En 22-årig ungarsk mand er sigtet for langvarigt at have frihedsberøvet en 15-årig dansk pige i begyndelsen af august.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør torsdag i Retten i Horsens.

Pigen forlod sit hjem i Hedensted syd for Horsens tirsdag den 4. august. To dage senere blev hun fundet i Ungarn.

Ifølge sigtelsen samlede den 22-årige pigen op på et ukendt sted omkring Hedensted, hvorefter han skal have ført hende ud af Danmark og fragtet hende til Ungarn.

På den måde skal han have unddraget hende fra hendes forældres myndighed.

Det skal være sket sammen med en medgerningsmand, der på nuværende tidspunkt er ukendt.

Manden er desuden sigtet for grooming af den 15-årige i en periode fra 25. januar i år og frem til 4. august. Ifølge sigtelsen skal det være sket via sociale medier.

Den ungarske mand er mistænkt for at have udnyttet sin alder og erfaring til at opbygge en relation til pigen med forsæt til at udsætte hende for en seksualforbrydelse.

Han nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham, som er kommet frem under dagens grundlovsforhør.

Retsmødet foregår for lukkede døre, hvilket vil sige, at politiets efterforskning i sagen hemmeligholdes, ligesom det er uvist, hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Inden dørlukningen oplyste den ungarske mands forsvarer, Jørn Brandenhoff Schmidt, dog, at den 22-årige blev afhørt af politiet til sent onsdag, og han ønsker ikke at afgive yderligere forklaring i retten.

Den sigtede har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at han var kærester med den danske pige, som han troede var 18 år, da han hentede hende i Danmark.

Manden blev udleveret til Danmark fra Ungarn onsdag. Han landede i Københavns Lufthavn omkring klokken 12.50, hvorefter han blev anholdt.

Den 22-årige blev i første omgang anholdt og varetægtsfængslet i Ungarn på baggrund af en dansk arrestordre.

RITZAU

Nordjyllands Politi rykkede torsdag formiddag ud til en trafikulykke på Thyvej i Arentsminde, der ligger sydvest for Aabybro.

Politiets vagtchef Claus Stærk fortæller, at politiet fik anmeldelsen klokken 09.09. En lastbil med korn var kørt af vejen og væltet.

- Vi kan konstatere, at man er kørt ind i et træ eller en række træer, siger vagtchefen.

Han fortæller, at lastbilchaufføren blev klemt inde i lastbilen. Efterfølgende blev han kørt til hospitalet i Aalborg som traumepatient for at blive undersøgt nærmere.

- Det er ikke livstruende, siger Claus Stærk.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet kan ikke umiddelbart fortælle nærmere om årsagen til ulykken.

På grund af ulykken blev vejen spærret ved ulykkesstedet ud for Thyvej 30 i Arentsminde, og bilister blev bedt om at finde alternative ruter.

Klokken 10.45 blev vejen genåbnet.

RITZAU

Et sydkoreansk skib planlægger sin første testsejlads via Nordøstpassagen til Europa.

Det oplyser Sydkoreas havministerium torsdag.

Nordøstpassagen mellem Asien og Europa går nord om det asiatiske kontinent og er langt kortere end gennem Suezkanalen.

Den arktiske rute "vil helt sikkert blive et alternativ" med tiden, sagde den sydkoreanske vicehavminister, Nam Jae-hon, for nylig.

Men havis - ruten er kun sejlbar uden tunge isbrydere i den arktiske sensommer - og flere andre udfordringer har gennem tiden gjort den langt mindre populær.

Miljøgrupper advarer også om konsekvenser for afsmeltning af isen, hvis ruten bliver brugt mere hyppigt.

Aktuelt er global skibsfart i Mellemøsten dog udsat for store forstyrrelser på grund af blandt andet USA's og Irans krig.

- Sydkoreas testsejlads ventes aktuelt at have afrejse om aftenen den 22. august, men den planlagte tid kan ændre sig afhængigt af vejret, herunder tyfoner, siger en talsperson for det sydkoreanske havministerium til nyhedsbureauet AFP.

Den planlagte sydkoreanske sejlads står til at finde sted, efter at det kinesiske containerskib "Dubai Tower" tidligere på måneden forlod havnebyen Ningbo med kurs mod Europa. Også her er planen at sejle nordpå til Beringstrædet og så vestpå langs den russiske nordkyst.

I 2018 testede Maersk ruten. Andre shippingselskaber har også før prøvet ruten af.

Men sidste år var det kun 23 containerskibe, der tog ruten. Det var dog en stigning fra 15 året forinden. Det viser en analyse fra forsikringsudbyderen Allianz Commercial.

Selskabet PanStar Line Dot Com, som har hovedkvarter i den sydkoreanske millionby Busan, er blevet udvalgt til at stå for testen. Det oplyser det sydkoreanske ministerium.

Det bliver fartøjet "Panstar Acro", som skal sejle turen.

- Skibet afgår fra Busan og sejler til Felixstowe i Storbritannien, Rotterdam i Holland og Gdansk i Polen, før det vender tilbage. Hele turen ventes at tage omkring 45 dage, siger ministerietalspersonen.

Nordøstpassagen kan spare skibe fra Sydkorea for omkring 7000 kilometers sejlads og omkring ti dage i sammenligning med ruten gennem Suezkanalen. Det anslår den regeringsstøttede forskningsinstitution Korea Institute for International Economic Policy.

RITZAU/AFP

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne står "100 procent" på mål for den momsnedsættelse og -afskaffelse, som regeringen vil gennemføre. Også selv om planen vil koste over 17 milliarder kroner og bliver kritiseret.

Det siger Moderaternes formand torsdag på et pressemøde på Aggersvold Gods i Jyderup, hvor partiet holder sit sommergruppemøde.

- Det er fint for os, hvis vi også gør noget ved verdens højeste skat på fødevarer, siger Lars Løkke Rasmussen.

Skatte- og Vækstministeriet har beregnet, at regeringens plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt vil koste 2,6 milliarder kroner årligt, mens en halvering af momsen på fødevarer vil koste 14,7 milliarder kroner.

Det er dog med en række forbehold, da det blandt andet afhænger af, hvilken model der vælges i forhold til at definere varegrupperne.

Internt i regeringen er begejstringen af forskellig karakter, for eksempel er De Radikale ikke så begejstret som Moderaterne.

Enhedslisten, der er parlamentarisk grundlag for regeringen, har understreget, at en lavere moms på fødevarer er så vigtig for partiet, at regeringens liv afhænger af, at forslaget bliver gennemført.

Kritikere af forslaget - herunder mange førende økonomer - mener, at den lavere og afskaffede moms kan blive spist op af administrationsudgifter, og at borgerne ikke nødvendigvis kommer til at se lavere priser, når de skal handle i supermarkedet.

Nuværende overvismand Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for De Økonomiske Råd frem til 1. september, er blandt dem, der har påpeget, at det i stedet kan ende med højere indtjening hos virksomhederne.

Det har mange års forskning på området vist, er en af hans begrundelser.

Lars Løkke Rasmussen giver ikke meget for kritikken. Han siger, at "vi føler os helt trygge ved, at det her kan mærkes".

- Er der et andet land i Europa, der har enhedsmoms, ud over Danmark, spørger han.

Intet andet EU-land har som Danmark den samme momssats på alle varer, og Danmarks momssats hører til blandt de højeste på alle parametre.

- Selvfølgelig har det indflydelse på priserne, siger han.

RITZAU

En 22-årig ungarsk mand er sigtet for langvarigt at have frihedsberøvet en 15-årig dansk pige i begyndelsen af august.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør torsdag i Retten i Horsens.

Pigen forlod sit hjem i Hedensted syd for Horsens tirsdag den 4. august. To dage senere blev hun fundet i Ungarn.

Manden er desuden sigtet for grooming af den 15-årige i en periode fra 25. januar i år og frem til 4. august. Ifølge sigtelsen skal det være sket via sociale medier.

Den ungarske mand er mistænkt for at have udnyttet sin alder og erfaring til at opbygge en relation til pigen med forsæt til at udsætte hende for en seksualforbrydelse.

Han nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham, som er kommet frem under dagens grundlovsforhør.

Retsmødet foregår for lukkede døre, hvilket vil sige, at politiets efterforskning i sagen hemmeligholdes, ligesom det er uvist, hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Inden dørlukningen oplyste den ungarske mands forsvarer, Jørn Brandenhoff Schmidt, dog, at han ikke ønskede at afgive forklaring i retten.

Ifølge forsvareren blev den 22-årige afhørt af politiet til sent onsdag.

RITZAU

Moderaternes leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, mener ikke, som statsminister Mette Frederiksen (S) ellers har udtalt i Folketingssalen, at Inger Støjberg, da hun var udlændingeminister i 2015, havde ansvaret for, at flygtninge og migranter gik på de danske motorveje under den daværende migrantkrise i Europa.

Han svarer "nej, det er jeg faktisk ikke" på spørgsmålet om, hvorvidt han er enig med statsministeren.

Det sker i forbindelse med Moderaternes sommergruppemøde torsdag.

- Jeg har det sådan lidt dårligt med at gå ind i den historieskrivning, siger Løkke.

I 2015 var Løkke statsminister for Venstre og dermed øverste chef for Støjberg, som dengang også var i Venstre. I dag er hun formand for Danmarksdemokraterne.

I forbindelse med en debat i Folketingssalen tidligere på måneden om blandt andet EU's ydre grænser langede Mette Frederiksen ud efter Støjberg.

- Det var Inger Støjberg, som tillod tusindvis af mennesker at gå ind over den danske grænse. Det er måske meget godt, at det ikke er vedkommende, der har ansvaret nu, sagde Mette Frederiksen direkte til Støjberg.

Løkke tilføjer, at han ikke ønsker "at gå ned ad den vej".

- Der kommer ikke noget godt ud af det, siger han.

Debatten i Folketingssalen fandt sted som konsekvens af migrantstrømme efter situationen ved den spanske eksklave Ceuta.

- Jeg har selv været statsminister i en tid, hvor Socialdemokratiet stod et noget andet sted på udlændingepolitikken, end de gør i dag. For at sige det mildt, siger Løkke, med henvisning til at Socialdemokratiet især under Mette Frederiksens ledelse har rykket sig på udlændingeområdet.

RITZAU

Torsdag bliver en 22-årig ungarsk mand fremstillet i grundlovsforhør i Horsens.

Her er sigtelsen imod ham blevet læst op.

Det fremgår, at han er sigtet for langvarigt at have frihedsberøvet en 15-årig pige fra Hedensted ved at samle hende op i Danmark og køre hende til Ungarn.

Desuden er han sigtet efter grooming-paragraffen. Konkret mener politiet, at han ved udnyttelse af sin alder opbyggede en relation til den 15-årige pige med henblik på at udsætte hende for en seksualforbrydelse.

Grooming-bestemmelsen:

* Grooming har siden 1. juli 2023 haft sin egen bestemmelse i straffeloven - paragraf 231, som kan straffes med op til to års fængsel.

* Grooming dækker over, at en voksen systematisk eller ved manipulation udnytter sin alder og erfaring til at opbygge en relation til et barn under 18 år med henblik på at udsætte barnet for en seksualforbrydelse.

* Krænkerne udnytter de digitale teknologier til at komme i kontakt med børn, og det ses for eksempel, at krænkeren udgiver sig for at være yngre.

* Snapchat er ofte en del af grooming-sagerne.

* Red Barnets SletDet Rådgivning hjælper børn i sager om blandt andet grooming. Rådgivningen havde fra januar 2023 til juni 2026 hjulpet børn, unge, forældre og fagfolk i 239 sager, hvor der var mistanke om grooming.

Langvarig frihedsberøvelse:

* Langvarig frihedsberøvelse kan straffes efter straffelovens paragraf 261 - stykke 2.

* Ifølge straffeloven kan det straffes med fængsel indtil 12 år.

Kilder: Straffeloven og Red Barnet.

RITZAU

En række nye krav vil fremover følge med, når unge søger ind på en ungdomsuddannelse, står det til Danmarksdemokraterne.

Partiet fremlægger i forbindelse med et sommergruppemøde torsdag et udspil om det, der betegnes som negativ social kontrol på danske ungdomsuddannelser.

Man skal tale dansk, også i pauserne, ellers ryger man ud. Første dag skal eleven give håndtryk til rektor og en fra ledelsen af det modsatte køn, ellers kan man ikke begynde på skolen.

Og der skal, hvor det vurderes nødvendigt, indføres et kodeks for påklædning, som blandt andet betyder forbud mod dunjakker og kasketter, da man ifølge udspillet skal have "pillet attituden af" unge dominerende drenge.

Nye elever vil skulle underskrive en erklæring om, at de vil overholde danske værdier, herunder at Grundloven står over Koranen, og at de ikke vil overvåge klassekammerater og udøve social kontrol.

Rækken af forslag til forbud er lang, og som del af udspillet vil Danmarksdemokraterne sikre, at uddannelsesinstitutioner ikke "straffes økonomisk", hvis de udskriver en elev, altså smider denne ud af skolen.

Skolerne skal kompenseres fuldt for det taxametertilskud, de mister ved at smide eleven ud.

Taxametertilskud er et statsligt tilskud til skolerne, som er betinget af den enkelte elevs aktivitet, eller en bestået eksamen.

RITZAU

Moderaternes leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, mener ikke, som statsminister Mette Frederiksen (S) ellers har udtalt i Folketingssalen, at Inger Støjberg, da hun var udlændingeminister i 2015, havde ansvaret for, at flygtninge og migranter gik på de danske motorveje under den daværende migrantkrise i Europa.

Han svarer "nej, det er jeg faktisk ikke" på spørgsmålet, om hvorvidt han er enig med statsministeren.

Det sker i forbindelse med Moderaternes sommergruppemøde torsdag.

- Jeg har det sådan lidt dårligt med at gå ind i den historieskrivning, siger Løkke.

I 2015 var Løkke statsminister for Venstre og dermed øverste chef for Støjberg, som dengang også var i Venstre. I dag er hun formand for Danmarksdemokraterne.

I forbindelse med en debat i Folketingssalen tidligere på måneden om blandt andet EU's ydre grænser langede Mette Frederiksen ud efter Støjberg.

- Det var Inger Støjberg, som tillod tusindvis af mennesker at gå ind over den danske grænse. Det er måske meget godt, at det ikke er vedkommende, der har ansvaret nu, sagde Mette Frederiksen direkte til Støjberg.

RITZAU

En 22-årig ungarsk mand er sigtet for langvarigt at have frihedsberøvet en 15-årig dansk pige.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør torsdag i Retten i Horsens.

Pigen forsvandt 4. august fra Hedensted og blev fundet to dage senere i Ungarn.

Manden er desuden sigtet for grooming af den 15-årige i en periode fra 25. januar i år og frem til 4. august. Ifølge sigtelsen skal det være sket via sociale medier.

Anklagemyndigheden mener, at den ungarske mand har opbygget en relation til pigen med forsæt til at udsætte hende for en seksualforbrydelse.

Han nægter sig skyldig.

RITZAU

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne står "100 procent" på mål for den momsnedsættelse og -afskaffelse, som regeringen vil gennemføre. Også selv om planen vil koste over 17 milliarder kroner og bliver kritiseret.

Det siger Moderaternes formand torsdag på et pressemøde på Aggersvold Gods i Jyderup, hvor partiet holder sit sommergruppemøde.

- Det er fint for os, hvis vi også gør noget ved verdens højeste skat på fødevarer, siger Lars Løkke Rasmussen.

Skatte- og Vækstministeriet har beregnet, at regeringens plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt vil koste 2,6 milliarder kroner årligt, mens en halvering af momsen på fødevarer vil koste 14,7 milliarder kroner.

Det er dog med en række forbehold, da det blandt andet afhænger af, hvilken model der vælges i forhold til at definere varegrupperne.

Internt i regeringen er begejstringen af forskellig karakter, for eksempel er De Radikale ikke så begejstret som Moderaterne.

Enhedslisten, der er parlamentarisk grundlag for regeringen, har understreget, at en lavere moms på fødevarer er så vigtig for partiet, at regeringens liv afhænger af, at forslaget bliver gennemført.

Kritikere af forslaget - herunder mange førende økonomer - mener, at den lavere og afskaffede moms kan blive spist op af administrationsudgifter, og at borgerne ikke nødvendigvis kommer til at se lavere priser, når de skal handle i supermarkedet.

Lars Løkke Rasmussen giver ikke meget for kritikken. Han siger, at "vi føler os helt trygge ved, at det her kan mærkes".

- Er der et andet land i Europa, der har enhedsmoms, ud over Danmark, spørger han.

Intet andet EU-land har som Danmark den samme momssats på alle varer, og Danmarks momssats hører til blandt de højeste på alle parametre.

- Selvfølgelig har det indflydelse på priserne, siger han.

RITZAU

Flere personer er blevet dræbt, og adskillige såret i russiske angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

I alt er mindst 13 mennesker blevet dræbt i den ukrainske hovedstad og de omkringliggende regioner, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den ukrainske hovedstad blev natten til torsdag udsat for et angreb med ballistiske missiler fra Rusland, sagde Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko.

Ifølge borgmesteren har der været angreb i flere bydele i Kyiv mod både erhvervsbygninger og boligblokke, skriver Reuters. Flere bygninger er i brand.

- De øverste etager i en ni-etagers boligblok er styrtet sammen, og der er udbrudt brand, skriver Vitalij Klytjko på Telegram ifølge AFP.

- På en anden adresse er mennesker fanget inde i en boligblok, tilføjer han.

Angrebene har beskadiget en sundhedsbygning og en uddannelsesinstitution, skriver AFP.

Ifølge Maria Zakharova, der er talsperson for det russiske udenrigsministerium, har Ukraine intensiveret angrebene mod Ruslands civilbefolkning og infrastruktur.

Derfor svarer Rusland igen, lyder det ifølge det russiske nyhedsbureau Tass fra Maria Zakharova.

- Så længe den her situation fortsætter, vil de russiske væbnede styrker reagere proportionelt på de nye trusler og fortsætte den særlige militæroperation med henblik på at nå de mål, som præsident Vladimir Putin har fastlagt, siger hun.

Både Rusland og Ukraine har intensiveret deres langdistanceangreb de seneste måneder, hvor Rusland har øget sine langtrækkende angreb med ballistiske missiler på tværs af Ukraine.

Imens har Ukraine i stigende grad rettet angreb mod Ruslands største e-handelsplatform Wildberries.

De ballistiske missiler er svære at nedskyde, og Rusland har udnyttet en ukrainsk mangel på luftforsvar.

Amerikanske Patriot-missiler anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler.

Ukraine råder over flere af Patriot-systemerne, men har i flere måneder manglet ammunition til luftforsvaret. Manglen er især taget til, efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar.

RITZAU

Et sydkoreansk skib planlægger sin første testsejlads via Nordøstpassagen til Europa.

Det oplyser Sydkoreas havministerium torsdag.

Nordøstpassagen mellem Asien og Europa går nord om det asiatiske kontinent og er langt kortere end gennem Suezkanalen.

Den arktiske rute "vil helt sikkert blive et alternativ" med tiden, sagde den sydkoreanske vicehavminister, Nam Jae-hon, for nylig.

Men havis - ruten er kun sejlbar uden tunge isbrydere i sommermånederne - og flere andre udfordringer har gennem tiden gjort den langt mindre populær.

Miljøgrupper advarer også om konsekvenser for afsmeltning af isen, hvis ruten bliver brugt mere hyppigt.

Aktuelt er global skibsfart i Mellemøsten dog udsat for store forstyrrelser på grund af blandt andet USA's og Irans krig.

- Sydkoreas testsejlads ventes aktuelt at have afrejse om aftenen den 22. august, men den planlagte tid kan ændre sig afhængigt af vejret, herunder tyfoner, siger en talsperson for det sydkoreanske havministerium til nyhedsbureauet AFP.

Den planlagte sydkoreanske sejlads står til at finde sted, efter at det kinesiske containerskib "Dubai Tower" tidligere på måneden forlod havnebyen Ningbo med kurs mod Europa. Også her er planen at sejle nordpå til Beringstrædet og så vestpå langs den russiske nordkyst.

I 2018 testede Maersk ruten, og andre shippingselskaber har også før prøvet ruten af.

Men sidste år var det kun 23 containerskibe, der tog ruten, hvilket dog var en stigning fra 15 året forinden. Det viser en analyse fra Allianz Commercial, der udbyder forsikringer.

RITZAU/AFP

Nordkorea har affyret, hvad der kan være et ballistisk missil.

Det oplyser Japans regering torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Imens melder Sydkoreas militær, at et uidentificeret projektil er affyret fra Nordkorea mod Japanhavet.

Nordkorea foretager med jævne mellemrum prøveaffyringer af blandt andet ballistiske missiler.

Kort efter de indledende meldinger lyder det fra den japanske kystvagt, at det formodede missil er faldet ned. Det menes at være sket uden for Japans eksklusive økonomiske zone.

USA's præsident, Donald Trump, forkortede for nyligt fælles militærøvelser med Sydkorea, da de ifølge Trump sendte et upassende og fjendtligt signal til Nordkorea.

RITZAU

- En yderst fræk og udspekuleret form for kriminalitet.

Sådan beskrev politikommissær hos Fyns Politi Mads Ludwig onsdag formiddag de tricktyverier, som flere ældre på Fyn har været udsat for.

Ikke længe efter politichefens udtalelse fandt politiet tre rumænere, som det mistænker står bag flere af tyverierne.

Torsdag stilles de tre - to kvinder og en mand - for en dommer i Retten i Odense, som skal beslutte, om de skal varetægtsfængsles. Det oplyser Fyns Politi.

Ifølge politiet brugte de i flere tilfælde samme fremgangsmåde.

De to kvinder gik ind ad åbne døre i folks hjem og bad om at låne toilettet eller få fyldt en vandflaske. Den ene kvinde satte sig så ved beboeren, mens den anden kvinde gik rundt i hjemmet og snuppede smykker eller kontanter.

Ifølge politiet har den mistænkte mand også været med til at køre rundt.

Fyns Politi vurderer, at tyvene er omrejsende kriminelle, som foretager så mange tricktyverier, som de kan nå, inden de igen forlader landet.

- Fyns Politi vil gerne understrege, at vi ikke har nogen mistanke om, at disse kriminelle er farlige for borgerne. Beder man dem om at gå, så gør de det.

- Det ændrer dog ikke på, at det naturligvis er yderst utrygt, at fremmede mennesker på denne måde tilegner sig adgang til ældre borgeres hjem, sagde politikommissær Mads Ludwig onsdag i en pressemeddelelse.

Onsdag oplyste politiet, at det inden for en kort periode havde modtaget ti anmeldelser om tricktyveri begået af udenlandske kvinder.

Det er torsdag formiddag uklart, hvor mange episoder de tre anholdte bliver sigtet for.

Grundlovsforhøret om varetægtsfængsling begynder i Retten i Odense klokken 13. Her vil de tre rumænere også få mulighed for at forklare sig i sagen.

RITZAU

- En yderst fræk og udspekuleret form for kriminalitet.

Sådan beskrev politikommissær hos Fyns Politi Mads Luwig onsdag formiddag de tricktyverier, som flere ældre på Fyn har været udsat for.

Ikke længe efter politichefens udtalelse fandt politiet tre rumænere, som det mistænker står bag flere af tyverierne.

Torsdag stilles de tre - to kvinder og en mand - for en dommer i Retten i Odense, som skal beslutte, om de skal varetægtsfængsles. Det oplyser Fyns Politi.

Ifølge politiet brugte de i flere tilfælde samme fremgangsmåde.

De to kvinder gik ind ad åbne døre i folks hjem og bad om at låne toilettet eller få fyldt en vandflaske. Den ene kvinde satte sig så ved beboeren, mens den anden kvinde gik rundt i hjemmet og snuppede smykker eller kontanter.

Fyns Politi vurderer, at tyvene er omrejsende kriminelle, som foretager så mange tricktyverier, som de kan nå, inden de igen forlader landet.

- Fyns Politi vil gerne understrege, at vi ikke har nogen mistanke om, at disse kriminelle er farlige for borgerne. Beder man dem om at gå, så gør de det.

- Det ændrer dog ikke på, at det naturligvis er yderst utrygt, at fremmende mennesker på denne måde tilegner sig adgang til ældre borgeres hjem, sagde politikommissær Mads Ludwig onsdag i en pressemeddelelse.

RITZAU