Han har været med til at starte et politisk mødested før med Moderaterne, og nu gør han det igen i eget navn.

Løsgænger Jeppe Søe er netop gået i luften med "indflydelse.dk - dybde, debat & demokratisk dannelse", kort tid før hans tid i Folketinget slutter.

- Det bliver et sted, hvor der bliver webinarer og møder med inviterede, der kan drøfte de ting, vi skal have kigget på. Forholdet mellem presse og politikere, arbejdsformen på Christiansborg.

- Antallet af udvalg er for eksempel meget højere end i Norge. Det er vi ved at kigge på, og det arbejde startede jeg i Præsidiet, da jeg sad der i to år, siger Jeppe Søe.

Han vil blandt andet gå i dybden med, hvilket demokratisk underskud der er i Danmark, og hvad der er årsagen til det. Altså hvordan folkets stemme kan blive hørt mere i debatten.

- Det er faktisk noget, jeg har gået med i hele min periode som folkevalgt.

- Hvis jeg skal noget, og nu stiller jeg jo ikke op næste gang, så skulle det være at prøve at bruge alle de erfaringer, jeg har, både fra det journalistiske, altså den fjerde statsmagt, og nu også Folketinget, siger Jeppe Søe, der i mange år arbejdede som journalist.

Han var i sin tid som partimedlem nummer 2 i Moderaterne - formand Lars Løkke Rasmussen har nummer 1 - med til at starte Moderaterne op fra bunden med Det Politiske Mødested.

Jeppe Søe blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2022, hvor Moderaterne stormede ind med 16 mandater. Jeppe Søe blev også en del af Folketingets Præsidium, der er Folketingets ledelse.

Små to år senere var det imidlertid slut. Jeppe Søe meldte sig ud af Moderaterne og blev løsgænger, da han var utilfreds med ledelsens håndtering af et betændt arbejdsmiljø i Moderaternes partisekretariat på Christiansborg.

Det kommende folketingsvalg skal afholdes inden udgangen af oktober, men det bliver uden Jeppe Søe på stemmesedlen, siger han. Også selv om han planlægger at melde sig ind i Venstre lige før eller lige efter valget.

Spørgsmål: Har du gjort op med dig selv, at du ikke kommer til at stille op til folketingsvalget i år?

- Ja, ja. Det har jeg. Det har jeg også allerede meldt ud i november-december. Jeg har været medlem af Venstre i ti år og gik så med Lars (Løkke Rasmussen, red.). Jeg har ikke lyst til midt i en periode at være partihopper. Det er fint at blive løsgænger, fordi ens parti har ændret sig markant. Men at gå ind i et andet parti, det ville være at, groft sagt, skide på vælgerne, fordi de jo ikke har valgt en Venstre-mand.

- De har givet mig mandat til at sidde på de ting, jeg blev valgt for. Og det kan man jo også som løsgænger, og det har jeg gjort. Det har jeg kunnet stemme efter, men at skifte parti midt i perioden, det ville jeg ikke, siger Jeppe Søe.

/ritzau/

Han har været med til at starte et politisk mødested før med Moderaterne, og nu gør han det igen i eget navn.

Løsgænger Jeppe Søe er netop gået i luften med "indflydelse.dk - dybde, debat & demokratisk dannelse", kort tid før hans tid i Folketinget slutter.

- Det bliver et sted, hvor der bliver webinarer og møder med inviterede, der kan drøfte de ting, vi skal have kigget på. Forholdet mellem presse og politikere, arbejdsformen på Christiansborg.

- Antallet af udvalg er for eksempel meget højere end i Norge. Det er vi ved at kigge på, og det arbejde startede jeg i Præsidiet, da jeg sad der i to år, siger Jeppe Søe.

Han vil blandt andet gå i dybden med, hvilket demokratisk underskud der er i Danmark, og hvad der er årsagen til det. Altså hvordan folkets stemme kan blive hørt mere i debatten.

- Det er faktisk noget, jeg har gået med i hele min periode som folkevalgt.

- Hvis jeg skal noget, og nu stiller jeg jo ikke op næste gang, så skulle det være at prøve at bruge alle de erfaringer, jeg har, både fra det journalistiske, altså den fjerde statsmagt, og nu også Folketinget, siger Jeppe Søe, der i mange år arbejdede som journalist.

/ritzau/

En mand er søndag fundet død i vandet ved Knippelsbro i København.

Den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi bekræfter over for B.T., at en mand er fundet død i vandet ved broen.

Han fortæller, at man klokken 12.52 fik anmeldelsen om personen i vandet, der viste sig at være en afdød mand.

Vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt fortæller til Ritzau, at en mand er fundet i vandet.

- Vi er fortsat på stedet, siger hun.

Ifølge Ekstra Bladet er der helt afspærret på strækningen under Knippelsbro, hvor både politi, redning og en akutlæge er på stedet.

Det er endnu uvist, hvorfor manden havnede i vandet.

/ritzau/

Ungarn vil blokere for EU's 20. sanktionspakke mod Rusland.

Det skriver Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, i et opslag søndag på X.

- Ved morgendagens møde i Rådet for Udenrigsanliggender ønsker EU at vedtage den 20. sanktionspakke. Ungarn vil blokere for den, skriver ministeren.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Slovakiet og Ungarn siger, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

- Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skriver Péter Szijjártó.

Både Ungarn og Slovakiet leverer betydelige mængder strøm til Ukraine. Begge lande har truet med at stoppe de forsyninger som følge af situationen omkring Druzjba-rørledningen.

Den 20. sanktionspakke skal gå efter Ruslands energieksport.

Tirsdag fastslog EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis, at EU som led i pakken vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Der er et mål om at nå til enighed om pakken inden den 24. februar, som er årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Her vil krigen gå ind i sit femte år.

EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til den 20. sanktionspakke mod Rusland i begyndelsen af februar.

I den forbindelse fastslog Ursula von der Leyen, at et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport vil ramme Rusland hårdt.

- Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, sagde hun i den forbindelse.

/ritzau/

Ungarn vil blokere for EU's 20. sanktionspakke mod Rusland.

Det skriver Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, i et opslag søndag på X.

- Ved morgendagens møde i Rådet for Udenrigsanliggender ønsker EU at vedtage den 20. sanktionspakke. Ungarn vil blokere for den, skriver ministeren.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Slovakiet og Ungarn siger, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

- Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skriver Péter Szijjártó.

Den 20. sanktionspakke skal gå efter Ruslands energieksport.

Tirsdag fastslog EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis, at EU som led i pakken vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

/ritzau/

Den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, vil indkalde den amerikanske ambassadør i Frankrig, Charles Kushner, til samtale.

Det siger ministeren søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Indkaldelsen skyldes amerikanske udtalelser om drabet på den franske højreaktivist Quentin Deranque.

Både USA's ambassade i Frankrig og det amerikanske udenrigsministeriums antiterrorafdeling har sagt, at de følger tæt med i sagen. Sidstnævnte skriver, at den "bør bekymre os alle".

- Voldelig radikal venstrefløjspolitik er på vej frem, skrev antiterrorafdelingen tidligere på ugen på X.

Sagen om drabet har i Frankrig øget spliden mellem højre- og venstrefløjen.

Barrot mener, at USA bruger sagen til at fremme amerikanske dagsordner.

- Vi vil indkalde den amerikanske ambassadør til samtale, da ambassaden i Frankrig har udtalt sig om denne tragedie, som vedrører det nationale fællesskab, siger han.

- Vi afviser ethvert forsøg på at bruge denne tragedie til politiske formål, fortsætter den franske udenrigsminister.

Deranque mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar, hvor højre- og venstrefløjsaktivister stødte sammen.

Det skete i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

En demonstration i Lyon med tusindvis af deltagere lørdag foregik under et stort sikkerhedsopbud, da myndighederne frygtede sammenstød mellem højre- og venstrefløjsaktivister.

Der blev råbt slagord som "retfærdighed for Quentin!" under marchen, skrev AFP.

Syv mennesker er mistænkte og under efterforskning for deres påståede rolle i drabet på Deranque.

En af dem er tidligere rådgiver i det venstreorienterede parti Det Ukuelige Frankrig (LFI), skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Regeringens økonomiske plan frem mod 2035 er imødeset med spænding, og den ventes fremlagt inden længe.

Søndag meddeler Forsvarsministeriet, at regeringen i den økonomiske plan lægger op til at bruge yderligere 3,8 milliarder kroner til Ukraine-fonden, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

- Støtten til Ukraines forsvarskamp bidrager også til forsvaret af Europa og Danmark. Ukraines kamp angår også vores sikkerhed, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

På tirsdag er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine, og siden har de to lande været i krig.

Der er allerede afsat 9,6 milliarder kroner til Ukraine-fonden i 2026.

Herudover forventer man at kunne tilføre 600 millioner kroner fra salg af F-16-fly.

Danmark kommer dermed i alt op på at bidrage med 14 milliarder kroner til Ukraine i år, og der er også et arbejde i gang med at etablere en fælles lånepakke i EU-regi.

Som Troels Lund Poulsen tidligere i februar meldte ud, betyder bidragene samlet set, at Danmark i år kommer op på at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter.

Det er forsvarsalliancen Natos målsætning, at medlemslandene fra 2035 hver især skal bidrage med 3,5 procent af bruttonationalproduktet til rene forsvarsudgifter.

Derudover skal medlemslandene ifølge målsætningen bruge 1,5 procent af bruttonationalproduktet til forsvarsrelaterede udgifter, som for eksempel kunne være kritisk infrastruktur eller beredskab.

I Danmark ønsker regeringen at nå målsætningen i 2030.

Troels Lund Poulsen sagde tidligere i februar til TV 2, at han ikke ville give nogen garanti for, at Danmark også næste år kommer til at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på rene forsvarsudgifter.

- Om det så betyder, at vi i 2027 kommer op på 3,5 procent, vil man kunne se af den økonomiske plan, sagde han dengang til TV 2.

/ritzau/

Et hospitalsskib fra USA er på vej til Grønland, skrev den amerikanske præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid på Truth Social.

Præsidenten uddybede ikke sit opslag, men ledsagede det med et AI-genereret billede af et skib, hvorpå der står USNS "Mercy".

Det er uvist, om dette eller et andet hospitalsskib rent faktisk er på vej til Grønland.

Her er flere detaljer om USNS "Mercy" fra den amerikanske flåde:

* Den amerikanske flåde skriver, at skibet tilbyder "flydende, mobile, akutte kirurgiske behandlingsfaciliteter".

* Det kan bruges af det amerikanske militær og til "katastrofehjælp og humanitære operationer verden over".

* Skibet har 1000 sengepladser.

* Der er 80 intensivpladser.

* Det har 11 operationsstuer.

* Der er indkvarteringsmulighed for en besætning på cirka 1300 personer.

* Det kan producere 7000 måltider om dagen og omkring 757.000 liter vand.

* Der er et røntgenrum.

* Det har ti elevatorer til besætningen.

* Det har en længde på godt og vel 272 meter og en bredde lige over 32 meter.

* Skibets kaptajn hedder Charles E. Dickerson Jr.

* Skibet ligger ifølge skibsovervågningssiden Vesselfinder i byen Mobile i Alabama.

* Det nuværende "Mercy" er det tredje skib i den amerikanske flåde, der bærer det navn. Det blev bygget som olieskib med navnet SS "Worth", men efter en ombygning, som begyndte i 1984, blev det officielt taget i brug i november 1986.

* USA har også et andet hospitalsskib i Mercy-klassen, som hedder USNS "Comfort".

Kilder: The Military Sealift Command, Vesselfinder.

/ritzau/

Regeringens økonomiske plan frem mod 2035 er imødeset med spænding, og den ventes fremlagt inden længe.

Søndag meddeler Forsvarsministeriet, at regeringen i den økonomiske plan lægger op til at bruge yderligere 3,8 milliarder kroner til Ukraine-fonden, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

- Støtten til Ukraines forsvarskamp bidrager også til forsvaret af Europa og Danmark. Ukraines kamp angår også vores sikkerhed, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

På tirsdag er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine, og siden har de to lande været i krig.

Der er allerede afsat 9,6 milliarder kroner til Ukraine-fonden i 2026.

Herudover forventer man at kunne tilføre 600 millioner kroner fra salg af F-16-fly.

Danmark kommer dermed i alt op på at bidrage med 14 milliarder kroner til Ukraine i år, og der er også et arbejde i gang med at etablere en fælles lånepakke i EU-regi.

Som Troels Lund Poulsen tidligere i februar meldte ud, betyder bidragene samlet set, at Danmark i år kommer op på at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter.

/ritzau/

Et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Trump skriver i et kryptisk opslag, at hospitalsskibet skal tage sig af mange mennesker, der er syge.

Hospitalsskibet rejser mod Grønland i samarbejde med Louisianas guvernør, Jeff Landry, som præsidenten i december udnævnte til særlig udsending for Grønland.

- Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der. Det er på vej!, skriver Donald Trump.

Landry bekræfter i en kommentar på det sociale medie X, at han er involveret i opgaven.

- Mange tak, præsident Donald Trump. Stolt over at arbejde sammen med dig om denne vigtige opgave, skriver Landry.

Donald Trumps opslag er tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS Mercy og et amerikansk flag. Det sejler mod en solopgang eller -nedgang.

USNS Mercy ligger ifølge skibsovervågningssiden Vesselfinder forankret i kystbyen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Præsidenten uddyber ikke, hvilke syge mennesker der er tale om. Han deler heller ikke andre informationer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understreger derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

- Hvis der er brug for en særlig behandling, så får de den i Danmark, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommenterer i et opslag på Facebook det grønlandske sundhedsvæsen. Hun lader det dog være op til læseren selv, om opslaget skal ses som en kommentar til Trumps planer.

- Er glad for at bo i et land, hvor der er fri og lige adgang til sundhed for alle. Hvor det ikke er forsikringer og formue, der bestemmer, om man får en ordentlig behandling. Samme tilgang har man i Grønland. God søndag til jer alle, skriver statsministeren i opslaget, der afsluttes med en smiley.

Ritzau har bedt Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet om en kommentar.

Meldingen fra Trump kommer, efter at et besætningsmedlem fra en amerikansk ubåd lørdag eftermiddag blev evakueret af Arktisk Kommando i Grønland. Det skrev det grønlandske medie KNR.

Besætningsmedlemmet havde ifølge KNR behov for akut medicinsk behandling.

Evakueringen foregik med helikopter i farvandet ud for Grønlands hovedstad, Nuuk. Personen blev overført til de grønlandske sundhedsmyndigheder og sygehuset i Nuuk.

Donald Trump har flere gange presset på for, at USA kan overtage Grønland, men er blevet afvist af både Danmark og Grønland. Præsidenten mener, at Grønland er vigtig af hensyn til den nationale sikkerhed.

Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har tidligere luftet planer om at besøge Grønland i marts. Det skete i et interview med mediet Fox News i midten af januar.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, undrer sig over, hvorfor Iran endnu ikke har "kapituleret" under fortsat militært pres fra USA i regionen

Det siger den amerikanske udsending Steve Witkoff til Fox News lørdag.

Iran og USA har denne uge haft atomforhandlinger i Genève med Oman som mægler. Trump har flere gange truet med militær indgriben, og USA har sendt blandt andet hangarskibe og jagerfly til regionen.

Ifølge Witkoff, der var med i Genève, er Trump "nysgerrig" efter at forstå Irans position i forhandlingerne.

- Jeg ønsker ikke at bruge ordet "frustreret", for han forstår, at han har masser af alternativer, siger Witkoff om Trumps tankegang.

- Men han er nysgerrig efter, hvorfor de ikke har... Jeg vil ikke bruge ordet "kapituleret", men hvorfor de ikke har kapituleret, fortsætter han.

- Hvorfor er de - under dette pres og med så stor en flådestyrke til stede - ikke kommet til os og har sagt: "Vi tilkendegiver, at vi ikke ønsker et våben (atomvåben, red.), så her er, hvad vi er klar til at gøre".

- Men det er ret svært at få dem derhen, erkender Witkoff.

Den amerikanske udsending bekræfter i interviewet også, at han har mødtes med Reza Pahlavi, søn af Irans shah, der blev afsat i 1979. Pahlavi har budt sig til som iransk leder.

- Jeg mødtes med ham på præsidentens anvisning, siger Witkoff.

Pahlavi, der bor i USA, sagde sidste uge i München, at han er klar til at lede landet mod "en sekulær demokratisk fremtid", efter at Trump har sagt, at et regimeskifte vil være det bedste for landet.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde fredag, at han tror, at et udkast til en aftale snart kan være klar.

- Det næste skridt for mig er at præsentere udkastet til en mulig aftale til mine kollegaer i USA. Jeg tror, at det er parat om to-tre dage, sagde han.

Kort forinden - nemlig torsdag - lød det fra Trump, at Iran har maksimalt 15 dage til at indgå en aftale

USA og Iran har for nylig genoptaget forhandlingerne om en atomaftale, efter at de i 2025 gik i stå. Møderne ophørte, efter at Israel og Iran i juni begyndte at angribe hinanden.

Målet med de nye forhandlinger er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første periode som amerikansk præsident.

/ritzau/AFP

Flere grove indbrud på landbrug og godser på Sjælland og Lolland sidste år blev udført af en 46-årig mand, der i flere tilfælde fik hjælp af to andre.

Den påstand har anklagemyndigheden rejst i en sag, som ifølge politiet er endnu et eksempel på, hvad omrejsende kriminelle beskæftiger sig med.

De tre tiltalte er polske statsborgere, og i den kommende sag ved Retten i Nykøbing Falster kræves de tre mænd udvist.

Ved fire indbrud blev der stjålet sprøjtemidler for i alt 1,3 millioner kroner, står der i anklageskriftet.

Og i tre andre tilfælde mistede landmænd gps-udstyr til traktorer og el-værktøj for godt 650.000 kroner.

Indbruddene skete om natten, og hver gang blev lader på landbrugene åbnet.

Ifølge anklageskriftets beskrivelse var der tale om nøje planlagte aktiviteter. Tyvene brugte handsker, en vinkelsliber og et inspektionskamera.

Jægerspris, Græsted, Slagelse, Hårlev, Lundby, Sakskøbing og Rødby er nævnt som gerningssteder.

Sagen er blevet efterforsket af en særlig afdeling i politiet, nemlig UKA - Udlændingekontrolafdeling Øst under Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

Herfra siger politikommissær Carsten Høj Hansen, at der tidligere i Jylland var flere tilfælde af serieindbrud rettet mod landbruget, og at det nu også ser ud til at være dukket op i det østlige Danmark.

- Det er også sæsonbetonet, siger han. I den konkrete sag skete de fleste indbrud i maj, juni og juli.

Både de stjålne kemikalier og de andre genstande blev efter politiets opfattelse hurtigt kørt ud af landet.

Tilsyneladende specialiserer de omrejsende sig, viser andre UKA-sager, hvor der blev afsagt dom sidste år.

To mænd blev dømt for at have stjålet 876 sidespejle fra biler over hele Sjælland.

I et andet tilfælde stod en kvinde og to mænd for en stribe tyverier af blandt andet elværktøj fra byggemarkeder i Jylland og på Sjælland.

Og i en tredje sag stjal to mænd kaffe i store mængder fra godt 15 butikker i Kolding, Odense og flere steder på Sjælland. Det foretrukne mærke var Lavazza.

I sagen om sprøjtemidlerne nægter de tiltalte sig skyldige. Der er afsat tre retsmøder i marts til at afgøre, om politiets beviser rækker til en domfældelse.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, undrer sig over, hvorfor Iran endnu ikke har "kapituleret" under fortsat militært pres fra USA i regionen

Det siger den amerikanske udsending Steve Witkoff til Fox News lørdag.

Iran og USA har denne uge genoptaget atomforhandlinger i Genève med Oman som mægler. Trump har flere gange truet med militær indgriben, og USA har sendt blandt andet hangarskibe og jagerfly til regionen.

Ifølge Witkoff, der var med i Genève, er Trump "nysgerrig" efter at forstå Irans position i forhandlingerne.

- Jeg ønsker ikke at bruge ordet "frustreret", for han forstår, at han har masser af alternativer, siger Witkoff om Trumps tankegang.

- Men han er nysgerrig efter, hvorfor de ikke har... Jeg vil ikke bruge ordet "kapituleret", men hvorfor de ikke har kapituleret, fortsætter han.

- Hvorfor er de - under dette pres og med så stor en flådestyrke til stede - ikke kommet til os og har sagt: "Vi tilkendegiver, at vi ikke ønsker et våben (atomvåben, red.), så her er, hvad vi er klar til at gøre".

- Men det er ret svært at få dem derhen, erkender Witkoff.

/ritzau/AFP

Tre yngre mænd blev lørdag varetægtsfængslet i en sag om en eksplosion i en opgang på Hedemarksvej i Albertslund natten til 16. januar.

Det fortæller anklager Cecilie Bak, der lørdag mødte i grundlovsforhøret i Retten i Glostrup.

Mændene er sigtet for at have forårsaget en sprængning med en krysantemumbombe, som var tilvirket, da der var sat metalkugler indeni bomben. Der var også tilsat benzin.

Sigtelsen er rejst efter straffelovens paragraf 183, stk. 2, der handler om at sætte andres liv i overhængende fare ved at forvolde en sprængning. Det er en bestemmelse, som har en strafferamme på ind til livstid.

- Det er en paragraf, som vi ikke så tit bruger, siger Cecilie Bak.

Alle tre nægter sig skyldige. De er foreløbigt fængslet til 18. marts.

Politiet fik anmeldelsen om eksplosionen på Hedemarksvej kort efter midnat natten til fredag 16. januar.

Brandvæsenet og politiet rykkede derefter talstærkt ud til stedet. En person blev kørt til hospitalet til kontrol for røgforgiftning, men ellers kom ingen til skade.

De tre sigtede er alle i 20'erne. Ifølge Ekstra Bladet er to af dem svenske statsborgere, mens den tredje er dansker.

Ved lørdagens grundlovsforhør valgte dommeren at lukke dørene efter oplæsningen af sigtelsen. Derfor hemmeligholdes politiets beviser foreløbigt i sagen.

Politiet mistænker, at flere har medvirket og fortsat er på fri fod.

/ritzau/

Et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Trump skriver i et kryptisk opslag, at hospitalsskibet skal tage sig af mange mennesker, der er syge.

Hospitalsskibet rejser mod Grønland i samarbejde med Louisianas guvernør, Jeff Landry, som præsidenten i december udnævnte til særlig udsending for Grønland.

- Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der. Det er på vej!, skriver Donald Trump.

Landry bekræfter i en kommentar på det sociale medie X, at han er involveret i opgaven.

- Mange tak, præsident Donald Trump. Stolt over at arbejde sammen med dig om denne vigtige opgave, skriver Landry.

Donald Trumps opslag er tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS Mercy og et amerikansk flag. Det sejler mod en solopgang eller -nedgang.

USNS Mercy ligger ifølge skibsovervågningssiden Vesselfinder forankret i kystbyen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Præsidenten uddyber ikke, hvilke syge mennesker der er tale om. Han deler heller ikke andre informationer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understreger derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

- Hvis der er brug for en særlig behandling, så får de den i Danmark, siger han.

Ritzau har bedt Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet om en kommentar.

Meldingen fra Trump kommer, efter at et besætningsmedlem fra en amerikansk ubåd lørdag eftermiddag blev evakueret af Arktisk Kommando i Grønland. Det skrev det grønlandske medie KNR.

Besætningsmedlemmet havde ifølge KNR behov for akut medicinsk behandling.

Evakueringen foregik med helikopter i farvandet ud for Grønlands hovedstad, Nuuk. Personen blev overført til de grønlandske sundhedsmyndigheder og sygehuset i Nuuk.

Donald Trump har flere gange presset på for, at USA kan overtage Grønland, men er blevet afvist af både Danmark og Grønland. Præsidenten mener, at Grønland er vigtig af hensyn til den nationale sikkerhed.

Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har tidligere luftet planer om at besøge Grønland i marts. Det skete i et interview med mediet Fox News i midten af januar.

/ritzau/

Politiet efterlyser en ung mand, som sidst er set forlade en beværtning i Pilestræde i det indre København klokken 02 natten til lørdag.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Vi leder i øjeblikket efter Samuel, der sidst er set forlade en beværtning i Pilestræde, København, omkring klokken 02.00 natten til lørdag d. 21. februar.

- Ser man Samuel, eller har kendskab til hans færden, bedes man ringe 114 med det samme. På forhånd mange tak, skriver politikredsen.

Vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt har umiddelbart ikke flere oplysninger om, hvilken retning Samuel kan være gået.

- Vi forsøger selvfølgelig at undersøge hans færden. Og så håber vi på, at der er nogen der ved hvor han er, siger hun.

Politiet har umiddelbart ikke nogen formodning om, at Samuel er blevet udsat for en forbrydelse.

/ritzau/