På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

- Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

- Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

Efter mødet ser det ud til, at forslaget måske kan få opbakning fra de øvrige nordiske Nato-lande.

I hvert fald vil både Sverige og Norge overveje forslaget, selv om man mandag ikke var klar til at forpligte sig.

Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, siger efter mødet:

- Det udelukker jeg ikke på nogen måde. Men første skridt er en rekognosceringsøvelse sammen med et antal andre Nato-lande.

- Det er godt for Nato at øge opmærksomheden i det, som i Sverige kaldes for Det Høje Nord, siger Pål Jonson.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, afviser ikke, at Norge også vil tage næste skridt og indgå i en egentlig Nato-mission i Arktis.

- Der skal være en politisk dialog mellem Kongeriget Danmark og USA. Det ser vi frem til skal foregå på en konstruktiv måde. Og så må Nato fortsætte med at arbejde på at øge tilstedeværelsen i Arktis.

- Det støtter Norge op om, siger Tore O. Sandvik.

Norge har allerede udstationeret to officerer i Grønland.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Men han har omtalt mødet i et opslag på det sociale medie X.

- Vi drøftede, hvor vigtig Arktis - herunder Grønland - er for vores kollektive sikkerhed, og hvordan Danmark øger investeringerne i nøglekapaciteter. Vi vil fortsætte med at samarbejde som allierede om disse vigtige spørgsmål, skriver Rutte.

Troels Lund Poulsen "noterer" sig, at "Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt".

- Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

/ritzau/

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

- Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som "afpresning".

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et "strategisk aktiv". Han siger, at "vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre".

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et muligt modsvar.

Både en milliardpakke med modtold og den såkaldte "handelsbazooka" - antitvangsinstrumentet - har været nævnt som mulige modsvar på Trumps seneste toldtrusler.

Hvis EU konstaterer, at USA udøver økonomisk tvang, kan instrumentet bruges til modtiltag, der i den mest vidtgående version eksempelvis kan omfatte helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Dagen inden EU-topmødet kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forventet, at Trump vil holde en tale på topmødet, som hvert år samler verdens politiske og økonomiske topledere for at drøfte globale udfordringer og samarbejde om løsninger.

Topmødet for den globale elite skaber dog også årligt debat om ulighed. Samlet ventes der omkring 3000 deltagere fra over 130 lande i Davos.

/ritzau/

Den italienske modeskaber Valentino Garavani, som står bag modehuset Valentino, er død i en alder af 93 år.

Det oplyser hans fond mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valentino Garavani regnes som en af de vigtigste italienske modedesignere i det 20. århundrede.

- Valentino Garavani gik i dag bort i sit hjem i Rom omgivet af sine kære, skriver fonden, der oplyser, at han vil blive begravet fredag.

Gennem en årtier lang karriere var Valentino Garavani med til at klæde kongelige, kendte og indflydelsesrige personer på - herunder navne som USA's tidligere førstedame Jacqueline Kennedy Onassis og skuespilleren Audrey Hepburn.

Han gjorde en helt bestemt nuance af farven rød til sin signatur, nemlig "Valentino-rød".

Det er en særligt kraftig rød nuance, som ifølge designeren selv udstråler liv, passion og kærlighed.

- Jeg mener, at en kvinde klædt i rødt altid ser fantastisk ud, har Valentino Garavani ifølge magasinet MVC tidligere sagt.

Valentino, der ofte blot blev omtalt med sit fornavn, voksede op i byen Voghera i Lombardiet, men flyttede senere til Paris, hvor han blev optaget på et prestigefyldt modeinstitut.

I 1959 flyttede Valentino tilbage til hjemlandet, hvor han i hovedstaden Rom åbnede sit eget modehus.

Med til at sætte Valentinos stil på verdenskortet var i høj grad Jacqueline Kennedy.

Hun blev set i flere Valentino-kjoler, året efter at hendes mand, præsident John F. Kennedy, døde. Det var i 1963.

Valentino designede også hendes brudekjole, da hun senere blev gift med Aristotle Onassis.

Modeskaberen solgte i 1998 firmaet, men forblev kreativ direktør, indtil han valgte at gå på pension i 2008.

En anden person, der spillede en helt central rolle i Valentino, var Giancarlo Giammetti.

Den i dag 83-årige Giammetti var i 1960 med til at grundlægge modehuset sammen med Valentino, og de to havde et romantisk forhold, der sluttede i begyndelsen af 1970'erne.

Men de fortsatte med at drive forretning sammen, og partnerskabet er blevet beskrevet som et, hvor Giammetti fokuserede på det forretningsmæssige, mens Valentino især stod for det kreative.

- At dele livet med en person gennem hele sin tilværelse - hvert øjeblik, hver en glæde, smerte, entusiasme, skuffelse - er noget, der ikke kan defineres, har Valentino ifølge Reuters udtalt om deres forhold.

/ritzau/

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

- Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

- Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Men han har omtalt mødet i et opslag på det sociale medie X.

- Vi drøftede, hvor vigtig Arktis - herunder Grønland - er for vores kollektive sikkerhed, og hvordan Danmark øger investeringerne i nøglekapaciteter. Vi vil fortsætte med at samarbejde som allierede om disse vigtige spørgsmål, skriver Rutte.

Troels Lund Poulsen "noterer" sig, at "Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt".

- Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

Det gælder også "de udfordringer, der er i forhold til Nato", lyder det videre. USA er det mest toneangivende medlem af forsvarsalliancen.

- Hvis USA trak sig fra Nato i morgen, vil vi have en kæmpe stor udfordring med at klare os selv, siger Troels Lund Poulsen.

Nato blev oprettet i 1949 og består af 32 medlemslande, hvoraf 30 er europæiske lande.

Troels Lund Poulsen pointerer, at Danmark fortsat vil forsøge at have en dialog med USA om Grønland og Arktis.

- Det kommer ikke til at være rigsfællesskabet, der opgiver at insistere på en dialog.

/ritzau/

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

- Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som "afpresning".

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et "strategisk aktiv". Han siger, at "vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre".

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et modsvar.

Dagen inden kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

/ritzau/

Den italienske modeskaber Valentino Garavani, som står bag modehuset Valentino, er død i en alder af 93 år.

Det oplyser hans fond mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valentino Garavani regnes som en af de vigtigste italienske modedesignere i det 20. århundrede.

- Valentino Garavani gik i dag bort i sit hjem i Rom omgivet af sine kære, skriver fonden, der oplyser, at han vil blive begravet fredag.

Gennem en årtier lang karriere var Valentino Garavani med til at klæde kongelige, kendte og indflydelsesrige personer på - herunder navne som USA's tidligere førstedame Jacqueline Kennedy Onassis og skuespilleren Audrey Hepburn.

Han gjorde en helt bestemt nuance af farven rød til sin signatur, nemlig "Valentino-rød".

Det er en særligt kraftig rød nuance, som ifølge designeren selv udstråler liv, passion og kærlighed.

- Jeg mener, at en kvinde klædt i rød altid ser fantastisk ud, har Valentino Garavani ifølge magasinet MVC tidligere sagt.

Valentino, der ofte blot blev omtalt med sit fornavn, voksede op i byen Voghera i Lombardiet, men flyttede senere til Paris, hvor han blev optaget på et prestigefyldt modeinstitut.

I 1959 flyttede Valentino tilbage til hjemlandet, hvor han i hovedstaden Rom åbnede sit eget modehus.

Med til at sætte Valentinos stil på verdenskortet var i høj grad Jacqueline Kennedy.

Hun blev set i flere Valentino-kjoler, året efter at hendes mand, præsident John F. Kennedy, døde - det var i 1963.

Valentino designede også hendes brudekjole, da hun senere blev gift med Aristotle Onassis.

Modeskaberen solgte i 1998 firmaet, men forblev kreativ direktør, indtil han valgte at gå på pension i 2008.

/ritzau/

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

- Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

- Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Troels Lund Poulsen "noterer" sig, at "Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt".

- Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

Det gælder også "de udfordringer, der er i forhold til Nato", lyder det videre. USA er det mest toneangivende medlem af forsvarsalliancen.

- Hvis USA trak sig fra Nato i morgen, vil vi have en kæmpe stor udfordring med at klare os selv, siger Troels Lund Poulsen.

Nato blev oprettet i 1949 og består af 32 medlemslande, hvoraf 30 er europæiske lande.

Troels Lund Poulsen pointerer, at Danmark fortsat vil forsøge at have en dialog med USA om Grønland og Arktis.

- Det kommer ikke til at være rigsfællesskabet, der opgiver at insistere på en dialog.

/ritzau/

Den italienske designer Valentino Garavani, som står bag modehuset Valentino, er død i en alder af 93 år.

Det oplyser hans fond mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valentino Garavani regnes som en af de mest indflydelsesrige italienske designere i det 20. århundrede.

Igennem en årtier lang karriere var han med til at klæde kongelige, kendte og indflydelsesrige personer på - herunder navne som USA's tidligere førstedame Jacqueline Kennedy Onassis og skuespilleren Audrey Hepburn.

Han gjorde en helt bestemt nuance af farven rød til sin signatur, nemlig "Valentino-rød".

/ritzau/

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

- Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

- Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Troels Lund Poulsen "noterer" sig, at "Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt".

- Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

Det gælder også "de udfordringer, der er i forhold til Nato", lyder det videre. USA er det mest toneangivende medlem af forsvarsalliancen.

Troels Lund Poulsen pointerer, at Danmark fortsat vil forsøge at have en dialog med USA om Grønland og Arktis.

- Det kommer ikke til at være rigsfællesskabet, der opgiver at insistere på en dialog.

/ritzau/

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

- Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

- Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

/ritzau/

Alle værktøjer er på bordet i forhold til at få USA til at bøje af på trusler om told og overtagelse af Grønland.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.

Udmeldingen kommer på vej ind til mødet for landene i Eurogruppen mandag i Bruxelles.

- Vi har værktøjer til vores rådighed. Lige nu er ingenting taget af bordet, siger Dombrovskis.

EU har allerede forberedt modtold for 93 milliarder euro på amerikanske varer i forbindelse med handelsaftalen i sommer.

Den told kan hurtigt aktiveres som et første skridt.

Det svarer til, at amerikanske varer for omkring 690 milliarder danske kroner kan blive ramt af europæisk modtold.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ønsker dog at slå markant hårdere til Trump.

Macron taler nu for at aktivere EU's hidtil aldrig brugte anti-tvangsredskab.

Det bliver også kaldt EU's "handelsbazooka", fordi det er det mest vidtgående økonomiske indgreb, EU kan lave over for et tredjeland.

Det kan vedtages i to omgange med kvalificeret flertal. Dermed kan eksempelvis Ungarn ikke blokere.

Første skridt er, at EU konstaterer, at der er tale om et forsøg på "økonomisk tvang" mod en medlemsstat.

Det er vurderingen i Bruxelles, at det kriterium er opfyldt. Ikke mindst efter Trumps seneste trusler om told på europæiske lande.

Næste skridt er, at EU-landenes ledere afgør, hvad "bazookaen" konkret skal ramme.

Det skal Frankrigs og Tysklands finansministre diskutere mandag, oplyste den franske administration i weekenden.

I den mest vidtgående version kan Europa vælge helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Det kunne eksempelvis være amerikanske digitale giganter som Microsoft, Google og Amazon.

Problemet er, at det samtidig delvist kan lamme europæiske virksomheder.

De tre virksomheder dominerer nemlig det europæiske marked for cloud-løsninger, hvor USA står for omkring 70 procent af markedet i Europa

Det er en af grundene til, at Europa helst ser en diplomatisk løsning.

- Det skal understreges, at EU forbliver solidarisk med Kongeriget Danmark, med Grønland og deres befolkninger. Vi vil beskytte princippet om suverænitet, territorial integritet for EU-lande og også for Grønland.

- Truslerne om told er ikke acceptable som en vej til at håndtere det spørgsmål, siger Valdis Dombrovskis.

Han understreger, at målet er at undgå en toldkrig mellem EU og USA over Grønland.

- Vi skal huske på, at Transatlantic Trade and Investment Partnership er det største i verden. Så der er meget at tabe økonomisk. Både for Europa, men også for USA og for USA's virksomheder og ansatte.

- Derfor skal vi arbejde på at finde en konstruktiv løsning som respekterer international lov og også tager højde for vores vigtige økonomiske og geopolitiske forhold, siger Valdis Dombrovskis.

Dermed er EU indtil videre på vej ind på samme afventende spor, som også kendetegnede forhandlingerne op til handelsaftalen i sommer.

Den endte med 15 procent amerikansk told på europæiske varer.

Spørgsmål: Hvis EU ikke viser styrke over for Trump nu, hvordan kan nogen så tage EU seriøs som geopolitisk aktør?

- Det er selvfølgelig en vigtig pointe. Derfor understreger jeg også, at vi skal have respekt for international lov og arbejde på at beskytte de økonomiske interesser for Europa og USA.

- Der er intensive konsultationer lige nu, og senere på ugen er der et EU-topmøde, hvor vi skal diskutere spørgsmålet og beslutte, hvad EU's svar skal være, siger Valdis Dombrovskis.

Mandag har EU's udenrigschef, Kaja Kallas, holdt møde med Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

- Danmark og Grønland er ikke alene, skriver Kallas på X efter mødet og fortsætter:

- Suverænitet kan man ikke handle med. Vi har ingen interesse i at starte en konflikt. Men vi vil stå fast. Europa har en række redskaber til at beskytte sine interesser.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, bliver mandag igen spurgt, om han vil anvende magt for at få kontrol over Grønland.

- Ingen kommentarer, lyder svaret i et kort telefoninterview med den amerikanske tv-station NBC News.

USA's præsident eskalerede i weekenden spændingerne omkring Grønland ved at true Danmark og syv andre navngivne europæiske lande med told, hvis ikke Danmark går med til, at USA kan anskaffe sig øen.

Yderligere told på ti procent vil træde i kraft 1. februar for de otte lande, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social. Senere kan den blive forhøjet endnu mere.

Mandag siger han til NBC News, at han "100 procent" sikkert vil gennemføre de planlagte toldforhøjelser, hvis ikke en aftale kommer i hus.

Trump har adskillige gange sagt, at han vil have kontrol over Grønland. Han har heller ikke tidligere villet udelukke brug af magt.

Idéen om eventuel amerikansk magtanvendelse i Grønland er ifølge flere meningsmålinger udført i USA ikke særligt populær blandt amerikanerne.

En rundspørge foretaget af YouGov, som CBS News bragte i weekenden, viste, at kun 14 procent af de adspurgte bakker op om en amerikansk militær overtagelse af Grønland. 86 procent er imod. Den statistiske usikkerhed var 2,3 procentpoint.

Også tidligere undersøgelser har peget på modstand i den amerikanske befolkning mod anvendelse af militær magt.

Den amerikanske præsident beskylder Danmark for ikke at kunne holde Kina og Rusland væk fra Grønland. Trump hævder, at Danmark og europæiske lande med en militærøvelse på øen skaber en "farlig situation".

Danmark har på den anden side sagt, at øget militær tilstedeværelse på Grønland er et forsøg på at imødekomme præsidentens kritikpunkter.

Europæiske lande har reageret på weekendens Trump-udmelding om told med opbakning til Danmark og kritik af den amerikanske præsident.

- Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, skrev formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen på X lørdag.

- Europa vil forblive forenet, koordineret og fast besluttet på at opretholde sin suverænitet.

Siden har EU arbejdet på et fælles modsvar, og der er indkaldt til et ekstraordinært topmøde torsdag.

/ritzau/

Selv om Danmark, Grønland og USA i offentligheden er uenige om, hvad formålet er bag en nedsat arbejdsgruppe, så holder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fast i den vej.

Det siger han til TV 2 og DR efter et møde med Storbritanniens udenrigsminister, Yvette Cooper, i London.

- Vi holder os til det, vi har aftalt. Det gør vi, og så må vi se, hvad amerikanerne gør, siger Lars Løkke.

Den danske udenrigsminister mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Efterfølgende lød det fra Løkke, at diskussionerne mellem parterne skulle fortsætte i en "arbejdsgruppe på højt niveau".

Men ifølge Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, skal arbejdsgruppen "fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland".

Og kort efter fortsatte præsident Donald Trump sine trusler om at overtage Grønland.

- Jeg havde sådan set en aftale med hans vicepræsident, om at vi nu skulle sætte os ned og se på, om vi kunne løse det her.

- Det blev så sprunget i luften af de her meget, meget voldsomme meldinger fra præsidenten, siger Lars Løkke mandag til TV 2 og DR i London.

Han håber nu at Trump kan "presses" tilbage til aftalen fra sidste uge.

Det skal ske ved at europæiske allierede viser Trump, "at den her vej kan du ikke komme længere ned af" i forhold til at true sig til et ejerskab af Grønland.

- Det, som vi ved med sikkerhed, er, at hvis ikke vi giver et stærkt respons, så sender vi et signal om svaghed.

USA's præsident eskalerede i weekenden spændingerne omkring Grønland ved at true Danmark og syv andre navngivne europæiske lande med told, hvis ikke Danmark går med til, at USA kan anskaffe sig øen.

Yderligere told på ti procent vil træde i kraft 1. februar for de otte lande, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social.

/ritzau/

Alle værktøjer er på bordet i forhold til at få USA til at bøje af på trusler om told og overtagelse af Grønland.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovkis.

Udmeldingen kommer på vej ind til mødet for landene i Eurogruppen mandag i Bruxelles.

- Vi har værktøjer til vores rådighed. Lige nu er ingen ting taget af bordet, siger Dombrovskis.

EU har allerede forberedt modtold for 93 milliarder euro på amerikanske varer i forbindelse med handelsaftalen i sommer.

Den told kan hurtigt aktiveres som et første skridt.

Det svarer til, at amerikanske varer for omkring 690 milliarder danske kroner kan blive ramt af europæisk modtold.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ønsker dog at slå markant hårdere til Trump.

Macron taler nu for at aktivere EU's hidtil aldrig brugte anti-tvangsredskab.

Det bliver også kaldt EU's "handelsbazooka", fordi det er det mest vidtgående økonomiske indgreb, EU kan lave over for et tredjeland.

Det kan vedtages i to omgange med kvalificeret flertal. Dermed kan eksempelvis Ungarn ikke blokere.

Første skridt er, at EU konstaterer, at der er tale om et forsøg på "økonomisk tvang" mod en medlemsstat.

Det er vurderingen i Bruxelles, at det kriterium er opfyldt. Ikke mindst efter Trumps seneste trusler om told på europæiske lande.

Næste skridt er, at EU-landenes ledere afgør, hvad "bazookaen" konkret skal ramme.

Det skal Frankrigs og Tysklands finansministre diskutere mandag, oplyste den franske administration i weekenden.

I den mest vidtgående version kan Europa vælge helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Det kunne eksempelvis være amerikanske digitale giganter som Microsoft, Google og Amazon.

Problemet er, at det samtidig delvist kan lamme europæiske virksomheder.

De tre virksomheder dominerer nemlig det europæiske marked for cloud-løsninger, hvor USA står for omkring 70 procent af markedet i Europa

Det er en af grundene til, at Europa helst ser en diplomatisk løsning.

- Det skal understreges, at EU forbliver solidarisk med Kongeriget Danmark, med Grønland og deres befolkninger. Vi vil beskytte princippet om suverænitet, territorial integritet for EU-lande og også for Grønland.

- Truslerne om told er ikke acceptable som en vej til at håndtere det spørgsmål, siger Valdis Dombrovskis.

Han understeger, at målet er at undgå en toldkrig mellem EU og USA over Grønland.

- Vi skal huske på, at Transatlantic Trade and Investment Partnership er det største i verden. Så der er meget at tabe økonomisk. Både for Europa, men også for USA og for USA's virksomheder og ansatte.

- Derfor skal vi arbejde på at finde en konstruktiv løsning som respekterer international lov og også tager højde for vores vigtige økonomiske og geopolitiske forhold, siger Valdis Dombrovskis.

Dermed er EU indtil videre på vej ind på samme afventende spor, som også kendetegnede forhandlingerne op til handelsaftalen i sommer.

Den endte med 15 procent amerikansk told på europæiske varer.

Spørgsmål: Hvis EU ikke viser styrke over for Trump nu, hvordan kan nogen så tage EU seriøs som geopolitisk aktør?

- Det er selvfølgelig en vigtig pointe. Derfor understreger jeg også, at vi skal have respekt for international lov og arbejde på at beskytte de økonomiske interesser for Europa og USA.

- Der er intensive konsultationer lige nu, og senere på ugen er der et EU-topmøde, hvor vi skal diskutere spørgsmålet og beslutte, hvad EU's svar skal være, siger Valdis Dombrovskis.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er mandag igen blevet spurgt, om han vil anvende magt for at få kontrol over Grønland.

- Ingen kommentarer, lyder svaret i et kort telefoninterview med den amerikanske tv-station NBC News.

USA's præsident eskalerede i weekenden spændingerne omkring Grønland ved at true Danmark og syv andre navngivne europæiske lande med told, hvis ikke Danmark går med til, at USA kan anskaffe sig øen.

Yderligere told på ti procent vil træde i kraft 1. februar for de otte lande, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social.

Mandag siger han til NBC News, at han "100 procent" sikkert vil gennemføre de planlagte toldforhøjelser.

/ritzau/

Syriske regeringsstyrker har mandag strammet grebet om store områder i den nordlige og østlige del af landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at kurdiske styrker søndag trak sig tilbage i kølvandet på flere dage med kampe.

Det er i provinserne Raqqa og Deir al-Zor - hvor der er et arabisk flertal - at de kurdiske styrker er gået med til at trække sig ud efter flere års kontrol.

Udviklingen vurderes at styrke præsident Ahmed al-Sharaas position i landet.

Men mandag meldes der fortsat om sammenstød trods aftalen.

SDF siger, at væbnede grupper har angrebet et fængsel, hvor SDF holder tusindvis af militante fra Islamisk Stat (IS) til fange.

Det fremgår dog ikke, hvilke væbnede grupper der skulle angribe fængslet.

Også ved et andet fængsel med IS-militante melder SDF at være i kamp. Her siger den kurdiskledede gruppe, at den kæmper mod regeringsstyrker - noget, som det syriske forsvarsministerium dog afviser.

Den syriske hær beskylder de kurdiske styrker for at forsøge at forpurre aftalen. Regeringsstyrker siger, at tre soldater er blevet dræbt i angreb.

Trods usikkerheden om aftalen udgør SDF-tilbagetrækningen den største ændring i, hvem der kontrollerer hvilke områder i Syrien, siden al-Sharaa stod i spidsen for en lynoffensiv i 2024.

Den førte til den daværende præsident Bashar al-Assads fald.

Nabolandet Tyrkiet, som gentagne gange har sendt styrker ind i det nordlige Syrien på grund af den kurdiske tilstedeværelse, tager godt imod aftalen mellem allierede al-Sharaa og SDF.

Fra tyrkisk side udtrykker man håb om, at den vil føre til mere stabilitet og sikkerhed i regionen.

Journalister fra nyhedsbureauet Reuters siger, at de har set regeringsstyrker udstationeret i byen Raqqa, som SDF erobrede fra Islamisk Stat i 2017.

Journalisterne har også set hæren ved olie- og gasanlæg i Deir al-Zor.

I løbet af den syriske borgerkrig fra 2011 til 2024 opnåede SDF kontrol med over en fjerdedel af Syrien. Gruppen kæmpede med amerikansk støtte mod Islamisk Stat.

USA har siden etableret tætte forbindelser til al-Sharaa.

/ritzau/Reuters