USA, Iran og en gruppe regionale mæglere er i forhandlinger om en mulig 45-dages våbenhvile, som kan føre til en permanent afslutning på krigen i Mellemøsten.

Det siger fire unavngivne amerikanske, israelske og regionale kilder med kendskab til forhandlingerne til det amerikanske medie Axios.

Ifølge kilderne drøfter parterne betingelserne for en todelt aftale, skriver mediet. Første fase vil være en mulig 45-dages pause i kamphandlingerne, hvor en permanent afslutning på krigen vil blive forhandlet.

Våbenhvilen kan blive forlænget, hvis der er behov for yderligere tid i forhandlingerne.

Axios skriver på baggrund af kilderne tæt på forhandlingerne, at chancerne for at nå frem til delvis aftale inden for de næste 48 timer er små.

Kilderne siger, at forhandlingerne foregår via pakistanske, egyptiske og tyrkiske mæglere samt gennem tekstbeskeder mellem Trumps udsending Steve Witkoff og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Iranske embedsmænd har ifølge Axios gjort det klart over for mæglerne, at de ikke ønsker at ende i en situation som i Gazastriben eller Libanon, hvor der findes en våbenhvile på papiret, men hvor USA og Israel kan angribe igen når som helst.

Dette forsøg på en våbenhvile er ifølge Axios den eneste mulighed for at forhindre en dramatisk eskalering af krigen, som kan omfatte massive angreb på iransk civil infrastruktur samt gengældelsesangreb mod energi- og vandanlæg i golfstaterne.

USA's præsident, Donald Trump, har givet Iran en frist til tirsdag aften lokal tid. Præsidenten vil have, at Iran genåbner Hormuzstrædet, som er et afgørende knudepunkt for transport af olie og flydende naturgas fra Mellemøsten.

Trump har søndag sagt til flere amerikanske medier, at USA er i forhandlinger med Iran, og at en aftale kan nås, før fristen udløber tirsdag.

- Hvis de ikke indgår en aftale hurtigt, overvejer jeg at sprænge alt i luften og overtage olien, sagde Trump søndag til Fox News.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Det fik iranerne til de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Tidligere søndag antydede Trump i et opslag på Truth Social, at USA vil bombe Irans broer og kraftværker, hvis Iran ikke genåbner den vigtige vandvej.

/ritzau/

Mindst 13 personer er blevet dræbt under et angreb på et beboelsesområde i den sydvestlige del af Irans hovedstad, Teheran.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Fars natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er civile blandt de dræbte.

Samtidigt melder den statslige radio- og tv-station Irib om gasudslip i den iranske hovedstad, efter at et luftangreb skal have ramt et universitet.

Det iranske militær varslede kort forinden om voldsom gengældelse, hvis dets modstandere retter angreb mod civile iranske mål.

- Hvis angreb på civile mål gentages, vil de næste faser af vores offensive og gengældende operation blive meget mere ødelæggende og omfattende, siger en talsmand for det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, i udtalelsen.

Den iranske trussel kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har truet med at ødelægge Irans civile infrastruktur og har krævet, at Iran bøjer sig for et krav om en genåbning af Hormuzstrædet.

I en udtalelse til Wall Street Journal søndag sagde præsidenten, at han giver Iran en frist til tirsdag aften for at genåbne Hormuzstrædet.

- Hvis de ikke gør noget inden tirsdag aften, vil de ikke have nogen kraftværker, og de vil ikke have nogen broer tilbage, sagde Trump til avisen.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Ifølge Trump skete det for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og udvikle missiler, der kan nå USA.

Det fik iranerne til de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Tidligere søndag antydede Trump i et opslag på Truth Social, at USA vil bombe Irans broer og kraftværker, hvis Iran ikke genåbner den vigtige vandvej.

- Åbn det fucking stræde, I sindssyge skiderikker, eller I kommer til at bo i Helvede - vent og se! Lovet være Allah.

Søndag sagde Trump desuden til tv-stationen Fox News, at han mener, at der er en god chance for at indgå en aftale med Iran mandag.

Natten til mandag skriver det amerikanske medie Axios, at USA, Iran og en gruppe regionale mæglere er i forhandlinger om en mulig 45-dages våbenhvile, som kan føre til en permanent afslutning på krigen i Mellemøsten.

Oplysningerne fra mediet fra fire unavngivne amerikanske, israelske og regionale kilder med kendskab til forhandlingerne. Kilderne vurderer dog, at chancerne for at nå frem til en aftale inden Trumps frist er små.

/ritzau/

Israelske angreb i Libanon har søndag dræbt mindst 15 personer.

Det oplyser Libanons sundhedsmyndigheder.

Et af de israelske angreb ramte Jnah-kvarteret i den sydlige del af Libanons hovedstad, Beirut. Mindst fem personer har mistet livet, mens 52 er blevet såret.

Angrebet ramte ifølge en unavngiven medicinsk kilde omkring 100 meter fra Rafik Hariri University Hospital, som er det største offentlige hospital i Libanon.

Vicedirektøren på hospitalet fortæller, at det modtog fire dræbte - tre sudanesere og en 15-årig pige - samt 31 sårede.

Tre personer blev dræbt i et andet luftangreb på en lejlighedsbygning øst for Beirut i byen Ain Saadeh, mens et angreb i Kfar Hatta i det sydlige Libanon dræbte syv personer, herunder en fireårig pige.

De israelske angreb i Libanon har siden begyndelsen af marts dræbt flere end 1400 mennesker, oplyser Libanons sundhedsmyndigheder. Flere end 126 børn er blandt de dræbte.

Over en million mennesker er drevet på flugt inden for Libanons landegrænser i løbet af den seneste konflikt, der har varet i omkring fem uger.

Israel har siden 2. marts angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits fra luften på tværs af Libanon samt iværksat en landoffensiv i den sydlige del af landet.

Det er sket, efter at Hizbollah, som er allieret med Iran, har angrebet Israel som gengældelse for de omfattende amerikansk-israelske angreb på Iran.

Under Israel og USA's krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter.

Lørdag truede Israel med at angribe Libanons vigtigste grænseovergang til Syrien, hvilket fik den til at lukke. Ifølge det israelske militær bliver grænseovergangen brugt af Hizbollah til militære formål.

Masnaa-grænseovergangen er en livsvigtig handelsrute for både Libanon og Syrien og en central forbindelse til resten af regionen for libanesere.

/ritzau/AFP

Russisk luftforsvar har over en periode på tre timer nedskudt 148 ukrainske droner over det sydlige og centrale Rusland.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dronerne blev ifølge ministeriet neutraliseret mellem klokken 20 og 23 lokal tid - 19 og 22 dansk tid.

De ukrainske luftangreb har ifølge embedsmænd skabt strømafbrydelser flere steder. En frivillig i civilforsvaret meldes desuden dræbt i den russiske grænseregion Belgorod.

Borgmesteren i den russiske havneby Novorossijsk, Andrej Kravtjenko, melder desuden, at vragdele fra droner har ramt et højhus i byen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i den forbindelse.

På Krim-halvøen, som Rusland angreb og annekterede i 2014, melder guvernøren i Sevastopol, at havnebyen søndag har været udsat for fire droneangreb.

I den østukrainske region Donetsk, som Rusland kontrollerer størstedelen af, siger lederen af den russisk-indsatte regering, Andrej Tjertkov, at teknikere har genoprettet strømmen til byerne Donetsk og Makijivka.

Tidligere søndag meldte Tjertkov, at ukrainske angreb på energiinfrastrukturen havde efterladt lige knap en halv million husstande uden strøm.

Flere områder i regionen er fortsat uden strøm. Arbejdet med at genetablere forbindelsen til elnettet fortsætter natten til mandag.

Også i den østukrainske region Zaporizjzja, der er under delvis russisk kontrol, arbejder teknikere natten til mandag på at genoprette strømforsyningen efter det, som Reuters omtaler som omfattende strømafbrydelser.

Få dage før russisk militær natten til den 24. februar 2022 invaderede Ukraine, anerkendte den russiske præsident, Vladimir Putin, de to separatistregioner i Ukraine - Luhansk og Donetsk - som selvstændige.

Prorussiske separatister i regionerne havde kæmpet mod den ukrainske hær i områderne siden 2014.

Rusland har presset på for, at landet sikres fuld kontrol over Donetsk i en fremtidig fredsaftale. Det er et krav, som Ukraine har afvist.

/ritzau/

Russisk luftforsvar har over en periode på tre timer nedskudt 148 ukrainske droner over det sydlige og centrale Rusland.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dronerne blev ifølge ministeriet neutraliseret mellem klokken 20 og 23 lokal tid - 19 og 22 dansk tid.

De ukrainske luftangreb har ifølge embedsmænd skabt strømafbrydelser flere steder, ligesom at en frivillig i civilforsvaret meldes dræbt i den russiske grænseregion Belgorod.

Borgmesteren i den russiske havneby Novorossijsk, Andrej Kravtjenko, melder desuden, at vragdele fra droner har ramt et højhus i byen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i den forbindelse.

På Krim-halvøen, som Rusland angreb og annekterede i 2014, melder guvernøren i Sevastopol, at havnebyen søndag har været udsat for fire droneangreb.

I den østukrainske region Donetsk, som Rusland kontrollerer størstedelen af, siger lederen af den russisk-indsatte regering, Andrej Tjertkov, at teknikere har genoprettet strømmen til byerne Donetsk og Makijivka.

Tidligere søndag meldte Tjertkov, at ukrainske angreb på energiinfrastrukturen havde efterladt lige knap en halv million husstande uden strøm.

Arbejdet med at genetablere forbindelsen til elnettet fortsætter natten til mandag, da områder af regionen fortsat er uden strøm.

Også i den østukrainske region Zaporizjzja, der er under delvis russisk kontrol, arbejder teknikere natten til mandag på at genoprette strømforsyningen efter det, som Reuters omtaler som omfattende strømafbrydelser.

/ritzau/

Soldater har befriet 31 kirkegængere, der søndag morgen blev taget som gidsler under en påskegudstjeneste i Nigeria.

Det oplyser nigeriansk militær søndag.

- Gennem en hurtig indsats har soldater med succes forhindret et terrorangreb, hvilket har ført til redningen af 31 civile, der blev bortført under en påskegudstjeneste, skriver militæret.

Bevæbnede mænd angreb søndag morgen en katolsk og en evangelisk kirke i den nigerianske delstat Kaduna, fortæller Caleb Bawa Maaji.

Han er formand for delstatens afdeling af den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN).

De to kirker ligger omkring 100 kilometer nord for Nigerias hovedstad, Abuja.

Soldater begyndte herefter at skyde mod de bevæbnede mænd og tvang dem ifølge militæret til at efterlade gidslerne.

Ifølge militæret mistede fem gidsler livet under aktionen, men syv blev dræbt under de bevæbnede mænds angreb på kirkerne.

- Hændelsen, der fandt sted i morges, var ganske uheldig, siger Maaji.

Militæret oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at soldater er i gang med at finde frem til gerningsmændene.

Kaduna er en af flere delstater i det nordvestlige og centrale Nigeria, der har været hårdt plaget af kriminelle bander i årevis.

Banderne gennemfører dødelige angreb i små lokalsamfund og tager indbyggere som gidsler i håb om at få udbetalt løsepenge.

I januar blev mere end 170 kirkehængere bortført under gudstjenester i tre forskellige kirker i Kaduna.

Myndigheder i området har oplyst, at 80 af gidslerne selv slap fri, mens resten blev løsladt som følge af forhandlinger efter tre ugers tilfangetagelse.

Selv om banderne er drevet af udsigten til økonomiske gevinster, samarbejder de i stigende grad med jihadister fra det nordøstlige Nigeria.

Nigeria har været under pres for at genoprette sikkerheden, efter at USA's præsident, Donald Trump, sidste år anklagede landet for ikke at beskytte kristne efter talrige islamistiske angreb og massebortførelser.

/ritzau/AFP

Flere store sponsorer har trukket sig fra en musikfestival i London, hvor den kontroversielle amerikanske rapper Kanye West efter planen skal være hovednavn.

Den 48-årige hiphopstjerne - nu kendt som Ye - skal efter planen optræde tre aftener ved Wireless Festival i London i juli som led i en europæisk comebackturné.

Søndag besluttede Pepsi, som er festivalens hovedsponsor, at trække sit sponsorat tilbage uden at give en begrundelse. Drikkevarefirmaet Diageo, som står bag mærker som Johnnie Walker og Captain Morgan, trak sig også.

Beslutningen kom, efter at Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har udtrykt bekymring over valget af Kanye West som hovednavn trods rapperens tidligere antisemitiske udtalelser og hyldest til nazismen.

Keir Starmer har sagt til den britiske avis The Sun, at "antisemitisme i hvilken som helst form er afskyelig og skal imødegås konsekvent"

Kampagnegrupper mod antisemitisme har opfordret den britiske regering til at forhindre rapperen i at rejse ind i Storbritannien.

Kanye West - som ikke har optrådt i Storbritannien siden 2015 - har i de senere år mødt omfattende kritik, efter at han begyndte at udtrykke beundring for Adolf Hitler og er kommet med flere antisemitiske udtalelser.

Sidste år udgav han en sang med titlen "Heil Hitler" for at markere 80-året for Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig. Sangen blev forbudt på de største streamingplatforme.

Det skete, få måneder efter at han havde annonceret salget af en T-shirt med et hagekors på sin hjemmeside.

Den kontroversielle musiker er flere gange blevet udelukket fra det sociale medie X på grund af antisemitisme.

Rapperen har sagt, at han fortryder sine antisemitiske udfald, som han har givet sin bipolare lidelse skylden for.

Kanye Wests planlagte optræden finder sted midt i frygt for stigende antisemitisme i Storbritannien.

I marts blev fire ambulancer fra en jødisk drevet organisation sat i brand i det nordvestlige London. To mænd og en 17-årig dreng blev lørdag varetægtsfængslet - anklaget for at have antændt køretøjerne.

I oktober sidste år blev to mænd dræbt i et angreb på en synagoge i Manchester.

/ritzau/AFP

Soldater har befriet 31 kirkegængere, der søndag morgen blev taget som gidsler under en påskegudstjeneste i Nigeria.

Det oplyser nigeriansk militær søndag.

- Gennem en hurtig indsats har soldater med succes forhindret et terrorangreb, hvilket har ført til redningen af 31 civile, der blev bortført under en påskegudstjeneste, skriver militæret.

Bevæbnede mænd angreb søndag morgen en katolsk og en evangelisk kirke i den nigerianske delstat Kaduna, fortæller Caleb Bawa Ma'aji.

Han er formand for delstatens afdeling af den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN).

De to kirker ligger omkring 100 kilometer nord for Nigerias hovedstad, Abuja.

Soldater begyndte herefter at skyde mod de bevæbnede mænd og tvang dem ifølge militæret til at efterlade gidslerne.

Ifølge militæret mistede fem gidsler livet under aktionen, men syv blev dræbt under de bevæbnede mænds angreb på kirkerne.

- Hændelsen, der fandt sted i morges, var ganske uheldig, siger Ma'aji.

/ritzau/AFP

Nordjyllands Politi fraråder ikke længere al unødig udkørsel og færden, sådan som opfordringen ellers har lydt det meste af søndagen.

Det fremgår af en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update søndag aften klokken 20.53.

Nordjyder opfordres dog fortsat til at være forsigtige og årvågne, for vejret kan stadig vise tænder.

- Vi har modtaget mange henvendelser vedrørende løse tagsten og mange henvendelser vedrørende væltede træer og andet på kørebanerne i løbet af dagen.

- Så kør forsigtigt og efter forholdene, lyder det fra politiet.

Danmark Meteorologiske Institut (DMI) havde sendt et varsel ud om stormen Dave i den nordlige del af landet det meste af søndagen.

Der var varslet vindstød af orkanstyrke.

Søndag aften efter klokken 20.00 er varslingen fra DMI ophørt. Men det blæser stadig med kraftige vindstød, der stedvis kan være op til stormstyrke.

Frem til klokken 23.00 kan der i Nordjylland være vindstød op til stærk storm, lyder det fra DMI.

- Selv om vinden er aftaget noget, så kan store grene brække af eller nogle træer sågar vælte, tagsten falde ned og trampoliner blive kastet over i naboens have.

- Trafikken kan også blive påvirket, så det kan være en god idé at holde sig orienteret om forholdene på trafikradio og Rejseplanen, hvis man skal ud at køre, lyder opfordringen fra DMI.

Der har søndag været meldinger fra flere dele af Jylland om væltede træer og skilte, helt eller delvist ødelagt bygningsfacader og tagkonstruktioner samt bortfløjne trampoliner.

Når det bliver mandag, vil vinden fortsat være ganske blæsende, og der vil være kraftige vindstød, som lokalt kan nå stormstyrke.

DMI har fortsat stormvarsel ude for Kattegat og Skagerrak, hvor bølgerne stedvis kan blive op mod 12 meter. Det lyder, at høje bølger vil få betydning for færgetrafikken, særligt mellem Danmark og Norge.

Det kan man også se hos færgeselskaberne Color Line og Fjord Line, hvor fartplanerne mandag morgen og formiddag er præget af aflysninger og ændrede sejltider.

Efter mandag aftager vinden, lyder det fra DMI.

Tirsdag skulle blive tør med en del sol og svag til jævn nordvestlig eller skiftende vind.

/ritzau/

Israels militære chef, generalløjtnant Eyal Zamir, varsler intensiverede angreb mod Hizbollah-bevægelsen i Libanon.

- Over 1000 Hizbollah-terrorister er blevet elimineret, og det antal vil fortsætte med at stige. Skaden på Hizbollah vil blive intensiveret, siger Zamir ifølge en udtalelse fra militæret.

Hans udtalelse kom under et besøg hos israelske soldater i det sydlige Libanon søndag.

Generalløjtnanten siger videre, at militæret arbejder på at "undertrykke" Hizbollahs evne til at affyre våben som mortérer og andre projektiler, der flyver i en høj bane.

- Det vil tage tid, men vi vil fortsætte med at svække deres kapacitet betydeligt, siger Zamir.

Det er fortsat Israels "øverste prioritet" at få afvæbnet Hizbollah, tilføjer han.

Under Israel og USA's foreløbig fem uger lange krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter.

Det har fået Israel til at svare igen med angreb på mål, der sættes i forbindelse med Hizbollah i Libanon.

Angrebene har især været rettet mod Beirut og det sydlige Libanon.

Tidligere i denne uge meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Israel vil etablere en sikkerhedszone i det sydlige Libanon og fortsat kontrollere området, efter at den igangværende væbnede konflikt med Hizbollah er ovre.

Tidligere søndag opfordrede Libanons præsident, Joseph Aoun, til at forhandle med Israel i et forsøg på at skåne Libanon for mere ødelæggelse.

- Israel vil muligvis ønske at gøre i det sydlige Libanon, som landet gjorde i Gaza, sagde han ifølge mediet Naharnet i en tale sendt på tv.

- Gaza blev ødelagt, over 70.000 mennesker blev dræbt, og i sidste ende satte de sig og forhandlede. Så hvorfor forhandler vi ikke, indtil vi i det mindste kan redde de huse, der endnu ikke er ødelagt?

Hans opfordring til forhandling er ikke umiddelbart blevet besvaret fra israelsk side.

Over en million af Libanons knap seks millioner indbyggere er sendt på flugt fra deres hjem, efter at Israel optrappede indsatsen i landet.

/ritzau/AFP

Nordjyllands Politi fraråder ikke længere al unødig udkørsel og færden, sådan som opfordringen ellers har lydt det meste af søndagen.

Det fremgår af en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update søndag aften klokken 20.53.

Nordjyder opfordres dog fortsat til at være forsigtige og årvågne, for vejret kan stadig vise tænder.

- Vi har modtaget mange henvendelser vedrørende løse tagsten og mange henvendelser vedrørende væltede træer og andet på kørebanerne i løbet af dagen.

- Så kør forsigtigt og efter forholdene, lyder det fra politiet.

Danmark Meteorologiske Institut (DMI) havde sendt et varsel ud om stormen Dave i den nordlige del af landet det meste af søndagen.

Der var varslet vindstød af orkanstyrke.

Søndag aften efter klokken 20.00 er varslingen fra DMI ophørt. Men det blæser stadig med kraftige vindstød, der stedvis kan være op til stormstyrke.

Frem til klokken 23.00 kan der i Nordjylland være vindstød op til stærk storm, lyder det fra DMI.

- Selv om vinden er aftaget noget, så kan store grene brække af eller nogle træer sågar vælte, tagsten falde ned og trampoliner blive kastet over i naboens have.

- Trafikken kan også blive påvirket, så det kan være en god idé at holde sig orienteret om forholdene på trafikradio og Rejseplanen, hvis man skal ud at køre, lyder opfordringen fra DMI.

Der har søndag været meldinger fra flere dele af Jylland om væltede træer og skilte, helt eller delvist ødelagt bygningsfacader og tagkonstruktioner samt bortfløjne trampoliner.

Når det bliver mandag, vil vinden fortsat være ganske blæsende, og der vil være kraftige vindstød, som lokalt kan nå stormstyrke.

Men herefter aftager vinden, lyder det fra DMI.

Tirsdag skulle blive tør med en del sol og svag til jævn nordvestlig eller skiftende vind.

/ritzau/

Nordjyllands Politi fraråder ikke længere al unødig udkørsel og færden, sådan som rådet ellers har lydt det meste af søndagen.

Det fremgår af en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update søndag aften klokken 20.53.

Nordjyder opfordres dog fortsat til at være forsigtige og årvågne, for vejret kan stadig vise tænder.

- Vi har modtaget mange henvendelser vedrørende løse tagsten og mange henvendelser vedrørende væltede træer og andet på kørebanerne i løbet af dagen.

- Så kør forsigtigt og efter forholdene, lyder det fra politiet.

Danmark Meteorologiske Institut (DMI) havde sendt et varsel ud om storm i den nordlige del af landet det meste af søndagen.

Der var varslet vindstød af orkanstyrke.

Søndag aften efter klokken 20.00 er varslingen fra DMI ophørt. Men det blæser stadig med kraftige vindstød, der stedvis kan være op til stormstyrke.

Frem til klokken 23.00 kan der i Nordjylland være vindstød op til stærk storm, lyder det fra DMI.

/ritzau/

En omfattende redningsaktion er efter nogle timer afsluttet i Norge, hvor en mand formodes at være druknet efter at være faldet over bord fra et udenlandsk olietankskib.

Politiet i Norges sydvestlige politidistrikt mener ikke længere, at det er muligt at finde manden i live i det kolde havvand.

- Den savnede antages nu at være omkommet, meddeler redningscentralen til mediet VG omkring klokken 19.30.

Den forulykkede persons nationalitet er ikke oplyst.

Skibet ligger i Nordsøen omkring 45 kilometer sydvest for den norske by Stavanger.

Dermed ligger det midt i den storm, der har fået navnet "Dave".

Et nødsignal udgik fra skibet klokken 16.02, skriver VG.

Den norske redningscentral sendte en helikopter og et af kystvagtens skibe til området.

Desuden blev andre skibe i området bedt om at bistå i eftersøgningen, oplyser redningscentralen til nyhedsbureauet NTB.

Redningsleder Jan Erik Skorpe tilføjede, at redningscentralen har været i kontakt med skibet. Men centralen kunne søndag eftermiddag fortsat ikke oplyse meget mere, end at der er meldinger om, at en mand er faldet over bord.

- Status lige nu er, at der pågår en eftersøgning med redningshelikopter. Og så er der fartøjer på vej, siger han til VG.

I det område, hvor skibet nu befinder sig, blæser en stærk kuling med vindstød på op mod 30 meter i sekundet, oplyser den norske kystvagt, Kystverket, ifølge VG.

Den kraftige blæst besværliggør en redningsindsats.

- "KV Bergen" er på vej ud, men det er hårde vejrforhold, så vi ved ikke, om de formår at deltage, siger kommunikationschef ved det norske forsvars operative hovedkvarter i Bodø, Vegard Finberg, til VG.

- Det er krævende, også for et stort kystvagtskib som "KV Bergen".

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvem der ejer det olietankskib, hvor en mand formodes at være faldet over bord. Skibet er indregistreret i Bahamas.

Men det var på vej fra det store norske olieraffinaderi Mongstad og videre til Litauen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger søndag til tv-stationen Fox News, at han mener, at der er en "god chance" for at indgå en aftale med Iran mandag.

- Jeg vil mene, at der er en god chance i morgen. De forhandler nu, siger han til Fox News.

Trump har tidligere givet Iran en frist til mandag for at genåbne Hormuzstrædet.

- Hvis de ikke indgår en aftale hurtigt, overvejer jeg at sprænge alt i luften og overtage olien.

I en udtalelse til Wall Street Journal søndag siger præsidenten, at han giver Iran en frist til tirsdag aften.

- Hvis de ikke gør noget inden tirsdag aften, vil de ikke have nogen kraftværker, og de vil ikke have nogen broer tilbage, siger Trump til avisen.

I en kort besked på sit sociale medie, Truth Social, nævner Trump tirsdag klokken 20.00 lokal tid (onsdag klokken 02.00 dansk tid, red.). Det fremgår ikke direkte, om det er den nye frist til Iran.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Ifølge Trump skete det for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og udvikle missiler, der kan nå USA.

Det fik iranerne til at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Lørdag lød det fra Trump, at hvis ikke Iran indgår en aftale med USA eller åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer, så vil "helvede bryde løs".

Tidligere søndag antydede Trump i et opslag på Truth Social, at USA vil bombe Irans broer og kraftværker, hvis Iran ikke genåbner den vigtige vandvej.

- Åbn det fucking stræde, I sindssyge skiderikker, eller I kommer til at bo i Helvede - VENT OG SE! Lovet være Allah.

Trumps advarsler kommer omkring to uger efter, at han første gang stillede Iran et ultimatum. På det tidspunkt udskød han tidsfristen med henvisning til, at der var "produktive samtaler i gang". Det afviste iranerne dog.

Det har haft mærkbare konsekvenser for mange af verdens lande, at olietankskibe i ugevis ikke har kunnet passere frit gennem Hormuzstrædet, og at olieprisen er steget markant.

Også i USA er den pris, bilisterne betaler ved landets tankstationer, nu nået op over fire dollar for en gallon (cirka 3,8 liter), hvilket er det højeste niveau siden 2022 og ganske upopulært blandt Trumps egne vælgere.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Iran på, om der er forhandlinger i gang. Det har iranerne tidligere afvist, at der skulle være.

Men der har været meldinger om, at udenrigsministrene fra Iran og Oman har talt sammen om at lempe på lukningen af strædet.

Oman har fungeret som mægler i atomsamtaler mellem Iran og USA og nu som mellemmand i den omkring fem uger lange krig.

/ritzau/

En omfattende redningsaktion er i gang i Nordsøen, hvor en mand formodes at være faldet over bord fra et udenlandsk olietankskib.

Skibet ligger omkring 45 kilometer sydvest for den norske by Stavanger, skriver mediet VG.

Dermed ligger det midt i den storm, der har fået navnet "Dave".

Et nødsignal udgik fra skibet klokken 16.02, skriver VG.

Den norske redningscentral har sendt en helikopter og et af kystvagtens skibe til området.

Desuden er andre skibe i området blevet bedt om at bistå i eftersøgningen, oplyser redningscentralen til nyhedsbureauet NTB.

Redningsleder Jan Erik Skorpe tilføjer, at redningscentralen har været i kontakt med skibet. Men centralen ved fortsat ikke mere, end at der er meldinger om, at en mand er faldet over bord.

- Status lige nu er, at der pågår en eftersøgning med redningshelikopter. Og så er der fartøjer på vej, siger han til VG.

I det område, hvor skibet nu befinder sig, blæser en stærk kuling med vindstød på op mod 30 meter i sekundet, oplyser den norske kystvagt, Kystverket, ifølge VG.

Den kraftige blæst besværliggør en redningsindsats.

- "KV Bergen" er på vej ud, men det er hårde vejrforhold, så vi ved ikke, om de formår at deltage, siger kommunikationschef ved det norske forsvars operative hovedkvarter i Bodø, Vegard Finberg, til VG.

- Det er krævende, også for et stort kystvagtskib som "KV Bergen".

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvem der ejer det olietankskib, hvor en mand formodes at være faldet over bord. Skibet er indregistreret i Bahamas.

Men det var på vej fra det store norske olieraffinaderi Mongstad og videre til Litauen.

/ritzau/

Nordjyllands Politi får søndag så mange henvendelser om stormen Dave, at det har svært ved at følge med.

Derfor bør man kraftigt overveje, om der er tale om en akut hændelse, inden man ringer 112 eller 114.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Lige nu er der store udfordringer med at følge med alle de henvendelser, vi får vedr. vejrrelateret hændelser. Det gælder både på 112 og 114.

- Vi anmoder derfor om, at man overvejer kraftigt, om det er en hændelse, som er akut (personredning, tilskadekomst eller påvirker store hovedfærdselsårer), inden man ringer, lyder det.

Nordjyllands Politi opfordrer fortsat til, at man bliver inden døre og fraråder al unødig udkørsel.

I øvrigt er familier blevet rådet til at surre deres trampoliner og andre lette ting fast, så de ikke flyver væk under besøget af stormen.

Opfordringen om at undgå al unødig udkørsel og færden i øvrigt gentages af Nordjyllands Politi søndag aften kort før klokken 18.30.

Det skyldes, at der i hele politikredsen blæser tagsten og tagplader ned fra højere bygninger, skriver politiet på Politi Update.

Flere igangværende tagrenoveringer er også blæst ned fra tagene.

- Mørket sænker sig over landet indenfor kortere tid, hvorfor vi også advarer om mange væltede vejtræer med videre.

- Kør derfor, såfremt man vælger at køre ud i trafikken, yderst forsigtigt, lyder det søndag aften.

I Syd- og Sønderjyllands Politi havde man søndag formiddag registreret enkelte væltede træer, har vagtchefen oplyst til Ritzau.

På Fyn har politiet fået meldinger om løse genstande, der flyttes eller løsnes på grund af blæsten.

Stormen er af DMI varslet i tidsrummet fra klokken 11.00 til klokken 20.00 søndag. Der kan komme vindstød af orkanstyrke.

Vejrfænomenets navn skyldes de britiske meteorologer. Stormen kommer fra nordvest og rammer det sydlige Norge og det nordlige Danmark.

/ritzau/