkke Rasmussen slår over for TV 2 fast, at han ikke har "nogen drøftelser i privat regi over, hvad jeg går og laver" med Lars Løkke Rasmussen.

Han afviser også, at der skulle være tale om et habilitetsproblem.

/ritzau/

En mandlig motorcyklist er afgået ved døden efter en ulykke med en personbil på Hobrovej på rute 180 i Randers NV torsdag.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Bilisten er ikke tilskadekommen.

Kredsen skrev i en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update torsdag klokken 18.22, at der var sket et større, alvorligt trafikuheld på ruten.

En bilinspektør er på vej til stedet.

En bilinspektør foretager tekniske undersøgelser på stedet og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

Vejen er spærret og vil være det et stykke tid endnu, oplyser Østjyllands Politi.

Onsdag omkom en udenlandsk motorcyklist i 20'erne i en alvorlig ulykke på Mønsvej øst for Vordingborg, da vedkommende stødte sammen med en bil.

Motorcyklister udgør omkring ti procent af alle dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken.

Det viser tal fra Vejdirektoratet baseret på politiregistrerede ulykker.

Fra 2020 til 2024 er 61 motorcyklister blevet dræbt, mens 798 kom alvorligt til skade i trafikken i Danmark.

Det skrev Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension i april om en undersøgelse af motorcyklisters adfærd.

Næsten fire ud af ti alvorlige motorcykelulykker er soloulykker, hvor for høj hastighed ofte er en afgørende årsag.

I 2021 var der registreret 166.000 motorcykler i Danmark. Til sammenligning var der registreret 2,8 millioner personbiler.

Motorcyklerne udgjorde derfor mindre end seks procent af det samlede antal motorkøretøjer i Danmark.

/ritzau/

En mandlig motorcyklist er afgået ved døden efter en ulykke med en personbil på Hobrovej på rute 180 i Randers NV torsdag.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Bilisten er ikke tilskadekommen.

Kredsen skrev i en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update torsdag klokken 18.22, at der var sket et større, alvorligt trafikuheld på ruten.

En bilinspektør er på vej til stedet.

En bilinspektør foretager tekniske undersøgelser på stedet og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

Vejen er spærret og vil være det et stykke tid endnu, oplyser Østjyllands Politi.

/ritzau/

Fire mænd i alderen 19 til 35 år er blevet anholdt og sigtet i forbindelse med en voldssag i Skolegade i Esbjerg den 21. maj.

Politiet har en formodning om, at kriminaliteten har relation til en intern uoverensstemmelse omkring rockergruppen Comanches MC i Esbjerg.

Under den ene anholdelse fik Syd- og Sønderjyllands Politi assistance af to andre politikredse.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelserne fandt sted under ransagningerne af flere adresser i primært Esbjerg Kommune.

De to anholdte på henholdsvis 19 og 33 år er afhørt og løsladt, men er fortsat sigtede i sagen.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstiller de to andre anholdte mænd på henholdsvis 26 og 35 år i grundlovsforhør fredag klokken 09.00 ved Retten i Esbjerg og forventer at anmode om lukkede døre.

Retssager i Danmark er som udgangspunkt offentlige. Dørene kan dog lukkes, når særlige hensyn til en part, et vidne eller andre med tilknytning til sagen gør det påkrævet.

/ritzau/

Der er sket en større alvorlig trafikulykke på Hobrovej på rute 180 i Randers NV.

Det oplyser Østjyllands Politi i en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update og tilføjer, at en bilinspektør er på vej til stedet.

En bilinspektør foretager tekniske undersøgelser på stedet og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

Vejen er spærret og vil være det et stykke tid endnu, oplyser Østjyllands Politi.

/ritzau/

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ankom torsdag til EU-topmødet i Bruxelles med ét klart ønske.

Resten af forhandlingsområderne i processen mod EU-medlemskab til Ukraine bør åbnes nu.

- Det er et stort øjeblik for Ukraine, at det første forhandlingsområde nu er åbnet. Tak til alle EU-landenes ledere for enstemmighed om det.

- Nu vil vi diskutere de næste fem forhandlingsområder på dette topmøde, siger Zelenskyj.

Ungarn blokerede længe for, at Ukraine kunne få åbnet det første af de i alt seks forhandlingsområder, som kandidatlande skal igennem for at få EU-medlemskab.

Men efter at Ungarns tidligere premierminister Viktor Orbán i april tabte parlamentsvalget i Ungarn, har landets nye leder, Péter Magyar, lagt en ny linje.

Det resulterede mandag i, at Ukraine fik åbnet det første område i forhandlingerne på vej mod medlemskab. Det er det såkaldte "fundamentale" område, som handler om blandt andet Ukraines efterlevelse af retsstatsprincipper og økonomiske kriterier.

Men åbningen af det første område er ikke nok for Ukraine, der presser på for, at EU-landene i juli bør åbne alle forhandlingsområder.

Det sker med henvisning til, at EU-Kommissionen allerede har vurderet, at Ukraine har gennemført tilstrækkeligt med reformer til at få fuld adgang til forhandlingsbordet.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger på det fælles pressemøde med Zelenskyj, at hun forventer, at det vil snart vil ske:

- Åbningen af det første forhandlingsområde er et stort skridt fremad. Ukraine fortjener det, efter at I har arbejdet så hårdt på at gennemføre reformer.

- Jeg håber, at flere forhandlingsområder vil blive åbnet i løbet af sommeren, siger von der Leyen.

Ukraine vil desuden på topmødet presse på for, at EU-landene skal levere mere luftforsvar til Ukraine inden vinteren.

Samtidig ønsker Zelenskyj, at EU-landene øger presset på Rusland for at få præsident Vladimir Putin til forhandlingsbordet.

EU-landene arbejder i den forbindelse blandt på at blive enige om den 21. sanktionspakke mod Rusland.

På topmødet vil EU-lederne også glæde sig over, at den første del af EU-lånet på 90 milliarder euro til Ukraine nu kan blive udbetalt.

To tredjedele af pengene skal efter planen gå til at støtte Ukraines krigsindsats.

Igen var det den nye regering i Ungarn, der gav grønt lys til, at pengene kunne blive udbetalt.

/ritzau/

Fire mænd i alderen 19 til 35 år er blevet anholdt og sigtet i forbindelse med en voldssag i Skolegade i Esbjerg den 21. maj.

Politiet har en formodning om, at kriminaliteten har relation til en intern uoverensstemmelse omkring rockergruppen Comanches MC i Esbjerg.

Under den ene anholdelse fik Syd- og Sønderjyllands Politi assistance af to andre politikredse.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelserne fandt sted under ransagningerne af flere adresser i primært Esbjerg Kommune.

/ritzau/

Det har vakt opsigt hos særligt den blå blok, at regeringspartierne SF og De Radikale torsdag stemte nej, da EU-Parlamentet onsdag vedtog en tilbagesendelsesforordning, som blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

For i regeringsgrundlaget fremgår det, at den danske regering støtter EU-arbejdet med at "se på konkrete muligheder for udrejse- og modtagecentre i tredjelande med respekt for EU-retten og internationale konventioner".

EU-parlamentariker Kira Marie Peter-Hansen mener dog ikke, at der er et modsætningsforhold.

Hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men udtaler i en skriftlig kommentar, at SF stemte nej, fordi partiets tre medlemmer af EU-Parlamentet har "de samme betænkeligheder vedrørende retsstandarder og håndhævelse af internationale konventioner".

Kira Marie Peter-Hansen henviser til De Radikales medlem af EU-Parlamentet Sigrid Friis' begrundelse for at stemme nej til udrejsecentrene, der er enslydende.

- Vi står fuldt bag regeringens politik, der netop vil have udrejsecentre inden for rammerne af konventionerne, siger Kira Marie Peter-Hansen.

SF's bekymringer er dog ikke at finde hos de to andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Moderaterne, der begge stemte for i EU-Parlamentet.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) vil nu "sætte fart" på arbejdet med at få det første udrejsecenter uden for EU.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) jubler over, at EU-Parlamentet vedtog forordningen onsdag.

- Det er en kæmpe sejr for Danmark. Vi har arbejdet med det her igennem rigtig mange år, sagde hun torsdag eftermiddag på vej til EU-topmøde.

Her blev hun også spurgt til, at SF og De Radikale stemte imod udrejsecentrene.

- Jeg tror da, at der kommer til at være masser af eksempler på europaparlamentarikere, der stemmer i - i mine øjne - mærkelige retninger. Det kan også gælde for partier, som jeg samarbejder med i den danske regering.

- Men det ændrer ikke ved den danske regerings politik. Der er ingen i Europa-Parlamentet, der har nogen form for indflydelse på den politik, der bliver ført i den danske regering, sagde Mette Frederiksen.

/ritzau/

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ankom torsdag til EU-topmødet i Bruxelles med ét klart ønske.

Resten af forhandlingsområderne i processen mod EU-medlemskab til Ukraine bør åbnes nu.

- Det er et stort øjeblik for Ukraine, at det første forhandlingsområde nu er åbnet. Tak til alle EU-landenes ledere for enstemmighed om det.

- Nu vil vi diskutere de næste fem forhandlingsområder på dette topmøde, siger Zelenskyj.

Ungarn blokerede længe for, at Ukraine kunne få åbnet det første af de i alt seks forhandlingsområder, som kandidatlande skal igennem for at få EU-medlemskab.

Men efter at Ungarns tidligere premierminister Viktor Orbán i april tabte parlamentsvalget i Ungarn, har landets nye leder, Péter Magyar, lagt en ny linje.

Det resulterede mandag i, at Ukraine fik åbnet det første område i forhandlingerne på vej mod medlemskab.

Men det er ikke nok for Ukraine, der presser på for, at EU-landene i juli bør åbne alle forhandlingsområder.

Det sker med henvisning til, at EU-Kommissionen allerede har vurderet, at Ukraine har gennemført tilstrækkeligt med reformer til at få fuld adgang til forhandlingsbordet.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger på det fælles pressemøde med Zelenskyj, at hun forventer, at det vil snart vil ske:

- Åbningen af det første forhandlingsområde er et stort skridt fremad. Ukraine fortjener det, efter at I har arbejdet så hårdt på at gennemføre reformer.

- Jeg håber, at flere forhandlingsområder vil blive åbnet i løbet af sommeren, siger von der Leyen.

Ukraine vil desuden på topmødet presse på for, at EU-landene skal levere mere luftforsvar til Ukraine inden vinteren.

Samtidig ønsker Zelenskyj, at EU-landene øger presset på Rusland for at få præsident Vladimir Putin til forhandlingsbordet.

EU-landene arbejder i den forbindelse blandt på at blive enige om den 21. sanktionspakke mod Rusland.

På topmødet vil EU-lederne også glæde sig over, at den første del af EU-lånet på 90 milliarder euro til Ukraine nu kan blive udbetalt.

To tredjedele af pengene skal efter planen gå til at støtte Ukraines krigsindsats.

Igen var det den nye regering i Ungarn, der gav grønt lys til, at pengene kunne blive udbetalt.

/ritzau/

En forhandlingsperiode på 60 dage mellem USA og Iran er begyndt torsdag.

Det siger den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, på et pressemøde.

Udmeldingen kommer, efter at præsident Donald Trump sent onsdag underskrev en rammeaftale med Iran på Versailles-slottet lidt uden for Paris.

- Jeg vil sige, at perioden på 60 dage officielt begyndte i dag, siger Vance og forklarer, at tidsforskellen betyder, at aftalen blev underskrevet torsdag iransk tid.

De 60 dage skal blandt andet bruges til at forhandle om Irans uran.

For mens rammeaftalen mellem Iran og USA blandt andet fastslår, at kampene skal stoppe nu, og at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet, er der flere uafklarede spørgsmål.

Trump sagde onsdag, at de 60 dage i hans øjne godt kan forlænges, hvis det tager længere tid at indgå en endelig aftale. Der er således ikke tale om en "hård" deadline, sagde Trump.

Der er stadig en del usikkerhed om den præcise vej frem.

Vance regner med, at Iran og USA snart starter tekniske drøftelser i Schweiz om blandt andet Irans højtberigede uran. Det sker formentlig "denne weekend".

- Men jeg er ikke sikker, tilføjer den amerikanske vicepræsident.

Han regner også selv med at tage til Schweiz, men siger ikke præcis hvornår.

Ifølge Vance er en af årsagerne til usikkerheden om, hvornår møderne mellem amerikanerne og iranerne skal finde sted, at det er svært at komme ud af Iran.

Rammeaftalen, som er på 14 punkter, fastslår, at Iran går med til ikke at anskaffe eller købe atomvåben.

Det står blandt andet klart, at Irans berigede uran skal nedblandes - altså fortyndes - under tilsyn af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

Men der er en række detaljer om håndteringen af det nukleare materiale, som der skal forhandles om, forklarer Vance.

Forståelsespapiret nævner heller ikke Irans missilprogram, hvilket israelske politikere har udtrykt bekymring over. Fra iransk side har det dog lydt, at forhandlingerne med USA ikke kommer til at omhandle missilprogrammet.

/ritzau/

To mænd på henholdsvis 37 og 42 år menes at være indehavere og direktører i en koncern, hvor der ifølge politiet er blevet svindlet for 89 millioner kroner ved drift af flere bosteder på Sjælland.

Det fremgår af sigtelsen mod de to mænd, som blev læst op, da de torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel.

Anklagemyndigheden kræver de to mænd varetægtsfængslet i fire uger for groft mandatsvig og groft moms- og skattesvig.

Begge mænd nægter sig skyldige i sigtelsen.

Ifølge sigtelsen skulle de to mænd i flere tilfælde have begået mandatsvig ved at have anvendt firmapenge til at betale forskellige fakturaer, som ikke vedrørte driften af bostederne.

Ifølge politiet er pengene blevet brugt på privat forbrug og køb af ejendomme.

De to mænd er også sigtet for at have givet urigtige oplysninger om skatteforhold og moms for dermed at have unddraget statskassen.

Størstedelen af svindlen har ifølge sigtelsen foregået i årene 2023-2025.

Dommeren har nedlagt et navneforbud i sagen, hvorfor Ritzau ikke skriver navnet på koncernen og bostederne.

Navneforbuddet skyldes hensyn til politiets efterforskning, lyder det.

Af samme årsag blev dørene til grundlovsforhøret lukket, efter at sigtelsen mod de to mænd blev læst op.

Den ene mand er desuden sigtet for at have besiddet en skarpladt pistol på sin bopæl. Det forhold erkender manden under grundlovsforhøret.

Tidligere torsdag blev otte personer anholdt i forbindelse med sagen, hvor betjente torsdag morgen rykkede ud til 14 adresser.

Aktionen kom efter længere tids efterforskning af koncernen, oplyste politiet torsdag.

Ved ransagninger flere steder blev der sikret beviser, ligesom to ejendomme, private luksusvarer og indestående i pengeinstitutter er blevet beslaglagt.

Der er tale om "nogle millioner", oplyser vicepolitiinspektør Peter Reisz til Ritzau torsdag eftermiddag om de beslaglagte beløb.

- Det er en omfattende og alvorlig sag, hvor offentlige midler tilsyneladende er endt i nogle helt forkerte lommer, hvor de er blevet brugt til et stort privatforbrug, sagde vicepolitiinspektøren i en pressemeddelelse torsdag i forbindelse med anholdelsesaktionen.

Fænomenet med svindel i forbindelse med kommerciel drift af sociale tilbud kaldes velfærdskriminalitet.

Ved de seneste politiforlig, som blev indgået af et flertal af Folketingets partier i december 2025, blev der afsat flere ressourcer til indsatsen mod netop denne type af kriminalitet.

Sidste år oplyste National enhed for Særlig Kriminalitet, at antallet af indberetninger om mulig hvidvask i sociale tilbud er relativt højt.

/ritzau/

En forhandlingsperiode på 60 dage mellem USA og Iran er begyndt torsdag.

Det siger den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, på et pressemøde.

Udmeldingen kommer, efter at præsident Donald Trump sent onsdag underskrev en rammeaftale med Iran på Versailles-slottet lidt uden for Paris sent onsdag.

- Jeg vil sige, at perioden på 60 dage officielt begyndte i dag, siger Vance torsdag.

De 60 dage skal blandt andet bruges til at forhandle om Irans atomprogram.

For mens rammeaftalen mellem Iran og USA blandt andet fastslår, at kampene skal stoppe nu, og at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet, er der flere uafklarede spørgsmål.

Trump sagde onsdag, at de 60 dage i hans øjne godt kan forlænges, hvis det tager længere tid at indgå en endelig aftale. Der er således ikke tale om en "hård" deadline, sagde Trump.

/ritzau/

Den stigning i EU-budgettet, som det cypriotiske EU-formandskab har lagt op til, er "ganske enkelt for høj".

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til EU-topmøde i Bruxelles, hvor det kommende EU-budget fra 2027 blandt andet er på dagsordenen.

- Som vi allerede har udtrykt det fra dansk side, så er det ganske enkelt for højt, og der er ikke den nødvendige interne, europæiske reformvilje i forhold til at få moderniseret budgettet til at tage højde for den nye situation, vi er i, siger Mette Frederiksen til den danske presse.

Det seneste forslag fra EU-formandskabet vil medføre en stigning i det danske bidrag på 15,6 milliarder kroner hvert år. Det viser en ny beregning fra Finansministeriet torsdag.

Beløbet er målt i 2026-priser i forhold til Danmarks bidrag i den nuværende budgetperiode, der løber fra 2021-2027.

I år bidrager Danmark med 25 milliarder kroner til EU's budget.

Da det seneste EU-budget skulle forhandles i 2019, var Mette Frederiksen en del af den gruppe af lande, der gerne ville spare på EU-budgettet.

Mette Frederiksen har siden meldt sig ud af sparebanden, og hun har inden forhandlingerne om det nye budget erklæret sig åben over for en mindre stigning i budgettet, hvis det går til prioriteter som forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling.

Samme melding kommer torsdag, hvor Mette Frederiksen siger, at EU "bliver nødt til at have flere muskler".

- Men det skal være muskler på det rigtige. Vi har brug for at bruge flere penge, siger hun og nævner forsvar og teknologi som områder.

Modsat vil hun ikke bruge flere penge på "de gamle landbrugsordninger" og andre ordninger, der "traditionelt har fyldt i budgettet".

- Vi kan ikke gå ind til de her forhandlinger og ikke bakke op om, at Europa skal kunne mere. Men det skal være et budget, der afspejler den nye tid, og der skal være en rimelig balance, siger Mette Frederiksen.

Der venter nu "ufatteligt svære forhandlinger", lyder det også fra statsministeren.

Tidligere torsdag kom der ligeledes en tommelfinger ned fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til EU-formandskabets kompromisforslag.

- Vi er helt indstillet på, at vi kommer til at yde et større bidrag, men det her, det er for meget. Det er sådan set den hurtige melding, sagde Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Nordeuropæiske lande som Tyskland, Holland og Sverige har også været kritiske over for EU-formandskabets forslag.

Cypern har dog opbakning fra en gruppe på i alt 16 ud af EU's 27 lande. De kalder sig "Friends of cohesion" og ønsker at fastholde samhørighedsmidlerne.

Det nye EU-budget skal vedtages enstemmigt af EU-medlemslandene og håbet er, at der lander en aftale, inden 2026 er omme.

/ritzau/

To mænd på henholdsvis 37 og 42 år menes at være indehavere og direktører i en koncern, hvor der ifølge politiet er blevet svindlet for 89 millioner kroner ved drift af flere bosteder på Sjælland.

Det fremgår af sigtelsen mod de to mænd, som blev læst op, da de torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel.

Anklagemyndigheden kræver de to mænd varetægtsfængslet for groft mandatsvig og groft moms- og skattesvig.

Begge mænd nægter sig skyldige i sigtelsen.

Ifølge sigtelsen skulle de to mænd i flere tilfælde have begået mandatsvig ved at have anvendt firmapenge til at betale forskellige fakturaer, som ikke vedrørte driften af bostederne.

Ifølge politiet er pengene blevet brugt på privat forbrug og køb af ejendomme.

De to mænd er også sigtet for at have givet urigtige oplysninger om skatteforhold og moms for dermed at have unddraget statskassen.

Størstedelen af svindlen har ifølge sigtelsen foregået i årene 2023-2025.

Dommeren har nedlagt et navneforbud i sagen, hvorfor Ritzau ikke skriver navnet på koncernen og bostederne.

Navneforbuddet skyldes hensyn til politiets efterforskning, lyder det.

Den ene mand er desuden sigtet for at have besiddet en skarpladet pistol på sin bopæl. Det forhold erkender manden under grundlovsforhøret.

Tidligere torsdag blev otte personer anholdt i forbindelse med sagen, hvor betjente torsdag morgen rykkede ud til 14 adresser.

Aktionen kom efter længere tids efterforskning af koncernen, oplyste politiet torsdag.

Ved ransagninger flere steder blev der sikret beviser, ligesom to ejendomme, private luksusvarer og indestående i pengeinstitutter er blevet beslaglagt.

Der er tale om "nogle millioner", oplyser vicepolitiinspektør Peter Reisz til Ritzau torsdag eftermiddag om de beslaglagte beløb.

- Det er en omfattende og alvorlig sag, hvor offentlige midler tilsyneladende er endt i nogle helt forkerte lommer, hvor de er blevet brugt til et stort privatforbrug, sagde vicepolitiinspektøren i en pressemeddelelse torsdag i forbindelse med anholdelsesaktionen.

Fænomenet med svindel i forbindelse med kommerciel drift af sociale tilbud kaldes velfærdskriminalitet.

Ved de seneste politiforlig, som blev indgået af et flertal af Folketingets partier i december 2025, blev der afsat flere ressourcer til indsatsen mod netop denne type af kriminalitet.

Sidste år oplyste National enhed for Særlig Kriminalitet, at antallet af indberetninger om mulig hvidvask i sociale tilbud er relativt højt.

/ritzau/

Den igangværende ebolaepidemi har kostet over 200 mennesker livet i DR Congo.

Det oplyser Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag.

202 mennesker er døde ud af i alt 875 bekræftede tilfælde, melder Africa CDC.

- Det bekymrende for os er statussen på kontaktopsporingen, siger Wessam Mankoula, som er læge ved Africa CDC.

Han forklarer, at flere af de ramte områder er usikre.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Også provinserne Nordkivu og Sydkivu er hårdt ramt. Alle tre provinser har i årevis været præget af konflikt, hvilket vanskeliggør arbejdet med at få bugt med sygdommen.

- Vi ser stadig en lav grad af kontaktopsporing på grund af sikkerhedsudfordringer og områdernes tilgængelighed, siger Wessam Mankoula.

Både Læger uden Grænser og Oxfam har i denne uge advaret om, at det fulde omfang af udbruddet fortsat er uklart.

Nødhjælpsorganisationer har råbt op om alvorlig mangel på rent vand i ebolaramte områder og mangel på beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale.

Ebola spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer. Derfor skal sundhedspersonale være godt beskyttet for at undgå selv at blive smittet.

Udbruddet har også spredt sig til nabolandet Uganda. Her har myndighedernes tiltag dog ifølge AFP foreløbig været effektive med 19 bekræftede tilfælde og to døde. De fleste har været congolesiske rejsende.

Det er den sjældne bundibugyovariant af ebola, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Africa CDC advarede for få dage siden om, at udbruddet kan blive det værste med ebola nogensinde.

/ritzau/

Den stigning i EU-budgettet, som det cypriotiske EU-formandskab har lagt op til, er "ganske enkelt for høj".

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til EU-topmøde i Bruxelles, hvor det kommende EU-budget fra 2027 blandt andet er på dagsordenen.

- Som vi allerede har udtrykt det fra dansk side, så er det ganske enkelt for højt, og der er ikke den nødvendige interne, europæiske reformvilje i forhold til at få moderniseret budgettet til at tage højde for den nye situation, vi er i, siger Mette Frederiksen til den danske presse.

Det seneste forslag fra EU-formandskabet vil medføre en stigning i det danske bidrag på 15,6 milliarder kroner hvert år. Det viser en ny beregning fra Finansministeriet torsdag.

Beløbet er målt i 2026-priser i forhold til Danmarks bidrag i den nuværende budgetperiode, der løber fra 2021-2027.

I år bidrager Danmark med 25 milliarder kroner til EU's budget.

Da det seneste EU-budget skulle forhandles i 2019, var Mette Frederiksen en del af den gruppe af lande, der gerne ville spare på EU-budgettet.

Mette Frederiksen har siden meldt sig ud af sparebanden, og hun har inden forhandlingerne om det nye budget erklæret sig åben over for en mindre stigning i budgettet, hvis det går til prioriteter som forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling.

Samme melding kommer torsdag, hvor Mette Frederiksen siger, at EU "bliver nødt til at have flere muskler".

- Men det skal være muskler på det rigtige. Vi har brug for at bruge flere penge, siger hun og nævner forsvar og teknologi som områder.

Modsat vil hun ikke bruge flere penge på "de gamle landbrugsordninger" og andre ordninger, der "traditionelt har fyldt i budgettet".

- Vi kan ikke gå ind til de her forhandlinger og ikke bakke op om, at Europa skal kunne mere. Men det skal være et budget, der afspejler den nye tid, og der skal være en rimelig balance, siger Mette Frederiksen.

Der venter nu "ufatteligt svære forhandlinger", lyder det også fra statsministeren.

Tidligere torsdag kom der ligeledes en tommelfinger ned fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til EU-formandskabets kompromisforslag.

- Vi er helt indstillet på, at vi kommer til at yde et større bidrag, men det her, det er for meget. Det er sådan set den hurtige melding, sagde Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

/ritzau/