En 16-årig svensk dreng, der har gået under aliasset "Mr. Killer" på krypterede tjenester, er ved Københavns Byret tiltalt for involvering i tre drabsforsøg.

Tirsdag begynder retssagen mod drengen, der er tiltalt i syv anklagepunkter.

Læs om anklagerne mod drengen her:

* Forhold 1: Medvirken til drabsforsøg 12. juli 2024, hvor det var planen, at folk fra Loyal to Familia (LTF) skulle skydes ved Super Kiosken på Amager. Drengen skal have varetaget en del af kontakten med den hyrede lejemorder.

* Forhold 2: Medvirken til grov våbenbesiddelse i forbindelse med det planlagte drabsforsøg ved Super Kiosken, da den hyrede lejemorder blev udstyret med en pistol.

* Forhold 3: Medvirken til drabsforsøg 31. juli 2024, hvor der var planlagt en likvidering af en mand med en LTF-tatovering på Nørrebro. Drengen skal have medvirket ved blandt andet at varetage kontakten med den hyrede lejemorder.

* Forhold 4: Medvirken til grov våbenbesiddelse, da den hyrede lejemorder fik en pistol.

* Forhold 5: Medvirken til at udsætte andres liv for fare, da der blev sprængt en håndgranat i SOL Kiosk på Hans Knudsens Plads på Østerbro 6. august 2024. Drengen skal have tilkendegivet, at attentatet skulle finde sted den dag.

* Forhold 6: Medvirken til at en håndgranat blev transporteret gennem København til SOL Kiosk forud for sprængningen.

* Forhold 7: Medvirken til drabsforsøg ved at håndgranaten blev bragt til sprængning i SOL Kiosk.

* Anklagemyndigheden vil henføre flere af anklagepunkterne til straffelovens paragraf 81 a, der også kaldes bandeparagraffen. Den kan skærpe straffen.

* Der er derfor eksempler på, at drabsforsøg i bandemiljøet er blevet takseret med høje straffe. At gerningsmanden har været under 18 år, taler dog generelt straffen ned, og unge under 18 år kan ikke idømmes livstid.

Kilder: Anklageskriftet og straffeloven.

/ritzau/

Trods sin alder har en 16-årig svensk dreng allerede flere alvorlige forbrydelser på sit cv.

Under aliasser som "Mr. Killer", "The Godfather", "Franklin Saint" og "The Recruiter" var han indblandet, når unge svenskere blev sendt på drabsmissioner.

Fra profilerne har han medvirket i flere drabsforsøg, slog en svensk byret i sommer fast.

Tirsdag sidder han igen anklaget for drabsforsøg.

Denne gang i Københavns Byret, som indleder en sag, hvor han anklages for at forsøge at koordinere lejemord på dansk jord. Ingen endte med at blive dræbt.

Den svenske dom fra Solna Tingsrätt i juli kaster lidt lys over den svenske teenagers liv og kriminalitet.

Han blev født i Uppsala i Sverige og boede med sin mor. Senere kom han til Malmø, og på grund af konflikter derhjemme boede han i perioder på en institution.

Som 14-årig flyttede han med sin far til middelhavsbyen Alicante i Spanien, og det var her, at den unge teenager skjult bag profilnavne som "Mr. Killer" og "The Recruiter" skrev om blandt andet "jappning" - svensk slang for drab.

- Om to-tre dage kører vi japp, lød en besked til en dreng, som skulle skyde.

Drengen, som han skrev til, opsøgte 11. august 2024 en mand på Ystadsgatan i Malmø og skød ham i begge ben.

I den svenske retssag blev den unge "Mr. Killer" dømt for medvirken til drabsforsøget. Han ydede råd og støtte.

Han blev ligeledes dømt for medvirken til et andet drabsforsøg samme måned, hvor en gerningsmand affyrede tre skud mod en dør til en lejlighed.

Retssagen fastslog desuden, at "Mr. Killer" allerede som 14-årig medvirkede til yderligere et drabsforsøg, hvor en ung svensker i april 2024 forsøgte at dræbe Comanches-rockere på dansk jord.

Men grundet den kriminelle lavalder på 15 år, kan han ikke dømmes for det.

Han blev dog i den svenske retssag dømt for på grov vis at forsøge at afpresse moren til den 16-årige dreng, som var bestilt til at dræbe rockerne.

Da den 16-årige blev anholdt af politiet, tog "Mr. Killer" kontakt til drengens mor og krævede en gæld betalt på 42.000 svenske kroner.

- Jeg vil ikke begå et unødigt mord, lød truslen.

Drengen er blevet sat i forbindelse med den svenske bandeleder Ismail Abdo - kaldet "Jordbærret". Han afviser dog selv at være indblandet i nogen konflikt.

Nogle måneder efter dommen blev drengen anholdt af spansk politi i Alicante. Også hans far og stedmor blev anholdt. De er ifølge det svenske nyhedsbureau anklaget for narkokriminalitet.

I sommeren sidste år kom den unge teenager så for Solna Tingsrätt, som udmålte en straf på to års lukket ungdomsinstitution.

Efter dommen blev han udleveret til Danmark, hvor han indtil for nylig også har siddet fængslet på en ungdomsinstitution.

Nu er han imidlertid - med en dommers velsignelse - blevet flyttet til et almindeligt arresthus for voksne efter flere episoder med påstået voldelig og truende adfærd.

Når anklageskriftet i den danske sag tirsdag læses op i Københavns Byret, indeholder det tre anklager om, at han skal have spillet en koordinerende rolle i forbindelse med at hyre unge lejemordere.

Det drejer sig dels om et planlagt skyderi i en kiosk på Amager, en planlagt likvidering af en tatoveret bandemand på Nørrebro og et angreb med en håndgranat i en kiosk på Østerbro i København.

Han nægter sig skyldig.

Retssagen i Københavns Byret ventes at blive afgjort i marts.

/ritzau/

En føderal dommer i USA har mandag blokeret for, at en lov i delstaten Californien kan træde i kraft. Det gælder en lov, som ville forbyde betjente fra landets immigrationsmyndigheder at dække deres ansigter.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Betjentene vil dog stadig være forpligtet til at bære tydelig identifikation med angivelse af den myndighed, de arbejder for, og deres tjenestenummer.

Californien blev den første delstat i USA, som vedtog en lov, der forbyder betjente at bære ansigtstildækning.

Loven blev underskrevet i september i kølvandet på en række opsigtsvækkende razziaer udført af immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcement (ICE) i storbyen Los Angeles over sommeren.

I november anlagde præsident Donald Trumps administration så et søgsmål, der udfordrede loven. Her lød det, at lovgivningen ville true sikkerheden for betjente, der udsættes for chikane, vold og såkaldt doxing - at søge efter og offentliggøre personlige oplysninger om en person.

Det lød også, at loven krænkede landets forfatning, fordi den ville gøre delstaten regulerende for den føderale regering.

Ifølge AP siger dommer Christina Snyder, at hendes afgørelse skyldes, at maskeringsforbuddet ikke omfatter delstatslige retshåndhævende myndigheder, hvilket ifølge hende udgør en forskelsbehandling af den føderale regering.

Afgørelsen kan få national betydning, mens delstaterne prøver at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til føderale betjente der håndhæver Trump-administrationens immigrationsindsats, skriver nyhedsbureauet.

Afgørelsen efterlader dog en mulighed for fremtidig lovgivning, der forbyder føderale betjente at bære masker, hvis den gælder for alle retshåndhævende myndigheder.

- Retten finder, at føderale betjente kan udføre deres føderale opgaver uden at bære masker, lyder det i afgørelsen.

Afgørelsen fra Christina Snyder træder i kraft den 19. februar. Forbuddet mod maskerede betjente skulle være trådt i kraft 1. januar, men det blev sat på pause på grund af retssagen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Gavin Newsom, som er guvernør i Californien, i en udtalelse reageret på dommerens beslutning om at opretholde kravet om, at betjentene skal bære identifikation.

Han siger, at det er "en klar sejr for retsstatens principper".

Han kommenterer ikke umiddelbart afgørelsen mod tildækning af betjentenes ansigter.

USA's justitsminister, Pam Bondi, har på det sociale medie X reageret på blokeringen af loven mod maskering, hvilket hun kalder en afgørende sejr.

- De her føderale betjente bliver chikaneret, udsat for doxing, modarbejdet og angrebet blot for at udføre deres arbejde. Vi har ingen tolerance over for det.

/ritzau/

En føderal dommer i USA har mandag blokeret for, at en lov i delstaten Californien kan træde i kraft. Det gælder en lov, som ville forbyde betjente fra landets immigrationsmyndigheder at dække deres ansigter.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Betjentene vil dog stadig være forpligtet til at bære tydelig identifikation med angivelse af den myndighed, de arbejder for, og deres tjenestenummer.

Californien blev den første delstat i USA, som vedtog en lov, der forbyder betjente at bære ansigtstildækning.

Loven blev underskrevet i september i kølvandet på en række opsigtsvækkende razziaer udført af immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcement (ICE) i storbyen Los Angeles over sommeren.

I november anlagde præsident Donald Trumps administration så et søgsmål, der udfordrede loven. Her lød det, at lovgivningen ville true sikkerheden for betjente, der udsættes for chikane, vold og såkaldt doxing - at søge efter og offentliggøre personlige oplysninger om en person.

Det lød også, at loven krænkede landets forfatning, fordi den ville gøre delstaten regulerende for den føderale regering.

/ritzau/

Japans premierminister Sanae Takaichis parti har sikret sig et flertal i landets parlament.

Det viser det officielle valgresultat, der er blevet offentliggjort tirsdag efter søndagens valg. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det Liberale Demokratiske Parti (LDP) har opnået 315 pladser og har dermed to-tredjedeles flertal i underhuset, hvor der i alt er 465 sæder.

Valgresultatet er det bedste i partiets historie og giver 64-årige Takaichi gode muligheder for gennem de næste fire år at få gennemført sin politik.

Forud for lynvalget havde LDP 198 pladser i underhuset og sad på et spinkelt flertal sammen med koalitionspartneren, Japans Innovationsparti (JIP).

JIP har også opnået en fremgang ved søndagens valg, selv om fremgangen er noget mindre. Partiet har fået to ekstra pladser i underhuset, så JIP nu råder over 36 sæder.

Dermed sidder regeringskoalitionen på 351 af 465 i underhuset.

Takaichi, der er Japans første kvindelige premierminister, gik til valg på at give japanerne flere penge mellem hænderne.

Blandt andet vil premierministeren suspendere en fødevareafgift på otte procent i to år for at hjælpe japanske husholdninger med at håndtere de stigende leveomkostninger.

Forud for søndagens valg havde USA's præsident, Donald Trump, anbefalet japanerne at stemme på Takaichi. Og da det søndag stod klart, at LDP ville vinde valget stort, valgte hun i sin tale at takke til Trump.

Premierministeren tilføjede, at hun så frem til at besøge Det Hvide Hus i foråret.

- Vores alliance og venskab med USA er bygget på dyb tillid og tæt, stærkt samarbejde. Potentialet i vores alliance er grænseløst, sagde Takaichi.

I oktober blev hun valgt som som formand i LDP, efter at forgængeren Shigeru Ishiba havde trukket sig formand og premierminister.

Takaichi, der hurtigt kom til at stå stærkt i flere meningsmålinger, udskrev den 23. januar et lynvalg.

/ritzau/

Japans premierminister Sanae Takaichis parti har sikret sig et flertal i landets parlament.

Det viser det officielle valgresultat, der er blevet offentliggjort tirsdag efter søndagens valg. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det Liberale Demokratiske Parti (LDP) har opnået 315 pladser og har dermed to-tredjedeles flertal i underhuset, hvor der i alt er 465 sæder.

Valgresultatet er det bedste i partiets historie og giver 64-årige Takaichi gode muligheder for gennem de næste fire år at få gennemført sin politik.

Forud for lynvalget havde LDP 198 pladser i underhuset og sad på et spinkelt flertal sammen med koalitionspartneren, Japans Innovationsparti (JIP).

JIP har også opnået en fremgang ved søndagens valg, selv om fremgangen er noget mindre. Partiet har fået to ekstra pladser i underhuset, så JIP nu råder over 36 sæder.

Dermed sidder regeringskoalitionen på 351 af 465 i underhuset.

Takaichi, der er Japans første kvindelige premierminister, gik til valg på at give japanerne flere penge mellem hænderne.

Blandt andet vil premierministeren suspendere en fødevareafgift på otte procent i to år for at hjælpe japanske husholdninger med at håndtere de stigende leveomkostninger.

/ritzau/

USA's militær har udført et angreb mod en påstået narkobåd i den østlige del af Stillehavet, hvilket har kostet to personer livet.

En person meldes samtidig at have overlevet angrebet.

Det fremgår af et opslag fra U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA's militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X natten til tirsdag dansk tid.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte ruter for narkosmugling i det østlige Stillehav og deltog i narkosmuglingsaktiviteter, lyder det.

- To narkoterrorister blev dræbt, mens én overlevede angrebet.

Efter angrebet underrettede U.S. Southern Command straks den amerikanske kystvagt for at sætte gang i en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde den overlevende, skriver kommandoen.

De tre personers nationalitet fremgår ikke umiddelbart.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger den amerikanske kystvagt i en udtalelse, at Ecuadors maritime redningskoordinationscenter, MRCC, koordinerer indsatsen, mens den amerikanske kystvagt yder teknisk støtte.

Reuters skriver, at det ikke umiddelbart har været muligt at få oplysningerne fra X-opslaget uafhængigt bekræftet.

Den amerikanske kommando deler i opslaget en video, der tilsyneladende viser angrebet, men den fremlægger ligesom tidligere ikke umiddelbart beviser for påstanden om, at der var tale om en narkobåd.

Det står ikke umiddelbart klart, præcis hvor i Stillehavet angrebet har fundet sted.

USA har siden september angrebet en række fartøjer i Stillehavet og Det Caribiske Hav. Det er ifølge USA en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

Angrebene har dog mødt modstand fra menneskerettighedsorganisationer og juridiske eksperter i international lov.

/ritzau/

USA's militær har udført et angreb mod en påstået narkobåd i den østlige del af Stillehavet, hvilket har kostet to personer livet.

En person meldes samtidig at have overlevet angrebet.

Det fremgår af et opslag fra U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA's militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X natten til tirsdag dansk tid.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte ruter for narkosmugling i det østlige Stillehav og deltog i narkosmuglingsaktiviteter, lyder det.

- To narkoterrorister blev dræbt, mens én overlevede angrebet.

Efter angrebet underrettede U.S. Southern Command straks den amerikanske kystvagt for at sætte gang i en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde den overlevende, skriver kommandoen.

De tre personers nationalitet fremgår ikke umiddelbart.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det ikke umiddelbart har været muligt at få oplysningerne fra opslaget uafhængigt bekræftet.

Den amerikanske kommando deler i X-opslaget en video, der tilsyneladende viser angrebet, men den fremlægger ligesom tidligere ikke umiddelbart beviser for påstanden om, at der var tale om en narkobåd.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, skal senere i denne uge blandt andet besøge Ungarn, efter at USA's præsident for nylig har bakket op om Ungarns højrefløjsleder, Viktor Orbán.

Det fortæller det amerikanske udenrigsministerium mandag.

Orbán ligger bagud i meningsmålingerne forud for valget, der finder sted i midten af april.

Rubio rejser til Ungarn og Slovakiet, der også ledes af en højreorienteret Trump-allieret i form af Robert Fico, efter at han har deltaget i den internationale sikkerhedskonference i München i Tyskland.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, revsede sidste år EU og hyldede den yderste højrefløj, da han holdt tale ved den årlige sikkerhedskonference i den tyske by.

Rubios rejse finder sted midt i spændinger mellem USA og EU, efter at Trump i begyndelsen af året har skruet op for retorikken om at overtage Grønland.

Rubio skal søndag og mandag mødes med "centrale ungarske embedsmænd for at styrke vores fælles bilaterale og regionale interesser, herunder vores engagement i fredsprocesser for at løse globale konflikter", lyder det blandt andet fra en talsperson for USA's udenrigsministerium.

Møderne finder sted i Ungarns hovedstad, Budapest, lyder det.

Ungarns leder har gode relationer til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han har ofte modsat sig initiativer fra EU om at støtte Ukraine.

Viktor Orbán havde sidste år planlagt et topmøde mellem Trump og Putin, men det endte med at blive aflyst, efter at amerikanske embedsmænd blev overbevist om, at Rusland næppe vil gå på kompromis i forhandlingerne om fred i Ukraine.

I sidste uge bakkede Trump op om Viktor Orbán på sociale medier og kaldte EU's længst siddende nationale leder for "en sand ven, kriger og vinder".

Orbán står over for en hidtil uset udfordring i hjemlandet, hvor han til valget 12. april går efter en femte periode i træk som Ungarns leder. Orbán har været premierminister i Ungarn siden 2010.

Ifølge meningsmålinger ligger Orbán efter Peter Magyars parti - en tidligere insider i regeringen, som siden er blevet kritiker.

Orbán blev hyldet af mange Trump-tilhængere for sin fjendtlighed over for migration under flygtningekrisen for et årti siden.

/ritzau/AFP

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, skal senere i denne uge blandt andet besøge Ungarn, efter at USA's præsident for nylig har bakket op om Ungarns højrefløjsleder, Viktor Orbán.

Det fortæller det amerikanske udenrigsministerium mandag.

Orbán ligger bagud i meningsmålingerne forud for valget, der finder sted i midten af april.

Rubio rejser til Ungarn og Slovakiet, der også ledes af en højreorienteret Trump-allieret i form af Robert Fico, efter at han har deltaget i den internationale sikkerhedskonference i München i Tyskland.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, revsede sidste år EU og hyldede den yderste højrefløj, da han holdt tale ved den årlige sikkerhedskonference i den tyske by.

Rubios rejse finder sted midt i spændinger mellem USA og EU, efter at Trump i begyndelsen af året har skruet op for retorikken om at overtage Grønland.

Rubio skal søndag og mandag mødes med "centrale ungarske embedsmænd for at styrke vores fælles bilaterale og regionale interesser, herunder vores engagement i fredsprocesser for at løse globale konflikter", lyder det blandt andet fra en talsperson for USA's udenrigsministerium.

Møderne finder sted i Ungarns hovedstad, Budapest, lyder det.

Ungarns leder har gode relationer til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han har ofte modsat sig initiativer fra EU om at støtte Ukraine.

Viktor Orbán havde sidste år planlagt et topmøde mellem Trump og Putin, men det endte med at blive aflyst, efter at amerikanske embedsmænd blev overbevist om, at Rusland næppe vil gå på kompromis i forhandlingerne om fred i Ukraine.

I sidste uge bakkede Trump op om Viktor Orbán på sociale medier og kaldte EU's længst siddende nationale leder for "en sand ven, kriger og vinder".

Orbán står over for en hidtil uset udfordring i hjemlandet, hvor han til valget 12. april går efter en femte periode i træk som Ungarns leder. Orbán har været premierminister i Ungarn siden 2010.

Ifølge meningsmålinger ligger Orbán efter Peter Magyars parti - en tidligere insider i regeringen, som siden er blevet kritiker.

Orbán blev hyldet af mange Trump-tilhængere for sin fjendtlighed over for migration under flygtningekrisen for et årti siden.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, har mandag truet med at stoppe åbningen af en ny bro mellem USA og Canada.

Ifølge Trump bør USA eje mindst halvdelen af broen Gordie Howe International Bridge, som stadig er ved at blive opført, og som forbinder den canadiske provins Ontario med den amerikanske delstat Michigan.

- Jeg vil ikke tillade, at denne bro åbner, før USA er blevet fuldt ud kompenseret for alt, hvad vi har givet dem (Canada, red.), og heller ikke før, hvilket er vigtigt, at Canada behandler USA med den retfærdighed og respekt, som vi fortjener, skriver Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Vi begynder forhandlingerne øjeblikkeligt, lyder det videre.

Arbejdet på broen, som har sit navn fra den afdøde canadiskfødte National Hockey League-legende Gordie Howe, begyndte i 2018.

Den koster 4,7 milliarder dollar - 29,5 milliarder kroner - og forventes at åbne senere dette år.

I sit opslag kritiserer republikanske Trump også, at Canada ifølge ham ejer begge sider af broen, og at der nærmest ikke er blevet brugt nogle amerikanske materialer eller ydelser til opførslen af broen.

- Og nu, oveni alt det andet, ønsker premierminister Carney (Mark Carney, red.) at indgå en aftale med Kina - som vil spise Canada levende. Vi får bare resterne! Den går ikke, tilføjer Trump.

Den amerikanske regering har truet med at indføre 100 procent told mod Canada, efter at Carney i sidste måned besøgte Beijing i Kina og indgik en foreløbig handelsaftale med landet.

Trump gentager i sit opslag en påstand om, at Kina har planer om at stoppe al ishockey i Canada og permanent nedlægge Stanley Cup, som er finaleserien i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Trump har været i konflikt med Canada om særligt handel siden sin tilbagevenden til præsidentembedet i januar 2025. Han har tidligere også opfordret til, at USA skulle annektere Canada.

Canada har ikke umiddelbart reageret på Trumps opslag om Gordie Howe International Bridge.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, er imod en israelsk annektering af Vestbredden.

Det siger en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus til nyhedsbureauet Reuters, efter at Israels regering mandag er blevet mødt med international kritik for nye planer for Vestbredden.

- Stabilitet på Vestbredden er med til at holde Israel sikkert og er i overensstemmelse med denne administrations mål om at opnå fred i regionen, siger embedsmanden.

Israels sikkerhedskabinet godkendte søndag en række tiltag, der vil gøre det lettere for bosættere på den besatte Vestbred at købe jord.

Samtidig vil israelske myndigheder få udvidede beføjelser over for palæstinensere.

Den fulde ordlyd af sikkerhedskabinettets beslutninger er ifølge nyhedsbureauet AFP klassificeret.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og landets forsvarsminister, Israel Katz, har ifølge de israelske medier Ynet og Haaretz sagt, at de nye tiltag blandt andet indebærer, at man dropper regler, der forhindrer jødiske privatpersoner i at købe jord på Vestbredden.

Mahmoud Abbas, som er formand for det palæstinensiske selvstyre, har betegnet de israelske tiltag som farlige, ulovlige og svarende til en de facto-annektering.

Sikkerhedskabinettets beslutning har også affødt kritik fra Storbritannien, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet, EU og FN.

- Storbritannien fordømmer på det kraftigste det israelske sikkerhedskabinets beslutning i går (søndag, red.) om at udvide Israels kontrol over Vestbredden, sagde den britiske regering i en udtalelse.

- Ethvert ensidigt forsøg på at ændre Palæstinas geografiske eller demografiske sammensætning er fuldstændig uacceptabelt og vil være i strid med international ret. Vi opfordrer Israel til øjeblikkeligt at omgøre disse beslutninger, lød det.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, rejser i denne uge til Washington D.C., hvor han onsdag skal mødes med Donald Trump.

/ritzau/

En brand i en barnevogn i en kælder har mandag aften medført røgskader i flere lejligheder i en etageejendom i Nørresundby.

Det skriver Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.

Nordjyllands Beredskab fortæller til TV2 Nord, at branden opstod i en barnevogn under trappen i opgangen på Østergade, hvilket sendte røg ud i hele opgangen. Branden er siden blevet slukket.

Flere personer har været spærret inde og er blevet hjulpet ud via stiger og vinduer, skriver mediet.

Samtlige lejligheder har skader efter røgen, og alle beboere skal derfor genhuses.

TV2 Nord skriver, at fire personer er kørt på hospitalet for at blive tjekket for røgforgiftning.

Ifølge TV2 Nord er der tale om fem lejligheder, som er ubeboelige. I alt ni personer skal genhuses, skriver mediet.

Nordjyllands Beredskab har været fremme med seks køretøjer og 15 mand, men er natten til tirsdag færdige på stedet. Også Nordjyllands Politi har været til stede ved branden.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, vil i næste uge blandt andet besøge Ungarn, efter at USA's præsident for nylig har bakket op om Ungarns højrefløjsleder, Viktor Orbán.

Det fortæller det amerikanske udenrigsministerium mandag.

Orbán ligger bagud i meningsmålingerne forud for valget, der finder sted i landet i april.

Rubio rejser til Ungarn og Slovakiet, der også ledes af en højreorienteret Trump-allieret, efter at han har deltaget i den internationale sikkerhedskonference i München i Tyskland.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, revsede sidste år EU og hyldede den yderste højrefløj, da han holdt tale ved den årlige sikkerhedskonference i den tyske by.

Rubios rejse finder sted midt i spændinger mellem USA og EU, efter at Trump i begyndelsen af året har skruet op for retorikken om at overtage Grønland.

Rubio skal søndag og mandag mødes med "centrale ungarske embedsmænd for at styrke vores fælles bilaterale og regionale interesser, herunder vores engagement i fredsprocesser for at løse globale konflikter", lyder det blandt andet fra en talsperson for USA's udenrigsministerium.

Møderne finder sted i Ungarns hovedstad, Budapest, lyder det.

I sidste uge bakkede Trump op om Viktor Orbán på sociale medier og kaldte EU's længst siddende nationale leder for "en sand ven, kriger og vinder".

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, har mandag truet med at stoppe åbningen af en ny bro mellem USA og Canada.

Ifølge Trump bør USA eje mindst halvdelen af broen Gordie Howe International Bridge, som stadig er ved at blive opført, og som forbinder den canadiske provins Ontario med den amerikanske delstat Michigan.

- Jeg vil ikke tillade, at denne bro åbner, før USA er blevet fuldt ud kompenseret for alt, hvad vi har givet dem (Canada, red.), og heller ikke før, hvilket er vigtigt, at Canada behandler USA med den retfærdighed og respekt, som vi fortjener, skriver Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Vi begynder forhandlingerne øjeblikkeligt, lyder det videre.

Arbejdet på broen, som har sit navn fra den afdøde canadiskfødte National Hockey League-legende Gordie Howe, begyndte i 2018.

Den koster 4,7 milliarder dollar - 29,5 milliarder kroner - og forventes at åbne senere dette år.

I sit opslag kritiserer republikanske Trump også, at Canada ifølge ham ejer begge sider af broen, og at der nærmest ikke er blevet brugt nogle amerikanske materialer eller ydelser til opførslen af broen.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, er imod en israelsk annektering af Vestbredden.

Det siger en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus mandag til nyhedsbureauet Reuters.

- Stabilitet på Vestbredden er med til at holde Israel sikkert og er i overensstemmelse med denne administrations mål om at opnå fred i regionen, siger embedsmanden.

Meldingen fra Det Hvide Hus kommer, efter at Israels sikkerhedskabinet søndag godkendte en række tiltag, der vil gøre det lettere for bosættere på den besatte Vestbred at købe jord.

Samtidig vil israelske myndigheder få udvidede beføjelser over for palæstinensere.

Den fulde ordlyd af sikkerhedskabinettets beslutninger er ifølge nyhedsbureauet AFP klassificeret.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og landets forsvarsminister, Israel Katz, har ifølge de israelske medier Ynet og Haaretz sagt, at de nye tiltag blandt andet indebærer, at man dropper regler, der forhindrer jødiske privatpersoner i at købe jord på Vestbredden.

Mandag har de israelske tiltag også affødt kritik fra Storbritannien, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet, EU og FN.

- Storbritannien fordømmer på det kraftigste det israelske sikkerhedskabinets beslutning i går (søndag, red.) om at udvide Israels kontrol over Vestbredden, sagde den britiske regering i en udtalelse.

- Ethvert ensidigt forsøg på at ændre Palæstinas geografiske eller demografiske sammensætning er fuldstændig uacceptabelt og vil være i strid med international ret. Vi opfordrer Israel til øjeblikkeligt at omgøre disse beslutninger, lød det.

/ritzau/