Nordsjællands Politi er natten til søndag rykket ud til et pizzeria i Ølstykke efter en anmeldelse om en eksplosion.

Det fortæller vagtchef Lee Skeen tidligt søndag morgen.

- Vi kom frem med flere patruljer og kunne så konstatere, at der var tegn på en eksplosion, siger han.

Hændelsen efterforskes bredt, og vagtchefen afviser derfor at sætte ord på, hvad der kan have ført til den formodede eksplosion.

- Vi har undersøgt stedet med vores kriminalteknikere, og vi holder alle hypoteser åbne, siger Lee Skeen.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen, men der er skader på pizzeriaet.

- Der er nogle skader derude. Der er nogle vinduespartier, hvor rammen er trykket delvist ud, og ruder, der er knust, lyder det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.26. Det er tidligt søndag morgen fortsat til stede på adressen.

- Vi har haft sendt vores indsatsledere, og så har vi vores kriminalteknikere derude. Og en del af det er også at undersøge stedet med hunde, siger Lee Skeen.

/ritzau/

De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er natten til søndag blevet ramt af iranske missiler og droner.

Det skriver UAE's forsvarsministerium i en udtalelse.

- UAE's luftforsvar reagerer i øjeblikket på udefrakommende missil- og dronetrusler fra Iran, skriver UAE's forsvarsministerium i en udtalelse.

Hvis man hører larm, skyldes det, at luftforsvarssystemet opsnapper missiler og droner, understreger ministeriet.

Også Saudi-Arabien melder om angreb natten til søndag, men kommer ikke ind på, hvor angrebene kan komme fra.

En talsmand for landets forsvarsministerium skriver i et opslag på sociale medier, at der er set tre ballistiske missiler omkring Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

- Et missil blev opsnappet, mens to andre faldt ned i et ubeboet område, lyder det fra talsmanden.

Tidligt søndag morgen har det saudiarabiske civilforsvar udsendt et varsel, der dog blev annulleret syv minutter senere, da det blev konstateret, at faren var forbi.

Ifølge forsvarsministeriet blev fem droner også opfanget i løbet af natten efter midnat.

Iran har fortsat landets gengældelsesangreb på Saudi-Arabien og andre lande i området, efter at Israel og USA den 28. februar iværksatte en omfattende operation mod Iran.

Angrebene på de olierige nationer har forværret bekymringer for et globalt energiforsyningschok.

Der er umiddelbart ingen meldinger om tilskadekomne i hverken Saudi-Arabien eller UAE natten til søndag.

/ritzau/AFP

Hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer, vil USA udslette landets kraftværker.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Hvis ikke Iran, uden trusler, fuldt ud åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer fra dette nøjagtige tidspunkt, vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker begyndende med det største først, skriver Trump.

Den amerikanske præsident har delt opslaget klokken 00.44 dansk tid.

Perioden på 48 timer udløber således klokken 00.44 natten til tirsdag dansk tid.

Det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam Al-Anbiya, har svaret på truslen ved endnu en gang at true med at angribe amerikansk infrastruktur i Mellemøsten. Det rapporterer nyhedsbureauet Fars ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I forlængelse af tidligere advarsler gælder det, at hvis fjenden krænker Irans brændstof- og energiinfrastruktur, vil al energi-, it- og afsaltningsinfrastruktur tilhørende USA og regimet i regionen blive målskiver, lyder det.

Under den igangværende krig i Mellemøsten har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

USA og Israel begyndte den 28. februar at angribe Iran, der siden reelt har blokeret strædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

Fredag lød det på Truth Social fra Trump, at han overvejede at nedtrappe landets militære operationer i Mellemøsten.

Her skrev han, at USA var ved at komme meget tæt på sit mål med indsatsen i regionen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den seneste trussel mod Iran fra Trump kommer på et tidspunkt, hvor konflikten i regionen bevæger sig ind på det, der kaldes et nyt farligt område.

Israel har således meddelt, at iranske styrker for første gang har affyret langtrækkende missiler, hvilket ifølge Reuters øger risikoen for angreb uden for Mellemøsten.

Ifølge Eyal Zamir, som er israelsk militærchef, har Iran affyret to ballistiske missiler med en rækkevidde på omkring 4000 kilometer mod den fælles amerikansk‑britiske militærbase på Diego Garcia i Det Indiske Ocean.

/ritzau/

Et angreb på et hospital i Sudan har kostet 64 personer livet, mens 89 er blevet såret.

Blandt de dræbte er 13 børn.

Det meddeler Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus skriver i et opslag på det sociale medie X, at angrebet - der fandt sted fredag - ramte et hospital i El-Daein i Østdarfur.

- Der er blevet spildt nok blod. Der er blevet påført nok lidelse. Tiden er kommet til at deeskalere konflikten i Sudan og sikre beskyttelsen af civile, sundhedsansatte og humanitære medarbejdere, skriver han.

Ifølge ham var to kvindelige sygeplejersker, en mandlig læge og flere patienter blandt de dræbte.

- Sundhedsvæsenet bør aldrig være et mål (for angreb, red.). Fred er den bedste medicin.

Den sudanske rettighedsgruppe Emergency Lawyers siger, at der var tale om et droneangreb fra hæren.

Siden april 2023 har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær kæmpet mod hinanden i landet.

RSF dominerer det store Darfur-område i det vestlige Sudan, men hæren kontrollerer den østlige, centrale og nordlige del af landet.

Ifølge AFP har det RSF-kontrollerede El-Daein ofte været mål for angreb fra den sudanske hær.

Tedros Adhanom Ghebreyesus skriver i sit opslag, at hospitalet er sat ud af drift, fordi det blev påført omfattende skader i angrebet.

Dét udgør "en kritisk afbrydelse af essentielle sundhedsmæssige tjenester", lyder det.

FN's humanitære kontor i Sudan erklærer sig forfærdet over angrebet.

På trods af gentagne fordømmelser fra FN har hospitaler været jævnligt været mål for angreb gennem hele krigen.

Med fredagens angreb er det samlede antal mennesker, der er blevet dræbt i angreb på sundhedsvæsenet under konflikten, ifølge AFP nu over 2000.

/ritzau/

Over 100 personer er blevet såret i missilangreb på to israelske byer lørdag aften.

Det skriver ambulancetjenesten Magen David Adom ifølge nyhedsbureauet AFP.

33 personer er ifølge ambulancetjenesten blevet såret i byen Dimona i Israel. Derudover meldes omkring 84 såret i byen Arad.

To børn skal være blandt de sårede.

Ifølge det israelske militær er missilerne blevet affyret fra Iran.

Effie Defrin, der er talsmand for militæret, skriver på det sociale medie X, at militæret vil undersøge hændelsen.

- Luftforsvarssystemet var i drift, men opsnappede ikke missilet. Vi vil undersøge hændelsen og lære af den, skriver han ifølge AFP.

Ifølge nyhedsbureauet AFP ligger der et atomkraftværk 13 kilometer fra Dimona i Negev-ørkenen. Det menes at være Mellemøstens eneste atomarsenal, selv om Israel aldrig officielt har indrømmet at have atomvåben.

Anlæggets fokus er officielt forskning.

I et opslag på X skriver Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), at det ikke har modtaget indikationer på skader på atomforskningscenteret i Negev.

Angrebet kommer, samme dag som USA og Israel har angrebet et af Irans vigtigste atomanlæg, som ligger ved byen Natanz.

Det rapporterede det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen om angrebet kom fra Irans atomagentur.

- Som følge af USA's og det zionistiske regimes ulovlige angreb på vores land er berigelseskomplekset ved Natanz denne morgen blevet ramt, skrev Irans atomagentur i en udtalelse.

I anlægget ved Natanz bliver der beriget uran, som USA og Israel mistænker, skal bruges til udvikling af atomvåben.

Ifølge iransk stats-tv er angrebet på Dimona et modsvar på angrebet mod det iranske atomkraftværk.

Iran har flere gange anklaget Israel og USA for at angribe atomanlægget.

Tirsdag bekræftede Det Internationale Atomenergiagentur, at der er sket skader på indgangsbygninger til det underjordiske anlæg i Iran.

- Der forventes ingen radiologiske konsekvenser, og der er ikke registreret yderligere påvirkning af selve berigelsesanlægget, som blev alvorligt beskadiget under konflikten i juni, skrev IAEA i et opslag på X med henvisning til tidligere angreb på værket.

Natanz var sammen med Isfahan- og Fordow-anlæggene blandt de iranske atomfaciliteter, som blev udsat for omfattende amerikanske angreb i juni 2025.

/ritzau/

Et angreb mod et hospital i Sudan har kostet 64 personer livet, mens 89 er blevet såret.

Blandt de dræbte er 13 børn.

Det meddeler Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus skriver i et opslag på det sociale medie X, at angrebet - der fandt sted fredag - ramte et hospital i El-Daein i Østdarfur.

- Der er blevet spildt nok blod. Der er blevet påført nok lidelse. Tiden er kommet til at deeskalere konflikten i Sudan og sikre beskyttelsen af civile, sundhedsansatte og humanitære medarbejdere, skriver han.

Ifølge ham var to kvindelige sygeplejersker, en mandlig læge og flere patienter blandt de dræbte.

Den sudanske rettighedsgruppe Emergency Lawyers siger, at der var tale om et droneangreb fra hæren.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) dominerer det store Darfur-område i det vestlige Sudan, mens Sudans hær kontrollerer den østlige, centrale og nordlige del af landet.

Ifølge AFP har det RSF-kontrollerede El-Daein ofte været mål for angreb fra den sudanske hær.

/ritzau/

Cubas nationale elsystem blev lørdag fuldstændig afbrudt, hvilket har ført til endnu en landsdækkende strømafbrydelse.

Det oplyser landets energiministerium på det sociale medie X.

Ministeriet skriver videre, at arbejdet med at genetablere strømforsyningen er begyndt.

Det er den anden nationale strømafbrydelse på under en uge.

Strømmen gik i de første bygninger i Cubas hovedstad, Havana, før mørkets frembrud, kort før klokken 18.30 lokal tid - klokken 23.30 dansk tid.

Landet kæmper fortsat med en amerikansk olieblokade, som USA's præsident, Donald Trump, har indført.

Det gjorde han, efter at USA's militær i starten af året tog Venezuelas daværende præsident, Nicólas Maduro, til fange.

Venezuela var i lang tid Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Trump har flere gange sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba, og han sagde tidligere på ugen, at han tror, at han får "æren af at tage Cuba".

Dagen efter lød det fra Cubas præsident, Miguel Diaz-Canel, at "ethvert udefrakommende angreb vil blive mødt med benhård modstand".

Strømafbrydelsen finder sted, samtidig med at en international konvoj med nødhjælp i denne uge er begyndt at ankomme til Havana med medicinske forsyninger, mad, vand og solpaneler, som landets borgere har hårdt brug for.

Cubas forældede elnet ligger i ruiner. Daglige strømafbrydelser på op til 20 timer er normen i dele af landet, fordi østaten mangler brændstof til at producere strøm.

Siden USA indførte blokaden, er situationen dog blevet langt værre.

Det har blandt andet fået luftselskaber til at skære i antallet af flyvninger. Det har været et hårdt slag for landets afgørende turisme.

Strømafbrydelserne samt manglen på mad, medicin og andre fornødenheder skaber voksende frustration. I sidste weekend udøvede demonstranter hærværk mod et af kommunistpartiets provinskontorer.

/ritzau/AFP

Cubas nationale elsystem blev lørdag fuldstændig afbrudt, hvilket har ført til endnu en landsdækkende strømafbrydelse.

Det oplyser landets energiministerium ifølge nyhedsbureauet AFP på det sociale medie X.

Ministeriet skriver videre, at arbejdet med at genetablere strømforsyningen er begyndt.

Det er den anden nationale strømafbrydelse på under en uge.

Strømmen gik i de første bygninger i Cubas hovedstad, Havana, før mørkets frembrud, kort før klokken 18.30 lokal tid - klokken 23.30 dansk tid.

Landet kæmper fortsat med en amerikansk olieblokade, som USA's præsident, Donald Trump, har indført.

Det gjorde han, efter at USA's militær i starten af året tog Venezuelas daværende præsident, Nicólas Maduro, til fange.

Venezuela var i lang tid Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Trump har flere gange sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba, og han sagde tidligere på ugen, at han tror, at han får "æren af at tage Cuba".

Strømafbrydelsen finder sted, samtidig med at en international konvoj med nødhjælp i denne uge er begyndt at ankomme til Havana med medicinske forsyninger, mad, vand og solpaneler, som landets borgere har hårdt brug for.

Cubas forældede elnet ligger i ruiner. Daglige strømafbrydelser på op til 20 timer er normen i dele af landet, fordi østaten mangler brændstof til at producere strøm.

Siden USA indførte blokaden, er situationen dog blevet langt værre.

/ritzau/AFP

Hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer, vil USA udslette landets kraftværker.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Hvis ikke Iran, uden trusler, fuldt ud åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer fra dette nøjagtige tidspunkt, vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker begyndende med det største først, skriver Trump.

Den amerikanske præsident har delt opslaget klokken 00.44 dansk tid.

Perioden på 48 timer udløber således klokken 00.44 natten til tirsdag dansk tid.

Under den igangværende krig i Mellemøsten har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

USA og Israel begyndte den 28. februar at angribe Iran, der siden reelt har blokeret strædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

Fredag lød det på Truth Social fra Trump, at han overvejede at nedtrappe landets militære operationer i Mellemøsten.

Her skrev han, at USA var ved at komme meget tæt på sit mål med indsatsen i regionen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den seneste trussel mod Iran fra Trump kommer på et tidspunkt, hvor konflikten i regionen bevæger sig ind på det, der kaldes et nyt farligt område.

Israel har således meddelt, at iranske styrker for første gang har affyret langtrækkende missiler, hvilket ifølge Reuters øger risikoen for angreb uden for Mellemøsten.

Ifølge Eyal Zamir, som er israelsk militærchef, har Iran affyret to ballistiske missiler med en rækkevidde på omkring 4000 kilometer mod den fælles amerikansk‑britiske militærbase på Diego Garcia i Det Indiske Ocean.

/ritzau/

Hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer, vil USA udslette landets kraftværker.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, klokken 00.44 natten til søndag dansk tid i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Hvis ikke Iran, uden trusler, fuldt ud åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer fra dette nøjagtige tidspunkt, vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker begyndende med det største først, skriver Trump.

Under den igangværende krig i Mellemøsten har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

/ritzau/

Det amerikanske hospitalsskib USNS "Mercy" er ankommet til et skibsværft i Portland i den amerikanske delstat Oregon.

Det viser data fra Automatic Identification System (AIS), der er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe, skriver mediet gCaptain.

Skibet ankom til Portland torsdag, hvilket sker efter flere ugers spekulationer om dets destination, skriver mediet.

USNS "Mercy" har fået stor opmærksomhed, efter at USA's præsident, Donald Trump, i februar på det sociale medie Truth Social meddelte, at et amerikansk hospitalsskib var på vej til Grønland.

Ifølge Trump skal skibet tage sig af mange syge mennesker.

I Trumps opslag var der tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS "Mercy" og et amerikansk flag.

Skibet har 1000 sengepladser.

GCaptain beskriver, hvordan det ifølge de seneste data fra AIS er sejlet i nordgående retning langs USA's vestkyst, inden det sejlede ind ad floden Columbia River, som Portland ligger ved.

I slutningen af februar forlod skibet byen Mobile i delstaten Alabama, hvor det var under vedligeholdelse.

Ifølge mediet er skibets ankomst i Portland det hidtil tydeligste tegn på, at skibets rejse fra Golfkysten gennem Panamakanalen var en planlagt omplacering til det nordvestlige Stillehav - og ikke del af en udsendelse til Arktis.

USNS "Mercy" ventes at skulle blive i Portland i flere måneder, skriver mediet.

Der er allerede tidligere blevet sat spørgsmålstegn ved, om en mission til Grønland med skibet var realistisk. Det er ifølge gCaptain ikke isforstærket, ligesom det ikke før har været del af arktiske operationer.

Havis, isbjerge og begrænset havneinfrastruktur ville udgøre betydelige udfordringer for et skib af dets størrelse, lyder det.

USNS "Mercy" drives af den amerikanske flådes kommando Military Sealift Command. Det er et af to hospitalsskibe i flåden og har 12 operationsstuer.

Søsterskibet USNS "Comfort" befinder sig fortsat i Alabama, hvor det bliver vedligeholdt.

/ritzau/

Det amerikanske hospitalsskib USNS "Mercy" er ankommet til et skibsværft i Portland i den amerikanske delstat Oregon.

Det viser data fra Automatic Identification System (AIS), der er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe, skriver mediet gCaptain.

Skibet ankom til Portland torsdag, hvilket sker efter flere ugers spekulationer om dets destination, skriver mediet.

USNS "Mercy" har fået stor opmærksomhed, efter at USA's præsident, Donald Trump, i februar på det sociale medie Truth Social meddelte, at et amerikansk hospitalsskib var på vej til Grønland.

Ifølge Trump skal skibet tage sig af mange syge mennesker

I Trumps opslag var der tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS "Mercy" og et amerikansk flag.

Skibet har 1000 sengepladser.

GCaptain beskriver, hvordan det ifølge de seneste data fra AIS er sejlet i nordgående retning langs USA's vestkyst, inden det sejlede ind ad floden Columbia River, som Portland ligger ved.

I slutningen af februar forlod skibet byen Mobile i delstaten Alabama, hvor det var under vedligeholdelse.

/ritzau/

Titusindvis af indbyggere i Tjekkiet har lørdag deltaget i en demonstration i landets hovedstad, Prag, hvor de udtrykte deres utilfredshed med regeringen.

Regeringen - som ledes af premierminister og milliardær Andrej Babis - får blandt andet kritik for magtarrogance.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Andrej Babis har været ved magten siden december 2025.

Han leder en trepartiregering med sit eget parti, ANO, det stærkt højreorienterede SPD samt det EU-skeptiske Motoristé sobě, der ligeledes repræsenterer højrefløjen.

Også i februar gik titusindvis på gaden for at demonstrere mod Andrej Babis.

Bag lørdagens demonstration stod bevægelsen Milion chvilek pro demokracii, der også er kendt under det engelske navn The Million Moments for Democracy.

Bevægelsen har flere gange kritiseret regeringen i Tjekkiet for at nedtone truslen fra Rusland efter landets fuldskala-invasion af Ukraine i 2022.

Den anslår, at der lørdag var flere end 200.000 mennesker, som var samlet til demonstrationen, der fandt sted i nabolaget Letná.

Det har ifølge AFP dog ikke været muligt at få det tal uafhængigt bekræftet.

Kritikken fra Milion chvilek pro demokracii er desuden rettet mod regeringens plan om at tage kontrol over medier i landet.

Tjekkiet er medlem af både EU og Nato. Befolkningen tæller 10,9 millioner.

- Magtens arrogance vokser, og ekstreme politikere tager vores land som gidsel, siger bevægelsen på Facebook.

Deltagerne i demonstrationen udtrykte på gaden deres utilfredshed med både premierminister Babis og med Tomio Okamura, som er formand for SPD og parlamentsformand i landet.

De har som folkevalgte bevaret deres immunitet for at undgå retssager, skriver AFP.

Mens Babis står over for anklager om svindel med EU-tilskud, drejer anklagerne mod Okamura sig om at have opildnet til had.

- Jeg kan ikke lide, hvordan regeringen opfører sig, magtens arrogance og hvordan den fastsætter helt forskellige moralske standarder. Det er svært at sluge, siger demonstranten Anna Bittner til AFP.

Andrej Babis var også premierminister i Tjekkiet fra 2017 til 2021. Han er selvudnævnt "trumpist" - altså tilhænger af USA's præsident, Donald Trump.

/ritzau/

Titusindvis af indbyggere i Tjekkiet har lørdag deltaget i en demonstration i landets hovedstad, Prag, hvor de udtrykte deres utilfredshed med regeringen.

Regeringen - som ledes af premierminister og milliardær Andrej Babis - får blandt andet kritik for magtarrogance.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Andrej Babis har været ved magten siden december 2025.

Han leder en trepartiregering med sit eget parti, ANO, det stærkt højreorienterede SPD samt det EU-skeptiske Motoristé sobě, der ligeledes repræsenterer højrefløjen.

Også i februar gik titusindvis på gaden for at demonstrere mod Andrej Babis.

Bag lørdagens demonstration stod bevægelsen Milion chvilek pro demokracii, der også er kendt under det engelske navn The Million Moments for Democracy.

Bevægelsen har flere gange kritiseret regeringen i Tjekkiet for at nedtone truslen fra Rusland efter landets fuldskala-invasion af Ukraine i 2022.

Den anslår, at der lørdag var flere end 200.000 mennesker, som var samlet til demonstrationen, der fandt sted i nabolaget Letná.

Det har ifølge AFP dog ikke været muligt at få det tal uafhængigt bekræftet.

/ritzau/

Saudi-Arabien har beordret Irans forsvarsattaché og fire andre ambassade-ansatte til at forlade landet inden for 24 timer.

Det skriver det saudiarabiske udenrigsministerium i en erklæring ifølge Reuters.

De er desuden blevet erklæret for persona non grata i Saudi-Arabien - det vil sige uønskede.

Det drejer sig ud over forsvarsattachéen også om hans assistent og om tre personer, hvis præcise stillingsbetegnelser på ambassaden ikke fremgår.

Udvisningen er ifølge ministeriet sket med baggrund i, hvad det beskriver som fortsatte iranske angreb mod saudiarabisk territorium.

I erklæringen fra udenrigsministeriet fordømmer Saudi-Arabien angrebene.

Fortsatte angreb fra Iran vil føre til en yderligere eskalering af situationen og have "betydelige konsekvenser" for nuværende og fremtidige relationer mellem de to lande, lyder det.

Saudi-Arabien har, siden Israel og USA's indledte krigen mod Iran den 28. februar, været udsat for angreb fra Iran.

Iran har således sendt hundredvis af missiler og droner mod landet. Saudi-Arabien siger, at langt størstedelen dog er blevet opsnappet.

Ifølge landets myndigheder er i alt to civile blevet dræbt i angrebene.

Tidligere på dagen lørdag meddelte det saudiarabiske forsvarsministerium ligeledes, at landets luftforsvar havde nedskudt 22 droner i den østlige del af landet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag udtalte Saudi-Arabiens udenrigsminister, Faisal bin Farhan, sig i et interview om situationen.

Her lød det blandt andet, at Saudi-Arabien forbeholder sig retten til militære handlinger mod Iran, hvis det vurderes at være nødvendigt.

Han sagde også, at den smule tillid, der tidligere var til Iran, nu er "fuldstændigt smadret".

Saudi-Arabien og Iran genoprettede de diplomatiske forbindelser i 2023.

Det skete som led i et forsøg på at dæmpe spændingerne efter mange års fjendskab, hvor de har støttet hver deres politiske og militære grupper i regionen.

/ritzau/

Flere personer er blevet såret i missilangreb på to israelske byer lørdag aften.

Det skriver ambulancetjenesten Magen David Adom i flere opslag på X.

39 personer er blevet såret i byen Dimona i Israel ifølge ambulancetjenesten. Derudover meldes omkring 30 sårede i byen Arad.

To børn meldes at være blandt de sårede.

Ifølge det israelske militær er missilerne blevet affyret fra Iran.

Det skriver militæret i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Et atomkraftværk ligger ifølge nyhedsbureauet AFP 13 kilometer fra byen Dimona i Negev-ørkenen.

I et opslag på X skriver Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), at det ikke har modtaget indikationer på skade på atomforskningscenteret i Negev.

Angrebet kommer samme dag, som USA og Israel har angrebet et af Irans vigtigste atomanlæg, som ligger ved byen Natanz.

Det rapporterede det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Oplysningen om angrebet kom fra Irans atomagentur.

- Som følge af USA's og det zionistiske regimes ulovlige angreb på vores land er berigelseskomplekset ved Natanz denne morgen blevet ramt, skrev Irans atomagentur i en udtalelse.

I anlægget ved Natanz bliver der beriget uran, som USA og Israel mistænker skal bruges til udvikling af atomvåben.

Ifølge iransk stats-tv er angrebet på Dimona et modsvar på angrebet mod det iranske atomkraftværk.

Iran har flere gange anklaget Israel og USA for at angribe atomanlægget.

Tirsdag bekræftede Det Internationale Atomenergiagentur, at der er skader på indgangsbygninger til det underjordiske anlæg.

- Der forventes ingen radiologiske konsekvenser, og der er ikke registreret yderligere påvirkning af selve berigelsesanlægget, som blev alvorligt beskadiget under konflikten i juni, skrev IAEA i et opslag på X med henvisning til tidligere angreb på værket.

Natanz var sammen med Isfahan- og Fordow-anlæggene blandt de iranske atomfaciliteter, som blev udsat for omfattende amerikanske angreb i juni 2025.

/ritzau/