Nordkoreas forhold til USA afhænger udelukkende af, at USA vil acceptere landets atomvåben.

Det siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ifølge det nordkoreanske statsmedie KCNA under afslutningen af det regerende Arbejderpartis kongres.

- Hvis USA opgiver sin konfrontationspolitik over for Nordkorea ved at respektere vores lands nuværende status, så er der ingen grund til, at vi ikke kan komme godt ud af det med USA, siger Kim Jong-un.

Samtidig annoncerede den nordkoreanske leder planer om at udvide landets arsenal af atomvåben.

- Vi har en langsigtet plan for at udvide vores nationale atomstyrke og vil fokusere på projekter, der øger antallet af atomvåben samt udvider de nukleare operationelle midler og anvendelsesområder, siger Kim Jong-un.

Nordkorea arbejder desuden på at udvikle endnu stærkere interkontinentale ballistiske missiler og angrebssystemer baseret på kunstig intelligens og droner, lød det videre.

Kim Jong-un udpegede i sin tale naboen Sydkorea som landets største fjende. Sydkoreas præsident Lee Jae-myungs forsøg på forsoning blev betegnet som vildledende og grove.

Det er flere år siden, at Nordkoreas leder sidst mødtes med en amerikansk præsident. Det var tilbage i Donald Trumps første periode, der strakte sig fra 2017 og 2021.

Dengang mødtes de to ledere tre gange, men efter at Trump for et år siden vendte tilbage til Det Hvide Hus, har der ikke været møder.

Sidste år lød meldingen fra Det Hvide Hus, at Trump var parat til at genoptage dialogen med Kim Jong-un med det formål at afruste Nordkorea for atomvåben.

For tiden fører USA's regering forhandlinger med Iran omkring det iranske atomprogram. Donald Trump har flere gange sagt, at han ikke vil acceptere, at Iran får atomvåben.

Trump har truet med at angribe Iran, hvis de igangværende forhandlinger om en atomaftale ikke fører til en ny aftale.

/ritzau/

Den cubanske kystvagt har skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Det oplyser Cubas indenrigsministerium i en meddelelse, som Cubas ambassade i USA har delt onsdag aften dansk tid på X.

Speedbåden fra USA blev registreret på cubansk territorialfarvand om morgenen onsdag lokal tid, og cubanske grænsevagter bad fartøjet om at identificere sig.

Herefter skød personer på speedbåden ifølge de cubanske oplysninger mod fartøjet med grænsevagter, og en cubansk befalingsmand blev såret, skriver ministeriet.

Den cubanske kystvagt svarede igen og dræbte fire på speedbåden, hedder det i meddelelsen. Seks blev såret.

De sårede blev evakueret og fik behandling, melder Cuba.

- De kompetente myndigheder fortsætter med at efterforske for fuldt ud at klarlægge forløbet, skriver det cubanske indenrigsministerium.

Senere oplyste ministeriet ifølge AFP, at personerne på båden alle var cubanere bosat i USA. De var bevæbnet med automatvåben, håndvåben og molotovcocktails.

De seks sårede har forklaret til myndighederne, at de havde til hensigt at udføre en infiltration med terrorformål for øje, skriver AFP.

Samtidig blev det oplyst, at båden var indregistreret i den amerikanske delstat Florida.

Floridas justitsminister, James Uthmeier, har pålagt anklagemyndigheden i den amerikanske delstat at samarbejde med føderale og statslige myndigheder om at efterforske hændelsen.

Det skrev Uthmeier på X sent onsdag aften dansk tid.

- Den cubanske regering kan ikke stoles på, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at holde disse kommunister ansvarlige.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, fortalte onsdag aften, at han afventer flere oplysninger omkring det dødelige skyderi.

- Det er naturligvis en situation, som vi overvåger, og forhåbentlig er det ikke så slemt, som vi frygter. Men jeg kan ikke sige mere, fordi jeg simpelthen ikke ved mere, siger Vance ifølge AFP.

USA har et i høj grad anspændt forhold til det kommunistiske Cuba, hvis hovedstad, Havana, ligger blot cirka 170 kilometer fra Key West i den amerikanske delstat Florida.

Forholdet er endda blevet yderligere anspændt, efter at USA i en militæraktion i Venezuela tog en helt afgørende allieret af Cuba til fange - nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Onsdag slækkede USA dog på et forbud mod venezuelansk olieeksport til Cuba.

Fra flere caribiske lande lød der advarsler om, at Cuba risikerede et økonomisk kollaps med konsekvenser for sikkerheden i hele regionen.

USA har haft en omfattende embargo mod Cuba siden 1962. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere i at handle med Cuba.

/ritzau/

Den Internationale Valutafond (IMF) opfordrer USA til at samarbejde med landets handelspartnere for at lempe handelsrestriktioner.

Det er en af konklusionerne i IMF's gennemgang af verdens største økonomi, som dækker det første år af Donald Trumps anden præsidentperiode.

Trump har det seneste år indført vidtgående toldsatser over for både allierede og konkurrenter i et forsøg på at mindske USA's handelsunderskud og styrke den indenlandske produktion.

Men Trumps flittige brug af toldhammeren har skabt uro i forsyningskæder og på finansmarkederne verden over.

- Hvor handels- og investeringsforanstaltninger (herunder told og eksportkontrol) indføres af hensyn til den nationale sikkerhed, bør sådanne politikker anvendes snævert, lyder opfordringen fra IMF.

I løbet af året forsøgte Trump-administrationen også at reducere afhængigheden af uautoriseret udenlandsk arbejdskraft og mindske den føderale regerings rolle i økonomien, bemærker IMF i den nye rapport.

IMF-chef Kristalina Georgieva fortæller, at rapporten er blevet udarbejdet, før at den amerikanske højesteret i fredags underkendte mange af Trumps toldsatser.

Siden nederlaget i højesteret har Trump anvendt en anden lov til at indføre en ny global told på ti procent, som han også har truet med at hæve til 15 procent.

IMF deler Trump-administrationens bekymringer om, at USA's handelsunderskud er for stort. Stigningen i den offentlige gæld er ifølge IMF fortsat et stort problem, som man bør have for øje, lyder det.

IMF forventer, at USA's vækst i bruttonationalproduktet (bnp) vil lande på 2,6 procent i 2026, en stigning på lidt over to procent fra sidste år.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

/ritzau/AFP

Den Internationale Valutafond (IMF) opfordrer USA til at samarbejde med landets handelspartnere for at lempe handelsrestriktioner.

Det er en af konklusionerne i IMF's gennemgang af verdens største økonomi, som dækker det første år af Donald Trumps anden præsidentperiode.

Trump har det seneste år indført vidtgående toldsatser over for både allierede og konkurrenter i et forsøg på at mindske USA's handelsunderskud og styrke den indenlandske produktion.

Men Trumps flittige brug af toldhammeren har skabt uro i forsyningskæder og på finansmarkederne verden over.

- Hvor handels- og investeringsforanstaltninger (herunder told og eksportkontrol) indføres af hensyn til den nationale sikkerhed, bør sådanne politikker anvendes snævert, lyder opfordringen fra IMF.

I løbet af året forsøgte Trump-administrationen også at reducere afhængigheden af uautoriseret udenlandsk arbejdskraft og mindske den føderale regerings rolle i økonomien, bemærker IMF i den nye rapport.

IMF-chef Kristalina Georgieva fortæller, at rapporten er blevet udarbejdet, før at den amerikanske højesteret i fredags underkendte mange af Trumps toldsatser.

Siden nederlaget i højesteret har Trump anvendt en anden lov til at indføre en ny global told på ti procent, som han også har truet med at hæve til 15 procent.

IMF deler Trump-administrationens bekymringer om, at USA's handelsunderskud er for stort. Stigningen i den offentlige gæld er ifølge IMF fortsat et stort problem, som man bør have for øje, lyder det.

/ritzau/AFP

USA vil give tilladelse til virksomheder, der ansøger om licens til at videresælge venezuelansk olie til Cuba.

Det meddeler USA's finansministerium på sin hjemmeside.

USA's regering ønsker ikke, at olien ender hos det kommunistiske styre eller det cubanske militær. Derfor vil der kun blive godkendt licenser til videresalg af olie til den private sektor.

Udenrigsminister Marco Rubio advarer om, at de tidligere sanktioner vil blive genindført, hvis olien havner de forkerte steder.

- Cuba er nødt til at ændre sig. Det skal ændre sig dramatisk, fordi det er den eneste chance for at forbedre livskvaliteten for landets folk, siger Marco Rubio.

- Det er et system, der er ved at kollapse, og de har brug for dramatiske reformer.

USA's udenrigsminister mener, at den nuværende krise i Cuba muligvis er den største siden Fidel Castros revolution, men at det kommunistiske styre kun har sig selv at takke.

- USA ser gerne, at de gennemfører dramatiske reformer, som åbner mulighed for både økonomisk og på sigt politisk frihed for cubanerne, siger Rubio.

Cuba har gennem 25 år været afhængig af venezuelansk olie, men forsyningerne stoppede i begyndelsen af januar, da USA's militær tog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Samtidig med tilfangetagelsen overtog USA kontrollen med Venezuelas olie.

Senere i januar underskrev USA's præsident, Donald Trump, et dekret, der havde til hensigt at straffe lande, der ville levere olie til Cuba.

Det har medført mangel på brændstof i Cuba, der har indført en række beredskabsforanstaltninger for at minimere forbruget.

Styret meldte i begyndelsen af februar ud, at det ville prioritere brændstof til sundhedsvæsnet, forsvaret og fødevare- og vandforsyningen.

For at mindske forbruget har Cubas regering også indført en fire-dages arbejdsuge, så der kun skal arbejdes fra mandag til torsdag i statsejede virksomheder.

/ritzau/

USA's vicepræsident, J.D. Vance, indefryser finansieringen af sundhedsydelser til den amerikanske delstat Minnesota på grund af påstande om svindel med offentlige ydelser.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har besluttet midlertidigt at stoppe nogle Medicaid-finansieringer, der går til delstaten Minnesota, siger han på et pressemøde.

Den føderale regering indefryser 259 millioner dollar i betalinger til Minnesota, siger Mehmet Oz, der er Trumps administrator for Centers for Medicare and Medicaid Services (CMS).

CMS er den myndighed, som administrerer de offentlige sundhedsforsikringsordninger Medicare og Medicaid.

Det er ifølge AFP meget sandsynligt, at indefrysningen vil blive anfægtet i retten.

Indefrysningen finder sted, knap 24 timer efter at USA's præsident, Donald Trump, udnævnte J.D. Vance til at stå i spidsen for "War on Fraud", der kan oversættes til kampen mod svindel.

Det gjorde Trump i sin første "State of the Union"-tale, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

I talen beskyldte han somaliere for at have plyndret Minnesota og omtalte dem som pirater. Trump-administrationen har påstået, at svindel med offentlige ydelser er udbredt i Minnesotas somaliske samfund som helhed.

Minnesota, der er demokratisk ledet, er den delstat i USA med den største somaliske befolkningsgruppe.

USA's justitsministerium har indtil videre anklaget 98 personer i Minnesota, hvoraf 85 er somaliere, for bedrageri for én milliard dollar, skrev NBC News onsdag.

Repræsentanternes Hus' tilsynsudvalg har anslået, at bedrageriet "kan vise sig at være over ni milliarder dollar", efterhånden som efterforskningen fortsætter.

Trump sagde i sin tale natten til onsdag dansk tid, at der er sket svindel for over 19 milliarder dollar. Men det mangler der beviser for, skrev NBC News.

/ritzau/

USA's vicepræsident, J.D. Vance, indefryser finansieringen af lægehjælp til den amerikanske delstat Minnesota på grund af påstande om svindel med offentlige ydelser.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har besluttet midlertidigt at stoppe nogle Medicaid-finansieringer, der går til delstaten Minnesota, siger han på et pressemøde.

Den føderale regering indefryser 259 millioner dollar i betalinger til Minnesota, siger Mehmet Oz, der er Trumps administrator for Centers for Medicare and Medicaid Services (CMS).

CMS er den myndighed, som administrerer de offentlige sundhedsforsikringsordninger Medicare og Medicaid.

Det er ifølge AFP meget sandsynligt, at indefrysningen vil blive anfægtet i retten.

Indefrysningen finder sted, knap 24 timer efter at USA's præsident, Donald Trump, udnævnte J.D. Vance til at stå i spidsen for "War on Fraud", der kan oversættes til kampen mod svindel.

Det gjorde Trump i sin første "State of the Union"-tale, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

I talen beskyldte han somaliere for at have plyndret Minnesota og omtalte dem som pirater. Trump-administrationen har påstået, at svindel med offentlige ydelser er udbredt i Minnesotas somaliske samfund som helhed.

Minnesota, der er demokratisk ledet, er den delstat i USA med den største somaliske befolkningsgruppe.

/ritzau/

Nordkoreas forhold til USA afholder udelukkende af, at USA vil acceptere landets atomvåben.

Det siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ifølge det nordkoreanske statsmedie KCNA under afslutningen af det regerende Arbejderpartis kongres.

- Hvis USA opgiver sin konfrontationspolitik over for Nordkorea ved at respektere vores lands nuværende status, så er der ingen grund til, at vi ikke kan komme godt ud af det med USA, siger Kim Jong-un.

Samtidig annoncerede den nordkoreanske leder planer om at udvide landets arsenal af atomvåben.

- Vi har en langsigtet plan for at udvide vores nationale atomstyrke og vil fokusere på projekter, der øger antallet af atomvåben samt udvider de nukleare operationelle midler og anvendelsesområder, siger Kim Jong-un.

Nordkorea arbejder desuden på at udvikle endnu stærkere interkontinentale ballistiske missiler og angrebssystemer baseret på kunstig intelligens og droner, lød det videre.

Kim Jong-un udpegede i sin tale naboen Sydkorea som landets største fjende. Sydkoreas præsident Lee Jae-myungs forsøg på forsoning blev betegnet som vildledende og grove.

Det er flere år siden, at Nordkoreas leder sidst mødtes med en amerikansk præsident. Det var tilbage i Donald Trumps første periode, der strakte sig fra 2017 og 2021.

Dengang mødtes de to ledere tre gange, men efter at Trump for et år siden vendte tilbage til Det Hvide Hus, har der ikke været møder

Sidste år lød meldingen fra Det Hvide Hus, at Trump var parat til at genoptage dialogen med Kim Jong-un med det formål at afruste Nordkorea for atomvåben.

For tiden fører USA's regering forhandlinger med Iran omkring det iranske atomprogram. Donald Trump har flere gange sagt, at han ikke vil acceptere, at Iran får atomvåben.

Trump har truet med at angribe Iran, hvis de igangværende forhandlinger om en atomaftale ikke fører til en ny aftale.

/ritzau/

De Konservatives leder, Mona Juul, opfordrer Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne til at pege på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som statsministerkandidat.

Det siger hun til Jyllands-Posten.

- Det er helt afgørende for, at vi kan vinde valget, at vi har en statsministerkandidat, vi kan samles om. Vi kan faktisk tabe valget ved ikke at stå knivskarpt på det her.

- Jeg vil derfor opfordre Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance til at pege i samme retning som os. Det er vigtigt at få lavet det forarbejde nu, siger hun.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti meldte sidste år ud, at de vil pege på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat. Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne var mere tilbageholdende.

Men Mona Juul sagde samtidig, at hun ikke ville afvise at pege på statsminister Mette Frederiksen (S).

- Jeg er ikke et ultimativt menneske, sagde hun under det såkaldte borgerlige konvent, der fandt sted i Fredericia i august.

Mona Juul gentager sin pointe over for Jyllands-Posten.

Men hun vil gå "benhårdt efter en blå regering med en blå statsminister", lyder det fra partilederen.

Der er i skrivende stund to statsministerkandidater, statsminister Mette Frederiksen og formanden for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte har meldt sig på banen, fordi han synes, at det er "pinligt", at ingen andre borgerlige ledere har gjort det, har han sagt.

Troels Lund Poulsen har ikke selv meldt sig som statsministerkandidat.

I interviewet med Jyllands-Posten opfordrer Mona Juul sin Venstre-kollega til at gøre netop det. Det er tid til at lægge det, hun betegner som formelt pres på ham, og de andre partier skal komme ud af busken, mener hun.

Hvis Troels Lund Poulsen ikke ønsker et blåt flertal, vil De Konservative ikke pege på ham, siger Mona Juul til Jyllands-Posten.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, svarer avisen i et skriftligt svar, at "hvis der er et blåt flertal, vil vi selvfølgelig afsøge det".

Der skal senest afholdes valg i Danmark den 1. november.

/ritzau/

Det var ikke en amerikansk operation, der førte til et formodet sammenstød mellem Cubas kystvagt og en amerikansk speedbåd onsdag morgen lokal tid.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, til journalister på en tur til Caribien, efter at cubanske myndigheder onsdag aften oplyste, at fire personer blev dræbt i sammenstødet.

- Vi kommer ikke til at basere vores konklusioner på, hvad de (Cuba, red.) har fortalt os, og jeg er meget, meget sikker på, at vi kommer til at kende det fulde billede af, hvad der skete her, siger Rubio ifølge AFP.

Amerikanske myndigheder vil udføre en selvstændig undersøgelse af sagen, siger udenrigsministeren videre.

- Efterhånden som vi indsamler mere information, vil vi være forberedte på at reagere i overensstemmelse hermed, siger han ifølge AFP.

Man vil videre undersøge, om de personer, der var om bord på speedbåden, var amerikanske statsborgere, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Speedbåden er registreret i den amerikanske delstat Florida.

Rubio siger videre, at "det er meget usædvanligt, at der er skududvekslinger i åbent farvand på den måde", skriver Reuters.

Det cubanske indenrigsministerium meldte onsdag aften dansk tid på det sociale medie X, at den cubanske kystvagt havde skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Speedbåden blev registreret i cubansk territorialfarvand onsdag morgen lokal tid.

Ifølge det cubanske indenrigsministerium bad cubanske grænsevagter fartøjet om at identificere sig, hvorefter personerne om bord på speedbåden åbnede ild mod kystvagten.

Den cubanske kystvagt skød herefter tilbage og dræbte fire på speedbåden, lød det fra de cubanske myndigheder. Seks blev såret, og de fik medicinsk behandling, meldte Cuba.

Det lød videre fra Cuba, at myndighederne vil efterforske sagen.

USA og Cubas forhold er anspændt, og det er blevet forværret, efter at USA tog én af Cubas afgørende allierede til fange - nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Cubas hovedstad, Havana, ligger blot 170 kilometer fra Key West i den amerikanske delstat Florida.

/ritzau/

Det var ikke en amerikansk operation, der førte til et formodet sammenstød mellem Cubas kystvagt og en amerikansk speedbåd onsdag morgen lokal tid.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister, efter at Cubas ambassade i USA onsdag aften oplyste, at fire personer blev dræbt i sammenstødet.

Amerikanske myndigheder vil udføre en selvstændig undersøgelse af sagen og nå frem til en konklusion selv, siger udenrigsministeren videre.

- Vi kommer ikke til at basere vores konklusioner på, hvad cubanerne har fortalt os, siger han ifølge Reuters.

Man vil videre undersøge, om de personer, der var om bord på speedbåden, var amerikanske statsborgere, siger han.

Speedbåden er registreret i den amerikanske delstat Florida.

Rubio siger videre, at "det er meget usædvanligt, at der er skududvekslinger i åbent farvand på den måde".

Det cubanske indenrigsministerium meldte onsdag aften dansk tid på det sociale medie X, at den cubanske kystvagt havde skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Speedbåden blev registreret i cubansk territorialfarvand onsdag morgen lokal tid.

Ifølge det cubanske indenrigsministerium bad cubanske grænsevagter fartøjet om at identificere sig, hvorefter personerne om bord på speedbåden åbnede ild mod kystvagten.

Den cubanske kystvagt skød herefter tilbage og dræbte fire på speedbåden, lød det fra de cubanske myndigheder. Seks blev såret, og de fik medicinsk behandling, meldte Cuba.

/ritzau/

Den cubanske kystvagt har skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Det oplyser Cubas indenrigsministerium i en meddelelse, som Cubas ambassade i USA har delt onsdag aften dansk tid på X.

Speedbåden fra USA blev registreret på cubansk territorialfarvand om morgenen onsdag lokal tid, og cubanske grænsevagter bad fartøjet om at identificere sig.

Herefter skød personer på speedbåden ifølge de cubanske oplysninger mod fartøjet med grænsevagter, og en cubansk befalingsmand blev såret, skriver ministeriet.

Den cubanske kystvagt svarede igen og dræbte fire på speedbåden, hedder det i meddelelsen. Seks blev såret.

De sårede blev evakueret og fik behandling, melder Cuba.

Der er i meddelelsen ikke yderligere oplysninger om, hvilke personer der var om bord på den amerikanske speedbåd, og hvorfor de befandt sig i Cuba.

- De kompetente myndigheder fortsætter med at efterforske for fuldt ud at klarlægge forløbet, skriver det cubanske ministerium.

Floridas justitsminister, James Uthmeier, har pålagt anklagemyndigheden i den amerikanske delstat at samarbejde med føderale og statslige myndigheder om at efterforske hændelsen.

Det skriver Uthmeier på X sent onsdag aften dansk tid.

- Den cubanske regering kan ikke stoles på, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at holde disse kommunister ansvarlige.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, fortæller, at han afventer flere oplysninger omkring det dødelige skyderi.

- Det er naturligvis en situation, som vi overvåger, og forhåbentlig er det ikke så slemt, som vi frygter. Men jeg kan ikke sige mere, fordi jeg simpelthen ikke ved mere, siger Vance ifølge AFP.

USA har et i høj grad anspændt forhold til det kommunistiske Cuba, hvis hovedstad, Havana, ligger blot cirka 170 kilometer fra Key West i den amerikanske delstat Florida.

Forholdet er endda blevet yderligere anspændt, efter at USA i en militæraktion i Venezuela tog en helt afgørende allieret af Cuba til fange - nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Onsdag slækkede USA dog på et forbud mod venezuelansk olieeksport til Cuba.

Fra flere caribiske lande lød der advarsler om, at Cuba risikerede et økonomisk kollaps med konsekvenser for sikkerheden i hele regionen.

USA har haft en omfattende embargo mod Cuba siden 1962. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere i at handle med Cuba.

/ritzau/

Den cubanske kystvagt har skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Det oplyser Cubas indenrigsministerium i en meddelelse, som Cubas ambassade i USA har delt onsdag aften dansk tid på X.

Speedbåden fra USA blev registreret på cubansk territorialfarvand om morgenen onsdag lokal tid, og cubanske grænsevagter bad fartøjet om at identificere sig.

Herefter skød personer på speedbåden ifølge de cubanske oplysninger mod fartøjet med grænsevagter, og en cubansk befalingsmand blev såret, skriver ministeriet.

Den cubanske kystvagt svarede igen og dræbte fire på speedbåden, hedder det i meddelelsen. Seks blev såret.

De sårede blev evakueret og fik behandling, melder Cuba.

Der er i meddelelsen ikke yderligere oplysninger om, hvilke personer der var om bord på den amerikanske speedbåd, og hvorfor de befandt sig i Cuba.

- De kompetente myndigheder fortsætter med at efterforske for fuldt ud at klarlægge forløbet, skriver det cubanske ministerium.

Floridas justitsminister, James Uthmeier, har pålagt anklagemyndigheden i den amerikanske delstat at samarbejde med føderale og statslige myndigheder om at efterforske hændelsen.

Det skriver Uthmeier på X sent onsdag aften dansk tid.

- Den cubanske regering kan ikke stoles på, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at holde disse kommunister ansvarlige.

USA har et i høj grad anspændt forhold til det kommunistiske Cuba, hvis hovedstad, Havana, ligger blot cirka 170 kilometer fra Key West i den amerikanske delstat Florida.

Forholdet er endda blevet yderligere anspændt, efter at USA i en militæraktion i Venezuela tog en helt afgørende allieret af Cuba til fange - nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Onsdag slækkede USA dog på et forbud mod venezuelansk olieeksport til Cuba.

Fra flere caribiske lande lød der advarsler om, at Cuba risikerede et økonomisk kollaps med konsekvenser for sikkerheden i hele regionen.

USA har haft en omfattende embargo mod Cuba siden 1962. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere i at handle med Cuba.

/ritzau/

To tidligere parlamentsmedlemmer i Brasilien er onsdag blevet dømt for at bestille et drab i 2018 på aktivisten og byrådsmedlemmet Marielle Franco.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Franco var 38 år, da hun blev skudt i det centrale Rio de Janeiro sammen med sin chauffør, Anderson Gomes.

Der var landsdækkende demonstrationer efter drabet på Franco, der blev anset for at være en progressiv politiker og var medlem af Partiet for Socialisme og Frihed. Hun havde baggrund i Rios fattige kvarterer og var en åbenmundet kritiker af millionbyens magtfulde militsgrupper.

Brødrene Chiquinho Brazao, som var føderal politiker, og Domingos Brazao, som var delstatspolitiker, er onsdag blevet kendt skyldige i at bestille drabet. Det er sket i den brasilianske højesteret.

Begge får 76 år og tre måneders fængsel.

Chiquinho Brazao er 62 år, mens Domingos Brazao er 60 år.

Højesteretten fandt, at grunden til angrebet var, at hun var en trussel mod Brazao-brødrenes interesser.

I byrådet arbejdede Franco for at forhindre, at ulovlige boligområder i fattige kvarterer blev udvidet. De er netop en af militsernes vigtigste indtægtskilder.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes sagde i retten, at Brazao-brødrene ikke blot "havde kontakt med militserne".

- De var militsen, sagde han.

Moraes kaldte Franco en "sort kvinde, der turde gå imod militsmedlemmernes interesser" samt "mænd og hvide folk".

Tre andre personer er onsdag også blevet dømt for deres rolle i at planlægge drabet på Franco.

Imens fik to tidligere militærbetjente, som udførte drabene, lange domme i 2024.

/ritzau/AFP

En bus med efterskoleelever er væltet på Rangstrupvej ved Agerskov i Sønderjylland.

Der er ingen alvorligt tilskadekomne, men mellem tre og fem personer er lettere tilskadekomne.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag aften.

Vagtchef Michael Henriksen fortæller til Ritzau, at de fleste af eleverne er i 17-årsalderen og går på en lokal efterskole.

Han ved endnu ikke, hvor mange der var ombord på bussen.

De lettere tilskadekomne har fået forstuvninger. Men der kan også være brud og en enkelt, der har fået hjernerystelse, lyder meldingen.

Bussen ligger på siden i en grøft.

Nærmere undersøgelser og afhøringer skal klarlægge årsagen til ulykken.

Politi og redningsberedskabet er færdige på stedet, og Rangstrupvej er åben for færdsel igen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en opdatering 21.40.

/ritzau/

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ser en vej frem mod et møde mellem lederne af Ukraine, Rusland og USA.

Det skriver han på det sociale medie X efter at have talt i telefon med USA's præsident, Donald Trump.

Zelenskyj venter et trilateralt møde mellem landenes forhandlingsdelegationer i begyndelsen af marts.

- Vi forventer, at dette møde vil skabe en mulighed for at flytte samtalerne til lederniveau, skriver Zelenskyj.

- Præsident Trump støtter et sådant forløb. Dette er den eneste måde at løse de komplekse og følsomme problemer og endelig få afsluttet krigen.

Den ukrainske præsident skriver dog ikke noget nærmere om, hvordan, hvor og hvornår et sådant møde på lederniveau ville kunne finde sted.

Samtalen med Trump var ifølge Zelenskyj forberedelse til et bilateralt møde mellem forhandlere torsdag i den schweiziske by Genève.

Her mødes chefforhandler Rustem Umerov fra Ukraine med USA's udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner som en del af forberedelserne til de videre forhandlinger med Rusland.

Tirsdag var det fire år siden, at krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion.

Trods gentagne forsøg er det endnu ikke lykkedes for parterne at blive enige om en våbenhvile- eller fredsaftale.

Genève har dannet ramme om flere møder mellem Ukraine, Rusland, Kushner og Witkoff om at forsøge at nå nærmere en afslutning på krigen i Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er et centralt spørgsmål i de videre forhandlinger planlægningen af genopbygningen af Ukraine efter de omfattende luftangreb og frontlinjekampe, som har skabt store ødelæggelser.

/ritzau/