USA's præsident, Donald Trump, er på nuværende tidspunkt ikke villig til at indgå en aftale om at afslutte konflikten med Iran.

Det siger præsidenten natten til lørdag i et telefoninterview med det amerikanske medie NBC News.

- Iran ønsker at indgå en aftale, og det har jeg ikke lyst til, fordi betingelserne ikke er gode nok endnu, siger han og tilføjer, at betingelserne skal være "meget faste".

Mediets journalist spørger herefter præsidenten, hvad betingelserne for en potentiel aftale skal være.

- Det har jeg ikke tænkt mig at fortælle dig, siger Trump, inden han alligevel lader journalisten vide, at det vil være en del af aftalen, at Iran skal forpligte sig til helt at opgive alle landets nukleare ambitioner.

Udmeldingen kommer, efter at nyhedsbureauet Reuters har talt med tre unavngivne kilder, der har fortalt, at Trumps administration har afvist allierede i Mellemøstens forsøg på at indlede forhandlinger om at afslutte konflikten.

/ritzau/

En 30-årig mand mistede lørdag aften herredømmet over en ATV-motorcykel på Stoltenbergsgade i Indre By i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen.

- Han mistede herredømmet og kørte med fuld fart ned ad nogle trapper. Derefter bragede han ind i en betonmur for enden, siger han.

Manden var tidligere natten til søndag i kritisk tilstand som følge af ulykken.

- Vi har lige fået en melding om, at han er stabil, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.44.

En ATV er et firehjulet køretøj, der indregistreres som en bil. Derfor er det ikke lovpligtigt at bære hjelm, når man kører i den, siger Dyre Sønnicksen.

- Det var det, der gjorde, at han kom i ret kritisk tilstand, siger han.

Politiet ved endnu ikke, om manden var påvirket, da han kørte ind i muren.

- Vi har taget blodprøver for alkohol og narko, men det gør vi altid. Vi har ikke fået svar endnu, siger vagtchefen.

/ritzau/

Den militante Hizbollah-bevægelse siger, at den er i det, den betegner som direkte sammenstød med israelske styrker i det sydlige Libanon lørdag aften.

Kampene begyndte klokken 21.20 lokal tid (20.20 dansk tid) i byen Khiam. De er stadig i gang, meddeler Hizbollah ifølge AFP.

Kampene involverer "lette og mellemstore våben samt raketdrevne projektiler", oplyser gruppen.

Ifølge Hizbollah selv har bevægelsen også angrebet israelske soldater i tre andre byer.

Israels militær meddeler ifølge mediet Times of Israel, at det har dræbt snesevis af militante Hizbollah-medlemmer i kampe i det sydlige Libanon.

Desuden skal de israelske soldater have ødelagt blandt andet våbenlagre, et kommandocenter og observationsposter.

Det fremgår ikke, hvornår disse kampe skal have fundet sted.

Men der meldes om et større antal omkomne i det sydlige Libanon.

Chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, skrev lørdag eftermiddag et opslag på X om et angreb i området.

Her lød det, at 12 læger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte fredag aften blev dræbt i et angreb mod en klinik i området.

Det meldte også Libanons sundhedsministerium fredag aften.

Tidligere samme dag blev to ambulanceførere dræbt i det sydlige Libanon.

- Drabene i de seneste 24 timer på 14 sundhedsansatte i det sydlige Libanon er en tragisk udvikling i den eskalerende krise i Mellemøsten, skriver WHO-chefen.

Hizbollahs højborg ligger i Libanons hovedstad, Beirut.

Israel har iværksat omfattende angreb mod Hizbollah, hvilket har ført til over 770 dødsfald. Flere hundrede tusinde mennesker er desuden drevet på flugt som følge af angrebene. Hizbollah har modsat sendt hundredvis af raketter mod Israel.

Angrebene begyndte, da Hizbollah i solidaritet med Iran begyndte at angribe Israel. Det gjorde militsen, efter at Israel og USA den 28. februar iværksatte et omfattende angreb på Iran.

Efter at krigen i Gaza brød ud i oktober 2023, begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza. Israel svarede igen med angreb og dræbte flere højtstående ledere af Hizbollah.

I november 2024 indgik Israel og Hizbollah en våbenhvile, som dog ikke forhindrede, at der siden af og til har været angreb mellem parterne.

/ritzau/

Den militante Hizbollah-bevægelse siger, at den er i "direkte sammenstød" med israelske styrker i det sydlige Libanon lørdag aften.

Kampene begyndte klokken 21.20 lokal tid (20.20 dansk tid) i byen Khiam. De er stadig i gang, meddeler Hizbollah ifølge AFP.

Kampene involverer "lette og mellemstore våben samt raketdrevne projektiler", oplyser gruppen.

Ifølge Hizbollah selv har bevægelsen også angrebet israelske soldater i tre andre byer.

Israels militær meddeler ifølge mediet Times of Israel, at det har dræbt snesevis af militante Hizbollah-medlemmer i kampe i det sydlige Libanon.

Desuden skal de israelske soldater have ødelagt blandt andet våbenlagre, et kommandocenter og observationsposter.

Det fremgår ikke, hvornår disse kampe skal have fundet sted.

Men der meldes om et større antal omkomne i det sydlige Libanon.

Chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, skriver lørdag eftermiddag i et opslag på X, at 12 læger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte er dræbt i et angreb mod en klinik i området fredag aften.

Tidligere samme dag var to ambulanceførere blevet dræbt i det sydlige Libanon.

- Drabene i de seneste 24 timer på 14 sundhedsansatte i det sydlige Libanon er en tragisk udvikling i den eskalerende krise i Mellemøsten, skriver WHO-chefen.

/ritzau/

Rasmus Paludan stiller op til det kommende folketingsvalg.

Det skriver partiet Stram Kurs på sin Facebook-side.

- Han er opstillet i Københavns Storkreds, der dækker områderne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, står der i opslaget.

Rasmus Paludan var som leder af Stram Kurs tæt på at blive valgt ind i Folketinget tilbage i 2019 med 1,8 procent af stemmerne.

Spærregrænsen for partier i Folketinget lyder på mindst to procent af stemmerne.

Stram Kurs har op til det forestående valg forsøgt at indsamle de nødvendige vælgererklæringer for at kunne stille op igen, men nåede ikke i mål inden fristen.

For at blive opstillingsberettiget skal et parti enten være repræsenteret i Folketinget allerede eller indsamle de 20.195 elektroniske vælgererklæringer, som kræves.

Ifølge Indenrigsministeriet er der i skrivende stund 1667 personer, der har indsendt en vælgererklæring til fordel for Stram Kurs.

Paludan har efter fristens udløb skullet indsamle 150 personlige vælgererklæringer, så han kunne stille op som løsgænger, og det er tilsyneladende lykkedes.

Det samme skete ved Folketingsvalget i 2022, hvor Paludan stillede op i Sjællands Storkreds og fik 386 stemmer.

Fristen for at samle de 150 erklæringer til det kommende valg udløb fredag klokken 12.

Stram Kurs blev stiftet i 2017 af Rasmus Paludan selv. Partiet stillede op for første gang ved kommunalvalget samme år.

/ritzau/

En mindre gruppe demonstranter i Cuba har under en sjælden protest angrebet det regerende kommunistpartis kontor i byen Moron.

Det skriver statsstyrede medier i Cuba ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Videoer på sociale medier viser angiveligt, at demonstranter sætter ild til bygningen natten til lørdag lokal tid. Nogle kaster sten gennem bygningens vinduer, mens råb om "frihed" kan høres i baggrunden.

Fem mennesker er anholdt, skriver statslige medier.

Protesten, der begyndte fredeligt, var rettet mod en mangel på mad og elektricitet, der præger Cuba.

Landets præsident, Miguel Díaz-Canel, fordømmer urolighederne. Men han erkender samtidig, at der er utilfredshed i befolkningen.

- Det er forståeligt, at de langvarige strømafbrydelser skaber utilfredshed i vores folk som følge af USA's energiblokade, der er blevet grusomt forværret i de seneste måneder, skriver han i et opslag på X.

- Klager og krav er legitime, så længe man handler med borgerlig dannelse og respekt for den offentlige orden. Det, der aldrig vil være forståeligt, retfærdiggjort eller accepteret, er vold og hærværk, der truer borgernes ro og sikkerheden i vores institutioner.

Det er meget sjældent, at der er demonstrationer mod Cubas regering.

Landets forfatning, der blev ændret i 2019, giver befolkningen ret til at demonstrere. Men en lov, der skal definere den ret lidt nærmere, hænger fast i parlamentet - og derfor er der usikkerhed om, hvor langt den rettighed rækker.

Under optøjer mod regeringen i 2021 blev demonstranter idømt lange fængselsstraffe, skriver AFP.

I den seneste uges tid har der været spredte demonstrationer i Cubas hovedstad, Havana. Her har mindre grupper af beboere lavet larm ved at slå på potter og pander for at protestere over de langvarige strømafbrydelser.

Uafhængige medier betegner Havana som et "epicenter" for protester.

Hovedstaden har været ramt af strømafbrydelser, der varer op til 15 timer om dagen.

Mangel på olie og benzin har betydet, at den offentlige transport er kraftigt reduceret. Det gør det svært for folk at komme på arbejde og for studerende at komme på universitetet.

Presset på Cuba er øget markant, siden amerikanske specialstyrker i begyndelsen af januar trængte ind i Venezuela og tog landets præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Cuba har i årevis været afhængig af olie fra Venezuela, men USA har nu afskåret de forsyninger.

USA's præsident, Donald Trump, har indført en amerikansk olieblokade mod Cuba på grund af, hvad han betegner som en "særlig trussel", som Cuba angiveligt udgør mod USA.

Trump har desuden åbent sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

/ritzau/

Rasmus Paludan stiller op til det kommende folketingsvalg.

Det skriver partiet Stram Kurs på sin Facebook-side.

- Han er opstillet i Københavns Storkreds, der dækker områderne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, står der i opslaget.

Rasmus Paludan var som leder af Stram Kurs tæt på at blive valgt ind i Folketinget tilbage i 2019.

Partiet har op til det forestående valg forsøgt at indsamle de nødvendige vælgererklæringer for at kunne stille op igen, men nåede ikke i mål inden fristen.

Paludan har i stedet indsamlet vælgererklæringer, så han kunne stille op som løsgænger, og det er tilsyneladende lykkedes.

Fristen for at samle de de 150 vælgererklæringer, som kræves, udløb fredag klokken 12.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, beder de lande, der modtager olie gennem Hormuzstrædet, om at være med til at sikre den vigtige rute.

- USA har slået og fuldstændig knust Iran militært, økonomisk og på alle andre måder, skriver Trump.

- Men de lande i verden, der modtager olie gennem Hormuzstrædet, må tage sig af den passage, lyder det videre.

Trump skriver i sit opslag, at USA vil "hjælpe MEGET" og vil koordinere med andre lande.

- Dette burde hele tiden have været en fælles indsats, og nu bliver det det. Det vil bringe verden sammen om harmoni, sikkerhed og varig fred, lyder det fra den amerikanske præsident.

I et opslag tidligere lørdag skrev Trump, at andre lande vil sende krigsskibe til Hormuzstrædet for sammen med USA at hjælpe med at sikre olietrafikken.

- Mange lande, særligt dem, der er påvirket af Irans forsøg på at lukke Hormuzstrædet, sender krigsskibe for sammen med USA at holde strædet åbent og sikkert, skrev Trump på Truth Social.

Præsidenten skrev videre, at han håber, at Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea, Storbritannien og andre vil sende skibe til området.

- I mellemtiden vil USA bombe kystlinjen sønder og sammen og løbende skyde iranske både og skibe ud af vandet, lød det tidligere lørdag.

- På den ene eller den anden måde vil vi snart gøre Hormuzstrædet åbent, sikkert og frit.

Det Hvide Hus har ikke umiddelbart svaret på en forespørgsel fra nyhedsbureauet Reuters, om hvorvidt nogen lande har sagt ja til at sende skibe.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Det skyldes, at omkring en femtedel af verdens olieproduktion transporteres igennem dette stræde.

Iran har også angrebet blandt andet olieanlæg i det øvrige Mellemøsten.

Efter samtaler med de øvrige G7-lande meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere i denne uge, at de syv industrilande gør klar til en flådemission, der skal sikre olietankere og fragtskibe gennem strædet.

Fredag sagde Trump til journalister, at amerikanske krigsskibe "snart" vil begynde at eskortere olietankere gennem Hormuzstrædet.

/ritzau/

En mindre gruppe demonstranter i Cuba har under en sjælden protest angrebet det regerende kommunistpartis kontor i byen Moron.

Det skriver statsstyrede medier i Cuba ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Videoer på sociale medier viser angiveligt, at demonstranter sætter ild til bygningen natten til lørdag lokal tid. Nogle kaster sten gennem bygningens vinduer, mens råb om "frihed" kan høres i baggrunden.

Fem mennesker er anholdt, skriver statslige medier.

Protesten, der begyndte fredeligt, var rettet mod en mangel på mad og elektricitet, der præger Cuba.

Det er meget sjældent, at der er demonstrationer mod Cubas regering.

Landets forfatning, der blev ændret i 2019, giver befolkningen ret til at demonstrere. Men en lov, der skal definere den ret lidt nærmere, hænger fast i parlamentet - og derfor er der usikkerhed om, hvor langt den rettighed rækker.

Under optøjer mod regeringen i 2021 blev demonstranter idømt lange fængselsstraffe, skriver AFP.

I den seneste uges tid har der været spredte demonstrationer i Cubas hovedstad, Havana. Her har mindre grupper af beboere lavet larm ved at slå på potter og pander for at protestere over de langvarige strømafbrydelser.

Uafhængige medier betegner Havana som et "epicenter" for protester.

Hovedstaden har været ramt af strømafbrydelser, der varer op til 15 timer om dagen.

Mangel på olie og benzin har betydet, at den offentlige transport er kraftigt reduceret. Det gør det svært for folk at komme på arbejde og for studerende at komme på universitetet.

Presset på Cuba er øget markant, siden amerikanske specialstyrker i begyndelsen af januar trængte ind i Venezuela og tog landets præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Cuba har i årevis været afhængig af olie fra Venezuela, men USA har nu afskåret de forsyninger.

USA's præsident, Donald Trump, har indført en amerikansk olieblokade mod Cuba på grund af, hvad han betegner som en "særlig trussel", som Cuba angiveligt udgør mod USA.

Trump har desuden åbent sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

/ritzau/

Skuespilleren Timothée Chalamet har et godt stykke tid været favorit til at vinde en Oscar for sin præstation i filmen "Marty Supreme".

Men det har nu ændret sig. I hvert fald hvis man kigger mod amerikanske forudsigelsesmarkeder.

Chalamet er nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.

På bettingsiden Kalshi har skuespilleren i flere måneder haft det laveste odds - og altså den anslået højeste chance for at vinde.

Men siden 7. marts har skuespiller Michael B. Jordan, der er nomineret i samme kategori, taget føringen. Det skriver det amerikanske medie Variety. Jordan er nomineret for sin rolle i filmen "Sinners".

Samme tendens ses hos bettingsiden Polymarket, hvor Michael B. Jordan vurderes at have 57 procents chance for at vinde, mens Timothée Chalamet ligger på 32 procent.

I midten af januar så billedet noget anderledes ud, og Chalamet var på det tidspunkt spået til at have 80 procents chance for at vinde.

Både Kalshi og Polymarket betegner sig selv som forudsigelsesmarkeder. På de to sider kan man vædde om udfaldet af mange forskellige begivenheder.

30-årige Chalamet er kommet i modvind, efter at han i slutningen af februar deltog i et sceneinterview med skuespilleren Matthew McConaughey.

Her sagde Chalamet, at opera og ballet er kunstformer, som "ingen længere går op i".

Chalamet ryddede bordet ved flere prisuddelinger tidligere på året, heriblandt Critics' Choice Awards og Golden Globes. Men i marts tabte Chalamet ved Actor Awards.

Den prisuddeling er vigtig, fordi den afgøres af Hollywoods skuespillerforbund. Skuespillere udgør den største medlemsgruppe i oscarakademiet. Det har nyhedsbureauet AFP skrevet.

Selv om Chalamet kom med udtalelserne i februar, gik de stort set ubemærket hen, indtil de for nylig begyndte at sprede sig på internettet.

Oscarafstemningen lukkede ifølge Variety 5. marts.

Peter Hammond, der er en erfaren underholdningsskribent hos Hollywood-mediet Deadline, har udtalt, at Chalamets udtalelser ikke har haft nogen effekt på oscaruddelingen.

- Det er ikke en faktor. Det gik først viralt meget sent i forløbet, og det var ikke i tide til at påvirke afstemningen, har han sagt til AFP.

Årets oscaruddeling løber af stablen natten til mandag dansk tid. Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er nomineret i kategorien "Bedste Dokumentarfilm".

/ritzau/

Skuespilleren Timothée Chalamet har et godt stykke tid været favorit til at vinde en Oscar for sin præstation i filmen "Marty Supreme".

Men det har nu ændret sig. I hvert fald hvis man kigger mod amerikanske forudsigelsesmarkeder.

Chalamet er nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.

Ifølge det amerikanske medie Variety har skuespilleren på bettingsiden Kalshi i flere måneder haft det laveste odds - og altså den anslået højeste chance for at vinde.

Men siden 7. marts har skuespiller Michael B. Jordan, der er nomineret i samme kategori, taget føringen.

Samme tendens ses hos bettingsiden Polymarket, hvor Michael B. Jordan vurderes at have 57 procents chance for at vinde, mens Timothée Chalamet ligger på 32 procent.

Den verdenskendte skuespiller er kommet i modvind, efter at han i slutningen af februar deltog i et sceneinterview med skuespilleren Matthew McConaughey.

Her sagde Chalamet, at opera og ballet er kunstformer, som "ingen længere går op i".

Årets oscaruddeling løber af stablen natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at andre lande vil sende krigsskibe til Hormuz-strædet for sammen med USA at hjælpe med at sikre olietrafikken gennem det vigtige stræde.

- Mange lande, særligt dem, der er påvirket af Irans forsøg på at lukke Hormuz-strædet, sender krigsskibe for sammen med USA at holde strædet åbent og sikkert, skriver Trump på Truth Social.

Præsidenten skriver videre, at han håber, at Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea, Storbritannien og andre vil sende skibe til området.

- I mellemtiden vil USA bombe kystlinjen sønder og sammen og løbende skyde iranske både og skibe ud af vandet, skriver han.

- På den ene eller den anden måde vil vi snart gøre Hormuz-strædet åbent, sikkert og frit.

Det Hvide Hus svarer ikke umiddelbart på en forespørgsel fra nyhedsbureauet Reuters, om hvorvidt nogen lande har sagt ja til at sende skibe.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuz-strædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Det skyldes, at omkring en femtedel af verdens olieproduktion transporteres igennem dette stræde.

Iran har også angrebet blandt andet olieanlæg i det øvrige Mellemøsten.

Efter samtaler med de øvrige G7-lande meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere i denne uge, at de syv industrilande gør klar til en flådemission, der skal sikre olietankere og fragtskibe gennem strædet.

Fredag sagde Trump til journalister, at amerikanske krigsskibe "snart" vil begynde at eskortere olietankere gennem Hormuz-strædet.

/ritzau/

For første gang, siden kong Harald var indlagt på den spanske ferieø Tenerife i slutningen af februar, har den norske regent lørdag vist sig offentligt.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Sammen med dronning Sonja og kronprins Haakon overværede kongen kvindernes og mændenes distance i 50 kilometer ved den årlige skibegivenhed i Holmenkollen nordvest for hovedstaden Oslo.

På kvindesiden var det svenske Frida Karlsson, der tog sejren, mens norske Einar Hedegart vandt på herrernes distance.

- Et foreviget minde fra Holmenkollen, hvor Frida Karlsson og Einar Hedegart kunne fejre hver deres sejr i 50 kilometer sammen med kongeparret og kronprinsen, skriver kongehuset i et opslag på det sociale medie Instagram.

Teksten er flankeret af et billede, hvor Karlsson og Hedegart tager en selfie sammen med de tre kongelige.

Det var den 24. februar, at det norske kongehus oplyste, at kong Harald var blevet indlagt på et hospital på Tenerife. Han blev behandlet for en infektion og for dehydrering.

To dage senere blev den norske regent, der fyldte 89 år den 21. februar, udskrevet.

I Holmenkollen fik kongeparret og kronprinsen besøg af statsminister Jonas Gahr Støre og den canadiske premierminister, Mark Carney, i kongetribunen. Det skriver det norske kongehus på sin hjemmeside. Carney er på officielt besøg i Norge.

Det fremgår ikke, hvorfor kronprinsesse Mette-Marit ikke deltog i skibegivenheden.

Hun og det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels på grund af kronprinsessens kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels på grund af straffesagen mod hendes søn - Marius Borg Høiby.

Han er tiltalt i en meget omtalt retssag, herunder for at have begået flere voldtægter og vold. Retssagen mod ham kører for tiden ved en domstol i Oslo.

/ritzau/

En 73-årig cyklist er blevet fløjet til hospitalet med en lægehelikopter, efter at han lørdag formiddag blev påkørt af en 28-årig bilist nær Fredericia.

Det oplyser vagtchef Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik klokken 11.34 anmeldelsen om trafikulykken, der fandt sted på en landevej i Skærup, der ligger mellem Vejle og Fredericia.

De indledende undersøgelser på stedet indikerer, at den ældre mand blev påkørt, da han forsøgte at komme over vejen i krydset Fredericiavej-Munkfort, hvor det tyder på, at han kommer til at køre ud foran bilisten.

Manden var efterfølgende bevidstløs, og han er blevet fløjet med en lægehelikopter til hospitalet for at blive undersøgt nærmere.

Vagtchef Jacob Andersen oplyser omkring klokken 17.30, at cyklisten fortsat er indlagt, men at han er i stabil tilstand.

- Han har fået et brud på to ryghvirvler og på nogle af sine ribben, men han er uden for livsfare.

Hans pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Bilisten kom umiddelbart ikke til skade i forbindelse med ulykken.

Det er politiets vurdering, at der ikke er sket noget strafbart i forbindelse med påkørslen.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet nærmere.

En bilinspektør har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

/ritzau/

Iran vil rette angreb mod amerikanske virksomheders faciliteter i regionen, hvis landets energianlæg bliver angrebet i USA og Israels krig mod den islamiske republik.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, lørdag.

- Iran vil reagere på ethvert angreb på sine energianlæg, siger han ifølge statsligt tv.

- Hvis iranske faciliteter bliver angrebet, vil vores styrker angribe faciliteter tilhørende amerikanske virksomheder i regionen eller virksomheder, hvor USA har ejerandele, advarer Araghchi.

Han siger samtidig, at Iran vil "handle med forsigtighed for at sikre, at tætbefolkede områder ikke bliver ramt".

Den iranske ministers udtalelse kommer efter amerikanske angreb på militær infrastruktur på Kharg-øen, der er helt central for Irans eksport af råolie.

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, har amerikanske styrker "tilintetgjort alle MILITÆRE mål", men skånet energianlæggene på Kharg.

Iran havde truet med, at olie- og energiselskaber med forbindelser til USA ville blive "forvandlet til en bunke aske", hvis de blev ramt.

Angrebet på Kharg kan være et vendepunkt, hvor begge sider optrapper konflikten i et forsøg på at tvinge en overgivelse igennem. Det skriver den iransk-amerikanske analytiker og professor Vali Nasr fra Johns Hopkins University på sociale medier.

- Slutningen vil sandsynligvis ikke være, at Iran træder tilbage, men at Golfen bliver sat i brand, vurderer han i et opslag på X.

/ritzau/AFP

En mand er fundet livløs ved Esrum Sø i Nordsjælland, og politiet mistænker, at der er tale om en badeulykke.

Det siger vagtchef Kaspar Bengtsson til Ekstra Bladet. Der er ingen tegn på, at der skulle være sket noget kriminelt.

Politiet oplyser til Ritzau, at der er tale om en 89-årig mand, der kommer fra Gribskov Kommune.

Det var en borger, der fik øje på den livløse person i vandet og ringede 112 klokken 10.35. Mandens lig blev herefter bjærget, og en læge på stedet erklærede ham død.

Hans nærmeste pårørende er ifølge Ekstra Bladet blevet underrettet om dødsfaldet.

/ritzau/