Jared Kushner, som er USA's udsending og præsident Donald Trumps svigersøn, har afsluttet to dage med møder i Mellemøsten.

Men der er ikke umiddelbart tegn på, at der er sket gennembrud i forsøget på at komme videre med en plan for Gaza.

Søndag holdt han møde med den nyligt udpegede Hamas-leder, Khalil al-Hayya.

Og mandag har Kushner holdt møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

En israelsk embedsmand gav dog udtryk for, at der ikke var sket gennembrud.

Sidste måned meddelte Trump, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas var gået med til i faser at lægge våbnene fra sig.

Det skulle ske under en plan på 15 punkter, som Trumps såkaldte fredsråd - Board of Peace - havde fremlagt.

Samtidig med at Hamas skulle lægge våbnene, skulle Israel trække sig ud af Gaza.

Hamas sagde, at gruppen støttede planen, men at implementeringen var afhængig af, at Israel stoppede sine angreb og trak sig tilbage.

Siden har Netanyahu afvist planen og fastholdt, at Israel ikke trækker sig ud af Gaza, før Hamas er fuldstændig afvæbnet.

RITZAU/Reuters

Den norske kong Harald blev mandag eftermiddag indlagt på Rigshospitalet i Oslo efter en lægeundersøgelse.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Han er sygemeldt i to uger.

Den 89-årige konge er de seneste uger blevet behandlet med kortison for blodsygdommen hæmolytisk anæmi, og det har medført væskeansamling i kroppen, som skal behandles.

Kongehuset kommer ikke med yderligere oplysninger om kongens tilstand.

Hæmolytisk anæmi er ifølge sundhed.dk en tilstand med nedsat levetid for røde blodlegemer. Kan kroppen ikke kompensere for tabet af blodcellerne, kan det medføre blodmangel.

Blandt symptomerne er træthed, svimmelhed og hjertebanken.

Kronprins Haakon er regent i perioden, hvor kong Harald er indlagt.

- Vi kommer tilbage til de konsekvenser, det får for kongehusets officielle program, skriver det norske kongehus.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, ønsker i en udtalelse til nyhedsbureauet NTB kongen god bedring.

- Det er godt at vide, at han får god opfølgning af det norske sundhedsvæsen, siger Støre.

Ifølge NTB var kongen den 7. august til sin faste kontrol på Rigshospitalet, som er hans faste hospital.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn, kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

Det er ikke første gang med helbredsproblemer for den norske konge.

I 2024 blev han syg under en ferie i Malaysia og transporteret til Norge, hvor han fik indopereret en pacemaker. Han blev også i februar syg under en privat vinterferie på Tenerife.

RITZAU

Den norske kong Harald blev mandag eftermiddag indlagt på Rigshospitalet i Oslo efter en lægeundersøgelse.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Han er sygemeldt i to uger.

Den 89-årige konge er de seneste uger blevet behandlet med kortison for sygdommen hæmolytisk anæmi, og det har medført væskeansamling i kroppen, som skal behandles.

Kongehuset kommer ikke med yderligere oplysninger om kongens tilstand.

Hæmolytisk anæmi er ifølge sundhed.dk en tilstand med nedsat levetid for røde blodlegemer. Kan kroppen ikke kompensere for tabet af blodcellerne, kan det medføre blodmangel.

Blandt symptomerne er træthed, svimmelhed og hjertebanken.

Kronprins Haakon er regent i perioden, hvor kong Harald er indlagt.

- Vi kommer tilbage til de konsekvenser, det får for kongehusets officielle program, skriver det norske kongehus.

RITZAU

Den nyligt tiltrådte britiske premierminister, Andy Burnham, har udvekslet beskeder med en, der udgav sig for at være Susie Wiles, stabschefen i Det Hvide Hus.

Det skriver flere medier, efter at Politico som det første bragte historien på baggrund af oplysninger fra fire embedsmænd.

Downing Street afviser at udtale sig "om nationale sikkerhedsanliggender".

En kilde siger til Politico, at der blev udvekslet nogle "få beskeder", som ikke var af nogen særlig betydning.

Herefter blev Burnham mistænksom.

To kilder siger, at hændelsen blev anset for at være så alvorlig, at den britiske ambassade i Washington D.C. tog den op med Det Hvide Hus.

Datoen og indholdet i beskederne kendes ikke.

Det Hvide Hus oplyser til BBC, at den seneste hændelse ikke har forbindelse til, at Wiles' telefon er blevet hacket.

BBC har tidligere skrevet om, at Wiles' telefon blev hacket i maj sidste år.

I den britiske regering har der ellers været frygt for, at stabschefens telefon var blevet hacket igen, skriver Politico.

Det var den 20. juli, at Burnham afløste den tidligere Labour-leder Keir Starmer som premierminister.

Burnham er ikke den første britiske politiker, som bliver narret i sin omgang med udenlandske politikere og embedsmænd.

Blandt andet talte David Cameron i sin tid som udenrigsminister i 2024 med en person, der udgav sig for at være Ukraines tidligere præsident Petro Porosjenko.

I 2023 blev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) snydt af russere, der udgav sig for at være en afrikansk diplomat.

RITZAU

Den nyligt tiltrådte britiske premierminister, Andy Burnham, har udvekslet beskeder med en, der udgav sig for at være Susie Wiles, stabschefen i Det Hvide Hus.

Det skriver flere medier, efter at Politico som det første bragte historien på baggrund af oplysninger fra fire embedsmænd.

Downing Street afviser at udtale sig "om nationale sikkerhedsanliggender".

En kilde siger til Politico, at der blev udvekslet nogle "få beskeder", som ikke var af nogen særlig betydning.

Herefter blev Burnham mistænksom.

To kilder siger, at hændelsen blev anset for at være så alvorlig, at den britiske ambassade i Washington D.C. tog den op med Det Hvide Hus.

Datoen og indholdet i beskederne kendes ikke.

Det var den 20. juli, at Burnham afløste den tidligere Labour-leder Keir Starmer som premierminister.

Burnham er ikke den første britiske politiker, som bliver narret i sin omgang med udenlandske politikere og embedsmænd.

Blandt andet talte David Cameron i sin tid som udenrigsminister i 2024 med en person, der udgav sig for at være Ukraines tidligere præsident Petro Porosjenko.

I 2023 blev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) snydt af russere, der udgav sig for at være en afrikansk diplomat.

RITZAU

EU-medlemskab er ikke noget, som Tyrkiet i særlig grad prioriterer.

Det siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til Al Jazeera.

Den tyrkiske regering har ikke lukket døren for EU-medlemskab, siger Erdogan.

Men han ser det sådan, at EU bliver "taberen", hvis ikke man ønsker tyrkisk medlemskab.

- Den Europæiske Union er ikke en prioritet for os, siger Erdogan i Al Jazeera-interviewet ifølge dpa.

Tyrkiet blev kandidatland i 1999 og begyndte i 2005 at forhandle med EU om medlemskab, men forhandlingerne ligger nu helt stille.

Det skyldes blandt andet, at Erdogan slog hårdt ned på oppositionen efter et fejlslagent kupforsøg i 2016.

I 2018 meldte EU ud, at Tyrkiet havde bevæget sig længere væk fra EU, og at forhandlinger derfor var gået i stå.

Dengang blev der blandt andet udtrykt bekymring for forholdene for retsstaten og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet.

Men Tyrkiet har fortsat status som kandidatland.

I de seneste år er retsstatsprincipper fortsat et punkt, som en række organisationer har udtrykt bekymring for i Tyrkiet.

Blandt andet har der været fokus på en stor retssag mod den populære oppositionspolitiker Ekrem Imamoglu – som var borgmester i Istanbul og ses som Erdogans store rival.

Han blev fængslet som led i en korruptionssag. Sagen står til at fortsætte mandag ved en domstol i millionbyen Istanbul, skriver nyhedsbureauet dpa.

Trods uenigheder om retsstatsprincipper har EU og Tyrkiet forbindelser på en række områder og samarbejder om blandt andet migration og terrorbekæmpelse.

Tyrkiet indgik tidligere i august en fælles forsvarsaftale med Saudi-Arabien og Pakistan.

RITZAU

EU-medlemskab er ikke noget, som Tyrkiet i særlig grad prioriterer.

Det siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til Al Jazeera.

Den tyrkiske regering har ikke lukket døren for EU-medlemskab, siger Erdogan.

Men han ser det sådan, at EU bliver "taberen", hvis ikke man ønsker tyrkisk medlemskab.

- Den Europæiske Union er ikke en prioritet for os, siger Erdogan i Al Jazeera-interviewet ifølge dpa.

Tyrkiet blev kandidatland i 1999 og begyndte i 2005 at forhandle med EU om medlemskab, men forhandlingerne ligger nu helt stille.

Det skyldes blandt andet, at Erdogan slog hårdt ned på oppositionen efter et fejlslagent kupforsøg i 2016.

I 2018 meldte EU ud, at Tyrkiet havde bevæget sig længere væk fra EU, og at forhandlinger derfor var gået i stå.

Tyrkiet indgik for nylig en fælles forsvarsaftale med Saudi-Arabien og Pakistan.

RITZAU

En mand på omkring 30 år blev i juli sidste år stukket ned på den københavnske vestegn af to mænd og en kvinde. Volden kostede alle tre gerningsmænd en fængselsstraf.

Men både under politiets efterforskning og den efterfølgende retssag kom det frem, at billedet af, hvem der var offer og gerningsmand i sagen, ikke var så klart endda.

Mandag er det endt med en dom i Retten i Glostrup til den cirka 30-årige mand. Det oplyser specialanklager Lasse Biehl fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Det viste sig nemlig, at knivangrebet i sommeren sidste år var en hævnaktion, fordi manden et halvt år forinden selv havde angrebet en bekendt - en af de andre gerningsmænd - med kniv.

Den cirka 30-årige mand og den bekendte havde hængt ud sammen i Glostrup natten til den 31. januar 2025.

De kendte hinanden fra lokalområdet og var i den bekendtes forældres bil, da den cirka 30-årige tilsyneladende umotiveret greb en kniv og stak den anden mand to gange i benet og snittede ham i kinden og i den ene finger.

Den bekendte kæmpede sig ud af bilen og blev så efterladt i nattemørket. Han var alene, blødte og havde ikke sin telefon på sig.

Et par forbarmede sig over ham og kørte ham til Hvidovre Hospital. Her blev han tilset og behandlet for sine skader, men han ville ikke fortælle politiet om, hvad der var sket.

Det ændrede sig dog senere samme år, da politiet rettede søgelyset mod ham og de to andre personer som gerningsmændene i det nye knivstikkeri.

De to mænd og kvinden blev i byretten i januar i år idømt straffe på mellem et år og et år og otte måneders fængsel for knivvolden. Her lagde retten vægt på, at overfaldet var planlagt, at det var begået i forening, og at de tre havde taget loven i egen hånd, altså begået selvtægt.

Lidt kortere er straffen til den cirka 30-årige mand. Han er mandag i Retten i Glostrup blevet idømt otte måneders ubetinget fængsel for det voldelige overfald på sin bekendte. Det oplyser specialanklager Lasse Biehl.

Den nu dømte mand nægtede sig skyldig og ville ikke udtale sig under retssagen. Han kan inden for to uger anke dommen til landsretten.

Der trådte 1. februar i år en strafskærpelse i kraft, og hvis knivoverfaldet var begået efter denne dato, kunne det have ført til en fordobling af straffen, vurderer specialanklageren.

Der er jævnligt meldinger om knivstikkerier, men det kan hurtigt gå galt, advarer Lasse Biehl.

- Lad nu være med at gå med kniv, for det ender galt, og et enkelt stik kan være fatalt, siger han.

Anklageren opfordrer til, at man anmelder kriminelle forhold til politiet i stedet for at prøve at løse dem selv.

RITZAU

Efterforskningen af den 36-årige amerikanske skuespiller Hayden Panettieres død fortsætter.

Foreløbig er der ikke tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse, eller at der skulle være andre mistænkelige omstændigheder ved hendes død.

Det oplyser politiet i Greenville i den amerikanske delstat South Carolina, hvor Panettiere blev fundet, ifølge flere internationale medier, herunder Variety.

Ifølge politiet blev myndighederne alarmeret af en bekendt af Hayden Panettiere, om at skuespilleren "ikke reagerede".

- Ved ankomsten blev der ydet lægehjælp. Personen, der senere blev identificeret som Hayden Panettiere, blev dog erklæret død på stedet.

Det amerikanske medie People har fået fat i lydoptagelserne fra alarmopkaldet, hvori der ordene "overdosis" og "hjertestop" indgår, men det er ikke officielt bekræftet.

Politiet siger til People, at dødsårsagen ikke vil blive oplyst, før obduktionen er foretaget.

Hayden Panettieres far, Skip Panettiere, har i en udtalelse til mediet ABC News bedt om respekt for familiens privatliv, mens de bearbejder "dette ufattelige tab".

- Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at vores elskede Hayden tragisk er gået bort.

- Hun var et fantastisk lyspunkt og en naturkraft, som bragte umådelig meget kærlighed og glæde til alle, der kendte hende - og til de millioner, der så hende på skærmen.

Hayden Panettiere efterlader sig sin 11-årige datter, Kaya, som hun fik med sin daværende forlovede, den ukrainske bokser Volodymyr Klytjko, i december 2014. Han har siden 2018 haft fuld forældremyndighed.

Hayden Panettiere begyndte sin karriere som barneskuespiller og medvirkede blandt andet i tv-serien "Ally McBeal" og i dramafilmen "Remember the Titans" over for Denzel Washington.

Netop barneskuespillet har hun siden taget kraftigt afstand til og ment, at det frarøvede hende barndommen.

Allerede da hun var 11 måneder gammel, medvirkede hun i en reklame for legetøj.

Hayden Panettiere fik sit gennembrud i 2006 i tv-serien "Heroes".

Berømmelsen voksede yderligere, da hun fra 2012 til 2018 medvirkede i tv-serien "Nashville", som indbragte hende flere Golden Globe-nomineringer.

I årene op til sin død kunne hun blandt andet ses i den fjerde Scream-film og i genindspilningen af "A Breed Apart".

I maj udgav hun selvbiografien "This Is Me: A Reckoning". Her beskrev Panettiere opvæksten i rampelyset og pres fra især sin egen mor, om misbrug og om at være blevet ramt af en fødselsdepression, som hun blev indlagt med i 2015.

I selvbiografien beskrev hun også, hvordan en pressemedarbejder angiveligt gav hende "lykkepiller", så hun kunne præstere bedre på den røde løber.

Det kaldte hun blandt andet "indgangsporten til afhængighedens undergang".

RITZAU

Et højtstående medlem af det liberale russiske parti Jabloko er mandag blevet dømt til straffelejr i 11 år og en måned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politikeren Lev Sjlosberg er blevet straffet for at have fordømt Ruslands krig i Ukraine, som han i løbet af en retssag kaldte en katastrofe.

Sjlosberg, Jablokos viceformand, var anklaget for at have miskrediteret de væbnede russiske styrker. Han havde ifølge anklagen også spredt falske informationer om dem.

I en afsluttende tale til retten fredag sagde politikeren, at han var offer for en politisk retssag. Derudover gentog han opfordringer om våbenhvile i Ukraine.

- Tusindvis af menneskers liv er sluttet før tid. Før eller senere vil det præcise og fuldstændige dødstal - med alle navne - blive offentliggjort, og nationen vil skælve på grund af denne liste med martyrer, sagde Sjlosberg i den afsluttende tale ifølge det russiske medie Mediazona.

Mediazona og det russiske BBC har registreret navnene på mindst 239.354 døde russiske militærfolk. Det har de gjort på baggrund af offentlige registre.

De anslår dog, at det reelle dødstal er højere på baggrund af estimater over overdødeligheden blandt russiske mænd.

Hverken Rusland eller Ukraine udsender opdaterede dødstal.

Det er blot en uge siden, at Ruslands højesteret udelukkede Jabloko fra at stille op til landets parlamentsvalg i september.

Partiet var ved valget det eneste officielt registrerede parti, som er imod Ruslands krig i Ukraine.

Det var det nationalistiske parti Rodina, der gik rettens vej for at få Jabloko udelukket ved valget.

Rodina sagde blandt andet, at Jabloko havde modtaget udeklareret støtte til partiets valgkamp fra blandt andet vestlige kilder.

RITZAU/Reuters

Det kommer til at tage tid, men "vi skal gøre tandlægen gratis", siger Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, på et pressemøde mandag i forlængelse af partiets sommergruppemøde.

- Vi har en aftale blandt flertallet af Folketingets partier, siger Dragsted.

Han henviser til regeringspartierne Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale samt de to støttepartier, som foruden Enhedslisten tæller Alternativet.

Regeringen har selv nedtonet emnet. Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har for eksempel kaldt det en "ambition", og at "det kan gælde alle i fremtiden", efter at det er blevet indfaset for socialt udsatte.

I juni udtalte udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, at der ingen garanti er for, at det lykkes at komme i mål med den gratis tandpleje til alle.

- Der står i regeringsgrundlaget, at der er en ambition om, at man skal have ikke-brugerbetalt, og dermed skatteyderfinansieret, tandlæge om ti år. Det kan man ikke vide, om man når i mål med, før der er gået ti år, sagde Løkke.

- Det, vi kan stå på mål for, er, at vi tager nogle konkrete skridt i denne valgperiode, startende med de mest sårbare. Og det er noget, regeringen også kommer til at prioritere i de finanslove, der kommer de næste år, tilføjede Løkke.

I regeringsgrundlaget omtales "vederlagsfri tandpleje" for hele befolkningen som en "langsigtet vision".

Der er afsat fire milliarder kroner til den skatteyderbetalte tandpleje frem mod 2030, og indfasningen vil blive påbegyndt fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper omfattes først.

Ifølge Dragsted bliver der i finansloven for 2027 blandt andet indført gratis tandpleje for 250.000 førtidspensionister, kronikere og folk, som har alvorlig sygdom.

- Vi har afsat fire milliarder kroner, som vi kommer til at bruge i denne regeringsperiode.

- Om det bliver i 2028 eller 2029, har vi ikke besluttet endnu, men før denne regeringsperiode er slut, så bliver tandlægen gjort gratis for mellem en og halvanden million danskere, siger Dragsted.

Ifølge Enhedslisten er regeringen og støttepartierne enige om at gøre tandlægen gratis for alle danskere om "maksimalt ti år".

RITZAU

Et højtstående medlem af det liberale russiske parti Jabloko er mandag blevet dømt til straffelejr i 11 år og en måned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politikeren Lev Sjlosberg er blevet straffet for at have fordømt Ruslands krig i Ukraine, som han i løbet af en retssag kaldte en katastrofe.

Sjlosberg, Jablokos viceformand, var anklaget for at have miskrediteret de væbnede russiske styrker. Han havde ifølge anklagen også spredt falske informationer om dem.

I en afsluttende tale til retten fredag sagde politikeren, at han var offer for en politisk retssag. Derudover gentog han opfordringer om en våbenhvile i Ukraine.

Det er blot en uge siden, at Ruslands højesteret udelukkede Jabloko fra at stille op til landets parlamentsvalg i september.

Partiet var ved valget det eneste officielt registrerede parti, som er imod Ruslands krig i Ukraine.

Det var det nationalistiske parti Rodina, der gik rettens vej for at få Jabloko udelukket ved valget.

Rodina sagde blandt andet, at Jabloko havde modtaget udeklareret støtte til partiets valgkamp fra blandt andet vestlige kilder.

RITZAU/Reuters

Det kommer til at tage tid, men "vi skal gøre tandlægen gratis", siger Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, på et pressemøde mandag i forlængelse af partiets sommergruppemøde.

- Vi har en aftale blandt flertallet af Folketingets partier, siger Dragsted.

Han henviser til regeringspartierne Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale samt de to støttepartier, som foruden Enhedslisten tæller Alternativet.

Regeringen har selv nedtonet emnet. Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har for eksempel kaldt det en "ambition", og at "det kan gælde alle i fremtiden", efter at det er blevet indfaset for socialt udsatte.

I regeringsgrundlaget omtales "vederlagsfri tandpleje" for hele befolkningen som en "langsigtet vision".

Der er afsat fire milliarder kroner til den skatteyderbetalte tandpleje frem mod 2030, og indfasningen vil blive påbegyndt fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper omfattes først.

Ifølge Dragsted bliver der i finansloven for 2027 blandt andet indført gratis tandpleje for 250.000 førtidspensionister, kronikere og folk, som har alvorlig sygdom.

- Vi har afsat fire milliarder kroner, som vi kommer til at bruge i denne regeringsperiode.

- Om det bliver i 2028 eller 2029, har vi ikke besluttet endnu, men før denne regeringsperiode er slut, så bliver tandlægen gjort gratis for mellem en og halvanden million danskere, siger Dragsted.

Ifølge Enhedslisten er regeringen og støttepartierne enige om at gøre tandlægen gratis for alle danskere om "maksimalt ti år".

RITZAU

Efterforskningen af den 36-årige amerikanske skuespiller Hayden Panettieres død fortsætter.

Foreløbig er der ikke tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse, eller at der skulle være andre mistænkelige omstændigheder ved hendes død.

Det oplyser politiet i Greenville i den amerikanske delstat South Carolina, hvor Panettiere blev fundet, ifølge flere internationale medier, herunder Variety.

Ifølge politiet blev myndighederne alarmeret af en bekendt af Hayden Panettiere, om at skuespilleren "ikke reagerede".

- Ved ankomsten blev der ydet lægehjælp. Personen, der senere blev identificeret som Hayden Panettiere, blev dog erklæret død på stedet.

Hayden Panettieres far, Skip Panettiere, har bekræftet dødsfaldet i en udtalelse til mediet ABC News.

- Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at vores elskede Hayden tragisk er gået bort.

- Hun var et fantastisk lyspunkt og en naturkraft, som bragte umådelig meget kærlighed og glæde til alle, der kendte hende - og til de millioner, der så hende på skærmen.

Hayden Panettiere efterlader sig sin 11-årige datter, Kaya, som hun fik med sin daværende forlovede, den ukrainske bokser Volodymyr Klytjko, i december 2014.

Hayden Panettiere begyndte sin karriere som barneskuespiller og medvirkede blandt andet i tv-serien "Ally McBeal" og i dramafilmen "Remember the Titans" over for Denzel Washington.

Allerede da hun var 11 måneder gammel, medvirkede hun i en reklame for legetøj.

Hun fik sit store gennembrud i 2006 i NBC-tv-serien "Heroes", hvor hun i fire sæsoner spillede cheerleaderen Claire Bennet.

Samme år havde hun hovedrollen i den tredje Bring It On-film, "Bring It On: All or Nothing".

Berømmelsen voksede yderligere, da hun fra 2012 til 2018 medvirkede i tv-serien "Nashville", som indbragte hende flere Golden Globe-nomineringer.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, truer mandag med at bombe Oman, hvis landet kommer i vejen for forhandlinger mellem USA og Iran om Hormuzstrædet.

Det gør han i et interview med Fox News.

Oman er involveret i forhandlinger med Iran om en aftale om administrationen af en rute igennem strædet. Irans kyst ligger på den nordlige side af strædet, mens Oman ligger på den sydlige.

Samtidig står en våbenhvile mellem USA og Iran til at udløbe mandag.

USA og Iran blev i midten af juni enige om et forståelsespapir, som forpligtede de to lande til at forhandle om en endelig fredsaftale inden for en periode på 60 dage.

De to lande står dog tilsyneladende meget langt fra hinanden.

Allerede i juli sagde Trump, at han anså forståelsespapiret for ikke at være gældende, og han kaldte sine modparter i Iran for "afskum" og "syge", "voldelige mennesker" efter gensidige angreb.

Esmail Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, har mandag sagt, at udløbet af de 60 dage er "irrelevant", da forhandlinger aldrig begyndte, skriver ABC News.

Ikke desto mindre udtrykker sikkerhedskilder fra mæglerlandet Pakistan over for nyhedsbureauet dpa håb om, at forhandlingsperioden kan forlænges. Pakistan tror også på, at der kan falde en aftale på plads mellem Iran og Oman før weekenden.

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste handelsruter. Omkring en femtedel af verdens olie og gas blev tidligere transporteret gennem det smalle stræde.

Esmail Baghaei siger til det iranske nyhedsbureau Tasnim, at forhandlingerne mellem Iran og Oman er komplekse, men fortsætter.

Det skriver CNN.

Flere gange har det tidligere lydt, at en aftale om Hormuz skulle være lige på trapperne. Men ifølge Baghaei er årsagen til forsinkelsen, at "flere aktører forsøger at udøve indflydelse på processen".

Han oplyser desuden, at Iran og Oman er blevet enige om en transitrute gennem strædet, men at en endelig aftale og herunder en fælles erklæring endnu ikke er på plads.

Også i maj truede Trump Oman med bombeangreb.

RITZAU

Kampagneleder Thomas Juhl er fortid i SF, skriver han mandag på Facebook.

- Jeg sagde op kort før sommerferien på grund af håndteringen af MeToo-sagen med genansættelsen af en særlig rådgiver, der ellers havde mistet jobbet efter gentagne gange at have opført sig krænkende, skriver Thomas Juhl.

SF-formand Pia Olsen Dyhr valgte - trods modstand i SF-baglandet - i juni at ansætte Thomas Nystrøm som særlig rådgiver, efter at hun var blevet økonomi- og indenrigsminister.

Det skete, selv om han var blevet nødt til at stoppe i partiet i 2020 "efter gensidig aftale" efter sager om krænkelser.

En af krænkelserne gik ud over SF's rådmand i Frederiksberg Kommune, Lotte Kofoed.

Hun har efterfølgende fortalt i offentligheden, at Thomas Nystrøm ved SF's landsmøde i 2020 havde stukket hånden ned i hendes bukser og berørt hende. Herefter fulgte han efter hende ind i et andet rum og kastede øl mod hende.

Thomas Nystrøm siger, at han ikke kan huske episoden, men at han ikke bestrider den.

Thomas Nystrøm valgte efter kort tid at stoppe som særlig rådgiver.

Lotte Kofoed har krævet at få en undskyldning fra Pia Olsen Dyhr, hvilket SF-formanden har afvist at give.

- Jeg kan ikke og vil ikke acceptere, at man svigter nogle grundlæggende værdier, som jeg troede, vi delte. Faktisk er noget af det, jeg har været allermest stolt af i SF, netop arbejdet med at bekæmpe sexisme og krænkelser internt i partiet, skriver Thomas Juhl.

- Derfor er jeg også dybt, dybt skuffet over den måde, både de krænkede og partiet er blevet behandlet på. Ikke kun over, at der er begået fejl, men over, at jeg ikke har mødt nogen form for selvrefleksion eller vilje til at erkende fejlene.

Pia Olsen Dyhr har afvist at svare på spørgsmål om, hvorfor SF efter afskeden med Thomas Nystrøm i 2020 har brugt ham som ekstern konsulent, senest ved kommunal- og regionalvalget i 2025.

Hverken SF eller Pia Olsen Dyhr har villet svare på, hvor hurtigt efter afskeden i 2020, partiet begyndte at anvende ham som ekstern konsulent.

Thomas Juhl nåede at være ansat i SF i cirka halvandet år. Han skriver heller ikke, præcist hvor længe Thomas Nystrøm har været tilknyttet, men at det har været "længe".

- Jeg synes også, at det gør det hele endnu værre, at rådgiveren ikke bare blev ansat, da vi gik i regering, men har været tilknyttet SF længe som "ekstern konsulent".

- Det betyder, at det ikke bare er en enkeltstående dårlig beslutning, men at man gennem længere tid har valgt at gå på kompromis med nogle grundlæggende værdier, skriver han.

Pia Olsen Dyhr har ikke sagt, om SF har tænkt sig fortsat at benytte sig af Thomas Nystrøm som ekstern konsulent.

Omkring selve ansættelsen af Thomas Nystrøm sagde Pia Olsen Dyhr i juni, at "hvis jeg havde vidst det, jeg havde vidst den seneste uge, havde jeg så truffet den beslutning? Nej, det havde jeg da ikke".

SF uddybede senere, at det, som Pia Olsen Dyhr fortrød, var selve ansættelsen af Thomas Nystrøm, fordi den havde udløst så megen kritik og frustrationer.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra SF til Thomas Juhls kritik.

- Vi har ikke kommentarer, oplyser partiet.

RITZAU