Fiji kæmper med en af verdens hurtigst voksende hiv-epidemier.

Det oplyser Unaids, som er FN's program mod hiv og aids, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sidste år var der over 2000 nye tilfælde af hiv registreret i østaten i den sydlige del af Stillehavet.

Det er en stigning på 26 procent sammenlignet med 2024.

Den fijianske regering beskriver hiv-udbruddet som en national krise.

I hovedstaden, Suva, er der opsat midlertidige klinikker i et forsøg på at gøre teststeder mere tilgængelige.

- Det spreder sig som en skovbrand, siger Siteri Dinawai, som er kommet for at blive testet.

Mange bliver væk af frygt for at få et positivt resultat, lyder det fra en anden, som også er blevet testet.

Antallet af kendte tilfælde af hiv er omkring 5000, og krisen har været undervejs i årevis, lyder det fra Renata Ram, som er landechef for Fiji og stillehavsområdet hos Unaids.

Fiji, som ligger øst for Australien, har knap en million indbyggere og er en populær turistdestination.

I Danmark blev der registreret 103 nye tilfælde af hiv i 2024.

Cementproducenten Aalborg Portland har efter et langt og problemfyldt forløb vundet et udbud om statslig milliardstøtte fra den såkaldte CCS-pulje til at fange og lagre CO2.

Det skriver Energistyrelsen tirsdag på sin hjemmeside.

Aftalen indebærer årlig fangst, transport og lagring af 1,25 millioner ton CO2.

Energistyrelsen modtog også et bud fra Gaia ProjectCo, som altså ikke vandt buddet.

- Energistyrelsen har samtidig tilbudt selskabet Gaia ProjectCo P/S at være marginal byder, hvilket indebærer mulighed for tildeling af kontrakt med en reduceret mængde.

- Kontrakten dækker den resterende del af puljen, men ikke den fulde andel, som selskabet har ansøgt om. Dette har Gaia ProjectCo P/S valgt at takke nej til, skriver Energistyrelsen.

Gaia ProjectCo er et fælles selskab for Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Oprindeligt havde 16 selskaber budt ind på opgaven, og i maj sidste år meddelte Energistyrelsen, at den havde udvalgt ti selskaber, der skulle deltage i udbuddet.

Et efter et valgte selskaberne imidlertid at trække sig, så Aalborg Portland på et tidspunkt så ud til at blive den eneste byder.

Frafaldet skyldtes ikke mindst, at udbuddet var skruet sådan sammen, at selskaberne kunne risikere klækkelige millionbøder, hvis de ikke overholdt de aftalte tidsfrister.

Staten har i alt afsat 28,7 milliarder kroner i CCS-puljen. CCS (carbon capture and storage) er en teknologi til at fange og opbevare CO2.

Regeringen og Folketinget havde regnet med, at støttepuljen ville give en CO2-reduktion på 2,3 millioner ton CO2 i 2030, men fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har siden nedtonet forventningerne.

- Det er klart, at min politiske drøm er at komme så tæt på de oprindelige målsætninger, men helt deroppe tvivler jeg ærlig talt på, at vi kommer med de bud, sagde han i februar til Ritzau.

Reduktionerne skal bidrage til, at Danmark i 2030 når målet om at have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent set i forhold til udledningerne i 1990.

Hos Dansk Fjernvarme, der er fjernvarmeselskabernes brancheorganisation, ærgrer direktør Kim Mortensen sig over, at "energisektoren ikke får mulighed for at levere yderligere reduktioner til 2030-målet ved brug af CO2-fangst".

- Der ligger et kæmpe fangstpotentiale i sektoren, hvilket også viste sig ved, at ni ud af ti prækvalificerede aktører kom fra energisektoren. Ambitionerne og ønskerne er til stede, så det er et tab for Danmark, at de ikke bliver indfriet i denne omgang.

- For hvis Danmark skal nå klimamål og klimaneutralitet, skal der etableres CCS i energisektoren, siger Kim Mortensen i en pressemeddelelse.

/ritzau/

En 37-årig mand, der er sigtet for at have bortført en baby i Haderslev i marts, havde spor af flere stoffer i blodet.

Det har retskemiske undersøgelser senere slået fast, fortalte specialanklager Anemarie Haahr på et retsmøde tirsdag.

Retsmødet handlede om, hvorvidt manden fortsat skulle sidde varetægtsfængslet i sagen.

Efterforskningen i sagen har indtil videre kun yderligere bestyrket mistanken mod manden, fortalte specialanklager Anemarie Haahr, der derfor krævede mandens fortsatte fængsling.

Her pegede anklageren konkret på, at politiet har afhørt flere vidner med kendskab til sigtede, har lavet udlæsninger af sigtedes telefon, har gennemgået videoovervågning og har genafhørt forurettedes mor.

Dommeren imødekom anmodningen og besluttede at varetægtsfængsle den sigtede i yderligere fire uger af hensyn til, at efterforskningen fortsat er på et tidligt stadie og af hensyn til risikoen for, at han kan finde på at unddrage sig forfølgning i sagen.

Den 37-årige, der var med over en videoforbindelse ligesom anklageren, sad iført en sort og grå hættetrøje med krydsede arme.

Da han blev spurgt til, om han havde lyst til at afgive forklaring, svarede han:

- Ikke lige nu.

Han nægter sig skyldig, men har ikke ønsket at afgive forklaring.

Prøverne, der var fra mandens blod og urin, viste affaldsstoffer fra amfetamin, kokain og metadon.

Det kom også frem på tirsdagens retsmøde, at retskemiske undersøgelser har testet indholdet af en sutteflaske, som manden havde i lommen, da han blev anholdt.

Det kom dog ikke frem, hvad resultaterne havde vist.

Den 37-årige, der er beskyttet af et navneforbud, blev anholdt på Hotel Norden klokken 19.20 den 9. marts.

Politiet fulgte lyden af barnegråd og fandt barnet på et værelse på hotellet.

Her stod sigtede ifølge politiet med den lille pige på armen.

Pigen var omkring klokken 18 forsvundet fra Jomfrustien i Haderslev, hvor hun lå og sov i en barnevogn.

Da hun blev fundet, var hun kun iført overtøj og havde ikke ble på. Samtidig skulle den 37-årige have sagt, at han ikke havde gjort pigen noget, men at han havde tænkt sig at gøre noget.

Ud over bortførelsen er han sigtet for forsøg på voldtægt af barnet.

I et tidligere retsmøde er det kommet frem, at pigen er blevet undersøgt af specialister fra Odense Universitetshospital, og at der ifølge anklageren ikke er fundet sædrester på hende.

Der er ikke kommet oplysninger frem om, hvorvidt den sigtede havde nogen forudgående relation til hverken pigen eller hendes familie forud for hændelsen 9. marts.

De næste efterforskningsmæssige skridt i sagen indebærer blandt andet en undersøgelse af sigtedes computer, at han skal igennem en mentalundersøgelse, og at der skal foretages yderligere undersøgelser af tekniske fund, fortalte anklageren tirsdag uden at gå i detaljer.

Den sigtede vil nu overveje med sin advokat, om han vil kære afgørelsen om varetægtsfængslingen.

/ritzau/

Løsgængeren Nadja Natalie Isaksen skal ikke være medlem af Dansk Folkeparti.

Det siger partiets gruppeformand, Alex Ahrendtsen.

- Selvfølgelig skal hun ikke ind i Dansk Folkeparti, siger Ahrendtsen.

- Det er slet ikke nogen diskussion, vi har. Det er en diskussion, som I i medierne har, siger han.

I søndags meldte Isaksen sig ud af Borgernes Parti og blev dermed løsgænger i Folketinget, som hun blev valgt ind i ved valget 24. marts.

Dermed er løsgængeren på forhånd blevet afvist af samtlige blå partier i Folketinget.

Nadja Isaksen har ikke sagt, at hun ønsker at være medlem af et nyt parti, og hun behøver ikke at gøre sig umage for at komme ind i Dansk Folkepartis gruppe.

- Vi har vores gruppe på 16 medlemmer, som vi er godt tilfreds med, siger Ahrendtsen.

Siden Isaksens afhop fra Borgernes Parti har Venstre slået fast, at det ikke bliver der, Isaksen har sin politiske fremtid.

- Jeg kan overhovedet ikke se for mig, at Venstres folketingsgruppe skulle ønske at optage en person, der har defineret danskhed som et genetisk spørgsmål, har gruppeformand Morten Dahlin (V) fastslået.

Han henviser blandt andet til, at det i marts kom frem, at Isaksen i sommeren 2025 havde skrevet på X, at folketingsmedlem for De Radikale Samira Nawa, der er født i Danmark af afghanske forældre, ikke er dansk.

I sidste måned skrev Isaksen så på Facebook, at hun har fortrudt ordvalget i sit opslag på X om Nawa.

Der er heller ikke plads til Nadja Natalie Isaksen i Liberal Alliance og hos De Konservative.

- Det er højst usandsynligt, at vi ville nå frem til at optage hende, skrev Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, i en sms til Jyllands-Posten mandag, mens gruppeformand Mette Abildgaard (K) til samme medie skrev:

- Jeg ser ikke for mig, at Nadja bliver en del af vores folketingsgruppe.

Også Danmarksdemokraterne har til DR fortalt, at det bliver et "nej tak" til Isaksen som medlem.

Nadja Natalie Isaksen var det tredje medlem til at forlade Borgernes Partis folketingsgruppe siden valget 24. marts. Dermed er der kun formand Lars Boje Mathiesen tilbage.

Først blev folketingsmedlemmet Jacob Harris ekskluderet, fordi han ifølge partiet "ikke havde givet sandfærdige oplysninger til partiet og gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier".

Efterfølgende var det Emilie Schytte, der trak sig. I samme omgang rettede hun kritik mod Boje Mathiesen.

Harris og Schytte er som Isaksen fortsat som løsgængere i Folketinget.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Isaksen, der er valgt ind i Sydjyllands Storkreds med 1301 personlige stemmer.

/ritzau/

Cementproducenten Aalborg Portland har vundet et udbud om statslig milliardstøtte i den såkaldte CCS-pulje til at fange og lagre CO2.

Det skriver Energistyrelsen tirsdag på sin hjemmeside.

Aftalen indebærer årlig fangst, transport og lagring af 1,25 millioner ton CO2.

Energistyrelsen modtog også et bud fra Gaia ProjectCo, som altså ikke vandt buddet.

- Energistyrelsen har samtidig tilbudt selskabet Gaia ProjectCo P/S at være marginal byder, hvilket indebærer mulighed for tildeling af kontrakt med en reduceret mængde.

- Kontrakten dækker den resterende del af puljen, men ikke den fulde andel, som selskabet har ansøgt om. Dette har Gaia ProjectCo P/S valgt at takke nej til, skriver Energistyrelsen.

Gaia ProjectCo er et fælles selskab for Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Staten har i alt afsat 28,7 milliarder kroner i CCS-puljen. CCS (carbon capture and storage) er en teknologi, der kan indfange og opbevare CO2.

Regeringen og Folketinget havde regnet med, at støttepuljen ville give en CO2-reduktion på 2,3 millioner ton CO2 i 2030, men fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har siden nedtonet forventningerne.

- Det er klart, at min politiske drøm er at komme så tæt på de oprindelige målsætninger, men helt deroppe tvivler jeg ærlig talt på, at vi kommer med de bud, sagde han i februar til Ritzau.

Reduktionerne skal bidrage til, at Danmark i 2030 når målet om at have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent set i forhold til udledningerne i 1990.

/ritzau/

Efter nye toldtrusler fra USA's præsident, Donald Trump, skal EU-kommissæren for handel, Maros Sefcovic, tirsdag i Paris føre forhandlinger med sin amerikanske modpart.

Her vil ønsket fra EU's side være samarbejde og handel med USA. Men EU er klar, hvis USA vil optrappe den ulmende handelskonflikt.

Det lader EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forstå forud for mødet.

- Vi er forberedt på alle scenarier, siger von der Leyen på et pressemøde i forbindelse med EU-Armenien-topmødet i Jerevan tirsdag.

Trump meddelte fredag, at han vil hæve de amerikanske toldsatser på biler og lastbiler fra EU til 25 procent.

Det vil i givet fald ramme den i forvejen nødlidende europæiske bilindustri i blandt andet Tyskland hårdt.

Trump beskyldte i den forbindelse EU for ikke at overholde den toldaftale, der blev indgået sidste sommer.

EU er endnu ikke færdig med at implementere aftalen, men det vil ske, siger von der Leyen tirsdag.

- En aftale er en aftale. Og vi har en aftale. Essensen af den er vækst, fælles regler og pålidelighed. Nu er begge parter ved at implementere den, siger von der Leyen.

I Bruxelles har der dog været bekymring for, at den langvarige godkendelsesproces i EU, der også kræver grønt lys fra EU-Parlamentet, vil sætte Trumps tålmodighed på prøve.

Von der Leyen fastholder dog, at USA også mangler at implementere dele af aftalen.

- Nu er begge parter ved at implementere aftalen, mens vi respekterer de forskellige demokratiske procedurer, vi har på begge sider.

- På EU's side er vi ved at implementere de resterende toldforpligtelser. På samme tid har USA forpligtelser, siger von der Leyen.

Spørgsmålet er nu, om parterne kan finde en løsning, eller om Trump kan være på vej til at eskalere tolden, der i de seneste uger har stået i skyggen af USA's krig i Iran og de stigende energipriser.

Den amerikanske handelsrepræsentant Jamieson Greer sagde mandag til den amerikanske tv-station CNBC, at EU endnu ikke har tilpasset deres toldsatser eller regler på trods af aftalen.

- De har fremsat et lovforslag om told i EU-Parlamentet. Det er gået meget langsomt, sagde Jamieson Greer.

Derfor er Trumps tålmodighed nu udløbet, lød det fra Greer:

- Efter at have drøftet dette med vores europæiske kolleger i mange, mange måneder besluttede præsidenten, at hvis europæerne ikke implementerer aftalen lige nu, så behøver vi heller ikke at implementere den fuldt ud på nuværende tidspunkt, sagde Greer mandag til CNBC.

/ritzau/

Iran er ikke engang begyndt endnu i striden om Hormuzstrædet, og den nuværende situation omkring farvandet er uholdbar for USA.

Sådan lyder det fra formanden for det iranske parlament, Mohammad Baqer Qalibaf, på det sociale medie X. Han er desuden Irans chefforhandler i forhandlingerne om en fredsaftale med USA.

- Sikkerheden for skibsfart og energitransport er blevet bragt i fare af USA og dets allierede gennem brud på våbenhvilen og påtvungne blokader.

- Vi ved udmærket, at det er uacceptabelt for USA at fortsætte med status quo, mens vi ikke engang er begyndt endnu, skriver Qalibaf.

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede søndag, at USA dagen efter ville begynde at hjælpe strandede skibe ud gennem Hormuzstrædet.

Efterfølgende var der forskellige meldinger om henholdsvis amerikanske og iranske skibe, der var blevet angrebet i Hormuzstrædet.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars blev et amerikansk krigsskib ramt af to missiler, efter at skibet angiveligt havde ignoreret iranske advarsler. USA's militær afviste dog, at det var sket.

Derudover meddelte USA, at dets militær havde angrebet flere iranske småbåde, hvilket Iran så afviste.

USA og Iran indgik en aftale om våbenhvile 8. april. I første omgang varede den 14 dage, men den er siden blevet forlænget på ubestemt tid.

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet har været stærkt begrænset, siden USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar.

Undervejs har Revolutionsgarden i Iran taget kontrol over farvandet, hvilket har medført, at mange civile skibe er strandet i Den Persiske Golf.

USA's præsident erklærede 17. april, at strædet var blevet genåbnet for skibstrafik, men allerede dagen efter meddelte Irans militær, at farvandet var blevet lukket igen.

Begrundelsen var, at USA opretholdt en blokade rettet mod skibe, der sejlede til og fra iranske havne.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

Før krigen i Mellemøsten blev en femtedel af verdens olie og naturgas transporteret gennem strædet i forbindelse med eksporten fra landene rundt om Den Persiske Golf til resten af verden.

/ritzau/

Løsgængeren Nadja Natalie Isaksen skal ikke være medlem af Dansk Folkeparti.

Det siger partiets gruppeformand, Alex Ahrendtsen.

- Selvfølgelig skal hun ikke ind i Dansk Folkeparti, siger Ahrendtsen.

- Det er slet ikke nogen diskussion, vi har. Det er en diskussion, som I i medierne har, siger han.

I søndags meldte Isaksen sig ud af Borgernes Parti og blev dermed løsgænger i Folketinget, som hun blev valgt ind i ved valget 24. marts.

Dermed er løsgængeren på forhånd blevet afvist af samtlige blå partier i Folketinget.

Nadja Isaksen har ikke sagt, at hun ønsker at være medlem af et nyt parti, og hun behøver ikke at gøre sig umage for at komme ind i Dansk Folkepartis gruppe.

- Vi har vores gruppe på 16 medlemmer, som vi er godt tilfreds med, siger Ahrendtsen.

Siden Isaksens afhop fra Borgernes Parti har Venstre slået fast, at det ikke bliver der, Isaksen har sin politiske fremtid.

- Jeg kan overhovedet ikke se for mig, at Venstres folketingsgruppe skulle ønske at optage en person, der har defineret danskhed som et genetisk spørgsmål, har gruppeformand Morten Dahlin (V) fastslået.

Han henviser blandt andet til, at det i marts kom frem, at Isaksen i sommeren 2025 havde skrevet på X, at folketingsmedlem for De Radikale Samira Nawa, der er født i Danmark af afghanske forældre, ikke er dansk.

I sidste måned skrev Isaksen så på Facebook, at hun har fortrudt ordvalget i sit opslag på X om Nawa.

Der er heller ikke plads til Nadja Natalie Isaksen i Liberal Alliance og hos De Konservative.

- Det er højst usandsynligt, at vi ville nå frem til at optage hende, skrev Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, i en sms til Jyllands-Posten mandag, mens gruppeformand Mette Abildgaard (K) til samme medie skrev:

- Jeg ser ikke for mig, at Nadja bliver en del af vores folketingsgruppe.

Også Danmarksdemokraterne har til DR fortalt, at det bliver et "nej tak" til Isaksen som medlem.

/ritzau/

En 37-årig mand, der er sigtet for at have bortført en baby i Haderslev i marts, havde spor af flere stoffer i blodet.

Det har retskemiske undersøgelser senere slået fast, fortalte specialanklager Anemarie Haahr på et retsmøde tirsdag.

Retsmødet handlede om, hvorvidt manden fortsat skulle sidde varetægtsfængslet i sagen.

Efterforskningen i sagen har indtil videre kun yderligere bestyrket mistanken mod manden, fortalte specialanklager Anemarie Haahr, der derfor krævede mandens fortsatte fængsling.

Her pegede anklageren konkret på, at politiet har afhørt flere vidner med kendskab til sigtede, har lavet udlæsninger af sigtedes telefon, har gennemgået videoovervågning og har genafhørt forurettedes mor.

Dommeren imødekom anmodningen og besluttede at varetægtsfængsle den sigtede i yderligere fire uger af hensyn til, at efterforskningen fortsat er på et tidligt stadie og af hensyn til risikoen for, at han kan finde på at unddrage sig forfølgning i sagen.

Den 37-årige, der var med over en videoforbindelse ligesom anklageren, sad iført en sort og grå hættetrøje med krydsede arme.

Da han blev spurgt til, om han havde lyst til at afgive forklaring, svarede han:

- Ikke lige nu.

Han nægter sig skyldig, men har ikke ønsket at afgive forklaring.

Prøverne, der var fra mandens blod og urin, viste affaldsstoffer fra amfetamin, kokain og metadon.

Det kom også frem på tirsdagens retsmøde, at retskemiske undersøgelser har testet indholdet af en sutteflaske, som manden havde i lommen, da han blev anholdt.

Det kom dog ikke frem, hvad resultaterne havde vist.

Den 37-årige, der er beskyttet af et navneforbud, blev anholdt på Hotel Norden klokken 19.20 9. marts.

Politiet fulgte lyden af barnegråd og fandt barnet på et værelse på hotellet.

Her stod sigtede ifølge politiet med den lille pige på armen.

Pigen var omkring klokken 18 forsvundet fra Jomfrustien i Haderslev, hvor hun lå og sov i en barnevogn.

Da hun blev fundet, var hun kun iført overtøj og havde ikke ble på. Samtidig skulle den 37-årige have sagt, at han ikke havde gjort pigen noget, men at han havde tænkt sig at gøre noget.

Ud over bortførelsen er han sigtet for forsøg på voldtægt af barnet.

I et tidligere retsmøde er det kommet frem, at pigen er blevet undersøgt af specialister fra Odense Universitetshospital, og at der ifølge anklageren ikke er fundet sædrester på hende.

Der er ikke kommet oplysninger frem om, hvorvidt den sigtede havde nogen forudgående relation til hverken pigen eller hendes familie forud for hændelsen 9. marts.

De næste efterforskningsmæssige skridt i sagen indebærer blandt andet en undersøgelse af sigtedes computer, at han skal igennem en mentalundersøgelse, og at der skal foretages yderligere undersøgelser af tekniske fund, fortalte anklageren tirsdag uden at gå i detaljer.

/ritzau/

En 32-årig mand er blevet tiltalt for at have dræbt et toårigt barn ved at have kastet barnet ud fra 7. sal i Høje Gladsaxe i december sidste år.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen skal behandles ved retten.

Anklagemyndigheden tager forbehold for påstand om en anden foranstaltning end straf til den 32-årige.

Det var 21. december sidste år, at en toårig dreng mistede livet.

Efterfølgende blev den 32-årige anholdt, og i et grundlovsforhør den følgende dag erkendte han, at han havde kastet barnet i døden.

Den toårige var halvlillebror til manden, der nu er tiltalt. I grundlovsforhøret forklarede den 32-årige, at han kastede den lille dreng ud fra 7. sal, fordi hans far og farens hustru foretrak den lille dreng frem for de andre børn i familien.

Manden var ankommet til lejligheden i Høje Gladsaxe om morgenen 21. december, hvor han havde fået noget morgenmad, inden han havde løftet den lille op, båret ham udenfor og kastet ham ned.

Den 32-årige er tidligere dømt for drab på et nærtstående familiemedlem.

I 2014 knivdræbte han sin mor.

Han var dengang 20 år, hans mor 42 år. Også dengang var der børn til stede, da manden begik sin udåd.

Drabet på moren skete i samme boligblok som drabet på lillebroren og udløste en dom til anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling. For den unge mand er ikke mentalt rask, men er skizofren-paranoid.

Under anbringelsen på den retspsykiatriske afdeling modtog drabsmanden behandling og fik medicin mod sine lidelser, og i 2022 bestemte en dommer, at foranstaltningen mod manden kunne ændres til en behandlingsdom.

Mandag blev et analysearbejde, der blev iværksat efter drabet på den toårige, præsenteret på et møde i Social- og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden.

Analysearbejdet peger på, at der skal laves en overgangsordning for personer, der får ophævet deres retspsykiatriske dom og skal overgå til frivillig behandling.

For den 32-åriges vedkommende ophørte den frivillige behandling i 2024.

Analysen konkluderer ikke, at drabet på den toårige dreng kunne være undgået.

/ritzau/

Løsgængeren Nadja Natalie Isaksen skal ikke være medlem af Dansk Folkeparti.

Det siger partiets gruppeformand Alex Ahrendtsen.

- Selvfølgelig skal hun ikke ind i Dansk Folkeparti, siger Ahrendtsen.

- Det er slet ikke nogen diskussion, vi har. Det er en diskussion, som I i medierne har, siger han.

I søndags meldte Isaksen sig ud af Borgernes Parti og blev dermed løsgænger i Folketinget, som hun blev valgt ind i ved valget 24. marts.

Dermed er løsgængeren på forhånd blevet afvist af samtlige blå partier i Folketinget.

Nadja Isaksen har ikke sagt, at hun ønsker at være medlem af et nyt parti, og hun behøver ikke at gøre sig umage for at komme ind i Dansk Folkepartis gruppe.

- Vi har vores gruppe på 16 medlemmer, som vi er godt tilfreds med, siger Ahrendtsen.

/ritzau/

Iran er ikke engang begyndt endnu i striden om Hormuzstrædet, og den nuværende situation omkring farvandet er uholdbar for USA.

Sådan lyder det fra formanden for det iranske parlament, Mohammad Baqer Qalibaf, på det sociale medie X. Han er desuden Irans chefforhandler i forhandlingerne om en fredsaftale med USA.

- Vi ved udmærket, at det er uacceptabelt for USA at fortsætte med status quo, mens vi ikke engang er begyndt endnu, skriver Qalibaf.

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede søndag, at USA dagen efter ville begynde at hjælpe strandede skibe ud gennem Hormuzstrædet.

Efterfølgende var der forskellige meldinger om henholdsvis amerikanske og iranske skibe, der var blevet angrebet i Hormuzstrædet.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars blev et amerikansk krigsskib ramt af to missiler ved havnebyen Jask i Iran, efter at skibet angiveligt havde ignoreret iranske advarsler. USA's militær afviste dog, at det var sket.

Derudover meddelte USA, at dets militær havde angrebet flere iranske småbåde, hvilket Iran afviste.

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet har været stærkt begrænset, siden USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar.

Undervejs har Revolutionsgarden i Iran taget kontrol over farvandet, hvilket har medført, at mange civile skibe er strandet i Den Persiske Golf.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

/ritzau/

Moderaterne med formand Lars Løkke Rasmussen i spidsen er tirsdag mødt ind til forhandlinger om dannelsen af en regering hos fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Det sker i statsministerens embedsbolig på Marienborg nord for København.

Med til forhandlingerne er blandt andre fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), og det samme er fungerende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Lars Løkke Rasmussen, der er fungerende udenrigsminister, sagde ikke ord til offentligheden, da han kørte ind på Marienborg.

Det er anden dag i træk, at Moderaterne er til forhandlinger på Marienborg.

Mandag sagde Lars Løkke Rasmussen heller ikke ord om forhandlingerne, da han mødte ind, og heller ikke da han kørte igen.

Fredag i sidste uge var Lars Løkke Rasmussen også til forhandlinger på Marienborg, og den dag varede forhandlingerne i over syv timer.

Regeringsforhandlingerne er hidtil foregået i et adstadigt tempo, og meget tyder på, at de bliver de længste i historien i Danmark.

Den seneste rekord blev sat efter folketingsvalget i 2022, hvor valget blev afholdt 1. november, mens SVM-regeringen blev præsenteret 15. december.

Årets folketingsvalg blev afholdt 24. marts.

Mette Frederiksen forhandler i øjeblikket med Moderaterne, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet om en centrum-venstre-regering.

Dermed har Lars Løkke Rasmussen flyttet sig fra sit mantra om ikke at ville basere en regering på yderfløjspartier.

Der er ikke et eneste af de traditionelle blå partier med til regeringsforhandlingerne.

De Konservative har meddelt, at de ikke forventer at blive inviteret til flere forhandlingsmøder, mens Venstre ikke har meldt sig helt ud af forhandlingerne.

/ritzau/

EU og Armenien har på det første topmøde mellem parterne underskrevet et partnerskab om infrastruktur, økonomi og sikkerhed.

Det løfter samarbejdet mellem EU og Armenien op på et nyt niveau. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Kernen i dette arbejde er vores fælles engagement i fred og stabilitet i regionen, siger von der Leyen.

Topmødet i Armeniens hovedstad, Jerevan, blev holdt dagen efter, at Armenien var vært for mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab.

Her deltog stats- og regeringschefer fra mere end 40 europæiske lande.

Herunder også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

De to møder markerer, at Kaukasus-regionen har fået større betydning for EU i lyset af krigene i Ukraine og Iran, der har fået energipriserne til at stige og øget Europas fokus på sikkerhed og forsvar.

Ruslands præsident, Vladimir Putins, invasion af Ukraine har fået både Armenien og EU til at arbejde mod at få Armenien bedre integreret med EU.

- Fremover vil vi også uddybe den politiske dialog, styrke de økonomiske bånd og arbejde hen imod en mere sikker, velstående og stabil fremtid, siger von der Leyen.

Armenien har endnu ikke formelt søgt om EU-medlemskab, men sidste år vedtog det armenske parlament en lov, der formelt skal indlede processen.

Der er dog fortsat lang vej til EU for Armenien, der i modsætning til eksempelvis Ukraine og landene på Vestbalkan endnu ikke er kandidatland.

Armeniens vilje til demokratiske reformer har dog allerede været med til at styrke forholdet til EU:

- Vores samarbejde bygger på fælles værdier, en fælles vision for Sydkaukasus og fuld respekt for suveræne valg, siger von der Leyen.

/ritzau/

En 32-årig mand er blevet tiltalt for at have dræbt et toårigt barn ved at have kastet barnet ud fra 7. sal i Høje Gladsaxe i december sidste år.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen skal behandles ved retten.

Anklagemyndigheden tager forbehold for påstand om en anden foranstaltning end straf til den 32-årige.

Det var 21. december sidste år, at en toårig dreng mistede livet.

Efterfølgende blev den 32-årige anholdt, og i et grundlovsforhør den følgende dag erkendte han, at han havde kastet barnet i døden.

Den toårige var halvlillebror til manden, der nu er tiltalt. I grundlovsforhøret forklarede den 32-årige, at han kastede den lille dreng ud fra 7. sal, fordi hans far og farens hustru foretrak den lille dreng frem for de andre børn i familien.

Manden var ankommet til lejligheden i Høje Gladsaxe om morgenen 21. december, hvor han havde fået noget morgenmad, inden han havde løftet den lille op, båret ham udenfor og kastet ham ned.

Den 32-årige er tidligere dømt for drab på et nærtstående familiemedlem.

I 2014 knivdræbte han sin mor.

Han var dengang 20 år, hans mor 42 år. Også dengang var der børn til stede, da manden begik sin udåd.

Drabet på moren skete i samme boligblok som drabet på lillebroren og udløste en dom til anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling. For den unge mand er ikke mentalt rask, men er skizofren-paranoid.

Under anbringelsen på den retspsykiatriske afdeling modtog drabsmanden behandling og fik medicin mod sine lidelser, og i 2022 bestemte en dommer, at foranstaltningen mod manden kunne ændres til en behandlingsdom.

/ritzau/

En 37-årig mand, der er sigtet for at have bortført en baby i Haderslev i marts, havde spor af flere stoffer i blodet.

Det har retskemiske undersøgelser senere slået fast, fortæller specialanklager Anemarie Haahr på et retsmøde tirsdag.

Prøverne viste affaldsstoffer fra amfetamin, kokain og metadon.

Tirsdag er det blevet afgjort ved Retten i Sønderborg, at manden fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Det kom også frem, at retskemiske undersøgelser har testet indholdet af en sutteflaske, som manden havde i lommen, da han blev anholdt.

Det kom dog ikke frem på retsmødet, hvad indholdet af sutteflasken var.

Den 37-årige, der er beskyttet af et navneforbud, blev anholdt på Hotel Norden klokken 19.20 9. marts. Her stod han ifølge politiet med den lille pige på armen. Pigen var omkring klokken 18 forsvundet fra Jomfrustien i Haderslev, hvor hun lå og sov i en barnevogn.

Pigen var kun iført overtøj og havde ikke ble på. Samtidig skulle den 37-årige have sagt, at han ikke havde gjort pigen noget, men at han havde tænkt sig at gøre noget.

Ud over bortførelsen er han sigtet for forsøg på voldtægt af barnet.

I et tidligere retsmøde er det kommet frem, at pigen er blevet undersøgt af specialister fra Odense Universitetshospital, og at der ifølge anklageren ikke er fundet sædrester på hende.

Manden nægter sig skyldig.

/ritzau/