Prisen på sølv har fredag ramt 100 dollar for første gang - en milepæl, som i høj grad kan tilskrives global usikkerhed som følge af USA's præsident Donald Trumps politik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Foruden den amerikanske præsident er det også høj efterspørgsel på sølv til solceller og elektronik, der har fået prisen til at stige voldsomt.

På blot et par måneder er sølvprisen blevet fordoblet, og ser man længere tilbage, er stigningen endnu mere markant.

Siden januar sidste år, hvor Donald Trump kom tilbage til Det Hvide Hus, er prisen på sølv tredoblet.

For de 100 dollar - omtrent 635 kroner - får man 31,1 gram sølv. Den vægt kaldes på engelsk en troy ounce og bruges ofte, når man handler med ædelmetaller.

Det ses ofte, at prisen på sølv - og også guld - stiger kraftigt, når der er politisk eller økonomisk usikkerhed, fordi ædelmetallerne opfattes som mere sikre at investere i end eksempelvis aktier.

Det er her, Donald Trump kommer ind i billedet.

Han har blandt andet med sin toldpolitik vakt bekymring rundt om i verden. Så sent som i denne uge har han truet med at lægge ekstra told på europæiske varer på grund af uenighederne om Grønland.

Sådan noget kan skabe usikkerhed hos investorer.

Når sølvprisen bliver ved med at stige, kan det dog også tilskrives andre faktorer, påpeger Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

Dels bliver der spekuleret i, hvor højt sølvprisen kan komme op, og samtidig er der en underliggende utryghed ved inflationen i USA, som ligger over den politiske målsætning, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Det var også inflation, der tilbage i 1980 fik sølvprisen til at stige vildt.

- Hvis vi skal tage inspiration derfra, så kan specielt sølvprisen stige meget mere, skriver Philip Jagd og tilføjer, at sølvprisen i dag er lavere end dengang, hvis man justerer for inflation.

/ritzau/

Typisk må flypassagerer kun medbringe væskebeholdere med plads til højst 100 milliliter i håndbagagen.

Og alle beholdere med cremer, sæber og andre væsker skal samles i en gennemsigtig plastikpose med plads til én liter.

Sådan har det også hidtil været i Heathrow Lufthavn i Storbritannien, men sådan er det ikke længere, skriver det britiske medie BBC.

Fremover må passagerer medbringe beholdere med op til to liter væske i håndtasken eller kabinekufferten, når de flyver fra Heathrow, som er en af de travleste lufthavne i Europa.

Ændringen sker i forbindelse med, at Heathrow Lufthavn har indført nye højteknologiske CT-scannere i sikkerhedskontrollen.

Ud over at passagererne må medbringe større beholdere med væske, skal væskerne ikke længere opbevares i gennemsigtige plastikposer.

Derudover behøver passagererne ikke længere at tage bærbare computere og andre elektroniske enheder op af tasken, når de skal igennem sikkerhedskontrollen.

Teknologien findes allerede andre steder, men Heathrow Lufthavn er - ifølge lufthavnen selv - den største lufthavn i verden, der har indført de nye scannere.

I forvejen har lufthavnene i Gatwick syd for London, Birmingham i det centrale England og i Edinburgh i Skotland indført det nye system.

I Danmark lempede Billund Lufthavn sidste år sine væskeregler, så det også her blev muligt at medbringe beholdere med op til to liter væske i håndbagagen.

Det skete, efter at den midtjyske lufthavn havde fået godkendt nye 3D-scannere i sikkerhedskontrollen.

Københavns Lufthavn har endnu ikke indført det nye system, men har tidligere oplyst, at lufthavnen venter på at få godkendt nye 3D-scannere.

Dermed skal man stadig sørge for, at alle væsker i håndbagagen er pakket i mindre beholdere på højst 100 milliliter, hvis man flyver fra København.

/ritzau/

Spanske anklagere har fredag droppet sagen, hvor sangeren Julio Iglesias stod beskyldt for overgreb mod to kvinder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Den foreløbige efterforskning afvises på grund af de spanske domstoles manglende jurisdiktion og dermed manglende kompetence hos anklagerne ved den øverste straffedomstol, lyder begrundelsen.

De to kvinder har tidligere arbejdet for den spanske sanger som henholdsvis husholderske og fysioterapeut.

/ritzau/

Prisen på sølv har fredag ramt 100 dollar for første gang - en milepæl, som kan tilskrives global usikkerhed som følge af Donald Trumps politik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Foruden den amerikanske præsident er det også høj efterspørgsel på sølv til solceller og elektronik, der har fået prisen til at stige voldsomt.

På blot et par måneder er sølvprisen blevet fordoblet, og ser man længere tilbage, er stigningen endnu mere markant.

Siden januar sidste år, hvor Donald Trump kom tilbage til Det Hvide Hus, er prisen på sølv tredoblet.

For de 100 dollar - omtrent 635 kroner - får man 31,1 gram sølv. Den vægt kaldes på engelsk en troy ounce og bruges ofte, når man handler med ædelmetaller.

/ritzau/AFP

De iranske myndigheder må stoppe den brutale undertrykkelse af iranerne, lyder opfordringen fredag fra FN's højkommissær for menneskerettigheder.

For undertrykkelsen løser ikke landets problemer, siger højkommissæren, Volker Türk. Det sker på et møde i FN's menneskerettighedsråd, hvor de store demonstrationer i Iran - og myndighedernes behandling af demonstranterne - er på dagsordenen.

- Den voldelige undertrykkelse af det iranske folk løser ikke nogen af landets problemer. Tværtimod. Den skaber grobund for yderligere brud på menneskerettighederne, ustabilitet og blodsudgydelse, siger Volker Türk.

Demonstrationerne er i stort omfang aftaget. Men det får ikke brutaliteten til at forsvinde, advarer højkommissæren.

- Jeg er dybt bekymret over de modsatrettede udtalelser fra de iranske myndigheder om, hvorvidt de anholdte fra demonstrationerne kan blive henrettet, siger han.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, er over 26.000 mennesker blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen siger desuden fredag, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv sagde de iranske myndigheder onsdag, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

Demonstrationerne har fået Iran til at lukke ned for internettet, så det er svært for FN og andre organisationer at følge med i situationen.

Men der er dog kommet noget ud.

Volker Türk beskriver, at der er meldinger om, at fredelige demonstranter er blevet dræbt i boligområder samt på universiteter og steder, hvor man kan søge lægehjælp.

- Videomateriale ser ud til at vise flere hundrede lig i lighuse - med dødelige skader i hovedet og brystet, siger han videre.

/ritzau/AFP

De iranske myndigheder må stoppe den brutale undertrykkelse af iranerne, lyder opfordringen fredag fra FN's højkommissær for menneskerettigheder.

For undertrykkelsen løser ikke landets problemer, siger højkommissæren, Volker Türk. Det sker på et møde i FN's menneskerettighedsråd, hvor de store demonstrationer i Iran - og myndighedernes behandling af demonstranterne - er på dagsordenen.

- Den voldelige undertrykkelse af det iranske folk løser ikke nogen af landets problemer. Tværtimod. Den skaber grobund for yderligere brud på menneskerettighederne, ustabilitet og blodsudgydelse, siger Volker Türk.

Demonstrationerne er i stort omfang aftaget. Men det får ikke brutaliteten til at forsvinde, advarer højkommissæren.

- Jeg er dybt bekymret over de modsatrettede udtalelser fra de iranske myndigheder om, hvorvidt de anholdte fra demonstrationerne kan blive henrettet, siger han.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, er over 26.000 mennesker blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen siger desuden fredag, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv sagde de iranske myndigheder onsdag, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

/ritzau/AFP

Statsminister Mette Frederiksen (S), som fredag er ankommet til Nuuk, skal sammen med Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, forberede, hvordan den videre diplomatiske indsats, som også involverer USA, skal foregå.

Efter et møde i Hans Egedes Hus mellem Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen siger statsministeren om sit besøg, at duoen "har behov for at være meget, meget tætte med hinanden i denne tid".

- Så jeg vil kalde det en arbejdsdag, hvor vi nu forbereder vores næste skridt sammen som kongerige.

- Nu er der et diplomatisk, politisk spor, som vi kommer til at forberede, siger Mette Frederiksen.

Ordene falder på et kort doorstep, inden at Mette Frederiksen og den grønlandske regeringsleder går en tur i Nuuk.

Undervejs bliver der vinket til menig mand, som følger med fra sidelinjen, men ellers er det svært at se noget på grund af de mange pressefolk, som går med på turen.

Situationen omkring Grønland, som USA's præsident, Donald Trump, vil have ejerskab over, kører lige nu i to spor.

Et Nato-spor, der handler om øget tilstedeværelse i Arktis, og så et "diplomatisk, politisk spor" om "forsvars- og sikkerhedssamarbejde" mellem Danmark, Grønland og USA.

- Der er igangsat et arbejde med den amerikanske administration, og vi er i gang med at afklare i de her uger, hvordan det arbejde præcis skal foregå, sagde Mette Frederiksen torsdag til DR og TV 2.

Onsdag i sidste uge var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Washington D.C. med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, hvor en "arbejdsgruppe på højt niveau" blev nedsat med USA.

Siden er det gået stærkt i konflikten om Grønland, og onsdag i denne uge kunne Trump berette, at der efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos i Schweiz under World Economic Forum, som Danmark ikke havde sendt regeringsrepræsentanter afsted til.

Det er fortsat yderst sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Mette Frederiksen har dog slået fast, at Nato "ikke har mandat til at forhandle på vegne af Danmark og Grønland om vores forhold".

/ritzau/

Den dansk-amerikanske erhvervsmand Thomas Sandgaard er tiltalt for 15 forhold i en stor sag om svindel.

Det skriver det amerikanske justitsministerium i en pressemeddelelse.

Tiltalen mod 67-årige Sandgaard, som blandt andet er tidligere ejer af den engelske fodboldklub Charlton, drejer sig om hans tid som direktør for medicinalselskabet Zynex.

Han er blevet anholdt af det amerikanske forbundspoliti, FBI, og tiltalt af en såkaldt grand jury - en amerikansk anklagejury.

Sandgaard står anklaget sammen med Anna Lucsok, som er tidligere driftsdirektør i Zynex.

- Anklageskriftet hævder, at Sandgaard og Lucsok fra mindst 2017 til sent i 2025 orkestrerede et system for at svindle millioner af dollar fra regeringen og private sundhedsbetalere og -patienter, skriver ministeriet.

Anklagen lyder videre, at målet også var at svindle investorer i Zynex gennem forfalskede indtægter og fakturering. Det skal være sket i et forsøg på at øge selskabets værdi på aktiemarkederne.

Selskabet Zynex producerer flere apparater til medicinsk brug, blandt andet til behandling af smerter. Fra Zynex lyder det, at de to tiltalte ikke længere er ansat i selskabet, som ikke selv er blevet tiltalt i sagen.

Ifølge meddelelsen fra det amerikanske justitsministerium skal Zynex blandt andet have sendt for mange produkter til kunder, uden at de ønskede det - og nogle gange også selv om selskabet blev bedt om at lade være. Ansatte i selskabet skal undervejs også have gjort indsigelser.

- Samlet set fik Sandgaard og Lucsok Zynex til at opkræve mere end 873 millioner dollar for sine produkter, herunder over 600 millioner dollar i leveringer, skriver justitsministeriet.

- Langt størstedelen af opkrævningerne for leveringerne var unødvendige og fejlagtigt faktureret, lyder det videre.

Fra ministeriet lyder det videre, at flere journalister, som stillede spørgsmål til selskabets praksis, blev chikaneret.

Sandgaard er også kendt som ejer af den danske ishockeyklub Odense Bulldogs gennem selskabet Blue Ocean Investment. Han er desuden tidligere bestyrelsesmedlem i klubben.

Odense Bulldogs' administrerende direktør, Ole Nielsen, og bestyrelsesformand Thomas Hertz Andersen skriver i en fælles kommentar, at klubben er opmærksom på sagen mod Thomas Sandgaard.

- Vi har for nuværende ingen kommentarer hertil, men skal samtidig pointere, at det for nærværende ikke har nogen betydning for driften i Odense Bulldogs, og ej heller forventes at få det, lyder det.

Den dansk-amerikanske erhvervsmand, som ifølge justitsministeriet har bolig i Castle Rock i Colorado, har ikke umiddelbart udtalt sig.

Det fremgår ikke af meddelelsen fra USA's justitsministerium, hvem der er hans advokat i USA. Ritzau har søgt en udtalelse via selskabet Sandgaard Capital.

En anklagejury eller grand jury er en gruppe lægmænd, som vurderer, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale mod en person i en straffesag.

- En føderal tiltale er blot en beskyldning. En anklaget formodes uskyldig, indtil skylden er bevist, skriver det amerikanske justitsministerium.

/ritzau/

Franske efterforskere undersøger to dødsfald blandt spædbørn, som har indtaget modermælkserstatning, der er blevet tilbagekaldt.

Det oplyser det franske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen beviser for, at dødsfaldene hænger sammen med indtagelse af modermælkserstatningen.

Flere producenter, herunder Nestlé og franske Lactalis, har tilbagekaldt modermælkserstatning af frygt for, at den indeholdt et giftstof, som kan forårsage kvalme og opkast.

Ifølge Reuters havde det ene spædbarn fået modermælkserstatning af mærket Guigoz produceret af Nestlé.

Reuters kunne ikke umiddelbart klarlægge, hvilken modermælkserstatning det andet spædbarn havde fået.

Fra Nestlé lyder det, at man tager de igangværende efterforskninger til efterretning.

- Som meddelt af myndighederne er der på nuværende tidspunkt intet, der tyder på en forbindelse mellem disse tragiske hændelser og forbruget af vores produkter, skriver Nestlé til Reuters.

Lactalis oplyser ifølge Reuters, at det ikke har fået nogen melding fra sundhedsmyndighederne.

Det er standardprocedure, at der laves en undersøgelse, når en baby dør under mistænkelige forhold, skriver Reuters.

Nestlé har tilbagekaldt modermælkserstatning i en række lande, herunder i Danmark.

Fødevarestyrelsen opfordrede i december alle til at kassere modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1 i 800 grams dåse med et specifikt batchnummer.

Det skyldtes, at bakterien Bacillus cereus var blevet fundet i produktionsmiljøet.

- Bacillus cereus kan i almindelige tilfælde give diarré og opkast, og da bakterien er fundet i et produktionsmiljø for modermælkserstatning, er det en meget alvorlig situation, fordi spædbørn er særligt sårbare, sagde sektionsleder i Statens Serum Institut Steen Ethelberg i en pressemeddelelse i december.

I januar udvidede Nestlé tilbagekaldelsen til at omfatte i alt otte varianter af pulver og drikkeklar modermælkserstatning produceret i en bestemt periode.

Det skyldtes, at der var kommet nye oplysninger om en kvalitetsafvigelse hos en underleverandør, lød det fra Nestlé.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S), som fredag er kommet til Nuuk, skal sammen med Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, forberede "den fælles diplomatiske indsats".

Det udtaler hun på Statsministeriets X-profil.

- Lige landet i Nuuk. Glad for at være tilbage i Grønland. Ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde - også i forberedelserne af den fælles diplomatiske indsats. Tak for den varme velkomst, Jens-Frederik, lyder det fra Mette Frederiksen.

Efter et møde i Hans Egedes Hus mellem Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen siger statsministeren om sit besøg, at duoen "har behov for at være meget, meget tætte med hinanden i denne tid".

- Så jeg vil kalde det en arbejdsdag, hvor vi nu forbereder vores næste skridt sammen som kongerige.

- Nu er der et diplomatisk, politisk spor, som vi kommer til at forberede, siger Mette Frederiksen.

Situationen omkring Grønland, som USA's præsident, Donald Trump, vil have ejerskab over, kører lige nu i to spor.

Et Nato-spor, der handler om øget tilstedeværelse i Arktis, og så et "diplomatisk, politisk spor" om "forsvars- og sikkerhedssamarbejde" mellem Danmark, Grønland og USA.

- Der er igangsat et arbejde med den amerikanske administration, og vi er i gang med at afklare i de her uger, hvordan det arbejde præcis skal foregå, sagde Mette Frederiksen torsdag til DR og TV 2.

Onsdag i sidste uge var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Washington D.C. med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, hvor en "arbejdsgruppe på højt niveau" blev nedsat med USA.

Siden er det gået stærkt i konflikten om Grønland, og onsdag i denne uge kunne Trump berette, at der efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos i Schweiz under World Economic Forum, som Danmark ikke havde sendt regeringsrepræsentanter afsted til.

Det er fortsat yderst sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Mette Frederiksen har dog slået fast, at Nato "ikke har mandat til at forhandle på vegne af Danmark og Grønland om vores forhold".

/ritzau/

Franske efterforskere undersøger to dødsfald blandt spædbørn, som har indtaget modermælkserstatning, der er blevet tilbagekaldt.

Det oplyser det franske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen beviser for, at dødsfaldene hænger sammen med indtagelse af modermælkserstatningen.

Flere producenter, herunder Nestlé og franske Lactalis, har tilbagekaldt modermælkserstatning af frygt for, at den indeholdt et giftstof, som kan forårsage kvalme og opkast.

Ifølge Reuters havde det ene spædbarn fået modermælkserstatning af mærket Guigoz produceret af Nestlé.

Reuters kunne ikke umiddelbart klarlægge, hvilken modermælkserstatning det andet spædbarn havde fået.

Fra Nestlé lyder det, at man tager de igangværende efterforskninger til efterretning.

- Som meddelt af myndighederne er der på nuværende tidspunkt intet, der tyder på en forbindelse mellem disse tragiske hændelser og forbruget af vores produkter, skriver Nestlé til Reuters.

Lactalis oplyser ifølge Reuters, at det ikke har fået nogen melding fra sundhedsmyndighederne.

Det er standardprocedure, at der laves en undersøgelse, når en baby dør under mistænkelige forhold, skriver Reuters.

Nestlé har tilbagekaldt modermælkserstatning i en række lande, herunder i Danmark.

Fødevarestyrelsen opfordrede alle til at kassere modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1 i 800 grams dåse med et specifikt batchnummer.

Det skyldtes, at bakterien Bacillus cereus var blevet fundet i produktionsmiljøet.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S), som fredag er kommet til Nuuk, skal sammen med Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, forberede "den fælles diplomatiske indsats".

Det udtaler hun på Statsministeriets X-profil.

- Lige landet i Nuuk. Glad for at være tilbage i Grønland. Ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde - også i forberedelserne af den fælles diplomatiske indsats. Tak for den varme velkomst, Jens-Frederik, lyder det fra Mette Frederiksen.

Om statsministeren uddyber, hvad det konkret betyder, vides ikke. Den fremmødte presse i Nuuk måtte i første omgang konstatere, at Mette Frederiksen "måske lidt senere" vil svare på spørgsmål.

Mette Frederiksen kom dog ind på sagen torsdag, hvor hun blandt andet besøgte Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Situationen omkring Grønland, som USA's præsident, Donald Trump, vil have ejerskab over, kører lige nu i to spor.

Et Nato-spor, der handler om øget tilstedeværelse i Arktis, og så et "diplomatisk, politisk spor" om "forsvars- og sikkerhedssamarbejde" mellem Danmark, Grønland og USA.

- Der er igangsat et arbejde med den amerikanske administration, og vi er i gang med at afklare i de her uger, hvordan det arbejde præcis skal foregå, sagde Mette Frederiksen til DR og TV 2.

Onsdag i sidste uge var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Washington D.C. med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, hvor en "arbejdsgruppe på højt niveau" blev nedsat med USA.

Siden er det gået stærkt i konflikten om Grønland, og onsdag i denne uge kunne Trump berette, at der efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos i Schweiz under World Economic Forum, som Danmark ikke havde sendt regeringsrepræsentanter afsted til.

Det er fortsat yderst sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Mette Frederiksen har dog slået fast, at Nato "ikke har mandat til at forhandle på vegne af Danmark og Grønland om vores forhold".

/ritzau/

Ekstreme vejrhændelser, efterdønninger af covid-19 og krigen i Ukraine har været med til at sende fødevarepriserne i vejret med en stigning på 24 procent siden 2022.

Det viser en ny delanalyse, der er lavet for regeringen, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

- Priserne er steget kraftigt, og for mange danskere er hverdagen med høje priser hård. Det skal vi gøre noget ved, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen.

- Derfor forhandler regeringen om målrettede fødevarechecks. Men arbejdet stopper ikke der, tilføjer han.

Morten Bødskov skriver i indledningen af analysen, at der nu er et "overblik, og med det dykker vi i næste fase dybt ned i konkurrencesituationen i de enkelte led af værdikæden for fødevarer".

Et eksempel, som analysen viser, er, at prisen på okse- og kalvekød er steget med 18 procent det seneste år og 37 procent siden 2022.

Derudover er prisen på kaffe steget med 20 procent det seneste år og 50 procent siden 2022.

Og for en lille, åben økonomi som den danske hænger udviklingen i de indenlandske fødevarepriser tæt sammen med udviklingen på de globale markeder, forklares der i analysen.

Prisstigningerne siden 2022 skal særligt ses i lyset af efterdønninger fra covid-19, krigen i Ukraine, der har skabt højere energipriser, og reduceret produktion globalt, der for eksempel handler om ekstremt vejr, lyder det.

Analysen peger desuden på, at forholdet mellem indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt fra erhverv til erhverv.

For eksempel har landbruget i perioden 2019 til 2024 i gennemsnit skabt større overskud end i perioden 2015 til 2018, lyder det i meddelelsen.

- Første delanalyse er klar og peger på, at indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt på tværs af værdikæden. Her undersøger vi hele værdikæden og ser på muligheder for at styrke konkurrencen og skabe bedre priser på hylderne og i køledisken, siger Morten Bødskov videre.

Med regeringens tiltag før fødevarechecken vil en arbejderfamilie, der bor i hus, ifølge analysen have 30.000 kroner mere til forbrug sammenlignet med 2024.

For en enlig pensionist er tallet over 12.000 kroner.

Den endelige analyse forventes at være færdig i foråret 2026.

/ritzau/

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, fortæller, at partiet ikke kan "afvise", at studerende bliver en af de grupper, der får en fødevarecheck.

- Det er ikke sådan, at vi er afvisende over for det. Men det er også noget, jeg vil vente med at konkludere på, til vi er kommet videre i forhandlingsforløbet, siger Benny Engelbrecht til Ritzau.

Om det videre forløb fortæller Benny Engelbrecht, at partierne drøfter, hvem der skal have en check.

- Det er klart, at noget af det der bliver drøftet, er selvfølgelig, hvilke målgrupper der skal modtage checken, siger han.

Torsdag gik regeringen videre med forhandlingerne om lavere fødevaremoms og fødevarechecken.

Her kunne finansminister Nicolai Wammen (S) løfte sløret for, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er ude af forhandlingerne, mens regeringen, SF, De Radikale, Alternativet, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og De Konservative fortsat er med i forhandlingerne.

Finansministeren er heller ikke afvisende over for, at studerende bliver en del af den gruppe af mennesker, der kan modtage en fødevarecheck.

- Det der er vigtigt for mig, er, at fødevarechecken kommer til at gå til pensionister, som ikke har kæmpestore beløb på kontoen, til børnefamilier med små indtægter og til mennesker uden for arbejdsmarkedet. Herudover kigger vi også på at tage udeboende studerende med, har Nicolai Wammen sagt til TV 2.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, har tidligere sagt til Jyllands-Posten, at studerende også skal omfattes af fødevarechecken, som statsminister Mette Frederiksen (S) varslede i sin nytårstale.

- Vi synes, det er på sin plads at give de studerende et økonomisk boost i forhold til, at fødevarepriserne er steget, siger Mohammad Rona til avisen og tilføjer:

- Det kan næsten ikke diskuteres, at vi skal have det med. Det bliver rigtig svært, hvis der kun er checks til de grupper, du hørte i nytårstalen.

De grupper som Mohammad Rona henviser til, er dem, finansministeren også nævnte over for TV 2.

Over for Jyllands-Posten kunne Mohammad Rona understrege, at Moderaterne kommer til at stå fast på kravet om også at give en fødevarecheck til studerende.

Venstres finansordfører, Louise Elholm, skriver i en kommentar til Ritzau, at hun i respekt for den videre proces ikke kan sige noget om Venstres holdning til sagen.

- Af respekt for den videre proces holder vi forhandlingerne i forhandlingslokalet og ikke i offentligheden, skriver hun.

- Vi er i Venstre glade for, at der lige nu pågår forhandlinger om, hvordan vi kan gøre det billigere at være dansker, og vi håber derfor også, at vi snart kan udsende fødevarechecks til nogle af de danskere, der er blevet hårdt ramt af fødevarepriser.

Nicolai Wammen sagde torsdag, at han har en "klar forventning" om, at der falder en aftale på plads i den kommende uge.

/ritzau/

Fredag formiddag udbrød der brand i en ældre etageejendom i Rødding.

Ingen er kommet til skade eller har fået røgforgiftning, fortæller indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi Martin Höhrmann til JydskeVestkysten.

Både boliger, en butik og en del af tagkonstruktionen blev ifølge avisen ramt af branden, som førte til delvise afspærringer i byen.

Rødding Torvet blev afspærret mod nord, og tre gader blev lukket for trafik på grund af indsatsen, oplyste politiet og brandvæsenet fredag formiddag.

Ifølge JydskeVestkysten blev der delvist åbnet for trafikken igen kort efter klokken 11.

Umiddelbart er der ingen meldinger om årsagen til brandens opståen.

Fredag ved 10.20-tiden meldte Trekantsområdets Brandvæsen, at man forventede at arbejde på stedet i et par timer.

Politiet opfordrede i forbindelse med branden beboere i området til at lukke vinduer, døre og ventilationsanlæg på grund af røgen.

Den nu brandskadede bygning er ifølge JydskeVestkysten opført i 1908.

/ritzau/

Den franske regering overlevede fredag to mistillidsafstemninger i parlamentet.

Afstemningerne blev afholdt efter regeringens beslutning om at gennemtvinge en indtægtsdel af finansloven for 2026, men uden at give Nationalforsamlingen det sidste ord.

Det skriver Reuters.

Den ene afstemning var fremsat af det højrenationalistiske parti National Samling - på fransk Rassemblement National.

Den anden afstemning kom fra venstrefløjspartier inklusive De Økologiske Grønne og Det Franske Kommunistparti.

Nationalforsamlingen består af 577 medlemmer, og som ventet var der ingen af de to forslag, der opnåede det nødvendige flertal på 288 stemmer.

Opbakningen var størst til venstrefløjens afstemning, som fik 269 stemmer ifølge dpa.

Mistillidsforslagene fulgte efter premierminister Sébastien Lecornus beslutning om at gennemtvinge et omstridt budget i parlamentet uden afstemning efter mislykkede forhandlinger med andre partier.

Lecornu forventes nu at gøre brug af en forfatningsartikel for at gennemtvinge udgiftsdelen i budgettet, hvilket forventes at udløse yderligere mistillidsafstemninger, skriver Reuters.

Indtægtsdelen blev sikret efter de mislykkede mistillidsafstemninger.

Nationalforsamlingen udgør sammen med Senatet det franske parlament.

I 2024 blev en fransk regeringskoalition med daværende premierminister Michel Barnier væltet efter en mistillidsafstemning. Det var første gang siden 1962, at en fransk regering blev afsat ved et mistillidsvotum.

I 2024 var det også en uenighed omkring det følgende års finanslov, der fik fløjpartier til at vælte regeringen.

Det er karakteristisk for den franske forfatning, at premierministeren udpeges af præsidenten, som har til opgave at sikre statens kontinuitet, og at de offentlige myndigheder fungerer.

/ritzau/