En 44-årig kvinde er tiltalt for at have mishandlet sine børn på en adresse ved Hjørring.

Det skulle være sket på ikke nærmere angivne tidspunkter fra omkring 2017 til begyndelsen af 2026.

Sagen mod kvinden behandles ved Retten i Hjørring onsdag og torsdag.

Anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, beskriver, at den 44-årige i perioden fra 2017 til 2026 adskillige gange har udsat sine tre børn for vold og mishandling.

Det yngste barn er i dag cirka 3 år, mens det ældste er cirka 16.

De blev ifølge anklageskriftet skubbet og slået både med flad og knyttet hånd. De to ældste børn skulle være blevet slået flere gange med træpinde på hænderne, ryggen, under fødderne og på numsen.

Også klipklapper er brugt som voldsredskab mod de to ældste børn, mener anklagemyndigheden.

Kvinden er desuden tiltalt for at have bundet det mellemste barn fast til en stol i ikke under en halv time, og det yngste barn er hun tiltalt for at have rusket.

Hun er tiltalt efter den grove voldsparagraf, der omhandler legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling.

Af paragraffen fremgår det, at det er en særligt skærpende omstændighed, hvis volden eller mishandlingen er begået mod et barn af en person i husstanden.

Straffelovens paragraf 245 har en strafferamme på fængsel i op til seks år.

Sagen er rejst som en domsmandssag, hvilket viser, at anklagemyndigheden går efter en straf, der er kortere end seks år.

Hvis kvinden bliver dømt, vil anklagemyndigheden desuden have hende tildelt en advarsel om udvisning.

Kvinden nægter sig skyldig i anklagerne mod hende. Det oplyser hendes forsvarer, advokat Torben From, til Ritzau.

Der er afsat halvanden retsdag til sagen.

RITZAU

En 44-årig kvinde er tiltalt for at have mishandlet sine børn på en adresse i Hjørring fra 2017 til 2026.

Sagen mod kvinden behandles ved Retten i Hjørring onsdag og torsdag, skriver TV2 Nord.

Mediet har fået aktindsigt i anklageskriftet, der beskriver, at den 44-årige i perioden fra 2017 til 2026 adskillige gange har udsat sine tre børn for vold og mishandling.

De tre børn er i alderen 3 til 16 år.

Ifølge TV2 Nord er kvinden tiltalt efter den grove voldsparagraf, der omhandler legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling.

Straffelovens paragraf 245 har en strafferamme på fængsel i op til seks år.

Kvinden er blandt andet tiltalt for at have slået sine børn gentagne gange i hovedet og på kroppen med flad og knyttet hånd.

Anklagemyndigheden mener ifølge TV2 Nord, at hun også har benyttet redskaber såsom træpinde til at slå børnene med.

Kvinden nægter sig skyldig i anklagerne mod hende. Det oplyser hendes forsvarer, advokat Torben From, til Ritzau.

Der er afsat halvanden retsdag til sagen.

RITZAU

En 44-årig kvinde er tiltalt for at have mishandlet sine børn på en adresse i Hjørring fra 2017 til 2026.

Sagen mod kvinden behandles ved Retten i Hjørring onsdag og torsdag, skriver TV2 Nord.

Ifølge anklageskriftet har den 44-årige i perioden fra 2017 til 2026 adskillige gange udsat sine tre børn for vold og mishandling.

De tre børn er i alderen 3 til 16 år.

Ifølge TV2 Nord er kvinden tiltalt efter den grove voldsparagraf, der omhandler legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling.

Overtrædelsen kan give op til seks års fængsel.

Kvinden er blandt andet tiltalt for at have slået sine børn gentagne gange i hovedet og på kroppen med flad og knyttet hånd.

Ifølge TV2 Nord har hun blandt andet benyttet træpinde og klipklapper til at slå børnene med og rusket sit treårige barn.

Hun er også tiltalt for at have skubbet børnene, så de faldt, og for at have bundet et af børnene fast til en stol i mindst 30 minutter.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, truer med at angribe Irans broer og kraftværker i næste uge, hvis Iran ikke vender tilbage til forhandlingsbordet.

Udtalelserne kom i et interview i Fox News-udsendelsen "Special Report with Bret Baier" tirsdag aften, skriver mediet BBC.

Interviewet blev sendt, mens USA og Iran for fjerde dag i træk udvekslede angreb.

- I næste uge bliver det rigtig slemt for dem, lød det fra Trump til Fox News.

- Vi kommer til at slå alle deres kraftværker ud (af drift, red.). Vi kommer til at slå alle deres broer ud, medmindre de kommer til forhandlingsbordet og forhandler.

Trump har også tidligere truet med at rette angreb mod civil infrastruktur i Iran - heriblandt broer og kraftværker.

Det skete i april, hvor den amerikanske præsidents trussel mødte fordømmelse fra FN.

Her sagde FN's menneskerettighedschef, Volker Türk, at "bevidste angreb mod civile og civil infrastruktur" ifølge folkeretten er en krigsforbrydelse.

- Jeg gemmer energimålene til sidst, men ultimativt vil vi ramme energimål, lød det fra Trump til Fox News.

Ifølge præsidenten har USA's forhandlere tirsdag meddelt de iranske forhandlere, at de "hellere må indgå en aftale, ellers kommer I ikke til at have noget tilbage".

Udtalelserne kommer, efter at Trump tirsdag meddelte, at han vil droppe en varslet afgift på 20 procent af al den fragt, der transporteres gennem Hormuzstrædet i Mellemøsten.

I stedet vil der blive indgået aftaler med forskellige golfstater om handel og "enorme" investeringer i USA, skrev han på Truth Social.

Præsidenten understregede samtidig, at USA fortsat vil opretholde en "fuld blokade" af skibe, der sejler til og fra havne i Iran, eller som sejler med iranske varer eller iransk olie i lasten.

Den 17. juni indgik de to parter en skrøbelig aftale om en våbenhvile, som ifølge nyhedsbureauet AFP nu reelt set er brudt sammen med gentagne angreb fra begge lande.

Ifølge AFP blev Trump i Fox News-interviewet også spurgt om, hvor længe de amerikanske angreb vil fortsætte.

- De fortsætter, indtil jeg siger, at det er nok, lød svaret.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, truer med at angribe Irans broer og kraftværker i næste uge, hvis Iran ikke vender tilbage til forhandlingsbordet.

Udtalelserne kom i et interview i Fox News-udsendelsen "Special Report with Bret Baier" tirsdag aften, skriver mediet BBC.

Interviewet blev sendt, mens USA og Iran for fjerde dag i træk udvekslede angreb.

- I næste uge bliver det rigtig slemt for dem, lød det fra Trump til Fox News.

- Vi kommer til at slå alle deres kraftværker ud (af drift, red.). Vi kommer til at slå alle deres broer ud, medmindre de kommer til forhandlingsbordet og forhandler.

Trump har også tidligere truet med at rette angreb mod civil infrastruktur i Iran - heriblandt broer og kraftværker.

Det skete i april, hvor den amerikanske præsidents trussel mødte fordømmelse fra FN.

Her sagde FN's menneskerettighedschef, Volker Türk, at "bevidste angreb mod civile og civil infrastruktur" ifølge folkeretten er en krigsforbrydelse.

- Jeg gemmer energimålene til sidst, men ultimativt vil vi ramme energimål, lød det fra Trump til Fox News.

Ifølge præsidenten har USA's forhandlere tirsdag meddelt de iranske forhandlere, at de "hellere må indgå en aftale, ellers kommer I ikke til at have noget tilbage".

RITZAU

Demokraterne i Senatet, der er det ene kammer i USA's kongres, har tirsdag blokeret for en årlig bevilling til det amerikanske forsvar på 1000 milliarder dollar.

Det sker i protest mod USA's krig mod Iran, skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Den såkaldte National Defense Authorization Act (NDAA) ville have øget det amerikanske forsvarsbudget markant og givet de amerikanske soldater en lønforhøjelse, skriver AP.

50 senatorer stemte for lovforslaget, mens 46 senatorer stemte imod.

Langt de fleste af dem, der stemte imod bevillingen, var demokrater.

Der var tale om en såkaldt indledende afstemning, skriver Politico. Det betyder, at mindst 60 senatorer skal stemme for forslaget, før det kan blive endeligt behandlet.

Senatets demokratiske leder, Chuck Schumer, meddelte forud for afstemningen, at han var imod lovforslaget om bevillingen til forsvaret.

Også flere andre toneangivende demokrater sagde, at de ikke kunne støtte en årlig forsvarslov, mens krigen i Iran er gået ind i sin femte måned uden nogen tydelig udsigt til en afslutning.

- NDAA må ikke blive en blankocheck til den uforsvarlighed, vi ser udspille sig i Iran, sagde Chuck Schumer forud for afstemningen.

- Donald Trump kan ikke trække det amerikanske folk længere ind i en krig, som han ikke kan forklare og ikke ved, hvordan han skal afslutte, og samtidig forlange, at Kongressen ser den anden vej.

Den republikanske flertalsleder i Senatet, John Thune, stemte indledningsvist for forslaget, men ændrede efterfølgende sin stemme.

Det er en parlamentarisk manøvre, som giver ham mulighed for at sætte forslaget til afstemning igen på et senere tidspunkt, skriver AP.

Afstemningen finder sted få dage efter, at Trump formelt orienterede Kongressen om, at kamphandlingerne mod Iran var blevet genoptaget.

Et flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, der er Kongressens to kamre, stemte i juni for at stoppe USA's krig mod Iran.

Afstemningerne blev anset for at være symbolske.

RITZAU

En person er død, og to andre er meldt savnet, efter at en båd med 19 personer om bord er forlist nær det tidligere fængsel Alcatraz i den amerikanske San Francisco-bugt.

Det oplyser amerikanske embedsmænd, skriver nyhedsbureauet AFP.

Helikoptere, fly og redningsbåde fra lokale brand- og politimyndigheder har sammen med den amerikanske kystvagt deltaget i eftersøgningen af de savnede.

Redningsfolk rykkede omkring klokken 15.35 lokal tid - natten til onsdag klokken 00.35 dansk tid - ud efter en melding om "en båd i brand" omkring 550 meter fra Alcatraz-øen, lyder det.

Da redningsfolkene nåede frem, var båden kæntret, og der blev gjort forsøg på at genoplive den person, som senere blev erklæret død.

- De påbegyndte straks hjerte-lunge-redning og bragte personen ind til land. Vedkommende blev erklæret død, siger Dean Crispen, som er chef for det lokale brandvæsen.

- Vi har stadig to savnede personer og en omkommen hund.

Brandofficer Elias Mariano fra San Franciscos brandvæsen oplyser til AFP, at eftersøgningen af de to savnede personer vil fortsætte "hele natten" amerikansk tid.

Båden var en privatejet motorbåd med kahyt fra byen Stockton i det centrale Californien, siger Mariano.

Myndighederne ved ikke, om båden var på vej mod Alcatraz.

Alcatraz er en stor turistattraktion, hvor bygningerne fra det berømte tidligere fængsel stadig står.

Ifølge avisen The Los Angeles Times var mindst en af de personer, der befandt sig i vandet, da redningsfolkene ankom, alvorligt tilskadekommen.

Myndigheder i San Francisco har bekræftet, at 16 ud af de 19 passagerer er blevet reddet.

Lokale tv-stationer har ifølge AFP vist videooptagelser af båden i de sidste minutter, inden den sank i San Francisco-bugten.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP har Dean Crispen fra brandvæsenet fortalt, at mandskab, der ankom til ulykkesstedet, fandt båden næsten helt dækket af vand.

Motoren kørte stadig, og der lækkede brandstof fra båden, skriver AP.

RITZAU

Demokraterne i Senatet, der er det ene kammer i USA's kongres, har tirsdag blokeret for en årlig bevilling til det amerikanske forsvar på 1000 milliarder dollar.

Det sker i protest mod USA's krig mod Iran, skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Den såkaldte National Defense Authorization Act (NDAA) ville have øget det amerikanske forsvarsbudget markant og givet de amerikanske soldater en lønforhøjelse, skriver AP.

50 senatorer stemte for lovforslaget, mens 46 senatorer stemte imod.

Langt de fleste af dem, der stemte imod bevillingen, var demokrater.

Der var tale om en såkaldt indledende afstemning, skriver Politico. Det betyder, at mindst 60 senatorer skal stemme for forslaget, før det kan blive endeligt behandlet.

Senatets demokratiske leder, Chuck Schumer, meddelte forud for afstemningen, at han var imod lovforslaget om bevillingen til forsvaret.

Også flere andre toneangivende demokrater sagde, at de ikke kunne støtte en årlig forsvarslov, mens krigen i Iran er gået ind i sin femte måned uden nogen tydelig udsigt til en afslutning.

- NDAA må ikke blive en blankocheck til den uforsvarlighed, vi ser udspille sig i Iran, sagde Chuck Schumer forud for afstemningen.

- Donald Trump kan ikke trække det amerikanske folk længere ind i en krig, som han ikke kan forklare og ikke ved, hvordan han skal afslutte, og samtidig forlange, at Kongressen ser den anden vej.

Afstemningen finder sted få dage efter, at Trump formelt orienterede Kongressen om, at kamphandlingerne mod Iran var blevet genoptaget.

RITZAU

En person er død, og to andre er meldt savnet, efter at en båd med 19 personer om bord er forlist nær det tidligere fængsel Alcatraz i den amerikanske San Francisco-bugt.

Det oplyser amerikanske embedsmænd, skriver nyhedsbureauet AFP.

Helikoptere, fly og redningsbåde fra lokale brand- og politimyndigheder har sammen med den amerikanske kystvagt deltaget i eftersøgningen af de savnede.

Redningsfolk rykkede omkring klokken 15.35 lokal tid - natten til onsdag klokken 00.35 dansk tid - ud efter en melding om "en båd i brand" omkring 550 meter fra Alcatraz-øen, lyder det.

Da redningsfolkene nåede frem, var båden kæntret, og der blev gjort forsøg på at genoplive den person, som senere blev erklæret død.

- De påbegyndte straks hjerte-lunge-redning og bragte personen ind til land. Vedkommende blev erklæret død, siger Dean Crispen, som er chef for det lokale brandvæsen.

- Vi har stadig to savnede personer og en omkommen hund.

RITZAU

En 19-årig mand er natten til onsdag blevet bragt til hospitalet efter et knivstikkeri på Frederiksberg i København.

Det fortæller Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi, tidligt onsdag morgen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.15.

Den unge mand modtager behandling på traumeafdelingen. Politiet kan tidligt onsdag morgen ikke oplyse nærmere om hans tilstand.

Politiet er onsdag morgen til stede på Kong Georgs Vej, hvor knivstikkeriet fandt sted. Der er blevet spærret af i området, hvor politiet forventer at arbejde op ad formiddagen, fortæller vagtchefen.

Omkring to timer tidligere - klokken 22.58 tirsdag aften - modtog politiet også en anmeldelse om et knivstikkeri mod en 23-årig mand nær Svanemøllen Station på Østerbro i København.

Han er ligeledes blevet kørt på hospitalet, oplyser vagtchefen.

Den 23-årige er uden for livsfare.

Området, hvor knivstikkeriet fandt sted, har natten til onsdag været afspærret, mens politiet arbejdede på stedet.

Der er tidligt onsdag morgen ikke foretaget anholdelser i nogen af sagerne.

Politiet har ikke umiddelbart en formodning om, at der er en sammenhæng mellem de to knivstikkerier.

RITZAU

USA's regering har tilbagebetalt milliarder af dollar, der blev opkrævet i told, før landets højesteret vedtog, at tolden var ulovlig.

Det viser nye budgettal, der blev offentliggjort mandag, ifølge The Guardian.

Told, der er afgifter på importerede varer, har været en hjørnesten i Donald Trumps økonomiske plan, siden han overtog præsidentposten igen sidste år.

Men i februar underkendte højesteret en stor del af den ekstra told, som Trump havde indført, og regeringen blev tvunget til at betale pengene tilbage til de virksomheder, der havde betalt dem.

Ifølge dataene begyndte regeringen at udbetale pengene i dette finansår, der begyndte i oktober 2025.

Indtil videre er der udbetalt 81 milliarder dollar. Det svarer til 530 milliarder kroner. Til sammenligning lød beløbet på fem milliarder dollar året før.

En embedsmand fra det amerikanske finansministerium forklarer The Guardian, at den voldsomme stigning næsten udelukkende skyldes højesterets afgørelse, og at langt de fleste tilbagebetalinger faldt i maj og juni.

Selskaberne har selv skullet søge om refusion. Blandt dem, som har fået godkendt tilbagebetaling, er danske Grafisk Maskinfabrik fra Birkerød.

Det oplyste Grafisk Maskinfabriks direktør, Uffe Nielsen, til Børsen den 7. juli.

Grafisk Maskinfabrik har blandt andet en fabrik i USA og producerer maskiner til produktion af komponenter til solceller og bilbatterier samt til fremstilling af etiketter.

40 procent af virksomhedens eksport går til det amerikanske marked, sagde Uffe Nielsen.

- I 2026 har vi foreløbigt fået refunderet 830.000 kroner. Det er en meget langsom proces, og den amerikanske administration gør modstand, sagde han til Børsen.

Trump præsenterede toldsatserne som en løsning på USA's dårlige økonomi i april sidste år. Stort set alle verdens lande var mål for toldsatserne.

Men underskuddet på statsbudgettet, som ellers var skrumpet en smule sidste år takket være toldindtægterne, er nu vokset igen. Det ramte 1367 milliarder dollar i de første ni måneder af finansåret, hvilket er en stigning på 2 procent.

USA's nationale gæld er i dag knap 39.500 milliarder dollar.

USA brugte over 1000 milliarder dollar alene på at betale renter af sin gæld, hvilket er en stigning på 14 procent. Militærudgifterne steg desuden med 5 procent på grund af krigen i Mellemøsten.

RITZAU

Ældre teenagere i Storbritannien skal omfattes af et natligt forbud mod brug af sociale medier.

Det har den britiske regering meddelt, skriver det britiske medie BBC.

De unge vil dog kunne undgå forbuddet ved at ændre deres kontoindstillinger, skriver mediet.

Forbuddet skal ifølge regeringen gælde sociale medier som Instagram, TikTok og YouTube, der som udgangspunkt skal være utilgængelige for 16- og 17-årige mellem midnat og klokken 06.00.

Regeringen ønsker også, at såkaldt vanedannende funktioner som automatisk afspilning af indhold skal deaktiveres.

Meldingen kommer, efter at regeringen i juni meddelte, at Storbritannien vil forbyde sociale medier fuldstændigt for børn under 16 år.

- De her tiltag vil være afgørende for at hjælpe unge med at få den søvn, de har brug for, fokusere på skole og uddannelse samt tilbringe mere kvalitetstid med familie og venner, siger teknologiminister Liz Kendall.

- Alt sammen noget, der er grundlæggende for at opbygge et lykkeligt, sundt og meningsfuldt voksenliv. Vi ønsker, at unge skal nyde fordelene ved teknologi, samtidig med at de har redskaberne til at gøre den digitale verden til et sted, hvor de kan trives.

Regeringen oplyser, at yderligere tiltag desuden skal hjælpe børn med at bruge AI-chatbots på en sikker måde. Det skal blandt andet ske ved at kræve af udbyderne, at der indføres regelmæssige pauser for brugere under 18 år.

Regeringen vil fremlægge de foreslåede tiltag for parlamentet inden udgangen af 2026, skriver BBC.

Det vil ske med henblik på, at de kan træde i kraft samtidig med det planlagte forbud mod sociale medier for unge under 16 år næste forår.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det uklart, hvordan ændringerne vil blive håndhævet.

Også AFP skriver, at de unge brugere vil kunne slå de foreslåede indstillinger fra.

I Australien blev der i december indført et forbud for brugere under 16 år på de største sociale medieplatforme.

Restriktionerne er her blevet kritiseret for at være ineffektive, da mange teenagere siger, at de stadig kan få adgang til de forbudte platforme.

RITZAU

USA's regering har tilbagebetalt milliarder af dollar, der blev opkrævet i told, før landets højesteret vedtog, at tolden var ulovlig.

Det viser nye budgettal, der blev offentliggjort mandag, ifølge The Guardian.

Told, der er afgifter på importerede varer, har været en hjørnesten i Donald Trumps økonomiske plan, siden han overtog præsidentposten igen sidste år.

Men i februar underkendte højesteret en stor del af den ekstra told, som Trump havde indført, og regeringen blev tvunget til at betale pengene tilbage til de virksomheder, der havde betalt dem.

Ifølge dataene begyndte regeringen at udbetale pengene i dette finansår, der begyndte i oktober 2025.

Indtil videre er der udbetalt 81 milliarder dollar. Det svarer til 530 milliarder kroner. Til sammenligning lød beløbet på fem milliarder dollar året før.

En embedsmand fra det amerikanske finansministerium forklarer The Guardian, at den voldsomme stigning næsten udelukkende skyldes højesterets afgørelse, og at langt de fleste tilbagebetalinger faldt i maj og juni.

RITZAU

Ældre teenagere i Storbritannien skal omfattes af et natligt forbud mod brug af sociale medier.

Det har den britiske regering meddelt, skriver det britiske medie BBC.

De unge vil dog kunne undgå forbuddet ved at ændre deres kontoindstillinger, skriver mediet.

Forbuddet skal ifølge regeringen gælde sociale medier som Instagram, TikTok og YouTube, der som udgangspunkt skal være utilgængelige for 16-årige og 17-årige mellem midnat og klokken 06.00.

Meldingen kommer, efter at regeringen i juni meddelte, at Storbritannien vil forbyde sociale medier fuldstændigt for børn under 16 år.

- De her tiltag vil være afgørende for at hjælpe unge med at få den søvn, de har brug for, fokusere på skole og uddannelse samt tilbringe mere kvalitetstid med familie og venner, siger teknologiminister Liz Kendall.

- Alt sammen noget, der er grundlæggende for at opbygge et lykkeligt, sundt og meningsfuldt voksenliv. Vi ønsker, at unge skal nyde fordelene ved teknologi, samtidig med at de har redskaberne til at gøre den digitale verden til et sted, hvor de kan trives.

RITZAU

Antallet af bekræftede ebolatilfælde i DR Congo er nået over 2000.

Det skriver landets kommunikationsministerium natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

I alt er 2011 personer i landet blevet testet positive for sygdommen.

Blandt de smittede er 754 døde.

753 personer modtager i øjeblikket behandling, mens 366 smittede personer er kommet sig efter sygdommen, fremgår det.

Dødeligheden ligger i øjeblikket på 37,5 procent.

Smittens epicenter ligger i provinsen Ituri, og den har siden udbruddet spredt sig til provinserne Nord-Kivu og Syd-Kivu.

Mandag oplyste DR Congos nationale institut for folkesundhed, at sygdommen også har spredt sig til provinserne Haut-Uele og Tshopo, der ligger i den nordlige del af landet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderede i en pressebriefing tirsdag, at det reelle antal smittede i DR Congo er "mindst dobbelt så mange" som de 1963 smittetilfælde, man havde kendskab til på daværende tidspunkt.

- Vi mener, ud fra vores støtte og modeller, at omfanget af udbruddet er mindst to til fire gange antallet af de tilfælde, vi har opdaget, sagde Chikwe Ihekweazu, der er WHO's krisechef, under pressebriefingen i schweiziske Genève.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet Bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

De første kliniske forsøg med et antiviralt lægemiddel til personer, der har været udsat for smitte, er dog begyndt, oplyser WHO tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Forsøget skal undersøge, hvor effektivt lægemidlet obeldesivir er som forebyggende behandling hos personer, der har været i kontakt med smittede.

Lægemidlet indtages i tabletform og er udviklet af det amerikanske medicinalfirma Gilead Sciences. Det har i prækliniske forsøg haft effekt mod virusser i filovirus-familien, som omfatter andre ebolavarianter og andre virusser, der skader blodets evne til at størkne.

Nogle patienter med Bundibugyo-varianten udvikler indre og ydre blødninger.

RITZAU

Antallet af bekræftede ebolatilfælde i DR Congo er nået over 2000.

Det skriver landets kommunikationsministerium natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

I alt er 2011 personer i landet blevet testet positive for sygdommen.

Blandt de smittede er 754 døde.

753 personer modtager i øjeblikket behandling, mens 366 smittede personer er kommet sig efter sygdommen, fremgår det.

Dødeligheden ligger i øjeblikket på 37,5 procent.

Smittens epicenter ligger i provinsen Ituri, og den har siden udbruddet spredt sig til provinserne Nord-Kivu og Syd-Kivu.

Mandag oplyste DR Congos nationale institut for folkesundhed, at sygdommen også har spredt sig til provinserne Haut-Uele og Tshopo, der ligger i den nordlige del af landet.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet Bundibugyo, der spreder sig.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderede i en pressebriefing tirsdag, at det reelle antal smittede i DR Congo er "mindst dobbelt så mange" som de 1963 smittetilfælde, man havde kendskab til på daværende tidspunkt.

- Vi mener, ud fra vores støtte og modeller, at omfanget af udbruddet er mindst to til fire gange antallet af de tilfælde, vi har opdaget, sagde Chikwe Ihekweazu, der er WHO's krisechef, under pressebriefingen i schweiziske Genève.

RITZAU