Den yemenitiske houthibevægelse er torsdag kommet tættere på at få magten over Bab el-Mandeb-strædet, der er en af verdens vigtigste ruter for handelsskibe.

Det siger fire militære kilder fra Yemens regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De iranskstøttede houthier er tæt på at have fuld kontrol over kystbyer som havnebyerne Mocha og Dhubab, mens de forsøger at få kontrol med Yemens kyst mod Det Røde Hav, siger kilderne.

De seneste dage har der været en eskalering i kampene mellem Saudi-Arabiens allierede i Yemens internationalt støttede regering og houthibevægelsen.

Torsdag morgen dansk tid oplyser houthierne, at der har været omkring 40 luftangreb fra Saudi-Arabien, skriver AFP.

- Den saudiske fjendes luftvåben har udført omkring 40 angreb i de seneste timer i guvernementerne Taiz, Hodeida, Al-Jawf og Marib, rapporterer houthibevægelsens nyhedsbureau Saba.

Et guvernement er en stor landsdel.

Angrebene kommer, efter at houthierne har angrebet Saudi-Arabien.

Bab el-Mandeb, der betyder tårernes port på arabisk, er navngivet efter dets farefulde navigationsforhold.

Strædet er den sydlige udmunding af Det Røde Hav mellem Yemen på Den Arabiske Halvø og Djibouti og Eritrea på Afrikas kyst.

Det gør strædet til et strategisk vigtigt område for houthierne, der kontrollerer Yemens mest befolkningsrige områder.

Strædet er ifølge Reuters en af verdens vigtigste ruter for råolie og brændstof fra Den Persiske Golf med kurs mod Middelhavet via Suezkanalen eller olierørledningen Sumed ved Egyptens kyst mod Det Røde Hav samt for varer, der skal til Asien.

Hvis den smalle kanal blokeres, vil det forhindre olieproducerende golflande såsom Saudi-Arabien i at bruge deres primære sejlrute, efter at Iran praktisk talt har blokeret for Hormuzstrædet.

RITZAU

En lastbil har påkørt Knippelsbro i København torsdag morgen, og både cykelstien og vejbanen på Christians Brygge er derfor spærret i retning ud af Indre By mod syd.

Gående, cyklister, bilister og lignende skal derfor finde andre veje, siger vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi.

Hun kan kort før klokken 08.30 ikke give nogen tidshorisont for, hvornår problemet ventes løst. Politiet fik anmeldelsen klokken 07.38.

Der er beretninger nogle steder om, at lastbilen sidder fast, men det er ifølge vagtchefen ikke korrekt.

- Det gør han heldigvis ikke helt, men han har ramt markeringen, der er faldet ned, siger hun.

Markeringen er blandt andet det tunge skilt, der sidder på broen med angivelse af, hvor højt køretøjet maksimalt må være for at passere. Det pågældende sted er der en maksimumhøjde på 3,2 meter, oplyser vagtchefen.

Det er udført på en måde, så hvis et for højt køretøj forsøger at køre under, rammer det skiltebroen, som skal sørge for, at køretøjer ikke kiler sig fast under broen.

- Så skiltet har gjort sin opgave, konstaterer Anette Ostenfeldt.

- Det (skiltet, red.) hænger og dingler. Vi skal have fjernet markeringen, og det er noget vældig tungt noget, siger hun.

Derfor har politiet tilkaldt specialhjælp til at få styr på markeringen, og derefter skal lastbilen væk fra stedet. Den burde selv kunne køre derfra, selv om den formentlig har fået en bule i taget som følge af påkørslen.

Ingen personer er kommet til skade i hændelsen.

Knippelsbro forbinder Christianshavn med Slotsholmen.

Hvis man kører under broen på Slotsholmen, kan man komme enten mod Vesterbro eller mod Nyhavn, hvor der er nogle afspærringer som følge af påkørslen.

- Trafikken glider den ene vej, og så har vi spærret ved Holmens Kanal og Niels Juels Gade, hvor trafikken så bliver ledt en anden vej væk fra Christians Brygge, siger vagtchefen.

Stedet er meget befærdet, især i myldretiden.

RITZAU

Den yemenitiske houthibevægelse er torsdag kommet tættere på at få magten over Bab el-Mandeb-strædet, der er en af verdens vigtigste ruter for handelsskibe.

Det siger fire militære kilder fra Yemens regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De iranskstøttede houthier er tæt på at have fuld kontrol over kystbyer som havnebyerne Mocha og Dhubab, mens de forsøger at få kontrol med Yemens kyst mod Det Røde Hav, siger kilderne.

De seneste dage har der været en eskalering i kampene mellem Saudi-Arabiens allierede i Yemens internationalt støttede regering og houthibevægelsen.

Torsdag morgen dansk tid oplyser houthierne, at der har været omkring 40 luftangreb fra Saudi-Arabien, skriver AFP.

- Den saudiske fjendes luftvåben har udført omkring 40 angreb i de seneste timer i guvernementerne Taiz, Hodeida, Al-Jawf og Marib, rapporterer houthibevægelsens nyhedsbureau Saba.

Et guvernement er en stor landsdel.

Angrebene kommer, efter at houthierne har angrebet Saudi-Arabien.

Bab el-Mandeb, der betyder tårernes port på arabisk, er navngivet efter dets farefulde navigationsforhold.

Strædet er den sydlige udmunding af Det Røde Hav mellem Yemen på Den Arabiske Halvø og Djibouti og Eritrea på Afrikas kyst.

Det gør strædet til et strategisk vigtigt område for houthierne, der kontrollerer Yemens mest befolkningsrige områder.

RITZAU

En lastbil har påkørt Knippelsbro i København torsdag morgen, og både cykelstien og vejbanen på Christians Brygge er derfor spærret i retning ud af Indre By mod syd.

Gående, cyklister, bilister og lignende skal derfor finde andre veje, siger vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi.

Hun kan kort før klokken 08.30 ikke give nogen tidshorisont for, hvornår problemet ventes løst. Politiet fik anmeldelsen klokken 07.38.

Der er beretninger nogle steder om, at lastbilen sidder fast, men det er ifølge vagtchefen ikke korrekt.

- Det gør han heldigvis ikke helt, men han har ramt markeringen, der er faldet ned, siger hun.

Markeringen er blandt andet det tunge skilt, der sidder på broen med angivelse af, hvor højt køretøjet maksimalt må være for at passere. Det pågældende sted er der en maksimumhøjde på 3,2 meter, oplyser vagtchefen.

Det er udført på en måde, så hvis et for højt køretøj forsøger at køre under, rammer det skiltebroen, som skal sørge for, at køretøjer ikke kiler sig fast under broen.

- Så skiltet har gjort sin opgave, konstaterer Anette Ostenfeldt.

- Det (skiltet, red.) hænger og dingler. Vi skal have fjernet markeringen, og det er noget vældig tungt noget, siger hun.

Derfor har politiet tilkaldt specialhjælp til at få styr på markeringen, og derefter skal lastbilen væk fra stedet. Den burde selv kunne køre derfra, selv om den formentlig har fået en bule i taget som følge af påkørslen.

Ingen personer er kommet til skade i hændelsen.

Knippelsbro forbinder Christianshavn med Slotsholmen.

Hvis man kører under broen på Slotsholmen, kan man komme enten mod Vesterbro eller mod Nyhavn, hvor der er nogle afspærringer som følge af påkørslen.

- Trafikken glider den ene vej, og så har vi spærret ved Holmens Kanal og Niels Juels Gade, hvor trafikken så bliver ledt en anden vej væk fra Christians Brygge, siger vagtchefen.

Stedet er meget befærdet, især i myldretiden.

RITZAU

En lastbil har påkørt Knippelsbro i København torsdag morgen, og på stedet er trafikken i retning ud af byen som følge deraf spærret.

Både gående, cyklister, bilister og lignende skal finde andre veje, siger vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi.

Hun kan kort før klokken 08.30 ikke give nogen tidshorisont for, hvornår problemet ventes løst. Politiet fik anmeldelsen klokken 07.38.

Der er beretninger nogle steder om, at lastbilen sidder fast, men det er ifølge vagtchefen ikke korrekt.

- Det gør han heldigvis ikke, men han har ramt markeringen, der er faldet ned, siger hun.

Markeringen er blandt andet det tunge skilt, der sidder på broen med angivelse af, hvor højt køretøjet maksimalt må være for at passere. Det pågældende sted er der en maksimumhøjde på 3,2 meter, oplyser vagtchefen.

- Det (skiltet, red.) hænger og dingler. Vi skal have fjernet markeringen, og det er noget vældig tungt noget, siger Anette Ostenfeldt.

Derfor har politiet tilkaldt specialhjælp til at få styr på markeringen, og derefter skal lastbilen væk fra stedet. Den burde selv kunne køre derfra, selv om den formentlig har fået en bule i taget som følge af påkørslen.

Ingen personer er kommet til skade i hændelsen.

RITZAU

Folketingsmedlem for Venstre Amanda Heitmann har ifølge Politiken underskrevet et borgerforslag, der handler om bedre kontrol af spildevand i Danmark.

Men det bør hun ikke have gjort, mener Venstres miljøordfører, Marie Bjerre.

Det er ifølge eksministeren ikke de folkevalgtes opgave at underskrive borgerforslag.

- Som politisk parti valgt til Folketinget er det ikke vores opgave at underskrive borgerforslag, men at forholde os til indholdet, skriver Marie Bjerre til Politiken, som har spurgt, om Venstre som parti bakker op om borgerforslaget.

4. september skrev Amanda Heitmann på Facebook om borgerforslaget.

- Jeg knuselsker det sydfynske øhav og ønsker mig brændende et bedre havmiljø, så vi kan hoppe i bølgen blå og ikke bølgen brun. Derfor har jeg underskrevet borgerforslaget om at mindske spildevandsudledningerne, skrev Amanda Heitmann, der er valgt på Fyn.

Amanda Heitmann var en af de fem fra Venstres folketingsgruppe, som for nylig stemte imod den såkaldte gødskningslov, selv om Venstre som parti stemte for.

Sammen med Søren Gade, der også er Folketingets formand, Anni Matthiesen, Preben Bang Henriksen og Peter Juel-Jensen trodsede Amanda Heitmann dermed Venstre-formand Troels Lund Poulsens linje om gødskningsloven, der skal regulere udledningen af kvælstof i landbruget.

Hvis et borgerforslag runder 50.000 underskrifter, skal forslaget tages op i Folketinget.

Torsdag morgen har borgerforslaget, som hedder "Udledning af urenset spildevand til åer, vandløb, fjord og hav" rundet lidt over 45.000 underskrifter.

Amanda Heitmann har siddet i Folketinget siden valget 24. marts i år. Hun er Venstres socialordfører, og desuden er hun næstformand i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Hun oplyser til Politiken, at hun støtter "den grundlæggende retning" i borgerforslaget.

- At jeg er medlem af Folketinget, ændrer ikke på, at jeg også er borger i Danmark, skriver Amanda Heitmann til Politiken.

Hun tilføjer, at hun ikke finder det mærkeligt, at man som folkevalgt underskriver et borgerforslag, når "man er enig i sagen".

Marie Bjerre siger til Politiken, at Venstre allerede har fokus på spildevand. Hun understreger, at Venstre ønsker, at der er bedre kontrol med, hvor meget urenset spildevand som udledes til vandmiljøet.

RITZAU

Folketingsmedlem for Venstre Amanda Heitmann har ifølge Politiken underskrevet et borgerforslag, der handler om bedre kontrol af spildevand i Danmark.

Men det bør hun ikke have gjort, mener Venstres miljøordfører, Marie Bjerre.

Det er ifølge eksministeren ikke de folkevalgtes opgave at underskrive borgerforslag.

- Som politik parti valgt til Folketinget er det ikke vores opgave at underskrive borgerforslag, men at forholde os til indholdet, skriver Marie Bjerre til Politiken, som har spurgt, om Venstre som parti bakker op om borgerforslaget.

4. september skrev Amanda Heitmann på Facebook om borgerforslaget.

- Jeg knuselsker det sydfynske øhav og ønsker mig brændende et bedre havmiljø, så vi kan hoppe i bølgen blå og ikke bølgen brun. Derfor har jeg underskrevet borgerforslaget om at mindske spildevandsudledningerne, skrev Amanda Heitmann, der er valgt på Fyn.

Amanda Heitmann var en af de fem fra Venstres folketingsgruppe, som for nylig stemte imod den såkaldte gødskningslov, selv om Venstre som parti stemte for.

Sammen med Søren Gade, der også er Folketingets formand, Anni Matthiesen, Preben Bang Henriksen og Peter Juel-Jensen trodsede Amanda Heitmann dermed Venstre-formand Troels Lund Poulsens linje om gødskningsloven, der skal regulere udledningen af kvælstof i landbruget.

Hvis et borgerforslag runder 50.000 underskrifter, skal forslaget tages op i Folketinget.

Torsdag morgen har borgerforslaget, som hedder "Udledning af urenset spildevand til åer, vandløb, fjord og hav" rundet lidt over 45.000 underskrifter.

RITZAU

Fem personer er blevet dræbt under russiske luftangreb i byen Sumy, der ligger i en region med samme navn i det nordøstlige Ukraine.

Det melder ukrainsk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram torsdag morgen.

Yderligere 24 personer er blevet såret i angrebene, lyder det fra politiet.

Regionens guvernør, Oleh Hryhorov, meddelte onsdag aften, at to personer var blevet dræbt som følge af et russisk droneangreb mod et indkøbscenter i Sumy.

Ifølge Hryhorov udløste angrebet en brand i centeret. 20 personer blev ifølge guvernøren såret som følge af angrebet. Fire af dem er i kritisk tilstand.

Det fremgår ikke, om tirsdagens to dræbte indgår i dødstallet fra ukrainsk politi torsdag morgen.

Regionen, der ligger ved grænsen til Rusland, har været genstand for voldsomme angreb. Rusland siger, at det forsøger at skabe en bufferzone i området.

Også i den sydukrainske havneby Mykolajiv er der meldinger om dræbte som følge af russiske angreb.

Fire personer har ifølge regionens fungerende guvernør, Heorhii Reshetilov, mistet livet som følge af luftangreb mod civil og industriel infrastruktur. Det skriver han på Telegram ifølge Reuters. Yderligere 19 personer meldes såret.

Ruslands forsvarsministerium melder torsdag morgen, at det har ramt et dronelager i den ukrainske havneby. Fra ministeriet lyder det videre, at det har ramt to skibe nær havnebyen Odesa, der også ligger i det sydlige Ukraine.

Torsdag morgen er der desuden meldinger om et ukrainsk angreb i Dagestan, der ligger i det sydlige Rusland ved Det Kaspiske Hav.

Den fungerende guvernør i Dagestan, Fjodor Vjatjeslavovitj Sjtjukin, skriver torsdag på Telegram ifølge Reuters, at myndigheder har slukket en brand, der var brudt ud efter et angreb mod havneinfrastruktur i byen Makhatjkala.

Byen er hovedstad i Dagestan, der er en af Ruslands autonome republikker.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er dræbte eller sårede i forbindelse med angrebet i Makhatjkala.

RITZAU

Fem personer er blevet dræbt under russiske luftangreb i Sumy, der er en region i det nordøstlige Ukraine.

Det melder ukrainsk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram torsdag morgen.

Yderligere 24 personer er blevet såret i angrebene, lyder det fra politiet.

Regionens guvernør, Oleh Hryhorov, meddelte onsdag aften, at to personer var blevet dræbt som følge af et russisk droneangreb mod et indkøbscenter i Sumy.

Ifølge Hryhorov udløste angrebet en brand i centeret. 20 personer blev ifølge guvernøren såret som følge af angrebet. Fire af dem er i kritisk tilstand.

Det fremgår ikke, om tirsdagens to dræbte indgår i dødstallet fra ukrainsk politi torsdag morgen.

Også i den sydukrainske havneby Mykolajiv er der meldinger om dræbte som følge af russiske angreb.

Fire personer har ifølge regionens fungerende guvernør, Heorhii Reshetilov, mistet livet som følge af luftangreb mod civil og industriel infrastruktur. Det skriver han på Telegram ifølge Reuters. Yderligere 19 personer meldes såret.

Ruslands forsvarsministerium melder torsdag morgen, at det har ramt et dronelager i den ukrainske havneby. Fra ministeriet lyder det videre, at det har ramt to skibe nær havnebyen Odesa, der også ligger i det sydlige Ukraine.

Torsdag morgen er der desuden meldinger om et ukrainsk angreb i Dagestan, der ligger i det sydlige Rusland ved Det Kaspiske Hav.

Den fungerende guvernør i Dagestan, Fjodor Vjatjeslavovitj Sjtjukin, skriver torsdag på Telegram ifølge Reuters, at myndigheder har slukket en brand, der var brudt ud efter et angreb mod havneinfrastruktur i byen Makhatjkala.

Byen er hovedstad i Dagestan, der er en af Ruslands autonome republikker.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er dræbte eller sårede i forbindelse med angrebet i Makhatjkala.

RITZAU

Regeringspartiet Moderaterne foreslår at indføre en ny bilafgift, som skal gælde for alle danske bilejere fra 1. januar 2028.

Det siger finans- og energiordfører Lars Aagaard (M) til Jyllands-Posten.

Moderaterne vil erstatte registreringsafgiften med en ny vejafgift.

Primært for elbiler, men også fremadrettet for fossilbiler - altså biler som kører på benzin og diesel.

Hvad en vejafgift skal koste, ved Lars Aagaard ikke.

Den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister afventer, hvad en ekspertgruppe, som kigger på omlægning af bilafgifterne i Danmark, kommer frem til.

Helt konkret vil Moderaterne have en flad vejafgift, der vil være på samme niveau, uanset hvor mange kilometer man kører om året.

- En flad vejafgift er ikke endemålet. Men det er realistisk og skal bane vejen for noget, der er smartere, siger Aagaard til Jyllands-Posten.

På længere sigt skal det ifølge Moderaterne være sådan, at vejafgiften for eksempel gøres afhængig af, hvor meget man kører.

Og så skal det fremover være billigere at købe biler, men dyrere at køre i dem, siger eksministeren.

Regeringen skal ifølge Aagaard "gennemføre en fremtidssikring af bilbeskatningen, som fundamentalt handler om at fjerne registreringsafgifter på biler".

Finansloven for 2026, som den daværende SVM-regering og De Konservative blev enige om, bød på en udskydelse af stigende bilafgift.

Stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft i 2026, blev udskudt med ét år. Det koster 1,3 milliarder kroner i 2026 ifølge Finansministeriet.

De daværende regeringspartier kunne ikke blive enige om en ændring af bilafgifterne.

I et skriftligt svar til Jyllands-Posten lyder det fra Socialdemokratiets transportordfører, Bjørn Brandenborg, at det største af de fire regeringspartier afventer ekspertgruppens arbejde.

- Der er nedsat en ekspertgruppe, som har genoptaget arbejdet efter valget. De ser blandt andet på modeller for omlægning af bilafgifterne på lang sigt, der kan bidrage til at reducere trængsel. Vi ser frem til debatten, når ekspertgruppen kommer med sin afrapportering, lyder det i svaret.

RITZAU

Regeringspartiet Moderaterne foreslår at indføre en ny bilafgift, som skal gælde for alle danske bilejere fra 1. januar 2028.

Det siger finans- og energiordfører Lars Aagaard (M) til Jyllands-Posten.

Moderaterne vil erstatte registreringsafgiften med en ny vejafgift.

Primært for elbiler, men også fremadrettet for fossilbiler - altså biler som kører på benzin og diesel.

Hvad en vejafgift skal koste, ved Lars Aagaard ikke.

Den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister afventer, hvad en ekspertgruppe, som kigger på omlægning af bilafgifterne i Danmark, kommer frem til.

Helt konkret vil Moderaterne have en flad vejafgift, der vil være på samme niveau, uanset hvor mange kilometer man kører om året.

- En flad vejafgift er ikke endemålet. Men det er realistisk og skal bane vejen for noget, der er smartere, siger Aagaard til Jyllands-Posten.

På længere sigt skal det ifølge Moderaterne være sådan, at vejafgiften for eksempel gøres afhængig af, hvor meget man kører.

Og så skal det fremover være billigere at købe biler, men dyrere at køre i dem, siger eksministeren.

Regeringen skal ifølge Aagaard "gennemføre en fremtidssikring af bilbeskatningen, som fundamentalt handler om at fjerne registreringsafgifter på biler".

RITZAU

Fem personer er blevet dræbt under russiske luftangreb i Sumy, der er en region i det nordøstlige Ukraine.

Det melder ukrainsk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram torsdag morgen.

Yderligere 24 personer er blevet såret i angrebene, lyder det fra politiet.

Torsdag morgen er der desuden meldinger om et ukrainsk angreb i Dagestan, der ligger i det sydlige Rusland ved Det Kaspiske Hav.

Den fungerende guvernør i den russiske region Dagestan, Fjodor Vjatjeslavovitj Sjtjukin, skriver torsdag på Telegram ifølge Reuters, at myndigheder har slukket en brand, der var brudt ud efter et angreb mod havneinfrastruktur i byen Makhatjkala.

Byen er hovedstad i Dagestan, der er en af Ruslands autonome republikker.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er dræbte eller sårede i forbindelse med angrebet i Makhatjkala.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, siger, at USA muligvis vil angribe det iranske Kuh-e Kolang Gaz La - ofte kaldet Pickaxe Mountain.

Han opfordrer i den forbindelse Iran til at udvise forsigtighed.

Det er sket i en tale til et partimøde for Republikanerne i Dallas i delstaten Texas natten til torsdag dansk tid.

- Vi kan se, at der er lidt aktivitet ved Pickaxe. Jeg vil råde Iran til ikke at prøve at være smart ("not to get cute", red.), for vi bliver nødt til at ramme dem meget hårdt.

Pickaxe Mountain ligger nær Irans svært beskadigede underjordiske atomanlæg i Natanz. Området er stærkt befæstet og rummer to tunnelkomplekser langt under jordens overflade.

Trump har også tidligere truet med angreb mod bjerget. Det ligger 220 kilometer syd for den iranske hovedstad, Teheran, og 2 kilometer fra Natanz-anlægget.

Natanz-anlægget, hvor to af Irans uranberigelsesanlæg lå, blev i marts ramt i amerikansk-israelske militærangreb på Iran.

Israel ramte også Natanz under sidste års 12 dage lange krig mellem Israel og Iran.

Tunnelanlægget ved Pickaxe Mountain blev ikke ramt under nogen af angrebene, har den amerikanske tænketank Institute for Science and International Security vurderet.

Onsdagens partikonvent i Texas fandt sted forud for midtvejsvalget i USA i november.

Det amerikanske nyhedsbureau AP omtaler arrangementet, der skal vare to dage, som højst usædvanligt, da det er første gang nogensinde, at Republikanerne afholder et landsdækkende partikonvent forud for et midtvejsvalg.

Både Republikanerne og Demokraterne afholder typisk store partikonventer, når der er præsidentvalg i landet.

Stigninger i olie- og gaspriser som følge af krigen mod Iran er forud for midtvejsvalget blevet et stort problem for Trump og hans parti.

USA og Israel angreb 28. februar Iran, som svarede igen med angreb mod Israel og flere Golfstater, der huser amerikanske baser.

Fra Trump lød det på scenen i Texas, at han mener, at krigen vil slutte umiddelbart efter midtvejsvalget. Han hævdede samtidig, at Iran forsøger at påvirke valget.

Ved midtvejsvalget bliver det afgjort, om Republikanerne beholder flertallet i Repræsentanternes Hus og Senatet, som er Kongressens to kamre.

Trump har sagt, at en svækkelse af Irans atom- og missilprogram er et af målene med krigen mod landet. Iran har sagt, at landets uranberigelsesprogram kun har fredelige formål.

RITZAU/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, siger, at USA muligvis vil angribe det iranske Kuh-e Kolang Gaz La - ofte kaldet Pickaxe Mountain.

Han opfordrer i den forbindelse Iran til at udvise forsigtighed.

Det er sket i en tale til et partimøde for Republikanerne i Dallas i delstaten Texas onsdag amerikansk tid.

- Vi kan se, at der er lidt aktivitet ved Pickaxe. Jeg vil råde Iran til ikke at prøve at være smart ("not to get cute", red.), for vi bliver nødt til at ramme dem meget hårdt.

Pickaxe Mountain ligger nær Irans svært beskadigede underjordiske atomanlæg i Natanz. Området er stærkt befæstet og rummer to tunnelkomplekser langt under jordens overflade.

Trump har også tidligere truet med angreb mod bjerget. Det ligger 220 kilometer syd for den iranske hovedstad, Teheran, og 2 kilometer fra Natanz-anlægget.

Natanz-anlægget, hvor to af Irans uranberigelsesanlæg lå, blev i marts ramt i amerikansk-israelske militærangreb på Iran.

Israel ramte også Natanz under sidste års 12 dage lange krig mellem Israel og Iran.

RITZAU/Reuters

Forud for en retssag i Højesteret i efteråret sidste år indsendte forsvarsadvokaten Erbil Kaya sit påstandsdokument til både retten og anklagemyndigheden.

Siden har det vist sig, at ChatGPT var blevet brugt til at lave referater af tidligere domme, som skulle bruges til at forsvare den tiltalte, og at referaterne indeholdt fejl.

Det skriver Djøfbladet på baggrund af en aktindsigt i påstandsdokumentet.

I alt var der lavet referat af syv tidligere domme i dokumentet. Ifølge fagbladet var alle syv domme enten blevet helt eller delvist fejlfortolket.

Djøfbladets gennemgang af referaterne viser blandt andet, at en tiltalt uden et barn pludselig var forælder, og at en sag, der egentlig handlede om hæleri og brud på våbenloven, hævdedes at dreje sig om vold.

Erbil Kaya skriver i en kommentar til Djøfbladet, at det var en betroet medarbejder, der havde anvendt ChatGPT til at udarbejde referaterne.

Samtidig erkender han dog, at dokumentet i sidste ende er hans ansvar, og at han ikke havde gennemlæst det, inden det blev sendt til Højesteret.

Forsvarsadvokaten siger desuden, at selve dommene, der er refereret til i dokumentet, er virkelige.

- Dommene er således ikke opdigtede domme eller fejlmedtaget. Det er alene referatet af nogle af dem, som burde have været anderledes på visse punkter.

- Det er en fejl, som jeg selvfølgelig tager meget alvorligt. Sagen har derfor også givet anledning til, at vi kommer til at skærpe vores interne procedurer for brugen af kunstig intelligens, skriver han uden at komme det nærmere.

I højesteretssagen har Erbil Kaya været forsvarer for en lettisk kvinde, der i både byret og landsret var dømt for at stikke en person med en kniv. Begge domstole udviste hende af Danmark, og det endte med at blive stadfæstet af Højesteret.

Ifølge Nicolaj Sivan Holst, der er professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, er der ikke nogen "reel risiko" for, at Højesteret kan have begået fejl i sin afgørelse, selv om der har været fejl i påstandsdokumentet.

- Højesteret har selv styr på domspraksis, så det er ikke sådan, at advokaten har fejlinformeret retten på en måde, der er farlig, forklarer han over for Djøfbladet.

Højesteret har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag over for fagbladet.

Retten oplyser dog i et skriftligt svar, at de enkelte dommere altid foretager en selvstændig vurdering af alle sager, og at de derfor ikke er afhængige af eksempelvis et påstandsdokument.

Djøfbladet har tidligere beskrevet en dansk sag, hvor en advokat endte med at få en bøde på 10.000 kroner for at have henvist til domme, der ikke eksisterede.

Ritzau har haft kontakt til forsvarsadvokat Erbil Kaya, der ikke har ønsket at udtale sig yderligere om sagen.

Erbil Kaya har tidligere været forsvarsadvokat i flere større sager, der har fået stor mediebevågenhed. Det gælder blandt andet sagen om Ahmed Samsam, der ville have de danske efterretningstjenester til at anerkende ham som agent.

RITZAU

Fem personer er omkommet, og flere end 80 er savnet, efter at der onsdag aften udbrød brand på en færge i det vestlige Filippinerne.

Det oplyser landets kystvagt tidligt torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Branden på "M/V June Aster" brød ud, da færgen befandt sig ud for Coron i provinsen Palawan.

43 personer er blevet reddet.

Noemie Cayabyab, som er talsperson for kystvagten, siger til den lokale radiostation DZXL, at fartøjets passagerliste omfattede 117 passagerer og 17 besætningsmedlemmer.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om passagerernes nationalitet.

Hun siger, at der er over 80 personer, som der ikke er gjort rede for.

Tallet kan ændre sig, efterhånden som redningsindsatsen skrider frem, lyder det videre.

Med fem omkomne og 43 personer, som er blevet reddet, ligger antallet af personer, der frygtes savnet, på 86, skriver mediet BBC.

Videoer offentliggjort af den filippinske kystvagt har vist flammer opsluge dele af færgen, mens redningsfolk kan ses lægge lig i ligposer.

Færgen var sejlet fra Baseco i hovedstaden Manila og var på vej til Coron, siger Noemie Cayabyab.

BBC beskriver Coron som et populært turistmål i Filippinerne.

Øen Coron, der er en del af området under samme navn, er kendt for et smukt landskab med høje klipper og krystalklart vand, som tiltrækker dykkere fra hele verden, lyder det.

Det er blandt dykkere særligt kendt for sine japanske skibsvrag fra Anden Verdenskrig.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om en årsag til branden. Ifølge Reuters er en efterforskning af hændelsen blevet indledt.

Ifølge BBC siger en talsperson for kystvagten, at vejret har gjort slukningsarbejdet svært.

- Vejret var dårligt, og bølgerne i området var kraftige.

- Oplysninger fra vores fartøj peger på stærke strømme i området, siger talspersonen.

Ulykker til søs er ikke ualmindelige i Filippinerne, som består af 7100 øer.

Færger er en billig måde at transportere mennesker og gods mellem øerne på, hvoraf nogle ikke kan nås med fly, skriver BBC.

RITZAU