Med en uge til folketingsvalget trækker den røde blok fra blå blok i den seneste meningsmåling for analyseinstituttet Voxmeter.

Rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet står til 49,1 procent af stemmerne og 86 mandater.

Modsat står blå blok til 43,9 procent og 77 mandater.

I lørdagens måling fra Voxmeter stod rød blok til 47,8 procent mod blå bloks 45,7 procent.

Trods føringen kan rød blok altså ikke tælle til 90 mandater, og derfor er det fortsat Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen, der står til at få de afgørende mandater og rollen som kongemager.

I tirsdagens måling står Moderaterne til 6,9 procent af stemmerne og 12 mandater.

/ritzau/

Energipriserne skal ned.

Det var allerede målet for EU forud for USA og Israels krig i Iran.

Men nu er presset steget til et niveau, hvor EU-landenes ledere bliver nødt til at træffe beslutninger, når de torsdag samles til EU-topmøde i Bruxelles.

Det siger EU's præsident, António Costa.

Udmeldingen kommer i et interview med European Newsroom (ENR). Det er et samarbejde mellem europæiske nyhedsbureauer, som Ritzau er en del af.

- Krisen i Mellemøsten er et dramatisk og udfordrende øjeblik for den internationale regelbaserede orden, og den har stor indflydelse på energipriserne.

- Vi opfordrer derfor EU-Kommissionen til at præsentere en værktøjskasse med midlertidige og målrettede initiativer, der kan få priserne ned, siger António Costa.

Han forventer, at EU-Kommissionen vil fremlægge initiativerne inden torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.

Dermed er vejen banet for, at statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige EU-landes ledere torsdag kan udstikke en retning for, hvordan borgere og virksomheder skal hjælpes med at klare de høje priser på energi.

- Vi vil træffe beslutninger på topmødet, siger António Costa.

Han vil dog ikke vil løfte sløret for, hvilke initiativer der konkret er på vej.

Et udkast til konklusioner fra EU-topmødet, som Ritzau har set, peger på, at EU-Kommissionen vil få til opgave at undersøge "alle komponenter i engros- og detailpriserne på elektricitet".

På den baggrund skal kommissionen "hurtigst muligt" fremlægge forslag til konkrete tiltag, der kan sænke elpriserne "på kort sigt".

Samtidig lægges der i udkastet op til, at EU's kvotehandelssystem for drivhusgasser skal strammes op.

Det skal medvirke til, at det såkaldte ETS (Emissions Trading System) ikke skubber elpriserne unødigt i vejret.

Ifølge udkastet skal EU-Kommissionen desuden "senest i juli 2026" fremlægge en gennemgang af udfordringerne med ETS.

Samtidig opfordres EU-landene og EU-Parlamentet i udkastet til at vedtage en "ambitiøs" pakke, der skal øge sammenkoblingen af Europas energinet.

Derudover opfordres medlemslandene og EU-Kommissionen til at fremskynde færdiggørelsen af EU's energiunion, fremgår det af udkastet.

Udkastet til konklusioner kan dog endnu nå at blive ændret før torsdagens topmøde.

Mandag fastslog EU's danske kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, at Europa er i en "priskrise", når det gælder energi.

Men der er ikke tale om en "forsyningskrise". Og det dæmper ifølge Dan Jørgensen behovet for vidtgående indgreb.

- Vi er i en meget bedre situation i EU nu, end vi var i 2022 (da Rusland invaderede Ukraine, red.).

- Det skyldes, at vi har mere vedvarende energi nu. Og vi har diversificeret vores forsyning generelt, siger Dan Jørgensen.

De høje priser på især gas betyder dog, at EU må se på "målrettede initiativer", som kan virke på kort sigt, siger Dan Jørgensen.

Heller ikke Dan Jørgensen ønskede at gå i detaljer med, hvilke initiativer der er tale om.

/ritzau/

Et beskadiget og ubemandet russisk tankskib driver rundt i Middelhavet og kan udgøre en potentiel miljøkatastrofe.

Sådan lyder advarslen fra regeringerne i Italien, Frankrig og syv andre lande i et brev til EU-Kommissionen.

I brevet opfordrer landene til hurtig handling for at undgå en miljøkatastrofe, hvis skibet begynder at lække olie.

- Skibets usikre tilstand og dets specielle last udgør en alvorlig risiko for en snarlig større miljøkatastrofe i hjertet af EU's maritime område, skriver landene i brevet.

Skibet, der hedder "Arctic Metagaz", har drevet rundt i Middelhavet siden den 3. marts, hvor der opstod brand om bord på skibet efter flere eksplosioner.

I forbindelse med branden blev besætningen på 30 personer reddet væk fra det 277 meter lange skib.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har beskyldt Ukraine for at stå bag angrebet.

Samtidig har Putin rettet kritik af EU for at yde støtte til Ukraine.

- EU giver regimet i Kyiv uendelig hjælp med våben og penge, og regimet i Kyiv skaber det ene problem efter det andet for EU, sagde Vladimir Putin ifølge nyhedsbureauet dpa for små to uger siden.

Ukraines regering har ikke kommenteret den russiske påstand om, at Ukraine skulle stå bag.

Maria Zakharova, der er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, oplyser, at "Arctic Metagaz" har omkring 700 ton brændstof om bord samt en betydelig mængde naturgas.

Hun mener, at det umiddelbart er landene omkring Middelhavet, der skal håndtere situationen.

- De internationale retsnormer, der gælder for den aktuelle situation, indebærer, at kystlandene har ansvaret for at løse situationen med det drivende skib og forhindre en miljøkatastrofe, siger Zakharova i en udtalelse.

- Yderligere involvering fra skibsejeren og Rusland som flagstat vil afhænge af de konkrete omstændigheder, lyder det videre.

/ritzau/Reuters

Et tankskib melder, at det blev ramt af et ukendt projektil, mens det sent mandag lå for anker nær den vigtige oliehavn Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater (UAE).

Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer (UKMTO).

Tankskibet blev angiveligt ramt i Omanbugten, da det befandt sig knap 43 kilometer øst for Fujairah. Omanbugten ligger tæt på det strategiske knudepunkt Hormuzstrædet.

Det fremgår ikke, hvilket land skibet kommer fra, eller hvem der skal have udført angrebet på skibet. Det fremgår heller ikke, hvad skibet fragtede.

Der er kun sket mindre skader på skibet, oplyser den maritime myndighed med ansvar for regionen ifølge mediet CNN. Der er ingen meldinger om tilskadekomne eller miljømæssige konsekvenser som følge af angrebet, oplyser UKMTO.

Ruten omkring Fujairah er vigtig og går rundt om Hormuzstrædet, der stort set har været lukket, siden USA og Israel iværksatte omfattende angreb på Iran 28. februar.

Revolutionsgarden i Iran har erklæret, at den har kontrollen over strædet.

Fujairahs olieterminal og det nærliggende industriområde har siden flere gange været mål for iranske angreb.

Myndighederne i Fujairah melder natten til tirsdag dansk tid, at de arbejder på at få kontrol over en brand, der opstod i industriområdet som følge af et droneangreb. Det skriver CNN.

Det er 21. gang, at et fartøj melder om en hændelse i og omkring Den Arabiske Golf, Hormuzstrædet og Omanbugten, siden krigen begyndte. Det viser tal fra UKMTO ifølge CNN.

Hormuzstrædet er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem det smalle stræde.

Prisen på råolie er derfor steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

/ritzau/

Et beskadiget og ubemandet russisk tankskib driver rundt i Middelhavet og kan udgøre en potentiel miljøkatastrofe.

Sådan lyder advarslen fra regeringerne i Italien, Frankrig og syv andre lande i et brev til EU-Kommissionen.

I brevet opfordrer landene til hurtig handling for at undgå en miljøkatastrofe, hvis skibet begynder at lække olie.

- Skibets usikre tilstand og dets specielle last udgør en alvorlig risiko for en snarlig større miljøkatastrofe i hjertet af EU's maritime område, skriver landene i brevet.

Skibet, der hedder "Arctic Metagaz", har drevet rundt i Middelhavet siden den 3. marts, hvor der opstod brand om bord på skibet efter flere eksplosioner.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har beskyldt Ukraine for at stå bag angrebet.

Ruslands udenrigsministerium har oplyst, at der er omkring 700 ton brændstof om bord på skibet.

/ritzau/Reuters

Israels militær har natten til tirsdag indledt en række luftangreb i Beirut i Libanon og Teheran i Iran.

Det oplyser militæret på det sociale medie X.

- IDF (Israels militær, red.) har nu indledt en bølge af angreb rettet mod infrastrukturen tilhørende det iranske terrorregime i hele Teheran.

- Samtidig har IDF også indledt endnu en bølge af angreb rettet mod infrastrukturen tilhørende terrororganisationen Hizbollah i Beirut.

Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts. Det skete, da militsen Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt.

Ayatollahen blev dræbt i angreb, som Israel og USA indledte mod Iran fra 28. februar.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden. Beirut har været mål for israelske missiler flere gange - både i Hizbollahs højborg i de sydlige forstæder, men også flere centrale steder i byen.

Der har i weekenden også været meldinger om sammenstød mellem soldater på landjorden.

Israels hær oplyste mandag, at den var i gang med militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det fik vestlige lande til at reagere.

Regeringscheferne for Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien har kraftigt advaret imod, at Israel indsætter landstyrker i Libanon som led i en større landoffensiv mod Hizbollah.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980'erne.

Ifølge Libanons statslige nyhedsbureau har 886 mennesker mistet livet i Libanon, siden de israelske angreb begyndte 2. marts. Iblandt er 111 børn, skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere end en million mennesker er blevet fordrevet i Libanon på grund af konflikten, skriver AFP.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah går flere årtier tilbage i tiden og eskalerede senest i 2024. Her gennemførte Israel en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket.

I november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel. Israelerne havde forinden trængt ind i Libanon og angrebet flere områder fra luften. Beirut blev også bombet. Det skete efter Hizbollahs hyppige raketangreb mod Israel.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har bedt om at få udskudt et topmøde med Kinas præsident, Xi Jinping, med en måned.

Mødet mellem de to ledere er planlagt til at foregå i Kina i slutningen af marts eller begyndelsen af april.

Donald Trump ønsker ikke at forlade USA, mens det amerikanske militær udfører operationer i Iran.

- Jeg ønsker at være her. Jeg er nødt til at være her, føler jeg.

- Jeg tænker, at det er vigtigt, at jeg er her. Så det kan være, at vi udskyder det en smule, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

Sammen med Israel indledte det amerikanske militær den 28. februar den første bølge af angreb på Iran.

Donald Trump sagde dengang, at han forventede, at det ville tage fire-fem uger, før operationen var overstået. Senere har Trump sagt, at USA var foran tidsplanen.

For godt en uge siden sagde Trump til mediet CBS News, at "krigen var rimelig fuldført", efter at amerikansk og israelsk militær ifølge præsidenten havde udslettet Irans flåde og luftvåben.

Alligevel er det lykkedes for styret i Iran at skabe store udfordringer for skibstrafikken på den vigtige handelsrute Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olieforbrug passerer igennem.

Det har fået oliepriserne til at stige til det højeste niveau i flere år.

Trump opfordrede i weekenden flere lande til at hjælpe med at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet.

Her henviste Trump til, at Europa og Kina - modsat USA - er stærkt afhængige af olieeksport fra Golfen.

Kina har endnu ikke svaret på opfordringen, mens EU og flere europæiske lande mandag har afvist at hjælpe. Fra dansk side har meldingen fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) dog været positiv.

Xi Jinping og Donald Trump mødtes senest i oktober til et topmøde, der foregik i Sydkorea.

Dengang gik Trump med til at sænke tolden på kinesiske varer. Kort efter valgte Kina at suspendere en toldstigning på amerikanske varer i et år.

/ritzau/

Israels militær har natten til tirsdag indledt en række luftangreb i Beirut i Libanon og Teheran i Iran.

Det oplyser militæret på det sociale medie X.

- IDF (Israels militær, red.) har nu indledt en bølge af angreb rettet mod infrastrukturen tilhørende det iranske terrorregime i hele Teheran.

- Samtidig har IDF også indledt endnu en bølge af angreb rettet mod infrastrukturen tilhørende terrororganisationen Hizbollah i Beirut.

Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts. Det skete, da militsen Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt.

Ayatollahen blev dræbt i angreb, som Israel og USA indledte mod Iran fra 28. februar.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden flere gange. Der har i weekenden været meldinger om sammenstød mellem soldater på landjorden.

Israels hær oplyste mandag, at den var i gang med militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det fik vestlige lande til at reagere.

Regeringscheferne for Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien har kraftigt advaret imod, at Israel indsætter landstyrker i Libanon som led i en større landoffensiv mod militsen Hizbollah.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980'erne.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har mandag underskrevet et dekret, der opretter en national ekspertgruppe, som skal bevise Trumps påstande om, at føderale midler bliver stjålet fra nogle demokratiske delstater.

Det viser en kopi af dekretet, som Det Hvide Hus har offentliggjort.

Trump har tidligere givet sin vicepræsident, J.D. Vance, til opgave at stå i spidsen for "War on Fraud", der kan oversættes til kampen mod svindel. Vance skulle særligt efterforske svindel med føderale midler i delstaten Minnesota.

Med oprettelsen af ekspertgruppen udvider han nu efterforskningen til hele landet.

Vance skal også stå i spidsen for ekspertgruppen.

Medlemmerne af ekspertgruppen får 90 dage til at oprette en plan for en implementering af foranstaltninger mod svindel.

I dekretet betegnes Californien, Illinois, New York, Maine og Colorado som delstater, der alle har utilstrækkelig kontrol med svindel.

Alle delstaterne er ledet af demokrater, og Trump tabte alle delstaterne til Demokraterne ved præsidentvalget i 2024.

Da Trump underskrev dekretet, fremhævede han Californien. Han sagde videre, at omfanget af anklager om svindel er større i demokratisk ledede delstater end i republikansk ledede delstater.

Han fremviste ingen beviser for påstanden.

Trump har gentagne gange henvist til en skandale fra 2020 i Minnesota, hvor 47 personer blev anklaget for at svindle sig til 250 millioner dollar fra et statsstyret, føderalt finansieret ernæringsprogram for børn.

Vance indefrøs i slutningen af februar finansieringen af sundhedsydelser til Minnesota på grund af påstande om svindel med offentlige ydelser.

Det gjorde han, 24 timer efter at han blev udnævnt af Trump til at stå i spidsen for kampen mod svindel.

Vance kritiserede samtidig Minnesotas guvernør, Tim Walz, der var vicepræsidentkandidat for demokraten Kamala Harris i 2024, for ikke at gøre nok for at bekæmpe svindlen.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, har mandag underskrevet et dekret, der opretter en national ekspertgruppe, som skal bevise Trumps påstande om, at føderale midler bliver stjålet fra nogle demokratiske delstater.

Det viser en kopi af dekretet, som Det Hvide Hus har offentliggjort.

Trump har tidligere givet sin vicepræsident, J.D. Vance, til opgave at stå i spidsen for en efterforskning af svindel med føderale midler i delstaten Minnesota.

Med oprettelsen af ekspertgruppen udvider han nu efterforskningen til hele landet.

Vance skal også stå i spidsen for ekspertgruppen.

Medlemmerne af ekspertgruppen får 90 dage til at oprette en plan for en implementering af foranstaltninger mod svindel.

I dekretet betegnes Californien, Illinois, New York, Maine og Colorado som delstater, der alle har utilstrækkelig kontrol med svindel.

Alle delstaterne er ledet af demokrater, og Trump tabte alle delstaterne til Demokraterne ved præsidentvalget i 2024.

/ritzau/Reuters

Et stort antal personer meldes sent mandag aften dræbt i Afghanistans hovedstad, Kabul, efter et pakistansk luftangreb.

Det afghanske Taliban-styre anklager Pakistan for at have angrebet et behandlingscenter for stofmisbrugere.

Hamdullah Fitrat, der er talsperson for Afghanistans regering, skriver på det sociale medie X, at mindst 400 personer har mistet livet. Behandlingscentret står desuden i brand.

- Desværre er dødstallet indtil videre nået op på 400, mens omkring 250 andre er meldt sårede.

- Redningsarbejdere er i øjeblikket på stedet. De arbejder på at kontrollere ilden og hente de resterende lig, skriver talspersonen.

Hamdullah Fitrat tilføjer, at store dele af behandlingscentret, der havde 2000 sengepladser, er blevet ødelagt.

Pakistans regering afviser, at behandlingscentret i Afghanistans hovedstad har været et bevidst mål.

Målene for Pakistans militær har i stedet været militære installationer og terrorstøttende infrastruktur, lyder det.

Angrebet skete ifølge den afghanske regering omkring klokken 21.00 mandag aften lokal tid - omkring klokken 17.00 dansk tid.

De efterfølgende timer har der været forskellige meldinger omkring dødstallet.

Først lød det fra en talsmand fra Afghanistans sundhedsministerium, at der var 200 døde og ligeså mange sårede.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP, der befinder sig i Kabul, har talt sig frem til mindst 30 lig.

Det britiske medie BBC har også været forbi behandlingscentret og set 30 lig blive båret væk på bårer.

Dejan Panic, der er direktør for den afghanske afdeling af den humanitære hjælpeorganisation NGO Emergency, har oplyst, at man har modtaget tre lig og behandler 27 sårede.

Pakistan erklærede 27. februar "åben krig" mod Afghanistan efter længere tids konflikt med nabolandet.

Pakistan beskylder Afghanistan for at tillade, at den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan og Afghanistan deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

FN-missionen i Afghanistan (Unama) oplyste tidligere på mandagen, at 75 civile er dræbt i pakistanske militærangreb i Afghanistan siden den 26. februar.

Omkring 115.000 personer er blevet tvunget til at forlade deres hjem, har FN-missionen oplyst.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, tror, at han kommer til at få æren af at tage Cuba.

Det siger han mandag til journalister i Det Hvide Hus.

- Du ved, hele mit liv har jeg hørt om USA og Cuba. Hvornår vil USA gøre det?, spørger Trump retorisk.

- Jeg tror, at jeg kommer til at få æren af at tage ("taking", red.) Cuba.

- Om jeg befrier det, tager det - jeg tror, at jeg kan gøre, hvad jeg vil med det. Vil I have sandheden at vide? Det er en meget svækket nation lige nu, siger Trump.

Det fremgår ikke, præcis hvad præsidenten mener med udtalelsen.

Trump har tidligere sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Cuba har tætte bånd til blandt andet Rusland.

Østaten er dog kommet under massivt pres fra Trump-administrationen, der er fast besluttet på at skrive historie.

Efter at USA's militær i begyndelsen af året tog Venezuelas præsident Nicolas Maduro til fange, har Trump indført en blokade af Venezuelas olieleverancer til Cuba. Venezuela var Cubas tætteste allierede.

Han har også truet med at indføre told på varer fra lande, der sælger olie til Cuba.

Cubas elnet er i forvejen gammelt og slidt, og det er ikke unormalt, at der er strømafbrydelser i op til 20 timer om dagen i dele af landet.

USA's olieblokade har dog gjort energikrisen værre, og olieblokaden har ført til, at millioner af Cubas i alt 11 millioner indbyggere er uden strøm.

Der er ikke blevet importeret olie til Cuba siden 9. januar, hvilket har gjort, at flyselskaber har begrænset flyvninger til landet. Det er et hårdt slag for Cubas meget vigtige turistsektor.

Et møde mellem Cubas præsident, Miguel Diaz-Canel, og flere højtstående cubanske embedsmænd blev fredag sendt live på tv. Her sagde Diaz-Canel, at Cuba forhandlede med USA, men afslørede ikke, hvad de to nationer talte om.

Fire unavngivne kilder med kendskab til sagen siger natten til tirsdag dansk tid til The New York Times, at embedsmænd fra Trump-administrationen fredag bad deres cubanske kolleger om at afsætte landets præsident, Miguel Diaz-Canel.

Trump har de seneste uger udtalt, at Cuba er på randen af kollaps, og at landet gerne vil indgå en aftale med USA.

Han sagde desuden søndag, at en aftale med Cuba kan blive indgået, når krigen i Iran er slut.

/ritzau/AFP

Et stort antal personer meldes sent mandag aften dræbt i Afghanistans hovedstad, Kabul, efter et pakistansk luftangreb.

Afghanske myndigheder anklager Pakistan for at have angrebet et behandlingscenter for stofmisbrugere.

Sharafat Zaman, der er talsmand for sundhedsministeriet, melder om mere end 200 døde og ligeså mange sårede.

- De foreløbige rapporter er, at vi indtil videre har mere end 200 martyrer og over 200 sårede, siger talsmanden.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP, der befinder sig i Kabul, har talt sig frem til mindst 30 lig.

Der er forskellige meldinger omkring dødstallet.

Dejan Panic, der er direktør for den afghanske afdeling af den humanitære hjælpeorganisation NGO Emergency, oplyser, at man har modtaget tre lig og behandler 27 sårede.

Pakistans regering afviser, at behandlingscentret i Afghanistans hovedstad har været et bevidst mål.

Målene for Pakistans militær har i stedet været militære installationer og terrorstøttende infrastruktur.

Pakistan erklærede 27. februar "åben krig" mod Afghanistan efter længere tids konflikt med nabolandet.

Pakistan beskylder Afghanistan for at tillade, at den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan og Afghanistan deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

FN-missionen i Afghanistan (Unama) oplyste tidligere på mandagen, at 75 civile er dræbt i pakistanske militærangreb i Afghanistan siden den 26. februar.

Omkring 115.000 personer er blevet tvunget til at forlade deres hjem, har FN-missionen oplyst.

/ritzau/AFP

En amerikansk dommer har mandag blokeret for sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr.'s implementering af større ændringer i USA's vaccinepolitik.

Det fremgår af en afgørelse fra dommeren Brian Murphy ved en føderal domstol i Massachusetts.

Flere førende medicinske grupper, herunder American Academy of Pediatrics og American College of Physicians, sagsøgte administrationen, efter at ændringerne blev gennemført i januar.

Mandag siger dommer Brian Murphy, at organisationerne sandsynligvis vil få medhold i retten for argumentet om, at ændringerne er "vilkårlige og lunefulde".

- Der findes en metode for, hvordan disse beslutninger historisk set er blevet truffet – en videnskabelig metode, der er lovfæstet gennem procedurekrav.

- Desværre har regeringen set stort på disse metoder og derved undergravet integriteten af sine handlinger, lyder det i Murphys afgørelse.

Kennedy er vaccineskeptiker og nedbragte i januar antallet af vacciner, som USA's regering anbefaler. Anbefalinger af vacciner mod rotavirus, influenza, meningokoksygdom og hepatitis A blev droppet.

Da Kennedy blev indsat som minister sidste år, fyrede han de tidligere medlemmer af vaccinerådet Acip og sammensatte rådet med personer, hvis holdning til vacciner afspejler hans egen.

Murphy skriver videre i afgørelsen, at da Kennedy i januar vendte op og ned på børnevaccinationsprogrammet, fulgte han ikke de korrekte procedurer.

Det var ulovligt, at afgørelsen gik helt uden om Acip, da den reducerede anbefalingerne, skriver Murphy.

Den største sammenslutning af børnelæger i USA, American Academy of Pediatrics, hilser afgørelsen kærkommen og udtaler, at ændringerne har "skabt kaos og forvirring for forældre og børnelæger over hele landet."

En talsmand for sundhedsministeriet ved navn Andrew Nixn udtaler skriftligt, at ministeriet "ser frem til, at dommerens beslutning bliver omstødt".

Kendelsen vil næsten med sikkerhed blive kæret.

Det baner vej for en langvarig juridisk rutsjebanetur, der vil sætte store medicinske organisationer op mod den føderale regering i spørgsmålet om, hvem der har det sidste ord, når det gælder udformningen af landets vaccinepolitik.

/ritzau/AFP

Tusindvis af filmfolk var natten til mandag dansk tid samlet i Dolby Theatre i Los Angeles til årets oscaruddeling.

Her var sikkerhedsfolk hyret for at sikre, at alt forløb, som det skulle. Men nu må Security Industry Specialists, Inc. beklage, hvordan en af deres vagter agerede over for den oscarnominerede skuespiller Teyana Taylor.

Det skriver det amerikanske medie Vanity Fair.

- Vores sikkerhedspersonale arbejdede på at håndtere et område med mange mennesker og sikre alle gæsters sikkerhed. Under denne interaktion var der tilfældig kontakt, og vi beklager, at situationen eskalerede, lyder det fra Security Industry Specialists, Inc. i en pressemeddelelse.

- Det er ikke den standard af professionalisme, vi forventer af vores team. Vi har taget sagen op internt for at sikre, at situationer som denne ikke sker igen.

I en video fra hændelsen, som er blevet delt på det sociale medie X, høres Teyana Taylor sige:

- Du er en mand, der lægger dine hænder på en kvinde.

Hun siger flere gange til vagten, at han er "meget uhøflig".

Herefter siger hun til en kvinde, der står ved siden af, at manden "bogstaveligt talt skubbede mig".

Arrangørerne af Oscar-uddelingen siger i en erklæring, at de er "meget kede af at høre om den oplevelse, Teyana Taylor havde".

- Selv om hændelsen skete med vores eksterne sikkerhedsfirma, er hver eneste gæsts oplevelse vores ansvar. Vi har gjort det klart for dem, at denne opførsel ikke er acceptabel, lyder det ifølge Vanity Fair.

Arrangørerne tilføjer, at man "tager de nødvendige skridt for at sikre, at dette ikke sker igen".

- Vi har arbejdet med Teyana i løbet af de sidste par måneder under prisuddelingssæsonen, og hun har været intet mindre end fantastisk, støttende, venlig og fokuseret på fællesskabet.

Det amerikanske medie TMZ filmede Teyana Taylor på vej væk fra et arrangement senere på aftenen og spurgte, hvordan hun havde det.

Hun svarede, at hun havde det fint og var glad.

- Jeg tolererer bare ikke respektløshed - især ikke når det er uberettiget og uprovokeret.

Teyana Taylor var nomineret til en Oscar for sin birolle i "One Battle After Another".

Statuetten gik til Amy Madigan for "Weapons".

Teyana Taylor kunne glæde sig over, at "One Battle After Another" blev Oscar-uddelingens topscorer med seks statuetter. Herunder for Bedste Film, Bedste Instruktør til Paul Thomas Anderson og Bedste Mandlige Birolle til Sean Penn.

/ritzau/

Tusindvis af filmfolk var natten til mandag dansk tid samlet i Dolby Theatre i Los Angeles til årets oscaruddeling.

Her var sikkerhedsfolk hyret til at sikre, at alt forløb, som det skulle. Men nu må Security Industry Specialists, Inc. beklage, hvordan en af deres vagter agerede over for den oscarnominerede skuespiller Teyana Taylor.

Det skriver det amerikanske medie Vanity Fair.

- Vores sikkerhedspersonale arbejdede på at håndtere et område med mange mennesker og sikre alle gæsters sikkerhed. Under denne interaktion var der tilfældig kontakt, og vi beklager, at situationen eskalerede, lyder det fra Security Industry Specialists, Inc. i en pressemeddelelse.

- Det er ikke den standard af professionalisme, vi forventer af vores team. Vi har taget sagen op internt for at sikre, at situationer som denne ikke sker igen.

I en video fra hændelsen, som blandt andet er blevet delt på det sociale medie X, høres Teyana Taylor sige:

- Du er en mand, der lægger dine hænder på en kvinde.

Hun siger adskillige gange til manden, at han er "meget uhøflig".

Herefter siger hun til en kvinde, der står ved siden af, at manden "bogstaveligt talt skubbede mig".

Arrangørerne af Oscar-uddelingen siger i en erklæring, at de er "meget kede af at høre om den oplevelse, Teyana Taylor havde".

- Selv om hændelsen skete med vores eksterne sikkerhedsfirma, er hver eneste gæsts oplevelse vores ansvar. Vi har gjort det klart for dem, at denne opførsel ikke er acceptabel, siger Oscar-akademiet ifølge Vanity Fair og tilføjer, at man "tager de nødvendige skridt for at sikre, at dette ikke sker igen".

- Vi har arbejdet med Teyana i løbet af de sidste par måneder under prisuddelingssæsonen, og hun har været intet mindre end fantastisk, støttende, venlig og fokuseret på fællesskabet.

Teyana Taylor var nomineret til en Oscar for sin birolle i "One Battle After Another".

Statuetten gik til Amy Madigan for "Weapons".

Teyana Taylor kunne glæde sig over, at "One Battle After Another" blev Oscar-uddelingens topscorer med seks statuetter. Herunder for Bedste Film, Bedste Instruktør til Paul Thomas Anderson og Bedste Mandlige Birolle til Sean Penn.

/ritzau/