Militæret i det vestafrikanske land Guinea-Bissau har torsdag udnævnt general Horta N'Tam som midlertidig præsident.

Det meddeler generalen selv ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg er netop blevet taget i ed til at lede Den Høje Kommando, siger han efter en ceremoni i militærets hovedkvarter.

En gruppe officerer - under navnet Den Høje Militære Kommando for Genskabelsen af Orden - sagde onsdag, at de havde overtaget magten i landet.

Generalen skal være præsident i et år, lyder det torsdag. Det uddybes ikke umiddelbart, om der er planer om at afholde et valg efter den periode.

Hans udnævnelse sker, dagen efter at militæret afsatte præsident Umaro Sissoco Embaló og anholdt ham.

Nogle få dage forinden var der blevet afholdt den første runde af landets præsidentvalg.

Efter planen skulle valgresultatet offentliggøres torsdag.

Officererne sagde onsdag, at de havde besluttet at tage magten, fordi der - ifølge dem - har været forsøg på valgfusk.

Desuden hævdede de, at politikere i landet i samarbejde med narkobaroner havde udarbejdet en plan om at destabilisere Guinea-Bissau.

I valget var præsident Umaro Sissoco Embaló oppe imod Fernando Diaz, et nyt skud på den politiske stamme, som var endt med at være Embalós største konkurrent.

I forbindelse med magtovertagelsen blev alle grænser lukket, men torsdag meddeler militæret, at de er åbne igen.

I hovedstaden, Bissau, er der torsdag stille i det meste af byen, skriver Reuters.

Soldater patruljerer i gaden, og mange af indbyggerne holder sig indendørs. Forretninger og banker er lukket, skriver Reuters også.

Det lille vestafrikanske land, som grænser op til Senegal og Guinea, har ofte været præget af uro.

Der foregår udbredt smugling af stoffer, og der har igennem de seneste årtier været flere militærkup i landet med lidt over to millioner indbyggere.

/ritzau/AFP

Frankrig vil lave en ny form for frivillig militærtjeneste, der starter næste sommer.

Det siger landets præsident, Emmanuel Macron, under en tale til franske soldater.

Han siger, at tjenesten vil være åben for unge på 18 eller 19 år, og at de frivillige kun skal tjene på fransk jord.

Varigheden vil være ti måneder, lyder det.

Beslutningen skal ifølge Macron bidrage til, at Frankrig kan respondere på "voksende trusler" på den internationale scene.

Det blev besluttet at ophæve værnepligten i Frankrig i 1996, og der har ikke været værnepligtige siden 2001. Siden da har der udelukkende været en professionel hær i Frankrig.

Macron siger, at landet sigter efter at rekruttere 10.000 unge i 2030 og endnu flere i de efterfølgende år.

- Min ambition for Frankrig er at nå 50.000 unge i 2036, alt afhængig af truslers udvikling, siger han.

De unge vil få løn, mens de er i militærtjeneste, og tiltaget vil ifølge Macron koste to milliarder euro, svarende til cirka 15 milliarder kroner.

Efter endt tjeneste kan de unge vælge at vende tilbage til et civilt liv, blive en del af reserven eller fortsætte karrieren inden for militæret.

Macron understreger, at han ikke ønsker at genindføre værnepligten.

- Denne hybride model for en hær svarer til de trusler og risici, der ligger forude ved at kombinere unge i national tjeneste, reservister og den aktive hær, siger han.

Ifølge præsidentens rådgivere vil Frankrig øge reserven til 100.000 personer i 2030. I dag er omkring 47.000 personer en del af den franske reserve.

Også i Danmark har regeringen indført tiltag for at øge antallet af unge i militærtjeneste.

I Danmark er der værnepligt. Det betyder, at egnede unge skal trække et nummer, som afgør, om de skal i værnepligt.

Siden 2022 har alle værnepligtige været frivillige, der selv har valgt at gennemføre uddannelsen.

Et politisk flertal har besluttet at forlænge den fire måneder lange værnepligt, så den fra 2026 varer 11 måneder.

Det betyder, at antallet det samlede antal værnepligtige i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen vil stige fra 5000 til op mod 7500 om året.

/ritzau/Reuters

Militæret i det vestafrikanske land Guinea-Bissau har torsdag udnævnt generalen Horta N'Tam som midlertidig præsident.

Det meddeler generalen selv ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg er netop blevet taget i ed til at lede Den Høje Kommando, siger han efter en ceremoni i militærets hovedkvarter.

En gruppe officerer - under navnet Den Høje Militære Kommando for Genskabelsen af Orden - sagde onsdag, at de havde overtaget magten i landet.

Generalen skal være præsident i et år, lyder det torsdag.

Hans udnævnelse sker, dagen efter at militæret afsatte præsident Umaro Sissoco Embaló og anholdt ham.

Nogle få dage forinden var der blevet afholdt den første runde af landets præsidentvalg.

Efter planen skulle valgresultatet offentliggøres torsdag.

Officererne sagde onsdag, at de havde besluttet at tage magten, fordi der - ifølge dem - har været forsøg på valgfusk.

Desuden hævdede de, at politikere i landet i samarbejde med narkobaroner havde udarbejdet en plan om at destabilisere Guinea-Bissau.

I forbindelse med magtovertagelsen blev alle grænser lukket, men torsdag meddeler militæret, at de er åbne igen.

Det lille vestafrikanske land, som grænser op til Senegal og Guinea, har ofte været præget af uro.

Der foregår udbredt smugling af stoffer, og der har igennem de seneste årtier været flere militærkup.

/ritzau/

En patrulje fra Østjyllands Politi stoppede onsdag to mænd på henholdsvis 27 og 29 år, da de kørte i land fra færgen i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Politiet havde fået et tip om, at de to mænd ville køre i land med hash i bilen.

Da betjentene ransagede de to mænds bil, fandt de omkring 32 kilo hash gemt i bagagerummet.

Mændene blev spottet på Færgevej ved færgeterminalen i Aarhus klokken 16.40 onsdag.

Molslinjens færge mellem Aarhus og Sjællands Odde lægger til kaj ved den pågældende færgeterminal.

Politiet skriver ikke, hvilken færge de to mænd kørte i land fra.

De to mænd fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Anklagemyndigheden har krævet lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Efterkommer dommeren det, vil det ikke være muligt at få indblik i, hvad de to mænd eventuelt forklarer, og hvad politiets beviser er i sagen.

/ritzau/

Socialdemokratiske ministre står fast i deres forsvar af partiformand og statsminister Mette Frederiksen, da de torsdag morgen mødes til gruppemøde.

I samme omgang sendes der kritiske vendinger tilbage mod baglandet, efter at 41 byrødder har kaldt på en ny formand som følge af Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg.

På vejen ind til mødet langer udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ud efter kritikerne.

- Jeg synes, at det er en smule utidigt at begynde at tale om, at det er hende, der er ansvarlig for det her, siger han til DR.

Også minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, og fiskeriordfører Bjarne Laustsen tager deres partiformand i forsvar.

Forsvaret er nødvendigt, efter at DR har lavet en rundspørge blandt byrådsmedlemmer i Socialdemokratiet.

Her beretter 41 byrødder, at man mener, at der er brug for en ny formand for Socialdemokratiet.

DR har spurgt 729 byrådsmedlemmer, hvoraf 233 har svaret.

130 svarer, at de fortsat mener, at Mette Frederiksen er den rette formand. 70 mener, at hendes betydning er neutral, mens 43 ikke har svaret.

Jeppe Bruus, minister for grøn trepart, noterer sig svarfordelingen.

Han mener, at byrødderne tager fejl, fordi Mette Frederiksen har gjort det gjort i store kriser som corona og krig i Ukraine.

Han pointerer, at det må være at betragte som en "kraftpræstation", at det først er nu efter ti år som formand, at kritiske røster finder frem til medierne.

Fiskeriordfører Bjarne Laustsen, der er en veteran i Socialdemokratiet, mener også, at det er kritisabelt med offentlig kritik af partiformanden.

Der er flere gode steder internt i partiet, hvor den slags kan drøftes - kongresser, årsmøder og generalforsamlinger, påpeger han.

Mette Frederiksen har selv meddelt, at hun ingen intentioner har om at træde af som partiformand.

- Det er rigtigt, at vi går tilbage, men vi gik frem ved sidste folketingsvalg. Jeg har ikke nogen planer om at gå af, sagde Mette Frederiksen i sidste uge inden det første gruppemøde i Socialdemokratiet efter valget.

/ritzau/

Militæret i det vestafrikanske land Guinea-Bissau har torsdag udnævnt generalen Horta N'Tam som midlertidig præsident.

Det meddeler generalen selv ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg er netop blevet taget i ed til at lede Den Høje Kommando, siger han efter en ceremoni i militærets hovedkvarter.

En gruppe officerer - under navnet Den Høje Militære Kommando for Genskabelsen af Orden - sagde onsdag, at de havde overtaget magten i landet.

Generalen skal være præsident i et år, lyder det torsdag.

Hans udnævnelse sker, dagen efter at militæret afsatte præsident Umaro Sissoco Embaló og anholdt ham.

Nogle få dage forinden var der blevet afholdt den første runde af landets præsidentvalg.

Efter planen skulle valgresultatet offentliggøres torsdag.

Officererne sagde onsdag, at de havde besluttet at tage magten, fordi der - ifølge dem - har været forsøg på valgfusk.

Desuden hævdede de, at politikere i landet i samarbejde med narkobaroner havde udarbejdet en plan om at destabilisere Guinea-Bissau.

/ritzau/

Frankrig vil lave en ny form for frivillig militærtjeneste, der starter næste sommer.

Det siger landets præsident, Emmanuel Macron, under en tale til franske soldater ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Han siger, at tjenesten vil være åben for unge på 18 eller 19 år, og at de frivillige kun skal tjene på fransk jord.

Varigheden vil være ti måneder, lyder det.

Frankrig har siden 2001 ikke haft værnepligt, men udelukkende haft en professionel hær.

Macron siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at landet sigter efter at rekruttere 10.000 unge inden 2030.

/ritzau/

Den nu afgående Køge-borgmester, Marie Stærke (S), trækker sig fra lokalpolitik.

Efter nederlaget ved kommunalvalget har den mangeårige socialdemokratiske borgmester valgt at udtræde af byrådet.

Det siger hun til Sjællandske Nyheder.

- Vælgerne valgte det på en måde for mig. De sendte et ret klart signal. Man vil altid gerne stoppe på toppen, og det gør jeg så ikke personligt i forhold til stemmetal, siger hun til mediet.

Til gengæld mener hun, at hun efterlader et Køge i topform.

- Men jeg synes, at jeg stopper, hvor Køge Kommune er på toppen, og det har jeg det rigtigt fint med, fortsætter hun.

Marie Stærke er en markant profil i Socialdemokratiet.

Her har hun været medlem af byrådet i Køge siden 2002, hvor hun blot var 22 år.

Siden har hun været borgmester ad flere omgange, hvor hun ved valget i 2017 slog Køge-rekord med 6944 personlige stemmer.

Dette valg blev dog en afklapsning med kun 3473 personlige stemmer og et Socialdemokratiet, der mistede borgmesterposten.

Marie Stærke er en af to næstformænd i Socialdemokratiet.

Den post vil hun blive på, selv om hun trækker sig fra lokalpolitik, skriver Sjællandske Nyheder.

Nu hvor dagligdagen ikke skal byde på byrådspolitik, vil Marie Stærke genoplive sit gamle konsulentbureau - Bureau Stærke.

Vælgerne har ikke blot fravalgt borgmesteren ved valget i 2025. Hele Socialdemokratiet i kommunen gik væsentligt tilbage og opnåede 18,6 procent af stemmerne.

Det var en tilbagegang på 13,2 procentpoint i forhold til seneste valg.

På valgnatten måtte Marie Stærke erkende nederlaget.

- Socialdemokratiet har fået noget af en kæberasler, og jeg vil ønske det blå valgforbund tillykke med et flot resultat, sagde hun.

/ritzau/

Kortfilm blev hædret ved årets Ekko Shortlist Awards, som løb af stablen på Bremen Teater i København tirsdag aften.

Ekko Shortlist Awards hylder de bedste kortfilm og de største talenter, som det lyder fra Filmmagasinet Ekko, der står bag prisuddelingen.

Der blev uddelt en stribe priser til Ekko Shortlist Awards, som blev afholdt for 12. år i træk.

For fire år siden blev Diversitet Prisen indstiftet og uddelt for første gang. I år gik den til barndomsvennerne Rand Jamal og Mohammed Osman, der var blandt deltagerne i årets udgave af TV 2-programmet "Først til verdens ende", hvor fem makkerpar dyster om at nå hurtigst fra a til b i USA.

Diversitet Prisen uddeles af Film&Tvgruppen i Journalistforbundet til en person, gruppe eller organisation, som har gjort noget særligt for mangfoldigheden i dansk film og tv det seneste år.

- På rejsen gennem USA bliver de to danskere med henholdsvis kurdiske og palæstinensisk-libanesiske rødder udsat for en sjældent tydelig racisme og forskelsbehandling, som de klogt og følsomt sætter ord på, lyder det blandt andet fra juryen.

Ud over Diversitet Prisen blev der også uddelt priser til en stribe kortfilm og præstationerne i dem.

Der blev uddelt to hovedpriser. Selve Shortlist Prisen tilfaldt instruktør Astrid Söderberg for kortfilmen "Solo Female", mens Publikumsprisen gik til instruktør Tara Salas for "20.10.20 Flugten fra Herstedvester".

De 20 film, der sammenlagt har haft de bedste placeringer på Filmmagasinet Ekkos ugentlige seerbestemte top-10 over bedste kortfilm, var automatisk nomineret til de to priser.

En jury har valgt vinderen af Shortlist Prisen, mens publikum har stemt om, hvilken film der skulle modtage Publikum Prisen. Vinderen af Shortlist Prisen har ud over statuetten også fået en check på 25.000 kroner.

I de øvrige kategorier har en jury nomineret fem film eller præstationer. Årets nomineringer er fundet iblandt de 153 film, der er kommet ind på Ekko Shortlist det forgangne år.

Efter juryens nomineringer stemmer publikum på deres favoritter. Vinderen findes i en kombination af publikums stemmer og juryens rangering.

Det 12-årige talent Reet Garg blev kåret som Bedste Kvindelige Skuespiller for sin præstation i kortfilmen "Etniske smerter".

Juryen består af rutinerede navne fra filmbranchen, i år blandt andre stjerneskuespillerne Lars Ranthe og Neel Rønholt og instruktør Christoffer Boe.

/ritzau/

Den nu afgående Køge-borgmester Marie Stærke (S) trækker sig fra lokalpolitik.

Efter nederlaget ved kommunalvalget har den mangeårige socialdemokratiske borgmester valgt at udtræde af byrådet.

Det siger hun til Sjællandske Nyheder.

- Vælgerne valgte det på en måde for mig. De sendte et ret klart signal. Man vil altid gerne stoppe på toppen, og det gør jeg så ikke personligt i forhold til stemmetal, siger hun til mediet.

Til gengæld mener hun, at hun efterlader et Køge i topform.

- Men jeg synes, at jeg stopper, hvor Køge Kommune er på toppen, og det har jeg det rigtigt fint med, fortsætter hun.

Marie Stærke er en markant profil i Socialdemokratiet.

Her har hun været medlem af byrådet i Køge siden 2002, hvor hun blot var 22 år.

Siden har hun været borgmester ad flere omgange, hvor hun ved valget i 2017 slog Køge-rekord med 6944 personlige stemmer.

Dette valg blev dog en afklapsning med kun 3473 personlige stemmer og et Socialdemokrati, der mistede borgmesterposten.

Marie Stærke er en af to næstformænd i Socialdemokratiet.

Den post vil hun blive på, selv om hun trækker sig fra lokalpolitik, skriver Sjællandske Nyheder.

Nu hvor dagligdagen ikke skal byde på byrådspolitik, vil Marie Stærke genoplive sit gamle konsulentbureau - Bureau Stærke.

/ritzau/

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige, der blot omtales som Alexander H., er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden - på det tidspunkt en teenager - havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

Der er gået flere år mellem anholdelsen og domfældelsen. Det skyldes ifølge en talsperson for Luxembourgs justitsministerium, at der var en usædvanligt stor mængde data, som efterforskerne skulle analysere.

Den svenske mand havde blandt andet en plan om at forgifte tilskuere til Eurovision med cyanid og skabe panik med klorgas, som er stærkt irriterende for øjne og slimhinder og kan give skader på lungerne. Han ville også bruge hjemmelavede raketter.

Planen fremgik af et Google-dokument med titlen "Fun Time for Eurovision 2020".

Anklageren i sagen havde krævet 12 års fængsel. Han har nu 40 dage til at anke dommen, skriver Het Parool. Det samme gælder for Alexander H.

/ritzau/TT

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige, der blot omtales som Alexander H., er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden - på det tidspunkt en teenager - havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

Der er gået flere år mellem anholdelsen og domfældelsen. Det skyldes ifølge en talsperson for Luxembourgs justitsministerium, at der var en usædvanligt stor mængde data, som efterforskerne skulle analysere.

Den svenske mand havde blandt andet en plan om at forgifte tilskuere til Eurovision med cyanid og skabe panik med klorgas, som er stærkt irriterende for øjne og slimhinder og kan give skader på lungerne. Han ville også bruge hjemmelavede raketter.

Planen fremgik af et Google-dokument med titlen "Fun Time for Eurovision 2020".

Anklageren i sagen havde krævet 12 års fængsel. Han har nu 40 dage til at anke dommen, skriver Het Parool. Det samme gælder for Alexander H.

/ritzau/TT

* 2022: 7.-plads med tv-vært Heidi Frederikke Sigdal.

* 2020: 6.-plads med dansktopsanger Hilda Heick.

* 2019: 5.-plads med skuespiller Neel Rønholt.

* 2018: 4.-plads med musiker Lucy Love.

* 2017: 1.-plads med skuespiller Sofie Lassen-Kahlke.

* 2016: 3.-plads med skuespiller Laura Bach.

* 2015: 7.-plads med rapper Karen Mukupa.

* 2014: 7.-plads med skuespiller Line Kruse.

* 2013: 6.-plads med konditor Mette Blomsterberg.

* 2012: 4.-plads med skuespiller Camilla Bendix.

* 2011: 8.-plads med politiker Pia Allerslev.

* 2010: 6.-plads med musiker Dicte.

* 2009: 4.-plads med taekwondo-kæmper Lisa Lents.

* 2008: 3.-plads med skuespiller og instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis.

* 2007: 7.-plads med skuespiller Anne Louise Hassing.

Kilde: TV 2.

/ritzau/

Socialdemokratiet vil have gennemført en forskningsmæssig undersøgelse af, hvordan den politiske bias ser ud hos alle danske medier.

Undersøgelsen skal kortlægge, om der er en politisk tone og holdning i journalistikken fra både public service-medier som DR og TV 2 og private medier som dagbladene.

Det foreslår partiets medieordfører, Mogens Jensen.

Han understreger, at det er absolut tilladeligt og helt fint, hvis politiske medier har en politisk profil.

- Men det vil være fint at få et billede af, hvordan det ser ud, for at give danskerne et indblik i hvilket mediebillede, de udsættes for, siger Mogens Jensen.

Forslaget kommer, efter at særligt DF har skruet op for kritikken af, at DR er for venstreorienteret.

Det har fået kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M) til at åbne for, at en politisk bias hos DR kan undersøges.

Ministeren mener ikke selv, at det virker sandsynligt, at DR skulle bedrive farvet journalistik. Men han er åben for undersøgelsen for at få manet kritikken i jorden.

Hos Socialdemokratiet understreger Mogens Jensen også, at han ikke har nogen særlig idé om, at DR eller TV 2 er farvede.

Men det kan være godt for medieforbrugerne at kunne gennemskue, hvis der er politiske slagsider i mediebilledet.

Flere aviser bekender kulør på lederplads - eksempelvis er Berlingske og B.T. erklæret borgerlige.

- Men hvad er Vejle Amts Folkeblad, siger Mogens Jensen.

Det er mange år siden, at aviserne var tilknyttet et bestemt parti -- selv om medier som netavisen Pio stadig er et socialdemokratisk medie.

- Der er et behov for at få et nutidsbillede af, hvordan en politisk dækning kan se ud i de private medier.

Mogens Jensen har ikke noget klart bud på, hvordan undersøgelsen skal klarlægge politisk bias. Men han vil i det kommende medieforlig have afsat penge til, at forskere kan afdække det i en undersøgelse.

Han understreger dog, at man ikke vil skulle spørge de ansatte journalister, hvilket parti de stemmer på.

- Uanset hvad man stemmer, skal man lave et professionelt journalistisk arbejde, siger han.

/ritzau/

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden - på det tidspunkt en teenager - havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

/ritzau/TT

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden - på det tidspunkt en teenager - havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

/ritzau/TT