Brasiliens tidligere førstedame Michelle Bolsonaro er søndag blevet opstillet som kandidat til Senatet for Det Liberale Parti.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Opstillingen sker, selv om den forhenværende førstedame for nylig har haft en offentlig konflikt med sin stedsøn, Flavio Bolsonaro, der stiller op for det samme parti til præsidentvalget i Brasilien til oktober.

Michelle Bolsonaros ægtefælle og Flavio Bolsonaros far, Jair Bolsonaro, var præsident fra 2019 til 2022. Ekspræsidenten afsoner en dom i husarrest for et kupforsøg mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inácio Lula da Silva.

Mens ekspræsidenten er sat uden for direkte politisk indflydelse, har både den tidligere førstedame og præsidentsønnen kæmpet om at få indflydelse på Det Liberale Parti.

Konflikten blev ifølge AFP offentligt kendt i slutningen af juni, da den 44-årige tidligere førstedame beskyldte sin 45-årige stedsøn for ikke at have respekteret hende.

Hun beskyldte blandt andet præsidentsønnen for at have sagt, at hun "ikke forstår noget som helst om politik".

Flavio Bolsonaro, der i dag er senator, kom efterfølgende med en offentlig undskyldning, som den tidligere førstedame har godtaget.

RITZAU

For anden nat i træk har der været uroligheder i Tingbjerg i København.

Natten til mandag er der blevet sat ild til flere affaldscontainere i området. Politiet har frihedsberøvet to unge mennesker og anholdt en tredje.

- Han er mistænkt for at have tændt ild til containere, siger Nicolai Ullits, vagtchef ved Københavns Politi, som ikke kan oplyse den anholdtes alder.

Politiet har været til stede med flere patruljer siden lidt før klokken 01.00, hvor de første anmeldelser tikkede ind.

Der er også blevet affyret fyrværkeri i området, oplyser vagtchefen.

- I forbindelse med de hændelser der har været de seneste to dage, har vi oplevet, at der har været tændt ild til affaldscontainere på to adresser, siger Nicolai Ullits.

Vagtchefen har ikke et konkret tal på, hvor mange affaldscontainere der er blevet ødelagt af flammerne. Brandene er under kontrol, lyder det.

Natten til søndag satte flere personer ild til affaldscontainere, køretøjer og en bygning i Tingbjerg. Politiet beskrev begivenhederne som grove drengestreger, der var afledt af politiets tilstedeværelse i Tingbjerg lørdag.

Her skød politiet en 22-årig mandlig fører af en bil i forbindelse med en eftersættelse i området. Manden er indlagt og i stabil tilstand, lød det.

Den 22-årige blev søndag varetægtsfængslet i foreløbig 18 dage efter et grundlovsforhør i Københavns Byret. Manden var ikke i stand til at møde i retten på grund af sine skader.

RITZAU

Den amerikanske popstjerne og skuespiller Ariana Grande melder afbud til opsætningen af Stephen Sondheims musical "Sunday in the Park with George" på Londons West End.

Det oplyser producenterne bag forestillingen søndag i et opslag på det sociale medie X.

- Vi kan bekræfte, at hun (Ariana Grande, red.) har besluttet at træde tilbage fra "Sunday in the Park with George", skriver producenterne bag musicalen, der opføres i sommeren 2027.

I musicalen skulle den 33-årige sanger have spillet over for sin kollega fra "Wicked" Jonathan Bailey, ligesom det skulle have været hendes debut på den prestigefyldte scene i den britiske hovedstad.

Meldingen kommer, efter at en offentlig debat om sangerens helbred igen er blusset op på særligt sociale medier.

En talsperson for sangeren oplyser til det amerikanske medie People, at Grande ønsker en pause fra offentlighedens søgelys.

- Hun ser frem til at afslutte turnéen på bedste vis - både sund og glad - og derefter tage en velfortjent pause fra arbejde og optrædener i offentligheden, som har ført til en endeløs og vedvarende offentlig granskning, siger talspersonen.

På sociale medier har fans i den seneste tid i stigende grad udtrykt bekymring for popstjernens helbred.

Det gælder særligt, efter at musikvideoen til sangen "Petal" udkom fredag. Ifølge nyhedsbureauet AFP ser den ellers i forvejen spinkle sanger ud til at have tabt sig markant.

Grandes krop har før skabt debat på sociale medier.

Popstjernen har tidligere kaldt kommentarerne for "virkelig farlige" og bedt folk om at lade være med at kommentere på hendes krop.

Grandes karriere begyndte som teenager på de skrå brædder på Broadway i New York. Senere slog hun igennem som sanger og er kendt forhits som "Into You", "Love Me Harder" og "Thank U, Next".

Hendes rolle som heksen Glinda i filmatiseringen af "Wicked" indbragte hende i 2025 sin første nominering til en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Birolle.

RITZAU

Snesevis af marokkanere samledes søndag i byen Fnideq i det nordlige Marokko i håb om at få nyt om familiemedlemmer, der er blandt de tusindvis af mennesker, som tidligere på ugen svømmede over grænsen til spanske Ceuta.

En af dem er 27-årige Aldellatif, der arbejder med landbrug i Moulay Bousselham, der ligger 135 kilometer sydvest for Fnideq. Han er bekymret for, hvad der er sket med hans 17-årige lillebror.

Broderen forsøgte torsdag at svømme til Ceuta sammen med to af sine venner.

Mere end 60.000 migranter trængte for få dage siden ind i den spanske eksklave. Langt de fleste er sidenhen blevet sendt tilbage til Fnideq, hvor busser står klar til at køre dem tilbage til deres familier.

Ifølge de spanske myndigheder mistede mindst 72 personer livet på den spanske side af grænsen. Søndag lød det fra den marokkanske menneskerettighedsgruppe AMDH, at antallet af døde er tættere på 130 personer.

- To af min brors venner ringede til mig i fredags for at fortælle mig, at de var taget afsted dagen før, men at han (broderen, red.) havde fået en fibersprængning, og at de var blevet adskilt, fortæller Aldellatif.

De to venner er sidenhen vendt tilbage til Marokko, men Aldellatif aner ikke, hvor hans lillebror er, og om han stadig er i live.

- Min største frygt er at tage hjem uden ham. Jeg forstår ikke, hvorfor han gjorde det, og jeg forstår ikke myndighedernes stilhed, siger han.

Aldellatif mener, at regeringen har været for passiv, og at den burde have advaret unge om farerne ved irregulær migration og misinformation på sociale medier.

Marokkos indenrigsministerium har blandt andet tilskrevet den nylige migrantstrøm mod Ceuta misinformation på sociale medier.

Ved grænsehegnet i Fnideq forsøger forældre at få vished ved at vise billeder og spørge de hjemvendte, om de har set deres børn.

En kvinde blev lettet, da hun fik at vide, at hendes søn lørdag var blevet set i Ceuta.

48-årige Richida Mamakh gik søndag rundt med sin mobiltelefon i hånden og spurgte alle, der var vendt tilbage, om de havde set hendes 23-årige søn, Zouhair.

Han ringede til hende i torsdags for at fortælle, at han var nået frem til Ceuta. Siden har hun ikke hørt fra ham.

- Jeg beder til Gud om, at han vender sikkert hjem, siger hun.

Ifølge Mamakh var hendes søn arbejdsløs og havde lært tysk, fordi han drømte om en bedre tilværelse i Tyskland.

RITZAU/AFP

USA begynder mandag forhandlinger med Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, efter at han i weekenden meldte ud, at nye angreb mod Iran var blevet afblæst.

- De ønsker naturligvis ikke at blive angrebet. De kendte omfanget af angrebet, fordi de kunne se, at det var under opsejling, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

- Det, vi gør nu, er, at vi taler med dem som led i en forhandling. Den begynder i morgen (mandag, red.) eftermiddag.

Natten til søndag dansk tid skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at USA og Israel ville lade være med at gennemføre et planlagt angreb mod Iran.

Ifølge Trump havde både Iran og andre lande i Mellemøsten bedt USA om at holde igen.

Det fremgår ikke, hvad det er for nogle angrebsplaner, som USA og Israel ifølge Trump har valgt at skrinlægge.

Det amerikanske medie CBS News skrev lørdag på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder, at USA og Israel var i gang med at planlægge et af de hidtil mest omfattende angreb mod kraftværker og olieraffinaderier i Iran.

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar. Iran svarede igen ved at angribe amerikanske baser i regionen.

Trods forhandlinger om en afslutning på konflikten er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en endelig aftale.

Det amerikanske militær udførte angreb på Iran i 13 nætter i træk i løbet af juli. Det var den største genopblussen af krigen, siden der blev indgået en våbenhvile i april.

Iran svarede igen ved at angribe amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Iran oplyste søndag, at landet er tæt på at indgå en aftale med Oman om en ny sejlrute gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman ved indsejlingen til Den Persiske Golf og beskrives som en af verdens vigtigste handelsruter for blandt andet olie.

Før krigen var der fri passage for alle skibe, men Iran lukkede strædet under krigen og fastholder nu, at landet vil bevare kontrollen og opkræve afgifter. Det vil USA dog ikke acceptere.

RITZAU/Reuters

USA begynder mandag forhandlinger med Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, efter at han i weekenden meldte ud, at nye angreb mod Iran var blevet afblæst.

- De ønsker naturligvis ikke at blive angrebet. De kendte omfanget af angrebet, fordi de kunne se, at det var under opsejling, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

- Det, vi gør nu, er, at vi taler med dem som led i en forhandling. Den begynder i morgen (mandag, red.) eftermiddag.

Natten til søndag dansk tid skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at USA og Israel ville lade være med at gennemføre et planlagt angreb mod Iran.

Ifølge Trump havde både Iran og andre lande i Mellemøsten bedt USA om at holde igen.

Det fremgår ikke, hvad det er for nogle angrebsplaner, som USA og Israel ifølge Trump har valgt at skrinlægge.

RITZAU/Reuters

Den fængslede venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, hilser enhver vej til dialog velkommen forud for drøftelser mellem Venezuelas fungerende regering og oppositionsledere.

- Vi byder enhver vej velkommen til dialog, som kan bidrage til at styrke fred, sameksistens og forsoning blandt venezuelanerne, skriver Maduro søndag på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

- At tale om en national genopblomstring som et fælles mål er at tale om gensidig respekt for mangfoldighed og inklusion af alle, tilføjer han.

Maduro og hans kone, Cilia Flores, har siddet fængslet i New York i USA, siden de i begyndelsen af januar blev pågrebet af amerikanske specialstyrker i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det står ikke klart, hvordan den 63-årige Maduro har kunnet offentliggøre beskeden fra sin fængselscelle.

Han er dog i løbende kontakt med sine advokater, mens han venter på, at retssagen mod ham begynder den 1. juni 2027, skriver AFP.

Venezuela har været præget af stor politisk uro, siden amerikanske styrker 3. januar afsatte Maduro.

Delcy Rodríguez, som var Maduros vicepræsident, har siden været indsat som landets midlertidige leder under opsyn fra USA.

Drøftelser om den politiske fremtid for Venezuela vil begynde i næste uge med et fysisk møde i landets hovedstad, Caracas. Det meddelte landets regering og oppositionen lørdag.

Jorge Rodríguez, der er formand for Venezuelas parlament og regeringens chefforhandler, sagde lørdag, at tidspunktet blev aftalt efter en telefonsamtale med oppositionspolitikeren Dinorah Figuera.

Forhandlingerne vil finde sted uden deltagelse af den mest fremtrædende oppositionsleder, María Corina Machado, som har sagt, at hun ikke vil modarbejde processen, skriver AFP.

Flere observatører håber på, at forhandlingerne vil føre til, at der lægges en tidsplan for, hvornår der skal afholdes valg i landet.

RITZAU

Den fængslede venezuelanske præsident Nicolás Maduro hilser enhver vej til dialog velkommen forud for drøftelser mellem Venezuelas fungerende regering og oppositionsledere.

- Vi byder enhver vej velkommen til dialog, som kan bidrage til at styrke fred, sameksistens og forsoning blandt venezuelanerne, skriver Maduro søndag på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

- At tale om en national genopblomstring som et fælles mål er at tale om gensidig respekt for mangfoldighed og inklusion af alle, tilføjer han.

Maduro og hans kone, Cilia Flores, har siddet fængslet i New York i USA, siden de i begyndelsen af januar blev pågrebet af amerikanske specialstyrker i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det står ikke klart, hvordan den 63-årige Maduro har kunnet offentliggøre beskeden fra sin fængselscelle.

Han er dog i løbende kontakt med sine advokater, mens han venter på, at retssagen mod ham begynder den 1. juni 2027, skriver AFP.

Drøftelser om den politiske fremtid for Venezuela vil begynde i næste uge med et fysisk møde i landets hovedstad, Caracas. Det meddelte landets regering og oppositionen lørdag.

RITZAU

Det var misinformation på sociale medier, netværk af menneskesmuglere og en dom fra Spaniens højesteret, der var skyld i de nylige migrantstrømme mod Ceuta.

Sådan lyder det fra Marokkos indenrigsministerium i en erklæring søndag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Titusindvis af migranter strømmede tidligere på ugen ind i den spanske eksklave fra Marokko.

Frem til søndag havde den marokkanske side ikke udtalt sig.

Men i erklæringen fra ministeriet fremgår det, at omkring 40.000 mennesker nåede Ceuta.

Derudover blev 1135 personer forhindret i at komme ind i Melilla, der sammen med Ceuta udgør Spaniens to eksklaver på Marokkos middelhavskyst.

Ifølge ministeriet mistede 11 personer livet på den marokkanske side. De fleste af dem druknede i forsøget på at nå Ceuta.

Lederen af Ceuta, Juan Jesús Vivas, meddelte fredag, at omkring 60.000 personer var trængt ind i eksklaven.

Flertallet vurderes sidenhen at være vendt tilbage til Marokko.

Ifølge de spanske myndigheder har mindst 72 personer mistet livet på den spanske side af grænsen. Også her er de fleste druknet, mens andre er blevet klemt ihjel i forsøget på at komme over en bølgebryder og grænsehegn.

Den marokkanske menneskerettighedsgruppe AMDH, der er en af landets største, har sent søndag aften meldt ud, at antallet af døde ifølge den er på 130 personer, men det tal er ikke bekræftet fra officielt hold.

Mange samledes søndag i den marokkanske grænseby Fnideq i en søgen efter deres kære.

Lighuset i Ceuta skal have modtaget 88 døde. Blandt dem er der også personer, der tidligere i løbet af de sidste to uger har forsøgt at krydse grænsen til eksklaven, oplyser Ceutas leder, Juan Jesús Vivas, til den spanske avis El Pais.

RITZAU

Det var misinformation på sociale medier, netværk af menneskesmuglere og en dom fra Spaniens højesteret, der var skyld i de nylige migrantstrømme mod Ceuta.

Sådan lyder det fra Marokkos indenrigsministerium i en erklæring søndag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Titusindvis af migranter strømmede tidligere på ugen ind i den spanske eksklave fra Marokko.

Frem til søndag havde den marokkanske side ikke udtalt sig.

Men i erklæringen fra ministeriet fremgår det, at omkring 40.000 mennesker nåede Ceuta.

Derudover blev 1135 personer forhindret i at komme ind i Melilla, der sammen med Ceuta udgør Spaniens to eksklaver på Marokkos middelhavskyst.

Ifølge ministeriet mistede 11 personer livet på den marokkanske side. De fleste af dem druknede i forsøget på at nå Ceuta.

Lederen af Ceuta, Juan Jesús Vivas, meddelte fredag, at omkring 60.000 personer var trængt ind i eksklaven.

Flertallet vurderes sidenhen at være vendt tilbage til Marokko.

Ifølge de spanske myndigheder har mindst 72 personer mistet livet på den spanske side af grænsen. De fleste er druknet, mens andre er blevet klemt ihjel.

Den marokkanske menneskerettighedsgruppe AMDH, der er en af landets største, har sent søndag aften meldt ud, at antallet af døde ifølge den ligger på 130 personer, men det tal er ikke bekræftet fra officielt hold.

Mange samledes søndag i den marokkanske grænseby Fnideq i en søgen efter deres kære.

RITZAU

De Konservative vil lade staten købe grønt flybrændstof for to milliarder kroner om året for at få gang i produktionen i Danmark.

Det skriver Politiken.

Partiets plan er, at brændstoffet skal sælges videre til de luftfartsselskaber, der flyver fra danske lufthavne.

- Lige nu er der nogle store danske virksomheder, som siger: 'Vi er klar til at producere de grønne flybrændstoffer, men vi har brug for, at nogen tør forpligte sig til at købe store mængder over en tiårig periode'. Flyselskaberne vil ikke, og det er her, vi nu foreslår: Lad staten løse det hul, der er i markedet, siger partiets nye energi-, forsynings- og klimaordfører, Anders Storgaard, til avisen.

De Konservative foreslår at finansiere forslaget med indtægterne fra passagerafgiften på flyrejser, der blev indført i 2025.

Afgiften stiger gradvist frem mod 2030.

I år er den på 30 kroner per billet for flyrejser i Europa, 260 kroner for mellemlange rejser og 410 kroner for de længste rejser.

En del af pengene går til en flyrute fra Aalborg til København med 40 procent bæredygtigt brændstof i tanken.

Resten går til en højere ældrecheck til pensionister.

Ifølge ordføreren er der ikke noget, der tyder på, at afgiften får folk til at flyve mindre. Derfor giver det ifølge ham og partiet mening at kigge på, hvordan man så gør de flyture mindre klimabelastende.

Sekretariatschef i brancheforeningen Dansk Luftfart Mathias Milling kalder over for Politiken forslaget for "en virkelig god idé".

Avisen har forsøgt at få klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) til at forholde sig til forslaget, men det er ikke lykkedes, ligesom at de andre regeringspartier heller ikke er vendt tilbage med en kommentar.

Bæredygtige flybrændstoffer eliminerer ikke flytrafikkens miljø- og klimapåvirkning, men giver mulighed for at reducere den.

De mere bæredygtige flybrændstoffer produceres blandt andet af madolie, haveaffald, madaffald, produktemballage og restprodukter fra landbruget og skovbrug.

RITZAU

Det var misinformation på sociale medier, netværk af menneskesmuglere og en dom fra Spaniens højesteret, der var skyld i de nylige migrantstrømme mod Ceuta.

Sådan lyder det fra Marokkos indenrigsministerium i en erklæring søndag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Titusindvis af migranter strømmede tidligere på ugen ind i den spanske eksklave fra Marokko.

Frem til søndag havde den marokkanske side ikke udtalt sig.

Men i erklæringen fra ministeriet fremgår det, at omkring 40.000 mennesker nåede Ceuta.

Derudover blev 1135 personer forhindret i at komme ind i Melilla, der sammen med Ceuta udgør Spaniens to eksklaver på Marokkos middelhavskyst.

Ifølge ministeriet mistede 11 personer livet på den marokkanske side. De fleste af dem druknede i forsøget på at nå Ceuta.

RITZAU

De Konservative vil lade staten købe grønt flybrændstof for to milliarder kroner om året for at få gang i produktionen i Danmark.

Det skriver Politiken.

Partiets plan er, at brændstoffet skal sælges videre til de luftfartsselskaber, der flyver fra danske lufthavne.

- Lige nu er der nogle store danske virksomheder, som siger: 'Vi er klar til at producere de grønne flybrændstoffer, men vi har brug for, at nogen tør forpligte sig til at købe store mængder over en tiårig periode'. Flyselskaberne vil ikke, og det er her, vi nu foreslår: Lad staten løse det hul, der er i markedet, siger partiets nye energi-, forsynings- og klimaordfører, Anders Storgaard, til avisen.

De Konservative foreslår at finansiere forslaget med indtægterne fra passagerafgiften på flyrejser, der blev indført i 2025.

RITZAU

En dansk pilot var blandt de to omkomne i en helikopter-kollision i Grækenland søndag.

Det skriver Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, i et opslag på det sociale medie søndag aften.

De to helikoptere var en del af brandslukningsarbejdet i forbindelse med en naturbrand vest for hovedstaden Athen.

Den anden omkomne er græsk statsborger, der ifølge premierministeren var koordinator.

- Tabet af den græske koordinator og den danske pilot under indsatsen mod den store brand i Porto Germeno fylder os alle med sorg. Min dybeste medfølelse til deres familier, skriver Mitsotakis.

Ritzau har spurgt Udenrigsministeriet, om det kan bekræfte dødsfaldet. I en mail skriver ministeriet søndag aften:

- Græske myndigheder har bekræftet over for Udenrigsministeriet, at en dansk statsborger er omkommet i forbindelse med et helikopterstyrt i Grækenland.

- Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan ikke oplyse yderligere.

Brandvæsnet har desuden oplyst, at en græsk samt en dansk statsborger døde i kollisionen. Mandskabet fra den anden helikopter, hvor der var tale om en britisk og græsk statsborger, overlevede. Det skriver Reuters.

De to helikoptere var fra producenten Bell, og efter kollisionen har alle helikoptere fra dette mærke fået flyveforbud i forbindelse med brandslukningsarbejdet, hvilket er efter protokollen.

Det skriver det græske medie eKathimerini.

Det er endnu uklart, hvad der var skyld i hændelsen.

Flere steder i landet kæmper brandvæsnet mod naturbrande.

Med de seneste brande har flammerne også fået fat i det græske fastland, efter at landet tidligere på ugen har måttet kæmpe med brande på øer. Blandt andet har de populære ferieøer Lesbos og Kreta været ramt.

Tre brandfolk er døde i forsøget på at bekæmpe flammerne på Kreta.

Søndag forsøger næsten 500 brandmænd at inddæmme brande omkring kystlandsbyen Porto Germeno nordvest for Athen, har brandvæsnet oplyst.

Porto Germeno og andre landsbyer blev evakueret, da branden brød ud fredag. Ifølge lokale myndigheder er flere hjem blevet beskadiget eller helt ødelagt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sent lørdag brød en ny brand ud på øen Kefalonia.

En 44-årig mand blev ifølge AFP søndag anholdt. Han er mistænkt for bevidst at have startet branden ifølge det græske nyhedsbureau ANA.

RITZAU

Østjyllands Politi har søndag fundet en svensk mand død i noget bevoksning ved Langenæsstien i Aarhus.

Der er tale om en 34-årig svensk mand, og politiet mener ikke, at der ligger en kriminel handling bag.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Der er foretaget undersøgelser for at identificere manden samt for at klarlægge, om der skulle ligge en kriminel handling bag. Undersøgelserne er nu tilendebragt, og der er ikke tale om en kriminel handling, skriver politiet.

Tidligere på søndagen fortalte politikredsen, at man var til stede ved et mistænkeligt forhold og havde afspærret et par hundrede meter af Langenæsstien i den forbindelse.

Det har dog indtil nu været uvist, hvad politiet var ved at undersøge.

Politiet oplyser, at mandens familie er underrettet.

RITZAU

Forhandlinger, der foregår mellem Iran og Oman om Hormuzstrædet, er gået ind i de sidste faser.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, søndag.

Det skriver Reuters med henvisning til det officielle iranske nyhedsbureau IRNA.

Imens siger talsmand for det iranske udenrigsministeriums Esmaeil Baghaei, at forhandlingerne har fokus på, at de to lande skal blive enige om en ny rute gennem strædet.

Han tilføjer, at det ikke har "nogen forbindelse til åbningen eller lukningen af Hormuzstrædet", og at det er en "særskilt diskussion".

For nylig afviste Iran et forslag fra Oman om en ligelig fordeling af transitruter mellem de to lande.

Planen var støttet af Golflandene og skulle blandt andet indebære, at dem, der bruger strædet, frivilligt kan betale for det.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman ved indsejlingen til Den Persiske Golf og beskrives som en af verdens vigtigste handelsruter for blandt andet olie.

Søndagens meldinger kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, natten til søndag meddelte, at USA og Israel ville droppe at gennemføre et planlagt angreb mod Iran.

Det skete ifølge præsidenten, efter at Iran og andre lande i Mellemøsten havde bedt USA om det.

- På baggrund af denne anmodning har jeg - af hensyn til verdens fremtid og overlevelsen af et succesfuldt og velstående Iran - besluttet at aflyse angrebet, forudsat at vi hurtigt kan indgå en aftale, skrev han på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det er uklart, om det var forhandlingerne mellem Iran og Oman, Trump henviste til.

Det fremgik heller ikke, hvad det var for nogle angrebsplaner, som USA og Israel ifølge Trump indtil videre havde valgt at skrinlægge.

Det amerikanske medie CBS News skrev lørdag på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder, at USA og Israel var i gang med at planlægge et af de hidtil mest omfattende angreb mod kraftværker og olieraffinaderier i Iran.

Angrebet kunne ifølge kilderne allerede ske denne weekend.

Ifølge CBS News havde Trump dog ikke givet den endelige ordre om at gennemføre angrebene.

RITZAU