En 62-årig advokat fra Kolding frakendes retten til at virke som advokat indtil videre. Det fremgår af en afgørelse, som Advokatnævnet har offentliggjort onsdag.

Ole Bjørn Christensen har "særdeles groft" tilsidesat god advokatskik, fastslår nævnet.

Det sker meget sjældent, at nævnet bruger den sanktion, som ligger allerøverst på skalaen.

Blandt andet stillede han sin klientbankkonto til rådighed som driftskonto for to selskaber.

I løbet af tre år skete der indbetalinger for cirka 25,7 millioner kroner og udbetalinger for næsten samme beløb.

Dermed risikerede han at medvirke til, at både skattelovgivningen og loven om hvidvask blev overtrådt, fremgår det af afgørelsen.

I de tre år med de økonomiske transaktioner via Ole Bjørn Christensens klientkonto opbyggede de to selskaber en stor skattegæld.

Det var kurator, som opdagede forholdet. Og Christensen sagde i telefonen, at han i et vist omfang havde ageret bank.

Senere har advokaten sagt, at han ikke dengang var klar over, at det er i strid med de advokatetiske regler at stille sin klientkonto til rådighed for selskaber.

Den disciplinære afgørelse handler også om, at han i flere tilfælde ikke har efterlevet regler, der skal hindre hvidvask.

For kort tid siden har advokaten i øvrigt deponeret sin advokatbeskikkelse, altså sat sit virke som advokat i bero, fremgår det af afgørelsen.

I forvejen er han centrum i en straffesag, hvor han har nægtet sig skyldig.

Retten i Kolding fandt ham i januar sidste år skyldig i skattesvig for 4,3 millioner kroner og for besiddelse af nogle få gram kokain og MDMA. Også hjælp til et tilfælde af socialt bedrageri indgår i dommen.

Men han blev dog frifundet for påstanden om, at han skulle have forsøgt at få en anden person til at hacke swingerklubbers kundekartoteker.

Straffen blev fængsel i et år og ni måneder. Straffen skulle dog ikke afsones bag tremmer. Den blev gjort betinget af, at han udfører samfundstjeneste i 250 timer. Samtidig blev han indtil videre frakendt retten til at virke som advokat.

Christensen har anket til landsretten for at blive frifundet. Her er den sat på programmet i juni.

/ritzau/

Det siger sig selv, at et drab har store og vel nok også uoverskuelige konsekvenser for både pårørende til offer og gerningsmand.

Men når sagerne når til domstolene, gør både den tidsmæssige afstand til drabet samt retssystemets til tider nærmest sterile sprogliggørelse af den voldsomme forbrydelse, at alt det brutale og blodige kommer på afstand.

Det var imidlertid ikke tilfældet onsdag i Retten på Frederiksberg.

For nok er det mere end halvandet år siden, at sagens offer, en 17-årig gymnasieelev, blev stukket ihjel. Men efterdønningerne af forbrydelsen var tydelige i nævningeretssalen i retsbygningen på Howitzvej.

Allerede inden retsmødet kom i gang, faldt en kvinde sammen i det bageste hjørne af retslokalet. En politibetjent knælede ved hende og instruerede den gispende kvinde i at trække vejret dybt.

I retslokalet på Frederiksberg er tilhørerrækkerne afskåret fra resten med en tyk glasvæg.

Måske var netop det grunden til, at retsformanden tilsyneladende ikke lod sig forstyrre af, at den tørklædeklædte kvinde, der både græd og talte nærmest messende, som om hun bad, skiftevis sad på knæ og lå på gulvet, mens specialanklager Mads Bjerg Olesen forelagde sagen for dommere og nævninger.

Mellem sine hænder holdt kvinden hele tiden en lille bog, som hun knugede mod brystet.

Kvinden er mor til sagens 17-årige offer. I forelæggelsen gennemgik anklageren blandt andet, hvordan drengen var blevet ramt af flere knivstik, da to grupper af personer kom i en konflikt ved en boldbane på Kulbanevej i Valby i København natten til 8. september 2024.

Men ikke kun offerets mor var påvirket. Også en ung mand i den modsatte side af retslokalet var mærket. Han er pårørende til den 19-årige mand, som er tiltalt i sagen.

Et stykke tid inde i retsmødet begyndte den unge mand at røre på sig, og ad flere omgange kastede han op på gulvet foran sig.

Hans sidemand forlod retslokalet og vendte nogle minutter tilbage med en håndfuld servietter, som dog ingenlunde kunne tørre den store pøl op, men blot dække den. En kvinde, der sad ved siden af manden, oplyste i en senere pause, at reaktionen var psykisk og skyldtes sagen.

Heller ikke denne forstyrrelse fra tilhørerrækkerne fik retsformanden til at afbryde retsmødet.

Det skete dog lidt senere, da forsvarsadvokat Peter Secher afbrød anklagerens forelæggelse og forlangte en pause. Nu var der nemlig også blevet kastet op på den side af glasvæggen, hvor selve retshandlingen foregik. Det var den tiltalte.

Peter Secher fortalte efter en pause, at det var på grund af en maveinfektion.

Den 19-årige mand, som er tiltalt, nægter sig skyldig og afviser, at han var på gerningsstedet, da drabet fandt sted. Godt nok havde han været der nogle timer før, men han havde forladt stedet sammen med en kammerat.

Fem mænd har tidligere været sigtet i sagen, men sigtelserne er siden blevet opgivet. Tre andre mænd er dog fortsat sigtet, men anklagemyndigheden har ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale mod dem.

Både den 17-årige dreng og den 19-årige tiltalte er beskyttet af et navneforbud. Retten har onsdag afvist at ophæve navneforbuddet for den 19-årige.

Det er derfor strafbart at bringe oplysninger, som vil afsløre deres identitet. Sagen fortsætter torsdag og to dage i den kommende uge, inden der ventes en afgørelse af skyldsspørgsmålet den 22. april.

/ritzau/

Der er fundet sædrester, der med "den største grad af sandsynlighed" peger på en 50-årig mand som gerningsmanden i en ti år gammel voldtægtssag.

Sådan lyder det onsdag i retten i Randers.

Her præsenterer specialanklager Birgitte Ernst beviserne i sagen mod manden, der er tiltalt for at have voldtaget en 89-årig kvinde i september 2015.

Anklageren fortæller, at politiet fandt sædrester i en ble, som kvinden gik med.

Politiet fik foretaget retsgenetiske undersøgelser af de fundne sædceller umiddelbart efter hændelsen.

Men der var ikke umiddelbart noget match i DNA-registeret.

Først i slutningen af 2024 fik politiet et gennembrud i sagen.

Det skete, da man tog en ny DNA-metode i brug, der gør det muligt at søge på personer, der er nært beslægtet til den person, der har afsat DNA-sporet.

Det førte i februar 2025 til anholdelse af en 50-årig mand, der nu er tiltalt for voldtægt af særlig farlig karakter.

På græsplænen ved landejendommen i Over Fussing nordvest for Randers blev kvinden ifølge anklageskriftet fastholdt og voldtaget.

Udover spor af sæd i bleen er der ifølge anklageren gjort andre fund, der peger på den 50-årige som gerningsmanden.

Ifølge Birgitte Ernst har politiet ved udlæsning af mandens telefon og computer fundet flere fotos, der viser en interesse for "helt eller delvist afklædte ældre mennesker".

Der er ifølge anklageren også fundet skjulte optagelser fra noget, der "muligvis er plejehjem".

Optagelserne er ifølge anklageren foretaget i smug, for eksempel via et nøglehul.

Der er ifølge Birgitte Ernst også foretaget søgninger på mandens telefon, der vidner om interesse for ældre, der indgår i seksuelle situationer.

Der er blandt andet søgt på sætninger som "masturbate in front of granny" og "fuck sleepy granny".

Den tiltalte er kronraget og iført en mørk hættetrøje. Han sidder med ansigtet vendt væk fra tilhørere og journalister i retssal H.

Han nægter sig ifølge sin forsvarsadvokat skyldig.

Onsdag eftermiddag får han mulighed for at komme med sin forklaring i retten.

Der ventes at falde dom i sagen 27. april.

/ritzau/

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skriver på den sociale platform X, at verden "uomtvisteligt" er et "bedre sted i dag end i går".

Lars Løkke reagerer på, at der natten til onsdag dansk tid er blevet annonceret en midlertidig våbenhvile mellem USA og Iran.

- Er verden et bedre sted i dag end i går? Uomtvisteligt. End for 40 dage siden? Mere end tvivlsomt.

- Men vi kan ikke springe tilbage i tid, så glæder mig over nattens våbenhvile, der potentielt kan genetablere fri sejlads i Hormuz (Hormuzstrædet, red.) og afværge voldsomt globalt økonomisk tilbageslag, skriver Løkke på X.

Over for TV 2 News siger udenrigsministeren direkte adspurgt, at han forventer, at våbenhvilen kan holde.

- Altså i forhold til Hormuzstrædet og Iran har jeg egentlig tillid til, at vi ser ind i noget, der bliver lidt mere roligt.

- Hvis man analyserer de objektive interesser, bør det pege i retning af, at det her skal holde, siger Lars Løkke Rasmussen til mediet.

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede natten til onsdag, at USA vil indstille angreb på Iran i to uger, hvis Iran åbner Hormuzstrædet, der er et knudepunkt for olietransport til søs.

Det gjorde han, kort inden at en deadline for Iran ville udløbe, som han selv havde sat.

Trump havde tidligere på tirsdagen truet Iran med, at "en hel civilisation kommer til at dø i aften".

Lars Løkke Rasmussen siger til TV 2 News, at "det, vi så med de udtalelser, var exceptionelt, og noget jeg ikke selv kan erindre, at en amerikansk præsident har gjort før med det sprogbrug".

Iran meddelte senere natten til onsdag, at der vil være sikker passage gennem Hormuzstrædet i to uger, hvis det koordineres med Iran. Meldingen kom fra landets udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Efterfølgende er de to parter blevet inviteret til fredsforhandlinger fredag i Pakistan af landets premierminister.

Prisen på olie er faldet til under 100 dollar som følge af meldingen om den midlertidige våbenhvile. Prisen på en tønde Brent-råolie faldt hurtigt og dramatisk til 92,35 dollar. Det er et fald på 15 procent.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, er prisen på olie steget, og det kan også mærkes i Danmark på priserne på benzin og diesel.

Derfor er krigen i Mellemøsten også et tema under regeringsforhandlingerne hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) i Danmark. Det fortalte hun tirsdag.

- Vi bruger noget tid på at diskutere, hvordan vi kan hjælpe danske husholdninger igennem en potentiel energikrise, sagde Mette Frederiksen.

/ritzau/

En advokat fra Kolding frakendes retten til at virke som advokat indtil videre. Det fremgår af en afgørelse, som Advokatnævnet har offentliggjort onsdag.

Ole Bjørn Christensen har "særdeles groft" tilsidesat god advokatskik, fastslår nævnet.

Det sker meget sjældent, at nævnet bruger den sanktion, som ligger allerøverst på skalaen.

Blandt andet stillede han sin klientbankkonto til rådighed som driftskonto for to selskaber.

I løbet af tre år skete der indbetalinger for cirka 25,7 millioner kroner og udbetalinger for næsten samme beløb.

Dermed risikerede han at medvirke til, at både skattelovgivningen og loven om hvidvask blev overtrådt, fremgår det af afgørelsen.

I de tre år med de økonomiske transaktioner via Ole Bjørn Christensens klientkonto opbyggede de to selskaber en stor skattegæld.

Den disciplinære afgørelse handler også om, at han i flere tilfælde ikke har efterlevet regler, der skal hindre hvidvask.

For kort tid siden har advokaten i øvrigt deponeret sin advokatbeskikkelse, altså sat sit virke som advokat i bero, fremgår det af afgørelsen.

I forvejen er han centrum i en straffesag, hvor han har nægtet sig skyldig.

Retten i Kolding fandt ham i januar sidste år skyldig i skattesvig for 4,3 millioner kroner og for besiddelse af nogle få gram kokain og MDMA. Også hjælp til et tilfælde af socialt bedrageri indgår i dommen.

Men han blev dog frifundet for påstanden om, at han skulle have forsøgt at få en anden person til at hacke swingerklubbers kundekartoteker.

Straffen blev fængsel i et år og ni måneder. Straffen skulle dog ikke afsones bag tremmer. Den blev gjort betinget af, at han udfører samfundstjeneste i 250 timer.

Christensen har anket til landsretten for at blive frifundet. Her er den sat på programmet i juni.

/ritzau/

Tyrkiet har anholdt ti personer i forbindelse med et angreb tirsdag i nærheden af Israels konsulat i Istanbul.

Det rapporterer tyrkiske medier onsdag.

Hændelsen udviklede sig til en skudveksling mellem flere angribere og tyrkisk politi uden for det højhus i Istanbuls finanskvarter, hvor konsulatet ligger.

Her blev to formodede gerningsmænd såret, og en dræbt.

De to sårede er også blandt de i alt ti anholdte, og de bliver afhørt på hospitalet, mens de får behandling, skriver det statsejede nyhedsbureau Anadolu.

De øvrige otte er blevet anholdt i operationer i Istanbul og den nærliggende provins Kocaeli.

Myndighederne er ikke gået i detaljer om, hvad der kunne være et motiv for angrebet. Efterforskningen er fortsat i gang.

Tom Barrack, som er amerikansk ambassadør i Tyrkiet, har i et opslag på det sociale medie X kaldt det et angreb på det israelske konsulat og fordømt det.

Mustafa Ciftci, som er tyrkisk indenrigsminister, sagde tirsdag, at de tre formodede gerningsmænd har forbindelser til en organisation, som "udnytter religion". To af dem er ifølge ministeren brødre.

Tyrkiet er en hård kritiker af Israels militære operationer i Gaza. Landet trak sin ambassadør tilbage fra Israel i november 2023, og samme år forlod israelske diplomater Tyrkiet af sikkerhedshensyn.

Det skete blandt andet efter propalæstinensiske demonstrationer på tværs af landet og foran konsulatet.

Det israelske udenrigsministerium har bekræftet, at der ikke var nogen ansatte på konsulatet, da skyderiet fandt sted.

En anonym kilde i det tyrkiske indenrigsministerium har sagt, at den dræbte person er blevet identificeret som en, der tidligere har haft forbindelse til økonomiske netværk med forbindelse til den militante gruppe Islamisk Stat.

/ritzau/Reuter

Grækenland vil fra 2027 forbyde børn under 15 år adgang til sociale medier.

Det siger den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag.

Han henviser til problemer med angst, søvn og vanedannende design.

- Vi har besluttet os for at gå videre med et svært, men nødvendigt tiltag: at forbyde adgang til sociale medier for børn under 15 år, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video, som er lagt på TikTok.

- Grækenland er et af de første lande i verden, der indfører et sådant tiltag, fortsætter han.

Han uddyber, at Grækenland også vil forsøge at lægge pres på EU for at gøre noget lignende.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og EU arbejder for at hæve aldersgrænserne på de sociale medier.

En politisk aftale i Folketinget om "digital børnebeskyttelse" fra 2025 siger, at aldersgrænsen på sociale medier i Danmark skal sættes til 15 år.

Mitsotakis forklarer, at han brugte sociale medier til at komme med sin meddelelse om et græsk forbud, så han kan tale direkte til teenagere og andre børn.

- Jeg ved, at nogle af jer kommer til at blive vrede. Vores mål er ikke at holde jer væk fra skærmen, men at bekæmpe afhængighed af visse applikationer, som skader jer, siger han.

- Videnskaben siger det klart: Når et barn er foran skærmen i mange timer, så hviler dets hjerne ikke, fortsætter han.

Der har de seneste år været et øget fokus på de negative konsekvenser af sociale medier for blandt andet unge mennesker.

For nylig tabte tech-selskaberne Meta og Google i Californien en sag om afhængighed af sociale medier og blev dømt til at betale en erstatning.

Sagen omhandlede en 20-årig kvinde, som sagde, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed.

Hun forklarede, at en tidlig afhængighed af sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.

/ritzau/

En 45-årig kvinde, der i februar blev fængslet i en sag om en stor mængde kokain på et skib i Portugal, ventes senere på måneden at tilstå hæleri.

Det fremgår af en retsmødebegæring, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Konkret lyder sigtelsen mod kvinden på, at hun har taget del i forbruget af mindst 1,2 millioner kroner, som stammede fra hendes mands kriminalitet.

Kvindens mand er blandt ti mænd, der sidder varetægtsfængslet i Portugal, sigtet for at forsøge at smugle 1,3 ton kokain til Danmark.

5. februar blev kvinden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Kvinden nægtede sig i grundlovsforhøret i Retten i Sønderborg skyldig i medvirken til smuglingsforsøget. Hun blev varetægtsfængslet ved grundlovsforhørets afslutning.

Her blev hun sigtet for at have medvirket til, at ti mænd forsøgte at smugle 500 kilo kokain fra Portugal til Danmark.

Men nu tyder det på, at anklagemyndigheden blot vil forsøge at få hende dømt for hæleri.

23. april skal der i hvert fald være et retsmøde i Retten i Sønderborg, hvor det skal afgøres, om den 45-årige kvinde kan tilstå og dermed dømmes for hæleri.

Kvinden var blevet anholdt natten inden grundlovsforhøret.

Samme dag kom det frem, at yderligere ti personer var blevet anholdt i Portugal efter en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske myndigheder.

Mændene har forskellige nationaliteter, men dansk politi har oplyst, at mindst en af dem menes at have relation til en dansk rocker- eller bandegruppering.

Anholdelserne var sket om bord på et skib, der lagde til kaj ved Portimao på Portugals sydkyst.

Samtidig blev det oplyst, at 1,3 ton kokain var blevet beslaglagt i forbindelse med omlastning i Portugal.

Fem dage senere blev de ti mænd fængslet i Portugal.

Dagen efter fængslingen gjorde politiet i Portugal et nyt fund i sagen. Der blev nemlig fundet yderligere 523 kilo kokain på skibet.

Sagen er blevet døbt "Operation Valhalla" af de portugisiske myndigheder.

Det er endnu ikke besluttet, om sagen mod de ti mænd skal føres i Danmark eller Portugal.

/ritzau/

Israels militær meddeler, at det fortsætter kamp- og landoperationer mod militsen Hizbollah i Libanon.

Samtidig har Israel indstillet angrebene i Iran.

Det skriver den militære talsmand Avichay Adraee i et opslag på X onsdag.

- Kampen i Libanon fortsætter, og våbenhvilen omfatter ikke Libanon, skriver han.

Kort forinden har Libanons hær advaret fordrevne mod at vende tilbage til den sydlige del af landet, hvor de kan blive ramt af "fortsatte israelske angreb".

Natten til onsdag blev en våbenhvile meldt ud af Iran og USA.

Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den. Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Libanesiske statsmedier melder om fortsatte angreb i syd, og derfor ønsker den libanesiske hær, at folk afventer situationen.

- I lyset af de regionale udviklinger og rapporter om en våbenhvile opfordrer hæren borgere til at vente med at vende tilbage til sydlige landsbyer og byer og at undgå at nærme sig områder, hvor de israelske besættelsesstyrker er rykket frem, skriver hæren.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif - en central mægler i konflikten - havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Fra flere europæiske lande er der blevet udtrykt bekymring over udviklingen i Libanon.

Blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer til, at Libanon bliver omfattet af en aftale. Det skriver Reuters.

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, kommer med hård kritik af fortsatte israelske kamphandlinger.

- Kampene må stoppe ved alle fronter, og det omfatter også Libanon. Det er uacceptabelt, at Israels krig, Israels invasion af et suverænt land som Libanon fortsætter, siger ministeren til radiostationen RNE.

Det er over en måned siden, at Israel og USA den 28. februar indledte krigen mod Iran med omfattende luftangreb, der blandt andre dræbte den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

/ritzau/

Halvanden uge efter valget havde tre nyvalgte folketingspolitikere meldt sig ud af deres partier for at blive løsgængere.

En simpel løsning ville være at lade partierne eje mandaterne, men det vil også være en forkert løsning ifølge to avisledere. For det vil styrke partierne, skabe mere topstyring og gøre det sværere for medlemmerne at få indflydelse.

- Det er en dårlig og dybest set udemokratisk idé at lade partierne få råderet over mandaterne, skriver Jyllands-Posten.

Debatten har været oppe før og er denne gang opstået efter en meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau. 50,4 procent af de 1042 adspurgte mener, at mandatet bør tilhøre partiet og ikke den enkelte person.

33,4 procent svarede "nej", mens 16,2 procent svarede "ved ikke".

Berlingske mener, at forargelsen over løsgængernes adfærd er berettiget, og påpeger, at de fleste folketingsmedlemmer ikke har fået personlige nok stemmer til at vinde et mandat på egen hånd - de er blevet trukket ind af deres partier.

Hvis det skulle indføres, ville det kræve en ændring af Grundloven, hvilket ikke er lige for, da den kun er blevet ændret fire gange siden indførelsen 5. juni 1849.

Grundloven fastslår, at folketingsmedlemmerne "er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere".

Det er vigtigt, fremhæver begge aviser.

- At man som folkevalgt på den måde har kontrol over sit eget mandat, er en vigtig del af vores fine valgsystem. Det kan give et tættere forhold mellem vælgere og politikere.

- Men vigtigst er det, at de personlige mandater er en helt afgørende modvægt til partiernes stadig mere intense topstyring, skriver Berlingske.

Avisen forestiller sig, at partitoppen ikke ville behøve at lytte til de enkelte folketingsmedlemmer og deres erfaring og betragtninger fra deres valgkreds.

Avisen bemærker, at antallet af løsgængere er vokset bekymrende meget de seneste år, hvor der er blevet sat rekord.

Liberal Alliance overvejer en bedre gennemgang af kandidater, efter at Cecilie Liv Hansen forlod partiet. Hun er fortsat som løsgænger og sidder desuden i byrådet og regionsrådet.

Borgernes Parti har erkendt, at partiet ikke har været god nok til at forhåndsgodkende kandidater. Jacob Harris og Emilie Schytte har forladt partiet, som nu har to mandater.

Løsgængerne kan sidde i hele valgperioden, som er på fire år, hvilket flere har problematiseret.

/ritzau/

Grækenland vil fra 2027 forbyde børn under 15 år adgang til sociale medier.

Det siger den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag.

Han henviser til problemer med angst, søvn og vanedannende design.

- Vi har besluttet os for at gå videre med et svært, men nødvendigt tiltag: at forbyde adgang til sociale medier for børn under 15 år, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video, som er lagt på TikTok.

- Grækenland er et af de første lande i verden, der indfører et sådant tiltag, fortsætter han.

Han uddyber, at Grækenland også vil forsøge at lægge pres på EU for at gøre noget lignende.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og EU arbejder for at hæve aldersgrænserne på de sociale medier.

En politisk aftale i Folketinget om "digital børnebeskyttelse" fra 2025 siger, at aldersgrænsen på sociale medier i Danmark skal sættes til 15 år.

/ritzau/

En 45-årig kvinde, der i februar blev fængslet i en sag om en stor mængde kokain på et skib i Portugal, ventes senere på måneden at tilstå hæleri.

Det fremgår af en retsmødebegæring, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Konkret lyder sigtelsen mod kvinden på, at hun har taget del i forbruget af mindst 1,2 millioner kroner, som stammede fra hendes mands kriminalitet.

Kvindens mand er blandt ti mænd, der sidder varetægtsfængslet i Portugal, sigtet for at forsøge at smugle 1,3 ton kokain til Danmark.

5. februar blev kvinden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Kvinden nægtede sig i grundlovsforhøret i Retten i Sønderborg skyldig i medvirken til smuglingsforsøget. Hun blev varetægtsfængslet ved grundlovsforhørets afslutning.

Her blev hun sigtet for at have medvirket til, at ti mænd forsøgte at smugle 500 kilo kokain fra Portugal til Danmark.

Men nu tyder det på, at anklagemyndigheden blot vil forsøge at få hende dømt for hæleri.

23. april skal der i hvert fald være et retsmøde i Retten i Sønderborg, hvor det skal afgøres, om den 45-årige kvinde kan tilstå og dermed dømmes for hæleri.

Kvinden var blevet anholdt natten inden grundlovsforhøret.

Samme dag kom det frem, at yderligere ti personer var blevet anholdt i Portugal efter en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske myndigheder.

Anholdelserne var sket om bord på et skib, der lagde til kaj ved Portimao på Portugals sydkyst.

Samtidig blev det oplyst, at 1,3 ton kokain var blevet beslaglagt i forbindelse med omlastning i Portugal.

Fem dage senere blev de ti mænd fængslet i Portugal.

/ritzau/

Lars Boje Mathiesen er sikret formandsposten i Borgernes Parti de første fire år efter folketingsvalget.

Det fremgår af det nyvalgte partis vedtægter, der onsdag er blevet offentliggjort på partiets hjemmeside. Det har Ekstra Bladet beskrevet onsdag formiddag.

Lars Boje Mathiesen nævnes med navn som partiets nuværende formand i vedtægternes paragraf 7, hvor det lyder, at "den første formandsperiode er gældende fire år fra afholdelse af folketingsvalget, medmindre formanden selv ønsker at trække sig".

- Herefter vil vedtagelse af formands periode følge de nye gældende vedtægter.

For vedtægterne skal opdateres. En "ny valgproces til de forskellige tillidsposter i partiet - herunder formand, bestyrelse og kandidater" skal indledes senest tre måneder efter folketingsvalget, der blev afholdt 24. marts.

- Dette faciliteres af en midlertidig bestyrelse sammensat af formanden, lyder det i vedtægterne.

Borgernes Partis vedtægter kom i fokus, da det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte forlod partiet for under en uge siden.

Her kritiserede hun blandt andet, at "vedtægterne er tophemmelige" i partiet.

Det ville Lars Boje Mathiesen ikke have siddende på sig. Han oplyste mandag til Radio IIII, at vedtægterne ville blive offentliggjort, og at medier bare kunne have spurgt efter dem tidligere.

Af de offentliggjorte vedtægter fremgår det også, at formanden er berettiget til en supplerende løn op til den laveste sats for ministervederlag. Den er ifølge DR på 1,56 millioner kroner.

Professor Helene Helboe Pedersen forsker i blandt andet repræsentation gennem politiske partier på Aarhus Universitet, og hun har gennemgået vedtægterne.

Ifølge hende adskiller Borgernes Partis vedtægter sig "meget" fra de øvrige partier i Folketinget.

- Formanden har en helt særlig status i partiets nuværende vedtægter. Det er ikke unormalt, at formanden for et nystartet parti har stor indflydelse, men jeg har endnu ikke set vedtægter, som i dette omfang sikrer formandens indflydelse og ikke beskriver begrænsninger herfor, skriver hun til Ritzau.

Hun nævner tre eksempler på den særlige status.

Formanden kan ikke væltes de første fire år, formanden er automatisk formand for partiets bestyrelse og har to stemmer ved stemmelighed i forbindelse med eksklusioner, og så kan formanden nedlægge veto under udarbejdelsen af vedtægter.

- Formandens beføjelser er således meget vidtgående og meget velbeskrevne i vedtægterne sammenlignet med andre partier, skriver Helene Helboe Pedersen.

Hun påpeger også, at vedtægterne "fremstår som midlertidige", men at der er "betydelige beføjelser" til formanden i forhold til udarbejdelsen af fremtidige vedtægter.

Og at de beføjelser umiddelbart ikke ser ud til at være "begrænset af nogen former for formel indflydelse til medlemmer, folketingsmedlemmer eller lokalforeninger".

Ved folketingsvalget blev Borgernes Parti valgt ind i Folketinget med 2,1 procent af stemmerne og fire mandater.

Siden er nyvalgte Jacob Harris blevet ekskluderet, mens Emilie Schytte har forladt partiet selv. De er nu løsgængere, og dermed er Borgernes Parti nede på to folketingsmedlemmer.

/ritzau/

En 16-årig svensk dreng, der mistænkes for at stå bag et skyderi i Aalborg Midtby tirsdag eftermiddag, er blevet anholdt i Sverige.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drengen blev anholdt klokken 01.15 natten til onsdag i nærheden af Helsingborg.

Klokken 13.50 tirsdag blev der skudt mod tatovørforretningen Royal Ink i Aalborg Midtby. Ingen kom til skade i skyderiet.

Efter skyderiet efterlyste Nordjyllands Politi en formodet gerningsperson.

Og det er den svenske dreng, der blev anholdt natten til onsdag.

- Det er et intenst og meget grundigt efterforskningsarbejde, der har pågået siden i går eftermiddags, som nu har ført os frem til, at vi mindre end tolv timer efter skudepisoden - og i et godt samarbejde med svensk politi - kunne skride til anholdelse af den mistænkte person i sagen, siger Sune Myrup, der er politiinspektør i Nordjyllands Politi, i pressemeddelelsen.

Klokken 13.00 vil svenskeren blive fremstillet i grundlovsforhør in absentia i Retten i Aalborg. Det sker med henblik på, at der udstedes en arrestordre, så den mistænkte kan blive udleveret fra Sverige til Danmark.

Politiet mener, at skudepisoden har forbindelse til en verserende bandekonflikt i det nordjyske.

De nærmere detaljer omkring anholdelsen eller efterforskningen ønsker politiet ikke at komme ind på.

- Vi har i den kommende tid et omfattende arbejde foran os i form af yderligere undersøgelser, afhøringer, forhøringer, undersøgelser af tekniske spor og meget mere. Derfor kan vi ikke udtale os yderligere om selve dette arbejde, siger Sune Myrup i pressemeddelelsen.

Onsdag eftermiddag kom det på et kort pressemøde frem, at politiet havde fokus på tatovørsalonen Royal Ink i Aalborg forud for skyderiet.

Ifølge Ekstra Bladet er ejeren af salonen præsident for rockerklubben Comanches i Aalborg. Mediet noterer sig, at der foran butikken holder en motorcykel parkeret, og på den hænger en rockervest med et påsyet "president"-mærke.

I sidste uge blev et klubhus tilhørende Comanches i Vodskov midlertidigt lukket med henvisning til en igangværende konflikt mellem Comanches og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

Nordjyllands Politi vil stadig gerne høre fra vidner til episoden. De kan henvende sig - selv med mindre oplysninger - på telefon 1-1-4.

/ritzau/

Israels militær meddeler, at det fortsætter kamp- og landoperationer mod militsen Hizbollah i Libanon. Samtidig har Israel indstillet angrebene i Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Kort forinden har Libanons hær advaret fordrevne mod at vende tilbage til den sydlige del af landet, hvor de kan blive ramt af "fortsatte israelske angreb".

Natten til onsdag blev en våbenhvile meldt ud af Iran og USA.

Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den. Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Libanesiske statsmedier melder om fortsatte angreb i syd, og derfor ønsker den libanesiske hær, at folk afventer situationen.

- I lyset af de regionale udviklinger og rapporter om en våbenhvile opfordrer hæren borgere til at vente med at vende tilbage til sydlige landsbyer og byer og at undgå at nærme sig områder, hvor de israelske besættelsesstyrker er rykket frem, skriver hæren.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif - en central mægler i konflikten - havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Fra flere europæiske lande er der blevet udtrykt bekymring over udviklingen i Libanon.

Blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer til, at Libanon bliver omfattet af en aftale. Det skriver Reuters.

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, kommer med hård kritik af fortsatte israelske kamphandlinger.

- Kampene må stoppe ved alle fronter, og det omfatter også Libanon. Det er uacceptabelt, at Israels krig, Israels invasion af et suverænt land som Libanon fortsætter, siger ministeren til radiostationen RNE.

Det er over en måned siden, at Israel og USA den 28. februar indledte krigen mod Iran med omfattende luftangreb, der blandt andre dræbte den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

/ritzau/

Da en varetægtsfængslet mand sidste sommer havde besøg af sin mor i fængslet og talte på et fremmedsprog, var en tolk til stede, så politiet kunne lytte med.

Men det var ikke hele samtalen, som blev oversat.

Det hævder anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi, som har tiltalt den 65-årige tolk for misbrug af sin stilling.

Besøget fandt sted i Helsingør Arrest i juni, hvor den fængslede mand havde fået lov til at få besøg af sin mor.

Han var dog underlagt besøgs- og brevkontrol, hvilket indebærer, at politiet skal kunne lytte med. Så da den sigtede mand og moren talte på et andet sprog end dansk, var der en tolk med.

Men tolken undlod ifølge anklageskriftet at oversætte dele af samtalen, hvor den varetægtsfængslede angiveligt kom med instruktioner.

- Fortæl (navn udeladt, red.), at hun ikke skal tale med politiet. Min advokat tager fat i hende, og hun må godt fortælle ham sandheden. Men hun skal ikke tale med politiet.

- Mor, vi havde blot samleje, hun er min kone. Jeg har ikke voldtaget hende, lød det i den del af samtalen, som ifølge anklageskriftet ikke blev oversat.

Videre sagde den varetægtsfængslede også, at han ville give sin advokat 100.000 kroner, hvis han blev frifundet.

Den varetægtsfængslede skal også have sagt, at en navngiven mand skulle komme og tale med ham.

- Snak med (navn udeladt, red.) og sig, han skal komme forbi eller kontakte mig. Politiet vil gerne snakke med ham, men jeg skal tale med ham først, lød det ifølge anklageskriftet.

Det fremgår ikke, hvilket fremmedsprog tolken oversatte fra.

Tolkens advokat, Erbil Kaya, oplyser, at tolken nægter sig skyldig.

Ifølge anklageskriftet var tolken opført på Rigspolitiets tolkeliste. For at stå på listen skal man blandt andet sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Tolke, der står på listen, kan bruges af eksempelvis politiet eller domstolene til tolkning.

Retten i Helsingør behandler fredag sagen mod den tiltalte tolk.

/ritzau/