Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa) fraråder flyselskaber at flyve over iransk luftrum.

Det oplyser agenturet i et nyhedsblad ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Årsagen er ifølge Easa de igangværende spændinger mellem USA og Iran.

På grund af situationen vurderes der at være en "høj risiko" for civile flyvninger i luftrummet i alle højder.

- Med de igangværende spændinger og potentialet for amerikansk militær aktion, hvilket har sat det iranske luftforsvar i et øget beredskab, er der en øget sandsynlighed for fejlidentifikation i Irans luftrum, skriver agenturet ifølge nyhedsbureauet.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange truet med at gribe militært ind i Iran.

Protester mod præstestyret i Iran har ifølge ngo'er kostet flere end 3000 demonstranter livet de seneste uger.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA's præsident har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ifølge en højtstående amerikansk embedsmand bedt Trump om at udsætte eventuelle militærplaner i Iran, skriver The New York Times.

Det samme har Saudi-Arabien, Qatar, Oman og Egypten, som alle er USA's allierede.

Saudi-Arabien har nægtet USA at bruge saudiarabisk luftrum til at gennemføre angreb mod Iran, skriver The Guardian.

Højtstående embedsmænd fra de arabiske nationer har ifølge The New York Times de seneste to dage ringet til amerikanske embedsmænd og bedt Trump-administrationen om at lade kampflyene blive på landjorden.

Under et pressemøde fredag afviser Trump dog, at han har ladet sig påvirke af udenlandske anmodninger.

- Der var ingen, der overbeviste mig, jeg overbeviste mig selv, siger han til et kort pressemøde foran Det Hvide Hus.

/ritzau/

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) fraråder flyselskaber at flyve over iransk luftrum.

Det oplyser agenturet i et nyhedsblad ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Årsagen er ifølge EASA de igangværende spændinger mellem USA og Iran.

På grund af situationen vurderes der at være en "høj risiko" for civile flyvninger i luftrummet i alle højder.

- Med de igangværende spændinger og potentialet for amerikansk militær aktion, hvilket har sat det iranske luftforsvar i et øget beredskab, er der en øget sandsynlighed for fejlidentifikation i Irans luftrum, skriver agenturet ifølge nyhedsbureauet.

USA's præsident, Donald Trump har flere gange truet med at gribe militært ind i Iran.

Protester mod præstestyret i Iran har ifølge ngo'er kostet flere end 3000 demonstranter livet de seneste uger.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA's præsident har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

/ritzau/

Generalmajor Søren Andersen, der er chef for Arktisk Kommando, har fredag inviteret USA til at deltage i militærøvelser i Grønland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med generalmajoren om bord på et dansk krigsskib i Nuuk i Grønland.

Ifølge Søren Andersen er det planen, at øvelserne skal finde sted senere i år. Han afventer nu svar på, om USA ønsker at deltage, lyder det.

Flere Nato-lande har i de seneste dage sendt forsvarspersonale til Grønland. De skal være en del af den danske øvelse "Operation Arctic Endurance".

Det er uklart, om det er den samme øvelse, som amerikanerne er blevet inviteret til at deltage i.

USA har i forvejen omkring 150 personer udstationeret i Grønland på Pituffik Space Base - tidligere kendt som Thule-basen.

Som følge af forsvarsaftalen for Grønland fra 1951 har USA's militær fri adgang til Grønland.

Onsdag meddelte Forsvarsministeriet og den grønlandske regering, at der vil være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland.

Formålet er at styrke Natos aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed.

Det er lande som blandt andet Norge, Sverige og Tyskland, der har sendt forsvarspersonale til øen, mens USA's administration fastholder ønsket om at overtage Grønland.

Generalmajoren fortæller videre til Reuters, at der ikke er blevet observeret russiske eller kinesiske skibe tæt på Grønland.

- Der er russiske og kinesiske skibe i Det Arktiske Ocean, men ikke tæt på Grønland, siger Søren Andersen.

Han siger også, at han ikke kan se for sig, at et Nato-land angriber et andet.

USA's præsident, Donald Trump, ønsker at kontrollere Grønland af hensyn til sikkerheden i området, hvor han ser Kina og Rusland som trusler.

Under et kort møde med pressen fortæller han fredag aften dansk tid, at "vi taler med Nato" om Grønland.

På spørgsmålet om, hvorvidt han vil trække USA ud af Nato, hvis alliancen ikke hjælper USA med at erhverve Grønland, svarer præsidenten:

- Det må vi se. Nato har håndteret spørgsmålet om Grønland sammen med os, siger Trump.

Søren Andersen mødtes torsdag med soldater fra Frankrig, Norge, Storbritannien og Sverige i Grønland.

Her fik tropperne en generel briefing om Grønland og Arktisk Kommando, skriver Forsvaret i et opslag på Facebook, som er delt fredag.

Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland og Færøerne ledes af Arktisk Kommando.

De primære opgaver er farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.

/ritzau/

Selskabet OpenAI vil begynde at teste reklamer under brug af sprogmodellen ChatGPT, som de står bag.

Det skriver OpenAI i en pressemeddelelse fredag.

Reklamerne vil i første omgang blive testet på nogle amerikanske brugere - herunder dem, der bruger den gratis version af produktet.

Testene vil begynde i de kommende uger, lyder det.

Årsagen til reklamerne er ifølge selskabet, at "flere mennesker kan få gavn af værktøjer med færre brugsbegrænsninger eller uden at skulle betale".

OpenAI's topchef, Sam Altman, har ifølge mediet BBC tidligere udtalt, at han hadede reklamer, og har beskrevet dem som "en sidste udvej".

/ritzau/

Generalmajor Søren Andersen, der er chef for Arktisk Kommando, har fredag inviteret USA til at deltage i militærøvelser i Grønland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med generalmajoren om bord på et dansk krigsskib i Nuuk i Grønland.

Ifølge Søren Andersen er det planen, at øvelserne skal finde sted senere i år. Han afventer nu svar på, om USA ønsker at deltage, lyder det.

Flere Nato-lande har i de seneste dage sendt forsvarspersonale til Grønland. De skal være en del af den danske øvelse "Operation Arctic Endurance".

Det er uklart, om det er den samme øvelse, som amerikanerne er blevet inviteret til at deltage i.

USA har i forvejen omkring 150 personer udstationeret i Grønland på Pituffik Space Base - tidligere kendt som Thule-basen.

Som følge af forsvarsaftalen for Grønland fra 1951 har USA's militær fri adgang til Grønland.

Onsdag meddelte Forsvarsministeriet og den grønlandske regering, at der vil være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland.

Formålet er at styrke Natos aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed.

Det er lande som blandt andet Norge, Sverige og Tyskland, der har sendt forsvarspersonale til øen, mens USA's administration fastholder ønsket om at overtage Grønland.

Generalmajoren fortæller videre til Reuters, at der ikke er blevet observeret russiske eller kinesiske skibe tæt på Grønland.

- Der er russiske og kinesiske skibe i Det Arktiske Ocean, men ikke tæt på Grønland, siger Søren Andersen.

Han siger også, at han ikke kan se for sig, at et Nato-land angriber et andet.

USA's præsident, Donald Trump, ønsker at kontrollere Grønland af hensyn til sikkerheden i området, hvor han ser Kina og Rusland som trusler.

Søren Andersen mødtes torsdag med soldater fra Frankrig, Norge, Storbritannien og Sverige i Grønland.

Her fik tropperne en generel briefing om Grønland og Arktisk Kommando, skriver Forsvaret i et opslag på Facebook, som er delt fredag.

Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland og Færøerne ledes af Arktisk Kommando.

De primære opgaver er farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.

/ritzau/

Generalmajor Søren Andersen, der er chef for Arktisk Kommando, har fredag inviteret USA til at deltage i militærøvelser i Grønland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med generalmajoren om bord på et dansk krigsskib i Nuuk i Grønland.

Ifølge Søren Andersen er det planen, at øvelserne skal finde sted senere i år. Han afventer nu svar på, om USA ønsker at deltage, lyder det.

Flere Nato-lande har i de seneste dage sendt forsvarspersonale til Grønland. De skal være en del af den danske øvelse "Operation Arctic Endurance".

Det er uklart, om det er den samme øvelse, som amerikanerne er blevet inviteret til at deltage i.

Onsdag meddelte Forsvarsministeriet og den grønlandske regering, at der vil være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland.

Formålet er at styrke Natos aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed.

Det er lande som blandt andet Norge, Sverige og Tyskland, der har sendt forsvarspersonale til øen, mens USA's administration fastholder ønsket om at overtage Grønland.

Generalmajoren fortæller videre til Reuters, at der ikke er blevet observeret russiske eller kinesiske skibe tæt på Grønland.

- Der er russiske og kinesiske skibe i Det Arktiske Ocean, men ikke tæt på Grønland, siger Søren Andersen.

Han siger også, at han ikke kan se for sig, at et Nato-land angriber et andet.

USA's præsident, Donald Trump, ønsker at kontrollere Grønland af hensyn til sikkerheden i området, hvor han ser Kina og Rusland som trusler.

/ritzau/

Nobels fredspris og personen, den er blevet givet til, er uadskillelige.

Det understreger Det Norske Nobelinstitut i en pressemeddelelse fredag.

Meldingen kommer, efter at den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA's præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

- Selv hvis medaljen eller diplomet senere kommer i andres besiddelse, ændrer det ikke, hvem der blev tildelt Nobels fredspris, lyder det.

Over for det norske medie NRK understreger Kristian Berg Harpviken, der er direktør for Det Norske Nobelinstitut, at det er Machados eget valg, at hun har givet medaljen videre.

- Fredsprisen kan ikke gives væk, men medaljen kan gives væk. Det er den, hun har givet væk, siger han til mediet.

Harpviken understreger desuden, at det ikke er instituttets opgave at mene noget om, at Machado har givet medaljen til Trump.

Som modtager af Nobels fredspris tildeles prismodtageren en medalje i ægte guld og et diplom. Derudover får modtageren en pengepræmie.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump har ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Fredag siger Machado på et pressemøde, at Rodriguez modtager "ordrer" og ikke handler af "egen fri vilje", skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet henviser Machado til, at ordrerne kommer fra USA.

Machado fortæller desuden ifølge Reuters, at hun er overbevist om, at resterne af det, hun beskriver som et "kriminelt regime", snart vil falde fra hinanden i Venezuela.

/ritzau/

Nobels fredspris og personen, den er blevet givet til, er uadskillelige.

Det understreger Det Norske Nobelinstitut i en pressemeddelelse fredag.

Meldingen kommer, efter at den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA's præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

- Selv hvis medaljen eller diplomet senere kommer i andres besiddelse, ændrer det ikke, hvem der blev tildelt Nobels fredspris, lyder det.

Over for det norske medie NRK understreger Kristian Berg Harpviken, der er direktør for Det Norske Nobelinstitut, at det er Machados eget valg, at hun har givet medaljen videre.

- Fredsprisen kan ikke gives væk, men medaljen kan gives væk. Det er den, hun har givet væk, siger han til mediet.

Harpvirken understreger desuden, at det ikke er instituttets opgave at mene noget om, at Machado har givet medaljen til Trump.

Som modtager af Nobels fredspris tildeles prismodtageren en medalje i ægte guld og et diplom. Derudover får modtageren en pengepræmie.

/ritzau/

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at USA's præsident, Donald Trump, er "fuldstændig utilregnelig".

Det fortæller partiformanden fredag efter en fortrolig orientering fra regeringen til Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer.

- Vi har med en mand at gøre, som man ikke kan stole på. Som er utilregnelig og givetvis drevet af sine følelsers vold, siger hun.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fortæller, at han ikke er blevet mere tryg ved situationen omkring Grønland efter orienteringen.

- Jeg tror heller ikke, at målet med orienteringen er at gøre mig tryg, siger han.

Alex Vanopslagh fortæller videre, at han mener, at USA agerer på en måde, som man ikke burde, hvis "man er en allieret til Europa".

Danmark og Europa må berede sig på, at man i de kommende år må stå mere alene uden den samme opbakning fra USA, lyder det videre.

- Grunden til, at man skal tage Trump alvorligt, er, fordi man skal tage ham bogstaveligt, siger Vanopslagh.

Han reagerer på en udmelding fra Trump, der fredag har fortalt, at han overvejer told på lande, der ikke støtter hans planer om Grønland.

Præsidenten har i løbet af de seneste dage gentaget sit ønske om, at USA skal kontrollere Grønland af hensyn til sikkerheden i Arktis-området.

Nu er "vi kommet til et tidspunkt, hvor vi må lægge alle de politiske skærmydsler til side", mener Inger Støjberg.

- Og så må man udvise det sammenhold, det kræver, siger partiformanden, der roser regeringens håndtering af situationen.

De Radikales leder, Martin Lidegaard, fortæller om truslerne fra USA, at han ikke har prøvet noget lignende i sin tid i politik.

- Vi er også påvirket af det følelsesmæssigt, fordi det går grønlænderne meget på, siger Lidegaard.

- Jeg oplever et helt særligt sammenhold - både i strategien og det politiske mål. Det er måske det eneste rigtig positive, jeg har at sige.

11 amerikanske kongresmedlemmer er fredag på besøg i København for at drøfte Grønlands fremtid med danske og grønlandske politikere.

Lidegaard kalder dialogen med de amerikanske politikere for "utrolig vigtig".

- Der er mange - også i USA - der synes, at det her er en dårlig idé, siger han.

/ritzau/

To yngre kvinder frifindes, mens tre andre tiltalte er kendt skyldige i at have deltaget i indsmugling af to pakker kokain, som blev sendt fra USA til Danmark.

Dommen er afsagt i Københavns Byret fredag eftermiddag, oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.

Alle fem var i februar sidste år kommet til Danmark som turister.

Retten har fundet det bevist, at tre af dem var involveret i en grov overtrædelse af straffeloven: nemlig modtagelse af i alt ti kilo kokain, som med kurértjenesten FedEx var blevet afsendt fra Houston og New York.

Den længste straf er givet til en 23-årig kvinde, der er britisk statsborger. Hun havde ifølge retten en hovedrolle og er idømt fængsel i ni år.

Resultatet er desuden blevet fængsel i otte år til to mænd, der er i begyndelsen af 20'erne, og som har norsk og svensk pas.

De tre dømte er alle blevet udvist af Danmark, oplyser senioranklager Julia Brandt-Jensen fra Københavns Politi.

De to pakker med kokain skulle udleveres i FedEx-pakkebutikker i henholdsvis Kastrup og Hvidovre.

Det mislykkedes med den første forsendelse 7. februar. Toldstyrelsen havde stoppet den. Samme dag blev en af de nu dømte anholdt af politiet.

Også den næste pakke havde tolderne fattet mistanke til. Politiet udskiftede indholdet og kiggede diskret med, da pakken blev udleveret fire dage senere. Derefter skete der yderligere anholdelser.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, overvejer told på lande, der ikke støtter hans planer for Grønland.

Det siger han i en sidebemærkning, mens han taler om, hvordan han har brugt told som et middel til at få lande til at ændre kurs, ved et rundbordsmøde i Det Hvide Hus.

Under mødet, der handler om sundhed, taler Trump blandt andet om priserne på medicin.

- Jeg kan måske sætte en told på lande, hvis de ikke går med til Grønland (don't go along with Greenland), fordi vi har brug for Grønland for national sikkerhed, siger han.

Trump uddyber ikke nærmere, hvad han mener.

Ifølge Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent ved Dansk Industri, kan Trump godt lægge en særlig told på lande, der ikke støtter hans planer for Grønland, "hvis han virkelig vil det".

Spørgsmålet er dog ifølge Kirkegaard, om det er lovligt.

- Det er først noget, man finder ud af, hvis det bliver bragt for en domstol, siger seniorchefkonsulenten.

- Man skal jo selvfølgelig holde godt øje med, hvad Trump siger. Men man skal først og fremmest hæfte sig ved, hvad han gør. Spørgsmålet er, om han gør noget på det her, lyder det.

Den amerikanske præsident har flere gange den seneste tid gentaget, at han ønsker at anskaffe Grønland.

I forbindelse med netop de udtalelser mødtes den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Efter mødet fortalte den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.

Lars Løkke Rasmussen understregede efter mødet, at han tager afstand fra de ytringer, som USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange er kommet med om Grønland.

Allerede torsdag satte Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, brand i debatten igen, da hun sagde, at arbejdsgruppen skal mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland ". Det er blevet modsagt af både Løkke og Motzfeldt.

Det er endnu uvist, hvordan Trumps tolkning af arbejdsgruppen er.

/ritzau/

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at USA's præsident, Donald Trump, er "fuldstændig utilregnelig".

Det fortæller partiformanden fredag efter en orientering fra regeringen til Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer.

- Vi har med en mand at gøre, som man ikke kan stole på. Som er utilregnelig og givetvis drevet af sine følelsers vold, siger hun.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fortæller, at han ikke er blevet mere tryg ved situationen omkring Grønland efter orienteringen.

- Jeg tror heller ikke, at målet med orienteringen er at gøre mig tryg, siger han.

Alex Vanopslagh fortæller videre, at han mener, at USA agerer på en måde, som man ikke burde, hvis "man er en allieret til Europa".

Danmark og Europa må berede sig på, at man i de kommende år må stå mere alene uden den samme opbakning fra USA, lyder det videre.

- Grunden til, at man skal tage Trump alvorligt, er, fordi man skal tage ham bogstaveligt, siger Vanopslagh.

Inger Støjberg siger, at "vi er kommet til et tidspunkt, hvor vi må lægge alle de politiske skærmydsler til side".

- Og så må man udvise det sammenhold, det kræver, siger Støjberg.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, overvejer told på lande, der ikke støtter hans planer for Grønland.

Det siger han i en sidebemærkning, mens han taler om, hvordan han har brugt told som et middel til at få lande til at ændre kurs, ved et rundbordsmøde i Det Hvide Hus.

Under mødet, der handler om sundhed, taler Trump blandt andet om priserne på medicin.

- Jeg kan måske sætte en told på lande, hvis de ikke går med til Grønland (don't go along with Greenland), fordi vi har brug for Grønland for national sikkerhed, siger han.

Trump uddyber ikke nærmere, hvad han mener med told.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, overvejer told på lande, der ikke støtter hans planer for Grønland.

Det siger han i en sidebemærkning, mens han taler om told generelt, ved et rundbordsmøde i Det Hvide Hus.

- Jeg kan måske sætte en told på lande, hvis de ikke går med til Grønland (don't go along with Greenland), fordi vi har brug for Grønland for national sikkerhed, siger han.

Trump uddyber ikke nærmere.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, planlægger at besøge Grønland i marts, siger han i et interview med Fox News.

Det skriver Reuters.

Besøget bekræftes af det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA). Ifølge hende skal Landry med til det årlige hundeslædeløb.

Så det skal Chemnitz også. Og hun tager endda Venstres Grønlandsordfører, Louise Elholm, med til Grønland i den forbindelse, siger Chemnitz.

- Vi gør, hvad vi kan. Men det er også op til Naalakkersuisut, hvordan man vil forholde sig til det, siger Chemnitz til Ritzau med henvisning til den grønlandske regering.

Chemnitz har kritiseret, at Trump ønsker ejerskab af Grønland. Det er Trump, som har udpeget Landry til den nyoprettede post. Hun forventer ikke, at Landry vil blive mødt med åbne arme af grønlænderne.

Da USA's vicepræsident, J.D. Vance, og den amerikanske andendame Usha Vance sidste år besøgte Grønland, skulle Usha Vance have været til hundeslædeløb, men Vance-parret ændrede planer og hun kom ikke til hundeslædeløb. Det skete blandt andet efter diverse protester over besøget.

Det er for tidligt at sige, om Chemnitz eller den grønlandske regering vil mødes med Jeff Landry til marts, lyder det fra Chemnitz til TV 2.

Landry siger fredag, at han mener, at der kan indgås en aftale mellem parterne.

- Jeg tror, at der er en aftale, der bør og vil blive indgået, når dette sker, siger han i interviewet.

Udmeldingen kommer, samtidig med at en amerikansk delegation af politikere fredag besøger Christiansborg.

Trumps særlige udsending understreger ifølge Reuters også, at Trump mener det alvorligt, når det kommer til krav om Grønland.

- Han (Trump, red.) har fortalt Danmark, hvad han søger, og nu handler det om at få udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance til at lave en aftale, siger Jeff Landry.

Den særlige udsending har flere gange videregivet Trumps krav om, at USA bør have Grønland.

Det gjorde han blandt andet torsdag i et opslag på det sociale medie X, hvor han gentog, at Grønland er afgørende for amerikanernes sikkerhed.

- De trusler, som fjendtlige nationer udgør i dag, kræver beslutsom amerikansk handling i Arktis, skrev Landry på X.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i Washington D.C.

Efter mødet fortalte den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.

Lars Løkke Rasmussen understregede efter mødet, at han tager afstand fra de ytringer, som USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange er kommet med om Grønland.

/ritzau/

De 11 amerikanske kongresmedlemmer, som fredag er på besøg i København for at drøfte Grønlands fremtid med danske og grønlandske politikere, regner ikke med at ændre Donald Trumps syn på Grønland, men de er i Danmark for at vise deres støtte til Danmark og Grønland.

Sådan lyder det overordnet set fra amerikanerne, og på et pressemøde fredag eftermiddag sættes der ord på støtten.

Senator Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti understreger, at der er en god dialog i gang mellem parterne.

- Vi har en konstruktiv, vigtig dialog, som kører nu og vil bevæge sig fremad, siger hun.

- Det er vigtigt at understrege, at når man spørger det amerikanske folk, om det er en god eller dårlig idé at overtage Grønland, siger langt størstedelen, at det ikke er en god idé, tilføjer hun.

Besøget finder sted, fordi Trump, USA's præsident, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Men det går ikke, siger Murkowski, som godt nok er partifælle med Trump, men som er modstander af den amerikanske præsident.

- Grønland skal ses som vores allierede og ikke som en ejendom, siger republikaneren.

Den demokratiske senator Chris Coons siger også ord på pressemødet.

- Vi er taknemmelige for at være her. Vi er taknemmelige for 250 år som allierede.

- Vi talte om Natos værdier og vigtigheden af, at det er grønlænderne, som selv bestemmer deres fremtid, siger Coons med henvisning til forsvarsalliancen Nato.

Den amerikanske delegation har haft en travl fredag. Kalenderen har været proppet.

Senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen kommer fra Det Demokratiske Parti. Thom Tillis og Lisa Murkowski kommer fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Onsdag mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe af "topembedsmænd", der skal drøfte uenighederne.

Torsdag satte Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, brand i debatten igen, da hun sagde, at arbejdsgruppen skal mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland ". Det er blevet modsagt af både Løkke og Motzfeldt.

Det er i skrivende stund uvist, hvordan Trumps tolkning af arbejdsgruppen er. Hverken Vance eller Rubio har udtalt sig efter mødet.

/ritzau/