En afghansk kvinde, der er anklaget for at støtte en Islamisk Stat-plan om at udføre et masseskyderi i USA, står torsdag over for en udvisningssag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af retsdokumenter.

Høringen skal foregå ved en særlig terrordomstol - ATRC - der blev oprettet i 1996. Sagen er den første, domstolen behandler siden oprettelsen.

Kvinden har permanent opholdstilladelse i USA og er ikke tidligere dømt.

Hendes søn blev sidste år idømt 15 års fængsel for at have planlagt et angreb, der skulle foregå på valgdagen i forbindelse med præsidentvalget 2024.

Sønnen og hans medsammensvorne forsøgte at købe to AK-47-rifler og 500 patroner for at udføre et "massedødbringende angreb" ifølge retsdokumenter.

I et dokument fra forbundspolitiet FBI står der, at kvinden "formelt havde svoret loyalitet" over for Islamisk Stat og støttede sønnen og hans medsammensvornes "sammensværgelse".

RITZAU/AFP

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, undrer sig over, at anklagemyndigheden kun vil gå efter otte til ti måneders fængsel i sagen om en svensk politibetjent, der i sommer døde efter vold på Islands Brygge.

Den 32-årige svensker, der var i København som privatperson, blev slået ned under et storskærmsarrangement i forbindelse med en VM-kamp i fodbold. En 31-årig mand er tiltalt i sagen.

- Jeg blev lidt forundret over anklagerens udtalelser om at nedlægge påstand om otte til ti måneders fængsel, hvis den pågældende bliver dømt, siger Preben Bang Henriksen.

Retsordføreren afviser, at han som folketingsmedlem blander sig i en verserende retssag, som han kun kender fra presseomtalen, eller at han med sine udtalelser lægger pres på anklagemyndigheden.

Han forsøger at udtale sig mere generelt om sagen, fordi det vil være for sent at reagere, når sagen er afgjort, fordi der ifølge ham allerede kan være andre sager, hvor anklagemyndigheden har fulgt samme praksis.

Preben Bang Henriksen kritiserer ikke paragrafvalget, men undrer sig over strafpåstanden, som han mener er for lav.

Den milde voldsparagraf giver mulighed for op til tre års fængsel, men i stedet går man efter otte til ti måneder.

Han peger på tre forhold: at den milde voldsparagraf har en strafferamme på op til tre års fængsel, at den tiltalte tidligere er dømt for drabsforsøg og tiltalt i en anden voldssag, og at Folketinget har skærpet straffen for vold i 2026.

De træder dog først i kraft i 2027.

- Jeg døjer temmelig kraftigt med at se, at de hensyn skulle være taget, så det er noget, jeg kommer til at følge op på. Jeg vil selvfølgelig under ingen omstændigheder blande mig i selve sagen, men jeg har lov at blande mig i anklagemyndighedens udtalelser om straflængden, siger han.

Han afviser blankt, at han lægger pres på anklagemyndigheden i en verserende sag.

- Jeg har ikke tænkt mig at lægge pres på anklagemyndigheden. Men jeg har tænkt mig at få en forklaring på, hvordan anklagemyndigheden læser lovgivningen og de hensyn, Folketinget har taget, siger han.

Strafpåstanden har også vakt undren blandt andre folketingsmedlemmer. Retsordfører Anders Vistisen (DF) og politisk ordfører Mads Strange (LA) har kritiseret det. Det er ikke lykkedes Ritzau at få fat på dem.

Preben Bang Henriksen afviser, at vedkommendes afrikanske baggrund har nogen betydning, da han er dansk statsborger.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere skrevet om sagen, at for meget kriminalitet "bliver begået af folk, der er kommet til Danmark udefra".

Episoden udspillede sig 30. juni, hvor kampen mellem Norge og Elfenbenskysten blev vist på storskærm på Islands Brygge.

RITZAU

Efter flere års forsinkelse blev den nye retsbygning ved Vestre Fængsel i december sidste år taget i brug.

Men her til sommer har både Københavns Byret og Retten på Frederiksberg opgivet at holde grundlovsforhør i bygningen i de kommende par uger.

Det fortæller Michael Villemoes, der er administrationschef i Københavns Byret.

- Der er nogle problemer med ventilationen derude. Der er af og til et problem, så det bliver ubehageligt at være i lokalerne, siger han.

Folk beretter blandt andet om hovedpine, når de har været i lokalerne i lang tid.

Grundlovsforhørene i Københavns Byret er derfor rykket tilbage til rettens lokaler i Indre By.

I sidste uge oplyste Jacob Waage, der er retspræsident i Retten på Frederiksberg, at grundlovsforhør blev flyttet til rettens hovedsæde på Howitzvej på Frederiksberg.

Han berettede om en stank af rådne æg og gylle.

Det kan Michael Villemoes genkende.

- Der er en lidt udefinerbar kloaklugt. Det har også noget med ventilationen at gøre, får vi at vide, siger han.

- Det er ikke sådan, at man bare kan åbne vinduerne, så det er topafhængigt af, at ventilationen fungerer.

Den særligt sikrede retsbygning, der ligger klos op ad Vestre Fængsel, indeholder to lokaler til grundlovsforhør - et til Københavns Byret og et til Retten på Frederiksberg.

I kælderen er der en særligt sikret retssal, hvor retssager, der kræver ekstra sikkerhed, kan gennemføres. Det kan blandt andet være terror- og bandesager.

Af en rapport fra Transportministeriet fremgår det, at det per 1. januar i år havde kostet 182,4 millioner kroner at bygge den nye retsbygning.

Det er Bygningsstyrelsen, der står for driften af bygningen.

Styrelsen er ifølge Michael Villemoes blevet bedt om at finde en permanent løsning på problemerne med ventilationen.

Den nye retsbygning har været mange år undervejs og er blevet forsinket ad flere omgange.

Men Københavns Byret, der administrerer og bruger bygningen, blev ikke inddraget i indretningen, fortæller Michael Villemoes.

- Vi ville selvfølgelig gerne have kunnet komme med nogle ting, der kunne have gjort den bedre, siger han.

Han forklarer, at retslokalerne er indrettet til, at to sigtede kan fremstilles i grundlovsforhør, men at der tit er tre-fire personer, der fremstilles samtidig.

- Man har sikkert gjort sig nogle udmærkede tanker, men de er bare ikke blevet syretjekket af dem, der skal bruge lokalerne, siger Michael Villemoes.

Ritzau har bedt Bygningsstyrelsen om en kommentar til situationen. Styrelsen er torsdag ikke vendt tilbage.

RITZAU

Mindst to personer er kommet til skade som følge af en bygningsbrand på Vesterbrogade torsdag eftermiddag.

Det oplyser Nicolai Ullits, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om, hvor slemt de er kommet til skade.

Branden er opstået i en etageejendom på Vesterbrogade 163 i København.

Politi og brandvæsen er til stede i området, hvor der er afspærret, oplyser Nicolai Ullits.

- Vi beder folk om at holde sig fra området, så politiet og brandvæsenet kan gøre deres arbejde, siger vagtchefen.

Myndighederne forsøger at få branden under kontrol og er i gang med at evakuere personer i bygningen.

Busser, der sædvanligvis kører forbi stedet på Vesterbrogade, er blevet omdirigeret, lyder det.

RITZAU

Det ser ud til, at et flyvende objekt, som natten til torsdag blev registreret på radarer i Polen, var et russisk missil.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at de polske myndigheder endnu ikke kan sige med sikkerhed, hvilken type missil der er tale om.

- Alle indikationer peger på, at det var et ballistisk missil af typen Kh-101, men vi vil gerne være 100 procent sikre på, hvilken type missil det er, og hvem der affyrede det, siger Tusk på et hasteindkaldt møde.

Han tror dog ikke, at det var meningen, at Polen skulle rammes.

- Der er ingen grund til at fastslå, at Polen var målet for angrebet, siger Tusk.

Polen er medlem af Nato og er en del af forsvarsalliancens østlige flanke. Landet grænser blandt andet op til Belarus, som er en nær allieret af Rusland, og Ukraine, som siden 2022 har været i krig med Rusland.

Som følge af missilnedslaget har den øverstbefalende for Nato i Europa, Alexus. G. Grynkewich, været i kontakt med Polens forsvarschef, Wieslaw Kukulan, for at diskutere, hvordan Nato og Polen skulle reagere på hændelsen.

- Nato og Polen aktiverede deres luft- og landforsvar, skriver en talsperson for Nato i en mail til Reuters.

Samtidig understregede Grynkewich over for den polske forsvarschef, at "Nato vil fortsætte med at tage alle nødvendige forholdsregler for at forsvare Nato-territorium".

Torsdag morgen oplyste de polske myndigheder, at et uidentificeret luftfartøj var fløjet gennem polsk luftrum.

Fartøjet fløj mod vest og dukkede op på det polske militærs radarer, inden det pludselig forsvandt.

- Et uidentificeret objekt, der bevægede sig mod vest, blev registreret i polsk luftrum, meddelte den operationelle kommando for Polens militær på X.

Efterfølgende fandt polsk politi og besætningen om bord på en militærhelikopter et krater og vragrester, som formodes at stamme fra fartøjet.

Krateret er omkring ti meter bredt, skriver Polens indenrigsministerium på X.

Politiet i regionen Lublin opdagede krateret, efter at der blev hørt et højt brag mellem landsbyerne Tarnawa-Kolonia og Biskupice.

Landsbyerne ligger i det sydøstlige Polen henholdsvis cirka 90 og 60 kilometer fra grænsen til Ukraine.

Donald Tusk rejser torsdag til det berørte område.

Samtidig har Ukraine tilbudt Polen at hjælpe med at efterforske hændelsen, fortæller den polske anklager Grzegorz Trusiewicz ifølge Reuters.

Efter fire et halvt års krig mod Rusland har Ukraine stor erfaring med at identificere russiske missiler.

RITZAU

Torsdag eftermiddag er en person blevet påkørt af et S-tog ved Gentofte Station.

Det oplyser Nordsjællands Politi, der fik anmeldelsen klokken 13.23.

Påkørslen er sket 200 meter nordvest for stationen omkring Ermelundsvej, lyder det.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om personens tilstand og de nærmere omstændigheder ved påkørslen.

Som følge af ulykken kører der ingen S-tog mellem Hellerup og Lyngby, skriver DSB på sin hjemmeside.

Der kører desuden færre tog mellem Køge og Hellerup og mellem Lyngby og Hillerød.

RITZAU

Hundredvis af brandfolk kæmper torsdag for at slukke en omfattende naturbrand på den græske ferieø Kreta.

I løbet af natten blev cirka 8000 mennesker evakueret fra byen Agia Galini i regionen Rethymno, da naturbranden var inden for en kilometer fra byen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

To brandfolk har mistet livet under slukningsarbejdet på Kreta.

De døde onsdag, da de blev fanget af ilden på en bjergvej nær landsbyen Krya Vrysi, efter at vinden havde skiftet retning.

En tredje brandmand faldt om og døde, da han var i gang med brandslukning tæt på byen Gytheio på den græske halvø Peloponnes, som også er ramt af en naturbrand.

200 brandfolk og flere end 50 brandbiler er blevet indsat i slukningsarbejdet på Kreta.

I løbet af torsdag formiddag er nogle af hotellerne i Agia Galini begyndt at genåbne, og deres gæster har fået lov til at vende tilbage.

Der er torsdag eftermiddag ikke overblik over, hvor store skader branden indtil videre har forvoldt, men både private hjem og landbrug formodes at være brændt ned, ligesom det frygtes, at flere landbrugsdyr er omkommet.

Det fortæller Maria Lioni, der er viceguvernør i Rethymno-regionen, til den statslige græske tv-station TV ERT.

En talsperson for den græske kystvagt fortæller, at fire patruljebåde, der ligger ud for kysten ved Agia Galini, er klar til at bistå med nye evakueringer, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kraftig vind gør det dog svært at manøvrere på havet ud for kysten.

- Forholdene er ekstremt svære. Der er voldsomme vindstød, siger talspersonen til AFP.

Grækenlands premierminister opfordrer alle borgere til at udvise den største forsigtighed, så der ikke opstår nye naturbrande.

Han understreger, at der venter nogle svære dage forude.

- Jeg beder virkelig alle vores medborgere om at udvise den størst mulige forsigtighed. Vi har mange brande, der opstår på grund af grov skødesløshed, siger premierminister Kyriakos Mitsotakis ifølge AFP.

Naturbrande rammer Grækenland næsten hver sommer, hvor langvarig tørke, høje temperaturer og kraftig vind øger risikoen for, at brande opstår i naturen og spreder sig.

Foruden Kreta og Peloponnes kæmper øen Lesbos med naturbrande.

Her er næsten 100 brandfolk indsat i slukningsarbejde ved landsbyen Plomari.

RITZAU

Torsdag er en person blevet påkørt af et S-tog ved Gentofte Station.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Påkørslen er sket 200 meter nordvest for stationen omkring Ermelundsvej, lyder det.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om personens tilstand og de nærmere omstændigheder ved påkørslen.

Som følge af ulykken kører der ingen S-tog mellem Hellerup og Lyngby, skriver DSB på sin hjemmeside.

Der kører desuden færre tog mellem Køge og Hellerup og mellem Lyngby og Hillerød.

RITZAU

Det ser ud til, at et flyvende objekt, som natten til torsdag blev registreret på radarer i Polen, var et russisk missil.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at de polske myndigheder endnu ikke kan sige med sikkerhed, hvilken type missil der er tale om.

- Alle indikationer peger på, at det var et ballistisk missil af typen Kh-101, men vi vil gerne være 100 procent sikre på, hvilken type missil det er, og hvem der affyrede det, siger Tusk på et hasteindkaldt møde.

Han tror dog ikke, at det var meningen, at Polen skulle rammes.

- Der er ingen grund til at fastslå, at Polen var målet for angrebet, siger Tusk.

Torsdag morgen oplyste de polske myndigheder, at et uidentificeret luftfartøj var fløjet gennem polsk luftrum. Fartøjet fløj mod vest og dukkede op på militærets radarer, inden det forsvandt.

- Et uidentificeret objekt, der bevægede sig mod vest, blev registreret i polsk luftrum, meddelte den operationelle kommando for Polens militær på X.

Efterfølgende fandt polsk politi og besætningen om bord på en militærhelikopter et krater og vragrester, som formodes at stamme fra fartøjet.

Krateret er omkring ti meter bredt, skriver Polens indenrigsministerium på X.

Politiet i regionen Lublin fandt krateret, efter at der blev hørt et højt brag mellem landsbyerne Tarnawa-Kolonia og Biskupice.

Landsbyerne ligger i det sydøstlige Polen henholdsvis cirka 90 og 60 kilometer fra grænsen til Ukraine.

Donald Tusk vil torsdag rejse til det berørte område, fortæller en talsperson for den polske regering.

Samtidig har Ukraine tilbudt Polen at hjælpe med at efterforske hændelsen, fortæller den polske anklager Grzegorz Trusiewicz ifølge Reuters.

Efter fire et halvt års krig mod Rusland har Ukraine stor erfaring med at identificere russiske missiler.

RITZAU

Hundredvis af brandfolk kæmper torsdag for at slukke en omfattende naturbrand på den græske ferieø Kreta.

I løbet af natten blev cirka 8000 mennesker evakueret fra byen Agia Galini i regionen Rethymno, da naturbranden var inden for en kilometer fra byen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre brandfolk har mistet livet under slukningsarbejdet på Kreta.

To af dem døde onsdag, da de blev fanget af ilden på en bjergvej nær landsbyen Krya Vrysi, efter at vinden havde skiftet retning.

En tredje brandmand faldt om og døde, da han var i gang med brandslukning tæt på landsbyen Gytheio.

200 brandfolk og flere end 50 brandbiler er blevet indsat i slukningsarbejdet.

I løbet af torsdag formiddag er nogle af hotellerne i Agia Galini begyndt at genåbne, og deres gæster har fået lov til at vende tilbage.

Der er torsdag eftermiddag ikke overblik over, hvor store skader branden indtil videre har forvoldt, men både private hjem og landbrug formodes at være brændt ned, ligesom det frygtes, at flere landbrugsdyr er omkommet.

Det fortæller Maria Lioni, der er viceguvernør i Rethymno-regionen, til den statslige græske tv-station TV ERT.

En talsperson for den græske kystvagt fortæller, at fire patruljebåde, der ligger ud for kysten ved Agia Galini, er klar til at bistå med nye evakueringer, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kraftig vind gør det dog svært at manøvrere på havet ud for kysten.

- Forholdene er ekstremt svære. Der er voldsomme vindstød, siger talspersonen til AFP.

Grækenlands premierminister opfordrer alle borgere til at udvise den største forsigtighed, så der ikke opstår nye naturbrande.

Han understreger, at der venter nogle svære dage forude.

- Jeg beder virkelig alle vores medborgere om at udvise den størst mulige forsigtighed. Vi har mange brande, der opstår på grund af grov skødesløshed, siger premierminister Kyriakos Mitsotakis ifølge AFP.

Naturbrande rammer Grækenland næsten hver sommer, hvor langvarig tørke, høje temperaturer og kraftig vind øger risikoen for, at brande opstår i naturen og spreder sig.

Ikke kun Kreta, men også øen Lesbos kæmper med naturbrande.

Her er næsten 100 brandfolk indsat i slukningsarbejde ved landsbyen Plomari.

RITZAU

Regeringen vil halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt. Men det er en dårlig idé, mener den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft.

Gennem 60 år har han talt imod differentiering af moms, skriver han i et debatindlæg i Politiken.

- Det er en kendsgerning, at selv om madudgifternes andel af budgettet er højest hos familier med lav indtægt, så slår lavere madmoms stensikkert ud med mange flere kroners lettelse til dem med høje indkomster og dyrere madvaner, skriver han.

Han uddyber, at han har forståelse for, at det er kompromisets kunst, og at alle fire partier skal kunne se sig selv i regeringsgrundlaget efter folketingsvalget i marts.

Alligevel mener han, at det er en dum idé, hvilket også ledende økonomer tidligere har pointeret.

Mogens Lykketoft var skatte- og finansminister i en årrække samt formand for Socialdemokratiet, som oprindeligt stod bag momsen, og har i årtier været en markant skikkelse i arbejderpartiet.

Han mener, at pengene kan bruges langt mere socialt retfærdigt. En nedsættelse af momsen gives som en rabat på det, folk køber.

Dermed får personer og familier, der bruger mange penge på mad, også flere kroner ud af lavere moms.

- De penge, som lavere madmoms koster statskassen, kan ubestrideligt - nu som før - deles ud socialt mere rimeligt og på en administrativt langt enklere måde, skriver han.

Ifølge Mogens Lykketoft kunne pengene i stedet bruges på at hæve skattefordelen af personfradraget og børnechecken med et ens beløb.

Han kritiserer også, at en del af momslettelsen ifølge regeringsgrundlaget skal finansieres ved at afskaffe inflationsreguleringen af personfradraget de næste to år.

Det er i praksis en skatteforhøjelse med et ens kronebeløb for alle skatteborgere, skriver Lykketoft. Højrefløjen har kaldt det en skjult skattelettelse.

Ligesom økonomer tvivler Lykketoft på, at forbrugerne får hele gevinsten af lavere moms.

Han mener, der er "en betydelig risiko" for, at priserne ikke falder i takt med nedsættelsen, fordi butikker, leverandører og andre vil tage en bid af nedsættelsen.

RITZAU

Hundredvis af brandfolk kæmper torsdag for at slukke en omfattende naturbrand på den græske ferieø Kreta.

I løbet af natten blev cirka 8000 mennesker evakueret fra byen Agia Galini, da naturbranden var inden for en kilometer fra byen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre brandfolk har mistet livet under slukningsarbejdet på Kreta.

To af dem døde onsdag, da de blev fanget af ilden på en bjergvej nær landsbyen Krya Vrysi, efter at vinden havde skiftet retning.

En tredje brandmand faldt om og døde, da han var i gang med brandslukning tæt på landsbyen Gytheio.

200 brandfolk og flere end 50 brandbiler er blevet indsat i slukningsarbejdet.

I løbet af torsdag formiddag er nogle af hotellerne i Agia Galini begyndt at genåbne, og deres gæster har fået lov til at vende tilbage.

RITZAU

Politiet har torsdag lidt over klokken 10 affyret skud, efter at to politifolk blev forsøgt påkørt af en varebil på Taastrup Hovedgade.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ingen er blevet ramt, lyder det.

Politiet har omkring klokken 11.45 anholdt en mand i nærheden af stedet, der formodes at være føreren af varebilen.

Før skudepisoden havde politiet forfulgt varebilen, der var efterlyst som stjålet.

Varebilen blev i første omgang forfulgt på Roskildevej og derefter Taastrup Hovedgade.

Efter at politiet affyrede skud, kørte varebilen galt, og føreren løb efterfølgende væk til fods.

Han er tilsyneladende uskadt, skriver politiet.

Billeder fra Ludvig Hegners Allé, der ligger tæt på Taastrup Hovedgade, viser politiet føre en mand iført en DNA-dragt ind i en politibil.

En DNA-dragt er en hvid heldragt, som politiet bruger til at sikre eventuelle kriminaltekniske spor.

Politiet arbejder fortsat på stedet, og der vil være afspærringer i området. Billeder fra stedet viser, at blandt andet Taastrup Hovedgade er blevet spærret.

Københavns Vestegns Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig yderligere om sagen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er blevet underrettet om hændelsen.

Det er fast procedure, at Politiklagemyndigheden undersøger sager, hvor politiet har affyret skud.

RITZAU

Regeringen vil halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt. Men det er en dårlig idé, mener den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft.

Gennem 60 år har han talt imod differentiering af moms, skriver han i et debatindlæg i Politiken.

- Det er en kendsgerning, at selv om madudgifternes andel af budgettet er højest hos familier med lav indtægt, så slår lavere madmoms stensikkert ud med mange flere kroners lettelse til dem med høje indkomster og dyrere madvaner, skriver han.

Han uddyber, at han har forståelse for, at det er kompromisets kunst, og at alle fire partier skal kunne se sig selv i regeringsgrundlaget efter folketingsvalget i marts.

Alligevel mener han, at det er en dum idé, hvilket også ledende økonomer tidligere har pointeret.

Mogens Lykketoft var skatte- og finansminister i en årrække samt formand for Socialdemokratiet, som oprindeligt stod bag momsen, og har i årtier været en markant skikkelse i arbejderpartiet.

Han mener, at pengene kan bruges langt mere socialt retfærdigt. En nedsættelse af momsen gives som en rabat på det, folk køber.

Dermed får personer og familier, der bruger mange penge på mad, også flere kroner ud af lavere moms.

- De penge, som lavere madmoms koster statskassen, kan ubestrideligt - nu som før - deles ud socialt mere rimeligt og på en administrativt langt enklere måde, skriver han.

Ifølge Mogens Lykketoft kunne pengene i stedet bruges på at hæve skattefordelen af personfradraget og børnechecken med et ens beløb.

RITZAU

Næsten 10.000 mennesker er i år døde af varmerelaterede årsager i Tyskland, hvilket er det højeste antal siden 2016.

Det anslår det tyske nationale sundhedsinstitut, Robert Koch-instituttet (RKI), torsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Det er estimeret, at i alt 9800 dødsfald indtil den 19. juli i år er relateret til varme.

Store dele af Europa har denne sommer været udsat for ekstrem varme, og flere hedebølger har også præget Tyskland.

Ifølge RKI stammer størstedelen af dødsfaldene i 2026 fra anden halvdel af juni, hvor temperaturerne i flere dele af landet ramte 40 grader.

Men også i ugen fra 13. til 19. juli er der rapporteret omkring 1900 varmerelaterede dødsfald, skriver dpa.

Varmen i Tyskland ser ud til at fortsætte, idet temperaturen torsdag ventes at ramme 39 grader.

Det er særligt for ældre mennesker, at ekstrem varme kan være livstruende.

Omkring halvdelen af de rapporterede dødsfald er blandt personer over 85 år, mens 630 er under 65 år.

Høje temperaturer kan give hedeslag og forværre hjerte-kar- og luftvejssygdomme, hvor ældre er blandt de mest sårbare.

Varmen har også sat sit aftryk i England, hvor hedebølger i maj og juni kostede 2877 ekstra dødsfald.

Det vurderede den britiske sundhedsmyndighed UK Health Security Agency (UKHSA) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det foreløbige tal er næsten dobbelt så højt som det samlede antal ekstra dødsfald registreret i løbet af hele sommeren sidste år. Her blev der registreret 1504 varmerelaterede dødsfald.

De britiske tal omfatter ikke juli måned, så det forventes, at det samlede antal for sommeren 2026 "sandsynligvis vil blive væsentligt højere", lyder det fra UKHSA.

I slutningen af juni raserede en hedebølge i store dele af Europa.

Blandt de 27 EU-lande blev der i perioden registreret en overdødelighed på 10.000 personer.

Det vil med andre ord sige, at 10.000 flere, end man kunne forvente, mistede livet i perioden.

RITZAU

Politiet har torsdag lidt over klokken 10 affyret skud, efter at to politifolk blev forsøgt påkørt af en varebil på Taastrup Hovedgade.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ingen er blevet ramt, lyder det.

Før skudepisoden havde politiet forfulgt varebilen, der var efterlyst som stjålet.

Varebilen blev i første omgang forfulgt på Roskildevej og derefter Taastrup Hovedgade.

Efter at politiet affyrede skud, kørte varebilen galt, og føreren er løbet væk til fods.

Han er tilsyneladende uskadt, skriver politiet, der eftersøger manden i området. Han er iført en lys T-shirt.

Billeder fra Ludvig Hegners Allé, der ligger tæt på Taastrup Hovedgade, viser, at politiet har ført en mand iført en DNA-dragt ind i en politibil.

En DNA-dragt er en hvid heldragt, som politiet bruger til at sikre eventuelle kriminaltekniske spor.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få bekræftet, om politiet har anholdt en mand i forbindelse med sagen.

Politiet arbejder fortsat på stedet, og der vil være afspærringer i området. Billeder fra stedet viser, at blandt andet Taastrup Hovedgade er blevet spærret.

Københavns Vestegns Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig yderligere om sagen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er blevet underrettet om hændelsen.

Det er fast procedure, at Politiklagemyndigheden undersøger sager, hvor politiet har affyret skud.

RITZAU