Pakistans militær har gennemført syv angreb rettet mod militante grupper langs grænsen til Afghanistan.

Det oplyser Pakistans informationsminister, Attaullah Tarar, natten til søndag i et opslag på X.

Pakistan mener, at militante grupper med base i Afghanistan står bag en række selvmordsangreb, der er udført i Pakistan den seneste tid.

Den pakistanske regering henviser blandt andet til tre angreb, der er udført siden begyndelsen på den muslimske fastemåned, ramadanen, der blev indledt tidligere på ugen.

Militæret har ifølge informationsministeren gennemført efterretningsbaserede, selektive angreb mod syv terrorist-lejre og skjulesteder tilhørende pakistansk Taliban og allierede.

Det oplyses ikke, hvor angrebene fandt sted, eller om der er dræbte eller sårede.

Angrebene er ifølge Attaullah Tarar også en reaktion på et selvmordsangreb mod en shiamuslimsk moské i Pakistans hovedstad, Islamabad, for to uger siden samt nyere selvmordsangreb i det nordvestlige Pakistan.

Tidligere på ugen døde mindst 14 personer i bombeangreb i provinsen Khyber Pakhtunkhwa. Derudover var der mindst 25 tilskadekomne.

I selvmordsangrebet i moskéen i Islamabad mistede mindst 31 mennesker livet, mens 169 blev såret. Det var det dødeligste angreb i hovedstaden siden et bombeangreb i 2008 på Hotel Mariott.

Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) har efterfølgende taget ansvaret for selvmordsangrebet i Islamabad for to uger siden.

Pakistan har tidligere anklaget Taliban-styret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret med flere dødelige sammenstød langs grænsen.

/ritzau/AFP

To mennesker har lørdag mistet livet i laviner i de østrigske alper efter kraftigt snefald.

Dermed er i alt syv personer døde i Østrig siden fredag efter en større snestorm i området.

En 21-årig mand fra Slovakiet stod på ski uden for pisten, da en stor bunke sne faldt ned over ham og dræbte ham på stedet. Han havde ikke noget lavinesikkerhedsudstyr, oplyser det lokale politi.

Et andet sted i den østrigske delstat Tyrol blev en 41-årig østriger "fejet væk af lavinen og fuldstændig begravet", fortæller det regionale politi.

Manden døde senere på hospitalet, efter at han blev reddet fra snemasserne.

Skiløbere er blevet opfordret til at undgå at prøve kræfter med sneen uden for pisterne, efter at flere mennesker fredag blev dræbt i laviner udløst af en kraftig snestorm i Østrig.

Der er faldet op til 40 centimeter sne i alpelandet siden torsdag, hvilket har ført til strømafbrydelser og transportkaos.

I hovedstaden Wien blev flyafgange fredag aflyst, og der var forsinkelser fredag eftermiddag.

En af de store motorveje omkring Wien var fredag lukket i flere timer, mens andre motorvejsstrækninger blev blokeret af store snedriver og strandede lastbiler.

En opdateret opgørelse lørdag viser, at i alt 24 mennesker er omkommet i laviner i Østrig i denne vintersæson. Østrig er en populær destination for vintersport.

Faren for laviner i Alperne er fortsat høj. Også i Norditalien og Schweiz er flere mennesker de seneste dage omkommet i laviner, skriver det schweiziske medie Blick.

I Østrig er situationen dog særligt kritisk. Lokale myndigheder i delstaten Tyrol har lørdag udsendt en advarsel om faren for laviner til alle mobiltelefoner, der er koblet på i regionen, skriver Blick.

/ritzau/AFP

Der er lørdag aften sket et større udslip af ammoniak på kraftvarmeværket i Korsør.

Det oplyser vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet er der sket et udslip i en tank, der kan rumme op til 12 ton ammoniak.

- I hvert fald halvdelen af den tank er sluppet ud, vurderer Kasper Skotte.

- Der er noget, der tyder på, at der er nogle defekte ventiler, tilføjer han.

Udslippet er begrænset til inde i bygningen, og der er ikke nogen fare for omkringliggende beboere.

- Det er foretaget en kontrolleret udluftning af bygningen, siger Kasper Skotte.

Ammoniak anvendes blandt andet som et effektivt, naturligt kølemiddel i store industrielle varmepumpesystemer. Det er meget giftigt selv i små koncentrationer.

Politi og brandvæsnet er på stedet, og man har også haft kontakt til Kemisk Beredskab, oplyser vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade.

Kemisk Beredskab er et ekspertberedskab på det kemiske område. Kemisk Beredskab yder rådgivning, foretager kemiske laboratorieanalyser og kan støtte indsatsledelsen direkte på skadestedet.

Vinden blæser østpå i Korsør natten til søndag, og der er ingen beboelse i det område, der er i fare, fortæller politiet.

Energivej, hvor kraftvarmeværket ligger på, er blevet spærret af, mens oprydningsarbejdet står på.

Det var varmemesteren, der alarmerede myndighederne kort før klokken 22 lørdag aften, oplyser politiet.

Politiet forventer at være færdig med arbejdet i løbet af natten.

Fredag aften skete der et større ammoniakudslip på kraftvarmeværket i Viborg. Her måtte politiet spærre et større område af. Heller ikke her var nogen personer i fare.

/ritzau/

For tredje gang på godt et døgn er en SuperBrugsen-forretning i Midtjylland blevet udsat for røveri.

Det skriver TV2 Østjylland, som har talt med Midt- og Vestjyllands Politi.

- Det er klart, at vi med tre sager inden for så kort tid kigger i retning af, at der kan være tale om samme gerningsmand. Der er tale om samme modus, og signalementet er enslydende i forhold til kropsbygningen, siger vagtchef Simon Stage til mediet.

I alle tre tilfælde er en mand trådt ind i butikken og har truet sig til kontantbeløb med en kniv, skriver TV2 Østjylland.

De tre dagligvareforretninger ligger i Brædstrup, Nørre Snede og Them.

Der er knap 17 kilometer mellem SuperBrugsen i Brædstrup og i Them.

Fra Brædstrup er der ligeledes omkring 17 kilometer til forretningen i Nørre Snede.

Forretningerne i Nørre Snede og Brædstrup blev udsat for røveri fredag aften. Det tredje røveri skete i Them lørdag aften, skriver TV2 Østjylland.

Ifølge TV Midtvest beskriver politiet manden som høj og slank af bygning. I alle tilfælde har han været maskeret.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser natten til søndag vidner, der kan identificere gerningsmanden bag røveriet i SuperBrugsen i Them lørdag aften.

Politiet beskriver gerningsmanden som 185-190 centimeter høj, dansktalende, lys i huden og iført sort jakke, hætte, elefanthuse og grå bukser. Han havde en køkkenkniv.

/ritzau/

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, rejser til Washington D.C. inden længe for at diskutere toldsatser med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Merz vil tale på vegne af hele EU, når han efter planen skal mødes med Trump i begyndelsen af marts.

- Vi vil have en meget klar europæisk holdning til dette, fordi toldpolitik er et anliggende for Den Europæiske Union, ikke for de enkelte medlemsstater, siger Merz til den tyske tv-station ARD.

- Jeg vil være i Washington om lidt over en uge. Jeg vil tage til Washington med en fælles europæisk holdning, tilføjer han.

Trump indførte fredag en told på ti procent på alle lande. Det skete, efter at den amerikanske højesteret afgjorde, at Trumps omfattende toldsatser, som blev indført sidste år, var ulovlige.

Lørdag skruede Trump endnu mere op for tolden og sagde, at han vil hæve toldsatserne til 15 procent.

Den tyske forbundskansler vil forsøge at overbevise Trump om, at told ikke kun skader USA's handelspartnere.

- Jeg vil forsøge at gøre det klart for den amerikanske regering, at told skader alle, siger Merz.

Det er anden gang, at den tyske forbundskansler besøger Trump. Han var forbi Det Hvide Hus i juni sidste år.

Efter højesterets afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent, som altså nu er blevet ændret til 15 procent.

Tolden på ti procent skulle træde i kraft 24. februar og gælde i 150 dage.

Det er uklart, hvorfor tolden på 15 procent ifølge Trump - i modsætning til den tidligere annoncerede toldsats - kan træde i kraft med det samme.

Flere politikere fra Demokraterne i USA kræver penge tilbage fra Trump-administrationen, efter USA's højesteret fredag afgjorde, at Trumps forhøjede toldsatser fra sidste år er ulovlige.

/ritzau/AFP

Dramaet "Gelbe Briefe" (Gule Breve) af den tysk-tyrkiske instruktør Ilker Çatak har lørdag aften modtaget Guldbjørnen - prisen for Bedste Film - ved den internationale filmfestival Berlinalen i Tysklands hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filmen har de tyrkiske skuespillere Özgü Namal og Tansu Biçer i hovedrollerne.

De er gift i dramaet og mister deres job som henholdsvis skuespiller og dramatiker, da de kommer under pres fra den tyrkiske stat efter at have offentliggjort regimekritisk indhold på nettet.

- Den virkelige trussel er ikke iblandt os. Den er derude. Det er autokraterne. Det er højrefløjspartierne. Det er vor tids nihilister, der forsøger at komme til magten og ødelægge vores levemåder, sagde produceren af filmen, Ingo Fliess, da filmen modtog hovedprisen.

- Lad os ikke bekæmpe hinanden. Lad os bekæmpe dem.

"Gelbe Briefe" er optaget i Berlin og Hamburg, men foregår i filmen i de tyrkiske storbyer Ankara og Istanbul.

Formanden for juryen ved Berlinalen, Wim Wenders, kaldte filmen for "et frygtindgydende forvarsel, et blik ind i en nær fremtid, som muligvis kan udspille sig i vore lande også".

- Dette er en film, der meget tydeligt siger sin mening om totalitarismens politiske sprog som en modsætning til biografens empatiske sprog, sagde juryformanden ved uddelingen af Guldbjørnen.

22 forskellige film var med i opløbet om hovedprisen.

Sølvbjørnen, der rangerer lige under Guldbjørnen, gik til den tyske skuespiller Sandra Hüller for hendes rolle i det tyske drama "Rose", hvor hun spiller en kvinde, der udgiver sig for at være en mand i en landsby i det 17. århundrede.

Det er anden gang, at Sandra Hüller hædres med Sølvbjørnen. Første gang var i 2006, hvor hun modtog prisen for sin rolle i filmen "Requiem".

Filmfestivalen i Berlin begyndte den 12. februar og har budt på en lang række filmvisninger og præmierer, inden den kulminerede i uddeling af filmpriser lørdag aften.

/ritzau/

For tredje gang på godt et døgn er en SuperBrugsen-forretning i Midtjylland blevet udsat for røveri.

Det skriver TV2 Østjylland, som har talt med Midt- og Vestjyllands Politi.

- Det er klart, at vi med tre sager inden for så kort tid kigger i retning af, at der kan være tale om samme gerningsmand. Der er tale om samme modus, og signalementet er enslydende i forhold til kropsbygningen, siger vagtchef Simon Stage til mediet.

I alle tre tilfælde er en mand trådt ind i butikken og har truet sig til kontantbeløb med en kniv, skriver TV2 Østjylland.

De tre dagligvareforretninger ligger i Brædstrup, Nørre Snede og Them.

Der er knap 17 kilometer mellem SuperBrugsen i Brædstrup og i Them.

Fra Brædstrup er der ligeledes omkring 17 kilometer til forretningen i Nørre Snede.

Forretningerne i Nørre Snede og Brædstrup blev udsat for røveri fredag aften. Det tredje røveri skete i Them lørdag aften, skriver TV2 Østjylland.

Ifølge TV Midtvest beskriver politiet manden som høj og slank af bygning. I alle tilfælde har han været maskeret.

/ritzau/

I fremtiden skal der være flere ejerboliger end leje- og andelsboliger i Danmark.

Det mener Venstre.

Partiet vil tage det med som et centralt krav til en kommende regering.

- Jeg synes, vi skal gøre meget mere for, at danskernes boligdrømme kan gå i opfyldelse, siger Venstre-formand Troels Lund Poulsen i en kommentar.

Ifølge Venstre handler det ikke kun om nybyggeri, men også om at se på, hvordan for eksempel tomme erhvervslokaler kan omdannes til ejerboliger.

Det bør desuden være en mulighed at lade kommuner kræve, at halvdelen af alt nybyggeri skal være ejerboliger, mener Venstre.

Det skal også være nemmere at få et lån, hvis man vil købe en ejerbolig uden for de store byer.

Samtidig skal man, hvis det står til Venstre, hurtigere kunne få en byggetilladelse, når der skal bygges nyt.

Troels Lund Poulsen mener, at der i eksempelvis København er mange om buddet til et lavt udbud af ejerboliger.

- Det kommer til at kræve en stor fælles indsats at komme i mål med, at flere danskere skal have deres boligdrøm til at gå i opfyldelse. For der er ikke nogen snuptagsløsninger. Men jeg synes, at politibetjenten, sygeplejersken og frisøren skal have mulighed for at få en ejerbolig, uanset om de bor i hovedstaden eller Holstebro, siger han.

Boligmarkedet og forskellene på tværs af landet er i den seneste tid blevet debatteret af alle tre regeringspartier.

Først påpegede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale, at der er en social skævhed i, at nogle borgere bliver meget rige blot ved at bo det rette sted.

Siden lød det fra Moderaternes partiformand, Lars Løkke Rasmussen, at den nuværende beskatning af boliger har store geografiske slagsider.

Troels Lund Poulsen mener, at snakken om boligskatter skaber usikkerhed.

- Rigtig mange danskere er i forvejen bekymrede for fremtiden og for deres økonomiske situation. Så jeg kan sige meget klart, at Venstre ikke kommer til at øge boligskatterne i Danmark, lyder det i en skriftlig kommentar.

Han understreger også, at selv om Venstre gerne vil have flere ejerboliger, betyder det ikke, at der ikke også skal være plads til både andelsboliger og lejeboliger.

/ritzau/

En 19-årig mand er blevet kørt på hospitalet, efter at han blev overfaldet omkring Ørestad Station i nærheden af indkøbscenteret Field's på Amager.

Det fortæller vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

Voldsepisoden blev anmeldt til politiet klokken 20.35. Ifølge vidner på stedet var der fire til fem gerningsmænd involveret.

De var alle stukket af fra stedet, da betjentene ankom, lyder det.

Det 19-årige offer blev fundet med skader i hovedet. Han var ved bevidsthed, da han blev kørt på hospitalet.

Københavns Politi arbejder nu på at klarlægge, hvad der er sket.

Derfor arbejder man med sporsikring i området, ligesom man skal foretage afhøringer.

Omkring klokken 21.30 lørdag aften er der ikke anholdt nogen i sagen.

/ritzau/

Dramaet "Gelbe Briefe" (Gule Breve) af den tysk-tyrkiske instruktør Ilker Çatak har lørdag aften modtaget Guldbjørnen - prisen for Bedste Film - ved den internationale filmfestival Berlinalen i Tysklands hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filmen har de tyrkiske skuespillere Özgü Namal og Tansu Biçer i hovedrollerne.

De er gift i dramaet og mister deres job som henholdsvis skuespiller og dramatiker, da de kommer under pres fra den tyrkiske stat efter at have offentliggjort regimekritisk indhold på nettet.

- Den virkelige trussel er ikke iblandt os. Den er derude. Det er autokraterne. Det er højrefløjspartierne. Det er vor tids nihilister, der forsøger at komme til magten og ødelægge vores levemåder, sagde instruktør Ilker Çatak, da han tog imod hovedprisen på Berlinalen.

- Lad os ikke bekæmpe hinanden. Lad os bekæmpe dem.

"Gelbe Briefe" er optaget i Berlin og Hamburg, men foregår i filmen i de tyrkiske storbyer Ankara og Istanbul.

Formanden for juryen ved Berlinalen, Wim Wenders, kaldte filmen for "et frygtindgydende forvarsel, et blik ind i en nær fremtid, som muligvis kan udspille sig i vore lande også".

- Dette er en film, der meget tydeligt siger sin mening om totalitarismens politiske sprog som en modsætning til biografens empatiske sprog, sagde juryformanden ved uddelingen af Guldbjørnen.

22 forskellige film var med i opløbet om hovedpisen.

Sølvbjørnen, der rangerer lige under Guldbjørnen, gik til den tyske skuespiller Sandra Hüller for hendes rolle i det tyske drama "Rose", hvor hun spiller en kvinde, der udgiver sig for at være en mand i en landsby i det 17. århundrede.

Det er anden gang, at Sandra Hüller hædres med Sølvbjørnen. Første gang var i 2006, hvor hun modtog prisen for sin rolle i filmen "Requiem".

Filmfestivalen i Berlin begyndte den 12. februar og har budt på en lang række filmvisninger og præmierer, inden den kulminerede i uddeling af filmpriser lørdag aften.

/ritzau/

Dramaet "Gelbe Briefe" (Gule Breve) af den tysk-tyrkiske instruktør Ilker Çatak har lørdag aften modtaget Guldbjørnen - prisen for Bedste Film - ved den internationale filmfestival Berlinalen i Tysklands hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filmen har de tyrkiske skuespillere Özgü Namal og Tansu Biçer i hovedrollerne.

De er gift i dramaet og mister deres job som henholdsvis skuespiller og dramatiker, da de kommer under pres fra den tyrkiske stat efter at have offentliggjort regimekritisk indhold på nettet.

- Den virkelige trussel er ikke iblandt os. Den er derude. Det er autokraterne. Det er højrefløjspartierne. Det er vor tids nihilister, der forsøger at komme til magten og ødelægge vores levemåder, sagde instruktør Ilker Çatak, da han tog imod hovedprisen på Berlinalen.

- Lad os ikke bekæmpe hinanden. Lad os bekæmpe dem.

"Gelbe Briefe" er optaget i Tyskland, men foregår i Tyrkiet.

22 forskellige film var med i opløbet om Guldbjørnen.

/ritzau/

For anden gang på mindre end en måned må den amerikanske rumfartsorganisation Nasa udsætte Artemis 2-missionen, som efter planen skal sende astronauter rundt om Månen.

Det skriver Nasas øverste chef, Jared Isaacman, på det sociale medie X.

Rumfartøjet skulle have været affyret tidligst 6. marts, men på grund af tekniske problemer er det ikke realistisk, at det vil blive sendt afsted i marts.

- Jeg kan godt forstå, at folk er skuffede over denne udvikling. Denne skuffelse deles ikke mindst af holdet hos Nasa, som har arbejdet utrætteligt for at forberede denne store bedrift.

- I 1960'erne, da Nasa opnåede det, som de fleste troede var umuligt, og som aldrig er blevet gentaget siden, var der mange tilbageslag, skriver Jared Isaacman og henviser til de første månelandinger.

Den 3. februar kom Nasa med en tilsvarende udmelding. Her blev den forestående opsendelse udskudt fra februar til marts.

Artemis 2-missionen ventes at vare ti dage.

Besætningen består canadieren Jeremy Hansen og de tre amerikanere Christina Koch, Reid Wiseman og Victor Glover, som altså skal rundt om Månen og ikke lande på den.

Den første bemandede månelanding fandt sted i 1969, hvor amerikanske Neil Armstrong som det første menneske betrådte Månen.

- Der er mange ting, der adskiller 1960'erne fra i dag, og forventningerne skulle med rette være høje efter den tid og de ressourcer, der er investeret i dette program, skriver Jared Isaacman.

De tekniske problemer, som forsinker Artemis 2-missionen, er relateret til tilførslen af helium til rumfartøjet. Fejlene i systemet blev fundet fredag, og fartøjet skal nu undersøges nærmere og repareres.

Hvis det lykkes at gennemføre Artemis 2-missionen, bliver det første gang siden 1970'erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Rumfartøjet skal opsendes fra Kennedy Space Center i Florida.

/ritzau/

For anden gang på mindre end en måned må den amerikanske rumfartsorganisation Nasa udsætte Artemis 2-missionen, som efter planen skal sende astronauter rundt om Månen.

Det skriver Nasas øverste chef, Jared Isaacman, på det sociale medie X.

Rumfartøjet skulle have været affyret tidligst 6. marts, men på grund af tekniske problemer er det ikke realistisk, at det vil blive sendt afsted i marts.

- Jeg kan godt forstå, at folk er skuffede over denne udvikling. Denne skuffelse deles ikke mindst af holdet hos Nasa, som har arbejdet utrætteligt for at forberede denne store bedrift.

- I 1960'erne, da Nasa opnåede det, som de fleste troede var umuligt, og som aldrig er blevet gentaget siden, var der mange tilbageslag, skriver Jared Isaacman og henviser til de første månelandinger.

Den 3. februar kom Nasa med en tilsvarende udmelding. Her blev den forestående opsendelse udskudt fra februar til marts.

Artemis 2-missionen ventes at vare ti dage. Besætningen består en canadier og tre amerikanere, som altså skal rundt om Månen og ikke lande på den.

Den første bemandede månelanding fandt sted i 1969, hvor amerikanske Neil Armstrong som det første menneske betrådte Månen.

/ritzau/

Omkring 3000 gik lørdag på gaden i den sydøstlige franske by, Lyon, i en demonstration til støtte for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque.

Det beretter lokale myndigheder ifølge den franske avis Le Monde.

Avisen skriver, at flere demonstranter var maskerede og havde fakler med ved marchen.

Inden demonstrationen gik i gang, ankom en varevogn fyldt med skilte med et portræt af Quentin Deranque. Skiltene blev omdelt til deltagerne.

Le Monde skriver, at billedet viser Quentin Deranque på en rød, hvid og blå baggrund.

Der blev råbt slagord som "retfærdighed for Quentin!" under marchen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Der blev desuden fremvist et banner med teksten "Det ekstreme venstre dræber".

Deranque mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar.

Her stødte højre- og venstrefløjsaktivister sammen i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

Inden optoget lørdag opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, alle til at forblive rolige.

- I Republikken er ingen former for vold legitim. Der er ikke plads til militser, uanset hvor de kommer fra, sagde han ifølge AFP.

På forhånd havde Lyons borgmester, Gregory Doucet, forsøgt at få demonstrationen forbudt.

Flere beboere langs optogets rute havde desuden barrikaderet deres vinduer.

Demonstrationen foregik under et stort sikkerhedsopbud, da myndighederne frygtede nye sammenstød mellem højre- og venstrefløjsaktivister, skriver AFP.

Omkring klokken 18 var demonstrationen slut ifølge Le Monde.

En enkelt person blev anholdt i forbindelse med marchen. Le Monde skriver, at de lokale myndigheder oplyser, at vedkommende var i besiddelse af en kniv og en hammer.

I alt er seks mænd blevet sigtet for at være involveret i drabet på Quentin Deranque. En syvende er sigtet for medvirken, skriver AFP.

/ritzau/

Omkring 3000 gik lørdag på gaden i den sydøstlige franske by, Lyon, i en demonstration til støtte for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque.

Det beretter lokale myndigheder ifølge den franske avis Le Monde.

Avisen skriver, at flere demonstranter var maskerede og havde fakler med ved marchen.

Der blev råbt slagord som "retfærdighed for Quentin!", skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Der blev desuden fremvist et banner med teksten "Det ekstreme venstre dræber".

Deranque mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar.

Her stødte højre- og venstrefløjsaktivister sammen i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

Inden optoget lørdag opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, alle til at forblive rolige.

- I Republikken er ingen former for vold legitim. Der er ikke plads til militser, uanset hvor de kommer fra, sagde han ifølge AFP.

På forhånd havde Lyons borgmester, Gregory Doucet, forsøgt at få demonstrationen forbudt.

Flere beboere langs optogets rute havde desuden barrikaderet deres vinduer, skriver AFP.

Omkring klokken 18 var demonstrationen slut ifølge Le Monde.

/ritzau/

USA's varslede told på ti procent på varer fra lande fra hele verden bliver hævet til 15 procent.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA's højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

- Lad venligst denne udtalelse tjene som udtryk for, at jeg, som præsident for USA, med øjeblikkelig virkning vil hæve den globale told på ti procent på lande, hvoraf mange har flået USA i årtier uden gengældelse (indtil jeg kom til!), til det fuldt tilladte og juridisk afprøvede niveau på 15 procent, skriver Trump.

Ifølge Trump er beslutningen om at hæve den generelle told truffet efter en "grundig, detaljeret og komplet" gennemgang af højesterets afgørelse.

Han beskriver højesterets dom som "latterlig, dårligt skrevet og ekstraordinært anti-amerikansk".

Den nye toldsats træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Toldsatserne, som blev indført sidste år, og som USA's højesteret her erklæret ulovlige, varierede fra land til land.

For blandt andet EU's vedkommende er toldsatserne blevet ændret efter forhandlinger med USA.

Efter højesterets afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent, som altså nu er blevet ændret til 15 procent.

Tolden på ti procent skulle træde i kraft 24. februar og gælde i 150 dage.

Det er uklart, hvorfor tolden på 15 procent ifølge Trump - i modsætning til den tidligere annoncerede toldsats - kan træde i kraft med det samme.

Da den amerikanske præsident sidste år indførte straftold med varierende satser, skete det med henvisning til loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden, da han mente, at USA's handelsunderskud til en lang række lande udgjorde en nødsituation.

Da den nye told på ti procent blev meddelt fredag, skete det ifølge Det Hvide Hus med henvisning til sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974.

Om det er den samme lov, den forhøjede toldsats bygger på, fremgår i ikke af præsidentens opslag på Truth Social.

Det er også uvist, om alle varer er omfattet af tolden på 15 procent.

En række varegrupper blev undtaget tolden på ti procent. Det gjaldt blandt andet lægemidler, kritiske mineraler og visse landbrugsprodukter.

/ritzau/