Israels militær er i højeste alarmberedskab, efter at USA og Iran har truet hinanden med at genoptage krigen.

Det siger den israelske hærchef, Eyal Zamir, onsdag.

- Lige nu er IDF (militæret, red.) i højeste alarmberedskab og forberedt på enhver udvikling, siger Zamir i en udtalelse fra militæret.

USA's præsident, Donald Trump, gentager onsdag, at enten skal Iran underskrive en aftale, eller også vil USA "gøre arbejdet færdigt".

- Vi har ramt dem hårdt. Men det kan være, at vi bliver nødt til at ramme dem endnu hårdere, siger Trump.

- Alt er væk. Deres flåde er væk. Deres luftvåben er væk. Stort set alt. Det eneste spørgsmål er, skal vi gå ind og gøre arbejdet færdigt? Skriver de under på et dokument? Lad os se, hvad der sker, siger præsidenten ifølge Reuters.

Tidligere onsdag lød det fra Trump, at forhandlingerne med Iran om en fredsaftale er i slutfasen.

Men samtidig gentog han sine advarsler om, at der kan komme flere angreb, hvis Iran ikke indgår en aftale, der gør det umuligt for landet at udvikle et atomvåben.

Iran og USA har sendt forslag til aftaler frem og tilbage til hinanden, men har hidtil ikke kunnet nå til enighed. Det gælder tilsyneladende særligt i spørgsmålet om atomvåben.

Revolutionsgarden i Iran har advaret om, at krigen vil brede sig ud over regionen, hvis USA og Israel genoptager angrebene.

Irans chefforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, advarer onsdag om, at USA gør klar til at genoptage krigen.

- Fjendens bevægelser, både de åbenlyse og de skjulte, viser, at på trods af økonomisk og politisk pres har den ikke opgivet sine militære mål. Den forsøger at indlede en ny krig, siger Ghalibaf.

En midlertidig våbenhvile mellem parterne har været i kraft siden 8. april.

/ritzau/AFP

Israels militær er i højeste alarmberedskab, efter at USA og Iran har truet hinanden med at genoptage krigen.

Det siger den israelske hærchef, Eyal Zamir, onsdag.

- Lige nu er IDF (militæret, red.) i højeste alarmberedskab og forberedt på enhver udvikling, siger Zamir i en udtalelse fra militæret.

USA's præsident, Donald Trump, gentager onsdag, at enten skal Iran underskrive en aftale, eller også vil USA "gøre arbejdet færdigt".

- Alt er væk. Deres flåde er væk. Deres luftvåben er væk. Stort set alt. Det eneste spørgsmål er, skal vi gå ind og gøre arbejdet færdigt? Skriver de under på et dokument? Lad os se, hvad der sker, siger præsidenten ifølge Reuters.

Tidligere onsdag havde Revolutionsgarden i Iran advaret om, at krigen vil brede sig ud over regionen, hvis USA og Israel genoptager angrebene.

Irans chefforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, advarer onsdag om, at USA gør klar til at genoptage krigen.

- Fjendens bevægelser, både de åbenlyse og de skjulte, viser, at på trods af økonomisk og politisk pres har den ikke opgivet sine militære mål. Den forsøger at indlede en ny krig, siger Ghalibaf.

En midlertidig våbenhvile mellem parterne har været i kraft siden 8. april.

/ritzau/AFP

USA's justitsministerium har rejst tiltale mod Cubas tidligere præsident Raul Castro.

Det oplyser en højtstående embedsmand i Trump-administrationen onsdag ifølge Reuters.

Tiltalen kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har øget presset på det kommunistisk ledede Cuba.

USA har reelt indført en blokade mod Cuba ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til øen.

Det har udløst strømafbrydelser og har forværret landets værste krise i årtier.

Trump har også ytret ønske om et regimeskifte.

Den højtstående embedsmand, der oplyser til Reuters, at der nu er rejst tiltale, har ikke umiddelbart sagt, hvad tiltalen handler om.

Der er heller ikke umiddelbart nogen officiel bekræftelse fra Det Hvide Hus eller USA's justitsministerium.

Men amerikanske medier har i den seneste uge skrevet, at det var ventet, at USA vil rejse tiltale for en hændelse i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere med base i USA.

Onsdag klokken 19 dansk tid vil en ceremoni efter planen gå i gang i Miami for at mindes ofrene for nedskydningen.

USA's justitsministerium meddelte tirsdag, at man i den forbindelse vil komme med en meddelelse.

Den cubanske regering har tidligere argumenteret for, at angrebet i 1996 var et legitimt svar på, at flyene krænkede cubansk luftrum.

Raul Castro var Cubas forsvarsminister på det tidspunkt.

Siden overtog han præsidentposten i 2008, efter at hans bror Fidel blev syg.

Fidel Castro, der havde været ved magten siden en revolution i 1959, døde i 2016.

Raul Castro trådte tilbage som præsident i 2018, men er fortsat en magtfuld figur i cubansk politik.

Tiltalen mod ham er det seneste eksempel på, at USA's justitsministerium under Donald Trumps præsidentskab rejser tiltale mod Trumps politiske modstandere i både ind- og udland.

Historisk set er den type tiltaler sjældne i USA, skriver Reuters.

Tiltalen mod Castro minder om en tidligere narkotikasag mod Venezuelas fængslede ekspræsident Nicolas Maduro, som er allieret med Cuba.

Trump-administrationen brugte tiltalen mod Maduro som begrundelse for at sende amerikanske specialstyrker ind i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Maduro blev taget til fange og bragt til New York, hvor han afventer en retssag. Han har nægtet sig skyldig.

Trump truede i marts med, at Cuba "er det næste" efter Venezuela.

/ritzau/Reuters

USA's justitsministerium har rejst tiltale mod Cubas tidligere præsident Raul Castro.

Det oplyser en højtstående embedsmand i Trump-administrationen onsdag ifølge Reuters.

Tiltalen kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har øget presset på det kommunistisk ledede Cuba.

USA har reelt indført en blokade mod Cuba ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til øen.

Det har udløst strømafbrydelser og har forværret landets værste krise i årtier.

Den 94-årige Raul Castro var Cubas forsvarsminister, før han overtog præsidentposten i 2008, efter at hans bror blev syg.

Fidel Castro, der havde været ved magten siden en revolution i 1959, døde i 2016.

/ritzau/Reuters

Dommen i sagen om færgen "Scandinavian Star" vil blive søgt anket til landsretten.

Det oplyser Mike Axdal, som er en af sagsøgerne i sagen.

- Vi havde håbet på et andet resultat af hensyn til de forurettede, men vi må videre i retssystemet, siger han til Ritzau som kommentar til onsdagens dom.

Søfartsstyrelsen er af Retten i Næstved blevet frifundet i den sag, som Axdal og 46 andre havde anlagt.

De påstod, at styrelsen havde krænket overlevendes og pårørendes menneskerettigheder, fordi færgen ikke blev kontrolleret, inden den 1. april 1990 blev sat i fart på ruten mellem Danmark og Norge.

Efter få dage hærgede en storbrand skibet, da det var undervejs fra Oslo til København. I alt 159 mennesker mistede livet.

Mike Axdal var skibsmaler og var med på sejladsen. Både hans far og bror overlevede ikke.

Han er også formand for den danske støtteforening for de overlevende og pårørende.

Under retssagen har advokaterne gennemgået et stort materiale om sagen og hørt adskillige vidner. De tre dommeres konklusion er, at Søfartsstyrelsen frifindes.

Styrelsen havde ingen pligt til at gennemføre en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart. Og i øvrigt ville en sådan kontrol ikke have hindret den skæbnesvangre sejlads og brand, konkluderer retten.

- Nu skal svesken på disken, siger Mike Axdal. Flere dokumenter, som ikke har været fremlagt under sagen, skal frem i lyset under en kommende ankesag i landsretten, mener han.

Sagsøgerne havde fået bevilget fri proces til sagen i byretten mod Søfartsstyrelsen.

Ifølge advokat Lisa Dalgas Christensen fra Pramming Advokater har flere af sagsøgerne allerede tilkendegivet, at de ønsker at anke dommen.

- Der skal også søges om fri proces igen, fordi den kun gjaldt i byretten, siger hun til Ritzau.

Lisa Dalgas Christensen kan onsdag eftermiddag ikke svare på, hvor mange af de 47 sagsøgere der ønsker at anke, da advokaterne endnu ikke havde haft mulighed for at tale med dem alle.

/ritzau/

En video af anholdte Gaza-aktivister, som Israels sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, onsdag har delt på sociale medier, vækker skarp kritik.

Aktivisterne bliver slæbt afsted og tvinges til at knæle med panden mod jorden, mens Ben-Gvir svinger et israelsk flag, og Israels nationalsang afspilles.

På Ben-Gvirs profil på X, hvor han har postet videoen, har opslaget fået overskriften "Velkommen til Israel".

- Det er sådan, vi byder terrorstøtterne velkommen, skriver ministeren ifølge det israelske medie Haaretz.

De anholdte aktivister er en del af en konvoj af både, der under navnet Global Sumud Flotilla sejlede fra Tyrkiet i sidste uge i et forsøg på at bryde Israels blokade mod Gazastriben.

Bådene medbringer nødhjælp til Gazas befolkning.

I april blev en lignende konvoj stoppet af Israels militær, og de ombordværende aktivister blev anholdt.

Frankrigs udenrigsminister siger, at den israelske ambassadør vil blive indkaldt til en samtale om sagen.

Også Italiens premierminister, Giorgia Meloni, er stærkt utilfreds med den hårdhændede behandling af snesevis af bagbundne aktivister, der ses i videoen fra Ben-Gvir.

Hun kræver en undskyldning og vil omgående have løsladt de italienske statsborgere, der måtte være blandt de anholdte Gaza-aktivister.

- Det er uacceptabelt, at disse demonstranter, blandt hvem der er mange italienske statsborgere, udsættes for denne behandling, som krænker den menneskelige værdighed, siger Meloni i en udtalelse.

- Italien kræver også en undskyldning for den behandling, som disse demonstranter blev udsat for, og for den totale tilsidesættelse af den italienske regerings udtrykkelige anmodninger.

Der er også aktivister fra Sydkorea om bord på bådene i konvojen, siger den sydkoreanske præsident, Lee Jae Myung, der betegner Israels handlinger som "langt over grænsen".

- Hvad er det juridiske grundlag (for anholdelserne, red.)? Er det israelsk territorialfarvand?, spørger Lee.

- Er det israelsk land? Hvis der er en konflikt, kan de så beslaglægge og tilbageholde fartøjer fra tredjelande?

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger i en udtalelse, at videoen "ikke stemmer overens med Israels værdier".

Han opfordrer videre til, at aktivisterne hurtigt deporteres fra Israel.

Landets udenrigsminister, Gideon Saar, fordømmer videoen og retter en skarp kritik mod Itamar Ben-Gvir.

- Du har bevidst påført vores stat skade med denne skandaløse optræden, og det er ikke første gang, skriver Saar på X henvendt direkte til Ben-Gvir.

- Du har ødelagt enorme, professionelle og succesfulde indsatser udført af mange mennesker - fra IDF-soldater til ansatte i udenrigsministeriet og mange andre. Nej, du er ikke Israels ansigt, lyder det videre fra Saar.

/ritzau/AFP

Politiet har onsdag eftermiddag forladt uddannelsesinstitutionen Campus Køge, der om formiddagen blev evakueret efter en bombetrussel mod stedet.

Det oplyser Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har hverken fundet nogen mistænkelige genstande eller anholdt nogen og har nu fjernet afspærringer fra området.

Truslen var rettet mod erhvervsskolen ZBC, der ligger på campus, lyder det.

Politiet evakuerede elever fra ZBC og Køge Handelsskole, der også holder til på Campus Køge, siger Thomas Kristensen.

De øvrige uddannelsesinstitutioner på campus evakuerede også sine elever, lyder det.

Bombetruslen blev modtaget omkring klokken 12.

Den blev ringet ind til politiet af en endnu ukendt mand, som politiet fortsat arbejder på at identificere, siger Thomas Kristensen.

Politiet har i løbet af dagen været til stede med flere patruljebiler.

Også politiets forhandlere og Ammunitionsrydningstjenesten har været til stede, skriver Ekstra Bladet.

Flere uddannelser holder til på Campus Køge, hvor der går 4300 elever, studerende og kursister om året.

Politiet kan ikke sige nærmere, hvor mange elever der blev evakueret.

Over for TV 2 oplyser formand for Campus Køge, Stig Johansen, at flere elever blev afbrudt under en eksamen på grund af truslen.

Børne- og Undervisningsministeriet skal nu beslutte, hvad der skal ske i forhold til de afbrudte eksamener, siger Stig Johansen til TV 2.

Foruden erhvervsskolen ZBC og Køge Handelsskole har også VUC Roskilde, EUC Sjælland og erhvervsakademiet Zealand uddannelsessteder på campus, der ligger omkring fem kilometer nord for Køge Station.

/ritzau/

Ifølge Ekstra Bladet står der ikke noget om at genindføre store bededag som helligdag i det forståelsespapir på fire sider, som er lavet for en eventuel kommende VLAK-regering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Det skriver mediet, der har læst forståelsespapiret, onsdag.

Netop en genindførelse af bededagen var ellers punkt 1 i "50 forandringer på 100 dage", som Liberal Alliance og De Konservative sammen med Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne lancerede sidste år ved Borgerligt Konvent i Fredericia.

- Genindfør store bededag. Det foreslås at genindføre store bededag som statslig og kirkelig helligdag, lød det i punktet, som opremsede 50 ting, en ny borgerlig regering ville gøre inden for 100 dage.

Venstre var i december 2022 med til at foreslå at afskaffe en helligdag. Det skete, da partiet gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Så sent som 26. februar, dagen hvor folketingsvalget blev udskrevet, meddelte formand Mona Juul (K) og formand Alex Vanopslagh (LA), at de gik ind for at genindføre store bededag.

Det modsatte var tilfældet for Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som ikke ville genindføre bededagen.

Ekstra Bladet har onsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra De Konservative og Liberal Alliance.

Ekstra Bladet talte tirsdag med Alex Vanopslagh og spurgte ham, hvorvidt han ville være klar til at acceptere at gå med i en regering, hvor store bededag ikke bliver genindført.

- Hør her, jeg er meget påpasselig med alle mulige ultimative krav. Lige nu er der et politisk grundlag, som er spækket med klare LA-aftryk.

- Det kommer jeg ikke til at ødelægge med ultimative krav, sagde han tirsdag.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, sagde tirsdag, at hun helt personligt godt kunne tænke sig, at store bededag blev genindført.

Adspurgt om, hvorvidt hun ville afvise at være støtteparti for VLAK-regeringen, hvis bededagen ikke bliver genindført, svarede Inger Støjberg:

- Nu sætter vi os omkring bordet. Jeg kan i hvert fald sige med 100 procents sikkerhed, at det vil være bedre med Troels Lund Poulsen som statsminister, end det vil være med Mette Frederiksen (S).

/ritzau/

Retten i Herning har onsdag varetægtsfængslet en 22-årig mand, der er sigtet for to brande i Ikast sent søndag aften.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Manden, der nægter sig skyldig, varetægtsfængsles i fire uger.

Ifølge politiets sigtelse, som Herning Folkeblad refererer, skulle den 22-årige mand i forening med flere ukendte gerningsmænd søndag klokken 23.35 have sat ild til en dunk med brændbar væske ved en lejlighed på Strøget i Ikast.

Som følge af hændelsen blev en kvinde i 60'erne, der lå og sov i sin lejlighed, fløjet til Rigshospitalet, hvor hun blev behandlet for alvorlige brandskader.

Klokken 23.38, altså tre minutter senere, skulle den 22-årige med flere andre gerningsmænd have hældt brændbar væske over en varebil på Falkevej i Ikast.

Politiet har tidligere udtalt, at de to brande kan være relateret til en voldelig konflikt mellem to kriminelle grupperinger i området.

De seneste dage har der været flere voldsomme hændelser.

Søndag aften var der et skyderi i Herning, hvor to skud blev affyret mod en lejlighed i boligområdet Brændgårdsparken i Herning. Ingen blev ramt.

Kort tid efter opstod de to brande i Ikast, hvor en mand altså nu er varetægtsfængslet.

Tirsdag morgen blev der sprængt en håndgranat på en altan på Fruerhøjvej i Herning, hvor vinduer og altanen blev beskadiget.

På baggrund af hændelserne har politiet oprettet to visitationszoner i Herning, hvor politiet kan visitere folk, uden at der behøver være en begrundet mistanke.

Det er endnu ikke kommet frem, hvilke to grupperinger politiet mener er involveret i konflikten.

Den 22-årige mand, der onsdag er blevet varetægtsfængslet, har endnu ikke besluttet, om han vil kære rettens kendelse til landsretten.

/ritzau/

En video af anholdte Gaza-aktivister, som Israels sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, onsdag har delt på sociale medier, vækker skarp kritik.

Aktivisterne bliver slæbt afsted og tvinges til at knæle med panden mod jorden, mens Ben-Gvir svinger et israelsk flag, og Israels nationalsang afspilles.

På Ben-Gvirs profil på X, hvor han har postet videoen, har opslaget fået overskriften "Velkommen til Israel".

- Det er sådan, vi byder terrorstøtterne velkommen, skriver ministeren ifølge det israelske medie Haaretz.

De anholdte aktivister er en del af en konvoj af både, der under navnet Global Sumud Flotilla sejlede fra Tyrkiet i sidste uge i et forsøg på at bryde Israels blokade mod Gazastriben.

Bådene medbringer nødhjælp til Gazas befolkning.

I april blev en lignende konvoj stoppet af Israels militær, og de ombordværende aktivister blev anholdt.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, er stærkt utilfreds med den hårdhændede behandling af snesevis af bagbundne aktivister, der ses i videoen fra Ben-Gvir.

Hun kræver en undskyldning og vil omgående have løsladt de italienske statsborgere, der måtte være blandt de anholdte Gaza-aktivister.

- Det er uacceptabelt, at disse demonstranter, blandt hvem der er mange italienske statsborgere, udsættes for denne behandling, som krænker den menneskelige værdighed, siger Meloni i en udtalelse.

- Italien kræver også en undskyldning for den behandling, som disse demonstranter blev udsat for, og for den totale tilsidesættelse af den italienske regerings udtrykkelige anmodninger.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger i en udtalelse, at videoen "ikke stemmer overens med Israels værdier".

Han opfordrer videre til, at aktivisterne hurtigt deporteres fra Israel.

Landets udenrigsminister, Gideon Saar, fordømmer videoen og retter en skarp kritik mod Itamar Ben-Gvir.

- Du har bevidst påført vores stat skade med denne skandaløse optræden, og det er ikke første gang, skriver Saar på X henvendt direkte til Ben-Gvir.

- Du har ødelagt enorme, professionelle og succesfulde indsatser udført af mange mennesker - fra IDF-soldater til ansatte i udenrigsministeriet og mange andre. Nej, du er ikke Israels ansigt, lyder det videre fra Saar.

/ritzau/AFP

Ifølge Ekstra Bladet står der ikke noget om at genindføre store bededag som helligdag i det forståelsespapir på fire sider, som er lavet for en eventuel kommende VLAK-regering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Det skriver mediet, der har læst forståelsespapiret, onsdag.

Netop en genindførelse af bededagen var ellers punkt 1 i "50 forandringer på 100 dage", som Liberal Alliance og De Konservative sammen med Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne lancerede sidste år ved Borgerligt Konvent i Fredericia.

- Genindfør store bededag. Det foreslås at genindføre store bededag som statslig og kirkelig helligdag, lød det i punktet, som opremsede 50 ting, en ny borgerig regering ville gøre inden for 100 dage.

Venstre var i december 2022 med til at foreslå at afskaffe en helligdag. Det skete, da partiet gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Så sent som 26. februar, dagen hvor folketingsvalget blev udskrevet, meddelte formand Mona Juul (K) og formand Alex Vanopslagh (LA), at de gik ind for at genindføre store bededag.

Det modsatte var tilfældet for Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som ikke ville afskaffe bededagen.

Ekstra Bladet har onsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra De Konservative og Liberal Alliance.

Ekstra Bladet talte tirsdag med Alex Vanopslagh og spurgte ham, hvorvidt han ville være klar til at acceptere at gå med i en regering, hvor store bededag ikke bliver genindført.

- Hør her, jeg er meget påpasselig med alle mulige ultimative krav. Lige nu er der et politisk grundlag, som er spækket med klare LA-aftryk.

- Det kommer jeg ikke til at ødelægge med ultimative krav, sagde han tirsdag.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, sagde tirsdag, at hun helt personligt godt kunne tænke sig, at store bededag blev genindført.

Adspurgt om, hvorvidt hun ville afvise at være støtteparti for VLAK-regeringen, hvis bededagen ikke bliver genindført, svarede Inger Støjberg:

- Nu sætter vi os omkring bordet. Jeg kan i hvert fald sige med 100 procents sikkerhed, at det vil være bedre med Troels Lund Poulsen som statsminister, end det vil være med Mette Frederiksen (S).

/ritzau/

En mand fra Frederikshavn fik ifølge politiet en mor på Filippinerne til at begå seksuelle overgreb på sine børn, mens manden kunne følge med på video.

Onsdag er manden, der er i 50'erne, blevet varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Hjørring i sagen, hvor han sigtes for voldtægt.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet har manden i adskillige tilfælde fra 2018 til 2022 overført penge til kvinden på Filippinerne, mod at hun - mens hun var i videokontakt med manden - udsatte sine børn for overgreb.

- På grund af sagens karakter betragter vi overgrebene som voldtægt, lyder det fra den ansvarlige for efterforskningen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Mikkel Lousdal.

Retsmødet om varetægtsfængsling foregik for lukkede døre, og derfor oplyser politiet ikke nærmere om sagens beviser.

- Hele sagskomplekset er stadig under efterforskning af politiet, så vi kan for nuværende ikke kommentere yderligere.

- Vi er nødt til at beskytte en igangværende efterforskning, siger Mikkel Lousdal.

Det kom dog frem op retsmødet, at manden nægter sig skyldig, oplyser specialanklager Mette Bendix til Ritzau.

Varetægtsfængslingen løber foreløbig i fire uger.

Manden har endnu ikke besluttet, om han vil kære varetægtsfængslingen til landsretten.

/ritzau/

Ifølge Ekstra Bladet står der ikke noget om at genindføre store bededag som helligdag i det forståelsespapir på fire sider, som er lavet for en eventuel kommende VLAK-regering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Det skriver mediet, der har læst forståelsespapiret, onsdag.

Netop en genindførelse af bededagen var ellers punkt 1 i "50 forandringer på 100 dage", som Liberal Alliance og De Konservative sammen med Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne lancerede sidste år ved Borgerligt Konvent i Fredericia.

- Genindfør store bededag. Det foreslås at genindføre store bededag som statslig og kirkelig helligdag, lød det i punktet, som opremsede 50 ting, en ny borgerig regering ville gøre inden for 100 dage.

Venstre var i december 2022 med til at afskaffe en helligdag. Det skete, da partiet gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Så sent som 26. februar, dagen hvor folketingsvalget blev udskrevet, meddelte formand Mona Juul (K) og formand Alex Vanopslagh (LA), at de gik ind for at genindføre store bededag.

Det modsatte var tilfældet for Venstres formand, Troels Lund Poulsen.

Ekstra Bladet har onsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra De Konservative og Liberal Alliance.

Ekstra Bladet talte tirsdag med Alex Vanopslagh og spurgte ham, hvorvidt han ville være klar til at acceptere at gå med i en regering, hvor store bededag ikke bliver genindført.

- Hør her, jeg er meget påpasselig med alle mulige ultimative krav. Lige nu er der et politisk grundlag, som er spækket med klare LA-aftryk.

- Det kommer jeg ikke til at ødelægge med ultimative krav, sagde han tirsdag.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, sagde tirsdag, at hun helt personligt godt kunne tænke sig, at store bededag blev genindført.

/ritzau/

En mand fra Frederikshavn fik ifølge politiet en kvinde på Filippinerne til at begå seksuelle overgreb på sine børn, mens manden kunne følge med på video.

Onsdag er manden blevet varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Hjørring i sagen, hvor han sigtes for voldtægt.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet har manden i adskillige tilfælde fra 2018 til 2022 overført penge til kvinden på Filippinerne, mod at hun - mens hun var i videokontakt med manden - udsatte sine børn for overgreb.

- På grund af sagens karakter betragter vi overgrebene som voldtægt, lyder det fra den ansvarlige for efterforskningen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Mikkel Lousdal.

Retsmødet om varetægtsfængsling foregik for lukkede døre, og derfor oplyser politiet ikke nærmere om sagens beviser.

- Hele sagskomplekset er stadig under efterforskning af politiet, så vi kan for nuværende ikke kommentere yderligere.

- Vi er nødt til at beskytte en igangværende efterforskning, siger Mikkel Lousdal.

Det fremgår heller ikke af politiets pressemeddelelse, hvordan manden forholder sig til den alvorlige anklage.

/ritzau/

Den norske skuespiller Tobias Santelmann trækker sig fra rollelisten til den fjerde sæson af HBO-serien "The White Lotus".

Det bekræfter skuespillerens svenske agentur til det norske medie VG.

Beslutningen er "udramatisk" og er truffet af Tobias Santelmann selv, lyder det.

- Tobias er blevet tvunget til at takke nej, fordi det kolliderer med resten af hans tidsplan. Han er stor fan af serien, men lige nu var det ikke muligt at få det til at passe, oplyser Salomonsson Agency til VG.

I slutningen af marts lød det fra Warner Bros. Discovery, at Tobias Santelmann var en del af rollelisten til den populære serie. Det vides ikke, om der er fundet en erstatning og i så fald hvem.

Santelmann er blandt andet kendt for tidligere at have spillet en af hovedrollerne i den norske tv-serie "Exit" og at have medvirket i den danske serie "Den som dræber".

Den fjerde sæson af "The White Lotus" bliver indspillet i Frankrig, hvor man som seer kommer til at følge en ny gruppe af gæster og ansatte på hotellet med samme navn.

De første tre sæsoner af serien har i kronologisk rækkefølge fundet sted på den amerikanske ø Hawaii, på den italienske ø Sicilien og i Thailand.

De første tre sæsoner af serien har i alt vundet 16 priser til den amerikanske tv-prisuddeling Emmy, hvor især den første sæson skilte sig ud med ti Emmy-priser.

Den dobbelte oscarnominerede skuespiller Helena Bonham Carter var ligeledes på rollelisten, men forlod også serien med kort varsel. Det skete i slutningen af april.

Ifølge en talsperson for HBO "blev det tydeligt, at den karakter, som Mike White (seriens skaber, red.) skabte til Helena Bonham Carter, ikke passede sammen på settet".

- Rollen er efterfølgende blevet gentænkt. Den bliver omskrevet og recastet i de kommende uger, lød det i en erklæring, som flere internationale medier, herunder Deadline, har bragt.

/ritzau/

Den norske skuespiller Tobias Santelmann trækker sig fra rollelisten til den fjerde sæson af HBO-serien "The White Lotus".

Det bekræfter skuespillerens svenske agentur til det norske medie VG.

Beslutningen er "udramatisk" og er truffet af Tobias Santelmann selv, lyder det.

- Tobias er blevet tvunget til at takke nej, fordi det kolliderer med resten af hans tidsplan. Han er stor fan af serien, men lige nu var det ikke muligt at få det til at passe, oplyser Salomonsson Agency til VG.

I slutningen af marts lød det fra Warner Bros. Discovery, at Tobias Santelmann var en del af rollelisten til den populære serie.

Santelmann er blandt andet kendt for tidligere at have spillet en af hovedrollerne i den norske tv-serie "Exit" og at have medvirket i den danske serie "Den som dræber".

Den fjerde sæson af "The White Lotus" bliver indspillet i Frankrig, hvor man som seer kommer til at følge en ny gruppe af gæster og ansatte på hotellet med samme navn.

De første tre sæsoner af serien har i kronologisk rækkefølge fundet sted på den amerikanske ø Hawaii, på den italienske ø Sicilien og i Thailand.

De første tre sæsoner af serien har i alt vundet 16 priser til den amerikanske tv-prisuddeling Emmy, hvor især den første sæson skilte sig ud med ti Emmy-priser.

/ritzau/