I en narkoring, som angiveligt var styret af en figur fra banden NNV, mistænkes en 24-årig kvinde for at have fungeret som en slags kassemester og lønbogholder.

Kvinden er tirsdag i Retten på Frederiksbergs dommervagt blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, mens politiet efterforsker sagen.

Kvinden blev fremstillet i retten sammen med to mænd på henholdsvis 28 og 33 år, som også er sigtet i sagen. Også de blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Det fremgår af anklagemyndighedens sigtelse, at figuren fra NNV-banden, som også er sigtet i sagen, styrede et organiseret kokainnetværk i en periode fra den 28. august til den 30. oktober sidste år.

Netværket var bygget op af flere narkocentraler, hvor kokainkøbere kunne henvende sig telefonisk eller via sociale medier og få leveret stof mod betaling.

Mændene på 28 og 33 år er sammen med en tredje navngiven mand mistænkt for at have stået i spidsen for og koordineret de enkelte narkocentraler.

Betalingen for stofferne skete i form af kontanter, som den 24-årige kvinde ifølge sigtelsen modtog og administrerede, blandt andet ved at udbetale løn til de øvrige sigtede i sagen.

Kvinden mistænkes desuden for selv at have leveret større mængder kokain.

Ifølge sigtelsen har de sigtede samlet set håndteret, transporteret og videreoverdraget mindst fire kilo kokain i perioden.

Kvinden og de to mænd nægtede sig alle skyldige og nægtede at udtale sig i retten.

Dommeren valgte at holde retsmødet for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen.

Den bandefigur, som optræder i sigtelsen, er ifølge Ritzaus oplysninger sigtet i flere andre verserende straffesager og sidder varetægtsfængslet i forbindelse med i hvert fald én af dem.

Det drejer sig om et mislykket forsøg på at begå et drab med skydevåben i en kiosk på Guldstjernevej i Emdrup i september sidste år.

Her skulle en mand med tilknytning til rockergruppen Comanches MC have været skudt og dræbt. En norsk mand troppede op i kiosken med en revolver, men våbnet virkede ikke, og drabet mislykkedes.

Den 33-årige NNV-mand er sigtet for at have deltaget i planlægningen i den forbindelse.

Han var for et par år siden tiltalt i en drabssag, men blev frifundet. Den sag er imidlertid anket til Østre Landsret, hvor den efter planen skal behandles i efteråret 2027.

Grundet et navneforbud i forbindelse med sagen fra Guldstjernevej kan det ikke oplyses, hvilken drabssag der er tale om, da det vil kunne identificere manden.

/ritzau/

Vestre Landsret har tirsdag skærpet straffen til en erhvervsmand fra Vejle, der har begået overgreb mod i alt 19 drenge.

Dommen lyder på fængsel i to år, oplyser en anklager ved Statsadvokaten i Viborg til Ritzau.

I byretten var resultatet fængsel i et år og ni måneder.

Forskellen skyldes, at landsretten ikke har fundet grundlag for at give den tiltalte en rabat for at tilstå.

Den 49-årige har tirsdag sagt, at han burde have været dømt langt tidligere, skriver det regionale medie jv.dk.

Han har modtaget behandling, men der har udelukkende været tale om samtaleterapi, kommer det frem i retten.

Medicinsk behandling har der ikke været tale om.

- Udfordringen er nok, at jeg jo ikke er sådan en, der hopper ud på gaden og voldtager en. Jeg opbygger relationer til børn og deres forældre og svigter deres tillid, konstaterer den dømte, Bjarne Tøgersen.

Forbrydelserne går lige fra voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 over grooming til blufærdighedskrænkelse.

Lovovertrædelserne skete gennem ti år.

Da byretten i Kolding i september sidste år afsagde dom, blev Tøgersen af specialanklager Claus Guldbrand betegnet som en seriekriminel.

- Det er forbrydelser, der har haft store konsekvenser for de berørte børn og deres familier, udtalte han.

Blandt andet gennem sit engagement i sportsverdenen lykkedes det for Bjarne Tøgersen at opnå en tillidsfuld relation til såvel børn som deres forældre.

Nogle overgreb foregik i hans hjem. I andre tilfælde blev de begået under ture til Lalandia, Hotel Legoland og Manchester i England.

/ritzau/

Enhedslisten har politianmeldt kunstner Kristian von Hornsleth for en happening, hvor han vil købe andres stemmer og betale med et kunstværk.

Det skriver B.T. og Se og Hør.

Kunstneren vil have borgere til at sætte kryds ud for Enhedslisten og sende et billede til ham af det, men det tager partiet på det kraftigste afstand fra.

- Vi har bedt ham stoppe det øjeblikkeligt, så snart vi blev opmærksomme på det. Vi har også henvendt os til politiet og forventer, at de går videre med sagen, skriver Peder Hvelplund, der er folketingsmedlem og gruppeforperson i Enhedslisten, til B.T. og Se og Hør.

Kristian von Hornsleth har kaldt sin ageren for "en gråzone".

Men der er ingen grå nuancer i det, oplyser Sune Klinge, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, til Ekstra Bladet.

- Det er ikke en gråzone. Det er i strid med loven, siger han til mediet.

Faktisk er det både ulovligt for den, der tilbyder at købe andres stemmer. Det er også ulovligt at sælge sin stemme.

Dog virker det til, at kunstneren tager det påståede lovbrud med ophøjet ro.

Kristian von Hornsleth har tilsyneladende ikke tænkt sig at stoppe, men siger til Ekstra Bladet, at det er en happening, hvor han spejler den kommercialiserede virkelighed, hvor alt er til salg.

Ekstra Bladet skriver ved middagstid tirsdag, at 46 personer ifølge Hornsleth har solgt deres stemme i projektet.

Valgstederne ved folketingsvalget har åbent frem til klokken 20.

Ritzau forsøger at få kontakt til Kristian von Hornsleth.

/ritzau/

I et årti har Lars Løkke Rasmussen (M) og Mette Frederiksen (S) på skift sat sig i statsministerstolen, og nu er det tid til noget nyt.

Det mener Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

- Jeg har oplevet, at der blandt mange unge vælgere og førstegangsvælgere er en stor lyst til og appetit på noget nyt i Danmark.

- Rigtig mange nævner, at man er træt af en regering, der er mere optaget af, hvad der foregår ude i den store verden, end hvad der foregår i danskernes hverdag - hvad end det er i køledisken eller ved benzinstanderen, siger Messerschmidt til Ritzau.

Formanden har tirsdag afgivet sin stemme i Ordruphallen i Charlottenlund.

Han er taget hen for at stemme med sin kæreste, Dot Wessman, der er bakkesangerinde og ejer af Bakkens Hvile.

Dansk Folkeparti (DF) har aldrig været regeringsparti, men nu skal det være, hvis det står til Morten Messerschmidt.

I lighed med De Konservative har DF tonet rent flag og peget på Troels Lund Poulsen (V) som den oplagte statsminister for en borgerlig regering.

Samtidig har DF-formanden afvist at lægge mandater til en regering, hvor Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen (M), er involveret.

- Men det er jo altså også Lars Løkke Rasmussen, der udelukker at arbejde sammen med Dansk Folkeparti, så det går jo ligesom to veje.

- Det er danskernes afgørelse. De skal tage stilling til, om de ønsker Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen - de to ting går hånd i hånd. Eller om de ønsker noget nyt. Og der kan man som politiker ikke andet end bare at fremlægge sin politik, siger Messerschmidt.

DF overlevede valget i 2022, hvor partiet fik 2,6 procent af stemmerne. Det gav fem mandater - siden er yderligere to kommet til.

I den seneste meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, står DF til 7,6 procent.

Messerschmidt vil "ikke gøre sig til spåmand" før resultatet af tirsdagens folketingsvalg.

- Uanset hvor mange eller få mandater Dansk Folkeparti får, så vil jeg arbejde benhårdt for, at de skal omsættes til indflydelse, siger formanden.

DF vil blandt andet have en stram udlændingepolitik.

Messerschmidt har i valgkampen blandt andet meldt ud, at der skal være flere muslimske borgere, der forlader Danmark, end der kommer til Danmark. Den melding har umiddelbart fået en lidt kold skulder fra Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Halvvejs igennem valghandlingen har fire ud af ti mulige vælgere været forbi stemmeurnerne til folketingsvalget.

Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget tirsdag klokken 14 blandt 11 kommuner med knap 400.000 stemmeberettigede borgere.

Den gennemsnitlige, vægtede stemmeprocent var på dette tidspunkt 42,2 procent, hvilket er højere end ved valget i 2022, hvor en tilsvarende måling i de samme kommuner viste en foreløbig stemmeprocent på 41,7 procent.

Brevstemmer er også talt med i opgørelsen, og dem har der efter alt at dømme været flere af denne gang end i 2022.

En stikprøve foretaget af Ritzau blandt 11 kommuner i landet viser, at brevstemmeprocenten er højere ved dette valg end ved det seneste folketingsvalg i 8 af de 11 kommuner.

Og det er årsagen til, at valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet ikke endnu tør konkludere, at valgdeltagelsen også ender højere i sidste ende sammenlignet med valget i 2022.

- Det ligner dødt løb sammenlignet med sidst. Godt nok er vi lidt foran på nuværende tidspunkt, men det er formentlig et resultat af flere brevstemmer.

- Mange af dem, der har brevstemt, vil jo ikke dukke senere på dagen, som de måske gjorde sidst. Derfor ligner det, at vi ender nogenlunde samme sted, siger Kasper Møller Hansen.

På valgstedet Domus Felix i Lejre er antallet af brevstemmer i år vokset fra 201 til 281.

Her ligger valgdeltagelsen normalt noget over landsgennemsnittet og endte ved det seneste folketingsvalg med en stemmeprocent på næsten 93.

Den ansvarlige for valghandlingen på stedet, Claus Jørgensen, der er opstillet for SF, håber, at man overgår stemmeprocenten fra sidst.

- Der er tradition for, at rigtigt mange stemmer her, og at vi ligger blandt de valgsteder med den højeste stemmeprocent.

- Det skyldes nok, at de fleste vælgere nemt kan gå og cykle herhen, og så ligger det tæt ved stationen for dem, der skal med toget på arbejde, siger han.

Klokken 13 lå stemmeprocenten på Domus Felix på 41,7 procent mod 37,7 procent ved seneste valg.

Den samlede valgdeltagelse endte på landsplan på 84,1 procent mod 84,6 procent ved valget i 2019.

/ritzau/

Israel vil "tage kontrol" over den sydlige del af Libanon fra grænsen til Israel og op til Litanifloden.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, tirsdag ifølge det israelske medie Haaretz.

Katz beskriver området som en "sikkerhedszone", som Israel vil tage kontrol over.

Han tilføjer, at hundredtusindvis af beboere fra den sydlige del af landet ikke kan vende tilbage, før "sikkerheden i det nordlige Israel er garanteret".

Samtidig understreger ministeren, at det israelske militær vil tage kontrollen over de resterende broer over floden, som militæret ikke har sprængt i luften.

Arealet, som Israel ifølge Katz vil overtage, svarer ifølge Reuters til næsten en tiendedel af Libanons territorium.

Hassan Fadlallah, der er en af Hizbollahs repræsentanter i Libanons nationalforsamling, siger til Reuters, at Hizbollahs væbnede gruppe vil kæmpe for at forhindre israelske soldater i at besætte den sydlige del af landet.

Ifølge Fadlallah ville en sådan israelsk overtagelse af det sydlige Libanon være "en eksistentiel trussel" mod Libanon som stat.

Katz beordrede søndag det israelske militær til at ødelægge alle broer, der går over floden Litani.

Den løber omkring 30 kilometer nord for grænsen til Israel.

Derudover beordrede forsvarsministeren militæret til at intensivere nedrivningen af libanesiske boliger tæt på grænsen.

Formålet med ordrerne var ifølge Katz at forhindre, at Hizbollah-krigere, som kæmper mod Israel, bevæger sig mod syd, skriver Reuters.

Samtidig skal ordrerne sikre, at trusler mod israelske samfund i grænseområdet bliver fjernet, lyder det.

Anderledes lød den libanesiske præsident Joseph Aouns forståelse af brosprængningerne.

Ifølge Aoun er de "en del af mistænkelige planer om at etablere en bufferzone, styrke besættelsens realitet og forfølge en israelsk ekspansion ind i libanesisk territorium".

/ritzau/

Vestre Landsret har tirsdag skærpet straffen til en erhvervsmand fra Vejle, der har begået overgreb mod i alt 19 drenge.

Dommen lyder på fængsel i to år, oplyser en anklager ved Statsadvokaten i Viborg til Ritzau.

I byretten var resultatet fængsel i et år og ni måneder.

Forskellen skyldes, at landsretten ikke har fundet grundlag for at give den tiltalte en rabat for at tilstå.

Den 49-årige har tirsdag sagt, at han burde have været dømt langt tidligere, skriver det regionale medie jv.dk.

Han har modtaget behandling, men der har udelukkende været tale om samtaleterapi, kommer det frem i retten.

Medicinsk behandling har der ikke været tale om.

- Udfordringen er nok, at jeg jo ikke er sådan en, der hopper ud på gaden og voldtager en. Jeg opbygger relationer til børn og deres forældre og svigter deres tillid, konstaterer den dømte, Bjarne Tøgersen.

/ritzau/

Norges oliefond vil i fremtiden lade kunstig intelligens træffe beslutninger om visse investeringer.

Det siger repræsentanter for fonden tirsdag.

Den norske oliefond - som officielt hedder Statens pensjonsfond - er verdens største fond.

Ved udgangen af 2025 havde den en værdi på godt 21.000 milliarder norske kroner - svarende til knap 14.000 milliarder danske kroner.

Som det ser ud i dag, programmerer en stor del af fondens 700 medarbejdere deres egne AI-værktøjer, som samler information, der hjælper dem med at træffe investeringsbeslutninger.

Det siger Stian Kirkeberg, der er fondens AI-chef, på et seminar om kunstig intelligens.

Medarbejderne anvender blandt andet AI til at overvåge de 7000 virksomheder, som fonden investerer i, ud fra en række parametre, herunder finansiel risiko.

- Princippet er, at vi træffer bedre menneskelige beslutninger ved at få AI til at analysere det for os, siger Stian Kirkeberg og tilføjer:

- På et tidspunkt vil vi stole på, at agenten (AI-værktøjet, red.) kan træffe nogle af beslutningerne, og vi vil blot overvåge, hvad den gør.

Han understreger, at man i den norske oliefond endnu ikke lader AI træffe investeringsbeslutninger, men at man bevæger sig i den retning.

Samtidig lægger han vægt på, at menneskelig overvågning fortsat vil være afgørende.

Oliefonden blev oprettet, efter at man fandt olie i Nordsøen. Fondens formål er at beskytte Norges økonomi mod udsving i olieindtægterne.

Den fungerer også som en finansiel reserve og langsigtet opsparing, så både nuværende og kommende generationer kan få glæde af landets olieindtægter.

Nicolai Tangen, administrerende direktør i Norges Bank Investment Management, som varetager oliefonden, har tidligere erklæret sig som stor fortaler for brugen af AI - både internt i fonden og i de virksomheder, fonden investerer i.

Han har sagt, at fonden har investeret "millioner af kroner" i kunstig intelligens, og at man har opnået resultater "i milliardklassen", uden at komme nærmere ind på de præcise beløb.

Selv om man i stigende grad anvender AI i fonden, så kommer det ikke til at påvirke antallet af medarbejdere. Det har Nicolai Tangen tidligere slået fast.

- For så skaber man bare en masse modstand. Jeg tror i stedet, at man skal have som mål at øge omsætningen, overskud og effektivitet for at vinde markedsandele og gøre det, man gør, bedre, har han sagt.

Topchefen forventer i stedet, at medarbejdernes roller vil ændre sig som følge af brugen af AI.

/ritzau/Reuters

Halvvejs igennem valghandlingen har fire ud af ti mulige vælgere været forbi stemmeurnerne til folketingsvalget.

Det viser en rundspørge, som Ritzau har foretaget klokken 14 blandt 11 kommuner med knap 400.000 stemmeberettigede borgere.

Den gennemsnitlige, vægtede stemmeprocent var på dette tidspunkt 42,2 procent, hvilket er højere end ved valget i 2022, hvor en tilsvarende måling i de samme kommuner viste en foreløbig stemmeprocent på 41,7 procent.

Brevstemmer er også talt med i opgørelsen, og dem har der efter alt at dømme været flere af denne gang end i 2022.

En stikprøve foretaget af Ritzau blandt 11 kommuner i landet viser, at brevstemmeprocenten er højere ved dette valg end ved det seneste folketingsvalg i 8 af de 11 kommuner.

Det har også været tilfældet på valgstedet Domus Felix i Lejre, hvor antallet af brevstemmer er vokset fra 201 til 281.

Her ligger valgdeltagelsen normalt noget over landsgennemsnittet og endte ved det seneste folketingsvalg med en stemmeprocent på næsten 93.

Den ansvarlige for valghandlingen på stedet, Claus Jørgensen, der er opstillet for SF, håber, at man overgår stemmeprocenten fra sidst.

- Der er tradition for, at rigtigt mange stemmer her, og at vi ligger blandt de valgsteder med den højeste stemmeprocent.

- Det skyldes nok, at de fleste vælgere nemt kan gå og cykle herhen, og så ligger det tæt ved stationen for dem, der skal med toget på arbejde, siger han.

Klokken 13 lå stemmeprocenten på Domus Felix på 41,7 procent mod 37,7 procent ved seneste valg.

/ritzau/

Brandvæsnet er tirsdag rykket ud til en brand i en bygning i Prinsessegade i Fredericia, oplyser Trekantområdets Brandvæsen på X.

Ifølge brandvæsnet er der flere køretøjer på vej til indsatsen.

- Alle i området bedes respektere afspærringer på stedet, følge politiets anvisninger og gøre plads, lyder det i opslaget på X.

Samme melding lyder fra Sydøstjyllands Politi på Politi Update. Her oplyses det endvidere, at der også er tilkaldt ambulance til stedet.

Politiet oplyser, at der er tale om en ejendom nær krydset mellem Prinsessegade og Fynsgade, og politiet advarer mod røgen fra branden.

- Personer på gaden skal holde sig uden for røgfanen, og omkringboende skal lukke døre og vinduer, skriver politiet.

Prinsessegade ligger i den centrale del af Fredericia.

/ritzau/

Norges oliefond vil i fremtiden lade kunstig intelligens træffe beslutninger om visse investeringer.

Det siger repræsentanter for fonden tirsdag.

Den norske oliefond - som officielt hedder Statens pensjonsfond - er verdens største fond.

Ved udgangen af 2025 havde den en værdi på godt 21.000 milliarder norske kroner - svarende til knap 14.000 milliarder danske kroner.

Som det ser ud i dag, programmerer en stor del af fondens medarbejdere deres egne AI-værktøjer, som samler information, der hjælper dem med at træffe investeringsbeslutninger.

Det siger Stian Kirkeberg, der er fondens AI-chef, på et seminar om kunstig intelligens.

Medarbejderne anvender blandt andet AI til at overvåge de 7000 virksomheder, som fonden investerer i, ud fra en række parametre, herunder finansiel risiko.

- Princippet er, at vi træffer bedre menneskelige beslutninger ved at få AI til at analysere det for os, siger Stian Kirkeberg og tilføjer:

- På et tidspunkt vil vi stole på, at agenten (AI-værktøjet, red.) kan træffe nogle af beslutningerne, og vi vil blot overvåge, hvad den gør.

Han understreger, at man i den norske oliefond endnu ikke lader AI træffe investeringsbeslutninger, men at man bevæger sig i den retning.

Samtidig lægger han vægt på, at menneskelig overvågning fortsat vil være afgørende.

/ritzau/Reuters

Retten i Glostrup har tirsdag dømt en 21-årig for i januar sidste år at have dræbt en anden mand med en machete i en lejlighed i Hvidovre.

Den 21-årige er på grund af sindssygdom i stedet for en straf dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Det skriver HvidovreNyt.

Ritzau har tidligere fra retssagen rapporteret, hvordan den 21-årige selv forklarede, at det var et slagsmål om lånte penge, et beløb på 5000 kroner, der udspillede sig i lejligheden på Arnold Nielsens Boulevard.

Den 21-årige mand påstod, at den anden mand angreb først med macheten, og at han selv handlede i nødværge. Undervejs i slagsmålet fik han fat i våbnet og brugte det mod den anden mand, lød forklaringen.

- Jeg var nødt til at angribe i forsvar. Efter at han angreb mig, stak jeg ham måske i hånden, lød det fra den 21-årige, da han afgav forklaring.

Men drabsofferet havde langt flere skader end som så. Obduktionen viste i alt 62 snit- eller stiksår. Han blev ramt 47 gange i ansigtet og hugget syv gange i hovedet. Derudover var der sår på hænder, ben, fødder og krop.

Det var en anmeldelse om larm, som fik politiet til at rykke ud. Foran lejligheden fandt man en hårdt kvæstet mand. Han var faldet ud af et skråvindue i lejligheden på tredje sal.

Det var den 21-årige mand, som nu er dømt i sagen. Han fortalte i retten, at han havde en følelse af, at han var blevet skubbet.

Ifølge HvidovreNyt er den 21-årige med tirsdagens afgørelse dømt til at betale erstatning til fire efterladte. Han har valgt at anke dommen til Østre Landsret.

/ritzau/

Iran har udpeget en ny sikkerhedschef for landet, efter at den tidligere chef Ali Larijani blev dræbt.

Det bliver Mohammad Bagher Zolghadr, der overtager posten som Irans øverste sikkerhedschef.

Zolghadr er tidligere kommandør i Irans Revolutionsgarde.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Larijani blev dræbt i et israelsk angreb i sidste uge.

Foruden at være landets sikkerhedschef fungerede han desuden som den nu afdøde ayatollah Ali Khameneis højre hånd.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Siden Israel og USA begyndte angrebene mod Iran, er flere af landets topfolk blevet dræbt.

Det gælder blandt andre Aziz Nasirzadeh, som var forsvarsminister, Esmail Khatib, som var Irans efterretningsminister, og Gholamreza Soleimani, som var chefen for den iranske Basij-milits.

Larijani var dog en af de mest bemærkelsesværdige personer, der er blevet dræbt i angrebene, da han er blevet beskrevet som den højest placerede iraner efter Ali Khamenei.

Irans Ekspertråd valgte den 8. marts Mojtaba Khamenei, der er søn af Ali Khamenei, som landets nye øverste leder til at efterfølge faren.

Det er ifølge Irans forfatning Ekspertrådet, der skal udpege landets øverste leder. Rådet har 88 medlemmer.

Den person, der bliver Irans nye leder, bliver både landets øverste religiøse leder og den øverste politiske leder.

56-årige Mojtaba Khamenei var på forhånd anset som en af dem, der havde størst chance for at blive valgt.

Khamenei har ikke optrådt offentligt siden sin udnævnelse.

Der er ligeledes ikke frigivet billeder af ham siden israelske og amerikanske angreb i begyndelsen af krigen den 28. februar, hvor en stor del af hans familie blev dræbt, herunder hans far og kone.

Hans første offentlige udtalelse kom torsdag og blev oplæst af en tv-vært. I udtalelsen sagde han, at han vil holde det strategisk vigtige Hormuzstræde lukket.

/ritzau/

Ved folketingsvalget i 2022 så 413.000 med, da partilederne tørnede sammen i den traditionsrige partilederdebat natten efter valget, der er blevet aflyst i 11. time i år.

Det viser tal fra TV 2, som Ritzau har fået indsigt i.

De 413.000 seere er de rene livetal fra alle kanaler, hvor man som seer har set med i mere end fem minutter, lyder det fra TV 2.

Til sammenligning fulgte over to millioner med, da håndboldherrerne vandt VM-guld sidste år, og lidt mere end en halv million så med, da "X Factor" løb over skærmen for to uger tilbage.

Tirsdag morgen kunne TV 2 skrive, at ti partier i en fælles mail havde meldt afbud til debatten, der ellers skulle være afholdt i aften eller nat.

- I lyset af, at der allerede er planlagt en partilederdebat i Publicistklubben onsdag formiddag, finder vi det unødvendigt at afholde endnu en debat natten til onsdag, har pressechefen fra Danmarksdemokraterne skrevet i en mail på vegne af partierne, skrev TV 2.

Det fik TV 2 og DR til at aflyse debatten, der ellers har været afholdt i årtier.

Der var tale om afbud fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Moderaterne og Borgernes Parti var derfor de eneste partier, der var tilbage som deltagere.

Men senere tirsdag lød det fra Moderaterne, at partiet ikke har haft planer om, at formand Lars Løkke Rasmussen (M) skulle deltage i debatten.

Fra Borgernes Parti lød det fra formand Lars Boje Mathiesen, at han var overrasket over at høre om afbuddet fra de andre partier.

- Jeg har slet ikke hørt noget om det. Hvem har meldt afbud? Jeg kommer da hjertens gerne, så ingen grund til at aflyse, skriver han til TV 2.

Flere partiledere har i løbet af dagen forsvaret afbuddet til debatten.

Det gælder blandt andre Troels Lund Poulsen (V), der kalder aflysningen fornuftig.

- Der har været ønske om, at vi ikke skal gennemføre en eller anden stor diskussion midt om natten. Det tror jeg, er fornuftigt nok. De fleste danskere er gået i seng på det tidspunkt, sagde partiformanden efter at have afgivet sin stemme.

Også Alex Vanopslagh (LA) har kommenteret aflysningen.

- Jeg synes, at det er respektløst over for vælgerne at holde en debat klokken 02 om natten. Vi har en valgdebat i morgen, sagde han foran sit valgsted i Charlottenlund.

Til DR sagde Pelle Dragsted (EL) tidligere på dagen, at han ikke har haft noget imod debatten.

- Men der var et stort ønske fra en række partiledere om, at man ikke skulle gøre det, fordi det tit bliver lidt klatøjet dér klokken 02 om natten, udtalte han.

TV 2 bekræfter over for Ritzau, at det fortsat er planen at sende debatten i Publicistklubben klokken 11.00 onsdag.

I 2022 havde den debat omtrent 393.000 seere. Den er ikke produceret af TV 2.

/ritzau/

Et sammenstød i det københavnske natteliv sidste sommer har fået voldsomme konsekvenser for offeret, som kom i livsfare og blev påført en hjerneskade.

Tirsdag er en 22-årig mand blevet dømt for vold. Han idømmes fængsel i tre måneder, som gøres betinget, oplyser Københavns Byret.

Mandens skub medførte, at offeret faldt og slog hovedet ned i asfalten.

I et retsmøde i sidste uge erkendte den 22-årige sig skyldig i såkaldt simpel vold.

Hans forsvarer slog fast, at han ikke havde intentioner om at skade den anden, og at skubbet har fået helt uoverskuelige og uagtsomme følger.

Hun mente, at straffen skulle være betinget fængsel i 40 dage.

Omvendt lød det fra anklageren, at de alvorlige skader var en skærpende omstændighed, og at resultatet burde være fængsel i fire måneder.

De to involverede kendte ikke hinanden i forvejen, da de stødte sammen.

Den 22-årige har forklaret, at den anden havde prikket ham i brystet, hvorefter han gav ham et skub.

Volden udspillede sig natten til søndag 10. august. Ud for Joe & The Juice på Ny Østergade blev offeret fundet liggende bevidstløs.

Fem dage senere oplyste politiet, at offeret fortsat var i kritisk tilstand, og man efterlyste hjælp fra eventuelle vidner.

/ritzau/

I et årti har Lars Løkke Rasmussen (M) og Mette Frederiksen (S) på skift sat sig i statsministerstolen, og nu er det tid til noget nyt.

Det mener Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

- Vi kan se de seneste tre år, at det er gået fuldstændig galt, så jeg synes egentlig, at det er ret enkelt at sige, at nu skal man have noget nyt: en blå regering med et stærkt Dansk Folkeparti, siger han til TV 2.

- Nu har jeg i hvert fald gjort mit, siger Messerschmidt og peger i retning af stemmeboksene i Ordruphallen i Charlottenlund, hvor han afgav sin stemme.

Han er taget hen for at stemme med sin kæreste, Dot Wessman, der er bakkesangerinde og ejer af Bakkens Hvile. De står hånd i hånd, mens Messerschmidt interviewes.

Dansk Folkeparti (DF) har aldrig været regeringsparti, men nu skal det være, hvis det står til Morten Messerschmidt.

Ved 2015-valget endte DF som det største borgerlige parti, og selv om det også endte med et blåt flertal dengang, kom DF aldrig i regering.

I lighed med De Konservative har DF tonet rent flag og peget på Troels Lund Poulsen (V) som den oplagte statsminister for en borgerlig regering.

Messerschmidt vil under ingen omstændigheder sidde i regering eller have noget med en regering at gøre, hvor Lars Løkke Rasmussen (M) er involveret.

Både Messerschmidt og Løkke stiller i øvrigt op i Sjællands Storkreds.

Da Løkke var statsminister, var han formand for Venstre. Den 1. januar 2021 meldte han sig ud af partiet, som han da havde været medlem af i 40 år. Derefter stiftede han midterpartiet Moderaterne.

DF vil have en stram udlændingepolitik. Han har i valgkampen blandt andet meldt ud, at der skal være flere muslimske borgere, der forlader Danmark, end der kommer til Danmark. Den melding har umiddelbart fået en lidt kold skulder fra Troels Lund Poulsen.

DF overlevede valget i 2022, hvor partiet fik 2,6 procent af stemmerne. Det gav fem mandater. Efterfølgende imploderede Nye Borgerlige, og derfra kom Mette Thiesen og Mikkel Bjørn til DF, der derfor har syv medlemmer af Folketinget nu.

/ritzau/