Mens valgkampen til folketingsvalget er i fuld gang, samles kommunalpolitikere fra hele landet torsdag til Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg.

Den afgående formand for Kommunernes Landsforening, borgmester i Kalundborg Martin Damm (V), har et budskab til en kommende regering.

Fortsæt ad reformsporet, hvor detailstyring af velfærden fra Christiansborg droppes, lyder det.

- Uanset, hvem der måtte danne regering efter valget, så skal de huske, at hele grundmodellen i Danmark er, at det er Folketinget, der skal lovgive, og kommuner og regioner, der skal levere velfærden, siger Martin Damm.

- Så uanset, hvor meget det må klø i fingrene, så skal de bare huske at give plads til dem, der skal levere en sammenhængende hverdag til borgerne.

De senere år har aftaler på Christiansborg banet vej for mere selvbestemmelse i kommunerne inden for beskæftigelsessystemet, folkeskolerne og ældreplejen.

I den aktuelle valgkamp vil flere partier investere milliarder i folkeskolen.

Socialdemokratiet har foreslået et klasseloft på 14 elever i folkeskolernes mindste klasser.

- Hvis man vil investere i den danske folkeskole, så er man nødt til at give plads til, at skolerne kan have mening om, hvordan man bruger ressourcerne bedst, siger Damm.

Godt 1500 kommunale topfolk er samlet torsdag og fredag i Aalborg.

Her ventes Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense og nuværende næstformand i KL, at overtage formandsposten fra Martin Damm.

Det er et resultat af en politisk aftale i KL's bestyrelse efter kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet blev største parti med 5 ud af 17 mandater.

Temaet for topmødet er det kommunale fællesskab i en tid med global uro.

Torsdag besøger partilederne fra Christiansborg kommunernes topmøde for at debattere prioriteringen af fremtidens velfærd, når forsvarsudgifterne stiger.

Voxmeter har lavet en undersøgelse for KL's nyhedsbrev, Momentum, som viser, at global uro får nogle borgere til at sætte endnu mere pris på velfærdssamfundet.

Fire ud af ti svarer, at det er blevet "mere vigtigt" eller "meget mere vigtigt" for dem at have velfungerende velfærdstilbud som skole og ældrepleje og velfungerende lokaldemokrati i lyset af situationen i verden.

Godt halvdelen svarer "uændret", mens tre procent svarer "mindre vigtigt" eller "meget mindre vigtigt".

- Hvis alt omkring os i verden bliver usikkert, så er det rart at have en tryg base at være i. Der skal vi kunne levere det, folk har brug for i hverdagen. Skoler, daginstitutioner, ældrepleje og så videre, siger Martin Damm.

/ritzau/

Klima og miljø topper, når vælgerne skal udpege de vigtigste emner.

Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

32 procent svarer, at klima og miljø er en topprioritet, og det er dermed det vigtigste emne blandt vælgerne.

Selv om klima og miljø foreløbig er i front, er der mange emner, der bejler til at være det vigtigste, pointerer Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet.

Og det stemmer godt overens med udviklingen i valgkampen, siger han.

- Valgkampen har været lidt mindre fokuseret på et enkelt tema, som vi blandt andet så det i 2019 med klimavalget, hvor én dagsorden var meget dominerende.

Klima og miljø efterfølges i målingen af ældre, der ligger på 23 procent og forsvars- og sikkerhedspolitik, der ligger på cirka 21 procent.

Sundhed og folkeskolen kommer på fjerde- og femteplads, hvor omtrent 19 procent svarer, at det er det vigtigste emne.

De vigtigste emner for vælgerne peger altså i mange forskellige retninger, siger Kasper Møller Hansen.

- Og derfor vil partierne nok også tænke, at det er godt at holde gang i flere dagsordener.

Målingen er foretaget mellem 2. og 7. marts, og respondenter har kunnet vælge op til tre emner.

1005 har svaret i undersøgelsen.

Kasper Møller Hansen er selv "overrasket" over, at klima topper, når det ikke har fyldt så meget i valgkampen.

Dog har miljøet været en fremtrædende dagsorden, pointerer han.

Blandt andet har spørgsmålet om sprøjtegift og beskyttelse af drikkevandet fyldt en del.

Her har de røde oppositionspartier samt Socialdemokratiet og Moderaterne krævet et nationalt sprøjteforbud over områder, hvor der dannes grundvand.

De Konservative har også tilsluttet sig målet om et nationalt sprøjteforbud.

Venstre har foreløbigt afvist et nationalt forbud og henviser til, at udfordringer skal løses inden for den grønne trepart og med lokale aftaler med landbruget.

/ritzau/

Lovgivere i Senegal har onsdag godkendt et lovforslag, der fordobler strafferammen for seksuelle handlinger mellem personer af samme køn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter en afstemning om forslaget.

I afstemningen stemte 135 for forslaget. Ingen stemte imod, mens tre afstod fra at stemme.

Afstemningen var det sidste skridt i vedtagelsen af den nye lovgivning, som var et valgløfte fra den siddende regering, der kom til magten i 2024.

I spidsen for den står præsident Bassirou Diomaye Faye og premierminister Ousmane Sonko.

Senegals straffelov indeholder allerede en paragraf, der senest blev ændret i 1966, og som pålægger fængselsstraffe på op til fem år og bøder på op til 1.500.000 centralafrikanske franc - svarende til omkring 17.100 kroner - for det, der kaldes unaturlige handlinger.

Tilhængere af lovforslaget har dog sagt, at paragraffen er for vag, og at den ikke er streng nok.

I det nye lovforslag kan de såkaldt unaturlige handlinger straffes med fængselsstraffe på op til ti år og bøder på op til 10 millioner centralafrikanske franc - omkring 114.000 kroner.

Det fastslås desuden, at en dommer ikke kan give en betinget dom.

I loven præciseres det, at der med unaturlige handlinger henvises til homoseksualitet, biseksualitet, "transseksualitet", sex med dyr og nekrofili.

Personer, der findes skyldige i at fremme eller finansiere den slags handlinger, risikerer også fængselsstraf.

I ugerne op til afstemningen organiserede tilhængere af loven, herunder lovgivere fra det regerende Pastef-parti, flere demonstrationer i hovedstaden Dakar.

Her kunne deltagere ifølge Reuters høres råbe "nej til homoseksualitet". De holdt også skilte med regnbuer, der var streget over.

Der er samtidig sket en stigning i anholdelser af mænd, der er mistænkt for de såkaldte unaturlige handlinger.

I nogle tilfælde er de også mistænkt for det, der kaldes frivillig smitte med hiv. Det kan medføre op til ti års fængsel.

Ifølge Organisationen International Federation for Human Rights (FIDH) blev cirka 27 mænd anholdt mellem den 9. og 24. februar.

Den senegalesiske lov beskrives af Reuters som del af en bølge af anti-LGBT-lovgivning i regionen.

Sidste år vedtog Burkina Faso for første gang en lov, der kriminaliserer seksuelle forhold mellem personer af samme køn med fængselsstraffe på op til fem år.

Ghana overvejer desuden et lovforslag, som vil øge strafferammen for seksuelle handlinger mellem personer af samme køn fra tre til fem år.

/ritzau/

Otte personer er blevet dræbt i et angreb på havnefronten Ramlet al-Baida i Libanons hovedstad, Beirut.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AP.

Ministeriet beskylder Israel for at stå bag angrebet. 31 personer er desuden blevet kvæstet, lyder det.

Det var en bil, der blev ramt af et israelsk angreb, skriver AP.

Området ved stranden er normalt populært blandt turister, og det er også der, at mange fordrevne har søgt tilflugt under den seneste konflikt mellem Hizbollah og Israel.

Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret det konkrete angreb ved havnefronten.

Angrebet fandt sted nær et hotel, som natten til søndag blev ramt af et israelsk angreb. Ifølge det israelske militær blev fire medlemmer fra den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds, dræbt i angrebet søndag.

Israels militær oplyser natten til torsdag på det sociale medie X, at det har gennemført en række luftangreb mod Hizbollah-mål i Beirut.

Militæret har blandt andet bombet ti bygninger i Dahiyeh i Beiruts sydlige forstæder. Det er en af Hizbollahs højborge.

De israelske missiler har blandt andet ramt et efterretningshovedkvarter og et kommandocenter. Angrebene er sket inden for en halv time, oplyser Israels militær.

Flere end 20 andre mål er også blevet bombet i Beirut, skriver militæret på X.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980'erne.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har stået på i årtier. Men kampene er blusset op igen, efter at USA og Israel 28. februar begyndte at bombe Iran og slog Irans øverste leder ihjel.

Det fik Hizbollah til at rette missilerne mod Israel, hvilket har udløst en række angreb fra det israelske militær på Hizbollah i Libanon.

Konflikten har under den seneste eskalering sendt flere end 700.000 mennesker på flugt i Libanon, oplyser FN.

En unavngiven højtstående israelsk embedsmand siger til The Times of Israel, at Hizbollahs højborge i Beirut "snart vil komme til at ligne Gaza". Det sker, medmindre at Libanons regering skrider til handling.

Embedsmanden henviser til det palæstinensiske selvstyreområde Gazastriben, som er lagt i ruiner efter Israels krig mod den militante Hamas-bevægelse i området.

/ritzau/

Lovgivere i Senegal har onsdag godkendt et lovforslag, der fordobler strafferammen for seksuelle handlinger mellem personer af samme køn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter en afstemning om forslaget.

I afstemningen stemte 135 for forslaget. Ingen stemte imod, mens tre afstod fra at stemme.

Afstemningen var det sidste skridt i vedtagelsen af den nye lovgivning, som var et valgløfte fra den siddende regering, der kom til magten i 2024.

I spidsen for den står præsident Bassirou Diomaye Faye og premierminister Ousmane Sonko.

Senegals straffelov indeholder allerede en paragraf, der senest blev ændret i 1966, og som pålægger fængselsstraffe på op til fem år og bøder på op til 1.500.000 centralafrikanske franc - svarende til omkring 17.100 kroner - for det, der kaldes unaturlige handlinger.

Tilhængere af lovforslaget har dog sagt, at paragraffen er for vag, og at den ikke er streng nok.

I det nye lovforslag kan de såkaldt unaturlige handlinger straffes med fængselsstraffe på op til ti år og bøder på op til 10 millioner centralafrikanske franc - omkring 114.000 kroner.

/ritzau/

Syv personer er blevet dræbt i et angreb på havnefronten Ramlet al-Baida i Libanons hovedstad, Beirut.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ministeriet beskylder Israel for at stå bag angrebet. 21 personer er desuden blevet kvæstet, lyder det.

Ifølge nyhedsbureauet AP var det en bil, der blev ramt af et israelsk angreb.

Området ved stranden er normalt populært blandt turister, og det er også der, at mange fordrevne har søgt tilflugt under den seneste konflikt mellem Hizbollah og Israel.

Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret det konkrete angreb ved havnefronten.

Videoer fra stedet viser røg stige op fra kystområdet, skriver AP.

Angrebet fandt sted nær et hotel, som natten til søndag blev ramt af et israelsk angreb. Ifølge det israelske militær blev fire medlemmer fra den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds, dræbt i angrebet søndag.

Israels militær oplyser natten til torsdag på det sociale medie X, at det har gennemført en række luftangreb mod Hizbollah-mål i Beirut.

Militæret har blandt andet bombet 10 bygninger i Dahiyeh i Beiruts sydlige forstæder. Det er en af Hizbollahs højborge.

De israelske missiler har blandt andet ramt et efterretningshovedkvarter og et kommandocenter. Angrebene er sket inden for en halv time, oplyser Israels militær.

Flere end 20 andre mål er også blevet bombet i Beirut, skriver militæret på X.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980'erne.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har stået på i årtier. Men kampene er blusset op igen, efter at USA og Israel 28. februar begyndte at bombe Iran og slog Irans øverste leder ihjel.

Det fik Hizbollah til at rette missilerne mod Israel, hvilket har udløst en række angreb fra det israelske militær på Hizbollah i Libanon.

Konflikten har under den seneste eskalering sendt flere end 700.000 mennesker på flugt i Libanon, oplyser FN.

En unavngiven højtstående israelsk embedsmand siger til The Times of Israel, at Hizbollahs højborge i Beirut "snart vil komme til at ligne Gaza". Det sker, medmindre at Libanons regering skrider til handling.

Embedsmanden henviser til det palæstinensiske selvstyreområde Gazastriben, som er lagt i ruiner efter Israels krig mod den militante Hamas-bevægelse i området.

/ritzau/

Den Lille Havfrue på Langelinie i København er natten til torsdag blevet iført en maske, der forestiller et grisehoved.

Det fremgår af billeder taget af en fotograf fra Ritzau Scanpix.

Samtidig er der hængt et skilt rundt om halsen på bronzeskulpturen. På skiltet står der "Luk dyrefabrikkerne" med versaler.

Københavns Politi har været forbi Den Lille Havfrue omkring klokken 01 natten til torsdag.

Vagtchef Rasmus Nielsen oplyser, at politiet ikke har konstateret noget ulovligt.

- Vi konstaterer, at det er en form for statement, og det ser vi ikke noget strafbart i, siger Rasmus Nielsen.

Han tilføjer, at politiet har kontaktet Københavns Kommune omkring sagen.

- Vi har underrettet ejeren, så nu er op til Københavns Kommune at tage stilling til, hvad der skal ske med effekterne. Om de vil have dem på eller ej, siger vagtchefen.

Det er uvist, hvem der natten til torsdag har været forbi Den Lille Havfrue for at iføre bronzeskulpturen en grisemaske og et skilt.

/ritzau/

USA vil frigive 172 millioner tønder olie fra dets strategiske oliereserve.

Det sker i et forsøg på at sænke oliepriserne, som er steget kraftigt på grund af angrebene i Mellemøsten.

Det meddeler USA's energiminister, Chris Wright, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Olien fra USA er del af en større frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie, som de 32 medlemslande i Det Internationale Energiagentur (IEA) tidligere onsdag vedtog.

Ifølge Chris Wright vil frigivelsen af olien fra den amerikanske oliereserve begynde i næste uge. Den vil tage omkring 120 dage at levere, siger ministeren.

USA og Israel begyndte den 28. februar at udføre angreb mod Iran, som har svaret igen med angreb mod Israel og golfstaterne, hvor der er amerikanske militærbaser.

Frigivelsen af olie sker for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen brød ud, og efter at revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

Analytikere har ifølge nyhedsbureauet AFP advaret om, at en længerevarende forstyrrelse af sejladsen gennem strædet - som også transporterer omkring en tredjedel af den gødning, der bruges i global fødevareproduktion - vil resultere i et voldsomt chok for økonomien - særligt i Asien og Europa.

FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, hvori det kræves, at Iran stopper angrebene mod golfstaterne. Det fik Irans FN-ambassadør til at beskylde rådet for "åbenlyst misbrug" af dets mandat, skriver AFP.

Angrebene har ud over energiproduktion også forstyrret den kommercielle luftfart. Onsdag faldt der droner nær Dubais lufthavn, hvilket sårede fire personer, oplyste myndighederne.

/ritzau/

Syv personer er blevet dræbt i et angreb på havnefronten Ramlet al-Baida i Libanons hovedstad, Beirut.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ministeriet beskylder Israel for at stå bag angrebet. 21 personer er desuden blevet kvæstet, lyder det.

Ifølge nyhedsbureauet AP var det en bil, der blev ramt af et israelsk angreb.

Området ved stranden er normalt populært blandt turister, og det er også der, at mange fordrevne har søgt tilflugt under den seneste konflikt mellem Hizbollah og Israel.

Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret det konkrete angreb ved havnefronten.

Videoer fra stedet viser røg stige op fra kystområdet, skriver AP.

Angrebet fandt sted nær et hotel, som natten til søndag blev ramt af et israelsk angreb. Ifølge det israelske militær blev fire medlemmer fra den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds, dræbt i angrebet søndag.

Israels militær oplyser natten til torsdag på det sociale medie X, at det har gennemført en række luftangreb mod Hizbollah-mål i Beirut.

Militæret har blandt andet bombet 10 bygninger i Dahiyeh i Beiruts sydlige forstæder. Det er en af Hizbollahs højborge.

De israelske missiler har blandt andet ramt et efterretningshovedkvarter og et kommandocenter. Angrebene er sket inden for en halv time, oplyser Israels militær.

Flere end 20 andre mål er også blevet bombet i Beirut, skriver militæret på X.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980'erne.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har stået på i årtier. Men kampene er blusset op igen, efter at USA og Israel 28. februar begyndte at bombe Iran og slog Irans øverste leder ihjel.

Det fik Hizbollah til at rette missilerne mod Israel, hvilket har udløst en række angreb fra det israelske militær på Hizbollah i Libanon.

Konflikten har under den seneste eskalering sendt flere end 700.000 mennesker på flugt i Libanon, oplyser FN.

En unavngiven højtstående israelsk embedsmand siger til The Times of Israel, at Hizbollahs højborge i Beirut "snart vil komme til at ligne Gaza". Det sker, medmindre at Libanons regering skrider til handling.

Embedsmanden henviser til det palæstinensiske selvstyreområde Gazastriben, som er lagt i ruiner efter Israels krig mod den militante Hamas-bevægelse i området.

/ritzau/

USA's regering vil indlede undersøgelser af det, der anses som potentielt urimelige handelsmetoder og -politikker hos en række udenlandske handelspartnere.

Det gælder EU, Kina og 14 andre lande i Europa, Mellemamerika og Asien.

Det oplyser USA's handelsrepræsentant, Jamieson Greer, på myndighedens officielle hjemmeside.

Jamieson Greer skriver, at overkapacitet i produktionssektorer hos udenlandske handelspartnere kan være diskriminerende og urimelige over for amerikanske virksomheder.

- På tværs af mange sektorer producerer mange af USA's handelspartnere flere varer, end de kan forbruge indenlands.

- Denne overproduktion fortrænger den amerikanske indenlandske produktion eller forhindrer investeringer og udvidelser i amerikansk produktion, som ellers ville være blevet sat i gang, siger Jamieson Greer.

Handelsrepræsentanten oplyser, at det er vigtigt at bringe kritiske forsyningskæder tilbage til USA.

Samtidig understreger Greer, at det vil skabe vellønnede job for amerikanere i produktionsindustrien.

Nyhedsbureauerne Reuters og AFP beskriver de kommende undersøgelser som et forsøg fra den amerikanske regering på at genopbygge et toldpres på USA's handelspartnere.

I februar slog den amerikanske højesteret fast, at USA's præsident Donald Trumps administration ikke havde juridisk grundlag for at indføre en straftold på varer fra stort set alle lande i verden.

Trump indførte straftold i foråret 2025 med en begrundelse om, at USA's handelsunderskud over for en række lande var en nødsituation.

Efter at straftolden blev underkendt af højesteret i sidste måned, har Trump indført en ny straftold på først ti procent, siden 15 procent, på baggrund af en anden sektion i handelsloven.

/ritzau/

Mindst seks personer meldes dræbt i forbindelse med et angreb på havnefronten Ramlet al-Baida i Libanons hovedstad, Beirut.

Det oplyser en unavngiven kilde til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AP var det en bil, der blev ramt af et israelsk angreb. Det skriver AP på baggrund af lokale medier.

Området ved stranden er normalt populært blandt turister, og det er også der, at mange fordrevne har søgt tilflugt, skriver AP.

Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret angrebet.

Videoer fra stedet viser røg stige op fra kystområdet, skriver AP.

Angrebet fandt sted nær et turisthotel, som natten til søndag blev ramt af et israelsk angreb.

Ifølge det israelske militær blev fire medlemmer fra den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds, dræbt i angrebet søndag.

Israels militær oplyser natten til torsdag på det sociale medie X, at det har gennemført en række luftangreb mod Hizbollah-mål i Beirut.

Militæret har blandt andet bombet 10 bygninger i Dahiyeh i Beiruts sydlige forstæder, som er en af Hizbollahs højborge.

Det gælder ifølge Israel blandt andet et efterretningshovedkvarter og et kommandocenter.

Angrebene er sket inden for en halv time, oplyser Israels militær.

Flere end 20 andre mål er også blevet bombet i Beirut, skriver militæret på X.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980'erne.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har stået på i årtier. Men kampene er blusset op igen, efter at USA og Israel 28. februar begyndte at bombe Iran og slog Irans øverste leder ihjel.

Det fik Hizbollah til at rette missilerne mod Israel, hvilket har udløst en række angreb fra det israelske militær på Hizbollah i Libanon.

Konflikten har under den seneste eskalering sendt omkring 700.000 mennesker på flugt i Libanon, oplyser FN.

En unavngiven højtstående israelsk embedsmand siger til The Times of Israel, at Hizbollahs højborge i Beirut "snart vil komme til at ligne Gaza" - medmindre at Libanons regering skrider til handling.

Embedsmanden henviser til det palæstinensiske selvstyreområde Gazastriben, som er lagt i ruiner efter Israels krig mod den militante Hamas-bevægelse i området.

/ritzau/

USA vil frigive 172 millioner tønder olie fra dets strategiske oliereserve.

Det sker i et forsøg på at sænke oliepriserne, som er steget kraftigt på grund af angrebene i Mellemøsten.

Det meddeler USA's energiminister, Chris Wright, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Olien fra USA er del af en større frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie, som de 32 medlemslande i Det Internationale Energiagentur (IEA) tidligere onsdag vedtog.

Ifølge Chris Wright vil frigivelsen af olien fra den amerikanske oliereserve begynde i næste uge. Den vil tage omkring 120 dage at levere, siger ministeren.

USA og Israel begyndte den 28. februar at udføre angreb mod Iran, som har svaret igen med angreb mod Israel og golfstaterne, hvor der er amerikanske militærbaser.

Frigivelsen af olie sker for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen brød ud, og efter at revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

/ritzau/

Mindst seks personer meldes dræbt i forbindelse med et angreb på havnefronten Ramlet al-Baida i Libanons hovedstad, Beirut.

Det oplyser en unavngiven kilde til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AP var det en bil, der blev ramt af et israelsk angreb. Det skriver AP på baggrund af lokale medier.

Området ved stranden er normalt populært blandt turister, og det er også der, at mange fordrevne har søgt tilflugt, skriver AP.

Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret angrebet.

Videoer fra stedet viser røg stige op fra kystområdet, skriver AP.

Angrebet fandt sted nær et turisthotel, som natten til søndag blev ramt af et israelsk angreb.

Ifølge det israelske militær blev fire medlemmer fra den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds, dræbt i angrebet søndag.

Israels militær oplyser natten til torsdag på det sociale medie X, at det har gennemført en række luftangreb mod Hizbollah-mål i Beirut.

Militæret har blandt andet bombet 10 bygninger i Dahiyeh i Beiruts sydlige forstæder, som er en af Hizbollahs højborge.

Det gælder ifølge Israel blandt andet et efterretningshovedkvarter og et kommandocenter.

Angrebene er sket inden for en halv time, oplyser Israels militær.

Flere end 20 andre mål er også blevet bombet i Beirut, skriver militæret på X.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde siger sent onsdag aften, at den har udført en fælles missiloperation mod mål i Israel sammen med Hizbollah-militsen i Libanon.

Det fremgår af en udtalelse fra revolutionsgarden bragt af de iranske nyhedsbureauer Fars og Tasnim, skriver nyhedsbureauet AFP.

I udtalelsen siger revolutionsgarden, at operationen omfattede et iransk missilangreb og missil- og droneangreb fra Hizbollah, som støttes af Iran.

Angrebene var rettet mod flere end 50 mål i Israel, lyder det videre.

Det gælder ifølge revolutionsgarden blandt andet israelske militærbaser i byerne Haifa, Tel Aviv og Beersheba.

Der blev samtidig rettet angreb mod amerikanske baser i Al-Kharj i Saudi-Arabien og Al-Azraq i Jordan.

I Saudi-Arabien er der ifølge AFP's journalister i landet blevet udstedt advarsler om angreb. Jordan har meldt, at der ikke har været nogen angreb mod landet.

Israels militær har efter midnat sagt, at iranske missiler har kurs mod landet. Israels luftforsvar er aktiveret, og AFP's journalister i Israel siger, at der kan høres eksplosioner i Jerusalem.

- For kort tid siden identificerede IDF (Israels militær, red.) missiler affyret fra Iran mod staten Israels territorium, oplyser militæret på beskedtjenesten Telegram ifølge AFP.

Indbyggere i de berørte områder opfordres samtidig til at søge i beskyttelsesrum.

Det israelske medie Times of Israel skriver, at et hus i området Haniel, der ligger nord for Tel Aviv nær byen Netanya, er blevet ramt direkte i angreb fra Iran og Hizbollah ifølge landets beredskab.

Ingen meldes dog at være kommet til skade.

Israel har desuden senere meddelt at det, der kaldes en omfattende bølge af angreb mod Iran, er på vej.

Israels militær siger ifølge AFP også, at det har rettet angreb mod ti mål med forbindelse til Hizbollah i det sydlige Beirut, som er Libanons hovedstad.

Det gælder ifølge Israel blandt andet et efterretningshovedkvarter og et kommandocenter.

- I løbet af de seneste timer har IDF indledt en omfattende bølge af angreb mod terrorinfrastruktur tilhørende terrororganisationen Hizbollah rundt om i Libanon, siger det israelske militær.

/ritzau/

Et stort slagsmål med omkring 20 personer har onsdag aften fundet sted ved boligområdet Strandgården i Ishøj, og to personer er blevet stukket med kniv.

Det siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm.

- To personer er stukket med kniv i henholdsvis balle og ryg. Det er kun overfladiske skader, men de er til tjek på sygehuset, siger vagtchefen.

Der er tale om to mænd på 29 år.

Politiet kan ikke oplyse om årsagen til slagsmålet eller mulige relationer mellem de involverede.

- Det vil være spekulationer på nuværende tidspunkt.

Der er heller ingen anholdte i sagen, siger Brian Holm.

- Der har ikke været den store velvillighed til at belyse sagen fra de involverede parter. Så vi er henvist til vores egen efterforskning i forhold til at løbe flere vidner op og så eventuelt finde ud af, hvem gerningsmændene kan være.

Han afviser at udtale sig om, hvorvidt politiet mistænker, at slagsmålet kan have været baderelateret.

Politiet fik anmeldelsen om et "større" slagsmål klokken 21.10 onsdag aften.

Siden har politiet været massivt til stede, men det har siden afsluttet arbejdet på både gerningsstedet og på hospitalet, oplyser Brian Holm.

- Nu går efterforskningen sin gang, og der er fuldstændig roligt på stedet igen, siger han.

/ritzau/

To udenlandske tankskibe, der transporterede irakisk olie, er blevet udsat for angreb inde i Iraks territorialfarvand. Begge fartøjer er brudt i brand.

Det er uklart, hvor angrebene er kommet fra.

Det siger direktøren for det statsejede selskab General Company of Ports, Farhan al-Fartousi, ifølge nyhedsbureauet Reuters og CNN.

38 besætningsmedlemmer fra de to skibe er blevet evakueret, siger direktøren til CNN.

Mindst en person har mistet livet, siger direktøren.

General Company for Ports er et statsejet selskab under det irakiske transportministerium, der administrerer og driver fem hovedhavne i Irak.

Det er uklart, hvor de evakuerede og den dræbte person kommer fra.

Videoer, der cirkulerer på nettet, viser to store fartøjer opslugt af flammer, hvor massive flammer og tyk sort røg stiger op mod himlen.

Ingen har umiddelbart taget ansvar for angrebene.

Irakiske sikkerhedsfolk siger til Reuters, at indledende undersøgelser peger på, at det var iranske både fyldt med sprængstoffer, der sejlede ind i de to olietankere.

De to skibe, der brænder, er Zefyros, der sejler under maltesisk flag, og Safesea Vishnu fra Marshalløerne. Det skriver CNN.

Den registrerede ejer af Safesea Vishnu er det amerikanske selskab Safesea Transport Inc., mens ejeren af Zefyros har base i Grækenland, skriver CNN.

En række lande i Mellemøsten er blevet udsat for angreb med iranske droner og missiler siden 28. februar, hvor USA og Israel indledte et større angreb i Iran.

De irakiske byer Erbil og Sulaymaniyah blev sent onsdag ramt af droneangreb.

En nedskudt drone faldt ned nær det femstjernede Divan-hotel i Saad Abdullah Conference Hall-komplekset i Erbil, som er et sted for politiske møder på højt niveau. Det skriver AP.

USA advarede onsdag om, at iransk-støttede væbnede grupper i Irak har rettet angreb mod hoteller i landet, som ofte får besøg af amerikanere, herunder i Kurdistan. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/