EU-landene er torsdag morgen nået til enighed om en ny sanktionspakke rettet mod blandt andet banker, kryptovaluta- og oliehandelsplatforme i Rusland.

Det bekræfter EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på det sociale medie X.

Der er tale om EU's 21. sanktionspakke mod Rusland, siden landet invaderede Ukraine i februar 2022.

- Jeg byder aftalen om den 21. sanktionspakke mod Rusland velkommen, skriver Ursula von der Leyen.

Sanktionspakken indebærer blandt andet, at yderligere 32 russiske banker føjes til EU's liste over banker, som det er forbudt for europæiske virksomheder og personer at overføre penge til.

Desuden fastfryser EU et eksisterende prisloft over oliepriserne i foreløbigt et år, hvor det ikke vil være muligt for EU at justere prisloftet.

Det sker for at sikre, at Rusland, der er en stor olieproducent, ikke drager fordel af eventuelle nye prisstigninger på oliemarkedet.

Endelig retter EU sanktioner mod skibe med forbindelse til Ruslands såkaldte skyggeflåde og er - ifølge von der Leyen - kommet et skridt nærmere et formelt forbud mod, at russiske soldater rejser ind i EU.

Sanktionspakken sætter et punktum for længere tids arbejde og debat om sanktionerne mod Rusland.

RITZAU

Kameler, der i århundreder har været kendt som "ørkenens skibe" på grund af deres evne til at overleve i barske ørkenområder, bliver i højere grad ramt af de høje temperaturer, som klimaforandringer fører med sig i Afrika.

Det skriver BBC, der baserer artiklen på undersøgelser, og som har talt med kamelhyrder.

Nyere forskning fra blandt andet Etiopien peger på, at varmestress resulterer i flere sygdomme, dårligere reproduktion og højere dødelighed hos kamelerne, skriver mediet.

BBC har talt med kamelhyrden Ali Umer fra Semera i Afar-regionen i det nordøstlige Etiopien. Han kan se, at hans kameler "lider under den ekstreme varme".

- De får vabler på fødderne, deres øjne løber i vand, og det varme sand brænder deres hud og slider pelsen af, når de ligger ned, siger han til mediet.

Inden for den seneste måned har han mistet otte kamelunger på grund af varmen, fortæller hyrden, der ejer mere end 500 kameler.

Nordafrika og Afrikas Horn huser omkring 80 procent af verdens bestand af enpuklede kameler, de såkaldte dromedarer.

En undersøgelse fra 2025, der bygger på interviews med kamelhyrder i det sydlige Etiopien, viser, at stigende temperaturer og et mere ustabilt klima har haft en skadelig effekt på kamelbestandens sundhed.

I et andet afrikansk land, Somalia, viser en undersøgelse fra juni, at tørkerelateret kameldødelighed er blevet en omfattende krise og rammer næsten 46 procent af alle husholdninger med kameler.

Undersøgelsen omfattede næsten 6000 hyrdefamilier, skriver BBC.

Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) opvarmes dele af Afrika hurtigere end det globale gennemsnit, og i dele af kontinentet stiger temperaturerne op til 1,5 gange hurtigere.

Den stigende varme gør vejret mere ekstremt med hyppigere og kraftigere tørker, hedebølger og oversvømmelser.

RITZAU

Iran er tydeligvis ikke klar til at indgå en aftale med USA - i hvert fald ikke en aftale, som landet vil overholde.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, på et pressemøde i Manila i Filippinerne, hvor han deltager i et møde i forummet Asean, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Disse mennesker indgår aftaler og bryder dem så næsten med det samme eller siger: "Åh, lad os ændre aftalen". Det er ikke sådan, aftaler fungerer.

- Så nu betaler de prisen. Og måske vil de ændre mening over de næste par dage, når de fortsætter med at lide store tab, siger Rubio.

USA og Iran indgik i juni en våbenhvileaftale, som skulle danne grundlag for forhandlinger om en varig fred i Mellemøsten.

Men den seneste tid har både USA og Iran udført angreb i regionen. De iranske angreb har været rettet mod lande - herunder Jordan og Bahrain - hvor USA har udstationeret soldater.

To amerikanske soldater blev sidste fredag dræbt i et iransk angreb på Jordan.

Rubio hævder på pressemødet, at USA - trods gentagne angreb på Iran den seneste tid - har overholdt sin del af våbenhvileaftalen, skriver Reuters.

RITZAU

Kameler, der i århundreder har været kendt som "ørkenens skibe" på grund af deres evne til at overleve i barske ørkenområder, bliver i højere grad ramt af de høje temperaturer, som klimaforandringer fører med sig i Afrika.

Det skriver BBC, der baserer artiklen på undersøgelser, og som har talt med kamelhyrder.

Nyere forskning fra blandt andet Etiopien peger på, at varmestress resulterer i flere sygdomme, dårligere reproduktion og højere dødelighed hos kamelerne, skriver mediet.

BBC har talt med kamelhyrden Ali Umer fra Semera i Afar-regionen i det nordøstlige Etiopien. Han kan se, at hans kameler "lider under den ekstreme varme".

- De får vabler på fødderne, deres øjne løber i vand, og det varme sand brænder deres hud og slider pelsen af, når de ligger ned, siger han til mediet.

Inden for den seneste måned har han mistet otte kamelunger på grund af varmen, fortæller hyrden, der ejer mere end 500 kameler.

Nordafrika og Afrikas Horn huser omkring 80 procent af verdens bestand af enpuklede kameler, de såkaldte dromedarer.

En undersøgelse fra 2025, der bygger på interviews med kamelhyrder i det sydlige Etiopien, viser, at stigende temperaturer og et mere ustabilt klima har haft en skadelig effekt på kamelbestandens sundhed.

I et andet afrikansk land, Somalia, viser en undersøgelse fra juni, at tørkerelateret kameldødelighed er blevet en omfattende krise og rammer næsten 46 procent af alle husholdninger med kameler.

Undersøgelsen omfattede næsten 6000 hyrdefamilier, skriver BBC.

RITZAU

Iran er tydeligvis ikke klar til at indgå en aftale med USA - i hvert fald ikke en aftale, som landet vil overholde.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, på et pressemøde i Manila, hvor han deltager i et møde i forummet Asean, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA og Iran indgik i juni en våbenhvileaftale, som skulle danne grundlag for forhandlinger om en varig fred i Mellemøsten.

Men den seneste tid har både USA og Iran udført angreb i regionen. De iranske angreb har været rettet mod lande - herunder Jordan - hvor USA har udstationeret soldater.

Rubio hævder på pressemødet, at USA har overholdt sin del af våbenhvileaftalen med Iran, skriver Reuters.

RITZAU

Udenrigsministrene for henholdsvis USA og Rusland, Marco Rubio og Sergej Lavrov, har torsdag diskuteret krigen i Ukraine.

Her advarede Lavrov imod, at USA leverer våben til ukrainerne.

Det fremgår af en udtalelse fra Ruslands udenrigsministerium, skriver Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

På mødet bekræftede Lavrov, "at Rusland er parat til en politisk og diplomatisk løsning på konflikten", og understregede, at "det vil være uacceptabelt at fortsætte med at levere våben til regimet i Kyiv".

Marco Rubio siger på et pressemøde, at han har haft en "god, ærlig samtale" med den russiske udenrigsminister, og at USA forbereder sig på at indtage en "konstruktiv rolle" i arbejdet med at afslutte krigen i Ukraine.

- Vi er forberedt på at spille en konstruktiv rolle i arbejdet med at afslutte en meningsløs krig, og vi er klar til at gøre det, siger Rubio.

Han afviser at fortælle mere om, hvad der blev sagt på mødet, skriver Reuters.

Det vil det russiske udenrigsministerium til gengæld gerne.

Af ministeriets udtalelse fremgår det, at Lavrov sagde, at Rusland er indstillet på at leve op til aftalen, som blev indgået mellem Rusland og USA i Anchorage på et møde i den amerikanske delstat Alaska i august 2025.

Hvad Lavrov konkret henviser til fra Anchorage er dog uklart.

For efter mødet i Anchorage, hvor USA's præsident, Donald Trump, med en rød løber tog imod Ruslands præsident, Vladimir Putin, var det småt med oplysninger om, hvad der konkret var kommet ud af seancen.

Torsdagens møde mellem Rubio og Lavrov fandt sted i Filippinernes hovedstad, Manila, hvor begge udenrigsministre deltager i et topmøde i forummet Asean.

Ifølge Tass drøftede de to udenrigsministre en normalisering af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Rusland.

Mødet varede cirka en halv time.

Det er første gang siden september 2025, at Lavrov og Rubio mødes.

Selv om mødet havde fokus på Ukraine, er det ikke Ukraine der for tiden fylder mest for USA. Det gør til gengæld situationen i Mellemøsten, hvor USA siden slutningen af februar har været i krig med Iran.

På trods af en våbenhvile, som blev indgået i juni, har der den seneste tid været adskillige iranske og amerikanske angreb i regionen.

RITZAU

En af de to mænd, der onsdag blev varetægtsfængslet for at svindle borgere med udviklingshandicap, har i det store og hele tilstået forbrydelsen.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Niels Anker Rasmussen, torsdag morgen til Ritzau.

- Overordnet set erkender han sig skyldig, siger advokaten, der medvirkede ved et grundlovsforhør onsdag.

Hans klient sigtes af politiet for i en stribe tilfælde i telefonen at have bedraget især folk med udviklingshandicap. Ofrene bor over hele landet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Politi er der tale om cirka 100 tilfælde af bedrageri, som skal være begået fra marts til juli i år.

Den 26-årige mand er tidligere dømt for bedragerier begået over telefonen.

Dengang blev han straffet med fængsel. Desuden fik han, der er statsborger i et andet EU-land, en advarsel om udvisning.

Både han og en anden blev onsdag varetægtsfængslet af en dommer i Københavns Byret.

Begrundelsen er blandt andet, at de på fri fod kan tænkes at fortsætte deres kriminelle aktiviteter.

I telefonen blev de handicappede præsenteret for en "Henrik Vindstrup", der foregav at ringe fra politiet. Ofrene blev overtalt til at overføre penge til andre konti.

Svindlerne arbejder ofte ud fra manuskript. Det viser andre sager, hvor ældre har fået opkald fra "Sara Vestergaard", "Lærke Kvist" og "Sofia Holm", som har påstået at ringe fra politiet.

Den aktuelle sag har vakt opsigt.

Også hos Lev, der en landsdækkende interesseorganisation og et fællesskab for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.

Formanden, Anni Sørensen, kaldte det et udtryk for kynisme, at gerningsmænd målretter deres svindel over telefonen mod personer, der kan have sværere ved at gennemskue, hvad der sker.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for, at politiet i den her sag er skredet til anholdelser, sagde hun onsdag til Ritzau.

RITZAU

En af de to mænd, der onsdag blev varetægtsfængslet for at svindle borgere med udviklingshandicap, har i det store og hele tilstået forbrydelsen.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Niels Anker Rasmussen, torsdag morgen til Ritzau.

- Overordnet set erkender han sig skyldig, siger advokaten, der medvirkede ved et grundlovsforhør onsdag.

Hans klient sigtes af politiet for i en stribe tilfælde i telefonen at have bedraget især folk med udviklingshandicap. Ofrene bor over hele landet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Politi er der tale om cirka 100 tilfælde af bedrageri, som skal være begået fra marts til juli i år.

Den 26-årige mand er tidligere dømt for bedrageri - og netop mod personer med psykiske handicap.

Dengang blev han straffet med fængsel. Desuden fik han, der er polsk statsborger, en advarsel om udvisning.

Både han og en anden blev onsdag varetægtsfængslet af en dommer i Københavns Byret.

Begrundelsen er blandt andet, at de på fri fod kan tænkes at fortsætte deres kriminelle aktiviteter.

I telefonen blev de handicappede præsenteret for en "Henrik Vindstrup", der foregav at ringe fra politiet. Ofrene blev overtalt til at overføre penge til andre konti.

Svindlerne arbejder ofte ud fra manuskript. Det viser andre sager, hvor ældre har fået opkald fra "Sara Vestergaard", "Lærke Kvist" og "Sofia Holm", som har påstået at ringe fra politiet.

Den aktuelle sag har vakt opsigt.

Også hos Lev, der en landsdækkende interesseorganisation og et fællesskab for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.

Formanden, Anni Sørensen, kaldte det et udtryk for kynisme, at gerningsmænd målretter deres svindel over telefonen mod personer, der kan have sværere ved at gennemskue, hvad der sker.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for, at politiet i den her sag er skredet til anholdelser, sagde hun onsdag til Ritzau.

RITZAU

EU-landene er torsdag morgen nået til enighed om en ny sanktionspakke rettet mod blandt andet banker, kryptovaluta- og oliehandelsplatforme i Rusland.

Det bekræfter EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på det sociale medie X.

Der er tale om EU's 21. sanktionspakke mod Rusland, siden landet invaderede Ukraine i februar 2022.

- Jeg byder aftalen om den 21. sanktionspakke mod Rusland velkommen, skriver Ursula von der Leyen.

Sanktionspakken indebærer blandt andet, at yderligere 32 russiske banker føjes til EU's liste over banker, som det er forbudt for europæiske virksomheder og personer at overføre penge til.

Desuden fastfryser EU et eksisterende prisloft over oliepriserne i foreløbigt et år, hvor det ikke vil være muligt for EU at justere prisloftet.

Det sker for at sikre, at Rusland, der er en stor olieproducent, ikke drager fordel af eventuelle nye prisstigninger på oliemarkedet.

Endelig retter EU sanktioner mod skibe med forbindelse til Ruslands såkaldte skyggeflåde og forbyder russiske soldater at rejse ind i EU.

Sanktionspakken sætter et punktum for længere tids arbejde og debat om sanktionerne mod Rusland.

RITZAU

En af de to mænd, der onsdag blev varetægtsfængslet for at svindle borgere med udviklingshandicap, har i det store og hele tilstået forbrydelsen.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Niels Anker Rasmussen, torsdag morgen til Ritzau.

- Overordnet set erkender han sig skyldig, siger advokaten, der medvirkede ved et grundlovsforhør onsdag.

Hans klient sigtes af politiet for i en stribe tilfælde i telefonen at have bedraget især folk med udviklingshandicap. Ofrene bor over hele landet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Politi er der taler om cirka 100 tilfælde af bedrageri, som skal være begået fra marts til juli i år.

Den 26-årige mand er tidligere dømt for bedrageri - og netop mod personer med psykiske handicap.

Dengang blev han straffet med fængsel. Desuden fik han, der er polsk statsborger, en advarsel om udvisning.

Både han og en anden blev onsdag varetægtsfængslet af en dommer i Københavns Byret.

Begrundelsen er blandt andet, at de på fri fod kan tænkes at fortsætte deres kriminelle aktiviteter.

Den aktuelle sag har vakt opsigt.

Også hos Lev, som er en landsdækkende forening med udviklingshandicap og deres pårørende.

Formanden, Anni Sørensen, kaldte det et udtryk for kynisme, at gerningsmænd målretter deres svindel over telefonen mod personer, der kan have sværere ved at gennemskue, hvad der sker.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for, at politiet i den her sag er skredet til anholdelser, sagde hun onsdag til Ritzau.

RITZAU

EU-landene er torsdag morgen nået til enighed om en ny sanktionspakke rettet mod Rusland.

Det fortæller en unavngiven EU-diplomat til nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om EU's 21. sanktionspakke mod Rusland, siden landet invaderede Ukraine i februar 2022.

Sanktionspakken sætter et punktum for længere tids arbejde og debat om sanktionerne mod Rusland.

Hvad den konkret indeholder, er torsdag formiddag ikke offentliggjort.

RITZAU

En ung mand på skateboard har mistet livet natten til torsdag i Jyllinge nord for Roskilde. Ulykken skete, da han blev ramt af en bil.

Den unge på skateboardet blev 19 år. Føreren af bilen er en 18-årig mand, der sigtes for uagtsomt manddrab.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken blev anmeldt lidt før klokken halv to, og den skete på Grønningen i Jyllinge.

De nærmere omstændigheder ved påkørslen har politiet torsdag formiddag ikke bragt oplysninger om, men en bilinspektør er blevet kaldt ud for at foretage opmålinger og lave andre undersøgelser.

RITZAU

En færge sejlede torsdag morgen ind i en pæl på vej ud af Rønne Havn og måtte vende om.

Det skriver Bornholms Tidende.

På grund af uheldet er der kommet revner i skroget på hurtigfærgen "Express 5", som var på vej mod Ystad på dagens første afgang.

I rederiet Bornholmslinjen omtaler PR- og kommunikationschef Jesper Maack påsejlingen af pælen som "en berøring".

Han understreger, at revnerne i skroget er "et godt stykke over vandlinjen".

Rederiet oplyser i øvrigt på sin hjemmeside, at Søfartsstyrelsen er blevet orienteret om påsejlingen.

Torsdag formiddag lyder meldingen fra selskabet, at man er ved at lave en sejlplan for resten af dagen, ligesom man forsøger at lægge planer for at få udbedret skaden hurtigst muligt.

RITZAU

Udenrigsministrene for henholdsvis USA og Rusland, Marco Rubio og Sergej Lavrov, har torsdag diskuteret krigen i Ukraine.

Her advarede Lavrov imod, at USA leverer våben til ukrainerne.

Det fremgår af en udtalelse fra Ruslands udenrigsministerium, skriver Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

På mødet bekræftede Lavrov, "at Rusland er parat til en politisk og diplomatisk løsning på konflikten", og understregede, at "det vil være uacceptabelt at fortsætte med at levere våben til regimet i Kyiv".

Lavrov sagde desuden, at Rusland er indstillet på at leve op til aftalen, som blev indgået mellem Rusland og USA i Anchorage på et møde i den amerikanske delstat Alaska i august 2025.

Hvad Lavrov konkret henviser til fra Anchorage er dog uklart.

For efter mødet i Anchorage, hvor USA's præsident, Donald Trump, med en rød løber tog imod Ruslands præsident, Vladimir Putin, var det småt med oplysninger om, hvad der konkret var kommet ud af seancen.

Torsdagens møde mellem Rubio og Lavrov fandt sted i Filippinernes hovedstad, Manila, hvor begge udenrigsministre deltager i et topmøde i forummet Asean.

Ifølge Tass drøftede de to udenrigsministre en normalisering af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Rusland.

Mødet varede cirka en halv time.

Det er første gang siden september 2025, at Lavrov og Rubio mødes.

Selv om mødet havde fokus på Ukraine, er det ikke Ukraine der for tiden fylder mest for USA. Det gør til gengæld situationen i Mellemøsten, hvor USA siden slutningen af februar har været i krig med Iran.

På trods af en våbenhvile, som blev indgået i juni, har der den seneste tid være adskillige iranske og amerikanske angreb i regionen.

RITZAU

Udenrigsministrene for henholdsvis USA og Rusland, Marco Rubio og Sergej Lavrov, har torsdag diskuteret krigen i Ukraine og en mulig normalisering af forholdet mellem de to lande.

Det fremgår af en udtalelse fra Ruslands udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På mødet bekræftede Lavrov, "at Rusland er parat til en politisk og diplomatisk løsning på konflikten", lyder det.

Mødet fandt sted i Filippinernes hovedstad, Manila, hvor begge udenrigsministre deltager i et topmøde i forummet Asean.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass drøftede de to udenrigsministre en normalisering af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Rusland.

Mødet varede cirka en halv time.

RITZAU

Indiens premierminister, Narendra Modi, lover hårde straffe til personer, der har været involveret i lækage af eksamensopgaver.

Det skriver Modi torsdag morgen i et opslag på det sociale medie X.

Meldingen kommer, efter at tusindvis af demonstranter ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag aften samledes i landets hovedstad, New Delhi, hvor det kom til nye sammenstød med politiet.

Demonstranterne mener, at lækagen af eksamensopgaver har undermineret tilliden til landets eksamenssystem.

- Intet er vigtigere end vores unges trivsel og fremtid.

- Vi har besluttet at oprette særlige domstole, der skal sikre en hurtig og streng straf til dem, der er involveret i læk af eksamensopgaver, skriver Narendra Modi.

- De, der forsøger at skade vores unges fremtid, vil ikke blive skånet, lyder det videre.

Demonstrationerne, der arrangeres af Cockroach Janta Party (CJP), er blevet døbt Kakerlak-bevægelsen.

Bevægelsen opstod i maj efter et lækage af en optagelsesprøve til landets prestigefyldte medicinstudier.

Det påvirkede over to millioner kandidater, som blev tvunget til at gå op til prøven igen. Ifølge studerendes familier begik mere end 20 studerende selvmord på grund af pres. Det har BBC skrevet.

En anden strid handler ifølge AFP om en digital bedømmelse af en eksamen, som næsten to millioner gymnasieelever har taget.

Demonstranterne har krævet undervisningsminister Dharmendra Pradhans afgang og gennemgribende reformer af landets eksamenssystem.

Siden de første demonstrationer har Kakerlak-bevægelsen udvidet sin dagsorden, så den ifølge nyhedsbureauet Reuters er blevet en af Narendra Modis største udfordringer.

Kakerlak-bevægelsen er bekymret over arbejdsløsheden i Indien, mulighederne for unge og det, den beskriver som Modis stadig mere autoritære styreform.

RITZAU