Fire gange på en uge blev der sat ild til skraldespande ved boliger, og den ene gang spredte ilden sig til et stråtækt hus, der blev totalskadet.

Retten i Sønderborg har fundet det bevist, at det var en i dag 21-årig mand, der påsatte brandene, og han er torsdag blevet idømt en dom til psykiatrisk behandling.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Brandene blev påsat i november sidste år i Marstrup, der ligger i Haderslev Kommune.

De to første fandt sted natten til den 9. november og den 15. november, mens de to sidste brande blev anmeldt med 20 minutters mellemrum natten til den 16. november.

I det sidste tilfælde spredte branden sig til et stråtækt hus, der blev totalskadet.

Godt to timer efter den sidste ildspåsættelse blev den 21-årige pågrebet. Han har under sagen nægtet sig skyldig og ankede på stedet dommen til landsretten.

Den unge mand har været varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling frem til retsmødet, og byretten besluttede, at han også skal sidde fængslet, indtil landsretten har vurderet sagen.

/ritzau/

En 51-årig mand har torsdag mistet livet i en arbejdsulykke i Esbjerg.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ulykken fandt sted på havnen, hvor han blev ramt af en jernbjælke, og det kostede ham livet.

Den afdøde er en 51-årig mand fra Esbjerg Kommune, og hans nærmeste pårørende er blevet underrettet.

En anden person var involveret i ulykken, men han er uskadt, skriver politiet.

Dødsulykken blev anmeldt til politiet klokken 13.41. Det fremgår ikke, hvilken form for arbejde de var ved at udføre, eller hvad der formodes at være gået galt.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt til ulykkesstedet for at foretage undersøgelser.

Af tilsynets hjemmeside fremgår det torsdag, at der sidste år blev anmeldt 48.890 arbejdsulykker.

Derudover blev der anmeldt 31 dødsulykker i forbindelse med arbejde.

I år er der indtil videre anmeldt 25.215 arbejdsulykker og herudover 7 dødsulykker relateret til arbejde, står der på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Opdatering af dødsulykker kan ske med forsinkelse, fremgår det.

Tilsynet, der har til formål at fremme et sikkert og sundt arbejdsliv for alle, undersøger et mindre antal af de arbejdsulykker, der anmeldes.

Det er for at konstatere, om arbejdsmiljøloven blev brudt, samt hvilke tiltag virksomheden har gjort for at forebygge lignende igen.

/ritzau/

USA's højesteret giver mulighed for, at Trump-regeringen kan fratage tusindvis af personer fra Haiti og Syrien deres midlertidige humanitære beskyttelsesstatus.

Beslutningen åbner potentielt for deportationer af personer med den status.

Baggrunden for sagen er, at den amerikanske regering forsøgte at ophæve den midlertidige beskyttelsesstatus for 350.000 mennesker fra Haiti og 6100 fra Syrien.

Det blev dog stoppet af føderale dommere i Washington D.C. og New York.

Men nu er de føderale dommeres beslutning blevet underkendt af den øverste amerikanske domstol.

Det amerikanske udenrigsministerium advarer for tiden mod at rejse til både Haiti og Syrien. Årsagen er udbredt, vold, kriminalitet, terror og bortførelser.

Den midlertidige beskyttelsesstatus forkortes TPS - Temporary Protected Status.

Det er en status, som tillader migranter fra lande ramt af krig, naturkatastrofer eller lignende at bo og arbejde i USA, mens det er usikkert for dem at vende tilbage til deres hjemlande.

/ritzau/Reuters

Dansk Folkeparti fratager Allan Feldt alle ordførerskaber og giver ham mundkurv på sociale medier.

Det sker som følge af flere for partiet uacceptable meldinger, som folketingsmedlemmet har delt på sociale medier.

- Vi vil ikke finde os i det, siger gruppeformand i DF Alex Ahrendtsen til Ritzau.

- Vi suspenderer Allan Feldts ordførerskaber på ubestemt tid. Og så suspenderer vi også hans adgang til sociale medier. Så han skal ikke kommentere på sine sociale kanaler overhovedet.

Tidligere på ugen skrev Jyllands-Posten, at Frederiksberg Kommune havde politianmeldt Allan Feldt, efter at han fotograferede en pædagog og en flok børn på en daginstitutions legeplads på Frederiksberg.

Det blev mødt af omfattende kritik fra store dele af Folketinget. Siden har partiet fået kendskab til yderligere et opslag, som partiet ikke kan acceptere.

Jyllands-Posten beskriver et opslag, som Allan Feldt har lagt på TikTok, hvor han har skrevet teksten "udyr" hen over et foto af to mennesker, som henholdsvis sover og sidder på bænke i en park ved siden af en barnevogn tungt læsset med poser.

På et andet foto ser man en kvinde og bagved de samme mennesker og teksten "Skønheden og udyr".

Opslaget er ifølge Jyllands-Posten nu slettet fra TikTok.

Spørgsmål: Skal der ikke være plads til at træde ved siden af?

- Nej, man skal ikke sige om andre mennesker, at de er udyr. Vi vil ikke have sådan en kommunikation i Dansk Folkeparti, og det er ligegyldigt, om man er folketingsmedlem eller ej. Vi vil ikke finde os i det. Jeg kan ikke understrege det nok, siger Alex Ahrendtsen.

Spørgsmål: Har I overvejet at smide ham ud af partiet?

- Nej, men jeg vil sige, at sådan noget er jo altid en trappestige. I går var første trin. Dette er det andet trin. Jeg forventer, at Allan Feldt efterkommer vores henstilling til ham, at vi suspenderer ordførerskaberne, og at han ikke kommunikerer på sociale medier mere, siger Alex Ahrendtsen.

Spørgsmål: Ligger der også en generel mundkurv til ham her?

- Ja. Allan skal lære at kommunikere i overensstemmelse med Dansk Folkepartis principper for værdig optræden, og Allan skal lære at være folketingsmedlem.

- Og indtil da, så suspenderer vi hans ordførerskaber og hans kommunikation på de sociale medier, siger gruppeformanden.

Alex Ahrendtsen siger, at han "personligt er skuffet", selvom han "holder meget af Allan".

Allan Feldt var ordfører for kunstig intelligens, digitaliseringsordfører, forskningsordfører og ordfører for iværksætteri.

/ritzau/

Dansk Folkeparti fratager Allan Feldt alle ordførerskaber og giver ham mundkurv på sociale medier.

Det sker som følge af flere for partiet uacceptable meldinger, som folketingsmedlemmet har delt på sociale medier.

- Vi vil ikke finde os i det, siger gruppeformand i DF Alex Ahrendtsen til Ritzau.

- Vi suspenderer Allan Feldts ordførerskaber på ubestemt tid. Og så suspenderer vi også hans adgang til sociale medier. Så han skal ikke kommentere på sine sociale kanaler overhovedet.

Tidligere på ugen skrev Jyllands-Posten, at Frederiksberg Kommune havde politianmeldt Allan Feldt, efter at han fotograferede en pædagog og en flok børn på en daginstitutions legeplads på Frederiksberg.

Det blev mødt af omfattende kritik fra store dele af Folketinget. Siden har partiet fået kendskab til yderligere et opslag, som partiet ikke kan acceptere.

Jyllands-Posten beskriver et opslag, som Allan Feldt har lagt på TikTok, hvor han har skrevet teksten "udyr" hen over et foto af to mennesker, som henholdsvis sover og sidder på bænke i en park ved siden af en barnevogn tungt læsset med poser.

På et andet foto ser man en kvinde og bagved de samme mennesker og teksten "Skønheden og udyr".

Opslaget er ifølge Jyllands-Posten nu slettet fra TikTok.

Spørgsmål: Har I overvejet at smide ham ud af partiet?

- Nej, men jeg vil sige, at sådan noget er jo altid en trappestige. I går var første trin. Dette er det andet trin. Jeg forventer, at Allan Feldt efterkommer vores henstilling til ham, at vi suspenderer ordførerskaberne, og at han ikke kommunikerer på sociale medier mere, siger Alex Ahrendtsen.

Spørgsmål: Ligger der også en generel mundkurv til ham her?

- Ja. Allan skal lære at kommunikere i overensstemmelse med Dansk Folkepartis principper for værdig optræden, og Allan skal lære at være folketingsmedlem.

- Og indtil da, så suspenderer vi hans ordførerskaber og hans kommunikation på de sociale medier, siger gruppeformanden.

Alex Ahrendtsen siger, at han "personligt er skuffet", selvom han "holder meget af Allan".

/ritzau/

Mens de britiske temperaturrekorder falder på stribe, har landets sundhedsvæsen ekstremt travlt i varmen.

Londons ambulancetjeneste rykkede således onsdag ud til et rekordhøjt antal livstruende nødsituationer - såkaldte kategori 1-opkald.

Det oplyser tjenesten torsdag, hvor briterne fortsat sveder i en igangværende hedebølge.

I alt var der 642 kategori 1-opkald onsdag. Det omfatter livstruende tilstande som hjertestop og åndenød.

- Vores ansatte arbejder under meget udfordrende omstændigheder for at tage sig af patienterne, siger Jason Killens, som er leder af tjenesten, i en pressemeddelelse.

Samtidig med ambulancemeldingen har Storbritannien torsdag igen slået temperaturrekord for juni. Det er sket med 36,4 grader celsius målt i det sydvestlige England.

Det oplyser den britiske vejrtjeneste Met Office på X.

Målingen er foreløbig. Den overgår de rekorder, der blev slået onsdag.

Torsdagens rekordmåling er foretaget i Yeovilton i Somerset. Det ligger tæt på blandt andet flybasen Royal Naval Air Station Yeovilton.

Også i flere andre lande europæiske lande, blandt andet Spanien og Frankrig, fortsætter de tårnhøje temperaturer torsdag.

Mindst 101 millioner mennesker i Europa forventes at opleve temperaturer over 35 grader torsdag. Det viser beregninger fra nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Der har kørt en årelang konflikt mellem Forsvaret og virksomheden Pro-Safe, som har leveret gummibåde, der ikke lever op til de operative krav ifølge førstnævnte.

En uvildig advokatundersøgelse har fundet fejl ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses håndtering af indkøb af bådene. Det fremgår torsdag af en pressemeddelelse.

- De fejl, der er begået af FMI, er alvorlige og må ikke gentage sig. Derfor er det vigtigt, at vi nu har fået en grundig og uvildig afdækning af forløbet, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S).

Udskiftningen af bådene sker efter en kæntringsulykke i 2021, hvor der blev konstateret en række tekniske mangler hos redningsbådene. Det førte til, at Folketinget gav samtykke til at hasteanskaffe nye både. Prisen fremgik ikke.

Undersøgelsen blev iværksat af daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2024, efter at styrelsen konstaterede mulige fejl ved gummibåde samt mangelfuld kontrol med anskaffelserne.

Advokaterne har blandt andet undersøgt anskaffelserne, procedurer for kontrol- og varemodtagelse samt samarbejdet med leverandøren Pro-Safe. Konklusionen er, at der har været kritisable forhold i sagen.

Berlingske beskrev i 2023 kæntringsulykken fra 2021. Her fremgår det, at en af Forsvarets redningsbåde væltede om, og to personer blev fanget under den. De slap uden varige mén, men der var alvorlig fare undervejs.

Der var i 2024 også problemer med køb af syv gummibåde i Forsvaret, fordi der var konstateret alvorlige fejl og mangler på dem.

Styrelsen får i den uvildige undersøgelse torsdag en del kritik.

Det går blandt andet på at have tilsidesat udbudsretlige regler, at forholdet mellem nøglemedarbejdere og en leverandør udviklede sig på en uhensigtsmæssig måde og for i visse tilfælde at have anvendt ubekræftede rygter som en del af beslutningsgrundlaget.

Styrelsen har nu iværksat en række tiltag for at rette op på kritikken, hvilket ministeren er glad for.

- Jeg har noteret mig, at FMI som opfølgning på advokatundersøgelsen har identificeret en række initiativer, der styrker området. Desuden vil Forsvarsministeriet nu føre et skærpet tilsyn med FMI, når det handler om anskaffelse og drift af gummibåde, siger Jeppe Bruus.

Styrelsen tager advokatundersøgelsens konklusioner "meget alvorligt" og vil se på yderligere tiltag.

- FMI har siden gennemført en række væsentlige organisatoriske og forvaltningsmæssige forbedringer. Det ændrer ikke på, at vi løbende skal sikre, at vores processer og styring lever op til de standarder, vi har, siger direktør og generalløjtnant Per Pugholm Olsen.

Forsvarskommandoen får også kritik for manglende skriftlig dokumentation for centrale beslutninger.

Civitas Advokater har ikke fundet, at der er tilstrækkeligt grundlag for at indlede sager om, hvorvidt enkeltpersoner skal drages til ansvar.

Virksomheden Pro-Safe har tidligere kritiseret Forsvaret og stævnet Troels Lund Poulsen for bagvaskelse.

/ritzau/

Dansk Folkeparti fratager Allan Feldt alle ordførerskaber og giver ham mundkurv på sociale medier.

Det sker som følge af flere for partiet uacceptable meldinger, som folketingsmedlemmet har delt på sociale medier.

- Vi vil ikke finde os i det, siger gruppeformand i DF Alex Ahrendtsen til Ritzau.

- Vi suspenderer Allan Feldts ordførerskaber på ubestemt tid. Og så suspenderer vi også hans adgang til sociale medier. Så han skal ikke kommentere på sine sociale kanaler overhovedet.

Tidligere på ugen skrev Jyllands-Posten, at Frederiksberg Kommune havde politianmeldt Allan Feldt, efter at han fotograferede en pædagog og en flok børn på en daginstitutions legeplads på Frederiksberg.

Det blev mødt af omfattende kritik fra store dele af Folketinget. Siden har partiet fået kendskab til yderligere et opslag, som partiet ikke kan acceptere.

/ritzau/

Over hele landet indløb anmeldelser til politiet om mulige droner på himlen i september og oktober 2025.

De seneste dage har landets politikredse gjort status på deres efterforskning af sagerne. Læs om konklusionerne her:

* Københavns Politi: Det kan hverken be- eller afkræftes, at der var droner over Københavns Lufthavn 22. september 2025.

En del observationer kan have været insekter eller fugle. Andre har været fly eller stjerner. Enkelte observationer af objekter har ikke kunnet forklares.

- Samlet set er konklusionen i dag for os, at vi kan ikke påvise, at der har været droneaktivitet i og omkring lufthavnen. Samtidig kan vi ikke afvise, at der har været droneaktivitet, sagde chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på et pressemøde torsdag eftermiddag.

* Syd- og Sønderjyllands Politi: Der er ikke fundet beviser for droner, som blandt andet blev observeret over Sønderborg Lufthavn og Esbjerg Lufthavn.

- Resultatet af efterforskningen er, at der ikke er fundet beviser for, at der har været tale om ulovlig droneflyvning af sikkerhedsmæssig karakter, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en mail til Ritzau.

* Sydøstjyllands Politi: Det har ikke været muligt at på- eller afvise ulovlig droneaktivitet, som blev anmeldt over blandt andet Billund Lufthavn.

Politikredsen har inddraget oplysninger som radar- og teledata, videoovervågning og vidneforklaringer, oplyser den i en mail til Ritzau.

* Midt- og Vestjyllands Politi: Det kan ikke be- eller afvises, at der var droner over kredsen i perioden fra 25. september til 3. oktober 2025.

- Sammenfattende kan vi i resultatet af efterforskningen ikke udelukke, at der kan have været ulovlige droner i nogle af de tilfælde, hvor vidner har set noget på himlen. Den tekniske efterforskning kan imidlertid heller ikke understøtte vidneudsagnene, siger chefpolitiinspektør Claus Nørgaard til Ritzau.

En del observationer over Midt- og Vestjylland viste sig med høj sandsynlighed at være objekter som helikoptere, fly eller satellitter.

* Østjyllands Politi: Flere mulige dronehændelser er blevet undersøgt, men efterforskningerne er afsluttet. Det har ikke været muligt hverken at be- eller afvise, at der har været droner over politikredsen, skriver TV 2.

* Nordjyllands Politi: Det kan hverken på- eller afvises, at der har været droneaktivitet over Aalborg Lufthavn og Frederikshavn, skriver chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen i en mail til DR.

* Fyns Politi: Flere anmeldelser om forskellige former for droneaktivitet i efteråret 2025 er blevet undersøgt, men ingen har givet anledning til yderligere efterforskning, oplyser politikredsen ifølge TV 2.

* Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: En række henvendelser om droneaktivitet er blevet undersøgt, men ingen er blevet sigtet, og efterforskningen er afsluttet, oplyser kredsen ifølge TV 2.

* Midt- og Vestsjællands Politi: I nogle sager om droneobservationer er det blevet fastslået, at der ikke var tale om droner, men blandt andet flyvemaskiner. I andre tilfælde har det ikke været muligt at konkludere, hvad borgerne har set, oplyser politikredsen til TV 2.

* Bornholms Politi: I nogle sager står det klart, at der ved anmeldte observationer ikke var tale om droner, men blandt andet fly og stjerner.

I andre tilfælde har det ikke været muligt at konkludere, hvad borgerne har observeret, oplyser politikredsen til TV 2.

* Nordsjællands Politi: Har ikke offentliggjort konklusionerne af sine undersøgelser af mulige dronehændelser.

* Københavns Vestegns Politi: Observationer af mulige objekter er blevet undersøgt. I nogle tilfælde formodes det, at der er set fly, mens man i andre tilfælde ikke har kunnet afklare, hvad der er set, oplyser kredsen til TV 2.

Kilder: Ritzau, DR, TV 2.

/ritzau/

Der har kørt en årelang konflikt mellem Forsvaret og virksomheden Pro-Safe, som har leveret gummibåde, der ikke lever op til de operative krav ifølge førstnævnte.

En uvildig advokatundersøgelse har fundet fejl ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses håndtering af sagen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

- De fejl, der er begået af FMI, er alvorlige og må ikke gentage sig. Derfor er det vigtigt, at vi nu har fået en grundig og uvildig afdækning af forløbet, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S).

Udskiftningen af bådene sker efter en kæntringsulykke i 2021, hvor der blev konstateret en række tekniske mangler hos redningsbådene. Det førte til, at Folketinget gav samtykke til at hasteanskaffe nye både. Prisen fremgik ikke.

Undersøgelsen blev iværksat af daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2024, efter at styrelsen konstaterede mulige fejl ved gummibåde samt mangelfuld kontrol med anskaffelserne.

Advokaterne har blandt andet undersøgt anskaffelserne, procedurer for kontrol- og varemodtagelse samt samarbejdet med leverandøren Pro-Safe. Konklusionen er, at der har været kritisable forhold i sagen.

Berlingske beskrev i 2023 kæntringsulykken fra 2021. Her fremgår det, at en af Forsvarets redningsbåde væltede om, og to personer blev fanget under den. De slap uden varige mén, men der var alvorlig fare undervejs.

Der var i 2024 også problemer med køb af syv gummibåde i Forsvaret.

I april kom det frem, at FMI havde annulleret købet af syv hurtige gummibåde, fordi der var konstateret alvorlige fejl og mangler på dem.

Virksomheden Pro-Safe har tidligere kritiseret Forsvaret og stævnet Troels Lund Poulsen for bagvaskelse.

/ritzau/

Storbritannien slår igen temperaturrekord for juni med 36,4 grader celsius målt i det sydvestlige England torsdag.

Det oplyser den britiske vejrtjeneste Met Office på X.

Målingen er foreløbig og overgår de rekorder, der blev slået onsdag i Storbritannien under den igangværende hedebølge.

Torsdagens rekordmåling er foretaget i Yeovilton i Somerset tæt på blandt andet flybasen Royal Naval Air Station Yeovilton.

Også i flere andre lande europæiske lande, blandt andet Spanien og Frankrig, fortsætter de tårnhøje temperaturer torsdag.

Beregninger fra nyhedsbureauet AFP viser, at mindst 101 millioner mennesker i Europa forventes at opleve temperaturer over 35 grader torsdag.

/ritzau/

Luftfartsselskabet Ryanair vil gøre det muligt for forældre at sidde sammen med deres børn uden at betale en reservationsafgift.

Det gør Ryanair "modvilligt", siger den administrerende direktør, Michael O'Leary, torsdag.

Ændringen er blevet offentliggjort, efter at britiske myndigheder var begyndt at undersøge lavprisselskabets praksis.

- Vi vil modvilligt tilpasse os denne branchestandard, da vi ikke ønsker at spilde tid på at forklare vildfarne myndigheder, hvor meget de har misforstået, hvad der er i de britiske og europæiske forbrugeres interesse, siger direktøren.

Den praksis, der nu droppes, betød, at forældre med børn i alderen to til 11 år skulle betale otte pund for et såkaldt obligatorisk familiesæde. Det svarer til cirka 70 kroner.

Den voksne kunne så vælge sæder ved siden af eller i nærheden af sig selv til børnene uden yderligere omkostninger.

Med den nye praksis vil voksne - der rejser med børn og ikke ønsker at betale for et reserveret familiesæde - få oplyst deres sæde efter check-in, siger flyselskabet. Det er ifølge Ryanair branchestandarden.

Ryanair fastholder, at den hidtidige praksis var fuldstændig lovlig og gav familier vished inden check-in.

Selskabet regner ikke med, at praksisændringen, som gælder for bookinger fra den 25. juni, vil komme til at få konsekvenser for omsætningen.

Den britiske konkurrencemyndighed CMA siger til BBC, at det også vil blive undersøgt, om den nye praksis lever op til reglerne.

- Ryanair hævder, at dets sædepolitik nu overholder loven, og det vil vi teste grundigt, siger en talsperson til BBC.

- Hvis det er sandt, er det en sejr for familier – som ikke længere skal betale for at sidde med deres børn – og det viser den effekt, vores nye beføjelser har, fortsætter CMA-talspersonen.

Men da familier igennem lang tid har betalt for afgiften, vil undersøgelsen fortsætte, lyder det videre.

/ritzau/AFP

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har torsdag forladt Folketingssalen under en debat om krav om håndtryk i offentlige institutioner og på det danske arbejdsmarked.

Det skete, mens Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Thomas Skriver Jensen, på talerstolen i salen var i gang med at svare Messerschmidt.

- Det synes jeg, sender et meget klart og tydeligt signal, at han nu vælger at forlade Folketingssalen fra denne her debat. Farvel og tak, lyder det fra Skriver, da Messerschmidt er på vej ud af salen.

I et skriftligt svar til Ritzau, om hvorfor Morten Messerschmidt forlod salen i utide, understreger Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Kofod, at Morten Messerschmidt "ligesom mange andre" er træt af socialdemokraternes snak.

- Desuden havde Morten et vigtigt møde og måtte gå, oplyser han og tilføjer, at der var andre politikere fra Dansk Folkeparti, der videreførte debatten.

Debatten omhandler et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet om mulighed for at stille krav om håndtryk.

Baggrunden for forslaget er en dom i maj fra Højesteret, der blåstemplede en kvindes nej til et håndtryk fra en mand, hvor hun i stedet hilste ved at lægge en hånd mod hjertet og bøje hovedet.

Det begrundede hun med religiøse årsager.

Messerschmidt understregede i salen over for Skriver, at der var brug for et klart signal fra Folketinget om, at dommen fra Højesteret vil blive anfægtet.

Han kaldte det et "kæmpe svigt af Socialdemokratiet", at de ikke vil stemme ja til beslutningsforslaget.

Dommen fra Højesteret, som var anledning til debat torsdag, går tilbage til 2019, hvor en kvindelig lærerstuderende deltog i et velkomstmøde på en skole, hvor hun var i praktik.

Det var, da hun blev præsenteret for sine vejledere, at hun ikke ville give hånd til en mandlig praktikvejleder på grund af religiøse årsager.

Skolen stillede krav om, at hun skulle give hånd til alle personer uanset køn. Da kvinden afviste det, stoppede skolen praktikforløbet.

Danmarks Lærerforening indbragte det afbrudte praktikophold for Ligebehandlingsnævnet. Her fik kvinden samt en anden kvinde ret til en godtgørelse på 25.000 kroner, da nævnet vurderede, at der var tale om indirekte forskelsbehandling.

I Højesteret gav seks ud af syv dommere kvinden ret, men ingen erstatning.

Socialdemokraten Thomas Skriver Jensen har selv kommenteret hændelsen i Folketingssalen torsdag i et opslag på Facebook.

- De (DF, red.) kan åbenbart ikke lide, at høre fakta i udlændingedebatten. Det står nu helt klart, at DF og Morten kun snakker, skriver han.

Peter Kofod skriver modsat i sit skriftlige svar, at socialdemokraterne "taler og taler" om udlændingestramninger, men når det kommer til stykket, "gør de ingenting".

/ritzau/

Københavns Lufthavn havde i efteråret 2025 begrænset udstyr til at detektere droner i luftrummet over lufthavnen.

Da luftrummet den 22. september blev lukket, var det derfor baseret på flere visuelle observationer af droner, der ifølge vidnerne befandt sig over lufthavnen i flere timer.

Det fortæller Københavns Lufthavns kommunikationsdirektør, Lise Agerley Kürstein, i en skriftlig kommentar.

Udmeldingen kommer, efter at Københavns Politi torsdag har konkluderet, at man ikke har kunnet bevise, at der faktisk var droneaktivitet over lufthavnen.

- Københavns Lufthavn har siden hændelserne i efteråret accelereret en allerede planlagt styrkelse af sine muligheder for dronedetektering, siger hun.

Ved en lignende hændelse i fremtiden er lufthavnen bedre rustet til at inddrage "teknisk dokumentation" til at detektere droner, lyder det videre.

Det står ikke klart, om Københavns Lufthavn fortsat mener, at der var droner i lufthavnens luftrum den 22. september sidste år.

Ritzau har forsøgt at få en uddybende kommentar.

Torsdag fremlagde Københavns Politi konklusionerne fra efterforskningen af anmeldelserne om droner, der førte til lukningen af luftrummet over Københavns Lufthavn i fire timer sidste efterår.

Her lød det, at politiet ikke kunne bevise, at der var droner.

- Samtidig kan vi ikke afvise, at der har været droneaktivitet, sagde chefpolitiinspektør Søren Thomassen ved et pressemøde i Politigården.

Der var ifølge chefpolitiinspektøren aktivitet i luften omkring lufthavnen, som ikke umiddelbart har kunnet forklares.

Radarer har blandt andet registreret ukendte flyvende enheder med en hastighed på over 100 kilometer i timen, lød det fra politiet på pressemødet.

Efter de mulige dronehændelser i september sidste år sagde en ledende politiinspektør fra Københavns Politi på et pressemøde, at det formentlig var en "kapabel aktør", der stod bag droner, der var blevet observeret over lufthavnen.

Det blev ligeledes kaldt et "droneangreb".

På torsdagens pressemøde blev chefpolitiinspektøren spurgt om, hvorfor politiet udtalte sig sådan efter hændelsen.

Chefpolitiinspektør Søren Thomassen svarede, at politiet ikke var klar nok i sin kommunikation.

- Vi prøver at kommunikere. Vi var ikke tydelige nok med vores forbehold, sagde han.

/ritzau/

Luftfartsselskabet Ryanair vil gøre det muligt for forældre at sidde sammen med deres børn uden at betale en reservationsafgift.

Det gør Ryanair "modvilligt", siger den administrerende direktør, Michael O'Leary, torsdag.

Ændringen er blevet offentliggjort, efter at britiske myndigheder var begyndt at undersøge lavprisselskabets praksis.

- Vi vil modvilligt tilpasse os denne branchestandard, da vi ikke ønsker at spilde tid på at forklare vildfarne myndigheder, hvor meget de har misforstået, hvad der er i de britiske og europæiske forbrugeres interesse, siger direktøren.

Den praksis, der nu droppes, betød, at forældre med børn i alderen to til 11 år skulle betale otte pund for et såkaldt obligatorisk familiesæde. Det svarer til cirka 70 kroner.

Den voksne kunne så vælge sæder ved siden af eller i nærheden af sig selv til børnene uden yderligere omkostninger.

Med den nye praksis vil voksne - der rejser med børn og ikke ønsker at betale for et reserveret familiesæde - få oplyst deres sæde efter check-in, siger flyselskabet. Det er ifølge Ryanair branchestandarden.

Ryanair fastholder, at den hidtidige praksis var fuldstændig lovlig og gav familier vished inden check-in.

/ritzau/AFP

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har torsdag forladt Folketingssalen under en debat om krav om håndtryk i offentlige institutioner og på det danske arbejdsmarked.

Det skete, mens Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Thomas Skriver Jensen, på talerstolen i salen var i gang med at svare Messerschmidt.

- Det synes jeg, sender et meget klart og tydeligt signal, at han nu vælger at forlade Folketingssalen for denne her debat. Farvel og tak, lyder det fra Skriver, da Messerschmidt er på vej ud af salen.

I et skriftligt svar til Ritzau, om hvorfor Morten Messerschmidt forlod salen i utide, understreger Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Kofod, at Morten Messerschmidt "ligesom mange andre" er træt af socialdemokraternes snak.

- Desuden havde Morten et vigtigt møde og måtte gå, oplyser han og tilføjer, at der var andre politikere fra Dansk Folkeparti, der videreførte debatten.

Debatten omhandler et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet om mulighed for at stille krav om håndtryk.

Baggrunden for forslaget er en dom i maj fra Højesteret, der blåstemplede en kvindes nej til et håndtryk fra en mand, hvor hun i stedet hilste ved at lægge en hånd mod hjertet og bøje hovedet.

Det begrundede hun med religiøse årsager.

Messerschmidt understregede i salen over for Skriver, at der var brug for et klart signal fra Folketinget om, at dommen fra Højesteret vil blive anfægtet.

Han kaldte det et "kæmpe svigt af Socialdemokratiet", at de ikke vil stemme ja til beslutningsforslaget.

/ritzau/