Migranter er torsdag strømmet ind i den spanske enklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

Det melder Spaniens civilgarde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Migranterne er svømmet fra Marokko.

Den statslige spanske tv-kanal TVE melder, at 2000 til 3000 unge er ankommet til Ceuta.

Imens rapporterer det statslige nyhedsbureau EFE, at nogle havde klatret over grænsehegnene uden at svømme. Det har ikke været muligt for Reuters at få bekræftet disse meldinger.

Spanien har to enklaver på Marokkos middelhavskyst, Ceuta og Melilla. Det er EU's eneste landegrænser til Afrika.

Begge byer oplever med jævne mellemrum en stigning i antallet af migranter, der forsøger at komme ind - i håbet om i sidste ende at nå Europa.

Videooptagelser viser flere migranter, der svømmer over fra den marokkanske side ved hjælp af blandt andet oppustelige dækslanger, og andre, der brød igennem et hegn og løb ind i byen.

Derudover skal flere af migranterne have råbt "længe leve Spanien", da de ankom til Ceuta.

Den spanske regering - med den socialistiske premierminister Pedro Sánchez i spidsen - har valgt at føre en mere åben migrationspolitik, mens Spaniens europæiske naboer har slået hårdere ned på ulovlig indvandring.

Blandt andet har regeringen lanceret et tiltag, der giver papirløse migranter en etårig opholdstilladelse i landet, som kan forlænges.

På dagen for fristen i slutningen af juni sagde Sánchez, at over en million havde søgt om at få lovligt ophold under ordningen.

Det er en del mere end de omkring 500.000, som den spanske regering forventede, da den præsenterede ordningen i april.

Højrefløjspartier har kritiseret tiltaget og mener, at det vil tiltrække flere migranter til Spanien. Derudover har flere givet Pedro Sánchez skylden for at have ladet situationen i Ceuta udvikle sig til en krise.

- Situationen i Ceuta er desperat. Regeringen kan ikke se den anden vej, for vi står over for en national sikkerhedskrise, har oppositionsleder Alberto Núñez Feijóo skrevet på det sociale medie X ifølge Reuters.

Torsdag aften oplyser det spanske indenrigsministerium, at landets væbnede styrker vil sende 60 personer for at forstærke politiet i enklaven.

I forvejen havde Ceutas regionale regering anmodet den spanske regering om at indsætte hæren for at garantere sikkerheden og lukke grænsen til Marokko, fremgik det på X.

RITZAU

Flere har måttet lade sig evakuere, og veje er blevet lukket som følge af en naturbrand i det østlige England.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Branden har hærget dele af Dunwich Heath - et område, der er hjemsted for beskyttede fuglearter og andet dyreliv.

Både lokale, feriegæster og ejere af campingvogne måtte evakueres med kort varsel grundet frygt for, at branden kan skifte retning.

- Jeg er meget følelsesladet, siger 73-årige Jude Bayly, der ejer campingvogne i det evakuerede område, ifølge Reuters.

Hun fortæller også, at hun har set tårnhøje flammer og sort røg stige op over området.

Det er uklart, præcist hvor mange der er blevet evakueret.

Branden hærger desuden omkring seks kilometer fra to atomkraftværker - et, der genererer elektricitet, samt et andet, som er ved at blive opført.

Der er dog ikke nogen "væsentlig bekymring for brandspredning" til de to atomkraftværker, har brandchef Jon Lacey udtalt.

Han tilføjer, at begge kraftværker bliver overvåget, og at myndighederne rådfører sig med kraftværkernes operatører.

Derudover udvikler branden sig fortsat, og det kan fortsætte i yderligere tre dage.

Ifølge Jon Lacey er det længerevarende tørt vejr, høje temperaturer og kystvinde, der tilsammen har skabt branden.

Samtidig har den britiske premierminister, Andy Burnham, udtalt, at regeringen følger branden tæt.

- Al den nødvendige støtte kommer til at være der, har han sagt til journalister ifølge Reuters.

Torsdag har amtsrådet i Suffolk meldt, at branden i alt dækker et område på 150 hektar. Det er større end Hyde Park i London, skriver Sky News.

Branden i Dunwich Heath er opstået samtidig med, at store brande hærger i Sydeuropa.

Her er både Frankrig, Spanien og Grækenland ramt, og på den græske ø Kreta har tre brandfolk mistet livet under slukningsarbejdet.

Dertil er tusindvis blevet evakueret, og større områder er brændt ned som følge af brandene.

RITZAU

Flere har måttet lade sig evakuere, og veje er blevet lukket som følge af en naturbrand i det østlige England.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Branden har hærget dele af Dunwich Heath - et område, der er hjemsted for beskyttede fuglearter og andet dyreliv.

Både lokale, feriegæster og ejere af campingvogne måtte evakueres med kort varsel grundet frygt for, at branden kan skifte retning.

- Jeg er meget følelsesladet, siger 73-årige Jude Bayly, der ejer campingvogne i det evakuerede område, ifølge Reuters.

Det er uklart, præcist hvor mange der er blevet evakueret.

Tidligere torsdag skrev mediet Sky News, at branden hærgede omkring seks kilometer fra et atomkraftværk, der genererer elektricitet.

Brand- og redningsvæsnet udtalte, at branden ikke udgjorde nogen risiko i forhold til atomkraftværket, men advarede samtidig om, at der er tale om en "dynamisk" situation.

RITZAU

Migranter er torsdag strømmet ind i den spanske enklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

Det melder Spaniens civilgarde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Migranterne er svømmet fra Marokko.

Den statslige spanske tv-kanal TVE melder, at 2000 til 3000 unge er ankommet til Ceuta.

Imens rapporterer det statslige nyhedsbureau EFE, at nogle havde klatret over grænsehegnene uden at svømme. Det har ikke været muligt for Reuters at få bekræftet disse meldinger.

Spanien har to enklaver på Marokkos middelhavskyst, Ceuta og Melilla. Det er EU's eneste landegrænser til Afrika.

Begge byer oplever med jævne mellemrum en stigning i antallet af migranter, der forsøger at komme ind - i håbet om i sidste ende at nå Europa.

Videooptagelser viser flere migranter, der svømmer over fra den marokkanske side ved hjælp af blandt andet oppustelige dækslanger, og andre, der brød igennem et hegn og løb ind i byen.

Derudover skal flere af migranterne have råbt "længe leve Spanien", da de ankom til Ceuta.

Den spanske regering - med den socialistiske premierminister Pedro Sánchez i spidsen - har valgt at føre en mere åben migrationspolitik, mens Spaniens europæiske naboer har slået hårdere ned på ulovlig indvandring.

Blandt andet har regeringen lanceret et tiltag, der giver papirløse migranter en etårig opholdstilladelse i landet, som kan forlænges.

På dagen for fristen i slutningen af juni sagde Sánchez, at over en million havde søgt om at få lovligt ophold under ordningen.

Det er en del mere end de omkring 500.000, som den spanske regering forventede, da den præsenterede ordningen i april.

Højrefløjspartier har kritiseret tiltaget og mener, at det vil tiltrække flere migranter til Spanien. Derudover har flere givet Pedro Sánchez skylden for at have ladet situationen i Ceuta udvikle sig til en krise.

- Situationen i Ceuta er desperat. Regeringen kan ikke se den anden vej, for vi står over for en national sikkerhedskrise, har oppositionsleder Alberto Núñez Feijóo skrevet på det sociale medie X ifølge Reuters.

Ceutas regionale regering har anmodet den spanske regering om at indsætte hæren for at garantere sikkerheden og lukke grænsen til Marokko, fremgår det på X.

Forsvarsministeriet i Spanien har meldt, at der ikke er nogen foreløbige planer om at indsætte hæren.

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer kraftigt, det hun ser som en krænkelse af polsk luftrum.

Det siger hun i en udtalelse, som Statsministeriet har delt på det sociale medie X.

- Jeg fordømmer kraftigt det russiske angreb, som har dræbt civile i Ukraine, og krænkelsen af polsk luftrum. Ruslands krig er en trussel mod vores kollektive europæiske sikkerhed, lyder det.

Polens premierminister, Donald Tusk, har tidligere torsdag sagt, at et flyvende objekt, som blev registreret på radarer i Polen, muligvis er et russisk missil.

De polske myndigheder kan dog endnu ikke sige med sikkerhed, hvilket missil der er tale om, eller hvem der har affyret det, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Donald Tusk mener ikke, at det var meningen, at Polen skulle rammes.

Polen er medlem af Nato og er en del af forsvarsalliancens østlige flanke. Landet grænser blandt andet op til Belarus, som er en nær allieret af Rusland, og Ukraine, som siden 2022 har været i krig med Rusland.

Natos øverstbefalende i Europa har været i kontakt med Polens forsvarschef om hændelsen.

I udtalelsen understreger Mette Frederiksen, at Danmark bakker op om Ukraine og Polen.

Hun understreger, at hun mener, at det er vigtigt at øge støtten til Ukraine og at lægge mere pres på Rusland.

Torsdag morgen oplyste de polske myndigheder, at et uidentificeret luftfartøj var fløjet gennem polsk luftrum.

Fartøjet fløj mod vest og dukkede op på det polske militærs radarer, inden det pludselig forsvandt.

Efterfølgende fandt polsk politi og besætningen om bord på en militærhelikopter et krater og vragrester, som formodes at stamme fra fartøjet.

Ukraine har ifølge Reuters tilbudt at hjælpe Polen med at efterforske hændelsen.

RITZAU

Migranter er torsdag strømmet ind i den spanske enklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

Det melder Spaniens civilgarde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Migranterne er svømmet fra Marokko.

Den statslige spanske tv-kanal TVE melder, at 2000 til 3000 unge er ankommet til Ceuta.

Imens rapporterer det statslige nyhedsbureau EFE, at nogle havde klatret over grænsehegnene uden at svømme. Det har ikke været muligt for Reuters at få bekræftet disse meldinger.

Spanien har to enklaver på Marokkos middelhavskyst, Ceuta og Melilla. Det er EU's eneste landegrænser til Afrika.

Begge byer oplever med jævne mellemrum en stigning i antallet af migranter, der forsøger at komme ind for i sidste ende at nå Europa.

RITZAU

Politiet har anholdt en mand, efter at politiet torsdag formiddag skød mod en varebil på Taastrup Hovedgade.

Den anholdte ventes at blive sigtet for forsøg på grov vold mod politiet og for at have udsat politifolk for fare, oplyser Københavns Vestegns Politi på Politi Update.

Der er tale om en 51-årig mand. Han fremstilles fredag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Politiet mener, at manden sad bag rattet i en hvid, stjålet varebil, som torsdag formiddag blev jagtet af politiet.

Jagten blev indledt på Hveens Boulevard og gik siden ad Roskildevej, inden bilen blev omringet af politiet på Taastrup Hovedgade.

Her lykkedes det, trods politiets indespærring af den stjålne bil, føreren at komme fri, og han kørte ifølge politiet frem mod en betjent, som valgte at trække sin pistol og affyre skud mod bilen.

Bilen blev ramt, men fortsatte, indtil den ramte et hegn. Føreren sprang ud og løb fra stedet og slap i første omgang væk.

Episoden udspillede sig omkring klokken 10 torsdag formiddag. Klokken cirka 11.45 blev manden anholdt i nærheden af gerningsstedet, hvor han ifølge politiet forsøgte at skjule sig.

Den 51-årige meldes ifølge politiet uskadt. Heller ikke andre kom til skade.

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer kraftigt, det hun ser som en krænkelse af polsk luftrum.

Det siger hun i en udtalelse, som Statsministeriet har delt på det sociale medie X.

- Jeg fordømmer kraftigt det russiske angreb, som har dræbt civile i Ukraine, og krænkelsen af polsk luftrum. Ruslands krig er en trussel mod vores kollektive europæiske sikkerhed, lyder det.

Polens premierminister, Donald Tusk, har tidligere torsdag sagt, at et flyvende objekt, som blev registreret på radarer i Polen, muligvis er et russisk missil.

De polske myndigheder kan dog endnu ikke sige med sikkerhed, hvilket missil der er tale om, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Donald Tusk mener ikke, at det var meningen, at Polen skulle rammes.

Polen er medlem af Nato og er en del af forsvarsalliancens østlige flanke. Landet grænser blandt andet op til Belarus, som er en nær allieret af Rusland, og Ukraine, som siden 2022 har været i krig med Rusland.

I udtalelsen understreger Mette Frederiksen, at Danmark bakker op om Ukraine og Polen.

Hun understreger, at hun mener, at det er vigtigt at øge støtten til Ukraine og at lægge pres på Rusland.

Torsdag morgen oplyste de polske myndigheder, at et uidentificeret luftfartøj var fløjet gennem polsk luftrum.

Fartøjet fløj mod vest og dukkede op på det polske militærs radarer, inden det pludselig forsvandt.

RITZAU

Torsdag eftermiddag udbrød der brand i en lejlighedsbygning på Vesterbrogade i København.

Den er nu slukket igen, oplyser Københavns Beredskab til TV 2.

En person, der blev reddet ud af bygningen, er lettere tilskadekommen. Det skriver Københavns Politi på Politi Update.

Derudover er der fundet en livløs hund i bygningen, skriver TV 2.

Branden opstod i en etageejendom på Vesterbrogade 163. Den startede på anden sal og nåede ikke at sprede sig til andre etager eller bygninger.

Årsagen til branden skal nu undersøges, oplyser Københavns Beredskab til TV 2.

Både politi, brandvæsen og ambulancer arbejdede tidligere torsdag på stedet.

På Politi Update skrev politiet, at dele af Vesterbrogade var spærret for trafik.

- Movia har omlagt visse busruter. Vi anmoder endvidere om at give plads til redningsarbejdet, og at trafikanter finder andre fremgangsveje.

RITZAU

En afghansk kvinde, der er anklaget for at støtte en Islamisk Stat-plan om at udføre et masseskyderi i USA, står torsdag over for en udvisningssag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af retsdokumenter.

Høringen skal foregå ved en særlig terrordomstol - ATRC - der blev oprettet i 1996. Sagen er den første, domstolen behandler siden oprettelsen.

Kvinden har permanent opholdstilladelse i USA og er ikke tidligere dømt.

Hendes søn blev sidste år idømt 15 års fængsel for at have planlagt et angreb, der skulle foregå på valgdagen i forbindelse med præsidentvalget i 2024.

Sønnen og hans medsammensvorne forsøgte at købe to AK-47-rifler og 500 patroner for at udføre et "massedødbringende angreb" ifølge retsdokumenter.

I et dokument fra forbundspolitiet FBI står der, at kvinden "formelt havde svoret loyalitet" over for Islamisk Stat og støttede sønnen og hans medsammensvornes "sammensværgelse".

Derudover arbejdede hun ifølge FBI sammen med sønnens medsammensvorne "for at radikalisere familien og skjule deres pro-ISIS-undervisning og planlagte familieflytning til ISIS-kontrolleret territorium (i Afghanistan, red.) fra hendes intetanende mand".

ISIS bruges som betegnelse for Islamisk Stat.

Det uddybes ikke, præcist hvor familien ønskede at flytte til i Afghanistan.

Domstolen ATRC blev oprettet i Kongressen "for at gennemgå ansøgninger om fjernelse af fremmede terrorister fra USA" ifølge det statslige Federal Judicial Center.

Ifølge amerikanske medier er en stor del af beviserne klassificeret, og de fremlægges i al hemmelighed, uden at den tiltalte kan anfægte indsamlingsmetoderne.

RITZAU/AFP

En afghansk kvinde, der er anklaget for at støtte en Islamisk Stat-plan om at udføre et masseskyderi i USA, står torsdag over for en udvisningssag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af retsdokumenter.

Høringen skal foregå ved en særlig terrordomstol - ATRC - der blev oprettet i 1996. Sagen er den første, domstolen behandler siden oprettelsen.

Kvinden har permanent opholdstilladelse i USA og er ikke tidligere dømt.

Hendes søn blev sidste år idømt 15 års fængsel for at have planlagt et angreb, der skulle foregå på valgdagen i forbindelse med præsidentvalget 2024.

Sønnen og hans medsammensvorne forsøgte at købe to AK-47-rifler og 500 patroner for at udføre et "massedødbringende angreb" ifølge retsdokumenter.

I et dokument fra forbundspolitiet FBI står der, at kvinden "formelt havde svoret loyalitet" over for Islamisk Stat og støttede sønnen og hans medsammensvornes "sammensværgelse".

RITZAU/AFP

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, undrer sig over, at anklagemyndigheden kun vil gå efter otte til ti måneders fængsel i sagen om en svensk politibetjent, der i sommer døde efter vold på Islands Brygge.

Den 32-årige svensker, der var i København som privatperson, blev slået ned under et storskærmsarrangement i forbindelse med en VM-kamp i fodbold. En 31-årig mand er tiltalt i sagen.

- Jeg blev lidt forundret over anklagerens udtalelser om at nedlægge påstand om otte til ti måneders fængsel, hvis den pågældende bliver dømt, siger Preben Bang Henriksen.

Retsordføreren afviser, at han som folketingsmedlem blander sig i en verserende retssag, som han kun kender fra presseomtalen, eller at han med sine udtalelser lægger pres på anklagemyndigheden.

Han forsøger at udtale sig mere generelt om sagen, fordi det vil være for sent at reagere, når sagen er afgjort, fordi der ifølge ham allerede kan være andre sager, hvor anklagemyndigheden har fulgt samme praksis.

Preben Bang Henriksen kritiserer ikke paragrafvalget, men undrer sig over strafpåstanden, som han mener er for lav.

Den milde voldsparagraf giver mulighed for op til tre års fængsel, men i stedet går man efter otte til ti måneder.

Han peger på tre forhold: at den milde voldsparagraf har en strafferamme på op til tre års fængsel, at den tiltalte tidligere er dømt for drabsforsøg og tiltalt i en anden voldssag, og at Folketinget har skærpet straffen for vold i 2026.

De træder dog først i kraft i 2027.

- Jeg døjer temmelig kraftigt med at se, at de hensyn skulle være taget, så det er noget, jeg kommer til at følge op på. Jeg vil selvfølgelig under ingen omstændigheder blande mig i selve sagen, men jeg har lov at blande mig i anklagemyndighedens udtalelser om straflængden, siger han.

Han afviser blankt, at han lægger pres på anklagemyndigheden i en verserende sag.

- Jeg har ikke tænkt mig at lægge pres på anklagemyndigheden. Men jeg har tænkt mig at få en forklaring på, hvordan anklagemyndigheden læser lovgivningen og de hensyn, Folketinget har taget, siger han.

Strafpåstanden har også vakt undren blandt andre folketingsmedlemmer. Retsordfører Anders Vistisen (DF) og politisk ordfører Mads Strange (LA) har kritiseret det. Det er ikke lykkedes Ritzau at få fat på dem.

Preben Bang Henriksen afviser, at vedkommendes afrikanske baggrund har nogen betydning, da han er dansk statsborger.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere skrevet om sagen, at for meget kriminalitet "bliver begået af folk, der er kommet til Danmark udefra".

Episoden udspillede sig 30. juni, hvor kampen mellem Norge og Elfenbenskysten blev vist på storskærm på Islands Brygge.

RITZAU

Efter flere års forsinkelse blev den nye retsbygning ved Vestre Fængsel i december sidste år taget i brug.

Men her til sommer har både Københavns Byret og Retten på Frederiksberg opgivet at holde grundlovsforhør i bygningen i de kommende par uger.

Det fortæller Michael Villemoes, der er administrationschef i Københavns Byret.

- Der er nogle problemer med ventilationen derude. Der er af og til et problem, så det bliver ubehageligt at være i lokalerne, siger han.

Folk beretter blandt andet om hovedpine, når de har været i lokalerne i lang tid.

Grundlovsforhørene i Københavns Byret er derfor rykket tilbage til rettens lokaler i Indre By.

I sidste uge oplyste Jacob Waage, der er retspræsident i Retten på Frederiksberg, at grundlovsforhør blev flyttet til rettens hovedsæde på Howitzvej på Frederiksberg.

Han berettede om en stank af rådne æg og gylle.

Det kan Michael Villemoes genkende.

- Der er en lidt udefinerbar kloaklugt. Det har også noget med ventilationen at gøre, får vi at vide, siger han.

- Det er ikke sådan, at man bare kan åbne vinduerne, så det er topafhængigt af, at ventilationen fungerer.

Den særligt sikrede retsbygning, der ligger klos op ad Vestre Fængsel, indeholder to lokaler til grundlovsforhør - et til Københavns Byret og et til Retten på Frederiksberg.

I kælderen er der en særligt sikret retssal, hvor retssager, der kræver ekstra sikkerhed, kan gennemføres. Det kan blandt andet være terror- og bandesager.

Af en rapport fra Transportministeriet fremgår det, at det per 1. januar i år havde kostet 182,4 millioner kroner at bygge den nye retsbygning.

Det er Bygningsstyrelsen, der står for driften af bygningen.

Styrelsen er ifølge Michael Villemoes blevet bedt om at finde en permanent løsning på problemerne med ventilationen.

Den nye retsbygning har været mange år undervejs og er blevet forsinket ad flere omgange.

Men Københavns Byret, der administrerer og bruger bygningen, blev ikke inddraget i indretningen, fortæller Michael Villemoes.

- Vi ville selvfølgelig gerne have kunnet komme med nogle ting, der kunne have gjort den bedre, siger han.

Han forklarer, at retslokalerne er indrettet til, at to sigtede kan fremstilles i grundlovsforhør, men at der tit er tre-fire personer, der fremstilles samtidig.

- Man har sikkert gjort sig nogle udmærkede tanker, men de er bare ikke blevet syretjekket af dem, der skal bruge lokalerne, siger Michael Villemoes.

Ritzau har bedt Bygningsstyrelsen om en kommentar til situationen. Styrelsen er torsdag ikke vendt tilbage.

RITZAU

Mindst to personer er kommet til skade som følge af en bygningsbrand på Vesterbrogade torsdag eftermiddag.

Det oplyser Nicolai Ullits, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om, hvor slemt de er kommet til skade.

Branden er opstået i en etageejendom på Vesterbrogade 163 i København.

Politi og brandvæsen er til stede i området, hvor der er afspærret, oplyser Nicolai Ullits.

- Vi beder folk om at holde sig fra området, så politiet og brandvæsenet kan gøre deres arbejde, siger vagtchefen.

Myndighederne forsøger at få branden under kontrol og er i gang med at evakuere personer i bygningen.

Busser, der sædvanligvis kører forbi stedet på Vesterbrogade, er blevet omdirigeret, lyder det.

RITZAU

Det ser ud til, at et flyvende objekt, som natten til torsdag blev registreret på radarer i Polen, var et russisk missil.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at de polske myndigheder endnu ikke kan sige med sikkerhed, hvilken type missil der er tale om.

- Alle indikationer peger på, at det var et ballistisk missil af typen Kh-101, men vi vil gerne være 100 procent sikre på, hvilken type missil det er, og hvem der affyrede det, siger Tusk på et hasteindkaldt møde.

Han tror dog ikke, at det var meningen, at Polen skulle rammes.

- Der er ingen grund til at fastslå, at Polen var målet for angrebet, siger Tusk.

Polen er medlem af Nato og er en del af forsvarsalliancens østlige flanke. Landet grænser blandt andet op til Belarus, som er en nær allieret af Rusland, og Ukraine, som siden 2022 har været i krig med Rusland.

Som følge af missilnedslaget har den øverstbefalende for Nato i Europa, Alexus. G. Grynkewich, været i kontakt med Polens forsvarschef, Wieslaw Kukulan, for at diskutere, hvordan Nato og Polen skulle reagere på hændelsen.

- Nato og Polen aktiverede deres luft- og landforsvar, skriver en talsperson for Nato i en mail til Reuters.

Samtidig understregede Grynkewich over for den polske forsvarschef, at "Nato vil fortsætte med at tage alle nødvendige forholdsregler for at forsvare Nato-territorium".

Torsdag morgen oplyste de polske myndigheder, at et uidentificeret luftfartøj var fløjet gennem polsk luftrum.

Fartøjet fløj mod vest og dukkede op på det polske militærs radarer, inden det pludselig forsvandt.

- Et uidentificeret objekt, der bevægede sig mod vest, blev registreret i polsk luftrum, meddelte den operationelle kommando for Polens militær på X.

Efterfølgende fandt polsk politi og besætningen om bord på en militærhelikopter et krater og vragrester, som formodes at stamme fra fartøjet.

Krateret er omkring ti meter bredt, skriver Polens indenrigsministerium på X.

Politiet i regionen Lublin opdagede krateret, efter at der blev hørt et højt brag mellem landsbyerne Tarnawa-Kolonia og Biskupice.

Landsbyerne ligger i det sydøstlige Polen henholdsvis cirka 90 og 60 kilometer fra grænsen til Ukraine.

Donald Tusk rejser torsdag til det berørte område.

Samtidig har Ukraine tilbudt Polen at hjælpe med at efterforske hændelsen, fortæller den polske anklager Grzegorz Trusiewicz ifølge Reuters.

Efter fire et halvt års krig mod Rusland har Ukraine stor erfaring med at identificere russiske missiler.

RITZAU

Torsdag eftermiddag er en person blevet påkørt af et S-tog ved Gentofte Station.

Det oplyser Nordsjællands Politi, der fik anmeldelsen klokken 13.23.

Påkørslen er sket 200 meter nordvest for stationen omkring Ermelundsvej, lyder det.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om personens tilstand og de nærmere omstændigheder ved påkørslen.

Som følge af ulykken kører der ingen S-tog mellem Hellerup og Lyngby, skriver DSB på sin hjemmeside.

Der kører desuden færre tog mellem Køge og Hellerup og mellem Lyngby og Hillerød.

RITZAU