USA's vicepræsident, J.D. Vance, siger, at USA har gjort de amerikanske krav meget klare over for Iran i fredsforhandlingerne.

- Jeg tror virkelig, at bolden ligger hos Iran, fordi vi har lagt meget på bordet. Vi har faktisk gjort det meget klart, hvad vores røde linjer er, siger Vance i et interview med Fox News.

Vance ledede en delegation, der i weekenden mødtes med iranske embedsmænd i Pakistans hovedstad, Islamabad.

21 timers forhandlinger sluttede dog uden en aftale.

- Der er især to ting, hvor USA's præsident virkelig sagde, at vi ikke har nogen fleksibilitet, siger Vance.

USA vil have kontrol med Irans berigede uran og en verifikationsmekanisme for at sikre, at Iran ikke udvikler et atomvåben i fremtiden.

- Det er én ting, at iranerne siger, at de ikke vil have et atomvåben. Det er noget andet for os at indføre en mekanisme, der sikrer, at det ikke sker, siger den amerikanske vicepræsident til Fox News.

USA og Iran blev sidste uge enige om en to ugers våbenhvile. USA forventer til gengæld, at Iran genåbner Hormuzstrædet, som de iranske styrker stort set har holdt lukket de seneste uger.

Hormuzstrædet er strategisk vigtig for eksport af olie og naturgas fra lande i regionen. En femtedel af al verdens olie sejler under normale omstændigheder gennem strædet, der ligger mellem Den Persiske Golf og Omanbugten.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, skrev natten til mandag dansk tid på det sociale medie X, at Iran og USA var yderst tæt på at lande en aftale i weekenden.

Udenrigsministeren var en del af den iranske delegation, der forsøgte at nå til enighed med Vance og co. i Islamabad.

Abbas Araghchi beskylder blandt andet USA for at komme med ultimative krav, som fik en potentiel aftale til at smuldre i 11. time.

/ritzau/AFP

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, er ked af, at Viktor Orbán led et stort nederlag ved søndagens parlamentsvalg i Ungarn.

Han lover dog, at USA vil samarbejde med Orbáns efterfølger.

- Jeg er ked af, at han tabte. Vi vil helt sikkert samarbejde rigtig godt med Ungarns næste premierminister, siger Vance i et interview med Fox News.

Vicepræsidenten deltog så sent som i sidste uge i en valgkampagne sammen med Orbán i Ungarns hovedstad, Budapest, for at give Orbán et boost før søndagens valg.

Péter Magyar blev den store sejrherre ved søndagens parlamentsvalg i Ungarn. Hans oppositionsparti, Tisza, sikrede sig hele to tredjedeles flertal i landets parlament.

Viktor Orbáns regeringsparti, Fidesz, led til gengæld et svigende valgnederlag, og den ungarske premierminister må derfor afgive magten efter 16 år som landets leder.

Orbán er en af USA's allierede højrefløjspolitikere i Europa.

Som den eneste europæiske regeringsleder har Orbán både et tæt forhold til USA's præsident, Donald Trump, og til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Siden 2010 har Viktor Orbán været EU's modvillige samarbejdspartner.

Som Ungarns premierminister har han flere gange været på kant med EU. Senest i forhold til Ukraine, hvor Orbán blokerede et stort EU-lån til Ukraine på 90 milliarder euro.

Desuden har Orbáns forbindelser til Rusland, brud på retsstatsprincipper og korruption i Ungarn været genstand for opgør med EU-Kommissionen.

Péter Magyar har derimod ført valgkamp på kampen mod korruption og et tættere forhold til EU og Nato.

Magyar og hans parti, Tisza, har med det såkaldte superflertal i landets parlament nok mandater til at kunne ændre den ungarske forfatning.

Det giver partiet mulighed for at lave om på nogle af de forfatningsændringer, Orbán indførte, og derved imødekomme EU og potentielt få låst op for tæt på 20 milliarder euro i indefrosset EU-støtte.

/ritzau/AFP

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, er ked af, at Viktor Orbán led et stort nederlag ved søndagens parlamentsvalg i Ungarn.

Han lover dog, at USA vil samarbejde med Orbáns efterfølger.

- Jeg er ked af, at han tabte. Vi vil helt sikkert samarbejde rigtig godt med Ungarns næste premierminister, siger Vance i et interview med Fox News.

Vicepræsidenten deltog så sent som i sidste uge i en valgkampagne sammen med Orbán i Ungarns hovedstad, Budapest, for at give Orbán et boost før søndagens valg.

Péter Magyar blev den store sejrherre ved søndagens parlamentsvalg i Ungarn. Hans oppositionsparti, Tisza, sikrede sig hele to tredjedeles flertal i landets parlament.

Viktor Orbáns regeringsparti, Fidesz, led til gengæld et svigende valgnederlag, og den ungarske premierminister må derfor afgive magten efter 16 år som landets leder.

Orbán er en af USA's allierede højrefløjspolitikere i Europa.

Som den eneste europæiske regeringsleder har Orbán både et tæt forhold til USA's præsident, Donald Trump, og til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Péter Magyar har ført valgkamp på kampen mod korruption og et tættere forhold til EU og Nato.

Magyar og hans parti, Tisza, har med det såkaldte superflertal i landets parlament nok mandater til at kunne ændre den ungarske forfatning.

Det giver partiet mulighed for at lave om på nogle af de forfatningsændringer, Orbán indførte, og derved imødekomme EU og potentielt få låst op for tæt på 20 milliarder euro i indefrosset EU-støtte.

/ritzau/AFP

Demokraten Eric Swalwell vil trække sig fra sin plads i Kongressen i USA efter beskyldninger om seksuelle overgreb mod en tidligere ansat.

Det skriver Swalwell mandag aften i en udtalelse, som han har delt i et opslag på det sociale medie X.

- Jeg beklager dybt over for min familie, mine medarbejdere og mine vælgere for de fejlvurderinger, som jeg har begået i fortiden, skriver han.

- Jeg vil kæmpe imod den alvorlige fejlagtige beskyldning, der er rettet mod mig. Men jeg må tage ansvaret for de fejl, som jeg har begået.

Den 45-årige demokrat indstillede natten til mandag også sin valgkamp til guvernørposten i delstaten Californien. Inden beskyldningerne blev han anset som en af sit partis topkandidater til posten.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår Swalwell stopper som medlem af Repræsentanternes Hus, der er det kammer i Kongressen, hvor han er valgt.

Swalwells beslutning om at træde tilbage fra posten kommer ifølge nyhedsbureauet Reuters efter et voksende pres fra både demokratiske og republikanske kollegaer.

- Det er forkert at smide nogen ud fra Kongressen uden en retfærdig rettergang, få dage efter at en beskyldning er blevet fremført, skriver demokraten.

Anklagerne mod Swalwell kom frem natten til lørdag dansk tid. Her afviste den 45-årige amerikanske politiker også anklagerne, som han ville kæmpe imod.

Det var avisen San Francisco Chronicle, der først tog sagen op. Avisen havde talt med en kvinde, der tidligere havde arbejdet på Swalwells distriktskontor.

Kvinden anklager ham for to gange at have haft sex med hende, mens hun var for beruset til at samtykke. Det skal være sket i 2019 og 2024.

Hun stod ikke frem med navn.

Kvinden sagde natten til lørdag dansk tid til CNN, at der i det andet tilfælde var tale om en voldtægt. CNN har set elementer, der bestyrker kvindens forklaring.

Tre andre kvinder har ifølge CNN desuden anklaget Swalwell for separate tilfælde af seksuel chikane.

Søndag oplyste USA's statsborgerskabs- og immigrationskontor, at det er begyndt at undersøge påstande om, at Swalwell ulovligt har ansat en brasiliansk barnepige. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to kandidater, der får flest stemmer ved primærvalget i juni, går videre til selve valget i november, uanset hvilket parti de tilhører.

Californiens nuværende guvernør, Gavin Newsom, kan ikke stille op til posten igen, da han har besiddet den i to valgperioder.

/ritzau/

Demokraten Eric Swalwell vil trække sig fra sin plads i Kongressen i USA efter beskyldninger om seksuelle overgreb mod en tidligere ansat.

Det skriver Swalwell mandag aften i en udtalelse, som han har delt i et opslag på det sociale medie X.

- Jeg beklager dybt over for min familie, mine medarbejdere og mine vælgere for de fejlvurderinger, som jeg har begået i fortiden, skriver han.

- Jeg vil kæmpe imod den alvorlige fejlagtige beskyldning, der er rettet mod mig. Men jeg må tage ansvaret for de fejl, som jeg har begået.

Den 45-årige demokrat indstillede natten til mandag også sin valgkamp til guvernørposten i delstaten Californien. Inden beskyldningerne blev han anset som en af sit partis topkandidater til posten.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår Swalwell stopper som medlem af Repræsentanternes Hus, der er det kammer i Kongressen, hvor han er valgt.

Swalwells beslutning om at træde tilbage fra posten kommer ifølge nyhedsbureauet Reuters efter pres fra både demokratiske og republikanske kollegaer.

/ritzau/

Oliepriserne vil sandsynligvis fortsætte med at stige, indtil der igen er en betydelig skibstrafik gennem Hormuzstrædet i Mellemøsten.

Det siger USA's energiminister, Chris Wright, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Wright forventer, at der i løbet af de kommende uger vil ske en betydelig stigning i antallet af skibe, der sejler gennem strædet.

Energipriserne er steget kraftigt verden over, efter at Hormuzstrædet i ugevis har været stort set lukket.

Der er blevet sat en prop i skibstrafikken i det strategisk vigtige stræde i løbet af USA's og Israels krig mod Iran, som begyndte 28. februar.

Omkring en femtedel af den olie, der forbruges i verden, sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet. Desuden fragtes der store mængder naturgas ud fra Golfregionen til resten af verden.

USA's militær har mandag indledt en blokade af alle skibe til og fra iranske havne i Den Persiske Golf og Omanbugten, som bliver forbundet af Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning. Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for eksport fra olieproducerende lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.

Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at april bliver endnu mere hård for energimarkederne og økonomien end marts. Det siger chefen for IEA, Fatih Birol, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det skyldes ifølge den globale energichef, at eksport fra regionen allerede var blevet lastet på skibe, længe før at krisen begyndte - men i løbet af april er intet blevet lastet, siger Fatih Birol.

- Jo længere forstyrrelserne varer, desto mere alvorligt bliver problemet, siger energichefen efter et møde i Den Internationale Valutafond (IMF) mandag.

/ritzau/

Verden synes slet ikke at bekymre sig om de gentagne grusomheder, der udspiller sig i Sudan.

Det mener Denise Brown, som er øverste repræsentant for FN's udviklings- og humanitære aktiviteter i Sudan.

- Vi oplever virkelig en gentagelse i Sudan. Gentagelser af seksuel vold, gentagne fordrivelser, gentagne dødsfald, siger hun og tilføjer:

- Vi i FN taler åbent om, ja, du ved, grusomheder, gentagelser af grusomheder. Spørgsmålet er, hvorfor er verden ikke oprørt nok til at gøre noget ved det?

Konflikten mellem rivaliserende generaler, der leder Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), har stået på siden april 2023.

De voldsomme kampe har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet flere end 11 millioner mennesker og skabt det, som FN beskriver som verdens største flygtninge- og sultkrise. Der er erklæret hungersnød flere steder i det folkerige afrikanske land.

FN-chefen i Sudan fremhæver El Fasher, hovedstaden i delstaten Norddarfur, som et eksempel på grusomhederne i Sudan.

El Fasher var Sudans hærs sidste bastion i det vestlige Darfur, før RSF rykkede ind i oktober sidste år.

Ifølge Denise Brown anslår FN, at mindst 6000 mennesker blev dræbt i løbet af de første tre dage af angrebet fra RSF.

Brown er i øjeblikket bekymret for situationen i byen Dilling i delstaten Sydkordofan, som ifølge FN er udsat for daglige angreb fra RSF. FN-konvojer kan ikke få adgang, oplyser FN-chefen.

En appel fra FN om at indsamle 2,9 milliarder dollar til Sudan i år er kun 16 procent finansieret. International humanitær støtte fra FN's medlemslande falder, lyder det.

Ifølge FN's Flygtningeorganisations (UNHCR) regionale direktør i Kenyas hovedstad, Nairobi, er næsten 14.000 sudanesere på flugt nået til Europa via den farlige rejse over Middelhavet. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Flere end en halv million mennesker på flugt fra krigen i Sudan befinder sig i øjeblikket i Libyen, som er et centralt transitland for at nå til Europa via Middelhavet, oplyser UNHCR.

/ritzau/AFP

Efter en længere efterforskning er den spanske premierministers hustru, Begoña Gómez, formelt blevet sigtet for korruption.

Det viser en retskendelse, som er blevet offentliggjort mandag.

Efterforskningen er en af flere korruptionssager, der har involveret den socialistiske premierminister Pedro Sánchez' familie og tidligere allierede.

Sagerne har lagt pres på hans mindretalskoalitionsregering.

Dommeren Juan Carlos Peinado indledte efterforskningen i april 2024 for at afgøre, om Begoña Gómez havde udnyttet sin position som premierministerens hustru til privat vinding.

Det afviser både hovedpersonen selv og den spanske premierminister.

Dommeren mener dog, at der er fundet tilstrækkelige beviser for, at der er foregået noget strafbart.

Sagen centrerer sig om oprettelsen og ledelsen af et professorat ved Complutense-universitetet i den spanske hovedstad, Madrid, som Gómez var en del af, samt påstået brug af offentlige midler og personlige forbindelser til at fremme private interesser.

Begoña Gómez er blevet anklaget for blandt andet underslæb, korruption og misbrug af midler, fremgår det af retskendelsen.

- Professoratet fungerede som et middel til privat faglig udvikling for den person, der er under efterforskning, skriver dommeren.

Det er nu op til domstolene at afgøre, om Gómez skal for retten.

Gómez, der i øjeblikket er på officielt besøg i Kina sammen med sin mand, har konsekvent afvist alle anklager.

Pedro Sánchez har også skudt anklagerne mod hustruen ned og sagt, at det er forsøg fra den politiske højrefløj på at underminere hans regering. Oppositionspartierne i Spanien har opfordret ham til at gå af.

Sagen begyndte med en klage, der blev indgivet af en antikorruptionsgruppe med forbindelser til den yderste højrefløj.

Premierministerens bror, David Sánchez, er også blevet sigtet i en separat sag, der omhandler misbrug i forbindelse med hans ansættelse i en regional regering.

Pedro Sánchez' tidligere højre hånd og tidligere transportminister, José Luis Ábalos, er i denne måned i retten i en sag om påstået bestikkelse i forbindelse med offentlige kontrakter.

/ritzau/AFP

Efter en længere efterforskning er den spanske premierministers hustru, Begoña Gómez, formelt blevet sigtet for korruption.

Det viser en retskendelse, som er blevet offentliggjort mandag.

Efterforskningen er en af flere korruptionssager, der har involveret den socialistiske premierminister Pedro Sánchez' familie og tidligere allierede.

Sagerne har lagt pres på hans mindretalskoalitionsregering.

Dommeren Juan Carlos Peinado indledte efterforskningen i april 2024 for at afgøre, om Begoña Gómez havde udnyttet sin position som premierministerens hustru til privat vinding.

Det afviser både hovedpersonen selv og den spanske premierminister.

Dommeren mener dog, at der er fundet tilstrækkelige beviser for, at der er foregået noget strafbart.

Sagen centrerer sig om oprettelsen og ledelsen af et professorat ved Complutense-universitetet i den spanske hovedstad, Madrid, som Gómez var en del af samt påstået brug af offentlige midler og personlige forbindelser til at fremme private interesser.

Begoña Gómez er blevet anklaget for blandt andet underslæb, korruption og misbrug af midler, fremgår det af retskendelsen.

/ritzau/AFP

Den militante Hizbollah-bevægelse beder Libanons regering aflyse et planlagt møde med Israel i USA tirsdag.

I en tv-tale siger Hizbollahs leder, Naim Qassem, at han fortsat vil kæmpe imod de israelske angreb mod Libanon.

- Vi opfordrer til en historisk og heroisk tilgang ved at aflyse dette forhandlingsmøde, siger han.

Den Iran-støttede gruppe har - i denne ombæring - været i krig med Israel siden 2. marts.

Libanons og Israels ambassadører i USA forventes tirsdag at mødes i Washington D.C. for at drøfte muligheden for direkte forhandlinger mellem de to lande.

Libanons regering har understreget, at den først ønsker at sikre en våbenhvile i krigen mellem Israel og Hizbollah.

Det afviser Israel og siger i stedet, at landet foretrækker at fokusere på formelle fredsforhandlinger med Libanon.

Teknisk set har de to lande været i krig i årtier.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde lørdag, at "vi ønsker afvæbning af Hizbollah, og vi ønsker en reel fredsaftale, der vil vare i generationer".

Ifølge Qassem er "disse forhandlinger nyttesløse og kræver en libanesisk aftale og konsensus".

Israelske angreb har dræbt mere end 2000 mennesker i Libanon og sendt over en million på flugt fra deres hjem, siden Hizbollah trak landet med ind i Mellemøstkrigen ved at sende raketter mod Israel.

Det skete som støtte til Iran, der var blevet angrebet af USA og Israel 28. februar.

- Vi vil ikke overgive os, siger Qassem, mens hans militante medlemmer kæmper mod fremrykkende israelske soldater i det sydlige Libanon.

- Vi vil blive i felten til vores sidste åndedrag.

Libanons premierminister, Joseph Aoun, har sagt, at han ønsker at forhandle sig til en fredelig løsning med Israel.

- Israel kan have ønske om at gøre i det sydlige Libanon, hvad de gjorde i Gaza, sagde han tidligere på måneden.

Mandag opfordrer Tysklands forbundskansler, Friedrich Merx, Netanyahu til at stoppe kampene i det sydlige Libanon og i stedet indlede forhandlinger med landets regering, siger en talsmand i Berlin.

/ritzau/AFP

Den tidligere brasilianske føderale politiker Alexandre Ramagem, der var involveret i et mislykket statskup i Brasilien, er mandag blevet anholdt af den amerikanske immigrations- og toldmyndighed (ICE).

Det skriver mediet CNN Brasil, der har fået det bekræftet af det føderale politi i USA og det amerikanske justits- og sikkerhedsministerium.

Ramagem er tidligere blevet idømt 16 års fængsel af Brasiliens højesteret. Han blev kendt skyldig i at have deltaget i et kupforsøg mod den nyvalgte præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, fra det brasilianske arbejderparti.

Det mislykkede statskup blev blandt andet forsøgt begået sammen med den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro. Han blev idømt 27 års fængsel for kupforsøget.

Ramagem var chef for Brasiliens efterretningstjeneste under Bolsonaros præsidentembede fra 2019 til 2022.

USA's føderale politi oplyser til CNN Brasil, at Ramagem har været på flugt, siden han forlod Brasilien efter dommen på 16 års fængsel.

Her har han angiveligt krydset grænsen til det sydamerikanske naboland Guyana fra delstaten Roraima i Brasilien. Det skete i al hemmelighed for at undgå at afsone sin dom.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har en af Bolsonaros allierede Paulo Figueiredo skrevet på det sociale medie X, at Ramagem er blevet anholdt i den amerikanske by Orlando i delstaten Florida for en "let trafikovertrædelse".

Figueiredo siger derudover, at anholdelsen ikke har noget at gøre med Brasiliens anmodning om at få udleveret Ramagem fra USA.

Reuters skriver, at de ikke har kunnet bekræfte årsagen til anholdelsen, eller om den er relateret til Brasiliens anmodning om udlevering.

Som efterretningschef i Brasilien er Ramagem ifølge Reuters også tidligere blevet anklaget for at undersøge Bolsonaros kritikere og levere oplysninger, der kunne bruges til at miskreditere Brasiliens valgsystem.

/ritzau/

USA's blokade mod iranske havne er indledt, siger præsident Donald Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

Han siger derpå til journalister ved Det Hvide Hus, at Iran har "ringet her til morgen", og at "de gerne vil arbejde på en aftale".

Trump nævner ikke, præcis hvem hans administration skal være blevet ringet op af.

Men en amerikansk embedsmand siger til Reuters, at der er et "fortsat engagement" mellem Iran og USA i et forsøg på at nå frem til en aftale.

I slutningen af sidste uge forhandlede USA og Iran med Pakistan som mægler.

Her stødte forhandlingerne på grund i spørgsmål om Irans atomprogram.

Trump understreger mandag, at han ikke vil acceptere en aftale, der giver styret i Iran mulighed for at få atomvåben.

- Iran får ikke atomvåben, fastslår Trump.

- Vi kan ikke lade et land afpresse eller udnytte verden.

USA's militær meddelte sent søndag aften dansk tid, at det fra mandag klokken 16 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Brigadegeneral Reza Talaei-Nik, der er talsmand for Irans forsvarsministerium, advarer om, at forsøg fra udenlandske militærstyrker på at patruljere strædet vil eskalere krisen og forværre den globale energisikkerhed.

USA's allierede i Nato, herunder Storbritannien og Frankrig, har meddelt, at de ikke vil lade sig trække ind i konflikten ved at deltage i blokaden.

Tidligere mandag postede præsidenten et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han i skarpe vendinger advarede om, at iranske skibe, der kommer tæt på USA's blokade af iranske havne, omgående vil blive "elimineret".

- Hvis nogle af disse skibe kommer bare i nærheden af vores blokade, vil de øjeblikkeligt blive elimineret ved hjælp af det samme drabssystem, som vi bruger mod narkosmuglere på både til havs. Det er hurtigt og brutalt, skrev Trump.

Som reaktion på USA's og Israels luftangreb, der blev indledt 28. februar, lukkede Iran Hormuzstrædet og krævede en afgift for at lade skibe passere. Siden har den iranske Revolutionsgarde mineret farvandet.

Strædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Lukningen har igen mandag sendt olieprisen op over 100 dollar per tønde på finansmarkederne.

/ritzau/

Den tidligere brasilianske føderale politiker Alexandre Ramagem, der var involveret i et mislykket statskup i Brasilien, er mandag blevet anholdt af den amerikanske immigrations- og toldmyndighed (ICE).

Det skriver mediet CNN Brasil, der har fået det bekræftet af det føderale politi i USA og det amerikanske justits- og sikkerhedsministerium.

Ramagem er tidligere blevet idømt 16 års fængsel af Brasiliens højesteret i forsøget på et statskup.

Det mislykkede statskup blev blandt andet begået sammen med den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro, der blev idømt 27 års fængsel for statskupforsøget.

Det amerikanske føderale politi oplyser til CNN Brasil, at Ramagem har været på flugt, siden han forlod Brasilien efter dommen på 16 års fængsel.

Her har han angiveligt krydset grænsen til det sydamerikanske naboland Guyana fra delstaten Roraima i Brasilien først i al hemmelighed for at undgå at afsone sin dom.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har en af Bolsonaros allierede Paulo Figueiredo skrevet på det sociale medie X, at Ramagem er blevet anholdt i den amerikanske by Orlando i delstaten Florida for en "let trafikovertrædelse".

Figueiredo siger derudover ifølge Reuters, at anholdelsen ikke har noget med Brasiliens anmodning om at få udleveret Ramagem fra USA.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at undskylde for den hårde kritik, han har rettet mod paven.

Det siger præsidenten mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Der er ikke noget at undskylde for. Han tager fejl, siger han til pressen mandag.

Søndag gik Trump til angreb, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet kritiserede præsidentens udenrigs- og immigrationspolitik.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, beskrev han blandt andet paven som svag, "når det gælder kriminalitet".

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel.

Han har også opfordret til "dyb refleksion" over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

- Paven har sagt ting, der er forkerte. Han er meget imod det, jeg har gjort med hensyn til Iran, og man kan ikke have atomvåben i Iran, siger Trump mandag og beskriver igen paven som svag.

På trods af kritikken vil pave Leo fortsætte med at udtrykke modstand mod krig, sagde han tidligere mandag.

Præsidentens udtalelser møder også sjælden kritik fra den italienske premierminister, Giorgia Meloni.

Hun kalder hans angreb for "uacceptable", skriver Reuters.

- Paven er overhoved for den katolske kirke, og det er rigtigt og normalt for ham at opfordre til fred og fordømme enhver form for krig, siger hun.

Meloni er en af de få europæiske ledere, der har formået at have tætte bånd til den amerikanske præsident.

Indledningsvist udsendte hun da også en udtalelse med støtte til paven, hvor Trumps bredside slet ikke var nævnt.

Det fik oppositionspartier til at beskylde hende for at mangle modet til direkte at udfordre ham.

Efterfølgende udsendte hun en ny erklæring, hvor hendes holdning blev præciseret.

/ritzau/

Techselskabet Meta er i gang med at udvikle en kunstig intelligens-version af selskabets administrerende direktør, Mark Zuckerberg, som skal interagere med medarbejdere på hans vegne.

Det skriver det amerikanske medie Financial Times ifølge tre kilder med kendskab til sagen.

Selskabet har ifølge mediet arbejdet i et stykke tid på at udvikle fotorealistiske 3D-karakterer baseret på kunstig intelligens, og i samme ombæring er Meta for nylig begyndt at prioritere en AI-karakter baseret på Mark Zuckerberg.

Det vil sige, at Zuckerberg vil være tilgængelig for Metas medarbejdere som en virkelighedstro digital figur - både i udseende og adfærd.

Den administrerende direktør er selv involveret i at træne og teste den animerede kunstig intelligens-version af sig selv.

Ifølge en af kilderne kan den potentielt føre samtaler og give feedback til medarbejdere med udgangspunkt i, hvordan Zuckerberg ville tænke og agere.

AI-karakteren bliver trænet på direktørens manerer, tone og offentligt tilgængelige udtalelser fra ham. Derudover bliver hans nyeste tanker om virksomhedens strategi også inkorporeret i den.

Hensigten er, at medarbejderne skal føle en tættere forbindelse til Zuckerberg.

Ifølge Financial Times er projektet i en tidlig fase, og det har ikke noget at gøre med den såkaldte "CEO-agent", der også er ved at blive udviklet, og som skal hjælpe Zuckerberg i sin rolle som administrerende direktør.

Det var det amerikanske medie The Wall Street Journal, der første gang skrev om "CEO-agenten" 22. marts.

Introduktionen af en AI-version af Zuckerberg kommer i kølvandet på, at techselskabet ifølge Financial Times har brugt flere milliarder dollar på at udvikle kunstig intelligens det seneste år.

Målet for Meta er, at de skal indhente store konkurrenter som OpenAI og Google, der henholdsvis har AI-værktøjerne ChatGPT og Google Gemini.

Meta opfordrer derudover sine medarbejdere generelt til at bruge kunstig intelligens internt for at effektivisere deres arbejde, hvor de ifølge Financial Times også bliver opfordret til at udvikle deres egne AI-agenter.

/ritzau/

Google skal give en kurator i en verserende konkurssag adgang til seks Gmail-konti.

Det slår Højesteret fast i en kendelse, som er afsagt mandag.

Konkurssagen startede i 2021, hvor en mand blev erklæret konkurs af Skifteretten i Svendborg.

Her blev advokat Cathrine Wollenberg Zittan udpeget som kurator.

Manden mødte dog ikke op til nogen af de møder, der er blevet afholdt i skifteretten i konkurssagen, ligesom han heller ikke deltog i møder med kurator.

I sommeren 2022 blev manden pålagt postspærring. Det betyder, at hans breve og andre forsendelser, herunder elektronisk post, skal udleveres til kurator, hvis det har betydning for behandlingen af konkursboet.

Men Cathrine Wollenberg Zittan kunne ikke få adgang til seks mailkonti, som ifølge hendes oplysninger blev brugt af skyldneren.

Derfor anmodede hun skifteretten om at få adgang til kontiene, og i sommeren 2023 pålagde skifteretten Google at nulstille adgangskoderne til de seks konti og sikre kurator adgang til dem.

Skifteretten vurderede dengang, at det var sandsynligt, at manden havde brugt mailkontiene i forretningsmæssigt øjemed.

Derfor var det ifølge skifteretten af stor betydning for kurators mulighed for at opfylde sine forpligtelser, at hun fik indsigt i korrespondancer på de pågældende konti.

Det blev ligeledes vurderet, at det ikke var muligt at få oplysningerne på anden måde.

Men i december 2024 ophævede Østre Landsret den kendelse, med henvisning til at danske domstole ikke har kompetence til myndighedsudøvelse over for Google, fordi selskabet ikke er hjemmehørende i Danmark.

Højesteret skulle tage stilling til, om danske domstole kan pålægge Google at sikre adgang til de seks mailkonti.

Og det kan de, slår Højesteret fast. Skifteretten kan udstede pålæg over for fysiske eller juridiske personer, selv om de ikke hører hjemme i Danmark.

Hvis Google ikke frivilligt åbner mailkontiene for kurator, er det dog op til en domstol i udlandet at sikre, at det sker, lyder det fra Højesteret.

Ifølge kendelsen er der anmeldt krav i konkursboet i den pågældende sag for omkring 1,3 milliarder kroner. Kurator har foreløbig konstateret aktiver for cirka 230.000 kroner.

Googles europæiske hovedkvarter ligger i Dublin i Irland.

/ritzau/