Nigerias regering har fået frigivet 100 skolebørn, som var en del af en større gruppe børn, der i november blev kidnappet fra en kostskole i landet.

Det rapporterer den nigerianske tv-station Channels.

Oplysningen bekræftes over for nyhedsbureauet AFP af en talsmand for Nigerias præsident.

De 100 børn vil blive overdraget til myndighederne mandag, siger en kilde i FN.

165 skolebørn og lærere er dog fortsat savnet.

I alt blev 303 børn og 12 lærere bortført af bevæbnede mænd fra den katolske kostskole St. Mary's i delstaten Niger i det centrale Nigeria. Det skete ved et angreb omkring klokken to om natten den 21. november.

To dage efter lykkedes det 50 børn at flygte fra fangenskabet. Det oplyste den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN), der driver skolen.

De bortførte børn er mellem 6 og 18 år og udgør næsten halvdelen af de i alt 629 elever, der går på den katolske skole.

Det er uklart, hvem der står bag bortførelsen af de mange skolebørn.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del af dem er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, har AFP tidligere skrevet.

Selv om bortførelser med formål om løsepenge sker med jævne mellemrum i Nigeria, stod landet i november over for en decideret bølge af bortførelser.

38 personer blev denne måned bortført fra en katolsk kirke i delstaten Kwara, mens mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi.

Der var samme måned også meldinger om bortførelser af landmænd, samt af en brud og hendes brudepiger, skriver AFP.

Militante gruppers angreb på civile fik sidste måned USA's præsident, Donald Trump, til at true med at sende amerikansk militær til Nigeria.

/ritzau/

Liberal Alliance kommer fremover til at stemme nej ved lovforslag om statsborgerskabstildeling, indtil der er indført en screeningmodel.

Det siger Alex Vanopslagh i et interview med Politiken.

- I min optik er et af de vigtigste krav at stille, og noget af det vigtigste at tage fat på, at man i højere grad måler på, om du egentlig har et demokratisk sindelag, lyder det til mediet.

Partiformanden understreger, at det bør handle om, hvorvidt ansøgerne har udvist "antidemokratisk adfærd".

Lovforslagene bliver typisk fremsat på halvårlig basis, og meldingen fra Liberal Alliance er ikke umiddelbart ny.

Det har siden slutningen af 2024 lydt fra partiet, at der ikke var godt nok styr på, hvem der får tildelt statsborgerskab, og de har sammen med flere andre partier stemt blankt ved afstemningerne.

Nu går partiformanden dog skridtet videre og melder, at der vil blive stemt imod ved kommende afstemninger.

Partiet har også tidligere krævet, at der skulle findes en måde, hvorpå man kunne frasortere de personer, der ansås som "antidemokrater", fra lovforslaget.

Efterfølgende varslede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at regeringen ville nedsætte en ekspertgruppe, der skulle undersøge muligheden for at screene ansøgere om statsborgerskab i forhold til, hvad ansøgere tidligere har sagt eller skrevet.

Den ekspertgruppe blev nedsat i september.

Ni måneder forinden lød det dog fra Liberal Alliances indfødsretsordfører, Sandra Skalvig, at det ikke var godt nok.

- Vi vil have en aftale. Vi vil ikke have en undersøgelse. Vi vil ikke deponere vores holdning i regeringens syltekrukke, sagde hun fra Folketingets talerstol.

Udmeldingen fra Alex Vanopslagh kommer kort efter, at Sandra Skalvig til Ritzau har fortalt, at man ville fremsætte et beslutningsforslag om at melde Danmark ud af statsborgerretskonventionen.

/ritzau/

Liberal Alliance kommer fremover til at stemme nej ved lovforslag om statsborgerskabstildeling, indtil der er indført en screeningmodel.

Det siger Alex Vanopslagh i et interview med Politiken.

- I min optik er et af de vigtigste krav at stille, og noget af det vigtigste at tage fat på, at man i højere grad måler på, om du egentlig har et demokratisk sindelag, lyder det til mediet.

Partiformanden understreger, at det bør handle om, hvorvidt ansøgerne har udvist "antidemokratisk adfærd".

Lovforslagene bliver fremsat på halvårlig basis, og meldingen fra Liberal Alliance er ikke umiddelbart ny.

Det har siden slutningen af 2024 lydt fra partiet, at der ikke var godt nok styr på, hvem der får tildelt statsborgerskab, og de har sammen med flere andre partier stemt blankt ved afstemningerne.

Nu går partiformanden dog skridtet videre og melder, at der vil blive stemt imod ved kommende afstemninger.

/ritzau/

Nigerias regering har fået frigivet 100 skolebørn, som var en del af en større gruppe børn, der i november blev kidnappet fra en kostskole i landet.

Det rapporterer den nigerianske tv-station Channels.

Oplysningen bekræftes over for nyhedsbureauet AFP af en talsmand for Nigerias præsident.

De 100 børn vil blive overdraget til myndighederne mandag, siger en kilde i FN.

165 skolebørn og lærere er dog fortsat savnet.

I alt blev 303 børn og 12 lærere bortført af bevæbnede mænd fra den katolske kostskole St. Mary's i delstaten Niger i det centrale Nigeria. Det skete ved et angreb omkring klokken to om natten den 21. november.

To dage efter lykkedes det 50 børn at flygte fra fangenskabet. Det oplyste den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN), der driver skolen.

De bortførte børn er mellem 6 og 18 år og udgør næsten halvdelen af de i alt 629 elever, der går på den katolske skole.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del af dem er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, har AFP tidligere skrevet.

/ritzau/

Mindst tre personer er døde, og flere er kvæstede, efter at en stor bølge har ramt den spanske ferieø Tenerifes sydlige kyst.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge den spanske avis El País.

Bølgen ramte i området Los Gigantes i et havvandsbassin.

En person er blevet genoplivet efter et hjertestop og er fløjet med helikopter til Hospital de la Candelaria sammen med tre andre kvæstede.

Myndigheder på øen har haft aktiveret et øget beredskab ved kysterne de seneste dage på grund af voldsomt vejr, skriver El País.

I starten af november var der ligeledes tre personer, der omkom, efter at øen blev ramt af voldsomt vejr og store bølger.

Tenerife ligger i Atlanterhavet vest for Afrikas kyst. Der bor knap en million mennesker på øen.

/ritzau/

Mindst tre personer er døde og flere er såret, efter at en stor bølge har ramt den spanske ferieø Tenerifes sydlige kyst.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge den spanske avis El País.

Bølgen har ramt i området Los Gigantes.

En person er blevet genoplivet efter et hjertestop og er fløjet med helikopter til Hospital de la Candelaria sammen med tre andre sårede.

I starten af november var der ligeledes tre personer, der omkom, efter at øen blev ramt af voldsomt vejr og store bølger.

Tenerife ligger i Atlanterhavet vest for Afrikas kyst. Der bor knap en million mennesker på øen.

/ritzau/

Situationen er "fuldstændig under kontrol", efter at soldater fra Benins regeringshær forhindrede et kupforsøg i det vestafrikanske land tidligere søndag.

Det siger landets præsident, Patrice Talon, i en udtalelse på tv.

Han tilføjer, at de soldater, der forsøgte at kuppe sig til magten, vil blive straffet.

- Dette forræderi ikke vil passere ustraffet, siger præsidenten i sin tv-udtalelse.

Hans melding kom omkring 12 timer efter, at lyden af skud havde givet genlyd i gaderne i Cotonou, der er den største by i Benin.

Soldater trængte ind i den statslige tv-stations bygning, hvor de gik i luften med en meddelelse om, at de havde fjernet præsident Talon fra magten.

Kupforsøget er det seneste af en række trusler mod demokratiet i den vestlige del af Afrika.

I de seneste år har militæret taget magten i to af Benins nabolande - Niger og Burkina Faso.

Det samme er sket i Mali, Guinea og så sent som i november også i Guinea-Bissau.

Det var dog en overraskende udvikling i Benin, der ikke har oplevet et vellykket militærkup siden 1972.

En talsmand for regeringen sagde tidligere søndag, at 14 mennesker er anholdt i forbindelse med det fejlslagne kupforsøg.

Søndag aften meddeler den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas, at der vil blive sendt soldater fra andre vestafrikanske lande til Benin for at støtte landets regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er soldater fra Nigeria, Sierra Leone, Elfenbenskysten og Ghana, der sendes til Benin for at hjælpe til med at "bevare den forfatningsmæssige orden og territorielle integritet", lyder det i en meddelelse fra Ecowas.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange soldater der er tale om.

/ritzau/Reuters

Liberal Alliance vil fremsætte et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen.

Det fortæller Sandra Skalvig, der er partiets indfødsretsordfører, til Ritzau.

- Det giver god mening at fremsætte det nu, både fordi det giver Venstre mulighed for også i Folketingssalen at sige, hvad man mener om statsborgerretskonventionen og om, vi skal være inde eller ude, og det er også en mulighed for at høre de andre regeringspartier i forhold til deres position.

Venstreformand Troels Lund Poulsen meldte lørdag ud, at partiet var klar til at træde ud af konventionen i løbet af 2026, hvis det ikke lykkes SVM-regeringen at skabe ændringer inden næste valg.

Det budskab vakte overraskelse hos regeringsfællen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der i et opslag på X gjorde det klart, at han ikke delte samme synspunkt.

- Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse, lød det.

Heller ikke Socialdemokratiet bakkede op om udmeldingen.

Et lignende beslutningsforslag blev senest behandlet i Folketinget i maj 2024. Da var det Dansk Folkeparti, der fremsatte det. DF og daværende løsgænger Lars Boje Mathiesen var på tidspunktet de eneste, der stemte for forslaget.

Men med Venstres melding begynder et flertal i højere grad end tidligere at opbygge sig, og det er på den baggrund, at forslaget fremsættes, siger Sandra Skalvig.

Indfødsretsordføreren tør dog ikke spå om, hvorvidt Venstre reelt kommer til at stemme for forslaget denne gang.

- Men det vil jeg da håbe, at de gør. Særligt med den seneste udmelding, så håber jeg da, at de rent faktisk vil bakke op om det, siger hun.

I Liberal Alliance håber man ifølge ordføreren på, at meldingen fra Troels Lund Poulsen er et udtryk for, at Venstre er på vej tilbage i den borgerlige lejr.

Partiets formand, Alex Vanopslagh, har også søndag aften udarbejdet et længere opslag på X, hvor det blandt andet lyder, at det er "glædeligt", at Venstre tilslutter sig opgøret med konventionen.

- Det er et vigtigt skridt mod et samlet borgerligt opgør med, at vi i mange år har været slaver af konventioner, som ikke længere er tidssvarende, lyder det.

/ritzau/

Israels hærchef, Eyal Zamir, siger søndag, at den linje, som israelske styrker har trukket sig tilbage bag i Gazastriben, er en "ny grænse".

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse fra Israels militær.

- Vi vil ikke tillade, at Hamas genetablerer sig. Vi har operativ kontrol over store dele af Gazastriben, og vi vil forblive på disse forsvarslinjer, siger Zamir.

- Den gule linje er en ny grænselinje, der tjener som en fremskudt forsvarslinje for vores lokalsamfund og en linje for operationel aktivitet.

Det er ikke umiddelbart klart, om Zamir taler om en midlertidig eller permanent grænse.

Ifølge våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas skal israelske styrker være trukket tilbage til positioner bag den såkaldte gule linje.

Det er israelskkontrollerede zoner langs grænsen mellem Israel og Gazastriben. De strækker sig mellem 1,5 og 6,5 kilometer ind i det palæstinensiske område.

Dermed kontrollerer Israel lige nu lidt over halvdelen af det smalle landområde med godt to millioner palæstinensiske indbyggere, skriver nyhedsbureauet dpa.

Før de gule linjer blev fastlagt, var Gazastriben omkring 41 kilometer lang og mellem seks og 12 kilometer bred.

Hærchefen talte søndag til reservesoldater i Gazastriben, fremgår det af militærets meddelelse.

Her understregede han også, at militæret (IDF) "ikke må blive selvtilfreds", skriver Times of Israel.

- Vi skal forberede os på alle fronter og opretholde beredskab og årvågenhed samtidig med, at vi overholder operative standarder, siger han ifølge det israelske medie.

- IDF forbereder sig på scenariet om en overraskelseskrig. Det er en af hjørnestenene i den kommende flerårige plan, tilføjer Zamir.

/ritzau/

Liberal Alliance vil fremsætte beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen.

Det fortæller Sandra Skalvig, der er partiets indfødsretsordfører, til Ritzau.

- Vi stiller det her forslag, fordi vi mener, at det er vigtig politik for Danmark, men det er da ikke nogen hemmelighed, at vi er glade for, at Venstre nu også kan se fornuften i det, siger ordføreren.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen meldte lørdag ud, at partiet var klar til at træde ud af konventionen i løbet af 2026, hvis det ikke lykkes at skabe ændringer inden næste valg.

Sandra Skalvig tør ikke spå om, hvorvidt Venstre kommer til at stemme for forslaget denne gang.

- Men det vil jeg da håbe, at de gør. Særligt med den seneste udmelding, så håber jeg da, at de rent faktisk vil bakke op om det, siger hun.

Et lignende beslutningsforslag blev senest behandlet i Folketinget i maj 2024. Da var det Dansk Folkeparti, der fremsatte det. DF og daværende løsgænger Lars Boje Mathiesen var på tidspunktet de eneste, der stemte for forslaget.

/ritzau/

25 personer mistede natten til søndag livet i en brand på en natklub i regionen Goa, der er et populært turistmål i Indien.

Det oplyste førsteminister i Goa, Pramod Sawant, søndag formiddag lokal tid i et opslag på det sociale medie X.

Yderligere seks personer blev sårede. De var søndag formiddag alle i stabil tilstand og modtog lægebehandling, skrev Sawant.

På nuværende tidspunkt er der ingen meldinger om omkomne eller tilskadekomne danskere.

Det oplyser Udenrigsministeriet søndag aften i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Udenrigsministeriet er bekendt med, at der har været en brand på en natklub i Goa, Indien. Den danske ambassade i New Delhi er i kontakt med myndighederne.

Flere turister mistede livet i branden, der brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet North Goa.

- I dag er en meget smertefuld dag for os alle i Goa, skrev Sawant på X.

- Jeg har besøgt stedet og givet ordre til, at hændelsen skal undersøges. De ansvarlige vil blive givet den hårdeste straf, som loven tillader. Enhver form for uagtsomhed vil blive håndteret med hård hånd, skrev førsteministeren videre.

Sawant fortalte tidligere på natten til journalister på stedet for branden, at enten tre eller fire af de omkomne var turister. Han oplyste ikke nationaliteten på de omkomne.

Indisk politi meldte ifølge det indiske nyhedsbureau Press Trust of India (PTI), at de fleste af de omkomne var ansatte på natklubben, hvor de arbejdede i køkkenet.

Indledende undersøgelser pegede ifølge politiet på, at branden opstod, efter at en gasflaske var eksploderet i køkkenet, skrev PTI natten til søndag.

Nitin V. Raiker, der er brandchef i Goa, kom søndag morgen med en anden brandårsag til den indiske tv-station CNN News 18.

- Jeg har fået oplysninger om, at der var en fest i gang, og at der var arrangeret et ildshow på klubben. Dele af bygningen var i træ og brød i brand, hvorefter røgen spredte sig til hele bygningen, siger han.

Han fortalte, at størstedelen af de omkomne døde af røgforgiftning.

Dødelige brande er almindelige i Indien, hvor byggestandarderne er ringe, ligesom mange ikke overholder sikkerhedsreglerne, skriver AFP.

Goa er en tidligere portugisisk koloni, der ligger ud til Det Arabiske Hav.

Fantastiske strande, madoplevelser og kultur tiltrækker hvert år flere millioner af turister til regionen.

/ritzau/

En vandlækage, der opstod den 26. november, har beskadiget flere hundrede værker i Louvres bibliotek med egyptiske antikviteter.

Det bekræfter det parisiske kunstmuseum søndag til AFP ifølge den franske avis Le Parisien.

Mellem 300 og 400 værker er blevet beskadiget, forklarer Francis Steinbock, der er vicedirektør for museet, ifølge avisen.

Det drejer sig om tidsskrifter og andet "videnskabelig dokumentation", der bruges af forskere, siger Francis Steinbock.

Han understreger desuden, at ingen af skaderne på nuværende tidspunkt vurderes til at være uoprettelige.

Værkerne stammer fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.

De skal nu sendes til et bogbinderi, hvor de skal restaureres, og de vil derefter blive sat tilbage i hylderne, siger Francis Steinbock ifølge Le Parisien.

Ifølge Louvre stammer lækagen fra et vandrør i loftet i et af værelserne i biblioteket for egyptiske antikviteter.

En intern undersøgelse er sat i gang for at fastslå de præcise årsager bag hændelsen, skriver Le Parisien.

Kunstmuseet, der ligger i hjertet af Paris, står over for en gennemgribende renovering.

Frankrigs præsident har tidligere udtalt, at det vil koste op imod otte milliarder kroner.

For at finansiere renoveringen har man blandt andet hævet entrépriserne for ikke-europæiske gæster.

Tidligere år var Louvre udsat for et spektakulært røveri.

Her blev der stjålet i alt otte juveler med en anslået værdi på samlet 650 millioner danske kroner.

En af genstandene er en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Flere mistænkte er blevet anholdt i sagen, men det er stadig ikke lykkedes for fransk politi at lokalisere de stjålne juveler.

/ritzau/

Den russiske regering byder den nye sikkerhedsstrategi, som USA og præsident Donald Trump har fremlagt, velkommen.

Strategien stemmer i høj grad overens med Ruslands eget verdenssyn.

Det siger præsident Vladimir Putins primære talsmand, Dmitrij Peskov.

- De justeringer, vi ser, svarer på mange måder til vores vision, siger Peskov i et interview med statsligt russisk tv søndag.

Det er første gang, at Rusland på så fyldig vis har rost et sådant dokument fra sin tidligere rival under Den Kolde Krig.

USA's nye sikkerhedsstrategi har vakt opsigt ved blandt andet at beskrive et Europa i så stor en nedtur, at det ifølge USA må og skal skifte kurs.

Europa er ifølge strategien et sted, hvor ytringsfriheden og den politiske frihed er under pres, hvor folk har mistet deres "nationale identitet og selvtillid", og hvor manglende politisk handling over for migration skaber splid.

- Skulle de nuværende tendenser fortsætte, vil kontinentet være ukendeligt om 20 år eller mindre, står der.

Europa er i en økonomisk nedtur og truet af "civilisatorisk udradering", hedder det videre.

Rusland er også nævnt i strategien. Her står der, at det er et ønske fra USA's side at genetablere strategisk stabilitet med Rusland.

Det er også en "kerneinteresse" for USA at få afsluttet krigen i Ukraine. Senest har Trump-administrationen fremlagt et fredsforslag på 28 punkter, som i høj grad tilgodeser Ruslands interesser.

Siden Ruslands annektering af halvøen Krim i 2014 og invasionen af Ukraine i 2022 har USA's strategier betegnet Rusland som en aggressor eller en trussel, der med magt forsøger at destabilisere verdensordenen efter Den Kolde Krig.

Det har fået Nato-landene til at støtte massivt op om Ukraine med store mængder våben og milliarder af euro.

Desuden diskuteres Ukraines ønske om Nato-medlemskab som en mulighed, når krigen en dag er slut.

I den nye strategi fra Washington står der, at USA vil afslutte "opfattelsen af - og forhindre realiteten af - Nato-alliancen som en konstant ekspanderende alliance".

Det er ifølge Peskov opmuntrende.

Til det statslige nyhedsbureau Tass siger han videre, at opfordringen om at samarbejde med Moskva om strategisk stabilitet i stedet for at beskrive Rusland som en direkte trussel er et positivt skridt.

/ritzau/Reuters

Midt- og Vestjyllands Politi er til stede i området omkring Regionshospitalet Silkeborg efter et knivstikkeri natten til søndag.

Det skrev politikredsen tidligere søndag på det sociale medie X.

- Vi efterforsker en sag, hvor en 51-årig mand er blevet stukket med kniv i nat. Manden er efter behandling på hospitalet i Skejby uden for livsfare, lød det.

Politiet har senere på eftermiddagen oplyst i et nyt opslag, at manden retteligt er 52 år.

Han er stukket fire gange med en kniv i armen, i hoften og i hovedet, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Billeder fra TV Midtvest viser, at politiet er til stede ved hospitalet, og hvordan betjente tidligere på dagen havde spærret den ene indgang.

Afspærringen er blevet ophævet, men der er fortsat spærret omkring en bil, som hundepatruljer er ved at undersøge.

Bilen holder parkeret ved hospitalet, skriver mediet.

Politikredsen skriver, at den fik meldinger om knivstikkeriet cirka klokken 10.50 søndag.

Manden havde på egen hånd henvendt sig til hospitalet i Silkeborg, hvorfra han blev sendt til akut behandling på hospitalet i Skejby.

Efter behandlingen i Skejby blev han vurderet til at være uden for livsfare, oplyser politiet i meddelelsen.

- Vi har foreløbigt mandens egen forklaring at læne os op ad. Han forklarer selv, at han er blevet stukket i nat, siger leder af lokalpolitiet i Silkeborg, vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz, i meddelelsen og tilføjer:

- Men af hensyn til den videre efterforskning vil jeg på nuværende tidspunkt ikke gå yderligere ind i det hændelsesforløb, vi har fået oplyst, og jeg vil heller ikke gå videre ind i, hvad et motiv kan være.

Politiet har foruden området omkring hospitalet også koncentreret sig om en adresse i det vestlige Silkeborg, lyder det. Forventningen er, at betjente vil være til stede ved de to adresser et stykke tid endnu.

- Vi har foreløbigt ingen sigtede i sagen. Men efterforskningen fortsætter. Vi har blandt andet indsamlet en del data i form af blandt andet vidneafhøringer og tekniske beviser, som vi nu skal igennem, tilføjer Morten Bujakewitz.

Midt- og Vestjyllands Politi har søndag eftermiddag ikke yderligere oplysninger om sagen.

/ritzau/

En vandlækage, der opstod den 26. november, har beskadiget flere hundrede værker i Louvres bibliotek med egyptiske antikviteter.

Det bekræfter kunstmuseet søndag til AFP ifølge den franske avis Le Parisien.

Mellem 300 og 400 værker er blevet beskadiget, forklarer Francis Steinbock, der er vicedirektør for museet, ifølge avisen.

Det drejer sig om tidsskrifter og andet "videnskabelig dokumentation", der bruges af forskere, siger Francis Steinbock.

Han understreger desuden, at ingen af skaderne på nuværende tidspunkt vurderes til at være uoprettelige.

Værkerne stammer fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.

De skal nu til sendes til et bogbinderi, hvor de skal restaureres, og de vil derefter blive sat tilbage i hylderne, siger Francis Steinbock ifølge Le Parisien.

/ritzau/

En 26-årig mand, der tidligere er blevet dømt i to forskellige voldtægtssager, er søndag blevet varetægtsfængslet i en ny sag om voldtægt.

Det skriver B.T.

Ifølge sigtelsen udsatte han torsdag en kvindelig bekendt for voldtægt i en lejlighed i Kokkedal.

Nordsjællands Politi har sagt til Sjællandske Nyheder, at episoden fandt sted natten mellem onsdag den 3. december og torsdag den 4. december.

Episoden blev anmeldt fredag, og lørdag blev manden anholdt ifølge politikredsen.

- Hun var frivilligt på hans adresse, men ifølge forklaringen tvang manden sig til fuldbyrdet samleje, selv om kvinden flere gange sagde nej. Hun forsøgte også at skubbe manden væk, men det lykkedes ikke, har en vagtchef udtalt til regionalmediet.

Ifølge B.T. blev den 26-årige prøveløsladt i sommer efter at være blevet dømt to gange i 2023 i to forskellige voldtægtssager.

Begge gange blev hans straf udmålt til to års fængsel - altså i alt fire år.

I juni i år blev han så prøveløsladt af Kriminalforsorgen, da han med fradrag for perioden for varetægtsfængslingen skønnedes at opfylde betingelserne for at blive prøveløsladt, skriver mediet.

Søndagens grundlovsforhør foregik ved Retten i Lyngby bag lukkede døre, hvor manden nægtede sig skyldig.

Nordsjællands Politi oplyser til Ritzau, at den 26-årige skal sidde varetægtsfængslet frem til 2. januar.

/ritzau/