Tirsdag er det ti år siden, at britiske vælgere stemte Storbritannien ud af EU.

Jubilæet kommer, dagen efter at Keir Starmer meddelte sin afgang som Storbritanniens premierminister.

Det betyder formentlig, at et planlagt topmøde mellem EU og Storbritannien den 22. juli må udskydes.

Det ændrer dog ikke på EU's ønske om et stærkt forhold til Storbritannien, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Keir Starmer arbejdede hårdt for et stærkt og stabilt forhold til EU. Han prioriterede en genstart af forholdet til EU efter brexit.

- Jeg ser frem til at genoptage et stærkt og stabilt forhold til Storbritanniens befolkning, siger von der Leyen.

Direkte adspurgt undlader hun at kommentere en meningsmåling fra European Council on Foreign Relations (ECFR), som blev offentliggjort søndag.

Den viser, at op til to tredjedele af de britiske vælgere mener, at Storbritanniens beslutning om at forlade EU i 2016 har haft en negativ effekt.

Målingen viser, at to tredjedele af de 2000 respondenter mener, at brexit har drevet leveomkostningerne i vejret og haft en negativ indvirkning på økonomien.

Blandt de adspurgte mente 56 procent, at udtrædelsen af EU var dårlig for bekæmpelsen af ulovlig indvandring, for handelen og for bureaukratiet.

57 procent mener, at det var "forkert" af Storbritannien at forlade EU.

Tre fjerdedele af de adspurgte ønsker nu tættere bånd til EU.

Også EU's præsident, António Costa, undlod at kommentere målingen og dermed blande sig i, om briterne burde afholde en ny folkeafstemning om en tilbagevenden til EU.

I stedet udtrykker Costa håb om, at Storbritanniens kommende premierminister vil fortsætte Keir Starmers arbejde med at styrke Storbritanniens forhold til EU.

- Vi har arbejdet hårdt og med højt humør på at holde vores andet topmøde med Storbritannien. Nu bliver vi helt sikkert nødt til at udskyde det.

- Men mit ønske er, at Keir Starmers afløser vil give kontinuitet til det gode arbejde med at genstarte forholdet mellem EU og Storbritannien, siger António Costa.

Den netop fratrådte borgmester i Manchester, Andy Burnham, er favorit til at blive den næste premierminister.

Han kan tiltræde kort før den 22. juli, hvis han ikke møder modstand fra andre kandidater.

Costas vurdering er dog, at det er for tæt på topmødedatoen til, at det kan lade sig gøre at afvikle mødet.

De to parter havde håbet på at kunne præsentere flere aftaler på topmødet.

Blandt andet en aftale om standarder for fødevare- og dyresikkerhed, en mobilitetsordning for unge samt sammenkobling af emissionshandelssystemer.

Det vil lette handelen mellem de to parter.

Andy Burnham er positivt indstillet over for EU og ventes derfor at fortsætte arbejdet.

Han har dog nedtonet sine tidligere opfordringer til, at Storbritannien skal genindtræde i EU.

Selv om brexit har været skadeligt, ønsker han ikke at "gentage" de bitre indenlandske stridigheder fra det seneste årti. Det kunne ifølge Burnham ske, hvis briterne skal ud i en ny afstemning om indtræden i EU.

/ritzau/Reuters

Andy Burnham er mandag eftermiddag taget i ed som nyt medlem af Underhuset for arbejderpartiet Labour til lyden af jubelråb fra Labours øvrige medlemmer af parlamentet.

Det viser direkte tv-billeder fra Underhuset i London.

Burnham bekræftede tidligere på dagen, at han ønsker at overtage Keir Starmers plads som leder af Labour.

Starmer havde forinden meddelt, at han træder tilbage.

Burnham blev valgt ind i det britiske parlament torsdag i sidste uge ved et suppleringsvalg i Makerfield nordvest for Manchester.

Baggrunden var, at valgkredsens daværende medlem af Underhuset havde besluttet at trække sig for at give plads til Burnham.

Frem til valget var Burnham borgmester i Greater Manchester.

For at kunne blive formand for Labour skal man være medlem af det britiske parlament.

/ritzau/

Den tidligere spanske transportminister José Luis Abalos, som har været en nær rådgiver for Spaniens nuværende premierminister, Pedro Sanchez, er mandag blevet idømt 24 års fængsel i en sag om korruption.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Abalos er ved Spaniens højesteret blandt andet kendt skyldig i at have været medlem af en kriminel organisation, bestikkelse og underslæb af offentlige midler samt misbrug af indflydelse.

Abalos' tidligere rådgiver Koldo Garcia er af højesteretten blevet idømt 19 års fængsel for de samme forseelser.

De to mænd var anklaget for at have stukket returkommissioner i egen lomme, da de lavede statslige kontrakter for millioner af euro i forbindelse med indkøb af hygiejneudstyr under covid-19-pandemien.

José Luis Abalos regnes for at være en af hovedarkitekterne bag den nuværende premierminister Pedro Sanchez' vej til magten og har haft en magtfuld post som Socialistpartiets partisekretær.

Efter at Sanchez blev premierminister i 2018, blev Abalos transportminister.

Abalos er den seneste af flere fra personkredsen omkring Sanchez, der er blevet efterforsket for mulig korruption.

Andre personer med forbindelse til Socialistpartiet og Sanchez, der er blevet efterforsket, er Sanchez' kone og bror.

/ritzau/

Det lykkedes ikke første gang. Eller anden gang.

Men måske lykkes det, når Andy Burnham nu for tredje gang går efter at blive leder af det britiske parti Labour.

Tirsdag har Storbritanniens nuværende premierminister og leder af Labour, Keir Starmer, meddelt sin afgang.

Dermed peger pilen i retning af 56-årige Burnham, som nu er afgående borgmester i Greater Manchester efter at have fået en ledig plads i parlamentet i sidste uge.

Labour er i dyb krise. Det har brug for en leder, der kan trække partiet ud af vælgerkrisen, løse Storbritanniens store problemer og give partiet en sejr ved næste parlamentsvalg i 2029.

Og her ser støtter ifølge BBC Andy Burnham som partiets redningsmand i kampen mod højrefløjspartiet Reform med Nigel Farage i spidsen.

Andy Burnham har været medlem af Labour, siden han var 15.

Han læste engelsk i Cambridge, og da han var midt i 20'erne, begyndte han at arbejde for fagforbund og som rådgiver i Labour-premierminister Tony Blairs regering.

Han har også tidligere været medlem af parlamentet, ligesom han sad på flere ministerposter under Gordon Browns regering fra 2007 til 2010.

Da Labour tabte parlamentsvalget i 2010, forsøgte Burnham at vinde formandsposten. Men han blev kun nummer fire ud af fem kandidater.

Han gjorde forsøget igen i 2015, men tabte til Jeremy Corbyn.

To år senere besluttede Burnham, at hans politiske fremtid lå uden for Westminster i London, epicenteret for britisk politik, og han blev valgt som borgmester i Greater Manchester.

Nu har han i stedet rettet blikket mod formandstaburetten i Labour og premierministerens embedsbolig i Downing Street 10.

Burnham betegnes som gemytlig og karismatisk, og i Manchester og i britiske medier har han fået kælenavnet "Kongen af Nord" for sit forsvar af området under coronapandemien - navnet er en reference til en karakter i den populære tv-serie "Game of Thrones".

Og så er han en dygtig kommunikatør, forklarer Robert Ford, som er professor i statskundskab på University of Manchester, til New York Times.

- Hans store styrke er, at han er en meget effektiv kommunikator og en meget effektiv historiefortæller. Han er god til at give vælgerne et indtryk af, hvem han er, hvad han står for, og hvad han forsøger at gøre.

- På alle disse områder er han en markant kontrast til den nuværende Labour-premierminister, siger Ford med henvisning til Keir Starmer.

Den mest vedholdende kritik af Andy Burnham er, at han er en vejrhane, hvis synspunkter skifter, som de politiske vinde blæser.

En kritik, som Keir Starmer også spøgte med efter VM i fodbold i 2022.

Her sagde Starmer ifølge The New York Times, at Burnham fik lov til at "se sit barndomshold Argentina vinde VM".

- Men det var en blandet fornøjelse, for han fik også lov til at se sit barndomshold Frankrig tabe finalen og sine barndomshold Marokko og Kroatien tabe semifinalerne, lød det fra Starmer.

Planen er ifølge nyhedsbureauet Reuters at få de mulige formandskandidater på plads inden 16. juli.

Bliver der kampvalg, skal en ny leder være på plads inden september.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) takker den afgående premierminister i Storbritannien, Keir Starmer, for støtte til Grønland og Ukraine.

Det skriver hun i et opslag på Facebook, hvor hun kalder Starmer for "en ven af kongeriget".

- Storbritannien har under Starmers ledelse stået skulder ved skulder med Ukraine og dermed været med til at forsvare Europa. Og da Grønland blev sat under et helt urimeligt pres, oplevede vi briternes solidaritet, skriver hun og tilføjer:

- Det er vanskelige og usikre tider, og alle regeringer er udfordrede. Nu skal Storbritannien igen have ny leder.

Tidligere mandag annoncerede Keir Starmer, at han vil trække sig som formand for partiet Labour og som premierminister, foran Downing Street nummer 10, der er den britiske premierministers officielle residens.

Her lød det også, at han bliver på posten som premierminister, indtil en afløser er fundet.

Han har uddybet, at han vil bede Labour-partiets landsledelse om at udarbejde en tidsplan for overdragelsen.

9. juli vil der blive åbnet for indstillinger til formandsposten.

En ny leder skal ifølge Starmer være på plads, inden landets parlament genoptager arbejdet efter sommerferien i september.

Inden Starmer meddelte, at han trækker sig, brugte han de første øjeblikke fra talerstolen på at tale om sine to år som premierminister.

Han understregede, at det var hans stolteste øjeblik, da han trådte ind i Downing Street og blev premierminister.

Starmers mulige afløser på premierministerposten og som Labour-leder er Andy Burnham, der i sidste uge sikrede sig en plads i det britiske parlament.

Mette Frederiksen ønsker også "held og lykke" til Starmers efterfølger i sit Facebook-opslag, uden at sætte navn på, hvem det eventuelt kunne være.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) takker den afgående premierminister i Storbritannien, Keir Starmer, for støtte til Grønland og Ukraine.

Det skriver hun i et opslag på Facebook, hvor hun kalder Starmer for "en ven af kongeriget".

- Storbritannien har under Starmers ledelse stået skulder ved skulder med Ukraine og dermed været med til at forsvare Europa. Og da Grønland blev sat under et helt urimeligt pres, oplevede vi briternes solidaritet, skriver hun og tilføjer:

- Det er vanskelige og usikre tider, og alle regeringer er udfordrede. Nu skal Storbritannien igen have ny leder.

Tidligere mandag annoncerede Keir Starmer, at han vil trække sig som formand for partiet Labour og som premierminister, foran Downing Street nummer 10, der er den britiske premierministers officielle residens.

Her lød det også, at han bliver på posten som premierminister, indtil en afløser er fundet.

/ritzau/

Iran er ifølge USA's vicepræsident, J.D. Vance, gået med til at invitere inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) tilbage til landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Iranerne har indvilget i at invitere IAEA-inspektørerne tilbage til deres land, siger Vance til journalister i bjergområdet i Bürgenstock i Schweiz, hvor forhandlinger mellem USA og Iran i øjeblikket finder sted.

Vance kalder meldingen for "en vigtig milepæl for det amerikanske folk og det første skridt mod en permanent atomafrustning eller en permanent afslutning af et atomvåbenprogram i Iran".

Den amerikanske vicepræsident har tidligere sagt i et interview med NBC News, at Iran som en del af et forståelsesdokument mellem landene vil tillade inspektioner af landets atomprogram.

- Faktisk er en af de centrale dele af aftalen, at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og USA skal hjælpe Iran med at destruere landets lager af højtberiget uran, og det fremgår meget klart af aftalememorandummet, sagde Vance i sidste uge.

I en del af den midlertidige aftale, som parterne er blevet enige om, lyder det, at det berigede uran, som Iran har, skal fortyndes under tilsyn af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

Ifølge Vance vil samtalerne med IAEA-inspektørerne om en tilbagevenden til landet begynde snart.

- Jeg forventer, at det vil ske senest i denne uge, men vi tror, at nogle af disse samtaler med inspektørerne og IAEA endda kan finde sted i dag, siger Vance ifølge AFP.

Iran afbrød i første omgang kontakten med FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA) efter en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel i juni 2025.

Flere gange siden har der været meldinger om, at IAEA ville genoptage inspektionerne på atomanlæg i landet.

Hverken IAEA eller Iran har endnu kommenteret meldingen fra Vance.

/ritzau/

Ungarn vil indlede en proces for at fjerne landets præsident, Tamas Sulyok, fra posten ved hjælp af en forfatningsændring.

Det oplyser landets nyvalgte premierminister, Peter Magyar, mandag, skriver Reuters.

I en tale til parlamentet siger premierministeren, at regeringen vil "iværksætte omfattende økonomiske, politiske og juridiske tiltag for at befri Ungarn for korruption".

Derudover vil premierministeren ændre aldersgrænsen for landets øverste dommere til 70 år og sætte en grænse på mandatperioden for parlamentsmedlemmer på 12 år.

Magyar har flere gange efter sin valgsejr opfordret Sulyok, der er allieret med den tidligere premierminister Viktor Orbán, til at træde tilbage.

I april gav han ham desuden en deadline og sagde, at hvis Sulyok og landets øverste dommere ikke selv var trådt tilbage inden 31. maj, ville regeringen bruge sit "mandat og de juridiske muligheder til at fjerne dem fra deres embeder".

Orbans efterfølger har flere gange understreget, at ungarerne har stemt for et fuldstændigt regimeskifte ved parlamentsvalget i april.

Magyar og hans parti, Tisza, fik ved valget et flertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Dermed kan han ændre i den ungarske forfatning.

Tidligere på måneden stemte et stort flertal i landets parlament for at begrænse embedsperioden for premierministre, så de maksimalt kan sidde i otte år.

Ændringen forhindrer desuden tidligere premierminister Viktor Orbán i at vende tilbage til posten, hvis han måtte ønske det.

Reglen gælder også for Magyar, som begrænses til højst to fulde valgperioder og dermed maksimalt kan genvælges én gang.

Orbán sad på magten i 16 år fra 2010-2026, men led et markant nederlag ved valget i april.

/ritzau/

I løbet af det seneste år er fire personer druknet i søer i grusgrave ved Roskilde. Senest blev en 32-årig mand mandag fundet død i et vandhul ved Himmelsøen.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Manden var sammen med en gruppe venner, men forsvandt natten til søndag, og derefter blev han efterlyst.

Politiet betragter umiddelbart sagen som en ulykke, fremgår det af et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Mandag eftermiddag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at den 32-åriges pårørende endnu ikke er underrettet.

Himmelsøen ligger tæt op ad det område, hvor Roskilde Festival afholdes.

I weekenden omkom en 16-årig dreng fra Ukraine i Lyngager Sø, har politiet oplyst til flere medier.

/ritzau/

Ungarn vil indlede en proces for at fjerne landets præsident, Tamas Sulyok, fra posten ved hjælp af en forfatningsændring.

Det oplyser landets nyvalgte premierminister, Peter Magyar, mandag, skriver Reuters.

Magyar har flere gange efter sin valgsejr opfordret Sulyok, der er allieret med den tidligere premierminister Viktor Orbán, til at træde tilbage.

I april gav han ham desuden en deadline og sagde, at hvis Sulyok og landets øverste dommere ikke selv var trådt tilbage inden 31. maj, ville regeringen bruge sit "mandat og de juridiske muligheder til at fjerne dem fra deres embeder".

Orbans efterfølger har flere gange understreget, at ungarerne har stemt for et fuldstændigt regimeskifte ved parlamentsvalget i april.

Magyar og hans parti, Tisza, fik ved valget et flertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Dermed kan han ændre i den ungarske forfatning.

/ritzau/

Iran er ifølge USA's vicepræsident, J.D. Vance, gået med til at invitere inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) tilbage til landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Iranerne har indvilget i at invitere IAEA-inspektørerne tilbage til deres land, siger Vance til journalister i bjergområdet i Bürgenstock i Schweiz, hvor forhandlinger mellem USA og Iran i øjeblikket finder sted.

Vance kalder meldingen for "en vigtig milepæl for det amerikanske folk og det første skridt mod en permanent atomafrustning eller en permanent afslutning af et atomvåbenprogram i Iran".

Den amerikanske vicepræsident har tidligere sagt i et interview med NBC News, at Iran som en del af et forståelsesdokument mellem landene vil tillade inspektioner af landets atomprogram.

- Faktisk er en af de centrale dele af aftalen, at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og USA skal hjælpe Iran med at destruere landets lager af højtberiget uran, og det fremgår meget klart af aftalememorandummet, sagde Vance i sidste uge.

Iran afbrød i første omgang kontakten med FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA) efter en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel i juni 2025.

Flere gange siden har der været meldinger om, at IAEA har genoptaget inspektionerne på atomanlæg i landet.

Hverken IAEA eller Iran har endnu kommenteret meldingen fra Vance.

/ritzau/

Langvarig indespærring, voldtægt og vold, som var så grov, at det kan betegnes som mishandling.

Disse forbrydelser blev en kvinde udsat for i Køge sidste år, har et nævningeting mandag slået fast.

Den tiltalte mand, der er 40 år, er af Retten i Roskilde dømt til forvaring, og det skyldes en vurdering af hans farlighed. Almindelig fængselsstraf er ikke nok.

Den dømte har på stedet anket til Østre Landsret, oplyser retten.

Sagen blev rejst af anklagemyndigheden på grund af politiets efterforskning af et langvarigt forløb i en lejlighed i februar.

Manden tog nøgler og telefon fra kvinden, og da hun i mindst et tilfælde forsøgte at slippe væk, trak han hende ind i lejligheden igen, fremgår det af anklageskriftet.

Det stod på fra om aftenen 10. februar til 12. februar tidligt om morgenen.

Ved dommen er offeret blevet tilkendt erstatning. Beløbet er 132.500 kroner, oplyser retten.

I de senere år er antallet af domme til forvaring steget i forhold til tidligere.

Om den konkrete sag siger specialanklager John Catre Nielsen i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi, at der var tale om et langvarigt og brutalt forløb.

- Det er en meget alvorlig sag, hvor en kvinde over et døgn blev udsat for voldtægter, grov vold, trusler og frihedsberøvelse af sin daværende kæreste, siger han.

Den 40-årige er tidligere dømt for personfarlig kriminalitet.

/ritzau/

Langvarig indespærring, voldtægt og vold, som var så grov, at det kan betegnes som mishandling.

Disse forbrydelser blev en kvinde udsat for i Køge sidste år, har et nævningeting mandag slået fast.

Den tiltalte mand, der er 40 år, er af Retten i Roskilde dømt til forvaring, og det skyldes en vurdering af hans farlighed. Almindelig fængselsstraf er ikke nok.

Den dømte har på stedet anket til Østre Landsret, oplyser retten.

Sagen blev rejst af anklagemyndigheden på grund af politiets efterforskning af et langvarigt forløb i en lejlighed i februar.

Manden tog nøgler og telefon fra kvinden, og da hun i mindst et tilfælde forsøgte at slippe væk, trak han hende ind i lejligheden igen, fremgår det af anklageskriftet.

Det stod på fra om aftenen 10. februar til 12. februar tidligt om morgenen.

Ved dommen er offeret blevet tilkendt erstatning. Beløbet er 132.500 kroner, oplyser retten.

Den 40-årige er tidligere dømt for personfarlig kriminalitet.

/ritzau/

Mandag har Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) indledt en efterforskning af en anholdelsesepisode i Aarhus i weekenden, hvor en betjent sparkede en mand, der lå på jorden.

Sagen efterforskes som en voldssag, står der i en pressemeddelelse på DUP's hjemmeside.

Her står også, at DUP iværksætter alle relevante efterforskningsskridt i sagen. I lignende sager er de typiske efterforskningsskridt afhøring af parterne og vidner, indhentning af lægelige oplysninger og indhentelse af videomateriale.

Når efterforskningen er afsluttet, vurderer Statsadvokaten i Viborg, om der skal rejses tiltale.

Hændelsen, der efterforskes, fandt sted på Herredsvej i det vestlige Aarhus lørdag aften. En patrulje ville anholde en mand, og på en video, der senere er blevet bragt på sociale medier og i diverse medier, ses manden løbe fra politiet.

Han bliver dog indhentet, og en betjent beordrer ham ned at ligge på jorden.

Mens han ligger der, kommer en anden betjent løbende og sparker manden.

Manden, der blev sparket, er 27 år og fra Aarhus. Han blev sparket i hovedet, siger hans advokat, Tobias Engby, til Ritzau. Mandag klager den 27-årige stadig over smerter i hoved og nakke.

Et spark - også hvor den forurettede ligger ned - takseres ifølge forsvarsadvokaten normalt efter straffelovens milde voldsparagraf. Der kan dog være særlige forhold, som gør, at det skubbes op i paragraf 245 om grov vold.

Et sådant særligt forhold kan for eksempel være, hvis gerningsmanden rammer på en bestemt måde, bærer sikkerhedssko eller lignende. Om der er særlige omstændigheder i sagen med betjenten, er advokaten mandag formiddag ikke bekendt med.

Advokat Tobias Engby oplyser, at DUP mandag tog kontakt til ham, fordi Politiklagemyndigheden ønsker at afhøre den 27-årige mand i sagen. Det er Engbys formodning, at det kan ske mandag.

Den 27-årige blev anholdt af politiet lørdag aften, og efter en afhøring blev han løsladt igen. Politiet og forsvareren ønsker ikke at oplyse, hvad han er sigtet for, eller hvad den sag drejer sig om.

Østjyllands Politi ønsker mandag ikke at sige, hvorvidt sagen har fået disciplinære konsekvenser for nogen af betjentene, der ses i videoen. Politikredsen begrunder det med, at der er tale om en personalesag.

DUP ønsker ikke at give flere oplysninger end dem, der fremgår af pressemeddelelsen mandag over middag.

/ritzau/

En dagplejer er mandag i Retten i Esbjerg blevet dømt for vold mod et barn. Straffen lyder på 20 dages fængsel. Straffen er ubetinget og skal dermed afsones.

Det oplyser dagplejerens forsvarer, Thomas Hede Sørensen.

- Han er meget uenig i dommen og har anket til frifindelse, siger forsvareren.

Manden var tiltalt for at have løftet et barn op i nakken på flyverdragten, så barnets fødder ikke rørte jorden i mindst ti sekunder, samt for at have stødt barnets hoved ind i en glasrude og slået barnet flere gange med en hue i hovedet.

Det skulle være sket om formiddagen den 20. januar i år. Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at barnet fik et blåt mærke i panden og mærker på halsen.

Retten i Esbjerg har fundet ham delvist skyldig. Dagplejeren er blevet frifundet for anklagen om at have slået barnet i hovedet med huen.

Byretten lagde i forbindelse med dommen vægt på en forklaring fra en person, der mente at have set voldsudøvelsen, oplyser forsvareren.

Retten har fulgt anklagemyndigheden, når det kom til, hvad straffen skulle være.

Til gengæld var der fra anklagemyndighedens side nedlagt påstand om, at dagplejeren skulle frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i et tidsrum bestemt af byretten.

Dette blev han frifundet for.

Da sagen er anket, skal den behandles i Vestre Landsret på et senere tidspunkt.

Forsvareren ønsker ikke at oplyse, hvad dagplejeren arbejder med i dag.

Det er ifølge JydskeVestkysten mange år siden, at den private pasningsordning blev godkendt af kommunen til pasning af børn under skolealderen, og det seneste pædagogiske tilsyn var i april 2025.

Her fremgik det ifølge regionalmediet, at der var en god og rar stemning, og at børnene virkede trygge.

Da dagplejeren blev meldt til politiet, fik kommunen en underretning, og den 20. januar indgik kommunen en aftale med pasningsordningen om, at den midlertidigt skulle holdes lukket. Tre dage senere blev godkendelsen dog midlertidigt inddraget, skriver JydskeVestkysten.

/ritzau/

Andy Burnham bekræfter mandag, at han gerne vil være Keir Starmers efterfølger som Labour-leder og premierminister i Storbritannien.

Det skriver Burnham i et opslag på X.

Her takker han samtidig Starmer for indsatsen, efter at Starmer mandag formiddag annoncerede sin afgang.

- Hans beslutning markerer begyndelsen på en overgang, og det er vigtigt, at denne proces udføres på en velordnet og ansvarlig måde. Jeg vil stille mig selv til rådighed som en del af denne proces, skriver Burnham.

Burnham har de seneste år været borgmester i Manchester og omegn - Greater Manchester - og har tidligere haft flere ministerposter.

Den tidligere britiske sundhedsminister Wes Streeting bakker i et opslag på X op om Burnhams kandidatur.

Streeting har tidligere udmeldt, at han selv ville stille op i en lederskabskamp, og trak sig fra posten som sundhedsminister med en melding om, at han havde mistet tilliden til Starmers lederskab.

- Vi kan bruge sommeren på at forstørre vores små uenigheder, eller vi kan smøge ærmerne op og hjælpe ham (Andy Burnham, red.) med at levere den forandring, som vores land har brug for, skriver Streeting og tilføjer:

- Det er valget, som jeg tager, og jeg håber, at alle andre også vil støtte Andy.

Ifølge Reuters skal kandidater, der ønsker at tage over for Starmer, sikre sig opbakning fra 20 procent af Labours 403 medlemmer i Underhuset.

Det svarer til 81 medlemmer, heriblandt formandskandidaten selv. Kandidater skal også sikre sig en vis opbakning fra græsrodsorganisationer og fagforeninger.

Hvis det lykkes for mere end én kandidat, skal der findes en vinder ved en afstemning blandt alle medlemmer af Labour og tilknyttede organisationer. Vinderen bliver samtidig premierminister. Planen er at få formandskandidaterne på plads inden 16. juli.

Hvis der bliver kampvalg, skal en ny leder være på plads inden september.

/ritzau/