Det vil koste erhvervslivet cirka 725 millioner kroner årligt at håndtere lavere moms på fødevarer.

Men det er ifølge regeringen pengene værd.

På et samråd mandag siger skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M), at regeringen så hurtigt som muligt vil sænke den generelle fødevaremoms og fjerne den for frugt og grønt. Det vil dog ikke ske i år.

- Det ligger regeringen meget på sinde at gøre det billigere for danskerne at fylde indkøbskurven.

- Det er blevet markant dyrere at købe ind i supermarkedet for danskerne, som de er flest, siger Jakob Engel-Schmidt på et samråd mandag.

Årligt vil sænket moms koste erhvervslivet cirka 725 millioner kroner, som butikker og andre virksomheder skal bruge på administration. Det fremgår af et folketingssvar. Dele af erhvervslivet mener dog, at det bliver dyrere.

Beregningen er behæftet med stor usikkerhed, fordi regeringen endnu ikke har besluttet, hvordan en ny fødevaremoms konkret skal indrettes.

- Det er regeringens prioritet, at byrder for stat såvel som erhvervsliv bliver nedsat og så balancerede og små som overhovedet muligt, siger ministeren.

Regeringens forslag om at fjerne momsen på frugt og grønt og sænke momsen på fødevarer generelt har fået hård kritik fra førende økonomer, som blandt andet advarer om, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Ifølge et svar fra Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året.

Kritikken går videre på, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser, men kan ende som højere indtjening hos virksomheder eller til administration.

I anden halvdel af 2026 vil en række modeller for en mulig løsning blive præsenteret.

RITZAU

Det forhøjede befordringsfradrag - også kaldet kørselsfradraget - som gælder resten af 2026, vil hjælpe de bilister, som i øjeblikket oplever skyhøje benzin- og dieselpriser.

Det mener Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, efter at prisen på diesel mandag har nået rekord i Danmark med over 19 kroner for en liter.

Regeringspartiet bringer altså ikke nyt på bordet i forhold til dieselprisen.

Det forhøjede kørselsfradrag blev vedtaget før sommerferien og vil gavne bilisterne i de kommende måneder, mener Stoklund.

- Der er ikke nogen tvivl om, at de høje dieselpriser, som slår rekorder i øjeblikket, rammer mange danskere rigtig hårdt, og de rammer især dem, der er afhængige af bilen for at komme på arbejde. Og det rammer dem, der har mindst. Det kunne være pensionister, som har brug for en bil til at komme rundt.

- Det kommer til at spare pendlere for flere tusinde kroner, selvfølgelig afhængigt af hvor langt de kører, siger Stoklund om det forhøjede kørselsfradrag.

Han tilføjer, at regeringen også vil give en økonomisk håndsrækning på 1000 kroner om måneden til de folkepensionister, der har mindst.

Kørselsfradraget er til dem, der sammenlagt tilbagelægger mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Konkret er den almindelige sats hævet med 89 øre per kilometer. Derudover er satsen for mere end 120 kørte kilometer forhøjet med 45 øre.

En række borgerlige partier mener, at regeringen ikke gør nok og sidder på hænderne i den aktuelle situation.

Heriblandt Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som vil indkalde Folketinget til en hastedebat om situationen.

- Dansk Folkeparti har i årevis foreslået, at Danmark følger vores nabolande og sænker afgifterne og momsen på benzin og diesel.

- Vi kan ikke bestemme verdensmarkedsprisen. Men vi kan beslutte, hvor hårdt prisstigningerne skal ramme den enkelte dansker, skriver han på Facebook.

Danmarksdemokraterne har foreslået at sænke benzin- og dieselafgiften med seks milliarder kroner.

På Facebook skriver formand Inger Støjberg (DD):

- Min veninde i Sverige kunne i går tanke diesel for 22,54 svenske kroner - svarende til cirka 15 danske kroner. Jeg kunne på samme tidspunkt tanke for 18,99 danske kroner. Hvorfor skal danske bilister betale så meget mere?

I Sverige har regeringen sænket afgifter på benzin og diesel, men det kommer ikke til at ske i Danmark, fastholder Stoklund.

- Grunden til, at vi ikke går afgiftsvejen, er, at det sender op mod én milliard kroner ud af landet, fordi der er mange udenlandske bilister, der tanker i Danmark.

- Hvis vi sænker afgifterne på alle tankstationer i Danmark, er det en lettelse, som kommer mange udenlandske bilister til gavn, og hvor det så finansieres af de danske skatteydere, siger han.

Ifølge Thomas Rohden, der er politisk ordfører for De Radikale, et andet regeringsparti, så er situationen en konsekvens af verdenssituationen. Partiet så helst en udfasning af nye fossile biler, og at elbiler skal gøres billige og mere tilgængelige.

- Vi er på herrens mark, når vi er afhængige af oliedespoter rundt omkring i verden. Derfor er den eneste vej ud af det her at investere og få sat gang i den grønne omstilling, siger Rohden.

Den høje dieselpris er ifølge eksperter forårsaget af lave depoter i Europa, konflikten i Mellemøsten omkring Hormuzstrædet og krigen mellem Ukraine og Rusland.

Ukraine har over en længere periode angrebet raffinaderier i Rusland, hvilket har presset Rusland til i sommer at indføre restriktioner på eksport af diesel.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi beder ansatte i butikker og restauranter om at være på stikkerne, når de modtager pengesedler.

Det sker, efter at to personer er blevet varetægtsfængslet for at bruge falske pengesedler i blandt andet Horsens, Skanderborg, Hedensted og Fredericia.

Ekspedienter bør være opmærksomme på, om de får pengesedler, som er anderledes med hensyn til struktur og udseende.

Det er budskabet i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi mandag efter et grundlovsforhør i Retten i Horsens med en 18-årig mand.

Han er, ligesom en 33-årig mand, der blev fremstillet i retten lørdag, blevet varetægtsfængslet for at udgive falske 500-kronesedler.

Hjemme hos den yngste har betjente fundet en printer, som kan bruges til at fremstille falske sedler, oplyser politiet.

Han sigtes for at være i besiddelse af i alt 15 falske sedler, mens den ældre sigtes for 11 forhold i tiden fra 12. august til 11. september.

Begge de fængslede er fra Horsens.

RITZAU

Det norske parlament, Stortinget, hjemmeside er mandag ramt af et hackerangreb.

Det skriver det norske medie VG.

Ifølge mediet har en prorussisk hackergruppe, der kalder sig "Server Killers", sat et såkaldt DDoS-angreb i gang.

Det lyder, at gruppen på beskedtjenesten Telegram har påtaget sig skylden for angrebet.

Problemerne med hjemmesiden opstod omkring klokken 15.00, lyder det.

Et DDoS-angreb er en form for angreb, hvor man overbelaster en hjemmeside ved, at mange enheder på samme tid sender store mængder trafik afsted.

RITZAU

Tyskland anser ikke en begrænsning i udviklingen af kunstig intelligens for at være en holdbar løsning for Europa.

Det siger en talsperson for ministeriet for digitale anliggender mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi mener ikke, at en standsning i udviklingen er levedygtig løsning for Europa, lyder det fra talspersonen, der tilføjer, at en styrkelse af Europas digitale suverænitet netop kræver udvikling.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at topchef i Anthropic Dario Amodei kræver mindre fart på udvikling af kunstig intelligens.

Her har to af virksomhedens ansatte advaret om, at teknologien udgør en trussel mod menneskeheden.

Derfor opfordrer Amodei til, at AI-virksomheder sænker tempoet i udviklingen af modellers kapacitet, ligesom sikkerheden forbedres, lyder opfordringen.

RITZAU

Hver tiende elev bestod hverken dansk eller matematik ved sommerens afgangsprøve i 9. klasse.

Det skriver DR, efter at resultaterne fra afgangsprøverne fra skoleåret 2025/2026 er blevet udgivet.

Her fremgår det, at 10,5 procent af eleverne ikke får mindst 2 i hverken dansk eller matematik.

- Det er en for høj andel. For det betyder, at de i første omgang ikke får mulighed for at komme videre til ungdomsuddannelserne, siger skoleforsker ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen til DR.

Resultatet kommer, efter at en historisk ringe Pisa-undersøgelse blev offentliggjort i sidste uge.

Her fremgik det, at danske skoleelever går tilbage i niveau over en bred kam i både sproglige, matematiske og naturvidenskabelige fag.

Resultatet fra afgangsprøverne i skoleåret 2025/2026 viser en mindre tilbagegang fra året før.

Her var andelen af dumpede elever i dansk og matematik på 9,9 procent.

Til sammenligning var tallet næsten det samme i 2023/2024, hvor andelen var 10,1 procent.

Tilbage i 2018/2019 var andelen dog mindre med blot 6,9 procent.

Gennemsnittet fra 9.-klassernes afgangsprøver ligger på 7,3 procent.

Det er på niveau med de sidste fire år, skriver DR.

De unge danskeres læringsniveau er blevet nationalt fokuspunkt, efter sidste uges Pisa-resultater.

Regeringen afholdt torsdag et pressemøde for at adressere udviklingen, som man er bekymret over.

En af regeringens centrale pointer er, at udviklingen viser sig over det meste af Vesteuropa.

Politikerne tilskriver særligt mobiltelefoner en stor rolle i det faglige fald.

Eleverne kan have fået sværere ved at koncentrere sig, når mobiltelefoner tilbyder hurtig stimuli.

Derfor vil regeringen indføre et totalforbud mod mobiltelefoner på skoler, lyder det.

RITZAU

Kriminalitet på bestilling er i fortsat vækst. Fra januar til udgangen af juli har politiet rejst 79 nye sigtelser om det fænomen, som kaldes "Violence as a Service".

Det oplyser Justitsministeriet mandag i forbindelse med, at et lovforslag om skærpet straf og hårdere modtræk mod blandt andet bandekriminalitet er sendt i høring.

I alt er der fra april 2024 og frem til udgangen af juli i år rejst 316 sigtelser, som ifølge politienheden NSK kan vedrøre kriminalitet på bestilling.

Bunken af den slags sager hos politiet vokser.

I januar var antallet af sigtelser 237, oplyste ministeriet i februar.

Med lovforslaget ønsker regeringen at skærpe straffen for bestillingskriminalitet. Desuden sidestilles kriminelle familier med bander.

I en udtalelse siger justitsminister Nicolai Wammen (S), at man vil stramme skruen over for banderne.

- Vi vil ikke tolerere, at børn og unge bliver hvervet til et liv i kriminalitet, og at boligområder præges af frygt, kontrol og parallelle magtstrukturer, siger han.

Lovforslaget vil også indføre en ny bestemmelse i straffeloven, som skal gøre det nemmere at få dømt de personer, som hjælper bagmænd med mindre tjenester.

En række forskellige emner er på spil i lovforslaget. For eksempel gives der mulighed for at indføre baggrundstjek af havnearbejdere.

Og der sker også en skærpelse af straffen til personer, som overtræder et opholdsforbud. Netop den slags overtrædelser har politiet noteret en stor stigning i.

Et opholdsforbud kan gives for eksempel til personer, der har begået kriminalitet i regi af en bande.

Det røde kort indebærer, at vedkommende ikke må opholde sig i et bestemt område - en del af en by eller af en kommune - i et vist tidsrum.

I dag giver en overtrædelse af et opholdsforbud en bøde på 10.000 kroner, men fremover skal det koste 30 dages fængsel.

I forbindelse med høringen af det 162 sider lange lovforslag får Dommerforeningen, advokater, politiet og en række andre nu mulighed for at komme med deres indvendinger eller bekymringer.

RITZAU

Hver tiende elev bestod hverken dansk eller matematik ved sommerens afgangsprøve i 9. klasse.

Det skriver DR, efter at resultaterne fra afgangsprøverne fra skoleåret 2025/2026 er udgivet.

Her fremgår det, at 10,5 procent af eleverne ikke får mindst 2 i dansk og matematik.

- Det er en for høj andel. For det betyder, at de i første omgang ikke får mulighed for at komme videre til ungdomsuddannelserne, siger skoleforsker ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen til DR.

Resultatet kommer, efter at en historisk ringe Pisa-undersøgelse blev offentliggjort i sidste uge.

Her fremgik det, at danske skoleelever går tilbage i niveau over en bred kam i både sproglige, matematiske og naturvidenskabelige fag.

Resultatet fra afgangsprøverne i skoleåret 2025/2026 viser en mindre tilbagegang fra året før.

Her var andelen af dumpede elever i dansk og matematik på 9,9 procent.

Til sammenligning var tallet næsten det samme i 2023/2024, hvor andelen var 10,1 procent.

Tilbage i 2018/2019 var andelen dog mindre med blot 6,9 procent.

Gennemsnittet fra 9.-klassernes afgangsprøver ligger på 7,3 procent.

Det er på niveau med de sidste fire år, skriver DR.

RITZAU

En 42-årig mand påkørte ifølge politiet med vilje en 13-årig dreng søndag eftermiddag i Risskov.

Det skriver Østjyllands Politi i et uddrag af politikredsens døgnrapport.

Manden sigtes for grov vold og fareforvoldelse, og en anklager ventes mandag at kræve ham varetægtsfængslet.

Ifølge politiet var den 42-årige angiveligt blevet vred over larm fra drengene og kørte derfor efter dem i sin bil igennem stisystemer og veje i området, før han ramte den 13-åriges baghjul med bilen.

Den 13-årige blev ved påkørslen slynget af cyklen. Efterfølgende blev han kørt på hospitalet til undersøgelse, men kom ikke umiddelbart kritisk til skade.

Politiet kørte søndag ud med flere patruljer til stedet, hvor betjente afhørte drengene. En anden patrulje kørte hjem til den 42-årige mand, hvor han blev anholdt og sigtet i sagen.

Manden har en dommer i Retten i Aarhus besluttet at varetægtsfængsle bilisten. Frihedsberøvelsen udløber 8. oktober.

Politiet oplyser ikke, hvordan den 42-årige mand stiller sig i sagen.

RITZAU

Det polske militær har fundet det, der lader til at være en russisk drone, i Østersøen.

Det skriver Polens forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, på X.

- Militæret har lokaliseret og bjærget en drone fra Østersøen i nærheden af stranden i Rusinowo tæt på Jaroslawiec. Foreløbige inspektioner indikerer, at det er en russisk militærdrone, skriver han.

Den russiske ambassade i Warszawa er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters.

Jacek Goryszewski, som er talsperson for den operationelle kommando i den polske hær, siger til den polske tv-station TVN24, at dronen kan være drevet ind fra internationalt farvand.

Talspersonen siger videre, at dronen lader til at være en Gerbera-drone. Det er en billig luftdrone med lang rækkevidde, som typisk er lavet af krydsfiner eller skum.

Gerbera-droner bruges ifølge Reuters typisk som lokkemad, men kan også bære sprængstof.

- Den blev bjærget af et hydrografisk fartøj ud for kysten ved byen Rusinowo (...) og er på nuværende tidspunkt på stranden, siger Goryszewski.

Et hydrografisk fartøj bruges blandt andet til at kortlægge havbunden.

Lande på Nato-alliancens østlige flanke har de seneste måneder flere gange oplevet, at ukendte droner er fløjet ind i deres luftrum.

Den polske premierminister, Donald Tusk, har gentagne gange advaret om, at Nato skal forvente flere provokationer fra Rusland.

Søndag blev et passagertog i Ukraine ramt af en russisk drone få kilometer fra den polske grænse. Toget var på vej fra Kyiv til Warszawa.

RITZAU/Reuters

Det forhøjede befordringsfradrag - også kaldet kørselsfradraget - som gælder resten af 2026, vil hjælpe de bilister, som i øjeblikket oplever skyhøje benzin- og dieselpriser.

Det mener Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, efter at prisen på diesel mandag har nået rekord i Danmark med over 19 kroner for en liter.

Regeringspartiet bringer altså ikke nyt på bordet i forhold til dieselprisen.

Det forhøjede kørselsfradrag blev vedtaget før sommerferien og vil gavne bilisterne i de kommende måneder, mener Stoklund.

- Der er ikke nogen tvivl om, at de høje dieselpriser, som slår rekorder i øjeblikket, rammer mange danskere rigtig hårdt, og de rammer især dem, der er afhængige af bilen for at komme på arbejde. Og det rammer dem, der har mindst. Det kunne være pensionister, som har brug for en bil til at komme rundt.

- Det kommer til at spare pendlere for flere tusinde kroner, selvfølgelig afhængigt af hvor langt de kører, siger Stoklund om det forhøjede kørselsfradrag.

Han tilføjer, at regeringen også vil give en økonomisk håndsrækning på 1000 kroner om måneden til de folkepensionister, der har mindst.

Kørselsfradraget er til dem, der sammenlagt tilbagelægger mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Konkret er den almindelige sats hævet med 89 øre per kilometer. Derudover er satsen for mere end 120 kørte kilometer forhøjet med 45 øre.

En række borgerlige partier mener, at regeringen ikke gør nok og sidder på hænderne i den aktuelle situation.

Heriblandt Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som vil indkalde Folketinget til en hastedebat om situationen.

- Dansk Folkeparti har i årevis foreslået, at Danmark følger vores nabolande og sænker afgifterne og momsen på benzin og diesel.

- Vi kan ikke bestemme verdensmarkedsprisen. Men vi kan beslutte, hvor hårdt prisstigningerne skal ramme den enkelte dansker, skriver han på Facebook.

Danmarksdemokraterne har foreslået at sænke benzin- og dieselafgiften med seks milliarder kroner.

På Facebook skriver formand Inger Støjberg (DD):

- Min veninde i Sverige kunne i går tanke diesel for 22,54 svenske kroner - svarende til cirka 15 danske kroner. Jeg kunne på samme tidspunkt tanke for 18,99 danske kroner. Hvorfor skal danske bilister betale så meget mere?

I Sverige har regeringen sænket afgifter på benzin og diesel, men det kommer ikke til at ske i Danmark, fastholder Stoklund.

- Grunden til, at vi ikke går afgiftsvejen, er, at det sender op mod én milliard kroner ud af landet, fordi der er mange udenlandske bilister, der tanker i Danmark.

- Hvis vi sænker afgifterne på alle tankstationer i Danmark, er det en lettelse, som kommer mange udenlandske bilister til gavn, og hvor det så finansieres af de danske skatteydere, siger han.

RITZAU

Kriminalitet på bestilling er i fortsat vækst. Fra januar til udgangen af juli har politiet rejst 79 nye sigtelser om det fænomen, som kaldes "Violence as a Service".

Det oplyser Justitsministeriet mandag i forbindelse med, at et lovforslag om skærpet straf og hårdere modtræk mod blandt andet bandekriminalitet er sendt i høring.

I alt er der fra april 2024 og frem til udgangen af juli i år rejst 316 sigtelser, som ifølge politienheden NSK kan vedrøre kriminalitet på bestilling.

Bunken af den slags sager hos politiet vokser.

I januar var antallet af sigtelser 237, oplyste ministeriet i februar.

Med lovforslaget ønsker regeringen at skærpe straffen for bestillingskriminalitet. Desuden sidestilles kriminelle familier med bander.

I en udtalelse siger justitsminister Nicolai Wammen (S), at man vil stramme skruen over for banderne.

- Vi vil ikke tolerere, at børn og unge bliver hvervet til et liv i kriminalitet, og at boligområder præges af frygt, kontrol og parallelle magtstrukturer, siger han.

RITZAU

Det polske militær har fundet det, der lader til at være en russisk drone, i Østersøen.

Det skriver Polens forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, på X.

- Militæret har lokaliseret og bjærget en drone fra Østersøen i nærheden af stranden i Rusinowo tæt på Jaroslawiec. Foreløbige inspektioner indikerer, at det er en russisk militærdrone, skriver han ifølge Reuters.

Den russiske ambassade i Warszawa er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters.

Jacek Goryszewski, som er talsperson for den operationelle kommando i den polske hær, siger til den polske tv-station TVN24, at dronen kan være drevet ind fra internationalt farvand. Det skriver Reuters.

Talspersonen siger videre, at dronen lader til at være en Gerbera-drone. Det er en billig luftdrone med lang rækkevidde, som typisk er lavet af krydsfiner eller skum.

Gerbera-droner bruges ifølge Reuters typisk som lokkemad, men kan også bære sprængstof.

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) er "ret optimistisk" i forhold til at finde en løsning med USA om Grønland.

Det siger hun på et pressemøde i Finland. Her deltog hun mandag i et europæisk topmøde med fokus på sikkerheden i Arktis.

- Vi er blevet enige om at starte en arbejdsgruppe på højt niveau om et tættere samarbejde om sikkerhed og forsvar også i Grønland.

- Så længe arbejdsgruppen mellem Grønland, Danmark og USA fortsætter sit arbejde, er det for tidligt at drage en konklusion. Men jeg er ret optimistisk i forhold til, at det vil lykkes at finde en vej, siger Mette Frederiksen.

Hun besøgte i sidste uge selv Grønland sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Her er Danmark del af en gruppe på i alt ti Nato-lande, der er i gang med en fælles militærøvelse, der skal understrege, at Danmark og Nato tager vare på sikkerheden i Grønland og Arktis.

Det har været et af Trumps kritikpunkter, at Danmark ikke har gjort nok for sikkerheden i Grønland i lyset af truslen fra Rusland og Kina.

I de første uger af september befinder 400 soldater fra ti Nato-lande sig dog til lands, til vands og i luften omkring bygderne Narsarsuaq og Kangerlussuaq i Grønland.

Her træner de i at operere i Arktis som del af Natos overordnede militære overvågnings- og afskrækkelsesmission med navnet "Arctic Sentry", der kan oversættes til "Arktisk Skildvagt" på dansk.

- Hvis man skal være i stand til at kunne operere i Arktis, så er man nødt til at træne heroppe, sagde chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen, i sidste uge til Ritzau i Nuuk.

Han fortalte, at den tidsbegrænsede "Arctic Shield"-øvelse dermed indgår i den langsigtede strategi for Grønland og Arktis.

- For os handler det om at være med til at forvandle Natos nordlige flanke til et hårdt mål. Altså lige fra Alaska hen over Canada, Grønland og til den nordlige del af Norge, sagde han.

Ud over selv at øge tilstedeværelsen drøfter Danmark og Grønland i arbejdsgruppen muligheder for at give USA øget adgang til Grønland.

Avisen New York Times kunne i foråret på baggrund af amerikanske kilder afsløre, at USA ønsker tre baser i Grønland som del af en mulig aftale.

Narsarsuaq og Kangerlussuaq, som også indgår i "Arctic Shield"-øvelsen, skulle ifølge avisen være på USA's liste over muligheder.

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) ønskede dog i sidste uge ikke at udtale sig om drøftelserne, da han selv besøgte Narsarsuaq.

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Det, der foregår i den arbejdsgruppe, foregår i den arbejdsgruppe, sagde forsvarsminister Jeppe Bruus i sidste uge til Ritzau.

- Men det er rigtigt, at vi levetidsforlænger lufthavnen i Narsarsuaq, hvis vi kan få opbakning til det i Folketinget. Det er selvfølgelig fordi, vi som del af Nato kigger på de muligheder, der er, sagde Jeppe Bruus med henvisning til, at lufthavnen stod til at blive forlænget et år.

Spørgsmål: Der er tale om en etårig forlængelse af lufthavnen i Narsarsuaq. Er der tanker om, at det skal vare længere end det?

- I første omgang er det en etårig forlængelse. Det giver os mulighed for at forlænge spillepladen, sagde Jeppe Bruus.

Forsvarschef Michael Hyldgaard sagde i sidste uge om Narsarsuaq som mulig amerikansk base:

- Narsarsuaq ligger i den sydlige del af Grønland. I forhold til transatlantisk bevægelse og bevægelser ud i GIUK-gabet og operationer i Danmarksstrædet vil det være et oplagt sted.

- Og det er et sted, USA har brugt før, sagde Michael Hyldgaard med henvisning til, at USA havde militærbase i Narsarsuaq fra juli 1941 til november 1958.

GIUK-gabet er betegnelsen for havområdet mellem Grønland, Island og Storbritannien.

Det fungerer som en afgørende militær flaskehals i Nordatlanten, hvor Nato kan overvåge og blokere russiske ubåde på vej mod Atlanten.

RITZAU

Det forhøjede befordringsfradrag - også kaldet kørselsfradraget - som gælder resten af 2026, vil hjælpe de bilister, som i øjeblikket oplever skyhøje benzin- og dieselpriser.

Det mener Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, efter at prisen på diesel mandag har nået rekord i Danmark med over 19 kroner for en liter.

Regeringspartiet bringer altså ikke nyt på bordet i forhold til dieselprisen.

Det forhøjede kørselsfradrag blev vedtaget før sommerferien og vil gavne bilisterne i de kommende måneder, mener Stoklund.

- Der er ikke nogen tvivl om, at de høje dieselpriser, som slår rekorder i øjeblikket, rammer mange danskere rigtig hårdt, og de rammer især dem, der er afhængige af bilen for at komme på arbejde. Og det rammer dem, der har mindst. Det kunne være pensionister.

- Det kommer til at spare pendlere for flere tusinde kroner, selvfølgelig afhængigt af hvor langt de kører, siger Stoklund om det forhøjede kørselsfradrag.

Fradraget er til dem, der sammenlagt tilbagelægger mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Konkret er den almindelige sats hævet med 89 øre per kilometer. Derudover er satsen for mere end 120 kørte kilometer forhøjet med 45 øre.

En række borgerlige partier mener, at regeringen ikke gør nok og sidder på hænderne i den aktuelle situation.

Heriblandt Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som vil indkalde Folketinget til en hastedebat om situationen.

- Dansk Folkeparti har i årevis foreslået, at Danmark følger vores nabolande og sænker afgifterne og momsen på benzin og diesel.

- Vi kan ikke bestemme verdensmarkedsprisen. Men vi kan beslutte, hvor hårdt prisstigningerne skal ramme den enkelte dansker, skriver han på Facebook.

Danmarksdemokraterne har foreslået at sænke benzin- og dieselafgiften med seks milliarder kroner.

På Facebook skriver formand Inger Støjberg (DD):

- Min veninde i Sverige kunne i går tanke diesel for 22,54 svenske kroner - svarende til cirka 15 danske kroner. Jeg kunne på samme tidspunkt tanke for 18,99 danske kroner. Hvorfor skal danske bilister betale så meget mere?

I Sverige har regeringen sænket afgifter på benzin og diesel, men det kommer ikke til at ske i Danmark, fastholder Stoklund.

- Grunden til, at vi ikke går afgiftsvejen, er, at det sender op mod én milliard kroner ud af landet, fordi der er mange udenlandske bilister, der tanker i Danmark.

- Hvis vi sænker afgifterne på alle tankstationer i Danmark, er det en lettelse, som kommer mange udenlandske bilister til gavn, og hvor det så finansieres af de danske skatteydere, siger han.

RITZAU

Det forhøjede befordringsfradrag - også kaldet kørselsfradraget - som gælder resten af 2026, vil hjælpe de bilister, som i øjeblikket oplever skyhøje benzin- og dieselpriser.

Det mener Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, efter at prisen på diesel mandag har nået rekord i Danmark med over 19 kroner for en liter.

Regeringspartiet bringer altså ikke nyt på bordet i forhold til dieselprisen.

Det forhøjede kørselsfradrag blev vedtaget før sommerferien og vil gavne bilisterne i de kommende måneder, mener Stoklund.

- Der er ikke nogen tvivl om, at de høje dieselpriser, som slår rekorder i øjeblikket, rammer mange danskere rigtig hårdt, og de rammer især dem, der er afhængige af bilen for at komme på arbejde. Og det rammer dem, der har mindst. Det kunne være pensionister.

- Det kommer til at spare pendlere for flere tusinde kroner, selvfølgelig afhængigt af hvor langt de kører, siger Stoklund om det forhøjede kørselsfradrag.

Fradraget er til dem, der sammenlagt tilbagelægger mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Konkret er den almindelige sats hævet med 89 øre per kilometer. Derudover er satsen for mere end 120 kørte kilometer forhøjet med 45 øre.

En række borgerlige partier mener, at regeringen ikke gør nok og sidder på hænderne i den aktuelle situation.

Heriblandt Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som vil indkalde Folketinget til en hastedebat om situationen.

- Dansk Folkeparti har i årevis foreslået, at Danmark følger vores nabolande og sænker afgifterne og momsen på benzin og diesel.

- Vi kan ikke bestemme verdensmarkedsprisen. Men vi kan beslutte, hvor hårdt prisstigningerne skal ramme den enkelte dansker, skriver han på Facebook.

Danmarksdemokraterne har foreslået at sænke benzin- og dieselafgiften med seks milliarder kroner.

RITZAU