Moderaterne foreslår, at en ny regering skal indkalde til en grisefirepart efter folketingsvalget med henblik på at fremtidssikre dansk landbrug.

Det fortæller partileder Lars Løkke Rasmussen lørdag ved et pressemøde på Gram Slot i Sønderjylland.

- Vi håber, at ideerne bliver taget positivt ned, så vi kan aflyse griseslagsmålet til fordel for et visionært arbejde, så alt er i balance, siger partilederen.

Lars Løkke Rasmussen opstiller "slagsmålet" ved, at der på den ene side er borgere, der drømmer sig tilbage til små familielandbrug, mens der ifølge ham på den anden side er borgere, der ikke tager problemerne i landbruget alvorligt.

- Vi ønsker at tilbyde en nuanceret tilgang. Vi har et ansvar for at sikre, at det hele sker i en rigtig balance.

- God og vel halvdelen af de smågrise, vi opdrætter i Danmark, sendes ud ad landet. Ideelt set bør vi ikke producere flere grise, end vi selv kan spise, lyder det.

Partiet har tidligere foreslået lignende visioner, hvor det lød, at den danske svineproduktion skulle halveres.

Fireparten skal involvere landbrugsparter, miljøorganisationer, fagbevægelsen og den kommende regering selv, lyder det.

Løkke bliver spurgt til, hvordan det skal lykkes at få landbruget til at sidde side om side med de grønne organisationer.

- Det kræver, at man byder ind på visionen, siger Løkke og erkender, at for den enkelte landmand "handler det jo også om hans egen bundlinje".

Han fremhæver i samme ombæring Den Grønne Trepart, hvor blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer var en del af aftalen.

Ved pressemødet deltager også partiets politiske leder, Henrik Frandsen, samt digitaliseringsminister Caroline Stage.

Caroline Stage understreger, at der er brug for "her og nu"-løsninger.

- Vi vil helst komme frem til løsningerne i fællesskab, men hvis ikke vi oplever velvilje, er vi også klar til at tage politiske virkemidler som bøder og skærpede tilsyn i brug, siger hun.

/ritzau/

Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden i Libanon med det mål at indtage hele området syd for floden Litani.

Det skriver mediet Axios med henvisning til oplysninger fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd.

Ifølge mediet, hvis artikel ikke er blevet officielt bekræftet, kan der blive tale om "den største israelske landinvasion" af Libanon siden 2006.

- Vi kommer til at gøre, hvad vi gjorde i Gaza, siger en israelsk embedsmand og henviser til planer om at ødelægge Hizbollah-våbenlagre og steder, som den libanesiske milits bruger til at angribe fra.

Meldingerne kommer midt i en meget urolig situation i Mellemøsten.

Krigen begyndte 28. februar med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under israelske angreb er hundredtusindvis blevet slået på flugt i Libanon.

/ritzau/

Moderaterne foreslår, at en ny regering skal indkalde til en grisefirepart efter folketingsvalget med henblik på at fremtidssikre dansk landbrug.

Det fortæller partileder Lars Løkke Rasmussen lørdag ved et pressemøde på Gram Slot i Sønderjylland.

- Vi håber, at ideerne bliver taget positivt ned, så vi kan aflyse griseslagsmålet til fordel for et visionært arbejde, så alt er i balance, siger partilederen.

Lars Løkke Rasmussen opstiller "slagsmålet" ved, at der på den ene side er borgere, der drømmer sig tilbage til små familielandbrug, mens der ifølge ham på den anden side er borgere, der ikke tager problemerne i landbruget alvorligt.

- Vi ønsker at tilbyde en nuanceret tilgang. Vi har et ansvar for at sikre, at det hele sker i en rigtig balance.

- God og vel halvdelen af de smågrise, vi opdrætter i Danmark, sendes ud ad landet. Ideelt set bør vi ikke producere flere grise, end vi selv kan spise, lyder det.

Partiet har tidligere foreslået lignende visioner, hvor det lød, at den danske svineproduktion skulle halveres.

Fireparten skal involvere landbrugsparter, miljøorganisationer, fagbevægelsen og den kommende regering selv, lyder det.

Ved pressemødet deltager også partiets politiske leder, Henrik Frandsen, samt digitaliseringsminister Caroline Stage.

Sidstnævnte understreger, at der er brug for "her-og-nu"-løsninger.

/ritzau/

En 28-årig mand har været i livsfare, efter at han natten til lørdag blev stukket med kniv på Grønnegade i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi lørdag på myndighedsmeddelelsestjenesten Politi Update. Politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg.

Ofret kom alvorligt til skade i knivoverfaldet. Han har været i livsfare, fremgår det lørdag formiddag af meddelelsen.

Der oplyses ikke nærmere om overfaldet, ofrets skader, hvor drabsforsøget fandt sted, eller om politiet har nogen viden om, hvem gerningsmanden måtte være.

Dog er der tilsyneladende ingen grund til, at folk i området skal være bekymrede.

- Vi betragter sagen som en isoleret hændelse, skriver politiet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 01.55 lørdag, og som følge af knivoverfaldet har området på Grønnegade været spærret natten igennem i forbindelse med politiets undersøgelser.

Personer med oplysninger om sagen kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

/ritzau/

Moderaterne foreslår, at en ny regering skal indkalde til en grisefirepart efter folketingsvalget med henblik på at fremtidssikre dansk landbrug.

Det fortæller partileder Lars Løkke Rasmussen lørdag ved et pressemøde på Gram Slot i Sønderjylland.

- Vi håber, at ideerne bliver taget positivt ned, så vi kan aflyse griseslagsmålet til fordel for et visionært arbejde, så alt er i balance, siger partilederen.

Fireparten skal involvere landbrugsparter, miljøorganisationer, fagbevægelsen og regeringen selv, lyder det.

/ritzau/

Filmen "War of the Worlds" med rapperen Ice Cube i hovedrollen var den store vinder - eller måske rettere taber - da parodipriserne Razzie Awards natten til lørdag dansk tid blev uddelt.

Sci-fi-thrilleren fra 2025, der har fået en hård medfart blandt anmelderne, fik priserne for Værste Film, Værste Manuskript, Værste Genindspilning, Værste Skuespiller og Værste Instruktør.

Razzie Awards begrunder priserne med, at filmen "fuldstændig ødelagde H.G. Wells' klassiske roman", som filmen er baseret på. Bogen hedder på dansk "Klodernes Kamp" og er fra 1898.

- Instruktør Rich Lee valgte en fjoget gimmick, klodset dialog og en ekstraordinært grinagtig præstation fra sin hovedrolleindehaver, Ice Cube, og tog dermed det største antal statuetter, skriver Razzie Awards.

"War of the Worlds" har 2,5 ud af 10 stjerner på filmsiden IMDB og fire procent positive anmeldelser på siden Rotten Tomatoes.

Filmen udkom på Amazon Prime Video i sommeren 2025.

Den handler både om et alienangreb, moderne teknologi og masseovervågning og har også Eva Longoria, som blandt andet er kendt fra "Desperate Housewives", på rollelisten.

Også 2025-udgaven af "Snehvide", som er en genindspilning med rigtige skuespillere af Disneys animationsklassiker fra 1937, fik en del opmærksomhed ved dette års Razzie Awards.

Blandt andet fik alle syv computergenererede dværge prisen som Værste Birolle.

- Den kostede en formue og mistede en formue og var muligvis blevet forbandet af Walt (Disney, red.) for at ignorere hans sidste ønske om, at der aldrig skulle laves en genindspilning, skriver Razzie Awards i sin begrundelse.

The Golden Raspberry Awards, der er prisuddelingens officielle navn, har fejret filmverdenens største flop siden 1981. Årets uddeling var den 46. af slagsen.

Det er de over 1100 betalende medlemmer af Razzie Awards-komitéen, der udpeger årets værste film.

Natten til mandag er der oscaruddelinger.

/ritzau/Reuters

Filmen "War of the Worlds" med rapperen Ice Cube i hovedrollen var den store vinder - eller måske rettere taber - da parodipriserne Razzie Awards natten til lørdag dansk tid blev uddelt.

Sci-fi-thrilleren fra 2025, der har fået en hård medfart blandt anmelderne, fik priserne for Værste Film, Værste Manuskript, Værste Genindspilning, Værste Skuespiller og Værste Instruktør.

Razzie Awards begrunder priserne med, at filmen "fuldstændig ødelagde H.G. Wells' klassiske roman", der på dansk hedder "Klodernes Kamp".

- Instruktør Rich Lee valgte en fjoget gimmick, klodset dialog og en ekstraordinært grinagtig præstation fra sin hovedrolleindehaver, Ice Cube, og tog dermed det største antal statuetter, skriver Razzie Awards.

"War of the Worlds" har 2,5 ud af 10 stjerner på filmsiden IMBD og fire procent positive anmeldelser på siden Rotten Tomatoes.

The Golden Raspberry Awards, der er prisuddelingens officielle navn, har fejret filmverdenens største flop siden 1981. Årets uddeling var den 46. af slagsen.

Det er de over 1100 betalende medlemmer af Razzie Awards-komitéen, der udpeger årets værste film.

Natten til mandag er der oscaruddelinger.

/ritzau/Reuters

Der er nu ti dage tilbage, inden danskerne skal stemme ved folketingsvalget 24. marts.

Her er en oversigt over, hvordan partierne står i lørdagens meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau (tallene i parentes er valgresultatet fra 2022):

* Socialdemokratiet: 21,5 procent - 38 mandater (27,5 procent - 50 mandater ved valget i 2022).

* De Radikale: 5,1 procent - 9 mandater (3,8 procent - 7 mandater i 2022).

* De Konservative: 6,5 procent - 11 mandater (5,5 procent - 10 mandater i 2022).

* SF: 12,8 procent - 23 mandater (8,3 procent - 15 mandater i 2022).

* Borgernes Parti: 2,6 procent - 4 mandater (stillede ikke op i 2022).

* Liberal Alliance: 12,1 procent - 21 mandater (7,9 procent - 14 mandater i 2022).

* Moderaterne: 6,2 procent - 11 mandater (9,3 procent - 16 mandater i 2022).

* Dansk Folkeparti: 7,0 procent - 12 mandater (2,6 procent - 5 mandater i 2022).

* Venstre: 10,0 procent - 18 mandater (13,3 procent - 23 mandater i 2022).

* Danmarksdemokraterne: 7,5 procent - 13 mandater (8,1 procent - 14 mandater i 2022).

* Enhedslisten: 6,4 procent - 11 mandater (5,1 procent - 9 mandater i 2022).

* Alternativet: 2,0 procent - 4 mandater (3,3 procent - 6 mandater i 2022).

* Øvrige: 0,3 procent - 0 mandater.

* Rød blok, samlet: 47,8 procent - 85 mandater.

* Blå blok, samlet (inklusive Borgernes Parti): 45,7 procent - 79 mandater.

* Moderaterne står uden for blokkene.

* Den maksimale statistiske usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på 2,5 procentpoint.

Kilde: Voxmeter.

/ritzau/

Ti procent. Så stor eller lille - alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser - er opbakningen til Venstre i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, som Ritzau offentliggør lørdag.

Regeringspartiet ser altså ud til at få opbakning fra omkring hver tiende vælger, og dermed fortsætter det mønster, som partiet har været i gennem lang tid.

I snart to et halvt år med Troels Lund Poulsen som formand har Venstre typisk befundet sig et sted mellem 8 og 12 procent i Voxmeter-målingerne. Kun enkelte gange har partiet været lidt over eller lidt under disse cifre.

I den seneste måling må Venstre endnu en gang se sig distanceret af Liberal Alliance, der står til en opbakning på 12,1 procent og er størst i blå blok.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne, hvilket var partiets dårligste valg til Folketinget siden 1988. Partiet gik mere end ti procentpoint tilbage i forhold til valget i 2019.

Den daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen skød i 2022 noget af skylden for den store tilbagegang på det faktum, at Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen havde forladt partiet og dannet henholdsvis Danmarksdemokraterne og Moderaterne.

Venstre befinder sig altså nu på et endnu lavere niveau i Voxmeter-målingerne end ved 2022-valget.

Skulle Venstre lande på ti procent ved folketingsvalget 24. marts, vil det være partiets dårligste resultat ved et folketingsvalg, siden Venstre i 1910 opstod i sin nuværende form.

Socialdemokratiet er et andet regeringsparti, der har svært ved at få flyvehøjde i lørdagens Voxmeter-måling.

Det største regeringsparti lander på 21,5 procent af stemmerne, seks procentpoint under valgresultatet fra 2022.

SF står til at blive næststørst i Folketinget med 12,8 procent af stemmerne.

Alle 12 partier i Folketinget står til at klare spærregrænsen på 2,0 procent, og rød blok får 85 mandater i målingen, mens der er 79 mandater til blå blok.

Dermed efterlader målingen igen Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne med de afgørende mandater. Partiet står til en opbakning fra 6,2 procent af vælgerne og 11 mandater.

For alle partier gælder det, at der er en statistisk usikkerhed i målingen.

Voxmeter har foretaget målingen i perioden fra 11. marts til og med 13. marts.

Det er sket som en kombination af telefoninterview og webinterview med 1023 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

/ritzau/

Ti procent. Så stor eller lille - alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser - er opbakningen til Venstre i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, som Ritzau offentliggør lørdag.

Regeringspartiet ser altså ud til at få opbakning fra omkring hver tiende vælger, og dermed fortsætter det mønster, som partiet har været i gennem lang tid.

I snart to et halvt år med Troels Lund Poulsen som formand har Venstre typisk befundet sig et sted mellem 8 og 12 procent i Voxmeter-målingerne. Kun enkelte gange har partiet været lidt over eller lidt under disse cifre.

I den seneste måling må Venstre endnu en gang se sig distanceret af Liberal Alliance, der står til en opbakning på 12,1 procent og er størst i blå blok.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne, hvilket var partiets dårligste valg til Folketinget siden 1988. Partiet gik mere end ti procentpoint tilbage i forhold til valget i 2019.

Den daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen skød i 2022 noget af skylden for den store tilbagegang på det faktum, at Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen havde forladt partiet og dannet henholdsvis Danmarksdemokraterne og Moderaterne.

Venstre befinder sig altså nu på et endnu lavere niveau i Voxmeter-målingerne end ved 2022-valget.

/ritzau/

Fire personer er blevet dræbt, og ti er blevet såret i russiske drone- og missilangreb i nærheden af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det oplyser ukrainsk politi ifølge nyhedsbureauet AFP på det sociale medie Telegram lørdag.

- Russiske styrker fortsætter med luftangreb i Kyiv-regionen, skriver ukrainsk politi.

- Indtil videre står det klart, at fire er blevet dræbt, og ti er blevet såret, står der videre.

Det var angiveligt et "enormt angreb", der ramte i løbet af natten. Det skrev Mykola Kalasjnyk, der er leder af den militære administration i regionen Kyiv, på Telegram.

Angrebet kommer, efter at der fredag blev rapporteret om angreb i blandt andet Dnipropetrovsk- og Zaporizjzja-regionerne i Ukraine.

I den russiske region Belgorod på den anden side af grænsen var der ifølge myndigheder også et angreb.

Repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA har flere gange mødtes for at forhandle om en afslutning på den mere end fire år lange krig i Ukraine.

Den nuværende situation i Mellemøsten har ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gjort det svært at fortsætte forhandlingerne med USA.

Det sagde den ukrainske præsident ifølge flere ukrainske medier under et besøg i Frankrig fredag.

- Amerikanerne sagde, at de var klar til at mødes, men kun i USA, da krigen og sikkerhedssituationen forhindrede dem i at forlade USA, sagde Zelenskyj ifølge det statslige ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.

Den ukrainske delegation har ifølge Zelenskyj meddelt USA, at man er klar til at mødes i Miami eller Washington D.C. i USA. Det forslag er ifølge præsidenten blevet afvist af Rusland, der har foreslået at mødes i Tyrkiet eller Schweiz.

Også USA har ifølge Zelenskyj afvist det russiske forslag.

Det Hvide Hus har natten til lørdag ikke umiddelbart reageret på en anmodning fra Reuters om en kommentar til udtalelserne fra Zelenskyj.

/ritzau/

En jødisk skole i Hollands hovedstad, Amsterdam, er blevet beskadiget af en eksplosion.

Det siger borgmesteren i Amsterdam, Femke Halsema, lørdag morgen til det hollandske nyhedsbureau ANP.

Hun omtaler hændelsen som et målrettet angreb mod det jødiske samfund.

Skolen ligger i et finere kvarter i den sydlige del af hovedstaden.

- Dette er en kujonagtig aggressionshandling mod det jødiske samfund. Jøder i Amsterdam konfronteres i stigende grad med antisemitisme. Det er uacceptabelt, siger borgmesteren i en udtalelse.

Halsema siger til ANP, at eksplosionen har forårsaget begrænsede skader. Der er desuden ingen meldinger om tilskadekomne.

Mediet De Telegraaf skriver, at der på sociale medier cirkulerer optagelser fra en gruppe, der kalder sig Islamic Resistance Movement.

Gruppen har ifølge mediet taget skylden for angrebet mod den jødiske skole. Dette er ikke blevet bekræftet af myndighederne.

Meldingen om angrebet på skolen skriver sig ind i en række af hændelser, der har ramt jødiske mål de seneste dage.

Natten til fredag blev en synagoge i Rotterdam udsat for et brandattentat.

Også i den forbindelse dukkede Islamic Resistance Movements logo op, skriver De Telegraaf.

Ingen kom til skade ved brandattentatet, men det førte til, at politiet har øget bevogtningen af andre synagoger i Hollands næststørste by.

Politiet anholdt fire mænd i den sag. De er i alderen 17 til 19 år.

Mændene blev anholdt, da de ifølge politiet kom kørende i en bil mistænkeligt tæt på en anden synagoge end den, der natten til fredag blev angrebet.

Efterfølgende lød det, at det var uklart, om det var mændenes hensigt at angribe andre synagoger.

Få dage inden brandattentatet i Rotterdam blev en synagoge i Liège i nabolandet Belgien ramt af en eksplosion.

Eksplosionen i Liège fandt sted mandag. Heller ikke her kom nogen til skade.

Og torsdag blev en synagoge i Detroit i den amerikanske delstat Michigan tilsyneladende angrebet, da en lastbil kørte ind i synagogen.

Hændelserne er sket, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb mod Iran den 28. februar.

/ritzau/Reuters

En jødisk skole i Hollands hovedstad, Amsterdam, er blevet beskadiget af en eksplosion.

Det siger borgmesteren i Amsterdam, Femke Halsema, lørdag morgen til det hollandske nyhedsbureau ANP.

Hun omtaler hændelsen som et målrettet angreb mod det jødiske samfund.

Halsema siger til ANP, at eksplosionen har forårsaget begrænsede skader.

Meldingen om angrebet på skolen kommer dagen efter et brandattentat mod en synagoge i Rotterdam.

Ingen kom til skade ved brandattentatet, men det førte til, at politiet har øget sin bevogtning af andre synagoger i Hollands næststørste by.

Politiet anholdt fire mænd i den sag. De er i alderen 17 til 19 år.

Mændene blev anholdt, da de ifølge politiet kom kørende i en bil - mistænkeligt tæt på en anden synagoge, end den, der natten til fredag blev angrebet.

Efterfølgende lød det, at det var uklart, om det var mændenes hensigt at angribe andre synagoger.

/ritzau/Reuters

Nordkorea har lørdag affyret omkring ti ballistiske missiler mod Det Japanske Hav.

Det melder Sydkoreas militær ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Militæret oplyser, at det registrerede missilerne, der blev affyret fra området Sunan i Nordkorea, i klokken 13.20 lokal tid - klokken 05.20 dansk tid.

Sunan ligger omkring 20 kilometer nordvest for Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Også Japan oplyste tidligere lørdag, at det havde registeret en nordkoreansk affyring af noget, der så ud til at være et ballistisk missil.

- Et objekt, der kan være et ballistisk missil, er blevet affyret fra Nordkorea, skrev det japanske forsvarsministerium på det sociale medie X.

Ifølge den japanske kystvagt faldt det registrerede missil i havet.

Det ser ud til at være faldet ned uden for Japans økonomiske eksklusive zone (EEZ), rapporterer tv-station NHK.

Lørdagens affyring sker, fem dage efter at Sydkorea og USA indledte en fælles militærøvelse, skriver Reuters.

Nordkorea har tidligere givet udtryk for stærk utilfredshed i forbindelse med militærøvelserne, som landets leder, Kim Jong-un, har kaldt en generalprøve på et væbnet angreb mod Nordkoreas og dets allierede.

Nordkorea foretager med jævne mellemrum prøveaffyringer af blandt andet ballistiske missiler. Lørdagens affyring er ifølge Yonhap landets tredje i år.

Den seneste affyring skete ifølge Yonhap den 27. januar, hvor Nordkorea affyrede flere kortrækkende ballistiske missiler over Det Japanske Hav.

FN's Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud og har flere gange udtalt, at landet vil forblive en atomstat.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.
I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

/ritzau/

En jødisk skole i Hollands hovedstad, Amsterdam, er blevet beskadiget af en eksplosion.

Det siger borgmesteren i Amsterdam, Femke Halsema, lørdag morgen til det hollandske nyhedsbureau ANP.

Hun omtaler hændelsen som et målrettet angreb mod det jødiske samfund.

Halsema siger til ANP, at eksplosionen har forårsaget begrænsede skader.

/ritzau/Reuters

Tre personer er blevet dræbt i russiske drone- og missilangreb i nærheden af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver Mykola Kalasjnyk, der er leder af den militære administration i regionen Kyiv, lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tidligere på morgenen lød det fra Kalasjnyk, at to personer havde mistet livet, og at yderligere fire personer var blevet såret i angrebene.

Også fredag blev en person dræbt i forbindelse med russiske angreb i Ukraine. Det meddelte Vladyslav Hajvanenko, der er guvernør i regionen Dnipropetrovska, der ligger i den sydøstlige del af Ukraine.

Yderligere seks personer blev meldt såret i angrebet.

Oleksandr Ganzha, der er leder af den regionale militæradministration i regionen, skrev fredag ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at russiske styrker har angrebet to forskellige steder i regionen.

I naboregionen Zaporizjzja lød det desuden fra guvernør Іvan Fedorov, at fire personer fredag var blevet såret under et russisk angreb nær regionens hovedby, der også hedder Zaporizjzja.

På den anden side af den ukrainsk-russiske grænse i den russiske region Belgorod sagde guvernør Vjatjeslav Gladkov ifølge Reuters, at en indbygger var blevet dræbt under et ukrainsk angreb.

Angrebet skete i en landsby, der ligger kort fra landegrænsen.

Repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA har flere gange mødtes for at forhandle om en afslutning på den mere end fire år lange krig i Ukraine.

Den nuværende situation i Mellemøsten har ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gjort det svært at fortsætte forhandlingerne med USA.

Det sagde den ukrainske præsident ifølge flere ukrainske medier under et besøg i Frankrig fredag.

- Amerikanerne sagde, at de var klar til at mødes, men kun i USA, da krigen og sikkerhedssituationen forhindrede dem i at forlade USA, sagde Zelenskyj ifølge det statslige ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.

Den ukrainske delegation har ifølge Zelenskyj meddelt USA, at man er klar til at mødes i Miami eller Washington D.C. i USA. Det forslag er ifølge præsidenten blevet afvist af Rusland, der har foreslået at mødes i Tyrkiet eller Schweiz.

USA har ifølge Zelenskyj afvist det russiske forslag.

Det Hvide Hus har natten til lørdag ikke umiddelbart reageret på en anmodning fra Reuters om en kommentar til udtalelserne fra Zelenskyj.

/ritzau/