Den aldrende kong Harald havde kun få forgængere at spejle sig i i det folkevalgte norske monarki.
Men trods det formåede han selv i kongehusets største kriser at holde stand og værne om kongehusets popularitet.
Den 89-årige konge, der var elsket af befolkningen, er ifølge en pressemeddelelse fra det norske kongehus sovet stille ind.
Kong Harald var oldebarn af den danske kong Frederik VIII.
Men modsat Danmarks dronning Margrethe, der kunne spejle sig i en lang række af forgængere, så havde den norske konge kun få at se tilbage på.
Først da Norge i 1905 løsrev sig fra unionen med Sverige og blev et selvstændigt land, ønskede befolkningen en konge som overhoved.
Kong Harald var blot den tredje i rækken.
Han, dronning Sonja, deres to børn og fem børnebørn blev fulgt tæt af nordmændene.
Og når folkets opbakning til kongehuset er dalet på grund af de seneste års kriser med kongeparrets børn i centrum, har opbakningen til kongen været mere eller mindre urokkelig.
Det har senest gjort sig gældende i begyndelsen af 2026, hvor støtten til det norske monarki lå på sit laveste.
Trods det var det dog forsat mere end halvdelen af den norske befolkning, der ønskede monarkiet bevaret.
Det var efter alt at dømme kong Harald, der trak opbakningen til kongehuset hjem.
Imens trak kronprinsesse Mette-Marits kontakt til den afdøde seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein befolkningens opbakning den anden vej.
Kong Harald afholdt sig mere eller mindre fra at italesætte eller kommentere de store kriser, der hang over kongehuset.
En kort bemærkning blev det dog til i slutningen af 2025 om bonusbarnebarnet - Mette-Marits søn Marius Borg Høiby.
Her gjorde kongen det klart, at trods Høibys retssag, der i juni 2026 endte med, at Høiby blev idømt fire års fængsel for to voldtægter samt mishandling af sin ekskæreste, fortsætter det kongelige arbejde som vanligt, da sagen er i domstolenes hænder.
Et år forinden, da historierne om Marius Borg Høiby vandt frem, lød det også fra kongen, at det havde været et hårdt år.
- I kernen af det at være menneske ligger det, at ingen af os er sparet for smerte og modgang. Nogle bliver ramt hårdere end andre, men desværre slipper ingen af os uden om at opleve svære ting her i livet, lød det i hans nytårstale.
Norge har det mest folkelige kongehus, i den forstand at det er blevet valgt af folket.
Derfor har kong Haralds folkelighed og til tider nede på jorden og uformelle væsen også haft stor appel hos befolkningen.
Netop derfor er opbakningen til kongehuset også særlig vigtig - for det var folket, der selv valgte kongehuset til, og derfor også er i sin gode ret til at vælge det fra.
Kongens popularitet forklares ofte med evnen til at samle befolkningen i svære tider.
Det gjorde sig blandt andet gældende, da han i juli 2011 besøgte Sundvolden Hotel for at mødes med de pårørende dagen efter terrorangrebet i Oslo og på Utøya.
Han forsøgte at begribe tragedien og dele sin medfølelse og lod norske medier forstå, at han aldrig havde følt sig så magtesløs som konge før.
Senere til en gudstjeneste i Oslo Domkirke fik tårene frit løb hos kongen, der begræd tabene efter angrebet.
Kongen fandt også sin folkelige partner, da han som kronprins forelskede sig i Sonja Haraldsen, som han giftede sig med i 1968.
Længe bevarede de kærligheden som en hemmelighed, da familien var modstandere af, at den kommende konge ville gifte sig borgerligt.
Men manufakturhandlerens datter blev kronprinsesse, og i øvrigt nær veninde med dronning Margrethe.
Skæbnen ville, at kongeparrets to børn, prinsesse Märtha Louise og kronprins Haakon, også ville gå egne ægteskabsveje.
Haakon valgte den enlige mor Mette-Marit Tjessem Høiby til sin tilkommende.
Kong Harald var her en større støtte, end hvad han selv havde mødt, da han fandt sin Sonja.
Til Haakon og Mette-Marits bryllup i 2001, sendte kong Harald varme ord mod den kommende dronning af Norge.
Han lod forstå, at han havde læst i pressen, at Mette-Marit var den almindelige pige, der nu blev kronprinsesse. Men kongen så en "ualmindelig pige", der var ualmindelig åben, engageret, modig og omsorgsfuld.
Märtha Louise blev i 2002 gift med forfatter Ari Behn, som hun siden blev skilt fra. I 2019 begik han selvmord.
I dag er hun gift med den selverklærede shaman Durek Verrett - uden kongelig titel og apanage.
Et forhold, der også kastede skygger over den norske kongefamilie, hvorefter kong Harald måtte lave en aftale med Märtha Louise om, at hun ikke må bruge sin prinsessetitel kommercielt.
Kong Haralds helbred skrantede de sidste år af hans liv, hvor han var indlagt i flere omgange blandt andet med en infektion. Senere fik han indopereret en pacemaker.
I årene som kronprins var han en ivrig sejlsportsmand.
Det siges, at hans medaljer fra EM og VM prydede hjemmet i al hans levetid. Han gjorde sig også bemærket ved OL i 1964 i Tokyo og nogle år senere ved OL i Mexico og München.
Kong Harald, der blev født 21. februar 1937 og har været regent siden 17. januar 1991, døde fredag som 89-årig og efterlader sig tronen til sin søn, kronprins Haakon.
/ritzau/
