En domstol i Sydkorea har idømt landets tidligere præsident Yoon Suk-yeol fem års fængsel for at forsøge at forhindre, at han blev anholdt efter en kortvarig undtagelsestilstand i december 2024.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen er den første ud af flere sager mod den tidligere præsident.

Han blev anholdt i januar 2025, efter at han kortvarigt havde indført undtagelsestilstand i Sydkorea måneden før.

En dommer ved en domstol i Seoul siger, at Yoon er fundet skyldig i at hindre retfærdighed ved at forsøge at forhindre sin anholdelse.

Han er også fundet skyldig i at ekskludere medlemmer af kabinettet fra et planmøde om undtagelsestilstand, skriver AFP.

Yoon var også tiltalt for at forfalske officielle dokumenter. Denne del er han blevet frikendt for grundet manglende beviser.

Ekspræsidenten har afvist anklagerne.

Yoon Suk-yeol begrundede undtagelsestilstanden i december 2024 med, at pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Oppositionen mente imidlertid, at Yoon forsøgte at gribe magten og styre landet i en mere autoritær retning.

Fængselsdommen på fem år kommer, få dage efter at en anklagemyndighed i en særskilt retssag kræver dødsstraf til Sydkoreas ekspræsident.

Her er Yoon tiltalt for oprør i forbindelse med indførelsen af undtagelsestilstanden.

Anklagemyndigheden argumenterer ifølge AFP for, at Yoon fortjener den strengest mulige straf, da han "ikke har vist nogen anger" for de handlinger, der truede "forfatningsorden og demokrati".

Forbrydelsen straffes hårdt i sydkoreansk lovgivning og kan give dødsstraf, hvis ekspræsidenten findes skyldig.

Sydkorea har ikke henrettet en dødsdømt fange siden 1997.

Undtagelsestilstanden udløste massedemonstrationer, og der var meldinger om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Selv om Yoon Suk-yeol havde erklæret politiske aktiviteter ulovlige under undtagelsestilstanden, mødtes medlemmerne af parlamentet alligevel.

Soldater forsøgte at trænge ind i parlamentet, og tv-billeder viste ansatte, der prøvede at presse soldaterne ud med blandt andet brandslukkere.

I parlamentet stemte alle de tilstedeværende 190 politikere for at ophæve undtagelsestilstanden. Den varede ikke engang et halvt døgn.

/ritzau/

En domstol i Sydkorea har idømt landets tidligere præsident Yoon Suk-yeol fem års fængsel for at forsøge at forhindre, at han blev anholdt efter en kortvarig undtagelsestilstand i december 2024.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen er den første ud af flere sager mod den tidligere præsident.

Han blev anholdt i januar 2025, efter at han kortvarigt havde indført undtagelsestilstand i Sydkorea måneden før.

En dommer ved en domstol i Seoul siger, at Yoon er fundet skyldig i at hindre retfærdighed ved at forsøge at forhindre sin anholdelse.

Han er også fundet skyldig i at ekskludere medlemmer af kabinettet fra et planmøde om undtagelsestilstand, skriver AFP.

Yoon var også tiltalt for at forfalske officielle dokumenter. Denne del er han blevet frikendt for grundet manglende beviser.

Yoon Suk-yeol begrundede undtagelsestilstanden i december 2024 med, at pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Oppositionen mente imidlertid, at Yoon forsøgte at gribe magten og styre landet i en mere autoritær retning.

Undtagelsestilstanden udløste massedemonstrationer, og der var meldinger om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Selv om Yoon Suk-yeol havde erklæret politiske aktiviteter ulovlige under undtagelsestilstanden, mødtes medlemmerne af parlamentet alligevel.

Soldater forsøgte at trænge ind i parlamentet, og tv-billeder viste ansatte, der prøvede at presse soldaterne ud med blandt andet brandslukkere.

I parlamentet stemte alle de tilstedeværende 190 politikere for at ophæve undtagelsestilstanden. Den varede ikke engang et halvt døgn.

/ritzau/

Den seneste tids uro om Grønland efter USA's interesse i at overtage øen gør også sit indtog på politikernes mødekalender.

Fredag er planlagt fire forskellige politiske møder, hvor Grønland er i centrum.

Få et overblik over møderne her:

* Møde mellem danske og grønlandske politikere.

Fra klokken 10.00 til 12.00 mødes Det Udenrigspolitiske Nævn med det grønlandske udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i Folketinget.

Det oplyser formand for Det Udenrigspolitiske Nævn Christian Friis Bach (V).

På dagsordenen er Grønland og Danmarks forhold til USA samt samarbejdet mellem de to udvalg. Udvalgene spiser også frokost sammen.

* Møde med amerikansk delegation.

Fra klokken 14.00 er der endnu et møde i Folketinget, hvor en amerikansk delegation af senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus deltager.

Delegationen består af 11 kongresmedlemmer, oplyser Folketinget.

Det drejer sig om senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen fra Det Demokratiske Parti samt Thom Tillis og Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Den amerikanske delegation skal mødes med medlemmer af Folketinget fra alle partier og det grønlandske udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.

Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold.

Inden mødet klokken 14.00 har den amerikanske delegation fra klokken 11.30 været til et frokostmøde i Dansk Industri.

Her skal delegationen drøfte erhvervsrelationerne mellem Danmark og USA med repræsentanter fra dansk erhvervsliv.

Klokken 15.00 vil der være et pressemøde med deltagerne fra mødet i Folketinget klokken 14.00.

* Amerikansk delegation møder statsministeren.

Den amerikanske delegation af politikere skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet. Amerikanerne har bedt om at få et møde med statsministeren. Tidspunktet for mødet er endnu ikke annonceret.

* Orientering af partiledere.

Regeringen giver en orientering til Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer om situationen omkring Grønland. Det sker i Statsministeriet.

Ifølge Ritzaus oplysninger er mødet planlagt til at begynde klokken 16.00.

* Udenrigsminister og forsvarsminister mødes med delegation.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og en grønlandsk repræsentant skal mødes med de amerikanske senatorer fredag aften.

Formålet er blandt andet at drøfte forholdet mellem kongerigets parter, bekræfter Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet over for Ritzau.

Det er ikke forventet, at der bliver et pressemøde efter.

/ritzau/

En nu 24-årig mand er tiltalt for et knivdrab i et grønt område i Vejen i det sydlige Jylland sidste år.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, hvis anklagemyndighed har rejst tiltale i drabssagen, i en pressemeddelelse fredag.

Han er tiltalt for at have dræbt en 24-årig mand med adskillige knivstik ved Bøgevej i Vejen om aftenen 18. marts 2025.

Kort tid efter anholdt politiet den dengang 23-årige mand og sigtede ham for drab.

Han blev varetægtsfængslet efterfølgende - dog i surrogat på grund af sin mentale tilstand.

Fredag lyder det også, at specialanklager Anemarie Haahr vil nedlægge påstand om, at den 24-årige dømmes til en tidsubestemt anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

En fængsling i surrogat betyder, at fængslingen ikke finder sted i et arresthus.

De to mænd havde en relation til hinanden, har politiet tidligere oplyst, uden dog at komme det nærmere.

Anklagemyndigheden har ved grundlovsforhøret sidste år oplyst, at drabet fandt sted i en familierelation.

Det skrev JydskeVestkysten, der var med ved grundlovsforhøret, indtil dørene blev lukket.

Foruden drabstiltalen tiltales den 24-årige desuden for at have slået en 72-årig kvinde to gange i ansigtet med knyttet hånd kort tid før drabet.

Sagen kører som en domsmandssag ved Retten i Esbjerg 9. februar 2026.

/ritzau/

Samtlige oppositionspartier i Forsvarsudvalget udtrykker kritik af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

De mener, at forsvarsministeren har givet dem "forkerte og ikke fyldestgørende oplysninger" i en sag om F-35-overflyvninger over Folkemødet på Bornholm sidste år.

Det fremgår af en beretning, der er blevet afgivet om sagen, hvor partierne problematiserer, at Forsvarets kampfly blev brugt til at gøre "reklame for ministeren".

Ifølge oppositionspartierne viser en afdækning i Berlingske, at Troels Lund Poulsen var med til at planlægge, at der fløj F-35-fly over Folkemødet, mens han holdt et arrangement. Det har Troels Lund Poulsen afvist gennem hele forløbet.

Et flertal på 15 mandater i Forsvarsudvalget ser da heller ingen grund til at kritisere ministeren, som dermed ikke får en næse.

Flertallet består af regeringspartierne og det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz.

Alligevel har mindretallet på 14 mandater valgt at afgive beretningen for "at markere alvoren i det", lyder det fra forsvarsordfører Sascha Faxe fra Alternativet, der har været blandt hovedkritikerne i sagen.

Sascha Faxe uddyber, at det er "dybt problematisk", at en minister "ikke svarer fyldestgørende på spørgsmål".

- Og måske - det er så ord mod ord i det her - holder informationer tilbage eller decideret taler usandt.

Under Folkemødet i juni 2025 var der flere overflyvninger fra Forsvarets kampfly. Efterfølgende oplyste Troels Lund Poulsen til Folketinget, at de skete "efter ønske fra Forsvaret", og tidspunkterne var fastlagt i dialog med Forsvarsministeriet på embedsmandsniveau.

Han havde ikke haft noget med det at gøre, lød det.

Det blev der sat spørgsmålstegn ved i september, hvor Berlingske gennem en aktindsigt kunne vise en mailkorrespondance om planlægningen af den ene overflyvning.

Forsvarskommandoen skriver her, at Troels Lund Poulsen foretrak, at overflyvningen skete under en begivenhed, som han deltog i.

At han skulle have været involveret, har Troels Lund Poulsen gennem hele forløbet kaldt "en misforståelse" internt i Forsvarskommandoen - også før Berlingskes historie.

Desuden viste aktindsigten, at en af ministerens presserådgivere var med til at planlægge tidspunktet for overflyvningen, inden ministerens særlige rådgiver kvitterede for tidspunktet.

Derfor mener oppositionspartierne, at de har fået forkerte oplysninger. De konkluderer i beretningen, at forsvarsministeren og ministeriet var med til at planlægge overflyvningen.

Partierne bag kritikken lader dog nu sagen ligge, lyder det fra Sascha Faxe.

- Fordi der ikke er flertal, og der, hvor vi står nu med hele situationen omkring Grønland, er det meget vigtigere, at vi står sammen med Grønland end forfølger en minister.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen til kritikken.

/ritzau/

11 plejehjemsbeboere er natten til fredag blevet evakueret som følge af en brand på et plejehjem i Holeby på Lolland.

Det oplyser Kasper Skotte, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, fredag morgen til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.29. Branden er tidligt fredag morgen slukket.

I første omgang var meldingen, at to medarbejdere og en enkelt plejehjemsbeboer selv havde fundet ud af bygningen, og at de resterende 32 beboere fortsat opholdt sig på plejehjemmet og skulle hjælpes ud.

- Der blev sendt relativt mange ambulancer, læger og sundhedsberedskab afsted, for det var relativt mange mennesker, der var derude, som man ikke bare lige kunne få ud hurtigt, siger Kasper Skotte.

Efter brandvæsnets ankomst fik brandfolkene kontrol med branden i et omfang, der betød, at det alligevel ikke var nødvendigt at evakuere samtlige beboere.

- Så det ender med "kun" at være 11 personer, som man skal have ud, siger Kasper Skotte.

En beboer er blevet undersøgt for røgforgiftning, men ingen er kommet til skade, fortæller vagtchefen.

Efterforskere skal nu fastslå, hvad årsagen til branden er. Politiet arbejder ud fra en hypotese om, at branden er startet på grund af rygning.

De evakuerede plejehjemsbeboere er blevet genhuset af kommunen, fortæller Kasper Skotte.

/ritzau/

Fødevarehjælpen i Sudan risikerer at slippe op ved udgangen af marts, medmindre der kommer mere international støtte.

Det siger Ross Smith, direktør i FN's Fødevareprogram (WFP).

- Uden øjeblikkelig yderligere finansiering vil millioner af mennesker stå uden livsvigtig fødevarehjælp inden for få uger, siger han.

Krisen i Sudan betegnes af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner - knap halvdelen af Sudans befolkning - står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyser FN.

WFP siger, at der er behov for 700 millioner dollar - eller 4,5 milliarder kroner - hvis organisationen skal kunne fortsætte arbejdet frem til juni.

Ross Smith siger, at FN-organisationen har været tvunget til at reducere nødhjælpen til det "absolutte minimum for overlevelse".

Sidste år blev der bekræftet hungersnød i flere områder af det konfliktramte land. Adskillige andre områder er på randen af hungersnød.

I december sagde FN's afgående højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, at en bølge af "drastiske og uansvarlige nedskæringer" i bistanden har påført unødig lidelse for mennesker i nød.

Næsten tre års kampe mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har sendt omkring 11 millioner på flugt og kostet titusindvis af mennesker livet. RSF og hæren kæmper om magten i landet.

Flere forsøg på at skabe fred - ledet af USA og regionale mæglere som Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater - er gået i vasken.

I november lovede USA's præsident, Donald Trump, at hjælpe med at afslutte konflikten i Sudan. Det skete efter et møde med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman. Men løftet er endnu ikke blevet indfriet.

I 2025 havde FN et budget til humanitær bistand på 45 milliarder dollar. Blot 12 milliarder dollar var finansieret, oplyste organisationen i begyndelsen af december. Det var det laveste niveau i næsten et årti.

/ritzau/AFP

Fødevarehjælpen i Sudan risikerer at slippe op ved udgangen af marts, medmindre der kommer mere international støtte.

Det siger Ross Smith, direktør i FN's Fødevareprogram (WFP).

- Uden øjeblikkelig yderligere finansiering vil millioner af mennesker stå uden livsvigtig fødevarehjælp inden for få uger, siger han.

Krisen i Sudan betegnes af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner - knap halvdelen af Sudans befolkning - står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyser FN.

WFP siger, at der er behov for 700 millioner dollar - eller 4,5 milliarder kroner - hvis organisationen skal kunne fortsætte arbejdet frem til juni.

Ross Smith siger, at FN-organisationen har været tvunget til at reducere nødhjælpen til det "absolutte minimum for overlevelse".

Sidste år blev der bekræftet hungersnød i flere områder af det konfliktramte land. Adskillige andre områder er på randen af hungersnød.

Næsten tre års kampe mellem landets hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces har sendt omkring 11 millioner på flugt og kostet titusindvis af mennesker livet.

/ritzau/AFP

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA's præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C., skriver flere internationale nyhedsmedier, herunder Reuters og AFP.

USA's præsident, Donald Trump, kalder det en stor ære at møde den venezuelanske oppositionsleder.

Han skriver også natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at Machado har overrakt Nobels Fredspris til ham.

- Hun er en vidunderlig kvinde, som har været igennem så meget. María overrakte mig sin Nobels Fredspris for det arbejde, jeg har udført. En så smuk gestus af gensidig respekt. Tak, María!, skriver Trump.

Det Hvide Hus har natten til fredag på det sociale medie X delt et opslag, der er ledsaget af et billede af Trump og Machado, der står side om side i Det Ovale Værelse. I hænderne holder Trump Nobels Fredspris.

- Hun (Machado, red.) overrakte præsidenten sin fredspris i anerkendelse og ære, skriver Det Hvide Hus i opslaget.

Trump eller Det Hvide Hus bekræfter dog ikke, hvorvidt den amerikanske præsident fortsat er i besiddelse af prisen.

En kilde siger til CNN, at Machado har efterladt prisen i Det Hvide Hus, og at den i øjeblikket er hos præsidenten.

Tidligere torsdag aften dansk tid lød det, at Machado ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt hun havde foræret Trump fredsprisen.

Machado tilføjer over for Reuters, at mødet "gik meget godt".

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun godt kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

/ritzau/

Tusindvis af mennesker har skrevet under på en underskriftsindsamling i Island, der opfordrer landets udenrigsminister til at afvise USA's præsident Donald Trumps bud på en amerikansk ambassadør i det nordiske land.

Det skriver The Guardian.

Islændingene er vrede, efter at Donald Trumps nominerede til ambassadørposten i Island, Billy Long, angiveligt har joket med, at Island burde blive en ny amerikansk delstat, og at han selv skulle være guvernør.

Politico skrev onsdag første gang om Billy Longs bemærkninger.

Det skete blot få timer før, at den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mødtes med repræsentanter fra Trump-administrationen og Grønland i USA for at tale om Trumps ønske om at overtage Grønland.

Reaktionen fra Island kom prompte. Islands udenrigsministerium sagde i en erklæring til The Guardian, at de havde kontaktet den amerikanske ambassade for at få afklaret sagen.

De ville høre, om det var sandt, hvad Billy Long havde sagt, skriver avisen.

Underskriftsindsamlingen i Island opfordrer Islands udenrigsminister til at afvise Long som amerikansk ambassadør i Island.

- Disse ord, udtalt af Billy Long, som Donald Trump har nomineret som ambassadør i Island, kan være sagt som en joke.

- Alligevel er de krænkende over for Island og det islandske folk, som har måttet kæmpe for deres frihed og altid har været en ven af USA, lyder det i underskriftsindsamlingen, som knap 4000 har skrevet under på.

Billy Long har ifølge mediet Artic Today undskyldt for sine udtalelser.

- Jeg undskylder, og det er min eneste kommentar. Jeg ser frem til at arbejde med det islandske folk, og jeg beklager, at det blev opfattet på den måde.

- Jeg var sammen med en gruppe venner, og der var ikke noget seriøst i det, siger Billy Long ifølge Artic Today.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA's præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C., skriver flere internationale nyhedsmedier, herunder Reuters og AFP.

USA's præsident, Donald Trump, kalder det en stor ære at møde den venezuelanske oppositionsleder.

Han skriver også natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at Machado har overrakt Nobels Fredspris til ham.

- Hun er en vidunderlig kvinde, som har været igennem så meget. María overrakte mig sin Nobels Fredspris for det arbejde, jeg har udført. En så smuk gestus af gensidig respekt. Tak, María!, skriver Trump.

Trump bekræfter dog ikke, hvorvidt han fortsat er i besiddelse af Nobels Fredspris.

En kilde siger til CNN, at Machado har efterladt prisen i Det Hvide Hus, og at den i øjeblikket er hos præsidenten.

Tidligere torsdag aften dansk tid lød det, at Machado ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt hun havde givet Trump fredsprisen.

Machado tilføjer over for Reuters, at mødet "gik meget godt".

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

/ritzau/

Teknologiselskaber har samlet set blokeret omkring 4,7 millioner konti på sociale medier som følge af Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tallene viser, at teknologiselskaberne har taget reelle skridt for at fjerne de mindreårige brugere, skriver Australiens kommissær for onlinesikkerhed, Julie Inman Grant, i en udtalelse.

- Det er tydeligt, at eSafetys reguleringsvejledning og samarbejde med platformene allerede har givet betydelige resultater, skriver hun.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december sidste år.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager "rimelige skridt" for at udelukke de unge brugere.

Meta, som er moderselskab for flere populære platforme, oplyste sidste uge, at det fjernede 331.000 konti med mindreårige fra Instagram, 173.000 fra Facebook og 40.000 fra Threads i ugen frem til 11. december.

Samtidig gentog techselskabet en tidligere opfordring om, at det bør kræves af app stores, at de verificerer folks alder og indhenter forældres samtykke, før personer under 16 år kan downloade en app.

Ifølge selskabet er dette den eneste måde at undgå, at teenagere gentagne gange rykker til nye apps for at omgå forbuddet.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, kalder det ifølge det australske medie ABC opmuntrende, at techselskaberne gør en "betydelig indsats" for at overholde lovgivningen og holde børnene væk fra deres platforme.

- Forandring sker ikke over natten, siger han og tilføjer:

- Men de her tidlige tegn viser, at det er vigtigt, at vi gjorde noget for at skabe den her forandring.

Australien er det første land i verden til at lave et forbud mod børn og unge under 16 år på sociale medier.

/ritzau/

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er torsdag blevet overført til et fængsel med bedre forhold.

Det fremgår af en kendelse fra Brasiliens højesteret.

70-årige Bolsonaro blev sidste år idømt 27 års fængsel for et mislykket kupforsøg i landet.

Han har været tilbageholdt i et 12 kvadratmeter stort lokale med tv, køleskab og aircondition på politihovedkvarteret i Brasiliens hovedstad, Brasilia.

Hans familie har gentagne gange klaget over forholdene, herunder overdreven støj fra klimaanlægget, for lidt plads og dårlig mad.

Torsdag blev han overført til Papuda-fængselskomplekset i hovedstaden, hvor han er blevet anbragt i en særlig afdeling. Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters et fængsel, hvor flere andre politikere før har været indsat.

Hans celle vil være fem gange større end tidligere. Han har eget køkken, et privat udendørsområde og en dobbeltseng.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes siger, at Bolsonaro er fuldstændig isoleret fra de andre indsatte i fængslet.

Han oplyser ifølge Reuters, at Bolsonaro i det nye fængsel muligvis vil have bedre muligheder for at modtage lægehjælp og ugentlige familiebesøg end i politiets hovedkvarter.

Bolsonaros advokater har gentagne gange forsøgt at anke dommen, så han i stedet kunne afsone i husarrest på grund af helbredsmæssige årsager.

Bolsonaro tilbragte en uge på hospitalet i december efter en operation for lyskebrok og hikke. Han har haft problemer med helbredet, siden han blev stukket i maven under præsidentvalgkampen i 2018.

Han var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022. I september blev han dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

Brasiliens kongres vedtog sent sidste år en lov, der potentielt kan reducere Bolsonaros straf markant.

Lula nedlagde veto mod lovgivningen i januar, men lovgiverne får det sidste ord, da kongressen har ret til at tilsidesætte præsidentens veto.

/ritzau/AFP

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er torsdag blevet overført til et fængsel med bedre forhold.

Det fremgår af en kendelse fra Brasiliens højesteret.

70-årige Bolsonaro blev sidste år idømt 27 års fængsel for et mislykket kupforsøg i landet.

Han har været tilbageholdt i et 12 kvadratmeter stort lokale med tv, køleskab og aircondition på politihovedkvarteret i Brasiliens hovedstad, Brasilia.

Hans familie har gentagne gange klaget over forholdene, herunder overdreven støj fra klimaanlægget, for lidt plads og dårlig mad.

Torsdag blev han overført til Papuda-fængselskomplekset i hovedstaden, hvor han bliver anbragt i en særlig afdeling.

Hans celle vil være fem gange større end tidligere. Han har eget køkken, et privat udendørsområde og en dobbeltseng.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes siger, at Bolsonaro er fuldstændig isoleret fra de andre indsatte i fængslet.

Bolsonaros advokater har gentagne gange forsøgt at anke dommen, så han i stedet kunne afsone i husarrest på grund af helbredsmæssige årsager.

Bolsonaro tilbragte en uge på hospitalet i december efter en operation for lyskebrok og hikke. Han har haft problemer med helbredet, siden han blev stukket i maven under præsidentvalgkampen i 2018.

Han var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022. I september blev han dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

/ritzau/AFP

Mindst ti personer meldes dræbt i Gazastriben torsdag efter israelske luftangreb.

Det fortæller lokale kilder i området, heriblandt læger.

En højtstående figur i den væbnede fløj af den militante Hamas-bevægelse meldes dræbt i angrebene. Også en ledende skikkelse i den militante gruppe Islamisk Jihad meldes dræbt.

Sundhedsmyndighederne i Gazastriben oplyser, at en 16-årig er blandt de dræbte.

Israels militær har ikke kommenteret angrebene.

Hamas anklager Israel for at bryde den våbenhvileaftale, der har været gældende siden oktober, og for at forsøge at genantænde konflikten.

De israelske angreb fandt sted, dagen efter at USA annoncerede, at anden fase af våbenhvileaftalen er trådt i kraft.

Israel og Hamas har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde den skrøbelige våbenhvile, der blev indgået med hjælp fra USA.

Flere end 400 palæstinensere og tre israelske soldater er meldt dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft sidste år.

FN's børneorganisation, Unicef, sagde tirsdag, at flere end 100 børn er blevet dræbt i Gazastriben, siden våbenhvilen blev indgået.

Israel indledte militæraktioner i Gazastriben, efter at Hamas havde angrebet Israel 7. oktober 2023. Omkring 1200 mennesker blev slået ihjel under angrebet, hvor Hamas tog en række gidsler med til Gazastriben.

Israels krig mod Hamas har ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben kostet omkring 71.000 mennesker livet og efterladt store dele af Gazastriben i ruiner.

Israel har jævnet bygninger med jorden og beordret beboere til at forlade store dele af Gazastriben, hvor israelske styrker fortsat er til stede.

I den første fase af våbenhvileaftalen forpligtede Hamas sig til at frigive de tilbageværende 48 levende og døde gidsler. Indtil videre har Hamas sendt alle gidsler, bortset fra en af de afdøde, tilbage til Israel.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

Med anden fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning, skrev USA's særlige udsending Steve Witkoff onsdag i et opslag på X.

/ritzau/Reuters

Teknologiselskaber har samlet set blokeret omkring 4,7 millioner konti på sociale medier som følge af Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tallene viser, at teknologiselskaberne har taget reelle skridt for at fjerne de mindreårige brugere, skriver Australiens kommissær for onlinesikkerhed, Julie Inman Grant, i en udtalelse.

- Det er tydeligt, at eSafetys reguleringsvejledning og samarbejde med platformene allerede har givet betydelige resultater, skriver hun.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december sidste år.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager "rimelige skridt" for at udelukke de unge brugere.

/ritzau/