En fiktionsserie om den svenske monark kong Carl Gustafs forhold med dronning Silvia er på vej. Men filmatiseringen får premiere uden det svenske regentpars velsignelse.

Kong Carl Gustaf kalder det i et interview med Dagens Nyheter for "forfærdeligt".

Det citerer flere svenske medier, herunder Expressen og Aftonbladet.

Serien, som er produceret af streamingtjenesten Prime Video, har fået titlen "Queen Silvia" - på dansk "Dronning Silvia".

Den udspiller sig under de olympiske sommerlege i den tyske storby München i 1972.

Det var her, at Carl Gustaf for snart 54 år siden mødte den borgerlige tysk-brasilianske Silvia Sommerlath, som arbejdede under OL.

Parret kan 19. juni fejre guldbryllup efter 50 års ægteskab.

I interviewet med Dagens Nyheter siger dronning Silvia, at hun synes, det er "mærkeligt" at lave tv-serier om mennesker, der stadig er i live.

- Det betyder, at vi måske bliver nødt til at leve videre med halve sandheder, og at vi måske bliver bedømt ud fra en film, som vi slet ikke er involveret i, siger hun ifølge Aftonbladet.

Her lyder det, at hoffet ikke havde "fået noget at vide om projektet".

Silvia Sommerlath bliver spillet af den 32-årige tyske skuespiller Alicia von Rittberg. Carl Gustaf skildres af den 31-årige svenske skuespiller Edvin Endre.

Kong Carl Gustaf harcelerer blandt andet over, at han og hustruen skal portrætteres af personer, som kan "overdrive alle de udtryk, man selv ved, man har".

Sidste år stod Prime Video bag serien "Harald og Sonja", som omhandler det norske regentpar, kong Harald og dronning Sonja.

Serien skildrer parrets forhold, som var udfordret af, at den daværende norske tronarving ikke måtte gifte sig med den borgerlige Sonja Haraldsen.

Næste år får en fiktionsserie om dronning Margrethe premiere på TV 2.

Serien begynder ved dronningens fødsel kort inde i besættelsen af Danmark i 1940 og skildrer hendes opvækst og liv på Amalienborg frem til 1953, hvor hun bliver tronarving efter en ændring af tronfølgeloven.

Margrethe spilles af flere forskellige børneskuespillere. Nikolaj Lie Kaas og den svenske skuespiller Josefin Asplund spiller hendes forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid.

Streamingtjenesten Netflix stod fra 2016 til 2023 bag seks sæsoner af "The Crown", som var inspireret af virkelige hændelser og fortællinger om dronning Elizabeth af Storbritannien og hendes familie samt de politiske og personlige hændelser, der påvirkede hendes regeringstid.

/ritzau/

USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har indgået en tilståelsesaftale i en sag om at have håndteret fortrolig information på ulovlig vis.

Det erfarer det amerikanske medie CNN torsdag. Mediet henviser til tre anonyme kilder med kendskab til sagen.

Bolton har planer om at erklære sig skyldig i et forhold om ulovligt at have opbevaret følsomme dokumenter vedrørende national sikkerhed, siger en kilde.

Han skal også være gået med til at betale en bøde på over to millioner dollar. Det svarer til omkring 13 millioner kroner.

Da han var i retten i oktober 2025, erklærede han sig ellers uskyldig.

Bolton var national sikkerhedsrådgiver for USA's præsident, Donald Trump, i hans første embedsperiode.

Han har, siden Trump fyrede ham som national sikkerhedsrådgiver i 2019, offentligt kritiseret præsidenten.

Bolton, der også er tidligere amerikansk FN-ambassadør, har i sine erindringer fra 2020 beskrevet Trump som uegnet som præsident.

I tiltalen beskyldes Bolton blandt andet for at have delt følsomme oplysninger med to familiemedlemmer. Oplysningerne skulle muligvis bruges i en bog, som han var ved at skrive.

De omfatter angiveligt noter fra efterretningsbriefinger og møder med højtstående embedsfolk i USA's regering samt ledere fra andre lande.

De to personer, som den tidligere sikkerhedsrådgiver diskuterede materialet med, er Boltons hustru og datter. Det har flere medier erfaret.

CNN har forsøgt at få en udtalelse fra det amerikanske justitsministerium. Det afviser at udtale sig og henviser til, at der er planlagt et retsmøde i sagen 26. juni.

/ritzau/Reuters

Den britiske premierminister, Keir Starmer, beskylder torsdag tech-rigmanden Elon Musk for at "forsøge at skabe splittelse" med udtalelser om drabet på Henry Nowak.

Sagen om 18-årige Nowak har ført til flere protester i Storbritannien.

Nowak blev anholdt og lagt i håndjern, mens han var dødeligt såret. Imens løj gerningsmanden og sagde, at han havde været udsat for et racistisk angreb.

Musk, der blandt andet er topchef for Tesla og SpaceX, har omtalt hændelsen flere gange på sociale medier.

På X, som han også står i spidsen for, spørger han, om folk ved, at "officielle retningslinjer i politiet kræver, at de er racister mod hvide?"

En række fremtrædende skikkelser på højrefløjen har kaldt drabet et bevis for, at britisk politi udøver forskelsbehandling.

Det har Starmers regering og ledende folk i det britiske politi afvist.

- Vi må vise, hvad for et land vi er, for Musk har igen blandet sig i politik her i landet og forsøgt at skabe splittelse. Det er ikke, sådan vi er i Storbritannien, siger Starmer til journalister.

- I Storbritannien er vi fornuftige, tolerante mennesker.

- Når vi står med en forfærdelig sag som Henrys, så reagerer vi roligt, ligesom hans familier har gjort, fortsætter den britiske premierminister.

Gerningsmanden, den 23-årige Vickrum Digwa, blev mandag idømt livstid for drabet.

Lederen af det immigrationskritiske parti Reform UK, Nigel Farage, har sagt, at britiske politibetjente lod sig styre af "frygten for at blive kaldt racist".

- Vi bør reagere på dette med rendyrket, kold vrede, sagde Farage tidligere på ugen i en pressemeddelelse.

Politiet undersøges aktuelt for sin håndtering af sagen.

Imens har Musk tilbudt økonomisk at støtte et privat søgsmål mod politiet.

Familien til dræbte Henry Nowak har ifølge nyhedsbureauet Reuters kaldt politiets behandling af ham for "umenneskelig og nedværdigende". Nowaks far har sagt, at den 18-åriges død ikke må "bruges til at skabe yderligere splittelse, had eller spændinger".

Starmer skal mødes med Nowaks familie torsdag i Downing Street 10 - premierministerens embedsbolig.

/ritzau/AFP

Det plejer at være finansministerens opgave at stå for de årlige økonomiforhandlinger med landets kommuner og regioner.

Men med den nye regering er den opgave rykket over til Økonomi- og Indenrigsministeriet og ny økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Det fremgår af en kongelig resolution, som Statsministeriet sendte ud onsdag i forbindelse med regeringsdannelsen.

Her lyder det, at Økonomi- og Indenrigsministeriet får overført "ressortansvaret for sager vedrørende aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomi" fra Finansministeriet.

Under ministeroverdragelsen onsdag lød det på Pia Olsen Dyhr til at være et bevidst ønske at få økonomiforhandlingerne placeret hos sig.

- Vi er optaget af den borgernære velfærd, og derfor er økonomiaftalerne ret afgørende, sagde Pia Olsen Dyhr blandt andet.

Hun nævnte også, at det "har været vigtigt for mig at være med til den del".

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er der ingen tårer over, at forhandlingerne flyttes væk fra Finansministeriet.

- Vi har i kommunerne efterspurgt et egentligt kommuneministerium, og det må man jo sige, at vi får nu, hvor både økonomiforhandlingerne og arbejdet med en kommende udligningsreform placeres under samme tag hos Pia Olsen Dyhr, siger KL-formand Peter Rahbæk Juel (S) i en skriftlig kommentar.

- Det tyder på, at vi har fået en regering og et regeringsgrundlag, der vil kommunerne og har et ønske om at komme et spadestik dybere i forhold til de temaer, der rører sig i kommunerne. Det er vi glade for, siger han videre.

Forhandlingerne med kommunerne og regionerne bliver formentlig en af de første opgaver for den nye økonomi- og indenrigsminister.

For de årlige aftaler, hvor milliarder af kroner er på spil, lander normalt i maj. Men det har ikke været muligt i år på grund af regeringsforhandlingerne.

Peter Rahbæk Juel og KL ser "frem til at komme i gang".

- Regeringen lægger jo op til at investere i velfærden ud over det demografiske træk. Det betyder forhåbentlig, at vi kan fortsætte den prioritering af velfærden, som vi har lagt sporene til ved de seneste års aftaler, siger han.

/ritzau/

USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har indgået en tilståelsesaftale i en sag om at have håndteret fortrolig information på ulovlig vis.

Det erfarer det amerikanske medie CNN torsdag. Mediet henviser til tre anonyme kilder med kendskab til sagen.

Bolton har planer om at erklære sig skyldig i et forhold om ulovligt at have opbevaret følsomme dokumenter vedrørende national sikkerhed, siger en kilde.

Han skal også være gået med til at betale en bøde på over to millioner dollar. Det svarer til omkring 13 millioner kroner.

Da han var i retten i oktober 2025 erklærede han sig ellers uskyldig.

Bolton var national sikkerhedsrådgiver for USA's præsident, Donald Trump i hans første embedsperiode.

Han har, siden Trump fyrede ham som national sikkerhedsrådgiver i 2019, offentligt kritiseret præsidenten.

I tiltalen beskyldes Bolton blandt andet for at have delt følsomme oplysninger med to familiemedlemmer. Oplysningerne skulle muligvis bruges i en bog, som han var ved at skrive.

De omfatter angiveligt noter fra efterretningsbriefinger og møder med højtstående embedsfolk i USA's regering samt ledere fra andre lande.

/ritzau/Reuters

En fiktionsserie om den svenske monark kong Carl Gustafs forhold med dronning Silvia er på vej. Men filmatiseringen får premiere uden det svenske regentpars velsignelse.

Kong Carl Gustaf kalder det i et interview med Dagens Nyheter for "forfærdeligt".

Det citerer flere svenske medier, herunder Expressen og Aftonbladet.

Serien, som er produceret af streamingtjenesten Prime Video, har fået titlen "Queen Silvia" - på dansk "Dronning Silvia".

Den udspiller sig under de olympiske sommerlege i den tyske storby München i 1972.

Det var her, at Carl Gustaf for snart 54 år siden mødte den borgerlige tysk-brasilianer Silvia Sommerlath, som arbejdede under OL.

Parret kan 19. juni fejre guldbryllup efter 50 års ægteskab.

I interviewet med Dagens Nyheter siger dronning Silvia, at hun synes, det er "mærkeligt" at lave tv-serier om mennesker, der stadig er i live.

- Det betyder, at vi måske bliver nødt til at leve videre med halve sandheder, og at vi måske bliver bedømt ud fra en film, som vi slet ikke er involveret i, siger hun ifølge Aftonbladet.

Her lyder det, at hoffet ikke havde "fået noget at vide om projektet".

Silvia Sommerlath bliver spillet af den 32-årige tyske skuespiller Alicia von Rittberg. Carl Gustaf skildres af den 31-årige svenske skuespiller Edvin Endre.

Kong Carl Gustaf harcelerer blandt andet over, at han og hustruen skal portrætteres af personer, som kan "overdrive alle de udtryk, man selv ved, man har".

/ritzau/

Den norske kronprinsesse Mette-Marit er torsdag blevet set ankomme til Rikshospitalet i Oslo.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Ifølge VG kørte Mette-Marit fra Skaugum sammen med sin datter, prinsesse Ingrid Alexandra, torsdag eftermiddag. Kort efter blev de set gå ind på Rikshospitalet. Også kronprins Haakon er med Mette-Marit på hospitalet.

Omkring klokken 16.45 torsdag har de tre forladt hospitalet igen, viser billeder ifølge VG.

Årsagen til kronprinsessens hospitalsbesøg er ikke kendt.

Mette-Marit har den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018. Den seneste tid har kronprinsessen fået det dårligere.

Hendes helbredstilstand har blandt andet fået hendes mand, kronprins Haakon, til at forkorte en officiel rejse til Japan.

Oprindeligt skulle kronprins Haakon have været på besøg i Japan fra mandag til og med torsdag. Men inden rejsen oplyste det norske kongehus, at rejsen ville blive forkortet med en dag.

Kronprins Haakon landede derfor i Norge efter det officielle besøg torsdag morgen.

Prinsesse Ingrid Alexandra studerer til dagligt på en treårig bacheloruddannelse i Australien. Hun er dog taget hjem til Norge for at være sammen med sin mor.

I december 2025 sagde den 52-årige kronprinsesse i et interview med den norske tv-station NRK, at sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet.

Derfor har lægerne forberedt hende på, at hun formentlig skal have en lungetransplantation på et tidspunkt.

Ifølge Lungeforeningen er lungefibrose en sjælden sygdom, som danner arvæv i de små lungeblærer og gør lungerne stive og dermed dårligere til at ilte blodet.

Det giver symptomer som åndenød, hoste, betændelse i luftvejene, infektioner, træthed og udmattelse.

Sygdommen er uhelbredelig.

En patient skal sættes på transplantationslisten, før personen kan blive kaldt ind til en operation, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Det sker først, når den forventede levetid er et til to år uden indgrebet.

Kronprins Haakon har ikke svaret på, om Mette-Marit nu er ved at blive sat på den venteliste, skriver NRK.

- Det er et medicinsk spørgsmål. Lægerne har deres procedurer, og de skal have mulighed for at gøre deres job grundigt og i den rigtige rækkefølge, har Haakon udtalt.

Otte personer står på ventelisten aktuelt, oplyser Oslo Universitetssygehus til NTB. Når de er blevet godkendt til operation, kan de blive indkaldt og skulle opereres med få timers varsel.

/ritzau/

En fiktionsserie om den svenske monark kong Carl Gustafs forhold med dronning Silvia er på vej. Men filmatiseringen er uden det svenske regentpars velsignelse.

Kong Carl Gustaf kalder det i et interview med Dagens Nyheter for "forfærdeligt".

Det citerer flere svenske medier, herunder Expressen og Aftonbladet.

Serien, som er produceret af streamingtjenesten Prime Video, har fået titlen "Queen Silvia" - på dansk "Dronning Silvia".

Den udspiller sig under de olympiske sommerlege i den tyske storby München i 1972.

Det var her, at Carl Gustaf for snart 54 år siden mødte den borgerlige tysk-brasilianer Silvia Sommerlath, som arbejdede under OL.

I interviewet med Dagens Nyheter siger dronning Silvia, at hun synes, det er "mærkeligt" at lave tv-serier om mennesker, der stadig er i live.

/ritzau/

Den britiske premierminister, Keir Starmer, beskylder torsdag tech-rigmanden Elon Musk for at "forsøge at skabe splittelse" med udtalelser om drabet på Henry Nowak.

Sagen om 18-årige Nowak har ført til flere protester i Storbritannien.

Nowak blev anholdt og lagt i håndjern, mens han var dødeligt såret. Imens løj gerningsmanden og sagde, at han havde været udsat for et racistisk angreb.

Musk har omtalt hændelsen flere gange på sociale medier.

På X spørger han, om folk ved, at "officielle retningslinjer i politiet kræver, at de er racister mod hvide?"

En række fremtrædende skikkelser på højrefløjen har kaldt drabet et bevis for, at britisk politi udøver forskelsbehandling.

Det har Starmers regering og ledende folk i det britiske politi afvist.

- Vi må vise, hvad for et land vi er, for Musk har igen blandet sig i politik her i landet og forsøgt at skabe splittelse. Det er ikke, sådan vi er i Storbritannien, siger Starmer til journalister.

- I Storbritannien er vi fornuftige, tolerante mennesker, siger han.

/ritzau/AFP

Flere besætningsmedlemmer er kommet til skade, i forbindelse med at et næsehjul er kollapset på et Boeing 787-fly i Frankfurt.

Det oplyser flyselskabet Lufthansa torsdag.

Flyet stod i gaten i lufthavnen i Frankfurt.

- Passagererne var endnu ikke gået om bord, siger en talsperson for selskabet i en skriftlig meddelelse.

- Adskillige besætningsmedlemmer kom til skade og får nu behandling.

Det oplyses ikke, hvor alvorlige skaderne er.

Ulykken skete omkring klokken 12.45.

En fotograf fra nyhedsbureauet Reuters har set flere udrykningskøretøjer omkring flyet, som ligger delvist på selve skroget.

/ritzau/Reuters

Folketingets formand, Søren Gade (S), vil overveje, om han vil udtale sig til en udredning om den danske indsats i Afghanistan. Indsatsen varede fra 2001 til 2021.

Det sker, efter at Udenrigsministeriet har afklassificeret en række oplysninger fra Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

- Jeg har derfor først nu lejlighed til at se og forholde mig til de afklassificerede optegnelser, herunder optegnelsernes gengivelse af mine udtalelser under møderne.

- Jeg vil derfor se gengivelsen af disse udtalelser og søge vejledning, før jeg tager stilling til, om og hvad jeg vil kommentere på og lade mig blive citeret for, siger Søren Gade torsdag til Folketingets hjemmeside.

Flere professorer har kaldt det for et demokratisk skred og et brud på den praksis, som har hersket i årtier, at Folketingets Præsidium besluttede, at politikerne bag udtalelser om indsatsen i Afghanistan selv kunne bestemme, om de vil fremstå med navns nævnelse.

Det gælder altså også blandt andre Søren Gade, der er formand for Folketingets Præsidium.

Han var forsvarsminister i årene 2004 til 2010 og har selv deltaget i mange møder om indsatsen i Afghanistan.

Forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) har fået adgang til materiale fra de fortrolige møder. De har anmodet om lov til at gengive indhold, hvilket Udenrigsministeriet har givet. Udredningen har været klar i over et år.

Men efter indstilling fra Det Udenrigspolitiske Nævn besluttede Præsidiet, at politikere selv vælger, om de vil stå frem med navn.

Nævnet er underlagt fortrolighed i 30 år. Men forskere har tidligere flere gange fået lov at gengive citater, som var under tidsfristen.

Derfor mente professor Morten Heiberg og professor Rasmus Mariager fra Københavns Universitet, at det var et brud på præcedens.

Søren Gade holder fast i, at det - da beslutningen om udredningen blev truffet i 2021 - var en "udtrykkelig forudsætning i kommissoriet, at udredningen skulle respektere samtykkeordningen, når det drejede sig om oplysninger fra Det Udenrigspolitiske Nævn".

- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg som Folketingets formand lægger vægt på at gennemføre Folketingets beslutning om en udredning, samtidig med at jeg værner om integriteten i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Nævnsmedlemmer har udtalt sig på møder i forventning om, at deres udtalelser var fortrolige i 30 år, siger han torsdag.

/ritzau/

En kvindelig dansk musiker er torsdag eftermiddag blevet idømt syv måneders betinget fængsel for fysisk og psykisk vold begået mod en tidligere ægtefælle.

Det oplyser Københavns Byret til B.T.

Dommen er gjort betinget med vilkår om 120 timers samfundstjeneste.

Volden er foregået i en længere periode mellem 2020 og 2024.

Den nu dømte sangerinde, der er beskyttet af navneforbud, var blandt andet tiltalt for at have tildelt sin partner flere knytnæveslag og lussinger i ansigtet i parrets fælles hjem.

Hun skulle også have revet partneren i håret, sparket hende på kroppen og slået hende i hovedet med en guitar.

Desuden har hun ifølge anklageskriftet udsat partneren for psykisk vold ved blandt andet at have isoleret hende fra hendes omgangskreds, kaldt hende skældsord og kontinuerligt truet med skade og selvskade.

Den kvindelige sanger har i sagen nægtet sig skyldig.

Hun har også selv følt sig udsat for vold og har meldt sin tidligere partner til politiet.

Sagen mod ekspartneren er aktuelt til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden.

Anklager i sagen, Maria Loller, har krævet, at den kvindelige musiker skulle idømmes ti måneders ubetinget fængsel.

På trods af at fængselsstraffen er både lavere og gjort betinget, er hun overordnet set tilfreds med dommen, siger hun til Ritzau.

- Det er et meget kompliceret område, når det gælder denne type af vold, og når man kun har de involveredes forklaringer at gå ud fra.

- Med det sagt havde vi selvfølgelig gerne set, at straffen var ubetinget. Og det er jo noget, Statsadvokaten har mulighed for at se på.

Det er Statsadvokaten, der på anklagemyndighedens vegne kan anke dommen til landsretten.

Det er fortsat uvist, om den kvindelige musiker vil anke dommen.

Det skal i givet fald ske inden 14 dage.

/ritzau/

I en fabrikshal i en landsby i Nordvestsjælland var der travlt. Til de østeuropæiske medarbejdere var der indrettet 21 sovepladser.

Dermed var det en af de større arbejdspladser i Svebølle, der ligger mellem Holbæk og Kalundborg.

Men produktionen var gennemført ulovlig, hævder anklagemyndigheden i en sag, som torsdag fortsætter ved Retten i Holbæk.

Der er tale om den hidtil største straffesag om en illegal cigaretfabrik i Danmark.

216 millioner cigaretter blev fremstillet i hallen, mens der var lagt an til produktion af yderligere 72 millioner, påstås det i tiltalen.

Torsdag afhøres den ene af to tiltalte. Både han og den anden nægter sig skyldige.

De konfronteres med krav om fængsel og om tillægsbøde på 592 millioner kroner, ligesom der ifølge de to anklagere fra Midt- og Vestsjællands Politi bør konfiskeres 122 millioner kroner.

På sagens første retsmøde kørte dommeren, de to domsmænd, de tiltalte og deres forsvarere samt anklagere til Svebølle for selv at danne sig et indtryk af gerningsstedet. Her stod blandt andet de vaskemaskiner, som arbejderne benyttede.

Det var 31. januar sidste år, at politifolk gik i aktion mod fabrikshallen og en stribe adresser.

Blot tre dage før var en lastvogn stoppet af myndighederne. Den var læsset med 16 ton tobak. Og anklagerne mener, at den var på vej til den travle arbejdsplads i Svebølle, hvor der angiveligt blev lavet falske Marlboro og Prince.

Den yngste af de tiltalte er en 34-årig muskuløs mand fra Vestsjælland. Med lav stemme besvarer han spørgsmål.

Den ældre er en slank gråhåret mand fra Kalundborg. Han er en slags iværksætter. Bortset fra udlejningsejendomme har han været involveret i produktion af spisesvampe og har haft planer om produktion af laks i Thailand. Men han lever faktisk af sin hustrus indtægt, har han forklaret.

Han var direktør i det selskab, som ejer hallen i Svebølle. På et tidspunkt overførte den yngres holdingselskab 750.000 kroner til den ældres selskab.

Det havde intet med cigaretter at gøre, forklarer den 34-årige. Planen var at opbevare levende fisk i hallen.

Fisk er nemlig en af hans interesser. Han ejer et par put and take-søer og overtog på et tidspunkt også et dambrug ved Holstebro.

Ved dette dambrug afslørede betjente i 2023 godt 1,5 millioner kopicigaretter. Talkoden på emballagen svarer præcis til den, der blev fundet i Svebølle, oplyser anklagerne.

De gennemgår også beskeder fra mandens eks-kæreste. Hun truede ham:

"I morgen får politiet alt at vide om dig og din cigaretfabrik i Svebølle, dine cigaretmøder i Berlin."

Men det er påstande, der intet har på sig, lyder forklaringen.

Sagen trækker også tråde til en sag om falske cigaretter i Randers. Den 34-årige kender en af de tre, der blev dømt i 2024, fra sit tidligere arbejde i stilladsbranchen.

I hjemmet hos den 34-årige fandt betjente næsten en halv million i kontanter. Nogle lå under en madras.

- Jeg har været bange for at gå i banken med kontanter, for man vil kigge skævt til mig, forklarer den 34-årige.

Pengene stammer ifølge den tiltalte fra en arv og fra fiskeres betaling fra put and take-søerne.

Tidligere har domstolene beskæftiget sig med illegale cigaretfabrikker i Vamdrup og i Aulum. Den aktuelle sag ventes afgjort sidst på måneden.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse Mette-Marit er torsdag blevet set ankomme til Rikshospitalet i Oslo.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Ifølge VG kørte Mette-Marit fra Skaugum sammen med sin datter, prinsesse Ingrid Alexandra, torsdag eftermiddag. Kort efter blev de set gå ind på Rikshospitalet. Også kronprins Haakon er med Mette-Marit på hospitalet.

Årsagen til kronprinsessens hospitalsbesøg er ikke kendt.

Mette-Marit har den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018. Den seneste tid har kronprinsessen fået det dårligere.

Hendes helbredstilstand har blandt andet fået hendes mand, kronprins Haakon, til at forkorte en officiel rejse til Japan.

Oprindeligt skulle kronprins Haakon have været på besøg i Japan fra mandag til og med torsdag. Men inden rejsen oplyste det norske kongehus, at rejsen ville blive forkortet med en dag.

Kronprins Haakon landede derfor i Norge efter det officielle besøg torsdag morgen.

Prinsesse Ingrid Alexandra studerer til dagligt på en treårig bacheloruddannelse i Australien. Hun er dog taget hjem til Norge for at være sammen med sin mor.

I december 2025 sagde den 52-årige kronprinsesse i et interview med den norske tv-station NRK, at sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet.

Derfor har lægerne forberedt hende på, at hun formentlig skal have en lungetransplantation på et tidspunkt.

Ifølge Lungeforeningen er lungefibrose en sjælden sygdom, som danner arvæv i de små lungeblærer og gør lungerne stive og dermed dårligere til at ilte blodet.

Det giver symptomer som åndenød, hoste, betændelse i luftvejene, infektioner, træthed og udmattelse.

Sygdommen er uhelbredelig.

En patient skal sættes på transplantationslisten, før personen kan blive kaldt ind til en operation, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Det sker først, når den forventede levetid er et til to år uden indgrebet.

Kronprins Haakon har ikke svaret på, om Mette-Marit nu er ved at blive sat på den venteliste, skriver NRK.

- Det er et medicinsk spørgsmål. Lægerne har deres procedurer, og de skal have mulighed for at gøre deres job grundigt og i den rigtige rækkefølge, har Haakon udtalt.

Otte personer står på ventelisten aktuelt, oplyser Oslo Universitetssygehus til NTB. Når de er blevet godkendt til operation, kan de blive indkaldt og skulle opereres med få timers varsel.

/ritzau/

Folketingets formand, Søren Gade (S), vil overveje, om han vil udtale sig til en udredning om den danske indsats i Afghanistan, der varede fra 2001 til 2021.

Det sker, efter at Udenrigsministeriet har afklassificeret en række oplysninger fra Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

- Jeg har derfor først nu lejlighed til at se og forholde mig til de afklassificerede optegnelser, herunder optegnelsernes gengivelse af mine udtalelser under møderne.

- Jeg vil derfor se gengivelsen af disse udtalelser og søge vejledning, før jeg tager stilling til, om og hvad jeg vil kommentere på og lade mig blive citeret for, siger Søren Gade torsdag til Folketingets hjemmeside.

Flere professorer har kaldt det for et demokratisk skred og et brud på den praksis, som har hersket i årtier, at Folketingets Præsidium besluttede, at politikerne bag udtalelser om indsatsen i Afghanistan selv kunne bestemme, om de vil fremstå med navns nævnelse.

Det gælder altså også blandt andre Søren Gade, der er formand for Folketingets Præsidium.

Han var forsvarsminister i årene 2004 til 2010 og har selv deltaget i mange møder om indsatsen i Afghanistan.

/ritzau/

En kvindelig dansk musiker er torsdag eftermiddag blevet idømt syv måneders betinget fængsel for fysisk og psykisk vold begået mod en tidligere ægtefælle.

Det oplyser Københavns Byret til B.T.

Dommen er gjort betinget med vilkår om 120 timers samfundstjeneste.

Volden er foregået i en længere periode mellem 2020 og 2024.

Den nu dømte sangerinde var blandt andet tiltalt for at have tildelt sin partner flere knytnæveslag og lussinger i ansigtet i parrets fælles hjem.

Desuden har hun ifølge anklageskriftet udsat partneren for psykisk vold ved blandt andet at have isoleret hende fra hendes omgangskreds, kaldt hende skældsord og kontinuerligt truet med skade og selvskade.

Den kvindelige sanger har i sagen nægtet sig skyldig.

Hun har også selv følt sig udsat for vold og har meldt sin tidligere partner til politiet.

Sagen mod ekspartneren er aktuelt til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden.

/ritzau/