Den sydafrikanske pianist og komponist Abdullah Ibrahim er mandag død i en alder af 91 år.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Ibrahim gik fredfyldt bort omgivet af familie i Tyskland efter kort tids sygdom, siger familien i en udtalelse.

Hans sidste optræden var i Sydafrika ved Cape Town International Jazz Festival i marts.

Abdullah Ibrahim er særligt kendt for jazzsangen "Mannenberg - Is Where It's Happening" fra 1974, som blev en hymne mod apartheid.

Sangen blev blandt andet spillet til Zohran Mamdanis indsættelse som New Yorks borgmester i år.

Ibrahim, som blev navngivet Adolph Johannes Brand, blev født i Sydafrikas hovedstad, Cape Town, i 1934.

På grund af apartheidstyret i Sydafrika levede han mange år af sit liv i eksil i blandt andet Schweiz og USA.

Han debuterede som 15-årig, og som 24-årig skabte han bandet "the Dollar Tree Trio".

Han fik sit store gennembrud i 1963, da den amerikanske jazzmusiker Duke Ellington kom til en af bandets koncerter i Schweiz.

Her blev Ellington så imponeret, at han tilbød bandet at indspille en plade. Det skete siden i Paris.

I 1968 vendte Ibrahim tilbage til Cape Town, hvor han konverterede til islam og ændrede sit navn til Abdullah Ibrahim.

Sammen med sin hustru og to børn forlod han Sydafrika igen i 1976 og vendte først tilbage i 1990, da Nelson Mandela blev løsladt efter 27 års fængsel.

Til Mandelas indsættelse i 1994 som Sydafrikas første sorte præsident optrådte Abdullah Ibrahim.

Han fortsatte med at bo og arbejde i udlandet, indtil han slog sig ned i en tysk landsby nær München.

Ibrahim efterlader sig sin søn Tsakwe, som er en pianist i Cape Town, og sin datter Tsidi, der er en rapper kendt under kunstnernavnet "Jean Grae".

Hans hustru, Sathima Bea Benjamin, døde i 2013.

/ritzau/

Californiens guvernør, Gavin Newsom, siger, at USA's præsident, Donald Trump, har sat justitsministeriet til at efterforske ham.

- De har ikke fundet en forbrydelse - de forsøger simpelthen at finde en, skriver Newsom på X.

Demokratiske Newsom siger, at både han og hans hustru er omfattet af efterforskningen.

- Donald Trump kommer ikke efter mig på grund af ondskabsfulde tweets, men fordi jeg overvejer at stille op som præsident, fortsætter han.

Newsom regnes som en sandsynlig præsidentkandidat i 2028, og han har også tidligere sagt, at han overvejer at stille op til posten.

Trump og de amerikanske myndigheder har ikke umiddelbart udtalt sig.

Ifølge guvernøren har føderale agenter de seneste dage "banket på døre hos familie, venner og tidligere ansatte".

- De kræver fortegnelser, de udnytter processen med anklagejuryer og gennemsøger mange års tilfældige dokumenter, lyder det fra Newsom i en video, hvor han beskylder Trump for at være korrupt.

Newsom og Trump har længe været hinandens kritikere.

De er blandt andet stødt sammen om emner som klimaforandringer og olierørledninger, og da præsidenten sendte Nationalgarden til Californien sidste sommer.

Den mulige efterforsknings fulde omfang er endnu ikke klarlagt, skriver New York Times, der har talt med flere anonyme kilder og kilder omkring guvernøren.

Newsom-rådgivere siger, at en del af efterforskningen lader til at have fokus på guvernørens hustru, Jennifer Siebel Newsom, som laver dokumentarfilm.

En person med viden om efterforskningerne - som udtaler sig anonymt, da vedkommende ikke er godkendt til at udtale sig - siger til New York Times, at der er adskillige efterforskninger i gang med forbindelse til Newsom. En af dem undersøger hans hustrus økonomi.

Personen siger, at efterforskningen ikke er blevet igangsat af føderale embedsmænd i Washington D.C.

/ritzau/

I Ungarns parlament har et stort flertal mandag stemt for at begrænse embedsperioden for premierministre, så de maksimalt kan sidde i otte år.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters. Det samme skriver nuværende premierminister Péter Magyar på Facebook.

Ændringen af forfatningen forhindrer tidligere premierminister Viktor Orbán i at vende tilbage til posten, hvis han måtte ønske det.

Reglen vil også gælde for Magyar, som begrænses til højst to fulde valgperioder og dermed maksimalt kan genvælges én gang.

Orbán sad på magten i 16 år fra 2010-2026, men led et markant nederlag ved valget i april.

Oppositionspartiet Tisza, som er ledet af premierminister Péter Magyar, vandt stort over Orbáns parti, Fidesz.

Magyar og hans parti fik et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Mandag er forfatningsændringen blevet vedtaget med 135 stemmer for, 50 imod og seks hverken for eller imod, skriver AFP.

Ændringen var et centralt valgløfte fra Péter Magyar.

I forvejen er embedsperioden for Ungarns præsident, hvis rolle hovedsageligt er ceremoniel, allerede begrænset. Vedkommende kan kun vælges én gang til en anden femårig periode, så altså maksimalt ti år i alt.

Den nye forfatningsændring, som er blevet stemt igennem mandag, kan dog ophæves gennem en ny ændring i fremtiden, skriver Reuters.

/ritzau/

Californiens guvernør, Gavin Newsom, siger, at USA's præsident, Donald Trump, har sat justitsministeriet til at efterforske ham.

- De har ikke fundet en forbrydelse - de forsøger simpelthen at finde en, skriver Newsom på X.

Demokratiske Newsom siger, at både han og hans hustru er omfattet af efterforskningen.

- Donald Trump kommer ikke efter mig på grund af ondskabsfulde tweets, men fordi jeg overvejer at stille op som præsident, fortsætter han.

Newsom regnes som en sandsynlig præsidentkandidat i 2028, og han har også tidligere sagt, at han overvejer at stille op til posten.

Trump og de amerikanske myndigheder har ikke umiddelbart udtalt sig.

Ifølge guvernøren har føderale agenter de seneste dage "banket på døre hos familie, venner og tidligere ansatte".

- De kræver fortegnelser, de udnytter processen med anklagejuryer og gennemsøger mange års tilfældige dokumenter, lyder det fra Newsom i en video, hvor han beskylder Trump for at være korrupt.

Newsom og Trump har længe været hinandens kritikere.

De er blandt andet stødt sammen om emner som klimaforandringer og olierørledninger, og da præsidenten sendte Nationalgarden til Californien sidste sommer.

/ritzau/

Ukraine har mandag fået åbnet det første af seks forhandlingsområder på vejen frem mod EU-medlemskab.

Det siger EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos, på et pressemøde efter mandagens regeringskonference med Ukraine i Luxembourg.

- Vi har alle ventet på denne dag i lang tid. I dag er en dag, der bør fejres, siger Marta Kos.

Hun fremhæver, at Ukraine har formået at gennemføre EU-rettede reformer, mens man fortsætter kampene mod Rusland.

- Dette er det største enkeltstående skridt mod EU-medlemskab, siden Ukraine blev kandidatland i 2023.

- Det er også et stort skridt for Europas sikkerhed. For vi bliver mere sikre af at få et stærkt og frit Ukraine, siger Marta Kos.

EU-Kommissionen forventer nu, at EU-landene vil godkende åbningen af de resterende fem forhandlingsområder i juli, siger Marta Kos.

Det er EU-Kommissionen, der vurderer, om kandidatlande er kommet tilstrækkeligt langt i forhold til at opfylde EU's krav, før nye områder kan åbnes.

Kommissionen har allerede tidligere vurderet, at Ukraine er klar til at få åbnet alle forhandlingsområder.

Ungarns tidligere premierminister, Viktor Orbán, blokerede dog længe vejen for Ukraine. Efter Orbán tabte parlamentsvalget i Ungarn i april, har hans efterfølger, Péter Magyar, gradvist indført en ny linje over for Ukraine.

Mandagens beslutning er et vigtigt skridt for Ukraine, der nu forventer, at de sidste fem forhandlingsområder bliver åbnet "uden forsinkelser".

Det siger Ukraines vicepremierminister med ansvar for europæisk og euro-atlantisk integration, Taras Kachka.

- Det er vigtigt for Ukraine, for vi har brug for at blive bekræftet i, at vi er på vej til EU-medlemskab.

- Åbningen af det første forhandlingsområde er et definitivt skridt, fordi det er baseret på EU's formelle procedure, siger Taras Kachka.

Han lægger ikke skjul på, at beskeden er ekstra vigtig for Ukraine, fordi den kommer dagen efter, at Rusland gennemførte omfattende luftangreb med droner og missiler på Kyiv.

Angrebene beskadigede katedralen i Kyiv, som er på Unescos verdensarvsliste.

Nu er der brug for, at EU og Ukraine hurtigt rykker videre med de resterende forhandlingsområder, siger Taras Kachka.

- Vi forventer, at de næste skridt bliver taget omgående og uden forsinkelser. De resterende forhandlingsområder er klar til at blive åbnet.

- Vi har brug for dem også i lyset af den eskalering, som vi ser fra Ruslands side, siger Taras Kachka.

/ritzau/

Californiens guvernør, Gavin Newsom, siger, at USA's præsident, Donald Trump, har sat justitsministeriet til at efterforske ham.

- De har ikke fundet en forbrydelse - de forsøger simpelthen at finde en, skriver Newsom på X.

Demokratiske Newsom siger, at både han og hans hustru er omfattet af efterforskningen.

- Donald Trump kommer ikke efter mig på grund af ondskabsfulde tweets, men fordi jeg overvejer at stille op som præsident, fortsætter han.

Newsom regnes som en sandsynlig præsidentkandidat i 2028, og han har også tidligere sagt, at han overvejer at stille op til posten.

Trump og de amerikanske myndigheder har ikke umiddelbart udtalt sig.

/ritzau/

Mere gennemskuelige priser på flybilletter. Og lettere adgang til kompensation for aflysninger og forsinkede fly.

Det er nogle af fordelene, som flypassagerer kan se frem til, efter EU-landene og EU-Parlamentet mandag indgik en politisk aftale, der reviderer EU-reglerne for flypassagerers rettigheder.

- Dagens aftale er et stort skridt fremad for de europæiske passagerer og for Europas luftfartssektor, siger EU-kommissær for bæredygtig transport og turisme, Apostolos Tzitzikostas.

- Den sikrer stærkere og klarere passagerrettigheder i praksis, øger gennemsigtigheden og skaber retssikkerhed for luftfartsselskaberne og myndighederne, siger Apostolos Tzitzikostas.

EU-landene og EU-Parlamentet skal nu formelt bekræfte aftalen, før den træder i kraft.

Det ventes dog at være en formalitet.

Aftalen opretholder det nuværende niveau for erstatning efter aflysning eller forsinkelse.

Den væsentligste ændring er, at luftfartsselskaberne proaktivt skal informere passagererne inden for 96 timer om deres rettigheder og proceduren for at kræve erstatning.

Det ventes at føre til, at flere flypassagerer får penge, når deres fly ikke letter til tiden.

Reglerne giver fortsat passagerer ret til at kræve erstatning efter en aflysning eller en forsinkelse på tre timer.

Erstatningen er på 250 euro for flyvninger på under 1500 km. Den stiger til 400 euro for flyvninger mellem 1500 km og 3500 km.

Og 600 euro for flyvninger på over 3500 km.

Derudover er formålet med aftalen blandt andet også at gøre det lettere at sammenligne priser på flybilletter på tværs af flyselskaber og bookingplatforme.

Det er blandt andet gebyrer for håndbage, som aftalen sigter på at tydeliggøre for forbrugerne.

Sekretariatschef i Dansk Luftfart, Mathias Milling, mener, at de nye reglerne vil komme til at koste for luftfartsselskaberne.

- Vi er i Dansk Luftfart ærgerlige over, at det ikke lykkedes Ministerrådet at sikre en bedre balance mellem luftfartsselskabernes økonomi og passagerernes ret til kompensation.

- Vi forventer, at omkostningerne vil stige. Og den regning vil ende hos de selvsamme passagerer, som efterspørger billige flybilletter, siger Mathias Milling.

Den kritik afviser formanden for EU-Parlamentet, Roberta Metsola, dog. Hun kalder aftalen for en sejr for flypassagererne.

/ritzau/

Den sydafrikanske pianist og komponist Abdullah Ibrahim er mandag død i en alder af 91 år.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Ibrahim gik fredfyldt bort omgivet af familie i Tyskland efter kort tids sygdom, siger familien i en udtalelse.

Hans sidste optræden var i Sydafrika ved Cape Town International Jazz Festival i marts.

Abdullah Ibrahim er særligt kendt for jazzsangen "Mannenberg", som blev en hymne mod apartheid.

Han levede mange år af sit liv i eksil i blandt andet Schweiz og USA på grund af apartheidstyret i Sydafrika.

Han vendte tilbage til sit hjemland i 1990, da Nelson Mandela blev løsladt efter 27 års fængsel.

/ritzau/

Finske anklagere har rejst tiltale mod en russisk kaptajn og et besætningsmedlem fra Aserbajdsjan for kabelsabotage i Den Finske Bugt.

Det oplyser den finske anklagemyndighed mandag i en pressemeddelelse.

Den russiske mand er kaptajn på skibet "Fitburg", der nytårsaften 2025 blev stoppet af finske myndigheder, efter at to datakommunikationskabler var blevet beskadiget. Skibet sejlede mod Israel fra Rusland.

De to personer er tiltalt for grov sabotage og grov forstyrrelse af post- og teletrafik.

Kaptajnen mistænkes for at have ladet skibets anker slæbe mindst 130 kilometer langs havbunden.

Derved skal skibet have beskadiget de to kabler, og det mistænkes også, at de to personer har forsøgt at beskadige yderligere otte undervandsforbindelser.

Skibet, der sejlede under den caribiske østat Saint Vincent og Grenadinernes flag, blev indledningsvist beslaglagt.

Finsk politi meldte 12. januar ud, at undersøgelserne af skibet var afsluttet, og at skibet derfor blev frigivet.

De to tiltalte har tidligere nægtet sig skyldige, skriver det finske public service-medie Yle.

De har blandt andet argumenteret for, at Finland ikke bør kunne dømme i sagen, da kabelbruddet skete uden for finsk territorialfarvand. Det er byretten i Helsinki, der afgør, om Finland har jurisdiktion.

Regionen omkring Østersøen er i forhøjet beredskab efter en række brud på elkabler, telekommunikationsforbindelser og gasledninger siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Samtidig har den vestlige militæralliance Nato styrket sin militære tilstedeværelse i området med fregatter, fly og maritime droner.

/ritzau/

Ukraine har mandag fået åbnet det første af seks forhandlingsområder på vejen frem mod EU-medlemskab.

Det er et vigtigt skridt for Ukraine, der nu forventer, at de sidste fem forhandlingsområder bliver åbnet "uden forsinkelser".

Det siger Ukraines vicepremierminister med ansvar for europæisk og euro-atlantisk integration, Taras Kachka.

- Det er vigtigt for Ukraine, for vi har brug for at blive bekræftet i, at vi er på vej til EU-medlemskab.

- Åbningen af det første forhandlingsområde er et definitivt skridt, fordi det er baseret på EU's formelle procedure, siger Taras Kachka.

Han lægger ikke skjul på, at beskeden er ekstra vigtig for Ukraine, fordi den kommer dagen efter, at Rusland gennemførte omfattende luftangreb med droner og missiler på Kyiv.

Angrebene beskadigede katedralen i Kyiv, som er på Unescos verdensarvsliste.

Nu er der brug for, at EU og Ukraine hurtigt rykker videre med de resterende forhandlingsområder, siger Taras Kachka.

- Vi forventer, at de næste skridt bliver taget omgående og uden forsinkelser. De resterende forhandlingsområder er klar til at blive åbnet.

- Vi har brug for dem også i lyset af den eskalering, som vi ser fra Ruslands side, siger Taras Kachka.

/ritzau/

Den 75-årige walisiske sanger Bonnie Tyler er ude af koma, men hendes tilstand er stadig alvorlig. Hun er meget syg og fortsat indlagt på intensivafdelingen.

Det siger hendes repræsentant til flere internationale medier ifølge britiske BBC, og det bliver uddybet i en længere erklæring på hendes officielle hjemmeside.

- Vi vil gerne takke alle for den enorme strøm af kærlighed og støtte fra hele verden, som vi har modtaget på vegne af Bonnie, og vi vil gerne fortælle jer, at hun er klar over dem og meget taknemmelig for jeres hilsner, lyder det.

Bonnie Tyler blev hastet på hospitalet i den portugisiske storby Faro, hvor hun har en bolig, i slutningen af maj og gennemgik en akut tarmoperation efter at have fået stærke mavesmerter.

Der opstod efterfølgende komplikationer, og hun blev kort efter operationen lagt i kunstig koma.

Ifølge hendes talsperson er lægerne "overbeviste" om, at hun vil komme sig, selv om fremskridtene er "langsomme".

Bonnie Tyler er især kendt for "It's a Heartache" fra 1977 og "Total Eclipse Of The Heart" fra 1983.

I 2013 stillede hun op i det intertionale melodigrandprix Eurovision for Storbritannien med nummeret "Believe in Me".

Hun blev dog slået af Emmelie de Forest, som sang sejren til Danmark med "Only Teardrops" det år.

Bonnie Tyler er stadig aktiv på scenen, men hendes sommerturné er blevet aflyst som følge af operationen og situationen.

- Vi undskylder over for alle Bonnies fans og vores promotorpartnere for den skuffelse, det vil forårsage. Men vi stoler på, at I vil forstå det og have overbærenhed med os under disse vanskelige omstændigheder, lyder det i erklæringen.

Af turnéplanen fremgår det, at hun skulle have optrådt mange steder i Tyskland i juli og august. Der er også enkelte koncerter i England og Østrig.

I oktober, november og december er der også en stribe koncerter. Herunder i Arena Næstved den 21. november.

Hun vender ifølge turnéplanen også tilbage til Tyskland, Østrig og England i efteråret og i december, hvor der for nu også er plottet koncerter i Schweiz og Rumænien og i fødelandet Wales i kalenderen.

- På nuværende tidspunkt håber vi stadig, at vores shows i efteråret vil finde sted, lyder det i erklæringen.

- Bonnies familie beder fortsat om respekt for privatlivets fred og lover at dele flere opdateringer, så snart der er væsentlige udviklinger at dele.

/ritzau/

Finske anklagere har rejst tiltale mod en russisk kaptajn og et besætningsmedlem fra Aserbajdsjan for kabelsabotage i Den Finske Bugt.

Det oplyser den finske anklagemyndighed mandag i en pressemeddelelse.

Den russiske mand er kaptajn på skibet "Fitburg", der nytårsaften 2025 blev stoppet af finske myndigheder, efter at to datakommunikationskabler var blevet beskadiget. Skibet sejlede mod Israel fra Rusland.

De to personer er tiltalt for grov sabotage og grov forstyrrelse af post- og teletrafik.

Kaptajnen mistænkes for at have ladet skibets anker slæbe mindst 130 kilometer langs havbunden.

Derved skal skibet have beskadiget de to kabler, og det mistænkes også, at de to personer har forsøgt at beskadige yderligere otte undervandsforbindelser.

Skibet, der sejlede under den caribiske østat Saint Vincent og Grenadinernes flag, blev indledningsvist beslaglagt.

Finsk politi meldte 12. januar ud, at undersøgelserne af skibet var afsluttet, og at skibet derfor blev frigivet.

Regionen omkring Østersøen er i forhøjet beredskab efter en række brud på elkabler, telekommunikationsforbindelser og gasledninger siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Samtidig har Nato styrket sin militære tilstedeværelse i området med fregatter, fly og maritime droner.

/ritzau/

Den 75-årige walisiske sanger Bonnie Tyler er ude af koma, men hendes tilstand er stadig alvorlig, og hun er fortsat indlagt på intensivafdelingen.

Det siger hendes repræsentant til flere internationale medier ifølge britiske BBC.

Bonnie Tyler blev hastet på hospitalet i den portugisiske storby Faro i slutningen af maj og gennemgik en akut tarmoperation efter at have fået stærke mavesmerter.

Der opstod efterfølgende komplikationer, og hun blev kort efter operationen lagt i kunstig koma.

Ifølge hendes talsperson er lægerne "overbeviste" om, at hun vil komme sig, selv om fremskridtene er "langsomme", skriver BBC.

Bonnie Tyler er især kendt for "It's a Heartache" fra 1977 og "Total Eclipse Of The Heart" fra 1983.

/ritzau/

Der har i SF været forskellige syn på sagen, hvor Thomas Nystrøm blev ansat som særlig rådgiver efter anklager om seksuelle krænkelser og upassende adfærd for flere år siden.

Det siger politisk ordfører Sigurd Agersnap (SF) til flere medier efter et møde mandag i partiets landledelse.

- Der har været forskellige syn på den her sag i SF. Det har man også kunnet læse i pressen, og det afspejler sig også i SF's landsledelse, siger han til flere medier.

Formand Pia Olsen Dyhr (SF) forlod mødet uden kommentarer til sagen, hvor hun personligt havde ansat rådgiveren, der lørdag forlod sit job som særlig rådgiver efter to dage.

I 2020 måtte han forlade sit job første gang, og dengang kaldte SF-formanden sagen for alvorlig.

Sagen startede da Politiken onsdag skrev, at han var blevet ansat som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det vakte stor kritik fra flere parter, og lørdag meddelte Thomas Nystrøm, at han stoppede på posten.

Pia Olsen Dyhr blev fredag ved Folkemødet i Bornholm spurgt ind til ansættelsen, hvor hun stod fast på sin beslutning.

Her fortalte hun også, at den særlige rådgiver havde bidraget til partiet efter fyringen i 2020.

Mandag ville ingen svare på, hvornår han første gang bidrog.

Kritikken af ansættelsen af Thomas Nystrøm kom i særlig grad fra SF-rådmand på Frederiksberg Lotte Kofoed.

Hun fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af rådgiveren i 2020.

Hun skrev onsdag i et opslag på X, at Pia Olsen Dyhr (S) ved at ansætte rådgiveren havde udsat Kofoed for et psykisk pres og gjort hendes liv til "et helvede".

Thomas Nystrøm har i et opslag på Facebook fredag erkendt, at han har opført sig "helt uacceptabelt" ved flere lejligheder.

Han husker ikke selv episoden med Lotte Kofoed, men har "ingen grund til at tro", at det ikke er rigtigt.

/ritzau/

Den norske kronprinsessesøn, Marius Borg Høiby, der har anket sin dom på fire års fængsel, han fik tidligere mandag, skal forblive varetægtsfængslet.

Det skriver det norske medie NRK.

Marius Borg Høiby har flere gange anmodet om at blive løsladt for at tilbringe tid sammen med sin mor, der er livstruende syg af lungefibrose og venter på en lungetransplantation, der skal redde hendes liv.

- Efter den dømmende domstols opfattelse er der en risiko for, at tiltalte vil kontakte ofrene, hvis han løslades.

Marius Borg Høiby blev mandag formiddag kendt skyldig af Oslo tingret i blandt andet to voldtægter og mishandling i nære relationer ved at have udsat sin ekskæreste for psykisk og fysisk vold.

Det er de dele af dommen, som Marius Borg Høibys anke omfatter

Den 29-årige kronprinsessesøn har siddet varetægtsfængslet siden februar.

Efter dommen blev afsagt anmodede hans forsvarere retten om, at deres klient blev løsladt fra sin varetægtsfængsling med argumentet om, at det var uudholdeligt for Marius Borg Høiby ikke at være sammen med sin familie.

Han er ifølge forsvarerne "desperat" efter at være sammen med sin mor.

Hans forsvarere lagde i anmodningen også vægt på, at Marius Borg Høiby er blevet flyttet til et andet fængsel.

- Det er ikke sikkert, at hans mor vil kunne besøge ham der, lød det.

Ifølge Marius Borg Høiby har Mette-Marit sovet de seneste gange, hun har besøgt ham i fængslet, fordi hun er så udmattet - et af symptomerne på lungefibrose. En uhelbredelig sygdom, hvor der dannes arvæv, der gør lungerne stive og dårlige til at ilte blodet.

Marius Borg Høiby var tiltalt for 40 forhold.

Anklagemyndigheden mente, at straffen skulle være på syv år og syv måneders fængsel, hvis retten fandt ham skyldig i samtlige forhold.

Oslo tingrett har frifundet ham for to af de fire voldtægter, han var sigtet for, og for to brud på tilhold.

Ifølge forsvarerne er Marius Borg Høiby "naturligvis meget tilfreds med det, vi opfatter som ganske omfattende frifindelser".

/ritzau/

USA og Iran har underskrevet en hensigtserklæring om en afslutning på krigen i Iran.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ved begyndelsen af et topmøde i samarbejdsforummet G7 i Frankrig.

- Aftalen er helt underskrevet, siger Trump, mens den franske præsident, Emmanuel Macron, sidder ved siden af.

En anonym amerikansk embedsmand har tidligere over for nyhedsbureauet Reuters sagt, at Donald Trump, vicepræsident J.D. Vance og Irans parlamentsformand, Mohammad Bagher Ghalibaf, har underskrevet aftalen. Det skete digitalt.

Det var søndag aften, at det blev meldt ud, at parterne var nået til enighed.

I den forbindelse lød det, at aftalen ville blive underskrevet fredag. Men det er altså allerede sket, lyder det mandag fra amerikansk side.

En officiel underskriftsceremoni kommer til at finde sted fredag, siger embedsmanden.

Endnu er aftaleteksten, som Iran og USA er blevet enige om, ikke blevet offentliggjort. Det vil den dog blive på et tidspunkt efter fredag, siger Trump.

Aftalen er et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU). Det kan på dansk oversættes til aftalememorandum eller hensigtserklæring og skal skabe den politiske ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på den konflikt, der begyndte 28. februar.

Underskrivelsen af aftalen ventes at finde sted i Schweiz. Blandt de vigtigste punkter er et stop for krigshandlinger og åbningen af Hormuzstrædet. Og så skal der forhandles videre i en periode på 60 dage.

Allerede nu vil der dog ifølge den amerikanske embedsmand ske ændringer i skibstrafikken.

- Man vil komme til at se en markant stigning i trafikken gennem Hormuzstrædet faktisk allerede begyndende nu, og det vil øges langsomt over tid, siger embedsmanden, der kræver at være anonym, ifølge Reuters.

- Vi vender formentlig ikke tilbage til normalen i løbet af de næste to uger, men vi kommer til at se en markant stigning.

/ritzau/