Simona Mohamsson er blevet genvalgt som partileder af det svenske parti Liberalerna.

Det er blevet bekræftet søndag under en afstemning på et ekstraordinært landsmøde for partiet, skriver mediet SVT.

Ved valget var der ingen modkandidat, så reelt handlede afstemningen om, hvorvidt partiet stadig havde tillid til Mohamsson som leder.

Mohamsson var kommet i vælten internt i partiet, efter hun besluttede at opgive partiets røde linje mod det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna og acceptere et regeringssamarbejde med partiet ved en eventuel fremtidig borgerlig valgsejr.

Partiet sidder på nuværende tidspunkt i regering med Moderaterna og Kristdemokraterna.

Landsmødet - som foregik online - måtte først igennem flere timers teknikproblemer, før det lykkedes for partiet at gennemføre afstemningen søndag aften.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson fra Moderaterna, byder genvalget af Mohamsson velkommen.

Det skriver han i et debatindlæg bragt hos det svenske medie Aftonbladet.

- At fjerne røde linjer mellem vores fire samarbejdende partier kan gøre det lettere for min næste regeringsdannelse, skriver Kristersson i indlægget og tilføjer:

- Jeg vil inden længe invitere mine partilederkolleger til et nyt fælles planlægningsmøde for at forberede den næste valgperiode.

Det er dog ikke alle, der er lige positive over for udkommet af afstemningen.

Miljöpartiets ordfører, Daniel Helldén, kalder i et interview med SVT beslutningen for "et historisk svigt".

- Liberalerna er gået fra at love at holde Sverigedemokraterna væk fra magten til at være de første, der vil lukke dem ind i regeringen. Det er et historisk svigt, siger han og tilføjer:

- Det, der tidligere var en selvfølge i svensk politik, findes ikke længere - det forandrer den politiske spilleplade grundlæggende.

Liberalerna har ideologiske rødder i klassisk liberalisme, og Mohamsson blev valgt som partiets leder i juni 2025.

Ved seneste valg fik Liberalerna 4,6 procent af stemmerne.

/ritzau/

Efter en over fire timer lang indsats har Hovedstadens Beredskab søndag aften fået en større bygningsbrand i Tinghøjparken i Søborg under kontrol.

Det oplyser operationschef Frank Mikkelsen til B.T.

Flere anmeldelser om branden tikkede ind klokken 17.13, og siden viste billeder store flammer i bygningens tag.

Ekstra Bladet beskrev, at man kunne se en "voldsom røgudvikling" på himlen.

Beredskabet er fortsat til stede i området, men de første af i alt 16 udrykningskøretøjer er blevet sendt retur.

Årsagen til branden er stadig ukendt ifølge Frank Mikkelsen, der tidligere på aftenen oplyste til Ekstra Bladet, at ilden havde spredt sig.

Tre boligblokkes opgange er ramt, men bygningen er ikke i risiko for at styrte sammen, lyder det.

Ingen borgere er kommet til skade i forbindelse med branden, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Politikredsen kom tidligere søndag med en melding om, at de berørte beboere var blevet evakueret.

Det lokale beredskab vil resten af aftenen fortsat befinde sig ved bygningen for at få afsluttet indsatsen.

/ritzau/

De tre regeringspartier slår søndag aften i en partilederdebat på DR tilbage mod oppositionen, som har krævet svar om sidste års droneaktiviteter, da lufthavne blev lukket i Danmark.

Otte partier har krævet, at regeringen fortæller "sandheden om den trussel, der blev brugt til at sætte nationen i højeste beredskab".

- Der er udviklet sådan en konspirationsteori om, at vi skulle holde denne droneredegørelse tilbage, fordi vi ikke vil have den fremlagt, og at jeg skulle have timet det med statsministeren, siger Troels Lund Poulsen (V) i tv-debatten.

- Nu er det meget lidt, som jeg timer med statsministeren i øjeblikket, vil jeg sige, det bliver mindre og mindre.

Oppositionen har spekuleret i, at de tre regeringspartier bevidst har forsøgt at få situationen til at fremstå mere alvorlig, end den faktisk var.

En redegørelse om situationen er på trapperne, men den er blevet udskudt til efter folketingsvalget.

Troels Lund Poulsen vil ikke gå i dybden med, hvilke oplysninger han har fået. Han afviser at ville løfte sløret for klassificerede oplysninger, som kan hjælpe "russerne".

- Jeg bliver briefet om rigtig mange ting, og jeg kan desværre ikke stå og lave public service om det her, siger Troels Lund Poulsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger om dronemeldingen i september, at hun ingen grund har til at betvivle det, som myndighederne har sagt. Hun har omtalt hændelsen som led i en hybridkrig.

- Når danske myndigheder gør klart, at der har været droneaktiviteter over Danmark, så har jeg ingen grund til at betvivle det, så har regeringen ingen grund til at betvivle det, og jeg forstår faktisk ikke, at folketingspartier ikke stoler på vores myndigheder, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Troels Lund Poulsen vil redegørelsen, når den kommer, måske også skuffe dem, som forventer fuld indsigt i, hvad der skete i september, da lufthavne blev lukket ned.

Otte partier har krævet, at regeringen fremlægger redegørelsen, inden folketingsvalget 24. marts.

De Radikale har ikke tilsluttet sig kravet.

- Jeg er fra det eneste oppositionsparti, som ikke har skrevet under, og det er, fordi jeg synes, at det er noget pjat, siger Martin Lidegaard (R).

- Ingen kan være i tvivl om, at det var en alvorlig situation.

/ritzau/

Simona Mohamsson er blevet genvalgt som partileder af det svenske parti Liberalerna.

Det er blevet bekræftet søndag under en afstemning på et ekstraordinært landsmøde for partiet, skriver mediet SVT.

Ved valget var der ingen modkandidat, så reelt handlede afstemningen om, hvorvidt partiet stadig havde tillid til Mohamsson som leder.

Mohamsson er kommet i vælten internt i partiet, efter hun besluttede at opgive partiets røde linje mod det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna og acceptere et regeringssamarbejde med partiet ved en eventuel fremtidig valgsejr.

Partiet sidder på nuværende tidspunkt i regering med Moderaterna og Kristdemokraterna.

/ritzau/

Søndagens parlamentsvalg i Slovenien har taget en drejning, siden den første valgstedmåling tikkede ind, da valgstederne lukkede.

I målingen stod den siddende premierminister Robert Golobs parti, Frihedsbevægelsen, til at vinde valget, men nu indtager konkurrenten Janez Jansas parti, SDS, den foreløbige føring.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at SDS ligger i front med 29,28 procent af stemmerne, efter at 45 procent af det samlede antal stemmer er talt op.

Der har været lagt op til et tæt valg, hvor Jansa, der har været premierminister ad tre omgange, forsøger at gøre comeback.

Han er en udtalt beundrer af USA's præsident, Donald Trump.

En tilbagevenden til Jansa som regeringsleder kan medføre, at Slovenien igen tager en højreorienteret drejning.

De seneste fire år har landet været under et centrum-venstre-styre under Robert Golob.

Golobs parti stod til at få 29,9 procent af stemmerne i den første måling, mens SDS lå til 27,5 procent.

Den slovenske valgkamp har blandt andet været præget af påstande om udenlandsk indblanding.

/ritzau/

De tre regeringspartier slår søndag aften i en partilederdebat på DR tilbage mod oppositionen, som har krævet svar om sidste års droneaktiviteter, da lufthavne blev lukket i Danmark.

Otte partier har krævet, at regeringen fortæller "sandheden om den trussel, der blev brugt til at sætte nationen i højeste beredskab".

- Der er udviklet sådan en konspirationsteori om, at vi skulle holde denne droneredegørelse tilbage, fordi vi ikke vil have den fremlagt, og at jeg skulle have timet det med statsministeren, siger Troels Lund Poulsen (V) i tv-debatten.

- Nu er det meget lidt, som jeg timer med statsministeren i øjeblikket, vil jeg sige, det bliver mindre og mindre.

Han vil ikke gå i dybden med, hvilke oplysninger han har fået. Han afviser at ville løfte sløret for klassificerede oplysninger, som kan hjælpe "russerne".

- Jeg bliver briefet om rigtig mange ting, og jeg kan desværre ikke stå og lave public service om det her, siger Troels Lund Poulsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger om dronemeldingen sidste forår, at hun ingen grund har til at betvivle det, som myndighederne har sagt.

- Når danske myndigheder gør klart, at der har været droneaktiviteter over Danmark, så har jeg ingen grund til at betvivle det, så har regeringen ingen grund til at betvivle det, og jeg forstår faktisk ikke, at folketingspartier ikke stoler på vores myndigheder, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Troels Lund Poulsen vil redegørelsen, når den kommer, måske også skuffe dem, som forventer fuld indsigt i, hvad der skete sidste forår, da lufthavne blev lukket ned.

Otte partier har krævet, at regeringen fremlægger redegørelsen, inden folketingsvalget 24. marts.

De Radikale har ikke tilsluttet sig kravet.

- Jeg er fra det eneste oppositionsparti, som ikke har skrevet under, og det er, fordi jeg synes, at det er noget pjat, siger Martin Lidegaard (R).

/ritzau/

Alexander Schweitzer, lederen af den tyske delstat Rheinland-Pfalz, ønsker sin politiske modstander, Gordon Schnieder, tillykke med valgsejren.

Det skriver flere tyske medier, herunder avisen Frankfurter Allgemeine.

Schweitzer er fra det socialdemokratiske parti SPD.

Partiet har stået i spidsen for delstaten i 35 år, men ifølge foreløbige prognoser står den tyske forbundskansler Friedrich Merz' konservative parti, CDU, til at vinde valget i delstaten.

Forventningen er derfor, at Gordon Schnieder fra CDU bliver den næste leder af delstaten.

Over for mediet Die Zeit fortæller Schweitzer, at han ikke kommer til at indgå i den sandsynligvis kommende CDU-ledede delstatsregering.

Selv om ikke alle stemmer endnu er talt op, skriver flere tyske medier, at CDU står til at vinde med knap 31 procent af stemmerne, mens SPD står til 26 procent.

Det tyske medie Deutsche Welle (DW) kalder valget en "kæmpe lettelse" for den tyske forbundskansler Friedrich Merz, efter at hans parti tabte valget i delstaten Baden-Württemberg til De Grønne.

- Det er ikke en jordskredssejr, men det vil give Merz et løft. Han får brug for det, når han går ind i nogle intense måneder med forhandlinger af reformer af arbejdsmarkedet og social sikring, lyder analysen fra det tyske medie.

/ritzau/

Det bliver ikke Moderaternes mandater, der kommer til at gøre Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til minister i en kommende regering.

Sådan lyder det fra Moderaternes Jakob Engel-Schmidt, der afviser at indgå i en regering med Dansk Folkeparti.

- Vælgerne kan være helt trygge. Stemmer man på os, får man ikke Morten Messerschmidt som minister, siger Engel-Schmidt søndag aften til Ritzau og tilføjer:

- Dansk Folkeparti har afvist at kunne lægge mandater til en regering, hvor vi indgår, og vi kan ikke indgå i en regering sammen med Dansk Folkeparti.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Venstres statsministerkandidat, Troels Lund Poulsen, tidligere søndag luftede muligheden for det, han kalder, en "blå midterregering" uden Socialdemokratiet og Mette Frederiksen (S).

- Jeg synes, det vil være naturligt, at partier som Konservative, Liberal Alliance og Moderaterne kunne indgå i en sådan regering, men jeg kommer ikke til at udelukke hverken Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, skrev han i et nyhedsbrev.

Der gik dog ikke længe, før Dansk Folkeparti pure afviste Venstres udmelding om at lade Moderaterne pege på Venstre som statsministerparti.

- En stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på et Danmark uden Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ved magten, skrev Messerschmidt på Facebook.

Jakob Engel-Schmidt understreger, at Moderaternes førsteprioritet er en regering hen over midten med både blå og røde partier.

Han vil dog ikke forholde sig til en mulig blå midterregering med De Konservative, Liberal Alliance, Venstre og Moderaterne.

- Det betragter jeg som hypotetisk. Det har jo ikke nogen mandatmæssig logik for sig lige nu.

Den seneste meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser, at de fire tilsammen står til 60 mandater.

Mens Moderaternes førsteprioritet er en regering med blå og røde partier, er Troels Lund Poulsens førsteprioritet en rent blå regering.

Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen har ikke sagt, hvad hendes førsteprioritet er.

/ritzau/

Den siddende premierminister Robert Golobs parti, Frihedsbevægelsen, står til at vinde søndagens parlamentsvalg i Slovenien.

Det viser en valgstedsmåling, skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at valgstederne lukkede søndag aften.

Det ligner en tæt duel mellem Robert Golob og den højreorienterede politiker Janez Jansas parti, SDS.

Frihedsbevægelsen står til at få 29,9 procent af stemmerne, mens Jansas parti i valgstedsmålingen ligger på 27,5 procent, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der var allerede inden stemmeafgivelsen lagt op til et tæt valg, hvor Jansa, der har været premierminister ad tre omgange, forsøger at gøre comeback.

Han er en udtalt beundrer af USA's præsident, Donald Trump, og en tilbagevenden kan medføre, at Slovenien igen tager en højreorienteret drejning.

De seneste fire år har landet været under et centrum-venstre-styre under Robert Golob.

Valgkampen har blandt andet været præget af påstande om udenlandsk indblanding.

/ritzau/

Det bliver ikke Moderaternes mandater, der kommer til at gøre Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til minister i en kommende regering.

Sådan lyder det fra Moderaternes Jakob Engel-Schmidt, der afviser at indgå i en regering med Dansk Folkeparti.

- Vælgerne kan være helt trygge. Stemmer man på os, får man ikke Morten Messerschmidt som minister, siger Engel-Schmidt søndag aften til Ritzau og tilføjer:

- Dansk Folkeparti har afvist at kunne lægge mandater til en regering, hvor vi indgår, og vi kan ikke indgå i en regering sammen med Dansk Folkeparti.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Venstres statsministerkandidat, Troels Lund Poulsen, tidligere søndag luftede muligheden for en blå midterregering uden Socialdemokratiet og Mette Frederiksen (S).

- Jeg synes, det vil være naturligt, at partier som Konservative, Liberal Alliance og Moderaterne kunne indgå i en sådan regering, men jeg kommer ikke til at udelukke hverken Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, skrev han i et nyhedsbrev.

Der gik dog ikke længe, før Dansk Folkeparti pure afviste Venstres udmelding om at lade Moderaterne pege på Venstre som statsministerparti.

- En stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på et Danmark uden Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ved magten, skrev Messerschmidt på Facebook.

Jakob Engel-Schmidt understreger, at Moderaternes førsteprioritet er en regering hen over midten med både blå og røde partier.

Han vil dog ikke forholde sig til en mulig blå midterregering med De Konservative, Liberal Alliance, Venstre og Moderaterne.

- Det betragter jeg som hypotetisk. Det har jo ikke nogen mandatmæssig logik for sig lige nu.

Den seneste meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser, at de fire tilsammen står til 60 mandater.

Mens Moderaternes førsteprioritet er en regering med blå og røde partier, er Troels Lund Poulsens førsteprioritet en rent blå regering.

Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen har ikke sagt, hvad hendes førsteprioritet er.

/ritzau/

Det bliver ikke Moderaternes mandater, der kommer til at gøre Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til minister i en kommende regering.

Sådan lyder det fra Moderaternes Jakob Engel-Schmidt, der afviser at indgå i en regering med Dansk Folkeparti.

- Vælgerne kan være helt trygge. Stemmer man på os, får man ikke Morten Messerschmidt som minister, siger Engel-Schmidt søndag aften til Ritzau og tilføjer:

- Dansk Folkeparti har afvist at kunne lægge mandater til en regering, hvor vi indgår, og vi kan ikke indgå i en regering sammen med Dansk Folkeparti.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Venstres statsministerkandidat, Troels Lund Poulsen, tidligere søndag luftede muligheden for en blå midterregering uden Socialdemokratiet og Mette Frederiksen (S).

- Jeg synes, det vil være naturligt, at partier som Konservative, Liberal Alliance og Moderaterne kunne indgå i en sådan regering, men jeg kommer ikke til at udelukke hverken Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, skrev han i et nyhedsbrev.

Der gik dog ikke længe, før Dansk Folkeparti pure afviste Venstres udmelding om at lade Moderaterne pege på Venstre som statsministerparti.

- En stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på et Danmark uden Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ved magten, skrev Messerschmidt på Facebook.

Jakob Engel-Schmidt understreger, at Moderaternes førsteprioritet er en regering hen over midten med både blå og røde partier.

Han vil dog ikke forholde sig til en mulig blå midterregering med De Konservative, Liberal Alliance, Venstre og Moderaterne.

- Det betragter jeg som hypotetisk. Det har jo ikke nogen mandatmæssig logik for sig lige nu.

Den seneste meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser, at de fire tilsammen står til 60 mandater.

/ritzau/

Libanons præsident, Joseph Aoun, kalder søndag Israels sprængning af broer i landet for en "optakt til en landinvasion".

Det siger præsidenten i en udtalelse ifølge CNN.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har tidligere samme dag beordret det israelske militær til at ødelægge alle broer, der går over floden Litani. Den løber omkring 30 kilometer nord for grænsen til Israel.

Det skriver Reuters.

Derudover har Katz beordret militæret til at intensivere nedrivningen af libanesiske boliger tæt på grænsen.

Årsagen til ordrerne er ifølge Katz at forhindre, at Hizbollah-krigere, som kæmper mod Israel, og våben bevæger sig mod syd, skriver nyhedsbureauet.

Derudover skal det neutralisere trusler mod israelske samfund i grænseområdet, lyder det.

Anderledes lyder den libanesiske præsidents forståelse af brosprængningerne.

Ifølge Aoun er de "en del af mistænkelige planer om at etablere en bufferzone, styrke besættelsens realitet og forfølge en israelsk ekspansion ind i libanesisk territorium".

- De afspejler også en bekymrende tendens til systematisk ødelæggelse af infrastruktur, civile faciliteter og boligområder i libanesiske landsbyer, hvilket svarer til en politik med kollektiv afstraffelse af civile, siger han ifølge CNN.

Israels hær sagde mandag, at den er i gang med "begrænsede og målrettede" militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Formålet er at udvide det "fremskudte forsvarsområde" i det sydlige Libanon.

Mediet Axios skrev ligeledes i forrige uge, at Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden.

Mediets oplysninger kom fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd og var således ikke officielt bekræftede.

Målet med den mulige større offensiv skulle ifølge mediets oplysninger være at indtage hele området syd for floden Litani og ødelægge Hizbollahs militære infrastruktur.

/ritzau/

Der er søndag eftermiddag udbrudt brand i en bygning i Tinghøjparken i Søborg.

Det bekræfter Hovedstadens Beredskab over for Ekstra Bladet.

- I alt er vi rykket ud med mellem 12 og 15 biler, siger operationschef Frank Mikkelsen.

Billeder fra stedet viser store flammer i bygningens tag. Ekstra Bladet beskriver, at man kan se en "voldsom røgudvikling" på himlen.

Københavns Vestegns Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at det er til stede ved branden.

De berørte beboere er blevet evakueret, skriver politikredsen, der beder folk i området om at holde sig "ude af røgfanen" i nordlig retning.

Hovedstadens Beredskab modtog en anmeldelse om branden klokken 17.13.

/ritzau/

Der er søndag eftermiddag udbrudt brand i en bygning i Tinghøjparken i Søborg.

Det bekræfter Hovedstadens Beredskab over for Ekstra Bladet.

- I alt er vi rykket ud med mellem 12 og 15 biler, siger operationschef Frank Mikkelsen.

Billeder fra stedet viser store flammer i bygningens tag. Ekstra Bladet beskriver, at man kan se en "voldsom røgudvikling" på himlen.

Det beskrives ikke, om der er mennesker inde i bygningen, eller om de er blevet evakuerede.

Hovedstadens Beredskab modtog en anmeldelse om branden klokken 17.13.

/ritzau/

To mænd, der er sigtet for drabsforsøg, blev søndag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg.

Her blev de varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklager Emilie Jacobi.

Det drabsforsøg, de to mænd er sigtet for, skal være blevet begået 15. marts i Vrå.

Mændene blev også fremstillet i grundlovsforhør i torsdags, men da fandt dommeren ikke grundlag for at varetægtsfængsle dem.

I stedet blev anholdelsen opretholdt i tre døgn, så politiet kunne efterforske sagen yderligere.

TV 2 Nord var til stede ved grundlovsforhøret i torsdags, hvor det kom frem, at mændene er sigtet for i forening med flere ukendte mænd at have forsøgt at dræbe en person natten til 15. marts.

Mændene skal have medbragt knive og slagvåben. Sammen med ukendte medgerningsmænd skal de være trængt ind på adressen.

Ifølge sigtelsen havde de til hensigt at dræbe offeret med knivstik.

Offeret lykkedes dog at flygte med et snitsår på ryggen.

Grundlovsforhøret torsdag foregik bag lukkede døre, og det var også tilfældet, da de blev genfremstillet søndag.

De nægtede sig begge skyldige.

Dommeren fandt ifølge anklageren, at der er begrundet mistanke om grov vold - altså ikke drabsforsøg, som sigtelsen går på.

De blev varetægtsfængslet af frygt for, at de på fri fod vil kunne påvirke efterforskningen, oplyser Emilie Jacobi.

Efterforskningsleder ved Nordjyllands Politi Maiken Saaby oplyste tidligere søndag, at sagen har relation til et kriminelt miljø.

Hun har ikke ønsket at oplyse alderen på de to mænd.

Den ene af de to mænd ønskede at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten, mens den anden tog forbehold for at gøre det.

/ritzau/

Libanons præsident, Joseph Aoun, kalder søndag Israels sprængning af broer i landet for en "optakt til en landinvasion".

Det siger præsidenten i en udtalelse ifølge CNN.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har tidligere samme dag beordret det israelske militær til at ødelægge alle broer, der går over floden Litani. Den ligger 30 kilometer nord for grænsen til Israel.

Det skriver Reuters.

Derudover har Katz beordret militæret at intensivere nedrivningen af libanesiske boliger tæt på grænsen.

Ifølge Joseph Aoun er brosprængningerne "en del af mistænkelige planer om at etablere en bufferzone, styrke besættelsens realitet og forfølge en israelsk ekspansion ind i libanesisk territorium".

- De afspejler også en bekymrende tendens til systematisk ødelæggelse af infrastruktur, civile faciliteter og boligområder i libanesiske landsbyer, hvilket svarer til en politik med kollektiv afstraffelse af civile, siger han ifølge CNN.

/ritzau/