Danmark støtter, at EU giver et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det siger økonomiminister Stephanie Lose (V).

Udmeldingen kommer, efter EU-Kommissionen onsdag fremlagde et konkret forslag, som måske kan blive vedtaget på EU-topmødet den 18. og 19. december.

- Det er helt afgørende, at vi fortsat i Europa bidrager med økonomisk støtte til Ukraines frihedskamp imod Rusland.

- Derfor støtter regeringen et krigsskadeerstatningslån, som Ukraine kun skal betale tilbage til EU, hvis Rusland stopper krigen og betaler for dens skader, siger Stephanie Lose.

I de seneste uger har forventningen været, at EU-Kommissionen ville spille ud med et beløb på 140 milliarder euro hentet fra de indefrosne russiske midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

I onsdagens udspil er det tal dog reduceret til 90 milliarder euro.

Det fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde onsdag.

- Vi har set på Den Internationale Valutafonds skøn over Ukraines behov i 2026 og 2027. Det er samlet set på 137 milliarder euro.

- Vi vil dække to tredjedele af det behov. Det svarer til 90 milliarder euro over de næste to år, sagde von der Leyen.

Målet er ifølge kommissionsformanden at sætte Ukraine i en stærk position under fredsforhandlingerne.

Samtidig er der en reserve af indefrosne russiske midler tilbage, som kan bruges til at forlænge støtten ud over to år.

Belgien er dog kritisk over for forslaget, som man mener vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Belgiens forsvarsminister, Theo Francken, opfordrede onsdag EU-Kommissionen til at finde en anden løsning end erstatningslånet.

- Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

- Derfor bliver vi ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, sagde Theo Francken.

Han fastslog samtidig, at EU-Kommissionen ikke er kommet Belgiens bekymringer i møde.

Danmark vil dog bruge EU-formandskabet til at forsøge at samle EU-landene om forslaget, siger Stephanie Lose.

- Det vil være øverst på dagsordenen, når jeg her i december er formand på rådsmødet med EU's økonomi- og finansministre i Bruxelles.

- Jeg håber, at vi kan bane vejen for en beslutning på EU-topmødet inden jul, siger Stephanie Lose.

Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.

Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af pengene er indefrosset i Euroclear i Belgien.

/ritzau/

Mere alkohol over disken styrker tilsyneladende turismen i Thailand.

I hvert fald har landet onsdag midlertidigt ophævet et 53 år gammelt forbud mod salg af alkoholiske drikkevarer i eftermiddagstimerne.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tiltaget kommer til at gælde i en prøveperiode på de kommende seks måneder i et forsøg på at fremme turismen.

Dermed åbnes der for, at serveringssteder og butikker også kan sælge alkohol i timerne mellem klokken 14 og 17.

Ændringen kommer kort før julen og nytåret, som er højsæson for landets turisme.

Det har ellers været forbudt at købe og sælge alkohol om eftermiddagen i Thailand siden 1972.

Forbuddet mod alkoholsalget blev oprindeligt indført for at forhindre offentligt ansatte i at drikke i arbejdstiden.

Loven bunder i buddhistiske regler, hvor alkoholindtagelse kan betragtes som en moralsk overtrædelse.

Men Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, har sat fokus på at styrke landets økonomi og har i den forbindelse sat et mål om at få flere turister til landet.

Netop Thailand er en populær rejsedestination for mange danskere i de kolde vintermåneder.

Rejseselskabet Tui oplyste i sidste måned, at syv ud af ti charterrejser til Thailand denne vinter er solgt.

Salget af ruteflybilletter til landet er desuden steget med 61 procent sammenlignet med sidste år, lød det fra Tui.

Samme billede ses hos rejseselskabet Spies, hvor Thailand er blandt de mest populære destinationer denne vinter.

Særligt er Phuket i den sydøstlige del af Thailand højt på ønskelisten.

/ritzau/

Randers Kommune skal ikke tælle stemmerne fra kommunalvalget igen.

Det har et flertal i byrådet besluttet på et møde onsdag, skriver DR.

Byrådsmedlem for Velfærdslisten, Henriette Malland, havde ønsket en omtælling, da der på to valgsteder i Randers havde været en fejl i optællingen af stemmer til regionsrådet.

16 byrådsmedlemmer stemte nej til en ny fintælling. 11 personer stemte ja.

Fire byrådsmedlemmer stemte blankt eller deltog ikke i mødet.

Henriette Malland blev oplyst til en julefrokost, at der havde været fejl i optællingen af 204 stemmer, der var blevet registreret på den forkerte kandidat, mens der ved et andet valgsted var forsvundet 25 stemmer.

DR skriver, at Randers Kommune blev kontaktet 24. november af Region Midtjylland, da der var en undren over stemmefordelingen til to kandidater fra Venstre på valgstedet ved Vestervangsskolen.

Det gjorde, at Louise Høgh blev første suppleant fremfor anden suppleant til regionsrådet, skriver DR.

Ifølge Randers Amtsavis har kommunen forsøgt flere gange at finde de 25 stemmesedler fra valgstedet ved Østervangsskolen, men det er ikke lykkedes at finde ud af, hvordan stemmerne kunne forsvinde.

Denne fejl har dog ikke fået regionen til at foretage yderligere foranstaltninger.

Fejlen om de 25 manglende stemmer blev videregivet til valgbestyrelsen i Randers Kommune, der ikke mente, at fejlen ved regionsvalget havde betydning for kommunalvalget, skriver Randers Amtsavis.

Derfor orienterede man ikke kandidater, byråd, partier eller pressen, hvilket følger valgloven, skriver mediet.

Henriette Malland mente dog, at disse fejl også kunne indikere, at der kunne være fejl til kommunalvalget.

Kommunens forvaltning har afvist, at der skulle være en risiko for fejl ved kommunalvalget, skriver DR.

Klagen fra Henriette Malland blev sendt en dag efter klagefristen, men det afholdt ikke afstemningen fra at finde sted onsdag.

/ritzau/

Israel har onsdag modtaget et lig, som ifølge Hamas er et af de to døde gidsler fra Gaza, der mangler at blive overdraget som led i en våbenhvileaftale.

Røde Kors har overdraget liget til det israelske militær, og det skal gennemgå en retsmedicinsk undersøgelse for at blive identificeret, oplyser premierminister Benjamin Netanyahus kontor.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Liget er blevet overdraget som led i en våbenhvileaftale mellem den militante palæstinensiske gruppe Hamas og Israel.

Ifølge denne skal Hamas overdrage i alt 28 døde gidsler.

Tidligere onsdag berettede det israelske militær (IDF) om en overdragelse på det sociale medie X.

I et nyt opslag skriver militæret:

- Kisten med det afdøde gidsel, eskorteret af IDF-soldater, krydsede grænsen til staten Israel for kort tid siden og er på vej til Det Nationale Institut for Retsmedicin, hvor identifikationsprocedurerne vil blive udført.

Tidligere havde Hamas ligeledes sagt, at den havde overdraget et lig af et gidsel.

Hamas overdrog tirsdag ligdele til Røde Kors, men de viste sig ifølge Israel ikke at tilhøre et af de tilbageværende afdøde gidsler fra Gaza.

Det meldte premierminister Benjamin Netanyahus kontor onsdag ifølge mediet The Times of Israel og Reuters.

Er der tale om et af gidslerne ved onsdagens overdragelse, mangler et enkelt gidsel at blive overdraget i henhold til våbenhvileaftalen.

Ifølge aftalen, der blev indgået i oktober, forpligtede Hamas sig til at overdrage alle tilbageværende gidsler til Israel - både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler - ifølge Israel - er blevet trukket i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at ligene har været begravet under murbrokker, og at de derfor har været svære at finde.

Røde Kors har spillet en central rolle i forbindelse med udleveringen af gidslerne.

De levende og afdøde gidsler er blevet overdraget af Hamas til Røde Kors, som derefter har overdraget gidslerne til Israels militær.

Til gengæld for udleveringen af i alt 48 gidsler fra Gaza har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Derudover har Israel overdraget ligene af 15 palæstinensere for hvert gidsel, der er blevet overdraget fra Gaza.

/ritzau/

Randers Kommune skal ikke tælle stemmerne fra kommunalvalget igen.

Det har et flertal i byrådet besluttet på et møde onsdag, skriver DR.

Byrådsmedlem for Velfærdslisten, Henriette Malland, havde ønsket en omtælling, da der på to valgsteder i Randers havde været en fejl i optællingen af stemmer til regionsrådet.

16 byrådsmedlemmer stemte nej til en ny fintælling. 11 personer stemte ja.

Fire byrådsmedlemmer stemte blankt eller deltog ikke i mødet.

Henriette Malland blev oplyst til en julefrokost, at der havde været fejl i optællingen af 204 stemmer, der var blevet registreret på den forkerte kandidat, mens der ved et andet valgsted var forsvundet 25 stemmer.

DR skriver, at Randers Kommune blev kontaktet 24. november af Region Midtjylland, da der var en undren over stemmefordelingen til to kandidater fra Venstre på valgstedet ved Vestervangsskolen.

Det gjorde, at Louise Høgh blev første suppleant fremfor anden suppleant til regionsrådet, skriver DR.

Henriette Malland mente, at disse fejl også kunne indikere, at der kunne være fejl til kommunalvalget.

Kommunens forvaltning har afvist, at der skulle være en risiko for fejl ved kommunalvalget, skriver DR.

/ritzau/

I en årrække spillede den i dag 31-årige Patrick da Silva flere kampe i den bedste danske fodboldrække, Superligaen, men den tid er for længst forbi.

Retten på Færøerne har ifølge chefanklager ved Færøernes Politi Katrin Hansen onsdag idømt den 31-årige fodboldspiller en dom på 30 dages ubetinget fængsel.

Det er anden gang, han straffes for en sædelighedsforbrydelse.

Fodboldspilleren har under sagen nægtet sig skyldig.

Han overvejer, om han vil anke dommen, siger hans forsvarsadvokat til fodboldmediet Bold.dk.

Da Silva blev i 2021 dømt for blufærdighedskrænkelse af en 14-årig pige, som han sendte seksuelle billeder til.

Han stod efterfølgende frem i et interview med Ekstra Bladet og kaldte det for "forkert".

Dengang slap han med en betinget straf, som ikke skulle afsones.

Men onsdagens ubetingede fængselsdom kan han i udgangspunktet ikke slippe for at afsone.

Dog har han mulighed for at anke dommen. Men det har anklagemyndigheden også, oplyser Katrin Hansen til Ritzau.

Hun havde håbet på en langt strengere straf til fodboldspilleren og krævede ham idømt op mod to års fængsel.

At det ikke gik sådan, skyldes, at Patrick da Silva blev frifundet i de alvorligste anklager mod ham.

De drejede sig blandt andet om, at han skulle have tilbudt en 12-årig pige 500 kroner for sex.

I et andet forhold skulle han efter anklagemyndighedens opfattelse have fået en 15-årig pige til - via en videoforbindelse - at gøre ting ved sig selv under sådanne omstændigheder, at der efter anklagemyndighedens opfattelse var tale om en forbrydelse, der skulle falde ind under straffelovens voldtægtsbestemmelse.

Men Retten på Færøerne fandt beviserne mod Patrick da Silva for tynde i den del af sagen.

Det var imidlertid ikke tilfældet i sagens forhold 2, som handlede om forsøg på grooming.

Her var Patrick da Silva anklaget for at udnytte sin alder og erfaring til at manipulere piger i skolealderen.

12 piger mellem 9 og 14 år forsøgte Patrick da Silva at overtale til at sende billeder af sig selv.

I den forbindelse udgav han sig for at være mellem 12 og 16 år gammel. I virkeligheden var han meget tæt på at fylde 30.

Da Silva spillede i Lyngby Boldklub inden dommen i 2021. Derefter kollapsede hans professionelle karriere, og han røg til Klaksvík på Færøerne, hvor han spillede frem til oktober 2024, da den nye sag begyndte at rulle.

Fra Færøerne gik turen til FC Kalundborg, hvor Patrick da Silva tørnede ud for Serie 2-klubben, indtil det i dette efterår kom frem, at han igen var under anklage i en sædelighedssag.

/ritzau/

For første gang bliver Rusland nu klassificeret som et højrisikoland på EU's hvidvaskliste.

Det har EU-Kommissionen besluttet onsdag, oplyser EU-kommissær for finansielle tjenesteydelser, Maria Luís Albuquerque.

- Dette viser vores faste vilje til at beskytte integriteten af EU's finansielle system, siger Maria Luís Albuquerque.

Beslutningen betyder, at der fremover skal udvise øget årvågenhed i forbindelse med transaktioner, der involverer Rusland.

SF's medlem af EU-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen har været forhandler for EU-Parlamentets grønne gruppe op hvidvasklovgivning igennem de senere år.

Hun glæder sig over beslutningen:

- Det er ingen hemmelighed, at Rusland har udviklet sig til en gigantisk hvidvaskmaskine, der finansierer krig og terror.

- Derfor er det på høje tid, at de kommer med på listen, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Beslutningen kommer på en dag, hvor Bruxelles med tre tiltag forsøgte at ramme Rusland.

Ud over at sætte Rusland på hvidvasklisten præsenterede EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, en aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet om helt at forbyde import af russisk gas.

Det skal afskære Rusland fra en del af den indtjening, der har finansieret krigen i Ukraine.

Derudover fremlagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et forslag om at give Ukraine et erstatningslån på 90 milliarder euro fra de indefrosne russiske midler over de næste to år.

At Rusland bliver betegnet som højrisikoland vil også ramme Putin på pengepungen, håber Kira Marie Peter-Hansen.

- Dagens beslutning gør det sværere for Putin at drive gæk med EU.

- Rusland fører ikke kun en brutal og ulovlig krig midt i Europa, men forsøger også at påvirke EU økonomisk. Det bliver sværere nu, siger hun.

/ritzau/

EU-Kommissionen har onsdag fremlagt et forslag om europæisk støtte til Ukraine i 2026 og 2027.

EU vil som udgangspunkt give 45 milliarder euro hvert år de næste to år til Ukraine.

- Med dagens forslag vil vi sikre, at Ukraine har midlerne til at forsvare sig selv og føre fredsforhandlingerne videre fra en position af styrke.

- Vi fremlægger løsninger, der skal hjælpe med at dække Ukraines finansielle behov i de næste to år, siger Ursula von der Leyen.

En af vejene er et såkaldt "erstatningslån" baseret på indefrosne russiske midler.

Netop det forslag har ellers fået kritik fra Belgien, hvor størstedelen af de indefrosne midler står i værdipapirdepotet Euroclear.

Både Belgiens premierminister, udenrigsminister og forsvarsminister har i de seneste dage understreget Belgiens bekymringer for de økonomiske og juridiske risici ved lånet.

Derfor har EU-Kommissionen også gjort en nødløsning klar.

Hvis ikke det lykkes at indgå en aftale om erstatningslånet, vil EU i stedet optage fælles lån, siger von der Leyen.

Det vil i givet fald være på 45 milliarder euro, hvilket skønnes at være nok til at dække Ukraines behov i 2026.

Uanset hvilken model EU-landene enes om, vil alle EU-landene ifølge von der Leyen dermed komme til at "dele byrden".

Erstatningslånet er dog den foretrukne løsning hos EU-Kommissionen.

Måske i et forsøg på at imødegå Belgiens bekymringer har EU-Kommissionen dog reduceret lånets størrelse.

I de seneste uger har forventningen været, at EU-Kommissionen ville spille ud med et beløb 140 milliarder euro hentet fra de indefrosne russiske midler i Euroclear.

I onsdagens udspil er det tal dog reduceret til 90 milliarder euro.

- Vi har set på Den Internationale Valutafonds skøn over Ukraines behov i 2026 og 2027. Det er samlet set på 137 milliarder euro.

- Vi vil dække to tredjedele af det behov. Det svarer til 90 milliarder euro over de næste to år, siger von der Leyen.

Målet er at sætte Ukraine i en stærk position under fredsforhandlingerne. Samtidig er der en reserve af indefrosne russiske midler tilbage, som kan bruges til at forlænge støtten ud over to år.

Belgiens forsvarsminister, Theo Francken, opfordrede dog tidligere onsdag EU til at finde en anden løsning end erstatningslånet.

- Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

- Derfor bliver vi ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, siger Theo Francken.

Han fastslog onsdag, at EU-Kommissionen ikke har imødegået Belgiens bekymringer.

Belgien kan dog formentlig ikke blokere forslaget, selv om hovedparten af midlerne befinder sig i Belgien.

Forslaget om et erstatningslån kan nemlig ifølge von der Leyen træffes med kvalificeret flertal.

Von der Leyen mener dog, at EU-Kommissionen har taget højde for Belgiens indvendinger.

Blandet andet taler EU-Kommissionen nu om en samlet pulje af indefrosne russiske midler på i alt 210 milliarder kroner.

Det skyldes, at modellen ikke længere kun ser på midlerne i Euroclear, men også åbner for at andre lande kan bidrage. Det har været et af Belgiens kritikpunkter.

Ifølge von der Leyen vil der desuden komme en "garanti", der skal dække eventuelle tab for EU-lande på erstatningslånet.

Derudover vil EU-Kommissionen med forslaget indføre en "meget stærk likviditetsmekanisme".

Den betyder ifølge von der Leyen, at der "altid" er de nødvendige midler tilstede til at betale Rusland pengene tilbage.

Midlerne skal ifølge von der Leyen kunne trækkes fra medlemslandene og EU-budgettet.

- Vi deler Belgiens mål, nemlig at risici skal dele af os alle og fordeles fair og lige, så alle medlemsstater og særligt Belgien er beskyttet, siger von der Leyen.

Ifølge kommissionsformanden har EU-Kommissionen desuden informeret Trump-administrationen om forslaget.

Det er sket, efter at Trump lod de indefrosne midler indgå i USA's oprindelige 28 punkts fredsplan for Ukraine.

Dermed blev der skabt tvivl om, hvorvidt EU kunne forstyrre fredsprocessen ved i stedet at begynde at bruge af midler til gavn for Ukraine.

- Jeg har orienteret Trump-administrationen om, at vi vil lave et erstatningslån. Det blev positivt modtaget.

- Samtidig er modellen lavet, så andre lande med immobiliserede russiske midler også kan slutte sig til med deres russiske midler, siger von der Leyen.

Hun mener, at erstatningslånet dermed kan bidrage positivt til fredsprocessen, fordi lånet ifølge von der Leyen gør det tydeligt for Rusland, at Europa vil fortsætte støtten til Ukraine i lang tid.

/ritzau/

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas siger onsdag, at den har overdraget et lig af et gidsel som led i en våbenhvileaftale med Israel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig beretter det israelske militær (IDF) onsdag eftermiddag ligeledes om en overdragelse på det sociale medie X.

- Ifølge oplysninger fra Røde Kors er en kiste med et afdødt gidsel blevet overført til dens varetægt og er på vej til IDF-soldater i Gaza, lyder det.

Hamas overdrog tirsdag ligdele til Røde Kors, men de viste sig ikke at tilhøre et af de tilbageværende afdøde gidsler fra Gaza.

Er der tale om et af gidslerne ved onsdagens overdragelse, mangler et enkelt gidsel at blive overdraget i henhold til våbenhvileaftalen.

I henhold til en våbenhvileaftale, der blev indgået i oktober, forpligtede Hamas sig til at overdrage alle tilbageværende gidsler til Israel - både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

- Hamas er forpligtet til at opretholde aftalen og tage de nødvendige skridt til at returnere alle de afdøde gidsler, skriver IDF onsdag.

/ritzau/

Et ukrainsk medlemskab af forsvarsalliancen Nato var et "nøglespørgsmål" i forhandlinger, der er foregået mellem USA og Rusland i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, som er udenrigspolitisk rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Repræsentanter fra USA har været i den russiske hovedstad for at deltage i et flere timer langt møde om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Ukraines deltagelse i Nato var "et af nøglespørgsmålene", der blev diskuteret, fortæller Jurij Usjakov til flere journalister under en briefing.

- De amerikanske partnere har bekræftet deres parathed til at tage hensyn til vores overvejelser og vores vigtigste forslag, lyder det.

På mødet deltog USA's særlige udsending Steve Witkoff og USA's præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner samt den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 tirsdag. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

Et medlemskab af forsvarsalliancen har længe været på den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs ønskeliste.

Imens lød det i sidste uge fra russisk side, at et ukrainsk medlemskab af Nato ville være uacceptabelt for Rusland.

- For os er truslen fortsat udvidelsen af Nato, sagde Marija Zakharova, talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, ifølge Reuters.

USA's første udkast til en fredsplan indeholdt desuden et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af forsvarsalliancen.

Udkastet blev fremlagt for et par uger siden. Det blev kritiseret af Europa og Ukraine for at være for imødekommende over for Ruslands krav.

Men siden er der sket ændringer, blandt andet ved forhandlinger mellem de europæiske lande og USA i den schweiziske by Genève.

Mandag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at spørgsmål om territorier er den største udfordring i forhandlingerne.

/ritzau/

Da Skive Festival i 2022 tog imod sine gæster, var det vel vidende, at ikke alle havde rent mel i posen.

Eller rettere var det de armbånd, de havde om håndleddet, som i overført betydning var snavsede.

Hundredvis af armbånd beregnet til de frivillige, som skulle arbejde på festivalen, manglede, og man formodede, at de var blevet stjålet og solgt videre.

Onsdag er tre mænd blevet dømt i sagen. Alle er idømt fængselsstraffe, som dog ikke skal afsones, idet der er tale om såkaldt betingede domme.

Mændene skal dog yde samfundstjeneste i et antal timer fastsat af retten, fortæller anklager Nicolai Soelberg til Ritzau.

Retten i Viborg valgte i sagen at idømme en 70-årig mand et års betinget fængsel. Han var anklaget for at have stjålet armbånd til en værdi af 625.000 kroner. anklagemyndigheden anså det som organiseret tyveri.

Selve tyverianklagen blev han imidlertid ikke dømt for.

Retten dømte i stedet manden for hæleri, altså for at være i besiddelse af genstande, som han måtte vide stammede fra en forbrydelse.

Retten vurderede imidlertid, at der var tale om groft hæleri, og det samme gjorde sig gældende i forhold til to andre mænd på henholdsvis 58 og 36 år.

De blev idømt henholdsvis fem og seks måneders betinget fængsel for at have modtaget billetter med henblik på at sælge dem videre til en værdi af henholdsvis 110.000 og 187.000 kroner.

Den 58-årige blev derudover dømt for at have slået en anden person i ansigtet med knyttet hånd.

Alle tre tilkendegav efter domsafsigelsen, at de ikke ønskede at anke Retten i Viborgs afgørelse til Vestre Landsret.

En 65-årig kvinde er også tiltalt i sagen. Hun er anklaget for tyveri, ligesom den 70-årige mand var.

Planen var, at også hun skulle have været for retten onsdag, men anklager Nicolai Soelberg oplyser, at hun havde fremsendt materiale til retten om, at hun ikke kunne møde op, og at retten vurderede, at der var tale om lovligt forfald.

En femte mand har været sigtet i sagen, men vedkommende er afgået ved døden.

/ritzau/

Københavns Vestegns Politi søger vidner i forbindelse med en påkørsel i Hvidovre, hvor en kvindelig fodgænger er fundet død.

Det oplyser vagtchefen i kredsen Bo Nyberg Ris.

- Vi har en mistanke om, at det er et færdselsdrab. Der må være en flygtet part derude. Men det er stadig lidt tidligt at sige meget mere end det.

- Så hvis nogen har set noget mistænkeligt i det tidsrum eller er fører af køretøjet, opfordrer vi til, at man henvender sig på 114 og spørger efter Københavns Vestegn, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 03.41 natten til onsdag.

- Da vi kom derud, fandt vi en kvinde, der var afgået ved døden, siger Bo Nyberg Ris.

Tidligere ville politiet ikke oplyse kvindens alder, da de pårørende ikke var underrettet.

Men klokken 15.09 skrev Københavns Vestegns Politi i et opslag på X, at den afdøde kvinde var 39 år, og at de pårørende er underrettet.

Ulykken fandt sted på Avedøre Havnevej, hvor politiet er massivt til stede onsdag morgen.

- Vi har lukket Avedøre Havnevej fra Biblioteksvej og mod Avedøre Nord. Der vil formentlig være afspærret nogle timer endnu, mens undersøgelserne pågår, siger Bo Nyberg Ris.

Vagtchefen opfordrer derfor til, at man benytter sig af andre ruter.

Bo Nyberg Ris understreger, at politiet endnu ikke har flere oplysninger. Nu skal politiet efterforske.

- Vi har ikke mere for nuværende, siger han.

I opslaget på X onsdag eftermiddag opfordrer politiet fortsat til, at modparten i den formodede påkørsel henvender sig til politiet.

/ritzau/

Et ukrainsk medlemskab af forsvarsalliancen Nato var et "nøglespørgsmål" i forhandlinger, der er foregået mellem USA og Rusland i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, som er udenrigspolitisk rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Repræsentanter fra USA har været i den russiske hovedstad for at deltage i et flere timer langt møde om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Ukraines deltagelse i Nato var "et af nøglespørgsmålene", der blev diskuteret, fortæller Jurij Usjakov til flere journalister under en briefing.

På mødet deltog USA's særlige udsending Steve Witkoff og USA's præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner samt den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 tirsdag. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

/ritzau/

Kufferten var fuld af elektronik i form af blandt andet mobiltelefoner, bærbare computere og iPads, og kursen sat mod Frankrig, da en 32-årig mand i sommeren 2024 blev stoppet i Københavns Lufthavn.

Med falske fakturaer forsøgte manden at narre myndighederne til at tro, at han havde rent mel i posen, men den gik ikke.

Onsdag er manden i Retten i Odense blevet idømt et års fængsel i sagen, hvor han har været tiltalt for hæleri og dokumentfalsk.

Ud over episoden fra Københavns Lufthavn har manden også været tiltalt for en lignende episode fra Billund Lufthavn, som fandt sted i september 2023.

Manden har desuden været tiltalt for andre forhold, som drejer sig om salg eller forsøg på salg af forskellige elektronikeffekter.

Telefonerne, computerne og alt det andet stammede ifølge anklagemyndigheden fra kreditkøb hos teleselskaber.

Køb, hvor det aldrig har været meningen, at pengene skulle betales.

Købene har derfor haft karakter af bedrageri. Det har manden imidlertid ikke været tiltalt for.

Derimod har sagen været rejst efter straffelovens bestemmelse om hæleri, idet der er tale om berigelse gennem handel med effekter, som stammer fra kriminalitet.

Retten har ud over fængselsstraffen konfiskeret et beløb på godt 37.000 kroner fra manden og konfiskeret de beslaglagte elektroniske effekter.

Retten har desuden givet manden, som ikke er dansk statsborger, en advarsel om udvisning.

/ritzau/

Østre Landsret har onsdag fundet en 17-årig svensk dreng skyldig i forsøg på manddrab.

Drengen rejste i april sidste år fra Sverige til Danmark med henblik på at dræbe mindst én person med tilknytning til rockergruppen Comanches.

Landsretten har idømt ham syv års fængsel.

Svenskeren var 15 år på gerningstidspunktet. Han overnattede i fire dage hos en dengang 58-årig mand i Københavns Nordvestkvarter med det formål at tage til Comanches' klubhus i Brøndby for at begå drab.

Det var personer, som ikke er identificeret af politiet, som indgik en aftale med drengen om, at han skulle rejse fra sin bopæl i Jönköping til Danmark.

Den svenske dreng begik aldrig drab, da personerne med tilknytning til Comanches ikke befandt sig i området på tidspunktet.

Kort efter blev han anholdt af dansk politi, som var blevet tippet af kollegerne i Sverige om, at noget var under opsejling.

Svenskeren blev ligeledes fundet skyldig i at have været i besiddelse af to pistoler på et offentligt tilgængeligt sted.

Tidligere i år blev han idømt fem et halvt års fængsel ved Retten på Frederiksberg.

I modsætning til byretten mente landsretten, at svenskeren også kunne dømmes ud fra den såkaldte paragraf 81b, der kan forhøje straffen ved brug af våben på offentlige steder.

Landsretten har ligeledes udvist drengen for bestandig.

Den dengang 58-årige mand, som svenskeren overnattede hos, blev dømt for grov våbenkriminalitet, fordi drengen var i besiddelse af pistoler på hans adresse i Nordvestkvarteret.

Retten på Frederiksberg fandt det ikke bevist, at manden vidste, at drengen skulle bruge våbnene til at dræbe rockere med.

Sagen var den første af flere om svenske børn, der er rejst til Danmark - angiveligt mod løfte om betaling - for at begå alvorlig kriminalitet på vegne af hærdede kriminelle.

/ritzau/

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag om europæisk støtte til Ukraine fra 2026 til 2027.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen onsdag.

I forslaget indgår et såkaldt erstatningslån baseret på indefrosne russiske midler.

Netop den del har været under kritik fra Belgien, hvor størstedelen af de indefrosne midler står.

Landet er bekymret for de økonomiske og juridiske risici ved lånet.

Det nye forslag fra EU-Kommissionen indeholder også et element om et lån, som er garanteret af EU's budget.

- Vi har sørget for stærke sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte medlemslandene og reducere risici så meget som muligt, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde.

Hun siger, at alle landene vil komme til at "dele byrden".

Erstatningslånet er den foretrukne løsning hos EU-Kommissionen og anslås til at være på omkring 135 milliarder euro. Heraf ventes EU at stå for mindst 90 milliarder euro, mens andre vestlige allierede - dog ikke USA - vil garantere for resten, skriver Euronews.

Planen er, at en endelig beslutning skal tages på et EU-topmøde 18. og 19. december.

Hvis ikke der bliver lavet en aftale om "erstatningslånet", som altså i vidt omfang baserer sig på indefrosne milliarder i værdidepotet Euroclear i Belgien, vil EU i stedet optage fælles lån, siger von der Leyen.

Målet er, at det skal sætte Ukraine i en stærk position under fredsforhandlingerne, lyder det videre.

Belgiens forsvarsminister, Theo Francken, opfordrede tidligere onsdag EU til at finde en anden løsning end erstatningslånet.

- Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

- Derfor bliver vi ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, siger Theo Francken.

Han mener, at "erstatningslånet" både indeholder "betydelige økonomiske, finansielle og retlige" risici.

/ritzau/