Der er sket et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej ved Kolding mandag morgen.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at politiet klokken 07.28 fik et 112-opkald om, at der var sket et uheld i nordgående retning, og at en lastbil og en personbil var involveret. Ingen var dog kommet til skade.

Både politi og redning rykkede ud til uheldsstedet på motorvejen, hvor det er konstateret, at der ingen personskade er.

- Der er kødannelse derude, men trafikken glider så småt, siger vagtchefen til Ritzau.

Først var et spor spærret ved uheldsstedet, men før klokken 08 står der i trafikkortet, at stedet kan passeres med forsigtighed.

Dog skal trafikanter forvente at skulle lægge 30 til 60 minutter til køreturen mandag morgen.

Køproblemet forventes at vare indtil klokken 09.30, fremgår det af trafikkortet.

TvSyd har skrevet, at uheldet er sket på strækningen, hvor motorvejen skal udvides.

/ritzau/

USA og Iran har indgået en aftale, der har til formål at afslutte konflikten mellem landene.

Den fulde aftaletekst er endnu ikke blevet offentliggjort, men efter planen ventes aftalen at blive underskrevet på fredag ved en ceremoni i den schweiziske by Genève.

Aftalen blev annonceret søndag aften af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, og senere bekræftet af USA's præsident, Donald Trump, og Irans viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi.

Her er nogle af de vigtigste punkter, der er kommet frem om aftalen:

* Hormuzstrædet:

USA's blokade af iranske havne vil blive ophævet, så snart aftalen er underskrevet, og skibene vil igen kunne sejle frit, melder Donald Trump. Han siger også, at skibstrafikken vil være toldfri.

Hormuzstrædet har spillet en central rolle i konflikten, da en femtedel af verdens olie og gas normalt passerer gennem strædet. Krigen har fået energipriserne til at stige.

* Irans atomprogram og en 60-dages forhandlingsperiode:

Trumps vigtigste argument for at indlede krigen var at forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Irans viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi, oplyser, at der efter fredagens underskrivelse vil blive indledt en forhandlingsperiode på 60 dage omkring en atomaftale.

Et iransk krav er dog, at USA forinden frigiver indefrosne iranske aktiver, hvilket Trump-administrationen ikke har kommenteret.

Det har tidligere været fremme, at USA ligger inde med 24 milliarder dollar i indefrosne iranske aktiver. Det svarer til 151 milliarder kroner.

Hvis ikke Iran underskriver en atomaftale, truer Trump med at genoptage de militære angreb. Alternativt overvejer præsidenten at lade USA påtage sig en rolle som "Mellemøstens vogter" og opkræve 20 procent af regionens indtægter.

* Libanon:

Aftalen mellem USA og Iran omfatter også Libanon, melder Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif. Samme melding er kommet fra Irans viceudenrigsminister.

USA har endnu ikke kommenteret på denne del. Det samme gør sig gældende for Israel, der mandag morgen endnu ikke har reageret på aftalen.

Israel udførte så sent som søndag angreb i Libanon på den Iran-allierede Hizbollah-milits.

* Underskrivelsen:

Aftalen vil blive underskrevet fredag, melder Trump og Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif. Sharif nævner samtidig, at underskrivelsen vil foregå i den schweiziske by Genève.

Det er uvist, hvem der deltager i underskrivelsen. USA's vicepræsident, J.D. Vance har udtalt, at han forventer at deltage, og at Trump måske også vil møde op. Det vides ikke, hvem der deltager fra iransk side.

Et tidspunkt for fredagens underskrivelse er endnu ikke meldt ud.

Kilder: Reuters, CNN og BBC.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) er glad for, at det tilsyneladende er lykkedes for USA og Iran at blive enige om vilkårene for en aftale, der genopretter freden mellem de to lande.

Hun ser frem til, at priserne på olie og inflationen i det hele taget falder igen.

- I mere end tre måneder har vi været vidne til en krig med enorme globale konsekvenser og ustabilitet, og som danskerne også har kunne mærke herhjemme med stigende priser på varer, benzin og diesel, siger hun.

Statsministeren understreger, at Danmark er klar til at gøre sit for at sikre, at skibene kan passere Hormuz-strædet, uden at skulle frygte at blive angrebet.

- Den fri sejlads skal respekteres. Dette er vigtigt ikke kun for landene i regionen, men også for den globale økonomi og energisikkerhed.

- Danmark har sammen med allierede og partnere understreget, at vi er klar til at bidrage til at sikre fri sejlads i Hormuzstrædet, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Mette Frederiksen mener at åbningen i forhandlingerne skal bruges til at finde frem til diplomatiske løsninger, der blandt andet sikrer, at Iran ikke får mulighed for at udvikle atomvåben.

/ritzau/

Ukraine vil hurtigst muligt indlede procedurer i blandt andet organisationen Unesco efter en brand i et historisk kloster i hovedstaden Kyiv.

Det skriver Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, i et opslag på det sociale medie X tidligt mandag morgen.

Natten til mandag meldte Ukraine om brand i klosteret Petjerska Lavra efter luftangreb fra Rusland.

Klosteret er på Unescos verdensarvsliste. Unesco er FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

- Vi vil hurtigst muligt iværksætte alle relevante procedurer i Unesco og andre internationale mekanismer og kræve en øjeblikkelig og passende reaktion på dette statslige barbari, skriver udenrigsministeren.

Ifølge Andrij Sybiha har Rusland med vilje ramt klosteret.

- Kun russisk afskum, som ikke har noget helligt, kan bevidst beskadige Kyivs Petjerska Lavra, et unikt Unesco-verdensarvssted, der nyder særlig beskyttelse, skriver han.

Udenrigsministeren kalder i sit opslag klosteret for et af kristendommens vigtigste hellige steder. Han siger, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, "for altid har skrevet sit navn på listen over historiens værste barbarer".

Petjerska Lavra blev ifølge Reuters grundlagt i år 1051.

Nyhedsbureauet beskriver bygningen som et symbol på Ukraines åndelige og kulturelle historie.

Natten til mandag skrev Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, på beskedtjenesten Telegram, at klosteret var blevet alvorligt beskadiget i et "direkte angreb".

Det præcise omfang af skader på bygningen står endnu ikke klart.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har der været brand i taget på en katedral, der er del af klosterkomplekset. Flere brandbiler har holdt ved bygningen, og brandfolk har kunnet ses forsøge at slukke flammerne både indefra og udefra bygningen, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet kan man se et stort hul i den ene side af kirken.

- Et brutalt angreb på vores folk og vores arv. Det her er det sande ansigt af Ruslands ortodokse værdier, skrev Ukraines premierminister Julija Svyrydenko, tidligere på X.

Hun delte samtidig video af bygningen, hvor der kan ses flammer og røg.

Også Metropolit Epiphanius, som er overhovedet for den ortodokse kirke i Ukraine, har på X reageret på hændelsen.

- Hvad mere skal Kremls Antikrist gøre, før verden indser, at der må gribes til afgørende handlinger for at få den russiske terror mod Ukraine og selve fredens principper til at ophøre?, lyder det.

/ritzau/

Ukraine har natten til mandag meldt om voldsomme angreb flere steder i landet.

I hovedstaden Kyiv er flere blevet dræbt, mens der er udbrudt brand i et historisk kloster som følge af luftangreb fra Rusland, melder lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om klosteret Petjerska lavra, som blev grundlagt i 1051, og som er på Unescos verdensarvsliste.

Reuters beskriver klosteret som et symbol på Ukraines åndelige og kulturelle historie.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, skriver på Telegram, at det har alvorlige skader, efter at det blev ramt direkte i et angreb.

Det præcise omfang af skader står dog endnu ikke klart.

Billeder fra AFP viser, at branden tilsyneladende omfatter en katedral, der er en del af klosterkomplekset.

Også Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, har på X udtalt sig om branden i klosteret, som hun kalder et "brutalt angreb mod vores folk og vores arv".

- Det her er det sande ansigt af Ruslands ortodokse værdier, skriver hun og deler en video af flammerne.

Ifølge Tkatjenko er der tale om et massivt angreb mod Kyiv. Indbyggere har søgt i beskyttelsesrum under det, der beskrives som de værste russiske angreb mod Ukraine i to uger.

Fire personer i hovedstaden har mistet livet, siger lederen af militæradministrationen, mens 23 personer er blevet såret.

Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, skrev tidligere på natten på beskedtjenesten Telegram, at luftangreb mod byen har beskadiget elledninger, hvilket har efterladt 140.000 indbyggere uden strøm.

Ifølge borgmesteren er der desuden udbrudt brand i flere huse og biler, som er blevet ramt af vragrester fra droner.

På Telegram har Ukraines luftvåben ifølge Reuters sagt, at droner har angrebet Kyiv fra forskellige retninger.

I byen Kharkiv i det nordøstlige Ukraine har russiske luftangreb samtidig dræbt fem redningsarbejdere og såret mindst fem andre, siger indenrigsminister Іhor Klymenko på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I Kharkiv er fem redningsarbejdere fra den statslige beredskabstjeneste blevet dræbt under brandslukningsarbejde som følge af et nyt russisk angreb. Mindst fem andre blev såret, skriver han.

Nabolandet Polen, som er medlem af både EU og Nato, sendte natten til mandag kampfly på vingerne, oplyste Polens væbnede styrker på X.

Landet satte også blandt andet luftforsvarssystemer i forhøjet beredskab.

Senere blev det dog ophævet, da det blev konstateret, at der ikke var registreret nogen krænkelser af det polske luftrum.

Der har natten til mandag lydt luftalarmer i det meste af Ukraine, skriver Reuters.

Ifølge Reuters har også Rusland meldt om dødelige angreb. Ifølge den regionale guvernør for hovedstaden Moskva er tre personer blevet dræbt tidligt mandag i droneangreb mod Tula syd for byen. Tre andre - heriblandt et etårigt barn - er blevet såret, lyder det fra guvernøren på Telegram.

Det har ikke været muligt for Reuters at få meldingerne uafhængigt bekræftet.

/ritzau/

Ukraine vil hurtigst muligt indlede procedurer i blandt andet organisationen Unesco efter en brand i et historisk kloster i hovedstaden Kyiv.

Det skriver Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, i et opslag på det sociale medie X tidligt mandag morgen.

Natten til mandag meldte Ukraine om brand i klosteret Petjerska lavra, som følge af luftangreb fra Rusland. Klosteret er på Unescos verdensarvsliste.

- Vi vil hurtigst muligt iværksætte alle relevante procedurer i Unesco og andre internationale mekanismer og kræve en øjeblikkelig og passende reaktion på dette statslige barbari, skriver udenrigsministeren.

Ifølge Andrij Sybiha har Rusland med vilje ramt klosteret.

/ritzau/

Seks frivillige bestyrelsesmedlemmer fra en forening i Odense risikerer at ende med en millionregning i en sag, som kommunen har anlagt mod dem.

Stævningen skyldes, at kommunen betalte alt for meget i støtte til spillestedet Kansas City - mere end syv millioner kroner.

De seks har siddet i bestyrelsen for Odense Øvelokaleforening, som stod for lokalerne og driften af spillestedet.

Men opgørelser til kommunen over antallet af medlemmer var forkerte. Faktisk var tallene vildt overdrevne, blev det afsløret.

Kommunen mente sig svindlet for flere millioner kroner i lokale- og aktivitetstilskud fra 2018 til 2021, og det førte i første omgang til en politianmeldelse og derefter en straffesag mod direktøren for Kansas City.

I februar i år blev direktør Thomas Aarup dømt, og straffen blev fængsel i to år og seks måneder. Dommen har han anket til Østre Landsret.

Men i en civil sag har Odense Kommune altså fastholdt en påstand om, at de seks frivillige i bestyrelsen og direktøren har et ansvar og bør betale erstatning.

Kravet er på mere end syv millioner kroner. Helt præcist skal de syv sagsøgte betale 7.728.019 kroner plus procesrenter. For nogles vedkommende er beløbet dog lidt lavere, da de ikke sad i bestyrelsen i hele perioden.

Den usædvanlige retssag blev anlagt i 2024, og mandag indledes den ved Retten i Odense.

Tidligere har kommunens kulturchef, Martin Petersen, forklaret til TV 2 Fyn, at en advokatredegørelse udgør grundlaget for at rejse sagen.

Der var nogle ting, som bestyrelsesmedlemmerne "burde have set", har han sagt.

Retssagen er anlagt både mod den nu dømte direktør og de seks bestyrelsesmedlemmer.

I et dokument i sagen har deres advokat omtalt den mulige konsekvens, har fyens.dk oplyst.

"En domfældelse vil således reelt tvinge de sagsøgte og deres familier fra hus og hjem uden udsigt til nogensinde at kunne indfri gælden", hedder det blandt andet.

I sidste øjeblik har de seks forsøgt at få udsat sagen.

Deres advokat, Iben Lindhardt Fechtenburg, har ifølge fyens.dk argumenteret med, at Odense Kommune har nægtet at udlevere den førnævnte advokatredegørelse om sagen.

Men indsigelsen har været forgæves. Ifølge rettens hjemmeside er der retsmøder mandag, tirsdag og onsdag. Dommen ventes afsagt på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Ukraine har natten til mandag meldt om voldsomme angreb flere steder i landet.

I hovedstaden Kyiv er 20 personer blevet såret, mens der er udbrudt brand i et historisk kloster som følge af luftangreb fra Rusland, melder lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om klosteret Petjerska lavra, som blev grundlagt i 1051, og som er på Unescos verdensarvsliste.

Reuters beskriver klosteret som et symbol på Ukraines åndelige og kulturelle historie.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, skriver på Telegram, at det har alvorlige skader, efter at det blev ramt direkte i et angreb.

Det præcise omfang af skader står dog endnu ikke klart.

Billeder fra AFP viser, at branden tilsyneladende omfatter en katedral, der er en del af klosterkomplekset.

Også Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, har på X udtalt sig om branden i klosteret, som hun kalder et "brutalt angreb mod vores folk og vores arv".

- Det her er det sande ansigt af Ruslands ortodokse værdier, skriver hun og deler en video af flammerne.

Ifølge Tkatjenko er der tale om et massivt angreb mod Kyiv.

Myndighederne siger, at tyve personer er blevet såret, og der er også udbrudt brand i flere beboelsesejendomme med lejligheder, lyder det.

Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, skrev tidligere på natten på beskedtjenesten Telegram, at luftangreb mod byen har beskadiget elledninger, hvilket har efterladt 140.000 indbyggere uden strøm.

Ifølge borgmesteren er der desuden udbrudt brand i flere huse og biler, som er blevet ramt af vragrester fra droner.

På Telegram har Ukraines luftvåben ifølge Reuters sagt, at droner har angrebet Kyiv fra forskellige retninger.

I byen Kharkiv i det nordøstlige Ukraine har russiske luftangreb samtidig dræbt fem redningsarbejdere og såret mindst fem andre, siger indenrigsminister Іhor Klymenko på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I Kharkiv er fem redningsarbejdere fra den statslige beredskabstjeneste blevet dræbt under brandslukningsarbejde som følge af et nyt russisk angreb. Mindst fem andre blev såret, skriver han.

Nabolandet Polen, som er medlem af både EU og Nato, har desuden sendt kampfly på vingerne, lyder det på X fra Polens væbnede styrker.

Landet har også sat blandt andet luftforsvarssystemer i forhøjet beredskab, lyder det.

Der har natten til mandag lydt luftalarmer i det meste af Ukraine, skriver Reuters.

Det har ikke været muligt for Reuters at få meldingerne uafhængigt bekræftet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, overværer søndag et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus.

Det skriver mediet CNN og nyhedsbureauet AP.

Trump, der søndag fylder 80 år, viste sig på balkonen i Det Hvide Hus omkring klokken 20.30 lokal tid sammen med Dana White, der er direktør for UFC, som arrangerer stævnet.

UFC står for Ultimate Fighting Championship.

Efter at den amerikanske nationalsang var blevet spillet, og 12 jagerfly havde krydset himlen, bevægede Trump og White sig ned på tilskuerpladser ved siden af et stort bur, hvor kampene foregår.

Trump sidder på første række tæt ved det ottekantede bur. Ud over Dana White har præsidenten selskab af flere familiemedlemmer - blandt andet sønnen Donald Trump Jr.

Omkring klokken 21.00 lokal tid gik de første af stævnets i alt syv kampe i gang.

Den første kamp var en dyst mellem Diego Lopes fra Brasilien og amerikanske Steve Garcia.

De to kæmpere blev fulgt ud af Det Hvide Hus mod det ottekantede bur af to politibetjente, mens tilskuerne råbte "USA, USA".

Diego Lopes tog sejren i den første kamp, efter at han havde slået Garcia ned i anden omgang.

Trump er jævnligt gæst til stævner i UFC, hvor udøverne må slå, sparke og bryde i jagten på at knockoute deres modstandere i et ottekantet bur.

Præsidentens begejstring for UFC har banet vejen for stævnet, der har fået navnet "UFC Freedom 250". Det henviser til USA's fejring af landets 250-års jubilæum denne sommer.

UFC-begivenheden finder sted på den amerikanske helligdag "Flag Day" 14. juni, som samtidig er Trumps fødselsdag.

Inden Trump tog plads på plænen ved Det Hvide Hus bekræftede han, at USA og Iran har indgået en aftale, der skal underskrives på fredag. Det skete i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

/ritzau/

Meldingerne om en aftale mellem USA og Iran er et stort skridt mod en afslutning på krigen i Iran, en genåbning af Hormuzstrædet og stabilitet i regionen.

Det siger Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, ifølge mediet BBC.

Aftalen blev annonceret søndag aften af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, og senere bekræftet af USA's præsident, Donald Trump.

- Vi lykønsker præsident Trump og mæglerne fra Pakistan, Qatar og andre steder, som har bidraget til dette gennembrud.

- Vi har længe opfordret til nedtrapning af konflikten, og dette er den fremgang, vi havde håbet at se, siger Keir Starmer ifølge BBC.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, lykønsker Trump og Iran. Det sker i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Aftalen har potentiale til at bane vejen for en genoplivning af den globale økonomi og et mere sikkert Mellemøsten, siger Merz.

Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien udtrykker gennem E4-samarbejdet også opbakning til aftalen. Det sker ifølge Reuters i en fælles udtalelse fra E4-landene.

De fire lande er villige til at ophæve sanktioner mod Iran, hvis Iran accepterer aldrig at få atomvåben.

- Iran må aldrig få atomvåben. Vi står klar til at samarbejde med USA, Iran og Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) for at sikre dette, skriver E4-landene.

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, kalder aftalen og genåbningen af Hormuzstrædet for afgørende skridt.

Det sker ifølge AFP i en udtalelse fra talsmanden Stephane Dujarric.

- Generalsekretæren håber, at parterne vil bygge videre på dette nye momentum og fordoble deres indsats for at nå frem til en endelig løsning på konflikten, siger talsmanden.

Aftalen mellem USA og Iran vil blive underskrevet fredag i den schweiziske by Geneve. Det sagde Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, da han søndag aften annoncerede aftalen.

USA's præsident, Donald Trump, har senere også meddelt, at aftalen vil blive underskrevet fredag.

/ritzau/

USA kan blive "Mellemøstens vogter" eller genoptage militære angreb på Iran, hvis Iran ikke går med til at lave en atomaftale med USA.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, til avisen The New York Times.

Trump siger, at han forventer, at hans rådgivere fredag vil indlede den proces, der skal føre til en endelig atomaftale.

Fredag skal delegationer fra USA og Iran ifølge Trump mødes for at underskrive en aftale, der afslutter krigen mellem landene.

Hvis ikke Iran efterfølgende indgår en atomaftale, vil præsidenten enten give ordre til at genoptage militære angreb eller gøre USA til det, han betegner som "Mellemøstens vogter".

Som "Mellemøstens vogter" vil USA opkræve 20 procent af regionens indtægter.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvordan det skal foregå, samt hvilke lande og indtægter Trump henviser til.

Da USA og Israel den 28. februar indledte krigen mod Iran, var Trumps begrundelse, at Iran ikke måtte udvikle atomvåben.

I ugerne op til de første militære angreb havde delegationer fra USA og Iran forhandlet om en atomaftale i den schweiziske by Genève.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der vil begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Kazem Gharibabadi, som er Irans viceudenrigsminister, sagde søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at atomspørgsmål vil blive drøftet i forhandlinger, der skal foregå over en periode på 60 dage.

Gharibabadi tilføjede, at Iran vil iværksætte egne modforanstaltninger, hvis der sker overtrædelser af aftalen fra "modparten".

Irans væbnede styrker vil ifølge viceudenrigsministeren altid have "fingeren på aftrækkeren".

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, var søndag den første til at annoncere aftalen mellem USA og Iran. Det skete i et opslag på det sociale medie X. Pakistan har fungeret som mægler i konflikten.

Sharif skrev, at aftalen ville blive underskrevet fredag i Genève.

/ritzau/

Ukraine melder natten til mandag om voldsomme angreb flere steder i landet.

I byen Kharkiv i det nordøstlige Ukraine har russiske luftangreb dræbt fem redningsarbejdere og såret mindst fem andre, siger indenrigsminister Іhor Klymenko på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I Kharkiv er fem redningsarbejdere fra den statslige beredskabstjeneste blevet dræbt under brandslukningsarbejde som følge af et nyt russisk angreb. Mindst fem andre blev såret, skriver han.

Også i hovedstaden Kyiv meldes der fra lokale myndigheder om voldsomme angreb.

Befolkningen opfordres til at søge i beskyttelsesrum, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, skriver på Telegram, at der er udbrudt brand i klosteret Petjerska lavra.

Klosteret har ifølge ham fået alvorlige skader i det, der beskrives som et direkte luftangreb mod bygningen.

Reuters beskriver klosteret som et symbol på Ukraines åndelige og kulturelle historie. Det er på Unescos verdensarvsliste.

Også Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, har på X udtalt sig om branden i klosteret, som hun kalder et "brutalt angreb mod vores folk og vores arv".

- Det her er det sande ansigt af Ruslands ortodokse værdier, skriver hun og deler en video, der tilsyneladende viser klosteret i flammer.

Ifølge Tkatjenko er der tale om et massivt missilangreb mod Kyiv. Han melder seks personer såret, og der er også udbrudt brand i en en beboelsesejendom med lejligheder, lyder det.

Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, skriver på beskedtjenesten Telegram, at luftangreb mod byen har beskadiget elledninger, hvilket har efterladt 140.000 indbyggere uden strøm.

Ifølge borgmesteren er der desuden udbrudt brand i flere huse og biler, som er blevet ramt af vragrester fra droner.

På Telegram siger Ukraines luftvåben ifølge Reuters, at droner angriber Kyiv fra forskellige retninger, og et øjenvidne rapporterer til nyhedsbureauet, at der kan høres eksplosioner.

Nabolandet Polen, som er medlem af både EU og NATO, har desuden sendt kampfly på vingerne, lyder det på X fra Polens væbnede styrker.

Landet har også sat blandt andet luftforsvarssystemer i forhøjet beredskab, lyder det.

Der har natten til mandag lydt luftalarmer i det meste af Ukraine, skriver Reuters.

Det har ikke været muligt for Reuters at få meldingerne uafhængigt bekræftet.

/ritzau/

USA kan blive "Mellemøstens vogter" eller genoptage militære angreb på Iran, hvis Iran ikke går med til at lave en atomaftale med USA.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, til avisen The New York Times.

Trump siger, at han forventer, at hans rådgivere fredag vil indlede den proces, der skal føre til en endelig atomaftale.

Fredag skal delegationer fra USA og Iran ifølge Trump mødes for at underskrive en aftale, der afslutter krigen mellem landene.

Hvis ikke Iran efterfølgende indgår en atomaftale, vil præsidenten enten give ordre til at genoptage militære angreb eller gøre USA til det, han betegner som "Mellemøstens vogter".

Som "Mellemøstens vogter" vil USA opkræve 20 procent af regionens indtægter.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvordan det skal foregå, samt hvilke lande og indtægter Trump henviser til.

Da USA og Israel den 28. februar indledte krigen mod Iran, var Trumps begrundelse, at Iran ikke måtte udvikle atomvåben.

I ugerne op til de første militære angreb havde delegationer fra USA og Iran forhandlet om en atomaftale i den schweiziske by Genève.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der skulle begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

/ritzau/

Fem personer er blevet såret efter russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, og der er udbrudt brand i klosteret Petjerska lavra.

Det siger lokale myndigheder i byen, som opfordrer befolkningen til at søge i beskyttelsesrum, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reuters beskriver klosteret i Kyiv som et symbol på Ukraines åndelige og kulturelle historie.

Natten til mandag skriver Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, på beskedtjenesten Telegram, at luftangreb har beskadiget elledninger, hvilket har efterladt 140.000 indbyggere uden strøm.

Ifølge borgmesteren er der desuden udbrudt brand i flere huse og biler, som er blevet ramt af vragrester fra droner.

Fem personer er blevet såret, og en kvinde er i kritisk tilstand, lyder det fra Klytjko.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, skriver på Telegram, at Petjerska lavra blev ramt direkte i et angreb.

Ifølge ham er der desuden udbrudt brand i en beboelsesejendom med lejligheder.

Tkatjenko siger, at Kyiv er under "massivt missilangreb".

/ritzau/

USA og Iran har søndag meddelt, at de er blevet enige om rammerne for en fredsaftale, der skal afslutte krigen mellem de to lande.

Med aftalen skal USA's flådeblokade af iranske havne ophæves, og Hormuzstrædet skal genåbnes. Det kan føre til lavere energipriser, når transporten af olie gennem den vigtige vandvej kan genoptages.

- Aftalen med Den Islamiske Republik Iran er nu på plads, skrev USA's præsident, Donald Trump, inden midnat søndag aften på sit eget sociale medie, Truth Social.

Hans opslag kom kort tid efter, at Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, i et opslag på det sociale medie X også havde meddelt, at der er indgået en aftale.

Pakistan har været mægler i forhandlingerne mellem USA og Iran.

Ifølge både Sharif og Trump vil aftalen blive officielt underskrevet fredag i Schweiz.

De præcise vilkår i aftalen kendes ikke umiddelbart. Den pakistanske premierminister skriver, at den indebærer en "øjeblikkelig og permanent afslutning på militære operationer på alle fronter, herunder i Libanon".

Libanon har været en central knast i forhandlingerne, og Israel og Hizbollah-militsen, som holder til i Libanon, har i de seneste uger afvist opfordringer fra Trump og andre parter om at stoppe deres gensidige angreb.

Israel har ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om en aftale.

Ifølge Trump vil Hormuzstrædet blive genåbnet fredag. Strædet har stor betydning for verdens oliehandel, da en femtedel af verdens samlede olieforbrug normalt passerer gennem strædet.

Efter at USA og Israel i februar indledte den første angrebsbølge i Iran, truede Iran med at angribe skibe, der sejlede gennem strædet, hvilket stoppede skibstrafikken.

Trump meddelte i sit opslag søndag også, at han har beordret, at flådeblokaden af iranske havne ophæves.

- Alle verdens skibe, start motorerne. Lad olien flyde, lød det.

Ifølge Reuters er oliepriserne faldet efter meldingerne om en aftale.

Futures-priserne på Brent-råolie er faldet med 4 procent i den tidlige handel mandag, mens den amerikanske West Texas Intermediate-olie er faldet med mere end 4,6 procent.

Kazem Gharibabadi, som er Irans viceudenrigsminister, har sent søndag ifølge Reuters også bekræftet, at en øjeblikkelig afslutning på krigen vil finde sted.

Ifølge ham skal en mere omfattende aftale forhandles på plads i løbet af en 60 dage lang periode med våbenhvile. Forhandlingerne skal blandt andet gælde en lempelse af sanktioner.

Kilder har sagt til Reuters, at også Irans atomprogram vil være del af forhandlingerne.

Trump fortalte tidligere søndag til flere amerikanske medier, at en aftale med Iran var lige på trapperne.

Søndag aften dansk tid sagde han til The Wall Street Journal, at aftalen blandt andet vil indebære, at Iran ikke vil anskaffe sig atomvåben.

Da krigen den 28. februar blev indledt med USA og Israels angreb, begrundede Trump det med, at Iran var ved at udvikle atomvåben.

/ritzau/

Meldingerne om en aftale mellem USA og Iran er et stort skridt mod en afslutning på krigen i Iran, en genåbning af Hormuzstrædet og stabilitet i regionen.

Det siger Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, ifølge mediet BBC.

Aftalen blev annonceret søndag aften af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, og senere bekræftet af USA's præsident, Donald Trump.

- Vi lykønsker præsident Trump og mæglerne fra Pakistan, Qatar og andre steder, som har bidraget til dette gennembrud.

- Vi har længe opfordret til nedtrapning af konflikten, og dette er den fremgang, vi havde håbet at se, siger Keir Starmer ifølge BBC.

Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien udtrykker også opbakning til aftalen. Det sker ifølge Reuters i en fælles udtalelse fra E4-landene.

De fire lande er villige til at ophæve sanktioner mod Iran, hvis Iran accepterer aldrig at få atomvåben.

- Iran må aldrig få atomvåben. Vi står klar til at samarbejde med USA, Iran og Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) for at sikre dette, skriver E4-landene.

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, kalder aftalen og genåbningen af Hormuzstrædet for afgørende skridt.

Det sker ifølge AFP i en udtalelse fra talsmanden Stephane Dujarric.

- Generalsekretæren håber, at parterne vil bygge videre på dette nye momentum og fordoble deres indsats for at nå frem til en endelig løsning på konflikten, siger talsmanden.

Aftalen mellem USA og Iran vil blive underskrevet fredag i den schweiziske by Geneve. Det sagde Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, da han søndag aften annoncerede aftalen.

USA's præsident, Donald Trump, har senere også meddelt, at aftalen vil blive underskrevet fredag.

/ritzau/