USA vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet mandag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Operationen i Hormuzstrædet vil begynde mandag morgen lokal tid. Ellers er Trump sparsom med detaljer.

Ifølge præsidenten har lande fra hele verden anmodet USA om at få hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals i Mellemøsten.

- For Irans, Mellemøstens og USA's skyld har vi fortalt disse lande, at vi leder deres skibe sikkert ud af disse indskrænkede farvande, så de frit og effektivt kan fortsætte deres forretning, skriver Trump.

Trump omtaler det som en humanitær operation, da flere skibe ifølge præsidenten begynder at løbe tør for mad og andre forsyninger.

- Bevægelsen af skibe har udelukkende til formål at frigøre mennesker, virksomheder og lande, som absolut ikke har gjort noget forkert - de er blot ofre for omstændighederne, skriver Trump i opslaget.

Ifølge det maritime efterretningsfirma AXSMarine var der flere end 900 handelsskibe i Den Persiske Golf i slutningen af april. Da krigen brød ud, befandt der sig over 1100 kommercielle fartøjer i området, skriver nyhedsbureauet AFP.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet er stort set gået i stå, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran den 28. februar.

Iran svarede igen ved blandt andet at lukke ned for det meste af skibstrafikken i strædet.

Energipriserne er røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Efter flere ugers krig blev USA og Iran enige om en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Siden det første og hidtil eneste fysiske møde mellem en iransk og en amerikansk delegation fandt sted i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, har der ikke været ryk i forhandlingerne.

Trump skriver i sit seneste opslag på Truth Social, at der lige nu er det, som han kalder meget positive drøftelser med Iran.

Irans indenrigsministerium oplyste tidligere søndag, at USA har svaret på et fredsudspil på 14 punkter, som iranerne har sendt via pakistanske mæglere.

/ritzau/

USA vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet mandag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Operationen i Hormuzstrædet vil begynde mandag morgen lokal tid. Ellers er Trump sparsom med detaljer.

Ifølge præsidenten har lande fra hele verden anmodet USA om at få hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals i Mellemøsten.

- For Irans, Mellemøstens og USA's skyld har vi fortalt disse lande, at vi leder deres skibe sikkert ud af disse indskrænkede farvande, så de frit og effektivt kan fortsætte deres forretning, skriver Trump.

Trump omtaler det som en humanitær operation, da flere skibe ifølge præsidenten begynder at løbe tør for mad og andre forsyninger.

- Bevægelsen af skibe har udelukkende til formål at frigøre mennesker, virksomheder og lande, som absolut ikke har gjort noget forkert - de er blot ofre for omstændighederne, skriver Trump i opslaget.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet er stort set gået i stå, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran den 28. februar.

Iran svarede igen ved blandt andet at lukke ned for det meste af skibstrafikken i strædet.

Energipriserne er røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Efter flere ugers krig blev USA og Iran enige om en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Siden det første og hidtil eneste fysiske møde mellem en iransk og en amerikansk delegation fandt sted i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, har der ikke været ryk i forhandlingerne.

Trump skriver i sit seneste opslag på Truth Social, at der lige nu er det, som han kalder meget positive drøftelser med Iran.

Irans indenrigsministerium oplyste tidligere søndag, at USA har svaret på et fredsudspil på 14 punkter, som iranerne har sendt via pakistanske mæglere.

/ritzau/

USA vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet mandag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Operationen i Hormuzstrædet vil begynde mandag morgen lokal tid.

Ifølge præsidenten har lande fra hele verden anmodet USA om at få hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals i Mellemøsten.

- For Irans, Mellemøstens og USA's skyld har vi fortalt disse lande, at vi leder deres skibe sikkert ud af disse indskrænkede farvande, så de frit og effektivt kan fortsætte deres forretning, skriver Trump.

Trump omtaler det som en humanitær operation, da flere skibe ifølge præsidenten begynder at løbe tør for mad og andre forsyninger.

- Bevægelsen af skibe har udelukkende til formål at frigøre mennesker, virksomheder og lande, som absolut ikke har gjort noget forkert - de er blot ofre for omstændighederne, skriver Trump i opslaget.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet er stort set gået i stå, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran den 28. februar.

Iran svarede igen ved blandt andet at lukke ned for det meste af skibstrafikken i strædet.

Energipriser er derfor røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Efter flere ugers krig blev USA og Iran enige om en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Siden det første og hidtil eneste fysiske møde mellem en iransk og en amerikansk delegation fandt sted i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, har der ikke været ryk i forhandlingerne.

/ritzau/

USA vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet mandag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Operationen i Hormuzstrædet vil begynde mandag morgen lokal tid, oplyser præsidenten.

- Bevægelsen af skibe har udelukkende til formål at frigøre mennesker, virksomheder og lande, som absolut ikke har gjort noget forkert - de er blot ofre for omstændighederne, skriver Trump i opslaget.

Trump omtaler det som en humanitær operation, da flere skibe ifølge præsidenten begynder at løbe tør for mad og andre forsyninger.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet er stort set gået i stå, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran den 28. februar. Iran svarede igen med blandt andet at lukke ned for det meste af skibstrafikken i strædet.

/ritzau/

Nadja Natalie Isaksen melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger i Folketinget.

Det skriver hun i et opslag på Facebook søndag aften.

- Det er min klare vurdering, at jeg i den nuværende situation ikke har de rette rammer for at fortsætte mit politiske arbejde i partiet eller udvikle mig politisk inden for det. Derfor har jeg valgt at træde ud, lyder det.

Hun er dermed det tredje medlem, der blev valgt ind for partiet ved folketingsvalget i marts, der har meldt sig ud efter valget.

Det betyder, at stifter og formand for partiet Lars Boje Mathiesen står tilbage som den sidste person i folketingsgruppen.

Nadja Isaksen skriver desuden, at Borgernes Parti ikke er blevet det, hun havde håbet på.

- De nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede. Fokus er i for høj grad flyttet væk fra det, det hele burde handle om: politik, skriver hun.

Det lyder dog, at beslutningen er truffet i "god dialog" med Lars Boje og efter grundige overvejelser.

Opslaget afsluttes med, at Nadja Isaksen ikke har nogen kommentar til pressen, hvad angår Borgernes Parti.

Det er ifølge hende "et afsluttet kapitel".

Ritzau har alligevel forsøgt at få en kommentar fra den nyudklækkede løsgænger. I den forbindelse gentager Nadja Isaksen, at hun ikke har yderligere kommentarer til beslutningen.

Det står hen i det uvisse, om Nadja Isaksen har planer om at forblive løsgænger i en længere periode, eller om hun vil melde sig ind i et andet parti, der er repræsenteret i Folketinget.

I en kommentar til sit eget Facebook-opslag skriver hun:

- Mit mål er at få mine politiske mærkesager gennemført, og det kan jeg nok bedst gøre sammen med andre, frem for at være løsgænger.

Til Ritzau oplyser hun dog i en sms, at der ikke er "aktuelle planer" om at melde sig ind i et nyt parti.

Borgernes Parti står altså efterhånden i en noget tynd forfatning.

Først blev folketingsmedlemmet Jacob Harris ekskluderet, fordi han ifølge partiet "ikke havde givet sandfærdige oplysninger til partiet og gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier".

Efterfølgende trak Emilie Schytte sig fra partiet. Da rettede hun hård kritik mod formanden.

Ligesom Nadja Isaksen er Harris og Schytte også blevet løsgængere i Folketinget.

Harris har efter Isaksens udmelding på Facebook opfordret Lars Boje til at trække sig.

Nadja Isaksen blev valgt ind i Folketinget i Sydjyllands Storkreds med 1301 personlige stemmer.

Hun har for nyligt været i vælten, efter at det i marts kom frem, at hun havde skrevet på X, at folketingskollegaen Samira Nawa (R) ikke var dansk.

Det opslag har Nadja Isaksen senere meldt ud, at hun har fortrudt, og hun har anerkendt, at Nawa kunne "betragtes som dansk".

/ritzau/

Jean-Luc Mélenchon, der leder det franske venstrefløjsparti La France Insoumise eller Det Ukuelige Frankrig, vil stille op til næste års præsidentvalg i Frankrig.

- Ja, jeg er kandidat, siger Mélenchon søndag aften til tv-stationen TF1.

- Vi har under et år til valgets anden runde. Hos os er alt klar. Der er et hold, et manifest og en enkelt kandidat, tilføjer han.

Den 74-årige partileder har i årtier været en markant figur på den franske venstrefløj.

Han har tidligere haft ministerposter, da han var medlem af Socialistpartiet.

Mélenchon har stillet op til præsidentvalg tre gange. Det skete senest i 2022, hvor han blev nummer tre efter højrefløjsleder Marine Le Pen og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Macron har siddet i to embedsperioder og kan ikke genopstille.

På nuværende tidspunkt viser meningsmålinger, at Jordan Bardella fra Le Pens parti, National Samling, er en af de to favoritter til at vinde valgets første runde.

Han ligger stort set side om side med Édouard Philippe, der har været premierminister under Macron.

Philippe var oprindeligt medlem af Socialistpartiet. Med årene drejede han mere mod højre og var en del af det konservative parti Republikanerne, men er i dag medlem af centrumhøjrepartiet Horizons.

Édouard Philippe nævnes som den midterkandidat, der har den bedste chance for at holde den nationalistiske højrefløj i skikkelse af Marine Le Pen og Jordan Bardella væk fra præsidentposten.

Deres parti, National Samling, står stærkt i meningsmålingerne på nuværende tidspunkt.

Det selv om partiet ikke formåede at sikre sig en borgmesterpost i nogen af de store franske byer under de franske lokalvalg i marts.

Marine Le Pen, som har stillet op ved de seneste tre præsidentvalg, har denne gang fået forbud mod at opstille. Det skyldes, at hun er dømt for misbrug af EU-midler.

Hun har anket afgørelsen. Hvis hun ikke får medhold, eller hvis sagen ikke når at blive afgjort inden næste års valg, står Jordan Bardella klar til at stille op som præsidentkandidat.

Første runde af det franske præsidentvalg ventes at finde sted i april 2027.

/ritzau/Reuters

Nadja Natalie Isaksen melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger i Folketinget.

Det skriver hun i et opslag på Facebook søndag aften.

- Det er min klare vurdering, at jeg i den nuværende situation ikke har de rette rammer for at fortsætte mit politiske arbejde i partiet eller udvikle mig politisk inden for det. Derfor har jeg valgt at træde ud, lyder det.

Hun er dermed det tredje medlem, der blev valgt ind for partiet ved folketingsvalget i marts, der har meldt sig ud efter valget.

Det betyder, at stifter og formand for partiet Lars Boje Mathiesen står tilbage som den sidste person i folketingsgruppen.

Nadja Isaksen skriver desuden, at Borgernes Parti ikke er blevet det, hun havde håbet på.

- De nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede. Fokus er i for høj grad flyttet væk fra det, det hele burde handle om: politik, skriver hun.

Det lyder dog, at beslutningen er truffet i "god dialog" med Lars Boje og efter grundige overvejelser.

Opslaget afsluttes med, at Nadja Isaksen ikke har nogen kommentar til pressen, hvad angår Borgernes Parti.

Det er ifølge hende "et afsluttet kapitel".

Ritzau har alligevel forsøgt at få en kommentar fra den nyudklækkede løsgænger. I den forbindelse gentager Nadja Isaksen, at hun ikke har yderligere kommentarer til beslutningen.

Det står hen i det uvisse, om Nadja Isaksen har planer om at forblive løsgænger i en længere periode, eller om hun vil melde sig ind i et andet parti, der er repræsenteret i Folketinget.

I en kommentar til sit eget Facebook-opslag skriver hun:

- Mit mål er at få mine politiske mærkesager gennemført, og det kan jeg nok bedst gøre sammen med andre, frem for at være løsgænger.

Til Ritzau oplyser hun dog i en sms, at der ikke er "aktuelle planer" om at melde sig ind i et nyt parti.

Borgernes Parti står altså efterhånden i en noget tynd forfatning.

Først blev folketingsmedlemmet Jacob Harris ekskluderet, fordi han ifølge partiet "ikke havde givet sandfærdige oplysninger til partiet og gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier".

Efterfølgende trak Emilie Schytte sig fra partiet. Da rettede hun hård kritik mod formanden.

Ligesom Nadja Isaksen er Harris og Schytte også blevet løsgængere i Folketinget.

Nadja Isaksen blev valgt ind i Folketinget i Sydjyllands Storkreds med 1301 personlige stemmer.

Hun har for nyligt været i vælten, efter at det tilbage i marts kom frem, at hun havde skrevet på X, at folketingskollegaen Samira Nawa (R) ikke var dansk.

Det opslag har Nadja Isaksen senere været ude at beklage, hvor hun erkendte, at Nawa kunne "betragtes som dansk".

/ritzau/

Nadja Natalie Isaksen melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger i Folketinget.

Det skriver hun i et opslag på Facebook søndag aften.

- Det er min klare vurdering, at jeg i den nuværende situation ikke har de rette rammer for at fortsætte mit politiske arbejde i partiet eller udvikle mig politisk inden for det. Derfor har jeg valgt at træde ud, lyder det.

Hun er dermed den tredje, der blev valgt ind for partiet ved folketingsvalget i marts, der har meldt sig ud efter valget.

Det betyder, at stifter og formand for partiet Lars Boje Mathiesen står tilbage som den sidste person i folketingsgruppen.

Nadja Natalie Isaksen skriver desuden, at Borgernes Parti ikke er blevet det, hun havde håbet på.

- De nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede. Fokus er i for høj grad flyttet væk fra det, det hele burde handle om: politik, skriver hun.

Det lyder dog, at beslutningen er truffet i "god dialog" med Lars Boje og efter grundige overvejelser.

Opslaget afsluttes med, at Nadja Isaksen ikke har nogen kommentar til pressen, hvad angår Borgernes Parti.

Det er ifølge hende "et afsluttet kapitel".

Partiet står altså efterhånden i en noget tynd forfatning.

Først blev folketingsmedlemmet Jacob Harris ekskluderet, fordi han ifølge partiet "ikke havde givet sandfærdige oplysninger til partiet og gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier".

Efterfølgende trak Emilie Schytte sig fra partiet. Da rettede hun hård kritik mod formanden.

Ligesom Nadja Isaksen er Harris og Schytte også blevet løsgængere i Folketinget.

Nadja Isaksen blev valgt ind i Folketinget i Sydjyllands Storkreds med 1301 personlige stemmer.

Hun har for nyligt været i vælten, efter at det tilbage i marts kom frem, at hun havde skrevet på X, at folketingskollegaen Samira Nawa (R) ikke var dansk.

Det opslag har Nadja Isaksen senere været ude at beklage, hvor hun erkendte, at Nawa kunne "betragtes som dansk".

/ritzau/

Der har allerede været godt gang i svingdøren i dansk politik siden folketingsvalget 24. marts.

I en valgperiode vil der altid være politikere, som enten skifter parti, bliver løsgængere eller forlader Folketinget helt.

Indtil videre er fire politikere på knap seks uger efter valget enten blevet ekskluderet fra deres parti eller har forladt deres respektive partier.

Få et overblik her:

* 28. marts: Nyvalgte Jacob Harris ekskluderes af Borgernes Parti. Ifølge partiet har Harris "ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier".

* 28. marts: Nyvalgte Cecilie Liv Hansen ekskluderes af Liberal Alliance, fordi hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og at den nu ekskluderede politiker løj om det, lyder det fra partiet.

* 4. april: Nyvalgte Emilie Schytte trækker sig fra Borgernes Parti. Hun retter en hård kritik af partistifter Lars Boje Mathiesen og skriver i et opslag på Facebook, at "det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, viser sig i praksis at være et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed".

* 3. maj: Nyvalgte Nadja Natalie Isaksen trækker sig fra Borgernes Parti. Hun retter kritik mod partiet og partiets manglende politiske forudsætninger. Hun skriver på Facebook, at "Borgernes Parti er desværre ikke blevet det, mange af os håbede på og kæmpede for. De nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede. Fokus er i for høj grad flyttet væk fra det, det hele burde handle om. Politik.".

/ritzau/

Jean-Luc Mélenchon, der leder det franske venstrefløjsparti La France Insoumise eller Det Ukuelige Frankrig, vil stille op til næste års præsidentvalg i Frankrig.

- Ja, jeg er kandidat, siger Mélenchon søndag aften til tv-stationen TF1.

Den 74-årige partileder har i årtier været en markant figur på den franske venstrefløj.

Mélenchon har stillet op til præsidentvalg tre gange. Det skete senest i 2022, hvor han blev nummer tre efter højrefløjsleder Marine Le Pen og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Macron har siddet i to embedsperioder og kan ikke genopstille.

På nuværende tidspunkt viser meningsmålinger, at Jordan Bardella fra Le Pens parti, National Samling, er en af de to favoritter til at vinde valgets første runde.

Han ligger stort set side om side med Édouard Philippe, der har været premierminister under Macron.

Philippe var oprindeligt medlem af Socialistpartiet. Med årene drejede han mere mod højre og var en del af det konservative parti Republikanerne, men er i dag medlem af centrumhøjrepartiet Horizons.

Édouard Philippe nævnes som den midterkandidat, der har den bedste chance for at holde den nationalistiske højrefløj i skikkelse af Marine Le Pen og Jordan Bardella væk fra præsidentposten.

Første runde af det franske præsidentvalg ventes at finde sted i april 2027.

/ritzau/Reuters

Der har allerede været godt gang i svingdøren i dansk politik siden folketingsvalget 24. marts.

I en valgperiode vil der altid være politikere, som enten skifter parti, bliver løsgængere eller forlader Folketinget helt.

Indtil videre fire politikere

Indtil videre er fire politikere på knap seks uger efter valget enten blevet ekskluderet fra eller har forladt deres respektive partier.

Få et overblik her:

* 28. marts: Nyvalgte Jacob Harris ekskluderes af Borgernes Parti. Ifølge partiet har Harris "ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier".

* 28. marts: Nyvalgte Cecilie Liv Hansen ekskluderes af Liberal Alliance, fordi hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og at den nu ekskluderede politiker løj om det, lyder det fra partiet.

* 4. april: Nyvalgte Emilie Schytte trækker sig fra Borgernes Parti. Hun retter en hård kritik af partistifter Lars Boje Mathiesen og skriver i et opslag på Facebook, at "det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, viser sig i praksis at være et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed".

* 3. maj Nyvalgte Nadja Natalie Isaksen trækker sig fra Borgernes Parti. Hun retter kritik mod Borgernes Parti og partiets manglende politiske forudsætninger. Hun skriver i et Facebook-opslag, at "Borgernes Parti er desværre ikke blevet det, mange af os håbede på og kæmpede for. De nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede. Fokus er i for høj grad flyttet væk fra det, det hele burde handle om. Politik.".

/ritzau/

Nadja Natalie Isaksen melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger i Folketinget.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Hun er dermed den tredje, der blev valgt ind for partiet ved folketingsvalget i marts, der har meldt sig ud efter valget.

Det betyder også, at formand for partiet Lars Boje Mathiesen står tilbage som den sidste person i folketingsgruppen.

I opslaget fra Nadja Natalie Isaksen lyder det, at årsagen til udmeldingen er, at Borgernes Parti ikke er blevet det, hun havde håbet på.

- De nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede. Fokus er i for høj grad flyttet væk fra det, det hele burde handle om: politik, skriver hun.

/ritzau/

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, siger i et interview søndag, at han ikke vil opgive samarbejdet med USA's præsident, Donald Trump, trods en strid på ord mellem de to vedrørende krigen i Iran.

- Jeg opgiver ikke arbejdet med det transatlantiske forhold. Jeg opgiver heller ikke samarbejdet med Donald Trump, siger Merz til den tyske tv-station ARD i et interview, der efter planen sendes søndag aften.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Merz siger videre, at han må acceptere, at præsident Trump ikke deler hans synspunkter. Han understreger, at han fortsat mener, at USA er den vigtigste allierede i Nato.

Det siger kansleren ifølge Reuters, efter at det amerikanske forsvarsministerium for få dage siden meldte ud, at 5000 soldater skal trækkes hjem fra Tyskland.

- Jeg forbliver overbevist om, at amerikanerne er vores vigtigste partner i den nordatlantiske alliance (Nato, red.), lyder det.

Natten til søndag dansk tid lød det desuden fra USA's præsident, Donald Trump, at han ønsker at trække endnu flere soldater ud af Tyskland.

- Vi vil skære kraftigt ned, og vi skærer langt mere end 5000, sagde Donald Trump ifølge Reuters.

Trump har ikke sat præcist antal på, hvor mange yderligere soldater der er tale om.

Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, har tidligere vurderet over for Ritzau, at Trump trækker soldaterne tilbage i et forsøg på at straffe tyskerne for at have kritiseret præsidenten ved flere anledninger.

Trump truede da også i slutningen af april med at hive soldaterne hjem som konsekvens af, at Merz havde sagt, at Iran ydmyger USA i fredsforhandlingerne mellem de to lande, i og med at forhandlingerne ikke umiddelbart kommer nogen vegne.

Men tilbagetrækningen af soldaterne har ifølge den tyske forbundskansler intet at gøre med spændingerne omkring Iran.

- Der er ingen sammenhæng, lød det, da Merz blev spurgt ind til det søndag.

Tysklands udenrigsminister, Boris Pistorius, sagde også lørdag, at tilbagetrækningen af amerikanske soldater var forventelig.

- At amerikanske tropper trækker sig tilbage fra Europa og også fra Tyskland var forventeligt, sagde han i en udtalelse fra sit ministerium.

- Vi europæere skal tage et større ansvar for vores sikkerhed.

Beslutningen har dog alligevel modtaget kritik blandt flere af Trumps partifæller.

Senator Roger Wicker og medlem af Repræsentanternes Hus Mike Rogers, der begge er medlemmer af Kongressens forsvarsudvalg, udsendte lørdag en fælles udtalelse.

Det lød, at tilbagetrækningen "sender et forkert signal til Vladimir Putin" med henvisning til Ruslands præsident.

/ritzau/

Tre mennesker er døde på grund af et udbrud af "alvorlig akut luftvejssygdom" om bord på et krydstogtskib, der er sejlet fra Argentina til Kap Verde.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge nyhedsbureauet AFP.

En af de tre døde er testet positiv for en såkaldt hantavirus. Det er en virus, der overføres fra gnavere til mennesker.

Der er yderligere fem mistænkte tilfælde af hantavirus, hvoraf de to altså er døde, oplyser WHO.

En af de formodede smittede personer er blevet indlagt på en intensivafdeling i Sydafrika.

Udbruddet af sygdom fandt sted på krydstogtskibet "MV Hondius", der er sejlet over Atlanterhavet fra Argentina til Kap Verde.

Mennesker kan blive smittet med hantavirus gennem kontakt med inficerede mus eller rotter eller deres ekskrementer, ved bid eller ved indånding af støv, der indeholder forurening fra gnaverne.

Virussen smitter ikke fra menneske til menneske.

Der findes flere typer hantavirus i forskellige dele af verden med forskellige symptomer.

En kilde tæt på sagen, der ikke vil oplyse sit navn, siger til nyhedsbureauet AFP, at to af dødsofrene er et ældre hollandsk ægtepar.

Oplysningen er ikke umiddelbart bekræftet fra anden side.

Kilden siger videre, at der nu er overvejelser om, hvorvidt to andre syge passagerer skal indlægges i isolation på et hospital i Kap Verde, mens skibet så sejler videre til De Kanariske Øer.

"MV Hondius" drives af det hollandske rejseselskab Oceanwide Expeditions.

Det har ikke været muligt for AFP at få en kommentar fra selskabet.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et mistænkeligt dødsfald på en adresse i Vilslev ved Gredstedbro.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det lyder, at politiet modtog anmeldelse om en dødfunden kvinde klokken 15.28 søndag.

Det fremgår ikke, hvorfor politiet opfatter dødsfaldet som mistænkeligt.

Politiet vil være til stede i området med flere patruljer, hundepatruljer, kriminalteknikere og retsmedicinere i et godt stykke tid.

/ritzau/

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, mener fortsat, at USA er den vigtigste allierede i Nato.

Det siger kansleren ifølge Reuters, efter at det amerikanske forsvarsministerium for få dage siden meldte ud, at 5000 soldater skal trækkes hjem fra Tyskland.

- Jeg forbliver overbevist om, at amerikanerne er vores vigtigste partner i den nordatlantiske alliance (Nato, red.), lyder det.

Natten til søndag dansk tid lød det desuden fra USA's præsident, Donald Trump, at han ønsker at trække endnu flere soldater ud af Tyskland.

- Vi vil skære kraftigt ned, og vi skærer langt mere end 5000, sagde Donald Trump ifølge Reuters.

Der sættes ikke konkret antal på, hvor mange yderligere soldater der er tale om.

Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, har tidligere sagt til Ritzau, at Trump trækker soldaterne tilbage i et forsøg på at straffe tyskerne for at have kritiseret præsidenten ved flere anledninger.

Trump truede da også i slutningen af april med at hive soldaterne hjem som konsekvens af, at Merz havde sagt, at Iran ydmyger USA i fredsforhandlingerne mellem de to lande, i og med at forhandlingerne ikke umiddelbart kommer nogen vegne.

Men tilbagetrækningen af soldaterne har ifølge den tyske forbundskansler intet at gøre med spændingerne omkring Iran.

- Der er ingen sammenhæng, lød det, da Merz blev spurgt ind til det søndag.

Tysklands udenrigsminister, Boris Pistorius, sagde også lørdag, at tilbagetrækningen af amerikanske soldater var forventelig.

- At amerikanske tropper trækker sig tilbage fra Europa og også fra Tyskland var forventeligt, sagde han i en udtalelse fra sit ministerium.

- Vi europæere skal tage et større ansvar for vores sikkerhed.

Beslutningen har dog alligevel modtaget kritik blandt flere af Trumps partifæller.

Senator Roger Wicker og medlem af Repræsentanternes Hus Mike Rogers, der begge er medlemmer af Kongressens forsvarsudvalg, udsendte lørdag en fælles udtalelse.

Det lød, at tilbagetrækningen "sender et forkert signal til Vladimir Putin" med henvisning til Ruslands præsident.

/ritzau/