Et computerspil baseret på den norske massemorder Anders Behring Breiviks angreb på øen Utøya for 15 år siden er blevet fjernet fra onlinespilleplatformen Roblox.

Det skriver den norske avis VG.

Breivik angreb i 2011 en politisk ungdomslejr på øen og dræbte 69 personer.

Spillet, der havde titlen "Utøya! (norwegian back story)", blev fjernet i sidste uge efter en henvendelse fra den norske organisation Barnevakten.

Barnevakten, der vejleder norske børn og unge omkring brug af digitale medier og teknologi, forsøgte i første omgang uden held at anmelde spillet gennem Roblox' indrapporteringssystem.

Da det ikke blev fjernet, tog Barnevakten direkte kontakt til den populære onlinespilleplatform.

Kjellaug Tonheim Tønnesen, der er faglig leder hos Barnevakten, fortæller, at computerspillet herefter blev fjernet på få minutter.

- Vi oplevede, at de tog det meget alvorligt og som et klart brud på deres retningslinjer. Vi fik øjeblikkelig respons, og det blev fjernet hurtigt, siger Kjellaug Tonheim Tønnesen til VG.

Ifølge Barnevakten foregik spillet i en skov på en ø, hvor en mand iklædt politiuniform skød omkring sig. Anders Behring Breivik havde også en politiuniform på tilbage i 2011.

Det er uvist, hvor længe Utøya-computerspillet har været tilgængeligt.

- Det var tydeligvis gået under radaren, og det er selvfølgelig kritisabelt for en platform med så mange millioner unge brugere, siger Tønnesen.

Roblox er en af verdens største onlinespilleplatforme og bruges af millioner af børn og unge. På platformen kan brugerne selv lave og udgive spil.

/ritzau/

Snefygning og glatte veje fik mandag fire køretøjer til at køre sammen på Djurslandmotorvejen.

Det oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til Ritzau.

- En part bliver pludseligt overrasket over, at det fyger en del, og så ryger bilen over i en lastbil. Så holdt de der, og så kom der yderligere to biler og kørte op i dem.

Politiet modtog anmeldelse om uheldet klokken 20.47.

De implicerede parter er tre personbiler samt en lastbil. Personerne fra personbilerne er kørt til tjek på Skejby Sygehus, men ingen er alvorligt tilskadekomne, lyder det.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvor mange personer, der er involveret i ulykken.

Køn og alder på parterne kan heller ikke oplyses.

Uheldet blokerer mandag aften et af sporene på motorvejen.

Det lyder, at politiet inden længe er færdig på stedet. Dog har Vejdirektoratet fået til opgave at rydde motorvejen efter snefygningen.

Vagtchefen kan derfor heller ikke oplyse, hvornår det afspærrede spor forventes farbart igen.

/ritzau/

Franske myndigheder har åbnet en efterforskning af en højreorienteret aktivists død sidste uge.

Det siger en offentlig anklager mandag efter hændelsen, der efterforskes som et "bevidst drab" og "grov vold".

Quentin Deranque døde i en alder af 23 år, efter at han havde fået alvorlige hjerneskader som følge af at være blevet angrebet af "mindst seks" mennesker. Det oplyser anklager Thierry Dran på et pressemøde mandag.

Angrebet har øget spændingerne mellem højre- og venstrefløjen i Frankrig.

Det fandt sted torsdag i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Der er ikke sket nogen anholdelser ifølge Thierry Dran. Myndighederne arbejder fortsat på at identificere de maskerede og hætteklædte mistænkte, oplyser anklageren.

Frankrig står foran flere valg i et anspændt politisk klima.

I marts er der lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg. Her ses det højreorienterede National Samling stå med sin hidtil bedste chance for at få præsidentposten i landet.

Regeringen har langet ud efter retorikken fra venstreorienterede Det Ukuelige Frankrig (LFI) i forbindelse med Deranques død.

Partiet har ifølge regeringen bidraget til et "voldeligt klima" i flere år.

- Der ligger derfor i lyset af det politiske og voldelige klima et moralsk ansvar hos LFI, sagde Maud Bregeon, som er talsperson for regeringen, til franske BFMTV mandag.

Den mangeårige leder af LFI, Jean-Luc Melenchon - der ventes at stille op ved næste præsidentvalg - har afvist, at partiet skulle have et ansvar.

Selve episoden ved demonstrationen er der forskellige udlægninger af.

Det immigrationskritiske kollektiv Nemesis har sagt, at den dræbte Deranque var til stede ved demonstrationen for at beskytte Nemesis-medlemmer.

Nemesis giver en antifascistisk ungdomsgruppe skylden for drabet - nemlig Jeune Garde eller Den Unge Garde, der dog har afvist forbindelser til de "tragiske begivenheder".

Også Deranque-familiens advokat har afvist Nemesis' påstand om, at Deranque var der som led i at beskytte Nemesis' medlemmer.

En anonym kilde tæt på efterforskningen siger, at der var en "aftalt kamp mellem medlemmer af det yderste venstre og det yderste højre".

/ritzau/AFP

Mette Frederiksen versus Jakob Ellemann-Jensen versus Søren Pape Poulsen i 2022. Mette Frederiksen mod Lars Løkke Rasmussen i 2019, og Løkke mod Helle Thorning-Schmidt i 2015.

Det er helt normalt med tv-dueller mellem statsministerkandidaterne, når der er udskrevet folketingsvalg, og valgkampen er i gang.

Men om det gentager sig i 2026, hvor der senest skal være valg 31. oktober, er dog ikke sikkert.

Hverken DR eller TV 2 ved i øjeblikket, om der skal være tv-duel hos medierne mellem statsministerkandidaterne.

På Christiansborg diskuteres der for tiden lystigt om en valgdato.

- Vi har ikke lagt os fast på, hvilke debatter der skal være under en kommende valgkamp, og hvem der eventuelt skal deltage. Dansk politik er uforudsigeligt, og meget kan ske frem til en valgudskrivelse i løbet af 2026, lyder det i en skriftlig kommentar fra Rasmus Dam Nielsen, der er chef for DR's politiske redaktion.

Mads Bisgaard, som er ledende redaktionschef for Politik, Business og Klima på TV 2, oplyser ligeledes, at TV 2 endnu ikke har taget stilling.

Hvis der udskrives folketingsvalg i morgen, er der to statsministerkandidater. Altså officielt i skrivende stund. Flere kan selvsagt komme til, og det kan også ske efter en valgudskrivelse.

Den ene kandidat er statsminister Mette Frederiksen (S). Den anden er formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen. Sidstnævnte har meldt sig på banen, fordi han synes, at det er "pinligt", at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Lars Boje Mathiesen meldte sig som statsministerkandidat i december. Det skete under spørgetimen med statsministeren i Folketingssalen.

Han oplyser til Ritzau, at han forventer at blive inviteret med i en tv-duel mellem statsministerkandidaterne, da "jeg er officiel statsministerkandidat". Spørgsmålet er så, om de overhovedet finder sted.

Det lyder også fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), at Mette Frederiksen er klar til debat.

Ifølge ordføreren er debatten et vigtigt demokratisk samlingspunkt, hvor vælgerne kan se de statsministerkandidater, der stiller sig til rådighed.

Han finder det dog næsten utænkeligt, at udfordreren bliver Lars Boje Mathiesen.

- Vi er klar til de statsministerdebatter, der kommer. Så må blå blok jo stille med den kandidat, de tænker. Det virker relativt usandsynligt, at blå blok vil samle sig om Lars Boje, der ligger lige over eller lige under spærregrænsen, siger Rabjerg Madsen.

Der har manglet en udfordrer til Mette Frederiksen, siden Troels Lund Poulsen blev formand for Venstre. For her meddelte Lund Poulsen, at han ikke automatisk er statsministerkandidat som formand for Venstre. Det har ellers været tilfældet i mange år i dansk politik.

Troels Lund Poulsen har ved flere lejligheder udtalt, at hans drøm og ambition er at danne en blå regering, "hvis der er et blåt flertal" efter næste folketingsvalg.

Men han er ikke sprunget ud som statsministerkandidat, selv om han har fået spørgsmålet ved flere lejligheder, og selv om borgerlige partier som De Konservative og Dansk Folkeparti peger på ham som blå bloks bedste bud som statsminister.

Troels Lund Poulsen tøver, fordi han ikke mener, at Venstre er i en position, hvor det giver mening for ham.

- Det er, som det altid har været. Jeg mener ikke, at jeg er i en position, hvor jeg skal være statsministerkandidat med den opbakning, som Venstre har på nuværende tidspunkt, sagde Troels Lund Poulsen i sidste måned til Ritzau.

/ritzau/

Franske myndigheder har åbnet en efterforskning af en højreorienteret aktivists død sidste uge.

Det siger en offentlig anklager mandag efter hændelsen, der efterforskes som et "bevidst drab" og "grov vold".

Quentin Deranque døde i en alder af 23 år, efter at han havde fået alvorlige hjerneskader som følge af at være blevet angrebet af "mindst seks" mennesker. Det oplyser anklager Thierry Dran på et pressemøde mandag.

Angrebet har øget spændingerne mellem højre- og venstrefløjen i Frankrig.

Det fandt sted torsdag i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Der er ikke sket nogen anholdelser ifølge Thierry Dran. Myndighederne arbejder fortsat på at identificere de maskerede og hætteklædte mistænkte, oplyser anklageren.

Frankrig står foran flere valg i et anspændt politisk klima.

I marts er der lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg. Her ses det højreorienterede National Samling stå med sin hidtil bedste chance for at få præsidentposten i landet.

Regeringen har langet ud efter retorikken fra venstreorienterede Det Ukuelige Frankrig i forbindelse med Deranques død.

Partiet har ifølge regeringen bidraget til et "voldeligt klima".

/ritzau/AFP

Københavns Professionshøjskole iværksatte mandag eftermiddag et kriseberedskab, efter at en mand faldt omkring 20 meter ned fra et gelænder i skolens foyer.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnichsen til Ritzau.

Ifølge vagtchefen tyder meget på, at der har været tale om et selvmordsforsøg.

- Vi troede først, at det var en arbejdsulykke, fordi vedkommende ikke har nogen relation til skolen, siger han.

Det var til at begynde med uklart, hvem manden var.

Vagtchefen oplyser mandag aften, at man har identificeret ham, og at de pårørende er underrettet.

Det lyder desuden, at han fortsat er i kritisk tilstand.

Anmeldelsen af hændelsen på Nyelandsvej i København indløb klokken 13.41, og en del vidner overværede ifølge vagtchefen situationen.

- Der var en del vidner, så de (Københavns Professionshøjskole, red.) er i gang med deres kriseberedskab, som vi selvfølgelig støtter op om, siger Dyre Sønnichsen.

Københavns Professionshøjskole oplyser til Ritzau, at de er dybt berørte over hændelsen og har tilbudt krisehjælp til alle berørte.

Skolen fortæller samtidig, at de endnu ikke har det fulde overblik over, hvor mange der var til stede i foyeren på tidspunktet for hændelsen.

Politiet oplyser omkring klokken 15, at det stadig er talstærkt til stede på adressen.

/ritzau/

Mette Frederiksen versus Jakob Ellemann-Jensen versus Søren Pape Poulsen i 2022. Mette Frederiksen mod Lars Løkke Rasmussen i 2019, og Løkke mod Helle Thorning-Schmidt i 2015.

Det er helt normalt med tv-dueller mellem statsministerkandidaterne, når der er udskrevet folketingsvalg, og valgkampen er i gang.

Men om det gentager sig i 2026, hvor der senest skal være valg 31. oktober, er dog ikke sikkert.

Hverken DR eller TV 2 ved i øjeblikket, om der skal være tv-duel hos medierne mellem statsministerkandidaterne.

På Christiansborg diskuteres der for tiden lystigt om en valgdato.

- Vi har ikke lagt os fast på, hvilke debatter der skal være under en kommende valgkamp, og hvem der eventuelt skal deltage. Dansk politik er uforudsigeligt, og meget kan ske frem til en valgudskrivelse i løbet af 2026, lyder det i en skriftlig kommentar fra Rasmus Dam Nielsen, der er chef for DR's politiske redaktion.

Mads Bisgaard, som er ledende redaktionschef for Politik, Business og Klima på TV 2, oplyser ligeledes, at TV 2 endnu ikke har taget stilling.

Hvis der udskrives folketingsvalg i morgen, er der to statsministerkandidater. Altså officielt i skrivende stund. Flere kan selvsagt komme til, og det kan også ske efter en valgudskrivelse.

Den ene kandidat er statsminister Mette Frederiksen (S). Den anden er formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen. Sidstnævnte har meldt sig på banen, fordi han synes, at det er "pinligt", at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Lars Boje Mathiesen meldte sig som statsministerkandidat i december. Det skete under spørgetimen med statsminister i Folketingssalen.

Han oplyser til Ritzau, at han forventer at blive inviteret med i en tv-duel mellem statsministerkandidaterne, da "jeg er officiel statsministerkandidat". Spørgsmålet er så, om de overhovedet finder sted.

Der har manglet en udfordrer til Mette Frederiksen, siden Troels Lund Poulsen blev formand for Venstre. For her meddelte Lund Poulsen, at han ikke automatisk er statsministerkandidat som formand for Venstre. Det har ellers været tilfældet i mange år i dansk politik.

Troels Lund Poulsen har ved flere lejligheder udtalt, at hans drøm og ambition er at danne en blå regering, "hvis der er et blåt flertal" efter næste folketingsvalg.

Men han er ikke sprunget ud som statsministerkandidat, selv om han har fået spørgsmålet ved flere lejligheder, og selv om borgerlige partier som De Konservative og Dansk Folkeparti peger på ham som blå bloks bedste bud som statsminister.

Troels Lund Poulsen tøver, fordi han ikke mener, at Venstre er i en position, hvor det giver mening for ham.

- Det er som det altid har været. Jeg mener ikke, at jeg er i en position, hvor jeg skal være statsministerkandidat med den opbakning, som Venstre har på nuværende tidspunkt, sagde Troels Lund Poulsen i sidste måned til Ritzau.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller Robert Duvall, som blandt andet er kendt fra "Godfather"-filmene og "Dommedag nu", er død.

Han blev 95 år.

Det skriver hans hustru, Luciana, i et opslag på Robert Duvalls facebookside mandag.

- I går sagde vi farvel til min elskede mand, kære ven og en af de bedste skuespillere i vores tid. Bob gik bort i fred derhjemme omgivet af kærlighed og støtte, skriver hun.

Duvall blev igennem en over 60 år lang karriere kendt som en af Hollywoods mest respekterede og alsidige skuespillere.

Han spillede mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i Francis Ford Coppolas "The Godfather" fra 1972 og efterfølgeren fra 1974.

Imens spillede han i Coppolas Vietnam-film "Dommedag Nu" fra 1979 den maniske oberstløjtnant Bill Kilgore.

- Jeg elsker lugten af napalm om morgenen, sagde Duvall i rollen som Kilgore i det, der er blevet et af filmhistoriens mest kendte citater.

I 1983 spillede han hovedrollen i "Den sidste drøm" om en alkoholiseret countrysanger, der forsøger at komme tilbage på ret kurs.

Den fik Duvall en Oscar for - nemlig som Bedste Skuespiller.

- For resten af verden var han en Academy Award-vindende skuespiller, en instruktør, en historiefortæller. For mig var han simpelthen alt, skriver hans hustru.

Robert Duvall, der blev født 5. januar 1931, var søn af en flådeadmiral og en amatørskuespillerinde. Han voksede op i byen Annapolis i delstaten Maryland.

Egentlig startede han ud i militæret - som sin far - men begyndte senere at studere drama i New York.

Her blev han venner med Gene Hackman og Dustin Hoffman, mens de tre kommende kæmpestjerner jagtede selv helt små roller.

Han slog selv for alvor igennem i 1962 med "Dræb ikke en sangfugl", hvor en sort mand under depressionen i 30'erne anklages for at have voldtaget en hvid kvinde i Alabama.

Hans lange karriere bød på et hav af forskellige roller, men han har selv sagt, at hans yndlingsrolle var som den tidligere Texas Ranger Augustus McCrae i miniserien "Lonesome Dove" fra 1989.

Serien er baseret på en bog af Larry McMurtry, og Duvall har kaldt McCrae en af de "store karakterer i litteraturen".

Duvall har sagt, at han ikke blev skuespiller for at blive stjerne. Da mediet The Daily Beast i 2018 spurgte Duvall om, hvordan han så på sin karriere, sagde han:

- Jeg har lavet en masse skidt, men jeg har også lavet en masse gode ting.

Selv i en ganske høj alder var han aktiv, og så sent som i 2022 spillede han med i Netflix-filmen "Hustle" om en falleret basketball-talentspejder, der kæmper for et comeback.

/ritzau/

Mette Frederiksen versus Jakob Ellemann-Jensen versus Søren Pape Poulsen i 2022. Mette Frederiksen mod Lars Løkke Rasmussen i 2019, og Løkke mod Helle Thorning-Schmidt i 2015.

Det er helt normalt med tv-dueller mellem statsministerkandidaterne, når der er udskrevet folketingsvalg, og valgkampen er i gang.

Men om det gentager sig i 2026, hvor der senest skal være valg 31. oktober, er dog ikke sikkert.

Hverken DR eller TV 2 ved i øjeblikket, om der skal være tv-duel hos medierne mellem statsministerkandidaterne.

På Christiansborg diskuteres der for tiden lystigt om en valgdato.

- Vi har ikke lagt os fast på, hvilke debatter der skal være under en kommende valgkamp, og hvem der eventuelt skal deltage. Dansk politik er uforudsigeligt, og meget kan ske frem til en valgudskrivelse i løbet af 2026, lyder det i en skriftlig kommentar fra Rasmus Dam Nielsen, der er chef for DR's politiske redaktion.

Mads Bisgaard, som er ledende redaktionschef for Politik, Business og Klima på TV 2, oplyser ligeledes, at TV 2 endnu ikke har taget stilling.

Hvis der udskrives folketingsvalg i morgen, er der to statsministerkandidater. Altså officielt i skrivende stund. Flere kan selvsagt komme til, og det kan også ske efter en valgudskrivelse.

Den ene kandidat er statsminister Mette Frederiksen (S). Den anden er formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen. Sidstnævnte har meldt sig på banen, fordi han synes, at det er "pinligt", at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Lars Boje Mathiesen meldte sig som statsministerkandidat i december. Det skete under spørgetimen med statsminister i Folketingssalen.

Der har manglet en udfordrer til Mette Frederiksen, siden Troels Lund Poulsen blev formand for Venstre. For her meddelte Lund Poulsen, at han ikke automatisk er statsministerkandidat som formand for Venstre. Det har ellers været tilfældet i mange år i dansk politik.

Troels Lund Poulsen har ved flere lejligheder udtalt, at hans drøm og ambition er at danne en blå regering, "hvis der er et blåt flertal" efter næste folketingsvalg.

Men han er ikke sprunget ud som statsministerkandidat, selv om han har fået spørgsmålet ved flere lejligheder, og selv om borgerlige partier som De Konservative og Dansk Folkeparti peger på ham som blå bloks bedste bud som statsminister.

Troels Lund Poulsen tøver, fordi han ikke mener, at Venstre er i en position, hvor det giver mening for ham.

- Det er som det altid har været. Jeg mener ikke, at jeg er i en position, hvor jeg skal være statsministerkandidat med den opbakning, som Venstre har på nuværende tidspunkt, sagde Troels Lund Poulsen i sidste måned til Ritzau.

/ritzau/

EU kan være på vej til at styrke euroens plads internationalt i kølvandet på USA's præsident, Donald Trumps, handelsopgør med lande i flere dele af verden.

På mandagens eurogruppemøde var der opbakning til at gå videre med EU-Kommissionens oplæg.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis på et pressemøde mandag aften.

- Det er ikke et nyt mål. Men den tiltagende globale kompleksitet har givet en ny kontekst og nye grunde til at handle.

- Der er bred enighed blandt landene om at se på mulighederne for at styrke euroen internationalt, siger Valdis Dombrovskis efter mødet.

Han nævner ikke direkte Trump og handelsopgørene med USA som årsag til, at EU-Kommissionen nu fornyer sit pres for at give euroen en større rolle.

Men tanken er en del af EU's fornyede fokus på uafhængighed, efter at både USA og Kina har demonstreret, at de ikke altid er pålidelige partnere, når det gælder samhandel og køb af vigtige råstoffer.

- En større international rolle for euroen kan være en vigtig hjørnesten i vores strategi for at mindske risici og hjælpe med at skabe økonomisk og finansiel stabilitet og sikkerhed, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen lægger blandt andet op til, at EU-lande skal gennemføre flere af deres store transaktioner, som for eksempel køb af energi, i euro.

Det vil kunne øge euroens betydning, fordi der ofte er tale om meget store summer, der ellers typisk vil blive afregnet i dollar.

- Øget brug af euroen i international handel er en del af kommissionens forslag. Det forslag var der bred enighed om på mødet i dag, siger Valdis Dombrovskis.

Han mener, at en styrket euro vil have flere fordele, som vil medvirke til at styrke EU's konkurrenceevne.

- Det kan for eksempel medvirke til at sænke omkostningerne ved at låne. Og det kan skærme EU-importører og -eksportører fra udsving i valutakurserne, siger Valdis Dombrovskis.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller Robert Duvall, som blandt andet er kendt fra "Godfather"-filmene og "Dommedag nu", er død.

Han blev 95 år.

Det skriver hans hustru, Luciana, i et opslag på Robert Duvalls facebookside mandag.

- For resten af verden var han en Academy Award-vindende skuespiller, en instruktør, en historiefortæller. For mig var han simpelthen alt, skriver hun.

Duvall blev igennem en over 60 år lang karriere kendt som en af Hollywoods mest respekterede og alsidige skuespillere.

Han spillede mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i Francis Ford Coppolas "The Godfather" fra 1972 og efterfølgeren fra 1974.

Imens spillede han i Coppolas Vietnam-film "Dommedag Nu" fra 1979 den maniske oberstløjtnant Bill Kilgore.

- Jeg elsker lugten af napalm om morgenen, sagde Duvall i rollen som Kilgore i det, der er blevet et af filmhistoriens mest kendte citater.

I 1983 spillede han hovedrollen i "Den sidste drøm" om en alkoholiseret countrysanger, der forsøger at komme tilbage på ret kurs.

Den fik Duvall en Oscar for - nemlig som Bedste Skuespiller.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller Robert Duvall, som blandt andet er kendt fra "Godfather" og "Dommedag nu", er død.

Han blev 95 år.

Det skriver hans hustru, Luciana, i et opslag på Facebook mandag.

Duvall spillede mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i Francis Ford Coppolas "The Godfather" fra 1972.

I Coppolas Vietnam-film "Dommedag Nu" fra 1979 spillede Duvall den maniske oberstløjtnant Bill Kilgore.

/ritzau/

Østrigske anklagere har mandag rejst tiltale mod en ung mand for planer om at angribe en Taylor Swift-koncert i Wien i 2024.

Efter at myndigheder havde advaret om planerne, blev tre af den amerikanske popstjernes koncerter i den østrigske hovedstad aflyst i sommeren 2024.

Den 21-årige mand anklages blandt andet for flere brud på terrorlovgivning.

Han har været i fængsel siden sin anholdelse i august 2024.

Manden anklages for siden maj 2023 at have været medlem af en terrororganisation med det formål "at planlægge og forberede et terrorangreb mod en Taylor Swift-koncert". Det skriver statsanklageren i Wien i en pressemeddelelse.

Han skal have delt propaganda for Islamisk Stat (IS) på beskedtjenester og dermed åbent have vist, at hans holdninger flugter med den militante islamistiske organisations, hedder det videre.

Hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han op mod 20 års fængsel.

Koncerterne skulle have været en del af Swifts såkaldte Eras-turné. Efter aflysningen af koncerterne skrev Swift på Instagram:

- Årsagen til aflysningerne har fyldt mig med en ny følelse af frygt og en voldsom skyldfølelse, fordi så mange mennesker havde planlagt at komme til de koncerter.

- Men jeg er også så taknemmelig over for myndighederne, fordi takket være dem, så sørgede vi over koncerterne og ikke tab af liv.

I forbindelse med planerne om angrebet forsøgte den 21-årige mand angiveligt at få fat i våben, samtidig med at han forsøgte at lave en fragmentationsbombe.

Ifølge anklagerne er den slags bomber, som splintres i mange, små skarpe stumper, karakteristiske for IS-angreb.

Han fik instruktioner fra andre IS-medlemmer om, hvordan han skulle håndtere sprængstofferne, hævder anklagerne videre.

Manden anklages også for at have været involveret i andre angrebsplaner uden for Østrig, heriblandt planer i Dubai og Istanbul. Disse planer blev ikke udført.

En syrisk teenager blev sidste år dømt i Berlin for at have bidraget til angrebsplanerne.

Den 16-årige fik en betinget dom på 18 måneder. Amerikanske efterretninger bidrog til, at planerne blev afværget.

/ritzau/AFP

Regeringen har indgået en aftale, så omkring 230 statslige tjenestemænd i Grønland får samme vilkår som statens ansatte i Danmark.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder generelt, at statens tjenestemænd i Grønland får mere i løn samt lavere arbejdstid.

Statens tjenestemænd i Grønland vil også opleve forbedringer af barselsvilkår, pension og seniorordninger, skriver Finansministeriet.

- Der har historisk været forskel på løn- og ansættelsesvilkår mellem statens ansatte i Grønland og Danmark. Med denne aftale tager vi et vigtigt skridt for at ensarte vilkårene og skabe bedre rammer for statens tjenestemænd på tværs af rigsfællesskabet, hvor geografi ikke skal være afgørende for ens ansættelsesvilkår, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen.

Blandt de statslige tjenestemænd, som vil nyde godt af aftalen, er politibetjente. Det glæder justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Det er en stor og vigtig milepæl, at vi nu har indgået en aftale om ligestilling af løn- og ansættelsesvilkår for statens tjenestemænd i Grønland, som blandt andet omfatter grønlandske politi- og anstaltsbetjente, der hver dag går på arbejde for at skabe tryghed for borgerne i Grønland, siger Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Der er også tilfredshed hos formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.

- Anstaltsbetjentene løfter en samfundskritisk opgave under krævende vilkår. Det er kun rimeligt, at deres løn matcher det ansvar, siger han i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

Mùte B. Egede, der er Grønlands minister for Finanser og Skatter, kalder det ligeledes for en vigtig aftale.

- Nu følger det videre arbejde med ligestilling for både statens tjenestemænd og overenskomstansatte - og for ikke mindst de tjenestemænd, som allerede er gået på pension. Det er således et arbejde, som vi ser frem til, siger han i pressemeddelelsen fra Finansministeriet.

Aftalen gælder fra 1. april 2026.

I forhold til tjenestemandspensioner skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i samarbejde med Grønlands Selvstyre udarbejde et notat inden sommerferien 2026.

Det skal belyse "de historiske og tekniske forskelle mellem tjenestemandspensioner i henholdsvis Grønland og Danmark". Og det skal komme med løsningsmodeller for en ligestilling af pensionerne. Herefter vil der være politiske forhandlinger mellem Danmark og Grønland.

Desuden skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen også forhandle om ligestilling af løn- og ansættelsesvilkår for statens overenskomstansatte i Grønland. Forhandlingerne går i gang i foråret 2026, skriver Finansministeriet.

/ritzau/

En 69-årig mand, der er sigtet for vold med døden til følge, boede på et alment afsnit på plejehjemmet Kærdalen i Vejen.

Det samme gjorde den 100-årige mand, der er død, efter at vedkommende blev udsat for vold lørdag aften.

Beboerne på afsnittet har ifølge chef for Ældre og Rehabilitering i Vejen Kommune, Kirsten Dyrholm Hansen, brug for omsorg. De vurderes ikke at være til fare for sig selv eller andre.

- Hvis man har et særligt behov for at blive skærmet, fordi man kan udsætte sine omgivelser for fare eller sig selv ved for eksempel at forlade stedet og komme galt afsted, har vi nogle skærmede afsnit.

- Og det har vi også på Kærdalen, siger Kirsten Dyrholm Hansen.

Ifølge JydskeVestkysten, der var til stede under grundlovsforhøret, er den 69-årige sigtet for at have slået den 100-årige med et støvsugerrør flere gange, hvilket har været årsagen til, at han døde.

Den 69-årige nægter sig skyldig i sigtelsen.

Ældrechefen understreger, at hun ikke kan gå ind i den konkrete sag.

Men generelt kan hun oplyse, at man ikke vil placere en borger på det almene afsnit, hvis vurderingen er, at vedkommende er til fare.

Kirsten Dyrholm Hansen kalder afdelingen, som den sigtede og den nu afdøde boede på, for "velfungerende".

Det er ikke hendes opfattelse, at hændelsen skulle være sket på grund af manglende personale.

- Nu skal vi ind og se på det, men det er bestemt ikke det, der er indikationen her, siger hun.

Plejehjemmet Kærdalen ligger centralt i Vejen, har i alt 104 boliger og drives af Vejen Kommune.

Efter et grundlovsforhør i Retten i Esbjerg 15. februar blev den 69-årige varetægtsfængslet i fire uger i surrogat.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat, dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan i stedet være, at en person fængsles på en retspsykiatrisk afdeling.

/ritzau/

Østrigske anklagere har mandag rejst tiltale mod en ung mand for planer om at angribe en Taylor Swift-koncert i Wien i 2024.

Efter at myndigheder havde advaret om planerne, blev tre af den amerikanske popstjernes koncerter i Wien aflyst i sommeren 2024.

Den 21-årige mand anklages blandt andet for flere brud på terrorlovgivning.

Han har været i fængsel siden sin anholdelse i august 2024.

Manden anklages for siden maj 2023 at have været medlem af en terrororganisation med det formål "at planlægge og forberede et terrorangreb mod en Taylor Swift-koncert". Det skriver statsanklageren i Wien i en pressemeddelelse.

Han skal have delt IS-propaganda på beskedtjenester og dermed åbent have vist, at hans holdninger flugter med den militante islamistiske organisations, hedder det videre.

Hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han op mod 20 års fængsel.

Koncerterne skulle have været en del af Swifts såkaldte Eras-turné. Efter koncerterne skrev Swift på Instagram:

- Årsagen til aflysningerne har fyldt mig med en ny følelse af frygt og en voldsom skyldfølelse, fordi så mange mennesker havde planlagt at komme til de koncerter.

- Men jeg er også så taknemmelig over for myndighederne, fordi takket være dem, så sørgede vi over koncerterne og ikke tab af liv, lyder det videre.

/ritzau/AFP