Et flertal i Venezuelas parlament har torsdag stemt for at fjerne landets restriktioner på private investeringer i oliesektoren.

Der er tale om førstebehandlingen af et lovforslag, som åbner for, at private virksomheder i Venezuela på egen hånd kan søge efter og udvinde olie.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forslaget, som kan ændre Venezuelas oliesektor grundlæggende, skal gennem endnu en behandling i parlamentet, før det kan vedtages.

De seneste to årtier har private virksomheder kun haft mulighed for at udvinde olie i Venezuela i samarbejde med det statslige energiselskab PDVSA.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap en procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

USA angreb tidligere i januar Venezuela og pågreb daværende præsident Nicola Maduro og fløj ham til New York for at retsforfølge ham.

Efterfølgende blev vicepræsident Delcy Rodriguez indsat som fungerende præsident.

Rodriguez fremlagde i sidste uge lovforslaget, som torsdag er blevet behandlet første gang i parlamentet, og som skal reformere oliesektoren.

/ritzau/

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, skal fredag mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Det bekræfter Statsministeriet over for DR.

Statsministeren overnatter derfor i Bruxelles efter det ekstraordinære topmøde, der finder sted torsdag aften.

Mødet med Nato-chefen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag mødtes med Mark Rutte.

Efter mødet lød det, at Trump og Rutte var blevet enige om en ramme for en fremtidig aftale i spørgsmålet om Grønland.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagsøgt banken JPMorgan Chase for fem milliarder dollar - knap 32 milliarder danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten beskylder banken for at have afviklet flere af hans bankkonti i et forsøg på at ride på "en politisk bølge", lyder det.

Trump siger ifølge Reuters, at banken i 225 år har pralet af at betjene sine kunder med respekt, og at banken har arbejdet flittigt for at opretholde kerneværdier.

- Til trods for, at JPMC hævder at værdsætte disse principper, så har de overtrådt dem ved uden varsel at lukke flere af sagsøgers konti, lyder det.

Trump har i løbet af weekenden sagt, at han påtænkte at sagsøge banken i løbet af de kommende to uger. Han mener, at banken har afviklet hans konti som reaktion på stormløbet på USA's Kongres tilbage i 2021.

Det har ifølge JPMorgan Chase ingen hold i sandheden.

- Vi er ærgerlige over, at præsident Trump har valgt at sagsøge os. Vi mener dog, at søgsmålet er ubegrundet.

- JPMC lukker ikke konti på baggrund af politiske eller religiøse overbevisninger. Vi lukker konti, hvis de udgør en juridisk eller lovgivningsmæssig risiko for virksomheden, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

De amerikanske banker er i de seneste år blevet kritiseret for at have adopteret en "woke" politisk position, mens bankerne også er blevet anklaget for at agere diskriminerende i bestemte brancher. Det kan for eksempel være i forhold til våben og fossile brændstoffer.

Donald Trump har også flere gange påstået, at nogle banker har nægtet ham og andre konservative personer deres ydelser.

Amerikanske tilsynsmyndigheder har undersøgt dem selv i forhold til, om strenge tilsynspolitikker har afskrækket banker fra at levere tjenester til visse sektorer.

Embedsmænd fra Trump-administrationen har også arbejdet på, at tilsynene skulle lempes.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagsøgt banken JPMorgan Chase for fem milliarder dollar - knap 32 milliarder danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten beskylder banken for at have afviklet flere af hans bankkonti i et forsøg på at ride på "en politisk bølge", lyder det.

Trump siger ifølge Reuters, at banken i 225 år har pralet af at betjene sine kunder med respekt, og at banken har arbejdet flittigt for at opretholde kerneværdier.

- Til trods for, at JPMC hævder at værdsætte disse principper, så har de overtrådt dem ved uden varsel at lukke flere af sagsøgers konti, lyder det.

Trump har i løbet af weekenden sagt, at han påtænkte at sagsøge banken i løbet af de kommende to uger. Han mener, at banken har afviklet hans konti som reaktion på stormløbet på USA's kongres tilbage i 2021.

Det har ifølge JPMorgan Chase ingen hold i sandheden.

- Vi er ærgerlige over, at præsident Trump har valgt at sagsøge os. Vi mener dog, at søgsmålet er ubegrundet.

- JPMC lukker ikke konti på baggrund af politiske eller religiøse overbevisninger. Vi lukker konti, hvis de udgør en juridisk eller lovgivningsmæssig risiko for virksomheden, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagsøgt banken JPMorgan Chase for fem milliarder dollar - knap 32 milliarder danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten beskylder banken for at have afviklet flere af hans bankkonti i et forsøg på at ride på "en politisk bølge", lyder det.

Trump siger ifølge Reuters, at banken i 225 år har pralet af at betjene sine kunder med respekt, og at banken har arbejdet flittigt for at opretholde kerneværdier.

- Til trods for, at JPMC hævder at værdsætte disse principper, så har de overtrådt dem ved uden varsel at lukke flere af sagsøgers konti, lyder det.

/ritzau/

Der er lettelse, men også skepsis at spore hos borgere i Nuuk, dagen efter den amerikanske præsident, Donald Trump, har indgået en aftale om rammerne for det fremtidige forhold med Grønland.

Han har lagt afstand til tidligere udtalelser om at ville overtage Grønland, og en række grønlændere håber nu på, at roen kan sænke sig over verdens største ø.

- Det er et år. Vi har gået og holdt ud i et år og bruger en masse kræfter på det. Men i øjeblikket er jeg lettet, men ikke 100 procent, for man skal aldrig tro på en løgner, siger pensionist og tidligere overlærer Jan Rehtmar-Petersen på 63 år.

Onsdag kunne USA's præsident, Donald Trump, berette, at der efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var indgået en rammeaftale.

Torsdag sagde regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen, at Grønland ikke kendte til detaljerne, men at en aftale var positiv.

Grønland vil dog ikke afgive suverænitet, og den holdning går igen blandt folk på gaden foruden en vis skepsis.

Jens-Frederik Nielsen undgik at svare på, om Trump har trukket i land, men Jan Rehtmar-Petersen er ikke i tvivl.

- Trump har trukket i land, fordi han er blevet presset af sit eget bagland.

- Vi har ikke givet Nato mandat til at forhandle med Trump. Jeg giver ikke så meget for det, de kalder en rammeaftale, siger han på vej ned ad gågaden i hovedstaden.

Det er endnu uvist, hvad aftalen præcis indeholder, og Grønland har slået fast, at der ikke er indgået en formel aftale. På forhånd har den grønlandske regering, Naalakkersuisut, overleveret sine holdninger og grænser for, hvad der kan forhandles om.

Jan Rehtmar-Petersen fremhæver, at de kan bruge forsvarsaftalen fra 1951, som giver USA vid adgang til at udstationere flere soldater, hvilket han vil have det okay med. Han ser ikke behov for en ny aftale.

Røde skilte med "Greenland is not for sale!" fylder enkelte steder i gadebilledet og sender et klart signal, ligesom Grønlands flag "Erfalasorput" er blevet printet ud og hængt op i enkelte butikker rundt omkring.

70-årige Noah Mikkelsen er pensionist og bor i Nuuk, hvor han er på vej i supermarkedet. Han er meget spændt på, hvad en mulig aftale med USA kommer til betyde for grønlænderne.

- Jeg har det ikke godt med det. Trumps respekt for den grønlandske befolkning er ikke den største. Jeg tror, at hans interesse primært er territoriet og ikke befolkningen, siger han.

Grønlændere er generelt et fåmælt folkefærd, som vejer deres ord overfor de internationale journalister, som har indtaget byen og forsøger at få folk i tale.

En taxachauffør ønsker ikke sit navn frem, men vil gerne sende et klart budskab, for "man kan købe rundstykker og sælskind, men man kan ikke handle med mennesker".

/ritzau/

Bomberyddere er torsdag aften gået ind i en lejlighed i det centrale Aalborg.

Det skriver TV 2 Nord.

Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, bekræfter over for Ritzau, at politiet har været til stede i lejligheden med "et par EOD'er", som er Forsvarets ammunitionsryddere.

Han understreger, at der ikke er nogen fare på færde.

- Vi fandt i forbindelse med en anden politiforretning noget stof, som vi ikke rigtig vidste, hvad var. Vi havde en mistanke om, at det var noget krudt af en eller anden art.

Thomas Ottesen kan ikke oplyse, hvorfor politiet til at begynde med var til stede i lejligheden.

- Der var heldigvis tale om små mængder, men det var ikke desto mindre atypisk, og vi valgte derfor at benytte os af de fagspecialister, som vi har i området, oplyser vagtchefen.

Skt. Mortens Gade har været spærret i forbindelse med aktionen, men vagtchefen oplyser, at der gerne skulle være fri passage, mens oprydningsarbejdet pågår.

TV 2 Nord beskrev, at der var en ambulance til stede ved lejligheden.

Der er ifølge Thomas Ottesen udelukkende tale om en sikkerhedsforanstaltning.

- Ingen er kommet til skade.

/ritzau/

Tidligere specialanklager Jack Smith, som i 2022 blev udpeget til at lede efterforskningen af to sager mod Donald Trump, fastholder under en høring i Kongressen, at der var grundlag for at rejse tiltale mod Trump.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Høringen har fået Trump til tasterne, og på sit sociale medie, Truth Social, skriver USA's præsident, at Jack Smith er et "sindsforvirret dyr".

- Jack Smith er et sindsforvirret dyr, som ikke skulle have lov til at udøve jura, skriver Trump blandt andet.

Sagerne, som Smith har stået i spidsen for, var en sag om Trumps formodede forsøg på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020 og en sag om opbevaring af klassificerede dokumenter i Trumps private hjem i Florida.

- Vores efterforskning frembragte ud over enhver rimelig tvivl beviser for, at præsident Trump begik ulovligheder.

- Hvis jeg blev spurgt, om jeg ville rejse en sag mod en tidligere præsident på baggrund af de samme fakta i dag, ville jeg gøre det, uanset om præsidenten var republikaner eller demokrat, siger Jack Smith under høringen ifølge CNN.

Smith understreger, at Trumps politiske holdninger og hans præsidentkandidatur ikke spillede nogen rolle for, at sagerne blev rejst.

Samtidig giver Jack Smith udtryk for, at Trump-regeringen efter hans overbevisning har straffet anklagere, ansatte i FBI og andre medarbejdere under USA's justitsministerium, som har arbejdet på sagerne mod Trump.

Umiddelbart efter, at Trump blev indsat som præsident i januar 2025, blev en række offentlige anklagere fyret af Trumps regering.

Alle havde deltaget i efterforskningen af sagerne om forsøg på at omgøre præsidentvalget i 2020 og Trumps opbevaring af klassificerede dokumenter.

Jack Smith indikerer, at retsstatens principper er på spil i USA.

- Efter næsten 30 år i offentlig tjeneste - herunder i internationale sammenhænge - har jeg oplevet, hvordan retsstatsprincippet kan blive udhulet. Min frygt er, at vi har oplevet, at retsstatsprincippet har fungeret så længe i vores land, at mange af os tager det for givet, siger Smith.

Høringen finder sted i Repræsentanternes Hus' retsudvalg.

Sagerne mod Trump blev droppet, efter Trump blev valgt som præsident for anden gang. Ifølge Smith havde anklagemyndigheden ikke mulighed for at retsforfølge en siddende præsident.

/ritzau/

Bomberyddere er torsdag aften gået ind i en lejlighed i det centrale Aalborg.

Det skriver TV 2 Nord.

Mediet skriver, at politiet er talstærkt til stede og har spærret Skt. Mortens Gade i forbindelse med aktionen.

Det lyder, at der er en enkelt ambulance på stedet.

/ritzau/

Tidligere specialanklager Jack Smith, som i 2022 blev udpeget til at lede efterforskningen af to retssager mod Donald Trump, fastholder under en høring i Kongressen, at der var grundlag for at rejse tiltale mod Trump.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Høringen har fået Trump til tasterne, og på sit sociale medie, Truth Social, skriver USA's præsident, at Jack Smith er et "sindsforvirret dyr".

- Jack Smith er et sindsforvirret dyr, som ikke skulle have lov til at udøve jura, skriver Trump blandt andet.

Sagerne, som Smith har stået i spidsen for, var en sag om Trumps formodede forsøg på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020 og en sag om opbevaring af klassificerede dokumenter i Trumps private hjem i Florida.

- Vores efterforskning frembragte ud over enhver rimelig tvivl beviser for, at præsident Trump begik ulovligheder.

- Hvis jeg blev spurgt, om jeg ville rejse en sag mod en tidligere præsident på baggrund af de samme fakta i dag, ville jeg gøre det, uanset om præsidenten var republikaner eller demokrat, siger Jack Smith under høringen.

Høringen finder sted i Repræsentanternes Hus' retsudvalg.

Sagerne mod Trump blev droppet, efter Trump blev valgt som præsident for anden gang. Ifølge Smith havde anklagemyndigheden ikke mulighed for at retsforfølge en siddende præsident.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke afvise at udbygge forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark.

Det siger hun på vej ind til et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles torsdag aften.

- Der er et grundlæggende ønske om, at der skal være en dybere snak med Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden.

- Jeg kommer ikke til at gå i detaljer med de samtaler. Vi har en aftale omkring forsvar fra 1951. Kan vi udbygge den, er det bestemt ikke noget, vi afviser, siger hun.

Aftalen sætter rammerne for USA's tilstedeværelse i Grønland. Den betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

Mette Frederiksen understreger torsdag, at man fra dansk og grønlandsk side har signaleret meget klart over for USA, at man kan arbejde inden for rammerne af sådan en aftale.

- Men vi har nogle principper inden for suverænitet og grønlandsk selvbestemmelse, og det holder vi fast i, siger hun.

Selvom Grønland dermed forbliver del af Kongeriget Danmark, så kan USA dog alligevel få øget indflydelse i Grønland.

Det kan eksempelvis ske, hvis USA får mere kontrol med, hvem der kan investere i at udvinde råstoffer i Grønland. Eller opføre kritisk infrastruktur i Grønland.

Den type investeringer har flere gange skabt amerikanske frustrationer - også under tidligere præsident Joe Biden - når Grønland rakte ud efter Kina, der af Trump ses som USA's hovedmodstander, når det gælder geopolitisk magt.

Her er Grønland dog åben for tale om øget amerikansk indflydelse, siger Mette Frederiksen.

- Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) har fra starten af denne diskussion sagt, at man gerne vil lave aftaler med amerikanerne på råstofområdet.

- Så det er sagt for efterhånden ret lang tid siden, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at der nu er oprettet et mere "traditionelt diplomatisk spor", hvor USA, Danmark og Grønland kan "gå i detaljer med de forskellige spørgsmål" om forsvarsaftalen fra 1951.

Derudover fastslår den danske statsminister, at Nato vil udgøre det andet spor i arbejdet med at skabe stabilitet omkring Grønland.

- Nato-sporet handler om, at vi skal have en stærkere Nato-tilstedeværelse i og omkring Grønland og i det hele taget i det arktiske område, siger Mette Frederiksen.

Hun takkede på vej ind til topmødet for de seneste ugers "brede europæiske opbakning" til Kongeriget Danmark. Den giver et godt afsæt for de videre forhandlinger:

- Der har nu været en række samtaler også med den amerikanske præsident, og så arbejder vi videre.

- Men det er vigtigt at sige, at samarbejdet skal foregå på en ordentlig og en respektfuld måde. Nu afprøver vi, om det kan lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Når Europa står sammen, så kan man klare selv USA's præsident, Donald Trump, og hans trusler om ekstra told og overtagelse af Grønland.

Det er meldingen fra en række europæiske stats- og regeringschefer, der torsdag ankom til ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles.

- Når Europa reagerer samlet og bruger de instrumenter, vi har til rådighed, så bliver vi respekteret, siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Han mener, at situationen nu er mere rolig og forudsigelig. Det skal bruges til at opbygge Europas uafhængighed og skabe ro i Ukraine og Mellemøsten, siger Macron.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, er taknemmelig over, at Trump skiftede kurs i forhold til Grønland og truslerne om ekstra told på en række europæiske lande.

Nu bør der fokuseres på at styrke Nato fra europæisk side, mener Merz, der ligesom flere andre ledere taler for at genopbygge forholdet til USA:

- Vi skal forsøge at styrke Nato, som vi har opbygget igennem 75 år. Det er det stærkeste forbund nogensinde mellem USA og Europa.

- Nato er ikke kun en militær alliance. Det er en politisk alliance mellem USA og Europa, siger Merz.

Polens præsident, Donald Tusk, taler også for at genopbygge forholdet til USA trods de voldsomme udfald fra Trump mod Grønland og Danmark.

- Europa skal beskytte vores partnerskab over Atlanten, selv om det er sværere i dag, siger Donald Tusk.

Han håber dog, at Trump nu vil ændre kurs efter Europa viste, at man kan stå sammen.

- USA er vores vigtigste partner, når det gælder sikkerhed, og vi accepterer altid deres lederskab.

- Men det er vigtigt at forstå forskellen mellem dominans og lederskab. Lederskab er ok, siger Donald Tusk.

I kraft af sin østlige placering tæt på de baltiske lande, Ukraine og Rusland er Polen et af EU's mest forsvarsivrige lande med et tårnhøjt forsvarsbudget.

En stor del af pengene går til at købe avancerede amerikanske våbensystemer, og det vil fortsætte trods opgøret om Grønland, siger Donald Tusk.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke afvise at udbygge forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark.

Det siger hun på vej ind til et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles torsdag aften.

- Der er et grundlæggende ønske om, at der skal være en dybere snak med Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden.

- Jeg kommer ikke til at gå i detaljer med de samtaler. Vi har en aftale omkring forsvar fra 1951. Kan vi udbygge den, er det bestemt ikke noget, vi afviser, siger hun.

Aftalen sætter rammerne for USA's tilstedeværelse i Grønland. Den betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

Mette Frederiksen understreger torsdag, at man fra dansk og grønlandsk side har signaleret meget klart over for USA, at man kan arbejde inden for rammerne af sådan en aftale.

- Men vi har nogle principper inden for suverænitet og grønlandsk selvbestemmelse, og det holder vi fast i, siger hun.

/ritzau/

Det bliver Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der fra dansk side skal sidde i arbejdsgruppen med USA.

Det fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR.

- Det vil være på niveauet lige under de involverede ministre, siger Lars Løkke til mediet.

I arbejdsgruppen vil også være en departementschef fra Grønland, og de skal forhandle med en "højre hånd" for den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, skriver DR.

63-årige Jeppe Tranholm-Mikkelsen har været departementschef i ministeriet siden 2022.

Det var daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der dengang præsenterede den nye departementschef, der fik fine ord med på vejen.

- Jeppe er en internationalt anerkendt topdiplomat med et imponerende internationalt netværk på højeste niveau.

- Han har gennem en lang karriere i udenrigstjenesten, Statsministeriet og senest i EU vist, at han kan bestride topstillinger og repræsentere Danmark på bedst mulig vis, lød det.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen sad forinden i syv år som generalsekretær i Rådet for Den Europæiske Union, og han er fra sin tid i rådet vant til at få enderne til at mødes, når der skal forhandles og findes løsninger mellem mange lande.

Topdiplomaten blev i 1992 cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet, efter at han tidligere havde taget en master i internationale relationer i London.

Kort, efter at han færdiggjorde sin universitetsuddannelse fik han sit første job i Udenrigsministeriet, og han har siden da bestredet forskellige stillinger i både Statsministeriet, Udenrigsministeriet og EU.

I 2003 gik turen fra Statsministeriet til EU, og fire år senere blev han Danmarks ambassadør i Kina.

I 2010 vendte Jeppe Tranholm-Mikkelsen tilbage til Bruxelles som EU-ambassadør, og fem år senere var han udset til at blive Danmarks ambassadør i USA.

Det blev dog ikke til noget, for pludselig lå der et internationalt topjob til ham som generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union.

Privat er han gift med EU-konsulenten Birgitte Karnøe Frederiksen, og parret har sammen to børn.

/ritzau/

Europa klarede truslerne fra USA's præsident, Donald Trump, ved at stå sammen.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, der som den første regeringsleder ankom til det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles torsdag.

- At stå sammen virker. Europa stod sammen. Og vi stod sammen med vores partnere i Storbritannien og Canada, siger Donald Tusk.

I kraft af sin østlige placering tæt på de baltiske lande, Ukraine og Rusland er Polen et af EU's mest forsvarsivrige lande med et tårnhøjt forsvarsbudget.

En stor del af pengene går til at købe avancerede amerikanske våbensystemer. Og det vil fortsætte, selv om Trump truede med at indføre ekstra told, hvis ikke USA fik Grønland, siger Donald Tusk.

- Europa skal beskytte vores partnerskab over Atlanten, selv om det er sværere i dag, siger Donald Tusk.

Han håber dog, at Trump vil ændre kurs efter det voldsomme opgør om Grønland.

- USA er vores vigtigste partner, når det gælder sikkerhed, og vi accepterer altid deres lederskab.

- Men det er vigtigt at forstå forskellen mellem dominans og lederskab. Lederskab er ok, siger Donald Tusk.

/ritzau/

Grønland er klar til mere militær tilstedeværelse, herunder en permanent Nato-mission.

Det siger Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, torsdag på et pressemøde med stor international mediebevågenhed.

- Vi har altid været dedikerede til Nato-alliancen, herunder en mere permanent Nato-mission i Grønland og mere militær tilstedeværelse og øvelsesaktiviteter, siger han.

Regeringschefen slår fast, at Grønland er i en situation, som de aldrig har ønsket at være i.

Han gentager også budskabet om, at Grønland vælger det Grønland, som man kender i dag - som en del af kongeriget Danmark.

Onsdag aften indgik Natos generalsekretær, Mark Rutte, og USA's præsident, Donald Trump, en rammeaftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos under World Economic Forum, hvor Danmark ikke har sendt regeringsrepræsentanter afsted.

Det er fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Jens-Frederik Nielsen kender heller ikke det konkrete indhold af aftalen.

- Men jeg ved, at vi nu har en arbejdsgruppe på højt niveau, der arbejder på en løsning for begge parter, siger han.

Arbejdsgruppen blev aftalt på et møde i Washington D.C. i sidste uge, hvor Motzfeldt deltog sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

På pressemødet afviser Jens-Frederik Nielsen en eventuel aftale, hvor USA får baser på Grønland med amerikansk suverænitet, som kun må bruges militært. Det har Storbritannien eksempelvis på Cypern.

- Vi er villige til at diskutere mange ting og forhandle et bedre partnerskab på plads, men suverænitet er en rød linje. Vores integritet, grænser og international ret er en rød linje, som vi ikke vil have, at nogen krydser.

- Med de rammer vi har i Nato og forsvarsaftalen mellem Danmark og USA kan vi gøre mere, så lad os forhandle det på en respektfuld måde, og så kan vores partnerskab blive meget stærkere, siger han.

Donald Trump har flere gange ytret et ønske om at overtage ejerskabet af Grønland. Han har også sagt, at han ikke ville udelukke at gøre brug af militær magt.

Men onsdag aften sagde den amerikanske præsident, at han ikke ville gribe ind militært i Grønland.

- Jeg er glad og tilfreds med det, han (Donald Trump, red.) sagde, siger Jens-Frederik Nielsen på pressemødet.

Han understreger dog, at retorikken om Grønland har været uacceptabel.

/ritzau/