Der er ingen beviser for, at den danske stat har begået folkedrab mod den grønlandske befolkning i forbindelse med spiralsagen.

Det siger advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en længe ventet rapport, som har undersøgt brud på menneskerettigheder i forbindelse med sagen.

Han er desuden tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Der er ingen indikation på, at nogen på noget tidspunkt havde en ambition om at ødelægge den grønlandske befolkning.

- Der er simpelthen ingen beviser for det, siger han til Ritzau.

Fredag udkom to rapporter om spiralsagen.

Sagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991.

Den ene rapport er forfattet af to danske forskere, heriblandt Jonas Christoffersen, mens den anden er forfattet af to forskere fra henholdsvis New Zealand og Canada.

De fire forskere splittede op på grund af faglige uenigheder.

Jonas Christoffersen konkluderer sammen med sin danske kollega, at der ikke er beviser for, at der blev begået et folkedrab.

I den anden rapport lyder det dog, at folkedrab fortsat er en "mulig konklusion", og at den kun kan bedømmes af en domstol.

Og det er Jonas Christoffersen noget uforstående over.

- Hvis det skal falde inden for folkedrabskonventionen, så skal det være sket med henblik på at ødelægge befolkningen.

- Og det er der ingen evidens for. Altså som i nul, siger han.

På baggrund af de to rapporter vil den grønlandske regering ikke konkludere, om der er tale om folkedrab.

Den grønlandske regering har desuden afvist den danske rapport, da den efter regeringens opfattelse ikke lever op til kommissoriet, som fastlægger rammerne for rapporten.

Ifølge Jonas Christoffersen skyldes afvisningen, at rapporten under fagfællebedømmelsen fik kritik for at anlægge et psykologisk og ikke et juridisk perspektiv.

Kritikken er dog ubegrundet, mener Jonas Christoffersen.

- Vi har skrevet til den grønlandske regering, at det er en total misforståelse. Men det har de åbenbart ikke forholdt sig til. Vi trækker bare på smilebåndet over det. For det er helt absurd, siger han.

Jonas Christoffersen sendte sammen med sin medforfatter, Jensine Nedergaard, i juli en længere skrivelse til den grønlandske regering, hvor de forklarer, at kritikken ifølge dem er "forfejlet" og "misforstået".

Efter offentliggørelsen af rapporterne har de to grønlandske partier Siumut og Naleraq opfordret til, at spørgsmålet indbringes for Den Internationale Domstol (ICJ), der er FN's øverste juridiske organ.

Grønland kan dog ikke selv indbringe en sag for domstolen, da det ikke er en selvstændig stat, pointerer Jonas Christoffersen.

Desuden har sagen ingen gang på jord, mener han.

- Før man begynder at belemre ICJ med en sag, skal man måske lige overveje, hvor det bevismæssige grundlag er. Det er langt ude, siger han.

Torsdag vedtog Folketinget en godtgørelse på 300.000 kroner til de grønlandske kvinder, der er berørt i sagen.

Desuden vil der blive oprettet en forsoningskommission, lød det fredag fra Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen.

RITZAU

Israel har dræbt et fremtrædende militant medlem af Hamas i et luftangreb på Vestbredden. To andre, der af Israel beskrives som medgerningsmænd, er også dræbt i angrebet.

Det meddeler det israelske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hamas bekræfter, at den pågældende - Qais Bitawi - er dræbt.

En anden militant palæstinensisk gruppe, Islamisk Jihad, oplyser i en erklæring, at Bitawi var en højt placeret operativ i gruppens væbnede gren.

Angrebet fandt sted nær byen Jenin.

Israels militær meddeler, at Bitawi var involveret i angreb mod israelske civile og sikkerhedsstyrker.

Ifølge militæret havde han forbindelser til Hamas-medlemmer i Gazastriben, hvor gruppen har base, samt til medlemmer i udlandet.

Situationen på Vestbredden er blevet markant forværret, efter at Hamas - der har magten i Gazastriben - angreb Israel i oktober 2023.

Bosættere har siden da angrebet palæstinensere på Vestbredden, og Israels militær har øget antallet af ransagninger.

Over 1100 palæstinensere på Vestbredden er siden oktober 2023 blevet dræbt af bosættere og israelske sikkerhedsstyrker.

Men det sker sjældent, at Israels militær retter luftangreb mod Vestbredden. Senest skete det i februar 2025, skriver nyhedsbureauet AFP.

Israels operationer i 2025 i den nordlige del af Vestbredden tvang tusindvis af palæstinensere til at forlade deres hjem.

Imens ryddede israelske styrker flere flygtningelejre og opretholdt den længste tilstedeværelse i visse byer på Vestbredden i årtier.

Human Rights Watch har beskyldt Israel for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med det, organisationen har beskrevet som tvangsfordrivelser.

Israel afviser at have begået sådanne forbrydelser.

RITZAU

Der er ingen beviser for, at den danske stat har begået folkedrab mod den grønlandske befolkning i forbindelse med spiralsagen.

Det siger advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en længe ventet rapport, som har undersøgt brud på menneskerettigheder i forbindelse med sagen.

Han er desuden tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Der er ingen indikation på, at nogen på noget tidspunkt havde en ambition om at ødelægge den grønlandske befolkning.

- Der er simpelthen ingen beviser for det, siger han til Ritzau.

Fredag udkom to rapporter om spiralsagen.

Sagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991.

Den ene rapport er forfattet af to danske forskere, heriblandt Jonas Christoffersen, mens den anden er forfattet af to forskere fra henholdsvis New Zealand og Canada.

De fire forskere splittede op på grund af faglige uenigheder.

Jonas Christoffersen konkluderer sammen med sin danske kollega, at der ikke er beviser for, at der blev begået et folkedrab.

I den anden rapport lyder det dog, at folkedrab fortsat er en "mulig konklusion", og at den kun kan bedømmes af en domstol.

Og det er Jonas Christoffersen noget uforstående over.

- Hvis det skal falde inden for folkedrabskonventionen, så skal det være sket med henblik på at ødelægge befolkningen.

- Og det er der ingen evidens for. Altså som i nul, siger han.

På baggrund af de to rapporter vil den grønlandske regering ikke konkludere på, om der er tale om folkedrab.

Den grønlandske regering har desuden afvist den danske rapport, da den efter regeringens opfattelse ikke lever op til rapportens kommissorium.

Efter offentliggørelsen af rapporterne har de to grønlandske partier Siumut og Naleraq opfordret til, at spørgsmålet indbringes for Den Internationale Domstol (ICJ), der er FN's øverste juridiske organ.

Grønland kan dog ikke selv indbringe en sag for domstolen, da det ikke er en selvstændig stat, pointerer Jonas Christoffersen.

Desuden har sagen ingen gang på jord, mener han.

- Før man begynder at belemre ICJ med en sag, skal man måske lige overveje, hvor det bevismæssige grundlag er. Det er langt ude, siger han.

Torsdag vedtog Folketinget en godtgørelse på 300.000 kroner til de grønlandske kvinder, der er berørt i sagen.

Desuden vil der blive oprettet en forsoningskommission, lød det fredag fra Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen.

RITZAU

Der er ingen beviser for, at den danske stat har begået folkedrab mod den grønlandske befolkning i forbindelse med spiralsagen.

Det siger juristen Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en længe ventet rapport, som har undersøgt brud på menneskerettigheder i forbindelse med sagen.

- Der er ingen indikation på, at nogen på noget tidspunkt havde en ambition om at ødelægge den grønlandske befolkning.

- Der er simpelthen ingen beviser for det, siger han.

Fredag udkom to rapporter om spiralsagen.

Sagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991.

Den ene rapport er forfattet af to danske forskere, heriblandt Jonas Christoffersen, mens den anden er forfattet af to forskere fra henholdsvis New Zealand og Canada.

De fire forskere splittede op på grund af faglige uenigheder.

Jonas Christoffersen konkluderer sammen med sin danske kollega, at der ikke er beviser for, at der blev begået et folkedrab.

I den anden rapport lyder det dog, at folkedrab fortsat er en "mulig konklusion", og at den kun kan bedømmes af en domstol.

Og det er Jonas Christoffersen noget uforstående over.

- Hvis det skal falde inden for folkedrabskonventionen, så skal det være sket med henblik på at ødelægge befolkningen.

- Og det er der ingen evidens for. Altså som i nul, siger han.

RITZAU

Antallet af savnede efter oversvømmelserne på grænsen mellem Nepal og Tibet er næsten fordoblet til over 2400 mennesker.

Det sker, efter at katastrofemyndigheder i Nepal blandt andet har efterlyst 933 ansatte på vandkraftværker.

Listen over savnede tæller i forvejen blandt andet vandrere og pilgrimme, der var på vej til Tibets hellige bjerg Kailash.

Der er over 500 udlændinge blandt de personer, der ikke er redegjort for efter onsdagens pludselige oversvømmelser.

En tsunamilignende mur af vand skyllede hele landsbyer og hundredvis af mennesker væk.

Fredag er dødstallet steget fra 547 til 579 alene i Nepal, efterhånden som redningsarbejdere finder flere dødsofre.

I Indien melder myndighederne om fundet af syv døde mennesker i floder, der kommer fra Nepal. De menes at være ofre for oversvømmelserne i landet.

I Tibet er der ikke adgang for udenlandske journalister, og det er sparsomt med oplysninger fra de kinesiske myndigheder. Her lyder det officielle dødstal på fem, mens 558 andre ifølge myndighederne er meldt savnet.

På hospitaler i Nepals hovedstad, Kathmandu, samles mange pårørende i håb om at få nyt om deres familiemedlemmer. Mange har sat efterlysningsplakater op med navn og foto på de savnede.

- I dag er det tredje dag, og vi ved ikke noget. Forhåbentlig er han i sikkerhed, siger 27-årige Samjhana Thing om sin savnede bror.

- Vi har mistet alt. Han er vores et og alt.

Et kollaps i en gletsjer skabte onsdag en styrtflod af sten, is, mudder og andre materialer, som blev sendt gennem flodsystemer i Himalayabjergene.

Flodbølgen af is og mudder fik også enorme søer til at danne sig. En af disse udgør nu en direkte trussel mod de beredskabsfolk, der gennemsøger området for overlevende.

Katastrofen er den dødeligste i Nepal, siden et kraftigt jordskælv i 2015 kostede over 8000 mennesker livet.

RITZAU/AFP

De to grønlandske partier Siumut og Naleraq vil have Danmark for en international domstol i spiralsagen.

Det skriver de to partier i to separate pressemeddelelser fredag.

- Det kan ikke accepteres, at det grønlandske folk bærer konsekvenserne, uden at staten i større omfang stilles til ansvar, udtaler Siumuts formand, Aleqa Hammond.

Udmeldingen fra de to partier kommer, efter at to længe ventede rapporter om spiralsagen er blevet offentliggjort fredag.

På baggrund af de to rapporter har den grønlandske regering ikke kunnet fastslå, om den danske stat har begået folkedrab.

Det spørgsmål, mener Siumut og Naleraq altså nu, skal indbringes for Den Internationale Domstol (ICJ).

- Naleraq mener ikke, at det er nyttigt at afsige en politisk dom eller en politisk frifindelse.

- En bindende afgørelse om Danmarks ansvar som stat i forhold til folkedrabskonventionen kan alene træffes af Den Internationale Domstol (ICJ), skriver Naleraq på Facebook.

Naleraq er det næststørste parti i Grønland og har især markeret sig som fortalere for grønlandsk selvstændighed.

Siumut trak sig i foråret fra den grønlandske regering efter interne uenigheder.

Det er kun selvstændige stater, der kan indbringe en sag for ICJ. Ifølge Naleraqs formand, Pele Broberg, kan Grønland derfor ikke selv indbringe sagen. Det kan andre lande dog gøre.

Spiralsagen handler om piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksissen i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 på den måde havde fået opsat spiral.

Fredag blev to rapporter, der har undersøgt mulige brud på menneskerettigheder i sagen, offentliggjort.

Den ene rapport er lavet af to danske forskere, som brød ud fra den oprindelige ekspertgruppe på grund af faglige uenigheder.

Her bliver påstanden om folkedrab afvist.

Den grønlandske regering har dog afvist rapporten, da den ikke lever op til rapportens kommissorium, lød det på et pressemøde fredag.

I den anden rapport, der er udarbejdet af to forskere fra Canada og New Zealand, lyder det, at en endelig afgørelse om spørgsmålet om folkedrab er "kompleks" og kun kan træffes af en domstol.

RITZAU

De to grønlandske partier Siumut og Naleraq vil have Danmark for en international domstol i spiralsagen.

Det skriver de to partier i to separate pressemeddelelser fredag.

- Det kan ikke accepteres, at det grønlandske folk bærer konsekvenserne, uden at staten i større omfang stilles til ansvar, udtaler Siumuts formand, Aleqa Hammond.

Udmeldingen fra de to partier kommer, efter at to længe ventede rapporter om spiralsagen er blevet offentliggjort fredag.

På baggrund af de to rapporter har den grønlandske regering ikke kunnet fastslå, om den danske stat har begået folkedrab.

Det spørgsmål, mener Siumut og Naleraq altså nu, skal indbringes for Den Internationale Domstol (ICJ).

- Naleraq mener ikke, at det er nyttigt at afsige en politisk dom eller en politisk frifindelse.

- En bindende afgørelse om Danmarks ansvar som stat i forhold til folkedrabskonventionen kan alene træffes af Den Internationale Domstol (ICJ), skriver Naleraq på Facebook.

Spiralsagen handler om piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksissen i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 på den måde havde fået opsat spiral.

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i en skriftlig udtalelse, at den danske regering nu "vil læse rapporterne med stor interesse" om spiralsagen.

De to rapporter om sagen er blevet offentliggjort fredag eftermiddag af den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

- Den politiske proces vil vi håndtere sammen med Naalakkersuisut. Det vigtigste for mig er, at vi finder den rigtige vej sammen, siger Mette Frederiksen i udtalelsen.

Hun hæfter sig ved, at Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, på et pressemøde fredag har foreslået en forsoningskommission i et samarbejde mellem Grønland og Danmark.

- Det synes jeg er en god idé. En forsoningskommission giver os mulighed for at kigge tilbage på mørket i vores fælles historie og forholde os kritisk til den og anerkende den smerte, den kan have forvoldt, siger Mette Frederiksen.

Videre mener hun, at en sådan kommission kan "bibringe os forståelse af fortidens mørke kapitler og derved vise os vej til forsoning".

De to rapporter, udarbejdet af internationale og danske forskere, har blandt andet undersøgt, hvorvidt der i spiralsagen har været tale om et folkedrab.

Spiralsagen handler om piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksis i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 på den måde havde fået opsat spiral.

Den ene rapport slår fast, at der ikke var tale om et folkedrab, mens den anden rapport skriver, at "en endelig afgørelse om spørgsmålet om folkedrab er fortsat kompleks og kan kun træffes af en domstol med jurisdiktion, autoritet og ressourcer til at indkalde og gennemgå alle tilgængelige beviser".

På pressemødet sagde Jens-Frederik Nielsen, at det ikke er op til den grønlandske regering at vurdere.

I 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, undskyld i sagen på vegne af Danmark og Grønland.

Folketinget vedtog torsdag en godtgørelse på 300.000 kroner til de berørte grønlandske kvinder.

- Jeg ved godt, at hverken undskyldning eller godtgørelse kan erstatte den smerte og uretfærdighed, som er forvoldt grønlandske piger og kvinder, siger Mette Frederiksen også i udtalelsen.

RITZAU

Offentligheden får mulighed for at tage afsked med den norske kong Harald, når hans båre stilles frem i slotskapellet i Oslo.

Det oplyser det norske kongehus ifølge medierne NRK og VG.

Kapellet vil være åbent, så alle kan gå forbi båren for at tage afsked med kongen.

Kongehuset bekræfter ifølge NRK, at båren vil stå i slotskapellet frem til begravelsen. Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår det sker.

Slotskapellet vil være åbent for alle, der ønsker at defilere forbi båren - det vil sige at gå stille forbi båren for at tage sin egen afsked med kong Harald.

To kadetter fra det norske forsvar kommer til at holde vagt på hver side af båren, lyder det videre.

- Båren vil stå på en purpurklædt katafalk, og familiens krans bliver fastgjort på båren. Kongekronen, rigssværdet, scepteret og rigsæblet placeres på båren, meddeler kongehuset ifølge VG.

Fredag aften bringes kong Haralds båre fra Rikshospitalet i Oslo til Det Kongelige Slot klokken 18.30, skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Kong Haakon, dronning Mette-Marit, kronprinsesse Ingrid Alexandra, dronning Sonja, prins Sverre Magnus og prinsesse Märtha Louise følger båren gennem Oslo.

Kong Harald døde på Rikshospitalet i Oslo klokken 06.35 fredag morgen.

Kongehuset har endnu ikke meddelt, hvornår begravelsen finder sted.

I Norge er der tradition for, at når en kongelig dør, går begravelsesoptoget fra slottet til Oslo domkirke på den dag, hvor begravelsen finder sted.

Den norske kongefamilie ventes sammen med andre kongelige fra udlandet at følge i optoget bag kong Haralds båre. Det samme gælder andre statsoverhoveder og repræsentanter for både Norge og andre lande, skriver NRK.

RITZAU

USA's centralbank - også kaldet Fed - har "noget at arbejde på", hvis inflationen ikke viser tegn på at bevæge sig nedad mod målet på to procent.

Det siger Feds nye chef, Kevin Warsh, i en tale ved bankens årlige økonomiske topmøde i Jackson Hole.

- Her er mit udgangspunkt: Vi skal være sikre på, at den underliggende inflation bevæger sig mod vores mål, tydeligt og med tilstrækkelig hastighed. Ellers har vi noget at arbejde på. Det er vores opgave, siger Kevin Warsh ifølge finansmediet MarketWire.

Centralbankchefens tale var med til at bekræfte markedet i, at Fed har tænkt sig at slå tilbage på inflationen, mener Frederik Romedahl Poulsen, chefstrateg i Velliv.

- I min optik var dagens tale en sejr for Federal Reserve som institution, men de højere korte renter - og den øgede sandsynlighed for renteforhøjelser lige op til midtvejsvalget - bliver nok ikke modtaget med kyshånd af Det Hvide Hus.

- I min optik valgte Warsh rigtigt ved at understrege, at det er Feds opgave at løse inflationsproblemet, siger han i en skriftlig kommentar.

Talen var ventet med spænding, fordi Jackson Hole normalt er en anledning til at sende lidt mere mærkbare signaler for den amerikanske pengepolitik, siger cheføkonom Søren Kristensen fra AL Sydbank.

- Men også fordi Warshs totale mangel på kommunikation har gjort investorerne skrupforvirrede i forhold til, hvordan Fed styrer pengepolitikken. Både i forhold til om Fed vil agere for at bremse inflationen, men også hvor uafhængige de egentlig er over for Det Hvide Hus.

- Det fik Warsh taget brodden af ved igen at sende hårde signaler. Han sagde konkret, at investorerne med rette forventer renteforhøjelser i USA. Det er et stærkt signal.

RITZAU

På baggrund af to rapporter om spiralsagen kan Grønlands regering ikke konkludere, hvorvidt der var tale om et folkedrab.

Det siger Grønlands minister for børn, unge, justitsområdet og ligestilling Mariane Paviasen Jensen (IA) på et pressemøde om to længe ventede rapporter om spiralsagen.

De to rapporter, der har undersøgt, om der er sket brud på menneskerettighederne i sagen, er blevet offentliggjort fredag.

På pressemødet bliver Mariane Paviasen Jensen og regeringsleder Jens-Frederik Nielsen derfor spurgt, om der var tale om folkedrab eller ej.

- Man kan sige, at de to rapporter er så forskellige, at den ene rapport siger, at der slet ikke har været folkedrab. Den anden siger, at det kunne der have været.

- Så vi kan ikke på vegne af regeringen sige, om der har været folkedrab eller ej, siger Mariane Paviasen Jensen.

Hun anbefaler folk at læse, hvad der står i de to rapporter.

Jens-Frederik Nielsen tilføjer, at det heller ikke er op til Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) at vurdere.

Den ene rapport har den grønlandske regering dog afvist. For den lever ikke op til det kommissorium, der er lavet, lyder det på pressemødet.

Der er tale om den rapport, der er lavet af to danske forskere, som brød ud fra den oprindelige ekspertgruppe på grund af faglige uenigheder.

Heri lyder det blandt andet, at "der er ingen oplysning, der antyder, at nogen ønskede at ødelægge den grønlandske befolkning".

- Der er ikke tale om folkedrab, står der i rapporten.

Det kan dog ikke udelukkes, at "enkeltlæger i Grønland kan have overvundet patientens modstand mod oplægning af spiral på en sådan måde, at det kan falde inden for anvendelsesområdet af folkedrabskonventionens artikel 2, litra d".

- Men der er ikke noget empirisk belæg for at antage, at det er tilfældet, lyder det videre i rapporten.

I den anden rapport, der er udarbejdet af to forskere fra Canada og New Zealand, lyder det blandt andet, at "en endelig afgørelse om spørgsmålet om folkedrab er fortsat kompleks og kan kun træffes af en domstol med jurisdiktion, autoritet og ressourcer til at indkalde og gennemgå alle tilgængelige beviser".

Det fremgår også af rapporten, at folkedrab "fortsat er en mulig konklusion".

- Det er vanskeligt at forestille sig omstændigheder, hvor et forsøg på at reducere befolkningen i en enkelt etnisk gruppe væsentligt ikke kan udgøre en hensigt om delvist at ødelægge denne etnicitet.

- Samtidigt er barren for at bevise folkedrabshensigt både notorisk høj og temmelig specifik, står der i rapporten af de internationale forskere.

Begge rapporter er blevet fagfællebedømt.

Spiralsagen handler om piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksis i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 på den måde havde fået opsat spiral.

I 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, undskyld i sagen på vegne af Danmark og Grønland.

Folketinget vedtog torsdag en godtgørelse på 300.000 kroner til de berørte grønlandske kvinder.

Jens-Frederik Nielsen siger på pressemødet, at den grønlandske regering nu vil oprette en forsoningskommission.

- Naalakkersuisut vil samarbejde med den danske regering om dette punkt.

- Forsoningskommissionens arbejde skal ikke handle om at placere skyld, men om at afdække sandheden med henblik på en reel forsoning, siger han.

RITZAU

På baggrund af to rapporter om spiralsagen kan Grønlands regering ikke konkludere, hvorvidt der var tale om et folkedrab.

Det siger Grønlands minister for børn, unge, justitsområdet og ligestilling Mariane Paviasen Jensen (IA) på et pressemøde om to længe ventede rapporter om spiralsagen.

De to rapporter, der har undersøgt, om der er sket brud på menneskerettighederne i sagen, er blevet offentliggjort fredag.

På pressemødet bliver Mariane Paviasen Jensen og regeringsleder Jens-Frederik Nielsen derfor spurgt, om der var tale om folkedrab eller ej.

- Man kan sige, at de to rapporter er så forskellige, at den ene rapport siger, at der slet ikke har været folkedrab. Den anden siger, at det kunne der have været.

- Så vi kan ikke på vegne af regeringen sige, om der har været folkedrab eller ej, siger Mariane Paviasen Jensen.

Hun anbefaler folk at læse, hvad der står i de to rapporter.

Jens-Frederik Nielsen tilføjer, at det heller ikke er op til Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) at vurdere.

Den ene rapport har den grønlandske regering dog afvist. For den lever ikke op til det kommissorium, der er lavet, lyder det på pressemødet.

Der er tale om den rapport, der er lavet af to danske forskere, som brød ud fra den oprindelige ekspertgruppe på grund af faglige uenigheder.

Heri lyder det blandt andet, at "der er ingen oplysning, der antyder, at nogen ønskede at ødelægge den grønlandske befolkning".

- Der er ikke tale om folkedrab, står der i rapporten.

Det kan dog ikke udelukkes, at "enkeltlæger i Grønland kan have overvundet patientens modstand mod oplægning af spiral på en sådan måde, at det kan falde inden for anvendelsesområdet af folkedrabskonventionens artikel 2, litra d".

- Men der er ikke noget empirisk belæg for at antage, at det er tilfældet, lyder det videre i rapporten.

I den anden rapport, der er udarbejdet af to forskere fra Canada og New Zealand, lyder det blandt andet, at "en endelig afgørelse om spørgsmålet om folkedrab er fortsat kompleks og kan kun træffes af en domstol med jurisdiktion, autoritet og ressourcer til at indkalde og gennemgå alle tilgængelige beviser".

Begge rapporter er blevet fagfællebedømt.

Spiralsagen handler om piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksis i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 på den måde havde fået opsat spiral.

I 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, undskyld i sagen på vegne af Danmark og Grønland.

Folketinget vedtog torsdag en godtgørelse på 300.000 kroner til de berørte grønlandske kvinder.

Jens-Frederik Nielsen siger på pressemødet, at den grønlandske regering nu vil oprette en forsoningskommission.

- Naalakkersuisut vil samarbejde med den danske regering om dette punkt.

- Forsoningskommissionens arbejde skal ikke handle om at placere skyld, men om at afdække sandheden med henblik på en reel forsoning, siger han.

RITZAU

Flere dybe knivstik i ryggen på en nu 37-årig mand i Ballerup var et forsøg på drab.

Det har Retten i Glostrup fredag afgjort i sagen mod en to år yngre mand, der er blevet idømt fængsel i seks år, oplyser retten på sin hjemmeside.

Forbrydelsen skete om aftenen 3. september sidste år i et lejlighedskompleks.

Såret af blandt andet fem knivstik i ryggen lykkedes det for offeret at banke på hos sin nabo, inden han faldt om foran døren.

Naboen var hjemme og reagerede ved at give den sårede mand, der var i livsfare, førstehjælp og at slå alarm, oplyser retten om sagen. På hospitalet fik offeret behandling og overlevede.

Kort tid efter ringede den nu dømte mand til 112 og sagde, at han havde været til stede i lejligheden. Men det var to andre, der var kommet til, som havde begået overfaldet, hævdede han til at begynde med.

Under sagen i retten har den dømte Simon Lundø Christensen imidlertid været tavs.

Offeret har forklaret, at det var Christensen, som stak ham, men de konkrete omstændigheder kunne han ikke huske.

I alt blev han tilføjet syv knivstik på overkroppen, oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Den dømte overvejer, om han vil anke.

RITZAU

På baggrund af to rapporter om spiralsagen kan Grønlands regering ikke konkludere, hvorvidt der var tale om et folkedrab.

Det siger Grønlands minister for børn, unge, justitsområdet og ligestilling Mariane Paviasen Jensen (IA) på et pressemøde om to længe ventede rapporter om spiralsagen.

De to rapporter, der har undersøgt, om der er sket brud på menneskerettighederne i sagen, er blevet offentliggjort fredag.

På pressemødet bliver Mariane Paviasen Jensen og regeringsleder Jens-Frederik Nielsen derfor spurgt, om der var tale om folkedrab eller ej.

- Man kan sige, at de to rapporter er så forskellige, at den ene rapport siger, at der slet ikke har været folkedrab. Den anden siger, at det kunne der have været.

- Så vi kan ikke på vegne af regeringen sige, om der har været folkedrab eller ej, siger Mariane Paviasen Jensen.

Hun anbefaler folk at læse, hvad der står i de to rapporter.

Jens-Frederik Nielsen tilføjer, at det heller ikke er op til Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) at vurdere.

Den ene rapport har den grønlandske regering dog afvist. For den lever ikke op til det kommissorium, der er lavet, lyder det på pressemødet.

Der er tale om den rapport, der er lavet af to danske forskere, som brød ud fra den oprindelige ekspertgruppe på grund af faglige uenigheder.

- Det gør til gengæld rapporten, som den udtrådte gruppe ikke ville samarbejde med, siger Mariane Paviasen Jensen.

Begge rapporter er blevet fagfællebedømt.

Spiralsagen handler om piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksis i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 på den måde havde fået opsat spiral.

I 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, undskyld i sagen på vegne af Danmark og Grønland.

Folketinget vedtog torsdag en godtgørelse på 300.000 kroner til de berørte grønlandske kvinder.

Jens-Frederik Nielsen siger på pressemødet, at den grønlandske regering nu vil oprette en forsoningskommission.

- Naalakkersuisut vil samarbejde med den danske regering om dette punkt.

- Forsoningskommissionens arbejde skal ikke handle om at placere skyld, men om at afdække sandheden med henblik på en reel forsoning, siger han.

RITZAU

De to rapporter om spiralsagen på Grønland, der er udkommet fredag, har undersøgt, om der er sket menneskerettighedsbrud fra 1960 og frem til i dag i forbindelse med brugen af prævention i Grønland.

Det gælder blandt andet i tilfælde, hvor kvinder har fået indsat spiral uden samtykke, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1. januar 1992.

Læs mere om sagen og baggrunden for den her:

* Afdækningen af spiralsagen skulle oprindeligt kun have været én rapport, men grundet uenigheder i ekspertgruppen blev gruppen delt, og i stedet udkommer der to separate rapporter.

* Ekspertgruppen bestod i første omgang af Dalee Sambo Dorough fra Canada, Miriam Cullen fra New Zealand og de to danske forskere Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard.

* På grund af uenigheder om den faglige tilgang til rapporten valgte de to danske forskere omkring årsskiftet fra 2025 til 2026 at trække sig fra gruppen og lave deres eget bidrag på dansk. Det bidrag lever dog ikke op til kommissoriet, mener den grønlandske regering.

* Den grønlandske regering oplyste i starten af februar, at den havde modtaget de to rapporter, men det har taget længere tid at kunne offentliggøre dem, end man først regnede med.

* Det skyldes dels, at det har taget længere tid at oversætte rapporterne, dels at rapporterne ifølge den grønlandske regering har skullet fagfællebedømmes - altså tjekkes igennem af andre forskere.

* En uvildig dansk rapport fra 2025 vurderer, at omkring 4070 grønlandske piger og kvinder fik opsat en spiral mellem 1966 og udgangen af 1970.

Kilder: Danmarks Nationalleksikon, KNR og Sermitsiaq.

RITZAU

På baggrund af to rapporter om spiralsagen kan Grønlands regering ikke konkludere, hvorvidt der var tale om et folkedrab.

Det siger Grønlands minister for børn, unge, justitsområdet og ligestilling Mariane Paviasen Jensen (IA) på et pressemøde om to rapporter i spiralsagen.

De to rapporter, der har undersøgt, om der er sket brud på menneskerettighederne i sagen, er blevet offentliggjort fredag.

På pressemødet bliver Mariane Paviasen Jensen og regeringsleder Jens-Frederik Nielsen derfor spurgt, om der var tale om folkedrab eller ej.

- Man kan sige, at de to rapporter er så forskellige, at den ene rapport siger, at der slet ikke har været folkedrab. Den anden siger, at det kunne der have været.

- Så vi kan ikke på vegne af regeringen sige, om der har været folkedrab eller ej, siger Mariane Paviasen Jensen.

Hun anbefaler folk at læse, hvad der står i de to rapporter.

Den ene rapport har den grønlandske regering dog afvist. For den lever ikke op til det kommissorium, der er lavet, lyder det på pressemødet.

Der er tale om den rapport, der er lavet af to danske forskere, som brød ud fra den oprindelige ekspertgruppe på grund af faglige uenigheder.

- Det gør til gengæld rapporten, som den udtrådte gruppe ikke ville samarbejde med, siger Mariane Paviasen Jensen.

Begge rapporter er blevet fagfællebedømt.

RITZAU