Det skal kunne betale sig at arbejde, og danske virksomheder skal have bedre vilkår.

Det mener De Konservative, der vil lempe en række skatter og afgifter for 34 milliarder kroner årligt, siger partiets formand, Mona Juul, i et interview med Berlingske onsdag.

- Der er brug for en ny retning for dansk økonomi. Vi skal tilbage på reformsporet og væk fra kuponer og checks fra regeringen, når priserne stiger, uddyber partiformanden over for Ritzau.

Partiet vil sænke selskabsskatten fra 22 til 17 procent, hvilket koster 13,4 milliarder kroner.

Desuden vil man fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og øge satsen. Det koster sammenlagt omtrent 14 milliarder kroner.

Det højere fradrag på arbejde skal gøre det mere attraktivt at arbejde, siger Mona Juul.

- Vi synes, det er retfærdigt at belønne dem, der tager et ansvar, siger hun.

Partiet vil også sænke elafgiften permanent for godt seks milliarder.

Beløbene er beregnet efter tilbageløb og ændret adfærd, som dækker over, at skattelettelser eksempelvis kan få folk til at arbejde og forbruge mere.

De Konservative finansierer blandt andet forslaget ved at hente 12 milliarder fra det økonomiske råderum og 12 milliarder fra effektiviseringer i staten.

Effektivisering i staten skal ske ved hjælp af ny teknologi og kunstig intelligens, siger Mona Juul.

Helt konkret skal der spares 19.000 medarbejdere i den statslige administration, lyder det.

- Men vi kommer ikke til at lave fyringer. Det vil være stillinger, der ikke bliver genbesat, når folk for eksempel går på pension, understreger Mona Juul.

De resterende penge findes blandt andet ved at "mindreregulere" en række overførselsindkomster som SU og kontanthjælp.

Det betyder, at satserne årligt vil stige langsommere, end de gør i dag.

De Konservative lægger også op til at afskaffe efterlønnen og Arne-pensionen.

Ifølge partiets beregninger vil forslaget øge arbejdsudbuddet med 32.700 personer.

/ritzau/

Det tyskejede musikselskab BMG hiver den amerikanske techvirksomhed Anthropic i retten for at bruge musik fra kunstnere som The Rolling Stones, Bruno Mars og Ariana Grande til at træne selskabets chatbot Claude til at tale og skrive som mennesker.

Søgsmålet er indgivet til den føderale domstol i den amerikanske delstat Californien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Anthropics praksis med at træne AI-modeller på ophavsretligt beskyttede værker står i direkte modsætning til de standarder, der kræves af enhver ansvarlig bruger af AI, siger BMG i en udtalelse ifølge Reuters.

Musikselskabet har fundet, hvad de mener, er 493 specifikke tilfælde af sangtekster, som Anthropic skulle have krænket ophavsretten af.

Hvis retten giver BMG medhold, kan det blive dyrt.

Under amerikansk lov kan erstatningen for bevidst krænkelse af ophavsretten løbe op i 150.000 dollars per værk.

Anthropic har endnu ikke offentligt reageret på søgsmålet.

/ritzau/

Det tyskejede musikselskab BMG hiver den amerikanske techvirksomhed Anthropic i retten for at bruge musik fra kunstnere som The Rolling Stones, Bruno Mars og Ariana Grande til at træne selskabets chatbot Claude.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Anthropics praksis med at træne AI-modeller på ophavsretligt beskyttede værker står i direkte modsætning til de standarder, der kræves af enhver ansvarlig bruger af AI, siger BMG i en udtalelse ifølge Reuters.

/ritzau/

Udsigten til farligt vejr har fået myndighederne på den populære feriedestination Tenerife til at aktivere øens nødplan onsdag eftermiddag.

Det oplyser det lokale styre i en pressemeddelelse.

Der er meldinger om voldsomt vejr med risiko for store nedbørsmængder og vindstød på over 100 kilometer i timen, skriver mediet Canarian Weekly.

Der er risiko for over 300 liter nedbør per kvadratmeter i nogle områder, skriver mediet. Det kan skabe store oversvømmelser.

Det ventes, at den nordlige og sydvestlige del af øen samt højtliggende områder bliver hårdest ramt.

Blandt de tiltag, som styret på øen har iværksat, er at aflyse alle udendørsbegivenheder.

De lukker også for adgang til blandt andet vandreruter.

Desuden opfordres både beboere og turister til blandt andet at undgå unødvendige rejser og at sikre alle genstande udendørs.

Tenerife ligger i Atlanterhavet ud for Afrikas nordvestkyst. Det er den største af De Kanariske Øer.

Der bor knap 970.000 mennesker på den spanske ø.

/ritzau/

Bistandsadvokaterne i sagen mod Marius Borg Høiby kræver 1,9 millioner norske kroner i erstatning til ofrene for de voldtægter, overgreb og den vold og mishandling, som han er tiltalt for at have begået.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og avisen VG.

Kravene er blevet lagt frem i retten i Oslo onsdag eftermiddag, hvor retssagen mod den norske kronprinsessesøn nærmer sig sin slutning.

Advokat Heidi Reisvang har fremlagt sine krav på vegne af influenceren Nora Haukland og to unavngivne kvinder.

De to sidstnævnte er Marius Borg Høiby tiltalt for at have voldtaget ved andet forhold end samleje, mens han er tiltalt for at have mishandlet Nora Haukland, som var kærester med Høiby fra 2022 til 2023.

Bistandsadvokaten kræver en erstatning på samlet 320.000 norske kroner til den ene unavngivne kvinde.

Den anden kvinde, hvis navn ikke må nævnes offentligt, skal have samlet 490.000 norske kroner i erstatning, mener advokaten. Knap halvdelen af beløbet er en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Endelig skal Nora Haukland have 200.000 kroner i erstatning.

Advokat Lill Vassbotn repræsenterer et fjerde offer i sagen. Marius Borg Høiby er tiltalt for at have udsat denne kvinde for fuldbyrdet voldtægt. Lill Vassbotn kræver 400.000 norske kroner i erstatning til hende.

Bistandsadvokat Hege Salomon kræver mindst 260.000 norske kroner i erstatning til en kvinde, som Marius Borg Høiby er tiltalt for at have voldtaget ved et andet forhold end samleje i forbindelse med en efterfest.

Endelig mener advokat Mette Yvonne Larsen, at Marius Borg Høibys ekskæreste, som han var sammen med, da sagen mod ham begyndte at rulle i august 2024, skal have 250.000 kroner i erstatning.

Kvinden er blevet omtalt som Frogner-kvinden.

Marius Borg Høiby er tiltalt for at have udsat hende for vold, hensynsløs adfærd og seksuelle krænkelser og for at have overtrådt tilhold, som forbød ham at opsøge hende.

Tidligere på dagen kom det frem i retten, at anklagemyndigheden kræver Marius Borg Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel i sagen.

Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i en stor del af anklagerne i sagen - herunder voldtægter, mishandling, og seksuelle krænkelser.

Han erkender til gengæld blandt andet et tilfælde af vold, to tilfælde af hærværk og et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Retten har endnu ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Marius Borg Høiby kan kendes skyldig i sagen.

/ritzau/

En kommission skal komme med forslag til, hvordan Færøerne, Grønland og Åland kan deltage på lige fod med andre parter i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Det er blevet besluttet denne uge.

Det oplyser Nordisk Ministerråd i en pressemeddelelse.

Både Færøerne, Grønland og Åland har i årtier deltaget i arbejdet i Nordisk Råd, der også tæller Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island.

Men de tre selvstyreområder har længe ønsket mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde.

Ved årsskiftet fik de fast plads i rådets præsidium, som er den øverste politiske ledelse mellem de årlige sessioner.

Kommissionen skal arbejde på en opdatering af Helsingforsaftalen, som danner rammen om Nordisk Råd.

Det arbejde skal efter planen være færdigt, så kommissionens ændringsforslag kan behandles i oktober i år på Nordisk Råds session.

- Kommissionen skal udarbejde ét samlet forslag til konkrete ændringer af teksten i Helsingforsaftalen og øvrige tiltag, hvormed ligestillet deltagelse af Færøerne, Grønland og Åland i det nordiske samarbejde kan opnås, står der i kommissoriet.

Otte medlemmer skal deltage i kommissionens arbejde. Medlemmerne er repræsentanter for de nordiske lande og tre selvstyreområder.

Dens arbejde er internt.

Grønland begyndte at boykotte det politiske arbejde i Nordisk Råd, da de tre selvstyreområder i 2024 ikke blev inviteret til et topmøde.

Da det blev besluttet at give områderne plads i præsidiet, blev det af rådet beskrevet som et skridt i retning af "et mere relevant og inkluderende samarbejde".

Men den grønlandske regering skrev til mediet KNR, at den endnu ikke ville deltage i det politiske arbejde.

- Den tidligere regerings budskab om, at Grønland skal blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, støttes fortsat og fastholdes af den nuværende regering, sagde den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i oktober.

Helsingforsaftalen er fra 1962. Den blev senest ændret i 1995.

Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det nordiske samarbejde og blev dannet i 1952. Rådet har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.

/ritzau/

Bistandsadvokaterne i sagen mod Marius Borg Høiby kræver 1,9 millioner norske kroner i erstatning til ofrene for de voldtægter og den mishandling, som han er tiltalt for at have begået.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og avisen VG.

Kravene er blevet lagt frem i retten i Oslo onsdag eftermiddag, hvor retssagen mod den norske kronprinsessesøn nærmer sig sin slutning.

Advokat Heidi Reisvang har fremlagt sine krav på vegne af influenceren Nora Haukland og to unavngivne kvinder.

De to sidstnævnte er Marius Borg Høiby tiltalt for at have voldtaget, mens han er tiltalt for at have mishandlet Nora Haukland.

Bistandsadvokaten kræver en erstatning på samlet 320.000 norske kroner til den ene unavngivne kvinde.

Den anden kvinde, hvis navn ikke må nævnes offentligt, skal have samlet 490.000 norske kroner i erstatning, mener advokaten.

Endelig skal Nora Haukland have 200.000 kroner i erstatning.

Advokat Lill Vassbotn repræsenterer et fjerde offer i sagen. Denne kvinde er Marius Borg Høiby tiltalt for at have voldtaget. Lill Vassbotn kræver 400.000 norske kroner i erstatning til kvinden.

Bistandsadvokat Hege Salomon kræver mindst 260.000 norske kroner i erstatning til en kvinde, som Marius Borg Høiby er tiltalt for at have voldtaget i forbindelse med en efterfest.

Endelig mener advokat Mette Yvonne Larsen, at Marius Borg Høibys ekskæreste, som i sagen er blevet omtalt som Frogner-kvinden, skal have 250.000 kroner i erstatning.

Tidligere på dagen kom det frem i retten, at anklagemyndigheden kræver Marius Borg Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel i sagen.

Retten har endnu ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Marius Borg Høiby kan kendes skyldig i sagen.

/ritzau/

En 40-årig mand fra Storkøbenhavn er efter et grundlovsforhør i Retten i Glostrup onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det fortæller Malou Engel, der er anklager i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Den 40-årige er sigtet for at besidde 14,8 kilo kokain samt for at medvirke til handel med dele af kokainen. Han nægter sig skyldig.

Manden, som NSK anser for at være "et fremtrædende fuldgyldigt bandemedlem", blev anholdt onsdag formiddag på Københavns Vestegn.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den sigtede i perioden fra august 2020 til oktober 2020 i forening med flere medgerningsmænd besad kokainen.

Han skal samtidig have instrueret såkaldte løbere til at overdrage stoffet til andre.

Manden brugte ifølge Ekstra Bladet den krypterede tjeneste Skye til at arrangere ikke færre end syv overdragelser.

Senest i efteråret 2020 var der overdragelser af op til to kilo ad gangen, skriver mediet.

Malou Engel oplyser til Ritzau, at den 40-årige ikke ønskede at afgive forklaring til onsdagens grundlovsforhør, der foregik for lukkede døre.

Når et grundlovsforhør foregår for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser og den sigtedes eventuelle forklaring.

Vicepolitiinspektør i NSK Lars Feldt-Rasmussen mener, at anholdelsen af bandemedlemmet skal ses i lyset af enhedens arbejde mod kriminelle netværk.

- Vi ønsker i NSK at lægge et markant og mærkbart tryk på den handel med narkotika, som finansierer de kriminelle organisationer, siger han i en pressemeddelelse.

Den sigtede blev fængslet på en særlig bestyrket mistanke om, at han har begået lovovertrædelsen.

Den 40-årige har ifølge anklageren ikke valgt at kære kendelsen om fængsling.

/ritzau/

Iran har onsdag udsendt et evakueringsvarsel for flere olieanlæg i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Anlæggene er nært forestående, lyder det.

- Disse centre er blevet direkte og legitime mål og vil blive ramt i de kommende timer. Derfor opfordres alle borgere, beboere og ansatte til straks at forlade disse områder, lyder det i den iranske advarsel.

Advarslen fra Iran kommer efter meldinger om amerikansk-israelske angreb på iranske olieanlæg i South Pars og Asaluyeh.

Iran beskylder de arabiske lande for at lade USA udføre angreb fra sine militærbaser i landene mod Iran.

Det iranske evakueringsvarsel er rettet mod raffinaderiet Samref og Jubail Petrochemical Complex, som begge ligger i Saudi-Arabien, al-Hosn-gasfeltet i De Forenede Arabiske Emirater samt Mesaieed Petrochemical Complex, Mesaieed Holding Company og raffinaderiet Ras Laffan i Qatar.

Oliepriserne er steget kraftigt onsdag efter angrebene.

Råolie fra Nordsøen er steget med over fem procent til omkring 109 dollar per tønde. Det svarer til cirka 705 danske kroner.

Generelt har krigen i Mellemøsten sendt de globale oliepriser i vejret.

Flere dage har prisen på råolie været over 100 dollar per tønde. 9. marts nåede olieprisen helt op på 115 dollar per tønde, hvilket var det højeste niveau siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Til sammenligning lå olieprisen omkring 65 dollar per tønde i dagene op til den 28. februar, hvor Israel og USA iværksatte krigen mod Iran.

Mens Israel og USA siden dagligt har angrebet Iran, har Iran angrebet Israel og de arabiske golfstater.

/ritzau/

Irans efterretningsminister, Esmail Khatib, er blevet dræbt.

Det bekræfter Irans præsident, Masoud Pezeshkian, på det sociale medie X onsdag eftermiddag dansk tid.

Tidligere på dagen meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Esmail Khatib var død i et israelsk angreb.

På X skriver Irans præsident om "de kujonagtige drab på vore kære kolleger Esmail Khatib, Ali Larijani og Aziz Nasirzadeh".

Ali Larijani var Irans øverste sikkerhedschef og fungerede som den nu afdøde ayatollah Ali Khameneis højre hånd.

Larijani blev dræbt i et israelsk angreb tirsdag.

Aziz Nasirzadeh var Irans forsvarsminister, indtil han blev dræbt 28. februar - samme dag, som Ali Khamenei mistede livet i et israelsk angreb.

Foruden Larijani blev flere andre højtstående militærfolk dræbt i israelske angreb tirsdag - herunder chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani. Militsen hører under Revolutionsgarden.

Larijani var dog det mest bemærkelsesværdige offer blandt dem, der blev mål for israelske angreb tirsdag.

Han er blevet beskrevet som den højest placerede iraner efter Ali Khamenei, der er blevet dræbt af Israel under den igangværende krig.

Efter at Iran sent tirsdag after bekræftede Larijanis død, sagde Irans hærchef, Amir Hatami, at Iran vil gengælde drabet på sikkerhedschefen.

- Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, sagde han.

Da Israels forsvarsminister, Israel Katz, tidligere onsdag fortalte, at Esmail Khatib var død, sagde Katz, at det israelske militær har fået bemyndigelse til at dræbe alle højtstående iranske topfolk, som militæret har lavet en efterretningsvurdering af.

Det var uklart, hvad en sådan vurdering indebærer.

/ritzau/

En kommission skal komme med forslag til, hvordan Færøerne, Grønland og Åland kan deltage på lige fod med andre parter i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Det er blevet besluttet denne uge, oplyser Nordisk Ministerråd i en pressemeddelelse.

Både Færøerne, Grønland og Åland har i årtier deltaget i Nordisk Råd, der også tæller Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island.

Men de tre selvstyreområder har længe ønsket mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde.

Ved årsskiftet fik de fast plads i rådets præsidium.

Kommissionen skal arbejde på en opdatering af Helsingforsaftalen, som danner rammen om Nordisk Råd.

Det arbejde skal efter planen være færdigt, så ændringsforslag kan behandles i oktober i år på Nordisk Råds session.

/ritzau/

En 40-årig mand fra Storkøbenhavn er efter et grundlovsforhør i Retten i Glostrup onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det fortæller Malou Engel, der er anklager i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Den 40-årige er sigtet for at besidde 14,8 kilo kokain samt for at medvirke til handel med dele af kokainen. Han nægter sig skyldig.

Manden, som NSK anser for at være "et fremtrædende fuldgyldigt bandemedlem", blev anholdt onsdag formiddag på Københavns Vestegn.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den sigtede i perioden fra august 2020 til oktober 2020 besad kokainen.

Han skal samtidig have instrueret såkaldte løbere til at overdrage stoffet til andre.

Malou Engel oplyser til Ritzau, at den 40-årige ikke ønskede at afgive forklaring til onsdagens grundlovsforhør, der foregik for lukkede døre.

/ritzau/

En 27-årig tidligere ansat i Københavns Kommune idømmes i Københavns Byret fængsel i tre år og seks måneder i en sag om videregivelse af CPR-oplysninger.

Den 27-årige Frederik Nielsen - tidligere Frederik Nibelius - var frem til sommeren 2024 ansat som studentermedhjælper på vielseskontoret i Københavns Kommune, hvorfra han havde adgang til Det Centrale Personregister, CPR.

Herfra tilgik han over 1000 borgeres oplysninger og solgte nogle af oplysningerne videre - blandt andet til folk fra det kriminelle miljø.

1000 kroner fik han hver gang, han delte en persons CPR-oplysninger.

Han var blandt andet tiltalt for medvirken til drabsforsøg mod en mand fra Lind i Herning. Retten har dog ikke fundet ham skyldig i medvirken til drabsforsøget - i stedet er han dømt for medvirken til forsøg på grov vold.

Frederik Nielsen var tiltalt for medvirken til drabsforsøget i Lind i juni 2024, fordi han forinden havde videregivet adressen på den mand, der var mål for drabsforsøget.

Anklagemyndigheden mente, at han måtte have anset det for sandsynligt, at oplysningerne kunne blive brugt til et drabsforsøg.

Men en enig domsmandsret mener, at han blot kan dømmes for medvirken til forsøg på grov vold.

Han var også tiltalt for medvirken til en række forhold om forsøg på røveri. Det er han også blevet frifundet for. Han er dog dømt for medvirken til forsøg på grov vold i de forhold.

I alt er han fundet skyldig i medvirken til forsøg på grov vold i 34 tilfælde.

Retten har især lagt vægt på den 27-åriges chatkorrespondancer med de personer, han solgte oplysninger til.

- Vi mener, at du på et tidspunkt måtte have indset, at de oplysninger, du videregav, kunne bruges til forsøg på grov vold, og at du har accepteret det, siger retsformanden, efter at dommen er afsagt.

Anklagemyndigheden gik efter mellem otte og ti års fængsel til den 27-årige.

Den 27-årige har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen. Både han og anklagemyndigheden har to uger til at overveje, om dommen skal ankes.

/ritzau/

Irans efterretningsminister, Esmail Khatib, er blevet dræbt.

Det bekræfter Irans præsident, Masoud Pezeshkian, på det sociale medie X onsdag eftermiddag dansk tid.

Tidligere på dagen meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Esmail Khatib var død i et israelsk angreb.

På X skriver Irans præsident om "de kujonagtige drab på vore kære kolleger Esmail Khatib, Ali Larijani og Aziz Nasirzadeh".

Ali Larijani var Irans øverste sikkerhedschef og fungerede som den nu afdøde ayatollah Ali Khameneis højre hånd.

Larijani blev dræbt i et israelsk angreb tirsdag.

Aziz Nasirzadeh var Irans forsvarsminister, indtil han blev dræbt 28. februar - samme dag, som Ali Khamenei mistede livet i et israelsk angreb.

Foruden Larijani blev flere andre højtstående militærfolk dræbt i israelske angreb tirsdag - herunder chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani. Militsen hører under Revolutionsgarden.

Tidligere onsdag sagde Israels forsvarsminister, at det israelske militær har fået bemyndigelse til at dræbe alle højtstående iranske topfolk, som militæret har lavet en efterretningsvurdering af.

Det var uklart, hvad en sådan vurdering indebærer.

/ritzau/

En 27-årig tidligere ansat i Københavns Kommune idømmes i Københavns Byret fængsel i tre år og seks måneder i en sag om videregivelse af CPR-oplysninger.

Den 27-årige Frederik Nielsen - tidligere Frederik Nibelius - var frem til sommeren 2024 ansat som studentermedhjælper på vielseskontoret i Københavns Kommune, hvorfra han havde adgang til Det Centrale Personregister, CPR.

Herfra tilgik han over 1000 borgeres oplysninger og solgte nogle af oplysningerne videre - blandt andet til folk fra det kriminelle miljø.

Han var blandt andet tiltalt for medvirken til drabsforsøg mod en mand fra Lind i Herning. Han er blevet frifundet for at have medvirket til drabsforsøget, men dømt for medvirken til forsøg på grov vold.

Frederik Nielsen var tiltalt for medvirken til drabsforsøget i Lind i juni 2024, fordi han forinden havde videregivet adressen på den mand, der var mål for drabsforsøget.

Anklagemyndigheden mente, at han måtte have anset det for sandsynligt, at oplysningerne kunne blive brugt til et drabsforsøg.

Men en enig domsmandsret mener, at han blot kan dømmes for medvirken til forsøg på grov vold.

Han var også tiltalt for medvirken til en række forhold om forsøg på røveri. Det er han også blevet frifundet for. Han er dog dømt for medvirken til forsøg på grov vold i de forhold.

I alt er han fundet skyldig i medvirken til forsøg på grov vold i 34 tilfælde.

Retten har især lagt vægt på den 27-åriges chatkorrespondancer med de personer, han solgte oplysninger til.

- Vi mener, at du på et tidspunkt måtte have indset, at de oplysninger, du videregav, kunne bruges til forsøg på grov vold, og at du har accepteret det, siger retsformanden, efter at dommen er afsagt.

Anklagemyndigheden gik efter mellem otte og ti års fængsel til den 27-årige.

Den 27-årige har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen. Både han og anklagemyndigheden har to uger til at overveje, om dommen skal ankes.

/ritzau/

Irans efterretningsminister, Esmail Khatib, er blevet dræbt.

Det bekræfter Irans præsident, Masoud Pezeshkian, på det sociale medie X onsdag eftermiddag dansk tid.

Tidligere på dagen meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Esmail Khatib var død i et israelsk angreb.

Meldingen om Khatibs død kommer, dagen efter at Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, også blev dræbt i et israelsk angreb.

Foruden Larijani blev chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag.

/ritzau/