Efter en dødsulykke med en faldskærm søndag ved lufthavnen i Beldringe ved Odense får Fyns Politi hjælp fra flere sider til undersøgelsen.

Det er blandt andet Nationalt Kriminalteknisk Center, som skal bistå Fyns Politi med at klarlægge årsagen, oplyser kommunikationsrådgiver Mads Boel. Også hos Dansk Faldskærms Union søger politiet assistance.

Ved ulykken, der skete sidst på formiddagen søndag, omkom en 24-årig mand. Han var fra Island og var elev på Nordfyns Højskole, skriver det regionale medie fyens.dk mandag.

Flere personer var vidner til ulykken, og blandt dem var den tidligere formand for Dansk Faldskærms Union Flemming Olsson.

Han så, at faldskærmen åbnede sig, men at den herefter begyndte at rotere, har han sagt til fyens.dk.

- Jeg kan se, at noget ikke er normalt. Desværre fortsætter rotationen hele vejen ned til landingen, har Flemming Olsson udtalt.

/ritzau/

Menneskerettighedsråd retter kritik af lovforslag, der skal gøre det muligt for grønlandske kvinder, som har fået opsat spiral uden samtykke, at få godtgørelse.

I december 2025 annoncerede den danske regering, at kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke mellem 1960 og 1991, kan få 300.000 kroner i godtgørelse.

Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit - Rådet for Menneskerettigheder - retter kritik af flere dele af lovforslaget.

Ifølge lovforslaget skal kvinderne søge om godtgørelse senest 1. juni 2028.

- Læger opdager stadig prævention hos kvinder i dag, som ikke anede, at de fik præventionen opsat. Tidsbegrænsningen begrænser uretmæssigt disse kvinders ret til også at få erstatning, siger forkvinde Tukumminngiaq Olsen Lyberth i et skriftligt svar til KNR.

Det er problematisk, mener rådet. I international menneskerettighedslovgivning gælder der nemlig ikke forældelsesfrister for alvorlige krænkelser, skriver rådet i en pressemeddelelse.

Rådet anbefaler derfor, at der er ubegrænset tidsfrist for at søge om godtgørelse.

Lovforslaget har været i høring frem til 6. marts, men ikke hos grønlandske civilorganisationer.

- Det er ikke bare en politisk fejl - det er et menneskeretligt problem, siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth.

Rådet mener, at ordningen også bør gælde kvinder, der er blevet udsat for ufrivillig prævention efter 1991, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992, står til at få en godtgørelse på op til 300.000 kroner fra Grønland.

Men selv om Grønland selv har en godtgørelsesordning, er det ifølge rådet stadig Danmarks ansvar at sikre menneskerettighederne.

Rådet kritiserer også, at godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner. Det efterlader ikke plads til en individuel vurdering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået kritikken forelagt, men oplyser, at de ikke kan kommentere sagen, mens de fungerer som forretningsministerium på grund af forhandlinger om at danne regering.

Oprindeligt stod lovforslaget til at skulle træde i kraft 1. juni.

/ritzau/

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, er mandag formiddag ankommet til den russiske storby Sankt Petersborg.

Her skal han senere på dagen mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter at være landet siger Araghchi, at det er USA's skyld, at der endnu ikke er kommet noget ud af fredsforhandlingerne mellem Iran og USA.

- USA's fremfærd førte til, at den foregående forhandlingsrunde - på trods af fremgang - ikke nåede målene på grund af de omfattende krav, siger Araghchi.

Søndag skrev det amerikanske medie Axios, at Iran via pakistanske mæglere har sendt USA et nyt forslag, der skal genåbne Hormuzstrædet og afslutte krigen mellem USA og Iran.

Axios havde oplysningerne fra en unavngiven amerikansk embedsmand og to andre kilder med kendskab til sagen. Oplysningerne er hverken bekræftet af Iran eller den amerikanske administration.

Abbas Araghchi var i weekenden i Pakistan, hvor han efter planen skulle mødes med en amerikansk delegation. Men det skete aldrig.

Det Hvide Hus oplyste således fredag, at USA planlagde at sende en amerikansk delegation til Pakistan for at forhandle med Iran, men senere ændrede USA's præsident, Donald Trump, planerne.

Det betød, at de to amerikanske udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoffs planlagte rejse blev aflyst.

Trump signalerede i et interview med Fox News søndag, at han ønsker at fortsætte en amerikansk blokade af skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet.

Iran har stort set lukket for al civil skibstrafik i Hormuzstrædet under krigen, som begyndte 28. februar.

Energipriserne er røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde, der forbinder den Den Persiske Golf og Omanbugten.

Trump ønsker, at Iran begrænser landets atomprogram. Han vil undgå, at Iran udvikler en atombombe. Men Iran har vedholdende afvist, at landet udvikler atomvåben og har fastholdt, at landets atomprogram kun har fredelige formål.

En våbenhvile mellem USA og Iran, som skulle udløbe natten til onsdag i sidste uge, er blevet forlænget på ubestemt tid.

/ritzau/

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, er mandag formiddag ankommet til den russiske storby Sankt Petersborg.

Her skal han senere på dagen mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter at være landet siger Araghchi, at det er USA's skyld, at der endnu ikke er kommet noget ud af fredsforhandlingerne mellem Iran og USA.

- USA's fremfærd førte til, at den foregående forhandlingsrunde - på trods af fremgang - ikke nåede målene på grund af de omfattende krav, siger Araghchi.

Søndag skrev det amerikanske medie Axios, at Iran via pakistanske mæglere har sendt USA et nyt forslag, der skal genåbne Hormuzstrædet og afslutte krigen mellem USA og Iran.

Axios havde oplysningerne fra en unavngiven amerikansk embedsmand og to andre kilder med kendskab til sagen. Oplysningerne er hverken bekræftet af Iran eller den amerikanske administration.

/ritzau/

En 57-årig far skal straffes med ubetinget fængsel i tre et halvt år for at have sendt sine tre døtre på genopdragelsesrejse i Somalia.

Det er kravet fra specialanklager Jesper Rubow mandag formiddag i Retten i Aarhus.

Her er faren anklaget for at have bragt sine tre døtres sundhed og udvikling i alvorlig fare ved at have sendt dem på et tre et halvt år langt genopdragelsesophold i Somalia i Østafrika.

Pigerne var 7, 12 og 14 år gamle, da de i sommeren 2022 udrejste fra Danmark sammen med deres far.

Først i februar i år vendte de to ældste af pigerne tilbage til Danmark. Det skete ifølge anklageren via myndighedernes mellemkomst.

Den yngste af pigerne er fortsat i Somalia.

De to ældste piger blev ifølge anklageskriftet udsat for vold "hver eller hver anden dag".

Den ældste af dem, en nu 18-årig kvinde, har i retten forklaret, at faren slog og piskede hende - blandt andet med en vandslange, en fejekost, en oplader og et HDMI-stik.

Det skete blandt andet, hvis hun kom til at lave fejl i forbindelse med den koranundervisning, de modtog under opholdet.

Anklageren kalder de to døtres vidneforklaringer "troværdige" og "sammenhængende".

Deres forklaringer understøttes ifølge anklageren af de lægelige undersøgelser, der blev foretaget efter hjemkomsten til Danmark.

Der er ifølge anklageren påvist "talrige ar på begge piger mange steder på kroppen".

- Det er karakteristiske ar, der meget vel stammer fra slag med ledning og lignende, siger anklageren.

Den lægefaglige vurdering er ifølge anklageren, at pigerne pådrog sig skaderne i den periode, hvor de var i Somalia.

Faren nægter sig skyldig.

Han er i retten iført en sort kasket og en rød hættetrøje og sidder med ryggen til tilhørerne i retssal 3.

Manden har forklaret, at han tog pigerne med til Somalia, fordi de skulle lære Koranen og at tale somalisk.

Planen var ifølge faren, at børnene skulle tilbage til Danmark, når de havde lært sproget og kunne citere det religiøse skrift.

Han har blankt afvist beskyldningen om at have slået pigerne.

Han mener, at pigerne må have pådraget sig eventuelle skader under tidligere fritidsaktiviteter i Danmark.

Der forventes at falde dom i sagen senere på dagen.

/ritzau/

Politiet er rykket talstærkt ud til en adresse i Lyngby mandag formiddag. Der er tale om, at man undersøger et mistænkeligt forhold, oplyser Nordsjællands Politi.

Anmeldelsen indløb klokken 8.22, og på Vinkelvej arbejder blandt andre kriminalteknikere.

Politikredsen ønsker ikke umiddelbart over for Ritzau at frigive flere oplysninger om sagen.

Man forventer at være til stede i nogle timer, lyder det.

/ritzau/

USA's førstedame, Melania Trump, har stået i spidsen for forberedelserne til Storbritanniens kong Charles og dronning Camillas statsbesøg i USA.

Det skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

Besøget indledes mandag, hvor kongeparret bliver modtaget af præsident Donald Trump og hans hustru i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Her byder præsidentparret på eftermiddagste, inden præsident- og kongeparret skal besigtige bistaderne i Det Hvide Hus' have.

Besøget i haven finder sted, få dage efter at det blev annonceret, at Melania Trump har udvidet Det Hvide Hus' biavl med et nyt bistade.

Det nye bistade er udformet som en miniudgave af Det Hvide Hus.

Bistaderne ligger nær køkkenhaverne på South Lawn, der er en plæne, der ligger umiddelbart syd for Det Hvide Hus.

Kong Charles er selv en erfaren biavler. Ifølge nyhedsbureauet AP har han og dronning Camilla mindst tre bistader på Highgrove House, som er kongeparrets private residens i Gloucestershire i England.

Dronning Camilla er desuden protektor for velgørenhedsorganisationen Bees for Development, der har fokus på biers betydning for en bæredygtig udvikling.

Det britiske kongepars statsbesøg i USA finder sted fra mandag til torsdag. Formelt markerer det USA's 250-års jubilæum.

I september 2025 var det kong Charles og dronning Camilla, der var værter for et statsbesøg, da Melania og Donald Trump besøgte Storbritannien.

Det britiske kongepars besøg på den anden side af Atlanten finder sted på et tidspunkt, der er præget af spændinger mellem USA's administration og den britiske regering som følge af USA's krig i Iran.

Trump har kritiseret Storbritannien og premierminister Keir Starmer for at være "meget usamarbejdsvillige" i forbindelse med krigen, og han har ikke lagt skjul på, at han er skuffet over den britiske regeringsleder.

Desuden afvikles statsbesøget bare to dage efter, at en mand bevæbnet med både skydevåben og knive affyrede skud på Washington Hilton Hotel, hvor der lørdag blev afholdt middag for politiske journalister og Trump-parret.

Ingen af deltagerne kom til skade ved hændelsen, men sagen har sat et fornyet fokus på sikkerheden omkring den amerikanske præsident.

/ritzau/

Omkring 50 formænd fra parlamenter i europæiske lande besøger Danmark og Folketinget i starten af maj.

Det oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.

Formændene skal samles til den årlige EU-parlamentsformandskonference (EUSC).

Konferencen varer tre dage fra 3. til 5. maj, og første dag er Folketinget vært for en reception i Riddersalen på Christiansborg, hvor kong Frederik deltager.

De inviterede parlamentsformænd kommer fra EU-medlemslande, kandidatlande, europæiske partnerlande og Europa-Parlamentet.

Danmark og Folketinget er vært, fordi Danmark havde EU-formandskabet i andet halvår af 2025.

Som midlertidig formand for Folketinget skal Søren Gade (V) lede konferencen, hvor temaerne i år er Europas sikkerhed og "den demokratiske modstandsdygtighed i vores samfund".

- Vi lever i en urolig tid, hvor de grundlæggende værdier som demokrati og frihed er under pres.

- Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen på tværs af de europæiske parlamenter for at sikre et trygt, demokratisk og modstandsdygtigt Europa, siger Søren Gade i pressemeddelelsen fra Folketinget.

Selve konferencen finder ikke sted i Folketinget, men i stedet på Hotel Villa i det indre København.

En lang række talere er inviteret til konferencen.

Det er blandt andre Stig Ørskov, der er administrerende direktør i World Association of News Publishers, og som tidligere var mangeårig direktør i JP/Politikens Hus.

Søren Gade skal også holde tale, og det samme skal Ruslan Stefanchuk, der er formand for Ukraines parlament.

/ritzau/

USA's førstedame, Melania Trump, har stået i spidsen for forberedelserne til Storbritanniens kong Charles og dronning Camillas statsbesøg i USA.

Det skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

Besøget indledes mandag, hvor kongeparret bliver modtaget af præsident Donald Trump og hans hustru i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Her byder præsidentparret på eftermiddagste, inden præsident- og kongeparret skal besigtige bistaderne i Det Hvide Hus' have.

Besøget i haven finder sted, få dage efter at det blev annonceret, at Melania Trump har udvidet Det Hvide Hus' biavl med et nyt bistade.

Det nye bistade er udformet som en miniudgave af Det Hvide Hus.

Bistaderne ligger på South Lawn, der er en plæne, der ligger umiddelbart syd for Det Hvide Hus.

Kong Charles er selv en erfaren biavler. Ifølge nyhedsbureauet AP har han og dronning Camilla mindst tre bistader på Highgrove House, som er kongeparrets private residens i Gloucestershire i England.

Dronning Camilla er desuden protektor for velgørenhedsorganisationen Bees for Development, der har fokus på biers betydning for en bæredygtig udvikling.

Det britiske kongepars statsbesøg i USA finder sted fra mandag til torsdag.

/ritzau/

Omkring 50 formænd fra parlamenter i europæiske lande besøger Danmark og Folketinget i starten af maj.

Det oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.

Formændene skal samles til den årlige EU-parlamentsformandskonference (EUSC).

Konferencen varer tre dage fra 3. til 5. maj, og første dag er Folketinget vært for en reception i Riddersalen på Christiansborg, hvor kong Frederik deltager.

De inviterede parlamentsformænd kommer fra EU-medlemslande, kandidatlande, europæiske partnerlande og Europa-Parlamentet.

Danmark og Folketinget er vært, fordi Danmark havde EU-formandskabet i andet halvår af 2025.

Som midlertidig formand for Folketinget skal Søren Gade (V) lede konferencen, hvor temaerne i år er Europas sikkerhed og "den demokratiske modstandsdygtighed i vores samfund".

- Vi lever i en urolig tid, hvor de grundlæggende værdier som demokrati og frihed er under pres.

- Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen på tværs af de europæiske parlamenter for at sikre et trygt, demokratisk og modstandsdygtigt Europa, siger Søren Gade i pressemeddelelsen fra Folketinget.

Selve konferencen finder ikke sted i Folketinget, men i stedet på Hotel Villa i det indre København.

/ritzau/

Et russisk angreb på den ukrainske havneby Odesa har natten til mandag såret ti personer - herunder to børn.

Det meddeler chefen for den lokale militæradministration, Serhij Lysak, på beskedtjenesten Telegram, skriver Reuters.

Angrebet ramte flere beboelsesejendomme og et hotel i distriktet Prymorskyj i den centrale del af Odesa, som blev hårdest ramt.

Derudover blev flere højhuse og biler ramt i to andre distrikter i Odesa.

- Det var en ekstremt svær nat, skriver Serhij Lysak.

Også havneområdet i byen blev ramt i angrebet, oplyser de ukrainske havnemyndigheder. Her blev et energianlæg inde i en fragtterminal ramt, hvilket antændte flere brande.

De er alle blevet slukket.

Derudover blev et skib, der sejler under Naurus flag, beskadiget ud for Odesa.

Odesa er jævnligt blevet angrebet under Ruslands krig i Ukraine. Byen var inden krigen en vigtig havneby, der blev benyttet til at eksportere varer - herunder især korn - fra Ukraine via Sortehavet til udlandet.

Odesa ligger cirka 430 kilometer syd for Ukraines hovedstad, Kyiv.

/ritzau/

Et russisk angreb på den ukrainske havneby Odesa har natten til mandag såret ti personer - herunder to børn.

Det meddeler chefen for den lokale militæradministration, Serhij Lysak, på beskedtjenesten Telegram, skriver Reuters.

Angrebet ramte flere beboelsesejendomme og et hotel i distriktet Prymorskyj i den centrale del af Odesa, som blev hårdest ramt.

Derudover blev flere højhuse og biler ramt i to andre distrikter i Odesa.

- Det var en ekstremt svær nat, skriver Serhij Lysak.

Odesa er jævnligt blevet angrebet under Ruslands krig i Ukraine. Byen var inden krigen en vigtig havneby, der blev benyttet til at eksportere varer - herunder især korn - fra Ukraine via Sortehavet til udlandet.

/ritzau/

Red Barnet opfordrer en kommende regering til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan kommuner kan blive bedre underrettet, hvis en pædagog har været mistænkt for seksuelle overgreb.

Det siger psykolog hos organisationen Pernille Spitz til TV 2, efter at mediet sammen med Radio IIII har afdækket en sag om den forvaringsdømte Jesper Witte.

Han blev idømt forvaring i 2024 for adskillige seksuelle overgreb, som han begik mod mindreårige drenge.

Men inden da var han fra 1999 og frem blevet anklaget for seksuelle overgreb og grænseoverskridende adfærd i flere forskellige kommuner, viser mediernes research.

Sagerne endte med, at han blev enten fyret, sagde op selv eller indgik en fratrædelsesaftale. Men efterfølgende lykkedes det ham at få nye job.

Pernille Spitz siger til TV 2, at Red Barnet ikke kan svare på, hvordan et eventuelt system skal udformes, og hvornår kommuner bør få besked om mistanke om seksuelle overgreb.

- Jeg ønsker ikke et pædofilregister, som de har i USA. Vi skal have ordentlige tilstande og retstilstande. Og det er derfor, jeg ikke kan give løsningen.

- Men vi må kunne sætte os sammen og kigge på mulighederne og undersøge, hvordan vi kan styrke børnebeskyttelsen, siger hun til mediet.

Kommuner skal indhente en børneattest ved ansættelse af en pædagog. Det viser, om vedkommende er straffet for seksuelle krænkelser af personer under 15 år.

Men Jesper Witte kunne frem til sin dom fremvise en ren børneattest, da han ikke var blevet straffet før.

Kommunerne har også mulighed for at indhente referencer hos tidligere arbejdsgivere.

TV 2 har været i kontakt med syv kommuner, der har ansat Jesper Witte, efter han i 1999 for første gang blev anklaget for grænseoverskridende adfærd over for børn.

De svarer, at de i dag indhenter referencer ved ansættelser. Men de kan ikke svare på, om det også var tilfældet, da de ansatte Jesper Witte.

Han var ansat i Ishøj Kommune, da han blev anholdt i 2023. Kommunen skriver til Radio IIII, at man er "dybt berørt af sagen".

- Vi har ikke haft kendskab til Jesper Wittes forhistorie, og havde vi det, havde vi selvfølgelig ikke ansat ham, skriver kommunen til radiostationen.

Ingen af de fem kommuner, hvor Jesper Witte er blevet anklaget for seksuelle overgreb, vold eller grænseoverskridende adfærd, har ønsket at stille op til interview med de to medier.

Han blev ved Retten i Hillerød fundet skyldig i otte forhold, som er begået fra 2007 til 2013 og fra 2020 til 2023. Ofrene var mellem 8 og 18 år.

Under retssagen erkendte han delvist. Over for TV 2 afviser han i et brev at have begået de overgreb, som han nu bliver anklaget for.

Han har anket byrettens dom til landsretten.

/ritzau/

Red Barnet opfordrer en kommende regering til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan kommuner kan blive bedre underrettet, hvis en pædagog har været mistænkt for seksuelle overgreb.

Det siger psykolog hos organisationen Pernille Spitz til TV 2, efter at mediet sammen med Radio IIII har afdækket en sag om den forvaringsdømte Jesper Witte.

Han blev idømt forvaring i 2024 for adskillige seksuelle overgreb, som han begik mod mindreårige drenge.

Men inden da var han fra 1999 og frem blevet anklaget for seksuelle overgreb og grænseoverskridende adfærd i flere forskellige kommuner, viser mediernes research.

Sagerne endte med, at han blev enten fyret, sagde op selv eller indgik en fratrædelsesaftale. Men efterfølgende lykkedes det ham at få nye job.

Pernille Spitz siger til TV 2, at Red Barnet ikke kan svare på, hvordan et eventuelt system skal udformes, og hvornår kommuner bør få besked om mistanke om seksuelle overgreb.

- Jeg ønsker ikke et pædofilregister, som de har i USA. Vi skal have ordentlige tilstande og retstilstande. Og det er derfor, jeg ikke kan give løsningen.

- Men vi må kunne sætte os sammen og kigge på mulighederne og undersøge, hvordan vi kan styrke børnebeskyttelsen, siger hun til mediet.

Kommuner skal indhente en børneattest ved ansættelse af en pædagog. Det viser, om vedkommende er straffet for seksuelle krænkelser af personer under 15 år.

Men Jesper Witte kunne frem til sin dom fremvise en ren børneattest, da han ikke var blevet straffet før.

Kommunerne har også mulighed for at indhente referencer hos tidligere arbejdsgivere.

TV 2 har været i kontakt med syv kommuner, der har ansat Jesper Witte, efter han i 1999 for første gang blev anklaget for grænseoverskridende adfærd over for børn.

De svarer, at de i dag indhenter referencer ved ansættelser. Men de kan ikke svare på, om det også var tilfældet, da de ansatte Jesper Witte.

Han blev ved Retten i Hillerød fundet skyldig i otte forhold, som er begået fra 2007 til 2013 og fra 2020 til 2023. Ofrene var mellem 8 og 18 år.

Under retssagen erkendte han delvist. Over for TV 2 afviser han i et brev at have begået de overgreb, som han nu bliver anklaget for.

/ritzau/

Nordkorea indviede søndag et museum til minde om de nordkoreanske soldater, der er blevet dræbt under kamp i den russiske region Kursk.

Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, deltog i indvielsen af museet. Det har fået navnet Memorial Museum of Combat Feats (Mindesmuseum for kampbedrifter, red.) og ligger i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Også den russiske parlamentsformand, Vjatjeslav Volodin, og den russiske forsvarsminister, Andrej Belousov, deltog ifølge statsmediet i indvielsen.

KCNA rapporterer desuden, at indvielsesceremonien skete på etårsdagen for afslutningen af en operation, der havde til formål at befri Kursk.

Det var ligeledes KCNA, der i oktober sidste år skrev, at Nordkorea havde påbegyndt opførelsen af museet. Tidligere samme år havde landet bekræftet, at man i 2024 sendte soldater til Rusland for at kæmpe for nabolandet mod Ukraine.

Under en tale i forbindelse med indvielsen sagde Kim, at Nordkorea vil fortsætte samarbejdet med Rusland.

- Den nordkoreanske regering vil fortsat fuldt ud støtte Ruslands politik om at forsvare sin suverænitet, territoriale integritet og sikkerhedsinteresser, sagde Kim ifølge KCNA.

Størstedelen af de nordkoreanske soldater, der i 2024 blev sendt til Rusland, havnede ved frontlinjen i den russiske region Kursk.

Kursk-regionen ligger i det sydvestlige Rusland. I august 2024 trængte ukrainske styrker ind i regionen og overtog en række landsbyer.

Rusland sendte forstærkninger til regionen. I løbet af foråret i 2025 meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Efterretningstjenester fra vestlige lande og fra Sydkorea har vurderet, at Nordkorea i løbet af 2024 sendte mere end 10.000 soldater til Rusland.

2000 af soldaterne vurderes af Sydkoreas efterretningstjeneste (Nis) at have mistet livet i kampene.

Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd og blandt andet underskrevet en fælles forsvarsaftale, ligesom Kim Jong-un og Ruslands præsident, Vladimir Putin, flere gange har besøgt hinanden.

/ritzau/

Nordkorea indviede søndag et museum til minde om de nordkoreanske soldater, der er blevet dræbt under kamp i den russiske region Kursk.

Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag.

Nordkoreas leder, Kim Jon-un, deltog i indvielsen af museet. Det har fået navnet Memorial Museum of Combat Feats (Mindesmuseum for kampbedrifter, red.) og ligger i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Også den russiske parlamentsformand, Vjatjeslav Volodin, og den russiske forsvarsminister, Andrej Belousov, deltog ifølge statsmediet i indvielsen.

KCNA rapporterer desuden, at indvielsesceremonien skete på etårsdagen for afslutningen af en operation, der havde til formål at befri Kursk.

Det var ligeledes KCNA, der i oktober sidste år skrev, at Nordkorea havde påbegyndt opførelsen af museet. Tidligere samme år havde landet bekræftet, at man i 2024 sendte soldater til Rusland for at kæmpe for nabolandet mod Ukraine.

/ritzau/