Anklagemyndigheden har droppet sigtelserne imod en lastbilchauffør, der 29. januar påkørte to politifolk på Sønderjyske Motorvej.

Ulykken kostede en 43-årig mandlig politibetjent livet, mens en 25-årig kvindelig politielev kom alvorligt til skade.

Lastbilchaufføren blev efterfølgende sigtet for uagtsomt manddrab og bestemmelsen om uagtsom legemsbeskadigelse.

Sagen er nu færdigefterforsket, og anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at retsforfølge lastbilchaufføren.

- Anklagemyndigheden har efter en konkret vurdering af efterforskningen i sagen besluttet at påtaleopgive sigtelserne mod chaufføren.

- Det er anklagemyndighedens vurdering, at beviserne i sagen ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale eller opretholde en straffesag mod ham, siger specialanklager Line Dam Godtfredsen i et skriftligt svar.

Anklagemyndigheden oplyser i svaret ikke nærmere om, hvad det er for beviser i sagen, der er lagt vægt på.

Ulykken skete natten til 29. januar, hvor de to politifolk omkring klokken 01.30 var rykket ud til Sønderjyske Motorvej nær Aabenraa efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil, mens de selv stod uden for patruljebilen.

- Det tyder på, at de har gået uden for bilen, da ulykken sker.

- Lastbilen har ramt både bilen og på en eller anden måde også ramt medarbejderne, sagde politidirektør Frits Kjeldsen på et pressemøde senere på dagen for ulykken.

Politiforbundets forbundsformand, Heino Kegel, kaldte det for en sorgens dag i hele politiet.

- Det er en meget trist og forfærdelig besked, jeg har fået her til morgen, at en kollega er afgået ved døden, og en anden kollega er alvorligt kvæstet efter en ulykke på motorvejen.

- Vores tanker går først og fremmest til de pårørende og nærmeste kolleger i en meget svær tid. Det er så meningsløst og tragisk, sagde han i en pressemeddelelse.

RITZAU

En mor og datter er mandag i Retten i Holbæk blevet idømt henholdsvis 10 og 13 års fængsel for at have indsmuglet 38 kilo kokain.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

De to kvinder, 24-årige Jasmin Chella Henriksen og 46-årige Rikke Larsen, blev anholdt 3. november sidste år. Dagen forinden havde de smuglet 38 kilo kokain ind i Danmark, mens deres mindreårige børn sad på bagsædet.

De var også tiltalt for på et tidligere tidspunkt at have smuglet 30 kilo kokain ind i Danmark på samme måde. Det forhold blev de dog frifundet for.

- Vi har noteret os, at retten ikke var enig i, at de to kvinder skulle dømmes for begge forhold, men vi bemærker også, at der alligevel er tale om betydelige straffe, hvilket jeg finder passende i forhold til, at der er tale om kriminalitet, der har potentiale til at have konsekvenser for mange mennesker og derigennem har en samfundsskadende karakter, siger Andreas Dahl, der er senioranklager hos Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.

RITZAU

Anklagemyndigheden har droppet sigtelserne imod en lastbilchauffør, der 29. januar påkørte to politifolk på Sønderjyske Motorvej.

Ulykken kostede en 43-årig mandlig politibetjent livet, mens en 25-årig kvindelig politielev kom alvorligt til skade.

Lastbilchaufføren blev efterfølgende sigtet for uagtsomt manddrab og bestemmelsen om uagtsom legemsbeskadigelse.

Sagen er nu færdigefterforsket, og anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at retsforfølge lastbilchaufføren.

- Anklagemyndigheden har efter en konkret vurdering af efterforskningen i sagen besluttet at påtaleopgive sigtelserne mod chaufføren.

- Det er anklagemyndighedens vurdering, at beviserne i sagen ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale eller opretholde en straffesag mod ham, siger specialanklager Line Dam Godtfredsen i et skriftligt svar.

Ulykken skete natten til 29. januar, hvor de to politifolk var rykket ud til Sønderjyske Motorvej nær Aabenraa efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil, mens de selv stod uden for patruljebilen.

RITZAU

Ankestyrelsen skal anerkende, at Morten Storm, der tidligere har sagt til medier og i bøger, at han har været agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET), er berettiget til 82 procent af fuld førtidspension.

Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Samtidig mener retten også, at Morten Storm har godtgjort, at han i en fireårig periode har samarbejdet med PET.

Sagen er blevet behandlet som en civil sag i retten tidligere på sommeren.

Her var Morten Storms påstand, at han var berettiget til 92 procent af en fuld førtidspension. Ankestyrelsen ønskede at blive frifundet.

Den 50-årige Morten Storm er tidligere blevet tilkendt 67 procent af fuld førtidspension, fordi han ikke har haft fast bopæl i Danmark i 90 procent af den tid, der er gået, fra han fyldte 15 år, til han blev tildelt førtidspension.

Det kan ifølge pensionsloven sidestilles med at opholde sig i Danmark, hvis man opholder sig i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed og som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Tre dommere i Københavns Byret har blandt andet skullet tage stilling til en periode mellem juni 2008 og juli 2012.

Her boede Morten Storm i Storbritannien og rejste til blandt andet Yemen, Somalia og Libanon.

På baggrund af en række avisartikler, boguddrag og en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2019 finder Københavns Byret det godtgjort, at han samarbejdede med PET i perioden og fik løn for sit arbejde.

- Retten lægger i den forbindelse til grund, at sagsøgers samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste i den omhandlede periode udgjorde hans hovedbeskæftigelse, lyder det i et resumé af afgørelsen.

Retten mener derfor, at Morten Storm i perioden var beskæftiget i offentlig dansk interesse.

- Det kan i en sag som den foreliggende ikke komme sagsøger til skade, at Politiets Efterretningstjeneste i overensstemmelse med efterretningstjenestens faste praksis ikke har ønsket hverken at be- eller afkræfte, at sagsøger har udført opgaver for efterretningstjenesten, skriver byretten.

Retten har også skullet tage stilling til to andre perioder af Morten Storms liv, hvor han har forklaret, at han var henholdsvis på studieophold i Yemen, og at han fejlagtigt ikke var registreret med fast bopæl i Danmark.

Det er ikke fundet bevist, at han havde bopæl i Danmark i de perioder.

På trods af det ser Morten Storm afgørelsen som en klar sejr. Det siger hans advokat, Mads Pramming.

- Sagen handler først og fremmest om, at han har arbejdet for Danmark og lavet noget meget farligt arbejde og er blevet syg af det.

De ekstra penge, Morten Storm kommer til at få, er ikke det centrale i sagen, siger advokaten.

- Det er en anerkendelse af, at han har gjort et stykke arbejde for den danske stat og endda et meget farligt arbejde, og derfor skal han selvfølgelig have det, han har ret til.

I 2012 stod Morten Storm frem i Jyllands-Posten og fortalte, at han fra 2007 til 2012 var agent for PET.

Morten Storm levede ifølge eget udsagn i flere år et dobbeltliv, hvor han på overfladen spillede rollen som fundamentalistisk muslim. I det skjulte videregav han angiveligt oplysninger om islamistiske miljøer - mod betaling - til PET.

Ankestyrelsen oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at den er ved at gennemgå dommens præmisser.

- Vi vil på den baggrund tage stilling til den videre proces. Vi har derfor ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, lyder det fra styrelsen.

Ritzau har bedt PET om en kommentar til dommen.

RITZAU

Marius Borg Høiby, som er dronning Mette-Marits søn og i øjeblikket afsoner sin varetægtsfængsling med fodlænke, har fået lov til at deltage i både flytningen af kong Haralds kiste og begravelsen.

Det oplyser anklagemyndigheden til Aftenposten.

Kisten flyttes fra Slottet til Slottskapellet mandag eftermiddag, mens selve begravelsen finder sted den 9. september.

Høiby er i øjeblikket varetægtsfængslet med fodlænke på Skaugum, der er det norske kongepars ejendom, men han kan få tilladelse til udgang fra politiet.

Tidligere har Høiby siddet i et fængsel, men i juli fik han lov til at afsone på Skaugum i stedet.

Han fik ligeledes lov til at forlade Skaugum kortvarigt den 27. august for - ligesom resten af familien - at besøge kong Harald på Rikshospitalet i Oslo inden kongens død.

Høibys nuværende varetægtsfængsling løber frem til den 7. september. Flere gange tidligere er den blevet forlænget.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge NTB, at den ikke har modtaget nogen begæring om løsladelse på vegne af Høiby i øjeblikket.

Flere gange tidligere har Høiby anmodet om løsladelse og alle gange fået afslag på dette.

Høiby fik den 15. juni fire års fængsel i byretten i Oslo. Han blev dømt for blandt andet to voldtægter.

Borg Høiby har anket dommen for de to voldtægter og et punkt om vold i nære relationer.

Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med kong Haakon.

De seneste år har været ganske turbulente i det norske kongehus. Blandt andet har Mette-Marit, Norges nye dronning, fået foretaget en lungetransplantation.

Men medierne har også været præget af historier om sønnen Marius Borg Høibys voldtægtsdom, som er anket, og om Mette-Marits tidligere kontakt til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Kong Harald sov stille ind fredag morgen på Rigshospitalet i Oslo efter to ugers indlæggelse. Han blev 89 år.

RITZAU

En 24-årig mand er mandag i Retten i Roskilde blevet idømt seks års ubetinget fængsel for vold med døden til følge, efter at han sidste år ruskede sin fire måneder gamle søn ihjel.

Samtidig er barnets mor kendt skyldig i medvirken til vold med døden til følge. Hun idømmes et år og ni måneders ubetinget fængsel.

De har begge nægtet sig skyldige.

Retten har fundet det bevist, at Rasmus Zahle Larsen klemte og ruskede sin spæde søn adskillige gange - og nogle gange flere gange dagligt.

Det skete i perioden fra begyndelsen af april til slutningen af maj sidste år.

Det medførte, at drengen fik vejrtrækningsproblemer og blodansamlinger i hjernen.

Hen mod slutningen af maj blev drengen indlagt på hospitalet, og forældreparret blev begge anholdt og varetægtsfængslet den 25. maj 2025.

Dagen efter fængslingen afgik drengen ved døden som følge af sine skader.

Byretten har ikke fundet det bevist, at 24-årige Rasmus Zahle Larsen havde forsæt til at begå drab.

Retten har blandt andet lagt vægt på, at han ringede til alarmcentralen den dag, hvor barnet blev indlagt på hospitalet.

Dog mener retten, at det er særdeles skærpende omstændigheder, at der har været tale om gentagen grov vold mod et spædbarn.

Byretten har også fundet det bevist, at moren kendte til volden mod sin søn, men ikke greb tilstrækkeligt ind for at stoppe den.

Hun tilsidesatte ifølge retten sin omsorgspligt over for sin søn.

Mens dommen læses op, bryder den unge mor ud i gråd, og hun vugger frem og tilbage.

Samtidig sidder Rasmus Zahle Larsen roligt. Han kigger blot ned i bordet.

Han har anket dommen, mens den 23-årige kvinde har bedt om betænkningstid.

Anklagemyndigheden krævede tidligere på dagen, at Rasmus Zahle Larsen og den unge mor blev idømt henholdsvis 12 og 6 års fængsel for drab og medvirken til drab.

Det fandt retten dog ikke grundlag for og dømte dem i stedet for vold med døden til følge og medvirken hertil.

Anklager Rune Rydik mener, at det er fair, at begge forældre er blevet dømt.

- Vi er godt klar over, at det er en helt speciel sag.

- Men vi ville gerne give retten mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om drab, siger han til den fremmødte presse.

RITZAU

Da den 21-årige elektriker Søren Koch blev skudt og dræbt i marts 2022, blev han et uskyldigt offer i en bandekonflikt.

Det mener anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, der har tiltalt to mænd for skuddrabet i Viby J, der fandt sted for fire et halvt år siden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politikredsen mandag.

Mændene på 31 og 33 år er blevet tiltalt efter bandeparagraffen. Hvis byretten finder det bevist, at drabet skete som led i en bandekonflikt, kan det øge straffen betragteligt.

Drabet fandt sted natten til den 8. marts, hvor Søren Koch sad i en bil i et kryds ved Ringvej Syd og Søndervangs Allé i Viby J, da han klokken 00.53 blev ramt af et skud. Det kostede ham livet.

Den yngste af de to mænd, der er tiltalt, blev sigtet i sagen i november 2022, og knap to år senere - i september 2024 - blev den ældste mand anholdt af nordirsk politi i Belfast i forbindelse med sagen.

Han blev udleveret til Danmark til retsforfølgelse den 26. maj 2026, og den følgende dag blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Både den 33-årige, der i retsmødet var kronraget og havde skæg på hagen, samt den 31-årige, der var med fra arresten i Randers via en videoforbindelse, har bandetilknytning. Det fortalte senioranklager Rikke Schmit i retsmødet.

Her kom det ikke frem, hvem af de to mænd der efter politiets opfattelse trykkede på aftrækkeren. Af sigtelsen, der dengang blev læst op, fremgik det blot, at drabet skete i forening mellem de to mænd.

Anklagemyndigheden vil i forbindelse med straffesagen kræve mændene idømt en fængselsstraf, og at den 33-årige udvises af Danmark med et forbud mod nogensinde at rejse ind i landet igen.

Muligvis vil der også være en påstand om, at den 31-årige skal frakendes dansk indfødsret og udvises. Det fremgår af politiets pressemeddelelse.

Begge mænd har nægtet sig skyldige.

Sagen skal føres ved Retten i Aarhus, men det er endnu uvist, hvornår det vil ske.

RITZAU

En 24-årig mand er mandag i Retten i Roskilde blevet idømt seks års ubetinget fængsel for vold med døden til følge, efter at han sidste år ruskede sin fire måneder gamle søn ihjel.

Samtidig er barnets mor kendt skyldig i medvirken til vold med døden til følge. Hun idømmes et år og ni måneders ubetinget fængsel.

De har begge nægtet sig skyldige.

Byretten har ikke fundet det bevist, at 24-årige Rasmus Zahle Larsen havde forsæt til at begå drab.

Retten har blandt andet lagt vægt på, at han ringede til alarmcentralen den dag, hvor barnet blev indlagt på hospitalet.

Dog mener retten, at det er særdeles skærpende omstændigheder, at der har været tale om gentagen grov vold mod et spædbarn.

Byretten har også fundet det bevist, at moren kendte til volden mod sin søn, men ikke greb tilstrækkeligt ind for at stoppe den.

Hun tilsidesatte ifølge retten sin omsorgspligt over for sin søn.

Mens dommen læses op, bryder den unge mor ud i gråd, og hun vugger frem og tilbage.

Samtidig sidder Rasmus Zahle Larsen roligt. Han kigger blot ned i bordet.

Han har anket dommen, mens den 23-årige kvinde har bedt om betænkningstid.

Anklagemyndigheden krævede tidligere på dagen, at Rasmus Zahle Larsen og den unge mor blev idømt henholdsvis 12 og 6 års fængsel for drab og medvirken til drab.

Det fandt retten dog ikke grundlag for og dømte dem i stedet for vold med døden til følge og medvirken hertil.

Anklager Rune Rydik mener, at det er fair, at begge forældre er blevet dømt.

- Vi er godt klar over, at det er en helt speciel sag.

- Men vi ville gerne give retten mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om drab, siger han til den fremmødte presse.

RITZAU

En 43-årig mand er tidligt mandag morgen blevet anholdt i forbindelse med et skyderi ved en rave-fest i Schweiz i weekenden.

Det oplyser politiet i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

En 22-årig italiensk kvinde blev dræbt af skud, mens fem andre blev såret under skyderiet, der skete i byen Aarau i det nordlige Schweiz natten til søndag.

- Efterforskningen af de nøjagtige omstændigheder vedrørende hændelsen samt baggrunden og et muligt motiv er i øjeblikket i gang, oplyser politiet i en udtalelse.

- På nuværende tidspunkt antages det, at der var tale om en enkelt gerningsmand, lyder det videre.

Ifølge AFP oplyser politiet, at den 43-årige schweiziske mand stærkt mistænkes for at være ham, der stod bag skyderiet.

Der blev affyret skud både i nærheden af scenen ved rave-festen og i området ved en parkeringsplads, har politiet tidligere oplyst.

Ingen af de sårede er i livsfare, men en af dem er kommet alvorligt til skade.

Aarau ligger omkring 50 kilometer vest for storbyen Zürich og 30 kilometer syd for grænsen til Tyskland.

Tidligere har der været meldinger om, at politiet var i gang med en menneskejagt i forsøget på at finde den mistænkte.

Den italienske kvinde, som blev dræbt i angrebet, døde på stedet, har politiet tidligere oplyst ifølge AFP.

Søndag oplyste Italiens premierminister, Giorgia Meloni, at også to italienere var blandt de sårede. Fra det lokale politi lyder det dog, at de sårede er fire schweiziske mænd og en tysk kvinde.

Ifølge politiet var festen ved at slutte, da der blev affyret skud.

Cirka 3500 deltog ifølge nyhedsbureauet AFP i rave-festen, der er en årlig begivenhed, som løb af stablen fra klokken 15.00 lørdag til klokken 02.00 natten til søndag.

RITZAU

Ankestyrelsen skal anerkende, at Morten Storm, der tidligere har sagt til medier og i bøger, at han har været agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET), er berettiget til 82 procent af fuld førtidspension.

Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Samtidig mener retten også, at Morten Storm har godtgjort, at han i en fireårig periode har samarbejdet med PET.

Sagen er blevet behandlet som en civil sag i retten tidligere på sommeren.

Her var Morten Storms påstand, at han var berettiget til 92 procent af en fuld førtidspension. Ankestyrelsen ønskede at blive frifundet.

Den 50-årige Morten Storm er tidligere blevet tilkendt 67 procent af fuld førtidspension, fordi han ikke har haft fast bopæl i Danmark i 90 procent af den tid, der er gået, fra han fyldte 15 år, til han blev tildelt førtidspension.

Det kan ifølge pensionsloven sidestilles med at opholde sig i Danmark, hvis man opholder sig i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed og som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Tre dommere i Københavns Byret har blandt andet skullet tage stilling til en periode mellem juni 2008 og juli 2012.

Her boede Morten Storm i Storbritannien og rejste til blandt andet Yemen, Somalia og Libanon.

På baggrund af en række avisartikler, boguddrag og en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2019 finder Københavns Byret det godtgjort, at han samarbejdede med PET i perioden og fik løn for sit arbejde.

- Retten lægger i den forbindelse til grund, at sagsøgers samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste i den omhandlede periode udgjorde hans hovedbeskæftigelse, lyder det i et resumé af afgørelsen.

Retten mener derfor, at Morten Storm i perioden var beskæftiget i offentlig dansk interesse.

- Det kan i en sag som den foreliggende ikke komme sagsøger til skade, at Politiets Efterretningstjeneste i overensstemmelse med efterretningstjenestens faste praksis ikke har ønsket hverken at be- eller afkræfte, at sagsøger har udført opgaver for efterretningstjenesten, skriver byretten.

Retten har også skullet tage stilling til to andre perioder af Morten Storms liv, hvor han har forklaret, at han var henholdsvis på studieophold i Yemen, og at han fejlagtigt ikke var registreret med fast bopæl i Danmark.

Det er ikke fundet bevist, at han havde bopæl i Danmark i de perioder.

På trods af det ser Morten Storm afgørelsen som en klar sejr. Det siger hans advokat, Mads Pramming.

- Sagen handler først og fremmest om, at han har arbejdet for Danmark og lavet noget meget farligt arbejde og er blevet syg af det.

De ekstra penge, Morten Storm kommer til at få, er ikke det centrale i sagen, siger advokaten.

- Det er en anerkendelse af, at han har gjort et stykke arbejde for den danske stat og endda et meget farligt arbejde, og derfor skal han selvfølgelig have det, han har ret til.

I 2012 stod Morten Storm frem i Jyllands-Posten og fortalte, at han fra 2007 til 2012 var agent for PET.

Morten Storm levede ifølge eget udsagn i flere år et dobbeltliv, hvor han på overfladen spillede rollen som fundamentalistisk muslim. I det skjulte videregav han angiveligt oplysninger om islamistiske miljøer - mod betaling - til PET.

Ritzau har bedt PET og Ankestyrelsen om en kommentar til dommen.

RITZAU

Da den 21-årige elektriker Søren Koch blev skudt og dræbt i marts 2022, blev han et uskyldigt offer i en bandekonflikt.

Det mener anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, der har tiltalt to mænd for skuddrabet i Viby J, der fandt sted for fire et halvt år siden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politikredsen mandag.

Mændene på 31 og 33 år er blevet tiltalt efter bandeparagraffen. Hvis byretten finder det bevist, at drabet skete som led i en bandekonflikt, kan det øge straffen betragteligt.

Drabet fandt sted natten til den 8. marts, hvor Søren Koch sad i en bil i et kryds ved Ringvej Syd og Søndervangs Allé i Viby J, da han klokken 00.53 blev ramt af et skud. Det kostede ham livet.

Den ene af de to mænd, der er tiltalt, blev sigtet i sagen i november 2022, og knap to år senere - i september 2024 - blev den anden mand anholdt af nordirsk politi i Belfast i forbindelse med sagen.

Han blev udleveret til Danmark til retsforfølgelse i maj 2026.

Begge mænd har nægtet sig skyldige.

Sagen skal føres ved Retten i Aarhus, men det er endnu uvist, hvornår det vil ske.

RITZAU

Ankestyrelsen skal anerkende, at Morten Storm, der tidligere har sagt til medier og i bøger, at han har været agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET), er berettiget til 82 procent af fuld førtidspension.

Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Samtidig mener retten også, at Morten Storm har godtgjort, at han i en fireårig periode har samarbejdet med PET.

Sagen er blevet behandlet som en civil sag i retten tidligere på sommeren.

Her var Morten Storms påstand, at han var berettiget til 92 procent af en fuld førtidspension. Ankestyrelsen ønskede at blive frifundet.

Den 50-årige Morten Storm er tidligere blevet tilkendt 67 procent af fuld førtidspension, fordi han ikke har haft fast bopæl i Danmark i 90 procent af den tid, der er gået, fra han fyldte 15 år, til han blev tildelt førtidspension.

Det kan ifølge pensionsloven sidestilles med at opholde sig i Danmark, hvis man opholder sig i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed og som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Tre dommere i Københavns Byret har blandt andet skullet tage stilling til en periode mellem juni 2008 og juli 2012.

Her boede Morten Storm i Storbritannien og foretog rejser til blandt andet Yemen, Somalia og Libanon.

På baggrund af en række avisartikler, boguddrag og en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2019 finder Københavns Byret det godtgjort, at han samarbejdede med PET i perioden og fik løn for sit arbejde.

- Retten lægger i den forbindelse til grund, at sagsøgers samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste i den omhandlede periode udgjorde hans hovedbeskæftigelse, lyder det i et resumé af afgørelsen.

Retten mener derfor, at Morten Storm i perioden var beskæftiget i offentlig dansk interesse.

- Det kan i en sag som den foreliggende ikke komme sagsøger til skade, at Politiets Efterretningstjeneste i overensstemmelse med efterretningstjenestens faste praksis ikke har ønsket hverken at be- eller afkræfte, at sagsøger har udført opgaver for efterretningstjenesten, skriver byretten.

Retten har også skullet tage stilling til to andre perioder af Morten Storms liv, hvor han har forklaret, at han var henholdsvis på studieophold i Yemen, og hvor han fejlagtigt ikke var registreret med fast bopæl i Danmark.

Det er ikke fundet bevist, at han havde bopæl i Danmark i de perioder.

På trods af det ser Morten Storm afgørelsen som en klar sejr. Det siger hans advokat, Mads Pramming.

- Sagen handler først og fremmest om, at han har arbejdet for Danmark og lavet noget meget farligt arbejde og er blevet syg af det.

De ekstra penge, Morten Storm kommer til at få, er ikke det centrale i sagen, siger advokaten.

- Det er en anerkendelse af, at han har gjort et stykke arbejde for den danske stat og endda et meget farligt arbejde, og derfor skal han selvfølgelig have det, han har ret til.

I 2012 stod Morten Storm frem i Jyllands-Posten og fortalte, at han fra 2007 til 2012 var agent for PET.

Morten Storm levede ifølge eget udsagn i flere år et dobbeltliv, hvor han på overfladen spillede rollen som fundamentalistisk muslim. I det skjulte videregav han angiveligt oplysninger om islamistiske miljøer - mod betaling - til PET.

RITZAU

Marius Borg Høiby, som er dronning Mette-Marits søn og i øjeblikket afsoner sin varetægtsfængsling med fodlænke, har fået lov til at deltage i både flytningen af kong Haralds kiste og begravelsen.

Det oplyser anklagemyndigheden til Aftenposten.

Kisten flyttes til slotskapellet mandag eftermiddag, mens selve begravelsen finder sted den 9. september.

Høiby er i øjeblikket varetægtsfængslet med fodlænke på Skaugum, der er det norske kongepars ejendom.

Tidligere har Høiby siddet fængslet i et fængsel, men i juli fik han lov til at afsone på Skaugum i stedet.

Han fik ligeledes lov til at forlade Skaugum kortvarigt den 27. august for - ligesom resten af familien - at besøge kong Harald på Rikshospitalet i Oslo inden hans død.

RITZAU

En 24-årig mand er mandag i Retten i Roskilde blevet idømt seks års ubetinget fængsel for vold med døden til følge, efter at han sidste år ruskede sin fire måneder gamle søn ihjel.

Samtidig er barnets mor kendt skyldig i medvirken til vold med døden til følge. Hun idømmes et år og ni måneders ubetinget fængsel.

De har begge nægtet sig skyldige.

Byretten har ikke fundet det bevist, at 24-årige Rasmus Zahle Larsen havde forsæt til at begå drab.

Retten har blandt andet lagt vægt på, at han ringede til alarmcentralen den dag, hvor barnet blev indlagt på hospitalet.

Byretten har også fundet det bevist, at moren kendte til volden mod sin søn, men ikke greb tilstrækkeligt ind for at stoppe den.

Hun tilsidesatte ifølge retten sin omsorgspligt over for sin søn.

Mens dommen læses op, bryder den unge mor ud i gråd, og hun vugger frem og tilbage.

Samtidig sidder Rasmus Zahle Larsen roligt. Han kigger blot ned i bordet.

Han har anket dommen, mens den 23-årige kvinde har bedt om betænkningstid.

RITZAU

Ankestyrelsen skal anerkende, at Morten Storm, der tidligere har sagt til medier og i bøger, at han har været agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET), er berettiget til 82 procent af fuld førtidspension.

Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Samtidig mener retten også, at Morten Storm har godtgjort, at han i en fireårig periode har samarbejdet med PET.

Sagen er blevet behandlet som en civil sag i retten tidligere på sommeren.

Her var Morten Storms påstand, at han var berettiget til 92 procent af en fuld førtidspension. Ankestyrelsen ønskede at blive frifundet.

Den 50-årige Morten Storm er tidligere blevet tilkendt 67 procent af fuld førtidspension, fordi han ikke har haft fast bopæl i Danmark i 90 procent af den tid, der er gået, fra han fyldte 15 år, til han blev tildelt førtidspension.

Det kan ifølge pensionsloven sidestilles med at opholde sig i Danmark, hvis man opholder sig i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed og som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Tre dommere i Københavns Byret har blandt andet skullet tage stilling til en periode mellem juni 2008 og juli 2012.

Her boede Morten Storm i Storbritannien og foretog rejser til blandt andet Yemen, Somalia og Libanon.

På baggrund af en række avisartikler, boguddrag og en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2019 finder Københavns Byret det godtgjort, at han samarbejdede med PET i perioden og fik løn for sit arbejde.

- Retten lægger i den forbindelse til grund, at sagsøgers samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste i den omhandlede periode udgjorde hans hovedbeskæftigelse, lyder det i et resumé af afgørelsen.

Retten mener derfor, at Morten Storm i perioden var beskæftiget i offentlig dansk interesse.

- Det kan i en sag som den foreliggende ikke komme sagsøger til skade, at Politiets Efterretningstjeneste i overensstemmelse med efterretningstjenestens faste praksis ikke har ønsket hverken at be- eller afkræfte, at sagsøger har udført opgaver for efterretningstjenesten, skriver byretten.

Retten har også skullet tage stilling til to andre perioder af Morten Storms liv, hvor han har forklaret, at han var henholdsvis på studieophold i Yemen, og hvor han fejlagtigt ikke var registreret med fast bopæl i Danmark.

Det er ikke fundet bevist, at han havde bopæl i Danmark i de perioder.

RITZAU

Ankestyrelsen skal anerkende, at Morten Storm, der tidligere har sagt til medier og i bøger, at han har været agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET), er berettiget til 82 procent af fuld førtidspension.

Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Samtidig mener retten også, at Morten Storm har godtgjort, at han i en fireårig periode har samarbejdet med PET.

Sagen er blevet behandlet som en civil sag i retten tidligere på sommeren.

Her var Morten Storms påstand, at han var berettiget til 92 procent af en fuld førtidspension. Ankestyrelsen ønskede at blive frifundet.

Morten Storm er tidligere blevet tilkendt 67 procent af fuld førtidspension, fordi han ikke har haft fast bopæl i Danmark i 90 procent af den tid, der er gået, fra han fyldte 15 år, til han blev tildelt førtidspension.

Det kan ifølge pensionsloven sidestilles med at opholde sig i Danmark, hvis man opholder sig i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed og som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Tre dommere i Københavns Byret har blandt andet skullet tage stilling til en periode mellem juni 2008 og juli 2012.

Her boede Morten Storm i Storbritannien og foretog rejser til blandt andet Yemen, Somalia og Libanon.

På baggrund af en række avisartikler, boguddrag og en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2019 finder Københavns Byret det godtgjort, at han samarbejdede med PET i perioden og fik løn for sit arbejde.

- Retten lægger i den forbindelse til grund, at sagsøgers samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste i den omhandlede periode udgjorde hans hovedbeskæftigelse.

Retten mener derfor, at Morten Storm i perioden var beskæftiget i offentlig dansk interesse.

RITZAU