EU skal "så hurtigt som muligt" åbne for alle forhandlingsområderne med Ukraine på vejen til EU-medlemskab.

Det er EU-landenes stats- og regeringschefer enige om på EU-topmødet i Bruxelles.

Det oplyser en EU-diplomat med indsigt i diskussionerne på topmødet.

Her lykkedes det for første gang i lang tid at få alle 27 EU-landes ja til konklusionerne om Ukraine.

Det skete, efter at Ungarns tidligere premierminister Viktor Orbán på en række EU-topmøder afviste at stemme for konklusionerne om Ukraine.

I selve konklusionsteksten er stats- og regeringscheferne dog lidt mere forsigtige.

Her glæder man sig over, at mandagens regeringskonference med Ukraine endte med åbningen af det første forhandlingsområde. Og så ser man "frem til indledningen af forhandlingerne om de øvrige områder i overensstemmelse med den meritbaserede tilgang".

Den meritbaserede tilgang er EU-jargon for, at Ukraine kun får åbnet forhandlingsområder, når man har lavet de nødvendige reformer.

Det har EU-Kommissionen dog allerede vurderet, at Ukraine har gjort.

Udmeldingen fra EU-landenes ledere kommer efter en mere end to timer lang diskussion med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på topmødet.

Allerede ved ankomsten slog Zelenskyj fast, at han havde ét klart ønske med til EU-landenes ledere.

Resten af forhandlingsområderne i processen mod EU-medlemskab til Ukraine bør åbnes nu.

- Det er et stort øjeblik for Ukraine, at det første forhandlingsområde nu er åbnet. Tak til alle EU-landenes ledere for enstemmighed om det.

- Nu vil vi diskutere de næste fem forhandlingsområder på dette topmøde, sagde Zelenskyj på vej ind til mødet.

På det fælles pressemøde med Zelenskyj sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at hun havde tiltro til, at ønsket snart vil blive opfyldt.

- Åbningen af det første forhandlingsområde er et stort skridt fremad. Ukraine fortjener det, efter at I har arbejdet så hårdt på at gennemføre reformer.

- Jeg håber, at flere forhandlingsområder vil blive åbnet i løbet af sommeren, sagde von der Leyen.

/ritzau/

EU-landenes stats- og regeringsledere er torsdag blevet enige om at forlænge sanktionerne mod Rusland med yderligere 12 måneder.

Det oplyser EU-præsident António Costas talsmand.

Det er første gang, at sanktionerne mod Rusland - som er rettet mod bestemte sektorer i den russiske økonomi - er blevet forlænget med et år.

Tidligere er de blevet forlænget hvert halve år.

Samtidig er det denne gang lykkes at forlænge sanktionerne uden det drama, som Ungarns tidligere premierminister, Viktor Orbán, flere gange kastede EU ud i, når sanktionerne enstemmigt skulle forlænges.

På torsdagens EU-topmøde varsler EU-landene samtidig, at nye sanktioner er på vej mod Rusland.

- EU er er fortsat fast besluttet på at øge presset på Rusland yderligere og fortsætte med at svække Ruslands krigsøkonomi, så landet indstiller sin brutale aggressionskrig og indleder meningsfulde forhandlinger med henblik på fred, står der i konklusionerne om Ukraine, som blev vedtaget torsdag aften.

Her fastslår EU-landenes ledere, at man vil gå efter at "reducere Ruslands energiindtægter, begrænse aktiviteterne i dets skyggeflåde og indføre yderligere restriktioner over for dets banksystem".

- Det Europæiske Råd opfordrer til en hurtig vedtagelse af den 21. sanktionspakke, hedder det i konklusionerne.

Samtidig lægger EU-landenes ledere op til fortsat at koordinere sanktionerne med G7, hvor USA er med - samt med andre ligesindede partnere.

Målet med koordineringen er også "at styrke håndhævelsen af eksisterende sanktioner og lukke smuthuller".

Det skal sikre, at sanktionerne er så effektive som muligt.

/ritzau/

EU skal "så hurtigt som muligt" åbne for alle forhandlingsområderne med Ukraine på vejen til EU-medlemskab.

Det er EU-landenes stats- og regeringschefer enige om på EU-topmødet i Bruxelles.

Det oplyser en EU-diplomat med indsigt i diskussionerne på topmødet.

Her lykkedes det for første gang i lang tid at få alle 27 EU-landes ja til konklusionerne om Ukraine.

Det skete, efter at Ungarns tidligere premierminister, Viktor Orbán, på en række EU-topmøder afviste at stemme for konklusionerne om Ukraine.

Udmeldingen fra EU-landenes ledere kommer efter en mere end to timer lang diskussion med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på topmødet.

Allerede ved ankomsten slog Zelenskyj fast, at han havde ét klart ønske med til EU-landenes ledere.

Resten af forhandlingsområderne i processen mod EU-medlemskab til Ukraine bør åbnes nu.

- Det er et stort øjeblik for Ukraine, at det første forhandlingsområde nu er åbnet. Tak til alle EU-landenes ledere for enstemmighed om det.

- Nu vil vi diskutere de næste fem forhandlingsområder på dette topmøde, sagde Zelenskyj på vej ind til mødet.

/ritzau/

Cubas premierminister, Manuel Marrero, har torsdag foreslået banebrydende reformer, som vil privatisere store dele af landets socialistiske økonomi.

Hvis tiltagene bliver godkendt af parlamentet, vil det blive den største ændring af Cubas socialistiske model siden den tidligere leder Fidel Castros revolution i 1959 og markere et betydeligt skridt i retning af en markedsøkonomi.

De foreslåede reformer er støttet af Cubas regerende kommunistparti og den tidligere leder Raúl Castro.

Reformerne vil åbne døren for privat ejendomsudvikling på den caribiske ø, omdanne statsejede virksomheder til private selskaber med aktier og ejerandele og tillade private banker at træde ind i Cubas hidtil statskontrollerede finanssektor.

Den cubanske premierminister mener, at tiltagene er i overensstemmelse med Cubas socialistiske rødder.

- Disse forandringer udgør ikke en afvigelse fra vores socialistiske projekt. Tværtimod bidrager de til dets udvikling, siger Manuel Marrero.

Premierministeren fremlagde de godt 175 tiltag i en næsten to timer lang tale til parlamentet. Reformerne skal senere torsdag til afstemning i landets nationalforsamling.

Mange af forslagene har været fremme både i og uden for Cuba i årevis, men det seneste pres fra USA har igen bragt dem til debat.

USA's præsident Donald Trumps administration har blandt andet indført en olieblokade mod Cuba i begyndelsen af året, efter at det amerikanske militær tog Venezuelas daværende præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Venezuela var i årevis Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

De hårde sanktioner fra Trump-administrationen har lammet Cubas allerede skrantende økonomi, tvunget udenlandske virksomheder til at forlade landet og lagt turistindustrien, som er afgørende for cubanerne, i ruiner.

De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Den fattige østat har blandt andet tætte bånd til Rusland.

/ritzau/Reuters

Både SF og De Radikale stemte onsdag nej til en tilbagesendelsesforordning i EU-Parlamentet, som blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

De Radikales EU-parlamentariker Sigrid Friis og SF's Kira Marie Peter-Hansen har forklaret, at det skyldes "betænkeligheder vedrørende retsstandarder og håndhævelse af internationale konventioner".

Men den tvivl affejer udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S).

- EU-projekter af den her karakter overholder selvfølgelig de konventioner, som der skal overholdes. Det er der ingen tvivl om. Derfor er jeg glad for, at der er bred opbakning i EU til projektet, siger Bødskov.

Han forventer, at EU, inden året er omme, er i "konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold".

Lovgivningen blev vedtaget med bred opbakning i EU, men altså med tommelfingeren ned fra regeringspartierne SF og De Radikale.

Spørgsmål: Hvad tænkte du, da du så, at SF og De Radikale stemte nej til lovforslaget i EU?

- Jeg tænkte det, at regeringens udlændingepolitik skabes af regeringen. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at vi skal den her vej. Derfor er regeringen enig om, at det er den her vej, vi skal.

- I EU-Parlamentet må man have sine diskussioner. Men i regeringen er vi helt klare på, at vi arbejder for de her udrejsecentre, siger Morten Bødskov.

I regeringsgrundlaget, som SF og De Radikale altså har været med til at skrive, fremgår det, at "regeringen vil se på konkrete muligheder for udrejse- og modtagecentre i tredjelande med respekt for EU-retten og internationale konventioner".

De to andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Moderaterne, har begge stemt for lovgivningen i EU-Parlamentet onsdag.

Med grønt lys fra EU-Parlamentet er der nu åbnet for, at Danmark og andre EU-lande kan tage kontakt til lande uden for EU, der kan huse udrejsecentre.

/ritzau/

En svensk transportmyndighed anbefaler som udgangspunkt EU at sige nej til Teslas førerassistentsystem FSD Supervised.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har fået aktindsigt i et brev sendt fra myndigheden Trafikverket.

Systemet FSD Supervised blev for nylig foreløbig godkendt i Danmark.

Det kan blandt andet hjælpe bilisten med at accelerere, bremse, styre og skifte vognbane.

Sverige anbefaler et nej, da systemet har en mulighed for at afvige fra hastighedsgrænsen med funktionen "Speed Offset".

Den lader føreren af bilen definere en grænse for, hvor meget systemet kan overskride den registrerede hastighedsgrænse med.

Det var i sidste uge, at Færdselsstyrelsen oplyste om den foreløbige godkendelse i Danmark.

Godkendelsen er foreløbig, fordi systemet stadig mangler at få en endelig godkendelse fra EU-Kommissionen.

Færdselsstyrelsen understreger, at hvis man vil bruge systemet, er det vigtigt at huske, at systemet ikke gør en bil selvkørende.

Man skal være opmærksom på, at man som fører er ansvarlig for køretøjet, og derfor skal man hele tiden være klar til at tage over.

En talsperson for danske myndigheder gentager over for Reuters den pointe. Føreren har fuldt ansvar, når personen bruger FSD, og det gælder også, hvad angår at overholde fartgrænsen, lyder det.

Brevet fra Trafikverket er sendt til EU's tekniske udvalg for motorkøretøjer (TCMV).

Heri skriver den svenske myndighed, at når man "tillader automatiserede systemer systematisk at overskride hastighedsgrænser, risikerer det at underminere både de juridiske rammer og de forventede sikkerhedsfordele ved automatisering af køretøjer".

Myndigheden opfordrer til, at funktionen skal fjernes.

- Sker det ikke, anbefaler den svenske transportmyndighed, at TCMV stemmer mod den foreslåede indførelse, skriver Trafikverket.

EU-udvalget skal mødes 30. juni for at diskutere sagen. Senere ventes det, at der bliver stemt om, hvorvidt teknologien må bruges på tværs af unionen.

I Holland modtog systemet en foreløbig godkendelse af myndighederne den 10. april i år.

Det er den hollandske godkendelse og baggrunden for den, som Færdselsstyrelsen har lagt sig opad og accepteret.

/ritzau/Reuters

Den vigtigste prioritet for Mette Frederiksen personligt i hendes tredje tørn som statsminister bliver modtage- og udrejsecentre uden for EU's grænser.

Det siger Mette Frederiksen i et interview til Berlingske.

- Jeg vil gerne sige til dig, at den enkeltstående konkrete politiske ting, jeg har tænkt mig at engagere mig allermest i som statsminister, er, at vi får de her centre uden for Europa, siger hun til avisen.

Meldingen kommer, dagen efter at EU-Parlamentet vedtog en tilbagesendelsesforordning, der blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

Det er ellers ikke mange år siden, at Danmarks forslag om modtage- og udrejsecentre uden for EU fik en kold skulder i Bruxelles.

Da Mette Frederiksen tidligere torsdag ankom til EU-topmøde i Bruxelles, kaldte hun det også en "kæmpe sejr for Danmark", at EU-forordningen blev vedtaget.

- Jeg tør godt sige, at i den her valgperiode får vi etableret et center uden for Europa, siger Mette Frederiksen til Berlingske.

Hun vil dog ikke love det, da avisen beder hende om det. Men hun "tror", at der i denne valgperiode kommer et center.

Danmark er allerede i dialog med lande i og uden for EU om oprettelsen af centrene, lyder det videre.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) er forventningen, at EU inden året er omme er i "konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold".

- Det bevæger sig fremad, og et udrejsecenter uden for EU har aldrig været tættere på, siger Morten Bødskov torsdag aften.

- Tidligere stod Danmark alene på det her område, men nu er der enighed i EU om, at det er den vej, vi skal gå. Så jeg deler statsministerens optimisme, siger han.

Det var op til folketingsvalget i 2019, at Socialdemokratiet første gang luftede tankerne om et modtagecenter for asylansøgere i et land uden for Europa.

Siden lavede den socialdemokratiske etpartiregering en rammeaftale med Rwanda i Afrika, der stod klar til at huse modtagecenteret.

Planerne gik dog i vasken, da SVM-regeringen trådte til. I stedet rettede fokus sig mod en løsning i samarbejde med EU.

Tidligere havde Socialdemokratiet ellers været imod en vej gennem EU.

/ritzau/

En svensk transportmyndighed anbefaler som udgangspunkt EU at sige nej til Teslas førerassistentsystem FSD Supervised.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har fået aktindsigt i et brev sendt fra myndigheden Trafikverket.

Systemet FSD Supervised blev for nylig foreløbig godkendt i Danmark.

Det kan blandt andet hjælpe bilisten med at accelerere, bremse, styre og skifte vognbane.

Sverige anbefaler et nej, da systemet har en mulighed for at afvige fra hastighedsgrænsen med funktionen "Speed Offset".

Den lader føreren af bilen definere en grænse for, hvor meget systemet kan overskride den registrerede hastighedsgrænse med.

Det var sidste uge, at Færdselsstyrelsen oplyste om den foreløbige godkendelse i Danmark.

Godkendelsen er foreløbig, fordi systemet stadig mangler at få en endelig godkendelse fra EU-Kommissionen.

Færdselsstyrelsen understreger, at hvis man vil bruge systemet, er det vigtigt at huske, at systemet ikke gør en bil selvkørende.

Man skal være opmærksom på, at man som fører er ansvarlig for køretøjet, og derfor skal man hele tiden være klar til at tage over.

En talsperson for danske myndigheder gentager over for Reuters den pointe. Føreren har fuldt ansvar, når personen bruger FSD, og det gælder også, hvad angår at overholde fartgrænsen, lyder det.

/ritzau/Reuter

En mand er torsdag blevet anholdt under mistanke om drabsforsøg, efter at en treårig dreng havnede i et krokodilleanlæg ved en zoologisk have i den engelske by Huntingdon.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det lokale politi fortæller, at drengen har fået "alvorlige skader" og er i kritisk, men stabil tilstand.

Han befinder sig nu på Addenbrooke's Hospital nær Cambridge sammen med sin familie.

Det er endnu uklart, hvordan drengens skader er opstået, og om de er forårsaget af en krokodille.

Politiet tilføjer, at der er tale om en 30-årig mand fra Norfolk i England, og at det ikke tror, at manden og barnet har nogen relation.

- På nuværende tidspunkt snakker vi med de personer, som var til stede i zooen, da den foruroligende episode fandt sted, for at forstå mere om omstændighederne, siger kriminalinspektør Verity McCann i en politierklæring.

Stedet, hvor episoden fandt sted, hedder Johnsons of Old Hurst. Det er familieejet og har ud over zooen blandt andet en slagter og en gårdbutik.

På stedets hjemmeside oplyser de, at zooen er hjemsted for mere end 1000 dyr - herunder løver, tigre, kapivarer, dovendyr og krokodiller.

Ifølge nyhedsbureauet dpa fortæller Ben Obese-Jecty, der er medlem af det britiske parlament for Huntingdon, at Storbritanniens øverste beredskab behandler episoden som kritisk.

- Det er nu en igangværende efterforskning, og jeg vil bede folk om at undlade at spekulere i sagen på internettet.

- Mine tanker er hos det unge offer og hans familie i en meget traumatisk og svær tid, siger Obese-Jecty.

En talsperson for Johnsons of Old Hurst fortæller, at deres tanker er hos drengen og hans familie, skriver BBC.

- Af respekt for familien vil vores tropehus (hvor krokodillerne opholder sig, red.) indtil videre være lukket.

- Resten af området vil fortsat være åbent, tilføjer talspersonen.

/ritzau/

En mand er torsdag blevet anholdt under mistanke om drabsforsøg, efter at en treårig dreng havnede i et krokodilleanlæg ved en zoologisk have i den engelske by Huntingdon.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det lokale politi fortæller, at drengen har fået "alvorlige skader" og er i kritisk, men stabil tilstand.

Han befinder sig nu på Addenbrooke's Hospital nær Cambridge sammen med sin familie.

Det er endnu uklart, hvordan drengens skader er opstået, og om de er forårsaget af en krokodille.

Politiet tilføjer, at der er tale om en 30-årig mand fra Norfolk i England, og at det ikke tror, at manden og barnet har nogen relation.

- På nuværende tidspunkt snakker vi med de personer, som var til stede i zooen, da den foruroligende episode fandt sted, for at forstå mere om omstændighederne, siger kriminalinspektør Verity McCann i en politierklæring.

Stedet, hvor episoden fandt sted, hedder Johnsons of Old Hurst. Det er familieejet og har ud over zooen blandt andet en slagter og en gårdbutik.

På stedets hjemmeside oplyser de, at zooen er hjemsted for mere end 1000 dyr - herunder løver, tigre, kapivarer, dovendyr og krokodiller.

Ifølge nyhedsbureauet dpa fortæller Ben Obese-Jecty, der er medlem af det britiske parlament for Huntingdon, at Storbritanniens øverste beredskab behandler episoden som kritisk.

- Det er nu en igangværende efterforskning, og jeg vil bede folk om at undlade at spekulere i sagen på internettet.

- Mine tanker er hos det unge offer og hans familie i en meget traumatisk og svær tid, siger Obese-Jecty.

/ritzau/

Den vigtigste prioritet for Mette Frederiksen personligt i hendes tredje tørn som statsminister bliver modtage- og udrejsecentre uden for EU's grænser.

Det siger Mette Frederiksen i et interview til Berlingske.

- Jeg vil gerne sige til dig, at den enkeltstående konkrete politiske ting, jeg har tænkt mig at engagere mig allermest i som statsminister, er, at vi får de her centre uden for Europa, siger hun til avisen.

Meldingen kommer, dagen efter at EU-Parlamentet vedtog en tilbagesendelsesforordning, der blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

Det er ellers ikke mange år siden, at Danmarks forslag om modtage- og udrejsecentre uden for EU fik en kold skulder i Bruxelles.

Da Mette Frederiksen tidligere torsdag ankom til EU-topmøde i Bruxelles, kaldte hun det også en "kæmpe sejr for Danmark", at EU-forordningen blev vedtaget.

- Jeg tør godt sige, at i den her valgperiode får vi etableret et center uden for Europa, siger Mette Frederiksen til Berlingske.

Hun vil dog ikke love det, da avisen beder hende om det. Men hun "tror", at der i denne valgperiode kommer et center.

Danmark er allerede i dialog med lande i og uden for EU om oprettelsen af centrene, lyder det videre.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) sagde onsdag, at han forventer, at EU inden året er omme vil være i "konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold".

Det var op til folketingsvalget i 2019, at Socialdemokratiet første gang luftede tankerne om et modtagecenter for asylansøgere i et land uden for Europa.

Siden lavede den socialdemokratiske etpartiregering en rammeaftale med Rwanda i Afrika, der stod klar til at huse modtagecenteret.

Planerne gik dog i vasken, da SVM-regeringen trådte til. I stedet rettede fokus sig mod en løsning i samarbejde med EU.

Tidligere havde Socialdemokratiet ellers været imod en vej gennem EU.

/ritzau/

En mand er torsdag blevet anholdt under mistanke om drabsforsøg, efter at en treårig dreng havnede i et krokodilleanlæg ved en zoologisk have i den engelske by Huntingdon.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det lokale politi fortæller, at drengen har fået "alvorlige skader" og er i kritisk, men stabil tilstand.

Han befinder sig nu på Addenbrooke's Hospital nær Cambridge sammen med sin familie.

Det er endnu uklart, hvordan drengens skader er opstået, og om de er forårsaget af en krokodille.

Politiet tilføjer, at der er tale om en 30-årig mand fra Norfolk i England.

- På nuværende tidspunkt snakker vi med de personer, som var tilstede i zooen, da den foruroligende episode fandt sted, for at forstå mere om omstændighederne, siger kriminalinspektør Verity McCann i en politierklæring.

Stedet, hvor episoden fandt sted, hedder Johnsons of Old Hurst. Det er familieejet og har udover zooen blandt andet en slagter og en gårdbutik.

/ritzau/

Den vigtigste prioritet for Mette Frederiksen personligt i hendes tredje tørn som statsminister bliver modtage- og udrejsecentre uden for EU's grænser.

Det siger Mette Frederiksen i et interview til Berlingske.

- Jeg vil gerne sige til dig, at den enkeltstående konkrete politiske ting, jeg har tænkt mig at engagere mig allermest i som statsminister, er, at vi får de her centre uden for Europa, siger hun til avisen.

Meldingen kommer, dagen efter at EU-Parlamentet vedtog en tilbagesendelsesforordning, der blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

Det er ellers ikke mange år siden, at Danmarks forslag om modtage- og udrejsecentre uden for EU fik en kold skulder i Bruxelles.

Da Mette Frederiksen tidligere torsdag ankom til EU-topmøde i Bruxelles, kaldte hun det også en "kæmpe sejr for Danmark", at EU-forordningen blev vedtaget.

- Jeg tør godt sige, at i den her valgperiode får vi etableret et center uden for Europa, siger Mette Frederiksen til Berlingske.

Hun vil dog ikke love det, da avisen beder hende om det. Men hun "tror", at der i denne valgperiode kommer et center.

Danmark er allerede i dialog med lande i og uden for EU om oprettelsen af centrene, lyder det videre.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) sagde onsdag, at han forventer, at EU inden året er omme vil være i "konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold".

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) melder sig nu på det særligt kritiske hold, når det gælder EU's forhold til Kina.

På vej ind til EU-topmødet i Bruxelles, hvor spørgsmålet om europæiske modsvar til Kinas aggressive brug af statsstøtte, der truer med at udkonkurrere europæiske virksomheder, er på dagsordenen, siger hun:

- Kina er et andet Kina, end det der var. Der er tydelig kamp i forhold til handel og teknologi og en vilje til at udkonkurrere nogle af de europæiske industrier, samtidig med at Kina støtter Rusland direkte i en angrebskrig ind i Europa.

- Det skal sætte sig i den europæiske Kina-politik, siger Mette Frederiksen.

På EU-topmødet kan EU-landenes stats- og regeringschefer give EU-Kommissionen til opgave at fremlægge en ny strategi over for Kina.

De kan også eventuelt fremlægge nye handelsværktøjer ud over EU's antitvangsinstrument - der populært kaldes EU's handelsbazooka - i forsøget på at bremse Kina.

Forventningen er, at diskussionerne på torsdagens topmøde efterfølgende vil finde vej til Ursula von der Leyens åbningstale i EU-Parlamentet i Strasbourg efter sommerferien.

Her har von der Leyen lagt op til at præsentere en ny linje, der ventes at stramme grebet over for Kina.

Men hun har brug for grønt lys fra EU-landene for lægge den nye Kina-politik frem.

Her kan den tyske toppolitiker regne med stærk dansk støtte:

- Hvis der er nogen, der truer os, så er min holdning normalt den samme: Nemlig, at så skal man turde slå tilbage.

- Det gælder også i forhold til Kina, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingen kommer, efter at von der Leyen i slutningen af maj samlede hele EU-Kommissionen for at diskutere mulige indgreb over for Kina.

Efter mødet sagde Danmarks EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, at Europa skal være "meget håndfaste" og "stramme op" over for Kina.

- På den ene side har vi en politisk dialog og handel med Kina, men vi er samtidig meget opmærksomme på ikke at bringe os i afhængighedsforhold, som ikke er formålstjenestelige for Europa, siger Dan Jørgensen.

Han peger dermed også på, at nogle europæiske virksomheder er afhængige af komponenter og råvarer fra Kina i en grad, så det kan true deres mulighed for at producere, hvis Kina lukker for adgangen.

Den franske EU-kommissær for industri, Stéphane Séjourné, fastslog i forbindelse med EU-Kommissions diskussion, at EU overvejer told og importkvoter for at beskytte en række sektorer mod "unfair konkurrence" fra Kina.

Det konkrete udspil fra EU-Kommissionen ventes dog først at komme i Ursula von der Leyens state of the union-tale i EU-Parlamentet i midten af september.

/ritzau/

USA og Iran underskrev torsdag en fredsaftale, der blandt andet skal åbne for sejlads gennem Hormuzstrædet.

Men det vigtige spørgsmål om Irans atomprogram er fortsat uklart, og det bekymrer statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er positivt, at der nu er en forhandlet aftale om fred, for der er behov for at sikre den fri sejlads.

- Men jeg er selvfølgelig bekymret for, hvad konsekvenserne er i forhold til Irans atomprogram. For et Iran med atomvåben er en fuldstændig katastrofe for alle os, der tror på fred og demokrati, siger Mette Frederiksen.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, sagde torsdag på et pressemøde, at Trumps atomaftale med Iran er bedre end den tidligere amerikanske præsident Barack Obamas.

Det skyldes ifølge Vance, at USA har bombet Irans atomanlæg, så landet dermed ifølge Vance ikke står med et avanceret atomvåbenprogram, som dengang Obama forsøgte at "bestikke" Iran til at droppe atomprogrammet.

- Vores perspektiv er: Vi har allerede ødelagt jeres atomprogram. Så hvis I lover og kan dokumentere, at I ikke genopbygger det, så er vi villige til at give jer visse sanktionslettelser og lignende, sagde Vance på pressemødet.

Mette Frederiksen siger dog på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles, at hun ikke kan se, at aftalen løser problemerne med Irans atomvåben på længere sigt.

- Men det er selvfølgelig positivt med en fredsaftale, siger Mette Frederiksen.

Set med danske briller - som forbruger eller virksomhed - vil fredsslutningen mellem USA og Iran dog kunne mærkes, mener Mette Frederiksen.

- Benzin- og olieprisen har været presset op. Alle har kunnet mærke konsekvenserne med det samme. Så forhåbentlig sætter aftalen sig i en mere stabil verdensøkonomi.

- Og det vil have en positiv afsmitning for danske forbrugere og virksomheder, siger Mette Frederiksen.

Hun gentager, at Danmark er klar til at bidrage til den internationale koalition, som Storbritannien og Frankrig har samlet.

Det kræver dog, at der er fred i Hormuzstrædet, før et eventuelt flådebidrag kan operere i området, lyder det.

- Nu vil vi diskutere med vores allierede, hvordan vi bedst kan bidrage, siger Mette Frederiksen.

I maj gav Det Udenrigspolitiske Nævn grønt lys til, at Danmark kan love et militært bidrag til en operation i Hormuzstrædet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tidligere varslet, at han vil bede nævnet om opbakning til et konkret bidrag.

Der er dog et stykke vej til, at betingelsen om fred i området er helt på plads.

I aftalen hedder det, at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet. Men selv om aftalen er trådt i kraft, er der endnu ikke fri sejlads. USA og Iran har givet sig selv 30 dage til at få åbningen helt på plads.

Der befinder sig ifølge søfartsorganisationen International Chamber of Shipping omkring 500 skibe og 20.000 besætningsmedlemmer i Hormuzstrædet.

/ritzau/

En forhandlingsperiode på 60 dage mellem USA og Iran er begyndt torsdag.

Det siger den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, på et pressemøde.

Udmeldingen kommer, efter at præsident Donald Trump sent onsdag underskrev en rammeaftale med Iran på Versailles-slottet lidt uden for Paris.

- Jeg vil sige, at perioden på 60 dage officielt begyndte i dag, siger Vance og forklarer, at tidsforskellen betyder, at aftalen blev underskrevet torsdag iransk tid.

De 60 dage skal blandt andet bruges til at forhandle om Irans uran.

Rammeaftalen mellem Iran og USA fastslår blandt andet, at kampene skal stoppe nu, og at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet.

Den fastslår også, at USA's blokade af iranske havne skal ophæves, hvilket torsdag er sket, bekræfter det amerikanske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Men der er stadig flere uafklarede spørgsmål, som der skal forhandles om.

Trump sagde onsdag, at de 60 dage i hans øjne godt kan forlænges, hvis det tager længere tid at indgå en endelig aftale. Der er således ikke tale om en "hård" deadline, sagde Trump.

Der er stadig en del usikkerhed om den præcise vej frem.

Vance regner med, at Iran og USA snart starter tekniske drøftelser i Schweiz om blandt andet Irans højtberigede uran. Det sker formentlig "denne weekend".

- Men jeg er ikke sikker, tilføjer den amerikanske vicepræsident.

Han regner også selv med at tage til Schweiz, men siger ikke præcis hvornår.

Ifølge Vance er en af årsagerne til usikkerheden om, hvornår møderne mellem amerikanerne og iranerne skal finde sted, at det er svært at komme ud af Iran.

Rammeaftalen, som er på 14 punkter, fastslår, at Iran går med til ikke at anskaffe eller købe atomvåben.

Det står blandt andet klart, at Irans berigede uran skal nedblandes - altså fortyndes - under tilsyn af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

Men der er en række detaljer om håndteringen af det nukleare materiale, som der skal forhandles om, forklarer Vance.

Forståelsespapiret nævner heller ikke Irans missilprogram, hvilket israelske politikere har udtrykt bekymring over. Fra iransk side har det dog lydt, at forhandlingerne med USA ikke kommer til at omhandle missilprogrammet.

/ritzau/