En dommer ved Retten i Aarhus varetægtsfængslede torsdag en 21-årig mand frem til 19. maj for et overfald mod en fodboldfan.

Det oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Yderligere en mand på 20 år skal i grundlovsforhør i sagen fredag, oplyser politikredsen.

Ved overfaldet blev en 26-årig mand slået og nikket skaller og frataget en AaB-jakke ifølge Østjyllands Politi.

Overfaldet skete natten til søndag på Lille Torv i det centrale Aarhus. Tidligere lørdag havde Aarhus Fremad spillet en kamp i Aalborg mod netop AaB i landets næstbedste fodboldrække.

Politiet oplyser ikke, om man vurderer, at der er en sammenhæng.

Den 21-årige nægter sig skyldig og kærede fængslingen, lyder det.

Dermed skal Vestre Landsret også vurdere, om manden skal være varetægtsfængslet.

Dommeren fængslede ham på en mistanke om grov vold og ulovlig tvang, oplyser politiet.

Anklagemyndigheden mener, at der var tale om røveri og subsidiært ulovlig tvang i relation til en idrætsbegivenhed.

Men dommeren har vurderet, at der er tale om en mistanke om ulovlig tvang.

Der har i de senere år været flere eksempler på sager, hvor domstolene har afvist at dømme efter straffelovens røveribestemmelse i sager, hvor folk er blevet frataget fodboldfantrøjer.

Domstolene har vurderet, at gerningsmændene ikke har gjort det for at berige sig, men at det er sket på grund af et modsætningsforhold rettet mod fans af andre klubber.

Den 20-årige mand blev anholdt i sagen torsdag eftermiddag.

Han fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus klokken 11.30.

Ifølge en meddelelse på Politi Update er den 20-årige sigtet efter de samme paragraffer som den 21-årige mand.

Politiet søger fortsat en sidste mistænkt i sagen. Man kender identiteten på vedkommende, oplyser politikredsen.

/ritzau/

Flere af partileder Lars Boje Mathiesens mange reklamer er blevet finansieret af skattekroner, og Folketinget går nu ind i sagen. Han er blandt de politikere på Facebook, som får absolut flest interaktioner.

Det markante reklamefremstød bidrog i 2024 til, at Borgernes Parti kunne komme på stemmesedlen og blive valgt i 2026. Men Folketingets Administration oplyser til Radio IIII, at tilskuddene til partiet kan være brugt forkert.

- Annoncer, der medvirker til at indsamle vælgererklæringer, har sigte på at fremme valg af kandidater og falder derfor efter Folketingets Administrations vurdering uden for formålsbestemmelserne, lyder det i en mail.

Administrationen vil derfor tage kontakt til Lars Boje Mathiesen for at sikre, at sådanne udgifter dækkes af "andre midler end gruppestøttemidler, og at der bliver aflagt regnskaber i overensstemmelse hermed".

Det vides ikke, hvad det konkret kan have af betydning, at midlerne ifølge administrationen kan være brugt forkert.

Af regnskabet fremgår det, at Boje som løsgænger brugte 1,2 millioner kroner på "tryksager, annoncer mv." i 2024. Det er 88 procent af hans samlede forbrug det år.

Til sammenligning brugte de øvrige partier og løsgængere lidt mere end fire procent af gruppestøtten på samme post i 2024. Det svarer til 54.000 kroner per folketingsmedlem i gennemsnit.

Lars Boje Mathiesens kampagne for at indsamle vælgererklæringer til Borgernes Parti kørte i sidste halvdel af 2024. Dengang lovede han offentligheden indsigt i, hvordan han finansierede sine mange reklamer.

- Ja, det kunne I godt tænke jer at vide, og det skal I også få, for vi overholder samtlige regler for partier. Vi har eksterne statsautoriserede revisorer på, og vi kommer til at fremlægge alt det her, sagde han til TV 2.

Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt for Radio IIII at få Lars Boje Mathiesen til at dokumentere finansieringen. Hans revisor er heller ikke vendt tilbage på henvendelser.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

Forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har tidligere sagt til radiostationen, at hvis millionudgiften er gået til kampagnen på Facebook, hvilket er uvist, er det sket i strid med reglerne.

- Når man går ned i den her annoncering, så er der meget af det, der overhovedet ikke handler om politik, som slet ikke handler om at skabe politisk debat, men som handler om noget helt andet, nemlig at skaffe nogle vælgererklæringer.

- Det er helt åbenlyst ikke det, der er formålet med de her midler, sagde Roger Buch.

/ritzau/

Et forsøg på at bjærge et forladt russisk tankskib i Middelhavet mislykkedes onsdag.

Skibet driver derfor fortsat rundt på havet med mindst 700 ton brændstof og en større mængde naturgas om bord.

Det skriver The New York Times.

Skibet med navnet "Arctic Metagaz" har været efterladt ubemandet siden begyndelsen af marts, hvor det ifølge Rusland blev udsat for et ukrainsk droneangreb, som antændte en brand.

Hele besætningen blev dengang evakueret fra skibet.

Det var Libyen, som stod for bjærgningsaktionen onsdag. I en udtalelse oplyser Libyens havne- og søtransportsmyndighed, at slæbetrossen sprang, da man forsøgte at bugsere skibet. Slæbetrossen er det tovværk eller stålwire, man bruger til at slæbe et skib.

Det var derefter ikke muligt at fæstne slæbetrossen til skibet igen, og bjærgningen blev opgivet.

Tankskibet ligger cirka 120 sømil - 220 kilometer - nord for den libyske havneby Benghazi og umiddelbart øst for Malta og syd for den italienske ø Sicilien.

Skibet menes ifølge flere medier at være en del af den russiske skyggeflåde, som består af ældre tankskibe, der sejler med blandt andet olie, og som forsøger at omgå europæiske og amerikanske sanktioner mod Rusland.

En række lande omkring Middelhavet har tidligere advaret om, at der er risiko for en miljøkatastrofe, hvis det svært beskadigede skib efterlades med den store mængde brændstof og naturgas om bord.

Italien, Frankrig og syv andre lande skrev således et brev til EU-Kommissionen i marts, hvor de advarede om risikoen for havmiljøet.

- Skibets usikre tilstand og dets specielle last udgør en alvorlig risiko for en snarlig større miljøkatastrofe i hjertet af EU's maritime område, skrev landene i brevet til kommissionen.

Denne bekymring gentages af de libyske myndigheder, som efter den mislykkede bjærgningsaktion advarer om en "betydelig miljø- og navigationsmæssig trussel".

"Arctic Metagaz" er 277 meter langt. Tankskibet sejler under russisk flag og er bygget i 2003.

/ritzau/

En dommer ved Retten i Aarhus varetægtsfængslede torsdag en 21-årig mand frem til 19. maj for et overfald mod en fodboldfan.

Det oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ved overfaldet blev en 26-årig mand slået og nikket skaller og frataget en AaB-jakke, oplyser Østjyllands Politi.

Overfaldet skete natten til søndag på Lille Torv i det centrale Aarhus. Tidligere lørdag havde Aarhus Fremad spillet en kamp i Aalborg mod netop AaB i landets næstbedste fodboldrække.

Den 21-årige nægter sig skyldig og kærede fængslingen, lyder det.

Dermed skal Vestre Landsret også vurdere, om manden skal være varetægtsfængslet.

Dommeren fængslede ham på en mistanke om grov vold og ulovlig tvang, oplyser politiet.

Anklagemyndigheden mener, at der var tale om røveri og subsidiært ulovlig tvang i relation til en idrætsbegivenhed.

Men dommeren har vurderet, at der er tale om en mistanke om ulovlig tvang.

Der har i de senere år været flere eksempler på sager, hvor domstolene har afvist at dømme efter straffelovens røveribestemmelse i sager, hvor folk er blevet frataget fodboldfantrøjer.

Domstolene har vurderet, at gerningsmændene ikke har gjort det for at berige sig, men at det er sket på grund af et modsætningsforhold rettet mod fans af andre klubber.

Forud for grundlovsforhøret oplyste politiet, at man fortsat leder efter to andre gerningsmænd i sagen.

På den baggrund bad anklageren om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

/ritzau/

Et forsøg på at bjærge et forladt russisk tankskib i Middelhavet mislykkedes onsdag.

Skibet driver derfor fortsat rundt på havet med mindst 700 ton brændstof og en større mængde naturgas om bord.

Det skriver The New York Times.

Skibet har været efterladt ubemandet siden begyndelsen af marts, hvor det ifølge Rusland blev udsat for et ukrainsk droneangreb, som antændte en brand.

Hele besætningen blev dengang evakueret fra skibet.

Det var myndighederne i Libyen som stod for bjærgningsaktionen, da tankskibet ligger nord for den libyske kyst.

Skibet menes at være en del af den russiske skyggeflåde, som består af ældre tankskibe, der sejler med blandt andet olie, og som forsøger at omgå europæiske og amerikanske sanktioner mod Rusland.

En række lande omkring Middelhavet har tidligere advaret om, at der er risiko for en miljøkatastrofe, hvis det svært beskadigede skib efterlades med den store mængde brændstof og naturgas om bord.

/ritzau/

EU-Kommissionen får nu til opgave at lave en konkret plan for, hvad der skal sættes i værk, hvis et EU-land aktiverer EU's musketered, der er beskrevet i EU-traktatens artikel 42.7.

Det siger Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, på vej ind til det uformelle EU-topmøde i Cypern fredag.

- Hvis et medlemsland udløser artikel 42.7, så skal der være en operationel plan, som kan sættes i værk.

- Jeg er glad for, at alle medlemslandene ser behovet for at have en plan tilknyttet artikel 42.7, siger Nikos Christodoulides.

Cypern har i øjeblikket EU-formandskabet, og derfor er Cyperns præsident vært ved det uformelle EU-topmøde.

For Cypern er diskussionen særligt vigtig, fordi landet er medlem af EU, men ikke medlem af Nato. Derfor presser Cypern på for at få konkretiseret artikel 42.7, der er EU's gensidige forsvarsklausul.

Den fastslår, at hvis et EU-land bliver offer for væbnet angreb, så har de øvrige medlemslande pligt til at yde hjælp og bistand med alle de midler, de råder over.

Den har dog hidtil stået i skyggen af Natos artikel fem, som på samme vis forpligter Nato-landene til at forsvare hinanden i tilfælde af et angreb.

I lyset af USA's ønske om at Europa tager mere ansvar for sin egen sikkerhed og gentagne trusler fra USA's præsident, Donald Trump, om at forlade Nato, er diskussionen om, hvad artiklen kan bruges til, taget til i EU.

Nu skal det nedfældes, hvad der sker, hvis et EU-land udløser artiklen, siger Nikos Christodoulides.

- Hvis Frankrig udløser artikel 42.7, hvilke lande skal så reagere først? Hvilke behov har landet, der udløser artikel 42.7? Det skal fremgå af handlingsplanen fra EU-Kommissionen, siger Christodoulides.

Danmarks fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), hilser diskussionen om Europas forsvar velkommen.

Hun har længe talt for en hurtigere oprustning af Europa, end andre EU-lande har været villige til.

Det ønske er kun blevet styrket efter Trumps udmeldinger, der ud over trusler om at tage ejerskab over Grønland senest har gået på et amerikansk farvel til Nato, hvis ikke Europa vil hjælpe med at holde Hormuz-strædet åbent.

- Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så bliver amerikanerne desværre ved med at skabe usikkerhed om deres rolle i Europa.

- Vi kan ikke overlade det til andre at træffe beslutningerne om, hvor Europa skal bevæge sig hen for at passe på vores egne befolkninger, sagde Mette Frederiksen ved ankomsten til det uformelle EU-topmøde torsdag.

Hun fastholder sit ønske om at fortsætte det transatlantiske samarbejde, der på forsvarsområdet er forankret i Nato. Men Europa bliver også nødt til at styrke sit eget forsvar:

- Selv om jeg er en stor Nato-støtte og tror på det transatlantiske, så er der ikke nogen, der kan se bort fra det, der sker i virkeligheden allerede nu. Og som også en gang imellem er af truende karakter.

- Derfor skal Europa kunne forsvare sig selv, og jeg har længe plæderet for et egentligt totalforsvar på europæisk jord af Europa, sagde Mette Frederiksen.

/ritzau/

En dommer ved Retten i Aarhus varetægtsfængslede torsdag en 21-årig mand i knap fire uger for et overfald mod en fodboldfan.

Det oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ved overfaldet blev en 26-årig mand slået og nikket skaller og frataget en AaB-jakke, oplyser Østjyllands Politi.

Overfaldet skete natten til søndag.

Den 21-årige nægter sig skyldig og kærede fængslingen, lyder det.

Dommeren fængslede ham på en mistanke om grov vold og ulovlig tvang, oplyser politiet.

Anklagemyndigheden mener, at der var tale om røveri og subsidiært ulovlig tvang.

Men dommeren har vurderet, at der er tale om en mistanke om ulovlig tvang.

Der har i de senere år været flere eksempler på sager, hvor domstolene har afvist at dømme efter straffelovens røveribestemmelse i sager, hvor folk er blevet frataget fodboldfantrøjer.

Domstolene har vurderet, at gerningsmændene ikke har gjort det for at berige sig, men at det er sket på grund af et modsætningsforhold rettet mod fans af andre klubber.

Torsdag lød det fra Østjyllands Politi, at man ikke vurderer, at hændelsen har relation til den fodboldkamp, som AGF deltog i søndag aften.

Her spillede AGF i Herning imod FC Midtjylland.

/ritzau/

EU-landenes finansministre skal i maj måned komme med specifikke forslag til, hvordan EU-landene på kort sigt kan komme igennem energikrisen.

Det siger Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, på vej ind til det uformelle EU-topmøde i Cypern fredag.

Udmeldingen kommer, efter at EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag aften tog den første diskussion om det udspil, som EU-Kommissionen fremlagde i denne uge.

Nu bliver detaljerne lagt over på finansministrenes bord:

- Vi har besluttet, at finansministrene skal fortsætte diskussionerne på deres møder i maj måned.

- Her skal de komme med meget specifikke forslag til, hvad der skal ske på kort sigt for at dæmpe energipriserne, siger Nikos Christodoulides.

Han er vært ved fredagens uformelle EU-topmøde, fordi Cypern i øjeblikket har EU-formandskabet.

EU-landenes finansministre mødes to gange i maj. Første gang er 5. maj i Bruxelles og derefter 22.-23. maj i Cypern.

Dermed må europæerne vente lidt endnu, før de konkrete beslutninger om, hvordan EU på kort sigt vil dæmpe energipriserne, bliver truffet.

EU-Kommissionen har blandt andet foreslået at give EU-landene øget adgang for at give statsstøtte til energitunge virksomheder og sektorer, som er særligt udfordret af de høje energipriser.

Kommissionen har også foreslået, at medlemslandene giver tilskud til at skifte gas- og oliefyr ud med varmepumper og solceller for at dæmme op for de høje priser på olie og gas.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede for at bruge EU-Kommissionens forslag, da hun torsdag ankom til det uformelle EU-topmøde i Cypern.

- Jeg er glad for, at EU-Kommissionen siger to ting. For det første, at regeringerne i de enkelte lande selvfølgelig skal have mulighed for at hjælpe borgere og erhvervsliv igennem det, der måske bliver til en egentlig energikrise.

- For det andet siger kommissionen også, at vi skal ud af de fossile brændstoffer. Der står Danmark bedre end mange andre lande, fordi vi er længere, hvad angår den vedvarende energi, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

EU-Kommissionens forslag understøtter de igangværende regeringsforhandlinger, mener Mette Frederiksen.

- Noget af det, vi diskuterer i de aktuelle regeringsforhandlinger, er både, hvordan håndterer vi situationen på den korte bane, men også, hvordan sikrer vi os, at endnu flere danskere for eksempel har sikkerhed omkring deres varmeregning.

- Det gør os sårbare som land, hvis vi er afhængige af olie eller gas. Det gælder både erhvervslivet, men også derhjemme, hvis man eksempelvis bruger naturgas, siger Mette Frederiksen.

Ud over finansministrenes arbejde med løsninger på kort sigt vil diskussionerne om de langsigtede tiltag fortsætte, siger Nikos Christodoulides.

Her har EU-Kommissionen understreget, at EU bliver nødt til at fortsætte omstillingen til vedvarende energi.

Dermed kan Europa gøre sig uafhængigt af den fossile energi, som i kraft af krigene i Ukraine og Iran er blevet ramt af store prisudsving.

Som del af omstillingen skal EU ifølge Christodoulides lave en energiunion, hvor landene via verdens største sammenkoblede elnet hjælper hinanden med at sikre billig strøm.

- Jeg håber, at vi kan nå til enighed om det i juni, siger Christodoulides.

EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøde i Bruxelles den 18. og 19. juni.

/ritzau/

EU-landenes ledere presser på for den 21. sanktionspakke mod Rusland.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til andendagen af det uformelle EU-topmøde i Cypern.

- Vi har fået beslutningerne om EU-lånet til Ukraine og den 20. sanktionspakke mod Rusland på plads.

- Nu presser stats- og regeringscheferne på for den 21. sanktionspakke mod Rusland. Det sender et meget klart signal til Rusland om, at de ikke kan holde ud i længere tid end os, siger Kaja Kallas.

Kallas' udmelding kommer, efter at hun sammen med EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag var til arbejdsmiddag med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Her kunne Zelenskyj glæde sig over, at der nu er 90 milliarder euro på vej til Ukraine over de kommende to år. Og at grebet om Ruslands olieeksport strammes med de nye sanktioner.

Men der er behov for at gøre mere, siger Kaja Kallas.

- Nu skal vi genbesøge de tidligere røde linjer, som betød, at sanktioner blev blokeret. Vi skal se på, hvad vi mere kan gøre, siger hun.

Dermed gør Kallas det klart, at EU-landene vil forsøge at bygge på det momentum, som er opstået efter valgnederlaget til Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Orbán stod længe i vejen for både EU-lånet - og sammen med Slovakiet også for sanktionerne mod Rusland.

Med valgnederlaget den 12. april til Viktor Orbán er der dog håb i Bruxelles om, at Europa fremover kan stå mere samlet om Ukraine.

/ritzau/

De fem personer, som blev meldt i kritisk tilstand efter torsdagens togulykke på Gribskovbanen, er alle uden for livsfare.

Det oplyser cheflæge i Hovedstadens Akutberedskab Anders Damm-Hejmdal til TV 2.

- Det betyder ikke, at de ikke er svært tilskadekomne og fortsat har brug for behandling, siger han til mediet.

Cheflægen fortæller videre til TV 2, at man har skullet behandle et bredt udsnit af skader efter ulykken.

To tog kolliderede torsdag morgen på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen.

I alt 17 personer har været indlagt til behandling i forbindelse med ulykken. Det oplyste vagtchefen i Nordsjællands Politi torsdag aften til DR og TV 2.

Lokaltog, der driver Gribskovbanen, har oplyst, at de to lokomotivførere var blandt de tilskadekomne.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

Beredskabet rykkede blandt andet ud med et større antal ambulancer. Der var også en redningshelikopter fra Forsvaret til stede.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Kommissionen undersøger årsagen til havarier, ulykker og hændelser inden for jernbane og luftfart.

Der kører to toglinjer på Gribskovbanen mellem Hillerød og Tisvildeleje og Hillerød og Gilleleje.

Fredag er der indsat togbusser mellem Hillerød og Kagerup og Hillerød og Tisvildeleje ifølge Lokaltogs hjemmeside.

Arbejdet med at fjerne de beskadigede tog fortsætter fredag morgen og formiddag.

/ritzau/

EU-landenes finansministre skal i maj måned komme med specifikke forslag til, hvordan EU-landene på kort sigt kan komme igennem energikrisen.

Det siger Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, på vej ind til det uformelle EU-topmøde i Cypern fredag.

Udmeldingen kommer, efter at EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag aften tog den første diskussion om det udspil, som EU-Kommissionen fremlagde i denne uge.

Nu bliver detaljerne lagt over på finansministrenes bord:

- Vi har besluttet, at finansministrene skal fortsætte diskussionerne på deres møder i maj måned.

- Her skal de komme med meget specifikke forslag til, hvad der skal ske på kort sigt for at dæmpe energipriserne, siger Nikos Christodoulides.

Han er vært ved fredagens uformelle EU-topmøde, fordi Cypern i øjeblikket har EU-formandskabet.

EU-landenes finansministre mødes to gange i maj. Første gang er 5. maj i Bruxelles og derefter 22.-23. maj i Cypern.

Dermed må europæerne vente lidt endnu, før de konkrete beslutninger om, hvordan EU på kort sigt vil dæmpe energipriserne bliver truffet.

Derudover vil diskussionerne om de langsigtede tiltag fortsætte, siger Nikos Christodoulides.

Her har EU-Kommissionen understreget, at løsningen på lang sigt er mere vedvarende energi.

Dermed kan Europa kan gøre sig uafhængigt af den fossile energi, som i kraft af krigene i Ukraine og Iran er blevet ramt af store prisudsving.

Som del af omstillingen skal EU ifølge Christodoulides lave en energiunion, hvor landene via verdens største sammenkoblede elnet hjælper hinanden med at sikre billig strøm.

- Jeg håber, at vi kan nå til enighed om det i juni, siger Christodoulides.

EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøde i Bruxelles den 18. og 19. juni.

/ritzau/

De fem personer, som blev meldt i kritisk tilstand efter torsdagens togulykke på Gribskovbanen, er alle uden for livsfare.

Det oplyser cheflæge i Hovedstadens Akutberedskab Anders Damm-Hejmdal til TV 2.

- Det betyder ikke, at de ikke er svært tilskadekomne og fortsat har brug for behandling, siger han til mediet.

Cheflægen fortæller videre til TV 2, at man har skullet behandle et bredt udsnit af skader efter ulykken.

To tog kolliderede torsdag morgen på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen.

I alt 17 personer har været indlagt til behandling i forbindelse med ulykken. Det oplyste vagtchefen i Nordsjællands Politi torsdag aften til DR og TV 2.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

Beredskabet rykkede blandt andet ud med et større antal ambulancer. Der var også en redningshelikopter fra Forsvaret til stede.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Kommissionen undersøger årsagen til havarier, ulykker og hændelser inden for jernbane og luftfart.

/ritzau/

De fem personer, som blev meldt i kritisk tilstand efter torsdagens togulykke på Gribskovbanen, er alle uden for livsfare.

Det oplyser cheflæge i Hovedstadens Akutberedskab Anders Damm-Hejmdal til TV 2.

- Det betyder ikke, at de ikke er svært tilskadekomne og fortsat har brug for behandling, siger han til mediet.

To tog kolliderede torsdag morgen på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen.

I alt 17 personer har været indlagt til behandling i forbindelse med ulykken. Det oplyste vagtchefen i Nordsjællands Politi torsdag aften til DR og TV 2.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

/ritzau/

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på sociale medier for børn og unge under 16 år.

Det siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til det norske nyhedsbureau NTB.

- Nu kommer loven, siger han.

Regeringen vil inden årets udgang fremlægge lovforslaget for Stortinget, det norske parlament. Bliver forslaget vedtaget, kan loven træde i kraft i løbet af 2027, lyder det.

Forslaget bliver indrettet således, at unge vil få adgang til sociale platforme - som for eksempel TikTok, Instagram og Snapchat - den 1. januar det år, hvor de fylder 16 år.

Formålet med loven er først og fremmest at forhindre, at børn bliver påvirket af vanedannende algoritmer og manipulerende reklamer, eller at de bliver udsat for grooming eller forsøgt rekrutteret af kriminelle, lyder det fra Støre.

Han mener, det er urimeligt at kunne forvente, at en barnehjerne skal kunne stå imod en udvikling, som nogle af de største techgiganter står bag.

Ifølge den norske statsminister sendte en høringsrunde sidste år, hvor mere end 8000 deltog, et klart signal fra de norske forældre:

- De forventer, at politikerne griber ind, siger han og tilføjer:

- Tryghed for vores børn og unge er et af de vigtigste indsatsområder i regeringens plan for Norge.

Jonas Gahr Støre fremlagde også i 2024 et forslag om aldersgrænse for brugen af sociale platforme.

Dengang gik regeringen ind for en aldersgrænse på 15 år baseret på den unges fødselsdag. Dette er i det nye forslag ændret til det år, hvor de unge fylder 16 år.

- Vi ønsker at undgå, at unge i samme årgang bliver forskelsbehandlet og holdt udenfor, siger børne- og familieminister Lene Vågslid til NTB.

Regeringen lægger op til, at udbyderne af sociale medier får ansvaret for at sikre, at de unges alder bliver verificeret.

Præcis hvordan loven vil skulle håndhæves, ligger endnu ikke fast.

EU-Kommissionen oplyste i sidste uge, at den havde klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og flere andre lande arbejder for at hæve aldersgrænsen for brug af sociale platforme.

/ritzau/

EU-Kommissionen får nu til opgave at lave en konkret plan for, hvad der skal sættes i værk, hvis et EU-land aktiverer EU's musketered, der er beskrevet i EU-traktatens artikel 42.7.

Det siger Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, på vej ind til det uformelle EU-topmøde i Cypern fredag.

- Hvis et medlemsland udløser artikel 42.7, så skal der være en operationel plan, som kan sættes i værk.

- Jeg er glad for, at alle medlemslandene ser behovet for at have en plan tilknyttet artikel 42.7, siger Nikos Christodoulides.

Cypern har i øjeblikket EU-formandskabet, og derfor er Cyperns præsident vært ved det uformelle EU-topmøde.

For Cypern er diskussionen særligt vigtig, fordi landet er medlem af EU, men ikke medlem af Nato. Derfor presser Cypern på for at få konkretiseret artikel 42.7, der er EU's gensidige forsvarsklausul.

Den fastslår, at hvis et EU-land bliver offer for væbnet angreb, så har de øvrige medlemslande pligt til at yde hjælp og bistand med alle de midler, de råder over.

Den har dog hidtil stået i skyggen af Natos artikel fem, som på samme vis forpligter Nato-landene til at forsvare hinanden i tilfælde af et angreb.

I lyset af USA's ønske om at Europa tager mere ansvar for sin egen sikkerhed og gentagne trusler fra USA's præsident, Donald Trump, om at forlade Nato, er diskussionen om, hvad artiklen kan bruges til, taget til i EU.

Nu skal det nedfældes, hvad der sker, hvis et EU-land udløser artiklen, siger Nikos Christodoulides.

- Hvis Frankrig udløser artikel 42.7, hvilke lande skal så reagere først? Hvilke behov har landet, der udløser artikel 42.7? Det skal fremgå af handlingsplanen fra EU-Kommissionen, siger Christodoulides.

/ritzau/

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på sociale medier for børn og unge under 16 år.

Det siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til det norske nyhedsbureau NTB.

- Nu kommer loven, siger han.

Regeringen vil inden årets udgang fremlægge lovforslaget for Stortinget, det norske parlament. Bliver forslaget vedtaget, kan loven træde i kraft i løbet af 2027, lyder det.

Forslaget bliver indrettet således, at unge vil få adgang til sociale platforme - som for eksempel TikTok, Instagram og Snapchat - den 1. januar det år, hvor de fylder 16 år.

Formålet med loven er først og fremmest at forhindre, at børn bliver påvirket af vanedannende algoritmer og manipulerende reklamer, eller at de bliver udsat for grooming eller forsøgt rekrutteret af kriminelle, lyder det fra Støre.

Han mener, det er urimeligt at kunne forvente, at en barnehjerne skal kunne stå imod en udvikling, som nogle af de største techgiganter står bag.

Ifølge den norske statsminister sendte en høringsrunde sidste år, hvor mere end 8000 deltog, et klart signal fra de norske forældre:

- De forventer, at politikerne griber ind, siger han og tilføjer:

- Tryghed for vores børn og unge er et af de vigtigste indsatsområder i regeringens plan for Norge.

Jonas Gahr Støre fremlagde også i 2024 et forslag om aldersgrænse for brugen af sociale platforme.

Dengang gik regeringen ind for en aldersgrænse på 15 år baseret på den unges fødselsdag. Dette er i det nye forslag ændret til det år, hvor de unge fylder 16 år.

- Vi ønsker at undgå, at unge i samme årgang bliver forskelsbehandlet og holdt udenfor, siger børne- og familieminister Lene Vågslid til NTB.

Regeringen lægger op til, at udbyderne af sociale medier får ansvaret for at sikre, at de unges alder bliver verificeret.

Præcis hvordan loven vil skulle håndhæves, ligger endnu ikke fast.

EU-Kommissionen oplyste i sidste uge, at den havde klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og flere andre lande arbejder for at hæve aldersgrænsen for brug af sociale platforme.

/ritzau/