Israelsk involvering i oprydningen i Gaza kan ødelægge værdifulde beviser på forbrydelser mod menneskeheden.

Det siger FN's særlige rapportør for de palæstinensiske områder, Francesca Albanese, mandag i en udtalelse.

- I det ødelagte Gaza er murbrokker ikke bare byggeaffald.

- Det er en del af et gerningssted, en kirkegård og et materielt vidnesbyrd om, hvad der skete i en meningsløs bombekampagne, der varede i to år, siger Francesca Albanese.

FN-rapportøren, der tidligere har fået kritik af blandt andet Tyskland og Frankrig for at være overdrevent kritisk over for Israel, skriver, at flere kilder har bekræftet, at israelske virksomheder er involveret i en oprydning i Gaza.

Hun uddyber ikke, hvem hendes kilder er.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Francesca Albanese.

FN-rapportøren skriver, at palæstinensere bør stå bag alle planer om en oprydning i Gaza for at indsamle beviser, før en fuldstændig oprydning og genopbygning af det krigshærgede område kan gå i gang.

Det skal ifølge Albanese også sikre, at menneskelige rester bjærges og identificeres.

Israels offensiv i Gaza har ifølge FN skabt omkring 61 millioner ton murbrokker og affald. Vurderingen er, at oprydningen vil tage omkring syv år.

Den israelske offensiv begyndte, efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas i oktober 2023 angreb Israel. I en række angreb blev 1200 personer dræbt, mens 251 blev taget som gidsler.

Mere end 73.000 palæstinensere er ifølge palæstinensiske myndigheder blevet dræbt under konflikten. De vurderer, at der derudover ligger mere end 8000 personer begravet under murbrokker.

Francesca Albanese fik i februar kritik af Tyskland, Frankrig og Italien, der fordømte udtalelser fra FN-rapportøren om Israel.

Den italienskfødte FN-rapportør blev allerede sidste år underlagt amerikanske sanktioner.

Det skete, efter at Albanese havde anbefalet, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) rejste sager om krigsforbrydelser mod israelske og amerikanske statsborgere.

Hun har flere gange udtalt, at Israels handlinger kan defineres som folkedrab.

FN's særlige rapportører er udpeget af FN's Menneskerettighedsråd til at dokumentere og overvåge menneskerettighedskriser. De er uafhængige og taler derfor ikke på vegne af FN.

RITZAU/Reuters

Den britiske udenrigsminister, Ed Miliband, vil tirsdag annoncere et britisk forbud mod handel med varer fra ulovlige israelske bosættelser.

Det skriver avisen The Guardian.

Udenrigsministeren er samtidig fast besluttet på støtten til en tostatsløsning på konflikten mellem israelere og palæstinensere, og han opfordrer til beskyttelse af palæstinensernes rettigheder.

Miliband forventes i sin erklæring til britiske parlamentsmedlemmer tirsdag at bruge en skarpere retorik end sine forgængere, når han fordømmer den humanitære krise i Gazastriben, skriver The Guardian.

Milibands udmelding forventes at udløse skarp kritik fra både Israel og USA.

Israel har allerede truet med gengældelse, efter at Miliband tidligere har påstået, at det israelske militær har tilbageholdt nødhjælp i Gazastriben.

USA's ambassadør i Israel, Mike Huckabee, har hævdet, at den britiske regering er grebet af jødehad.

Flere EU-lande støtter op om et forbud mod handel med ulovlige israelske bosættelser. Det fortalte EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efter et udenrigsministermøde i Bruxelles i juli.

Under den nuværende israelske regering, der er en af de mest højreorienterede regeringer i Israels næsten 80 år lange historie, er der sket en markant udbygning af de israelske bosættelser på Vestbredden.

Bosættelserne anses af FN for at være ulovlige. De er forbeholdt israelske statsborgere, der har samme rettigheder som borgerne i Israel, selv om de bor på Vestbredden, som er palæstinensisk.

Vestbredden har været besat af Israel siden 1967. Dele af området er under det palæstinensiske selvstyres kontrol, mens andre er under israelsk administration og kontrol - herunder bosættelserne.

Siden 2023 er antallet af episoder, hvor bosættere angriber palæstinensiske landsbyer eller palæstinensiskejet landbrugsjord på Vestbredden, steget med 130 procent.

Det fremgik af en rapport i juni fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission for de besatte palæstinensiske områder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

RITZAU

En forsoningskommission mellem Grønland og Danmark ser ud til at rykke tættere på efter Rigsmødet i Grønland mandag.

Her talte både statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, for nødvendigheden af at sone fortiden.

- Jeg tænker ikke, at vi på noget tidspunkt kommer til at sætte et punkt, hvad angår den grønlandsk-danske historie. For mig er det ikke et spørgsmål om, at noget skal håndteres eller afsluttes.

- For mig er det et spørgsmål om, at vores historie har nogle gode sider, og så har den nogle virkelig mørke kapitler.

- Jo mere Danmark og Grønland tør kigge ind i det, der er gået forud for vores egen tid, des bedre forudsætninger har vi også for et ligeværdigt fællesskab i dag, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har allerede sat en historisk udredning i gang. Samtidig har Mette Frederiksen givet en undskyldning i spiralsagen og i sagen om eksperimentbørnene.

Eksperimentbørnene refererer til 22 grønlandske børn, der i 1951 blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark som led i et dansk socialpsykologisk og kulturpolitisk projekt - ofte blot kaldt "Eksperimentet".

- De første erstatninger bliver nu udbetalt. Det, vi så kigger ind i nu, er at lave et egentligt forsoningsarbejde.

- Hvordan det præcis skal foregå, ved vi ikke endnu. Vi har diskuteret det i dag, og vi vil se på, hvordan man har gjort det i andre lande, siger Mette Frederiksen.

Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, var mere direkte i sit krav til en kommende forsoningskommission.

- Det skal være en decideret forsoningskommission. Vi ønsker, at den skal være konkret forankret i Grønland. Og så kan vi søge inspiration i andre lande som Canada og New Zealand, der har haft forsoningskommissioner.

- Vi bliver nødt til at få det hele frem og få snakket det hele igennem. Og vi skal have arbejdet i gang hurtigt, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han fastslår samtidig, at der skal være en konsekvens af forsoningsarbejdet.

- Vi har sagt meget eksplicit, at vi vil have belyst de mørke kapitler. Og vi vil have fremskyndet de grupper, vi i forvejen kender.

- Nu har vi haft kvinderne, der har fået spiral. Men vi har også andre grupper, som vi er vidende om, og dem skal der også gøres noget ved, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han fastslår, at Grønland tidligere har haft en forsoningskommission, men det var uden dansk deltagelse. Det går ikke denne gang, siger han.

- Nu vil vi have en forsoningskommission, som både Grønland og Danmark er forankret i. Og som vi gør noget ved. Hvordan vi konkret sammensætter den, kommer vi til, siger Jens-Frederik Nielsen.

RITZAU

Knap 30.000 mennesker har mandag været samlet til demonstration i storbyen São Paulo i Brasilien på landets uafhængighedsdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Arrangørerne bag havde på forhånd beskrevet demonstrationen som en protest mod den venstreorienterede præsident Luiz Inácio Lula da Silvas regering og mod højesteretsdommer Alexandre de Moraes.

Det sker forud for første valgrunde i Brasilien den 4. oktober.

São Paulo Universitets forskergruppe Monitor do Debate Politico, som overvåger og analyserer debatter og demonstrationer, estimerer, at omkring 28.500 personer var samlet på hovedgaden Paulista Avenue.

Præsident Lula står i valget mod den højreorienterede senator Flavio Bolsonaro, som mandagens demonstranter støtter.

Flavio Bolsonaro er søn af den tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Alexandre de Moraes er som højesteretsdommer gået hårdt efter Jair Bolsonaro på grund af et kupforsøg i 2023, som ekspræsidenten i 2025 blev dømt for.

Forløbet har gjort Moraes til en af Brasiliens mest polariserende personer, skriver Reuters.

- Denne alliance mellem Lula og Moraes vil få en ende, lød det mandag fra Flavio Bolsonaro til de fremmødte tilhængere.

- Enhver, der stemmer på Lula, stemmer på Alexandre de Moraes.

RITZAU

På dagen, hvor EU annoncerede en stor investering i Grønland, har USA's præsident, Donald Trump, lagt et billede på sit sociale medie, Truth Social, hvor Grønland er dækket af det amerikanske flag.

Statsminister Mette Frederiksen (S), der i disse dage er på besøg i Grønland, siger om den nye provokation fra den amerikanske præsident:

- Den grønlandske regering og det grønlandske folk har sagt igen og igen, at man ikke ønsker at være amerikansk.

- Det budskab kan vi godt gentage i dag. Men jeg håber ikke, at der er nogen, der er i tvivl om det, hverken i USA eller i resten af verden, siger Mette Frederiksen.

I opslaget er kortet over hele Nord- og Mellemamerika dækket af det amerikanske flag. Det vil sige, at Grønland ikke er alene om at blive lagt ind under USA.

Det samme gælder eksempelvis også USA's nabolande Canada og Mexico.

Mette Frederiksen afviser dog enhver tanke om, at Trump kan true sig til at overtage Grønland, som han flere gange har lagt op til.

- Det er Grønland, der skal bestemme deres egen fremtid. Og selvfølgelig er Grønland ikke til salg, siger Mette Frederiksen.

I kølvandet på Trumps bølge af krav om ejerskab over Grønland i begyndelsen af året lykkedes det Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et møde i Davos at overbevise Trump om at fokusere på sikkerheden i Arktis i stedet for ejerskab over Grønland.

Siden har Danmark og Nato arbejdet på at øge tilstedeværelsen i farvandet omkring Grønland og i Arktis mere bredt.

Danmark har i øjeblikket inspektionsskibet Thetis i Nuuk, hvor det efter planen skal sejle ud for at deltage i operationen Arctic Shield i de kommende to uger.

Samtidig har USA, Grønland og Danmark nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde løsninger på USA's ønsker til Grønland.

Det kan eksempelvis være flere baser i Grønland. Eller en øget amerikansk adgang til at kontrollere og nedlægge veto mod investeringer fra eksempelvis Kina i Grønland.

- Når vi har nedsat den arbejdsgruppe, så er det for at finde løsninger. Vi vil meget gerne støtte et sikkerhedspolitisk samarbejde med amerikanerne. Vi ønsker også en større Nato-tilstedeværelse, hvilket er lykkedes med amerikansk deltagelse, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger også, at Danmark er villig til at "modernisere" forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark om forsvaret af Grønland.

Det har været fremme i amerikanske medier, at USA skulle få adgang til tre baser i Grønland.

Den del er dog allerede muligt i den eksisterende aftale, siger Mette Frederiksen.

RITZAU

Ukraines rigsadvokat, Ruslan Kravtjenko, har mandag fratrådt sin stilling på grund af anklager om korruption.

Sagen førte i weekenden til, at landets antikorruptionsmyndigheder ransagede Kravtjenkos kontorer som led i efterforskningen.

Ukraine har i årevis kæmpet for at udrydde korruption, som er fortsat under Ruslands invasion, hvor præsident Volodymyr Zelenskyjs inderkreds er blevet ramt af flere skandaler.

I maj blev Zelenskyjs tidligere stabschef, Andrij Jermak, fængslet og tiltalt for korruption.

Ukraines Nationale Kontor for Korruptionsbekæmpelse (NABU) og det specialiserede antikorruptionsanklagerkontor (SAPO) oplyste lørdag, at man havde afsløret en hvidvaskningsordning, der var "ledet af embedsmænd fra rigsadvokatens kontor".

Efterfølgende blev der gennemført ransagninger på kontorerne.

Ifølge efterforskerne modtog netværket penge for at beskytte callcentre, der udførte telefonsvindel, og "hvidvaskede formuer på millioner".

Telefonsvindel er steget markant i både Ukraine og Rusland i løbet af den mere end fire år lange krig.

Ifølge NABU blev pengene brugt til at købe fast ejendom, smykker og andre værdigenstande.

Søndag udsendte Ukraines rigsadvokat en erklæring på sociale medier, hvor han afviste alle anklagerne. Han kaldte dem fuldstændig ubegrundede.

Mandag skrev Ruslan Kravtjenko følgende i et indlæg på den krypterede beskedtjeneste Telegram:

- Jeg har indgivet min afskedsbegæring som rigsadvokat. Jeg ønsker ikke, at rigsadvokatembedet skal bruges som et redskab i politiske konfrontationer. Min holdning til anklagerne forbliver uændret.

NABU har offentliggjort billeder af et pengeskab fyldt med bundter af dollarsedler og oplyser, at man har afsløret fem medlemmer bag svindelnummeret - uden dog at nævne deres navne.

Ifølge organisationen Det Globale Initiativ mod Transnational Organiseret Kriminalitet beskæftiger ulovlige callcentre omkring 60.000 mennesker i Ukraine.

RITZAU/AFP

En forsoningskommission mellem Grønland og Danmark ser ud til at rykke tættere på efter Rigsmødet i Grønland mandag.

Her talte både statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen for nødvendigheden af at sone fortiden.

- Jeg tænker ikke, at vi på noget tidspunkt kommer til at sætte et punkt, hvad angår den grønlandsk-danske historie. For mig er det ikke et spørgsmål om, at noget skal håndteres ellers afsluttes.

- For mig er det et spørgsmål om, at vores historie har nogle gode sider, og så har den nogle virkeligt mørke kapitler.

- Jo mere, Danmark og Grønland tør kigge ind i det, der er gået forud for vores egen tid, jo bedre forudsætninger har vi også for et ligeværdigt fællesskab i dag, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har allerede sat en historisk udredning i gang. Samtidig har Mette Frederiksen givet en undskyldning i spiralsagen og i sagen om eksperimentbørnene.

Eksperimentbørnene refererer til 22 grønlandske børn, som i 1951 blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark som led i et dansk socialpsykologisk og kulturpolitisk projekt, ofte blot kaldet Eksperimentet.

- De første erstatninger bliver nu udbetalt. Det vi så kigger ind i nu er at lave et egentligt forsoningsarbejde.

- Hvordan det præcis skal foregå, ved vi ikke endnu. Vi har diskuteret det i dag, og vi vil se på, hvordan man har gjort det i andre lande, siger Mette Frederiksen.

RITZAU

På dagen, hvor EU annoncerede en stor investering i Grønland har USA's præsident, Donald Trump, lagt et billede på sit sociale medie, Truth Social, hvor Grønland er dækket af det amerikanske flag.

Statsminister Mette Frederiksen (S), der i disse dage er på besøg i Grønland siger om den nye provokation fra den amerikanske præsident.

- Den grønlandske regering og det grønlandske folk har sagt igen og igen, at man ikke ønsker at være amerikansk.

- Det budskab kan vi godt gentage i dag. Men jeg håber ikke, at der er nogen, der er i tvivl om det, hverken i USA eller i resten af verden, siger Mette Frederiksen.

RITZAU

Den britiske udenrigsminister, Ed Miliband, vil tirsdag annoncere et britisk forbud mod handel med varer fra ulovlige israelske bosættelser.

Det skriver avisen The Guardian.

Udenrigsministeren er samtidig fast besluttet på støtten til en tostatsløsning på konflikten mellem israelere og palæstinensere, og han opfordrer til beskyttelse af palæstinensernes rettigheder.

Miliband forventes i sin erklæring til britiske parlamentsmedlemmer tirsdag at bruge en skarpere retorik end sine forgængere, når han fordømmer den humanitære krise i Gazastriben, skriver The Guardian.

Milibands udmelding forventes at udløse skarp kritik fra både Israel og USA.

Israel har allerede truet med gengældelse, efter at Miliband tidligere har påstået, at det israelske militær har tilbageholdt nødhjælp i Gazastriben.

USA's ambassadør i Israel, Mike Huckabee, har hævdet, at den britiske regering er grebet af jødehad.

Flere EU-lande støtter op om et forbud mod handel med ulovlige israelske bosættelser. Det fortalte EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efter et udenrigsministermøde i Bruxelles i juli.

Under den nuværende israelske regering, der er en af de mest højreorienterede regeringer i Israels næsten 80 år lange historie, er der sket en markant udbygning af de israelske bosættelser på Vestbredden.

Bosættelserne anses af FN for at være ulovlige. De er forbeholdt israelske statsborgere, der har samme rettigheder som borgerne i Israel, selv om de bor på Vestbredden, som er palæstinensisk.

Vestbredden har været besat af Israel siden 1967. Dele af området er under det palæstinensiske selvstyres kontrol, mens andre er under israelsk administration og kontrol - herunder bosættelserne.

Siden 2023 er antallet af episoder, hvor bosættere angriber palæstinensiske landsbyer eller palæstinensiskejet landbrugsjord på Vestbredden, steget med 130 procent.

Det fremgik af en rapport i juni fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission for de besatte palæstinensiske områder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

RITZAU

Politiet fik mandag eftermiddag en anmeldelse om en mindre eksplosion på boldbanerne ved Janderup Skole i Varde Kommune.

Det skrev Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update tidligt mandag aften.

Siden har to mindreårige indrømmet, at de var involverede i sprængningen, lyder det kort før 21.30. Politiet nævner hverken alder eller køn på de to mindreårige.

- Det er politiets opfattelse, at flere navngivne personer har været involveret, og efterforskningen pågår fortsat, lyder det videre.

Politiet gør det desuden klart, at området, hvor syrebomberne sprang, er blevet renset.

- Der er ingen fare forbundet med at færdes på området, ligesom forældre til børn på Janderup skole trygt kan sende deres børn afsted i skole i morgen, skriver politiet.

I sidste uge måtte Midt- og Vestsjællands Politi rykke ud til en anmeldelse om en syrebombe, der blev sprængt på en boldbane ved Rynkevangskolen i Kalundborg.

Her viste det sig, at fem teenagedrenge sprængte syrebomben, fordi de kedede sig, sagde en politiinspektør efterfølgende.

Syrebomber fremstilles af forskellige kemikalier, og når de blandes, opstår der en kemisk reaktion, som øger trykket og får beholderen - typisk en flaske - til at eksplodere.

Politiinspektøren fra Midt- og Vestsjællands Politi sagde i sidste uge, at børn kan få alvorlige skader, hvis de kommer i berøring med kemikalierne.

De fem drenge blev afhørt tirsdag, mens både forældre og sociale myndigheder var til stede. Drengene blev efterfølgende sigtet for brud på våbenloven.

RITZAU

Justitsminister Nicolai Wammen (S) har bedt Straffelovrådet om at kigge på mulighederne for mere mørklægning i sager, der indeholder fortrolige oplysninger.

Det skriver Politiken med henvisning til et kommissorium til rådet.

- Den nugældende retstilstand medfører, at der vil være tilfælde, hvor det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fremlægge de oplysninger, som er nødvendige for at løfte bevisbyrden i sagerne, uagtet at disse oplysninger foreligger, står der i ministeriets skrivelse.

- Og at myndighederne derfor må vælge at afstå fra at føre sager om alvorlig kriminalitet, selv om det ud fra såvel sikkerheds- som retshåndhævelsesmæssige synspunkter ville være det rigtige at føre sagerne.

Ministeren har bedt rådet om at undersøge området, cirka tre år efter at regeringen droppede den såkaldte FE-sag mod blandt andre den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.

Det var en reaktion på, at Højesteret havde bestemt, at sagen skulle føres delvist for åbne døre.

Ønsket om en mere lukket retspleje er ikke nyt.

Kort efter at sagen mod Lars Findsen og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) blev droppet, sagde anklagemyndigheden og Politiets Efterretningstjeneste (PET), at der var behov for ny lovgivning.

Flere professorer i strafferet så derimod ikke et behov for ny lovgivning. De mente på daværende tidspunkt, at sager om klassificerede oplysninger godt kunne føres med den eksisterende lovgivning.

De henviste blandt andet til, at Højesteret havde fremlagt en mulig køreplan for, hvordan sagerne kunne føres for henholdsvis åbne og lukkede døre.

Sådan forholder det sig tilsyneladende stadig blandt professorerne.

I hvert fald mener både Lasse Lund Madsen, der er professor i strafferet på Aarhus Universitet, og professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, at regeringens ønske om mere hemmelighed er ubegrundet og strider imod grundlæggende retsprincipper.

Sidstnævnte påpeger blandt andet, at Højesteret i 2023 netop sagde, at efterretningstjenester godt kunne holde særligt fortrolige oplysninger hemmelige, hvis de præcist begrundede nødvendigheden af det.

- Højesteret gav anklagemyndigheden en drejebog for, hvordan en sag kan tilrettelægges, sådan at man lukker dørene, når der er påvist konkrete grunde til, at det er nødvendigt, og hvis det ikke er tilfældet, så er det offentlighedsprincippet, der gælder, siger Jørn Vestergaard til Politiken.

RITZAU

Justitsminister Nicolai Wammen (S) har bedt Straffelovrådet om at kigge på mulighederne for mere mørklægning i sager, der indeholder fortrolige oplysninger.

Det skriver Politiken med henvisning til et kommissorium til rådet.

- Den nugældende retstilstand medfører, at der vil være tilfælde, hvor det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fremlægge de oplysninger, som er nødvendige for at løfte bevisbyrden i sagerne, uagtet at disse oplysninger foreligger, står der.

- Og at myndighederne derfor må vælge at afstå fra at føre sager om alvorlig kriminalitet, selv om det ud fra såvel sikkerheds- som retshåndhævelsesmæssige synspunkter ville være det rigtige at føre sagerne.

Ministeren har bedt rådet om at undersøge området, cirka tre år efter at regeringen droppede den såkaldte FE-sag mod blandt andre den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.

Det var en reaktion på, at Højesteret havde bestemt, at sagen skulle føres delvist for åbne døre.

RITZAU

Nordkorea og Rusland har mandag åbnet den første vejbro mellem de to lande.

Det viser billeder fra indvielsen af broen, som går på tværs af floden Tumen, der danner grænsen mellem Nordkorea, Rusland og Kina.

De første lastbiler, som var udsmykket med flag, kørte over den en kilometer lange tosporede bro.

Imens deltog Ruslands premierminister, Mikhail Misjustin, og Nordkoreas premierminister, Pak Thae Song, ifølge Reuters via videoforbindelse og talte til arbejdere og embedsmænd fra begge lande.

Vejbroen er opkaldt efter den sovjetiske officer Jakov Novitjenko. Han tilskrives æren for at have reddet Nordkoreas grundlægger og leder Kim Il-sung fra et attentat udført af en pro-sydkoreansk gruppe.

En aftale om broen blev indgået, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte Nordkorea i 2024.

Byggeriet gik i gang i april sidste år.

Der findes allerede direkte fly- og jernbaneforbindelser mellem Moskva og Pyongyang, men indtil mandag havde der ikke været en egentlig vejforbindelse.

Siden 1959 havde man i stedet - efter en særlig aftale - lagt planker på den nærliggende jernbanebro, skriver Reuters. Det var i årtier det eneste grænseovergangssted, hvor køretøjer kunne krydse grænsen mellem de to lande.

De to lande er allierede og underskrev i 2024 en forsvarsaftale.

Nordkorea er en trofast støtte af Ruslands krig i Ukraine. Landet har sendt missiler, ammunition og tusindvis af soldater afsted for at hjælpe Rusland.

Ifølge Reuters henviste Misjustin til det i sin tale. Han talte om "de koreanske helte, som for nylig kæmpede skulder ved skulder med vores soldater og forsvarede russisk jord".

Analytikere har vurderet, at Rusland til gengæld sender økonomisk støtte, militærteknologi, fødevarer og energi til Nordkorea, der diplomatisk set i høj grad er isoleret fra resten af verden.

I april erklærede Nordkoreas leder, Kim Jong-un, at Nordkorea vil hjælpe Rusland med at vinde landets "hellige" krig.

Den ukrainske menneskerettighedsorganisation Truth Hounds beskriver den nye vejbro som en mulig korridor, hvor Nordkorea kan fragte soldater og militærfolk til Rusland.

Samtidig kan russisk teknologi og ressourcer mere risikofrit flytte den modsatte vej, lyder det ifølge Reuters.

RITZAU

Nordkorea og Rusland har mandag åbnet den første vejbro mellem de to lande.

Det viser billeder fra indvielsen af broen, som går på tværs af floden Tumen, der danner grænsen mellem Nordkorea, Rusland og Kina.

De første lastbiler, som var udsmykket med flag, kørte over den en kilometer lange tosporede bro.

Imens deltog Ruslands premierminister, Mikhail Misjustin, og Nordkoreas premierminister, Pak Thae Song, ifølge Reuters via videoforbindelse og talte til arbejdere og embedsmænd fra begge lande.

Vejbroen er opkaldt efter den sovjetiske officer Jakov Novitjenko. Han tilskrives æren for at have reddet Nordkoreas grundlægger og leder Kim Il-sung fra et attentat udført af en pro-sydkoreansk gruppe.

En aftale om broen blev indgået, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte Nordkorea i 2024.

Byggeriet gik i gang i april sidste år.

Der findes allerede direkte fly- og jernbaneforbindelser mellem Moskva og Pyongyang, men indtil mandag havde der ikke været en egentlig vejforbindelse.

Siden 1959 havde man i stedet - efter en særlig aftale - lagt planker på den nærliggende jernbanebro, skriver Reuters. Det var i årtier det eneste grænseovergangssted, hvor køretøjer kunne krydse grænsen mellem de to lande.

De to lande er allierede og underskrev i 2024 en forsvarsaftale.

Nordkorea er en trofast støtte af Ruslands krig i Ukraine. Landet har sendt missiler, ammunition og tusindvis af soldater afsted for at hjælpe Rusland.

Analytikere har vurderet, at Rusland til gengæld sender økonomisk støtte, militærteknologi, fødevarer og energi til Nordkorea, der diplomatisk set i høj grad er isoleret fra resten af verden.

I april erklærede Nordkoreas leder, Kim Jong-un, at Nordkorea vil hjælpe Rusland med at vinde landets "hellige" krig.

RITZAU

Der er sket en alvorlig ulykke på Sorøvej omkring en kilometer øst for den vestsjællandske by Ruds Vedby.

Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Derfor er vejen i øjeblikket spærret i begge retninger, lyder det klokken 20.17. Tidshorisonten er ukendt.

Ifølge TV 2 er der tale om en mandlig bilist, som har ramt et stengærde. Han er efterfølgende kørt på hospitalet.

Politiet kender ikke mandens tilstand.

RITZAU

Mere end 100 timers lydoptagelser med bandet Oasis, herunder optagelser fra koncerter og prøver, kommer på auktion.

Men det sker trods indvendinger fra bandets medlemmer, brødrene Liam og Noel Gallagher, skriver det britiske medie The Guardian.

Samlingen, der skal under hammeren, blev gemt af bandets lydtekniker Huw Richards, der arbejdede med Oasis fra udgivelsen af deres debutalbum, "Definitely Maybe", fra 1994 og indtil 2001.

Det er Huw Richards' søn Owain, der sælger effekterne, der ventes at kunne indbringe op mod 1,7 millioner britiske pund - svarende til næsten 14 millioner danske kroner.

Arvestykkerne skal under hammeren 3. oktober ved auktionshuset Littleton Auctions.

Direktøren for auktionshuset, Ben Homer, udtaler til The Guardian, at Oasis har reageret på auktionen.

- Oasis-teamet er bekendt med auktionen og har udtrykt bekymring, hvilket er fuldt ud forståeligt i betragtning af materialets omfang og betydning, siger han i et svar til mediet.

Owain Richards, der ifølge The Guardian også er lydtekniker som sin far, har fortalt, at han tidligere har været i dialog med Oasis' management, efter at bandet ledte efter nogle optagelser.

Til avisen The Times skal han have sagt, at bandet ønskede båndene returneret, frem for at de blev solgt andre steder, men at dialogen med bandet løb ud i sandet.

Optagelserne blev ifølge Richards omhyggeligt lagret af hans far, og de stammer fra en periode, hvor koncerter ikke, ligesom i dag, blev dokumenteret af koncertgæsterne med mobiloptagelser.

Oasis har solgt millioner af album verden over og er kendt for hits som "Wonderwall", "Don't Look Back in Anger" og "Supersonic".

Annonceringen af auktionen kommer, efter at Gallagher-brødrene tilbage i 2024 valgte at gendanne bandet efter et markant brud.

Oasis blev dannet i 1991, men blev opløst i 2009 som følge af personlige og professionelle uoverensstemmelser mellem brødrene.

Men 15 år senere meddelte Gallagher-brødrene, at de havde begravet stridsøksen og gendannet bandet.

Siden har de spillet en stor genforeningsturné sidste år, ligesom at bandet skildres i en spritny dokumentarfilm med titlen "Oasis: Don't Look Back in Anger".

RITZAU