Hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet meget snart, vil landet blive "ramt meget hårdt".

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP i et interview med Fox News under et besøg i Californien.

- Det eneste, der betyder noget, er handling. Og de vil gerne lave en aftale. Vi ser, hvad der sker.

- Jeg har masser af tid, siger han.

Han understreger desuden, at Iran gerne vil underskrive en aftale, der skal gøre en ende på måneders angreb i Mellemøsten.

- Vi er i gang med nogle gode samtaler, siger Trump.

Tirsdag sagde USA's udenrigsminister, Marco Rubio, at han håber, at der meget snart kommer en aftale om Hormuzstrædet.

Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, talte desuden over for CNBC om en mulig aftale tirsdag eller onsdag.

Ifølge mediet Al Jazeera har Trump flere gange siden krigens begyndelse den 28. februar truet med at angribe Iran, uden at det er sket.

I marts sagde han første gang, at USA ville angribe Irans kraftværker, hvis ikke Hormuzstrædet blev genåbnet.

Han har desuden sagt flere gange, at Iran er det, han betegner som desperat efter at få en fredsaftale med USA i hus. Han har også flere gange sagt, at en aftale er nært forestående.

I marts sagde han, at det ville blive en hurtig operation.

- Vi regnede med fire til fem uger, men vi kan godt klare os meget længere end det, sagde han.

Den 23. marts sagde han ifølge Al Jazeera første gang, at store dele af en aftale var indgået med Iran.

Over fem måneder inde i konflikten er der stadig ingen aftale.

Hormuzstrædet er én af verdens vigtigste maritime handelsruter. 20 procent af verdens olie og gas sejlede gennem strædet, før konflikten begyndte.

RITZAU

Et varelager tilhørende den russiske onlinegigant Wildberries i regionen Tula er brudt i brand som følge af et ukrainsk droneangreb.

Det skriver Dmitrij Miljajev, der er guvernør i regionen, onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

En person er ifølge guvernøren blevet såret i angrebet.

Regionen Tula ligger syd for den russiske hovedstad, Moskva.

Ifølge Miljajev har ukrainske angreb ramt to industrianlæg i områderne Novomoskovsk og Uzlovaja, og også to etageejendomme i Tula skal være blevet beskadiget.

Wildberries har onsdag morgen bekræftet i et opslag på Telegram, at et af onlinegigantens varehuse i Tula er blevet beskadiget i et droneangreb.

Fra virksomheden lyder det, at alle personer på anlægget er blevet evakueret, og at de planlagte leverancer vil blive sendt fra andre lagre.

Wildberries beskrives af flere medier som "den russiske Amazon".

Siden midten af juli har Ukraine ramt mere end 20 steder, der tilhører Wildberries, i forskellige dele af Rusland og den russisk-annekterede halvø Krim.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hævdede i juli, at landet havde angrebet et Wildberries-varelager uden for Moskva, fordi det blev brugt til at levere sanktionsbelagte komponenter til droneproduktion og navigationsudstyr.

Også Rusland har natten til onsdag rettet angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv. Angrebet har dræbt én person og såret yderligere 24, lyder det ifølge Reuters fra myndigheder i hovedstaden.

Natten til onsdag meldte Vitalij Klytjko, der er borgmester i Kyiv, at man frygtede, at flere var fanget under murbrokker, efter at russiske luftangreb havde ramt et hus i byen. Det skrev han ifølge AFP på Telegram.

Begge sider har i de seneste uger optrappet deres langdistanceangreb mod hinanden. I juli mere end fordoblede Rusland sin brug af missiler. Det viser en analyse fra AFP.

Landene angriber jævnligt hinanden. Ukraine har intensiveret sine angreb på civil infrastruktur, herunder olie- og gasanlæg samt logistiske mål i Rusland.

RITZAU

Et varelager tilhørende den russiske onlinegigant Wildberries i regionen Tula er brudt i brand som følge af et ukrainsk droneangreb.

Det skriver Dmitrij Miljajev, der er guvernør i regionen, onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

En person er ifølge guvernøren blevet såret i angrebet.

Regionen Tula ligger syd for den russiske hovedstad, Moskva.

Ifølge Miljajev har ukrainske angreb ramt to industrianlæg i områderne Novomoskovsk og Uzlovaja, og også to etageejendomme i Tula skal være blevet beskadiget.

Wildberries har onsdag morgen bekræftet i et opslag på Telegram, at et af onlinegigantens varehuse i Tula er blevet beskadiget i et droneangreb.

Fra virksomheden lyder det, at alle personer på anlægget er blevet evakueret, og at de planlagte leverancer vil blive sendt fra andre lagre.

Wildberries beskrives af flere medier som "den russiske Amazon".

Siden midten af juli har Ukraine ramt mere end 20 steder, der tilhører Wildberries, i forskellige dele af Rusland og den russisk-annekterede halvø Krim.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hævdede i juli, at landet havde angrebet et Wildberries-varelager uden for Moskva, fordi det blev brugt til at levere sanktionsbelagte komponenter til droneproduktion og navigationsudstyr.

RITZAU

Et varelager tilhørende den russiske onlinegigant Wildberries i regionen Tula er brudt i brand som følge af et ukrainsk droneangreb.

Det skriver Dmitrij Miljajev, der er guvernør i regionen, onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på beskedtjenesten Telegram.

En person er ifølge guvernøren blevet såret i angrebet.

Regionen Tula ligger syd for den russiske hovedstad, Moskva.

Ifølge Miljajev har ukrainske angreb ramt to industrianlæg i områderne Novomoskovsk og Uzlovaja, og også to etageejendomme i Tula skal være blevet beskadiget.

Wildberries har onsdag morgen ifølge Reuters også meldt ud, at et af onlinegigantens varehuse i Tula er blevet beskadiget i et droneangreb.

Ukraine har på det seneste flere gange rettet angreb mod varelagre, der tilhører Wildberries.

RITZAU

En AI-agent har oprettet falske onlineidentiteter for at opnå uautoriseret adgang til sikrede systemer under test af modeller fra OpenAI og Anthropic.

Det oplyser Storbritanniens AI Security Institute (Aisi) ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Aisi oplyser, at agenter drevet af Anthropics Mythos 5 og OpenAI's GPT-5.6-Sol udførte uautoriserede handlinger under sikkerhedsevalueringer, som den statslige organisation udførte for at vurdere, hvad modellerne er i stand til.

- Nogle af de agenter, der blev testet, udførte vedvarende, potentielt skadelig aktivitet rettet mod virkelige mennesker og organisationer, skriver Aisi i et blogindlæg.

Resultatet understreger ifølge Reuters de slappe sikkerhedsforanstaltninger omkring testningen af agenter. Det er en teknologi, som AI-virksomhederne samtidig markedsfører som fremtiden for erhvervslivet.

Aisi, der er en statslig organisation, får adgang til de avancerede AI-modeller via frivillige aftaler med førende laboratorier.

Under testene blev agenterne udsat for et fiktivt cybersikkerhedsscenarie.

Instituttet udførte testen 122 gange. Af de 122 gange blev der identificeret 19 uautoriserede handlinger fordelt på i alt 10 testkørsler. Anthropics agent stod bag 17 af handlingerne. OpenAI's agent stod bag de resterende to.

Den mest alvorlige handling involverede en agent, der oprettede falske onlineidentiteter i et forsøg på at få et menneske til at godkende en skadelig kode.

Ifølge Aisi skete der ikke nogen skade i den virkelige verden som følge af sikkerhedsbruddene.

Aisi oplyser ikke, hvilken agent der stod bag de falske identiteter. Sikkerhedsbruddet svarer dog ikke til nogen af de to tilfælde, som OpenAI selv har lagt frem, skriver Reuters.

I juli brød en OpenAI-agent ind i AI-virksomheden Hugging Face.

Efterfølgende meldte Anthropic ud, at chatbotten Claude under en test havde hacket sig ind hos tre virksomheder. Årsagen var, at en konfigurationsfejl havde givet modellen adgang til internettet.

Agenterne i Aisis test brød dog ikke ud af et isoleret testmiljø for at opnå adgang til internettet. Agenturet havde derimod tilladt internetadgang i testen, oplyser Aisi ifølge Reuters.

RITZAU

En AI-agent har oprettet falske onlineidentiteter for at opnå uautoriseret adgang til sikrede systemer under test af modeller fra OpenAI og Anthropic.

Det oplyser Storbritanniens AI Security Institute (Aisi) ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Aisi oplyser, at agenter drevet af Anthropics Mythos 5 og OpenAI's GPT-5.6-Sol udførte uautoriserede handlinger under sikkerhedsevalueringer, som den statslige organisation udførte for at vurdere, hvad modellerne er i stand til.

- Nogle af de agenter, der blev testet, udførte vedvarende, potentielt skadelig aktivitet rettet mod virkelige mennesker og organisationer, skriver Aisi i et blogindlæg.

Resultatet understreger ifølge Reuters de slappe sikkerhedsforanstaltninger omkring testningen af agenter. Det er en teknologi, som AI-virksomhederne samtidig markedsfører som fremtiden for erhvervslivet.

Aisi, der er en statslig organisation, får adgang til de avancerede AI-modeller via frivillige aftaler med førende laboratorier.

Under testene blev agenterne udsat for et fiktivt cybersikkerhedsscenarie.

Instituttet udførte testen 122 gange. Af de 122 gange blev der identificeret 19 uautoriserede handlinger fordelt på i alt 10 testkørsler. Anthropics agent stod bag 17 af handlingerne. OpenAI's agent stod bag de resterende to.

RITZAU

En AI-agent har oprettet falske onlineidentiteter for at opnå uautoriseret adgang til sikrede systemer under test af modeller fra OpenAI og Anthropic.

Det oplyser Storbritanniens AI Security Institute (Aisi) ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Aisi oplyser, at agenter drevet af Anthropics Mythos 5 og OpenAI's GPT-5.6-Sol udførte uautoriserede handlinger under sikkerhedsevalueringer, som den statslige organisation udførte for at vurdere, hvad modellerne er i stand til.

- Nogle af de agenter, der blev testet, udførte vedvarende, potentielt skadelig aktivitet rettet mod virkelige mennesker og organisationer, skriver Aisi i et blogindlæg.

Resultatet understreger ifølge Reuters de slappe sikkerhedsforanstaltninger omkring testningen af agenter. Det er en teknologi, som AI-virksomhederne samtidig markedsfører som fremtiden for erhvervslivet.

Aisi, der er en statslig organisation, får adgang til de avancerede AI-modeller via frivillige aftaler med førende laboratorier.

Under testene blev agenterne udsat for et fiktivt cybersikkerhedsscenarie.

Instituttet udførte testen 122 gange. Af de 122 gange blev der identificeret 19 uautoriserede handlinger fordelt på i alt 10 testkørsler. Anthropics agent stod bag 17 af handlingerne. OpenAI's agent stod bag de resterende to.

RITZAU

En bevæbnet mand blev søndag anholdt nær Trump National Golf Club i det sydlige Californien i USA.

USA's præsident, Donald Trump, skal natten til onsdag dansk tid deltage i en velgørenhedsmiddag på stedet.

Det skriver BBC og CNN.

Trump befandt sig om bord på præsidentflyet Air Force One, da myndighederne offentliggjorde oplysninger om anholdelsen, skriver CNN.

Ifølge politiet i Los Angeles tog den 38-årige mand billeder og optog videoer i området og så ud til at overvåge "aktiviteter i forbindelse med sikkerhedsplanlægning".

Han er sigtet for at bære et skjult skydevåben og for at være i besiddelse af ulovlig ammunition, skriver CNN.

En unavngiven føderal politikilde siger til CNN, at sikkerhedstjenesten Secret Service undersøger, om personen udgjorde en trussel mod Trump.

Ifølge kilden er der på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at personen planlagde et angreb på præsidenten, men efterforskningen er fortsat i gang.

Efterforskere fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, ransagede mandag den 38-årige mands bopæl. Han er også eftersøgt i forbindelse med et røveri i byen El Segundo.

Under ransagningen fandt politiet ifølge CNN blandt andet en ulovlig halvautomatisk riffel, en pistol, skudsikker vest, ammunition, radioudstyr samt flere notesbøger med det, som politiet i Los Angeles beskriver som "bekymrende udsagn".

I april forsøgte en bevæbnet mand at trænge ind på et hotel til den årlige korrespondentmiddag, hvor Trump og mange andre amerikanske toppolitikere var til stede.

Det lykkedes den formodede gerningsmand, 31-årige Cole Tomas Allen, at komme igennem et sikkerhedstjek på Washington Hilton Hotel, hvor middagen blev afholdt, og affyre flere skud. Sikkerhedsfolk besvarede ilden.

En ansat i Secret Service blev ramt af skud, men slap uden alvorlige skader takket være en skudsikker vest.

Cole Tomas Allen er siden blevet tiltalt for blandt andet attentatforsøg mod USA's præsident.

Under præsidentvalgkampen i 2024 blev der affyret skud mod Trump under et vælgermøde i Pennsylvania.

Han blev strejfet på øret, men kom ikke alvorligt til skade.

RITZAU

En kvinde er død, og mindst 12 personer er kommet til skade efter et russisk angreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til onsdag.

Det melder byens militære administration ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Landets luftvåben har desuden advaret om ballistiske missiler.

En luftalarm blev afblæst efter omkring en time og 25 minutter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på natten meldte Vitalij Klytjko, der er borgmester i Kyiv, at man frygtede, at flere var fanget under murbrokker, efter at russiske luftangreb havde ramt et hus i byen.

Det skrev han ifølge AFP på Telegram.

Han skriver videre på Telegram, at tre af de tilskadekomne som følge af angrebene er blevet indlagt på hospitalet. En er i alvorlig tilstand, skriver han.

Begge sider har i de seneste uger optrappet deres langdistanceangreb mod hinanden. I juli mere end fordoblede Rusland sin brug af missiler. Det viser en analyse fra AFP.

Landene angriber jævnligt hinanden. Ukraine har intensiveret sine angreb på civil infrastruktur, herunder olie- og gasanlæg samt logistiske mål i Rusland.

Lørdag blev ti personer dræbt, og 30 blev såret i russiske angreb på Kyiv og byens forstæder. Samtidig sænkede ukrainske droner et enormt russisk containerskib i Sortehavet, skriver AFP.

Tirsdag morgen blev fem personer dræbt, og ti blev såret under angreb mod lagre tilhørende den russiske e-handelsgigant Wildberries i den russiske region Moskva.

I mellemtiden har Ukraine fordømt en video, der viser en mand blive jagtet af en drone i byen Kherson. Ukraine har kaldt det for en bevidst jagt på civile, skriver AFP.

FN's menneskerettighedsobservatører har udtrykt bekymring over det stigende antal civile tab, som har nået det højeste niveau siden Ruslands invasion i februar 2022.

RITZAU

En bevæbnet mand blev søndag anholdt nær Trump National Golf Club i det sydlige Californien i USA.

USA's præsident, Donald Trump, skal natten til onsdag dansk tid deltage i en velgørenhedsmiddag på stedet.

Det skriver BBC og CNN.

Trump befandt sig om bord på præsidentflyet Air Force One, da myndighederne offentliggjorde oplysninger om anholdelsen, skriver CNN.

Ifølge politiet i Los Angeles tog den 38-årige mand billeder og optog videoer i området og så ud til at overvåge "aktiviteter i forbindelse med sikkerhedsplanlægning".

Han er sigtet for at bære et skjult skydevåben og for at være i besiddelse af ulovlig ammunition, skriver CNN.

En unavngiven føderal politikilde siger til CNN, at sikkerhedstjenesten Secret Service undersøger, om personen udgjorde en trussel mod Trump.

Ifølge kilden er der på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at personen planlagde et angreb på præsidenten, men efterforskningen er fortsat i gang.

RITZAU

Én person er død, og fem personer er kommet til skade efter et russisk angreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til onsdag.

Det melder byens militære administration ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

En luftalarm blev afblæst efter omkring en time og 25 minutter, skriver Reuters.

Det fremgår ikke, om den dræbte er en mand eller en kvinde.

Tidligere på natten meldte Vitalij Klytjko, der er borgmester i Kyiv, at man frygtede, at folk var fanget under murbrokker, efter at russiske luftangreb havde ramt et hus i byen.

Han tilføjede, at information, som han tidligere meldte ud om en brand i en 20-etagers beboelsesbygning som følge af russiske angreb, ikke var bekræftet.

RITZAU

Antallet af antisemitiske hændelser i Storbritannien er steget markant i den første halvdel af året.

Det oplyser den jødiske organisation Community Security Trust (CST), der rådgiver Storbritanniens omkring 280.000 jøder om sikkerhedsspørgsmål.

Organisationen har registreret 1926 hadforbrydelser rettet mod jøder mellem januar og juni, herunder overfald, brandattentater og knivstikkeri. Det er en stigning på 21 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er det næsthøjeste antal, der nogensinde er registreret for første halvår, oplyser organisationen.

- Disse angreb er rettet mod britiske jøder, men de er også angreb på Storbritannien og vores samfund, siger Mark Gardner, der er administrerende direktør for CST, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Antallet af antisemitiske hændelser er ifølge den jødiske organisation steget kraftigt efter begyndelsen af den amerikanske og israelske krig mod Iran i februar.

De britiske myndigheder har siden beskyldt styret i Iran for at bruge stedfortrædere til at udføre angreb i Storbritannien og i hele Europa. Det har Iran gentagne gange afvist.

I marts blev fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah sat i brand i Storbritanniens hovedstad, London. Ambulancerne var parkeret ved en synagoge i Golders Green-området, hvor mange jøder bor.

I april blev to jøder stukket ned på en gade i samme område i det nordlige London. Politiet efterforsker hændelsen som et terrorangreb.

Sidste år blev to jøder dræbt ved en synagoge i Manchester. De mange angreb har skabt frygt blandt jøder i Storbritannien.

I juli meddelte den britiske regering, at den vil afsætte 250 millioner pund - knap 2,2 milliarder kroner - over de næste tre år til at styrke beskyttelsen af de jødiske samfund.

Regeringen vil blandt andet indsætte flere betjente til at beskytte skoler og synagoger.

RITZAU/Reuters

Antallet af antisemitiske hændelser i Storbritannien er steget markant i første halvdel af året.

Det oplyser den jødiske organisation Community Security Trust (CST), der rådgiver Storbritanniens omkring 280.000 jøder om sikkerhedsspørgsmål.

Organisationen har registreret 1926 hadforbrydelser rettet mod jøder mellem januar og juni, herunder overfald, brandattentater og knivstikkeri. Det er en stigning på 21 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er det næsthøjeste antal, der nogensinde er registreret for første halvår, oplyser organisationen.

- Disse angreb er rettet mod britiske jøder, men de er også angreb på Storbritannien og vores samfund, siger Mark Gardner, administrerende direktør for CST, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Antallet af antisemitiske hændelser er ifølge den jødiske organisation steget kraftigt efter begyndelsen af den amerikanske og israelske krig mod Iran i februar.

De britiske myndigheder har siden beskyldt styret i Iran for at bruge stedfortrædere til at udføre angreb i Storbritannien og i hele Europa. Det har Iran gentagne gange afvist.

RITZAU/Reuters

USA har tilbagekaldt et visum tilhørende Brasiliens ambassadør i USA.

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium.

- En højtstående diplomats visum her i landet blev tilbagekaldt eller annulleret. Det er ikke det samme som at smide personen ud af landet, lyder det.

Maria Luiza Ribeiro Viotti er den nuværende brasilianske ambassadør i USA.

Meldingen er den seneste i en diplomatisk strid mellem de to lande.

Ifølge embedsmanden skyldes tilbagekaldelsen, at Brasilien har tøvet med at godkende en ny amerikansk ambassadør.

- Vi mener, at Brasiliens regering skylder os et hurtigt og positivt svar på vores anmodning, siger embedsmanden.

I juli afviste Brasilien at give visum til to amerikanske embedsmænd, som ville mødes med de brasilianske valgmyndigheder, har en diplomatisk kilde i Brasilien oplyst.

De blev afvist med henvisning til det, som kilden betegnede som "risikoen for politisk udnyttelse".

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium sagde dengang, at de to embedsmænd ville besøge Brasilien for at drøfte "valgintegritet, religionsfrihed og ytringsfrihed" med blandt andet regeringsrepræsentanter og religiøse ledere.

Visumafslaget kom, efter at den højreorienterede præsidentkandidat Flavio Bolsonaro havde gentaget ubegrundede påstande om, at Brasiliens elektroniske valgsystem er usikkert.

I 2023 blev Flavio Bolsonaros far, den tidligere præsident Jair Bolsonaro, frataget retten til at stille op som præsident, efter at han havde fremført lignende påstande året før. Dengang var han stadig præsident.

USA's præsident, Donald Trump, hævder desuden fortsat, at omfattende svindel kostede ham valgsejren i 2020. Det har han dog ikke fremlagt nogen konkrete beviser for.

Trump har tidligere beskyldt Brasilien for at fremme en heksejagt mod Bolsonaro, som sidste år blev idømt en længere fængselsstraf for at have planlagt et kup mod Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva.

RITZAU/AFP

Canada har givet det amerikanske medicinalfirma Moderna tilladelse til at indlede kliniske forsøg med en vaccine mod den sjældne variant af ebola, som i øjeblikket spreder sig i DR Congo.

Det oplyser Canadas sundhedsministerium.

Fase 1-forsøget skal blandt andet vurdere den potentielle vaccines sikkerhed.

Der findes ingen godkendt vaccine eller behandling for Bundibugyo-varianten af ebola, som foreløbig har kostet over 1700 mennesker livet i DR Congo.

Udbruddet af ebola er det største nogensinde i det centralafrikanske land. Det blev erklæret for mindre end tre måneder siden. Det er det 17. ebolaudbrud, der er blevet registreret i DR Congo.

Modernas vaccine bygger på samme mRNA-teknologi, som selskabet anvendte i sin vaccine mod covid-19 under den verdensomspændende pandemi.

Canada har indgået en aftale med selskabet om at fremstille vaccinen på canadisk jord.

Der er også andre vaccinekandidater under udvikling.

I slutningen af juli blev den første person vaccineret med en dosis af en anden ebolavaccine, som er udviklet af University of Oxford i Storbritannien.

Denne vaccine bygger på samme teknologi som AstraZenecas coronavaccine.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang.

Virusset smitter ved tæt kontakt med smittede personers kropsvæsker. I mange tilfælde er mennesker blevet smittet ved begravelser af ofre for ebola.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrede tirsdag til mere støtte på alle fronter for at bekæmpe ebolaudbruddet i DR Congo. Udbruddet spreder sig hurtigere, end indsatsen kan følge med, siger WHO.

Der er registreret over 3800 tilfælde af ebola i landet. Omkring 17.000 personer, der har været i kontakt med smittede, overvåges. Størstedelen får et dagligt sundhedstjek.

Ebola har ramt fem provinser i landet, men næsten 90 procent af de smittede er bekræftet i den nordøstlige Ituri-provins.

RITZAU/AFP

Canada har givet det amerikanske medicinalfirma Moderna tilladelse til at indlede kliniske forsøg med en vaccine mod den sjældne variant af ebola, som i øjeblikket spreder sig i DR Congo.

Det oplyser Canadas sundhedsministerium.

Fase 1-forsøget skal blandt andet vurdere den potentielle vaccines sikkerhed.

Der findes ingen godkendt vaccine eller behandling for Bundibugyo-varianten af ebola, som foreløbig har kostet over 1700 mennesker livet i DR Congo.

Udbruddet af ebola er det største nogensinde i det centralafrikanske land. Det blev erklæret for mindre end tre måneder siden. Det er det 17. ebolaudbrud, der er blevet registreret i DR Congo.

Modernas vaccine bygger på samme mRNA-teknologi, som selskabet anvendte i sin vaccine mod covid-19 under den verdensomspændende pandemi.

Canada har indgået en aftale med selskabet om at fremstille vaccinen på canadisk jord.

Der er også andre vaccinekandidater under udvikling.

I slutningen af juli blev den første person vaccineret med en dosis af en anden ebolavaccine, som er udviklet af University of Oxford i Storbritannien.

Denne vaccine bygger på samme teknologi som AstraZenecas coronavaccine.

RITZAU/AFP