Under sit besøg i Kina fik den amerikanske præsident, Donald Trump, en sjælden fremvisning af flere hundrede år gamle træer i det afspærrede område Zhongnanhai.

Her gik Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, en tur i de sidste timer af et to dage langt topmøde mellem de to.

Zhongnanhai bruges som det kinesiske kommunistpartis og regeringens hovedkvarter.

En mikrofon fangede en samtale mellem de to statsledere, hvor Trump udtrykker overraskelse over, at træerne er så gamle.

- Lad mig fortælle dig, at alle træer på denne side er over 200 til 300 år gamle, siger Xi via en tolk, mens han peger mod nogle høje træer.

- Derovre er der nogle, der er over 400 år gamle, siger han videre.

Til det svarer Trump:

- Lever de så længe?

Hertil tilføjer Xi Jinping, at der også findes tusind år gamle træer andre steder.

Trump spørger så den kinesiske præsident, om andre udenlandske ledere også er blevet modtaget i det afspærrede område.

- Meget sjældent. Først holdt vi normalt ikke diplomatiske begivenheder her. Selv efter vi er begyndt at have nogle, er det stadig ekstremt sjældent. Putin har for eksempel været her, svarer Xi Jinping.

Donald Trump har fredag morgen dansk tid forladt Beijing om bord på præsidentflyet Air Force One.

Han har torsdag og fredag været på besøg i Kina, hvor han har haft flere samtaler med sin kinesiske modpart.

De har blandt andet talt om handel, Taiwan og Iran.

Besøget har været fyldt med storslåede ceremonier, mens Trump gentagne gange har rost den kinesiske præsident og Kina som land.

- Det har været et utroligt besøg. Jeg synes, der er kommet meget godt ud af det, sagde Trump til Xi ved besøgets afslutning.

Men selv om Trump ikke har sparet på de varme ord, er der ifølge en analytiker ikke kommet meget substans ud af mødet.

- For markedet kan topmødet være en strategisk bekræftelse, selv om det er undervældende i substans, siger Chim Lee, som er Kina-analytiker ved mediet The Economists forsknings- og analyseafdeling.

/ritzau/Reuters

Under sit besøg i Kina fik den amerikanske præsident, Donald Trump, en sjælden fremvisning af flere hundrede år gamle træer i det afspærrede område Zhongnanhai.

Her gik Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, en tur i de sidste timer af et to dage langt topmøde mellem de to.

Zhongnanhai bruges som det kinesiske kommunistpartis og regeringens hovedkvarter.

En mikrofon fangede en samtale mellem de to statsledere, hvor Trump udtrykker overraskelse over, at træerne er så gamle.

- Lad mig fortælle dig, at alle træer på denne side er over 200 til 300 år gamle, siger Xi via en tolk, mens han peger mod nogle høje træer.

- Derovre er der nogle, der er over 400 år gamle, siger han videre.

Til det svarer Trump:

- Lever de så længe?

Hertil tilføjer Xi Jinping, at der også findes tusind år gamle træer andre steder.

Trump spørger så den kinesiske præsident, om andre udenlandske ledere også er blevet modtaget i det afspærrede område.

- Meget sjældent. Først holdt vi normalt ikke diplomatiske begivenheder her. Selv efter vi er begyndt at have nogle, er det stadig ekstremt sjældent. Putin har for eksempel været her, svarer Xi Jinping.

Donald Trump har torsdag og fredag været på besøg i Kina, hvor han har afholdt flere samtaler med sin kinesiske modpart.

De har blandt andet talt om handel, Taiwan og Iran.

/ritzau/Reuters

Europarådets 46 medlemslande har fredag vedtaget en erklæring om migration, hvor der blandt andet bliver lagt vægt på bedre muligheder for at udvise kriminelle udlændinge.

Læs om rådet her:

* 46 europæiske lande er medlemmer af Europarådet. Danmark har været medlem siden oprettelsen i 1949.

* Europarådet har hovedsæde i Strasbourg og har ikke noget med EU at gøre.

* Rådet har til formål at overvåge demokratiets og retsstatens tilstand og menneskerettighedernes vilkår i medlemslandene.

* I 1950 vedtog de daværende medlemslande Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den skal sikre borgere mod, at deres menneskerettigheder bliver krænket.

* Alle borgere i Europarådets medlemslande kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den har også hovedsæde i Strasbourg og hører under Europarådet.

* Menneskerettighedsdomstolen behandler sager, som vedrører overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

* Europarådet har en ministerkomité, hvor den danske udenrigsminister er medlem. I det daglige er det den danske ambassadør, der deltager i ministerkomitéens ugentlige møder.

* Generalsekretær for Europarådet siden 2024 er Alain Berset fra Schweiz.

Kilder: Europarådet og Udenrigsministeriet.

/ritzau/

Der skal være større national frihed i sager om udvisning af kriminelle udlændinge, end der på nuværende tidspunkt er ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg.

Det er et af budskaberne i en ministererklæring, som samtlige 46 lande i Europarådet – ikke at forveksle med EU’s institutioner – fredag har vedtaget i hovedstaden i Moldova, Chisinau.

- Stærkeste tekst fra Europarådet om udfordringer med migration. Vi skal skabe bedre mulighed for, at nationerne kan passe på egen sikkerhed og udvise flere kriminelle udlændinge, skriver fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der er i Chisinau, på X.

I erklæringen, som Løkke Rasmussen har været med til at vedtage på Danmarks vegne, er der blandt andet fokus på domstolens læsning af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Artikel 8 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv og er afgørende i forbindelse med udvisningssager.

I en række sager fra Danmark er udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet blevet skånet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i netop artikel 8 og artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og umenneskelig behandling, har været vigtigere.

Det er den praksis, de danske domstole retter sig efter.

Helt konkret fremgår det i ministererklæringen omkring artikel 8, at "den rette balance skal findes mellem individuelle rettigheder og interesser og de tungtvejende offentlige interesser i at beskytte frihed og sikkerhed i medlemsstaternes samfund”.

Det er særligt ordet "tungtvejende", der står ud, da det netop lægger op til at vægte balancen anderledes end hidtil, hvilket har været et dansk ønske.

Netop det fremhævede Lars Løkke Rasmussen også forud for mødet i et interview med Politiken.

- Jeg håber da helt klart, at vi får en ny retspraksis ved domstolen. Det er jo det, der er sigtet - hvor man balancerer anderledes; beskyttelsen af individ op mod nationernes ret til at have selvkontrol, lød det fra den fungerende minister i onsdags.

Danske politikere har igen og igen kritiseret konventionen for at stå i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge, som i visse tilfælde har gentaget alvorlig kriminalitet.

Erklæringen er kulminationen på et arbejde blandt flere lande i Europarådet, som særligt har været ledt an af Danmark.

I maj sidste år var fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) og den italienske premierminister, Giorgia Meloni, hovedforfatterne til et åbent brev med syv andre lande, hvor de gav udtryk for ønsket om at kunne udvise flere.

Herefter voksede det til 27 lande, som stod bag et opråb til domstolen om ikke så ofte at blokere for udvisning af kriminelle udlændinge, til nu hvor samtlige 46 lande er nået til enighed om en erklæring.

Ordlyden i Menneskerettighedskonventionen ændres ikke med erklæringen, og domstolen i Strasbourg er i princippet autonom.

Men forventningen fra danske politikere er, at domstolen ændrer praksis, fordi det politiske signal fra samtlige medlemslande er så stærkt.

Foruden fokus på artikel 8 fremhæver landene blandt andet også subsidiaritetsprincippet i erklæringen.

Det er princippet om, at beslutninger skal tages tættest muligt på dem, de vedrører – at nationale myndigheder bedre kan vurdere lokale behov og forhold end en international domstol.

/ritzau/

Der skal være større national frihed i sager om udvisning af kriminelle udlændinge, end der på nuværende tidspunkt er ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg.

Det er et af budskaberne i en ministererklæring, som samtlige 46 lande i Europarådet – ikke at forveksle med EU’s institutioner – fredag har vedtaget i hovedstaden i Moldova, Chisinau.

I erklæringen, som fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har vedtaget på Danmarks vegne, er der blandt andet fokus på domstolens læsning af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Artikel 8 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv og er afgørende i forbindelse med udvisningssager.

I en række sager fra Danmark er udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet blevet skånet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i netop artikel 8 og artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og umenneskelig behandling, har været vigtigere.

Det er den praksis, de danske domstole retter sig efter.

Helt konkret fremgår det i ministererklæringen omkring artikel 8, at "den rette balance skal findes mellem individuelle rettigheder og interesser og de tungtvejende offentlige interesser i at beskytte frihed og sikkerhed i medlemsstaternes samfund”.

Det er særligt ordet "tungtvejende", der står ud, da det netop lægger op til at vægte balancen anderledes end hidtil, hvilket har været et dansk ønske.

/ritzau/

Der skal være større national frihed i sager om udvisning af kriminelle udlændinge, end der på nuværende tidspunkt er ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg.

Det er et af budskaberne i en ministererklæring, som samtlige 46 lande i Europarådet – ikke at forveksle med EU’s institutioner – fredag har vedtaget i hovedstaden i Moldova, Chisinau.

I erklæringen, som fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har vedtaget på Danmarks vegne, er der blandt andet fokus på domstolens læsning af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Artikel 8 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv og er afgørende i forbindelse med udvisningssager.

I en række sager fra Danmark er udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet blevet skånet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i netop artikel 8 og artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og umenneskelig behandling, har været vigtigere.

Det er den praksis, de danske domstole retter sig efter.

Helt konkret fremgår det i ministererklæringen omkring artikel 8, at "den rette balance skal findes mellem individuelle rettigheder og interesser og de tungtvejende offentlige interesser i at beskytte frihed og sikkerhed i medlemsstaternes samfund”.

Det er særligt ordet "tungtvejende", der står ud, da det netop lægger op til at vægte balancen anderledes end hidtil, hvilket har været et dansk ønske.

/ritzau/

Redningshold søger for anden dag i træk efter fire italienske dykkere, som er døde i en dykkerulykke ved Maldiverne.

Maldivernes minister for turisme, Mohamed Ameen, fortæller, at folk fra kystvagten og sikkerhedsstyrker gennemsøger afsidesliggende havområder i nærheden af det sted, hvor dykkerne torsdag blev meldt savnet.

Det italienske udenrigsministerium oplyste torsdag, at fem italienske dykkere havde mistet livet under et dyk ved Maldiverne. En af dem er blevet fundet død.

Det italienske universitet University of Genoa har oplyst, at der blandt ofrene er en professor inden for havbiologi, hendes datter samt to unge forskere.

Den dykker, som er blevet fundet død, er ikke blevet identificeret offentligt.

Gruppen dykkede ved atollen Vaavu, som ligger omkring 90 minutter i speedbåd fra Maldivernes hovedstad, Malé.

En atol er ifølge Danmarks Nationalleksikon en ringformet koralø med en lavvandet lagunesø i midten.

Myndigheder i Maldiverne har ifølge lokale embedsmænd arbejdet gennem natten på trods af dårlige vejrforhold.

Det er Maldivernes nationale forsvarsstyrke, MNDF, som koordinerer eftersøgningen. Forsvarsstyrken oplyser, at liget af den døde dykker blev fundet i en grotte 60 meter under vandet.

- Det menes, at de resterende fire dykkere også er inde i den samme grotte, lyder det fra MNDF.

Lokal regulering tillader dyk ned til 30 meters dybde. Men ifølge AFP er det ikke ualmindeligt, at erfarne professionelle laver dybere dyk.

Ifølge politiet var vejret barskt ved Vaavu-atollen torsdag, og der var udsendt en advarsel for passagerbåde og fiskere.

De italienske dykkere var om bord på en udenlandsk dykkerbåd.

Dykkerne om bord på båden gik i vandet i løbet af morgenen og blev meldt savnet, da de ikke vendte tilbage til overfladen som planlagt.

Ulykker relateret til dykning eller vandsport er relativt sjældne i Sydasien, selv om der har været flere dødelige hændelser de seneste år.

Ifølge lokale medier er mindst 112 turister døde i havrelaterede ulykker i øhavet i løbet af de seneste seks år. Det inkluderer 42 dødsfald relateret til snorkling eller dykning.

Maldiverne er en østat i Det Indiske Ocean sydvest for Indien og Sri Lanka.

/ritzau/AFP

Redningshold søger for anden dag i træk efter fire italienske dykkere, som er døde i en dykkerulykke ved Maldiverne.

Maldivernes minister for turisme, Mohamed Ameen, fortæller, at folk fra kystvagten og sikkerhedsstyrker gennemsøger afsidesliggende havområder i nærheden af det sted, hvor dykkerne torsdag blev meldt savnet.

Det italienske udenrigsministerium oplyste torsdag, at fem italienske dykkere havde mistet livet under et dyk ved Maldiverne. En af dem er blevet fundet død.

Det italienske universitet University of Genoa har oplyst, at der blandt ofrene er en professor inden for havbiologi, hendes datter samt to unge forskere.

Den dykker, som er blevet fundet død, er ikke blevet identificeret offentligt.

Gruppen dykkede ved atollen Vaavu, som ligger omkring 90 minutter i speedbåd fra Maldivernes hovedstad, Malé.

En atol er ifølge Danmarks Nationalleksikon en ringformet koralø med en lavvandet lagunesø i midten.

Myndigheder i Maldiverne har ifølge lokale embedsmænd arbejdet gennem natten på trods af dårlige vejrforhold.

Det er Maldivernes nationale forsvarsstyrke, MNDF, som koordinerer eftersøgningen. Forsvarsstyrken oplyser, at liget af den døde dykker blev fundet i en grotte 60 meter under vandet.

- Det menes, at de resterende fire dykkere også er inde i den samme grotte, lyder det fra MNDF.

Lokal regulering tillader dyk ned til 30 meters dybde. Men ifølge AFP er det ikke ualmindeligt, at erfarne professionelle laver dybere dyk.

/ritzau/AFP

En unavngiven person har betalt ni millioner dollar på en auktion for at få lov til at spise middag med den amerikanske milliardær og investor Warren Buffett og basketstjernen Stephen Curry.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Auktionen var en del af en ugelang velgørenhedsindsamling på eBay.

Beløbet svarer til knap 58 millioner kroner, og det vil blive fordelt mellem organisationerne Glide Foundation og Eat. Learn. Play.

Ifølge Reuters er Warren Buffett gået med til at matche vinderbuddet for hver af organisationerne, så det samlede beløb ender på 27 millioner dollar - 173 millioner kroner.

Glide Foundation arbejder for at hjælpe fattige, hjemløse og mennesker, der kæmper med et stofmisbrug, mens Eat. Learn. Play. fokuserer på børns fysiske helbred.

Buffett har før været med til at samle penge ind til den førstnævnte organisation, hvor hans første hustru arbejdede som frivillig. Hun døde i 2004.

Mellem 2000 og 2022 var han en del af 21 forskellige auktioner, der sammenlagt indsamlede 53,2 millioner dollar til Glide Foundation.

Warren Buffett er kendt for at være en succesfuld investor, der står bag investeringsselskabet Berkshire Hathaway.

Han købte sig ind i virksomheden i 1962, der på daværende tidspunkt var en tekstilvirksomhed.

Senere har han omtalt det som sin "dummeste" aktiehandel nogensinde på grund af de svære kår, der herskede i tekstilbranchen i USA.

Efterfølgende udviklede virksomheden sig til et holdingselskab for en lang række virksomheder og aktier, som Buffett opkøbte.

I dag er virksomheden nummer 13 på listen over de mest værdifulde selskaber i verden, og Warren Buffett er på papiret et af verdens rigeste mennesker.

I 2010 etablerede han organisationen The Giving Pledge sammen med Microsoft-grundlægger Bill Gates. Organisationen arbejder for at overbevise rige mennesker om, at de skal donere deres penge til velgørenhed.

Selv har Warren Buffett lovet, at han vil donere 99 procent af sin formue til velgørende formål.

/ritzau/

En unavngiven person har betalt ni millioner dollar på en auktion for at få lov til at spise middag med den amerikanske milliardær og investor Warren Buffett og basketstjernen Stephen Curry.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Auktionen var en del af en ugelang velgørenhedsindsamling på eBay.

Beløbet svarer til knap 58 millioner kroner, og det vil blive fordelt mellem organisationerne Glide Foundation og Eat. Learn. Play.

Ifølge Reuters er Warren Buffett gået med til at matche vinderbuddet for hver af organisationerne, så det samlede beløb ender på 27 millioner dollar - 173 millioner kroner.

Glide Foundation arbejder for at hjælpe fattige, hjemløse og folk, der kæmper med et stofmisbrug, mens Eat. Learn. Play. fokuserer på børns fysiske helbred.

/ritzau/

Et droneangreb fra Ukraine har kostet tre personer livet i den russiske by Rjazan.

Samtidig er flere etageejendomme med lejligheder blevet beskadiget i angrebet, ligesom en industrivirksomhed er blevet ramt.

Det melder Pavel Malkov, der er guvernør i regionen Rjazan, som byen med samme navn ligger i, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rjazan ligger i det centrale Rusland omkring 200 kilometer sydvest for landets hovedstad, Moskva.

- Til vores store sorg er tre personer blevet dræbt, og 12 er blevet såret, heriblandt børn, skriver guvernøren.

Ifølge Pavel Malkov forårsagede dronerne skader på to højhuse med lejligheder.

Vragrester fra nedstyrtede droner har desuden ramt et område ved et industrianlæg, skriver han. Han kommer ikke med yderligere oplysninger om, hvilket industrianlæg der er tale om.

Mash, som er en uofficiel kanal på Telegram, har ifølge Reuters bragt billeder af røg, der ses stige op fra en etageejendom.

Herfra lyder det, at en af indgangene til bygningen skal være blokeret, hvilket forhindrer, at beboerne kan komme ud.

Andre uofficielle kanaler har også vist billeder af lejligheder, der står i brand.

Ruslands forsvarsministerium har tidligt fredag morgen meddelt, at Rusland natten til fredag har opsnappet og ødelagt 355 droner affyret fra Ukraine.

Ukraine meldte natten til fredag også om konsekvenserne af et større missil- og droneangreb fra Rusland rettet mod hovedstaden Kyiv.

Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder den seneste opjustering af tabstallet fra Ukraines beredskab, at angreb, der fandt sted torsdag, har kostet mindst 24 personer livet.

Blandt de dræbte er tre børn, siger beredskabet.

47 er samtidig blevet meldt såret i angrebene mod Kyiv.

Der har desuden været meldinger om, at flere er blevet såret i angreb mod Ukraines sydlige regioner Odesa og Kherson og mod den østlige region Kharkiv.

/ritzau/

Et droneangreb fra Ukraine har kostet tre personer livet i den russiske by Rjazan.

Samtidig er flere etageejendomme med lejligheder blevet beskadiget i angrebet, ligesom en industrivirksomhed er blevet ramt.

Det melder Pavel Malkov, der er guvernør i regionen Rjazan, som byen med samme navn ligger i, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rjazan ligger i det centrale Rusland.

- Til vores store sorg er tre personer blevet dræbt, og 12 er blevet såret, heriblandt børn, skriver guvernøren.

Ifølge Pavel Malkov forårsagede dronerne skader på to højhuse med lejligheder.

Vragrester fra nedstyrtede droner har desuden ramt et område ved et industrianlæg, skriver han. Han kommer ikke med yderligere oplysninger om, hvilket industrianlæg der er tale om.

Mash, som er en uofficiel kanal på Telegram, har ifølge Reuters bragt billeder af røg, der ses stige op fra en etageejendom.

Herfra lyder det, at en af indgangene til bygningen skal være blokeret, hvilket forhindrer, at beboerne kan komme ud.

/ritzau/

Flytrafikken til og fra lufthavnen i Finlands hovedstad, Helsinki, var fredag morgen suspenderet i tre timer.

Mistanke om droneaktivitet betød, at flytrafikken var indstillet fra klokken 03 til 06 dansk tid.

- Flytrafikken er nu genoptaget.

- Selvom flyvningerne er i gang igen, vil forstyrrelserne medføre forsinkelser og aflysninger fredag, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Finlands premierminister, Petteri Orpo, berettede natten til fredag om mulig droneaktivitet i hovedstadsregionen, Uusimaa. Det skete i et opslag klokken 05.01 på det sociale medie X.

- Der er udsendt en advarsel for Uusimaa vedrørende droner.

- Myndighederne har iværksat officielle tiltag. Forsvaret har intensiveret deres overvågning og modforanstaltninger. Jeg opfordrer alle til at følge de officielle meldinger, skrev Petteri Orpo.

Omkring halvanden time senere bekræftede han i et nyt opslag, at faren var ovre.

- Som myndighederne har meddelt, er faren i Uusimaa ovre. Det er derfor sikkert at tage i skole og på arbejde. Jeg takker alle vores myndigheder for deres passende indsats, skriver premierministeren.

Natten til fredag var der også meldinger om en mulig krænkelse af Letlands luftrum, skriver nyhedsbureauet NTB.

Det lettiske forsvarsministerium oplyste ifølge NTB, at landets luftforsvar og et Nato-fly patruljerede luftrummet.

Af en udtalelse fra ministeriet fremgik det, at den mulige krænkelse kædes sammen med Ruslands krig i Ukraine.

– Så længe Ruslands aggression mod Ukraine fortsætter, kan sådanne hændelser opstå, skrev det lettiske forsvarsministerium.

Indbyggere i Letlands østlige regioner blev opfordret til at holde sig indendørs og anmelde mistanke om droner.

Mistanke om droneaktivitet har flere gange påvirket flytrafikken i Europa - deriblandt Danmark. Sidste år blev der observeret droner over lufthavnene i blandt andet København og Aalborg.

/ritzau/

Flytrafikken til og fra lufthavnen i Finlands hovedstad, Helsinki, var fredag morgen suspenderet i tre timer.

Mistanke om droneaktivitet betød, at flytrafikken var indstillet fra klokken 03 til 06 dansk tid.

- Flytrafikken er nu genoptaget.

- Selvom flyvningerne er i gang igen, vil forstyrrelserne medføre forsinkelser og aflysninger fredag, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Finlands premierminister, Petteri Orpo, berettede natten til fredag om mulig droneaktivitet i hovedstadsregionen, Uusimaa. Det skete i et opslag klokken 05.01 på det sociale medie X.

- Der er udsendt en fareadvarsel for Uusimaa vedrørende droner.

- Myndighederne har iværksat officielle tiltag. Forsvaret har intensiveret deres overvågning og modforanstaltninger. Jeg opfordrer alle til at følge de officielle meldinger, skrev Petteri Orpo.

Omkring halvanden time senere bekræftede han i et nyt opslag, at faren var ovre.

- Som myndighederne har meddelt, er faren i Uusimaa ovre. Det er derfor sikkert at tage i skole og på arbejde. Jeg takker alle vores myndigheder for deres passende indsats, skriver premierministeren.

/ritzau/

En yngre kvinde og to yngre mænd er blevet anholdt, efter at kvinden torsdag aften iført en stjålen uniform gik ind på et plejehjem i Vejen og stjal flere værdigenstande.

Det siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jan Lolk tidligt fredag morgen.

Uniformen havde kvinden tidligere stjålet fra en anden institution i kommunen, fortæller vagtchefen.

- Sådan som vi forstår det, så var de andre to afventende. Vi arbejder stadig på at efterforske det, men som vi forstår det, er en person inde på selve gerningsstedet, siger Jan Lolk.

Det lykkedes blandt andet de tre personer at komme fra plejehjemmet med nogle mobiltelefoner.

Mens kvinden opholdt sig på plejehjemmet, anede personalet dog uråd og anmeldte omkring klokken 22 hændelsen til politiet.

Flere af de ansatte på plejehjemmet kom efterfølgende med et signalement af kvinden.

- Signalementet gjorde, at der var nogle politikollegaer, som kører meget patrulje i Varde, som havde en idé om, hvor det signalement kunne bære hen af. Det viste sig også, at de havde ret, siger Jan Lolk.

Kort efter midnat natten til fredag kunne politiet anholde først to personer og umiddelbart efter endnu en person. Personerne var i besiddelse af de stjålne genstande.

- Det synes vi er meget dejligt, at vi kunne hjælpe folk med at få deres ting tilbage, siger vagtchefen.

De tre anholdte er alle under 25 år og kommer fra Varde Kommune. De vil blive løsladt efter afhøring.

/ritzau/

Lufttrafikken til og fra lufthavnen i Finlands hovedstad, Helsinki, er fredag morgen suspenderet på ubestemt tid.

Det meddeler lufthavnen på sin hjemmeside.

- Situationen medfører forsinkelser for både afgange og ankomster, skriver Helsinki Airport.

Meldingen kommer samtidig med, at finske myndigheder fredag advarer om mulig droneaktivitet omkring Helsinki, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/