Antallet af mennesker, der er døde som følge af Irans hårde linje mod landsdækkende demonstrationer, er steget til mindst 7002, og mange flere frygtes døde.

Det oplyser nonprofitorganisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP).

HRANA følger situationen i Iran fra USA. Organisationen er afhængig af et netværk af aktivister i Iran for at verificere dødsfald.

AP har ikke uafhængigt kunnet verificere dødstallet, eftersom Irans myndigheder har begrænset internetadgang og internationale opkald i landet.

Iran oplyste sidst et dødstal den 21. januar. Her lød det, at 3117 mennesker var blevet dræbt i forbindelse med demonstrationerne.

Præstestyret i landet har under tidligere uroligheder underdrevet antallet af døde eller ikke indberettet dødsfald, skriver AP.

/ritzau/

Torsdag stod folk i kø foran valgstederne i Bangladesh' hovedstad, Dhaka, før de åbnede klokken 07.30 lokal tid - klokken 02.30 dansk tid.

Valget markerer en tilbagevenden til demokratiet efter afsættelsen af den mangeårige premierminister Sheikh Hasina.

Det var unge mennesker under 30 år, der stod bag demonstrationerne mod Hasina i august 2024, og som i sidste ende fik hende afsat.

Flere ugers demonstrationer kulminerede, da demonstranter stormede premierministerens palads, og parlamentet blev opløst.

Hasina flygtede ud af landet til Indien, hvilket gjorde en ende på hendes 15 år ved magten.

Hun er blevet beskyldt for grove krænkelser af menneskerettighederne og fængsling af politiske modstandere, hvilket førte til et i stigende grad autoritært styre.

I forsøget på at få styr på demonstrationerne slog myndighederne hårdt ned på dem. Ifølge FN blev op mod 1400 mennesker dræbt.

I november sidste år blev Hasina idømt dødsstraf in absentia, men det er ikke lykkedes at få hende udleveret fra Indien.

Hendes parti er blevet udelukket fra valget torsdag.

Valget er det første, der afholdes som følge af en Generation Z-drevet revolution, skriver Reuters.

Valget sætter to koalitioner ledet af tidligere allierede, nemlig Bangladesh Nationalist Party (bnp) og det islamistiske Jamaat-e-Islami, op mod hinanden.

Korruption og inflation ligger højt på vælgernes liste over mærkesager. De to premierministerkandidater er bnp's Tarique Rahman og Jamaat-lederen Shafiqur Rahman. Selv om de har samme efternavn, er de ikke beslægtede.

En midlertidig regering, der er ledet af nobelprisvinderen Muhammad Yunus, og som blev indsat, kort efter at demonstrationerne udbrød, overværer valget.

- Det her valg er ikke bare en rutinemæssig afstemning, sagde Muhammas Yunus tidligere på ugen.

- Den offentlige opvågning, vi var vidne til mod langvarig vrede, ulighed, tab og uretfærdighed, får sin forfatningsmæssige tilkendegivelse ved dette valg, sagde han.

Bangladesh har 175 millioner indbyggere.

/ritzau/Reuters

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA stemte onsdag for et forslag om at ophæve USA's præsident Donald Trumps told på varer fra Canada.

Seks republikanske medlemmer var blandt de 219, der stemte for forslaget, som var fremsat af Demokraterne. 211 stemte imod.

Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har et snævert flertal, er det ene af Kongressens to kamre. Det andet er Senatet.

Afstemningsresultatet er et slag for Trump, der i april sidste år indførte importtold på varer fra stort set alle lande i verden. Trump erklærede dengang en national undtagelsestilstand på grund af USA's handelsunderskud.

Varer fra Canada blev sidste år pålagt en amerikansk importtold på 35 procent. Flere varer er dog undtaget. For få uger siden truede Trump Canada med at forhøje importtolden til 100 procent, hvis Canada indgår en handelsaftale med Kina.

Afstemningen i Repræsentanternes Hus har indtil videre blot symbolsk værdi. Forslaget skal senere til afstemning i Senatet, men selv om det også skulle få opbakning her, kan Trump stoppe forslaget.

Præsidenten kan således nedlægge veto, hvis forslaget om at annullere tolden på canadiske varer ikke har to tredjedele af flertallet.

Donald Trump kritiserer de republikanske partifæller, der har stemt for ophævelse af importtolden i Repræsentanternes Hus, og de republikanere, der i Senatet skulle vælge at gøre det samme.

Det sker i et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

- For enhver republikaner, om det er i Repræsentanternes Hus eller Senatet, der stemmer imod told, vil det få alvorlige konsekvenser ved næste valg, skriver Donald Trump.

- Told har givet os økonomisk og national sikkerhed, og ingen republikaner bør være ansvarlig for at ødelægge dette privilegium.

Republikanerne sidder på et flertal i Repræsentanternes Hus, og derfor skulle flere republikanere gå imod Trump, hvis forslaget skulle vedtages.

Republikaneren Don Bacon, der er valgt i delstaten Nebraska, valgte at stemme for.

Til mediet CNN fortæller Bacon, at han går ind for frihandel og er imod Trumps indblanding. Lovgiveren fra Nebraska mener, at told er en opgave, der hører under Kongressen.

- Han skal vide, at vi ikke bare er et gummistempel, siger Bacon til CNN med henvisning til Trump.

Don Bacon fortæller videre, at han har talt med mange republikanere, der er enige med ham, men som er tilbageholdende med at ytre sig, da de ikke vil lægge sig ud med Trump.

/ritzau/AFP

Den ukrainske hovedstad, Kyiv, er natten til torsdag under et massivt missilangreb fra Rusland, og flere bygninger er blevet ramt.

Det siger ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Et massivt angreb mod hovedstaden er stadig i gang, siger Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge borgmesteren er både beboelsesejendomme og andre bygninger blevet ramt. Det gælder på begge sider af Dnipro-floden, som deler Kyiv, lyder det.

Vragrester fra missiler er desuden faldet ned nær to beboelsesejendomme i et af hovedstadens distrikter. Der er dog ingen meldinger om, at det har udløst nogen brande.

Der er heller ingen meldinger om, at nogen har mistet livet som følge af angrebet.

Reuters skriver dog, at akutmedicinsk redningsmandskab er blevet sendt til ramte områder.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, siger, at angrebet har ramt mindst ét sted i en af byens østlige forstæder.

Øjenvidner siger til Reuters, at man har kunnet høre eksplosioner.

Byen Dnipro, der ligger sydøstligt i landet, er også blevet angrebet, siger guvernør Oleksandr Ganzha på Telegram.

Nogle hjem og biler blev beskadiget, men der ser ikke ud til at være nogen, der har mistet livet, lyder det.

I både Kyiv og Dnipro har der i flere timer efter midnat lydt luftalarmer.

Også fra Rusland er der i de tidlige timer torsdag meldinger om angreb.

Andrej Botjarov, som er guvernør i regionen Volgograd i det sydlige Rusland, siger, at et ukrainsk droneangreb har udløst en brand på et militært anlæg.

Det har desuden gjort det nødvendigt at evakuere indbyggere i en nærliggende landsby, lyder det.

- Vragrester, der faldt ned, forårsagede en brand på området ved et anlæg tilhørende forsvarsministeriet nær landsbyen Kotluban, skriver guvernøren på Telegram.

- For at sikre civilbefolkningens sikkerhed mod risikoen for en eksplosion under brandbekæmpelsen er der erklæret og igangsat en evakuering i Kotluban.

Ukraine har ikke kommenteret disse meldinger.

/ritzau/

Den ukrainske hovedstad, Kyiv, er natten til torsdag under et massivt missilangreb fra Rusland, og flere bygninger er blevet ramt.

Det siger ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Et massivt angreb mod hovedstaden er stadig i gang, siger Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge borgmesteren er både beboelsesejendomme og andre bygninger blevet ramt. Det gælder på begge sider af Dnipro-floden, som deler Kyiv, lyder det.

Vragrester fra missiler er desuden faldet ned nær to beboelsesejendomme i et af hovedstadens distrikter. Der er dog ingen meldinger om, at det har udløst nogen brande.

Der er heller ingen meldinger om, at nogen har mistet livet som følge af angrebet.

Reuters skriver dog, at akutmedicinsk redningsmandskab er blevet sendt til ramte områder.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, siger, at angrebet har ramt mindst et sted i en af byens østlige forstæder.

Øjenvidner siger til Reuters, at man har kunnet høre eksplosioner.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Ukraine om angreb.

Byen Dnipro, der ligger sydøstligt i landet, er også blevet angrebet, siger guvernør Oleksandr Ganzha på Telegram.

Nogle hjem og biler blev beskadiget, men der ser ikke ud til at være nogen, der har mistet livet, lyder det.

I både Kyiv og Dnipro har der i flere timer efter midnat lydt luftalarmer.

/ritzau/

Den russiske myndighed for medier, Roskomnadzor, forsøgte onsdag at blokere for adgangen til den Meta-ejede app WhatsApp.

Det siger en talsperson for WhatsApp til nyhedsbureauet Reuters.

Mediet Financial Times skrev tidligere om blokeringen, hvor det lød, at der var tale om en mere fuldstændig blokering end tidligere forsøg på at begrænse appen i Rusland.

Det indikerer ifølge mediet, at Rusland har til hensigt at afbryde adgangen til WhatsApp i en længere periode eller permanent.

Det fremgår ikke af hverken Reuters' eller Financial Times' artikler, om WhatsApp er oppe at køre igen i Rusland.

WhatsApp udtaler over for Financial Times skarp kritik af hændelsen.

- I dag har den russiske regering forsøgt at blokere WhatsApp fuldstændig i et forsøg på at drive brugere mod en statsejet overvågningsapp.

- At forsøge at isolere over 100 millioner mennesker fra privat og sikker kommunikation er et tilbageskridt og kan kun føre til mindre sikkerhed for befolkningen i Rusland, lyder det fra WhatsApp.

Financial Times skriver desuden, at også de sociale medier Facebook og Instagram var fjernet fra Roskomnadzors onlinekatalog. De var kun tilgængelige via VPN-forbindelser.

WhatsApp har omkring 100 millioner brugere i Rusland, hvor der bor knap 150 millioner mennesker.

Ifølge Reuters har russiske myndigheder presset på for at få brugere på en statsfinansieret app kaldet Max, som ifølge kritikere kan blive brugt til at overvåge sine brugere.

Financial Times skriver, at ifølge russiske medier begrænsede myndighederne i december adgangen til WhatsApp med 70 til 80 procent.

Tidligere på ugen skruede Rusland også op for afbrydelser på den krypterede beskedtjeneste Telegram, der ifølge Financial Times er mere populær i landet end WhatsApp.

Telegrams russiskfødte grundlægger, Pavel Durov, fordømte de nye restriktioner og sagde, at "en begrænsning af borgernes frihed aldrig er det rigtige svar", skriver Financial Times.

Appen bruges i vid udstrækning af russiske soldater ved frontlinjen såvel som af beboere i regioner, der grænser op til Ukraine, som Rusland invaderede i februar 2022.

/ritzau/

Den russiske myndighed for medier, Roskomnadzor, forsøgte onsdag at blokere for adgangen til den Meta-ejede app WhatsApp.

Det siger en talsperson for WhatsApp til nyhedsbureauet Reuters.

Mediet Financial Times skrev tidligere om blokeringen, hvor det lød, at der var tale om en mere fuldstændig blokering end tidligere forsøg på at begrænse appen i Rusland.

Det indikerer ifølge mediet, at Rusland har til hensigt at afbryde adgangen til WhatsApp i en længere periode eller permanent.

Det fremgår ikke af hverken Reuters' eller Financial Times' artikler, om WhatsApp er oppe at køre igen i Rusland.

WhatsApp udtaler over for Financial Times skarp kritik af hændelsen.

- I dag har den russiske regering forsøgt at blokere WhatsApp fuldstændig i et forsøg på at drive brugere mod en statsejet overvågningsapp.

- At forsøge at isolere over 100 millioner mennesker fra privat og sikker kommunikation er et tilbageskridt og kan kun føre til mindre sikkerhed for befolkningen i Rusland, lyder det fra WhatsApp.

Financial Times skriver desuden, at også de sociale medier Facebook og Instagram var fjernet fra Roskomnadzors onlinekatalog. De var kun tilgængelige via VPN-forbindelser.

WhatsApp har omkring 100 millioner brugere i Rusland, hvor der bor knap 150 millioner mennesker.

/ritzau/

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA stemte onsdag for et forslag om at ophæve USA's præsident Donald Trumps told på varer fra Canada.

Seks republikanske medlemmer var blandt de 219, der stemte for forslaget, som var fremsat af Demokraterne. 211 stemte imod.

Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har et snævert flertal, er det ene af Kongressens to kamre. Det andet er Senatet.

Afstemningsresultatet er et slag for Trump, der i april sidste år indførte importtold på varer fra stort set alle lande i verden. Trump erklærede dengang en national undtagelsestilstand på grund af USA's handelsunderskud.

Varer fra Canada blev dengang pålagt en amerikansk importtold på 35 procent. Senere har der været en række justeringer, undtagelser og lempelser.

Afstemningen i Repræsentanternes Hus har indtil videre blot symbolsk værdi. Forslaget skal senere til afstemning i Senatet, men selv om det også skulle få opbakning her, kan Trump stoppe forslaget.

Præsidenten kan således nedlægge veto, hvis forslaget om at annullere tolden på canadiske varer ikke har to tredjedeles flertal.

Donald Trump kritiserer de republikanske partifæller, der har stemt for ophævelse af importtolden i Repræsentanternes Hus, og de republikanere, der i Senatet skulle vælge at gøre det samme.

Det sker i et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

- For enhver republikaner, om det er i Repræsentanternes Hus eller Senatet, der stemmer imod told, vil det få alvorlige konsekvenser ved næste valg, skriver Donald Trump.

- Told har givet os økonomisk og national sikkerhed, og ingen republikaner bør være ansvarlig for at ødelægge dette privilegium.

Republikanerne sidder på et flertal i Repræsentanternes Hus, og derfor skulle flere republikanere gå imod Trump, hvis forslaget skulle vedtages.

Republikaneren Don Bacon, der er valgt i delstaten Nebraska, valgte at stemme for.

Til mediet CNN fortæller Bacon, at han går ind for frihandel og er imod Trumps indblanding. Lovgiveren fra Nebraska mener, at told er en opgave, der hører under Kongressen.

- Han skal vide, at vi ikke bare er et gummistempel, siger Bacon til CNN med henvisning til Trump.

Don Bacon fortæller videre, at han har talt med mange republikanere, der er enige med ham, men som er tilbageholdende med at ytre sig, da de ikke vil lægge sig ud med Trump.

/ritzau/AFP

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA stemte onsdag for et forslag om at ophæve USA's præsident Donald Trumps told på varer fra Canada.

Seks republikanske medlemmer var blandt de 219, der stemte for forslaget, som var fremsat af Demokraterne. 211 stemte imod.

Afstemningen er et slag for Trump, der i april sidste år indførte importtold på varer fra stort set alle lande i verden. Trump erklærede dengang en national undtagelsestilstand på grund af USA's handelsunderskud.

Varer fra Canada blev dengang pålagt en amerikansk importtold på 35 procent. Senere har der været en række justeringer, undtagelser og lempelser.

Afstemningen i Repræsentanternes Hus har indtil videre blot symbolsk værdi. Forslaget skal senere til afstemning i Senatet, men selv om det også skulle få opbakning her, kan Trump stoppe forslaget.

Præsidenten kan således nedlægge veto, hvis forslaget om at annullere tolden på canadiske varer ikke har to tredjedeles flertal.

Donald Trump kritiserer de republikanske partifæller, der har stemt for ophævelse af importtolden i Repræsentanternes Hus, og de republikanere, der i Senatet skulle vælge at gøre det samme.

Det sker i et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

- For enhver republikaner, om det er i Repræsentanternes Hus eller Senatet, der stemmer imod told, vil det få alvorlige konsekvenser ved næste valg, skriver Donald Trump.

- Told har givet os økonomisk og national sikkerhed, og ingen republikaner bør være ansvarlig for at ødelægge dette privilegium.

/ritzau/AFP

Kosovos parlament har onsdag stemt en ny regering ind ledet af premierminister Albin Kurti.

Det oplyser embedsmænd fra Kurtis parti, Vetevendosje, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter mere end et års politisk dødvande i Europas yngste nation.

Blandt den nye regerings mest presserende opgaver er blandt andet en godkendelse af budgettet for 2026 og at få sikret internationale lån og hjælpepakker til en værdi af flere hundrede millioner euro.

Ifølge Reuters vil regeringen desuden stå over for store udfordringer i form af spændinger med nabolandet Serbien, ligesom der er behov for reformering af Kosovos sundheds- og uddannelsessystem.

Albin Kurtis nye regering fik grønt lys i parlamentet, der har 120 pladser, med 66 stemmer for. Ved valget, der blev afholdt i december, sikrede Vetevendosje sig 57 pladser, og premierministeren formåede efterfølgende at få opbakning fra flere mindre partier.

Det politiske dødvande i Kosovo har lammet parlamentet og forsinket international støtte. Valget i december var det andet i 2025, efter at Vetevendosje i februar sidste år ikke opnåede flertal.

- I løbet af de næste fire år vil vi styrke alliancer, og vi vil investere en milliard euro (7,5 milliarder kroner, red.) i forsvaret, lød det fra Kurti til parlamentet, inden afstemningen fandt sted.

Den 50-årige Kurti var kortvarigt premierminister i 2020, inden han blev afsat ved et mistillidsvotum. Han tjente derefter som premierminister fra 2021 til 2025 og har det seneste år fungeret som midlertidig leder.

Parlamentet skal inden 5. marts vælge en ny præsident, hvilket kræver to tredjedele af stemmerne.

Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008. Landet er anerkendt af USA og de fleste lande i Europa, herunder Danmark. Blandt andet Serbien, Grækenland, Spanien og Rusland anerkender det dog ikke.

På trods af international støtte har landet kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

/ritzau/

Kosovos parlament har onsdag stemt en ny regering ind ledet af premierminister Albin Kurti.

Det oplyser embedsmænd fra Kurtis parti, Vetevendosje, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter mere end et års politisk dødvande i Europas yngste nation.

Blandt den nye regerings mest presserende opgaver er blandt andet en godkendelse af budgettet for 2026 og at få sikret internationale lån og hjælpepakker til en værdi af flere hundrede millioner euro.

Ifølge Reuters vil regeringen desuden stå over for store udfordringer i form af spændinger med nabolandet Serbien, ligesom der er behov for reformering af Kosovos sundheds- og uddannelsessystem.

Albin Kurtis nye regering fik grønt lys i parlamentet, der har 120 pladser, med 66 stemmer for. Ved valget, der blev afholdt i december, sikrede Vetevendosje sig 57 pladser, og premierministeren formåede efterfølgende at få opbakning fra flere mindre partier.

Det politiske dødvande i Kosovo har lammet parlamentet og forsinket international støtte. Valget i december var det andet i 2025, efter at Vetevendosje i februar sidste år ikke opnåede flertal.

- I løbet af de næste fire år vil vi styrke alliancer, og vi vil investere en milliard euro (7,5 milliarder kroner, red.) i forsvaret, lød det fra Kurti til parlamentet, inden afstemningen fandt sted.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mødtes onsdag i Det Hvide Hus i Washington D.C.

De to ledere mødtes, i kølvandet på at USA har genoptaget atomforhandlinger med Iran.

Ifølge Trump nåede han ikke frem til nogen form for aftale med Netanyahu.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

- Der blev ikke nået frem til noget endeligt, bortset fra at jeg insisterede på, at forhandlingerne med Iran fortsætter for at se, om der kan komme en aftale på plads eller ej, skriver Trump.

Han tilføjer, at han over for Netanyahu understregede, at han foretrækker, at der kommer en aftale på plads.

- Hvis ikke, må vi bare se, hvad udfaldet bliver.

- Sidste gang besluttede Iran, at de var bedre stillet ved ikke at lave en aftale, og de blev ramt af midnatshammeren (Midnight Hammer). Det gik ikke godt for dem, skriver Trump.

I opslaget kalder han desuden mødet mellem de to ledere for "meget godt".

Den israelske premierminister har ikke umiddelbart kommenteret mødet, men et billede af de to ledere er blevet delt af premierministerens kontor.

I sidste uge fandt der atomforhandlinger mellem USA og Iran sted med repræsentanter fra Oman som mæglere.

Det var det første møde mellem de to lande, siden USA i juni sluttede sig til Israels krig mod Iran, hvor flere atomanlæg blev angrebet.

USA og Iran førte også i foråret sidste år forhandlinger om en ny aftale, der skulle afløse atomaftalen fra 2015, som USA trak sig ud af i 2018 under Trumps første præsidentperiode.

I 2015-aftalen ophævede flere vestlige lande sanktioner mod Iran, mens Iran til gengæld indvilligede i at begrænse sin uranberigelse.

Drøftelserne brød sammen, da Israel natten til 13. juni indledte et omfattende angreb på Iran. Ifølge Israel var formålet at forhindre landet i at udvikle atomvåben.

/ritzau/

Popstjernen Britney Spears har solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

Det skriver flere medier, heriblandt TMZ, BBC og Rolling Stone.

TMZ bragte den første melding om salget på baggrund af retsdokumenter, som mediet har set. Her lyder det, at amerikanske Spears underskrev aftalen om salget 30. december 2025.

Til BBC, Rolling Stone og nyhedsbureauet Reuters bekræfter unavngivne kilder, at salget har fundet sted.

Primary Wave har dog ikke kommenteret meldingerne. Ligeledes har Britney Spears ikke officielt bekræftet, at hun skal have solgt rettighederne til sin musik.

Det står ikke klart, præcis hvor stort et beløb sangene er blevet solgt for.

Unavngivne kilder siger dog til TMZ, at aftalen har en værdi på omkring 200 millioner dollar - 1,3 milliarder kroner. Det er cirka det samme beløb, som sangeren Justin Bieber fik i 2023 for salget af sine musikrettigheder til selskabet Hipgnosis Songs Capital.

Primary Wave repræsenterer blandt andet kunstnere som Whitney Houston, Prince og Stevie Nicks.

Den 44-årige Britney Spears er blandt de mest succesfulde popstjerner nogensinde, og hun toppede for første gang hitlister i hele verden i 1998 med sangen "... Baby One More Time".

Salget af rettigheder gælder ifølge TMZ blandt andet populære sange som "(You Drive Me) Crazy", "Circus", "Gimme More" og "I'm a Slave 4 U".

Spears' niende og sidste album, "Glory", kom på gaden i 2016.

I november 2021 ophørte et værgemål, som sangeren var under i 13 år, og som var styret af hendes far, Jamie Spears. Værgemålet gjaldt Spears' privatliv, karriere og formue.

Med et salg af sine musikrettigheder følger Britney Spears i fodsporene på kunstnere som Sting, Bruce Springsteen og Justin Timberlake, som alle har indgået lignende aftaler.

/ritzau/

Popstjernen Britney Spears har solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

Det skriver flere medier, heriblandt TMZ, BBC og Rolling Stone.

TMZ bragte den første melding om salget på baggrund af retsdokumenter, som mediet har set. Her lyder det, at amerikanske Spears underskrev aftalen om salget 30. december 2025.

Til BBC, Rolling Stone og nyhedsbureauet Reuters bekræfter unavngivne kilder, at salget har fundet sted.

Primary Wave har dog ikke kommenteret meldingerne. Ligeledes har Britney Spears ikke officielt bekræftet, at hun skal have solgt rettighederne til sin musik.

Det står ikke klart, præcis hvor stort et beløb sangene er blevet solgt for.

Unavngivne kilder siger dog til TMZ, at aftalen har en værdi på omkring 200 millioner dollar - 1,3 milliarder kroner. Det er cirka det samme beløb, som sangeren Justin Bieber fik i 2023 for salget af sine musikrettigheder til selskabet Hipgnosis Songs Capital.

Primary Wave repræsenterer blandt andet kunstnere som Whitney Houston, Prince og Stevie Nicks.

/ritzau/

Amerikanske styrker har trukket sig tilbage fra militærbasen al-Tanf i Syrien, hvor de har været udstationeret som del af en international koalition mod den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

Det siger to unavngivne syriske militærkilder til nyhedsbureauet AFP onsdag.

Styrkerne har ifølge kilderne trukket sig tilbage til en anden base i Jordan, som mod syd er naboland til Syrien.

En af kilderne siger, at de amerikanske styrker "i dag har trukket sig fuldstændigt ud af al-Tanf-basen". Det lyder samtidig, at syriske styrker er blevet indsat som erstatning.

Den anden kilde tilføjer, at de amerikanske styrker i løbet af de seneste 15 dage har flyttet udstyr væk fra al-Tanf. De amerikanske soldater vil fra Jordan fortsat koordinere med den syriske militærbase, lyder det.

Præcis hvilken slags koordinering der er tale om, står ikke klart.

Også til nyhedsbureauet Reuters beretter unavngivne kilder med kendskab til sagen, at de amerikanske styrker har forladt al-Tanf, som ligger østligt i Syrien.

USA har ikke bekræftet meldingen om, at soldaterne skal være rykket til Jordan.

Al-Tanf-basen er strategisk placeret i grænseområdet mellem Syrien, Jordan og Irak. Den blev etableret i 2014 som et knudepunkt for den internationale koalitions operationer mod militante fra IS.

USA har siden samme år haft soldater udstationeret i Syrien for at hjælpe med at bekæmpe Islamisk Stat. De har været udstationeret i den kurdiskkontrollerede nordøstlige del af landet og til al-Tanf.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede i 2019 i Irak og i Syrien efter militærindsatsen med USA i spidsen.

USA har nu etableret tætte forbindelser til præsident Ahmed al-Sharaa, der efter en lynoffensiv tog kontrollen i landet i december 2024.

På trods af IS' nederlag er gruppen fortsat aktiv. Den er blevet anklaget for at stå bag et angreb i december i oldtidsbyen Palmyra, hvor en gerningsmand dræbte to amerikanske soldater og en amerikansk civil.

Senere udførte USA gengældelsesangreb mod IS-mål i Syrien.

/ritzau/

Amerikanske styrker har trukket sig tilbage fra militærbasen al-Tanf i Syrien, hvor de har været udstationeret som del af en international koalition mod den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

Det siger to unavngivne syriske militærkilder til nyhedsbureauet AFP onsdag.

Styrkerne har ifølge kilderne trukket sig tilbage til en anden base i Jordan, som mod syd er naboland til Syrien.

En af kilderne siger, at de amerikanske styrker "i dag har trukket sig fuldstændigt ud af al-Tanf-basen". Det lyder samtidig, at syriske styrker er blevet indsat som erstatning.

Den anden kilde tilføjer, at de amerikanske styrker i løbet af de seneste 15 dage har flyttet udstyr væk fra al-Tanf. De amerikanske soldater vil fra Jordan fortsat koordinere med den syriske militærbase, lyder det.

Præcis hvilken slags koordinering der er tale om, står ikke klart.

Også til nyhedsbureauet Reuters beretter unavngivne kilder med kendskab til sagen, at de amerikanske styrker har forladt al-Tanf, som ligger østligt i Syrien.

/ritzau/