Flere personer er blevet dræbt i nye angreb begået af jihadistiske krigere i det vestafrikanske land Mali.

Det oplyser unavngivne lokale kilder lørdag til nyhedsbureauet AFP.

Det fremgår ikke, præcis hvor mange der er har mistet livet.

Den jihadistiske gruppe JNIM har taget ansvaret for drabene, der blev begået fredag i det centrale Mali.

Tidligere på ugen påtog den samme gruppe sig ansvaret for at have dræbt mindst 30 personer i angreb udført i flere landsbyer. Disse angreb fandt sted onsdag.

En unavngiven lokal embedsmand fortæller til AFP, at fredagens angreb bringer det samlede dødstal de seneste dage op på mere end 70 personer.

En anden unavngiven lokal embedsmand skyder på, at 80 personer har mistet livet, skriver AFP.

- Vores hjerter bløder, siger en ung lokal politisk ungdomsleder, der beskylder det lokale militær for at forholde sig passivt trods gentagne anmodninger om hjælp.

JNIM står for Jama'at Nasr al-Islam wal-Muslimin og har forbindelser til al-Qaeda.

En sikkerhedskilde siger til AFP, at de jihadistiske krigere fra JNIM har målrettet angrebene landsbyer, der har afvist at underskrive lokale aftaler.

Kilden beskriver situationen i regionen som bekymrende.

De seneste dages angreb kommer, efter at JNIM i en alliance med den tuareg-dominerede gruppe Azawad Liberation Front (FLA) i april gjorde oprør mod landets regerende militærjunta.

Tuareg-folket er en etnisk gruppe, som bor i Sahara-regionen og i det nordlige Mali. Mange fra Tuareg-folket føler sig holdt uden for indflydelse i Mali.

Samtidig med angrebene i april opfordrede JNIM alle til at rejse sig og forene sig i en fælles front mod juntaen for at skabe et nyt Mali - blandt andet med indførelse af Sharialovgivning.

Militærjuntaen kom til magten efter kup i 2020 og 2021 med løfter om at genoprette sikkerheden i landet.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, tror, at krigen med Ukraine snart slutter.

Det siger han ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters lørdag aften, få timer efter at han lovede en sejr i Ukraine ved Ruslands mest nedtonede sejrsparade i årevis.

Samtidig langer han hårdt ud efter de vestlige lande for at hjælpe Ukraine.

- Og de begyndte at optrappe deres konfrontation med Rusland, hvilket stadig fortsætter den dag i dag. Jeg tror, at den er på vej mod en afslutning, men det er stadig en alvorlig sag, siger han ifølge AFP.

Lørdag fandt en sejrsparade i anledning af årsdagen for sejren over Nazityskland under Anden Verdenskrig sted.

Normalt ruller interkontinentale ballistiske missiler, kampvogne og missilsystemer hen over Den Røde Plads. Men i år afspillede Rusland en video af sit militære isenkram i aktion på gigantiske skærme over for Kreml.

Putin udtaler sig til journalister i Kreml efter paraden.

Præsidenten siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han først vil mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, når en varig fredsaftale er indgået.

Men han vil heller ikke afvise at mødes, siger Putin ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

- Vi har aldrig afvist at mødes. Det har jeg aldrig gjort. Jeg foreslår ikke et møde, men hvis andre gør det, står det dem frit for at komme her. Alle, der ønsker at mødes, er velkomne til at komme til Moskva og mødes med mig, siger Putin.

Han siger videre ifølge Tass, at det var Ukraines forsøg på at bevæge sig nærmere EU, der førte til den nuværende krig.

- Men hvordan startede det hele? Med Ukraines forsøg på at blive medlem af EU. Det var blot den første fase - kun den første. Vi var allerede dengang begyndt at diskutere det med europæerne, siger han.

En tre dage lang våbenhvile mellem Rusland og Ukraine trådte i kraft lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump. Men begge lande beskyldte lørdag hinanden for at bryde våbenhvilen.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Ifølge Reuters siger Putin, at hvis han skal indgå samtaler med europæerne, foretrækker han, at det bliver igennem Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder.

Den russiske præsident og den tidligere tyske kansler har kendt hinanden i mange år.

De to oprettede i 2005 North European Gas Pipeline Company, der i 2010 blev omdøbt til North Stream.

Det er selskabet bag de rørledninger, der blev sprængt i Østersøen i 2022.

/ritzau/

Mindst ni personer er lørdag blevet dræbt i israelske angreb i den sydlige del af Libanon, på trods af at der er en aktiv våbenhvile mellem de to lande.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Et angreb mod byen Saksakiyeh dræbte ifølge ministeriet syv personer, heriblandt en pige. 15 blev desuden såret, og iblandt dem var tre børn.

Det israelske militær, IDF, udtaler ifølge AFP, at det ramte "Hizbollah-terrorister, der opererede fra en bygning anvendt til militære formål" i Saksakiyeh.

Et andet israelsk angreb fandt sted mod i byen Nabatieh, hvor en syrisk statsborger og hans 12-årige datter blev ramt i et angreb fra en drone.

Da de to forsøgte at flygte fra stedet efter det første angreb, angreb dronen igen og dræbte faren, mens dronen ifølge ministeriet rettede sit angreb mod pigen for tredje gang.

Pigen er på hospitalet, hvor man forsøger at redde hende, melder Libanons sundhedsministerium.

I den sydlige by Bedias blev én person desuden dræbt, og 13 blev såret, herunder seks børn og to kvinder, lyder det fra sundhedsministeriet.

Israels militær havde forinden opfordret indbyggere i ni landsbyer til at evakuere, men ingen af de to steder med dødelige udfald var inkluderet i advarslerne, rapporterer NNA ifølge AFP.

Den militante gruppe Hizbollah holder til i det sydlige Libanon. Det er krigen mellem Israel og Hizbollah, som våbenhvilen mellem Israel og Libanon skulle sætte en stopper for.

USA mæglede aftalen, som blev indgået den 17. april. Israel forbeholder sig i aftalen retten til at handle mod "planlagte, overhængende eller igangværende angreb".

Tidligere lørdag oplyste IDF, at det havde ramt over 85 mål tilhørende Hizbollah i det foregående døgn.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt den 2. marts, da militsen affyrede raketter mod Israel for at hævne, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt i et amerikansk-israelsk angreb.

Israelske angreb på Libanon har dræbt næsten 2800 mennesker siden 2. marts, viser tal fra Libanons myndigheder ifølge AFP.

/ritzau/

Mindst ni personer er lørdag blevet dræbt i israelske angreb i den sydlige del af Libanon, på trods af at der er en aktiv våbenhvile mellem de to lande.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Et angreb mod byen Saksakiyeh dræbte ifølge ministeriet syv personer, heriblandt en pige. 15 blev desuden såret, og iblandt dem var tre børn.

Det israelske militær, IDF, udtaler ifølge AFP, at det ramte "Hizbollah-terrorister, der opererede fra en bygning anvendt til militære formål" i Saksakiyeh.

Et andet israelsk angreb fandt sted mod i byen Nabatieh, hvor en syrisk statsborger og hans 12-årige datter blev ramt i et angreb fra en drone.

Da de to forsøgte at flygte fra stedet efter det første angreb, angreb dronen igen og dræbte faren, mens dronen ifølge ministeriet rettede sit angreb mod pigen for tredje gang.

Pigen er på hospitalet, hvor man forsøger at redde hende, melder Libanons sundhedsministerium.

I den sydlige by Bedias blev én person desuden dræbt, og 13 blev såret, herunder seks børn og to kvinder, lyder det fra sundhedsministeriet.

Israels militær havde forinden opfordret indbyggere i ni landsbyer til at evakuere, men ingen af de to steder med dødelige udfald var inkluderet i advarslerne, rapporterer NNA ifølge AFP.

/ritzau/

Chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, er ankommet til den spanske ø Tenerife. Han skal hjælpe med at føre tilsyn med ankomsten af et hantavirus-ramt krydstogtskib.

Det oplyser en talsmand for Ghebreyesus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han landede sammen med en spansk delegation på øen lørdag aften. Her skal størstedelen af knap 150 personer om bord på det hollandske skib MV "Hondius" søndag morgen evakueres og flyves hjem.

Samtlige passagerer om bord på skibet samt visse besætningsmedlemmer vil påbegynde landsætningen fra omkring klokken 09.00 dansk tid søndag.

Det oplyser Oceanwide Expeditions, der er operatøren bag skibet, ifølge AFP i en meddelelse.

Selskabet oplyser, at skibet forventes at ankomme til Granadilla på Tenerife klokken 06.30 dansk tid. Når de ombordværende er gået i land, vil de "straks blive overført til deres tildelte fly", lyder det ifølge AFP.

Krydstogtskibet har været genstand for international bekymring, siden det kastede anker ud for Kap Verdes hovedstad, Praia, lørdag den 2. maj, men ikke måtte lægge til havn.

Tre passagerer på skibet - et hollandsk ægtepar og en tysk kvinde - er døde. Andre har udvist symptomer på den sjældne sygdom, der for det meste spreder sig blandt gnavere.

WHO meddelte fredag, at man har bekræftet seks tilfælde ud af otte mistænkte. Der er ikke længere nogen mistænkte tilfælde af hantavirus tilbage på skibet.

WHO-chefen skrev lørdag et åbent brev til folket på Tenerife, hvori han takkede for dets solidaritet, skriver AFP.

- Jeg har brug for, at I hører mig klart og tydeligt: Det her er ikke en anden covid-19-virus, skrev han.

Ved havnen i Granadilla de Abona på Tenerife så AFP-journalister, at der var opsat hvide telte langs kajen, og at medlemmer af civilgarden havde afspærret en del af havneområdet.

Trods situationen virkede dagligdagen stort set normal: Nogle folk badede, andre købte ind på markedet eller sad på caféernes terrasser.

De regionale myndigheder har afvist, at fartøjet må lægge til kaj. I stedet vil det forblive ud for kysten, mens passagererne bliver undersøgt og evakueret mellem søndag og mandag.

/ritzau/

Chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, er ankommet til den spanske ø Tenerife. Han skal hjælpe med at føre tilsyn med ankomsten af et hantavirus-ramt krydstogtskib.

Det oplyser en talsmand for Ghebreyesus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han landede sammen med en spansk delegation på øen lørdag aften. Her skal størstedelen af knap 150 personer om bord på det hollandske skib MV "Hondius" søndag morgen evakueres og flyves hjem.

Samtlige passagerer om bord på skibet samt visse besætningsmedlemmer vil påbegynde landsætningen fra omkring klokken 09.00 dansk tid søndag.

Det oplyser Oceanwide Expeditions, der er operatøren bag skibet, ifølge AFP i en meddelelse.

Selskabet oplyser, at skibet forventes at ankomme til Granadilla på Tenerife klokken 06.30 dansk tid. Når de ombordværende er gået i land, vil de "straks blive overført til deres tildelte fly".

/ritzau/

Efter anmeldelse om vold i Vejle har Sydøstjyllands Politi foretaget flere anholdelser.

Søndag formiddag er der grundlovsforhør i Retten i Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update lørdag aften.

- Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Valdemarsgade og Aagade i Vejle lørdag morgen mellem klokken 03.00 og 04.00, skriver myndighederne.

Sydøstjyllands Politi fortæller til tvSyd, at man har undersøgt et mistænkeligt forhold.

Vagtchef Rune Nielsen understreger over for mediet, at hændelsen, der undersøges, er overstået, og at der ikke er nogen fare for borgerne i området.

Politiets efterforskning pågår dog stadig.

/ritzau/

Efter anmeldelse om vold i Vejle har Sydøstjyllands Politi foretaget flere anholdelser.

Søndag formiddag er der grundlovsforhør i Retten i Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update lørdag aften.

- Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Valdemarsgade og Aagade i Vejle lørdag morgen 9. maj mellem klokken 03.00 og 04.00, skriver myndighederne.

/ritzau/

Formanden for Venstres Ungdom, Jens Paaske Klausen, mener, at "partiet har mistet sin liberale identitet i den her midterregering".

I et interview med Berlingske beder han Venstre om at "skærpe sin profil og komme tilbage til rødderne" efter over tre år i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

- Der har været nogle kompromisser, som har været svære at sluge, og hvor mit gamle liberale parti ikke har stået stærkt, siger VU-formanden til avisen og fortsætter:

- Det er svært at udlede en generel identitet, når man stemmer for koranloven, en top-topskat og at afskaffe store bededag.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, svarer Berlingske skriftligt på kritikken fra sin kollega fra ungdomspartiet.

Her anerkender hun blandt andet, at Venstre har indgået "store kompromisser", men også har gennemført en række andre ting.

- Det er kompromisser, hvor Venstre så til gengæld fik de største personskattelettelser i ti år, styrkede det frie skolevalg, indførte kørekort til 17-årige og alle mulige andre ting, som Venstres Ungdom har rost til skyerne, skriver hun til avisen.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen (V), blev fredag kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder i forhold til at kunne danne en ny regering.

Her afløste han Mette Frederiksen (S), efter at Moderaterne valgte at pege på Venstres formand i stedet for Socialdemokratiets formand efter flere ugers forhandlinger om en centrum-venstre-regering mellem de røde partier og Moderaterne.

Venstres Ungdom har udarbejdet ti principper, som de mener, at Venstre bør arbejde for i den indeværende valgperiode. Herunder lavere skattetryk og ønsket om en mindre stat.

Efter kongerunden fredag aften har kongehuset "draget den konklusion, at de partier, der repræsenterer det største antal mandater i Folketinget, har anbefalet, at formand for Venstre Troels Lund Poulsen udpeges til at lede forhandlinger om dannelse af en regering, der ikke indebærer deltagelse af Socialdemokratiet og Moderaterne".

Troels Lund Poulsen oplyste tidligere lørdag, at de officielle regeringsforhandlinger med ham som forhandlingsleder begynder mandag.

Alle Folketingets partier og de nordatlantiske medlemmer vil blive inviteret, skrev han på Facebook.

- Jeg er selvfølgelig optaget af at sikre et politisk grundlag, hvor vi har mulighed for at investere i vores børn, sundhed og ældre, samtidig med at vi gør det billigere at være dansker.

- Vi skal samtidigt være i stand til at føre en stram udlændingepolitik, sikre rent drikkevand, forbedre dyrevelfærden og opruste dansk forsvar.

/ritzau/

Formanden for Venstres Ungdom, Jens Paaske Klausen, mener, at "partiet har mistet sin liberale identitet i den her midterregering".

I et interview med Berlingske beder han Venstre om at "skærpe sin profil og komme tilbage til rødderne".

- Der har været nogle kompromisser, som har været svære at sluge, og hvor mit gamle liberale parti ikke har stået stærkt, siger VU-formanden til avisen og fortsætter:

- Det er svært at udlede en generel identitet, når man stemmer for koranloven, en top-topskat og at afskaffe store bededag.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen (V), blev fredag kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder i forhold til at kunne danne en ny regering.

Her afløste han Mette Frederiksen (S), efter at Moderaterne valgte at pege på Venstres formand i stedet for Socialdemokratiets formand efter flere ugers forhandlinger om en centrum-venstre-regering mellem de røde partier og Moderaterne.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.

Putin tilføjer, at han først vil mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, når en varig fredsaftale er indgået.

En tre dage lang våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump. Men begge lande beskylder lørdag hinanden for at bryde våbenhvilen.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Blandt andet har amerikanerne forsøgt at mægle mellem Ukraine og Rusland.

Ifølge Reuters siger Putin, at hvis han skal indgå samtaler med europæerne, foretrækker han, at det bliver igennem Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder.

Den russiske præsident og den tidligere tyske kansler har kendt hinanden i mange år.

De to oprettede i 2005 North European Gas Pipeline Company, der i 2010 blev omdøbt til North Stream.

Det er selskabet bag de rørledninger, der blev sprængt i Østersøen i 2022.

Da Gerhard Schröder fyldte 70 i 2014, fejrede han fødselsdagen i den russiske storby Sankt Petersborg med Putin blandt gæsterne.

Ifølge Reuters oplyste Kreml, som huser den russiske præsident og hans administration, i sidste uge, at det er op til de europæiske regeringer at tage det første skridt, da det er regeringerne i Europa, der har afbrudt kontakten med Rusland.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU, Storbritannien og USA løbende iværksat en række nye sanktioner mod Rusland.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.

Putin tilføjer, at han først vil mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, når en varig fredsaftale er indgået.

En tre dage lang våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Begge lande beskylder lørdag hinanden for at bryde våbenhvilen.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Blandt andet har amerikanerne forsøgt at mægle mellem Ukraine og Rusland.

Ifølge Reuters siger Putin, at hvis han skal indgå samtaler med europæerne, foretrækker han, at det bliver igennem Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder.

Ifølge Reuters oplyste Kreml, som huser den russiske præsident og hans administration, i sidste uge, at det er op til de europæiske regeringer at tage det første skridt, da det er regeringerne i Europa, der har afbrudt kontakten med Rusland.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU, Storbritannien og USA løbende iværksat en række nye sanktioner mod Rusland.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.

Putin tilføjer, at han først vil mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, når en varig fredsaftale er indgået.

En tre dage lang våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Begge lande beskylder lørdag hinanden for at bryde våbenhvilen.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Blandt andet har amerikanerne forsøgt at mægle mellem Ukraine og Rusland.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger Putin, at hvis han skal indgå samtale med europæerne, foretrækker han, at det bliver igennem Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder.

/ritzau/

Ifølge ukrainske myndigheder er to personer blevet dræbt og tre såret i russiske droneangreb, efter en våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rusland anklager også Ukraine for at bryde våbenhvilen.

Ifølge russiske myndigheder er tre personer blevet såret i ukrainske droneangreb.

Foruden en indstilling af kampe og angreb omfatter våbenhvilen en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land, oplyste Trump i et opslag på sit eget medie, Truth Social, fredag aften.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge AFP, at han endnu ikke har hørt noget fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om udvekslingen af krigsfanger.

Aftalen om våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af "sejrsdagen" 9. maj.

Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Donald Trump skrev fredag aften, at han håbede, at våbenhvilen ville blive begyndelsen på afslutningen af en "meget lang, dødelig og hårdt udkæmpet krig".

- Forhandlingerne om at afslutte denne store konflikt, den største siden Anden Verdenskrig, fortsætter, og vi kommer tættere og tættere på hver dag.

/ritzau/

Ifølge ukrainske myndigheder er to personer blevet dræbt og tre såret i russiske droneangreb, efter en våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rusland anklager også Ukraine for at bryde våbenhvilen.

Ifølge russiske myndigheder er tre personer blevet såret i ukrainske droneangreb.

Foruden en indstilling af kampe og angreb omfatter våbenhvilen en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land, oplyste Trump i et opslag på sit eget medie, Truth Social, fredag aften.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge AFP, at han endnu ikke har hørt noget fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om udvekslingen af krigsfanger.

Aftalen om våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af "sejrsdagen" 9. maj.

Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

/ritzau/

Ifølge ukrainske myndigheder er to personer blevet dræbt og tre såret i russiske droneangreb, efter en våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rusland anklager også Ukraine for at bryde våbenhvilen.

Ifølge russiske myndigheder er tre personer blevet såret i ukrainske droneangreb.

Aftalen om våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af "sejrsdagen" 9. maj.

Sejrsdagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

/ritzau/