Kunne en skole i Albertslund pålægge en muslimsk lærerpraktikant, at hun skulle give hånd til en mandlig praktikvejleder?

Det spørgsmål skal et dommerpanel i Højesteret finde svaret på i en retssag, der mandag skal for retten.

Sagen går helt tilbage til foråret 2019, hvor to kvindelige muslimske lærerstuderende deltog i et velkomstmøde på den skole, hvor de var i praktik.

Her blev de præsenteret for deres vejledere. Af religiøse årsager ønskede de to kvinder ikke at give hånd til en mandlig praktikvejleder, men hilste i stedet ved at placere hånden på brystet og bøje hovedet.

Herefter blev de indkaldt til et møde på skolen, hvor den ene af kvinderne deltog.

Ved mødet stillede skolen det som krav, at det var en betingelse for at fortsætte praktikforløbet, at de lærerstuderende ville give hånd til alle personer - uanset køn.

Da de to kvinder nægtede det, ophørte deres praktikforløb.

Bagefter klagede kvinderne til Ligebehandlingsnævnet, som gav kvinderne medhold i klagen og tildelte dem en godtgørelse på 25.000 kroner hver, som kommunen skulle betale.

Albertslund Kommune tog dog sagen til landsretten, som i juni 2025 vendte om på afgørelsen. To ud af tre dommere i Østre Landsret sagde god for håndtrykskravet.

Landsretten vurderede, at kravet om håndtryk til alle var både sagligt og hensigtsmæssigt i forhold til at efterleve skolens og kommunens værdier om ligebehandling, neutralitet og professionalisme.

Kravet om håndtryk er ifølge de to landsdommere netop et udtryk for værdien om professionalisme. Og derudover lagde de vægt på et krav i folkeskoleloven om, at skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Den tredje og sidste dommer mente derimod ikke, at kommunen havde godtgjort, at kravet om håndtryk var nødvendigt.

Derfor var det ifølge denne dommer kvinderne og Ligebehandlingsnævnet, som havde retten på deres side.

Den ene af kvinderne er gået videre med sagen, så det nu bliver op til landets højeste instans, om håndtrykskravet kan blåstemples.

I Højesteret er det advokat Anita Strauss Sørensen fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, som skal argumentere på vegne af Ligebehandlingsnævnet og kvinden.

På modsat side står advokat Søren Skjerbek fra advokatfirmaet Schjødt, som vil komme med et indlæg på vegne af Albertslund Kommune.

Ingen af advokaterne ønsker at udtale sig forud for retssagen.

Højesteret afsiger ikke dom mandag, men på et endnu ukendt senere tidspunkt.

/ritzau/

Det er helt uden fortilfælde, at et politisk parti er smuldret så hurtigt, som det er tilfældet med Borgernes Parti.

Det mener politiske analytikere fra både Politiken, Berlingske og B.T.

Søndag aften skrev Nadja Isaksen på Facebook, at hun melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger.

Hun er dermed det tredje medlem, der blev valgt ind for partiet ved folketingsvalget i marts, som har forladt Borgernes Parti.

Stifter og formand for partiet Lars Boje Mathiesen står tilbage som den sidste person i folketingsgruppen.

- Det er aldrig set før i dansk politisk historie, siger Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.

Politikens politiske analytiker kalder det en total nedsmeltning og mener heller ikke, at der er et lignende fortilfælde.

- Vi har set partier smuldre, blandt andet det gamle Fremskridtspartiet, men ud af det kom Dansk Folkeparti, som endte med at blive meget stabilt, siger Elisabet Svane til Politiken.

- Det samme gælder Liberal Alliance, der var nede og skrabe bunden i meningsmålingerne, men de lavede et comeback, fordi der var noget at bygge på. Her er der bare Lars Boje, tilføjer hun.

B.T.'s politiske analytiker mindes ikke, at han nogensinde har oplevet et parti falde så hurtigt fra hinanden. Han mener, at partiformanden har tabt det hele på gulvet.

- Nu peger pilen på Boje, som ikke længere bare kan sige, at det blot var en enkelt tosse, der trak sig, siger Henrik Qvortrup til B.T.

Jyllands-Posten retter også en skarp kritik af Lars Boje, som bliver kaldt den pauseklovn, som dansk politik ikke har brug for.

Jacob Harris var det første medlem, der forlod Borgernes Parti. Han blev ekskluderet kort efter folketingsvalget.

Efterfølgende forlod Emilie Schytte partiet og rettede hård kritik mod formanden på vejen ud.

Både Jacob Harris og Emilie Schytte er løsgængere.

Jacob Harris har søndag opfordret Lars Boje til at trække sig som partiformand.

/ritzau/

En stor eftersøgning med styrker fra USA og Marokko er i gang, efter at to amerikanske soldater lørdag forsvandt under en øvelsesmission i Marokko.

Det melder det amerikanske og det marokkanske militær, skriver nyhedsbureauet AFP.

Omkring klokken 22 søndag aften dansk tid var eftersøgningen fortsat i gang, siger en unavngiven amerikansk embedsmand til AFP.

- Jeg kan bekræfte, at denne hændelse ikke er relateret til terrorisme, men at det tilsyneladende er en ulykke, siger embedsmanden.

- De indledende meldinger tyder på, at de to soldater kan være faldet i havet, lyder det videre.

Avisen The Wall Street Journal har rapporteret, at amerikanske embedsmænd mener, at de to soldater begav sig ud på en vandretur, efter at øvelsen var færdig.

Den melding har det for AFP ikke været muligt uafhængigt at bekræfte.

Også til nyhedsbureauet Reuters siger en unavngiven amerikansk embedsmand, at meldinger peger på, at de to soldater kan være faldet i havet.

Ifølge Reuters har den marokkanske hær meddelt, at soldaterne forsvandt nær en klippe.

Det skete i området Cap Draa, som ligger nær byen Tan Tan i det sydvestlige Marokko.

Mediet CBS News har rapporteret, at en af mediets journalister natten fra lørdag til søndag kunne høre helikoptere, efter at en optælling af soldaterne gjorde det tydeligt, at de to soldater manglede.

Til AFP siger den unavngivne amerikanske kilde, at flere helikoptere, både, droner, redningsarbejdere med erfaring inden for indsatser i bjergområder og dykkere er en del af eftersøgningen.

Soldaterne har i Marokko deltaget i den årlige fælles øvelse "African Lion", som samler styrker fra USA, det afrikanske kontinent, Nato og allierede lande til øvelser i det nordlige og vestlige Afrika.

I 2012 blev to amerikanske marineinfanterister dræbt, og yderligere to blev såret, i et flystyrt i samme område, som dette års "African Lion"-øvelse finder sted.

/ritzau/

En stor eftersøgning med styrker fra USA og Marokko er i gang, efter at to amerikanske soldater lørdag forsvandt under en øvelsesmission i Marokko.

Det melder det amerikanske og det marokkanske militær, skriver nyhedsbureauet AFP.

Omkring klokken 22 søndag aften dansk tid var eftersøgningen fortsat i gang, siger en unavngiven amerikansk embedsmand til AFP.

- Jeg kan bekræfte, at denne hændelse ikke er relateret til terrorisme, men at det tilsyneladende er en ulykke, siger embedsmanden.

- De indledende meldinger tyder på, at de to soldater kan være faldet i havet, lyder det videre.

Avisen The Wall Street Journal har rapporteret, at amerikanske embedsmænd mener, at de to soldater begav sig ud på en vandretur, efter at øvelsen var færdig.

Den melding har det for AFP ikke været muligt uafhængigt at bekræfte.

Også til nyhedsbureauet Reuters siger en unavngiven amerikansk embedsmand, at meldinger peger på, at de to soldater kan være faldet i havet.

Ifølge Reuters har den marokkanske hær meddelt, at soldaterne forsvandt nær en klippe.

Det skete i området Cap Draa, som ligger nær byen Tan Tan i det sydvestlige Marokko.

/ritzau/

Rudy Giuliani, som er tidligere borgmester i den amerikanske storby New York City, er blevet indlagt på hospitalet.

Hans tilstand er kritisk, men stabil.

Det oplyser Ted Goodman, som er talsperson for Giuliani, i et opslag på det sociale medie X.

Det fremgår ikke, hvor længe den 81-årige eksborgmester har været indlagt, eller hvad han fejler.

- Borgmester Giuliani er en fighter, som har mødt alle udfordringer i sit liv med urokkelig styrke, og han kæmper i dette øjeblik med den samme styrke.

- Vi beder jer om at slutte jer til os i en bøn for USA's borgmester Rudy Giuliani.

Giuliani opnåede stor anerkendelse for sin indsats i forbindelse med angrebet på New York City den 11. september 2001, og han fik i den forbindelse tilnavnet “America's Mayor (USA's borgmester, red.)”.

Den tidligere borgmester arbejdede som advokat for USA's præsident, Donald Trump, under Trumps mislykkede forsøg på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020.

Det førte til straffesager mod Giuliani i to forskellige delstater samt et injuriesøgsmål fra valgmedarbejdere.

Giuliani har nægtet sig skyldig i straffesagerne.

I 2023 blev han ifølge nyhedsbureauet AFP pålagt at betale 148 millioner dollar til de to valgmedarbejdere, som det blev afgjort, at han havde æreskrænket ved at koble dem til den påståede valgsvindel.

Han er desuden blevet frataget sin advokatbestalling i New York City og i forbundshovedstaden Washington D.C.

Også Trump har natten til mandag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, meddelt Giulianis indlæggelse.

- Vores fantastiske Rudy Giuliani, en sand fighter og med afstand den bedste borgmester i New York Citys historie, er blevet indlagt og er i kritisk tilstand.

- Hvilken tragedie, at han blev behandlet så dårligt af de radikalt venstreorienterede fanatikere, demokrater, alle - og han havde ret i alt, skriver Trump.

/ritzau/

Det er helt uden fortilfælde, at et politisk parti er smuldret så hurtigt, som det er tilfældet med Borgernes Parti.

Det mener politiske analytikere fra både Politiken, Berlingske og B.T.

Søndag aften skrev Nadja Isaksen på Facebook, at hun melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger.

Hun er dermed det tredje medlem, der blev valgt ind for partiet ved folketingsvalget i marts, som har meldt sig ud efter valget.

Stifter og formand for partiet Lars Boje Mathiesen står tilbage som den sidste person i folketingsgruppen.

- Det er aldrig set før i dansk politisk historie, siger Berlingske politiske kommentator, Bent Winther.

Politikens politiske analytiker kalder det en total nedsmeltning og mener heller ikke, at der er et lignende fortilfælde.

- Vi har set partier smuldre, blandt andet det gamle Fremskridtspartiet, men ud af det kom Dansk Folkeparti, som endte med at blive meget stabilt, siger Elisabet Svane til Politiken.

- Det samme gælder Liberal Alliance, der var nede og skrabe bunden i meningsmålingerne, men de lavede et comeback, fordi der var noget at bygge på. Her er der bare Lars Boje, tilføjer hun.

B.T.'s politiske analytiker mindes ikke, at han nogensinde har oplevet et parti falde så hurtigt fra hinanden. Han mener, at partiformanden har tabt det hele på gulvet.

- Nu peger pilen på Boje, som ikke længere bare kan sige, at det blot var en enkelt tosse, der trak sig, siger Henrik Qvortrup til B.T.

Jyllands-Posten retter også en skarp kritik af Lars Boje, som bliver kaldt den pauseklovn, som dansk politik ikke har brug for.

Jacob Harris var det første medlem, der forlod Borgernes Parti. Han blev ekskluderet kort efter folketingsvalget.

Efterfølgende forlod Emilie Schytte partiet og rettede hård kritik mod formanden på vejen ud.

Både Jacob Harris og Emilie Schytte er løsgængere.

Jacob Harris har søndag opfordret Lars Boje til at trække sig som partiformand.

/ritzau/

Det er helt uden fortilfælde, at et politisk parti er smuldret så hurtigt, som det er tilfældet med Borgernes Parti.

Det mener politiske analytikere fra både Politiken, Berlingske og B.T.

Søndag aften skrev Nadja Isaksen på Facebook, at hun melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger.

Hun er dermed det tredje medlem, der blev valgt ind for partiet ved folketingsvalget i marts, som har meldt sig ud efter valget.

Stifter og formand for partiet Lars Boje Mathiesen står tilbage som den sidste person i folketingsgruppen.

- Det er aldrig set før i dansk politisk historie, siger Berlingske politiske kommentator, Bent Winther.

Politikens politiske analytiker kalder det en total nedsmeltning og mener heller ikke, at der er et lignende fortilfælde.

- Vi har set partier smuldre, blandt andet det gamle Fremskridtspartiet, men ud af det kom Dansk Folkeparti, som endte med at blive meget stabilt, siger Elisabet Svane til Politiken.

- Det samme gælder Liberal Alliance, der var nede og skrabe bunden i meningsmålingerne, men de lavede et comeback, fordi der var noget at bygge på. Her er der bare Lars Boje, tilføjer hun.

B.T.'s politiske analytiker mindes ikke, at han nogensinde har oplevet et parti falde så hurtigt fra hinanden. Han mener, at partiformanden har tabt det hele på gulvet.

- Nu peger pilen på Boje, som ikke længere bare kan sige, at det blot var en enkelt tosse, der trak sig, siger Henrik Qvortrup til B.T.

Jyllands-Posten retter også en skarp kritik af Lars Boje, som bliver kaldt den pauseklovn, som dansk politik ikke har brug for.

Jacob Harris var det første medlem, der forlod Borgernes Parti. Han blev ekskluderet kort efter folketingsvalget.

Efterfølgende forlod Emilie Schytte partiet og rettede hård kritik mod formanden på vejen ud.

Både Jacob Harris og Emilie Schytte er løsgængere.

Jacob Harris har søndag opfordret Lars Boje til at trække sig som partiformand.

/ritzau/

Rudy Giuliani, som er tidligere borgmester i den amerikanske storby New York City, er blevet indlagt på hospitalet.

Hans tilstand er kritisk, men stabil.

Det oplyser Ted Goodman, som er talsperson for Giuliani, i et opslag på det sociale medie X.

Det fremgår ikke, hvor længe den 81-årige eksborgmester har været indlagt, eller hvad han fejler.

- Borgmester Giuliani er en fighter, som har mødt alle udfordringer i sit liv med urokkelig styrke, og han kæmper i dette øjeblik med den samme styrke.

- Vi beder jer om at slutte jer til os i en bøn for USA's borgmester Rudy Giuliani.

Giuliani opnåede stor anerkendelse for sin indsats i forbindelse med angrebet på New York City den 11. september 2001, og han fik i den forbindelse tilnavnet “America's Mayor (USA's borgmester, red.)”.

Den tidligere borgmester arbejdede som advokat for USA's præsident, Donald Trump, under Trumps mislykkede forsøg på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020.

Det førte til straffesager mod Giuliani i to forskellige delstater samt et injuriesøgsmål fra valgmedarbejdere.

Giuliani har nægtet sig skyldig i straffesagerne.

Også Trump har natten til mandag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, meddelt Giulianis indlæggelse.

- Vores fantastiske Rudy Giuliani, en sand fighter og med afstand den bedste borgmester i New York Citys historie, er blevet indlagt og er i kritisk tilstand.

/ritzau/

Iran vil opfatte amerikanske forsøg på indblanding i Hormuzstrædet som et brud på våbenhvilen.

Det skriver Ebrahim Azizi, som er leder af den nationale sikkerhedskommission i Irans parlament, i et opslag på det sociale medie X tidligt natten til mandag dansk tid.

Han kalder sit opslag for en advarsel.

- Enhver amerikansk indblanding i det nye maritime regime i Hormuzstrædet vil blive betragtet som en overtrædelse af våbenhvilen, skriver han.

- Hormuzstrædet og Den Persiske Golf vil ikke blive styret af Trumps (USA's præsident, Donald Trump, red.) virkelighedsfjerne opslag.

Meldingen fra Azizi kommer, efter at Trump søndag aften meddelte, at USA mandag morgen lokal tid vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet.

Det skete i et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

Den amerikanske præsident kom ikke umiddelbart med flere detaljer om operationen, der kaldes "Project Freedom".

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, har på sin hjemmeside efterfølgende delt en udtalelse, hvor den skriver, at styrker fra kommandoen vil støtte operationen.

- Vores støtte til denne forsvarsoperation er afgørende for regional sikkerhed og den globale økonomi, mens vi også opretholder flådeblokaden, siger Brad Cooper, som er øverstkommanderende for USA's centralkommando, i meddelelsen.

Her fremgår det, at det amerikanske militærs støtte til "Project Freedom" blandt andet vil omfatte flere end 100 fly og 15.000 soldater.

Ifølge Trump iværksættes operationen, efter at lande fra hele verden har bedt USA om hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet er stort set gået i stå, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran den 28. februar.

Iran svarede således igen ved blandt andet at lukke ned for det meste af skibstrafikken i strædet.

/ritzau/

USA vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet mandag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Operationen i Hormuzstrædet vil begynde mandag morgen lokal tid.

Ifølge præsidenten har lande fra hele verden anmodet USA om at få hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals i Mellemøsten.

- For Irans, Mellemøstens og USA's skyld har vi fortalt disse lande, at vi leder deres skibe sikkert ud af disse indskrænkede farvande, så de frit og effektivt kan fortsætte deres forretning, skriver Trump.

Trump omtaler det som en humanitær operation, da flere skibe ifølge præsidenten begynder at løbe tør for mad og andre forsyninger.

- Bevægelsen af skibe har udelukkende til formål at frigøre mennesker, virksomheder og lande, som absolut ikke har gjort noget forkert - de er blot ofre for omstændighederne, skriver Trump i opslaget.

USA's militær vil støtte operationen. Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, natten til mandag på det sociale medie X.

Militæret vil assistere med krigsskibe, over 100 fly og 15.000 soldater, oplyser Centcom.

Det amerikanske militær betegner det som en defensiv mission, der har til formål at genoprette den frie sejlads for skibe gennem Hormuzstrædet.

Ifølge det maritime efterretningsfirma AXSMarine var der flere end 900 handelsskibe i Den Persiske Golf i slutningen af april. Da krigen brød ud, befandt der sig over 1100 kommercielle fartøjer i området, skriver nyhedsbureauet AFP.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet er stort set gået i stå, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran den 28. februar.

Iran svarede igen ved blandt andet at lukke ned for det meste af skibstrafikken i strædet.

Energipriserne er røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Efter flere ugers krig blev USA og Iran enige om en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Siden det første og hidtil eneste fysiske møde mellem en iransk og en amerikansk delegation fandt sted i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, har der ikke været ryk i forhandlingerne.

Trump skriver i sit seneste opslag på Truth Social, at der lige nu er det, som han kalder meget positive drøftelser med Iran.

Irans indenrigsministerium oplyste tidligere søndag, at USA har svaret på et fredsudspil på 14 punkter, som iranerne har sendt via pakistanske mæglere.

/ritzau/

Iran vil opfatte amerikanske forsøg på indblanding i Hormuzstrædet som et brud på våbenhvilen.

Det skriver Ebrahim Azizi, som er leder af den nationale sikkerhedskommission i Irans parlament, i et opslag på det sociale medie X tidligt natten til mandag dansk tid.

Han kalder sit opslag for en advarsel.

- Enhver amerikansk indblanding i det nye maritime regime i Hormuzstrædet vil blive betragtet som en overtrædelse af våbenhvilen, skriver han.

- Hormuzstrædet og Den Persiske Golf vil ikke blive styret af Trumps (USA's præsident, Donald Trump, red.) virkelighedsfjerne opslag.

Meldingen fra Azizi kommer, efter at Trump søndag aften meddelte, at USA mandag morgen lokal tid vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet.

Det skete i et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

Den amerikanske præsident kom ikke med flere detaljer om operationen. Ifølge ham iværksættes den, efter at lande fra hele verden har bedt USA om hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals.

/ritzau/

Energipolitik var et af de emner, der skabte ophedede diskussioner blandt de svenske partiledere, som søndag aften mødtes til partilederdebat forud for valget til efteråret.

Regeringen ønsker at bygge ny atomkraft for milliarder. Selvom et flertal af de svenske partier er enige i planerne, er der skepsis i oppositionen.

- Energipolitikken har slået fejl, fordi regeringen har nægtet at indgå en bred aftale.

- Vi har brug for ny atomkraft i Sverige, men vi har også brug for havvind, sagde Magdalena Andersson, leder af oppositionspartiet Socialdemokraterna (S), ifølge SVT.

Baggrunden er de energiforhandlinger, der blev gennemført mellem regeringen og oppositionen sidste år, men som endte uden resultat, da partierne ikke kunne nå til enighed.

Behovet for mere vindenergi er ikke noget, som højrefløjspartiet Sverigedemokraterna (SD) har meget til overs for.

Partileder Jimmie Åkesson betegner det som vindkraftpopulisme.

- Vi har meget, når det blæser - så har vi alt for meget. Vi har brug for stabil basiskraft, og der er det atomkraft, der gælder, sagde Jimmie Åkesson.

Miljöpartiets leder, Amanda Lind, er dybt uenig og beskylder SD's partileder for ikke at ønske nogen omstilling.

- Det er tydeligt, at Jimmie Åkesson er årsagen til, at der er lagt en våd klud over udbygningen af vindkraft. 92 procent af det, der bygges i verden i dag, er vedvarende, sagde hun ifølge SVT.

Statsminister Ulf Kristersson, som er leder af regeringspartiet Moderaterna, mener, at der er plads til både atomkraft og vindenergi. Han kalder Sverige en pioner på energiområdet.

- Andre lande har brug gas som basiskraft i stedet for kernekraft, men det har vi ikke. Hvis Sverige ønsker at blive fuldstændig afhængigt af farlige og besynderlige lande, har vi brug for vandkraft, kernekraft og vindkraft oven i det, sagde statsministeren ifølge SVT.

Sverige har i øjeblikket en mindretalsregering bestående af Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna. Sverigedemokraterna er støtteparti og sikrer, at regeringen har flertal i Riksdagen.

Ulf Kristersson sagde for nylig, at Moderaterna vil lade det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna blive en del af regeringen, hvis de vinder valget, som afholdes 13. september.

/ritzau/

Storbritannien er klar til at indlede forhandlinger om at tilslutte sig EU's lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det oplyser den britiske regering i en udtalelse.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver meldingen som et tegn på styrkede europæiske forsvarsbånd under et stigende pres fra USA.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, ventes mandag til et topmøde i den armenske hovedstad, Jerevan, at meddele, at Storbritannien vil samarbejde med EU for at støtte Ukraine i at få afgørende militært udstyr, siger premierministerens kontor.

Der er tale om et topmøde i European Political Community (EPC). EPC er oprettet til uformel politisk og strategisk dialog mellem landene i Europa og blev oprettet efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Milliardlånet til Ukraine blev officielt godkendt af EU i april. Det skal dække to tredjedele af Ukraines behov i de næste to år. Størstedelen af beløbet er afsat til militære udgifter i landets forsvar mod Rusland.

Ifølge den britiske regering kan den ekstra finansiering også åbne muligheder for, at britiske virksomheder kan imødekomme Ukraines mest akutte behov - særligt inden for forsvarssektoren.

Storbritannien har indført omfattende sanktioner mod Rusland, siden krigen begyndte i 2022. Landet vil i denne uge annoncere endnu en række hårde sanktioner mod russiske virksomheder for at ramme de militære forsyningskæder, siger regeringen.

Starmers besøg i Jerevan er det første besøg fra en britisk premierminister i Armenien, siden den tidligere premierminister Margaret Thatcher besøgte landet i 1990.

Besøget finder sted, mens USA's præsident Donald Trumps administration lægger et tiltagende pres på Europa om at tage større ansvar for kontinentets sikkerhed.

Flere europæiske lande - blandt andet Tyskland, Frankrig og Storbritannien - har været mål for et yderligere pres fra USA, efter at de har nægtet at tilslutte sig USA's og Israels krig mod Iran.

- Når Storbritannien og EU arbejder sammen, får vi alle gavn af det. Og i de her volatile tider er vi nødt til at rykke hurtigere og længere på forsvarsområdet for at beskytte folk, siger Starmer i udtalelsen.

/ritzau/Reuters

Storbritannien er klar til at indlede forhandlinger om at tilslutte sig EU's lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det oplyser den britiske regering i en udtalelse.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver meldingen som et tegn på styrkede europæiske forsvarsbånd under et stigende pres fra USA.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, ventes mandag til et topmøde i den armenske hovedstad, Jerevan, at meddele, at Storbritannien vil samarbejde med EU for at støtte Ukraine i at få afgørende militært udstyr, siger premierministerens kontor.

Der er tale om et topmøde i European Political Community (EPC). EPC er oprettet til uformel politisk og strategisk dialog mellem landene i Europa og blev oprettet efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Milliardlånet til Ukraine blev officielt godkendt af EU i april. Det skal dække to tredjedele af Ukraines behov i de næste to år. Størstedelen af beløbet er afsat til militære udgifter i landets forsvar mod Rusland.

Ifølge den britiske regering kan den ekstra finansiering også åbne muligheder for, at britiske virksomheder kan imødekomme Ukraines mest akutte behov - særligt inden for forsvarssektoren.

/ritzau/Reuters

USA vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet mandag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Operationen i Hormuzstrædet vil begynde mandag morgen lokal tid. Ellers er Trump sparsom med detaljer.

Ifølge præsidenten har lande fra hele verden anmodet USA om at få hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals i Mellemøsten.

- For Irans, Mellemøstens og USA's skyld har vi fortalt disse lande, at vi leder deres skibe sikkert ud af disse indskrænkede farvande, så de frit og effektivt kan fortsætte deres forretning, skriver Trump.

Trump omtaler det som en humanitær operation, da flere skibe ifølge præsidenten begynder at løbe tør for mad og andre forsyninger.

- Bevægelsen af skibe har udelukkende til formål at frigøre mennesker, virksomheder og lande, som absolut ikke har gjort noget forkert - de er blot ofre for omstændighederne, skriver Trump i opslaget.

Ifølge det maritime efterretningsfirma AXSMarine var der flere end 900 handelsskibe i Den Persiske Golf i slutningen af april. Da krigen brød ud, befandt der sig over 1100 kommercielle fartøjer i området, skriver nyhedsbureauet AFP.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet er stort set gået i stå, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran den 28. februar.

Iran svarede igen ved blandt andet at lukke ned for det meste af skibstrafikken i strædet.

Energipriserne er røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Efter flere ugers krig blev USA og Iran enige om en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Siden det første og hidtil eneste fysiske møde mellem en iransk og en amerikansk delegation fandt sted i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, har der ikke været ryk i forhandlingerne.

Trump skriver i sit seneste opslag på Truth Social, at der lige nu er det, som han kalder meget positive drøftelser med Iran.

Irans indenrigsministerium oplyste tidligere søndag, at USA har svaret på et fredsudspil på 14 punkter, som iranerne har sendt via pakistanske mæglere.

/ritzau/

USA vil begynde at hjælpe strandede skibe ud af Hormuzstrædet mandag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Operationen i Hormuzstrædet vil begynde mandag morgen lokal tid. Ellers er Trump sparsom med detaljer.

Ifølge præsidenten har lande fra hele verden anmodet USA om at få hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals i Mellemøsten.

- For Irans, Mellemøstens og USA's skyld har vi fortalt disse lande, at vi leder deres skibe sikkert ud af disse indskrænkede farvande, så de frit og effektivt kan fortsætte deres forretning, skriver Trump.

Trump omtaler det som en humanitær operation, da flere skibe ifølge præsidenten begynder at løbe tør for mad og andre forsyninger.

- Bevægelsen af skibe har udelukkende til formål at frigøre mennesker, virksomheder og lande, som absolut ikke har gjort noget forkert - de er blot ofre for omstændighederne, skriver Trump i opslaget.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet er stort set gået i stå, efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran den 28. februar.

Iran svarede igen ved blandt andet at lukke ned for det meste af skibstrafikken i strædet.

Energipriserne er røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Efter flere ugers krig blev USA og Iran enige om en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Siden det første og hidtil eneste fysiske møde mellem en iransk og en amerikansk delegation fandt sted i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, har der ikke været ryk i forhandlingerne.

Trump skriver i sit seneste opslag på Truth Social, at der lige nu er det, som han kalder meget positive drøftelser med Iran.

Irans indenrigsministerium oplyste tidligere søndag, at USA har svaret på et fredsudspil på 14 punkter, som iranerne har sendt via pakistanske mæglere.

/ritzau/