Hunter Biden, søn af den tidligere præsident Joe Biden, erkender, at det hverken var godt for USA eller hans fars eftermæle, at han selv blev benådet for over halvandet år siden.

Det gør han i et interview med BBC.

Præsidentsønnen blev benådet i 2024 i sin fars sidste tid som præsident, på trods af at Joe Biden gentagne gange havde sagt, at han ikke ville gøre det.

Den nu 56-årige Hunter Biden var dømt skyldig i en sag om brud på våbenloven og havde også erkendt sin skyld i en skattesag.

Der havde endnu ikke været strafudmåling.

I interviewet giver Hunter Biden udtryk for, at han forstår kritikken af benådningen.

- Var det godt for vores forfatning? Var det godt for det amerikanske folk? Var det godt for min fars eftermæle? Nej til det hele.

- Det er noget, som man let kan kritisere - og med god grund. Jeg kan ikke lade, som om det er anderledes, siger han til det britiske medie.

- Det eneste, jeg ved, er, at jeg er taknemmelig for, at han gjorde det for mig, fortsætter han.

Han forklarer samtidig, at han ville have stået i en meget sårbar situation, hvis han havde stået midt i flere juridiske sager under den nuværende præsident, Donald Trump.

I interviewet siger Hunter Biden også, at hans fars kræft har spredt sig til knoglerne "og videre".

Det har tidligere været beskrevet, at kræften har spredt sig til knoglerne, og Hunter Biden uddyber ikke, hvordan sygdommen nu har spredt sig yderligere.

RITZAU

Dansk Folkeparti er imod den måde, regeringen vil finansiere sin plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt og halvere den på alle andre fødevarer.

Det siger Anders Vistisen, der er partiets finansordfører, til Jyllands-Posten.

Planen ventes ifølge avisen at koste 17,4 milliarder kroner om året. Den tidligere SMV-regering afsatte seks milliarder kroner til formålet.

Den nye regering foreslår, at en stor del finansieres ved, at alle fradrag og beløbsgrænser på årsopgørelsen fastfryses i kroner og øre i to år i stedet for at stige i takt med lønudviklingen som normalt.

Det vil betyde, at alle skal betale mere i skat, end de ellers skulle have gjort.

- Det er en dybt usympatisk model, hvor man tager pengene fra hårdtarbejdende danskere i store skattestigninger for derefter at dele håndører ud i momsnedsættelser, som først gives om mange år, siger Anders Vistisen.

Tidligere har også Venstre og De Konservative kritiseret finansieringsplanerne.

RITZAU

Tre personer, herunder et barn, er blevet dræbt i et område nordøst for Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Angrebet er sket i Brovary-distriktet, lyder det. Yderligere tre personer meldes såret i angrebene.

Nedstyrtede vragrester har beskadiget huse og køretøjer og udløst en brand i en ejendom, der ikke blev brugt til beboelse, oplyser Tkatjenko ifølge AFP.

Der er samtidig meldinger om kraftige eksplosioner flere steder i Ukraines hovedstad. Ukraines luftvåben advarer her om ballistiske missiler, og der er meldinger om brande to steder i Kyiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rusland har øget sine angreb på den ukrainske hovedstad markant i de seneste måneder.

Der bliver typisk affyret salver af ballistiske missiler, som er vanskelige at afværge, i korte angrebsbølger, der får bygninger til at ryste og får eksplosionerne til at runge gennem Kyiv.

De amerikansk-producerede Patriot-systemer anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler. Det ukrainske militær råder over flere af disse systemer, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ukraine mangler imidlertid ammunition til systemerne, da den krig, som USA og Israel fører mod Iran, har forårsaget en global mangel, skriver dpa.

Natten til onsdag blev 14 personer dræbt og 27 såret i russiske angreb på Kyiv-regionen.

Ukraine har intensiveret sine angreb på civil infrastruktur, herunder olie- og gasanlæg samt logistiske mål i Rusland.

Rusland, der er verdens største eksportør af hvede, og Ukraine, som også er en stor eksportør af landbrugsvarer, har de seneste uger også angrebet hinandens faciliteter til landbrugseksport og handelsskibe i Sortehavsområdet.

RITZAU

En mand, der af en dommer i Storbritannien er blevet frikendt for at have dræbt sin rige hustru på en ferie i Danmark i 2017, stod i virkeligheden bag drabet på hende.

Det konkluderede Alison Mutch, der er en såkaldt "coroner" i Manchester South, ifølge mediet BBC torsdag.

En "coroner" er en uafhængig juridisk embedsmand, der har til opgave at forsøge at fastslå årsagen til tilsyneladende voldelige, unaturlige eller uforklarlige dødsfald.

En dommer afviste i 2021 at fortsætte sagen mod den 53-årige Donald McPherson, der var tiltalt for drabet på den 47-årige Paula Leeson, på grund af mangel på beviser.

Under sagen kom det frem, at han kort før hendes død i 2017 havde tegnet livsforsikringer for 3,5 millioner pund - knap 31 millioner kroner - for sin hustru.

Han var desuden dømt for bedrageri for knap 96 millioner kroner i Tyskland og havde 32 domme fra tre forskellige lande bag sig.

Retsmedicinerne kunne under sagen ikke udelukke, at hun enten var besvimet eller ved et uheld var faldet i poolen og druknet.

Men Alison Mutch har draget en anden konklusion.

Ved ligsynet udtalte Mutch torsdag, at McPherson var stærkt gældsat og den eneste, der stod til at vinde en økonomisk gevinst ved hustruens dødsfald.

Mutch er "derfor overbevist om, at han dræbte sin hustru", sagde hun.

- Hendes død indtraf, fordi hendes mand pressede hendes hals sammen, så hun mistede bevidstheden, hvorefter hendes krop kom i poolen, hvilket fik hende til at drukne - alt sammen for at opnå en økonomisk gevinst ved hendes død.

Hun druknede i en swimmingpool ved et afsidesliggende sommerhus, som McPherson havde booket, i Nørre Nebel nord for Varde.

Under drabssagen i 2021 kom det frem, at hun var 165 cm høj og kunne svømme, men alligevel druknede i poolen, som havde en dybde på 1,2 meter.

McPherson har altid nægtet sig skyldig i sin hustrus død og har beskrevet den som et tragisk uheld. Det samme kom dansk politi frem til i december 2017.

Men i 2018 blev sagen genoplivet af britisk politi, og de danske myndigheder hjalp til med efterforskningen af sagen.

Politikommissæren Daniel Clegg fra Greater Manchester Police sagde torsdag under ligsynet, at "der er ingen tvivl om, at det her var en drabssag", og at han "ikke har ledt efter andre gerningsmænd" end McPherson.

Det skriver BBC.

Clegg sagde videre, at McPherson, der bor i New Zealand, burde afsone en livstidsdom for drab.

Under ligsynet kom det dog ifølge BBC frem, at drabssagen ikke kan føres igen, medmindre der dukker nye, afgørende beviser op.

RITZAU

Højrefløjspolitikeren Abelardo de la Espriella, som har fået tilnavnet "Tigeren", er blevet taget i ed som Colombias præsident.

Det er sket ved en ceremoni i byen Cali, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Espriella havde forud for præsidentvalget lovet et tæt forhold til USA. Den amerikanske præsident, Donald Trump, støtter højrefløjspolitikeren.

Indsættelsen af den tidligere advokat, som vandt præsidentvalgets anden runde i juni, er et markant skifte mod højre i det sydamerikanske land og markerer afslutningen på Colombias venstreorienterede regering med Gustavo Petro i spidsen.

48-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider og beundrer af Donald Trump.

Han skal håndtere en række kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

Abelardo de la Espriella lover at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia. Den tidligere præsident Gustavo Petro forsøgte uden held at forhandle om fred med guerillagrupperne.

- Medlemmer af kriminelle bander og narkoterroristgrupper har to valgmuligheder: at underkaste sig retsstaten eller møde et resolut modsvar fra den colombianske stat og dens sikkerhedsstyrker, siger Espriella i en tale ved indsættelsesceremonien.

Espriella har også under valgkampen sagt, at han vil reducere den offentlige sektor med 40 procent og genoplive olie- og gassektoren, skriver Reuters.

Den nye præsident har både amerikansk og colombiansk statsborgerskab. Han har tilbudt at iværksætte fælles militære operationer og endda lade amerikanske styrker blive udstationeret på colombiansk jord, skriver AFP.

Kort efter indsættelsen har det amerikanske udenrigsministerium oplyst, at Trump-administrationen planlægger at hjælpe Colombias nye regering.

- Som en hjørnesten i det her fornyede partnerskab agter USA i samarbejde med Kongressen at annoncere én milliard dollar i bistand som en del af en sikkerhedspakke, der skal støtte præsident Espriellas regering i at nå vores fælles mål, oplyser USA's udenrigsministerium ifølge Reuters i en udtalelse.

Blandt gæsterne til fredagens indsættelsesceremoni var blandt andre Fifas præsident, Gianni Infantino, Argentinas højreorienterede præsident, Javier Milei, og Todd Blanche, som er Donald Trumps fungerende justitsminister.

Sikkerheden i Cali var skærpet kraftigt op til fredagens begivenhed. Byen har de seneste år været ramt af flere angreb fra guerillagrupper. Omkring 11.000 soldater var udstationeret i området, skriver AFP.

RITZAU

Tre personer, herunder et barn, meldes dræbt i et område nordøst for Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det oplyser lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Angrebet er sket i Brovary-distriktet, lyder det. Yderligere tre personer meldes såret i angrebene.

Nedstyrtede vragrester har beskadiget huse og køretøjer og udløst en brand i en ejendom, der ikke blev brugt til beboelse, oplyser Tkatjenko ifølge AFP.

Der er samtidig meldinger om kraftige eksplosioner flere steder i Ukraines hovedstad. Ukraines luftvåben advarer her om ballistiske missiler, og der er meldinger om brande to steder i Kyiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rusland har øget sine angreb på den ukrainske hovedstad markant i de seneste måneder.

Der bliver typisk affyret salver af ballistiske missiler, som er vanskelige at afværge, i korte angrebsbølger, der får bygninger til at ryste og får eksplosionerne til at runge gennem Kyiv.

Natten til onsdag blev 14 personer dræbt, og 27 såret i russiske angreb på Kyiv-regionen.

Ukraine har intensiveret sine angreb på civil infrastruktur, herunder olie- og gasanlæg samt logistiske mål i Rusland.

Rusland, der er verdens største eksportør af hvede, og Ukraine, som også er en stor eksportør af landbrugsvarer, har de seneste uger også angrebet hinandens faciliteter til landbrugseksport og handelsskibe i Sortehavsområdet.

RITZAU

En unavngiven amerikansk embedsmand mener, at der sker fremskridt mellem Iran og Oman i forhold til det, der snart kan blive en aftale om en genåbning af Hormuzstrædet.

Det siger embedsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge embedsmanden venter USA, at der snart kommer en aftale mellem de to lande, der ligger på hver deres side af Hormuzstrædet.

- Når aftalen om at genoptage den kommercielle skibsfart uden hindringer bliver offentliggjort, vil USA ophæve blokaden af de iranske havne.

- Som altid vil USA's handlinger fortsat være baseret på resultater og knyttet til Irans opfyldelse af sine forpligtelser, lyder det fra embedsmanden.

Før USA og Israel i fællesskab angreb Iran den 28. februar, sejlede 20 procent af verdens olie og gas gennem det smalle stræde.

En aftale mellem Iran og Oman omkring kontrol over strædet ses som altafgørende for en bredere fredsaftale.

Iran har brugt konflikten som begrundelse for at opkræve afgifter fra olietankskibe, der vil passere gennem området. Iran har desuden skudt mod skibe, der har forsøgt at krydse strædet uden tilladelse.

Det har til gengæld fået USA til at indføre en blokade af iranske havne.

Forstyrrelsen i olieleverancerne har fået energipriserne til at stige voldsomt og sat skub i inflationen.

I de seneste uger har den amerikanske administration gentagne gange antydet, at en aftale om at åbne strædet kunne være tæt på. Iran har derefter afvist, at der overhovedet bliver forhandlet.

Det er uklart, om den seneste forhandlingsrunde vil føre til noget mere holdbart.

Abu Dhabi National Oil Company, der er en af verdens største energiproducenter, udtalte fredag, at 15 af selskabets fartøjer er blevet ramt i det, som selskabet kalder uprovokerede angreb siden konfliktens start.

Angrebene har fundet sted under passage af Hormuzstrædet. Ét besætningsmedlem er blevet dræbt, og 20 er blevet såret, oplyser selskabet.

RITZAU

Der bliver fældet langt færre træer i verdens største tropiske regnskov end tidligere.

Det viser nye tal fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning.

Skovrydningen i Amazonas er i perioden august 2025 til juli 2026 faldet med næsten 37 procent i forhold til året før, viser tallene. Det er det laveste niveau i et årti.

Instituttet begyndte at overvåge skovrydningen via satellit i 2016.

Brasiliens venstreorienterede præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har lovet at sætte en stopper for ulovlig skovrydning inden 2030. Han stiller op til genvalg i oktober.

- Tallene tyder på, at vi kan nå det her mål, hvis vi fastholder det nuværende tempo med den seriøsitet, vi har udvist, og ved at stille de nødvendige ressourcer til rådighed, siger Lula.

Store dele af Amazonas er gennem årtier fældet til fordel for kvægdrift og dyrkning af afgrøder.

Amazonas er verdens største regnskov og er mål for stort internationalt fokus, da den spiller en vigtig rolle i at regulere klodens klima.

Regnskoven lagrer enorme mængder CO2, som ellers ville bidrage til drivhuseffekten i atmosfæren, og har ifølge forskere dermed stor betydning for det globale klima.

Der blev fældet markant flere træer i Amazonas, da Brasiliens højrefløjspræsident Jair Bolsonaro sad ved magten.

Skovrydningen nåede sit højdepunkt i 2022, hvor der blev fældet 12.500 kvadratkilometer regnskov.

I perioden august 2025 til juli 2026 blev der ryddet 2874 kvadratkilometer.

Til det kommende præsidentvalg står Lula over for senator Flávio Bolsonaro, som er søn af den kupdømte ekspræsident Jair Bolsonaro.

Flávio Bolsonaro ser de beskyttende tiltag over for regnskoven som en hindring for Brasiliens økonomiske vækst. Han har svoret at stoppe et forbud mod sojaproduktion, der rydder regnskoven.

Meningsmålingerne viser tæt løb mellem de to præsidentkandidater, men præsident Lula ligger en smule foran.

RITZAU/AFP

Amazon har fredag bekræftet, at det støtter et massivt, privat gaskraftværk i Texas økonomisk.

Det oplyser den amerikanske e-handelsgigant selv.

Det er det seneste eksempel på, at en techgigant vil koble sig af det offentlige elnet for hurtigere at kunne levere strøm til sine AI-aktiviteter.

Anlægget i Texas skal ligge i Pecos County og vil få tilladelse til at udlede mere end 30 millioner ton drivhusgasser om året.

Tidligere indsendte tilladelser til kraftværket viser, at det vil få 35 turbiner og generere 7,65 gigawatt. Det er større end noget andet gaskraftværk, der er i drift i USA i øjeblikket.

Den type anlæg bruger generelt mindre effektivt og mere forurenende udstyr end det, forsyningsselskaber typisk installerer.

Amazon udtaler, at selskabet ved selv at generere sin strøm undgår at sende regningen videre til den almindelige forbruger.

Elregningerne i USA er steget voldsomt, i takt med at forsyningsselskaberne opkræver forbrugerne for den nye infrastruktur, der skal nære AI-boomet.

- Amazon mener, at vi skal betale alle omkostningerne ved at strømforsyne vores egne aktiviteter, siger en talsmand for Amazon.

- Vores nye planlagte datacenter-campus i Pecos County gør netop det: Det strømforsynes af ny lokal produktion på stedet, som ikke vil hæve elpriserne for familier i Texas.

Talsmanden siger dog også, at datacenteret skal drives af elnettet, "når tidslinjen for tilslutning til nettet tillader det".

Virksomheden tilføjer, at den "undersøger mulighederne" for solenergi og batterilagring på stedet.

Den vil desuden gøre brug af "ikke-drikkeligt brakvand", hvilket ifølge selskabet vil forhindre, at der lægges pres på vandforsyningen.

Der er også planer om at oprette et endnu større anlæg, der kan generere 9,2 gigawatt i den amerikanske delstat Ohio. Det er et partnerskab mellem det offentlige og det japanske investeringsselskab Softbank.

Anlægget skal både tilsluttes elnettet og forsyne et datacenter med strøm.

RITZAU/AFP

EU opfordrer Meta og TikTok til at skride til handling for at begrænse spredningen af falske nyheder i krisesituationer.

Det siger EU-kommissæren for teknologisk suverænitet, Henna Virkkunen.

EU-Kommissionen har fredag afholdt møder med begge techgiganter efter sidste uges migranttilstrømning til den spanske eksklave Ceuta.

En bølge af desinformation menes at have spillet en væsentlig rolle i tilstrømningen af titusindvis af mennesker fra Marokko, efter at et rygte om, at grænsen til Ceuta var åben, blev spredt på sociale medier.

- Platformene skal handle resolut for at beskytte det digitale rums integritet, især i krisesituationer, siger Henna Virkkunen.

- Overvågningen skal intensiveres, og samarbejdet med faktatjekkere skal styrkes, siger Virkkunen og tilføjer, at EU vil følge op mandag.

Spanien handlede hurtigt for at sende migranter tilbage fra Ceuta. Tirsdag lød det, at ud af de 72.000 mennesker, som rejste til Ceuta fra Marokko, var alle undtagen 2000 vendt tilbage.

De spanske myndigheder oplyser, at 80 mennesker omkom i forsøget på at nå Ceuta via havet.

Migranttilstrømningen er blevet brugt af den europæiske højrefløj som et bevis på, at Europa er under belejring på grund af ukontrolleret indvandring.

Folketinget er hasteindkaldt til debat i næste uge om Spanien og migrantstrømmen til Ceuta.

Det er især Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som den seneste tid har presset på. Han vil lægge pres på regeringen i forhold til at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet.

Hændelserne i Ceuta har udløst en diplomatisk konflikt mellem Spanien og Italien, som fører en hård linje på migrationsområdet.

EU-kommissær for indre anliggender og migration, Magnus Brunner, beskrev tidligere på ugen begivenhederne i Ceuta som en prøve på EU's grænsesikkerhed og unionens modstandsdygtighed over for desinformation.

RITZAU/AFP

Højrefløjspolitikeren Abelardo de la Espriella, som har fået tilnavnet "Tigeren", er blevet taget i ed som Colombias præsident.

Det er sket ved en ceremoni i byen Cali, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Espriella havde forud for præsidentvalget lovet et tæt forhold til USA. Den amerikanske præsident, Donald Trump, støtter højrefløjspolitikeren.

Indsættelsen af den tidligere advokat, som vandt præsidentvalgets anden runde i juni, er et markant højreskifte i det sydamerikanske land og markerer afslutningen på Colombias første venstreorienterede regering med Gustavo Petro i spidsen.

48-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider og beundrer af Donald Trump.

Han skal håndtere en række kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

Abelardo de la Espriella har ført valgkamp bag skudsikkert glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia. Den tidligere præsident Gustavo Petro forsøgte uden held at forhandle om fred med guerillagrupperne.

Espriella har også under valgkampen sagt, at han vil reducere den offentlige sektor med 40 procent og genoplive olie- og gassektoren, skriver Reuters.

Den nye præsident har både amerikansk og colombiansk statsborgerskab. Han har tilbudt at iværksætte fælles militære operationer og endda lade amerikanske styrker blive udstationeret på colombiansk jord, skriver AFP.

Blandt gæsterne til fredagens indsættelsesceremoni var blandt andre Fifas præsident, Gianni Infantino, Argentinas højrefløjspræsident, Javier Milei, og Todd Blanche, som er Donald Trumps fungerende justitsminister.

Sikkerheden i Cali var skærpet kraftigt op til fredagens begivenhed. Byen har de seneste år været ramt af flere angreb fra guerillagrupper. Omkring 11.000 soldater var udstationeret i området, skriver AFP.

RITZAU

Højrefløjspolitikeren Abelardo de la Espriella, som har fået tilnavnet "Tigeren", er blevet taget i ed som Colombias præsident.

Det er sket ved en ceremoni i byen Cali, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Espriella havde forud for præsidentvalget lovet et tæt forhold til USA. Den amerikanske præsident, Donald Trump, støtter højrefløjspolitikeren.

Indsættelsen af den tidligere advokat, som vandt præsidentvalgets anden runde i juni, markerer afslutningen på Colombias første venstreorienterede regering med Gustavo Petro i spidsen.

48-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider og beundrer af Donald Trump.

Han skal håndtere en række kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning i det sydamerikanske land.

Abelardo de la Espriella har ført valgkamp bag skudsikkert glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia.

Han har også under valgkampen sagt, at han vil reducere den offentlige sektor med 40 procent og genoplive olie- og gassektoren, skriver Reuters.

RITZAU

Den russiske ambassade i Tysklands hovedstad, Berlin, afviser, at den sprængladede drone, der fløj nær den tyske lufthavn Leipzig/Halle onsdag, kommer fra Rusland.

Det skriver den russiske ambassade på sin hjemmeside ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Ambassaden udtrykker sin bekymring over en ny bølge af antirussisk hysteri i Tyskland, lyder det i et længere opslag.

De tyske myndigheder har endnu ikke fundet ud af, hvor dronen kom fra, eller hvordan den kom ind i lufthavnen. Men ifølge Tysklands statsanklager er der tilstrækkelige beviser for, at der blev forsøgt at skabe en eksplosion med dronen, efter at tysk antiterrorpoliti har åbnet en efterforskning af sagen.

Tysklands forbundsminister for indenrigsanliggende, Alexander Dobrindt, har kaldt hændelsen et "hybridt angrebsscenarie".

Ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal mener unavngivne amerikanske embedsfolk med kendskab til sagen, at dronen "sandsynligvis" tilhører den russiske regering.

Dronen nåede ikke at angribe lufthavnen. Den fløj så lavt, at en tysk buschauffør kunne sparke til den, så den faldt til jorden.

Efterfølgende blev dronen desarmeret af tyske specialister.

Den russiske ambassade kalder dronen en "fabrikeret provokation" og "endnu et eksempel på beskyldninger mod Rusland uden beviser".

Den russiske ambassade mener, at den fabrikerede provokation "udelukkende tjener Kyivs og den europæiske politiske klasse og militaristiske fløjs interesser", lyder det.

Leipzig/Halle er et af Europas største fragtknudepunkter for transporten af militært udstyr - både for det tyske forsvar og for lande i Nato-alliancen.

Lufthavnen fungerer desuden som europæisk base for ukrainske Antonov-fly, der bruges til tung godstransport.

RITZAU

Den 32-årige svenske mand, der døde efter et voldeligt overfald under et VM-arrangement den 30. juni på Islands Brygge i København, er blevet begravet.

Det skriver Ekstra Bladet, som citerer det svenske medie Aftonbladet.

Ifølge Aftonbladet blev ceremonien afholdt i Olsbergs Arena i Eksjö, som ligger i det nordlige Småland cirka 350 kilometer fra København, for at gøre plads til de mange personer - 350 venner, familiemedlemmer og kolleger - der ønskede at tage afsked med den svenske mand.

Offerets familie skriver i en pressemeddelelse til Aftonbladet, at de takker for kondolencerne, der er strømmet ind.

- Da vores elskede (offerets navn udeladt, red.) blev taget fra os på en så ufattelig måde, er vi blevet mødt med en varme og medfølelse, der har båret os gennem den mørkeste tid i vores liv.

- Tak til alle jer, der har bidraget til indsamlinger, sendt gaver, skrevet venlige ord og været der med omsorg - fra bunden af vores hjerter: tak!

- I har vist os, at kærlighed, medfølelse og fællesskab er stærkere end had.

Ceremonien blev indledt til tonerne af titelmelodien fra filmen "Forrest Gump".

Der blev også fremført sangene "Du måste finnas", som Abba-medlemmerne Björn Ulvaeus og Benny Andersson har skrevet, og "Utan dina andetag" af den svenske gruppe Kent.

Under ceremonien blev der vist billeder fra offerets liv, og der blev læst taler op fra mandens hustru og fra mandens forældre og søskende.

De tilstedeværende var blevet bedt om at iklæde sig lyst tøj.

Ifølge Malin Oscarson, der forestod ceremonien, afspejlede ceremonien offeret.

Den 32-årige svensker, der var politimand, var på ferie i Danmark og overværede ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge den 30. juni VM-kampen mellem Norge og Elfenbenskysten.

Vidner har forklaret politiet, at der opstod uro, da Norge scorede deres andet mål i kampen.

En 31-årig mand slog den svenske mand, som slog hovedet i faldet og senere døde af sine skader.

Den 31-årige mand er sigtet for vold efter den milde voldsparagraf.

RITZAU

Den russiske ambassade i Tysklands hovedstad, Berlin, afviser, at den sprængladede drone, der fløj nær den tyske lufthavn Leipzig/Halle onsdag, kommer fra Rusland.

Det skriver den russiske ambassade på sin hjemmeside ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Ambassaden udtrykker sin bekymring over en ny bølge af antirussisk hysteri i Tyskland, lyder det i et længere opslag.

De tyske myndigheder har endnu ikke fundet ud af, hvor dronen kom fra, eller hvordan den kom ind i lufthavnen. Men ifølge Tysklands statsanklager er der tilstrækkelige beviser for, at der blev forsøgt at skabe en eksplosion med dronen, efter at tysk antiterrorpoliti åbnede en efterforskning af sagen.

Tysklands forbundsminister for indenrigsanliggende, Alexander Dobrindt, har kaldt hændelsen et "hybridt angrebsscenarie".

Ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal mener unavngivne amerikanske embedsfolk med kendskab til sagen, at dronen "sandsynligvis" tilhører den russiske regering.

Dronen nåede ikke at angribe lufthavnen. Den fløj så lavt, at en tysk buschauffør kunne sparke til den, så den faldt til jorden.

Efterfølgende blev dronen desarmeret af tyske specialister.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, overvejer på ny at afskedige Lisa Cook fra bestyrelsen i den amerikanske centralbank, Fed.

Det fremgår af et brev fra Det Hvide Hus, som både AFP og Reuters har set.

- Du underrettes hermed om, at præsidenten overvejer at afsætte dig fra din stilling, lyder det i brevet, der er dateret den 5. august, ifølge AFP.

Meldingen kommer, på trods af at USA's højesteret i juni slog fast, at præsidenten ikke havde beføjelse til at afskedige Lisa Cook, da han gav hende en fyreseddel sidste år.

I juni lød det fra domstolen, at Donald Trump "undlod at give Cook de proceduremæssige garantier, som hun var berettiget til i henhold til loven".

Ifølge brevet fra Det Hvide Hus har Lisa Cook fået 21 dage til at svare på beskyldninger om, at hun skulle have afgivet falske oplysninger i forbindelse med et eller flere realkreditlån.

Hun har tidligere afvist beskyldningerne.

I brevet hævdes det, at Lisa Cook har begået forbrydelser, der kan straffes med op til 30 års fængsel, skriver Reuters.

Videre lyder det, at hendes adfærd har sat spørgsmålstegn ved hendes troværdighed som bestyrelsesmedlem i centralbanken.

Brevet er underskrevet af vicestabschefen i Det Hvide Hus, Dan Scavino.

Lisa Cooks advokat Abbe D. Lowell kalder fredag beskyldningerne for "lige så grundløse nu, som de var for et år siden", skriver The Guardian.

- Uanset hvad præsident Trump forsøger at gøre, står det klart ud fra de faktiske omstændigheder og præcedens fra højesteret, at der ikke er nogen gyldig grund til at afsætte Cook.

- Ligesom vi har gjort det før, vil vi anfægte det seneste påskud og forsvare hendes stilling og centralbankens historiske rolle, lyder det fra Abbe D. Lowell ifølge avisen.

Lisa Cook blev i 2022 udpeget til stillingen af tidligere præsident Joe Biden.

Hun er den første sorte kvinde i centralbankens bestyrelse.

RITZAU