Fire migranter har efter årsskiftet mistet livet i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.

Det fremgår af pressemeddelelser fra USA's regering, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om to migranter fra Honduras, en fra Cuba og en fra Cambodia.

De mistede livet mellem 3. januar og 9. januar, viser tal fra de amerikanske immigrationsmyndigheder, U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE).

I samme periode som dødsfaldene blev en 37-årig kvinde skudt og dræbt af en betjent fra ICE. Det skete den 7. januar i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvor Renee Nicole Good, der var mor til tre, mistede livet.

Drabet på Good har udløst protester i Minneapolis og i andre byer landet over.

USA's præsident Donald Trumps administration går efter at skrue op for antallet af deportationer, og der er i den forbindelse sket en stigning i antallet af migranter, der tilbageholdes og fængsles.

Den 7. januar viste tal fra ICE, at i alt 69.000 personer var tilbageholdt af ICE.

Tallet forventes ifølge Reuters at stige, efter at ICE har fået en større økonomisk indsprøjtning, som blev vedtaget af Kongressen i USA sidste år.

Den afdøde cubanske anholdte, den 55-årige Geraldo Lunas Campos, døde 3. januar i fængslet Camp East Montana, som Trumps administration har åbnet i delstaten Texas.

ICE har meddelt, at det efterforsker Campos dødsfald. Han var ifølge myndigheden blevet placeret i isolation, efter at han havde udvist urolig adfærd, og blev senere fundet død.

De to honduranske mænd — 42-årige Luis Gustavo Nunez Caceres og 68-årige Luis Beltran Yanez‑Cruz — døde på hospitaler i Houston i Texas og Indio i Californien den 5. og 6. januar efter hjerterelaterede problemer, har ICE oplyst.

Den 46-årige cambodjaner Parady La døde den 9. januar efter svære symptomer på narkoabstinenser i et fængsel for migranter i Philadelphia i delstaten Pennsylvania, siger ICE.

I 2025 døde mindst 30 personer i ICE's varetægt. Det var det højeste antal i to årtier, viser regeringstal ifølge Reuters.

Trump‑administrationen har i høj grad skruet op for antallet af migranter, der bliver løsladt efter fængsling. Det har fået nogle migranter til selv at gå med til at blive deporteret.

/ritzau/

Forsvarsalliancens Natos medlemslande er nødt til at samarbejde om at styrke sikkerheden i Nordatlanten.

Det siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, mandag aften efter et møde med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Grønland var et af de emner, der var på dagsordenen ved mødet.

- Vi kan kun styrke sikkerheden i Nordatlanten, når vi samarbejder i solidaritet og forenethed, siger Wadephul ifølge nyhedsbureauet Reuters og tilføjer:

- Så med hensyn til de spørgsmål, der vedrører Grønland og Danmark, er det op til Grønland og Danmark at beslutte, og det er op til befolkningen i Grønland at beslutte.

Wadephul kalder samtalen med Rubio for venlig og intensiv. Han siger desuden, at han under mødet understregede vigtigheden af forsvarsalliancen mellem de europæiske lande og USA.

USA's præsident, Donald Trump, har den seneste tid gentaget sit ønske om at erhverve sig Grønland, og han har ikke udelukket, at det kan ske gennem en militær intervention.

Den tyske udenrigsminister bliver af journalister efter mødet mandag spurgt om udsigterne til militær handling fra USA.

- Jeg har ikke set nogen indikationer på, at det overvejes seriøst, svarer Wadephul ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

- Jeg mener snarere, at der er en fælles interesse i at tackle de sikkerhedsmæssige problemer, det opstår i Arktis, og at vi bør og vil gøre det.

Han siger videre, at Nato i øjeblikket er i gang med at udarbejde mere konkrete planer for, hvordan sikkerheden skal håndteres i området.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, meddelte mandag, at man vil øge det politiske arbejde for, at forsvaret af verdens største ø sker i regi af forsvarsalliancen Nato.

Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands naalakkersuisoq, minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ventes onsdag at mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

/ritzau/

Fire migranter har efter årsskiftet mistet livet i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.

Det fremgår af pressemeddelelser fra USA's regering, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om to migranter fra Honduras, en fra Cuba og en fra Cambodia.

De mistede livet mellem 3. januar og 9. januar, viser tal fra de amerikanske immigrationsmyndigheder, U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE).

I samme periode som dødsfaldene blev en 37-årig kvinde skudt og dræbt af en betjent fra ICE. Det skete den 7. januar i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvor Renee Nicole Good, der var mor til tre, mistede livet.

Drabet på Good har udløst protester i Minneapolis og i andre byer landet over.

USA's præsident Donald Trumps administration går efter at skrue op for antallet af deportationer, og der er i den forbindelse sket en stigning i antallet af migranter, der tilbageholdes og fængsles.

Den 7. januar viste tal fra ICE, at i alt 69.000 personer var tilbageholdt af ICE.

Tallet forventes ifølge Reuters at stige, efter at ICE har fået en større økonomisk indsprøjtning, som blev vedtaget af Kongressen i USA sidste år.

/ritzau/

Forsvarsalliancens Natos medlemslande er nødt til at samarbejde om at styrke sikkerheden.

Det siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, mandag aften efter et møde med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Grønland var et af de emner, der var på dagsordenen ved mødet.

- Vi kan kun styrke sikkerheden i Nordatlanten, når vi samarbejder i solidaritet og forenethed, siger Wadephul og tilføjer:

- Så med hensyn til de spørgsmål, der vedrører Grønland og Danmark, er det op til Grønland og Danmark at beslutte, og det er op til befolkningen i Grønland at beslutte.

/ritzau/Reuters

USA indfører med øjeblikkelig virkning told på 25 procent på lande, der handler med Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, mandag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Med øjeblikkelig virkning skal ethvert land, der handler med Den Islamiske Republik Iran, betale en told på 25 procent på alle handler, der foretages med USA, skriver præsidenten.

Told er en afgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Irans vigtigste handelspartnere er ifølge databasen Trading Economics Kina, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Irak, skriver nyhedsbureauet AFP.

Af opslaget fremgår det ikke, hvorfor USA indfører told på Irans handelspartnere.

Trump har, efter at dødelige protester er brudt ud i Iran, dog flere gange talt om at gribe ind over for Iran.

Natten til mandag sagde han, at det amerikanske militær er ved at undersøge meget vidtgående muligheder over for Iran.

Han har også tidligere sagt, hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.

Mindst 648 demonstranter er ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR) blevet dræbt under protester i Iran.

Iranerne er afskåret fra internettet, og det har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.

Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.

Demonstrationerne i Iran brød ud den 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde mandag efter truslerne fra Trump, at Iran ikke planlægger krig, men at landet er forberedt på en eventuel krig.

/ritzau/

USA indfører med øjeblikkelig virkning told på 25 procent på lande, der handler med Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, mandag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Med øjeblikkelig virkning skal ethvert land, der handler med Den Islamiske Republik Iran, betale en told på 25 procent på alle handler, der foretages med USA, skriver præsidenten.

Af opslaget fremgår det ikke, hvorfor USA indfører told på Irans handelspartnere.

Trump har, efter at dødelige protester er brudt ud i Iran, dog flere gange talt om at gribe ind over for Iran.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl, er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook, selv om sagen endnu ikke er afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

Sikandar Siddique fremhæver selv i et skriftligt svar, at sagen fortsat ikke er afsluttet, da afgørelsen er foreløbig. Han beskylder Hæstorp for at påvirke en sag, der endnu ikke er færdigbehandlet.

- En siddende socialminister som udtaler sig i helt entydige vendinger om en igangværende sag. Så kan man vist ikke længere påstå, at det ikke er en politisk sag, skriver han.

Mandag aften oplyser Siddiques advokat, Erbil Kaya, at de vil undersøge, om der er hjemmel til, at afgørelsen kan rykkes til en anden kommune.

De har ikke taget stilling til, hvilken kommune der kunne overtage afgørelsen.

- Man må jo se på, hvilken kommune der kunne være neutral og apolitisk og behandle den på en måde, som gør, at vi føler en tryghed omkring både sagsbehandlingen og den endelige beslutning, der kan komme, siger Erbil Kaya til Ritzau.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl, er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook, selv om sagen endnu ikke er afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

Sikandar Siddique fremhæver selv i et skriftligt svar, at sagen fortsat ikke er afsluttet, da afgørelsen er foreløbig. Han beskylder Hæstorp for at påvirke en sag, der endnu ikke er færdigbehandlet.

- En siddende socialminister som udtaler sig i helt entydige vendinger om en igangværende sag. Så kan man vist ikke længere påstå, at det ikke er en politisk sag, skriver han.

Søndag aften oplyser Siddiques advokat, Erbil Kaya, at de vil undersøge, om der er hjemmel til, at afgørelsen kan rykkes til en anden kommune.

De har ikke taget stilling til, hvilken kommune der kunne overtage afgørelsen.

- Man må jo se på, hvilken kommune der kunne være neutral og apolitisk og behandle den på en måde, som gør, at vi føler en tryghed omkring både sagsbehandlingen og den endelige beslutning, der kan komme, siger Erbil Kaya til Ritzau.

/ritzau/

Mindst 648 demonstranter er ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge, blevet dræbt under protester i Iran.

Det fremgår mandag af en pressemeddelelse fra IHR, mens iranerne fortsat er afskåret fra adgang til internet.

Den landsdækkende kommunikationsnedlukning har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.

Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Ifølge IHR kan dødstallet være langt højere end de 648 dræbte, som organisationen betragter som verificerede dødsfald.

Samtidig anslår den, at over 10.000 er blevet anholdt.

Iran har under demonstrationerne sagt, at amerikanerne har blandet sig i situationen og været med til at forårsage de omfattende protester.

Den iranske regering har opfordret støtter af styret til at møde op til moddemonstrationer. Her har der ifølge nyhedsbureauet AFP mandag været tusindvis af mennesker til stede.

Regeringen kalder det et bevis på, at den udenlandske indblanding ikke er lykkedes.

- Disse kæmpe demonstrationer, fulde af beslutsomhed, har forpurret de udenlandske fjenders plan, siger Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, på iransk stats-tv.

Den iranske premierminister, Abbas Araghchi, kom tidligere mandag med en trussel, efter at USA's præsident, Donald Trump, søndag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.

- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, sagde Abbas Araghchi.

- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.

Imens er situationen mellem Iran og vestlige lande fortsat særdeles anspændt.

EU-Parlamentet har mandag meddelt, at alle iranske diplomater og andre repræsentanter ikke må opholde sig i parlamentet. Samtidig har Irans udenrigsministerium indkaldt diplomater, der repræsenterer Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, til samtale.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook, selvom sagen endnu ikke er afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

Sikandar Siddique fremhæver selv i et skriftligt svar, at sagen fortsat ikke er afsluttet, da afgørelsen er foreløbig. Han beskylder Hæstorp for at påvirke en sag, der endnu ikke er færdigbehandlet.

- En siddende socialminister som udtaler sig i helt entydige vendinger om en igangværende sag. Så kan man vist ikke længere påstå, at det ikke er en politisk sag, skriver han.

/ritzau/

Grønland er en del af rigsfællesskabet og vil øge det politiske arbejde for, at forsvaret af verdens største ø sker i regi af forsvarsalliancen Nato. Det skriver regeringen, Naalakkersuisut, på sin hjemmeside.

Budskabet kommer, efter at USA har udtalt et ønske om at overtage den strategisk vigtige ø, selv om USA er en mangeårig allieret.

- På baggrund af den for Grønland meget positive tilkendegivelse fra de seks Nato-medlemslande vil Naalakkersuisut øge arbejdet for, at forsvaret af Grønland sker i regi af Nato, skriver regeringen.

I alt syv Nato-lande, herunder Danmark, sagde i sidste uge, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har senest udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har ikke villet afvise at bruge militær magt.

Grønland har flere gange afvist amerikanske tilnærmelser og ønsker at stå i egen ret som en del af Kongeriget Danmark.

- Regeringskoalitionen i Grønland mener, at Grønland i al fremtid vil være en del af den vestlige forsvarsalliance, skriver regeringen.

Danmark vil investere milliarder af kroner i at øge overvågningen af Grønland, som er rig på sjældne jordarter og ligger et strategisk vigtigt sted. Det gælder både i forhold til sikkerhedspolitik og internationale skibshandelsruter.

USA er traditionelt allieret med Grønland og Danmark og er også medlem af Nato.

Regeringschef Jens Frederik-Nielsen skriver på Facebook, at det på sin vis er positivt, at der er stor international interesse for Grønland, selv om han godt forstår, at det skaber uro hos nogle borgere.

- Det er i sig selv positivt. Vores land har strategisk betydning, og vores sikkerhed er vigtig. For os. For vores allierede. Og for stabiliteten i Arktis, skriver han, inden han flyver til Danmark i en uge.

Flere har i debatten efterspurgt, at grønlandske politikere i klarere vendinger udtrykker, at de ønsker at blive hos Danmark fremfor USA.

- Grønland er en del af Kongeriget Danmark og en del af Nato gennem rigsfællesskabet. Det betyder, at vores sikkerhed og forsvar hører hjemme i Nato. Det er en grundlæggende og fast linje, skriver han.

USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen, men har de sidste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage.

Præsidenten har flere gange sagt, at USA "har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation" i Arktis-området.

USA har blandt andet beskyldt Danmark for at forsvare Grønland, som er en del af rigsfællesskabet, med blot to hundeslæder og sat spørgsmålstegn ved, at Grønland juridisk hører under Danmark.

Danmark og Grønland ventes onsdag at mødes med udenrigsminister Marco Rubio i USA for at afmontere usandheder i debatten.

Jens Frederik-Nielsen skriver på Facebook, at Grønland træffer egne beslutninger i henhold til international ret og folkeretten. Omvendt har Trump sagt, at han ikke føler sig bundet af det.

Desuden ventes flere amerikanske senatorer at besøge Danmark fredag for at diskutere situationen, som er blevet forværret efter Trumps intervention i Venezuela. Det har fået flere til at frygte for scenarierne i Grønland.

For en uge siden sagde vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller, at "ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid".

Han tilføjede dog, at Grønland bør være en del af USA.

/ritzau/

En 55-årig dansk mand blev søndag fundet død i Bad Gastein i Østrig.

Det oplyser den østrigske bjergredningstjeneste i en pressemeddelelse ifølge det østrigske nyhedsbureau APA.

Manden var turist, og han blev set i live sammen med nogle venner lørdag aften ifølge nyhedsbureauet.

Da han ikke var på vennegruppens indkvartering søndag morgen, meldte de ham savnet til politiet, skriver APA.

Manden blev ifølge den østrigske redningstjeneste fundet i nærheden af et vandfald ved floden Gasteiner Ache.

De østrigske myndigheder mener, at der er tale om en ulykke.

Bad Gastein ligger i den østrigske delstat Salzburg. Byen er et populært turistmål for vandrere om sommeren og for skiløbere om vinteren.

Mandag aften oplyser Udenrigsministeriet, at ministeriet er "bekendt med, at en dansker er omkommet i Østrig".

- De pårørende er underrettet, og Udenrigsministeriet yder konsulær bistand. Udenrigsministeriet har tavshedspligt og kan derfor ikke oplyse yderligere, skriver ministeriet i en mail.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, skal mødes med USA's præsident, Donald Trump, torsdag.

Det siger en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus ifølge CNN.

Machado skal besøge Det Hvide Hus, skriver det amerikanske medie.

Mødet skal finde sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder. Imens er Delcy Rodriguez, som var vicepræsident under Nicolas Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

Trump sagde natten til fredag, at han regnede med, at Machado ville komme til USA's forbundshovedstad, Washington D.C., i løbet af denne uge.

- Jamen, jeg forstår det sådan, at hun kommer i næste uge på et tidspunkt, og jeg ser frem til at hilse på hende, sagde Trump fredag.

Nyhedsbureauet Reuters rapporterer også om mødet mellem Machado og Trump med henvisning til en embedsmand i Det Hvide Hus.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, skal mødes med USA's præsident, Donald Trump, torsdag.

Det siger en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus ifølge CNN.

Machado skal besøge Det Hvide Hus, skriver det amerikanske medie.

Mødet skal finde sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny præsident. Vicepræsident Delcy Rodriguez er blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Nyhedsbureauet Reuters rapporterer også om mødet med henvisning til en embedsmand i Det Hvide Hus.

/ritzau/

Mindst 648 demonstranter er ifølge ngo'en Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge, blevet dræbt under protester i Iran.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra IHR, mens iranerne fortsat er afskåret fra adgang til internet.

Den landsdækkende kommunikationsnedlukning har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.

Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Ifølge IHR kan dødstallet være langt højere end de 648 dræbte, som organisationen betragter som verificerede dødsfald.

Samtidig anslår den, at over 10.000 er blevet anholdt.

Iran har under demonstrationerne sagt, at amerikanerne har blandet sig i situationen og været med til at forårsage de omfattende protester.

Den iranske premierminister, Abbas Araghchi, kom tidligere mandag med en trussel, efter at USA's præsident, Donald Trump, søndag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.

- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, sagde Abbas Araghchi.

- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

/ritzau/