Det danske Forsvar vil have den lokale aktør Air Greenland til at bidrage med overvågning i Grønland - men det bliver dyrere end først antaget.

Forsvaret har nemlig til hensigt at lease to missionsudrustede fly fra Air Greenland til opgaven, hvor der tidligere var tale om et.

- To transport- og overvågningsfly vil medføre en høj rådighedsgrad og betyder en styrket opgaveløsning, men samtidig øges omkostningerne i forligsperioden, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Kontrakten med Air Greenland som ekstern leverandør til Forsvaret forudsætter dog en godkendelse af et aktstykke i Finansudvalget.

Her lyder det i pressemeddelelsen, at det indebærer, at der skal bruges i alt 1,6 milliarder kroner i perioden 2028 til 2037.

Ministeriet oplyser til Ritzau, at det ikke er muligt at oplyse, med hvor meget omkostningerne øges i alt.

Leasingaftalen med flyselskabet Air Greenland er på dagsordenen mandag, hvor den nyudnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S) er i Grønland.

- Jeg kommer til at arbejde på at gøre den aftale færdig inden for meget kort fremtid, sagde Bruus inden afgang til Grønland.

Det er Bruus' hensigt, at Air Greenland skal overtage noget af den opgave, som Forsvarets Challenger-fly er blevet brugt til.

De er "ved at være på sidste udløbsdato", som han beskrev dem søndag.

I en politisk delaftale fra januar 2025 om Arktis og Nordatlanten blev det besluttet, at Challenger-flyene skal udfases.

I den forbindelse lød det, at der skulle etableres samarbejdsaftaler med lokale aktører i Grønland.

Og i januar tidligere i år lød det fra Forsvarsministeriet, at man forhandlede med Air Greenland om "overtagelser af overvågningsopgaver".

Det har tidligere været beskrevet, at Challenger-overvågningsflyene ikke har været fuldt til rådighed i flere perioder på grund af tekniske udbedringer og vedligehold.

Berlingske har også tidligere beskrevet, hvordan Forsvaret i 2024 sammenlagt fløj over Grønland 278 dage.

Dermed var Grønland uden luftovervågning hver fjerde dag.

/ritzau/

Det danske Forsvar vil have den lokale aktør Air Greenland til at bidrage med overvågning i Grønland - men det bliver dyrere end først antaget.

Forsvaret har nemlig til hensigt at lease to missionsudrustede fly fra Air Greenland til opgaven, hvor der tidligere var tale om et.

- To transport- og overvågningsfly vil medføre en høj rådighedsgrad og betyder en styrket opgaveløsning, men samtidig øges omkostningerne i forligsperioden, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Kontrakten med Air Greenland som ekstern leverandør til Forsvaret forudsætter dog en godkendelse af et aktstykke i Finansudvalget.

Her lyder det i pressemeddelelsen, at det indebærer, at der skal bruges i alt 1,6 milliarder kroner i perioden 2028 til 2037.

Ministeriet oplyser til Ritzau, at det ikke er muligt at oplyse, med hvor meget omkostningerne øges i alt.

Leasingaftalen med flyselskabet Air Greenland er på dagsordenen mandag, hvor den nyudnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S) er i Grønland.

- Jeg kommer til at arbejde på at gøre den aftale færdig inden for meget kort fremtid, sagde Bruus inden afgang til Grønland.

Det er Bruus' hensigt, at Air Greenland skal overtage noget af den opgave, som Forsvarets Challenger-fly er blevet brugt til.

De er "ved at være på sidste udløbsdato", som han beskrev dem søndag.

Det blev besluttet, at Challenger-flyene skulle udfases, og at der skal en ekstern leverandør til, i forbindelse med første delaftale om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget 2024-2033.

/ritzau/

Musikproduceren Clive Davis, der fra slutningen af 1960'erne og i de efterfølgende årtier blev et ikon i den amerikanske musikbranche, er død.

Han blev 94 år.

Det meddeler hans familie på Facebook ifølge CNN og nyhedsbureauet AFP.

Clive Davis arbejdede sammen med stjerner som Aretha Franklin, Whitney Houston, Billy Joel, Bruce Springsteen, Patti Smith, Aerosmith og Alicia Keys - og mange, mange flere.

Aretha Franklin, som selv døde i 2018, kaldte engang Clive Davis for "den største pladeproducer nogensinde".

Davis var uddannet advokat, inden han trådte ind i musikbranchen som juridisk konsulent i pladeselskabet Columbia Records. Senere begyndte han at beskæftige sig med ledelse og blev i 1966 direktør for CBS Records.

Og her begyndte en karriere, som kom til at definere den moderne musikindustri, skriver AFP.

Clive Davis blev født ind i en jødisk familie i Brooklyn i New York i 1932.

Her var der en forventning om, at han blev advokat eller læge, fortalte han i dokumentaren "Clive Davis: The Soundtrack of our Lives".

- Jødiske familier uden nogen penge lagde vægt på, at man enten skulle være advokat eller læge.

- Jeg skulle være advokat, selv om jeg ikke anede, hvad det betød at være advokat, sagde Clive Davis i dokumentaren fra 2017 ifølge AFP.

Han blev uddannet fra New York University og Harvard Law School og arbejdede i et advokatfirma, inden han gik ind i musikbranchen.

- Jeg vidste intet om musik. Jeg vidste intet om, hvad der ventede mig. Men jeg greb muligheden, har Clive Davis fortalt om karriereskiftet.

Davis oprettede sit eget pladeselskab, Arista, i 1974 efter at være blevet fyret fra CBS Records på grund af beskyldninger om, at han havde brugt virksomhedens penge til en privat fest. Han afviste anklagerne.

Davis kom til at spille en rolle i mange amerikanske musikeres karrierer med sine indspark til deres musik og aftaler om pladekontrakter.

Han arbejdede sammen med Simon and Garfunkel tidligt i karrieren og overbeviste gruppen om, at deres nummer "Bridge Over Troubled Water" kunne blive et ægte hit, selv om den var langt fra tidens toner i 1970.

Det blev et hit, ligesom mange andre numre, som Davis hjalp på vej.

De måske mest markante resultater opnåede han som producer og mentor for Whitney Houston, som i sit samarbejde med Clive Davis blev en af sin generations bedst sælgende musikere.

Whitney Houston døde i 2012, og hendes død var et stort tab for Davis, ligesom det var, da han mistede sine forældre.

Hans forældre døde inden for et år, mens han var ung studerende.

- Tabet af Whitney kom stort set ligeså pludseligt som tabet af mine forældre. Og det mindede mig om, hvor hurtigt og øjeblikkeligt afgørende mennesker i dit liv kan forsvinde, sagde Davis efter Houstons død ifølge AFP.

Clive Davis gik aldrig på pension og sagde i 2021 til musikmagasinet Rolling Stone, at "jeg gør bare, hvad jeg altid har gjort".

Davis blev både gift og skilt to gange. Han efterlader sig fire børn.

/ritzau/

Jeffrey Donaldson, der er tidligere partileder i Nordirland, er mandag kendt skyldig i en række seksuelle overgreb - herunder ét tilfælde af voldtægt - begået mod to piger over en længere årrække.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Overgrebene fandt sted fra 1985 til 2008, og ofrene er i dag voksne.

Jeffrey Donaldson er 63 år. Han var en af Nordirlands mest fremtrædende politikere, da han blev sigtet og anholdt i sagen i 2024.

Han var indtil sin anholdelse leder af Democratic Unionist Party, som er et konservativt parti, der arbejder for at fastholde Nordirland i Storbritannien. Han repræsenterede partiet i det britiske parlament i London.

Nævningene ved domstolen Newry Crown Court fandt Jeffrey Donaldson skyldig i ét tilfælde af voldtægt, 13 tilfælde af andre overgreb og fire tilfælde af grov, usømmelig adfærd begået mod de to piger.

Han har nægtet sig skyldig i alle anklager.

Selve strafudmålingen har ikke fundet sted endnu. Foreløbig er der planlagt et opsummerende retsmøde i sagen i midten af september.

Jeffrey Donaldsons hustru, Eleanor Donaldson, har også været involveret i sagen. Ifølge retten var hun medskyldig i sin mands overgreb. Præcis hvordan er uklart, men der skal være tale om fem tilfælde, hvor hun har bistået ham.

Da en dommer har vurderet, at Eleanor Donaldson ikke er mentalt i stand til at gennemgå en almindelig retssag, skulle retten kun tage stilling til, hvorvidt Eleanor Donaldson har gjort det, hun blev anklaget for.

Der er derfor ikke udsigt til, at hun bliver idømt en straf.

Jeffrey Donaldson er Nordirlands hidtil længst siddende politiker i det britiske parlament. Han blev første gang valgt til Underhuset - det ene af parlamentets to kamre - i 1997.

Han blev i 2016 slået til ridder af dronning Elizabeth for sit politiske arbejde.

/ritzau/

Politiet gennemfører i den kommende tid målrettede kontroller af studentervogne i forbindelse med årets studenterkørsler.

Det oplyser myndigheden i en pressemeddelelse.

I år har politiet særligt fokus på de nyudklækkede studenters adfærd under kørslen og opfordrer blandt andet studenterne til at holde kroppen inden for vognen og ikke at stikke hovedet op under vognens tag.

Studenterne opfordres også til at være opmærksomme på løse genstande, der kan udgøre en risiko under kørslen.

- Sidste år så vi nogle frygtelige ulykker med unge, der kom til skade under studenterkørsel, siger vicepolitiinspektøren for Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn, Henrik Fobian, i pressemeddelelsen og fortsætter:

- På den baggrund har de tre tungvognscentre besluttet, at vi i år ikke kun vil have fokus på at kontrollere køretøjerne, men også prøve at tale til de unges fornuft, så de forhåbentlig også tænker på deres sikkerhed, når de fejrer huen.

Derudover skal de vanlige kontroller af studentervognene være med til at sikre, at studenterkørslen gennemføres på en sikker og forsvarlig måde, oplyser politiet.

Kontrollerne omfatter blandt andet tjek af, om siddepladserne er forsvarligt fastgjort af hensyn til personerne på ladet, og at siderne har den korrekte højde, for at undgå at personerne på ladet falder ud.

Ifølge politiet gælder der desuden "særlige regler" for studenterkørsel. Udelukkende personer, der "umiddelbart har afsluttet en ungdomsuddannelse af minimum to års varighed", må deltage i kørslen, lyder det.

Ifølge Danmarks Statistiks tal fra 2023 forventede man dengang, at lige knap 50.000 unge blev studenter det år fra enten det almene gymnasium, handelsgymnasiet, det tekniske gymnasium, HF eller lignende gymnasiale uddannelser eller studenterkurser.

/ritzau/

Flere mænd er mandag blevet dømt for et mislykket røveri, som involverede skud mod en ældre møntsamler på Sydsjælland i 2024.

Retten i Næstved har kendt de fire mænd skyldige i forsøg på hjemmerøveri, og det koster dem flere års fængsel.

Tre af mændene er skyldige i drabsforsøg.

Den 30-årige David Ebbesen Knutson og 32-årige Benjamin Ravn får hver ni års fængsel, mens den tredje, 31-årige Daniel Pihlmann Offersen, straffes med syv år.

Retten mente ifølge Ekstra Bladet, at det var en formildende omstændighed, at sidstnævnte deltog under tvang.

Den fjerde tiltalte, 47-årige Kim Vindahl Nielsen, blev frifundet for drabsforsøg og i stedet dømt for grov vold. Han straffes med seks års fængsel.

Skudepisoden fandt sted natten til 26. november 2024, hvor de tiltalte ankom til den 77-årige mands hjem i Næsby Strand.

Ifølge rettens dom gik to af de dømte ind på adressen med et skarpladt haglgevær, hvor der blev affyret to skud gennem en køkkendør, mens de to andre ventede udenfor.

Det var David Ebbesen Knutson, der ifølge retten affyrede skuddene, skriver Ekstra Bladet, mens Daniel Pihlmann Offersen også var med indenfor.

Den ældre mand blev ramt af flere hagl i maven, og han kan have været i livsfare.

Han besvarede skyderiet, da han med et haglgevær skød og ramte den 31-årige Daniel Pihlmann Offersen.

Den ældre mand, der var i besiddelse af en møntsamling og kontanter, har tidligere forklaret, at han ikke skød for at ramme, men i den hensigt at beskytte sig selv og sin kæreste.

Han har selv været tiltalt, men døde sidste år af lungebetændelse, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet har tre af de dømte anket til landsretten, mens Daniel Pihlmann Offersen har udbedt sig betænkningstid.

/ritzau/

Politiet gennemfører i den kommende tid målrettede kontroller af studentervogne i forbindelse med årets kørsler.

I år har politiet særligt fokus på de nyudklækkede studenters adfærd under kørslen og opfordrer blandt andet studenterne til at holde kroppen inden for vognen og ikke at stikke hovedet op under vognens tag.

Det oplyser myndigheden i en pressemeddelelse.

- Sidste år så vi nogle frygtelige ulykker med unge, der kom til skade under studenterkørsel, siger vicepolitiinspektøren for Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn, Henrik Fobian, og fortsætter:

- På den baggrund har de tre tungvognscentre besluttet, at vi i år ikke kun vil have fokus på at kontrollere køretøjerne, men også prøve at tale til de unges fornuft, så de forhåbentlig også tænker på deres sikkerhed, når de fejrer huen.

/ritzau/

Jeffrey Donaldson, der er tidligere partileder i Nordirland, er mandag kendt skyldig i en række seksuelle overgreb - herunder ét tilfælde af voldtægt - begået mod to piger over en længere årrække.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Overgrebene fandt sted fra 1985 til 2008, og ofrene er i dag voksne.

Jeffrey Donaldson er 63 år. Han var en af Nordirlands mest fremtrædende politikere, da han blev sigtet og anholdt i sagen i 2024.

Han var indtil sin anholdelse leder af Democratic Unionist Party, som er et konservativt parti, der arbejder for at fastholde Nordirland i Storbritannien.

Nævningene ved domstolen Newry Crown Court fandt Jeffrey Donaldson skyldig i ét tilfælde af voldtægt, 13 tilfælde af andre overgreb og fire tilfælde af grov, usømmelig adfærd begået mod de to piger.

Han har nægtet sig skyldig i alle anklager.

Selve strafudmålingen har ikke fundet sted endnu. Foreløbig er der planlagt et opsummerende retsmøde i sagen i midten af september.

/ritzau/

Storbritannien kommer til at få sin syvende premierminister på et årti.

Det står klart, efter at Keir Starmer mandag meddelte, at han går af som premierminister i kølvandet på flere måneder med dårlige målinger og pres internt i Labour.

Labour-politikeren Andy Burnham har bekræftet, at han går efter at blive ny partileder og britisk premierminister. Starmer regner med, at hans afløser er på plads senest i september.

Få et overblik over det seneste årtis mange britiske premierministre her:

* David Cameron, maj 2010 til juli 2016:

Konservative Cameron fik seks år som premierminister, men hans anden embedsperiode som premierminister sluttede i kølvandet på briternes beslutning om at forlade EU.

Det var ved en folkeafstemning i juni 2016, at Storbritannien stemte sig ud af EU. Cameron, der ønskede at forblive i EU-samarbejdet, endte med at træde tilbage.

* Theresa May, juli 2016 til juli 2019:

May tog over, mens efterdønningerne af brexitafstemningen stadig prægede landet.

Hun udskrev valg før tid året efter med det formål at styrke sit mandat i brexitforhandlingerne. Men det gav bagslag. Hendes parti blev ganske vist det største i parlamentet, men det fik ikke et flertal.

Da hun ikke kunne få sin brexitaftale godkendt i parlamentet - og led stort nederlag ved EU-parlamentsvalget - trak hun sig.

* Boris Johnson, juli 2019 til september 2022:

Johnson, der havde ry for at bryde reglerne, førte Storbritannien gennem coronapandemien og det britiske exit fra EU.

Han og Det Konservative Parti fik en stor sejr, da der blev holdt valg før tid i december 2019.

Men han blev svækket af flere skandalesager om blandt andet coronahåndteringen og endte med at træde tilbage, efter at flere ministre og rådgivere havde trukket sig.

* Liz Truss, september 2022 til oktober 2022:

Liz Truss fik 49 dage som britisk premierminister - den hidtil korteste premierministerperiode.

Hun fik kritik for ikke alene at bringe britisk økonomi i uføre, men også at sende Det Konservative Partis meningsmålinger i frit fald.

Hendes økonomiske plan med skattelettelser blev taget ekstremt dårligt imod af markederne, og så mistede hun også støtten i sit eget parti.

* Rishi Sunak, oktober 2022 til juli 2024:

Sunak fik 20 måneder som britisk premierminister, indtil han i 2024 tabte parlamentsvalget til Starmer. Dermed sluttede 14 års konservativt styre.

Sunak lykkedes ikke med at stoppe interne kampe i Det Konservative Parti. Den særdeles velstående konservative politiker fik - trods mere stabilitet end under Truss - ikke opbakning fra nok vælgere, samtidig med at debatten om briternes leveomkostninger rasede.

* Keir Starmer, taget i ed i juli 2024:

Starmer vandt en stor sejr ved parlamentsvalget. Men han har i sin tid kæmpet med kritik for ikke at tage hånd om briternes økonomiske udfordringer og problemer med indvandring.

Samtidig har han kæmpet med at få styr på udfordringen fra det højreorienterede parti Reform UK, der siden februar 2025 har ligget foran Labour i meningsmålingerne. Til sidst blev presset - også internt i Labour - for stort for Starmer.

Kilde: AFP.

/ritzau/AFP

Den tidligere spanske transportminister José Luis Abalos, som har været en nær rådgiver for Spaniens nuværende premierminister, Pedro Sanchez, er mandag blevet idømt 24 års fængsel i en sag om korruption.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Abalos er ved Spaniens højesteret kendt skyldig i at have været medlem af en kriminel organisation, bestikkelse og underslæb af offentlige midler samt misbrug af indflydelse.

Abalos' tidligere rådgiver Koldo Garcia er af højesteretten blevet idømt 19 års fængsel for de samme forseelser.

De to mænd var anklaget for at have stukket returkommissioner i egen lomme, da de lavede statslige kontrakter for millioner af euro i forbindelse med indkøb af hygiejneudstyr under covid-19-pandemien.

José Luis Abalos regnes for at være en af hovedarkitekterne bag den nuværende premierminister Pedro Sanchez' vej til magten og har haft en magtfuld post som Socialistpartiets partisekretær.

Efter at Sanchez blev premierminister i 2018, blev Abalos transportminister.

Abalos og Garcia er de seneste af flere fra personkredsen omkring Sanchez, der er blevet efterforsket for mulig korruption.

Andre personer med forbindelse til Socialistpartiet og Sanchez, der er blevet efterforsket, er Sanchez' kone, Begona Gomez, og hans lillebror, David Sanchez.

Premierministeren selv er ikke blevet nævnt i nogen af sagerne.

Lørdag bad en spansk domstol Begona Gomez møde i retten i en sag, hvor hun mistænkes for at have udnyttet sin position som premierministerens hustru til at sikre sponsorer til en universitetsuddannelse, som hun har stået for.

Samtidig fik hun forbud mod at forlade Spanien.

Hovedsagen mod hende er endnu ikke berammet.

David Sanchez, der er komponist og dirigent, er anklaget for at have fået særbehandling, da han fik en stilling i den offentlige sektor.

Sagen mod ham har været for retten, men der er endnu ikke faldet dom.

Pedro Sanchez' forgænger som leder af Socialistpartiet, tidligere premierminister José Luis Rodriguez Zapatero, er samtidig under efterforskning for muligt magtmisbrug og korruption.

Den sag handler om en statslig hjælpepakke på 53 millioner euro til det lille luftfartsselskab Plus Ultra under coronanedlukningen og trækker tråde til det statslige selskab Sepi.

Pedro Sanchez har hævdet, at sagerne mod hans hustru og bror er politisk motiverede, og han har understreget, at han tror på, at Zapatero er uskyldig.

Sánchez ventes ifølge AFP at udtale sig om sagerne mod sin familie og de andre fra personkredsen omkring sig i det spanske parlament onsdag.

/ritzau/

Flere mænd er mandag blevet dømt for et mislykket røveri, som involverede skud mod en ældre møntsamler på Sydsjælland i 2024.

Retten i Næstved har kendt de fire mænd skyldige i forsøg på hjemmerøveri, og det koster dem flere års fængsel.

Tre af mændene er skyldige i drabsforsøg.

Den 30-årige David Ebbesen Knutson og 32-årige Benjamin Ravn får hver ni års fængsel, mens den tredje, 31-årige Daniel Pihlmann Offersen, straffes med syv år.

Retten mente ifølge Ekstra Bladet, at det var en formildende omstændighed, at sidstnævnte deltog under tvang.

Den fjerde tiltalte, 47-årige Kim Vindahl Nielsen, blev frifundet for drabsforsøg og i stedet dømt for grov vold. Han straffes med seks års fængsel.

Skudepisoden fandt sted natten til 26. november 2024, hvor de tiltalte ankom til den 77-årige mands hjem i Næsby Strand.

Tre af dem ventede udenfor, mens den 31-årige med et skarpladt haglgevær trængte ind i huset og på kort afstand affyrede to skud gennem en aflåst dør ind til boligen.

Den ældre mand blev ramt af flere hagl i maven, og han kan have været i livsfare.

Han besvarede skyderiet, da han med et haglgevær skød tilbage mod den 31-årige, som også blev ramt af skud.

Den ældre mand, der var i besiddelse af en møntsamling og kontanter, har tidligere forklaret, at han ikke skød for at ramme, men i den hensigt at beskytte sig selv og sin kæreste.

Han har selv været tiltalt, men døde sidste år af lungebetændelse, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet har tre af de dømte anket til landsretten, mens Daniel Pihlmann Offersen har udbedt sig betænkningstid.

/ritzau/

Andy Burnham er mandag eftermiddag taget i ed som nyt medlem af Underhuset for arbejderpartiet Labour til lyden af jubelråb fra Labours øvrige medlemmer af parlamentet.

Det viser direkte tv-billeder fra Underhuset i London.

Burnham bekræftede tidligere på dagen, at han ønsker at overtage Keir Starmers plads som leder af Labour.

Starmer havde forinden meddelt, at han træder tilbage.

- Rom er reddet, råbte et af parlamentsmedlemmerne, da Burnham havde aflagt ed i Underhuset, ifølge avisen The Guardian.

- Han er ikke Messias, råbte en anden.

Efter en kort pause svarede Andy Burnham ifølge The Guardian, at han nok nærmere er "en fræk knægt" ("a naughty boy").

Burnham blev valgt ind i Underhuset torsdag i sidste uge ved et suppleringsvalg i Makerfield nordvest for Manchester.

Baggrunden var, at valgkredsens daværende medlem af Underhuset havde besluttet at trække sig for at give plads til Burnham.

Underhuset er det ene af to kamre i Storbritanniens parlament.

Medlemmerne af Underhuset vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Der bliver dermed valgt én kandidat fra hver valgkreds, og der skulle således kun vælges én fra Makerfield. Der er 650 medlemmer af Underhuset.

Parlamentets andet kammer er Overhuset, der har cirka 780 medlemmer.

En del af Overhusets medlemmer er fra adelen og har arvet deres plads, og en mindre del er medlemmer, fordi de er britiske biskopper. Men størstedelen af Overhusets medlemmer er udpeget af skiftende regeringer til et livsvarigt medlemskab af Overhuset.

Frem til valget var Burnham borgmester i Greater Manchester. Denne post er han nødt til at opgive efter at være blevet valgt til Underhuset.

For at kunne blive formand for Labour skal man være medlem af det britiske parlament.

/ritzau/

Der er kommet en vis ro på konflikter mellem kriminelle grupper i henholdsvis Midtjylland og Nordjylland, lyder vurderingen fra politiet.

I Nordjylland har en konflikt mellem den forbudte bande Loyal to Familia (LTF) og rockergrupperingen Comanches fyldt tidligere på året.

Den 7. april blev der skudt mod en tatovørforretning i det centrale Aalborg. Ingen kom til skade, men sagen efterforskes som drabsforsøg.

Tre personer - heriblandt en svensk dreng - er fængslet i sagen.

- Vi har ikke set, at der har været sammenstød mellem de her to grupperinger i længere tid, så efter vores opfattelse har der været en vis form for ro i konflikten, siger Sune Myrup, der er politiinspektør i Nordjyllands Politi.

Dagen efter skyderiet i det centrale Aalborg blev der indført et opholdsforbud i tatovørforretningen.

Det er siden blevet ophævet, og politiinspektøren mener, at det sammen med en række andre tiltag har været med til at dæmme op for konflikten.

- Det har været en rigtig bred indsats, der både har været af efterforskningsmæssig og forebyggelsesmæssig karakter, ligesom vi har været ekstra synlige nogle steder, siger Sune Myrup.

Politiet vurderede også, at en eksplosionslignende brand i en privat bolig i Dronninglund 30. marts havde relation til konflikten.

I Midt- og Vestjyllands Politi har en voldelig konflikt i især Herning også præget politiets arbejde.

Natten mellem søndag den 17. maj og mandag den 18. maj blev der affyret skud mod en lejlighed i Brændgårdsparken i Herning, og kort tid efter opstod der to brande i Ikast i henholdsvis en lejlighed og en varebil.

I lejligheden i Ikast lå en kvinde og sov, og hun kom alvorligt til skade.

Den 19. maj oprettede Midt- og Vestjyllands Politi to visitationszoner i Herning.

Samme dag blev der kastet en håndgranat mod en lejlighed i Herning.

Af et konfliktnotat fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) fremgår det, at politiet vurderer, at der er en konflikt mellem grupperinger, der af politiet er blevet døbt Øst-Gruppen og Nord-Gruppen.

Tirsdag i sidste uge blev visitationszonerne ophævet, og politiinspektør Hans Roost udtalte i en pressemeddelelse, at der var kommet "ro på" konflikterne.

- I forhold til den aktuelle situation er jeg rigtig godt tilfreds med vores resultater, ligesom vi har haft et rigtig godt samarbejde med Herning Kommune, sagde politiinspektøren i en pressemeddelelse.

Så sent som mandag er fire mænd blevet anholdt og sigtet for medvirken til hændelserne i Herning og Ikast natten mellem 17. og 18. maj. En dommer har valgt at fængsle dem.

I forvejen sad 14 personer fængslet i sager med relation til konflikten.

/ritzau/

I forbindelse med et voldsomt opgør i maj i Ikast og Herning har politiet foretaget fire nye anholdelser.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi mandag.

De fire, der er mænd i alderen 18 til 22 år, har været for en dommer i Retten i Herning. Dommeren har valgt at varetægtsfængsle dem.

Sigtelserne drejer sig om to påsatte brande og om et skyderi. De fire mistænkes for medvirken, oplyser politiet.

De nægter sig skyldige og har kæret dommerens beslutning om at fængsle dem. Det betyder, at Vestre Landsret også skal tage stilling til fængslingen.

Skuddene blev affyret mod en lejlighed i Brændgårdsparken den 17. maj om aftenen.

Samme dag opstod der også to brande i Ikast. I det ene tilfælde kom en 68-årig kvinde til skade ved en brand i en lejlighed på Strøget i Ikast. Hun blev fløjet til behandling på Rigshospitalet, har Herning Folkeblad tidligere oplyst.

De fire netop anholdte er ikke fra lokalområdet. De er fra Thy, Mors og Fredericia, oplyser politikredsen.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre.

Inden dørene blev lukket, blev sigtelsen læst højt. De fire er sigtet for medvirken til branden i lejligheden i Ikast og for at have medvirket, da der blev affyret to skud mod lejligheden på Brændgårdsparken.

Det er tidligere kommet frem, at hændelserne i Ikast og Herning i maj formentlig har relation til en konflikt mellem to grupperinger, der af politiet er blevet døbt Øst-Gruppen og Nord-Gruppen.

I forbindelse med konflikterne oprettede Midt- og Vestjyllands Politi visitationszoner i Herning.

Tirsdag i sidste uge blev visitationszonerne ophævet.

- Vi vurderer bestemt, at zonerne har haft den ønskede effekt. De har medvirket til at dæmpe konflikten og skabe tryghed i de berørte områder, sagde Hans Roost, der er linjechef for central efterforskning i Midt- og Vestjyllands Politi, tirsdag.

I samme anledning oplyste politiet, at 14 personer sad fængslet i sager, der menes at have forbindelse til konflikten.

Det blev også oplyst, at der er kommet "ro på" konflikten.

/ritzau/

Børn i alderen nul til tre år, der siden 2021 har boet fast i den norske by Kyrkjebø, indkaldes til en sundhedsundersøgelse, efter at det er påvist, at aluminiumindholdet i drikkevandet har været for højt.

Det er blevet konkluderet, efter at Høyanger kommune har gennemgået analyser af vandprøver fra Kyrkjebø Vandværk helt tilbage fra 2004.

Det skriver det norske medie NRK.

Ifølge Folkehelseinstituttet (FHI), som er Sundhedsstyrelsens norske pendant, er det særligt små børn, som er mest sårbare over for eksponering af det påviste aluminiumniveau.

Den generelle grænseværdi for antal milligram aluminium per liter vand i Norge er på 0,2. Den er dog endnu lavere for børn mellem nul og tre år.

For nyfødte ligger den sikre grænse på 0,03 milligram aluminium per liter. For spædbørn i alderen fire måneder til et år ligger grænsen på 0,08, og for et- til treårige er grænsen 0,128.

I FHI's vurdering fremgår det, at der siden 2021 er målt en gennemsnitlig værdi på 0,54 milligram aluminium per liter vand fra Kyrkjebø vandværk.

Den højeste værdi, der er blevet målt, er 0,84 milligram per liter.

Alt efter barnets alder er niveauerne af aluminium i drikkevandet altså fire til 18 gange højere end grænseværdien.

Desuden oplyser Høyanger kommune i en pressemeddelelse, at der også har været for høje gennemsnitsværdier af aluminium i drikkevandet fra 2011 til 2016 samt i 2006.

FHI oplyser, at de mulige konsekvenser af langvarig eksponering af for høje værdier af aluminium kan føre til permanente skader på nervesystemet.

Det har derfor anbefalet, at man gennemfører helbredskontroller for at afdække eventuelle neurologiske udfald hos børn, der har drukket vandet i Kyrkjebø.

Børnene bliver derfor indkaldt til en sundhedsundersøgelse til efteråret og endnu en kontrol til næste forår, oplyser kommunen.

Borgmesteren i Høyanger kommune, Petter Sortland, understreger alvorligheden af sagen over for NRK.

- Der er ikke andet at gøre end at beklage, siger borgmesteren, der kalder sagen for et systemsvigt.

- Vi har fået tilbagemeldinger på prøver, men det er ikke nået frem til dem, der træffer beslutninger, og der er ikke blevet sat ind med tiltag, siger Sortland.

Onsdag har kommunen indkaldt til et folkemøde i Kyrkjebø. Ifølge NRK vil Petter Sortland fremlægge alt, hvad de ved.

- Vi skal ikke lægge skjul på noget som helst. Vi må tage den kritik, vi fortjener. Det er ikke så rart at stå i, siger Sortland til NRK.

Siden fredag har Høyanger kommune desuden indført et drikkeforbud mod vand fra Kyrkjebø vandværk. Det indebærer, at vandet ikke må drikkes eller bruges i madlavning.

/ritzau/

Vejen for en sag om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling er banet for to unge amerikanske mænd, der i slutningen af maj blev frifundet for anklager om vold begået mod en taxachauffør i København.

Statsadvokaten i København oplyser mandag til Ritzau, at frifindelsen af de to mænd, som i dag er 22 og 21 år, ikke ankes til Østre Landsret, og dermed står frifindelsen fra Københavns Byret ved magt.

Umiddelbart efter domsafsigelsen tilkendegav forsvarsadvokat Mads Kruse, som repræsenterede den ældste af mændene, at sagen har været en stor belastning både personligt og økonomisk for hans klient og klientens familie, og at der vil komme et krav om erstatning.

Det var i marts sidste år, at de to mænd havde et sammenstød med en taxachauffør i centrum af København. Mændene havde tastet en forkert oplysning ind i den app, som de bestilte taxaen igennem, og det førte til en uenighed om betalingen.

Anklagemyndigheden mente, at mændene havde udøvet vold mod chaufføren, og fordi taxachauffører anses som særligt udsatte og er omfattet af en skærpende strafbestemmelse i straffeloven, var der et krav om 60 dages fængsel til de to.

Men der var ikke tale om noget overfald. Tværtimod var det taxachaufføren, der var frembusende, og den vold, som den ene af de unge mænd udøvede, var selvforsvar.

Den anden unge mand forsøgte at standse tumulten og var derfor heller ikke skyldig i vold, lød det i dommen.

At de to turister ikke skulle i fængsel, kunne imidlertid ikke ændre på det faktum, at de allerede havde været sat bag lås og slå. For efter at være blevet sigtet i sagen blev begge mænd varetægtsfængslet.

I 15 dage sad de i arresten, og i yderligere 10 dage var de tvunget til at deponere deres pas. Først derefter fik mændene lov til at rejse tilbage til USA.

Begge mænd var i Danmark igen i forbindelse med retssagen, da den blev behandlet i Københavns Byret midt i maj. Dommen blev ikke afsagt med det samme, og begge var derfor rejst tilbage til USA, da dommen blev afsagt i slutningen af maj.

/ritzau/