Brennerpasset, som forbinder Østrig og Italien, er store dele af lørdag spærret på grund af en protestaktion.

Demonstranter spærrer den østrigske side af alpepasset for at gøre opmærksom på deres modstand mod de store mængder trafik, som præger området.

Gennem passet løber motorvejen A13 - en af Europas store forbindelsesveje.

Lukningen af passet er begyndt klokken 11, hvor politi er begyndt at afvise biler. Allerede fra klokken 9 blev lastbiler på mere end 7,5 ton afvist ifølge det østrigske medie Der Standard.

Klokken 13 går demonstrationen i gang, og først klokken 19 åbner passet igen.

Myndighederne har forud for aktionen kraftigt opfordret folk til at undgå unødvendige rejser.

Der meldes lørdag ved middagstid om markant mindre trafik end normalt.

- Alt er meget roligt. Der er langt mindre trafik end på normale lørdage, siger en talsperson for politiet til det østrigske nyhedsbureau APA.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa ventes imidlertid øgede trafikmængder i området i dagene efter lukningen, og folk er blevet bedt om at forberede sig på risikoen for kø.

Brennerpasset har en højde på 1370 meter og er den laveste overgang i Alperne. Det er en velkendt rute for mange danskere, der har været på bilferie i Italien.

/ritzau/

Den iranske ambassade mener, at udtalelser fra PET om Iran er uden "konkrete, offentligt tilgængelige beviser".

Det skriver Irans ambassade i Danmark i et svar til Ritzau.

- Når man ser på rapporterne fra de seneste år, tegner der sig et billede af en efterretningstjeneste, som gentagne gange har fremsat kritik, men som sjældent løfter sløret for sagens kerne, skriver ambassaden.

PET har i en trusselsvurdering fredag slået fast, at Iran udgør en trussel mod israelske og jødiske interesser i Danmark.

Ifølge vurderingen er trusselsbilledet i stigende grad præget af den globale sikkerhedspolitiske udvikling.

- Truslen fra Iran udgår fra de iranske efterretningstjenester, som både benytter sig af kriminelle netværk og rekruttering af operatører i Europa til at planlægge og gennemføre angreb, sagde PET-chef Finn Borch Andersen i en pressemeddelelse i forbindelse med trusselsvurderingen.

Men ifølge den iranske ambassade er der i de eksempler, som ofte nævnes, ikke dokumentation, der understøtter disse påstande.

Ambassaden nævner selv et angreb på den israelske ambassade i Danmark i 2024.

Her blev to svenske statsborgere på 18 og 21 år i februar 2026 idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have kastet to håndgranater i retning mod ambassaden.

Retten fandt, at angrebet var en terrorhandling rettet mod israelske interesser.

Den iranske ambassade skriver, at det "langt fra er sikkert, om sådan et angreb nødvendigvis kan tilskrives den iranske regering".

I stedet mener ambassaden, at Iran bliver ramt af beskyldninger grundet landets modstand mod zionisme og støtte til det palæstinensiske folk.

- Kort sagt, Iran bliver ikke angrebet på grund af nogen bevist trussel, men fordi det står fast ved sine principper, skriver ambassaden.

Zionisme er ifølge Danmarks Nationalleksikon en ideologi og politisk bevægelse, som tager udgangspunkt i, at jøderne er en national gruppe, hvis hjemland er Israel.

Siden februar i år har Israel og USA foretaget angreb på Iran, som Iran har besvaret med angreb på israelske og amerikanske mål i Mellemøsten.

Krigen har ifølge PET afledt betydning for trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark.

Vurderingen er, at der kan udgå trusler fra flere forskellige aktører med forbindelser til enten styret i Iran eller terrorgrupper.

En uforudsigelig situation betyder ifølge PET, at trusselsbilledet i Danmark med "meget kort varsel" kan ændre sig.

/ritzau/

Den iranske ambassade mener, at udtalelser fra PET om Iran er uden "konkrete, offentligt tilgængelige beviser".

Det skriver Irans ambassade i Danmark i et svar til Ritzau.

- Når man ser på rapporterne fra de seneste år, tegner der sig et billede af en efterretningstjeneste, som gentagne gange har fremsat kritik, men som sjældent løfter sløret for sagens kerne, skriver ambassaden.

PET har i en trusselsvurdering fredag slået fast, at Iran udgør en trussel mod israelske og jødiske interesser i Danmark.

Ifølge vurderingen er trusselsbilledet i stigende grad præget af den globale sikkerhedspolitiske udvikling.

- Truslen fra Iran udgår fra de iranske efterretningstjenester, som både benytter sig af kriminelle netværk og rekruttering af operatører i Europa til at planlægge og gennemføre angreb, sagde PET-chef Finn Borch Andersen i en pressemeddelelse i forbindelse med trusselsvurderingen.

Men ifølge den iranske ambassade er der i de eksempler, som ofte nævnes, ikke dokumentation, der understøtter disse påstande.

Ambassaden nævner selv et angreb på den israelske ambassade i Danmark i 2024.

Her blev to svenske statsborgere på 18 og 21 år i februar 2026 idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have kastet to håndgranater i retning mod ambassaden.

Retten fandt, at angrebet var en terrorhandling rettet mod israelske interesser.

Den iranske ambassade skriver, at det "langt fra er sikkert, om sådan et angreb nødvendigvis kan tilskrives den iranske regering".

/ritzau/

Enhedslisten er lørdag klokken 11 mødt op til regeringsforhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig nord for København.

Partiet er fortrøstningsfuldt i forhold til at kunne lande en regering, der består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

Men intet er sikkert, siger politisk ordfører Pelle Dragsted (EL), efter at regeringsforhandlingerne har været i gang i over to måneder.

- Det er ikke sikkert, det lykkes, for forskellene er store. Men det er vores ønske og vilje, at vi skal nå i mål, siger han til TV 2 News.

Det er især forskellene i den økonomiske politik mellem Enhedslisten på den ene side og Moderaterne på den anden, der giver udfordringer.

- Det er åbenlyst, at når det kommer til økonomi, er der langt fra Enhedslisten til Moderaterne, siger Pelle Dragsted.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har blandt andet ytret et ønske om at få fjernet mellemskatten og få nedsat selskabsskatten.

Det er to forslag, der langt fra flugter med Enhedslistens politik.

- Der er langt, og det er ikke sikkert, at det lykkes. Vi giver det et ærligt forsøg, siger Pelle Dragsted.

- Vi skal gå mod et samfund, som er mere retfærdigt. Hvor skellene ikke vokser, siger han til TV 2 News.

Enhedslisten gjorde det før valget til et ultimativt krav, at en kommende regering, der bygger på Enhedslistens mandater, skal forpligte sig til en plan for at mindske uligheden. Det adresserede partiet i flere medier inden folketingsvalget 24. marts.

En sænkelse af selskabsskatten kan en kommende regering også godt glemme, lød det i marts fra Pelle Dragsted.

- Hvis de skal sidde i regering på Enhedslistens mandater, så kan de godt pakke planerne væk om for eksempel at sænke selskabsskatten, sagde han til Ritzau kort før valget.

Den tredje runde af regeringsforhandlingerne ledes af fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), der også var forhandlingsleder i første runde.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, var kongelig undersøger i anden runde, hvor det ikke lykkedes for de blå partier at få overtalt Moderaterne til at være støtteparti for en blå regering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

/ritzau/

Enhedslisten er lørdag klokken 11 mødt op til regeringsforhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig nord for København.

Partiet er fortrøstningsfuldt i forhold til at kunne lande en regering, der består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

Men intet er sikkert, siger politisk ordfører Pelle Dragsted.

- Det er ikke sikkert, det lykkes, for forskellene er store. Men det er vores ønske og vilje, at vi skal nå i mål, siger han.

Det er især forskellene i den økonomiske politik mellem Enhedslisten på den ene side og Moderaterne på den anden, der giver udfordringer.

- Det er åbenlyst, at når det kommer til økonomi, er der langt fra Enhedslisten til Moderaterne, siger Pelle Dragsted.

/ritzau/

Yderligere fire personer er blevet reddet ud af en oversvømmet hule i Laos og bragt op til overfladen.

Det siger en af redningsfolkene ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den første person blev reddet ud fredag. Der er fortsat to savnede.

Det var i alt syv lokale fra en landsby i provinsen Xaysomboun, som blev fanget i hulen. De gik ind i hulen 20. maj for blandt andet at lede efter guld. Men de blev fanget, da vejen ud blev blokeret under kraftig regn.

Både thailandske, malaysiske og laotiske redningsfolk har deltaget i redningsaktionen.

Blandt dem er en dykker, som i 2018 deltog i en meget omtalt aktion, der skulle redde 12 drenge, som sammen med deres fodboldtræner var blevet fanget i en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand.

En malaysisk dykker har til AFP givet yderligere detaljer om den aktuelle aktion i Laos.

- Vandstanden blev sænket med pumper, så de var i stand til at komme ud, skriver dykkeren Lee Kian Lie til nyhedsbureauet på Messenger.

De fem mænd blev lokaliseret onsdag i en snæver skakt omkring 300 meter fra udgangen af hulen, som ligger i en fjerntliggende og bjergrig del af Laos.

Siden har man arbejdet på af få dem ud. Men to savnes fortsat.

Laos, hvor den aktuelle redningsaktion udspiller sig, ligger i Sydøstasien mellem Thailand og Vietnam.

Landet er rigt på mineraler som blandt andet guld, tin og kobber. Der bor knap otte millioner mennesker i den kommunistiske etpartistat.

Redningsaktionen med fodbolddrengene i 2018 i det nordlige Thailand fik hele verdens opmærksomhed.

Siden er der blevet lavet adskillige film om redningsaktionen, der tog flere uger. Undervejs tilbød den amerikanske forretningsmand Elon Musk, der blandt andet har stiftet rumfartsvirksomheden SpaceX, sin hjælp.

Men lederne af redningsaktionen takkede dengang nej til hans tilbud om en miniubåd.

/ritzau/

Lufthavnen i München blev lørdag formiddag lukket midlertidigt som følge af en observation af en mulig drone.

Det skriver tyske medier, herunder Bild og FOCUS online.

- Omkring klokken 9 gjorde en pilot en observation af noget mistænkeligt, siger Stefan Bayer, som er talsperson for tysk politi, ifølge Bild.

Kort efter klokken 10 er flytrafikken blevet genoptaget, skriver FOCUS online.

Politi var talstærkt til stede for at undersøge området og forsøge at fastslå, hvad der var blevet observeret.

En helikopter blev også sendt til området, skriver Tagesspiegel. Men der blev ikke fundet noget mistænkeligt.

/ritzau/

En passager på en motorcykel er afgået ved døden efter et alvorligt færdselsuheld på Helsingørmotorvejen ved Gentofte natten til lørdag.

Føreren af motorcyklen er også kommet til skade men er lørdag formiddag uden for livsfare.

Det skriver Nordsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Motorcyklisten er sigtet for uagtsomt manddrab og vil senere lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Der er tale om to 18-årige mænd, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Daniel Cunneely til Ritzau.

Anmeldelsen om ulykken indløb klokken 01.44, og familien til den afdøde er underrettet.

Ifølge politiet har ingen andre køretøjer været involveret i ulykken.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvad der ligger til grund for, at den 18-årige fører er blevet sigtet for uagtsomt manddrab.

/ritzau/

Yderligere fire personer er blevet reddet ud af en oversvømmet hule i Laos og bragt op til overfladen.

Det siger en af redningsfolkene ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den første person blev reddet ud fredag. Der er fortsat to savnede.

Det var i alt syv lokale fra en landsby i provinsen Xaysomboun, som blev fanget i hulen. De gik ind i hulen 20. maj for blandt andet at lede efter guld. Men de blev fanget, da vejen ud blev blokeret under kraftig regn.

Både thailandske og laotiske redningsfolk deltager i redningsaktionen.

Blandt dem er en dykker, som i 2018 deltog i en meget omtalt aktion, der skulle redde 12 drenge, som sammen med deres fodboldtræner var blevet fanget i en oversvømmet grotte i det nordlige Thailand.

Laos, hvor den aktuelle redningsaktion udspiller sig, ligger i Sydøstasien mellem Thailand og Vietnam.

Landet er rigt på mineraler som blandt andet guld, tin og kobber. Der bor knap otte millioner mennesker i den kommunistiske et-partistat.

/ritzau/

En passager på en motorcykel er afgået ved døden efter et alvorligt færdselsuheld på Helsingørmotorvejen natten til lørdag.

Føreren af motorcyklen er også kommet til skade, men er lørdag formiddag uden for livsfare.

Det skriver Nordsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Motorcyklisten er sigtet for uagtsomt manddrab og vil senere lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Familien til den afdøde er underrettet.

Ifølge Nordsjællands Politi har ingen andre køretøjer været involveret i ulykken.

/ritzau/

Lufthavnen i München blev lørdag formiddag lukket midlertidigt som følge af en observation af en mulig drone.

Det skriver tyske medier, herunder Bild og FOCUS online.

- Omkring klokken 9 gjorde en pilot en observation af noget mistænkeligt, siger Stefan Bayer, som er talsperson for tysk politi, ifølge Bild.

Kort efter klokken 10 er flytrafikken blevet genoptaget, skriver FOCUS online.

Politi er talstærkt til stede for at undersøge området og forsøge at fastslå, hvad der er blevet observeret.

En helikopter er på vej til området, skriver Tagesspiegel.

/ritzau/

Lufthavnen i München er lørdag formiddag lukket midlertidigt som følge af en observation af en mulig drone.

Det skriver tyske medier, herunder Bild og Focus.

- Omkring klokken 9 gjorde en pilot en observation af noget mistænkeligt, siger Stefan Bayer, som er talsperson for tysk politi, ifølge Bild.

Politi er talstærkt til stede for at undersøge området og forsøge at fastslå, hvad der er blevet observeret.

En helikopter er på vej til området, skriver Tagesspiegel.

Det er uvist, hvor længe der vil være lukket ned for flytrafikken i lufthavnen i den sydtyske by.

/ritzau/

En lastbil er lørdag væltet i det østlige Afghanistan, og 18 mennesker er blevet dræbt - heraf ti børn.

Det oplyser en talsperson for lokale myndigheder.

Lastbilen transporterede afghanske familier, som var ved at vende hjem fra Pakistan, hvor de havde opholdt sig.

Myndighederne i Pakistan har de seneste år strammet kursen over for afghanske flygtninge og migranter, hvilket har ført til omfattende hjemsendelser og hjemrejser.

Mange af dem transporteres på lastbiler.

- 18 mennesker har mistet livet, herunder ti børn, fem kvinder og tre mænd, siger Abdul Malik Niazay, som er talsperson for guvernøren i Laghman-provinsen.

- Herudover er 29 mennesker blevet kvæstet, fortsætter talspersonen.

Ulykken skete på vejen mellem Jalalabad i det østlige Afghanistan og Kabul, landets hovedstad.

Dødelige trafikulykker sker ret hyppigt i Afghanistan. Det skyldes blandt andet dårlige veje efter årtiers konflikt samt farlig kørsel.

Siden årets start er 447.400 afghanere vendt hjem fra Pakistan ifølge tal fra FN.

I august blev 78 mennesker dræbt, da en bus med afghanske migranter, der vendte tilbage fra Iran, stødte sammen med to andre køretøjer i det vestlige Afghanistan.

Pakistans kursskifte over for afghanske migranter kom i 2023 i kølvandet på Talibans magtovertagelse i Afghanistan nogle år forinden.

Pakistan har blandt andet henvist til bekymringer om ulovlig indvandring og sikkerheden i landet, herunder militante angreb.

/ritzau/AFP

En lastbil er lørdag væltet i det østlige Afghanistan, og 18 mennesker er blevet dræbt - heraf ti børn.

Det oplyser en talsperson for lokale myndigheder.

Lastbilen transporterede afghanske familier, som var ved at vende hjem fra Pakistan, hvor de havde opholdt sig.

Myndighederne i Pakistan har strammet kursen over for afghanske flygtninge og migranter, hvilket har ført til omfattende hjemsendelser og hjemrejser.

Mange af dem transporteres på lastbiler.

- 18 mennesker har mistet livet, herunder ti børn, fem kvinder og tre mænd, siger Abdul Malik Niazay, som er talsperson for guvernøren i Laghman-provinsen.

Ulykken skete på vejen mellem Jalalabad i det østlige Afghanistan og Kabul, landets hovedstad.

Dødelige trafikulykker sker ret hyppigt i Afghanistan. Det skyldes blandt andet dårlige veje efter årtiers konflikt samt farlig kørsel.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, har fortsat et stærkt helbred.

Det oplyser præsidentens læge ifølge Det Hvide Hus, efter at Trump tidligere på ugen fik foretaget et helbredstjek.

- Præsident Trump er fortsat ved fremragende helbred og udviser stærk hjerte-, lunge- og neurologisk funktion samt generelt god fysisk form, siger Trumps læge, den amerikanske flådekaptajn Sean Barbabella.

Ifølge lægen er Trump fuldt ud egnet til at udføre sine pligter som præsident.

Lægen opfordrer dog Trump til at dyrke mere motion og tabe sig. Trumps vægt er steget til 108 kilo fra godt 101 kilo ved hans helbredstjek i april sidste år.

Han er den ældste præsident i USA til at blive indsat. Trump fylder 80 år i næste måned, og han fremstiller ofte sig selv som mere energisk og i bedre form end sin demokratiske forgænger Joe Biden.

Biden forlod præsidentposten sidste år som 82-årig, efter at flere havde stillet spørgsmål ved hans egnethed til jobbet, og han trak sig som præsidentkandidat under valgkampen.

Efter Trumps besøg på Walter Reed militærmedicinsk center i tirsdags skrev Trump efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at alt var helt perfekt.

Nye billeder, der viser et plettet udslæt på Trumps hals, har dog rejst spørgsmål om hans helbred. Billeder fra juli sidste år viste Trump med hævede ankler samt en forslået hånd.

Det Hvide Hus har siden forklaret, at de blå mærker skyldes lægemidlet aspirin, som Trump benytter som en del af sin rutine for at passe på sin sundhed. Han dækker de blå mærker med makeup, har Trump tidligere sagt.

Trumps læge har også undersøgt de blå mærker på Trumps hænder.

- Undersøgelse af håndryggene viste ekkymose (blå mærker, red.), hvilket stemmer overens med mindre irritation af blødt væv relateret til hyppige håndtryk i forbindelse med brug af aspirin til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, lyder det fra lægen ifølge Det Hvide Hus.

Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters Trumps tredje lægetjek på 13 måneder. Det er usædvanligt, eftersom tidligere præsidenter normalt har ét årligt sundhedstjek, skriver det amerikanske medie CNN.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, har fortsat et stærkt helbred.

Det oplyser præsidentens læge ifølge Det Hvide Hus, efter at Trump tidligere på ugen fik foretaget et helbredstjek.

- Præsident Trump er fortsat ved fremragende helbred og udviser stærk hjerte-, lunge- og neurologisk funktion samt generelt god fysisk form, siger Trumps læge, den amerikanske flådekaptajn Sean Barbabella.

Ifølge lægen er Trump fuldt ud egnet til at udføre sine pligter som præsident.

Han er den ældste præsident i USA til at blive indsat. Trump fylder 80 år i næste måned, og han fremstiller ofte sig selv som mere energisk og i bedre form end sin demokratiske forgænger Joe Biden.

Biden forlod præsidentposten sidste år som 82-årig, efter at flere havde stillet spørgsmål ved hans egnethed til jobbet, og han trak sig som præsidentkandidat under valgkampen.

Efter Trumps besøg på Walter Reed militærmedicinsk center i tirsdags skrev Trump efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at alt var helt perfekt.

Nye billeder, der viser et plettet udslæt på Trumps hals, har dog rejst spørgsmål om hans helbred. Billeder fra juli sidste år viste Trump med hævede ankler samt en forslået hånd.

Det Hvide Hus har siden forklaret, at de blå mærker skyldes lægemidlet aspirin, som Trump benytter som en del af sin rutine for at passe på sin sundhed.

Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters Trumps tredje lægetjek på 13 måneder. Det er usædvanligt, eftersom tidligere præsidenter normalt har ét årligt sundhedstjek, skriver det amerikanske medie CNN.

/ritzau/AFP