USA indfører med øjeblikkelig virkning told på 25 procent på lande, der handler med Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, mandag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Med øjeblikkelig virkning skal ethvert land, der handler med Den Islamiske Republik Iran, betale en told på 25 procent på alle handler, der foretages med USA, skriver præsidenten.

Af opslaget fremgår det ikke, hvorfor USA indfører told på Irans handelspartnere.

Trump har, efter at dødelige protester er brudt ud i Iran, dog flere gange talt om at gribe ind over for Iran.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl, er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook, selv om sagen endnu ikke er afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

Sikandar Siddique fremhæver selv i et skriftligt svar, at sagen fortsat ikke er afsluttet, da afgørelsen er foreløbig. Han beskylder Hæstorp for at påvirke en sag, der endnu ikke er færdigbehandlet.

- En siddende socialminister som udtaler sig i helt entydige vendinger om en igangværende sag. Så kan man vist ikke længere påstå, at det ikke er en politisk sag, skriver han.

Mandag aften oplyser Siddiques advokat, Erbil Kaya, at de vil undersøge, om der er hjemmel til, at afgørelsen kan rykkes til en anden kommune.

De har ikke taget stilling til, hvilken kommune der kunne overtage afgørelsen.

- Man må jo se på, hvilken kommune der kunne være neutral og apolitisk og behandle den på en måde, som gør, at vi føler en tryghed omkring både sagsbehandlingen og den endelige beslutning, der kan komme, siger Erbil Kaya til Ritzau.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl, er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook, selv om sagen endnu ikke er afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

Sikandar Siddique fremhæver selv i et skriftligt svar, at sagen fortsat ikke er afsluttet, da afgørelsen er foreløbig. Han beskylder Hæstorp for at påvirke en sag, der endnu ikke er færdigbehandlet.

- En siddende socialminister som udtaler sig i helt entydige vendinger om en igangværende sag. Så kan man vist ikke længere påstå, at det ikke er en politisk sag, skriver han.

Søndag aften oplyser Siddiques advokat, Erbil Kaya, at de vil undersøge, om der er hjemmel til, at afgørelsen kan rykkes til en anden kommune.

De har ikke taget stilling til, hvilken kommune der kunne overtage afgørelsen.

- Man må jo se på, hvilken kommune der kunne være neutral og apolitisk og behandle den på en måde, som gør, at vi føler en tryghed omkring både sagsbehandlingen og den endelige beslutning, der kan komme, siger Erbil Kaya til Ritzau.

/ritzau/

Mindst 648 demonstranter er ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge, blevet dræbt under protester i Iran.

Det fremgår mandag af en pressemeddelelse fra IHR, mens iranerne fortsat er afskåret fra adgang til internet.

Den landsdækkende kommunikationsnedlukning har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.

Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Ifølge IHR kan dødstallet være langt højere end de 648 dræbte, som organisationen betragter som verificerede dødsfald.

Samtidig anslår den, at over 10.000 er blevet anholdt.

Iran har under demonstrationerne sagt, at amerikanerne har blandet sig i situationen og været med til at forårsage de omfattende protester.

Den iranske regering har opfordret støtter af styret til at møde op til moddemonstrationer. Her har der ifølge nyhedsbureauet AFP mandag været tusindvis af mennesker til stede.

Regeringen kalder det et bevis på, at den udenlandske indblanding ikke er lykkedes.

- Disse kæmpe demonstrationer, fulde af beslutsomhed, har forpurret de udenlandske fjenders plan, siger Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, på iransk stats-tv.

Den iranske premierminister, Abbas Araghchi, kom tidligere mandag med en trussel, efter at USA's præsident, Donald Trump, søndag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.

- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, sagde Abbas Araghchi.

- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.

Imens er situationen mellem Iran og vestlige lande fortsat særdeles anspændt.

EU-Parlamentet har mandag meddelt, at alle iranske diplomater og andre repræsentanter ikke må opholde sig i parlamentet. Samtidig har Irans udenrigsministerium indkaldt diplomater, der repræsenterer Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, til samtale.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook, selvom sagen endnu ikke er afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

Sikandar Siddique fremhæver selv i et skriftligt svar, at sagen fortsat ikke er afsluttet, da afgørelsen er foreløbig. Han beskylder Hæstorp for at påvirke en sag, der endnu ikke er færdigbehandlet.

- En siddende socialminister som udtaler sig i helt entydige vendinger om en igangværende sag. Så kan man vist ikke længere påstå, at det ikke er en politisk sag, skriver han.

/ritzau/

Grønland er en del af rigsfællesskabet og vil øge det politiske arbejde for, at forsvaret af verdens største ø sker i regi af forsvarsalliancen Nato. Det skriver regeringen, Naalakkersuisut, på sin hjemmeside.

Budskabet kommer, efter at USA har udtalt et ønske om at overtage den strategisk vigtige ø, selv om USA er en mangeårig allieret.

- På baggrund af den for Grønland meget positive tilkendegivelse fra de seks Nato-medlemslande vil Naalakkersuisut øge arbejdet for, at forsvaret af Grønland sker i regi af Nato, skriver regeringen.

I alt syv Nato-lande, herunder Danmark, sagde i sidste uge, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har senest udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har ikke villet afvise at bruge militær magt.

Grønland har flere gange afvist amerikanske tilnærmelser og ønsker at stå i egen ret som en del af Kongeriget Danmark.

- Regeringskoalitionen i Grønland mener, at Grønland i al fremtid vil være en del af den vestlige forsvarsalliance, skriver regeringen.

Danmark vil investere milliarder af kroner i at øge overvågningen af Grønland, som er rig på sjældne jordarter og ligger et strategisk vigtigt sted. Det gælder både i forhold til sikkerhedspolitik og internationale skibshandelsruter.

USA er traditionelt allieret med Grønland og Danmark og er også medlem af Nato.

Regeringschef Jens Frederik-Nielsen skriver på Facebook, at det på sin vis er positivt, at der er stor international interesse for Grønland, selv om han godt forstår, at det skaber uro hos nogle borgere.

- Det er i sig selv positivt. Vores land har strategisk betydning, og vores sikkerhed er vigtig. For os. For vores allierede. Og for stabiliteten i Arktis, skriver han, inden han flyver til Danmark i en uge.

Flere har i debatten efterspurgt, at grønlandske politikere i klarere vendinger udtrykker, at de ønsker at blive hos Danmark fremfor USA.

- Grønland er en del af Kongeriget Danmark og en del af Nato gennem rigsfællesskabet. Det betyder, at vores sikkerhed og forsvar hører hjemme i Nato. Det er en grundlæggende og fast linje, skriver han.

USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen, men har de sidste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage.

Præsidenten har flere gange sagt, at USA "har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation" i Arktis-området.

USA har blandt andet beskyldt Danmark for at forsvare Grønland, som er en del af rigsfællesskabet, med blot to hundeslæder og sat spørgsmålstegn ved, at Grønland juridisk hører under Danmark.

Danmark og Grønland ventes onsdag at mødes med udenrigsminister Marco Rubio i USA for at afmontere usandheder i debatten.

Jens Frederik-Nielsen skriver på Facebook, at Grønland træffer egne beslutninger i henhold til international ret og folkeretten. Omvendt har Trump sagt, at han ikke føler sig bundet af det.

Desuden ventes flere amerikanske senatorer at besøge Danmark fredag for at diskutere situationen, som er blevet forværret efter Trumps intervention i Venezuela. Det har fået flere til at frygte for scenarierne i Grønland.

For en uge siden sagde vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller, at "ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid".

Han tilføjede dog, at Grønland bør være en del af USA.

/ritzau/

En 55-årig dansk mand blev søndag fundet død i Bad Gastein i Østrig.

Det oplyser den østrigske bjergredningstjeneste i en pressemeddelelse ifølge det østrigske nyhedsbureau APA.

Manden var turist, og han blev set i live sammen med nogle venner lørdag aften ifølge nyhedsbureauet.

Da han ikke var på vennegruppens indkvartering søndag morgen, meldte de ham savnet til politiet, skriver APA.

Manden blev ifølge den østrigske redningstjeneste fundet i nærheden af et vandfald ved floden Gasteiner Ache.

De østrigske myndigheder mener, at der er tale om en ulykke.

Bad Gastein ligger i den østrigske delstat Salzburg. Byen er et populært turistmål for vandrere om sommeren og for skiløbere om vinteren.

Mandag aften oplyser Udenrigsministeriet, at ministeriet er "bekendt med, at en dansker er omkommet i Østrig".

- De pårørende er underrettet, og Udenrigsministeriet yder konsulær bistand. Udenrigsministeriet har tavshedspligt og kan derfor ikke oplyse yderligere, skriver ministeriet i en mail.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, skal mødes med USA's præsident, Donald Trump, torsdag.

Det siger en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus ifølge CNN.

Machado skal besøge Det Hvide Hus, skriver det amerikanske medie.

Mødet skal finde sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder. Imens er Delcy Rodriguez, som var vicepræsident under Nicolas Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

Trump sagde natten til fredag, at han regnede med, at Machado ville komme til USA's forbundshovedstad, Washington D.C., i løbet af denne uge.

- Jamen, jeg forstår det sådan, at hun kommer i næste uge på et tidspunkt, og jeg ser frem til at hilse på hende, sagde Trump fredag.

Nyhedsbureauet Reuters rapporterer også om mødet mellem Machado og Trump med henvisning til en embedsmand i Det Hvide Hus.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, skal mødes med USA's præsident, Donald Trump, torsdag.

Det siger en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus ifølge CNN.

Machado skal besøge Det Hvide Hus, skriver det amerikanske medie.

Mødet skal finde sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny præsident. Vicepræsident Delcy Rodriguez er blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Nyhedsbureauet Reuters rapporterer også om mødet med henvisning til en embedsmand i Det Hvide Hus.

/ritzau/

Mindst 648 demonstranter er ifølge ngo'en Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge, blevet dræbt under protester i Iran.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra IHR, mens iranerne fortsat er afskåret fra adgang til internet.

Den landsdækkende kommunikationsnedlukning har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.

Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Ifølge IHR kan dødstallet være langt højere end de 648 dræbte, som organisationen betragter som verificerede dødsfald.

Samtidig anslår den, at over 10.000 er blevet anholdt.

Iran har under demonstrationerne sagt, at amerikanerne har blandet sig i situationen og været med til at forårsage de omfattende protester.

Den iranske premierminister, Abbas Araghchi, kom tidligere mandag med en trussel, efter at USA's præsident, Donald Trump, søndag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.

- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, sagde Abbas Araghchi.

- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

/ritzau/

Der er mandag sket en alvorlig trafikulykke i krydset ved Sigerstedvej og Bringstrupvej ved Ringsted.

Det siger Benjamin Rasch, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- To køretøjer er involveret med seks personer i alt. Flere er alvorligt tilskadekomne, siger han.

Der er også børn iblandt passagererne, men vagtchefen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at sige noget om, hvem der er kommet mest til skade.

På stedet står en helikopter klar til at fragte de mest tilskadekomne til Rigshospitalet i København.

Derudover er der også ankommet en bilinspektør, som skal klarlægge ulykkens hændelsesforløb. Det står stadig ikke klart tidligt mandag aften.

P4 Trafik skrev første gang om ulykken ved 17.30-tiden. En time senere er oprydningsarbejdet stadig i gang, ligesom trafikken fortsat er spærret i begge retninger.

/ritzau/

Det svenske toldvæsen har gjort et stort kokainfund i havnen i Helsingborg, hvor en container fra Sydamerika rummede op mod tre ton narkotika.

Det skriver flere svenske medier, herunder SVT.

- I øjeblikket vurderer vi, at det handler om tre ton, bekræfter anklager Måns Björklund ifølge SVT.

I så fald er det den største beslaglæggelse af kokain i Sverige, skriver SVT. Den tidligere rekordmængde var 1,4 ton, som blev fundet i 2024.

Containeren, som kokainen blev fundet i, blev sendt fra Sydamerika. Den skulle indeholde frugt og grøntsager.

Ifølge SVT var det personale fra frugtgrossisten, der slog alarm, da de opdagede varerne i containeren. Toldvæsnet ankom til stedet og konstaterede de store mængder kokain.

Ifølge mediet anslås den beslaglagte kokain at have en samlet gadepris på cirka tre milliarder svenske kroner. Det svarer til knap 2,1 milliarder danske kroner.

Der er ingen mistænkte i sagen.

I midten af december blev der ligeledes fundet tre ton kokain i en container i det mellemamerikanske land Panama, som angiveligt skulle have været sendt til Helsingborg.

I sommer var den danske justitsminister, Peter Hummelgaard (S), ude med budskabet om, at der er sket et skifte i narkotrafikken.

Han påpegede dengang, at mindre havne i Nordeuropa og Skandinavien i stigende grad er blevet mål for narkosmugling.

- Tidligere kom narkotikaen især ind via store havne som Rotterdam, Le Havre, Antwerpen og Hamburg.

- Efter Den Europæiske Havnealliance blev startet, har den hjulpet de lokale myndigheder til at bekæmpe indsmuglingen, men så har vi til gengæld set en "vandsengseffekt", hvor mindre og mellemstore havne er blevet mål for narkotikasmugling, sagde justitsministeren.

Han nævnte blandt andet Helsingborg som en af havnene. I Danmark har der også været fokus på Aarhus Havn i forbindelse med indsmugling af narko.

/ritzau/

Danmark beskytter 1,5 procent af det areal, som skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.

Det fremgår ifølge DR og Information af en rapport fra Miljøministeriet efter et årtier langt politisk ønske om at øge beskyttelsen.

I 1998 blev det vurderet, at det var nødvendigt at beskytte 630.000 hektar af Danmark mod forurening fra pesticider og nitrat.

Men kun en procentdel af området er blevet beskyttet, og det har i høj grad været baseret på frivillige aftaler med landmænd. Og det er ikke nok ifølge rapporten.

- Erfaringerne viser, at indsatserne baseret på frivillighed ikke har givet de ventede resultater, og at der er behov for en nytænkning af beskyttelsen, i takt med at forureningspresset på grundvandet stiger og truer med at udfordre forsyningssikkerheden, konkluderer rapporten.

Et sprøjteforbud vil ifølge analysen koste landbruget 360 millioner kroner om året. Det vil dog blive "en samlet samfundsøkonomisk gevinst", hvis der indføres sprøjteforbud på arealer tæt på drikkevandsboringer.

Det skyldes, at det vil løbe op i 6-18 milliarder kroner årligt, hvis forurenet vand skal renses.

Rød blok gik til valg på et forbud mod at sprøjte med pesticider visse steder, og det er en del af regeringsgrundlaget.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil have et sprøjteforbud nær drikkevandsboringer, hvilket regeringspartiet Moderaterne også vil have. Det er uvist, hvor regeringspartiet Venstre står.

- Nu har vi nogle meget, meget klare argumenter, også økonomiske argumenter for, hvorfor det er det eneste rigtige, siger Heunicke til DR om et sprøjteforbud.

Gentagne undersøgelser har påvist, at pesticider fra landbrugets sprøjtning siver ned i det grundvand, der senere bores op som drikkevand.

- Danva har i rigtig mange år dokumenteret, at det er meget billigere at beskytte drikkevandet end at rense det. For første gang har vi nu en ministeriel blåstempling, siger direktør Carl-Emil Larsen fra Danva, som er interesseorganisation for vandselskaber, i en pressemeddelelse.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil komme med en "akutplan" for de arealer, der ligger over drikkevandsboringer. Rapportens konklusioner skal nu indledningsvist forhandles med Folketingets partier.

Landbrug & Fødevarer kalder det "helt skørt" at tage store arealer ud af produktion i en tid, hvor fødevarepriser er steget, hvis der ikke er et dokumenteret beskyttelsesbehov.

Landbrugets interesseorganisation afviser, at de godkendte sprøjtemidler er skadelige for grundvandet.

Rapporten siger ikke, at der ikke må dyrkes på de arealer, der skal beskytte grundvand. Økologisk landbrug vil eksempelvis fortsat være muligt, står der i rapporten.

Det er op til en politisk forhandling, om landbruget skal kompenseres eller ej.

/ritzau/

Danmark beskytter 1,5 procent af det areal, som skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.

Det fremgår ifølge DR og Information af en rapport fra Miljøministeriet efter et årtier langt politisk ønske om at øge beskyttelsen.

I 1998 blev det vurderet, at det var nødvendigt at beskytte 630.000 hektar af Danmark mod forurening fra pesticider og nitrat.

Men kun en procentdel af området er blevet beskyttet, og det har i høj grad været baseret på frivillige aftaler med landmænd. Og det er ikke nok ifølge rapporten.

- Erfaringerne viser, at indsatserne baseret på frivillighed ikke har givet de ventede resultater, og at der er behov for en nytænkning af beskyttelsen, i takt med at forureningspresset på grundvandet stiger og truer med at udfordre forsyningssikkerheden, konkluderer rapporten.

Et sprøjteforbud vil ifølge analysen koste landbruget 360 millioner kroner om året. Det vil dog blive "en samlet samfundsøkonomisk gevinst", hvis der indføres sprøjteforbud på arealer tæt på drikkevandsboringer.

Det skyldes, at det vil løbe op i flere milliarder kroner årligt, hvis forurenet vand skal renses.

Rød blok gik til valg på et forbud mod at sprøjte med pesticider visse steder, og det er en del af regeringsgrundlaget.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil have et sprøjteforbud nær drikkevandsboringer, hvilket regeringspartiet Moderaterne også vil have. Det er uvist, hvor regeringspartiet Venstre står.

- Nu har vi nogle meget, meget klare argumenter, også økonomiske argumenter for, hvorfor det er det eneste rigtige, siger Heunicke til DR om et sprøjteforbud.

Gentagne undersøgelser har påvist, at pesticider fra landbrugets sprøjtning siver ned i det grundvand, der senere bores op som drikkevand.

/ritzau/

Aldrig før har så mange passagerer rejst gennem lufthavnen Heathrow i London som i 2025.

Sidste år havde lufthavnen knap 84,5 millioner passagerer, og det er første gang nogensinde, at passagerantallet oversteg 84 millioner.

Det oplyser lufthavnen mandag i en pressemeddelelse.

Heathrow var i 2024 den travleste lufthavn i Europa ifølge den tyske statistikbank Statista. Det fremgår ikke, om det er også er tilfældet for 2025.

Den britiske lufthavn overgår dog Istanbul Lufthavn (iGA), der i 2024 var den næsttravleste lufthavn. Sidste år havde den 84,4 millioner rejsende. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Heathrow slog sin egen rekord i et år, hvor lufthavnen kort var ramt af problemer.

Tilbage i marts blev alle flyvninger således indstillet i et kortere tidsrum på grund af en brand i en nærliggende transformerstation.

Op mod 291.000 passagerer skulle have været gennem lufthavnen.

Dengang forklarede Heathrows administrerende direktør, danske Thomas Woldbye, i et interview med BBC, at lufthavnen "bruger ligeså meget strøm som en hel by".

Til gengæld sluttede Heathrow året med at have den travleste december måned med næsten 7,2 millioner passagerer.

Den travleste dag kom i sommer-højsæsonen, hvor passagerantallet 1. august oversteg 270.000.

Tilbage i august kom lufthavnen ifølge AFP med en udvidelsesplan til 49 milliarder pund - svarende til omkring 422 milliarder danske kroner.

Planen omfatter blandt andet et ønske om, at der skal bygges en tredje landingsbane. Det vil forventes, at den vil kunne tages i brug inden for et årti.

Den nye landingsbane vil øge kapaciteten til 756.000 flyvninger og 150 millioner passagerer om året, har Heathrow tidligere oplyst ifølge BBC.

/ritzau/