USA's udenrigsministerium har givet tilladelse til, at ikke-essentielle ansatte på den amerikanske ambassade i Jerusalem forlader Israel.

Også familiemedlemmer til ambassadeansatte må forlade landet.

Det skriver USA's ambassade i Jerusalem på det sociale medie X.

Baggrunden er risiko for sikkerheden.

- 27. februar 2026 har udenrigsministeriet godkendt afrejse for ikke-nødvendigt amerikansk regeringspersonale og familiemedlemmer til amerikansk regeringspersonale fra missionen i Israel på grund af sikkerhedsrisici, skriver ambassaden.

Ministeriet tilføjer, at USA's ambassade i Israel kan blive nødt til at bede dens ansatte om at holde sig væk fra bestemte områder i Israel og de palæstinensiske områder - herunder den gamle bydel i Jerusalem og Vestbredden.

Udmeldingen kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA's nærmeste allierede.

/ritzau/

Moderaternes partiformand, Lars Løkke Rasmussen, vil hverken be- eller afkræfte, at partiet har tilbudt Jon Stephensen penge for at forlade sit mandat.

Det fremgår af en kort presseseance med DR og TV 2 fredag formiddag.

Her bliver han spurgt til de seneste meldinger fra det tidligere moderate folketingsmedlem Jon Stephensen, der til Ekstra Bladet har fortalt, at partiet tilbød ham 1,3 millioner kroner for at give partiet sit mandat.

Partiformand Løkke vil ikke sige ja eller nej til, hvorvidt partiet har gjort det.

Først er svaret, at han ikke har nogen kommentarer.

Derefter tilføjer han:

- Det forekommer at være nogle meget gamle vandrør, der bankes på.

Torsdag aften kunne Ekstra Bladet skrive, at Jon Stephensen nu var klar med sin fortælling fra dengang, han kom i unåde i Moderaterne.

Folketingspolitikeren havde sendt upassende beskeder til et medlem af Moderaternes ungdomsparti, og partiledelsen ville have ham til at træde ud af Folketinget og videregive sit mandat til partiet.

Som led heri tilbød en unavngiven mand på vegne af Lars Løkke Rasmussen 1,3 millioner kroner til Jon Stephensen, lyder påstanden.

Som svar har Lars Løkke Rasmussen tidligere fremhævet, at han ikke personligt har gjort en sådan ting.

Fredag formiddag fremhæver han også, at han kun har talt med Jon Stephensen om, at han ikke var velkommen i partiet.

- Jeg tager fuldt ansvar for at have sagt til Jon, at med den opførsel, han udviste, der var totalt kritisabelt, så var han ikke velkommen i vores parti, siger han.

- Og så har jeg ikke flere kommentarer.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag udskrevet folketingsvalg til afholdelse 24. marts.

Det betyder, at arbejdet i Folketinget stoppes, indtil et nyt Folketing er valgt.

Dermed er der også en række politikere, der har sidste arbejdsdag på Christiansborg, da de ikke genopstiller.

Her kan du se, hvem der ikke genopstiller, i forhold til hvor de blev valgt ind ved folketingsvalget i 2022:

* Socialdemokratiet: Pernille Rosenkrantz-Theil (forlod Folketinget i 2025), Kasper Sand Kjær (forlod Folketinget i 2023), Mette Gjerskov (gik bort i 2023), Astrid Krag, Dan Jørgensen (blev EU-kommissær i 2024), Jens Joel, Thomas Jensen, Annette Lind (forlod Folketinget i 2023), Bjarne Laustsen og Rasmus Prehn.

* De Radikale: Sofie Carsten Nielsen (forlod Folketinget i 2023).

* De Konservative: Rasmus Jarlov, Niels Flemming Hansen (blev medlem af Europa-Parlamentet i 2024), Søren Pape Poulsen (gik bort i 2024) og Brigitte Klintskov Jerkel.

* Nye Borgerlige: Peter Seier Christensen (sygemeldt siden 2023 og løsgænger i Folketinget siden 2024).

* Liberal Alliance: Henrik Dahl (blev medlem af Europa-Parlamentet i 2024).

* Moderaterne: Kristian Klarskov (forlod Folketinget i 2022), Mette Kierkgaard, Tobias Grotkjær Elmstrøm, Karen Liltorp (blev medlem af Alternativet i 2025) og Jeppe Søe (blev løsgænger i 2024).

* Dansk Folkeparti: Pia Kjærsgaard.

* Venstre: Karen Ellemann (forlod Folketinget i 2023), Lars Christian Lilleholt (forlod Folketinget i 2025), Erling Bonnesen, Hans Christian Schmidt, Jakob Ellemann-Jensen (forlod Folketinget i 2023) og Michael Aastrup Jensen (forlod Folketinget i 2025).

* Danmarksdemokraterne: Søren Espersen og Lise Bech.

* Enhedslisten: Jette Gottlieb (forlod Folketinget i 2024), Søren Egge Rasmussen, Søren Søndergaard og Mai Villadsen.

* Alternativet: Christina Olumeko.

* Inuit Ataqatigiit: Aaja Chemnitz.

* Siumut: Aki-Matilda Høegh-Dam.

Det er foreløbig ukendt, om løsgængerne Theresa Scavenius, Mike Fonseca og Jon Stephensen genopstiller.

Kilde: Ritzau.

/ritzau/

Alternativets to folketingsmedlemmer Karin Liltorp og Christina Olumeko genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg i marts.

Karin Liltorp skriver selv på Facebook, at hun ikke kommer på stemmesedlen.

- Tak til alle jer skønne mennesker, jeg har lært at kende gennem de seneste år. Det har bestemt været nogle år, der har gjort indtryk og sat sig spor, skriver hun.

Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget i 2022 for Moderaterne i Østjyllands Storkreds.

Hun forlod partiet i marts 2025 og skiftede til Alternativet.

Dengang lød hendes forklaring på hendes exit blandt andet, at hun ikke kunne stå inden for regeringens politik på beskæftigelsesområdet, hvor hun var ordfører.

Det var blandt andet regeringens store beskæftigelsesreform, hun ikke var tilfreds med.

- At forsvare en kæmpestor reform, der risikerer at skubbe de svageste væk fra fællesskaberne. Det kunne jeg bare ikke, fortalte hun i et interview med Altinget.

Karin Liltorp var også en af de første folketingsmedlemmer for Moderaterne, der talte offentligt om dårligt arbejdsmiljø i partiet.

I sommeren 2024 kunne B.T. beskrive et arbejdsmiljø præget af mobning og sexisme i Moderaternes partisekretariat.

Herefter krævede Karin Liltorp, at der skulle foretages en undersøgelse.

- Vi skal have ryddet op i miseren. Der har været en dårlig stemning og nogle uheldige sager, sagde hun i august 2024.

I Alternativet har hun haft hele 12 ordførerskaber.

Hun har dog haft en særlig forkærlighed for det sociale område.

- Min store vision er at få alle med i fællesskabet, og med mine nye roller får jeg mulighed for at arbejde fuldt ud for det, sagde hun, da hun skiftede til Alternativet.

Christina Olumeko, der blev valgt ind for Alternativet i 2022, genopstiller heller ikke.

Det meddeler hun i en skriftlig kommentar.

- Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skriver hun.

Liltorp og Olumeko er to blandt mange politikere, der ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg.

Det gælder blandt andet også Pia Kjærsgaard (DF), Astrid Krag (S) og Rasmus Jarlov (K).

/ritzau/

Alternativets to folketingsmedlemmer Karin Liltorp og Christian Olumeko genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg i marts.

Karin Liltorp skriver selv på Facebook, at hun ikke kommer på stemmesedlen.

- Tak til alle jer skønne mennesker, jeg har lært at kende gennem de seneste år. Det har bestemt været nogle år, der har gjort indtryk og sat sig spor, skriver hun.

Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget i 2022 for Moderaterne i Østjyllands Storkreds.

Hun forlod partiet i marts 2025 og skiftede til Alternativet.

Dengang lød hendes forklaring på hendes exit blandt andet, at hun ikke kunne stå inden for regeringens politik på beskæftigelsesområdet, hvor hun var ordfører.

Det var blandt andet regeringens store beskæftigelsesreform, hun ikke var tilfreds med.

- At forsvare en kæmpestor reform, der risikerer at skubbe de svageste væk fra fællesskaberne. Det kunne jeg bare ikke, fortalte hun i et interview med Altinget.

Karin Liltorp var også en af de første folketingsmedlemmer for Moderaterne, der talte offentligt om dårligt arbejdsmiljø i partiet.

I sommeren 2024 kunne B.T. beskrive et arbejdsmiljø præget af mobning og sexisme i Moderaternes partisekretariat.

Herefter krævede Karin Liltorp, at der skulle foretages en undersøgelse.

- Vi skal have ryddet op i miseren. Der har været en dårlig stemning og nogle uheldige sager, sagde hun i august 2024.

I Alternativet har hun haft hele 12 ordførerskaber.

Hun har dog haft en særlig forkærlighed for det sociale område.

- Min store vision er at få alle med i fællesskabet, og med mine nye roller får jeg mulighed for at arbejde fuldt ud for det, sagde hun, da hun skiftede til Alternativet.

Christian Olumeko, der blev valgt ind for Alternativet i 2022, genopstiller heller ikke.

Det meddeler hun i en skriftlig kommentar.

- Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skriver hun.

Liltorp og Olumeko er to blandt mange politikere, der ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg.

Det gælder blandt andet også Pia Kjærsgaard (DF), Astrid Krag (S) og Rasmus Jarlov (K).

/ritzau/

Et dødsfald har ført politiet til fund af ulovlige våben i Fredericia.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Torsdag rykkede politiet ud til en adresse på Ansgarsvej, hvor en person var fundet død, og snart gjorde Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) politiet selskab.

For på adressen blev der fundet flere ulovlige våben.

- Vi mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem dødsfaldet og våbenfundet, ud over at det var dødsfaldet, som gjorde os opmærksomme på, at der var våben på adressen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet vurderer fredag formiddag, at der ikke ligger nogen strafbar handling bag dødsfaldet.

En mand på 55 år fra Fredericia kræves fredag varetægtsfængslet for ulovlig besiddelse af våbnene. De blev fundet dels i mandens bil og dels på adressen på Ansgarsvej.

Politikredsen vil ikke oplyse, hvilken type våben eller hvor mange der er tale om, samt hvad mandens forbindelse til den dødfundne person var.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Kolding klokken 11. Anklagemyndigheden vil måske anmode om, at dørene til retsmødet lukkes, så politiets efterforskning i sagen og den sigtedes mulige forklaring hemmeligholdes.

Af den årsag vil politiet ikke oplyse nærmere om sagen fredag formiddag, fremgår det.

/ritzau/

Alternativets folketingsmedlem Karin Liltorp genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg i marts.

Det skriver hun på Facebook.

- Tak til alle jer skønne mennesker, jeg har lært at kende gennem de seneste år. Det har bestemt været nogle år, der har gjort indtryk og sat sig spor, skriver hun.

Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget i 2022 for Moderaterne i Østjyllands Storkreds.

Hun forlod partiet i marts 2025 og skiftede til Alternativet.

Dengang lød hendes forklaring på hendes exit blandt andet, at hun ikke kunne stå inden for regeringens politik på beskæftigelsesområdet, hvor hun var ordfører.

Det var blandt andet regeringens store beskæftigelsesreform, hun ikke var tilfreds med.

- At forsvare en kæmpestor reform, der risikerer at skubbe de svageste væk fra fællesskaberne. Det kunne jeg bare ikke, fortalte hun i et interview med Altinget.

Karin Liltorp var også en af de første folketingsmedlemmer for Moderaterne, der talte offentligt om dårligt arbejdsmiljø i partiet.

I sommeren 2024 kunne B.T. beskrive et arbejdsmiljø præget af mobning og sexisme i Moderaternes partisekretariat.

Herefter krævede Karin Liltorp, at der skulle foretages en undersøgelse.

- Vi skal have ryddet op i miseren. Der har været en dårlig stemning og nogle uheldige sager, sagde hun i august 2024.

I Alternativet har hun haft hele 12 ordførerskaber.

Hun har dog haft en særlig forkærlighed for det sociale område.

- Min store vision er at få alle med i fællesskabet, og med mine nye roller får jeg mulighed for at arbejde fuldt ud for det, sagde hun, da hun skiftede til Alternativet.

Liltorp er én blandt mange politikere, der ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg.

Det gælder blandt andet også Pia Kjærsgaard (DF), Astrid Krag (S) og Rasmus Jarlov (K).

/ritzau/

En brand i det nordvestlige Kolding udviklede fredag morgen en sundhedsskadelig røg, der gav gener i morgentrafikken.

Det oplyste Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update. Samme melding kommer fra brandvæsnet i Trekantområdet på det sociale medie X.

Branden brød ud i et lager af brugte batterier hos en affaldshåndteringsvirksomhed på Stålvej.

Branden i sig selv er ikke specielt farlig, oplyser Søren Kafton, operationschef ved Trekantområdets brandvæsen til Ritzau.

- Det, der er problemet, er at få den slukket, fordi der er forholdsvis meget brandværdi i sådan nogle batterier, siger han.

Meldingen om branden tikkede ind omkring klokken 05.30 fredag morgen. Batterierne står ude i det fri, og brandvæsenets fokus har i første omgang været at få begrænset ilden.

- Nu skifter vi fokus til at få branden slukket, siger Søren Kafton ved 08-tiden.

Nogle større veje til og fra Kolding blev på grund af røgen afspærret af politiet, heriblandt Ny Esbjergvej. Ved 09.30-tiden er der åbnet i området omkring branden, og folk kan frit færdes i området, oplyser politiet på Politi Update.

- Den røgudvikling, som kan ses, er damp fra brandslukningen, lyder meldingen.

Årsagen til branden kendes fredag morgen ikke. Operationschefen ved Trekantområdets brandvæsen fortæller, at de før har oplevet, at brugte batterier selvantænder.

- Det kan være, fordi de er brugt, har fået et stød eller lignende. Så kan et batteri varme sig selv op over tid, og så tager det første batteri det næste, og så spreder det sig sådan, siger Søren Kafton.

Om det er tilfældet på Stålvej, kan han ikke sige.

/ritzau/

Norsk politi har anmodet om, at varetægtsfængslingen af den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby bliver forlænget.

Det skriver den norske avis VG fredag morgen.

Anklager Andreas Kruszewski oplyser samtidig til avisen, at fængslingen forlænges automatisk, når den udløber.

29-årige Marius Borg Høiby blev varetægtsfængslet 2. februar i foreløbigt fire uger. Fængslingen udløber altså 2. marts.

Høiby har mulighed for at anmode om at blive løsladt, selv om fængslingen som udgangspunkt vil blive forlænget.

VG har spurgt hans forsvarer, Ellen Holager Andenæs, om han vil gøre det.

- Det vil jeg tro. Det må vi få se, siger hun.

Marius Borg Høiby blev fængslet, dagen inden at en retssag med 38 forhold - herunder anklager om voldtægt og vold - mod ham skulle begynde i Oslo.

Baggrunden for varetægtsfængslingen var nye anklager om vold, trusler og overtrædelse af et tilhold.

Tilholdet er fredag blevet forlænget med seks måneder.

Med tilholdet havde Marius Borg Høiby forbud mod at opsøge en kvinde, som er forurettet i hovedsagen.

- Vi mener, at den forurettede kvinde i sagen fortsat har et behov for beskyttelse, og at vi har en forpligtelse til at sikre hende et tilhold, siger Andreas Kruszewski til VG.

Kvinden blev ifølge anklageskriftet overfaldet af kronprinsessesønnen i sin lejlighed i Frogner i Oslo i august 2024. Herefter blev Marius Borg Høiby anholdt, og sagen mod ham begyndte at rulle.

Efter overfaldet erkendte Marius Borg Høiby at have udsat sin daværende kæreste for vold i en rus af alkohol og kokain i hendes lejlighed.

Retssagen mod Marius Borg Høiby fortsætter fredag. Der er tale om den 16. retsdag i sagen. Der er planlagt retsmøder frem til 13. marts.

/ritzau/

Alternativets folketingsmedlem Karin Liltorp genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg i marts.

Det skriver hun på Facebook.

- Tak til alle jer skønne mennesker, jeg har lært at kende gennem de seneste år. Det har bestemt været nogle år, der har gjort indtryk og sat sig spor, skriver hun.

Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget i 2022 for Moderaterne.

Hun forlod partiet i marts 2025 og skiftede til Alternativet.

Dengang lød hendes forklaring på hendes exit blandt andet, at hun ikke kunne stå inden for regeringens politik på beskæftigelsesområdet, hvor hun var ordfører.

Det var blandt andet regeringens store beskæftigelsesreform, hun ikke var tilfreds med.

- At forsvare en kæmpestor reform, der risikerer at skubbe de svageste væk fra fællesskaberne. Det kunne jeg bare ikke, fortalte hun i et interview med Altinget.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag udskrevet folketingsvalg til afholdelse 24. marts.

Det betyder, at arbejdet i Folketinget stoppes, indtil et nyt Folketing er valgt.

Dermed er der også en række politikere, der har sidste arbejdsdag på Christiansborg, da de ikke genopstiller.

Her kan du se, hvem der ikke genopstiller, i forhold til hvor de blev valgt ind ved folketingsvalget i 2022:

* Socialdemokratiet: Pernille Rosenkrantz-Theil (forlod Folketinget i 2025), Kasper Sand Kjær (forlod Folketinget i 2023), Mette Gjerskov (gik bort i 2023), Astrid Krag, Dan Jørgensen (blev EU-kommissær i 2024), Jens Joel, Thomas Jensen, Annette Lind (forlod Folketinget i 2023), Bjarne Laustsen og Rasmus Prehn.

* De Radikale: Sofie Carsten Nielsen (forlod Folketinget i 2023).

* De Konservative: Rasmus Jarlov, Niels Flemming Hansen (blev medlem af Europa-Parlamentet i 2024), Søren Pape Poulsen (gik bort i 2024) og Brigitte Klintskov Jerkel.

* Liberal Alliance: Henrik Dahl (blev medlem af Europa-Parlamentet i 2024).

* Moderaterne: Kristian Klarskov (forlod Folketinget i 2022), Mette Kierkgaard, Tobias Grotkjær Elmstrøm, Karen Liltorp (blev medlem af Alternativet i 2025) og Jeppe Søe (blev løsgænger i 2024).

* Dansk Folkeparti: Pia Kjærsgaard.

* Venstre: Karen Ellemann (forlod Folketinget i 2023), Lars Christian Lilleholt (forlod Folketinget i 2025), Erling Bonnesen, Hans Christian Schmidt, Jakob Ellemann-Jensen (forlod Folketinget i 2023) og Michael Aastrup Jensen (forlod Folketinget i 2025).

* Danmarksdemokraterne: Søren Espersen og Lise Bech.

* Enhedslisten: Jette Gottlieb (forlod Folketinget i 2024), Søren Egge Rasmussen, Søren Søndergaard og Mai Villadsen.

* Inuit Ataqatigiit: Aaja Chemnitz.

* Siumut: Aki-Matilda Høegh-Dam.

Det er foreløbig ukendt, om løsgængerne Peter Seier Christensen, Theresa Scavenius, Mike Fonseca og Jon Stephensen genopstiller.

Kilde: Ritzau.

/ritzau/

Et dødsfald har ført politiet til fund af ulovlige våben i Fredericia.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Torsdag rykkede politiet ud til en adresse på Ansgarsvej, hvor en person var fundet død, og snart gjorde Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) politiet selskab.

For på adressen blev der fundet flere ulovlige våben.

- Vi mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem dødsfaldet og våbenfundet, ud over at det var dødsfaldet, som gjorde os opmærksomme på, at der var våben på adressen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet vurderer fredag formiddag, at der ikke ligger nogen strafbar handling bag dødsfaldet.

En mand på 55 år fra Fredericia kræves fredag varetægtsfængslet for ulovlig besiddelse af våbnene. De blev fundet dels i mandens bil og dels på adressen på Ansgarsvej.

Det fremgår ikke af politiets meddelelse, hvilken type våben eller hvor mange der er tale om. Der står heller intet om, hvad mandens forbindelse til den dødfundne person skulle være.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Kolding. Anklagemyndigheden vil måske anmode om, at dørene til retsmødet lukkes, så politiets efterforskning i sagen og den sigtedes mulige forklaring hemmeligholdes.

Af den årsag vil politiet ikke oplyse nærmere om sagen fredag formiddag, fremgår det.

/ritzau/

Norsk politi har anmodet om, at varetægtsfængslingen af den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby bliver forlænget.

Det skriver den norske avis VG fredag morgen.

Anklager Andreas Kruszewski oplyser samtidig til avisen, at fængslingen forlænges automatisk, når den udløber.

29-årige Marius Borg Høiby blev varetægtsfængslet 2. februar i foreløbigt fire uger. Fængslingen udløber altså 2. marts.

Han blev fængslet, dagen inden at en retssag med 38 forhold - herunder anklager om voldtægt og vold - mod ham skulle begynde i Oslo.

Baggrunden for varetægtsfængslingen var nye anklager om vold, trusler og overtrædelse af et tilhold.

Retssagen mod Marius Borg Høiby fortsætter fredag.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag udskrevet folketingsvalg til afholdelse 24. marts.

Det betyder, at arbejdet i Folketinget stoppes, indtil et nyt Folketing er valgt.

Dermed er der også en række politikere, der har sidste arbejdsdag på Christiansborg, da de ikke genopstiller.

Her kan du se, hvem der ikke genopstiller i forhold til folketingsvalget i 2022:

* Socialdemokratiet: Pernille Rosenkrantz-Theil, Kasper Sand Kjær, Mette Gjerskov (gik bort i 2023), Astrid Krag, Dan Jørgensen, Jens Joel, Thomas Jensen, Annette Lind, Bjarne Laustsen og Rasmus Prehn.

* De Radikale: Sofie Carsten Nielsen.

* De Konservative: Rasmus Jarlov, Niels Flemming Hansen, Søren Pape Poulsen (gik bort i 2024) og Brigitte Klintskov Jerkel.

* Liberal Alliance: Henrik Dahl.

* Moderaterne: Kristian Klarskov, Mette Kierkgaard, Tobias Grotkjær Elmstrøm og Karen Liltorp.

* Dansk Folkeparti: Pia Kjærsgaard.

* Venstre: Karen Ellemann, Lars Christian Lilleholt, Erling Bonnesen, Hans Christian Schmidt, Jakob Ellemann-Jensen og Michael Aastrup Jensen.

* Danmarksdemokraterne: Søren Espersen og Lise Bech.

* Enhedslisten: Jette Gottlieb, Søren Egge Rasmussen, Søren Søndergaard og Mai Villadsen.

* Inuit Ataqatigiit: Aaja Chemnitz.

* Siumut: Aki-Matilda Høegh-Dam.

Det er foreløbig ukendt, om løsgængerne Peter Seier Christensen, Theresa Scavenius, Mike Fonseca, Jon Stephensen og Jeppe Søe genopstiller.

Kilde: Ritzau.

/ritzau/

Pakistans militær har natten til fredag angrebet flere byer i Afghanistan - herunder hovedstaden Kabul - og Pakistan har erklæret krig mod nabolandet.

Efter flere selvmordsangreb i Pakistan gennemførte det pakistanske militær tidligere på ugen en række luftangreb i Afghanistan.

Her kan du læse om baggrunden for konflikten:

* Optrapningen mellem Pakistan og Afghanistan kommer efter flere måneder med sammenstød mellem de to lande i grænseområderne.

* Pakistan var i første omgang positiv over for Talibans tilbagevenden til magten i Afghanistan i 2021, efter at USA og dets allierede havde trukket sig ud af landet. Pakistans daværende premierminister, Imran Khan, sagde dengang, at afghanerne havde "brudt slaveriets kæder".

* Styret i Pakistan fandt dog hurtigt ud af, at Taliban ikke var så samarbejdsvillige som forventet.

* Lederne af den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) og mange af gruppens krigere opholder sig ifølge Pakistans regering i Afghanistan.

* Det er problematisk for forholdet mellem de to lande, da TTP er i konflikt med de centrale myndigheder i Pakistan og har et grundlæggende mål om at vælte det pakistanske styre.

* TTP er en selvstændig organisation med bånd til Taliban i Afghanistan.

* Organisationen og oprørere fra den pakistanske region Baluchistan har siden 2022 gennemført et stigende antal angreb i Pakistan.

* Taliban-styret i Afghanistan har gentagne gange afvist, at landet huser de pakistanske militante.

* Afghanistan hævder til gengæld, at Pakistan huser krigere fra Islamisk Stat, som er i opposition til Taliban. Denne påstand afviser Pakistan.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

En brand i det nordvestlige Kolding udvikler fredag morgen sundhedsskadelig røg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update. Samme melding kommer fra brandvæsnet i Trekantsområdet på det sociale medie X.

Branden er brudt ud i et oplag af brugte batterier hos en affaldshåndteringsvirksomhed på Stålvej.

Nogle større veje til og fra Kolding er på grund af røgen afspærret af politiet, oplyser Søren Kafton, operationschef ved trekantsområdets brandvæsen til Ritzau. Han forventer ved 08-tiden, at røgen vil genere nogle timer endnu.

- Det, der er problemet, er at få den slukket, fordi der er forholdsvis meget brandværdi i sådan nogle batterier, siger han.

Ny Esbjergvej er blandt de veje, der er spærret.

Branden i sig selv er ikke specielt farlig, lyder det.

Meldingen om branden tikkede ind omkring klokken 05.30 fredag morgen. Batterierne står ude i det fri, og brandvæsenets fokus har i første omgang været at få begrænset ilden.

- Nu skifter vi fokus til at få branden slukket, siger Søren Kafton ved 08-tiden.

Årsagen til branden kendes fredag morgen ikke. Operationschefen fortæller, at de før har oplevet, at brugte batterier selvantænder.

- Det kan være, fordi de er bragt, har fået et stød eller lignende. Så kan et batteri varme sig selv op over tid, og så tager det første batteri det næste, og så spreder det sig sådan, siger Søren Kafton.

Om det er tilfældet på Stålvej, kan han ikke sige.

Ritzau har forgæves forsøgt at få fat på Sydøstjyllands Politi.

/ritzau/