Det er Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard, som oftest bringes i spil, når snakken går på, hvem der en dag skal afløse Mette Frederiksen som Socialdemokratiets formand.

Derfor blev det mere end bemærket, at Wammen og Hummelgaard onsdag bytter ministerposter, så Wammen afgiver posten som finansminister til Hummelgaard, som til gengæld giver posten som justitsminister videre til Wammen.

Om det så betyder, at Hummelgaard nu er rykket forbi Wammen i hierarkiet i Socialdemokratiet, vil ingen af parterne komme ind på.

- Jeg kan ikke svare på det spørgsmål. Det er ikke et spørgsmål, der er relevant, siger Hummelgaard.

På papiret er byttet en degradering for Wammen, som siden 2019 har været finansminister. Han har altså haft posten som finansminister fra dag ét, hvor Mette Frederiksen har været statsminister.

- Altså jeg har svært ved at se, at det skulle være en dårlig opgave at være justitsminister i Danmark, siger Wammen.

- Det er en af de vigtigste ministerposter i forhold til at holde danskerne trygge, både når det gælder bekæmpelsen af kriminalitet og terror. Jeg har faktisk altid godt kunne tænke mig at blive justitsminister, men har ikke haft chancen før, siger Wammen.

Han afviser helt at tale om posten som S-formand i fremtiden.

- Vi er slet ikke der. Prøv at hør, vi har en formand, og den dag vi ikke har det længere, så finder vi en ny formand, siger Wammen.

Hummelgaard er ikke meget for at svare på spørgsmålet om, hvorvidt han bliver den næste formand for Socialdemokratiet, når han nu er finansminister.

- Jeg står her og er udnævnt som finansminister, og det er jeg rigtigt, rigtigt glad for. Jeg kan ikke svare på spørgsmålet, fordi jeg synes ikke, det er et spørgsmål, der er relevant for den opgave, jeg er blevet tildelt.

- Prøv at hør, det er statsministerens prærogativ at sammensætte en regering. Så længe jeg har mulighed for at spille en rolle i den sammenhæng, så gør jeg naturligvis det. Der er slet ingen grund til at læse det ind i alt muligt, siger Hummelgaard.

Både Wammen og Hummelgaard har siddet med ved forhandlingsbordet med Mette Frederiksen under regeringsforhandlingerne.

Mette Frederiksen sagde tidligere onsdag, at hun ville ryste posen på det socialdemokratiske ministerhold, efter at partiet gik tilbage ved folketingsvalget. Altså bortset fra posten som statsminister.

- Det er et fantastisk sted. Du vil brænde for det, og det er lige noget for dig, siger Wammen i sin overdragelsestale til Hummelgaard.

- For her får du lov til at ændre på vores velfærdssamfund i den retning, vi begge to mener, der skal hen, siger Wammen.

Wammen siger desuden, at "det, jeg er optaget af som politiker, det er at forandre Danmark". Det skal han nu fremover gøre som justitsminister.

- Jeg har i næsten syv år haft æren og glæden at være Danmarks finansminister, siger Wammen og tilføjer:

- Det har været vilde syv år.

Hummelgaard siger, at Wammens sko er store at skulle udfylde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at du har været en utrolig afholdt minister i det her ministerium, siger Hummelgaard i sin overdragelsestale.

/ritzau/

En brand i et hotel i den indiske hovedstad, New Delhi, har onsdag kostet 21 personer livet - herunder 18 udenlandske statsborgere.

Det oplyser politiet og tv-stationen CNN News18, skriver Reuters.

Blandt de omkomne udlændinge er personer fra Bangladesh, Nigeria, Mozambique og Liberia, rapporterer CNN News18.

Det har ikke været muligt for Reuters at få oplysningerne om ofrenes nationalitet bekræftet af myndighederne.

Under branden sprang flere mennesker ud af vinduerne på hotellet for at slippe væk fra flammerne, fortæller vidner.

Lokale hentede madrasser i en nærliggende forretning og lagde dem på gaden uden for hotellet i et forsøg på afbøde faldet.

- Folk hentede madrasser, og en kvinde sprang ned på dem fra tredje sal sammen med et lille barn, fortæller øjenvidnet Sher Khan til Reuters.

Det fremgår ikke, om kvinden og barnet overlevede faldet.

Branden fik ifølge vidner først fat i stueetagen og første sal, så de, der befandt sig højere oppe i bygningen, blev fanget. Hotellet har fire etager.

En talsperson for det lokale bystyre fortæller, at branden formodes at være opstået i en restaurant.

- Der er meldinger om, at der var en restaurant i stueetagen. Det er meget sandsynligt, at branden opstod i forbindelse med restauranten, siger talspersonen, Jitendra Kumar, på et pressemøde ifølge Reuters.

Branden brød ud kort før klokken 09 lokal tid og var slukket ved middagstid.

- Gennem en koordineret indsats af politiet, brandvæsnet og andre nødberedskaber er flere end 40 mennesker blevet reddet og bragt til nærliggende hospitaler til behandling, lyder det fra politiet i en udtalelse.

New Delhi er omsluttet Delhi. Hele det indiske hovedstadsområde har omkring 35 millioner indbyggere.

/ritzau/

EU-Kommissionen fremlagde onsdag en teknologipakke, der skal gøre EU mere uafhængig af USA og Kina på det teknologiske område.

Pakken indeholder i alt fire udspil, der til sammen skal gøre EU bedre i stand til at stå på egne ben, når det gælder kritiske teknologier som halvledere, kunstig intelligens (AI), cloud og open source.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Vi har ikke råd til at være afhængige af andre, når det gælder de teknologier, der holder vores hospitaler i gang, vores energinet stabile og vores tjenester sikre.

- Det handler om at beskytte vores borgere, forsvare vores interesser og træffe vores egne valg, siger von der Leyen.

Dermed tegner hun skrækscenariet op: At udenlandske udbydere pludseligt enten ikke kan levere - eller ikke vil levere digitale løsninger, som europæerne er kritisk afhængige af.

Risikoen for, at det scenarie kan blive til virkelighed, er steget, i takt med at vigtige teknologier er blevet koncentreret hos tech-giganter i primært USA og Kina.

Ifølge EU-Kommissionens egne tal er EU nu afhængig af leverandører uden for EU, når det gælder over 80 procent af sine digitale produkter, tjenester, infrastruktur og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Riskoen for, at en konflikt fører til, at der pludseligt bliver lukket for vigtige digitale løsninger er med andre ord steget markant.

Det samme er risikoen for, at EU kan blive afpresset politisk, hvis man fortsat vil have adgang til løsningerne.

Derfor må Europa selv begynde at bygge flere af de vigtige teknologiske løsninger, mener kommissionsformanden.

- Europa har talentet, den fremragende forskning, den industrielle base og det indre marked.

- Sammen skal vi omdanne disse styrker til teknologisk suverænitet, siger von der Leyen.

De fire udspil i pakken er for det første en "Chips Act 2.0".

Den skal bygge videre på den eksisterende lovgivning for at styrke Europas "halvlederøkosystem og forsyningskædens modstandsdygtighed".

De elektroniske chips er afgørende for mange europæiske virksomheders produktion.

Derfor kan det hurtigt få alvorlige konsekvenser, hvis leverandører i andre dele af verden pludselig indstiller eksporten til EU.

For det andet skal en lov om udvikling af cloud og kunstig intelligens "udnytte potentialet i EU's cloud- og AI-industri".

Målet er at sikre, at "disse teknologier udvikles og anvendes i EU, samtidig med at man imødegår de risici, der er forbundet med Europas afhængighed af tredjelande".

For det tredje skal en strategi for åbne digitale økosystemer i EU - kaldet "Open Source-strategien" - styrke Europas uafhængighed ved at udnytte open source-software.

Det sidste udspil i pakken er en strategisk køreplan for digitalisering og AI inden for energi.

Den skal blandt andet understøtte bæredygtigheden af energitunge europæiske datacentre.

Datacentrene er ifølge EU-kommissær for energi Dan Jørgensen vigtige for EU's konkurrenceevne og digitale uafhængighed.

De giver nemlig den computerkraft, som de fleste digitale tjenester er afhængige af.

Derfor vil EU ifølge Dan Jørgensen øge sin datacenterkapacitet markant de næste fem til syv år, så den kan følge med behovet.

Men datacentre er også store energiforbrugere. Derfor vil EU-Kommissionen ifølge Dan Jørgensen senere på året komme med krav til centrenes energieffektivitet.

/ritzau/

Det er Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard, som oftest bringes i spil, når snakken går på, hvem der en dag skal afløse Mette Frederiksen som Socialdemokratiets formand.

Derfor blev det mere end bemærket, at Wammen og Hummelgaard onsdag bytter ministerposter, så Wammen afgiver posten som finansminister til Hummelgaard, som til gengæld giver posten som justitsminister videre til Wammen.

Om det så betyder, at Hummelgaard nu er rykket forbi Wammen i hierarkiet i Socialdemokratiet, vil ingen af parterne komme ind på.

- Jeg kan ikke svare på det spørgsmål. Det er ikke et spørgsmål, der er relevant, siger Hummelgaard.

På papiret er byttet en degradering for Wammen, som siden 2019 har været finansminister. Han har altså haft posten som finansminister fra dag ét, hvor Mette Frederiksen har været statsminister.

- Altså jeg har svært ved at se, at det skulle være en dårlig opgave at være justitsminister i Danmark, siger Wammen.

- Det er en af de vigtigste ministerposter i forhold til at holde danskerne trygge, både når det gælder bekæmpelsen af kriminalitet og terror. Jeg har faktisk altid godt kunne tænke mig at blive justitsminister, men har ikke haft chancen før, siger Wammen.

Han afviser helt at tale om posten som S-formand i fremtiden.

- Vi er slet ikke der. Prøv at hør, vi har en formand, og den dag vi ikke har det længere, så finder vi en ny formand, siger Wammen.

Både Wammen og Hummelgaard har siddet med ved forhandlingsbordet med Mette Frederiksen under regeringsforhandlingerne.

Mette Frederiksen sagde tidligere onsdag, at hun ville ryste posen på det socialdemokratiske ministerhold, efter at partiet gik tilbage ved folketingsvalget. Altså bortset fra posten som statsminister.

- Det er et fantastisk sted. Du vil brænde for det, og det er lige noget for dig, siger Wammen i sin overdragelsestale til Hummel.

- For her får du lov til at ændre på vores velfærdssamfund i den retning, vi begge to mener, der skal hen, siger Wammen.

Wammen siger desuden, at "det, jeg er optaget af som politiker, det er at forandre Danmark". Det skal han nu fremover gøre som justitsminister.

- Jeg har i næsten syv år haft æren og glæden at være Danmarks finansminister, siger Wammen og tilføjer:

- Det har været vilde syv år.

Hummelgaard siger, at Wammens sko er store at skulle udfylde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at du har været en utrolig afholdt minister i det her ministerium, siger Hummelgaard i sin overdragelsestale.

/ritzau/

Socialdemokraten Jeppe Bruus har onsdag eftermiddag fået overdraget Forsvarsministeriet af afgående forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

I sin tale slutter Jeppe Bruus med at slå over i engelsk for at sende en "særlig hilsen" direkte til Ukraine.

- Jeg ser virkelig frem til et meget tæt samarbejde. Danmark står fast på sin støtte til Ukraine.

- Jeg vil som ny forsvarsminister fortsætte den tætte dialog og forsøge at leve op til min forgængers arbejde, siger Jeppe Bruus.

Han fortæller også, at han allerede har modtaget en hilsen fra den ukrainske ambassadør i Danmark.

Ukraine fyldte generelt også meget i talerne fra Forsvarsministeriets departementschef og Troels Lund Poulsen.

Og Jeppe Bruus pointerede altså, at ministerskiftet ikke betyder en ændring i den danske støtte til Ukraine.

Jeppe Bruus takkede også Troels Lund Poulsen for arbejdet i Forsvarsministeriet.

- Der kan ikke roses og takkes nok for den indsats, som har betydet utroligt meget for vores land.

- Der er nok at tage fat på. Det er åbenlyst, at kampen for et frit, uafhængigt Ukraine skal fortsættes og varetage vores arktiske sikkerhed, sagde Jeppe Bruus.

Jeppe Bruus kommer til Forsvarsministeriet efter knap to år som minister for grøn trepart. Inden da var han skatteminister fra 2022 til 2024.

Før den politiske karriere begyndte var Bruus tilbage i 1998 værnepligtig i Næstved, og han nævner også værnepligtige, når han efter talen skal sætte ord på sine nye opgaver.

- Vi skal sørge for, at vi har et forsvar, der kan byde velkommen til mange flere værnepligtige de kommende år, lyder det fra Jeppe Bruus.

Men han vil ikke sætte tal, hvor mange flere værnepligtige der skal være, og overordnet vil han ikke komme med "de store programerklæringer den første dag".

Af regeringsgrundlaget, der blev fremlagt tirsdag, lyder det kort, at der skal være "flere værnepligtige, mobiliseringsstyrker og frivillige i hjemmeværn og reserven".

En anden kommende opgave for den nye forsvarsminister bliver offentliggørelsen af droneevaluering, som blev udskudt lige inden valgkampen.

Jeppe Bruus siger onsdag, at han "ikke kender" evalueringen.

/ritzau/

Socialdemokraten Jeppe Bruus har onsdag eftermiddag fået overdraget Forsvarsministeriet af afgående forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

I sin tale slutter Jeppe Bruus med at slå over i engelsk for at sende en hilsen direkte til Ukraine.

- Danmark står fast på sin støtte til Ukraine.

- Jeg vil fortsætte den tætte dialog og forsøge at leve op til min forgængers arbejde, siger Jeppe Bruus.

Han fortæller også, at han allerede har modtaget en hilsen fra den ukrainske ambassadør i Danmark.

Ukraine fyldte generelt også meget i talerne fra Forsvarsministeriets departementschef og Troels Lund Poulsen.

Og Jeppe Bruus pointerede altså, at ministerskiftet ikke betyder en ændring i den danske støtte til Ukraine.

Jeppe Bruus takkede også Troels Lund Poulsen for arbejdet i Forsvarsministeriet.

- Der kan ikke roses og takkes nok for den indsats, som har betydet utrolig meget for vores land.

- Der er nok at tage fat på. Det er åbenlyst, at kampen for et frit, uafhængigt Ukraine skal fortsættes og varetage vores arktiske sikkerhed, sagde Jeppe Bruus.

Jeppe Bruus kommer til Forsvarsministeriet efter knap to år som minister for grøn trepart. Inden da var han skatteminister fra 2022 til 2024.

Før den politiske karriere begyndte var Bruus tilbage i 1998 værnepligtig i Næstved, og han nævner også værnepligtige, når han efter talen skal sætte ord på sine nye opgaver.

- Vi skal sørge for, at vi har et forsvar, der kan byde velkommen til mange flere værnepligtige de kommende år, lyder det fra Jeppe Bruus.

Men han vil ikke sætte tal, hvor mange flere værnepligtige der skal være, og overordnet vil han ikke komme med "de store programerklæringer den første dag".

Af regeringsgrundlaget, der blev fremlagt tirsdag, lyder det kort, at der skal være "flere værnepligtige, mobiliseringsstyrker og frivillige i hjemmeværn og reserven".

En anden kommende opgave for den nye forsvarsminister bliver offentliggørelsen af droneevaluering, som blev udskudt lige inden valgkampen.

Jeppe Bruus siger onsdag, at han "ikke kender" evalueringen.

/ritzau/

En brand i et hotel i den indiske hovedstad, New Delhi, har onsdag kostet 21 personer livet - herunder 18 udenlandske statsborgere.

Det oplyser politiet og tv-stationen CNN News18, skriver Reuters.

Blandt de omkomne udlændinge er personer fra Bangladesh, Nigeria, Mozambique og Liberia, rapporterer CNN News18.

Det har ikke været muligt for Reuters at få oplysningerne om ofrenes nationalitet bekræftet af myndighederne.

Under branden sprang flere mennesker ud af vinduerne på hotellet for at slippe væk fra flammerne, fortæller vidner.

Lokale hentede madrasser i en nærliggende forretning og lagde dem på gaden uden for hotellet i et forsøg på afbøde faldet.

- Folk hentede madrasser, og en kvinde sprang ned på dem fra tredje sal sammen med et lille barn, fortæller øjenvidnet Sher Khan til Reuters.

Det fremgår ikke, om kvinden og barnet overlevede faldet.

Branden fik ifølge vidner først fat i stueetagen og første sal, så de, der befandt sig højere oppe i bygningen, blev fanget.

Hotellet har fire etager.

Branden brød ud kort før klokken 09 lokal tid.

/ritzau/

11 betjente og en politihund er kommet til skade, efter at politi og demonstranter tirsdag aften stødte sammen i den britiske by Southampton.

Det skriver BBC.

To personer er anholdt i forbindelse med demonstrationerne.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, siger onsdag, at der er "ingen undskyldning" for vold.

- Dette er en tid for seriøst arbejde og ikke vrede.

- Vi vil sikre, at enhver der deltager i uroligheder, møder lovens fulde konsekvenser, sagde Starmer ifølge AFP.

Demonstrationerne sker efter den 18-årige Henry Nowaks død.

En video blev tirsdag offentliggjort af situationen fra december, hvor Henry Nowak bliver anholdt, mens han ligger og er døende af knivstik.

Imens lyver gerningsmanden, 23-årige Vickrum Digwa, som er sikh, over for betjentene og hævder at være blevet udsat for et racistisk angreb. Digwa blev mandag idømt livstid for drabet.

På videoen, der er fra en betjents kropskamera, kan man høre Henry Nowak sige, at han ikke kan trække vejret og er blevet stukket. En betjent svarer:

- Det tror jeg ikke, at du er, kammerat.

Det fik flere end 1000 demonstranter på gaderne i protest tirsdag aften.

Højrefløjsaktivisten Tommy Robinson havde opfordret sine støtter til at gå på gaden.

Demonstranter samledes uden for politihovedkvarteret i Southampton, hvor de blandt andet råbte "Skam jer!" og viftede med det britiske flag.

- Hvis Henry (Nowak, red.) ikke var hvid, ville han ikke være blevet lagt i håndjern.

- Som hvide mennesker bliver vi behandlet som andenrangsborgere af vores eget politi, sagde Tommy Robinson, hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon, til folkemængden.

Demonstranterne, hvoraf flere var maskerede, marcherede herefter til boligområdet nær Digwas familiehjem, hvor politiet blokerede vejen.

Demonstranter angreb blandt andet betjente med mursten og flasker. Der blev råbt "afskum" efter politiet.

En gruppe på omkring 100 demonstranter rev havehegn ned, kastede mursten og stole samt rullede en brændende skraldespand mod politiet, som svarede igen med peberspray.

/ritzau/

Socialdemokraten Jeppe Bruus har onsdag eftermiddag fået overdraget Forsvarsministeriet af afgående Troels Lund Poulsen (V).

I sin tale slutter Jeppe Bruus med at slå over i engelsk for at sende en hilsen direkte til Ukraine.

- Danmark står fast på sin støtte til Ukraine.

- Jeg vil fortsætte den tætte dialog og forsøge at leve op til min forgængers arbejde, siger Jeppe Bruus.

Han fortæller også, at han allerede har modtaget en hilsen fra den ukrainske ambassadør i Danmark.

Ukraine fyldte generelt også meget i talerne fra Forsvarsministeriets departementschef og Troels Lund Poulsen.

Og Jeppe Bruus pointerede altså, at ministerskiftet ikke betyder en ændring i den danske støtte til Ukraine.

Jeppe Bruus takkede også Troels Lund Poulsen for arbejdet i Forsvarsministeriet.

- Der kan ikke roses og takkes nok for den indsats, som har betydet utrolig meget for vores land.

- Der er nok at tage fat på. Det er åbenlyst, at kampen for et frit, uafhængigt Ukraine skal fortsættes og varetage vores arktiske sikkerhed, sagde Jeppe Bruus.

Jeppe Bruus kommer til Forsvarsministeriet efter knap to år som minister for grøn trepart. Inden da var han skatteminister fra 2022 til 2024.

/ritzau/

Et iransk droneangreb ramte onsdag morgen en terminal i Kuwaits internationale lufthavn. Flere personer blev sårede, og en person er død.

Det meddeler Kuwaits udenrigsministerium på det sociale medie X.

I en opdatering oplyser landets sundhedsministerium, at mindst 63 personer blev såret i angrebet, skriver nyhedsbureauet AFP. Der er tale om både passagerer og lufthavnsansatte. Flere har fået alvorlige skader.

Tidligere onsdag udtalte landets forsvarsministerium sig om angrebet. Her beskrev talsmand Saud Abdulaziz al-Atwan det som "et ulovligt iransk angreb, som har resulteret i store materielle skader på bygningen og sårede".

Flytrafikken til og fra lufthavnen blev suspenderet som følge af angrebet, og fly med kurs mod den internationale lufthavn blev omdirigeret til andre lufthavne, oplyser Kuwaits luftfartsmyndigheder.

Natten til onsdag oplyste U.S. Central Command (Centcom), der koordinerer USA's militære operationer i Mellemøsten, at Iran havde affyret droner og missiler mod Kuwait og Bahrain.

Angrebet var ifølge USA's militær blandt andet rettet mod amerikanske styrker i Kuwait.

Der var på daværende tidspunkt ingen meldinger om, at den internationale lufthavn i Kuwait var blevet ramt.

Kort efter den indledende melding fra Centcom lød det fra Irans Revolutionsgarde (IRGC), at den havde angrebet en amerikansk flådebase i Bahrain med droner og missiler.

IRGC meldte, at angrebet på flådebasen blev udført som modsvar på et amerikansk angreb på et kommunikationstårn på den iranske ø Qeshm, der ligger i Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Centcom afviser dog, at Iran skal have ramt flådebasen.

Irans forsøg på at angribe amerikanske styrker i Kuwait blev ifølge USA også afværget.

USA's militær har ifølge Iran desuden angrebet et iransk olietankskib i Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Oman.

Irans forsvarsministerium fordømmer onsdag angrebene og siger, at Kuwait og Bahrain "har det direkte ansvar" for de amerikanske angreb, skriver Reuters.

Begrundelsen er, at de to landes territorier og faciliteter ifølge Iran er blevet brugt af USA's militær til at angribe Iran.

Bahrain er en østat, der ligger i Den Persiske Golf. Kuwait ligger ud til samme farvand mellem Saudi-Arabien og Irak.

/ritzau/

Tre mænd, der menes at have en relation til en igangværende konflikt mellem grupperinger i Herning og Ikast, er blevet anholdt og kræves onsdag varetægtsfængslet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi onsdag formiddag. Politiet oplyser ikke, hvad de tre mænd sigtes for.

De tre fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Herning onsdag klokken 11. Det er inden retsmødet uklart, om anklagemyndigheden vil kræve, at grundlovsforhøret foregår for lukkede eller dobbeltlukkede døre.

Hvis dommeren beslutter, at der skal være dobbeltlukkede døre, betyder det, at næsten hele retsmødet hemmeligholdes. Det bliver i så fald ikke engang oplyst, hvad de sigtes for, eller hvordan de forholder sig.

Bliver der lukkede døre, læses sigtelsen derimod op, og de sigtede får mulighed for at oplyse, om de nægter eller erkender sig skyldige, hvorefter dørene lukkes.

I begge tilfælde kan det efter retsmødet oplyses, om de tre blev varetægtsfængslet eller ej.

De tre sigtede blev anholdt tirsdag i en planlagt aktion. Der er tale om mænd på 22, 22 og 23.

Den ene 22-årige blev tirsdag før middag anholdt i Sønderjylland, mens den 23-årige og den anden 22-årige blev anholdt ud på eftermiddagen. De blev pågrebet i henholdsvis Herning-området og i Herning.

I forvejen er en række andre personer fængslet i relation til sagen, der omhandler brandstiftelser, skyderi, knivstikkeri og besiddelse af en håndgranat.

Natten mellem søndag den 17. og mandag den 18. maj, blev der affyret to skud mod en lejlighed i Brændgårdsparken i Herning, og kort tid efter opstod der to brande i Ikast i henholdsvis en lejlighed og en varebil, og politiet formoder, at de var påsat.

I lejligheden lå en kvinde i 60'erne og sov, og hun kom alvorligt til skade.

Men de alvorlige anslag var ikke slut. Den følgende dag blev der anvendt en håndgranat mod en lejlighed i Herning.

Forud for de nævnte hændelser var der desuden flere voldelige konfrontationer mellem folk i kriminelle grupperinger. Den 19. maj oprettede politiet visitationszoner i Herning, og i den følgende uge bad Midt- og Vestjyllands Politi om hjælp fra andre kredse til at håndtere situationen.

Betjente fra de øvrige jyske kredse samt fra København og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) bidrager derfor til efterforskningen af sagerne.

DR har fået aktindsigt i et notat fra NSK, der viser, at politiet vurderer, at to grupper er i konflikt med hinanden. De er i notatet kaldt for Nord-Gruppen og Øst-Gruppen.

/ritzau/

11 betjente og en politihund er kommet til skade, efter at politi og demonstranter tirsdag aften stødte sammen i den britiske by Southampton.

Det skriver BBC.

Demonstrationerne sker efter den 18-årige Henry Nowaks død.

En video blev tirsdag offentliggjort af situationen, hvor Henry Nowak bliver anholdt, mens han ligger og er døende.

Det skete i december, efter at Nowak var blevet stukket ned af en gerningsmand, som er sikh.

Imens lyver gerningsmanden, - 23-årige Vickrum Digwa - over for betjentene og hævder at være blevet udsat for et racistisk angreb. Digwa blev mandag idømt livstid for drabet.

På videoen, der er fra en betjents kropskamera, kan man høre Henry Nowak sige, at han ikke kan trække vejret og er blevet stukket. En betjent svarer:

- Det tror jeg ikke, at du er, kammerat.

Det fik flere end 1000 demonstranter på gaderne i protest tirsdag aften.

/ritzau/

Iran har indvilliget i ikke at anskaffe sig atomvåben.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, i et interview i podcasten "Pod Force One" ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- De er allerede gået med til, at de ikke skal have et atomvåben, siger Trump.

Præsidenten siger også, at Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, er involveret i forhandlinger med USA om krigen i Iran.

Trump vil formentlig selv møde Irans leder på et tidspunkt, lyder det videre.

USA og Israel har beskyldt Iran for at forsøge at udvikle atomvåben, mens Iran har fastholdt, at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

Anklagerne fra USA og Israel var baggrunden for, at de to lande i juni sidste år angreb iranske atomkraftværker.

Op til den nuværende krig, som blev iværksat af de to lande i slutningen af februar, advarede Trump om, at Iran arbejdede på at genopbygge sit atomprogram efter de israelske og amerikanske angreb sidste år.

I interviewet i "Pod Force One" kommer Trump også ind på en telefonsamtale, som han mandag havde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Samtalen er blevet beskrevet af det amerikanske medie Axios, som fik refereret ordvekslingen fra kilder, der havde overværet den.

Her reagerede Trump i skarpe vendinger på Israels fremfærd i Libanon.

Adspurgt i "Pod Force One", om han var vred på Netanyahu, svarer han:

- Jeg vil ikke sige vred. Jeg var en lille smule foruroliget over hans konstante kampe mod Libanon.

Telefonsamtalen fandt sted, efter at Netanyahu havde givet det israelske militær ordre til at genoptage angreb mod de sydlige forstæder til Beirut trods en våbenhvile med militsen Hizbollah i Libanon.

- Du ville være i fængsel, hvis det ikke var for mig. Jeg har reddet din røv. Alle hader dig nu. Alle hader Israel på grund af det her, sagde Trump til Netanyahu ifølge kilderne, som har refereret samtalen til Axios.

"Pod Force One" har Miranda Divine, som er en konservativ australsk-amerikansk journalist, som vært.

/ritzau/

Danmarks nye regering ønsker at indføre gratis tandpleje, gratis offentlig transport for unge under 22 år og en række skattelettelser.

Alt sammen ting, der koster penge.

Dem var Danmark dog allerede under den tidligere regering godt i gang med at bruge på blandt andet forsvar.

Det viser den seneste landerapport om Danmark fra EU-Kommissionen under det såkaldte europæiske semester.

Her følger EU-Kommissionen nøje med i, om EU-landene lever op til EU's budgetkrav.

De stiller krav om et årligt underskud på maksimalt tre procent af bruttonationalproduktet (bnb) og en gæld på maksimalt 60 procent af bnp.

Begge krav opfylder Danmark.

Og som et af få EU-lande har Danmark selv efter corona epidemien og Ukraine- krigen kunne fremvise flotte overskud.

Men nu er situationen ved at vende.

- Danmarks offentlige overskud faldt fra 4,5 procent af bnp i 2024 til 2,9 procent af bnp i 2025.

- Faldet i overskuddet i 2025 skyldes hovedsageligt øgede forsvarsudgifter, hedder det i rapporten.

Den er lavet, før firkløverregeringen tirsdag fremlagde sit regeringsprogram.

Men allerede før tiltagene fra den nye regering er Danmarks overskud på vej til at falde markant.

- På baggrund af de politiske tiltag, der var kendt på prognosens afslutningsdato, forventer Kommissionen et overskud på 0,9 procent af bnp i 2026 og 0,5 procent af bnp i 2027.

- Faldet i overskuddet i 2026 afspejler hovedsageligt øgede udgifter, især til forsvar, samt visse indtægtsforanstaltninger, hedder det i rapporten.

De skrumpende overskud skyldes ifølge EU-Kommissionen, at det offentlige forbrug vokser hastigt.

Danmark undgår dog voksenskældud for at være for ivrig med finansministerens store tegnebog. Men EU-Kommissionen giver Danmark en løftet pegefinger for at være tæt på at overskride anbefalingen.

- Ifølge Kommissionens beregninger steg nettoudgifterne i Danmark med 7,3 procent i 2025 og med 10,9 procent samlet set i 2024 og 2025.

- Væksten i nettoudgifterne i 2025 ligger over den anbefalede maksimale vækstrate, hedder det i rapporten.

Når man lægger de to år sammen, så kniber stigningen i det offentlige forbrug sig dog ind under den anbefalede maksimale vækstrate.

Selv om den tidligere regering dermed var godt i gang med at bruge penge, så står Danmark fortsat økonomisk stærkt i forhold til andre EU-lande.

Mens en række EU-lande ikke overholder kravet om en gæld på maksimalt 60 procent af bnp, så ser billedet helt anderledes flot ud i Danmark.

Ifølge EU-Kommissionens tal faldt den offentlige gæld i Danmark fra 30,5 procent af bnp ved udgangen af 2024 til 27,9 procent af bnp ved udgangen af 2025.

Til sammenligning er EU's næststørste økonomi, Frankrig, ifølge EU-Kommissionen på vej til at ramme et gældsniveau på 120 procent af bnp næste år.

Det er det dobbelt i forhold til det tilladte niveau i EU's gældsregler.

Frankrig har indleveret en plan til EU-Kommissionen for at nedbringe gælden.

/ritzau/

En kvinde, der ville vise, at en ministerchauffør i Statsministeriet brugte ministerbilen til at køre sine dates rundt, endte selv på anklagebænken.

Men tirsdag blev der sat en streg over byrettens dom på 30 dages betinget fængsel for hendes rolle i sagen. Hun slipper helt for straf.

Det oplyser kvindens advokat, Erbil Kaya, til Ritzau om dommen fra Østre Landsret.

Kvinden ville afsløre mandens ulovlige kørsler med ikke-sikkerhedsgodkendte personer, og hun indgik et samarbejde med Ekstra Bladet. På grund af hendes ageren i sagen er hun af Ekstra Bladet blevet døbt "lokkeduen".

Hun var tiltalt for medvirken til brugstyveri af ministerbilen og for at medvirke til ministerchaufførens tjenestemisbrug. Det skyldtes, at hun vidste, at det kunne være ulovligt at sætte sig ind i bilen uden at være sikkerhedsgodkendt.

Den første anklage er hun blevet frifundet for i landsretten.

- Og så fandt man hende skyldig i medvirken til hans tjenestemisbrug, men fordi det var så mildt et forhold, og fordi det, man afslørede, havde en væsentlig samfundsmæssig nyhedsværdi, så var der strafbortfald, siger forsvareren.

Anklagemyndigheden har i anklageskriftet fremført, at det udgjorde en sikkerhedsrisiko for statsministeren, andre tjenestemænd eller staten i øvrigt, at ministerchaufføren kørte rundt med personer uden sikkerhedsgodkendelse.

Den i dag 47-årige kvinde jublede, da resultatet i landsretten blev læst op.

- Hun råbte i retten af glæde, siger Erbil Kaya.

Det var i juli 2023, at Københavns Byret afsagde dom i sagen. Her stod den tidligere ministerchauffør også tiltalt.

Anklagerne mod ham lød på blandt andet tjenestemisbrug og brugstyveri ved en række tilfælde i perioden 2015-2021, og straffen endte i hans tilfælde på fire måneders fængsel. Han modtog dommen.

Chaufføren erkendte i byretten, at han kørte med sine dates i bilerne. Han mente dog, at reglerne på området var "runde" og "ikke firkantede", da man skulle kunne få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen.

/ritzau/

Landbrugsministeriet blev første gang oprettet i 1896, men i den nye regering er ministeriet nu nedlagt.

I stedet bliver ministeriets opgaver spredt mellem i alt fem ministerier. De fleste opgaver bliver placeret i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, som Christian Rabjerg Madsen (S) står i spidsen for.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd er det nye navn for det gamle Ministeriet for Grøn Trepart.

At Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke længere kommer til at eksistere under firepartiregeringen, ærgrer Landbrug & Fødevarer, som repræsenterer landmænd.

Organisationen ved, at der ændres på ressortområder, når nye regeringer tiltræder, og vil holde skarpt øje.

- Vi vil derfor være ekstraordinært opmærksomme på, at ændringerne ikke fører til mere bureaukrati og mindre handling. Det er der ganske enkelt ikke plads til lige nu, siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard i et skriftligt citat.

Den nye minister for dyrevelfærd får dog ikke ansvar for kontrol med dyrevelfærdsloven. Det har Alternativet krævet blev en del af Justitsministeriet efter en kritisk beretning fra Rigsrevisionen.

Den viste i april, at myndighederne var for dårlige til at kontrollere svineavlere og tilstanden i staldene. Praksis i staldene strider fortsat mod reglerne, og dødeligheden blandt pattegrise er for høj.

Det bliver en af den nye regerings helt store sager, som der skal tages hånd om.

Signe Munk (SF) bliver ny by-, land- og transportminister, og ny miljøminister bliver Maria Reumert Gjerding (SF), som kommer direkte fra stillingen som præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Transportministeriet overtager sager vedrørende erstatning og kompensation til minkavlere, mens fiskeriområdet nu kommer til at høre under Miljøministeriet.

Det sidste ministerium, der overtager ansvarsområder fra det nedlagte fødevareministerium, er Erhvervsministeriet. Her får Martin Lidegaard (R) ansvaret for fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning.

/ritzau/