Et omkring 50 meter langt stillads er tidligt tirsdag aften væltet ned over Nørrebrogade i København.

En mand er som følge af episoden kørt til behandling på hospitalet. Hans tilstand er kritisk, og de pårørende er endnu ikke underrettet.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.31 og arbejder på at få spærret området af og omlagt trafikken på strækningen.

Også beredskabet er talstærkt til stede ved stilladset omkring Nørrebrogade nummer 230, hvor flere elledninger også er revet ned og befinder sig på kørebanen.

Nicolai Ullits oplyser ikke de nærmere omstændigheder omkring, hvorfor stilladset er væltet.

Foruden manden er en kvinde i 30'erne kommet lettere til skade, skriver Ekstra Bladet.

Operationschefen ved Hovedstadens Beredskab, Martin Schmidt Kjærsgaard, fortæller til B.T., at det er ved at danne sig et overblik.

- Vi skal sikre, at det resterende stillads ikke falder ned, og at der ikke ligger nogen under, siger han til mediet.

Som følge af afspærringer i området er flere buslinjer påvirket. Blandt andre 5C og 4A er akut blevet omlagt i begge retninger, skriver trafikselskabet Movia på sin hjemmeside.

Movia oplyser til TV 2 Kosmopol, at det er uvist, hvor længe omlægningerne varer.

Personer fra firmaet bag stilladset ankom lidt efter klokken 18 til stedet, og det betyder, at beredskabet er ved at drosle ned på mandskab, skriver B.T.

RITZAU

Et omkring 50 meter langt stillads er tidligt tirsdag aften væltet ned over Nørrebrogade i København.

En mand er som følge af episoden kørt til behandling på hospitalet. Hans tilstand er kritisk, og de pårørende er endnu ikke underrettet.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.31 og arbejder på at få spærret området af og omlagt trafikken på strækningen.

Også beredskabet er talstærkt til stede ved stilladset omkring Nørrebrogade nummer 230, hvor flere elledninger også er revet ned og befinder sig på kørebanen.

Nicolai Ullits oplyser ikke de nærmere omstændigheder omkring, hvorfor stilladset er væltet.

Operationschefen ved Hovedstadens Beredskab, Martin Schmidt Kjærsgaard, fortæller til B.T., at det er ved at danne sig et overblik.

- Vi skal sikre, at det resterende stillads ikke falder ned, og at der ikke ligger nogen under, siger han til mediet.

Som følge af afspærringer i området er flere buslinjer påvirket. Blandt andre 5C og 4A er akut blevet omlagt i begge retninger, skriver trafikselskabet Movia på sin hjemmeside.

Movia oplyser til TV 2 Kosmopol, at det er uvist, hvor længe omlægningerne varer.

RITZAU

Danmark og Ukraine har indgået en aftale om tættere forsvarssamarbejde ved Nato-topmødet i Ankara. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Aftalen kan både føre til, at Danmark køber forsvarsmateriel i Ukraine og giver Ukraine mulighed for at producere i Danmark.

- Nu høster vi nogle af de brutale erfaringer, Ukraine har gjort sig i krigen mod Rusland til at styrke dansk forsvar, siger Mette Frederiksen.

Det er blandt andet på droneområdet, at aftalen skal give effekt, siger Mette Frederiksen.

- Jeg tror, at alle kan se, at en af grundene til, at ukrainerne klarer sig langt bedre på slagmarken, end alle havde forventet, det er, at de er dygtige på droneteknologi, siger Mette Frederiksen.

Hun forventer, at aftalen både vil være med til at styrke forsvaret af Danmark og dermed også forsvaret af Europa.

Målsætningen er, at de europæiske lande skal kunne forsvare sig selv i 2030 efter at have været afhængig af amerikansk hjælp siden Anden Verdenskrig.

I løbet af den mere end fire år lange krig mod Rusland har Ukraine dog udviklet sit forsvar i en grad, så Europa bliver nødt til at trække på Ukraine for at indfri det mål, mener Mette Frederiksen.

- Jeg er selv af den overbevisning, at vi ikke kan forsvare Europa, hvis ikke vi har Ukraine med som del af Europa.

- Så det her er en del af den danske og europæiske oprustning for at sikre, at vi har den nødvendige kampkraft, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at Nato allerede er i gang med at styrke sin østlige flanke både over for hybridkrig, men også over for et potentielt angreb fra Rusland.

- Når vi indgår et stadig stærkere forsvarssamarbejde med Ukraine, så handler det ikke bare om krigen i Ukraine. Det gør det også. Men det er også for at sikre, at vi får oprustet selv i tide, siger Mette Frederiksen.

På Nato-topmødet i Ankara ventes de 32 Nato-lande onsdag at enes om en erklæring, der blandt andet forpligter Nato-landene på at give Ukraine militær støtte for 70 milliarder euro i år og næste år.

RITZAU

Grønland er ikke til salg.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S), efter Donald Trump tirsdag ved Nato-topmødet i Ankara har gentaget ønsket om amerikansk kontrol med Grønland.

- Selvfølgelig er Grønland ikke til salg. Det har vi sagt klart fra start, siger Mette Frederiksen i Ankara.

Hun kalder det "en velkendt position" fra Donald Trumps side, at han ønsker at "eje og overtage Grønland".

Men det bliver mødt med et blankt nej fra den danske regerings side:

- Det kommer ikke til at ske. Grønland har meget klart sagt, at de ikke ønsker at være del af USA. Og jeg forventer, at alle respekterer vores suverænitet som kongerige, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingen fra Donald Trump kommer på et ærgerligt tidspunkt for Grønland og Danmark.

I foråret lykkedes det Natos generalsekretær, Mark Rutte, at få Trump til at fokusere på at øge sikkerheden i Arktis frem for ønsket om at overtage Grønland.

Tirsdag kunne Danmark så meddele, at man investerer milliarder af kroner i at indkøbe to amerikanske patruljefly af typen P-8A Poseidon. De skal styrke tilstedeværelsen i Arktis og Nordatlanten.

Men indkøbet og udsigten til bedre overvågning af Arktis har tilsyneladende ikke været nok til at formilde Trump.

- Vi har et godt samarbejde med amerikanerne om sikkerhed i Arktis. Det vil vi gerne udbygge. Vi har også en arbejdsgrupper, der sidder og kigger præcis på det spørgsmål nu. Men Grønland er ikke til salg, siger Mette Frederiksen.

Hun fremhæver, at Danmark - efter krav fra Donald Trump - nu også stort set opfylder Nato-målsætningen om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Derfor bør fokus være på de eksterne trusler frem for interne opgør mellem Nato-landene:

- Der er masser af fjender uden for Nato. Vi behøver ikke nogen fjendskaber internt i Nato, siger Mette Frederiksen.

Hun fremhæver både Rusland og truslen om terror, som områder, hvor Nato-landene inklusiv USA bør lægge deres fokus.

- Der er alle mulige fjender derude. Hvis vi vil vores egne lande i Nato det bedste, så skal vi stå sammen, siger Mette Frederiksen.

Hun afviser at gå ind i diskussionen om, hvorvidt Natos generalsekretær, Mark Rutte, har været for underdanig over for Trump i forsøget på at holde sammen på alliancen.

- Jeg kommer ikke til at gå ind i, hvordan Rutte passer sit arbejde. Jeg passer mit eget arbejde, siger Mette Frederiksen.

Den danske statsminister fastslår samtidig, at Grønland og Arktis ikke er del af topmødet.

På den baggrund lægger Mette Frederiksen ikke op til at tale med Trump om hans udtalelser om Grønland på mødet i Ankara.

- Der er ikke planlagt en diskussion, om hverken Det Høje Nord, Arktis, eller specifikt Grønland.

- Jeg er glad for, at Nato i dag påtager sig et større ansvar for det arktiske område. Det er helt afgørende, siger Mette Frederiksen.

RITZAU

Et omkring 50 meter langt stillads er tidlig aften tirsdag væltet ned over Nørrebrogade i København.

En person er kommet lettere til skade, mens flere elledninger er revet ned og befinder sig på kørebanen.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.31 og arbejder på at få spærret området af og omlagt trafikken på strækningen.

Også beredskabet er talstærkt til stede ved stilladset omkring Nørrebrogade nummer 230.

Ifølge vagtchefen bløder den tilskadekomne person fra næse og ben. Nicolai Ullits oplyser ikke de nærmere omstændigheder omkring, hvorfor stilladset er væltet.

RITZAU

Grønland er ikke til salg.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S), efter Donald Trump tirsdag ved Nato-topmødet i Ankara har gentaget ønsket om amerikansk kontrol med Grønland.

- Selvfølgelig er Grønland ikke til salg. Det har vi sagt klart fra start, siger Mette Frederiksen i Ankara.

Hun kalder det "en velkendt position" fra Donald Trumps side, at han ønsker at "eje og overtage Grønland".

Men det bliver mødt med et blankt nej fra den danske regerings side:

- Det kommer ikke til at ske. Grønland har meget klart sagt, at de ikke ønsker at være del af USA. Og jeg forventer, at alle respekterer vores suverænitet som kongerige, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingen fra Donald Trump kommer på et ærgerligt tidspunkt for Grønland og Danmark.

I foråret lykkedes det Natos generalsekretær, Mark Rutte, at få Trump til at fokusere på at øge sikkerheden i Arktis frem for ønsket om at overtage Grønland.

Tirsdag kunne Danmark så meddele, at man investerer milliarder af kroner i at indkøbe to amerikanske patruljefly af typen P-8A Poseidon. De skal styrke tilstedeværelsen i Arktis og Nordatlanten.

Men indkøbet og udsigten til bedre overvågning af Arktis har tilsyneladende ikke været nok til at formilde Trump.

- Vi har et godt samarbejde med amerikanerne om sikkerhed i Arktis. Det vil vi gerne udbygge. Vi har også en arbejdsgrupper, der sidder og kigger præcis på det spørgsmål nu. Men Grønland er ikke til salg, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at Grønland og Arktis ikke er del af topmødet. Dermed får hun formentlig ikke mulighed for at tale med Trump om hans udtalelser om Grønland på mødet i Ankara.

RITZAU

Grønland er ikke til salg.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S), efter Donald Trump har gentaget ønsket om amerikansk kontrol med Grønland.

- Selvfølgelig er Grønland ikke til salg. Det har vi sagt klart fra start.

- Grønlænderne ønsker ikke at være del af USA. Det har de gjort klart, siger Mette Frederiksen ved Nato-topmødet i Ankara.

RITZAU

Danmark og Ukraine har indgået en aftale om tættere forsvarssamarbejde ved Nato-topmødet i Ankara. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Aftalen kan både føre til, at Danmark køber forsvarsmateriel i Ukraine og giver Ukraine mulighed for at producere i Danmark.

- Nu høster vi nogle af de brutale erfaringer, Ukraine har gjort sig i krigen med Ukraine til at styrke dansk forsvar, siger Mette Frederiksen.

RITZAU

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer tirsdag Syrien til ikke at lade et bombeangreb under præsidentens besøg i landet påvirke dets stabilitet.

Det siger han på et fælles pressemøde med den syriske præsident, Ahmed al-Sharaa, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget fra Macron er det første besøg i Syrien fra et statsoverhoved fra et EU-land, siden Assad-styret faldt.

18 personer blev såret tidligere tirsdag, da to bomber eksploderede i landets hovedstad, Damaskus, tæt på et hotel, hvor Macron havde overnattet.

På pressemødet roser den syriske præsident ligeledes Macron for at fortsætte besøget trods bombeangrebene.

- Vi er ikke naive, hvad angår risiciene, men de bliver håndteret, siger Macron på pressemødet med Sharaa.

Den franske præsident tilføjer, at "visse grupper" forsøger at forhindre "Syriens fulde og komplette reintegration i det internationale samfund".

Under pressemødet uddybede Macron desuden, at Frankrig arbejder på at omdefinere sit sikkerheds- og militærsamarbejde med landet.

Det gælder blandt andet i forhold til en mulig støtte fra franske specialstyrker til bekæmpelse af Islamisk Stat, som har taget ansvaret for flere angreb på syriske styrker.

Der er umiddelbart ingen, der endnu har taget ansvaret for bombeangrebet i Damaskus tirsdag.

Den syriske præsident har understreget, at efterforskningen i sagen fortsætter.

Macron ankom mandag til Damaskus.

Den franske præsident har sagt, at han blandt andet ønsker at vise, at han bakker op om det syriske folk samt stabilitet og fred.

Det var i december 2024, at præsident Bashar al-Assad blev væltet af oprørere. Oprørsleder Ahmed al-Sharaa har siden overtaget præsidentposten.

RITZAU/Reuters

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer tirsdag Syrien til ikke at lade et bombeangreb under præsidentens besøg i landet påvirke dets stabilitet.

Det siger han på et fælles pressemøde med den syriske præsident, Ahmed al-Sharaa, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget fra Macron er det første besøg i Syrien fra et statsoverhoved fra et EU-land, siden Assad-styret faldt.

18 personer blev såret tidligere tirsdag, da to bomber eksploderede i landets hovedstad, Damaskus, tæt på et hotel, hvor Macron havde overnattet.

På pressemødet roser den syriske præsident ligeledes Macron for at fortsætte besøget trods bombeangrebene.

- Vi er ikke naive, hvad angår risiciene, men de bliver håndteret, siger Macron på pressemødet med Sharaa.

Den franske præsident tilføjer, at "visse grupper" forsøger at forhindre "Syriens fulde og komplette reintegration i det internationale samfund".

RITZAU

Grønlands Politi undersøger to dødsfald som mistænkelige, efter at to personer er blevet fundet livsløse på en adresse i Maniitsoq.

Det skriver Grønlands Politi på sin hjemmeside.

Politiet modtog anmeldelsen sent mandag aften lokal tid og er til stede på adressen i den vestgrønlandske by.

Det beder borgere om at respektere politiets afspærringer i området og kontakte politiet, hvis man har set eller hørt noget, der kan have relation til sagen.

Alder og køn på de afdøde fremgår ikke af politiets oplysninger.

Betegnelsen mistænkeligt dødsfald bruger politiet, når det ved fund af lig ikke står klart, hvad personen er død af. Enten kan det være et naturligt dødsfald, en ulykke, eller der kan være sket en forbrydelse.

I sådanne tilfælde efterforsker politiet sagen, som om der var tale om et drab, så eventuelle beviser ikke går tabt.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang, at Grønland bør kontrolleres af USA og ikke af Danmark.

Det sker under et møde med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der er vært ved et Nato-topmøde i landets hovedstad, Ankara, tirsdag og onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den amerikanske præsident har Danmark ikke formået at investere tilstrækkeligt i Grønland.

- Grønland hjælper ikke Danmark. Danmark bruger ikke nok penge på virkelig at hjælpe Grønland, men det er en vigtig del for USA, lyder det fra Trump.

Han gentager sin påstand om, at Grønland er "omgivet af kinesiske skibe og af russiske skibe".

Trump udtrykker, at Danmark "ikke ville gå med til" at gøre Grønland amerikansk.

- Med alle de penge vi bruger på at hjælpe dem med Rusland ... Vi behøver ikke at bruge nogen penge ... Vi kunne trække alle vores tropper ud af Europa, siger han.

- Som I sikkert har bemærket, er Europa et helt andet sted, end det var for 20 år siden. Meget anderledes. Og de har bare at være varsomme - med immigration og energi. Er de ikke opmærksomme på de to ting, vil der ikke være et Europa mere. lyder det fra Trump.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde i slutningen af juni i et interview med Politiken, at der inden årets udgang vil være en løsning som følge af forhandlingerne i den dansk-grønlandsk-amerikanske arbejdsgruppe, der har været i gang siden januar.

Forholdet mellem USA og Grønland og mellem USA og Danmark er anspændt, efter at Trump flere gange har ytret krav om at besidde Grønland, der er en del af rigsfællesskabet, af hensyn til national sikkerhed.

Grønland, USA og Danmark blev i januar enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, efter at den danske udenrigsminister og Grønlands daværende udenrigsminister Vivian Motzfeldt mødtes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i forbundshovedstaden Washington D.C.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang, at Grønland bør kontrolleres af USA og ikke af Danmark.

Det sker under et møde med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der er vært ved et Nato-topmøde i landets hovedstad, Ankara, tirsdag og onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den amerikanske præsident har Danmark ikke formået at investere tilstrækkeligt i Grønland.

- Grønland hjælper ikke Danmark. Danmark bruger ikke nok penge til virkelig at hjælpe Grønland, men det er en vigtig del for USA, lyder det fra Trump.

Han gentager sin påstand om, at Grønland er "omgivet af kinesiske og russiske skibe".

Trump udtrykker, at Danmark "ikke ville gå med til" at gøre Grønland amerikansk.

- Med alle de penge vi bruger på at hjælpe dem med Rusland ... Vi behøver ikke at bruge nogen penge ... Vi kunne trække alle vores tropper ud af Europa, siger han.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde i slutningen af juni i et interview med Politiken, at der inden årets udgang vil være en løsning som følge af forhandlingerne i den dansk-grønlandsk-amerikanske arbejdsgruppe, der har været i gang siden januar.

Forholdet mellem USA og Grønland og mellem USA og Danmark er anspændt, efter at Trump flere gange har ytret krav om at besidde Grønland, der er en del af rigsfællesskabet, af hensyn til national sikkerhed.

Grønland, USA og Danmark blev i januar enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, efter at den danske udenrigsminister og Grønlands daværende udenrigsminister Vivian Motzfeldt mødtes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i forbundshovedstaden Washington D.C.

RITZAU

Nigel Farage, lederen af det britiske højrefløjsparti Reform UK, fratræder som parlamentsmedlem, men vil genopstille i et suppleringsvalg om sin plads i parlamentet.

Dermed går han efter at blive genvalgt.

Det siger han i en videoudtalelse tirsdag.

Meldingen kommer, efter at han for nylig er blevet ramt af nye beskyldninger om manglende indberetning af gaver.

I videoudtalelsen understreger Farage, at han ikke mener, at han har gjort noget galt eller brudt loven på nogen måde.

- Jeg har besluttet, at indbyggerne i Clacton (den valgkreds, han sidder i parlamentet for, red.) skal være dem, der bedømmer mine handlinger, siger han ifølge BBC og tilføjer:

- Derfor vil jeg stille op til dette suppleringsvalg. Jeg vil kæmpe for at vinde.

Han fortæller desuden, at han flere gange er blevet udsat for trusler og overfald, og siger, at han har brug for beskyttelse resten af sit liv.

En gave på fem millioner pund fra Christopher Harborne, der er bosat i Thailand og er blevet milliardær på handel med kryptovaluta, er ifølge BBC omdrejningspunktet for en af efterforskningerne mod ham.

Et tilsyn undersøger i øjeblikket, om Farage har handlet ulovligt ved ikke at oplyse om pengegaven, da han blev valgt til parlamentet i 2024.

Beløbet svarer til omkring 43 millioner danske kroner, og ifølge Farage skal pengene bruges til at finansiere den beskyttelse, han mener, han har brug for resten af livet.

- Jeg er den offentlige person eller politiker, der er blevet udsat for flest fysiske og verbale angreb i nyere tid, siger han i videoudtalelsen.

Han anklager yderligere avisen The Times for at have truet hans families sikkerhed - blandt andet ved at have skrevet om hans datter.

Så sent som søndag kom Farage igen i vælten for manglende indberetning af gaver.

Her rapporterede The Sunday Times, at en anden krypto-rigmand, 32-årige George Cottrell, lejer et palæ i nærheden af Buckingham Palace, hvor Farage har opholdt sig.

Avisen skrev desuden ifølge AFP, at Cottrell også betalte for Farages sikkerhed og for ansatte, der arbejdede med hans sociale medier, kort før han annoncerede, at han ville vende tilbage til politik i 2024.

RITZAU

Prins Harry og seks andre kendte har tirsdag fået afvist en sag anlagt mod selskabet bag Daily Mail og Mail on Sunday, Associated Newspapers.

Det afgør den britiske højesteret tirsdag i en 436 sider lang afgørelse ifølge The Guardian.

Ifølge dommen har sagsøgerne ikke fået bevist anklagerne om ulovlig informationsindsamling.

Blandt de øvrige sagsøgere er Elton John og hans mand, David Furnish, baronesse Doreen Lawrence samt Elizabeth Hurley, Sadie Frost og Simon Hughes.

Sagen blev anlagt i oktober 2022. Ifølge anklagerne har Associated Newspapers gennem en årrække benyttet ulovlige metoder til at skaffe oplysninger.

Kendisserne har blandt andet anklaget udgiveren for at have hyret privatdetektiver til at aflytte telefonsvarere, fastnettelefoner, telefoner samt biler og boliger. Der var også anklager om at have betalt politiet for viden.

Udgiveren skulle også have fået adgang til bankkonti og finansielle transaktioner ”gennem ulovlige midler og manipulation” ifølge Variety.

Associated Newspapers har afvist anklagerne. Tirsdag siger selskabet, at det er en "sejr for den frie presse".

- Associated Newspapers hilser dagens dom velkommen. Det er en overvældende sejr for Daily Mail og avisens journalister samt for den frie presse generelt.

- Dommer Nicklin rensede i dag Daily Mail og The Mail on Sunday for anklagerne og afviste samtlige 97 påstande, som sagsøgerne havde rejst. I alle tilfælde accepterede dommeren vores journalisters forklaringer om, hvordan de havde skaffet oplysningerne til deres historier, skriver udgiveren i en udtalelse ifølge Reuters.

Prins Harrys del af sagen handler om 14 artikler, som er udgivet af Associated Newspapers i en periode fra 2001 til 2013.

Ifølge hans advokater byggede de på ulovligt indhentede oplysninger og handlede især om de forhold, han indledte eller forsøgte at indlede i årene, før han mødte sin nuværende hustru, Meghan.

Under en afhøring tidligere i år sagde prins Harry, at han ikke kunne klage over nogen af artiklerne på daværende tidspunkt "på grund af den institution, jeg var en del af".

I en forklaring har han sagt, at der bevidst blev tilføjet falske oplysninger til historier for at skjule de metoder, som blev brugt til at skaffe oplysningerne.

Ifølge Associated Newspapers stammer oplysningerne blandt andet fra "almindelige journalistiske kilder" såsom venner, bekendte, pressemedarbejdere, talspersoner, tidligere omtale i medierne og andre nyhedsmedier.

Et centralt spørgsmål i sagen har også været, om den er anlagt for sent. Ifølge Associated Newspapers burde sagen være rejst tidligere.

Det er langtfra første gang, at prins Harry har været i strid med Associated Newspapers. Tre gange tidligere har han hevet udgiveren i retten – blandt andet for telefonaflytning.

Også hans hustru, Meghan, har sagsøgt Associated Newspapers for at krænke hendes privatliv. Det gjorde hun, fordi avisen Mail on Sunday havde trykt dele af et brev, som hun havde skrevet til sin far.

Den sag vandt hun i december 2021. Avisen skulle offentliggøre en undskyldning på sin forside og betale sagens omkostninger.

Prins Harry er kong Charles' yngste søn og er bosiddende i USA med sin hustru og deres børn.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang, at Grønland bør kontrolleres af USA og ikke af Danmark.

- Vi kunne trække alle vores tropper ud af Europa, siger han under et møde med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, der er vært ved et Nato-topmøde i Ankara.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den amerikanske præsident har Danmark ikke formået at investere tilstrækkeligt i Grønland.

- Grønland hjælper ikke Danmark. Danmark bruger ikke nok penge til virkelig at hjælpe Grønland, men det er en vigtig del for USA, lyder det fra den amerikanske præsident.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde i slutningen af juni i et interview med Politiken, at der inden årets udgang vil være en løsning som følge af forhandlinger mellem den dansk-grønlandsk-amerikanske arbejdsgruppe, der har været i gang siden januar.

Forholdet mellem USA og Grønland og mellem USA og Danmark er anspændt, efter at Trump flere gange har ytret krav om at besidde Grønland, der er en del af rigsfællesskabet, af hensyn til national sikkerhed.

Grønland, USA og Danmark blev i januar enige om at nedsætte en arbejdsgruppe efter at den danske udenrigsminister og Grønlands daværende udenrigsminister Vivian Motzfeldt mødtes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i forbundshovedstaden Washington D.C.

RITZAU