To svenske statsborgere er i Københavns Byret blevet idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel i en sag om terror begået nær den israelske ambassade i oktober 2024.

De har begge anket dommen på stedet. De vil frifindes for de dele af tiltalen, som de ikke har erkendt.

Svenskerne er i dag henholdsvis 18 og 21 år. På gerningstidspunktet var de 16 og 19 år.

Det er den yngste af de to, der er idømt 12 års fængsel. Ritzau nævner ikke hans navn, da han var under 18 år på gerningstidspunktet.

Fire i nævningetinget mente, at han skulle straffes med ti års fængsel, mens otte mente, at 12 år er den rette straf. Og fordi det er flertallet, der bestemmer, er han idømt 12 års fængsel.

Den i dag 21-årige Eyasu Hajam Semena er idømt 14 års fængsel.

Begge svenske mænd er også blevet udvist af Danmark og må aldrig vende tilbage.

Specialanklager Søren Harbo lagde i sin strafprocedure vægt på, at udmålingen af straffen ikke alene skulle sende et budskab til de to nu terrordømte unge mænd, men også til kriminelle grupper fra blandt andet Sverige.

- Jeg håber, at de forstår budskabet om, at når man sender unge mænd herover for at udføre den slags handlinger, så kommer de rigtig mange år i fængsel, siger han foran Københavns Byret tirsdag.

Det var natten til 2. oktober 2024, at bevogtningspersonale på den israelske ambassade, der ligger i Hellerup lige nord for København, hørte to eksplosioner.

Det viste sig, at to håndgranater havde ramt en tagterrasse tilhørende et hus i nærheden af ambassaden.

Ingen kom til skade ved hændelsen, men der skete materiel skade på huset.

De to svenskere blev anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård senere på dagen 2. oktober.

I løbet af retssagen har de begge forklaret, at de var blevet hyret til at tage til København og kaste med håndgranaterne.

Den yngste har fortalt, at han ikke vidste, at det var Israels ambassade, der var mål for angrebet. Omkring ni timer inden der blev kastet håndgranater i Hellerup, havde han skudt mod Israels ambassade i Stockholm.

Det har han selv erkendt under retssagen, og han er blevet tiltalt for forbrydelsen i Sverige. Her er han dog ikke tiltalt for terror.

Begge anker dommen, oplyser forsvarerne i byretten tirsdag.

/ritzau/

Den tiltrædende ældreminister Henrik Frandsen (M) håber, at hans forgænger, Mette Kierkgaard (M), får tid til østers og champagne, når hun stopper som minister.

Hendes mand er ramt af kræft, og hun stopper tirsdag for at tage sig af ham og deres to børn. Foruden tid til familien får hun mere fritid, og derfor får hun et østerssæt i afskedsgave ved en ministeroverdragelse.

- Du er et friluftsmenneske, og der er ikke noget for dig, der er bedre end at tage gummistøvlerne på. Hvad enten du er på Rømø, hvor jeg bor, eller i Farup, hvor du bor, siger Henrik Frandsen henvendt til Mette Kierkgaard.

Gaven består af en spand, to knive til at åbne med, to citroner og en flaske champagne, som skal benyttes, når den lokale delikatesse er plukket og skal spises.

Mette Kierkgaard er ikke skolet i politik og kom derfor ind udefra, da hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Kort efter blev hun udnævnt som ældreminister.

Hun var ansvarlig minister bag ældrereformen, som blandt andet skulle frisætte ældre og sørge for, at de fik færre forskellige plejere i deres hjem.

Aftalen rummer blandt andet øget selvbestemmelse for den enkelte ældre og en større tillid til medarbejdere og ledere i plejesektoren.

Hun genopstiller ikke i forbindelse med det kommende valg og føler derfor, at det er på sin plads at træde tilbage nu.

Af departementschef Janus Breck får hun en pandelampe, da de har gået mange aftenture hver for sig og talt i telefon om de mange sager på ældreområdet.

- Det er en pandelampe, så du kan se, hvad du laver i mørket. Den skal du ikke bruge til flere sager, men måske en løbetur i marsken, siger han ved overdragelsen.

Han beskriver en minister, som altid er på farten og i arbejdstøjet. Hun har været så dybt nede i substansen, at hun har skrevet bidrag til ældreloven, som trådte i kraft i 2025.

- Rygtet vil vide, at du personligt har knoklet talrige nætter for personligt at skrive paragraffer i den nye ældrelov, siger Janus Breck.

Mette Kierkgaard kalder selv jobbet for sit mest betydningsfulde og kommer kort ind på, at hun ikke var den mest kendte minister.

- Jeg ved, at mange danskere og journalister ikke har lært mit navn at kende eller at stave det korrekt. Men det har mine samarbejdspartnere heldigvis, siger hun og nævner, at også de mange ældre, hun har besøgt, har lært det.

Til Henrik Frandsen gav hun en udgave af "Højskolesangbogen", til når han skal rundt i landet med sit nye job.

Han er folketingsmedlem og har hidtil været gruppeformand i Moderaterne.

/ritzau/

Polen vil starte en undersøgelse af mulig russisk involvering i den afdøde sexforbryder og rigmand Jeffrey Epsteins handlinger.

Det siger landets premierminister, Donald Tusk, tirsdag ifølge Reuters.

Derudover skal der iværksættes en undersøgelse af potentielle konsekvenser for Polen, lyder det fra premierministeren.

- Flere og flere spor, flere og flere oplysninger og flere og flere kommentarer i den globale presse er alle relateret til mistanken om, at denne uhørte pædofiliskandale er blevet medorganiseret af den russiske efterretningstjeneste, siger Tusk ifølge nyhedsbureauet.

Han tilføjer, at den ifølge ham stigende sandsynlighed for russisk involvering er alvorlig for den polske stats sikkerhed

- Det kan kun betyde, at de også er i besiddelse af kompromitterende materiale mod mange ledere, der stadig er aktive i dag, siger premierministeren.

Premierministeren uddyber ikke umiddelbart yderligere. Det russiske udenrigsministerium er endnu ikke vendt tilbage på en anmodning fra Reuters om en kommentar.

Meldingen kommer, efter at USA's justitsministerium offentliggjorde nye Epstein-dokumenter fredag.

De nye dokumenter viser blandt andet Epsteins forbindelser til flere prominente europæere.

Det gælder blandt andre den norske kronprinsesse, Mette-Marit, den britiske politiker Peter Mandelson og Joanna Rubinstein, der var bestyrelsesformand for Sverige for UNHCR, indtil hun mandag trak sig efter sin forbindelse til Epstein.

Også den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland har haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

I november 2025 kom det frem, at Jeffrey Epstein i 2018 forsøgte at give en besked til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, der lød: "Hvis du gerne vil forstå Trump, så tal med mig".

Det viste en e-mail, som Epstein ifølge mediet Politico var afsender på.

E-mailen er dateret til den 24. juni 2018 og blev sendt til Thorbjørn Jagland, der på daværende tidspunkt var generalsekretær for Europarådet.

Mailen blev sendt, knap en måned før USA's præsident, Donald Trump, skulle mødes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, i Helsinki i 2018.

I mailen skrev Epstein, at "jeg tror, du måske vil foreslå Putin, at Lavrov (Ruslands udenrigsminister, red.) kan få indsigt ved at tale med mig".

/ritzau/

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag indgået en politisk aftale, der skal sikre, at planerne om Energiø Bornholm bliver realiseret.

Det meddeler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved et pressemøde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energiø Bornholm skal sørge for grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Ifølge ministeriet vil det blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der såvel samler som fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.

- Energiø Bornholm er et fantastisk projekt. Grøn strøm til tre millioner husstande, et bidrag til vores energiuafhængighed, og jeg tror, alle danskere forstår vigtigheden af, at vi kan øge produktionen af grøn energi i Europa.

- Vi øger vores forsyningssikkerhed, fordi projektet også indeholder en udlandsforbindelse, altså en forbindelse mellem Sjælland og Tyskland, der gør, at vi kan være mere sikre på, at der altid er strøm i kontakten, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringen er Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet med i aftalen.

Energiøen forventes at være klar til at blive taget i brug i 2034.

Der var længe usikkerhed om Energiø Bornholm, men i sidste uge nåede Danmark og Tyskland et afgørende gennembrud og lavede en aftale.

Tyskland kommer til at bidrage med 70 procent af støtten til havvinden, mens Danmark skal bidrage med de resterende 30 procent.

Danmarks bidrag forventes at blive omkring 42 milliarder kroner over de næste 30 år, og netop beløbet fik Liberal Alliance til at meddele, at de ikke kunne bakke op om en aftale.

Lars Aagaard forsvarer at bruge så mange penge fra statens side. Han peger på, at Tyskland til at begynde med ikke var interesseret i at bidrage økonomisk.

- Jeg har stået i spidsen for en forhandling med tyskerne, der gør, at de finansierer op mod 60 milliarder kroner og et støtteloft, der ligger højere for Tyskland, cirka 80 milliarder kroner. Det er også en slags penge at få fra sin nabo i en investering i en havvindmøllepark på dansk territorium.

- Det er sådan, at disse projekter kræver noget offentlig støtte. Vi bliver nødt til at ændre kursen, hvis vi vil have en fortsat udbygning med grøn energi. Det er ikke, fordi jeg ønsker at give statsstøtte. Det gør mig ikke glad. Men det er en nødvendighed i den tid, vi er i. Så hvis vi vil sikre fortsat udbygning med havvind, så skal der statsstøtte til, siger han.

Transmissionsselskaberne, som er danske Energinet og tyske 50Hertz, har aftalt at dele omkostningerne til infrastrukturen med cirka 50 procent til hver.

Energiø Bornholm kommer til at samle og fordele mindst tre gigawatt havvind og vil kunne levere strøm, der svarer til cirka tre millioner husstandes årlige elforbrug.

Det vil mere end fordoble den aktuelle danske havvindskapacitet, meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

/ritzau/

Det sociale medie X's franske kontorer bliver tirsdag ransaget.

Det oplyser anklagemyndigheden i Paris i et opslag på netop X.

Her uddybes det desuden, at det er anklagemyndighedens afdeling for cyberkriminalitet, der står for ransagningen.

I samme opslag fra anklagemyndigheden oplyses det, at myndigheden ikke længere vil kommunikere på platformen, men fremover bruge LinkedIn og Instagram.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske techmilliardær og ejer af X, Elon Musk, er blevet indkaldt til at vidne i sagen i april.

Europol er ifølge opslaget på X involveret som en del af en efterforskning, der blev åbnet i januar 2025.

Ifølge AFP begyndte efterforskningen, efter at en politiker klagede over en "reduceret mangfoldighed af stemmer og muligheder" på platformen.

Anklagemyndigheden fordømte dengang, at partiske algoritmer i X forvred systemet.

Laurent Buanec, der er direktør for X i Frankrig, har tidligere afvist anklagerne.

Han understregede ifølge AFP, at X havde "strenge, klare og offentlige regler", som beskyttede platformen mod hadefuld tale og desinformation.

Efterfølgende er efterforskningen blevet udvidet til også at inkludere anklager om seksualiserede billeder fra X's chatbot "Grok".

Ifølge Reuters efterforsker anklagemyndigheden blandt andet X for medvirken til besiddelse af pornografiske billeder af mindreårige og æreskrænkelse gennem seksualiserede falske billeder.

Derudover gælder ulovlig udtrækning fra et automatiseret databehandlingssystem samt benægtelse af Holocaust.

Også en britisk tilsynsmyndighed, ICO, har tirsdag indledt en undersøgelse af X og chatbotten Grok for at afgøre, om databeskyttelsesloven bliver overholdt.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Ligesom den franske anklagemyndighed peger ICO blandt andet på, at Grok blev brugt til at generere falske seksuelle billeder af personer uden samtykke.

/ritzau/

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag indgået en politisk aftale, der skal sikre, at planerne om Energiø Bornholm bliver realiseret.

Det meddeler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ved et pressemøde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energiø Bornholm skal sørge for grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Ifølge ministeriet vil det blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der såvel samler som fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.

- Energiø Bornholm er et fantastisk projekt. Grøn strøm til tre millioner husstande, et bidrag til vores energiuafhængighed, og jeg tror, alle danskere forstår vigtigheden af, at vi kan øge produktionen af grøn energi i Europa.

- Vi øger vores forsyningssikkerhed, fordi projektet også indeholder en udlandsforbindelse, altså en forbindelse mellem Sjælland og Tyskland, der gør, at vi kan være mere sikre på, at der altid er strøm i kontakten, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringen er Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet med i aftalen.

Energiøen forventes at være klar til at blive taget i brug i 2034.

Der var længe usikkerhed om Energiø Bornholm, men i sidste uge nåede Danmark og Tyskland et afgørende gennembrud og lavede en aftale.

Tyskland kommer til at bidrage med 70 procent af støtten til havvinden, mens Danmark skal bidrage med de resterende 30 procent.

Danmarks bidrag forventes at blive omkring 42 milliarder kroner over de næste 30 år, og netop beløbet fik Liberal Alliance til at meddele, at de ikke kunne bakke op om en aftale.

Lars Aagaard forsvarer at bruge så mange penge fra statens side. Han peger på, at Tyskland til at begynde med ikke var interesseret i at bidrage økonomisk.

- Jeg har stået i spidsen for en forhandling med tyskerne, der gør, at de finansierer op mod 60 milliarder kroner og et støtteloft, der ligger højere for Tyskland, cirka 80 milliarder kroner. Det er også en slags penge at få fra sin nabo i en investering i en havvindmøllepark på dansk territorium.

- Det er sådan, at disse projekter kræver noget offentlig støtte. Vi bliver nødt til at ændre kursen, hvis vi vil have en fortsat udbygning med grøn energi. Det er ikke, fordi jeg ønsker at give statsstøtte. Det gør mig ikke glad. Men det er en nødvendighed i den tid, vi er i. Så hvis vi vil sikre fortsat udbygning med havvind, så skal der statsstøtte til, siger han.

Transmissionsselskaberne, som er danske Energinet og tyske 50Hertz, har aftalt at dele omkostningerne til infrastrukturen med cirka 50 procent til hver.

Energiø Bornholm kommer til at samle og fordele mindst tre gigawatt havvind og vil kunne levere strøm, der svarer til cirka tre millioner husstandes årlige elforbrug.

Det vil mere end fordoble den aktuelle danske havvindskapacitet, meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

/ritzau/

De Konservatives formand, Mona Juul, er tirsdag ved en fejl blevet blandet ind i Jeffrey Epstein-sagen.

Flere udenlandske medier - herunder den tyske avis Die Welt - har brugt et billede af den danske partiformand i en historie, der handler om en helt anden Mona Juuls forhold til den afdøde seksualforbryder.

For en norsk Mona Juul er at finde i de Epstein-dokumenter, der blev frigivet fredag af det amerikanske justitsministerium.

Den norske Mona Juul er Norges ambassadør i Jordan og Irak, men er nu blevet fritaget fra jobbet, mens en undersøgelse af hendes forhold til Epstein pågår. Det skriver Berlingske.

Hendes ægtefælle skulle have lånt penge af Epstein, mens parrets børn var testamenteret fem millioner dollar hver fra Epsteins bo ifølge Berlingske.

Et opslag fra Die Welt på X, hvor der linkes til artiklen, benytter stadig et billede af danske Mona Juul.

Men i selve artiklen har mediet nu fjernet billedet og sat et billede af den norske Mona Juul ind i stedet.

- I en tidligere version har vi fejlagtigt brugt et billede af den danske politiker Mona Juul. Vi beklager fejlen, lyder det nu i bunden af Die Welts artikel.

De Konservative oplyser til Ritzau, at de forsøger at komme i kontakt med flere medier, der har forvekslet partiets formand med norske Mona Juul.

Mona Juul selv er træt af sagen.

- Der er ikke nogen af os, der ønsker at være i nærheden af sådan en syg stodder. Så jeg er faktisk rigtig rasende over det, siger den konservative formand til Ritzau.

Hun blev opmærksom på forvekslingen, da hun i sin bil på vej til København tirsdag morgen begyndte at modtage beskeder om det.

Mona Juul kalder det "ekstremt dårligt arbejde" af de udenlandske medier, der har lavet fejlen.

- Der er rigeligt med fake news på de sociale medier, så det behøver de virkelig ikke at være med til at bidrage til.

/ritzau/

De Konservatives formand, Mona Juul, er tirsdag ved en fejl blevet blandet ind i Jeffrey Epstein-sagen.

Flere udenlandske medier - herunder den tyske avis Die Welt - har brugt et billede af den danske partiformand i en historie, der handler om en helt anden Mona Juuls forhold til den afdøde seksualforbryder.

For en norsk Mona Juul er at finde i de Epstein-dokumenter, der blev frigivet fredag af det amerikanske justitsministerium.

Den norske Mona Juul er Norges ambassadør i Jordan og Irak, men er nu blevet fritaget fra jobbet, mens en undersøgelse af hendes forhold til Epstein pågår. Det skriver Berlingske.

Hendes ægtefælle skulle have lånt penge af Epstein, mens parrets børn var testamenteret fem millioner dollar hver fra Epsteins bo ifølge Berlingske.

Et opslag fra Die Welt på X, hvor der linkes til artiklen, benytter stadig et billede af danske Mona Juul.

Men i selve artiklen har mediet nu fjernet billedet og sat et billede af den norske Mona Juul ind i stedet.

- I en tidligere version har vi fejlagtigt brugt et billede af den danske politiker Mona Juul. Vi beklager fejlen, lyder det nu i bunden af Die Welts artikel.

De Konservative oplyser til Ritzau, at de forsøger at komme i kontakt med flere medier, der har forvekslet partiets formand med norske Mona Juul.

Ritzau forsøger også at få en kommentar fra den konservative formand.

Til TV 2 siger Mona Juul, at det er "helt utilstedeligt på alle måder".

- Jeg er faktisk rigtig vred over det, for jeg vil under ingen omstændigheder være i nærheden af den sag, siger hun til TV 2.

/ritzau/

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag indgået en politisk aftale, der skal sikre, at planerne om Energiø Bornholm bliver realiseret.

Det meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energiø Bornholm skal sørge for grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Ifølge ministeriet vil det blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der såvel samler som fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.

- Med Energiø Bornholm tager vi et historisk skridt mod et mere sikkert og konkurrencedygtigt Europa i en tid med geopolitiske udfordringer, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

- Den brede politiske opbakning viser, at vi kan samarbejde om og gennemføre banebrydende projekter, som sikrer mere grøn strøm til danske og europæiske husstande, bidrager til lavere elpriser og styrker energiuafhængigheden i Europa, siger han.

Ud over regeringen er Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet med i aftalen.

Energiøen forventes at være klar til at blive taget i brug i 2034.

Der var længe usikkerhed om Energiø Bornholm, men i sidste uge nåede Danmark og Tyskland et afgørende gennembrud og lavede en aftale.

Tyskland kommer til at bidrage med 70 procent af støtten til havvinden, mens Danmark skal bidrage med de resterende 30 procent.

Danmarks bidrag forventes at blive omkring 42 milliarder kroner over de næste 30 år, og netop beløbet fik Liberal Alliance til at meddele, at de ikke kunne bakke op om en aftale.

Transmissionsselskaberne, som er danske Energinet og tyske 50Hertz, har aftalt at dele omkostningerne til infrastrukturen med cirka 50 procent til hver.

Energiø Bornholm kommer til at samle og fordele mindst tre gigawatt havvind og vil kunne levere strøm, der svarer til cirka tre millioner husstandes årlige elforbrug.

Det vil mere end fordoble den aktuelle danske havvindskapacitet, meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

/ritzau/

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag indgået en politisk aftale, der skal sikre, at planerne om Energiø Bornholm bliver realiseret.

Det meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energiø Bornholm skal sørge for grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Ifølge ministeriet vil det blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der såvel samler som fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.

- Med Energiø Bornholm tager vi et historisk skridt mod et mere sikkert og konkurrencedygtigt Europa i en tid med geopolitiske udfordringer, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

- Den brede politiske opbakning viser, at vi kan samarbejde om og gennemføre banebrydende projekter, som sikrer mere grøn strøm til danske og europæiske husstande, bidrager til lavere elpriser og styrker energiuafhængigheden i Europa, siger han.

Ud over regeringen er Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet med i aftalen.

Energiøen forventes at være klar til at blive taget i brug i 2034.

/ritzau/

Polen vil starte en undersøgelse af mulig russisk involvering i den afdøde sexforbryder og rigmand Jeffrey Epsteins handlinger.

Det siger landets premierminister, Donald Tusk, tirsdag ifølge Reuters.

Derudover skal der iværksættes en undersøgelse af potentielle polske konsekvenser af Epsteins handlinger, lyder det fra premierministeren.

Premierministeren uddyber ikke umiddelbart yderligere.

Meldingen kommer, efter at USA's justitsministerium offentliggjorde nye Epstein-dokumenter fredag.

De nye dokumenter viser blandt andet Epsteins forbindelser til flere prominente europæere.

Det gælder blandt andre den norske kronprinsesse, Mette-Marit, den britiske politiker Peter Mandelson og Joanna Rubinstein, der var bestyrelsesformand for Sverige for UNHCR, indtil hun mandag trak sig efter sin forbindelse til Epstein.

Også den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland har haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

I november 2025 kom det frem, at Jeffrey Epstein i 2018 forsøgte at give en besked til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, der lød: "Hvis du gerne vil forstå Trump, så tal med mig".

Det viste en e-mail, som Epstein ifølge mediet Politico var afsender på.

E-mailen er dateret til den 24. juni 2018 og blev sendt til Thorbjørn Jagland, der på daværende tidspunkt var generalsekretær for Europarådet.

Mailen blev sendt, knap en måned før USA's præsident, Donald Trump, skulle mødes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, i Helsinki i 2018.

I mailen skrev Epstein, at "jeg tror, du måske vil foreslå Putin, at Lavrov (Ruslands udenrigsminister, red.) kan få indsigt ved at tale med mig".

/ritzau/

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) udtræder af regeringen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Hun erstattes af Henrik Frandsen (M) som ældreminister.

- Ældreminister Mette Kierkgaard ønsker at udtræde af regeringen. Statsministeren vil derfor indstille til Hans Majestæt Kongen, at medlem af Folketinget Henrik Frandsen udnævnes til ældreminister.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Mette Kierkgaard blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Hun skriver på Facebook, at hun ikke genopstiller i forbindelse med det kommende valg.

- Min mand, Thomas, har været igennem en omfattende kræftbehandling. Behandlingen er gået godt, men nu melder senfølgerne sig, og de er desværre kun lige begyndt.

- Thomas er stærk, og det er vores to drenge på 17 og 19 år også. Men de vigtigste mennesker i mit liv får mere og mere brug for mig hjemme i Ribe. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget, og derfor stopper jeg naturligt også som minister i dag, skriver den afgående minister på Facebook.

Mette Kierkgaard fortsætter i Folketinget frem til valget, tilføjer hun.

Det er på en "bedrøvelig" baggrund, at Mette Kierkgaard stopper som ældreminister, konstaterer statsminister Mette Frederiksen (S) på Amalienborg Slotsplads, efter at hun har præsenteret ministeren for kongen.

- Hun har fået en meget alvorlig sygdom ind i sin nærmeste familie. Mette har ønsket at fratræde som minister, og det har jeg meget stor respekt for, siger Mette Frederiksen.

Udenrigsminister, partistifter og leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har også respekt for Mette Kierkgaards beslutning.

- Jeg har den største respekt for dig - også for dit valg om at vælge familien i Ribe til og dit politiske virke på Christiansborg fra. Det beviser sådan set alt, hvad jeg ved om dig; at du er et gennemført ordentligt menneske, og at du aldrig gør noget halvt, skriver han på Facebook.

Henrik Frandsen har ligeledes siddet i Folketinget siden 2022-valget, hvor Moderaterne for første gang stillede op.

Den tidligere Tønder-borgmester har indtil nu fungeret som regeringspartiets gruppeformand.

Dermed stod han ofte i første række, da Moderaterne undervejs i valgperioden flere gange havde meget omtalte sager, som han skulle kommentere.

Det var eksempelvis sager om det dårlige arbejdsmiljø i partiets sekretariat og personsager om folketingsmedlemmerne Jon Stephensen og Mike Fonseca, som i dag ikke længere er en del af Moderaterne.

Som ældreminister var Mette Kierkgaard blandt andet ansvarlig minister bag ældrereformen. Den blev indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale Venstre i 2024.

Den skal hun have tak for, lyder det fra Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

- Tak for indsatsen og samarbejdet til Mette Kierkgaard, som har været ansvarlig minister for regeringens frisættelse og reform af ældreområdet, skriver han på X.

Der er også ros til Mette Kierkgaard fra kolleger, som ikke sidder i regeringspartier.

Eksempelvis har De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, svaret den afgående minister på Facebook med ordene:

- Du håndterede det at "komme udefra" ekstremt begavet og kom med en oprigtighed, der var befriende. Og så er du også bare et utroligt behageligt menneske. Jeg forstår virkelig godt din prioritering. Alt godt til din familie.

Der var senest ændringer i regeringen i september sidste år. Her indgik socialdemokraterne Rasmus Stoklund, Kaare Dybvad Bek og Ane Halsboe-Jørgensen i en intern S-rokade på ministerholdet.

/ritzau/

Opbakningen til den norske kronprinsesse Mette-Marits fremtid som Norges dronning vakler efter de seneste afsløringer om kronprinsessens kontakt til den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det viser flere meningsmålinger, som norske medier har foretaget de seneste to dage.

Den seneste fra det norske medie VG viser, at 44 procent af de adspurgte ikke mener, at Mette-Marit skal være dronning efter Epstein-afsløringerne.

32,5 procent mener derimod godt, at kronprinsessen fortsat kan blive dronning.

Lignende målinger er blevet lavet af Norstat for det norske medie NRK og af Verian for TV 2 Norge.

Her læner resultatet sig meget op ad VG's. I målingen for TV 2 Norge lyder det fra 47,6 procent, at de ikke ser kronprinsesse Mette-Marit som fremtidig dronning, og hos NRK svarer 44 procent, at de mener, at hun er uegnet som dronning.

To ud af tre - 66 procent - svarer i sidstnævnte måling, at de støtter monarkiet i Norge. Det er en mindre tilbagegang fra august, hvor 73 procent svarede det samme.

Det norske kongehus har afvist at kommentere meningsmålingerne og oplyser skriftligt til Ritzau, at det ikke "plejer at kommentere meningsmålinger".

Målingerne er blevet foretaget, efter at det i weekenden kom frem, at den norske kronprinsesse har haft omfattende kontakt til den amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein, efter at han i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.

Ifølge det norske medie NRK har Mette-Marit mødt Epstein ved flere lejligheder, og hun mailede ofte med ham. Hun fortalte ham ifølge NRK om familielivet, hun spurgte om råd, og de talte om litteratur, forskning, meditation og sundhed.

Kronprinsessen har erkendt i en erklæring, som det norske kongehus har sendt til Ritzau, at hun "udviste dårlig dømmekraft".

- Jeffrey Epstein er selv ansvarlig for sine handlinger. Jeg må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvilken slags menneske han var, lød det fra Mette-Marit.

I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det "ikke så godt ud". Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

Det er uvist, hvad hun konkret henviste til, men Epstein var flere år forinden - i 2008 - blevet dømt i en sag, hvor han selv erkendte, at han havde betalt en mindreårig for seksuelle tjenester.

I 2012 skrev Mette-Marit til Epstein, at hun syntes, at han var "charmerende".

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

/ritzau/

En fælles dansk-svensk donation af luftforsvarskanoner skal styrke det ukrainske luftforsvar. Dermed er der hjælp på vej til ukrainske soldater, som kæmper i den bidende kulde mod Rusland, som går målrettet efter energiforsyningen.

Danmarks bidrag til donationen udgør cirka 300 millioner kroner. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet tirsdag.

- Med donationen bidrager Danmark til at styrke Ukraines luftforsvarskapacitet midt i en vinter, hvor de russiske luftangreb på den civile infrastruktur påvirker energiforsyningen i landet.

- Derfor er fortsat massiv militær støtte til Ukraine afgørende for at give Ukraine musklerne til at kunne stå imod og fortsætte deres frihedskamp, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Donationen udmeldes, efter en nat hvor Ukraine har været udsat for årets hidtil største angreb på energiinfrastrukturen ved brug af russiske droner og missiler.

Danmark og Sverige er enige om at donere luftforsvarskanoner nok til at udruste det, der svarer til en luftforsvarsbataljon. Det er inklusive ammunition og reservedele.

Danmarks bidrag udgør cirka 300 millioner kroner og finansieres med midler fra donationspakke 29, som blev præsenteret i december.

Danmark er med til at finansiere donationen af Tridon-luftforsvarskanoner. Donationen foretages i samarbejde med Sverige, der tidligere har doneret Tridon-luftforsvarskanoner til Ukraine, og kanonerne er produceret i Sverige.

- At Sverige, og fra i dag Danmark, donerer Tridon til Ukraine, er betydningsfuldt.

- Et fælles indkøb for at støtte Ukraine hjælper ikke blot Ukraine på slagmarken med mere materiel, men styrker også den svenske, nordiske og europæiske forsyningssikkerhed, siger Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson.

Der er cirka 1,7 milliarder kroner tilbage i Ukrainefonden, efter at aktstykket til donationspakke 29 er tiltrådt.

/ritzau/

To svenske statsborgere er i Københavns Byret blevet idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel i en sag om terror begået nær den israelske ambassade i oktober 2024.

De har begge anket dommen på stedet. De vil frifindes for de dele af tiltalen, som de ikke har erkendt.

Svenskerne er i dag henholdsvis 18 og 21 år. På gerningstidspunktet var de 16 og 19 år.

Det er den yngste af de to, der er idømt 12 års fængsel. Ritzau nævner ikke hans navn, da han var under 18 år på gerningstidspunktet.

Fire i nævningetinget mente, at han skulle straffes med ti års fængsel, mens otte mente, at 12 år er den rette straf. Og fordi det er flertallet, der bestemmer, er han idømt 12 års fængsel.

Den i dag 21-årige Eyasu Hajam Semena er idømt 14 års fængsel.

Begge svenske mænd er også blevet udvist af Danmark og må aldrig vende tilbage.

Det var natten til 2. oktober 2024, at bevogtningspersonale på den israelske ambassade, der ligger i Hellerup lige nord for København, hørte to eksplosioner.

Det viste sig, at to håndgranater havde ramt en tagterrasse tilhørende et hus i nærheden af ambassaden.

Ingen kom til skade ved hændelsen, men der skete materiel skade på huset.

De to svenskere blev anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård senere på dagen 2. oktober.

I løbet af retssagen har de begge forklaret, at de var blevet hyret til at tage til København og kaste med håndgranaterne.

Den yngste har fortalt, at han ikke vidste, at det var Israels ambassade, der var mål for angrebet. Omkring ni timer inden der blev kastet håndgranater i Hellerup, havde han skudt mod Israels ambassade i Stockholm.

Det har han selv erkendt under retssagen, og han er blevet tiltalt for forbrydelsen i Sverige. Her er han dog ikke tiltalt for terror.

/ritzau/

To svenske statsborgere er i Københavns Byret blevet idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel i en sag om terror begået nær den israelske ambassade i oktober 2024.

De har begge anket dommen på stedet.

Svenskerne er i dag henholdsvis 18 og 21 år. På gerningstidspunktet var de 16 og 19 år.

Det er den yngste af de to, der er idømt 12 års fængsel. Ritzau nævner ikke hans navn, da han var under 18 år på gerningstidspunktet.

Den i dag 21-årige Eyasu Hajam Semena er idømt 14 års fængsel.

Begge svenske mænd er også blevet udvist af Danmark og må aldrig vende tilbage.

Det var natten til 2. oktober 2024, at bevogtningspersonale på den israelske ambassade, der ligger i Hellerup lige nord for København, hørte to eksplosioner.

Det viste sig, at to håndgranater havde ramt en tagterrasse tilhørende et hus i nærheden af ambassaden.

Ingen kom til skade ved hændelsen, men der skete materiel skade på huset.

De to svenskere blev anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård senere på dagen 2. oktober.

I løbet af retssagen har de begge forklaret, at de var blevet hyret til at tage til København og kaste med håndgranaterne.

/ritzau/