Tre personer, der formodes at være smittet med hantavirus, evakueres inden længe fra et krydstogtskib, der ligger for anker ved øgruppen Kap Verde i den sydlige del af Atlanterhavet.

Det siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til nyhedsbureauet AFP.

Det fremgår ikke, hvornår evakueringen sker, eller hvor de formodede smittede fragtes hen.

Blandt syv personer på skibet, som enten er bekræftet smittede eller mistænkes at være smittede, er tre personer afgået ved døden.

Det lyder også fra WHO, at der er drøftelser om at sende skibet til enten De Kanariske Øer eller Holland.

Der opstod tidligere tirsdag forvirring om, hvor krydstogtskibet skal sendes hen.

Tidligere på dagen meddelte WHO nemlig, at Spanien havde indvilliget i at tage imod skibet og undersøge det på De Kanariske Øer.

Men det modsagde det spanske sundhedsministerium, der oplyste, at Spanien ikke havde taget en beslutning. Man ville først afvente epidemiologiske prøver, lød det.

Symptomerne blandt passagererne på MV "Hondius" opstod i perioden fra 6. til 28. april. De pågældende passagerer fik blandt andet feber, problemer med maven, lungebetændelse og akut lungesvigt.

Passagererne og besætningen er blevet nægtet adgang til Kap Verde og befinder sig derfor i isolation på skibet.

Passagerer fra Storbritannien, Spanien og USA samt besætningsmedlemmer fra Filippinerne er blandt de 147 personer om bord på krydstogtskibet.

/ritzau/

Alarmsystemerne på de psykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital er gået ned efter en opdatering af overfaldstelefonerne mandag.

Ifølge TV2 Østjylland er medarbejderne i stedet blevet udstyret med plastikfløjter, som de skal puste i, hvis de skal slå alarm. Eksempelvis hvis en patient har et udfald mod personalet.

TV2 Østjylland har delt et billede af en af plastikfløjterne, som ligner den slags, man ser sportsdommere bruge.

Ledende overlæge Peter Møller Andersen siger til mediet, at han i sine 32 år aldrig har oplevet "noget så bizart".

TV2 Østjylland skriver, at der også er blevet indsat en vagt, "der kan bistå i situationer, der kræver det".

Medarbejderne rådes også til at gå to og to sammen "til de samtaler, hvor det øger trygheden".

- Ud over de eksisterende standardforanstaltninger er der uddelt fløjter, som kan anvendes i nødsituationer, lyder det.

Ifølge en intern e-mail, som TV2 Østjylland har set, er systemerne tidligst oppe at køre igen onsdag.

TV2 Østjylland skriver, at overfaldstelefonerne skal genstartes manuelt.

Der er 546 overfaldstelefoner på Aarhus Universitetshospitals psykiatriske afdelinger. Ikke alle overfaldstelefonerne er ramt af nedbruddet, men Region Midtjylland ved endnu ikke, hvor mange telefoner der konkret er ramt.

/ritzau/

Alarmsystemerne på de psykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital er gået ned efter en opdatering af overfaldstelefonerne mandag.

Ifølge TV2 Østjylland er medarbejderne i stedet blevet udstyret med plastikfløjter, som de skal puste i, hvis de skal slå alarm.

Ledende overlæge Peter Møller Andersen siger til mediet, at han i sine 32 år aldrig har oplevet "noget så bizart".

Ifølge en intern e-mail, som TV2 Østjylland har set, er systemerne tidligst oppe at køre igen onsdag.

/ritzau/

Hovedmanden i Danmarks største sag om svindel med falske fakturaer idømmes tirsdag af Østre Landsret fængsel i syv år. Også 11 andre tiltalte er skyldige.

Sagen handler om fremstilling af i alt 5747 falske fakturaer. De lød på mere end en halv milliard kroner i alt - eller mere præcist 531.629.879 kroner.

Fakturaerne blev brugt til at unddrage skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for næsten 300 millioner kroner.

I et tidligere retsmøde har en af de tre anklagere i sagen talt om, at der blev begået samfundsundergravende kriminalitet "i en kynisk forretningsmodel".

- Hvor mange sygeplejersker kunne man have ansat for 300 millioner kroner, spurgte specialanklager Louise Pedersen med henvisning til svindlen overfor statskassen.

52-årige Naveed Anwar fra Dragør er straffet med fængsel i syv år, hvilket tidligere også var resultatet i Københavns Byret.

Men ligesom de fleste andre tiltalte er han ikke mødt op ved domsafsigelsen. Kun to af de i alt 13 tiltalte har taget plads i retslokalet.

Den 52-årige var chef for fakturafabrikken, og han ledede den kriminelle servicevirksomhed i tæt samvirke med lillebroren Usman Ali Anwar, der er idømt fængsel i seks år og seks måneder.

Sidstnævnte udvises for bestandigt af Danmark. Han har boet her i godt 30 år.

Fakturaerne blev især fremstillet i en kontorcontainer ved siden af A-Hotels i Brøndby.

Kunderne var cirka 850 firmaer, som havde udført sort arbejde, og som derefter købte fakturaer.

De to brødre straffes ligesom den 55-årige Tasawar Hussein, der er idømt fængsel i seks år, med tillægsbøder på 175 millioner kroner. Også Tepu Islam Ashraf var en del af inderkredsen. For hans vedkommende står der fem år og seks måneder på bundlinjen.

Tidligere har anklagemyndigheden betegnet sagen som historisk stor.

En enkelt af de 13 tiltalte mænd er blevet frifundet af landsretten. Han var af byretten blevet idømt fængsel i to år.

Men ellers er der stort set tale om en stadfæstelse af byrettens dom.

Fire af de tiltalte tog sig af hvidvask af store millionbeløb i vekselkontorer nær Vesterport i København. Heriblandt 68-årige Mohammad Arshad, der stod for veksling af 389 millioner kroner. Han straffes med fængsel i tre år og 11 måneder.

De andre i denne del af forretningen var Shadzad Iqbal og Mohammad Akbar Aslam, der begge er idømt fængsel i tre år og 11 måneder. Mikkel Skelskov, der også er kendt fra et reality-program på tv, har fået to år.

Kriminaliteten foregik gennem blandt andet selskaberne Angel's Mannpower og Soendergren Entreprise. Spaniere og litauere fra ringe kår blev indsat som stråmænd i rollen som direktører.

Ejendomsselskabet S. A. Aps., der tidligere hed Anwar Properties, stillede adresser med tilhørende postkasser i Taastrup, Helsingør, Stenløse og Dragør til rådighed for lovovertrædelserne. Selskabet straffes med en bøde på 65 millioner kroner.

Netværkets tre sælgere, som skaffede kontakt til håndværkere og andre kunder, var Idris Ibrahim Idris, Asif Bashir samt Amir Mohammad Abbas. De to sidstnævnte har fået tre og seks måneder. Førstnævnte er idømt fire år og seks måneder.

Endelig er den litauiske statsborger Vaoidotas Galkus udvist og idømt fængsel i tre år.

/ritzau/

Luftforsvaret i De Forenede Arabiske Emirater er tirsdag eftermiddag dansk tid "aktivt i gang med at imødegå" missil- og droneangreb fra Iran.

Det skriver landets forsvarsministerium på den sociale platform X.

I en udtalelse fra ministeriet lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters, at angrebene er en "alvorlig eskalering" og udgør en direkte trussel mod landets sikkerhed.

Mandag oplyste De Forenede Arabiske Emirater også, at landets luftforsvar afværgede iranske angreb.

Samme dag udløste et droneangreb en brand på et olieanlæg i Fujairah i Emiraterne. Det er tæt på Hormuzstrædet, som i øjeblikket er centrum for spændinger mellem USA og Iran.

Siden krigen mellem de to parter brød ud i februar, er De Forenede Arabiske Emirater, som er en af USA's allierede i regionen, blevet ramt af over 2800 missiler og droner, melder AFP.

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet har været stærkt begrænset, siden USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar.

USA og Iran indgik en aftale om våbenhvile 8. april. I første omgang varede den 14 dage, men den er siden blevet forlænget på ubestemt tid.

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede søndag, at USA dagen efter ville begynde at hjælpe strandede skibe ud gennem Hormuzstrædet.

Efterfølgende var der forskellige meldinger om henholdsvis amerikanske og iranske skibe, der var blevet angrebet i Hormuzstrædet.

/ritzau/

En 96-årig kvinde er tirsdag omkommet i en brand i Vrå i Vendsyssel, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

En beboer i området anmeldte klokken 15.06 branden i Mejerigade til politiet.

- Vi kommer frem sammen med brandvæsenet, og de kommer ind i den her røgfyldte lejlighed og finder den 96-årige beboer. Det er lejlighedens beboer, og hun bliver erklæret død, siger vagtchefen.

Hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet, oplyser vagtchefen.

Politiet har en idé om, hvad årsagen til branden er, men vagtchefen ønsker ikke at sige mere, mens de nærmere omstændigheder endnu undersøges.

Der er dog intet, der indikerer en forbrydelse, understreger Jesper Sørensen.

Nordjyllands Politi er sent tirsdag eftermiddag til stede på adressen og vil være det i en rum tid, mens efterforskningen pågår. Blandt andet er teknikere tilkaldt for at se nærmere på stedet.

Det er alene kvindens lejlighed, der var røgfyldt og brand- og sodskadet.

/ritzau/

Efter over syv timers forhandlinger har Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, forladt Marienborg tirsdag eftermiddag.

Endnu en gang var det uden at sige ord til den fremmødte presse, skriver DR.

På Marienborg har han for anden dag i træk forhandlet med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Også mandag var Moderaterne det eneste parti forbi Marienborg. Her forhandlede de i fem timer.

Fredag forhandlede Moderaterne og Socialdemokratiet ligeledes i over syv timer.

Med til forhandlingerne tirsdag var blandt andre fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), og det samme var fungerende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Lars Løkke Rasmussen, der er fungerende udenrigsminister, sagde heller ikke ord til offentligheden, da han kørte ind på Marienborg.

Regeringsforhandlingerne er hidtil foregået i et adstadigt tempo, og meget tyder på, at de bliver de længste i historien i Danmark.

Den seneste rekord blev sat efter folketingsvalget i 2022, hvor valget blev afholdt 1. november, mens SVM-regeringen blev præsenteret 15. december.

Årets folketingsvalg blev afholdt 24. marts.

Mette Frederiksen forhandler i øjeblikket med Moderaterne, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet om en centrum-venstre-regering.

Dermed har Lars Løkke Rasmussen flyttet sig fra sit mantra om ikke at ville basere en regering på yderfløjspartier.

Der er ikke et eneste af de traditionelle blå partier med til regeringsforhandlingerne.

De Konservative har meddelt, at de ikke forventer at blive inviteret til flere forhandlingsmøder, mens Venstre ikke har meldt sig helt ud af forhandlingerne.

/ritzau/

Den fængslede iranske nobelprismodtager Narges Mohammadi, som fredag blev overført til et hospital i det nordvestlige Iran, "svæver mellem liv og død".

Det siger hendes advokat Chirinne Ardakani, som har base i den franske hovedstad, Paris, på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi kæmper ikke kun for Narges' frihed, vi kæmper, så hendes hjerte kan fortsætte med at slå, siger Ardakani.

Den 54-årige Mohammadi blev hædret med Nobels fredspris i 2023 for at have ført kampagne mod dødsstraf i Iran.

De seneste to årtier er hun røget ind og ud af fængsel for sin aktivisme.

Senest blev hun fængslet i december.

Hun lider af en hjertesygdom og blev 24. marts og 1. maj ramt af to formodede hjertestop, oplyser hendes støtter ifølge AFP.

Efter den seneste hændelse blev hun hastet til et hospital i byen Zanjan for behandling.

Der er tale om en "hidtil uset forværring" af hendes helbredstilstand, siger advokaten Chirinne Ardakani.

- Vi har aldrig været så bange for Narges' liv. Hun kan forlade os når som helst.

Ifølge hendes tilhængere har hun tabt 20 kilo i fængslet og har talevanskeligheder, skriver AFP.

Efter fængslingen i december fik Mohammadi i februar domme på sammenlagt syv år og seks måneders fængsel for at have deltaget i en forsamling, sammensværgelse med henblik på at begå forbrydelser og propagandaaktiviteter.

Den Norske Nobelkomité opfordrede i februar kraftigt til, at myndighederne i Iran øjeblikkeligt løslod Mohammadi.

Komitéen sagde, at hun var blevet udsat for grov vold og havde stærke smerter.

I weekenden sagde Narges Mohammadis bror Hamideza Mohammadi, som bor i Norge, til BBC, at han frygter, at hans søster er ved at dø.

Han anklagede styret i Iran for bevidst at forhindre søsteren i at få den lægehjælp, hun behøver.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at regimet har besluttet sig for bare at slippe af med folk som Narges og andre aktivister, sagde han til BBC.

De iranske myndigheder har ikke offentligt eller over for familien kommenteret beskyldningerne.

/ritzau/

Luftforsvaret i De Forenede Arabiske Emirater er tirsdag eftermiddag dansk tid "aktivt i gang med at imødegå" missil- og droneangreb fra Iran.

Det skriver landets forsvarsministerium på den sociale platform X.

I en udtalelse fra ministeriet lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters, at angrebene er en "alvorlig eskalering" og udgør en direkte trussel mod landets sikkerhed.

Mandag oplyste De Forenede Arabiske Emirater også, at landets luftforsvar afværgede iranske angreb.

Samme dag udløste et droneangreb en brand på et olieanlæg i Fujairah i Emiraterne. Det er tæt på Hormuzstrædet, som i øjeblikket er centrum for spændinger mellem USA og Iran.

Siden krigen mellem de to parter brød ud i februar, er De Forenede Arabiske Emirater blevet ramt af over 2800 missiler og droner, melder AFP.

/ritzau/

Hovedmanden i Danmarks største sag om svindel med falske fakturaer idømmes tirsdag af Østre Landsret fængsel i syv år. Også 11 andre tiltalte er skyldige.

Sagen handler om fremstilling af i alt 5747 falske fakturaer. De lød på mere end en halv milliard kroner i alt - eller mere præcist 531.629.000 kroner.

De blev brugt til at unddrage skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for næsten 300 millioner kroner.

52-årige Naveed Anwar fra Dragør er straffet med fængsel i syv år, hvilket tidligere også var resultatet i Københavns Byret.

Men ligesom de fleste andre tiltalte er han ikke mødt op ved domsafsigelsen. Kun to af de i alt 13 tiltalte har taget plads i retslokalet.

Den 52-årige var chef for fakturafabrikken, og han ledede den kriminelle servicevirksomhed i tæt samvirke med lillebroren Usman Ali Anwar, der er idømt fængsel i seks år og seks måneder.

Sidstnævnte udvises af Danmark. Han har boet her i godt 30 år.

Fakturaerne blev især fremstillet i en kontorcontainer ved siden af A-Hotels i Brøndby.

Kunderne var cirka 850 firmaer, som havde udført sort arbejde, og som derfor købte fakturaer.

Tidligere har anklagemyndigheden betegnet sagen som historisk stor.

En enkelt af de 13 tiltalte mænd er blevet frifundet af landsretten. Han var af byretten blevet idømt fængsel i to år.

Fire af de tiltalte tog sig af hvidvask af store millionbeløb i vekselkontorer nær Vesterport i København. Heriblandt 68-årige Mohammad Arshad, der tog sig af veksling af 389 millioner kroner. Han straffes med fængsel i tre år og 11 måneder.

/ritzau/

Den fængslede iranske nobelprismodtager Narges Mohammadi, som fredag blev overført til et hospital i det nordvestlige Iran, "svæver mellem liv og død".

Det siger hendes advokat Chirinne Ardakani, som har base i den franske hovedstad, Paris, på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi kæmper ikke kun for Narges' frihed, vi kæmper, så hendes hjerte kan fortsætte med at slå, siger Ardakani.

Den 54-årige Mohammadi blev hædret med Nobels fredspris i 2023 for at have ført kampagne mod dødsstraf i Iran.

De seneste to årtier er hun røget ind og ud af fængsel for sin aktivisme.

Senest blev hun fængslet i december.

Hun lider af en hjertesygdom og blev 24. marts og 1. maj ramt af to formodede hjertestop, oplyser hendes støtter ifølge AFP.

Efter den seneste hændelse blev hun hastet til et hospital i byen Zanjan for behandling.

Der er tale om en "hidtil uset forværring" af hendes helbredstilstand, siger advokaten Chirinne Ardakani.

- Vi har aldrig været så bange for Narges' liv. Hun kan forlade os når som helst.

Ifølge hendes tilhængere har hun tabt 20 kilo i fængslet og har talevanskeligheder, skriver AFP.

Efter fængslingen i december fik Mohammadi i februar domme på sammenlagt syv år og seks måneders fængsel for at have deltaget i en forsamling, sammensværgelse med henblik på at begå forbrydelser og propagandaaktiviteter.

Den Norske Nobelkomité opfordrede i februar kraftigt til, at myndighederne i Iran øjeblikkeligt løslod Mohammadi.

Komitéen sagde, at hun var blevet udsat for grov vold og havde stærke smerter.

/ritzau/

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, støtter, at sommertid skal afskaffes i Grønland.

Det fremgår af et svarnotat sendt af regeringsleder Jens-Frederik Nielsen, som Sermitsiaq også beskriver tirsdag.

Det grønlandske parlament, Inatsisartut, andenbehandler tirsdag to lovforslag fra den grønlandske opposition om, at Grønland skal skifte tidszone.

Et flertal i parlamentet ønsker dog i stedet at blive i tidszonen UTC+2, men afskaffe sommertiden.

Det er den anbefaling, som Jens-Frederik Nielsen og den grønlandske regering støtter.

- Derfor agter Naalakkersuisut at efterkomme ønsket om at afskaffe sommertiden gennem udstedelse af en ny bekendtgørelse.

- Ændringen bør få virkning fra den 1. januar 2028, hvilket giver samfundet de bedste vilkår for at kunne indstille sig på ændringen i passende tid, lyder det i svarnotatet.

Det vil betyde, at Grønland for fremtiden vil være tre timer fra Danmark i vinterhalvåret og fire timer i sommerhalvåret, da Danmark og EU stadig bruger sommertid, skriver Sermitsiaq.

Valg af tidszone er løbende til debat i Grønland.

De grønlandske politikere blev i 2022 enige om at ændre tidszonen.

Det skulle sikre, at der var lige lang tidsforskel i forhold til USA og Europa, lød det dengang.

Den nye tidszone trådte i kraft i marts 2023, og den betød, at Grønland ikke skiftede til vintertid i oktober 2023.

Den anderledes tidszone betød, at Grønland fik en anden tidszone, end man rent geografisk burde have.

Det er den ændring, som oppositionen forsøger at ændre tilbage med de to lovforslag, der behandles tirsdag.

De to lovforslag er sat til tredjebehandling 15. maj, hvor et flertal altså vil stemme imod dem.

Det fremgår ikke af svarnotatet, hvornår Naalakkersuisut vil udstede den nye bekendtgørelse, der skal afskaffe sommertid.

/ritzau/

Østre Landsret har tirsdag afsagt dom i den hidtil største sag om økonomisk kriminalitet på baggrund af falske fakturaer. Dermed er et forløb på mere end ni år slut.

Læs om forløbet her:

* 10. oktober 2017 deltog betjente fra Aktionsstyrken i Politiets Efterretningstjeneste (PET) i anholdelser på A-Hotels i Brøndby.

* I alt blev 39 adresser ransaget i København, på Sjælland, på Lolland, i Østjylland og i Tyskland. 18 mænd blev anholdt.

* Forarbejdet var gjort af den daværende politienhed Særlig Efterforskning Øst. Sagen blev kaldt "Operation Greed", altså grådighed.

* Anklagemyndigheden rejste tiltale i november 2018 for unddragelse af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag og for groft hæleri, som i dag falder under hvidvaskbestemmelsen. 17 mænd og tre selskaber kom under anklage.

* Efter 153 retsmøder og afhøring af 162 vidner afsagde Københavns Byret dom 18. august 2022.

* 16 mænd blev fundet skyldige og idømt fængsel. Den længste straf var syv år, den korteste 40 dage. En blev frifundet.

* Østre Landsret indledte ankesagen 23. januar 2024. Den har drejet sig om 13 mænd og et selskab. Efter 120 retsmøder er dommen afsagt tirsdag.

Kilder: Politiet, anklagemyndigheden, Ritzau, domstolene.

/ritzau/

Hovedmanden i Danmarks største sag om svindel med falske fakturaer idømmes tirsdag af Østre Landsret fængsel i syv år. Også 11 andre tiltalte er skyldige.

Sagen handler om fremstilling af i alt 5747 falske fakturaer, fastslår landsretten.

De blev brugt til at unddrage skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for næsten 300 millioner kroner.

52-årige Naveed Anwar fra Dragør er straffet med fængsel i syv år, hvilket tidligere også var resultatet i Københavns Byret.

Men ligesom de fleste andre tiltalte er han ikke mødt op ved domsafsigelsen. Kun to af de i alt 13 tiltalte har taget plads i retslokalet.

Den 52-årige var leder af fakturafabrikken, og han ledede den kriminelle servicevirksomhed i tæt samvirke med lillebroren Usman Ali Anwar, der er idømt fængsel i seks år og seks måneder.

Sidstnævnte udvises af Danmark. Han har boet her i godt 30 år.

Fakturaerne blev især fremstillet i en kontorcontainer ved siden af A-Hotels i Brøndby.

Kunderne var cirka 850 firmaer, som havde udført sort arbejde, og som derfor købte fakturaer.

Tidligere har anklagemyndigheden betegnet sagen som historisk stor.

En enkelt af de 13 tiltalte mænd er blevet frifundet af landsretten.

/ritzau/

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, støtter, at sommertid skal afskaffes i Grønland.

Det fremgår af et svarnotat sendt af regeringsleder Jens-Frederik Nielsen, som Sermitsiaq også beskriver tirsdag.

Det grønlandske parlament, Inatsisartut, andenbehandler tirsdag to lovforslag fra den grønlandske opposition om, at Grønland skal skifte tidszone.

Et flertal i parlamentet ønsker dog i stedet at blive i tidszonen UTC+2, men afskaffe sommertiden.

Det er den anbefaling, som Jens-Frederik Nielsen og den grønlandske regering støtter.

- Derfor agter Naalakkersuisut at efterkomme ønsket om at afskaffe sommertiden gennem udstedelse af en ny bekendtgørelse.

- Ændringen bør få virkning fra den 1. januar 2028, hvilket giver samfundet de bedste vilkår for at kunne indstille sig på ændringen i passende tid, lyder det i svarnotatet.

Det vil betyde, at Grønland for fremtiden vil være tre timer fra Danmark i vinterhalvåret og fire timer i sommerhalvåret, da Danmark og EU stadig bruger sommertid, skriver Sermitsiaq.

/ritzau/

De langtrukne regeringsforhandlinger har skabt udfordringer for den politiske festival Folkemødet.

Folkemødet afholdes i år i Allinge på Bornholm fra 11. til 13. juni, men den manglende regering gør, at det er svært at få programmet på plads.

Det fortæller Maria Obel Billeskov, der er presse- og kommunikationsansvarlig for Folkemødet. TV2 Bornholm har også beskrevet udfordringerne.

- Det er primært i forhold til, at det er svært for arrangørerne. De har svært ved at planlægge deres events, når de ikke ved, hvem der eksempelvis er ministre og sidder i forskellige udvalg.

- Så vi har været nødt til at rykke vores deadline for eventtilmelding, siger Maria Obel Billeskov.

Deadlinen for at tilmelde forskellige events til festivalen er nu 15. maj.

Hvis der stadig ikke er landet en regering der, kan Folkemødet være nødt til at rykke den igen.

- Vi håber jo, at der er en regering snart, men vi har ikke fastlagt, hvad vi gør, hvis der ikke er en. Vi taler om at rykke den yderligere, men det ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Et fast indslag på Folkemødet er, at samtlige partiledere holder en partiledertale fra hovedscenen i løbet af de tre dage, som demokratifestivalen varer.

Det bliver ikke påvirket af den manglende regering, da samtlige partiledere undtagen Lars Boje Mathiesen (BP) har meldt deres ankomst til Bornholm.

Til gengæld er det lige nu usikkert, hvordan Folkemødet skal åbnes.

Normalt er det den siddende statsminister, der åbner Folkemødet sammen med Bornholms borgmester.

- Vi håber, at der er en statsminister inden Folkemødet, så statsministeren kan åbne som sædvanligt. Men vi har ikke fastlagt, hvad vi gør, hvis regeringen ikke er på plads endnu, siger Maria Obel Billeskov.

Folkemødet har været afholdt i Allinge på Bornholm siden 2011. I 2025 var der over 3500 arrangementer fordelt på tre dage.

Arrangørerne af de mange events er alt fra organisationer, foreninger og private virksomheder til politiske partier, ministerier og styrelser.

/ritzau/