Mindst 24 mennesker har mistet livet, efter at en bus onsdag styrtede i floden Padma i Bangladesh.

Det oplyser myndigheder i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der var omkring 40 personer på bussen, da ulykken fandt sted.

Bussen skulle køre om bord på en færge i Doulatdia i distriktet Rajbari.

Det ligger omkring 100 kilometer fra Bangladesh' hovedstad, Dhaka.

Buschaufføren mistede på vej mod færgen kontrol over bussen, der væltede ned i floden. Herefter sank den næsten ni meter ned under vandet, oplyser bangladeshisk politi og landets brandvæsen og akutberedskab.

Redningsarbejdere bjærgede efterfølgende 22 lig fra bussen.

I blandt var seks mænd, 11 kvinder og fem børn, oplyser Talha Bin Zasim, som er talsperson for landets brandvæsen.

To kvinder mistede desuden livet, efter at de var blevet reddet op fra vandet, siger han. Der er dermed tale om i alt 24 døde.

/ritzau/

Den muslimske tænker og islamforsker Tariq Ramadan blev onsdag idømt 18 års fængsel for voldtægt af tre kvinder.

Dommen faldt ved en domstol i Paris.

Voldtægterne skal have fundet sted mellem 2009 og 2016.

Det er blot den seneste af en række kriminalsager mod den 63-årige schweizer. Han har altid fastholdt sin uskyld.

Ramadan er tidligere professor i moderne islamiske studier på Oxford University og havde gæstestillinger ved universiteter i Qatar og Marokko.

I midten af 2000'erne, hvor Europa var udsat for flere terrorangreb, markerede han sig som fortaler for en udgave af islam kaldet euroislam.

Euroislam fremhæver fællestræk ved europæisk kultur og islam.

Han var i 2004 på det amerikanske magasin Times liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Da "Me Too"-bevægelsen var på sit højeste i Frankrig, blev Ramadan anklaget for voldtægt, og det fik ham til at tage orlov i 2017.

Sagen i Paris har kørt siden den 2. marts, men Ramadan mødte ikke personligt op i retten.

Hans advokat henviste til, at han har multipel sklerose, som er blusset op, og at det har krævet en indlæggelse på et hospital i Genève i Schweiz.

Domstolen i Paris bestilte en retsmedicinsk vurdering, som tilsidesatte dén forklaring.

Retsformand Corinne Goetzmann sagde, at der er udstedt en arrestordre på den 63-årige schweizer. Domstolen nedlagde samtidig forbud mod, at forskeren må sætte fod på fransk jord igen efter afsoningen af sin straf.

I 2024 blev han dømt for voldtægt og seksuel tvang af en kvinde i Schweiz. Ramadan ankede dommen, der lød på tre års fængsel, hvoraf to blev gjort betinget.

Landets højesteret stadfæstede sidste år dommen.

Voldtægten fandt ifølge anklagen sted på et hotel i Genève om natten den 28. oktober 2008.

Kvindens advokater sagde, at hun blev voldtaget gentagne gange på et hotelværelse og udsat for det, de betegnede som tortur og barbari.

Ramadan sagde modsat, at hun inviterede ham op til sit hotelværelse. De kyssede, men mødet sluttede hurtigt, sagde han. Han betegnede det i retten som en fælde og sagde, at der ikke var noget seksuelt forhold mellem dem.

Det fremgår ikke, om Ramadan har anket den nye dom på 18 års fængsel.

/ritzau/AFP

Nicolás Maduro, der er blevet afsat fra præsidentposten i Venezuela, skal torsdag møde for retten i New York i USA.

Det er anden gang, siden han blev taget til fange af amerikanske styrker.

Den 63-årige Maduro og hans hustru, Cicilia Flores, har været tilbageholdt i et fængsel i bydelen Brooklyn i næsten tre måneder.

Her har de opholdt sig, efter at amerikanske kommandosoldater fjernede parret fra deres hjem i den venezuelanske hovedstad, Caracas, i begyndelsen af januar.

Med den opsigtsvækkende operation fra USA blev præsidenten, som havde ledet Venezuela siden 2013, afsat. Efterfølgende er det olierige land i vid udstrækning blevet tvunget til at føje USA's præsident, Donald Trump.

Maduro har erklæret sig selv som krigsfange og har nægtet sig skyldig i de fire anklagepunkter mod ham.

Anklagerne drejer sig om sammensværgelse om det, der kaldes narkoterrorisme, sammensværgelse om import af kokain, besiddelse af blandt andet maskingeværer og sammensværgelse om besiddelse af blandt andet maskingeværer.

Torsdagens retsmøde skal finde sted klokken 11 om formiddagen lokal tid - klokken 16 dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det sandsynligt, at Maduro vil forsøge at få sagen afvist, mens en strid om, hvem der skal betale den tidligere præsidents advokatomkostninger, står på.

Venezuelas regering forsøger at dække omkostningerne. På grund af USA's sanktioner mod Venezuela kræver det dog en særlig tilladelse til Barry Pollack, som er advokat for Maduro - og den er endnu ikke blevet udstedt.

Ifølge Reuters har Pollack tidligere selv forklaret, at USA blokerer for, at Venezuelas regering kan betale hans honorar.

Barry Pollack har til retten argumenteret for, at kravet om en særlig tilladelse krænker Maduros forfatningsmæssige ret til en advokat. Han har krævet, at sagen derfor bliver afvist på et proceduremæssigt grundlag.

Maduro er varetægtsfængslet i Brooklyns Metropolitan Detention Center.

Det er et føderalt fængsel, som ifølge AFP er kendt for usle forhold.

Ifølge nyhedsbureauet er han angiveligt placeret alene i en celle uden adgang til internet eller aviser.

En unavngiven kilde tæt på den venezuelanske regering har sagt, at ekspræsidenten læser i bibelen, og at han af nogle andre indsatte bliver kaldt "præsident".

Da Maduro i januar for første gang var for en amerikansk domstol, sagde han, at han stadig var præsident for Venezuela, på trods af at han var blevet taget til fange.

Det sydamerikanske land ledes nu af Delcy Rodríguez, som siden 2018 var Maduros vicepræsident.

/ritzau/AFP

USA's militær har onsdag dræbt fire personer i et angreb på en mistænkt narkobåd i Det Caribiske Hav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, onsdag aften på det sociale medie X.

- Vi lægger massivt pres på kartellerne, skriver kommandoen, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

De dræbte var fire mænd. Deres nationalitet og det nærmere sted for angrebet oplyses ikke.

Ingen amerikanske soldater kom noget til i forbindelse med angrebet, lyder det.

Skibet var ifølge USA involveret i narkohandel.

- Efterretninger har bekræftet, at fartøjet sejlede langs ruter, der er kendte for narkohandel i Det Caribiske Hav, og var involveret i smugling af narkotika, skriver Southcom.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslaget.

En video på 15 sekunder, der er tilføjet i opslaget, viser tilsyneladende en båd blive angrebet fra luften.

USA's præsident Donald Trumps administration begyndte i september at angribe påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og den østlige del af Stillehavet.

Siden er der blevet udført adskillige angreb i området.

Ifølge USA er angrebene en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

Mindst 163 personer er ifølge nyhedsbureauet AFP blevet dræbt i de amerikanske angreb.

USA har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkobåde.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Angrebet natten til lørdag finder sted, knap tre måneder efter at Venezuelas daværende præsident, Nicolás Maduro, den 3. januar blev afsat. Det skete, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA.

Torsdag skal den afsatte præsident for anden gang møde for retten i New York i USA.

/ritzau/

Nicolás Maduro, der er blevet afsat fra præsidentposten i Venezuela, skal torsdag møde for retten i New York i USA.

Det er anden gang, siden han blev taget til fange af amerikanske styrker.

Den 63-årige Maduro og hans hustru, Cicilia Flores, har været tilbageholdt i et fængsel i bydelen Brooklyn i næsten tre måneder.

Her har de opholdt sig, efter at amerikanske kommandosoldater fjernede parret fra deres hjem i den venezuelanske hovedstad, Caracas, i begyndelsen af januar.

Med den opsigtsvækkende operation fra USA blev præsidenten, som havde ledet Venezuela siden 2013, afsat. Efterfølgende er det olierige land i vid udstrækning blevet tvunget til at føje USA's præsident, Donald Trump.

Maduro har erklæret sig selv som krigsfange og har nægtet sig skyldig i de fire anklagepunkter mod ham.

Anklagerne drejer sig om sammensværgelse om det, der kaldes narkoterrorisme, sammensværgelse om import af kokain, besiddelse af blandt andet maskingeværer og sammensværgelse om besiddelse af blandt andet maskingeværer.

Torsdagens retsmøde skal finde sted klokken 11 om formiddagen lokal tid - klokken 16 dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det sandsynligt, at Maduro vil forsøge at få sagen afvist, mens advokater strides om, hvem der skal betale den tidligere præsidents advokatomkostninger.

Venezuelas regering forsøger at dække omkostningerne. På grund af USA's sanktioner mod Venezuela kræver det dog en særlig tilladelse til Barry Pollack, som er advokat for Maduro - og den er endnu ikke er blevet udstedt.

/ritzau/AFP

USA's militær har onsdag dræbt fire personer i et angreb på en mistænkt narkobåd i Det Caribiske Hav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, onsdag aften på det sociale medie X.

- Vi lægger massivt pres på kartellerne, skriver kommandoen, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

De dræbte var fire mænd. Deres nationalitet og det nærmere sted for angrebet oplyses ikke.

Ingen amerikanske soldater kom noget til i forbindelse med angrebet, lyder det.

Skibet var ifølge USA involveret i narkohandel.

- Efterretninger har bekræftet, at fartøjet sejlede langs ruter, der er kendte for narkohandel i Det Caribiske Hav, og var involveret i smugling af narkotika, skriver Southcom.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslaget.

/ritzau/

Iranske embedsmænd vil gerne indgå en aftale om fred, men tør ikke at give udtryk for det af frygt for at blive dræbt.

Det sagde USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag under en årlig middag for republikanske medlemmer af Kongressen.

- De er forresten med i forhandlingerne, og de vil så gerne lave en aftale. Men de tør ikke at sige det, fordi de tænker, at deres egne folk vil slå dem ihjel.

- De er også bange for, at vi slår dem ihjel, sagde Trump.

Præsidenten gentog desuden sin påstand om, at Iran er ved at blive kraftigt decimeret i konflikten, der begyndte den 28. februar, skriver AFP.

Trump langede under middagen desuden ud efter sine politiske modstandere i USA og sagde, at Demokraterne forsøger at "aflede opmærksomheden fra al den enorme succes, som vi får fra den her militære operation".

Han hånede Demokraternes krav om, at han skal skaffe Kongressens godkendelse til konflikten.

- De kan ikke lide ordet "krig", fordi man jo er forpligtet til at få en godkendelse (for at kunne føre krig, red.), så jeg vil i stedet bruge ordet "militær operation", sagde Trump ifølge AFP.

Trumps udtalelse kommer, efter at Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, onsdag har sagt, at "vi har ikke intentioner om at forhandle".

- Lige nu er vores politik at fortsætte modstanden, sagde han ifølge AFP på iransk stats-tv.

- At tale om forhandlinger nu er det samme som at acceptere et nederlag, lød det.

Det sagde Araqchi, efter at der var meldinger om, at USA havde sendt en fredsplan på 15 punkter til Iran via Pakistan.

Natten til torsdag dansk tid lyder det dog fra Araqchi, at Iran er ved at kigge et amerikansk forslag om en afslutning på krigen igennem. Det skriver Reuters.

Men at Iran kommunikerer med USA via mæglere "betyder ikke, at vi forhandler med USA", siger Araqchi på iransk stats-tv.

- De har i deres meddelelser fremsat idéer, som er blevet overdraget til de øverste myndigheder, og hvis det er nødvendigt, vil en holdning blive meldt ud fra deres side, siger han.

/ritzau/

En 15-årig dreng er død af sine skader efter at være blevet skudt i bydelen Rosengård i Malmø.

Det oplyser svensk politi i en opdatering på sin hjemmeside onsdag aften.

To 15-årige - en dreng og en pige - er blevet anholdt i sagen. De mistænkes for drab, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

De blev anholdt tæt på gerningsstedet. Flere personer ringede til politiet og anmeldte skyderiet.

- Drengen blev kørt til hospitalet med skudskader, siger Filip Annas, der er pressetalsperson for politiet, ifølge TT.

Et efterforskningsarbejde er i gang, og politiet banker blandt andet på døre, gennemfører forhør og analyserer spor på gerningsstedet, som er blevet spærret af.

- Der er flere overvågningskameraer i nærområdet, som kommer til at kunne hjælpe os fremad i efterforskningen, siger Filip Annas.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 18.39.

- Der skal have været flere personer på stedet, da det skete. Men vi skal finde ud af, om personerne har set selve skyderiet, siger Annas ifølge SVT.

Der er i løbet af de seneste dage sket en række skyderier i Sverige.

- Der et tale om forfærdelige voldshandlinger, og mine tanker går først og fremmest til ofrene og deres familier, venner og alle andre, der er blevet påvirket, siger Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, i en udtalelse til TT.

Lørdag blev en mand i 20'erne skudt og dræbt i Örebro i det centrale Sverige.

Mandag blev en teenager hårdt såret af skud i Huddinge, der er en forstad til den svenske hovedstad, Stockholm. Han døde senere af sine kvæstelser.

Dagen efter blev en mand såret i et skyderi i Solna, der ligeledes er en forstad til Stockholm.

Onsdag eftermiddag blev en 18-årig mand alvorligt såret, da han blev ramt af skud, mens han befandt sig om bord på en bus i Stockholm-forstaden Tyresö.

/ritzau/

Iranske embedsmænd vil gerne indgå en aftale om fred, men tør ikke at give udtryk for det af frygt for at blive dræbt.

Det sagde USA's præsident, Donald Trump, onsdag under en middag for republikanske medlemmer af Kongressen.

- De er forresten med i forhandlingerne, og de vil så gerne lave en aftale. Men de tør ikke at sige det, fordi de tænker, at deres egne folk vil slå dem ihjel.

- De er også bange for, at vi slår dem ihjel, sagde Trump.

Præsidenten gentog desuden sin påstand om, at Iran er ved at blive kraftigt decimeret i konflikten, der begyndte den 28. februar.

Trump langede under middagen desuden ud efter sine politiske modstandere i USA og sagde, at Demokraterne forsøger at "aflede opmærksomheden fra al den enorme succes, som vi får fra den her militære operation".

Han hånede Demokraternes krav om, at han skal skaffe Kongressens godkendelse til konflikten.

- De kan ikke lide ordet "krig", fordi man jo er forpligtet til at få en godkendelse (for at kunne føre krig, red.), så jeg vil i stedet bruge ordet "militær operation", sagde Trump.

Trumps udtalelse kommer, efter at Irans udenrigsminister, Abbas Aragchi, onsdag har sagt, at "vi har ikke intentioner om at forhandle".

/ritzau/AFP

Den muslimske tænker og islamforsker Tariq Ramadan blev onsdag idømt 18 års fængsel for voldtægt af tre kvinder.

Dommen faldt ved en domstol i Paris.

Voldtægterne skal have fundet sted mellem 2009 og 2016.

Det er blot den seneste af en række kriminalsager mod den 62-årige schweizer. Han har altid fastholdt sin uskyld.

Ramadan er tidligere professor i moderne islamiske studier på Oxford University og havde gæstestillinger ved universiteter i Qatar og Marokko.

I midten af 2000'erne, hvor Europa var udsat for flere terrorangreb, markerede han sig som fortaler for en udgave af islam kaldet euroislam.

Euroislam fremhæver fællestræk ved europæisk kultur og islam.

Han var i 2004 på det amerikanske magasin Times liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Da "Me Too"-bevægelsen var på sit højeste i Frankrig, blev Ramadan anklaget for voldtægt, og det fik ham til at tage orlov i 2017.

Sagen i Paris har kørt siden den 2. marts, men Ramadan mødte ikke personligt op i retten.

Hans advokat henviste til, at han har multipel sklerose, som er blusset op, og at det har krævet en indlæggelse på et hospital i Genève i Schweiz.

Domstolen i Paris bestilte en retsmedicinsk vurdering, som tilsidesatte dén forklaring.

Retsformand Corinne Goetzmann sagde, at der er udstedt en arrestordre på den 63-årige schweizer. Domstolen nedlagde samtidig forbud mod, at forskeren må sætte fod på fransk jord igen efter afsoningen af sin straf.

I 2024 blev han dømt for voldtægt og seksuel tvang af en kvinde i Schweiz. Ramadan ankede dommen, der lød på tre års fængsel, hvoraf to blev gjort betinget.

Landets højesteret stadfæstede sidste år dommen.

Voldtægten fandt ifølge anklagen sted på et hotel i Genève om natten den 28. oktober 2008.

Kvindens advokater sagde, at hun blev voldtaget gentagne gange på et hotelværelse og udsat for det, de betegnede som tortur og barbari.

Ramadan sagde modsat, at hun inviterede ham op til sit hotelværelse. De kyssede, men mødet sluttede hurtigt, sagde han. Han betegnede det i retten som en fælde og sagde, at der ikke var noget seksuelt forhold mellem dem.

Det fremgår ikke, om Ramadan har anket den nye dom på 18 års fængsel.

/ritzau/AFP

Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko, ankom onsdag til Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, hvor han blev budt velkommen af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Det skriver det nordkoreanske statsmedie KCNA tidligt torsdag morgen lokal tid - onsdag aften dansk tid.

Det er ifølge statsmediet første gang, at Lukasjenko besøger Nordkorea.

Velkomsten skete ved en ceremoni på Kim Il Sung-pladsen, hvor Kim ifølge KCNA gav den belarusiske præsident en "hjertelig" velkomst.

Herefter lagde Lukasjenko vejen forbi paladset Kumsusan, hvor balsamerede lig af de tidligere nordkoreanske ledere Kim Il-sung og Kim Jong-il ligger ceremonielt fremvist.

Her lagde præsidenten en buket på vegne af Ruslands præsident, Vladimir Putin, skriver KCNA.

I løbet af dagen lagde den belarusiske præsident en krans ved monumentet Befrielsestårnet.

Her holdt Lukasjenko og Kim et øjebliks stilhed "til minde om de faldne soldater fra den sovjetiske hær, der mistede deres liv under befrielsen af Korea", skriver KCNA med henvisning til afslutningen på det japanske kolonistyre i 1945.

Billeder, der er blevet offentliggjort af det nordkoranske statsmedie, viser de to smilende statsledere hilse på hinanden, mens nordkoreanere vifter med rød-blå flag.

På et andet billede ses Kim Jong-un præsentere Lukasjenko for sine embedsmænd.

Formålet med mødet er ifølge KCNA at styrke det bilaterale samarbejde mellem de to lande.

Både Nordkorea og Belarus støtter Rusland og har hjulpet landet i krigen mod Ukraine.

Russiske styrker brugte belarusisk territorium til at indlede deres offensiv mod Ukraine i februar 2022, mens Nordkorea sendte soldater til at kæmpe sammen med Ruslands hær.

Flere end 6000 af de nordkoreanske soldater vurderes af sydkoreanske, ukrainske og vestlige kilder at have mistet livet i kampene.

/ritzau/AFP

Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko, ankom onsdag til Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, hvor han blev budt velkommen af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Det skriver det nordkoreanske statsmedie KCNA tidligt torsdag morgen lokal tid - onsdag aften dansk tid.

Velkomsten skete ved en ceremoni på Kim Il Sung-pladsen, hvor Kim ifølge KCNA gav den belarusiske præsident en "hjertelig" velkomst.

Herefter lagde Lukasjenko vejen forbi paladset Kumsusan, hvor balsamerede lig af de tidligere nordkoreanske ledere Kim Il-sung og Kim Jong-il ligger ceremonielt fremvist.

Her lagde præsidenten en buket på vegne af Ruslands præsident, Vladimir Putin, skriver KCNA.

I løbet af dagen lagde den belarusiske præsident en krans ved monumentet Befrielsestårnet.

Her holdt Lukasjenko og Kim et øjebliks stilhed "til minde om de faldne soldater fra den sovjetiske hær, der mistede deres liv under befrielsen af Korea", skriver KCNA med henvisning til afslutningen på det japanske kolonistyre i 1945.

/ritzau/AFP

Selv om det er Socialdemokratiet, De Radikale og SF, der i første omgang skal forsøge at danne en regering, har SF-formand Pia Olsen Dyhr også fokus på Moderaterne.

- Jeg kan jo også godt se, at Moderaterne skal være med, hvis vi skal levere det flertal, som er forudsætningen for, at den kan blive til noget, siger hun til DR.

- Vi er villige til at forhandle, og så håber vi, at Lars Løkke på et eller andet tidspunkt besinder sig og tænker, at han også gerne vil være med til at forhandle regering.

Tidligere onsdag blev fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) udpeget til kongelig undersøger - som også kaldes forhandlingsleder - af kong Frederik. Det skete på anbefaling af Mette Frederiksen.

Hun har givet sig selv det mandat, at hun skal forsøge at danne en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

Det blev resultatet, efter at samtlige 12 partier havde været forbi kongen for at pege på en kongelig undersøger.

Derfor kunne Moderaterne umiddelbart se ud til at være ude af ligningen, men Socialdemokratiet, SF og De Radikale har ikke flertal alene.

Flere partier skal være en del af enten regeringen eller som parlamentarisk støtte.

Med Moderaterne om bord vil der være 82 mandater.

Pia Olsen Dyhr anerkender videre til DR, at SF og Moderaterne er "milevidt fra hinanden".

Derfor skal der "indgås kompromiser", og det er SF "klar til".

I et skriftligt svar til Ritzau uddyber Pia Olsen Dyhr, at hun mener, at "valgets tale" er rent drikkevand og bedre forhold for grisene.

- Det bliver centralt for os, siger hun med henvisning til de kommende regeringsforhandlinger.

Pia Olsen Dyhr nævner også et løft af velfærden og en løsning for danskernes pension, som emner SF tager med til bordet.

Mette Frederiksen kommer ikke til at udtale sig mere onsdag om regeringsforhandlingerne. Det har Socialdemokratiets pressetjeneste oplyst til DR.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, siger onsdag aften i en kommentar til Ritzau, at han håber, at forhandlingerne kan "ske i et ansvarligt tempo".

- Vi mener, valgets tale er klar, og at det politiske indhold i et nyt regeringsgrundlag må afspejle det nye Folketing, hvor der både er et stort flertal for en grøn dagsorden med et sprøjteforbud over vores drikkevand og mere grøn energi, for en ansvarlig økonomisk politik, så der kan investeres i blandt andet folkeskolen, og for en fast udlændingepolitik inden for konventionerne, tilføjer han.

Det er uvist, præcis hvornår regeringsforhandlingerne starter.

/ritzau/

To personer er onsdag blevet dræbt under ukrainske droneangreb i den sydvestlige russiske region Belgorod.

Det skriver Vjatjeslav Gladkov, der er guvernør i regionen, ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

En af de dræbte var ifølge guvernøren en 18-årig mandlig motorcyklist, der befandt sig i en landsby nær den russisk-ukrainske grænse, da han blev ramt under et droneangreb.

Den anden dræbte var en kvindelig bilist, der befandt sig i sin bil i byen Grajvoron, der også ligger i grænseområdet, da hun blev udsat for et angreb, skriver Gladkov.

Regionen Belgorod, der deler grænse med Ukraine, har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker under den fire år lange krig mellem Rusland og Ukraine.

Fire personer mistede i sidste uge livet under ukrainsk beskydning af en bygning i byen Belgorod, der er hovedby i regionen af samme navn. Byen ligger cirka 40 kilometer fra grænsen til Ukraine.

Meldingerne om de ukrainske angreb kommer, efter at Rusland tidligt onsdag morgen meldte, at et ukrainsk luftangreb havde startet en brand på en større havn i den nordvestlige del af Rusland.

Ifølge Rusland sendte Ukraine natten til onsdag knap 400 droner ind over det store naboland.

Tirsdag aften meddelte det ukrainske luftvåben, at Rusland på 24 timer havde sendt næsten 1000 droner mod Ukraine.

De russiske angreb kostede otte mennesker livet og ramte blandt andet den historiske bymidte i byen Lviv og et boligområde i den vestlige del af Ukraine.

Ukraine sendte i sidste uge en delegation til USA i et forsøg på at genoplive forhandlingerne om en afslutning på krigen.

- Desværre er der endnu ikke sket nogen reel fremgang, sagde Zelenskyj tirsdag efter et møde med de ukrainske forhandlere.

- Rusland ønsker ikke at tage skridt i retning af fred, tilføjede han.

/ritzau/

To personer er onsdag blevet dræbt under ukrainske droneangreb i den sydvestlige russiske region Belgorod.

Det skriver Vjatjeslav Gladkov, der er guvernør i regionen, ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

En af de dræbte var ifølge guvernøren en 18-årig mandlig motorcyklist, der befandt sig i en landsby nær den russisk-ukrainske grænse, da han blev ramt under et droneangreb.

Den anden dræbte var en kvindelig bilist, der befandt sig i sin bil i byen Grajvoron, der også ligger i grænseområdet, da hun blev udsat for et angreb, skriver Gladkov.

Regionen Belgorod, der deler grænse med Ukraine, har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker under den fire år lange krig mellem Rusland og Ukraine.

Fire personer mistede i sidste uge livet under ukrainsk beskydning af en bygning i byen Belgorod, der er hovedby for regionen af samme navn. Byen ligger cirka 40 kilometer fra grænsen til Ukraine.

/ritzau/

Tech-selskaberne Meta og Google har i Californien tabt en sag om afhængighed af sociale medier og skal betale erstatning på seks millioner dollar.

Det har nævninger onsdag besluttet.

Sagen er blevet beskrevet som en, der potentielt kan skabe præcedens i tusindvis af lignende sager mod tech-selskaber.

- Dagens dom er en folkeafstemning - fra en jury over en hel industri - om, at den bliver stillet til ansvar, siger sagsøgerens advokat i en pressemeddelelse.

Sagen omhandler en 20-årig kvinde, som siger, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed på.

En talsperson for Meta siger, at selskabet er uenig i dommen og vil se, hvilke juridiske muligheder det har nu.

En talsperson for Google siger, at selskabet har planer om at anke dommen.

Den 20-årige kvinde forklarede i sagen, at den tidlige afhængighed af de sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Erstatningen på tre millioner dollar svarer til godt og vel 19 millioner kroner.

Meta findes ansvarlig for 70 procent af de skader, som blev forvoldt, mens YouTube, som ejes af Google, findes ansvarlig for 30 procent.

Nævningerne fandt i sagen blandt andet, at selskaberne burde have vidst, at deres tjenester udgjorde en fare for mindreårige, skriver nyhedsbureauet AFP.

Selskaberne burde ifølge nævningerne også have vidst, at de ikke i tilstrækkelig grad advarede om farerne ved platformen, hvilket man ellers med rimelighed kunne forvente af en ejer, hedder det.

- Tre millioner dollar er blot et meget lille rap over nallerne for selskaber som Meta og YouTube, siger Jasmine Engberg fra selskabet Scalable, der følger industrien, ifølge AFP.

- Men hvis disse selskaber tvinges til at omdesigne deres produkter, udgør det en eksistentiel trussel for deres forretningsmodeller, fortsætter hun.

Selskaberne TikTok og Snap indgik forlig med den 20-årige sagsøger, der har initialerne KGM, lige inden sagen gik i gang.

Sagen var den første i en større gruppe af sager, hvor der er over 1600 sagsøgere, som omfatter over 350 familier og 250 skoledistrikter.

/ritzau/Reuters