Serbiens regering har bedt præsident Aleksander Vucic om at opløse parlamentet og udskrive valg i oktober.

Det oplyser premierminister Djuro Macut i en tv-transmitteret udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I juni meddelte præsident Vucic, at han ville træde tilbage og udskrive valg før tid.

Der skal egentlig først være parlamentsvalg i Serbien i december 2027, men Vucic har sagt, at der kunne blive udskrevet valg til slutningen af oktober.

Præsidenten har været under pres siden november 2024, hvor studerende har stået i spidsen for protester mod ham og hans regering.

Sidste år trådte premierminister Milos Vucevic tilbage efter pres.

Det er især studerende, der har stået i spidsen for demonstrationer med krav om præsidentens og regeringens afgang og et nyvalg.

De studerende beskylder Vucic og hans regering for at være korrupte.

Protesterne tog fart, efter at et tag kollapsede på togstationen i byen Novi Sad, hvor 16 mennesker mistede livet.

I sin opfordring til at opløse parlamentet siger Djuro Macut ifølge Reuters, at "hvis vi ønsker at dæmpe spændingerne i samfundet, er der ingen bedre måde end at spørge folket".

RITZAU

Behandlingen af visse verserende sager om indfødsret sættes i bero efter fejl i Kriminalregisteret.

Det har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om sager, hvor fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning.

- Fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning for udlændingemyndighedernes administration af sager, hvor der i sagsbehandlingen gøres brug af oplysninger fra Kriminalregisteret, herunder for at vurdere, om en betingelse om, at en ansøger ikke må have begået kriminalitet i Danmark, er opfyldt, lyder det i meddelelsen.

Ministeriet oplyser ikke i pressemeddelelsen, hvor mange sager det drejer sig om, og vil per telefon heller ikke svare på det.

- Ministeriet har ikke yderligere kommentarer, lyder det.

Justitsministeriet orienterede i sidste uge Folketinget om, at Rigspolitiet var blevet bekendt med en fejl i Kriminalregisteret, og at det var i færd med at undersøge omfanget og konsekvenserne i forhold til en række sagstyper.

Rigspolitiet har opdaget, at nogle oplysninger fejlagtigt er blevet slettet i Det Centrale Kriminalregister. Fejlen blev opdaget i juni.

Derefter har politiet forsøgt at finde frem til årsagen - og til fejlens omfang.

- Det er meget alvorligt, at der er fejl i Kriminalregisteret, fordi Kriminalregisteret er centralt for håndteringen af lovovertrædelser og kriminelle sager i Danmark, udtalte rigspolitichef Lasse Boje i en pressemeddelelse.

I sidste uge lød det, at man indtil videre havde fundet fejl vedrørende sletning af oplysninger i 48 sager. Nogle har været slettet for tidligt, andre for sent.

Fejlen betød, at man i sidste uge valgte at sætte udstedelsen af børneattester og våbentilladelser i bero.

I mandagens pressemeddelelse oplyser ministeriet, at det har anmodet "udlændingemyndighederne om indtil videre at indstille behandlingen af sager, hvor fejlen kan have betydning".

Hvilke myndigheder eller sager der nærmere er tale om, vil ministeriet ikke svare på over for Ritzau.

Styrelser under ministeriet er Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri).

RITZAU

Behandlingen af visse verserende sager om indfødsret sættes i bero efter fejl i Kriminalregisteret.

Det har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om sager, hvor fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning.

- Fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning for udlændingemyndighedernes administration af sager, hvor der i sagsbehandlingen gøres brug af oplysninger fra Kriminalregisteret, herunder for at vurdere, om en betingelse om, at en ansøger ikke må have begået kriminalitet i Danmark, er opfyldt, lyder det i meddelelsen.

Ministeriet oplyser ikke i pressemeddelelsen, hvor mange sager det drejer sig om, og vil per telefon heller ikke svare på det.

- Ministeriet har ikke yderligere kommentarer, lyder det.

Justitsministeriet orienterede i sidste uge Folketinget om, at Rigspolitiet var blevet bekendt med en fejl i Kriminalregisteret, og at det var i færd med at undersøge omfanget og konsekvenserne i forhold til en række sagstyper.

- Det er meget alvorligt, at der er fejl i Kriminalregisteret, fordi Kriminalregisteret er centralt for håndteringen af lovovertrædelser og kriminelle sager i Danmark, udtalte rigspolitichef Lasse Boje i en pressemeddelelse.

Fejlen betød, at man i sidste uge valgte at sætte udstedelsen af børneattester og våbentilladelser i bero.

I mandagens pressemeddelelse oplyser ministeriet, at det har anmodet "udlændingemyndighederne om indtil videre at indstille behandlingen af sager, hvor fejlen kan have betydning".

Hvilke myndigheder eller sager der nærmere er tale om, vil ministeriet ikke svare på over for Ritzau.

Styrelser under ministeriet er Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri).

RITZAU

Det er snart tre år siden, at enorme bunker jord begyndte at skride hos jordrensningsvirksomheden Nordic Waste i Ølst syd for Randers.

Mandag er det juridiske efterspil indledt i Retten i Randers.

Her kræver konkursboerne efter Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling i alt 17,2 millioner kroner tilbagebetalt fra tre selskaber bag de to virksomheder.

Kravet rettes mod de to virksomheders moderselskab, DSH Environment ApS, samt selskaberne Selfinvest ApS og SelfGenerations T ApS.

Det er selskaber, der alle tilhører den fynske erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsens forretningsimperium.

Advokat Anders Gløde fra advokatfirmaet Bech-Bruun fremsætter kravene i retssal G på vegne af konkursboerne.

De gør ifølge advokaten gældende, at der skete betalinger for det nævnte millionbeløb fra Nordic Waste og DSH Recycling "på utilbørlig vis" og "på de øvrige kreditorers bekostning".

Advokaten nævner fire pengeoverførsler fra de to selskabers bankkonti til selskaber højere oppe i forretningsstrukturen.

Overførslerne skete ifølge Anders Gløde, cirka en måned før ledelsen og de ansatte i Nordic Waste i midten af december forlod pladsen og overlod opgaven med at inddæmme jordskreddet til Randers Kommune.

Advokaten har i retten oplæst adskillige korrespondancer, hvor ledelsen aflægger rapport højere op i koncernen om den alvorlige situation i den tidligere lergrav.

Sagens beviser baserer sig ifølge advokaten på mailkorrespondancer, ligesom der også er indkaldt 10-12 vidner, som skal afgive forklaring.

Nordic Waste indgav i januar 2024 konkursbegæring. I den forbindelse skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at virksomhedens ansvarsforpligtelse stoppede som følge af konkursen og ikke ville blive overtaget af selskabets ejere.

Søsterselskabet DSH Recycling ApS, der ejer grunden i Ølst, kom under konkursbehandling i november 2024.

Den civile sag anlagt af konkursboerne er det første retsopgør efter jordskreddet ved Nordic Waste, men flere sager er på vej.

Konkursboerne oplyste i juni, at man vil anlægge en erstatningssag mod seks ledelsesmedlemmer fra Nordic Waste og DSH Recycling.

Her kræves 450 millioner kroner i erstatning fra ledelsesmedlemmerne.

Det svarer ifølge konkursboerne til de udgifter, som kreditorerne, herunder Miljøstyrelsen og Randers Kommune, har haft i perioden, hvor de var myndighedsansvarlige for jordskreddet.

De tre selskaber, der er stævnet i sagen ved Retten i Randers, afviser kravene og vil frifindes. Det har advokat Amelie Brofeldt, der repræsenterer selskaberne, oplyst ved retsmødets begyndelse.

Retten i Randers har afsat 11 retsdage frem til slutningen af november til behandling af sagen.

RITZAU

Behandlingen af visse verserende sager om indfødsret sættes i bero efter fejl i Kriminalregisteret.

Det har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om sager, hvor fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning.

- Fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning for udlændingemyndighedernes administration af sager, hvor der i sagsbehandlingen gøres brug af oplysninger fra Kriminalregisteret, herunder for at vurdere, om en betingelse om, at en ansøger ikke må have begået kriminalitet i Danmark, er opfyldt, lyder det i meddelelsen.

Ministeriet oplyser ikke i pressemeddelelsen, hvor mange sager det drejer sig om, og vil per telefon heller ikke svare på det.

- Ministeriet har ikke yderligere kommentarer, lyder det.

Justitsministeriet orienterede i sidste uge Folketinget om, at Rigspolitiet er blevet bekendt med en fejl i Kriminalregisteret, og at man er i færd med at undersøge omfanget og konsekvenserne i forhold til en række sagstyper.

- Det er meget alvorligt, at der er fejl i Kriminalregisteret, fordi Kriminalregisteret er centralt for håndteringen af lovovertrædelser og kriminelle sager i Danmark, udtalte rigspolitichef Lasse Boje i en pressemeddelelse.

RITZAU

Behandlingen af visse verserende sager om indfødsret sættes i bero efter fejl i Kriminalregisteret.

Det har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om sager, hvor fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning.

Ministeriet oplyser ikke i pressemeddelelsen, hvor mange sager det drejer sig om og vil per telefon heller ikke svare på det.

- Ministeriet har ikke yderligere kommentarer, lyder det.

Justitsministeriet orienterede i sidste uge Folketinget om, at Rigspolitiet er blevet bekendt med en fejl i Kriminalregisteret, og at man er i færd med at undersøge omfanget og konsekvenserne i forhold til en række sagstyper.

- Det er meget alvorligt, at der er fejl i Kriminalregisteret, fordi Kriminalregisteret er centralt for håndteringen af lovovertrædelser og kriminelle sager i Danmark, udtalte rigspolitichef Lasse Boje i en pressemeddelelse.

RITZAU

Den Internationale Domstol (ICJ) bør droppe en sag, som Nicaragua har indbragt mod Tyskland om våbeneksport til Israel.

Det siger Julia Monar, som repræsenterer Tyskland ved domstolen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mandag har domstolen indledt fire dages retsmøder i sagen.

Nicaragua mener, at Tysklands støtte til Israel, navnlig i form af våbeneksport, strider mod FN's folkedrabskonvention fra 1948.

Tyskland har i årtier været en stor støtte af Israel og er efter USA den største leverandør af våben til landet, skriver nyhedsbureauet AP.

Men Julia Monar siger ifølge AP, at Tyskland omhyggeligt sikrer, at al eksport af militærudstyr sker i overensstemmelse med international lov.

Julia Monar mener, at ICJ bør forkaste sagen, fordi den "befinder sig to led fra en klassisk bilateral strid", siger hun ifølge AFP.

ICJ, som blev oprettet i 1945, tager sig især af stridigheder om grænsedragninger, men i særdeleshed også sager indbragt af stater, der beskylder andre stater for at agere i strid med FN-traktater.

- Hverken Nicaragua eller Tyskland er part i den konflikt, som reelt er sagens kerne, nemlig den israelsk-palæstinensiske konflikt, siger Julia Monar.

153 lande har underskrevet FN's konvention mod folkedrab fra 1948 - heriblandt Tyskland, Nicaragua og Israel.

Alle stater, der har skrevet under på folkedrabskonventionen, er forpligtede til ikke at begå folkedrab samt forhindre og straffe, hvis folkedrab bliver begået.

ICJ betragtes som FN's øverste domstol og FN's vigtigste dømmende organ.

I 2024 ville Nicaragua have ICJ til at indføre hasteforanstaltninger for at tvinge Tyskland til at stoppe al støtte til Israel.

Ved et retsmøde i april 2024 kaldte Nicaragua det "patetisk", at Tyskland sendte støtte til Gaza, samtidig med at de forsynede Israel med våben.

- Tyskland virker ikke til at kunne kende forskel på selvforsvar og folkedrab, sagde Nicaraguas ambassadør i Holland, Carlos Jose Arguello Gomez, ifølge AFP.

I oktober 2024 kappede Nicaragua alle diplomatiske bånd til Israel.

Domstolen afviste Nicaraguas anmodning i april i år. Begrundelsen var, at "omstændighederne, som de ser ud nu", ikke berettigede den slags hasteordrer, skriver AFP.

Sagen er dog fortsat, og nu vil Tyskland altså have den afvist.

Nicaragua får selv chancen for at overbevise dommerne ved ICJ tirsdag om, hvorfor sagen bør fortsætte.

Der ventes ifølge Reuters en afgørelse om Tysklands indsigelse senere i år.

Der kører samtidig en anden sag ved ICJ, som Sydafrika har indbragt. Sydafrika anklager Israel for at have brudt folkedrabskonventionen.

Israels regering har konsekvent afvist anklager om folkedrab. Landets militærhandlinger retter sig mod den militante gruppe Hamas, lyder det, efter Hamas' angreb på Israel i oktober 2023.

RITZAU

Behandlingen af visse verserende sager om indfødsret sættes i bero efter fejl i Kriminalregisteret.

Det har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Der er tale om sager, hvor fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning, uddyber ministeriet.

Ministeriet oplyser ikke, hvor mange sager det drejer sig om.

RITZAU

Datingappen Grindr er gået med til at betale 26 millioner britiske pund - 226 millioner danske kroner - i et forlig om deling af blandt andet brugeres hiv-status.

Det skriver mediet The Guardian.

Datingappen slår sig op som verdens største af sin slags rettet mod homo-, bi- og transseksuelle. Den fungerer ligesom andre datingapps som for eksempel Tinder, ved at man kan finde personer at date i sit nærområde.

Appen giver også mulighed for, at man som bruger kan dele sin hiv-status samt oplysning om, hvornår man senest er blevet testet.

I sagen, der blev anlagt af tusindvis af britiske brugere, blev appen anklaget for at have delt personlige oplysninger med annoncefirmaer - herunder anklager om delinger af brugeres hiv-status.

Med forliget bliver der bundet en knude på en to år lang sag, der i 2024 blev anlagt af det britiske advokathus Austen Hays.

Selv har Grindr fremført for retten, at der ikke var tale om aktuelle delinger, men om tilfælde fra før 2020, hvor appens tidligere ejer, Beijing Kunlun Tech, solgte virksomheden til San Vicente Acquisition, der er et holdingselskab i USA.

Selskabet kalder det en "historisk datapraksis fra før 2020", men har nægtet sig skyldig i anklagerne.

Ifølge selskabet betyder forliget ikke, at der foreligger konklusioner eller en erkendelse af ansvar.

Det californiske firma udtaler dog ifølge The Guardian, at det anerkender fortvivlelsen og tabet af tillid, som sagen kan have medført for nogle brugere.

I 2018 meddelte Grindr, at man ikke længere ville dele brugernes hiv-oplysninger med tredjeparter.

Beslutningen kom i kølvandet på en norsk rapport, der afslørede, at data fra appen var blevet delt med to selskaber.

I 2021 valgte det norske datatilsyn at idømme Grindr en bøde på 65 millioner norske kroner for brud på databeskyttelsesreglerne.

Selskabet bag datingappen protesterede mod afgørelsen, men i oktober sidste år besluttede en norsk domstol at stadfæste afgørelsen.

Da selskabet havde delt sine brugeres oplysninger til reklameformål, konkluderede domstolen, at virksomhedens påstand om ikke at sælge personlige brugeroplysninger til tredjeparter til reklameformål var klart vildledende.

RITZAU

Tusindvis af mennesker er mandag samlet i Serbiens hovedstad, Beograd, for at tage afsked med den dømte krigsforbryder Ratko Mladic, der var de bosniske serberes hærfører under Srebrenica-massakren i 1995.

Det skriver AFP.

Ratko Mladic, der havde tilnavnet "Slagteren fra Bosnien", blev 84 år og døde 27. august 2026, mens han afsonede en livstidsdom i Haag i Holland for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Forbrydelserne blev begået under borgerkrigen i det daværende Jugoslavien fra 1992 til 1995.

Ceremonien finder sted i den serbisk-ortodokse Sankt Lukas-kirke og er formelt arrangeret af den efterladte familie til Ratko Mladic.

Det forventes, at Mladic her vil ligge lit de parade i flere timer, hvorefter der afholdes en officiel mindehøjtidelighed, skriver AFP.

Kisten vil herefter blive kørt til en nærliggende kirkegård, hvor hans datter også ligger begravet.

Ifølge det franske medie er fremmødet vokset støt siden morgenstunden, hvor blandt andre krigsveteraner med militærbaretter gør sig synlige.

Mandagens begravelse har skabt stor intern splittelse i Serbien og mødt international kritik.

Kort efter dødsfaldet meddelte Serbiens justitsminister, Nenad Vujic, at man ville arrangere en begravelse for Ratko Mladic, hvor han ville "modtage al den militære og statslige hæder, som han er berettiget til".

Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, måtte dog efterfølgende nedtone disse udmeldinger og understrege, at man ikke ønskede at hylde Mladic.

Ceremonien skulle derimod gennemføres for at ære familiens ønsker.

Den annoncerede begravelse fik i sidste uge også EU til at reagere.

Udvidelseskommissær Marta Kos kritiserede således Serbien for deres håndtering af begravelsen og aflyste i samme forlængelse et planlagt besøg i Beograd.

- Forherligelsen omkring hans død er uforenelig med de værdier, som EU-vejen er bygget på, skrev hun fredag i et opslag på det sociale medie X.

RITZAU

En 21-årig mand er mandag ved Retten i Roskilde blevet idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel.

Manden har medvirket til svindel mod 25 personer i alderen 69 til 93 år, der samlet blev svindlet for 304.000 kroner.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 21-årige, der kommer fra København, erkendte bedragerierne og forklarede, at han skulle bruge pengene til at forkæle sin nye kæreste.

Manden og hans medsammensvorne udgav sig for at være fra politiet eller banken.

De fik de ældre til at udlevere betalingskort og koder. I flere tilfælde udleverede ofrene også større kontantbeløb og smykker, oplyser politiet.

Ifølge politiet var mandens rolle at være et bankbud, der opsøgte de ældre personer på deres adresser.

Sagen mod den 21-årige omhandlede også syv forsøg på svindel, hvor det dog ikke lykkedes at få penge ud af de ældre personer.

Politiet oplyser, at manden og hans medsammensvorne har svindlet personer bosat på Østerbro, Amager, Charlottenlund, Hellerup, Lyngby, Espergærde, Frederiksberg, Glostrup, Valby, Holte, Hørsholm, Virum, Hvidovre og Roskilde.

Den 21-årige valgte at modtage dommen.

Ifølge Bjarke Thanning, der er politikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi, har politiet et vedvarende fokus på at finde bedragere, der igen og igen svindler ældre personer.

- Sagen viser desværre også, at det stadig er vigtigt, at man er opmærksom på de enkle regler, der kan være med til at forhindre svindelnumrene, udtaler han i pressemeddelelsen.

Her påpeger han blandt andet, at ingen myndigheder efterspørger personlige oplysninger over telefonen.

De møder heller ikke op hos personer for at få udleveret hævekort og koder, lyder det.

RITZAU

Datingappen Grindr er gået med til at betale 26 millioner britiske pund - 226 millioner danske kroner - i et forlig om deling af blandt andet brugeres hiv-status.

Det skriver mediet The Guardian.

Datingappen slår sig op som verdens største af sin slags rettet mod homo-, bi- og transseksuelle. Den fungerer ligesom andre kendte datingapps som for eksempel Tinder, ved at man kan finde personer at date i sit nærområde.

I sagen, der blev anlagt af tusindvis af britiske brugere, blev appen anklaget for at have delt personlige oplysninger med annoncefirmaer - herunder anklager om delinger af brugeres hiv-status.

Med forliget bliver der bundet en knude på en to år lang sag, der i 2024 blev anlagt af det britiske advokathus Austen Hays.

Selv har Grindr fremført for retten, at der ikke var tale om aktuelle delinger, men om tilfælde fra før 2020, hvor appens tidligere ejer, Beijing Kunlun Tech, solgte virksomheden til San Vicente Acquisition, der er et holdingselskab i USA.

Selskabet kalder det en "historisk datapraksis fra før 2020", men har nægtet sig skyldig i anklagerne.

Ifølge selskabet betyder forliget ikke, at der foreligger konklusioner eller en erkendelse af ansvar.

Det californiske firma udtaler dog ifølge The Guardian, at det anerkender fortvivlelsen og tabet af tillid, som sagen kan have medført for nogle brugere.

RITZAU

EU, Grønland og Danmark har mandag underskrevet en ny fælleserklæring, der udvider samarbejdet om blandt andet kritiske råmaterialer, boliger, turisme, energi og digital kommunikation.

EU investerer samtidig 200 millioner euro i Grønland for at understøtte målsætningerne.

Det oplyser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde i Nuuk med statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

- Grønland kan regne med EU. Det var mit budskab under mit sidste besøg.

- I dag er jeg tilbage for at præsentere de konkrete resultater af vores tætte samarbejde: en ny partnerskabspakke mellem EU og Grønland til en værdi af 200 millioner euro, siger von der Leyen.

Hun besøgte Grønland i 2024, hvor hun fik den klare besked fra Grønlands daværende regeringsleder, Múte B. Egede, at pæne ord ikke er nok for grønlænderne.

Der skal konkrete investeringer til, hvis Grønland skulle mærke værdien af samarbejdet, lød det dengang.

Det kommer der nu, hvor von der Leyen mandag blandt andet kunne løfte sløret for, at EU sammen med Danmark nu vil investere i satellitbåret internet til Grønlands fjerneste bygder i Nord- og Østgrønland.

Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, fremhæver også investeringer i boliger og bæredygtig turisme som områder, der har stor betydning for grønlænderne.

- EU fortsætter med at være en vigtig partner for Grønland, men også en loyal og betroet ven.

- Gennem disse urolige tider har EU stået bag os. Det mærker vi, og vi er dybt taknemmelige, siger Jens-Frederik Nielsen.

Fælleserklæringen, der blev underskrevet mandag, bygger videre på den erklæring, som EU, Grønland og Danmark underskrev i 2015 under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.

I erklæringen fra 2015 bekræftede EU Grønlands voksende geostrategiske og geopolitiske vigtighed i lyset af klimaforandringer og den øgede tilgængelighed i Arktis.

Siden har Donald Trumps interesse for at overtage Grønland og Kinas ønske om at få adgang til Grønlands råstoffer kun bekræftet retningen i erklæringen fra 2015.

Grønlands potentielle betydning er også blevet understreget af, at 24 af de 34 kritiske råstoffer, som EU har brug for, kan findes i Grønland.

Nu tager den nye fælleserklæring et skridt videre.

Den går ind i konkrete områder og knytter EU-penge til investeringer, som i løbet af de kommende to år skal kunne mærkes i Grønland.

Og set med EU-øjne skal overbevise grønlænderne om at knytte sig til EU frem for Trump eller Kina.

Det er alt sammen del af EU's arbejde med at skærpe sin tilstedeværelse i Arktis.

Et arbejde, der vil blive konkretiseret i en ny strategi for Arktis i efteråret, siger EU-kommissær for internationale partnerskaber Jozef Síkela.

- Arktis påvirker direkte Europa både klimamæssigt, sikkerhedsmæssigt og økonomisk. Det skal vores strategi afspejle.

- Den tidligere strategi handlede primært om klima og befolkningerne i Arktis. Men magtpolitikken i verden viser, at vi skal fokusere mere på fred og sikkerhed, økonomisk udvikling og samtidig beholde klima og biodiversitet som et vigtigt mål, siger Jozef Síkela.

RITZAU

En forsvarsadvokat har været anholdt og er sigtet for at misbruge sin stilling. Ifølge sigtelsen satte han en varetægtsfængslet mand fra rockermiljøet i forbindelse med andre - på trods af at manden havde besøgskontrol.

Det er kommet frem på et retsmøde i Retten i Glostrup mandag, hvor retten skulle tage stilling til, om advokaten skulle have et navneforbud.

Rettens dommer nedlagde et navneforbud, og derfor må man ikke offentliggøre hans navn eller andre oplysninger, der kan identificere ham.

Advokaten nægter sig skyldig.

På retsmødet mandag argumenterede specialanklager Halit Sert imod, at advokaten skulle beskyttes af et navneforbud. Han understregede i den forbindelse sagens alvor.

- Han yder skade på verserende efterforskning, som der er besøgskontrol i og dørlukning i, sagde anklageren.

I sagen er forsvarsadvokaten sigtet for stillingsmisbrug, at videregive oplysninger fra en arrestant med besøgskontrol og for bevisforvanskning - altså at skade beviserne i en efterforskning.

Sagen omhandler hans kontakt til en klient - en central skikkelse i rockermiljøet - som er sigtet i en stor narkosag.

I retten kom det frem, at advokaten blev anholdt i sagen 21. juli og løsladt igen den følgende dag. Så han måtte altså overnatte i arresten.

Under anholdelsen blev han afhørt af politiet.

Her nægtede han sig skyldig og forklarede, at han var bekendt med reglerne for besøgs- og brevkontrol, som varetægtsfængslede kan blive underlagt.

Han forklarede dog, at han godt mente, at man kunne videregive "banale beskeder" som for eksempel hilsner.

Advokaten blev i begyndelsen af året forsvarer for rockeren i en mindre skattesag.

Ifølge Halit Sert brugte forsvarsadvokaten skattesagen "som dække" til at kunne få adskillige opkald til rockeren, som var varetægtsfængslet i narkosagen.

- Det mener jeg, er alvorligt, siger anklageren.

Advokaten har i afhøringen afvist at have videregivet oplysninger om den pågældende narkosag.

Anklagemyndigheden og pressen har kæret byrettens beslutning om at nedlægge navneforbud til landsretten, som senere vil afgøre spørgsmålet.

Sagen mod advokaten er fortsat under efterforskning, og det er endnu ikke besluttet, om der skal rejses tiltale.

RITZAU

En 21-årig mand er mandag ved Retten i Roskilde blevet idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel.

Manden har medvirket til svindel mod 25 personer i alderen 69 til 93 år, der samlet blev svindlet for 304.000 kroner.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 21-årige, der kommer fra København, erkendte bedragerierne og forklarede, at han skulle bruge pengene til at forkæle sin nye kæreste.

Manden og hans medsammensvorne udgav sig for at være fra politiet eller banken.

De fik de ældre til at udlevere betalingskort og koder. I flere tilfælde udleverede ofrene også større kontantbeløb og smykker, oplyser politiet.

Ifølge politiet var mandens rolle at være et bankbud, der opsøgte de ældre personer på deres adresser.

Sagen mod den 21-årige omhandlede også syv forsøg på svindel, hvor det dog ikke lykkedes at få penge ud af de ældre personer.

RITZAU

Datingappen Grindr er gået med til at betale 26 millioner britiske pund - 226 millioner danske kroner - i et forlig om deling af blandt andet brugeres hiv-status.

Det skriver mediet The Guardian.

Appen er et digitalt mødested for homoseksuelle mænd og andre LGBT+-personer.

I sagen, der blev anlagt af tusindvis af britiske brugere, blev appen anklaget for at have delt personlige oplysninger med annoncefirmaer - herunder anklager om delinger af brugeres hiv-status.

Med forliget bliver der bundet en knude på en to år lang sag, der i 2024 blev anlagt af det britiske advokathus Austen Hays.

RITZAU