Den amerikanske præsident, Donald Trump, tror, at der kan ske fremskridt i forhandlingerne med Iran i løbet af den kommende weekend.

Det siger han ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP sent onsdag aften dansk tid til journalister.

- Jeg hører, at forhandlingen i sig selv faktisk går rigtig godt, siger han og tilføjer ifølge AFP om en potentiel aftale:

- Det kunne ske i weekenden.

Ifølge Reuters siger præsidenten dog også:

- Måske sker det ikke.

Han siger videre, at USA vil hente Irans berigede uran "på et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid", skriver Reuters.

Afhentningen af det mellemøstlige lands uran er en del af den aftale, der er ved at blive udformet, uddyber Trump.

Irans uranberigelse har været et af de største stridspunkter i forhandlingerne mellem Iran og USA.

Trump har desuden begrundet de amerikanske angreb i landet den 28. februar med, at USA ikke vil lade Iran udvikle en atombombe.

Iran har afvist, at det er det, der er formålet med uranberigelsen. Berigelsesprogrammet bruges kun til civile formål, har landets ledere sagt. Andre mener, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Som følge af krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden side har den væbnede gruppe Hizbollah udført angreb mod Israel. Hizbollah, der holder til i Libanon, har i årevis været støttet af Iran.

Israel har besvaret angrebene.

Iran har i forhandlinger med USA sagt, at en aftale om at afslutte krigen også skal omfatte Libanon.

Men Trump vil holde tingene adskilt, siger han ifølge AFP.

- Jeg vil gerne adskille det, jeg vil gerne have en særskilt ting, fordi det er to forskellige ting, siger han til journalister.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, bekræfter ifølge AFP over for det libanesiske medie Al Mayadeen TV, at man stadig er i dialog med USA.

- Kommunikationen med amerikanerne er ikke blevet afbrudt, og der er blevet udvekslet budskaber om behovet for at stoppe aggressionen mod Libanon, men der er ikke sket mærkbare fremskridt i forhandlingsprocessen.

- Men et hvilket som helst angreb på Libanon vil få alvorlige konsekvenser og vil føre til en total genoptagelse af krigen, siger Abbas Araghchi.

Ifølge Libanons sundhedsministerium er 3500 mennesker blevet dræbt i Libanon af israelske angreb siden den 2. marts. Blandt de dræbte er 711 kvinder, børn og sundhedsansatte, skriver Reuters.

Israel har oplyst, at 26 af dets soldater og fire civile er blevet dræbt af Hizbollah siden marts.

/ritzau/

Fødevarer, der indeholder skadelige bakterier, vira, parasitter eller kemikalier, tager hvert år livet af 1,5 millioner mennesker.

Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) natten til torsdag i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at organisationen har analyseret data fra 194 lande i årene fra 2000 til 2021.

WHO vurderer desuden, at 886 millioner mennesker hvert år får en sygdom, der er forbundet med indtagelsen af såkaldt usikre fødevarer.

Børn under fem år har tre gange så stor risiko for at blive syge som resten af befolkningen, fremgår det.

/ritzau/

Israel og Libanon er blevet enige om en våbenhvile.

Det viser en fælles udtalelse fra de to lande, som USA's udenrigsministerium har offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Alle lande (USA, Israel og Libanon, red.) bekræftede på ny, at det fremtidige forhold mellem Israel og Libanon skal afgøres af de to suveræne regeringer.

- De afviste ethvert forsøg fra enhver statslig eller ikke-statslig aktør på at holde Libanons fremtid som gidsel, lyder det i pressemeddelelsen.

Den henviser ifølge AFP umiddelbart til Iran og dets allierede militante gruppe Hizbollah.

Meldingen kommer efter forhandlinger i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Våbenhvilen har været på plads siden april, men aftalen har ikke stoppet kampene, og næsten dagligt har der været meldinger om angreb fra både Israel og Hizbollah.

Den 15. maj lød det også i en pressemeddelelse fra USA's udenrigsministerium, at de to parter var blevet enige om at forlænge den allerede eksisterende våbenhvile med 45 dage.

Hverken Reuters eller AFP skriver onsdag, om der er tale om en forlængelse af våbenhvilen eller en ny aftale.

I den nye melding lyder det fra udenrigsministeriet, at Israel og Libanon skal mødes igen til yderligere forhandlinger på "politiske og sikkerhedsmæssige forhandlingsforløb i løbet af ugen, der indledes den 22. juni, med henblik på at nå frem til en omfattende aftale".

Ifølge AFP skriver udenrigsministeriet videre, at begge parter er blevet enige om at oprette såkaldt pilotzoner.

I de områder skal libanesiske soldater overtage al kontrol og udelukke alle ikke-statslige aktører.

Det fremgår ikke, hvor zonerne skal oprettes.

Våbenhvilen er ifølge Reuters betinget af en fuldstændig indstilling af Hizbollahs beskydning, og at alle medlemmer af Hizbollah fjernes fra området syd for Litani-floden.

Israelske soldater er på det seneste rykket længere ind i Libanon, end de har været i over et kvart århundrede.

Soldaterne kontrollerer et større område fra grænsen til Litani-floden, og de seneste dage er styrkerne også rykket længere nordpå.

/ritzau/

Israel og Libanon er blevet enige om en våbenhvile.

Det viser en fælles udtalelse fra de to lande, som USA's udenrigsministerium har offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Meldingen kommer efter forhandlinger i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Våbenhvilen har været på plads siden april, men aftalen har ikke stoppet kampene, og næsten dagligt har der været meldinger om beskydninger fra både Israel og den militante bevægelse Hizbollah.

Den 15. maj lød det også i en pressemeddelelse fra USA's udenrigsministerium, at de to parter var blevet enige om at forlænge den allerede eksisterende våbenhvile med 45 dage.

Hverken Reuters eller AFP skriver onsdag, om der er tale om en forlængelse af våbenhvilen eller en ny aftale.

I den nye melding lyder det fra udenrigsministeriet, at Israel og Libanon skal mødes igen til yderligere forhandlinger på "politiske og sikkerhedsmæssige forhandlingsforløb i løbet af ugen, der indledes den 22. juni, med henblik på at nå frem til en omfattende aftale".

Ifølge AFP skriver udenrigsministeriet videre, at begge parter er blevet enige om at oprette såkaldt pilotzoner.

I de områder skal libanesiske soldater overtage al kontrol og udelukke alle ikke-statslige aktører.

Det fremgår ikke, hvor zonerne skal oprettes.

Våbenhvilen er ifølge Reuters betinget af en fuldstændig indstilling af Hizbollahs beskydning, og at alle medlemmer af Hizbollah fjernes fra området syd for Litani-floden.

Israelske soldater er på det seneste rykket længere ind i Libanon, end de har været i over et kvart århundrede.

Soldaterne kontrollerer et større område fra grænsen til Litani-floden, og de seneste dage er styrkerne også rykket længere nordpå.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, bliver i en høring i Repræsentanternes Hus onsdag spurgt, om han er klar over, at Grønland er en del af Danmark.

- For nu, svarer han.

I høringen siger han også, at de igangværende forhandlinger mellem USA samt Grønland og Danmark befinder sig "et godt sted".

Det er kongresmedlemmet Sarah McBride, der stiller Rubio spørgsmål om Grønland.

McBride, der er demokrat og repræsenterer Delaware, spørger, om USA "behøver at eje land inden for Nato for at forsvare det?"

Til det svarer Rubio:

- Vi er faktisk involveret i samtaler med Grønland og Danmark om brugen af Grønland til kollektivt forsvar for os alle.

- Det er en afgørende del af missilforsvaret, men vi er involveret i de samtaler lige nu. Jeg synes, at vi befinder os et godt sted med det lige nu.

McBride var i januar del af en amerikansk delegation af politikere, som besøgte Danmark for at vise deres støtte til Danmark og Grønland.

Demokraten spørger Rubio ind til tidligere udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump.

Rubio siger, at han er enig med Trump i, at det er lettere at forsvare et sted, når man ejer det.

- Præsidentens holdning er, at det er meget lettere at forsvare det, når man har kontrol og fuldstændig kontrol over det.

- Vi har selvfølgelig samtaler med både Grønland og Danmark. De er igangværende og på månedlig basis nu. Jeg tror, at vi får nogle ret gode nyheder om det på et tidspunkt, siger den amerikanske udenrigsminister.

Imens beskylder McBride den amerikanske regering for at underminere Natos artikel 5 ved at knytte ejerskab over et sted sammen med spørgsmålet om forsvar.

Forsvarsalliancens artikel 5 indebærer, at et angreb på ét Nato-medlem skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Rubio understreger, at USA fortsat er en del af Nato, og siger, at Trump kommer til at deltage i det kommende Nato-topmøde i Tyrkiet. Men han siger også, at Nato må forandre sig.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), har onsdag aften i et opslag på det sociale medie Facebook reageret på udtalelserne fra den amerikanske udenrigsminister.

- Grønlands fremtid besluttes af os i Grønland. Sådan har det været, sådan er det, og sådan vil det også være i fremtiden. De seneste udtalelser fra USA ændrer ikke på det, skriver han.

Han opfordrer til, at de igangværende samtaler med USA og Danmark fastholdes "konstruktivt og med respekt for alle parter".

Der har kørt forhandlinger mellem Danmark, Grønland og USA, siden udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejste til den amerikanske forbundshovedstad i januar.

Trump har adskillige gange gjort det klart, at han ønsker amerikansk ejerskab over Grønland.

I slutningen af maj delte Trump et billede på sit eget sociale medie, Truth Social, hvor han ser ud over en grønlandsk by. Han har et fast greb om en klippe i baggrunden.

På billedet står der "Hello, Greenland" - "Hej, Grønland" på dansk.

/ritzau/

Alle EU-medlemslande har givet grønt lys til, at indledende forhandlinger om optagelse af Ukraine i EU kan begynde.

Det skriver Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

- Fantastiske nyheder - alle EU's medlemsstater har givet grønt lys til at åbne klynge 1 i medlemskabsforhandlingerne med Ukraine og Moldova, skriver hun og tilføjer:

- Vi er et skridt nærmere et EU-medlemskab og bevæger os støt frem mod vores mål.

Cypern, som har EU-formandskabet, skriver på X, at man er begyndt at forberede åbningen af forhandlingerne om den første gruppe af forhandlingsområder, der blandt andet omfatter retsstatsprincippet.

- Dette markerer en vigtig milepæl i deres (Ukraines og Moldovas, red.) vej mod europæisk integration og sender et stærkt signal om EU's sammenhold og beslutsomhed, står der i opslaget.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere lagt pres på EU-lederne for at åbne det første forhandlingsområde i forhandlingerne om EU-medlemskab.

- Vi er fuldt ud klar til at åbne klynge 1 i EU-medlemskabsforhandlingerne - klyngen "Grundlæggende principper". Vi har brug for reelle fremskridt på dette område, skrev han i oktober på X forud for et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab.

EU-toppen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, António Costa, i spidsen har ikke sparet på udmeldingerne om, at Ukraine hører til i EU.

Det kræver dog enstemmighed blandt EU-landene at åbne de enkelte forhandlingsområder. Det har ikke været muligt at opnå, fordi Ungarn med den daværende premierminister, Viktor Orbán, i front har stillet sig på tværs.

Efter 16 år ved magten blev Orbán ved et parlamentsvalg i april vippet af pinden af sin tidligere partifælle Péter Magyar og hans oppositionsparti, Tisza.

I maj krævede Magyar garantier for det ungarske mindretal i Ukraine, hvis han skulle give grønt lys til at lade Ukraine blive en del af EU. Antallet af ungarer i Ukraine er omkring 100.000 personer.

Sådan en aftale er sidenhen blevet indgået mellem Ukraine og Ungarn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Israel og Libanon er blevet enige om en våbenhvile.

Det viser en fælles udtalelse fra de to lande, som USA's udenrigsministerium har offentliggjort onsdag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Meldingen kommer efter forhandlinger i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Våbenhvilen har været på plads siden april, men aftalen har ikke stoppet kampene, og næsten dagligt har der været meldinger om beskydninger fra både Israel og den militante bevægelse Hizbollah.

Den 15. maj lød det også i en pressemeddelelse fra USA's udenrigsministerium, at de to parter var blevet enige om at forlænge den allerede eksisterende våbenhvile med 45 dage.

Hverken Reuters eller AFP skriver onsdag, om der er tale om en forlængelse af våbenhvilen eller en ny aftale.

I den nye melding lyder det fra udenrigsministeriet, at Israel og Libanon skal holde møde i ugen op til den 22. juni.

Ifølge AFP skriver udenrigsministeriet videre, at begge parter er blevet enige om at oprette såkaldt pilotzoner.

I de områder skal libanesiske soldater overtage al kontrol og udelukke alle ikke-statslige aktører.

Det fremgår ikke, hvor zonerne skal oprettes.

Våbenhvilen er ifølge Reuters betinget af en fuldstændig indstilling af Hizbollahs beskydning, og at alle medlemmer af Hizbollah fjernes fra området syd for Litani-floden.

Israelske soldater er på det seneste rykket længere ind i Libanon, end de har været i over et kvart århundrede.

Soldaterne kontrollerer et større område fra grænsen til Litani-floden, og de seneste dage er styrkerne også rykket længere nordpå.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus, der er det ene kammer i USA's kongres, har onsdag stemt for et lovforslag, der har til formål at stoppe krigen i Iran, indtil den godkendes af Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

215 stemte for forslaget, mens 208 stemte imod. Fire republikanere stemte med Demokraterne for lovforslaget.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP første gang, at det republikansk-kontrollerede Repræsentanternes Hus har godkendt et tiltag, der forsøger at tvinge USA's præsident, Donald Trump, til at nedtrappe de militære operationer i Iran.

AFP beskriver dog afstemningen som primært symbolsk, fordi den amerikanske præsident kan nedlægget veto mod tiltaget, hvis det også bliver godkendt i Senatet, der er Kongressens andet kammer.

Et lignende lovforslag blev vedtaget af Senatet, der også har et snævert republikansk flertal, i slutningen af maj. En afstemning i Kongressens andet kammer kan finde sted allerede senere på ugen.

Lovforslag skal godkendes begge steder, før de endelig underskrives af præsidenten.

Da forslaget var stemt igennem, udbrød der jubel i salen, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

I slutningen af maj skulle lovforslaget også til afstemning, men formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, afbrød pludselig forhandlingerne, da det så ud til, at lovforslaget var ved at blive godkendt.

Johnson var også imod lovforslaget onsdag, sagde han til CNN tidligere onsdag.

- Jeg mener, at det har meget farlige udsigter, hvis man fratager administrationen og den øverstkommanderende evnen til at forhandle. Det er det, det her gør.

- Det svækker os, vores position og vores indflydelse i forhandlingerne om freden i den situation, sagde Johnson.

Utilfredsheden er dog kun vokset, i takt med at konflikten har trukket ud, og Trump har haft svært ved at forhandle en hurtig løsning på plads.

- Denne hæmningsløse og dyre krig, som vi selv har valgt, skal slutte i dag, udtalte Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, tidligere på ugen.

Trump-administrationen har flere gange sagt, at en fredsaftale med Iran er lige om hjørnet.

Der har dog været flere meldinger om gensidige angreb mellem de to parter, og der er få tegn på reelle fremskridt, skriver AFP.

Konflikten med Iran begyndte 28. februar, da USA og Israel i fællesskab indledte et storstilet angreb på Iran.

/ritzau/

Alle EU-medlemslande har givet grønt lys til, at indledende forhandlinger om optagelse af Ukraine i EU kan begynde.

Det skriver Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

- Fantastiske nyheder - alle EU's medlemsstater har givet grønt lys til at åbne klynge 1 i medlemskabsforhandlingerne med Ukraine og Moldova, skriver hun og tilføjer:

- Vi er et skridt nærmere et EU-medlemskab og bevæger os støt frem mod vores mål.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere lagt pres på EU-lederne for at åbne det første forhandlingsområde i forhandlingerne om EU-medlemskab.

- Vi er fuldt ud klar til at åbne klynge 1 i EU-medlemskabsforhandlingerne - klyngen "Grundlæggende principper". Vi har brug for reelle fremskridt på dette område, skrev han i oktober på X forud for et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab.

EU-toppen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, António Costa, i spidsen har ikke sparet på udmeldingerne om, at Ukraine hører til i EU.

Det kræver dog enstemmighed blandt EU-landene at åbne de enkelte forhandlingsområder. Det har ikke været muligt at opnå, fordi Ungarn med daværende premierminister, Viktor Orbán, i front har stillet sig på tværs.

Efter 16 år som premierminister blev Orbán vippet af pinden ved et parlamentsvalg i april af sin tidligere partifælle Péter Magyar og hans oppositionsparti, Tisza.

/ritzau/

Alle EU-medlemslande har givet grønt lys til, at indledende forhandlinger om optagelse af Ukraine i EU kan begynde.

Det skriver Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

- Fantastiske nyheder - alle EU's medlemsstater har givet grønt lys til at åbne klynge 1 i medlemskabsforhandlingerne med Ukraine og Moldova, skriver hun og tilføjer:

- Vi er et skridt nærmere et EU-medlemskab og bevæger os støt frem mod vores mål.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus, der er det ene kammer i USA's kongres, har onsdag stemt for et lovforslag, der har til formål at stoppe krigen i Iran, indtil den godkendes af Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

215 stemte for forslaget, mens 208 stemte imod. Fire republikanere stemte med Demokraterne for lovforslaget.

Ifølge Reuters viser det, at bekymringen for konflikten med Iran er steget i Kongressen.

Da forslaget var stemt igennem, udbrød der jubel i salen, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Nyhedsbureauet AFP beskriver dog afstemningen som primært symbolsk.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, havde forsøgt at forhindre et resultat, der ville vise den voksende modstand mod krigen.

Johnson afbrød pludselig forhandlingerne i slutningen af maj, da det så ud til, at lovforslaget var ved at blive godkendt.

Utilfredsheden er dog kun vokset, i takt med at konflikten har trukket ud, og Trump har haft svært ved at forhandle en hurtig løsning på plads.

- Denne hæmningsløse og dyre krig, som vi selv har valgt, skal slutte i dag, udtalte Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, tidligere på ugen.

/ritzau/

Storebæltsbroen er genåbnet efter at have været spærret for al biltrafik i retning mod Fyn på grund af en ulykke.

Det oplyser Sund & Bælt, der er selskabet bag Storebæltsbroen, i et opslag på det sociale medie X.

Spærringen har medført en lang kø.

Vejdirektoratet oplyser på Trafikinfo.dk, at køen "forventes afviklet sidst på aftenen/først på natten".

- Derudover er trafikken i nat omlagt, så der er dobbeltrettet trafik på grund af vejarbejde. Vær derfor særligt opmærksom på ændrede kørselsforhold, nedsat hastighedsgrænse og hold god afstand til forankørende, lyder det.

Ifølge P4 Trafik blev en havareret bil bugseret væk efter ulykken.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, tror, at der kan ske fremskridt i forhandlingerne med Iran i løbet af den kommende weekend.

Det siger han ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP sent onsdag aften dansk tid til journalister.

- Jeg hører, at forhandlingen i sig selv faktisk går rigtig godt, siger han og tilføjer ifølge AFP om en potentiel aftale:

- Det kunne ske i weekenden.

Ifølge Reuters siger præsidenten dog også:

- Måske sker det ikke.

Han siger videre, at USA vil hente Irans berigede uran "på et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid", skriver Reuters.

Afhentningen af det mellemøstlige lands uran er en del af den aftale, der er ved at blive udformet, uddyber Trump.

Irans uranberigelse har været et af de største stridspunkter i forhandlingerne mellem Iran og USA.

Trump har desuden begrundet de amerikanske angreb i landet den 28. februar med, at USA ikke vil lade Iran udvikle en atombombe.

Iran har afvist, at det er det, der er formålet med uranberigelsen. Berigelsesprogrammet bruges kun til civile formål, har landets ledere sagt. Andre mener, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Som følge af krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden side har den væbnede gruppe Hizbollah udført angreb mod Israel. Hizbollah, der holder til i Libanon, har i årevis været støttet af Iran.

Israel har besvaret angrebene.

Iran har i forhandlinger med USA sagt, at en aftale om at afslutte krigen også skal omfatte Libanon.

Men Trump vil holde tingene adskilt, siger han ifølge AFP.

- Jeg vil gerne adskille det, jeg vil gerne have en særskilt ting, fordi det er to forskellige ting, siger han til journalister.

Ifølge Libanons sundhedsministerium er 3500 mennesker blevet dræbt i Libanon af israelske angreb siden den 2. marts. Blandt de dræbte er 711 kvinder, børn og sundhedsansatte, skriver Reuters.

Israel har oplyst, at 26 af dets soldater og fire civile er blevet dræbt af Hizbollah siden marts.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, tror, at der kan ske fremskridt i forhandlinger med Iran i løbet af den kommende weekend.

Det siger han ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP sent onsdag aften dansk tid.

- Jeg hører, at forhandlingen i sig selv faktisk går rigtig godt, siger han og tilføjer ifølge AFP om en potentiel aftale:

- Det kunne ske i weekenden.

Ifølge Reuters siger præsidenten dog også:

- Måske sker det ikke.

Han siger videre, at USA vil hente Irans berigede uran "på et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid", skriver Reuters.

Afhentningen af det mellemøstlige lands uran er en del af den aftale, der er ved at blive udformet, uddyber Trump.

Irans uranberigelse har været et af de største stridspunkter i forhandlingerne mellem Iran og USA.

Trump har desuden begrundet de amerikanske angreb i landet den 28. februar med, at USA ikke vil lade Iran udvikle en atombombe.

Iran har afvist, at det er det, der er formålet med uranberigelsen. Berigelsesprogrammet bruges kun til civile formål, har landets ledere sagt. Andre mener, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

/ritzau/

En talsperson for partiet Alternative für Deutschland har talt med Gazproms topchef, Aleksej Miller, om igen at tage Nord Stream-rørledningerne i brug.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa onsdag.

Det tysk-russiske møde fandt sted i Rusland på den årlige, økonomiske konference Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum (Spief).

Det var det højreorienterede tyske oppositionspartis udenrigspolitiske talsperson, Markus Frohnmaier, som mødtes med den administrerende direktør for det russiske statslige energiselskab.

Frohnmaier siger, at Tyskland står i en svær økonomisk situation med blandt andet høje energipriser.

- Rusland var den vigtigste leverandør af gas og olie. Derfor må alle muligheder igen komme på bordet, herunder igen at tage Nord Stream i brug og at genoptage handelsforbindelserne med Rusland, skriver Frohnmaier på X.

Den udenrigspolitiske talsperson er ifølge dpa blandt fire fremtrædende AfD-politikere, som er til stede ved Spief, som finder sted i den russiske præsident Vladimir Putins hjemby.

Det var i 2022, at der blev udført sabotage mod de russiske gasrørledninger Nord Stream 1 og 2.

AfD, som i de tyske meningsmålinger står som det største parti, har længe ønsket Nord Stream taget i brug igen.

Politiske modstandere beskylder partiet for at fremme russiske interesser snarere end tyske.

I Tyskland havde udenrigsministeriet rådet AfD-politikerne til ikke at deltage i det økonomiske møde i Sankt Petersborg.

En talsperson for ministeriet siger til dpa, at det er vigtigt at fastholde presset på Rusland for at stoppe "den ulovlige angrebskrig".

- Derfor går det mod den føderale tyske regerings udenrigs- og sikkerhedspolitiske principper at give et indtryk af normalitet i relationerne ved for eksempel at deltage i statsligt organiserede propagandabegivenheder, siger personen.

Flere blev meldt såret efter ukrainske angreb mod den russiske storby onsdag.

/ritzau/

Storebæltsbroen er spærret for al biltrafik i retning mod Fyn på grund af en ulykke.

Broen forventes genåbnet klokken 22.45.

Det oplyser Sund & Bælt, der er selskabet bag Storebæltsbroen, i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge P4 Trafik holder der en havareret bil i nødsporet. Der er samtidig vejarbejde, så redningsfolk spærrer det ene farbare spor, skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge avisen begynder køen før betalingsanlægget.

Vejrdirektoratet oplyser på Trafikinfo.dk, at køen "forventes afviklet sidst på aftenen/først på natten".

- Derudover er trafikken i nat omlagt således, at der er dobbeltrettet trafik på grund af vejarbejde. Vær derfor særligt opmærksom på ændrede kørselsforhold, nedsat hastighedsgrænse og hold god afstand til forankørende, lyder det.

/ritzau/