Dødstallet efter jordskælvene i Venezuela er steget til 920.

Det siger Venezuelas nationalforsamlings formand, Jorge Rodríguez, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der er tale om det andet spring på flere hundrede døde fredag. Tidligere var det officielle dødstal 589 personer.

Der er fortsat stor usikkerhed om det reelle antal døde og kvæstede.

FN's humanitære chef, Tom Fletcher, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er 50.000 savnede.

Han advarede tidligere fredag om, at dødstallet vil "stige markant".

- Det er en meget, meget kompleks nødhjælpsaktion, sagde Fletcher.

Det fremgår ikke, hvad hans kilde til de 50.000 savnede er. Men lignende tal fremgår af en hjemmeside, der tager imod meldinger om savnede.

Det var natten til torsdag dansk tid, at Venezuela blev ramt af to jordskælv, der havde en beregnet størrelse på henholdsvis 7,2 og 7,5.

Skælvene ramte det nordlige Venezuela vest for landets hovedstad, Caracas.

Jordskælvene ramte med under et minuts mellemrum.

Den amerikanske geologiske overvågningsmyndighed, USGS, vurderer det sandsynligt, at over 10.000 mennesker har mistet livet.

Alene i kystbyen La Guaira uden for Caracas er mindst 100 bygninger, herunder store boligblokke, styrtet sammen.

Ifølge Fletcher har FN's kontor for koordinering af humanitære indsatser, OCHA, ikke et estimat for, hvor mange døde der er.

- Det er vores job at finde så mange som muligt og at holde dødstallet så lavt som muligt, men det er klart, at det vil stige markant, siger han.

Venezuela står stadig i en skrøbelig situation, seks måneder efter USA tog den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Redningsindsatsen har været langsom, og flere steder er der ifølge AFP behov for flere tunge maskiner for at hjælpe med at grave folk ud af murbrokkerne.

Ifølge OCHA er rednings- og eftersøgningshold fra mindst 17 lande ved at blive mobiliseret.

/ritzau/

Alle lande, der lægger skat på digitale tjenester fra amerikanske selskaber, vil blive ramt af 100 procent told på varer sendt til USA.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Adskillige europæiske lande har diskuteret snart at indføre en skat på digitale tjenester for amerikanske virksomheder, skriver Trump.

- Nogle af disse lande er tæt på rent faktisk at gøre dette.

- Lad denne erklæring være en klar meddelelse om, at ethvert land, der indfører en sådan skat, straks vil blive pålagt en 100 procent told på alle varer, der sendes til USA, fortsætter præsidenten.

Han understreger, at fredagens udmelding har forrang for handelsaftaler, som USA allerede skulle have lavet med et land.

Spørgsmålet om, hvordan EU og enkeltlande bedre kan beskatte de store amerikanske techselskaber, har længe været debatteret.

Mange lande ønsker bedre mulighed for at beskatte de store selskaber der, hvor de tjener pengene – i stedet for at overskuddet føres til et sted med lavere skattesats.

I en udtalelse fra en talsperson fra EU-Kommissionen lyder det fredag, at EU's medlemslande har ret til at regulere økonomiske aktiviteter i deres territorie.

Samtidig understreges det, at EU hurtigt vil svare, hvis uberettigede skridt forfølges. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Frankrig indførte i 2019 en afgift på tre procent på indtægter fra teknologivirksomheder – herunder amerikanske giganter som Facebook, Amazon, Apple og Googles moderselskab Alphabet – inden for landets grænser.

Den skat er tidligere blevet kritiseret af Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Canada besluttede sidste år at droppe sin skat på digitale tjenester for at redde handelsforhandlinger med USA. Det skete netop efter pres fra Trump.

I Norge har en skattekommission denne uge foreslået en skat på digitale tjenester for at ramme de store techselskaber, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

I Dansk Industri maner seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard til ro efter toldtruslerne.

- Det er alvorlige trusler fra Trump, men lad os ikke gå i panik. Det er sket mange gange før, og Trump får svært ved at finde et lovgrundlag for at indføre nye voldsomme toldsatser, siger han i en skriftlig kommentar og henviser til, at præsidenten tidligere er blevet underkendt af USA's højesteret.

- EU-Parlamentet har netop godkendt toldaftalen med USA, og indtil videre bør vi holde os til den og tage udgangspunkt i den. Indtil videre hænger Trumps nye toldtrusler i en ret tynd tråd, vurderer han.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, meddeler fredag, at der er kommet en rammeaftale på plads mellem Israel og Libanon.

Meldingen kommer efter forhandlinger i Washington D.C, hvor USA har været mægler.

Trods en våbenhvile har der været fortsatte kampe mellem Israel og den libanesiske milits Hizbollah, og med den seneste aftale gøres et nyt forsøg på at få indstillet beskydningen.

Ifølge Rubio skal aftalen være en begyndelse på at "etablere en ramme for varig fred og sikkerhed". Det siger ministeren under en underskriftsceremoni ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I dag har vi taget det første skridt i det, der utvivlsomt bliver en svær rejse, men en vigtig, afgørende og nødvendig en af slagsen, siger Rubio ifølge Reuters.

Med ved underskrivelsen var Libanons ambassadør i USA, Nada Moawad, og hendes israelske modstykke, Yechiel Leiter.

Detaljerne i rammeaftalen kendes ikke umiddelbart, og det fremgår ikke, hvordan den adskiller sig fra en våbenhvile indgået 16. april.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt i Mellemøsten den 2. marts, efter at Israel og USA få dage før havde indledt en omfattende krig i Iran.

Hizbollah er allieret med Iran, og militsens angreb førte til modangreb fra Israel fra både luften og på jorden.

Over 4000 mennesker er blevet dræbt i Libanon ifølge det libanesiske sundhedsministerium, og over en million er blevet fordrevet under den israelske offensiv.

Israels dødstal fra denne runde af kampe med Hizbollah omfatter mindst 32 soldater og fire civile. Hizbollah kommer ikke med tal for, hvor mange soldater der er blevet dræbt, men ifølge Reuters drejer det sig om flere tusinde.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, meddeler fredag, at der er kommet en rammeaftale på plads mellem Israel og Libanon.

Meldingen kommer efter forhandlinger i Washington D.C, hvor USA har været mægler.

Trods en våbenhvile har der været fortsatte kampe mellem Israel og den libanesiske milits Hizbollah, og med den seneste aftale gøres et nyt forsøg på at få indstillet beskydningen.

Ifølge Rubio skal aftalen være en begyndelse på at "etablere en ramme for varig fred og sikkerhed". Det siger ministeren under en underskriftsceremoni ifølge nyhedsbureauet AFP.

Detaljerne i rammeaftalen kendes ikke umiddelbart, og det fremgår ikke, hvordan den adskiller sig fra en våbenhvile indgået 16. april.

Rubio siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der stadig venter en del arbejde for parterne.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt i Mellemøsten den 2. marts, efter at Israel og USA få dage før havde indledt en omfattende krig i Iran.

Hizbollah er allieret med Iran, og militsens angreb førte til modangreb fra Israel fra både luften og på jorden.

Over 4000 mennesker er blevet dræbt i Libanon ifølge det libanesiske sundhedsministerium, og over en million er blevet fordrevet under den israelske offensiv.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, beskylder Iran for et "tåbeligt" brud på en våbenhvile ved at skyde droner mod skibe i Hormuzstrædet.

Trump giver ikke noget tidspunkt for det påståede angreb.

Men meldingen kommer, efter at FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO) torsdag midlertidigt stoppede en evakueringsplan for strandede skibe i Den Persiske Golf efter et angreb på et skib.

- Den Islamiske Republik Iran affyrede mindst fire angrebsdroner mod skibe, der sejlede gennem Hormuzstrædet, skriver præsidenten fredag på Truth Social.

- En af dronerne ramte det øverste dæk på et stort og meget kostbart fragtskib. Det medførte skader, men skibet kunne fortsætte. Vi skød tre andre droner ned, skriver Trump.

- Dette er helt åbenlyst en tåbelig overtrædelse af vores våbenhvileaftale, fastslår Trump i sit opslag.

Trods angrebet torsdag er skibe fortsat med at sejle gennem strædet, skriver nyhedsbureauet AFP fredag på baggrund af skibsdata. Dog ikke umiddelbart på det niveau, som der var onsdag inden hændelsen.

Iran udsendte torsdag en advarsel til skibe om ikke at bruge andre ruter end dem, som Iran har godkendt.

IMO's evakueringsplan omfatter i alt omkring 11.000 søfolk i Golfen.

FN arbejder på at genoptage evakueringen, siger en højtstående FN-embedsmand fredag til Reuters.

Inden indsatsen blev sat på pause, nåede 115 fartøjer med omkring 2500 besætningsmedlemmer at sejle gennem Hormuzstrædet, sagde IMO's generalsekretær, Arsenio Dominguez, til en virtuel konference fredag.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev strædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, meddeler, at der er kommet en rammeaftale på plads mellem Israel og Libanon.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer efter forhandlinger i Washington D.C.

Fredag aften dansk tid er en underskriftsceremoni i gang, viser tv-billeder.

Inden ceremonien sagde anonyme israelske og libanesiske embedsmænd til Reuters, at en aftale, der har som formål at få afsluttet kampe mellem Israel og Hizbollah, var tæt på.

Detaljerne i rammeaftalen kendes ikke umiddelbart, og Rubio siger ifølge Reuters, at der stadig venter en del arbejde for parterne.

/ritzau/

Dødstallet efter jordskælvene i Venezuela er steget til 920.

Det siger Venezuelas nationalforsamlings formand, Jorge Rodríguez, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der er tale om det andet spring på flere hundrede døde fredag. Tidligere var det officielle dødstal 589 personer.

Der er fortsat stor usikkerhed om det reelle antal døde og kvæstede.

FN's humanitære chef, Tom Fletcher, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er 50.000 savnede.

Han advarede tidligere fredag om, at dødstallet vil "stige markant".

- Det er en meget, meget kompleks nødhjælpsaktion, sagde Fletcher.

Det fremgår ikke, hvad hans kilde til de 50.000 savnede er. Men lignende tal fremgår af en hjemmeside, der tager imod meldinger om savnede.

Det var natten til torsdag dansk tid, at Venezuela blev ramt af to jordskælv, der havde en beregnet størrelse på henholdsvis 7,2 og 7,5.

Skælvene ramte det nordlige Venezuela vest for landets hovedstad, Caracas.

Jordskælvene ramte med under et minuts mellemrum.

Den amerikanske geologiske overvågningsmyndighed, USGS, vurderer det sandsynligt, at over 10.000 mennesker har mistet livet.

Alene i kystbyen La Guaira uden for Caracas er mindst 100 bygninger, herunder store boligblokke, styrtet sammen.

/ritzau/

Alle lande, der lægger skat på digitale tjenester fra amerikanske selskaber, vil blive ramt af 100 procent told på varer sendt til USA.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Adskillige europæiske lande har diskuteret snart at indføre en skat på digitale tjenester for amerikanske virksomheder, skriver Trump.

- Nogle af disse lande er tæt på rent faktisk at gøre dette.

- Lad denne erklæring være en klar meddelelse om, at ethvert land, der indfører en sådan skat, straks vil blive pålagt en 100 procent told på alle varer, der sendes til USA, fortsætter præsidenten.

Han understreger, at fredagens udmelding har forrang for handelsaftaler, som USA allerede skulle have lavet med et land.

Spørgsmålet om, hvordan EU og enkeltlande bedre kan beskatte de store amerikanske techselskaber, har længe været debatteret.

Mange lande ønsker bedre mulighed for at beskatte de store selskaber der, hvor de tjener pengene – i stedet for at overskuddet føres til et sted med lavere skattesats.

Men et forslag fra EU-Kommissionen i 2018 førte ikke til, at der kunne opnås enighed om en fælles tilgang.

Frankrig indførte i 2019 en afgift på tre procent på indtægter fra teknologivirksomheder – herunder amerikanske giganter som Facebook, Amazon, Apple og Googles moderselskab Alphabet – inden for landets grænser.

Og netop den skat har tidligere været genstand for Trumps vrede.

Således truede han ifølge New York Post mandag med en 100 procents toldsats for fransk vin og champagne til USA, hvis ikke den skat blev fjernet. Det skrev New York Post ifølge nyhedsbureauet AFP.

Canada besluttede sidste år at droppe sin skat på digitale tjenester for at redde handelsforhandlinger med USA. Det skete netop efter pres fra Trump.

I Norge har en skattekommission denne uge foreslået en skat på digitale tjenester for at ramme de store techselskaber, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

I Dansk Industri maner seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard til ro efter toldtruslerne.

- Det er alvorlige trusler fra Trump, men lad os ikke gå i panik. Det er sket mange gange før, og Trump får svært ved at finde et lovgrundlag for at indføre nye voldsomme toldsatser, siger han i en skriftlig kommentar og henviser til, at præsidenten tidligere er blevet underkendt af USA's højesteret.

- EU-Parlamentet har netop godkendt toldaftalen med USA, og indtil videre bør vi holde os til den og tage udgangspunkt i den. Indtil videre hænger Trumps nye toldtrusler i en ret tynd tråd, vurderer han.

/ritzau/

Alle lande, der lægger skat på digitale tjenester fra amerikanske selskaber, vil blive ramt af 100 procent told på varer sendt til USA.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Adskillige europæiske lande har diskuteret snart at indføre en skat på digitale tjenester for amerikanske virksomheder, skriver Trump.

- Nogle af disse lande er tæt på rent faktisk at gøre dette.

- Lad denne erklæring være en klar meddelelse om, at ethvert land, der indfører en sådan skat, straks vil blive pålagt en 100 procent told på alle varer, der sendes til USA, fortsætter præsidenten.

Han understreger, at fredagens udmelding har forrang for handelsaftaler, som USA allerede skulle have lavet med et land.

Spørgsmålet om, hvordan EU og enkeltlande bedre kan beskatte de store amerikanske techselskaber, har længe været debatteret.

Mange lande ønsker bedre mulighed for at beskatte de store selskaber der, hvor de tjener pengene – i stedet for at overskuddet føres til et sted med lavere skattesats.

Men et forslag fra EU-Kommissionen i 2018 førte ikke til, at der kunne opnås enighed om en fælles tilgang.

Frankrig indførte i 2019 en afgift på tre procent på indtægter fra teknologivirksomheder – herunder amerikanske giganter som Facebook, Amazon, Apple og Googles moderselskab Alphabet – inden for landets grænser.

Og netop den skat har tidligere været genstand for Trumps vrede.

Således truede han ifølge New York Post mandag med en 100 procents toldsats for fransk vin og champagne til USA, hvis ikke den skat blev fjernet. Det skrev New York Post ifølge nyhedsbureauet AFP.

Canada besluttede sidste år at droppe sin skat på digitale tjenester for at redde handelsforhandlinger med USA. Det skete netop efter pres fra Trump.

I Norge har en skattekommission denne uge foreslået en skat på digitale tjenester for at ramme de store techselskaber, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

/ritzau/

Alle lande, der lægger skat på digitale tjenester fra amerikanske selskaber, vil blive ramt af 100 procent told på varer sendt til USA.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Adskillige europæiske lande har diskuteret snart at indføre en skat på digitale tjenester for amerikanske virksomheder, skriver Trump.

- Nogle af disse lande er tæt på rent faktisk at gøre dette.

- Lad denne erklæring være en klar meddelelse om, at ethvert land, der indfører en sådan skat, straks vil blive pålagt en 100 procent told på alle varer, der sendes til USA, fortsætter præsidenten.

Han understreger, at fredagens udmelding har forrang for handelsaftaler, som USA allerede skulle have lavet med et land.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, beskylder Iran for et "tåbeligt" brud på en våbenhvile ved at skyde droner mod skibe i Hormuzstrædet.

Trump giver ikke noget tidspunkt for det påståede angreb.

Men meldingen kommer, efter at FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO) torsdag midlertidigt stoppede en evakueringsplan for strandede skibe i Den Persiske Golf efter et angreb på et skib.

- Den Islamiske Republik Iran affyrede mindst fire angrebsdroner mod skibe, der sejlede gennem Hormuzstrædet, skriver præsidenten fredag på Truth Social.

- En af dronerne ramte det øverste dæk på et stort og meget kostbart fragtskib. Det medførte skader, men skibet kunne fortsætte. Vi skød tre andre droner ned, skriver Trump.

- Dette er helt åbenlyst en tåbelig overtrædelse af vores våbenhvileaftale, fastslår Trump i sit opslag.

Trods angrebet torsdag er skibe fredag fortsat med at sejle gennem strædet, skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af skibsdata. Dog ikke på det niveau, som der var onsdag inden hændelsen.

Iran udsendte torsdag en advarsel til skibe om ikke at bruge andre ruter end dem, som Iran har godkendt.

/ritzau/

Vejrrekorder fortsætter med at blive slået i Europa, og de tårnhøje temperaturer begynder også at ramme lande helt tæt på Danmark, mens hedebølgen bevæger sig østpå.

Tyskland har nemlig fredag flere steder slået temperaturrekord for juni.

Det oplyser den tyske vejrtjeneste - Deutscher Wetterdienst - til nyhedsbureauet AFP.

Ved fem forskellige vejrstationer er der blevet målt over 40 grader celsius ifølge foreløbige data. Det gælder blandt andet i Saarbrücken tæt på grænsen til Frankrig, hvor der er målt 40,9 grader celsius.

Dermed er den hidtidige rekord for juni måned på 39,6 grader celsius slået.

I Storbritannien er der fredag for tredje dag i træk også blevet slået junirekord.

I Santon Downham i West Suffolk i det østlige England er der blevet målt 37,3 grader, oplyser den britiske vejrtjeneste ifølge Sky News. Og dermed blev torsdagens rekord på 36,7 grader slået.

Også onsdag blev der slået rekord i Storbritannien.

Gadefester og musikfestivaler er blevet aflyst flere steder i Vesteuropa. Salg af alkohol er også blevet begrænset visse steder fredag.

AFP-beregninger viser, at omkring 150 millioner mennesker i Europa fredag står til at opleve temperaturer over 35 grader.

For over 420 millioner mennesker på tværs af Europa - Tyrkiet ikke medregnet - står de maksimale temperaturer til at nå over 30 grader. Det er omkring 70 procent af befolkningen.

Meget af Holland er under et rødt vejrvarsel om ekstrem varme, og i Tjekkiet og Ungarn gælder det for weekenden.

Også balkanlandene står over for særdeles varme dage.

I Danmark er der kategori 2-varsel om farligt vejr i form af hedebølge for stort set hele landet, hvor der mange steder ventes temperaturer over 30 grader. Varslet gælder til og med søndag aften.

- Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude, lyder anbefalingen på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside.

/ritzau/

Vejrrekorder fortsætter med at blive slået i Europa, og de tårnhøje temperaturer begynder også at ramme lande helt tæt på Danmark.

Tyskland har nemlig fredag flere steder slået temperaturrekord for juni.

Det oplyser den tyske vejrtjeneste - Deutscher Wetterdienst - til nyhedsbureauet AFP.

Ved fem forskellige vejrstationer er der blevet målt over 40 grader celsius ifølge foreløbige data. Det gælder blandt andet i Saarbrücken tæt på grænsen til Frankrig, hvor der er målt 40,9 grader celsius.

Dermed er den hidtidige rekord for juni måned på 39,6 grader celsius slået.

I Storbritannien er der fredag for tredje dag i træk også blevet slået junirekord.

I Wattisham i Suffolk i det sydøstlige England er der blevet målt 36,9 grader, oplyser den britiske vejrtjeneste ifølge AFP. Og dermed blev torsdagens rekord på 36,7 grader slået.

Også onsdag blev der slået rekord i Storbritannien.

/ritzau/

Canada har nu sikret sig retten til at kunne deltage i det internationale melodigrandprix, Eurovision Song Contest.

Det skriver BBC.

Muligheden opstår, efter at Canadas public service-medie CBC/Radio-Canada torsdag blev et fuldgyldigt medlem af Eurovision-arrangøren - European Broadcasting Union (EBU).

Medlemskabet er et krav for at kunne stille op i grandprixet.

Ifølge BBC luftede den canadiske premierminister, Mark Carney, idéen om canadisk deltagelse i sit budgetforslag for 2025.

Siden sin tiltræden sidste år har premierministeren arbejdet for tættere politiske og økonomiske bånd mellem Canada og Europa, skriver mediet.

Canada vil ikke være det første land uden for Europa til at deltage i Eurovision. Blandt andre Israel og Australien er faste deltagere.

Israels deltagelse førte dog til, at en stribe lande valgte at boykotte årets grandprix. Det drejer sig om Holland, Island, Spanien, Irland og Slovenien.

De tre sidstnævnte lande viste ikke engang årets konkurrence, der blev afholdt i maj.

Boykotterne medvirkede til, at årets finaleshow i Wien havde 35 millioner færre tv-seere end året før.

Indtil nu har Canada via sit public service-medie været såkaldt associeret medlem af EBU.

I en pressemeddelelse udtaler EBU's generaldirektør, Noel Curran, at "Canadas stemme i dette fællesskab gør os stærkere".

- Med et fuldt medlemskab kan vi nu gøre endnu mere sammen, både når det gælder platformens ansvar, troværdige nyheder og den modstandskraft, som public service-medier skal opbygge i de kommende år, siger han.

EBU blev grundlagt i 1950 og har siden arbejdet på at styrke medlemslandenes public service-medier. Organisationen er dog mest kendt for at arrangere Eurovision.

Den 27-årige musicalskuespiller Søren Torpegaard Lund var årets danske håb til grandprixet. Han leverede den bedste danske placering i 13 år.

Det var Bulgarien, der løb med sejren ved Eurovision 2026 med sangen "Bangaranga".

/ritzau/

John Bolton – som tidligere var national sikkerhedsrådgiver under Trump og nu er stor kritiker af præsidenten – erklærer sig skyldig i at have håndteret fortrolige dokumenter på ulovlig vis.

Det gør han under et retsmøde ved en føderal domstol i Maryland fredag.

Tilståelsen var ventet. Kilder har nemlig forud for fredagens retsmøde til flere medier sagt, at han ville tilstå som led i en aftale med anklagemyndigheden.

Han risikerer muligvis at skulle i fængsel som led i aftalen, har kilderne tidligere fortalt. Aftalen lægger op til mellem nul og fem års fængsel, men i sidste ende er det op til dommeren at beslutte.

Han skal også betale en bøde på 2,25 millioner dollar – knap 15 millioner kroner.

Bolton var national sikkerhedsrådgiver for USA's præsident, Donald Trump, i Trumps første embedsperiode.

Han har, siden Trump fyrede ham som national sikkerhedsrådgiver i 2019, offentligt kritiseret præsidenten flere gange.

Bolton, der også er tidligere amerikansk FN-ambassadør, har i sine erindringer fra 2020 beskrevet Trump som uegnet som præsident.

Sagen mod Bolton begyndte, inden Trump i 2025 blev præsident igen. Andre sager mod Trump-kritikere er dog begyndt under hans anden præsidentperiode.

I tiltalen beskyldes Bolton blandt andet for at have delt følsomme oplysninger med to familiemedlemmer. Oplysningerne skulle muligvis bruges i den bog, som han var ved at skrive.

Oplysningerne kommer fra noter fra efterretningsbriefinger og møder med højtstående embedsfolk i USA's regering samt ledere fra andre lande.

I første omgang erklærede han sig sidste år ikke skyldig i i alt 18 forhold.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange forhold fredagens tilståelse dækker over.

/ritzau/Reuters

Canada har nu sikret sig retten til at kunne deltage i det internationale melodigrandprix, Eurovision Song Contest.

Det skriver BBC.

Muligheden opstår, efter at Canadas public service-medie CBC/Radio-Canada torsdag blev et fuldgyldigt medlem af Eurovision-arrangøren - European Broadcasting Union (EBU).

Medlemskabet er et krav for at kunne stille op i grandprixet.

Ifølge BBC luftede den canadiske premierminister, Mark Carney, idéen om canadisk deltagelse i sit budgetforslag for 2025.

Siden sin tiltræden sidste år har premierministeren arbejdet for tættere politiske og økonomiske bånd mellem Canada og Europa, skriver mediet.

Canada vil ikke være det første land uden for Europa til at deltage i Eurovision. Blandt andre Israel og Australien er faste deltagere.

Israels deltagelse førte dog til, at en stribe lande valgte at boykotte årets grandprix. Det drejer sig om Holland, Island, Spanien, Irland og Slovenien.

De tre sidstnævnte lande viste ikke engang årets konkurrence, der blev afholdt i maj.

Boykotterne medvirkede til, at årets finaleshow i Wien havde 35 millioner færre tv-seere end året før.

/ritzau/