Mange landmænd er historisk vokset op med, at de som bonde skulle tage del i lokalsamfundet.

Og det ser fortsat ud til at holde stik, for i 13 kommuner kommer der til at sidde en landmand som borgmester de næste fire år. Det svarer til knap hver syvende borgmester.

Det viser en optælling af Landbrugsavisen, som følger området.

Det er et fald i forhold til valget for fire år siden, hvor 17 landmænd endte med gyldne kæder. Først om en måned bliver konstitueringerne afsluttet, så endnu kan der blive ændret på posterne.

Det er en stor andel i forhold til, hvor lille et erhverv landbruget er blevet i Danmark på grund af udviklingen i samfundet.

Men ifølge den kommende borgmester Christian Lund (V) fra Vejen nær Kolding giver det god mening, fordi landmænd er vant til at tage ansvar.

- Den uddannelse og det engagement, man får gennem organisationsarbejde i landbruget er guld værd, når man skal begå sig i andre organisationer. Altså i politik, siger han til avisen.

Han driver mælkeproduktion og har blandt andet været med til at stifte Syddansk Kvæg.

Partiet Venstre er historisk kendt som det traditionelle bondeparti, og selv om partiet gik tilbage ved valget med 3,3 procentpoint, har borgmestrene været gode til at konstituere sig.

Således står partiet til at indtage klart flest borgmesterposter efter valget.

12 ud af de 13 borgmestre med landmandsbaggrund er fra Venstre, mens Jørgen Popp Petersen er fra Slesvigsk Parti og står til at blive borgmester i Tønder fire år mere.

/ritzau/

For en uge siden varslede Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at han ville stævne De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, for injurier.

I en video på X bekræfter formanden, at stævningen nu er sendt afsted.

- Det sker, efter at han i sidste uge påstod, at Dansk Folkepartis hjemrejsepolitik handler om hudfarve. Det gør den i sagens natur ikke, og det ved Martin Lidegaard lige så vel som alle andre, siger Morten Messerschmidt.

Martin Lidegaard bekræfter over for Ritzau, at han har modtaget stævningen. Han tager den med sindsro og kalder det "noget pjat".

Martin Lidegaard sagde mandag i sidste uge ved et debatmøde i Randers, at Dansk Folkeparti vil deportere tusindvis med en anden hudfarve.

- Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde han ifølge DR.

Han anerkender lørdag, at Messerschmidt ikke brugte ordet "hudfarve", og at det er skarpt skåret op. Men han holder fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.

- Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, siger Lidegaard.

Forhistorien er, at Morten Messerschmidt for nylig gav et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Martin Lidegaard mener, at Morten Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration og bragte det derfor op i den politiske debat.

- Hvis man skal lave den gennemgang, har jeg svært ved at se, at man kan gøre det med andet udgangspunkt, end den etniske baggrund man har.

- Det at sige tro og hudfarve i den offentlige debat er for mig synonymt med anden etnisk baggrund. Det kan godt være, at jeg ikke ordret citerer Morten Messerschmidt, men jeg forsøger i en politisk debat at oversætte det ekstremt vidtgående forslag, siger Lidegaard.

/ritzau/

Et stort selskab i transportbranchen medvirkede til, at 20 udenlandske chauffører fra blandt andet Rumænien og Polen sidste år overtrådte reglerne om hviletid.

Ancotrans A/S har besluttet at betale en bøde på 400.000 kroner i sagen, oplyser selskabet i en mail til Ritzau.

Lovovertrædelsen blev afsløret i september sidste år. Her observerede politifolk, at de mange chauffører overnattede i lastvognene på selskabets parkeringsplads i Erritsø ved Fredericia.

Ifølge reglerne må chauffører ikke holde deres ugentlige hvil på mere end 45 timer i lastvognen.

Men det skete alligevel i weekenden fra 6. til 9. september på Glarmestervej i Erritsø.

Parkeringspladsen har adgangskontrol med kode, og Ancotrans medvirkede til lovovertrædelsen ved at lægge asfalt til lastvognene på en lukket plads, mente politiet.

Selskabet er kendt for især kørsel med containere og opererer i flere lande. Sidste år var omsætningen på cirka en milliard kroner.

I kraft af den daglige disponering af førernes kørsel vidste Ancotrans, at chaufførerne ikke kom ud af deres lastvogne, sådan som de skal ved ugentlige hvil.

Det står i et anklageskrift, som Sydøstjyllands Politi i oktober sendte til Retten i Kolding, og som Ritzau har fået kopi af.

Oprindeligt nægtede Ancotrans A/S - som også kendes som Anders Nielsen & Co. A/S - sig skyldig, og derfor var der afsat fem dage til en omfattende sag i retten i foråret med afhøring af chauffører og vognmænd.

Men nu erkender selskabet altså. Det fremgår af en mail fra selskabet med en udtalelse fra driftsdirektør Mogens Røigaard.

- Vi beklager og tager sagen til efterretning. Vi har aldrig haft noget ønske om, at vores parkering skulle bruges til andet formål end parkering, korte hvil og toiletbesøg, siger han.

Noget lignende vil ikke ske fremover, lover driftsdirektøren:

- En ekstern vagt vil håndhæve, at der ikke er nogen chauffører på vores trailerparkering på søndage, så det lange hvil ikke er praktisk muligt at tage på vores parkeringsfaciliteter, udtaler han.

Det er forholdsvist sjældent, at anklagemyndigheden rejser sager om medvirken til overtrædelse af reglerne, oplyser specialanklager Pernille Moesborg hos Sydøstjyllands Politi.

I fagforeningen 3F Transport finder formanden sagen vigtig:

- Det er meget interessant og glædeligt, at myndighederne har taget paragrafferne om medvirkensansvar i anvendelse. Det er vigtigt, at alle led i kæden drages til ansvar, når der sker systematiske brud på reglerne, siger Flemming Overgaard.

Fagforeningen støtter, at reglerne håndhæves med kontrol og bøder.

- Det gør vi, både fordi reglerne om hviletid beskytter chaufførernes arbejdsmiljø og privatliv, og fordi de bidrager til at gøre det sværere at udnytte udenlandske chauffører, siger formanden.

Ved aktionen i september sidste år blev det til regn af bøder. Betjente fra politiets specialafdeling, Tungvogncenter Syd, udskrev bøder til chauffører og deres vognmænd for i alt 960.000 kroner.

I Ancotrans A/S siger driftsdirektøren, at man har aftaler, som sikrer overholdelse af reglerne, med underleverandører, "hvor vi ikke har den direkte instruktionsret".

- På den baggrund er vi kede af at erfare, at nogen har brugt vores p-plads til andet formål end aftalt, lyder det fra Mogens Røigaard.

/ritzau/

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, som har været i husarrest siden august, er lørdag blevet fængslet.

Det oplyser en af hans advokater til AFP.

- Han er blevet fængslet, men jeg ved ikke hvorfor, siger advokat Celso Vilardi.

Den 70-årige Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Advokater for Bolsonaro anmodede fredag om, at han får lov til at afsone dommen i sit eget hjem.

/ritzau/

Den britiske avis Daily Mails ejer, DMGT, oplyser, at koncernen vil købe den rivaliserende britiske avis The Telegraph.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er det blevet aftalt, at mediekonglomeratet køber The Telegraph for 500 millioner britiske pund.

Det svarer i danske kroner til 4,2 milliarder.

Ifølge Reuters har parterne indledt en periode med "eksklusivitet" for at færdiggøre vilkårene for transaktionen og forberede de nødvendige juridiske tiltag.

Aftalen skal nu godkendes af de britiske konkurrencemyndigheder, skriver nyhedsbureauet NTB.

Det britiske medie The Guardian skriver, at opkøbet vil være med til at gøre mediet til et højreorienteret kraftcenter på den britiske mediescene.

Parterne i opkøbet forventer, at overdragelsen vil "ske hurtigt", men det kan konkurrencemyndighederne bremse.

Ifølge The Telegraph vil opkøbet give DMGT kontrol over rundt regnet halvdelen af det britiske avismarked.

Nyheden om aftalen mellem Daily Mail og The Telegraph kommer en uge efter, at den amerikanske investeringsfond RedBird Capital trak sig fra sit eget bud om at købe den 170 år gamle avis. Det skriver Financial Times.

Investeringsfonden afbrød arbejdet, fordi britiske myndigheder ikke kunne give en tidshorisont for, hvornår opkøbet kunne gå igennem, såfremt det blev godkendt.

Lord Rothermere, der ejer DMGT, har længe villet købe Telegraph Media Group for at bringe to af Storbritanniens førende højreorienterede aviser sammen.

- Min familie og jeg har en vedvarende kærlighed til aviser og de journalister, der laver dem. Daily Telegraph er Storbritanniens største og bedste avis, og jeg er vokset op med respekt for den, siger Rothermere og tilføjer:

- Den (Daily Telegraph, red.) har en bemærkelsesværdig historie og har en afgørende rolle i at forme Storbritanniens nationale debat i mange årtier.

The Telegraph, der også omtales som Daily Telegraph, blev grundlagt i 1855 og kendetegnes ved sin konservative profil.

/ritzau/

En lille pige blev fundet af politiet i Københavns Lufthavn tidligt fredag, efter at barnet nogle timer forinden formentlig var blevet bortført fra en adresse i Sverige.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet lørdag morgen ifølge bt.dk.

To personer, der samtidig blev anholdt, blev af en dommer i Københavns Byret fredag aften varetægtsfængslet, så de kan udleveres til Sverige. Det oplyser Københavns Politi.

Ifølge det svenske medies kilder skete bortførelsen i det sydlige Sverige.

Barnets mor skal være blevet truet til at udlevere pigen, som derefter i selskab med to voksne åbenbart begav sig mod den danske lufthavn.

Men her blev de to voksne og barnet altså standset af politiet, har Aftonbladets kilder oplyst.

Den anklager, som leder den såkaldte forundersøgelse, vil dog ikke udtale sig nærmere.

Hos Københavns Politi siger efterforskningsleder Kenneth Simonsen til bt.dk, at to personer blev anholdt fredag klokken 07.30.

Fredag aften besluttede en dommer derefter at varetægtsfængsle de to anholdte.

I Danmark ses der af og til tilfælde, hvor et barn bliver ført til udlandet af barnets biologiske far eller mor, selv om det er den anden forælder, der har forældremyndigheden.

Om der i den svenske sag er tale om noget lignende, er lørdag ikke klart.

/ritzau/

Den britiske avis Daily Mails ejer, DMGT, oplyser, at koncernen vil købe den britiske avis The Telegraph.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er det blevet aftalt, at mediekonglomeratet køber The Telegraph for 500 millioner britiske pund.

Det svarer i danske kroner til 4,2 milliarder.

Aftalen skal nu godkendes af de britiske konkurrencemyndigheder, skriver nyhedsbureauet NTB.

Det britiske medie The Guardian skriver, at opkøbet vil være med til at gøre mediet til et højreorienteret kraftcenter på den britiske mediescene.

Parterne i opkøbet forventer, at overdragelsen vil "ske hurtigt", men det kan konkurrencemyndighederne bremse.

Ifølge The Telegraph vil opkøbet give DMGT kontrol over rundt regnet halvdelen af det britiske avismarked.

/ritzau/

Den britiske avis Daily Mails ejer DMGT oplyser, at koncernen vil købe den britiske avis The Telegraph.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er det blevet aftalt, at mediekonglomeratet køber The Telegraph for 500 millioner britiske pund.

Det svarer i danske kroner til 4,2 milliarder.

Aftalen skal nu godkendes af de britiske konkurrencemyndigheder, skriver nyhedsbureauet NTB.

/ritzau/

Et stort selskab i transportbranchen medvirkede til, at 20 udenlandske chauffører sidste år overtrådte reglerne om hviletid.

Ancotrans A/S har besluttet at betale en bøde på 400.000 kroner, oplyser selskabet i en mail til Ritzau.

Lovovertrædelsen blev afsløret i september sidste år. Her observerede politifolk, at de mange chauffører overnattede i lastvognene på selskabets parkeringsplads i Erritsø ved Fredericia.

Ifølge reglerne må chauffører ikke holde deres ugentlige hvil på mere end 45 timer i lastvognen.

Men det skete alligevel i weekenden fra 6. til 9. september på Glarmestervej i Erritsø.

Parkeringspladsen har adgangskontrol med kode, og Ancotrans medvirkede til lovovertrædelsen ved at lægge asfalt til lastvognene på en lukket plads, mente politiet.

Selskabet er kendt for især kørsel med containere og opererer i flere lande. Sidste år var omsætningen på cirka en milliard kroner.

I kraft af den daglige disponering af førernes kørsel vidste Ancotrans, at chaufførerne ikke kom ud af deres lastvogne, sådan som de skal ved ugentlige hvil.

Det står i et anklageskrift, som Sydøstjyllands Politi i oktober sendte til Retten i Kolding.

Oprindeligt nægtede Ancotrans A/S - som også kendes som Anders Nielsen & Co. A/S - sig skyldig, og derfor var der afsat fem dage til en omfattende sag i retten i foråret med afhøring af chauffører og vognmænd.

Men nu erkender selskabet altså. Det fremgår af en mail fra selskabet med en udtalelse fra driftsdirektør Mogens Røigaard.

- Vi beklager og tager sagen til efterretning. Vi har aldrig haft noget ønske om, at vores parkering skulle bruges til andet formål end parkering, korte hvil og toiletbesøg, siger han.

Noget lignende vil ikke ske fremover, lover driftsdirektøren:

- En ekstern vagt vil håndhæve, at der ikke er nogen chauffører på vores trailerparkering på søndage, så det lange hvil ikke er praktisk muligt at tage på vores parkeringsfaciliteter, udtaler han.

/ritzau/

315 elever og lærere blev fredag bortført fra en katolsk skole i delstaten Niger i det centrale Nigeria.

Det oplyser den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN) lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Talsperson for CAN Daniel Atori sagde fredag, at det var 215 elever og 12 lærere, der var blevet bortført. Men nu er der tale om 303 elever og 12 lærere.

Eleverne blev bortført fra St. Mary's Private Secondary School af bevæbnede bandemedlemmer, lød det fredag, hvor der endnu ikke var klarhed over antallet af bortførte.

Bortførelserne er sket, få dage efter at mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi i det nordvestlige Nigeria.

Det skete natten til mandag.

Paraplyorganisationen oplyser, at det opjusterede antal bortførte er kommet efter en verifikation. De 303 elever udgør cirka halvdelen af de 629 elever, der går på skolen ifølge AFP.

Ved en anden hændelse i det vestlige Nigeria dræbte bevæbnede mænd tirsdag to personer under en gudstjeneste. Flere menes desuden at være blevet bortført.

Nigers delstatsregering har lukket mange skoler, og Nigerias præsident, Bola Tinubu, har aflyst sin deltagelse i det G20-topmøde, der finder sted i den sydafrikanske by Johannesburg lørdag og søndag, for at håndtere krisen, skriver AFP.

Præsidenten skulle også have deltaget i et topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union 24. og 25. november. Men det er også blevet aflyst, skrev Reuters fredag.

Regeringen har ikke kommenteret antallet af bortførte elever og lærere fra Mary's Private Secondary School ifølge AFP.

Som en sikkerhedsforanstaltning har myndigheder i de nærliggende stater Katsina og Plateau beordret alle skoler lukket.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, skriver AFP.

/ritzau/

For en uge siden varslede Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at han ville stævne De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, for injurier.

I en video på X bekræfter formanden, at stævningen nu er sendt afsted.

- Det sker, efter at han i sidste uge påstod, at Dansk Folkepartis hjemrejsepolitik handler om hudfarve. Det gør den i sagens natur ikke, og det ved Martin Lidegaard lige så vel som alle andre, siger Morten Messerschmidt.

Martin Lidegaard har endnu ikke personligt modtaget en stævning, siger han til Ritzau. Han har endnu ikke talt med sin advokat.

Han tager oplysningen om en stævning med sindsro og kalder det "noget pjat".

Martin Lidegaard sagde mandag i sidste uge ved et debatmøde i Randers, at Dansk Folkeparti vil deportere tusindvis med en anden hudfarve.

- Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde han ifølge DR.

Han anerkender lørdag, at Messerschmidt ikke brugte ordet "hudfarve", og at det er skarpt skåret op. Men han holder fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.

- Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, siger Lidegaard.

Forhistorien er, at Morten Messerschmidt for nylig gav et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Martin Lidegaard mener, at Morten Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration og bragte det derfor op i den politiske debat.

- Hvis man skal lave den gennemgang, har jeg svært ved at se, at man kan gøre det med andet udgangspunkt, end den etniske baggrund man har.

- Det at sige tro og hudfarve i den offentlige debat er for mig synonymt med anden etnisk baggrund. Det kan godt være, at jeg ikke ordret citerer Morten Messerschmidt, men jeg forsøger i en politisk debat at oversætte det ekstremt vidtgående forslag, siger Lidegaard.

/ritzau/

DF-formand Morten Messerschmidt har nu officielt stævnet De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, for injurier.

Det siger Messerschmidt i en video på X.

- Det sker, efter at han i sidste uge påstod, at Dansk Folkepartis hjemrejsepolitik handler om hudfarve. Det gør den i sagens natur ikke, og det ved Martin Lidegaard lige så vel som alle andre, siger Morten Messerschmidt.

Martin Lidegaard har endnu ikke personligt modtaget en stævning, siger han til Ritzau. Han har endnu ikke talt med sin advokat.

Han tager oplysningen om en stævning med sindsro og kalder det "noget pjat".

/ritzau/

Flertallet bag Danmarksdemokraternes borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern, Mads Fuglede, så ganske stabilt ud på valgnatten.

Men nu virker det en smule mere vakkelvornt.

I hvert fald holder SF døren på klem for et "bedre tilbud" og vil ikke udelukke at trække støtten.

Det siger SF's spidskandidat i kommunen, Niels Rasmussen, til Politiken.

- Det udelukker jeg ikke (at trække støtten, red.). Hvis der kommer bedre tilbud til os, så må vi jo se på det, siger han til mediet.

Uden SF's tre mandater er der fortsat et flertal på 15 mandater, der peger på Fuglede. Men det vil betyde, at DF, De Konservative og Liberal Alliance alle har det afgørende mandat.

Det vil være en anden situation, men vil som udgangspunkt ikke ændre på LA's støtte til Mads Fuglede.

Det siger LA's ene mandat, Søren Møller Christensen, til TV 2.

- Det er selvfølgelig en anden situation, hvis de trækker sig, men vi vil fortsat holde sammen med de borgerlige partier. Det er jeg ret sikker på ikke ændrer sig, siger han.

Ritzau har talt med Susanne Kristensen, som er valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti. Hun har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer.

Fra Venstres borgmesterkandidat, Lone Andersen, lyder det, at hun endnu ikke har opgivet sin ambition om at blive borgmester.

- Nej, det har jeg ikke. Det er helt sikkert. Der er tid endnu at løbe på, siger hun til Politiken.

Danmarksdemokraterne samlede på valgnatten flertal sammen med Kristendemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Niels Rasmussen fra SF har efterfølgende fået kritik for at have lagt stemmer til en borgmester fra Danmarksdemokraterne.

Eksempelvis har blandt andet partiets lokalformand i Ringkøbing, Gitte Tang Vestergaard, meldt sig ud som en konsekvens af støtten til Fuglede.

Det samme har Pia Vestergaard, som har siddet i byrådet for SF i 16 år.

Valgkampen i Ringkøbing-Skjern har blandt andet handlet om opstilling af solceller.

Her har SF og Danmarksdemokraterne stået i hver sit ringhjørne.

SF har argumenteret for, at anlæg med vedvarende energi som solceller er en vigtig del af den grønne omstilling.

Omvendt mener Danmarksdemokraterne, at anlæggene, som partiet kalder "jernmarker", er ødelæggende for landdistrikterne.

Niels Rasmussen har efter valgnatten sagt til både TV Midtvest og Radio IIII, at Mads Fuglede har lovet, at Danmarksdemokraterne ikke vil blokere for, at der kommer nye anlæg op, hvis det sker med borgerinddragelse.

Konstitueringsaftaler er ikke juridisk bindende. Først når det konstituerende møde er afholdt, er valget af en ny borgmester bindende.

Det konstituerende møde skal finde sted mellem 1. og 15. december i valgåret.

/ritzau/

315 elever og lærere blev fredag bortført fra en katolsk skole i delstaten Niger i det centrale Nigeria.

Det oplyser den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria lørdag (CAN) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Talsperson for CAN Daniel Atori sagde fredag, at det var 215 elever og 12 lærere, der var blevet bortført. Men nu er der tale om 303 elever og 12 lærere.

Eleverne blev bortført fra St. Mary's Private Secondary School - få dage efter at mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi i det nordvestlige Nigeria.

Det skete natten til mandag.

Paraplyorganisationen oplyser, at det opjusterede antal bortførte er kommet efter en verifikation.

/ritzau/

Flertallet bag Danmarksdemokraternes borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern, Mads Fuglede, så ganske stabilt ud på valgnatten.

Men nu virker det en smule mere vakkelvornt.

I hvert fald holder SF døren på klem for et "bedre tilbud" og vil ikke udelukke at trække støtten.

Det siger SF's spidskandidat i kommunen, Niels Rasmussen, til Politiken.

- Det udelukker jeg ikke (at trække støtten, red.). Hvis der kommer bedre tilbud til os, så må vi jo se på det, siger han til mediet.

Uden SF's tre mandater er der fortsat et flertal på 15 mandater, der peger på Fuglede. Men det vil betyde, at DF, De Konservative og Liberal Alliance alle har det afgørende mandat.

Det vil være en anden situation, men vil som udgangspunkt ikke ændre på LA's støtte til Mads Fuglede.

Det siger LA's ene mandat, Søren Møller Christensen, til TV 2.

- Det er selvfølgelig en anden situation, hvis de trækker sig, men vi vil fortsat holde sammen med de borgerlige partier. Det er jeg ret sikker på ikke ændrer sig, siger han.

Samtidig siger Venstres borgmesterkandidat, Lone Andersen, at hun endnu ikke har opgivet sin ambition om at blive borgmester.

- Nej, det har jeg ikke. Det er helt sikkert. Der er tid endnu at løbe på, siger hun til Politiken.

Danmarksdemokraterne samlede på valgnatten flertal sammen med Kristendemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Niels Rasmussen fra SF har efterfølgende fået kritik for at have lagt stemmer til en borgmester fra Danmarksdemokraterne.

Eksempelvis har blandt andet partiets lokalformand i Ringkøbing, Gitte Tang Vestergaard, meldt sig ud som en konsekvens af støtten til Fuglede.

Det samme har Pia Vestergaard, som har siddet i byrådet for SF i 16 år.

Valgkampen i Ringkøbing-Skjern har blandt andet handlet om opstilling af solceller.

Her har SF og Danmarksdemokraterne stået i hver sit ringhjørne.

SF har argumenteret for, at anlæg med vedvarende energi som solceller er en vigtig del af den grønne omstilling.

Omvendt mener Danmarksdemokraterne, at anlæggene, som partiet kalder "jernmarker", er ødelæggende for landdistrikterne.

Niels Rasmussen har efter valgnatten sagt til både TV Midtvest og Radio IIII, at Mads Fuglede har lovet, at Danmarksdemokraterne ikke vil blokere for, at der kommer nye anlæg op, hvis det sker med borgerinddragelse.

Konstitueringsaftaler er ikke juridisk bindende. Først når det konstituerende møde er afholdt, er valget af en ny borgmester bindende.

Det konstituerende møde skal finde sted mellem 1. og 15. december i valgåret.

/ritzau/

Flertallet bag Danmarksdemokraternes borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern, Mads Fuglede, så ganske stabilt ud på valgnatten.

Men nu virker det en smule mere vakkelvornt.

I hvert fald holder SF døren på klem for et "bedre tilbud" og vil ikke udelukke at trække støtten.

Det siger SF's spidskandidat i kommunen, Niels Rasmussen, til Politiken.

- Det udelukker jeg ikke (at trække støtten, red.). Hvis der kommer bedre tilbud til os, så må vi jo se på det, siger han til mediet.

Uden SF's tre mandater er der fortsat et flertal på 15 mandater, der peger på Fuglede. Men det vil betyde, at DF, De Konservative og Liberal Alliance alle har det afgørende mandat.

Og det vil ændre forhandlingssituationen, siger Søren Møller Christensen, der er valgt ind som LA's ene mandat, til Politiken.

Samtidig siger Venstres borgmesterkandidat, Lone Andersen, at hun endnu ikke har opgivet sin ambition om at blive borgmester.

- Nej, det har jeg ikke. Det er helt sikkert. Der er tid endnu at løbe på, siger hun til Politiken.

Danmarksdemokraterne samlede på valgnatten flertal sammen med Kristendemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Niels Rasmussen fra SF har efterfølgende fået kritik for at have lagt stemmer til en borgmester fra Danmarksdemokraterne.

Eksempelvis har blandt andet partiets lokalformand i Ringkøbing, Gitte Tang Vestergaard, meldt sig ud som en konsekvens af støtten til Fuglede.

Det samme har Pia Vestergaard, som har siddet i byrådet for SF i 16 år.

Valgkampen i Ringkøbing-Skjern har blandt andet handlet om opstilling af solceller.

Her har SF og Danmarksdemokraterne stået i hver sit ringhjørne.

SF har argumenteret for, at anlæg med vedvarende energi som solceller er en vigtig del af den grønne omstilling.

Omvendt mener Danmarksdemokraterne, at anlæggene, som partiet kalder "jernmarker", er ødelæggende for landdistrikterne.

Niels Rasmussen har efter valgnatten sagt til både TV Midtvest og Radio IIII, at Mads Fuglede har lovet, at Danmarksdemokraterne ikke vil blokere for, at der kommer nye anlæg op, hvis det sker med borgerinddragelse.

/ritzau/