Norge indfører midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser fra fredag og frem til 14. september i forbindelse med kong Haralds begravelse.

Det skriver Politidirektoratet, som er Norges svar på Rigspolitiet, i en pressemeddelelse.

Det er det norske justits- og beredskabsministerium, som har besluttet at indføre den midlertidige grænsekontrol efter en anbefaling fra politiet, lyder det.

Politidirektør Håkon Skulstad siger, at grænsekontrollen giver politiet mulighed for at indhente mere information end normalt, hvilket kan give grundlag for målrettede kontroller.

- Målet er at forhindre, at personer eller miljøer, som ønsker at forstyrre arrangementet, rejser ind i Norge, siger han i pressemeddelelsen.

Den indre grænsekontrol vil i "lille grad" berøre den almindelige trafik eller skabe forsinkelser, lyder det fra politidirektøren.

Kong Harald bliver begravet onsdag den 9. september.

En række udenlandske statsoverhoveder og kongelige rejser til Norge for at deltage i begravelsen.

Det gælder også det danske kongepar samt dronning Margrethe, kronprins Christian og dronning Margrethes søster prinsesse Benedikte.

Norsk politi skriver, at den indre grænsekontrol er vigtig i en periode, hvor mange "højt beskyttede internationale gæster" må ventes at ankomme via Oslo Lufthavn.

Den midlertidige indre grænsekontrol kan bidrage til en hurtigere identifikation af og bortvisning af personer, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Det siger Cecilie Lilaas-Skari, som er leder for Øst politidistrikt, hvor ansvaret for Oslo Lufthavn og landets største grænseovergange ligger.

Samtidig giver det også politiet mulighed for at reagere hurtigere, hvis situationen skulle ændre sig, siger politidirektør Håkon Skulstad.

Norge er med i Schengensamarbejdet, hvilket betyder, at man som udgangspunkt ikke skal igennem paskontrol, når man kommer ind i landet fra et andet land, der også deltager i samarbejdet.

Reglerne i Schengensamarbejdet giver mulighed for, at der undtagelsesvist kan indføres midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser.

Den 89-årige kong Harald døde fredag den 28. august. Det skete, efter at kongen havde været indlagt i knap to uger.

Han blev i løbet af sin indlæggelse behandlet for blodsygdommen hæmolytisk anæmi og en bakteriel infektion i blodet. Undervejs blev hans tilstand forværret.

Da kong Harald døde, blev hans søn konge. Kong Haakon aflagde ed i det norske parlament, Stortinget, tirsdag.

RITZAU

Rigspolitiet har opdaget, at nogle oplysninger fejlagtigt er blevet slettet i Det Centrale Kriminalregister.

Det har rigspolitichef Lasse Boje torsdag briefet politikere på Christiansborg om.

- Det er meget alvorligt, at der er fejl i Kriminalregistreret, fordi Kriminalregistret er centralt for håndteringen af lovovertrædelser og kriminelle sager i Danmark, udtaler han i en pressemeddelelse.

Fejlen har fået konsekvenser. Udstedelsen af børneattester og våbentilladelser er blevet sat i bero.

Børneattester bruges af arbejdsgivere, der vil ansætte personer til at arbejde med børn og unge. Attesten skal sikre, at personer, der tidligere har været dømt for overgreb mod børn, ikke bliver ansat.

Om få dage forventer rigspolitiet at tage stilling til, om behandlingen af sager om våbentilladelser og børneattester skal genoptages.

Det var i juni, at fejlen blev opdaget, oplyser rigspolitichefen.

Hos Politiets Administrative Center så man, at der manglede en fældende afgørelse vedrørende en person.

Derefter har politiet forsøgt at finde frem til årsagen - og til fejlens omfang.

- Alt tyder på, at der er tale om fejl af meget begrænset omfang. Men det er foruroligende, at der har manglet oplysninger om fældende afgørelser, siger Lasse Boje til Ritzau.

Konkret har man indtil videre fundet fejl vedrørende sletning af oplysninger i 48 sager. Nogle har været slettet for tidligt, andre for sent.

Aktuelt håber politiet, at registeret nu er korrekt, når det gælder afgørelser fra 2011 og frem til i dag.

At Lasse Boje kalder sagen for "meget alvorlig", begrunder han med, at både politiet selv og andre myndigheder træffer afgørelser på baggrund af registrerets oplysninger.

- Vi skal kunne have tillid til vores it-systemer, men det er ingen hemmelighed, at vi i politiet har et gammelt og forældet it-landskab, og at det udfordrer os, siger Lasse Boje.

Rigspolitiet har også andre problemer med it-systemerne.

I august kunne DR og fagmediet Ingeniøren berette om fejl i det system, som håndterer fingeraftryk. I nogle sager var gerningsmænds fingeraftryk ikke koblet til spor fra gerningssteder.

Og i februar kom det frem, at fotos af biler og nummerplader ved en fejl var blevet væk. Billedfiler med såkaldte hits og no-hits var forsvundet, og fejlen kunne have konsekvenser for konkrete efterforskninger, oplyste Rigspolitiet.

RITZAU

En lastbil har torsdag eftermiddag ramt en jernbanebro på Hjulbyvej ved Nyborg og har kilet sig fast under den.

Vejen er derfor spærret i længere tid.

Det skriver Fyns Politi på Politi Update kort efter klokken 17.

- Lastbilen havde betonelementer ovenpå, men var for høj og har derfor kilet sig fast. Den holder fuldstændig bomstille, siger vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.

- Togene kører som planlagt, da vurderingen er, at broen ikke har taget skade ovenpå, lyder det.

Banedanmark er tilkaldt for at inspicere stedet nærmere.

Lastbilchaufføren er ikke kommet til skade i forbindelse med påkørslen af broen.

RITZAU

Justitsminister Nicolai Wammen (S) vil have Rigspolitiet til at udarbejde en redegørelse, efter at der er blevet konstateret fejl i Kriminalregistret om blandt andet børneattester.

På grund af fejlen kan der gennem en årrække være blevet udstedt børneattester, der ikke i alle tilfælde har indeholdt oplysninger om strafbare forhold.

- Det er afgørende, at man kan regne med, at børneattester er retvisende, når man ansætter mennesker, der skal arbejde med børn. Jeg har bedt Rigspolitiet om at sætte alle kræfter ind på at genskabe de slettede oplysninger, så der kan rettes op på fejlen.

- Jeg har også bedt Rigspolitiet om at udarbejde en redegørelse, så vi kan få det fulde overblik over sagens omfang, årsag og konsekvenser, siger Nicolai Wammen torsdag til Justitsministeriets hjemmeside.

Rigspolitiet har opdaget, at nogle sager fejlagtigt er blevet slettet i Kriminalregistret, hvilket rigspolitichef Lasse Boje torsdag har briefet politikere på Christiansborg om.

På grund af fejlen har politiet besluttet at sætte udstedelsen af børneattester og våbentilladelser i bero.

Børneattester bruges af arbejdsgivere, der vil ansætte personer til at arbejde med børn. Attesten skal sikre, at personer, der tidligere har været dømt for overgreb mod børn, ikke bliver ansat.

Fejlen blev opdaget i juni.

- Alt tyder på, at der er tale om fejl af meget begrænset omfang. Men det er foruroligende, at der har manglet oplysninger om fældende afgørelser, siger Lasse Boje til Ritzau.

RITZAU

Rigspolitiet har opdaget, at nogle sager fejlagtigt er blevet slettet i Kriminalregistret.

Det har rigspolitichef Lasse Boje torsdag briefet politikere på Christiansborg om.

- Det er meget alvorligt, at der er fejl i Kriminalregistreret, fordi Kriminalregistret er centralt for håndteringen af lovovertrædelser og kriminelle sager i Danmark, udtaler han i en pressemeddelelse.

På grund af fejlen har politiet besluttet at sætte udstedelsen af børneattester og våbentilladelser i bero.

Børneattester bruges af arbejdsgivere, der vil ansætte personer til at arbejde med børn. Attesten skal sikre, at personer, der tidligere har været dømt for overgreb mod børn, ikke bliver ansat.

Fejlen blev opdaget i juni, oplyser rigspolitichefen.

- Alt tyder på, at der er tale om fejl af meget begrænset omfang. Men det er foruroligende, at der har manglet oplysninger om fældende afgørelser, siger Lasse Boje til Ritzau.

RITZAU

RITZAU

Fælles EU-gæld får normalt de sparsommelige nordeuropæiske lande som Tyskland og Danmark til at ryste afvisende på hovedet.

Men øget gæld er den eneste realistiske vej til at sikre et "ambitiøst" EU-budget for perioden 2028 til 2034.

Det mener i hvert fald EU-landet Spanien, der i forhandlingerne kæmper for at fastholde EU-Kommissionens rekordstore EU-budgetudspil på 15.000 milliarder kroner.

- Vi bliver nødt til at være ambitiøse i dette budget, fordi udfordringerne er større end nogensinde før.

- Vi kan ikke gøre mere med mindre. Det er tid til at levere og tage modige beslutninger, siger Spaniens statssekretær for europæiske anliggender, Fernando Sampedro Marcos.

Spanien er del af en gruppe på 16 EU-lande, der kæmper for at bevare store udbetalinger i landbrugsstøtte og samhørighedsmidler.

På den anden side står en mindre gruppe nordeuropæiske lande anført af Tyskland.

Gruppen tæller også Danmark, Sverige og Holland, som ønsker, at EU-Kommissionens budgetudspil skal skæres til og fokuseres mere på forsvar og konkurrenceevne.

For de nordeuropæiske lande er budgetforhandlingen ømtålelig, fordi EU-Kommissionens udspil vil udløse en stor ekstraregning.

For Danmarks vedkommende ville EU-Kommissionens udspil betyde et øget årligt bidrag til EU på 17,2 milliarder kroner.

Det svarer omtrent til, hvad det vil koste regeringen at gennemføre det meget omtalte forslag om at lempe momsen på fødevarer.

Et kompromisforslag har siden sænket det mulige årlige danske bidrag til omkring 15 milliarder kroner.

Det er dog stadig alt for højt, mener den danske regering.

Lignende meldinger kommer fra Tyskland, Holland og Sverige, der presser på, for at det nuværende EU-formandskabsland Irland skal skære i budgetudspillet inden de afgørende forhandlinger frem mod jul.

Spanien mener dog, at det vil være muligt at fastholde EU-Kommissionens oprindelige budget, uden at EU-lande som Danmark skal betale mere i nationale bidrag.

Men det kræver, at alle andre håndtag bliver trykket i bund:

- Set fra Spaniens synspunkt kan vi finde et kompromis. Nogle lande siger, at de ikke ønsker at øge deres nationale bidrag. Det respekterer vi. Og vi har en vej til at løse problemet.

- Det kræver, at vi bruger alle de værktøjer, vi har. Så kan vi holde de nationale budgetter i ro og samtidig få det budget, der er behov for, siger Fernando Sampedro Marcos.

Han foreslår konkret, at EU-landene aftaler at stifte ny gæld for at finansiere en del af det kommende budget.

Samtidig vil Spanien udskyde tilbagebetalingen af gælden fra Next Generation EU, som er det program, der hjalp lande som især Spanien og Italien igennem coronakrisen.

Endelig vil Spanien give EU-Kommissionen grønt lys til forslaget om at øge "egne ressourcer".

Det vil sige nye afgifter og told på primært virksomheder, som EU-landene skal opkræve og derefter sende til Bruxelles, hvor de vil indgå i det kommende EU-budget.

I EU-sprog bliver de nye afgifter, told og skat omtalt som "egne ressourcer", fordi EU ikke har ret til at opkræve skat.

- Hvis landene ikke ønsker at øge deres nationale bidrag, så bør de ikke modsætte sig forslagene, siger Fernando Sampedro Marcos.

RITZAU

Norge indfører midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser fra fredag og ti dage frem i forbindelse med kong Haralds begravelse.

Det skriver norsk politi i en pressemeddelelse.

Det er det norske justits- og beredskabsministerium, som har besluttet at indføre den midlertidige grænsekontrol efter en anbefaling fra politiet, lyder det.

Politidirektør Håkon Skulstad siger, at grænsekontrollen giver politiet mulighed for at indhente mere information end normalt, hvilket kan give grundlag for målrettede kontroller.

- Målet er at forhindre, at personer eller miljøer, som ønsker at forstyrre arrangementet, rejser ind i Norge, siger han i pressemeddelelsen.

Den indre grænsekontrol vil i "lille grad" berøre den almindelige trafik eller skabe forsinkelser, lyder det fra politidirektøren.

Kong Harald bliver begravet onsdag 9. september.

En række udenlandske statsoverhoveder og kongelige rejser til Norge for at deltage i begravelsen.

Det gælder også det danske kongepar samt dronning Margrethe, kronprins Christian og dronning Margrethes søster prinsesse Benedikte.

RITZAU

Endnu en mand fra minkbranchen er torsdag blevet dømt for hvidvask.

Retten i Aalborg har fundet en 50-årig mand fra Aars-egnen skyldig i delvist at have hvidvasket 3,2 millioner kroner. Det oplyser anklagemyndigheden ved National enhed for Særlig Kriminalitet.

Straffen er blevet fængsel i et år og seks måneder. Tre måneder er ubetinget og skal altså afsones. Resten gøres betinget af, at han afsoner 200 timers samfundstjeneste.

En stribe avlere og andre fra branchen er i et stort sagskompleks om økonomisk kriminalitet blevet dømt for at have forsøgt at skjule, at store kontantbeløb stammede fra kriminalitet. Det skete ved at handle minkskind.

De involverede er blevet dømt i sager ved retterne i Odense, Kolding og Esbjerg. Også Vestre Landsret og byretten i Hjørring har været beskæftiget med at vurdere kriminaliteten.

Så sent som 21. august blev en 71-årig mand fra Sæby-egnen af Retten i Hjørring dømt for hvidvask af 7,7 millioner kroner. Vestre Landsret skal senere tage stilling til en byretsdom, som endte med frifindelse.

I torsdagens eksempel forsøgte den tiltalte fra april til august 2024 ifølge retten at vaske 3,2 millioner kroner. Men han fik faktisk kun 800.000 kroner i kontanter.

Netop det beløb har retten valgt at konfiskere hos den 50-årige.

Aktørerne fra minkerhvervet hjalp direkte eller indirekte en restauratør fra Aarhus med at skjule, at han havde tjent millioner i forbindelse med sin narkoforretning.

RITZAU

En bil blev onsdag ramt af muligt stenkast fra en motorvejsbro over Amagermotorvejen.

Ingen personer kom til skade, men bilen fik overfladiske skader. Politiet søger vidner, der kan have set noget mistænkeligt.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog anmeldelsen onsdag aften klokken 22.29, lyder det.

Episoden skete, efter at der natten til søndag var et muligt stenkast fra den samme bro.

Her blev bilens forrude knust, men ingen personer kom til skade.

Politiet modtog klokken 01.10 natten til søndag en anmeldelse om, at en bil muligvis var blevet ramt af en sten.

Politiet har iværksat "en række efterforskningsskridt" og vil derfor gerne høre fra personer, der har set noget mistænkeligt ved broen eller i området.

- Det kan for eksempel være vidner, der har set noget mistænkeligt i området i tiden op til episoderne eller hørt nogen prale med hændelserne, udtaler vicepolitiinspektør Morten Rosendal, Københavns Vestegns Politi, i meddelelsen.

Samtidig understreger vicepolitiinspektøren, at stenkast mod en bil på en motorvej kan skabe en meget farlig situation.

- Jeg vil gerne understrege, at den form for fareforvoldelse, som et stenkast kan medføre, bliver taget meget alvorligt af politiet, udtaler Morten Rosendal.

Både onsdag og natten til søndag lukkede Københavns Vestegns Politi motorvejen, hvor de mulige stenkast fandt sted, for at undersøge området for spor.

RITZAU

En bil blev onsdag ramt af muligt stenkast fra en motorvejsbro over Amagermotorvejen.

Ingen personer kom til skade, men bilen fik overfladiske skader. Politiet søger vidner, der kan have set noget mistænkeligt.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog anmeldelsen onsdag aften klokken 22.29, lyder det.

Episoden skete, efter at der natten til søndag var et muligt stenkast fra den samme bro.

Her blev bilens forrude knust, men ingen personer kom til skade.

Politiet modtog klokken 01.10 natten til søndag en anmeldelse om, at en bil muligvis var blevet ramt af en sten.

Politiet har iværksat "en række efterforskningsskridt" og vil derfor gerne høre fra personer, der har set noget mistænkeligt ved broen eller i området.

- Det kan for eksempel være vidner, der har set noget mistænkeligt i området i tiden op til episoderne eller hørt nogen prale med hændelserne, udtaler vicepolitiinspektør Morten Rosendal, Københavns Vestegns Politi, i meddelelsen.

RITZAU

Endnu en mand fra minkbranchen er torsdag blevet dømt for hvidvask.

Retten i Aalborg har fundet en 50-årig mand fra Aars-egnen skyldig i delvist at have hvidvasket 3,2 millioner kroner. Det oplyser anklagemyndigheden ved National enhed for Særlig Kriminalitet.

Straffen er blevet fængsel i et år og seks måneder. Tre måneder er ubetinget og skal altså afsones. Resten gøres betinget af, at han afsoner 200 timers samfundstjeneste.

En stribe avlere og andre fra branchen er i et stort sagskompleks om økonomisk kriminalitet blevet dømt for at have forsøgt at skjule, at store kontantbeløb stammede fra kriminalitet. Det skete ved at handle minkskind.

I torsdagens eksempel forsøgte manden fra april til august 2024 ifølge retten at vaske 3,2 millioner kroner. Men han fik faktisk kun 800.000 kroner i kontanter.

Netop det beløb har retten valgt at konfiskere hos den 50-årige.

De involverede i minkerhvervet hjalp direkte eller indirekte en restauratør fra Aarhus med at skjule, at han havde tjent millioner i forbindelse med sin narkoforretning.

RITZAU

En 19-årig mand, der er sigtet for et drabsforsøg begået i juli, blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

Dommeren fandt, at der var begrundet mistanke om grov vold, men ikke forsøg på manddrab. Den sigtede skal varetægtsfængsles i fire uger.

Manden er sigtet for drabsforsøg på Kong Georgs Vej på Frederiksberg den 15. juli, hvor en 19-årig mand blev stukket ti gange med en kniv.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse torsdag.

Manden blev anholdt torsdag morgen på en adresse på Frederiksberg.

Grundlovsforhøret, der fandt sted klokken 11.00, blev afholdt for lukkede døre, og der er nedlagt navneforbud for den sigtede i sagen.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Knivstikkeriet blev anmeldt til politiet den 15. juli klokken 01.15.

Under retsmødet kom det frem, at den sigtede ventede på den forurettede på en adresse i lidt over en time.

Da den unge mand mødte op, blev han stukket ti gange forskellige steder på kroppen.

Den forurettede blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor han modtog behandling på traumeafdelingen.

RITZAU

En 24-årig svensk mand, der er sigtet for at bedrage borgere i Danmark for 1,2 millioner kroner, er torsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage.

Han blev anholdt onsdag, og da oplyste Københavns Politi, at han havde formået at bedrage 11 borgere i Danmark for i alt 1,2 millioner kroner.

Han er også sigtet for forsøg på bedrageri.

Ifølge sigtelsen foregik bedragerierne fra en lejlighed i Københavns Kommune og fra et andet ukendt sted i København.

Han skal have udgivet sig for at komme fra ofrenes bank og oplyst, at de var blevet udsat for bedrageri eller noget lignende.

På den måde fik han dem til at overføre penge til en tredjemand.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Det kom ikke frem på den åbne del af retsmødet, hvordan den unge mand forholder sig til sigtelsen. Det vides altså ikke, om han nægter sig skyldig, eller om han helt eller delvist har erkendt.

Dommeren fandt, at der var begrundet mistanke mod svenskeren, og at der var risiko for, at han vil unddrage sig retsforfølgelse, påvirke efterforskningen og begå ny, lignende kriminalitet, hvis han er på fri fod.

RITZAU

Straffelovrådet skal undersøge, hvordan strafferetlige regler om påvirkningsvirksomhed og sabotage samt reglerne om behandling af klassificerede oplysninger ved domstolene kan moderniseres.

Det har justitsminister Nicolai Wammen (S) bedt om, siger han torsdag.

Det sker i lyset af det aktuelle trusselsbillede. Her er det kommet frem, at Rusland ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) aktivt forbereder sabotage mod danske virksomheder i forsvarsindustrien.

- Den nye virkelighed, hvor trusselsbilledet er komplekst, stiller nye krav til, hvordan vi bedst passer på danskerne i mødet med truslen fra blandt andet påvirkningsaktiviteter og sabotage fra fremmede magter, der vil os ondt.

- Derfor skal vi sikre, at vores regler følger med udviklingen, så vi har et stærkt og tidssvarende værn om statens sikkerhed og Danmarks vitale interesser, siger Nicolai Wammen til Justitsministeriets hjemmeside.

Straffelovrådet bliver bedt om "så vidt muligt at afslutte sit arbejde inden sommerferien i 2027", fremgår det af kommissoriet.

Rådet skal udarbejde et lovudkast, der skal kunne gennemføre de ordninger, som bliver foreslået. Rådet skal "i relevant omfang" inddrage erfaringer fra andre lande, som er sammenlignelige med Danmark.

Straffelovrådet skal, når Justitsministeriet anmoder om det, rådgive om blandt andet strafferetlige lovgivningsspørgsmål.

Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos PET, sagde for nylig til Berlingske:

- Det er en så konkret udpegning og forberedelse, at vi ser det nødvendigt at gå ud med beskeden om, at det er en trussel, man skal tage alvorligt.

Emil Græsholm nævnte specifikt brandstiftelse som et muligt mål fra russisk side.

I kommissoriet for Straffelovrådet bliver det også fremhævet, at "Rusland de seneste år har stået bag en række sabotageaktioner mod mål i Europa".

RITZAU

Ngo'en Norsk Folkehjelp afviser bistand fra USA på grund af de betingelser, der stilles for støtten. Omkring 1700 stillinger kan blive nedlagt.

Det skriver ngo'en, der blandt andet arbejder med minerydning, i en pressemeddelelse.

Ender støtten med fuldstændigt at bortfalde, mister ngo'en indtægter for 400 millioner norske kroner.

Det svarer til omkring 275 millioner danske kroner.

- USA forsøger at diktere, at vi skal stoppe med at arbejde for ligestilling og mangfoldighed. Ikke bare i de programmer, som de selv finansierer, men i alt, vi gør - også projekter, som støttes af andre. Det siger vi nej til, siger generalsekretær Raymond Johansen.

- Vi forholder os til norsk lov og norsk politik og bytter ikke værdier for penge.

Ifølge ngo'en kræver det amerikanske udenrigsministerium, at ngo'en ikke må arbejde for "abort, ligestilling eller mangfoldighed" i noget af sit arbejde.

Den amerikanske støtte har ifølge Norsk Folkehjelp udgjort 40 procent af de indtægter, der ligger til grund for minerydningsarbejdet.

- Det er selvfølgelig meget dramatisk at sige nej til så mange penge med alt, hvad det medfører, siger Johansen.

- Men det var uaktuelt for os at give efter for disse krav, fortsætter generalsekretæren.

Da USA's præsident, Donald Trump, kom til magten i begyndelsen af 2025, besluttede han kraftigt at reducere den amerikanske nødhjælp verden over, og han ønsker også i højere grad, at nødhjælpen bruges til at fremme den politik, som den amerikanske regering arbejder for.

Ngo'en sagde allerede sidste år, at der ville ske 1700 fyringer på grund af den amerikanske politik, da Trump i første omgang lavede en indefrysning af bistanden.

RITZAU

Straffelovrådet skal undersøge, hvordan strafferetlige regler om påvirkningsvirksomhed og sabotage samt reglerne om behandling af klassificerede oplysninger ved domstolene kan moderniseres.

Det har justitsminister Nicolai Wammen (S) bedt om, siger han torsdag.

Det sker i lyset af det aktuelle trusselsbillede. Her er det kommet frem, at Rusland ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) aktivt forbereder sabotage mod danske virksomheder i forsvarsindustrien.

- Den nye virkelighed, hvor trusselsbilledet er komplekst, stiller nye krav til, hvordan vi bedst passer på danskerne i mødet med truslen fra blandt andet påvirkningsaktiviteter og sabotage fra fremmede magter, der vil os ondt.

- Derfor skal vi sikre, at vores regler følger med udviklingen, så vi har et stærkt og tidssvarende værn om statens sikkerhed og Danmarks vitale interesser, siger Nicolai Wammen til Justitsministeriets hjemmeside.

Straffelovrådet skal, når Justitsministeriet anmoder om det, rådgive om blandt andet strafferetlige lovgivningsspørgsmål.

Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos PET, sagde for nylig til Berlingske:

- Det er en så konkret udpegning og forberedelse, at vi ser det nødvendigt at gå ud med beskeden om, at det er en trussel, man skal tage alvorligt.

Emil Græsholm nævnte specifikt brandstiftelse som et muligt mål fra russisk side.

RITZAU