Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Seneste nyt

Jakarta, 03/12/2022 - 12:21

Indonesien rammes af nyt jordskælv kort efter katastrofe

Aditya Aji/Ritzau Scanpix

Et jordskælv med en beregnet styrke op 5,7 har ramt Indonesien. Et skælv i november kostede over 330 livet.

Indonesien er lørdag blevet ramt af et nyt jordskælv, mindre end to uger efter at et andet jordskælv dræbte mindst 330 personer i landet.

Lørdagens jordskælv ramte - ligesom det dødelige skælv 21. november - på den indonesiske hovedø, Java. Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS), der monitorerer jordskælv på verdensplan.

Skælvet havde en beregnet styrke på 5,7 og ramte i 112 kilometers dybde.

Det er dermed cirka lige så kraftigt som skælvet i sidste måned. Det har til gengæld også ramt langt dybere. Jordskælvet 21. november var relativt overfladisk med en dybde på omkring 10 kilometer.

Der er lørdag ikke umiddelbart meldinger om kvæstede eller ødelæggelser. Der er heller ikke nogen advarsler om tsunamirisiko.

Et jordskælvs konsekvenser afhænger ofte af, hvor dybt skælvet rammer.

Skælvet i sidste måned havde en beregnet styrke på 5,6, hvilket ikke er i den mest voldsomme kategori. Alligevel forårsagede det død og ødelæggelse.

USGS betegner generelt jordskælv med en styrke på omkring 6 som et moderat jordskælv, der typisk kan forårsage materiel skade.

Jordskælv med en styrke på omkring 7 betragtes som store jordskælv, der både kan koste menneskeliv og forårsage store ødelæggelser.

Alle jordskælv med en styrke på over 8 betragtes som svært ødelæggende med både voldsom materiel skade og mange ofre.

Der er kun registreret fem jordskælv med en styrke på 9 eller mere i historien. Det kraftigste var på 9,5 i Chile i 1960.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

København, 03/12/2022 - 11:09

Island er lykkes med Mette Frederiksens drøm om bred regering

Geirix/Reuters

Islands statsminister er ikke blot lykkes med at danne en bred regering, men også med at få den genvalgt.

Hvis kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) leder rundt i Europa efter inspiration til en succesfuld, mangeårig bred regering over den politiske midte, er der et oplagt sted at kigge hen.

Nordpå i Island. Her har en koalition af tre traditionelle partier på tværs af de klassiske politiske fløje siddet ved magten siden valget i 2017.

Under ledelse af statsminister Katrín Jakobsdóttir fra venstrefløjspartiet Den Grønne Venstrebevægelse lykkedes det endda koalitionen, der også består af centrumhøjrepartiet Fremskridtspartiet og det konservative Selvstændighedspartiet, at blive genvalgt i 2021.

Island var ellers traditionelt også delt op i en rød og blå blok frem til 2017, forklarer Eva Heiða Önnudóttir. Hun er professor ved fakultetet for politisk videnskab på Islands Universitet.

Derfor var det en overraskelse, da Katrín Jakobsdóttir en måned efter valget i 2017 præsenterede en bred koalition.

For modsat ved folketingsvalget i Danmark havde ingen partier luftet tanken om det brede regeringssamarbejde. Men begrundelsen, for at det endte sådan, kan sammenlignes med Mette Frederiksens argument for en bred regering.

- Grunden, til at regeringen blev skabt, var at forsøge at skabe stabilitet efter nogle turbulente år med valg i utide og mange udfordringer, siger Eva Heiða Önnudóttir.

Mette Frederiksen peger netop på kriser som krigen i Ukraine og inflation som grund til, at der er brug for bredt samarbejde.

Den utraditionelle alliance i Island, der skulle skabe stabilitet, holder nu sammen på sjette år. Det kan tilskrives flere ting, mener professoren.

Statsminister Katrín Jakobsdóttir er populær i befolkningen, coronakrisen satte en stopper for "almindelig politik", og regeringens håndtering af pandemien styrkede dens opbakning i befolkningen, og så arbejder ministre i Island "meget selvstændigt".

- Hver minister har stort set autonomi over eget område. Så de behøver nødvendigvis ikke forhandle meget imellem, Eva Heiða Önnudóttir.

- Og så måske den fjerde ting er, at regeringsgrundlagene, som blev lavet i 2017 og det nu, var meget længere end normalt.

Ifølge regeringen skulle det være for at have diskuteret og afklaret så mange politiske uenigheder som muligt allerede inden tiltrædelse, forklarer hun.

For det er tre ideologisk vidt forskellige partier, der leder Island. Men de er lykkes med at holde offentlige uenigheder til et minimum ifølge den islandske professor.

Hos regeringsforhandlingerne i Danmark afventes der stadig hvid røg lidt over en måned efter folketingsvalget. Forhandlingerne har den seneste tid kredset omkring Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale, Moderaterne og De Konservative.

Kun én gang før har Danmark haft en regering over midten. En SV-regering i 1978, der holdt 14 måneder.

/ritzau/

Læs Mere >>

Holstebro, 03/12/2022 - 10:56

61-årig mand klemt ihjel i hydraulisk skydedør

En medarbejder hos Arla i Videbæk mistede lørdag morgen livet i en arbejdsulykke. De pårørende er underrettet.

En 61-årig mand mistede tidligt lørdag morgen livet i en arbejdsulykke hos Arla i Videbæk vest for Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 05.04.

Ulykken skete i en vaskehal, hvor Arlas tankbiler bliver vasket. En særlig trailer trækker vognene ind og ud af vaskehallen.

- Han kommer i klemme i den hydrauliske skydedør på traileren, fortæller politiets vagtchef Anders Olesen.

Kolleger til den 61-årige fandt ham i skydedøren. De tilkaldte en ambulance og gik straks i gang med hjerte-lungeredning.

- Men da lægen når frem, er han afgået ved døden, siger vagtchefen.

Da ulykken er sket i forbindelse med arbejde, skal Arbejdstilsynet nu undersøge, hvad der sket, og blandt andet fastslå om alle regler er blevet overholdt.

De pårørende til den 61-årige er blevet underrettet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Berlin, 03/12/2022 - 10:31

Tyskland er ramt af rekordmange angreb mod hæveautomater

Thomas Frey/Ritzau Scanpix

Der har aldrig været så mange angreb mod hæveautomater, som Tyskland har oplevet i løbet af 2022.

Tyskland har i år registeret op mod 500 angreb mod hæveautomater rundtom i landet. Det er flere end nogensinde før.

Det fremgår af en historie fra den tyske avis Die Welt.

Avisen henviser til tal fra en konference, der frem til fredag har været afholdt i München. Indenrigsministre fra Tysklands 16 delstater har deltaget.

Niedersachsens indenrigsminister, Boris Pistorius, oplyser, at der har været tale om 500 "udførte og forsøgte angreb" mod hæveautomater på landsplan.

Han tilføjer, at flere af gerningsmændene kommer fra Holland.

Årsagen skal blandt andet være, at pengesedler i hollandske automater er sikret på en måde, så de bliver ubrugelige ved eksplosioner. Det er ikke på samme måde tilfældet i de tyske hæveautomater.

Die Welt skriver, at cirka 450 automater skal være blevet sprængt i luften.

Til sammenligning lød antallet i 2021 på 414 og i 2020 på 381.

På trods af det stigende antal angreb har de tyske indenrigsministre ikke indført tiltag om eksempelvis at pålægge bankerne at beskytte deres penge bedre. Det er fortsat frivilligt, hvad bankerne vælger at gøre.

Die Welt skriver, at angrebene i højere og højere grad bliver udført med kraftigt sprængstof. Det betragtes som en bekymrende tendens, da der før i tiden oftere har været tale om angreb med forskellige gasblandinger.

Oliver Huth, der er formand for et tysk efterforskningsforbund i Nordrhein-Westfalen, siger, at folk nær angrebene sættes i fare.

- Der er allerede fodgængere, der er kommet til skade. Metaldele har ramt børneværelser, og huse er blevet gjort ubeboelige, siger han.

/ritzau/dpa

Læs Mere >>

Berlin, 03/12/2022 - 10:24

Tyskland er ramt af rekordmange angreb mod hæveautomater

Thomas Frey/Ritzau Scanpix

Der har aldrig været så mange angreb mod hæveautomater, som Tyskland har oplevet i løbet af 2022.

Tyskland har i år registeret op mod 500 angreb mod hæveautomater rundtom i landet. Det er flere end nogensinde før.

Det fremgår af en historie fra den tyske avis Die Welt.

Avisen henviser til tal fra en konference, der frem til fredag har været afholdt i München. Indenrigsministre fra Tysklands 16 delstater har deltaget.

Niedersachsens indenrigsminister, Boris Pistorius, oplyser, at der har været tale om 500 "udførte og forsøgte angreb" mod hæveautomater på landsplan.

Die Welt skriver, at cirka 450 automater skal være blevet sprængt i luften.

Til sammenligning lød antallet i 2021 på 414 og i 2020 på 381.

På trods af det stigende antal angreb har de tyske indenrigsministre ikke indført tiltag om eksempelvis at pålægge bankerne at beskytte deres penge bedre. Det er fortsat frivilligt, hvad bankerne vælger at gøre.

Die Welt skriver, at angrebene i højere og højere grad bliver udført med kraftigt sprængstof. Det betragtes som en bekymrende tendens, da der før i tiden oftere har været tale om angreb med forskellige gasblandinger.

Oliver Huth, der er formand for et tysk efterforskningsforbund i Nordrhein-Westfalen, siger, at folk nær angrebene sættes i fare.

- Der er allerede fodgængere, der er kommet til skade. Metaldele har ramt børneværelser, og huse er blevet gjort ubeboelige, siger han.

/ritzau/dpa

Læs Mere >>

København, 03/12/2022 - 08:00

Silas Holst ekskluderet: Boybands gav mig håb

Folkeskolen var ikke en sjov tid for danser Silas Holst. Han beskriver det som et mobbehelvede, men boybands viste vejen frem og gav ham lov til at drømme.

Når Silas Holst indtager landets scener for både at synge, danse og performe ikoniske boybandhits fra 90'erne, ligger det meget tæt på hans hjerte.

Han og kollegerne Joakim Tranberg, Teit Samsø, Jeff Ace Schjerlund og Kim Ace Schjerlund fortolker internationale boybandbangere fra blandt andet Backstreet Boys, *NSYNC og Take That.

Koncertoplevelsen hedder "The Boyband Tour" og er en hyldest til de grupper, som hjalp Silas Holst med at acceptere sig selv.

- For en danse- og sangglad dreng som mig var der noget vildt i at se fem gutter stille sig op og synkrondanse, samtidig med at de blev hyldet for det, siger Silas Holst og fortsætter:

- Som teenager har man brug for at måle sig med andre en stor del af tiden, og derfor inspirerede de håb og drømme for rigtig mange unge mennesker, tror jeg.

For ham var boybandene beviset for, at man sagtens kunne leve af at udtrykke sig gennem musik og bevægelser og blive anerkendt for den, man er.

- De forenede på en måde alt det, jeg elskede, inden jeg fandt ud af, at der var noget, der hed musicals.

- Der var noget håb i, at jeg godt måtte synge og danse, for det gjorde andre også, siger den 39-årige danser.

Det blev begyndelsen på Silas Holsts omfangsrige repertoire. Han fik sit helt store gennembrud i "Vild med dans", og det bragte ham videre til musicals som "Dirty Dancing", "The Book of Mormon" og "Saturday Night Fever".

Han har leveret mange mindeværdige præstationer.

I 2019 vandt han som den første nogensinde "Vild med dans" med en mandlig deltager, skuespilleren Jakob Fauerby, og udtrykte, at han var stolt af danskernes mangfoldighed.

Den mærkede han ikke, da han voksede op.

- Når jeg tænker tilbage på min skoletid, tænker jeg først og fremmest, at det var helt vildt ensomt. Det var en følelse af at skulle overleve noget i 13 år i stedet for at skulle opleve det, siger han.

Det viste sig allerede fra første skoledag.

- Mit mobbehelvede startede med noget så simpelt, som at en dreng spurgte, om jeg var en dreng eller pige, fordi jeg gik i meget anderledes tøj end de andre.

- Jeg gik i striktrøjer i stedet for håndboldtrøjer og gik til dans i stedet for fodbold. Jeg var grundlæggende anderledes fra barnsben, siger den tredobbelte "Vild med dans"-vinder.

Mere skulle der ikke til. Han var stemplet som "ham den mærkelige".

Han blev aldrig valgt først, når der skulle dannes hold i idræt. Han spiste altid alene i spisefrikvarteret og havde ingen, han kunne være sammen med om aftenen.

Når han ikke dansede i sin fritid, sad han derfor derhjemme og så fjernsyn. Dansekammeraterne kom langvejs fra og tog hurtigt hjem igen, så han havde ingen dybe venskaber.

- Men det fandt jeg på en måde også en plads i. Det gav en masse tid til at drømme stort og sætte mål, siger han i dag.

Det var måske det, der gjorde, at Silas Holst stillede op i en dansekonkurrence i 9. klasse, funderer han.

Alene indtog han scenen foran hele skolen, dansede til "Everybody" af Backstreet Boys - og vandt.

Siden har det banebrydende nummer fremkaldt gode minder i hans erindringer.

- Det var en af de få gange i mit 13-årige skoleliv, hvor sol, måne og stjerner stod rigtigt, og jeg bare følte mig som en konge for en aften.

- Jeg ved ikke lige, hvor jeg fik modet fra. Men den vandt jeg sgu. Det var ret vildt, siger han og griner.

Det var gennem dans og sang, at han fangede de andres anerkendelse.

De få lyspunkter som dansekonkurrencen er indprentet i hans hukommelse som de eneste succesoplevelser i løbet af alle 13 skoleår.

Mobningen har gjort, at Silas Holst har levn fra fortiden, som han skal gøre op med hele tiden. På den måde handler det stadig lidt om at overleve.

- Grundlæggende er der en stemme inde i mig, der siger, at folk ikke kan lide mig. Den stemme er til tider meget larmende.

- Men jeg tror, at jeg på en eller anden måde har omfavnet den og tænkt, at det nok er den, der holder mig dejligt ydmyg og taknemmelig for alt det, der sker i mit liv. Jeg forventer ikke at få noget foræret, siger den kommende boyband-stjerne.

Til årets Reumert, som hylder og hædrer scenekunsten, blev han tildelt statuetten i kategorien Årets Mandlige Hovedrolle for sin præstation som dragqueenen Lola i musicalen "Kinky Boots".

Efter prisuddelingen havde han en følelse af at tudbrøle i tre dage, fortæller han.

- Jeg var bare grundlykkelig, fordi jeg lykkedes med noget, jeg satte mig for. Det giver også et grundlag for i den grad at sætte pris på ting, siger Silas Holst.

Derfor glæder han sig vanvittigt meget til at optræde med hits som "I Want It That Way" og "Bye Bye Bye" på "The Boyband Tour".

Turnéen slutter på Frederiksberg den 18. februar 2023.

- Alle drenge har haft en hed drøm om at være sådan en popstjerne, der kunne fylde Wembley. Nu er det så en lillebitte Wembley, vi prøver at fylde i KB Hallen. Det hele går lidt op i en højere enhed, siger han.

- Der ligger enormt meget kærlighed til de boybands i showet. Så det er jo ikke drømmen, der er noget galt med. Og det er altid vigtigt at holde fast i drømmen, siger Silas Holst.

"The Boyband Tour" har premiere i Hermans i Aarhus 3. december og slutter i KB Hallen på Frederiksberg 18. februar 2023.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/12/2022 - 05:30

Måling: Danskere vil gerne modtage flere ukrainske flygtninge

Leonhard Foeger/Reuters

Kommuner har svært ved at finde nok boliger. Flertal i befolkningen vil dog gerne modtage flere ukrainere.

Danmark bør fortsat tage imod ukrainske flygtninge. Også selv om antallet måske vokser, i takt med at vinteren bider sig fast i det krigsramte land og sender endnu flere på flugt.

Det mener et flertal i befolkningen, viser en måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

78,5 procent af de adspurgte svarer ja til, at Danmark skal blive ved med at modtage ukrainske flygtninge og give dem midlertidig opholdstilladelse, hvis de lever op til kriterierne i særloven.

10,4 procent svarer nej.

Som det er i dag, har Danmark givet omkring 31.000 ukrainske statsborgere midlertidig opholdstilladelse.

Siden marts har ukrainske flygtninge haft mulighed for at få en midlertidig opholdstilladelse i Danmark under særloven for ukrainere.

Som følge af loven kan ukrainske statsborgere, som var flygtninge internt i Ukraine 24. februar - eller som flygtede ud af Ukraine 24. februar eller senere - få opholdstilladelse i Danmark i to år.

Det er muligt at få forlænget den midlertidige opholdstilladelse med et år.

Derfor har Voxmeter også spurgt, om loven bør ændres, så ukrainerne kan få forlænget deres opholdstilladelse yderligere.

Til det svarer 53,8 procent ja. Omvendt svarer 24,4 procent nej.

Resten vil enten ikke svare eller har svaret "ved ikke".

Undersøgelsen er lavet blandt 1060 respondenter, som er repræsentativt udvalgt. Alle er over 18 år.

Nato har tidligere advaret om, at en kold vinter i Ukraine kan sende flere på flugt fra krigen blandt andet mod Danmark.

Flere borgmestre i Danmark har udtalt, at de mener, at staten skal spille en større rolle i at huse ukrainske flygtninge i Danmark.

Flere kommuner fortæller, at de har svært ved at finde egnede boliger til ukrainerne.

Derfor mener borgmestrene, at man bør stille ejendomme, som tilhører staten, til rådighed.

/ritzau/

Læs Mere >>

Doha, 03/12/2022 - 04:22

Kamel vinder skønhedskonkurrence i Qatar

Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix

Kamelen Nazaa'a vinder skønhedskonkurrencen for kameler i den kontroversielle ørkenstat Qatar.

Nazaa'a har det sort på hvidt: Hun er den skønneste kamel i hele ørkenstaten Qatar.

For mens en række lande kæmper om at vinde i VM i fodbold i Qatar, har Nazaa'a vundet en traditionsrig skønhedskonkurrence for kameler.

Førstepladsen udløste en pengepræmie på 388.000 til Nazaa'as ejere.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge nyhedsbureauet har skønhedskonkurrencen denne gang til opgave at skabe opmærksomhed omkring Qatars traditioner hos de mange fodboldfans, som for tiden befinder sig i Qatar for at se VM i fodbold.

Nazaa'as ejer, Jassim al Kuwari, fortæller nyhedsbureauet, at kamelskønhedskonkurrencerne er en gammel tradition.

- Det her er vores kultur. Det stammer fra gammel tid, fra vores fædre og bedstefædre.

- I dag er det en konkurrence, en skønhedskonkurrence. Vi holder af disse kameler. Vi giver dem navne. De er som familie, siger al Kuwari.

Mens fodbolddommere i hovedstaden, Doha, cirka 25 kilometer fra skønhedskonkurrencen gør deres for at forhindre snyd i fodbold-VM, har skønhedskonkurrencen ansat personale for at forhindre urent trav.

En læge er konstant til stede for at sikre, at kamelerne ikke bliver injiceret med Botox for at gøre dem smukkere. Sidste år måtte en kamelskønhedskonkurrence i Saudi-Arabien diskvalificere dusinvis af kameler, fordi de havde fået kosmetiske behandlinger.

Hovedkonkurrencen er skønhedskonkurrencen for racerene hunkameler. Deltagerne træder ud foran tribunerne med fans, der hujer af deres favorit. Der er også en malkekonkurrence med en præmie til den kamel, der kan producere mest mælk.

Førstepræmien i skønhedskonkurrencen er 388.000 kroner, eller cirka 200.000 qatarske riyal. Førstepræmien i malkekonkurrencen er 15.000 riyal, som svarer til godt 29.000 danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

Doha, 03/12/2022 - 03:52

Kamel vinder skønhedskonkurrence i Qatar

Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix

Kamelen Nazaa'a vinder skønhedskonkurrencen for kameler i den kontroversielle ørkenstat Qatar.

Nazaa'a har det sort på hvidt: Hun er den skønneste kamel i hele ørkenstaten Qatar.

For mens en række lande kæmper om at vinde i VM i fodbold i Qatar, har Nazaa'a vundet en traditionsrig skønhedskonkurrence for kameler.

Førstepladsen udløste en pengepræmie på 388.000 til Nazaa'as ejere.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge nyhedsbureauet har skønhedskonkurrencen denne gang til opgave at skabe opmærksomhed omkring Qatars traditioner hos de mange fodboldfans, som for tiden befinder sig i Qatar for at se VM i fodbold.

Nazaa'as ejer, Jassim al Kuwari, fortæller nyhedsbureauet, at kamelskønhedskonkurrencerne er en gammel tradition.

- Det her er vores kultur. Det stammer fra gammel tid, fra vores fædre og bedstefædre.

- I dag er det en konkurrence, en skønhedskonkurrence. Vi holder af disse kameler. Vi giver dem navne. De er som familie, siger al Kuwari.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/12/2022 - 03:26

USA's nye krigsfly kan bære atomvåben verden over

Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix

Fredag eftermiddag blev en ny type amerikanske krigsfly præsenteret på en flyfabrik i delstaten Californien.

Fly- og våbenproducenten Northrop Grumman Corp har fredag løftet sløret for dets nye B-21 bombefly.

Flyet er det første i en ny flåde af langtrækkende angrebsfly til det amerikanske luftvåben.

B-21 blev præsenteret ved en dramatisk ceremoni på flyfabrikken Plant 42 i Palmdale i delstaten Californien fredag eftermiddag lokal tid.

Det nye kampfly kan bære både konventionelle våben og atomvåben verden over.

Flytypen koster omkring 750 millioner dollar - svarende til omkring 5,3 milliarder kroner. Det amerikanske luftvåben har planer om at købe mindst 100 fly.

B-21 skal erstatte flytyperne B-1 og B-2, som det amerikanske luftvåben bruger nu.

Det nye krigsfly har et mere holdbart overflademateriale, der gør det sværere at se på en radar.

Materialet vil også kræve mindre vedligehold og holde driftsomkostningerne nede, fortæller Doug Young, der er sektorvicedirektør hos Northrop Group Aeronautics Systems.

Northrop Grumman kalder denne flytype for et sjettegenerationsfly, fordi det kan forbindes til andre luftfartøjer og let integrere andre våbentyper i dets system.

Ved præsentationen blev de første videoer og billedet af den nye flytype vist. Tidligere har kun grafiske fremstillinger været tilgængelige.

Seks B-21-fly er i produktion, og det første fly kan være på vingerne i midten af 2023.

Mere end 8000 ansatte hos Northrop Grumman, deres partnere og det amerikanske luftvåben arbejdet i øjeblikket med produktionen af flyene.

Northrop Grumman vandt udbuddet om at lave det amerikanske luftvåbens nye bombefly i 2015.

Mere end 400 leverandører i 40 delstater er med til at løse opgaven om at få de nye fly på vingerne.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 03/12/2022 - 03:05

USA's nye krigsfly kan bære atomvåben verden over

Fredag eftermiddag blev en ny type amerikanske krigsfly præsenteret på en flyfabrik i delstaten Californien.

Fly- og våbenproducenten Northrop Grumman Corp har fredag løftet sløret for dets nye B-21 angrebsfly.

Flyet er det første i en ny flåde af langtrækkende angrebsfly til det amerikanske luftvåben.

B-21 blev præsenteret ved en dramatisk ceremoni på flyfabrikken Plant 42 i Palmdale i delstaten Californien fredag eftermiddag lokal tid.

Det nye kampfly kan bære både konventionelle våben og atomvåben verden over.

Flytypen koster omkring 750 millioner dollar - svarende til omkring 5,3 milliarder kroner. Det amerikanske luftvåben har planer om at købe mindst 100 fly.

B-21 skal erstatte flytyperne B-1 og B-2, som det amerikanske luftvåben bruger nu.

Det nye krigsfly har et mere holdbart overflademateriale, der gør det sværere at se på en radar.

Materialet vil også kræve mindre vedligehold og holde driftsomkostningerne nede, fortæller Doug Young, der er sektorvicedirektør hos Northrop Group Aeronautics Systems.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Grenaa, 03/12/2022 - 00:56

Kvinde bragt til hospitalet i Odense efter brand i Grenaa

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En kvinde i 30'erne blev udsat for røgpåvirkning ved en brand i Grenaa fredag. Hendes tilstand er ukendt.

En kvinde i 30'erne er bragt til Odense Universitetshospital efter en brand i et parcelhus i Grenaa fredag.

Det oplyser Dion Emdal, der er vagtchef i Østjyllands Politi.

Kvinden blev reddet ud af huset, der gik i brand fredag eftermiddag, og bragt til hospitalet, fordi hun havde været udsat for røgpåvirkning.

Vagtchefen fortæller, at politiet natten til lørdag ikke kender kvindens tilstand. Hendes pårørende er underrettet.

Østjyllands Politi modtog anmeldelse om branden på Bredgade i Grenaa klokken 17.28 fredag.

Omkring klokken 00.30 natten til lørdag er brandvæsnet fortsat på brandstedet, hvor de er i gang med at stabilisere huset, oplyser Dion Emdal.

Årsagen til branden kendes ikke.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/12/2022 - 00:24

G7-lande og Australien tilslutter sig prisloft på russisk olie

Uncredited/Ritzau Scanpix

G7-landene er fredag aften blevet enige om, at der højst må betales 60 dollar per tønde russisk olie.

Endnu en enorm bid af verdensøkonomien har sat sig for at betale mindre for russisk olie, som står for en stor del af finansieringen af Ruslands invasion af Ukraine.

Sent fredag aften har G7-landene sammen med Australien offentliggjort, at de har vedtaget et prisloft for russisk olie. På linje med det, som EU-landene er blevet enige om.

Dermed må der fra 5. december - eller kort efter - ikke betales mere end 60 dollar for en tønde russisk olie.

Det oplyser landene i en fællesudtalelse kort før midnat.

G7-landene består af syv af verdens største økonomier. Det er Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA. EU er også repræsenteret i gruppen.

Rusland var desuden også en del af gruppen, der dengang var kendt som G8. Rusland blev dog udelukket på ubestemt tid, efter at landet annekterede halvøen Krim.

Formålet med prisloftet er at presse Ruslands indtægter fra oliesalg og samtidig holde den globale olieforsyning på et stabilt niveau.

I fællesudtalelsen fra G7 og Australien skriver landene, at de nu leverer på løftet om "at forhindre Rusland i at tjene penge på angrebskrigen mod Ukraine, at understøtte stabiliteten på det globale energimarked og at minimere de negative økonomiske bivirkninger fra Ruslands angrebskrig".

En række EU-ambassadører kunne tidligere fredag aften oplyse, at EU-landene var blevet enige om et prisloft på 60 dollar. Beslutningen ventes at blive formaliseret søndag.

Analytikere i selskabet Goldman Sachs mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at EU med det foreslåede prisspænd på 60 til 70 dollar kan undgå større modsvar fra Rusland. Til gengæld mener analytikerne også, at forslaget er umuligt at håndhæve.

Lande som Tyskland, Holland og Danmark har generelt været skeptiske over for indgreb i markedet. De har udtrykt bekymring for, at Rusland vil finde andre markeder at sælge gas til, hvis EU griber ind i priserne.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 03/12/2022 - 00:08

G7-lande og Australien tilslutter sig prisloft på russisk olie

G7-landene er fredag aften blevet enige om, at der højst må betales 60 dollar per tønde russisk olie.

Endnu en enorm bid af verdensøkonomien har sat sig for at betale mindre for russisk olie, som står for en stor del af finansieringen af Ruslands invasion af Ukraine.

Sent fredag aften har G7-landene sammen med Australien offentliggjort, at de har vedtaget et prisloft for russisk olie. På linje med det, som EU-landene er blevet enige om.

Dermed må der fra 5. december - eller kort efter - ikke betales mere end 60 dollar for en tønde russisk olie.

Det oplyser landene i en fællesudtalelse kort før midnat.

G7-landene består af syv af verdens største økonomier. Det er Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA. EU er også repræsenteret i gruppen.

Rusland var desuden også en del af gruppen, der dengang var kendt som G8. Rusland blev dog udelukket på ubestemt tid, efter at landet annekterede halvøen Krim.

Formålet med prisloftet er at presse Ruslands indtægter fra oliesalg og samtidig holde den globale olieforsyning på et stabilt niveau.

I fællesudtalelsen fra G7 og Australien skriver landene, at de nu leverer på løftet om "at forhindre Rusland i at tjene penge på angrebskrigen mod Ukraine, at understøtte stabiliteten på det globale energimarked og at minimere de negative økonomiske bivirkninger fra Ruslands angrebskrig".

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 02/12/2022 - 23:57

G7-lande og Australien tilslutter sig prisloft på russisk olie

G7-landene er fredag aften blevet enige om, at der højst må betales 60 dollar per tønde russisk olie.

G7-landene og Australien er ligesom EU-landene blevet enige om et prisloft for russisk olie på 60 dollar per tønde.

Det træder i kraft 5. december eller kort derefter, oplyser landene ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Prisloftet kommer, kort efter at EU-landene vedtog det samme prisloft tidligere fredag aften.

Formålet med prisloftet er at presse Ruslands indtægter fra oliesalg og samtidig holde den globale olieforsyning på et stabilt niveau.

G7-landene består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA.

EU er desuden repræsenteret ved EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel ved G7-møder.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/12/2022 - 22:35

Whistlebloweren Snowden aflægger ed og får russisk pas

Handout/Ritzau Scanpix

Med sit russiske pas i hånden kan den amerikanske whistleblower Edward Snowden ikke udleveres til USA.

Den amerikanske whistleblower Edward Snowden, der i september blev tildelt russisk statsborgerskab, har modtaget sit russiske pas.

Passet blev udleveret, efter at Snowden havde aflagt ed og lovet Rusland troskab.

Det oplyser hans advokat, Anatoly Kutjerena, til det britiske medie The Guardian.

Med passet og det russiske statsborgerskab i hånden kan Snowden ikke udleveres til USA, som ønsker at retsforfølge ham.

- Han er selvfølgelig glad og er Rusland taknemmelig for sit statsborgerskab. Han er nu fuldt ud russisk statsborger, siger Anatoly Kutjerena til The Guardian.

39-årige Snowden har siden 2020 haft permanent opholdstilladelse i Rusland. Og i september fik han russisk statsborgerskab.

Han søgte asyl i landet efter i 2013 at have lækket hemmelige dokumenter om USA's overvågning af internet og telefoner.

Oplysningerne stammede fra Snowdens tid som ansat i efterretningstjenesten NSA.

De amerikanske myndigheder betragter lækagen som offentliggørelse af fortrolige oplysninger. Derfor ønsker de at retsforfølge Snowden.

Skulle Snowden en dag blive dømt for anklagerne, der er rejst mod ham, står han til 30 år i et amerikansk fængsel.

Talsmand for USA's udenrigsministerium Ned Price siger til The Guardian, at USA er opmærksom på oplysningerne om, at Snowden nu skulle være fuldgyldig russisk statsborger.

Ifølge The Guardians oplysninger har også Snowdens hustru, Lindsay Mills, søgt om russisk statsborgerskab. De bor sammen et ukendt sted i landet med deres to sønner. Sønnerne er begge født i Rusland.

I 2013 flygtede Snowden først til Hongkong, hvor han mødtes med den amerikanske journalist Glenn Greenwald og filmmageren Laura Poitras.

I flere måneder afslørede de løbende fortrolige oplysninger fra den amerikanske efterretningstjeneste.

Senere flygtede han videre til Rusland, hvor han efter en måneds ophold i en lufthavn i Moskva fik midlertidig opholdstilladelse.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/12/2022 - 22:23

Whistlebloweren Snowden aflægger ed og får russisk pas

Med sit russiske pas i hånden kan den amerikanske whistleblower Edward Snowden ikke udleveres til USA.

Den amerikanske whistleblower Edward Snowden, der i september blev tildelt russisk statsborgerskab, har modtaget sit russiske pas.

Passet blev udleveret, efter at Snowden havde aflagt ed og lovet Rusland troskab.

Det oplyser hans advokat, Anatoly Kutjerena, til det britiske medie The Guardian.

Med passet og det russiske statsborgerskab i hånden kan Snowden ikke udleveres til USA, som ønsker at retsforfølge ham.

- Han er selvfølgelig glad og er Rusland taknemmelig for sit statsborgerskab. Han er nu fuldt ud russisk statsborger, siger Anatoly Kutjerena til The Guardian.

39-årige Snowden har siden 2020 haft permanent opholdstilladelse i Rusland. Og i september fik han russisk statsborgerskab.

Han søgte asyl i landet efter i 2013 at have lækket hemmelige dokumenter om USA's overvågning af internet og telefoner.

De amerikanske myndigheder betragter lækagen som offentliggørelse af fortrolige oplysninger. Derfor ønsker de at retsforfølge Snowden.

Skulle Snowden en dag blive dømt for anklagerne, der er rejst mod ham, står han til at afsone 30 år i et amerikansk fængsel.

Talsmand for USA's udenrigsministerium, Ned Price, siger til The Guardian, at USA er opmærksom på oplysningerne om, at Snowden nu skulle være fuldgyldig, russisk statsborger.

/ritzau/

Læs Mere >>

Seneste sport

Seneste kendte og royale