En 28-årig kvinde er fredag fundet skyldig i at have ladet sig hverve af Islamisk Stat og modtage våbentræning af den militante bevægelse.

Hun idømmes i Retten i Aarhus fem års fængsel.

Kvinden med somaliske rødder rejste til Syrien i 2014, hvor hun blev gift med en kriger fra Islamisk Stat.

Manden døde under kamp, men parret nåede at få et barn sammen.

Kvinden blev evakueret fra en syrisk fangelejr i oktober 2024.

Oprindeligt var det kun sønnen, der blev tilbudt at komme til Danmark.

Han er nemlig dansk statsborger, mens kvinden administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, mens hun var i Syrien.

Højesteret besluttede dog, at det ville være uforeneligt med menneskerettighederne at evakuere drengen uden sin mor.

Kvinden har nægtet sig skyldig og hævder, at hun blev tvangsgift med en kriger fra Islamisk Stat.

/ritzau/

Fem personer er blevet anholdt og bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør. De er sigtet for forsætlig brandstiftelse i Vanløse tidligere på ugen.

Det skriver Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Kort før midnat mandag blev en molotovcocktail kastet ind i en lejlighed på Jyllingevej i Vanløse.

De sigtede er mellem 22 og 25 år.

Der opstod en mindre brand i lejligheden, som det lykkedes lejlighedens beboer at slukke. Ingen kom noget til.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Anklagemyndigheden i Københavns Politi vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret, der finder sted i Retten på Frederiksberg omkring klokken 11.00.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Klokken 23.51 mandag fik Københavns Politi en anmeldelse fra brandvæsenet om branden.

Politiet var til stede med både efterforskere og hundepatruljer efter branden.

Billeder uden for lejligheden, der ligger på første sal, viste, at et vindue var blevet knust.

/ritzau/

Fem personer er blevet anholdt og bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør. De er sigtet for forsætlig brandstiftelse i Vanløse tidligere på ugen.

Det skriver Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Kort før midnat mandag blev en molotovcocktail kastet ind i en lejlighed på Jyllingevej i Vanløse.

De sigtede er mellem 22 og 25 år.

Der opstod en mindre brand i lejligheden, som det lykkedes lejlighedens beboer at slukke. Ingen kom noget til.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Anklagemyndigheden i Københavns Politi vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret, der finder sted i Retten på Frederiksberg omkring klokken 11.00.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Nordjyllands Politi efterforsker en 88-årig kvindes død på et plejehjem i Hjørring Kommune i sommer.

Det skriver Nordjyske.

Den 88-årige kvinde døde 10. juli 2025, efter at hun havde fået sovemedicin, hvorefter hun ikke blev tilset i tre timer. Da hun blev fundet, var hun faldet over sin rollator og blevet kvalt i sin T-shirt.

Det er kvindens efterladte, der har meldt sagen til politiet, der bekræfter over for Nordjyske, at en efterforskning er startet.

- Jeg kan ikke sige så meget, idet sagen er verserende. Men jeg kan bekræfte, at vi har sagen, og jeg kan også bekræftes, at den efterforskes, siger politikommissær Maiken Saaby til Nordjyske.

Der er tilsyneladende ikke rejst sigtelse i sagen, der blev meldt til politiet i december.

Nordjyske har gennem flere artikler beskrevet sagen, og hvordan der ikke blev ført tilsyn med, at den 88-årige kvinde, der led af demens, faldt i søvn og kom i seng, efter at hun havde fået sovemedicin.

Borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro (V) siger til mediet, at politiet ikke har kontaktet ham om sagen, men han siger, at det selvfølgelig er alvorligt, når der sker politianmeldelse.

Han siger, at han vil afvente sagsgangen.

Den 88-årige kvindes efterladte har også kritiseret Hjørring Kommune

Et politisk flertal uden om borgmesterpartiet Venstre i Hjørring Kommune har desuden besluttet, at der skal laves en ekstern juridisk vurdering af forløbet.

Borgmesteren er nemlig også blevet beskyldt for at have brudt både tavshedspligt og sandhedspligt ved at dele forkerte oplysninger om kvindens død.

I en debat kort lige inden kommunalvalget i november sidste år sagde borgmesteren, at kvinden var død af naturlige årsager, selv om der i kvindens dødsattest står, at dødsårsagen var en "ulykke med kvælning eller strangulation", skriver Nordjyske.

/ritzau/

Med en video, der torsdag blev offentliggjort, er demonstranten Alex Prettis aktier styrtdykket. Med andre ord: Hans anseelse er faldet markant.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social, hvor han kommenterer videoen, der viser et sammenstød mellem grænsebetjente og Alex Pretti i den amerikanske storby Minneapolis.

Episoden fandt sted, halvanden uge inden at Alex Pretti blev skudt og dræbt af grænsebetjente i forbindelse med en demonstration i den samme by.

- Agitator og måske oprører Alex Prettis aktie er styrtdykket med den netop offentliggjorte optagelse af ham, der skriger og spytter en meget rolig og kontrolleret ICE-betjent i ansigtet for derefter som en vanvittig at sparke til et nyt og meget dyrt statsejet køretøj - så hårdt og voldsomt, at baglygten faktisk gik i stykker.

- Det var en sand fremvisning af misbrug og vrede, som alle kunne se - vanvittigt og ude af kontrol, skriver Trump på Truth Social.

På optagelsen ser man blandt andet, at Alex Pretti råber skældsord, spytter mod en betjent og sparker to gange til baglygten på en politibil, så lygten går i stykker. Herefter stiger to betjente ud af bilen og tvinger ham ned på jorden.

37-årige Alex Pretti blev dræbt af grænsebetjente i Minneapolis 24. januar - 11 dage efter at den senest offentliggjorte video blev optaget.

Pretti deltog i protester rettet mod grænsemyndigheden ICE både ved det første sammenstød med betjente, og da han blev dræbt halvanden uge senere.

Han er den anden civile, der i januar er blevet dræbt af grænsebetjente i Minneapolis, som ligger i delstaten Minnesota. Tidligere på måneden blev 37-årige Renee Nicole Good også skudt og dræbt.

Torsdag skrev Reuters, at grænsebetjentene i Minneapolis havde fået besked på fremover at undgå konfrontationer med såkaldte urostiftere.

- Kommuniker ikke med urostiftere. Det tjener ikke noget andet formål end at eskalere situationen, lyder det i opdaterede interne retningslinjer hos ICE.

Ændringerne i retningslinjerne for ICE-betjentene i Minnesota kom, efter at Donald Trump tidligere på ugen meddelte, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kommenterer fredag en video, der blev offentliggjort torsdag, og som viser et sammenstød mellem demonstranten Alex Pretti og grænsepolitiet i Minneapolis, 11 dage før han blev dræbt af grænsebetjente.

Og ifølge præsidenten er Alex Prettis aktier styrtdykket som følge af videoen. Med andre ord: Hans anseelse er faldet, mener præsidenten.

- Det var en sand fremvisning af misbrug og vrede, som alle kunne se - vanvittigt og ude af kontrol, skriver Trump på Truth Social.

37-årige Alex Pretti blev dræbt af grænsebetjente i Minneapolis, 11 dage efter at den senest offentliggjorte video blev optaget. Drabet skete i forbindelse med en demonstration mod USA's føderale immigrationsmyndighed, ICE.

På videoen fra det første sammenstød mellem Alex Pretti og grænsebetjente ser man blandt andet, at Alex Pretti spytter mod en betjent og sparker to gange til baglygten på en politibil, så lygten går i stykker.

Herefter stiger to betjente ud af bilen og tvinger ham ned på jorden.

- Agitator og måske oprører Alex Prettis aktie er styrtdykket med den netop offentliggjorte optagelse af ham, der skriger og spytter en meget rolig og kontrolleret ICE-betjent i ansigtet for derefter som en vanvittig at sparke til et nyt og meget dyrt statsejet køretøj - så hårdt og voldsomt, at baglygten faktisk gik i stykker, skriver USA's præsident.

/ritzau/

Regeringen holder fredag klokken 11.30 pressemøde om et udspil til en udvisningsreform. Det meddeler Statsministeriet, hvor pressemødet også finder sted.

Til stede vil være statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

Udvisningsreformen har været varslet i noget tid, og den er allerede omdiskuteret, fordi det ikke er sikkert, at alle elementer kan gennemføres i praksis.

Mette Frederiksen sagde 1. januar i sin nytårstale, at regeringen vil foreslå, at udlændinge fremover skal udvises, hvis de begår alvorlig kriminalitet og idømmes mindst et års fængsel, "uanset hvilken tilknytning, de har til Danmark".

- Dermed bliver det helt klare udgangspunkt, at hvis man for eksempel dømmes for voldtægt, grov vold eller anden alvorlig kriminalitet, så er det slut med at være i Danmark, sagde Mette Frederiksen i nytårstalen.

Skridtet kan være et brud med den nuværende fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke ændrer praksis, så kommer Danmark til at føje sig og rette ind efter domstolens afgørelser.

Det slog udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund torsdag fast under en debat i Folketingssalen.

- Ja, det har vi også hele tiden sagt, at vi løber en procesrisiko, men vi efterlever domme fra domstolen, svarer Rasmus Stoklund.

Regeringen har et håb om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil lave en ændring af sin hidtidige fortolkning af menneskerettighedskonventionen, så Danmark og andre lande kan sende flere kriminelle udlændinge ud af landet.

Kort før jul sidste år samlede Danmark 27 af de 46 lande i Europarådet til at støtte op om at ønske en nyfortolkning af menneskerettighedskonventionen.

Landene ønsker blandt andet, at menneskerettighedsdomstolen skal ændre fortolkningen af konventionens artikel 3, der handler om hjemsendelse til tortur samt menneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Derudover vil landene også have nyfortolket artikel 8, der handler om retten til respekt for privatliv og familieliv.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil pålægge told på varer fra lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Det oplyser Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Trump har torsdag underskrevet et dekret, der fastlægger en proces, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba.

Det fremgår ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba. Og toldsatsen bliver heller ikke nævnt.

Tiltaget sker for at beskytte USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet det kommunistiske styre i Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA's nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

- Disse handlinger udgør en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitik og kræver en øjeblikkelig indsats for at beskytte amerikanske borgere og interesser, skriver Det Hvide Hus.

Cubas udenrigsminister, Bruno Rodriguez, kalder det nye tiltag fra Trump-administrationen for brutalt.

- Vi fordømmer over for verden denne brutale aggressionshandling mod Cuba og dets folk, som i mere end 65 år har været underlagt den længste og mest grusomme økonomiske blokade, der nogensinde er blevet pålagt en hel nation, og som man nu truer med at udsætte for ekstreme levevilkår, skriver han på X.

Mediet The Wall Street Journal skrev i sidste uge, at USA's regering aktivt leder efter personer med indflydelse i den cubanske regering, som kan hjælpe med at afsætte landets kommunistiske styre, inden året er omme.

Det sagde amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen til mediet.

Trumps administration mener ifølge embedsmændene, at Cubas økonomi er tæt på et sammenbrud, og at landets ledelse aldrig har været så sårbar som nu, efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for nylig blev afsat af USA.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte.

Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi. Ifølge økonomer kan Cuba løbe tør for olie inden for få uger, skrev The Wall Street Journal.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har torsdag sagsøgt det amerikanske finansministerium og det amerikanske skattevæsen, IRS, for 10 milliarder dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten mener ikke, at ministeriet og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Det fremgår af søgsmålet, der er indgivet til en domstol i Miami i delstaten Florida.

Bag søgsmålet står både præsidenten selv, hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Sagsøgerne hævder, at deres omdømme og økonomiske interesser har lidt væsentlig og uoprettelig skade. De mener også, at lækket enten var bevidst eller skete som følge af grov uagtsomhed.

Indgivelsen af søgsmålet sætter Donald Trump i den usædvanlige situation, at han lægger sag an mod statslige myndigheder, der er en del af den udøvende magt, som han som præsident står i spidsen for.

IRS er en del af det amerikanske finansministerium. Hverken ministeriet eller skattevæsnet er natten til fredag umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters.

Der er ikke lagt sag an mod USA's finansminister, Scott Bessent, der også er den øverste chef for IRS.

I 2024 blev en 38-årig mand idømt fem års fængsel for at have lækket Trumps selvangivelser til amerikanske medier. Manden lækkede også skatteoplysninger på tusindvis af andre velhavende amerikanere.

Det var på baggrund af de lækkede dokumenter, at avisen New York Times i 2020 kunne afsløre, at Trump ikke betalte indkomstskat i 10 ud af 15 år, inden han blev præsident for første gang.

I to af de øvrige fem år betalte han kun 750 dollar årligt i skat.

I The Trump Organization havde han brugt tilsyneladende tvivlsomme metoder til at minimere sin skattebetaling.

Den 38-årige mand var ansat i et konsulentfirma, der udførte opgaver for det amerikanske skattevæsen.

/ritzau/

Iran vil komme med et hurtigt militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Det siger en talsmand for det iranske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Til iransk stats-tv tilføjer den iranske brigadegeneral Mohammad Akraminia ifølge AFP, at Iran vil angribe amerikanske hangarskibe og baser i regionen, hvis USA's præsident, Donald Trump, beordrer et angreb.

- Hvis amerikanerne begår en sådan fejlvurdering, vil det bestemt ikke forløbe, som Trump forestiller sig - at der udføres en hurtig operation, så han to timer senere kan tweete, at operationen er overstået, siger Mohammad Akraminia til stats-tv.

Hangarskibene og baserne er ifølge brigadegeneralen sårbare, og de vil kunne nås af iranske mellemdistancemissiler.

Donald Trump truede onsdag Iran med et angreb, hvis ikke det iranske styre kommer tilbage til forhandlingsbordet omkring en atomaftale.

Samtidig advarede Trump Iran om, at tiden var ved at rinde ud.

Tidligere har USA's præsident også truet med at angribe Iran i forbindelse med de demonstrationer, som har været i landet siden slutningen af december.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der har base i USA, er mindst 3000 demonstranter og 300 soldater blevet dræbt.

Natten til fredag dansk tid siger Trump, at han forventer at indgå i en dialog med styret i Iran og undgå et militært angreb.

- Det har jeg planer om - ja.

- Vi har mange meget store, meget kraftfulde skibe på vej til Iran lige nu, og det ville være fantastisk, hvis vi ikke behøvede at bruge dem, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

EU satte torsdag Irans Revolutionsgarde på unionens terrorliste efter den sidste tids demonstrationer i landet.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

EU's beslutning bliver kritiseret af Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

- Flere lande forsøger i øjeblikket at forhindre, at der bryder en fuldskala-krig ud i vores region. Ingen af dem er europæiske.

- Europa er i stedet optaget af at puste til ilden, skriver Araghchi på X.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil fredag morgen lokal tid offentliggøre, hvem der skal blive ny chef for USA's centralbank (Fed).

- Jeg vil offentliggøre Fed-formanden i morgen tidlig, siger Trump torsdag.

Jerome Powells periode som chef for den amerikanske centralbank udløber i maj.

Det er USA's præsident, der udpeger bankchefen, og valget skal herefter godkendes i Senatet i den amerikanske kongres.

Trump har gentagne gange kritiseret Jerome Powell i skarpe vendinger for ikke at ville sænke renten. Præsidenten har også givet udtryk for, at han ønsker Powell udskiftet på posten.

USA's centralbank har sidste år sænket renten tre gange, så den nu ligger i intervallet 3,5 til 3,75 procent.

Trump ønsker renten sænket med to til tre procentpoint. Han ser gerne, at renten sænkes markant for at få gang i økonomien og sænke regeringens låneomkostninger.

På det seneste har Trump-administrationen skruet op for presset på Powell.

Tidligere i januar meddelte USA's centralbankchef, at Fed havde modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale.

Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som han fremsatte under kongreshøringer i juni 2025. Kongreshøringerne handlede om en renovering af centralbankens hovedkvarter.

Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.

Trump har også luftet tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.

Der er ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP fire kandidater i spil til at blive USA's næste centralbankchef. Det drejer sig om Kevin Warsh, Christopher Waller, Rick Rieder og Kevin Hassett.

Christopher Waller er styrelsesrådsmedlem i USA's centralbank, mens Kevin Warsh er tidligere Fed-medlem. Kevin Hassett er Trumps økonomiske chefrådgiver, mens Rick Rieder er investeringsdirektør i kapitalfonden BlackRock.

Ifølge finansmediet Bloomberg forbereder Trump-administrationen sig på, at Trump udnævner Kevin Warsh til posten. Det siger kilder med kendskab til sagen til mediet.

Den amerikanske centralbank har det, som AFP kalder en dobbelt bemyndigelse: Den skal holde priserne i USA stabile og arbejdsløsheden lav.

Dens vigtigste værktøj er at fastsætte renten, som påvirker prisen på statsobligationer og låneomkostninger.

/ritzau/Reuters

Iran vil komme med et hurtigt militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Det siger en talsmand for det iranske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Til iransk stats-tv tilføjer den iranske brigadegeneral Mohammad Akraminia ifølge AFP, at Iran vil angribe amerikanske hangarskibe og baser i regionen, hvis USA's præsident, Donald Trump, beordrer et angreb.

- Hvis amerikanerne begår en sådan fejlvurdering, vil det bestemt ikke forløbe, som Trump forestiller sig - at der udføres en hurtig operation, så han to timer senere kan tweete, at operationen er overstået, siger Mohammad Akraminia til stats-tv.

Hangarskibene og baserne er ifølge brigadegeneralen sårbare, og de vil kunne nås af iranske mellemdistancemissiler.

Donald Trump truede onsdag Iran med et angreb, hvis ikke det iranske styre kommer tilbage til forhandlingsbordet omkring en atomaftale.

Samtidig advarede Trump Iran om, at tiden var ved at rinde ud.

Tidligere har USA's præsident også truet med at angribe Iran i forbindelse med de demonstrationer, som har været i landet siden slutningen af december.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der har base i USA, er mindst 3000 demonstranter og 300 soldater blevet dræbt.

Natten til fredag dansk tid siger Trump, at han forventer at indgå i en dialog med styret i Iran og undgå et militært angreb.

- Det har jeg planer om - ja.

- Vi har mange meget store, meget kraftfulde skibe på vej til Iran lige nu, og det ville være fantastisk, hvis vi ikke behøvede at bruge dem, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har torsdag sagsøgt det amerikanske finansministerium og det amerikanske skattevæsen, IRS, for 10 milliarder dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten, hans voksne sønner og The Trump Organization mener ikke, at ministeriet og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at Trumps skattedokumenter af en skattemedarbejder blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Det fremgår af søgsmålet, der er indgivet til en domstol i Miami i delstaten Florida.

Sagsøgerne hævder, at deres omdømme og økonomiske interesser har lidt væsentlig og uoprettelig skade. De mener også, at lækket enten var bevidst eller skete som følge af grov uagtsomhed.

Indgivelsen af søgsmålet sætter Donald Trump i den usædvanlige situation, at han lægger sag an mod statslige myndigheder, der er en del af den udøvende magt, som han som præsident står i spidsen for.

IRS er en del af det amerikanske finansministerium. Hverken ministeriet eller skattevæsnet er natten til fredag umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters.

/ritzau/

Burkina Fasos militærstyrede regering har opløst alle politiske partier.

Det fremgår af et dekret, som er blevet godkendt af det vestafrikanske lands ministerråd torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er det seneste skridt i de militære lederes bestræbelser på at stramme kontrollen i landet, som de tog magten over i september 2022.

Før militærkuppet havde Burkina Faso over 100 registrerede politiske partier, hvoraf 15 var repræsenteret i parlamentet efter valget i 2020.

Burkina Fasos indenrigsminister, Emile Zerbo, siger ifølge Reuters, at beslutningen er en del af en bredere indsats for, hvad han betegner som en genopbygning af staten.

Han mener, at landets flerpartisystem har været dysfunktionelt og er blevet misbrugt.

Dekretet opløser alle politiske partier og afskaffer det juridiske grundlag for deres aktiviteter, lyder det. Alle aktiver fra de opløste partier vil blive overført til staten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Burkina Faso har ligesom nabolandene Mali og Niger, der ligger i den centrale Sahel-region, forsøgt at bekæmpe islamistiske oprør med tilknytning til Al-Qaeda og Islamisk Stat, som har dræbt tusinder og fordrevet millioner i løbet af det seneste årti.

Burkina Faso har været ledet af Ibrahim Traoré siden militærkuppet i 2022.

Siden Traoré overtog magten, har han ført en anti-vestlig politik og distanceret landet fra den tidligere kolonimagt, Frankrig, samtidig med at han har styrket båndene til lande som Rusland og Iran.

I september sidste år trak Burkina Faso sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det gjorde landet med den begrundelse, at domstolen i landets øjne er blevet et "nykolonialistisk undertrykkelsesværktøj".

I december lød det fra de militære ledere i Burkina Faso, at man ville genindføre dødsstraffen i landet, som blev afskaffet i 2018.

Der bor lidt over 23,2 millioner mennesker i Burkina Faso, der fik sin uafhængighed fra Frankrig i 1960.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil fredag morgen lokal tid offentliggøre, hvem der skal blive ny chef for USA's centralbank (Fed).

- Jeg vil offentliggøre Fed-formanden i morgen tidlig, siger Trump torsdag.

Jerome Powells periode som chef for den amerikanske centralbank udløber i maj.

Det er USA's præsident, der udpeger bankchefen, og valget skal herefter godkendes i Senatet i den amerikanske kongres.

Trump har gentagne gange kritiseret Jerome Powell i skarpe vendinger for ikke at ville sænke renten. Præsidenten har også givet udtryk for, at han ønsker Powell udskiftet på posten.

USA's centralbank har sidste år sænket renten tre gange, så den nu ligger i intervallet 3,5 til 3,75 procent.

Trump ønsker renten sænket med to til tre procentpoint. Han ser gerne, at renten sænkes markant for at få gang i økonomien og sænke regeringens låneomkostninger.

På det seneste har Trump-administrationen skruet op for presset på Powell.

Tidligere i januar meddelte USA's centralbankchef, at Fed havde modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale.

Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som han fremsatte under kongreshøringer i juni 2025. Kongreshøringerne handlede om en renovering af centralbankens hovedkvarter.

Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.

Trump har også luftet tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.

Der er ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP fire kandidater i spil til at blive USA's næste centralbankchef. Det drejer sig om Kevin Warsh, Christopher Waller, Rick Rieder og Kevin Hassett.

Christopher Waller er styrelsesrådsmedlem i USA's centralbank, mens Kevin Warsh er tidligere Fed-medlem. Kevin Hassett er Trumps økonomiske chefrådgiver, mens Rick Rieder er investeringsdirektør i kapitalfonden BlackRock.

Den amerikanske centralbank har det, som AFP kalder en dobbelt bemyndigelse: Den skal holde priserne i USA stabile og arbejdsløsheden lav.

Dens vigtigste værktøj er at fastsætte renten, som påvirker prisen på statsobligationer og låneomkostninger.

/ritzau/Reuters

Det Hvide Hus og Demokraterne har torsdag indgået en aftale for at undgå en delvis nedlukning af regeringsapparatet i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Parterne er blevet enige om at adskille bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Demokraterne ønsker begrænsninger for immigrationsmyndigheden ICE, der hører under ministeriet.

Det sker, efter at to borgere i Minneapolis i januar er blevet dræbt af ICE-betjente og det amerikanske grænsepoliti.

I weekenden blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsepolitiet på gaden i Minneapolis. Tidligere på måneden dræbte en betjent fra ICE den 37-årige Renée Good.

Drabene er blevet kritiseret af lokale ledere i Minneapolis og delstaten Minnesota og fået folk til at demonstrere i gaderne.

Torsdagens aftale mellem Demokraterne og Det Hvide Hus betyder, at ministeriet for indenrigssikkerhed vil være sikret finansiering i to uger.

Aftalen er kommet i stand, efter at en budgetpakke torsdag blev nedstemt i Senatet, der er det ene af de to kamre i Kongressen.

Budgetpakken skal ifølge nyhedsbureauet Reuters vedtages af Kongressens to kamre inden midnat fredag - lørdag klokken 06 dansk tid - hvis USA's regeringsapparat skal undgå en delvis nedlukning.

Den demokratiske minoritetsleder i Senatet Chuck Schumers kontor bekræfter over for mediet CNN, at der er indgået en aftale.

Hvis aftalen bliver godkendt i Senatet, skal den også til afstemning i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Præsident Donald Trump opfordrer på sit sociale medie, Truth Social, lovgiverne til at stemme ja.

- Forhåbentlig vil både Republikanere og Demokraterne levere et nødvendigt tværpolitisk ja, skriver Trump.

/ritzau/