Ni måneder efter, at anmeldelser om mulige droner over blandt andet danske lufthavne strømmede ind hos politiet, kan flere politikredse konkludere, at der ikke er fundet beviser for, at der var tale om ulovlige droner.

Det skriver TV 2.

TV 2 har spurgt landets 12 politikredse om resultatet af deres efterforskning af de mulige dronehændelser.

Otte politikredse har konklusionerne klar - og ingen af dem kan med sikkerhed slå fast, at der var ulovlige droner over Danmark de pågældende dage i september 2025.

Københavns Politi har stået for at indsamle data i forbindelse med politikredsenes efterforskning.

TV 2 afventer svar fra Københavns Politi om kredsens egen efterforskning samt fra Nordjyllands Politi.

Nordsjællands Politi har ikke overdraget konklusioner fra sin droneefterforskning til Københavns Politi, mens Københavns Vestegns Politi ikke er klar til at oplyse, hvad kredsen har fundet ud af, skriver TV 2.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser i en særskilt kommentar til DR og Ritzau, at kredsen ikke har fundet beviser for "ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter" i efterforskningen af de mulige dronehændelser.

I nogle af tilfældene kunne det hurtigt konstateres, at der med overvejende sandsynlighed ikke var tale om en drone, lyder det.

Men i andre tilfælde blev der iværksat en grundig efterforskning.

- Resultatet af efterforskningen er, at der ikke er fundet beviser for, at der har været tale om ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en mail til Ritzau.

Politiet har blandt andet gjort brug af afhøringer og gennemsyn af videomateriale som led i efterforskningen.

En lignende melding kommer fra Sydøstjyllands Politi. I en mail til Ritzau skriver politikredsen, at den har inddraget oplysninger som radar- og teledata, videoovervågning og vidneforklaringer.

- Efterforskningen af anmeldelserne er afsluttet, og det har ikke været muligt at på- eller afvise ulovlig droneaktivitet i de anmeldte hændelser, skriver Sydøstjyllands Politi.

I slutningen af september 2025 meldte Syd- og Sønderjyllands Politi ud, at det om aftenen den 24. september havde fået flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene ved Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Det skete, to dage efter at flytrafikken i Københavns Lufthavn var blevet indstillet i fire timer efter meldinger om droner over lufthavnen.

I de efterfølgende dage blev der meldt om droner flere steder i Danmark over både lufthavne og militære anlæg - herunder over Billund Lufthavn, som ligger inden for Sydøstjyllands Politis område.

En evaluering fra Forsvaret, der blev offentliggjort i sidste uge, har slået fast, at der i flere tilfælde var droner over Danmark i løbet af to uger i september og oktober 2025.

I perioden var der omkring 200 meldinger om luftobservationer fra Forsvarets enheder.

Men hverken forsvarsminister Jeppe Bruus (S) eller forsvarschef Michael Hyldgaard svarede på et pressemøde fredag på, hvem der stod bag droneflyvningerne.

/ritzau/

Østjyllands Politi fik tirsdag aften flere anmeldelse om, at en større forsamling af køretøjer kørte hasarderet på en parkeringsplads ved et indkøbscenter i Tilst.

I den forbindelse eftersatte politiet kortvarigt et konkret køretøj, som politiet ville bringe til standsning.

Det skriver Østjyllands Politi i onsdagens døgnrapport om den ulykke, der kostede en 64-årig kvinde livet.

Klokken 23.47 påkørte det køretøj, som politiet eftersatte, frontalt et hus på Hindøvænget i Tilst.

Den 64-årige kvinde blev efter ulykken erklæret død på stedet. Andre beboere befandt sig i huset og er ikke kommet alvorligt til skade.

Kvindens pårørende er underrettet.

Østjyllands Politi har tidligere onsdag oplyst, at der var fire personer i bilen.

De er anholdt, og det er endnu uklart, om de vil blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

De anholdte er to mænd på 19 år og to mænd på 20 år.

/ritzau/

Frederiksberg Kommune har politianmeldt folketingsmedlem Allan Feldt (DF), efter at han fotograferede en pædagog og en flok børn på en daginstitutions legeplads på Frederiksberg.

Det oplyser kommunen onsdag til Jyllands-Posten.

- Forvaltningen har valgt at politianmelde episoden, meddeler kommunen.

Allan Feldt blev heftigt kritiseret fra mange sider, efter at han søndag i sidste uge lagde billedet op af pædagogen, der bar hijab, muslimsk tørklæde, og stod med en telefon i hånden.

- Måske er hun ved at sende penge hjem til sit muslimske hjemland?, skrev han i opslaget på X, som han senere valgte at slette.

Allan Feldt undskyldte senere sin adfærd, da kritikken begyndte at vælte ned over ham.

- Det, han skriver, er jo rablende vanvittigt, skrev gruppeformand Mette Abildgaard (K) på Facebook.

- Tænk at udskamme det, der virker til at være en tilfældig, uskyldig pædagog, han har passeret på sin vej, skrev hun.

Borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt (S) lægger heller ikke fingrene imellem i sin kritik af Allan Feldt.

- Jeg kan kun tage afstand fra den måde at hænge medarbejdere ud på. Det er fordomsfuldt, dumt og uacceptabelt. Jeg kan dog konstatere, at den pågældende politiker også har undskyldt og trukket opslaget tilbage.

- Det er det helt rigtige at gøre. Lige nu fokuserer vi på at tage godt hånd om medarbejderne i daginstitutionen, for de er noget rystede efter episoden, siger Michael Vindfeldt i en skriftlig udtalelse til Jyllands-Posten.

Tre jurister har over for Jyllands-Posten - inden politianmeldelsen blev kendt - vurderet, at Allan Feldt godt kan blive dømt i en retssag.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Troels Lund Poulsen, debatterer udlændingepolitik under onsdagens spørgetime med statsministeren i Folketingssalen.

Spørgetimen er den første siden folketingsvalget og dannelsen af den nye centrum-venstre-regering.

Både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen medgiver, at det er "lidt mærkeligt" at stå over for hinanden, efter at duoen i tre et halvt år sad i regering sammen og endda sad ved siden af hinanden i salen.

- Det er lidt mærkeligt at stå sammen med en af sine nærmeste kolleger på hver sin side af pulten, siger Mette Frederiksen, hvorefter Troels Lund Poulsen konstaterer, at alle skal finde sig til rette i den nye virkelighed.

Nu sidder og står duoen over for hinanden, og enigheden fra den daværende SVM-regering er afløst af uenigheder.

Troels Lund Poulsen undrer sig over, at udlændingepolitikken ifølge ham fylder så lidt i regeringsgrundlaget.

- Det må dække over, at der er uenigheder i regeringen. Derfor vil jeg gerne blive klogere på, hvor regeringen står, siger han.

Mette Frederiksen svarer, at udlændingepolitikken ikke bliver lempet. Den vil blive strammet, lyder det.

Statsministeren sender en stikpille i retning af Troels Lund Poulsen og Venstre, der i valgkampen sagde, at partiet ikke ville overholde statsborgerretskonventionen.

Den del forsvandt dog, da Troels Lund Poulsen skrev et blåt forståelsespapir som kongelig undersøger i forsøget på at danne en VLAK-regering, siger Mette Frederiksen.

- Der bliver ikke lempet, siger Mette Frederiksen, som blandt andet peger på, at der bliver strammet med en såkaldt udvisningsreform.

I det hele taget er udlændingepolitik på dagsordenen hos de borgerlige partier. Både Morten Messerschmidt (DF), Mona Juul (K) og Inger Støjberg (DD) spørger således ind til det samme emne.

Mona Juul gentager eksempelvis et af spørgsmålene fra Troels Lund Poulsen, altså om det fremover skal være nemmere eller sværere at få dansk statsborgerskab.

Undervejs har Mette Frederiksen udtalt, at der er blevet givet for mange statsborgerskaber tidligere.

Hun peger på, at der er nedsat et udvalg, som er i gang med at undersøge, om det er muligt at lave en screeningsmodel, der sikrer, at ansøgere, som ikke har demokratiske værdier, får nej til at få tildelt dansk statsborgerskab.

/ritzau/

Ni måneder efter, at anmeldelser om mulige droner over blandt andet danske lufthavne strømmede ind hos politiet, kan flere politikredse konkludere, at der ikke er fundet beviser for, at der var tale om ulovlige droner.

Det skriver TV 2.

TV 2 har spurgt landets 12 politikredse om resultatet af deres efterforskning af de mulige dronehændelser.

Mediet skriver onsdag, at otte politikredse har konklusionerne klar - og ingen af dem kan med sikkerhed slå fast, at der var ulovlige droner over Danmark de pågældende dage i september 2025.

Københavns Politi har stået for at indsamle data i forbindelse med politikredsenes efterforskning.

TV 2 afventer svar fra Københavns Politi om kredsens egen efterforskning samt fra Nordjyllands Politi.

Nordsjællands Politi har ikke overdraget konklusioner fra sin droneefterforskning til Københavns Politi, mens Københavns Vestegns Politi ikke er klar til at oplyse, hvad kredsen har fundet ud af, skriver TV 2.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste i en særskilt kommentar til DR og Ritzau, at kredsen ikke har fundet beviser for "ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter" i efterforskningen af de mulige dronehændelser.

I nogle af tilfældene kunne det hurtigt konstateres, at der med overvejende sandsynlighed ikke var tale om en drone, lyder det.

Men i andre tilfælde blev der iværksat en grundig efterforskning.

- Resultatet af efterforskningen er, at der ikke er fundet beviser for, at der har været tale om ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en mail til Ritzau.

Politiet har blandt andet gjort brug af afhøringer og gennemsyn af videomateriale som led i efterforskningen.

DR har har spurgt Syd- og Sønderjyllands Politi, præcist hvilke anmeldelser den har efterforsket. Det har politikredsen endnu ikke svaret på.

I slutningen af september 2025 meldte Syd- og Sønderjyllands Politi ud, at det om aftenen den 24. september havde fået flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene ved Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Det skete, to dage efter at flytrafikken i Københavns Lufthavn var blevet indstillet i fire timer efter meldinger om droner over lufthavnen.

I de efterfølgende dage blev der meldt om droner flere steder i Danmark over både lufthavne og militære anlæg, og statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at Danmark havde været udsat for "hybride angreb".

En evaluering fra Forsvaret, der blev offentliggjort i sidste uge, har slået fast, at der i flere tilfælde var droner over Danmark i løbet af to uger i september og oktober 2025.

I perioden var der omkring 200 meldinger om luftobservationer fra Forsvarets enheder.

Men hverken forsvarsminister Jeppe Bruus (S) eller forsvarschef Michael Hyldgaard svarede på et pressemøde fredag på, hvem der stod bag droneflyvningerne.

/ritzau/

En 31-årig mand har onsdag i Retten i Lyngby tilstået, at han var med til at stjæle fire biler af mærket Porsche til en samlet værdi på 2,2 millioner kroner.

Det koster ham et år og ti måneders fængsel.

Det oplyser Jens Ole Jensen, der er anklager i anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

De fire tyverier skete i efteråret 2025 i henholdsvis Nordhavn i København, Holte, Hellerup og på Frederiksberg.

De skete sammen med den 29-årige Diar Mehran, der i maj blev idømt to år og seks måneders fængsel.

Han blev dømt for have stjålet et større antal biler end den 31-årige.

- Forklaring gik på, at medgerningsmanden skulle sælge bilerne i Polen for at dække en gæld, siger Jens Ole Jensen om den 31-åriges forklaring i Retten i Lyngby onsdag.

De to brugte en særlig metode til biltyverierne.

Eksempelvis blev en Porsche Macan GTS stjålet fra Nordhavn ved, at de to skaffede sig adgang til bilen og ved brug af teknisk udstyr forbundet med bilen programmerede en ekstra nøgle til bilen.

Nøglen brugte de til at starte bilen, mens den 29-årige gennemsøgte bilen for en mulig sporingsenhed for at sikre, at ejeren ikke kunne spore bilen.

I to tilfælde fik bilerne tyske nummerplader, som de to dømte havde stjålet, og ført ud af Danmark.

De to andre biler blev opdaget af politiet på parkeringspladser i henholdsvis Roskilde og Rødovre.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Troels Lund Poulsen, debatterer udlændingepolitik under onsdagens spørgetime med statsministeren i Folketingssalen.

Spørgetimen er den første siden folketingsvalget og dannelsen af den nye centrum-venstre-regering.

Både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen medgiver, at det er "lidt mærkeligt" at stå over for hinanden, efter at duoen i tre et halvt år sad i regering sammen og endda sad ved siden af hinanden i salen.

- Det er lidt mærkeligt at stå sammen med en af sine nærmeste kolleger på hver sin side af pulten, siger Mette Frederiksen, hvorefter Troels Lund Poulsen konstaterer, at alle skal finde sig til rette i den nye virkelighed.

Nu sidder og står duoen over for hinanden, og enigheden fra den daværende SVM-regering er afløst af uenigheder.

Troels Lund Poulsen undrer sig over, at udlændingepolitikken ifølge ham fylder så lidt i regeringsgrundlaget.

- Det må dække over, at der er uenigheder i regeringen. Derfor vil jeg gerne blive klogere på, hvor regeringen står, siger han.

Mette Frederiksen svarer, at udlændingepolitikken ikke bliver lempet. Den vil blive strammet, lyder det.

Statsministeren sender en stikpille i retning af Troels Lund Poulsen og Venstre, der i valgkampen sagde, at partiet ikke ville overholde statsborgerretskonventionen.

Den del forsvandt dog, da Troels Lund Poulsen skrev et blåt forståelsespapir som kongelig undersøger i forsøget på at danne en VLAK-regering, siger Mette Frederiksen.

- Der bliver ikke lempet, siger Mette Frederiksen, som blandt andet peger på, at der bliver strammet med en såkaldt udvisningsreform.

/ritzau/

Det er "ikke praktisk muligt" for den nye regering at udarbejde et finanslovsforslag for 2027 med regeringens prioriteter inden for Grundlovens deadline.

Derfor udskyder finansminister Peter Hummelgaard (S) offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag til Folketingets åbning i oktober.

Det fremgår af et brev sendt fra Hummelgaard til Folketingets Finansudvalg.

Af Grundlovens paragraf 45 fremgår det, at et forslag til finanslov skal fremsættes for Folketinget "senest fire måneder før finansårets begyndelse". Det vil sige inden udgangen af august.

Normalt indeholder finanslovsforslaget en regerings politiske prioriteter, som så skal forhandles med Folketingets partier.

Men på grund af "folketingsvalgets afholdelsestidspunkt og den efterfølgende regeringsdannelsesproces" kan regeringen altså ikke nå det.

I stedet fremsættes et teknisk finanslovsforslag inden slutningen af august uden regeringens økonomiske politik og politiske prioriteter, lyder det i brevet.

På den måde overholder regeringen Grundloven, men Folketingets partier må vente lidt over en måned på at se, hvad regeringen vil prioritere i finansloven.

Peter Hummelgaard henviser til, at samme proces blev taget i brug efter folketingsvalget i 2015 og 2019.

Folketingsvalgene i de to år blev begge afholdt i juni.

Finansloven for 2026 blev indgået mellem den daværende SVM-regering og De Konservative. Aftalen blev præsenteret i slutningen af oktober og blev efterfølgende vedtaget i Folketingssalen i december.

/ritzau/

Det er "ikke praktisk muligt" for den nye regering at udarbejde et finanslovsforslag for 2027 med regeringens prioriteter inden for Grundlovens deadline.

Derfor udskyder finansminister Peter Hummelgaard (S) offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag til Folketingets åbning i oktober.

Det fremgår af et brev sendt fra Hummelgaard til Folketingets Finansudvalg.

Af Grundlovens paragraf 45 fremgår det, at et forslag til finanslov skal fremsættes for Folketinget "senest fire måneder før finansårets begyndelse". Det vil sige inden udgangen af august.

Normalt indeholder finanslovsforslaget en regerings politiske prioriteter, som så skal forhandles med Folketingets partier.

Men på grund af "folketingsvalgets afholdelsestidspunkt og den efterfølgende regeringsdannelsesproces" kan regeringen altså ikke nå det.

I stedet fremsættes et teknisk finanslovsforslag inden slutningen af august uden regeringens økonomiske politik og politiske prioriteter, lyder det i brevet.

På den måde overholder regeringen Grundloven, men Folketingets partier må vente lidt over en måned på at se, hvad regeringen vil prioritere i finansloven.

Peter Hummelgaard henviser til, at samme proces blev taget i brug efter folketingsvalget i 2015 og 2019.

Folketingsvalgene i de to år blev begge afholdt i juni.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke fundet beviser for "ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter" i efterforskningen af mulige dronehændelser i efteråret 2025.

Det oplyser politikredsen.

Politikredsen oplyser, at den har efterforsket "en række anmeldelser".

I nogle af tilfældene kunne det hurtigt konstateres, at der med overvejende sandsynlighed ikke var tale om en drone, lyder det.

Men i andre tilfælde blev der iværksat en grundig efterforskning.

- Resultatet af efterforskningen er, at der ikke er fundet beviser for, at der har været tale om ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter, skriver kredsen.

Politiet har blandt andet gjort brug af afhøringer og gennemsyn af videomateriale som led i efterforskningen, lyder det.

DR har også beskrevet resultatet af efterforskningen. Mediet har spurgt Syd- og Sønderjyllands Politi, præcist hvilke anmeldelser den har efterforsket. Det har politikredsen endnu ikke svaret på.

I slutningen af september 2025 meldte Syd- og Sønderjyllands Politi ud, at det om aftenen den 24. september havde fået flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Ifølge politiet var der desuden blevet set droner flyve ind over det nordlige Esbjerg.

Det skete, to dage efter at flytrafikken i Københavns Lufthavn var blevet lukket i fire timer efter meldinger om droner i luftrummet over lufthavnen.

Fra Københavns Politi lød det efterfølgende, at det var en "kapabel aktør", som stod bag dronerne over lufthavnen.

I de efterfølgende dage blev der meldt om droner flere steder i Danmark over både lufthavne og militære anlæg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at Danmark havde været udsat for "hybride angreb".

I en evaluering fredag slog Forsvaret fast, at der "i flere tilfælde" var tale om droner i løbet af to uger i september og oktober 2025.

I perioden var der omkring 200 meldinger om luftobservationer fra Forsvarets enheder.

Men hverken forsvarsminister Jeppe Bruus (S) eller forsvarschef Michael Hyldgaard svarede på et pressemøde på, hvem der stod bag dronerne.

Ifølge DR's oplysninger vil flere politikredse i løbet af de kommende dage melde ud, hvad kredsenes efterforskninger er kommet frem til.

/ritzau/

Set fra tilhørerrækkerne i Retten i Roskildes retssal 2 så det ikke ud til, at en 16-årig pige så meget som værdigede sin far et blik, da hun onsdag formiddag afgav vidneforklaring i anklagesagen mod ham.

Faren er den tidligere folketingsmand og borgmester i den gamle Lejre Kommune fra tiden før kommunalreformen, Jens Hald.

Anklagen mod ekspolitikeren, som i dag er direktør i Frederikssund Erhverv, drejer sig om to episoder, hvor pigens mor blev udsat for vold af Jens Hald, som hun dengang var gift med. Han nægter sig skyldig.

- Jeg kan huske, at jeg befinder mig nede i stuen, og at jeg hører et bump. Jeg har hørt det før, når mine forældre har haft en konflikt. Jeg kan huske, at jeg træder ud i vores hall. Min far sidder oven på hende og holder om hendes hals, og hendes åndedrag er ustabilt, fortæller datteren om den første episode, der indgår i sagen.

Den fandt sted på et tidspunkt mellem januar og juni 2022 - ingen af sagens vidner kan huske nøjagtigt hvornår - i familiens nybyggede hjem i Kattinge ved Roskilde Fjord.

Jens Hald og hans ekskones forklaringer stikker i hver sin retning. Han fortæller om en kvinde, der udsatte ham for både psykisk og fysisk vold, og som havde et misbrug af alkohol.

Hendes version er omvendt. Blandt andet skulle Jens Hald have været særligt glad for gin og den spanske slåenlikør Pacharán. Ifølge hende var han ofte opfarende.

Hans humørskift kunne komme ud af ingenting. Den aften var det en bemærkning om placeringen af et skrivebord, som ifølge kvinden fik Jens Hald til at tænde af og tage kvælergreb på hende.

- Jeg husker mest, at jeg var sindssygt bange. Jeg troede, at jeg skulle dø. Jeg var helt hæs efterfølgende og kunne også se nogle mærker, fortæller kvinden.

Det var den episode, som datteren og hendes fem år yngre lillesøster overværede den aften for mere end fire år siden.

Pigen er ikke i tvivl om, at hun trods muligheden for at blive fritaget vil afgive forklaring under sandhedspligt mod sin far, da retsformand Tove Horsager går hende på klingen.

- Ja, det vil jeg, lyder det fra pigen, som også er et centralt vidne i sagens andet voldsforhold, endskønt hun ikke var til stede.

Den episode udspillede sig på en køretur, hvor Jens Hald og hans daværende hustru var på vej hjem i bil fra DR's koncerthus. Her havde bigbandet hyldet jazzlegenden Duke Ellington i anledning af hans 125-års fødselsdag.

På vejen hjem opstod der en konflikt. Det drejede sig blandt andet om, hvorvidt Jens Halds forretningspartner skulle inviteres med til en konfirmation.

- Det synes jeg ikke, og det havde intet at gøre med, at han var homoseksuel. Men der var en sag engang om, at han havde haft sex med en på vores datters alder, fortæller kvinden i retten.

Hun fortæller, at Jens Hald skruede helt op for musikken i bilen, og da hun havde skruet ned et par gange, tog han hende i håret og forsøgte at slå hendes hoved mod instrumentbrættet.

Herefter kørte han ind til siden, spændte hendes sele op og skubbede hende ud, mens han i lav fart kørte videre. Hun hang fast i selen og blev slæbt efter bilen et stykke. Hvor langt kan hun ikke beskrive.

Jens Halds forklaring lød derimod, at kvinden var fuld og havde forsøgt at tage fat i rattet. Derfor ville han have hende ud.

Under episoden ringede kvinden efter hjælp. Ved et tilfælde var det datterens nummer, der blev ringet til. Og pigens forklaring understøtter, at der blev spillet musik, og at hendes mor sagde: "Min mand er voldelig".

Datteren beskriver også, hvordan hendes mor var forslået og forrevet, da hun kom hjem.

Under hele sin forklaring sad den 16-årige pige med ansigtet i retning af retsformanden eller anklageren. Sin far, som hun ikke har kontakt med, kiggede hun ikke i retning af.

I en kort pause efterfølgende brød Jens Hald ud i gråd.

Senere onsdag skal anklager Mads Okholm og forsvarsadvokat Anders Nemeth komme med deres bemærkninger om skyld og straf. Der afsiges efter planen dom ud på eftermiddagen.

/ritzau/

Marius Borg Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse og forleden blev idømt fire års fængsel, forbliver varetægtsfængslet i tre uger indtil videre.

Det fortæller Aftenposten, der har talt med Høibys forsvarer, Petar Sekulic.

- Han kommer ikke til at anke den sidste fængslingskendelse, lyder det fra advokaten.

Marius Borg Høiby er kendt skyldig i blandt andet to voldtægter, mishandling og flere voldshændelser.

Han hævder, at han er uskyldig og har derfor anket dommen. Han bad samtidig om at blive løsladt på grund af sin mors sundhedstilstand, men anmodningen blev afvist.

Retten vurderede, at der er fare for, at Marius Borg Høiby kontakter et af ofrene i sagen. Derfor er han indtil videre varetægtsfængslet indtil 13. juli.

Herefter er der mulighed for, at varetægtsfængslingen kan lempes.

Det kan blandt andet ifølge Aftenposten ske ved hjælp af en såkaldt omvendt elektronisk fodlænke, der kan kontrollere, om Marius Høiby Borg overholder det tilhold, der skal forhindre ham i at tage kontakt til det pågældende offer.

Marius Borg Høiby har været varetægtsfængslet siden 3. februar.

Hans mor, kronprinsesse Mette-Marit, har været ramt af sygdommen lungefibrose, der gør det vanskeligt for hende at trække vejret.

Onsdag i sidste uge oplyste det norske kongehus, at kronprinsessen har gennemgået en lungetransplantation.

Hun skal dog fortsat være indlagt de kommende uger, så lægerne kan overvåge, hvordan kroppen tager imod de nye organer.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke fundet beviser for "ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter" i efterforskningen af mulige dronehændelser i efteråret 2025.

Det skriver politikredsen til DR.

Politikredsen oplyser, at den har efterforsket "en række anmeldelser".

I nogle af tilfældene kunne det hurtigt konstateres, at der med overvejende sandsynlighed ikke var tale om en drone, lyder det.

Men i andre tilfælde blev der iværksat en grundig efterforskning.

- Resultatet af efterforskningen er, at der ikke er fundet beviser for, at der har været tale om ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter, skriver kredsen.

Politiet har blandt andet gjort brug af afhøringer og gennemsyn af videomateriale som led i efterforskningen, skriver politikredsen til DR.

DR har spurgt Syd- og Sønderjyllands Politi, præcist hvilke anmeldelser den har efterforsket. Det har politikredsen endnu ikke svaret på.

I slutningen af september 2025 meldte Syd- og Sønderjyllands Politi ud, at det om aftenen den 24. september havde fået flere anmeldelser om droneaktivitet ved lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup.

Ifølge politiet var der desuden blevet set droner flyve ind over det nordlige Esbjerg.

/ritzau/

Marius Borg Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse og forleden blev idømt fire års fængsel, forbliver varetægtsfængslet i tre uger indtil videre.

Det fortæller Aftenposten, der har talt med Høibys forsvarer, Petar Sekulic.

- Han kommer ikke til at anke den sidste fængslingskendelse, lyder det fra advokaten.

Marius Borg Høiby er kendt skyldig i blandt andet to voldtægter, mishandling og flere voldshændelser.

Han hævder, at han er uskyldig og har derfor anket dommen. Han bad samtidig om at blive løsladt på grund af sin mors sundhedstilstand, men anmodningen blev afvist.

Retten vurderede, at der er fare for, at Marius Borg Høiby kontakter et af ofrene i sagen. Derfor er han indtil videre varetægtsfængslet indtil 13. juli.

/ritzau/

En læge, der er vendt tilbage fra en humanitær mission i DR Congo, er testet positiv for ebola i Frankrig.

Det oplyser Frankrigs sundhedsministerium onsdag.

Lægen er i isolation, og myndighederne er i gang med at opspore kontakter, lyder det.

Det er det første tilfælde af ebola i Frankrig under det nuværende udbrud.

Ministeriet understreger, at risikoen for den generelle europæiske befolkning er lav.

Også en amerikansk læge har været smittet med ebola.

Amerikaneren ankom den 20. maj til Tyskland fra DR Congo, hvor han havde arbejdet, efter at USA havde bedt Tyskland om hjælp for at mindske rejsetiden og på grund af tysk erfaring med behandling af ebolapatienter.

Efterfølgende oplyste det tyske hospital, at lægen ikke var kritisk syg, og at hans familie var testet negativ for sygdommen.

Efter to ugers indlæggelse blev lægen udskrevet fra hospitalet.

DR Congo, der ligger i det centrale Afrika, bekræftede i maj, at landet er ramt af et nyt ebolaudbrud.

Over 1000 personer er ifølge landets myndigheder bekræftet smittede, herunder er over 250 døde.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret udbruddet for en international sundhedskrise.

Ifølge Læger uden Grænser, risikerer udbruddet snart at "løbe løbsk". Det siger Elin Herskin, der er rådgiver i global sundhed for Læger uden Grænser i en skriftlig udtalelse.

Organisationen har over 600 medarbejdere, der arbejder med at bekæmpe udbruddet.

- Udbruddet risikerer snart at løbe løbsk. Vi kender stadig ikke det reelle omfang, siger hun i udtalelsen.

- Vores ansatte i DR Congo fortæller, at de opdager flere og flere nye smittede i områder, der er plaget af den voldsomme konflikt i landets østlige del, som er meget svært tilgængelige.

Herskin kalder krisen for "todelt" og "yderst dødelig".

- På den ene side har vi ebolaudbruddet, som der ikke findes nogen kur eller vaccine mod, og som spreder sig lynende hurtigt. Samtidig forværrer udbruddet den eksisterende humanitære krise, hvilket betyder, at mennesker mister adgang til livreddende behandling for andre sygdomme, siger hun.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Chefen for Afrikas Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse har advaret om, at det aktuelle udbrud kan ende med at blive det værste nogensinde.

/ritzau/

Det var et chok for de studerende, da politiet dukkede op med maskinpistoler og hunde, da de studerende i en aktion i september 2024 havde indtaget en af Københavns Universitets bygninger.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at politiet ville blive tilkaldt over en studenterblokade, fortæller en studerende onsdag i Københavns Byret.

Her er retssagen onsdag blevet indledt mod seks aktivister - herunder svenske Greta Thunberg - som alle deltog i aktionen på universitetet omkring klokken 07.40 om morgenen 4. september 2024.

Den 27-årige studerende, som onsdag afhøres som den første i retssagen, er ligesom de andre tiltalt for husfredskrænkelse ved at skaffe sig uberettiget adgang til bygningen og tage ophold der.

Alle de studerende vil frifindes, mens anklagemyndigheden går efter bøder.

Den første studerende forklarer, at det er en "demokratisk praksis", at studerende kan lave en blokade på universitetet.

- Ligesom strejke på en arbejdsplads bruger vi blokade som et middel. Vi siger, at det her er en blokade, forlad venligst jeres arbejdsplads, og herefter går en dialog i gang med ledelsen. Det har været kutyme.

- Universiteterne har en udvidet ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Det er en demokratisk praksis, siger den studerende.

Ved den konkrete aktion, der var arrangeret af den propalæstinensiske bevægelse Studerende mod Besættelsen, ville de studerende have universitetet til at droppe samarbejdet med israelske universiteter.

I alt har politiet registreret, at 24 aktivister deltog i aktionen, som altså gik langt fra som forventet for de studerende.

Ifølge den 27-årige var dørene åbne, og de kom ind ad forskellige indgange. En gruppe indfandt sig i et rum sammen, og den studerende mener, at de låste døren.

Politiet medbragte også rambukke, og der gik kun kort tid, før aktivisterne selv kom ud med hænderne oppe og blev tilbageholdt af politiet.

- Jeg er i chok. Det var en meget traumatiserende oplevelse, siger den 27-årige.

Mens retssagen foregår i retssal 60, har en gruppe demonstranter taget plads foran bygningen på Nytorv. Flere er mødt op med palæstinaflag, og der holdes taler.

To af de tiltalte er desuden tiltalt i forbindelse med en aktion 28. juni 2024 foran Mærsk, og en af dem for fornærmelig tiltale ved en demonstration 19. juni 2024.

Desuden er Greta Thunberg også tiltalt for husfredskrænkelse ved en aktion 13. maj 2025 mod Maersk Tankers i København.

Senere onsdag ventes Greta Thunberg også at afgive forklaring som tiltalt i sagen.

/ritzau/