En østrigsk domstol har mandag dømt en tidligere syrisk efterretningschef fra byen Raqqa i Syrien til otte års fængsel for tortur og seksuelle overgreb mod modstandere af den daværende syriske leder Bashar al-Assad.

Mishandlingen af Assad-modstanderne skal have fundet sted for mere end et årti siden, da Assad stadig styrede landet.

Retssagen mod den tidligere efterretningschef varede cirka en måned, og mere end 12 vidner fortalte i løbet af sagen om, hvad de var blevet udsat for i form af blandt andet slag, elektriske stød og overhældning med varmt og koldt vand.

Den nu torturdømte mand var chef for Syriens efterretningstjeneste i Raqqa fra opstanden mod Assad i 2011, og indtil Den Frie Syriske Hær overtog kontrollen med byen.

I retten fortæller han, at han flygtede dagen efter. Manden har efterfølgende søgt asyl i Østrig.

Han benægter at have haft kendskab til vold mod personer, der var tilbageholdt i efterretningstjenestens bygning.

Retten fastslog dog mandag, at han både havde kendskab til og også var ansvarlig for mishandlingen af fanger i sin varetægt.

- Selvfølgelig var du fuldt ud klar over det, sagde den ledende dommer i sagen.

Foruden den tidligere efterretningschef blev også en tidligere højtstående politimand fra samme by dømt i sagen.

Ifølge anklagemyndigheden blev politimanden også kaldt "dødens engel", og også han blev idømt otte års fængsel. Han blev ikke tiltalt for tortur, ligesom efterretningschefen, men begge blev fundet skyldige i at have forårsaget alvorlig legemsbeskadigelse, grov tvang og seksuelle overgreb.

Begge mænd nægter sig skyldige.

RITZAU/Reuters

Jordan Bardella er "klar til at acceptere konsekvenserne" af en domstols afgørelse i en sag mod Marine Le Pen, som vil få betydning for hendes mulighed for at stille op til præsidentvalget i Frankrig i 2027.

Det siger Bardella i EU-Parlamentet i Strasbourg mandag, skriver AFP.

- Vi har forudset ethvert scenarie, siger han.

I 2025 fik Le Pen fem års forbud mod at stille op til et offentligt embede og fire års fængsel for misbrug af EU-midler fra EU-Parlamentet. To af de fire år er en betinget dom.

Hun appellerede dommen, og tirsdag afgør en appeldomstol sagen.

Hvis hun ikke får medhold, står Jordan Bardella i stedet klar til at stille op som præsidentkandidat for partiet National Samling.

Han har ledet partiet, siden Le Pen videregav tøjlerne til ham i 2022.

Le Pen og ni partimedlemmer blev sidste år dømt for mellem 2004 og 2016 at have misbrugt EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet.

Det er i strid med reglerne, og de har alle i dommen fået forbud mod at indtage offentlige embeder.

Derudover er 12 assistenter blevet dømt for at skjule forbrydelsen. Ifølge domstolen er der blevet svindlet for i alt 3,2 millioner euro.

Det svarer til knap 24 millioner danske kroner.

Le Pen blev idømt fire års fængsel, hvoraf to er betinget, en bøde på 750.000 kroner og udelukkelse fra fransk politik i fem år.

Appelsagen mod Le Pen begynder tirsdag. Bliver dommen stadfæstet, udelukkes Le Pen fra at kunne stille op til det franske præsidentvalg, der ventes at starte i april 2027.

RITZAU

Jordan Bardella er "klar til at acceptere konsekvenserne" af en domstols afgørelse i en sag mod Marine Le Pen, som vil få betydning for hendes mulighed for at stille op til præsidentvalget i Frankrig i 2027.

Det siger Bardella i EU-Parlamentet i Strasbourg mandag, skriver AFP.

- Vi har forudset ethvert scenarie, siger han.

I 2025 fik Le Pen fem års forbud mod at stille op til et offentligt embede og fire års fængsel for misbrug af EU-midler fra EU-Parlamentet. To af de fire år er en betinget dom.

Hun appellerede dommen, og tirsdag afgør en appeldomstol sagen.

Hvis hun ikke får medhold, står Jordan Bardella i stedet klar til at stille op som præsidentkandidat for partiet National Samling.

Han har ledet partiet, siden Le Pen videregav tøjlerne til ham i 2022.

Første runde af det franske præsidentvalg ventes at finde sted i april 2027.

RITZAU

Det er strafbart at dele identiteten på personer, der er omfattet af navneforbud i straffesager.

Ikke desto mindre lagde Amanda Heitmann, folketingsmedlem for Venstre, en video på Facebook og Instagram, hvor hun delte et billede af den sigtede mand i sagen om vold med døden til følge ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge.

I et skriftligt svar til Ritzau siger Heitmann, Venstres socialordfører og næstformand for Udlændinge- og Integrationsudvalget, at hun lavede videoen, fordi hun var "rasende" på familien til den dræbtes vegne.

- Der er, siden den sigtede meldte sig selv, nedlagt navneforbud, og derfor skulle jeg have sløret billedet af gerningsmanden.

- Jeg har nu pillet opslaget ned, siger Amanda Heitmann.

Videoen blev lagt ud søndag aften - to døgn efter grundlovsforhøret - og var at finde på Venstre-politikerens sociale medier i knap et døgn.

Den nu varetægtsfængslede mand blev fremstillet i grundlovsforhør fredag, hvor navneforbuddet for både offeret og den sigtede trådte i kraft.

I Heitmanns video fremgik først et billede af den afdøde mand og hans familie, som alle var sløret. Efterfølgende dukkede et billede af den sigtede mand op, men dette billede var ikke sløret.

Et navneforbud handler ikke kun om offentliggørelse af sigtedes navn.

Man må heller ikke offentliggøre andre oplysninger - som for eksempel et billede eller den sigtedes bopæl - som identificerer vedkommende.

Brud på navneforbuddet kan potentielt føre til bødestraf.

I andre sager har brud på navneforbud tidligere udløst bøder på 15.000 til 25.000 kroner.

Det var en 32-årig svensk mand, der tirsdag aften blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København.

Fredag blev en 31-årig mand sigtet for at have tildelt offeret et hårdt knytnæveslag på halsen eller kæben, så svenskeren umiddelbart efter faldt til jorden.

Svenskeren afgik lørdag ved døden.

Den varetægtsfængslede mand er sigtet efter straffelovens voldsbestemmelse, paragraf 244, og bestemmelsen om vold i gentagelsestilfælde, paragraf 247.

RITZAU

Det overraskede justitsminister Nicolai Wammen (S), at han blev tilbudt den post, da den nye regering blev dannet i juni.

Sådan lyder det i et interview med Jyllands-Posten.

Spørgsmål: Blev du overrasket over, at det var justitsministerposten, Mette Frederiksen tilbød dig?

- Ja, det blev jeg overrasket over, siger han.

Han forholder sig over for avisen ikke direkte til, om han blev skuffet. Men han svarer, at han ser fremad.

Nicolai Wammen har siddet på posten som finansminister siden 2019.

Men da den nye regering blev dannet, blev der skiftet ud på finansministerposten, så det nu er partifællen Peter Hummelgaard (S), der sidder for bordenden i Finansministeriet.

Efter at det blev præsenteret, gav det anledning til diskussioner om, hvorvidt det skulle ses som et signal om, hvem statsminister Mette Frederiksen (S) synes, skal være hendes afløser som Socialdemokratiets formand.

Flere medier har beskrevet, at rokaden har givet anledning til intern kritik i partiet.

Dagen efter ministrene blev præsenteret, ville Mette Frederiksen ikke svare på, om byttet har betydning for arvefølgen til formandsposten.

- Jeg kan love, at jeg kommer ikke til at blande mig i noget som helst i Socialdemokratiet, den dag hvor jeg ikke er formand længere. Det er også mig, der er statsminister, og det er også mit ansvar at sammensætte et hold, sagde hun til de fremmødte journalister.

Hun understregede også, at hun sætter det ministerhold, som hun synes, er det bedste for Danmark.

Over for Jyllands-Posten understreger Nicolai Wammen, at han er tryg ved, at Socialdemokratiet vælger den rigtige formand, når Mette Frederiksen ønsker at stoppe.

Han afviser at forholde sig til, om han mener, at han eller Peter Hummelgaard kunne blive en god formand.

RITZAU

Det overraskede justitsminister Nicolai Wammen (S), at han blev tilbudt den post, da den nye regering blev dannet i juni.

Sådan lyder det i et interview med Jyllands-Posten.

Spørgsmål: Blev du overrasket over, at det var justitsministerposten, Mette Frederiksen tilbød dig?

- Ja, det blev jeg overrasket over, siger han.

Han forholder sig over for avisen ikke direkte til, om han blev skuffet. Men han svarer, at han ser fremad.

Nicolai Wammen har siddet på posten som finansminister siden 2019.

Men da den nye regering blev dannet, blev der skiftet ud på finansministerposten, så det nu er partifællen Peter Hummelgaard (S), der sidder for bordenden i Finansministeriet.

Efter at det blev præsenteret, gav det anledning til diskussioner om, hvorvidt det skulle ses som et signal om, hvem statsminister Mette Frederiksen (S) synes, skal være hendes afløser som Socialdemokratiets formand.

Flere medier har beskrevet, at rokaden har givet anledning til intern kritik i partiet.

Over for Jyllands-Posten understreger Nicolai Wammen, at han er tryg ved, at Socialdemokratiet vælger den rigtige formand, når Mette Frederiksen ønsker at stoppe.

Han afviser at forholde sig til, om han mener, at han eller Peter Hummelgaard kunne blive en god formand.

RITZAU

Dødstallet i forbindelse med et ebolaudbrud i DR Congo er nået over 500.

Det oplyser landets myndigheder ifølge Reuters.

I alt har landet registreret 1561 bekræftede tilfælde af ebola, herunder 506 bekræftede dødsfald, lyder det.

Samme melding kommer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver AFP.

Landets informationsministerium skriver i et opslag på Facebook, at 628 patienter er under behandling for ebola, mens 253 er helbredte.

Samtidig har Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, udtrykt bekymring over, at patienter, der er testet positive for sygdommen, flygter fra isolationscentrene, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge Africa CDC komplicerer det indsatsen for at inddæmme smitten.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

WHO oplyste for få dage siden, at kliniske forsøg er få dage væk.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Det aktuelle ebolaudbrud blev erklæret i det centralafrikanske land i midten af maj. Myndighederne har dog efterfølgende sagt, at udbruddet inden da var gået uopdaget hen i flere uger.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Området har i årevis været plaget af vold, og det gør det ekstra vanskeligt at få bugt med sygdommen.

Der er også registreret to dødsfald som følge af ebola i nabolandet Uganda.

Både Læger uden Grænser og Oxfam har tidligere på ugen advaret om, at det fulde omfang af udbruddet fortsat er uklart.

Nødhjælpsorganisationer har desuden råbt op om alvorlig mangel på rent vand i ebolaramte områder og mangel på beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale.

RITZAU

Dødstallet i forbindelse med et ebolaudbrud i DR Congo er nået over 500.

Det oplyser landets myndigheder ifølge Reuters.

I alt har landet registreret 1561 bekræftede tilfælde af ebola, herunder 506 bekræftede dødsfald, lyder det.

Samme melding kommer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver AFP.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

WHO oplyste for få dage siden, at kliniske forsøg er få dage væk.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Det aktuelle ebolaudbrud blev erklæret i det centralafrikanske land i midten af maj. Myndighederne har dog efterfølgende sagt, at udbruddet inden da var gået uopdaget hen i flere uger.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Området har i årevis været plaget af vold, og det gør det ekstra vanskeligt at få bugt med sygdommen.

Der er også registreret dødsfald som følge af ebola i nabolandet Uganda.

RITZAU

Ukraine skal have den militære støtte, som landet har brug for.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-topmødet i Ankara.

Her ventes de 32 Nato-lande at enes om et konkret beløb på 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine i år og næste år.

- Lige nu er Ukraine ved at ændre dynamikken på slagmarken, men de har brug for vores fortsatte støtte. Især når det gælder luftforsvaret.

- Nato-landene og Nato-partnere skal fortsat sikre, at Ukraine får det, landet har brug for, siger Mark Rutte.

Udmeldingen kommer forud for, at Nato-landene onsdag ventes at godkende en topmøde-erklæring, som blandt andet vil sætte en ramme for den militære støtte til Ukraine de kommende to år.

I erklæringen ventes formuleringen ifølge Reuters at blive:

"For 2026 forpligter de allierede sig til at yde 70 milliarder euro i militært udstyr, bistand og træning til Ukraine og bekræfter deres suveræne forpligtelser til at opretholde mindst tilsvarende niveauer i 2027".

En del af finansieringen vil komme fra eksisterende bilaterale tilsagn og et EU-lån på 60 milliarder euro.

Det er dermed et åbent spørgsmål, hvor mange af pengene der reelt vil være ny støtte til Ukraine.

Meldingen skal dog give Ukraine større vished for støtten og sende et signal til Rusland om, at Ukraines allierede ikke vil stoppe støtten til Ukraine.

USA forventes ikke at bidrage med finansiering. Til gengæld vil USA fortsat give de europæiske Nato-lande mulighed for at købe amerikanske våben og luftforsvarssystemer som Patriot og donere det til Ukraine.

RITZAU

En mand med bopæl i Fredericia er mandag blevet straffet for at have hvidvasket cirka otte millioner kroner.

Retten i Odense har givet den 47-årige mand, der er syrisk statsborger, en advarsel om udvisning.

Samtidig er han idømt fængsel i et år og ni måneder, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet til Ritzau.

Afgørelsen er den seneste i et større sagskompleks, hvor et netværk påtog sig at skjule, at millioner af kroner stammede fra lovovertrædelser.

Tidligere i år er en anden mand fra Fredericia idømt fængsel i tre år, og han blev udvist. I hans tilfælde var beløbet 78 millioner kroner. Han fungerede som kurér.

Og i december sidste år blev en tredje mand dømt for at have hvidvasket 122 millioner kroner.

Mandagens dom faldt efter den 47-åriges tilståelse, og netop tilståelsen har givet en rabat i straffen.

RITZAU

Europa og Canada investerer nu omkring fire procent af bruttonationalproduktet (bnp) i forsvar.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-topmødet i Ankara.

- Efter års underinvestering er Europa og Canada på vej til at ligestille investeringerne i forsvar med USA, siger Mark Rutte.

Dermed sender Rutte forud for topmødet et signal til USA's præsident, Donald Trump, om, at hans kritik er blevet hørt.

Udmeldingen kommer, efter at Nato-landene på sidste års topmøde i Haag blev enige om at investere i alt fem procent af bnp i forsvar i 2035.

Heraf skal 3,5 procent gå til direkte investeringer i forsvar, mens 1,5 procent skal gå til investeringer i eksempelvis cybersikkerhed.

Danmark er blandt de Nato-lande, der hurtigst ventes at indfri målet. Allerede i år venter regeringen, at Danmark når målet om at investere 3,5 procent direkte i forsvar.

På topmødet ventes Donald Trump dog at kritisere de Nato-lande, som fortsat holder igen. Det er blandt andet lande som Spanien og Albanien.

Rutte lader på pressemødet forstå, at han også ønsker at få Nato-landene til at leve op til målsætningen.

- Hvis en eller to skal overtales, har vi måder at gøre det på (ways to do that, red.), siger Mark Rutte.

Forud for topmødet har Rutte dog samtidig forsøgt at formilde Trump under et besøg i Det Hvide Hus.

Her forsøgte Rutte at overbevise Trump om, at der allerede er sket et markant skifte, så der nu kommer et stærkere Europa i et stærkere Nato.

- Jeg har haft et godt møde med USA's præsident, Donald Trump, hvor vi diskuterede de enorme investeringer i forsvar, som Europa og Canada foretager, siger Mark Rutte.

Han brugte samtidig lejligheden til at rose Trump, der ellers har skabt utryghed blandt europæiske Nato-lande med blandt andet kravet om ejerskab over Grønland og krigen i Irak.

- Trump er den første præsident, siden Eisenhower, som har fået Europa til at investere på linje med USA, siger Mark Rutte.

Helt tilbage i 1951 advarede Natos daværende Supreme Allied Commander Europe, den senere amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower om, at Nato-projektet ville slå fejl, hvis USA skulle fastholde sine styrker i mere end ti år i Europa.

Med Trump har USA fået en præsident, som ikke lægger skjul på, at tålmodigheden med Europa mere end 80 år efter afslutningen på Anden Verdenskrig er løbet ud.

Det har skabt frustration i Europa, men Trumps kritik er ifølge Mark Rutte fair.

- Det er ikke rimeligt, at vi beder et land med 350 millioner indbyggere, der ligger otte timers flyvning herfra (USA, red.) om at betale hovedparten af forsvaret for 600 millioner mennesker i Europa, der er blandt verdens rigeste regioner, siger Rutte.

RITZAU

Københavns Vestegns Politi afblæser mandag eftermiddag den efterlysning, der har været af en 36-årig mand, som mistænkes i forbindelse med et knivstikkeri i Albertslund.

For efter lidt over tre timers offentlig efterlysning er manden nu anholdt.

Det oplyser politiet, der ikke umiddelbart melder nærmere om anholdelsen.

Tidligere mandag oplyste politiet navnet på den efterlyste mand og udsendte samtidig et foto. Det er nu fjernet, og politiet opfordrer andre til at gøre det samme.

I forbindelse med efterlysningen fortalte politiet tidligere mandag, at den 36-årige er mistænkt for drabsforsøg, og at han godt vidste, at politiet ledte efter ham.

- Manden ved, at vi leder efter ham, og vi vil klart opfordre ham til selv at melde sig, lød det fra politikommissær Tue Lauenblad i en pressemeddelelse.

Politiet udsendte efterlysningen i håbet om, at offentligheden kunne bidrage med oplysninger, der kunne føre til anholdelse.

Knivstikkeriet fandt sted 26. juni. Politiet har ikke umiddelbart fortalt nærmere detaljer om sagen.

RITZAU

Efterforskningen er fortsat i gang, efter at en 32-årig svensk mand tirsdag aften blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København og efterfølgende erklæret død.

Mandag oplyser Københavns Politi, at man stadig arbejder på at klarlægge de nærmere omstændigheder i sagen.

- Herunder også om der var andre medgerningsmænd, lyder det i en mail sendt til Ritzau.

På nuværende tidspunkt er en 31-årig mand varetægtsfængslet for vold i sagen.

Mandag oplyser politiet også, at det gerne vil høre fra vidner, som overværede episoden på Islands Brygge tirsdag aften.

- Er der vidner, der har overværet episoden, eller som har oplysninger til sagen, hører vi meget gerne fra dem. De kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4 eller sende os et tip via politi.dk, skriver politiet i en mail til Ritzau.

Den 31-årige sigtede i sagen blev varetægtsfængslet fredag.

Han er sigtet for at have tildelt offeret et hårdt knytnæveslag på halsen eller kæben, så svenskeren umiddelbart efter faldt til jorden. Offeret fik svære skader på hals og hoved.

Lørdag afgik den svenske mand ved døden.

Den varetægtsfængslede mand er sigtet efter straffelovens voldsbestemmelse paragraf 244 og bestemmelsen om vold i gentagelsestilfælde - paragraf 247.

Men politiet udelukker ikke, at sigtelsen ændres.

- Den fortsatte efterforskning af sagen skal ske med henblik på at belyse sagen yderligere, herunder danne grundlag for vurderingen om, hvorvidt der skal sigtes efter andre bestemmelser i straffeloven, skriver politiet mandag i mailen.

Straffelovens paragraf 244 betegner også det, man kalder simpel vold, og strafferammen er tre års fængsel. Straffen kan hæves med op til det halve, når der er tale om en tidligere voldsdømt.

I sager om grov vold straffes der efter paragraf 245, hvor strafferammen som udgangspunkt er seks års fængsel og ligeledes kan hæves i gentagelsestilfælde.

Har den grove vold været så alvorlig, at den eksempelvis har medført døden, er strafferammen ti års fængsel, og straffen kan fortsat skærpes til en tidligere voldsdømt.

Strafferetsekspert Lotte Helms, der er adjunkt ved Syddansk Universitet, forklarer, at et knytnæveslag som udgangspunkt lander i den milde bestemmelse.

- Et knytnæveslag vil som udgangspunkt være 244, men jeg kan ikke afvise, at det kan falde ind under 245, hvis man eksempelvis er gået specifikt efter at ramme halsen på en bestemt måde.

- Men det vil altid være en konkret og individuel vurdering, og i sidste ende er det domstolene, der vurderer det, siger hun.

Både den 31-årige sigtede mand og den 32-årige afdøde svensker er beskyttet af navneforbud.

RITZAU

Europa og Canada investerer nu omkring fire procent af bruttonationalproduktet (bnp) i forsvar.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-topmødet i Ankara.

- Efter års underinvestering er Europa og Canada på vej til at ligestille investeringerne i forsvar med USA, siger Mark Rutte.

Dermed sender Rutte forud for topmødet et signal til USA's præsident, Donald Trump, om, at hans kritik er blevet hørt.

Udmeldingen kommer, efter at Nato-landene på sidste års topmøde i Haag blev enige om at investere i alt fem procent af bnp i forsvar i 2035.

Heraf skal 3,5 procent gå til direkte investeringer i forsvar, mens 1,5 procent skal gå til investeringer i eksempelvis cybersikkerhed.

Danmark er blandt de Nato-lande, der hurtigst ventes at indfri målet. Allerede i år venter regeringen, at Danmark når målet om 3,5 procent.

RITZAU

Efterforskningen er fortsat i gang, efter at en 32-årig svensk mand tirsdag aften blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København og efterfølgende erklæret død.

Mandag oplyser Københavns Politi, at man stadig arbejder på at klarlægge de nærmere omstændigheder i sagen.

- Herunder også om der var andre medgerningsmænd, lyder det i en mail sendt til Ritzau.

I samme ombæring oplyser politiet, at det gerne vil høre fra vidner, som overværede episoden på Islands Brygge tirsdag aften.

- Er der vidner, der har overværet episoden, eller som har oplysninger til sagen, hører vi meget gerne fra dem. De kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4 eller sende os et tip via politi.dk, skriver politiet i en mail til Ritzau.

Fredag blev en 31-årig mand varetægtsfængslet i sagen.

Han er sigtet for at have tildelt offeret et hårdt knytnæveslag på halsen eller kæben, så svenskeren umiddelbart efter faldt til jorden.

Svenskeren afgik lørdag ved døden.

Den varetægtsfængslede mand er sigtet efter straffelovens voldsbestemmelse paragraf 244 og bestemmelsen om vold i gentagelsestilfælde - paragraf 247.

Men politiet udelukker ikke, at sigtelsen ændres.

- Den fortsatte efterforskning af sagen skal ske med henblik på at belyse sagen yderligere, herunder danne grundlag for vurderingen om, hvorvidt der skal sigtes efter andre bestemmelser i straffeloven, skriver politiet mandag i mailen.

RITZAU

Amira Smajic, der er kendt fra tv-programmerne "Den sorte svane", er blevet straffet med en fængselsstraf i en sag om bedrageri og skattesvindel.

Retten i Odense har idømt den 38-årige erhvervsjurist to år og to måneders fængsel i sagen.

Det er dog kun to måneder af straffen, der skal afsones, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Foruden fængselsstraffen er Amira Smajic idømt en tillægsbøde på 7,6 millioner kroner.

Sagen handler om bedrageri i en række konkurssager, hvor Smajic var med til at indsende eller forsøgte at indsende falske lønkrav og fiktive ansættelsesdokumenter til Lønmodtagernes Garantifond.

Dokumenterne skulle få det til at fremstå, som om en række personer havde været ansat i konkursramte virksomheder og derfor havde krav på løn og opsigelsesbetaling.

En del af de falske krav førte til udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, mens en lang række øvrige forsøg blev standset, inden pengene blev udbetalt, skriver Fyns Politi.

Da sagen var for Retten i Odense i sidste uge, tilstod Smajic, og sagen blev derfor behandlet som en tilståelsessag.

I sådanne sager er det praksis, at retten giver en rabat i straffen. Det fremgår ikke af politiets pressemeddelelse, hvor meget rabat der er givet i sagen mod Smajic.

I retten tilstod Amira Smajic også omfattende skatte- og momssvig.

Ifølge politiet blev staten snydt for skat for mere end 7,1 million kroner samt knap en halv million kroner i moms.

Dommen er en tillægs- og fællesstraf, som tager højde for tidligere sager, som Smajic har været for retten i.

I 2025 fik Smajic en anden bedrageridom, som lød på halvandet års fængsel, hvoraf tre måneder skulle afsones. Året inden fik hun i Herning en dom for dokumentfalsk på tre måneders fængsel, hvoraf én måned skulle afsones.

Specialanklager Annette Korsgaard kalder det en sag om alvorlig økonomisk kriminalitet.

- Lønmodtagernes Garantifond er en ordning, som skal hjælpe mennesker, der mister deres arbejde, når en virksomhed går konkurs. At misbruge ordningen ved hjælp af falske dokumenter er alvorlig økonomisk kriminalitet.

- Samtidig er der tale om et omfattende skatte- og momssvig, som har påført samfundet betydelige tab, siger hun i politiets pressemeddelelse.

I bedragerisagen er juristen Julie Moosmand også tiltalt. Hun nægter sig skyldig, og hendes sag vil komme for retten på et senere tidspunkt.

Amira Smajic var i 2024 TV 2's muldvarp i tv-programmerne "Den sorte svane", som viste, hvordan kriminelle samarbejdede med personer, der på overfladen var lovlydige borgere.

Amira Smajics advokat, Peter Trudsø, oplyser mandag, at han ikke har nogen kommentarer til dommen. Det er således uvist, om hun vil anke dommen.

RITZAU