Redningshold leder søndag efter 140 savnede personer, efter at et passagerskib er sunket i Javahavet i Indonesien.

Det fortæller en embedsmand fra en eftersøgnings- og redningsmyndighed.

Det indonesiske passagerskib havde 243 personer om bord, da det blev meldt savnet under dårlige vejrforhold tidligt søndag lokal tid.

Skibet stævnede lørdag ud fra byen Surabaya, som ligger på den østlige del af øen Java i Indonesien.

Men på vej mod byen Banjarmasin, som ligger på øen Kalimantan, mistede man kontakt til det.

Søndag oplyser eftersøgnings- og redningsmyndigheden, at skibet er sunket. Myndigheden giver ikke flere oplysninger.

Putu Sudayana, som er leder af myndighedens kontor i Banjarmasin, siger i en videoudtalelse, at 103 personer er blevet evakueret med hjælp fra flere skibe.

Nogle af dem vil blive bragt til en havn på det østlige Java.

Ifølge eftersøgnings- og redningsmyndigheden er en af de evakuerede omkommet.

I eftersøgningsaktionen bruges både skibe og en helikopter. De leder i området for skibets senest kendte lokation.

Indonesien består af omkring 17.000 forskellige øer og er stærkt afhængig af færger som transportmiddel. Det er ofte også billigere at tage et passagerskib end et fly.

Men sikkerhedsstandarderne bliver ikke altid håndhævet, hvilket ifølge Reuters betyder, at der er en relativt høj ulykkesrate.

RITZAU/Reuters

Redningshold leder søndag efter 140 savnede personer, efter at et passagerskib er sunket i Javahavet i Indonesien.

Det fortæller en embedsmand fra en eftersøgnings- og redningsmyndighed.

Det indonesiske passagerskib havde 243 personer om bord, da det blev meldt savnet under dårlige vejrforhold tidligt søndag lokal tid.

Skibet stævnede lørdag ud fra byen Surabaya, som ligger på den østlige del af øen Java i Indonesien.

Men på vej mod byen Banjarmasin, som ligger på øen Kalimantan, mistede man kontakt til det.

Søndag oplyser eftersøgnings- og redningsmyndigheden, at skibet er sunket. Myndigheden giver ikke flere oplysninger.

Putu Sudayana, som er leder af myndighedens kontor i Banjarmasin, siger i en videoudtalelse, at 103 personer er blevet evakueret med hjælp fra flere skibe.

Nogle af dem vil blive bragt til en havn på det østlige Java.

Ifølge eftersøgnings- og redningsmyndigheden er en af de evakuerede omkommet.

RITZAU/Reuters

Et iransk handelsskib er søndag morgen blevet angrebet ud for den iranske ø Qeshm i Hormuzstrædet.

Det melder guvernøren i Qeshm-distriktet ifølge iranske statsmedier. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En person er ifølge guvernøren blevet dræbt i forbindelse med angrebet, mens der er tre sårede.

Det er uklart, hvem der står bag angrebet.

United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, berettede natten til søndag om et angreb på et fartøj i Hormuzstrædet.

UKMTO skrev klokken 02.59 på det sociale medie X, at det havde modtaget en melding om, at et fartøj var blevet ramt af et projektil, mens det var på vej gennem strædet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har der været meldinger om eksplosioner ved Qeshm natten til søndag.

Hormuzstrædet, der er farvandet mellem Iran og Oman, forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten.

Under den igangværende krig mellem USA og Iran har de to lande skiftevis hævdet at have kontrol over det strategisk vigtige stræde.

I lange perioder under krigen har farvandet reelt været lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

Oliepriserne verden over er røget i vejret efter lukningen af den maritime flaskehals, som en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem.

Iran kræver ifølge AFP, at skibe, der vil passere strædet, skal indhente tilladelse.

Fartøjer, der ikke overholder de iranske krav, bliver ofte ramt af angreb fra Iran, mens USA løbende angriber Iran.

Onsdag oplyste Irans Revolutionsgarde, at den havde angrebet to amerikanske fartøjer, otte olietankere og ti fartøjer, der ikke adlød ordrer, og som forsøgte at krydse Hormuzstrædet.

De iranske angreb kom i kølvandet på, at USA havde sænket fem iranske olietankere.

RITZAU

Et iransk handelsskib er søndag morgen blevet angrebet ud for den iranske ø Qeshm i Hormuzstrædet.

Det melder guvernøren i Qeshm-distriktet ifølge iranske statsmedier. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En person er ifølge guvernøren blevet dræbt i forbindelse med angrebet, mens der er tre sårede.

Det er uklart, hvem der står bag angrebet.

United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, berettede natten til søndag om et angreb på et fartøj i Hormuzstrædet.

UKMTO skrev klokken 02.59 på det sociale medie X, at det havde modtaget en melding om, at et fartøj var blevet ramt af et projektil, mens det var på vej gennem strædet.

RITZAU

284 personer er blevet anholdt i Chile i demonstrationer til ære for ofre, der led under landets tidligere leder Augusto Pinochets styre.

Det oplyser Chiles minister for offentlig sikkerhed, Martin Arrau, lørdag i et opslag på det sociale medie X.

Ministeren fortæller, at demonstranter angreb politiet, og at politikøretøjer viser spor efter projektiler, stenkast og brandbomber.

- Det viser, hvor voldsomt et niveau af vold vores betjente udsættes for, når de udfører deres arbejde, skriver Martin Arrau.

- Vi vil ikke tolerere denne adfærd. Vi vil fordømme og forfølge dem, der forsøger at angribe vores politistyrker, lyder det videre.

Anholdelserne er sket i forbindelse med demonstrationer torsdag og fredag, skriver ministeren. Blandt de anholdte er 16 udenlandske statsborgere og 31 mindreårige.

General Augusto Pinochet styrede Chile med hård hånd under et militært diktatur fra 1973 til 1990.

Mere end 3200 personer forsvandt eller mistede livet i tiden under Pinochet, skriver nyhedsbureauet AFP. Derudover blev titusindvis tortureret eller uretmæssigt fængslet.

Pinochet kom til magten den 11. september 1973 ved et blodigt militært kup, hvor den daværende socialistiske præsident, Salvador Allende, blev væltet.

Den 11. september markeres hvert år i Chile, men i år har Chile ikke afholdt officielle arrangementer i forbindelse med mærkedagen, skriver AFP.

Chiles nuværende præsident, José Antonio Kast, der tiltrådte i marts, har sagt, at han ikke kan viske historien ud.

José Antonio Kast er ifølge AFP den første højreradikale leder i Chile siden Augusto Pinochet.

Pinochets tid i spidsen for Chile sluttede i 1990. Et flertal stemte ved en folkeafstemning i 1988 imod at lade ham blive på magten. Året efter blev der afholdt et demokratisk valg, og en ny præsident overtog posten i 1990.

I Chile er der faldet massevis af domme i sager om brud på menneskerettighederne under Pinochet.

Pinochet, som døde i 2006 som 91-årig, er dog aldrig blevet dømt for de forbrydelser, der blev begået under hans lederskab.

RITZAU

Mindst én person har mistet livet, og mere end 30 personer er meldt savnet, efter at en færge er forlist ud for stillehavsøstaten Vanuatus kyst.

Det skriver Vanuatus premierminister Jothan Napats kontor søndag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Eftersøgnings- og redningsarbejdet er fortsat i gang i østaten, der ligger omkring 1750 kilometer øst for Australien, fremgår det af udtalelsen, der er blevet delt på det sociale medie Facebook.

Indsatsen for at finde passagerer og besætningsmedlemmer har været i gang, siden færgen "MV Matui" forliste under dårlige vejrforhold fredag. Det rapporterer den newzealandske radiostation RNZ ifølge Reuters.

Mere end 40 passagerer og besætningsmedlemmer befandt sig om bord på skibet, da den fredag afgik fra øen Sano med kurs mod øen Ambae, skriver nyhedsbureauet AFP.

15 personer er blevet fundet i live, lyder det søndag fra Napats kontor.

- Mere end 30 er fortsat savnet, skriver kontoret.

I udtalelsen lyder det videre, at eftersøgningen på åbent hav gradvist indstilles, mens indsatsen flyttes til østatens sydøstlige kyst, hvor overlevende kan være blevet ført hen af havstrømmen.

- Det ser ud til, at ulykken skyldtes kraftig vind, og at advarsler om forholdene på havet ikke blev fulgt og mulig uagtsomhed, herunder overlastning af fartøjet, skriver Vanuatus premierministerkontor.

Der er blevet indledt en undersøgelse af mulig uagtsomhed, fremgår det.

- Til de overlevende: Vi beder for, at I har styrke og kommer jer. Til familierne til de savnede og dem, vi har mistet: I skal vide, at hele nationen står sammen med jer i denne sorgens stund.

Vanuatus politi, søfartsmyndighed og færgens operatør er umiddelbart ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters om en kommentar.

RITZAU

Ligesom Danmark har Sverige et bredt udvalg af partier, som man kan sætte kryds ved.

Søndag går Sverige til valg, og her er de svenske partier i rækkefølge efter størrelse i Riksdagen:

* Socialdemokraterna:

Partileder: Magdalena Andersson.

Valgresultat i 2022: 30,3 procent af stemmerne svarende til 107 mandater.

Blev grundlagt i 1889 som Sveriges Socialdemokratiska Arbetareparti og var især i det 20. århundrede ekstremt dominerende i svensk politik med regeringsmagten i 44 år i træk mellem 1932 og 1976. Havde en afgørende rolle i udviklingen af den svenske velfærdsstat, folkhemmet. Har også hyppigt haft regeringsmagten i senere år, men måtte afgive den efter valget i 2022.

Har som valgløfter blandt andet krav om lavere renter på boliglån, mindre klassestørrelser for de små børn og bedre forhold for fødende.

* Sverigedemokraterna:

Partileder: Jimmie Åkesson.

Valgresultat i 2022: 20,5 procent af stemmerne svarende til 73 mandater.

Stiftet i 1988 og har især markeret sig på indvandrerspørgsmålet. Partiet er gået fra en birolle i svensk politik til at blive det næststørste ved valget i 2022. Det har i den forgangne periode været parlamentarisk støtte for den konservative regering med statsminister Ulf Kristersson i spidsen via den såkaldte Tidöaftale. Kristersson har åbnet for, at partiet kan komme med i en fremtidig regering.

Har blandt andet bekæmpelse af kriminalitet, lavere skatter og stram indvandringspolitik som mærkesager.

* Moderaterna:

Partileder: Statsminister Ulf Kristersson.

Valgresultat i 2022: 19,1 procent af stemmerne svarende til 68 mandater.

Det konservative Moderaterna blev stiftet i 1904, men har undervejs haft flere forskellige navne. Var en del af flere borgerlige koalitionsregeringer og havde med statsminister Carl Bildt fra 1991 til 1994 den første konservative statsminister i Sverige siden 1930. Har med statsminister Ulf Kristersson været det ledende regeringsparti i den forgangne periode.

Skattelettelser, migration og retspolitik er blandt partiets mærkesager.

* Vänsterpartiet:

Partileder: Nooshi Dadgostar.

Valgresultat i 2022: 6,8 procent af stemmerne svarende til 24 mandater.

Grundlagt i 1917 og tilhører den europæiske venstrefløj ligesom for eksempel Enhedslisten i Danmark. Var tidligere kommunistisk, men beskriver sig i dag som socialistisk, feministisk og antiracistisk.

Har fødevarepriser, milliardærskat og bedre velfærd som mærkesager ved valget.

* Centerpartiet:

Partileder: Elisabeth Thand Ringqvist.

Valgresultat i 2022: 6,7 procent af stemmerne svarende til 24 mandater.

Socialliberalt parti med fokus på miljøspørgsmål og menneskerettigheder. Har rødder tilbage til Lantmannapartiet og bondebevægelsen. Ønsker en midterregering, men anses også som en mulig støtte til eller del af en rød-grøn S-ledet regering. Den politiske afstand til Vänsterpartiet kan dog blive en udfordring.

Har mindsket arbejdsløshed, klima og hjælp til unge med psykiske problemer som mærkesager ved valget.

* Kristdemokraterna:

Partileder: Ebba Busch.

Valgresultat i 2022: 5,3 procent af stemmerne svarende til 19 mandater.

Dannet i 1964 og har udgangspunkt i en kristen livsanskuelse, især med fokus på familiepolitik. Kom første gang ind i Riksdagen i 1991 og har været en del af flere borgerlige koalitionsregeringer, også den seneste.

Ønsker blandt andet øget børnebidrag og beskyttelse af børn mod sociale medier. Har også fokus på såkaldt kernevelfærd og mere atomkraft samt forbedret infrastruktur.

* Miljöpartiet:

Ledende talspersoner: Daniel Helldén og Amanda Lind.

Valgresultat i 2022: 5,1 procent af stemmerne svarende til 18 mandater.

Stiftet i 1981 og har fokus på miljø. Tilhører den rød-grønne blok. Har klimaomstilling som sit store fokus og har rødder i antiatomkraftbevægelsen samt kvinde- og fredsbevægelsen.

Går til valg på hurtig klimaomstilling, udbygning af jernbanenettet og udbygning af vind- og solenergi.

* Liberalerna:

Partileder: Simona Mohamsson.

Valgresultat i 2022: 4,6 procent af stemmerne svarende til 16 mandater.

Dannet i 1934 og anses for socialliberalistisk. Har været en del af regeringen i den forgangne periode. Der er stort fokus på, om partiet klarer den svenske spærregrænse på fire procent, da det kan blive afgørende for Kristerssons chance for genvalg som statsminister.

Ønsker klasseloft på 20 elever, gratis fritidskort i den kollektive trafik til børn og unge samt mindsket indkomstskat.

Kilder: riksdagen.se, partiernes hjemmesider, Lex - Danmarks Nationalleksikon.

RITZAU

Der er lagt op til en decideret valggyser, når svenskerne søndag skal til stemmeurnerne for at fordele taburetterne i Riksdagen.

Meningsmålinger pegede i begyndelsen af valgkampen på et sandsynligt regeringsskifte, og at den rød-grønne blok anført af Socialdemokraternas Magdalena Andersson var på vej til magten.

I valgkampens slutspurt er Anderssons forspring dog svunden ind, og den regerende højreblok og Moderaternas statsminister Ulf Kristersson ser ud til at have vundet terræn. Det skriver mediet The Guardian.

Fredag viste en meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for Dagens Nyheter, nærmest dødt løb mellem de to blokke.

Målingen gav således Anderssons blok et forspring på 0,3 procentpoint, hvilket er inden for den statistiske usikkerhed.

Resultatet af valget kan enten bringe Sverigedemokraterna i regering for første gang eller føre Sverige tilbage i retning af de liberale værdier, som landet længe har været kendt for, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna blev med 20,5 procent af stemmerne det næststørste parti ved valget i 2022. Partiet har de seneste fire år været parlamentarisk støtte for regeringen.

I foråret åbnede Kristersson op for at lade Sverigedemokraterna blive en del af en kommende regering.

Tilhængere af den nuværende svenske regering mener ifølge Reuters, at regeringens politik har været med til at dæmme op for bandevolden og reducere indvandringen markant.

- Vi kan samle partier, vælgere og politiske spørgsmål om fælles handling. Det er derfor, at vi får tingene gjort, sagde Kristersson i denne uge ifølge Reuters.

Kritikere mener derimod, at regeringens politiske kurs undergraver borgerlige frihedsrettigheder, mens indvandrere i højere grad presses til at tilpasse sig den svenske kultur eller forlade landet.

- Vi er blevet et hårdere samfund, et mere stille samfund, men også et fattigere samfund, fordi væksten har ligget langt under vores potentiale, og husholdningerne oplever, at de kan købe mindre og mindre for deres løn, siger Andersson til Reuters.

Valget kan ifølge Reuters i sidste ende blive afgjort af, hvorvidt Liberalerna, der er en del af Kristerssons mindretalsregering, kommer over spærregrænsen.

Partiet har længe ligget til at ryge under spærregrænsen, hvilket ville være katastrofalt for de borgerlige partiers ønske om at blive på magten.

På nogle uger er partiet gået fra 1,9 til 5,8 procent i målingerne og er dermed over spærregrænsen på 4,0 procent, også hvis man medtager statistiske usikkerheder.

Valgstederne åbner søndag morgen klokken 08.00 og lukker igen klokken 20.00. De første foreløbige resultater fra optællingen ventes offentliggjort omkring klokken 21.

RITZAU

Efter en langstrakt valgkamp skal Sverige søndag vælge 349 medlemmer af Riksdagen. Der er også valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.

Læs mere om det svenske valg her:

* I Sverige er der faste fireårige valgperioder. Derfor har man længe vidst, at næste valg til Riksdagen afholdes søndag den 13. september 2026. Samme dag er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.

* Riksdagen er opdelt i to blokke. På den ene side står de tre partier i den borgerlige regering - Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna - samt Sverigedemokraterna. Der er blevet åbnet for, at Sverigedemokraterna kan blive del af en ny regering, hvis de borgerlige genvinder magten. På den anden side står de fire oppositionspartier - Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Vänsterpartiet.

* Oppositionspartierne har længe haft klart flertal i meningsmålingerne. I nylige målinger er forspringet dog skrumpet.

* De fem vigtigste temaer for de svenske borgere ved valget er sundhedsvæsenet, skole og uddannelse, lov og orden, indvandring/integration og ældreomsorg, viser en rundspørge fra juni foretaget af analysefirmaet Novus. Leveomkostninger har også været et stort emne ved valget.

* Det bærende princip, når der skal dannes regering i Sverige, er negativ parlamentarisme. En statsministerkandidat skal således ikke nødvendigvis have flertal, men vedkommende skal kunne overleve en statsministerafstemning i Riksdagen.

* Riksdagen har 349 medlemmer, og statsministerkandidaten må maksimalt have 174 stemmer imod sig.

Kilder: Lex - Danmarks Nationalleksikon og Novus.

RITZAU

Søndag går Sverige til valg, hvor den svenske statsminister, Ulf Kristersson, forsøger at fastholde magten.

Imens vil socialdemokratiske Magdalena Andersson håbe, at den medvind, som hun og den rød-grønne blok har haft i langt de fleste målinger, også kommer til udtryk på valgdagen.

Få et overblik over vigtige nedslagspunkter i valghandlingen her:

* 20. august: Tidlig stemmeafgivelse fra udlandet begyndte.

* 26. august: Tidlig stemmeafgivelse i Sverige begyndte.

* 13. september: Valgdag:

08.00: Stemmestederne åbner.

20.00: Stemmestederne lukker. SVT og TV4 kommer med valgstedsmålinger.

Cirka 21.00: De første foreløbige resultater fra optællingen ventes offentliggjort af Valmyndigheten.

Resten af aftenen og natten: Optællingen fortsætter, der kommer prognoser over mandatfordelingen i Riksdagen, og partierne holder valgfester med taler fra de ledende politikere.

* Hvornår kan der erklæres en vinder?

Tegner der sig et meget klart resultat, kan Kristersson eller Andersson erkende nederlag på valgaftenen- eller natten. Men det har varieret meget, hvornår det er sket, og regeringsforhandlinger kan ligesom i Danmark trække ud.

I 2022 var det først tre dage efter valget - onsdag den 14. september - at statsminister Magdalena Andersson erkendte sit nederlag.

I 2018 meddelte statsminister Stefan Löfven cirka klokken 00.40 på valgnatten, at han indtil videre fortsatte som statsminister, men han blev senere afsat ved en afstemning i Riksdagen, og der måtte afsøges adskillige konstellationer, inden han fire måneder senere alligevel kunne præsentere en regering.

* Vigtige datoer efter valget:

* 16. september: Forhåndsstemmer og udlandsstemmer, der er kommet sent frem, optælles. Det er den såkaldte onsdagsräkning. Ved tætte valg har den kunnet flytte mandater.

* Weekenden 19./20. september: Et endeligt valgresultat ventes at være klar.

* 28. september: Riksdagen samles med de nyvalgte medlemmer.

Kilder: TT, riksdagen.se, Ritzau.

RITZAU

Houthibevægelsen i Yemen har angrebet en militærbase i det sydlige Saudi-Arabien med droner og missiler.

Det skriver houthibevægelsens militære talsmand, Yahya Saree, natten til søndag i et opslag på det sociale medie X.

Angrebet var rettet mod våbenlagre og kommando- og kontrolcentre på Sharurah-militærbasen.

- Operationen blev gennemført med ballistiske missiler og droner, og angrebene var præcise og direkte, skriver talsmanden.

Yahya Saree tilføjer, at angrebet er sket som et modsvar på saudiarabisk aggression.

Talsmanden skrev lørdag på X, at Saudi-Arabiens militær hen over 48 timer havde udført 128 angreb på houthimål i Yemen. Angrebene blev blandt andet udført med F-15-fly.

Saudi-Arabien har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra houthibevægelsen.

Lørdag blev to personer såret i regionen Jazan i det sydvestlige Saudi-Arabien nær grænsen til Yemen.

Et projektil afsendt fra houthibevægelsen ødelagde desuden en moské, flere bygninger og køretøjer, meddelte civilforsvaret i Saudi-Arabien.

En årelang konflikt mellem houthibevægelsen og Yemens regeringsstyrker, der støttes af Saudi-Arabien, er taget til de seneste dage.

Houthibevægelsen erobrede fredag tre strategisk vigtige øer, der betyder, at houthierne kontrollerer den yemenitiske side af Bab el-Mandeb-strædet.

Strædet er blevet en vigtig rute for Saudi-Arabiens olieeksport, efter at sejladsen i Hormuzstrædet de seneste måneder næsten er gået i stå under krigen mellem Iran, USA og Israel.

Houthierne, der støtter Iran, har for nylig erklæret en blokade af Saudi-Arabiens havne i Det Røde Hav.

Omkring 1400 personer er de seneste dage flygtet fra Yemen til det afrikanske land Djibouti, der også har kyst ud til Det Røde Hav. Det skrev Djiboutis økonomi- og finansminister, Ilyas Moussa Dawaleh, lørdag på X.

- 1400 flygtninge ankom til Djibouti fra Yemen på blot 24 timer, skrev Dawaleh.

Borgerkrigen i Yemen begyndte i 2014, da houthierne indtog hovedstaden Sanaa.

Saudi-Arabien, der støtter Yemens regering, gik for første gang ind i krigen i 2015.

Saudi-Arabien er i øjeblikket under pres fra flere sider. Fredag blev en stor olierørledning udsat for angreb. Rørledningen er nu midlertidigt lukket. Saudi-Arabien meldte, at angrebet blev udført fra Irak.

Ingen har officielt taget ansvar for angrebene. Flere shiamilitser, der støtter Iran, opererer fra Irak.

RITZAU/AFP

Mindst én person har mistet livet, og mere end 30 personer er meldt savnet, efter at en færge er forlist ud for stillehavsøstaten Vanuatus kyst.

Det skriver Vanuatus premierminister Jothan Napats kontor søndag i en udtalelse.

Eftersøgnings- og redningsarbejdet er fortsat i gang i østaten, der ligger omkring 1750 kilometer øst for Australien, fremgår det af udtalelsen, der er blevet delt på det sociale medie Facebook.

Indsatsen for at finde passagerer og besætningsmedlemmer har været i gang, siden færgen "MV Matui" forliste mellem øerne Ambae og Santo under dårlige vejrforhold fredag. Det rapporterer den newzealandske radiostation RNZ.

15 personer er blevet fundet i live, lyder det søndag fra Napats kontor.

I udtalelsen lyder det videre, at eftersøgningen på åbent hav gradvist indstilles, mens indsatsen flyttes til østatens sydøstlige kyst, hvor overlevende kan være blevet ført hen af havstrømmen.

- Det ser ud til, at ulykken skyldtes kraftig vind, og at advarsler om forholdene på havet ikke blev fulgt og mulig uagtsomhed, herunder overlastning af fartøjet, skriver Vanuatus premierministerkontor og tilføjer:

- Til de overlevende: Vi beder for, at I har styrke og kommer jer. Til familierne til de savnede og dem, vi har mistet: I skal vide, at hele nationen står sammen med jer i denne sorgens stund.

Vanuatus politi, søfartsmyndighed og færgens operatør er umiddelbart ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters om en kommentar.

RITZAU/Reuters

Den canadiske sanger Celine Dion har fortsat en storslået stemme og kan levere sine legendariske lange toner.

Sådan lyder anmeldelserne i internationale medier, efter at den 58-årige sanger lørdag aften gjorde comeback med en to timer lang koncert i Frankrigs hovedstad, Paris.

Dion har ikke givet lange koncerter de seneste seks år, efter at hun blev ramt af den neurologiske sygdom Stiff Person-syndrom.

Det britiske medie The Telegraph skriver, at Dion efter en vaklende start ramte hver eneste tone.

Det sker under overskriften "Celine Dion brøler sig tilbage til sit bedste i et følelsesladet comeback i Paris".

Celine Dion smilede anspændt, som om hun kunne bryde sammen hvert øjeblik, da hun indtog Plenitude Arena med omkring 30.000 tilskuere og sang nummeret "On Ne Change Pas".

Stemmen lød skrøbelig, men for hvert øjeblik på scenen fik hun ifølge The Telegraph-anmelderen mere selvtillid. Da hun fremførte "The Power of Love" og "My Heart Will Go On", kastede hun sig ud i lange toner, som om hun aldrig havde været væk, beskrives det.

Anmelderen, der betegner Dions comeback som det måske mest risikable inden for showbusiness nogensinde, giver koncerten fire ud af fem stjerner.

Den franske avis Le Figaro skriver i en anmeldelse, at de dommedagsprofeter, der har hævdet, at Dion ikke ville kunne gennemføre, nu må æde deres ord.

Canadieren beviste ifølge anmelderen gennem mere end to timer, at hun langt fra har tænkt sig at opgive en sangkarriere, der begyndte for mere end 40 år siden.

Det britiske medie The Sunday Times beskriver i en anmeldelse lørdagens koncert som overvældende.

Anmelderen kalder Dions optræden for sjælfuld, oprigtig og uden professionelle svigt. Canadieren dansede, sang og gav den fuld gas, som om hun aldrig havde haft en neurologisk sygdom.

The Sunday Times kvitterer med fire ud af fem stjerner.

Celine Dion skal efter planen give 16 koncerter i Paris i 2026 og yderligere 10 til næste år.

Canadieren vandt som 20-årig - i 1988 - det internationale melodigrandprix med "Ne Partez Pas Sans Moi" for Schweiz.

Tilbage i 2008 fik sangeren de første symptomer på den autoimmune sygdom. Hun mærkede noget i halsen og fik efterhånden større og større besvær med at kontrollere sin stemme.

Privat er sangerinden mor til tre, som hun fik med sin mand og manager, René Angélil, der døde af kræft i 2016.

RITZAU

Titusindvis af tyskere var lørdag på gaderne i Tysklands hovedstad, Berlin, og flere større byer for at demonstrere mod højreekstremisme og højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (AfD).

Det skriver medierne ZDF og Tagesschau.

Anledningen til demonstrationerne var AfD's store valgsejr i delstaten Sachsen-Anhalt i sidste weekend og en debat om, hvordan Tyskland skal forholde sig til højrefløjspartiet, beretter ZDF.

AfD fik 43,8 procent af stemmerne ved delstatsvalget og blev langt det største parti.

I Berlin samledes omkring 18.000 mennesker ifølge det lokale politi i bymidten for at demonstrere for sammenhold.

Endnu flere deltog i demonstrationer i Hamburg og Düsseldorf.

25.000 demonstranter var ifølge arrangørerne på gaden i Hamburg, hvor der blev demonstreret mod højreekstremisme og for en normalisering af højreekstremistiske partier.

Det skete under parolen "tid til handling - friheden skal forsvares".

I Düsseldorf gik omkring 20.000 mennesker gennem byen. Det skete ifølge ZDF under mottoet "Ikke et skridt tilbage! Mod AfD og højreorienteret hetz!".

I alt var der lørdag demonstrationer i mere end 35 tyske byer arrangeret af lokale grupper, skriver Tagesschau.

Ud over Berlin, Hamburg og Düsseldorf var der blandt andet demonstrationer i München, Magdeburg, Schwerin, Dresden og Leipzig.

AfD, der er kritisk over for indvandring og EU og fortaler for et bedre forhold til Rusland, er i fem tyske delstater klassificeret som en "højreekstremistisk organisation" af Tysklands indenlandske efterretningstjeneste.

Regeringspartiet CDU blev slået stort ved delstatsvalget i Sachsen-Anhalt.

CDU opnåede 17,2 procent af stemmerne og gik dermed næsten 20 procentpoint tilbage i forhold til det seneste valg.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, der er formand for CDU, har betegnet valgnederlaget som det værste i årtier.

RITZAU

Russiske luftangreb har lørdag dræbt mindst ni personer og forårsaget skader på infrastruktur og beboelsesejendomme i flere dele af Ukraine.

Det melder ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge lokale myndigheder i byen Kramatorsk, der ligger tæt ved frontlinjen i det østlige Ukraine, rettede Rusland lørdag tre gange inden for 90 minutter dødelige angreb mod civile indbyggeres biler.

Angrebene kostede ifølge myndighederne tre personer livet, mens yderligere fire personer blev såret.

- Der er ikke tale om militære mål. Det er almindelige civile biler. Folk var ude for at passe deres daglige gøremål, lyder meldingen fra de lokale myndigheder i Kramatorsk.

Vest for den ukrainske hovedstad, Kyiv, meddeler guvernøren i regionen Zjytomyr, Vitalij Bunetjko, at et russisk luftangreb mod en dagligvarebutik i byen Zvjahel har dræbt to personer.

Ifølge Bunetjko blev to tankstationer og en virksomhed desuden udsat for angreb.

Tidligere på dagen lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Rusland havde rettet angreb mod den sydøstlige by Zaporizjzja og Kryvyj Rih, der er præsidentens hjemby.

Guvernøren i regionen Zaporizjzja, Ivan Fedorov, oplyser, at to personer er blevet dræbt i angreb på byen Zaporizjzja og andre steder i regionen.

Fra Oleksandr Vilkul, der er leder af militæradministrationen i Kryvyj Rih, lyder det, at to personer natten til lørdag blev dræbt som følge af angreb med droner og missiler.

Antallet af dræbte civile i Ukraine er steget markant de seneste to måneder.

Det er sket i takt med, at Rusland har intensiveret angrebene på kraftværker og anden infrastruktur i nabolandet mod vest.

Samtidig har Ukraine angrebet energiinfrastruktur langt inde i Rusland.

Der blev lørdag også meldt om dræbte i den russisk-kontrollerede del af den østukrainske region Donetsk. Ifølge den russisk-indsatte leder i området mistede tre personer livet i et ukrainsk droneangreb.

RITZAU/Reuters

Russiske luftangreb har lørdag dræbt mindst ni personer og forårsaget skader på infrastruktur og beboelsesejendomme i flere dele af Ukraine.

Det melder ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge lokale myndigheder i byen Kramatorsk, der ligger tæt ved frontlinjen i det østlige Ukraine, rettede Rusland lørdag tre gange inden for 90 minutter dødelige angreb mod civile indbyggeres biler.

Angrebene kostede ifølge myndighederne tre personer livet, mens yderligere fire personer blev såret.

- Der er ikke tale om militære mål. Det er almindelige civile biler. Folk var ude for at passe deres daglige gøremål, lyder meldingen fra de lokale myndigheder i Kramatorsk.

Vest for den ukrainske hovedstad, Kyiv, meddeler guvernøren i regionen Zjytomyr, Vitalij Bunetjko, at et russisk luftangreb mod en dagligvarebutik i byen Zvjahel har dræbt to personer.

Ifølge Bunetjko blev to tankstationer og en virksomhed desuden udsat for angreb.

Tidligere på dagen lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Rusland havde rettet angreb mod den sydøstlige by Zaporizjzja og Kryvyj Rih, der er præsidentens hjemby.

Guvernøren i regionen Zaporizjzja, Ivan Fedorov, oplyser, at to personer er blevet dræbt i angreb på byen Zaporizjzja og andre steder i regionen.

Fra Oleksandr Vilkul, der er leder af militæradministrationen i Kryvyj Rih, lyder det, at to personer natten til lørdag blev dræbt som følge af angreb med droner og missiler.

Antallet af dræbte civile i Ukraine er steget markant de seneste to måneder.

Det er sket i takt med, at Rusland har intensiveret angrebene på kraftværker og anden infrastruktur i nabolandet mod vest.

RITZAU/Reuters