Foran parlamentet i Grækenlands hovedstad, Athen, er der spraymalet navnene på de 57 personer, der mistede livet for tre år siden i den mest dødelige togulykke i landets historie.

Titusindvis af grækere er lørdag på gaden for at demonstrere.

De kræver retfærdighed forud for en straffesag, der efter planen begynder 23. marts.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Det var ikke en ulykke, det var mord", står der blandt andet på demonstranternes bannere.

De mener, der er sket et svigt, og at der er sikkerhedsbrister og forsømmelser af jernbanenettet.

Regeringen afviser, at der er sket fejl.

De 57 personer - de fleste studerende - omkom, da et passagertog og et godstog kolliderede frontalt ved Tempi i den centrale del af Grækenland.

/ritzau/

USA og Israel har lørdag indledt et angreb mod Iran efter en periode med stigende spændinger.

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange truet med at angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om Irans atomprogram.

Læs mere om atomprogrammet her:

* Iran har siden 1950'erne haft et atomprogram.

* Landet havde også et atomvåbenprogram, men det blev afviklet i 2003, efter at ayatollah Ali Khamenei udstedte en fatwa - et religiøst dekret - som forbyder sådanne våben.

* Atomaftalen JCPOA (Joint Comprehensive Plan of Action) blev indgået i juli 2015 mellem Iran og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - Storbritannien, Frankrig, USA, Kina og Rusland - samt Tyskland.

* Aftalen indebar blandt andet, at Iran skulle afvikle centrale dele af sit atomprogram. For eksempel ved at reducere lagre af lavberiget uran og ødelægge udstyr til at berige mere. Atomprogrammet måtte ikke nærme sig noget, der kan føre til atomvåben.

* Til gengæld skulle omverdenen udfase omfattende sanktioner, der lagde Irans økonomi i ruiner.

* USA trak sig i 2018 ud af atomaftalen og genindførte økonomiske sanktioner mod Iran, blandt andet et forbud mod oliesalg.

* EU har mange gange opfordret det internationale samfund til at holde fast i atomaftalen med Iran, men USA holder sig ude.

* Iran har tidligere opfyldt alle krav i aftalen, men efter USA's udtrædelse begyndte landet at tage skridt væk fra aftalens krav. Blandt andet ved at berige mere uran.

* Inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har de seneste ti år haft adgang til iranske atomanlæg og har ikke fundet beviser for, at landet fortsat har et aktivt atomvåbenprogram.

* Det har amerikansk efterretning heller ikke fundet beviser for, hvilket USA's øverste efterretningschef, Tulsi Gabbard, bekræftede under en høring i Senatet i marts sidste år.

* USA bombede i juni sidste år iranske atomanlæg og hævdede efterfølgende, at de blev "fuldstændig ødelagt".

* Udsendinge fra USA og Iran har i år gennemført to runder indirekte samtaler om en ny atomaftale.

* Oman har mæglede, og landets udenrigsminister, Badr al-Busaidi, oplyste i denne uge om et gennembrud.

* Få timer senere angreb Israel og USA Iran.

Kilder: NTB og Ritzau.

/ritzau/

Statsligt tv i Iran melder, at mindst 40 personer er blevet dræbt i et angreb mod en pigeskole i det sydlige Iran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP tidligt lørdag eftermiddag, efter at Israel og USA har udført angreb mod Iran.

- Dødstallet fra pigeskolen i Minab er nået op på 40, lyder det fra statsligt tv, der tilføjer, at yderligere 45 mennesker blev såret i det påståede angreb i den sydlige Hormozgan-provins.

Det er uklart, om der alene henvises til skoleelever.

En lokal guvernør sagde tidligere, at israelske angreb lørdag ramte en skole i Hormozgan i Iran, og at 24 elever blev dræbt.

Meldingerne er ikke blevet bekræftet fra hverken amerikansk eller israelsk side.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, meddelte lørdag morgen, at Israel havde indledt et "forebyggende angreb" mod Iran.

Kort tid efter sagde USA's præsident, Donald Trump, i en tale delt på hans eget sociale medie, Truth Social, at landets militær havde indledt en omfattende militæroperation i Iran.

Iran meddelte, at der vil komme modsvar.

Lørdag formiddag oplyste Irans Revolutionsgarde (IRGC), at den havde angrebet USA's femte flåde i Bahrain samt flere andre faciliteter.

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne i Iran ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Protesterne begyndte 28. december i Irans hovedstad, Teheran, da butiksindehavere strejkede mod den høje inflation.

Gradvist spredte demonstrationerne sig til mange byer i provinsen, og vreden vendte sig mod præstestyret, der har regeret Iran siden revolutionen i 1979.

Siden har Trump truet med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke præstestyret gik med til en aftale om Irans atomprogram.

USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe, hvilket Iran har afvist.

Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde har indledt modangreb, efter at landet lørdag morgen er blevet angrebet af USA og Israel.

Læs mere om den magtfulde garde her:

* Revolutionsgarden er Irans mest magtfulde enhed inden for landets sikkerhedsstyrker.

* Den blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen, der resulterede i oprettelsen af en islamisk republik i Iran.

* Revolutionsgarden opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, og ikke til landets militære ledelse.

* Den paramilitære Quds-styrke er en kontroversiel gren af Revolutionsgarden. Quds-styrken står for operationer i udlandet og menes at have stor indflydelse på blandt andet Hizbollah i Libanon og shiamilitser i Irak og Syrien.

* Quds-styrkens leder, Qasem Soleimani, blev dræbt i et amerikansk droneangreb i Irak i 2020.

* Revolutionsgarden har kontrol med store dele af Irans økonomi og har en ikke ubetydelig indflydelse på landets politiske system.

* Revolutionsgarden kontrollerer Irans omstridte missilprogram og har sin egen hær, flåde og luftvåben.

* Revolutionsgarden består af omkring 190.000 mand. Den kontrollerer desuden Basij-militsen, der kan mobilisere 600.000 frivillige.

* Den er de seneste år blevet klassificeret som en terrororganisation i USA, Canada, Bahrain, Israel og Saudi-Arabien.

Kilder: NTB, Reuters.

/ritzau/

En lokal guvernør siger, at israelske angreb lørdag ramte en skole i den sydlige provins Hormozgan i Iran, og at 24 elever blev dræbt.

Meldingen er kommet samme dag, som Israel og USA har udført angreb mod Iran.

- Antallet af dræbte elever på Shajare Tayyebeh Elementary School i Minab, Hormozgan, er nået op på 24, siger en amtsguvernør ifølge statsligt tv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der ikke angiver et navn på guvernøren.

Meldingen er ikke blevet bekræftet fra israelsk side.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, meddelte lørdag morgen, at Israel havde indledt et "forebyggende angreb" mod Iran.

Kort tid efter sagde USA's præsident, Donald Trump, i en tale delt på hans eget sociale medie, Truth Social, at landets militær havde indledt en omfattende militæroperation i Iran.

Iran har meddelt, at der vil komme modsvar.

/ritzau/

En lang række flyselskaber aflyser lørdag flyrejser til Mellemøsten, efter at Israel og USA har indledt angreb mod Iran.

Norske Norwegian aflyser alle lørdagens rejser til og fra Dubai, fortæller en talsperson fra flyselskabet ifølge Reuters.

Flyselskabet oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at aflysningerne gælder til og med 4. marts.

- Vi vil derefter vurdere, om det er muligt at genoptage flyvningerne, siger selskabets kommunikationschef Charlotte Holmbergh til AFP lørdag.

Et Norwegian Air-fly, der skulle være lettet fra København mod Dubai lørdag klokken 13.50, er aflyst. Det fremgår af Københavns Lufthavns hjemmeside.

Luftfartsselskabet KLM har indstillet flyafgange mellem Tel Aviv i Israel og den hollandske hovedstad, Amsterdam.

Også tyske Lufthansa har aflyst flyvninger til og fra Tel Aviv, Beirut, Oman og Tehran indtil 8. marts. Mens selskabets fly til De Forenede Arabiske Emirater er aflyst lørdag og søndag.

Hos det schweiziske flyselskab Swiss gælder aflysningerne 14 fly til og fra Tel Aviv indtil 7. marts, skriver AFP.

Israel har efter angrebene lukket luftrummet for almindelige flyvninger over landet. Det oplyser Israels militær lørdag morgen.

Det samme gælder Iran og Irak.

De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai er en del af, meddeler ifølge Reuters, at man også har lukket sit luftrum som en forholdsregel.

Udenrigsministeriets Borgerservice i Danmark har ændret rejsevejledningen for Israel og Palæstina fra gul til orange.

Gul betyder, at man skal være ekstra forsigtig, hvor orange betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af en høj sikkerhedsrisiko.

/ritzau/

Lørdag morgen har Israel indledt et såkaldt "forebyggende" angreb mod Iran, og kort tid efter lød det, at USA også er en del af angrebet, og at USA og Israel har koordineret det over flere måneder.

Situationen har den danske regeringstop også kommenteret, selv om valgkampen i Danmark er fuld i gang.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at det er for tidligt for hende at "konkludere noget som helst" i forhold til angrebene mod Iran.

- Men styret i Iran er et af de værste, der findes, siger hun til TV 2 News, og kalder det for "ondskaben selv".

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger til DR, at han har været i kort kontakt med sine israelske kolleger lørdag.

Her har han gjort det klart, at han opfordrer til en deeskalering.

- Der er risiko for, at det eskalerer, lyder det fra Løkke, som understreger, at han intet godt har at sige om det iranske styre, som han ønsker hen, hvor "peberet gror".

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger til TV 2, at det er en "klog" beslutning fra amerikanerne.

- Det er en klog og rigtig beslutning af amerikanerne. Det handler ikke kun om situationen i Iran, men om situationen generelt i Mellemøsten.

Han tilføjer, at det er en "svær situation, men nødvendig".

- Om det er fornuftigt, at amerikanerne gør, som de gør nu? Ja, det synes jeg, siger han til DR.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og USA's præsident, Donald Trump, har begge i videotaler beskrevet den militære operation som værende rettet mod at neutralisere trusler mod national sikkerhed - blandt andet i forhold til potentielle atomkapaciteter.

Irans Revolutionsgarde har oplyst, at det har indledt et modangreb mod Israel.

Efterfølgende er det meldt om angreb i en række andre mellemøstlige lande - herunder Qatar og Bahrain.

/ritzau/

Lørdag morgen har Israel indledt et såkaldt "forebyggende" angreb mod Iran, og kort tid efter lød det, at USA også er en del af angrebet, og at USA og Israel har koordineret det over flere måneder.

Situationen har den danske regeringstop også kommenteret, selv om valgkampen i Danmark er fuld i gang.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at det er for tidligt for hende at "konkludere noget som helst" i forhold til angrebene mod Iran.

- Men styret i Iran er et af de værste, der findes, siger hun til TV 2 News, og kalder det for "ondskaben selv".

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger til DR, at han har været i kort kontakt med sine israelske kolleger lørdag.

Her har han gjort det klart, at han opfordrer til en deeskalering.

- Der er risiko for, at det eskalerer, lyder det fra Løkke, som understreger, at han intet godt har at sige om det iranske styre, som han ønsker "hen, hvor "peberet gror".

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger til TV 2, at det er en "klog" beslutning fra amerikanerne.

- Det er en klog og rigtig beslutning af amerikanerne. Det handler ikke kun om situationen i Iran, men om situationen generelt i Mellemøsten.

Han tilføjer, at det er en "svær situation, men nødvendig".

- Om det er fornuftigt, at amerikanerne gør, som de gør nu? Ja, det synes jeg, siger han til DR.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde (IRGC) har lørdag meddelt, at den har angrebet USA's femte flåde i Bahrain samt flere andre faciliteter.

Det er sket, efter at USA og Israel lørdag har udført angreb mod Iran.

- IRGC's missiler og droner har ramt hovedkvarteret for den amerikanske flådes femte flåde i Bahrain og andre amerikanske baser i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater samt militær- og sikkerhedscentre i hjertet af de besatte områder - med alvorlige slag, lyder det i en erklæring bragt af det delvist statslige nyhedsbureau Tasnim.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forinden havde der i flere lande i Mellemøsten været meldinger om angreb og eksplosioner.

Bahrains nationale kommunikationscenter sagde i en erklæring, at en facilitet, der er tilknyttet hovedkvarteret fra USA's femte flåde i Bahrain, var blevet ramt af et "missilangreb".

- Den femte flådes servicecenter blev udsat for et missilangreb. Vi vil give jer detaljer senere, fremgik det.

Ligeledes har en unavngiven amerikansk embedsmand sagt, at USA's flådebase i Bahrain har været mål for et iransk missilangreb. Det skriver CNN.

Iran havde meldt, at der ville komme modsvar efter angrebene fra USA og Israel.

Ifølge det israelske medie Haaretz angriber Irans Revolutionsgarde amerikanske baser i Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain.

En embedsmand har oplyst, at Qatars forsvarssystemer har opsnappet og afværget et iransk missil, skriver AFP.

Den amerikanske luftbase Al Udeid ligger i Qatar. Det er den største amerikanske militærbase i Mellemøsten med omkring 10.000 ansatte, har BBC tidligere skrevet.

Samtidig har to journalister fra AFP hørt høje brag og flere eksplosioner i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Lokale i Abu Dhabi fortæller til AFP, at de har hørt store brag lørdag.

Abu Dhabi huser en base med amerikansk militærpersonel.

Meldingerne om angrebene lørdag kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA's nærmeste allierede.

Donald Trump har gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om Irans atomprogram.

Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.

/ritzau/

Statsministeren har udskrevet valg, der afholdes tirsdag 24. marts, og det betyder, at de håbefulde politikere landet over må hænge valgplakater op fra lørdag 28. februar klokken 12.00.

Bliv klogere på reglerne her:

* Valgplakater i forbindelse med eksempelvis folketingsvalg, kommunale og regionale valg må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen til otte dage efter valget. Det skyldes særligt et hensyn til kendte valgdatoer langt ude i fremtiden, hvor valgkampen op til valgdagen kan blive meget lang.

* Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse, hvis der er under fire lørdage til valgdatoen.

* Valgplakater skal være taget ned igen senest otte dage efter valgdagen ved døgnets afslutning. Det samme gælder de midler, der er brugt til at hænge dem op med som for eksempel strips og snore.

* Valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen på både offentlige veje og private fællesveje.

* Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

* De må ikke hænge på en måde, som ødelægger for eksempel vejtræer. Derfor må de ikke sømmes, nagles eller skrues fast, ligesom træerne heller ikke må saves i eller beskæres.

* Plakaterne skal være forsynet med navn, adresse, mailadresse og telefonnummer på den person, der er ansvarlig for ophængningen (typisk kandidaten eller partiorganisationen).

* Valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne, skal tages ned inden 24 timer, efter at vejmyndigheden har påbudt det. Overholdes påbuddet ikke, kan Vejmyndigheden nedtage valgplakaterne.

* Kommunen har pligt til at opkræve de udgifter, som der har været forbundet med at tage plakaterne ned. Når valget er slut, og alle plakater er taget ned og optalt, vil den ophængningsansvarlige i så fald få en regning.

Her må plakaterne ikke hænge:

* På eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg.

* I midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lignende på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 kilometer i timen.

* Plakaterne må ikke dække for afmærkning som færdselstavler. De må generelt ikke udgøre en fare for trafikken.

* På højspændingsmaster, transformerstationer og kabelskabe.

* Nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 meter fra cykelstikant målt fra den nærmeste kant af valgplakaten.

* Lavere end 2,3 meter direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten.

* Højere end 1,5 meter under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten.

* I parker, grønne områder, kirkegårde og hegn omkring disse.

Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Rigspolitiet.

/ritzau/

En lang række flyselskaber aflyser lørdag flyrejser til Mellemøsten, efter Israel og USA har indledt angreb mod Iran.

Norske Norwegian aflyser alle lørdagens rejser til og fra Dubai, fortæller en talsperson fra flyselskabet ifølge Reuters.

Et Norwegian Air-fly, der skulle være lettet fra København mod Dubai lørdag klokken 13.50, er aflyst. Det fremgår det af Københavns Lufthavns hjemmeside.

Det vides endnu ikke, hvor længe aflysningerne gælder.

Luftfartsselskabet KLM har indstillet flyafgange mellem Tel Aviv i Israel og den hollandske hovedstad, Amsterdam.

Også tyske Lufthansa har aflyst flyvninger til og fra Tel Aviv, Beirut og Oman.

Hos det schweiziske flyselskab Swiss gælder aflysningerne 14 fly til og fra Tel Aviv indtil 7. marts, skriver nyhedsbureauet AFP.

Israel har efter angrebene lukket luftrummet for almindelige flyvninger over landet. Det oplyser Israels militær lørdag morgen.

Det samme gælder Iran og Irak.

De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai er en del af, meddeler ifølge Reuters, at man også har lukket sit luftrum som en forholdsregel.

Udenrigsministeriets Borgerservice i Danmark har ændret rejsevejledningen for Israel og Palæstina fra gul til orange.

Gul betyder, at man skal være ekstra forsigtig, hvor orange betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af en høj sikkerhedsrisiko.

/ritzau/

Som svar på det amerikansk-israelske angreb i Iran er "den første bølge af omfattende missil- og droneangreb" mod Israel begyndt.

Det oplyser Den Iranske Revolutionsgarde i en erklæring lørdag, efter at Israels forsvarsminister, Israel Katz, tidligere på morgenen oplyste, at Israel havde indledt et "forebyggende angreb" mod Iran.

Det skriver det israelske medie Haaretz.

Tidligere skrev Israels militær (IDF) på det sociale medie X, at det havde identificeret missiler, der skulle være sendt fra Iran mod Israel.

Senere lød det, at endnu et angreb med raketter var blevet affyret fra Iran mod Israel.

Lørdag har også britiske Sky News omtalt meldingen om modangreb fra revolutionsgarden.

- Som svar på fjendens fjendtlige og kriminelle angreb mod Den Islamiske Republik Iran er den første omfattende bølge af missil- og droneangreb fra Den Islamiske Republik Iran mod det besatte område begyndt, lyder det i udtalelsen.

Også Irans udenrigsministerium har reageret på angrebene og meddelt, at landet "ikke vil tøve" i sin respons på den fornyede militære aggression.

Sådan lyder det i en erklæring på det sociale medie X, skriver nyhedsbureauet AP.

- Tiden er inde til at forsvare hjemlandet og konfrontere fjendens militære angreb.

- De væbnede styrker i Den Islamiske Republik Iran vil reagere beslutsomt på aggressorerne med fuld autoritet, skriver ministeriet.

USA's præsident, Donald Trump, sagde lørdag morgen i en tale delt på hans eget sociale medie, Truth Social, at landets militær havde indledt en omfattende militæroperation i Iran.

Trump havde forinden gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om landets atomprogram.

Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.

/ritzau/

I flere lande i Mellemøsten er der lørdag formiddag meldinger om angreb og eksplosioner, efter at USA og Israel lørdag har udført angreb mod Iran.

En facilitet, der er tilknyttet hovedkvarteret fra USA's femte flåde i Bahrain, er blevet ramt af et "missilangreb".

Det melder Bahrains nationale kommunikationscenter i en erklæring lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Den femte flådes servicecenter blev udsat for et missilangreb. Vi vil give jer detaljer senere, lyder det i en erklæring.

Ligeledes har en unavngiven amerikansk embedsmand sagt, at USA's flådebase i Bahrain har været mål for et iransk missilangreb. Det skriver CNN.

Iran har meldt, at der vil komme modsvar efter angrebene fra USA og Israel.

Ifølge det israelske medie Haaretz angriber Irans Revolutionsgarde amerikanske baser i Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain.

En embedsmand har oplyst, at Qatars forsvarssystemer har opsnappet og afværget et iransk missil, skriver AFP.

Den amerikanske luftbase Al Udeid ligger i Qatar. Det er den største amerikanske militærbase i Mellemøsten med omkring 10.000 ansatte, har BBC tidligere skrevet.

Samtidig har to journalister fra AFP hørt høje brag og flere eksplosioner i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Lokale i Abu Dhabi fortæller til AFP, at de har hørt store brag lørdag.

Abu Dhabi huser en base med amerikansk militærpersonel.

Meldingerne om angrebene lørdag kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA's nærmeste allierede.

Donald Trump har gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om Irans atomprogram.

Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.

/ritzau/

I flere lande i Mellemøsten er der lørdag formiddag meldinger om angreb og eksplosioner, efter at USA og Israel lørdag har udført angreb mod Iran.

En facilitet, der er tilknyttet hovedkvarteret fra USA's femte flåde i Bahrain, er blevet ramt af et "missilangreb".

Det melder Bahrains nationale kommunikationscenter i en erklæring lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Den femte flådes servicecenter blev udsat for et missilangreb. Vi vil give jer detaljer senere, lyder det i en erklæring.

Ligeledes har en unavngiven amerikansk embedsmand sagt, at USA's flådebase i Bahrain har været mål for et iransk missilangreb. Det skriver CNN.

Iran har meldt, at der vil komme modsvar efter angrebene fra USA og Israel.

Ifølge det israelske medie Haaretz angriber Irans Revolutionsgarde amerikanske baser i Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain.

En embedsmand har oplyst, at Qatars forsvarssystemer har opsnappet og afværget et iransk missil, skriver AFP.

Den amerikanske luftbase Al Udeid ligger i Qatar. Det er den største amerikanske militærbase i Mellemøsten med omkring 10.000 ansatte, har BBC tidligere skrevet.

Samtidig har to journalister fra AFP hørt høje brag og flere eksplosioner i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Lokale i Abu Dhabi fortæller til AFP, at de har hørt store brag lørdag.

Abu Dhabi huser en base med amerikansk militærpersonel.

Meldingerne om angrebene lørdag kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA's nærmeste allierede.

Donald Trump har gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om Irans atomprogram.

Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.

/ritzau/

Flere flyselskaber aflyser lørdag flyrejser til Mellemøsten, efter Israel og USA har indledt angreb mod Iran.

Norske Norwegian aflyser alle rejser til og fra Dubai, fortæller en talsperson fra flyselskabet ifølge Reuters.

Det vides endnu ikke, hvor længe aflysningerne gælder.

Luftfartsselskabet KLM har indstillet flyafgange mellem Tel Aviv i Israel og den hollandske hovedstad, Amsterdam.

Også tyske Lufthansa har aflyst flyvninger til og fra Tel Aviv, Beirut og Oman.

Israel har efter angrebene lukket luftrummet for almindelige flyvninger over landet. Det oplyser Israels militær lørdag morgen.

Samtidig meddeler De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai er en del af, ifølge Reuters, at de har lukket deres luftrum som en forholdsregel.

/ritzau/

Der er for alvor knas mellem regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre, efter at valgkampen er skudt i gang, og efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er sprunget ud som statsministerkandidat og førsteudfordrer til Mette Frederiksen (S).

Troels Lund Poulsen vil ikke finde sig i, at Peter Hummelgaard (S) langer ud efter Venstre, fordi Venstre ikke vil afvise en regering med Dansk Folkeparti (DF).

Det skriver Troels Lund Poulsen på Facebook.

I opslaget nævner han dog ikke DF med et ord.

Hummelgaard har blandt andet udtalt til TV 2, at der er tvivl om støtten til Ukraine med Troels Lund Poulsen som eventuel statsminister.

Det begrunder han med, at DF tidligere har meldt ud, at der ikke skal doneres flere penge til Ukraine, men at støtten skal finde sted via lån i stedet for.

Det mener Troels Lund Poulsen må stå for Socialdemokratiets egen regning.

- Nu kan jeg så se, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har sendt Peter Hummelgaard i medier for at så tvivl om min støtte til Ukraine, hvis jeg bliver statsminister og skal lede en borgerlig regering. Det ved de selvfølgelig godt ikke vil ske.

- Men de siger det alligevel for at forsøge at bilde vælgerne noget ind. Jeg håber, at de selv kan se, hvor desperat det ser ud, skriver Troels Lund Poulsen.

Inden 2022-valget var Socialdemokratiet og Venstre evige rivaler, men efter valget indgik partierne et regeringssamarbejde, hvor også Moderaterne var med.

Efter at statsminister Mette Frederiksen i torsdags udskrev folketingsvalg til afholdelse 24. marts, valgte Troels Lund Poulsen at melde sig som statsministerkandidat. Han er forsvarsminister i SVM-regeringen.

I sit opslag skriver Troels Lund Poulsen, at han har været i Ukraine 11 gange. Det er over fire år siden, at Rusland indledte et fuldtonet angreb mod naboen.

Troels Lund Poulsen har meddelt, at han går efter en borgerlig regering. Han har dog ikke afvist, at Venstre igen kan sidde i en regering med Socialdemokratiet.

- De første dage har allerede vist, at der er to forskellige veje. Og jeg kæmper for, at vi kan få ny borgerlig regering, som jeg gerne vil lede.

- Det er en ansvarlig regering, som styrker kernevelfærden, strammer udlændingepolitikken, gør det billigere at være dansker og lettere at drive virksomhed - og som selvfølgelig fortsætter den historiske oprustning af Forsvaret og går forrest med støtten til Ukraine, skriver han.

Hummelgaard afviser at være desperat, og han afviser også kritikken fra Troels Lund Poulsen.

- Jeg synes, det er en helt legitim debat, når nu en statsministerkandidat åbner op for at tage ham (DF-formand Morten Messerschmidt, red.) med i regering, siger han til TV 2.

Mens Venstres formand er forsvarsminister i SVM-regeringen, er Hummelgaard justitsminister.

/ritzau/