Et ægtepar forsøgte tilsyneladende at overmande den ene af de to gerningsmænd bag skudangrebet i Sydney søndag, men endte med at blive skudt og lå efterfølgende livløse på et fortov ved Bondi Beach.

Det fremgår af videooptagelser fra stedet, skriver avisen The Guardian.

Et dashcam på en forbipasserende bil på vejen Campbell Parade ved Bondi Beach optog tilfældigvis episoden.

På optagelsen, som er offentliggjort af bilisten, kan man se, at den 69-årige Boris Gurman og den 50-årige Sajid Akram - som er udpeget som én af to gerningsmænd - begge falder mod asfalten bag en parkeret bil.

Boris Gurman har en riffel i hånden. Riflen har han tilsyneladende vristet ud af hænderne på Sajid Akram, som ikke bærer noget våben.

Til stede er også Boris Gurmans hustru, den 61-årige Sofia Gurman. Ifølge The Guardian er hun involveret i tumulten.

På dronebilleder fra stedet, som er optaget efter optrinnet, kan man se, at Boris og Sofia Gurman ligger livløse på fortovet på Campbell Parade.

Deres familie har bekræftet, at de blev dræbt på stedet.

Angrebet ved Bondi Beach kostede i alt 15 personer livet. Derudover blev Sajid Akram skudt og dræbt af politiet.

Ifølge politiet begik han angrebet sammen med sin 24-årige søn.

/ritzau/

Fremover skal udsatte kvinder og mænd kunne opsige deres job og flytte på krisecenter uden at miste retten til dagpenge.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Ændringen forventes at træde i kraft i februar næste år.

I dag er reglerne skruet sådan sammen, at det opfattes som selvforskyldt ledighed, hvis man opsiger sit job i forbindelse med, at man tager på krisecenter. Det giver derfor en karantæne på tre uger, hvor man ikke kan få dagpenge.

Krisecentre er steder, man kan flytte hen, hvis man for eksempel lever i et voldeligt forhold eller udsættes for stalking eller negativ social kontrol.

Er man i den situation, skal man ikke miste retten til dagpenge, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation.

- Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde, siger han.

Regelændringen sker med opbakning fra forligspartierne bag dagpengeaftalen fra 2015.

Det er primært kvinder, der gør brug af krisecentre. I 2024 var der ifølge Danmarks Statistik 3106 kvinder, der i løbet af året opholdt sig på et krisecenter. I samme periode var der 129 mænd.

Det var først i 2024, at mænd fik ret til at opholde sig på krisecenter på lige fod med kvinder.

Krisecentrene har til formål at give udsatte mennesker et sikkert sted at opholde sig, mens de får rådgivning til at afklare deres situation.

Omkring halvdelen af de personer, der tager på krisecenter, har et barn eller flere børn med sig.

Der er ofte tale om kvinder med minoritetsbaggrund. I 2024 var 41 procent af personerne på krisecenter indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Ser man på hele befolkningen, har omkring 16 procent indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

/ritzau/

Fremover skal udsatte kvinder og mænd kunne opsige deres job og flytte på krisecenter uden at miste retten til dagpenge.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Ændringen forventes at træde i kraft i februar næste år.

I dag er reglerne skruet sådan sammen, at det opfattes som selvforskyldt ledighed, hvis man opsiger sit job, i forbindelse med at man tager på krisecenter. Det giver derfor en karantæne på tre uger, hvor man ikke kan få dagpenge.

Krisecentre er steder, man kan flytte hen, hvis man for eksempel lever i et voldeligt forhold eller udsættes for stalking eller negativ social kontrol.

Er man i den situation, skal man ikke miste retten til dagpenge, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation.

- Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde, siger han.

Regelændringen sker med opbakning fra forligspartierne bag dagpengeaftalen fra 2015.

/ritzau/

Rusland hævder tirsdag at have erobret byen Kupjansk, der ligger ved frontlinjen i det nordøstlige Ukraine.

Det fremgår af en udtalelse fra en talsmand for Ruslands militær til det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

- Byen Kupjansk er under den russiske sjette armés kontrol, siger Leonid Sjarov, der leder Ruslands vestlige bataljon.

Ifølge Sjarov forsøger små grupper af ukrainske soldater dagligt at trænge ind i Kupjansk, som er et jernbaneknudepunkt i Kharkiv-regionen.

- Alle områder er under de russiske styrkers kontrol, understreger han.

Meldingen kommer, fire dage efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Kupjansk.

Samme dag hævdede de ukrainske styrker i området, at de havde genvundet kontrollen over dele af byen.

Inden da havde Rusland sagt, at russiske styrker havde indtaget Kupjansk foruden byen Pokrovsk, som også ligger ved frontlinjen i det østlige Ukraine.

Sideløbende med kampene omkring Kupjansk har Zelenskyj og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt møder søndag og mandag om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Merz sagde desuden i en anden forbindelse mandag, at en våbenhvile skal understøttes af "substantielle juridiske og materielle sikkerhedsgarantier" til Ukraine. Og her har USA lagt et nyt forslag på bordet.

De sikkerhedsgarantier, som var på bordet i Berlin, svarer ifølge en amerikansk embedsmand til artikel 5 i Nato-traktaten, skriver Reuters.

Natos artikel 5 forpligter medlemmerne af Nato til at forsvare ethvert land i alliancen, der måtte blive angrebet.

Der lød også optimistiske toner fra USA's præsident, Donald Trump, efter møderne i den tyske hovedstad.

- Jeg tror, at vi er tættere på nu end nogensinde før, sagde Trump med henvisning til en fredsaftale.

Han deltog ikke selv i møderne, men havde i stedet sendt USA's særlige udsending Steve Witkoff og sin svigersøn Jared Kushner.

/ritzau/

Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og YouTube omsatte i 2024 for 327 millioner kroner ved at vise reklamer til danske børn og unge i alderen 8-17 år.

Det viser en rapport ifølge Digitaliseringsministeriet om danske børn og unges skærmtid, og hvordan techgiganterne tjener på det.

Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet Copenhagen Economics for Center for sociale medier, tech og demokrati, som hører under Digitaliseringsministeriet.

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) er ikke imponeret.

- Jeg synes, det er dybt grotesk, hvordan techgiganterne driver rovdrift på vores børn blot for at fodre en forretningsmodel, der sætter profit over trivsel. Det illustrerer jo desværre, hvorfor de sociale medier er så opsatte på at fastholde børn og unge på deres platforme, siger hun i en pressemeddelelse.

Af de 327 millioner kroner anslås 79 millioner kroner at udgøre indtægten på at vise reklamer til børn mellem 8-12 år. Platformenes egne aldersgrænser er på 13 år.

- Derfor er det nødvendigt, at vi sætter ind med en national aldersgrænse for sociale medier og begrænser deres fastholdelsesmekanismer. Det er en alt for god forrentning for techgiganterne til, at de frivilligt vil begrænse børnenes brug af deres platforme, siger Caroline Stage.

Hun vil have en aldersgrænse på sociale medier på 15 år.

Ifølge rapporten varierer reklameindtægten for de enkelte platforme. TikTok genererede den højeste årlige indtægt med 316 kroner per bruger. Derefter kom YouTube med 194 kroner per bruger.

Rapporten estimerer desuden, at danske børn og unge brugte 838 millioner timer på techgiganternes platforme i 2024. Det svarer til, at hvert barn i gennemsnit brugte 53,8 dage om året på platformene, skriver ministeriet.

TikTok var den platform, som danske børn brugte mest tid på. Rapporten estimerer, at børn og unge i gennemsnit brugte mere end to timer dagligt på TikTok. Derefter følger Snapchat og YouTube.

/ritzau/

Østjyllands Politi fandt mandag en funktionsdygtig håndgranat på en adresse i det sydvestlige Randers.

I den forbindelse er en 34-årig mand og en 30-årig kvinde blevet anholdt, og de fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Randers tirsdag formiddag.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Mandag klokken 13.13 modtog politiet en anmeldelse om, at en person på gaden Skovlund i Randers var i besiddelse af en håndgranat, og at vedkommende havde truet med at bruge den.

Derefter rykkede politiet ud med flere patruljer og fik afspærret et større område ved adressen, mens politiet forsøgte at få kontakt til personerne på adressen.

Klokken 14.40 anholdt politiet en 34-årig mand, og tre minutter senere blev en 30-årig kvinde anholdt.

Ingen kom til skade i forbindelse med anholdelserne.

- Vi tager det meget alvorligt, når vi modtager en anmeldelse om, at en person er i besiddelse af en håndgranat, og derfor var vi også meget synligt og talstærkt til stede i området i løbet af hele mandagen, siger efterforskningsleder Flemming Nørgaard i pressemeddelelsen.

Østjyllands Politi har fået hjælp af Hjemmeværnet til bevogtning af stedet. Bevogtningen forventes at blive ophævet i løbet af tirsdag formiddag.

- Vi har i løbet af mandagen foretaget en grundig gennemgang af adressen samt det omkringliggende område for at sikre os, at der ikke lå yderligere eksplosiver til fare for de omkringliggende naboer - og derfor kan borgerne igen trygt færdes i området, nu hvor politiets afspærringer bliver ophævet, siger Flemming Nørgaard.

De to personer er sigtet for overtrædelse af våbenloven ved at have besiddet en funktionsdygtig håndgranat under særligt skærpende omstændigheder.

Når de to personer bliver fremstillet i grundlovsforhør, vil anklagemyndigheden anmode om, at det sker bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Politiet udelukker ikke, at flere kan blive anholdt i sagen, eller at der kan blive rejst flere sigtelser.

/ritzau/

Rusland hævder tirsdag at have erobret byen Kupjansk, der ligger ved frontlinjen i det nordøstlige Ukraine.

Det fremgår af en udtalelse fra en talsmand for Ruslands militær til det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

- Byen Kupjansk er under den russiske sjette armés kontrol, siger Leonid Sharov, der leder Ruslands vestlige bataljon.

Meldingen kommer, fire dage efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Kupjansk.

Samme dag hævdede de ukrainske styrker i området, at de havde genvundet kontrollen over dele af byen.

Inden da havde Rusland sagt, at det havde indtaget Kupjansk foruden byen Pokrovsk, som også ligger ved frontlinjen i det østlige Ukraine.

Sideløbende med kampene omkring Kupiansk har Zelenskyj og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt møder søndag og mandag om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

/ritzau/

Den danske virksomhed Luxplus, der sælger blandt andet kosmetik på internettet, er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har Luxplus vildledt forbrugere i Danmark, Holland og Belgien.

Luxplus sælger skønhedsprodukter med rabat via hjemmesider i flere lande. Hvis man vil have adgang til rabatterne, skal man dog være medlem af virksomhedens såkaldte "beauty club".

Men ifølge Forbrugerombudsmanden blev kunderne ikke gjort tydeligt opmærksom på, at de tegnede et betalingsabonnement, når de købte varerne.

Derfor mener Forbrugerombudsmanden, at Luxplus' hjemmeside i Holland, Belgien og Danmark er indrettet på en måde, der vildleder forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden har modtaget en række klager fra danske forbrugere og konkurrenter over Luxplus.

Ud over de førnævnte betalingsabonnementer omhandler klagerne prissætningen af Luxplus' produkter.

Forbrugerombudsmanden vurderer nemlig, at Luxplus også har vildledt forbrugere i Danmark ved at give et indtryk af, at det kunne betale sig at tegne et abonnement for at få store rabatter, selv om forbrugere i nogle tilfælde kunne købe varer til de samme lave priser uden at være medlem.

- Det er en grov overtrædelse af markedsføringsloven, når en virksomhed vildleder forbrugerne til at tegne abonnementer, uden at forbrugerne tydeligt kan se, at det er det, de gør, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.

- I Danmark har Luxplus desuden vildledt forbrugerne til at tro, at de kun kunne opnå rabat med et medlemskab - selv om de ikke behøvede være medlemmer for at købe varerne til samme billige pris.

I markedsføringsloven lyder det, at erhvervsdrivende ikke må vildlede forbrugerne. Eksempelvis må en annonce ikke give indtryk af, at der er særlige fordele knyttet til et produkt, hvorefter en nærmere gennemlæsning af annoncen viser, at det ikke er tilfældet.

- Det er en uacceptabel måde at drive forretning på, og det får vi nu sat en stopper for med politianmeldelsen, siger Torben Jensen om Luxplus i pressemeddelelsen.

Luxplus skriver i en skriftlig udtalelse til Ritzau, at virksomheden er uforstående over for politianmeldelsen og pressemeddelelsen fra Forbrugerombudsmanden, der ifølge Luxplus indeholder "misvisende og ukorrekte oplysninger og påstande".

- Sagen handler om markedsføring, der ligger flere år tilbage, og som efter vores opfattelse ikke overtrådte markedsføringsloven.

Luxplus skriver i udtalelsen, at der flere gange i købsprocessen gøres opmærksom på, at køb er betinget et medlemskab.

- Vi mener, at vores abonnementsmodel og hjemmeside er i overensstemmelse med gældende regler. Vi noterer os Forbrugerombudsmandens anmeldelse og vil fortsat indgå i en konstruktiv dialog med myndighederne, skriver Luxplus og tilføjer, at virksomheden ikke har yderligere kommentarer.

/ritzau/

Kunstig intelligens skal tage sig af flere administrative opgaver i den offentlige sektor fremover.

Derfor har regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner lavet en aftale om mere brug af kunstig intelligens i det offentlige, hvilket efter hensigten skal frigøre mere tid til medarbejderne.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

I alt tre "storskalaprojekter", som ministeriet kalder det, skal igangsættes i 2026.

Den kunstige intelligens, også kendt som AI, skal eksempelvis hjælpe med at læse journaler og skrive referater. Desuden skal digitale assistenter til borgere og virksomheder bruges som alternativ til selvbetjeningsløsninger, og digitale assistenter skal hjælpe medarbejdere med sagsbehandling i den offentlige sektor.

- Vi har et klart mål om, at vi vil styrke den borgernære velfærd. Det kræver, at vores ansatte i den offentlige sektor bruger mindre tid på tastaturet og mere tid med borgerne, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i pressemeddelelsen.

Der afsættes 266,7 millioner kroner til finansiering af projekterne. De finansieres i fællesskab mellem staten, kommuner og regioner.

Idéen med de tre storskalaprojekter blev lanceret af statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Kommunernes Landsforenings (KL) topmøde i marts.

- Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens, sagde Mette Frederiksen i talen.

Regeringen har meldt ud, at AI skal bidrage til, at der kan frigøres 30.000 årsværk i det offentlige over de næste ti år. Men det er ikke lig med fyringer, mener ministeren.

- Ambitionen er at frigive ressourcer, og der er meget stor forskel på at frigive ressourcer og at fyre. Vi har mange steder svært ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i den offentlige sektor. Der kan AI være med til at frigøre tid, der bruges ved skrivebordet, til i stedet at være ude at hjælpe nogle borgere, siger Caroline Stage til DR.

Formand for KL Martin Damm mener, at AI kan gøre "en positiv forskel" for medarbejderne.

- Derfor er vi glade for aftalen om storskalaprojekterne, og når de juridiske rammer er fuldt på plads, skal der nok komme fuldt skub på AI-udviklingen i det offentlige, siger han i pressemeddelelsen.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau vurderer, at både patienter og personale får glæde af AI.

- Kunstig intelligens kan hjælpe personalet med at give patienterne en hurtig og effektiv diagnose og behandling. Det letter medarbejdernes arbejde og sikrer, at vi bruger ressourcerne bedre, siger han i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Kunstig intelligens skal tage sig af flere administrative opgaver i den offentlige sektor fremover.

Derfor har regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner lavet en aftale om mere brug af kunstig intelligens i det offentlige, hvilket efter hensigten skal frigøre mere tid til medarbejderne.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

I alt tre "storskalaprojekter", som ministeriet kalder det, skal igangsættes i 2026.

Den kunstige intelligens, også kendt som AI, skal eksempelvis hjælpe med referater af borgersamtaler, og medarbejderne i den offentlige sektor skal have en digital assistent, som kan hjælpe med sagsbehandlingen, lyder det.

- Vi har et klart mål om, at vi vil styrke den borgernære velfærd. Det kræver, at vores ansatte i den offentlige sektor bruger mindre tid på tastaturet og mere tid med borgerne, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i pressemeddelelsen.

Der afsættes 266,7 millioner kroner til finansiering af projekterne. De finansieres i fællesskab mellem staten, kommuner og regioner.

/ritzau/

Den danske virksomhed Luxplus, der sælger blandt andet kosmetik på internettet, er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har Luxplus vildledt forbrugere i Danmark, Holland og Belgien.

Luxplus sælger skønhedsprodukter med rabat via hjemmesider i flere lande. Hvis man vil have adgang til rabatterne, skal man dog være medlem af virksomhedens såkaldte "beauty club".

Men ifølge Forbrugerombudsmanden blev kunderne ikke gjort tydeligt opmærksom på, at de tegnede et betalingsabonnement, når de købte varerne.

Derfor mener Forbrugerombudsmanden, at Luxplus' hjemmeside i Holland, Belgien og Danmark er indrettet på en måde, der vildleder forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden har modtaget en række klager fra danske forbrugere og konkurrenter over Luxplus.

Ud over de førnævnte betalingsabonnementer omhandler klagerne prissætningen af Luxplus' produkter.

Forbrugerombudsmanden vurderer nemlig, at Luxplus også har vildledt forbrugere i Danmark ved at give et indtryk af, at det kunne betale sig at tegne et abonnement for at få store rabatter, selv om forbrugere i nogle tilfælde kunne købe varer til de samme lave priser uden at være medlem.

- Det er en grov overtrædelse af markedsføringsloven, når en virksomhed vildleder forbrugerne til at tegne abonnementer, uden at forbrugerne tydeligt kan se, det er det, de gør, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.

- I Danmark har Luxplus desuden vildledt forbrugerne til at tro, at de kun kunne opnå rabat med et medlemskab - selv om de ikke behøvede være medlemmer for at købe varerne til samme billige pris.

I markedsføringsloven lyder det, at erhvervsdrivende ikke må vildlede forbrugerne. Eksempelvis må en annonce ikke give indtryk af, at der er særlige fordele knyttet til et produkt, hvorefter en nærmere gennemlæsning af annoncen viser, at det ikke er tilfældet.

- Det er en uacceptabel måde at drive forretning på, og det får vi nu sat en stopper for med politianmeldelsen, siger Torben Jensen om Luxplus i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Den 24-årige Naveed Akram, der ifølge australsk politi angreb et jødisk arrangement ved Bondi Beach i Sydney søndag, er tirsdag vågnet efter at have ligget i koma på hospitalet.

Det bekræfter politiet ifølge avisen The Sydney Morning Herald.

Hans 50-årige far, Sajid Akram, som også deltog i angrebet, blev dræbt af skud fra politiet umiddelbart efter angrebet.

15 personer - foruden den ene gerningsmand - mistede livet i forbindelse med angrebet, som var rettet mod et jødisk arrangement.

Cirka 1000 mennesker var samlet for at fejre den jødiske højtid hanukkah, da de to gerningsmænd åbnede ild mod forsamlingen.

Efter angrebet oplyste de australske myndigheder, at den 24-årige gerningsmand var i kritisk tilstand.

Det er uklart, hvilken tilstand han er i efter at have ligget i koma.

Politiet har ifølge The Sydney Morning Herald tidligere sagt, at man forventede at rejse en sigtelse mod ham, når han var ved bevidsthed igen.

Den foreløbige efterforskning af sagen peger på, at angrebet ved Bondi Beach, som er en af Australiens mest kendte strande, var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

Flere medier har skrevet, at Naveed Akram for seks år siden blev undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Premierminister Anthony Albanese har ifølge mediet ABC News bekræftet, at sikkerhedstjenesten blev opmærksom på Naveed Akram i oktober 2019, og at han derefter blev efterforsket gennem seks måneder.

Men sikkerhedstjenesten vurderede, at han ikke umiddelbart udgjorde nogen fare, og efterforskningen blev tilsyneladende lagt ned.

I november var Naveed Akram og hans far i Filippinerne i fire uger, og australsk politi er i gang med at undersøge, hvorfor de rejste dertil.

/ritzau/

Der er nu sat endegyldigt punktum for kommunalvalget, da alle de konstituerende møder nu er overstået i landets 98 kommuner.

Dermed er der sat navn på borgmestrene efter kommunalvalget 18. november.

Se her, hvordan borgmesterposterne fordeler sig blandt partierne efter kommunalvalget:

Venstre har 42 borgmesterposter.

Socialdemokratiet har 26.

De Konservative har 20.

SF har 5.

Liberal Alliance har 2.

De Radikale har 1.

Slesvigsk Parti har 1.

Lokallisten Din Stemme har 1.

De nye kommunalbestyrelser og byråd tiltræder 1. januar 2026.

I disse kommuner ser borgmesteren indtil videre ud til at være på plads:

* Albertslund: Lars Gravgaard Hansen (K) - nyvalg.

* Allerød: Clara Rao (V) - nyvalg.

* Assens: Søren Steen Andersen (V) - genvalg.

* Ballerup: Jesper Würtzen (S) - genvalg.

* Billund: Stephanie Storbank (V) - genvalg.

* Bornholm: Frederik Tolstrup (V) - nyvalg.

* Brøndby: Maja Højgaard (S) - tiltrådt i 2024.

* Brønderslev: Mikael Klitgaard (V) - genvalg.

* Dragør: Kenneth Gøtterup (K) - genvalg.

* Egedal: Birgitte Neergaard-Kofod (K) - nyvalg.

* Esbjerg: Jesper Frost Rasmussen (V) - genvalg.

* Fanø: Frank Jensen (R) - genvalg.

* Favrskov: Lars Storgaard (K) - genvalg.

* Faxe: Mikkel Dam (LA) - nyvalg.

* Fredensborg: Thomas Lykke Pedersen (S) - genvalg.

* Fredericia: Peder Tind (V) - nyvalg.

* Frederiksberg: Michael Vindfeldt (S) - genvalg.

* Frederikshavn: Jon Andersen (V) - nyvalg.

* Frederikssund: Anne Sofie Uhrskov (V) - nyvalg.

* Furesø: Nicolai Bechfeldt (V) - nyvalg.

* Faaborg-Midtfyn: Anstina Krogh (S) - nyvalg.

* Gentofte: Michael Fenger (K) - genvalg.

* Gladsaxe: Serdal Benli (SF) - nyvalg.

* Glostrup: Kasper Damsgaard (S) - genvalg.

* Greve: Pernille Beckmann (V) - genvalg.

* Gribskov: Trine Egetved (K) - nyvalg.

* Guldborgsund: Simon Hansen (S) - genvalg.

* Haderslev: Mads Skau (V) - genvalg.

* Halsnæs: Steffen Jensen (S) - genvalg.

* Hedensted: Ole Vind (V) - genvalg.

* Helsingør: Benedikte Kiær (K) - genvalg.

* Herlev: Marco Damgaard (S) - genvalg.

* Herning: Dorte West (V) - genvalg.

* Hillerød: Christoffer Lorentzen (K) - nyvalg.

* Hjørring: Søren Smalbro (V) - genvalg.

* Holbæk: Christina Krzyrosiak Hansen (S) - genvalg.

* Holstebro: Kenneth Tønning (V) - nyvalg.

* Horsens: Peter Sørensen (S) - genvalg.

* Hvidovre: Anders Wolf (SF) - genvalg.

* Høje-Taastrup: Michael Ziegler (K) - genvalg.

* Hørsholm: Morten Slotved (K) - genvalg.

* Ikast-Brande: Ib Lauritsen (V) - genvalg.

* Ishøj: Merete Amdisen (S) - genvalg.

* Jammerbugt: Christian Hem (V) - nyvalg.

* Kalundborg: Martin Damm (V) - genvalg.

* Kerteminde: Michael Nielsen (K) - nyvalg.

* Kolding: Jakob Ville (V) - nyvalg.

* København: Sisse Marie Welling (SF) - nyvalg.

* Køge: Ken Kristensen (V) - nyvalg.

* Langeland: Jørgen Nielsen (K) - nyvalg.

* Lejre: Mikael Ralf Larsen (SF) - nyvalg.

* Lemvig: Jens Lønberg (K) - nyvalg.

* Lolland: Marie-Louise Brehm Nielsen (J) - nyvalg.

* Lyngby-Taarbæk: Sofia Osmani (K) - genvalg.

* Læsø: Niels Odgaard (K) - nyvalg.

* Mariagerfjord: Jesper Skov Mikkelsen (V) - nyvalg.

* Middelfart: Anders Møllegård (V) - nyvalg.

* Morsø: Jens Dahlgaard (S) - nyvalg.

* Norddjurs: Kasper Bjerregaard (V) - genvalg.

* Nordfyn: Mette Landtved-Holm (V) - tiltrådt i 2023.

* Nyborg: Kenneth Muhs (V) - genvalg.

* Næstved: Kenneth Sørensen (V) - nyvalg.

* Odder: Lone Jakobi (S) - genvalg.

* Odense: Peter Rahbæk Juel (S) - genvalg.

* Odsherred: Hanne Pigonska (V) - nyvalg.

* Randers: Rosa Lykke Yde (SF) - nyvalg.

* Rebild: Jesper Greth (V) - genvalg.

* Ringkøbing-Skjern: Lone Andersen (V) - nyvalg.

* Ringsted: Andreas Karlsen (K) - nyvalg.

* Roskilde: Tomas Breddam (S) - genvalg.

* Rudersdal: Ann Sofie Orth (K) - genvalg.

* Rødovre: Britt Jensen (S) - genvalg.

* Samsø: Per Urban (K) - nyvalg.

* Silkeborg: Helle Gade (S) - genvalg.

* Skanderborg: Frands Fischer (S) - genvalg.

* Skive: Alfred Brunsgaard (V) - nyvalg.

* Slagelse: Knud Vincents (V) - genvalg.

* Solrød: Emil Blücher (LA) - genvalg.

* Sorø: Jakob Spliid (V) - nyvalg.

* Stevns: Anette Mortensen (V) - nyvalg.

* Struer: Marianne Bredal (V) - tiltrådt i 2023.

* Svendborg: Bo Hansen (S) - genvalg.

* Syddjurs: Michael Stegger Jensen (S) - genvalg.

* Sønderborg: Erik Lauritzen (S) - genvalg.

* Thisted: Niels Jørgen Pedersen (V) - genvalg.

* Tønder: Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) - genvalg.

* Tårnby: Allan Andersen (S) - genvalg.

* Vallensbæk: Henrik Rasmussen (K) - genvalg.

* Varde: Sarah Andersen (V) - nyvalg.

* Vejen: Christian Lund (V) - nyvalg.

* Vejle: Jens Ejner Christensen (V) - genvalg.

* Vesthimmerland: Per Bach Laursen (V) - genvalg.

* Viborg: Katrine Fusager Rohde (V) - nyvalg.

* Vordingborg: Michael Seiding Larsen (V) - nyvalg.

* Ærø: Peter Hansted (S) - genvalg.

* Aabenraa: Jan Riber (K) - genvalg.

* Aalborg: Lasse Frimand Jensen (S) - tiltrådt i 2023.

* Aarhus: Anders Winnerskjold (S) - tiltrådt i 2024.

Kilder: Ritzau, lokalmedier.

/ritzau/

Den danske virksomhed Luxplus, der sælger blandt andet kosmetik på internettet, er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse har Luxplus vildledt forbrugere i Danmark, Holland og Belgien.

Luxplus sælger skønhedsprodukter med rabat via hjemmesider i flere lande. Hvis man vil have adgang til rabatterne, skal man dog være medlem af virksomhedens såkaldte "beauty club".

Men ifølge Forbrugerombudsmanden blev kunderne ikke gjort tydeligt opmærksom på, at de tegnede et betalingsabonnement, når de købte varerne.

Derfor mener Forbrugerombudsmanden, at Luxplus' hjemmeside i Holland, Belgien og Danmark er indrettet på en måde, der vildleder forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden har modtaget en række klager fra danske forbrugere og konkurrenter over Luxplus.

Ud over de førnævnte betalingsabonnementer omhandler klagerne prissætningen af Luxplus' produkter.

Forbrugerombudsmanden vurderer nemlig, at Luxplus også har vildledt forbrugere i Danmark ved at give et indtryk af, at det kunne betale sig at tegne et abonnement for at få store rabatter, selv om forbrugere i nogle tilfælde kunne købe varer til de samme lave priser uden at være medlem.

/ritzau/

Den 24-årige Naveed Akram, der ifølge australsk politi angreb et jødisk arrangement ved Bondi Beach i Sydney søndag, er tirsdag vågnet efter at have ligget i koma på hospitalet.

Det bekræfter politiet ifølge avisen The Sydney Morning Herald.

Hans 50-årige far, som også deltog i angrebet, blev dræbt af skud fra politiet umiddelbart efter angrebet.

15 personer - foruden den ene gerningsmand - mistede livet i forbindelse med angrebet, som var rettet mod et jødisk arrangement.

Cirka 1000 mennesker var samlet for at fejre den jødiske højtid hanukkah, da de to gerningsmænd åbnede ild mod forsamlingen.

Efter angrebet oplyste de australske myndigheder, at den 24-årige gerningsmand var i kritisk tilstand.

Det er uklart, hvilken tilstand han er i efter at have ligget i koma.

Politiet har ifølge The Sydney Morning Herald tidligere sagt, at man forventede at rejse en sigtelse mod ham, når han var ved bevidsthed igen.

/ritzau/

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/