USA's præsident Donald Trumps administration har torsdag lanceret en hjemmeside, der skal give indbyggere i USA adgang til receptpligtig medicin til lavere priser.

Det fortæller Trump tidligt natten til fredag på et pressemøde, der bliver sendt direkte på Det Hvide Hus' hjemmeside.

Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy og diabetesmiddel Ozempic fremgår på hjemmesiden, ligesom Trump nævner den danske medicinalvirksomhed på pressemødet.

- Novo Nordisk kommer til at sænke priserne kraftigt, siger den amerikanske præsident.

/ritzau/

Efterforskere i den amerikanske delstat Arizona formoder, at den forsvundne mor til den kendte tv-vært Savannah Guthrie stadig er i live.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

84-årige Nancy Guthrie blev bortført fra sit hjem for få dage siden. Hun blev sidst set den 31. januar, da hun blev sat af ved sin bolig i Tucson af familiemedlemmer efter at have spist middag med dem.

Dagen efter blev hun meldt savnet.

Den lokale sherif Chris Nanos bekræfter på baggrund af DNA-test, at blod fundet på trappetrinnene ved verandaen ved Nancy Guthries hjem stammer fra den bortførte kvinde.

- Lige nu tror vi, at Nancy stadig er derude. Vi vil have hende hjem, siger Chris Nanos til journalister torsdag.

Sheriffen siger i et andet interview med CNN, at han straks satte sine drabsefterforskere på sagen, da familien fortalte ham, hvad der var sket. Det bliver beskrevet som et usædvanligt skridt, da der ikke er fundet noget lig.

Savannah Guthrie er blandt USA's mest kendte tv-værter - blandt andet på grund af sin rolle som vært på NBC-programmet Today, som hver morgen serverer nyheder til millioner af amerikanere.

84-årige Nancy Guthrie kunne ikke have forladt sit hjem uden hjælp, da hun er meget dårligt gående. Det fik efterforskerne til at konkludere, at hun var blevet bortført.

/ritzau/Reuters

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, er sent torsdag ankommet til Oman, hvor der fredag skal være atomforhandlinger med USA.

Det rapporterer det iranske statslige nyhedsbureau IRNA.

Her skal han mødes med Steve Witkoff, USA's særlige udsending til Mellemøsten.

Irans udenrigsminister bekræftede onsdag på det sociale medie X, at atomforhandlinger med USA var planlagt til at begynde fredag klokken 10 i Omans hovedstad, Muskat.

Det bliver det første møde mellem de lande, siden USA i juni sluttede sig til Israels krig mod Iran, hvor flere atomanlæg blev angrebet.

USA vil undersøge, hvorvidt der er udsigt til diplomatisk fremgang i spørgsmålet om blandt andet Irans omstridte atomprogram.

Mødet kommer efter flere ugers stridigheder mellem USA og Iran i kølvandet på de voldsomme demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran, som kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Andre mener, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

USA's præsident, Donald Trump, har længe ønsket, at Iran kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale, da han ikke ønsker Iran som atommagt.

Trump har tidligere truet med et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne snart får forhandlet en ny atomaftale på plads med USA.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

USA og Iran forhandlede i foråret sidste år om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

/ritzau/AFP

Den norske politienhed Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland på mistanke om grov korruption.

Det sker på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne, oplyser Økokrim i en pressemeddelelse torsdag aften.

Jagland har tidligere siddet som generalsekretær i Europarådet og leder af Nobelkomitéen.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

- Vi mener, der er rimelig grund til at efterforske, da han sad i en position som leder af Nobelkomitéen og generalsekretær i Europarådet i perioden, som de frigivne dokumenter omhandler, siger chef for Økokrim Pål K. Lønseth i en pressemeddelelse.

Jagland var norsk statsminister fra 1996 til 1997. Han var leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Som tidligere generalsekretær for Europarådet har han immunitet for tjenestehandlinger.

Økokrim har bedt om, at den immunitet ophæves.

Det vil Norges regering hjælpe med, siger udenrigsminister Espen Barth Eide, som vil stille forslag i Europarådets ministerkomité om en ophævelse.

- Det er vigtigt, at denne sag bliver afklaret. Så kan Jaglands immunitet ikke stå i vejen for en undersøgelse, siger Eide i en pressemeddelelse.

Anders Brosveet, som er advokat for Jagland, udtaler til det norske medie VG, at man ser frem til et resultat fra Økokrim.

- De vil gøre deres arbejde og få dette afklaret. Vi vil videresende det, vi har af centrale fund og dokumentation, til Økokrim så hurtigt som praktisk muligt, siger han til VG.

- Og baseret på det, vi har fundet, ser vi med ro på resultatet, fortsætter han.

Han siger videre, at det er bedre med en afklaring fra Økokrim, "end at hele pressekorpset foretager deres egne små private undersøgelser".

Amerikanske Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

Men hans sag præger fortsat amerikansk politik på grund af hans omgangskreds, der blandt andre talte præsident Donald Trump.

Fredag offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af nye dokumenter i sagen, og siden har en lang række oplysninger fra dokumenterne skabt overskrifter.

Ifølge NRK viser de seneste dokumenter, at Jagland og Epstein havde langt mere kontakt end tidligere antaget. Det norske public service-medie skriver, at Jagland planlagde en tur til Epsteins ø med sin familie i 2014, men at turen senere blev aflyst.

/ritzau/

Den norske politienhed Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland på mistanke om grov korruption.

Det sker på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne, oplyser Økokrim i en pressemeddelelse torsdag aften.

Jagland har tidligere siddet som generalsekretær i Europarådet og leder af Nobelkomitéen.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

- Vi mener, der er rimelig grund til at efterforske, da han sad i en position som leder af Nobelkomitéen og generalsekretær i Europarådet i perioden, som de frigivne dokumenter omhandler, siger chef for Økokrim Pål K. Lønseth i en pressemeddelelse.

Jagland var norsk statsminister fra 1996 til 1997. Han var leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Som tidligere generalsekretær for Europarådet har han immunitet for tjenestehandlinger.

Økokrim har bedt om, at den immunitet ophæves.

Det vil Norges regering hjælpe med, siger udenrigsminister Espen Barth Eide, som vil stille forslag i Europarådets ministerkomité om en ophævelse.

- Det er vigtigt, at denne sag bliver afklaret. Så kan Jaglands immunitet ikke stå i vejen for en undersøgelse, siger Eide i en pressemeddelelse.

Anders Brosveet, som er advokat for Jagland, udtaler til det norske medie VG, at man ser frem til et resultat fra Økokrim.

- De vil gøre deres arbejde og få dette afklaret. Vi vil videresende det, vi har af centrale fund og dokumentation, til Økokrim så hurtigt som praktisk muligt, siger han til VG.

- Og baseret på det, vi har fundet, ser vi med ro på resultatet.

Han siger videre, at det er bedre med en afklaring fra Økokrim, "snarere end at hele pressekorpset foretager deres egne små private undersøgelser".

Amerikanske Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

Men hans sag præger fortsat amerikansk politik på grund af hans omgangskreds, der blandt andre talte præsident Donald Trump.

Fredag offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af nye dokumenter i sagen, og siden har en lang række oplysninger fra dokumenterne skabt overskrifter.

/ritzau/

Den norske politienhed Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland på mistanke om grov korruption.

Det sker på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne, oplyser Økokrim i en pressemeddelelse torsdag aften.

Jagland har tidligere siddet som generalsekretær i Europarådet og leder af Nobelkomitéen.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

- Vi mener, der er rimelig grund til at efterforske, da han sad i en position som leder af Nobelkomitéen og generalsekretær i Europarådet i perioden, som de frigivne dokumenter omhandler, siger chef for Økokrim Pål K. Lønseth i en pressemeddelelse.

Jagland var norsk statsminister fra 1996 til 1997. Han var leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Som tidligere generalsekretær for Europarådet har han immunitet for tjenestehandlinger.

Økokrim har bedt om, at den immunitet ophæves.

Det vil Norges regering hjælpe med, siger udenrigsminister Espen Barth Eide, som vil stille forslag i Europarådets ministerkomité om en ophævelse.

- Det er vigtigt, at denne sag bliver afklaret. Så kan Jaglands immunitet ikke stå i vejen for en undersøgelse, siger Eide i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Den norske politienhed Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland på mistanke om grov korruption.

Det sker på grund af oplysninger i Epstein-filerne, oplyser Økokrim i en pressemeddelelse torsdag aften.

Jagland har tidligere siddet som generalsekretær i Europarådet og leder af Nobelkomitéen.

- Vi mener, der er rimelig grund til at efterforske, da han sad i en position som leder af Nobelkomitéen og generalsekretær i Europarådet i perioden, som de frigivne dokumenter omhandler, siger chef for Økokrim Pål K. Lønseth i en pressemeddelelse.

/ritzau/

En 59-årig russisk kaptajn på et containerskib, der i marts sidste år påsejlede et tankskib ud for det nordøstlige England, har fået seks års fængsel.

Det er sket ved en britisk domstol torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han blev tidligere på ugen kendt skyldig i uagtsomt manddrab i sagen.

Ved sammenstødet i Nordsøen brød begge skibe i brand, og et besætningsmedlem på containerskibet - en 38-årig filippiner - mistede livet, da han faldt i havet.

Tankskibet med navnet "Stena Immaculate" sejlede under amerikansk flag og lå for anker 10. marts 2025, da det blev påsejlet. Skibet var lastet med 220.000 tønder flybrændstof.

Containerskibet "Solong" sejlede under portugisisk flag, var på vej fra Grangemouth i Skotland til Rotterdam i Holland og var lastet med alkohol.

Anklager Tom Little sagde ved retssagens begyndelse, at den russiske kaptajn havde gjort "absolut intet" for at forhindre sammenstødet.

Således havde "Solong" direkte kurs mod "Stena Immaculate" i mere end 30 minutter, inden containerskibet påsejlede tankskibet.

Kaptajnen nægtede sig skyldig i uagtsomt manddrab.

Skibet sejlede på autopilot, og ifølge kaptajnens forsvarer, James Leonard, havde den 59-årige russer forsøgt at slå skibets autopilot fra og skifte kurs inden ulykken, men uden held.

Det er uklart, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre.

Alarmsystemerne på "Solong" var slået fra, og hverken besætningen på "Solong" eller "Stena Immaculate" blev advaret om, at containerskibet havde kurs mod tankskibet, og at et sammenstød var nært forestående.

Den 59-årige kaptajn blev kendt skyldig i at forårsage det filippinske besætningsmedlems død ved grov forsømmelse.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, ønsker en ny og "moderniseret" atomvåbentraktat, efter at den tidligere aftale, New Start, er udløbet.

Det skriver han på Truth Social.

Trump ser hellere en ny aftale end en forlængelse af den tidligere traktat, som han kalder "dårligt forhandlet".

Traktaten var Rusland og USA's sidste våbenkontroltraktat.

Med dens udløb natten til torsdag er der for første gang i over 50 år ikke nogen begrænsning på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem de to lande. Det har der været siden 1972.

Trump uddyber ikke i opslaget, hvordan han gerne ser den gamle traktat moderniseret. Han siger dog, at den tidligere blev overtrådt.

- Vi bør få vores atomeksperter til at arbejde på en ny, forbedret og moderniseret traktat, der kan holde langt ind i fremtiden. Tak for jeres opmærksomhed vedrørende denne sag!, skriver præsidenten på Truth Social.

New Start blev underskrevet i 2010 af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og Dmitrij Medvedev, som er en af Vladimir Putins allierede og var russisk præsident på det tidspunkt.

Den er en fortsættelse af Start-traktaten, som blev underskrevet i 1991 af George H.W. Bush, som var præsident i USA, og af Mikhail Gorbatjov, som var leder af Sovjetunionen.

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, har opfordret USA og Rusland til hurtigt at underskrive en ny atomaftale.

- Risikoen for, at et atomvåben bliver taget i brug, er den højeste i årtier, siger Guterres i en udtalelse.

Med traktaten forpligtede USA og Rusland sig hver især til at holde antallet af strategiske atomsprænghoveder under 1550. Rusland har sagt, at det er klar til fortsat at overholde de grænser, men siger, at der ikke er kommet svar fra USA.

De strategiske sprænghoveder er den type atomsprænghoveder, som landene potentielt ville bruge til at angribe modpartens vigtige politiske og militære områder, hvis en atomkrig skulle bryde ud.

Mediet Axios har med henvisning til anonyme kilder skrevet, at USA og Rusland nærmer sig en aftale om en forlængelse. Der blev dog ikke indgået en aftale, da landene mødtes i Abu Dhabi sammen med Ukraine onsdag og torsdag.

Trump, der onsdag talte med den kinesiske præsident, Xi Jinping, har sagt, at han ønsker også at få Kina med ind i en aftale om reduktion af atomvåben. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kina har dog afvist dette, da landet har langt færre sprænghoveder end USA og Rusland.

/ritzau/

Rusland og USA er blevet enige om at genoptage dialog mellem de to landes militære styrker på højt niveau.

Det siger det amerikanske militærs europæiske kommando torsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang i over fire år. Dialogen blev sat på pause kort inden Ruslands invasion af Ukraine.

Aftalen er kommet i stand, efter at USA, Rusland og Ukraine mødtes i Abu Dhabi over to dage onsdag og torsdag.

- USA og Den Russiske Føderation blev i dag i Abu Dhabi enige om at genetablere dialog fra militær til militær på højt niveau, siger USA's europæiske kommando i en meddelelse og tilføjer, at "parterne fortsætter med at arbejde frem mod en varig fred".

- Opretholdelse af dialog mellem militære styrker er en vigtig faktor for global stabilitet og fred, står der videre.

Den russiske regering har endnu ikke udtalt sig.

Det er den amerikanske general Alexus Grynkewich, der skal stå i spidsen for kommunikationskanalen.

Han er også Natos øverstkommanderende i Europa.

I den forbindelse har han allerede bemyndigelse til at have dialog med chefen for Ruslands generalstab, Valerij Gerasimov, for at "undgå fejlvurderinger og for at have et middel til at forhindre utilsigtet eskalering fra begge sider".

Det amerikanske nyhedsbureau AP kalder torsdagens udmelding et tegn på de bedre relationer, der er kommet mellem de to lande, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, begyndte sin anden periode.

Men de forbedrede relationer kunne ikke forhindre, at USA og Ruslands atomtraktat, som går under navnet New Start, udløb torsdag.

Det var den sidste aftale om atomvåbenkontrol mellem de to lande. Aftalens udløb har ført til frygt for et nyt våbenkapløb mellem landene.

Ved mødet i Abu Dhabi blev der også indgået en aftale om at udveksle fanger mellem Rusland og Ukraine.

Nye møder ventes at finde sted i "den nære fremtid" i USA, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin aftentale.

/ritzau/

Rusland og USA er blevet enige om at genoptage dialog mellem de to landes militære styrker på højt niveau.

Det siger det amerikanske militærs europæiske kommando torsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang i over fire år. Dialogen blev sat på pause kort inden Ruslands invasion af Ukraine.

Aftalen er kommet i stand, efter at USA, Rusland og Ukraine mødtes i Abu Dhabi over to dage onsdag og torsdag.

- USA og Den Russiske Føderation blev i dag i Abu Dhabi enige om at genetablere dialog fra militær til militær på højt niveau, siger USA's europæiske kommando i en meddelelse og tilføjer, at "parterne fortsætter med at arbejde frem mod en varig fred".

- Opretholdelse af dialog mellem militære styrker er en vigtig faktor for global stabilitet og fred, står der videre.

Den russiske regering har endnu ikke udtalt sig.

Det amerikanske nyhedsbureau AP kalder det et tegn på de bedre relationer, der er kommet mellem de to lande, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, begyndte sin anden periode.

Men de forbedrede relationer kunne ikke forhindre, at USA og Ruslands atomtraktat, som går under navnet New Start, udløb torsdag.

Det var den sidste aftale om atomvåbenkontrol mellem de to lande. Aftalens udløb har ført til frygt for et nyt våbenkapløb mellem landene.

Ved mødet i Abu Dhabi blev der også indgået en aftale om at udveksle fanger mellem Rusland og Ukraine.

/ritzau/

En kvinde blev onsdag anholdt i København i en sag om indsmugling af 1,3 ton kokain - i alt er 11 personer på mellem 20 og 58 år anholdt.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse torsdag.

Der er tale om en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske politienheder. Og beslaglæggelsen er formentlig den største, som dansk politi nogensinde har været involveret i, når det gælder kokain, lyder det fra politiet.

Ti af de anholdte er anholdt i Portugal. Seks af dem er danske statsborgere, oplyser politiet til TV 2.

De mere end et ton kokain er beslaglagt i forbindelse med ankomsten af et skib til havnen i kystbyen Portimão på den portugisiske sydkyst.

Politiet arbejder stadig på at finde ud af, hvor den skulle hen.

- En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands Politi, førte os på sporet af kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa, siger politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Der er foretaget ransagninger på 21 adresser rundt om i Danmark. Her er der blandt andet blevet beslaglagt kontanter, andre værdigenstande samt effekter, der skal undersøges nærmere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Kvinden, der blev anholdt i København, er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Retten i Sønderborg til Ritzau.

Hun nægter sig skyldig og har kæret afgørelsen til Vestre Landsret, oplyser senioranklager Trine Schjødt Fogh fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Sigtelsen handler om medvirken til indsmuglingen af det store parti kokain.

Oprindeligt lød sigtelsen på ikke under 500 kilo kokain, og det viser, at fundet på skibet i Portugal var større end forventet af politiet.

En af de anholdte i Portugal er medlem af en rocker-bandegruppering i Danmark, men politiinspektør Mads Helios vil ikke sætte navn på.

Han siger til Ritzau, at det endnu ikke er afgjort, om danske eller portugisiske myndigheder skal stå for den eventuelle straffesag.

/ritzau/

En brand i en ejendom i Skørping udvikler torsdag eftermiddag kraftig røg. Det oplyser Nordjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Borgere opfordres til at lukke vinduer og døre, ligesom de bør slukke for ventilationer.

Brandvæsenet er rykket ud for at slukke branden på Hanebakkevej, fremgår det.

Politiets vagtchef oplyser, at man fik meldingen om brand i villaen klokken 16.13, og en times tid senere er indsatsen fortsat i gang.

Ved 17.30-tiden har han ingen oplysninger om, hvorvidt nogen er kommet noget til.

/ritzau/

En brand i en ejendom i Skørping udvikler torsdag eftermiddag kraftig røg. Det oplyser Nordjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Borgere opfordres til at lukke vinduer og døre, ligesom de bør slukke for ventilationer.

Brandvæsenet er rykket ud for at slukke branden på Hanebakkevej, fremgår det.

/ritzau/

Det sker sjældent, men oppositionen ser ud til at kunne få regeringen i mindretal.

Et beslutningsforslag om at undersøge en model for en forvaltningsdomstol i Danmark, der behandles i Folketingssalen senere torsdag, står til at have 88 mandater bag sig - dermed vil der være et indenrigspolitisk flertal uden om regeringen.

Bag beslutningsforslaget står Alternativets socialordfører, Torsten Gejl.

- Det betyder, at vi kan komme videre med at finde ud af, hvordan vi får en forvaltningsdomstol i Danmark. Vi er det eneste land i EU, der ikke har en, siger Torsten Gejl.

En forvaltningsdomstol skal ifølge forslaget "styrke retssikkerheden for den enkelte borger" og gøre det muligt at dømme det offentlige for lovbrud.

Beslutningsforslaget står ifølge Ritzaus oplysninger til at få støtte fra samtlige oppositionspartier samt løsgængerne Mike Fonseca, Jeppe Søe og Theresa Scavenius. Det samme skriver TV 2 Kosmopol.

Det er det indenrigspolitiske flertal, der betyder noget i dette tilfælde, da de fire nordatlantiske mandater normalt ikke blander sig i indenrigspolitikken. Derfor skal der kun 88 mandater til for at have et flertal.

Forslaget førstebehandles torsdag, inden det skal til endelig afstemning på et senere tidspunkt.

Alternativet stillede tilbage i 2023 et lignende forslag om en forvaltningsdomstol, og dengang var kun de tre regeringspartier og De Konservative imod.

De Konservative vil denne gang stemme for.

- Dengang gik forslaget på at indføre en forvaltningsdomstol, og det syntes vi, var for forhastet og overilet, siger socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen.

- I dag er det et ja til at få mere viden. Når der er så mange andre lande i Europa, som har valgt en anden vej, så synes vi, at man skal være nysgerrige på, hvorfor de andre gør, som de gør.

Fra Folketingets talerstol under førstebehandlingen af forslaget, hvor partierne tilkendegiver deres holdning, afviser socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) torsdag eftermiddag idéen om en forvaltningsdomstol.

For en sådan domstol vil give "mere bureaukrati", og hun vil i stedet "fokusere mere borgernært".

- Jeg har grundlæggende svært ved at se, hvad en forvaltningsdomstol skulle hjælpe borgerne med, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Alternativets ønske om at undersøge, hvordan en forvaltningsdomstol kan indføres i Danmark, bunder i en utilfredshed med Ankestyrelsen og styrelsens manglende mulighed for at sanktionere kommuner.

Ankestyrelsen er i dag den øverste klageinstans på de store velfærdsområder.

- En forvaltningsdomstol er borgerens hjælp mod systemet, sagde Torsten Gejl før behandlingen af forslaget.

- En forvaltningsdomstol kan sikre, at hvis det offentlige foretager ulovlige afgørelser i borgerens sager, så kommer det offentlige for en domstol, ligesom borgeren gør, hvis borgeren gør noget ulovligt.

Hvis der ender med at være flertal for beslutningsforslaget, bliver regeringen pålagt at fremlægge et forslag til en model for forvaltningsdomstole i Danmark. Derefter skal Folketinget tage stilling til modellen.

/ritzau/

Den norske formand og direktør for World Economic Forum, Børge Brende, skal have undersøgt sine forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver det schweiziske medie SRF.

WEF skriver i en meddelelse, at der bliver tale om en uafhængig undersøgelse.

Brende vil samarbejde om undersøgelsen og fortsætter med sine opgaver som formand og direktør, står der.

Den tidligere norske udenrigsminister har været i kontakt med Epstein flere gange, hvilket han siger, at han informerede WEF-grundlæggeren Klaus Schwab om i 2019. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Jeg var helt uvidende om Epsteins fortid og kriminelle aktiviteter, skrev Brende i en udtalelse til det norske Dagens Næringsliv onsdag.

- Havde jeg kendt til hans baggrund, ville jeg have takket nej til den første invitation fra Rød-Larsen (Terje Rød Larsen, norsk politiker, red.) og eventuelle efterfølgende middagsinvitationer eller anden kommunikation.

Den norske erhvervsavis E24 har gennemgået dialog mellem Epstein og Brende og konstateret, at der var kontakt mellem dem på 30 forskellige datoer mellem marts 2018 og juni 2019. De skal have mødtes tre gange, og der var 120 e-mails og sms'er mellem dem.

Amerikanske Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

Men hans sag præger fortsat amerikansk politik på grund af hans omgangskreds, der blandt andre talte præsident Donald Trump.

Fredag offentliggjorde det amerikanske justitsministerium nye filer i sagen.

WEF er især kendt for det årlige topmøde i den schweiziske alpeby Davos.

Her mødes verdens mest magtfulde og indflydelsesrige mennesker til diskussioner om emner som økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

I år var mødet i høj grad præget af den amerikanske præsident, Donald Trump, og trusler om told samt situationen omkring Grønland.

/ritzau/