Den amerikanske præsident, Donald Trump, har bedt techgiganten Apple om at omdøbe Lake Ontario til Lake America på selskabets platforme.

Det siger den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, ifølge det britiske medie BBC.

I et interview med Fox Business-programmet Mornings with Maria siger Burgum, at "præsidenten har henvendt sig direkte til Apple".

- Jeg er sikker på, at vi snart vil kunne se ændringen, siger indenrigsministeren ifølge BBC.

Lake Ontario - eller på dansk Ontariosøen - er den mindste af De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada, og den er endt midt i en navne- og handelsstrid mellem de to lande.

Trump udsendte for nylig et dekret om en navneændring i USA, efter at handelsforhandlinger mellem Canada og USA brød sammen.

Canada og USA havde i flere uger forhandlet om en toldaftale uden at nå til enighed, da USA indførte toldsatser på 50 procent på udvalgte canadiske varer.

Efterfølgende indførte Canada ligeledes en gengældelsestold på en række amerikanske produkter fra 8. september.

Google Maps har allerede omdøbt søen til Lake America for amerikanske brugere.

Det præsidentielle dekret påvirker GNIS - Geographic Names Information System - som er en offentlig amerikansk database over geografiske navne.

Det er grunden til, at Google har ændret navnet på søen i USA. Brugere i Canada ser stadig søen som Lake Ontario.

Trump har i sin præsidentperiode udvist stor interesse for en række ikke-amerikanske lande og områder, herunder Grønland.

Lake Ontario er ikke det første navneskifte, han har gennemført i USA. Således har han også omdøbt Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf i GNIS.

Den amerikanske præsident har flere gange sagt, at Canada bør blive den 51. amerikanske delstat.

RITZAU

USA's højesteret har mandag givet USA's præsident Donald Trumps administration lov til at fortsætte byggeriet af en stor balsal i Det Hvide Hus.

Med stemmerne 5-4 banede den amerikanske højesteret vejen for, at Trumps 400 millioner dollar dyre projekt kan blive en realitet. Det svarer til omkring 2,6 milliarder kroner.

Afgørelsen blev truffet af fem ud af seks af domstolens konservative dommere. Højesteretspræsident John Roberts var den eneste konservative dommer, der stemte imod afgørelsen sammen med tre liberale dommere.

Højesterets afgørelse er en stor sejr for Trump og vil sandsynligvis give præsidenten den tid, han har brug for til at færdiggøre projektet, selv om det juridiske slagsmål om balsalen fortsætter. Det skriver CNN.

Sidste år fik Trump med kort varsel og uden en godkendelse fra Kongressen revet østfløjen i Det Hvide Hus ned til fordel for planerne om en balsal på 8360 kvadratmeter og med plads til 1000 gæster.

Nonprofitorganisationen National Trust for Historic Preservation lagde oprindeligt sag an med en anklage om, at Trump overskred sine beføjelser, da han beordrede nedrivningen af den såkaldte East Wing og påbegyndte byggeriet af det nye projekt.

I afgørelsen i den amerikanske højesteret konkluderer dommerne, at bevaringsorganisationen sandsynligvis ikke havde juridisk ret til at anfægte byggeriet af balsalen.

Højesteretsdommerne har i mandagens afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt opførelsen af balsalen faktisk er lovlig, skriver CNN.

Byggeriet af balsalen er "sandsynligvis ulovlig", skriver højesteretspræsident John Roberts i afgørelsen, på grund af manglende godkendelse fra Kongressen.

Den 7. august besluttede en amerikansk appeldomstol at standse byggeriet af balsalen på grund af manglende godkendelse fra Kongressen.

Trump-administrationen tog derfor sagen til Højesteret, som har et konservativt flertal.

Trump har tidligere fremhævet balsalen som en afgørende tilføjelse til Det Hvide Hus og som et varigt symbol på hans tid som præsident.

RITZAU/Reuters

Det er ikke tilladt at filme eller tage billeder af kong Haralds kiste, når slotskapellet åbnes for offentligheden mellem klokken 14.00 og 18.00 tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Det er heller ikke tilladt at lægge blomster og hilsner eller at medbringe en barnevogn, store genstande eller et kæledyr, medmindre kæledyret er en servicehund.

Tidligere mandag blev kong Haralds kiste flyttet fra slottets røde salon til slotskapellet.

Forrest gik kong Haakon og hans datter, kronprinsesse Ingrid Alexandra, da kisten blev båret gennem slottet.

Også prins Sverre Magnus, prinsesse Märtha Louise og hendes børn var med til at fragte kong Haralds kiste.

Der vil hver dag frem til dagen før begravelsen være åbent for offentligheden fra klokken 10.00 til klokken 18.00.

Kong Harald bliver begravet den 9. september klokken 13.00 i Oslo Domkirke.

Når han skal begraves, fragtes kisten i begravelsesoptog fra kongeslottet til Oslo Domkirke.

Det er samme kirke, hvor han for 58 år siden blev gift med dronning Sonja.

Her deltager familie, repræsentanter fra det offentlige Norge og gæster fra ind- og udland.

Efter gudstjenesten i domkirken følger en ny og meget mindre procession kisten til Akershus Slottskirke, hvor der venter en privat ceremoni.

Alle flag, der har været på halv over hele landet, hejses til vejrs, når kong Harald er stedt til hvile, hvilket markeres med et fløjtesignal fra Kongeskibet Norge.

Norges konge, kong Harald, døde som 89-årig fredag klokken 06.35 på Rigshospitalet i Oslo.

Han blev indlagt den 17. august, hvor han i løbet af sin indlæggelse blev behandlet for blodsygdommen hæmolytisk anæmi og en bakteriel infektion i blodet.

Det var ikke første gang, kong Harald blev indlagt. I 2024 fik han indopereret en pacemaker som følge af en infektion.

RITZAU

USA's højesteret har mandag givet USA's præsident Donald Trumps administration lov til at fortsætte byggeriet af en stor balsal i Det Hvide Hus.

Med stemmerne 5-4 banede den amerikanske højesteret vejen for, at Trumps 400 millioner dollar dyre projekt kan blive en realitet. Det svarer til omkring 2,6 milliarder kroner.

Afgørelsen blev truffet af fem ud af seks af domstolens konservative dommere. Højesteretspræsident John Roberts var den eneste konservative dommer, der stemte imod afgørelsen.

Opførelsen af balsalen er "sandsynligvis ulovlig", skriver John Roberts i afgørelsen, på grund af manglende godkendelse fra Kongressen.

Sidste år fik Trump med kort varsel og uden en godkendelse fra Kongressen revet østfløjen i Det Hvide Hus ned til fordel for planerne om en balsal på 8360 kvadratmeter og med plads til 1000 gæster.

Nonprofitorganisationen National Trust for Historic Preservation lagde oprindeligt sag an med en anklage om, at Trump overskred sine beføjelser, da han beordrede nedrivningen af den såkaldte East Wing og påbegyndte byggeriet af det nye projekt.

Præsidenten har tidligere fremhævet balsalen som en afgørende tilføjelse til Det Hvide Hus og som et varigt symbol på hans tid som præsident.

RITZAU/Reuters

To personer er såret af knivstik efter slagsmål uden for et værtshus i Aalborg.

Det fortæller TV2 Nord, som samtidig beretter om "massiv" tilstedeværelse af politifolk på gerningsstedet ud for værtshuset Boulevard Cafeen i Aalborgs centrum.

Ifølge vagthavende Thomas Ottesen, der er vagthavende hos Nordjyllands Politi, har man pågrebet to mistænkte, der ellers var stukket af fra gerningsstedet.

Det var en hundepatrulje, der opsporede de to formodede overfaldsmænd, som samtidig var i besiddelse af det, man formoder er gerningsvåbnet.

De to ofre, der begge havde stiklæsioner i de nedre regioner, er kørt på traumecentret. Deres tilstand er indtil videre ukendt.

RITZAU

Donald Trumps popularitet blandt de amerikanske vælgere ramte i midten af august et foreløbigt lavpunkt. Og her ligger den stadig.

33 procent af vælgerne bakker op om den amerikanske præsident.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters.

Der er tale om den tredje måling i træk fra Ipsos, hvor opbakningen til Trump er på 33 procent.

Det er den foreløbigt mindste opbakning, som Trump har kunnet mønstre hos vælgerne. Han ramte det samme lavpunkt under sin første præsidentperiode, men dengang var det kortvarigt.

Trumps forgænger på posten, Joe Biden, kom trods modgang i slutningen af sin præsidentperiode aldrig så langt ned i popularitetsmålingerne.

Da det så mørkest ud for Biden i oktober 2024 - en måned før præsidentvalget - havde han opbakning fra 35 procent af vælgerne.

Et nyt valg lurer i horisonten, da der november er midtvejsvalg. Her er Trump ikke på valg - men det er en del af hans partikolleger i Kongressen.

Republikanerne har ikke brug for negativt fokus på hverken deres præsident eller Det Republikanske Parti, for de skal forsøge at forsvare det smalle flertal, som de siden valget i 2024 har haft i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

Ud over den generelle opbakning eller mangel på samme til præsidenten er amerikanerne blevet spurgt ind til deres holdning til USA's krig mod Iran og til Trumps håndtering af leveomkostningerne i USA.

36 procent støtter krigen, som begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran i slutningen af februar. Trods gentagne forhandlinger og en våbenhvileaftale i juni er det ikke lykkedes at afslutte krigen endeligt.

Krigen har blandt andet ført til store stigninger i brændstofpriserne.

Op til præsidentvalget i 2024 var stigende leveomkostninger i USA et centralt emne i debatten, og Trump lovede, at han ville gøre det billigere at være amerikaner.

Men 71 procent af amerikanerne er ikke tilfredse med Trumps måde at håndtere leveomkostningerne i USA, viser målingen fra Ipsos.

Meningsmålingen er foretaget af Ipsos over fire dage til og med mandag. 1167 personer har svaret på undersøgelsen.

Den statistiske usikkerhed er plus/minus tre procentpoint.

RITZAU

Det er ikke tilladt at filme eller tage billeder af kong Haralds kiste, når slotskapellet åbnes for offentligheden mellem klokken 14.00 og 18.00 tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Det er heller ikke tilladt at lægge blomster og hilsner eller at medbringe en barnevogn, store genstande eller et kæledyr, medmindre kæledyret er en servicehund.

Tidligere mandag blev kong Haralds kiste flyttet fra slottets røde salon til slotskapellet.

Forrest gik kong Haakon og hans datter, kronprinsesse Ingrid Alexandra, da kisten blev båret gennem slottet.

Også prins Sverre Magnus, prinsesse Märtha Louise og hendes børn var med til at fragte kong Haralds kiste.

Der vil hver dag frem til dagen før begravelsen være åbent for offentligheden fra klokken 10.00 til klokken 18.00.

Kong Harald bliver begravet den 9. september klokken 13.00 i Oslo Domkirke.

Det er samme kirke, hvor han for 58 år siden blev gift med dronning Sonja.

Norges konge, kong Harald, døde som 89-årig fredag klokken 06.35.

Han blev indlagt den 17. august, hvor han i løbet af sin indlæggelse blev behandlet for blodsygdommen hæmolytisk anæmi og en bakteriel infektion i blodet.

RITZAU

Donald Trumps popularitet blandt de amerikanske vælgere ramte i midten af august et foreløbigt lavpunkt. Og her ligger den stadig.

33 procent af vælgerne bakker op om den amerikanske præsident.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters.

Der er tale om den tredje måling i træk fra Ipsos, hvor opbakningen til Trump er på 33 procent.

Det er den foreløbigt mindste opbakning, som Trump har kunnet mønstre hos vælgerne. Han ramte det samme lavpunkt under sin første præsidentperiode, men dengang var det kortvarigt.

Trumps forgænger på posten, Joe Biden, kom trods modgang i slutningen af sin præsidentperiode aldrig så langt ned i popularitetsmålingerne.

Da det så mørkest ud for Biden i oktober 2024 - en måned før præsidentvalget - havde han opbakning fra 35 procent af vælgerne.

Et nyt valg lurer i horisonten. I november bliver der afholdt midtvejsvalg. Her er Trump ikke på valg - men det er en del af hans partikolleger i Kongressen.

Meningsmålingen er foretaget af Ipsos over fire dage til og med mandag. 1167 personer har svaret på undersøgelsen.

RITZAU

Med en rose i hver hånd trådte kong Haakon og dronning Sonja mandag ud foran den store menneskemængde på slotspladsen ved det norske kongeslot.

Sammen med dronning Mette-Marit og kong Haakons storesøster, prinsesse Märtha Louise, lagde de hver en rose i det blomsterhav, der er vokset frem foran slottet, siden kong Harald gik bort fredag.

Efter at de fire kongelige havde lagt hver deres rose, gik de langs blomsterne og læste nogle af de hilsner, der også er blevet lagt af de fremmødte nordmænd.

Kort forinden havde de allesammen været med til at fragte kong Haralds kiste fra slottets røde salon til slotskapellet.

Det var kong Haakon og hans datter, kronprinsesse Ingrid Alexandra, der gik forrest, da kisten blev båret gennem slottet.

Derudover var prins Sverre Magnus, prinsesse Märtha Louise og hendes børn også med til at bære kisten.

Den bagerste del af kisten blev båret af dronning Mette-Marits søn Marius Borg Høiby, som i øjeblikket er varetægtsfængslet med fodlænke på Skaugum, hvor det nye norske kongepar stadig bor.

Han havde fået tilladelse til udgang fra politiet til flytning af kisten mandag, ligesom han har fået tilladelse til at deltage i begravelsen af kong Harald onsdag 9. september.

Høiby fik den 15. juni fire års fængsel i byretten i Oslo. Han blev dømt for blandt andet to voldtægter.

Borg Høiby har anket dommen for de to voldtægter og et punkt om vold i nære relationer.

Bag Høiby og de andre, der bar kisten, gik dronning Mette-Marit og kong Haralds enke, dronning Sonja, hånd i hånd og fulgte kisten.

Tirsdag klokken 14.00 åbnes slotskapellet, hvor den afdøde konges kiste nu står, for offentligheden.

Her har man mulighed for at komme forbi og tage afsked med kong Harald, der sad på tronen i Norge i 35 år.

Der vil hver dag frem til dagen før begravelsen være åbent for offentligheden fra klokken 10.00 til klokken 18.00.

Kong Harald bliver begravet 9. september klokken 13.00 i Oslo Domkirke. Det er samme kirke, hvor han for 58 år siden blev gift med dronning Sonja.

RITZAU

Der kan være flere ukrainske flygtninge på vej til jyske kommuner, efter en håndfuld borgmestre har holdt et møde med udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov mandag aften.

Det fortæller Morten Bødskov til Ritzau efter mødets afslutning.

- Det var et meget positivt møde, jeg havde med borgmestrene, siger han.

- Det var det, fordi der var en klar vilje til at bidrage og til at tage flere ukrainere.

Mødet er blevet afholdt efter, at borgmestrene fra fem jyske kommuner rettede en kritik mod regeringen for at begrænse antallet af ukrainske flygtninge i fremtiden.

Regeringens stramning skete især i lyset af, at kommuner på den københavnske vestegn oplevede et for stort pres fra flygtningene.

Det var dog ikke tilfældet for Skive, Vesthimmerland, Lemvig, Brønderslev og Frederikshavn.

Her fortalte de fem borgmestre til Jyllands-Posten, at man meget gerne tog imod flere flygtninge fra Ukraine.

De blev oplevet som gode nyankomne med flid og arbejdsmoral i kommuner, der kæmper med manglende arbejdskraft.

Efter opråbet i Jyllands-Posten tog Morten Bødskov kommunerne på ordet og indkaldte til et hurtigt møde denne mandag. Skive måtte melde fra på grund af budgetforhandlinger, mens de fire andre kommuner mødte op.

Det er der kommet et nyt spor ud af.

- Vi har aftalt, at vi nu igangsætter et arbejde for at sikre, at de har et endnu mere klart overblik over, hvad det betyder for dem som kommuner, og hvordan finansiering ser ud idet, siger Morten Bødskov.

Siden de første ukrainske flygtninge kom til Danmark efter krigens udbrud i 2022, har kommuner kunne indgå i en frivillig fordelingsordning, hvis de ønskede at modtage flere.

De fem kritiske borgmestre har derfor allerede haft muligheden for at ønske flere.

Det har dog ikke været så gennemskueligt, lød det på mødet, og det vil ministeren rette op på.

- Vi får sammen med kommunerne en lidt fast hånd om den mulighed, der er i dag, hvor man frivilligt kan fordele mellem kommunerne, siger Morten Bødskov.

- Det er der ikke mange, der har gjort, men nu sætter vi os ned og hjælper hinanden med at skabe klarhed.

På mødet har borgmestrene og ministeren talt om konkrete antal flygtninge, men det vil Morten Bødskov ikke dele med offentligheden endnu.

Han varsler også, at man formentlig vil kunne se en effekt snart – uden at sætte konkret tidsramme på.

RITZAU

Med en rose i hver hånd trådte kong Haakon og dronning Sonja mandag ud foran den store menneskemængde på slotspladsen ved det norske kongeslot.

Sammen med dronning Mette-Marit og kong Haakons storesøster, prinsesse Märtha Louise, lagde de hver en rose i det blomsterhav, der er vokset frem foran slottet, siden kong Harald gik bort fredag.

Efter at de fire kongelige havde lagt hver deres rose, gik de langs blomsterne og læste nogle af de hilsner, der også er blevet lagt af de fremmødte nordmænd.

Kort forinden havde de allesammen været med til at fragte kong Haralds kiste fra slottets røde salon til slotskapellet.

Det var kong Haakon og hans datter, kronprinsesse Ingrid Alexandra, der gik forrest, da kisten blev båret gennem slottet.

Derudover var prins Sverre Magnus, prinsesse Märtha Louise og hendes børn også med til at bære kisten.

Den bagerste del af kisten blev båret af dronning Mette-Marits søn Marius Borg Høiby, som i øjeblikket er varetægtsfængslet med fodlænke på Skaugum, hvor det nye norske kongepar stadig bor.

Han havde fået tilladelse til udgang fra politiet til flytning af kisten mandag, ligesom han har fået tilladelse til at deltage i begravelsen af kong Harald onsdag 9. september.

Høiby fik den 15. juni fire års fængsel i byretten i Oslo. Han blev dømt for blandt andet to voldtægter.

Borg Høiby har anket dommen for de to voldtægter og et punkt om vold i nære relationer.

RITZAU

Siden 2012 har den danske ambassade i Syrien været lukket for offentligheden, men nu er dørene igen slået op.

Mandag var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på besøg i Damaskus for formelt at genåbne ambassaden.

Dermed er Danmark et af de første EU-lande, der igen åbner en repræsentation i Syrien.

- Det gør vi for bedre at kunne påvirke udviklingen i Syrien i en positiv retning og bidrage til genopbygningen af landet.

- Genåbningen vil også give bedre forudsætninger for at styrke den diplomatiske relation til transitionsregeringen og samarbejdet om frivillig hjemrejse og tvangsmæssige udsendelser af syrere uden lovligt ophold i Danmark, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Allerede i slutningen af januar meldte den daværende regering ud, at man ville genåbne ambassaden som et led i sin udvisningsreform.

Det skete, efter at Lars Løkke Rasmussen i slutningen af november havde besøgt Syrien som den første minister i 15 år.

Formålet med besøget var blandt andet at få lavet en aftale med det nye syriske styre om hjemsendelse af syrere, der opholder sig i Danmark.

Indtil en sådan aftale er indgået, kan det ikke lade sig gøre at hjemsende afviste syriske asylansøgere eller kriminelle syriske statsborgere.

Syriens mangeårige præsident, Bashar al-Assad, blev væltet af oprørsstyrker i december 2024.

I stedet har Ahmed al-Sharaa taget over som leder af Syrien. Han var leder af oprørsstyrkerne og den islamistiske bevægelse Hayat Tahrir al-Sham.

Danmark har allerede støttet genopbygningen af Syrien med flere hundrede millioner kroner.

Det forventes derudover, at der i år gives tilsagn om yderligere knap 500 millioner kroner i støtte.

RITZAU

Siden 2012 har den danske ambassade i Syrien været lukket for offentligheden, men nu er dørene igen slået op.

Mandag var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på besøg i Damaskus for formelt at genåbne ambassaden.

Dermed er Danmark et af de første EU-lande, der igen åbner en repræsentation i Syrien.

- Det gør vi for bedre at kunne påvirke udviklingen i Syrien i en positiv retning og bidrage til genopbygningen af landet.

- Genåbningen vil også give bedre forudsætninger for at styrke den diplomatiske relation til transitionsregeringen og samarbejdet om frivillig hjemrejse og tvangsmæssige udsendelser af syrere uden lovligt ophold i Danmark, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Allerede i slutningen af januar meldte den daværende regering ud, at man ville genåbne ambassaden som et led i sin udvisningsreform.

Det skete, efter at Lars Løkke Rasmussen i slutningen af november havde besøgt Syrien som den første minister i 15 år.

Syriens mangeårige præsident, Bashar al-Assad, blev væltet af oprørsstyrker i december 2024.

I stedet har Ahmed al-Sharaa taget over som leder af Syrien. Han var leder af oprørsstyrkerne og den islamistiske bevægelse Hayat Tahrir al-Sham.

Danmark har allerede støttet genopbygningen af Syrien med flere hundrede millioner kroner.

Det forventes derudover, at der i år gives tilsagn om yderligere knap 500 millioner kroner i støtte.

RITZAU

Donald Trump sendte formentlig en besked til Iran, da han natten til mandag offentliggjorde en video af et fiktivt bombardement af den iranske ø Kharg.

Det siger USA's vicepræsident, J.D. Vance, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Præsidenten kan godt lide at prøve noget nyt på sociale medier. Han ville være den første til at sige, at han ikke annoncerer militære aktioner på sociale medier, men jeg tror, at han sender en besked til iranerne, siger Vance.

Videoen blev offentliggjort på det sociale medie Truth Social og ledsaget af en tekst. Den er AI-genereret og viser det, der ligner et olieraffinaderi og et skib, som bliver sprængt i luften.

Angrebet ses ovenfra - fra et fly eller en helikopter.

- Øen Kharg bliver sprængt i stumper og stykker!!! Præsident DJT, står der i teksten, som ledsager videoen.

"DJT" er præsident Trumps initialer.

USA angreb søndag aften to raketaffyringsramper på den iranske ø Larak, men amerikansk militær afviser at have angrebet Kharg.

Inden den igangværende krig blev 90 procent af al iransk olieeksport skibet ud fra Kharg. Det kan derfor blive yderst kritisk for iransk olieeksport og dermed for den iranske økonomi, hvis USA angriber øen.

Men det vil ikke være første gang, det sker.

I marts gennemførte amerikansk militær således et omfattende angreb på den iranske ø. Ifølge Trump blev alle militære mål på øen jævnet med jorden.

Til gengæld skånede USA olieindustrien på Kharg, lød det fra Trump.

Angrebene natten til mandag på øen Larak var de første amerikanske angreb rettet mod Iran siden slutningen af juli.

Ifølge iranske statsmedier blev to personer dræbt i angrebene, og flere andre blev såret.

Revolutionsgarden i Iran svarede igen med missil- og droneangreb rettet mod amerikanske styrker i Jordan og De Forenede Arabiske Emirater, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er mandag aften uklart, om nogen kom til skade i de iranske angreb.

RITZAU

Donald Trump sendte formentlig en besked til Iran, da han natten til mandag offentliggjorde en video af et fiktivt bombardement af den iranske ø Kharg.

Det siger USA's vicepræsident, J.D. Vance, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Præsidenten kan godt lide at prøve noget nyt på sociale medier. Han ville være den første til at sige, at han ikke annoncerer militære aktioner på sociale medier, men jeg tror, at han sender en besked til iranerne, siger Vance.

Videoen blev offentliggjort på det sociale medie Truth Social og ledsaget af en tekst. Den er AI-generet og viser det, der ligner et olieraffinaderi og et skib, som bliver sprængt i luften.

Angrebet ses ovenfra - fra et fly eller en helikopter.

- Øen Kharg bliver sprængt i stumper og stykker!!! Præsident DJT, står der i teksten, som ledsager videoen.

"DJT" er præsident Trumps initialer.

USA angreb søndag aften to raketaffyringsramper på den iranske ø Larak, men amerikansk militær afviser at have angrebet Kharg.

Inden den igangværende krig blev 90 procent af al iransk olieeksport skibet ud fra Kharg. Det kan derfor blive yderst kritisk for iransk olieeksport og dermed for den iranske økonomi, hvis øen bliver angrebet.

RITZAU

Når den omstridte gødskningslov endegyldigt vedtages af Folketinget på torsdag, vil der være indskrevet et vindue, der giver mulighed for en efterfølgende justering på grøntsagsområdet.

Det siger minister for natur- og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) til Ritzau.

Konkret vil ministeren sammen med aftalekredsen sikre, at konsekvenserne for grøntsagsproduktionen ved den hårdere kvælstofregulering kan formildes.

Tiden er knap, fordi loven tredjebehandles og dermed vedtages på torsdag.

- Det, der skal nås inden tredjebehandlingen, er, at vi får lavet en beretningstekst, hvor vi tilkendegiver, at hvis der er behov for at finde på løsninger om grøntsager, kan vi det, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Det har jeg en forventning om, at vi kan få gjort i aftalekredsen.

Folketinget og landbruget er endt i en højspændt konflikt forud for vedtagelsen af den nye gødskningslov.

Her reguleres landbrugets udledning af kvælstof hårdere, end landbruget har været vant til.

Loven vil træde i kraft fra årsskiftet, og op til vedtagelsen har landbruget markeret, at det kan betyde store konsekvenser for landmænd.

Særligt grøntsagsproduktionen er udsat. Reguleringen for denne type afgrøde betyde store merudgifter, hvilket vil sætte sig i en forhøjet pris på danske grøntsager.

Den del af ligningen vil regeringen gerne hjælpe med at afbøde.

- Vi drøfter lige nu løsningerne, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han påpeger, at han vil have ekspertgruppen bag kvælstofreguleringen til at dobbelttjekke det faglige grundlag for grøntsagsproduktionens kvælstofregulering.

Hvordan der derefter kan justeres på grøntsagsproducenternes vilkår, vil ministeren dog endnu ikke ud med.

Spørgsmål: Hvad kan de konkret være?

- Det er en drøftelse, vi har i aftalekredsen, siger han.

RITZAU