Det sociale medie TikTok har indgået forlig i en amerikansk retssag om afhængighed af sociale medier.

Det oplyser sagsøgerens advokat ifølge Reuters.

Sagen drejer sig om en 19-årig kvinde - omtalt som K.G.M - fra Californien.

Hun har sagsøgt TikTok og andre sociale medier, fordi hun mener, at hun i en ung alder blev afhængig af dem.

De andre sagsøgte medier er YouTube, Meta (Instagram) og Snap (Snapchat).

Snap valgte ligeledes at indgå et forlig i retssagen i sidste uge.

Retssagen mod de resterende sociale medier, der ikke har valgt at indgå forlig, ventes at starte tirsdag.

/ritzau/

En gruppe atomeksperter, der står bag Dommedagsuret, har rykket viserne tættere på dommedag end nogensinde før på grund af AI og globale konflikter.

Det skriver Reuters.

Viserne rykkes frem fra knap halvandet minut i midnat til 85 sekunder i midnat, hvor midnat symbolsk betegner dommedag.

Dommedagsuret blev indstiftet i 1947 for at advare om, hvor tæt menneskeheden er på at udrydde verden.

Organisationen bag, som er hjemmehørende i Chicago, blev dannet i 1945 af en række førende videnskabsfolk. Blandt dem Albert Einstein og J. Robert Oppenheimer, som begge bidrog til udviklingen af atombomben.

I begyndelsen var uret sat til syv minutter i midnat.

/ritzau/

Donald Trumps interesse for ejerskab af Grønland har ikke kun fyldt en del i Kongeriget Danmark de seneste uger, men også i Europa i det hele taget.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, har tirsdag derfor holdt møde med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, i Berlin.

Her har Frederiksen og Nielsen takket Merz for Tysklands støtte i spørgsmålet om Grønlands fremtid, som den amerikanske præsident har bragt på bordet.

- Vi udtrykte vores dybe taknemmelighed til kansler Merz og det tyske folk for støtten til Danmark og Grønland i den nuværende situation. De seneste uger har vist Europas styrke, når vi står fast og er forenet, udtaler Mette Frederiksen på Statsministeriets X-profil.

Tidligere tirsdag oplyste Statsministeriet, at Frederiksen og Nielsen tog til Berlin for at drøfte "den aktuelle udenrigspolitiske situation". Besøget i Berlin handlede også om at drøfte "behovet for et styrket Europa", lød det videre.

Efter Berlin rejser den dansk-grønlandske duo videre til Paris, hvor de skal mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

/ritzau/

Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen.

Det sker på baggrund af TV 2-dokumentaren "Hvem passer på grisene?". Organisationen mener, at der er sket brud på dyrevelfærdsloven.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse tirsdag.

Jeppe Bloch Nielsen fortæller tirsdag til TV 2, at han er "ligeglad" med anmeldelsen og kalder den useriøs.

- Der er ikke noget at komme efter. Hvad er problemet, lyder det videre til TV 2.

Han henviser også til, at han havde et uanmeldt besøg af politi og Fødevarestyrelsen i december på baggrund af en anden politianmeldelse, og at der ikke blev fundet nogen anmærkninger i den forbindelse.

Politianmeldelsen kommer, efter at Østre Landsret mandag gav grønt lys til, at dokumentaren kunne bringe en række omstridte optagelser, som hidtil var underlagt et forbud mod visning.

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde og indeholder en række optagelser fra staldene.

Optagelserne stammer fra dyrerettighedsaktivister, som er trængt ind, har optaget, og som siden har overdraget optagelserne til TV 2.

De optagelser, som nu må vises, er foretaget hos svineproducenternes formand, Jeppe Bloch Nielsen, som er svineproducent i Vejen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse viser optagelserne pattegrise, som er tydeligt underernærede og dehydrerede, og der er intet rode- eller beskæftigelsesmateriale til soen i farestien.

Dyrenes Beskyttelse har også tidligere anmeldt andre svineproducenter til politiet på baggrund af dokumentaren.

Jeppe Bloch Nielsen har stærkt kritiseret, at optagelser blev til via dyreaktivisters indtrængen.

I november politianmeldte han TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet i den forbindelse.

Redaktør på dokumentaren hos TV 2 Lasse Bjerre udtalte i den forbindelse, at han mener, at det er i orden af tv-kanalen at vise optagelserne.

/ritzau/

Familierne til de omkomne i en spansk togulykke i januar vil få udbetalt en millionerstatning.

Det oplyser den spanske transportminister, Oscar Puente, tirsdag, skriver Reuters.

Ulykken skete den 18. januar, da et tog kørte af sporet på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid.

Det bragede efterfølgende ind i et tog på det modsatte spor.

45 personer mistede livet i ulykken, mens over 120 personer kom til skade.

Ifølge Puente vil familierne til de omkomne hver modtage 216.000 euro. Det svarer til cirka 1,6 millioner danske kroner.

Beløbet består ifølge Reuters af 72.000 euro skattefri fra regeringen, et forskud på 72.000 euro fra forsikringen og 72.000 fra passagerernes obligatoriske rejseforsikring.

/ritzau/

Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen.

Det sker på baggrund af TV 2-dokumentaren "Hvem passer på grisene?". Organisationen mener, at der er sket brud på dyrevelfærdsloven.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse tirsdag.

Jeppe Bloch Nielsen fortæller tirsdag til TV 2, at han er "ligeglad" med anmeldelsen og kalder den useriøs.

- Der er ikke noget at komme efter. Hvad er problemet, lyder det videre til TV 2.

Han henviser også til, at han havde et uanmeldt besøg af politi og Fødevarestyrelsen i december på baggrund af en anden politianmeldelse, og at der ikke blev fundet nogen anmærkninger i den forbindelse.

Politianmeldelsen kommer, efter at Østre Landsret mandag gav grønt lys til, at dokumentaren kunne bringe en række omstridte optagelser, som hidtil var underlagt et forbud mod visning.

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde og indeholder en række optagelser fra staldene.

Optagelserne stammer fra dyrerettighedsaktivister, som er trængt ind, har optaget, og som siden har overdraget optagelserne til TV 2.

De optagelser, som nu må vises, er foretaget hos svineproducenternes formand, Jeppe Bloch Nielsen, som er svineproducent i Vejen.

/ritzau/

Over 30 lande i Europarådet bakker op om en fælleserklæring til støtte for Danmark og Grønland.

Det oplyser folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der er formand for den danske delegation i Europarådet, og som har været med til at tage initiativet til erklæringen.

Heri står der blandt andet, at Grønland tilhører det grønlandske folk, og at beslutninger om Grønland og Kongeriget Danmark kun kan træffes af dem.

- Det varmer virkelig at mærke den massive opbakning, vi har fået fra vores europæiske venner i Europarådet, udtaler Mogens Jensen i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

- Spørgsmålet om Grønlands fremtid er naturligvis afgørende for både Grønland og Danmark. Men det er også vigtigt for alle, der kæmper for en regelbaseret verden med respekt for suverænitet og national integritet. Derfor er det vigtigt, at vi holder sammen om de fundamentale principper, når de kommer under pres, lyder det fra Mogens Jensen.

Europarådet har hovedsæde i Strasbourg og har ikke noget med EU at gøre.

Rådet har til formål at overvåge demokratiets og retsstatens tilstand og menneskerettighedernes vilkår i medlemslandene.

46 europæiske lande er medlemmer af Europarådet. Danmark har været medlem siden oprettelsen i 1949. 34 lande, heriblandt Canada som observatørland, bakker op om erklæringen.

Medlemslandene under Europarådet mødes i disse dage til parlamentssamling i Strasbourg.

I den forbindelse har Danmark altså taget initiativ til erklæringen, som er udarbejdet, efter at USA's præsident, Donald Trump, har vist fornyet interesse i ejerskab af Grønland.

Støtteerklæringen og spørgsmålet om Grønland skal debatteres i Europarådets parlament på torsdag. Det sker med henblik på at vedtage en samlet resolution med opbakning til Grønland og Danmark, oplyser Mogens Jensen.

/ritzau/

USA's førstedame, Melania Trump, opfordrer tirsdag amerikanerne til at stå sammen i forbindelse med uroen i byen Minneapolis i delstaten Minnesota.

Det siger hun i et interview på den amerikanske kanal Fox News, da hun bliver spurgt om, hvad hendes "budskab til USA om at samle begge sider er".

- Vi er nødt til at stå sammen. Jeg opfordrer til sammenhold, siger førstedamen og tilføjer, at USA's præsident, Donald Trump, havde, hvad hun beskriver som en god samtale med Minnesotas guvernør og borgmesteren i Minneapolis mandag.

- De arbejder sammen for at sikre, at det bliver fredeligt uden optøjer. Jeg er imod vold. Så vær venlig, hvis I protesterer, protester fredeligt, siger hun.

Det er sjældent, at førstedamen kommer med politiske udtalelser. Hendes kommentarer om Minnesota faldt i forbindelse med en promovering af en ny dokumentar om førstedamen, som får premiere den 30. januar.

De seneste dage har Minneapolis været præget af flere demonstrationer og uro på gaden efter to drab i byen.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Situationen har fået den amerikanske sanger Katy Perry og flere andre kendisser i USA til at opfordre indbyggerne i landet til at tage kritisk stilling til drabene.

Katy Perry opfordrer på det sociale medie Instagram sine følgere til at skrive til landets senatorer og bede dem modsætte sig et forslag til en lovpakke, der sikrer finansiering af ICE.

ICE hører under ministeriet for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og finansieringen udløber den 31. januar.

/ritzau/

Over 30 lande i Europarådet bakker op om en fælleserklæring til støtte for Danmark og Grønland.

Det oplyser folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der er formand for den danske delegation i Europarådet, og som har været med til at tage initiativet til erklæringen.

Heri står der blandt andet, at Grønland tilhører det grønlandske folk, og at beslutninger om Grønland og Kongeriget Danmark kun kan træffes af dem.

- Det varmer virkelig at mærke den massive opbakning, vi har fået fra vores europæiske venner i Europarådet, udtaler Mogens Jensen i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

- Spørgsmålet om Grønlands fremtid er naturligvis afgørende for både Grønland og Danmark. Men det er også vigtigt for alle, der kæmper for en regelbaseret verden med respekt for suverænitet og national integritet. Derfor er det vigtigt, at vi holder sammen om de fundamentale principper, når de kommer under pres, lyder det fra Mogens Jensen.

Europarådet har hovedsæde i Strasbourg og har ikke noget med EU at gøre.

Rådet har til formål at overvåge demokratiets og retsstatens tilstand og menneskerettighedernes vilkår i medlemslandene.

46 europæiske lande er medlemmer af Europarådet. Danmark har været medlem siden oprettelsen i 1949. 34 lande, heriblandt Canada som observatørland, bakker op om erklæringen.

Medlemslandene under Europarådet mødes i disse dage til parlamentssamling i Strasbourg.

I den forbindelse har Danmark altså taget initiativ til erklæringen, som er udarbejdet, efter at USA's præsident, Donald Trump, har vist fornyet interesse i ejerskab af Grønland.

/ritzau/

Den amerikanske senator Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti, som for nylig var på besøg i Danmark i forbindelse med Grønland-sagen, kommer til Nuuk 6. februar.

Det fortæller det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) til DR.

Tidligere på dagen udtalte Chemnitz til TV 2, at besøget ville finde sted fredag i denne uge, men den plan holdt altså ikke.

Senator Angus King, der tidligere var demokrat og nu er uafhængig, er også med på turen.

- De kommer næste weekend igen på grund af vejr og vind og forskellige tekniske ting, siger Chemnitz til DR.

- Planen er, at de skal til Nuuk for at besøge en række indflydelsesrige personer hen over weekenden for at få forståelse for de grønlandske synspunkter op til de kommende forhandlinger i arbejdsgruppen, der skal forhandle en kommende aftale mellem Grønland, Danmark og USA, sagde Chemnitz til TV 2 tidligere tirsdag.

Murkowski var blandt 11 amerikanske kongresmedlemmer, som tidligere på måneden besøgte København for at drøfte Grønlands fremtid med danske og grønlandske politikere.

Besøget i Danmark fandt sted, fordi Donald Trump, USA's præsident, gentog sit ønske om ejerskab af Grønland.

Men det går ikke, sagde Murkowski under besøget. Hun er godt nok partifælle med Trump, men er modstander af den amerikanske præsident.

- Grønland skal ses som vores allierede og ikke som en ejendom, sagde hun blandt andet.

Tidligere på måneden mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe af "topembedsmænd", der skal drøfte uenighederne. Det er den arbejdsgruppe, som Chemnitz henviser til.

Det er Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der fra dansk side skal sidde i arbejdsgruppen med USA.

I sidste uge havde Natos generalsekretær, Mark Rutte, et møde med Trump. Blandt andet om situationen i den arktiske region. Efterfølgende er der kommet mere ro om Grønland.

/ritzau/

USA's førstedame, Melania Trump, opfordrer tirsdag amerikanerne til at stå sammen i forbindelse med uroen i byen Minneapolis i delstaten Minnesota.

Det siger hun i et interview på den amerikanske kanal Fox News, da hun bliver spurgt om, hvad hendes "budskab til USA om at samle begge sider er".

- Vi er nødt til at stå sammen. Jeg opfordrer til sammenhold, siger førstedamen og tilføjer, at USA's præsident, Donald Trump, havde, hvad hun beskriver som en god samtale med Minnesotas guvernør og borgmesteren i Minneapolis mandag.

- De arbejder sammen for at sikre, at det bliver fredeligt uden optøjer. Jeg er imod vold. Så vær venlig, hvis I protesterer, at protestere fredeligt, siger hun.

Det er sjældent, at førstedamen kommer med politiske udtalelser. Hendes kommentarer om Minnesota faldt i forbindelse med en promovering af en ny dokumentar om førstedamen, som bliver sendt fra den 30. januar.

De seneste dage har Minneapolis været præget af flere demonstrationer og uro på gaden efter to drab i byen.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

/ritzau/

USA's førstedame, Melania Trump, opfordrer tirsdag amerikanerne til at stå sammen i forbindelse med uroen i delstaten Minnesota.

Det siger hun i et interview på den amerikanske kanal Fox News, da hun bliver spurgt om, hvad hendes "buskab til USA om at samle begge sider er".

- Vi er nødt til at stå sammen. Jeg opfordrer til sammenhold, siger førstedamen og tilføjer, at USA's præsident, Donald Trump, havde, hvad hun beskriver som en god samtale med Minnesotas guvernør og borgmesteren i Minneapolis mandag.

- De arbejder sammen for at sikre, at det bliver fredeligt uden optøjer. Jeg er imod vold. Så vær venlig, hvis I protesterer, så protestér fredeligt, siger hun.

/ritzau/

Den canadiske sanger og sangskriver Neil Young har gjort al sin musik frit tilgængelig i Grønland, skriver han på sin hjemmeside.

Det gør han efter "den uberettigede stress og de trusler", som grønlænderne ifølge Young har været udsat for af USA's præsident, Donald Trump.

- Jeg håber, at min musik og mine musikfilm kan lette noget af den uberettigede stress og de trusler, I oplever fra vores upopulære og forhåbentlig midlertidige regering, lyder det.

Derfor åbner Neil Young op for sine arkiver på sin hjemmeside, så alle, der har den grønlandske landekode i sit mobilnummer, kan få gratis adgang til mere end fem årtiers musik fra canadieren i et år.

- Det er mit oprigtige ønske, at I kan nyde al min musik i jeres smukke grønlandske hjem i den højeste kvalitet. Dette er et tilbud om fred og kærlighed, lyder det.

Young har tidligere bidt skeer med præsident Trump. Sidste år skrev Young, der både har canadisk og amerikansk statsborgerskab, på sin hjemmeside, at han var bekymret for, om hans åbenmundede kritik af Trump kunne medføre, at han ville blive nægtet indrejse i USA efter en turné i Europa.

Han har også været ude med riven efter den amerikanske podcastvært Joe Rogan, der står bag en af de mest populære podcast på streamingtjenesten Spotify.

I 2022 krævede Neil Young således al sin musik fjernet fra Spotify, fordi han var utilfreds med, at Rogan og hans gæster havde frembragt vaccinekritiske påstande, som Spotify ikke ville fjerne.

Han vendte dog tilbage på Spotify i 2024 efter en to år lang boykot af den svenske musikstreamingtjeneste.

Neil Young har jævnligt besøgt Danmark og har spillet flere gange på Roskilde Festival siden 90'erne.

/ritzau/

Siden tirsdag morgen har politiet foretaget undersøgelser på en adresse på Rosenhegnet i Taastrup.

Efter mange timers undersøgelser tyder det på, at der ikke er sket en forbrydelse.

- Efterforskningen indikerer, at der ikke er sket noget kriminelt. Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Tidligere på dagen oplyste David Borchersen, der er vagtchef i politikredsen, at politiet var rykket ud for at undersøge en personfarlig hændelse.

Anmeldelsen kom kort inden klokken 06 tirsdag morgen.

- Vi får en anmeldelse, som gør, at vi rykker ud forholdsvis mange, sagde vagtchefen.

Blandt andet har der været retsmedicinere og teknikere på stedet.

Vagtchefen afviste tidligere på dagen at oplyse, om der var sket personskade. Han fortalte dog, at der var sundhedspersonale på stedet.

/ritzau/

Den canadiske sanger og sangskriver Neil Young har gjort al sin musik frit tilgængelig i Grønland. Det skriver han på sin hjemmeside.

Det gør han efter "den uberettigede stress og de trusler", som grønlænderne ifølge Young har været udsat for af USA's præsident, Donald Trump.

- Jeg håber, at min musik og mine musikfilm kan lette noget af den uberettigede stress og de trusler, I oplever fra vores upopulære og forhåbentlig midlertidige regering, lyder det.

Derfor åbner Neil Young op for sine arkiver på sin hjemmeside, så alle, der har den grønlandske landekode i sit mobilnummer, kan få gratis adgang til mere end fem årtiers musik fra canadieren i et år.

- Det er mit oprigtige ønske, at I kan nyde al min musik i jeres smukke grønlandske hjem i den højeste kvalitet. Dette er et tilbud om fred og kærlighed, lyder det.

Young har tidligere bidt skeer med præsident Trump. Sidste år skrev Young, der både har canadisk og amerikansk statsborgerskab, på sin hjemmeside, at han var bekymret for, om hans åbenmundede kritik af Trump kunne medføre, at han ville blive nægtet indrejse i USA efter en turné i Europa.

/ritzau/

Regeringen fortsætter tirsdag med de forhandlinger, der handler om en lavere moms på fødevarepriser. Og finansminister Nicolai Wammen (S) håber, at der lander en aftale i løbet af ugen.

Det fortæller han til Ritzau, kort tid efter at regeringen, SF og Enhedslisten kunne præsentere en ny aftale om en fødevarecheck.

- Det er min forhåbning, at vi lander begge aftaler i den her uge. Og vi er kommet godt fra start med fødevarechecken. Og jeg håber, at vi inden for kort tid kan præsentere en aftale om moms, siger Nicolai Wammen.

Med i forhandlingerne om reduceret fødevaremoms er regeringspartierne, SF, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, De Konservative, De Radikale og Alternativet.

Forhandlingerne om fødevaremoms har kørt samtidig med forhandlingerne om fødevarechecken som en indsats over for de stigende fødevarepriser.

Forhandlingerne har kørt i to spor, og derfor kan flere af de partier, der sprang fra forhandlingerne om fødevarechecken, fortsætte forhandlingerne om lavere fødevaremoms.

Men det er ikke alle Folketingets partier, der er med i de forhandlinger.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti var de første to partier, der forlod forhandlingerne om fødevarechecken. Og de er altså heller ikke med i forhandlingerne om momsen.

- Jeg synes, det har været ærgerligt at se, at blandt andet Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har været så hårde i deres kritik af, at vi hjælper mennesker, som i den grad har brug for det, lyder det fra finansministeren.

Nicolai Wammen fortæller, at det "formentlig vil blive i løbet af 2028, at man vil kunne se en ændring i forhold til fødevaremomsen, uanset hvilken model man måtte vælge".

SF's politiske leder, Pia Olsen Dyhr, fortæller, at det helt centrale for partiet i forhandlingerne om moms er frugt og grønt.

- Momsen skal nedsættes fra 25 til nul procent. Det vil faktisk være det bedste både i forhold til sundhed og klima, men det vil også være det klogeste, efter at regeringen har lavet en hul i hovedet afgiftsaftale blandt andet på sukker.

- Men jeg tror, det ender på en eller anden vi-må-se-model, fordi systemerne stadig ikke er klar til det her, siger hun.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, siger, at momsnedsættelsen skal være en "varig" indsats, der "forbedrer almindelige danskeres økonomi".

- Det er noget, vi i Enhedslisten har kæmpet for i årevis og er blevet afvist på i lang tid, men nu har vi fået regeringen til truget, og nu skal vi bare have en underskrift på en aftale om at nedsætte momsen på mad, siger han.

Der har internt i regeringen været forskellige meldinger, hvad angår nedsættelsen af fødevaremoms.

Moderaterne har sagt, at partiet vil have sænket momsen på frugt og grønt, mens Venstre og Socialdemokratiet har argumenteret for en sænkelse på alle fødevarer.

/ritzau/