I regeringens forslag til en udvisningsreform fremgår det, at dommerne skal gå ud fra, at det er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at udlændinge udvises, hvis de idømmes fængsel i et år for blandt andet personfarlig kriminalitet.

- Den sætning er mildest talt uheldig efter Dommerforeningens opfattelse. Det er den, fordi det, der lige præcis tilsigtes, er en retstilstand, der ikke er i overensstemmelse med, hvad praksis er, siger Mette Lyster Knudsen, der er formand for Dommerforeningen og landsretsdommer.

Mette Lyster Knudsen påpeger, at lovgiver ikke på den måde kan anvise domstolene en konkret fortolkning af, om dansk lovgivning er i overensstemmelse med praksis.

Regeringen fremsatte i slutningen af januar et udspil, hvor det store forslag var, at udlændinge skal udvises, hvis de begår alvorlig personfarlig kriminalitet og idømmes mindst et års fængsel, og det er uanset, hvor længe de har boet i Danmark.

Da udspillet blev præsenteret, erkendte statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen løber en risiko, da loven kan blive underkendt af EMD.

Mandag har Dommerforeningen offentliggjort dens høringssvar til lovforslaget.

/ritzau/

En mand, der formodes at have drevet ulovlig jagt, er blevet tilbageholdt i Hals i Nordjylland.

Det fortæller Morten Bruun, formand for Hals Jagtforening, til Ritzau.

Formanden var selv med til at standse manden, der menes ulovligt at have skudt en råbuk søndag eftermiddag i Hals Mose øst for Aalborg.

Omkring klokken 16.45 ankom Morten Bruun og hans kone til Hals Mose, hvor de ville gå en tur med deres hund. Men gåturen var ikke begyndt, før dagen tog en dramatisk drejning.

- Da vi stiger ud af bilen, hører vi et skud, siger Morten Bruun.

Men det er ikke jagtsæson, og der må ikke jages i området, så han sætter sig tilbage i bilen og kører i den retning, lyden kom fra. Her passerer han en anden bilist, og jagtformanden genkender både manden og bilen.

Den mistænkte mand kører angiveligt ud af mosen for herefter at køre ind i området igen via en anden vej. Her venter Morten Bruun, og han ser den mistænkte parkere bilen.

- Jeg sidder og gemmer mig inde bag træerne, siger Morten Bruun.

Han formoder, at manden var kørt retur for at hente dyret.

Jagtforeningsformanden alarmerer politiet, og han beder to andre medlemmer af bestyrelsen i Hals Jagtforening om at køre til stedet, så de kan standse den formodede krybskytte.

Da politiet ankommer, er den mistænkte på stedet.

- Vi tilbageholdt ham, indtil politiet kom, siger jagtforeningsformanden.

En politihund fandt efterfølgende frem til en råbuk, der var blevet skudt og forsøgt gemt i området, fortæller Morten Bruun. Ifølge ham blev der desuden fundet en riffel med lyddæmper i den mistænktes bil.

Råbukken, der blev fundet død, er blevet skudt uden for sæson og på et område tilhørende Den Danske Naturfond. Fonden har til formål at købe, beskytte og genoprette natur.

Morten Bruun fortæller, at han søndag aften var rigtig glad. For ulovlig jagt kan være farligt.

- Det er i et rekreativt område med offentlige gangstier. Der er ingen, der ved, hvor sådan en kugle ender henne. Det er farligt for offentligheden, siger han.

Ritzau har kontaktet politiet for at få bekræftet oplysningerne samt høre, om den mistænkte mand er blevet sigtet for lovovertrædelser.

Søndagens episode er kulminationen på en række tilfælde af muligt krybskytteri i Nordjylland - herunder på jagtforeningens område i Hals. Både TV2 Nord og TV Midtvest har skrevet om problematikken.

/ritzau/

Store mængder vand i sommerhuse, ødelagte veje og oversvømmelser i kystbyerne. En stormflod kan forårsage store skader, og Danmark skal være bedre rustet til eksempelvis stormfloder i fremtiden.

Derfor vil regeringen afsætte knap 15 milliarder kroner fra 2029-2040 til kystbeskyttelse. Det præcise beløb er 14,9 milliarder kroner.

Det fremgår af udspil til ny klimatilpasningsplan.

- Med denne plan beskytter vi jeres hjem, jeres virksomheder, de værdier, der ligger langs Danmarks kyster, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Pengene skal blandt andet gå til at bygge diger, højvandsmure samt en anden form for beskyttelse ved kyster, hvor der er "en væsentlig risiko for oversvømmelse i hele Danmark".

Det er uvist, hvordan regeringen vil finansiere sit udspil. Det vil fremgå af regeringens økonomiske 2035-plan, lyder det fra Heunicke. Den ventes at blive præsenteret inden længe.

- Det er nødvendigt, at vi tager et langt større ansvar fra statens side, siger Heunicke.

Klart står det dog, at staten vil finansiere 85 procent af anlægsudgifterne, mens kommunerne skal stå for de resterende 15 procent.

Der vil dog være undtagelser, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Som et eksempel peger han på Kerteminde Kommune, som er ekstra udsat, og som derfor vil få en større hjælp økonomisk fra staten.

Heunicke siger, at han vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger for at nå en aftale.

I 2023 præsenterede regeringen en første klimatilpasningsplan, hvor der var afsat 1,3 milliarder kroner til at "sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur".

/ritzau/

EU-Kommissionen har brug for yderligere afklaringer fra USA om Trumps seneste toldmeldinger og deres betydning for aftalen med EU fra august.

Det siger Olof Gill, der er talsmand for EU-Kommissionen.

- Vores intention er at implementere og overholde aftalen, som vi indgik med USA.

- På samme måde forventer vi, at USA fortæller, hvad der foregår, så de også kan fortsætte med at implementere aftalen, siger Olof Gill.

Dermed lægger han op til, at EU og USA skal gå videre og fortsætte samhandlen over Atlanten trods de seneste meldinger fra Trump.

- En aftale er en aftale. Begge parter har en forpligtelse til at overholde aftalen.

- Vi siger blot, at USA må fortælle, hvordan de vil overholde aftalen. Vi vil overholde aftalen, for vores virksomheder har brug for klarhed, siger Olof Gill.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har skabt ny usikkerhed om den aftale, som ellers blev indgået med EU i august.

Her blev parterne enige om 15 procent told på europæiske varer.

USA's højesteret afgjorde imidlertid fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

På spørgsmålet om, hvorvidt EU vil kræve, at USA betaler told tilbage, hvis den ifølge højesteretsdommen er ulovligt opkrævet, svarer Olof Gill:

- Vi vil træffe beslutninger, når vi har klarhed fra USA.

Samme melding kommer til spørgsmålet om, hvorvidt EU vil diskutere brug af EU's handelsbazooka, det såkaldte anti-tvangsinstrument, mod USA, hvis det viser sig, at Trumps meldinger betyder, at tolden bliver øget i forhold til det aftalte.

Trumps meldinger fik i weekenden formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU's toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde aftalen.

- Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Det forslag vil formentlig få opbakning i EU-Parlamentets handelsudvalg.

Det siger næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

- Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

- Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose forventer ud fra samtaler med andre medlemmer af EU-Parlamentet, at Lange vil få opbakning på mødet.

Handelsaftalen med USA er først endeligt godkendt af EU, når EU-Parlamentet siger ja.

Det var meningen, at EU-Parlamentet skulle have stemt om aftalen på et møde tirsdag.

/ritzau/

Store mængder vand i sommerhuse, ødelagte veje og oversvømmelser i kystbyerne. En stormflod kan forårsage store skader, og Danmark skal være bedre rustet til eksempelvis stormfloder i fremtiden.

Derfor vil regeringen afsætte knap 15 milliarder kroner fra 2029-2040 til kystbeskyttelse.

Det fremgår af udspil til ny klimatilpasningsplan.

Pengene skal blandt andet gå til at bygge diger, højvandsmure samt en anden form for beskyttelse ved kyster, hvor der er "en væsentlig risiko for oversvømmelse i hele Danmark".

I 2023 præsenterede regeringen en første klimatilpasningsplan, hvor der var afsat 1,3 milliarder kroner til at "sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur".

/ritzau/

Over 5000 flyvninger er blevet aflyst i det nordøstlige USA mandag på grund af kraftig sne og vind.

Det skriver BBC.

Både indenrigs- og udenrigsflyvninger er ramt.

Af Københavns Lufthavns hjemmeside fremgår det, at flyvninger tidlig mandag eftermiddag til New York City og Boston er aflyst.

New York City er under snestormsvarsel, og al unødvendig kørsel frarådes i millionbyen frem til middag mandag lokal tid.

Der er ifølge nyhedsbureauet AP faldet et godt stykke over 30 centimeter sne i nogle områder.

Vejret har fået myndighederne i New York City til at gå i kriseberedskab. Det samme gælder i Philadelphia og flere andre byer.

Guvernøren i New York siger, at 100 medlemmer af nationalgarden er blevet sendt ud til Long Island og området Lower Hudson Valley, hvor de største mængder sne og kraftigste vinde ventes at ramme.

FN's hovedkvarter på øen Manhattan er også blevet lukket, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Imens har offentlige skoler aflyst undervisning mandag i både New York og Boston.

Borgmesteren i New York City kalder det den første "gammeldags snefri dag siden 2019".

- Og til børn på tværs af New York City. I har en meget alvorlig mission, hvis I vælger at acceptere den: Hold jer lune, siger Mamdani ifølge AP.

BBC melder også om strømafbrydelser. Noget, som myndighederne på forhånd havde varslet kunne ske.

Adskillige millioner mennesker påvirkes ifølge National Weather Service (NWS) i New York af stormen.

NWS har advaret om lav sigtbarhed og betegnet rejser i området som ekstremt farlige.

/ritzau/

En mand, der formodes at have drevet ulovlig jagt, er blevet tilbageholdt i Hals i Nordjylland.

Det fortæller Morten Bruun, formand for Hals Jagtforening, til Ritzau.

Formanden var selv med til at standse manden, der menes ulovligt at have skudt en råbuk søndag eftermiddag i Hals Mose øst for Aalborg.

Omkring klokken 16.45 ankom Morten Bruun og hans kone til Hals Mose, hvor de ville gå en tur med deres hund. Men gåturen var ikke begyndt, før dagen tog en dramatisk drejning.

- Da vi stiger ud af bilen, hører vi et skud, siger Morten Bruun.

Han sætter sig tilbage i bilen og kører i den retning, lyden kom fra. Her passerer han en anden bilist, og jagtformanden genkender både manden og bilen.

Den mistænkte mand kører angiveligt ud af mosen for herefter at køre ind i området igen via en anden vej. Her venter Morten Bruun, og han ser den mistænkte parkere bilen.

- Jeg sidder og gemmer mig inde bag træerne, siger Morten Bruun.

Han formoder, at manden var kørt retur for at hente dyret.

Jagtforeningsformanden alarmerer politiet, og han beder to andre medlemmer af bestyrelsen i Hals Jagtforening om at køre til stedet, så de kan standse den formodede krybskytte.

Da politiet ankommer, er den mistænkte på stedet.

- Vi tilbageholdt ham, indtil politiet kom, siger jagtforeningsformanden.

Politihunde fandt efterfølgende frem til en råbuk, der var blevet skudt og forsøgt gemt i området, fortæller Morten Bruun. Ifølge ham blev der fundet en riffel med lyddæmper i den mistænktes bil.

Råbukken, der blev fundet død, er blevet skudt uden for sæson og på et område tilhørende Den Danske Naturfond.

Morten Bruun fortæller, at han søndag aften var rigtig glad. For ulovlig jagt kan være farligt.

- Det er i et rekreativt område med offentlige gangstier. Der er ingen, der ved, hvor sådan en kugle ender henne. Det er farligt for offentligheden, siger han.

Ritzau har kontaktet politiet for at få bekræftet oplysningerne samt høre, om den mistænkte mand er blevet sigtet for lovovertrædelser.

Søndagens episode er kulminationen på en række tilfælde af muligt krybskytteri i Nordjylland - herunder på jagtforeningens område i Hals. Både TV 2 Nord og TV Midtvest har skrevet om problematikken.

/ritzau/

EU-Kommissionen har brug for yderligere afklaringer fra USA om Trumps seneste toldmeldinger og deres betydning for aftalen med EU fra august.

Det siger Olof Gill, der er talsmand for EU-Kommissionen.

- USA skal sige, præcis hvad der foregår. Vores intention er at implementere og overholde aftalen, som vi indgik med USA.

- På samme måde forventer vi, at USA fortæller, hvad der foregår, så de også kan fortsætte med at implementere aftalen, siger Olof Gill.

Dermed lægger han op til, at EU skal fastholde aftalen med USA og fortsætte samhandlen over Atlanten.

- En aftale er en aftale. Begge parter har en forpligtelse til at overholde aftalen.

- Vi siger blot, at USA må fortælle, hvordan de vil overholde aftalen. Vi vil overholde aftalen, for vores virksomheder har brug for klarhed, siger Olof Gill.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har skabt ny usikkerhed om den aftale, som ellers blev indgået med EU i august.

Her blev parterne enige om 15 procent told på europæiske varer.

USA's højesteret afgjorde imidlertid fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

Det har fået formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU's toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde de aftaler, der er indgået.

- Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Det forslag vil formentlig få opbakning i EU-Parlamentets handelsudvalg.

Det siger næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

- Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

- Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose forventer ud fra samtaler med andre medlemmer af EU-Parlamentet, at Lange vil få opbakning på mødet.

Handelsaftalen med USA er først endeligt godkendt af EU, når EU-Parlamentet siger ja.

Det var meningen, at EU-Parlamentet skulle have stemt om aftalen på et møde tirsdag.

/ritzau/

En 23-årig mand har erkendt, at han som vikar i en vestsjællandsk SFO fotograferede 15 børn i alderen 5-9 år. Det skete over en etårig periode fra midten af maj i 2022.

I nogle af tilfældene blev billederne taget, mens børnene blev befølt, skriver Midt- og Vestsjællands anklager på den sociale platform X.

Retten i Holbæk har straffet ham med halvandet års betinget fængsel.

Der var tale om både piger og drenge. I et af tilfældene blev billederne delt på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Derudover havde manden en større mængde overgrebsmateriale med børn.

Som en del af sin straf er han gået med til at indgå i et sexologisk behandlingsforløb, ligesom han har fået forbud mod igen at arbejde med eller få besøg af børn og unge.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at dommen er gjort betinget, fordi manden indtil nu er ustraffet, og fordi han har erkendt anklagerne mod ham og accepteret at blive behandlet.

Den 23-årige mand har modtaget sin dom.

/ritzau/

EU-Parlamentets handelsudvalg vil formentlig udskyde godkendelsen af handelsaftalen med USA, når de mødes mandag.

Det siger næstformand i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose.

- Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

- Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, siger Christel Schaldemose.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har skabt ny usikkerhed om den aftale, som ellers blev indgået med EU i august.

Her blev parterne enige om 15 procent told på europæiske varer.

USA's højesteret afgjorde imidlertid fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

Det har fået formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU's toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde de aftaler, der er indgået.

- Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Christel Schaldemose forventer ud fra samtaler med andre medlemmer af EU-Parlamentet, at Lange vil få opbakning på mødet.

Handelsaftalen med USA er først endeligt godkendt af EU, når EU-Parlamentet siger ja.

Det var meningen, at EU-Parlamentet skulle have stemt om aftalen på et møde tirsdag.

/ritzau/

En mand, der formodes at have drevet ulovlig jagt, er blevet tilbageholdt i Hals i Nordjylland.

Det fortæller Morten Bruun, formand for Hals Jagtforening, til Ritzau.

Formanden var selv med til at standse manden, der menes ulovligt at have skudt en råbuk søndag eftermiddag i Hals Mose øst for Aalborg.

Omkring klokken 16.45 ankom Morten Bruun og hans kone til Hals Mose, hvor der ville gå en tur med deres hund. Men gåturen var ikke begyndt, før dagen tog en dramatisk drejning.

- Da vi stiger ud af bilen, hører vi et skud, siger Morten Bruun.

Han sætter sig tilbage i bilen og kører i den retning, lyden kom frem. Her passerer han en anden bilist, og jagtformanden genkender både manden og bilen.

Den mistænkte mand kører angiveligt ud af mosen for herefter at køre ind i området igen via en anden vej. Her venter Morten Bruun, og han ser den mistænkte parkere bilen.

- Jeg gemmer mig, siger Morten Bruun.

Han formoder, at manden var kørt retur for at hente dyret.

Jagtforeningsformanden alarmerer politiet, og han beder to andre medlemmer af bestyrelsen i Hals Jagtforening om at køre til stedet, så de kan standse den formodede krybskytte.

Da politiet ankommer, er den mistænkte på stedet.

- Vi tilbageholdt ham, indtil politiet kom, siger jagtforeningsformanden.

Politihunde fandt efterfølgende frem til en råbuk, der var blevet skudt og forsøgt gemt i området, fortæller Morten Bruun. Ifølge ham blev der fundet en riffel med lyddæmper i den mistænktes bil.

Råbukken, der blev fundet død, er blevet skudt uden for sæson og på et område tilhørende Den Danske Naturfond.

Ritzau har kontaktet politiet for at få bekræftet oplysningerne samt høre, om den mistænkte mand er blevet sigtet for lovovertrædelser.

/ritzau/

Island overvejer at afholde en folkeafstemning i august om at genstarte tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det skriver mediet Politico, der henviser til to anonyme kilder med kendskab til landets planer.

En udmelding fra det islandske parlament ventes i løbet af de næste få uger.

Den islandske regering har et mål om senest i 2027 at afholde en folkeafstemning, og nu lader planen til at være blevet rykket frem i kølvandet på USA's toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland.

Island søgte om EU-medlemskab i 2009 og indledte forhandlinger året efter om tiltrædelse.

Men processen blev stoppet i 2013 efter ønske fra den daværende regering i Island.

En anonym kilde siger til Politico, at Island potentielt vil kunne slutte sig til EU før noget andet kandidatland, hvis islændingene ender med at stemme ja.

Der har været en heftig besøgsaktivitet mellem Reykjavik og Bruxelles på det seneste.

Islands statsminister, socialdemokratiske Kristrún Frostadóttir, besøgte i januar Bruxelles, hvor hun blandt andet talte med EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, om samarbejdet mellem EU og Island.

Da Island i sin tid begyndte at arbejde for at blive medlem af EU, skete det under en regering af centrumvenstrepartier, efter at finanskrisen satte ind i 2008.

Men en ny og mere EU-skeptisk regering kom til og satte processen på pause.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

/ritzau/

Togene er igen begyndt at køre, efter at de mandag formiddag holdt stille mellem Vejle og Hedensted efter en personpåkørsel.

Det skriver DSB på sin hjemmeside lidt efter klokken 11.00.

Der vil indtil klokken 12.00 fortsat køre togbusser som supplement fra Horsens og Fredericia til de mindre stationer.

- Det skyldes en personpåkørsel ved Hedensted, hvor politiet har afsluttet deres arbejde, skriver DSB.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi bekræfter over for Ritzau, at det klokken 09.03 fik en anmeldelse om en personpåkørsel på jernbanen i Vejle. Han kan ikke sige noget om personens tilstand.

Politikredsen oplyste tidligere, at der på grund af indsatsen kunne forekomme afspærring ved Ibæk Strandvej i Vejle.

Men omkring klokken 11.00 er arbejdet på stedet afsluttet, og vejen er genåbnet, fremgår det af meddelelsestjenesten Politi Update.

/ritzau/

Island overvejer at afholde en folkeafstemning i august om at genstarte tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det skriver mediet Politico, der henviser til to anonyme kilder med kendskab til landets planer.

En udmelding fra det islandske parlament ventes i løbet af de næste få uger.

Den islandske regering har et mål om senest i 2027 at afholde en folkeafstemning, og nu lader planen til at være blevet rykket frem i kølvandet på USA's toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland.

Island søgte om EU-medlemskab i 2009 og indledte forhandlinger året efter om tiltrædelse.

Men processen blev stoppet i 2013 efter ønske fra den daværende regering i Island.

En anonym kilde siger til Politico, at Island potentielt vil kunne slutte sig til EU før noget andet kandidatland, hvis islændingene ender med at stemme ja.

/ritzau/

Politiets teknikere undersøger mandag formiddag nedbrændte forretninger i Værløse.

Ifølge pressevagten ved Nordsjællands Politi opstod der brand i en grillbar natten til mandag.

Beboere i nærheden tilkaldte beredskabet.

- Omkring klokken 01.30 hører de et stort brag, da en rude bliver suget ud, siger pressevagten.

Flere af beboerne blev evakueret, og to personer blev kørt på hospitalet til undersøgelse.

Pressevagten kan ikke sige, hvad de to personer præcist er blevet undersøgt for, men understreger dog, at ingen er kommet alvorligt til skade.

/ritzau/

38-årige Rob Jetten kan mandag officielt kalde sig den yngste hollandske premierminister nogensinde.

Hans mindretalsregering er nemlig blevet taget i ed af kong Willem-Alexander.

Jetten er leder af det proeuropæiske midterparti D66, der er gået sammen med centrumhøjrepartierne CDA og VVD i en koalition, der kun har 66 ud af 150 pladser i parlamentets underhus.

Koalitionen anses for at være et politisk eksperiment i et land, der i modsætning til Danmark har tradition for flertalsregeringer - typisk med detaljerede regeringsgrundlag.

Men det er i stigende grad blevet svært at skaffe flertal i et fragmenteret politisk landskab.

Derfor må Jetten og resten af regeringen nu hente støtte hos oppositionen fra forslag til forslag.

Oppositionspartier både til højre og venstre for regeringen har dog allerede givet udtryk for modstand mod regeringens planer om et historisk løft af forsvarsudgifterne finansieret af nedskæringer i velfærd, blandt andet på sundhedsområdet.

Jesse Klaver, der regnes som den venstreorienterede oppositions leder, kalder planerne "uretfærdige". Han henviser til uafhængige beregninger, der viser, at folk med lave indkomster vil blive ramt forholdsvist hårdere end andre.

- Almindelige mennesker vil skulle betale hundredvis af euro mere, mens der ikke stilles yderligere krav til de rigeste, skriver han på det sociale medie X.

- Dette må ændre sig.

Den mangeårige islamkritiker Geert Wilders, som er leder det højreorienterede Frihedspartiet, har sagt, at han er imod ethvert forslag, der fremsættes af Jettens regering.

Jetten har siden 2023 været i spidsen for partiet D66, der står for Demokrater 66 og blev dannet i 1966. Det er et proeuropæisk parti og har typisk tiltrukket vælgere med høje indkomster i byerne, skriver Politico.

/ritzau/Reuters