Nato-chef Mark Rutte "accepterer fuldstændig" USA's udenrigsminister Marco Rubios fravær ved onsdagens Nato-møde.

Det siger Rutte på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Wall Street Journal er det første gang siden 1999, at en amerikansk udenrigsminister ikke er til stede ved det faste halvårlige udenrigsministermøde i den vestlige forsvarsalliance.

Men ifølge Nato-generalsekretæren er det forståeligt. Han siger, at Rubio arbejder ekstremt hårdt, skriver Reuters.

/ritzau/

Østre Landsret idømmer en 23-årig mand fængsel i et år og fire måneder for voldtægt af en kvinde på Antvorskov Kaserne i Slagelse i januar 2024.

Sådan lyder dommen i landsretten tirsdag.

Dommen er en omgørelse af en dom fra Retten i Næstved, hvor manden blev frifundet i oktober sidste år.

Landsretten har tirsdag vurderet, at der ikke var samtykke til samleje, og at manden burde have indset det.

Manden var både tiltalt for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse natten mellem 11. og 12. januar 2024 på forskellige toiletter på kasernen i forbindelse med en form for fest.

Han er frifundet for blufærdighedskrænkelse.

Kvinden var gået på toilettet for at kaste op, fordi hun havde det dårligt. Ifølge anklageskriftet havde den unge mand samleje med kvinden, selv om hun sagde "stop" gentagne gange.

Ifølge manden var der samtykke til samlejet. Og da kvinden sagde, at hun havde det dårligt, stoppede han og forsøgte ikke at fortsætte det. Han mener dermed, at det seksuelle foregik, før kvinden blev dårlig.

Senere samme nat befandt de sig på et toilet igen, hvor manden ifølge anklageskriftet var tiltalt for at have krænket hendes blufærdighed.

Militæranklager Christina Barnow fra Forsvarsministeriets Auditørkorps fremhævede blandt andet den nye samtykkelov fra 2020.

Hun lagde vægt på, at man godt kan dømmes for voldtægt, selv om samlejet ikke har været forbundet med vold eller trusler, og at samtykke indebærer, at man tydeligt skal vise, at man er med.

Forsvarsadvokat Jakob Buch-Jepsen krævede frifindelse.

Han fremhævede, at hans klient havde forklaret sig flydende flere gange, mens forurettedes forklaring ifølge ham var mere usikker. Han fremhævede også, at manden og kvinden havde kysset tidligere på aftenen.

Ud over fængselsstraffen skal dømte betale sagens omkostninger og en tort til offeret på 50.000 kroner.

/ritzau/

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

Både Aschehoug og Den Norske Forlæggerforening bekræfter, at de har modtaget pengene og opfatter det dermed som en bekræftelse på, at sagen er afsluttet. Det oplyser begge parter til det norske medie.

Elias Christensen, der er en af Høibys advokater, oplyser til TV 2 Norge, at det normalvis ikke oplyser, hvem der har betalt sagsomkostningerne.

- Men i dette tilfælde har klienten på grund af mediepresset bedt om, at det oplyses, lyder det fra advokaten, der ikke har yderligere kommentarer til "disse transaktioner".

Det er blandt andet en påstand om, at Høiby skal have solgt narkotika på gaden i Oslo, der har fået kronprinsesse-sønnen til at forsøge at standse bogsalget.

Det nægter Høiby at have gjort, men forlaget insisterer på, at oplysningerne er korrekte, har det norske medie VG tidligere beskrevet.

Bogens forfattere, Øistein Monsen og Torgeir Pedersen Krokfjord, hævder at have anonyme kilder i politiet.

Under retssagen har politichef i Oslo Ida Melbo Øystese sagt, at politiet ikke har set Høiby sælge kokain på gaden Karl Johans Gate, som det beskrives i bogen.

Det er tidligere blevet beskrevet af NRK, som også har dækket retssagen tæt.

Politichefen afviste dog at svare på, om politiet havde oplysninger om narkosalg forbundet med Høiby eller om det har set ham andre steder i Oslo.

Oplysningerne var underlagt tavshedspligt, sagde hun.

Aschehoug har tidligere indrømmet, at bogen indeholdt en række fejl.

Det gælder blandt andet en billedtekst og en passage om pengeoverførsler.

I bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Det vil blive rettet i nye oplag.

Det vides endnu ikke, om bogen udkommer i Danmark.

/ritzau/

Østre Landsret idømmer en 23-årig mand fængsel i et år og fire måneder for voldtægt af en kvinde på Antvorskov Kaserne i Slagelse i januar 2024.

Sådan lyder dommen i landsretten tirsdag.

Dommen er en omgørelse af en dom fra Retten i Næstved, hvor manden blev frifundet i oktober sidste år.

Landsretten har tirsdag vurderet, at der ikke var samtykke til samleje, og at manden burde have indset det.

Manden var både tiltalt for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse natten mellem 11. og 12. januar 2024 på forskellige toiletter på kasernen i forbindelse med en form for fest.

Han er frifundet for blufærdighedskrænkelse.

Kvinden var gået på toilettet for at kaste op, fordi hun havde det dårligt. Ifølge anklageskriftet havde den unge mand samleje med kvinden, selv om hun sagde "stop" gentagne gange.

Ifølge manden var der samtykke til samlejet. Og da kvinden sagde, at hun havde det dårligt, stoppede han og forsøgte ikke at fortsætte det. Han mener dermed, at det seksuelle foregik, før kvinden blev dårlig.

Senere samme nat befandt de sig på et toilet igen, hvor manden ifølge anklageskriftet var tiltalt for at have krænket hendes blufærdighed.

Militæranklager Christina Barnow fra Forsvarsministeriets Auditørkorps fremhævede blandt andet den nye samtykkelov fra 2020.

Hun lagde vægt på, at man godt kan dømmes for voldtægt, selv om samlejet ikke har været forbundet med vold eller trusler, og at samtykke indebærer, at man tydeligt skal vise, at man er med.

Forsvarsadvokat Jakob Buch-Jepsen krævede frifindelse.

Han fremhævede, at hans klient havde forklaret sig flydende flere gange, mens forurettedes forklaring ifølge ham var mere usikker. Han fremhævede også, at manden og kvinden havde kysset tidligere på aftenen.

/ritzau/

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby har fået en økonomisk håndsrækning til betalingen af sagsomkostninger på over en halv million norske kroner efter sag om bogen "Hvide striber, sorte får".

Det er nemlig Høibys 88-årige mormor, Marit Tjessem, der har betalt omkostningerne, bekræfter Høibys advokat til TV 2 Norge.

Pengene er betalt, efter at Retten i Oslo for to uger siden afviste at nedlægge et fogedforbud mod bogen.

Bogen blev udgivet af forlaget Aschehoug i oktober og indeholder ifølge Høibys advokater flere urigtige og ulovlige påstande om ham.

Derfor har advokaterne forsøgt at få standset salget af bogen med et fogedforbud.

Det blev dog afvist, hvorfor Høiby skulle betale 460.000 norske kroner til Aschehoug og 70.500 norske kroner til Den Norske Forlæggerforening.

Det svarer samlet set til knap 336.000 danske kroner.

/ritzau/

Mellem 10. og 16. marts 2020 tikkede 13 positive anmeldelser af appen Nightpay ind på anmeldelsesplatformen Trustpilot.

Appen, hvor man som medlem kan få rabat på barkoncernen Rekoms barer og natklubber, blev i anmeldelserne beskrevet som "fantastisk" og "genial".

Men de 13 femstjernede anmeldelser var alle skrevet af ansatte i Rekom, der ejer Nightpay.

Og det er ifølge anklagemyndigheden og Forbrugerombudsmanden et brud på markedsføringsloven.

Tirsdag har Københavns Byret indledt en sag mod Rekom og Nightpay. Begge virksomheder nægter sig skyldige i brud på markedsføringsloven.

Rekom beskriver sig selv som Nordens største barkoncern og ejer mange barer og natklubber i Danmark samt barer i Norge.

Forbrugerombudsmanden kom på sporet af sagen efter en henvendelse fra en journalist fra Politiken, der gjorde opmærksom på, at flere anmeldelser på Nightpays Trustpilot var skrevet af Rekoms egne ansatte.

Tirsdag formiddag har fire af de ansatte, der har skrevet anmeldelser, givet forklaring over videolink i retssagen.

De arbejdede på tidspunktet for anmeldelserne på forskellige af Rekoms barer i Jylland.

Alle fire fortæller, at det var på eget initiativ, at de skrev de positive anmeldelser. Det var altså ikke noget, nogen fra Rekom havde bedt dem gøre.

- Det var et kanon produkt at have, og jeg brugte det også selv en del, når jeg gik i byen, siger et vidne, der arbejdede på en bar i Vejle, da han skrev anmeldelsen.

De positive anmeldelser blev fjernet i november 2021, da Rekom blev opmærksom på, at de var skrevet af firmaets ansatte.

Jesper Schaltz, der er økonomidirektør i Rekom og direktør i Nightpay, har også afgivet forklaring i Københavns Byret tirsdag.

Han siger, at han ikke kendte til de positive anmeldelser på Trustpilot.

- Konkret har jeg slet ikke været involveret i det. Jeg er blevet orienteret om sagen, siger han.

Procedør fra Forbrugerombudsmanden Michael Aagaard fører sagen. Han går efter, at Rekom skal idømmes en bøde. Bødekravets størrelse har han tirsdag ikke løftet sløret for.

/ritzau/

En 22-årig mand er tirsdag blevet dømt for at have knivdræbt sin egen far i Grindsted sidste år.

Det skriver JydskeVestkysten.

Sønnen skal være anbragt på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid, har Retten i Kolding besluttet.

Drabet fandt sted 5. august sidste år kort før klokken 15.30, hvor den unge mand stak faren flere gange i overkroppen med en kniv.

Kort efter blev politiet alarmeret, da sønnen selv ringede 112 og fortalte, at han havde stukket en person ned. Det kom ifølge JydskeVestkysten frem i retten.

Anmelderen fortalte dog ikke, hvor han befandt sig, og han ringede fra en telefon uden simkort. Derfor tog det politiet noget tid at opklare, hvor han var henne.

Da politiet så kom til den rigtige ejendom, sad den - nu dømte - mand udenfor i en havestol.

Han fortalte ifølge politiet, at han havde set en gyserfilm og taget lattergas og havde været så skræmt, at han slog alarm. Indenfor fandt politiet dog den 43-årige døde mand, og alvoren gik op for betjentene.

Den 22-årige mand har ifølge JydskeVestkysten tilstået. Hans forklaring må dog ikke gengives, da retten har nedlagt referatforbud for den.

Under retssagen har der været fremlagt en mentalerklæring af den 22-årige, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den dømte var på tidspunktet for drabet sindssyg, og hans sindstilstand var blandt andet betinget af et massivt indtag af lattergas i dagene op til drabet.

Forsvarsadvokat Nicolai Berg har forud for retssagen over for Ritzau kaldt det en "dybt tragisk" sag.

Samme ord kommer fra anklageren efter dommen.

- Det er en tragisk sag, men jeg er tilfreds med, at der nu er faldet dom, og at byretten har fulgt anklagemyndighedens påstand om at idømme ham anbringelse uden længstetid, siger specialanklager Susan Nielsen i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

I sagen er den unge mand også dømt for at have været i besiddelse af 100 gram kokain. 78 gram blev fundet i hans lejlighed, mens de resterende 22 gram allerede var solgt for mindst 16.000 kroner.

Også det forhold har han erkendt.

Den 22-årige mand accepterer byrettens dom og vil derfor ikke anke til landsretten.

/ritzau/

Østre Landsret idømmer en 23-årig mand fængsel i et år og fire måneder for voldtægt af en kvinde på en Antvorskov Kaserne i Slagelse i januar 2024.

Sådan lyder dommen i landsretten tirsdag.

Dommen er en omgørelse af en dom fra Retten i Næstved fra oktober sidste år, hvor manden blev frifundet.

Landsretten har tirsdag vurderet, at der ikke var samtykke til samleje, og at manden burde have indset det.

Manden var både tiltalt for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse natten mellem 11. og 12. januar 2024.

Han er frifundet for blufærdighedskrænkelse.

/ritzau/

Venstrefløjen kræver nu, at regeringen skruer gevaldigt op for ambitionerne i det nye klimamål for 2035.

Mens klimaminister Lars Aagaard (M) har varslet et forhandlingsrum mellem 82 og 85 procent, vil fire partier have et mål på 90 procents CO2-reduktion i 2035.

Det siger partilederne fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale i kor - og de mener, at de har en vis vægt.

- Jeg går ud fra, at klimaministeren og resten af regeringen er klar over, at sådan noget som et klimamål, det skal man ikke lave med et meget snævert flertal. Det kræver brede skuldre, siger Martin Lidegaard, politisk leder for De Radikale.

Ifølge Klimaloven skal regeringen og Folketinget vedtage et nyt klimamål for 2035 inden dette års udgang.

Det nye klimamål skal ligge i forlængelse af det etablerede mål for 2030, der lyder på 70 procent.

I slutningen af november præsenterede Lars Aagaard regeringens udspil efter længere interne drøftelser.

Udspillet lyder på 82 procent med mulighed for at blive forhandlet op på 85 procent, forklarede han.

Men det er slet ikke ambitiøst nok, mener de fire partier. Fremskrivninger viser, at den nuværende klimapolitik vil betyde en reduktion på 80 procent i 2035, og regeringens bud er derfor blot en lille opjustering, lyder kritikken.

- Klimaforandringerne er ikke på vej væk. Tværtimod buldrer de derudaf, siger Pelle Dragsted (EL).

Lars Aagaard har stillet som krav til partier, der vil rykke på procenttallet, at man selv skal komme med troværdige tiltag og dertilhørende finansiering.

Det har de fire partier ikke en samlet plan for, men enkelte selvstændige forslag.

I SF vil man eksempelvis finde de ekstra reduktioner ved at hæve afgiften på landbrugets udledninger.

- Det, mener jeg, er en af de knapper, der skal drejes på i forhold til at være ambitiøse. Det er ikke så dyrt for staten, men det betyder, at landbruget skal levere flere reduktioner, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Her har Lars Aagaard dog varslet, at den grønne trepart er dækkende, og at han ikke vil åbne for landbrugssektorens klimaforpligtelser.

Det får dog ikke partierne til at give op på forhånd, siger Franciska Rosenkilde, forperson for Alternativet.

- Man kan ikke give tidligt op i politik, for så får vi ingen forandringer. Så jeg kæmper selvfølgelig indædt for, at landbruget i langt højere grad skal levere, siger hun.

Enhedslisten foreslår at regulere sig til et stop for benzin- og dieselbiler i 2035, mens De Radikale vil have industrien omstillet til vedvarende energi endnu hurtigere.

Uanset hvilket tiltag, der skal diskuteres, er partierne dog enige om, at Lars Aagaards krav om, at partierne selv skal medbringe en plan for finansiering, er utidigt.

Særligt fordi han selv lægger op til, at de ekstra CO2-reduktioner skal findes ved hjælp af CO2-fangst og lagring.

- Når regeringen lægger frem, at deres hovedfokus er på nogle bestemte virkemidler, som er nogle af de dyreste, så kan man sige, at de har låst sig selv fast, for næsten alt, vi andre kan komme med, vil være billigere, siger Pia Olsen Dyhr.

Oppositionens forslag mødes med stor skepsis af klimaminister Lars Aagaard.

Han noterer, at forslaget om 90 procents reduktion i 2035 vil betyde en yderligere reduktion af 8,3 millioner ton CO2, hvilket vil svare til, at mere end alle udledninger fra transportsektoren og industrien i 2035 skal forsvinde.

- Det er i min optik ekstremt, og når danskerne opdager, hvad det indebærer, vil de sige nej tak, siger Lars Aagaard i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Federica Mogherini, som er tidligere udenrigschef for EU og nu rektor for Europakollegiet, er blandt tre anholdte i en belgisk efterforskning af mulig svindel med et udbud.

Det oplyser en kilde tæt på efterforskningen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det belgiske medie VRT skriver det samme - ligeledes med henvisning til en anonym kilde.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Den Europæiske Anklagemyndighed, Eppo, oplyste tidligere tirsdag, at belgisk politi havde gennemført en ransagning hos EU's udenrigstjeneste som led i en efterforskning af mistænkt svindel.

Tre personer var blevet anholdt, lød det, uden at Eppo satte navn på dem.

Sagen omhandler mulig svindel i forbindelse med et ni måneder langt træningsprogram for juniordiplomater.

Udenrigstjenesten gennemførte for perioden 2021-2022 et udbud om driften af træningsprogrammet, som institutionen Europakollegiet vandt.

Anklagerne siger i en meddelelse, at de har "stærk" mistanke om, at udbudsprocessen ikke har levet op til reglerne om lige konkurrence.

- Efterforskningen fokuserer på, om Europakollegiet og/eller deres repræsentanter blev informeret på forhånd om udvælgelseskriterierne (...), skriver Eppo.

Der er videre fokus på, om institutionen "havde rimelig grund til at tro, at den ville blive tildelt" projektet, allerede inden udenrigstjenesten officielt havde offentliggjort udbuddet.

Europakollegiet er en institution, hvor personer med en universitetsuddannelse kan forberede sig på en potentiel karriere i EU.

Eppo beskriver sig selv som EU's uafhængige offentlige anklager.

/ritzau/

En 22-årig mand er tirsdag blevet dømt for at have knivdræbt sin egen far i Grindsted sidste år.

Det skriver JydskeVestkysten.

Sønnen skal være anbragt på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid, har Retten i Kolding besluttet.

Drabet fandt sted 5. august sidste år kort før klokken 15.30, hvor den unge mand stak faren flere gange i overkroppen med en kniv.

Kort efter blev politiet alarmeret, da sønnen selv ringede 112 og fortalte, at han havde stukket en person ned. Det kom ifølge JydskeVestkysten frem i retten.

Anmelderen fortalte dog ikke, hvor han befandt sig, og han ringede fra en telefon uden simkort. Derfor tog det politiet noget tid at opklare, hvor han var henne.

Da politiet så kom til den rigtige ejendom, sad den - nu dømte - mand udenfor i en havestol.

Han fortalte ifølge politiet, at han havde set en gyserfilm og taget lattergas og havde været så skræmt, at han slog alarm. Indenfor fandt politiet dog den 43-årige døde mand, og alvoren gik op for betjentene.

Den 22-årige mand har ifølge JydskeVestkysten tilstået. Hans forklaring må dog ikke gengives, da retten har nedlagt referatforbud for den.

Forsvarsadvokat Nicolai Berg har forud for retssagen kaldt det en "dybt tragisk" sag.

/ritzau/

Mellem 10. og 16. marts 2020 tikkede 13 positive anmeldelser af appen Nightpay ind på anmeldelsesplatformen Trustpilot.

Appen, hvor man som medlem kan få rabat på barkoncernen Rekoms barer og natklubber, blev i anmeldelserne beskrevet som "fantastisk" og "genial".

Men de 13 femstjernede anmeldelser var alle skrevet af ansatte i Rekom, der ejer Nightpay.

Og det er ifølge anklagemyndigheden og Forbrugerombudsmanden et brud på markedsføringsloven.

Tirsdag har Københavns Byret indledt en sag mod Rekom og Nightpay. Begge virksomheder nægter sig skyldige i brud på markedsføringsloven.

Rekom beskriver sig selv som Nordens største barkoncern og ejer mange barer og natklubber i Danmark samt barer i Norge.

Forbrugerombudsmanden kom på sporet af sagen efter en henvendelse fra en journalist fra Politiken, der gjorde opmærksom på, at flere anmeldelser på Nightpays Trustpilot var skrevet af Rekoms egne ansatte.

Tirsdag formiddag har fire af de ansatte, der har skrevet anmeldelser, givet forklaring over videolink i retssagen.

De arbejdede på tidspunktet for anmeldelserne på forskellige af Rekoms barer i Jylland.

Alle fire fortæller, at det var på eget initiativ, at de skrev de positive anmeldelser. Det var altså ikke noget, nogen fra Rekom havde bedt dem gøre.

- Det var et kanon produkt at have, og jeg brugte det også selv en del, når jeg gik i byen, siger et vidne, der arbejdede på en bar i Vejle, da han skrev anmeldelsen.

Procedør fra Forbrugerombudsmanden Michael Aagaard fører sagen. Han går efter, at Rekom skal idømmes en bøde. Bødekravets størrelse har han tirsdag ikke løftet sløret for.

Anklagemyndigheden mener, at de positive anmeldelser kan have vildledt forbrugerne, og at de var egnet til at "forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren", som det lyder i anklageskriftet.

/ritzau/

Belgisk politi har gennemført en ransagning hos EU's udenrigstjeneste som led i en efterforskning af mistænkt svindel.

Det oplyser Den Europæiske Anklagemyndighed, Eppo, tirsdag.

Tre personer er blevet anholdt.

Sagen omhandler mulig svindel i forbindelse med et ni måneder langt træningsprogram for juniordiplomater.

Udenrigstjenesten gennemførte for perioden 2021-2022 et udbud om driften af træningsprogrammet, som institutionen Europakollegiet vandt.

Anklagerne siger i en meddelelse, at de har "stærk" mistanke om, at udbudsprocessen ikke har levet op til reglerne om lige konkurrence.

- Efterforskningen fokuserer på, om Europakollegiet og/eller deres repræsentanter blev informeret på forhånd om udvælgelseskriterierne (...), skriver Eppo.

Der er videre fokus på, om institutionen "havde rimelig grund til at tro, at den ville blive tildelt" projektet, allerede inden udenrigstjenesten officielt havde offentliggjort udbuddet.

Europakollegiet er en institution, hvor personer med en universitetsuddannelse kan forberede sig på en potentiel karriere i EU.

Rektor for Europakollegiet er Federica Mogherini, som er tidligere udenrigschef for EU. En kilde tæt på efterforskningen siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at den tidligere EU-topdiplomat er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Eppo beskriver sig selv som EU's uafhængige offentlige anklager.

/ritzau/

Mellem 10. og 16. marts 2020 tikkede 13 positive anmeldelser af appen Nightpay ind på anmeldelsesplatformen Trustpilot.

Appen, hvor man som medlem kan få rabat på barkoncernen Rekoms barer og natklubber, blev i anmeldelserne beskrevet som "fantastisk" og "genial".

Men de 13 femstjernede anmeldelser var alle skrevet af ansatte i Rekom, der ejer Nightpay.

Og det er ifølge anklagemyndigheden og Forbrugerombudsmanden et brud på markedsføringsloven.

Tirsdag har Københavns Byret indledt en sag mod Rekom og Nightpay. Begge virksomheder nægter sig skyldige i brud på markedsføringsloven.

Rekom beskriver sig selv som Nordens største barkoncern og ejer mange barer og natklubber i Danmark samt barer i Norge.

Forbrugerombudsmanden kom på sporet af sagen efter en henvendelse fra en journalist fra Politiken, der gjorde opmærksom på, at flere anmeldelser på Nightpays Trustpilot var skrevet af Rekoms egne ansatte.

Tirsdag formiddag har fire af de ansatte, der har skrevet anmeldelser, givet forklaring over videolink i retssagen.

De arbejdede på tidspunktet for anmeldelserne på forskellige af Rekoms barer i Jylland.

Alle fire fortæller, at det var på eget initiativ, at de skrev de positive anmeldelser. Det var altså ikke noget, nogen fra Rekom havde bedt dem gøre.

- Det var et kanon produkt at have, og jeg brugte det også selv en del, når jeg gik i byen, siger et vidne, der arbejdede på en bar i Vejle, da han skrev anmeldelsen.

Procedør fra Forbrugerombudsmanden Michael Aagaard fører sagen. Han går efter, at Rekom skal idømmes en bøde. Bødekravets størrelse har han tirsdag ikke løftet sløret for.

/ritzau/