Landets øverste domstol skal vurdere, om en række humanitære organisationer må føre en sag om våbeneksport mod den danske stat.

Tirsdag er første retsmøde om spørgsmålet indledt i Højesteret.

Det er organisationerne Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq, som har sagsøgt Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.

Organisationerne mener, at Danmark bryder international ret ved at eksportere våbenudstyr til Israel uden at foretage konkrete vurderinger af risikoen for, at udstyret bruges til at begå krigsforbrydelser i Gaza.

Og det vil de have mulighed for at efterprøve ved de danske domstole.

- Det er en sag af meget væsentlig samfundsmæssig betydning, siger advokat Emil Kiørboe tirsdag i retssalen, der er stuvende fuld.

Han repræsenterer tre af de fire ngo'er. Ifølge advokaten udfylder organisationerne rollen som "vagthund".

Der vil være områder, der undgår retskontrol, hvis ngo'erne ikke har mulighed for at få behandlet søgsmålet ved domstolene, argumenterer Emil Kiørboe over for de fem højesteretsdommere.

Østre Landsret konkluderede i april sidste år, at ngo'erne ikke har såkaldt retlig interesse i at føre sagen mod Udenrigsministeriet og Rigspolitiet om tilladelser til eksport af dele til F-35-programmet i USA.

Afgørelsen ankede organisationerne straks til Højesteret.

Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark, mener, at organisationen har en legitim interesse i at kunne føre sagen.

- I en tid, hvor Danmark opruster, og de internationale spilleregler, som skal beskytte civile, er under pres, er det enormt vigtigt, at vi som relevante organisationer kan gå til domstolene for at sikre, at Danmark overholder international ret, siger Vibe Klarup i en pressemeddelelse.

Højesterets afgørelse er principiel for den demokratiske kontrol i Danmark, lyder det fra forkvinden i Mellemfolkeligt Samvirke, Haifaa Awad.

- Det er helt afgørende i et levende demokrati og i en retsstat, at vores politikeres beslutninger kan efterprøves for, om de er i strid med vores internationale forpligtelser, siger hun.

Udenrigsministeriet og Rigspolitiet har i Højesteret nedlagt påstand om, at landsretsdommen stadfæstes.

Højesteret behandler sagen tirsdag og onsdag. Afgørelsen ventes på et senere tidspunkt.

Hvis retten mener, at ngo'erne skal have mulighed for at føre sag mod den danske stat for ulovlig våbeneksport til Israel, springer sagen byretten over og behandles i landsretten som første instans.

/ritzau/

4.303.751 vælgere kan enten brevstemme forud for folketingsvalget 24. marts eller indfinde sig på et af valgstederne for at sætte deres kryds.

Det er knap 35.000 flere end ved det seneste folketingsvalg i 2022, viser en foreløbig opgørelse over vælgertal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreløbige vælgertal, der er opgjort mandag, kan ændre sig, da opgørelsen ikke inkluderer dem, som er bosat i udlandet.

Det nuværende tal omfatter de vælgere, der denne dag var registreret i CPR-registeret med bopæl i Danmark.

Ud af de 4.269.044, der var stemmeberettigede ved folketingsvalget i 2022, valgte 3.592.041 af dem enten at brevstemme eller møde op på et valgsted.

Dermed landede stemmeprocenten dengang på 84,1, hvilket var den laveste i mere end 30 år.

/ritzau/

Tirsdag bliver den "mest intense dag" i rækken af amerikanske angreb mod Iran.

Det siger USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde.

Hegseth anklager desuden det iranske styre for at affyre missiler fra skoler og hospitaler.

- I dag vil endnu en gang blive den dag med de mest intense angreb i Iran med flest kampfly, flest bombefly og flest angreb, siger forsvarsministeren.

Han tilføjer desuden, at efterretningerne, som USA får fra Iran, er "mere præcise og bedre end nogensinde".

Samtidig hævder forsvarsministeren, at Iran omvendt affyrer færre missiler.

Målet for USA's krig er ifølge Hegseth stadig det samme, siger han og nævner ødelæggelse af Irans missillager og flåde samt at forhindre landet i at få atomvåben.

Tirsdag er der fortsat meldinger om eksplosioner og missilangreb flere steder i Mellemøsten.

Israels militær har bekræftet, at endnu en angrebsbølge mod Irans hovedstad, Teheran, er begyndt, mens der fra AFP-journalister er meldinger om nye eksplosioner i hovedstaden.

Kerman-lufthavnen i den sydlige del af landet er ifølge iranske medier blevet beskadiget, skriver AFP.

Samtidig oplyser det tyske militær, at en militærbase i Jordan, der bruges af tyske soldater, igen er blevet angrebet med missiler, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater er der ligeledes efter et droneangreb udbrudt brand i et område, der huser olie- og energiinfrastruktur, skriver pressekontoret i Abu Dhabi i et opslag på X.

I området ligger Abu Dhabis statslige olieselskab ADNOC, som af et "forsigtighedsprincip" er blevet lukket efter droneangrebet. Det fortæller en unavngiven kilde til nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Hvad synes statsminister Mette Frederiksen (S) om, at et parti køber et folketingsmandat eller forsøger på det?

Det spørgsmål får statsministeren flere gange under et pressemøde tirsdag på Christiansborg.

Forhistorien er, at Socialdemokratiets regeringspartner Moderaterne i mindst ét tilfælde har forsøgt at få et af sine folketingsmedlemmer til at forlade Folketinget mod at få et pengebeløb.

- Jeg synes, Moderaterne må stå til ansvar for det, siger Mette Frederiksen.

Moderaterne tilbød i 2023 Mike Fonseca cirka 370.000 kroner for at forlade Folketinget. For nylig sagde et andet tidligere folketingsmedlem for Moderaterne Jon Stephensen, at partiet tilbød ham 1,3 millioner kroner for at smutte.

Formand Lars Løkke Rasmussen (M) var selv med til et møde, hvor partiet tilbød Mike Fonseca penge i en "mandat-for-penge"-manøvre, som Mike Fonseca afviste.

Ifølge Løkke forsøgte partiet at hjælpe Mike Fonseca videre, efter at sagen om hans forhold til en 15-årig pige var kommet frem. Beløbet var langt mindre, end hvad Mike Fonseca kunne få i løn ved at blive i Folketinget.

Lars Løkke Rasmussen er adskillige gange blevet spurgt, om Moderaterne tilbød Jon Stephensen 1,3 millioner kroner for at smutte fra Folketinget og give sit mandat videre.

Lars Løkke Rasmussen har hverken villet be- eller afkræfte historien.

Jon Stephensen endte med at blive i Folketinget som løsgænger.

Mette Frederiksen understreger, at det med at tilbyde penge for et mandat ikke er en praksis, der foregår i Socialdemokratiet:

- Jeg kommer heller ikke til at benytte mig af det, siger hun.

I juni sidste år blev det besluttet i Udvalget i Forretningsordenen i Folketinget, at man skulle se på debatten om køb af mandater.

Folketingets lovsekretariat fremlagde sidste år fire bud på, hvordan man kan forhindre, at partier tilbyder "økonomiske fordele" for at nedlægge et mandat.

Arbejdet er imidlertid blevet sat i bero, mens valgkampen kører.

/ritzau/

Fyns Politi har anholdt tre unge i kølvandet på en eksplosionsbrand natten til 1. februar i Korsløkkeparken.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse tirsdag.

Eksplosionen fandt sted cirka klokken 02.26 natten til 1. februar i opgangen til Korsløkkeparken 25 i Odense.

De anholdte er to drenge på henholdsvis 16 og 17 år samt en 18-årig mand.

De to ældste mistænkes for at have udført selve handlingen omkring eksplosionsbranden og fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Konkret sigtes de for at have transporteret og været i besiddelse af en brandbombe og for at have udsat andres liv for overhængende fare ved at have forvoldt sprængningen i opgangen, hvor der var 25 beboere.

Den videre efterforskning skal derimod klarlægge den 16-åriges præcise rolle, og det er derfor endnu uvist, om han vil blive stillet for en dommer i grundlovsforhør.

Anholdelserne er sket i forbindelse med en politiaktion tirsdag, hvor politiet har ransaget på flere adresser i både Odense og Kolding Kommune.

Politiet har ved aktionen gjort fund, som indgår i efterforskningen. Men politiet vil ikke oplyse nærmere om fundenes karakter på nuværende tidspunkt.

/ritzau/

Landets øverste domstol skal vurdere, om en række humanitære organisationer må føre sag om våbeneksport mod den danske stat.

Tirsdag er sagen blevet indledt i Højesteret.

Det er organisationerne Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq, som har sagsøgt Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.

Organisationerne mener, at Danmark bryder international ret ved at eksportere våbenudstyr til Israel uden at foretage konkrete vurderinger af risikoen for, at udstyret bruges til at begå krigsforbrydelser i Gaza.

Og det vil de have mulighed for at efterprøve ved de danske domstole.

- Det er en sag af meget væsentlig samfundsmæssig betydning, siger advokat Emil Kiørboe tirsdag i retssalen, der er stuvende fuld.

Han repræsenterer tre af de fire ngo'er. Ifølge advokaten udfylder organisationerne rollen som "vagthund".

Der vil være områder, der undgår retskontrol, hvis ngo'erne ikke har mulighed for at få behandlet søgsmålet ved domstolene, argumenterer Emil Kiørboe over for de fem højesteretsdommere.

Østre Landsret konkluderede i april sidste år, at ngo'erne ikke har såkaldt retlig interesse i at føre sagen mod Udenrigsministeriet og Rigspolitiet om tilladelser til eksport af dele til F-35-programmet i USA.

Afgørelsen ankede organisationerne straks til Højesteret.

Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark, mener, at organisationen har en legitim interesse i at kunne føre sagen.

- I en tid, hvor Danmark opruster, og de internationale spilleregler, som skal beskytte civile, er under pres, er det enormt vigtigt, at vi som relevante organisationer kan gå til domstolene for at sikre, at Danmark overholder international ret, siger Vibe Klarup i en pressemeddelelse.

Højesterets afgørelse er principiel for den demokratiske kontrol i Danmark, lyder det fra forkvinden i Mellemfolkeligt Samvirke, Haifaa Awad.

- Det er helt afgørende i et levende demokrati og i en retsstat, at vores politikeres beslutninger kan efterprøves, for om de er i strid med vores internationale forpligtelser, siger hun.

Udenrigsministeriet og Rigspolitiet har i Højesteret nedlagt påstand om, at landsretsdommen stadfæstes.

/ritzau/

Tirsdag bliver den "mest intense dag" i rækken af amerikanske angreb mod Iran.

Det siger USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde.

Hegseth anklager desuden det iranske styre for at affyre missiler fra skoler og hospitaler.

- I dag vil endnu en gang blive den dag med de mest intense angreb i Iran med flest kampfly, flest bombefly og flest angreb, siger forsvarsministeren.

Han tilføjer desuden, at efterretningerne, som USA får fra Iran, er "mere præcise og bedre end nogensinde".

Samtidig hævder forsvarsministeren, at Iran omvendt affyrer færre missiler.

Målet for USA's krig er ifølge Hegseth stadig det samme, siger han og nævner ødelæggelse af Irans missillager, deres flåde og at forhindre landet i at få atomvåben.

/ritzau/

Politiet beder borgere, der måtte have videoovervågning i en sag om en bortført baby i Haderslev, om at tage kontakt.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Nærmere bestemt drejer det sig om overvågning i tidsrummet 16.00-19.20 fra området afgrænset af omkørselsvejen fra vest til Storegade og Gåskærgade mod nord samt Teaterstien mod øst og Haderslev Dampark og Smedegade mod syd.

Personer med relevant materiale eller viden om sagen kan kontakte politiet på telefonnummer 114 og aftale nærmere.

Den syv måneder gamle pige lå i sin barnevogn på Jomfrustien i Haderslev, da en gerningsmand tog vognen og gik. Det var omkring klokken 18.

Pigens forældre har til flere medier fortalt, at hun lå i sin barnevogn i en gård, der hører til familiens opgang. Gården har en port, der kan låses, men den var ikke aflåst på gerningstidspunktet.

Ved 19.30-tiden blev pigen fundet på et værelse på Hotel Norden, der også ligger i Haderslev. På stedet var også en 37-årig mand, der er sigtet for at have frihedsberøvet pigen.

Han fremstilles tirsdag i grundlovsforhør klokken 15.30 i Retten i Sønderborg med krav om fængsling, skriver politiet.

Her vil anklageren anmode om lukkede døre. Imødekommer dommeren ønsket, vil sigtelsen blive læst højt, men det vil ikke være muligt for pressen at høre mandens forklaring, eller hvilke beviser politiet har i sagen.

Den lille pige er genforenet med sine forældre. Hun vurderes ifølge politiet efter omstændighederne at have det godt.

Mange borgere i Haderslev var på gaden mandag, da det kom frem, at en baby var blevet bortført. Og vidner har hjulpet politiet i sagen.

Har man brug for at tale med politiet, er det blandt andet muligt at tage kontakt ved en mobil politistation, der vil være at finde på Storegade mellem klokken 14 og 17 tirsdag.

Der vil også være patruljer til fods i Haderslev i løbet af dagen.

Man kan i øvrigt kontakte Offerrådgivningen, der giver gratis og anonym rådgivning til ofre, vidner og pårørende udsat for kriminalitet eller ulykker.

/ritzau/

Venstre lægger op til at bruge en milliard kroner på at give skattelettelser til små og mellemstore virksomheder.

Det skal give virksomhederne bedre vækstmuligheder, fremhæver partiet, som fremlægger et erhvervsudspil tirsdag på en virksomhed i Herlev vest for København.

- Hvis jeg bliver betroet at være statsminister i Danmark, så vil jeg styrke dansk konkurrencekraft, jeg vil gøre Danmark rigere gennem mere vækst, gennem flere job og ved at understøtte flere gode idéer. Altså sikre, at vores iværksættere får bedre rammevilkår, end de har i dag, siger Venstre-formand Troels Lund Poulsen.

Som en del af udspillet vil Venstre også sænke selskabsskatten, som partiet også tidligere har sagt, fra 22 til 20 procent.

Investering på aktiesparekonto skal gøres mere attraktivt ved at hæve loftet for indskud fra 174.200 kroner til en halv million kroner.

Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose vil udstede en "byrdestopsgaranti".

Byrder og administration skal reduceres med 25 procent, hedder det i udspillet, som Venstre omtaler som et arbejdsprogram.

- Vi er i en udfordret situation. Vi er under pres. Konkurrenceevnen er under pres, og der er nok at tage fat på, når man ser på, hvad vi er oppe imod med USA og Kina, så er der brug for at gøre meget mere i Europa og her i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Finansieringen vil Venstre dog ikke komme ind på i dag. Det kommer senere, når "vi mødes igen".

- Det gør vi mandag 16. marts, siger Troels Lund Poulsen.

- Jeg vil have lejlighed til at fremlægge en samlet økonomisk plan.

Både Socialdemokratiet og Venstre er kommet under beskydning for ikke at ville udelukke at gå i regering sammen igen, selv om de forslag, som de fremlægger, henvender sig til henholdsvis røde og blå vælgere.

Venstres formand vil heller ikke tirsdag udelukke at gå i regering med Socialdemokratiet igen, selv om han understreger, at det ikke er det, som han arbejder for.

- Jeg vil alt det modsatte af Mette Frederiksen, siger Troels Lund Poulsen.

- Som jeg hele tiden har sagt, så går jeg efter en blå regering. Det tror jeg også, at Danmark gerne vil have.

De seneste målinger fra Voxmeter viser, at hverken rød eller blå blok kan samle et flertal i øjeblikket. Det kan placere Moderaterne i en afgørende rolle.

/ritzau/

Fire gange tidligere er en fynsk bandeleder sluppet for at få det røde udvisningskort og dermed blive smidt ud af Danmark, men tirsdag har landsretten valgt at give ham sparket ud af landet.

Østre Landsret idømmer ham to års ubetinget fængsel og en ubetinget udvisning af Danmark med et forbud mod at rejse ind i landet igen i 12 år.

Det oplyser anklager Sofie Eriksen.

Der er tale om 31-årige Osman Ali Osman, der i flere år har været leder af banden 9hunna.

Den fynske bande har nedlagt sig selv, men Osman skulle ifølge Ekstra Bladet i stedet være blevet udpeget til leder på Fyn for den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

Selv har Osman Ali Osman, der er fra Somalia, sagt, at han er blevet "stemplet" af politiet.

Bandelederen har tidligere fået fire betingede udvisninger og en advarsel om udvisning, og anklagemyndigheden har i landsretten krævet, at han skulle udvises ubetinget.

Retten lagde vægt på, at han har flere domme bag sig for personfarlig kriminalitet, og at dommen for landsretten omhandlede grov frihedsberøvelse. Den lagde desuden vægt på, at han ikke har nogen uddannelse eller har haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet.

For fire måneder siden blev bandelederen far, og det er en omstændighed, der normalt vil kunne have en indflydelse på spørgsmålet om udvisning.

Men ikke i denne sag.

For i oplysninger i CPR-registret står Osman Ali Osman som udrejst af landet, inden barnet blev født. Dermed har der ikke været noget egentligt familieliv, vurderer landsretten.

Også da sagen blev indledt i landsretten mandag, var det uden den 31-årige. Han udeblev.

Derfor afviste landsretten hans anke, så byrettens dom om, at han deltog i forbrydelsen, står ved magt. Dermed skulle domstolen alene tage stilling til udvisningsspørgsmålet.

Den grove frihedsberøvelse, han er dømt for, udspillede sig en nat i april 2023. Her blev en ung mand blev taget til fange. Han fik en ledning om halsen og blev blandt andet slået og sparket.

Fra en lejlighed på 3. sal lykkedes det offeret at smide sedler ud af vinduet. De blev samlet op af en betjent. "Hjælp, jeg er fanget", stod der blandt andet.

Siden oplyste offeret, at han havde fået tæsk hele natten.

Han gik meget stille, som om han havde ondt. Han havde svært ved at sidde på en stol, har betjente oplyst.

Hvor Osman Ali Osman er i dag, er uvist. Anklager Sofie Eriksen vil ikke kommentere, hvorvidt anklagemyndigheden mener, at han befinder sig inden eller uden for Danmarks grænser.

Han skal informeres om dommen, og så skal han afsone dommen, inden han kan udvises.

/ritzau/

Tirsdag bliver den mest "intense dag" i rækken af amerikanske angreb mod Iran.

Det siger USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, under et pressemøde.

Hegseth anklager desuden det iranske styre for at affyre missiler fra skoler og hospitaler.

- I dag vil endnu en gang blive den dag med de mest intense angreb i Iran med flest soldater, flest bomber og flest angreb, siger forsvarsministeren.

/ritzau/

Venstre lægger op til at bruge en milliard kroner på at give skattelettelser til små og mellemstore virksomheder.

Det skal give virksomhederne bedre vækstmuligheder, fremhæver partiet, som fremlægger et erhvervsudspil tirsdag på en virksomhed i Herlev vest for København.

- Hvis det er sådan, at jeg bliver betroet at blive statsminister, så vil jeg gøre Danmark rigere, siger Troels Lund Poulsen (V).

Som en del af udspillet vil Venstre også sænke selskabsskatten, som partiet også tidligere har sagt, fra 22 til 20 procent.

Investering på aktiesparekonto skal gøres mere attraktivt ved at hæve loftet for indskud fra 174.200 kroner til en halv million kroner.

Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose vil udstede en "byrdestopsgaranti".

Byrder og administration skal reduceres med 25 procent, hedder det i udspillet, som Venstre omtaler som et arbejdsprogram.

- Vi er i en udfordret situation. Vi er under pres. Konkurrenceevnen er under pres, og der er nok at tage fat på, når man ser på, hvad vi er oppe imod med USA og Kina, så er der brug for at gøre meget mere i Europa og her i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Finansieringen vil Venstre dog ikke komme ind på i dag. Det kommer senere, når "vi mødes igen".

- Det gør vi mandag 16. marts, siger Troels Lund Poulsen.

- Jeg vil have lejlighed til at fremlægge en samlet økonomisk plan.

Både Socialdemokratiet og Venstre er kommet under beskydning for ikke at ville udelukke at gå i regering sammen igen, selv om de forslag, som de fremlægger, henvender sig til henholdsvis røde og blå vælgere.

Venstres formand vil heller ikke tirsdag udelukke at gå i regering med Socialdemokratiet igen, selv om han understreger, at det ikke er det, som han arbejder for.

- Jeg vil alt det modsatte af Mette Frederiksen, siger Troels Lund Poulsen.

- Som jeg hele tiden har sagt, så går jeg efter en blå regering. Det tror jeg også, at Danmark gerne vil have.

De seneste målinger fra Voxmeter viser, at hverken rød eller blå blok kan samle et flertal i øjeblikket. Det kan placere Moderaterne i en afgørende rolle.

/ritzau/

Hvad synes statsminister Mette Frederiksen (S) om, at et parti køber et folketingsmandat eller forsøger på det?

Det spørgsmål får statsministeren flere gange under et pressemøde tirsdag på Christiansborg.

Forhistorien er, at Socialdemokratiets regeringspartner Moderaterne i mindst ét tilfælde har forsøgt at få et af sine folketingsmedlemmer til at forlade Folketinget mod at få et pengebeløb.

– Jeg synes, Moderaterne må stå til ansvar for det, siger Mette Frederiksen.

Moderaterne tilbød i 2023 Mike Fonseca cirka 370.000 kroner for at forlade Folketinget. For nylig sagde et andet tidligere folketingsmedlem for Moderaterne Jon Stephensen, at partiet tilbød ham 1,3 millioner kroner for at smutte.

Formand Lars Løkke Rasmussen (M) var selv med til et møde, hvor partiet tilbød Mike Fonseca penge i en "mandat-for-penge"-manøvre, som Mike Fonseca afviste.

Ifølge Løkke forsøgte partiet at hjælpe Mike Fonseca videre, efter at sagen om hans forhold til en 15-årig pige var kommet frem. Beløbet var langt mindre, end Mike Fonseca kunne få ved at blive i Folketinget.

Lars Løkke Rasmussen er adskillige gange blevet spurgt, om Moderaterne tilbød Jon Stephensen 1,3 millioner kroner for at smutte fra Folketinget og give sit mandat videre.

Lars Løkke Rasmussen har hverken villet be- eller afkræfte historien.

Jon Stephensen endte med at blive i Folketinget som løsgænger.

Mette Frederiksen understreger, at det med at tilbyde penge for et mandat ikke er en praksis, der foregår i Socialdemokratiet:

- Jeg kommer heller ikke til at benytte mig af det, siger hun.

/ritzau/

Venstre lægger op til at bruge en milliard kroner på at give skattelettelser til små- og mellemstore virksomheder.

Det skal give virksomhederne bedre vækstmuligheder, fremhæver partiet, som fremlægger et erhvervsudspil tirsdag på en virksomhed i Herlev vest for København.

- Hvis det er sådan, at jeg bliver betroet at blive statsminister, så vil jeg gøre Danmark rigere, siger Troels Lund Poulsen (V).

Som del af udspillet vil Venstre også sænke selskabsskatten, som partiet også tidligere har sagt, fra 22 til 20 procent.

Investering på aktiesparekonto skal gøres mere attraktivt ved at hæve loftet for indskud fra 174.200 kroner til en halv million kroner.

Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose vil udstede en "byrdestopsgaranti".

Byrder og administration skal reduceres med 25 procent, siger Stephanie Lose på pressemødet.

/ritzau/

Fire gange tidligere er en fynsk bandeleder sluppet for at få det røde udvisningskort og dermed blive smidt ud af Danmark, men tirsdag har landsretten valgt at give ham sparket ud af landet.

Østre Landsret idømmer ham to års ubetinget fængsel og en ubetinget udvisning af Danmark med et forbud mod at rejse ind i landet igen i 12 år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der er tale om 31-årige Osman Ali Osman, der i flere år har været leder af banden 9hunna.

Den fynske bande har nedlagt sig selv, men Osman skulle ifølge Ekstra Bladet i stedet være blevet udpeget til leder på Fyn for den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

Selv har Osman Ali Osman sagt, at han er blevet "stemplet" af politiet.

Bandelederen har tidligere fået fire betingede udvisninger og en advarsel om udvisning, og anklagemyndigheden har i landsretten krævet, at han skulle udvises ubetinget.

I byretten blev Osman Ali Osman, der er fra Somalia, dømt for grov frihedsberøvelse, men da sagen blev indledt mandag, var det uden den 31-årige. Han blev væk.

Derfor afviste landsretten hans anke, så byrettens dom om, at han deltog i forbrydelsen, står ved magt. Dermed skulle domstolen alene tage stilling til udvisningsspørgsmålet.

Den grove frihedsberøvelse, han er dømt for, udspillede sig en nat i april 2023. Her blev en ung mand blev taget til fange. Han fik en ledning om halsen og blev blandt andet slået og sparket.

Fra en lejlighed på 3. sal lykkedes det offeret at smide sedler ud af vinduet. De blev samlet op af en betjent. "Hjælp, jeg er fanget", stod der blandt andet.

Siden oplyste offeret, at han havde fået tæsk hele natten.

Han gik meget stille, som om han havde ondt. Han havde svært ved at sidde på en stol, har betjente oplyst.

/ritzau/

Socialdemokratiet vil have mindre domstol og mere administrativ beslutningskraft i sager om udvisninger.

Partiet fremlægger tirsdag et udspil med 18 punkter på udlændingeområdet, hvor det blandt andet foreslås at oprette en udvisningsstyrelse.

- For mange sager bliver i dag trukket igennem lange retssager.

- Udvisninger skal kunne behandles i et særskilt administrativt spor, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde sammen med blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S).

Formålet er at skabe hurtigere og mere smidige sagsgange.

- Danmark skal være åbent for dem, der vil Danmark, men til gengæld være benhårdt over for dem, der udnytter vores gæstfrihed, siger Peter Hummelgaard.

Udspillet samler en række kendte positioner på udlændingeområdet fra Socialdemokratiet, men også nye punkter.

Et af de nye forslag er, at man skal uddele karantæne til personer, som har truet eller begået vold mod sundhedspersonale.

Det skal konkret betyde, at personer udelukkes fra ikke-akut behandling - medmindre de selv betaler.

Forslaget har allerede fået kritik fra Lægeforeningen, hvor formand Camilla Rathcke kalder det "aparte".

- Set med sundhedsprofessionelles øjne behandler vi alle de patienter, der kommer ind ad døren hos os - det er vi forpligtet til, siger hun.

Socialdemokratiet vil ifølge Mette Frederiksen gøre det, fordi "det er rimeligt".

- Det er nødt til at være sådan, at udover den formelle straf i retssystem, så siger vi, du kan ikke være her, siger statsministeren.

- Vi gider ikke at finansiere, at der dukker en op på Hvidovre Hospital og udøver vold mod en offentligt ansat.

Overordnet vil Socialdemokratiet gennem de 18 initiativer sikre, at flere kriminelle udlændinge udvises. Det sagde Mette Frederiksen i sin indledning til pressemødet.

/ritzau/