Senatet i den amerikanske delstat Indiana har torsdag stemt imod et nyt valgkort, der skulle hjælpe Republikanerne med at bevare flertallet i Repræsentanternes Hus ved næste års midtvejsvalg.

Det er et slag for USA's præsident, Donald Trump, og hans mål om at indføre nye valgkort landet over.

Blandt dem, der stemte imod, var medlemmer af Trumps eget parti, som han har styret med hård hånd, siden han tiltrådte som præsident for anden gang i januar.

Over halvdelen af de republikanske senatorer stemte med senatets ti demokrater, hvorfor der var 31 for forslaget og 19 imod.

Trump havde forud for afstemningen truet med at erklære sin støtte til modstandere af en hvilken som helst republikansk senator, der ikke ville stemme for en omskrivning af valgkortet.

Han havde nævnt flere af senatorerne ved navn i en række skarpe opslag på sociale medier.

Kortet, der blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus i Indiana i sidste uge, ville sandsynligvis have givet Republikanerne alle ni af Indianas pladser i Repræsentanternes Hus. I øjeblikket har partiet syv. Demokraterne har to.

/ritzau/Reuters

Thailands kong Maha Vajiralongkorn har underskrevet et dekret, der opløser landets parlament.

Det oplyser Royal Thai Government Gazette, der fungerer som regeringens talerør.

Det sker, efter at Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, tidligere torsdag skrev på det sociale medie Facebook, at han vil lade "magten vende tilbage til folket" og signalerede, at han ville opløse parlamentet.

Der skal nu afholdes valg om mellem 45 til 60 dage.

En talsmand for regeringen ved navn Siripong Angkasakulkiat oplyser, at man har valgt at udskrive valg som følge af uenigheder med det største oppositionsparti i parlamentet, Folkepartiet.

- Det her er sket, fordi vi ikke kan komme videre i parlamentet, siger han.

Premierminister Anutin Charnvirakul sagde onsdag til journalister, at en opløsning af parlamentet ikke vil påvirke det thailandske militærs indsats ved grænsen til Cambodja.

Her går sammenstødene med nabolandet fredag ind i sin femte dag, og der er blevet brugt tungt artilleri i skudvekslingerne.

Anutin er Thailands tredje premierminister siden august 2023, og politisk ustabilitet har sat sine spor i Sydøstasiens næststørste økonomi.

Thailand kæmper i forvejen med høj gæld i private husholdninger og lav købekraft samt amerikanske toldsatser indført af USA's præsident, Donald Trump.

Trump hjalp i juli med at forhandle en våbenhvile på plads mellem Thailand og Cambodja, da en over 100 år gammel strid om suverænitet over templer langs den 817 kilometer lange grænse brød ud i juli.

I oktober underskrev statsledere fra de to lande så officielt en våbenhvile. Her var Trump også til stede. Men begge lande har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

I november meddelte Thailands forsvarsminister, Natthaphon Narkphanit, så, at landet havde sat våbenhvilen på pause.

/ritzau/

En champagne fra brylluppet mellem daværende prins Charles og prinsesse Diana i 1981 har været på auktion, men uden at blive solgt.

Det fremgår af auktionshuset Bruun Rasmussens hjemmeside.

Champagnen skulle ifølge planen på auktion torsdag omkring klokken 17.50. Den er vurderet til mellem 500.000 og 600.000 kroner.

Der er tale om en "yderst sjælden" magnumflaske Dom Pérignon Vintage 1961. Af etiketten fremgår det, at den indeholder 1,54 liter.

Champagnen er en særlig udgave, som blev fremstillet specielt til det kongelige bryllup. Der er trykt en særlig etiket på flasken.

Selve champagnen er en Dom Pérignon Vintage fra 1961.

Thomas Rosendahl, der er chef for vinafdelingen hos Bruun Rasmussen, har tidligere sagt, at der er tale om en "exceptionelt sjælden" champagne.

- Flasken repræsenterer ikke kun en højt estimeret Dom Pérignon-udgave, men også et enestående stykke britisk kulturhistorie, fortalte han i forbindelse med, at flasken skulle på auktion.

Brylluppet mellem Diana og Charles blev kaldt århundredets bryllup.

Det fandt sted 29. juli 1981 i St. Paul's Cathedral i London, hvorefter der var reception og fejring på Buckingham Palace.

Ifølge den britiske tv-kanal BBC blev det på verdensplan set af 750 millioner mennesker i 74 lande.

I Storbritannien, hvor dagen var erklæret national helligdag, så 28,4 millioner med, mens 600.000 var dukket op i gaderne i London for at få et glimt.

I dag er Charles Storbritanniens konge. Prinsesse Diana døde i en bilulykke i 1997.

Thomas Rosendahl har tidligere sagt, at sælgeren er en mangeårig kunde hos Bruun Rasmussen, som af og til sælger ud af sin vinsamling.

Han har ikke ønsket at fortælle, hvem sælgeren er, eller hvordan vedkommende er kommet i besiddelse af champagnen.

/ritzau/

Thailands kong Maha Vajiralongkorn har underskrevet et dekret, der opløser landets parlament.

Det oplyser Royal Thai Government Gazette, der fungerer som regeringens talerør.

Det sker, efter at Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, tidligere torsdag skrev på det sociale medie Facebook, at han vil lade "magten vende tilbage til folket" og signalerede, at han ville opløse parlamentet.

Der skal nu afholdes valg om mellem 45 til 60 dage.

En talsmand for regeringen ved navn Siripong Angkasakulkiat oplyser, at man har valgt at udskrive valg som følge af uenigheder med det største oppositionsparti i parlamentet, Folkepartiet.

- Det her er sket, fordi vi ikke kan komme videre i parlamentet, siger han.

Premierminister Anutin Charnvirakul sagde onsdag til journalister, at en opløsning af parlamentet ikke vil påvirke det thailandske militærs indsats ved grænsen til Cambodja.

Her går sammenstødene med nabolandet fredag ind i sin femte dag, og der er blevet brugt tungt artilleri i skudvekslingerne.

Anutin er Thailands tredje premierminister siden august 2023, og politisk ustabilitet har sat sine spor i Sydøstasiens næststørste økonomi.

Thailand kæmper i forvejen med amerikanske toldsatser indført af USA's præsident, Donald Trump, høj gæld i private husholdninger og lav købekraft.

/ritzau/

Senatet i USA har torsdag afvist to forslag - et demokratisk og et republikansk - der skulle forsøge at hjælpe de millioner af amerikanere, som fra årsskiftet vil få stigende sundhedsudgifter.

Hvis Kongressen ikke kan finde en løsning, vil betalingerne til sundhedsforsikringer for omkring 24 millioner amerikanere i gennemsnit stige med 114 procent.

Det svarer til 1000-1500 dollar ekstra om året for en typisk familie, viser beregninger fra den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF.

Op mod syv millioner amerikanere kan miste deres dækning helt.

Sundhedsudgifter ventes at blive et vigtigt tema ved næste års midtvejsvalg.

Til trods for, at spørgsmålet fylder en del i en generel debat om stigende priser i USA, har præsident Donald Trump og hans regering forholdt sig ret tavse.

Trump har holdt sig ude af de forhandlinger, der er foregået i Kongressen og har ikke vist vilje til at stå i spidsen for et større sundhedsudspil.

De tilskud, der nu står til at udløbe for millioner af amerikanere, er indført af en af Trumps forgængere, den demokratiske præsident Barack Obama, under den såkaldte Affordable Care Act (ACA). Ordningen kaldes også Obamacare.

Demokraterne blev lovet en afstemning om at forlænge de tilskud, der fulgte med ACA, i tre år. Det var et led i en aftale, der afsluttede den rekordlange regeringsnedlukning på 43 dage i november.

Selv om Senatets republikanske flertalsleder, John Thune, gik med til at afholde afstemningen, havde han ikke lovet, at forslaget ville gå igennem.

Republikanerne stod næsten samlet i deres modstand mod forslaget.

Under pres fra moderate kræfter og de senatorer, der er på valg næste år, gik Thune også med til at sende et republikansk forslag til afstemning.

Den republikanske plan lagde op til at erstatte tilskuddene med bidrag til opsparingskonti til sundhedsydelser, der skal hjælpe med at dække egenbetalinger.

Heller ikke dette forslag blev vedtaget i Senatet.

I Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, er situationen endnu mere fragmenteret.

Flere republikanere - inklusive ledelsen - har fremlagt et væld af forslag til at dæmpe omkostningerne, men ingen af dem indebærer en forlængelse af ACA-tilskuddene. Heller ingen ser ud til at have tilstrækkelig opbakning.

/ritzau/AFP

Forhandlingerne om et erstatningslån til Ukraine bevæger sig fremad.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med Politicos arrangement for de 28 mest indflydelsesrige personer i Europa.

- Vi arbejder intensivt på, at vi kan give Ukraine et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler.

- Der tager vi et skridt fremad fredag, når vi indefryser midlerne på lang sigt, siger Ursula von der Leyen.

Hun henviser dermed til, at EU-landene torsdag i princippet blev enige om en langtidsindefrysning af midlerne.

Den aftale skal nu bekræftes fredag via skriftlige procedure.

Dermed bliver der måske åbnet for en aftale på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Belgien er dog fortsat skeptisk over for lånet og kræver garantier for, at landet ikke kommer til at hænge på en eventuel tilbagebetaling af lånet.

Hovedparten af pengene - 140 milliarder euro - er nemlig indefrosset i Belgien. Pengene befinder sig i værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles.

- De kommende dage vil vise, om det lykkes at blive enige om erstatningslånet, siger Ursula von der Leyen.

Hun understreger, at tanken med lånet er, at Ukraine kun skal betale pengene tilbage til Rusland, hvis Rusland betaler erstatning for ødelæggelserne under krigen.

Det er dog uvist, om Rusland går med på det som del af en fredsaftale, der måske bliver forhandlet af USA's præsident, Donald Trump.

Det er en af årsagerne til, at Belgien kræver, at alle EU-landene garanterer for lånet.

Dermed vil det være skatteyderne i alle EU-lande, der i sidste ende hæfter for lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

/ritzau/

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslår torsdag, at der skal holdes folkeafstemning om enhver mulig kompromisløsning vedrørende territorium.

- Jeg mener, at Ukraines befolkning vil besvare dette spørgsmål. Om det er gennem valg eller en folkeafstemning skal Ukraines befolkning tage stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP ved en briefing for journalister.

Hans udtalelse kommer, mens USA har intensiveret den diplomatiske indsats for at nå frem til en afslutning på den næsten fire år lange krig.

Zelenskyj siger også, at Ukraine har sendt USA en opdateret udgave af den fredsplan, der er fremlagt af USA's regering.

Han nævner ikke specifikt, hvad der er ændret.

Men han siger, at to stridspunkter i samtalerne med USA er spørgsmålet om kontrol med atomkraftværket Zaporizjzja samt den østlige region Donetsks fremtidige status.

- Det er to punkter, vi fortsat diskuterer, siger Zelenskyj.

Amerikanerne har drøftet en idé om at oprette en "fri økonomisk zone" i dele af det østlige Ukraine, som de ukrainske styrker ifølge USA's plan skal trække sig tilbage fra, siger Zelenskyj på briefingen.

USA presser stadig på for, at Ukraine skal give store indrømmelser til Rusland i form af landområder, tilføjer han ifølge AFP.

- De forestiller sig ukrainske styrker forlade Donetsk-regionens territorium. Det formodede kompromis er, at russiske styrker ikke går ind i dette område, som de allerede kalder en "fri økonomisk zone", siger den ukrainske præsident.

Ud over de 20 punkter, som planen oprindeligt bestod af, bør en fredsaftale indeholde sikkerhedsgarantier og en plan for genopbygning af landet, tilføjer Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag meddelte han, at der kan blive afholdt valg i Ukraine inden for 60 til 90 dage, hvis sikkerheden kan garanteres.

Den ukrainske præsident bad i samme ombæring USA og europæiske allierede om hjælp til at sikre et eventuelt valg.

Torsdag understreger han, at det vil kræve en våbenhvile, hvis Ukraine skal holde valg i krigstid.

- Der skal være en våbenhvile, i hvert fald så længe som valgprocessen og selve valghandlingen varer, siger Zelenskyj torsdag ifølge Reuters.

- Det er dét, der bør drøftes. Ærligt talt synes vi her i Ukraine, at USA burde tale med den russiske side om det, siger han under et møde med den såkaldte koalition af villige lande, der støtter Ukraine.

Ifølge den ukrainske forfatning er det ikke tilladt at holde valg, mens landet er i krig.

Men Zelenskyj er kommet under fornyet pres fra USA's præsident, Donald Trump, for at holde valg.

Den ukrainske præsidents embedsperiode udløb sidste år.

Zelenskyj sagde tirsdag, at han vil bede landets parlament om at forberede den lovgivning, der skal til for at gøre det muligt at afholde et valg, mens landet er i krig.

Titusindvis af ukrainere og russere er blevet dræbt, siden Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine.

/ritzau/

Rusland skal betale for ødelæggelserne i Ukraine.

Og chancen for, at det sker via et såkaldt erstatningslån til Ukraine blev torsdag øget.

Det fastslår EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis.

Udmeldingen kommer på et pressemøde, efter et møde for landene i eurogruppen torsdag i Bruxelles.

Samtidig med eurogruppemødet blev EU-landenes faste repræsentanter i princippet enige om at bruge EU-traktatens artikel 122 til at indefryse de russiske midler på lang sigt.

- Beslutningen vil åbenlyst hjælpe på diskussionerne om et erstatningslån til Ukraine.

- For det sætter indefrysningen af de russiske aktiver på et solidt grundlag, siger Valdis Dombrovskis.

Han forventer dermed, at beslutningen kan medvirke til at overtale Belgien til at opgive sin modstand mod erstatningslånet.

Belgien er det afgørende land, fordi 140 milliarder euro i russiske midler er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

En af Belgiens bekymringer har været, at indefrysningen hidtil har været en del af EU's sanktioner mod Rusland.

Sanktionerne har længe været genstand for stridigheder med Ungarn, der flere gange har forhalet beslutninger om nye sanktionspakker.

Problemet i forhold til de indefrosne russiske midler er, at EU's samlede sanktioner hver sjette måned skal fornys.

Det skal ske med enstemmighed.

Dermed har Ungarn i teorien hver sjette måned mulighed for at sige nej til at forlænge sanktionerne.

Et ungarsk nej ville med andre ord betyde, at de indefrosne midler ikke længere kunne være indefrosne.

Dermed skulle de i teorien med kort varsel frigives til Rusland.

Det ville potentielt kunne efterlade Belgien med en enorm regning, hvis en del af pengene i mellemtiden var blevet udbetalt til Ukraine.

Ved at træffe beslutningen om at indefryse midlerne på lang sigt via kvalificeret flertal kommer der nu mere sikkerhed om det omstridte lån til Ukraine, mener Dombrovskis.

- Vi vil forhindre, at de indefrosne russiske midler bliver frigivet, så Rusland kan bruge dem til yderligere at finansiere deres aggressionskrig mod Ukraine.

- Dermed fjerner vi en af risikofaktorerne ved erstatningslånet, siger Valdis Dombrovskis.

Han vil ikke bekræfte, at Belgien vil undlade at stemme for beslutningen, når den formelt skal bekræftes via en skriftlige procedure fredag.

- Vi kan ikke kommentere medlemslandenes positioner, siger Valdis Dombrovskis.

Ud over bekymringen for selve erstatningslånet er Belgien også skeptisk over for brugen af EU-traktatens artikel 122.

Den er normalt forbeholdt krisesituationer i EU, hvor et medlemsland har akut brug for penge eller anden hjælp.

Ukraine er dog ikke del af EU, lyder indvendingen fra Belgien.

Dombrovskis mener dog, at EU-Kommissionen står på et sikkert juridisk grundlag. Både når det gælder selve erstatningslånet og brugen af artikel 122.

- Vi har overvejet forslaget meget nøje.

- Når man tager de betydelige direkte og indirekte økonomisk omkostninger, som Rusland har påført EU via sin aggressionskrig, i betragtning, så mener vi, at tiltaget er passende, siger Dombrovskis.

/ritzau/

En 92-årig kvinde er død efter en brand i et rækkehus i Ønslev på Falster.

Det oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Kvindens pårørende er underrettet.

Ifølge politiets vagtchef fik brandvæsenet hurtigt kontrol med branden, efter at det ankom til stedet.

Politiet har tilkaldt teknikere, som skal undersøge brandårsagen nærmere.

Jannick Hallø forventer, at undersøgelserne fortsætter fredag.

Selv om politiet stadig arbejder ved adressen, er der ikke nogen afspærringer på veje i området.

Anmeldelsen kom klokken 16.51 torsdag eftermiddag.

/ritzau/

Sanger og sangskriver Paul Simon fortsætter sin turné "A Quiet Celebration Tour" i Europa i foråret og vil blandt andet komme forbi Danmark.

Det skriver Live Nation i en pressemeddelelse.

Musikeren skal optræde i Falkonersalen på Frederiksberg 18. og 19. april næste år.

I løbet af foråret og sommeren har Paul Simon spillet forskellige steder i USA under sin turné.

Europaturnéen vil vare fra 9. april til 20. maj, og den 84-årige musiker vil ud over København komme forbi blandt andet Prag, Amsterdam og Paris.

Alle koncerter sættes til salg onsdag 17. december klokken 11, meddeler Live Nation.

Paul Simon har i løbet af sin karriere blandt andet udgjort den ene halvdel af duoen Simon & Garfunkel.

Sammen med den anden halvdel af duoen, Art Garfunkel, har han udgivet sange som "Mrs. Robinson", "Bridge over Troubled Water" og "The Sound of Silence".

Duoen udgav deres første album i 1964. Men forholdet mellem de to holdt ikke, og de splittede op i 1970 efter at have udgivet albummet "Bridge Over Troubled Water".

Albummet var i en periode efter sin udgivelse det bedst sælgende album nogensinde. Det blev desuden hyldet med adskillige Grammy-priser i 1971, herunder for Årets Album.

Efter opløsningen af Simon & Garfunkel har Paul Simon haft en succesrig solokarriere og udgivet adskillige album.

Sammenlagt har han fået tildelt 16 Grammy-priser. Foruden "Bridge Over Troubled Water" er også hans soloalbums "Still Crazy After All These Years" og "Graceland" blevet hyldet med en Grammy for Årets Album.

I 2024 var han blandt andet nomineret til en Grammy for Årets Folk Album med albummet "Seven Psalms" fra 2023.

Albummet varer blot 33 minutter, og det er dette værk, som showet på "A Quiet Celebration Tour" starter med. Det skriver Live Nation.

Efter en kort pause følger en række af Paul Simons klassiske hits og nogle sjældent opførte numre, lyder det.

Foruden en lang række priser har Paul Simon også fået en plads i Songwriters Hall of Fame samt i Rock and Roll Hall of Fame.

Han er far til fire børn og har været gift tre gange, senest med sangeren Edie Brickell siden 1992.

/ritzau/

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslår torsdag, at der skal holdes folkeafstemning om enhver mulig kompromisløsning vedrørende territorium.

- Jeg mener, at Ukraines befolkning vil besvare dette spørgsmål. Om det er gennem valg eller en folkeafstemning skal Ukraines befolkning tage stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP ved en briefing for journalister.

Hans udtalelse kommer, mens USA har intensiveret den diplomatiske indsats for at nå frem til en afslutning på den næsten fire år lange krig.

Zelenskyj siger også, at Ukraine har sendt USA en opdateret udgave af den fredsplan, der er fremlagt af USA's regering.

Han nævner ikke specifikt, hvad der er ændret.

Men han siger, at to stridspunkter i samtalerne med USA er spørgsmålet om kontrol med atomkraftværket Zaporizjzja samt den østlige region Donetsks fremtidige status.

- Det er to punkter, vi fortsat diskuterer, siger Zelenskyj.

Amerikanerne har drøftet en idé om at oprette en "fri økonomisk zone" i dele af det østlige Ukraine, som de ukrainske styrker ifølge USA's plan skal trække sig tilbage fra, siger Zelenskyj på briefingen.

USA presser stadig på for, at Ukraine skal give store indrømmelser til Rusland i form af landområder, tilføjer han ifølge AFP.

- De forestiller sig ukrainske styrker forlade Donetsk-regionens territorium. Det formodede kompromis er, at russiske styrker ikke går ind i dette område, som de allerede kalder en "fri økonomisk zone", siger den ukrainske præsident.

Ud over de 20 punkter, som planen oprindeligt bestod af, bør en fredsaftale indeholde sikkerhedsgarantier og en plan for genopbygning af landet, tilføjer Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag meddelte han, at der kan blive afholdt valg i Ukraine inden for 60 til 90 dage, hvis sikkerheden kan garanteres.

Den ukrainske præsident bad i samme ombæring USA og europæiske allierede om hjælp til at sikre et eventuelt valg.

Han tilføjede tirsdag, at han vil bede landets parlament om at forberede den lovgivning, der skal til for at gøre det muligt at afholde et valg, mens landet er i krig.

Titusindvis af ukrainere og russere er blevet dræbt, siden Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine.

/ritzau/

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens eller AI.

- Disney er den globale gyldne standard, når det handler om fortællekunst. Denne aftale viser, hvordan AI-firmaer og kreative ledere kan samarbejde ansvarligt, udtaler OpenAI's topchef, Sam Altman.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

I sommer sagsøgte både Disney og filmstudiet Universal et andet AI-selskab - Midjourney - som de anklagede for ulovligt at have brugt deres ophavsretsbeskyttede indhold.

Den nye aftale betyder samtidig, at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner - i OpenAI.

Desuden har den amerikanske underholdningsgigant mulighed for at købe yderligere aktier i selskabet.

- Den hurtige udvikling af kunstig intelligens markerer et vigtigt øjeblik for vores industri, siger Disneys topchef, Bob Iger.

Han mener, at samarbejdet kan være med til at udvide Disney-historiernes rækkevidde.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

OpenAI har i forbindelse med aftalen lovet kontrolmekanismer, som skal forhindre ulovligt eller skadeligt indhold og beskytte rettigheder.

Både Disney og OpenAI understreger også, at de forpligter sig til at bruge kunstig intelligens ansvarligt.

/ritzau/AFP

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens eller AI.

- Disney er den globale gyldne standard, når det handler om fortællekunst. Denne aftale viser, hvordan AI-firmaer og kreative ledere kan samarbejde ansvarligt, udtaler OpenAI's topchef, Sam Altman.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

I sommer sagsøgte både Disney og filmstudiet Universal et andet AI-selskab - Midjourney - som de anklagede for ulovligt at have brugt deres ophavsretsbeskyttede indhold.

Den nye aftale betyder samtidig, at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner - i OpenAI.

Desuden har den amerikanske underholdningsgigant mulighed for at købe yderligere aktier i selskabet.

- Den hurtige udvikling af kunstig intelligens markerer et vigtigt øjeblik for vores industri, siger Disneys topchef, Bob Iger.

Han mener, at samarbejdet kan være med til at udvide Disney-historiernes rækkevidde.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

OpenAI har i forbindelse med aftalen lovet kontrolmekanismer, som skal forhindre ulovligt eller skadeligt indhold og beskytte rettigheder.

Både Disney og OpenAI understreger også, at de forpligter sig til at bruge kunstig intelligens ansvarligt.

/ritzau/AFP

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslår torsdag, at der skal holdes folkeafstemning om enhver mulig kompromisløsning vedrørende territorium.

- Jeg mener, at Ukraines befolkning vil besvare dette spørgsmål. Om det er gennem valg eller en folkeafstemning skal Ukraines befolkning tage stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP ved en briefing for journalister.

Hans udtalelse kommer, mens USA har intensiveret den diplomatiske indsats for at nå frem til en afslutning på den næsten fire år lange krig.

Zelenskyj siger også, at Ukraine har sendt USA en opdateret udgave af den fredsplan, der er fremlagt af USA's regering.

Amerikanerne har drøftet en idé om at oprette en "fri økonomisk zone" i dele af det østlige Ukraine, som de ukrainske styrker ifølge USA's plan skal trække sig tilbage fra, siger Zelenskyj på briefingen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ud over de 20 punkter, som planen oprindeligt bestod af, bør en fredsaftale indeholde sikkerhedsgarantier og en plan for genopbygning af landet, tilføjer Zelenskyj ifølge Reuters.

/ritzau/

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens.

- Disney er den globale gyldne standard, når det handler om fortællekunst. Denne aftale viser, hvordan AI-firmaer og kreative ledere kan samarbejde ansvarligt, udtaler OpenAI's topchef, Sam Altman.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

I sommer sagsøgte både Disney og filmstudiet Universal et andet AI-selskab - Midjourney - som de anklagede for ulovligt at have brugt deres ophavsretsbeskyttede indhold.

Den nye aftale betyder samtidig, at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner - i OpenAI.

Desuden har den amerikanske underholdningsgigant mulighed for at købe yderligere aktier i selskabet.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

OpenAI har i forbindelse med aftalen lovet kontrolmekanismer, som skal forhindre ulovligt eller skadeligt indhold og beskytte rettigheder.

/ritzau/AFP

Disney har torsdag lavet en licensaftale på tre år med OpenAI, som blandt andet står bag chatbotten ChatGPT.

Aftalen betyder, at man som bruger af ChatGPT og videoværktøjet Sora fremover kan inkludere karakterer ejet af Disney, når man generer videoer med hjælp af kunstig intelligens.

- Disney er den globale gyldne standard, når det handler om fortællekunst. Denne aftale viser, hvordan AI-firmaer og kreative ledere kan samarbejde ansvarligt, udtaler OpenAI's topchef, Sam Altman.

Disney har givet brugerne adgang til over 200 karakterer. De tæller blandt andet Mickey Mouse og Darth Vader.

Aftalen inkluderer ikke stemmer og ansigter fra skuespillere.

I sommer sagsøgte både Disney og filmstudiet Universal et andet AI-selskab - Midjourney - som de anklagede for ulovligt at have brugt deres ophavsretsbeskyttede indhold.

Den nye aftale betyder samtidig, at Disney investerer 1 milliarder dollar - eller cirka 6,4 milliarder kroner - i OpenAI.

Desuden har den amerikanske underholdningsgigant mulighed for at købe yderligere aktier i selskabet.

Udover at OpenAI's brugere fremover kan lade figurer som Iron Man og Minnie Mouse mødes ved hjælp af kunstig intelligens, vil Disney også selv gøre brug af OpenAIs teknologier.

Disney planlægger at bruge teknologien til at bygge nye produkter og oplevelser på streamingplatformen Disney+.

Desuden skal Disneys ansatte have adgang til chatbotten.

OpenAI har i forbindelse med aftalen lovet kontrolmekanismer, som skal forhindre ulovligt eller skadeligt indhold og beskytte rettigheder.

/ritzau/AFP