En 24-årig mand, der søndag i sidste uge blev såret af politiets skud efter en biljagt i Haderslev, fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, hvor det fremgår, at han fremstilles lørdag klokken 11 ved Retten i Sønderborg.

I sidste uge lød det ellers fra politiet, at den indledende efterforskning ikke havde givet tilstrækkeligt grundlag til at fremstille den yngre mand i grundlovsforhør.

Han blev derfor efterfølgende løsladt.

Den 24-årige mand kørte søndag i en bil, da betjente fra Sydøstjyllands Politi satte efter ham og endte med at skyde mod ham. Det er uvist, hvad der var baggrunden for biljagten.

Først skød politiet på Ribe Landevej. Lidt efter blev der skudt nær krydset mellem Moltrup Landevej og Norgesvej/Lænkebjerg.

Det var ved sidstnævnte episode, at den 24-årige blev ramt.

Den 24-årige mand blev sigtet for drabsforsøg, oplyste politiet mandag.

Den nærmere begrundelse for sigtelsen er endnu uvist, ligesom det heller ikke har været oplyst, hvem den 24-årige angiveligt skal have forsøgt at dræbe.

Grundlovsforhøret lørdag forventes ifølge politikredsen at blive afholdt for åbne døre.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) undersøger hændelsen.

DUP's opgave er at behandle adfærdsklager og efterforske straffesager vedrørende politiansatte og ansatte i anklagemyndigheden.

Desuden sætter Politiklagemyndigheden en efterforskning i værk, når en person enten er død eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Det var politi fra en anden politikreds, Sydøstjyllands Politi, som stod for eftersættelsen, og som afgav skud.

RITZAU

En 24-årig mand, der søndag i sidste uge blev såret af politiets skud efter en biljagt i Haderslev, fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, hvor det fremgår, at han fremstilles lørdag klokken 11 ved Retten i Sønderborg.

I sidste uge lød det ellers fra politiet, at den indledende efterforskning ikke havde givet tilstrækkeligt grundlag til at fremstille den yngre mand i grundlovsforhør.

Han blev derfor efterfølgende løsladt.

Den 24-årige mand kørte søndag i en bil, da betjente fra Sydøstjyllands Politi satte efter ham og endte med at skyde mod ham. Det er uvist, hvad der var baggrunden for biljagten.

Først skød politiet på Ribe Landevej. Lidt efter blev der skudt nær krydset mellem Moltrup Landevej og Norgesvej/Lænkebjerg.

Det var ved sidstnævnte episode, at den 24-årige blev ramt.

Den 24-årige mand blev sigtet for drabsforsøg, oplyste politiet mandag.

Den nærmere begrundelse for sigtelsen er endnu uvist, ligesom det heller ikke har været oplyst, hvem den 24-årige angiveligt skal have forsøgt at dræbe.

RITZAU

Nepal får potentielt brug for mellem fire og fem milliarder dollar til genopbygning efter denne uges dødelige oversvømmelser.

Det siger landets finansminister, Swarnim Wagle, til nyhedsbureauet Reuters.

- Det første estimat er mellem fire og fem milliarder dollar. Det er bare et estimat, siger han.

Det svarer til mellem cirka 26 og 32 milliarder kroner og er tæt på en tiendedel af Nepals samlede økonomi.

- Vi vil behøve meget mindre, end vi gjorde efter jordskælvet i 2015. Tab og skader er ved at blive opgjort, siger finansminister Swarnim Wagle.

Et kollaps af en gletsjer udløste onsdag en tsunamilignende mur af klipper, is og mudder, der skyllede hele landsbyer og hundredvis af mennesker væk i et grænseområde mellem Nepal og Tibet i Kina.

Ifølge opgørelser fra begge lande er der indtil videre fundet 633 døde, skriver AFP. Antallet af savnede nærmer sig 3000.

Katastrofen er den mest dødelige i Nepal, siden et kraftigt jordskælv i 2015 kostede over 8000 mennesker livet.

Jordskælvet ødelagde over en halv million husstande, og der blev efterfølgende brugt omkring ni milliarder dollar på genopbygning, skriver Reuters.

Den nepalesiske finansminister uddyber ikke, hvorfor han forventer, at genopbygningen efter denne uges oversvømmelser ikke bliver lige så dyr som efter jordskælvet i 2015.

Beredskabshold arbejder fortsat intensivt på at finde overlevende i de ramte områder efter denne uges pludselige oversvømmelser.

Eftersøgningen er blevet vanskeliggjort af frygt for nye oversvømmelser.

Den enorme mængde is og mudder skabte store kunstige søer, og en af disse sødannelser er blevet en direkte trussel mod de beredskabsfolk, der gennemsøger området for overlevende.

Risikoen for nye oversvømmelser fik fredag både Kina og Nepal til at indstille redningsindsatsen midlertidigt.

Senere fredag lød det dog, at risikoen fra søen var blevet håndteret, og at landene derfor genoptog redningsindsatsen.

RITZAU

Nepal får potentielt brug for mellem fire og fem milliarder dollar til genopbygning efter denne uges dødelige oversvømmelser.

Det siger landets finansminister, Swarnim Wagle, til nyhedsbureauet Reuters.

- Det første estimat er mellem fire og fem milliarder dollar. Det er bare et estimat, siger han.

Det svarer til mellem cirka 26 og 32 milliarder kroner og er tæt på en tiendedel af Nepals samlede økonomi.

- Vi vil behøve meget mindre, end vi gjorde efter jordskælvet i 2015. Tab og skader er ved at blive opgjort, siger finansminister Swarnim Wagle.

Et kollaps af en gletsjer udløste onsdag en tsunamilignende mur af klipper, is og mudder, der skyllede hele landsbyer og hundredvis af mennesker væk i et grænseområde mellem Nepal og Tibet i Kina.

Ifølge opgørelser fra begge lande er der indtil videre fundet 633 døde, skriver AFP. Antallet af savnede nærmer sig 3000.

Katastrofen er den mest dødelige i Nepal, siden et kraftigt jordskælv i 2015 kostede over 8000 mennesker livet.

Jordskælvet ødelagde over en halv million husstande, og der blev efterfølgende brugt omkring ni milliarder dollar på genopbygning, skriver Reuters.

RITZAU

Islands planer om at blive medlem af EU blev oprindeligt droppet i 2013.

Få år tidligere havde den islandske regering indledt forhandlingerne, men en ny, EU-kritisk regering trådte efterfølgende til og lukkede ned for processen. Island skulle ikke forhandle om medlemskab af unionen.

Men lørdag skal de islandske vælgere stemme om, hvorvidt de vil prøve igen.

De seneste målinger viser, at befolkningen, der tæller knap 400.000 mennesker, er delt i to.

Da Gallup spurgte cirka 4500 islændinge mellem mandag og fredag i denne uge, lød det, at et snævert flertal modsatte sig. 51,6 procent var imod, og 48,4 procent var for.

Tidligere på ugen var tallene stort set modsat i en måling fra analyseinstituttet Maskína, skrev det islandske medie Vísir.

Der er desuden altid mellem én og tre procents usikkerhed i den slags målinger.

Ifølge RUV, der er Islands svar på DR, er forskellen mellem de to sider i den seneste måling fra Gallup ikke statistisk signifikant. Det betyder, at man ikke kan udelukke, at resultatet skyldes tilfældigheder.

Ved afstemningen skal der ikke træffes afgørelse om selve medlemskabet. En eventuel aftale vil kræve, at Island afholder en opfølgende folkeafstemning om endelig optagelse ud fra de betingelser, der forhandles på plads.

Det vil formentlig også kræve en ændring af landets forfatning, skriver nyhedsbureauet AFP. Dernæst skal de 27 EU-lande godkende Islands optagelse.

Siden Island bakkede ud i 2013, har stigende leveomkostninger og krigen i Ukraine pustet til ønsket om at genoptage forhandlingerne.

Det samme har den amerikanske præsident Donald Trumps trusler om at overtage Grønland, der ligger langt tættere på Island end på Danmark.

Island har en strategisk placering i Subarktis og har intet militær - hverken en hær, flåde eller luftvåben. Subarktis er den region, der findes lige syd for Arktis.

Landet er afhængigt af Nato og en aftale fra 1951, hvori USA har påtaget sig det fulde juridiske og praktiske ansvar for at forsvare østaten mod udefrakommende trusler.

Et EU-medlemskab vil give Island direkte indflydelse på beslutningsprocesserne gennem institutioner som EU-Kommissionen, EU-Ministerrådet og EU-Parlamentet.

Landet vil desuden blive medlem af toldunionen og få mulighed for at indføre euroen.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, er meget ked af at høre, at norske kong Harald er afgået ved døden.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

- Han elskede sit land, og han var i sandhed elsket og respekteret af sit folk. Vi føler med kongefamilien og hele Norge i denne svære tid. I sandhed et stort tab, skriver han.

Kong Harald døde på Rigshospitalet i Oslo klokken 06.35 fredag morgen.

Trump er én blandt mange statsledere, der har sendt deres kondolencer til den norske kongefamilie og det norske folk.

Blandt dem er den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), der i et opslag på Instagram fredag morgen sendte sine tanker til det norske folk og det norske kongehus.

- Han var en varm ven af Danmark, og hans bortgang mærkes dybt - også her, lød det i opslaget.

Også den tyske kansler, Friedrich Merz, reagerede fredag på X.

- Kong Harald V's død har berørt os alle dybt. Norge har mistet et stærkt forbillede, som repræsenterede fornuft og fællesskab. I disse sorgens dage ønsker jeg kongefamilien og det norske folk alt det bedste, skrev han.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kondolerede fredag på vegne af ukrainerne.

- Hans majestæt var indbegrebet af værdighed, visdom og en urokkelig forpligtelse til sit land. Ukraine vil altid huske hans trofaste støtte og solidaritet med det ukrainske folk i de mørkeste dage af Ruslands aggression, skrev han på X.

Den svenske statsminister Ulf Kristersson kalder kong Harald for en sikker, respekteret og samlende kraft i både Norge og Norden.

- Kong Harald V's langvarige og dedikerede arbejde i Norges tjeneste vil blive set tilbage på med varme og respekt.

- Mine tanker går ud til dronning Sonja, kongefamilien og hele det norske folk, skrev han fredag på X.

Efter kong Haralds død bliver den tidligere kronprins Haakon landets nye monark.

Han skal i henhold til den norske grundlov aflægge ed i Stortinget, der er Norges parlament. Det vil ske tirsdag, har Stortinget oplyst.

RITZAU

Nepal har brug for specialiseret og teknisk hjælp fra udlandet efter onsdagens voldsomme oversvømmelser, der har kostet hundredvis af mennesker livet.

Det siger Nepals udenrigsminister, Shisir Khanal.

Han fortæller, at landet ikke selv har den tekniske ekspertise inden for en række områder.

Det gælder blandt andet redning af mennesker, der sidder fast i tunneller. Man har desuden brug for hjælp til genåbning af transport- og kommunikationsforbindelser på steder, hvor broer er blevet ødelagt.

Man har også brug for hjælp til identifikation af omkomne, DNA-test og opbevaring af lig i længere tid, siger han.

Udenrigsministeren siger samtidig, at Nepal ikke har behov for udenlandsk hjælp til eftersøgnings- og redningsarbejdet.

Et kollaps af en gletsjer udløste onsdag en tsunamilignende mur af klipper, is og mudder, der skyllede hele landsbyer og hundredvis af mennesker væk i et grænseområde mellem Nepal og Tibet.

Næsten 600 mennesker er omkommet, mens flere end 2400 fortsat er savnet. Hundredvis af udenlandske turister er blandt de savnede.

Nepal har anmodet Indien og Kina om midlertidige broer, såkaldte nødbroer, så transport- og kommunikationsforbindelser hurtigt kan genskabes i det katastroferamte område, hvor adskillige broer blev revet i stykker af de kraftfulde vandmasser.

Beredskabshold arbejder intensivt på at finde overlevende i de ramte områder, hvor ødelæggelserne har betydet, at forsyningerne af mad og vand er ved at slippe op, skriver nyhedsbureauet AFP.

Eftersøgningen er blevet vanskeliggjort af frygt for nye oversvømmelser.

Den enorme mængde is og mudder skabte store kunstige søer, og en af disse sødannelser er blevet en direkte trussel mod de beredskabsfolk, der gennemsøger området for overlevende.

RITZAU/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, er meget ked af at høre, at norske kong Harald er afgået ved døden.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

- Han elskede sit land, og han var i sandhed elsket og respekteret af sit folk. Vi føler med kongefamilien og hele Norge i denne svære tid. I sandhed et stort tab, skriver han.

Kong Harald døde på Rigshospitalet i Oslo klokken 06.35 fredag morgen.

Trump er én blandt mange statsledere, der har sendt deres kondolencer til den norske kongefamilie og det norske folk.

Blandt dem er den danske Mette Frederiksen (S), der i et opslag på Instagram fredag morgen sendte sine tanker til det norske folk og det norske kongehus.

- Han var en varm ven af Danmark, og hans bortgang mærkes dybt - også her, lød det i opslaget.

Også den tyske kansler, Friedrich Merz, reagerede fredag på X.

- Kong Harald V's død har berørt os alle dybt. Norge har mistet et stærkt forbillede, som repræsenterede fornuft og fællesskab. I disse sorgens dage ønsker jeg kongefamilien og det norske folk alt det bedste, skrev han.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kondolerede fredag på vegne af ukrainerne.

- Hans majestæt var indbegrebet af værdighed, visdom og en urokkelig forpligtelse til sit land. Ukraine vil altid huske hans trofaste støtte og solidaritet med det ukrainske folk i de mørkeste dage af Ruslands aggression, skrev han på X.

RITZAU

Nepal har brug for specialiseret og teknisk hjælp fra udlandet efter onsdagens voldsomme oversvømmelser, der har kostet hundredvis af mennesker livet.

Det siger Nepals udenrigsminister, Shisir Khanal.

Han fortæller, at landet ikke selv har den tekniske ekspertise inden for en række områder.

Det gælder blandt andet redning af mennesker, der sidder fast i tunneller. Man har desuden brug for hjælp til genåbning af transport- og kommunikationsforbindelser på steder, hvor broer er blevet ødelagt.

Man har også brug for hjælp til identifikation af omkomne, DNA-test og opbevaring af lig i længere tid, siger han.

Udenrigsministeren siger samtidig, at Nepal ikke har behov for udenlandsk hjælp til eftersøgnings- og redningsarbejdet.

Et kollaps af en gletsjer udløste onsdag en tsunamilignende mur af klipper, is og mudder, der skyllede hele landsbyer og hundredvis af mennesker væk i et grænseområde mellem Nepal og Tibet.

Næsten 600 mennesker er omkommet, mens flere end 2400 fortsat er savnet. Hundredvis af udenlandske turister er blandt de savnede.

Nepal har anmodet om midlertidige broer - såkaldte nødbroer - fra udlandet, så transport- og kommunikationsforbindelser hurtigt kan genskabes i det katastroferamte område, hvor adskillige broer blev revet i stykker af de kraftfulde vandmasser.

RITZAU/Reuters

USA har indgået en større olieaftale med Venezuela.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump oplyser i opslaget, at USA gennem et partnerskab med private virksomheder har sikret sig kontrol over "en majoritet af mere end 65 milliarder tønder olie" af Venezuelas kendte oliereserver.

Det sker ifølge Trump uden omkostninger for de amerikanske skatteydere.

Trump kalder aftalen for "den største olieaftale i verdenshistorien".

- Den historiske aftale mere end fordobler USA's oliereserver, øger vores olieforsyning markant og vil sænke benzinpriserne betydeligt for alle amerikanere langt ud i fremtiden, skriver Trump på Truth Social.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, bekræfter i et opslag på det sociale medie X olieaftalen og kalder den også historisk.

- Den (aftalen, red.) indebærer en udbygning af 17 strategiske oliefelter med et påvist potentiale på 65 milliarder tønder olie, en investering på over 100 milliarder dollar og skatteindtægter på over 209 milliarder dollar til staten, skriver hun.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, skriver på X, at aftalen vil sikre det venezuelanske folk knap 100 milliarder dollar i private investeringer og skabe tusindvis af arbejdspladser.

Siden USA i januar væltede Nicolás Maduro fra præsidentposten i Venezuela, har Trump-administrationen forsøgt at sikre en stabil strøm af venezuelansk råolie til amerikanske raffinaderier.

Trump-administrationen er under pres forud for midtvejsvalget i USA i år på grund af stigende benzinpriser. De er røget i vejret, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar.

Priserne kan muligvis falde gennem billigere olieforsyninger og øget produktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på militæraktionen i januar i Caracas, hvor Nicolás Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til retsforfølgelse i USA.

Efterfølgende blev vicepræsident Delcy Rodriguez indsat som fungerende præsident.

Trump har ikke lagt skjul på, at han med afsættelsen af Maduro vil give amerikanske selskaber adgang til Venezuelas olie.

RITZAU

Den spanske regering har bedt EU's grænseagentur, Frontex, om hjælp til at håndtere migranter i Ceuta.

Det sker, næsten en måned efter at titusindvis af migranter strømmede over grænsen fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

De spanske myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der stadig befinder sig mellem 5000 og 8000 mennesker i Ceuta, efter at mindst 72.000 krydsede grænsen i slutningen af juli.

Her mistede 82 migranter livet på den spanske side af grænsen, mens Marokko har bekræftet yderligere 14 dødsfald, skriver Reuters.

Spanien har desuden anmodet om yderligere 10 Frontex-betjente, der skal hjælpe med kontrollen af migranter.

Anmodningen til EU kommer midt i stigende spændinger i Ceuta efter en række protester fra lokale beboere, der har krævet, at migranterne forlader byen.

Telte på stranden, hvor mange migranter har slået lejr, er blevet angrebet og sat i brand, skriver Reuters.

12 migranter blev torsdag anholdt efter at have kastet sten mod et militærkøretøj. En soldat og fire migranter blev såret under hændelsen, skriver nyhedsbureauet.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, er under stort pres efter tilstrømningen af de mange migranter til Ceuta.

Migranterne kan af juridiske årsager ikke hurtigt udvises, og den spanske regering ønsker heller ikke at bringe dem til det spanske fastland.

Kun omkring 500 uledsagede mindreårige, som har et særligt behov for beskyttelse, skal ifølge flere medier bringes til fastlandet.

En kollektiv tilbagesendelse af migranterne til Marokko uden en individuel vurdering af deres sager er forbudt i henhold til international ret og afgørelser fra spanske domstole, skriver nyhedsbureauet dpa.

RITZAU

USA har indgået en større olieaftale med Venezuela.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump oplyser i opslaget, at USA gennem et partnerskab med private virksomheder har sikret sig kontrol over "en majoritet af mere end 65 milliarder tønder olie" af Venezuelas kendte oliereserver.

Det sker ifølge Trump uden omkostninger for de amerikanske skatteydere.

Trump kalder aftalen for "den største olieaftale i verdenshistorien".

- Den historiske aftale mere end fordobler USA's oliereserver, øger vores olieforsyning markant og vil sænke benzinpriserne betydeligt for alle amerikanere langt ud i fremtiden, skriver Trump på Truth Social.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, skriver på det sociale medie X, at aftalen vil sikre det venezuelanske folk knap 100 milliarder dollar i private investeringer, skabe tusindvis af arbejdspladser og sætte skub i genopbygningen af Venezuelas økonomi.

Siden USA i januar væltede Nicolás Maduro fra præsidentposten i Venezuela, har Trump-administrationen forsøgt at sikre en stabil strøm af venezuelansk råolie til amerikanske raffinaderier.

Trump-administrationen er under pres forud for midtvejsvalget i USA i år på grund af stigende benzinpriser. De er røget i vejret, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar.

Priserne kan muligvis falde gennem billigere olieforsyninger og øget produktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på militæraktionen i januar i Caracas, hvor Nicolás Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til retsforfølgelse i USA.

Efterfølgende blev vicepræsident Delcy Rodriguez indsat som fungerende præsident.

Trump har ikke lagt skjul på, at han med afsættelsen af Maduro vil give amerikanske selskaber adgang til Venezuelas olie.

RITZAU

USA har indgået en større olieaftale med Venezuela.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump oplyser i opslaget, at USA gennem et partnerskab med private virksomheder har sikret sig kontrol over "en majoritet af mere end 65 milliarder tønder olie" af Venezuelas kendte oliereserver.

Det sker ifølge Trump uden omkostninger for de amerikanske skatteydere.

Trump kalder aftalen for "den største olieaftale i verdenshistorien".

- Den historiske aftale mere end fordobler USA's oliereserver, øger vores olieforsyning markant og vil sænke benzinpriserne betydeligt for alle amerikanere langt ud i fremtiden, skriver Trump på Truth Social.

Siden USA i januar væltede Nicolás Maduro fra præsidentposten i Venezuela, har Trump-administrationen forsøgt at sikre en stabil strøm af venezuelansk råolie til amerikanske raffinaderier.

Trump-administrationen er under pres forud for midtvejsvalget i USA i år på grund af stigende benzinpriser. De er røget i vejret, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar.

Priserne kan muligvis falde gennem billigere olieforsyninger og øget produktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på militæraktionen i januar i Caracas, hvor Nicolás Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til retsforfølgelse i USA.

Efterfølgende blev vicepræsident Delcy Rodriguez indsat som fungerende præsident.

Trump har ikke lagt skjul på, at han med afsættelsen af Maduro vil give amerikanske selskaber adgang til Venezuelas olie.

RITZAU

USA har indgået en større olieaftale med Venezuela.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Trump oplyser i opslaget, at USA gennem et partnerskab med private virksomheder har sikret sig kontrol over "en majoritet af mere end 65 milliarder tønder olie" af Venezuelas kendte oliereserver.

Det sker ifølge Trump uden omkostninger for de amerikanske skatteydere.

Trump kalder aftalen for "den største olieaftale i verdenshistorien".

- Den historiske aftale mere end fordobler USA's oliereserver, øger vores olieforsyning markant og vil sænke benzinpriserne betydeligt for alle amerikanere langt ud i fremtiden, skriver Trump på Truth Social.

Siden USA i januar væltede Nicolás Maduro fra præsidentposten i Venezuela, har USA forsøgt at sikre en stabil strøm af venezuelansk råolie til amerikanske raffinaderier.

Trump-administrationen er under pres forud for midtvejsvalget i USA i år på grund af stigende benzinpriser. De er røget i vejret, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar.

Priserne kan muligvis falde gennem billigere olieforsyninger og øget produktion, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

RITZAU

Den britiske højrefløjskommentator Milo Yiannopoulos er blevet tilbageholdt af den amerikanske immigrationsmyndighed ICE og står til udvisning.

Det oplyser USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed i et opslag på det sociale medie X.

Yiannopoulos er tidligere tilhænger af Donald Trump og har blandt andet støttet den amerikanske præsidents stramninger af immigrationspolitikken i USA.

Immigration and Customs Enforcement (ICE) har været frontfiguren i Trumps hårde indsats over for illegale immigranter.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident sidste år. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

Kritikere mener, at ICE skaber frygt i lokalsamfund og krænker folks rettigheder. Trump siger, at hans hårde politik mod indvandring har til formål at forbedre sikkerheden i USA.

Yiannopoulos blev torsdag tilbageholdt i New Orleans International Airport.

Han havde overskredet sin tilladte opholdstilladelse i USA efter at være ankommet i 2019. Den 22. juli blev han beordret udvist af en dommer, lyder det.

- Han vil forblive i ICE's varetægt, indtil han bliver udvist, oplyser USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed på X.

41-årige Yiannopoulos blev kendt i offentligheden for et årti siden.

Dengang fremstillede han sig selv som en homoseksuel forkæmper for ytringsfrihed og modstander af politisk korrekthed, men blev bredt beskyldt for at være racistisk og kvindefjendsk, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han skrev for det højreorienterede amerikanske nyhedsmedie Breitbart News og støttede Trump under valgkampen i 2016.

I 2017 blev han udsat for voldsom kritik og kom på kant med Trump-bevægelsen efter kontroversielle udtalelser, der blev opfattet som en accept af pædofili, skriver CNN.

Yiannopoulos har på det seneste været kritisk over for den amerikanske præsident, skriver AFP.

RITZAU

Tilståelser fra Khalid Sheikh Mohammed, der er anklaget for at stå bag angrebene den 11. september 2001, blev givet ufrivilligt og må derfor ikke anvendes som beviser under retssagen.

Det har en militærdommer ifølge avisen The New York Times afgjort fredag.

- Anklagemyndigheden har ikke haft held til med overvejende sandsynlighed at bevise, at hr. Mohammeds udtalelser til FBI blev afgivet frivilligt, lyder det ifølge avisen i afgørelsen fra oberstløjtnant Michael Schrama i sagen.

Afgørelsen kommer kort før 25-årsdagen for angrebene i USA og kan forsinke retssagen yderligere, hvis anklagemyndigheden beslutter at anke for at få tilståelserne genindført som bevis.

Anklagemyndigheden har tidligere beskrevet afhøringerne af Mohammed på den amerikanske flådebase Guantánamo Bay på Cuba i 2007 som det mest afgørende bevismateriale mod ham.

Der har dog tidligere været sået tvivl om hans tilståelser. Regeringen anvendte tortur under afhøringerne af ham i hemmelige CIA-fængsler, flere år før han blev anklaget i sagen.

Mohammed er anklaget for at være hjernen bag angrebene i september 2001. Han menes at have udformet planen i 1990'erne og præsenteret den for al-Qaedas stifter, Osama bin Laden.

De kostede næsten 3000 mennesker livet i de amerikanske delstater New York, Pennsylvania og i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Mohammed blev anholdt i 2003 og udsat for brutale afhøringer af CIA i de hemmelige fængsler. Han blev holdt isoleret fra omverdenen, indtil han blev overført til Guantánamo i 2006.

Officielle dokumenter har vist, at han blandt andet blev udsat for waterboarding 183 gange i 2003. Anklagemyndigheden har udeladt udtalelserne fra de afhøringer.

Men dommeren i sagen, Michael Schrama, konkluderede fredag, at Khalid Mohammeds efterfølgende afhøringer i 2007 på Guantánamo heller ikke kunne bruges i bevisførelsen.

Han henviser blandt andet til en "uafbrudt fortsættelse af CIA's psykiske behandling og grove tvang" på Guantánamo i 2007.

Schrama slog også fast, at FBI-agenter med vilje lod være med udtrykkeligt at oplyse Mohammed om hans rettigheder.

Det gjaldt hans ret til ikke at udtale sig, hans ret til at rådføre sig med en advokat, og at hans udtalelser kunne bruges imod ham i en retssag.

RITZAU