Israel og Libanon er blevet enige om at forhandle direkte.

Det meddeler USA's udenrigsministerium tirsdag aften dansk tid efter et indledende møde mellem de to landes ambassadører i USA.

Det skriver Reuters.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, var vært for mødet i Washington D.C. tirsdag mellem ambassadørerne fra Libanon og Israel.

På mødet gjorde Libanons regering det klart, at den ikke længere ønsker at være "besat" af den militante Hizbollah-bevægelse.

Sådan lyder det fra den israelske ambassadør i USA, Yechiel Leiter.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra hans libanesiske kollega i USA, Nada Hamadeh Moawad, til den udlægning.

Dermed er Israel og Libanon enige om, at Libanon skal befries for Hizbollah, siger Leiter videre ifølge Reuters.

Mødet mellem Israels og Libanons ambassadører i USA's hovedstad var de første direkte samtaler mellem de to lande i årtier.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, opfordrede forud for mødet Israel og Libanon til at gribe en "historisk mulighed" for fred.

- Vi forstår, at vi arbejder op imod årtiers historie og de komplekse forhold, som har ført os frem til dette særlige øjeblik og den mulighed, der ligger her, sagde Rubio, da han tog imod de to landes ambassadører i USA's udenrigsministerium.

- Håbet i dag er, at vi kan skitsere en ramme, som en nuværende og varig fred kan bygges på, lød det fra Rubio.

Den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah har krævet samtalerne droppet, allerede inden de var gået i gang.

Hizbollah har betegnet samtalerne som "nytteløse".

Israels militær advarede tidligere tirsdag om, at det forventer flere angreb fra Hizbollah mod det nordlige Israel, mens samtalerne finder sted.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at Hizbollah angreb Israel.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde lørdag, at "vi ønsker afvikling af Hizbollahs våben, og vi ønsker en reel fredsaftale, der vil vare i generationer".

På libanesisk side siger præsident Joseph Aoun, at han håber, at samtalerne i Washington D.C. vil føre til en aftale om en våbenhvile i Libanon.

En aftale skal komme "med henblik på at indlede direkte forhandlinger mellem Libanon og Israel".

- Jeg håber, at mødet i Washington vil være begyndelsen på enden på det libanesiske folks lidelser, særligt for dem i syd, siger han til mediet Naharnet.

Han understreger, at "stabiliteten ikke vender tilbage i syd, hvis Israel fortsat holder det besat".

- Den eneste løsning er, at Libanons hær genindsættes op til den internationalt anerkendte grænse, siger Aoun.

Israel er rykket ind i det sydlige Libanon for at stoppe Hizbollahs raketangreb mod Israel.

Forud for den nuværende krig i Mellemøsten havde Libanons regering indledt processen med at få Hizbollah til at lægge våbnene.

En tidligere israelsk forsvarsembedsmand sagde mandag under betingelse af anonymitet, at det vil kræve "meget fantasi og optimisme" at tro, at problemerne mellem Israel og Libanon kan løses i USA tirsdag.

Vedkommende tilføjede, at "forventningerne er lave".

/ritzau/

Fremover skal der fremstilles ukrainske droner i Norge som led i et tættere forsvarssamarbejde mellem Norge og Ukraine.

Det meddeler Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, efter et møde i Oslo tirsdag.

- Vi har nu en ukrainsk produktion i Norge, og vi støtter produktion i Ukraine, siger Støre på et pressemøde tirsdag aften.

- Jonas og jeg drøftede i detaljer vores samarbejde om produktion og brug af droner, siger Zelenskyj.

Ifølge aftalen vil Norge også støtte produktionen af droner i Ukraine, mens Ukraine vil dele data og viden med Norge, skriver Reuters.

- Vi kan lære fra de erfaringer, Ukraine gør sig i denne hårde kamp mod den russiske aggression, siger Støre.

- Det er afgørende, at vi lærer af de erfaringer.

På pressemødet fik de to ledere også spørgsmål om de F-16-fly, som Norge har givet til Ukraine, men som stadig står i en hangar i Belgien.

- Det var ingen nyhed for os, at de fly skal have opgraderinger, svarer Zelenskyj.

Norge har sammen med de øvrige nordiske og baltiske lande været blandt Ukraines mest trofaste støtter.

I forvejen har også Danmark indgået et forsvarssamarbejde med Ukraine. Det indebærer, at den ukrainske virksomhed Fire Point - der blandt andet fremstiller raketbrændstof - er ved at etablere sig i Sønderjylland.

/ritzau/NTB

Den spanske regering har tirsdag godkendt en plan om at give papirløse migranter lovligt ophold i landet, så de formelt kan blive en del af arbejdsmarkedet.

Regeringen vurderer, at det drejer sig om cirka 500.000.

Det skriver det britiske medie BBC.

Planen giver papirløse migranter en etårig opholdstilladelse i landet, som kan forlænges. For at komme i betragtning skal ansøgere dokumentere, at de allerede har opholdt sig i Spanien i mindst fem måneder og har en ren straffeattest.

Spaniens premierminister fra det spanske socialistparti, Pedro Sánchez, kalder ifølge BBC beslutningen for både retfærdig og nødvendig for Spanien.

Ifølge det spanske medie El País har Spaniens minister for inklusion, social sikring og migration, Elma Saiz, også udtalt tirsdag, at de omfattede migranter også vil få et personnummer for at få social sikring og et sundhedskort til den region, de bor i.

- De er mennesker, der lever side om side med os, med sønner og døtre, der går i skole sammen med vores børn, som skaber liv i vores byer og på vores gader, udtaler hun tirsdag ifølge El País.

Pedro Sánchez har om sagen udtalt, at migranter er med til at "opbygge det rige, åbne og mangfoldige Spanien, som vi er, og som vi stræber efter".

BBC skriver, at oppositionen i Spanien mener, at regeringens estimat på 500.000 er for lavt, og at det er op mod en million migranter, der kan søge ordningen.

De kalder planen for "en skandale".

Det konservative oppositionsparti Partido Popular (PP) mener ifølge El País, at tiltaget særligt er dårligt for de borgere, der har fulgt loven for at få en opholdstilladelse.

- Det er dårligt for borgerne som helhed, som oplever, at de offentlige ydelser bliver udhulet, uden at regeringen gør noget, har vicegeneralsekretær hos PP, Alma Ezcurra, udtalt om planen.

Hun mener, at det sender et signal til verden om, at det kan betale sig at være ulovligt i Spanien.

- Det får blandt andet meget desperate mennesker til at kaste sig i armene på menneskesmuglere og risikere at miste livet på havet, har hun tidligere tirsdag udtalt i et interview på den spanske radiokanal Radio Nacional de España.

Papirløse migranter har fra 16. april til slutningen af juni til at ansøge.

/ritzau/

Libanons regering har gjort det klart, at den ikke længere ønsker at være "besat" af den militante Hizbollah-bevægelse, siger Israels ambassadør i USA, Yechiel Leiter.

Meldingen kommer efter et møde i Washington D.C. tirsdag mellem ambassadørerne fra Libanon og Israel.

Israel og Libanon er enige om, at Libanon skal befries for Hizbollah, siger Leiter videre.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra hans libanesiske kollega i USA, Nada Hamadeh Moawad.

Mødet mellem Israels og Libanons ambassadører i USA's hovedstad var de første direkte samtaler mellem de to lande i årtier.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, opfordrede forud for mødet Israel og Libanon til at gribe en "historisk mulighed" for fred.

- Vi forstår, at vi arbejder op imod årtiers historie og de komplekse forhold, som har ført os frem til dette særlige øjeblik og den mulighed, der ligger her, sagde Rubio, da han tog imod de to landes ambassadører i USA's udenrigsministerium.

- Håbet i dag er, at vi kan skitsere en ramme, som en nuværende og varig fred kan bygges på, lød det fra Rubio.

Den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah har krævet samtalerne droppet, allerede inden de var gået i gang.

Hizbollah har betegnet samtalerne som "nytteløse".

Israels militær advarede tidligere tirsdag om, at det forventer flere angreb fra Hizbollah mod det nordlige Israel, mens samtalerne finder sted.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at Hizbollah angreb Israel.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde lørdag, at "vi ønsker afvikling af Hizbollahs våben, og vi ønsker en reel fredsaftale, der vil vare i generationer".

På libanesisk side siger præsident Joseph Aoun, at han håber, at samtalerne i Washington D.C. vil føre til en aftale om en våbenhvile i Libanon.

En aftale skal komme "med henblik på at indlede direkte forhandlinger mellem Libanon og Israel".

- Jeg håber, at mødet i Washington vil være begyndelsen på enden på det libanesiske folks lidelser, særligt for dem i syd, siger han til mediet Naharnet.

Han understreger, at "stabiliteten ikke vender tilbage i syd, hvis Israel fortsat holder det besat".

- Den eneste løsning er, at Libanons hær genindsættes op til den internationalt anerkendte grænse, siger Aoun.

Israel er rykket ind i det sydlige Libanon for at stoppe Hizbollahs raketangreb mod Israel.

Forud for den nuværende krig i Mellemøsten havde Libanons regering indledt processen med at få Hizbollah til at lægge våbnene.

En tidligere israelsk forsvarsembedsmand sagde mandag under betingelse af anonymitet, at det vil kræve "meget fantasi og optimisme" at tro, at problemerne mellem Israel og Libanon kan løses i USA tirsdag.

Vedkommende tilføjede, at "forventningerne er lave".

/ritzau/AFP

Den spanske regering har tirsdag godkendt en plan om at give papirløse migranter lovligt ophold i landet, så de formelt kan blive en del af arbejdsmarkedet.

Regeringen vurderer, at det drejer sig om cirka 500.000.

Det skriver det britiske medie BBC.

Planen giver papirløse migranter en etårig opholdstilladelse i landet, som kan forlænges. For at komme i betragtning skal ansøgere dokumentere, at de allerede har opholdt sig i Spanien i mindst fem måneder og har en ren straffeattest.

Spaniens premierminister fra det spanske socialistparti, Pedro Sánchez, kalder ifølge BBC beslutningen for både retfærdig og nødvendig for Spanien.

Ifølge det spanske medie El País har Spaniens minister for inklusion, social sikring og migration, Elma Saiz også udtalt tirsdag, at de omfattede migranter også vil få et personnummer for at få social sikring og et sundhedskort til den region, de bor i.

- De er mennesker, der lever side om side med os, med sønner og døtre, der går i skole sammen med vores børn, som skaber liv i vores byer og på vores gader, udtaler hun tirsdag ifølge El País.

Pedro Sánchez har om sagen udtalt, at migranter er med til at "opbygge det rige, åbne og mangfoldige Spanien, som vi er, og som vi stræber efter".

BBC skriver, at oppositionen i Spanien mener, at regeringens estimat på 500.000 er for lavt, og at det er op mod en million migranter, der kan søge ordningen.

De kalder planen for "en skandale".

/ritzau/

Omkring 250 mennesker frygtes savnet eller omkommet, efter at en båd med rohingya-flygtninge og bangladeshere er kæntret i Andamanerhavet.

Det meddeler FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) tirsdag.

Den trawler, som de mange mennesker befandt sig på, sank ifølge UNHCR på grund af kraftig blæst og høje bølger, og fordi den var overfyldt.

Båden var sejlet fra det sydlige Bangladesh med kurs mod Malaysia.

Det er sparsomt med oplysninger, men trawleren menes at være sejlet fra Bangladesh 4. april. Der kan have været op mod 280 mennesker om bord, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bangladeshs kystvagt siger, at den formåede at redde ni mennesker op af havet 9. april.

En af de overlevende, Rafiqul Islam, fortæller til AFP, at han blev lokket om bord på båden af menneskesmuglere, der lovede ham et job i Malaysia.

- Nogle af os blev placeret i bådens lastrum, og nogle døde dernede. Jeg blev brændt af olie, der lækkede fra trawleren, siger han.

Han tilføjer, at båden sejlede i fire dage, inden den kæntrede.

Ifølge UNHCR afspejler den seneste hændelse de alvorlige konsekvenser af "manglen på varige løsninger for rohingyaerne".

- Denne tragedie er en påmindelse om den indsats, der akut er nødvendig for at håndtere de grundlæggende årsager til fordrivelsen i Myanmar og skabe forhold, som vil gøre det muligt for rohingya-flygtninge at vende hjem, lyder det.

Rohingyaer er et muslimsk mindretal, som i årevis er blevet forfulgt i Myanmar. Over en million af dem er flygtet til Bangladesh, hvor de opholder sig i lejre og bor under kummerlige forhold.

Årligt risikerer tusindvis af rohingyaer livet, når de flygter fra undertrykkelse og borgerkrig i deres hjemland.

Mange af dem vælger at tage flugten i faldefærdige både.

De rohingyaer, som var om bord på den båd, der nu er forulykket i Andamanerhavet, menes at være rejst fra de store flygtningelejre i Cox's Bazar i Bangladesh.

Andamanerhavet grænser op til Thailand, Myanmar, Indonesien samt øerne Andamanerne og Nikobarerne.

/ritzau/AFP

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, opfordrer Israel og Libanon til at gribe en "historisk mulighed" for fred, da de første direkte samtaler mellem de to lande i årtier blev indledt i Washington D.C. tirsdag.

- Dette er en historisk mulighed. Vi forstår, at vi arbejder op imod årtiers historie og de komplekse forhold, som har ført os frem til dette særlige øjeblik og den mulighed, der ligger her, siger Rubio, der tog imod de to landes ambassadører i USA's udenrigsministerium.

- Håbet i dag er, at vi kan skitsere en ramme, som en nuværende og varig fred kan bygges på, siger Rubio.

Den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah har krævet samtalerne droppet, allerede inden de var gået i gang.

Hizbollah har betegnet samtalerne som "nytteløse".

Israels militær advarede tidligere tirsdag om, at det forventer flere angreb fra Hizbollah mod det nordlige Israel, mens samtalerne finder sted.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at Hizbollah angreb Israel.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt i Libanon.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde lørdag, at "vi ønsker afvikling af Hizbollahs våben, og vi ønsker en reel fredsaftale, der vil vare i generationer".

På libanesisk side sagde præsident Joseph Aoun mandag, at han håber, at samtalerne i Washington D.C. vil føre til en aftale om en våbenhvile i Libanon.

Den skal komme "med henblik på at indlede direkte forhandlinger mellem Libanon og Israel".

En tidligere israelsk forsvarsembedsmand sagde mandag under betingelse af anonymitet, at det vil kræve "meget fantasi og optimisme" at tro, at problemerne mellem Israel og Libanon kan løses i USA tirsdag.

Vedkommende tilføjede, at "forventningerne er lave".

/ritzau/AFP

Den konservative formand, Mona Juul, har meddelt kongelig undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S), at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

Det siger Juul ifølge DR efter regeringsforhandlinger i Statsministeriet.

- Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, siger Juul ifølge DR om tirsdagens møde.

Derfor tror Juul heller ikke længere på, at De Konservative inviteres tilbage i regeringsforhandlinger, sådan som det er nu.

- Vi har svært ved at se, at vi bliver inviteret yderligere. Fordi vi har meddelt, at vi fortsat ønsker en blå kongelig undersøger.

- Men vi møder selvfølgelig op, når vi bliver inviteret, fordi vi gerne vil vise velvillighed, siger Juul ifølge DR.

Efter pres fra Moderaterne er Venstre og De Konservative blevet indkaldt til forhandlinger igen.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, kunne ikke se nogen fremtid i forhandlinger, der kun talte rød blok og Moderaterne. Skaren af partier skulle ændres, meldte han ud fredag i sidste uge. Og han pegede på Venstre og De Konservative. Skete det ikke, ville Moderaterne ikke møde op til forhandlinger længere.

Venstre og De Konservative har før denne uge kun været inviteret til regeringsforhandlinger for en ganske kort bemærkning lige efter folketingsvalget. Siden da har de to partier været siet fra.

Løkke har kaldt det "helt afgørende" for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et "fint møde" forventer flere møder fremover.

- Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tidligere tirsdag var Alternativet til forhandlinger i Statsministeriet. Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, skrev tidligere tirsdag på Facebook, at det vil være skidt for Danmark med endnu en midterregering.

- Det kan ende med en monstermidte-regering. Hvor S går i regering med højrefløjen. Igen. En S-V-K-R-M-regering.

- Hvis Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Mona Juul vælger det, så kan det sagtens ende der, skrev han og tilføjede:

- Den vil ikke omstille landbruget, sikre dyrevelfærd og redde drikkevandet. Det vil ende i forhalinger og overkompensation, som vi har set igen og igen.

/ritzau/

Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse forlænges igen. Denne gang med to måneder.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Normalt forlænges grænsekontrollen med seks måneder, som den blev senest i oktober sidste år.

- Forlængelsen er i lyset af den nuværende parlamentariske situation og regeringsforhandlinger begrænset til to måneder, skriver Justitsministeriet.

De to måneders forlængelse begynder fra 12. maj.

Den nuværende grænsekontrol gælder nemlig til og med 11. maj, men fristen for at meddele Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en ny forlængelse af grænsekontrollen er 14. april, oplyser Justitsministeriet.

Årsagen til forlængelsen er den samme som før.

- Da myndighederne vurderer, at der fortsat foreligger en vedvarende og aktuel alvorlig trussel mod Danmark, har den fungerende justitsminister besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland, står der i pressemeddelelsen med henvisning til den fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S).

En ny grænseindsats blev lavet i april 2023. Dengang omlagde regeringen grænsekontrollen mod Tyskland, så den i højere grad fokuserer på kriminalitetsbekæmpende indsatser frem for indrejsekontrol.

Reglerne for Schengen-samarbejdet siger egentlig, at der som udgangspunkt skal være åbne grænser mellem EU-lande.

Men i 2024 trådte en ny forordning i kraft, som giver medlemslandene mulighed for at forlænge en allerede indført grænsekontrol, hvis det vurderes, at den trussel, der udløste kontrollen i første omgang, fortsat er til stede.

Grænsekontrollen betyder, at man risikerer at blive stoppet i forbindelse med indrejse til Danmark, for at blive tjekket, om man har ret til at opholde sig i landet.

/ritzau/

Den konservative formand, Mona Juul, har meddelt kongelig undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S), at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

Det siger Juul ifølge DR efter regeringsforhandlinger i Statsministeriet.

- Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, siger Juul ifølge DR om tirsdagens møde.

Derfor tror Juul heller ikke længere på, at De Konservative inviteres tilbage i regeringsforhandlinger, sådan som det er nu.

- Vi har svært ved at se, at vi bliver inviteret yderligere. Fordi vi har meddelt, at vi fortsat ønsker en blå kongelig undersøger.

- Men vi møder selvfølgelig op, når vi bliver inviteret, fordi vi gerne vil vise velvillighed, siger Juul ifølge DR.

Efter pres fra Moderaterne er Venstre og De Konservative blevet indkaldt til forhandlinger igen.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, kunne ikke se nogen fremtid i forhandlinger, der kun talte rød blok og Moderaterne. Skaren af partier skulle ændres, meldte han ud fredag i sidste uge. Og han pegede på Venstre og De Konservative. Skete det ikke, ville Moderaterne ikke møde op til forhandlinger længere.

Venstre og De Konservative har før denne uge kun været inviteret til regeringsforhandlinger for en ganske kort bemærkning lige efter folketingsvalget. Siden da har de to partier været siet fra.

Løkke har kaldt det "helt afgørende" for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et "fint møde" forventer flere møder fremover.

- Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

/ritzau/

Den konservative formand, Mona Juul, har meddelt kongelig undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S), at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

Det siger Juul ifølge DR efter regeringsforhandlinger i Statsministeriet.

- Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, siger Juul ifølge DR om tirsdagens møde.

Derfor tror Juul heller ikke længere på, at De Konservative inviteres tilbage i regeringsforhandlinger, sådan som det er nu.

- Vi har svært ved at se, at vi bliver inviteret yderligere. Fordi vi har meddelt, at vi fortsat ønsker en blå kongelig undersøger.

- Men vi møder selvfølgelig op, når vi bliver inviteret, fordi vi gerne vil vise velvillighed, siger Juul ifølge DR.

Efter pres fra Moderaterne er Venstre og De Konservative blevet indkaldt til forhandlinger igen.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

/ritzau/

TV 2 skal udlevere råbånd fra dokumentarprogrammet "Den sorte svane" til rockeren Fasar Raja og hans forsvarer.

Det har en dommer i Retten i Glostrup besluttet, skriver Ekstra Bladet tirsdag eftermiddag.

Fasar Raja blev optaget med skjult kamera og mikrofon og fik en ret fremtrædende rolle i tv-programmet.

Politiet sigter ham for at have begået flere lovovertrædelser, og råbåndene skal udleveres til brug for forsvareren, advokat Anders Schønnemann.

Han har fået delvist medhold. Journalisternes interne korrespondance må han dog ikke få adgang til, fremgår det af dommerens kendelse.

- Vi er selvfølgelig på den ene side tilfredse med, at vi har fået delvist medhold og nu kan gøre os bekendte med det uredigerede materiale, hvor Fasar optræder. Det forventer vi, kommer til at flytte på meget, siger advokaten tileb.dk.

Programmet fik premiere i maj 2024 og vakte stor opsigt. Det handler om blandt andet økonomisk kriminalitet. Centralt optræder Amira Smajic, der efter aftale med journalister har møder med en stribe personer. Blandt emnerne er hvidvask og sort arbejde.

I oktober samme år blev Fasar Raja anholdt af politiet, der sigtede ham for en stribe tilfælde af grov skatte- og momssvindel.

Men der er også beskyldninger om, at Fasar Raja gentagne gange skal have truet en mand på livet.

Under en af episoderne skal han ifølge politiet have tvunget offeret ned på en stol. Derefter holdt han en tændt boremaskine mod offerets ben. En anden gang blev trusler ledsaget af en boltsaks.

Også Amira Smajic blev ifølge politiet udsat for trusler af rockeren. "Jeg knuser dig med mine bare hænder", skal han have sagt.

National enhed for Særlig Kriminalitet behandler sagen. Forleden oplyste enheden til Ritzau, at efterforskningen fortsat er i gang.

/ritzau/

Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse forlænges igen. Denne gang med to måneder.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Normalt forlænges grænsekontrollen med seks måneder, som den blev senest i oktober sidste år.

- Forlængelsen er i lyset af den nuværende parlamentariske situation og regeringsforhandlinger begrænset til to måneder, skriver Justitsministeriet.

De to måneders forlængelse begynder fra 12. maj.

Den nuværende grænsekontrol gælder nemlig til og med 11. maj, men fristen for at meddele Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en ny forlængelse af grænsekontrollen er 14. april, oplyser Justitsministeriet.

/ritzau/

Over 10.000 amerikanske soldater er indsat for at håndhæve den blokade, USA har indført mod iranske havne.

I løbet af de første 24 timer er ingen skibe kommet igennem blokaden.

Seks kommercielle skibe er blevet stoppet. De har fulgt det amerikanske militærs anvisninger og er vendt om til en iransk havn.

Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, tirsdag i et opslag på X.

- Blokaden håndhæves upartisk over for fartøjer fra alle nationer, der ankommer til eller afgår fra iranske havne og kystområder, skriver Centcom.

- Amerikanske styrker understøtter navigationsfriheden for fartøjer, der passerer gennem Hormuzstrædet til og fra ikke-iranske havne, hedder det videre.

Ud over de tusindvis af soldater er over 100 kampfly og overvågningsfly i området for at overvåge Irans kyststrækning ud mod Den Persiske Golf.

12 amerikanske krigsskibe er i farvandet, tilføjer Centcom.

USA's blokade trådte i kraft mandag klokken 16.00 dansk tid.

Data fra platformen Kpler, der overvåger skibstrafik, viser, at mindst to skibe, der var sejlet ud fra iranske havne, krydsede Hormuzstrædet mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er dog uklart, om det skete, før blokaden trådte i kraft.

Data om skibstrafik i regionen viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst tre tankskibe, der har forbindelse til Iran, sejlede igennem Hormuzstrædet i de første 24 timer af blokaden.

De var ikke på vej til eller fra iranske havne, skriver Reuters.

Iranske styrker lukkede Hormuzstrædet, kort efter at USA og Israel havde indledt luftangreb mod landet 28. februar.

USA erklærede, at dets styrker ville blokere iranske havne, efter at de seneste forsøg på at forhandle en aftale på plads mellem USA og Iran var mislykket.

/ritzau/

TV 2 skal udlevere råbånd fra dokumentarprogrammet "Den sorte svane" til rockeren Fasar Raja og hans forsvarer.

Det har en en dommer i Retten i Glostrup besluttet, skriver Ekstra Bladet tirsdag eftermiddag.

Fasar Raja blev optaget med skjult kamera og mikrofon og fik en ret fremtrædende rolle i tv-programmet.

Politiet sigter ham for at begået flere lovovertrædelser, og råbåndene skal udleveres til brug for forsvareren, advokat Anders Schønnemann.

Han har fået delvist medhold. Journalisternes interne korrespondance må han ikke få adgang til, fremgår det af dommerens kendelse.

- Vi er selvfølgelig på den ene side tilfredse med, at vi har fået delvist medhold og nu kan gøre os bekendte med det uredigerede materiale, hvor Fasar optræder. Det, forventer vi, kommer til at flytte på meget, siger advokaten til eb.dk.

/ritzau/

Over 10.000 amerikanske soldater er indsat for at håndhæve den blokade, USA har indført mod iranske havne.

I løbet af de første 24 timer er ingen skibe kommet igennem blokaden.

Seks kommercielle skibe har fulgt det amerikanske militærs anvisninger og er vendt om til en iransk havn.

Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, tirsdag i et opslag på X.

- Blokaden håndhæves upartisk over for fartøjer fra alle nationer, der ankommer til eller afgår fra iranske havne og kystområder, skriver Centcom.

- Amerikanske styrker understøtter navigationsfriheden for fartøjer, der passerer gennem Hormuzstrædet til og fra ikke-iranske havne, hedder det videre.

Ud over de tusindvis af soldater er over 100 kampfly og overvågningsfly i området for at overvåge Irans kyststrækning ud mod Den Persiske Golf.

12 amerikanske krigsskibe er i farvandet, tilføjer Centcom.

USA's blokade trådte i kraft mandag klokken 16 dansk tid.

Data om skibstrafik i regionen viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst tre tankskibe, der har forbindelse til Iran, sejlede igennem Hormuzstrædet i de første 24 timer af blokaden.

De var ikke på vej til eller fra iranske havne, skriver Reuters.

/ritzau/