Nordjyllands Politi leder efter en 37-årig mand, som sidst er blevet set tirsdag.

Det siger vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

- Vi leder efter ham med hunde og helikopter. De pårørende har ikke kunnet få kontakt til ham, og vi er bekymrede for, at der er sket en ulykke, siger han.

Vagtchefen vil ikke oplyse yderligere om, hvilken ulykke der kan være sket.

Den 37-årige var formentlig iført waders. Hans bil er blevet fundet ved Kystvej i Egense, der ligger syd for Limfjordens udmunding.

Politiet har ikke kunnet spore tegn fra den 37-årige siden onsdag.

Har man oplysninger om sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

/ritzau/

Et amerikansk kampfly er blevet skudt ned over Iran.

Det melder styret i Iran fredag morgen ifølge det iranske nyhedsbureau Mehr, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er usandsynligt, at piloten har overlevet, lyder det videre.

Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, siger ifølge CBS News, at USA's præsident, Donald Trump, er blevet orienteret over nedskydningen.

Tidligere lød det fra Irans Revolutionsgarde, at der var tale om et kampfly af typen F-35, men flere amerikanske medier skriver, at der er tale om et F-15 kampfly, som har en besætning på to.

Unavngivne amerikanske embedsfolk har ifølge flere medier oplyst, at en redningsaktion er i gang.

To embedsfolk oplyser til CBS News, at én pilot er blevet reddet, men at redningsaktionen fortsat pågår.

Der har ikke været nogle officielle meldinger om, hvor mange piloter der var om bord på flyet, mens der heller ikke er nogle oplysninger om tilstanden på den reddede pilot.

Ifølge iranske medier leder landets militær ligeledes efter flyets pilot eller piloter, som der desuden er blevet udlovet en dusør for, skriver AFP.

Det er anden gang, at Iran har ramt et amerikansk kampfly, siden USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar.

For to uger siden måtte et kampfly foretage en nødlanding efter en mission over Iran.

Det bekræftede Tim Hawkins, der er talsmand for USA's militærs centralkommando, Centcom, dengang til mediet CNN. Han sagde dengang, at hændelsen ville blive undersøgt.

Unavngivne kilder med kendskab til sagen oplyste 19. marts til CNN, at flyet højst sandsynligt var blevet ramt af iransk kampild.

I alt 13 amerikanske soldater har forud for fredagens melding fra Iran om det nedskudte kampfly mistet livet i krigen.

Natten til fredag truede USA's præsident, Donald Trump, med at udvide de amerikanske angreb til også at omfatte iranske kraftværker.

Det skete, efter at USA torsdag angiveligt angreb en motorvejsbro, der forbinder Irans hovedstad, Teheran, med millionbyen Karaj.

- Vores militær, som er det største og mest magtfulde i hele verden, er slet ikke begyndt at ødelægge det, der er tilbage i Iran, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social.

- Nu er det broerne, der står for tur, og derefter elværkerne. Det nye regimes ledelse ved, hvad der skal gøres, og det skal gøres hurtigt, tilføjer han.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil øge USA's forsvarsbudget markant.

Det viser Trumps forslag til et budget for den amerikanske regering for regnskabsåret 2027.

For 2026 lyder forsvarsbudgettet på 1000 milliarder dollar, men hvis det står til Trump, skal det beløb hæves til 1500 milliarder dollar i 2027.

Det svarer til omkring 9735 milliarder danske kroner.

Ifølge Reuters indebærer det forslåede budget en lønstigning på fem til syv procent til militært personel.

For at budgettet kan blive en realitet, skal det først vedtages af USA's Kongres.

Politikere i USA betragter ifølge Reuters ofte Det Hvide Hus' budgetforslag som vejledende, mens der samtidig foregår forhandlinger bag kulisserne.

Mens Trump foreslår, at forsvarsbudgettet skal stige, ser det anderledes ud andre steder i landets budget.

Blandt andet skal ikke-forsvarsrelaterede udgifter over en bred kam reduceres med 10 procent svarende til 73 milliarder dollar.

Ifølge budgetforslaget skal besparelserne findes ved blandt andet at "reducere eller afskaffe" såkaldte "woke" og tabsgivende programmer og desuden tilbageføre noget ansvar til delstaterne.

Derudover foreslås det, at budgettet for den amerikanske rumfartsorganisation Nasa skal reduceres med 23 procent.

- Ved at skære ned på unødvendige og for dyre aktiviteter, vil budgettet styrke Nasas fokus og sørge for, at hver dollar, der bliver brugt, går til at fremme Amerikas dominans i rummet, står der i budgetforslaget.

Samtidig understreges det, at budgettet fortsat skal støtte og sikre amerikanernes "tilbagevenden til månen".

Ifølge Reuters afspejler budgettet Trump-administrationens politiske prioriteter forud for midtvejsvalget, der finder sted i november 2026.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil øge USA's forsvarsbudget markant.

Det viser Trumps forslag til et budget for den amerikanske regering for regnskabsåret 2027.

For 2026 lyder forsvarsbudgettet på 1000 milliarder dollar, men hvis det står til Trump, skal det beløb hæves til 1500 milliarder dollar i 2027.

Det svarer til omkring 9735 milliarder danske kroner.

For at budgettet kan blive en realitet, skal det først vedtages af USA's Kongres.

Politikere i USA betragter ifølge Reuters ofte Det Hvide Hus' budgetforslag som vejledende, mens der samtidig foregår forhandlinger bag kulisserne.

/ritzau/

Et amerikansk kampfly er blevet skudt ned over Iran.

Det melder styret i Iran fredag morgen ifølge det iranske nyhedsbureau Mehr, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er usandsynligt, at piloten har overlevet, lyder det videre.

Den påståede nedskydning er ikke umiddelbart blevet kommenteret fra amerikansk side. En unavngiven amerikansk embedsperson bekræfter dog over for Reuters, at et amerikansk kampfly er blevet skudt ned, og at en redningsaktion er i gang.

Ifølge iranske medier leder landets militær ligeledes efter flyets pilot, som der desuden er blevet udlovet en dusør for, skriver AFP.
Irans Revolutionsgarde siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at der er tale om et amerikansk kampfly af typen F-35, der er et af de mest avancerede og højteknologiske kampfly.

Flere kilder med militærindsigt påpeger dog ifølge nyhedsbureauet på sociale medier, at de billeder, Iran har offentliggjort af vraget fra flyet, skulle vise et F-15 kampfly.

Det er anden gang, at Iran har ramt et amerikansk kampfly, siden USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar.

For to uger siden måtte et kampfly foretage en nødlanding efter en mission over Iran.

Det bekræftede Tim Hawkins, der er talsmand for USA's militærs centralkommando, Centcom, dengang til mediet CNN. Han sagde dengang, at hændelsen ville blive undersøgt.

Unavngivne kilder med kendskab til sagen oplyste 19. marts til CNN, at flyet højst sandsynligt var blevet ramt af iransk kampild.

I alt 13 amerikanske soldater har forud for fredagens melding fra Iran om det nedskudte kampfly mistet livet i krigen.

Natten til fredag truede USA's præsident, Donald Trump, med at udvide de amerikanske angreb til også at omfatte iranske kraftværker.

Det skete, efter at USA torsdag angiveligt angreb en motorvejsbro, der forbinder Irans hovedstad, Teheran, med millionbyen Karaj.

- Vores militær, som er det største og mest magtfulde i hele verden, er slet ikke begyndt at ødelægge det, der er tilbage i Iran, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social.

- Nu er det broerne, der står for tur, og derefter elværkerne. Det nye regimes ledelse ved, hvad der skal gøres, og det skal gøres hurtigt, tilføjer han.

/ritzau/

Et amerikansk kampfly er blevet skudt ned over Iran.

Det melder styret i Iran fredag morgen ifølge det iranske nyhedsbureau Mehr, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er usandsynligt, at piloten har overlevet, lyder det videre.

Den påståede nedskydning er ikke umiddelbart blevet kommenteret fra amerikansk side.

Den Iranske Revolutionsgarde siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at der er tale om et amerikansk kampfly af typen F-35, der er et af de mest avancerede og højteknologiske kampfly.

Flere kilder med militærindsigt påpeger dog ifølge nyhedsbureauet på sociale medier, at de billeder, Iran har offentliggjort af vraget fra flyet, skulle vise et F-15 kampfly.

Det er formentlig anden gang, at Iran har ramt et amerikansk kampfly, siden USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar.

For to uger siden måtte et kampfly foretage en nødlanding efter en mission over Iran.

Det bekræftede Tim Hawkins, der er talsmand for USA's militærs centralkommando, Centcom, dengang til mediet CNN. Han sagde dengang, at hændelsen ville blive undersøgt.

Unavngivne kilder med kendskab til sagen oplyste 19. marts til CNN, at flyet højst sandsynligt var blevet ramt af iransk kampild.

I alt 13 amerikanske soldater har forud for fredagens melding fra Iran om det nedskudte kampfly mistet livet i krigen.

Natten til fredag truede USA's præsident, Donald Trump, med at udvide de amerikanske angreb til også at omfatte iranske kraftværker.

Det skete, efter at USA torsdag angiveligt angreb en motorvejsbro, der forbinder Irans hovedstad, Teheran, med millionbyen Karaj.

- Vores militær, som er det største og mest magtfulde i hele verden, er slet ikke begyndt at ødelægge det, der er tilbage i Iran, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social.

- Nu er det broerne, der står for tur, og derefter elværkerne. Det nye regimes ledelse ved, hvad der skal gøres, og det skal gøres hurtigt, tilføjer han.

/ritzau/

For første gang skal Folketingets markante løft af straffen for opioider testes i en større smuglersag.

Det sker tirsdag i Retten i Sønderborg, hvor en slovensk mand er tiltalt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag i en pressemeddelelse.

I en varebil blev han i september stoppet ved Frøslev. Da en særlig enhed bestående af toldere og politifolk kiggede nærmere i varerummet, kom han ikke videre.

Her lå omkring 60.000 tramadoler. Det er et opioid, som er beregnet til behandling af smerter.

Dertil kom over 600.000 benzodiazepiner, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Disse midler bruges især til at behandle angst og uro.

Opioider er stærkt vanedannende, og problemet med misbrug ser ud til at være voksende.

De retsmedicinske institutter vurderer, at opioider er farligere end kokain.

Af disse grunde vedtog Folketinget sidste år at skærpe straffen.

Ifølge en vejledning fra landets øverste anklager lægges der i sager om større mængder op til en tredobling i forhold til det tidligere niveau.

Når der er tale om flere end 50.000 tabletter, skal straffen som udgangspunkt være fængsel i seks et halvt år, fremgår det af et skema i Rigsadvokatens vejledning.

I sagen fra Frøslev nægter den 42-årige slovenske mand sig skyldig.

På forhånd ønsker anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at udtale sig om, hvad strafkravet vil lyde på.

Af pressemeddelelsen fremgår det dog, at den 42-årige kræves udvist.

/ritzau/

For første gang skal Folketingets markante løft af straffen for opioider testes i en større smuglersag.

Det sker tirsdag i Retten i Sønderborg, hvor en slovensk mand er tiltalt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag i en pressemeddelelse.

I en varebil blev han i september stoppet ved Frøslev. Da en særlig enhed bestående af toldere og politifolk kiggede nærmere i varerummet, kom han ikke videre.

Her lå omkring 60.000 tramadoler. Det er et opioid, som er beregnet til behandling af smerter.

Dertil kom over 600.000 benzodiazepiner, som blandt andet bruges mod angst og uro, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Opioider er stærkt vanedannende, og problemet med misbrug ser ud til at være voksende.

De retsmedicinske institutter vurderer, at opioider er farligere end kokain.

Af disse grunde vedtog Folketinget sidste år at skærpe straffen.

Ifølge en vejledning fra landets øverste anklager lægges der i sager om større mængder op til en tredobling i forhold til det tidligere niveau.

Når der er tale om flere end 50.000 tabletter, skal straffen som udgangspunkt være fængsel i seks et halvt år, fremgår det af et skema i Rigsadvokatens vejledning.

I sagen fra Frøslev nægter den 42-årige slovenske mand sig skyldig.

På forhånd ønsker anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at udtale sig om, hvad strafkravet vil lyde på.

Af pressemeddelelsen fremgår det dog, at den 42-årige kræves udvist.

/ritzau/

Ukraines hovedstad, Kyiv, og den omkringliggende region er langfredag blevet ramt af et omfattende missil- og droneangreb.

Det fortæller lederen af militæradministrationen i Kyiv-regionen, Mykola Kalasjnyk, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mindst en person er blevet dræbt i angrebet.

- Kyiv-regionen er endnu en gang ramt af et massivt fjendtligt missil- og droneangreb, siger Mykola Kalasjnyk.

- På nuværende tidspunkt er der registreret et dødsfald.

Mere end 400 russiske droner er blevet registreret i ukrainsk luftrum i forbindelse med angrebet, oplyser det ukrainske luftvåben til ukrainsk stats-tv ifølge mediet The Kyiv Independent.

Samlet er der tale om næsten 500 droner og missiler, lyder det fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha.

- Terroristiske Rusland angriber bevidst ved højlys dag for at maksimere de civile skader og ødelæggelser.

- Det er sådan, styret i Moskva svarer på Ukraines anmodninger om en påskevåbenhvile: med brutale angreb, siger Andrij Sybiha ifølge AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at Ukraine er indstillet på at indgå en aftale om våbenhvile i påsken, men Rusland afviser at have modtaget nogen anmodning om en våbenhvile.

Ofte finder russiske luftangreb sted om natten, men fredagens angreb strakte sig fra de tidlige morgentimer til midt på formiddagen.

De første droner blev opdaget omkring klokken 04 lokal tid. Frem til klokken 07 blev der registreret 240 russiske droner i ukrainsk luftrum, og klokken 09 var dette tal næsten fordoblet, skriver The Kyiv Independent.

Kort efter klokken 10 blev der affyret missiler mod Ukraine fra flere lokationer i det østlige og sydlige Rusland.

Droner er blevet set over regionerne Kirovohrad, Vinnytsia, Sumy, Tjerkasy, Poltava, Zjytomyr og Kyiv.

/ritzau/

Samme dag som et omfattende missil- og droneangreb på Kyiv gør Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, status på krigen i landet.

Ifølge Zelenskyj afværgede de ukrainske styrker i marts en planlagt russisk offensiv, hvilket ventes at få Rusland til at sætte hårdere ind mod Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Offensiven, som de planlagde i marts, blev afværget ved hjælp af vores væbnede styrkers indsats. Det er grunden til, at russerne nu ganske enkelt vil optrappe deres angreb, siger den ukrainske præsident.

Han tilføjer, at han har inviteret forhandlere fra USA til Ukraines hovedstad for at genoptage forhandlingerne om en fredsaftale.

Invitationen gav han under et onlinemøde tidligere på ugen, og siden har han fået "positive signaler" fra USA.

Hvad angår frontlinjen, som adskiller de russiske og ukrainske landstyrker, er der ifølge Zelenskyj ikke den store udvikling. Frontlinjen ligger stabilt i det østlige og sydlige Ukraine, lyder det.

- Overordnet holder frontlinjen. Situationen er kompleks, men den er bedre, end den har været de seneste ti måneder, siger Zelenskyj.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads mellem Ukraine og Rusland med USA som mægler har endnu ikke båret frugt.

Senest fredag formiddag har et omfattende russisk missil- og droneangreb ramt Ukraine. Angrebet var rettet mod Kyiv og den omkringliggende region.

Ifølge chefen for Kyivs militæradministration, Mykola Kalasjnyk, er mindst én person blevet dræbt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion 24. februar 2022 og har dermed varet i mere end fire år.

/ritzau/

Ukraines hovedstad, Kyiv, og den omkringliggende region er fredag ramt af et omfattende missil- og droneangreb.

Det fortæller lederen af militæradministrationen i Kyiv-regionen, Mykola Kalasjnyk, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mindst en person er blevet dræbt i angrebet.

- Kyiv-regionen er endnu en gang ramt af et massivt fjendtligt missil- og droneangreb, siger Mykola Kalasjnyk.

- På nuværende tidspunkt er der registreret et dødsfald.

Ofte finder russiske luftangreb sted om natten eller i de tidlige morgentimer, men fredagens angreb finder altså sted ved højlys dag.

/ritzau/

Endnu to teenagere er blevet anholdt af politiet i sagen om affyringen af mindst 14 skud mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Begge kræves varetægtsfængslet i et grundlovsforhør fredag aften klokken 19, oplyser Københavns Politi.

Forleden blev to andre unge på 17 og 18 år anholdt og derefter af en dommer fængslet.

Begge nægter sig skyldige, men dommeren fandt mistanken begrundet. Fængslingen skyldes, at de på fri fod kan påvirke efterforskningen.

Ved skyderiet tidligt tirsdag morgen blev de mange skud affyret fra et fuldautomatisk AK-47-gevær, kom det frem under det tidligere retsmøde.

I lejligheden på Kastruplundsgade lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen blev dog ramt.

Nogle af skuddene ramte lejligheden i stuen, men også boligen på første sal blev truffet.

Dette har politiet en mulig forklaring på. Skytten er næppe særligt erfaren, og vedkommende har formentlig haft svært ved at kontrollere rekylen.

Rekyl er det kraftige tilbageslag eller -stød, som et skydevåben giver, når det affyres.

Indtil videre er der ikke kommet noget frem om et muligt motiv til handlingen.

På meddelelsestjenesten Politi Update skriver Københavns Politi fredag formiddag, at man ikke har yderligere kommentarer til de nye anholdelser.

/ritzau/

Endnu to teenagere er blevet anholdt af politiet i sagen om affyringen af mindst 14 skud mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Begge kræves varetægtsfængslet i et grundlovsforhør fredag aften klokken 19, oplyser Københavns Politi.

Forleden blev to andre unge på 17 og 18 år anholdt og derefter af en dommer fængslet.

Ved skyderiet tidligt tirsdag morgen blev de mange skud affyret fra et fuldautomatisk AK-47-gevær, kom det frem under det tidligere retsmøde.

I lejligheden på Kastruplundgade lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen blev dog ramt.

Nogle af skuddene ramte lejligheden i stuen, men også boligen på første sal blev truffet.

Dette har politiet en mulig forklaring på. Skytten er næppe særligt erfaren, og vedkommende har formentlig haft svært ved at kontrollere rekylen.

Rekyl er det kraftige tilbageslag eller -stød, som et skydevåben giver, når det affyres.

Indtil videre er der ikke kommet noget frem om et muligt motiv til handlingen.

/ritzau/

Den svenske kystvagt er fredag morgen gået om bord på et tankskib ud for Ystad i Sydsverige.

Skibet mistænkes for at have forårsaget et olieudslip øst for øen Gotland i Østersøen og formodes desuden at sejle under falsk flag.

Det skriver Sveriges minister for civilforsvar, Carl-Oskar Bohlin, på X.

- Kystvagten har i dag - tidligt om morgenen - bordet det formentlig falskflagede fartøj "Flora 1" umiddelbart syd for Ystad.

- Fartøjet tilbageholdes og mistænkes for miljøkriminalitet efter et olieudslip øst for Gotland i svensk økonomisk zone, skriver ministeren.

Skibet sejler under Camerouns flag og var ifølge hjemmesiden Vesselfinder.com, der overvåger den globale skibstrafik, på vej fra Ust-Luga i Rusland til Santos i Brasilien, da det blev stoppet af den svenske kystvagt.

Carl-Oskar Bohlin skriver ikke direkte, at skibet hører til den russiske skyggeflåde, men konstaterer dog, at den russiske skyggeflåde "udgør en betydelig sikkerheds- og miljøtrussel".

Der er tilsyneladende tale om et ældre tankskib, og da det er sejlet med olie fra Rusland, som er underlagt sanktioner af store dele af Vesten, tyder det på, at der kan være tale om et skyggeflådeskib.

Skyggeflåden består af ældre tankskibe, der sejler med olie og omgår udenlandske sanktioner mod Rusland ved at sejle under andre landes flag.

Rusland er blevet pålagt sanktioner på grund af landets krig i Ukraine.

Det aktuelle olieudslip i Østersøen er af begrænset omfang. Kystvagten vurderer, at højst 18 kubikmeter olie er blevet lækket, fortæller den svenske civilforsvarsminister.

- Regeringen ser alvorligt på hændelsen, selv om der denne gang ikke er tale om et omfattende olieudslip.

- Et mere omfattende udslip kunne have fået ødelæggende konsekvenser for det marina økosystem og de svenske kyster, skriver Carl-Oskar Bohlin.

I løbet af marts stoppede de svenske myndigheder mindst to formodede skyggeflådeskibe i Østersøen.

Det ene var et fragtskib, der sejlede under Guineas flag, og som var på vej til Sankt Petersborg i Rusland med korn. Skibet har ifølge Ukraine været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen.

Det andet var et tankskib, der er indregistreret i Comorerne, som er på EU's sanktionsliste, og som også havde kurs mod Rusland.

Begge skibe ligger for anker ud for Sydsverige og har ikke tilladelse til at sejle videre.

/ritzau/

En tredje teenager er blevet anholdt af politiet i sagen om affyringen af mindst 14 skud mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Der er tale om en dreng på 17 år. Han kræves varetægtsfængslet i et grundlovsforhør fredag.

Forleden blev to andre unge på 17 og 18 år anholdt og derefter af en dommer fængslet.

Ved skyderiet tidligt tirsdag morgen blev de mange skud affyret fra et fuldautomatisk AK-47-gevær, kom det frem under det tidligere retsmøde.

I lejligheden på Kastruplundgade lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen blev dog ramt.

Nogle af skuddene ramte lejligheden i stuen, men også boligen på første sal blev truffet.

Dette har politiet en mulig forklaring på. Skytten er næppe særligt erfaren, og vedkommende har formentlig haft svært ved at kontrollere rekylen.

Rekyl er det kraftige tilbageslag eller -stød, som et skydevåben giver, når det affyres.

Indtil videre er der ikke kommet noget frem om et muligt motiv til handlingen.

/ritzau/

Politiet har fået mange henvendelser i den uopklarede sag om stenkast fra en vej over den fynske motorvej for snart ti år siden.

Det siger vagtchef Johnny Müller fra Fyns Politi fredag formiddag.

En tysk familie i en bil blev ofre for handlingen.

En kvinde på 33 år mistede livet, da en tung sten smadrede ned i bilen, og hendes mand på 36 blev invalideret af sine svære kvæstelser. Parrets barn, en dreng på fem år, fik skrammer.

- Vi er glade for de mange henvendelser, vi har fået, siger vagtchefen.

De er kommet i telefonen, per mail og ved fysisk fremmøde. Men det er endnu alt for tidligt at sige noget om henvendelsernes betydning.

- De skal valideres og efterprøves, siger vagtchefen om efterforskernes arbejde.

Forleden rykkede Fyns Politi ud med en appel til offentligheden i sagen.

- Der må være nogen derude, der sidder med information eller viden, som de ikke har delt, udtalte en politikommissær.

Og det er den efterlysning, som via medierne har medført respons fra mange personer.

Forbrydelsen skete tidligt om morgenen 21. august 2016. Fra en bro ved Langesøvej blev der lidt før klokken fire om morgenen smidt flere sten. Broen ligger mellem Blommenslyst og Vissenbjerg.

Familien kørte i retning mod Jylland, da deres bil blev ramt.

Gennem årene har efterforskere undersøgt en lang række spor, og efterhånden er sagen svulmet op til fylde flere end 30.000 sider, oplyste Fyns Politi.

Der er også tekniske beviser. På en af de sten, der blev kastet ned mod trafikanterne, blev der fundet DNA.

Desuden indgår optagelser fra videoovervågning i efterforskningens enorme materiale.

Fra sagens begyndelse meldte politiet ud, at den blev efterforsket som manddrab.

Selv om Fyns Politi langfredag melder om "mange" henvendelser, beder man fortsat borgere om at sætte sig i kontakt med efterforskerne, hvis de har viden.

/ritzau/