Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, igangsætter processen med at hjemtage kriminalretten.
Det skriver Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling i Grønland i en pressemeddelelse onsdag.
Processen sættes i gang, efter at regeringen har fået bred politisk opbakning til det, lyder det i pressemeddelelsen.
Der er blevet nedsat en ekspertgruppe, der skal understøtte arbejdet med at hjemtage kriminalretten.
Sideløbende med ekspertgruppens arbejde vil den grønlandske regering indlede forhandlinger med myndighederne i Danmark om en overdragelsesaftale.
Ekspertgruppen skal også vurdere, hvordan en række ønsker til ændringer af kriminalloven kan indarbejdes.
Blandt andet skal der tages stilling til, om der skal fastsættes rammer for, hvilke sanktioner der idømmes for bestemte forbrydelser.
I den nuværende kriminallov for Grønland nævnes straf ikke - i stedet skrives der om foranstaltninger.
Kriminalloven indeholder heller ikke strafferammer. Strafferammer er den straf, en bestemt forbrydelse udløser.
I den danske straffelov lyder det eksempelvis, at drab straffes med fængsel fra fem år til livstid.
I Grønland vælger domstolene i stedet den foranstaltning, der er bedst egnet til at sikre, at den kriminelle ikke begår ny kriminalitet.
Grønlands selvstyrelov indebærer, at Grønland kan beslutte at overtage en række ansvarsområder.
Som det er nu, reguleres blandt andet politiet, domstolene, Grønlands Fængsler og kriminalretten i Grønland af Folketinget.
Mariane Paviasen Jensen, der er minister med ansvar for justitsområdet, siger i pressemeddelelsen, at lovgivningen og den måde, man håndterer personer, der begår forbrydelser, skal have udgangspunkt i grønlandske skikke og værdier.
- Det er derfor også afgørende for vores retssamfund og befolkningens tillid til retsvæsnet, at der er sammenhæng mellem den alvor, befolkningen tillægger forskellige former for kriminalitet, og de sanktioner, der idømmes.
- Med hjemtagelsen af kriminalretten overtager vi kompetencen til at udarbejde lovgivning på området, hvilket giver os bedre mulighed for at sikre, at den udvikles og tilpasses de ønsker og behov, der gør sig gældende i vores samfund, til gavn for retssikkerheden og befolkningens tillid til retsvæsnet, siger hun.
Hvis Grønland hjemtager et sagsområde, indebærer det, at selvstyret overtager finansieringen af området.
RITZAU
