En person er blevet anholdt i Greve, i forbindelse med hvad politiet beskriver som et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag ved middagstid til Ekstra Bladet.

- Det er for tidligt at sige mere, og vi holder kortene lidt tæt på kroppen, siger vagtchefen til mediet.

Efterforskningen fortsætter med undersøgelser på stedet og afhøringer, lyder det.

/ritzau/

Efter en kort pause torsdag og fredag fortsætter forhandlingerne om at danne en ny regering på Færøerne lørdag.

Forhandlingerne begynder klokken 10.30 færøsk tid, skriver det færøske medie dagur.fo. Det er klokken 11.30 dansk tid.

Det er formanden for det konservative parti Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen, som er blevet udpeget til at lede regeringsforhandlingerne.

Siden mandag har han forhandlet med det borgerlige parti Sambandsflokkurin og det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

Beinir Johannesen har tidligere sagt, at han håber på at have et udkast til et regeringsgrundlag klar inden påskesøndag.

- Jeg tror, at vi nærmer os at have et udkast klar, sagde han til den færøske radiokanal FM1 onsdag og tilføjede:

- Jeg mener, at det også har betydning for Færøerne, at man har en bred regering, som kan skabe nogle varige løsninger, der gavner det færøske folk.

Der er pause igen i forhandlingerne søndag og mandag. De begynder igen tirsdag.

I første omgang har Beinir Johannesen en tidsfrist for at danne ny regering senest 10. april.

Valget til det færøske parlament, Lagtinget, fandt sted torsdag i sidste uge.

Her endte Fólkaflokkurin som det største parti med 26,7 procent af stemmerne og ni mandater.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin fik henholdsvis syv og seks mandater.

Dermed vil de tre partier, hvis de indgår et regeringssamarbejde, have et flertal på 24 mandater.

Der sidder 33 politikere i Lagtinget.

Frem til det færøske valg var det Javnaðarflokkurin, der stod i spidsen for regeringen med afgående lagmand Aksel V. Johannesen.

Han er onkel til 29-årige Beinir Johannesen, som står til at blive Færøernes næste lagmand.

Ender Beinir Johannesen med at blive ny lagmand, vil han være den yngste nogensinde.

Syv partier har fået en plads i Lagtinget efter valget, hvor 89,5 procent af de over 39.000 stemmeberettigede færinger afgav en stemme.

Ud over de tre partier, der forhandler om en ny regering, blev også det venstreorienterede parti Tjóðveldi, socialliberale Framsókn, det kristne parti Miðflokkurin og selvstyrepartiet Sjálvstýri valgt ind i Lagtinget.

/ritzau/

Efter en kort pause torsdag og fredag fortsætter forhandlingerne om at danne en ny regering på Færøerne lørdag.

Forhandlingerne begynder klokken 10.30 færøsk tid, skriver det færøske medie dagur.fo. Det er klokken 11.30 dansk tid.

Det er formanden for det konservative parti Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen, som er blevet udpeget til at lede regeringsforhandlingerne.

Siden mandag har han forhandlet med det borgerlige parti Sambandsflokkurin og det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

Beinir Johannesen har tidligere sagt, at han håber på at have et udkast til et regeringsgrundlag klar inden påskesøndag.

- Jeg mener, at det også har betydning for Færøerne, at man har en bred regering, som kan skabe nogle varige løsninger, der gavner det færøske folk, har formanden tidligere sagt til radiokanalen FM1.

Valget til det færøske parlament, Lagtinget, fandt sted torsdag i sidste uge.

/ritzau/

Fem personer er blevet dræbt, og yderligere 19 er såret efter et russisk angreb på et marked i den ukrainske by Nikopol tæt ved frontlinjen.

Det oplyser de ukrainske myndigheder lørdag formiddag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nikopol ligger ud til floden Dnipro i det sydlige Ukraine.

Et andet angreb dræbte tidligere på ugen en person uden for Nikopol.

Lørdagens angreb finder sted, dagen efter at Rusland - ifølge Ukraine - sendte næsten 600 droner og missiler ind over landet.

Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har han anmodet Rusland om en våbenhvile i anledning af påsken, men styret i Kreml afviser at have modtaget en sådan anmodning.

/ritzau/

I de første fire måneder efter ankomsten til Danmark arbejdede de uden at få løn.

De var på job mellem 70 og 90 timer hver uge. De sov under usle forhold i små værelser. Og så blev de udsat for trusler.

Sådan var forholdene for otte vietnamesiske kvinder, hvis arbejdskraft blev groft udnyttet på neglesaloner i Nordsjælland - i hvert fald ifølge anklagemyndighedens påstand.

Vilkårene for de otte lignede slaveri, står der i et anklageskrift, som Ritzau har fået en kopi af.

I tiltalen gøres to kvinder og en mand ansvarlige for, at de otte blev lokket hertil med et løfte om en månedsløn på 30.000 kroner, men virkeligheden var altså helt anderledes.

Først efter fire måneders arbejde blev der betalt for deres indsats med at file, lakere og lime kundernes negle.

Timelønnen var mellem 9 og 29 kroner, men pengene blev sendt direkte til deres familier i Vietnam, hævdes det.

De boede desuden under kummerlige forhold.

Således måtte fire personer deles om et værelse på lidt mere end ti kvadratmeter, hvor de sov på tynde madrasser på gulvet. Egen nøgle havde de ikke.

Hvis de otte protesterede, blev de - stadig ifølge anklageskriftet - truet med at blive meldt til myndighederne og sendt tilbage til Vietnam med en stor gæld.

Siden august sidste år har de tre tiltalte siddet varetægtsfængslet. De nægter sig skyldige i tiltalen om menneskehandel.

En af forsvarerne, som Ritzau har kontaktet, ønsker ikke at udtale sig inden straffesagen, som indledes 6. maj i Retten i Helsingør.

Den påståede udnyttelse gav "en større økonomisk gevinst", står der i anklageskriftet, hvor der er rejst krav om konfiskation af 1,1 million kroner.

At der rejses straffesager om menneskehandel, er forholdsvist sjældent.

Senest blev tre thailandske statsborgere i november og december dog dømt for den særlige kriminalitet.

De havde udnyttet syv kvinder, der arbejdede på bordeller, konkluderede byretterne i Kolding og Sønderborg i to domme, som er under anke til landsretten.

Center mod Menneskehandel har oplyst, at næsten 100 personer sidste år af centrets medarbejdere blev vurderet til at have været udsat for menneskehandel.

Men kun i få tilfælde er der altså ifølge politi og anklagemyndighed grundlag for at rejse en egentlig straffesag.

Hos centret har man ændret kurs, fortalte lederen, Trine Ingemansen, i januar til Ritzau.

Tidligere var rollen at yde en social indsats. Nu bestræber centret sig også på at politianmelde flest mulige sager i anonymiseret form, ligesom man forsøger at motivere folk til selv at gå til politiet.

I Syd- og Sønderjyllands Politi har man ansvaret for at følge området på landsplan.

Her sagde vicepolitiinspektør Sønke Iwersen i vinter, at det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt omfanget af menneskehandel faktisk er øget.

- Det er i hvert fald blevet et mere synligt problem i det danske samfund, har han bemærket.

/ritzau/

Industriområdet Mahshahr Special Petrochemical Zone i den iranske provins Khuzestan er lørdag blevet udsat for israelsk-amerikanske angreb.

Det rapporterer det iranske medie ISNA ifølge Reuters.

Det er endnu uklart, om der er tilskadekomne eller dræbte i angrebet.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars er tre virksomheder i området blevet ramt. Nyhedsbureauet Tasnim skriver dog, at omfanget endnu ikke er kendt.

Samtidig er der meldinger om et angreb rettet mod området omkring et atomkraftværk i Bushehr. Her er en person blevet dræbt, skriver Tasnim.

Bushehr ligger cirka 240 kilometer sydøst for Mahshahr Special Petrochemical Zone.

Mahshahr Special Petrochemical Zone ligger tæt på kysten ud til Den Persiske Golf - cirka 90 kilometer fra grænsen til Irak i det sydvestlige Iran.

Industriområdet omfatter en lang række anlæg, der bearbejder olie og gas og producerer kemiske produkter.

/ritzau/

Industriområdet Mahshahr Special Petrochemical Zone i den iranske provins Khuzestan er lørdag blevet udsat for israelsk-amerikanske angreb.

Det rapporterer det iranske medie ISNA ifølge Reuters.

Det er endnu uklart, om der er tilskadekomne eller dræbte i angrebet.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars er tre virksomheder i området blevet ramt. Nyhedsbureauet Tasnim skriver dog, at omfanget af angrebet endnu ikke kendes.

Mahshahr Special Petrochemical Zone ligger tæt på kysten ud til Den Persiske Golf - cirka 90 kilometer fra grænsen til Irak i det sydvestlige Iran.

Industriområdet omfatter en lang række anlæg, der bearbejder olie og gas og producerer kemiske produkter.

/ritzau/

En saunaklub på Refshalevej i København er tidligt lørdag morgen brudt i brand, og der er sket omfattende materielle skader.

Det oplyser Københavns Politi.

De første anmeldelser kom klokken 5.17 fra borgere, der opholdt sig på den anden side af havnen. De kunne berette om flammer og røg.

Branden er ret omfattende. Efterslukningen ventes først at være overstået over middag lørdag.

Umiddelbart har politiet ingen indikationer af, hvad årsagen kan være, oplyser vagtchefen i Københavns Politi, Jesper Frandsen.

- Der er ingen tegn på, at der skulle være tale om en påsat brand, siger han.

Når brandstedet er blevet koldt, vil de tekniske undersøgelser blive indledt.

/ritzau/

Iran har lørdag henrettet to mænd, som er blevet dømt for at have forbindelse til en oppositionsgruppe og for at have udført væbnede angreb.

Det oplyser organisationen Folkets Mujahedin ifølge Reuters.

De to mænd havde forbindelse til organisationen, som er stemplet som en terrororganisation i Iran.

Mændene blev anholdt i januar 2024 og senere idømt dødsstraffe. Deres domme blev endeligt stadfæstet i december 2025.

Det iranske retsvæsens nyhedsmedie Mizan Online bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP henrettelserne på sin hjemmeside.

- Abolhassan Montazer og Vahid Beniamerian blev hængt efter rettergang, og deres domme blev stadfæstet af højesteret, skriver Mizan Online.

Mændene blev kendt skyldige i forsøg på oprør ved at medvirke til terror og i at udføre sabotage med det formål at vælte det iranske styre. Derudover blev de dømt for at være medlemmer af Folkets Mujahedin.

Folkets Mujahedin siger i en udtalelse, at det iranske styre "forsøger at skjule sine svagheder ved at henrette politiske fanger, især Folkets Mujahedins medlemmer og støtter".

Tidligere på ugen - mandag og tirsdag - blev i alt fire andre mænd henrettet i Iran. De havde også forbindelse til Folkets Mujahedin.

Ud over deres tilhørsforhold til gruppen blev de ligesom de to, der er blevet henrettet lørdag, dømt for at have begået terror og sabotage for at vælte det iranske præstestyre.

Folkets Mujahedin var i opposition til shahen, som havde magten i Iran indtil den islamiske revolution i 1979, hvor det nuværende præstestyre blev indført.

I første omgang støttede bevægelsen revolutionen, men i 1980'erne opstod der uenighed mellem Folkets Mujahedin og det islamiske styres øverste ledelse, og bevægelsen har siden været i eksil.

Henrettelserne finder sted, mens Iran er i krig mod Israel og USA. Krigen begyndte med israelske og amerikanske angreb på Iran 28. februar.

Både USA's præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har i tiden op til og under krigen opfordret iranere, der er imod præstestyret, til at forsøge at vælte styret.

Tusindvis gik på gaden i protest mod styret i december og januar, hvilket fik de iranske myndigheder til at lukke for internettet og slå hårdt ned på demonstranterne.

Flere tusinde blev dræbt, men præcist hvor mange er uklart.

Iran er det land i verden, der henretter næstflest mennesker hvert år. Kun Kina udfører flere henrettelser.

/ritzau/

Iran har lørdag henrettet to mænd, som er blevet dømt for at have forbindelse til en oppositionsgruppe og for at have udført væbnede angreb.

Det oplyser organisationen Folkets Mujahedin ifølge Reuters.

De to mænd havde forbindelse til organisationen, som er stemplet som en terrororganisation i Iran.

Mændene blev anholdt i januar 2024 og senere idømt dødsstraffe. Deres domme blev endeligt stadfæstet i december 2025.

Folkets Mujahedin siger i en udtalelse, at det iranske styre "forsøger at skjule sine svagheder ved at henrette politiske fanger, især Folkets Mujahedins medlemmer og støtter".

Tirsdag blev to andre mænd henrettet i Iran. De havde også forbindelse til bevægelsen.

De var dømt for at have gjort oprør ved at medvirke til flere terrorhandlinger, at have begået sabotage for at vælte regimet og at være medlemmer af Folkets Mujahedin.

Folkets Mujahedin var i opposition til shahen, som havde magten i Iran indtil den islamiske revolution i 1979.

I første omgang støttede bevægelsen derfor revolutionen, men i 1980'erne opstod der uenighed mellem Folkets Mujahedin og det islamiske styres øverste ledelse, og bevægelsen har siden været i eksil.

/ritzau/

Mindst én person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade efter et ukrainsk angreb i regionen Rostov i det sydlige Rusland.

Det oplyser regionens guvernør, Jurij Sljusar, på tjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge guvernøren er der både tale om et droneangreb i byen Taganrog, og et missilangreb, som har ramt en "kommerciel facilitet."

De fire personer er i kritisk tilstand ifølge guvernøren.

Desuden skal rester fra en drone også have ramt et fragtskib, som sejler under udenlandsk flag, i området.

Ukraine har jævnligt udført angreb inde i Rusland, siden Rusland indledte en invasion af Ukraine i februar 2022.

Blandt andet fortalte de russiske myndigheder også om et angreb i Taganrog i slutningen af marts. Angrebet kostede en person livet.

Meldingerne om de ukrainske angreb kommer, dagen efter at russiske angreb i Ukraine dræbte 14 mennesker.

/ritzau/

Mindst en person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade efter et ukrainsk angreb i regionen Rostov i det sydlige Rusland.

Det oplyser regionens guvernør, Jurij Sljusar, på tjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge guvernøren er der både tale om et droneangreb, som har ramt byen Taganrog, og et missilangreb, som har ramt en "kommerciel facilitet."

Desuden skal rester fra en drone også have ramt et fragtskib, som sejler under udenlandsk flag, i området.

Meldingerne om de ukrainske angreb kommer dagen efter, at russiske angreb i Ukraine dræbte 14 mennesker.

/ritzau/

En saunaklub på Refshalevej i København står lørdag morgen i flammer.

Det oplyser Jesper Frandsen, der er vagtchef ved Københavns Politi, til mediet B.T.

Vagtchefen fortæller, at politiet fik en anmeldelse klokken 05.17.

Politi og brandvæsen er talstærkt til stede i forbindelse med branden og vil være det i nogen tid endnu, lyder det videre.

Det er uvist, hvad der har udløst branden, oplyser Jesper Frandsen til B.T.

Vagtchefen tilføjer, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Ritzau forsøger at få en uddybende kommentar fra Københavns Politi.

/ritzau/

En forbipasserende fandt tirsdag aften en efterladt taske med håndvåben tilhørende britisk politi tæt på Londons borgmester Sadiq Khans hjem.

Det skriver den britiske avis The Sun.

Stilladsarbejderen Jordan Griffiths fortæller til avisen, at hans kæreste fandt tasken ved en kantsten i det sydlige London.

- Jeg kunne ikke tro mine egne øjne og tog billeder som bevis på, hvad vi havde fundet, siger Jordan Griffiths.

Ifølge The Sun indeholdt tasken en semiautomatisk maskinpistol, en Glock-pistol, en strømpistol og ammunition.

Jordan Griffiths fortæller, at den gravide kæreste sparkede til tasken, inden hun gik indenfor og hentede ham.

- Det var heldigt, at ingen af våbnene i tasken gik af. Ellers kunne hun og vores baby, som vi venter os i næste måned, være blevet skudt og dræbt, siger han.

Jordan Griffiths forklarer til avisen, at han blev fortalt, at tasken var blevet efterladt af politibetjente, der skulle beskytte Sadiq Khan.

En talsperson fra politiet i London bekræfter, at en borger tirsdag omkring klokken 21.40 lokal tid anmeldte fundet af en taske indeholdende håndvåben tilhørende politiet i det sydlige London.

Kort efter var politiet fremme og fik fjernet tasken med våben og ammunition.

- Vi gennemgår omstændighederne omkring hændelsen og anerkender den bekymring, det kan skabe.

- På nuværende tidspunkt menes det, at tasken blev forlagt af betjente på arbejde, kort tid før en borger fandt den, siger talspersonen ifølge The Sun.

Hændelsen betegnes som meget alvorlig af en talsperson for London-borgmester Sadiq Khan.

- Politiet må nu tage alle nødvendige skridt for at sikre, at en hændelse som denne aldrig sker igen, siger talspersonen til The Sun.

Sadiq Khan, der er medlem af partiet Labour, har været borgmester i London siden 2016.

/ritzau/

En 23-årig mand er natten til lørdag blevet stukket ned i det centrale København.

Han er blevet stukket i maven med et enkelt knivstik, oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

- Han er overført til hospitalet, og han er stabil og uden for livsfare, siger vagtchefen.

Knivstikkeriet fandt sted på Gammeltorv lidt efter klokken 03.30, og der har været spærret af på stedet.

Politiet har talt med offeret, men han har ifølge vagtchefen ikke haft lyst til at fortælle så meget om, hvad der er sket.

- Der har været noget tumult på torvet. Jeg tænker, at der er sket noget inde på en beværtning eller et diskotek, og så er man fortsat ude på torvet, siger Mads Østermark.

Politiet har fundet det formodede gerningsvåben i nærheden af Gammeltorv, oplyser vagtchefen.

Der er foreløbig ingen anholdte i sagen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil bruge lidt under én milliard kroner på at indlede genopbygningen af fængslet Alcatraz.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP af det budgetforslag, som Trump fredag har fremlagt for den amerikanske regering for regnskabsåret 2027.

Trump foreslår i budgettet, at der afsættes 152 millioner dollar - det svarer til 979 millioner kroner.

Trump har længe presset på for at få genåbnet det tidligere fængsel, der ligger på en lille ø i San Francisco-bugten.

Alcatraz blev tidligere betragtet som USA's mest sikre fængsel på grund af dets isolerede beliggenhed.

I maj sidste år bad Trump landets justitsministerium og andre myndigheder om at udvide og senere genåbne Alcatraz til at huse USA's mest hensynsløse og voldelige lovovertrædere.

Fængslet var åbent fra 1934 til 1963 og blev ifølge fængselsmyndigheden Bureau of Prisons lukket på grund af høje driftsomkostninger.

Bureau of Prisons har oplyst, at det var tre gange så dyrt at drive Alcatraz sammenlignet med andre føderale fængsler.

Da fængslet var åbent, havde det plads til 336 indsatte. Det har huset flere kendte kriminelle, heriblandt mafiabossen Al Capone. Mange opsigtsvækkende flugtforsøg er desuden sket fra fængslet.

Det har siden 1970'erne fungeret som en populær turistattraktion, der hvert år tiltrækker mere end én million turister.

I fredagens budgetforslag ønsker Donald Trump også at øge udgifterne til det amerikanske forsvar markant.

Præsidenten foreslår et forsvarsbudget på 1500 milliarder dollar i 2027, hvilket er 50 procent mere end i 2026. Beløbet svarer til omkring 9735 milliarder kroner.

For at budgettet kan blive en realitet, skal det først vedtages af USA's Kongres.

Politikere i USA betragter ifølge Reuters ofte budgetforslag fra Det Hvide Hus som vejledende.

/ritzau/