Hvis USA placerer et større antal missilforsvarssystemer i Grønland, vil Rusland være nødsaget til at reagere.

Det siger Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, tirsdag til det statslige russiske nyhedsbureau RIA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis der bliver placeret en masse amerikanske luftforsvarssystemer i Grønland, vil det kræve foranstaltninger fra Rusland, siger Sergej Rjabkov.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange erklæret, at USA har brug for at "få" Grønland, da USA ifølge ham er nødt til at styrke sikkerheden i Arktis-området.

Danmark og Grønland har gentagne gange afvist, at USA kan overtage Grønland.

Efter at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i januar var til møde i Washington D.C., er der blevet nedsat en arbejdsgruppe fra begge parter.

Den danske regering har desuden meldt sig klar til at udvide en forsvarsaftale fra 1951 med USA omkring Grønland.

På torsdag udløber en traktat om atomvåben mellem USA og Rusland.

New Start-aftalen, der blev indgået i 2010, sætter begrænsninger for, hvor mange såkaldte strategiske våben de to stormagter må have til at pege mod hinandens byer og baser.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har foreslået, at de to parter holder sig til de nuværende begrænsninger et år mere. Men Donald Trump har endnu ikke svaret på det forslag.

Sergej Rjabkov gentager tirsdag, at Rusland er parat til at forlænge aftalen, men fortsat ikke har hørt noget fra USA.

- Manglen på svar er også en slags svar, siger viceudenrigsministeren ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

Sergej Rjabkov siger videre, Rusland er parat til en ny virkelighed uden begrænsninger for atomvåben.

/ritzau/

Hvis USA placerer et større antal missilforsvarssystemer i Grønland, vil Rusland være nødsaget til at reagere.

Det siger Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, tirsdag til det statslige russiske nyhedsbureau RIA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis der bliver placeret en masse amerikanske luftforsvarssystemer i Grønland, vil det kræve foranstaltninger fra Rusland, siger Sergej Rjabkov.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange erklæret, at USA har brug for at "få" Grønland, da USA ifølge ham er nødt til at styrke sikkerheden i Arktis-området.

Danmark og Grønland har gentagne gange afvist, at USA kan overtage Grønland, men der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra begge parter.

Den danske regering har meldt sig klar til at udvide forsvarsaftalen med USA om Grønland fra 1951.

/ritzau/

Omkring 660.000 såkaldte fødevarechecks, som i øvrigt ikke nødvendigvis skal bruges på mad, går til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar, som Finansministeriet har sendt til mediet.

Det svarer til 30,4 procent af alle fødevarechecks, som er på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

I sidste uge blev regeringen, SF og Enhedslisten enige om en aftale, så bestemte borgere, der i "særlig grad er ramt af højere fødevarepriser", nu kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Men, viser svaret til Jyllands-Posten, checken vil altså også havne hos nogle af landets rigeste.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser, selv om fødevarepriserne de seneste måneder er faldet.

Jyllands-Posten skriver desuden, at Finansministeriets svar viser, at det, som svarer til cirka 89.000 fødevarechecks, bliver udbetalt til den top-10 procent af befolkningen med de højeste indkomster.

SF's finansordfører, Sigurd Agersnap, hæfter sig ved, at 70 procent af fødevarechecksene trods alt går til dem, der har mindst.

- Men dem med den allerhøjeste indkomst havde vi gerne været foruden, siger han til Jyllands-Posten.

Fordelingen vækker hovedrysten hos Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Danmarksdemokraternes ditto, Inger Støjberg.

Sidstnævnte kan fortælle, at en række folketingsmedlemmer hos Danmarksdemokraterne står til at modtage en fødevarecheck. Heriblandt politisk ordfører Susie Jessen og klimaordfører Mads Fuglede, fordi de henholdsvis er gift med en pedel og en studerende.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser kritikken.

- Man kunne sikkert godt lave nogle meget, meget fintmaskede systemer, men det ville betyde, at der ville gå utrolig lang tid, før pengene kom ud. Der ville ikke være nogen garanti for, at trængte pensionister kunne få pengene i år, siger han blandt andet til Jyllands-Posten.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner.

Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner - samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025 - får ligeledes 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, og hans administration går efter en milliard dollar - 6,32 milliarder kroner - i erstatning fra Harvard University.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Vi går nu efter en milliard dollar i erstatning og ønsker ikke at have mere at gøre med Harvard University i fremtiden, skriver Trump.

Udtalelsen kommer, efter at avisen The New York Times sent mandag aften skrev, at Trump-administrationen havde droppet et krav om 200 millioner dollar - knap 1,3 milliarder kroner - fra det prestigefyldte universitet.

Avisen citerede fire unavngivne personer med kendskab til sagen, heriblandt embedsmænd i Trumps regering og på Harvard.

Men det er ikke rigtigt, skriver Trump.

- Stærkt antisemitiske Harvard University har fodret det mislykkede New York Times med en masse "sludder". Harvard har i lang tid opført sig meget dårligt!, skriver Trump.

Den seneste udvikling i sagen fandt sted i slutningen af januar under World Economic Forum i Schweiz, siger fire personer med kendskab til sagen til The New York Times.

Her mødtes Trump ifølge kilderne med forretningsmanden Stephen A. Schwarzman, der har spillet en rolle i forhandlingerne mellem Harvard og Det Hvide Hus.

I sidste uge talte de to sammen.

Trump skal her have gjort det klart, at han ikke længere ville gøre kravet om 200 millioner dollar fra universitetet gældende, hvis det til gengæld ville sikre en aftale mellem de to parter.

Men det afviser Trump altså.

Den amerikanske regering besluttede i april at tilbageholde mere end 2,2 milliarder dollar - svarende til 14,1 milliarder kroner - i føderal støtte til Harvard.

I september afgjorde en dommer dog, at tilbageholdelsen var ulovlig, og at pengene skulle tilbageføres.

En dommer har desuden blokeret en ordre fra Trump-administrationen, der nægtede universitetet retten til at optage internationale studerende.

Trump har sagt, at han vil appellere enhver afgørelse, der går imod ham. Dermed er sidste punktum endnu ikke sat i sagerne.

/ritzau/

Omkring 660.000 såkaldte fødevarechecks, som i øvrigt ikke nødvendigvis skal bruges på mad, går til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar, som Finansministeriet har sendt til mediet.

Det svarer til 30,4 procent af alle fødevarechecks, som er på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

I sidste uge blev regeringen, SF og Enhedslisten enige om en aftale, så bestemte borgere, der i "særlig grad er ramt af højere fødevarepriser", nu kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Men, viser svaret til Jyllands-Posten, checken vil altså også havne hos nogle af landets rigeste.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser, selv om fødevarepriserne de seneste måneder er faldet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, og hans administration går efter en milliard dollar - 6,32 milliarder kroner - i erstatning fra Harvard University.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Vi går nu efter en milliard dollar i erstatning og ønsker ikke at have mere at gøre med Harvard University i fremtiden, skriver Trump.

Udtalelsen kommer, efter at avisen The New York Times sent mandag aften skrev, at Trump-administrationen havde droppet et krav om 200 millioner dollar - knap 1,3 milliarder kroner - fra det prestigefyldte universitet.

Avisen citerede fire unavngivne personer med kendskab til sagen, heriblandt embedsmænd i Trumps regering og på Harvard.

Men det er ikke rigtigt, skriver Trump.

- Stærkt antisemitiske Harvard University har fodret en masse "sludder" til det mislykkede New York Times. Harvard har i lang tid opført sig meget dårligt!, skriver Trump.

Den amerikanske regering besluttede tilbage i april at tilbageholde mere end 2,2 milliarder dollar - svarende til 14,1 milliarder kroner - i føderal støtte til Harvard.

I september afgjorde en dommer dog, at tilbageholdelsen var ulovlig, og at pengene skulle tilbageføres.

En dommer har også blokeret en ordre fra Trump-administrationen, der nægtede universitetet retten til at optage internationale studerende.

Trump har sagt, at han vil appellere enhver afgørelse, der går imod ham. Dermed er sagerne ikke afsluttet.

/ritzau/

Rusland har natten til tirsdag udført luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russiske missiler har ifølge Tkatjenko beskadiget tre beboelsesejendomme og en bygning, der huser en børnehave.

Angrebene har ført til skader i fem af byens distrikter, lyder det videre.

Øjenvidner fortæller til Reuters, at de har hørt eksplosioner i Kyiv. Ud over missiler fortæller de, at der er benyttet droner under angrebene.

Videoer, der er delt på sociale medier, viser ifølge Reuters de øverste etager af en boligblok, der står i flammer.

Luftalarmerne i Ukraines hovedstad har natten til tirsdag været aktive i mere end fem timer, skriver Reuters.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, melder borgmester Іhor Terekhov om flere russiske angreb med missiler og droner.

Terekhov fortæller ifølge Reuters, at angrebene har været rettet mod infrastruktur til energi.

Fire personer er såret i angrebene på Ukraines to største byer, oplyser lokale embedsmænd ifølge Reuters.

Også guvernøren i den sydøstlige Dnipropetrovsk-region melder om angreb. Han beretter ifølge Reuters desuden, at luftforsvaret har været i aktion i den nærliggende Zaporizjzja-region.

Den ukrainske tv-station Suspilne rapporterer om eksplosioner i byerne Dnipro og Sumy, der ligger tæt på grænsen til Rusland.

Rusland har ikke kommenteret de ukrainske meldinger om luftangreb.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyser den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.

Foranstaltningerne beskrives som forebyggende.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands krig i Ukraine. Det er typisk sket i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Torsdag i sidste uge annoncerede USA's præsident, Donald Trump, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, var gået med til ikke at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Årsagen var ifølge Trump det kolde vintervejr i Ukraine, hvor temperaturen indimellem kan falde til 20 minusgrader.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Fredag i sidste uge blev aftalen bekræftet af Putins talsmand Dmitrij Peskov, der tilføjede, at den ugelange pause i de russiske angreb ville slutte søndag den 1. februar.

Mandag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video på det sociale medie X, at Rusland i 24 timer havde afholdt sig fra at angribe ukrainsk energiinfrastruktur - med undtagelse af energianlæg nær frontlinjen.

Det blev af Zelenskyj vurderet som positivt frem mod den næste runde af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA om en afslutning på den snart fire år lange krig.

Zelenskyj sagde i videoen, at den russiske deeskalation er med til at skabe offentlig tillid til forhandlingsprocessen.

Ukraine og USA har bekræftet, at der onsdag og torsdag i denne uge afholdes møder med Rusland.

/ritzau/

Onsdag bliver en skæbnestund for den danske klimapolitik, hvor opnåelsen af klimamålet for 2030 kan blive væsentligt besværet.

Her er der deadline for ansøgninger til den milliardstore støtte til at etablere CO2-fangst og lagring, der efter planen skal reducere 3,2 millioner ton CO2 i 2030.

Men op til fristen har ni ud af ti potentielle bydere trukket deres ansøgning.

Kun cementfabrikken Aalborg Portland, Danmarks største udleder af CO2, er officielt tilbage i ræset - og det er langt fra sikkert, at de kan levere alle de ønskede reduktioner.

Det får både politikere og eksperter til at imødese onsdagen med nervøsitet.

- Det er altafgørende for Danmarks klimapolitik og vores klimamål, at CO2-fangst og lagring bliver en succes, siger Frederik Bloch Münster, klimaordfører for Det Konservative Folkeparti.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en absolut nøglerolle i den danske omstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat over 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Det er dog stadig en ny og uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Dét har været en central forhindring for mange bydere, forklarer Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker i den grønne tænketank Concito.

Samtidig har regeringen og en bred kreds af partier indrettet udbudsbetingelserne således, at der falder store bøder, hvis ikke byderne leverer de påkrævede CO2-reduktioner i 2030.

Det er gjort for at sikre, at de lovede reduktioner rent faktisk sker til tiden, så klimamålet på 70 procents reduktion i 2030 kan overholdes.

Men risikoen for bøder har også været et problem for særligt de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der har affaldsforbrændingerne.

- Små forsinkelser kan være rigtig dyre, og det er stadig en ny teknologi, der skal implementeres. Mange af de kommunalt ejede forsyningsselskaber har haft svært ved at se sig selv tage den risiko på nuværende tidspunkt, siger Tobias Johan Sørensen.

I Folketingets klimapolitiske aftaler er det en forudsætning for klimamålet i 2030, at udbuddet leverer 3,2 millioner ton CO2-reduktion.

Men det kan vise sig svært, hvis det kun er Aalborg Portland, der byder. Her kan man muligvis reducere med op til 1,7 millioner ton CO2 i 2030, og planen fra myndighedernes side er, at der skulle være flere vindere af støtten.

I SF håber man, at regeringen arbejder på en plan b, hvis udbuddet ikke lykkes som håbet.

Men klimaordfører Signe Munk erkender også, at der skal ledes efter fejl i processen.

- Jeg synes helt åbenlyst, at der er behov for en grundig evaluering af den her budrunde, siger hun.

Det bør særligt undersøges, hvordan man kan få affaldsforbrændingerne i spil alligevel, siger hun.

/ritzau/

Når retssagen mod den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby indledes ved Oslo tingrett tirsdag, er det på et bagtæppe af belastende historier om det norske kongehus.

Senest i rækken er nyheden om, at Marius Borg Høiby mandag blev varetægtsfængslet.

Ønsket om varetægtsfængsling fra norsk politi skyldes ifølge det norske medie NRK nogle nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af et besøgsforbud og kropskrænkelse, der skal være begået i den forgangne weekend.

Han blev anholdt søndag aften, og mandag eftermiddag besluttede en dommer, at han skal sidde varetægtsfængslet de kommende fire uger.

Oslo tingrett, som svarer til en dansk byret, har afsat 18 retsdage til at behandle sagen mod Marius Borg Høiby, der er tiltalt for 38 lovovertrædelser. Blandt dem er fire voldtægter, vold og trusler.

Han nægter sig skyldig i de mest alvorlige forhold, men har erkendt sig skyldig i vold mod en tidligere samlever og transport af cannabis.

Sagen i Oslo tingrett ventes at blive et større tilløbsstykke. Omkring 200 journalister fra næsten 50 redaktioner - både norske og udenlandske - er akkrediteret til retssagen.

En, der til gengæld ikke kommer til at være der, er Marius Borg Høibys mor. NTB skrev i sidste uge, at hun er på en privat rejse.

Netop kronprinsessen er også blevet ramt af belastende oplysninger, kort inden retssagen.

Fredag kom det frem, at Mette-Marit nævnes hundredvis af gange i de såkaldte Epstein-dokumenter.

Jeffrey Epstein er en afdød rigmand og dømt seksualforbryder, og det amerikanske justitsministerium har de seneste måneder løbende offentliggjort dokumenter relateret til ham.

Det er blandt andet kommet frem, at Mette-Marit i 2014 boede i Epsteins hus i den amerikanske delstat Florida sammen med en veninde.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Dokumenterne viser, at Mette-Marit havde omfattende kontakt med Epstein mellem 2011 og 2013. Altså flere år efter 2008, hvor han blev dømt for handel med mindreårige piger.

I en udtalelse fra det norske kongehus, som Ritzau modtog mandag, siger Mette-Marit blandt andet, at hun må tage ansvar for, at hun ikke hurtigt nok indså, hvilket slags menneske Epstein var.

- Det beklager jeg dybt, og det er et ansvar, jeg må tage på mig. Jeg udviste dårlig dømmekraft, og jeg angrer, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er slet og ret forkert.

- Jeg ønsker at udtrykke min dybeste sympati og solidaritet med ofrene for de overgreb, som Jeffrey Epstein begik.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, har desuden udtalt, at kronprinsessen har udvist dårlig dømmekraft.

/ritzau/

Tirsdag indledes retssagen mod den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marcus Borg Høiby.

Den 29-årige mand, som Mette-Marit har fra et forhold, inden hun blev gift med den norske kronprins, er tiltalt for 38 lovovertrædelser.

Få et overblik over tiltalen mod ham her:

* Seksuelle overgreb:

- Fire tilfælde af overgreb mod sovende personer - heraf et tilfælde af fuldbyrdet voldtægt.

- Seks tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

* Vold:

- Et tilfælde af mishandling i nære relationer.

- Et tilfælde af det, der i den norske straffelov kaldes kropskrænkelse. Kropskrænkelse er at udøve vold eller på anden måde udsætte en person for en fysisk krænkelse.

- Et tilfælde af grov kropskrænkelse.

* Trusler og chikane:

- Et tilfælde af trusler.

- Fem tilfælde af forfølgelse eller fredskrænkelse.

- To tilfælde af at have forvoldt skade på en andens ejendom.

* Overtrædelse af besøgsforbud:

- Seks tilfælde af overtrædelse af et besøgsforbud. I den oprindelige tiltalte var der fire tilfælde af overtrædelse af besøgsforbud, men det er blevet udvidet med yderligere to.

* Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer:

- Et tilfælde af grov overtrædelse af narkotikalovgivningen.

* Forhold mod personer i offentlig tjeneste:

- Et tilfælde af hindring af offentlig tjeneste eller chikane af en person i offentlig tjeneste.

- Et tilfælde af brud på identifikationspligten. Den indebærer, at man har pligt til at opgive sit navn, fødselsdato og adresse til politiet, hvis det beder om det.

* Overtrædelse af færdselsloven:

- Et tilfælde af hensynsløs færdsel i bil.

- Seks tilfælde af at have kørt for hurtigt.

- To tilfælde af kørsel uden gyldigt kørekort.

Kilder: NTB.

/ritzau/

Rusland har natten til tirsdag udført luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russiske missiler har ifølge Tkatjenko beskadiget flere beboelsesejendomme og en uddannelsesinstitution i områder øst for Dnipro-floden.

Øjenvidner fortæller til Reuters, at de har hørt eksplosioner i Kyiv. Ud over missiler fortæller de, at der er benyttet droner under angrebet.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har beordret akutberedskaber til de berørte dele af byen.

Klitsjko meddeler, at en bygning, der huser en børnehave, er blevet ramt.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, melder borgmester Іhor Terekhov om flere russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

To personer er blevet såret, melder guvernøren i Kharkiv-regionen.

Guvernøren i den sydøstlige Dnipropetrovsk-region melder også om angreb. Han beretter ifølge Reuters desuden, at luftforsvaret har været i aktion i den nærliggende Zaporizjzja-region.

Den ukrainske tv-station Suspilne rapporterer om eksplosioner i byerne Dnipro og Sumy, der ligger tæt på grænsen til Rusland.

Rusland har ikke kommenteret de ukrainske meldinger om luftangreb.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyser den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.

Foranstaltningerne beskrives som forebyggende.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands krig i Ukraine. Det er typisk sket i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Torsdag i sidste uge annoncerede USA's præsident, Donald Trump, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, var gået med til ikke at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Årsagen var ifølge Trump det kolde vintervejr i Ukraine, hvor temperaturen indimellem kan falde til 20 minusgrader.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Fredag i sidste uge blev aftalen bekræftet af Putins talsmand Dmitrij Peskov, der tilføjede, at den ugelange pause i russiske angreb ville slutte søndag den 1. februar.

Mandag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video på det sociale medie X, at Rusland i 24 timer havde afholdt sig fra at angribe ukrainsk energiinfrastruktur - med undtagelse af energianlæg nær frontlinjen.

Det blev af Zelenskyj vurderet som positivt frem mod den næste runde af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA om en afslutning på den snart fire år lange krig.

Zelenskyj sagde i videoen, at den russiske deeskalation er med til at skabe offentlig tillid til forhandlingsprocessen.

Ukraine og USA har bekræftet, at der onsdag og torsdag i denne uge afholdes møder med Rusland.

/ritzau/

Rusland har natten til tirsdag udført luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russiske missiler har ifølge Tkatjenko beskadiget flere beboelsesejendomme og en uddannelsesinstitution i områder øst for Dnipro-floden.

Øjenvidner fortæller til Reuters, at de har hørt eksplosioner i Kyiv. Ud over missiler fortæller de, at der er benyttet droner under angrebet.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har beordret akutberedskaber til de berørte dele af byen.

Klitsjko meddeler, at en bygning, der huser en børnehave, er blevet ramt.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, melder borgmester Іhor Terekhov om flere russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

To personer er blevet såret, melder guvernøren i Kharkiv-regionen.

Guvernøren i den sydøstlige Dnipropetrovsk-region melder også om angreb. Han beretter ifølge Reuters desuden, at luftforsvaret har været i aktion i den nærliggende Zaporizjzja-region.

Den ukrainske tv-station Suspilne rapporterer om eksplosioner i byerne Dnipro og Sumy, der ligger tæt på grænsen til Rusland.

Rusland har ikke kommenteret de ukrainske meldinger om luftangreb.

Torsdag i sidste uge annoncerede USA's præsident, Donald Trump, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, var gået med til ikke at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Årsagen var ifølge Trump det kolde vintervejr i Ukraine, hvor temperaturen indimellem kan falde til 20 minusgrader.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Fredag i sidste uge blev aftalen bekræftet af Putins talsmand Dmitrij Peskov, der tilføjede, at den ugelange pause i russiske angreb ville slutte søndag den 1. februar.

Mandag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video på det sociale medie X, at Rusland i 24 timer havde afholdt sig fra at angribe ukrainsk energiinfrastruktur - med undtagelse af energianlæg nær frontlinjen.

Det blev af Zelenskyj vurderet som positivt frem mod den næste runde af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA om en afslutning på den snart fire år lange krig.

Zelenskyj sagde i videoen, at den russiske deeskalation er med til at skabe offentlig tillid til forhandlingsprocessen.

Ukraine og USA har bekræftet, at der onsdag og torsdag i denne uge afholdes møder med Rusland.

/ritzau/

En føderal dommer har mandag blokeret for USA's præsident Donald Trumps administrations forsøg på at tilbagekalde juridisk beskyttelse af mere end 350.000 personer fra Haiti.

Dommeren, der hedder Ana Reyes, forhindrer dermed, at haitianerne kan udvises til et land, der hærges af bandevold. Den eskalerede vold har fordrevet over 1,4 millioner mennesker.

Ophævelsen af haitianernes juridiske beskyttelse ville være trådt i kraft onsdag.

Dommeren Ana Reyes blev udpeget af Trumps forgænger, demokraten Joe Biden.

Hun afsagde kendelsen i forbindelse med et søgsmål, som haitianere har anlagt for at forhindre administrationen i at udvise dem.

Den juridiske beskyttelse er tilgængelig for personer, hvis hjemland har været udsat for en naturkatastrofe, en væbnet konflikt eller en anden ekstraordinær begivenhed. Den giver migranter fra de pågældende lande arbejdstilladelse og midlertidig beskyttelse mod udvisning.

Det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) har forsøgt at ophæve den beskyttelse for over ti lande som led i Trumps hårdere indsats mod immigration.

Trump-administrationen hævder, at den juridiske beskyttelse altid var tiltænkt at skulle være midlertidig.

Første gang Haiti blev udpeget som et land under juridisk beskyttelse var i 2010, da et altødelæggende jordskælv ramte landet. USA har gentagne gange forlænget den status, senest af Biden-administrationen i juli 2024.

DHS forlængede på det tidspunkt den juridiske beskyttelse i yderligere 18 måneder, nemlig frem til og med 3. februar 2026 med henvisning til "samtlige økonomiske, sikkerhedsmæssige, politiske og sundhedsmæssige kriser" i Haiti.

Kort efter Trumps tiltrædelse for godt et år siden forsøgte ministeren for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, at stoppe den juridiske beskyttelse af haitianerne, så den ville udløbe i august.

En føderal dommer i New York fastslog dog, at Noem manglede lovbestemt myndighed til at gøre det. I november besluttede DHS så at ophæve Haitis status som beskyttet.

Begrundelsen var, at der ikke var "nogen ekstraordinære og midlertidige forhold", der ville forhindre migranter i at vende tilbage.

Unicef anslog i oktober, at over seks millioner mennesker - over halvdelen af befolkningen, heriblandt 3,3 millioner børn - har brug for humanitær bistand i landet.

/ritzau/Reuters

En føderal dommer har mandag blokeret for USA's præsident Donald Trumps administrations forsøg på at tilbagekalde juridisk beskyttelse af mere end 350.000 personer fra Haiti.

Dommeren, der hedder Ana Reyes, forhindrer dermed, at haitianerne kan udvises til et land, der hærges af bandevold. Den eskalerede vold har fordrevet over 1,4 millioner mennesker.

Ophævelsen af haitianernes juridiske beskyttelse ville være trådt i kraft onsdag.

Dommeren Ana Reyes blev udpeget af Trumps forgænger, demokraten Joe Biden.

Hun afsagde kendelsen i forbindelse med et søgsmål, som haitianere har anlagt for at forhindre administrationen i at udvise dem.

Den juridiske beskyttelse er tilgængelig for personer, hvis hjemland har været udsat for en naturkatastrofe, en væbnet konflikt eller en anden ekstraordinær begivenhed. Den giver migranter fra de pågældende lande arbejdstilladelse og midlertidig beskyttelse mod udvisning.

Det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) har forsøgt at ophæve den beskyttelse for over ti lande som led i Trumps hårdere indsats mod immigration.

Trump-administrationen hævder, at den juridiske beskyttelse altid var tiltænkt at skulle være midlertidig.

Første gang Haiti blev udpeget som et land under juridisk beskyttelse var i 2010, da et altødelæggende jordskælv ramte landet. USA har gentagne gange forlænget den status, senest af Biden-administrationen i juli 2024.

/ritzau/Reuters

Rusland har natten til tirsdag indledt et luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russiske missiler har ifølge Tkatjenko beskadiget flere beboelsesejendomme og en uddannelsesinstitution i områder øst for Dnipro-floden.

Øjenvidner fortæller til Reuters, at de har hørt eksplosioner i Kyiv. Ud over missiler fortæller de, at der er benyttet droner under angrebet.

Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, har beordret akutberedskaber til de berørte dele af byen.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, melder borgmester Іhor Terekhov om russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

Guvernøren i den sydøstlige Dnipropetrovsk-region melder også om angreb. Han beretter ifølge Reuters desuden, at luftforsvaret har været i aktion i den nærliggende Zaporizjzja-region.

Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede.

Rusland har ikke kommenteret de ukrainske meldinger om luftangreb.

Torsdag i sidste uge annoncerede USA's præsident, Donald Trump, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, var gået med til ikke at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Årsagen var ifølge Trump det kolde vintervejr i Ukraine, hvor temperaturen indimellem kan falde til 20 minusgrader.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Fredag i sidste uge blev aftalen bekræftet af Putins talsmand Dmitrij Peskov, der tilføjede, at den ugelange pause i russiske angreb ville slutte søndag den 1. februar.

Mandag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video på det sociale medie X, at Rusland i 24 timer havde afholdt sig fra at angribe ukrainsk energiinfrastruktur - med undtagelse af energianlæg nær frontlinjen.

Det blev af Zelenskyj vurderet som positivt frem mod den næste runde af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA om en afslutning på den snart fire år lange krig.

Zelenskyj sagde i videoen, at den russiske deeskalation er med til at skabe offentlig tillid til forhandlingsprocessen.

Ukraine og USA har bekræftet, at der onsdag og torsdag i denne uge afholdes møder med Rusland.

/ritzau/

Bill og Hillary Clinton har indvilliget i at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus' undersøgelse af Epstein-sagen.

Det skriver vicestabschef for ekspræsident Clinton Angel Urena natten til tirsdag i et opslag på X.

Den tidligere amerikanske præsident og den tidligere udenrigsminister modtog i august en indkaldelse om at vidne for en tilsynskomité i Repræsentanternes Hus om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

I januar skrev avisen New York Times, at Clinton-parret, ifølge et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer, havde afvist at vidne i undersøgelsen.

Comer er formand for det tilsynsudvalg, der er i gang med at foretage en undersøgelse af Epstein-sagen.

Det tidligere præsidentpar har ifølge New York Times beskyldt Comer for at være en del af en sammensværgelse, der har til formål at angribe dem, fordi de er politiske modstandere af USA's nuværende præsident, Donald Trump.

Bill og Hillary Clintons beslutning om alligevel at vidne sker, efter at flere demokratiske medlemmer af tilsynsudvalget har besluttet sig for at bakke op om en afstemning, der kan resultere i en retssag, hvor Clinton-parret anklages for at have udvist foragt for Kongressen.

I en email sendt til Comer skriver Clintons advokater ifølge The New York Times således, at deres klienter vil møde op til afhøringer på gensidigt aftalte datoer.

I emailen beder advokaterne desuden formanden for tilsynsudvalget om ikke at gå videre med en afstemning om udvisningen af foragt, der efter planen skal ske på onsdag.

Både USA's tidligere præsident Bill Clinton og USA's nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Trump er i sin anden embedsperiode kommet under fornyet pres i sagen.

Hans justitsministerium offentliggjorde både i december og januar nogle af Epstein-dokumenterne, efter at Kongressen havde tvunget ministeriet til at handle.

I dokumenterne fra december var der blandt andet billeder af Bill Clinton fra 2000'erne - inden Epstein var blevet dømt.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

/ritzau/