Venezuela har ret til fred, udvikling, suverænitet og en fremtid, lyder det fra Venezuelas vicepræsident og fungerende præsident, Delcy Rodriguez, mandag i et opslag på Instagram.

Her inviterer hun desuden den amerikanske regering til at arbejde sammen med landet om en "samarbejdsdagsorden".

- Venezuela bekræfter sit engagement i fred og fredelig sameksistens. Vores land stræber efter at leve uden eksterne trusler i et miljø præget af respekt og internationalt samarbejde, skriver hun.

Rodriguez er støttet af Venezuelas højesteret og militæret. Ifølge BBC vil hun blive taget i ed som præsident mandag klokken 13, efter præsident Nicolas Maduro i weekenden blev kidnappet og taget til fange af USA.

/ritzau/

En blåfinnet tun på 243 kilo er mandag blevet solgt for 510 millioner yen - knap 21 millioner kroner - på auktion på fiskemarkedet Toyoso i Japans hovedstad, Tokyo.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

De 21 millioner er rekord for et salg på Toyoso, der mandag afholdt en særlig nytårsauktion. Det svarer til en kilopris på over 85.000 kroner.

Køberen af den store fisk er selskabet Kiyomura Corporation.

Kiyoshi Kimura, som ejer Kiyomura Corporation, driver sushi-kæden Sushi Zanmai.

- Jeg troede, vi ville kunne købe den lidt billigere, men før vi vidste af det, fløj prisen i vejret, siger Kimura ifølge AFP.

- Jeg blev overrasket over prisen. Jeg håber, at mange mennesker vil opleve at få fornyet kraft af at spise denne fisk, siger han.

Den kostbare fisk blev fanget ud for kysten ved Oma i det nordlige Japan, som er en region, der er kendt for at have noget af Japans fineste tun.

Blåfinnet tun kaldes også atlantisk tun. På grund af efterspørgslen til sushi og sashimi har den tidligere været en truet fiskeart.

Som følge af flere bevaringsindsatser er bestanden dog ved at komme tilbage, skriver AP.

Til AFP siger Dave Gershman, som er projektleder i den amerikanske nonprofitorganisation Pew Charitable Trusts afdeling for fiskeri, at bestræbelser på at øge bestanden af blåfinnet tun har virket.

- Hvis beslutningstagere tager yderligere skridt i 2026, vil fremtiden for stillehavets blåfinnede tun være lys, siger han.

- I år bør fiskeriforvaltere fra Japan, USA, Sydkorea og andre lande rundt om Stillehavet, som fisker blåfinnet tun, blive enige om en langsigtet og bæredygtig forvaltningsplan, der kan fastlåse en sund bestand og sikre, at arten aldrig igen bliver udsat for den overfiskning, vi tidligere har set.

Den tidligere rekord på Toyoso-markedet blev sat i 2019, hvor en køber betalte 333,6 millioner yen - knap 14 millioner kroner - for en blåfinnet tun på 278 kilo.

I 2024 var det dyreste køb en 276 kilo tung blåfinnet tun, som den højest bydende fik for 207 millioner yen - 8,4 millioner kroner.

/ritzau/

Sverige, Norge og Finland står fuldt ud bag Danmark, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften bad USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland.

Det melder Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Finlands præsident, Alexander Stubb, søndag aften i hvert sit opslag på det sociale medie X.

- Det er kun Danmark og Grønland, som har ret til at bestemme i spørgsmål, som handler om Danmark og Grønland. Sverige støtter fuldt ud vores naboland, skriver Ulf Kristersson.

- Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Norge støtter fuldt ud Kongeriget Danmark, skriver Jonas Gahr Støre.

Alexander Stubb har i sit opslag på X delt udtalelsen fra Mette Frederiksen og skriver:

- Ingen træffer beslutninger på vegne af Grønland og Danmark, bortset fra Grønland og Danmark selv. Vores nordiske ven Danmark og statsministeren har vores fulde støtte.

Ud over søndag at sende en kraftig opfordring til USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland, skrev Mette Frederiksen også, at det absolut ingen mening giver at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

- USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet. Kongeriget Danmark er en del af Nato og er dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti, fremgår det af opslaget fra den danske statsminister.

Meldingen fra Frederiksen kom, efter at USA's præsident, Donald Trump, tidligere søndag i et interview med The Atlantic havde gentaget, at USA har brug for Grønland.

Trump talte første gang om amerikansk ejerskab over Grønland i 2019. Efter han i november blev genvalgt, har han taget emnet op med jævne mellemrum.

Også Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, har fået nok.

- Når USA's præsident taler om, at USA "har brug for Grønland" og kobler Grønland sammen med Venezuela og militær indgriben, er det "respektløst", skrev Jens-Frederik Nielsen søndag aften på Facebook.

- Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, lyder det fra formanden, der henviser til, at Grønland ikke er "et objekt i en stormagtsretorik".

Også natten til mandag gentog Trump, at han mener, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Han afviste desuden at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

/ritzau/

En blåfinnet tun på 243 kilo er mandag blevet solgt for 510 millioner yen - knap 21 millioner kroner - på auktion på fiskemarkedet Toyoso i Japans hovedstad, Tokyo.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

De 21 millioner er rekord for et salg på Toyoso, der mandag afholdt en særlig nytårsauktion.

Køberen af den store fisk er selskabet Kiyomura Corporation.

Kiyoshi Kimura, som ejer Kiyomura Corporation, driver sushi-kæden Sushi Zanmai.

- Jeg troede, vi ville kunne købe den lidt billigere, men før vi vidste af det, fløj prisen i vejret, siger Kimura ifølge AFP.

- Jeg blev overrasket over prisen. Jeg håber, at mange mennesker vil opleve at få fornyet kraft af at spise den heldige fisk, siger han.

Den kostbare fisk blev fanget ud for kysten ved Oma i det nordlige Japan, som er en region, der er kendt for at producere noget af Japans fineste tun.

Blåfinnet tun kaldes også atlantisk tun. På grund efterspørgslen til sushi og sashimi har den tidligere været en truet fiskeart.

Som følge af flere bevaringsindsatser er bestanden dog ved at komme tilbage, skriver AP.

/ritzau/

Sverige, Norge og Finland står fuldt ud bag Danmark, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften bad USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland.

Det melder Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Finlands præsident, Alexander Stubb, søndag aften i hvert sit opslag på det sociale medie X.

- Det er kun Danmark og Grønland, som har ret til at bestemme i spørgsmål, som handler om Danmark og Grønland. Sverige støtter fuldt ud vores naboland, skriver Ulf Kristersson.

- Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Norge støtter fuldt ud Kongeriget Danmark, skriver Jonas Gahr Støre.

Alexander Stubb har i sit opslag på X delt udtalelsen fra Mette Frederiksen og skriver:

- Ingen træffer beslutninger på vegne af Grønland og Danmark, bortset fra Grønland og Danmark selv. Vores nordiske ven Danmark og statsministeren har vores fulde støtte.

Ud over søndag at sende en kraftig opfordring til USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland, skrev Mette Frederiksen også, at det absolut ingen mening giver at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

- USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet. Kongeriget Danmark er en del af Nato og er dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti, fremgår det af opslaget fra den danske statsminister.

/ritzau/

Mandag bliver det i Storbritannien forbudt at reklamere for junkfood i tv og på internettet, hvilket er del af en større indsats for at bekæmpe fedme blandt børn.

Det skriver det britiske medie BBC.

Forbuddet betyder, at der ikke må reklameres for føde- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker - også kaldet HFSS-produkter - på tv før klokken 21. Der må på internettet ikke reklameres for dem på noget tidspunkt.

Det gælder på tværs af Storbritannien.

Blandt andet reklamer for sodavand, chokolade, slik, pizza og is er omfattet af forbuddet, da det er produkter, der anses for at være blandt de største årsager til børnefedme.

Forbuddet omfatter også bestemte morgenmadsprodukter, brødprodukter med tilsat sukker og nogle slags sandwich.

Mens reklamer for almindelige havregryn og de fleste former for grød, mysli og granola ikke vil blive forbudt, kan nogle varianter med tilsat sukker, chokolade eller sirup blive omfattet.

Virksomheder kan stadig reklamere for sundere versioner af produkterne, hvilket regeringen håber vil føre til, at de udvikler sundere opskrifter.

Hvorvidt et produkt falder ind under forbuddet, bestemmes af et særligt værktøj, der afvejer næringsindholdet i forhold til, om produktet har et højt indhold af mættet fedt, salt eller sukker.

Organisationen Food and Drink Federation (FDF), som repræsenterer producenter af mad og drikke i Storbritannien, siger, at den er dedikeret til at hjælpe folk med at spise sundere.

Den har siden oktober frivilligt fulgt de nye regler på området, lyder det.

Tidligere har reklamer for HFSS-produkter været forbudt på alle platforme, hvor mere end en fjerdedel af brugerne er under 16 år.

Virksomheder, som ikke følger de nye regler, risikerer at få påbud fra den britiske reklamekontrolmyndighed ASA.

Tal fra National Health Service (NHS), som er det britiske sundhedsvæsen, viser, at 9,2 procent af børn i skolealderen i Storbritannien er overvægtige.

Samtidig har et ud af fem børn huller i tænderne, når de fylder fem år.

Forskning på området viser ifølge BBC, at børns eksponering for reklamer for usunde fødevarer kan påvirke, hvad de spiser fra en tidlig alder. Det kan øge risikoen for, at de bliver overvægtige.

Den britiske regering har vurderet, at reklameforbuddet vil forhindre omkring 20.000 tilfælde af børnefedme.

/ritzau/

Russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, har natten til mandag dansk tid kostet to personer livet.

Det melder ukrainske myndigheder, efter at der i hele landet har lydt luftalarmer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, meddeler, at en person er blevet dræbt i hovedstaden.

- En person er indtil videre blevet dræbt som følge af angrebet. Angrebet fortsætter, udtaler Tkatsjenko på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I nabobyen Fastiv, som ligger sydvestligt for Kyiv, er en mand i 70'erne også omkommet, oplyser Mykola Kalasjnyk, som er guvernør i Kyiv-regionen, ifølge AFP.

Ifølge Reuters siger Tymur Tkatsjenko, at flere personer er blevet evakueret fra en bygning, som er blevet beskadiget i luftangrebet. Det gælder en bygning i distriktet Obolonskyi nord for centrum af Kyiv.

Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, siger, at det ukrainske luftforsvar natten til mandag er aktivt i hovedstaden. Han opfordrer indbyggerne i Kyiv til at blive i beskyttelse.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Rusland har gentagne gange angrebet Kyiv og andre ukrainske byer med missiler og droner under den næsten fire år lange krig.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Rusland siger, at angrebene er målrettet militære mål, mens Ukraine siger, at civile og civil infrastruktur ofte bliver ramt.

Søndag meddelte Ruslands forsvarsministerium på Telegram, at Ukraine indtil videre har sendt droner mod den russiske hovedstad, Moskva, hver dag i 2026.

Reuters beskriver det som en optrapning fra tidligere, hvor der fra Ukraine var tale om mere sporadiske angreb mod Moskva.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret det.

/ritzau/

Russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, har natten til mandag dansk tid kostet to personer livet.

Det melder ukrainske myndigheder, efter at der i hele landet har lydt luftalarmer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, meddeler, at en person er blevet dræbt i hovedstaden.

- En person er indtil videre blevet dræbt som følge af angrebet. Angrebet fortsætter, udtaler Tkatsjenko på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I nabobyen Fastiv, som ligger sydvestligt for Kyiv, er en mand i 70'erne også omkommet, oplyser Mykola Kalasjnyk, som er guvernør i Kyiv-regionen, ifølge AFP.

Ifølge Reuters siger Tymur Tkatsjenko, at flere personer er blevet evakueret fra en bygning, som er blevet beskadiget i luftangrebet. Det gælder en bygning i distriktet Obolonskyi nord for centrum af Kyiv.

Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, siger, at det ukrainske luftforsvar natten til mandag er aktivt i hovedstaden. Han opfordrer indbyggerne i Kyiv til at blive i beskyttelse.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, tror ikke på russiske udmeldinger om, at Ukraine i sidste uge forsøgte at rette angreb mod Ruslands præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen.

Det siger Trump natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters om bord på præsidentflyet Air Force One.

- Jeg tror ikke, at det angreb fandt sted.

- Der skete noget i nærheden, men det havde intet med dette at gøre, siger Trump.

Det var mandag i sidste uge, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, anklagede Ukraine for at have forsøgt at angribe Putins bolig i den vestlige russiske region Novgorod med 91 langtrækkende droner.

Ifølge Lavrov blev alle dronerne skudt ned, ligesom der ikke skete skade på hverken mennesker eller materiel.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste umiddelbart efter beskyldningen og kaldte den for en løgn, der har til formål at påvirke forhandlingerne om en afslutning på den knap fire år lange krig.

Flere vestlige og europæiske lande har ifølge Reuters også sat spørgsmål ved Ruslands melding om det påståede angrebsforsøg på Putins bolig.

De russiske meldinger om et angrebsforsøg på Putins bolig kom, dagen efter at USA's præsident, Donald Trump, mødtes med Zelenskyj i sin ejendom Mar-a-Lago i Florida. Her var fokus blandt andet på en fredsplan for Ukraine.

Allerede mandag i sidste uge udtalte Trump sig første gang om de russiske beskyldninger.

Den amerikanske præsident fortalte, at han havde hørt om det påståede ukrainske angreb fra Vladimir Putin, da de talte i telefon sammen tidligere på dagen.

Han sagde, at han blev "meget vred over det".

- Det er ikke det rigtige tidspunkt. Det er en ting at være offensiv, fordi de er offensive. Det er en anden ting at angribe hans hus.

Præsidenten blev desuden spurgt til, om der er beviser for, at angrebet havde fundet sted. Her svarede han, at "det finder vi ud af".

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, tror ikke på russiske udmeldinger om, at Ukraine i sidste uge forsøgte at rette angreb mod Ruslands præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen.

Det siger Trump natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters om bord på præsidentflyet Air Force One.

- Jeg tror ikke, at det angreb fandt sted.

- Der skete noget i nærheden, men det havde intet med dette at gøre, siger Trump.

Det var mandag i sidste uge, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, anklagede Ukraine for at have forsøgt at angribe Putins bolig i den vestlige russiske region Novgorod med 91 langtrækkende droner.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste umiddelbart efter beskyldningen og kaldte den for en løgn, der har til formål at påvirke forhandlingerne om en afslutning på den knap fire år lange krig.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Flere vestlige og europæiske lande har ifølge Reuters også sat spørgsmål ved Ruslands melding om det påståede angrebsforsøg på Putins bolig.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, truer natten til mandag dansk tid med militær handling mod Colombia.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One.

- Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særligt længe, siger Trump.

Han henviser med udtalelsen tilsyneladende til Colombias præsident, Gustavo Petro, men han nævner ikke Petros navn.

- Han har kokainfabrikker, han kommer ikke til at gøre det særligt længe.

Trump bliver af en journalist spurgt om, hvorvidt det betyder, at USA vil udføre en operation i Colombia.

- Det lyder godt i mine ører ("Sounds good to me", red.), svarer Trump uden at uddybe.

Det står dermed ikke klart, hvorvidt USA har konkrete planer om en militær operation i Colombia.

Trump kaldte i oktober sidste år på sit eget sociale medie, Truth Social, Colombias Petro for en narkoleder, der opfordrer til massiv produktion af ulovlige stoffer.

I november sagde Trump, at han vil fjerne kokainfabrikker i det sydamerikanske land.

Petro afviste dengang de amerikanske anklager og sagde, at han i årtier har bekæmpet narkotikahandel.

Den amerikanske præsident udtaler sig på flyet natten til mandag også om Cuba.

Her mener han ikke, at det bliver nødvendigt for USA at gribe ind militært, fordi landet ser ud til at være ved at falde af sig selv, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Cuba er tæt på at være færdig ("Cuba's about to be down for the count", red.), siger Trump.

- Jeg tror ikke, vi får brug for nogen handling. Det ser ud til at være ved at falde, lyder det videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP kommer ordene fra Trump, efter at USA's udenrigsminister, Marco Rubio, lørdag også udtalte sig om Cuba.

På et pressemøde med Trump sendte Rubio her en advarsel til regeringen i den cubanske hovedstad, Havana.

- Hvis jeg boede i Havana og var en del af regeringen, ville jeg i det mindste være en smule bekymret, sagde Rubio.

/ritzau/

32 cubanere blev dræbt i forbindelse med USA's tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det oplyser Cubas regering natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Maduro og hans hustru havde cubanske livvagter omkring sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da præsidentparret natten til lørdag lokal tid blev taget til fange af amerikanske styrker.

Cubas regering oplyser, at der den 5. og 6. januar vil være to dages landesorg til ære for de dræbte.

Senere vil der blive offentliggjort oplysninger om de dræbtes begravelser, lyder det videre.

USA's præsident, Donald Trump, sagde i weekenden, at flere cubanere havde mistet livet under den amerikanske aktion. Det skete uden at nævne antallet af dræbte.

Natten til mandag bliver Trump om bord på præsidentflyet, Air Force One, af journalister atter spurgt ind til Maduros cubanske livvagter.

- Som du ved, blev mange cubanere dræbt i går (lørdag, red.), siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Der var desværre mange døde på den anden side.

Trump siger om bord på Air Force One også, at der ikke ser ud til at blive brug for amerikansk militæraktion i Cuba.

Cuba vil i den kommende tid formentlig få svært ved at klare sig uden venezuelansk olie, som ifølge præsidenten er blevet solgt billigt til landet.

- Cuba er tæt på at falde, siger han.

- Jeg tror ikke, vi får brug for nogen handling. Det ser ud til at være ved at falde, sagde Donald Trump ifølge AFP.

Nicolas Maduro og hustruen, Cilia Flores, befinder sig i øjeblikket i den amerikanske storby New York i Metropolitan Detention Center.

Maduro og Flores er anklaget for forbrydelser relateret til narkohandel og samarbejde med bander, der er udpeget som terrororganisationer, hvilket Maduro benægter.

Mandag vil den venezuelanske præsident ifølge mediet CNN og andre medier blive stillet for en dommer.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, afviser natten til mandag at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One.

Her bliver Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt han regner med at "take action" mod Grønland, hvilket på dansk kan oversættes til at skride til handling.

- Jeg gider ikke tale om Grønland. Jeg vil tale om Venezuela, Rusland, Ukraine, svarer Trump.

- Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, siger Trump om bord på præsidentflyet Air Force One.

Det står ikke klart, hvorfor Trump nævner præcist disse tidspunkter.

Efter at have affejet journalistens spørgsmål, taler præsidenten dog alligevel om Grønland.

- Men jeg vil gerne sige det her om Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation, siger Trump.

- Lige nu er der fyldt med kinesiske og russiske skibe over alt i Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven, siger han.

- EU har brug for, at vi får det (Grønland, red.). Og det ved de godt, tilføjer den amerikanske præsident.

Det var under Trumps første præsidentperiode i 2019, at han første gang begyndte at tale om amerikansk ejerskab over Grønland.

Han har med jævne mellemrum taget emnet op, efter at han i november blev valgt til sin anden periode.

Det gjorde han også søndag i et telefoninterview med mediet The Atlantic.

- Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), sagde Trump ifølge mediet.

Men det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse.

- USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet, sagde Frederiksen.

Samtidigt opfordrede hun "kraftigt til, at man fra USA's side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg".

Trump blev natten til mandag ikke spurgt til - og kommenterede ikke - søndagens udtalelse fra den danske statsminister.

/ritzau/

32 cubanere blev dræbt i forbindelse med USA's tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det oplyser Cubas regering natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Maduro og hans hustru havde cubanske livvagter omkring sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da præsidentparret natten til lørdag lokal tid blev taget til fange af amerikanske styrker.

Cubas regering oplyser, at der den 5. og 6. januar vil være to dages landesorg til ære for de dræbte.

Senere vil der blive offentliggjort oplysninger om de dræbtes begravelser, lyder det videre.

Maduro og hustruen, Cilia Flores, befinder sig i øjeblikket i den amerikanske storby New York i Metropolitan Detention Center.

Maduro vil mandag ifølge mediet CNN og andre medier blive stillet for en dommer.

Ifølge CNN skal retsmødet foregå omkring middag lokal tid.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, truer natten til mandag dansk tid med militær handling mod Colombia.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One.

- Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særligt længe, siger Trump.

Han henviser med udtalelsen tilsyneladende til Colombias præsident, Gustavo Petro, men han nævner ikke Petros navn.

- Han har kokainfabrikker, han kommer ikke til at gøre det særligt længe.

Trump bliver af en journalist spurgt om, hvorvidt det betyder, at USA vil udføre en operation i Colombia.

- Det lyder godt i mine ører ("Sounds good to me", red.), svarer Trump uden at uddybe.

Det står dermed ikke klart, hvorvidt USA har konkrete planer om en operation i Colombia.

Den amerikanske præsident udtaler sig på flyet også om Cuba.

Her mener han ikke, at det bliver nødvendigt for USA at gribe ind militært, fordi landet ser ud til at være ved at falde af sig selv, siger han.

- Cuba er tæt på at være færdig ( Cuba's about to be down for the count", red.), siger Trump.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, afviser natten til mandag at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One.

Her bliver Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt han regner med at "take action" mod Grønland, hvilket på dansk kan oversættes til at skride til handling.

- Jeg gider ikke tale om Grønland. Jeg vil tale om Venezuela, Rusland, Ukraine, svarer Trump.

- Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, siger Trump om bord på præsidentflyet Air Force One.

Efter at have affejet journalistens spørgsmål, taler præsidenten dog alligevel om Grønland.

- Men jeg vil gerne sige det her om Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation, siger Trump.

- Lige nu er der fyldt med kinesiske og russiske skibe over alt i Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven, siger han.

- EU har brug for, at vi får det (Grønland, red.). Og det ved de godt, tilføjer den amerikanske præsident.

/ritzau/