Flyproducenten Airbus skal undersøge 16 fly af typen Airbus A380 efter fund af revner i vingerne.

Det oplyser den europæiske flyproducent tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa) har beordret hasteinspektion af flyene, der tilhører luftfartsselskaberne Emirates og Qantas.

15 af flyene ejes af Emirates, mens et enkelt opereres af det australske flyselskab Qantas.

Under et rutinemæssigt tjek fandt inspektører revner i en strukturel bjælke, der løber langs vingen og bærer en stor del af den aerodynamiske belastning under flyvning.

Efter inspektionerne har Easa beordret Emirates og Qantas til at få undersøgt vingerne.

Airbus vil gennemføre øjeblikkelige undersøgelser af fem af flyene, mens de resterende inspiceres senere.

Emirates har verdens største flåde af Airbus A380, der er verdens største passagerfly.

/ritzau/

Togtrafikken i hele Tyskland er sent tirsdag aften blevet indstillet på grund af en landsdækkende fejl i det digitale jernbaneradiosystem.

Det oplyser det statsejede tyske jernbaneselskab, Deutsche Bahn, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Alle tog bliver i øjeblikket tilbageholdt på stationerne. Vores teknikere arbejder på højtryk for at løse problemet, lyder det fra Deutsche Bahn i en meddelelse.

Det er uvist, hvornår togene begynder at køre igen.

Nedbruddet påvirker alle tog under Deutsche Bahn, oplyser Berlins offentlige transportmyndighed på det sociale medie X ifølge AFP.

Fejlen har ramt det digitale radiosystem GSM-R, som anvendes til drift og kommunikation på Deutsche Bahns jernbanenet.

- Vi forsøger nu at få togene ind på stationerne, så passagererne kan stige af. Derefter må vi løse problemet, som vi endnu ikke kender årsagen til, siger Deutsche Bahns direktør, Evelyn Palla, til den tyske avis Bild.

Det private togselskab Metronom siger til nyhedsbureauet AFP, at man ikke regner med, at togtrafikken kommer i gang igen i løbet af natten. Metronom opfordrer passagerer til at finde andre transportmuligheder.

Metronom driver regionale toglinjer omkring Hamburg, Bremen og Hannover og transporterer over 120.000 passagerer dagligt, skriver AFP.

Efter årtier med underinvestering, som har ført til hyppige forsinkelser, forsøger Tyskland nu at modernisere sit aldrende jernbanenet hurtigt gennem massive offentlige investeringer. Det skriver AFP.

Deutsche Bahn driver et jernbanenetværk på 33.400 kilometer med 5400 stationer, som benyttes af 450 jernbaneselskaber og 50.000 tog hver dag. Det oplyser Deutsche Bahn på selskabets hjemmeside.

/ritzau/

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i DR Congo er steget til 1094, og heraf er 277 døde af virussygdommen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af de seneste data fra landets myndigheder.

Der er registreret ti dødsfald inden for 24 timer, lyder det.

Ebola-udbruddet blev erklæret i det folkerige centralafrikanske land i midten af maj. Ifølge Reuters har myndigheder dog efterfølgende sagt, at udbruddet inden da var gået uopdaget hen i flere uger.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Også provinserne Nordkivu og Sydkivu er hårdt ramt.

Alle tre provinser har i årevis været præget af konflikt, hvilket vanskeliggør arbejdet med at få bugt med sygdommen, der har en høj dødelighed.

Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

I begyndelsen ligner det influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og træthed. Efterhånden kan det udvikle sig til opkast, diarré og organsvigt. Nogle patienter udvikler indre og ydre blødninger.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Chefen for Afrikas Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse har advaret om, at det aktuelle udbrud kan ende med at blive det værste nogensinde.

- Hvis vi ikke stopper udbruddet meget snart, vil det blive værre end det, vi oplevede i Vestafrika og det østlige DR Congo, sagde Jean Kaseya for nylig.

Han henviste blandt andet til ebolaudbruddet i Guinea, Liberia og Sierra Leone fra 2014 til 2016, som kostede flere end 11.000 mennesker livet.

/ritzau/

Togtrafikken i hele Tyskland er sent tirsdag aften blevet indstillet på grund af en landsdækkende fejl i det digitale jernbaneradiosystem.

Det oplyser det statsejede tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Alle tog bliver i øjeblikket tilbageholdt på stationerne. Vores teknikere arbejder på højtryk for at løse problemet, lyder det fra Deutsche Bahn i en meddelelse.

Det er uvist, hvornår togene begynder at køre igen.

Fejlen har ramt det digitale radiosystem GSM-R, som anvendes til drift og kommunikation på Deutsche Bahns jernbanenet.

- Vi forsøger nu at få togene ind på stationerne, så passagererne kan stige af. Derefter må vi løse problemet, som vi endnu ikke kender årsagen til, siger Deutsche Bahns direktør, Evelyn Palla, til den tyske avis Bild.

Deutsche Bahn driver et jernbanenetværk på 33.400 kilometer med 5400 stationer, som benyttes af 450 jernbaneselskaber og 50.000 tog hver dag. Det oplyser Deutsche Bahn på selskabets hjemmeside.

/ritzau/

Togtrafikken i hele Tyskland er sent tirsdag aften blevet indstillet på grund af en landsdækkende fejl i det digitale jernbaneradiosystem.

Det oplyser det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Alle tog bliver i øjeblikket tilbageholdt på stationerne. Vores teknikere arbejder på højtryk for at løse problemet, lyder det fra Deutsche Bahn i en meddelelse.

Det er uvist, hvornår togene begynder at køre igen.

Fejlen har ramt det digitale radiosystem GSM-R, som anvendes til drift og kommunikation på Deutsche Bahns jernbanenet.

/ritzau/

Alle fjerntog holder i øjeblikket stille på togstationerne i Tyskland på grund af en landsdækkende fejl i det digitale jernbanekommunikationssystem.

Det oplyser det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn på sin hjemmeside.

Det er uvist, hvornår togene begynder at køre igen.

/ritzau/

Den kendte amerikanske tv-vært Savannah Guthrie beder endnu en gang offentligheden om hjælp til at finde sin mor, der blev bortført tidligere på året.

Det sker, efter at det amerikanske medie CNN har afdækket, at et brev, som blev sendt til medier i ugerne efter bortførelsen, hævder, at den 84-årige Nancy Guthrie er død.

Kilder i politiet vurderer ifølge CNN, at brevet - samt et andet brev om løsesum på flere millioner dollar - var ægte kommunikation fra den eller de personer, der bortførte Nancy Guthrie fra hendes hjem i delstaten Arizona tidligt om morgenen den 1. februar.

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bede folk - virkelig bønfalde folk - om at stå frem. Nogen ved noget, siger Savannah Guthrie, som er vært på NBC's populære program "Today", til seerne.

- Dette er en nyhedshistorie, som er på jeres radar i dag, men det er det liv, min søster lever, som jeg lever, som min bror lever, som vores udvidede familier lever, og som vores børn lever hver eneste dag. Vi er i smerte, og vi kan ikke finde ro, tilføjer hun.

Den kendte tv-vært og hendes søskende har gentagne gange udsendt videoer, hvor de opfordrer til, at deres mor kommer sikkert hjem.

Savannah Guthrie har tidligere udlovet en dusør på en million dollar for oplysninger, der kan føre til, at hendes mor bliver fundet.

Sagen har tiltrukket sig massiv offentlig interesse, og medier har fulgt enhver udvikling i sagen tæt. Det samme har USA's præsident, Donald Trump.

- Jeg håber, de finder hende. Den familie har været igennem et helvede, siger Trump.

Nancy Guthrie, som har en hjertesygdom og er afhængig af medicin, blev sidst set om aftenen den 31. januar, da hun blev afleveret af familien ved hjemmet nær Tucson.

Efterforskere i Arizona har behandlet sagen som en bortførelse og har ledt efter en mandlig mistænkt, der blev fanget på et dørtelefonkamera uden for Nancy Guthries hjem, kort før hun forsvandt.

/ritzau/AFP

Fisk for millioner af kroner var tirsdag aften i fare, efter at der udbrød brand ved et fiskeopdræt mellem Hurup og Vilsund i Nordjylland.

Men det er ifølge fiskeopdrættets direktør, Mikkel Thomsen, lykkedes at redde langt de fleste. Det siger han til TV Midtvest.

Han takker sine medarbejdere og beredskabsmyndighederne for at "have gjort et kanon job i at begrænse skaderne".

- Der er lidt udstyr, der har lidt skade, og nogle fisk, der er døde - vi er ved at danne os et overblik over omfanget - men vi har reddet langt det meste, siger han til mediet.

Beredskabet fortalte tidligere tirsdag til TV2 Nord, at der var ild i en tagkonstruktion, og at det var til stede med syv køretøjer og 15 mand.

Det er endnu er uvist, hvordan branden er opstået.

Politiet arbejder derfor på stedet for at finde frem til hændelsesforløbet.

/ritzau/

Et flertal i Senatet har tirsdag stemt for at stoppe USA's krig mod Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tilsyneladende tale om en i høj grad symbolsk afstemning, da præsident Donald Trumps administration allerede har indgået en rammeaftale med Iran, som - efter planen - skal føre til en afslutning på krigen.

50 stemte for, og 48 stemte imod forslaget, som kræver, at USA skal indstille sine militære operationer mod Iran.

Afstemningen fulgte stort set partierne i Senatet: Alle undtagen én demokrat stemte for. Det samme gjorde fire republikanere. De resterende republikanere - undtagen to, der ikke afgav deres stemmer - stemte imod.

Ifølge forslaget skal Trump sikre, at amerikanske styrker ikke kæmper mod Iran, medmindre der foreligger en godkendelse af militære operationer fra Kongressen.

Senatet er det ene af Kongressens to kamre. Det andet kammer, Repræsentanternes Hus, har tidligere stemt for forslaget.

Republikanerne - Trumps eget parti - har flertal i begge kamre.

Chuck Schumer, Demokraternes mindretalsleder i Senatet, havde tvunget afstemningen igennem for at få republikanerne til offentligt at tage stilling, efter at flere af Trumps allierede havde udtrykt bekymring over både krigen og præsidentens aftale om at afslutte den.

Forslaget skal ikke underskrives af præsidenten for at være gyldigt. Det skyldes loven War Powers Act fra 1973.

Det Hvide Hus har dog insisteret på, at lovgivningen ikke er forfatningsmæssig og dermed ikke bindende.

Ifølge juridiske eksperter er det fortsat et omstridt juridisk spørgsmål, der sandsynligvis vil blive afgjort af domstolene, skriver Reuters.

Opbakningen fra amerikanske vælgere til USA's præsident har den seneste tid ligget tæt på det laveste niveau, der er blevet registreret i hans tid på posten.

Det viser den seneste meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters.

Den republikanske præsident har i de seneste måneder mødt udbredt utilfredshed blandt vælgerne på grund af krigen mod Iran. Krigen har ført til kraftigt stigende benzinpriser.

/ritzau/

Et flertal i Senatet har tirsdag stemt for at stoppe USA's krig mod Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tilsyneladende tale om en i høj grad symbolsk afstemning, da præsident Donald Trumps administration allerede har indgået en rammeaftale med Iran, som - efter planen - skal føre til en afslutning på krigen.

50 stemte for, og 48 stemte imod forslaget, som kræver, at USA skal indstille sine militære operationer mod Iran.

Afstemningen fulgte stort set partierne i Senatet: Alle undtagen én demokrat stemte for. Det samme gjorde fire republikanere. De resterende republikanere - undtagen to, der ikke afgav deres stemmer - stemte imod.

Ifølge forslaget skal Trump sikre, at amerikanske styrker ikke kæmper mod Iran, medmindre der foreligger en godkendelse af militære operationer fra Kongressen.

Senatet er det ene af Kongressens to kamre. Det andet kammer, Repræsentanternes Hus, har tidligere stemt for forslaget.

Republikanerne - Trumps eget parti - har flertal i begge kamre.

Forslaget skal ikke underskrives af præsidenten for at være gyldigt.

/ritzau/

Produktionsselskabet A24 og teknologigiganten Google har indgået et samarbejde, der skal undersøge, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe i processen med at lave en film.

Det gælder blandt andet teknologiske værktøjer, der skal hjælpe med at udvikle de kreative arbejdsgange.

Det skriver flere internationale medier, herunder nyhedsbureauet Reuters og branchebladet Variety.

A24 står bag en række film, der har modtaget oscarstatuetter. Blandt dem er "Moonlight", "Everything Everywhere All at Once" og "The Brutalist".

Variety fremhæver desuden, at A24 står bag anmelderroste film, der også har været kommercielle succeser, og at filmselskabet ofte har givet relativt nye filmskabere en chance for at bryde igennem på den store scene.

Ifølge mediet The Wall Street Journal har Google kastet 75 millioner amerikanske dollar ind i samarbejdet - et beløb svarende til omkring 493 millioner danske kroner.

Ifølge Variety er samarbejdet mellem A24 og Google det seneste samarbejde mellem et produktionsselskab og en udbyder af kunstig intelligens.

Mediet nævner blandt andet et samarbejde mellem produktionsselskabet Lionsgate og AI-virksomheden Runway.

Oscarakademiet oplyste i marts, at skuespillere skabt ved hjælp af kunstig intelligens eller filmmanuskripter, som er spyttet ud af en sprogmodel, ikke kan blive nomineret til den gyldne statuette.

Reglerne kom, nogle uger efter at traileren til filmen "As Deep as the Grave" med den afdøde skuespiller Val Kilmer i hovedrollen landede.

Kilmer, der døde i 2025, er i filmen skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Han var blevet castet til filmen før sin død, men nåede aldrig at indspille en eneste scene, inden han gik bort i april 2025 af lungebetændelse.

/ritzau/

USA's krig mod Iran har efterladt en stor del af de amerikanske vælgere med en oplevelse af, at krigen ikke var omkostningerne værd, og at USA befinder sig i en svagere position nu end før krigen.

Og der er samtidig langt mellem dem, der tror på, at en varig fred mellem USA og Iran er realistisk.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Her fremgår det også, at USA's præsident Donald Trumps popularitet er på det hidtil laveste niveau i hans nuværende embedsperiode.

34 procent bakker op om præsidenten. Støtten til ham var på samme niveau i en måling fra Ipsos, der blev gennemført i april. Men den har ikke været lavere end 34 procent på noget tidspunkt i Trumps anden præsidentperiode.

I den seneste måling har cirka 50 procent af amerikanerne svaret, at krigen mod Iran ikke har været omkostningerne værd, mens 24 procent omvendt mener, at omkostningerne står mål med resultatet efter krigen.

Resten har svaret, at de ikke ved, om krigen har været det hele værd.

23 procent mener, at USA står stærkere nu end før krigen, mens 35 procent af amerikanerne har svaret, at USA befinder sig i en svagere position i dag end før krigen i forhold til Iran.

Resten ved ikke, om USA er dårligere eller bedre stillet i dag.

Donald Trump underskrev i sidste uge en rammeaftale - eller et forståelsespapir - som efter planen skal føre til en endelig afslutning på krigen mellem USA og Iran.

Også Iran underskrev aftalen, som blandt andet omfattede en våbenhvile og en foreløbig genåbning af Hormuzstrædet.

Men på trods af aftalen er der ikke stor tiltro blandt de amerikanske vælgere til muligheden for en varig fred.

63 procent svarer i Ipsos' undersøgelse, at de mener, at det er usandsynligt, at aftalen fører til en varig fred med Iran. Færre end hver femte - 18 procent - tror på, at en varig fred mellem USA og Iran er sandsynlig.

USA iværksatte krigen mod Iran i samarbejde med Israel i slutningen af februar. Først var meldingen, at formålet med krigen var at ødelægge Irans atom- og missilprogram. Herefter lød det, at et regimeskifte i Iran var målet.

Selv om en række ledende iranere - herunder Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei - er blevet dræbt under krigen, består præstestyret.

Der er samtidig ingen oplysninger om, at landets atom- og missilprogram er ødelagt. Iran har blot bekræftet i rammeaftalen med USA, at landet ikke vil anskaffe sig eller udvikle atomvåben.

Samtidig har Iran sikret sig flere fordele i aftalen - herunder en ophævelse af alle amerikanske sanktioner mod Iran.

Der er desuden tegn på, at Iran i fremtiden vil begynde at opkræve afgifter fra skibe, der sejler gennem Hormuzstrædet, hvor der indtil krigen var fri og gratis passage for civile skibe.

Fordi Hormuzstrædet har været lukket for skibe under store dele af krigen, er eksport af olie og naturgas fra Mellemøsten styrtdykket, hvilket har sendt brændstofpriserne i vejret i resten af verden - også i USA.

Selv om oliepriserne er faldet igen efter rammeaftalen mellem USA og Iran, er brændstofpriserne i USA stadig markant højere, end før krigen begyndte, skriver Reuters.

1262 voksne amerikanere har svaret på Ipsos' meningsmåling, som blev gennemført over fem dage frem til mandag i denne uge.

Den statistiske usikkerhed i undersøgelsen er på tre procentpoint.

/ritzau/

Produktionsselskabet A24 og teknologigiganten Google har indgået et samarbejde, der skal undersøge, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe i processen med at lave en film.

Det gælder blandt andet teknologiske værktøjer, der skal hjælpe med at udvikle de kreative arbejdsgange.

Det skriver flere internationale medier, herunder nyhedsbureauet Reuters og branchebladet Variety.

A24 står bag en række film, der har modtaget oscarstatuetter. Blandt dem er "Moonlight", "Everything Everywhere All at Once" og "The Brutalist".

Ifølge mediet The Wall Street Journal har Google kastet 75 millioner amerikanske dollar ind i samarbejdet - et beløb svarende til omkring 493 millioner danske kroner.

Ifølge Variety er samarbejdet mellem A24 og Google det seneste samarbejde mellem et produktionsselskab og en udbyder af kunstig intelligens.

Mediet nævner blandt andet et samarbejde mellem produktionsselskabet Lionsgate og AI-virksomheden Runway.

Oscarakademiet oplyste i marts, at skuespillere skabt ved hjælp af kunstig intelligens eller filmmanuskripter, som er spyttet ud af en sprogmodel, ikke kan blive nomineret til den gyldne statuette.

Reglerne kom, nogle uger efter at traileren til filmen "As Deep as the Grave" med den afdøde skuespiller Val Kilmer i hovedrollen landede.

Kilmer, der døde i 2025, er i filmen skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Han var blevet castet til filmen før sin død, men nåede aldrig at indspille en eneste scene, inden han gik bort i april 2025 af lungebetændelse.

/ritzau/

Filmselskabet A24 og teknologigiganten Google har indgået et samarbejde, der skal undersøge, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe i processen med at lave en film.

Det gælder blandt andet værktøjer, der skal hjælpe med at udvikle de kreative arbejdsgange.

Det skriver flere internationale medier, herunder nyhedsbureauet Reuters og branchebladet Variety.

A24 står bag en række film, der har modtaget oscarstatuetter. Blandt dem er "Moonlight", "Everything Everywhere All at Once" og "The Brutalist".

Ifølge mediet The Wall Street Journal har Google kastet 75 millioner amerikanske dollar ind i samarbejdet - et beløb svarende til omkring 493 millioner danske kroner.

/ritzau/

Fisk for millioner af kroner er tirsdag aften i fare, efter at der er udbrudt brand ved et fiskeopdræt, der ligger mellem Hurup og Vilsund i Nordjylland.

Det skriver TV Midtvest.

- Det har noget med ilten at gøre. Hvis strømmen går, kan fiskene dø. Og der er tale om nogle dyre fisk, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Viggo Poulsen til mediet.

Han skønner umiddelbart, at der kan være tale om tab for millioner af kroner, hvis det går så galt.

Beredskabet fortalte tidligere tirsdag til TV2 Nord, at der var ild i en tagkonstruktion, og at det var til stede med syv køretøjer og 15 mand.

Politiets vagtchef fortæller til TV Midtvest, at der udbrød brand i en af bygningerne på stedet.

Det er endnu er uvist, hvordan branden er opstået. Politiet arbejder derfor på stedet for at finde frem til hændelsesforløbet, lyder det videre fra vagtchefen.

/ritzau/

USA's krig mod Iran har efterladt en stor del af de amerikanske vælgere med en oplevelse af, at krigen ikke var omkostningerne værd, og at USA befinder sig i en svagere position nu end før krigen.

Og der er samtidig langt mellem dem, der tror på, at en varig fred mellem USA og Iran er realistisk.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Her fremgår det også, at USA's præsident Donald Trumps popularitet er på det hidtil laveste niveau i hans nuværende embedsperiode.

34 procent bakker op om præsidenten. Støtten til ham var på samme niveau i en måling fra Ipsos, der blev gennemført i april. Men den har ikke været lavere end 34 procent på noget tidspunkt i Trumps anden præsidentperiode.

I den seneste måling har cirka 50 procent af amerikanerne svaret, at krigen mod Iran ikke har været omkostningerne værd, mens 24 procent omvendt mener, at omkostningerne står mål med resultatet efter krigen.

Resten har svaret, at de ikke ved, om krigen har været det hele værd.

23 procent mener, at USA står stærkere nu end før krigen, mens 35 procent af amerikanerne har svaret, at USA befinder sig i en svagere position i dag end før krigen i forhold til Iran.

Resten ved ikke, om USA er dårligere eller bedre stillet i dag.

Donald Trump underskrev i sidste uge en rammeaftale - eller et forståelsespapir - som efter planen skal føre til en endelig afslutning på krigen mellem USA og Iran.

Også Iran underskrev aftalen, som blandt andet omfattede en våbenhvile og en foreløbig genåbning af Hormuzstrædet.

Men på trods af aftalen er der ikke stor tiltro blandt de amerikanske vælgere til muligheden for en varig fred.

63 procent svarer i Ipsos' undersøgelse, at de mener, at det er usandsynligt, at aftalen fører til en varig fred med Iran. Færre end hver femte - 18 procent - tror på, at en varig fred mellem USA og Iran er sandsynlig.

1262 voksne amerikanere har svaret på Ipsos' meningsmåling, som blev gennemført over fem dage frem til mandag i denne uge.

Den statistiske usikkerhed i undersøgelsen er på tre procentpoint.

/ritzau/