Thailand har indgået en aftale med Iran om at tillade thailandske olietankskibe sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det siger Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, på et pressemøde lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Der er indgået en aftale om at tillade thailandske olietankskibe at sejle sikkert gennem Hormuzstrædet, siger premierministeren.

Anutin Charnvirakul tilføjer, at det vil dæmpe bekymringer om import af brændstof.

Der er dog ikke umiddelbart flere meldinger om detaljer i aftalen - for eksempel hvornår den vil træde i kraft, eller hvor mange thailandske skibe den vil gælde.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger premierministeren lørdag også, at Thailand for nuværende har oliereserver til 100 dage.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Revolutionsgarden i Iran har kontrolleret Hormuzstrædet under den krig, der begyndte for fire uger siden - den 28. februar - med israelske og amerikanske angreb på Iran.

/ritzau/

For tredje gang på ti dage er et område nær Irans atomkraftværk i Bushehr blevet angrebet.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X.

IAEA har fået oplysningerne fra Iran. Der er ikke konstateret skader på atomkraftværket, oplyser FN-agenturet.

IAEA-chef Rafael Grossi opfordrer på X de involverede parter i den igangværende krig til at udvise maksimal tilbageholdenhed for at hindre risikoen for en atomulykke.

Hverken USA eller Israel har umiddelbart kommenteret angrebet.

Krigen i Iran har varet i fire uger. USA og Israel begyndte lørdag 28. februar omfattende angreb mod Iran og har siden da bombet tusindvis af mål i landet. Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet slået ihjel i angrebene.

Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Fredag blev en mand dræbt i Tel Aviv i Israel efter et iransk missilangreb, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krigen mod Iran har fået Hizbollah-militsen, som har base i Libanon og er allieret med det iranske styre, til at angribe Israel. Det har fået det israelske militær til at bombe en række Hizbollah-mål i Libanon.

Houthi-bevægelsen i Yemen, som også er støttet af Iran, truede fredag med at gribe til våben.

Tidligt lørdag morgen oplyser det israelske militær, at et missil er blevet affyret fra Yemen mod Israel. Det er første gang i løbet af krigen, der er meldinger om et missil affyret fra Yemen, skriver AFP.

Syrisk stats-tv rapporterer lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der har været eksplosioner i Syriens hovedstad, Damaskus. Israelske luftforsvarssystemer har opfanget iranske missiler i syrisk luftrum, lyder det.

Irans revolutionsgarde har i løbet af krigen taget kontrol over Hormuzstrædet. Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden. Derfor er energipriser verden over steget markant.

/ritzau/

Mens forhandlingerne om en ny regering er skudt i gang med sættemøder for partierne, har formændene for fagforbundene HK og Dansk Metal et ønske til den kommende regering.

Det bør skrives ind i regeringsgrundlaget, at der er brug for en national handlingsplan mod stress.

En ny regering bør derfor indkalde til en flerpart om stress, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere sidder med ved bordet for at finde løsninger.

- Stress er en kæmpe udfordring. Danmark har stress. Arbejdsrelateret stress sænker arbejdsudbuddet med 55.600 fuldtidspersoner og øger risikoen for tidlig tilbagetrækning med 50 procent.

- Vi er simpelthen nødt til at handle. Og det rigtige at gøre er at samle de relevante parter i en forpligtende flerpartsaftale, så vi kan komme det her til livs, siger formand i HK Danmark Mads Samsing.

Han henviser til en tidligere undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for HK, som estimerer omkostninger og afledte effekter af stress på samfundsniveau.

Eksempelvis når stressramte stopper med at arbejde eller arbejder færre timer. Den samlede regning lyder her på anslået 55 milliarder kroner om året.

En flerpart er en udvidet trepart, hvor arbejdsmarkedets parter og regeringen sætter sig sammen for at finde løsninger på samfundets store udfordringer.

Mads Samsing foreslår, at kommuner, regioner og eksempelvis brancheorganisationen Forsikring & Pension også deltager.

- Det skal være en forpligtende aftale, så vi får handlet på den viden, der allerede er der i dag.

- Både i forhold til at blive bedre til at forebygge stress, at håndtere det og samtidig sikre, at de sygemeldte vender godt tilbage til arbejdet, siger han.

HK har en række konkrete forslag. Eksempelvis bør alle arbejdspladser have en stresspolitik, lige adgang til stressbehandling i hele landet, og at flere psykiske arbejdsskader anerkendes i arbejdsskadesystemet.

Stress er også på den politiske dagsorden. Venstre har i valgkampen foreslået et nationalt stresspartnerskab mellem regeringen, kommuner, regioner, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

- Det er en bekostelig affære for vores samfund, hvis stress koster 55 milliarder om året i tabt arbejdsudbud og produktivitet, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.

- Så der er jo masser af penge at hente. Man kan sige, at en ordning vil være selvfinansierende, hvis man kan finde noget fornuftigt, der kunne nedbringe antallet af sygefraværstimer på grund af stress.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som Statens Institut for Folkesundhed, de fem regioner og Sundhedsstyrelsen står bag, er stress et stigende problem.

Fra 2010 til 2025 er andelen med en høj score på en stressskala steget fra 21 procent til 29,5 procent.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 135.293 personer fra 16 år og opefter.

/ritzau/

USA's vicepræsident, J.D. Vance, vil undersøge amerikanske regeringsoplysninger om uidentificerede flyvende objekter.

Det siger han i et interview med den konservative amerikanske podcaster Benny Johnson, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har ikke kunnet bruge nok tid på det her til virkelig at forstå det, men det kommer jeg til, tro mig. Jeg er besat af det her, siger Vance i interviewet.

- Jeg har stadig tre år mere som vicepræsident. Jeg kommer til at nå til bunds i UFO-dokumenterne.

I interviewet spørger Benny Johnson vicepræsidenten til en melding, som præsident Donald Trump kom med i februar.

Her sagde Trump, at han vil beordre, at der påbegyndes en proces, hvor regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner, frigives.

Fra Trump lød det, at han traf beslutningen på baggrund af en enorm interesse, der er blevet udvist på området.

Tidligere samme måned sagde Barack Obama, som er tidligere demokratisk præsident i USA, at han mener, at der findes rumvæsner, selv om han ikke har set dem.

Vance, som er republikaner, forklarer i interviewet, at han selv mener, at rumvæsner i virkeligheden er dæmoner.

- Jeg tror ikke, de er rumvæsner. Jeg tror, de er dæmoner, siger han.

Vicepræsidenten beskriver sit blik på rumvæsner som en kristen forståelse af "overjordiske væsner, der flyver rundt og gør mærkelige ting mod mennesker".

Interessen for UFO'er og lignende fænomener er blevet genoplivet i USA i de senere år.

Det er sket, mens den amerikanske regering har undersøgt adskillige meldinger om flyvende objekter.

I marts 2024 offentliggjorde USA's forsvarsministerium, Pentagon, en rapport, hvor det blev fastslået, at der ikke forelå beviser for, at der har været tale om udenjordisk teknologi bag uidentificerede luftfænomener.

Mange mistænkelige observationer har vist sig blot at være vejrballoner, satellitter og anden normal aktivitet, skriver AFP.

/ritzau/

Nepals tidligere premierminister Khadga Prasad Sharma Oli er lørdag morgen lokal tid blevet anholdt. Det samme er hans tidligere indenrigsminister Ramesh Lekhak.

De er blevet lagt i håndjern for at have udvist forsømmelighed ved ikke at forhindre en række dødsfald i løbet af omfattende demonstrationer sidste år, oplyser politiet.

Anholdelserne kommer, dagen efter at premierminister Balendra Shah og hans nye regering er blevet taget i ed i Nepal. De vandt valget i marts i år og væltede den 74-årige Olis regering.

Mindst 77 mennesker blev dræbt under et antikorruptionsoprør ledet af unge den 8. og 9. september sidste år.

Demonstrationerne begyndte på grund af et kortvarigt forbud mod sociale medier, men udsprang af en langvarig vrede over økonomiske vanskeligheder i landet. De unge var frustrerede over regeringens manglende indsats mod korruption.

Mindst 19 unge blev dræbt i løbet af demonstrationernes første dag. På andendagen bredte demonstrationerne sig til flere steder i landet.

Parlamentet og regeringsbygninger blev sat i brand, og premierminister Oli endte med at træde tilbage kort efter.

En regeringsstøttet kommission, der siden har undersøgt det dødelige oprør, har anbefalet, at den tidligere premierminister og andre embedsmænd bliver retsforfulgt.

Der er ikke beviser for, at der er blevet givet ordre til at skyde mod demonstranterne, fastslår en rapport fra kommissionen.

Men der blev ikke gjort nogen indsats for at stoppe eller kontrollere skyderierne mod demonstranterne, og på grund af myndighedernes forsømmelige adfærd mistede mindreårige livet, lyder det i rapporten.

Ifølge rapporten døde 48 ud af 63 obducerede ofre af skudsår. De fleste blev ramt i brystet eller i hovedet.

Khadga Prasad Sharma Oli har afvist, at han skulle have beordret sikkerhedsstyrkerne til at åbne ild mod demonstranter.

35-årige Balendra Shah, der er tidligere rapper, og hans parti vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i Nepal i denne måned.

Til hans første regeringsmøde fredag aften besluttede han sig for at gennemføre anbefalingerne i rapporten fra kommissionen.

Oli kalder selv anholdelsen for "hævngerrig" og lover juridisk kamp til stregen.

/ritzau/AFP

Tyskland kan blive nødsaget til at holde landets kulkraftværker kørende længere end planlagt, hvis den globale energikrise bliver ved.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz.

- Hvis energikrisen fortsætter, og der faktisk opstår mangel, kan vi endda blive nødt til at holde eksisterende kulfyrede kraftværker i drift i længere tid, fortæller Merz i Frankfurt.

- Vi er nødt til at forsyne dette land med elektricitet. Jeg er ikke parat til at sætte kernen i vores industri på spil, bare fordi vi har besluttet os for udfasningsplaner, som er blevet urealistiske, tilføjer den tyske kansler.

Energipriserne er braget i vejret på grund af krigen i Iran, som begyndte 28. februar.

Tyskland har som en del af landets klimamål forpligtet sig til gradvist at lukke kraftværker, der fyrer med antracit, som er en form for stenkul, og brunkul. Landet vil senest udfase kul inden 2038.

Europas største økonomi har i årtier arbejdet på en energiomstilling væk fra fossile brændstoffer og atomkraft ved at opbygge vedvarende energikilder.

Selvom Merz' regering har lovet at fastholde nationale klimamål, har den prioriteret at styrke den stagnerende økonomi og har afskaffet nogle grønne energitiltag.

Under Merz har Tyskland arbejdet for, at EU svækker udfasningen af salget af biler med forbrændingsmotor.

Den tyske regering har også foreslået at afskaffe tilskud til solceller på tage og rullet en lov tilbage, der krævede grøn opvarmning af bygninger.

Merz' økonomi- og energiminister, Katherina Reiche, sagde tidligere på ugen, at der er behov for mere "fleksibilitet" i EU's planer om at nå klimaneutralitet inden 2050.

Den udtalelse har udløst kritik både i Tyskland og internationalt.

Fredag sagde Merz, at han fortsat er forpligtet til yderligere udbygning af vedvarende energi. Men han vil supplere med gasfyrede kraftværker.

Under den tidligere kansler Angela Merkel begyndte Tyskland at lukke sine atomkraftværker. Det skete i kølvandet på katastrofen i 2011 på det japanske atomkraftværk Fukushima.

/ritzau/AFP

Ved 16-tiden - hvor valghandlingen har været i gang i otte timer - har stemmeprocenten passeret de 50.

Det fremgår af en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt 8 kommuner med et samlet vælgerantal på knap 300.000.

Her lyder den vægtede, gennemsnitlige stemmeprocent på 52,8. Det er 0,5 procentpoint højere end en tilsvarende måling blandt de samme kommuner ved folketingsvalget i 2022.

Valgforsker Kasper Møller Hansen er dog forsigtig med at udlægge den højere stemmeprocent på nuværende tidspunkt som et tegn på, at valgdeltagelsen også ender højere i sidste ende.

Det skyldes, at der ser ud til at være afgivet flere brevstemmer denne gang.

Brevstemmerne indgår i opgørelsen af den løbende stemmeprocent, og derfor er den formentlig kunstigt høj i forhold til valget 2022.

- Det ligner dødt løb sammenlignet med sidst. Godt nok er vi lidt foran på nuværende tidspunkt, men det er formentlig et resultat af flere brevstemmer.

- Mange af dem, der har brevstemt, vil jo ikke dukke senere på dagen, som de måske gjorde sidst. Derfor ligner det, at vi ender nogenlunde samme sted, siger han til Ritzau.

Samme konklusion når Lise Merrild, der er valgansvarlig i Odense Kommune, også frem til.

- Vores stemmeprocent ligger en smule højere, end den gjorde sidste gang, men vi har også fået flere brevstemmer ind, så det ender nok nogenlunde samme sted.

- Indtil videre har det kørt efter bogen, men det er her ved 16-tiden og de næste par timer, at det store rykind kommer, når folk får fri fra arbejde, og så må vi se, hvad der sker, siger hun.

Sidste gang endte stemmeprocenten på 84,2, hvilket var 0,4 procentpoint lavere end ved folketingsvalget i 2019.

/ritzau/

Der har været travlt de seneste par timer på valgstederne rundt om i landet, efter at vælgerne har fået fri fra arbejde.

Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt 12 kommuner med omkring 470.000 stemmeberettigede.

Her har den foreløbige, gennemsnitlige stemmeprocent taget et pænt hop opad til 71,9 procent.

Det er dog en smule lavere end resultatet fra en tilsvarende stikprøve blandt de samme kommuner på samme tidspunkt ved det seneste folketingsvalg i 2022. Den lød på 72,9 procent.

Tallene betyder, at omkring tre millioner af de 4,3 millioner stemmeberettigede allerede har sat deres kryds.

Nogle af dem har været forbi Musikteatret i Holstebro, hvor omkring 10.000 vælgere hører hjemme, og hvor Jesper Dürr er valgansvarlig.

Han har også mærket, hvordan stemmeprocenten er skudt i vejret efter normalt fyraften.

- Vores travleste periode er tidsrummet mellem klokken 17 og 18, hvor folk kommer hjem fra arbejde og hvor det er svært at undgå at skulle stå i kø.

- Men ellers har vælgerne været forbi i en pæn og lind strøm i dag, siger han.

Valgstederne lukker klokken 20. Men hvis nogen på det tidspunkt står i kø ved et valgsted, fortsætter valghandlingen på stedet, indtil de har stemt.

I 2022 endte valgdeltagelsen på 84,2 procent. Det var 0,4 procentpoint lavere end ved det forrige valg i 2019.

/ritzau/

Stemmeprocenten ved dagens folketingsvalg kan ende med at blive lavere end ved valget for fire år siden.

En rundspørge foretaget af Ritzau blandt syv kommuner med omkring 250.000 stemmeberettigede viser, at den vægtede, gennemsnitlige stemmeprocent her lå på 81,2 ved 19-tiden.

Det er 0,5 procentpoint lavere end en tilsvarende stikprøve blandt de samme kommuner på samme tidspunkt ved valget i 2022.

Tidligere på dagen pegede stikprøverne ellers på en højere valgdeltagelse, men det har formentlig noget at gøre med, at der er afgivet flere brevstemmer denne gang.

Brevstemmerne tæller med i valgdeltagelsen fra morgenstunden og skævvrider derfor sammenligningsgrundlaget en smule.

Hvis det ender med en tilbagegang i valgdeltagelsen, vil det være fjerde gang i træk, at det sker ved et folketingsvalg.

Stemmeprocenten nåede en foreløbig top i 2011 med 87,7 procent. Men siden da er den faldet hver gang.

Ved valget i 2022 lød stemmeprocenten på 84,2 procent. Det var 0,4 procentpoint lavere end ved valget i 2019.

/ritzau/

Valgdeltagelsen ligger traditionelt højt, når der afholdes folketingsvalg i Danmark.

I mere end 30 år har den således aldrig været under 84 procent.

Her er en oversigt over stemmeprocenten ved de seneste 10 folketingsvalg:

2022: 84,2

2019: 84,6

2015: 85,9

2011: 87,7

2007: 86,6

2005: 84,5

2001: 87,1

1998: 85,9

1994: 84,3

1990: 82,8

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau/

Valgdeltagelsen ser ved middagstid ud til at ligge lidt lavere ved dette folketingsvalg end ved valget i 2022.

Fire timer efter, at valgstederne åbnede, har knap hver tredje vælger allerede afgivet sin stemme.

Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt 10 kommuner med omkring 380.000 stemmeberettigede.

Den gennemsnitlige valgdeltagelse i disse kommuner lyder på 29,8 procent.

En tilsvarende rundspørge blandt de samme kommuner i 2022 viste dengang en foreløbig stemmeprocent på 29,9 procent.

Brevstemmer er regnet med i stemmetallene, og det burde have trukket tallene for dette valg op sammenlignet med forrige valg.

En stikprøve foretaget af Ritzau blandt 11 kommuner i landet viser, at brevstemmeprocenten er højere ved dette valg end ved det seneste folketingsvalg i 8 af de 11 kommuner.

Det betyder, at den løbende stemmeprocent alt andet lige skulle ligge en smule højere tidligt på dagen.

Ved det seneste valg i 2022 endte stemmeprocenten på 84,2 procent, hvilket var 0,4 procentpoint lavere end valget i 2019.

Tilbage i 2011 nåede valgdeltagelsen op på det højeste niveau ved et folketingsvalg i 27 år med en stemmeprocent på 87,7 procent.

/ritzau/

Halvvejs igennem valghandlingen har fire ud af ti mulige vælgere været forbi stemmeurnerne til folketingsvalget.

Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget tirsdag klokken 14 blandt 11 kommuner med knap 400.000 stemmeberettigede borgere.

Den gennemsnitlige, vægtede stemmeprocent var på dette tidspunkt 42,2 procent, hvilket er højere end ved valget i 2022, hvor en tilsvarende måling i de samme kommuner viste en foreløbig stemmeprocent på 41,7 procent.

Brevstemmer er også talt med i opgørelsen, og dem har der efter alt at dømme været flere af denne gang end i 2022.

En stikprøve foretaget af Ritzau blandt 11 kommuner i landet viser, at brevstemmeprocenten er højere ved dette valg end ved det seneste folketingsvalg i 8 af de 11 kommuner.

Og det er årsagen til, at valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet ikke endnu tør konkludere, at valgdeltagelsen også ender højere i sidste ende sammenlignet med valget i 2022.

- Det ligner dødt løb sammenlignet med sidst. Godt nok er vi lidt foran på nuværende tidspunkt, men det er formentlig et resultat af flere brevstemmer.

- Mange af dem, der har brevstemt, vil jo ikke dukke senere på dagen, som de måske gjorde sidst. Derfor ligner det, at vi ender nogenlunde samme sted, siger Kasper Møller Hansen.

På valgstedet Domus Felix i Lejre er antallet af brevstemmer i år vokset fra 201 til 281.

Her ligger valgdeltagelsen normalt noget over landsgennemsnittet og endte ved det seneste folketingsvalg med en stemmeprocent på næsten 93.

Den ansvarlige for valghandlingen på stedet, Claus Jørgensen, der er opstillet for SF, håber, at man overgår stemmeprocenten fra sidst.

- Der er tradition for, at rigtigt mange stemmer her, og at vi ligger blandt de valgsteder med den højeste stemmeprocent.

- Det skyldes nok, at de fleste vælgere nemt kan gå og cykle herhen, og så ligger det tæt ved stationen for dem, der skal med toget på arbejde, siger han.

Klokken 13 lå stemmeprocenten på Domus Felix på 41,7 procent mod 37,7 procent ved seneste valg.

Den samlede valgdeltagelse endte på landsplan på 84,2 procent mod 84,6 procent ved valget i 2019.

/ritzau/

I Danmark er der tradition for en høj stemmeprocent på den gode side af 85 ved folketingsvalg.

Men siden 2011 er valgdeltagelsen faldet fra valg til valg, og i 2022 endte den på 84,2 procent.

Og beder man valgforsker Kasper Møller Hansen komme med et bud på, hvor den lander denne gang, er han som udgangspunkt pessimistisk.

Han ser dog et stort lyspunkt i, at mange vælgere i højere grad end ved tidligere valg allerede har besluttet sig for, hvad de vil stemme.

- Antallet af vælgere i meningsmålingerne, der endnu ikke har besluttet sig, har valgkampen igennem ligget lavere end på samme tid ved de seneste valg. Det tyder på, at danskerne i højere grad har taget stilling, og det peger i retning af højere valgdeltagelse.

- Det kan hænge sammen med, at vi har haft et kommunalvalg for ikke så længe siden, og at mange måske allerede fandt deres parti der, siger han.

Kasper Møller Hansen noterer sig også, at den politiske debat har været præget af meget konkrete emner.

Drikkevand, benzinpriser og formueskat har måske været nemmere at forholde sig til end mere abstrakte politiske diskussioner.

Når han alligevel tror, at valgdeltagelsen kan falde med op mod ét procentpoint, skyldes det den naturlige udskiftning i vælgerkorpset, der får de mest trofaste vælgere til at falde fra.

- Demografien vil med stor sandsynlighed også få negativ indflydelse på valgdeltagelsen denne gang.

- 68-generationen har traditionelt været den, der har stemt flittigst igennem tiderne. Dem bliver der færre og færre af, og de bliver afløst af generationer, der ikke stemmer i lige så høj grad, siger han.

Kasper Møller Hansen ser også tilbage på en valgkamp, der har været relativt fredelig uden den store dramatik.

- Der ville formentlig være flere, der ville stemme, hvis der havde været større slagsmål mellem partierne og partilederne, men det er til en vis grad udeblevet.

- Vi har haft to statsministerkandidater, der repræsenterer den samme regering, og ingen af dem har helt villet afvise at fortsætte samarbejdet. Derfor har det ikke været en klassisk præsidentvalgkamp.

- Der har på mange måder været tale om en "feel good"-valgkampsdækning, hvor TV 2 blandt andet har sendt partilederne på højskole og til vælgermøder, hvor de har kunnet sidde og snakke med publikum.

- Selv om det er meget sympatisk, er det ikke befordrende for interessen for valg, konstaterer forskeren.

Et sidste forhold, der kan få betydning for stemmeprocenten denne gang, er vejret.

- Hvis det står ned i stænger, kan særligt de unge finde på at blive hjemme, fordi de ikke gider blive våde.

- Men april er en af de måneder, hvor det regner mindst, og samtidig er der formentlig heller ikke mange, der bliver fristet af at tage til stranden, hvis solen skinner. Så vejret kunne meget vel blive en medspiller denne gang, lyder vurderingen fra Kasper Møller Hansen.

/ritzau/

To timer efter, at valgstederne åbnede kl. 08.00, har næsten hver femte vælger allerede stemt.

Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget blandt syv kommuner, der omfatter knap 250.000 vælgere.

Her er den gennemsnitlige valgdeltagelse på 19,0 procent.

En tilsvarende stikprøve ved det seneste folketingsvalg i 2022 i de samme kommuner viste dengang en foreløbig valgdeltagelse på 18,9 procent på samme tidspunkt af dagen.

Brevstemmer er regnet med i stemmetallene, og det er formentlig med til at trække tallet op.

En mindre stikprøve foretaget af Ritzau blandt 11 kommuner i landet viser, at brevstemmeprocenten er højere ved dette valg end ved det seneste folketingsvalg i 8 af de 11 kommuner.

Det betyder, at den løbende stemmeprocent alt andet lige vil ligge en smule højere tidligere på dagen end sidste gang.

Ved det seneste valg i 2022 endte stemmeprocenten på 84,2 procent, hvilket var 0,4 procentpoint lavere end valget i 2019.

Tilbage i 2011 nåede valgdeltagelsen op på det højeste niveau ved et folketingsvalg i 27 år med en stemmeprocent på 87,7 procent.

Valgforsker Kasper Møller Hansen tror ikke, at valgdeltagelsen i år når op på samme niveau som for tre år siden alene af den grund, at der er skiftet ud i vælgerkorpset siden da.

- 68-generationen har traditionelt været den, der har stemt flittigst igennem tiderne. Dem bliver der færre og færre af, og de bliver afløst af generationer, der ikke stemmer i lige så høj grad, siger han.

Til gengæld tyder resultaterne fra meningsmålingerne op til valget på, at mange vælgere tidligere end normalt har bestemt sig for, hvad de vil stemme.

Der har altså været færre tvivlere, og det vil normalt påvirke valgdeltagelsen i opadgående retning.

/ritzau/

En del danskere slipper for at stå i kø for at stemme, når folketingsvalget afgøres tirsdag.

Flere borgere i landets store byer har på forhånd sat deres kryds ved at brevstemme, end tilfældet var ved valget i 2022.

Det viser tal, som Ritzau har indsamlet hos kommunerne.

I Aarhus er andelen af vælgere, der har brevstemt, steget med 5,3 procent sammenlignet med det seneste valg, mens der i Odense er registreret en stigning på 9 procent.

I København rammer stigningen 13 procent, og i Ikast-Brande ligger den på 11,1 procent.

Tallene indikerer, at danskerne har taget muligheden for at brevstemme til sig.

Det siger Eva Sørensen, som er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor hun blandt andet forsker i vælgeradfærd og valgdeltagelse.

- Jeg tror, at det der med at brevstemme er noget, der er kommet for at blive, fordi det på mange måder er meget praktisk for folk, siger hun.

- I gamle dage tænkte vi, at det at brevstemme var noget, man gjorde, hvis man skulle ud at rejse. Nu handler det om, at vi kan stemme, når det passer os.

Hvordan andelen af brevstemmer påvirker den endelige valgdeltagelse, er dog svært at spå om, understreger professoren.

- Det kunne godt betyde, at vi får en højere stemmeprocent. Men der er mange andre forhold, der påvirker den. Så brevstemmerne er blot en af ud af mange faktorer, der har betydning for stemmeprocenten, siger hun.

Vælgeradfærd afhænger i høj grad af, hvilken stemmekultur man er opvokset med, forklarer Eva Sørensen.

- Man ved, at de vaner, man har i familierne, betyder utroligt meget for, om folk går hen og stemmer, siger hun.

I Danmark er der tradition for en høj stemmeprocent, der plejer at ligge over 85 ved folketingsvalg.

Siden 2011 er valgdeltagelsen dog faldet fra valg til valg, og i 2022 endte den på 84,2 procent. Det var den laveste i mere end 30 år.

/ritzau/

Yemens houthi-bevægelse er klar til at gribe til våben, hvis andre lande tilslutter sig USA og Israels krig mod Iran.

Det siger Yahya Saree, som er militær talsperson for houthierne, i en tv-transmitteret tale.

- Vi bekræfter, at vores fingre er på aftrækkeren til direkte militær intervention, siger talspersonen.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Houthi-bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Talspersonen truer også med angreb, hvis Det Røde Hav bliver brugt til at angribe mål i Iran.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter. Gruppen har indtil videre ikke grebet ind i den seneste krig i Iran, der har varet en måned.

Truslerne fra houthi-bevægelsen øger udsigten til en bredere regional konflikt - især set i lyset af houthiernes evne til at ramme mål langt uden for Yemen og forstyrre skibsruter omring Den Arabiske Halvø.

Irans shiamuslimske allierede i både Libanon og Irak har allerede tilsluttet sig krigen i regionen, som blev udløst af amerikanske og israelske angreb på Iran 28. februar.

Houthiernes militære talsperson opfordrer USA og Israel til omgående at stoppe angrebene på Iran og allierede lande - herunder de palæstinensiske områder, Libanon og Irak. Han opfordrer også til at få gennemført våbenhvileaftalen i Gazastriben.

Houthierne er allierede med den militante palæstinensiske gruppe Hamas i Gazastriben.

Efter angrebet den 7. oktober 2023 på Israel fra Hamas, som udløste krigen i Gazastriben, begyndte houthierne at angribe international skibsfart i Det Røde Hav. Houthierne sagde, at de handlede i solidaritet med palæstinenserne.

Gruppen affyrede også droner og missiler mod Israel. Det udløste gengældelsesangreb fra Israel samt amerikanske angreb på houthi-mål i Yemen.

Houthierne indstillede disse angreb efter en amerikansk-mæglet våbenhvile mellem Israel og Hamas i oktober 2025.

/ritzau/Reuters