Den amerikanske myndighed Federal Communications Commission (FCC) har tirsdag beordret en gennemgang af Disneys tv-sendetilladelser.

Det fremgår af en ordre fra FCC, skriver mediet BBC.

Ordren kommer, få dage efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret til, at den amerikanske talkshow-vært Jimmy Kimmel bliver fyret.

Kimmel er vært på "Jimmy Kimmel Live!", som sendes på tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Trumps opfordring til en fyring skete på baggrund af en joke fra Kimmel, der i sit talkshow torsdag sagde, at førstedamen Melania Trump havde en "glød som en vordende enke".

Lørdag blev Trump og førstedamen evakueret fra en korrespondentmiddag i Washington D.C., efter at en bevæbnet person forsøgte at trænge forbi sikkerhedsvagter.

I ordren fra den amerikanske kommunikationskomité lyder det ifølge BBC, at myndigheden har undersøgt Disneys ABC-stationer for mulige overtrædelser - herunder ulovlig diskrimination.

Her får Disney desuden besked på at indsende ansøgninger om fornyelse af sendetilladelser til alle selskabets tv-stationer med sendetilladelse inden for 30 dage.

En talsperson for Disney siger til BBC, at ABC og ABC's tv-stationer tjener offentligheden i overensstemmelse med retningslinjerne fra FCC.

Tv-stationerne "har en lang historik med fuld overholdelse af FCC’s regler og med at tjene deres lokale lokalsamfund med troværdige nyheder, beredskabsinformation og indhold af offentlig interesse", siger talspersonen.

- Vores fokus forbliver, som altid, på at tjene seerne i de lokale samfund, hvor vores tv-stationer sender.

Ifølge BBC kan tilsynsmyndigheden som del af gennemgangen kræve, at Disney dokumenterer, at virksomheden lever op til myndighedens krav om offentlig interesse.

ABC's sendetilladelser skulle efter planen først fornyes i 2028.

Gennemgangen kan ifølge nyhedsbureauet Reuters i princippet føre til, at stationernes sendelicenser bliver inddraget. Det er dog mere end 40 år siden, at kommissionen sidst har truffet den afgørelse.

Kimmel afviste mandag i sit talkshow, at han med joken på nogen måde havde opfordret til et attentat mod Trump.

Det var "tydeligvis en joke om deres aldersforskel", sagde han.

FCC blev oprettet i 1934 og fik oprindeligt til opgave at udstede tilladelser til de dengang få radiofrekvenser - og senere også tv-frekvenser.

Myndigheden fastsætter blandt andet reglerne for transparens omkring sponsorer, udsendelser med nødmeddelelser fra beredskabet og uanstændigt eller stødende indhold.

/ritzau/

Den amerikanske myndighed Federal Communications Commission (FCC) har tirsdag beordret en gennemgang af Disneys tv-sendetilladelser.

Det fremgår af en ordre fra FCC, skriver mediet BBC.

Ordren kommer, få dage efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret til, at den amerikanske talkshow-vært Jimmy Kimmel bliver fyret.

Kimmel er vært på "Jimmy Kimmel Live!", som sendes på tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Trumps opfordring til en fyring skete på baggrund af en joke fra Kimmel, der i sit talkshow torsdag sagde, at førstedamen Melania Trump havde en "glød som en vordende enke".

Lørdag blev Trump og førstedamen evakueret fra en korrespondentmiddag i Washington D.C., efter at en bevæbnet person forsøgte at trænge forbi sikkerhedsvagter.

I ordren fra den amerikanske kommunikationskomité lyder det ifølge BBC, at myndigheden har undersøgt Disneys ABC-stationer for mulige overtrædelser - herunder ulovlig diskrimination.

Her får Disney desuden besked på at indsende ansøgninger om fornyelse af sendetilladelser til alle selskabets tv-stationer med sendetilladelse inden for 30 dage.

En talsperson for Disney siger til BBC, at ABC og ABC's tv-stationer tjener offentligheden i overensstemmelse med retningslinjerne fra FCC.

/ritzau/

Den tidligere direktør for USA's forbundspoliti, FBI, James Comey er stadig uskyldig.

Det siger han ifølge mediet CNN i en video, som han har delt på platformen Substack.

- Intet er ændret. Jeg er stadig uskyldig, og jeg er stadig ikke bange. Og jeg tror stadig på det uafhængige føderale retsvæsen, så lad os komme i gang, siger han i videoen.

Udtalelsen kommer, efter at den tidligere FBI-direktør tirsdag aften er blevet tiltalt for at have truet USA's præsident, Donald Trump, på livet.

Sagen drejer sig om et opslag på Comeys Instagram-profil i maj sidste år. I opslaget står tallene 86 og 47 med muslingeskaller.

Trump har ifølge nyhedsbureauet AFP i et interview med Fox News sagt, at 86 er slang for at dræbe, og at 47 er en henvisning til, at han er USA's 47. præsident.

I anklageskriftet står der, at 86 47 er et "alvorligt udtryk for en hensigt om at skade USA's præsident".

Den fungerende justitsminister, Todd Blanche, der er en kendt Trump-støtte, siger på et pressemøde tirsdag aften, at Comey tiltales for flere forhold.

Han tiltales for ét forhold om "forsætligt at have fremsat en trussel om at dræbe og påføre USA's præsident fysisk skade" og et andet forhold om at have fremsat en trussel på tværs af delstatsgrænser.

Hvert forhold kan give op til ti års fængsel.

- Jeg mener, at det er rimeligt at sige, at det er farligt og potentielt kriminelt at true nogens liv, siger Blanche ifølge AFP under pressemødet.

- Trusler mod USA's præsidents liv vil aldrig blive tolereret af justitsministeriet.

Comey er en kendt Trump-kritiker og har blandt andet stået for en efterforskning af, om Republikanernes valgkamp i 2016 var koordineret med Rusland. Få måneder inde i Trumps første præsidentperiode i 2017 fyrede præsidenten Comey.

Todd Blanche forsøger ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) at overbevise Trump om, at han kan sidde permanent på posten som justitsminister.

Det er anden gang, at USA's justitsministerium rejser en sag mod Comey under Trumps embedsperiode.

Første gang var i september sidste år, men sagen blev afvist af en føderal dommer.

/ritzau/

Den tidligere direktør for USA's forbundspoliti James Comey er stadig uskyldig.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters i en video, der er blevet delt online.

- Jeg er stadig uskyldig, og jeg er stadig ikke bange, siger han.

Udtalelsen kommer, efter at han tirsdag aften er blevet tiltalt for at have truet USA's præsident, Donald Trump, på livet.

/ritzau/

En 42-årig mand er blevet dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital i Danmark på ubestemt tid for drabet på en 20-årig mand i 2024.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Dommen faldt i Sermersooq Kredsret tirsdag eftermiddag. Den anklagerfuldmægtige i sagen, Aprilia Jespersen, gik netop efter anbringelse på ubestemt tid.

Kredsretten fandt det ifølge Sermitsiaq bevist, at den 42-årige mand i oktober 2024 slog den 20-årige i hovedet adskillige gange, formentlig med en belægningssten, i en boligblok kaldet Blok 5 i Nuuk.

En belægningssten er en mindre, robust sten, der typisk er lavet af beton eller natursten. Den bruges til indkørsler, terrasser og havestier.

Den 20-årige mand blev fundet død om formiddagen den 4. oktober i et depotrum.

Den dømte nægtede sig skyldig og har anket dommen.

Politiet havde fundet DNA-spor og fingeraftryk i blodrester ved depotrummet, og det var ifølge mediet med til at overbevise retten om mandens skyld.

Den 42-årige er tidligere dømt for et drab i Ilulissat i 2016. Siden har han fået diagnosen skizofreni.

Han har tidligere været tiltalt for vold mod en kvinde i en tredje sag fra 2024, skriver Sermitsiaq. Det forhold blev han dog frifundet for, da ingen vidner kunne give nogen oplysninger.

Før sagen i kredsretten var han tilbageholdt i surrogat på Aarhus Universitetshospital.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat, dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan i stedet være en person, som fængsles på en retspsykiatrisk afdeling.

/ritzau/

To israelske angreb i forlængelse af hinanden har dræbt fem personer i en bygning i det sydlige Libanon.

Tre af de dræbte var hjælpearbejdere, som var ved at hjælpe sårede fra det første angreb.

Det oplyser det libanesiske sundhedsministerium.

En talsperson fra Libanons civilforsvar, som er en statslig hjælpestyrke, fortæller Reuters, at de tre hjælpearbejdere blev fanget under murbrokker under det andet israelske angreb i byen Majdal Zoun.

De blev efterfølgende erklæret døde.

Det libanesiske militær meddelte tidligere, at to soldater var blevet såret i det andet israelske angreb.

Israels militær er ikke umiddelbart vendt tilbage med en kommentar på en henvendelse fra Reuters.

Der har været kampe mellem israelsk militær og Hizbollah siden starten af marts.

Konflikten blussede op, efter at Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel som gengældelse for Israel og USA's angreb på Iran 28. februar.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Tidligere tirsdag sagde det israelske militær, at det havde lokaliseret og ødelagt tunneller i det sydlige Libanon, som blev brugt af Hizbollah.

Angrebene i Libanon sker, selv om Israel og Libanon har indgået en aftale om våbenhvile.

Aftalen blev forhandlet på plads 16. april med hjælp fra USA og er siden blevet forlænget frem til midten af maj.

Men Israel og Hizbollah har begge beskyldt modparten for at overtræde våbenhvilen.

Israelske soldater har indtaget dele af det sydlige Libanon og advaret lokalbefolkningen mod at vende tilbage til deres hjem.

Men det israelske luftforsvar har også udført angreb uden for de besatte områder - herunder angrebet på byen tirsdag, skriver Reuters.

I sidste uge blev en libanesisk journalist dræbt i det sydlige Libanon.

Libanesiske myndigheder har anklaget det israelske militær for at forhindre hjælpearbejdere i at nå frem til journalisten, som var blevet fastklemt under murbrokker.

Fra det libanesiske sundhedsministerium lød det, at det israelske militær "forhindrede gennemførelsen af den humanitære mission ved at affyre en chokgranat og skyde med skarpt mod en ambulance".

Ifølge ministeriet kunne redningsfolk først vende tilbage til huset, hvor journalisten lå fastklemt, fire timer efter det første luftangreb.

Det israelske militær afviste efterfølgende, at det forhindrede redningsfolk i at nå frem til journalisten.

/ritzau/Reuters

To israelske angreb i forlængelse af hinanden har dræbt fem personer i en bygning i det sydlige Libanon.

Tre af de dræbte var hjælpearbejdere, som var ved at hjælpe sårede fra det første angreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til det libanesiske sundhedsministerium.

En talsperson fra Libanons civilforsvar, som er en statslig hjælpestyrke, fortæller Reuters, at de tre hjælpearbejdere blev fanget under murbrokker under det andet israelske angreb i byen Majdal Zoun.

De blev efterfølgende erklæret døde.

Det libanesiske militær meddelte tidligere, at to soldater var blevet såret i det andet israelske angreb.

Israels militær er ikke umiddelbart vendt tilbage med en kommentar på Reuters' henvendelse.

Der har været kampe mellem israelsk militær og Hizbollah siden starten af marts.

Konflikten blussede op, efter at Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel som gengældelse for Israel og USA's angreb på Iran 28. februar.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps popularitet er faldet til det laveste niveau i hans nuværende præsidentperiode.

Det viser en ny meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Den fire dage lange meningsmåling, der blev afsluttet mandag, viser, at en tredjedel synes godt om Trumps indsats i Det Hvide Hus. Det er et fald fra 36 procent i en tidligere måling fra den 15. til den 20. april.

Ifølge Reuters er amerikanerne i stigende grad utilfredse med Trumps håndtering af leveomkostningerne og den upopulære krig med Iran.

Størstedelen af svarene blev indsamlet før et skyderi lørdag aften ved den årlige korrespondentmiddag i Washington D.C., hvor det var planlagt, at Trump skulle holde tale.

Det mangler stadig at vise sig, om hændelsen vil påvirke befolkningens syn på Trump som leder.

Korrespondentmiddagen endte med at blive aflyst, fordi en bevæbnet mand forsøgte at trænge ind i den sal, hvor blandt andet hele Trump-administrationen og politiske journalister tilknyttet Det Hvide Hus skulle holde middag.

Han nåede dog ikke ind og er nu i politiets varetægt. Han er blevet tiltalt for et attentatforsøg mod Trump.

Trump-popularitet i den amerikanske befolkning er faldet, siden han tiltrådte for anden gang i januar 2025. Her gav 47 procent af amerikanerne til kende, at de syntes godt om ham.

Hans popularitet led et knæk, da USA og Israel den 28. februar indledte en krig mod Iran, hvilket har ført til en kraftig stigning i benzinpriserne.

Kun 22 procent af de adspurgte - lidt mere end hver femte - synes godt om Trumps indsats i forhold til leveomkostningerne.

Selv om et solidt flertal af republikanere - 78 procent - stadig svarer, at de støtter Trump, så lyder det fra 41 procent af respondenterne fra hans parti, at de ikke synes godt om hans håndtering af leveomkostningerne.

De amerikanske benzinpriser er steget med mere end 40 procent siden 28. februar.

Årsagen er særligt, at den maritime flaskehals Hormuzstrædet har været de facto lukket siden starten af marts. 20 procent af verdens olie og gas transporteres gennem det smalle stræde.

Målingen er foretaget online på landsplan og har indsamlet svar fra 1014 registrerede vælgere i USA. Den har en statistisk usikkerhed på tre procentpoint.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps popularitet er faldet til det laveste niveau i hans nuværende præsidentperiode.

Det viser en ny meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Den fire dage lange meningsmåling, der blev afsluttet mandag, viser, at en tredjedel synes godt om Trumps indsats i Det Hvide Hus. Det er et fald fra 36 procent i en tidligere måling fra den 15. til den 20. april.

Ifølge Reuters er amerikanerne i stigende grad utilfredse med Trumps håndtering af leveomkostningerne og den upopulære krig med Iran.

Størstedelen af svarene blev indsamlet før et skyderi lørdag aften ved den årlige korrespondentmiddag i Washington D.C., hvor det var planlagt, at Trump skulle holde tale.

Det mangler stadig at vise sig, om hændelsen vil påvirke befolkningens syn på Trump som leder.

Korrespondentmiddagen endte med at blive aflyst, fordi en bevæbnet mand forsøgte at trænge ind i den sal, hvor blandt andet hele Trump-administrationen og politiske journalister tilknyttet Det Hvide Hus skulle holde middag.

Han nåede dog ikke ind og er nu i politiets varetægt. Han er blevet tiltalt for et attentatforsøg mod Trump.

/ritzau/

Storbritanniens kong Charles III understreger i en tale i USA's Kongres, at partnerskabet mellem Europa og USA er "vigtigere i dag, end det nogensinde har været".

Også selv om der har været masser af uenigheder undervejs, påpeger kongen.

Han er inviteret til at tale i anledning af 250-året for, at de amerikanske kolonier blev uafhængige af Storbritannien.

- Amerikas ord har vægt og mening, som de har haft lige siden uafhængigheden, siger kong Charles hen mod slutningen af talen.

- Denne store nations handlinger er endnu vigtigere.

I talen ridsede Charles det historiske bånd mellem de to nationer op - men understregede, at den transatlantiske alliance mellem de to lande ikke kan hvile på tidligere tiders sammenhold.

Monarken kom også ind på betydningen af Nato og nævnte ifølge tv-stationen BBC, at den eneste gang, alliancen har stået sammen om at forsvare et medlemsland, var efter terrorangrebene mod USA 11. september 2001.

Det sammenhold er der nu "brug for i forsvaret af Ukraine og dets modigste mennesker", siger Charles til stort bifald fra især Demokraterne i salen.

Det er nødvendigt "for at sikre en reelt retfærdig og varig fred" i Ukraine.

Besøget kommer på et tidspunkt, hvor USA's præsident, Donald Trump, har kritiseret Storbritanniens regering for ikke at ville gå ind i den konflikt i Iran, som USA og Israel indledte 28. februar.

Trump, der for nylig har hånet Storbritanniens to hangarskibe, som han kaldte "legetøj", sagde i sin velkomst til kong Charles og dronning Camilla tidligere tirsdag, at siden USA blev uafhængigt, "har amerikanerne ikke haft tættere venner end briterne".

I sin tale i Kongressen tirsdag aften dansk tid fordømmer den britiske konge samtidig politisk vold som den, der har været rettet mod Trump.

Det sker få dage efter, at en mand formodes at have forsøgt at foretage et attentat mod præsidenten på et hotel I Washington D.C.

- Lad mig sige med urokkelig beslutsomhed, at sådanne voldshandlinger aldrig vil lykkes, siger kongen ifølge BBC.

/ritzau/

Rigmanden Elon Musk anklager topfolk i OpenAI, som står bag ChatGPT, for at gå bag om ryggen på både ham og offentligheden.

Elon Musk vidner tirsdag i sagen, som begyndte i den amerikanske delstat Californien mandag.

OpenAI startede som et nonprofit-selskab. Men Musk mener, at OpenAI's topchef, Sam Altman, og medstifter Greg Brockman forrådte ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

- Hvis vi gør det okay at plyndre en velgørende organisation, så bliver hele grundlaget for velgørende foreninger i USA ødelagt. Det er min bekymring, siger Elon Musk i sin indledende kommentar.

Musk er ifølge Reuters iklædt et sort jakkesæt og slips. Han virker rolig og af og til kigger han direkte på og adresserer nævningene.

Bill Savitt, som er advokat for OpenAI og Sam Altman, siger derimod, at det var Musk, som skubbede på for, at virksomheden skulle blive mere kommerciel - og potentielt en dag ledes af Musk selv.

- Det han (Elon Musk, red.) bekymrer sig om, er, at Elon Musk er øverst, sagde Savitt i sine indledende bemærkninger.

- Vi er her, fordi hr. Musk ikke fik det på sin måde i OpenAI, lød det videre.

OpenAI ændrede struktur i 2019, hvor blandt andet Microsoft investerede i selskabet.

Her lavede selskabet et profitbaseret datterselskab, som ifølge OpenAI's advokat var nødvendigt for at det kunne skaffe computerkraft og betale topforskere for at være konkurrencedygtige over for Googles AI-satsning.

I dag er OpenAI en kommerciel virksomhed, der er delvist ejet af en nonprofit fond.

Musks advokat Steven Molo sagde i sine indledende bemærkninger, at det var de tiltalte fra OpenAI, som ville gøre sig selv rige, da OpenAI begyndte at tiltrække investorer som Microsoft.

- De tiltalte i sagen stjal en velgørende organisation, og vi beder jer om at holde dem ansvarlige. Det var ikke et middel, der skulle gøre folk rige, sagde han.

Elon Musk kræver 150 milliarder dollar, svarende til knap 960 milliarder kroner, i erstatning fra OpenAI og Microsoft, som er en af de største investorer i OpenAI.

Hvis Musk får tilkendt erstatningen, vil overskuddet gå til nonprofit-delen af OpenAI, skriver Reuters.

Elon Musk kræver også, at OpenAI igen bliver en nonprofit organisation, og at Altman og Brockman fjernes som direktører i selskabet.

Anklagerne fra Musk inkluderer brud på reglerne for velgørende virksomhed og uberettiget berigelse.

/ritzau/Reuters

Tidligere chef for det amerikanske forbundspoliti FBI James Comey tiltales for at have truet USA's præsident, Donald Trump, på livet.

Det fremgår af anklageskriftet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Personer med kendskab til efterforskningen sagde tidligere tirsdag til New York Times, at sagen handler om et opslag, som Comey lagde på det sociale medie Instagram sidste år.

Det er angiveligt et foto fra en strand i North Carolina, hvor Comey holdt ferie sammen med sin kone.

På billedet er nogle muslingeskaller lagt på en måde, så de danner tallene "8647".

Tallet "86" bruges som slang for at fjerne en person - og "47" skal henvise til Donald Trump, der er USA's 47. præsident, skriver New York Times.

I anklageskriftet lyder det, at "en fornuftig person" vil tolke opslaget med tallene som en hensigt om at skade præsident Trump.

Comey slettede opslaget efter få timer. Han har tidligere sagt, at han ikke vidste, at tallene kunne knyttes til nogen form for vold.

Det er anden gang, at USA's justitsministerium rejser en sag mod Comey under Trumps embedsperiode.

Første gang var i september sidste år, men sagen blev afvist af en føderal dommer.

Den nye sag er ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) en del af Trump-administrationens bestræbelser på at retsforfølge Trumps politiske modstandere.

Comey er blevet tiltalt, knap et år efter at opslaget blev lagt op.

Ifølge AP vidner tiltalen om, at USA's fungerende justitsminister, Todd Blanche, forsøger at bevise over for præsidenten, at han er den rette til at sidde på posten permanent.

Han er Trump-loyalist og har tidligere været Trumps personlige advokat.

Comey er modsat en kendt kritiker af Trump. Han blev fyret få måneder inde i præsidentens første embedsperiode i 2017.

FBI var da i gang med en efterforskning af, hvorvidt Trumps valgkampagne i 2016 havde været koordineret med Rusland og havde påvirket valgresultatet.

/ritzau/

Storbritanniens kong Charles III understreger i en tale i USA's Kongres, at partnerskabet mellem Europa og USA er "vigtigere i dag, end det nogensinde har været".

Også selv om der har været masser af uenigheder undervejs, påpeger kongen.

Han er inviteret til at tale i anledning af 250-året for, at de amerikanske kolonier blev uafhængige af Storbritannien.

- Amerikas ord har vægt og mening, som de har haft lige siden uafhængigheden, siger kong Charles hen mod slutningen af talen.

- Denne store nations handlinger er endnu vigtigere.

I talen ridsede Charles det historiske bånd mellem de to nationer op - men understregede, at den transatlantiske alliance mellem de to lande ikke kan hvile på tidligere tiders sammenhold.

Monarken kom også ind på betydningen af Nato og nævnte ifølge tv-stationen BBC, at den eneste gang, alliancen har stået sammen om at forsvare et medlemsland, var efter terrorangrebene mod USA 9. september 2001.

Det sammenhold er der nu "brug for i forsvaret af Ukraine og dets modigste mennesker", siger Charles til stort bifald fra især Demokraterne i salen.

Det er nødvendigt "for at sikre en reelt retfærdig og varig fred" i Ukraine.

Besøget kommer på et tidspunkt, hvor USA's præsident, Donald Trump, har kritiseret Storbritanniens regering for ikke at ville gå ind i den konflikt i Iran, som USA og Israel indledte 28. februar.

Trump, der for nylig har hånet Storbritanniens to hangarskibe, som han kaldte "legetøj", sagde i sin velkomst til kong Charles og dronning Camilla tidligere tirsdag, at siden USA blev uafhængigt, "har amerikanerne ikke haft tættere venner end briterne".

I sin tale i Kongressen tirsdag aften dansk tid fordømmer den britiske konge samtidig politisk vold som den, der har været rettet mod Trump.

Det sker få dage efter, at en mand formodes at have forsøgt at foretage et attentat mod præsidenten på et hotel I Washington D.C.

- Lad mig sige med urokkelig beslutsomhed, at sådanne voldshandlinger aldrig vil lykkes, siger kongen ifølge BBC.

/ritzau/

Tidligere chef for det amerikanske forbundspoliti FBI James Comey tiltales for at have truet USA's præsident, Donald Trump, på livet.

Det fremgår af anklageskriftet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Personer med kendskab til efterforskningen sagde tidligere tirsdag til New York Times, at sagen handler om et opslag, som Comey lagde på det sociale medie Instagram sidste år.

Det er angiveligt et foto fra en strand i North Carolina, hvor Comey holdt ferie sammen med sin kone.

På billedet er nogle muslingeskaller lagt på en måde, så de danner tallene "8647".

Tallet "86" bruges som slang for at fjerne en person - og "47" skal henvise til Donald Trump, der er USA's 47. præsident, skriver New York Times.

I anklageskriftet lyder det, at en "fornuftig person" vil tolke opslaget med tallene som en hensigt om at skade præsident Trump.

/ritzau/Reuters

En mand i 20'erne har mistet livet i en trafikulykke i Løgstør i Nordjylland.

Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Torben Arendrup, til Ekstra Bladet.

- Vi modtager en anmeldelse om et færdselsuheld her klokken 20.10, som var sket ud for Tinghøjvej i Løgstør. I den forbindelse er der en ung fører, der kører på en UTV, som formodentlig har kørt ud for ubetinget vigepligt og blev påkørt af en bil. Det ender med, at den unge mand i UTV'en afgår ved døden, siger vagtchefen til avisen.

En UTV er et firehjulet køretøj, der kan minde om en blanding mellem en motorcykel og en lille bil. Det bliver ofte brugt i svært fremkommeligt terræn.

De pårørende til den unge mand er orienteret.

Føreren af bilen blev efter ulykken kørt til tjek på sygehuset, men vedkommende er formentlig ikke kommet alvorligt til skade, oplyser politiet til Ekstra Bladet.

/ritzau/

Rigmanden Elon Musk anklager topfolk i OpenAI, som står bag ChatGPT, for at gå bag om ryggen på både ham og offentligheden.

Elon Musk vidner tirsdag i sagen, som begyndte i den amerikanske delstat Californien mandag.

OpenAI startede som et nonprofit-selskab. Men Musk mener, at OpenAI's topchef, Sam Altman, og medstifter Greg Brockman forrådte ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

- Hvis vi gør det okay at plyndre en velgørende organisation, så bliver hele grundlaget for velgørende foreninger i USA ødelagt. Det er min bekymring, siger Elon Musk i sin indledende kommentar.

Musk er ifølge Reuters iklædt et sort jakkesæt og slips. Han virker rolig og af og til kigger han direkte på og adresserer nævningene.

Bill Savitt, som er advokat for OpenAI og Sam Altman, siger derimod, at det var Musk, som skubbede på for, at virksomheden skulle blive mere kommerciel - og potentielt en dag ledes af Musk selv.

- Det han (Elon Musk, red.) bekymrer sig om, er, at Elon Musk er øverst, sagde Savitt i sine indledende bemærkninger.

- Vi er her, fordi hr. Musk ikke fik det på sin måde i OpenAI, lød det videre.

/ritzau/Reuters