Otte mennesker, heriblandt tre kvinder, blev tidligt søndag morgen dræbt i det sydlige Libanon i et israelsk angreb.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

Israels militær har på det seneste intensiveret sine angreb og landoperationer i Libanon. Militæret siger, at offensiven er rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

19 personer er ifølge sundhedsministeriet blevet såret i søndagens angreb, der fandt sted ved daggry i byen Deir Zahrani. Iblandt er fem børn og seks kvinder.

Den 28. februar indledte USA og Israel i fællesskab det, der skulle blive flere uger med intensive angreb mod Iran.

Efterfølgende begyndte Hizbollah at angribe Israel i solidaritet med Iran, der støtter militsen.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrer søndag Israel og Hizbollah til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

Ifølge det israelske medie Times of Israel har Hizbollah søndag aften affyret fem raketter fra Libanon mod det nordlige Israel.

25 israelske soldater er ifølge landets militær blevet dræbt i Libanon siden begyndelsen af marts.

I samme periode er flere end 3400 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon. Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

/ritzau/AFP

Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrer søndag Israel og den libanesiske Hizbollah-bevægelse til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

- Intet retfærdiggør den store optrapning, der er i gang i det sydlige Libanon, siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Han opfordrer til en afslutning på kampene "en gang for alle", skriver han i et opslag på X søndag.

Efter at have talt med ledere i regionen understreger Macron, at det også er det, han betegner som afgørende, at der snart kommer en fredsaftale på plads mellem USA og Iran.

Krigen i Iran har fået Israel til at optrappe indsatsen mod den iranskstøttede Hizbollah-bevægelse i Libanon.

Søndag indtog israelske styrker den 900 år gamle middelalderborg Beaufort i det sydlige Libanon, hvor de hejste det israelske flag.

Borgen ligger på et strategisk punkt med udkig over det sydlige Libanon og blev brugt som base under en tidligere israelsk besættelse.

Også Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, kalder det "grund til alvorlig bekymring", at Israels militær fortsætter sin fremfærd i Libanon. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Yderligere optrapning vil kun forværre den allerede spændte situation og udløse nye bølger af intern fordrivelse i Libanon, siger Wadephul.

Storbritanniens udenrigsminister, Yvette Cooper, skriver sent søndag på X, at konflikten i Libanon har haft omfattende konsekvenser i området.

- Israels militære eskalation i Libanon har dræbt og fordrevet civile, ødelagt infrastruktur og tæret på muligheden for diplomati. Det skal stoppe.

- Hizbollah skal stoppe alle angreb på Israel og afvæbnes. Alle sider skal respektere våbenhvilen og deltage i forhandlinger i god tro, skriver hun.

Diplomater oplyser til AFP, at FN's Sikkerhedsråd mødes mandag for at drøfte situationen. Det er Frankrig, der har indkaldt til et hastemøde.

I de seneste dage har Israel udvidet sin militære fremrykning i det sydlige Libanon.

Søndag lød ordren fra det israelske militær, at civile libanesere, som bor syd for floden Zahrani, skal forlade regionen og bevæge sig nord for floden.

Fra israelsk side lyder det, at den militære offensiv mod Hizbollah optrappes.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og den militante bevægelse Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

/ritzau/

Alternativet og Enhedslisten har søndag aften kort efter klokken 23 forladt forhandlinger på Marienborg med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Enhedslisten har været på Marienborg siden 19.30 søndag. Alternativet kom omkring klokken 22.

På vej ind til forhandlingerne søndag sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at han havde taget den "store og skarpe høvle med".

Efter forhandlingerne lyder det, at der fortsat er "knaster, der skal høvles af".

- Men vi bevæger os fremad. Det er svære forhandlinger. I ved, hvordan det er i forhandlinger. Det er altid, når man begynder at nærme sig målstregen, at det er allersværest, siger han til TV 2.

Adspurgt om Enhedslisten skal deltage i flere regeringsforhandlinger mandag, svarer Pelle Dragsted: Vi får se.

Alternativet forlod forhandlingerne uden at give kommentarer til den fremmødte presse.

Det var anden gang, Alternativet var på Marienborg søndag. På vej ind til forhandlinger søndag formiddag sagde partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, at hun fornemmede gode vibrationer i forhandlingslokalet.

Men det er også tydeligt, at det er "nu, det bliver svært", lød det.

- Det er lange og intense møder, og på den måde nærmer vi os en større og større fællesmængde.

- Men det er også nu, det begynder at stramme til, og det bliver tydeligt, hvor vi er uenige, sagde hun til TV 2.

De seneste tre dage har kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) forhandlet med SF, Moderaterne og De Radikale, hvor alle partier har været samlet i den fungerende statsministers embedsbolig nord for København.

Socialdemokratiet og de tre øvrige partier ventes at skulle indgå i en regering med i alt 82 mandater, mens Alternativet muligvis kan få en rolle som parlamentarisk grundlag.

Partiet har fem mandater i Folketinget.

Enhedslisten, der har 11 mandater og også kan blive parlamentarisk grundlag, forhandlede lørdag i tre en halv time med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Hverken Enhedslisten eller Alternativet har på noget tidspunkt været indkaldt til officielle forhandlinger, hvor de har siddet i lokale med SF, Moderaterne og De Radikale.

SF, Moderaterne og De Radikale var samlet til fire timers forhandlinger søndag eftermiddag.

/ritzau/

Iran står klar til at affyre langt flere missiler mod Israel og andre lande i Mellemøsten, efter at Iran har gravet flere af sine nedgravede arsenaler fri igen.

Det skriver CNN.

Det amerikanske medie har på baggrund af satellitbilleder fundet frem til, at Iran har genåbnet 50 ud af 69 tunnelindgange, som blev bombet af USA og Israel i løbet af krigen, ved 18 underjordiske iranske missilanlæg.

Iran har desuden repareret andre dele af anlæggene, herunder veje, som USA og Israel bombede for at forhindre Iran i at bruge dem til missilaffyringsramper, skriver CNN.

Satellitbilleder viser ifølge mediet, at bombekratere er fyldt op igen - to af stederne er vejene endda blevet asfalteret.

Det amerikanske og israelske militær fokuserede i de første uger af krigen på at angribe indgangene til de underjordiske missilbaser, hvilket begrænsede Irans muligheder for missilangreb.

Irans netværk af underjordiske missilbaser, som landet begyndte at bygge for mere end 20 år siden, giver god beskyttelse til missiler og affyringsramperne, skriver CNN.

USA og Israel har begrænsede muligheder for at angribe baserne, da nogle ligger hundredvis af meter under jorden, beskyttet af klipper.

Eksperter vurderer, at Iran stadig har omkring 1000 missiler lagret i de underjordiske anlæg, skriver CNN.

Iran indgik i april en midlertidig våbenhvile med USA og Israel.

Iran og USA er i øjeblikket ved at forhandle om en aftale, som skal ende krigen i Iran.

Trump vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran. Iran har afvist, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

Hvis krigen genoptages, er Iran fortsat i stand til at affyre missiler, så længe de har affyringsramper og mandskab.

Det vurderer Sam Lair, forskningsassistent ved James Martin Center for Nonproliferation Studies, som analyserer Irans missilkapaciteter.

- Der er intet, der forhindrer affyringsramperne i at blive bevæbnet med det store lager af missiler, iranerne stadig har, siger han til CNN.

/ritzau/

Alternativet og Enhedslisten har søndag aften kort efter klokken 23 forladt forhandlinger på Marienborg med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Enhedslisten har været på Marienborg siden 19.30 søndag. Alternativet kom omkring klokken 22.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, er der fortsat "knaster, der skal høvles af".

- Men vi bevæger os fremad. Det er svære forhandlinger. I ved, hvordan det er i forhandlinger. Det er altid, når man begynder at nærme sig målstregen, at det er allersværest, siger han til TV 2.

Adspurgt om Enhedslisten skal deltage i flere regeringsforhandlinger mandag, svarer Pelle Dragsted: Vi får se.

Alternativet forlod forhandlingerne uden at give kommentarer til den fremmødte presse.

/ritzau/

Iran står klar til at affyre langt flere missiler mod Israel og andre lande i Mellemøsten, efter at Iran har gravet flere af sine nedgravede arsenaler fri igen.

Det skriver CNN.

Det amerikanske medie har på baggrund af satellitbilleder fundet frem til, at Iran har genåbnet 50 ud af 69 tunnelindgange, som blev bombet af USA og Israel i løbet af krigen, ved 18 underjordiske iranske missilanlæg.

Iran har desuden repareret andre dele af anlæggene, herunder veje, som USA og Israel bombede for at forhindre Iran i at bruge dem til missilaffyringsramper, skriver CNN.

Satellitbilleder viser ifølge mediet, at bombekraterne er fyldt op igen - to af stederne er vejene endda blevet asfalteret igen.

Det amerikanske og israelske militær fokuserede i de første uger af krigen på at angribe indgangene til de underjordiske missilbaser, hvilket begrænsede Irans muligheder for missilangreb.

Irans netværk af underjordiske missilbaser, som landet begyndte at bygge for mere end 20 år siden, giver god beskyttelse til missiler og affyringsramperne, skriver CNN.

USA og Israel har begrænsede muligheder for at angribe baserne, da nogle ligger hundredvis af meter under jorden, beskyttet af klipper.

/ritzau/

Den tyske by Hamburg har trukket sit bud på at blive vært for de olympiske lege tilbage, efter at byens borgere har afvist idéen ved en folkeafstemning søndag.

Det skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.

Med 98 procent af stemmerne optalt havde 55 procent af vælgerne stemt imod, at Hamburg skal lægge by til sportsbegivenheden.

45 procent havde stemt for, skriver AFP.

Hamburg var en af fire byer eller regioner i Tyskland, der var med i kapløbet om at være vært for sommer-OL i enten 2036, 2040 eller 2044.

Hovedstaden Berlin, München og Rhine-Ruhr-regionen konkurrerer stadig om værtskabet.

Borgmesteren i Hamburg, Peter Tschentscher, har efter afstemningen informeret Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om, at buddet fra Hamburg vil blive trukket tilbage.

- Mange borgere, som havde set frem til legene, er skuffede over resultatet af folkeafstemningen, sagde Peter Tschentscher ifølge dpa i en erklæring.

Omkring 1,3 millioner personer kunne stemme til dagens afstemning.

Valgdeltagelsen endte på 49,5 procent.

Det er den tyske olympiske komité, Dosb, der beslutter, hvem der skal afgive bud på at blive værtsby og til hvilket år.

Beslutningen falder ifølge dpa den 26. september.

I München fik forslaget opbakning af 66,4 procent af vælgerne i oktober 2025, mens 66 procent i april viste støtte ved en folkeafstemning i Rhine-Ruhr-regionen.

I Berlin er der ikke blevet holdt en afstemning.

Det er ikke første gang, at Hamburg siger nej til at afholde OL. I 2015 afviste indbyggerne et forslag om at holde legene i 2024.

/ritzau/

Frankrig og Tyskland opfordrer søndag Israel og den libanesiske Hizbollah-bevægelse til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

- Intet retfærdiggør den store optrapning, der er i gang i det sydlige Libanon, siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Han opfordrer til en afslutning på kampene "en gang for alle", skriver han i et opslag på X søndag.

Macron understreger efter at have talt med ledere i regionen, at det også er "afgørende", at der snart kommer en fredsaftale på plads mellem USA og Iran.

Krigen i Iran har fået Israel til at optrappe indsatsen mod den iranskstøttede Hizbollah-bevægelse i Libanon.

Søndag indtog israelske styrker den 900 år gamle middelalderborg Beaufort i det sydlige Libanon og hejste det israelske flag der.

Borgen ligger på et strategisk punkt med udkig over det sydlige Libanon og blev brugt som base under en tidligere israelsk besættelse.

Også Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, kalder det "grund til alvorlig bekymring", at Israels militær fortsætter sin fremfærd i Libanon. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Yderligere optrapning vil kun forværre den allerede spændte situation og udløse nye bølger af intern fordrivelse i Libanon, siger Wadephul.

Diplomater oplyser til AFP, at FN's Sikkerhedsråd mødes mandag for at drøfte situationen. Det er Frankrig, der har indkaldt til et hastemøde.

I de seneste dage har Israel udvidet sin militære fremrykning i det sydlige Libanon.

Søndag lød ordren fra det israelske militær, at civile libanesere, som bor syd for floden Zahrani, skal forlade regionen og bevæge sig nord for floden.

Fra israelsk side lyder det, at den militære offensiv mod Hizbollah optrappes.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og den militante bevægelse Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

/ritzau/

Den tyske by Hamburg har trukket sit bud på at blive vært for de olympiske lege tilbage, efter at byens borgere har afvist idéen ved en folkeafstemning søndag.

Det skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.

Med 98 procent af stemmerne optalt havde 55 procent af vælgerne stemt imod, at Hamburg skal lægge by til sportsbegivenheden.

45 procent havde stemt for, skriver AFP.

Hamburg var en af fire byer eller regioner i Tyskland, der var med i kapløbet om at være vært for sommer-OL i enten 2036, 2040 eller 2044.

Hovedstaden Berlin, München og Ruhr-regionen konkurrerer stadig om værtskabet.

Borgmesteren i Hamburg, Peter Tschentscher, har efter afstemningen informeret Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om, at buddet fra Hamburg vil blive trukket tilbage.

- Mange borgere, som havde set frem til legene, er skuffede over resultatet af folkeafstemningen, sagde Peter Tschentscher ifølge dpa i en erklæring.

Omkring 1,3 millioner personer kunne stemme til dagens afstemning.

Valgdeltagelsen endte på 49,5 procent.

/ritzau/

To patienter, der for nylig er ankommet til Brasilien fra afrikanske lande, er indlagt i isolation, efter at de har udvist symptomer på ebola.

Det oplyser brasilianske myndigheder.

Det skaber bekymring for, at virusset kan sprede sig ud over det afrikanske kontinent.

De brasilianske myndigheder understreger dog, at der fortsat kun er meget lille risiko for, at ebola når til Sydamerika.

Den ene af de indlagte er en 37-årig mand, som for nylig har rejst til Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Det er her, at udbruddet er værst.

Den 37-årige "udviser symptomer som feber, hvilket opfylder definitionen på et mistænkt ebolatilfælde", oplyste delstatsregeringen i São Paulo i en erklæring lørdag.

Manden blev isoleret på en særlig hospitalsafdeling for virussygdomme i São Paulo.

Patienten er siden blevet diagnosticeret med en alvorlig form for meningitis, men lægerne er i færd med at teste ham for ebola, oplyser myndighederne søndag.

En anden mand er indlagt i isolation i Rio de Janeiro efter at være ankommet fra Uganda den 22. maj. Han har udvist "virussymptomer som hoste, kulderystelser og diarré", oplyser lokale myndigheder.

Bystyret i Rio de Janeiro oplyser søndag, at manden havde testet positiv for malaria, men at "sagen fortsat undersøges".

Der har været mere end 1100 mistænkte tilfælde af ebola i DR Congo siden udbruddet begyndte 15. maj.

43 mennesker er bekræftet døde af ebola, langt de fleste i DR Congo. Det meddeler Den Afrikanske Unions sundhedsagentur i et indlæg i Financial Times søndag.

Flere smittetilfælde og ét dødsfald er blevet bekræftet i nabolandet Uganda.

I DR Congo er den reelle udbredelse sandsynligvis langt større, har World Health Organization (WHO) advaret om.

Virusset menes at have cirkuleret i noget tid, inden det blev opdaget, mener WHO.

/ritzau/AFP

Enhedslisten ankommer på gåben til regeringsforhandlinger på Marienborg søndag aften 19.30.

På vej ind melder partiets politiske ordfører Pelle Dragsted sig klar til flere forhandlinger.

- Vi skal tilbage i værkstedet og høvle knaster af, så jeg har den store og skarpe høvl med.

- Vi vil gerne have en aftale, og vi vil gerne have en regering i Danmark, siger han til de fremmødte journalister.

Adspurgt, om han er optimistisk, svarer Dragsted:

- Vi er altid optimistiske, og jeg elsker vores land, og jeg synes, der er så meget, vi skal passe på.

- Det handler om viljen til at flytte sig for alle sider af bordet, siger han.

Tidligere søndag var Alternativet til bilaterale forhandlinger med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), på Marienborg.

Alternativet kommer til forhandlinger igen søndag aften klokken 22, erfarer Ritzau.

Tidligere søndag forlod SF, Moderaterne og De Radikale Marienborg efter cirka fire timers forhandlinger.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, ankom til Marienborg ved 13-tiden søndag. Det er fjerde dag i træk, at SF er til forhandlinger med Moderaterne og De Radikale.

Modsat tidligere dage lod Pia Olsen Dyhr sig søndag kortvarigt interviewe, da hun sad i bilen på vej ind til Marienborg.

- Vi er ikke i mål. Men det lysner, sagde hun til TV 2.

Samme melding kom fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, da han ankom til fods.

- Vi er stadig i gang med regeringsgrundlaget, og vi er ganske langt. Men det er jo også sådan, at man aldrig er færdig med noget, før man er færdig med alt.

- Så lad os håbe, at vi kommer nærmere de sidste brikker i dag, sagde han.

/ritzau/

Enhedslisten ankommer på gåben til regeringsforhandlinger på Marienborg søndag aften 19.30.

På vej ind melder partiets politiske ordfører Pelle Dragsted sig klar til flere forhandlinger.

- Vi skal tilbage i værkstedet og høvle knaster af, så jeg har den store og skarpe høvl med.

- Vi vil gerne have en aftale, og vi vil gerne have en regering i Danmark, siger han til de fremmødte journalister.

Adspurgt, om han er optimistisk, svarer Dragsted:

- Vi er altid optimistiske, og jeg elsker vores land, og jeg synes, der er så meget, vi skal passe på.

- Det handler om viljen til at flytte sig for alle sider af bordet, siger han.

Senere på aftenen vil også Alternativet ankomme til forhandlinger med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), på Marienborg.

Tidligere søndag forlod SF, Moderaterne og De Radikale Marienborg efter cirka fire timers forhandlinger.

/ritzau/

En eksplosion i det nordlige Myanmar har søndag kostet mindst 46 mennesker livet, mens flere andre er kvæstede.

Det siger redningsmandskab ifølge nyhedsbureauet AFP.

En af de ambulancefolk, der er sendt til stedet, siger, at der er børn blandt de 46 dræbte.

Den kraftige eksplosion skete i byen Namkhan, der ligger i delstaten Shan. Det er tæt på grænsen til Kina.

- Der kan ligge flere døde mennesker under de ødelagte huse, siger kilden.

En anden person, der er involveret i redningsindsatsen, oplyser, at 59 mennesker er dræbt.

Omkring 70 andre skal være kommet til skade ved eksplosionen.

Ingen af de to redningsarbejdere ønsker at oplyse deres navn på grund af sikkerhedssituationen i Myanmar.

Oprørsgruppen Ta'ang National Liberation Army (TNLA), der kontrollerer regionen, meddeler, at der ved en fejl er blevet detoneret sprængstoffer, der normalt bruges i miner.

Det er sprængstoffer, der tilhører gruppens økonomiske afdeling, hedder det videre.

TNLA oplyser ikke et præcist dødstal, men skriver blot i en meddelelse, at "mange lokale landsbyboere" er blevet dræbt i eksplosionen.

Gruppen er en af Myanmars mest magtfulde separatistgrupper bestående af etniske minoriteter, der bekriger militærstyret i landet.

Oplysningerne er i øvrigt sparsomme, idet Myanmar er blevet et mere lukket land under det nuværende militærstyre og borgerkrigen mellem militæret og en række væbnede grupper.

Militæret tog magten ved et kup i foråret 2021, hvor den folkevalgte civile regering under ledelse af Aung San Suu Kyi blev afsat.

Kuppet mod den populære Suu Kyi førte til, at nye oprørsgrupper opstod, og gamle oprørsbevægelser i mange tilfælde gik sammen om at bekæmpe de nye magthavere.

Mange af oprørsgrupperne har brug for indtægter fra minedrift for at finansiere deres kamp mod militærstyret.

Men sikkerheden er sjældent god, og mineulykker forekommer ind imellem i den nordlige del af Myanmar, hvor der graves efter flere metaller og ædelsten.

/ritzau/AFP

Siden folketingsvalget den 24. marts har der ad flere omgange fundet regeringsforhandlinger sted på Marienborg, der er statsministerens embedsbolig.

Journalister fra mange af landets medier har i ugevis ventet foran boligens port, når partier er gået forbi og på skift er trådt ind til forhandlingsbordet hos Socialdemokraterne og Mette Frederiksen.

Opbuddet har også fået nysgerrige borgere til at stoppe op for at få et glimt af det, der foregår i disse uger.

En gruppe løbere tog opstilling foran porten, hundeluftere gik forbi på række, og en cyklist måtte trække telefonen op af lommen for at forevige mediernes ventetid.

En sydamerikansk mand fandt endda tid til at finde sin blokfløjte frem, hvorefter han gav en gratis koncert til pressen.

Kort efter folketingsvalget blev fungerende statsminister Mette Frederiksen udpeget som kongelig undersøger. Hun fik dermed ansvaret for at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Siden blev stafetten sendt videre til Troels Lund Poulsen, inden rollen endte i hænderne på Mette Frederiksen igen.

Resultatet ved folketingsvalget betød, at der hverken er et rødt eller et blot flertal. Det har gjort forhandlingerne vanskeligere.

Noget tyder dog på, at en regering kan være på vej.

Søndag var fjerde dag i træk, hvor SF var til forhandlinger sammen med De Radikale og Moderaterne. De ventes sammen med Socialdemokratiet at skulle danne en regering.

- Vi er ikke i mål. Men det lysner, sagde SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til TV 2 News tidligt søndag eftermiddag.

Ved 17-tiden forlod de tre inviterede partier Mette Frederiksens embedsbolig.

- Vi har haft endnu et godt møde. Kan I have en god aften alle sammen, lød det fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, ved 17-tiden til TV 2.

/ritzau/

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, ankom søndag ved 13-tiden til Marienborg, statsministerens embedsbolig, for at forhandle om en kommende regering.

Det var fjerde dag i træk, at SF var til forhandlinger sammen med De Radikale og Moderaterne, der sammen med Socialdemokratiet ventes at skulle lave en regering.

Modsat tidligere dage lod Pia Olsen Dyhr sig søndag kortvarigt interviewe, da hun sad i bilen på vej ind på Marienborg.

Hun blev spurgt, om Danmark efter mere end to måneders forhandlinger snart får en ny regering.

- Vi er ikke i mål. Men det lysner, sagde hun til TV 2 News.

Samme melding kom fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, da han ankom til fods.

- Vi er stadig i gang med regeringsgrundlaget, og vi er ganske langt. Men det er jo også sådan, at man aldrig er færdig med noget, før man er færdig med alt.

- Så lad os håbe, at vi kommer nærmere de sidste brikker i dag, sagde han til DR.

Cirka fire timer senere forlod Moderaterne, SF og De Radikale igen Marienborg.

- Vi har haft endnu et godt møde. Kan I have en god aften alle sammen, sagde Martin Lidegaard ved 17-tiden til TV 2.

Tidligere søndag var Alternativet til bilaterale forhandlinger hos fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Politisk leder Franciska Rosenkilde (AL) lod forstå, at der vil være forskel på, om hendes parti kommer til at være med som parlamentarisk grundlag for en regering eller ej.

- Det skal være tydeligt, at man skal mærke, at vi er på vej til et bæredygtigt samfund, sagde hun til TV 2 News.

Alternativet efterlyser blandt andet "reel klimahandling" og en øget indsats mod mistrivsel, ufrivilligt skolefravær og stress.

De fire partier, der ventes at skulle indgå i en regering, har til sammen 82 mandater, mens Alternativet har 5 mandater.

Enhedslisten, der var til bilaterale forhandlinger hos Mette Frederiksen lørdag, har 11 mandater. Partiet vil kunne sikre det nødvendige flertal på mindst 90 mandater bag en regering, der gør, at den ikke vil kunne komme i mindretal.

Enhedslisten skal igen til forhandlinger på Marienborg søndag aften klokken 19.

Det bekræfter partiet til Ritzau.

Også Alternativet skal til forhandlinger igen søndag aften, erfarer Ritzau.

Der er imidlertid store forskelle mellem for eksempel Enhedslisten og Moderaterne i den økonomiske politik.

Moderaterne har blandt andet foreslået at fjerne mellemskatten og sænke selskabsskatten, hvilket er stik imod Enhedslistens politik.

/ritzau/

En mandlig motorcyklist i 60'erne er søndag eftermiddag fløjet til behandling på Rigshospitalet efter et færdselsuheld i Næstved.

Manden er uden for livsfare.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Michael Skræddergaard.

Anmeldelsen lød ifølge vagtchefen, at motorcyklisten skulle have påkørt en bil.

De nærmere omstændigheder omkring uheldet er dog fortsat ukendte.

- Hvordan det lige er foregået, tør jeg ikke sige, siger Michael Skræddergaard.

/ritzau/