Den amerikanske delstat Michigan har afvist en anmodning fra USA's justitsministerium om udlevering af stemmesedler fra præsidentvalget i 2024.

Det oplyser delstatens justitsminister, Dana Nessel, søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Nessel modtog kontorchefen i amtet Wayne County, hvor byen Detroit ligger, i sidste uge et brev fra det amerikanske justitsministerium med krav om at få udleveret stemmesedler, kvitteringer for afgivne stemmer og kuverter.

Michigans justitsminister har søndag offentliggjort brevet med anmodningen, der kommer fra præsident Donald Trumps vicejustitsminister Harmeet Dhillon.

- Denne anmodning er lige så absurd, som den er grundløs, skriver Nessel i en fælles udtalelse sammen med Michigans demokratiske guvernør, Gretchen Whitmer, og delstatens statssekretær, Jocelyn Benson.

- Hvis denne regering ønsker at bringe dette cirkus til vores delstat, så er mit kontor klar til at beskytte befolkningens ret til at stemme, fremgår det videre af udtalelsen.

Trump har gentagne gange hævdet - uden at fremlægge konkrete beviser - at valgsvindel var skyld i hans nederlag til Joe Biden ved præsidentvalget i 2020.

I brevet til kontorchefen i Wayne County fokuserer Dhillon dog primært på præsidentvalget i 2024, som hun mener, at der er behov for at undersøge nærmere i amtet.

/ritzau/

Partiet Progressive Bulgarien ligger i spidsen ved søndagens parlamentsvalg i Bulgarien og står til at få godt 44 procent af stemmerne.

Det viser de officielle valgresultater, efter at 32 procent af stemmerne er talt op.

Partiet er ledet af Bulgariens tidligere præsident Rumen Radev.

62-årige Radev er en tidligere jagerpilot, der blandt andet har kritiseret militær støtte til Ukraine i krigen mod Rusland og dele af EU's politik.

Han fratrådte som præsident i januar for at stille op til parlamentsvalget.

Valget kommer, efter at store demonstrationer tvang den tidligere regering til at træde tilbage i december. Det er det ottende parlamentsvalg på fem år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Prognoser fra valget viser ifølge AFP, at Progressive Bulgarien står til 44 procent af stemmerne, hvilket vil give et absolut flertal på mindst 129 mandater i det 240 sæder store parlament.

I sin valgkampagne har Radev draget paralleller til Ungarns tidligere premierminister Viktor Orbán og har talt om at forbedre forholdet til Rusland og genoptage den frie strøm af olie og gas ind i Europa.

Radev har også kritiseret Europa for at være for afhængig af vedvarende energi.

Det er uklart, hvor meget hans synspunkter vil påvirke Bulgariens udenrigspolitik.

Landet på Balkanhalvøen er en del af både EU og Nato og tilsluttede sig i januar euroen. Radev har kritiseret beslutningen om, at euro nu er den officielle valuta i Bulgarien.

Bulgarien har udviklet sig hurtigt siden kommunismens fald i 1989 og blev medlem af EU i 2007.

Levealderen er steget markant, og arbejdsløsheden er den laveste i EU. Men landet halter efter andre EU-lande på mange parametre. Korruption er fortsat udbredt - også ved valg.

Leveomkostningerne er blevet et stort problem, siden Bulgarien indførte euroen. Den tidligere regering faldt efter demonstrationer mod et nyt budget, der blandt andet foreslog skattestigninger.

Progressive Bulgariens største modstander er det konservative parti GERB, som er ledet af den tidligere premierminister Bojko Borisov.

/ritzau/Reuters

Manden, der søndag skød og dræbte otte børn i Shreveport i den amerikanske delstat Louisiana, var far til syv af børnene.

Det oplyser Chris Bordelon, talsperson for det lokale politi, ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Ofrene var mellem 1 og 12 år. Politiet havde tidligere oplyst, at ofrene var mellem 1 og 14 år, skriver AP.

To kvinder - herunder børnenes mor - blev også skudt i masseskyderiet, der foregik på tværs af tre hjem i Shreveport tidligt søndag morgen lokal tid. De er begge i kritisk tilstand, oplyser politiet ifølge CNN.

Det er det dødeligste masseskyderi i USA siden januar 2024, skriver det amerikanske medie.

Politiet arbejder fortsat på at klarlægge motivet bag drabene, som har rystet byen i det sydlige USA. Politiets indledende undersøgelser peger på, at sagen har baggrund i en konflikt i familien.

Gerningsmanden blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet. Han havde kapret en bil, som politiet skød mod under en biljagt.

- Det ryster hele byen. Det påvirker os alle, siger Shreveports borgmester, Tom Arceneaux, ifølge CNN.

Han kalder scenerne på gerningsstedet for rædselsfulde.

Formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Mike Johnson, der er fra Shreveport, kalder på det sociale medie X skyderiet for en "hjerteskærende tragedie".

Også Louisianas guvernør, Jeff Landry, er dybt berørt over masseskyderiet, skriver han på X.

Der har været mindst 114 masseskyderier i USA i år, skriver CNN på baggrund af data fra organisationen Gun Violence Archive.

Organisationen definerer et masseskyderi som en hændelse, hvor fire eller flere personer bliver skudt, eksklusive gerningsmanden.

Byen Shreveport ligger i det nordvestlige Louisiana tæt på grænsen til Texas. Shreveport er delstatens tredjestørste by.

/ritzau/

Iran beskylder USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande ved at angribe et iransk fragtskib nær Hormuzstrædet.

Det fortæller en talsperson for det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya.

Talspersonen kalder aktionen for pirateri

- Vi advarer om, at Den Islamiske Republik Irans væbnede styrker snart vil reagere og gengælde denne væbnede pirataktion fra det amerikanske militær, siger talspersonen ifølge iranske statsmedier.

Fragtskibet var på vej fra Kina til Iran, da det blev stoppet af USA, oplyser talspersonen.

Den amerikanske flåde tog søndag kontrol over fragtskibet "Touska" nær Hormuzstrædet. Fragtskibet sejlede under iransk flag.

Ifølge det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, var det iranske skib på vej mod Bandar Abbas i Iran.

De amerikanske styrker udsendte over en periode på seks timer gentagne advarsler, før militæret til sidst beordrede fragtskibet til at evakuere maskinrummet.

Herefter angreb det amerikanske militær maskinrummet på det iranske fragtskib, og marinesoldater tog kontrol over fartøjet, skriver Centcom på det sociale medie X.

Iranske styrker angreb angiveligt amerikanske militærskibe med droner efterfølgende, skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim. USA har ikke oplyst, hvorvidt amerikanske skibe er blevet angrebet.

USA og Iran blev for nylig enige om en våbenhvile på to uger. Aftalen står til at udløbe natten til onsdag.

Sidste mandag indførte USA en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Strædet har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel. Krigen begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran i slutningen af februar.

Omkring 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet. Derfor har lukningen af strædet sendt energipriser i vejret verden over.

/ritzau/Reuters

Iran beskylder USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande ved at angribe et iransk fragtskib nær Hormuzstrædet.

Det fortæller en talsperson for det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya.

Talspersonen siger ifølge statslige iranske medier, at iranerne vil svare igen.

- Vi advarer om, at Den Islamiske Republik Irans væbnede styrker snart vil reagere og gengælde denne væbnede pirataktion fra det amerikanske militær, siger talspersonen.

Ifølge talspersonen var fragtskibet på vej fra Kina til Iran, da det blev stoppet af USA.

Den amerikanske flåde tog søndag kontrol over et fragtskib, der forsøgte at bryde USA's blokade mod Iran omkring Hormuzstrædet. Fragtskibet sejlede under iransk flag.

Ifølge det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, var det iranske skib på vej mod Bandar Abbas i Iran.

De amerikanske styrker udsendte over en periode på seks timer gentagne advarsler, før USA til sidst beordrede fragtskibet til at evakuere maskinrummet.

Herefter angreb USA maskinrummet på det iranske fragtskib, og amerikanske marinesoldater tog kontrol over fartøjet, skriver Centcom på det sociale medie X.

USA indførte sidste mandag en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

USA og Iran blev for nylig enige om en våbenhvile på to uger. Aftalen står til at udløbe natten til onsdag.

/ritzau/Reuters

Partiet Progressive Bulgarien ligger i spidsen ved søndagens parlamentsvalg i Bulgarien med 43 procent af stemmerne.

Det viser officielle resultater, efter at omkring syv procent af stemmerne er talt op, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Partiet er ledet af Bulgariens tidligere præsident Rumen Radev.

62-årige Radev er en tidligere jagerpilot, der blandt andet har kritiseret militær støtte til Ukraine i krigen mod Rusland og dele af EU's politik.

Han fratrådte som præsident i januar for at stille op i parlamentsvalget.

Valget kommer, efter at store demonstrationer tvang den tidligere regering til at træde tilbage i december.

I sin valgkampagne har Radev draget paralleller til Ungarns tidligere premierminister Viktor Orbán og har talt om at forbedre forholdet til Rusland og genoptage den frie strøm af olie og gas ind i Europa.

Radev har også kritiseret Europa for at være for afhængig af vedvarende energi.

Det er uklart, hvor meget hans synspunkter vil påvirke Bulgariens udenrigspolitik.

Landet på Balkanhalvøen er en del af både EU og Nato og tilsluttede sig i januar euroen. Radev har kritiseret beslutningen om, at euro nu er den officielle valuta i Bulgarien.

Bulgarien har udviklet sig hurtigt siden kommunismens fald i 1989 og blev medlem af EU i 2007.

Levealderen er steget markant, og arbejdsløsheden er den laveste i EU. Men landet halter efter andre EU-lande på mange parametre. Korruption er fortsat udbredt - også ved valg.

Leveomkostningerne er blevet et stort problem, siden Bulgarien indførte euroen. Den tidligere regering faldt under demonstrationer mod et nyt budget, der blandt andet foreslog skattestigninger.

Progressive Bulgariens største modstander er det konservative parti GERB, som er ledet af den tidligere premierminister Boyko Borisov.

/ritzau/Reuters

Den amerikanske flåde har søndag taget kontrol over et fragtskib, der forsøgte at bryde USA's blokade mod Iran omkring Hormuzstrædet.

Fragtskibet sejler under iransk flag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Skibet med navnet "Touska" befandt sig i Omanbugten, da flåden advarede om, at det skulle stoppe, hvorefter skibet blev angrebet.

- Den iranske besætning nægtede at adlyde, så vores flådeskib stoppede dem på stedet ved at sprænge et hul i maskinrummet.

- Lige nu har USA's marinekorps skibet i sin varetægt, skriver Trump.

Skibet med navnet "Touska" er ifølge Trump pålagt amerikanske sanktioner på grund af tidligere ulovlige aktiviteter.

- Vi har fuld kontrol over skibet og ser, hvad der er om bord, skriver Trump.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, bekræfter operationen på det sociale medie X. Ifølge Centcom var det iranske skib på vej mod Bandar Abbas i Iran.

De amerikanske styrker udsendte over en periode på seks timer gentagne advarsler, før USA til sidst beordrede fragtskibet til at evakuere maskinrummet.

Herefter angreb USA maskinrummet på det iranske fragtskib, og amerikanske marinesoldater tog kontrol over fartøjet, skriver Centcom.

USA indførte sidste mandag en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Siden da har amerikanske styrker beordret 25 kommercielle fartøjer til at vende om eller sejle tilbage til en iransk havn, oplyser Centcom på X.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, hvor skibet befandt sig, da det modtog advarslerne.

Strædet har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel. Krigen begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran i slutningen af februar.

Fredag meddelte Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Hormuzstrædet var blevet åbnet, men allerede lørdag advarede Revolutionsgarden i Iran om, at alle skibe, der nærmede sig strædet, kunne blive angrebet.

Selv om farvandet fredag blev genåbnet, fastholdt USA sin blokade mod skibe, der sejler til og fra iranske havne.

Få timer inden meldingen om, at USA's flåde har taget kontrollen over det iranske skib, meddelte Trump, at en amerikansk delegation skal forhandle mandag i Pakistan, hvor USA tidligere har forhandlet med Iran.

Iran har dog ikke bekræftet, at der er et møde. De iranske nyhedsbureauer Fars og Tasnim skriver derimod ifølge Reuters, at Iran ikke har besluttet, om landet sender en delegation.

/ritzau/

Den øverste chef for de ukrainske politipatruljer er trådt tilbage, efter at to betjente angiveligt flygtede i stedet for at gribe ind under et masseskyderi lørdag i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det skriver Reuters og det britiske medie BBC.

Seks personer mistede livet i skyderiet.

- Politibetjentene handlede uprofessionelt og skammeligt. Som politibetjente skulle de have hjulpet og reddet vores medborgere. Men de vurderede ikke situationen ordentligt og efterlod civile i fare.

- Jeg har besluttet at indgive min opsigelse for min nuværende stilling, siger chefen for det ukrainske patruljepoliti, Yevhen Zhukov.

En video, der tilsyneladende viser, at de to betjente flygter, har floreret på sociale medier siden skyderiet, der af de ukrainske myndigheder bliver beskrevet som en terrorhandling.

Det er uklart, om det er bekræftet, at videoen er ægte. Reuters skriver, at mediet ikke har været i stand til at verificere den.

Tidligere søndag oplyste Ukraines indenrigsminister, Ihor Klymenko, at de pågældende betjente er blevet suspenderet.

Han beskrev ifølge Reuters deres opførsel som "en skamplet på hele systemet".

En efterforskning af deres ageren i forbindelse med masseskyderiet er blevet iværksat, lød det.

Den formodede gerningsmand bag skyderiet var født i Rusland, men havde i en længere periode boet i den ukrainske Donetsk-region.

Manden skød med et automatvåben mod forbipasserende, inden han tog flere mennesker som gidsler i et supermarked i Kyiv.

Politiet forsøgte gennem 40 minutter at forhandle med ham, inden betjente stormede supermarkedet.

Gerningsmanden affyrede ifølge Ukraines indenrigsminister skud mod betjente, inden han selv blev skudt og dræbt i forbindelse med aktionen.

/ritzau/

Den amerikanske flåde har søndag taget kontrol over et fragtskib, der forsøgte at bryde USA's blokade mod Iran omkring Hormuzstrædet.

Fragtskibet sejler under iransk flag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Skibet med navnet "Touska" befandt sig i Omanbugten, da flåden advarede om, at det skulle stoppe, hvorefter skibet blev angrebet.

- Den iranske besætning nægtede at adlyde, så vores flådeskib stoppede dem på stedet ved at sprænge et hul i maskinrummet.

- Lige nu har USA's marinekorps skibet i sin varetægt, skriver Trump.

Skibet med navnet "Touska" er ifølge Trump pålagt amerikanske sanktioner på grund af tidligere ulovlige aktiviteter.

- Vi har fuld kontrol over skibet og ser, hvad der er om bord, skriver Trump.

USA indførte sidste mandag en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, hvor skibet befandt sig, da det angiveligt modtog en advarsel.

Strædet har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel. Krigen begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran i slutningen af februar.

Fredag meddelte Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Hormuzstrædet var blevet åbnet, men allerede lørdag advarede Revolutionsgarden i Iran om, at alle skibe, der nærmede sig strædet, kunne blive angrebet.

Selv om farvandet fredag blev genåbnet, fastholdt USA sin blokade mod skibe, der sejler til og fra iranske havne.

Få timer inden meldingen om, at USA's flåde har taget kontrollen over det iranske skib, meddelte Trump, at en amerikansk delegation skal forhandle mandag i Pakistan, hvor USA tidligere har forhandlet med Iran.

Iran har dog ikke bekræftet, at der er et møde. De iranske nyhedsbureauer Fars og Tasnim skriver derimod ifølge Reuters, at Iran ikke har besluttet, om landet sender en delegation.

/ritzau/

Den amerikanske flåde har søndag taget kontrol over et fragtskib, der forsøgte at bryde USA's blokade mod Iran omkring Hormuzstrædet.

Fragtskibet sejler under iransk flag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Skibet befandt sig i Omanbugten, da flåden advarede om, at det skulle stoppe.

- Den iranske besætning nægtede at adlyde, så vores flådeskib stoppede dem på stedet ved at sprænge et hul i maskinrummet.

- Lige nu har USA's marinekorps skibet i sin varetægt, skriver Trump.

Skibet med navnet "Touska" er ifølge Trump pålagt amerikanske sanktioner på grund af tidligere ulovlige aktiviteter.

- Vi har fuld kontrol over skibet og ser, hvem der er om bord, skriver Trump.

USA indførte sidste mandag en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, hvor skibet befandt sig, da det angiveligt modtog en advarsel.

/ritzau/

Den øverste chef for de ukrainske politipatruljer er trådt tilbage, efter at to betjente angiveligt flygtede i stedet for at gribe ind under et masseskyderi lørdag i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det skriver Reuters og det britiske medie BBC.

Seks personer mistede livet i skyderiet.

- Politibetjentene handlede uprofessionelt og skammeligt. Som politibetjente skulle de have hjulpet og reddet vores medborgere. Men de vurderede ikke situationen ordentligt og efterlod civile i fare.

- Jeg har besluttet at indgive min opsigelse for min nuværende stilling, siger chefen for det ukrainske patruljepoliti, Yevhen Zhukov.

En video, der tilsyneladende viser, at de to betjente flygter, har floreret på sociale medier siden skyderiet, der af de ukrainske myndigheder bliver beskrevet som en terrorhandling.

Det er uklart, om det er bekræftet, at videoen er ægte. Reuters skriver, at mediet ikke har været i stand til at verificere den.

Tidligere søndag oplyste Ukraines indenrigsminister, Igor Klymenko, at de pågældende betjente er blevet suspenderet.

En efterforskning af deres ageren i forbindelse med masseskyderiet er blevet iværksat, lød det.

/ritzau/

I begyndelsen af ugen kommer der atter til at være regeringsforhandlinger på menuen.

Fungerende statsminister og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) afholder således regeringsforhandlinger mandag og onsdag.

Det skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse søndag aften.

Partiet kan dog hverken oplyse, hvilke partier der er inviteret, eller hvilke emner der er på dagsordenen.

Mandag 20. april kommer forhandlingerne til at foregå bag murene på Marienborg.

Det er uvist, hvor onsdagens forhandlinger kommer til at udspille sig.

- Derudover forventes løbende bilaterale og uformelle drøftelser mellem partierne, oplyser partiet.

Efter forhandlinger deltager Mette Frederiksen i et uformelt EU-topmøde på Cypern 23. og 24. april, lyder det videre.

Mette Frederiksen har i flere uger forhandlet med en række partier om en ny regering.

Hun fik efter valget som kongelig undersøger mandat til at afsøge en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

I første omgang har Mette Frederiksen forsøgt at afsøge en centrum-venstre-regering, men Lars Løkke Rasmussen (M) meldte hurtigt ud, at han havde svært ved at se sig i en regering, der baserede sig på Enhedslistens mandater.

Sidste fredag krævede Løkke, at Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsbordet, hvis Moderaterne fortsat skulle være med.

De to borgerlige partier mødte i starten af denne uge op til forhandlinger i Statsministeriet, men her gjorde De Konservatives formand, Mona Juul, det klart, at partiet ønsker en blå kongelig undersøger.

Hun tilføjede, at de havde svært ved at se, at de skulle blive inviteret til yderligere forhandlinger.

Umiddelbart efter opfordrede Frederiksen dog de øvrige partier til at bøje sig mere mod hinanden i de aktuelle forhandlinger.

- Der kommer et tidspunkt, hvor partierne bliver nødt til at bide lidt mere til bolle, og jeg synes, det skal være nu, sagde hun fredag til TV 2.

Mette Frederiksen forklarede, at der er en stor "fællesmængde" blandt partierne. Men mange partier bruger i stedet kræfter på at fortælle, hvem de ikke kan samarbejde med, lød budskabet.

/ritzau/

I begyndelsen af ugen kommer der atter til at være regeringsforhandlinger på menuen.

Fungerende statsminister og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) afholder således regeringsforhandlinger mandag og onsdag.

Det skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse søndag aften.

Partiet kan dog hverken oplyse, hvilke partier der er inviteret, eller hvilke emner der er på dagsordenen.

Mandag 20. april kommer forhandlingerne til at foregå bag murene på Marienborg.

Det er uvist, hvor onsdagens forhandlinger kommer til at udspille sig.

- Derudover forventes løbende bilaterale og uformelle drøftelser mellem partierne, oplyser partiet.

Mette Frederiksen har i flere uger forhandlet med en række partier om en ny regering.

Hun fik efter valget som kongelig undersøger mandat til at afsøge en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

I første omgang har Mette Frederiksen forsøgt at afsøge en centrum-venstre-regering, men Lars Løkke Rasmussen (M) meldte hurtigt ud, at han havde svært ved at se sig i en regering, der baserede sig på Enhedslistens mandater.

Sidste fredag krævede Løkke, at Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsbordet, hvis Moderaterne fortsat skulle være med.

De to borgerlige partier mødte i starten af denne uge op til forhandlinger i Statsministeriet, men her gjorde De Konservatives formand, Mona Juul, det klart, at partiet ønsker en blå kongelig undersøger.

Hun tilføjede, at de havde svært ved at se, at de skulle blive inviteret til yderligere forhandlinger.

/ritzau/

Estland, Letland og Litauen vil ikke tillade, at Slovakiets premierminister, Robert Fico, flyver gennem deres luftrum, når han i maj skal deltage i Ruslands markering af afslutningen på Anden Verdenskrig.

Det skriver nyhedsbureauet dpa, som henviser til en udtalelse fra Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, og fra Robert Fico selv.

På X skriver Estlands udenrigsminister, at landet ikke vil lade nogen stater bruge landets luftrum, hvis de styrker deres forhold til Rusland.

- Estland vil ikke tillade nogen stater, der styrker deres bånd til Rusland, at bruge dets luftrum.

- Rusland fortsætter med at krænke internationale normer, som om det var en leg, fortsætter med sine grusomheder i Ukraine og truer hele Europas sikkerhed, skriver Margus Tsahkna.

I en video på Facebook siger Robert Fico, at han er blevet nægtet at bruge luftrummet over henholdsvis Litauen og Letland til at rejse til Rusland.

Arrangementet, som den slovakiske premierminister er blevet inviteret til, finder sted 9. maj i den russiske hovedstad, Moskva.

På denne dato markerer Rusland hvert år afslutningen på Anden Verdenskrig, som i Rusland kaldes "den store fædrelandskrig", med en stor parade.

Letland og Litauen har i modsætning til Estland ikke bekræftet offentligt, at de har nægtet at give Robert Fico tilladelse til at flyve gennem deres luftrum.

Estland og Letland grænser op til Rusland, mens Litauen grænser op til den russiske eksklave Kaliningrad og til Belarus, som er allieret med Rusland.

Den mest direkte rute fra Slovakiet til Moskva går over Ukraine, men på grund af krigen i landet flyver civile fly ikke gennem ukrainsk luftrum.

Ruten kan også gå over Polen og Belarus, men flyselskaber, der ikke er russiske eller belarusiske, undgår Belarus, da dets luftrum anses for at være en højrisikozone på grund af krigen i Ukraine.

Kan man ikke flyve over Ukraine og Belarus, er det mest oplagt at flyve over Polen og Baltikum på vej fra Slovakiet til Moskva.

9. maj bliver i Rusland omtalt som sejrsdagen, fordi Nazityskland overgav sig til Sovjetunionen på denne dato i 1945.

De tre baltiske lande var skiftevis besat af Nazityskland og Sovjetunionen under Anden Verdenskrig. Ved krigens afslutning var de under sovjetisk besættelse og var blevet indlemmet i Sovjetunionen.

/ritzau/

En mand har søndag skuddræbt otte børn i delstaten Louisiana i USA. Ifølge politiet er flere af ofrene i familie med gerningspersonen.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af oplysninger fra de lokale myndigheder.

De otte dræbte børn er mellem 1 og 14 år, oplyser politichef Wayne Smith. I alt blev ti personer ramt af skud.

Politiets indledende undersøgelser peger på, at sagen har baggrund i en konflikt i familien. Politiet blev først sendt til stedet efter en melding om uro på en privatadresse.

Gerningsmanden døde efterfølgende, da politiet jagtede ham og affyrede skud. Mandens alder er ikke oplyst på nuværende tidspunkt.

Skuddrabene fandt sted i byen Shreveport i Louisiana klokken 06 lokal tid.

To personer blev ramt af skud, men overlevede og beskrives efter hændelsen som sårede.

Louisiana State Police oplyser, at skuddrabene fandt sted på tre forskellige adresser i Shreveport.

Det lokale politi meddeler i en erklæring, at ingen betjente kom til skade i forbindelse med indsatsen mod den nu dræbte gerningsmand, skriver AP.

Politiet arbejder på at klarlægge forløbet, siger talsmand Christopher Bordelon ifølge mediet NBC.

- Manden forlod et af gerningsstederne, kaprede en bil og kørte væk, hvorefter patruljer indledte en biljagt.

- Vi mener, at han er den eneste, der har affyret skud på de pågældende adresser, siger polititalsmanden.

Han vil ikke oplyse mere om sagens detaljer, men det lød fra det lokale politi, at nogle af de dræbte børn har en familiær relation til gerningsmanden.

Shreveports borgmester, Tom Arceneaux, siger på et pressemøde, at hele byen er i sorg.

- Det er en tragisk situation og måske den mest tragiske, vi nogensinde har haft i Shreveport, siger borgmesteren.

Byen Shreveport ligger i det nordvestlige Louisiana tæt på grænsen til Texas. Shreveport er delstatens tredjestørste by.

/ritzau/

Der kommer søndag modstridende meldinger fra USA og Iran om, hvorvidt delegationer fra de to lande skal mødes mandag i Pakistan.

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, skal en amerikansk delegation deltage i forhandlinger i den pakistanske hovedstad, Islamabad.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

Ifølge en embedsmand fra Det Hvide Hus er det USA's vicepræsident, J.D. Vance, og de to amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, der deltager i forhandlingerne med Iran på vegne af USA.

Iran har dog ikke bekræftet, at der er forhandlinger i Pakistan mandag. Derimod rapporterer de iranske nyhedsbureauer Tasnim og Fars, at der endnu ikke er truffet en beslutning om at sende en iransk delegation afsted.

Der vil ikke blive sendt en iransk delegation, "så længe der er en flådeblokade", lyder det fra Tasnim. Nyhedsbureauet henviser tilsyneladende til den amerikanske flådes blokade af iranske havne i Hormuzstrædet.

Det statslige iranske nyhedsbureau Irna meddeler samtidig ifølge Reuters, at Iran har afvist at deltage i den næste runde af forhandlinger med USA.

I sit opslag på Truth Social skriver Donald Trump, at USA tilbyder Iran en meget "fair og fornuftig" aftale, og at han håber, landet vil gå med til den.

- Hvis de ikke gør det, så kommer USA til at ødelægge ethvert kraftværk og hver enkelt bro i Iran. Ikke mere hr. god fyr, skriver Trump.

Trump kommer også ind på den nuværende situation i Hormuzstrædet.

Han skriver, at Iran affyrede skud i strædet lørdag, hvilket han kalder "en fuldstændig overtrædelse af vores våbenhvileaftale".

- Mange af dem var rettet mod et fransk skib og et fragtskib fra Storbritannien. Det var ikke sødt, vel?, skriver den amerikanske præsident.

Mens USA anklager Iran for brud på våbenhvilen, har Iran ligeledes søndag anklaget USA for det samme.

- USA's såkaldte "blokade" af iranske havne eller kystlinjer er ikke kun en overtrædelse af den pakistansk-mæglede våbenhvile, men også både ulovlig og kriminel, skriver Esmaeil Baqaei, der er talsperson for det iranske udenrigsministerium, i et opslag på X.

Situationen i Hormuzstrædet har i weekenden været præget af en lang række forskellige udmeldinger.

Fredag eftermiddag erklærede den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, strædet for åbent.

Og lørdag rapporterede flere medier, at flere skibe var begyndt at forsøge at sejle gennem strædet.

Men senere på dagen havde Iran tilsyneladende ombestemt sig med henvisning til USA's fortsatte blokade af iranske havne.

Lørdag aften meddelte Revolutionsgarden, at en blokade af strædet ville gælde fra samme aften, og at skibe, som nærmede sig, ville blive set som mål.

/ritzau/