I 18 måneder har en mand i begyndelsen af 30'erne været sigtet for at have dræbt en 58-årig mand i Vejle og dernæst at have forsøgt at slå et yngre ægtepar ihjel.

Men ud over at han har nægtet sig skyldig i sigtelserne, har han ikke villet sige noget til hverken politiet eller til retsmøderne om varetægtsfængsling.

Tirsdag i næste uge kan tavsheden dog blive brudt, da han efter planen skal afhøres i Retten i Kolding.

Det fortæller anklager Lone Hesselmark.

Afhøringen er en såkaldt indenretlig afhøring, hvor den drabssigtede forklarer sig over for en dommer. Forklaringen skrives ned i en retsbog, så den er sikret til en kommende retssag.

Hensigten er ifølge Lone Hesselmark, at anklagemyndigheden bedre kan tilrettelægge det videre forløb, når manden har afgivet sin forklaring.

En sigtet har dog ikke pligt til at udtale sig. Heller ikke, selv om der nu er sat tid af til afhøringen i retten.

Står det til anklagemyndigheden, må offentligheden dog vente med at få indblik i den eventuelle forklaring.

For Lone Hesselmark vil bede rettens dommer om at lukke dørene til tirsdagens retsmøde.

- Det er under henvisning til, at vi ikke skal have hans forklaring ud i et offentligt retsmøde, i og med det kan påvirke vidner, der eventuelt skal indkaldes senere, siger hun.

Det var tidligt om morgenen 25. november 2024, at den dengang 32-årige mand blev anholdt på en landejendom i Vejle-forstaden Vinding.

Her havde han ifølge politiet forsøgt at slå et yngre ægtepar ihjel.

Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør i retten og varetægtsfængslet.

To dage senere fandt politiet så en 58-årig mand død på en adresse på Mindevej i Mølholm i Vejle.

Han blev ifølge politiet dræbt af knivstik, og mistanken rettede sig mod den 32-årige.

Han blev derfor sigtet for først at have slået den 58-årige ihjel og for dernæst at have kørt de få kilometer hen til ægteparret, som han også skal have forsøgt at dræbe.

Den drabsmistænkte har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad blev han i juni sidste år flyttet til Sikringen i Slagelse, som huser landets farligste psykisk syge personer.

Ritzau har været i kontakt med mandens forsvarer, som bekræfter, at der 9. juni skal være et retsmøde med et efterforskningsforhør, men han afviser at sige yderligere.

Det er endnu uvist, hvornår selve retssagen mod den drabssigtede eventuelt kan komme for retten.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet en bekendtgørelse, der ændrer toldsatserne på amerikansk import af en række varer, der indeholder kobber, aluminium og jern.

Det fremgår af bekendtgørelsen, der natten til tirsdag er blevet offentliggjort på Det Hvide Hus' hjemmeside.

I bekendtgørelsen sænkes tolden på udvalgte landbrugsmaskiner fra 25 procent til 15 procent.

Fremover vil importtolden på varme-, ventilations- og klimaanlæg også blive sænket til 15 procent.

Samtidig fastsættes en toldsats på 15 procent på import af mobilt industrimateriel såsom bulldozere og gaffeltrucks. Det gælder kun for lande, der har indgået handelsaftaler med USA.

Bekendtgørelsen giver også udenlandske virksomheder mulighed for at betale en lavere toldsats på 10 procent på produktionsudstyr, der indeholder mindst 85 procent stål eller aluminium, som er smeltet og støbt i USA.

De nye toldsatser er midlertidige. De træder i kraft mandag den 8. juni og vil gælde frem til den 31. december 2027, fremgår det af bekendtgørelsen.

Ændringer sker "for at fremme kortsigtede investeringer, der skal genopbygge nationens industrielle fundament", lyder det.

Det amerikanske medie The Wall Street Journal beskriver ændringen af toldsatserne som det seneste tiltag til at begrænse utilsigtede negative konsekvenser af den amerikanske handelskrig, som Trump indledte, kort efter at han vendte tilbage til magten i 2025.

Handelskrigen har ifølge mediet øget priserne på mange af de råvarer, der bruges i produktionen af udstyr til landmænd og i byggebranchen.

Import af stål og aluminium blev sidste år pålagt en amerikansk told på 50 procent.

Trump justerede i begyndelsen af april i år toldsatserne på stål og aluminium og har tidligere undtaget en lang række fødevarer og landbrugsvarer fra sine andre toldsatser.

/ritzau/

Bornholm kan efter mere end to måneders forhandlinger om at danne regering ende med at få danmarkspremiere på den nye regerings første store optræden.

Arrangørerne af Folkemødet håber, at ministrene er på plads, når tusindvis af borgere og politikere mødes i Allinge 11. til 13. juni.

Ifølge flere iagttagere er forhandlingerne gået ind i slutspurten.

- Vi håber selvfølgelig, at der kommer en regering lige om lidt. Det ville være fedt på alle parametre. Såfremt der er kommet en ny regering, glæder vi os rigtig meget til at møde den på Folkemødet.

- Det er et rigtig godt sted for befolkningen at møde den nye regering, siger Maria Obel Billeskov, der er presse- og kommunikationsansvarlig for foreningen bag Folkemødet.

De langtrukne regeringsforhandlinger har skabt udfordringer for den politiske festival Folkemødet, hvor knap to ud af tre er privatpersoner.

Ministre er sædvanligvis populære indslag på en af de 11 scener, men den nye regering er endnu ikke udpeget. Derfor er det svært at få programmet på plads for Folkemødet, som afholdes i kystbyen Allinge på klippeøen.

- Det har skabt nogle udfordringer for arrangørerne. Nogle har haft svært ved at planlægge deres events, men vi kan se på programmet, at arrangørerne alligevel har fået planlagt størstedelen, siger hun.

Der kan ske en lille forskydning i programmet, men meldingen er, at der er rekord for antallet af arrangementer med over 3500.

Og det er endnu ikke for sent at tilmelde sig.

I 2015 og til dels i 2019 så man et Folkemøde med færre politikere end vanligt som følge af valg, og det kan også smitte af i år.

- Det er en del af vores DNA, at folket og folkestyret mødes. Det tyder det også på, at der vil være stor opbakning til igen i år.

- Men vi ved også godt, at det har været valgår, og dermed har nogle af partierne skullet prioritere benhårdt i deres ressourceforbrug, siger Maria Obel Billeskov.

I 2025 deltog 107 folketingsmedlemmer i mindst én begivenhed i Allinge. I alt var der 562 begivenheder, hvor et folketingsmedlem var deltager.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet en bekendtgørelse, der ændrer toldsatserne på amerikansk import af en række varer, der indeholder kobber, aluminium og jern.

Det fremgår natten til tirsdag af bekendtgørelsen, der er blevet offentliggjort på Det Hvide Hus' hjemmeside.

I bekendtgørelsen sænkes tolden på udvalgte landbrugsmaskiner fra 25 procent til 15 procent.

Samtidig fastsættes en toldsats på 15 procent på import af mobilt industrimateriel såsom bulldozere og gaffeltrucks. Det gælder kun for lande, der har indgået handelsaftaler med USA.

Bekendtgørelsen giver også udenlandske virksomheder mulighed for at betale en lavere toldsats på 10 procent på produktionsudstyr, der indeholder mindst 85 procent stål eller aluminium, som er smeltet og støbt i USA.

De nye toldsatser er midlertidige og vil gælde frem til den 31. december 2027, fremgår det af bekendtgørelsen.

Ændringer sker "for at fremme kortsigtede investeringer, der skal genopbygge nationens industrielle fundament", lyder det.

/ritzau/

Russiske angreb har natten til tirsdag kostet fire personer livet i Dnipro i det østlige Ukraine.

Samtidig er flere ejendomme med lejligheder blevet beskadiget i landets hovedstad, Kyiv.

Det melder myndigheder i Ukraine.

Meldingerne kommer, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag sagde, at advarsler om et muligt massivt russisk angreb på Ukraine fortsat var aktuelle.

Præsidenten opfordrede i den forbindelse indbyggere til at være særligt opmærksomme på luftalarmer.

Fra Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, lyder det på Telegram, at et formodet missilangreb mod en boligblok på 24 etager har medført, at bygningen er delvist styrtet sammen.

Det er ifølge borgmesteren sandsynligt, at flere personer er fanget under murbrokkerne.

Ifølge de foreløbige meldinger om hændelsen er mindst 14 personer i Kyiv blevet såret, siger han.

I distriktet Podil i Kyiv er der desuden udbrudt en brand i en beboelsesejendom på ni etager, efter at vragdele tilsyneladende har ramt taget, siger borgmesteren.

Der er i Podil også udbrudt en anden brand i et ubeboet område, melder Klitsjko.

- I Obolon-distriktet står biler i brand efter at være blevet ramt af nedfaldne missildele. Der er også brande i åbne områder, herunder en brand nær en børnehave, skriver han på Telegram.

Tusindvis af indbyggere i Kyiv har ifølge Reuters søgt tilflugt ved metrostationer og i beskyttelsesrum. I størstedelen af Ukraine har der natten til tirsdag lydt luftalarmer.

I Dnipro i det østlige Ukraine har et angreb kostet fire personer livet og såret 16, skriver den regionale guvernør Oleksandr Hanzha på Telegram.

De tilskadekomne modtager behandling på hospitalet, lyder det.

Ifølge guvernøren er en bygning med to etager blevet delvist ødelagt i angrebet, mens flere lejligheder i en fireetagers bygning også er blevet beskadiget.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP og embedsmænd i Kyiv meddelte tidligere på natten, at hovedstaden var udsat for et voldsomt angreb fra Rusland.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militære byadministration, udtalte ifølge AFP, at "fjenden slår til med ballistiske missiler".

Der kunne ifølge Reuters høres voldsomme eksplosioner i byen, og en stor røgsky kunne ses stige op.

Der kom fra borgmester Vitalij Klitsjko samtidig en melding om, at dele af Kyiv ingen strøm havde.

På den anden side af grænsen var der tidligere også meldinger om angreb.

Et ukrainsk droneangreb dræbte mandag én person i den russiske grænseregion Kursk. Det meldte den regionale guvernør, Alexandr Khinsjtejn, ifølge AFP på Telegram.

- I dag angreb en fjendtlig drone et civilt køretøj i landsbyen Sjtjokino i Rylskij-distriktet.

- Til vores enorme sorg er en civil blevet dræbt, skrev han.

/ritzau/Reuters

Det kommer til at tage "en god rum tid" at reparere den opsendelsesrampe, der i sidste uge blev beskadiget, da raketten New Glenn fra den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin eksploderede under en test i den amerikanske delstat Florida.

Det siger Nasas øverste chef, Jared Isaacman, natten til tirsdag i et interview med den amerikanske tv-station CNBC.

Han vurderer, at det er realistisk, at opsendelsesrampen kan være klar til at blive taget i brug igen i år 2028.

- Vi organiserer os alle generelt omkring ideen om, at vi selvfølgelig ønsker at se Blue Origin blive meget succesfuld, siger Isaacman og tilføjer:

- Så vi skal helt sikkert genoprette og reparere rampen, give ekspertise og lave en grundig analyse af årsagen. Lad os finde ud af, hvad der er gået galt, og så må vi komme videre.

Blue Origin, der ejes af den amerikanske rigmand og Amazon-stifter Jeff Bezos, og Nasa har indgået flere kontrakter, som en del af Nasas Artemis-program.

Rumfartsvirksomhedens New Glenn-raket er udviklet til at kunne konkurrere med SpaceX's Falcon 9-raket.

De to rumfartsvirksomheder konkurrerer om at levere landingsmodulet til Nasas første Artemis-landing på Månen. Det er rumfartsorganisationens plan, at få mennesker tilbage på Månen i 2028.

Blue Origin har ifølge CNBC kun én opsendelsesrampe til New Glenn, hvilket gør eksplosionen, der skete natten til fredag dansk tid, til et alvorligt tilbageslag for virksomheden.

Ingen personer var om bord på rumraketten, da den eksploderede under en såkaldt hot-fire test.

Ved sådan en type test opsendes raketten ikke. Motoren tændes, mens raketten holdes fast på jorden. Det gør man for at kunne foretage en række målinger af blandt andet tryk og temperaturer.

Kort efter testen begyndte, eksploderede raketten i en enorm søjle af røg og flammer.

Ingen personer kom noget til i forbindelse med eksplosionen.

Blue Origin oplyste umiddelbart efter eksplosionen, at man havde oplevet en uregelmæssighed under testen. Rumfartsvirksomheden har endnu ikke oplyst, hvad der var årsag til uregelmæssigheden.

/ritzau/

Det er ikke gået de internationale mediers næser forbi, at der efter rekordlange regeringsforhandlinger kommer en dansk regering.

Således har flere engelsksprogede medier noteret sig, at Mette Frederiksen (S) sent mandag aften meldte ud, at hun danner en regering med SF, Moderaterne og De Radikale.

Dannelsen af regeringen afslutter "måneder med usikkerhed", skriver nyhedsbureauet Reuters og bemærker desuden, at den nye regering er et skifte mod venstrefløjen for Frederiksen.

Nyhedsbureauet AFP kalder Frederiksen for "vedholdende og hård angående indvandring".

- Hun har sat sig op imod (USA's præsident, red.) Donald Trump og viser sine madlavningsevner frem på Instagram, skriver AFP.

Socialdemokratiet led et stort nederlag ved kommunalvalget i november.

Her kom det på en andenplads og mistede kontrollen med knap halvdelen af landets kommuner, heriblandt København, bemærker AFP.

- Men hendes popularitet steg markant i begyndelsen af 2026, da hun satte sig op imod den amerikanske præsident, Donald Trump, i forbindelse med hans trusler om at annektere Grønland.

- Frederiksen udnyttede popularitetsbølgen til at udskrive folketingsvalg i utide i slutningen af februar, lyder det.

Alligevel blev valget i marts det dårligste for partiet siden 1903, bemærker AFP.

Al-Jazeera bemærker, at aftalen om en regeringsdannelse kommer efter mere end 60 dages politisk tovtrækkeri, som involverede 12 partier.

- Et kortvarigt, mislykket forsøg fra det borgerlige parti Venstre på at danne en rivaliserende regering banede vejen for, at Frederiksen kunne færdiggøre sin mindretalsregering, skriver mediet.

The New York Times skriver, at den socialdemokratiske formand "har gjort det igen".

- Efter en hård periode efter valget, hvor forhandlingerne trak ud i længere tid end nogensinde før, dannede Mette Frederiksen, Danmarks erfarne statsminister, en ny regering mandag aften.

- Det bragte hende på kurs mod at blive Danmarks længst siddende leder siden Anden Verdenskrig og en markant aktør i Europa, lyder det.

Blandt Frederiksens opgaver er diplomatiske drøftelser om Grønland samt en hurtig opbygning af det danske forsvar under den russiske invasion af Ukraine, skriver Reuters.

/ritzau/

Det er nødvendigt at opretholde en fredsbevarende mission fra FN i Libanon, efter at den fredsbevarende mission Unifils mandat udløber 31. december 2026.

Det siger FN's generalsekretær, Antonio Guterres, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.

Unifil er navnet på organisationens fredsbevarende mission i Libanon.

I en rapport til FN's Sikkerhedsråd, som AFP har set, foreslår Guterres tre muligheder for en fortsat fredsbevarende mission i det mellemøstlige land.

Her lægges der op til en fredsbevarende mission bestående af et sted mellem 2000 og 5500 fredsbevarende styrker.

De skal støtte den libanesiske hær og overvåge våbenhvilen mellem Israel og den militante libanesiske Hizbollah-bevægelse.

- Under alle foreslåede løsninger vil en uniformeret FN-tilstedeværelse, der arbejder for at fremme nedtrapning af spændinger, dialog, kontakt og koordinering samt støtte til de libanesiske væbnede styrker, være nødvendig, står der i rapporten.

Da FN's Sikkerhedsråd i august 2025 forlængede Unifils mandat i Libanon til udgangen af 2026, lød det samtidig, at det var sidste gang, at mandatet ville blive forlænget.

I den forbindelse var planen, at styrken i løbet af 2027 skulle foretage en "ordnet og sikker nedtrapning og tilbagetrækning" fra Libanon.

Beslutningen blev dengang taget ud fra et hensyn til USA, der henviste til en forbedret sikkerhedssituation i Libanon.

Afviklingen af den fredsbevarende mission har ifølge AFP vakt bekymring i en tid, der har budt på optrapning af den israelske offensiv i det sydlige Libanon.

Samtidig forhandler Israel og Libanon om at finde frem til en mere permanent fredsaftale.

Unifil har i øjeblikket 7500 fredsbevarende styrker fra lige knap 50 forskellige lande i Libanon.

De er udstationeret i det sydlige Libanon nær den såkaldte blå linje, som refererer til grænsen mellem Libanon og Israel samt de israelskbesatte Golanhøjder.

FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon.

/ritzau/

Det kommer til at tage "en god rum tid" at reparere den opsendelsesrampe, der i sidste uge blev beskadiget, da en raket fra den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin eksploderede under en test i den amerikanske delstat Florida.

Det siger Nasas øverste chef, Jared Isaacman, natten til tirsdag i et interview med den amerikanske tv-station CNBC.

Han vurderer, at det er realistisk, at opsendelsesrampen kan være klar til at blive taget i brug igen i år 2028.

- Vi organiserer os alle generelt omkring ideen om, at vi selvfølgelig ønsker at se Blue Origin blive meget succesfuld, siger Isaacman og tilføjer:

- Så vi skal helt sikkert genoprette og reparere rampen, give ekspertise og lave en grundig analyse af årsagen. Lad os finde ud af, hvad der er gået galt, og så må vi komme videre.

/ritzau/

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) meddeler mandag, at antallet af bekræftede tilfælde af ebola er steget til 321.

I de bekræftede tilfælde indgår 48 dødsfald, viser regeringsdata fra landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De 321 smittetilfælde er registreret på tværs af tre provinser, fremgår det.

Der er tale om en opjustering af tallet. Mandag aften skrev Reuters på baggrund af data udsendt af DR Congos kommunikationsministerium, at antallet af bekræftede tilfælde lå på 282.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

Det er den sjældne Bundibugyo-variant, som står bag udbruddet.

Tidligere på måneden opjusterede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, sin risikovurdering af ebola fra "høj" til "meget høj" i DR Congo.

WHO's chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, sagde lørdag under et besøg i Bunia, som er hovedstad i den østlige provins Ituri i DR Congo, at der i øjeblikket ikke findes en godkendt vaccine eller behandling til Bundibugyo-varianten af ebola.

Han understregede dog, at der alligevel er håb, da smittede godt kan overleve, hvis de får god medicinsk behandling.

WHO meddelte søndag, at fire sygeplejersker, som var i behandling for Bundibugyo-varianten, var blevet udskrevet fra et hospital i Bunia, efter at de var kommet sig over sygdommen.

Ifølge Reuters ventes det, at flere smittede vil komme sig - særligt hvis de diagnosticeres tidligt og får adgang til den rigtige behandling, mens der samtidig skrues op for indsatsen mod udbruddet.

Også i nabolandet Uganda er der blevet bekræftet tilfælde af ebolasmitte.

På et pressemøde i sidste uge meddelte landets regering, at den ville lukke landets grænser med øjeblikkelig virkning i fire uger for at inddæmme udbruddet.

/ritzau/

Tidligt natten til tirsdag er Ukraines hovedstad, Kyiv, udsat for et voldsomt russisk angreb.

Det oplyser journalister fra nyhedsbureauet AFP og flere embedsmænd i Kyiv.

- Eksplosioner i byen. Luftværnsstyrkerne arbejder. Bliv i beskyttelsesrummene!, siger Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militære byadministration, udtaler ifølge AFP, at "fjenden slår til med ballistiske missiler".

Luftalarmerne er aktiveret i Kyiv, melder byens administration ifølge nyhedsbureauet Reuters i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Der høres voldsomme eksplosioner i byen, og en stor røgsky kan ses stige op fra byen, skriver Reuters.

Nogle dele af Kyiv har ingen strøm, melder Klitsjko ifølge Reuters.

Klitsjko udtaler, at der er udbrudt brand i Podil-distriktet på en ejendom, der ikke er beboelse. En nietagers beboelsesejendom står der i flammer, efter at vragrester tilsyneladende har ramt taget.

- I Obolon-distriktet brænder biler efter at være blevet ramt af faldende missilrester. Der er også brande to steder i åbne områder, herunder et nær en børnehave, siger Klitsjko ifølge Reuters.

Der er desuden udbrudt brand i en 24 etager høj beboelsesbygning efter det, der menes at være et missilangreb, siger borgmesteren.

Foreløbige meldinger viser, at to er såret, siger han videre.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte mandag, at advarsler om et muligt massivt russisk angreb på Ukraine fortsat var aktuelle. Han opfordrede indbyggere til at være særligt opmærksomme på luftalarmer.

Også på den anden side af grænsen er der meldinger om angreb mandag.

Et ukrainsk droneangreb dræbte mandag én person i den russiske grænseregion Kursk.

Det melder den regionale guvernør, Alexandr Khinsjtejn, ifølge AFP på Telegram.

- I dag angreb en fjendtlig drone et civilt køretøj i landsbyen Sjtjokino i Rylskij-distriktet.

- Til vores enorme sorg er en civil blevet dræbt, skriver han.

/ritzau/

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) meddeler mandag, at antallet af bekræftede tilfælde af ebola er steget til 321.

De bekræftede tilfælde omfatter 48 dødsfald, viser regeringsdata fra landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De 321 smittetilfælde er registreret på tværs af tre provinser, fremgår det.

Der er tale om en opjustering af tallet. Mandag aften skrev Reuters på baggrund af data udsendt af DR Congos kommunikationsministerium, at antallet af bekræftede tilfælde lå på 282.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

Det er den sjældne Bundibugyo-variant, som står bag udbruddet.

Tidligere på måneden opjusterede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, sin risikovurdering af ebola fra "høj" til "meget høj" i DR Congo.

WHO's chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, sagde lørdag under et besøg i Bunia, som er hovedstad i den østlige provins Ituri i DR Congo, at der i øjeblikket ikke findes en godkendt vaccine eller behandling til Bundibugyo-varianten af ebola.

Han understregede dog, at der alligevel er håb, da smittede godt kan overleve, hvis de får god medicinsk behandling.

WHO meddelte søndag, at fire sygeplejersker, som var i behandling for Bundibugyo-varianten, var blevet udskrevet fra et hospital i Bunia, efter at de var kommet sig over sygdommen.

Ifølge Reuters ventes det, at flere smittede vil komme sig - særligt hvis de diagnosticeres tidligt og får adgang til den rigtige behandling, mens der samtidig skrues op for indsatsen mod udbruddet.

/ritzau/

To projektiler er tidligt natten til tirsdag blevet affyret fra Libanon mod det nordlige Israel.

Det meddeler Israels militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge militæret opsnappede man projektilerne, og "et mistænkeligt luftbåret mål" er faldet ned på den israelske side af grænsen til Libanon.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med hændelsen, skriver militæret ifølge Reuters i en udtalelse.

Meldingen om angreb fra Libanon kommer, efter at den libanesiske milits Hizbollah, der er i konflikt med Israel, mandag gik med til, at angrebene indstilles "gensidigt".

Det skrev Libanons ambassade i USA mandag aften i en meddelelse, som det libanesiske præsidentkontor efterfølgende delte på det sociale medie X.

- De libanesiske myndigheder har modtaget en bekræftelse på Hizbollahs godkendelse af et amerikansk forslag, som indebærer et gensidigt ophør for angreb, står der ifølge nyhedsbureauet AFP i meddelelsen.

Meldingen kom, efter at Israel tidligere mandag truede med angreb mod Beiruts sydlige forstæder.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ikke umiddelbart hverken be- eller afkræftet en aftale om stop for angreb.

Han fastholdt ifølge Reuters mandag aften, at Israel vil angribe Beirut, hvis ikke Hizbollah stopper med angreb mod Israel og israelske borgere.

Netanyahu sagde videre, at det israelske militær vil fortsætte med at operere som planlagt i det sydlige Libanon.

Israelske soldater er rykket længere ind i Libanon, end de har været i over et kvart århundrede. Soldaterne kontrollerer et større område fra grænsen til Litani-floden, og de seneste dage er styrkerne også rykket længere nordpå.

De seneste dages optrapning af den israelske offensiv har skabt usikkerhed i situationen mellem USA og Iran.

Tidligere mandag skrev det iranske nyhedsbureau Tasnim, at de iranske forhandlere vil stoppe med at udveksle beskeder med USA via mæglere.

Derudover lød det på iransk stats-tv, at det var meget sandsynligt, at en våbenhvile med USA ville ophøre, hvis de israelske angreb mod Hizbollah fortsatte.

USA's præsident, Donald Trump, meldte mandag aften om fortsatte forhandlinger med Iran og en deeskalering i situationen i Libanon.

/ritzau/

Flere eksplosioner kan natten til tirsdag høres i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det oplyser journalister fra nyhedsbureauet AFP og flere embedsmænd i Kyiv.

- Eksplosioner i byen. Luftværnsstyrkerne arbejder. Bliv i beskyttelsesrummene!, siger Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militære byadministration, udtaler ifølge AFP, at "fjenden slår til med ballistiske missiler".

Luftalarmerne er aktiveret i Kyiv, melder byens administration ifølge nyhedsbureauet Reuters i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Nogle dele af Kyiv har ingen strøm, oplyser Klitsjko.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte mandag, at advarsler om et muligt massivt russisk angreb på Ukraine fortsat var aktuelle. Han opfordrede indbyggere til at være særligt opmærksomme på luftalarmer.

Også på den anden side af grænsen er der meldinger om angreb mandag.

Et ukrainsk droneangreb dræbte mandag én person i den russiske grænseregion Kursk.

Det melder den regionale guvernør, Alexandr Khinsjtejn, ifølge AFP på Telegram.

- I dag angreb en fjendtlig drone et civilt køretøj i landsbyen Sjtjokino i Rylskij-distriktet.

- Til vores enorme sorg er en civil blevet dræbt, skriver han.

/ritzau/

To projektiler er tidligt natten til tirsdag blevet affyret fra Libanon mod det nordlige Israel.

Det meddeler Israels militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge militæret opsnappede man projektilerne, og "et mistænkeligt luftbåret mål" er faldet ned på den israelske side af grænsen til Libanon.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med hændelsen, skriver militæret ifølge Reuters i en udtalelse.

Meldingen om angreb fra Libanon kommer, efter at den libanesiske milits Hizbollah, der er i konflikt med Israel, mandag gik med til, at angrebene indstilles "gensidigt".

Det skrev Libanons ambassade i USA mandag aften i en meddelelse, som det libanesiske præsidentkontor har delt på det sociale medie X.

/ritzau/

Det er nødvendigt at opretholde FN's fredsbevarende mission i Libanon, efter at Unifils mandat udløber 31. december 2026.

Det siger FN's generalsekretær, Antonio Guterres, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.

I en rapport til FN's Sikkerhedsråd, som AFP har set, foreslår Guterres tre muligheder for en fortsat fredsbevarende mission i det mellemøstlige land.

Her lægges der op til en fredsbevarende mission bestående af et sted mellem 2000 og 5500 fredsbevarende styrker.

De skal støtte den libanesiske hær og overvåge våbenhvilen mellem Israel og den militante libanesiske Hizbollah-bevægelse.

- Under alle foreslåede løsninger vil en uniformeret FN-tilstedeværelse, der arbejder for at fremme nedtrapning af spændinger, dialog, kontakt og koordinering samt støtte til de libanesiske væbnede styrker, være nødvendig, står der i rapporten.

Da FN's Sikkerhedsråd i august 2025 forlængede Unifils mandat i Libanon til udgangen af 2026, lød det samtidig, at det var sidste gang, at mandatet ville blive forlænget.

I den forbindelse var planen, at styrken i løbet af 2027 skulle foretage en "ordnet og sikker nedtrapning og tilbagetrækning" fra Libanon.

Beslutningen blev dengang taget ud fra et hensyn til USA, der henviste til en forbedret sikkerhedssituation i Libanon.

Afviklingen af den fredsbevarende mission har ifølge AFP vakt bekymring i en tid, der har budt på optrapning af den israelske offensiv i det sydlige Libanon.

Samtidig forhandler Israel og Libanon om at finde frem til en mere permanent fredsaftale.

Unifil har i øjeblikket 7500 fredsbevarende styrker fra lige knap 50 forskellige lande i Libanon.

De er udstationeret i det sydlige Libanon nær den såkaldte blå linje, som refererer til grænsen mellem Libanon og Israel samt de israelskbesatte Golanhøjder.

FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon.

/ritzau/