Storbritannien har lært meget af Danmarks tilgang til migration, og den britiske premierminister, Andy Burnham, ser frem til et fortsat tæt samarbejde mellem de to lande på området.

Det skriver Andy Burnhams regeringskontor i en pressemeddelelse, efter at Burnham og statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag har talt sammen.

Også Statsministeriet har kommenteret samtalen i et opslag på det sociale medie X.

- Danmark og Storbritannien er tætte allierede, og vi er blevet enige om fortsat at styrke vores samarbejde. Et stærkt fokus på sikkerhed og forsvar, støtte til Ukraine og migration, lyder det fra Mette Frederiksen i opslaget.

Både Danmark og Storbritannien har tidligere haft planer om at etablere et modtagecenter i Rwanda, der skulle stå for asylbehandling.

Den daværende danske, socialdemokratiske regering luftede første gang forslaget tilbage i 2019.

Planerne har dog i store træk været lagt hen, siden regeringen i 2022 blev udvidet med Venstre og Moderaterne, da sidstnævnte er imod forslaget.

Også de britiske planer er blevet droppet, efter at partiet Labour i 2024 vandt det britiske parlamentsvalg med Keir Starmer i spidsen.

Siden har Burnham overtaget formandsposten i partiet.

Han blev mandag indsat som ny britisk premierminister, hvor han afløste Starmer, som længe havde været under pres for at træde tilbage.

Samtalen med Mette Frederiksen kommer altså i kølvandet på den politiske udskiftning i Storbritannien.

I den forbindelse gentog Burnham også den britiske holdning i forhold til spørgsmålet om Grønland.

Premierministeren understregede, at Grønlands fremtid kun bør afgøres i et samarbejde mellem det grønlandske folk og Danmark.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ad flere omgange udtrykt ønske om at eje Grønland.

Senest i forbindelse med et Nato-topmøde i den tyrkiske by Ankara, hvor det lød fra præsidenten, at han ønsker, at USA får "kontrol" med Grønland.

RITZAU

Ukraines tidligere forsvarsminister Mykhajlo Fedorov vil ikke acceptere nogen anden rolle i landets regering end posten som forsvarsminister.

Det siger han i en udtalelse sendt til journalister, skriver nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Den populære forsvarsminister Mykhajlo Fedorov blev afsat i sidste uge.

Beslutningen har udløst store gadeprotester flere steder i Ukraine.

Efter Fedorovs afgang har der været flere meldinger om, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tilbudt den tidligere minister flere alternative poster.

- Ingen anden rolle har den faktiske autoritet til at bekæmpe korruption i forbindelse med indkøb, fuldføre hærens transformation og planlægge og eksekvere asymmetriske operationer mod fjenden, siger Fedorov i udtalelsen.

De første rygter om, at Fedorovs afgang skyldtes en konflikt mellem ham og Ukraines forsvarschef Oleksandr Syrskyj, blev kort efter bekræftet af Fedorov selv.

Onsdag afskedigede Zelenskyj også Syrskyj.

Fedorov har beskyldt Syrskyj for at have blokeret flere af hans initiativer som minister.

Han har også sagt, at den nu fyrede forsvarschef har presset Zelenskyj til at afskedige ham. Det har Syrskyj afvist, skriver AFP.

RITZAU

Et tilfældigt møde mellem to mænd med forudgående kendskab til hinanden på Københavns Hovedbanegård udviklede sig onsdag til et knivstikkeri.

Det er torsdag kommet frem i et grundlovsforhør i Dommervagten i Vestre Fængsel.

Her blev en 21-årig mand fremstillet og sigtet for at have stukket en 41-årig mand med kniv på det trafikale knudepunkt i København.

Knivstikkeriet skete klokken 17.15 onsdag eftermiddag, efter at de to havde mødt hinanden. Den 41-årige blev påført et to centimeter langt knivstik. Han var ikke i livsfare.

Offeret blev bragt til Rigshospitalet efter hændelsen, og her har han afgivet forklaring til politiet.

I den fortæller han blandt andet, at han mødte den sigtede tilfældigt på Hovedbanegården. De to kendte hinanden i forvejen, og den 21-årige skyldte den 41-årige penge.

Den 41-årige henvendte sig til den 21-årige og bad om at få sine penge, og der opstod en kontrovers mellem de to.

Under kontroversen slog den 41-årige den 21-årige. Den 41-årige har forklaret, at der blot var tale om en markering.

Herefter kunne han mærke, at han blev stukket i maven.

Den 21-årige har nægtet sig skyldig i sigtelsen om grov vold. Han sagde i grundlovsforhøret, at det er rigtigt, at han brugte sin kniv, men at det skete i nødværge, forklarede han i grundlovsforhøret.

RITZAU

Storbritannien har lært meget af Danmarks tilgang til migration, og den britiske premierminister, Andy Burnham, ser frem til et fortsat tæt samarbejde mellem de to lande på området.

Det skriver Andy Burnhams regeringskontor i en pressemeddelelse, efter at Burnham og statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag har talt sammen.

Også Statsministeriet har kommenteret samtalen i et opslag på det sociale medie X.

- Danmark og Storbritannien er tætte allierede, og vi er blevet enige om fortsat at styrke vores samarbejde. Et stærkt fokus på sikkerhed og forsvar, støtte til Ukraine og migration, lyder det fra Mette Frederiksen i opslaget.

Både Danmark og Storbritannien har tidligere haft planer om at etablere et modtagecenter i Rwanda, der skulle stå for asylbehandling.

RITZAU

En 15-årig dreng er torsdag blevet varetægtsfængslet i en sag om vidnetrusler mod en 14-årig dreng.

Det skriver anklagemyndigheden ved Fyns Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Den 14-årige har tidligere denne måned afgivet forklaring i en retssag, hvor den 15-årige var tiltalt. Sagen drejede sig om trusler mod den 14-årige, vidnetrusler og røveri.

I den sag blev den 15-årige idømt otte måneders fængsel.

Fyens Stiftstidende, der var til stede ved torsdagens grundlovsforhør i Retten i Svendborg, skriver, at en handel med puffbars ved et busskur i Nyborg lå forud for de trusler, som den 15-årige er sigtet for.

Avisen skriver, at den 15-årige væltede den 14-årige og truede ham med kniv.

Derfor er han også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Den 14-årige ville handle puffbars med en anden end den sigtede. Den handel blev dog afbrudt, da den sigtede kom løbende ud af et buskads nær busskuret.

Den 15-årige erkendte ifølge Fyens Stiftstidende, at han havde fældet den 14-årige og truet ham med en ti centimeter lang grøntsagskniv.

Han nægter dog, at der var tale om vidnetrusler.

Dommeren i grundlovsforhøret mente, at der var begrundet mistanke mod den 15-årige, og at der var risiko for, at han på fri fod vil kunne begå ny kriminalitet og påvirke efterforskningen.

Derfor blev han varetægtsfængslet i fire uger. Han fængsles på grund af sin unge alder ikke i et almindeligt arresthus, men på en sikret ungdomsinstitution.

Han har kæret byrettens kendelse om varetægtsfængsling. Det betyder, at landsretten også skal tage stilling til, om der er grundlag for fængsling.

RITZAU

En 15-årig dreng er torsdag blevet varetægtsfængslet i en sag om vidnetrusler mod en 14-årig dreng.

Det skriver anklagemyndigheden ved Fyns Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Den 14-årige har tidligere denne måned afgivet forklaring i en retssag, hvor den 15-årige var tiltalt. Sagen drejede sig om trusler mod den 14-årige, vidnetrusler og røveri.

I den sag blev den 15-årige idømt otte måneders fængsel.

Fyens Stiftstidende, der var til stede ved torsdagens grundlovsforhør i Retten i Svendborg, skriver, at en handel med puffbars ved et busskur i Nyborg lå forud for de trusler, som den 15-årige er sigtet for.

Avisen skriver, at den 15-årige væltede den 14-årige og truede ham med kniv.

Derfor er han også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Den 14-årige ville handle puffbars med en anden end den sigtede. Den handel blev dog afbrudt, da den sigtede kom løbende ud af et buskads nær busskuret.

Den 15-årige erkendte ifølge Fyens Stiftstidende, at han havde fældet den 14-årige og truet ham med en ti centimeter lang grøntsagskniv.

Han nægter dog, at der var tale om vidnetrusler.

Dommeren i grundlovsforhøret mente, at der var begrundet mistanke mod den 15-årige, og at der var risiko for, at han på fri fod vil kunne begå ny kriminalitet og påvirke efterforskningen.

Derfor blev han varetægtsfængslet i fire uger. Han fængsles på grund af sin unge alder ikke i et almindeligt arresthus, men på en sikret ungdomsinstitution.

RITZAU

En 45-årig mand, der er mistænkt for sammen med flere andre at have smuglet mere end ti ton hash til Danmark, er blevet udleveret fra Spanien til Danmark.

Efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus torsdag er han blevet varetægtsfængslet frem til 19. august.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Indsmuglingen skal være sket over flere perioder i 2019 og 2020.

NSK beskriver den 45-årige som en formodet bagmand til indsmuglingen af den store mængde hash.

Han er spansk og marokkansk statsborger.

Udlevering af ham er sket i tæt samarbejde med det spanske politi, Guardia Civil. Han blev anholdt i juni efter anmodning fra NSK og har været varetægtsfængslet in absentia - uden at være til stede - siden starten af maj.

Sagen hænger sammen med et større sagskompleks, hvor en mand i 2023 blev idømt 17 års fængsel for indsmugling af blandt andet 167 kilo kokain og 3,2 ton hash.

Manden, Jahja Omar Cheik Ahmad, tilstod indsmuglingen samt besiddelse af to pistoler, et maskingevær og en maskinpistol.

I forbindelse med dommen fik han konfiskeret 14 millioner kroner, som er det, han skulle have tjent på kriminaliteten.

Med de 17 års fængsel besluttede retten at sprænge den normale strafferamme på 16 i år narkosager. Det kan ske, hvis forbrydelserne er begået under særligt skærpende omstændigheder.

Både Københavns og Østjyllands Politi har hjulpet NSK med udleveringen og torsdagens fremstilling af den 45-årige.

Grundlovsforhøret torsdag skete bag lukkede døre. Derfor er det ikke kommet frem, hvad den sigtede selv måtte have fortalt, og hvilke beviser politiet mener at have mod ham.

RITZAU

En 45-årig mand, der er mistænkt for sammen med flere andre at have smuglet mere end ti ton hash til Danmark, er blevet udleveret fra Spanien til Danmark.

Efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus torsdag er han blevet varetægtsfængslet frem til 19. august.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Indsmuglingen skal være sket over flere perioder i 2019 og 2020.

NSK beskriver den 45-årige som en formodet bagmand til indsmuglingen af den store mængde hash.

Han er spansk og marokkansk statsborger.

Udlevering af ham er sket i tæt samarbejde med det spanske politi, Guardia Civil. Han blev anholdt i juni efter anmodning fra NSK og har været varetægtsfængslet in absentia - uden at være til stede - siden starten af maj.

Sagen hænger sammen med et større sagskompleks, hvor en mand i 2023 blev idømt 17 års fængsel for indsmugling af blandt andet 167 kilo kokain og 3,2 ton hash.

Både Københavns og Østjyllands Politi har hjulpet NSK med udleveringen og torsdagens fremstilling af den 45-årige.

Grundlovsforhøret torsdag skete bag lukkede døre. Derfor er det ikke kommet frem, hvad den sigtede selv måtte have fortalt, og hvilke beviser politiet mener at have mod ham.

RITZAU

En 45-årig mand, der er mistænkt for sammen med flere andre at have smuglet mere end ti ton hash til Danmark, er blevet udleveret fra Spanien til Danmark.

Efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus torsdag er han blevet varetægtsfængslet frem til 19. august.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet i en pressemeddelelse.

Indsmuglingen skal være sket over flere perioder i 2019 og 2020.

RITZAU

Iran er tydeligvis ikke klar til at indgå en aftale med USA - i hvert fald ikke en aftale, som landet vil overholde.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, på et pressemøde i Manila i Filippinerne, hvor han deltager i et møde i forummet Asean, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Disse mennesker indgår aftaler og bryder dem så næsten med det samme eller siger: "Åh, lad os ændre aftalen". Det er ikke sådan, aftaler fungerer.

- Så nu betaler de prisen. Og måske vil de ændre mening over de næste par dage, når de fortsætter med at lide store tab, siger Rubio.

USA og Iran indgik i juni en våbenhvileaftale, som skulle danne grundlag for forhandlinger om en varig fred i Mellemøsten.

Men den seneste tid har både USA og Iran udført angreb i regionen. De iranske angreb har været rettet mod lande - herunder Jordan og Bahrain - hvor USA har udstationeret soldater.

To amerikanske soldater blev sidste fredag dræbt i et iransk angreb på Jordan.

Rubio hævder på pressemødet, at USA - trods gentagne angreb på Iran den seneste tid - har overholdt sin del af våbenhvileaftalen, skriver Reuters.

Natten til torsdag angreb USA for 12. nat i træk mål i Iran. USA har begrundet sine angreb med, at Iran har angrebet civile skibe i Hormuzstrædet.

Irans militær advarer om, at det vil fortsætte med at angribe mål rundtom i Mellemøsten, så længe Iran selv er under angreb.

- De væbnede styrkers gengældelsesangreb vil fortsætte, så længe de amerikanske angreb på Irans infrastruktur og kystområder fortsætter, siger talsmand for Irans hær Mohammad Akraminia ifølge iransk stats-tv, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

USA's militærs centralkommando, Centcom, begrunder de amerikanske angreb med et ønske om "yderligere at svække Irans evne til at true civile søfolk og kommercielle skibe, der sejler gennem farvande i regionen".

Onsdag sagde USA's præsident, Donald Trump, at USA vil bombe civil iransk infrastruktur, hver gang Iran angriber skibe i Hormuzstrædet.

RITZAU

Den amerikanske techgigant Google er torsdag blevet straffet med to bøder på samlet 890 millioner euro - 6,7 milliarder kroner - for brud på EU's regler om digital konkurrence.

Det oplyser EU-Kommissionen, der har langet bøderne ud, skriver nyhedsbureauet AFP.

Google, der er verdens største søgemaskine, straffes med en bøde på 460 millioner euro for ulovligt at have favoriseret sine egne tjenester - såsom Google Flights og Google Hotels - i sine søgeresultater.

Derudover får Google en bøde på 430 millioner euro for ikke at lade appudviklere tilbyde brugere gratis apps uden for Googles egen appudbyder, Google Play.

- Med denne beslutning vil vi sikre, at der er mere konkurrence, og at andre virksomheder også har mulighed for at innovere, siger EU's kommissær på techområdet, Henna Virkkunen, i en udtalelse.

Google mener ikke, at bøderne er fair. Tværtimod er der tale om, at selskabet bliver tvunget til at forringe sine produkter i EU, siger Googles chef for internationale anliggender, Kent Walker.

Til AFP siger han, at selskabet bliver tvunget til at "fjerne funktioner til søgninger i realtid, som europæerne elsker - såsom oplysninger om aktuelle priser og tilgængelighed på hoteller, flyafgange og restauranter - og til at fjerne sikkerhedsforanstaltninger på Google Play".

- Det er ikke fair konkurrence, siger Kent Walker.

Samlet udgør bøderne til Google det største beløb, som en virksomhed er blevet ramt af for overtrædelser af EU's forordning om digitale markeder, den såkaldte Digital Markets Act - også kaldet DMA.

Konkurrenterne Apple og Meta fik sidste år også besked på at betale det, der omregnet til danske kroner var milliardbøder fra EU-Kommissionen. Men beløbene løb ikke op i den størrelse, som torsdagens bøder til Google har i alt.

Apple og Meta fik bøder på henholdsvis 200 millioner euro og 500 millioner euro for overtrædelser af EU's Digital Markets Act.

Det svarer til 1,5 milliarder kroner og 3,7 milliarder kroner.

Ifølge AFP var bøderne til Google ventet. En undersøgelse af, om selskabet har brudt forordningen om digitale markeder, har været i gang siden 2024.

Samme år trådte forordningen i kraft.

Tidligere fik Google dog også bøder af EU. Mellem 2017 og 2019 langede EU bøder for samlet 8,2 milliarder euro (61 milliarder kroner) til Google.

RITZAU

Den amerikanske techgigant Google er torsdag blevet straffet med to bøder på samlet 890 millioner euro - 6,7 milliarder kroner - for brud på EU's regler om digital konkurrence.

Det oplyser EU-Kommissionen, der har langet bøderne ud, skriver nyhedsbureauet AFP.

Google, der er verdens største søgemaskine, straffes med en bøde på 460 millioner euro for ulovligt at have favoriseret sine egne tjenester - såsom Google Flights og Google Hotels - i sine søgeresultater.

Derudover får Google en bøde på 430 millioner euro for ikke at lade appudviklere tilbyde brugere gratis apps uden for Googles egen appudbyder, Google Play.

- Med denne beslutning vil vi sikre, at der er mere konkurrence, og at andre virksomheder også har mulighed for at innovere, siger EU's kommissær på techområdet, Henna Virkkunen, i en udtalelse.

Samlet er der tale om det største bødebeløb, som en virksomhed er blevet ramt af for overtrædelser af EU's forordning om digitale markeder, den såkaldte Digital Markets Act - også kaldet DMA.

RITZAU

Midt- og Vestjyllands Politi har torsdag morgen anholdt en 35-årig mand fra Herning, der er mistænkt for flere forhold af indbrud og forsøg på indbrud.

Det oplyser politikredsen på Politi Update.

Han er blandt andet mistænkt for at have trængt ind i en bolig i Snejbjerg ved Herning, hvor han blev opdaget på en piges soveværelse, oplyser Erik Kristensen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Herning.

Han blev anholdt på baggrund af videoovervågning fra stedet og signalement fra borgere.

Fredag morgen vil han blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning. Her vil han formentlig også blive mødt af en sigtelse om husfredskrænkelse.

- Vi er ved at samle sigtelser sammen, så vi kan have det med til grundlovsforhør, siger Erik Kristensen.

Hvad mandens motiv for at trænge ind på pigens soveværelse har været, ved politiet ikke onsdag formiddag, men politikommissæren siger, at han ikke umiddelbart mener, at der har været et seksuelt motiv.

RITZAU

EU-landene er torsdag morgen nået til enighed om en ny sanktionspakke rettet mod blandt andet banker, kryptovaluta- og oliehandelsplatforme i Rusland.

Det bekræfter EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på det sociale medie X.

Der er tale om EU's 21. sanktionspakke mod Rusland, siden landet invaderede Ukraine i februar 2022.

- Jeg byder aftalen om den 21. sanktionspakke mod Rusland velkommen.

- På et tidspunkt, hvor Ukraine har oparbejdet et militært momentum, fortsætter vores sanktioner med at svække det økonomiske grundlag for Ruslands krigsindsats, skriver Ursula von der Leyen.

Sanktionspakken indebærer blandt andet, at yderligere 32 russiske banker føjes til EU's liste over banker, som det er forbudt for europæiske virksomheder og personer at overføre penge til.

Desuden fastfryser EU et eksisterende prisloft over oliepriserne i foreløbigt et år, hvor det ikke vil være muligt for EU at justere prisloftet.

Det sker for at sikre, at Rusland, der er en stor olieproducent, ikke drager fordel af eventuelle nye prisstigninger på oliemarkedet.

Endelig retter EU sanktioner mod skibe med forbindelse til Ruslands såkaldte skyggeflåde og er - ifølge von der Leyen - kommet et skridt nærmere et forbud mod, at russiske soldater rejser ind i EU.

Unavngivne EU-diplomater fortæller til nyhedsbureauet AFP, at EU-landene ikke kunne nå til enighed om at indføre et indrejseforbud nu, men kun at EU skal arbejde hen imod et forbud.

Flere andre sanktioner, som er blevet debatteret, er heller ikke vedtaget.

Det gælder blandt andet sanktioner rettet mod lederen for den russisk-ortodokse kirke, patriark Kirill. Det var angiveligt Bulgarien, der blokerede for sanktioner mod den Putin-venlige kirkeleder.

Og Portugal og Frankrig har sat foden ned over for et foreslået forbud mod import af torsk og lyssej fra Rusland, fortæller diplomaterne.

RITZAU

EU-landene er torsdag morgen nået til enighed om en ny sanktionspakke rettet mod blandt andet banker, kryptovaluta- og oliehandelsplatforme i Rusland.

Det bekræfter EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på det sociale medie X.

Der er tale om EU's 21. sanktionspakke mod Rusland, siden landet invaderede Ukraine i februar 2022.

- Jeg byder aftalen om den 21. sanktionspakke mod Rusland velkommen, skriver Ursula von der Leyen.

Sanktionspakken indebærer blandt andet, at yderligere 32 russiske banker føjes til EU's liste over banker, som det er forbudt for europæiske virksomheder og personer at overføre penge til.

Desuden fastfryser EU et eksisterende prisloft over oliepriserne i foreløbigt et år, hvor det ikke vil være muligt for EU at justere prisloftet.

Det sker for at sikre, at Rusland, der er en stor olieproducent, ikke drager fordel af eventuelle nye prisstigninger på oliemarkedet.

Endelig retter EU sanktioner mod skibe med forbindelse til Ruslands såkaldte skyggeflåde og er - ifølge von der Leyen - kommet et skridt nærmere et formelt forbud mod, at russiske soldater rejser ind i EU.

Sanktionspakken sætter et punktum for længere tids arbejde og debat om sanktionerne mod Rusland.

RITZAU

Kameler, der i århundreder har været kendt som "ørkenens skibe" på grund af deres evne til at overleve i barske ørkenområder, bliver i højere grad ramt af de høje temperaturer, som klimaforandringer fører med sig i Afrika.

Det skriver BBC, der baserer artiklen på undersøgelser, og som har talt med kamelhyrder.

Nyere forskning fra blandt andet Etiopien peger på, at varmestress resulterer i flere sygdomme, dårligere reproduktion og højere dødelighed hos kamelerne, skriver mediet.

BBC har talt med kamelhyrden Ali Umer fra Semera i Afar-regionen i det nordøstlige Etiopien. Han kan se, at hans kameler "lider under den ekstreme varme".

- De får vabler på fødderne, deres øjne løber i vand, og det varme sand brænder deres hud og slider pelsen af, når de ligger ned, siger han til mediet.

Inden for den seneste måned har han mistet otte kamelunger på grund af varmen, fortæller hyrden, der ejer mere end 500 kameler.

Nordafrika og Afrikas Horn huser omkring 80 procent af verdens bestand af enpuklede kameler, de såkaldte dromedarer.

En undersøgelse fra 2025, der bygger på interviews med kamelhyrder i det sydlige Etiopien, viser, at stigende temperaturer og et mere ustabilt klima har haft en skadelig effekt på kamelbestandens sundhed.

I et andet afrikansk land, Somalia, viser en undersøgelse fra juni, at tørkerelateret kameldødelighed er blevet en omfattende krise og rammer næsten 46 procent af alle husholdninger med kameler.

Undersøgelsen omfattede næsten 6000 hyrdefamilier, skriver BBC.

Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) opvarmes dele af Afrika hurtigere end det globale gennemsnit, og i dele af kontinentet stiger temperaturerne op til 1,5 gange hurtigere.

Den stigende varme gør vejret mere ekstremt med hyppigere og kraftigere tørker, hedebølger og oversvømmelser.

RITZAU