Omkring 12 ton KitKat-chokoladebarer - svarende til 413.793 styk - er blevet stjålet, da de skulle fragtes fra en fabrik i Italien videre til Polen.

Det oplyser fødevaregiganten Nestlé, som ejer KitKat, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

I udtalelsen siger selskabet, at "køretøjet og dets last stadig ikke er blevet fundet".

Nestlé har hovedkvarter i Vevey i Schweiz.

KitKat-chokoladebarerne forsvandt i sidste uge, da de var under transport fra et af selskabets produktionssteder til et af selskabets distributionssteder.

Det var meningen, at de skulle distribueres ud i hele Europa, skriver AP.

Nestlé mener, at den forsvundne chokolade nu kan ende med at blive solgt på de uofficielle markeder i Europa.

Hvis det sker, kan de dog spores via den særligt produktionskode, som står på de enkelte chokoladebarer, lyder det.

En talsperson for KitKat forklarer ifølge AP, at forbrugere og forhandlere dermed vil kunne identificere, om en given KitKat-bar er en del af det stjålne parti, når de scanner koden på baren.

Hvis det viser sig at være et match, vil personen, der scanner chokoladebaren, få tydelige instrukser om, hvordan Nestlé underrettes, lyder det.

/ritzau/

Omkring otte millioner mennesker deltog lørdag i såkaldte "No Kings"-demonstrationer i USA.

Det meddeler bevægelsen No Kings, som er arrangør bag demonstrationerne, i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Mindst otte millioner mennesker samledes i dag ved flere end 3300 arrangementer på tværs af alle 50 delstater, lyder det.

De amerikanske myndigheder er ikke kommet med en officiel optælling af antallet af deltagere.

Sammenlignet med oktober, hvor de seneste "No Kings"-demonstrationer fandt sted, var der ifølge arrangøren en million flere deltagere lørdag.

Demonstrationerne omfattede lørdag desuden yderligere 600 begivenheder sammenlignet med oktober, lyder det.

Det amerikanske medie CNN skriver, at demonstranterne lørdag har udtrykt deres modstand mod den politik, der føres af landets præsident, Donald Trump.

De demonstrerer også mod øgede leveomkostninger i USA og mod krigen i Iran, som startede den 28. februar, da USA sammen med Israel udførte angreb mod Iran.

Med "No Kings" henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA - heller ikke Donald Trump - er konge.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP blev det ved de første demonstrationer i juni estimeret, at der var fem millioner deltagere. For oktober lyder estimatet på syv millioner.

Demonstrationerne fandt blandt andet sted i delstaten Minnesota, som har fået stor opmærksomhed i Trumps omfattende indsats mod immigranter, der opholder sig ulovligt i USA.

Her blev der uden for delstatens parlament i byen Saint Paul afholdt en stor demonstration.

Mange deltagere havde medbragt skilte med billeder af Renée Good og Alex Pretti - to amerikanske borgere som betjente fra de føderale myndigheder skød og dræbte i delstaten tidligere på året.

Ifølge Reuters fandt store demonstrationer også sted i storbyerne New York City, Dallas, Los Angeles, Philadelphia og Washington D.C.

To tredjedele af lørdagens begivenheder foregik dog uden for de store byer, oplyste arrangøren tidligere lørdag.

/ritzau/

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, forbereder sig på flere ugers landoperationer i Iran.

Det skriver avisen The Washington Post på baggrund af unavngivne amerikanske embedsmænd.

Det er fortsat usikkert, om USA's præsident, Donald Trump, vil godkende planerne, skriver den amerikanske avis.

Der vil ikke være tale om en fuldskalainvasion. I stedet bliver der ifølge avisen udarbejdet planer for angreb udført af specialstyrker og konventionelle infanteristyrker, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hvis Trump godkender planerne, vil det markere en ny fase af krigen, som kan være betydelig mere farlig for amerikanske soldater end de første fire uger. Det skriver The Washington Post.

Omkring 300 amerikanske soldater er blevet såret, siden krigen i Iran begyndte den 28. februar. Det oplyste det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, onsdag.

Syv amerikanske soldater har mistet livet i golflandene under krigen i Iran, skriver nyhedsbureauet AFP, mens seks er blevet dræbt i Irak.

Trump-administrationen har udsendt amerikanske marinesoldater til Mellemøsten, mens krigen i Iran går ind i den femte uge.

Trump har også planlagt at sende tusindvis af soldater fra den amerikanske hærs 82. luftbårne division til regionen, skriver Reuters.

Den 82. luftbårne division anses ifølge BBC for at være en af det amerikanske militærs bedste konventionelle kampenheder.

Soldaterne er trænet i at kunne blive indsat med faldskærm eller helikopter i et område og tage kontrol over det. Dele af divisionen kan indsættes over alt i verden på under 18 timer.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, fastholdt fredag, at USA kan opnå landets mål uden brug af landstyrker. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge The Washington Post er forsvarsministeriets planer om landoperationer fremskredne. En embedsmænd siger, at der ikke er tale om planlægning i sidste øjeblik.

/ritzau/

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, forbereder sig på flere ugers landoperationer i Iran.

Det skriver avisen The Washington Post på baggrund af unavngivne amerikanske embedsmænd.

Det er fortsat usikkert, om USA's præsident, Donald Trump, vil godkende planerne, skriver den amerikanske avis.

Der vil ikke være tale om en fuldskalainvasion. I stedet bliver der udarbejdet planer for angreb udført af specialstyrker og infanteristyrker, skriver avisen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hvis Trump godkender planerne, vil det markere en ny fase af krigen, som kan være betydelig mere farlig for amerikanske soldater end de første fire uger. Det skriver The Washington Post.

Trump-administrationen har udsendt amerikanske marinesoldater til Mellemøsten, mens krigen i Iran går ind i den femte uge.

Han har også planlagt at sende tusindvis af soldater fra den amerikanske hærs 82. luftbårne division til regionen, skriver Reuters.

Den 82. luftbårne division anses ifølge BBC for at være en af det amerikanske militærs bedste konventionelle kampenheder.

Soldaterne er trænet i at kunne blive indsat med faldskærm eller helikopter i et område og tage kontrol over det. Dele af divisionen kan indsættes over alt i verden på under 18 timer.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, fastholdt fredag, at USA kan opnå landets mål uden brug af landstyrker. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge The Washington Post er forsvarsministeriets planer om landoperationer fremskredne. En embedsmænd siger, at der ikke er tale om planlægning i sidste øjeblik.

/ritzau/

Omkring otte millioner mennesker deltog lørdag i såkaldte "No Kings"-demonstrationer i USA.

Det meddeler bevægelsen No Kings, som er arrangør bag demonstrationerne, i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Mindst otte millioner mennesker samledes i dag ved flere end 3300 arrangementer på tværs af alle 50 delstater, lyder det.

De amerikanske myndigheder er ikke kommet med en officiel optælling af antallet af deltagere.

Sammenlignet med oktober, hvor de seneste "No Kings"-demonstrationer fandt sted, var der ifølge arrangøren en million flere deltagere lørdag.

Demonstrationerne omfattede lørdag desuden yderligere 600 begivenheder sammenlignet med oktober, lyder det.

Det amerikanske medie CNN skriver, at demonstranterne lørdag har udtrykt deres modstand mod den politik, der føres af landets præsident, Donald Trump.

De demonstrerer også mod øgede leveomkostninger i USA og mod krigen i Iran, som startede den 28. februar, da USA sammen med Israel udførte angreb mod Iran.

/ritzau/

To både, som er lastet med nødhjælp til Cuba, er lørdag nået frem til den cubanske hovedstad, Havana.

Det sker, efter at deres rejse fra Mexico trak ud, hvilket udløste en eftersøgnings- og redningsaktion.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Besætningen tæller ni personer. Heriblandt er amerikanske, franske og tyske statsborgere og en fireårig dreng.

Ifølge AFP så de ved ankomsten ud til at være ved godt helbred, og de smilede og vendte tommelfingrene i vejret, da de lagde til i havnen.

Bådene skal levere de sidste forsendelser fra Nuestra América Convoy. Det er en international humanitær indsats, der har fragtet nødhjælp til Cuba, mens en olieblokade fra USA forværrer Cubas energikrise og landets økonomiske udfordringer.

- Vi er meget kede af at have gjort folk bekymrede for os. Vi var aldrig i nogen rigtig fare, siger den 33-årige amerikaner Adnaan Stumo, som er koordinator for konvojen, til journalister.

- Det var ikke en meget svær rejse. Det er bare en omstændig rejse, lyder det videre.

Ifølge AFP blev bådene modtaget af en forsamling af cubanere - blandt andet embedsmænd fra landets regering. De kunne høres råbe "længe leve revolutionen" og "ned med imperialismen".

De to skibe - "The Friend Ship" og "Tiger Moth" - sejlede fra det sydøstlige Mexicos Yucatán-halvø den 20. marts. Det var ventet, at de ville ankomme til Cuba tirsdag eller onsdag.

Torsdag meddelte Mexicos flåde, at en eftersøgnings- og redningsaktion var blevet igangsat, fordi man havde mistet kontakten til besætningen.

Tidligt lørdag meddelte arrangørerne af konvojen så, at den mexicanske flåde havde lokaliseret bådene - og at besætningerne var i sikkerhed.

Fra flåden lød det, at et af dens luftfartøjer havde fået øje på bådene 80 sømil nordvest for Havana. Flåden udsendte så et skib til at hjælpe dem på den sidste strækning.

Bådene er blandt andet lastet med medicin og mad.

/ritzau/

To både, som er lastet med nødhjælp til Cuba, er lørdag nået frem til den cubanske hovedstad, Havana.

Det sker, efter at deres rejse fra Mexico trak ud, hvilket udløste en eftersøgnings- og redningsaktion.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Besætningen tæller ni personer. Heriblandt er amerikanske, franske og tyske statsborgere og en fireårig dreng.

Ifølge AFP så de ved ankomsten ud til at være ved godt helbred, og de smilede og vendte tommelfingrene i vejret, da de lagde til i havnen.

Bådene skal levere de sidste forsendelser fra Nuestra América Convoy. Det er en international humanitær indsats, der har fragtet nødhjælp til Cuba, mens en olieblokade fra USA forværrer Cubas energikrise og landets økonomiske udfordringer.

- Vi er meget kede af at have gjort folk bekymrede for os. Vi var aldrig i nogen rigtig fare, siger den 33-årige amerikaner Adnaan Stumo, som er koordinator for konvojen, til journalister.

- Det var ikke en meget svær rejse. Det er bare en omstændig rejse, lyder det videre.

Ifølge AFP blev bådene modtaget af en forsamling af cubanere - blandt andet embedsmænd fra landets regering. De kunne høres råbe "længe leve revolutionen" og "ned med imperialismen".

De to skibe - "The Friend Ship" og "Tiger Moth" - sejlede fra det sydøstlige Mexicos Yucatán-halvø den 20. marts. Det var ventet, at de ville ankomme til Cuba tirsdag eller onsdag.

/ritzau/

USA fordømmer lørdag et droneangreb mod en bolig tilhørende lederen af det kurdiske selvstyre i Irak, Nechirvan Barzani.

Det fremgår af en udtalelse fra Tommy Pigott, der er talsperson for USA's udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge USA er det iranskstøttede militser i Irak, som står bag angrebet.

- Disse handlinger fra Iran og dets stedfortrædere er et direkte angreb på Iraks suverænitet, stabilitet og sammenhold, lyder det.

- Vi afviser på det kraftigste de vilkårlige og feje terrorhandlinger, som Iran og dets terroristiske stedfortrædere har sluppet løs i den irakiske Kurdistan-region og i resten af Irak, siger den amerikanske talsperson.

Iraks regering har oplyst, at landet vil efterforske lørdagens droneangreb. Det var rettet mod en bolig, der tilhører Barzani, men som ikke er hans primære hjem.

Også Frankrig har reageret på angrebet.

Fra præsident Emmanuel Macron, som har talt med Barzani, lød det tidligere lørdag, at angrebet er uacceptabelt, skriver AFP.

Den franske præsident beskrev også det stigende antal angreb mod mål i Irak som bekymrende.

USA og Israel begyndte den 28. februar at angribe Iran i en militæroperation kaldet "Operation Epic Fury". Den har ifølge USA til formål at eliminere truslen fra det iranske styre og forhindre landet i at udvikle atomvåben.

Ayatollah Ali Khamenei, som var Irans øverste leder, er blevet dræbt i angrebene.

Iran har svaret igen ved at angribe omkringliggende lande i Mellemøsten, og konflikten er således blevet regional. Også Irak er blevet trukket ind i den, selv om landet ifølge AFP har forsøgt at undgå netop dette.

Pro-iranske grupper i Irak melder på daglig basis at have ansvaret for droneangreb og raketbeskydning rettet mod USA's militær i Irak og andre steder i Mellemøsten.

Angrebene har blandt andet været rettet mod den amerikanske ambassade i Bagdad, som er Iraks hovedstad, samt mod amerikanske soldater, der er udstationeret i Irak.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde truer med at angribe amerikanske universiteter i Mellemøsten, efter at to iranske universiteter angiveligt er blevet ramt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af en erklæring, som revolutionsgarden har offentliggjort i iranske medier.

- Hvis den amerikanske regering ønsker, at dens universiteter i regionen skal være fri for gengældelse, må den fordømme bombningen af universiteterne i en officiel udtalelse senest kl. 12 mandag den 30. marts, Teheran-tid, lyder det.

Revolutionsgarden råder samtidig alle "ansatte, professorer og studerende ved amerikanske universiteter i regionen samt beboere i omkringliggende områder" til at holde en kilometers afstand til universitetsområderne.

Flere amerikanske universiteter holder til i Mellemøsten. Det gælder blandt andre Texas A&M University i Qatar og New York University i De Forenede Arabiske Emirater.

Iran har været i krig med USA og Israel, siden amerikansk og israelsk militær begyndte bombardementerne mod Iran for fire uger siden.

Fredag og natten til lørdag ramte nye luftangreb Irans hovedstad, Teheran. Her blev blandt andet universitetet for videnskab og teknologi i den nordøstlige del af hovedstaden ramt, skriver medier ifølge AFP.

Bygninger blev beskadiget, men ingen kom noget til, lyder det.

Revolutionsgarden er Irans mest magtfulde enhed inden for landets sikkerhedsstyrker. Den blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen, der resulterede i oprettelsen af en islamisk republik i Iran.

Revolutionsgarden opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder og ikke til landets militære ledelse.

Revolutionsgarden kontrollerer Irans omstridte missilprogram og har sin egen hær, flåde og luftvåben. Den er de seneste år blevet klassificeret som en terrororganisation i USA, Canada, Bahrain, Israel og Saudi-Arabien.

/ritzau/

USA fordømmer lørdag et droneangreb mod en bolig tilhørende lederen af det kurdiske selvstyre i Irak, Nechirvan Barzani.

Det fremgår af en udtalelse fra Tommy Pigott, der er talsperson for USA's udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge USA er det iranskstøttede militser i Irak, som står bag angrebet.

- Disse handlinger fra Iran og dets stedfortrædere er et direkte angreb på Iraks suverænitet, stabilitet og sammenhold, lyder det.

- Vi afviser på det kraftigste de vilkårlige og feje terrorhandlinger, som Iran og dets terroristiske stedfortrædere har sluppet løs i den irakiske Kurdistan-region og i resten af Irak, siger den amerikanske talsperson.

Iraks regering har oplyst, at landet vil efterforske lørdagens droneangreb. Det var rettet mod en bolig, der tilhører Barzani, men som ikke er hans primære hjem.

Også Frankrig har reageret på angrebet.

Fra præsident Emmanuel Macron, som har talt med Barzani, lød det tidligere lørdag, at angrebet er uacceptabelt, skriver AFP.

Den franske præsident beskrev også det stigende antal angreb mod mål i Irak som bekymrende.

/ritzau/

USA har sammen med Israel angrebet flere end 11.000 mål i Iran, siden krigen begyndte for fire uger siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

Flere end 150 iranske fartøjer er enten blevet sænket eller beskadiget i perioden, oplyser Centcom.

USA og Israel begyndte omfattende bombardementer i Iran 28. februar. Militæroperationen hedder "Operation Epic Fury" og har til formål at eliminere truslen fra det iranske styre og forhindre landet i at udvikle atomvåben.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i angrebene.

Det samme er flere end 3300 andre mennesker i Iran, viser den seneste opgørelse fra menneskerettighedsorganisationen HRANA. Knap halvdelen er civile, herunder over 200 børn, oplyser HRANA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran har svaret igen ved at angribe omkringliggende lande i Mellemøsten.

Det gælder blandt andre De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Qatar, Bahrain, Kuwait, Saudi-Arabien, Jordan og Irak. Det har også kostet flere mennesker livet.

Krigen i Iran har udviklet sig til en regional konflikt. Hizbollah-militsen, som har base i Libanon og er støttet af styret i Iran, har angrebet Israel. Det samme har houthi-bevægelsen i Yemen, som også er allieret med Iran.

Israel har som modsvar bombet Hizbollah-mål i Libanon. Ifølge libanesiske myndigheder er flere end 1100 mennesker blevet slået ihjel i de israelske angreb, herunder over 100 børn. Det skriver Reuters.

Irans revolutionsgarde har i løbet af krigen taget kontrol over Hormuzstrædet. Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet. Derfor er energipriser verden over steget markant.

Iran hævder, at strædet er åbent for dem, som Iran betegner som allierede.

Thailand og Pakistan er blandt de få lande, der har lavet aftaler med Iran om at kunne sejle sikkert gennem Hormuzstrædet. Samtidig har Indonesien sagt, at det er i positive drøftelser om også at kunne få lov at sejle gennem strædet.

/ritzau/

Liberal Alliance ekskluderer det nyligt valgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen på grund af "urigtige oplysninger af væsentlig karakter".

Det oplyser Liberal Alliance til Ritzau.

- Vi er meget kede af at havne i denne situation. Men vi er nødt til at reagere, når vi har fået urigtige oplysninger i forbindelse med opstillingen af Cecilie Liv Hansen, og når de urigtige oplysninger er af væsentlig karakter, siger partisekretær og organisationsformand Jakob Rixen i en skriftlig kommentar.

Partiet uddyber ikke, hvilke oplysninger der skal være tale om.

Liberal Alliance nævner dog, at Cecilie Liv Hansen "ikke har været ærlig over for partiet i forbindelse med yderst alvorlige forhold i sit private liv".

- Havde vi tidligere haft de oplysninger, som vi har i dag, havde vi som parti ikke opstillet Cecilie Liv Hansen til Folketinget. Det var derfor desværre nødvendigt at meddele hende, at hun ikke længere ville kunne repræsentere LA i sine hverv som folkevalgt, tilføjer Jakob Rixen om eksklusionen.

Liberal Alliance vil ikke uddybe, hvad der er skyld i eksklusionen, men partiet oplyser til Ritzau, at sagen har rod i anonyme opslag på sociale medier.

Jakob Rixen oplyser konkret, at der skal være skrevet ting om politikerens private liv i en facebookgruppe om Kolding.

De rygter er hun tidligere blevet forholdt, hvor hun skal have talt usandt, oplyser han.

Ifølge tvSyd har Cecilie Liv Hansens samlever lørdag aften kommenteret et af mediets opslag på Facebook, der handler om eksklusionen.

Her fortæller samleveren, at han har solgt cannabis. Han tilføjer, at det ikke skal gå ud over Cecilie Liv Hansen.

Hun havde hverken kendskab til eller var involveret i salget, lyder det.

Cecilie Liv Hansen har også selv kommenteret eksklusionen med et opslag på Facebook.

- Efter at gentagne rygter og tomme beskyldninger har floreret omkring mig, er jeg blevet opfordret af Liberal Alliance til at videregive mine mandater. Jeg har tilkendegivet, at mange af disse rygter er usande, men at visse forhold omkring min samlever har været rigtige, skriver hun og tilføjer:

- Jeg kan undre mig over, at forhold som ikke vedrører mine handlinger og mig som person skal ligge til baggrund for dette. Det er i min optik, på ingen måder retfærdigt.

- Jeg er naturligvis ærgerlig over, nu at være partiløs, men ser stadig frem til at fortsætte den liberale kamp med mine mandater, skriver hun i opslaget.

Hun blev valgt ind i Folketinget med 2569 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Hun sidder både i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har tredobbelt mandat.

Det er endnu uvist, om hun fortsætter som løsgænger i Folketinget eller har frasagt sig sit mandat.

Ifølge Liberal Alliance vil hun "umiddelbart fortsætte som løsgænger".

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Cecilie Liv Hansen.

/ritzau/

Liberal Alliance ekskluderer det nyligt valgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen på grund af "urigtige oplysninger af væsentlig karakter".

Det oplyser Liberal Alliance til Ritzau.

- Vi er meget kede af at havne i denne situation. Men vi er nødt til at reagere, når vi har fået urigtige oplysninger i forbindelse med opstillingen af Cecilie Liv Hansen, og når de urigtige oplysninger er af væsentlig karakter, siger partisekretær og organisationsformand Jakob Rixen i en skriftlig kommentar.

Partiet uddyber ikke, hvilke oplysninger der skal være tale om.

Liberal Alliance nævner dog, at Cecilie Liv Hansen "ikke har været ærlig over for partiet i forbindelse med yderst alvorlige forhold i sit private liv".

- Havde vi tidligere haft de oplysninger, som vi har i dag, havde vi som parti ikke opstillet Cecilie Liv Hansen til Folketinget. Det var derfor desværre nødvendigt at meddele hende, at hun ikke længere ville kunne repræsentere LA i sine hverv som folkevalgt, tilføjer Jakob Rixen om eksklusionen.

Liberal Alliance vil ikke uddybe, hvad der er skyld i eksklusionen, men partiet oplyser til Ritzau, at sagen har rod i anonyme opslag på sociale medier.

Jakob Rixen oplyser konkret, at der skal være skrevet ting om politikerens private liv i en facebookgruppe om Kolding.

De rygter er hun tidligere blevet forholdt, hvor hun skal have talt usandt, oplyser han.

I et opslag på Facebook kommenterer Cecilie Liv Hansen eksklusionen.

- Efter at gentagne rygter og tomme beskyldninger har floreret omkring mig, er jeg blevet opfordret af Liberal Alliance til at videregive mine mandater. Jeg har tilkendegivet, at mange af disse rygter er usande, men at visse forhold omkring min samlever har været rigtige, skriver hun og tilføjer:

- Jeg kan undre mig over, at forhold som ikke vedrører mine handlinger og mig som person skal ligge til baggrund for dette. Det er i min optik, på ingen måder retfærdigt.

- Jeg er naturligvis ærgerlig over, nu at være partiløs, men ser stadig frem til at fortsætte den liberale kamp med mine mandater, skriver hun i opslaget.

Hun blev valgt ind i Folketinget med 2569 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Hun sidder både i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har tredobbelt mandat.

Det er endnu uvist, om hun fortsætter som løsgænger i Folketinget eller har frasagt sig sit mandat.

Ifølge Liberal Alliance vil hun "umiddelbart fortsætte som løsgænger".

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Cecilie Liv Hansen.

/ritzau/

Yemens houthibevægelse bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har rettet endnu et angreb mod Israel lørdag.

Angrebet blev ifølge houthierne udført med missiler og droner, og bevægelsen fortsætter sine militære operationer i de næste dage.

Det siger Yahya Saree, som er militær talsperson for houthierne, i en tv-transmitteret tale lørdag aften dansk tid.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter.

Tidligere lørdag valgte houthierne for første gang at træde ind i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som begyndte, da USA og Israel gennemførte omfattende luftangreb i Iran 28. februar.

Israel bekræftede, at der var blevet affyret et missil fra Yemen mod Israel. Der var ingen meldinger om sårede, dræbte eller materielle skader efter det første angreb.

Houthierne sagde, at angrebet var en reaktion på fortsatte angreb på infrastruktur i Iran, Libanon, Irak og de palæstinensiske områder og tilføjede, at gruppens operationer vil fortsætte, indtil "aggressionen" på alle fronter ophører.

Analytikere har beskrevet udviklingen som en markant eskalering, der kan øge spændingerne i hele regionen.

Olie- og gaspriserne er under konflikten steget markant, da det strategisk vigtige Hormuzstræde har været stort set lukket for skibstrafik under konflikten.

Risikoen for angreb fra Irans Revolutionsgarde har fået mange skibe til at holde sig fra at sejle gennem strædet.

/ritzau/

Yemens houthibevægelse bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har rettet endnu et angreb mod Israel lørdag.

Angrebet blev ifølge houthierne udført med missiler og droner, og bevægelsen fortsætter sine militære operationer i de næste dage.

Det siger Yahya Saree, som er militær talsperson for houthierne, i en tv-transmitteret tale.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter.

Tidligere lørdag valgte houthierne for første gang at træde ind i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som begyndte, da USA og Israel gennemførte omfattende luftangreb i Iran 28. februar.

Israel bekræftede, at der var blevet affyret et missil fra Yemen mod Israel.

Houthierne sagde, at angrebet var en reaktion på fortsatte angreb på infrastruktur i Iran, Libanon, Irak og de palæstinensiske områder og tilføjede, at gruppens operationer vil fortsætte, indtil "aggressionen" på alle fronter ophører.

Analytikere har beskrevet udviklingen som en markant eskalering, der kan øge spændingerne i hele regionen.

/ritzau/

Liberal Alliance ekskluderer det nyligt valgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen på grund af "urigtige oplysninger af væsentlig karakter".

Det oplyser Liberal Alliance til Ritzau.

- Vi er meget kede af at havne i denne situation. Men vi er nødt til at reagere, når vi har fået urigtige oplysninger i forbindelse med opstillingen af Cecilie Liv Hansen, og når de urigtige oplysninger er af væsentlig karakter, siger partisekretær og organisationsformand Jakob Rixen i en skriftlig kommentar.

Partiet uddyber ikke, hvilke oplysninger der skal være tale om.

Liberal Alliance nævner dog, at Cecilie Liv Hansen "ikke har været ærlig over for partiet i forbindelse med yderst alvorlige forhold i sit private liv".

- Havde vi tidligere haft de oplysninger, som vi har i dag, havde vi som parti ikke opstillet Cecilie Liv Hansen til Folketinget. Det var derfor desværre nødvendigt at meddele hende, at hun ikke længere ville kunne repræsentere LA i sine hverv som folkevalgt, tilføjer Jakob Rixen om eksklusionen.

Liberal Alliance vil ikke uddybe, hvad der er skyld i eksklusionen, men partiet oplyser til Ritzau, at sagen har rod i anonyme opslag på sociale medier.

Jakob Rixen oplyser konkret, at der skal være skrevet ting om politikerens private liv i en facebookgruppe om Kolding.

De rygter er hun tidligere blevet forholdt, hvor hun skal have talt usandt, oplyser han.

I et opslag på Facebook kommenterer Cecilie Liv Hansen eksklusionen.

- Efter at gentagne rygter og tomme beskyldninger har floreret omkring mig, er jeg blevet opfordret af Liberal Alliance til at videregive mine mandater. Jeg har tilkendegivet, at mange af disse rygter er usande, men at visse forhold omkring min samlever har været rigtige, skriver hun og tilføjer:

- Jeg er naturligvis ærgerlig over, nu at være partiløs, men ser stadig frem til at fortsætte den liberale kamp med mine mandater.

/ritzau/