Irans Revolutionsgarde siger tirsdag, at den vil begynde at angribe førende amerikanske tech-selskaber som Apple og Meta, hvis flere iranske ledere bliver dræbt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Revolutionsgarden har lavet en liste med i alt 18 selskaber, som den beskylder for at være involveret i angreb på iranske embedsmænd.

- Fra klokken 20 Teheran-tid (18.30 dansk tid, red.) onsdag den 1. april bør disse selskaber forvente, at deres relevante enheder bliver ødelagt som gengæld for hvert attentat i Iran, skriver den iranske militære styrke i en udtalelse.

- Vi anbefaler de ansatte i disse institutioner omgående at forlade deres arbejdspladser for at bevare deres liv.

Revolutionsgarden er en magtfuld militær styrke, der blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen.

Den opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

/ritzau/

Fra onsdag bryder man loven i Frankrig, hvis man går med en pakke med nikotinposer i lommen.

1. april træder en ny lov således i kraft i Frankrig, og det betyder, at det både bliver forbudt at bruge, besidde, sælge og købe nikotinposerne, også kaldet snus.

Det fremgår af lovteksten på den franske regerings hjemmeside.

- Fra den 1. april 2026 vil nikotinposer være forbudt i Frankrig. Det samme gælder andre orale nikotinprodukter, herunder tyggegummi og pastiller, lyder det i lovteksten.

- Forbuddet gælder ikke for medicinsk udstyr, der anvendes som nikotinudskiftningsmidler til rygestop.

Det er endnu uvist, hvad en potentiel bødestørrelse vil lyde på, hvis man overtræder snusforbuddet.

Men det ændrer ikke ved, at Frankrig i de senere år er gået hårdt til værks i kampen mod nikotinprodukter.

I juli sidste år blev det også ulovligt at tænde en cigaret på en strand eller i en park i Frankrig.

Forbuddet var en del af en lov, der har til formål at beskytte børn mod passiv rygning.

De franske myndigheder har tidligere berettet om et specifikt mål om en tobaksfri generation frem mod 2032.

Ud over strande og parker gælder rygeloven i busskure og områder inden for en radius af ti meter fra biblioteker, svømmehaller og skoler.

Mens brugen af almindelige cigaretter i dansk sammenhæng er nedadgående, får røgfrie nikotinprodukter et stadig mere fast greb i unge.

Tidligere i marts viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at 14 procent - hver syvende - mellem 15 og 29 år i Danmark dagligt eller lejlighedsvist bruger nikotinposer eller tyggetobak.

I 2020 var tallet til sammenligning 9,1 procent.

87 procent af snusbrugerne i grundskolen svarede i undersøgelsen, at de tager det i skoletiden.

/ritzau/

Fra onsdag bryder man loven i Frankrig, hvis man går med en pakke med nikotinposer i lommen.

1. april træder en ny lov således i kraft i Frankrig, og det betyder, at det både bliver forbudt at bruge, besidde, sælge og købe nikotinposerne, også kaldet snus.

Det fremgår af lovteksten på den franske regerings hjemmeside.

- Fra den 1. april 2026 vil nikotinposer være forbudt i Frankrig. Det samme gælder andre orale nikotinprodukter, herunder tyggegummi og pastiller, lyder det i lovteksten.

- Forbuddet gælder ikke for medicinsk udstyr, der anvendes som nikotinudskiftningsmidler til rygestop.

Det er endnu uvist, hvad en potentiel bødestørrelse vil lyde på, hvis man overtræder snusforbuddet.

Men det ændrer ikke ved, at Frankrig i de senere år er gået hårdt til værks i kampen mod nikotinprodukter.

I juli sidste år blev det også ulovligt at tænde en cigaret på en strand eller i en park i Frankrig.

Forbuddet var en del af en lov, der har til formål at beskytte børn mod passiv rygning.

De franske myndigheder har tidligere berettet om et specifikt mål om en tobaksfri generation frem mod 2032.

Ud over strande og parker gælder rygeloven i busskure og områder inden for en radius af ti meter fra biblioteker, svømmehaller og skoler.

/ritzau/

Det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte har angivet et upræcist cv på Borgernes Partis hjemmeside.

Det skriver Radio IIII.

På Emilie Schyttes cv står der, at hun var "underviser i kunstig intelligens" på Roskilde Universitet (RUC) fra 2022 til 2024.

Men det holder ikke ifølge universitet, der oplyser til Radio IIII, at "hun var ansat som instruktor", hvilket er en hjælpelærer, på et kursusforløb i tre måneder.

- Hun har undervist i kunstig intelligens på et kursus ved navn "Teknologiske systemer og artefakter", fra februar 2023 til april 2023, oplyser Roskilde Universitet til radiostationen.

I en sms til Radio IIII forholder Emilie Schytte sig ikke til tidsangivelsen på cv'et, men skriver, at hun har undervist i kunstig intelligens (AI, red.) i "flere år".

- Jeg har undervist i kunstig intelligens på flere måder - blandt andet på Roskilde Universitet og gennem workshops, herunder i halvanden time på en konference med 130 deltagere, skriver Emilie Schytte.

På hendes cv lyder det også, at hun har været "Kunstig Intelligens Konsulent" siden 2019.

Ritzau har rakt ud til Emilie Schytte for at spørge ind til hendes cv.

Ved folketingsvalget 24. marts fik Borgernes Parti 2,1 procent af stemmerne og fire mandater i Folketinget.

Det ene mandat gik til Emilie Schytte i Nordsjællands Storkreds, hvor hun fik 533 personlige stemmer.

Hun har allerede mistet en kollega i Borgernes Partis folketingsgruppe.

Lørdag blev nyvalgte Jacob Harris ekskluderet af partiet, der er stiftet af Lars Boje Mathiesen.

Jacob Harris blev ekskluderet, fordi han har "forbrudt sig mod den tro og love-erklæring, han har underskrevet, og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet", lød det blandt andet fra Borgernes Parti i et Facebook-opslag.

Harris fortsætter nu som løsgænger i Folketinget.

Ud over formand Lars Boje Mathiesen og Emilie Schytte består Borgernes Partis folketingsgruppe også af Nadja Natalie Isaksen.

Hun har de seneste dage mødt kritik fra andre folketingsmedlemmer, fordi hun i sommer skrev på det sociale medie X, at det radikale folketingsmedlem Samira Nawa ikke er dansk.

/ritzau/

Ungarns og Ruslands udenrigsminister diskuterede tilsyneladende EU-sanktioner i et nu lækket lydklip.

Klippet er tirsdag blevet offentliggjort af Vsquare.org, som er et medie med fokus på Central- og Østeuropa.

Optagelsen er af et opkald fra august 2024.

Her minder Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, sit ungarske modstykke, Peter Szijjarto, om et løfte om at forsøge at få fjernet en person fra EU's sanktionsliste.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke kunnet verificere klippet. Men Szijjarto kalder det på Facebook en "skandale", at hans telefon er blevet aflyttet.

For en uge siden krævede den ungarske premierminister, Viktor Orbán, at aflytning af Szijjarto skulle efterforskes.

EU-Kommissionen erklærede sig for en uge siden "alvorligt bekymret" over en artikel i The Washington Post.

Her sagde en anonym EU-embedsmand til den amerikanske avis, at Szijjártó i årevis havde opretholdt tæt kontakt med Sergej Lavrov.

Ifølge avisen skulle den ungarske udenrigsminister have holdt sin russiske kollega løbende informeret om drøftelserne i EU. Det skulle være sket på et tidspunkt, hvor Rusland var i krig med Ukraine.

Den person, som drøftes i det lækkede opkald mellem de to ministre om sanktioner, er en søster til en russisk forretningsmand.

Lavrov svarer i lydklippet, som er på engelsk og foregår i en venlig tone, at Ungarn og Slovakiet vil stille forslag om at få hende fjernet fra listen.

- Vi vil gøre vores bedste for at få hende af (listen, red.), siger Szijjarto i optagelsen.

Ungarn går søndag den 12. april til valg.

/ritzau/Reuters

Det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte har angivet et upræcist cv på Borgernes Partis hjemmeside.

Det skriver Radio IIII.

På Emilie Schyttes cv står der, at hun var "underviser i kunstig intelligens" på Roskilde Universitet (RUC) fra 2022 til 2024.

Men det holder ikke ifølge universitet, der oplyser til Radio IIII, at "hun var ansat som instruktor", hvilket er en hjælpelærer, på et kursusforløb i tre måneder.

- Hun har undervist i kunstig intelligens på et kursus ved navn "Teknologiske systemer og artefakter", fra februar 2023 til april 2023, oplyser Roskilde Universitet til radiostationen.

I en sms til Radio IIII forholder Emilie Schytte sig ikke til tidsangivelsen på cv'et, men skriver, at hun har undervist i kunstig intelligens (AI, red.) i "flere år".

- Jeg har undervist i kunstig intelligens på flere måder - blandt andet på Roskilde Universitet og gennem workshops, herunder i halvanden time på en konference med 130 deltagere, skriver Emilie Schytte.

På hendes cv lyder det også, at hun har været "Kunstig Intelligens Konsulent" siden 2019.

Ritzau har rakt ud til Emilie Schytte for at spørge ind til hendes cv.

Ved folketingsvalget 24. marts fik Borgernes Parti 2,1 procent af stemmerne og fire mandater i Folketinget.

Det ene mandat gik til Emilie Schytte i Nordsjællands Storkreds, hvor hun fik 533 personlige stemmer.

Hun har allerede mistet en kollega i Borgernes Partis folketingsgruppe.

Lørdag blev nyvalgte Jacob Harris ekskluderet af partiet, der er stiftet af Lars Boje Mathiesen.

Jacob Harris blev ekskluderet, fordi han har "forbrudt sig mod den tro og love-erklæring, han har underskrevet, og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet", lød det blandt andet fra Borgernes Parti i et Facebook-opslag.

Harris fortsætter nu som løsgænger i Folketinget.

Ud over formand Lars Boje Mathiesen og Emilie Schytte består Borgernes Partis folketingsgruppe også af Nadja Natalie Isaksen.

Hun har de seneste dage mødt kritik fra andre folketingsmedlemmer, fordi hun i sommer skrev på det sociale medie X, at det radikale folketingsmedlem Samira Nawa ikke er dansk.

/ritzau/

Den gennemsnitlige nationale pris for benzin i USA har nået det højeste punkt siden august 2022.

Det skriver mediet BBC.

Helt præcist er prisen tirsdag oppe på 4,02 dollar for en gallon. Det svarer til en literpris på 1,06 dollar eller 6,87 danske kroner.

Ud over at den gennemsnitlige pris per gallon af benzin i USA er steget med cirka 6,48 kroner siden 28. februar, så er den gennemsnitlige dieselpris per gallon også steget med omkring 11,02 kroner.

Prisstigningerne kommer i kølvandet på konflikten med Iran i Mellemøsten, der startede 28. februar. Ifølge BBC lå den gennemsnitlige literpris for benzin dengang på omkring 0,79 dollar eller 5,12 danske kroner.

Grundet USA's størrelse og inddeling i stater kan benzinpriserne variere fra stat til stat og fra region til region.

Derfor regner den amerikanske bilistorganisation American Automobile Association (AAA) - hvad der svarer til FDM i Danmark - den gennemsnitlige pris for hele nationen ud for at give et pejlemærke.

Som konsekvens af USA's og Israels angreb mod Iran, har iranerne valgt de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor kun meget få skibe sejler igennem i øjeblikket.

Omkring en femtedel af al verdens olie bliver sejlet igennem strædet, og det kan nu også mærkes på benzinpriserne i USA.

De nuværende benzinpriser står i kontrast til løfter fra den amerikanske præsident, Donald Trump, der under sin præsidentvalgkamp mod Kamala Harris lancerede en specifik kampagne, hvor han lovede at få den gennemsnitlige benzinpris under 2 dollar per gallon.

- Fra den dag, jeg aflægger ed som præsident, vil jeg hurtigt presse priserne ned, og vi vil gøre USA til et sted, hvor man har råd til at bo, udtalte han blandt andet under valgkampen.

Ud over forhøjede oliepriser på grund af nedlukningen af Hormuzstrædet peger AAA også på, at efterspørgslen er steget på grund af det såkaldte spring break - en amerikansk studieferie, hvor unge typisk rejser til solrige destinationer i bil.

Det presser ifølge bilistorganisationen også priserne en smule op.

Benzinpriserne er ikke helt så højt oppe i USA, som de var i juni 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor den gennemsnitlige literpris var omkring 8,55 danske kroner.

På trods af det vurderer kreditvurderingsbureauet Moody's i en rapport, at prisstigningerne kan få en endnu større betydning denne gang.

- Hvis konflikten hurtigt bliver inddæmmet, kan tilliden kun blive midlertidigt ramt. Men en langvarig krise kan føre til øget opsparing af forsigtighedshensyn og yderligere nedskæringer i det frie forbrug, skriver Moody's analytikere ifølge BBC.

De stigende benzinpriser er ikke kun et amerikansk fænomen, men ses i hele verden. I Storbritannien er de gennemsnitlige benzinpriser steget med 14 procent siden krigens begyndelse, og i Danmark er de steget med cirka 3,25 procent.

/ritzau/

Det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte har angivet et upræcist cv på Borgernes Partis hjemmeside.

Det skriver Radio IIII.

På Emilie Schyttes cv står der, at hun var "underviser i kunstig intelligens" på Roskilde Universitet (RUC) fra 2022 til 2024.

Men det holder ikke ifølge universitet, der oplyser til Radio IIII, at "hun var ansat som instruktor", hvilket er en hjælpelærer, på et kursusforløb i tre måneder.

- Hun har undervist i kunstig intelligens på et kursus ved navn "Teknologiske systemer og artefakter", fra februar 2023 til april 2023, oplyser Roskilde Universitet til radiostationen.

I en sms til Radio IIII forholder Emilie Schytte sig ikke til tidsangivelsen på cv'et, men skriver, at hun har undervist i kunstig intelligens (AI, red.) i "flere år".

- Jeg har undervist i kunstig intelligens på flere måder - blandt andet på Roskilde Universitet og gennem workshops, herunder i halvanden time på en konference med 130 deltagere, skriver Emilie Schytte.

På hendes cv lyder det også, at hun har været "Kunstig Intelligens Konsulent" siden 2019.

Ved folketingsvalget 24. marts fik Borgernes Parti 2,1 procent af stemmerne og fire mandater i Folketinget.

Det ene mandat gik til Emilie Schytte i Nordsjællands Storkreds, hvor hun fik 533 personlige stemmer.

Hun har allerede mistet en kollega i Borgernes Partis folketingsgruppe.

Lørdag blev nyvalgte Jacob Harris ekskluderet af partiet, der er stiftet af Lars Boje Mathiesen.

Jacob Harris blev ekskluderet, fordi han har "forbrudt sig mod den tro og love-erklæring, han har underskrevet, og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet", lød det blandt andet fra Borgernes Parti i et Facebook-opslag.

Harris fortsætter nu som løsgænger i Folketinget.

Ud over formand Lars Boje Mathiesen og Emilie Schytte består Borgernes Partis folketingsgruppe også af Nadja Natalie Isaksen.

Hun har de seneste dage mødt kritik fra andre folketingsmedlemmer, fordi hun i sommer skrev på det sociale medie X, at det radikale folketingsmedlem Samira Nawa ikke er dansk.

/ritzau/

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, afviser på et pressemøde at genbekræfte, at USA støtter Natos kollektive forsvar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der på pressemødet spurgte, om USA stadig forpligter sig til det kollektive forsvar, der beskrives som kernen i den vestlige militæralliance.

- Hvad angår Nato, så er det en beslutning, som ligger hos præsidenten. Jeg vil blot sige, at meget nu står klart, sagde Hegseth tirsdag.

Nato blev etableret i 1949, og alliancens artikel 5 indebærer, at et angreb på ét Nato-medlem skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Eksperter har længe advaret om, at ethvert signal, som USA sender om ikke at ville forsvare Nato - for eksempel i tilfælde af et angreb fra Rusland eller andre - kan svække samarbejdet i alvorlig grad.

Det gælder også, selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke skulle trække USA helt ud af Nato. Det vil muligvis også kræve godkendelse i Kongressen, skriver Reuters.

På pressemødet henviste Hegseth ifølge Reuters tilsyneladende til et opslag fra Trump på Truth Social.

I opslaget kritiserede præsidenten, at Frankrig ikke ville lade "fly fyldt med militærforsyninger flyve over fransk territorie på vej til Israel". Trump advarede om, at det er noget, som USA vil huske på.

Trump har flere gange kritiseret europæiske lande for manglende støtte i krigen mod Iran. Fredag såede også han tvivl om USA's støtte til Nato.

- Hvorfor skulle vi være der for dem, hvis de ikke er der for os? De var der ikke for os, sagde Trump.

For Danmark anses Nato-alliancen for at være helt central.

- Nato har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

/ritzau/

Det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte har angivet et upræcist cv på Borgernes Partis hjemmeside.

Det skriver Radio IIII.

På Emilie Schyttes cv står der, at hun var "underviser i kunstig intelligens" på Roskilde Universitet (RUC) fra 2022 til 2024.

Men det holder ikke ifølge universitet, der oplyser til Radio IIII, at "hun var ansat som instruktor", hvilket er en hjælpelærer, på et kursusforløb i tre måneder.

- Hun har undervist i kunstig intelligens på et kursus ved navn "Teknologiske systemer og artefakter", fra februar 2023 til april 2023, oplyser Roskilde Universitet til radiostationen.

I en sms til Radio IIII forholder Emilie Schytte sig ikke til tidsangivelsen på cv'et, men skriver, at hun har undervist i kunstig intelligens (AI, red.) i "flere år".

- Jeg har undervist i kunstig intelligens på flere måder - blandt andet på Roskilde Universitet og gennem workshops, herunder i halvanden time på en konference med 130 deltagere, skriver Emilie Schytte.

På hendes cv lyder det også, at hun har været "Kunstig Intelligens Konsulent" siden 2019.

/ritzau/

Den gennemsnitlige nationale pris for benzin i USA har nået det højeste punkt siden august 2022.

Det skriver mediet BBC.

Helt præcist er prisen tirsdag oppe på 4,02 dollar for en gallon. Det svarer til en literpris på 1,06 dollar eller 6,87 danske kroner.

Ud over at den gennemsnitlige pris per gallon af benzin i USA er steget med cirka 6,48 kroner siden 28. februar, så er den gennemsnitlige dieselpris per gallon også steget med omkring 11,02 kroner.

Prisstigningerne kommer i kølvandet på konflikten med Iran i Mellemøsten, der startede 28. februar. Ifølge BBC lå den gennemsnitlige literpris for benzin dengang på omkring 0,79 dollar eller 5,12 danske kroner.

Grundet USA's størrelse og inddeling i stater kan benzinpriserne variere fra stat til stat og fra region til region.

Derfor regner den amerikanske bilistorganisation American Automobile Association (AAA) - hvad der svarer til FDM i Danmark - den gennemsnitlige pris for hele nationen ud for at give et pejlemærke.

Som konsekvens af USA's og Israels angreb mod Iran, har iranerne valgt de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor kun meget få skibe sejler igennem i øjeblikket.

Omkring en femtedel af al verdens olie bliver sejlet igennem strædet, og det kan nu også mærkes på benzinpriserne i USA.

Ud over forhøjede oliepriser på grund af nedlukningen af Hormuzstrædet peger AAA også på, at efterspørgslen er steget på grund af det såkaldte spring break - en amerikansk studieferie, hvor unge typisk rejser til solrige destinationer i bil.

Det presser ifølge bilistorganisationen også priserne en smule op.

Benzinpriserne er ikke helt så højt oppe i USA, som de var i juni 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor den gennemsnitlige literpris var omkring 8,55 danske kroner.

På trods af det vurderer kreditvurderingsbureauet Moody's i en rapport, at prisstigningerne kan få en endnu større betydning denne gang.

- Hvis konflikten hurtigt bliver inddæmmet, kan tilliden kun blive midlertidigt ramt. Men en langvarig krise kan føre til øget opsparing af forsigtighedshensyn og yderligere nedskæringer i det frie forbrug, skriver Moody's analytikere ifølge BBC.

De stigende benzinpriser er ikke kun et amerikansk fænomen, men ses i hele verden. I Storbritannien er de gennemsnitlige benzinpriser steget med 14 procent siden krigens begyndelse, og i Danmark er de steget med cirka 3,25 procent.

/ritzau/

Selv om det ser svært ud at finde et flertal for en formueskat, kæmper Enhedslisten videre.

Partiet er dog ikke "ultimative på noget som helst", siger politisk ordfører Pelle Dragsted på vej til regeringsforhandlinger på Marienborg tirsdag.

- Men vi synes, at formueskatten er en god idé. Vi synes, at det er et problem, når velstanden bliver ved med at koncentrere sig oppe i toppen hos nogle få, siger han.

En formueskat på de rigeste formuer i Danmark var et stort tema i valgkampen.

Enhedslisten samt Socialdemokratiet og SF gik til valg på en formueskat, men den mødte modstand fra erhvervslivet og partier som Moderaterne og De Radikale, der er centrale i regeringsforhandlingerne.

Tirsdag kom der også kritik af formueskatten fra Dansk Metals formand, Claus Jensen, i Berlingske.

Det tager Pelle Dragsted dog ikke så tungt, da han bliver spurgt ind til Claus Jensens melding.

- Nu har Dansk Metal ikke stillet op til valg - det har jeg.

- Vi går ind i de her forhandlinger med de ønsker, som vi har. Men vi ved godt, at alle er nødt til at bøje sig mod hinanden. Det er vi parat til.

Spørgsmål: Så I bøjer jer på formueskatten?

- Vi bøjer os ikke på forhånd på noget som helst, siger Pelle Dragsted.

Enhedslisten er det sidste parti, der skal til forhandlinger tirsdag hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) på Marienborg.

Tidligere tirsdag har de nordatlantiske mandater været forbi. Forhandlinger om en ny regering fortsætter onsdag.

Skal Enhedslisten have en rolle i den regering med Socialdemokratiet, SF og De Radikale, som Mette Frederiksen har givet sig selv mandat til at afsøge, kræver det højst sandsynligt, at Moderaterne er med.

Da Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, var til de første forhandlinger fredag, var han dog ikke positivt stemt over for Enhedslisten.

- Med Mette Frederiksens nuværende mandat som kongelig undersøger er det sådan set Enhedslisten, der har ankeret i den politik, en ny regering skal føre.

- Det risikerer at tegne nogle røde linjer op, som gør, at man ikke kan gøre det, vi synes, Danmark har brug for, sagde Lars Løkke efter forhandlingerne.

Efter forhandlinger på omkring to en halv time forlader Enhedslisten Marienborg tirsdag eftermiddag uden at afsløre meget om forhandlingerne.

Politisk ordfører Pelle Dragsted slår på vej ud igen fast, at Enhedslisten "prøver at se, om det her kan lykkes" i forhold til en centrum-venstre-regering.

Men der venter "formentlig langstrakte forløb".

- Vi går ind i de her forhandlinger med en vilje til at finde løsninger, siger Dragsted til DR.

Han bliver spurgt ind til meldingen på vej ind om, at partiet ikke er ultimativt i sine krav.

For Pelle Dragsted har tidligere sagt, at det er "ultimativt" at nedbringe uligheden i samfundet.

Nu kalder han det "fuldstændig afgørende" for Enhedslisten.

/ritzau/

Nordjyllands Politi har udstedt et midlertidigt opholdsforbud på en ejendom i Vodskov, hvor der ligger et klubhus tilhørende rockerklubben Comanches MC.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at indføre et midlertidigt forbud er truffet på baggrund af en vurdering af konfliktniveauet mellem Comanches og personer med tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

Opholdsforbuddet gælder fra klokken 18.00 tirsdag til 13. april klokken 18.00.

- Vi vurderer, at situationen lige nu er så alvorlig, at det er nødvendigt at forhindre ophold på stedet for at beskytte både personer og omgivelser, idet der foreligger en konkret risiko for, at ejendommen kan blive mål for voldelige angreb, siger Sune Myrup, der er politiinspektør ved Nordjyllands Politi, i pressemeddelelsen.

Sune Myrup oplyser til Ritzau, at politiet natten til tirsdag har foretaget en ransagning af klubhuset, der ligger på Lerbækvej i Vodskov.

I klubhuset og i en bil i nærheden af klubhuset blev der fundet adskillige våben. Det er en af årsagerne til, at politiet har vurderet, at der er en konflikt mellem de to grupperinger.

- Det tyder på, at der er en konkret fare, og at det kan eskalere. Derfor går vi ind og lukker klubhuset, så det ikke bliver genstand for angreb, siger han.

Politiet har i forbindelse med våbenfundene sigtet flere personer, som det traf på stedet.

Natten til mandag var der en eksplosionsagtig brand i et rækkehus i Dronninglund.

Den kan også have forbindelse til situationen mellem de to grupperinger.

- Vi efterforsker bredt og holder alle muligheder åbne, men også med en hypotese om, at det kan være led i det her opgør i de her kriminelle miljøer, siger Sune Myrup.

Beboeren i rækkehuset slap uskadt fra branden, og ingen er anholdt i den sag.

Opholdsforbuddet betyder, at ingen må tage ophold i bygningen. Det kan straffes med op til to års fængsel, hvis man bryder opholdsforbuddet.

Politiet øger desuden dets tilstedeværelse i området omkring klubhuset for at skabe tryghed for borgerne.

/ritzau/

Den gennemsnitlige nationale pris for benzin i USA har nået det højeste punkt siden august 2022.

Det skriver mediet BBC.

Helt præcist er prisen tirsdag oppe på 4,02 dollar for en gallon. Det svarer til en literpris på 1,06 dollar eller 6,87 danske kroner.

Prisstigningen kommer i kølvandet på konflikten med Iran i Mellemøsten, der startede 28. februar. Ifølge BBC lå den gennemsnitlige literpris dengang på omkring 0,79 dollar eller 5,12 danske kroner.

Grundet USA's størrelse og inddeling i stater kan benzinpriserne variere fra stat til stat og fra region til region.

Derfor regner den amerikanske bilistorganisation American Automobile Association (AAA) - hvad der svarer til FDM i Danmark - den gennemsnitlige pris for hele nationen ud for at give et pejlemærke.

Som konsekvens af USA's og Israels angreb mod Iran, har iranerne valgt de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor kun meget få skibe sejler igennem i øjeblikket.

Omkring en femtedel af al verdens olie bliver sejlet igennem strædet, og det kan nu også mærkes på benzinpriserne i USA.

Ud over forhøjede oliepriser på grund af nedlukningen af Hormuzstrædet peger AAA også på, at efterspørgslen er steget på grund af det såkaldte spring break - en amerikansk studieferie, hvor unge typisk rejser til solrige destinationer i bil.

Det presser ifølge bilistorganisationen også priserne en smule op.

/ritzau/

Nordjyllands Politi har udstedt et midlertidigt opholdsforbud på en ejendom i Vodskov, hvor der ligger et klubhus tilhørende rockerklubben Comanches MC.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at indføre et midlertidigt forbud er truffet på baggrund af en vurdering af konfliktniveauet mellem Comanches og personer med tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

Opholdsforbuddet gælder fra klokken 18.00 tirsdag til 13. april klokken 18.00.

- Vi vurderer, at situationen lige nu er så alvorlig, at det er nødvendigt at forhindre ophold på stedet for at beskytte både personer og omgivelser, idet der foreligger en konkret risiko for, at ejendommen kan blive mål for voldelige angreb, oplyser Sune Myrup, der er politiinspektør ved Nordjyllands Politi.

Opholdsforbuddet betyder, at ingen må tage ophold i bygningen. Det kan straffes med op til to års fængsel, hvis man bryder opholdsforbuddet.

/ritzau/

En 30-årig kvinde er blevet anholdt på baggrund af mistanke om medvirken til drab på en 15-årig dreng i Malmø.

Det skriver nyhedsbureauet TT tirsdag.

Kvinden er også under mistanke for groft brud på våbenlovgivningen. Det vides ikke, hvordan kvinden stiller sig.

Skyderiet fandt sted tidligt om aftenen den 25. marts i et boligområde i bydelen Rosengård.

En 15-årig pige, som nægter sig skyldig, og en 17-årig dreng, som har erkendt, sidder i forvejen varetægtsfængslet for drabet. En 35-årig mand er også varetægtsfængslet for medvirken til drab.

Drengen blev efter skyderiet bragt til hospitalet med ambulance, men hans liv stod ikke til at redde.

Der har de seneste uger været flere alvorlige skudepisoder i Sverige.

- Der er tale om forfærdelige voldshandlinger, og mine tanker går først og fremmest til ofrene og deres familier, venner og alle andre, der er blevet påvirket, sagde Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, i en udtalelse til TT onsdag.

Lørdag den 21. marts blev en mand i 20'erne skudt og dræbt i Örebro i det centrale Sverige.

Mandag den 23. marts blev en teenager hårdt såret af skud i Huddinge, der er en forstad til den svenske hovedstad, Stockholm. Han døde senere af sine kvæstelser.

Dagen efter blev en mand såret i et skyderi i Solna, der også er en forstad til Stockholm.

Onsdag den 25. marts blev en mand skudt om bord på en bus i Stockholm-forstaden Tyresö - samme dag som drabet på den 15-årige i Malmø.

I sagen om busdrabet blev en mand i 20'erne mandag anholdt. Han er tirsdag blevet varetægtsfængslet - mistænkt for drab.

/ritzau/