USA's udenrigsminister, Marco Rubio, holdt lørdag møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, under sikkerhedskonferencen i den tyske by München.

Her talte de to om Grønland, skriver Rubio på det sociale medie X.

- Under mit møde med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, drøftede vi Norges afgørende rolle i Arktisk sikkerhed og Grønlands strategiske betydning.

- Vi ser frem til at samarbejde med Norge om sikkerheden omkring forsyningskæder, herunder for kritiske mineraler, skriver Rubio.

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at Støre under sikkerhedskonferencen fortæller, at mødet gik godt, og at han havde brugt anledningen til at bringe Grønland op.

De to snakkede også om Ukraine, siger Støre til NTB.

Rubio skriver i et andet opslag, at han også har holdt møde med Ukraines præsident.

- Jeg mødtes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om Ukraines sikkerhed og dybere forsvarsmæssige og økonomiske partnerskaber. Præsident Trump (Donald Trump, red.) ønsker en løsning, der afslutter blodsudgydelserne én gang for alle, skriver han.

Rubio har tidligere lørdag bekræftet, at en delegation fra USA tirsdag skal mødes med ukrainske og russiske delegationer i forhandlinger om Ukraine-krigen.

USA's præsident, Donald Trump, og den amerikanske regering har presset på for at få Ukraine til at overgive territorium til Rusland i et forsøg på at afslutte krigen, der begyndte for knap fire år siden, da Rusland invaderede nabolandet.

Det har Ukraine nægtet.

Trump genoplivede fredag debatten om Grønland, da han foran Det Hvide Hus sagde til journalister, at der lige nu er forhandlinger i gang om Grønland.

Det Hvide Hus delte desuden lørdag et valentinskort til Grønland på det sociale medie X, hvor der stod "det er tid til, at vi definerer vores situationship".

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, gentog lørdag, at Danmark er uenig i, at USA kan få ejerskab over Grønland.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, holdt lørdag møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, under sikkerhedskonferencen i den tyske by München.

Her talte de to om Grønland, skriver Rubio på det sociale medie X.

- Under mit møde med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, drøftede vi Norges afgørende rolle i Arktisk sikkerhed og Grønlands strategiske betydning.

- Vi ser frem til at samarbejde med Norge om sikkerheden omkring forsyningskæder, herunder for kritiske mineraler, skriver Rubio.

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at Støre under sikkerhedskonferencen fortæller, at mødet gik godt, og at han havde brugt anledningen til at bringe Grønland op.

De to snakkede også om Ukraine, siger Støre til NTB.

Rubio skriver i et andet opslag, at han også har holdt møde med Ukraines præsident.

- Jeg mødtes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om Ukraines sikkerhed og dybere forsvarsmæssige og økonomiske partnerskaber. Præsident Trump (Donald Trump, red.) ønsker en løsning, der afslutter blodsudgydelserne én gang for alle, skriver han.

Rubio har tidligere lørdag bekræftet, at en delegation fra USA tirsdag skal mødes med ukrainske og russiske delegationer i forhandlinger om Ukraine-krigen.

USA's præsident, Donald Trump, og den amerikanske regering har presset på for at få Ukraine til at overgive territorium til Rusland i et forsøg på at afslutte krigen, der begyndte for knap fire år siden, da Rusland invaderede nabolandet.

Det har Ukraine nægtet.

/ritzau/

USA's tidligere præsident Barack Obama har indirekte kommenteret en omstridt video, som præsident Donald Trump tidligere på måneden delte på sociale medier.

Det er sket i et podcast-interview, skriver mediet BBC.

I et interview med den amerikanske podcastvært og YouTuber Brian Tyler Cohen siger Obama, at den skam og værdighed, som engang var rettesnor for offentlige embedsmænd, nu er gået tabt.

Videoen blev delt på Donald Trumps eget sociale medie, Truth Social.

I den var et klip, hvor Barack Obamas og hans hustru Michelle Obamas ansigter kunne ses på dansende abekroppe i en jungle. Samtidig spillede sangen "The Lion Sleeps Tonight".

Klippet kom til sidst i videoen, der også indeholdt udokumenterede påstande om, at præsidentvalget i 2020 - som Trump tabte - var præget af valgsvindel.

Videoen udløste forargelse og kritik fra flere sider - blandt andet fra højstående medlemmer af Trumps republikanske parti, og videoen blev kaldt racistisk.

Det Hvide Hus forsvarede i første omgang videoen og kaldte kritikken for "falsk forargelse". Senere lød det, at opslaget ved en fejl var blevet lavet af en ansat under Trump - og det blev slettet.

Demokratiske Barack Obama er den eneste sorte præsident i USA's historie og sad på posten fra 2009 til 2017.

I interviewet bliver Obama af Brian Tyler Cohen spurgt til tonen i den politiske debat, og værten nævner Truth Social-opslaget som et af flere eksempler på kontroverser fra den seneste tid.

Obama svarer, at tonen har nået et hidtil uset niveau af grusomhed.

Cohen nævner blandt andet en påstand fra Det Hvide Hus om, at de personer, som immigrationsmyndigheden ICE i USA går efter, er terrorister, og tilføjer:

- For blot få dage siden satte Donald Trump et billede af dig, dit ansigt, på en abes krop.

Obama siger så, at det er vigtigt at bemærke, at størstedelen af det amerikanske folk finder den slags adfærd dybt foruroligende.

Når ekspræsidenten har rejst rundt i USA, har han mødt mennesker, som "stadig tror på anstændighed, høflighed og venlighed".

- Der foregår en slags klovneforestilling på sociale medier og i fjernsynet, siger Obama.

- Og det, der er sandt, er, at der tilsyneladende ikke er nogen skam omkring dette blandt folk, som tidligere følte, at man måtte have en form for værdighed, anstændighed og respekt for embedet, ikke?

- Det er gået tabt.

Han nævner ikke Trump ved navn.

/ritzau/

USA's tidligere præsident Barack Obama har indirekte kommenteret en omstridt video, som præsident Donald Trump tidligere på måneden delte på sociale medier.

Det sker i et podcast-interview, skriver mediet BBC.

I et interview med den amerikanske podcastvært og YouTuber Brian Tyler Cohen siger Obama, at den skam og værdighed, som engang var rettesnor for offentlige embedsmænd, nu er gået tabt.

Videoen blev delt på Donald Trumps eget sociale medie, Truth Social.

I videoen medvirkede et klip, hvor Barack Obamas og hans hustru Michelle Obamas ansigter kunne ses på dansende abekroppe i en jungle. Samtidig spillede sangen "The Lion Sleeps Tonight".

Klippet kom til sidst i videoen, der også indeholdt udokumenterede påstande om, at præsidentvalget i 2020 - som Trump tabte - var præget af valgsvindel.

Videoen udløste forargelse og kritik fra flere sider - blandt andet fra højstående medlemmer af Trumps republikanske parti, som kaldte videoen for racistisk.

Det Hvide Hus forsvarede i første omgang videoen og kaldte kritikken for "falsk forargelse". Senere lød det, at opslaget blev lavet af en fejl af en ansat under Trump - og det blev slettet.

/ritzau/

To amerikanske astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut ankom lørdag til Den Internationale Rumstation (ISS).

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Når vi kigger tilbage på Jorden fra disse vinduer, bliver vi mindet om, at samarbejde ikke bare er muligt, det er essentielt. Heroppe er der ingen grænser, og håb er universelt, siger den svensk-amerikanske astronaut Jessica Meir efter at være ankommet til ISS.

Gruppen erstatter en besætning, der var tvunget til at vende tilbage til Jorden tidligt på grund af sundhedsmæssige problemer.

Opsendelsen af raketten blev i første omgang udskudt på grund af dårligt vejr.

Men det lykkedes tidligt fredag morgen lokal tid, hvor raketten lettede fra Florida. Besætningen nåede at være undervejs i omkring 34 timer, inden de blev tilkoblet ISS omkring 400 kilometer over Jorden.

Rumstationen er bygget som et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og ti af Den Europæiske Rumorganisations medlemslande, heriblandt Danmark.

Crew-12 blev sendt afsted fra Floridas Atlanterhavskyst fra halvøen Cape Canaveral om bord på en SpaceX Falcon 9-raket.

Det er USA's vigtigste opsendelsessted for satellitter og rumfærger.

På billeder fra Nasa kunne man se det høje fartøj stige til vejrs, mens en ildkugle oplyste morgenhimlen i den amerikanske delstat.

Foran besætningen venter nu en otte måneder lang videnskabelig mission i kredsløb om Jorden.

Missionen, der har fået navnet Crew-12, markerer det 12. langvarige ISS-hold, som Nasa flyver til rumstationen med en SpaceX-affyringsraket.

Crew-12 erstatter Crew-11, der blev sendt tilbage til jorden en måned tidligere end planlagt, i hvad AFP kalder den første medicinske evakuering i rumstationens historie.

Det skete på grund af en alvorlig helbredstilstand, der ramte et af medlemmerne, og derfor måtte holdet hentes hjem.

Nasa har afvist at afsløre detaljer om det helbredsproblem, der afbrød den tidligere mission.

/ritzau/

To amerikanske astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut ankom lørdag til Den Internationale Rumstation (ISS).

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Når vi kigger tilbage på Jorden fra disse vinduer, bliver vi mindet om, at samarbejde ikke bare er muligt, det er essentielt. Heroppe er der ingen grænser, og håb er universelt, siger den svensk-amerikanske astronaut Jessica Meir efter at være ankommet til ISS.

Gruppen erstatter en besætning, der var tvunget til at vende tilbage til Jorden tidligt på grund af sundhedsmæssige problemer.

Raketten lettede fra Florida i USA tidligt fredag morgen lokal tid.

Foran besætningen venter en otte måneder lang videnskabelig mission i kredsløb om Jorden.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en sag om mulig vold på et plejehjem i Vejen.

Det oplyser vagtchef Jan Lolk til Ritzau, ligesom at kredsen har skrevet om sagen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet vil dog ikke ud med, hvad der skal være sket, om der er tilskadekomne, og om der er nogen anholdte i sagen.

- Syd- og Sønderjyllands Politi har indledt en efterforskning og har i den forbindelse været til stede på plejehjemmet hele aftenen og vil være der nogen tid endnu, skriver politiet på Politi Update.

Der gennemføres afhøringer og forskellige tekniske undersøgelser med bistand fra NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center).

Hundepatruljer er også til stede, lyder det.

De pårørende til berørte beboere er underrettet, oplyser politiet.

Politiet fik anmeldelsen lørdag aften klokken 19.08.

- Efterforskningen fortsætter for at klarlægge de nærmere omstændigheder, og politiet har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere oplysninger i øjeblikket, lyder det på Politi Update.

/ritzau/

Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindkomst (bni) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Forslaget kommer fra partiets formand, Troels Lund Poulsen, der fortæller om planerne i et interview med Berlingske.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden - også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Han tilføjer, at Danmark desuden ser ind i yderligere udgifter i forhold til sikkerhed.

Troels Lund Poulsen slår fast, at der ikke skal skæres i den del af udviklingsbistanden, der går til Ukraine.

- Men vi har masser af bilaterale partnerskabsaftaler med lande, programsamarbejdslande og multilaterale organisationer, vi støtter. Det kan være en bred vifte af ting, som vi kommer til at prioritere anderledes, siger formanden i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ifølge Berlingske har Danmark i 2026 afsat 23,1 milliard kroner til udviklingsbistanden. Det gør Danmark til et af fire lande, der lever op til FN's målsætning om at bruge 0,7 procent af bni.

Men det kan forslaget fra Venstre altså ændre på.

- Vi kommer fortsat til at gå allerforrest i kampen for en bedre og sikrere verden, siger Troels Lund i et skriftligt svar til Ritzau og fortsætter:

- For det er vigtigt at understrege, at selv når vi sænker udviklingsbistanden til 0,5 procent af BNI, så vil Danmark fortsat ligge i top-8 over de lande i verden, som bidrager mest til udviklingslandene.

I sommer skrev Venstre sammen med de andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Moderaterne, og en række partier under på at holde fast i FN's målsætning om de syv procent af bni.

Det skete med den udviklingspolitiske strategi med navnet "Verden i opbrud - partnerskaber i udvikling".

- Den strategi, vi nu har lavet, tager afsæt i, at vi fortsat gør det, og det har Danmark gjort i omkring 45 år i træk, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da strategien blev præsenteret.

Adspurgt af Berlingske om forslaget fra Venstre skal tolkes som et markant opgør med den strategi, som Lars Løkke stod i spidsen for, svarer Troels Lund Poulsen, at der er tale om Venstres bud på en ansvarlig finansiering af afgørende områder herunder velfærd.

/ritzau/

Venstre vil finansiere dansk velfærd og sikkerhed ved at skære i udviklingsbistanden, siger partiformanden i et interview med Berlingske lørdag.

Men det kan risikere at koste Danmark både indflydelse i Afrika og kontrol med migrationen og den europæiske sikkerhed.

Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Berlingske efter udmeldingen fra Venstre.

- Vi er stærkt skeptiske over for det forslag. Både i forhold til, at vi dermed gør det vanskeligere for os selv at håndtere migrationspresset fra Afrika, fordi vi ville komme til at miste indflydelse i et kontinent, hvor Kina og Rusland i den grad banker på, siger han til Berlingske.

Den politiske ordfører tilføjer, at Socialdemokratiet hellere vil have, at man kigger på, om de absolut rigeste danskere kan bidrage mere frem for verdens fattigste.

Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer Venstres forslag, som han kalder "skuffende, kortsigtet, fantasiforladt og ærlig talt lidt dumt", skriver Berlingske.

Lørdag kunne Troels Lund Poulsen (V) i et interview med Berlingske fortælle, at Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindkomst (bni) til 0,5 procent.

Ifølge Berlingske har Danmark i 2026 afsat 23,1 milliard kroner til udviklingsbistanden.

Besparelsen vil ifølge Venstres beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Men det forsvarer ikke, at man skærer i en bistand, der står for "benhård dansk interessevaretagelse", mener udenrigsministeren.

Han tilføjer, at det skuffer ham dybt, at Venstre med forslaget vender ryggen til den aftale, som regeringen og SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet blev enige om i sommer.

Her blev de med strategien "Verden i opbrud - partnerskaber i udvikling" enige om at fastholde FN's målsætning om at yde 0,7 procent af bni i udviklingsbistand.

Men det vil Venstre skære i. Besparelsen skal finansiere mere velfærd og sikkerhed, lyder forslaget.

Lørdag aften har Venstre ingen yderligere kommentarer, lyder det.

/ritzau/

Rusland forgiftede Aleksej Navalnyj med et sjældent giftstof, mens han sad i fængsel. Det bekræfter Storbritanniens regering på deres hjemmeside.

Den russiske oppositionsaktivist døde 16. februar 2024 i en alder af 47 år, da han sad fængslet i Rusland. De russiske myndigheder meddelte dengang, at dødsårsagen var højt blodtryk på grund af kroniske hjerterytmeforstyrrelser.

Lørdag skriver den britiske regering på deres hjemmeside, at der via laboratorietests er fundet rester af det dødelige giftstof epibatidin i Navalnyjs krop.

De mener derfor, at det med al sandsynlighed er årsagen bag Navalnyjs død.

Giftstoffet epibatidin kommer fra giftige frøer, der normalt lever i Sydamerika.

Det britiske udenrigsministerium har udtalt, at der ikke findes nogen uskyldig forklaring på fundet af giftstoffet epibatidin i Navalnyjs krop.

Yvette Cooper, den britiske udenrigsminister, talte også lørdag om sagen til sikkerhedskonferencen i München.

- Rusland så Navalnyj som en trussel. Ved at bruge denne type gift viste den russiske stat de forkastelige midler, den har til rådighed, og den overvældende frygt, den har for politisk opposition, udtalte udenrigsministeren til konferencen.

Udover Storbritanniens regering, bakker den svenske, franske, hollandske og tyske regering også op om anklagen mod Rusland om at have forgiftet Navalnyj.

Marija Zakharova, en talsperson for det russiske udenrigsministerium, afviser ifølge det statslige russiske medie Tass anklagerne som propaganda.

Hun tilføjer, at man fra russisk side først vil kommentere på sagen, når de endelige testresultater ligger klar.

- Indtil da er alle sådanne påstande blot propaganda, siger Zakharova.

Den russiske regering har gennem længere tid været sat i forbindelse med brug af gift mod politiske modstandere.

I London i 2006 døde den tidligere russiske agent Aleksandr Litvinenko efter at være blevet udsat for polonium-210, et ekstremt radioaktivt stof, der kan give indre skader.

I 2018 blev den tidligere russiske spion Sergej Skripal udsat for nervegift i den britiske by Salisbury, men overlevede.

I 2020 blev Navalnyj forgiftet første gang. Den gang var det med nervegiften novitjok, som i øvrigt også blev brugt med Sergej Skripal. Han formåede dog at overleve angrebet og blev behandlet i Tyskland.

Navalnyj rejste tilbage til Rusland fra Tyskland i januar 2021, hvor han med det samme blev tilbageholdt og senere fik en fængselsdom.

Navalnyj sad fængslet i Rusland indtil sin død 16. februar 2024.

/ritzau/

Venstre vil finansiere dansk velfærd og sikkerhed ved at skære i udviklingsbistanden, siger partiformanden i et interview med Berlingske lørdag.

Men det kan risikere at koste Danmark både indflydelse i Afrika og kontrol med migrationen og den europæiske sikkerhed.

Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Berlingske efter udmeldingen fra Venstre.

- Vi er stærkt skeptiske over for det forslag. Både i forhold til, at vi dermed gør det vanskeligere for os selv at håndtere migrationspresset fra Afrika, fordi vi ville komme til at miste indflydelse i et kontinent, hvor Kina og Rusland i den grad banker på, siger han til Berlingske.

Den politiske ordfører tilføjer, at Socialdemokratiet hellere vil have, at man kigger på, om de absolut rigeste danskere kan bidrage mere frem for verdens fattigste.

Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer Venstres forslag, som han kalder "skuffende, kortsigtet, fantasiforladt og ærlig talt lidt dumt", skriver Berlingske.

Lørdag kunne Troels Lund Poulsen (V) i et interview med Berlingske fortælle, at Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindkomst (bni) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Men det forsvarer ikke, at man skærer i en bistand, der står for "benhård dansk interessevaretagelse", mener udenrigsministeren.

Han tilføjer, at det skuffer ham dybt, at Venstre med forslaget vender ryggen til den aftale, som regeringen og SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet blev enige om i sommer.

Her blev de med strategien "Verden i opbrud - partnerskaber i udvikling" enige om at fastholde FN's målsætning om at yde 0,7 procent af bni i udviklingsbistand.

Men det vil Venstre skære i. Besparelsen skal finansiere mere velfærd og sikkerhed, lyder forslaget.

Lørdag aften har Venstre ingen yderligere kommentarer, lyder det.

/ritzau/

Venstre vil finansiere dansk velfærd og sikkerhed ved at skære i udviklingsbistanden, siger partiformanden i et interview med Berlingske lørdag.

Men det kan risikere at koste Danmark både indflydelse i Afrika og kontrol med migrationen og den europæiske sikkerhed.

Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Berlingske efter udmeldingen fra Venstre.

- Vi er stærkt skeptiske over for det forslag. Både i forhold til, at vi dermed gør det vanskeligere for os selv at håndtere migrationspresset fra Afrika, fordi vi ville komme til at miste indflydelse i et kontinent, hvor Kina og Rusland i den grad banker på, siger han til Berlingske.

Den politiske ordfører tilføjer, at Socialdemokratiet hellere vil have, at man kigger på, om de absolut rigeste danskere kan bidrage mere frem for verdens fattigste.

/ritzau/

Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindkomst (bni) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Forslaget kommer fra partiets formand, Troels Lund Poulsen, der fortæller om planerne i et interview med Berlingske.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden - også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Han tilføjer, at Danmark desuden ser ind i yderligere udgifter i forhold til sikkerhed.

Troels Lund Poulsen slår fast, at der ikke skal skæres i den del af udviklingsbistanden, der går til Ukraine.

- Men vi har masser af bilaterale partnerskabsaftaler med lande, programsamarbejdslande og multilaterale organisationer, vi støtter. Det kan være en bred vifte af ting, som vi kommer til at prioritere anderledes, siger formanden i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ifølge Berlingske har Danmark i 2026 afsat 23,1 milliarder kroner til udviklingsbistanden. Det gør Danmark til et af fire lande, der lever op til FN's målsætning om at bruge 0,7 procent af bni.

Men det kan forslaget fra Venstre altså ændre på.

- Vi kommer fortsat til at gå allerforrest i kampen for en bedre og sikrere verden, siger Troels Lund i et skriftligt svar til Ritzau og fortsætter:

- For det er vigtigt at understrege, at selv når vi sænker udviklingsbistanden til 0,5 procent af BNI, så vil Danmark fortsat ligge i top-8 over de lande i verden, som bidrager mest til udviklingslandene.

I sommer skrev Venstre sammen med de andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Moderaterne, og en række partier under på at holde fast i FN's målsætning om de syv procent af bni.

Det skete med den udviklingspolitiske strategi med navnet "Verden i opbrud - partnerskaber i udvikling".

- Den strategi, vi nu har lavet, tager afsæt i, at vi fortsat gør det, og det har Danmark gjort i omkring 45 år i træk, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da strategien blev præsenteret.

Adspurgt af Berlingske om forslaget fra Venstre skal tolkes som et markant opgør med den strategi, som Lars Løkke stod i spidsen for, svarer Troels Lund Poulsen, at der er tale om Venstres bud på en ansvarlig finansiering af afgørende områder herunder velfærd.

/ritzau/

Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindkomst (bni) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Forslaget kommer fra partiets formand, Troels Lund Poulsen, der fortæller om planerne i et interview med Berlingske.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden - også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Han tilføjer, at Danmark desuden ser ind i yderligere udgifter i forhold til sikkerhed.

Troels Lund Poulsen slår fast, at der ikke skal skæres i den del af udviklingsbistanden, der går til Ukraine.

- Men vi har masser af bilaterale partnerskabsaftaler med lande, programsamarbejdslande og multilaterale organisationer, vi støtter. Det kan være en bred vifte af ting, som vi kommer til at prioritere anderledes, siger formanden i en skriftlig kommentar til Ritzau.

/ritzau/

Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindkomst (bni) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Forslaget kommer fra partiets formand, Troels Lund Poulsen, der fortæller om planerne i et interview med Berlingske.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden - også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Han tilføjer, at Danmark desuden ser ind i yderligere udgifter i forhold til sikkerhed.

/ritzau/

Venstre vil sænke udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalproduktet (bnp) til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiets beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

Forslaget kommer fra partiets formand, Troels Lund Poulsen, der fortæller om planerne i et interview med Berlingske.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden - også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, siger Troels Lund Poulsen til mediet.

Han tilføjer, at Danmark desuden ser ind i yderligere udgifter i forhold til sikkerhed.

/ritzau/