Iran har onsdag henrettet en mand, som ifølge de iranske myndigheder har spioneret for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til oplysninger fra det iranske retsvæsens nyhedsmedie, Mizan.

Manden, der er blevet henrettet ved hængning, blev anholdt i april 2025.

Ifølge de iranske myndigheder har han overdraget fortrolige dokumenter og andre oplysninger fra Iran til Mossad.

- Hamidreza Sabet Esmaeilipour, som blev anholdt 29. april 2025, blev hængt på grund af spionage og efterretningssamarbejde til fordel for en fjendtlig efterretningstjeneste (Mossad) ved overførsel af klassificerede dokumenter og informationer, skriver Mizan.

Ifølge mediet er dødsdommen blevet blåstemplet af Irans højesteret.

Siden den mangeårige konflikt mellem Israel og Iran udviklede sig til en militær konfrontation i juni sidste år, er adskillige iranere blevet henrettet, fordi de ifølge de iranske myndigheder har samarbejdet med Israel.

/ritzau/

Dele af Vendersgade i Fredericia er onsdag morgen afspærret, fordi Sydøstjyllands Politi forsøger at anholde en person, der opholder sig på en adresse på gaden.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet fik tirsdag klokken 18.37 en anmeldelse, der fik dem til at rykke ud til gaden, der ligger centralt i Fredericia.

Gaden er spærret mellem Fynsgade og Sjællandsgade

Borgere, der bor i den afspærrede del af gaden, skal blive indenfor, skriver politiet.

Hvis man bor i gaden, men ikke er hjemme, skal man ikke komme hjem.

- Omstændighederne omkring anmeldelsen og vores efterfølgende arbejde gør, at vi har valgt at afspærre dele af Vendersgade. Vi ved, at foranstaltningerne kan være generende, men vi vurderer dem nødvendige for at foretage den ønskede anholdelse på den mest sikre måde, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen i pressemeddelelsen.

- Vi ved ikke, hvor længe afspærringerne vil vare, men indtil vi kan fjerne dem, skal borgerne benytte andre veje.

Borgere i området kan kontakte Sydøstjyllands Politi på 1-1-4, hvis de har behov for at komme i kontakt med politiet.

Hvad den person, som politiet ønsker at anholde, er mistænkt for, oplyser politiet ikke.

På den del af Vendersgade, der er afspærret, ligger der beboelsesejendomme og et værtshus.

Ifølge Fredericia Dagblad blev værtshuset, der hedder Havfruen, tømt for gæster tirsdag aften.

Dagbladet skriver, at politiet gennem natten løbende har været i kontakt med en person, der bor i ejendommen, hvor værtshuset ligger.

/ritzau/

Dele af Vendersgade i Fredericia er onsdag morgen afspærret, fordi Sydøstjyllands Politi forsøger at anholde en person, der opholder sig på en adresse på gaden.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet fik tirsdag klokken 18.37 en anmeldelse, der fik dem til at rykke ud til gaden, der ligger centralt i Fredericia.

Borgere, der bor i den afspærrede del af gaden, skal blive indenfor, skriver politiet.

Hvis man bor i gaden, men ikke er hjemme, skal man ikke komme hjem.

/ritzau/

Finansministeriet har indkaldt til et kort pressemøde klokken 10 om en "aftale om fødevarepriser".

Regeringen og en række partier kommer her til at præsentere, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028 og frem.

Det erfarer Ekstra Bladet og TV 2. Børsen erfarede det samme mandag.

Ifølge medierne afsættes der seks milliarder kroner årligt til at sænke momsen fra 2028.

Men det er stadig uafklaret, om pengene skal bruges til at sænke momsen på frugt og grønt eller alle fødevarer. Det skal først besluttes på et senere tidspunkt, skriver partierne.

Dermed lyder det ikke til, at regeringen har løst uenigheden internt.

For hvor Venstre ønsker, at momsen skal sænkes på alle fødevarer, vil Moderaterne have den fjernet helt på frugt og grønt.

I midten står Socialdemokratiet, der ikke har valgt side. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun hælder til at sænke momsen på fødevarer generelt.

TV 2 erfarer videre, at det er De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, der har indgået aftalen med regeringen.

SF og Enhedslisten stod også tirsdag foran mikrofonerne i Finansministeriet, da partierne sammen med regeringen præsenterede en aftale om en fødevarecheck.

Forhandlingerne om momsnedsættelse og fødevarecheck har den seneste tid kørt samlet, men er altså endt i to separate aftaler.

Partierne, der er med i aftalen om moms, men ikke fødevarechecken, har ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) givet håndslag på, at de ikke modsætter sig en hastebehandling af fødevarechecken i Folketingssalen. Ellers kunne de ikke være med i aftalen om moms.

På det korte pressemøde klokken 10 i Finansministeriet deltager finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) samt repræsentanter for aftalepartierne.

/ritzau/

Finansministeriet har indkaldt til et kort pressemøde klokken 10 om en "aftale om fødevarepriser".

Regeringen og en række partier kommer her til at præsentere, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028 og frem.

Det erfarer Ekstra Bladet og TV 2. Børsen erfarede det samme mandag.

Ifølge medierne afsættes der seks milliarder kroner årligt til at sænke momsen fra 2028.

Men det er stadig uafklaret, om pengene skal bruges til at sænke momsen på frugt og grønt eller alle fødevarer. Det skal først besluttes på et senere tidspunkt, skriver partierne.

Dermed lyder det ikke til, at regeringen har løst uenigheden internt.

For hvor Venstre ønsker, at momsen skal sænkes på alle fødevarer, vil Moderaterne have den fjernet helt på frugt og grønt.

I midten står Socialdemokratiet, der ikke har valgt side. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun hælder til at sænke momsen på fødevarer generelt.

TV 2 erfarer videre, at det er De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, der har indgået aftalen med regeringen.

SF og Enhedslisten stod også mandag foran mikrofonerne i Finansministeriet, da partierne sammen med regeringen præsenterede en aftale om en fødevarecheck.

Forhandlingerne om momsnedsættelse og fødevarecheck har den seneste tid kørt samlet, men er altså endt i to separate aftaler.

Partierne, der er med i aftalen om moms, men ikke fødevarechecken, har ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) givet håndslag på, at de ikke modsætter sig en hastebehandling af fødevarechecken i Folketingssalen. Ellers kunne de ikke være med i aftalen om moms.

På det korte pressemøde klokken 10 i Finansministeriet deltager finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) samt repræsentanter for aftalepartierne.

/ritzau/

Den tidligere førstedame Kim Keon-hee, der er gift med den afsatte sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol, er blevet idømt en fængselsdom på et år og otte måneders fængsel.

Det sker, efter at en sydkoreansk domstol onsdag er nået frem til, at Kim er skyldig i en sag om bestikkelse.

Den tidligere førstedame var desuden tiltalt for aktiemanipulation og for at bryde loven om kampagnemidler. Her blev hun frikendt.

Anklagemyndigheden havde krævet 15 års fængsel og en bødestraf på 2,9 milliarder sydkoreanske won, hvilket svarer til omkring 13 millioner kroner.

Kim var blandt andet under anklage for at have modtaget gaver i form af to Chanel-tasker og en diamanthalskæde for et beløb svarende til 370.000 kroner i bytte for politiske tjenester.

Gaverne blev skænket af en medarbejder hos Unification Church, der er en sydkoreansk religiøs bevægelse. Unification Church har hævdet, at gaverne blev givet uden forventning om at få noget i bytte.

53-årige Kim Keon-hees forsvarsadvokat oplyser, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvorvidt dommen for at have modtaget bestikkelse vil blive anket.

Kim har dog tidligere insisteret på, at hun er uskyldig i samtlige tiltalepunkter.

For knap to uger siden blev også Yoon Suk-yeol fundet skyldig i en straffesag.

En sydkoreansk domstol idømte ekspræsidenten fem års fængsel for et forsøg på at forhindre sin egen anholdelse efter en kortvarig undtagelsestilstand i december 2024. Sagen er siden blevet anket.

Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap er det første gang, at både en sydkoreansk ekspræsident og dennes ægtefælle skal i fængsel.

Sagen mod Yoon var den første af flere mod den tidligere præsident, der i en anden sag er tiltalt for oprør i forbindelse med den militære undtagelsestilstand.

I denne sag, der forventes afgjort 19. februar, har anklagemyndigheden krævet dødsstraf. Sydkorea har dog ikke henrettet en dødsdømt fange siden 1997.

/ritzau/Reuters

Finansministeriet har indkaldt til et kort pressemøde klokken 10 om en "aftale om fødevarepriser".

Regeringen og en række partier kommer her til at præsentere, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028 og frem.

Det erfarer Ekstra Bladet og TV 2. Børsen erfarede det samme mandag.

Ifølge medierne afsættes der seks milliarder kroner årligt til at sænke momsen fra 2028.

Men det er stadig uafklaret, om pengene skal bruges til at sænke momsen på frugt og grønt eller alle fødevarer. Det skal først besluttes på et senere tidspunkt, skriver partierne.

Dermed lyder det ikke til, at regeringen har løst uenigheden internt.

For hvor Venstre ønsker, at momsen skal sænkes på alle fødevarer, vil Moderaterne have den fjernet helt på frugt og grønt.

I midten står Socialdemokratiet, der ikke har valgt side. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun hælder til at sænke momsen på fødevarer generelt.

TV 2 erfarer videre, at det er De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, der har indgået aftalen med regeringen.

/ritzau/

Den tidligere førstedame Kim Keon-hee, der er gift med den afsatte sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol, er blevet idømt en fængselsdom på et år og otte måneders fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en sydkoreansk domstol onsdag er nået frem til, at Kim er skyldig i en sag om bestikkelse.

Den tidligere førstedame var desuden tiltalt for aktiemanipulation og for at bryde loven om kampagnemidler. Her blev hun frikendt.

Hun havde inden retssagen erklæret sig uskyldig i samtlige tiltalepunkter. 53-årige Kim Keon-hees forsvarsadvokat oplyser, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvorvidt dommen skal ankes.

For knap to uger siden blev også Yoon Suk-yeol fundet skyldig i en straffesag.

En sydkoreansk domstol idømte ekspræsidenten fem års fængsel for et forsøg på at forhindre sin egen anholdelse efter en kortvarig undtagelsestilstand i december 2024.

Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap er det første gang, at både en sydkoreansk ekspræsident og dennes ægtefælle skal i fængsel.

Sagen mod Yoon var den første af flere mod den tidligere præsident, der i en anden sag er tiltalt for oprør i forbindelse med den militære undtagelsestilstand.

I denne sag, der forventes afgjort 19. februar, har anklagemyndigheden krævet dødsstraf. Sydkorea har dog ikke henrettet en dødsdømt fange siden 1997.

/ritzau/

Den tidligere førstedame Kim Keon-hee, der er gift med den afsatte sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol, er blevet idømt en fængselsdom på et år og otte måneders fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en sydkoreansk domstol onsdag er nået frem til, at Kim er skyldig i en sag om bestikkelse.

Den tidligere førstedame var desuden tiltalt for aktiemanipulation og for at bryde loven om kampagnemidler. Her blev Kim Keon-hee frikendt.

/ritzau/

Den amerikanske præsidents sabelraslen mod kongeriget har sat skub i EU-Kommissionen, som vil mere end fordoble investeringerne i Grønland.

Mandag i denne uge mødtes EU-kommissær for internationale partnerskaber Jozef Sikela med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og medlemmer af Folketinget for at koordinere planerne, som også er aftalt med Grønland.

- Optrapningen udløste et behov for hurtigere at vise solidaritet og vise, at EU og EU-Kommissionen står bag Grønland, siger Jozef Síkela under sit besøg i København til Ritzau.

- Jeg vil heller ikke skjule, at vi måske - og det kommer til at ske - vil tilføje ekstra penge for at gøre investeringerne endnu mere betydningsfulde og give Grønland tillid til, at planen vil tage hånd om alle dele af deres liv, sænke leveomkostningerne og give dem en bæredygtig fremtid.

EU-Kommissionen lægger op til, at investeringerne øges fra 225 millioner euro til 500-550 millioner euro, omkring 4 milliarder kroner, i næste budgetperiode.

Alt, hvad EU-Kommissionen gør, tilføjer han, sker i samarbejde med Grønland og koordineres med Danmark: "Grønlænderne bestemmer, hvad de vil".

Et budskab fra kommissæren er, at man kan finde mange partnere, som vil investere i Grønland, men de er ikke alle lige pålidelige og troværdige.

- Vi ser en substantiel forandring i geopolitikken. Vi ser i stigende grad en meget aggressiv, meget selvsikker og forretningsdrevet tilgang fra de såkaldte stormagter. Det, vi ønsker at gøre, er at tilbyde en alternativ tilgang.

Grønlands økonomi er helt afhængig af fiskeriet. Det er en stor udfordring, da udviklingen i kvoter, priser og fangster kan slå finanserne ud af kurs.

Hvor EU tidligere har fokuseret mere smalt, vil man med den kommende pakke bidrage til at sprede økonomien mere ud. Fokus er rettet mod kritiske mineraler, ren energi og digital infrastruktur.

Det handler ifølge Jozef Sikela om "modstandskraft, sikkerhed og forudsigelighed". Og det handler om at skabe arbejdspladser og velstand.

- Vi ønsker ikke at påtvinge noget. Det er en samskabende proces.

Udvindingen af mineraler har vist sig at være både vanskelig, og den har medført betydelig folkelig modstand i Grønland på grund af forurening.

EU vil alligevel gå den vej, men på en mere bæredygtig måde, fordi det på "den lange bane" kan være givende for Grønland - og for EU.

Et formål med EU-projektet Global Gateway og investeringerne i Grønland er desuden ifølge kommissæren at "begrænse Kinas indflydelse."

- Kinas kontrol over minedrift og kritiske materialer har nået et meget farligt niveau for deres konkurrenter - eller lad os kalde det systemiske rivaler - fordi det skaber en farlig afhængighed, på samme måde som Rusland har udnyttet Europas afhængighed af råolie og naturgas som et våben, siger Sikela.

Grønland forlod EU, som dengang hed EF, i 1985. EU har samarbejde med Grønland også gennem EU-programmet OCT (Oversøiske lande og territorier, red.).

En meningsmåling udført af Epinion for Grønlands Universitet i foråret 2024 viste ifølge den grønlandske medie KNR, at 60 procent af befolkningen ønsker EU-medlemskab.

/ritzau/

Det amerikanske grænsepoliti har skudt og såret en mand i Pima County i den amerikanske delstat Arizona.

Det oplyser myndigheder i Arizona tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Grænsepolitiet havde forsøgt at pågribe manden, der var på flugt og havde en dom for menneskesmugling, under en trafikkontrol nær byen Arivaca, fortæller Heith Janke, der arbejder som efterforsker ved det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Manden forsøgte at flygte fra politiet og åbnede i den forbindelse ild mod en politihelikopter og flere grænsebetjente. Politiet skød igen, ramte og sårede manden, lyder det fra FBI-efterforskeren ifølge nyhedsbureauet AP.

Manden er sidenhen blevet opereret, og hans tilstand beskrives som alvorlig, men stabil.

Ifølge Janke er der tale om en 34-årig mand.

Retsdokumenter viser ifølge AP, at manden var efterlyst, efter at han i december flygtede fra et udslusningscenter. Han blev i 2024 idømt tre års fængsel for menneskesmugling og ulovlig våbenbesiddelse.

- Lad mig gøre det klart, at intet overfald på retshåndhævende myndigheder vil blive tolereret. FBI vil blive ved med at efterforske dem, der skader eller truer med at skade dem, der bærer politiskiltet, siger Janke.

Den 34-årige mand forventes ifølge FBI-efterforskeren at blive sigtet for overfald på en betjent, menneskesmugling og for som straffet at have været i besiddelse af et skydevåben.

Skudepisoden kommer, efter at den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti lørdag blev skudt og dræbt på gaden i Minneapolis af grænsepolitiet.

Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

I begge tilfælde har forklaringen fra USA's ministerium for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar, og i begge tilfælde har både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere sat spørgsmålstegn ved den forklaring.

/ritzau/

To personer har natten til onsdag mistet livet efter russiske angreb nær Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver Mykola Kalasjnyk, leder af Kyiv-regionens militære administration, i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge embedsmanden blev en mand og en kvinde dræbt. Fire andre personer er blevet såret.

Rusland har foreløbig ikke kommenteret angrebet.

Russiske angreb har ifølge ukrainske myndigheder allerede dræbt mindst 12 personer tirsdag flere steder i Ukraine, herunder fem i et passagertog, der blev ramt af et droneangreb.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at de russiske angreb underminerer bestræbelserne på at opnå fred og opfordrer allierede til at øge presset på Rusland for at få en afslutning på krigen.

- Hvert eneste russiske angreb udhuler det diplomati, der stadig er i gang, og undergraver indsatsen fra de partnere, som hjælper med at afslutte denne krig, skriver Zelenskyj på sociale medier.

De dødelige angreb er fortsat, siden russiske og ukrainske forhandlere mødtes i De Forenede Arabiske Emirater i sidste uge med USA som mægler for at forsøge at forhandle en fredsaftale og afslutte den snart fire år lange krig.

Næste runde af forhandlinger ventes at finde sted 1. februar.

Russiske drone- og missilangreb har for nylig afbrudt strøm, lys og varme for millioner af ukrainere over hele landet. Det sker midt i vinterkulden.

Russiske styrker rykker i øjeblikket langsomt frem ved fronten. Det russiske forsvarsministerium sagde tirsdag, at Rusland har erobret to landsbyer i regionerne Zaporizjzja og Kharkiv.

Krigen i Ukraine brød ud, da Rusland invaderede landet i februar 2022.

/ritzau/AFP

To personer har natten til onsdag mistet livet efter russiske angreb nær Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver Mykola Kalasjnyk, leder af Kyiv-regionens militære administration, i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge embedsmanden blev en mand og en kvinde dræbt. Fire andre personer er blevet såret.

Rusland har foreløbig ikke kommenteret angrebet.

Russiske angreb tirsdag aften har ifølge ukrainske myndigheder allerede dræbt mindst 12 personer flere steder i Ukraine, herunder fem i et passagertog, der blev ramt af et droneangreb.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at de russiske angreb underminerer bestræbelserne på at opnå fred og opfordrer allierede til at øge presset på Rusland for at få en afslutning på krigen.

De dødelige angreb er fortsat, siden russiske og ukrainske forhandlere mødtes i De Forenede Arabiske Emirater i sidste uge med USA som mægler for at forsøge at forhandle en fredsaftale og afslutte den snart fire år lange krig.

Russiske drone- og missilangreb har for nylig afbrudt strøm, lys og varme for millioner af ukrainere over hele landet. Det sker midt i vinterkulden.

Krigen i Ukraine brød ud, da Rusland invaderede landet i februar 2022.

/ritzau/AFP

Næsten to millioner militærfolk fra Ukraine og Rusland er blevet dræbt, såret eller meldt savnet under den næsten fire år lange krig.

Det viser en undersøgelse offentliggjort af den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies (CSIS).

Russernes militær har lidt de største tab, lyder det fra tænketanken. Op mod 325.000 russiske soldater er blevet dræbt i løbet af krigen, der begyndte i februar 2022.

Samlet er 1,2 millioner militærfolk på russisk side enten dræbt, såret eller meldt savnet.

- Ingen stormagt har lidt i nærheden af så mange tab eller dødsfald i nogen krig siden Anden Verdenskrig, lyder det fra CSIS, som samtidig bemærker, at "russiske styrker rykker bemærkelsesværdigt langsomt frem på slagmarken".

Også de ukrainske styrker har lidt store tab. Op mod 600.000 militærfolk er enten dræbt, såret eller meldt savnet - hvoraf op mod 140.000 er blevet dræbt.

Tabstallene er opgjort fra februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet Ukraine, til december 2025.

Den amerikanske tænketank bemærker, at det samlede tal for døde, sårede og savnede på tværs af de to lande kan runde to millioner inden for kort tid.

I februar sidste år sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til en amerikansk tv-station, at hans land havde mistet næsten 46.000 soldater i krigen. Det tal anså analytikere for at være en undervurdering.

Over 2500 civile blev dræbt og flere end 12.000 såret i 2025, har FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder oplyst.

FN har verificeret næsten 15.000 civile dødsfald siden 2022, men det samlede tal er sandsynligvis langt højere, oplyser FN.

I weekenden mødtes forhandlere fra Ukraine og Rusland direkte for første gang i måneder for at forsøge at forhandle en fredsaftale på plads.

Mødet blev afholdt i De Forenede Arabiske Emirater, og forhandlingerne ventes at fortsætte søndag i Abu Dhabi.

Zelenskyj er ifølge Ukraines udenrigsminister klar til at tale ansigt til ansigt med den russiske præsident, Vladimir Putin, om de mest betændte spørgsmål i fredsforhandlingerne. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/AFP

En dommer har midlertidigt sat en stopper for, at en femårig dreng, der i øjeblikket tilbageholdes af amerikanske immigrationsmyndigheder, kan udvises af USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag på baggrund af en kendelse fra Fred Biery, der er dommer i den amerikanske delstat Texas, hvor drengen og hans far i øjeblikket tilbageholdes i et detentionscenter.

Femårige Liam Conejo Ramos og hans far, Adrian Conejo Arias, der er asylansøgere fra Ecuador, blev tirsdag i sidste uge tilbageholdt af den amerikanske immigrationsmyndighed ICE i Minneapolis.

Billeder af den femårige dreng iført blå hue og en rygsæk, som en sortklædt ICE-betjent holder fast i, blev efterfølgende delt flittigt på sociale medier.

- Enhver mulig eller forventet fjernelse eller forflyttelse af barnet eller hans far er forbudt, mens de bestrider tilbageholdelsen, indtil der gives andre ordre fra denne domstol, skriver Biery i kendelsen mandag.

Forstanderen for Columbia Heights Public Schools, hvor den femårige dreng gik i børnehave, har sagt, at Ramos og hans far blev tilbageholdt af immigrationsmyndighederne i indkørslen, da de kom hjem.

Romas blev ifølge forstander Zena Stenvik efterfølgende brugt som "lokkemad" af ICE-betjente for at lokke de mennesker, der opholdt sig i familiens hus, udenfor.

Udlægningen fra de amerikanske immigrationsmyndigheder er noget anderledes. Her lyder det, at drengen blev tilbageholdt, efter at hans far var løbet fra stedet.

- Jamen, hvad skal de gøre? Skal de lade et femårigt barn fryse ihjel?, lød det torsdag fra USA's vicepræsident, J.D. Vance.

Minneapolis, der ligger i delstaten Minnesota, er i øjeblikket centrum for en anspændt situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration.

I januar har føderale betjente fra grænsepolitiet og ICE to gange skudt og dræbt amerikanske statsborgere i byen.

USA's præsident, Donald Trump, sagde tirsdag, at han ville deeskalere situationen i Minneapolis en smule.

/ritzau/AFP

Næsten to millioner militærfolk fra Ukraine og Rusland er blevet dræbt, såret eller meldt savnet under den næsten fire år lange krig.

Det viser en undersøgelse offentliggjort af den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies (CSIS).

Russerne har lidt de største tab, lyder det fra tænketanken. Op mod 325.000 russiske soldater er blevet dræbt i løbet af krigen, der begyndte i februar 2022.

Samlet er 1,2 millioner militærfolk på russisk side enten dræbt, såret eller meldt savnet.

- Ingen stormagt har lidt i nærheden af så mange tab eller dødsfald i nogen krig siden Anden Verdenskrig, lyder det fra CSIS, som samtidig bemærker, at "russiske styrker rykker bemærkelsesværdigt langsomt frem på slagmarken".

Også de ukrainske styrker har lidt store tab. Op mod 600.000 militærfolk er enten dræbt, såret eller meldt savnet - hvoraf op mod 140.000 er blevet dræbt.

Tabstallene er opgjort fra februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet Ukraine, til december 2025.

Den amerikanske tænketank bemærker, at det samlede tal for døde, sårede og savnede på tværs af de to lande kan runde to millioner inden for kort tid.

I februar sidste år sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til en amerikansk tv-station, at hans land havde mistet næsten 46.000 soldater i krigen. Det tal anså analytikere for at være en undervurdering.

Over 2500 civile blev dræbt og flere end 12.000 såret i 2025, har FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder oplyst.

FN har verificeret næsten 15.000 civile dødsfald siden 2022, men det samlede tal er sandsynligvis langt højere, oplyser FN.

/ritzau/AFP