Vælgerne i Kosovo går søndag til stemmeurnerne for tredje gang på 16 måneder.

Europas yngste nation har været ramt af et længere politisk dødvande.

Balkan-landet har ambitioner om at blive medlem af EU, men har i store dele af det seneste år været uden en fungerende regering.

Der er ikke blevet offentliggjort friske meningsmålinger, men analytikere spår endnu en sejr til premierminister Albin Kurti og hans parti, Vetëvendosje.

Analytikerne vurderer dog, at Kurti fortsat vil være nødsaget til at indgå politiske kompromisser med oppositionspartierne for at sikre det flertal på to tredjedele, der kræves for at vælge en ny præsident.

Kurtis parti fik godt 51 procent af stemmerne ved det seneste valg i december, hvilket var mere end de 42 procent, som partiet fik ved valget i februar 2025.

Partiet kunne dog ikke opnå enighed med de øvrige partier om en kandidat til præsidentposten. Derfor blev parlamentet opløst i april, og der blev udskrevet endnu et nyvalg.

EU har opfordret politikerne i Kosovo til at skabe stærke institutioner for at kunne gennemføre de reformer, som er nødvendige for at blive en del af EU.

Kurtis parti kom første gang til magten i 2021 på mere nationalistiske og velfærdsorienterede mærkesager.

Kosovos valgkommission oplyser, at mere end 900 kandidater fra 17 partier og tre valgalliancer konkurrerer om pladserne i parlamentet, som har 120 pladser.

Omkring 2,1 millioner vælgere er registreret, hvilket er flere end Kosovos befolkning på 1,6 millioner indbyggere.

Det skyldes en stor diaspora, som hovedsageligt bor i Vesteuropa og generelt har tendens til at støtte Kurtis parti.

Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008.

Kosovo var indtil 1999 en autonom provins i Serbien. Men i 1999 tvang Nato med en militær indsats Serbien ud af Kosovo.

Forinden var tusindvis af personer, hovedparten kosovoalbanere, blevet dræbt i oprørskampe mod serbiske styrker.

/ritzau/Reuters

Søndagens valg i Armenien har på forhånd tiltrukket sig betydelig international opmærksomhed.

Den lille sydkaukasiske nation med omkring tre millioner indbyggere har de senere år under premierminister Nikol Pashinyans ledelse rykket sig tættere på EU og fjernet sig fra Rusland.

Sidste år vedtog det armenske parlament en lov, der indleder processen mod EU-medlemskab, og i begyndelsen af maj indgik Armenien og EU et partnerskab om infrastruktur, økonomi og sikkerhed.

Forholdet til Rusland er blevet et centralt punkt i valgkampen, hvor Pashinyans parti, Civil Contract, står over for flere prorussiske oppositionspartier.

Pashinyans største modstander ved valget er den russisk-armenske milliardær og forretningsmand Samvel Karapetyan.

Karapetyan og hans parti, Stærkt Armenien, mener, at Rusland i fremtiden skal være Armeniens strategiske og vigtigste økonomiske partner.

Rigmanden har afvist påstande om, at han vil trække Armenien tilbage i Ruslands indflydelsessfære, men samtidig har Karapetyan advaret mod Pashinyans "hensynsløse kapløb" mod Vesten.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har frem mod valget forsøgt at minde armenierne om deres afhængighed af Rusland.

Putin indførte for to uger siden et russisk importforbud på armensk frugt og grønt samt blomster, mineralvand og cognac.

Officielt blev forbuddet indført af hensyn til fødevaresikkerhed og for at mindske spredning af plantesygdomme og skadedyr, men analytikere har ifølge BBC peget på, at det er et forsøg på at påvirke valget.

Sidste år stod Rusland for 36 procent af den armenske eksport, så handlen med Rusland udgør en betydelig del af Armeniens økonomi. Samtidig importerer Armenien billig gas og olie fra Rusland.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, beskrev torsdag de russiske handelsrestriktioner som et politisk pressionsmiddel.

- Vi kender denne fremgangsmåde alt for godt. Derfor står Europa fast ved Armeniens side, sagde Ursula von der Leyen.

Samtidig meddelte hun, at EU ville forberede en økonomisk støttepakke på 50 millioner euro svarende til 374 millioner kroner til Armenien.

Nikol Pashinyans parti, Civil Contract, har i meningsmålinger frem mod valget stået til mellem 24 og 36 procent af stemmerne, mens Stærkt Armenien har opbakning fra mellem 6 og 11 procent.

/ritzau/Reuters

Tusindvis af mennesker stimlede lørdag sammen i Mexicos hovedstad, Mexico City, for at udføre historiens største "mexicanske bølge".

Det skete som en del af optakten til det forestående VM i fodbold, hvor Mexico deler værtskabet med USA og Canada.

Bølgen, hvor folk rejser sig fra deres stadionsæder med hænderne over hovedet, blev et fænomen under VM i 1986, da Mexico senest var vært for fodboldslutrunden.

Bølgens egentlige oprindelse er dog omdiskuteret, og flere amerikanske tilskuere gør krav på tidligere versioner af den.

Fra morgenstunden indfandt mexicanere og turister sig på den store gade Paseo de la Reforma, der skærer gennem hovedstaden, for at deltage i rekordforsøget.

Målet med lørdagens begivenhed var at sætte en rekord for den største "mexicanske bølge" uden for et stadion, oplyser en talsperson for bystyret i Mexico City.

- Det handler ikke om at slå en rekord, men om at sætte en. Det her er noget helt uden fortilfælde, siger talspersonen.

Guinness World Records var til stede i Mexico City for at dokumentere rekorden.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange der tog del i lørdagens enorme menneskeskabte bølge.

I forvejen anerkender Guinness World Records en lang række rekorder, når det gælder til den ikoniske bølge.

Rekorden for flest deltagere blev sat i 2008 i USA, hvor 157.574 mennesker var med til at udføre den.

Den tidsmæssigt længste bølge blev udført i Japan i 2015. Den varede 17 minutter og 14 sekunder.

Det er tredje gang, at Mexico er vært for VM i fodbold. Tilbage i 1970 afholdt landet for første gang turneringen.

VM begynder torsdag den 11. juni. I åbningskampen skal Mexico på hjemmebane op imod Sydafrika. Turneringen, der har deltagelse af 48 hold, slutter med finalen den 19. juli.

/ritzau/Reuters

Mindst 12 personer er blevet ramt af skud nær en festival i byen Toledo i den amerikanske delstat Ohio.

Det oplyser vicepolitichef Joe Heffernan fra politiet i Toledo på et pressemøde.

Politiet rykkede lørdag eftermiddag lokal tid ud til en anmeldelse om, at en person var blevet skudt i byens historiske område Old West End.

Ved ankomsten fandt betjentene flere personer med skudsår. De sårede er blevet transporteret til nærliggende hospitaler for at modtage behandling, oplyser politiet.

Det yngste skudoffer er 14 år, mens det ældste er 61, oplyser politiet. De fleste ofre er i begyndelsen af 20'erne, lyder det.

Folk bliver bedt om at holde sig væk fra området, mens efterforskningen er i gang. Politiet er massivt til stede i området, skriver CNN.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at der var mindst to bevæbnede gerningsmænd, som sandsynligvis skød mod hinanden. Det siger vicepolitichef Joe Heffernan på pressemødet.

Politiet er nu på jagt efter gerningsmændene.

Skyderiet har fundet sted nær Old West End Festival.

Det er en årlig to-dages begivenhed i byens historiske kvarter. Begivenheden begyndte med en parade lørdag formiddag og byder på live-musik og madmarkeder, skriver CNN.

Ohios republikanske guvernør, Mike DeWine, har reageret på skyderiet, som han betegner som en meningsløs forbrydelse.

- Sommerfestivaler bør være trygge steder, hvor familier kan være sammen uden frygt for vold, skriver guvernøren på X.

Der har været mindst 170 masseskyderier i USA i år, oplyser Gun Violence Archive, der definerer et masseskyderi som en hændelse, hvor fire eller flere bliver skudt. Det skriver CNN.

/ritzau/

USA's militær har lørdag skudt to iranske droner ned, da de udgjorde en trussel mod den internationale skibstrafik i Hormuzstrædet.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

- De amerikanske styrker står fortsat parate og er klar til at fortsætte med at forsvare sig mod iransk aggression, skriver Centcom.

Tidligere lørdag skød det amerikanske militær fire iranske droner ned, der var på vej mod Hormuzstrædet, og angreb to radaranlæg i Iran.

Også her lød begrundelsen, at dronerne udgjorde en trussel mod skibstrafikken.

Iran svarede igen med at affyre missiler mod amerikanske mål i både Kuwait og Bahrain. Ifølge Centcom slog ingen af missilerne ned i golflandene.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge mod Iran, indførte Iran en blokade af Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd og forbinder olieproducerende lande i regionen med resten af verden.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer normalt gennem strædet.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Spændingerne mellem USA og Iran er den seneste uge blusset op på ny, og USA og Iran har angrebet hinanden nær Hormuzstrædet.

Tidligere på ugen affyrede Iran droner og missiler mod både Kuwait og Bahrain. Bahrain er en østat, der ligger i Den Persiske Golf. Kuwait ligger ud til samme farvand mellem Saudi-Arabien og Irak.

Onsdag morgen blev en terminal i Kuwaits internationale lufthavn ramt af et iransk droneangreb.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Kuwait blev mindst 63 personer såret - heriblandt både passagerer og lufthavnsansatte - mens en person mistede livet.

/ritzau/

USA's militær har lørdag skudt to iranske droner ned, da de udgjorde en trussel mod den internationale skibstrafik i Hormuzstrædet.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

- De amerikanske styrker står fortsat parate og er klar til at fortsætte med at forsvare sig mod iransk aggression, skriver Centcom.

Tidligere lørdag skød det amerikanske militær fire iranske droner ned, der var på vej mod Hormuzstrædet, og angreb to radaranlæg i Iran.

Også her lød begrundelsen, at dronerne udgjorde en trussel mod skibstrafikken.

Iran svarede igen med at affyre missiler mod amerikanske mål i både Kuwait og Bahrain. Ifølge Centcom slog ingen af missilerne ned i golflandene.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge mod Iran, indførte Iran en blokade af Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens forbrug af olie normalt fragtes igennem.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Spændingerne mellem USA og Iran er den seneste uge blusset op på ny, og USA og Iran har angrebet hinanden nær Hormuzstrædet.

/ritzau/

Flere personer er blevet ramt af skud nær en festival i byen Toledo i den amerikanske delstat Ohio.

Det skriver politiet i Toledo i et opslag på det sociale medie X.

Politiet rykkede lørdag eftermiddag lokal tid ud til en anmeldelse om, at en person var blevet skudt i byens historiske område Old West End.

- Ved ankomsten fandt betjentene flere personer med skudsår. Mange af de sårede er blevet transporteret til nærliggende hospitaler for at modtage behandling, skriver politiet på X.

Toledos borgmester, Wade Kapszukiewicz, oplyser til den lokale tv-station WTOL, at otte personer er blevet ramt af skud.

Alle forventes at overleve, siger borgmesteren ifølge mediet.

Politiet oplyser, at de i øjeblikket jagter en eller flere gerningsmænd.

Folk bliver bedt om at holde sig væk fra området, mens efterforskningen er i gang. Politiet er massivt til stede i området, skriver det amerikanske medie CNN.

Skyderiet har fundet sted nær Old West End Festival, oplyser politiet.

Det er en årlig to-dages begivenhed i byens historiske kvarter. Begivenheden begyndte med en parade lørdag formiddag og byder på live-musik og madmarkeder, skriver CNN.

Ohios republikanske guvernør, Mike DeWine, har reageret på skyderiet, som han betegner som en meningsløs forbrydelse.

- Sommerfestivaler bør være trygge steder, hvor familier kan være sammen uden frygt for vold, skriver guvernøren på X.

/ritzau/

Flere personer er blevet ramt af skud nær en festival i byen Toledo i den amerikanske delstat Ohio.

Det skriver politiet i Toledo i et opslag på det sociale medie X.

Politiet rykkede lørdag eftermiddag lokal tid ud til en anmeldelse om, at en person var blevet skudt i byens historiske område Old West End.

- Ved ankomsten fandt betjentene flere personer med skudsår. Mange af de sårede er blevet transporteret til nærliggende hospitaler for at modtage behandling, skriver politiet på X.

Politiet oplyser, at de i øjeblikket jagter en eller flere gerningsmænd.

Folk bliver bedt om at holde sig væk fra området, mens efterforskningen er i gang. Politiet er massivt til stede i området, skriver det amerikanske medie CNN.

Skyderiet har fundet sted nær Old West End Festival, oplyser politiet.

Det er en årlig to-dages begivenhed i byens historiske kvarter. Begivenheden begyndte med en parade lørdag formiddag og byder på live-musik og madmarkeder, skriver CNN.

/ritzau/

Nordkorea kommer aldrig til at opgive sin status som atommagt.

Det siger Kim Yo-jong, som er den magtfulde søster til Nordkoreas leder, forud for et besøg af den kinesiske præsident, Xi Jinping.

- Vores status som atommagt er absolut ikke til forhandling, siger Kim Yo-jong, i en erklæring bragt af Nordkoreas officielle nyhedsbureau Korea Central News Agency.

Hun tilføjer, at Nordkorea ikke vil tolerere nogen trusler.

Nordkorea har længe fastholdt sin ret til at udvikle atomvåben og ballistiske missiler, selv om sådanne programmer er forbudt i henhold til sanktioner vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.

Tidligere på ugen fremviste Nordkorea en ny fabrik til produktion af nukleart materiale. Her opfordrede Nordkoreas leder, Kim Jong-un, til en udvidelse af landets atomarsenal, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kim Jong-un vil også mere end fordoble produktionen af missiler over de næste fem år, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap natten til søndag.

Kinas præsident ventes mandag at besøg Nordkorea for første gang i næsten syv år.

Kina er for Nordkorea en afgørende kilde til diplomatisk og politisk støtte.

Nordkorea er et af verdens mest isolerede lande, og det er underlagt omfattende internationale sanktioner.

Trods tætte bånd mellem de to lande, er det sjældent, at en kinesisk præsident besøger Nordkorea.

Kina har ifølge Reuters arbejdet på at styrke båndene til Nordkorea, efter at Nordkorea har fået et stærkere forhold til Rusland.

Nordkorea har blandt andet sendt soldater og våben i støtte til Ruslands invasion af Ukraine.

Det kommende møde bliver Xi Jinpings første officielle udlandsrejse i år. Topmødet finder sted, efter at han i sidste måned var vært for topmøder med USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

/ritzau/AFP

Den oprindelige politiske aftale om Grøn Trepart fra 2024 "eksisterer ikke længere".

Det siger formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, til Jyllands-Posten.

Ifølge Søren Søndergaard eksisterer trepartsaftalen ikke, fordi der siden aftalen i 2024 er lavet planer om yderligere politiske tiltag mod landbruget.

Blandt andet i den nye firkløverregerings regeringsgrundlag, der blandt andet lægger op til et nationalt sprøjteforbud og større ændringer i svineproduktionen.

- Den oprindelige Grøn Trepart fra juni 2024 eksisterer ikke længere. Vi gik ud af rummet i juni 2024. Siden er de andre rejst videre, siger Søren Søndergaard til avisen.

Grøn Trepart blev udformet som et samarbejde mellem blandet andet Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og den daværende SVM-regering.

Aftalen blev set som en historisk aftale om omlægning af dansk landbrug og natur.

Minister for Natur og Dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) siger i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten, at "den nye regering ikke har ændret i den oprindelige aftale". Derfor står aftalen "selvfølgelig stadig ved magt".

I en pressemeddelelse lørdag aften uddyber Landbrug & Fødevarer kritikken.

Organisationen hæfter sig foruden et nationalt sprøjteforbud ved, at ministeriet for grøn trepart ikke længere eksisterer.

- Vi må konstatere, at den trepartsaftale, som vi lavede, reelt set kun findes på papiret nu. Parterne er rejst videre, og den regering, vi lavede aftale med i juni 2024, findes ikke mere, siger Søren Søndergaard i meddelelsen.

- Landbrug & Fødevarer bakker fortsat den oprindelige trepartsaftale op, men der er sidenhen blevet vedtaget en lang række yderligere krav, som rammer erhvervet hårdt, lyder det.

/ritzau/

Syv personer er ifølge Gazas civilforsvar blevet dræbt i israelske angreb lørdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sundhedspersonale oplyser til Reuters, at foruden de syv dræbte er 15 personer såret, heriblandt børn.

Angrebet ramte ifølge sundhedspersonalet en stor teltlejr i midten af Gaza by.

En talsperson for det israelske militær oplyser, at militæret har udført et angreb i Gaza målrettet, hvad det beskriver som "terrorister", men uddybede ikke yderligere.

Meldingen om angrebet kommer samme dag, som Egypten ifølge Hamas har indledt en ny runde af våbenhvileforhandlinger med ledere fra Hamas og andre palæstinensiske fraktioner.

Det oplyser Hamas og andre kilder tæt på forhandlingerne til Reuters.

I oktober sidste år blev der indgået en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

På trods af aftalen har der ifølge AFP dog været daglige tilfælde af vold eller angreb i Gazastriben.

Ifølge tal fra Gazas sundhedsministerium har Israel dræbt omkring 950 personer, siden våbenhvilen trådte i kraft. Tal fra ministeriet vurderes af FN som troværdige.

Fire israelske soldater er i samme periode blevet dræbt, har landets militær tidligere oplyst.

Både Hamas og Israel har flere gange anklaget hinanden for brud på aftalen om våbenhvile.

Den første fase af våbenhvilen omfattede løsladelsen af de sidste af Hamas' israelske gidsler i bytte for palæstinensere, som var tilbageholdt af Israel.

Overgangen til våbenhvilens anden fase har i flere måneder stået stille, skriver AFP. Den skulle omfatte en afvæbning af Hamas og den israelske hærs gradvise tilbagetrækning.

I sidste uge sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at han havde beordret militæret til at tage kontrol med over 70 procent af Gazastriben.

/ritzau/

Den oprindelige politiske aftale om Grøn Trepart fra 2024 "eksisterer ikke længere".

Det siger formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, til Jyllands-Posten.

Ifølge Søren Søndergaard eksisterer trepartsaftalen ikke, fordi der siden aftalen i 2024 er lavet planer om yderligere politiske tiltag mod landbruget.

Blandt andet i den nye firkløverregerings regeringsgrundlag, der blandt andet lægger op til et nationalt sprøjteforbud og større ændringer i svineproduktionen.

- Den oprindelige Grøn Trepart fra juni 2024 eksisterer ikke længere. Vi gik ud af rummet i juni 2024. Siden er de andre rejst videre, siger Søren Søndergaard til avisen.

Grøn Trepart blev udformet som et samarbejde mellem blandet andet Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og den daværende SVM-regering.

Aftalen blev set som en historisk aftale om omlægning af dansk landbrug og natur.

/ritzau/

Syv personer er ifølge Gazas civilforsvar blevet dræbt i israelske angreb lørdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sundhedspersonale oplyser til Reuters, at foruden de syv dræbte er 15 personer såret, heriblandt børn.

Angrebet ramte ifølge sundhedspersonalet en stor teltlejr i midten af Gaza by.

En talsperson for det israelske militær oplyser, at militæret har udført et angreb i Gaza målrettet, hvad det beskriver som "terrorister", men uddybede ikke yderligere.

Meldingen om angrebet kommer samme dag, som Egypten ifølge Hamas har indledt en ny runde af våbenhvileforhandlinger med ledere fra Hamas og andre palæstinensiske fraktioner.

Det oplyser Hamas og andre kilder tæt på forhandlingerne til Reuters.

I oktober sidste år blev der indgået en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

På trods af aftalen har der ifølge AFP dog været daglige tilfælde af vold eller angreb i Gazastriben.

Ifølge tal fra Gazas sundhedsministerium har Israel dræbt omkring 950 personer, siden våbenhvilen trådte i kraft. Tal fra ministeriet vurderes af FN som troværdige.

Fire israelske soldater er i samme periode blevet dræbt, har landets militær tidligere oplyst.

Både Hamas og Israel har flere gange anklaget hinanden for brud på aftalen om våbenhvile.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse Mette-Marit skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt, og det har tilsyneladende fået mange nordmænd til at melde sig på banen for at blive organdonorer.

I maj meldte 70 personer sig i gennemsnit som organdonorer i Norge.

Men fredag lød antallet på 2178, og torsdag registrerede 312 personer sig.

Det siger Aleksander Sekowski, informationschef i organisationen Stiftelsen Organdonasjon, til mediet Dagbladet.

- Det er helt vilde tal, som vi næsten aldrig har set før, siger han og tilføjer, at "der ikke er nogen tvivl om", at stigningen skyldes opmærksomheden omkring kronprinsessens helbred.

Over 600 personer venter på en organtransplantation i Norge. Ti patienter venter på lunger, skriver NTB.

Mette-Marit har den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018. Den seneste tid har kronprinsessen fået det dårligere.

Hun er derfor sat på en liste over personer, der skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt.

Det oplyste overlæge og lungespecialist Are Holm fra Rikshospitalet i Oslo fredag i en pressemeddelelse udsendt af det norske kongehus.

En patient bliver først sat på listen, når den forventede levetid er på et til to år uden indgrebet. Det skriver NTB.

Mens kronprinsessen venter på operationen, vil det ikke være muligt for hende at arbejde eller gennemføre det officielle program som normalt.

Det er til enhver tid den patient, der er mest syg blandt dem, som lungen passer til, og som samtidig har de bedste chancer for at få et godt liv efter operationen, der bliver prioriteret.

Derudover må patienter ikke have andre sygdomme, der øger risikoen for en transplantation. Det gælder blandt andet alvorlig hjertesygdom, kræft og stigende alder øger risikoen for afvisning.

Et år efter transplantationen lever 85-90 procent fortsat ifølge Oslo Universitetssykehus. Efter fem år er det 70-75 procent, der fortsat er i live.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse Mette-Marit skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt, og det har tilsyneladende fået mange nordmænd til at melde sig på banen for at blive organdonorer.

I maj meldte 70 personer sig i gennemsnit som organdonorer i Norge.

Men fredag lød antallet på 2178, og torsdag registrerede 312 personer sig.

Det siger Aleksander Sekowski, informationschef i organisationen Stiftelsen Organdonasjon, til mediet Dagbladet.

- Det er helt vilde tal, som vi næsten aldrig har set før, siger han og tilføjer, at "der ikke er nogen tvivl om", at stigningen skyldes opmærksomheden omkring kronprinsessens helbred.

Mette-Marit har den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018. Den seneste tid har kronprinsessen fået det dårligere.

Hun er derfor sat på en liste over personer, der skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt.

Det oplyste overlæge og lungespecialist Are Holm fra Rikshospitalet i Oslo fredag i en pressemeddelelse udsendt af det norske kongehus.

En patient bliver først sat på listen, når den forventede levetid er på et til to år uden indgrebet. Det skriver NTB.

Mens kronprinsessen venter på operationen, vil det ikke være muligt for hende at arbejde eller gennemføre det officielle program som normalt.

/ritzau/

En 16-årig pige, der fredag morgen blev efterlyst af politiet i Odsherred, er lørdag aften fundet død.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

- Umiddelbart skønner politiet ikke, at der er noget mistænkeligt ved dødsfaldet, skriver politikredsen, der ikke oplyser om dødsårsagen.

De pårørende er underrettet.

Pigen blev sidst set torsdag eftermiddag, hvor hun forlod en adresse i Grevinge i Odsherred.

Det medførte, at politiet ledte efter pigen med droner og hunde, sagde kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen.

/ritzau/