Ved en ransagning i Esbjerg har politiet beslaglagt 250 kobbergenstande fra gravsteder og en bronzeskulptur til en værdi af 750.000 kroner.

Ransagningerne fandt sted på fire adresser i Esbjerg og skete i forbindelse med efterforskning af netop tyverier af kobbergenstande.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på sin hjemmeside.

Bronzeskulpturen "Mor med Barn" af kunstneren Hanne Varming blev stjålet i august sidste år fra en skole i Esbjerg.

Foruden skulpturen og de hundredvis af genstande fra gravsteder og kirkegårde har politiet fundet stjålne ladcykler og elværktøj på adresserne.

- Politiet skal i gang med en omfattende proces med at få registreret de mange genstande, så de kan blive fremlyst, og så borgerne kan henvende sig for at få dem udleveret, oplyser politikredsen.

Politiet har fra nytår 2025 og frem til 15. juli i år registreret 74 anmeldelser om tyveri fra gravsteder og kirkegårde.

Det gælder blandt andet metalfugle og kæder fra gravsteder.

- Vi opfordrer derfor borgere til at foretage anmeldelser, hvis de har oplevet tyverier fra gravsteder og endnu ikke har henvendt sig til politiet, lyder det.

RITZAU

En 17-årig dreng har delvist tilstået, at han onsdag anbragte en hjemmelavet bombe i Ericaparken i Søborg og antændte den.

Det er sket i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup torsdag eftermiddag.

Her har dommeren besluttet at varetægtsfængsle drengen i fire uger, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Ifølge politiets sigtelse bestod den hjemmelavede bombe blandt andet af cirka halvanden liter benzin.

Klokken havde lige passeret 17, da politiet onsdag fik en anmeldelse om braget ud for Ericaparken 13.

Flere biler blev beskadiget, og flere ruder i ejendommen blev knust.

Sigtelsen drejer sig om at ville foretage en sprængning, som kunne udsætte personer for skader.

Nogle timer senere, klokken 23.30, lykkedes det for politiet at finde frem til den 17-årige.

Politiet mener, at han ikke handlede på egen hånd. Sprængningen blev arrangeret og aftalt med andre, lyder mistanken.

Retsmødet torsdag blev holdt bag lukkede døre af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.

RITZAU

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer torsdag om, at det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo spreder sig hurtigere end noget tidligere udbrud af det dødelige virus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere end 2000 tilfælde af ebola er registreret i DR Congo, og 796 personer er døde med sygdommen, siden der blev erklæret et udbrud 15. maj.

Det gør dette udbrud til det tredjestørste registrerede udbrud af ebola, siger Tedros Ghebreyesus, der er generalsekretær i WHO, torsdag.

Han advarer samtidig om, at udbruddet den seneste måned har spredt sig hurtigere end noget tidligere udbrud.

Det er den sjældne Bundibugyo-variant af ebolavirusset, der driver udbruddet i landet.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang.

Virusset smitter ved tæt kontakt med smittede personers kropsvæsker.

RITZAU

En kvinde er torsdag af Retten i Hjørring blevet frifundet for anklagen om, at hun skulle have slået og mishandlet sine tre børn.

Det oplyser en anklagerfuldmægtig fra Nordjyllands Politi.

Retten er kommet frem til konklusionen på baggrund af en samlet vurdering af de oplysninger, som er blevet fremlagt.

Den 43-årige kvinde har ikke været varetægtsfængslet i forbindelse med sagen.

Tiltalen drejede sig om vold og mishandling, som ifølge anklagen skulle have stået på gennem en årrække.

For eksempel blev det hævdet, at børnene blev slået med træpinde og klipklapper.

Desuden blev et lille barn ifølge anklagemyndighedens påstand rusket, ligesom et andet barn med en opladerledning blev bundet fast til en stol og et bord i mindst en halv time.

Men der er altså ikke fundet beviser for hverken vold eller mishandling, har retten slået fast.

Sagen har været behandlet i to retsmøder.

RITZAU

Efter længere tids uvished har Folketingets formand, Søren Gade (V), valgt at lade sig citere med navn i en udredning om den danske indsats i Afghanistan.

Det skriver Søren Gade selv i en kommentar i Kristeligt Dagblad.

Indsatsen i Afghanistan varede fra 2001 til 2021.

Gade var selv forsvarsminister fra 2004 til 2010 og har deltaget i mange møder om indsatsen i Afghanistan.

- Efter at have læst de relevante optegnelser og overvejet sagen grundigt har jeg valgt at give samtykke til at blive citeret, så forskerne kan gengive, hvad jeg har sagt på møder i Nævnet, skriver Søren Gade.

Ifølge Gade er der et "åbenlyst behov" for at lære af forløbet. Derfor vil han "ikke stille sig i vejen" for, at forskere kan bruge hans udtalelser i arbejdet med udredningen.

- Jeg har principielle betænkeligheder ved at bryde fortroligheden i Nævnet, men jeg vælger at lade hensynet til åbenheden veje tungere, lyder det fra Søren Gade.

Der var længe uvished om, hvorvidt Søren Gade ville lade sig citere med navn i Afghanistan-udredningen.

Folketinget bestilte selv en redegørelse om indsatsen i Afghanistan tilbage i 2021.

I første omgang afviste Søren Gade at lade sig interviewe til udredningen.

Forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) har fået adgang til materiale fra fortrolige møder. De har anmodet om lov til at gengive indhold, hvilket Udenrigsministeriet har givet.

Udredningen har været klar i over et år.

Men efter indstilling fra Det Udenrigspolitiske Nævn besluttede Præsidiet, at politikere selv vælger, om de vil stå frem med navn.

Flere professorer har dog kaldt det for et demokratisk skred og et brud på den praksis, som har hersket i årtier, at politikerne selv kan bestemme, om de vil fremstå med navns nævnelse.

Den amerikanskledede koalition, som gik ind i Afghanistan i 2001, forlod landet igen i 2021. Danmark var med i alle årene.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet.

44 danskere døde i Afghanistan: 37 som følge af direkte kamphandlinger og syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

RITZAU

Den tidligere Atlantia-direktør Giovanni Castellucci er blevet idømt 12 års fængsel for sin rolle i sagen om motorvejsbroen Ponte Morandis kollaps i 2018.

En italiensk domstol har fundet Castellucci skyldig i blandt andet uagtsomt manddrab.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Holdingselskabet Atlantia ejede i 2018 det private firma Autostrade, der har været anklaget for ikke at varetage sin opgave om vedligeholdelse godt nok.

Det var den største broulykke i flere årtier, da motorvejsbroen kollapsede i den italienske havneby Genova.

I alt mistede 43 personer livet.

Torsdagens dom er kulminationen på en fire år lang retssag, som i høj grad har handlet om vedligeholdelsen af broen, der blev indviet i 1967.

Den italienske anklagemyndighed har krævet fængselsstraffe på samlet mere end 400 år til de 57 personer, som siden 2022 har været tiltalt.

Alene til Giovanni Castellucci havde anklagemyndigheden krævet 18 års fængsel.

Ifølge anklagen udskød Castellucci nødvendige reparationer på en af bropillerne.

Efter kollapset konkluderede efterforskningen, at der ikke var blevet udført "selv den mest minimale vedligeholdelse" af broen under dens levetid.

AFP beskriver, at en del pårørende til de omkomne var til stede i retslokalet under domsafsigelsen.

De fleste af de personer, der har været tiltalt, er ledere og teknikere fra Autostrade, som driver næsten halvdelen af de italienske motorveje.

Kollapset fandt sted 14. august 2018 lidt før klokken 12.

Op mod 35 biler og 3 lastbiler befandt sig på den del af broen, der kollapsede.

Giovanni Castellucci afsoner i forvejen en fængselsstraf for sin rolle i en ulykke i 2013.

Her brød en bus gennem autoværnet på en viadukt. Ulykken kostede 40 mennesker livet.

Som erstatning for Ponte Morandi-broen blev der hurtigt opført en ny bro over floden Polcevera, som deler Genova i to.

Den nye bro blev indviet i 2020.

Færdiggørelsen af arbejdet blev markeret med en mindehøjtidelighed for de 43 ofre.

RITZAU

Efter længere tids uvished har Folketingets formand, Søren Gade (V), valgt at lade sig citere med navn i en udredning om den danske indsats i Afghanistan.

Det skriver Søren Gade selv i en kommentar i Kristeligt Dagblad.

Indsatsen i Afghanistan varede fra 2001 til 2021.

Gade var selv forsvarsminister fra 2004 til 2010 og har deltaget i mange møder om indsatsen i Afghanistan.

- Efter at have læst de relevante optegnelser og overvejet sagen grundigt har jeg valgt at give samtykke til at blive citeret, så forskerne kan gengive, hvad jeg har sagt på møder i Nævnet, skriver Søren Gade.

Ifølge Gade er der et "åbenlyst behov" for at lære af forløbet. Derfor vil han "ikke stille sig i vejen" for, at forskere kan bruge hans udtalelser i arbejdet med udredningen.

- Jeg har principielle betænkeligheder ved at bryde fortroligheden i Nævnet, men jeg vælger at lade hensynet til åbenheden veje tungere, lyder det fra Søren Gade.

Der var længe tavshed fra Søren Gade om, hvorvidt han ville lade sig citere med navn i Afghanistan-udredningen.

Flere professorer har dog kaldt det for et demokratisk skred og et brud på den praksis, som har hersket i årtier, at Folketingets Præsidium besluttede, at politikerne bag udtalelser om indsatsen i Afghanistan selv kunne bestemme, om de vil fremstå med navns nævnelse.

RITZAU

Efter to 16-årige drenges flugt fra den sikrede institution Bakkegården ved Nykøbing Sjælland er der iværksat "forstærkede sikkerhedstiltag".

Det oplyser forstanderen i en udtalelse i en mail til Ritzau.

Onsdag eftermiddag flygtede drengene, og politiet måtte i gang med en storstilet eftersøgning.

Om aftenen blev de pågrebet på stationen i Tølløse.

Den ene er en svensk dreng, der er tiltalt for mod betaling at være rejst til Danmark for at begå drab.

Han stilles for Retten i Lyngby i august.

Både han og den anden er varetægtsfængslet, men placeret på en sikret institution, fordi de på grund af alder ikke må være i et arresthus for voksne.

I mailen ønsker forstander Peter Jørgensen ikke at gå i detaljer med, hvordan flugten foregik.

"En intern undersøgelse af omstændighederne ved rømningen er i gang, og forstærkede sikkerhedstiltag er allerede etableret," skriver han.

Forstanderen tilføjer, at den ene dreng nu er tilbage på Bakkegården, mens den anden fortsat er i politiets varetægt.

RITZAU

Boghandlere i Hongkong skal sikre sig, at de bøger, de sælger, "ikke sætter den nationale sikkerhed i fare".

Det siger Hongkongs sikkerhedschef, dagen efter at fem boghandlere blev anholdt på grund af "oprørsk" materiale.

Onsdag blev to boghandlere ransaget, og fem personer blev anholdt, fordi de mistænkes for at fremvise og sælge "genstande med oprørsk indhold".

Journalister fra nyhedsbureauet AFP så onsdag betjente føre en kvinde i håndjern ind i en varevogn.

De tog også flere kasser med ud fra boghandlen Have a Nice Stay, der drives af tidligere journalister.

- Hvis du er boghandler, har du ansvar for at sikre dig, at de bøger, du sælger, ikke sætter den nationale sikkerhed i fare, siger Chris Tang, der er sikkerhedschef i Hongkong, torsdag.

- Jeg mener, at boghandlerne bærer dette ansvar, siger han.

Chris Tang tilføjer, at det kan sammenlignes med restauratører, der skal sikre sig, at den mad, de sælger, ikke "indeholder gift eller bryder loven".

Myndigheder i Hongkong har slået ned på boghandlere over angiveligt "oprørsk" materiale. Det beskrives som et brud på den nationale sikkerhedslov i Hongkong.

Loven blev indført af Kina efter omfattende demonstrationer i 2019.

Sikkerhedschefen har ikke oplyst, hvilke bøger der bryder loven, men siger, at bøger, der opildner til had mod myndigheder anses som værende ulovlige.

Han siger, at der ikke kommer en liste over forbudte bøger, fordi myndigheder fokuserer på indholdet af bøgerne frem for titlerne.

Dagen før anholdelserne oplyste Have a Nice Stay, at boghandlen lukker til august.

Det blev begrundet med en "flygtig rød linje" med henvisning til uklare regler om, hvilke bøger, der er ulovlige.

- Vores kapacitet er begrænset. Vi kan umuligt gennemgå alle bøger, og slet ikke vurdere, hvilke der er "problematiske", lød det fra butikken.

- For os er bøger et rum for viden og idéer, og dette rum bør være ubegrænset.

Hongkong blev under en aftale fra 1997 med Storbritannien overdraget til Kina under den betingelse, at Hongkong blev oprettet som en særlig region.

Den har delvist selvstyre efter devisen "ét land - to systemer". Aftalen løber frem til 2047.

Kina beskyldes for i stigende grad at stramme grebet om Hongkong.

RITZAU/AFP

Den tidligere Atlantia-direktør Giovanni Castellucci er blevet idømt 12 års fængsel for sin rolle i sagen om motorvejsbroen Ponte Morandis kollaps i 2018.

En italiensk domstol har fundet Castellucci skyldig i blandt andet uagtsomt manddrab.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Holdingselskabet Atlantia ejede i 2018 det private firma Autostrade, der har været anklaget for ikke at varetage sin opgave om vedligeholdelse godt nok.

Det var den største broulykke i flere årtier, da motorvejsbroen kollapsede i den italienske havneby Genova.

I alt mistede 43 personer livet.

Torsdagens dom er kulminationen på en fire år lang retssag, som i høj grad har handlet om vedligeholdelsen af broen, der blev indviet i 1967.

Den italienske anklagemyndighed har krævet fængselsstraffe på samlet mere end 400 år til de 57 personer, som siden 2022 har været tiltalt.

Alene til Giovanni Castellucci havde anklagemyndigheden krævet 18 års fængsel.

Ifølge anklagen udskød Castellucci nødvendige reparationer på en af bropillerne.

Efter kollapset konkluderede efterforskningen, at der ikke var blevet udført "selv den mest minimale vedligeholdelse" af broen under dens levetid.

AFP beskriver, at en del pårørende til de omkomne var til stede i retslokalet under domsafsigelsen.

De fleste af de personer, der har været tiltalt, er ledere og teknikere fra Autostrade, som driver næsten halvdelen af de italienske motorveje.

Kollapset fandt sted 14. august 2018 lidt før klokken 12.

Op mod 35 biler og 3 lastbiler befandt sig på den del af broen, der kollapsede.

Giovanni Castellucci afsoner i forvejen en fængselsstraf for sin rolle i en ulykke i 2013.

Her brød en bus gennem autoværnet på en viadukt. Ulykken kostede 40 mennesker livet.

RITZAU

Boghandlere i Hongkong skal sikre sig, at de bøger, de sælger, "ikke sætter den nationale sikkerhed i fare".

Det siger Hongkongs sikkerhedschef, dagen efter at fem boghandlere blev anholdt på grund af "oprørsk" materiale.

Onsdag blev to boghandlere ransaget, og fem personer blev anholdt, fordi de mistænkes for at fremvise og sælge "genstande med oprørsk indhold".

Journalister fra nyhedsbureauet AFP så onsdag betjente føre en kvinde i håndjern ind i en varevogn.

De tog også flere kasser med ud fra boghandlen Have a Nice Stay, der drives af tidligere journalister.

- Hvis du er boghandler, har du ansvar for at sikre dig, at de bøger, du sælger, ikke sætter den nationale sikkerhed i fare, siger Chris Tang, der er sikkerhedschef i Hongkong, torsdag.

- Jeg mener, at boghandlerne bærer dette ansvar, siger han.

Chris Tang tilføjer, at det kan sammenlignes med restauratører, der skal sikre sig, at den mad, de sælger, ikke "indeholder gift eller bryder loven".

Myndigheder i Hongkong har slået ned på boghandlere over angiveligt "oprørsk" materiale. Det beskrives som et brud på den nationale sikkerhedslov i Hongkong.

Loven blev indført af Kina efter omfattende demonstrationer i 2019.

RITZAU/AFP

Den tidligere Atlantia-direktør Giovanni Castellucci er blevet idømt 12 års fængsel for sin rolle i sagen om motorvejsbroen Ponte Morandis kollaps i 2018.

En italiensk domstol har fundet Castellucci skyldig i blandt andet uagtsomt manddrab.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Holdingselskabet Atlantia ejede i 2018 det private firma Autostrade, der har været anklaget for ikke at varetage sin opgave om vedligeholdelse godt nok.

Det var den største broulykke i flere årtier, da motorvejsbroen kollapsede i den italienske havneby Genova.

I alt mistede 43 personer livet.

Torsdagens dom er kulminationen på en fire år lang retssag, som i høj grad har handlet om vedligeholdelsen af broen, der blev indviet i 1967.

Den italienske anklagemyndighed har krævet fængselsstraffe på samlet mere end 400 års fængsel til de 57 personer, som siden 2022 har været tiltalt.

RITZAU

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er sikker på, at den tidligere forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, fortsat vil være en del af præsidentens hold.

Det siger han torsdag ifølge Reuters.

Ifølge Zelenskyj er der problemer i forsvars- og militærsektoren, som skal "løses beslutsomt".

Meldingen kommer, efter at det onsdag blev meddelt, at Mykhajlo Fedorov fratræder sin post som forsvarsminister.

Det oplyste Fedorov i en udtalelse delt på sine sociale medier.

Den tidligere forsvarsminister har efterfølgende fortalt, at han har afvist et tilbud om at blive rådgiver for præsidenten.

Zelenskyj siger torsdag, at han fortsat overvejer, hvem der skal afløse Fedorov.

Derudover lød det fra præsidenten, at landets afgående indenrigsminister, Ihor Klymenko, er én af flere potentielle kandidater til posten, skriver Reuters.

Der sker i øjeblikket større forandringer i den ukrainske regering, og torsdag skal parlamentet ifølge Reuters stemme om en ny krigsregering.

Nyheden om forsvarsministerens afgang er ikke blevet taget godt imod af dele af den ukrainske befolkning.

Ifølge flere internationale medier har flere end 1000 demonstranter samlet sig i Ukraines hovedstad, Kyiv, for at protestere mod Fedorovs afgang.

Torsdag har de mange demonstranter samlet sig foran den ukrainske præsidents kontor, hvor de blandt andet råber "skam". Det oplyser Reuters.

Blandt demonstranterne er der ifølge nyhedsbureauet AFP en opfattelse af, at beslutningen er et resultat af interne magtkampe.

Fedorov bekræfter selv over for Reuters, at han har haft uenigheder med Ukraines hærchef, Oleksandr Syrskyj.

RITZAU

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er sikker på, at den tidligere forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, fortsat vil være en del af præsidentens hold.

Det siger han torsdag ifølge Reuters.

Ifølge Zelenskyj er der problemer i forsvars- og militærsektoren, som skal "løses beslutsomt".

Meldingen kommer, efter at det onsdag blev meddelt, at Mykhajlo Fedorov fratræder sin post som forsvarsminister.

Det oplyste Fedorov i en udtalelse delt på sine sociale medier.

Den tidligere forsvarsminister har efterfølgende fortalt, at han har afvist et tilbud om at blive rådgiver for præsidenten.

Zelenskyj siger torsdag, at han fortsat overvejer, hvem der skal afløse Fedorov.

Derudover lød det fra præsidenten, at landets afgående indenrigsminister, Ihor Klymenko, er én af flere potentielle kandidater til posten, skriver Reuters.

Der sker i øjeblikket større forandringer i den ukrainske regering, og torsdag skal parlamentet ifølge Reuters stemme om en ny krigsregering.

RITZAU

En 14-årig brite har torsdag i en retssal i Storbritanniens hovedstad, London, nægtet sig skyldig i anklager om planlægning af et terrorangreb mod to moskéer.

Ifølge anklagemyndigheden var angrebet motiveret af en højreekstremistisk ideologi og beskrevet i et "manifest", hvor teenageren angav at være inspireret af Adolf Hitler og Anders Breivik.

I retten nægtede teenageren desuden en anden anklage om racistisk motiveret hærværk.

Ifølge BBC er der tale om en dreng, som blev anholdt på en adresse i det sydlige London under mistanke om at have forårsaget skade på en bil.

Anklager Adam Harbinson sagde i retten, at drengen var blevet anholdt, mistænkt for i juni at have kastet en mursten gennem en sort kvindes bilrude.

Efterfølgende beslaglagde politiet enheder og notesbøger fra hans værelse, som ifølge politiet indeholdt et dokument, der redegjorde for hans synspunkter.

Foruden Hitler og Breivik angav teenageren at være inspireret af Brenton Tarrant, som i 2019 skød og dræbte 51 mennesker ved to moskéer i Christchurch i New Zealand.

Anklageren mener, at den 14-årige havde planer om at stikke folk ned i de to moskéer, og siger, at han havde foretaget en rekognoscering online.

- Når man samler de oplysninger, der blev indhentet fra notesbøgerne, oplysninger fra onlineaktiviteterne og et manifest, der blev fundet på enhederne, blev det tydeligt, at han havde en plan om at udføre en terrorhandling - navnlig at angribe troende i to moskéer i Sutton, siger Harbinson.

Helen Flanagan, der er chef for terrorbekæmpelsesenheden i London, kaldte onsdag sagen for "en meget alvorlig terroranklage mod en ung dreng".

Hun understregede desuden, at det var "særligt bekymrende" for det muslimske samfund, og sagde, at hendes enhed ser et stigende antal børn og unge i deres sagsbehandling.

RITZAU/Reuters

Der er sket en alvorlig trafikulykke torsdag på Gl. Århusvej mellem Hovedgård og Grumstrup, der ligger sydvest for Odder.

To køretøjer er kørt frontalt ind i hinanden, og som følge deraf er en person kommet alvorligt til skade.

Vedkommende er blevet kørt til hospitalet i en ambulance med politieskorte.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse på Politi Update.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 12.01, og 20 minutter senere fremgik det, at både politi, brandvæsen og redning var på stedet.

Gl. Århusvej blev helt spærret ved ulykkesstedet, og trafikanter i området blev opfordret til at søge andre veje.

Forventningen er, at der omkring klokken 14 åbnes for færdsel i én vognbane.

RITZAU