EU-landenes udenrigsministre skal tirsdag drøfte, hvordan man kan reagere på droneangrebet i Leipzig/Halle Lufthavn i begyndelsen af august.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til det uformelle Gymnich-udenrigsministermøde i Dublin onsdag.

- Det er klart, at angrebet i Leipzig bærer alle tegnene på statssponsoreret terrorisme. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre ved det, siger Kaja Kallas.

Ruslands ambassadør er allerede blevet indkaldt til en alvorlig samtale efter angrebet, der bliver set som en eskalering af det, der bliver betegnet som en hybridkrig fra Ruslands side mod EU-lande, der støtter Ukraine.

- I dag skal vi diskutere, hvad vi mere kan gøre. Vi er allerede på vej til at sætte 1600 personer og enheder fra Ruslands militærkompleks på sanktionslisten.

- Måske skal vi sætte endnu flere på listen. Det er ikke noget, vi beslutter i dag, fordi det er et uformelt møde. Men det er noget, vi vil diskutere, siger Kaja Kallas.

RITZAU

Hvis beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård, som huser udviste kriminelle udlændinge, fremover vil se tv-kanaler som Al Jazeera og Dubai TV International, skal de selv have pengepungen frem.

Det er slut med at få adgang til betalingskanalerne betalt af de danske skatteborgere.

Sådan lyder det fra justitsminister Nicolai Wammen (S) til B.T.

- Det er personer, som ikke har noget at gøre i Danmark, og jeg mener derfor heller ikke, at det er rimeligt, at danske skatteborgere skal betale for, at beboerne på Kærshovedgård kan se Al Jazeera og andre betalingskanaler, siger Wammen til B.T.

Wammen har derfor bedt Danmarks Fængsler om at opsige tv-abonnementer på Kærshovedgård så hurtigt som muligt. Derefter må beboerne selv betale for det, de ønsker at se.

Meldingen kommer, samme dag som Wammen senere i Folketingssalen er blevet bedt om at tilkendegive sin holdning til arabiske tv-pakker på Kærshovedgård betalt af danske skatteborgere.

Det er løsgænger Nadja Natalie Isaksen, som for nylig har indgået et samarbejde med Dansk Folkeparti, der vil spørge justitsministeren om tv-pakker på udrejsecentret.

Kærshovedgård ligger i Bording ved Ikast i Midtjylland og åbnede i 2016.

Der bor omkring 230 beboere på udrejsecenteret, der huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.

Det har ført til en utryghed blandt nogle af naboerne til centeret, og i flere år har det været en politisk hovedpine at skabe løsninger, som sikrer mere tryghed for lokalbefolkningen.

- I alt for mange år har de (beboerne, red.) terroriseret et lokalområde, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i begyndelsen af året om beboerne på Kærshovedgård.

RITZAU

Hvis beboerne på udrejsecenter Kærshovedgård, som huser udviste kriminelle udlændinge, fremover vil se tv-kanaler som Al Jazeera og Dubai TV International, skal de selv have pengepungen frem.

Det er slut med at få adgang til betalingskanalerne betalt af de danske skatteborgere.

Sådan lyder det fra justitsminister Nicolai Wammen (S) til B.T.

- Det er personer, som ikke har noget at gøre i Danmark, og jeg mener derfor heller ikke, at det er rimeligt, at danske skatteborgere skal betale for, at beboerne på Kærshovedgård kan se Al Jazeera og andre betalingskanaler, siger Wammen til B.T.

Wammen har derfor bedt Danmarks Fængsler om at opsige tv-abonnementer på Kærshovedgård så hurtigt som muligt. Derefter må beboerne selv betale for det, de ønsker at se.

Meldingen kommer, samme dag som Wammen senere i Folketingssalen er blevet bedt om at tilkendegive sin holdning til arabiske tv-pakker på Kærshovedgård betalt af danske skatteborgere.

Det er løsgænger Nadja Natalie Isaksen, som for nylig har indgået et samarbejde med Dansk Folkeparti, der vil spørge justitsministeren om tv-pakker på udrejsecentret.

RITZAU

Det amerikanske hangarskib USS "Abraham Lincoln" er onsdag ankommet til Thailand på sit første havneanløb i ni måneder.

De 5000 søfolk og flådesoldater om bord på skibet, som ankommer fra Mellemøsten, er på vej til det thailandske ferieområde Pattaya.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Pattaya har været en populær destination for amerikanske soldater til såkaldte "R&R"-ophold siden Vietnamkrigen, skriver BBC.

"R&R" står for "rest and relaxation", som kan oversættes til hvile- og afslapningsophold.

Journalister fra AFP i Thailand siger, at slæbebåde onsdag morgen har kunnet ses guide det store hangarskib mod havnen i Laem Chabang, som ligger ved Pattaya.

På hangarskibet kan en række kampfly ses på dækket.

- Vores ankomst til Laem Chabang giver vores søfolk og flådesoldater en velfortjent mulighed for at hvile og lade batterierne op, siger kontreadmiral Robert Loughran, som er chef for den amerikanske hangarskibsgruppe Carrier Strike Group 3, i en udtalelse.

Kaptajn Dan Keeler tilføjer, at det første havneanløb efter den "historiske mission" med 286 dage til søs vil give "vores besætning mulighed for at nyde dette smukke og historiske land".

Uden for en bar i byen kunne der ifølge AFP tirsdag ses et skilt med teksten "Velkommen til alle fra det amerikanske militær. Tak for jeres tjeneste".

Skibet forlod Californien i USA i november 2025 for at gøre tjeneste i Det Sydkinesiske Hav. Det blev dog omdirigeret til Mellemøsten forud for de amerikansk-israelske angreb på Iran, som begyndte for seks måneder siden.

Beretninger om forværrede leveforhold og dårlig mental sundhed om bord - herunder med meldinger om selvmordsforsøg - har trukket overskrifter i USA og udløst kritik af krigen mod Iran.

Pattaya er populært blandt udenlandske turister og er kendt for sine strande og et natteliv, der længe har været genstand for kritik på grund af sexturisme.

Pattayas borgmester, Poramase Ngampiches, har til AFP oplyst, at der er blevet indsat busser til at transportere søfolkene fra skibet til Pattaya og tilbage igen, indtil hangarskibet afsejler søndag.

RITZAU

Det amerikanske hangarskib USS "Abraham Lincoln" er onsdag ankommet til Thailand på sit første havneanløb i ni måneder.

De 5000 søfolk og flådesoldater om bord på skibet, som ankommer fra Mellemøsten, er på vej til det thailandske ferieområde Pattaya.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Pattaya har været en populær destination for amerikanske soldater til såkaldte "R&R"-ophold siden Vietnamkrigen, skriver BBC.

"R&R" står for "rest and relaxation", som kan oversættes til hvile- og rekreationsophold.

Journalister fra AFP i Thailand siger, at slæbebåde onsdag morgen har kunnet ses guide det store hangarskib mod havnen i Laem Chabang, som ligger i Pattaya.

På hangarskibet kan en række kampfly ses på dækket.

- Vores ankomst til Laem Chabang giver vores søfolk og flådesoldater en velfortjent mulighed for at hvile og lade batterierne op, siger kontreadmiral Robert Loughran, som er chef for den amerikanske hangarskibsgruppe Carrier Strike Group 3, i en udtalelse.

Kaptajn Dan Keeler tilføjer, at det første havneanløb efter den "historiske mission" med 286 dage til søs vil give "vores besætning mulighed for at nyde dette smukke og historiske land".

RITZAU

Med Parisaftalen fra 2015 forpligtede verdens lande sig til at begrænse den globale opvarmning til højst 2,0 grader.

Og helst 1,5 grader sammenlignet med før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af.

Men den mest ambitiøse grænse bliver snart krydset.

De globale temperaturstigninger vil overstige 1,5 grader inden for de næste få år.

Det fastslår en ny rapport fra FN's Miljøprogram, Unep, onsdag.

Alt håb er dog ikke ude af den grund.

For der er måder at rette op på det, lyder det i rapporten, som forsøger at vise vejen til at minimere den globale opvarmning og få temperaturerne ned under 1,5 grader igen.

- Sommerens ekstremt høje temperaturer, voldsomme skovbrande og dødelige oversvømmelser er en advarsel om, hvad der venter forude, siger FN's generalsekretær, António Guterres, i en udtalelse.

- Vi er nødt til at gøre overskridelsen af grænsen på 1,5 grader så lille og kortvarig som muligt.

Det kræver nye og langt større ambitioner, tilføjer han.

Ifølge rapporten er bedste scenarie, at den globale opvarmning topper ved 1,8 grader over niveauet før industrialiseringen. Men de fleste andre scenarier forudser, at temperaturstigningen også når over 2,0 grader, før den topper.

Vejen til at minimere den globale opvarmning er brolagt med især markant lavere udledninger af drivhusgasser. Derudover er der også brug for at fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre det via for eksempel skovrejsning.

Det er vigtigt, at grænsen på 1,5 grader bliver overskredet i så kort tid som muligt, siger danske Inger Andersen, der er generaldirektør for Unep, i en udtalelse.

- Der er ingen gode udfald, hvis vi forbliver over 1,5 grader. På tværs af kloden viser ekstreme hedebølger allerede, at klimapåvirkningen rammer hurtigere, hårdere og varer længere. Det koster flere liv og skaber større forstyrrelser.

- Tiden er nu inde til at fordoble indsatsen på klimaområdet. Vi kan - og skal - komme på rette vej.

Grænsen på 1,5 grader er blevet sat for at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Når grænsen krydses, stiger risikoen for såkaldte tipping points. Det er vendepunkter, hvor klimaet løber løbsk med katastrofale følger.

For hver 0,1 grad temperaturstigning forværres konsekvenserne af klimaforandringerne.

RITZAU

Joshua Wong, der er en fremtrædende demokratiforkæmper fra Hongkong, har onsdag tilstået en anklage om såkaldt samarbejde med udenlandske magter.

Det er sket under et retsmøde ved en højere retsinstans i Admiralty-distriktet i Hongkong.

Det er en overtrædelse af den nationale sikkerhedslov, hvilket kan straffes med op til livsvarigt fængsel, skriver nyhedsbureauet.

29-årige Wong blev kendt internationalt som teenager, hvor han var del af en gruppe unge aktivister. Deres aktiviteter er blevet gjort ulovlige af en omfattende national sikkerhedslov, som Kina indførte i Hongkong i 2020.

Wong var iført en mørkeblå skjorte og sorte briller i retten. Han vinkede og nikkede til tilskuerne fra anklagebænken, mens han af og til trak vejret dybt. Så tilstod han foran dommeren.

Adskillige vestlige diplomater overværede retsmødet.

Anklagemyndigheden fremhævede, hvad den betegnede som en international medie- og politikerkampagne, som var orkestreret af Demosisto.

Det er et nu opløst politisk parti, der advokerede for en folkeafstemning om Hongkongs suverænitet. Wong var én af lederne af partiet.

Kampagnen havde til formål at udløse sanktioner mod Hongkong og Kina i 2019 og 2020.

Wong afsoner allerede en fængselsstraf for en tidligere overtrædelse af den nationale sikkerhedslov om såkaldt undergravende virksomhed.

Han fik straffen for at være blandt en gruppe demokratiske aktivister, der deltog i et uofficielt primærvalg i 2020. Hans nuværende straf står til at udløbe næste år.

I 2019 fandt der store demonstrationer for demokrati sted i Hongkong. Her demonstrerede hundredtusindvis for mere frihed og mere autonomi fra det kinesiske fastland.

Som svar på det indførte Kina en national sikkerhedslov.

Loven betyder, at enhver snak om løsrivelse og det, som myndighederne anser for oprør, separatisme eller samarbejde med udenlandske magter, kan straffes med fængsel op til livstid.

RITZAU/Reuters

Techgiganten Apple har omdøbt søen Lake Ontario til Lake America i selskabets kort-app efter en ordre fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver det britiske medie BBC natten til onsdag dansk tid.

Ændringen er synlig for brugere i USA, mens brugere i Canada fortsat vil se søen angivet som Lake Ontario.

Tiltaget hos iPhone-producenten kommer efter et præsidentielt dekret fra Trump om ændringen af søens navn, efter at handelsforhandlinger mellem Canada og USA i august brød sammen.

USA indførte herefter toldsatser på 50 procent på canadiske varer til en værdi af 20 milliarder dollar - 129 milliarder kroner.

Trumps ordre har påvirket GNIS - Geographic Names Information System - som er en offentlig amerikansk database over geografiske navne.

Den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, har i et interview med Fox Business desuden sagt, at Trump har henvendt sig "direkte til Apple" om navneændringen.

Apple bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at brugere i USA vil se søen angivet som Lake America, efter at navnet på søen er blevet ændret i GNIS-systemet.

Også techgiganten Google har for brugere af korttjenesten Google Maps i USA ændret søens navn til Lake America.

Det er ifølge BBC dog ikke alle udbydere af digitale kort, som har taget det nye navn til sig.

MapQuest, som er en gratis korttjeneste, skrev i et kort opslag på det sociale medie Facebook fredag ifølge BBC: "Vi ændrer det ikke".

Platformen blev tidligere denne uge en af de mest downloadede gratis apps i den canadiske Apple App Store, skriver BBC.

Omkring 52 procent af søens overflade ligger i Canada, mens resten ligger i den amerikanske delstat New York.

Navneændringen illustrerer ifølge Reuters, hvordan amerikanske teknologivirksomheder bliver trukket ind i geopolitiske konflikter.

Samtidig presser Trumps administration dem til at efterleve præsidentielle dekreter, som er blevet afvist af allierede og internationale organisationer.

En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters viste i sidste uge, at et flertal af amerikanerne er imod Trumps beslutning om at hæve tolden på varer importeret fra Canada. Et flertal var ligeledes imod det nye navn til søen.

RITZAU

Techgiganten Apple har omdøbt søen Lake Ontario til Lake America i selskabets kort-app efter en ordre fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver det britiske medie BBC natten til onsdag dansk tid.

Ændringen er synlig for brugere i USA, mens brugere i Canada fortsat vil se søen angivet som Lake Ontario.

Tiltaget hos iPhone-producenten kommer efter et præsidentielt dekret fra Trump om ændringen af søens navn, efter at handelsforhandlinger mellem Canada og USA i august brød sammen.

USA indførte herefter toldsatser på 50 procent på canadiske varer til en værdi af 20 milliarder dollar - 129 milliarder kroner.

Trumps ordre har påvirket GNIS - Geographic Names Information System - som er en offentlig amerikansk database over geografiske navne.

Apple bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at brugere i USA vil se søen angivet som Lake America, efter at navnet på søen er blevet ændret i systemet.

Også techgiganten Google har for brugere af korttjenesten Google Maps i USA ændret søens navn til Lake America.

Omkring 52 procent af søens overflade ligger i Canada, mens resten ligger i den amerikanske delstat New York.

Navneændringen illustrerer ifølge Reuters, hvordan amerikanske teknologivirksomheder bliver trukket ind i geopolitiske konflikter.

Samtidig presser Trumps administration dem til at efterleve præsidentielle dekreter, som er blevet afvist af allierede og internationale organisationer.

RITZAU

Iran har angrebet en række lande i Mellemøsten, efter at USA tirsdag har udført en bølge af luftangreb på iransk jord.

En amerikansk militærbase i Jordan er ifølge Irans Revolutionsgarde blevet angrebet med ballistiske missiler, rapporterer iranske statsmedier.

Et stort antal amerikanske styrker er ifølge Revolutionsgarden blevet dræbt i angrebet på basen Camp Titin. To unavngivne amerikanske embedsmænd oplyser dog, at der indtil videre ikke er meldinger om dræbte amerikanere.

Jordans militær bekræfter, at 13 ballistiske missiler affyret fra Iran er trængt ind i Jordans luftrum. Ifølge militæret er ti af missilerne skudt ned. De sidste tre missiler har ramt afsidesliggende områder, hvor der ikke er tætbefolket.

Jordans militær nævner ikke, hvorvidt der er døde eller sårede i angrebene.

Luftalarmer blev tidligere aktiveret i regionerne Mafraq og Aqaba i Jordan.

Ifølge iranske medier har Iran også angrebet en amerikansk base i Bahrain i et større droneangreb.

Myndighederne i Bahrain bekræfter, at landets luftforsvar har opsnappet og skudt iranske droner ned, men nævner ikke en amerikansk base.

Natten til onsdag dansk tid oplyser Kuwaits militær på det sociale medie X, at landet er under angreb fra fjendtlige droner.

- Alle opfordres til at følge de sikkerheds- og beredskabsanvisninger, som de kompetente myndigheder har udstedt, skriver militæret.

Irans Revolutionsgarde melder også om drone- og missilangreb på amerikanske baser i Irak. Det er ikke bekræftet fra anden side.

Revolutionsgarden oplyser, at Iran vil fortsætte gengældelsesangrebene efter amerikanske bombardementer i Iran.

Tirsdag aften bombede amerikansk militær flere iranske mål tæt på Hormuzstrædet.

Mindst fire mennesker - herunder et barn - meldes dræbt i Iran. Ofrene deltog i et bryllup nær den iranske by Sirik, rapporterer iransk stats-tv.

Flere end 50 personer er blevet såret i angrebet, oplyser Røde Halvmåne ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Iran vil reagere resolut på disse brutale forbrydelser, skriver Esmaeil Baghaei, som er talsperson for Irans udenrigsministerium, i et opslag på X.

Ifølge U.S. Central Command, der er USA's centrale militærkommando med ansvar for blandt andet Mellemøsten, har USA angrebet iranske anlæg til luftforsvar, radarsystemer, maritime enheder og udstyr til udlægning af miner.

Det amerikanske militær har dog ikke kommenteret på meldingen om, at et bryllup skal være blevet ramt.

Netmediet Axios skriver på baggrund af oplysninger fra unavngivne amerikanske embedsmænd, at USA's militær har bombet to iranske tankskibe som gengældelse for iranske angreb på skibe i Hormuzstrædet.

Ifølge embedsmændene blev over 100 mål i Iran angrebet af USA tirsdag, skriver Axios.

RITZAU/Reuters

23-årige Tyler Robinson nægter sig skyldig i alle syv forhold i sagen mod ham om skuddrabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

Det står klart efter et retsmøde i den amerikanske delstat Utah tirsdag.

Robinson er anklaget for at have skudt og dræbt Charlie Kirk på et universitet i Utah sidste år.

Under retsmødet gav den amerikanske dommer Tony Graf desuden tilladelse til, at anklagemyndigheden kan gå efter dødsstraf i sagen.

Anklagemyndigheden havde fremlagt det, som den selv har betegnet som overvældende beviser for, at der var grundlag for en sag om dødsstraf mod Robinson.

Kirk var en af de mest fremtrædende skikkelser på den politiske højrefløj i USA. Han blev dræbt som blot 31-årig, mens han afviklede en debat på Utah Valley University.

Anklagemyndigheden mener, at Robinson affyrede skuddet, og han er anklaget for i alt syv forhold. Blandt dem er drabet i sig selv, men han er også anklaget for at have begået drabet under særligt skærpende omstændigheder, eftersom han ifølge anklagen udsatte andres liv for fare ved arrangementet.

Netop sidstnævnte forhold om skærpende omstændigheder kan straffes med døden i Utah, der ved de seneste mange præsidentvalg er blevet vundet af Republikanerne.

Anklageren Ryan McBride sagde under retsmødet, at fire patroner i Robinsons gevær viste, at Robinson var klar til at affyre flere skud, hvis det første ikke havde ramt.

- Han lagde sig på maven og må have set de over 3000 personer, der var mødt op til arrangementet. Derefter tog han sigte, satte sigtekornet på Charlie Kirk og affyrede skuddet, sagde han.

Forsvarsadvokat Staci Visser sagde, at gerningsmanden hverken konfronterede andre eller på ny ladede våbnet, men blot affyrede skuddet og løb sin vej.

- Det var én handling. Der er ét skud. Der er én kugle. Der er ét offer.

- Ingen beviser tyder på, at nogen andre var truet, sagde hun i retten.

Blandt tilskuerne i den fyldte retssal var Kirks forældre, Robert og Kathryn Kirk, samt hans hustru, Erika Kirk, som har overtaget ledelsen af den afdøde aktivists ungdomsorganisation, Turning Point USA.

RITZAU/Reuters

23-årige Tyler Robinson nægter sig skyldig i alle syv forhold i sagen mod ham om skuddrabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter et retsmøde i den amerikanske delstat Utah tirsdag.

RITZAU/Reuters

En amerikansk dommer har givet tilladelse til, at anklagemyndigheden kan gå efter dødsstraf i sagen om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

Det står klart efter et retsmøde ved en distriktsdomstol i den amerikanske delstat Utah.

En 23-årig mand ved navn Tyler Robinson sidder på anklagebænken i sagen. Han er anklaget for at have skudt og dræbt Charlie Kirk på et universitet i Utah sidste år.

Dommeren Tony Graf traf afgørelsen.

Anklagemyndigheden havde fremlagt det, som den selv har betegnet som overvældende beviser for, at der var grundlag for en sag om dødsstraf mod Robinson.

Kirk var en af de mest fremtrædende skikkelser på den politiske højrefløj i USA. Han blev dræbt som blot 31-årig, mens han afviklede en debat på Utah Valley University.

Anklagemyndigheden mener, at Robinson affyrede skuddet, og han er anklaget for i alt syv forhold. Blandt dem er drabet i sig selv, men også at han udsatte andres liv for fare ved arrangementet.

Netop sidstnævnte forhold kan straffes med døden i Utah, der ved de seneste mange præsidentvalg er blevet vundet af Republikanerne.

Robinson har ikke sagt, hvordan han forholder sig til anklagen mod ham - om han nægter sig skyldig eller erkender sin skyld.

Anklageren Ryan McBride sagde under retsmødet, at fire patroner i Robinsons gevær viste, at Robinson var klar til at affyre flere skud, hvis det første ikke havde ramt.

- Han lagde sig på maven og må have set de over 3000 personer, der var mødt op til arrangementet. Derefter tog han sigte, satte sigtekornet på Charlie Kirk og affyrede skuddet, sagde han.

Forsvarsadvokat Staci Visser sagde, at gerningsmanden hverken konfronterede andre eller på ny ladede våbnet, men blot affyrede skuddet og løb sin vej.

- Det var én handling. Der er ét skud. Der er én kugle. Der er ét offer.

- Ingen beviser tyder på, at nogen andre var truet, sagde hun i retten.

Blandt tilskuerne i den fyldte retssal var Kirks forældre, Robert og Kathryn Kirk, samt hans hustru, Erika Kirk, som har overtaget ledelsen af den afdøde aktivists ungdomsorganisation, Turning Point USA.

RITZAU/Reuters

En amerikansk dommer har givet tilladelse til, at anklagemyndigheden kan gå efter dødsstraf i sagen om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En 23-årig mand ved navn Tyler Robinson sidder på anklagebænken i sagen. Han er anklaget for at have skudt og dræbt Charlie Kirk på et universitet i Utah sidste år.

Dommeren Tony Graf traf afgørelsen under et retsmøde ved en distriktsdomstol i delstaten.

Anklagemyndigheden havde fremlagt det, som den selv har betegnet som overvældende beviser for, at der var grundlag for en sag om dødsstraf mod Robinson.

Kirk var en af de mest fremtrædende skikkelser på den politiske højrefløj i USA. Han blev dræbt som blot 31-årig, mens han afviklede en debat på Utah Valley University.

Anklagemyndigheden mener, at Robinson affyrede skuddet, og han er anklaget for i alt syv forhold. Blandt dem er drabet i sig selv, men også at han udsatte andres liv for fare ved arrangementet.

Netop sidstnævnte forhold kan straffes med døden i Utah, der ved de seneste mange præsidentvalg er blevet vundet af Republikanerne.

Ifølge Reuters har Robinson ikke sagt, hvordan han forholder sig til anklagen mod ham - om han nægter sig skyldig eller erkender sin skyld.

RITZAU

En domstol i Honduras har besluttet at droppe retssagen mod den tidligere præsident Juan Orlando Hernández.

Han var tiltalt for bedrageri og hvidvask i en sag om påstået underslæb med offentlige midler.

Ifølge anklagere i sagen blev der kanaliseret millioner af dollar fra statslige midler til politiske kampagner mellem 2010 og 2013. En del af pengene blev ifølge anklagerne brugt til Hernández' første præsidentkampagne.

Ekspræsidenten har selv afvist alle anklager og glæder sig over, at sagen er droppet.

- Dette kapitel om politisk forfølgelse er nu afsluttet, siger Hernández.

Anklagerne er også blevet frafaldet mod andre fremtrædende embedsmænd, herunder den tidligere præsident Porfirio Lobo og den tidligere finansminister Wilfredo Cerrato.

Juan Orlando Hernández var præsident i Honduras fra 2014 til 2022.

Det var en periode, hvor landet fungerede som en vigtig rute for narkotikahandel, og hundredtusinder af honduranere flygtede fra narkotikarelateret vold og afpresning.

Han blev i 2022 udleveret fra Honduras til USA, hvor han i 2024 blev idømt 45 års fængsel for narkotikahandel. Han blev ifølge nyhedsbureauet AFP dømt for at have medvirket til at smugle 400 ton kokain fra Honduras til USA.

Sidste år blev han benådet af USA's præsident, Donald Trump.

Benådningen blev offentliggjort to dage før Honduras' præsidentvalg i november, hvilket i vid udstrækning blev opfattet som et forsøg på at påvirke landets valg.

Trump sagde dengang, at han ville skære ned på støtten til Honduras, hvis kandidaten for Hernández' højreorienterede parti - Nasry Asfura - ikke vandt valget.

Asfura vandt præsidentvalget med en snæver margin, og oppositionen kom med anklager om valgsvindel.

I juli vendte Hernández hjem til Honduras.

RITZAU/Reuters

Mindst fire personer meldes dræbt i forbindelse med amerikanske angreb på Iran tirsdag aften dansk tid.

Ofrene deltog i et bryllup nær den iranske by Sirik, rapporterer iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Foruden de dræbte er 35 kommet alvorligt til skade ved brylluppet, lyder det.

Irans Røde Halvmåne oplyser også på det sociale medie X, at fire personer, herunder et barn, er blevet dræbt i et amerikansk missilangreb. Organisationen sætter antallet af sårede til over 50 personer.

Tidligere på aftenen bekræftede USA's præsident, Donald Trump, at USA havde iværksat nye angreb på Iran. Det gjorde han i et opslag på Truth Social.

- Angrebene er omfattende og kraftfulde og sker som gengældelse for iranernes mislykkede forsøg på at lægge miner i Strædet, skrev Trump.

Derudover sker angrebene som gengældelse for et iransk angreb på en amerikansk militærbase i Jordan mandag.

Trump har ikke kommenteret oplysningen om, at deltagere ved et bryllup skal være dræbt og såret i angrebet.

Som følge af angrebene på Iran har landet iværksat modangreb. Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Fars ifølge Reuters.

Missiler og droner er blevet affyret fra Iran.

Iran hævder at have angrebet amerikanske mål i Jordan, og Kuwaits militær oplyser på det sociale medie X, at landet er under angreb af droner.

Tidligere advarede USA's præsident om, at der kan komme flere angreb mod Iran, hvis landet rettede skytset mod USA.

- Hvis den fejlslagne iranske nation gengælder dette yderst retfærdiggjorte angreb, vil de blive angrebet igen på et meget hårdere og højere niveau.

- Men det vil ikke være det største angreb, der venter, og når det er overstået, vil der være meget lidt tilbage af den islamiske republik Iran, skrev Trump.

U.S. Central Command, der er USA's centrale militærkommando med ansvar for blandt andet Mellemøsten, har også bekræftet de amerikanske angreb, som natten til onsdag dansk tid meldes afsluttet.

- Angrebene kommer efter de seneste forsøg fra IRGC (Irans Revolutionsgarde, red.) på at angribe kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet og amerikanske soldater, skriver militæret på X.

USA har udført en bølge af angreb mod blandt andet iranske anlæg til luftforsvar, radarsystemer, maritime enheder og udstyr til udlægning af miner, lyder det.

Søndag aften angreb USA den iranske ø Larak. Det var de første amerikanske angreb på Iran siden slutningen af juli.

Dagen efter svarede Iran igen med angreb mod amerikanske militære mål i Jordan.

RITZAU