For regeringens vedkommende er der fortsat liv i den grønne trepart, som skal omlægge store landbrugsarealer til natur.

Det mener nyudnævnt minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).

Han afviser Landbrug & Fødevarer, der har sagt, at den historiske aftale for deres vedkommende "ikke eksisterer længere".

- Når jeg ser aktiviteten ude i de lokale grønne treparter, så er død eller stilstand ikke de første ord, der falder mig ind. Tværtimod er der en summende aktivitet derude, siger han.

Ministeriet for den grønne trepart er nedlagt og lagt ind under det nye ministerium for natur og dyrevelfærd.

Udmeldingen kommer, efter at Landbrug & Fødevarer i et interview med Jyllands-Posten har sagt, at den oprindelige aftale fra juni 2024 "reelt ikke eksisterer mere".

Formand Søren Søndergaard peger blandt andet på regeringens planer om et nationalt sprøjteforbud og kommende kvælstofregulering som eksempler på nye krav, der kommer ud over den oprindelige aftale.

Dem har landmændenes organisation ikke forpligtet sig på, fordi det kommer ud over den oprindelige aftale, som indeholder 250.000 hektar ny skov og store vådområder.

Aftale blev indgået i 2024 mellem regeringen og en række organisationer som Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening.

43 milliarder kroner er afsat til at gennemføre en gennemgribende omlægning af Danmarks areal.

Overfor avisen understreger formanden, at man betragter aftalen for død, men at man på den anden side ikke løber fra den.

Men landmændene bakker ikke nødvendigvis op om de ting, som aftales efter.

Som eksempel nævner formanden ting, som er aftalt i klimaloven, men ikke i treparten. Han nævner også kvælstofmål i vandplanerne, som heller ikke er aftalt i treparten.

Det er eksempler på, at målstregen bliver flyttet.

Derfor forstår formanden, hvis den enkelte landmand rammes af et sprøjteforbud, som ikke er tænkt ind i den lokale trepart og derfor ikke ønsker at bidrage til arealomlægning.

Men det afviser ministeren, som dog udtrykker forståelse for landmændene.

- Den grønne trepart betyder ikke, at regeringen ikke samtidig kan have en ambition om at passe godt på vores grundvand.

- Det var det, danskerne meget klart ved stemmeurnerne tilkendegav, at de ville have, og det er det, regeringen kommer til at levere på, siger han.

Generelt har landmændene klaget over tidsplanen og for meget bureaukrati, som står i vejen for opfyldelsen af den grønne trepart.

- Jeg kan godt forstå, at landmændene oplever, at tidsplanen er stram. Det var sådan set også det, vi aftalte, siger ministeren, som endnu er ny i stolen og derfor ikke vil forholde sig til, om der fortsat er for meget bureaukrati.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at treparten aldrig har betydet, at man ikke må lave ny politik på andre områder, eller at parterne har fået veto på landbrugspolitikken.

- Tværtimod har det altid været klart, at politikerne kunne tage yderligere tiltag for at rette op på landbrugets negative påvirkning på vores miljø og natur, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Flere hundrede personer, der blev bortført af den militante gruppe Boko Haram tidligere på året, er blevet befriet i Nigeria.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De mange nigerianere blev blandt andet bortført fra byen Ngoshe i den nordøstlige delstat Borno.

Samaila Kaigama, der er formand for Borno South Youth Alliance (BOSYA), siger ifølge nyhedsbureauet, at hans gruppe "har sikret løsladelsen af alle de 416 kvinder og børn, der blev bortført fra Ngoshe".

Mohammed Ali Ndume, der er senator i Borno, har bekræftet løsladelsen over for AFP.

Han har ikke oplyst, hvordan det er lykkedes sikkerhedsstyrkerne at løslade de bortførte.

Militæret har dog separat udtalt, at de udførte en "efterretningsledet redningsaktion".

Militæret har efterfølgende nedjusteret antallet af befriede og oplyser, at der er tale om 360 personer.

Ofrene blev holdt fanget af Boko Haram "under barske forhold efter at være blevet bortført fra flere samfund, især inden for Ngoshe-området", lyder det ifølge AFP.

- Desværre døde to spædbørn på grund af udmattelse fra det langvarige fangenskab og barske terræn, skriver Daniel Bwala, der er talsmand for præsident Bola Tinubu, på sociale medier.

/ritzau/

Flere hundrede personer, der blev bortført af den militante gruppe Boko Haram tidligere på året, er blevet befriet i Nigeria.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De mange nigerianere blev blandt andet bortført fra byen Ngoshe i den nordøstlige delstat Borno.

Samaila Kaigama, der er formand for Borno South Youth Alliance (BOSYA), siger ifølge nyhedsbureauet, at hans gruppe "har sikret løsladelsen af alle de 416 kvinder og børn, der blev bortført fra Ngoshe".

Mohammed Ali Ndume, der er senator i Borno, har bekræftet løsladelsen over for AFP.

Han har ikke oplyst, hvordan det er lykkedes sikkerhedsstyrkerne at løslade de bortførte.

Militæret har dog separat udtalt, at de udførte en "efterretningsledet redningsaktion", der befriede 360 mennesker.

/ritzau/

Tusindvis af sydkoreanere samledes lørdag aften i landets hovedstad, Seoul, for at kræve omvalg på grund af mangel på stemmesedler ved en række lokal- og regionsvalg i Sydkorea.

Op mod 10.000 sydkoreanere var mødt frem for at protestere ved en håndboldarena i Seoul, hvor stemmerne fra onsdagens valg i hovedstaden er blevet talt op, skriver nyhedsbureauet AFP.

Alene i Seoul var mere end 30 valgsteder ifølge den nationale valgkommission påvirket af mangel på stemmesedler.

Sagen har fået Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, til at kræve en grundig undersøgelse, som skal involvere både politiet og anklagemyndigheden.

- Som borger og som præsident, der er ansvarlig for regeringen, udtrykker jeg en dybfølt beklagelse, skriver han på X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Demonstranter, hvoraf mange var yngre mennesker i 20'erne og 30'erne, viftede med sydkoreanske flag uden for SK Olympic Handball Stadium og råbte om omvalg til langt ud på natten til søndag.

Klokken 02 lokal tid var mindst 1000 demonstranter fortsat samlet uden for sportsarenaen.

- Uanset politisk tilhørsforhold er det, at man ikke kan stemme, et indgreb i vores rettigheder i et frit demokrati, siger Seo Jin-hee, der var en af demonstranterne.

Den nationale valgkommission har oplyst, at der blot var trykt stemmesedler til 50 procent af de stemmeberettigede ved onsdagens valg, der foregik over hele landet.

Forklaringen lød, at der ved tidligere valg havde været et stort antal ubrugte stemmesedler.

Flere vælgere menes derfor at være gået hjem fra valgsteder uden at have afgivet deres stemme.

Rho Tae-ak, der var formand for den nationale valgkommission, valgte fredag at trække sig efter offentlig kritik over de manglende stemmesedler, der påvirkede omkring 50 valgsteder på tværs af landet.

Ved et enkelt valgsted i Seoul forhindrede demonstranter gennem 35 timer myndighederne i at fjerne to stemmeurner til optælling.

Sydkoreas præsident Lee Jae-myungs liberale parti vandt størstedelen af onsdagens lokal- og regionsvalg, men det lykkedes ikke landets regerende parti at sikre sig borgmesterposten i Seoul.

/ritzau/AFP

En russisk drone har søndag ramt et depot for anvendt nukleart brændstof på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

- En ekstremt kritisk infrastrukturfacilitet - og et ekstremt modbydeligt russisk angreb, skriver Zelenskyj.

Der er ifølge præsidenten dog ikke registreret øget stråling som følge af angrebet på det nedlagte atomkraftværk.

- På nuværende tidspunkt er der ikke nogen målinger, der overstiger niveauet for baggrundsstråling, skriver Zelenskyj.

Ukraine har gentagne gange beskyldt Rusland for at angribe kraftværket, siden Rusland indledte sin fuldskalainvasion i 2022.

Værket var kortvarigt under russisk kontrol i begyndelsen af invasionen, men er i dag under Ukraines kontrol og bevogtes af ukrainske soldater.

Tjernobyl blev ramt den hidtil største atomulykke i verden i april 1986.

Ulykken fandt sted, da ingeniører ville teste nødsystemerne i en af værkets reaktorer under en ellers rutinemæssig nedlukning.

Det var meningen, at reaktorens effekt skulle sænkes for at gennemføre testen under mere sikre forhold. Men flere vitale sikkerhedssystemer blev bevidst frakoblet under eksperimentet.

Det endte i en eksplosion, der ødelagde både reaktor og reaktorbygning og satte grafitten i reaktorkernen i brand.

Dengang var Ukraine en del af Sovjetunionen.

31 brandmænd og arbejdere på kraftværket døde ifølge nyhedsbureauet Reuters umiddelbart efter ulykken. Det skyldtes hovedsageligt akut strålesyge.

Tusindvis er siden døde som følge af strålingsrelaterede sygdomme såsom forskellige kræftsygdomme i området.

Tjernobyl ligger i det nordlige Ukraine tæt på grænsen til Belarus.

Atomkraftværket ligger i en 2600 kvadratkilometer stor eksklusionszone, hvor man ikke må færdes uden særlig tilladelse.

Det skyldes radioaktiv forurening og risikoen for stråling.

/ritzau/

En 33-årig mand mistede søndag morgen livet på en adresse på Lundbakvej ved Pandrup i Nordjylland.

Ifølge politiet tyder det på, at der er sket en ulykke i hjemmet.

Det skriver vagtchefen ved Nordjyllands Politi på Politi Update.

Hos Nordjyllands Politi oplyste vagtchef Lau Larsen tidligere på formiddagen søndag, at politi, ambulance og brandvæsen rykkede ud, efter at der klokken 06.30 var indløbet en anmeldelse.

Det fremgår af oplysninger fra Beredskabsstyrelsens indberetningssystem, at anmeldelsen blev registreret som redning af fastklemt i maskine eller lignende.

Registreringens ordlyd er imidlertid en standardiseret formulering og er ikke nødvendigvis dækkende.

Nordjyllands Politi oplyser sidst på formiddagen søndag, at der ikke på nuværende tidspunkt er noget, som peger i retning ad, at der skulle være sket en forbrydelse.

På nuværende tidspunkt ønsker politiet imidlertid ikke at oplyse yderligere om hændelsen.

- Vi er til stede og undersøger de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet. De pårørende er underrettet, lyder det fra vagtchefen i meddelelsen på Politi Update.

/ritzau/

Flere israelske medier melder, at mindst seks personer søndag morgen er blevet ramt af skud i Israel.

Personerne skal være blevet skudt i Kochav Yair, der ligger ved grænsen mod den israelskbesatte Vestbredden.

En person er blevet dræbt, lyder det.

Ifølge den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom skal der have været flere skyderier nær Vestbredden, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge medierne er en mistænkt blevet skudt og dræbt af israelsk politi og Israels militær (IDF).

Det fremgår ikke, om den formodede mistænkte er blandt de seks personer, der meldes ramt af skud.

Ambulancetjenesten oplyser, at den modtog de første meldinger om skyderi cirka klokken 10.30 svarende til 9.30 dansk tid.

En menneskejagt er undervejs i forsøget på at finde en anden mistænkt, der formodes også at stå bag, skriver avisen Jerusalem Post.

Hændelsen efterforskes som det, myndighederne kalder et muligt terrorangreb, skriver Jerusalem Post og Haaretz.

En video fra Jerusalem Post viser, at redningsmandskab er ankommet ved en tankstation, hvor der skal have været skudt fra en forbikørende bil.

En 35-årig mand er erklæret død af redningsmandskab på stedet. Det fremgår ikke, om der er tale om den mistænkte.

Derudover er to personer alvorligt sårede, og tre andre er moderat sårede.

De sårede er alle fragtet til hospitalet.

I weekenden skød israelske styrker mod en bil på Vestbredden, som militæret mente, accelererede mod soldaterne.

I bilen befandt en syv måneder gammel palæstinensisk baby sig, som blev dræbt. Babyens forældre blev såret, har det palæstinensiske sundhedsministerium oplyst ifølge AP.

/ritzau/

For regeringens vedkommende er der fortsat liv i den grønne trepart, som skal omlægge store landbrugsarealer til natur.

Det mener nyudnævnt minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).

Han afviser Landbrug & Fødevarer, der har sagt, at den historiske aftale for deres vedkommende "ikke eksisterer længere".

- Når jeg ser aktiviteten ude i de lokale grønne treparter, så er død eller stilstand ikke de første ord, der falder mig ind. Tværtimod er der en summende aktivitet derude, siger han.

Ministeriet for den grønne trepart er nedlagt og lagt ind under det nye ministerium for natur og dyrevelfærd.

Udmeldingen kommer, efter at Landbrug & Fødevarer i et interview med Jyllands-Posten har sagt, at den oprindelige aftale fra juni 2024 "reelt ikke eksisterer mere".

Formand Søren Søndergaard peger blandt andet på regeringens planer om et nationalt sprøjteforbud og kommende kvælstofregulering som eksempler på nye krav, der kommer ud over den oprindelige aftale.

Dem har landmændenes organisation ikke forpligtet sig på, fordi det kommer ud over den oprindelige aftale, som indeholder 250.000 hektar ny skov og store vådområder.

Aftale blev indgået i 2024 mellem regeringen og en række organisationer som Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening.

43 milliarder kroner er afsat til at gennemføre en gennemgribende omlægning af Danmarks areal.

Overfor avisen understreger formanden, at man betragter aftalen for død, men at man på den anden side ikke løber fra den.

Men landmændene bakker ikke nødvendigvis op om de ting, som aftales efter.

Som eksempel nævner formanden ting, som er aftalt i klimaloven, men ikke i treparten. Han nævner også kvælstofmål i vandplanerne, som heller ikke er aftalt i treparten.

Det er eksempler på, at målstregen bliver flyttet.

Derfor forstår formanden, hvis den enkelte landmand rammes af et sprøjteforbud, som ikke er tænkt ind i den lokale trepart og derfor ikke ønsker at bidrage til arealomlægning.

Men det afviser ministeren, som dog udtrykker forståelse for landmændene.

- Den grønne trepart betyder ikke, at regeringen ikke samtidig kan have en ambition om at passe godt på vores grundvand.

- Det var det, danskerne meget klart ved stemmeurnerne tilkendegav, at de ville have, og det er det, regeringen kommer til at levere på, siger han.

Generelt har landmændene klaget over tidsplanen og for meget bureaukrati, som står i vejen for opfyldelsen af den grønne trepart.

- Jeg kan godt forstå, at landmændene oplever, at tidsplanen er stram. Det var sådan set også det, vi aftalte, siger ministeren, som endnu er ny i stolen og derfor ikke vil forholde sig til, om der fortsat er for meget bureaukrati.

Dansk Naturfredningsforening mener, at treparten aldrig har betydet, at man ikke må lave ny politik på andre områder, eller at parterne har fået veto på landbrugspolitikken.

- Tværtimod har det altid været klart, at politikerne kunne tage yderligere tiltag for at rette op på landbrugets negative påvirkning på vores miljø og natur, siger direktør i Danmark Naturfredningsforening Lars Midtiby i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

En russisk drone har søndag ramt et depot for anvendt nukleart brændstof på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

- En ekstremt kritisk infrastrukturfacilitet - og et ekstremt modbydeligt russiske angreb, skriver Zelenskyj.

Der er ifølge præsidenten dog ikke registreret øget stråling som følge af angrebet på det nedlagte atomkraftværk.

- På nuværende tidspunkt er der ikke nogen målinger, der overstiger niveauet for baggrundsstråling, skriver Zelenskyj.

Ukraine har gentagne gange beskyldt Rusland for at angribe kraftværket, siden Rusland indledte sin fuldskalainvasion i 2022.

Tjernobyl blev ramt den hidtil største atomulykke i verden i april 1986.

Ulykken fandt sted, da ingeniører ville teste nødsystemerne i en af værkets reaktorer under en ellers rutinemæssig nedlukning.

Det var meningen, at reaktorens effekt skulle sænkes for at gennemføre testen under mere sikre forhold. Men flere vitale sikkerhedssystemer blev bevidst frakoblet under eksperimentet.

Det endte i en eksplosion, der ødelagde både reaktor og reaktorbygning og satte grafitten i reaktorkernen i brand.

Dengang var Ukraine en del af Sovjetunionen.

31 brandmænd og arbejdere på kraftværket døde ifølge nyhedsbureauet Reuters umiddelbart efter ulykken. Det skyldtes hovedsageligt akut strålesyge.

Tusindvis er siden døde som følge af strålingsrelaterede sygdomme såsom forskellige kræftsygdomme i området.

Tjernobyl ligger i det nordlige Ukraine tæt på grænsen til Belarus.

/ritzau/

Flere israelske medier melder, at mindst seks personer søndag morgen er blevet ramt af skud i Israel.

Personerne skal være blevet skudt i Kochav Yair, der ligger ved grænsen mod den israelskbesatte Vestbredden.

En person er blevet dræbt, lyder det.

Ifølge den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom skal der have været flere skyderier nær Vestbredden, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge medierne er en mistænkt blevet skudt og dræbt af israelsk politi og Israels militær (IDF).

Det fremgår ikke, om den formodede mistænkte er blandt de seks personer, der meldes ramt af skud.

En menneskejagt er undervejs i forsøget på at finde en anden mistænkt, der formodes også at stå bag, skriver avisen Jerusalem Post.

Hændelsen efterforskes som det, myndighederne kalder et muligt terrorangreb, skriver Jerusalem Post og Haaretz.

En video fra Jerusalem Post viser, at redningsmandskab er ankommet ved en tankstation, hvor der skal have været skudt fra en forbikørende bil.

En 35-årig mand er erklæret død af redningsmandskab på stedet. Det fremgår ikke, om der er tale om den mistænkte.

Derudover er to personer alvorligt sårede, og tre andre er moderat sårede.

De sårede er alle fragtet til hospitalet.

/ritzau/

For regeringens vedkommende er der fortsat liv i den grønne trepart, som skal omlægge store landbrugsarealer til natur.

Det mener nyudnævnt minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).

Han afviser Landbrug & Fødevarer, der har sagt, at den historiske aftale for deres vedkommende "ikke eksisterer længere".

- Når jeg ser aktiviteten ude i de lokale grønne treparter, så er død eller stilstand ikke de første ord, der falder mig ind. Tværtimod er der en summende aktivitet derude, siger han.

Ministeriet for den grønne trepart er nedlagt og lagt ind under det nye ministerium for natur og dyrevelfærd.

Udmeldingen kommer, efter at Landbrug & Fødevarer i et interview med Jyllands-Posten har sagt, at den oprindelige aftale fra juni 2024 "reelt ikke eksisterer mere".

Formand Søren Søndergaard peger blandt andet på regeringens planer om et nationalt sprøjteforbud og kommende kvælstofregulering som eksempler på nye krav, der kommer ud over den oprindelige aftale.

Dem har landmændenes organisation ikke forpligtet sig på, fordi det kommer ud over den oprindelige aftale.

Overfor avisen understreger formanden, at man betragter aftalen for død, men at man på den anden side ikke løber fra den.

Men landmændene bakker ikke nødvendigvis op om de ting, som aftales efter.

Som eksempel nævner formanden ting, som er aftalt i klimaloven, men ikke i treparten. Han nævner også kvælstofmål i vandplanerne, som heller ikke er aftalt i treparten.

Det er eksempler på, at målstregen bliver flyttet.

Derfor forstår formanden, hvis den enkelte landmand rammes af et sprøjteforbud, som ikke er tænkt ind i den lokale trepart og derfor ikke ønsker at bidrage til arealomlægning.

Men det afviser ministeren, som dog udtrykker forståelse for landmændene.

- Den grønne trepart betyder ikke, at regeringen ikke samtidig kan have en ambition om at passe godt på vores grundvand.

- Det var det, danskerne meget klart ved stemmeurnerne tilkendegav, at de ville have, og det er det, regeringen kommer til at levere på, siger han.

Generelt har landmændene klaget over tidsplanen og for meget bureaukrati, som står i vejen for opfyldelsen af den grønne trepart.

- Jeg kan godt forstå, at landmændene oplever, at tidsplanen er stram. Det var sådan set også det, vi aftalte, siger ministeren, som endnu er ny i stolen og derfor ikke vil forholde sig til, om der fortsat er for meget bureaukrati.

/ritzau/

Flere israelske medier melder, at mindst seks personer søndag morgen er blevet ramt af skud i Israel.

En person er blevet dræbt, lyder det.

Ifølge medierne er en mistænkt blevet skudt og dræbt af israelsk politi og Israels militær (IDF).

Det fremgår ikke, om den formodede mistænkte er blandt de seks personer, der meldes ramt af skud.

En menneskejagt er undervejs i forsøget på at finde en anden mistænkt, der formodes også at stå bag, skriver avisen Jerusalem Post.

Hændelsen efterforskes som det, myndighederne kalder et muligt terrorangreb, skriver Jerusalem Post og Haaretz.

Personerne skal være blevet skudt i Kochav Yair, der ligger ved grænsen mod den israelskbesatte Vestbredden.

En video fra Jerusalem Post viser, at redningsmandskab er ankommet ved en tankstation, hvor der skal have været blevet skudt fra en forbikørende bil.

En 35-årig mand er erklæret død af redningsmandskab på stedet. Det fremgår ikke, om der er tale om den mistænkte.

Derudover er to personer alvorligt sårede, og tre andre er moderat sårede. De sårede er alle fragtet til hospitalet.

/ritzau/

Flere israelske medier melder, at mindst seks personer søndag morgen er blevet ramt af skud i Israel.

En person er blevet dræbt, lyder det.

Ifølge medierne er en mistænkt blevet skudt og dræbt af israelsk politi og Israels militær (IDF).

Det fremgår ikke, om den formodede mistænkte er blandt de seks personer, der meldes ramt af skud.

En menneskejagt er undervejs i forsøget på at finde en anden mistænkt, der formodes også at stå bag, skriver avisen Jerusalem Post.

Hændelsen efterforskes som et muligt terrorangreb, skriver Jerusalem Post og Haaretz.

Personerne skal være blevet skudt i Kochav Yair, der ligger ved grænsemuren mod den israelskbesatte Vestbredden.

/ritzau/

Det har længe været kendt, at Israel spionerer mod landets nærmeste allierede, USA.

Og at USA gør det den anden vej.

Men den seneste tid - under krigen mod Iran - er truslen fra israelsk spionage mod USA blevet større.

Det fortæller nuværende og tidligere amerikanske embedsfolk til de amerikanske medier NBC News og The New York Times.

Kilderne udtaler sig anonymt om sagen.

Af en rapport fra den amerikanske militære efterretningstjeneste Defence Intelligence Agency (DIA) fremgår det samtidig, at truslen fra israelsk spionage de seneste uger er blevet hævet fra "høj" til "kritisk".

Der er tale om det højeste trusselsniveau på området.

Rapporten fra DIA er ifølge kilderne blevet udarbejdet, efter at amerikanske militærfolk udstationeret i Israel for nyligt opdagede, at der var blevet installeret overvågningssoftware på deres telefoner.

Rapporten fra DIA fremlægger flere eksempler på israelsk overvågning af amerikansk militær over flere år.

Herunder en episode i 2021, hvor israelske efterretningsfolk blev taget på fersk gerning, da de var ved at opsætte aflytningsudstyr i DIA's hovedkvarter.

Den seneste tid har USA dog haft mistanke om, at Israel gør en særlig indsats for at overvåge amerikanske embedsfolk.

Det sker angiveligt i et forsøg på at få information om USA's administrations interne overvejelser om krigen i Iran, skriver NBC News.

Det er til trods for, at USA samarbejder tæt med Israel i krigen mod Iran, som de to lande iværksatte sammen i slutningen af februar.

Israel mistænkes blandt andet for at aflytte USA's særlige udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps chefforhandler Elbridge A. Colby, skriver The New York Times.

USA's forsvarsministerium har afvist at kommentere oplysningerne om, at Israel skulle spionere mod USA, over for The New York Times og NBC News.

En embedsmand fra Det Hvide Hus, som udtaler sig anonymt, siger til The New York Times, at oplysningerne er direkte usande.

Tilsvarende siger en talsmand for Israels ambassade i Washington D.C. til NBC News, at det er "komplet usandt", at Israel udspionerer USA.

- Israels indhentning af efterretninger er rettet mod dets fjender, ikke dets allierede, lyder det fra talsmanden.

Oplysningerne om mistanken om den øgede israelske spionage kommer på et tidspunkt, hvor der har været beretninger om uenigheder mellem Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Donald Trump.

Det amerikanske medie Axios refererede tidligere på ugen en telefonsamtale mellem de to regeringschefer, hvor Trump blandt andet sagde, at Netanyahu er "fucking sindssyg" på grund af Israels fortsatte krigsførelse i Libanon.

Senere bekræftede Trump sit ordvalg og forklarede, at han var "lidt utilfreds på grund af hans (Netanyahus, red.) konstante kampe med Libanon".

/ritzau/

For regeringens vedkommende er der fortsat liv i den grønne trepart, som skal omlægge store landbrugsarealer til natur.

Det mener nyudnævnt minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).

Han afviser Landbrug & Fødevarer, der har sagt, at den historiske aftale for deres vedkommende "ikke eksisterer længere".

- Når jeg ser aktiviteten ude i de lokale grønne treparter, så er død eller stilstand ikke de første ord, der falder mig ind. Tværtimod er der en summende aktivitet derude, siger han.

Ministeriet for den grønne trepart er nedlagt og lagt ind under det nye ministerium for natur og dyrevelfærd.

Udmeldingen kommer, efter at Landbrug & Fødevarer i et interview med Jyllands-Posten har sagt, at den oprindelige aftale fra juni 2024 "reelt ikke eksisterer mere".

Formand Søren Søndergaard peger blandt andet på regeringens planer om et nationalt sprøjteforbud og kommende kvælstofregulering som eksempler på nye krav, der kommer ud over den oprindelige aftale.

Derfor ser landmændenes organisation sig ikke længere forpligtet.

Overfor avisen understreger formanden, at man betragter aftalen for død, men at man på den anden side ikke løber fra den.

Men landmændene bakker ikke nødvendigvis op om de ting, som aftales efter.

/ritzau/

En person er søndag fundet død i forbindelse med en arbejdsulykke på Lundbakvej i Pandrup.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV 2 Nord.

Over for Ritzau bekræfter vagtchef Lau Larsen, at man er til stede i Pandrup.

- Vi kan bekræfte, at der er en ulykke og et dødsfald i Pandrup, og at vi i øjeblikket er til stede og undersøger omstændighederne nærmere, fortæller han.

På nuværende tidspunkt ønsker han ikke at oplyse nærmere om, hvordan ulykken er sket, ligesom han heller ikke vil oplyse yderligere om identiteten på den afdøde.

Det skyldes, at han ikke har fået en bekræftelse på, hvorvidt der er sket underretning af de pårørende.

Ifølge Lau Larsen rykkede både politi, ambulance og brandvæsen ud til adressen, da man modtog en anmeldelse søndag morgen klokken 06.30.

Det fremgår af oplysninger fra Beredskabsstyrelsens indberetningssystem, at anmeldelsen blev registreret som redning af fastklemt i maskine eller lignende.

Registreringens ordlyd er imidlertid en standardiseret formulering og er ikke nødvendigvis dækkende.

/ritzau/