USA's præsident, Donald Trump, antyder, at han ønsker Irans ledelsesstruktur fuldstændigt fjernet.

Han siger samtidig, at han har navne på folk, der i hans øjne kunne blive gode ledere af landet, i tankerne.

Det sker i et telefoninterview med det amerikanske medie NBC News.

- Vi vil gå ind og fjerne alt ("clean out everything", red.), siger præsidenten.

- Vi vil ikke have nogen, der vil genopbygge over en tiårig periode.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i de amerikanske og israelske angreb.

Trump siger til NBC News, at USA ønsker, at Iran får en god leder. Han afviser dog at sætte navne på, hvem der ifølge ham vil være egnet til at stå i spidsen for landet.

- Vi har nogle folk, som jeg tror vil gøre et godt stykke arbejde, lyder det.

Mens angrebene i Mellemøsten står på, træffer præsidenten foranstaltninger for at sikre, at de kandidater, han har på sin liste, overlever de igangværende angreb, siger han.

- Vi holder øje med dem, siger Trump.

Torsdag sagde Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, til NBC, at Iran er parat til at reagere på en eventuel landoffensiv i Iran fra amerikanske styrker.

Den udtalelse kalder Trump for en "spildt" kommentar.

- Det er spild af tid. De har mistet alt. De har mistet deres flåde. De har mistet alt, de kan miste, siger præsidenten og tilføjer, at angrebenes nuværende tempo og intensitet vil fortsætte.

Analytikere siger ifølge NBC News, at Irans revolutionsgarde , som er den dominerende militære, politiske og økonomiske magtfaktor i landet, står klar til at udvide sin magt, hvis den kan overleve den igangværende konflikt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Trump tidligere sagt, at han vil være nødt til at blive involveret i udpegelsen af Irans næste leder.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, antyder, at han ønsker Irans ledelsesstruktur fuldstændigt fjernet.

Han siger samtidig, at han har navne på folk, der i hans øjne kunne blive gode ledere af landet, i tankerne.

Det sker i et telefoninterview med det amerikanske medie NBC News.

- Vi vil gå ind og fjerne alt ("clean out everything", red.), siger præsidenten.

- Vi vil ikke have nogen, der vil genopbygge over en tiårig periode.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i de amerikanske og israelske angreb.

Trump siger til NBC News, at USA ønsker, at Iran får en god leder. Han afviser dog at sætte navne på, hvem der ifølge ham vil være egnet til at stå i spidsen for landet.

- Vi har nogle folk, som jeg tror vil gøre et godt stykke arbejde, lyder det.

Mens angrebene i Mellemøsten står på, træffer præsidenten foranstaltninger for at sikre, at de kandidater, han har på sin liste, overlever de igangværende angreb, siger han.

- Vi holder øje med dem, siger Trump.

/ritzau/

Spørgsmål: Hvem foretrækker du som statsminister?

* Mette Frederiksen (Socialdemokratiet): 30,2 procent.

* Troels Lund Poulsen (Venstre): 9,1 procent.

* Alex Vanopslagh (Liberal Alliance): 8,2 procent.

* Pia Olsen Dyhr (SF): 6,8 procent.

* Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne): 4,6 procent.

* Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti): 3,8 procent.

* Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne): 3,4 procent.

* Lars Boje Mathiesen (Borgernes Parti): 2,1 procent.

* Martin Lidegaard (De Radikale): 2,0 procent.

* Mona Juul (De Konservative): 2,0 procent.

* Franciska Rosenkilde (Alternativet): 0,5 procent.

* Ved ikke: 27,3 procent.

Spørgsmål: Hvem foretrækker du som statsminister, hvis du skal vælge mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen?

* Mette Frederiksen (S): 48,3 procent.

* Troels Lund Poulsen (V): 31,8 procent.

* Ved ikke: 19,9 procent.

Rundspørgen er baseret på en kombination af webbaseret og telefonisk spørgeskemaundersøgelse med 1053 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 2. marts til 4. marts.

Kilder: Voxmeter for Ritzau.

/ritzau/

Danmarks statsminister har siden 2019 heddet Mette Frederiksen, og den socialdemokratiske formand er fortsat vælgernes foretrukne statsminister.

Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

30,2 procent af de adspurgte peger på Mette Frederiksen som deres foretrukne statsminister.

Spørgsmålet til de adspurgte lød således: Hvem foretrækker du som statsminister?

Nummer to på listen er Venstres formand, Troels Lund Poulsen, der nu i lidt over en uge har været statsministerkandidat. 9,1 procent peger på forsvarsministeren.

8,2 procent peger på Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh. Han har meddelt, at hvis LA er det største parti i blå blok efter folketingsvalget 24. marts, og der er udsigt til et blåt flertal, så er han klar til at påtage sig "ansvaret".

Foruden Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen har formanden for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, officielt meldt sig som statsministerkandidat. Der er dog ingen opbakning til ham fra andre partier. 2,1 procent af de adspurgte peger på Boje som deres foretrukne statsminister.

Dermed er han foran eksempelvis den konservative formand, Mona Juul (K), og De Radikales leder, Martin Lidegaard, på den front.

27,3 procent svarer i øvrigt "ved ikke" på spørgsmålet.

Voxmeter har også spurgt ind til, hvem de adspurgte foretrækker som statsminister, hvis det kun handler om Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen. Spørgsmålet lød: Hvem foretrækker du som statsminister, hvis du skal vælge mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen.

Her peger 48,3 procent på Mette Frederiksen og 31,8 procent på Troels Lund Poulsen. 19,9 procent svarer "ved ikke" på det spørgsmål.

Rundspørgen er baseret på en kombination af webbaseret og telefonisk spørgeskemaundersøgelse med 1053 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 2. marts til 4. marts.

/ritzau/

USA's regering har torsdag midlertidigt lettet på økonomiske sanktioner mod Rusland for at tillade, at russisk olie, der er strandet til søs, kan blive solgt til Indien.

Det oplyser det amerikanske finansministerium i en erklæring, skriver nyhedsbureauet AFP.

Finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, har således udstedt en tilladelse til "levering og salg til Indien af råolie og olieprodukter med oprindelse i Den Russiske Føderation lastet på skibe per 5. marts 2026".

Salget - herunder fra skibe, der er ramt af forskellige sanktionsordninger - er tilladt frem til udgangen af den 3. april, lyder det videre.

USA's finansminister, Scott Bessent, siger, at dispensationen bliver givet for at sikre, at olie fortsat kan flyde ind på det globale marked.

- Dette bevidst kortsigtede tiltag vil ikke give den russiske regering nævneværdig økonomisk gevinst, da det kun tillader handel med olie, som allerede er strandet til søs, skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Salget til Indien vil ifølge ham desuden "begrænse det pres, som er forårsaget af Irans forsøg på at tage global energi som gidsel".

Meldingen fra finansministeriet kommer, mens der er voksende bekymringer om energiforsyningen.

Samtidig forsøger USA's præsident Donald Trumps administration at begrænse de økonomiske konsekvenser af angrebene i Mellemøsten, skriver det amerikanske medie CNN.

I et forsøg på at lægge pres på Rusland i forbindelse med landets invasion af Ukraine indførte Trump i november sanktioner mod de russiske oliegiganter Lukoil og Rosneft.

Det har fået købere af russisk olie til at lede efter alternative leverandører.

Indien er en stor indkøber af russisk olie, og USA har derfor særligt lagt pres på Indien for at forsøge at begrænse den pengestrøm, der er med til at finansiere invasionen, skriver mediet BBC.

/ritzau/

Det er svært - hvis ikke umuligt - at føre Moderaternes og formand Lars Løkke Rasmussens friværdigaranti ud i virkeligheden.

Økonomer fra både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og tænketanken Cepos spår i hvert fald svære kår for flere af de principper, som Løkke præsenterede mandag som en del af et nyt boligudspil.

Partiets ønske er blandt andet at lempe den løbende boligskat mod at indføre en skat på større boliggevinster ved salg. Det vil dog kun gælde fremadrettet, da Moderaterne "aldrig kommer til at beskatte bagudrettet".

Med det slog Løkke fast endnu en gang, at partiet ikke vil "pille en tøddel ved eksisterende friværdi".

Dog mener en økonom ikke, at man kan undgå, at det nye system vil ramme nuværende boligejere og deres friværdi - uanset om Løkke slår fast, at en ændring af boligbeskatning kun skal gælde fremtidige boligkøb.

- Problemet er, at selv om man friholder de eksisterende ejere, så vil de fremtidige ejere komme til at betale højere boligskatter. Det sætter sig i den pris, man kan få for huset, når man sælger det. Det er jo det, friværdien er, siger analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen.

- Lige så snart de her overvejelser om at ændre beskatningen breder sig, så vil det påvirke priserne.

Direktør i AE Lars Andersen vurderer, at Moderaternes udspil kan komme til at komplicere det nuværende boligskattesystem yderligere.

Han påpeger, at man i en lang årrække vil være nødt til at have to systemer kørende - når eksisterende boligejere ikke skal rammes af det nye system.

- Hvis det først er ved fremtidige boligkøb, så vil der være en mega lang indfasning, hvor vi skal have to systemer, siger han.

Han ser, at der vil være ét system til det nuværende boligskattesystem, som skal gælde for alle de eksisterende boligejere, og ét med avancebeskatning for dem, der har solgt eller købt efter en bestemt dato.

- Det vil jo bare gøre, at vi komplicerer systemet yderligere, siger han og forestiller sig, at det potentielt kan tage mellem 60 og 70 år, hvor to systemer skal køre sideløbende.

De forslåede ændringer i boligskattesystemet fra Moderaterne skal først ske efter det folketingsvalg, der kommer efter det, der holdes 24. marts.

/ritzau/

USA's regering har torsdag midlertidigt lettet på økonomiske sanktioner mod Rusland for at tillade, at russisk olie, der er strandet til søs, kan blive solgt til Indien.

Det oplyser det amerikanske finansministerium i en erklæring, skriver nyhedsbureauet AFP.

Finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, har således udstedt en tilladelse til "levering og salg til Indien af råolie og olieprodukter med oprindelse i Den Russiske Føderation lastet på skibe per 5. marts 2026".

Salget - herunder fra skibe, der er ramt af forskellige sanktionsordninger - er tilladt frem til udgangen af den 3. april, lyder det videre.

USA's finansminister, Scott Bessent, siger, at dispensationen bliver givet for at sikre, at olie fortsat kan flyde ind på det globale marked.

- Dette bevidst kortsigtede tiltag vil ikke give den russiske regering nævneværdig økonomisk gevinst, da det kun tillader handel med olie, som allerede er strandet til søs, skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Salget til Indien vil ifølge ham desuden "begrænse det pres, som er forårsaget af Irans forsøg på at tage global energi som gidsel".

/ritzau/

I en strøm af udspil og forslag, der berører boligejere, er det nu lejernes tur.

Sådan lyder det fra Pelle Dragsted, der er politisk ordfører i Enhedslisten, som fredag spiller ud med et forslag om huslejeloft de steder i landet, hvor huslejerne "stikker af".

- Grundlæggende handler det om at skabe mere tryghed for lejerne i Danmark og om at sikre, at vi også i fremtiden har byer - også i hovedstadsområdet - hvor almindelige mennesker med almindelige indkomster har råd til at bo, siger han.

Partiet foreslår at indføre et loft over huslejer i den del af boligbyggeriet, der ikke er reguleret i dag - det vil sige alt, der er bygget efter 1991.

- Det vil betyde, at udlejerne, altså kapitalfonde og investorer, ikke kan skrue huslejen op, hver gang de genudlejer en bolig, siger Dragsted.

I Enhedslistens udspil skal regeringen årligt udpege såkaldte "stressede" boligområder, hvor der er problemer med stigende og høje huslejer.

Et boligområde defineres som "stresset", hvis det lever op til to ud af tre kriterier.

Det er, hvis den gennemsnitlige husleje overstiger 30 procent af medianindkomsten i området, hvis huslejerne over flere år er steget hurtigere end den generelle prisudvikling, eller hvis antallet af ikke-udlejede boliger er væsentligt lavere end landsgennemsnittet.

Det bliver herefter op til de enkelte kommuner at indføre en særlig huslejeregulering, hvis de ønsker det.

- Vi synes, det er rimeligt, at det er borgerne i den enkelte kommune, der gennem dem, de stemmer på i kommunen, kan bestemme det, siger han.

Dragsted afviser, at der udelukkende er tale om københavnerpolitik, da høje huslejer også gør sig gældende i andre store byer som Aarhus, Odense og Esbjerg.

- Vi prøver at løse et konkret problem, som selvfølgelig særligt er i København. Vi synes, det er vigtigt, at vores hovedstad er et sted, hvor almindelige mennesker har råd til at bo, siger han og tilføjer, at han ønsker en blandet hovedstad.

- Der hvor overlægen bor i samme opgang som sosu-hjælperen, og butiksassistenten bor sammen med konsulenten.

Dragsted ser overordnet positivt på, at et huslejeloft potentielt kan betyde, at incitamentet til at bygge flere boliger bliver mindre.

Han mener, at det bliver investorerne og kapitalfondene, der dermed ikke ser samme forretning i at bygge i København.

- Det er kun godt, at de aktører, der er her for at bygge dyre boliger, som hiver penge op af lommen på københavnere, at de bygger noget mindre, siger han.

Det giver nemlig plads til, at der i stedet kan bygges almene boliger på de byggegrunde, som der "ikke er så mange af tilbage i København", siger han.

Reguleringen foreslås afgrænset til ejendomme, hvor huslejen i dag fastsættes efter markedsleje.

Derudover vil partiet give lejere bedre beskyttelse mod huslejestigninger ved at begrænse udlejeres mulighed for at lave forbedringer mod lejers ønske, og ved at sikre at lejere ikke skal betale højere husleje, mens en sag ved huslejenævnet behandles.

Adspurgt om huslejeloft er et ultimativt krav i regeringsforhandlingerne, svarer Dragsted, at Enhedslisten ikke stiller specifikke ultimative krav.

- Men det er fuldstændig afgørende for Enhedslisten, at vi får gjort noget ved den økonomiske ulighed, og lige præcis den stigende husleje er noget af det, der virkelig driver den økonomiske ulighed, siger han.

/ritzau/

Militære efterforskere i USA mener, at det er sandsynligt, at amerikanske styrker var ansvarlige for et angreb på en iransk pigeskole, der lørdag kostede flere børn livet.

De siger to unavngivne amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kilderne er efterforskerne dog endnu ikke nået frem til en endelig konklusion, ligesom de endnu ikke har afsluttet deres efterforskning af angrebet.

Det har for Reuters ikke været muligt at få flere oplysninger om efterforskningen. Det vides blandt andet ikke, hvilke beviser der ligger til grund for den foreløbige vurdering, som kilderne melder om.

Det vides heller ikke, hvilken type ammunition, der blev brugt i angrebet, eller hvad der kan være årsagen til, at USA kan have udført et angreb mod skolen.

Onsdag bekræftede USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, at det amerikanske militær er i gang med en efterforskning af hændelsen.

Reuters' unavngivne kilder vil ikke udelukke muligheden for, at nye beviser kan dukke op, som vil frikende USA og pege på, at en anden part var ansvarlig for angrebet.

Det har ikke været muligt for Reuters at fastslå, hvor længe efterforskningen vil stå på.

Pigeskolen i Minab, som ligger i det sydlige Iran, blev ramt lørdag, som var den første dag med angreb fra USA og Israel mod Iran.

Ali Bahrein, som er FN-ambassadør for Iran, har sagt, at angrebet dræbte 150 elever. Reuters har ikke kunnet uafhængigt bekræfte det tal.

- Vi efterforsker det. Vi retter selvfølgelig aldrig angreb mod civile mål. Men vi kigger på det og efterforsker det, sagde Hegseth onsdag, da han under et pressemøde blev spurgt til hændelsen.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, sagde mandag, at USA aldrig med vilje ville målrette et angreb mod en skole.

Den amerikanske avis New York Times henviser til angrebet mod skolen som den hændelse med det højeste antal af civile dødsfald, siden angrebene mod Iran begyndte.

The New York Times skriver, at avisen har indsamlet beviser, som blandt andet tæller nyligt frigivne satellitbilleder, opslag på sociale medier og verificerede videoer.

Materialet indikerer ifølge mediet, at skolen blev alvorligt beskadiget af et præcisionsangreb, som fandt sted samtidig med angreb på en nærliggende base, der drives af Irans Revolutionsgarde.

/ritzau/

Det hagler ned med kritik af Socialdemokratiet, efter at partiet torsdag fremlagde et nyt pensionsudspil.

Det gælder ikke mindst fra de danske aviser.

I en leder skriver Berlingske fredag, at det aldrig har været dyrere at genvælge en statsminister, end det ifølge avisen bliver at genvælge formand Mette Frederiksen (S).

For regningen for en forbedring af den såkaldte Arne-pension og en lempelig stigning i pensionsalderen er enorm, mener avisen. Det vil blandt andet koste 88.000 job og milliarder af kroner, lyder det.

- Mette Frederiksen har opgivet Socialdemokratiets position som et ansvarligt parti. For tredje valg i træk skal vælgerne bestikkes med dyre valgløfter for at give hende regeringsmagten, skriver avisen.

Jyllands-Posten tilslutter sig.

Den pointerer, at Arne-pensionen var en fuser, fordi langt færre end ventet har benyttet ordningen. Derfor undrer skribenten sig over, at det er et nyt pensionsudspil, der står højest på S-prioriteringslisten.

- Det er at foregøgle danskerne, at der kan være råd til at nyde frem for at yde, samtidig med at det står krystalklart, at øget oprustning og sikkerhed kommer til at koste.

- Og at intet tyder på, at den udfordring forsvinder efter 2035, som er den tidshorisont, Socialdemokratiet har valgt at operere med i sit pensionsudspil, skriver Jyllands-Posten.

Også Moderaterne har varslet, at partiet vil præsentere et nyt pensionsudspil fredag.

Formand Lars Løkke Rasmussen sagde torsdag til Politiken, at partiet vil foreslå en såkaldt deltidspension, som danskerne skal kunne vælge, tre år før de rammer folkepensionsalderen.

Ekstra Bladet kalder SVM-regeringen for en "fiasko-regering". For hvorfor kom regeringen ikke med et pensionsudspil i de knap fire år, hvor den havde flertal?, spørger avisen.

- Nu skal vi igennem endnu en pensionsreform, mener to af regeringspartierne. Og nej, det er egentlig ingen trøst, at der er tale om forbedringer. For dem kunne man have vedtaget for år tilbage

- Deres dom over sig selv er hård og uden nåde: Regeringen var en komplet fiasko, skriver Ekstra Bladet.

Kristeligt Dagblads politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen skriver i en analyse, at uansvarlig økonomisk politik kan være farlig for både Danmark og Socialdemokratiets magt.

- Lige nu appellerer man til vælgere til venstre for midten i håb om et rødt flertal efter valget, men det er et sats, lyder det.

/ritzau/

USA er sammen med den midlertidige regering i Venezuela blevet enige om at genoptage de diplomatiske forbindelser mellem de to lande.

Det skriver det amerikanske udenrigsministerium torsdag aften i en udtalelse.

- Dether skridt vil lette vores fælles bestræbelser på at fremme stabilitet, støtte den økonomiske genopretning og fremme politisk forsoning i Venezuela, skriver ministeriet.

Ministeriet skriver videre, at dets fokus er at skabe de rette betingelser for en fredelig overgang til en demokratisk valgt regering.

- Vores fokus er at hjælpe det venezuelanske folk med at komme videre. Det skal ske gennem en trinvis proces, der skaber betingelserne for en fredelig overgang til et demokratisk valgt styre.

Meldingen fra USA er natten til fredag blevet bekræftet af Venezuelas udenrigsministerium.

I en udtalelse fra ministeriet fremgår det ifølge nyhedsbureauet AFP, at landet forpligter sig til en ny fase i relationen med USA. Fasen er baseret på gensidig respekt, lyder det.

Delcy Rodriguez har været fungerende præsident i Venezuela siden begyndelsen af januar. Her blev den daværende præsident Nicolas Maduro taget til fange af amerikanske styrker.

Hun har siden gennemført en række reformer, der er faldet i god jord i USA.

Hun har blandt andet været med til at gennemføre en ny lov. Den afslutter årtiers stram statslig kontrol med Venezuelas enorme oliereserver. Den åbner desuden for private investeringer.

USA's præsident, Donald Trump, har støttet Rodriguez, på betingelse af at hun følger hans dagsorden.

Den amerikanske ambassade i Venezuelas hovedstad, Caracas, blev lukket i 2019. Det skete, kort efter at USA og flere andre vestlige lande havde fordømt Maduro.

I slutningen af januar udnævnte USA Laura Dogu som landets chargé d'affaires i Venezuela. Hun er siden ankommet til Caracas, hvor hun leder en diplomatisk mission.

Dogu har tidligere været amerikansk ambassadør i Nicaragua og Honduras.

/ritzau/

EU's medlemslande og lovgivere blev torsdag enige om at forbyde brugen af kødrelaterede betegnelser som "bøf" og "bacon" til markedsføring af plantebaserede fødevarer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ordene "burgere" og "pølser" er dog undtaget.

Beslutningen beskrives af AFP som en sejr for kvægavlere i Europa. Mange af dem har sagt, at plantebaserede fødevarer, som skal efterligne kød, kan vildlede forbrugerne.

De siger også, at det kan true deres allerede pressede sektor.

Celine Imart, som er fransk kornproducent og tilhører højrefløjen, står bag planen. Hun kalder torsdagens aftale for en ubestridelig succes.

Den "anerkender værdien af kvægavleres arbejde og beskytter deres produkter, som er resultatet af en unik knowhow, mod en unfair konkurrence", siger hun.

Forbuddet gælder også for kødprodukter, som for eksempel er dyrket i et laboratorium, skriver AFP.

Det er blevet vedtaget som del af en omfattende pakke af nye tiltag, der skal beskytte landmænd. Kritikere har dog tvivlet på, hvor stor en effekt det vil have.

Forhandlere i Tyskland, som er Europas største marked for plantebaserede alternativer, har talt imod forslaget. Det samme har miljøforkæmpere og forbrugerorganisationer.

- At påstå, at disse kødrelaterede navne skaber forvirring blandt forbrugerne, er noget sludder, siger Agustin Reyna, som er generaldirektør for den europæiske forbrugerorganisation BEUC.

Så længe produkterne er tydeligt mærket som vegetariske eller veganske, har de fleste mennesker ikke et problem med de kødrelaterede ord, lyder det videre.

- De nye regler vil øge forvirringen og er ganske enkelt unødvendige.

Trods kritikken besluttede repræsentanter for EU's 27 medlemslande og EU-Parlamentet torsdag alligevel at gå videre med planen, efter at lovgiverne i oktober havde givet opbakning til forbuddet - dog med visse undtagelser.

Udover "burger" og "pølse" overlevede også ordet "escalope", der betegner en tynd skive af skært kød.

"Kalv", "svin", "kylling", "kalkun", "and" og "lam" er blandt de ord, der er omfattet af forbuddet. Det samme gælder den mere generelle betegnelse "kød".

Aftalen mangler ifølge nyhedsbureauet dpa at blive formelt godkendt.

/ritzau/

EU's medlemslande og lovgivere blev torsdag enige om at forbyde brugen af kødrelaterede betegnelser som "bøf" og "bacon" til markedsføring af plantebaserede fødevarer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ordene "burgere" og "pølser" er dog undtaget.

Beslutningen beskrives af AFP som en sejr for kvægavlere i Europa. Mange af dem har sagt, at plantebaserede fødevarer, som skal efterligne kød, kan vildlede forbrugerne.

De siger også, at det kan true deres allerede pressede sektor.

Celine Imart, som er fransk kornproducent og tilhører højrefløjen, står bag planen. Hun kalder torsdagens aftale for en ubestridelig succes.

Den "anerkender værdien af kvægavleres arbejde og beskytter deres produkter, som er resultatet af en unik knowhow, mod en unfair konkurrence", siger hun.

Forbuddet gælder også for kødprodukter, som for eksempel er dyrket i et laboratorium, skriver AFP.

Det er blevet vedtaget som del af en omfattende pakke af nye tiltag, der skal beskytte landmænd. Kritikere har dog tvivlet på, hvor stor en effekt det vil have.

Forhandlere i Tyskland, som er Europas største marked for plantebaserede alternativer, har talt imod forslaget. Det samme har miljøforkæmpere og forbrugerorganisationer.

- At påstå, at disse kødrelaterede navne skaber forvirring blandt forbrugerne, er noget sludder, siger Agustin Reyna, som er generaldirektør for den europæiske forbrugerorganisation BEUC.

Så længe produkterne er tydeligt mærket som vegetariske eller veganske, har de fleste mennesker ikke et problem med de kødrelaterede ord, lyder det videre.

- De nye regler vil øge forvirringen og er ganske enkelt unødvendige.

/ritzau/

Det amerikanske militær har sænket flere end 30 iranske skibe under den seneste tids angreb i Iran.

Det siger admiral Brad Cooper, der er chef for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, torsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi er nu oppe på over 30 skibe, og i løbet af de seneste timer har vi ramt et iransk skib, der transporterede droner.

- Skibet var på størrelse med et hangarskib fra Anden Verdenskrig. Imens vi står her og taler, står det i brand, siger Cooper.

Han fortæller videre, at omfanget af iranske missilangreb er faldet med 90 procent siden lørdag, hvor USA og Israel indledte angrebene i Iran.

Det står ikke umiddelbart klart, om han henviser til antallet af missilangreb eller antallet af missiler.

For iranske droneangreb melder admiralen om et fald på 83 procent.

Kort efter at USA og Israel natten til lørdag indledte et angreb mod Iran, reagerede Iran ved at affyre missiler og droner mod Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Cooper siger på pressemødet torsdag, at det amerikanske militær vil ødelægge Irans evne til at producere missiler.

Også USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, var torsdag til stede på pressemødet. Her sagde han, at USA ikke kommer til at udvide de militære mål i Iran.

- Der er ingen udvidelse af vores mål. Vi ved præcis, hvad vi forsøger at opnå, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, tidligere på dagen i et interview med mediet Axios sagde, at han personligt vil være med til at udpege Irans øverste leder efter ayatollah Ali Khameneis død.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, oplyste tidligere på ugen, at formålet med operationen i Iran er at ødelægge iranske missiler, den iranske missilproduktion og den iranske flåde. USA vil desuden forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Hegseth siger på pressemødet torsdag, at Donald Trump - den igangværende operation taget i betragtning - har en hel del indflydelse, i forhold til hvem der styrer Iran.

/ritzau/

Et fly fra det franske luftfartsselskab Air France - som Frankrigs regering har chartret til at flyve statsborgere hjem fra De Forenede Arabiske Emirater - har torsdag været nødt til at vende om på grund af en missilaffyring.

Det skriver Frankrigs transportminister, Philippe Tabarot, i et opslag på det sociale medie X torsdag aften.

- Situationen afspejler ustabiliteten i regionen og kompleksiteten ved repatrieringsoperationer, skriver Tabarot.

Frankrig tog onsdag hul på flyvninger fra Mellemøsten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere landes regeringer arbejder i disse dage på at evakuere titusindvis af statsborgere fra regionen, mens spændingerne mellem USA og Israel og Iran tager til.

- Vi er fuldt ud bevidste om de legitime forventninger fra vores landsmænd i området, men deres hjemvenden kan kun finde sted, hvis sikkerheden er garanteret, skriver den franske transportminister.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor flyet befandt sig, da det vendte om. Det oplyses heller ikke umiddelbart, hvornår en ny flyvning vil finde sted.

Ifølge nyhedsbureauet dpa havde flyet kurs mod Dubai, hvorfra det skulle flyve franske statsborgere til Frankrigs hovedstad, Paris.

Flyvningen var blevet annonceret af Air France torsdag eftermiddag. Den var planlagt i samarbejde med landets udenrigsministerium.

Også det franske luftfartsselskab har ifølge dpa meldt om den aflyste flyvning.

- På grund af den nuværende sikkerhedssituation på destinationen er denne flyvning indstillet, siger Air France.

- Sikkerheden for vores kunder og besætningsmedlemmer er vores højeste prioritet.

Den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, har til tv-stationen TF1 ifølge dpa sagt, at omkring 5000 franske statsborgere ønsker at forlade Mellemøsten. 750 af dem er indtil videre kommet ud af regionen.

Også Danmark arbejder på at få danske borgere ud af regionen. Tidligere torsdag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Udenrigsministeriet arbejder på at skaffe ekstra fly til strandede danskere.

/ritzau/

Et fly fra det franske luftfartsselskab Air France - som Frankrigs regering har chartret til at flyve statsborgere hjem fra De Forenede Arabiske Emirater - har torsdag været nødt til at vende om på grund af en missilaffyring.

Det skriver Frankrigs transportminister, Philippe Tabarot, i et opslag på det sociale medie X torsdag aften.

- Situationen afspejler ustabiliteten i regionen og kompleksiteten ved repatrieringsoperationer, skriver Tabarot.

Frankrig tog onsdag hul på flyvninger fra Mellemøsten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere landes regeringer arbejder i disse dage på at evakuere titusindvis af statsborgere fra regionen, mens spændingerne mellem USA og Israel og Iran tager til.

- Vi er fuldt ud bevidste om de legitime forventninger fra vores landsmænd i området, men deres hjemvenden kan kun finde sted, hvis sikkerheden er garanteret, skriver den franske transportminister.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor flyet befandt sig, da det vendte om. Det oplyses heller ikke umiddelbart, hvornår en ny flyvning vil finde sted.

/ritzau/