En domstol på Malta har onsdag frikendt forretningsmanden Yorgen Fenech i sagen om drabet på den maltesiske graverjournalist Daphne Caruana Galizia i 2017. Fenech var mistænkt for at være hjernen bag angrebet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og Times of Malta.

Yorgen Fenech var mistænkt for at have arrangeret drabet og var tiltalt for medvirken til drab og for at have været en del af en kriminel sammenslutning med henblik på at begå drabet.

Da dommen blev afsagt onsdag aften, brød Fenechs pårørende ud i jubel på tilhørerrækkerne, mens flere af Galizias familiemedlemmer brød ud i gråd i retssalen, skriver Times of Malta.

Sagens nævninge brugte otte timer på at votere.

Én nævning mente, at Fenech skulle kendes skyldig, mens de resterende otte kom frem til, at han skulle frikendes.

Daphne Caruana Galizia arbejdede som graverjournalist og skrev i tiden op til sin død flere artikler, der anklagede medlemmer af Maltas regering og personer med nære forbindelser til regeringen for korruption.

RITZAU

Rigsrevisionen vil ifølge DR undersøge det omstridte ejendomsvurderingssystem, efter at det tidligere i år kom frem, at der er nye forsinkelser.

- Da der er tale om en væsentlig udskydelse, ønsker vi at undersøge baggrunden, oplyser Rigsrevisionen onsdag i et svar til DR.

Rigsrevisionen forventer ifølge DR, at undersøgelsen kommer til at tage cirka et år.

Rigsrevisionen består af embedsmænd, der undersøger sager for politikerne.

Rigsrevisionens beretninger bliver behandlet af Statsrevisorerne, der består af politikere. De udtrykker kritik, hvis noget ikke er foregået efter reglerne.

Borgerne er tidligere blevet stillet normale ejendomsvurderinger i udsigt fra næste år, men i juni vedtog Folketinget, at boligejere i 2027 og 2028 får en såkaldt indekseret vurdering.

Her regner man den nye ejendomsvurdering ud fra den gennemsnitlige prisudvikling i ens område.

Samme metode er blevet anvendt i år og sidste år.

Daværende skatteminister Ane Halsboe Jørgensen (S) sagde i juni, at "det ikke er muligt for Vurderingsstyrelsen at nå i mål med 2026-vurderingerne i indeværende år som planlagt".

- Det er jeg selvfølgelig utilfreds med, sagde hun dengang.

Arbejdet med at få udarbejdet et pålideligt ejendomsvurderingssystem har været undervejs i mange år.

Tilbage i 2013 konkluderede Rigsrevisionen, at de daværende ejendomsvurderinger var så fejlagtige, at de var i strid med loven.

Det daværende system blev droppet, og man satte gang i arbejdet med at lave et nyt.

Men i slutningen af 2021 var der endnu en gang problemer.

Rigsrevisionen konkluderede i en rapport, at økonomien til det nye system var ude af kontrol, og derudover havde Skatteministeriet ikke godt nok overblik over mange aspekter ved det.

Det førte til, at Statsrevisorerne kom med den skarpest mulige kritik.

- Statsrevisorerne påtaler skarpt og henleder Folketingets opmærksomhed på, at Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende billede af projektets økonomi i aktstykkerne til Finansudvalget, lød det i beretningen.

Statsrevisorerne kritiserede "skarpt", at Skatteministeriet ikke havde haft tilstrækkeligt styr på projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici.

RITZAU

Rigsrevisionen vil ifølge DR undersøge det omstridte ejendomsvurderingssystem, efter at det tidligere i år kom frem, at der er nye forsinkelser.

- Da der er tale om en væsentlig udskydelse, ønsker vi at undersøge baggrunden, oplyser Rigsrevisionen onsdag i et svar til DR.

Rigsrevisionen forventer ifølge DR, at undersøgelsen kommer til at tage cirka et år.

Borgerne er tidligere blevet stillet normale ejendomsvurderinger i udsigt fra næste år, men i juni vedtog Folketinget, at boligejere i 2027 og 2028 får en såkaldt indekseret vurdering.

Her regner man den nye ejendomsvurdering ud fra den gennemsnitlige prisudvikling i ens område.

Samme metode er blevet anvendt i år og sidste år.

Rigsrevisionen består af embedsmænd, der undersøger sager for politikerne.

Rigsrevisionens beretninger bliver behandlet af Statsrevisorerne, der består af politikere. De udtrykker kritik, hvis noget ikke er foregået efter reglerne.

RITZAU

Parlamentet i Estland har onsdag valgt landets nye præsident.

Det bliver den mangeårige ombudsmand og advokat Ülle Madise, som fremover skal være Estlands statsoverhoved.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

51-årige Madise er den anden kvinde i historien, der bliver præsident i Estland.

Siden 2015 har hun været Estlands ombudsmand på menneskeretsområdet.

Rollen som præsident i Estland er overvejende ceremoniel, da den politiske magt ligger hos premierministeren og regeringen.

Præsidenten er dog afgørende for, at nye love kan træde i kraft. Det er således præsidenten, der skal underskrive nye love, før de træder i kraft. Præsidenten har også mulighed for at nedlægge veto mod ny lovgivning.

Det er desuden præsidenten, der efter et parlamentsvalg nominerer den person, der har størst opbakning i parlamentet til at indtage premierministerposten, ligesom det er præsidentens opgave at udnævne og afskedige ministre efter indstilling fra premierministeren.

Det estiske statsoverhoved sidder på posten i fem år ad gangen.

Madise stillede op til posten uden nogen modkandidater.

Hun afløser Alar Karis.

Estland har 1,4 millioner indbyggere. Landet ligger ud til Østersøen og Den Finske Bugt og grænser op til Rusland mod øst.

Landet er en af de største kritikere af Rusland og en af Ukraines største støtter inden for EU og forsvarsalliancen Nato.

Estland bruger i år 5,4 procent af landets bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar. Til sammenligning forventer Danmark at bruge 3,5 procent af bnp på området i år.

RITZAU

Skulle man måske omdøbe Hormuzstrædet til Trumpstrædet?

Det retoriske spørgsmål stiller USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på det sociale medie Truth Social.

- Nu da vi har det under amerikansk kontrol, skulle vi så ændre navnet Hormuzstrædet til TRUMP STRAIT (Trumpstrædet, red.)???

- Ligesom USA selv ville det blive endnu "hottere" end nogensinde før, skriver den amerikanske præsident om Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet, der er farvandet mellem Iran og Oman, forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten.

Under den igangværende krig mellem USA og Iran har de to lande skiftevis hævdet at have kontrol over det strategisk vigtige stræde.

I lange perioder under krigen har farvandet reelt været lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

Dette har haft stor betydning for eksporten af olie og naturgas fra Mellemøsten, som primært foregår via netop Hormuzstrædet.

Trump har flere gange tidligere ændret navne på geografiske steder.

Kort efter sin indsættelse som præsident i januar 2025 ændrede han navnet på Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf. Og i sidste uge vedtog Trump en bekendtgørelse, der ændrede Lake Ontario til Lake of America.

Navneændringerne gælder kun i USA og indebærer, at de føderale myndigheder i landet er pålagt at bruge de nye navne i officielle dokumenter og kort. Ændringerne kan desuden blandt andet ses, hvis man bruger Google Maps.

Befinder man sig i USA, står der "Den Amerikanske Golf" på kortet, mens farvandet hedder "Den Mexicanske Golf", hvis man bruger Google Maps på en telefon eller computer i Mexico.

I resten af verden fremgår begge navne af Googles kort.

Det samme princip gælder for Lake Ontario, der ligger på grænsen mellem USA og Canada. Bruger man Google Maps i USA, hedder søen "Lake of America", mens den hedder Lake Ontario, hvis man bruger tjenesten i Canada.

I resten af verden ser man begge navne på kortet.

Trump ændrede navnet på Lake Ontario, da USA indledte en toldkrig mod Canada, efter at forhandlinger om en handelsaftale mellem de to nordamerikanske lande faldt på gulvet.

Lake Ontario har båret sit navn i århundreder. Den canadiske provins Ontario, der ligesom Canada blev grundlagt i 1867, er opkaldt efter søen.

RITZAU

EU er igen på vej ud i et opgør om de indefrosne russiske midler.

Det står klart efter det uformelle udenrigsministermøde i Dublin onsdag.

Her blev Ukraines tiltagende økonomiske problemer vendt blandt EU-landene. Og igen kom forslaget om at tage de indefrosne russiske midler og give dem til Ukraine op.

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, lægger ikke skjul på, at hun også gerne ser Rusland betale for krigen.

- Det ideelle svar på, hvor pengene til Ukraine skal komme fra er fra Rusland. For det er dem, der forvolder skaderne.

- Derfor foreslog nogle af medlemslandene, at vi skal gå tilbage til diskussionen om de indefrosne russiske midler. Den diskussion vil fortsætte, siger Kaja Kallas.

På EU-topmødet i december sidste år måtte EU-Kommissionen og et flertal af EU-landene ellers opgive idéen.

Det skyldes, at hovedparten af pengene er indefrosset i værdipapircentralen Euroclear i Belgien. Derfor kræver forslaget grønt lys fra Belgien.

Men Belgiens premierminister, Bart De Wever, siger blankt nej.

Mens Belgien har støttet Ukraine både med penge og militært udstyr under krigen mod Rusland, så afviser Bart De Wever at åbne for at sende de indefrosne midler til Ukraine.

Ifølge den belgiske leder vil det svare til en konfiskation af midlerne i strid med international ret.

Det vil ifølge Bart De Wever åbne for russiske sagsanlæg mod Belgien og udgøre en stor risiko for det internationale finansielle system.

På topmødet i december måtte flertallet af EU-landene derfor opgive tanken.

I stedet indgik 24 af de 27 EU-lande - herunder Danmark - en aftale om at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro fordelt over to år.

EU er dog havnet i den ubehagelige situation, at Ukraine allerede få måneder efter, at man er begyndt at udbetale midlerne igen, mangler penge.

Det ukrainske forsvarsministerium har oplyst, at man akut mangler 23 milliarder euro, der blandt andet skal gå til luftforsvar.

Samtidig forventer Ukraine næste år at mangle 45 milliarder euro mere, end EU har afsat. Derfor har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, opfordret EU til at fremrykke midlerne fra EU-lånet fra næste år til år.

Kassen er dog tom i mange EU-lande. Og derfor møder forslaget modstand i flere europæiske hovedstæder, som frygter, at de snart igen skal finde penge til Ukraine i en situation, hvor de selv har økonomiske problemer.

Ifølge EU-Kommissionens forårsprognose ventes 22 af de 27 EU-lande at ende med et underskud på de nationale budgetter i år.

Derfor er det fristende at forsøge at aktivere de indefrosne russiske midler for at lukke hullet i Ukraines kasser.

Den 27. august modtog EU-Kommissionen et fælles brev fra Sverige, Holland, Spanien og Polen, som opfordrer EU til at genoptage planerne om at bruge de indefrosne russiske statsaktiver på at hjælpe Ukraine.

Belgien fastholdt dog sit nej på onsdagens møde i Dublin.

- Belgiens holdning er uændret. At anvende disse aktiver gennem en proces, der svarer til konfiskation, vil medføre meget betydelige risici, sagde Belgiens udenrigsminister, Maxime Prévot, ifølge Reuters efter mødet.

RITZAU

Skulle man måske omdøbe Hormuzstrædet til Trumpstrædet?

Det retoriske spørgsmål stiller USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på det sociale medie Truth Social.

- Nu da vi har det under amerikansk kontrol, skulle vi så ændre navnet Hormuzstrædet til TRUMP STRAIT (Trumpstrædet, red.)???

- Ligesom USA selv ville det blive endnu "hottere" end nogensinde før, skriver den amerikanske præsident om Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet, der er farvandet mellem Iran og Oman, forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten.

Under den igangværende krig mellem USA og Iran har de to lande skiftevis hævdet at have kontrol over det strategisk vigtige stræde.

I lange perioder under krigen har farvandet reelt været lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

Dette har haft stor betydning for eksporten af olie og naturgas fra Mellemøsten, som primært foregår via netop Hormuzstrædet.

Trump har flere gange tidligere ændret navne på geografiske steder.

Kort efter sin indsættelse som præsident i januar 2025 ændrede han navnet på Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf. Og i sidste uge vedtog Trump en bekendtgørelse, der ændrede Ontariosøen til Amerikasøen.

Navneændringerne gælder kun i USA.

RITZAU

Der er bred støtte blandt EU-landene om at indføre et EU-visumforbud for russere, der har deltaget i krigen mod Ukraine samt strengere visumbegrænsninger for russiske turister.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efter det uformelle udenrigsministermøde i Irland onsdag.

- Mange mener ikke, at det er rimeligt, at russere kommer ind i Europa og nyder gæstfriheden i europæiske lande samtidig med, at Rusland over sommeren har gennemført angreb på civile i Ukraine, siger Kaja Kallas.

Hun blev på pressemødet spurgt af det tyske nyhedsbureau, dpa, om nye oplysninger om droneangrebet i Leipzig.

Tyske myndigheder udpegede tirsdag Rusland som ansvarlig for angrebet. Ifølge dpa's oplysninger skulle en af de mistænkte bag droneangrebet i Leipzig være rejst ind i EU på et turistvisum udstedt af Italien.

- Det er op til tyske myndigheder at bekræfte det. Men hvis det er sandt, så viser det klart, at visa er et våben for personer, som ønsker at forvolde skade i EU.

- Mange medlemslande har tidligere nævnt, at turistvisa bliver brugt i sabotageangreb, fordi personerne skal ind i EU for at begå dem. Hvis det er sandt, så håber jeg, at det vil overbevise de lande, der har været imod visa-restriktioner, siger Kaja Kallas.

Det er primært Italien og Frankrig, der har talt imod visum-begræsninger i forhandlingerne om den 21. sanktionspakke mod Rusland.

De to landes turistindustrier har i mange år tjent penge på russiske turister.

Ifølge Kaja Kallas vil EU-landene nu arbejde videre med at stramme sanktionerne over for Rusland i kølvandet på angrebet i Leipzig.

Blandt andet ser man på en udvidelse af sanktionslisten på omkring 1600 russiske personer og enheder, der er involveret i produktionen af droner- og missiler, der bruges mod Ukraine.

- I dag var der mindst et medlemsland, som nævnte, at de har yderligere forslag til, hvem der skal på sanktionslisten.

- De forslag skal tjekkes nu, siger Kaja Kallas.

Hun siger, at målet er at nå til enighed på udenrigsministermødet i oktober.

RITZAU

Ligesom den danske musikrettighedsorganisation Koda har gjort, sagsøger canadiske Socan den amerikanske musiktjeneste Suno.

Suno producerer sange ved hjælp af kunstig intelligens, men ifølge rettighedsorganisationerne stjæler musiktjenesten kunstnernes sange.

Derfor sagsøger Socan, der er Canadas største musikrettighedsorganisation med 200.000 medlemmer, Suno for ophavsretskrænkelse.

Det skriver magasinet Billboard Canada.

Ifølge den canadiske organisation har den AI-genererede musik krænket ophavsretten til mindst 150 sange blandt Socans medlemmer.

Socan repræsenterer blandt andre navne som Drake, Avril Lavigne, The Weeknd, Joni Mitchell og Leonard Cohen.

Musikerne er aldrig blevet spurgt, informeret eller fået chancen for at sige nej tak til at være en del af AI-sangene.

Det samme er tilfældet for de danske kunstnere. De har heller ikke modtaget betaling, lød det fra Koda sidste år.

Kodas sag mod Suno skal for Østre Landsret. Det er den "netop" blevet, fordi sagen rejser "principielle spørgsmål om AI og ophavsret", oplyser Koda.

Spørgsmålet om ophavsret ved AI-genererede sange er ikke længere en "dansk eller europæisk diskussion", siger Kodas juridiske og politiske direktør, Nicky Trebbien.

- Musikskabere over hele verden står med det samme grundlæggende problem. Deres musik bliver brugt til at skabe enorm værdi for AI-virksomheder, som med en hidtil uset kynisme undergraver musikkulturen på verdensplan, siger han i en skriftlig kommentar.

Danske Koda sagsøgte Suno i november sidste år.

Koda mente at have fremlagt beviser for, at Suno har stjålet numre fra deres medlemmer og brugt dem til at træne deres kunstige intelligens eller til at skabe ny musik, der minder meget om medlemmernes musik.

Det gælder "Barbie Girl" af Aqua, "A Beautiful Life" af Christopher og "Final Song" af MØ.

Det gjaldt også "Sleeping My Day Away" af D-A-D, "Sunshine Reggae" af Laid Back og "Move Your Feet" af Junior Senior.

RITZAU

Ligesom den danske musikrettighedsorganisation Koda har gjort, sagsøger canadiske Socan den amerikanske musiktjeneste Suno.

Suno producerer sange ved hjælp af kunstig intelligens, men ifølge rettighedsorganisationerne stjæler musiktjenesten kunstnernes sange.

Derfor sagsøger Socan, der er Canadas største musikrettighedsorganisation med 200.000 medlemmer, Suno for ophavsretskrænkelse.

Det skriver magasinet Billboard Canada.

Ifølge den canadiske organisation har den AI-genererede musik krænket ophavsretten til mindst 150 sange blandt Socans medlemmer.

Socan repræsenterer blandt andre navne som Drake, Avril Lavigne, The Weeknd, Joni Mitchell og Leonard Cohen.

Musikerne er aldrig blevet spurgt, informeret eller fået chancen for at sige nej tak til at være en del af AI-sangene, lyder det.

Spørgsmålet om ophavsret ved AI-genererede sange er ikke længere en "dansk eller europæisk diskussion", siger Kodas juridiske og politiske direktør, Nicky Trebbien.

- Musikskabere over hele verden står med det samme grundlæggende problem. Deres musik bliver brugt til at skabe enorm værdi for AI-virksomheder, som med en hidtil uset kynisme undergraver musikkulturen på verdensplan, siger han i en skriftlig kommentar.

Danske Koda sagsøgte Suno i november sidste år.

Koda mente at have fremlagt beviser for, at Suno har stjålet numre fra deres medlemmer og brugt dem til at træne deres kunstige intelligens eller til at skabe ny musik, der minder meget om medlemmernes musik.

Det gælder "Barbie Girl" af Aqua, "A Beautiful Life" af Christopher og "Final Song" af MØ.

RITZAU

Der er bred støtte blandt EU-landene om at indføre et EU-visumforbud for russere, der har deltaget i krigen mod Ukraine samt strengere visumbegrænsninger for russiske turister.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efter det uformelle udenrigsministermøde i Irland onsdag.

- Mange mener ikke, at det er rimeligt, at russere kommer ind i Europa og nyder gæstfriheden i europæiske lande samtidig med, at Rusland over sommeren har gennemført angreb på civile i Ukraine, siger Kaja Kallas.

Hun blev på pressemødet spurgt af det tyske nyhedsbureau, dpa, om nye oplysninger om droneangrebet i Leipzig.

Tyske myndigheder udpegede tirsdag Rusland som ansvarlig for angrebet. Ifølge dpa's oplysninger skulle en af de mistænkte bag droneangrebet i Leipzig være rejst ind i EU på et turistvisum udstedt af Italien.

- Det er op til tyske myndigheder at bekræfte det. Men hvis det er sandt, så viser det klart, at visa er et våben for personer, som ønsker at forvolde skade i EU.

- Mange medlemslande har tidligere nævnt, at turistvisa bliver brugt i sabotageangreb, fordi personerne skal ind i EU for at begå dem. Hvis det er sandt, så håber jeg, at det vil overbevise de lande, der har været imod visa-restriktioner, siger Kaja Kallas.

Det er primært Italien og Frankrig, der har talt imod visum-begræsninger i forhandlingerne om den 21. sanktionspakke mod Rusland.

De to landes turistindustrier har i mange år tjent penge på russiske turister.

RITZAU

Tiden er for alvor begyndt at tælle ned for ambitionen om, at EU-landene inden jul skal nå til enighed om det næste langsigtede EU-budget.

Med under fire måneder til deadline lægger EU's præsident, António Costa, nu op til at tage et afgørende skridt på EU-topmødet i Bruxelles i oktober.

Her skal EU-landenes ledere blive enige om, hvilke nye afgifter og told de 27 EU-lande vil pålægge primært virksomheder at betale, så der kommer flere penge ind i det kommende EU-budget:

- Vores hovedprioritet er allerede i oktober at blive enige om nye typer af egne ressourcer, siger António Costa.

I EU-sprog bliver de nye afgifter, told og skat omtalt som "egne ressourcer", fordi EU ikke har ret til at opkræve skat.

Derfor kræver det enstemmig opbakning fra EU-landene at indføre nye afgifter, som derefter opkræves af EU-landene og sendes til Bruxelles, hvor de efter aftale skal indgå i EU-budgettet.

Ifølge Costa er det vigtigt at få lukket den diskussion i oktober:

- For så kan vi se, hvor meget vi skal bede hvert medlemsland om at bidrage med. Og hvad vi kan forvente af det næste budget, siger António Costa.

Han lægger dermed et tungt pres på EU-landene for at sige ja til det forslag, som EU-Kommissionen har fremlagt om nye egne ressourcer.

EU-Kommissionen foreslår, at 30 procent af CO2-afgifterne skal gå direkte til EU-budgettet i stedet for til medlemslandene.

EU-Kommissionen vil også have EU-landene til at indføre en klimatold på forurenende varer som stål, cement og aluminium, hvoraf hovedparten skal gå til EU-budgettet.

Det har fået kritik fra europæiske virksomheder, der mener, at de nye afgifter vil skade deres evne til at konkurrere globalt.

Siger EU-landene nej til forslaget, er der dog ifølge Costa kun to ubehagelige muligheder tilbage.

Enten må landene tage flere penge fra deres nationale budgetter og sende dem til Bruxelles - eller også må man opgive nogle af ønskerne til det kommende EU-budget.

Her ønsker statsminister Mette Frederiksen (S), at der investeres mere i forsvar og konkurrenceevne.

Andre lande ønsker flere penge til landbrugsstøtte og samhørighedsmidler, der går til EU's fattigste regioner.

- Jeg mener ikke, at vi kan begrænse vores ambitioner over for vores borgere, vores virksomheder, vores landmænd og vores samfund. Det er ikke et godt alternativ.

- Det andet alternativ er at øge de nationale bidrag. Det er også et problem for alle medlemslandene, siger António Costa.

Ifølge EU-Kommissionens økonomiske forårsprognose ventes 22 ud af de 27 at gå ud af dette år med underskud på de nationale budgetter.

Og lande som Danmark, der har overskud og lav gæld, ønsker at investere pengene i eget forsvar og tiltag som eksempelvis at sænke momsen på fødevarer.

- Alle nationale budgetter er pressede. Nogle mere end andre. Derfor skal vi finde nye egne ressourcer, der kan finansiere EU uden at putte yderligere pres på de nationale budgetter, siger António Costa.

Irland, der i øjeblikket har formandskabet for EU, arbejder nu på at fremlægge et nyt kompromisforslag til EU-budgettet.

Torsdag ventes irerne at spørge EU-landenes europaministre om deres ønsker til det kommende EU-budget, når der er uformelt ministermøde i Dublin.

Med et nyt kompromisforslag fra irerne i oktober og en afklaring på egne ressourcer vil Costa derefter forsøge at få lukket andre udeståender på et ekstraordinært topmøde i november.

Derefter skal EU-landenes ledere efter planen blive enige om EU-budgettet på topmødet i december.

- Sidste gang tog det fire nætter og fem dage at blive enige. Denne gang begynder vi den 17. december, så vi har tid til at aftale budgettet før jul.

- Jeg tror, at alle stats- og regeringschefer kan tilbringe jul hjemme sammen med deres familier med budgettet vedtaget, siger António Costa.

RITZAU

Tre mænd på 25, 41 og 48 år varetægtsfængsles i tre uger for besiddelse af mere end 14 ton lattergas.

Det har en dommer i Retten på Frederiksbergs afdeling ved Vestre Fængsel afgjort i et grundlovsforhør onsdag.

Mændene nægter sig alle skyldige.

I alt er der blevet fundet omkring 6300 fyldte lattergasflasker af mærket Fastgas. Det svarer til cirka 4,2 ton lattergas. Derudover blev der fundet 25 tomme paller med emballage fra lattergas.

- Det er et rigtig stort beslag, vi har gjort i den her sag. Mig bekendt er det det største, der er blevet lavet i Danmark, lyder det fra Espen Godiksen, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.

Det er politiets opfattelse, at mændene har været i besiddelse af mere end 14 ton lattergas, selv om der kun er fundet 4,2 ton.

Mændene sigtes blandt andet for overtrædelse af lattergasloven under skærpende omstændigheder.

De sigtes for at have stået for at levere og opfylde lattergas i lagre ved Gadstrup syd for Roskilde og i København.

Det er Københavns Politis opfattelse, at de også systematisk solgte lattergassen.

Under anholdelsen af den 48-årige blev der desuden fundet omkring 200.000 kroner i kontanter.

I en pressemeddelelse fra Københavns Politi fremgår det, at de tre mænd ifølge politiets vurdering alle har tilknytning til bandemiljøet.

Espen Godiksen er tilfreds med, at den store mængde lattergas er taget ud af det ulovlige marked.

- Sagen viser os, at der er et organiseret og struktureret importled, som sørger for at forsyne handlen med lattergas i Danmark.

- Men det vidste vi godt. Vi lavede efterforskningen for at få afklaret det, siger vicepolitiinspektøren.

Han tilføjer, at politikredsen ser lattergas blive solgt i kiosker, online og ved overdragelse.

- Vi ser det handlet med på samme måde som alt muligt andet narkotika, siger Godiksen.

De tre mænd blev anholdt tirsdag formiddag af Københavns Politi i samarbejde med Østjyllands Politi og Skattestyrelsen.

I den forbindelse blev en fjerde mand på 28 år anholdt i det vestlige Aarhus. Han er sigtet for en mindre mængde lattergas, der blev fundet i et depotrum i Tilst ved Aarhus.

Han kræves dog ikke varetægtsfængslet for lattergassen, men for besiddelse og salg af kokain og MDMA, som politiet fandt, da hans bopæl blev ransaget.

Den 28-årige erkendte sig onsdag skyldig i narkosalget og blev idømt en straksdom på to år og ni måneder.

Ifølge Dansk Misbrugsbehandling kan lattergas være et alternativ til stoffer og alkohol, eftersom det er forholdsvist billigt og nemt at komme i besiddelse af.

Lattergas inhaleres. Rusen er kortvarig, og lattergassen fortrænger iltindholdet i blodet.

Ifølge Københavns Politi bliver lattergas også taget i forbindelse med kørsel, hvilket udsætter trafikanter for en stor risiko.

Siden 1. juli 2023 har det været forbudt at besidde eller sælge lattergas som rusmiddel.

Den maksimale straf for at overtræde lattergasloven under skærpende omstændigheder er to års fængsel.

RITZAU

Der bliver et stort sikkerhedsopbud i den norske hovedstad, Oslo, når den afdøde kong Harald skal begraves.

Og her skal dansk politi hjælpe til. Det oplyser Rigspolitiet skriftligt til Ritzau.

Dansk politi har tidligere modtaget et såkaldt forvarsel fra norsk politi om mulig assistance til begravelsen, der finder sted 9. september.

- Dette er sidenhen blevet til en konkret anmodning om bistand fra norsk politi, som dansk politi imødekommer, skriver politiet.

Politiet vil ikke uddybe, hvordan det kommer til at bistå det norske politi eller i hvor stort et omfang, da det er en opgave "uden for rigsfællesskabets grænser".

Derudover kommer det svenske politi også til at bistå det norske ved begravelsen, hvor en række statsoverhoveder og kongelige allerede har meldt deres ankomst.

Det skriver det norske medie VG, der også har talt med indsatsleder hos politiet i Oslo Tomm Berger.

- Det bliver en enormt stor politioperation. Det handler både om sikkerhed og om at gennemføre det på en værdig måde, siger han til mediet.

Politiet afventer blandt andet den endelige gæsteliste, før de kan lægge en helt konkret plan for dagen.

Da kong Haralds far, kong Olav, blev begravet i 1991, kom der statsoverhoveder og kongelige fra 103 nationer, skriver VG.

Det danske kongepar, kong Frederik og dronning Mary, har allerede meddelt, at de deltager i begravelsen. Det er endnu uvist, om andre fra den danske kongelige familie vil deltage.

Derudover deltager det svenske kongepar og kronprinsessepar også. Fra Holland kommer kongeparret og kronprinsessen. Belgiens kongepar har også meldt sin ankomst.

Også fra lande længere væk kommer der kongelige gæster. Fra Japan deltager kronprins Akishino og kronprinsesse Kiko.

Fra de baltiske lande kommer alle tre præsidenter, ligesom Tyskland sender præsident Frank-Walter Steinmeier.

RITZAU

Amerikansk militær afviser, at det retter angreb mod civile, efter at Iran tirsdag beskyldte USA for et angreb, der netop kostede fire civile livet.

Det meddeler U.S. Central Command (Centcom) til nyhedsbureauet Reuters.

De omkomne deltog i en bryllupsfest nær den iranske by Sirik.

- Vi er bekendt med meldingerne, som stammer fra iranske statsmedier.

- USA's militær angriber aldrig civile - i modsætning til Revolutionsgarden, siger flådekaptajn Tim Hawkins, der er talsmand for Centcom.

Foruden de fire dræbte kom 50 personer til skade ved brylluppet, har hjælpeorganisationen Røde Halvmånes iranske afdeling meddelt.

Iranske medier har rapporteret om op til 68 sårede personer.

Reuters har talt med en mand, Ali Molahi, som fortæller, at han er far til kvinden, der blev gift ved brylluppet.

- Jeg er bare glad for, at antallet af omkomne ikke er endnu højere, lyder det fra Ali Molahi.

Brylluppet blev afholdt i Sirik, som ligger ved kysten ud til Hormuzstrædet.

Reuters har ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne om angrebet på bryllupsfesten.

At USA's militær skulle stå bag angrebet, er heller ikke be- eller afkræftet af udenlandske myndigheder eller internationale organisationer.

Meldingen om angrebet på bryllupsfesten kom, kort tid efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, havde bekræftet, at USA havde iværksat et omfattende angreb på iranske mål ved Hormuzstrædet.

Efterfølgende advarede Iran om, at landet havde iværksat et modangreb.

Et af målene viste sig at være en amerikansk militærbase i Jordan.

Et stort antal amerikanske styrker blev ifølge Revolutionsgarden dræbt i angrebet på basen Camp Titin. Men at angrebet kostede liv, er ikke blevet bekræftet af USA.

Foruden de fire bryllupsdeltagere, der blev dræbt i Sirik, kostede de amerikanske angreb tirsdag - ifølge Iran - otte personer livet.

RITZAU

Der kommer til at være et stort sikkerhedsopbud i den norske hovedstad, Oslo, når den afdøde kong Harald skal begraves.

Og her skal dansk politi hjælpe til. Det oplyser Rigspolitiet skriftligt til Ritzau.

Dansk politi har tidligere modtaget et såkaldt forvarsel fra norsk politi om mulig assistance til begravelsen, der finder sted 9. september.

- Dette er sidenhen blevet til en konkret anmodning om bistand fra norsk politi, som dansk politi imødekommer, skriver politiet.

Politiet vil ikke uddybe, hvordan det kommer til at bistå det norske politi eller i hvor stort et omfang, da det er en opgave "uden for rigsfællesskabets grænser".

Derudover kommer det svenske politi også til at bistå det norske ved begravelsen, hvor en række statsoverhoveder og kongelige allerede har meldt deres ankomst.

Det skriver det norske medie VG, der også har snakket med indsatsleder hos politiet i Oslo Tomm Berger.

- Det bliver en enormt stor politioperation. Det handler både om sikkerhed og om at gennemføre det på en værdig måde, siger han til mediet.

RITZAU