Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, bekræfter, at han har talt i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump, for omkring ti dage siden.

Det sker midt i en diplomatisk strid mellem de to lande, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg talte med USA's præsident, Donald Trump. Jeg kan sige, at samtalen var respektfuld, og jeg kan endda sige, at den var hjertelig, siger Maduro til statsligt tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Hvis dette opkald betyder, at der bliver taget skridt mod en respektfuld dialog - stat til stat, land til land - så byder vi dialog velkommen, byder diplomati velkommen, for vi vil altid søge mod fred, tilføjer han.

Spændingerne mellem de to lande er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen nær Venezuelas kyst.

Trump har tidligere bekræftet, at han har talt i telefon med Maduro - dog uden at give yderligere detaljer.

Fire unavngivne kilder har for nylig sagt til Reuters, at Trump over telefonen krævede, at Maduro forlader Venezuela med familien.

Flere af kilderne fortæller, at Maduro var villig til at forlade det sydamerikanske land, hvis han og hans familiemedlemmer fik fuld juridisk amnesti.

Maduro bad også Trump om at fjerne sanktioner mod mere end 100 venezuelanske embedsmænd, fortæller kilderne til Reuters.

En stor del af dem anklages af USA for involvering i narkohandel, korruption og overtrædelse af menneskerettigheder.

USA har igennem længere tid øget presset på Venezuela, og Trump-administrationen har erklæret de sydamerikanske narkokarteller for terrororganisationer.

Det amerikanske hangarskib USS "Gerald R. Ford" - der er verdens største krigsskib - sejlede ind i caribisk farvand 16. november, og USA har flere gange angrebet påståede smuglerbåde i internationalt farvand.

Flere har mistet livet i angrebene.

Den militære tilstedeværelse ud for Venezuela begrundes med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

Venezuelas præsident har tidligere hævdet, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet. Han har desuden sagt, at USA tager tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært i Caribien.

/ritzau/

Meta er begyndt at fjerne australiere under 16 år fra Instagram, Facebook og Threads forud for verdens første forbud mod sociale medier.

Det meddeler techgiganten natten til torsdag.

- Selv om vi arbejder hårdt på at fjerne alle brugere, som, vi mener, er under 16 år, inden den 10. december, vil overholdelse af loven være en løbende proces i flere led, lyder det fra en unavngiven talsperson.

Loven træder i kraft den 10. december. Hvis ikke sociale medieplatforme tager det, som regeringen betegner som rimelige skridt for at overholde loven, vil det udløse bøder på 49,5 millioner australske dollar - 209 millioner danske kroner.

Brugere under 16 år kan stadig gemme og downloade deres onlinehistorik, siger talspersonen.

- Før du fylder 16 år, vil vi give dig besked om, at du snart vil få adgang til platformene igen, og dit indhold vil blive gendannet, præcis som du forlod det, lyder det.

/ritzau/AFP

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, bekræfter, at han har talt i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump, for omkring ti dage siden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Maduro havde de to præsidenter det, han betegner som en respektfuld og hjertelig samtale.

Maduro oplyser videre, at der er blevet taget skridt i retning af en respektfuld dialog mellem USA og Venezuela.

Spændingerne mellem de to lande er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

Trump har tidligere bekræftet, at han har talt i telefon med Maduro - dog uden at give yderligere detaljer.

Fire unavngivne kilder har for nylig sagt til Reuters, at Trump over telefonen krævede, at Maduro forlader Venezuela med familien.

Flere af kilderne fortæller, at Maduro var villig til at forlade det sydamerikanske land, hvis han og hans familiemedlemmer fik fuld juridisk amnesti.

Maduro bad også Trump om at fjerne sanktioner mod mere end 100 venezuelanske embedsmænd, fortæller kilderne til Reuters.

En stor del af dem anklages af USA for involvering i narkohandel, korruption og overtrædelse af menneskerettigheder.

USA beskylder Maduro for at lede narkokartellet Cártel de los Soles, som Trump-administrationen betegner som en terrororganisation. Det nægter Maduro.

/ritzau/

Fem personer er onsdag blevet dræbt i et israelsk luftangreb i Gaza.

Det melder Gazas civilforsvar, der er kontrolleret af den militante bevægelse Hamas.

- Fem borgere - herunder to børn - er dræbt. Andre er sårede, nogle alvorligt, som følge af et israelsk missilangreb, siger Mahmud Bassal, talsmand for civilforsvaret.

Angrebet er ifølge talsmanden sket tæt ved et felthospital i Al-Mawasi vest for byen Khan Yunis.

Israels militær, IDF, oplyser, at det har angrebet en person, der betegnes som en Hamas-terrorist, i det sydlige Gaza.

Det skete ifølge militæret efter en operation i et område øst for byen Rafah, hvor israelske soldater var i kamp med personer, der dukkede op fra det, som militæret kalder for et skjult terrorsystem under jorden.

- Under sammenstødet blev en soldat alvorligt såret. To soldater og en underofficer kom også til skade, melder IDF onsdag i en erklæring.

/ritzau/AFP

Den venezuelanske oppositionsleder Edmundo González' svigersøn er onsdag blevet idømt 30 års fængsel.

Det oplyser hans familie, der kalder det for en politisk hævnaktion.

González betragtes som den retmæssige vinder af sidste års præsidentvalg, som Venezuelas nuværende præsident, Nicolás Maduro, hævder at have vundet.

Svigersønnen, der hedder Rafael Tudares Bracho, blev anholdt i januar. Han var på vej i skole med sine to børn, da han blev overfaldet af hætteklædte mænd på gaden. Hans familie mener, at han blev tvunget til at forsvinde.

Han blev tiltalt for terrorisme.

Svigersønnens kone, Mariana González de Tudares, siger, at han ikke har begået de forbrydelser, som han var tiltalt for.

Anklagemyndigheden har ikke besvaret anmodninger om en bekræftelse af dommen, som ifølge Tudares Brachos kone blev afsagt efter en retssag, der varede 12 timer under et enkelt retsmøde i november.

González gik i eksil i Spanien, efter at Venezuela udlovede en dusør på ham efter valget. Han mener også, at der i henhold til hans svigersøns dom er tale om en politisk hævnaktion.

- Det her er en beslutning, der er truffet uden juridisk grundlag, der er uforenelig med forfatningen, og som er brugt som en politisk hævnaktion i et forsøg på at skade mig og forvrænge det ønske, som venezuelanerne udtrykte den 28. juli 2024, siger han.

Men det var slet ikke meningen, at González skulle stå på stemmesedlen. Han tog Maria Corina Machados plads som oppositionskandidaten, efter at hun af staten var blevet forhindret i at stille op til valget.

Oppositionens optælling af stemmesedler fra valgstederne viste, at González vandt. Men den siddende socialistiske præsident blev udråbt som vinder.

Der udbrød voldsomme demonstrationer efter valget, men der blev slået voldeligt ned på dem.

Hun lever i dag i skjul - men stadig i Venezuela, så hun kan lede modstanden mod Maduro. Det har hun gjort siden august 2024. I oktober i år blev hun tildelt Nobels Fredspris.

Tudares Brachos familie siger, at han blev nægtet en advokat.

Ngo'en Foro Penal har oplyst, at Venezuela holder mindst 884 mennesker fængslet af politiske årsager.

/ritzau/AFP

Den venezuelanske oppositionsleder Edmundo González' svigersøn er onsdag blevet idømt 30 års fængsel.

Det oplyser hans familie, der kalder det for en politisk hævnaktion.

González betragtes som den retmæssige vinder af sidste års præsidentvalg, som Venezuelas nuværende præsident, Nicolás Maduro, hævder at have vundet.

Svigersønnen, der hedder Rafael Tudares Bracho, blev anholdt i januar. Han var på vej i skole med sine to børn, da han blev overfaldet af hætteklædte mænd på gaden. Hans familie mener, at han blev tvunget til at forsvinde.

Han blev tiltalt for terrorisme.

Svigersønnens kone, Mariana González de Tudares, siger, at han ikke har begået de forbrydelser, som han var tiltalt for.

Anklagemyndigheden har ikke besvaret anmodninger om en bekræftelse af dommen, som ifølge Tudares Brachos kone blev afsagt efter en retssag, der varede 12 timer under et enkelt retsmøde i november.

González gik i eksil i Spanien, efter at Venezuela udlovede en dusør på ham efter valget. Han mener også, at der i henhold til hans svigersøns dom er tale om en politisk hævnaktion.

- Det her er en beslutning, der er truffet uden juridisk grundlag, der er uforenelig med forfatningen, og som er brugt som en politisk hævnaktion i et forsøg på at skade mig og forvrænge det ønske, som venezuelanerne udtrykte den 28. juli 2024, siger han.

/ritzau/AFP

Lufthavnen i Litauens hovedstad, Vilnius, har suspenderet flytrafikken for anden gang onsdag på grund af mistanke om balloner i luften.

Det oplyser lufthavnen på sin hjemmeside.

Ballonerne beskrives på hjemmesiden som et hybridangreb, som Belarus står bag.

Luftrummet vil være lukket fra klokken 22.24 lokal tid - 21.24 dansk tid - og små fem timer frem, oplyser lufthavnen.

Belarus har ikke umiddelbart kommenteret påstanden om, at landet skulle stå bag.

Lufthavnen i Vilnius ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til Belarus. Siden oktober er luftrummet blevet lukket mere end ti gange på grund af lignende hændelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU.

Litauen anser dog ikke kun ballonerne for at være et middel til at smugle ulovlige varer ind over grænsen til Litauen.

Premierminister Inga Ruginiene kaldte i oktober hændelserne for "hybridangreb". Samtidig sagde hun, at Litauens regering overvejede at gøre brug af Natos artikel 4.

Et Nato-land kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed.

Litauen har kritiseret Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko, for ikke at gøre noget for at stoppe smugleraktiviteterne.

Lukasjenko er en nær allieret af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Tilbage i august indførte Litauen en 90 kilometer lang flyveforbudszone langs grænsen til Belarus.

Det skete, efter at droner var fløjet ind i litauisk luftrum fra nabolandet.

Flyveforbudszonen gør det muligt for litauisk militær at reagere, hvis luftrummet bliver krænket.

Flere steder i Europa - herunder i Danmark - er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at droner er blevet rapporteret over forskellige lufthavne.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet indtryk af, at han gerne vil have afsluttet krigen i Ukraine.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP oven på tirsdagens møde i Moskva mellem Putin og de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

På mødet i Kreml diskuterede parterne et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig.

- Deres indtryk er, at han gerne ser, at krigen får en afslutning, siger Donald Trump ifølge AFP.

Det er dog endnu for tidligt for USA's præsident at vurdere, hvad mødet i Moskva kan munde ud i.

- Det var et forholdsvist godt møde, siger Trump ifølge Reuters.

- Hvad der kommer ud af mødet, kan jeg ikke sige.

Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, Jurij Usjakov, udtalte i forlængelse af mødet, at der fortsat er knaster, der skal løses.

- Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, sagde Usjakov ifølge AFP, da en journalist spurgte ind til de besatte områder i Ukraine.

- Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lød det videre.

Parterne nåede ifølge Usjakov ikke frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Putins udenrigspolitiske rådgiver fortalte, at Ruslands præsident var kritisk og negativ over for en række forslag.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, vurderede tirsdag, at der sker "fremskridt". Det skete i et interview med Fox News.

- Vi forsøger at finde ud af, om det er muligt at afslutte krigen på en måde, der beskytter Ukraines fremtid, og som begge parter kan acceptere.

- Jeg synes, at vi gør nogle fremskridt, sagde Marco Rubio.

Udenrigsministeren fortalte samtidigt, at det i høj grad er op til Putin, hvad der kommer til at ske.

- Det er kun Putin, der kan afslutte krigen fra russisk side, sagde Rubio.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet indtryk af, at han gerne vil have afsluttet krigen i Ukraine.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP oven på tirsdagens møde i Moskva mellem Putin og de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

På mødet i Kreml diskuterede parterne et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig.

- Deres indtryk er, at han gerne ser, at krigen får en afslutning, siger Donald Trump ifølge AFP.

Det er dog endnu for tidligt for USA's præsident at vurdere, hvad mødet i Moskva kan munde ud i.

- Det var et forholdsvist godt møde, siger Trump ifølge Reuters.

- Hvad der kommer ud af mødet, kan jeg ikke sige.

Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, Jurij Usjakov, udtalte i forlængelse af mødet, at der fortsat er knaster, der skal løses.

- Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, sagde han, da en journalist spurgte ind til de besatte områder i Ukraine.

- Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, sagde Usjakov ifølge AFP efter mødet.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, ønsker at få afsluttet krigen i Ukraine.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters oven på tirsdagens møde i Moskva mellem Putin og de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

- Det var et forholdsvist godt møde, siger Trump.

- Hvad der kommer ud af mødet, kan jeg ikke sige, fortæller præsidenten.

På tirsdagens møde i Kreml diskuterede parterne et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

/ritzau/Reuters

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte "Perrys medicinske svaghed" for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

/ritzau/

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien "Venner", døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

/ritzau/

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, risikerede at afsløre følsomme oplysninger, der kunne have bragt amerikanske soldater i fare, da han videresendte oplysninger om et planlagt militærangreb i Yemen via den krypterede beskedtjeneste Signal.

Det konkluderer en ny rapport fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Det skriver ABC News.

Mediet har talt med en unavngiven kilde, der har læst rapporten, samt en anden kilde, som har kendskab til dens konklusioner.

Sagen handler om, at Pete Hegseth i marts diskuterede yderst fortrolige planer om et forestående amerikansk angreb mod den militante Houthi-bevægelse i Yemen.

Sagen kom til offentlighedens kendskab i slutningen af marts via det amerikanske medie The Atlantic.

Forinden var The Atlantics chefredaktør, Jeffrey Goldberg, ved en fejl blevet tilføjet en lukket gruppechat på Signal.

I chatten skrev deltagerne om et forestående angreb i Yemen.

Blandt deltagerne i chatten var Pete Hegseth og USA's vicepræsident, J.D. Vance.

USA's daværende nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, udtalte, at han tog det fulde ansvar for, at oplysningerne om angrebene blev lækket fra chatten.

Onsdag beretter flere amerikanske medier om den nye rapport.

Den skitserer ifølge NBC News resultaterne af en over otte måneder lang undersøgelse af Pete Hegseths brug af Signal.

Mediet har talt med to kilder, der har læst rapporten. De fortæller, at de oplysninger, som Hegseth delte, blev anset for at være klassificerede.

Var oplysningerne blevet opfanget af en udenlandsk fjende, kunne det have bragt amerikanske soldater i fare, lyder det videre.

Ifølge CNN er der tale om en klassificeret rapport, som blev sendt til Kongressen tirsdag aften amerikansk tid.

En uklassificeret version ventes at blive udgivet torsdag, skriver mediet.

Det er ifølge medierne Pentagons "inspector general", som ABC News og CNN kalder for en "vagthund" under ministeriet, der står bag rapporten.

Pete Hegseth har flere gange hævdet, at ingen klassificerede oplysninger blev fremlagt i chatten, selv om der blandt andet blev angivet de præcise tidspunkter for USA's kommende angreb i Yemen.

Det er oplysninger, der normalt anses for at være ekstremt fortrolige forud for et overraskelsesangreb som det, USA udførte mod Houthi-bevægelsen.

/ritzau/

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, risikerede at afsløre følsomme oplysninger, der kunne have bragt amerikanske soldater i fare, da han videresendte oplysninger om et planlagt militærangreb i Yemen via den krypterede beskedtjeneste Signal.

Det konkluderer en ny rapport fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Det skriver ABC News.

Mediet har talt med en unavngiven kilde, der har læst rapporten, samt en anden kilde, som har kendskab til dens konklusioner.

Sagen handler om, at Pete Hegseth i marts diskuterede yderst fortrolige planer om et forestående amerikansk angreb mod den militante Houthi-bevægelse i Yemen.

Sagen kom til offentlighedens kendskab i slutningen af marts via det amerikanske medie The Atlantic.

Forinden var The Atlantics chefredaktør, Jeffrey Goldberg, ved en fejl blevet tilføjet en lukket gruppechat på Signal.

I chatten skrev deltagerne om et forestående angreb i Yemen.

Blandt deltagerne i chatten var Pete Hegseth og USA's vicepræsident, J.D. Vance.

Onsdag beretter flere amerikanske medier om rapporten.

Den skitserer ifølge NBC News resultaterne af en over otte måneder lang undersøgelse af Pete Hegseths brug af Signal.

Ifølge CNN er der tale om en klassificeret rapport, som blev sendt til Kongressen tirsdag aften amerikansk tid.

En uklassificeret version ventes at blive udgivet torsdag, skriver mediet.

/ritzau/