En mand og en kvinde i Fredericia er blevet forbrændt i en ulykke torsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Ulykken fandt sted ved 13.30-tiden i et hjem på Indre Ringvej, i forbindelse med at der blev fyldt ethanol på en biopejs. Andre medier har beskrevet det som en havelampe. Den brandbare væske blev antændt undervejs.

- Det giver en eksplosionsagtig brand, fortæller vagtchefen.

Manden, der er 48 år, og kvinden, der er 29, er blevet forbrændt i ulykken, men ingen af dem har fået livstruende skader.

TvSyd har skrevet, at manden blev alvorligt forbrændt i hovedet og på brystet, mens kvindens forbrændinger er på hænder og fødder.

Manden blev hentet med helikopter, mens kvinden blev kørt til hospitalet.

Ilden fik også fat i en garage eller lignende på grunden, men den er slukket igen.

/ritzau/

EU har fået et gennembrud med beslutningerne om EU-lånet til Ukraine og den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

- I dag har vi endelig brudt dødvandet. Ud over lånet på 90 milliarder euro til Ukraine har vi også vedtaget den 20. sanktionspakke.

- EU vil give Ukraine det, landet har brug for til at holde stand, samtidig med at vi lægger hindringer i vejen for dem, der muliggør Ruslands ulovlige aggression, siger Kaja Kallas.

De to beslutninger har i månedsvis været blokeret af Ungarn. Og for den 20. sanktionspakkes vedkommende også af Slovakiet.

Dermed har Ukraine måtte vente på de 90 milliarder euro, som landet blev lovet på EU-topmødet i december.

Samtidig har EU-landene ikke kunne stå sammen om at lægge pres på Rusland via nye sanktioner. Men det ændrer sig med torsdagens aftaler, mener Kaja Kallas.

- Ruslands krigsøkonomi er under stigende pres, mens Ukraine får et kraftigt løft.

- Vi må holde dette pres oppe, indtil Putin indser, at hans krig ikke fører nogen steder hen, siger Kaja Kallas.

De to beslutninger faldt på plads torsdag, efter der igen flød russisk olie via Druzhba-rørledningen til Ungarn og Slovakiet.

Det var kravet fra Ungarns afgående premierminister, Viktor Orbán, for at sige ja.

Dermed er det op til fortolkning om EU eller Ungarn vandt armlægningen.

I Bruxelles giver det nylige valgnederlag til Viktor Orbán dog håb om en ny kurs fra Ungarns side med færre veto'er mod hjælp til Ukraine og sanktionerne mod Rusland.

Ukraines præsident Zelenskyj kalder det for en "vigtig dag for vores forsvar og for vores relationer EU".

- Denne pakke vil styrke vores hær, gøre Ukraine mere modstandsdygtig og gøre det muligt for os at opfylde vores sociale forpligtelser over for ukrainere, som fastsat i lovgivningen.

- Det betyder noget, at Ukraine får denne grad af økonomisk sikkerhed efter mere end fire år med fuldskala krig, skriver Zelenskyj på X.

Det har tidligere været fremme, at Ukraine risikerer at løbe tør for penge i maj. Derfor satser Zelenskyj på hurtig udbetaling af de 90 milliarder euro, der efter planen skal holde Ukraine kørende i de næste to år:

- Vi arbejder på at sikre, at den første delbetaling fra denne støttepakke bliver tilgængelig allerede i maj-juni.

- Midlerne fra den europæiske pakke vil blive rettet, blandt andet, mod våbenproduktion, indkøb af nødvendige våben fra partnere, som vi endnu ikke producerer i Ukraine, og forberedelsen af vores energisektor og kritiske infrastruktur til næste vinter, skriver Zelenskyj.

/ritzau/

Amerikanske soldater har bordet et tankskib i Det Indiske Ocean.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium torsdag.

Tankskibet er ifølge forsvarsministeriet lastet med iransk olie.

- Internationalt farvand kan ikke bruges som et skjold af sanktionerede aktører. Krigsministeriet vil fortsætte med at nægte ulovlige aktører og deres fartøjer manøvrefrihed, skriver forsvarsministeriet på X.

Sammen med udtalelsen har ministeriet slået en video op på mediet, der viser, hvordan flere helikoptere ankommer til et tankskib, og soldater fires ned med reb og går om bord på skibet.

Meldingen fra ministeriet kommer, dagen efter at Iran beslaglagde to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet, oplyste Irans Revolutionsgarde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der var samme dag flere meldinger om angreb på skibe i strædet.

Iran siger torsdag, at det har fået sine første indtægter fra en afgift, landet opkræver for at sejle gennem strædet.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, har der gentagne gange været angreb på skibe i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten.

Den to uger lange våbenhvile mellem USA og Iran stod til at udløbe onsdag, men USA's præsident, Donald Trump, meldte kort før tidsfristen ud, at han forlænger den for at give mere tid til forhandlinger.

Begge sider har anklaget hinanden for brud på aftalen, og Trump udtalte, at han opretholder den amerikanske blokade af iranske havne.

Den amerikanske blokade har fået hård iransk kritik, og det er fortsat uvist, om og hvornår der kommer en næste forhandlingsrunde mellem parterne. Iran har kaldt blokaden en hindring for "oprigtige forhandlinger".

Den iranske parlamentsformand og topforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, skrev onsdag på X, at der ikke er tale om en fuldstændig våbenhvile, når den bliver "brudt af en flådeblokade".

- At genåbne Hormuzstrædet er ikke muligt med sådan et groft brud på våbenhvilen, skrev han.

/ritzau/

Selv om en kvinde bestemt anede uråd, da hendes mand to gange fik 600.000 kroner, vendte hun det blinde øje til og var med til at bruge det enorme pengebeløb.

Det har hun forklaret i Retten i Sønderborg torsdag, hvor hun er blevet idømt ni måneders fængsel for hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Tre af de ni måneders fængsel er ubetingede og skal altså afsones.

- De anses for udstået ved den tid, hun har siddet varetægtsfængslet, siger specialanklager Trine Schjødt til Ritzau.

Den i dag 46-årige kvinde blev varetægtsfængslet 5. februar, og her var sigtelsen noget mere alvorlig.

Hendes mand sidder nemlig varetægtsfængslet i Portugal i en sag om fund af en enorm mængde narko på et skib i det sydeuropæiske land.

Først blev der fundet 1,3 ton, og en lille uges tid senere blev der fundet yderligere 523 kilo kokain på skibet.

Den danske kvinde blev koblet til det halve ton kokain.

I grundlovsforhøret 5. februar i Retten i Sønderborg nægtede hun sig skyldig i medvirken til, at ti mænd - herunder hendes mand - forsøgte at smugle kokainen fra Portugal til Danmark.

Hun blev dog fængslet til sagen og har siden da været frihedsberøvet.

Efter grundlovsforhøret har anklagemyndigheden vurderet, at kvinden ikke kunne retsforfølges for narkokriminaliteten, men alene for groft hæleri, som hun torsdag eftermiddag har tilstået.

Da de tre måneders ubetinget fængsel vurderes at være afsonet, kunne hun forlade Retten i Sønderborg som en fri kvinde.

Det var et kort retsmøde med en meget kort afhøring.

- Hun tilstod, at de penge stammede fra kriminalitet. Men hun sagde, at hun ikke vidste, hvilken kriminalitet de stammede fra, siger specialanklageren.

Der var heller ikke stor uenighed i retten om, hvad straffen skulle være.

Når man skeler til tilståelsen, der giver rabat, mente Trine Schjødt, at det skulle koste kvinden ti måneders fængsel, hvoraf tre måneder skulle være ubetinget. Forsvareren sagde ni måneder, heraf tre måneder ubetinget.

Det var blandt andet henset til, at kvinden er tidligere ustraffet, og at hun har gode personlige forhold, oplyser specialanklageren.

Der konfiskeres et beløb på 142.304 kroner, som er fundet hos kvinden.

Kvinden har modtaget dommen.

Mændene i narkosagen har forskellige nationaliteter, men dansk politi har oplyst, at mindst en af dem menes at have relation til en dansk rocker- eller bandegruppering.

Anholdelserne var sket om bord på et skib, der lagde til kaj ved Portimao på Portugals sydkyst. Myndighederne i landet har døbt sagen "Operation Valhalla".

Det er endnu ikke afgjort, om sagen mod de ti mænd skal føres i Danmark eller i Portugal.

/ritzau/

To tog kolliderede frontalt torsdag morgen på lokalbanen Gribskovbanen i Nordsjælland. Ulykken skete kort før klokken 06.30 på strækningen nord for Isterødvejen ved Hillerød.

I alt 37 personer befandt sig i de to tog. 18 personer er ifølge Nordsjællands Politi kommet til skade. De er blevet bragt til behandling på hospitaler i Region Hovedstaden.

Fem personer er i kritisk tilstand, oplyste cheflæge Anders Damm-Hejmdal fra Region Hovedstadens akutberedskab torsdag formiddag.

De fleste tilskadekomne er indlagt på Rigshospitalet. Ifølge Lokaltog, der driver Gribskovbanen, er de to lokomotivførere blandt de tilskadekomne. Det siger sikkerhedschef i Lokaltog Claus René Pedersson til TV 2.

- De er ikke umiddelbart i livsfare. Det har vi ikke fået nogen som helst besked om, siger sikkerhedschefen torsdag eftermiddag til TV 2.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viser, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

Region Hovedstadens akutberedskab havde blandt andet syv ambulancer, to akutbiler, to akutlægebiler, tre sygetransporter og en indsatsleder til stede. Også en redningshelikopter fra Forsvaret var til stede.

Nordsjællands Politi oplyste efterfølgende, at vejstrækningen mellem Isterødvejen og Kagerup er spærret som følge af ulykken. Spærringen forventes at vare i længere tid.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen. Det oplyste politiinspektør Morten Pedersen fra Nordsjællands Politi på torsdagens pressebriefing.

Gribskovs borgmester, Trine Egetved (K), har kommenteret ulykken i et opslag på Facebook.

- Jeg er dybt rystet og chokeret og tænker på alle de involverede. Lokalbanen anvendes af mange Gribskov-borgere, medarbejdere og skoleelever, lyder det blandt andet fra borgmesteren.

- Beredskabet arbejder på højtryk, og vi forsøger fra centralt hold at få overblik over, hvad der mere præcist er sket og sikre, at alle får den hjælp, de har brug for, skrev Trine Egetved.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er også meget berørt over torsdagens togulykke.

- Jeg er meget berørt over den forfærdelige togulykke på Gribskovbanen her til morgen. Flere er i kritisk tilstand. Mine tanker går til de tilskadekomne, de pårørende og alle, der er berørt af ulykken, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

- I dag er en vigtig dag for vores forsvar og for vores relationer EU.

Det fastslår Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer, efter at EU-landene efter måneders slagsmål med Ungarn endelig kunne samle enstemmig opbakning til et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

- Det europæiske støtte-lån til Ukraine er blevet frigivet. 90 milliarder euro over to år.

- Denne pakke vil styrke vores hær, gøre Ukraine mere modstandsdygtig og gøre det muligt for os at opfylde vores sociale forpligtelser over for ukrainere, som fastsat i lovgivningen. Det betyder noget, at Ukraine får denne grad af økonomisk sikkerhed efter mere end fire år med fuldskala krig, skriver Zelenskyj på X.

Det har tidligere været fremme, at Ukraine risikerer at løbe tør for penge i maj. Derfor satser Zelenskyj på hurtig udbetaling:

- Vi arbejder på at sikre, at den første delbetaling fra denne støttepakke bliver tilgængelig allerede i maj–juni.

- Midlerne fra den europæiske pakke vil blive rettet, blandt andet, mod våbenproduktion, indkøb af nødvendige våben fra partnere, som vi endnu ikke producerer i Ukraine, og forberedelsen af vores energisektor og kritiske infrastruktur til næste vinter, skriver Zelenskyj.

/ritzau/

Venstre og De Konservative støtter, at Moderaterne kan tiltræde det centrale velfærdsforlig, når der engang bliver dannet en ny regering som følge af folketingsvalget i marts.

Tidligere lød det, at de to partier ikke var "trygge" ved at udsætte det til efter regeringsdannelsen, men de har nu fået en offentlig tilkendegivelse fra Socialdemokratiet og de andre partier i forliget og stiller sig tilfredse.

Det fremgår af et opslag på sociale platforme fra formand Troels Lund Poulsen (V).

- Vi har derfor netop meddelt Socialdemokratiet, at V og K kan tiltræde, at Moderaterne indtræder fuldgyldigt i et uændret forlig, så snart der er dannet en ny regering, skriver han.

Det centrale forlig stammer fra 2006 og sikrer, at borgerne arbejder længere, i takt med at levealderen stiger.

Diskussionerne om forliget har været tekniske og opstod, da Venstre og De Konservative lækkede oplysningerne fra forhandlingerne. Det vidner om forhandlingsklimaet, hvilket formand Mona Juul (K) kommer ind på.

- Et skridt tilbage og et skridt frem - det har været et unødvendigt cirkus.

- Velfærdsforliget kan genopstå uden ændringer, og så er vi tilbage ved udgangspunktet, skriver hun på sociale platforme.

Moderaterne deltog onsdag aften i forhandlinger på Marienborg med statsminister Mette Frederiksen (S), som leder forhandlingerne.

Efter mødet gav Socialdemokratiet et "ubetinget tilsagn" om, at Moderaterne kunne indtræde i forliget igen efter regeringsdannelsen.

Der var også enighed om at nedsætte en arbejds- og familielivskommission for at se på, om forliget skal ændres.

Forliget vil bestå af Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale og Moderaterne. Hvis andre partier går med i regering, vil de skulle tiltræde forliget i regeringsperioden, hvilket vil polstre forliget.

Forud for valget lød det fra Socialdemokratiet, at partiet vil ændre på velfærdsforliget, så pensionsalderen i fremtiden kan stige langsommere. Det var et af partiets store udmeldinger op til valget.

Det vil dog skulle forhandles på plads, og foreløbig vil partiet altså acceptere velfærdsforliget uden ændringer.

Forlig kan blive ændret, hvis partierne vil. Enten ved enighed eller ved at opsige forliget inden et valg og håbe på, at der er flertal for at ændre det efter valget.

Forlig bygger på håndslag mellem partierne og præcedens, og reglerne er ikke nedskrevet ved lov. Ved dannelsen af en blå regering i 2015 gjaldt det også, at forlig først blev genbekræftet efter dannelsen af regeringen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil have "skudt og dræbt" alle, der lægger miner i Hormuzstrædet.

Det skriver han i et opslag på Truth Social torsdag.

- Jeg har beordret, at den amerikanske flåde skal skyde og dræbe alle både, også selv om det er små både, som lægger miner i Hormuzstrædet. Der må ikke tøves, skriver Trump.

- Derudover er vores minestrygere i gang med at rydde strædet. Jeg beordrer hermed, at det skal fortsætte, men på et tredobbelt niveau.

Meldingen fra Trump kommer, mens det amerikanske forsvarsministerium ifølge The Washington Post har vurderet, at det kan tage op mod seks måneder at rydde den strategisk vigtige maritime flaskehals fuldstændig for de miner, som Iran har lagt ud.

Vurderingen blev ifølge den amerikanske avis delt under en briefing af medlemmer af Repræsentanternes Hus' udvalg for de væbnede styrker. Det skriver avisen med henvisning til tre unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Pentagon-talsperson Sean Parnell afviser dog ifølge nyhedsbureauet AFP historien. Han siger, at det er "uærlig journalistik", når "medier håndplukker lækkede informationer, hvoraf meget er falsk, fra en fortrolig og lukket briefing".

- Én vurdering betyder ikke, at den vurdering er plausibel, og seks måneders lukning af Hormuzstrædet er umuligt og fuldstændig uacceptabelt, siger Parnell.

Under vurderingen lød det ifølge avisen, at omkring 20 miner kan være blevet placeret i strædet. Nogle af dem skal være blevet udlagt ved hjælp af GPS-teknologi, hvilket gør dem sværere at finde. Imens menes andre miner at være blevet lagt ud af iranske styrker om bord på små både.

New York Times skrev tidligere på måneden, at en amerikansk embedsmand har sagt, at Iran ikke selv kan finde alle minerne.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Strædet er svært at besejle. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred. Men det har stor betydning for verdens oliehandel.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

Iran har sagt, at det ikke vil genåbne strædet, når USA blokerer iranske havne. Trump har forlænget en våbenhvile med Iran, men det er uvist, hvornår og om der skal være forhandlinger om en mere permanent aftale.

/ritzau/

Venstre og De Konservative støtter, at Moderaterne kan tiltræde det centrale velfærdsforlig, når der engang bliver dannet en ny regering som følge af folketingsvalget i marts.

Tidligere lød det, at de ikke var "trygge" ved at udsætte det til efter dannelsen, men de har nu fået en offentlig tilkendegivelse fra Socialdemokratiet og de andre partier i forliget og stiller sig tilfredse.

Det fremgår af et opslag på sociale platforme fra formand Troels Lund Poulsen (V).

- Vi har derfor netop meddelt Socialdemokratiet, at V og K kan tiltræde, at Moderaterne indtræder fuldgyldigt i et uændret forlig, så snart der er dannet en ny regering, skriver han.

Det centrale forlig stammer fra 2006 og sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger.

Diskussionerne om forliget har været tekniske og opstod, da Venstre og De Konservative lækkede oplysningerne fra forhandlingerne, hvilket vidner om forhandlingsklimaet, hvilket formand Mona Juul (K) kommer ind på.

- Et skridt tilbage og et skridt frem - det har været et unødvendigt cirkus.

- Velfærdsforliget kan genopstå uden ændringer, og så er vi tilbage ved udgangspunktet, skriver hun på sociale platforme.

Moderaterne deltog onsdag aften i forhandlinger på Marienborg med statsminister Mette Frederiksen (S), som leder forhandlingerne.

Efter mødet gav Socialdemokratiet et "ubetinget tilsagn" om, at Moderaterne kunne indtræde i forliget igen efter regeringsdannelsen.

Forliget vil bestå af Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale og Moderaterne. Hvis andre partier går med i regering, vil de skulle tiltræde forliget i regeringsperioden, hvilket vil polstre forliget.

Forud for valget lød det fra Socialdemokratiet, at partiet vil ændre på velfærdsforliget, så pensionsalderen i fremtiden kan stige langsommere. Det var et af partiets store udmeldinger op til valget.

Det vil dog skulle forhandles på plads, og foreløbig vil partiet altså acceptere velfærdsforliget uden ændringer.

Forlig kan blive ændret, hvis partierne vil. Enten ved enighed eller ved at opsige forliget inden et valg og håbe på, at der er flertal for at ændre det efter valget.

Forlig bygger på håndslag mellem partierne og præcedens, og reglerne er ikke nedskrevet ved lov. Ved dannelsen af en blå regering i 2015 gjaldt det også, at forlig først blev genbekræftet efter dannelsen af regeringen.

/ritzau/

To beboere i Fredericia er blevet forbrændt i en ulykke torsdag eftermiddag, skriver tvSyd.

En yngre mand og kvinde var ved at tænde en havelampe udenfor, men den eksploderede. Det fortæller indsatsleder fra Trekant Brand til tvSyd.

Manden blev ifølge regionalmediet alvorligt forbrændt i hovedet og på brystet, mens kvindens forbrændinger er på hænder og fødder.

Ekstra Bladet har skrevet, at to personer er blevet transporteret til hospitalet som følge af ulykken. Den ene blev hentet i lægehelikopter, mens den anden blev kørt fra stedet.

Politiet fik anmeldelsen om branden ved 13.30-tiden, og vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi kunne ved 15-tiden ikke oplyse Ekstra Bladet nærmere om de tilskadekomnes tilstand.

Branden fandt ifølge Fredericia Dagblad sted i et hus på Indre Ringvej. kort før klokken 15 har både brandbiler og en ambulance forladt adressen. Politiet arbejder dog stadig på stedet, skriver lokalmediet.

/ritzau/

Venstre og De Konservative støtter, at Moderaterne kan tiltræde det centrale velfærdsforlig, når der engang bliver dannet en ny regering som følge af folketingsvalget i marts.

Tidligere lød det, at de ikke var "trygge" ved at udsætte det til efter dannelsen, men de har nu fået en offentlig tilkendegivelse fra Socialdemokratiet og de andre partier i forliget og stiller sig tilfredse.

Det fremgår af et opslag på sociale platforme fra formand Troels Lund Poulsen (V).

- Vi har derfor netop meddelt Socialdemokratiet, at V og K kan tiltræde, at Moderaterne indtræder fuldgyldigt i et uændret forlig, så snart der er dannet en ny regering, skriver han.

Det centrale forlig stammer fra 2006 og sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger.

Diskussionerne om forliget har været tekniske og opstod, da Venstre og De Konservative lækkede oplysningerne fra forhandlingerne, hvilket vidner om forhandlingsklimaet, hvilket formand Mona Juul (K) kommer ind på.

- Et skridt tilbage og et skridt frem - det har været et unødvendigt cirkus, skriver hun på sociale platforme.

Moderaterne deltog onsdag aften i forhandlinger på Marienborg med statsminister Mette Frederiksen (S), som leder forhandlingerne.

Efter mødet gav Socialdemokratiet et "ubetinget tilsagn" om, at Moderaterne kunne indtræde i forliget igen efter regeringsdannelsen.

/ritzau/

En person er blevet fløjet til hospitalet, mens en anden er blevet kørt til hospitalet som følge af en brand på en villavej i Fredericia torsdag eftermiddag.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, skriver Ekstra Bladet.

Vagtchefen kan ved 15-tiden ikke sige noget om de tilskadekomnes tilstand.

Branden har ifølge Fredericia Dagblad fundet sted i et hus på Indre Ringvej, og kort før klokken 15 har både brandbiler og en ambulance forladt adressen. Politiet arbejder dog stadig på stedet, skriver lokalmediet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil have "skudt og dræbt" alle, der lægger miner i Hormuzstrædet.

Det skriver han i et opslag på Truth Social torsdag.

- Jeg har beordret, at den amerikanske flåde skal skyde og dræbe alle både, også selv om det er små både, som lægger miner i Hormuzstrædet. Der må ikke tøves, skriver Trump.

- Derudover er vores minestrygere i gang med at rydde strædet. Jeg beordrer hermed, at det skal fortsætte, men på et tredobbelt niveau.

Meldingen fra Trump kommer, mens det amerikanske forsvarsministerium har afvist, at en artikel fra Washington Post skulle være sand.

I artiklen står der, at ministeriet vurderer, at det kan tage op mod seks måneder at rydde strædet fuldstændig for de miner, som Iran har lagt.

Vurderingen blev ifølge den amerikanske avis delt under en briefing af medlemmer af Repræsentanternes Hus' udvalg for de væbnede styrker. Det skriver Washington Post med henvisning til tre unavngivne kilder med kendskab til sagen.

/ritzau/

Både EU-lånet til Ukraine på 90 milliarder euro og den 20. sanktionspakke mod Rusland er torsdag blevet vedtaget af EU-landene.

Det oplyser det cypriotiske EU-formandskab.

- De skriftlige procedurer vedrørende ændringen af forordningen om den flerårige finansielle ramme, der danner grundlag for støttelånet på 90 milliarder euro og den 20. sanktionspakke mod Rusland, er blevet afsluttet med et positivt resultat. Begge sager er blevet vedtaget med enstemmighed, oplyser en talsmand for det cypriotiske EU-formandskab.

Dermed bliver det uformelle EU-topmøde i Cypern indledt med en forløsning, der har været længe undervejs.

- Det cypriotiske formandskab har arbejdet utrætteligt for at sikre, at alle elementer, der var nødvendige for lånet, var på plads.

- Udbetalingen af lånet vil begynde så snart som muligt og yde afgørende støtte til Ukraines mest presserende budgetbehov. EU står fast i sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet, siger Makis Keravnos, der er Cyperns finansminister.

Under afgående premierminister Viktor Orbán har Ungarn siden EU-topmødet i december blokeret det vigtige lån til Ukraine.

Pengene skal både gå til det fortsatte krigsindsats mod Rusland og til at holde det ukrainske samfund kørende. Der har været meldinger om, at Ukraine vil løbe tør for penge i maj, hvis lånet ikke udbetales.

Derfor vil torsdagens beslutning udløse lettelse både i Ukraine og i Bruxelles.

Ungarn og Slovakiet har desuden længe blokeret den 20. sanktionspakke mod Rusland, som skal stramme grebet om den russiske olieeksport.

Den 20. sanktionspakke indeholder blandt andet grundlaget for et fremtidigt forbud mod søtransport af russisk olie.

Forbuddet skal ifølge det cypriotiske formandskab indføres i "tæt samarbejde og efter drøftelser" med G7-medlemmerne og andre deltagende lande.

Dermed er det indtil videre et åbent spørgsmål, om EU selv vil indføre forbuddet - eller vente på opbakning fra G7.

EU-Kommissionen har tidligere meldt ud, at EU kan indføre forbuddet uden opbakning fra G7-landene, heriblandt USA.

Det vil dog ikke have samme effekt som et forbud med USA.

Ud over det maritime forbud er 60 enheder blevet føjet til sanktionslisten over personer, enheder og organer, "der støtter Ruslands militær- og industrikompleks i dets angrebskrig mod Ukraine".

De vil blive omfattet af strengere eksportrestriktioner for varer og teknologi med dobbelt anvendelse. Det vil sige, at de både kan anvendes til civile og militære formål.

Samt restriktioner for varer og teknologi, der kan bidrage til "den teknologiske forbedring af Ruslands forsvars- og sikkerhedssektor".

Samtidig er 20 kredit- eller finansielle institutioner blevet føjet til sanktionslisten.

Endelig er 46 skibe blevet udpeget som del af Ruslands skyggeflåde, der transporterer energi og dermed tjener penge ind til Ruslands krigsmaskine.

Med torsdagens beslutninger tegner der sig måske en lysere fremtid med øget EU-sammenhold om Ukraine, efter valgnederlaget til Viktor Orbán.

Det kan Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, selv få en bedre fornemmelse af, når han torsdag aften deltager i en arbejdsmiddag ved topmødet.

Dermed kan Ukraine ende med at overskygge Mellemøsten, de høje energipriser og EU's langsigtede budget, som ellers var hovedemnerne for det uformelle EU-topmøde.

/ritzau/

Amerikanske soldater er gået om bord på et tankskib i Det Indiske Ocean.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium torsdag, skriver AFP.

Tankskibet er ifølge forsvarsministeriet lastet med iransk olie.

- Internationalt farvand kan ikke bruges som et skjold af sanktionerede aktører. Krigsministeriet vil fortsætte med at nægte ulovlige aktører og deres fartøjer manøvrefrihed i det maritime domæne, skiver forsvarsministeriet på X.

Sammen med udtalelsen har ministeriet slået en video op på mediet, der viser, hvordan flere helikoptere ankommer til et tankskib, og soldater der fires ned af et reb og om bord på skibet.

Meldingen fra ministeriet kommer, dagen efter at Iran beslaglagde to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet, oplyste Irans Revolutionsgarde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der var samme dag flere meldinger om angreb på skibe i strædet.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, har der gentagne gange været angreb på skibe i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten.

Den to uger lange våbenhvile mellem USA og Iran stod til at udløbe onsdag, men USA's præsident, Donald Trump, meldte kort før tidsfristen ud, at han forlænger den for at give mere tid til forhandlinger.

Begge sider har anklaget hinanden for brud på aftalen, og Trump udtalte, at han opretholder den amerikanske blokade af iranske havne.

/ritzau/

EU-Kommissionen har sendt et brev til arrangørerne bag den internationale kunstbegivenhed Venedig Biennalen og informeret om, at EU har planer om at trække støtten til begivenheden.

Biennalen har 30 dage til at svare på brevet fra EU.

Årsagen er, at Rusland har fået lov til at genåbne sin pavillon ved årets arrangement.

Det oplyser en talsperson for kommissionen på et pressemøde torsdag.

Ifølge talspersonen er det mere konkret en bevilling på to millioner euro for de næste tre år til begivenheden, som kommissionen vil suspendere.

Det svarer til omkring 15 millioner danske kroner.

Efter starten på krigen i Ukraine i 2022 blev russiske kunstnere og institutioner ekskluderet fra store europæiske begivenheder, herunder Venedig Biennalen.

Biennalen i Venedig, der blev etableret i 1895, er den ældste af verdens kunstbiennaler, som er kunstudstillinger, der afholdes hvert andet år.

Den regnes for at være en af de mest kendte og største internationale udstillinger af samtidskunst.

Når Biennalen åbner i maj og løber over seks måneder, er det 61. gang at begivenheden afholdes.

Mange lande har en såkaldt pavillon ved Biennalen, hvor landet kan fremvise sin kunst.

Fra dansk side er det i 2026 kunstneren Maja Malou Lyse, der udstiller i Den Danske Pavillon.

Beslutningen om at lade Rusland deltage i kunstudstillingen fik i marts kulturministre fra 22 lande herunder Danmark til at sende et fælles brev til arrangørerne.

Det skrev Politico.

I brevet opfordrede kulturministrene Biennalen til "at genoverveje Den Russiske Føderations deltagelse".

Samtidig fordømte EU's teknologikommissær, Henna Virkkunen, og kulturkommissær, Glenn Micallef, i en fælles udtalelse beslutningen om russisk deltagelse.

EU-kommissærerne understregede, at EU's medlemslande skal handle i overensstemmelse med EU's sanktioner, og at den russiske deltagelse "ikke er forenelig med EU's fælles respons på Ruslands brutale aggression".

/ritzau/Reuters