Britisk politi har lørdag aften anholdt en 28-årig mand, der er mistænkt for drabet på den tidligere britiske juniorminister Ann Widdecombe.

Det oplyser det lokale politi i Devon og Cornwall i en udtalelse på dets hjemmeside.

Manden blev anholdt på en adresse i South Yorkshire, der ligger i det centrale England. Der er tale om en britisk statsborger.

- Efterforskningen er i fuld gang, og der vil ikke blive offentliggjort flere oplysninger i aften, skriver politiet, der søndag forventer at komme med en opdatering i sagen.

Den 78-årige konservative politiker var medlem af parlamentet i Storbritannien i 23 år.

Politiet rykkede torsdag middag ud til en adresse i Haytor i det sydvestlige England. Her blev Widdecombe fundet død i sit hjem.

Lørdag løslod politiet en 26-årig mand, der dagen før var blevet anholdt under mistanke for drabet på den tidligere juniorminister.

RITZAU

Tyrkiets sundhedsministerium har givet bøder til over 100 fødselslæger og gynækologer for at udføre kejsersnit.

Det skriver den tyrkiske avis BirGün på baggrund af tal fra lægeorganisationer.

Lægerne er blevet suspenderet og skal på tvungen efteruddannelse.

Tyrkiet har den højeste andel af kejsersnit blandt OECD-lande.

De seneste tilgængelige data, som er fra 2023, viser, at der gennemføres 615 kejsersnit per 1000 fødsler.

I Danmark er det ifølge sundhed.dk cirka hver femte fødsel, som foregår ved kejsersnit.

Læger har til AFP forklaret de mange kejsersnit i Tyrkiet med flere forhold.

Således går et kejsersnit hurtigere - nemlig omkring 30 minutter mod omkring 12 timer ved en vaginal fødsel.

Samtidig mindsker det risikoen for at blive retsforfulgt efterfølgende, hvis der opstår komplikationer.

Men den tyrkiske regering ønsker at gøre noget ved statistikken.

Sidste år igangsatte regeringen under den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, kampagnen "Familiens årti".

Formålet er at gøre noget ved de faldende fødselsrater, og samtidig ønsker han, at der skal være flere vaginale fødsler.

Der har også været politiske tiltag.

I april 2025 blev kejsersnit forbudt på privathospitaler, medmindre der er en medicinsk årsag.

Bøderne og tiltagene har mødt modstand hos flere tyrkiske sundhedsansatte.

En regional lægeforening i Antalya skriver på sin hjemmeside om flere af tiltagene. Den skriver, at fødselslæger har fået "advarsler, er blevet underlagt disciplinære undersøgelser, er blevet midlertidigt suspenderet og tvunget til at tage kurser på baggrund af de høje rater for kejsersnit".

Nyhedsmediet Diken beretter om en fødselslæge på et privathospital i Sakarya, som på anmodning fra sundhedsministeriet blev bortvist og suspenderet i seks måneder på grund af for mange kejsersnit.

I den periode blev lægen sat i oplæring på et statsligt hospital og skulle til eksamen igen. Først efter en bestået eksamen måtte lægen igen praktisere.

Ayşe Gültekingil, som er læge og har en toppost i den tyrkiske lægeforening, siger, at bøderne ikke løser problemet med de mange kejsersnit. Hun kalder det "strukturelt".

- Kejsersnitraten i Tyrkiet er over 60 procent. Men fødselsmetoden afspejler forskellige problemer i det tyrkiske sundhedssystem, siger hun.

RITZAU/AFP

Tyrkiets sundhedsministerium har givet bøder til over 100 fødselslæger og gynækologer for at udføre kejsersnit.

Det skriver den tyrkiske avis BirGün på baggrund af tal fra lægeorganisationer.

Lægerne er blevet suspenderet og skal på tvungen efteruddannelse.

Tyrkiet har den højeste andel af kejsersnit blandt OECD-lande. Data fra 2023 viser, at der gennemføres 615 kejsersnit per 1000 fødsler.

Læger har til AFP forklaret de mange kejsersnit med flere forhold.

Således går et kejsersnit hurtigere - nemlig omkring 30 minutter mod omkring 12 timer ved en vaginal fødsel.

Samtidig mindsker det risikoen for at blive retsforfulgt efterfølgende, hvis der opstår komplikationer.

Men den tyrkiske regering ønsker at gøre noget ved statistikken.

Sidste år igangsatte regeringen under den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, kampagnen "Familiens årti".

Formålet er at gøre noget ved de faldende fødselsrater, og samtidig ønsker han, at der skal være flere vaginale fødsler.

Der har også været politiske tiltag.

I april 2025 blev kejsersnit forbudt på privathospitaler, medmindre der er en medicinsk årsag.

RITZAU/AFP

Alternative für Deutschland (AfD) har offentliggjort sin plan for, hvad det vil gøre på sine første 100 dage, hvis det får magten i delstaten Sachsen-Anhalt.

Det omfatter blandt andet så mange udvisninger som muligt af irregulære migranter.

Ulrich Siegmund, som er partiets spidskandidat, siger, at alle irregulære migranter vil blive udvist "lige fra det første minut".

AfD ligger klart forrest i meningsmålingerne, men kan alligevel få svært ved at danne regering, da andre partier ikke ønsker at samarbejde med dem.

Derfor håber partiet på at kunne få nok stemmer til at danne en etpartiregering i Sachsen-Anhalt i den østlige del af Tyskland.

Der er delstatsvalg 6. september, og her kan AfD potentielt blive det første parti fra det ydre højre, der efter Anden Verdenskrig vinder magten i en tysk delstat.

- Vi kommer til at bruge alle tilgængelige muligheder, heriblandt frihedsberøvelse med henblik på udvisning, siger 35-årige Ulrich Siegmund om udvisningsplanerne.

Han siger, at det handler om at "sende så mange tilbage som muligt".

Partiet har ligesom flere andre højrepartier i Europa oplevet fremgang i de seneste år med økonomisk uro.

Lørdag siger Siegmund blandt andet, at partiet vil forsvare en traditionel familiemodel, hvor en familie består af "en mand, en kvinde og børnene fra det par".

LGBTQ+-regnbueflaget skal forbydes i skoler, og det skal sikres, at det tyske flag vajer ved offentlige skoler, lyder det videre.

På længere sigt skal også historiepensum ændres i skolerne, da det i Siegmunds øjne er for fokuseret på Tysklands skyldfølelse over nazitiden.

AfD ønsker også at "forhindre unge mennesker i at forlade landlige områder". Det skal ske med støtte på 1500 euro til kørekort til lærlinge og elever.

I Sachsen-Anhalt kategoriseres AfD af den tyske indenrigsefterretningstjeneste BfV som et "bekræftet" højreekstremistisk parti. Det giver blandt andet myndighederne en række muligheder for overvågning.

De andre partiers hårde afvisning af AfD kaldes "brandmuren". Under AfD's store popularitet er den genstand for hyppig debat.

RITZAU/AFP

Den britiske musiker Calvin Hayes er død i en alder af 63 år.

Det fortæller musikerens hustru, Kathy, ifølge det engelske medie Metro.

Calvin Hayes faldt ifølge mediet om i sit hjem i Washington D.C. i USA, hvor han senere blev fundet død.

Musikeren var blandt andet med til at stifte bandet Johnny Hates Jazz, der var populært i 1980'erne.

Hayes spillede keyboard og trommer, mens Mike Nocito stod for bassen, og Clark Datchler sang.

Bandet fik sit gennembrud i 1987 med singlen "Shattered Dreams", som nåede top 10-hitlisten i flere lande.

Kort efter udkom debutalbummet "Turn Back the Clock" i 1988, som lagde sig i toppen på de britiske hitlister.

Bandets forsanger, Clark Datchler, besluttede sig herefter for at gå efter en solokarriere, og Hayes og Nocito fortsatte derfor med en anden sanger.

Det blev dog afbrudt, da Hayes blev involveret i en bilulykke, der næsten endte med at koste ham livet.

Han var lagt i gips i næsten et år efter ulykken.

I løbet af musikkarrieren spillede Hayes også trommer for popsangeren Kim Wilde.

Hun har i et interview beskrevet popmusikeren som "noget af det bedste, der nogensinde er sket for mig".

De gik dog hver til sit, ligesom Johnny Hates Jazz i 1992 blev opløst, hvorefter Calvin Hayes i en længere periode forlod rampelyset.

Han vendte først tilbage omkring 2010, hvor stifterne af Johnny Hates Jazz blev genforenet i forbindelse med en række koncerter på tværs af Europa og det sydøstlige Asien.

Hayes forlod ifølge mediet The Sun igen bandet kort efter koncerterne af personlige årsager.

RITZAU

Den britiske musiker Calvin Hayes er død i en alder af 63 år.

Det fortæller musikerens hustru, Kathy, ifølge det engelske medie Metro.

Calvin Hayes faldt ifølge mediet om i sit hjem i Washington D.C. i USA, hvor han senere blev fundet død.

Musikeren var blandt andet med til at stifte bandet Johnny Hates Jazz, der var populært i 1980'erne.

RITZAU

Alternative für Deutschland (AfD) har offentliggjort sin plan for, hvad det vil gøre på sine første 100 dage, hvis det får magten i delstaten Sachsen-Anhalt.

Det omfatter blandt andet så mange udvisninger som muligt af irregulære migranter.

Ulrich Siegmund, som er partiets spidskandidat, siger, at alle irregulære migranter vil blive udvist "lige fra det første minut".

AfD ligger klart forrest i meningsmålingerne, men kan alligevel få svært ved at danne regering, da andre partier ikke ønsker at samarbejde med dem.

Derfor håber partiet på at kunne få nok stemmer til at danne en etpartiregering i Sachsen-Anhalt i den østlige del af Tyskland.

Der er delstatsvalg 6. september, og her kan AfD potentielt blive det første parti fra det ydre højre, der efter Anden Verdenskrig vinder magten i en tysk delstat.

- Vi kommer til at bruge alle tilgængelige muligheder, heriblandt frihedsberøvelse med henblik på udvisning, siger 35-årige Ulrich Siegmund om udvisningsplanerne.

Han siger, at det handler om at "sende så mange tilbage som muligt".

RITZAU/AFP

I en sag om efterligning af smykker har Sø- og Handelsretten afgjort, at et svar fra Microsofts kunstige intelligens, Copilot, ikke må indgå i sagen.

Det fremgår af en kendelse afsagt fredag.

Selve sagen er anlagt af smykkevirksomheden Sophie Bille Brahe mod en anden smykkevirksomhed ved navn Le Soonar.

Sophie Bille Brahe mener, at Le Soonar har lavet smykker, der tilnærmelsesvis er identiske med Sophie Bille Brahes designs.

Derfor vil Sophie Bille Brahe have, at Le Soonar skal forbydes at producere, markedsføre og sælge smykkerne.

I denne sag ved Sø- og Handelsretten har en skønsmand, der er en fagperson, som undersøger spørgsmål i civile sager, kigget på smykkerne.

I flere tilfælde har hun vurderet, at smykker fra Le Soonar er designet uden forudgående kendskab til Sophie Bille Brahes design.

Efterfølgende har Le Soonar spurgt Copilot til historien bag såkaldte rørfattede smykkefatninger. Skønsmanden har blandt andet taget stilling til denne type smykker fra begge smykkevirksomheder.

På baggrund af svarene fra Copilot har Le Soonar bedt om, at skønsmanden svarer på nogle flere spørgsmål.

Sophie Bille Brahe har dog protesteret mod, at svaret fra Copilot fremlægges for skønsmanden.

Smykkevirksomheden har blandt andet anført, at Copilot hverken er en ekspert eller sagkyndig, og at materialet fra Copilot ikke er bevismæssigt dokumenteret.

Derfor har Sø- og Handelsretten skullet tage stilling til, om svarene fra Copilot må indgå i sagen.

Retten skriver i sin afgørelse, at der ikke står noget om brugen af kunstig intelligens i civile sager i retsplejeloven.

Men retten hæfter sig ved, at Copilot ikke har angivet, hvilke kilder den har brugt til svarene, og at det heller ikke fremgår, hvilke fejl og usikkerheder der kan være i svar fra Copilot.

Derfor har Sø- og Handelsretten afgjort, at svarene fra Copilot er uden betydning for sagen, og at de derfor ikke skal fremlægges for skønsmanden.

Der kommer først en egentlig dom i sagen mellem de to smykkevirksomheder på et senere tidspunkt.

RITZAU

En 80-årig kvinde er lørdag død efter en drukneulykke ved Fanø Strand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Kvinden blev forinden meldt savnet af pårørende, hvorefter hun blev fundet og bjærget ind på lavt vand af livreddere, der iværksatte førstehjælp.

Kvinden blev efter ulykken fløjet med helikopter til Esbjerg Sygehus, hvor hun blev erklæret død.

Det er uvist, hvad der gik forud for ulykken.

De pårørende er underrettet.

RITZAU

Flere New York Times-journalister er indkaldt til at vidne, efter at den amerikanske avis for nylig skrev artikler om sikkerheden på Donald Trumps nye Air Force One-fly.

Det skriver avisen selv lørdag.

Det amerikanske justitsministerium ønsker, at journalisterne onsdag skal vidne foran en anklagejury – en såkaldt grand jury.

Det er Jay Clayton, den føderale anklager på Manhattan, der har udstedt indkaldelserne, som ifølge avisen indeholder få detaljer, men omhandler "et påstået brud på føderal strafferet".

En grand jury er en gruppe lægmænd, som vurderer, om der er grundlag for at rejse tiltale i en straffesag.

Artiklerne handler om, at det nye præsidentfly, som Trump har fået i gave fra Qatar, har sikkerhedsmangler.

I en artikel onsdag skrev avisen, at Trump forlod den forgangne uges Nato-topmøde på sit gamle præsidentfly som en sikkerhedsforanstaltning, efter at Secret Service havde bedt ham om det.

Dagen efter skrev avisen, at det fly, han havde fået som gave fra Qatar, blandt andet mangler avancerede missilforsvarssystemer. Begge artikler baserer sig på oplysninger fra anonyme kilder.

En talsperson for det amerikanske justitsministerium vil over for nyhedsbureauet Reuters hverken be- eller afkræfte indkaldelserne.

Vedkommende siger dog, at myndighederne under Trump ikke ønsker at ramme specifikke journalister, men er bekymret over læk af klassificeret information.

Det Hvide Hus henviser alle spørgsmål til ministeriet.

New York Times tager kraftigt afstand til indkaldelserne. Avisen beskriver, at det i nogle tilfælde var føderale agenter, der dukkede op ved journalisternes hjem.

- At føderale agenter dukker op ved dørtrinnet hos nyhedsjournalister, bør forarge enhver amerikaner, der tror på forfatningen og den pressefrihed, den beskytter, siger David McCraw, den øverste redaktionelle jurist på New York Times.

Historierne om sikkerhedsmangler falder sammen med meldinger om, at Israel har delt efterretninger med USA om nye iranske planer om et attentat mod Trump.

Flyet, som Trump har fået i gave fra Qatar, skal efter planen fungere som præsidentens fly midlertidigt, indtil producenten Boeing kan levere to specialbyggede Air Force One-fly.

De to fly er blevet forsinket. Vurderingen lyder på nuværende tidspunkt, at de kan være klar om to år.

New York Times er involveret i flere søgsmål med Trump og hans myndigheder, som den liberale, centrum-venstreorienterede avis har et meget konfliktfyldt forhold til.

RITZAU

Flere New York Times-journalister er indkaldt til at vidne, efter at den amerikanske avis for nylig skrev artikler om sikkerheden på Donald Trumps nye Air Force One-fly.

Det skriver avisen selv lørdag.

Det er Jay Clayton, den føderale anklager på Manhattan, der kræver, at journalisterne onsdag skal vidne foran en anklagejury - en såkaldt grand jury.

Vidneindkaldelsen indeholder ifølge avisen få detaljer, men omhandler "et påstået brud på føderal strafferet".

En grand jury er en gruppe lægmænd, som vurderer, om der er grundlag for at rejse tiltale i en straffesag.

Artiklerne handler om, at det nye præsidentfly, som Trump har fået i gave fra Qatar, har sikkerhedsmangler.

I en artikel onsdag skrev avisen, at Trump forlod den forgangne uges Nato-topmøde på sit gamle præsidentfly som en sikkerhedsforanstaltning, efter at Secret Service havde bedt ham om det.

Dagen efter skrev avisen, at det fly, han havde fået som gave fra Qatar, blandt andet mangler avancerede missilforsvarssystemer. Begge artikler baserer sig på oplysninger fra anonyme kilder.

RITZAU

Myndigheder opfordrer borgere i den russiske region Novosibirsk til at arbejde hjemmefra midt under en tiltagende benzinkrise.

De bedes også om at mindske bilrejser.

Der bor næsten tre millioner mennesker i regionen, som er blandt de mest befolkede i Sibirien og et vigtigt økonomisk knudepunkt.

På trods af at Rusland er blandt verdens største producenter af råolie, har Ukraine med droneangreb i høj grad ramt Ruslands evne til at forarbejde olie.

Tidligere på ugen ramte Ukraine et russisk olieraffinaderi i naboregionen Omsk.

Siden juni har over 90 procent af de russiske regioner oplevet forstyrrelser i forsyningen og mangel på brændstof.

Nogle steder er der blevet indført rationering på tankstationer og forbud mod at fylde benzindunke. Det fremgår af lokale medier og meldinger fra myndigheder.

I Novosibirsk opfordrer den regionale regering arbejdspladser til at lade ansatte "overgå til fjernarbejde og mindske brændstofforbrug".

Det fremgår af et dekret, som er dateret onsdag og bragt i russiske medier fredag.

Borgere opfordres også til at "begrænse rejser i private køretøjer inden for Novosibirsk-regionen og uden for dens grænser, indtil den forhøjede alarmtilstand er ophævet".

Også i naboregionen Tomsk opfordrer myndighederne til fjernarbejde.

Embedsmænd i regeringen får besked på at genoverveje forretningsrejser og "holde møder online".

Også i byen Irkutsk længere østpå bedes ansatte om at arbejde hjemmefra.

Ukraine har løbende igennem den fire et halvt år lange krig rettet angreb mod russiske olie- og gasanlæg. Ukraine kalder det retfærdig gengældelse for russiske angreb.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har anerkendt, at der er benzinmangel. Men han siger også, at det ikke er kritisk. Samtidig beskylder han Ukraine for at forsøge at skabe splid i Rusland.

Lørdag er de russiske angreb mod Ukraine fortsat.

Således er seks blevet dræbt, og adskillige er blevet såret af russiske missiler og droner, siger ukrainske myndigheder.

Samtidig opfordrer den ukrainske regering sine allierede til hurtigt at levere mere ammunition til luftforsvar, da Ukraine har svært ved at forsvare sig mod ballistiske missiler.

RITZAU/AFP

Myndigheder opfordrer borgere i den russiske region Novosibirsk til at arbejde hjemmefra midt under en tiltagende benzinkrise.

De bedes også om at mindske bilrejser.

Der bor næsten tre millioner mennesker i regionen, som er blandt de mest befolkede i Sibirien og et vigtigt økonomisk knudepunkt.

På trods af at Rusland er blandt verdens største producenter af råolie, har Ukraine med droneangreb i høj grad ramt Ruslands evne til at forarbejde olie.

Tidligere på ugen ramte Ukraine et russisk olieraffinaderi i naboregionen Omsk.

Siden juni har over 90 procent af de russiske regioner oplevet forstyrrelser i forsyningen og mangel på brændstof.

Nogle steder er der blevet indført rationering på tankstationer og forbud mod at fylde benzindunke. Det fremgår af lokale medier og meldinger fra myndigheder.

I Novosibirsk opfordrer den regionale regering arbejdspladser til at lade ansatte "overgå til fjernarbejde og mindske brændstofforbrug".

Det fremgår af et dekret, som er dateret onsdag og bragt i russiske medier fredag.

Borgere opfordres også til at "begrænse rejser i private køretøjer inden for Novosibirsk-regionen og uden for dens grænser, indtil den forhøjede alarmtilstand er ophævet".

Også i naboregionen Tomsk opfordrer myndighederne til fjernarbejde.

Embedsmænd i regeringen får besked på at genoverveje forretningsrejser og "holde møder online".

Også i byen Irkutsk længere østpå bedes ansatte om at arbejde hjemmefra.

Ukraine har løbende igennem den fire et halvt år lange krig rettet angreb mod russiske olie- og gasanlæg. Ukraine kalder det retfærdig gengældelse for russiske angreb.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har anerkendt, at der er benzinmangel. Men han siger også, at det ikke er kritisk. Samtidig beskylder han Ukraine for at forsøge at skabe splid i Rusland.

Lørdag er de russiske angreb mod Ukraine fortsat.

Således er to blevet dræbt, og 19 er blevet såret af russiske missiler og droner, siger ukrainske myndigheder.

Samtidig opfordrer den ukrainske regering sine allierede til hurtigt at levere mere ammunition til luftforsvar, da Ukraine har svært ved at forsvare sig mod ballistiske missiler.

RITZAU/AFP

Myndigheder opfordrer borgere i den russiske region Novosibirsk til at arbejde hjemmefra midt under en tiltagende benzinkrise.

De bedes også om at mindske bilrejser.

Der bor næsten tre millioner mennesker i regionen, som er blandt de mest befolkede i Sibirien og et vigtigt økonomisk knudepunkt.

På trods af at Rusland er blandt verdens største producenter af råolie, har Ukraine med droneangreb i høj grad ramt Ruslands evne til at forarbejde olie.

Tidligere på ugen ramte Ukraine et russisk olieraffinaderi i naboregionen Omsk.

Siden juni har over 90 procent af de russiske regioner oplevet forstyrrelser i forsyningen og mangel på brændstof.

Nogle steder er der blevet indført rationering på tankstationer og forbud mod at fylde benzindunke. Det fremgår af lokale medier og meldinger fra myndigheder.

I Novosibirsk opfordrer den regionale regering arbejdspladser til at lade ansatte "overgå til fjernarbejde og mindske brændstofforbrug".

Det fremgår af et dekret, som er dateret onsdag og bragt i russiske medier fredag.

Borgere opfordres også til at "begrænse rejser i private køretøjer inden for Novosibirsk-regionen og uden for dens grænser, indtil den forhøjede alarmtilstand er ophævet".

RITZAU/AFP

En cyklist er i kritisk tilstand efter at have forsøgt at køre over Knippelsbro i København, mens broklapperne var ved at blive hævet.

Det fortæller Mads Østermark, vagtchef ved Københavns Politi, lørdag eftermiddag.

- Cyklisten er i kritisk tilstand og er faldet to meter ned på den modsatte broklap. Personen er fragtet til hospitalet, siger vagtchefen.

Broen var spærret i begge retninger i knap en time, men er omkring klokken 15.30 igen åben. Det skriver P4 Trafik.

Politi og redningsmandskab har ligeledes forladt broen igen.

Knippelsbro forbinder Amager og Indre By i København.

RITZAU

En cyklist er i kritisk tilstand efter at have forsøgt at køre over Knippelsbro i København, mens broen var ved at åbne.

Det fortæller Mads Østermark, vagtchef ved Københavns Politi, lørdag eftermiddag.

- Cyklisten er i kritisk tilstand og er faldet to meter ned på den modsatte broklap. Personen er fragtet til hospitalet, siger vagtchefen.

Broen har været spærret i begge retninger, men er "ved at blive åbnet igen", lyder det klokken 15.15.

Knippelsbro forbinder Amager og Indre By i København.

RITZAU