Der er ikke tegn på, at Europa kommer til at mangle flybrændstof de kommende måneder.

Det siger Apostolos Tzitzikostas, som er EU-kommissær for bæredygtig transport og turisme, til nyhedsbureauet Reuters.

Krigen i Mellemøsten og lukningen af Hormuzstrædet har ellers givet anledning til panderynker hos flere i flybranchen.

Strædet spiller en stor rolle for handlen med olie, og derfor har lukningen sendt brændstofpriserne i vejret.

Flere luftfartsselskaber - herunder SAS - har reageret ved at aflyse tusindvis af afgange.

EU importerer ifølge Reuters 20 procent af sin flybrændstof fra Mellemøsten, men man har dækket sig delvist ind med import fra USA og Nigeria, skriver nyhedsbureauet.

/ritzau/

Danmarksdemokraternes Inger Støjbergs tid i sløjdlokalet i folkeskolen og dannelsen af den nye såkaldte firkløverregering har lighedspunkter.

- Der hvor man bruger uendelig meget tid på at flikke et eller andet sammen, som så alligevel ikke kan bruges til noget.

Sådan indleder partiformanden sin grundlovstale i Fruerlundparken i Øster Hurup fredag i samme uge, hvor en ny regering er blevet dannet efter tre kongerunder og 69 dage.

Hun bruger sin grundlovstale som anledning til at kritisere den nye regering og særligt ambitionerne på udlændingepolitikken - eller manglen på samme.

- Regeringsgrundlaget fylder 77 sider. Men leder man efter en seriøs udlændingepolitik, kan man spare sig besværet. Det er nærmest fraværende, siger hun og tilføjer, at det er "et svigt af Danmark".

Ordet "udlændinge" er nævnt to gange i grundlaget. Men statsminister Mette Frederiksen (S) slog fast på et pressemøde tirsdag, at den nye regering "står fast på dansk udlændinge- og retspolitik".

Hun tilføjede, at den nye regering vil "udvise flere kriminelle udlændinge, styrke indsatsen mod social kontrol, vold og genopdragelsesrejser".

Det har dog øjensynligt ikke betrygget Inger Støjberg, der konkluderer, at "ingen i den nye regering virker til at være optagede" af at løse problemer med blandt andet kvinder, der lever under social kontrol.

- Men sådan er det, når man sætter venstrefløjen til at diktere et regeringsgrundlag, tilføjer hun.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller James Handy, der blandt andet spillede med i den seneste Top Gun-film, er blevet knivdræbt.

Det oplyser politiet i Los Angeles, beretter flere amerikanske medier.

Episoden fandt sted onsdag, hvor den 81-årige skuespiller ifølge politiet blev stukket ihjel af sin kærestes søn, skriver NBC News og Variety.

Politiet rykkede ud til hændelsen omkring klokken 09.30 lokal tid - 18.30 dansk tid - efter et alarmopkald.

- Jeg er menneskesønnen, jeg har lige dræbt syndens mand, lød det fra personen bag opkaldet.

Det fremgår af en erklæring fra politiet ifølge Variety.

Betjentene fandt Handy bevidstløs i forhaven til et hus i kvarteret Tarzana. Han havde et stiksår i brystet, lyder det videre.

Den mistænkte vinkede selv betjentene hen og fortalte dem, at han var den, de ledte efter.

- Den mistænkte bor på adressen sammen med sin mor, som er ofrets kæreste, fremgår det i erklæringen.

Skuespilleren blev kørt til et hospital, hvor han blev erklæret død.

Gennem sin karriere nåede James Handy at være med i en række film.

I actionfilmen "Top Gun: Maverick" fra 2022 indtog han rollen som bartenderen Jimmy og spillede over for blandt andre hovedrolleindehaveren Tom Cruise.

Han var også en del af rollelisten i familiefilmen "Jumanji" fra 1995 og havde flere roller på tv.

Også James Handys agent bekræfter skuespillerens død.

- Med stor sorg kan jeg bekræfte, at den herre, der onsdag blev overfaldet og dræbt i Tarzana, var skuespilleren James Handy, siger agenten Pam Ellis-Evenas i en erklæring.

Den mistænkte er blevet anholdt og sigtet for mord ifølge politiet. Torsdag aften lokal tid var han fortsat varetægtsfængslet, skriver NBC News med henvisning til fængselsregistre.

/ritzau/

En 35-årig skolelærer fra Sydvestfyn er blevet idømt ni måneders fængsel for et seksuelt overgreb på en seksårig pige.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse, efter at Retten i Svendborg har afsagt dom i sagen.

Pigen var elev på den skole, hvor manden var ansat som lærer, og overgrebet fandt sted på skolen.

Ifølge politiet er læreren dømt for at have befølt pigens kønsdele.

Foruden fængselsstraffen er manden blevet frakendt retten til at beskæftige sig med børn og unge de næste tre år.

Desuden skal han betale en erstatning på 20.000 kroner til pigen.

Ifølge politiet har han udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen til landsretten. Fristen for at anke er 14 dage.

/ritzau/

Politiet efterlyser fredag morgen fortsat en 16-årig pige, som torsdag forlod en adresse i Grevinge i Odsherred.

Pigen, som hedder Rebecca, er sidst set torsdag eftermiddag klokken 14.30.

Torsdag ledte politiet efter pigen med droner og hunde, fortæller kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen.

Fredag morgen er pigen fortsat forsvundet, fortæller han.

Rebecca beskrives som cirka 175 centimeter høj, almindelig af bygning, blå øjne og karseklippet lysebrunt hår. Da hun gik hjemmefra, var hun iført sort jakke, grå, løse bukser og brune sko.

Midt- og Vestsjællands Politi har i efterlysningen udsendt et foto af den 16-årige pige, hvor hun har langt hår. Fotoet er ifølge politiet vellignende - på nær frisuren.

Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis man har informationer om, hvor Rebecca er.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller James Handy, der blandt andet spillede med i den seneste Top Gun-film, er blevet knivdræbt.

Det oplyser politiet i Los Angeles, beretter flere amerikanske medier.

Episoden fandt sted onsdag, hvor skuespilleren blev stukket ihjel af sin kærestes søn, skriver NBC News med henvisning til det lokale politi.

Også James Handys agent bekræfter skuespillerens død.

- Med stor sorg kan jeg bekræfte, at den herre, der onsdag blev overfaldet og dræbt i Tarzana (kvarter i Los Angeles, red.), var skuespilleren James Handy, siger agenten Pam Ellis-Evenas, i en erklæring.

Gennem sin karriere nåede James Handy at være med i en række film.

I actionfilmen "Top Gun: Maverick" fra 2022 spillede han over for blandt andre skuespilleren Tom Cruise, ligesom han var en del af rollelisten i fantasyfilmen "Jumanji" fra 1995.

Skuespilleren blev 81 år.

/ritzau/

Politiet er tidligt fredag morgen til stede på en adresse i Gørlev på Vestsjælland, hvor et mistænkeligt dødsfald efterforskes.

Det oplyser Benjamin Rasch, som er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Sagen drejer sig om en mand, som natten til fredag blev fundet død i et hus, hvor der bor flere håndværkere, fortæller Benjamin Rasch.

Den afdøde mand beskrives som en udenlandsk statsborger, der bor fast i Danmark.

Vagtchefen oplyser ikke mandens alder eller nationalitet. Hans pårørende er endnu ikke underrettet om hans død.

- Vi efterforsker sagen, fordi det er et mistænkeligt dødsfald. De præcise omstændigheder, altså hvad der er sket, kan vi ikke fastlægge endnu.

- Vi kan ikke udelukke, at der er sket en forbrydelse, siger Benjamin Rasch.

Politiet fik anmeldelsen om sagen natten til fredag klokken 00.23. Den blev anmeldt af en person, der også bor på adressen.

Efter ankomst til huset blev der ydet førstehjælp på manden, der dog blev erklæret død.

Efterfølgende anholdt politiet seks udenlandske mænd. De er ligesom den afdøde ikke danske statsborgere, lyder det.

Tre af dem er dog efterfølgende blevet løsladt igen, fortæller politikredsens kommunikationschef, Thomas Kristensen, fredag morgen.

Det er endnu ikke besluttet, om de tre fortsat tilbageholdte skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Fredag morgen er politiet fortsat ved at finde ud af, hvad der er op og ned.

- Der har været en form for håndgemæng mellem dem, der bor på stedet, og vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad der har ført til, at den ene er afgået ved døden, siger Thomas Kristensen.

Hvis de anholdte skal i grundlovsforhør, skal det ske senest 24 timer efter anholdelsen.

/ritzau/

Tre personer er døde, og 19 er såret som følge af flere russiske angreb i Ukraine.

Det melder regionale myndigheder i byen ifølge nyhedsbureauet AFP tidligt fredag morgen.

- En 75-årig mand døde i Korabelnyj-distriktet som følge af et fjendtligt droneangreb, siger lederen af byen Khersons militære administration, Jaroslav Sjanko.

Rusland og Ukraine har de seneste måneder intensiveret deres angreb mod hinanden.

Der er fortsat ikke konkrete fremskridt i bestræbelserne mod en afslutning på krigen. USA er mægler i forhandlingerne.

Krigen gik ind i sit femte år i februar i år.

Der er fredag morgen også meldinger om angreb andre steder i Ukraine.

I byen Konotop i det nordøstlige Ukraine er tre børn blevet såret i russiske angreb, melder borgmesteren i byen, Artem Semenikhin, ifølge AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

En kvinde er blevet dræbt i et droneangreb i Zaporizjzja, hvor 16 andre er såret, melder Ukraines beredskabstjeneste ifølge AFP.

Russiske drone- og artilleriangreb dræbte desuden en kvinde i Dnipropetrovsk, skriver den regionale guvernør Oleksandr Hanzja på Telegram.

Det fremgår ikke, om angrebene har fundet sted natten til fredag eller på et andet tidspunkt.

Der er også beskyldninger fra Rusland.

Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, siger fredag morgen, at det russiske luftforsvar har ødelagt et ubemandet luftfartøj med retning mod hovedstaden.

Det skriver AFP.

Ruslands forsvarsministerium melder ifølge AFP, at luftforsvarssystemer i Rusland natten til fredag har skudt 123 ukrainske droner ned.

Der er i ministeriets udtalelse ingen meldinger om tilskadekomne.

Meldingerne om angreb kommer, dagen efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har offentliggjort åbent brev til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her opfordrede Zelenskyj til, at de to præsidenter mødes for at afslutte krigen.

Putin har endnu ikke udtalt sig offentligt om brevet.

En talsmand for præsidenten sagde torsdag aften, at Putin var bekendt med brevet, men at han endnu ikke havde haft mulighed for at dykke ned i indholdet, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Han vil fredag holde en tale om verdenssituationen og Ruslands økonomi under den årlige økonomiske konference Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum (Spief).

Fredag eftermiddag ventes han at besvare spørgsmål, hvoraf nogle sandsynligvis vil fokusere på hans krig mod Ukraine, skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/

En mand er død, og tre er såret som følge af et russisk droneangreb i den ukrainske by Kherson.

Det melder regionale myndigheder i byen ifølge nyhedsbureauet AFP tidligt fredag morgen.

- En 75-årig mand døde i Korabelnyj-distriktet som følge af et fjendtligt droneangreb, siger lederen af Khersons militære administration, Jaroslav Sjanko.

Byens myndigheder melder, at tre personer er blevet såret i forskellige distrikter som følge af angrebene. To er indlagt på hospitalet, lyder det ifølge AFP.

Rusland og Ukraine har de seneste måneder intensiveret deres angreb mod hinanden.

Der er fortsat ikke konkrete fremskridt i bestræbelserne mod en afslutning på krigen. USA er mægler i forhandlingerne.

Krigen gik ind i sit femte år i februar i år.

Der er fredag morgen også meldinger om angreb andre steder i Ukraine.

I byen Konotop i det nordøstlige Ukraine er tre børn blevet såret i russiske angreb, melder borgmesteren i byen, Artem Semenikhin, ifølge AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Det fremgår ikke, om angrebene i Kherson og Konotop har fundet sted natten til fredag eller på et andet tidspunkt.

Der er dog også beskyldninger fra Rusland.

Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, siger fredag morgen, at det russiske luftforsvar har ødelagt et ubemandet luftfartøj med retning mod hovedstaden.

/ritzau/

Politiet er tidligt fredag morgen til stede på en adresse i Gørlev på Vestsjælland, hvor et mistænkeligt dødsfald efterforskes.

Seks udenlandske mænd er i den forbindelse blevet anholdt.

Det oplyser Benjamin Rasch, som er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Sagen drejer sig om en mand, som natten til fredag blev fundet død i et hus, hvor der bor flere håndværkere, fortæller vagtchefen.

Manden beskrives som en udenlandsk statsborger, der bor fast i Danmark.

Vagtchefen oplyser ikke mandens alder eller nationalitet. Hans pårørende er endnu ikke underrettet om hans død.

- Vi efterforsker sagen, fordi det er et mistænkeligt dødsfald. De præcise omstændigheder, altså hvad der er sket, kan vi ikke fastlægge endnu.

- Vi kan ikke udelukke, at der er sket en forbrydelse, siger Benjamin Rasch.

Politiet fik anmeldelsen om sagen natten til fredag klokken 00.23. Den blev anmeldt af en person, der også bor på adressen.

Efter ankomst til huset blev der ydet førstehjælp på manden, der dog blev erklæret død.

Efterfølgende har politiet anholdt seks mænd. De er ligesom den afdøde ikke danske statsborgere, lyder det.

- Vi har seks anholdte. Indtil videre er de sigtet for overtrædelse af straffeloven. Vi ved ikke præcist, hvad der er foregået, og af den årsag sigter vi for overtrædelse af straffeloven, siger Benjamin Rasch.

Det er endnu uklart, om der vil ske fremstillinger i sagen, lyder det.

Politiet regner fredag morgen med at være til stede på adressen i Gørlev i nogle timer endnu.

- Vi er nok derude i en to-tre timer endnu. Måske mere. Vi er til stede med en indsatsleder og tilhørende patruljer. Og så er der et efterforskningsteam derude, siger vagtchefen.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus, der er det ene kammer i USA's kongres, har natten til fredag dansk tid stemt for et lovforslag, der vil yde støtte til Ukraine og indføre nye restriktioner mod Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

226 stemte for forslaget, mens 195 stemte imod den såkaldte "Ukraine Support Act". 18 republikanere stemte for, mens alle deltagende demokrater på nær én stemte for.

Afstemningen viser ifølge Reuters, at flere republikanere er villige til at trodse partiledelsen og gå imod præsident Donald Trump.

Lovforslaget blev stillet for flere måneder siden, men afstemningen blev først en realitet, efter at en underskriftindsamling i Repræsentanternes Hus havde nået 218 underskrifter og dermed gav en overvægt af politikere, som ønskede en afstemning.

Formålet med forslaget er at afsætte mere end en milliard dollar til Ukraines sikkerhed og genopbygning. Det vil desuden gøre det muligt for Ukraine at optage et lån på otte milliarder dollar. Det skriver det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Vedtagelsen sker, dagen efter at en mindre gruppe af republikanere i Huset gik sammen med kollegaer fra Demokraterne om at vedtage et lovforslag, der har til formål at stoppe krigen i Iran, indtil den godkendes af Kongressen.

Fremtiden for lovforslaget om Ukraine og Rusland beskrives af Reuters som uvis.

For at blive en realitet skal forslaget også stemmes igennem i Senatet, der er det andet kammer i USA's kongres. Her har den republikanske ledelse under Trump indtil videre ikke tilladt afstemninger omhandlende russiske sanktioner.

Skulle lovforslaget alligevel blive vedtaget i Senatet, vil præsident Trump sandsynligvis nedlægge veto, skriver Reuters.

Mange republikanske og demokratiske medlemmer af Kongressen gav i de første år efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 udtryk for solid opbakning til Ukraine.

Flere af Trumps nærmeste i Det Republikanske Parti er blevet noget mere tilbageholdende med opbakningen, siden Trump i januar 2025 vendte tilbage i Det Hvide Hus.

/ritzau/

Kinas præsident, Xi Jinping, vil i næste uge besøge Nordkorea.

Det melder kinesiske statsmedier tidligt fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Efter invitation fra Kim Jong-un (Nordkoreas leder, red.), vil Xi Jinping, generalsekretær for Kinas Kommunistiske Partis centralkomité og præsident for Folkerepublikken Kina, aflægge et statsbesøg i Den Demokratiske Folkerepublik Korea fra den 8. juni til den 9., lyder det fra den statslige tv-station CCTV.

Den Demokratiske Folkerepublik Korea er Nordkoreas officielle navn.

Også det statslige nyhedsbureau Xinhua rapporterer om besøget.

Her bekræfter en talsperson for Kinas Kommunistiske Partis centralkomités internationale afdeling, at Xi har taget imod en invitation fra Nordkorea.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der er på programmet under besøget.

Kina er for Nordkorea en afgørende kilde til diplomatisk og politisk støtte.

Nordkorea er et af verdens mest isolerede lande, og det er underlagt omfattende internationale sanktioner.

Trods tætte bånd mellem de to lande, er det sjældent, at en kinesisk præsident besøger Nordkorea, skriver AFP.

Xi var sidste gang på besøg i Nordkorea i 2019. Det var det første besøg i landet fra en kinesisk leder, siden den tidligere præsident Hu Jintao tog til Nordkorea i 2005.

Kina har ifølge nyhedsbureauet Reuters arbejdet på at styrke båndene til Nordkorea, efter at Nordkorea har fået et stærkere forhold til Rusland.

Nordkorea har blandt andet sendt soldater og våben i støtte til Ruslands invasion af Ukraine.

I september inviterede Xi både Kim Jong-un og Ruslands præsident, Vladimir Putin, som æresgæster til en militærparade i den kinesiske hovedstad, Beijing.

Militærparaden markerede 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

/ritzau/

Kinas præsident, Xi Jinping, vil i næste uge besøge Nordkorea.

Det melder kinesiske statsmedier tidligt fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Efter invitation fra Kim Jong-un (Nordkoreas leder, red.), vil Xi Jinping, generalsekretær for Kinas Kommunistiske Partis centralkomité og præsident for Folkerepublikken Kina, aflægge et statsbesøg i Den Demokratiske Folkerepublik Korea fra den 8. juni til den 9., lyder det fra den statslige tv-station CCTV.

Den Demokratiske Folkerepublik Korea er Nordkoreas officielle navn.

Også det statslige nyhedsbureau Xinhua rapporterer om besøget.

Her bekræfter en talsperson for Kinas Kommunistiske Partis centralkomités internationale afdeling, at Xi har taget imod en invitation fra Nordkorea.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der er på programmet under besøget.

Kina er for Nordkorea en afgørende kilde til diplomatisk og politisk støtte.

Nordkorea er et af verdens mest isolerede lande, og det er underlagt omfattende internationale sanktioner.

Trods tætte bånd mellem de to lande, er det sjældent, at en kinesisk præsident besøger Nordkorea, skriver AFP.

Xi var sidste gang på besøg i Nordkorea i 2019. Det var det første besøg i landet fra en kinesisk leder, siden den tidligere præsident Hu Jintao tog til Nordkorea i 2005.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus, der er det ene kammer i USA's kongres, har natten til fredag dansk tid stemt for et lovforslag, der vil yde støtte til Ukraine og indføre nye restriktioner mod Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

226 stemte for forslaget, mens 195 stemte imod den såkaldte "Ukraine Support Act". 18 republikanere stemte for, mens alle deltagende demokrater på nær én stemte for.

Afstemningen er ifølge Reuters et tegn på, at flere republikanere er villige til at trodse partiledelsen og gå imod præsident Donald Trump.

Vedtagelsen sker dagen efter, at en mindre gruppe af republikanere i Huset gik sammen med kollegaer fra Demokraterne om at vedtage et lovforslag, der har til formål at stoppe krigen i Iran, indtil den godkendes af Kongressen.

Fremtiden for lovforslaget om Ukraine og Rusland beskrives som uvis. For at blive en realitet skal forslaget også stemmes igennem i Senatet, der er det andet kammer i USA's kongres.

Skulle lovforslaget blive vedtaget i Senatet, vil præsident Trump sandsynligvis nedlægge veto, skriver Reuters.

/ritzau/

Colombias afgående præsident, Gustavo Petro, går i rette med USA's præsident, Donald Trump, efter at Trump har erklæret sin støtte til den colombianske højrefløjskandidat Abelardo de la Espriella.

Det sker i et interview med nyhedsbureauet AFP.

- Deres (USA's, red.) allierede i Colombia kommer fra det narko-paramilitære regime: De begår folkedrab og er narkohandlere, siger Petro i interviewet.

Abelardo de la Espriella vandt søndag en kneben sejr ved første runde af det colombianske præsidentvalg, hvor ingen kandidater fik over 50 procent af stemmerne.

Derfor skal valget afgøres i en anden valgrunde 21. juni.

Natten til onsdag ønskede Trump de la Espriella tillykke med sejren og erklærede sin "fulde og totale opbakning" til højrefløjskandidaten.

Abelardo de la Espriella er i valget oppe imod venstrefløjens Iván Cepeda, der har opbakning fra den venstreorienterede Petro.

Den 47-årige de la Espriella har som advokat tjent en formue på at repræsentere paramilitære grupper med tilknytning til narkohandel, fodboldstjerner og folk dømt for svindel, skriver AFP.

Han har anklaget præsident Petro for ikke at være hård nok mod venstreorienterede guerillagrupper, der smugler kokain, og har lovet selv at slå hårdt ned på området.

Både Petro og Iván Cepeda anklager statstilknyttede paramilitære grupper for at have begået et folkedrab på venstrefløjsledere, da konflikten i landet toppede i 1980'erne og 1990'erne.

Cepedas far beskrives af AFP som en kommunistisk senator, der var blandt flere end 5700 venstreorienterede politiske aktivister, der blev dræbt i konflikten mellem staten, venstreorienterede guerillagrupper og højreorienterede paramilitære grupper.

Trump har forsøgt at påvirke udfaldet af flere valg i Latinamerika ved at støtte højreorienterede politikere, der taler hårdt om kriminalitet og migration.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil bygge en promenade ved mindesmærket Lincoln Memorial i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger han torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister i Det Hvide Hus.

- De vil gerne kalde den Trump-promenaden, men det ved jeg ikke, om jeg har lyst til. Men det bliver smukt, siger Trump uden at uddybe, hvem der skulle have foreslået at opkalde den kommende promenade efter ham.

Promenaden er det seneste i en række byggeprojekter, som Trump har sat i gang i Washington D.C. under sin anden periode som præsident.

Lincoln Memorial, der er et af den amerikanske forbundshovedstads mest ikoniske vartegn, er opført til minde om Abraham Lincoln. Han var præsident under Den Amerikanske Borgerkrig fra 1861 til 1865 og var med til at afskaffe slaveriet.

Mindesmærket ligger i den vestlige del af parken National Mall med Potomac-floden mod vest og et spejlbassin mod øst. Spejlbassinet er i øjeblikket under renovering efter ordre fra Donald Trump.

Trump foreslår torsdag, at promenaden skal bygges, så den går over to veje, der løber langs monumentet, så fodgængere kan krydse over vejene og gå ned til Potomac-floden.

- Det er et smukt projekt, og det vil føre Lincoln Memorial hele vejen ned til Potomac, som det altid har været planen, siger han.

Trumps seneste udmelding er ifølge Reuters en del af den amerikanske præsident og tidligere ejendomsudviklers forsøg på at omforme dele af forbundshovedstaden.

Han planlægger også at rejse en bue, der ligner Triumfbuen i Paris. Den skal hedde Uafhængighedsbuen og være 75 meter høj, omkring 25 meter højere end den i Paris. Buen skal stå ved Potomac-floden over for Lincoln Memorial.

Præsidenten har også revet The East Wing ned ved Det Hvide Hus og vil bygge en balsal på 8360 kvadratmeter med plads til 1000 gæster.

Nogle kritikere mener, at Trump har overskredet sine beføjelser, og flere af præsidents byggeprojekter er blevet udfordret juridisk.

I december besluttede en Trump-udpeget bestyrelse i kulturinstitutionen John F. Kennedy Center at ændre institutionens navn til The Trump Kennedy Center.

Her beordrede en dommer i sidste uge, at navnet skulle ændres tilbage til John F. Kennedy Center.

/ritzau/