Når arrestanter mandag morgen skal stilles for en dommer i Københavns Byret eller Retten på Frederiksberg, foregår det ikke i de sædvanlige retsbygninger.

Efter flere års forsinkelse tager de københavnske byretter mandag morgen en ny, særlig sikret retsbygning i brug.

Bygningen ligger klos op ad Vestre Fængsel, og derfor sparer fængselsbetjentene tid på transporten af arrestanterne.

Nu kan de følge arrestanterne til retten uden at skulle udenfor, da en tunnel forbinder fængslet og den nye retsbygning.

Egentlig skulle byggeriet havde stået klar allerede i 2021 eller 2022. Men siden har flere problemer spændt ben for den tidsplan.

Det fremgår af Transportministeriets rapporter gennem årene om status for anlægs- og byggeprojekter.

I den seneste rapport fremgår det, at byggeriet pr. 1. januar 2025 havde kostet 178,9 millioner kroner.

Det er en del mere end de 124,6 millioner kroner, som udgifterne blev anslået til i 2019.

Projektet har ifølge ministeriet været ramt af fejl og mangler. Blandt andet derfor opstod en tvist mellem Bygningsstyrelsen og totalrådgiveren.

Der har også været flere vandskader i bygningen, mens den har stået tom.

I 2023 blev omkring 100 kvadratmeter af kælderetagen ramt af en vandskade, som gav fugtskader på vægge og gulv.

Det blev udbedret i sensommeren 2024, men så var den gal igen.

10. september 2024 var der skybrud over København, og igen trængte vand ind i retsbygningens underetage. Samtidig blev der konstateret skimmelsporer i ventilationskanalerne.

Mandag står bygningen dog klar til brug.

Ligesom i de to byretter skal tilhørere gennem sikkerhedskontrol for at komme ind i bygningen, der ligger særskilt fra Vestre Fængsel.

Indenfor er der to mindre retssale - såkaldte dommervagter - som henholdsvis Københavns Byret og Retten på Frederiksberg skal bruge til at fremstille arrestanter i grundlovsforhør, når der er krav om varetægtsfængsling.

I kælderen er desuden en stor og særligt sikret retssal til de største retssager i København.

I salen er der plads til 15 tiltalte. En glasvæg mellem selve retten og tilhørerne skal skabe ekstra sikkerhed.

Andre retssager vil forsat foregå i byretternes lokaler på Nytorv i København og det centrale Frederiksberg.

Nogle grundlovsforhør kan desuden stadig blive afholdt i de gamle bygninger.

/ritzau/

Indonesien og Sri Lanka har mandag indsat militæret for at hjælpe ofre for oversvømmelser i Sydøstasien.

Indonesiens præsident, Prabowo Subianto, ankom mandag til det nordlige Sumatra, som er blandt de værst ramte områder.

Her sagde Subianto, at regeringen med hjælp fra helikoptere og fly vil sikre, at nødvendig nødhjælp kommer frem.

- Der er flere isolerede landsbyer, som vi - hvis Gud vil - kan nå frem til, siger præsidenten.

Indonesiens regering har desuden sendt tre krigsskibe og to hospitalsskibe til flere områder, hvor ødelagte veje ellers har gjort det umuligt for myndighederne at komme frem.

Søndag lød det, at op mod 600 mennesker havde mistet livet som følge af oversvømmelser og jordskred i fire asiatiske lande.

Mandag meldes op mod 1000 mennesker at have mistet livet i Indonesien, Malaysia, Thailand og Sri Lanka.

Hundredvis af mennesker er desuden meldt savnet, hvilket betyder, at dødstallet risikerer at stige yderligere.

Tre cykloner har på én gang ramt kontinentet og forværret monsunregnen, der falder hvert år. Det har ført til nogle af regionens værste oversvømmelser i årevis.

I Sri Lanka har regeringen i modsætning til Indonesien bedt om international hjælp til at håndtere situationen.

Samtidig har styret i Sri Lanka indsat militærhelikoptere til at nå ud til mennesker, der er strandet i de mest ufremkommelige områder.

Sri Lankas præsident, Anura Kumara Dissanayake, betegner oversvømmelserne som de værste i landets historie.

- Vi står over for den største og mest udfordrende naturkatastrofe i vores historie, siger præsidenten i en tale til nationen.

- Vi vil helt sikkert genopbygge et bedre land end det, vi havde før.

Søndag meldte Sri Lankas katastrofeagentur, at 334 mennesker havde mistet livet under oversvømmelserne.

Indonesien har foreløbig opgjort antallet af døde til mindst 442, mens thailandske myndigheder mandag oplyser, at mindst 176 personer er døde i den sydlige del af landet. I Malaysia har to mistet livet.

/ritzau/AFP

Ordbogen Oxford English Dictionary har kåret "rage bait" som årets ord i 2025.

Det skriver mediet BBC.

Ifølge Oxford University Press, der udgiver Oxford English Dictionary, defineres begrebet som "onlineindhold, der bevidst er skabt til at fremkalde vrede eller forargelse ved at være frustrerende, provokerende eller stødende".

Selv hvis man ikke kender betydningen af ordet, kan man sagtens være blevet udsat for det på sociale medier.

"Rage bait" lægges op på internettet for at øge aktiviteten på websteder eller sociale mediekonti.

Det minder ifølge BBC om internetfætteren "clickbait", der betyder, at en overskrift lokker en læser eller seer ind for at se en artikel eller video.

"Rage bait" er dog skabt til at gøre folk vrede.

Ordet vandt over to andre, der var nomineret til årets ord - nemlig "aura farming" og "biohack".

"Aura farming" betyder, at man dyrker en karismatisk eller attraktiv persona ved at opføre eller præsentere sig selv på en måde, der kan udstråle selvtillid eller mystik.

"Biohack" refererer til at forsøge at forbedre sin fysiske eller mentale sundhed ved at skrue på kost og træning eller bruge andre midler som medicin, kosttilskud eller teknologi.

De nominerede ord har til formål at afspejle nogle af de stemninger og samtaler, der har formet 2025.

/ritzau/

For fem år siden slog en advokatundersøgelse om sexchikane på TV 2 benene væk under journalist Jes Dorph-Petersens karriere.

Han blev fyret fra sit job på TV 2-programmet "Go' aften Live", som produceres af Nordisk Film TV.

Mandag møder den 66-årige tidligere tv-vært i Højesteret, hvor han kræver en erstatning på knap to millioner kroner fra advokaten bag undersøgelsen.

- Jeg ser frem til at få sagen afsluttet. Jeg er sikker på, at Højesteret vil træffe den rigtige afgørelse, siger Dorph-Petersen.

Han har ikke arbejdet meget siden fyringen og fik i efteråret 2022 tilkendt seniorpension, som gives til personer med varigt nedsat arbejdsevne.

- Lægerne har vurderet, at jeg har fået PTSD og simpelthen ikke er egnet til at arbejde på fuld tid på grund af traumer, jeg har fået af sagen, siger han.

En overgang havde han en værtstjans nogle timer om ugen på DK4, og han har skrevet klummer for Avisen.dk. I dag holder han sporadiske foredrag, fortæller han.

Det var i efteråret 2020, at advokat Yvonne Frederiksen fra Norrbom Vinding blev sat til at udføre en advokatundersøgelse for TV 2 af mulig sexchikane på tv-stationen.

To tidligere praktikanter henvendte sig og kom med beskyldninger mod Jes Dorph-Petersen, som handler om episoder i årene 2001 og 2003.

Yvonne Frederiksen beskrev det, der var foregået, som sexchikane, og hun konkluderede, at der var et sagligt grundlag for at fyre Dorph.

Men undersøgelsen var i strid med de principper, som kaldes for "god advokatskik". Det har først Advokatnævnet, siden Østre Landsret og senest Højesteret afgjort med en bøde på 20.000 kroner.

Sideløbende har erstatningssagen kørt i et andet spor.

Tidligere på året frikendte Østre Landsret Yvonne Frederiksen for at skulle betale erstatning til Jes Dorph-Petersen.

Selv om hun har overtrådt god advokatskik, handlede hun ikke "ansvarspådragende", lød landsrettens vurdering.

I stedet skulle Jes Dorph betale 150.000 kroner til Yvonne Frederiksen for hendes sagsomkostninger.

Trods risikoen for at ende med en endnu større regning, hvis han taber igen, har Jes Dorph-Petersen anket til Højesteret.

Erstatningen på næsten to millioner kroner, som han kræver, er blandt andet på baggrund af, at han tjente på den pæne side af 100.000 kroner om måneden, da han blev fyret.

Forud for retsmødet mandag har advokatfirmaet Norrbom Vinding, som Yvonne Frederiksen er ansat i, ingen kommentarer.

Højesteret ventes at afgøre sagen inden jul.

/ritzau/

Mandag behandler Højesteret en sag, hvor tidligere tv-vært kræver en erstatning på knap to millioner kroner fra advokat Yvonne Frederiksen.

Erstatningskravet skyldes en advokatundersøgelse, som advokaten stod bag i 2020 om mulig sexchikane på TV 2. Undersøgelse førte til, at Jes Dorph-Petersen mistede sit job.

Siden har advokaten fået en bøde for brud på god advokatskik.

Jes Dorph-Petersen har sideløbende rejst erstatningssagen, som blev sendt direkte til landsretten, fordi den har principiel karakter. Læs mere her:

* Sager om erstatningskrav behandles som civile sager i retssystemet.

* I dansk ret skelner man mellem erstatning uden for kontrakt og inden for kontraktforhold.

* I Jes Dorph-Petersens sag er der tale om et krav om erstatning uden for kontrakt. Tv-værten havde ingen kontrakt med advokat Yvonne Frederiksen. Det var derimod TV 2, som havde bestilt advokatundersøgelsen.

* Tv-værten er derfor såkaldt tredjemand.

* Hans sag har principiel karakter, fordi den behandler spørgsmålet om, i hvilket omfang advokater er erstatningsansvarlige over for en tredjemand som følge af påståede mangler i en advokatundersøgelse.

* Østre Landsret foretog en konkret vurdering af sagen og kom frem til, at Yvonne Frederiksen ikke havde handlet ansvarspådragende.

* Det havde blandt andet betydning, at hun ikke er ansvarlig over for en tredjemand - som Jes Dorph - i samme udstrækning som over for en klient, som her er TV 2.

Kilder: Processkrift i erstatningssagen, Østre Landsrets dom, lex.dk og domstol.dk.

/ritzau/

For fem år siden slog en advokatundersøgelse om sexchikane på TV 2 benene væk under journalist Jes Dorph-Petersens karriere.

Han blev fyret fra sit job på TV 2-programmet "Go' aften Live", som produceres af Nordisk Film TV.

Mandag møder den 66-årige tidligere tv-vært i Højesteret, hvor han kræver en erstatning på knap to millioner kroner fra advokaten bag undersøgelsen.

- Jeg ser frem til at få sagen afsluttet. Jeg er sikker på, at Højesteret vil træffe den rigtige afgørelse, siger Dorph-Petersen.

Han har ikke arbejdet meget siden fyringen og fik i efteråret 2022 tilkendt seniorpension, som gives til personer med varigt nedsat arbejdsevne.

- Lægerne har vurderet, at jeg har fået PTSD og simpelthen ikke er egnet til at arbejde på fuld tid på grund af traumer, jeg har fået af sagen, siger han.

En overgang havde han en værtstjans nogle timer om ugen på DK4, og han har skrevet klummer for Avisen.dk. I dag holder han sporadiske foredrag, fortæller han.

Det var i efteråret 2020, at advokat Yvonne Frederiksen fra Norrbom Vinding blev sat til at udføre en advokatundersøgelse for TV 2 af mulig sexchikane på tv-stationen.

To tidligere praktikanter henvendte sig og kom med beskyldninger mod Jes Dorph-Petersen, som handler om episoder i årene 2001 og 2003.

Yvonne Frederiksen beskrev det, der var foregået, som sexchikane, og hun konkluderede, at der var et sagligt grundlag for at fyre Dorph.

Men undersøgelsen var i strid med de principper, som kaldes for "god advokatskik". Det har først Advokatnævnet, siden Østre Landsret og senest Højesteret afgjort med en bøde på 20.000 kroner.

Sideløbende har erstatningssagen kørt i et andet spor.

Tidligere på året frikendte Østre Landsret Yvonne Frederiksen for at skulle betale erstatning til Jes Dorph-Petersen.

Selv om hun har overtrådt god advokatskik, handlede hun ikke "ansvarspådragende", lød landsrettens vurdering.

I stedet skulle Jes Dorph betale 150.000 kroner til Yvonne Frederiksen for hendes sagsomkostninger.

Trods risikoen for at ende med en endnu større regning, hvis han taber igen, har Jes Dorph-Petersen anket til Højesteret.

Erstatningen på næsten to millioner kroner, som han kræver, er blandt andet på baggrund af, at han tjente på den pæne side af 100.000 kroner om måneden, da han blev fyret.

Forud for retsmødet mandag har advokatfirmaet Norrbom Vinding, som Yvonne Frederiksen er ansat i, ingen kommentarer.

Højesteret ventes at afgøre sagen inden jul.

/ritzau/

Indonesien og Sri Lanka har mandag indsat militæret for at hjælpe ofre for oversvømmelser.

Indonesiens præsident, Prabowo Subianto, ankom mandag til det nordlige Sumatra.

Her sagde Subianto, at regeringen med hjælp fra helikoptere og fly vil sikre nødhjælp til området, der har været hårdt ramt af oversvømmelser.

- Der er flere isolerede landsbyer, som vi - hvis Gud vil - kan nå frem til, siger præsidenten.

Indonesiens regering har desuden sendt tre krigsskibe og to hospitalsskibe til de værst ramte områder.

Søndag lød det, at op mod 600 mennesker havde mistet livet som følge af oversvømmelser og jordskred i fire asiatiske lande.

Mandag meldes op mod 1000 mennesker at have mistet livet i Indonesien, Malaysia, Thailand og Sri Lanka.

Tre cykloner har på én gang ramt kontinentet og forværret monsunregnen, der falder hvert år. Det har ført til nogle af regionens værste oversvømmelser i årevis.

I Sri Lanka har regeringen bedt om international hjælp til at håndtere situationen.

Derudover har regeringen indsat militærhelikoptere til at nå ud til mennesker, der er strandet i de mest ufremkommelige områder.

Søndag meldte Sri Lankes katastrofeagentur, at 334 mennesker havde mistet livet. Derudover er et stort antal mennesker savnet.

/ritzau/AFP

Salget fra verdens 100 største våbenproducenter nåede sidste år et rekordniveau på 679 milliarder dollar.

Beløbet svarer til 4384,6 milliarder kroner.

Det viser en rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Krigene i Ukraine og Gaza har ifølge rapporten været med til at øge efterspørgslen, så salget af våben i 2024 steg med 5,9 procent i forhold til 2023.

I en tiårig periode fra 2015 til 2024 er våbensalget steget 26 procent.

Især europæiske lande, der yder støtte til Ukraine og føler sig truet af Rusland, har været med til at drive salget op. Det fortæller Jade Guiberteau Ricard, researcher hos Sipri, til AFP.

- Det er primært drevet af Europa, men alle områder er steget bortset fra Asien og Oceanien, siger Jade Guiberteau Ricard til AFP.

Flere europæiske våbenproducenter står ifølge rapporten over for vanskeligheder med at imødekomme den øgede efterspørgsel.

Kinesiske handelsrestriktioner på kritiske mineraler har blandt andet skabt udfordringer med at skaffe materialer.

Amerikanske virksomheder stod i 2024 næsten for halvdelen af det samlede våbensalg.

Af de 100 største våbenproducenter på verdensplan har 39 hjemme i USA - blandt andet de tre største, som sidste år var Lockheed Martin, RTX og Northrop Grumman.

Lockheed Martin producerer kampflyene F-35, som Danmark har indkøbt 27 af. 15 af dem er leveret, mens de sidste 12 ventes at ankomme inden udgangen af 2026.

Sammenlagt solgte de amerikanske virksomheder for 334 milliarder dollar - svarende til 2156,8 milliarder kroner - efter en omsætningsstigning på 3,8 procent i forhold til 2023.

De 26 europæiske producenter, der befinder sig på top-100-listen, omsatte sidste år for 151 milliarder dollar - 975 milliarder kroner. Salget er steget med 13 procent.

Rusland har to våbenvirksomheder blandt verdens 100 største. Det er Rostec og United Shipbuilding Corporation, som tilsammen omsatte for 31,2 milliarder dollar i 2024. Det svarer til 201,5 milliarder kroner.

Selvom de russiske virksomheder ifølge rapporten havde svært ved at skaffe komponenter på grund af internationale sanktioner mod Rusland, så var fremgangen i salget sidste år på 23 procent.

Sipri-rapporten bemærker også, at den russiske våbenindustri har svært ved at finde nok kvalificeret arbejdskraft til at understøtte Ruslands krigsmål.

Sipri er et uafhængigt internationalt forskningsinstitut med base i Sveriges hovedstad, Stockholm. Instituttet udgiver årlige rapporter om global våbenhandel og militærudgifter.

/ritzau/

USA's myndigheder har en formodning om, at den mand, der er mistænkt for at have skudt to medlemmer af Nationalgarden onsdag, først blev radikaliseret, da han ankom til USA.

Det siger USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, til medierne NBC News og ABC News.

- Vi mener, at han blev radikaliseret, efter at han kom her til landet, lyder det til NBC News.

- Vi mener, at det var gennem forbindelser til hans samfundsgruppe og stat, og vi vil fortsætte med at tale med dem, der har været i kontakt med ham - dem, der var hans familiemedlemmer, siger Kristi Noem.

Der er tale om den 29-årige afghanske migrant Rahmanullah Lakanwal, der kom til USA i 2021.

Det gjorde han som led i Biden-administrationens masseevakuering af afghanere, der hjalp amerikanske soldater under den to årtier lange krig i Afghanistan, der sluttede, da Taliban tog magten.

Lakanwal fik asyl i april i år under USA's præsident, Donald Trump. Det viser et regeringsdokument, som Reuters har gennemgået.

Skyderiet mod Nationalgarden fandt sted onsdag lokal tid på Farragut Square, der er et populært forkoststed for kontoansatte i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

En person kom rundt om et hjørne, løftede armen og affyrede et skydevåben mod de to soldater.

Andre soldater fra Nationalgarden kom herefter de to sårede soldater til undsætning og tilbageholdt den mistænkte, inden han blev taget i forvaring af myndighederne.

En af soldaterne har siden mistet livet, mens den anden er i kritisk tilstand.

Efter skyderiet har USA's præsident, Donald Trump, sagt, at han mener, at der har været mangelfuld sikkerhedsgodkendelse af afghanere og andre udenlandske statsborgere under hans forgænger, demokraten Joe Biden.

Det siger præsidenten, til trods for at Lakanwal fik asyl under Trump selv.

Efterfølgende har USA's statsborgerskabs- og immigrationskontor (USCIS) meddelt, at det har stoppet behandling af alle ansøgninger fra afghanske statsborgere.

/ritzau/Reuters

Salget fra verdens 100 største våbenproducenter nåede sidste år et rekordniveau på 679 milliarder dollar.

Beløbet svarer til 4384,6 milliarder kroner.

Det viser en rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Krigene i Ukraine og Gaza har ifølge rapporten været med til at øge efterspørgslen, så salget af våben i 2024 steg med 5,9 procent i forhold til 2023.

I en tiårig periode fra 2015 til 2024 er våbensalget steget 26 procent.

Især europæiske lande, der yder støtte til Ukraine og føler sig truet af Rusland, har været med til at drive salget op. Det fortæller Jade Guiberteau Ricard, researcher hos Sipri, til AFP.

- Det er primært drevet af Europa, men alle områder er steget bortset fra Asien og Oceanien, siger Jade Guiberteau Ricard til AFP.

Flere europæiske våbenproducenter står ifølge rapporten over for vanskeligheder med at imødekomme den øgede efterspørgsel. Det skyldes udfordringer med at skaffe materialer.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at der er en god chance for en aftale mellem Rusland og Ukraine efter de seneste samtaler mellem USA og Ukraine i den amerikanske delstat Florida.

Det siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One natten til mandag dansk tid.

- Ukraine har nogle vanskelige små problemer, siger Trump og henviser til en korruptionssag, der i slutningen af november fik den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, til at trække sig fra posten.

- Men jeg tror, at der er en god chance for, at vi kan indgå en aftale, siger Trump videre.

Efter flere timers forhandlinger, som begge parter kaldte produktive, lød det søndag aften fra USA's udenrigsminister, Marco Rubio, at der stadig mangler at blive udført en del arbejde.

- Det er sensitivt. Det er kompliceret, sagde han.

Mødet finder sted, forud for at USA's særlige udsending Steve Witkoff besøger Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva tirsdag.

- Der er mange dele, der kan rykke sig, og der er naturligvis en anden part involveret her, som skal være en del af ligningen. Det fortsætter senere på ugen, når Witkoff rejser til Moskva, sagde Rubio.

En kilde i den ukrainske delegation beskrev samtidig samtalerne i Florida som "ikke nemme".

En unavngiven kilde, der er bekendt med udviklingen, fortæller, at "amerikanerne virkelig ønsker, at de endelige punkter bliver aftalt" forud for samtalerne mellem USA og Rusland i Moskva.

USA fremlagde tidligere i november et udkast til en fredsplan på 28 punkter, der var udarbejdet uden input fra hverken Europa eller Ukraine. Efter kritik fra både Europa og Ukraine er udkastet blevet modificeret.

Det er fortsat uklart, hvad det nye udkast indeholder.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, siger, at der er en god chance for en aftale mellem Rusland og Ukraine efter de seneste samtaler mellem USA og Ukraine i den amerikanske delstat Florida.

Det siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One natten til mandag dansk tid.

- Ukraine har nogle vanskelige små problemer, siger Trump og henviser til en korruptionssag, der i slutningen af november fik den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, til at trække sig fra posten.

- Men jeg tror, at der er en god chance for, at vi kan indgå en aftale, siger Trump videre.

Efter flere timers forhandlinger, som begge parter kaldte produktive, lød det søndag aften fra USA's udenrigsminister, Marco Rubio, at der stadig mangler at blive udført en del arbejde.

- Det er sensitivt. Det er kompliceret, sagde han.

Mødet finder sted, forud for at USA's særlige udsending Steve Witkoff besøger Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva tirsdag.

- Der er mange dele, der kan rykke sig, og der er naturligvis en anden part involveret her, som skal være en del af ligningen. Det fortsætter senere på ugen, når Witkoff rejser til Moskva, sagde Rubio.

En kilde i den ukrainske delegation beskrev samtidig samtalerne i Florida som "ikke nemme".

/ritzau/AFP

En 27-årig mand er søndag aften blevet indbragt til Skejby Hospital i det nordlige Aarhus med fire knivstik.

Manden, der blev afleveret på hospitalet af kammerater, er uden for livsfare.

Det fortæller Chris Mose, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.

- Vi har mistanke om, at det kan være sket i forbindelse med en familieuoverensstemmelse.

- Vi har forsøgt at afhøre forurettede, men han er ikke så samarbejdsvillig, siger Chris Mose.

Intet tyder ifølge vagtchefen på, at hændelsen er banderelateret.

Østjyllands Politi har sikret videoovervågning fra et område i det vestlige Aarhus, hvor det formodes, at knivstikkeriet er foregået.

- Det præcise gerningssted kender vi ikke. Vi har en mistanke om, hvor det kan være sket i det vestlige Aarhus.

- De kameraer, vi tænker, kan være relevante, har vi sikret overvågning fra, siger Chris Mose.

Når overvågningen mandag bliver gennemgået, kan det muligvis føre politiet på sporet af personer, der har befundet sig i området søndag aften.

Hvis man har oplysninger til sagen, opfordrer Østjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X til, at man ringer 114.

/ritzau/

En 64-årig mand er afgået ved døden efter en togpåkørsel på Kildekrog Station ved Hornbæk søndag aften.

Det oplyser Lee Skeen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

- En mand var ude på skinnerne og blev ramt af toget.

- Vi har ikke ud fra rapporten kunnet klarlægge, præcis hvorfor han befandt sig på skinnerne, andet end at vi ikke mistænker, at der er sket noget kriminelt, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.10.

Lee Skeen kan ikke oplyse meget mere end det, da politiet ikke har mange oplysninger om episoden.

I forbindelse med påkørslen blev togtrafikken standset, lyder det fra vagtchefen.

- Vi underrettede en undersøgelsesvagt ved Banedanmark, og Havarikommissionen blev også tilkaldt. Desuden har vi lavet nogle undersøgelser ude på stedet, siger han.

Togtrafikken er siden genoptaget.

Myndighederne skal mandag undersøge hændelsen yderligere, oplyser Lee Skeen.

Mandens pårørende er underrettet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har haft en samtale med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, på et tidspunkt hvor der er store spændinger mellem de to lande.

Det bekræfter Trump søndag, da han af en journalist bliver spurgt, om han har talt med Maduro.

Præsidenten ønsker dog ikke dele yderligere oplysninger om samtalen.

- Jeg ønsker ikke at kommentere på det. Svaret er ja, siger Donald Trump ifølge Reuters.

- Jeg vil ikke sige, at det gik hverken godt eller skidt. Det var en telefonsamtale, siger han ifølge AFP.

Tidligere på weekenden skrev USA's præsident på sit sociale medie, Truth Social, at luftrummet over Venezuela bør betragtes som fuldstændig lukket.

Det var uklart, om udmeldingen skulle forstås som et forvarsel om et militært angreb.

Fra Venezuelas udenrigsministerium blev det opfattet som en fjendtlig trussel, lød det tidligere søndag.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række både i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

Trumps administration siger, at den militære oprustning handler om at slå ned på narkosmuglere, der transporterer stoffer fra Latinamerika videre mod USA.

Nicolás Maduro hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham som præsident i Venezuela, og at USA er ved at tage tilløb til kupforsøget ved at opruste militært i Caribien.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Trump har flere gange sagt, at han ikke går efter at vælte Maduro.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har beskyldt Maduro for at være leder af organisationen Cártel de los Soles, som USA vil stemple som en udenlandsk terrororganisation. Venezuelas præsident har afvist anklagerne.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har haft en samtale med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, på et tidspunkt, hvor der er store spændinger mellem de to lande.

Det bekræftede Trump søndag, da han af en journalist blev spurgt, om han har talt med Maduro.

Præsidenten ønsker dog ikke dele yderligere oplysninger om samtalen.

- Jeg ønsker ikke at kommentere på det. Svaret er ja, siger Donald Trump.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række både i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

Trumps administration siger, at den militære oprustning handler om at slå ned på narkosmuglere, der transporterer stoffer fra Latinamerika videre mod USA.

Nicolás Maduro hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham som præsident i Venezuela, og at USA er ved at tage tilløb til kupforsøget ved at opruste militært i Caribien.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Trump har flere gange sagt, at han ikke går efter at vælte Maduro.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har beskyldt Maduro for at være leder af organisationen Cártel de los Soles, som USA vil stemple som en udenlandsk terrororganisation. Venezuelas præsident har afvist anklagerne.

/ritzau/