Regeringen er klar til at se på at gøre det lovligt for surrogatmødre at blive befrugtet i Danmark.

Det skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sammen med sundhedsordførere fra de tre regeringspartier i et debatindlæg i Berlingske.

- Set med vores øjne er det nuværende forbud, der tvinger danskere til at rejse tusindvis af kilometer væk for at få hjælp til at blive forældre, både ulogisk og uhensigtsmæssigt, lyder det i indlægget.

Som reglerne er nu, er det lovligt at få et barn med hjælp fra en surrogatmor. Det er også lovligt for surrogatmoren at bære barnet og føde det, men man kan ikke blive befrugtet på en fertilitetsklinik i Danmark.

Derfor må par, som vil have et barn via en surrogatmor, rejse til udlandet for at få den nødvendige behandling.

Moderaterne har tidligere meldt ud, at partiet ønsker at lovliggøre, at altruistiske surrogatmødre kan blive befrugtet i Danmark.

At det er altruistisk betyder, at surrogatmoren ikke må få penge for det.

I debatindlægget skriver ministeren og de tre sundhedsordførere, at de anerkender, at der er en række juridiske, etiske, sundhedsfaglige og økonomiske problemstillinger, som der skal tages stilling til, før reglerne kan ændres.

De understreger, at de mener, at der skal være tale om altruistiske aftaler.

Det Etiske Råd har tidligere vurderet, at det vil være etisk forsvarligt at ændre loven, så surrogatmødre kan få hjælp i det danske sundhedssystem.

Det skete i en udtalelse i januar 2023, hvor det lød, at 15 ud af 16 medlemmer mente, at det ville være forsvarligt at ændre loven.

I juni blev der stillet et borgerforslag om, at sundhedsfagligt personale i Danmark skal kunne hjælpe med befrugtning i forbindelse med altruistisk surrogasi.

Forslaget rundede 50.000 underskrifter måneden efter. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Ifølge Folketingets hjemmeside skal forslaget til 1. behandling tirsdag.

/ritzau/

Forholdet mellem Indien og Rusland skal styrkes og nå nye højder.

Det siger Indiens premierminister, Narendra Modi, til Ruslands præsident, Vladimir Putin, under et møde mellem de to statsledere i Indien.

Det skriver Reuters.

Putin bekræfter, at de to lande vil arbejde tættere sammen i fremtiden.

De samarbejder allerede blandt andet på det militære område, inden for rumfart og kunstig intelligens, påpeger den russiske præsident.

- Vi planlægger at gå videre med alle disse områder, siger Putin.

Samtidig siger Modi, at han står på fredens side, mens Putin takker Modi for hans fokus på fredsforhandlingerne vedrørende Ukraine.

Ifølge Putin har han orienteret Modi om den seneste udvikling i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine.

Den russiske præsident er på et to dage langt besøg i Indien. Han ankom torsdag.

/ritzau/

Forholdet mellem Indien og Rusland skal styrkes og nå nye højder.

Det siger Indiens præsident, Narendra Modi, til Ruslands præsident, Vladimir Putin, under et møde mellem de to statsledere i Indien.

Det skriver Reuters.

Putin bekræfter, at de to lande vil arbejde tættere sammen i fremtiden.

De samarbejder allerede blandt andet på det militære område, inden for rumfart og kunstig intelligens, påpeger den russiske præsident.

- Vi planlægger at gå videre med alle disse områder, siger Putin.

Samtidig siger Modi, at han står på fredens side, mens Putin takker Modi for hans fokus på fredsforhandlingerne vedrørende Ukraine.

Ifølge Putin har han orienteret Modi om den seneste udvikling i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine.

Den russiske præsident er på et to dage langt besøg i Indien. Han ankom torsdag.

/ritzau/

Regeringen er klar til at se på at gøre det lovligt for surrogatmødre at blive befrugtet i Danmark.

Det skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sammen med sundhedsordførere fra de tre regeringspartier i et debatindlæg i Berlingske.

- Set med vores øjne er det nuværende forbud, der tvinger danskere til at rejse tusindvis af kilometer væk for at få hjælp til at blive forældre, både ulogisk og uhensigtsmæssigt, lyder det i indlægget.

Som reglerne er nu, er det lovligt at få et barn med hjælp fra en surrogatmor. Det er også lovligt for surrogatmoren at bære barnet og føde det, men man kan ikke blive befrugtet på en fertilitetsklinik i Danmark.

Derfor må par, som vil have et barn via en surrogatmor, rejse til udlandet for at få den nødvendige behandling.

Moderaterne har tidligere meldt ud, at partiet ønsker at lovliggøre, at altruistiske surrogatmødre kan blive befrugtet i Danmark.

At det er altruistisk betyder, at surrogatmoren ikke må få penge for det.

I debatindlægget skriver ministeren og de tre sundhedsordførere, at de anerkender, at der er en række juridiske, etiske, sundhedsfaglige og økonomiske problemstillinger, som der skal tages stilling til, før reglerne kan ændres.

De understreger, at de mener, at der skal være tale om altruistiske aftaler.

/ritzau/

Flere regionaltog er aflyst på strækningen mellem Odense og Fredericia fredag morgen.

Det skyldes, at flere tog er gået i stå, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Hvis man skal til en af de mindre stationer mellem de to byer, vil der i stedet kører togbusser.

Lidt før klokken 8 fredag morgen ved DSB ikke, hvornår trafikken kører normalt igen.

Der kører fortsat InterCity- og InterCityLyn-tog på strækningen.

/ritzau/

Danske svin skal have mindre antibiotika.

Det slår minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fast i en ny begrænsning af, hvor meget antibiotika der må bruges i svinestaldene.

Fra årsskiftet bliver grænseværdien i den såkaldte gult kort-ordning fra 2010 sænket med 20 procent.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en nyhed. Der er helt konkret tale om besætningsejere med slagtegrise og fravænningsgrise.

En griseproducent kan få et gult kort - et påbud - af Fødevarestyrelsen, hvis producenten overskrider grænsen, der er sat for antibiotikaforbruget.

Dermed har producenten ni måneder til at nedbringe forbruget under grænsen igen og kan få ekstra tilsyn fra styrelsen - for egen regning.

Den ordning skærpes nu, da minister Jacob Jensen bemærker, at der er en stigning i antibiotikaforbruget i danske svinestalde.

- Antibiotika er et vigtigt redskab til behandling af syge grise, men det skal bruges med omtanke, siger ministeren.

De seneste år er forbruget i den danske svineproduktion steget, trods en politisk målsætning om at forbruget skal mindskes.

I 2023 brugte den danske svineproduktion knap 73 ton antibiotika, hvilket svarer til en stigning på to procent fra året forinden.

Det viser den seneste opgørelse over landbrugets forbrug af antibiotika, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI) står bag.

- Når vi kan se en stigning i forbruget, så har vi et ansvar for at handle for at beskytte både dyrenes sundhed og folkesundheden generelt, lyder det fra Jacob Jensen i ministeriets nyhed og tilføjer:

- Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til at mindske brug af antibiotika, og den førerposition vil vi med dette tiltag holde fast i.

Han er ikke den første landbrugsminister, der har sat sig for at nedbringe antibiotikaforbruget i de danske svinestalde.

Det samme gjorde blandt andre hans forgænger Jakob Ellemann-Jensen i maj 2018 som nytiltrådt miljø- og fødevareminister, hvor han også satte en ny begrænsning for antibiotikaforbruget.

/ritzau/

Danske svin skal have mindre antibiotika.

Det slår minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fast i en ny begrænsning af, hvor meget antibiotika der må bruges i svinestaldene.

Fra årsskiftet bliver grænseværdien i den såkaldte gult kort-ordning fra 2010 sænket med 20 procent.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en nyhed.

En griseproducent kan få et gult kort - et påbud - af Fødevarestyrelsen, hvis producenten overskrider grænsen, der er sat for antibiotikaforbruget.

Dermed har producenten ni måneder til at nedbringe forbruget under grænsen igen og kan få ekstra tilsyn fra styrelsen - for egen regning.

Den ordning skærpes nu, da minister Jacob Jensen bemærker, at der er en stigning i antibiotikaforbruget i danske svinestalde.

- Antibiotika er et vigtigt redskab til behandling af syge grise, men det skal bruges med omtanke, siger ministeren.

De seneste år er forbruget i den danske svineproduktion steget, trods en politisk målsætning om at forbruget skal mindskes.

I 2023 brugte den danske svineproduktion knap 73 ton antibiotika, hvilket svarer til en stigning på to procent fra året forinden.

Det viser den seneste opgørelse over landbrugets forbrug af antibiotika, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI) står bag.

/ritzau/

Midt i julens trængsel og alarm maner den kendte mediepersonlighed, forfatter og instruktør Hella Joof til ro i sin nye podcast, "Hellas hoved".

Den annoncerer podcastplatformen Podimo i en pressemeddelelse.

Der er ingen hidsige diskussioner og ingen planer om at nå frem til en bestemt pointe. I stedet åbner Hella Joof døren til sine egne tankespring og refleksioner, som de opstår i øjeblikket, og deler ud af sin livsvisdom, lyder det.

- I denne podcast kan du blot overlade det til mig. Jeg tænker højt og associerer frit. Måske er der noget, du kan bruge. Ellers lader du det bare ligge eller smider det ned i posen med madaffald, siger Hella Joof i pressemeddelelsen.

Hver episode tager udgangspunkt i små detaljer, og ifølge Hella Joof kommer hun vidt omkring.

- Er der fuglefestival på naboens mark? Holder fugle overhovedet festivaler? Se, et gåsetræk hen over himlen. Hvem af gæssene bestemmer egentlig, hvor de skal flyve hen, hvem der skal flyve forrest, og hvem der ligger på hjul? Eller hedder det ligger på vinger? Hvad stiller man som b-menneske op med november måned? Og hvor lever grisebillen? Den slags emner går jeg i dybden med.

Hella Joof er egentlig uddannet skuespiller fra Odense Teater.

Men i dag lever den 63-årige mediepersonlighed hovedsageligt af at instruere andre ved siden af sit forfatterskab og sit virke som foredragsholder.

"Hellas hoved" har premiere 15. december og udkommer efterfølgende hver mandag på Podimo.

/ritzau/

For at styrke Danmarks interesser i udlandet åbnes der i 2026 danske ambassader i Albanien og Argentina, mens ambassaden i Myanmar lukker.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det nuværende kontor i Ho Chi Minh City i Vietnam bliver desuden til et generalkonsulat, altså en opgradering, ligesom der udpeges en ny særlig repræsentant for Centralasien.

- Verden forandrer sig med hastige skridt. Det giver nye udfordringer, men rummer også store muligheder. Vi skal have en stærk og tidssvarende udenrigstjeneste, der er til stede i de lande, hvor vi har vigtige interesser på spil, og det har vi taget yderligere skridt mod i dag, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i pressemeddelelsen.

Albanien ønsker at blive medlem af EU, og den kommende danske ambassade i landet skal støtte Albanien på den front, lyder det.

I forhold til Argentina handler det om, at Danmark vil være mere til stede i Latinamerika. I det lys anses Argentina som en stor aktør i området, og en dansk ambassade vil give Danmark bedre muligheder for en øget samhandel, er vurderingen fra dansk side.

Ambassaden i Myanmar skal efter planen lukke ved udgangen af 2026.

- Betingelserne for samarbejde er væsentligt forværret siden militærkuppet, og der ses på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at dette vil ændre sig.

- Ressourcerne vil i stedet blive brugt på andre formål, hvor Danmark aktuelt har større udenrigs- og handelspolitiske interesser, skriver Udenrigsministeriet i pressemeddelelsen.

Der henvises til militærkuppet i 2021, hvor der efterfølgende blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar.

Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder af landet og lovede at holde frie valg efter et år.

Det er endnu ikke sket, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Efter planen vil militærstyret i Myanmar 28. december i år begynde afholdelsen af det første valg siden kuppet. Det meddelte juntaen i august ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

USA's forbundspoliti, FBI, har anholdt en 30-årig mand fra Virginia for at have placeret flere rørbomber i Washington D.C. forud for stormen på den amerikanske kongresbygning den 6. januar 2021.

Det oplyser landets justitsminister, Pam Bondi, flankeret af andre embedsmænd fra administrationen, på et pressemøde i forbundshovedstaden.

- Den her efterforskning er (fortsat, red.) i gang. Mens vi taler, bliver der udført ransagninger, og der kan komme flere sigtelser, siger hun.

Ifølge nyhedsbureauet afslutter anholdelsen en flere år lang jagt efter gerningspersonen.

Den anholdte hedder Brian Cole Jr. og er sigtet for brug af en eksplosiv anordning samt forsøg på ondsindet tilintetgørelse ved hjælp af eksplosive materialer.

Bondi oplyser ikke, hvad man formoder, at den anholdtes motiv var. Hun fortæller heller ikke, hvordan man har kunnet finde frem til en formodet gerningsperson, knap fem år efter at hændelsen fandt sted.

I marts 2021 bad FBI offentligheden om hjælp til at finde frem til gerningsmanden.

FBI delte en video, der viser en person placere sprængstof nær Demokraternes og Republikanernes hovedkvarterer i Washington D.C. den 5. januar 2021.

Personen er maskeret og har en grå hættetrøje med Nike-sko på.

Han går rundt i områderne nær de to hovedkvarterer og sætter sig blandt andet på en bænk på et tidspunkt.

Rørbomberne menes at være blevet placeret ved de to hovedkvarterer i tidsrummet 19.30 til 20.30 aftenen inden kongresstormen.

De blev fundet omkring klokken 13.00 næste dag og på sikker vis uskadeliggjort af politiets robotter.

Samme dag stormede den nuværende præsident Donald Trumps tilhængere Kongressen i et forsøg på at omstøde demokraten Joe Bidens valgsejr i 2020.

Tusindvis af demonstranter deltog, overfaldt omkring 140 betjente og forårsagede skader for over 2,8 millioner dollar. I alt døde fem personer, heriblandt en betjent.

Trump benådede næsten alle 1500 mennesker, der var anklaget for at deltage i kongresstormen, da han vendte tilbage til embedet i januar.

/ritzau/Reuters

Newzealandsk politi er fredag kommet i besiddelse af et forsvundet guld- og diamantbesat Fabergé-æg efter at have holdt øje med en formodet tyv gennem seks dage.

Politiet havde sat betjente til at vogte over en 32-årig mand, der var under mistanke for at have slugt det kostbare æg.

Ægget, der har en værdi på omkring 130.000 kroner, dukkede efter nogle dages ventetid op på naturlig vis.

- Politiet kan bekræfte, at smykket er fundet. Det er nu i politiets varetægt, skriver politiet i en udtalelse.

Fabergé-ægget er inspireret af James Bond-filmen "Octopussy", hvis plot blandt andet omhandler at stjæle et guldbelagt æg.

Inde i ægget er der en lille gylden blæksprutte, der på engelsk hedder "Octopus".

Æggets design følger nøje det fra filmen med en gitterramme på 18-karat guld, der er dekoreret med blå safirer og hvide diamanter.

Det kostbare æg forsvandt i sidste uge fra smykkeforretningen Patridge Jewellers i New Zealands største by, Auckland.

Den 32-årige mand blev anholdt få minutter senere.

Ifølge det britiske medie BBC vil manden blive fremstillet i retten på mandag.

Ud over sigtelsen for tyveri af Fabergé-ægget er han også anklaget for at have stjålet en Ipad fra smykkeforretningen. Det skulle være sket allerede den 12. november.

Manden mistænkes også for at have stjålet kattegrus og midler til behandling af lopper til en samlet værdi af 100 newzealandske dollar - 370 kroner - fra en privat adresse dagen efter.

Den tidligere russiske hofjuveler Peter Carl Fabergé blev i slutningen af 1800-tallet berømt for at designe overdådige påskeæg dekoreret med guld og ædelstene.

Flere af dem blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske tsarfamilie.

Æggene, der varierer i størrelse, kan være mange millioner værd.

I begyndelsen af denne uge var et Fabergé-æg på auktion i den britiske hovedstad, London, hvor det blev solgt for 22,9 millioner pund. Det svarer til 195 millioner danske kroner.

/ritzau/AFP

Newzealandsk politi er fredag kommet i besiddelse af et forsvundet guld- og diamantbesat Fabergé-æg efter at have holdt øje med en formodet tyv gennem seks dage.

Politiet havde sat betjente til at vogte over en 32-årig mand, der var under mistanke for at have slugt det kostbare æg.

Ægget, der har en værdi på omkring 130.000 kroner, dukkede efter nogle dages ventetid op på naturlig vis.

- Politiet kan bekræfte, at smykket er fundet. Det er nu i politiets varetægt, skriver politiet i en udtalelse.

Fabergé-ægget er inspireret af James Bond-filmen "Octopussy", hvis plot blandt andet omhandler at stjæle et guldbelagt æg.

Inde i ægget er der en lille gylden blæksprutte, der på engelsk hedder "Octopus".

Æggets design følger nøje det fra filmen med en gitterramme på 18-karat guld, der er dekoreret med blå safirer og hvide diamanter.

Det kostbare æg forsvandt i sidste uge fra smykkeforretningen Patridge Jewellers i New Zealands største by, Auckland.

Den 32-årige mand blev anholdt få minutter senere.

/ritzau/AFP

USA vil udvide antallet af lande, der er omfattet af et rejseforbud, fra 19 til over 30.

Det siger USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, ifølge nyhedsbureauet Reuters i et interview på Fox News.

- Jeg vil ikke give et præcist antal, men det er over 30, og præsidenten vil fortsætte med at gennemgå flere lande, siger hun.

Hun specificerer ikke, hvilke lande der vil blive tilføjet til listen.

Amerikanske og britiske medier har tidligere rapporteret, at det ventes, at Trump-administrationen vil udvide listen til 30 lande.

Rejseforbuddet betyder, at statsborgere fra de lande ikke kan - eller kun i begrænset omfang kan - rejse ind i USA.

For 12 lande er der tale om et komplet rejseforbud.

Det gælder de mellemøstlige lande Afghanistan, Iran og Yemen samt de afrikanske lande Eritrea, Libyen, Republikken Congo, Somalia, Sudan, Tchad, Ækvatorialguinea.

I Caribien er Haiti på listen, og i Asien er det Myanmar.

For syv lande er der tale om et delvist rejseforbud.

Her gælder det de afrikanske lande Burundi, Sierra Leone og Togo. Det omfatter desuden de latinamerikanske lande Cuba og Venezuela samt de asiatiske lande Laos og Turkmenistan.

Rejseforbuddet omfatter ikke personer, der har lovligt permanent ophold i USA eller et visum i forvejen. Det gælder heller ikke personer, hvis indrejse tjener USA's nationale interesser.

USA har dog i december sat behandlingen af alle immigrationsansøgninger fra de 19 lande på pause.

Stoppet omfatter for eksempel greencard- og statsborgerskabsansøgninger.

Det gælder også for personer, som var meget tæt på statsborgerskab og skulle til en ceremoni, hvor de skulle aflægge ed.

Siden Donald Trump blev USA's præsident i januar, har han forsøgt at mindske immigrationen til USA, men på det seneste har han skruet op for retorikken.

Det sås blandt andet under et kabinetsmøde tirsdag, hvor Trump sagde, at somaliske indvandrere skal ud af USA, da de ikke bidrager med noget.

- Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, lød det fra præsidenten.

/ritzau/

Op til fem droner blev mandag spottet i nærheden af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs flyrute under et besøg i Irland.

Det oplyser unavngivne kilder til det irske medie Irish Times.

Dronerne, der blev opdaget af et skib fra den irske flåde, satte myndighederne i alarmberedskab, da man frygtede, at dronerne måske var sendt i luften for at forstyrre flyets kurs.

Flyet med Zelenskyj ankom en smule tidligere end planlagt, og derfor var der ingen fare, oplyser kilderne.

Den ukrainske delegation ankom mandag aften til Irland på et kort besøg, hvor Zelenskyj forsøgte at samle støtte til Ukraine i den snart fire år lange krig med Rusland.

Delegationen forlod Irland igen dagen efter.

Der var ifølge mediet The Journal indført et flyveforbud for droner i området omkring Irlands hovedstad, Dublin, under hele Zelenskyjs besøg.

Det vides fortsat ikke, hvem der styrede dronerne, men de unavngivne kilder fortæller til Irish Times, at der er indikationer på, at det var avancerede droner styret af erfarne droneoperatører.

The Journal skriver, at der var tale om fire droner, der beskrives som militære droner.

Unavngivne kilder siger til mediet, at dronerne blev sendt i luften nordøst for Dublin og fløj i op til to timer. Undersøgelser er i gang med at fastslå, om dronerne blev sendt afsted fra land eller fra et skib.

Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn bekræfter over for ukrainske medier, at de ukrainske gæster under besøget blev gjort opmærksom på tilstedeværelsen af droner.

- Værten var ansvarlig for sikkerheden. Ifølge deres data var der faktisk sådanne droner, men det påvirkede ikke besøget, og der var ikke behov for at ændre noget, siger Lytvyn.

Flere steder i Europa - herunder i Danmark - er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at der har været anmeldelser om droner over forskellige lufthavne.

/ritzau/Reuters

USA vil udvide antallet af lande, der er omfattet af et rejseforbud, fra 19 til over 30.

Det siger USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, ifølge nyhedsbureauet Reuters i et interview på Fox News.

- Jeg vil ikke give et præcist antal, men det er over 30, og præsidenten vil fortsætte med at gennemgå flere lande, siger hun.

Hun specificerer ikke, hvilke lande der vil blive tilføjet til listen.

Rejseforbuddet betyder, at statsborgere fra de lande ikke kan - eller kun i begrænset omfang kan - rejse ind i USA.

For 12 lande er der tale om et komplet rejseforbud. Det gælder Afghanistan, Myanmar, Tchad, Republikken Congo, Ækvatorialguinea, Eritrea, Haiti, Iran, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen.

For syv lande er der tale om et delvist rejseforbud. Her er det Burundi, Cuba, Laos, Sierra Leone, Togo, Turkmenistan og Venezuela.

Rejseforbuddet omfatter ikke personer, der har lovligt permanent ophold i USA eller et visum i forvejen. Det gælder heller ikke personer, hvis indrejse tjener USA's nationale interesser.

USA har dog i december sat behandlingen af alle immigrationsansøgninger fra de 19 lande på pause.

Stoppet omfatter for eksempel greencard- og statsborgerskabsansøgninger.

Det gælder også for personer, som var meget tæt på statsborgerskab og skulle til en ceremoni, hvor de skulle aflægge ed.

/ritzau/

Fem droner blev mandag spottet i nærheden af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs flyrute under et besøg i Irland.

Det oplyser unavngivne kilder til det irske medie Irish Times.

Dronerne, der blev opdaget af et skib fra den irske flåde, satte myndighederne i alarmberedskab, da man frygtede, at dronerne måske var sendt i luften for at forstyrre flyets kurs.

Flyet med Zelenskyj ankom en smule tidligere end planlagt, og derfor var der ingen fare, oplyser kilderne.

Den ukrainske delegation ankom mandag aften til Irland på et kort besøg, hvor Zelenskyj forsøgte at samle støtte til Ukraine i den snart fire år lange krig med Rusland.

Delegationen forlod Irland igen dagen efter.

Der var indført et flyveforbud i området omkring Irlands hovedstad, Dublin, da dronerne blev observeret.

Det vides fortsat ikke, hvem der styrede dronerne, men de unavngivne kilder fortæller til Irish Times, at der er indikationer på, at det var avancerede droner styret af erfarne droneoperatører.

Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn bekræfter over for ukrainske medier, at de ukrainske gæster under besøget blev gjort opmærksom på tilstedeværelsen af droner.

- Værten var ansvarlig for sikkerheden. Ifølge deres data var der faktisk sådanne droner, men det påvirkede ikke besøget, og der var ikke behov for at ændre noget, siger Lytvyn.

/ritzau/Reuters