En 39-årig mand erkendte mandag, at han for et år siden købte en kniv og slog en tilfældig kvinde ihjel i Sønderborg.

Det skriver JydskeVestkysten.

Retten i Sønderborg har mandag kendt manden skyldig i drab.

Den 39-årige er dog ikke egnet til en almindelig fængselsstraf. Han er i stedet dømt til anbringelse på en sikret afdeling for personer med vidtgående handicap.

Drabet fandt sted om formiddagen lørdag 23. november sidste år.

Den 67-årige Elzbieta Lange havde været ude og købe julegaver til sine børnebørn, da hun i et grønt område i Sønderborg blev overfaldet af den 39-årige mand.

Han stak hende to gange - en gang i ryggen og en gang i nakken.

- Der er sket et mord herude. Der er sket et mord. I Mølleparken.

- Jeg kom ved et uheld til at slå hende ihjel, sagde den tiltalte ifølge JydskeVestkysten i et alarmopkald, der mandag blev afspillet i retten.

Elzbieta Lange var et tilfældigt offer. Den 39-årige mand havde forinden købt en kniv i Biltema, fordi han ville slå nogen ihjel. Men han havde ikke på forhånd planlagt, hvem det skulle være.

Den 39-årige blev anholdt på stedet. Dagen efter blev han fremstillet i retten, som varetægtsfængslede ham i surrogat, da han ikke er egnet til at være i en almindelig arrest.

Under sagen har han derfor været fængslet på Kofoedsminde, der er en sikret institution for voksne domfældte udviklingshandicappede, som har begået personfarlig kriminalitet.

Med i dommen hører, at den drabsdømte skal betale en erstatning til Elzbieta Langes to efterladte sønner. Erstatningen lyder samlet på 245.000 kroner og skal blandt andet dække begravelsesudgifter.

Den dømte vil ifølge JydskeVestkysten ikke anke dommen.

/ritzau/

Gaza Humanitarian Foundation (GHF) har afsluttet sit arbejde i Gaza efter et halvt år med uddeling af nødhjælp i det palæstinensiske område.

Det skriver GHF i en udtalelse ifølge Reuters og avisen Times of Israel.

Organisationen fik til opgave at uddele nødhjælp i Gaza i maj.

Forinden havde Israel gennem flere måneder forhindret FN og andre internationale organisationer i at uddele nødhjælp til palæstinenserne.

GHF er en amerikansk organisation. Men ifølge flere kilder var israelske embedsmænd og højtstående israelske forretningsfolk involveret i grundlæggelsen af GHF i begyndelsen af året, skriver Times of Israel.

Organisationen er mange gange blevet kritiseret for ikke at sørge tilstrækkeligt for sikkerheden omkring sin nødhjælpsuddeling i Gaza.

Adskillige gange er palæstinensere blevet dræbt i forbindelse med, at der er opstået uroligheder omkring GHF's uddeling af mad.

Desuden er GHF blevet kritiseret for at uddele nødhjælp for få steder i Gaza, hvilket har betydet, at mange palæstinensere skulle bevæge sig over store afstande for at få fat i mad og andre basale fornødenheder.

/ritzau/

En 39-årig mand erkendte mandag, at han for et år siden købte en kniv og slog en tilfældig kvinde ihjel i Sønderborg.

Det skriver JydskeVestkysten.

Retten i Sønderborg har mandag kendt manden skyldig i drab.

Den 39-årige er dog ikke egnet til en almindelig fængselsstraf. Han er i stedet dømt til anbringelse på en sikret afdeling for personer med vidtgående handicap.

Drabet fandt sted om formiddagen lørdag 23. november sidste år.

Den 67-årige Elzbieta Lange havde været ude og købe julegaver til sine børnebørn, da hun i et grønt område i Sønderborg blev overfaldet af den 39-årige mand.

Han stak hende to gange - en gang i ryggen og en gang i nakken.

- Der er sket et mord herude. Der er sket et mord. I Mølleparken.

- Jeg kom ved et uheld til at slå hende ihjel, sagde den tiltalte ifølge JydskeVestkysten i et alarmopkald, der mandag blev afspillet i retten.

Elzbieta Lange var et tilfældigt offer. Den 39-årige mand havde forinden købt en kniv i Biltema, fordi han ville slå nogen ihjel. Men han havde ikke på forhånd planlagt, hvem det skulle være.

Den 39-årige blev anholdt på stedet. Dagen efter blev han fremstillet i retten, som varetægtsfængslede ham i surrogat, da han ikke er egnet til at være i en almindelig arrest.

Under sagen har han derfor været fængslet på Kofoedsminde, der er en sikret institution for voksne domfældte udviklingshandicappede, som har begået personfarlig kriminalitet.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) er forsigtig i sine udtalelser efter et møde for EU-landenes stats- og regeringsledere mandag.

Mens EU's præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte om "momentum" og "fremskridt" i forhandlingerne om fred i Ukraine, så ser den danske statsminister fortsat risiko for en aftale til Ruslands fordel.

- Det er ikke kun Ukraine, der befinder sig i en svær og farlig situation. Det gør hele Europa potentielt også.

- De igangværende forhandlinger er de seneste dage gået i en bedre retning, men der er fortsat en risiko for et resultat, der alt andet lige vil være til Ruslands fordel, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Mandagens EU-topmøde kom, efter at USA's præsident, Donald Trump, foreslog en fredsplan på 28 punkter.

Den ønsker Trump, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tilslutter sig inden den amerikanske højtid thanksgiving, der begynder torsdag i denne uge.

I sidste uge skabte en lækket udgave af planen dog bekymring i både Ukraine og EU.

Den første, lækkede udgave af USA's udspil fastslog blandt andet, at Ukraine og Nato skulle forpligte sig til, at landet aldrig må blive optaget i den vestlige militæralliance.

Nato må ifølge den tidligere lækkede udgave heller ikke sætte soldater ind i Ukraine.

Ifølge den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, er det dog siden lykkedes Europa at få ændret afgørende i planen.

- Alle spørgsmål, som omhandler Europa og Nato, er blevet fjernet fra planen - en afgørende succes, som vi har opnået i går, siger Johann Wadephul til radiostationen Deutschlandfunk mandag.

Den lækkede amerikanske plan satte blandt andet også grænser for, hvor stor Ukraines hær må være, og den fastslog, at Ukraine skulle afgive hele Donbas-regionen i Østukraine.

Den er ellers ikke under fuldstændig russisk kontrol.

- Alle i Europa ønsker fred. Men det skal være en fred, der bringer Europa et bedre sted hen. Hvis vi giver Rusland lov til at bestemme over Europas fremtid, så har vi svækket os selv.

- Se blot på de mange hybride angreb på flere europæiske lande, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at Ukraine fortsat skal støttes. Ikke bare i fredsforhandlingerne, men også militært.

- Vi skal sikre, at Ukraines grænser og ret til selvbestemmelse respekteres.

- Vigtigt, at vi fokuserer på, hvad vi kan gøre fra europæisk side. Europa skal øge støtten til Ukraine. Militært og finansielt. Og vi skal opruste, så vi kan forsvare Europa og afskrække Rusland, siger Mette Frederiksen.

Efter mandagens møde understregede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også, at en fredsaftale skal bygge på "respekt" for Ukraines suverænitet og territorium.

For det andet skal Ukraine ifølge von der Leyen selv kunne bestemme størrelsen på sin egen hær.

Og for det tredje skal EU's "centrale rolle i sikringen af fred i Ukraine" ifølge von der Leyen afspejles i en fredsaftale.

Tirsdag mødes koalitionen af villige lande via videolink for at fortsætte diskussionerne af fredsudspillet.

Koalitionen består af mere end 30 lande, der arbejder for sikkerhedsgarantier og langvarig støtte til Ukraine.

/ritzau/

Europæiske landes ændringer i USA's 28-punkts-plan for fred i Ukraine er fuldstændigt ukonstruktive og vil ikke få Ruslands velsignelse.

Det siger Jurij Usjakov, der er udenrigspolitisk rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, på et pressemøde ifølge Reuters.

- Den europæiske plan er ved første øjekast fuldstændigt ukonstruktiv og fungerer ikke for os, siger han.

En plan for, hvordan krigen i Ukraine kan afsluttes, blev lækket til en række amerikanske medier op til weekenden i sidste uge.

Bag den står USA's præsident, Donald Trump, og hans administration.

Planen så umiddelbart ud til at opfylde flere af Ruslands ønsker - herunder et krav om, at Ukraine skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig skal blive medlem af forsvarsalliancen Nato.

Siden har europæiske ledere været samlet for at diskutere planen.

Tidligere mandag fortalte den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, at det var lykkedes Europa at ændre væsentligt i udspillet.

- Alle spørgsmål, som omhandler Europa og Nato, er blevet fjernet fra planen - en afgørende succes, som vi har opnået i går, sagde Johann Wadephul til den tyske radiostation Deutschlandfunk mandag formiddag.

Donbas, som USA's plan krævede overdraget til Rusland, er på nuværende tidspunkt delvist - men ikke fuldstændigt - under russisk kontrol.

Regionen ligger i det østlige Ukraine og består af provinserne Luhansk og Donetsk. En overdragelse af den til Rusland ville være en stor indrømmelse fra Ukraines og landets allieredes side.

Et andet punkt i USA's 28-punkts-plan handler om, at Ukraines væbnede styrker skal reduceres markant.

Jurij Usjakov siger, at "ikke alle, men ret mange betingelser" i USA's plan synes at være "ret acceptable" for Rusland.

Der vil dog være brug for nærmere drøftelser om dele af USA's udspil, tilføjer han ifølge Reuters.

Tidligere mandag sagde EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, at EU fastholder, at Ukraines suverænitet skal respekteres i en fredsaftale, og at Ukraine skal sidde med ved forhandlingsbordet.

- Dette er vores kerneprincipper fremadrettet: Ukraines territorium og suverænitet skal respekteres.

- Kun Ukraine som et suverænt land kan træffe beslutninger om dets militære styrker. Beslutningen om deres fremtid er i deres egne hænder, sagde von der Leyen.

Hun afviste dermed USA's forslag om henholdsvis en afgivelse af Donbas og en reduktion af Ukraines væbnede styrker uden Ukraines samtykke.

/ritzau/

USA's handelsminister, Howard Lutnick, har en klar, men kontroversiel opfordring til EU: Unionens digitale regler skal lempes.

Til gengæld er USA villig til at lempe told på stål, og samtidig vil amerikanske investeringer i blandt andet datacentre i Europa blive øget markant.

Det var meldingen efter et møde mellem USA's og EU's handelsministre i Bruxelles mandag.

- Balancerede digitale regler vil give så mange investeringer. Hvis EU får det gjort rigtigt, så vil skalaen af investeringer være fantastisk, siger Howard Lutnick med en talemåde, der giver mindelser om USA's præsident, Donald Trump.

EU ser dog de digitale regler som en vigtig beskyttelse af borgerne i EU og et forsøg på at skabe en global standard for store techselskaber.

Dermed fik EU og USA ikke et gennembrud på mandagens møde, selv om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) betegner mødet som "konstruktivt".

- Det er meget nyttigt, at vi havde mulighed for at diskutere situationen i Bruxelles mellem alle handelsministrene. Det var en åbenhjertig og konstruktiv diskussion, siger Lars Løkke Rasmussen efter mødet.

USA er dog fortsat kritisk over EU's forsøg på at blive en global supermagt, når det gælder regler for techselskaber.

USA's handelsrepræsentant Jamieson Greer mener, at EU's Digital Markets Act nærmest er målrettet de store amerikanske techselskaber, som ifølge Greer "aggressivt" bliver forfulgt med bøder af EU.

Trump-administrationen kræver ikke, at EU helt dropper den digitale lovgivning, men Howard Lutnick lader efter mandagens møde forstå, at USA vil have større spillerum for techselskaberne:

- Hvis EU balancerede de digitale regler bedre, så vil det kunne føre til investeringer i EU på 1000 milliarder. Det vil svare til et boost på 1,5 procent af EU's samlede økonomi.

- EU behøver ikke at droppe reglerne, men lave mere balancerede regler. Hvis de kan det, så kan vi hjælpe med told på stål, siger Howard Lutnick.

Dermed lægger han op til en byttehandel, som kan blive svær for EU at nå til enighed om. Særligt i EU-Parlamentet er der udbredt modvilje mod at lempe de digitale regler.

Donald Trump har skabt stor europæisk frustration med sine toldsatser - alligevel brugte Lutnick besøget i Bruxelles til at tale for øget samarbejde mellem EU og USA.

- Hvis vi går sammen, så kan vi skabe den stærkeste handelsblok i verden, siger Lutnick.

Også den danske udenrigsminister håber på en vej frem for handlen over Atlanten.

- Når vi samler vores kræfter, så er vi stærke. Vi er den største handelsblok i verden. Og når vi forener vores styrke, så kan vi sætte standarder for hele verden, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

En treårig dreng med den sjældne sygdom Hunters syndrom ser ud til at udvikle sig normalt, efter at han for et år siden som den første i verden med sygdommen blev behandlet med en ny genterapi.

Det skriver det britiske medie BBC.

Det er læger på Royal Manchester Children's Hospital i Storbritannien, der står for behandlingen.

Lægen Simon Jones, som er med til at lede forsøgsbehandlingen, kalder det fantastisk, at treårige Oliver Chu udvikler sig så positivt.

- Jeg har ventet i 20 år på at se en dreng som "Ollie" klare sig så godt. Det er bare så fantastisk, siger han til BBC.

Hunters syndrom er en arvelig sygdom, som forårsager, at kroppen ikke udvikler sig normalt. Der kan være skader på organer og også kognitiv svækkelse.

I de mest alvorlige tilfælde dør patienterne, inden de fylder 20 år.

Som oftest opdages sygdommen i de tidlige barneår. Det er også tilfældet for Oliver Chu, som kommer fra Californien i USA.

Sygdommen behandles i dag med medicin, som kan få den fysiske udviklingshæmning til at gå langsommere. Men den hjælper ikke mod de kognitive symptomer.

Lægernes håb er, at genterapi med stamceller kan stoppe sygdommen helt.

Behandlingen går ud på, at man tager celler fra blodet og ændrer i generne, inden man fører cellerne tilbage til patienten.

Patienter med Hunters syndrom kan på den måde få nye celler, der kan producere det enzym, der mangler i deres krop. Enzymet er afgørende for at nedbryde sukkermolekyler, der ellers ophober sig forskellige steder i kroppen og skaber skaderne på både hjerne og organer.

Sygdommen er meget sjælden. I Danmark er der ifølge Sundhed.dk omkring fem personer, der lider af Hunters syndrom.

Det rammer næsten udelukkende drenge og mænd, fordi det kommer fra et gen, der sidder på X-kromosomet.

Kvinder har to X-kromosomer, og det kræver altså, at begge forældre giver genet videre, før en kvinde udvikler sygdommen.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) er forsigtig i sine udtalelser efter et møde for EU-landenes stats- og regeringsledere mandag.

Mens EU's præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte om "momentum" og "fremskridt" i forhandlingerne, så ser den danske statsminister fortsat risiko for en aftale til Ruslands fordel.

- Det er ikke kun Ukraine, der befinder sig i en svær og farlig situation. Det gør hele Europa potentielt også.

- De igangværende forhandlinger er de seneste dage gået i en bedre retning, men der er fortsat en risiko for et resultat, der alt andet lige vil være til Ruslands fordel, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Hun understreger, at Ukraine fortsat skal støttes. Ikke bare i fredsforhandlingerne, men også militært.

- Vi skal sikre, at Ukraines grænser og ret til selvbestemmelse respekteres.

- Vigtigt, at vi fokuserer på, hvad vi kan gøre fra europæisk side. Europa skal øge støtten til Ukraine. Militært og finansielt. Og vi skal opruste, så vi kan forsvare Europa og afskrække Rusland, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Europæiske landes ændringer i USA's 28-punkts-plan for fred i Ukraine er fuldstændigt ukonstruktive og vil ikke få Ruslands velsignelse.

Det siger Jurij Usjakov, der er udenrigspolitisk rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, på et pressemøde ifølge Reuters.

- Den europæiske plan er ved første øjekast fuldstændigt ukonstruktiv og fungerer ikke for os, siger han.

En plan for, hvordan krigen i Ukraine kan afsluttes, blev lækket til en række amerikanske medier op til weekenden i sidste uge.

Bag den står USA's præsident, Donald Trump, og hans administration.

Planen så umiddelbart ud til at opfylde flere af Ruslands ønsker - herunder et krav om, at Ukraine skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig skal blive medlem af forsvarsalliancen Nato.

Siden har europæiske ledere været samlet for at diskutere planen.

Tidligere mandag fortalte den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, at det var lykkedes Europa at ændre væsentligt i udspillet.

- Alle spørgsmål, som omhandler Europa og Nato, er blevet fjernet fra planen - en afgørende succes, som vi har opnået i går, sagde Johann Wadephul til den tyske radiostation Deutschlandfunk mandag formiddag.

/ritzau/

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

En treårig dreng med den sjældne sygdom Hunters syndrom ser ud til at udvikle sig normalt, efter at han for et år siden som den første i verden med sygdommen begyndte at få behandling med en ny genterapi.

Det skriver det britiske medie BBC.

Det er læger på Royal Manchester Children's Hospital i Storbritannien, der står for behandlingen.

Lægen Simon Jones, som er med til at lede forsøgsbehandlingen, kalder det fantastisk, at treårige Oliver Chu udvikler sig så positivt.

- Jeg har ventet i 20 år på at se en dreng som Ollie klare sig så godt. Det er bare så fantastisk, siger han til BBC.

Hunters syndrom er en arvelig sygdom, som forårsager, at kroppen ikke udvikler sig normalt. Der kan være skader på organer og også kognitiv svækkelse.

I de mest alvorlige tilfælde dør patienterne, inden de fylder 20 år.

Som oftest opdages sygdommen i de tidlige barneår. Det er også tilfældet for Oliver Chu, som kommer fra Californien i USA.

Sygdommen behandles i dag med medicin, som kan få den fysiske udviklingshæmning til at gå langsommere. Men den hjælper ikke mod de kognitive symptomer.

Lægernes håb er, at genterapi med stamceller kan stoppe sygdommen helt.

/ritzau/

Skatteministeriet varsler fyringer i seks styrelser for at kunne tilpasse sig faldende budgetter.

Det meddeler ministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Skatteministeriet, som skal spare cirka 1,1 milliard kroner i 2030, forventer at skulle afskedige 610-640 medarbejdere. Det er ud af en medarbejderstyrke på cirka 12.500.

De berørte styrelser er Skattestyrelsen, Motorstyrelsen, Gældsstyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen.

De forventede afskedigelser sker som led i det langsigtede statslige arbejdsprogram, der skal sikre, at pengene bruges, hvor "de gør størst gavn", og hvor målet er at "begrænse statsligt bureaukrati".

Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) står Skatteministeriet grundlæggende et bedre sted med en forvaltning, der er vokset i det seneste årti.

- Derfor er koncernen også rustet til at bidrage til besparelserne i det statslige arbejdsprogram. Det står jeg på mål for, selv om det aldrig er en rar situation at skulle sige farvel til dygtige ledere og medarbejdere, siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Udmeldingen vækker opsigt hos Djøf Offentlig, der varetager interesserne for overenskomstansatte medlemmer af Djøf i stat, regioner og kommuner.

- Det er helt afgørende, at ministeriet melder klart ud til medarbejderne, hvilke opgaver, der ikke længere skal løftes.

- Man kan ikke afskedige så mange medarbejdere og samtidig forvente, at de resterende medarbejdere kan nå det samme.

- Det vil øge arbejdspresset helt urimeligt. For vi ved, at der allerede i dag bliver løbet stærkt, siger Johanne Nordmann, der er formand for Djøf Offentlig.

Besparelser i skatteforvaltningen indfases løbende. Fra næste år skal der spares cirka 215 millioner kroner. Den fulde besparelse skal nås i 2030.

Skatteministeriet er næsten fordoblet i antal ansatte siden 2014, da der var cirka 6600 ansatte.

Den markante tilførsel af medarbejdere kom i en periode, da man skulle genoprette skatteforvaltningen.

Skatteministeriet er langtfra det eneste sted i staten, hvor man skal spare i forbindelse med det statslige arbejdsprogram.

Over en bred kam vil man reducere antallet af tilsyn, og der skal være færre regler. Driften skal med regeringens ord være mere effektiv.

I alt skal der spares 5,5 milliarder kroner i 2030.

/ritzau/

Tidligere medlem af Folketinget Lars Aslan Rasmussen (S) stiller sig til rådighed som Socialdemokratiets fagborgmester i Københavns Kommune.

Det skriver han på Facebook.

Efter at kommunalvalget tirsdag i sidste uge endte med skuffelse for Socialdemokratiet, stod overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at blive beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar.

Men hun har valgt at stoppe i politik, og derfor skal en anden socialdemokrat overtage fagborgmesterposten.

- Jeg har tænkt meget over det. Og jeg er nået frem til én ting: Jeg skylder de mennesker, der stemte på mig, og de værdier, jeg altid har kæmpet for, at stille mig til rådighed.

- Jeg er søn af en gæstearbejder fra Tyrkiet og en dansk mor. Jeg er født og opvokset på Nørrebro, et sted hvor integration ikke er teori, men virkelighed. Jeg ved, hvor svært det kan være at finde fodfæste i et nyt land, og hvor meget det betyder at have et arbejde, et fællesskab og føle sig som en del af Danmark, skriver Aslan Rasmussen blandt andet på Facebook.

Han er den første socialdemokrat, der melder sig som kandidat til den ledige post.

Socialdemokratiet fik i København kun 12,7 procent af stemmerne, og Rosenkrantz-Theils mission om at blive overborgmester fejlede. Dermed slutter over 100 år på magten for Socialdemokratiet i landets hovedstad.

Rosenkrantz-Theil fik 11.808 personlige stemmer, hvilket var flest af de socialdemokratiske kandidater.

Aslan Rasmussen blev nummer to på den liste med 4656 personlige stemmer. Socialdemokratiet fik i alt valgt otte ind i Københavns Borgerrepræsentation.

Lars Aslan Rasmussen har været folketingsmedlem fra 2016 til 2022. Han har også været medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Det var fra 2006 til 2016.

Ifølge DR har S-kandidaterne i København fået deadline til fredag klokken 12 til at melde sig som kandidat til posten.

Niels E. Bjerrum, der kan fortsætte i Københavns Borgerrepræsentation efter Rosenkrantz-Theils exit, har til TV 2 udtalt, at Andreas Keil (S) skal have posten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune. Ved valget fik Andreas Keil 960 personlige stemmer.

- Antallet af stemmer indikerer ikke, om man bliver en god eller en dårlig borgmester. Jeg tror, Andreas Keil kan samle partiet og bidrage til et godt klima, lave gode aftaler og sørge for, at vi med vores mandater får mest mulig indflydelse, udtaler Bjerrum, som fik niendeflest personlige stemmer blandt socialdemokraterne, til TV 2.

Keil skriver i en sms til TV 2 Kosmopol, at han "meget seriøst" overvejer at stille sig til rådighed.

- Jeg har fået mange opfordringer til at stille op, og derfor overvejer jeg det nu meget seriøst, skriver han til mediet.

Mandag i næste uge vil de delegerede i partiets københavnerafdeling ifølge Bjerrum beslutte, hvem der skal have fagborgmesterposten.

Aslan Rasmussen indikerer på Facebook, at han ikke bliver den eneste kandidat - uden at nævne andre navne.

Foruden Aslan Rasmussen og Keil blev også Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Kasper Stisen, Yildiz Akdogan og Ulla Krag valgt direkte ind ved tirsdagens valg, mens altså Bjerrum overtager det mandat, som Rosenkrantz-Theil efterlader.

Stisen oplyser til Politiken, at han ikke er kandidat til posten.

Borgerrepræsentationen i København har 55 pladser. Der er en overborgmester og seks fagborgmestre, som hver står i spidsen for en forvaltning.

/ritzau/

Det halter for myndighederne med at sikre de lovpligtige indsatser for flygtninge og familiesammenførte, og det kritiseres af Statsrevisorerne mandag.

De jobparate flygtninge og familiesammenførte har lovkrav på et virksomhedsrettet tilbud inden for en måned - og et efterfølgende tilbud senest seks uger derefter.

Men kun 50 procent får det første tilbud rettidigt, mens det efterfølgende virksomhedsrettede tilbud kun gives rettidigt i 29 procent af tilfældene. En femtedel har slet ikke fået et tilbud inden for den undersøgte periode på tre et halvt år.

Det viser Rigsrevisionens rapport til Statsrevisorerne.

- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at kommunernes integrationsindsats overholder kravene i integrationsloven, skriver de i en beretning mandag.

Utilfredsstillende er en middel kritik fra Statsrevisorerne, som benytter forskellige niveauer af kritik i deres beretninger.

En kritik på tilsvarende niveau rettes mod kommunerne i spørgsmålet om lovpligtige indsatser til flygtninge og familiesammenførte.

Rigsrevisionen har undersøgt udviklingen i perioden fra september 2021 til december 2024.

Mens myndighederne ikke får givet de virksomhedsrettede tilbud i tide, så går det langt bedre med tilbud om danskuddannelse. 90 procent henvises inden for fristen. Seks procent er henvist efter fristen.

Det går også godt med at overholde frister for den kontrakt, visitation og opfølgning, som kommunerne skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte.

Kontrakter indgås rettidigt i 94 procent af tilfældene. Kontrakten skal beskrive mål for arbejde eller uddannelse.

- Ministeriet har ikke brugt den tilgængelige viden om problemernes omfang godt nok. Konsekvensen er, at flygtninge og familiesammenførte har ventet for længe med at møde arbejdsmarkedet, som er en forudsætning for at blive selvforsørgende, skriver Statsrevisorerne.

/ritzau/

Skatteministeriet varsler fyringer i seks styrelser for at kunne tilpasse sig faldende budgetter.

Det meddeler ministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Skatteministeriet, som skal spare cirka 1,1 milliard kroner i 2030, forventer at skulle afskedige 610-640 medarbejdere. Det er ud af en medarbejderstyrke på cirka 12.500.

De berørte styrelser er Skattestyrelsen, Motorstyrelsen, Gældsstyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen.

De forventede afskedigelser sker som led i det langsigtede statslige arbejdsprogram, der skal sikre, at pengene bruges, hvor "de gør størst gavn", og hvor målet er at "begrænse statsligt bureaukrati".

Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) står Skatteministeriet grundlæggende et bedre sted med en forvaltning, der er vokset i det seneste årti.

- Derfor er koncernen også rustet til at bidrage til besparelserne i det statslige arbejdsprogram. Det står jeg på mål for, selv om det aldrig er en rar situation at skulle sige farvel til dygtige ledere og medarbejdere, siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Besparelser i skatteforvaltningen indfases løbende. Fra næste år skal der spares cirka 215 millioner kroner. Den fulde besparelse skal nås i 2030.

Skatteministeriet er næsten fordoblet siden 2014, da der var cirka 6600 ansatte.

Den markante tilførsel af medarbejdere kom i en periode, da man skulle genoprette skatteforvaltningen.

Skatteministeriet er langtfra det eneste sted i staten, hvor man skal spare i forbindelse med det statslige arbejdsprogram.

Over en bred kam vil man reducere antallet af tilsyn, og der skal være færre regler. Driften skal med regeringens ord være mere effektiv.

I alt skal der spares 5,5 milliarder kroner i 2030.

/ritzau/

Hvidvasksekretariatet har modtaget underretninger om potentiel hvidvask om 15 procent af de kommercielle, godkendte sociale botilbud for børn og voksne.

Det fremgår af den seneste kvartalsrapport fra Hvidvasksekretariatet mandag.

Underretningerne drejer sig om virksomhederne bag botilbuddene eller deres ejere.

Det bringer sociale boligtilbud på højde med brancher som grillbarer og pizzeriaer, når det kommer til underretninger om potentiel hvidvask. Det er brancher, som Erhvervsstyrelsen har defineret som risikobrancher for hvidvask.

Andelen af underretninger placerer branchen over både flytteforretninger og værtshuse.

Hvidvasksekretariatet har undersøgt 301 kommercielle, godkendte sociale botilbud, og det har modtaget underretninger om 46 af botilbuddene. I rapporten kaldes tallet bemærkelsesværdigt højt.

I rapporten fremgår det, at et botilbud kun er talt med, hvis der er modtaget minimum fem underretninger i løbet af en periode på fire år.

De 46 botilbud har modtaget godt 2,7 milliarder kroner i årene 2021 til 2024.

Hvidvasksekretariatet understreger, at en underretning ikke i sig selv beviser, at ejerne bag et kommercielt socialt botilbud begår økonomisk kriminalitet.

De underretningspligtige enheder som banker, revisorer og advokater skal underrette allerede i tilfælde, hvor de ikke kan afkræfte en mistanke om hvidvask.

Sammenligner man med antallet af underretninger for de brancheopdelinger, som Danmarks Statistik bruger, placerer det "godkendte sociale botilbud for børn og voksne" sig i top-15 over de brancher, der underrettes mest om.

Det er blandt 600 sammenlignelige brancher.

Ulrik Wilbek, der er formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg, mener, at det er en alvorlig situation på socialområdet.

- Vi har tidligere set enkeltstående eksempler på omfattende økonomisk kriminalitet, men alt tyder nu på, at det her er langt mere omfangsrigt og forgrenet, end vi har vidst indtil nu.

- Og vi frygter, at det også handler om andre områder end socialområdet, siger han.

/ritzau/