Fem personer mistede fredag livet i Østrig, efter at en større snestorm ramte alpelandet.

Fire af de døde blev fanget i laviner på bjerge i delstaten Tyrol.

I alt har 21 personer denne vinter mistet livet i lavineulykker i Østrig, der er en populær skidestination.

De østrigske myndigheder advarer også om forhøjet lavinerisiko de kommende dage.

Tre af de døde blev fredag fanget i en lavine omkring skisportsområdet St. Anton, oplyser lokale myndigheder.

På en piste i Nauders-området blev en tysk statsborger begravet i sne fra en lavine og mistede livet. Mandens 16-årige søn er alvorligt tilskadekommen, siger en embedsmand.

Nauders ligger ligesom St. Anton i Tyrol.

I delstaten Oberösterreich i byen Linz fik en ulykke en dødelig udgang, da en 53-årig mand blev knust af en sneplov. Ifølge det lokale politi faldt sneploven ned ad nogle trapper i et boligkompleks.

Snestormen forårsagede fredag strømafbrydelser og transportkaos flere steder i landet. I hovedstaden Wien blev flyafgange fredag morgen aflyst, og der var forsinkelser fredag eftermiddag.

En af de store motorveje omkring Wien var fredag lukket i flere timer, mens andre motorvejsstrækninger blev blokeret af store snedriver og strandede lastbiler.

Elselskaber rapporterede om strømafbrydelser i flere regioner i det sydlige og østlige Østrig. Blandt andet mistede 30.000 husstande fredag strømmen i delstaten Steiermark.

Også nabolandet Slovenien blev ifølge lokale medier ramt af strømnedbrud.

Siden torsdag er der faldet op til 40 centimeter sne i Østrig. Der er især det sydøstlige Østrig, der er påvirket. Området omkring byen Graz er blandt de værst ramte.

/ritzau/AFP

Fredag aften skete der et større ammoniakudslip i kraftvarmeværket i det nordlige Viborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Udslippet var begrænset inde i bygningen, så der ikke var fare for beboere i området.

- Det er heldigvis i et industriområde, sagde Morten Bujakewitz, vicepolitiinspektør fra Midt- og Vestjyllands Politi, natten til lørdag.

- Vinden er i en retning, der gør, hvis der skulle komme noget ud, så blæser det ud over et område, hvor der ikke er beboelse, altså nordpå, tilføjede han.

Brandvæsnet, politiet og HazMat har været på stedet, skriver Midtjysk Brand & Redning på det sociale medie X, men har i løbet af natten forladt stedet igen.

Beredskabsstyrelsens HazMat-beredskab er et ekspertberedskab, som med kort varsel kan rykke ud og assistere under indsatser, hvor der er mistanke om farlige kemiske stoffer.

Politiet oplyste natten til lørdag, at man havde spærret et større område af for en sikkerheds skyld.

- Vi har lavet en større afspærring - cirka 300 meter i hver retning (fra kraftvarmeværket, red.), sagde Morten Bujakewitz.

- Og i en lille kilometer mod nord har vi lukket alle indfaldsveje til kraftværket, tilføjede han og sagde, at ammoniak er farligt i selv ret små koncentrationer.

Afspærringerne er tidligt lørdag morgen ophævet.

Ingen personer er kommet til skade, og politiet har ingen mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag udslippet. Politiet skal undersøge stedet nærmere lørdag formiddag for at klarlægge årsagen til udslippet.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der ikke var nogen personer på stedet, da udslippet skete. Det var tekniske alarmer på kraftvarmeværket, der alarmerede myndighederne.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede fredag en midlertidig global importtold på 10 procent på varer fra alle lande.

Det skete, efter at USA's højesteret afgjorde, at Trumps brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA) til at pålægge udenlandske varer straftold var ulovlig.

Trump benytter ifølge Det Hvide Hus sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974 til at indføre den nye told, der træder i kraft tirsdag og gælder i 150 dage. Visse varer undtages for told.

* TOLDSATS: 10 procent.

* HVILKE LANDE: Alle. Den nu ulovlige straftold, der blev indført sidste år, gælder ikke længere.

* IKRAFTTRÆDELSE: Tirsdag den 24. februar klokken 06.01 dansk tid.

* PERIODE: 150 dage. Hvis perioden skal forlænges, kræver det en vedtagelse i Kongressen.

* LOVHJEMMEL: Trump skriver i sit dekret, at han af højstående embedsmænd er blevet informeret om, at han kan benytte sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974 til at indføre den midlertidige globale told. Trump nævner videre, at hans rådgivere har informeret ham om, at USA har et betydeligt handelsunderskud.

* HVILKE VARER ER OMFATTET:

En lang række varer undtages for tolden. Det drejer sig blandt andet om:

- Visse kritiske mineraler.

- Metaller, der bruges i fremstilling af valuta. Derudover visse raffinerede ædelmetaller såsom guld.

- Energi og energiprodukter.

- Naturressourcer og gødning, der ikke kan dyrkes, udvindes eller produceres i USA eller laves i tilstrækkelige mængder.

- Visse landbrugsprodukter som oksekød, tomater og appelsiner.

- Lægemidler og ingredienser til lægemidler.

- Visse elektroniske produkter.

- Personbiler, visse lette lastbiler og tungere køretøjer samt busser. Derudover visse delkomponenter til de nævnte køretøjer.

- Visse luftfartsprodukter.

* ANDRE UNDTAGELSER: Varer, der er omfattet af en frihandelsaftale mellem USA, Mexico og Canada. Tekstil og beklædningsvarer fra flere mellemamerikanske lande undtages også for told.

Kilde: Det Hvide Hus.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede fredag en global midlertidig importtold på 10 procent på varer fra alle lande.

Det skete, efter at USA's højesteret afgjorde, at Trumps brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA) til at pålægge udenlandske varer straftold var ulovlig.

Trump benytter ifølge Det Hvide Hus sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974 til at indføre den nye told, der træder i kraft tirsdag og gælder i 150 dage. Visse varer undtages for told.

TOLDSATS: 10 procent.

HVILKE LANDE: Alle. Den nu ulovlige straftold, der blev indført sidste år, gælder ikke længere.

IKRAFTTRÆDELSE: Tirsdag den 24. februar klokken 06.01 dansk tid.

PERIODE: 150 dage.

LOVHJEMMEL: Trump skriver i sit dekret, at han af højstående embedsmænd er blevet informeret om, at han kan benytte sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974 til at indføre den midlertidige globale told. Trump nævner videre, at hans rådgivere har informeret ham om, at USA har et betydeligt handelsunderskud.

HVILKE VARER ER OMFATTET:

En lang række varer undtages for tolden. Det drejer sig blandt andet om:

* Visse kritiske mineraler.

* Metaller, der bruges i fremstilling af valuta. Derudover visse raffinerede ædelmetaller såsom guld.

* Energi og energiprodukter.

* Naturressourcer og gødning, der ikke kan dyrkes, udvindes eller produceres i USA eller laves i tilstrækkelige mængder.

* Visse landbrugsprodukter som oksekød, tomater og appelsiner.

* Lægemidler og ingredienser til lægemidler.

* Visse elektroniske produkter.

* Personbiler, visse lette lastbiler og tungere køretøjer samt busser. Derudover visse delkomponenter til de nævnte køretøjer.

* Visse luftfartsprodukter.

Kilde: Det Hvide Hus.

/ritzau/

Tusindvis af demonstranter stødte fredag aften sammen med politiet i Albaniens hovedstad, Tirana.

Politiet affyrede tåregas og vandkanoner mod demonstranterne, som skød med fyrværkeri og kastede hjemmelavede molotovcocktails.

Demonstranterne er tilhængere af Det Demokratiske Parti (PD) under den tidligere konservative premierminister Sali Berisha.

De var samlet foran regeringsbygningen i Tirana for at kræve landets socialistiske premierminister, Edi Rama, afsat.

- Vi må redde Albanien fra Edi Rama, som har kastet landet ud i fattigdom og korruption, sagde den 81-årige Berisha til folkemængden.

- Han er blot et politisk lig, tilføjer han.

Sali Berisha måtte dog hurtigt afslutte sin tale, da nogle demonstranter affyrede fyrværkeri og kastede de hjemmelavede brandbomber mod regeringsbygningen.

Politiet brugte vandkanoner og tåregas for at tvinge de vrede demonstranter væk.

En AFP-journalist på stedet oplyser, at sammenstødet mellem politi og demonstranterne varede i omkring to timer.

Ifølge politiet blev omkring 30 mennesker anholdt. Det Demokratiske Parti oplyser, at omkring 40 af partiets tilhængere blev lagt i håndjern.

Albaniens indenrigsminister, Albana Kociu, fordømte det, hun betegner som hærværk og skrev i et opslag på sociale medier, at det er en forbrydelse at angribe politiet.

Albansk politik har ofte været præget af bitre stridigheder både i og uden for parlamentet mellem venstre- og højrefløjspartier, som jævnligt beskylder hinanden for korruption og at samarbejde med kriminelle.

Spændingerne er taget til siden november, hvor vicepremierminister Belinda Balluku, en nær allieret af premierminister Edi Rama, blev suspenderet i forbindelse med en korruptionsskandale, som nu efterforskes.

Flere tidligere ministre i Ramas regeringer har været genstand for korruptionsundersøgelser.

Albaniens kamp mod korruption har været et særligt fokusområde for EU i forhandlingerne om medlemskab med regeringen i Tirana.

/ritzau/AFP

USA's militær har natten til lørdag dræbt tre personer i det seneste angreb på en formodet narkobåd i Stillehavet.

Det oplyser det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.

Ordren blev afgivet af Southcoms øverstbefalende, general Francis L. Donovan.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet bevægede sig langs kendte narkohandelsruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkotikahandel.

- Tre mandlige narko-terrorister blev dræbt under aktionen, skriver Southcom på X.

Det tilføjes, at ingen amerikanske soldater kom til skade.

En video på 16 sekunder, der er tilføjet opslaget, viser en båd blive bombet.

Det fremgår ikke, hvor i det østlige Stillehav, at angrebet er udført.

USA's præsident Donald Trumps administration begyndte at angribe påståede narkobåde i begyndelsen af september og hævder, at den er i krig med det, som den har omtalt som narkoterrorister, der opererer fra Venezuela.

Siden er der blevet udført adskillige angreb.

Da USA's militær i sidste uge angreb en påstået narkobåd og dræbte tre personer, opgjorde nyhedsbureauet AFP det samlede dødstal efter amerikanske angreb på både til 133.

Trump-administrationen har ikke fremvist nogen definitive beviser på, at bådene er involveret i narkosmugling, hvilket har udløst en debat om lovligheden af angrebene.

Siden september har angrebene spredt sig fra Caribien til Stillehavet.

Angrebet natten til lørdag finder sted, knap syv uger efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, den 3. januar blev afsat. Det skete, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA.

Maduro havde forinden sagt, at den amerikanske indsats mod påståede narkobåde i området i sidste ende skulle føre til et regimeskifte i det sydamerikanske land og en afsættelse af ham.

Han befinder sig nu i USA, hvor han har nægtet sig skyldig i anklager for narkorelaterede forbrydelser. Maduro mener, at han blev bortført.

Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af både den amerikanske militæraktion i Venezuela og angrebene på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

/ritzau/

Flere politikere fra Demokraterne kræver penge tilbage fra USA's præsident Donald Trumps administration, efter USA's højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold er ulovlig.

Jay Robert Pritzker, der er guvernør i delstaten Illinois, har sendt en regning til Trump og kræver en tilbagebetaling på næsten ni milliarder dollar - 57 milliarder kroner.

- Dine toldskatter skabte kaos for landmænd, gjorde vores allierede rasende og sendte dagligvarepriserne i vejret, skriver Pritzker i et brev, der er delt med amerikanske medier.

Den demokratiske guvernør kræver 1700 dollar for hver husstand i Illinois. Det er det beløb, som eksperter fra Yale University har vurderet, at den gennemsnitlige amerikanske husstand betalte i told sidste år.

Californiens guvernør, Gavin Newsom, mener også, at de penge, som Trumps toldsatser har indbragt, kom direkte fra amerikanske vælgeres lommer og burde betales tilbage.

- Tid til at betale ved kasse ét, Donald. Disse toldsatser var intet andet end en ulovlig manøvre, der drev priserne op og ramte arbejdende familier, så du kunne ødelægge langvarige alliancer og afpresse dem, siger Newsom.

- Hver eneste dollar, der er opkrævet ulovligt, skal straks tilbagebetales - med renter. Få pengene frem!, lyder det videre fra demokraten.

Pritzker og Newsom anses bredt for at være potentielle demokratiske kandidater ved præsidentvalget i 2028.

Trumps toldsatser blev annonceret i april sidste år og har indbragt mere end 130 milliarder dollar fra importører, hvoraf en betydelig del af den ekstra omkostning er blevet sendt videre til forbrugerne gennem højere priser.

Ifølge den amerikanske højesteret overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump blev på et pressemøde fredag spurgt ind til, hvad der skulle ske med de penge, der allerede var blevet opkrævet med de hævede toldsatser.

Præsidenten påpegede, at dommen i højesteret ikke sagde noget om det, men at det nok vil tage flere år for en sådan beslutning at komme igennem retssystemet.

- Det er ikke blevet diskuteret, vi ender med at være i retten de næste fem år, sagde han.

/ritzau/AFP

Mindst 10 mennesker er blevet dræbt, og 50 er kvæstet efter israelske angreb i det østlige Libanon fredag.

Det oplyser sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters, som tilføjer, at et højstående Hizbollah-medlem er blandt de dræbte.

Flere børn er såret, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det israelske militær skriver på det sociale medie X, at det har angrebet, hvad militæret betegner som et kommandocenter for den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse i Ain al-Hilweh-området.

Ain al-Hilweh er Libanons største flygtningelejr.

En korrespondent fra AFP så røg stige op fra en bygning i den tætbefolkede lejr, mens ambulancer kørte fra stedet.

Militæret oplyser også, at det har angrebet kommandocentre for den militante gruppe Hizbollah.

- I kommandocentrene blev der opbevaret våben og midler, der blev brugt af Hizbollah, hvilket udgjorde en overtrædelse af aftalerne mellem Israel og Libanon, skriver det israelske militær på X.

Hizbollah har foreløbig ikke reageret, mens Hamas har fordømt angrebene.

Angrebene er blandt de dødeligste i det østlige Libanon i flere uger og risikerer at sætte en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hizbollah på prøve.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

Fjendtlighederne kom i kølvandet på, at Hizbollah havde affyrret raketter mod Israel for at støtte Hamas i begyndelsen af krigen i Gazastriben. Hizbollah og Hamas er allierede.

I 2024 indgik Hizbollah og Israel en våbenhvile, der blev mæglet af USA. De stridende parter har siden da gentagne gange beskyldt hinanden for at overtræde den skrøbelige våbenhvile.

Libanons regering forpligtede sig sidste år til at afvæbne Hizbollah, og hæren sagde sidste måned, at den havde fuldført første fase af planen, som dækkede området nær den israelske grænse.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret om en global told på 10 procent gældende for alle lande.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten tilføjer, at tolden træder i kraft næsten øjeblikkeligt.

Det Hvide Hus oplyser efterfølgende ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den nye told vil gælde fra den 24. februar i en periode på 150 dage.

Kritiske mineraler, visse lægemidler og landbrugsprodukter er ifølge Det Hvide Hus undtaget den globale told.

Donald Trump havde tidligere fredag på et pressemøde varslet, at han ville indføre en global told på 10 procent, efter en afgørelse fra USA's højesteret gik ham imod.

Det skete, efter at højesteret kendte den straftold, som Trump indførte sidste år på varer fra stort set alle verdens lande, for ulovlig.

Præsidenten indførte dengang straftold med varierende toldsatser til de enkelte lande ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden, da han anså USA's handelsunderskud til en lang række lande som en nødsituation.

Donald Trump sagde fredag, at der var andre muligheder for at pålægge udenlandske varer amerikansk importtold.

- Andre alternativer vil nu blive brugt for at erstatte dem, som retten fejlagtigt afviste, sagde Trump på pressemødet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det Hvide Hus oplyser, at den nye globale told er udstedt i henhold til en anden vedtægt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vedtægten giver Donald Trump mulighed for at indføre told på op til 15 procent i op til 150 dage i forbindelse med "store og seriøse" betalingsbalanceproblemer. Det gælder dog ikke alle varer.

/ritzau/

Der er fredag aften sket et større ammoniakudslip i kraftvarmeværket i det nordlige Viborg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Udslippet er begrænset inde i bygningen.

- Det er heldigvis i et industriområde, siger Morten Bujakewitz, vicepolitiinspektør fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vinden er i en retning, der gør, hvis der skulle komme noget ud, så blæser det ud over et område, hvor der ikke er beboelse, altså nordpå, tilføjer han.

Brandvæsnet, politiet og HazMat er på stedet, skriver Midtjysk Brand & Redning på det sociale medie X.

Beredskabsstyrelsens HazMat-beredskab er et ekspertberedskab, som med kort varsel kan rykke ud og assistere under indsatser, hvor der er mistanke om farlige kemiske stoffer.

Politiet oplyser, at man har spærret et større område af for en sikkerheds skyld.

- Vi har lavet en større afspærring - cirka 300 meter i hver retning (fra kraftvarmeværket, red.), siger Morten Bujakewitz.

- Og i en lille kilometer mod nord har vi lukket alle indfaldsveje til kraftværket, tilføjer han og siger, at ammoniak er farligt i selv ret små koncentrationer.

Ingen personer er kommet til skade, og politiet har ingen mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag udslippet.

- Det er et uheld. Vi har styr på det derude, siger Morten Bujakewitz.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der ikke var nogen personer på stedet, da udslippet skete. Det var tekniske alarmer på kraftvarmeværket, der alarmerede myndighederne.

Politiet forventer, at vejene i det nordlige Viborg er spærret af i nogle timer endnu, men regner med at være færdig med arbejdet i løbet af natten til lørdag.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret om en global told på 10 procent gældende for alle lande.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten tilføjer, at tolden træder i kraft næsten øjeblikkeligt.

Donald Trump havde tidligere fredag på et pressemøde varslet, at han ville indføre en global told på 10 procent, efter en afgørelse fra USA's højesteret gik ham imod.

Højesteret kendte den straftold, som Trump indførte sidste år på varer fra stort set alle verdens lande, for ulovlig.

Præsidenten indførte dengang straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

/ritzau/

Mindst 10 mennesker er blevet dræbt, og 50 er kvæstet efter israelske angreb i det østlige Libanon fredag.

Det oplyser sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters.

Det israelske militær oplyser på det sociale medie X, at det har angrebet et kommandocenter for den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse i Ain al-Hilweh-området.

Ain al-Hilweh er Libanons største flygtningelejr.

Militæret oplyser også, at det har angrebet kommandocentre for den militante gruppe Hizbollah.

Angrebene er blandt de dødeligste i det østlige Libanon i flere uger og risikerer at sætte en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hizbollah på prøve.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

I 2024 indgik de stridende parter en våbenhvile, der blev mæglet af USA. Både Israel og Hizbollah har siden da gentagne gange beskyldt hinanden for at overtræde den skrøbelige våbenhvile.

/ritzau/Reuters

To mænd på 23 og 29 år er blevet anholdt af Københavns Politi i Dronningmølle fredag eftermiddag.

De sigtes for at have frihedsberøvet en mand og for at have udøvet vold inden for det seneste døgn.

- Sagen har ført os til den her adresse oppe i Nordsjælland, hvor vi har foretaget to anholdelser af to, der bliver fremstillet i et grundlovsforhør lørdag, siger vagtchef i Københavns Politi Anders Frederiksen til Ritzau.

Københavns Politi stod for aktionen, da frihedsberøvelsen har fundet sted i deres politikreds.

Vagtchefen tilføjer, at der kan ske yderligere anholdelser. Derfor vil politiet ikke dele mere om sagens omstændigheder.

Vagtchefen kan dog fortælle, at den forurettede ikke længere er frihedsberøvet.

Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret lørdag ligger endnu ikke fast.

Tidligere fredag kunne Ekstra Bladet beskrive, hvordan to anholdte iført DNA-dragt blev ført ud af et hus på en adresse i Dronningmølle.

- Dem er de iført ud fra et sporsikringsmæssigt hensyn, fordi de anholdte har spor på deres hud og tøj, som vi ikke vil have bliver sporforurenet, siger vagtchefen.

Det er ikke umiddelbart vurderingen, at sagen har tråde til det københavnske bandemiljø, oplyser politiet.

/ritzau/

To mænd på 23 og 29 år er blevet anholdt af Københavns Politi i Dronningmølle fredag eftermiddag.

De sigtes for at have frihedsberøvet en mand og for at have udøvet vold inden for det seneste døgn.

Mændene fremstilles i et grundlovsforhør lørdag, siger vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen til Ritzau.

Københavns Politi stod for aktionen, da frihedsberøvelsen har fundet sted i deres politikreds.

Vagtchefen tilføjer, at der kan ske yderligere anholdelser. Derfor vil politiet ikke dele mere om sagens omstændigheder.

Vagtchefen kan dog fortælle, at den forurettede ikke længere er frihedsberøvet.

Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret lørdag ligger endnu ikke fast.

Tidligere fredag kunne Ekstra Bladet beskrive, hvordan to anholdte iført DNA-dragt blev ført ud af et hus på en adresse i Dronningmølle.

- Dem er de iført ud fra et sporsikringsmæssigt hensyn, fordi de anholdte har spor på deres hud og tøj, som vi ikke vil have bliver sporforurenet, siger vagtchefen.

/ritzau/

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er der flere alternativer til toldsatser.

Det siger Trump på et pressemøde, efter USA's højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Her annoncerer han, at han vil underskrive en ordre på en ny global told på yderligere ti procent.

Den nye told skal ifølge Trump erstatte nogle af det, som blev underkendt af USA's højesteret.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

De nye toldsatser bliver ifølge Reuters udstedt i henhold til en anden vedtægt, der giver præsidenten muligheden for at indføre told på op til 15 procent i op til 150 dage i forbindelse med "store og seriøse" betalingsbalanceproblemer.

- Højesteretten underkendte ikke told. De underkendte blot en specifik brug af IEEPA-told, siger Trump.

På pressemødet tilføjer præsidenten, at de "gode nyheder" er, at der findes andre metoder og praksisser.

- Andre alternativer vil nu blive brugt for at erstatte dem, som retten fejlagtigt afviste, siger Trump på pressemødet ifølge AFP.

Afgørelsen fra højesteretten gjorde ifølge Trump blot hans mulighed for at indføre told stærkere.

Alligevel kalder han det "meget skuffende" og siger, at han skammer sig over "visse medlemmer" af domstolen, og at andre lande er meget glade for afgørelsen.

- De danser på gaderne, men de vil ikke danse længe, det forsikrer jeg jer om, siger Trump.

Adspurgt om, hvad der skal ske med de penge, der allerede er blevet opkrævet med de hævede toldsatser, påpeger Trump, at højesterettens afgørelse ikke sagde noget om det, men at det nok vil tage flere år for en sådan beslutning at komme igennem retssystemet.

- Det er ikke blevet diskuteret, vi ender med at være i retten de næste fem år, siger han.

/ritzau/

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er der flere alternativer til toldsatser.

Det siger Trump på et pressemøde, efter USA's højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Her annoncerer han, at han vil underskrive en ordre på en ny global told på yderligere ti procent i 150 dage.

Den nye told skal ifølge Trump erstatte nogle af de nødforanstaltninger, som blev underkendt af USA's højesteret.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

De nye toldsatser bliver udstedt i henhold til en anden vedtægt, der ifølge Reuters giver præsidenten muligheden for at indføre told på op til 15 procent i op til 150 dage i forbindelse med "store og seriøse" betalingsbalanceproblemer.

På pressemødet siger han, at de "gode nyheder" er, at der findes andre metoder og praksisser.

- Andre alternativer vil nu blive brugt for at erstatte dem, som retten fejlagtigt afviste, siger Trump på pressemødet.

Afgørelsen fra højesteretten gjorde ifølge Trump blot hans mulighed for at indføre told stærkere.

Alligevel kalder han det "meget skuffende" og siger, at han skammer sig over "visse medlemmer" af domstolen.

/ritzau/