Norges parlament, Stortinget, vil ændre landets forfatning, således at prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, vil kunne indsættes som regent, hvis hendes far og farfar, kong Harald, er fraværende.

Det skriver flere norske medier, herunder NTB.

I dag er det den norske regering, der fungerer som statsoverhoved, hvis både kong Harald og kronprins Haakon er fraværende.

Hvis ændringen vedtages, vil prinsesse Ingrid Alexandra kunne lede et statsråd.

Formelt set er statsrådet det organ, hvor kongen og regeringen mødes for at træffe beslutninger, og det er her, regeringens politik formelt bliver til lov.

Desuden vil ændringen give en kommende tronarving, der er blevet myndig, mulighed for at få praktisk erfaring i rollen som regent, lyder det.

Prinsesse Ingrid Alexandra er den anden i arvefølgen til den norske trone efter sin farfar, kong Harald, og sin far, kronprins Haakon, og står til en dag at blive Norges regerende dronning.

Den 22-årige fremtidige tronarving fik sit eget kontor på det norske kongeslot, da hun blev myndig. Men kongehuset understregede, at "hendes vigtigste opgave" stadig vil være "at koncentrere sig om sin uddannelse".

Sidste år flyttede hun til Australien for at læse en tre år lang bacheloruddannelse i samfundsfag på et universitet i storbyen Sydney.

Det kommende semester vil hun være på udveksling til et universitet i Oslo.

Prinsesse Ingrid Alexandra har ønsket at komme hjem til Norge, fordi hendes mor er livstruende syg af lungefibrose og venter på en transplantation, der skal redde hendes liv.

Kronprins Haakon aflyste fredag et statsråd på grund af sin hustrus alvorlige situation.

Det norske kongehus har varslet, at kongefamilien vil justere deres program og aktiviteter for at være sammen med kronprinsesse Mette-Marit.

Ifølge den norske avis Aftenposten kræver det en grundlovsændring og et flertal på mindst to tredjedele af medlemmerne i Stortinget at gøre det muligt at indsætte prinsesse Ingrid Alexandra - og siden fremtidige kommende tronarvinger - som regent.

Forslaget skal til afstemning 3. november.

/ritzau/

Norges parlament, Stortinget, vil ændre landets forfatning, således at prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, vil kunne indsættes som regent, hvis hendes far og farfar, kong Harald, er fraværende.

Det skriver flere norske medier, herunder NTB.

I dag er det den norske regering, der fungerer som statsoverhoved, hvis både kong Harald og kronprins Haakon er fraværende.

Hvis ændringen vedtages, vil prinsesse Ingrid Alexandra kunne lede et statsråd.

Prinsesse Ingrid Alexandra er den anden i arvefølgen til den norske trone efter sin farfar, kong Harald, og sin far, kronprins Haakon, og står til en dag at blive Norges regerende dronning.

Den 22-årige fremtidige tronarving fik sit eget kontor på det norske kongeslot, da hun blev myndig. Men kongehuset understregede, at "hendes vigtigste opgave" stadig vil være "at koncentrere sig om sin uddannelse".

Sidste år flyttede hun til Australien for at læse en tre år lang bacheloruddannelse i samfundsfag på universitetet i storbyen Sydney.

Det kommende semester vil hun være på udveksling til universitetet i Oslo.

Prinsesse Ingrid Alexandra har ønsket at komme hjem til Norge, fordi hendes mor er livstruende syg af lungefibrose og venter på en transplantation, der skal redde hendes liv.

Kronprins Haakon aflyste fredag et statsråd på grund af sin hustrus alvorlige situation.

Det norske kongehus har varslet, at kongefamilien vil justere deres program og aktiviteter for at være sammen med kronprinsesse Mette-Marit.

/ritzau/

Norges parlament, Stortinget, vil ændre landets forfatning, således at prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, vil kunne indsættes som regent, hvis hendes far og farfar, kong Harald, er fraværende.

Det skriver flere norske medier, herunder NTB.

I dag er det den norske regering, der fungerer som statsoverhoved, hvis både kong Harald og kronprins Haakon er fraværende.

Hvis ændringen vedtages, vil prinsesse Ingrid Alexandra kunne lede et statsråd.

Prinsesse Ingrid Alexandra er den anden i arvefølgen til den norske trone efter sin farfar, kong Harald, og sin far, kronprins Haakon, og står til en dag at blive Norges regerende dronning.

/ritzau/

En russisk fregat har affyret varselsskud i nærheden af en civil yacht i Den Engelske Kanal.

Det rapporterer nyhedsbureauet PA Media tirsdag ifølge Reuters.

Det britiske forsvarsministerium bekræfter over for Sky News, at det efterforsker meldinger om en hændelse i Den Engelske Kanal.

Det russiske krigsskib, der var involveret i hændelsen, er ifølge mediet "Admiral Grigorovitj". Hændelsen skal være sket omkring klokken 11.40 britisk tid mellem Isle of Wight og Normandiet i Frankrig uden for britisk territorialfarvand.

Det skal være sket omkring 20 sømil syd for øen i Den Engelske Kanal. Det svarer til 37 kilometer.

Der er hverken meldinger om tilskadekomne eller skader på yachten.

Skuddene blev ifølge en kilde på forsvarsområdet, der udtaler sig til Sky, "helt sikkert ikke affyret mod yachten".

Vedkommende siger, at der blev affyret et par skud fra skibet, efter at der var blevet udsendt en advarsel, så fartøjerne ikke kom for tæt på hinanden. Skibet menes at have svært ved at manøvrere - måske på grund af motorproblemer.

Situationen mellem Rusland og Storbritannien er for tiden højspændt.

Søndag morgen blev et russisk fartøj ved navn "Smyrtos" stoppet af britiske styrker.

Storbritannien har beskrevet skibet som et olietankskib fra Ruslands såkaldte skyggeflåde. Det forsøgte ifølge briterne at passere gennem Den Engelske Kanal.

Ifølge Sky kobler britiske myndigheder dog ikke hændelsen med varslingsskud og olietankskibet "Smyrtos" sammen.

Yachten, som er britisk registreret, siger, at der var en afstand på 457 meter til "Admiral Grigorovitj", da der blev affyret varselsskud. Det skriver PA.

Det russiske krigsskib blev fulgt af det britiske patruljefartøj HMS "Mersey" , hvilket sker rutinemæssigt, når russiske krigsskibe sejler gennem Den Engelske Kanal.

En anden båd fra den britiske flåde er blevet sendt til yachten for at indsamle yderligere information og tjekke op på besætningen.

/ritzau/

En dansk youtuber smagte i en video på 100 alkoholshots, blev beruset og kastede op, mens han i en anden video prøvesmagte 52 energidrikke.

De to videoer brød ifølge Retten i Esbjerg med markedsføringsloven, og derfor blev youtuberen mandag idømt en bøde på 120.000 kroner.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Ifølge retten har youtuber Martin Guldborg med videoerne - der blev uploadet på YouTube i 2022 - blandt andet indirekte opfordret børn og unge til farlig adfærd med alkohol.

Retten i Esbjerg har lagt til grund, at han drev en enkeltmandsvirksomhed ved at lave underholdende videoer til platforme som YouTube.

Størrelsen på bøden skyldes blandt andet, at de to videoer har haft et stort antal visninger, og at de var tilgængelige i en lang periode.

Videoen, hvor youtuberen smagte på 100 shots, lå på YouTube i et år og ni måneder og havde fået omkring 600.000 visninger, mens den med energidrik var tilgængelig i 1 år og 11 måneder og havde fået omkring 400.000 visninger.

Det oplyser Sabrina Amtrup, der er specialkonsulent ved Forbrugerombudsmanden og har ført sagen ved retten.

Sagen, der blev behandlet ved et retsmøde 8. juni, er ifølge hende den første af sin slags.

- Det er en lidt speciel sag, da det er første gang, en domstol har vurderet, at en erhvervsdrivende influencers indhold, som ikke var reklame for specifikke produkter, skulle overholde markedsføringsloven, siger Sabrina Amtrup.

Hun oplyser desuden, at youtuberen erkendte at have overtrådt forbuddet mod at vise og omtale alkohol og energidrikke.

Han nægtede sig dog skyldig i at have opfordret børn og unge til at drikke store mængder alkohol samt skjult reklame for youtuberens eget merchandise.

Berlingske har tidligere beskrevet Martin Guldborgs timelange video, hvor youtuberen sammen med sin ven drikker og vurderer shots af stærk spiritus som vodka, gin og absint.

Mediet beskriver også, at der i videoens titel står "(16+)", og at Martin Guldborg i begyndelsen fortæller, at det kun er unge over 16 år, der bør se med.

Alligevel vurderer byretten, at der i "markedsføringslovens forstand er tale om en video rettet mod børn og unge under 18 år". Og at der indirekte opfordres til at prøve at smage et stort antal shots.

Selv kalder Martin Guldborg afgørelsen "fin" i et skriftligt citat til DR.

- Regler er regler. Jeg havde tydeligvis ikke læst nok op på dem i sin tid, da videoen blev produceret, for så var de markeret efter gældende lov, skriver han.

Han kalder bøden på 120.000 kroner høj, men har endnu ikke afgjort, om han betaler den eller tager sagen videre. Det er op til advokaten, skriver han til DR.

/ritzau/

En russisk fregat har affyret varselsskud mod en civil yacht i Den Engelske Kanal.

Det rapporterer nyhedsbureauet PA Media tirsdag ifølge Reuters.

Det britiske forsvarsministerium bekræfter over for Sky News, at det efterforsker meldinger om en hændelse i Den Engelske Kanal.

Det russiske krigsskib, der var involveret i hændelsen, er ifølge mediet "Admiral Grigorovitj". Hændelsen skal være sket omkring klokken 11.40 britisk tid mellem Isle of Wight og Normandiet i Frankrig uden for britisk territorialfarvand.

Det skal være sket omkring 20 sømil syd for øen i Den Engelske Kanal. Det svarer til 37 kilometer.

Der er hverken meldinger om tilskadekomne eller skader på yachten.

Situationen mellem Rusland og Storbritannien er for tiden højspændt.

Søndag morgen blev et russisk fartøj ved navn "Smyrtos" stoppet af britiske styrker.

Storbritannien har beskrevet skibet som et olietankskib fra Ruslands såkaldte skyggeflåde. Det forsøgte ifølge briterne at passere gennem Den Engelske Kanal.

Ifølge Sky kobler britiske myndigheder dog ikke hændelsen med varslingsskud og olietankskibet "Smyrtos" sammen.

Yachten, som er britisk registreret, siger, at der var en afstand på 457 meter til "Admiral Grigorovitj", da der blev affyret varselsskud. Det skriver PA.

Det russiske krigsskib blev fulgt af det britiske patruljefartøj HMS "Mersey" , hvilket sker rutinemæssigt, når russiske krigsskibe sejler gennem Den Engelske Kanal.

En anden båd fra den britiske flåde er blevet sendt til yachten for at indsamle yderligere information og tjekke op på besætningen.

/ritzau/

En russisk fregat har affyret varselsskud mod en civil yacht i Den Engelske Kanal.

Det rapporterer nyhedsbureauet PA Media tirsdag ifølge Reuters.

Det britiske forsvarsministerium bekræfter over for Sky News, at det efterforsker meldinger om en hændelse i Den Engelske Kanal.

Det russiske krigsskib, der var involveret i hændelsen, menes ifølge mediet at være "Admiral Grigorovitj". Hændelsen skal være sket omkring klokken 11.40 britisk tid mellem Isle of Wight og Normandiet i Frankrig uden for britisk territorialfarvand.

Det skal være sket omkring 20 sømil syd for øen i Den Engelske Kanal. Det svarer til 37 kilometer.

Der er hverken meldinger om tilskadekomne eller skader på yachten.

Situationen mellem Rusland og Storbritannien er for tiden højspændt.

Søndag morgen blev et russisk fartøj ved navn "Smyrtos" stoppet af britiske styrker.

Storbritannien har beskrevet skibet som et olietankskib fra Ruslands såkaldte skyggeflåde. Det forsøgte ifølge briterne at passere gennem Den Engelske Kanal.

/ritzau/

En russisk fregat har affyret varselsskud mod en civil yacht i Den Engelske Kanal.

Det rapporterer nyhedsbureauet PA Media tirsdag.

Det britiske forsvarsministerium har ikke umiddelbart udtalt sig om sagen.

Situationen mellem Rusland og Storbritannien er for tiden højspændt.

Søndag morgen blev et russisk fartøj ved navn "Smyrtos" stoppet af britiske styrker.

Storbritannien har beskrevet skibet som et olietankskib fra Ruslands såkaldte skyggeflåde. Det forsøgte ifølge briterne at passere gennem Den Engelske Kanal.

/ritzau/Reuters

Plejepersonale på det kommunale palliative tilbud Lysningen, tidligere Lynghuset, på Sjælland var under et stort arbejdspres i dagene op til en 78-årig mands død i 2023.

Det forklarer en medarbejder tirsdag i Retten i Holbæk. Hun er blandt de fire fra sundhedspersonalet, der er tiltalt for groft at forsømme deres pligter op til den ældre mands død.

Den 78-årige døde af naturlige årsager i december 2023, tre dage efter at han blev indlagt på det palliative tilbud i Odsherred Kommune.

Et palliativt tilbud er en særlig lindrende pleje og behandling til alvorligt syge og døende patienter.

De fire medarbejdere svigtede deres ansvar ved blandt andet at undlade at føre journal og følge behandlingsplanen fra mandens egen læge, mener anklagemyndigheden. De fire kræves idømt en bødestraf.

Tirsdag er retssagen mod de fire medarbejdere indledt, og en af de tiltalte har været i vidneskranken. Hun nægter sig skyldig i anklagen mod hende.

Medarbejderen, der var på dagvagt cirka to døgn før den 78-åriges død, forklarer, at det var en travl og presset vagt. Der var ikke tid til at notere alt i mandens sygejournal.

- Det var en enormt travl vagt, hvor jeg hverken får spist eller drukket. Når jeg er på en presset vagt, er det min opgave at prioritere det, der er allermest væsentligt, forklarer hun.

Hun undlod blandt andet at notere konkrete tiltag i forhold til den miljøterapi, som manden efter instrukser fra egen læge skulle modtage.

Ifølge tiltalen undlod hun helt at iværksætte miljøterapien, der skulle hjælpe på mandens tilstand af delir.

Delir er en akut forvirringstilstand, hvor patienter kan blive urolige og ængstelige.

Den kvindelige medarbejder fortæller dog selv i retten, at hun gennemførte miljøterapi på manden, som hun beskriver som svært delirøs.

- Jeg brugte hele min vagt på hans stue. Jeg trak gardinerne for, gav ham en kold klud for hovedet, lejrede ham med dyner og puder og forsøgte at se, om han reagerede på fysisk berøring.

Senere i sagen skal også de tre andre tiltalte afgive forklaring, ligesom mandens egen læge og kollegaer fra botilbuddet er indkaldt som vidner.

Alle fire tiltalte nægter sig skyldige.

Det er endnu ikke kommet frem, hvor stor en bøde anklagemyndigheden mener, at de fire tiltalte skal idømmes.

Der ventes dom i sagen i slutningen af juni.

/ritzau/

En russisk kunstner, der er kendt for at lave satire om Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blevet skudt og dræbt i det østlige Polen nær byen Biala Podlaska.

Det oplyser Marcin Kozak, der er talsperson for distriktsanklagemyndigheden i Lublin, tirsdag. To belarusiske statsborgere er blevet anholdt i forbindelse med mordet, lyder det.

– En efterforskning er i gang af mordet på en 44-årig statsborger fra Den Russiske Føderation, der i medierne er kendt som Semjon Skrepetskij, siger Kozak.

Kunstneren, hvis officielle navn er Robert Kuzovov, blev ifølge polske myndigheder skudt tre gange mandag morgen af en uidentificeret person, der bar et håndvåben.

Da han faldt til jorden, affyrede den formodede gerningsperson yderligere to skud på tæt hold.

Der er endnu ikke blevet rejst nogen tiltale mod de anholdte, lyder det desuden.

Skrepetskij var kendt for sine karikaturer af prominente russiske politikere fra præsident Putin til sovjetleder Josef Stalin og oppositionspolitikeren og aktivisten Aleksej Navalnyj.

Han flyttede til Polen i 2021, da han frygtede politisk forfølgelse i Rusland.

Tre dage før Skrepetskij blev dræbt – altså 12. juni – var han i Berlin i forbindelse med Ruslands dag, der markerer vedtagelsen af den russiske suverænitetserklæring.

Her protesterede han og havde medbragt karikaturer af Stalin og Putin, skriver nyhedsmediet Meduza ifølge Reuters.

Den russiske ambassade i Warszawa har ifølge Reuters ikke umiddelbart udtalt sig om sagen.

/ritzau/AFP

Den tidligere danske statsborger Said Mansour, der også er kendt som "Boghandleren fra Brønshøj", er død.

Det oplyser Said Mansours familie til Jyllands-Posten. I Danmark blev han dømt og udvist for at opfordre til terror.

- Han levede i guds navn, og han døde i guds navn, lyder det kortfattet fra familien, der ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Said Mansour har siden 2019 siddet fængslet i Marokko, hvor han er født, og befandt sig i fængslet, da han i weekenden afgik ved døden. Han blev 66 år.

Said Mansour blev i 2016 af Højesteret udvist af Danmark og fik samtidig frakendt sit danske statsborgerskab.

Det er ikke oplyst, hvad han døde af.

Ifølge daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gav Marokko i 2019 Danmark en garanti for hans sikkerhed.

Hun kaldte ham "måske en af verdens allermest fanatiske islamister overhovedet".

På grund af garantien vakte det i 2020 opsigt, da han blev dømt til døden i forbindelse med en retssag om hans rolle i et angreb i den marokkanske storby Casablanca, hvor 45 mennesker i 2003 mistede livet.

Dommen blev senere omstødt til 25 års fængsel af en marokkansk appeldomstol.

Said Mansour er født i Marokko og kom i 1984 til Danmark. Fire år senere fik han dansk statsborgerskab, og han drev en arabisk boghandel, hvorfra han var mistænkt for at udbrede propagandamateriale.

Ifølge dansk politi havde han tæt kontakt med den egyptiske islamist Omar Abdel Rahman, der blev idømt 240 års fængsel for terrorangrebet mod World Trade Center i 1993.

I 2007 blev Mansour i Københavns Byret den første dansker, der blev dømt efter terrorparagraffen.

Said Mansour blev i 2015 af Østre Landsret idømt fire års fængsel for at opfordre til terror og hellig krig.

Han var blandt andet sigtet for at have hyldet og delt en video af danske islamister, der skyder til måls efter Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader, Kurt Vestergaard og Lars Hedegaard.

Landsretten annullerede Said Mansours danske statsborgerskab og udviste ham for bestandig. Dommen blev i 2016 stadfæstet i Højesteret.

Han er efter sin død blevet begravet i Casablanca. Han efterlader sig fem børn samt børnebørn.

/ritzau/

En russisk kunstner, der er kendt for at lave satire om Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blevet skudt og dræbt i det østlige Polen nær byen Biala Podlaska.

Det oplyser Marcin Kozak, der er talsperson for distriktsanklagemyndigheden i Lublin, tirsdag. To belarusiske statsborgere er blevet anholdt i forbindelse med mordet, lyder det.

– En efterforskning er i gang af mordet på en 44-årig statsborger fra Den Russiske Føderation, der i medierne er kendt som Semjon Skrepetskij, siger Kozak.

Kunstneren, hvis officielle navn er Robert Kuzovov, blev ifølge polske myndigheder skudt tre gange mandag morgen af en uidentificeret person, der bar et håndvåben.

Da han faldt til jorden, affyrede den formodede gerningsperson yderligere to skud på tæt hold.

Der er endnu ikke blevet rejst nogen tiltaler mod de anholdte, lyder det desuden.

Skrepetskij var kendt for sine karikaturer af prominente russiske politikere fra præsident Putin til sovjetleder Josef Stalin og oppositionspolitikeren og aktivisten Aleksej Navalnyj.

Han flyttede til Polen i 2021, da han frygtede politisk forfølgelse i Rusland.

/ritzau/AFP

Norske Steinar Wangen, som er kendt fra TV 2 Norge-serien "Norge bak fasaden – Dødsenglene", er blevet frifundet for opfordring til selvmord i Sverige.

Det oplyser byretten i Vänersborg tirsdag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Han var tiltalt for fire tilfælde af opfordring til selvmord på fire forskellige steder i Sverige mellem april og september 2024.

- I sagerne havde ofrene selv opsøgt manden og bedt om hjælp, skriver byretten.

- Efterforskningen har ikke vist, at han i øvrigt har forsøgt at opmuntre eller presse dem til at tage deres eget liv, står der videre.

Sagerne fandt sted i de svenske byer Västerås, Nyköping, Norrköping og Trollhättan. Den 55-årige Wangen har nægtet sig skyldig.

I tiltalen blev Wangen beskyldt for at have taget kontakt til personerne via Facebook og påvirket dem over tid. Det skete ifølge tiltalen ved at sende vejledning om, hvordan de kunne tage deres eget liv.

Retten mente imidlertid, at det ikke kunne bevises uden for enhver rimelig tvivl.

Wangen afsoner aktuelt en dom på otte års fængsel for medvirken til selvmord på en norsk kvinde i den svenske by Strömstad i 2023.

Det ene tilfælde, hvor han tirsdag er blevet frifundet – i Trollhättan i september 2024 – behandles også i Norge, hvor Wangen er tiltalt for drab ved at have kvalt en kvinde med en pude. Subsidiært er han også tiltalt for at have medvirket til, at hun tog sit eget liv.

Årsagen til, at sagen føres i Norge, er, at den 55-årige opholdt sig i Tønsberg i Norge, da han begyndte kontakten med kvinden og sendte hende medikamenter.

Han har i retten i Vestfold sagt, at han var til stede, da kvinden døde, men han nægter at have kvalt hende. Wangen var på fri fod og afventede en ankesag om sagen i Strömstad, da det påståede drab i Trollhättan skete.

Anklager Peter Andre Johansen kræver 15 års forvaring til Wangen og begrunder det med, at der er stor fare for alvorlig kriminalitet i fremtiden.

Forsvarer Gaute Nilsen mener, at han bør frifindes, da der ikke er DNA-fund, som kan knytte ham til drabet.

Sagkyndige har konkluderet, at Wangen har en alvorlig personlighedsforstyrrelse, og at risikoen for vold fortsat er til stede.

Det vides ikke, hvornår der falder dom i den sag.

I 1987 blev Wangen som 15-årig dømt til det, der i norsk ret hed sikring, for drab på en syvårig pige i Moss i Norge.

/ritzau/NTB

Den tidligere danske statsborger Said Mansour, der også er kendt som "Boghandleren fra Brønshøj", er død.

Det oplyser Said Mansours familie til Jyllands-Posten. I Danmark blev han dømt og udvist for at opfordre til terror.

- Han levede i guds navn, og han døde i guds navn, lyder det kortfattet fra familien, der ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Said Mansour har siden 2019 siddet fængslet i Marokko, hvor han er født, og befandt sig i fængslet, da han i weekenden afgik ved døden. Han blev 66 år.

Said Mansour blev i 2016 af Højesteret udvist af Danmark og fik samtidig frakendt sit danske statsborgerskab.

Det er ikke oplyst, hvad han døde af.

Ifølge daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gav Marokko i 2019 Danmark en garanti for hans sikkerhed.

Hun kaldte ham "måske en af verdens allermest fanatiske islamister overhovedet".

På grund af garantien vakte det i 2020 opsigt, da han blev dømt til døden i forbindelse med en retssag om hans rolle i et angreb i den marokkanske storby Casablanca, hvor 45 mennesker i 2003 mistede livet.

Dommen blev senere omstødt til 25 års fængsel af en marokkansk appeldomstol.

Said Mansour er født i Marokko og kom i 1984 til Danmark. Fem år senere fik han dansk statsborgerskab, og han drev en arabisk boghandel, hvor var mistænkt for at udbrede propagandamateriale.

Ifølge dansk politi havde han tæt kontakt med den egyptiske islamist Omar Abdel Rahman, der blev idømt 240 års fængsel for terrorangrebet mod World Trade Center i 1993.

I en byretssag var han blandt andet sigtet for at have hyldet og delt en video af danske islamister, der skyder til måls efter Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader, Kurt Vestergaard og Lars Hedegaard.

Said Mansour blev i 2015 af Østre Landsret idømt fire års fængsel for at opfordre til terror og hellig krig.

Landsretten annullerede Said Mansours danske statsborgerskab og udviste ham for altid. Dommen blev i 2016 stadfæstet i Højesteret.

Han er efter sin død blevet begravet i Casablanca.

/ritzau/

Norges kronprins Haakon har aflyst sit officielle program både tirsdag og onsdag.

Det fremgår ifølge det norske medie VG af kongehusets kalender.

Kronprinsen skulle tirsdag eftermiddag have haft modtagelse for konsuler, men det er aflyst. I stedet vil hofchefen agere vært, oplyser kongehuset til VG.

Onsdag formiddag skulle kronprins Haakon have deltaget i et bestyrelsesmøde i kronprinsparrets fond, men det er også ude af kalenderen.

Fredag aflyste kronprinsen også et statsråd, som han skulle have deltaget i med kong Harald.

Da oplyste kongehuset til VG, at på grund af kronprinsesse Mette-Marits lungesygdom vil kronprinsen "fremadrettet justere sit program for at kunne være mere sammen med kronprinsessen i denne periode".

Samme skriftlige citat har VG fået tirsdag.

I kongehusets kalender står det fortsat, at kronprins Haakon skal være med, når kong Harald tager imod først den norske udenrigsminister og så chefen for det norske hjemmeværn.

Den 52-årige kronprinsesse Mette-Marit er livstruende syg af lungefibrose.

Ved lungefibrose får man arvæv i de små lungeblærer, så lungerne bliver stive og dermed dårlige til at ilte blodet.

For nylig kom det frem, at hendes tilstand er så forværret, at hun er sat på listen over personer, der skal gennemgå lungetransplantation hurtigst muligt.

I december 2025 sagde hun, at sygdommen, som hun blev diagnosticeret med i 2018, snart kunne medføre behov for en lungetransplantation.

I april stillede hun for første gang officielt op med iltslanger, og 17. maj overværede hun et optog i anledning af Norges nationaldag iført iltbriller.

Det er et næsekateter, som fører ilt til luftvejene hos kronprinsessen og dermed hjælper med lettere at trække vejret.

Hun var med i omkring et kvarter, før hun måtte trække sig tilbage og lade kronprins Haakon og prins Sverre Magnus overvære resten af optoget.

Samtidig med meldingen om at kronprinsessen var på en liste over transplantation, oplyste kongehuset, at hendes tilstand ville få betydning for både kronprins Haakon og deres families program.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politi har tirsdag besluttet at ophæve de visitationszoner, der siden maj har været i Herning.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Zonerne blev oprettet i en periode, hvor den jyske by var ramt af skyderier og påsatte brande. Politiet vurderede, at der var tale om en konflikt mellem to grupperinger.

- Vi vurderer bestemt, at zonerne har haft den ønskede effekt. De har medvirket til at dæmpe konflikten og skabe tryghed i de berørte områder, siger Hans Roost, der er linjechef for central efterforskning i Midt- og Vestjyllands Politi.

I en visitationszone må politiet visitere personer, uden at der er en særlig mistanke om, at de har gjort noget strafbart.

Visitationszonerne blev indført 19. maj. Fra den dag og til og med 15. juni har politiet foretaget 53 visitationer. Her er der beslaglagt knive, knojern, en signalpistol, en peberspray og et aluminiumsbat.

Flere personer er i forbindelse med visitationerne også blevet sigtet for narkobesiddelse.

Visitationszonerne var i princippet gældende indtil fredag, men politiet har valgt at ophæve dem allerede tirsdag.

- At indføre visitationszone, hvor politi kan stoppe hvem som helst og visitere dem og undersøge deres ting og køretøjer uden en konkret mistanke, er jo voldsomt indgribende.

- Nu er der ro på, og vi mener ikke længere, der er berettiget grund til at opretholde zonerne, siger Hans Roost og tilføjer, at zonerne kan genoprettes, hvis konflikten blusser op igen.

Aktuelt er 14 personer fængslet i sager, der menes at have forbindelse til en konflikt mellem to grupperinger, der af politiet kaldes Nord-Gruppen og Øst-Gruppen.

Under konflikten har der blandt andet været skyderi og påsatte brande.

I pressemeddelelsen lyder det, at flere borgere har udtrykt bekymring for kriminalitetsudviklingen i Herning.

- Lige nu har vi naturligvis den her konflikt, som fylder, og som har præget kriminalitetsbilledet i Herning. Men ser vi på kriminaliteten i Herning over en årrække opgjort per indbygger, er det ikke vores vurdering, at Herning adskiller sig fra andre sammenlignelige byer i politikredsen, siger Hans Roost.

Visitationszonerne ophører tirsdag klokken 17.

/ritzau/