Hundredtusindvis af mennesker er blevet evakueret i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja efter de seneste sammenstød mellem de to lande.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Thailands myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet, at omkring 400.000 thailændere er blevet evakueret på tværs af syv provinser.

- Der har været behov for masseevakuering af civile på grund af det, som vi vurderede som en overhængende trussel mod deres sikkerhed, siger Surasant Kongsiri, talsperson for Thailands forsvarsministerium, ifølge AFP.

På Cambodjas side af grænsestriden er flere end 100.000 cambodjanere blevet fragtet i sikkerhed i fem provinser, oplyser landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet.

Kampene mellem Thailand og Cambodja fortsætter onsdag på tredje dag. Flere personer er blevet dræbt på begge sider af konflikten, lyder det.

Både Thailand og Cambodja har beskyldt hinanden for at være ansvarlige for brud på den aftale om en våbenhvile, der i oktober blev underskrevet af Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Begge parter har således beskyldt hinanden for at have genoptaget konflikten, og Thailand har blandt andet udført luftangreb og indsat kampvogne mod nabolandet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han har planer om at gribe ind for at få stoppet kampene mellem Thailand og Cambodja.

- I morgen (onsdag, red.) bliver jeg nødt til at foretage et telefonopkald, sagde Trump tirsdag aften lokal tid under en tale til sine tilhængere i den amerikanske delstat Pennsylvania, skriver nyhedsbureauet dpa.

Han siger desuden, at kun få andre kan foretage et telefonopkald og stoppe en krig mellem de to lande.

I juli blev omkring 300.000 personer på begge sider af landenes grænser fordrevet fra deres hjem, skriver AFP. Det skete under fem dages dødelige kampe, som stod på, indtil våbenhvilen trådte i kraft.

/ritzau/

Hundredtusindvis af mennesker er blevet evakueret i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja efter de seneste sammenstød mellem de to lande.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Thailands myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet, at omkring 400.000 thailændere er blevet evakueret på tværs af syv provinser.

- Der har været behov for masseevakuering af civile på grund af det, som vi vurderede som en overhængende trussel mod deres sikkerhed, siger Surasant Kongsiri, talsperson for Thailands forsvarsministerium ifølge AFP.

På Cambodjas side af grænsestriden er flere end 100.000 cambodjanere blevet fragtet i sikkerhed i fem provinser, oplyser landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet.

Kampene mellem Thailand og Cambodja fortsætter onsdag på tredje dag. Flere personer er blevet dræbt på begge sider af konflikten, lyder det.

Både Thailand og Cambodja har beskyldt hinanden for at være ansvarlige for brud på den aftale om våbenhvile, der i oktober blev underskrevet af Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Begge parter har således beskyldt hinanden for at have genoptaget konflikten, hvor Thailand blandt andet har gennemført luftangreb og indsat kampvogne mod nabolandet.

I juli blev omkring 300.000 personer på begge sider af landenes grænse fordrevet fra deres hjem, skriver AFP. Det skete under fem dages dødelige kampe, som stod på, indtil våbenhvilen trådte i kraft.

/ritzau/

For første gang i knap 30 år har storbyen Miami i den amerikanske delstat Florida fået en demokratisk borgmester.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eileen Higgins vandt over republikaneren Emilio Gonzalez, der var støttet af USA's præsident, Donald Trump.

Florida er normalt en højborg for Republikanerne, og derfor ses borgmestervalget i Miami som en vigtig test af vælgerstemningen forud for midtvejsvalget næste år.

De amerikanske medier CNN og Associated Press (AP) udråbte Higgins som vinder, en time efter at valgstederne var lukket, da resultaterne viste, at hun førte med 18 procentpoint.

61-årige Higgins har tidligere været kommissær i amtet Miami-Dade. Størstedelen af amtets latinamerikanske indbyggere, der tidligere har stemt mod venstre, gav deres stemme til Trump ved præsidentvalget sidste år.

Sidste gang, en demokrat vandt borgmestervalget i byen, var i 1997. Her blev Xavier Suarez, der er far til Miamis afgående republikanske borgmester, Francis Xavier Suarez, valgt.

Higgins' sejr bidrager til det momentum, som Demokraterne fik ved en række valgsejre i sidste måned.

I en udtalelse, der er lagt ud på Higgins' Facebook-konto, nævner hun ikke den nationale betydning af hendes sejr.

- I aften har Miamis folk skrevet historie. Sammen har vi lagt år med kaos og korruption bag os og åbnet døren til en ny æra for vores by, skriver hun.

I første runde af borgmestervalget den 4. november i år fik Higgins 36 procent af stemmerne i et tætpakket felt af kandidater.

Hun tog dermed en komfortabel sejr, men manglede det nødvendige flertal for at vinde. Gonzalez blev nummer to med 18 procent.

Det kan være svært at udlede nationale eller delstatslige politiske tendenser fra lokale valg.

Sidste år blev demokraten Daniella Levine Cava genvalgt som borgmester i Miami-Dade, selv om Trump vandt amtet under præsidentvalget sidste år.

Størstedelen af Miamis 487.000 indbyggere er af latinamerikansk afstamning.

/ritzau/Reuters

EU-Ministerrådet og repræsentanter for EU-Parlamentet har landet en foreløbig aftale om et bindende klimamål, der skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skriver EU-Ministerrådet i en pressemeddelelse.

- I dag har Europa samlet sig om en tydelig retning for klimapolitikken, baseret på videnskab og med beskyttelse af vores sikkerhed og konkurrenceevne, siger Lars Aagaard (M), der er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, i pressemeddelelsen.

- Aftalen mellem Rådet (EU-Ministerrådet, red.) og EU-Parlamentet om et mål for 2040 er afgørende, og jeg er virkelig stolt af det, vi har opnået sammen, tilføjer han.

Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet indtil slutningen af året.

Aftalen er et afgørende skridt mod EU's langsigtede mål om at blive klimaneutral i 2050.

Størstedelen af reduktionerne skal ske i EU, men fem procent kan dækkes af CO2-kreditter, lyder det i pressemeddelelsen.

Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.

EU-Parlamentet og EU-landene skal hver især give formel godkendelse, før ændringerne kan blive til lov. Det er normalt en formalitet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, udgør det juridiske grundlag for EU's langsigtede klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den fastsætter et bindende, økonomidækkende mål om klimaneutralitet i 2050 og et 2030-mål om at reducere nettoudledningerne med mindst 55 procent.

Klimaloven giver også mulighed for fastsættelse af et mellemfristet klimamål for 2040.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kalder på det sociale medie X den foreløbige aftale for "en pragmatisk og fleksibel plan for at gøre denne omstilling til vores konkurrencefordel".

- Den politiske aftale om klimamålet for 2040 er gode nyheder. En måned efter COP30 (årets klimatopmøde, red.) forbinder Europa ord med handling, skriver hun.

Efter COP30, der fandt sted i Brasilien i november, lød det fra klimaminister Lars Aagaard, at EU var stærkt utilfreds med aftaleteksten.

Årsagen var, at de arabiske lande, Indien, Kina og Rusland stemte hårdt imod at vedtage en vej væk fra fossile brændstoffer.

- Det var ikke nogen nem beslutning for EU. Vi har det meget svært med den her aftale, sagde Lars Aagaard efter forhandlingerne, der varede 36 timer.

/ritzau/

For første gang i knap 30 år har storbyen Miami i den amerikanske delstat Florida fået en demokratisk borgmester.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eileen Higgins vandt over republikaneren Emilio Gonzalez, der var støttet af USA's præsident, Donald Trump.

Florida er normalt en højborg for Republikanerne, og derfor ses borgmestervalget i Miami som en vigtig test af vælgerstemningen forud for midtvejsvalget næste år.

De amerikanske medier CNN og Associated Press (AP) udråbte Higgins som vinder, en time efter at valgstederne var lukket, da resultaterne viste, at hun førte med 18 procentpoint.

61-årige Higgins har tidligere været kommissær i amtet Miami-Dade. Størstedelen af amtets latinamerikanske indbyggere, der tidligere har stemt mod venstre, gav deres stemme til Trump ved præsidentvalget sidste år.

Sidste gang, en demokrat vandt borgmestervalget i byen, var i 1997. Her blev Xavier Suarez, der er far til Miamis afgående republikanske borgmester, Francis Xavier Suarez, valgt.

Higgins' sejr bidrager til det momentum, som Demokraterne fik ved en række valgsejre i sidste måned.

I en udtalelse, der er lagt ud på Higgins' Facebook-konto, nævner hun ikke den nationale betydning af hendes sejr.

- I aften har Miamis folk skrevet historie. Sammen har vi lagt år med kaos og korruption bag os og åbnet døren til en ny æra for vores by, skriver hun.

I første runde af borgmestervalget den 4. november i år fik Higgins 36 procent af stemmerne i et tætpakket felt af kandidater.

Hun tog dermed en komfortabel sejr, men manglede det nødvendige flertal for at vinde. Gonzalez blev nummer to med 18 procent.

Det kan være svært at udlede nationale eller delstatslige politiske tendenser fra lokale valg.

Sidste år blev demokraten Daniella Levine Cava genvalgt som borgmester i Miami-Dade, selv om Trump vandt amtet under præsidentvalget sidste år.

Størstedelen af Miamis 487.000 indbyggere er af latinamerikansk afstamning.

/ritzau/Reuters

For første gang i knap 30 år har storbyen Miami i den amerikanske delstat Florida fået en demokratisk borgmester.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eileen Higgins vandt over republikaneren Emilio Gonzalez, der var støttet af USA's præsident, Donald Trump.

Florida er normalt en højborg for Republikanerne, og derfor ses borgmestervalget i Miami som en vigtig test af vælgerstemningen forud for midtvejsvalget næste år.

De amerikanske medier CNN og Associated Press (AP) udråbte Higgins som vinder, en time efter at valgstederne var lukket, da resultaterne viste, at hun førte med 18 procentpoint.

Higgins' sejr bidrager til det momentum, som Demokraterne fik ved en række valgsejre sidste måned.

61-årige Higgins nævner i en udtalelse, der er lagt ud på hendes Facebook-konto, ikke den nationale betydning af hendes sejr.

- I aften har Miamis folk skrevet historie. Sammen har vi vendt siden på år med kaos og korruption og har åbnet døren til en ny æra for vores by, skriver hun.

Sidste gang en demokrat vandt borgmestervalget i byen, var i 1997, hvor Xavier Suarez blev valgt.

I første runde af borgmestervalget den 4. november i år fik Higgins 36 procent af stemmerne i et tætpakket felt af kandidater. Hun tog dermed en komfortabel sejr, men manglede det nødvendige flertal for at vinde. Gonzalez blev nummer to med 18 procent.

/ritzau/Reuters

Meta mener, at Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år sender de mindreårige i armene på platforme med lavere sikkerhed.

Det skriver techgiganten i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag dansk tid.

Ifølge Meta, som er selskabet bag blandt andet Facebook og Instagram, betyder forbuddet, at de unge i stedet søger mod platforme, hvor der er mindre regulering.

- Vi har gentagne gange rejst bekymring for, at den her dårligt udarbejdede lov kan skubbe teenagere over på mindre regulerede platforme eller apps. Vi ser nu, at de bekymringer bliver til virkelighed, lyder det i udtalelsen.

Onsdag lokal tid er forbuddet trådt i kraft i Australien. Det gælder mod sociale medier som Facebook og TikTok for børn under 16 år.

Der er tale om det første forbud af sin slags i verden.

Ifølge AFP har man efterfølgende kunnet se en markant stigning i antallet af downloads af mindre kendte apps til beskedudveksling og billeddeling.

Det gælder blandt andet apps som Lemon8 og yope, som for nuværende ikke er omfattet af forbuddet.

Ifølge Meta tilbyder mange af de mindre alternativer til techgiganternes sociale medier ikke de samme sikkerhedsmæssige funktioner - særligt til teenageres konti - som Meta selv har.

- Selv om vi vil overholde loven, er vi fortsat bekymrede for, at den her lov vil gøre teenagere mindre sikre.

Selskaberne bag de største platforme i Australien risikerer en bøde på op til 49,5 millioner australske dollar - 211 millioner kroner - hvis de ikke overholder den nye lov.

Landets premierminister, Anthony Albanese, erklærede sig onsdag stolt over tiltaget.

- Det her vil gøre en enorm forskel. Det er en af de største sociale og kulturelle forandringer, som vores land har stået overfor, sagde han ifølge Reuters på et pressemøde.

/ritzau/

EU-Ministerrådet og repræsentanter for EU-Parlamentet har landet en foreløbig aftale om et bindende klimamål, der skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skriver EU-Ministerrådet i en pressemeddelelse.

- I dag har Europa samlet sig om en tydelig retning for klimapolitikken, baseret på videnskab og med beskyttelse af vores sikkerhed og konkurrenceevne, siger Lars Aagaard (M), der er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, i pressemeddelelsen.

- Aftalen mellem Rådet (EU-Ministerrådet, red.) og EU-Parlamentet om et mål for 2040 er afgørende, og jeg er virkelig stolt af det, vi har opnået sammen, tilføjer han.

Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet indtil slutningen af året.

Aftalen er et afgørende skridt mod EU's langsigtede mål om at blive klimaneutral i 2050.

Størstedelen af reduktionerne skal ske i EU, men fem procent kan dækkes af CO2-kreditter, lyder det i pressemeddelelsen.

Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.

EU-Parlamentet og EU-landene skal hver især give formel godkendelse, før ændringerne kan blive til lov. Det er normalt en formalitet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, udgør det juridiske grundlag for EU's langsigtede klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den fastsætter et bindende, økonomidækkende mål om klimaneutralitet i 2050 og et 2030-mål om at reducere nettoudledningerne med mindst 55 procent.

Klimaloven giver også mulighed for fastsættelse af et mellemfristet klimamål for 2040.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kalder på det sociale medie X den foreløbige aftale for "en pragmatisk og fleksibel plan for at gøre denne omstilling til vores konkurrencefordel".

- Den politiske aftale om klimamålet for 2040 er gode nyheder. En måned efter COP30 (årets klimatopmøde, red.) forbinder Europa ord med handling, skriver hun.

Efter COP30, der fandt sted i Brasilien i november, lød det fra klimaminister Lars Aagaard, at EU var stærkt utilfreds med aftaleteksten.

Årsagen var, at de arabiske lande, Indien, Kina og Rusland stemte hårdt imod at vedtage en vej væk fra fossile brændstoffer.

- Det var ikke nogen nem beslutning for EU. Vi har det meget svært med den her aftale, sagde Lars Aagaard efter forhandlingerne, der varede 36 timer.

/ritzau/

Techgiganten Meta siger, at Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år sender de mindreårige i armene på platforme med lavere sikkerhed.

Det sker i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag dansk tid.

Ifølge Meta, som er selskabet bag blandt andet Facebook og Instagram, betyder forbuddet, at de unge i stedet søger mod platforme, hvor der er mindre regulering.

- Vi har gentagne gange rejst bekymring for, at den her dårligt udarbejdede lov kan skubbe teenagere over på mindre regulerede platforme eller apps. Vi ser nu, at de bekymringer bliver til virkelighed, lyder det i udtalelsen.

Onsdag lokal tid er forbuddet trådt i kraft i Australien. Det gælder mod sociale medier som Facebook og TikTok for børn under 16 år.

Der er tale om det første forbud af sin slags i verden.

Ifølge AFP har man efterfølgende kunnet se en markant stigning i antallet af downloads af mindre kendte apps til beskedudveksling og billeddeling.

Det gælder blandt andet apps som Lemon8 og yope, som for nuværende ikke er omfattet af forbuddet.

/ritzau/

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, og landets regering vil arbejde for, at restaurationsbranchen i Norge kan holde folkefest til ud på natten under næste års VM i fodbold.

Det siger statsministeren til det norske medie NRK.

USA er sammen med Canada og Mexico værter for slutrunden næste år, og flere af kampene kommer til at blive spillet uden for de norske barers åbnings- og udskænkningstider.

Jonas Gahr Støre lover dog, at man vil undersøge mulighederne for at tilgodese de norske værtshuse.

- I Norge har vi tradition for at gå ud og se kampe sammen. Det, mener vi, at folk skal kunne gøre under en hel kamp, uden at det bliver afbrudt omkring pausen eller lidt inde i anden halvleg, siger statsministeren.

- Nu skal vi se på, hvad der er behov for, og lave regelændringer eller andet for at sikre, at det kan lade sig gøre.

Den norske statsminister bliver spurgt direkte til, hvorvidt hensynet til folkefesten vejer tungere end reglerne på området.

- Det synes jeg egentlig. Nu må vi bare lave tilpasninger, så vi kan se de her kampe sammen. Der er langt til USA, og der er ikke mange, der kommer derover, siger han.

Præcist hvordan reglerne skal tilpasses, står endnu ikke klart. Det har man ifølge statsministeren god tid til at finde ud af.

- Vi ved, at det her skal ske i juni og måske også i juli. Vi vil sørge for, at folk kan se kampene sammen i det fællesskab, som stederne, hvor man går ud, tilbyder.

Det norske fodboldlandshold er for første gang i 28 år med til en VM-slutrunde, hvor landet er havnet i en svær pulje med blandt andre Frankrig og Senegal.

Nordmændene er også havnet i gruppe med vinderen af den kontinentale playoff 2. Den sidste plads går enten til Bolivia, Surinam eller Irak.

Arbeiderpartiets parlamentariske leder, Tonje Brenna, kommer ifølge det norske nyhedsbureau NTB med det samme løfte som Støre.

- Selvfølgelig skal folk have lov til at se VM. Også på en bar. Også når kampene bliver spillet om natten. Hvis vi har regler, som forhindrer det, må vi løse det. Det lover Arbeiderpartiet, skriver hun på Facebook.

Ifølge NTB har også Fremskrittspartiet tidligere meddelt, at det går ind for at tilpasse de nuværende regler.

Det er i Norge landets kommuner, der bestemmer tidsrummene for, hvornår barer og restauranter må udskænke alkohol. De fleste steder er det ikke tilladt efter klokken 02 eller 03, skriver NRK.

/ritzau/

EU-Ministerrådet og repræsentanter for EU-Parlamentet har landet en foreløbig aftale om et bindende klimamål, der skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skriver EU-Ministerrådet i en pressemeddelelse.

- I dag har Europa samlet sig om en tydelig retning for klimapolitikken, baseret på videnskab og med beskyttelse af vores sikkerhed og konkurrenceevne, siger Lars Aagaard (M), der er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, i pressemeddelelsen.

- Aftalen mellem Rådet (EU-Ministerrådet, red.) og EU-Parlamentet om et mål for 2040 er afgørende, og jeg er virkelig stolt af det, vi har opnået sammen, tilføjer han.

Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet indtil slutningen af året.

Aftalen er et afgørende skridt mod EU's langsigtede mål om at blive klimaneutral i 2050.

Størstedelen af reduktionerne skal ske i EU, men fem procent kan dækkes af CO2-kreditter, lyder det i pressemeddelelsen.

Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.

EU-Parlamentet og EU-landene skal hver især give formel godkendelse, før ændringerne kan blive til lov. Det er normalt en formalitet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, udgør det juridiske grundlag for EU's langsigtede klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den fastsætter et bindende, økonomidækkende mål om klimaneutralitet i 2050 og et 2030-mål om at reducere nettoudledningerne med mindst 55 procent.

Klimaloven giver også mulighed for fastsættelse af et mellemfristet klimamål for 2040.

/ritzau/

EU-Ministerrådet og repræsentanter for EU-Parlamentet har landet en foreløbig aftale om et bindende klimamål, der skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skriver EU-Ministerrådet i en pressemeddelelse.

- I dag har Europa samlet sig om en tydelig retning for klimapolitikken, baseret på videnskab og med beskyttelse af vores sikkerhed og konkurrenceevne, siger Lars Aagaard, der er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, i pressemeddelelsen.

- Aftalen mellem Rådet (EU-Ministerrådet, red.) og EU-Parlamentet om et mål for 2040 er afgørende, og jeg er virkelig stolt af det, vi har opnået sammen, tilføjer han.

Aftalen er et afgørende skridt mod EU's langsigtede mål om at blive klimaneutral i 2050, lyder det i pressemeddelelsen.

Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet indtil slutningen af året.

EU-Parlamentet og EU-landene skal hver især give formel godkendelse, før ændringerne kan blive til lov. Det er normalt en formalitet, der godkender forhåndsaftalte beslutninger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, og landets regering vil arbejde for, at restaurationsbranchen i Norge kan holde folkefest til ud på natten under næste års VM i fodbold.

Det siger statsministeren til det norske medie NRK.

USA er sammen med Canada og Mexico værter for slutrunden næste år, og flere af kampene kommer til at blive spillet uden for de norske barers åbnings- og udskænkningstider.

Jonas Gahr Støre lover dog, at man vil undersøge mulighederne for at tilgodese de norske værtshuse.

- I Norge har vi tradition for at gå ud og se kampe sammen. Det mener vi, at folk skal kunne gøre under en hel kamp, uden at det bliver afbrudt omkring pausen eller lidt inde i anden halvleg, siger statsministeren.

- Nu skal vi se på, hvad der er behov for, og lave regelændringer eller andet for at sikre, at det kan lade sig gøre.

Den norske statsminister bliver spurgt direkte til, hvorvidt hensynet til folkefesten vejer tungere end reglerne på området.

- Det synes jeg egentlig. Nu må vi bare lave tilpasninger, så vi kan se de her kampe sammen. Der er langt til USA, og der er ikke mange, der kommer derover, siger han.

/ritzau/

Skibe fra søværnet bliver serviceret på et dansk værft, som også servicerer skibe fra den russiske gasflåde, der understøtter den russiske krigsøkonomi.

Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil have undersøgt, om det kan fortsætte og har bedt Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) om det. Han svarer dog ikke klart på, om han kan se nogle sikkerhedsmæssige problemer i det.

- Jeg har bedt om nu at få en redegørelse i forhold til, om der er udfordringer i forhold til den rammeaftale, som FMI har med det pågældende værft.

- Det er ikke fordi, at jeg har nogen viden om det, men det er klart, at jeg har bedt om at få en redegørelse for det spørgsmål, siger han.

Det er det danske familieejede skibsværft Fayard, som på havnen i Odense har serviceret gasskibe, der understøtter Rusland, som har bekriget Ukraine i tre år.

Hver dag sejler udtjente tankskibe fra den russiske skyggeflåde gennem dansk farvand med russisk olie for hundredvis af millioner kroner. De slipper for sanktioner, fordi de sejler under fremmed flag med uigennemsigtigt ejerskab.

Olieeksporten finansierer Ruslands krig og skaber frygt for miljøkatastrofer, da skibene er gamle og underforsikrede. Nogle skibe er sanktioneret, men størstedelen er endnu ikke, og derfor bryder de danske virksomheder ikke love ved at betjene dem.

Problemet skal ifølge regeringen løses i regi af EU. Den har dog indgået en koalition med allierede lande for at tage kontakt til mistænkelige skibe for at tjekke deres forsikring. Skibe, som afstår eller sejler uden, bliver registreret.

Spørgsmålet er, hvordan Danmarks forsvarsminister ser på, at søværnet og den russiske gasflåde serviceres samme sted på et dansk værft, og om der er sikkerhedsproblemer ved det.

- Jeg ser selvfølgelig med alvor på hele spørgsmålet omkring vores sikkerhed, både den nationale sikkerhed, men også der hvor vores kapaciteter måtte blive serviceret. Og det er også derfor, jeg nu har bedt af redegørelse, siger han.

I september 2024 sagde FMI til Ekstra Bladet, at værftet ikke havde "forbrudt sig mod love og regler" ved at servicere søværnet og den russiske gasflåde, som er et af Ruslands præsident, Vladimir Putins, store prestigeprojekter.

Skibene i gasflåden sejler ikke under russisk flag, men de er specialbyggede til - og sejler på langvarige kontrakter med - det russiske gasprojekt i Yamal.

Men i sidste uge lød det fra styrelsen til Ritzau, at sagen skal efterforskes, efter at den er vokset i medierne. Troels Lund Poulsen lægger ikke noget i det.

- Det er nu engang sådan, det er. Den her diskussion, i forhold til hvordan vores sikkerhedspolitiske situation er, udvikler sig løbende, og derfor synes jeg også, det er nødvendigt nu at få en redegørelse af det her spørgsmål, siger han.

Troels Lund Poulsen varsler en hurtig redegørelse uden at uddybe hvor hurtig.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere kaldt det helt uforståeligt, at nogle danske værft servicerer skibe i Ruslands gaseksport. Men forsvarsministeren er mere afdæmpet.

- Jeg deltager ikke i en udskamning af virksomheder. Jeg synes, at man som virksomhed skal overveje meget, hvordan og hvorledes man tjener sine penge. Men det er også vigtigt at understrege, at det her ikke er sanktionsbelagt, siger han.

/ritzau/

Søværnets skibe bliver serviceret side om side med skibe fra Ruslands gasflåde på det fynske skibsværft Fayard, men det skal nu undersøges, om den praksis kan fortsætte.

Det skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i et svar til Ritzau om det familieejede skibsværft, som på havnen i Odense har serviceret gasskibe, der understøtter den russiske krigsøkonomi.

- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er bekendt med den beskrevne potentielle problemstilling og er i færd med at afklare de faktuelle forhold heri.

- I forlængelse heraf vil FMI tage stilling til, om disse forhold er forenelige med status som leverandør, skriver styrelsen.

Værftet Fayard servicerer specialskibe, som er produceret til at kunne fragte og eksportere flydende naturgas fra Rusland gennem arktiske forhold.

Flåden er et af den russiske præsident, Vladimir Putins, prestigeprojekter.

Efter at det hollandskejede værft Damen for nylig besluttede, at det i overensstemmelse med hollandsk udenrigspolitik ikke længere vil støtte Ruslands krigsøkonomi, står det fynske værft Fayard tilbage som russernes eneste hjælp i eksporten til Europa.

Fayard er blandt de 12 danske skibsværfter, der for et år siden indgik en "længerevarende aftale" med søværnet om at servicere den danske flåde.

- Disse aftaler omhandler almindeligt værftsarbejde og eftersyn på alle søværnets skibe, skriver styrelsen fredag.

Flere medier har beskrevet problematikken. Jyllands-Posten beskrev det i 2022, hvor det fra Fayard lød, at arbejdet på gasskibene er "et godt marked for os", som værftet er "rigtigt taknemmelig for".

Fayard servicerer ikke sanktionsramte skibe og følger de gældende regler, lød det tirsdag.

- Vi holder os løbende opdateret herom, lød det fra den danske virksomhed, som er den største i Norden af sin art.

Selvom skibene slører deres tilhørsforhold, er det muligt at lægge to og to sammen.

Det siger dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, adjunkt ved Københavns Universitet, der det seneste år har forsket i den såkaldte skyggeflåde.

- Det kan være svært at sige entydigt. Men meget ofte kan man godt regne ud, hvilke skibe der er særlig mistænkelige, når de sejler med for eksempel enten russisk råolie eller naturgas, siger han.

Udover at pengene går til Ruslands krig mod Ukraine, pointerer han, at skibene i skyggeflåden udgør en miljømæssig risiko, fordi skibene ofte er gamle, fejlramte eller dårligt forsikrede, hvorfor de danske skatteydere kan komme til at betale, hvis skibene får problemer med olieslip.

Desuden er der mistanke om, at skibene bruges til at sabotere og spionere. Rusland har en tradition med at bruge civilflåden til spionage helt tilbage fra Den Kolde Krig, siger adjunkten.

Tidligere på ugen blev emnet igen aktuelt, da den store internationale avis Financial Times skrev om flere skibsværfter i Europa, herunder Fayard.

Regeringen arbejder på en fælles løsning i EU.

Nato-landene omkring Østersøen - herunder Danmark - udtrykte tirsdag i en erklæring, at man nu vil sætte hårdere ind over for Ruslands skyggeflåde.

Blandt andet ved at udvide sanktionerne og styrke overvågningen af skibene.

I den forbindelse lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at det "klart" var noget, myndighederne skulle se på.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig inde i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, sagde hun.

Hun udbad sig tid til at se på sagen, som regeringen ellers tidligere er blevet bedt om at forholde sig til.

Efter statsministerens engagement i sagen er der dog sket noget. I et svar til Ekstra Bladet i september 2024 lød det fra FMI, at værftet ikke havde "forbrudt sig mod dansk lov og danske regler". Men nu skal sagen altså undersøges.

/ritzau/

Et dansk skibsværft på Fyn har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 serviceret ni skibe, som Rusland benytter til eksport af naturgas.

Det skriver Financial Times på sin forside tirsdag.

I september 2024 kunne Danwatch og Ekstra Bladet afsløre det samme, og historien forbløffer statsminister Mette Frederiksen (S), der tirsdag er til et Nato-møde i Finland, hvor medlemslande ved Østersøen er repræsenteret.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet.

- Det er klart, at myndighederne skal selvfølgelig kigge ind i det her, men når du spørger mig - jeg kender ikke de konkrete forhold - men det er mig helt uforståeligt, hvis der er et dansk værft, der bidrager til det her, siger Mette Frederiksen.

Spørgsmål: Er det Danmark eller EU, der kan stoppe det?

- Nu skal jeg først lige have lov til at kigge ind i, hvad det er, der er op og ned i det her. Men vi sanktionerer jo som fællesskab, og jeg har sagt fra starten af, at selv hvis der skulle være nogle gråzoner - det ved jeg ikke, om er tilfældet her. Selv hvis der skulle være det, så har man jo også en forpligtelse som dansk virksomhed til ikke på nogen måde at understøtte russerne.

Ifølge Danwatch og Ekstra Bladet er de ni naturgasskibe, der er blevet serviceret hos værftet Fayard i Odense, en del af den russiske Yamal LNG-flåde. Det er isbrydere, der sejler med russisk gas fra Sibirien.

Skibene sejler dog ikke under russisk flag og er ejet af energi- og shippingvirksomheder, skriver Financial Times. Skibenes aktiviteter er heller ikke underlagt sanktioner, lyder det videre - blandt andet fordi de ikke sejler under russisk flag.

Fayard understreger fortsat, at virksomheden overholder loven, men forholder sig i et skriftligt svar ikke til det moralske aspekt.

- Vi følger de gældende sanktionsregler, man politisk har vedtaget i EU og Danmark, herunder i forhold til hvilke skibe der må arbejdes med. Vi holder os løbende opdateret herom, lyder det fra den familieejede danske virksomhed, som er det største i Norden af sin art.

Da Odense-borgmester Peter Rahbek Juel (S) blev bekendt med Danwatchs og Ekstra Bladets historier i september, efterspurgte han en redegørelse fra Odense Havn.

Et par uger senere beskrev mediet Maritimedanmark en henvendelse til transportminister Thomas Danielsen (V) fra borgmesteren i Odense, der er mangeårig venskabsby med Kyiv, som er hovedstaden i Ukraine, der bekriges af Rusland.

I henvendelsen lød det ifølge mediet, at de omtalte naturgasskibe bliver "serviceret af virksomheder, der ligger på havnen".

- Det har de gjort helt legalt - og uden mulighed for, at Odense Havn kan afvise dem, hvilket er dybt frustrerende.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at Fayard er et blandt 12 danske skibsværfter, som har en længerevarende aftale med søværnet om at servicere den danske flåde, hvilket har vakt opsigt blandt Folketingets partier.

Dermed bliver danske skibe serviceret side om side med skibe fra den gasflåde, som er et prestigeprojekt for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

/ritzau/