Norges udenrigsministerium har ændret sin rejsevejledning for Frankrig, efter at et forbud mod nikotinposer - også kaldet snus - er trådt i kraft.

Rejsevejledningen blev ændret den 9. april, og her lyder det, at nordmændene skal være opmærksomme på det nye forbud, som omfatter "produktion, import, eksport, besiddelse, distribution, overførsel, anskaffelse og brug af produkterne".

Det franske sundhedsministerium har i marts oplyst til det svenske medie Aftonbladet, at såkaldt hvid snus med det nye forbud bliver klassificeret som en "giftig substans" og dermed bliver en del af samme juridiske kategori som blandt andet narkotika.

Ifølge mediet kan en overtrædelse af loven derfor "i teorien" medføre op til fem års fængsel og bøder på hundredvis af euro, skriver Aftonbladet.

Det er dog endnu uvist, hvad den reelle konsekvens vil være ved en overtrædelse af forbuddet.

Frankrig er i de senere år gået hårdt til værks i kampen mod nikotinprodukter.

I juli sidste år blev det også ulovligt at tænde en cigaret på en strand eller i en park i Frankrig.

Forbuddet var en del af en lov, der har til formål at beskytte børn mod passiv rygning.

De franske myndigheder har tidligere berettet om et specifikt mål om en tobaksfri generation frem mod 2032.

Ud over strande og parker gælder rygeloven i busskure og områder inden for en radius af ti meter fra biblioteker, svømmehaller og skoler.

Mens brugen af almindelige cigaretter i dansk sammenhæng er nedadgående, får røgfrie nikotinprodukter et stadig mere fast greb blandt unge.

I marts viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at 14 procent - hver syvende - mellem 15 og 29 år i Danmark dagligt eller lejlighedsvist bruger nikotinposer eller tyggetobak.

I 2020 var tallet til sammenligning 9,1 procent.

87 procent af snusbrugerne i grundskolen svarede i undersøgelsen, at de tager det i skoletiden.

/ritzau/

I en artikel fra Information mandag har eksperter rejst mistanke om, hvorvidt løsgængeren Emilie Schytte blev valgt til Folketinget for Borgenes Parti i strid med grundloven på baggrund af hendes boligforhold.

To af eksperterne oplyser dog onsdag til Ekstra Bladet, at de ikke kendte Indenrigsministeriets praksis for, hvornår en person er valgbar, da de medvirkede i artiklen.

Folketingets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, og det var de to eksperter ikke opmærksomme på, da de blev interviewet til artiklen, skriver Ekstra Bladet.

Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderede i Informations artikel, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med grundloven.

Ifølge Informations research opholdt løsgængeren sig mere hos sin svenske mand i Malmø end i sit hus i Jægerpris, og først efter valgudskrivelsen opholdt hun sig ifølge avisens research fast i Danmark.

Da artiklen blev skrevet, var Sune Klinge ikke klar over Folketingets praksis, og vurderede derfor, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med loven.

Men efter Ekstra Bladet har fået oplysningen fra Indenrigsministeriet om praksissen om mindst 11 dages ophold inden valget og præsenteret den for ham, udtaler han til Ekstra Bladet, at han vurderer på baggrund af det, at hun med al sandsynlighed blev valgt lovligt.

Ekstra Bladet skriver videre, at han mener, at "det kan overvejes", om Indenrigsministeriets praksis harmonerer med grundlovens bopælskrav.

Også Bente Hagelund, ekspert i forvaltningsret og tidligere rektor for Folkeuniversitetet, vurderede i Informations artikel, at Schytte muligvis blev valgt i strid med loven.

Efter Ekstra Bladet har forelagt Indenrigsministeriets praksis for hende, vurderer hun dog også, at Schytte potentielt alligevel var valgbar til Folketinget.

- Vi må nok konstatere, at valgloven er noget andet. Jeg er overrasket over, at man bare skal have fast bopæl i Danmark i de sidste dage, før myndighederne lægger sidste hånd på stemmesedlerne.

- Men jeg kan godt se, at det kan være to forskellige ting, om man bagudrettet eventuelt ikke har levet op til CPR-loven - og så alligevel ender med at være valgbar, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger samtidig, at hun ikke konkret tager stilling til, hvorvidt Emilie Schytte har brudt nogle regler.

/ritzau/

I en artikel fra Information mandag har eksperter rejst mistanke om, hvorvidt løsgængeren Emilie Schytte blev valgt til Folketinget for Borgenes Parti i strid med grundloven på baggrund af hendes boligforhold.

To af eksperterne oplyser dog onsdag til Ekstra Bladet, at de ikke kendte Indenrigsministeriets praksis for, hvornår en person er valgbar, da de medvirkede i artiklen.

Folketingets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, og det var de to eksperter ikke opmærksomme på, da de blev interviewet til artiklen, skriver Ekstra Bladet.

Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderede i Informations artikel, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med grundloven.

Ifølge Informations research opholdt løsgængeren sig mere hos sin svenske mand i Malmø end i sit hus i Jægerpris, og først efter valgudskrivelsen opholdt hun sig ifølge avisens research fast i Danmark.

Da artiklen blev skrevet, var Sune Klinge ikke klar over Folketingets praksis, og vurderede derfor, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med loven.

Men efter Ekstra Bladet har fået oplysningen fra Indenrigsministeriet om praksissen om mindst 11 dages ophold inden valget og præsenteret den for ham, udtaler han til Ekstra Bladet, at han vurderer på baggrund af det, at hun med al sandsynlighed blev valgt lovligt.

Ekstra Bladet skriver dog, at han mener, at "det kan overvejes", om Indenrigsministeriets praksis harmonerer med grundlovens bopælskrav.

Også Bente Hagelund, ekspert i forvaltningsret og tidligere rektor for Folkeuniversitetet, vurderede i Informations artikel, at Schytte muligvis blev valgt i strid med loven.

Efter Ekstra Bladet har forelagt Indenrigsministeriets praksis for hende, vurderer hun dog også, at Schytte potentielt alligevel var valgbar til Folketinget.

- Vi må nok konstatere, at valgloven er noget andet. Jeg er overrasket over, at man bare skal have fast bopæl i Danmark i de sidste dage, før myndighederne lægger sidste hånd på stemmesedlerne.

- Men jeg kan godt se, at det kan være to forskellige ting, om man bagudrettet eventuelt ikke har levet op til CPR-loven - og så alligevel ender med at være valgbar, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger samtidig, at hun ikke konkret tager stilling til, hvorvidt Emilie Schytte har brudt nogle regler.

/ritzau/

Norges udenrigsministerium har ændret sin rejsevejledning for Frankrig, efter at et forbud mod nikotinposer - også kaldet snus - er trådt i kraft.

Rejsevejledningen blev ændret den 9. april, og her lyder det, at nordmændene skal være opmærksomme på det nye forbud, som omfatter "produktion, import, eksport, besiddelse, distribution, overførsel, anskaffelse og brug af produkterne".

Det franske sundhedsministerium har i marts oplyst til det svenske medie Aftonbladet, at snus med det nye forbud bliver klassificeret som en "giftig substans" og dermed bliver en del af samme juridiske kategori som blandt andet narkotika.

Ifølge mediet kan en overtrædelse af loven derfor "i teorien" medføre op til fem års fængsel og bøder på hundredvis af euro, skriver Aftonbladet.

Det er dog endnu uvist, hvad den reelle konsekvens vil være ved en overtrædelse af forbuddet.

/ritzau/

Den amerikanske centralbank, Fed, fremhæver torsdag konflikten i Mellemøsten som en væsentlig kilde til usikkerhed, der komplicerer beslutninger om ansættelser, prissætning og investeringer i USA.

Det fremgår af Feds rapport under navnet "Beige Book".

Rapporten udgives otte gange om året og er baseret på udtalelser fra Feds 12 distrikter - hvert distrikt har sin egen regionale centralbank.

Den vurderer USA's økonomi og udgives altid to uger før et rentemøde i centralbanken.

Fed vurderer, at den samlede økonomiske aktivitet i USA er steget en smule i otte ud af de tolv distrikter, mens to var stort set uændret, og to oplevede en lille tilbagegang.

Omkostningerne for energi og brændstof er steget kraftigt i alle distrikter, hvor udviklingen blev tilskrevet konflikten i Mellemøsten.

Det har blandt andet ført til højere fragt- og transportomkostninger og højere priser på plast, gødning og andre petroleumsbaserede produkter.

Ifølge Fed har flere distrikter også rapporteret stigende priser på metaller såsom stål, kobber og aluminium som følge af de toldsatser, USA's præsident, Donald Trump, har indført mod en række lande.

Mange distrikter melder fortsat om tegn på, at flere forbrugere er pressede på økonomien, hvor der er en stigende efterspørgsel hos fødevarebanker - overskudsmad, der deles ud til socialt udsatte via sociale organisationer.

Samtidig beskrives forbruget hos højindkomstgrupperne som robust.

Aktiviteten på boligmarkedet er aftaget i flere distrikter på grund af den økonomiske usikkerhed fra konflikten i Mellemøsten. Samtidig har stigende realkreditrenter også dæmpet efterspørgslen blandt potentielle boligkøbere.

Rapporten beskriver, at det er en tendens i flere distrikter, at virksomheder er tilbageholdende med at forpligte sig til fastansættelser. Derfor er der samtidig en øget efterspørgsel for midlertidig arbejdskraft på grund af usikkerheden.

Dog vurderes tilgængeligheden af arbejdskraft som en smule forbedret, selv om det stadig er svært at finde, hvad rapporten beskriver som "kvalificerede medarbejdere, især inden for håndværksfag".

/ritzau/

Drøftelserne om en ny runde af forhandlinger med Iran er ifølge talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, i gang.

Det fortæller hun på et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Disse drøftelser er i gang, siger hun og tilføjer, at USA er "optimistiske i forhold til udsigterne til en aftale".

Leavitt fortæller, at en ny runde af forhandlinger sandsynligvis vil finde sted i Pakistans hovedstad, Islamabad, ligesom det var tilfældet med den første forhandlingsrunde.

Hun afviser samtidig meldinger om, at USA skulle have anmodet Iran om en forlængelse af den midlertidige våbenhvile mellem landene, skriver CNN.

I weekenden var to delegationer fra Iran og USA i Pakistan for at deltage i fredsforhandlinger.

Forhandlingerne sluttede dog uden en aftale - og også umiddelbart uden gennembrud.

Her stod Vance i spidsen for USA's delegation. Også USA's særlige udsending Steve Witkoff og den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner deltog.

Den iranske side var ført an af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qhalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ifølge det amerikanske medie CNN ventes Vance også at stå i spidsen for en anden runde af forhandlinger med Iran.

Trump sagde tirsdag til The New York Post, at "noget kunne ske" over de næste to dage i Pakistan, og at USA og Iran forsøger at vende tilbage til forhandlingsbordet.

USA og Israel angreb sammen Iran den 28. februar i år. Iran svarede igen ved at angribe de omkringliggende lande i Mellemøsten. Amerikanske baser og ambassader var blandt målene.

Krigen førte til, at Iran indførte en de facto blokade af den maritime flaskehals Hormuzstrædet. 20 procent af verdens olie går gennem strædet.

Efter weekendens forhandlinger gik i stå, har USA ligeledes indført en blokade mod Irans havne og de skibe, som sejler til og fra disse.

/ritzau/

Den amerikanske centralbank, Fed, fremhæver torsdag konflikten i Mellemøsten som en væsentlig kilde til usikkerhed, der komplicerer beslutninger om ansættelser, prissætning og investeringer i USA.

Det fremgår af Feds rapport under navnet "Beige Book".

Rapporten udgives otte gange om året og er baseret på udtalelser fra Feds 12 distrikter - hvert distrikt har sin egen regionale centralbank.

Den vurderer USA's økonomi og udgives altid to uger før et rentemøde i centralbanken.

Fed vurderer, at den samlede økonomiske aktivitet i USA er steget en smule i otte ud af de tolv distrikter, mens to var stort set uændret, og to oplevede en lille tilbagegang.

Omkostningerne for energi og brændstof er steget kraftigt i alle distrikter, hvor udviklingen blev tilskrevet konflikten i Mellemøsten.

Det har blandt andet ført til højere fragt- og transportomkostninger og højere priser på plast, gødning og andre petroleumsbaserede produkter.

Ifølge Fed har flere distrikter også rapporteret stigende priser på metaller såsom stål, kobber og aluminium som følge af de toldsatser, USA's præsident, Donald Trump, har indført mod en række lande.

Mange distrikter melder fortsat om tegn på, at flere forbrugere er pressede på økonomien, hvor der er en stigende efterspørgsel hos fødevarebanker - overskudsmad, der deles ud til socialt udsatte via sociale organisationer.

Samtidig beskrives forbruget hos højindkomstgrupperne som robust.

/ritzau/

Drøftelserne om en ny runde af forhandlinger med Iran er ifølge talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, i gang.

Det fortæller hun på et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Disse drøftelser er i gang, siger hun og tilføjer, at USA er "optimistiske i forhold til udsigterne om en aftale".

Leavitt fortæller, at en ny runde af forhandlinger sandsynligvis vil finde sted i Pakistans hovedstad, Islamabad, ligesom det var tilfældet med den første forhandlingsrunde.

I weekenden var to delegationer fra Iran og USA i Pakistan for at deltage i fredsforhandlinger.

Forhandlingerne sluttede dog uden en aftale - og også umiddelbart uden gennembrud.

Her stod Vance i spidsen for USA's delegation. Også USA's særlige udsending Steve Witkoff og den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner deltog.

Den iranske side var ført an af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qhalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ifølge det amerikanske medie CNN ventes Vance også at stå i spidsen for en anden runde af forhandlinger med Iran.

Trump sagde tirsdag til The New York Post, at "noget kunne ske" over de næste to dage i Pakistan, og at USA og Iran forsøger at vende tilbage til forhandlingsbordet.

/ritzau/

En 27-årig mand var på fri fod, da han i marts sad anklaget i Retten i Holstebro for at have groomet og begået seksuelle overgreb mod en række mindreårige drenge.

Først da retten idømte ham fem års fængsel, blev han varetægtsfængslet.

Nu viser det sig, at manden kan have brugt friheden op til retssagen på at begå overgreb mod en 14-årig dreng på Sjælland.

En retsbog fra et retsmøde 10. april i Retten i Holbæk viser, at politiet nu har sigtet den 27-årige for at have misbrugt drengen seksuelt.

Ifølge sigtelsen fik den 27-årige i begyndelsen af maj 2025 kontakt til drengen på kommunikationsplatformen Discord, der er designet til gamere.

Ligesom i sagen fra Holstebro er manden sigtet for grooming, der handler om at opbygge et forhold til en mindreårig med henblik på at begå overgreb.

Desuden sigtes den 27-årige i sagen i Holbæk for at have mødtes fysisk med den 14-årige dreng og voldtaget drengen, der har adhd og infantil autisme.

Overgrebene mod den sjællandske dreng stod ifølge sigtelsen på indtil omkring 25. februar.

Det var under en uge før, at retssagen i Holstebro blev indledt. Her endte den 27-årige senere på måneden med at blive dømt for forbrydelser begået mod 14 mindreårige drenge.

Manden blev ifølge Dagbladet Holstebro-Struer kendt skyldig i blandt andet grooming, trusler og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved at få nogle af dem til at udføre handlinger på sig selv.

Nogle mødtes han kun med online og andre også i virkeligheden.

Det foregik ifølge avisen fra 2022 til 2025.

Retten i Holstebro afsagde dommen 25. marts, hvor den 27-årige så blev fængslet umiddelbart efter dommen.

Ikke længe efter sad den 27-årige så i en retssal igen, da den nye sigtelse om overgreb mod den sjællandske dreng blev præsenteret i Retten i Holbæk 10. april.

I retsmødet fandt dommeren en begrundet mistanke om, at den 27-årige er skyldig i de seksuelle overgreb mod den 14-årige, og han er nu også varetægtsfængslet i den sag.

Der er tale om samme modus, som den 27-årige tidligere har brugt til at begå seksuelle overgreb mod mindreårige drenge, vurderer dommeren i Holbæk.

- Efter oplysningerne om tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet, herunder senest ved dom af 25. marts 2026, er der bestemte grunde til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå ny, ligeartet kriminalitet, lyder det i kendelsen.

Desuden begrunder retten fængslingen med, at han ikke skal kunne fjerne spor i sagen, og at han fra arresten har forsøgt at kontakte drengen.

Men da sagen med de 14 drenge verserede i Holstebro, vurderede anklagemyndigheden ikke, at der var grundlag for at kræve den 27-årige varetægtsfængslet.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- For at begære en person varetægtsfængslet skal der enten være grund til at tro, at den pågældende vil flygte, være et hensyn til efterforskningen eller være gentagelsesrisiko, hvilket i praksis blandt andet betyder, at den pågældende skal være dømt for nylig.

- Anklagemyndigheden vurderede således, at ingen af disse betingelser var opfyldt, lyder det i et skriftligt svar.

Anklagemyndigheden tilføjer, at der heller ikke var grundlag for at begrunde fængsling med hensyn til retshåndhævelsen.

- Det var denne omstændighed, der ændrede sig ved domsafsigelsen den 25. marts, hvorfor pågældende blev fængslet efter domsafsigelsen, lyder afslutningen på svaret.

Den 27-årige nægter sig skyldig i sagen i Holbæk og afstod fra at forklare sig i retsmødet 10. april.

I sagen i Holstebro har han ligeledes nægtet sig skyldig, men ikke anket dommen.

/ritzau/

I løbet af de første 48 timer af USA's blokade mod iranske havne har ingen skibe passeret den amerikanske blokade.

Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på X onsdag.

Ni fartøjer er desuden ifølge centralkommandoen vendt om på ordrer fra de amerikanske styrker.

Trods meldingen fra amerikanerne viser sporingsdata fra skibsfarten ifølge nyhedsbureauet AFP et mere mudret billede.

Mindst tre skibe sejlede ifølge AFP fra iranske havne tirsdag og krydsede strædet. Data viser dog også, at nogle af de skibe, der tog ruten, senere vendte om. Det er uklart, hvilke skibe som vendte om.

Ifølge Centcom er over 10.000 amerikanske soldater indsat for at håndhæve den blokade, USA har indført.

Ud over de tusindvis af soldater er over 100 kampfly og overvågningsfly i området for at overvåge Irans kyststrækning ud mod Den Persiske Golf, lyder det.

12 amerikanske krigsskibe er desuden i farvandet.

Iranske styrker lukkede Hormuzstrædet, kort efter at USA og Israel havde indledt luftangreb mod landet 28. februar.

USA's melding om blokaden kom, efter at de seneste forsøg på at forhandle en aftale på plads mellem USA og Iran var mislykket.

Militæret oplyste søndag, at blokaden vil gælde samtlige skibe fra alle nationer, der anløber eller forlader iranske havne og kystområder - herunder alle iranske havne i Den Persiske Bugt og Omanbugten.

Det amerikanske militær vil dog tillade fartøjer, der ikke er på vej til eller fra Iran, at passere gennem Hormuzstrædet, lød det.

Hormuzstrædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for olieeksport fra lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.

Omkring 670 fragtskibe lå søndag vest for Hormuzstrædet og havde tilsyneladende ligget fast dér siden slutningen af februar.

Det viser data fra maritime selskaber indsamlet af nyhedsbureauet Bloomberg.

/ritzau/

Krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet har presset oliepriserne i vejret, hvilket skæpper godt i kassen i den norske olieindustri.

Norges eksport af råolie endte i marts måned på 57,4 milliarder norske kroner, hvilket svarer til knap 39 milliarder danske kroner.

Dermed satte marts rekord for den højeste eksport af olie fra Norge nogensinde.

Det viser en økonomisk analyse fra Statistisk Sentralbyrå, der er Norges pendant til Danmarks Statistik.

Den rekordhøje olieeksport i marts var 67,9 procent højere end i marts sidste år, skriver Børsen.

- Lukningen af Hormuzstrædet har givet et betydeligt udbudschok i oliemarkedet, som bidrog til de høje oliepriser i marts og dermed den højeste eksportværdi nogensinde, siger Jan Olav Rørhus, seniorrådgiver i Statistisk Sentralbyrå.

Norge havde samlet set eksportindtægter 134 milliarder danske kroner i marts. Eksporten af råolie trak altså en stor del af læsset.

Hormuzstrædet mellem Iran og Den Arabiske Halvø er stort set blevet lukket på grund af uroen i Mellemøsten, og prisen på olie og gas er steget.

Senest har USA også blokeret strædet for at hindre skibe med iransk olie i at sejle ud på verdensmarkedet.

Omkring en femtedel af den olie, der forbruges i verden, sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet. Desuden fragtes der store mængder naturgas ud fra Golfregionen til resten af verden.

Norges samlede handelsoverskud i marts lød på knap 66 milliarder danske kroner. Det er det største handelsoverskud i landet siden januar 2023.

Rusland, der ligeledes eksporterer olie, fordoblede næsten sine indtægter fra olieeksport i marts.

Det oplyste Det Internationale Energiagentur (IEA) tidligere i april.

I alt indbragte olieeksporten Rusland omkring 120 milliarder kroner i marts - en markant stigning fra lidt over 60 milliarder kroner i februar.

/ritzau/

Krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet har presset oliepriserne i vejret, hvilket skæpper godt i kassen i den norske olieindustri.

Norges eksport af råolie endte i marts måned på 57,4 milliarder norske kroner, hvilket svarer til knap 39 milliarder danske kroner.

Dermed satte marts rekord for den højeste eksport af olie fra Norge nogensinde.

Det viser en økonomisk analyse fra Statistisk Sentralbyrå, der er Norges pendant til Danmarks Statistik.

Den rekordhøje olieeksport i marts var 67,9 procent højere end i marts sidste år, skriver Børsen.

- Lukningen af Hormuzstrædet har givet et betydeligt udbudschok i oliemarkedet, som bidrog til de høje oliepriser i marts og dermed den højeste eksportværdi nogensinde, siger Jan Olav Rørhus, seniorrådgiver i Statistisk Sentralbyrå.

Norge havde samlet set eksportindtægter 134 milliarder kroner i marts. Eksporten af råolie trak altså en stor del af læsset.

Hormuzstrædet mellem Iran og Den Arabiske Halvø er stort set blevet lukket på grund af uroen i Mellemøsten, og prisen på olie og gas er steget.

Senest har USA også blokeret strædet for at hindre skibe med iransk olie i at sejle ud på verdensmarkedet.

Omkring en femtedel af den olie, der forbruges i verden, sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet. Desuden fragtes der store mængder naturgas ud fra Golfregionen til resten af verden.

/ritzau/

I løbet af de første 48 timer af USA's blokade mod iranske havne har ingen skibe passeret den amerikanske blokade.

Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på X onsdag.

Ni fartøjer er desuden ifølge centralkommandoen vendt om på ordrer fra de amerikanske styrker.

Trods meldingen fra amerikanerne viser sporingsdata fra skibsfarten ifølge nyhedsbureauet AFP et mere mudret billede.

Mindst tre skibe sejlede ifølge AFP fra iranske havne tirsdag og krydsede strædet. Dataen viser dog også, at nogle af de skibe, der tog ruten, senere vendte om. Det er uklart, hvilke skibe som vendte om.

/ritzau/

Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, forventer, at Ungarn snart vil ophæve blokaden af EU's lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det siger han på et pressemøde i forbindelse med et møde i Ukraine Defence Contact Group onsdag i Berlin.

- EU skal levere de penge, som man har lovet Ukraine.

- Efter valget i Ungarn forventer jeg, at blokaden i EU vil blive løftet snart. Med pengene kan Ukraine købe militært udstyr og samtidig genopbygge infrastruktur, som Rusland har ødelagt, siger Boris Pistorius.

Den tyske forsvarsminister sætter dermed ord på det håb, som har bredt sig i Bruxelles, efter søndagens valgnederlag til Viktor Orbán.

På EU-topmødet i december gav Orbán grønt lys til lånet på 90 milliarder euro til Ukraine mod at Ungarn fik lov at stå uden for.

Lånet bliver anset for at være helt afgørende for Ukraines muligheder for at fortsætte krigen og holde det ukrainske samfund kørende.

Et opgør med Ukraine om den såkaldte Druzhba-rørledning fik dog Orbán til at ændre mening og i stedet blokere lånet.

Det skete ifølge Orbán, fordi Ukraine ikke ville lade russisk olie flyde igennem rørledningen til Ungarn.

En anklage Ukraine afviser. Rørledningen er ifølge Ukraine beskadiget af russiske angreb og derfor ikke brugbar.

Vinderen af valget i Ungarn - Peter Magyar - har fastslået, at han ligesom Viktor Orbán ikke vil deltage i lånet på 90 milliarder euro til Ukraine.

Ungarn kan ikke påtage sig mere gæld, sagde han mandag ifølge Reuters.

På mandagens pressemøde antydede Magyar dog, at han vil være åben for at lade lånet slippe igennem.

Spørgsmålet bør ikke genåbnes, men i stedet implementeres, som det blev besluttet i december, lød det fra Magyar ifølge britiske The Guardian.

Sker det, vil det være godt nyt for Ukraine, der fortsætter krigen mod de russiske invasionsstyrker.

På onsdagens møde i Ukraine Defence Contact Group forsøgte de 43 deltagende lande at få fokus tilbage på krigen i Ukraine, der i de seneste uger er blevet overskygget af USA og Israels krig i Iran.

- Vi kan ikke miste fokus på Ukraine trods de udfordringer, vi ser andre steder.
Rusland forsætter dag og nat med sine angreb, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

På mødet blev der blandt andet lovet flere Patriot-missiler til luftforsvar samt droner til Ukraine fra de deltagende lande.

/ritzau/

Ni personer er blevet dræbt, og 13 er blevet såret i et skoleskyderi i det sydøstlige Tyrkiet i provinsen Kahramanmaras.

Det siger landets indenrigsminister, Mustafa Ciftci, onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, blot en dag efter at landet blev ramt af et andet skoleskyderi.

En lærer og tre elever er blandt de dræbte i angrebet onsdag, siger Mükerrem Ünlüer, der er guvernør i området, og tilføjer, at den formodede gerningsmand er en elev, der brugte sin fars våben, som var skjult i en rygsæk.

- En elev ankom til skolen med skydevåben - som vi mener, tilhørte hans far - i sin rygsæk, siger Ünlüer ifølge AFP.

- Han gik ind i to klasselokaler og skød tilfældigt omkring sig, og der er både sårede og dræbte, fortsætter guvernøren.

Gerningsmanden, som var omkring 13 år og gik i 8. klasse, er også død, siger guvernøren. Hans far var tidligere politibetjent.

- Han skød sig selv, siger Ünlüer om den formodede gerningsmand.

- Det står ikke klart, om det var selvmord, eller om det skete midt i kaosset, fortsætter guvernøren.

Billeder fra CNN Türk viser ambulancer og mange mennesker i området.

Tyrkiets justitsminister, Akin Gürlek, siger, at han har bedt anklagere om omgående at påbegynde en efterforskning af skyderiet.

Tirsdag fandt et andet skoleskyderi sted i Tyrkiet, hvor skoleskyderier ellers ikke sker så hyppigt.

Her blev 16 såret, inden gerningsmanden dræbte sig selv.

Skyderiet tirsdag fandt sted i Siverek i den sydøstlige provins Sanliurfa, som ligger ret tæt på Kahramanmaras.

En enkelt mistænkt er blevet anholdt efter tirsdagens angreb, mens fire embedsmænd er fritaget fra tjeneste. Skolen er blevet beordret lukket i fire dage.

/ritzau/AFP

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er havnet på nyhedsmagasinet Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden i år.

Det meddeler Time Magazine onsdag.

Hun er i selskab med blandt andre USA's præsident, Donald Trump, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, Formel 1-verdensmester Lando Norris og skuespilleren Ben Stiller.

Andre navne på listen er den tidligere Spice Girls-sangerinde Victoria Beckham, pave Leo, YouTuberen MrBeast og modedesigneren Ralph Lauren.

Time Magazine begrunder blandt andet valget af Mette Frederiksen til listen med hendes ageren i forbindelse med, at Donald Trump har ønsket at få Grønland på amerikanske hænder.

- Frederiksen forblev ubøjelig, da præsident Trump truede med "på den ene eller anden måde" at få fat på det danskkontrollerede Grønland, skriver Time Magazine.

Nyhedsmagasinet skriver videre, at Mette Frederiksen har været fast i sin opbakning til Ukraine, der siden 2022 har været i krig mod Rusland.

Time Magazine drager paralleller mellem den danske statsminister og Storbritanniens premierminister fra 1979 til 1990, Margaret Thatcher, også kendt som "jernladyen".

- Thatcher ville have anerkendt hendes (Mette Frederiksen, red.) beslutsomhed, skriver Time.

/ritzau/