Israels militær kommer ikke til at trække sig fra en israelsk sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Samtidig forbeholder Israel sig retten til at forsvare sig mod den Iran-allierede Hizbollah-milits.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge Reuters, efter at Iran og USA har indgået en aftale, der skal afslutte konflikten mellem dem.

- Iran ønsker, at vi trækker os, men jeg står fast.

- Vi vil bevare vores handlefrihed, og vi opretholder sikkerhedszonen for at beskytte borgere i det nordlige Israel, siger Netanyahu.

Der har været kampe mellem israelsk militær og militsen Hizbollah i Libanon siden begyndelsen af marts.

Konflikten blussede op, efter at Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel som gengældelse for Israel og USA's angreb på Iran 28. februar.

Efterfølgende begyndte Israel at angribe Libanon fra luften og sendte landstyrker ind i landet, der ligger nord for Israel.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Begrundelsen for at indlede krigen i Iran var ifølge Netanyahu og USA's præsident, Donald Trump, at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Netanyahu gentager mandag, at han ikke vil tillade, at Iran bliver en militær atommagt.

- Med eller uden en aftale, så vil Iran ikke få atomvåben - hverken i dag eller i morgen. Så længe jeg er premierminister for Israel, kommer det ikke til at ske, siger Netanyahu ifølge mediet CNN.

- Kampen er endnu ikke ovre. Vi er nødt til at være på vagt, stærke og beslutsomme for at kunne forsvare os, når det er nødvendigt.

Netanyahu, der i øjeblikket står svagt i meningsmålinger forud for efterårets valg i Israel, tilføjer, at han endnu ikke kender indholdet af aftalen mellem USA og Iran.

Aftalen skal efter planen underskrives på fredag. Det ventes at ske i den schweiziske by Genève.

/ritzau/Reuters

Israels militær kommer ikke til at trække sig fra en israelsk sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Samtidig forbeholder Israel sig retten til at forsvare sig mod den Iran-allierede Hizbollah-milits.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge Reuters, efter at Iran og USA har indgået en aftale, der skal afslutte konflikten mellem dem.

- Iran ønsker, at vi trækker os, men jeg står fast.

- Vi vil bevare vores handlefrihed, og vi opretholder sikkerhedszonen for at beskytte borgere i det nordlige Israel, siger Netanyahu.

Der har været kampe mellem israelsk militær og militsen Hizbollah i Libanon siden begyndelsen af marts.

Konflikten blussede op, efter at Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel som gengældelse for Israel og USA's angreb på Iran 28. februar.

Efterfølgende begyndte Israel at angribe Libanon fra luften og sendte landstyrker ind i landet, der ligger nord for Israel.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Begrundelsen for at indlede krigen i Iran var ifølge Netanyahu og USA's præsident, Donald Trump, at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Netanyahu gentager mandag, at han ikke vil tillade, at Iran bliver en militær atommagt.

- Med eller uden en aftale, så vil Iran ikke få atomvåben - hverken i dag eller i morgen. Så længe jeg er premierminister for Israel, kommer det ikke til at ske, siger Netanyahu ifølge mediet CNN.

- Kampen er endnu ikke ovre. Vi er nødt til at være på vagt, stærke og beslutsomme for at kunne forsvare os, når det er nødvendigt.

Netanyahu, der i øjeblikket står svagt i meningsmålinger forud for efterårets valg i Israel, tilføjer, at han endnu ikke kender indholdet af aftalen mellem USA og Iran.

Aftalen skal efter planen underskrives på fredag. Det ventes at ske i den schweiziske by Genève.

/ritzau/Reuters

Den hensigtserklæring, som USA og Iran har indgået om en afslutning på krigen i Iran, er meget overordnet og fylder omkring halvanden side.

Det siger USA's vicepræsident, J.D. Vance, mandag i et interview med mediet CNN.

- MoU'en er omkring halvanden side lang, så det er et meget overordnet dokument, siger vicepræsidenten og tilføjer:

- På en række områder bliver vi nødt til at afklare detaljerne i den tekniske forhandlingsfase.

Aftalen er et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU).

Det kan på dansk oversættes til aftalememorandum eller hensigtserklæring og skal skabe den politiske ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på den konflikt, der begyndte 28. februar.

Endnu er aftaleteksten, som Iran og USA er blevet enige om, ikke blevet offentliggjort. Det vil ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, ske på et tidspunkt, efter en officiel underskriftceremoni har fundet sted på fredag.

I interviewet beskriver Vance alligevel en del af aftaleteksten.

- Der, der i praksis står i det første afsnit i aftalen er, at Iran - ligesom USA - forpligter sig til regional fred og stabilitet, siger Vance og tilføjer:

- En del af det er, at iranerne skal stoppe med at finansiere voldelige terrororganisationer, og de skal stoppe med at bidrage til regional ustabilitet.

Iran er blandt andet allieret med den libanesiske Hizbollah-milits, som under krigen har forsøgt at hjælpe Iran med at angribe Israel.

Den amerikanske vicepræsident siger samme dag i et interview til det amerikanske medie NBC News, at Iran som en del af aftalen vil tillade inspektioner af landets atomprogram.

- Faktisk er en af de centrale dele af aftalen, at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og USA skal hjælpe Iran med at destruere landets lager af højt beriget uran, og det fremgår meget klart af aftalememorandummet, siger Vance.

/ritzau/

Et B-52-fly fra det amerikanske luftvåben er styrtet ned kort efter afgang.

Det skriver Edwards Air Force Base på sociale medier.

Otte personer befandt sig om bord på flyet, der var i gang med en rutinemæssig testflyvning, skriver flybasen.

- De foreløbige oplysninger tyder på, at der ikke er nogen overlevende, skriver Edwards Air Force Base i et opslag på Facebook tidligt natten til tirsdag dansk tid.

Styrtet skete omkring klokken 11.20 lokal tid, efter at det var lettet fra flybasen, som ligger i Californien. Det svarer til klokken 20.20 dansk tid.

- Vores tanker går til de pårørende og de berørte enheder i denne svære tid. Der vil blive givet mere information, som det bliver tilgængeligt, skriver flybasen på Facebook.

I et tidligere opslag skrev flybasen, at basen var lukket for besøgende.

Der er tale om et B-52 Stratofortress-bombefly. Det blev udviklet af Boeing i 1940'erne og 1950'erne og er et af de ældste fly, som fortsat er i aktiv militær tjeneste. Flytypen er blandt andet blevet brugt under Golfkrigen, krigen i Vietnam, Irak, Afghanistan og senest i Iran.

Det store bombefly, som blandt andet er i stand til at bære bomber og krydsermissiler, har et vingefang på 56 meter og en længde på 48 meter.

Billeder bragt af CNN viser en røgsky over ørkenen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP ser der ud til at være meget lidt tilbage af flyet, og flere udrykningskøretøjer kan ses ved området, hvor det er styrtet ned.

Edwards Air Force Base ligger i Mojave-ørkenen nord for Los Angeles.

Den store base, som dækker et areal på flere hundrede kvadratkilometer, bruges til forskning, udvikling og test af det amerikanske militærs fly, våbensystemer, software og andre dele. Den bruges også af den amerikanske rumadministration, Nasa.

Sidste gang et B-52 Stratofortress-bombefly styrtede ned var i maj 2016, skriver nyhedsbureauet Reuters. Flyet styrtede ned på øen Guam, der ligger i den vestlige del af Stillehavet. Dengang overlevede alle syv ombordværende.

/ritzau/

Den hensigtserklæring, som USA og Iran har indgået om en afslutning på krigen i Iran, er meget overordnet og fylder omkring halvanden side.

Det siger USA's vicepræsident, J.D. Vance, mandag i et interview med mediet CNN.

- MoU'en er omkring halvanden side lang, så det er et meget overordnet dokument, siger vicepræsidenten og tilføjer:

- På en række områder bliver vi nødt til at afklare detaljerne i den tekniske forhandlingsfase.

Aftalen er et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU).

Det kan på dansk oversættes til aftalememorandum eller hensigtserklæring og skal skabe den politiske ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på den konflikt, der begyndte 28. februar.

Endnu er aftaleteksten, som Iran og USA er blevet enige om, ikke blevet offentliggjort. Det vil ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, ske på et tidspunkt, efter en officiel underskriftceremoni har fundet sted på fredag.

I interviewet beskriver Vance alligevel en del af aftaleteksten.

- Der, der i praksis står i det første afsnit i aftalen er, at Iran - ligesom USA - forpligter sig til regional fred og stabilitet, siger Vance og tilføjer:

- En del af det er, at iranerne skal stoppe med at finansiere voldelige terrororganisationer, og de skal stoppe med at bidrage til regional ustabilitet.

/ritzau/

Et B-52-fly fra det amerikanske luftvåben er styrtet ned kort efter afgang.

Det skriver Edwards Air Force Base på sociale medier mandag.

Styrtet skete omkring klokken 11.20 lokal tid, efter at det var lettet fra flybasen, som ligger i Californien. Det svarer til klokken 20.20 dansk tid.

- Nødberedskab reagerede med det samme, og situationen er igangværende. Der vil blive givet mere information, som det bliver tilgængeligt, skriver flybasen på det sociale medie Facebook og tilføjer:

- Derudover er alle besøgsadgange for ikke-kommercielle gæster indtil videre blevet suspenderet, så basen kan fokusere fuldt ud på beredskabsindsatsen.

Der er tale om et B-52 Stratofortress-bombefly. Det blev udviklet af Boeing i 1940'erne og 1950'erne og er et af de ældste fly, som fortsat er i aktiv militær tjeneste. Flytypen er blandt andet blevet brugt under Golfkrigen, krigen i Vietnam, Irak, Afghanistan og senest i Iran.

Det store bombefly, som blandt andet er i stand til at bære bomber og krydsermissiler, har et vingefang på 56 meter og en længde på 48 meter.

Flybasen giver ingen oplysninger om, hvorvidt der er tilskadekomne eller døde.

Billeder bragt af CNN viser en røgsky over ørkenen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP ser der ud til at være meget lidt tilbage af flyet, og flere udrykningskøretøjer kan ses ved området, hvor det er styrtet ned.

Bombeflyet vil under normale omstændigheder være bemandet af fem personer. Det fremgår ifølge AFP af et faktaark om flytypen fra det amerikanske luftvåben.

Edwards Air Force Base ligger i Mojave-ørkenen nord for Los Angeles.

Den store base, som dækker et areal på flere hundrede kvadratkilometer, bruges til forskning, udvikling og test af det amerikanske militærs fly, våbensystemer, software og andre dele. Den bruges også af den amerikanske rumadministration, Nasa.

/ritzau/

Et B-52-fly fra det amerikanske luftvåben er styrtet ned kort efter afgang.

Det skriver Edwards Air Force Base på sociale medier mandag.

Styrtet skete omkring klokken 11.20 lokal tid, efter at det var lettet fra flybasen, som ligger i Californien. Det svarer til klokken 20.20 dansk tid.

- Nødberedskab reagerede med det samme, og situationen er igangværende, skriver flybasen på Facebook.

- Der vil blive givet mere information, som det bliver tilgængeligt.

Der er tale om et B-52 Stratofortress-bombefly. Det blev udviklet af Boeing i 1940'erne og 1950'erne og er et af de ældste fly, som fortsat er i aktiv militær tjeneste.

Flybasen giver ingen oplysninger om, hvorvidt der er tilskadekomne eller døde.

Edwards Air Force Base ligger i Mojave-ørkenen nord for Los Angeles. Billeder bragt af CNN viser en røgsky over ørkenen.

Den store base, som dækker et areal på flere hundrede kvadratkilometer, bruges til forskning, udvikling og test af det amerikanske militærs fly, våbensystemer, software og andre dele. Den bruges også af den amerikanske rumadministration, Nasa.

/ritzau/

Ukraine har mandag fået åbnet det første af seks forhandlingsområder på vejen frem mod EU-medlemskab.

Det siger EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos, på et pressemøde efter mandagens regeringskonference med Ukraine i Luxembourg.

- Vi har alle ventet på denne dag i lang tid. I dag er en dag, der bør fejres, siger Marta Kos.

Hun fremhæver, at Ukraine har formået at gennemføre EU-rettede reformer, mens man fortsætter kampene mod Rusland.

- Dette er det største enkeltstående skridt mod EU-medlemskab, siden Ukraine blev kandidatland i 2023.

- Det er også et stort skridt for Europas sikkerhed. For vi bliver mere sikre af at få et stærkt og frit Ukraine, siger Marta Kos.

EU-Kommissionen forventer nu, at EU-landene vil godkende åbningen af de resterende fem forhandlingsområder i juli, siger Marta Kos.

Det er EU-Kommissionen, der vurderer, om kandidatlande er kommet tilstrækkeligt langt i forhold til at opfylde EU's krav, før nye områder kan åbnes.

Kommissionen har allerede tidligere vurderet, at Ukraine er klar til at få åbnet alle forhandlingsområder.

Ungarns tidligere premierminister, Viktor Orbán, blokerede dog længe vejen for Ukraine. Efter Orbán tabte parlamentsvalget i Ungarn i april, har hans efterfølger, Péter Magyar, gradvist indført en ny linje over for Ukraine.

Mandagens beslutning er et vigtigt skridt for Ukraine, der nu forventer, at de sidste fem forhandlingsområder bliver åbnet "uden forsinkelser".

Det siger Ukraines vicepremierminister med ansvar for europæisk og euro-atlantisk integration, Taras Kachka.

- Det er vigtigt for Ukraine, for vi har brug for at blive bekræftet i, at vi er på vej til EU-medlemskab.

- Åbningen af det første forhandlingsområde er et definitivt skridt, fordi det er baseret på EU's formelle procedure, siger Taras Kachka.

Han lægger ikke skjul på, at beskeden er ekstra vigtig for Ukraine, fordi den kommer dagen efter, at Rusland gennemførte omfattende luftangreb med droner og missiler på Kyiv.

Angrebene beskadigede katedralen i Kyiv, som er på Unescos verdensarvsliste.

Nu er der brug for, at EU og Ukraine hurtigt rykker videre med de resterende forhandlingsområder, siger Taras Kachka.

- Vi forventer, at de næste skridt bliver taget omgående og uden forsinkelser. De resterende forhandlingsområder er klar til at blive åbnet.

- Vi har brug for dem også i lyset af den eskalering, som vi ser fra Ruslands side, siger Taras Kachka.

Også Moldova fik mandag åbnet det først forhandlingsområde på vejen til EU-medlemskab. Det skete på en separat regeringskonference i Luxembourg.

På grund af den geografiske nærhed følges Ukraine og Moldova ad i forhandlingerne frem mod EU-medlemskab.

/ritzau/

I Ungarns parlament har et stort flertal mandag stemt for at begrænse embedsperioden for premierministre, så de maksimalt kan sidde i otte år.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters. Det samme skriver nuværende premierminister Péter Magyar på Facebook.

Ændringen af forfatningen forhindrer tidligere premierminister Viktor Orbán i at vende tilbage til posten, hvis han måtte ønske det.

Reglen vil også gælde for Magyar, som begrænses til højst to fulde valgperioder og dermed maksimalt kan genvælges én gang.

Orbán sad på magten i 16 år fra 2010-2026, men led et markant nederlag ved valget i april.

Oppositionspartiet Tisza, som er ledet af premierminister Péter Magyar, vandt stort over Orbáns parti, Fidesz.

Orban blev så sent som i weekenden genvalgt som leder af Fidesz, og her fik han overvældende opbakning.

729 af 737 delegerede stemte nemlig på ham som partileder, og der var ingen modkandidater.

I kølvandet på nederlaget i april blev der ellers sat spørgsmålstegn ved Orbáns politiske fremtid, og visse tidligere støtter opfordrede ham til at trække sig.

Magyar og hans parti fik et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Mandag er forfatningsændringen blevet vedtaget med 135 stemmer for, 50 imod og seks hverken for eller imod, skriver AFP.

Ungarsk lov siger ifølge AFP, at en sådan ændring kan gennemføres med et flertal på to tredjedele og dermed uden en folkeafstemning.

Ændringen var et centralt valgløfte fra Péter Magyar.

Han har argumenteret for, at ubegrænset tid ved magten kan føre til dårlig regeringsførelse. Han har ifølge Reuters peget på Orbán, som er blevet kritiseret for konstant at forsøge at ændre det politiske system for at bevare magten.

Omvendt mener Orbáns parti, at grænsen på otte år potentielt kan begrænse folkets mulighed for indflydelse.

I forvejen er embedsperioden for Ungarns præsident, hvis rolle hovedsageligt er ceremoniel, allerede begrænset. Vedkommende kan kun vælges én gang til en anden femårig periode, så altså maksimalt ti år i alt.

Den nye forfatningsændring, som er blevet stemt igennem mandag, kan dog ophæves gennem en ny ændring i fremtiden, skriver Reuters.

Processen er nu ifølge mediet Politico, at ændringen skal sendes til underskrift hos Tamás Sulyok, der er præsident i Ungarn. Han er udpeget af Orbáns parti.

Politico skriver, at Péter Magyar i øjeblikket forsøger at afsætte Sulyok og andre embedsmænd, der blev udnævnt under Orbán. Det sker som led i en omfattende udskiftning af personer i den nye regering.

Men Sulyok har afvist Magyars opfordring til frivilligt at træde tilbage.

Hvis Sulyok sender lovforslaget tilbage til parlamentet, kan politikerne tilsidesætte hans indvendinger ved at vedtage det igen ved en ny afstemning.

/ritzau/

Den sydafrikanske pianist og komponist Abdullah Ibrahim er mandag død i en alder af 91 år.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Ibrahim gik fredfyldt bort omgivet af familie i Tyskland efter kort tids sygdom, siger familien i en udtalelse.

Hans sidste optræden var i Sydafrika ved Cape Town International Jazz Festival i marts.

Abdullah Ibrahim er særligt kendt for jazzsangen "Mannenberg - Is Where It's Happening" fra 1974, som blev en hymne mod apartheid.

Sangen blev blandt andet spillet til Zohran Mamdanis indsættelse som New Yorks borgmester i år.

Ibrahim, som blev navngivet Adolph Johannes Brand, blev født i Sydafrikas hovedstad, Cape Town, i 1934.

På grund af apartheidstyret i Sydafrika levede han mange år af sit liv i eksil i blandt andet Schweiz og USA.

Han debuterede som 15-årig, og som 24-årig skabte han bandet "the Dollar Tree Trio".

Han fik sit store gennembrud i 1963, da den amerikanske jazzmusiker Duke Ellington kom til en af bandets koncerter i Schweiz.

Her blev Ellington så imponeret, at han tilbød bandet at indspille en plade. Det skete siden i Paris.

I 1968 vendte Ibrahim tilbage til Cape Town, hvor han konverterede til islam og ændrede sit navn til Abdullah Ibrahim.

Sammen med sin hustru og to børn forlod han Sydafrika igen i 1976 og vendte først tilbage i 1990, da Nelson Mandela blev løsladt efter 27 års fængsel.

Til Mandelas indsættelse i 1994 som Sydafrikas første sorte præsident optrådte Abdullah Ibrahim.

Han fortsatte med at bo og arbejde i udlandet, indtil han slog sig ned i en tysk landsby nær München.

Ibrahim efterlader sig sin søn Tsakwe, som er en pianist i Cape Town, og sin datter Tsidi, der er en rapper kendt under kunstnernavnet "Jean Grae".

Hans hustru, Sathima Bea Benjamin, døde i 2013.

/ritzau/

Californiens guvernør, Gavin Newsom, siger, at USA's præsident, Donald Trump, har sat justitsministeriet til at efterforske ham.

- De har ikke fundet en forbrydelse - de forsøger simpelthen at finde en, skriver Newsom på X.

Demokratiske Newsom siger, at både han og hans hustru er omfattet af efterforskningen.

- Donald Trump kommer ikke efter mig på grund af ondskabsfulde tweets, men fordi jeg overvejer at stille op som præsident, fortsætter han.

Newsom regnes som en sandsynlig præsidentkandidat i 2028, og han har også tidligere sagt, at han overvejer at stille op til posten.

Trump og de amerikanske myndigheder har ikke umiddelbart udtalt sig.

Ifølge guvernøren har føderale agenter de seneste dage "banket på døre hos familie, venner og tidligere ansatte".

- De kræver fortegnelser, de udnytter processen med anklagejuryer og gennemsøger mange års tilfældige dokumenter, lyder det fra Newsom i en video, hvor han beskylder Trump for at være korrupt.

Newsom og Trump har længe været hinandens kritikere.

De er blandt andet stødt sammen om emner som klimaforandringer og olierørledninger, og da præsidenten sendte Nationalgarden til Californien sidste sommer.

Den mulige efterforsknings fulde omfang er endnu ikke klarlagt, skriver New York Times, der har talt med flere anonyme kilder og kilder omkring guvernøren.

Newsom-rådgivere siger, at en del af efterforskningen lader til at have fokus på guvernørens hustru, Jennifer Siebel Newsom, som laver dokumentarfilm.

En person med viden om efterforskningerne - som udtaler sig anonymt, da vedkommende ikke er godkendt til at udtale sig - siger til New York Times, at der er adskillige efterforskninger i gang med forbindelse til Newsom. En af dem undersøger hans hustrus økonomi.

Personen siger, at efterforskningen ikke er blevet igangsat af føderale embedsmænd i Washington D.C.

/ritzau/

I Ungarns parlament har et stort flertal mandag stemt for at begrænse embedsperioden for premierministre, så de maksimalt kan sidde i otte år.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters. Det samme skriver nuværende premierminister Péter Magyar på Facebook.

Ændringen af forfatningen forhindrer tidligere premierminister Viktor Orbán i at vende tilbage til posten, hvis han måtte ønske det.

Reglen vil også gælde for Magyar, som begrænses til højst to fulde valgperioder og dermed maksimalt kan genvælges én gang.

Orbán sad på magten i 16 år fra 2010-2026, men led et markant nederlag ved valget i april.

Oppositionspartiet Tisza, som er ledet af premierminister Péter Magyar, vandt stort over Orbáns parti, Fidesz.

Magyar og hans parti fik et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Mandag er forfatningsændringen blevet vedtaget med 135 stemmer for, 50 imod og seks hverken for eller imod, skriver AFP.

Ændringen var et centralt valgløfte fra Péter Magyar.

I forvejen er embedsperioden for Ungarns præsident, hvis rolle hovedsageligt er ceremoniel, allerede begrænset. Vedkommende kan kun vælges én gang til en anden femårig periode, så altså maksimalt ti år i alt.

Den nye forfatningsændring, som er blevet stemt igennem mandag, kan dog ophæves gennem en ny ændring i fremtiden, skriver Reuters.

/ritzau/

Californiens guvernør, Gavin Newsom, siger, at USA's præsident, Donald Trump, har sat justitsministeriet til at efterforske ham.

- De har ikke fundet en forbrydelse - de forsøger simpelthen at finde en, skriver Newsom på X.

Demokratiske Newsom siger, at både han og hans hustru er omfattet af efterforskningen.

- Donald Trump kommer ikke efter mig på grund af ondskabsfulde tweets, men fordi jeg overvejer at stille op som præsident, fortsætter han.

Newsom regnes som en sandsynlig præsidentkandidat i 2028, og han har også tidligere sagt, at han overvejer at stille op til posten.

Trump og de amerikanske myndigheder har ikke umiddelbart udtalt sig.

Ifølge guvernøren har føderale agenter de seneste dage "banket på døre hos familie, venner og tidligere ansatte".

- De kræver fortegnelser, de udnytter processen med anklagejuryer og gennemsøger mange års tilfældige dokumenter, lyder det fra Newsom i en video, hvor han beskylder Trump for at være korrupt.

Newsom og Trump har længe været hinandens kritikere.

De er blandt andet stødt sammen om emner som klimaforandringer og olierørledninger, og da præsidenten sendte Nationalgarden til Californien sidste sommer.

/ritzau/

Ukraine har mandag fået åbnet det første af seks forhandlingsområder på vejen frem mod EU-medlemskab.

Det siger EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos, på et pressemøde efter mandagens regeringskonference med Ukraine i Luxembourg.

- Vi har alle ventet på denne dag i lang tid. I dag er en dag, der bør fejres, siger Marta Kos.

Hun fremhæver, at Ukraine har formået at gennemføre EU-rettede reformer, mens man fortsætter kampene mod Rusland.

- Dette er det største enkeltstående skridt mod EU-medlemskab, siden Ukraine blev kandidatland i 2023.

- Det er også et stort skridt for Europas sikkerhed. For vi bliver mere sikre af at få et stærkt og frit Ukraine, siger Marta Kos.

EU-Kommissionen forventer nu, at EU-landene vil godkende åbningen af de resterende fem forhandlingsområder i juli, siger Marta Kos.

Det er EU-Kommissionen, der vurderer, om kandidatlande er kommet tilstrækkeligt langt i forhold til at opfylde EU's krav, før nye områder kan åbnes.

Kommissionen har allerede tidligere vurderet, at Ukraine er klar til at få åbnet alle forhandlingsområder.

Ungarns tidligere premierminister, Viktor Orbán, blokerede dog længe vejen for Ukraine. Efter Orbán tabte parlamentsvalget i Ungarn i april, har hans efterfølger, Péter Magyar, gradvist indført en ny linje over for Ukraine.

Mandagens beslutning er et vigtigt skridt for Ukraine, der nu forventer, at de sidste fem forhandlingsområder bliver åbnet "uden forsinkelser".

Det siger Ukraines vicepremierminister med ansvar for europæisk og euro-atlantisk integration, Taras Kachka.

- Det er vigtigt for Ukraine, for vi har brug for at blive bekræftet i, at vi er på vej til EU-medlemskab.

- Åbningen af det første forhandlingsområde er et definitivt skridt, fordi det er baseret på EU's formelle procedure, siger Taras Kachka.

Han lægger ikke skjul på, at beskeden er ekstra vigtig for Ukraine, fordi den kommer dagen efter, at Rusland gennemførte omfattende luftangreb med droner og missiler på Kyiv.

Angrebene beskadigede katedralen i Kyiv, som er på Unescos verdensarvsliste.

Nu er der brug for, at EU og Ukraine hurtigt rykker videre med de resterende forhandlingsområder, siger Taras Kachka.

- Vi forventer, at de næste skridt bliver taget omgående og uden forsinkelser. De resterende forhandlingsområder er klar til at blive åbnet.

- Vi har brug for dem også i lyset af den eskalering, som vi ser fra Ruslands side, siger Taras Kachka.

/ritzau/

Californiens guvernør, Gavin Newsom, siger, at USA's præsident, Donald Trump, har sat justitsministeriet til at efterforske ham.

- De har ikke fundet en forbrydelse - de forsøger simpelthen at finde en, skriver Newsom på X.

Demokratiske Newsom siger, at både han og hans hustru er omfattet af efterforskningen.

- Donald Trump kommer ikke efter mig på grund af ondskabsfulde tweets, men fordi jeg overvejer at stille op som præsident, fortsætter han.

Newsom regnes som en sandsynlig præsidentkandidat i 2028, og han har også tidligere sagt, at han overvejer at stille op til posten.

Trump og de amerikanske myndigheder har ikke umiddelbart udtalt sig.

/ritzau/

Mere gennemskuelige priser på flybilletter. Og lettere adgang til kompensation for aflysninger og forsinkede fly.

Det er nogle af fordelene, som flypassagerer kan se frem til, efter EU-landene og EU-Parlamentet mandag indgik en politisk aftale, der reviderer EU-reglerne for flypassagerers rettigheder.

- Dagens aftale er et stort skridt fremad for de europæiske passagerer og for Europas luftfartssektor, siger EU-kommissær for bæredygtig transport og turisme, Apostolos Tzitzikostas.

- Den sikrer stærkere og klarere passagerrettigheder i praksis, øger gennemsigtigheden og skaber retssikkerhed for luftfartsselskaberne og myndighederne, siger Apostolos Tzitzikostas.

EU-landene og EU-Parlamentet skal nu formelt bekræfte aftalen, før den træder i kraft.

Det ventes dog at være en formalitet.

Aftalen opretholder det nuværende niveau for erstatning efter aflysning eller forsinkelse.

Den væsentligste ændring er, at luftfartsselskaberne proaktivt skal informere passagererne inden for 96 timer om deres rettigheder og proceduren for at kræve erstatning.

Det ventes at føre til, at flere flypassagerer får penge, når deres fly ikke letter til tiden.

Reglerne giver fortsat passagerer ret til at kræve erstatning efter en aflysning eller en forsinkelse på tre timer.

Erstatningen er på 250 euro for flyvninger på under 1500 km. Den stiger til 400 euro for flyvninger mellem 1500 km og 3500 km.

Og 600 euro for flyvninger på over 3500 km.

Derudover er formålet med aftalen blandt andet også at gøre det lettere at sammenligne priser på flybilletter på tværs af flyselskaber og bookingplatforme.

Det er blandt andet gebyrer for håndbage, som aftalen sigter på at tydeliggøre for forbrugerne.

Sekretariatschef i Dansk Luftfart, Mathias Milling, mener, at de nye reglerne vil komme til at koste for luftfartsselskaberne.

- Vi er i Dansk Luftfart ærgerlige over, at det ikke lykkedes Ministerrådet at sikre en bedre balance mellem luftfartsselskabernes økonomi og passagerernes ret til kompensation.

- Vi forventer, at omkostningerne vil stige. Og den regning vil ende hos de selvsamme passagerer, som efterspørger billige flybilletter, siger Mathias Milling.

Den kritik afviser formanden for EU-Parlamentet, Roberta Metsola, dog. Hun kalder aftalen for en sejr for flypassagererne.

/ritzau/