Libanons hær er mandag rykket ind i tre landsbyer i det sydlige Libanon, hvor hæren skal overtage kontrollen og på sigt bane vej for en israelsk tilbagetrækning.

Det meddeler USA's udenrigsministerium.

Det er et "direkte resultat" af forhandlinger mellem Israel og Libanon i Rom i sidste uge, siger en talsmand for USA's udenrigsministerium.

En militærkilde i Libanon bekræfter over for nyhedsbureauet AFP, at libanesiske soldater nu patruljerer i flere landsbyer i den sydlige del af landet.

De ligger op ad områder, som israelske styrker nu kontrollerer.

USA har mæglet mellem de to parter, som for knap en måned siden underskrev en rammeaftale.

Det er aftalt, at Israel skal trække sig tilbage fra positioner i det sydlige Libanon, og at Libanons militær skal sørge for sikkerheden i de pågældende områder.

Desuden skal Hizbollah-militsen afvæbnes, lyder det i rammeaftalen.

Libanons hær skal sikre, at de pågældende områder i det sydlige Libanon er ryddet for Hizbollahs våben og infrastruktur.

Hizbollah har i skarpe vendinger kritiseret aftalen og modsat sig den.

Bevægelsens leder, Naim Qassem, kaldte i juni aftalen "ugyldig".

Han mener, at Libanons regering har begået en "alvorlig fejl", der "legitimerer" Israels besættelse af landet.

Aftalen har ikke fastsat en dato for, hvornår de israelske styrker skal være ude af Libanon.

Israelske regeringsembedsmænd har tidligere sagt, at det vil være nødvendigt for Israel at have en militær tilstedeværelse i en ti kilometer bred "sikkerhedszone" langs grænsen mellem de to lande.

Libanon og Israel begyndte - efter årtiers konflikt og iskoldt forhold til hinanden - at forhandle i marts.

Det skete, efter at det Iran-støttede Hizbollah havde skudt raketter mod Israel som reaktion på de israelsk-amerikanske angreb mod Iran, der blev indledt i februar.

Dermed blev Libanon trukket ind i fornyet konflikt.

Rammeaftalen kom - med støtte fra USA - på plads i juni, efter at der var indgået en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hizbollah.

Israel angriber dog stadig mål i det sydlige Libanon.

Den libanesiske præsident, Joseph Aoun, er i disse dage i Washington D.C. og skal efter planen mødes med USA's præsident, Donald Trump, tirsdag.

De to skal drøfte den videre udvikling, herunder afvæbning af Hizbollah.

RITZAU/AFP

En person er anholdt efter en politiaktion i Rønne på Bornholm, hvor reaktionspatruljen deltog.

Det skriver TV 2 Bornholm, ligesom Stine Hansen, der er stabschef i Bornholms Politi, bekræfter aktionen over for Ritzau.

Aktionen fandt sted søndag, og undervejs i aktionen var dele af Møllegade i Rønne spærret

Personen, der blev anholdt, var ifølge mediet en mand på 47 år, og mandag har han været fremstillet i et grundlovsforhør i Retten på Bornholm. Her er han blevet sigtet for blandt andet grov vold, trusler og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

Resultatet på retsmødet blev en varetægtsfængsling i to uger.

Det fremgår ikke, hvad manden nærmere bestemt menes at have gjort, eller hvordan manden forholdt sig til sigtelserne. Det er også uvist, om manden har accepteret varetægtsfængslingen, eller om han har kæret kendelsen og derved indbragt spørgsmålet for landsretten.

Stabschefen siger, at sagen er under efterforskning, og at hun derfor ikke kan oplyse yderligere.

Stabschefen ønsker heller ikke at oplyse, om politiet reagerede på en anmeldelse, eller om det rykkede ud på baggrund af efterforskning.

Politiet er ligeledes tavst, når det gælder spørgsmålet om, hvorfor anholdelsen krævede reaktionspatruljens deltagelse.

Reaktionspatruljen - også kaldet Romeo - er en beredskabspatrulje med særligt uddannede betjente.

Patruljen skal kunne handle effektivt i kritiske situationer, hvor menneskeliv er i fare, og tid er en afgørende faktor, lyder det om patruljen på politiets hjemmeside.

RITZAU

Politiet efterforsker tilstedeværelsen af træstammer og grene på togskinnerne i Ølgod som en overtrædelse af straffelovens paragraf 252 om at forvolde nærliggende fare for andres liv eller førlighed.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi mandag i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at nogen bevidst lagde både træstammer og grene på togskinnerne, og at det skete i tidsrummet mellem klokken 22 lørdag og klokken 08 søndag.

Et lokaltog, der kørte fra Varde mod Skjern, påkørte træstammerne og grenene og standsede på stedet. Toget blev ikke afsporet, og hverken ansatte eller de to passagerer om bord kom til skade i påkørslen.

Politiet oplyser mandag eftermiddag, at det har modtaget flere henvendelser fra borgere, og at de indgår i efterforskningen. Det fremgår ikke, hvor mange henvendelser der er tale om, eller hvad vidnerne har kunnet fortælle.

Dog er politiet ikke i mål endnu og beder fortsat offentligheden om hjælp. Politiet vil gerne have videoovervågning og observationer fra området omkring Østerbro, Storegade, Torvegade, Voldgade og Søndervænget.

Hvis bilister med dashcam har kørt i området i tidsrummet mellem 22 lørdag og 08 søndag, beder politiet om, at bilisterne ser, om der på optagelserne er personer, køretøjer eller anden aktivitet, der kan være relevant.

Personer med oplysninger eller optagelser, der kan være brugbare i efterforskningen, kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

Selv observationer, der kan virke ubetydelige, kan vise sig værdifulde, gør politiet opmærksomt på.

Adspurgt, hvorfor politiet mener, at træstammerne var endt på togskinnerne som følge af en bevidst handling, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov:

- Vi bygger vurderingen på, at flere af træstammerne er placeret på en måde, så vi vurderer, at det ikke kan skyldes vejrliget eller andre omstændigheder.

Der skete også andet i den sydvestjyske by natten mellem lørdag og søndag. Politiet har fået anmeldelser om, at der blev affyret kanonslag i Ølgod den nat, og det kan være, at de samme personer står bag begge episoder.

- Og det er muligt, at der kan være tale om de samme gerningsmænd, der både har affyret fyrværkeri og placeret træstammer ved jernbanen, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov fra Syd- og Sønderjyllands Politi i meddelelsen.

Mandag eftermiddag er ingen sigtet i sagen, og politiet kan intet sige om motivet for at lægge træstammerne på togskinnerne.

RITZAU

Politiet efterforsker tilstedeværelsen af træstammer og grene på togskinnerne i Ølgod som en overtrædelse af straffelovens paragraf 252 om at forvolde nærliggende fare for andres liv eller førlighed.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi mandag i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at nogen bevidst lagde både træstammer og grene på togskinnerne, og at det skete i tidsrummet mellem klokken 22 lørdag og klokken 08 søndag.

Et lokaltog, der kørte fra Varde mod Skjern, påkørte træstammerne og grenene og standsede på stedet. Toget blev ikke afsporet, og hverken ansatte eller de to passagerer om bord kom til skade i påkørslen.

Politiet oplyser mandag eftermiddag, at det har modtaget flere henvendelser fra borgere, og at de indgår i efterforskningen. Det fremgår ikke, hvor mange henvendelser der er tale om, eller hvad vidnerne har kunnet fortælle.

Dog er politiet ikke i mål endnu og beder fortsat offentligheden om hjælp. Politiet vil gerne have videoovervågning og observationer fra området omkring Østerbro, Storegade, Torvegade, Voldgade og Søndervænget.

Hvis bilister med dashcam har kørt i området i tidsrummet mellem 22 lørdag og 08 søndag, beder politiet om, at bilisterne ser, om der på optagelserne er personer, køretøjer eller anden aktivitet, der kan være relevant.

Personer med oplysninger eller optagelser, der kan være brugbare i efterforskningen, kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

Selv observationer, der kan virke ubetydelige, kan vise sig værdifulde, gør politiet opmærksomt på.

Der skete også andet i den sydvestjyske by natten mellem lørdag og søndag. Politiet har fået anmeldelser om, at der blev affyret kanonslag i Ølgod den nat, og det kan være, at de samme personer står bag begge episoder.

- Og det er muligt, at der kan være tale om de samme gerningsmænd, der både har affyret fyrværkeri og placeret træstammer ved jernbanen, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov fra Syd- og Sønderjyllands Politi i meddelelsen.

Mandag eftermiddag er ingen sigtet i sagen, og politiet kan intet sige om motivet for at lægge træstammerne på togskinnerne.

RITZAU

Den lille østat São Tomé og Príncipe, der ligger ud for Vestafrikas kyst, har genvalgt Carlos Vila Nova som præsident.

Det står klart, efter at størstedelen af stemmerne er talt op.

Vila Nova har fået 55 procent af stemmerne mod 41 procent til den nærmeste modkandidat, Nito Viegas D'Abreu.

Der var i alt fem kandidater ved søndagens præsidentvalg.

Præsidenten stillede op som uafhængig kandidat efter et brud med sit parti, Uafhængig Demokratisk Handling, på grund af fyringen af premierminister Patrice Trovoada.

D'Abreu, som er allieret med den fyrede premierminister, gik til valg på et løfte om at skabe arbejdspladser til de unge og dermed stoppe det, han betegner som en masseudvandring fra den lille østat.

São Tomé og Príncipe er fattigt og med en stor udlandsgæld. Det er afhængigt af udviklingsbistand fra blandt andet EU.

Langt de fleste indbyggere lever under fattigdomsgrænsen. Indbyggerne arbejder for manges vedkommende inden for landbrug, og den lille østat eksporterer især kakao og kaffe.

Det lille land er en tidligere portugisisk koloni, der blev uafhængigt i 1975.

Siden da har landet bevaret tætte bånd til Portugal og har i dag også aftaler med EU om blandt andet fiskeri.

São Tomé og Príncipe fremhæves ofte som et mønstereksempel på, hvordan et parlamentarisk demokrati i Afrika kan fungere.

Det lille land har holdt frie og demokratiske valg, siden det i 1990 gennemførte en reform, der tillod flere partier.

Præsidenten har en overvejende ceremoniel rolle. Han repræsenterer landet udadtil og stadfæster love.

Størstedelen af den udøvende magt ligger hos premierministeren.

Med sine godt 200.000 indbyggere er São Tomé og Príncipe Afrikas næstmindste land.

Landet, der består af to hovedøer, ligger få kilometer fra ækvator ud for Gabons kyst.

RITZAU/Reuters

Briterne har brug for større økonomisk albuerum, og det skal en ny britisk regering være med til at give dem.

Det siger Storbritanniens nytiltrådte premierminister, Andy Burnham, i sin første tale uden for Downing Street 10 i London, skriver The Guardian og BBC.

- Senere i år vil jeg fremlægge en ny plan for Storbritannien, en tiårsplan, der viser en vej, fra hvor vi er nu, til hvor jeg mener, vi alle ønsker, at Storbritannien skal være, uanset hvor vi kommer fra, uanset hvilket parti vi støtter, siger Andy Burnham og fortsætter:

- Men jeg kan gøre noget for at give folk et pusterum nu, noget hjælp med leveomkostningerne. Og jeg vil fremlægge nogle af de tiltag fra i morgen - herunder hvordan vi skal finansiere dem.

56-årige Burnham blev tidligere på eftermiddagen taget i ed af kong Charles som ny premierminister for Storbritannien.

Han efterfølger Keir Starmer både som premierminister og som leder af arbejderpartiet Labour.

Blandt Burnhams konkrete politiske mål er at få flere unge i arbejde.

- Vi vil hjælpe flere unge mennesker i arbejde ved at ændre uddannelsessystemet og give dem mere støtte, mere hjælp til deres mentale helbred, og vi vil bygge flere almene boliger, siger Burnham.

Som ny premierminister skal han danne en ny regering. Keir Starmers regering er opløst som en konsekvens af, at Starmer er trådt tilbage.

- Vi vil hjælpe folk med at leve godt, opbygge et offentligt system, der er mere forebyggende, og investere i menneskers succes frem for at betale for deres fiaskoer, siger Andy Burnham.

Han mener, at der overordnet er brug for en ny politisk og økonomisk model for Storbritannien, og han peger på 1980'erne som et årti, hvor der blev truffet for mange forkerte beslutninger med stor betydning for det britiske samfund.

- Den politiske magt blev centraliseret, økonomisk magt blev privatiseret, store dele af landet blev afindustrialiseret, og de er stadig ikke kommet sig. Mange føler, at de stadig er i tilbagegang, og de kan ikke vende tingene.

- Og det er derfor, at vi vil ændre måden at føre politik på, så det bliver mere samarbejdsorienteret, kommer til at handle mere om at løse problemer frem for at score point, lyder det fra Burnham.

Andy Burnham er den syvende premierminister i Storbritannien på ti år.

RITZAU

Der er mandag officielt skiftet ud på premierministerposten i Storbritannien, og statsminister Mette Frederiksen (S) ser frem til det nye samarbejde med Andy Burnham.

Samtidig takker hun sin "kære ven" Keir Starmer, der endegyldigt er fortid som premierminister.

- Tak, Keir - min kære ven - for vores tætte samarbejde og din utrættelige indsats for Ukraine og den europæiske sikkerhed gennem de seneste år, siger hun i en udtalelse, som Statsministeriet har delt på X.

- Desuden vil jeg gerne byde Andy Burnham hjerteligt velkommen. Jeg ser frem til vores samarbejde og til at fortsætte det tætte partnerskab mellem vores lande, siger Mette Frederiksen.

I sidste måned annoncerede Keir Starmer, at han vil trække sig som formand for partiet Labour og som premierminister.

Keir Starmer blev valgt som leder for Labour i 2020 og blev premierminister efter det britiske parlamentsvalg i 2024.

Han trådte tilbage efter længere tids kritik både internt i Labour og fra politiske modstandere og vælgere, som blandt andet ikke mente, at han havde gjort nok for at forbedre briternes privatøkonomi og håndtere indvandring.

Andy Burnham blev valgt ind i Underhuset i det britiske parlament ved et suppleringsvalg i juni.

På daværende tidspunkt var han borgmester i Greater Manchester.

Med valget til parlamentet måtte Burnham stoppe som borgmester. Til gengæld fik han mulighed for at udfordre Keir Starmer som formand for Labour.

Andy Burnham har været medlem af Labour, siden han var 15 år.

Han læste engelsk i Cambridge, og da han var midt i 20'erne, begyndte han at arbejde for fagforbund og som rådgiver i Labour-premierminister Tony Blairs regering.

Han har også tidligere været medlem af parlamentet, ligesom han sad på flere ministerposter under Gordon Browns regering fra 2007 til 2010.

RITZAU

Tre danskere har vundet medaljer ved Den Internationale Kemiolympiade (IChO) i Usbekistan.

Igor Szekedi fra Viborg Katedralskole og Borna Daneshvar fra H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby sikrede sig hver en bronzemedalje.

Carl Dittmer Gormsen, der også kommer fra H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby, vandt en sølvmedalje.

I alt fire danskere repræsenterede Danmark ved konkurrencen, der blev afholdt i Usbekistans hovedstad, Tasjkent.

I år var 362 unge kemikere med til konkurrencen, hvor 95 lande deltog.

Kemiolympiaden er for unge, hvor deltagerne ikke må være indskrevet på et universitet eller en anden videregående uddannelse.

Derudover må deltagerne ikke være fyldt 20 år, når konkurrencen afholdes.

RITZAU

Der er mandag officielt skiftet ud på premierministerposten i Storbritannien, og statsminister Mette Frederiksen (S) ser frem til det nye samarbejde med Andy Burnham.

Samtidig takker hun sin "kære ven" Keir Starmer, der endegyldigt er fortid som premierminister.

- Tak, Keir - min kære ven - for vores tætte samarbejde og din utrættelige indsats for Ukraine og den europæiske sikkerhed gennem de seneste år, siger hun i en udtalelse, som Statsministeriet har delt på X.

- Desuden vil jeg gerne byde Andy Burnham hjerteligt velkommen. Jeg ser frem til vores samarbejde og til at fortsætte det tætte partnerskab mellem vores lande, siger Mette Frederiksen.

I sidste måned annoncerede Keir Starmer, at han vil trække sig som formand for partiet Labour og som premierminister.

Andy Burnham blev valgt ind i Underhuset i det britiske parlament ved et suppleringsvalg i juni.

På daværende tidspunkt var han borgmester i Greater Manchester.

Med valget til parlamentet måtte Burnham stoppe som borgmester. Til gengæld fik han mulighed for at udfordre Keir Starmer som formand for Labour.

RITZAU

Briterne har brug for større økonomisk albuerum, og det skal en ny britisk regering være med til at give dem.

Det siger Storbritanniens nytiltrådte premierminister, Andy Burnham, i sin første tale uden for Downing Street 10 i London, skriver The Guardian og BBC.

- Senere i år vil jeg fremlægge en ny plan for Storbritannien, en tiårsplan, der viser en vej, fra hvor vi er nu, til hvor jeg mener, vi alle ønsker, at Storbritannien skal være, uanset hvor vi kommer fra, uanset hvilket parti vi støtter, siger Andy Burnham og fortsætter:

- Men jeg kan gøre noget for at give folk et pusterum nu, noget hjælp med leveomkostningerne. Og jeg vil fremlægge nogle af de tiltag fra i morgen - herunder hvordan vi skal finansiere dem.

Burnham blev tidligere på eftermiddagen taget i ed af kong Charles som ny premierminister for Storbritannien.

Han efterfølger Keir Starmer både som premierminister og som leder af arbejderpartiet Labour.

Blandt Burnhams konkrete politiske mål er at få flere unge i arbejde.

- Vi vil hjælpe flere unge mennesker i arbejde ved at ændre uddannelsessystemet og give dem mere støtte, mere hjælp til deres mentale helbred, og vi vil bygge flere almene boliger, siger Burnham.

Som ny premierminister skal han danne en ny regering. Keir Starmers regering er opløst som en konsekvens af, at Starmer er trådt tilbage.

RITZAU

Det lykkedes ikke første gang. Eller anden gang.

Men tredje gang lykkedes det Andy Burnham at blive leder af det britiske parti Labour efter Keir Starmers afgang i juni.

Mandag blev 56-årige Burnham taget i ed som Storbritanniens premierminister ved et møde med kong Charles på Buckingham Palace.

Labour er i dyb krise. Det har brug for en leder, der kan trække partiet ud af vælgerkrisen, løse Storbritanniens store problemer og give partiet en sejr ved næste parlamentsvalg i 2029.

Andy Burnham har været medlem af Labour, siden han var 15 år.

Han læste engelsk i Cambridge, og da han var midt i 20'erne, begyndte han at arbejde for fagforbund og som rådgiver i Labour-premierminister Tony Blairs regering.

Han har også tidligere været medlem af parlamentet, ligesom han sad på flere ministerposter under Gordon Browns regering fra 2007 til 2010.

Da Labour tabte parlamentsvalget i 2010, forsøgte Burnham at vinde formandsposten. Men han blev kun nummer fire ud af fem kandidater.

Han gjorde forsøget igen i 2015, men tabte til Jeremy Corbyn.

To år senere besluttede Burnham, at hans politiske fremtid lå uden for Westminster i London, epicenteret for britisk politik, og han blev valgt som borgmester i Greater Manchester.

Men nu bliver hverdagen på formandstaburetten i Labour og i premierministerens embedsbolig i Downing Street 10.

Burnham betegnes som gemytlig og karismatisk, og i Manchester og i britiske medier har han fået kælenavnet "Kongen af Nord" for sit forsvar af området under coronapandemien - navnet er en reference til en karakter i den populære tv-serie "Game of Thrones".

Og så er han en dygtig kommunikatør, forklarer Robert Ford, som er professor i statskundskab på University of Manchester, til New York Times.

- Hans store styrke er, at han er en meget effektiv kommunikator og en meget effektiv historiefortæller. Han er god til at give vælgerne et indtryk af, hvem han er, hvad han står for, og hvad han forsøger at gøre.

- På alle disse områder er han en markant kontrast til den nuværende Labour-premierminister, siger Ford med henvisning til Keir Starmer.

Den mest vedholdende kritik af Andy Burnham er, at han er en vejrhane, hvis synspunkter skifter, som de politiske vinde blæser.

En kritik, som Keir Starmer også spøgte med efter VM i fodbold i 2022.

Her sagde Starmer ifølge The New York Times, at Burnham fik lov til at "se sit barndomshold Argentina vinde VM".

- Men det var en blandet fornøjelse, for han fik også lov til at se sit barndomshold Frankrig tabe finalen og sine barndomshold Marokko og Kroatien tabe semifinalerne, lød det fra Starmer.

RITZAU

Nordjyllands Politi forventer at skulle afhøre mindst 15 til 20 vidner i en sag, hvor en 48-årig mand er sigtet for at have dræbt en anden mand og forsøgt at dræbe en betjent i Nørresundby i fredags.

Det siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg mandag til Ritzau.

- Nogle har været til stede og kan virkelig fortælle meget, og andre er måske kommet til lidt senere, siger Niels Kronborg.

- Så det er ikke, fordi der har været 15 mennesker på stedet, siger han og tilføjer, at der kan komme flere vidner til.

Fredag eftermiddag rykkede politiet ud til en brand hos en autolakerer i et industriområde i Nørresundby. Da betjentene kom frem, blev de beskudt.

Derefter affyrede politiet skud for at nedkæmpe gerningsmanden.

Både en betjent og den formodede gerningsmand blev ramt af skud, og efterfølgende fandt politiet en 62-årig mand død.

Den 48-årige blev fremstillet i et grundlovsforhør lørdag, hvor han erkendte at have dræbt den 62-årige mand.

Han erkendte også, at han skød mod politiet, men nægter, at han gjorde det for at dræbe.

Grundlovsforhøret endte med, at den 48-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den afdøde og den formodede gerningsmand har umiddelbart ikke haft en relation til hinanden, har politiet oplyst.

Nu ligger et stort efterforskningsarbejde foran politiet.

- Allerførst skal vi være færdige omkring gerningsstedet. Der er selvfølgelig foretaget en del undersøgelser, men der er også en brandtomt på værkstedet. Den skal vi have lavet undersøgelser omkring, siger Niels Kronborg.

Han tilføjer, at der også er sikret en række tekniske spor, der nu skal undersøges.

På en kort pressebriefing om sagen fredag sagde politiinspektør Claus Danø, at der havde været forlydender om, at gerningsmanden havde skudt efter civile.

Mandag siger Niels Kronborg, at det er for tidligt at sige, om det faktisk er sket.

Han opfordrer borgere, der har set noget, og som endnu ikke har været i kontakt med politiet, til at ringe til politiet på 1-1-4.

- Det samme gælder, hvis man er i besiddelse af videoovervågning, der kan være med til at belyse, hvad der er foregået, siger han.

RITZAU

Den militante palæstinensiske bevægelse Hamas har valgt Khalil al-Hayya som bevægelsens nye overordnede leder.

Det meddeler Hamas mandag i en erklæring, skriver Reuters.

65-årige Khalil al-Hayya havde i forvejen en rolle højt i den militante bevægelse igennem mere end 20 år.

Han har fungeret som chefforhandler for Hamas under forhandlingerne om våbenhvile med Israel.

Hamas' leder i udlandet, Khaled Meshaal, kæmpede også om at blive gruppens øverste leder, men må se sig slået.

Et højtstående medlem siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at al-Hayya blev valgt med et "overvældende flertal".

Khalil al-Hayya ventes formelt at tiltræde rollen i den kommende uge.

- Gruppen vil mødes inden for få dage for at nedsætte udvalg og påbegynde omstruktureringen af Hamas' ledelsesorganer, fortæller medlemmet til AFP.

Israel stod bag drabet på den tidligere Hamas-leder Ismail Haniyeh i Irans hovedstad, Teheran, i juli 2024.

Yahya Sinwar overtog siden lederrollen, men blev også dræbt efterfølgende i israelske angreb et år senere.

Hamas har siden været ledet af en form for ledelsesråd med fem medlemmer, men har altså igen fået en enkeltperson som øverste leder.

Det midlertidige ledelsesråd vil blive opløst som resultat af valget af al-Hayya som ny leder.

Bestræbelserne på at sikre en varig aftale om at afslutte krigen ser dog ud til at være gået i stå, skriver nyhedsbureauet AFP.

Gazas civilforsvar meldte søndag, at fem personer fra samme familie - tre børn og deres forældre - mistede livet, da et israelsk angreb ramte en beboelsesejendom i den nordvestlige del af Gaza By.

RITZAU

Labours leder, Andy Burnham, er taget i ed som Storbritanniens premierminister ved et møde med kong Charles på Buckingham Palace.

Det meddeler Buckingham Palace i en pressemeddelelse mandag eftermiddag, skriver BBC.

Under mødet bad kong Charles om, at Burnham danner en ny regering.

- Hans majestæt modtog Andrew Burnham i audiens og bad ham danne en ny regering. Andrew Burnham accepterede kongens anmodning og kyssede hænder efter sin udnævnelse som premierminister, skriver Buckingham Palace.

Selv om det britiske kongehus skriver, at Burnham "kyssede hænder", er der ifølge BBC nærmere tale om, at han og kongen gav hinanden et håndtryk, hvilket også ses af billeder fra seancen.

Burnham var i audiens hos kong Charles sammen med sin hustru, Marie-France van Heel.

Kort inden deres besøg på Buckingham Palace var den tidligere leder for Labour Keir Starmer i audiens hos kong Charles.

Her indgav Starmer sin begæring om at træde tilbage som premierminister.

Andy Burnham blev valgt ind i Underhuset i det britiske parlament ved et suppleringsvalg i juni.

På daværende tidspunkt var han borgmester i Greater Manchester.

Med valget til parlamentet måtte Burnham stoppe som borgmester. Til gengæld fik han mulighed for at udfordre Keir Starmer som formand for Labour.

Starmer meddelte dog selv i begyndelsen af juli, at han ville træde tilbage som leder for det britiske arbejderparti, og det blev derfor ikke til et kampvalg mellem ham og Burnham eller andre kandidater til formandsposten.

Keir Starmer blev valgt som leder for Labour i 2020 og blev premierminister efter det britiske parlamentsvalg i 2024.

Han trådte tilbage efter længere tids kritik både internt i Labour og fra politiske modstandere og vælgere, som blandt andet ikke mente, at han havde gjort nok for at forbedre briternes privatøkonomi og håndtere indvandring.

RITZAU

Nordjyllands Politi forventer at skulle afhøre mindst 15 til 20 vidner i en sag, hvor en 48-årig mand er sigtet for at have dræbt en anden mand og forsøgt at dræbe en betjent i Nørresundby i fredags.

Det siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg mandag til Ritzau.

- Nogle har været til stede og kan virkelig fortælle meget, og andre er måske kommet til lidt senere, siger Niels Kronborg.

- Så det er ikke, fordi der har været 15 mennesker på stedet, siger han og tilføjer, at der kan komme flere vidner til.

Fredag eftermiddag rykkede politiet ud til en brand hos en autolakerer i et industriområde i Nørresundby. Da betjentene kom frem, blev de beskudt.

Derefter affyrede politiet skud for at nedkæmpe gerningsmanden.

Både en betjent og den formodede gerningsmand blev ramt af skud, og efterfølgende fandt politiet en 62-årig mand død.

Den 48-årige blev fremstillet i et grundlovsforhør lørdag, hvor han erkendte at have dræbt den 62-årige mand.

Han erkendte også, at han skød mod politiet, men nægter, at han gjorde det for at dræbe.

Den afdøde og den formodede gerningsmand har umiddelbart ikke haft en relation til hinanden, har politiet oplyst.

Nu ligger et stort efterforskningsarbejde foran politiet.

- Allerførst skal vi være færdige omkring gerningsstedet. Der er selvfølgelig foretaget en del undersøgelser, men der er også en brandtomt på værkstedet. Den skal vi have lavet undersøgelser omkring, siger Niels Kronborg.

Han tilføjer, at der også er sikret en række tekniske spor, der nu skal undersøges.

RITZAU

I otte uger har en 32-årig mand siddet varetægtsfængslet for at have besiddet en håndgranat. Men nu er han atter på fri fod.

Manden er sigtet for at have besiddet og givet en håndgranat videre. Håndgranaten blev senere kastet ind i en gård på Amager, hvor den eksploderede og dræbte en tilsyneladende helt uskyldig mand.

Efter de næsten to måneders varetægtsfængsling ville den 32-årige ikke længere acceptere at sidde bag tremmer, og derfor var der planlagt et retsmøde mandag i Københavns Byret, så en dommer kunne vurdere, om der stadig var grundlag for at have ham frihedsberøvet.

Men dommeren nåede hverken at hilse på forsvarer, anklager eller den sigtede.

Den 32-årige blev løsladt inden retsmødet, oplyser Københavns Byret til Ritzau.

Hans forsvarer, advokat Klaus Jensen, oplyser, at løsladelsen skete fredag.

Det skyldes, at anklagemyndigheden vurderede, at sagen mod den 32-årige ikke længere var stærk nok til fortsat at kræve ham frihedsberøvet, fortæller specialanklager Andreas Christensen.

- Det var mistankegrundlaget, som blev afgørende for beslutningen, siger han.

Den 32-årig er fortsat sigtet for sammen med en anden mand at have været i besiddelse af håndgranaten i Vejle natten til lørdag den 23. maj.

Ifølge anklagemyndigheden overdrog de to mænd det farlige våben til to kvinder, som et par døgn senere i Skovlunde på den københavnske vestegn angiveligt gav håndgranaten videre til de to, der ifølge politiet kastede våbnet.

Det var om eftermiddagen den 25. maj, at håndgranaten blev kastet ind i en gård på vejen Kurvemagerstien i Urbanplanen i bydelen Amager Vest.

En 31-årig mand befandt sig i gården, da håndgranaten detonerede. Han fik omfattende skader og døde nogle dage efter. Det har før været beskrevet i medierne, at den 31-årige mand ikke var det tiltænkte offer, og at han ikke havde nogen forbindelser til et kriminelt miljø.

Den 32-årige mand, der fredag kom på fri fod, har siden sin anholdelse torsdag den 28. maj nægtet sig skyldig i sigtelsen mod ham om håndgranatbesiddelsen. Det gør han stadig, understreger hans advokat.

Mandag stod varetægtsfængslingen også til at udløbe for i hvert fald tre andre mænd i sagskomplekset, men de accepterede på forhånd en fortsat fængsling, og dermed var der ikke planlagt noget retsmøde med dem.

To af de tre mænd er sigtet for drab ved at have kastet håndgranaten ind i gården på Amager. Den tredje er en mand, der er sigtet for våbenbesiddelse ved at have videreoverdraget granaten i Vejle sammen med den 32-årige mand, der nu er løsladt.

Mandag er der ni sigtede i alt i sagskomplekset, og af de ni sidder syv varetægtsfængslet. Det oplyser specialanklager Andreas Christensen.

Man kan maksimalt sidde varetægtsfængslet i fire uger, før en dommer på ny skal vurdere, om der stadig er grundlag for at have den pågældende siddende varetægtsfængslet.

Næsten frist er mandag den 17. august.

RITZAU