Rusland har mandag advaret om, at Storbritannien vil komme til at "betale en pris" efter meldinger om, at britiskproducerede droner leveret til Ukraine er blevet brugt i angreb dybt inde på russisk territorium.

Det fremgår af en udtalelse fra Ruslands ambassade i den britiske hovedstad, London, skriver nyhedsbureauet AFP.

Advarslen kommer, efter at avisen The Sunday Times har rapporteret, at droner produceret af to britiske virksomheder er blevet brugt af Ukraine til at ramme militære og industrielle mål på russisk territorium.

Til mediet BBC har en unavngiven højtstående militær kilde også sagt, at britiskproducerede droner for første gang er blevet brugt til at ramme mål i Rusland.

I udtalelsen fra den russiske ambassade lyder det, at Storbritannien var "medskyldig og medgerningsmand" i angrebene.

Storbritannien anklages samtidig for "bevidst at vælge en eskalering".

- Jo dybere dets involvering i konflikten er, og jo større støtte det yder til Ukraines terrorapparat, desto højere en pris vil det betale, står der i udtalelsen.

Ifølge The Sunday Times er en af virksomhederne bag dronerne et datterselskab af forsvarsgiganten BAE Systems. Af sikkerhedshensyn sætter avisen ikke navn på den anden virksomhed, lyder det.

Det britiske forsvarsministerium er ikke umiddelbart vendt tilbage på AFP's henvendelser om udtalelsen fra ambassaden.

BBC skriver, at dronerne blev brugt mod mål i det russiske fastland. Det skal være sket i det, der omtales som omfattende og vellykkede angreb mod blandt andet olieraffinaderier og lagerbygninger tilhørende Ruslands største e-handelsplatform, Wildberries.

Angrebene skal ifølge BBC have forårsaget økonomiske tab for mere end 35 milliarder pund, svarende til 305 milliarder kroner.

Søndag sagde den russiske hovedstad Moskvas borgmester, at omkring 600 ukrainske droner var blevet sendt mod byen.

Maria Zakharova, som er talsperson for det russiske udenrigsministerium, har tidligere sagt, at droner med britiske komponenter er blevet brugt til at angribe russisk territorium.

I april meddelte det britiske forsvarsministerium, at det ville levere titusindvis af droner til Ukraine. Det gjaldt blandt andet langtrækkende angrebsdroner, skriver BBC.

Forsvarsministeriet sagde også, at dets støtte til Ukraine er "urokkelig", og at Storbritannien vil stå ved landets side, "indtil det sejrer".

Ukraine har i de seneste måneder skruet op for de langtrækkende angreb på russisk territorium. Rusland har også optrappet sine missil- og droneangreb mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.

RITZAU

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har i en telefonsamtale med Donald Trump opfordret den amerikanske præsident til at forhandle med Iran.

Det skriver Erdogans kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag aften i en udtalelse.

- Erdogan understregede, at det er vigtigt at gøre størst mulig brug af diplomatiet i forbindelse med spændingerne mellem Iran og USA, og at vi håber, at forhandlingerne vil fortsætte, skriver præsidentkontoret.

Den tyrkiske præsident tilbød desuden at hjælpe med at forsøge at skabe fred, fremgår det af udtalelsen.

Tyrkiet, der har Natos næststørste hær og grænser op til Iran, har gentagne gange opfordret til at få krigen mellem USA og Iran afsluttet. Landet har de seneste måneder været i tæt kontakt med USA, Iran og mæglere i konflikten.

Meldingen fra Erdogan kommer, efter at Trump mandag sagde, at USA ikke går efter at forlænge et forståelsespapir, som gav USA og Iran 60 dage til at nå frem til en større aftale om blandt andet Irans atomprogram og amerikanske sanktioner.

Fristen for at indgå en sådan aftale udløb mandag.

Esmail Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, sagde mandag, at udløbet af de 60 dage er "irrelevant", da forhandlingerne aldrig begyndte, skriver ABC News.

Ifølge Reuters har der heller ikke været fremskridt i forsøget på at genoptage sejladsen gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste handelsruter. Omkring en femtedel af verdens olie og gas blev tidligere transporteret gennem det smalle stræde.

Tyrkiets præsidentkontor melder desuden, at Erdogan og Trump under mandagens telefonsamtale drøftede krigen i Gaza og en fælles forsvarsaftale, der tidligere i august blev indgået mellem Tyrkiet, Saudi-Arabien og Pakistan.

Under samtalen sagde Erdogan til Trump, at de israelske angreb på palæstinensere er taget til.

RITZAU

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har i en telefonsamtale med Donald Trump opfordret den amerikanske præsident til at forhandle med Iran.

Det skriver Erdogans kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag aften i en udtalelse.

- Erdogan understregede, at det er vigtigt at gøre størst mulig brug af diplomatiet i forbindelse med spændingerne mellem Iran og USA, og at vi håber, at forhandlingerne vil fortsætte, skriver præsidentkontoret.

Den tyrkiske præsident tilbød desuden at hjælpe med at forsøge at skabe fred, fremgår det af udtalelsen.

Tyrkiet, der har Natos næststørste hær og grænser op til Iran, har gentagne gange opfordret til at få krigen mellem USA og Iran afsluttet. Landet har de seneste måneder været i tæt kontakt med USA, Iran og mæglere i konflikten.

Meldingen fra Erdogan kommer, efter at Trump mandag sagde, at USA ikke går efter at forlænge et forståelsespapir, som gav USA og Iran 60 dage til at nå frem til en større aftale om blandt andet Irans atomprogram og amerikanske sanktioner.

Fristen for at indgå en sådan aftale udløb mandag.

Esmail Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, sagde mandag, at udløbet af de 60 dage er "irrelevant", da forhandlingerne aldrig begyndte, skriver ABC News.

RITZAU

Rusland har mandag advaret om, at Storbritannien vil "betale en pris" efter meldinger om, at britiskproducerede droner leveret til Ukraine er blevet brugt i angreb dybt inde på russisk territorium.

Det fremgår af en udtalelse fra Ruslands ambassade i den britiske hovedstad, London, skriver nyhedsbureauet AFP.

Advarslen kommer, efter at avisen The Sunday Times har rapporteret, at droner produceret af to britiske virksomheder er blevet brugt af Ukraine til at ramme militære og industrielle mål på russisk territorium.

Til mediet BBC har en unavngiven højtstående militær kilde også sagt, at britiskproducerede droner for første gang er blevet brugt til at ramme mål i Rusland.

I udtalelsen fra den russiske ambassade lyder det, at Storbritannien var "medskyldig og medgerningsmand" i angrebene.

Storbritannien anklages samtidig for "bevidst at vælge en eskalering".

- Jo dybere dets involvering i konflikten er, og jo større støtte det yder til Ukraines terrorapparat, desto højere en pris vil det betale, står der i udtalelsen.

RITZAU

USA's højesteret har mandag for anden gang afvist at behandle en anke fra præsident Donald Trump i en sag, hvor han er blevet pålagt at betale fem millioner dollar i erstatning til forfatteren E. Jean Carroll for seksuelt overgreb og æreskrænkelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag aften.

Beløbet svarer til 32,3 millioner kroner.

Højesteretsdommerne har således afvist Trumps anmodning om, at de genovervejer deres tidligere afgørelse fra juni. Her afviste de præsidentens anke over kendelsen i sagen, der kom i 2023.

Sagen udspringer af anklager om, at Trump i 1996 udsatte Carroll for voldtægt under en hændelse i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i storbyen New York City.

Trumps advokater hævder, at retssagen var uretfærdig.

Ifølge Reuters fremgår der af mandagens retskendelse ikke nogen begrundelse for afgørelsen.

Højesteret imødekommer kun sjældent anmodninger om genovervejelse, skriver nyhedsbureauet.

Dommerne behandler også en anden sag med en anke fra den republikanske præsident over en afgørelse om erstatning til Carroll.

Her har Trumps advokater anmodet højesteretten om at omstøde en sag om æreskrænkelse, der har pålagt ham at betale 83,3 millioner dollar i erstatning til forfatteren.

Anklagerne om æreskrænkelse i denne sag stammer fra 2019 under Trumps første embedsperiode. Her afviste han anklagerne om overgreb fra Carroll og hævdede, at hun løj om dem.

Trumps advokater gør i den anke gældende, at præsidentiel immunitet beskytter præsidenten mod Carrolls erstatningskrav.

Trump har været i konflikt med Carroll, som er tidligere brevkasseredaktør på magasinet Elle, siden hun i 2019 offentliggjorde et uddrag af sine erindringer, hvori hun anklagede Trump for voldtægten i Bergdorf Goodman.

Trump afviste Carrolls anklager både i 2019 og igen i 2022, hvor han ikke var præsident.

Den sag, der førte til erstatningen på fem millioner dollar, handlede om Trumps udtalelser i 2022.

Her kaldte han i et opslag på sociale medier hendes påstand for et svindelnummer.

I 2023 blev det så afgjort, at Trump havde begået et seksuelt overgreb mod Carroll og ærekrænket hende. Det blev dog ikke konkluderet, at Trump havde voldtaget Carroll.

- Vi er glade for, at USA's højesteret igen har afvist at behandle denne sag, siger Carrolls advokat, Roberta Kaplan, i en udtalelse.

RITZAU

Der kan inden for en måneds tid ske fremskridt i bestræbelserne på at få den militante palæstinensiske gruppe Hamas til at lægge sine våben og komme videre med en plan for Gaza.

Det siger Jared Kushner, som er USA's udsending og den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP i et interview med Fox News.

- Vi kan muligvis se fremskridt allerede om 30 dage, forhåbentligt ved at nogle af våbnene begynder at blive fjernet, siger Kushner.

Meldingen fra udsendingen kommer, efter at han har afsluttet to dage med møder i Mellemøsten.

Søndag holdt han møde med den nyligt udpegede leder af Hamas, Khalil al-Hayya.

Og mandag holdt Kushner møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

USA's udsending vurderer desuden, at arbejdet med at lukke tunneler i Gaza kan ske inden for de næste 60 til 90 dage.

Tunnelerne er bygget af Hamas og har blandt andet til formål at kunne opretholde gruppens militære operationer under israelske luftangreb, skriver AFP.

- Fremskridt kan komme ret snart, men vi har behov for samarbejde fra begge sider, siger Kushner til Fox News.

USA's udsending siger, at han har holdt et møde med Netanyahu på næsten fire timer. Her forsøgte Kushner ifølge eget udsagn at berolige den israelske premierminister på flere af de punkter, hvor der har været uenighed.

- Der var nogle berettigede bekymringer på israelsk side, siger Kushner.

Han siger desuden, at Hamas enten frivilligt vil gå videre med en afvæbning inden for de næste 60 til 90 dage, eller at Israel ellers vil få langt større støtte fra USA og andre til at "gøre arbejdet færdigt på en passende måde".

Sidste måned meddelte Trump, at Hamas var gået med til i faser at lægge våbnene fra sig.

Det skulle ske under en plan på 15 punkter, som Trumps såkaldte fredsråd - Board of Peace - havde fremlagt.

Samtidig med at Hamas skulle lægge våbnene, skulle Israel trække sig ud af Gaza.

Hamas sagde, at gruppen støttede planen, men at implementeringen var afhængig af, at Israel også stoppede sine angreb og trak sig tilbage.

Siden har Netanyahu afvist planen og fastholdt, at Israel ikke trækker sig ud af Gaza, før Hamas er fuldstændig afvæbnet.

RITZAU

USA's højesteret har mandag for anden gang afvist at behandle en anke fra præsident Donald Trump i en sag, hvor han er blevet pålagt at betale fem millioner dollar i erstatning til forfatteren E. Jean Carroll for seksuelt overgreb og æreskrænkelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag aften.

Beløbet svarer til 32,3 millioner kroner.

Højesteretsdommerne har således afvist Trumps anmodning om, at de genovervejer deres tidligere afgørelse fra juni. Her afviste de præsidentens anke over kendelsen i sagen, der kom i 2023.

Sagen udspringer af anklager om, at Trump i 1996 udsatte Carroll for voldtægt under en hændelse i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i storbyen New York City.

Trumps advokater hævder, at retssagen var uretfærdig.

Ifølge Reuters fremgår der af mandagens retskendelse ikke nogen begrundelse for afgørelsen.

Højesteret imødekommer kun sjældent anmodninger om genovervejelse, skriver nyhedsbureauet.

Dommerne behandler også en anden sag med en anke fra den republikanske præsident over en afgørelse om erstatning til Carroll.

Her har Trumps advokater anmodet højesteretten om at omstøde en sag om æreskrænkelse, der har pålagt ham at betale 83,3 millioner dollar i erstatning til forfatteren.

Anklagerne om æreskrænkelse i denne sag stammer fra 2019 under Trumps første embedsperiode. Her afviste han anklagerne om overgreb fra Carroll og hævdede, at hun løj om dem.

RITZAU

En retssag mod Luigi Mangione, der er tiltalt for drabet på forsikringschefen Brian Thompson i 2024, er blevet udskudt.

Det fremgår af en retskendelse mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sagen, der føres ved en domstol i delstaten New York, er blevet udskudt, efter at Mangione fredag i en separat føderal retssag indrømmede, at det var ham, der skød forsikringschefen.

Tilståelsen kom, da Mangione ved en føderal domstol erklærede sig skyldig i anklager om stalking.

I den føderale sag er han tiltalt for stalking forud for drabet, mens han kun er tiltalt for selve drabet på delstatsniveau. I sidstnævnte sag har han erklæret sig ikke skyldig i anklagerne.

Mangiones advokater har anmodet dommer Gregory Carro om at frafalde den sag, der bliver ført på delstatsniveau, og som mandag er blevet udskudt.

Advokaterne argumenterer for, at delstatssagen strider mod et princip om dobbelt strafforfølgelse.

Princippet om det såkaldte "double jeopardy" er en beskyttelse i den amerikanske forfatning, som forhindrer, at en person retsforfølges for den samme forbrydelse to gange, skriver CNN.

Retssagen på delstatsniveau skulle efter planen være begyndt den 8. september.

Carro har givet anklagemyndigheden indtil 9. oktober til at svare på forsvarsadvokaternes anmodning om at få anklagerne på delstatsniveau afvist.

Næste retsmøde i delstatssagen er fastsat til den 10. december.

Mangione får efter planen udmålt sin straf i den føderale straffesag den 18. december, skriver Reuters.

Anklagemyndigheden oplyste fredag, at den vil gå efter en dom på livsvarigt fængsel.

I delstatssagen risikerer Mangione mellem 25 års fængsel og livsvarigt fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i drab.

Bennett Gershman, der er professor i jura ved Pace University i New York, vurderer ifølge Reuters, at det er usandsynligt, at Carro vil afvise delstatssagen med henvisning til forbuddet mod dobbelt strafforfølgelse.

RITZAU

En retssag mod Luigi Mangione, der er tiltalt for drabet på forsikringschefen Brian Thompson i 2024, er blevet udskudt.

Det fremgår af en retskendelse mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sagen, der føres ved en domstol i delstaten New York, er blevet udskudt, efter at Mangione fredag i en separat føderal retssag indrømmede, at det var ham, der skød forsikringschefen.

Tilståelsen kom, da Mangione ved en føderal domstol erklærede sig skyldig i anklager om stalking.

I den føderale sag er han tiltalt for stalking forud for drabet, mens han kun er tiltalt for selve drabet på delstatsniveau. I sidstnævnte sag har han erklæret sig ikke skyldig i anklagerne.

Mangiones advokater har anmodet dommer Gregory Carro om at frafalde den sag, der bliver ført på delstatsniveau, og som mandag er blevet udskudt.

Advokaterne argumenterer for, at delstatssagen strider mod et princip om dobbelt strafforfølgelse.

Princippet om det såkaldte "double jeopardy" er en beskyttelse i den amerikanske forfatning, som forhindrer, at en person retsforfølges for den samme forbrydelse to gange, skriver CNN.

Retssagen på delstatsniveau skulle efter planen være begyndt den 8. september.

Carro har givet anklagemyndigheden indtil 9. oktober til at svare på forsvarsadvokaternes anmodning om at få anklagerne på delstatsniveau afvist.

Næste retsmøde i delstatssagen er fastsat til den 10. december.

RITZAU

USA går ikke efter at forlænge et forståelsespapir, som gav USA og Iran 60 dage til at forhandle om en større aftale.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I Det Hvide Hus tager præsidenten imod spørgsmål fra journalister og bliver spurgt, om USA vil forsøge at forlænge forståelsespapiret.

- Nej, lyder det kortfattede svar fra Trump.

Den midlertidige aftale - det såkaldte memorandum of understanding - som blev underskrevet 17. juni, gav de to lande 60 dage til at nå frem til en større aftale om blandt andet Irans atomprogram og amerikanske sanktioner.

Mandag var deadline.

Aftalen, som erklærede, at alle militære operationer skulle indstilles, har næsten fra starten levet en omtumlet tilværelse.

Allerede i juli sagde Trump, at han anså forståelsespapiret for ikke at være gældende, og han kaldte sine modparter i Iran for "afskum" og "syge", "voldelige mennesker" efter gensidige angreb.

Esmail Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, har mandag sagt, at udløbet af de 60 dage er "irrelevant", da forhandlinger aldrig begyndte, skriver ABC News.

Mandag fortsætter parterne med at true hinanden.

- Iranske enheder må være klar til øge spændingerne i Hormuzstrædet og regionen, siger en iransk embedsmand ifølge Reuters.

Iran vil udføre et militært angreb for at stoppe en amerikansk flådeblokade, hvis ikke diplomatiet fører nogen vegne, lyder det videre.

Trump har i et telefoninterview med Fox News sagt, at Iran bør "hejse det hvide flag".

Tidligere på dagen truede Trump også med at bombe Oman, hvis landet kommer i vejen for forhandlinger mellem USA og Iran om Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste handelsruter. Omkring en femtedel af verdens olie og gas blev tidligere transporteret gennem det smalle stræde.

Trump siger mandag på pressemødet, at han godt "kan lide idéen" om at erklære Hormuzstrædet for amerikansk territorie. Han giver ikke yderligere detaljer om, hvordan det skulle lade sig gøre, men nævnte også idéen sidste uge.

Det var 28. februar, at USA og Israel begyndte den første store angrebsbølge på Iran.

RITZAU

USA går ikke efter at forlænge et forståelsespapir, som gav USA og Iran 60 dage til at forhandle om en større aftale.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

Den midlertidige aftale - det såkaldte memorandum of understanding - som blev underskrevet 17. juni, gav de to lande 60 dage til at nå frem til en større aftale om blandt andet Irans atomprogram og amerikanske sanktioner.

Den står til at udløbe mandag.

Aftalen, som erklærede, at alle militære operationer skulle indstilles, har næsten fra starten levet en omtumlet tilværelse.

Allerede i juli sagde Trump, at han anså forståelsespapiret for ikke at være gældende, og han kaldte sine modparter i Iran for "afskum" og "syge", "voldelige mennesker" efter gensidige angreb.

Esmail Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, har mandag sagt, at udløbet af de 60 dage er "irrelevant", da forhandlinger aldrig begyndte, skriver ABC News.

RITZAU

Jared Kushner, som er USA's udsending og præsident Donald Trumps svigersøn, har afsluttet to dage med møder i Mellemøsten.

Men der er ikke umiddelbart tegn på, at der er sket gennembrud i forsøget på at komme videre med en plan for Gaza.

Søndag holdt han møde med den nyligt udpegede Hamas-leder, Khalil al-Hayya.

Og mandag har Kushner holdt møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

En israelsk embedsmand gav dog udtryk for, at der ikke var sket gennembrud.

Sidste måned meddelte Trump, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas var gået med til i faser at lægge våbnene fra sig.

Det skulle ske under en plan på 15 punkter, som Trumps såkaldte fredsråd - Board of Peace - havde fremlagt.

Samtidig med at Hamas skulle lægge våbnene, skulle Israel trække sig ud af Gaza.

Hamas sagde, at gruppen støttede planen, men at implementeringen var afhængig af, at Israel også stoppede sine angreb og trak sig tilbage.

Siden har Netanyahu afvist planen og fastholdt, at Israel ikke trækker sig ud af Gaza, før Hamas er fuldstændig afvæbnet.

Ved mødet med Kushner har premierministeren ifølge den israelske embedsmand gjort det klart, at Israel ikke trækker sig fra den midlertidige grænse, der blev lavet i forbindelse med våbenhvilen i oktober.

Netanyahu skal blandt andet have sagt, at Israel vil fortsætte med at udføre de operationer i Gaza, som Israel anser for nødvendige. Det omfatter blandt andet angreb mod personer, som var en del af angrebet mod Israel 7. oktober 2023.

Hamas har gentagne gange krævet, at Israel overholder våbenhvilen. Samtidig er der uenighed blandt parterne om rækkefølgen i implementeringen af Trumps plan for at afslutte krigen.

Over 1200 palæstinensere er blevet dræbt i Gaza siden oktober ifølge sundhedsmyndigheder i Gaza. Fire israelske soldater er blevet dræbt ifølge det israelske militær.

RITZAU/Reuters

Jared Kushner, som er USA's udsending og præsident Donald Trumps svigersøn, har afsluttet to dage med møder i Mellemøsten.

Men der er ikke umiddelbart tegn på, at der er sket gennembrud i forsøget på at komme videre med en plan for Gaza.

Søndag holdt han møde med den nyligt udpegede Hamas-leder, Khalil al-Hayya.

Og mandag har Kushner holdt møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

En israelsk embedsmand gav dog udtryk for, at der ikke var sket gennembrud.

Sidste måned meddelte Trump, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas var gået med til i faser at lægge våbnene fra sig.

Det skulle ske under en plan på 15 punkter, som Trumps såkaldte fredsråd - Board of Peace - havde fremlagt.

Samtidig med at Hamas skulle lægge våbnene, skulle Israel trække sig ud af Gaza.

Hamas sagde, at gruppen støttede planen, men at implementeringen var afhængig af, at Israel stoppede sine angreb og trak sig tilbage.

Siden har Netanyahu afvist planen og fastholdt, at Israel ikke trækker sig ud af Gaza, før Hamas er fuldstændig afvæbnet.

RITZAU/Reuters

Den norske kong Harald blev mandag eftermiddag indlagt på Rigshospitalet i Oslo efter en lægeundersøgelse.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Han er sygemeldt i to uger.

Den 89-årige konge er de seneste uger blevet behandlet med kortison for blodsygdommen hæmolytisk anæmi, og det har medført væskeansamling i kroppen, som skal behandles.

Kongehuset kommer ikke med yderligere oplysninger om kongens tilstand.

Hæmolytisk anæmi er ifølge sundhed.dk en tilstand med nedsat levetid for røde blodlegemer. Kan kroppen ikke kompensere for tabet af blodcellerne, kan det medføre blodmangel.

Blandt symptomerne er træthed, svimmelhed og hjertebanken.

Kronprins Haakon er regent i perioden, hvor kong Harald er indlagt.

- Vi kommer tilbage til de konsekvenser, det får for kongehusets officielle program, skriver det norske kongehus.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, ønsker i en udtalelse til nyhedsbureauet NTB kongen god bedring.

- Det er godt at vide, at han får god opfølgning af det norske sundhedsvæsen, siger Støre.

Ifølge NTB var kongen den 7. august til sin faste kontrol på Rigshospitalet, som er hans faste hospital.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn, kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

Det er ikke første gang med helbredsproblemer for den norske konge.

I 2024 blev han syg under en ferie i Malaysia og transporteret til Norge, hvor han fik indopereret en pacemaker. Han blev også i februar syg under en privat vinterferie på Tenerife.

RITZAU

Den norske kong Harald blev mandag eftermiddag indlagt på Rigshospitalet i Oslo efter en lægeundersøgelse.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Han er sygemeldt i to uger.

Den 89-årige konge er de seneste uger blevet behandlet med kortison for sygdommen hæmolytisk anæmi, og det har medført væskeansamling i kroppen, som skal behandles.

Kongehuset kommer ikke med yderligere oplysninger om kongens tilstand.

Hæmolytisk anæmi er ifølge sundhed.dk en tilstand med nedsat levetid for røde blodlegemer. Kan kroppen ikke kompensere for tabet af blodcellerne, kan det medføre blodmangel.

Blandt symptomerne er træthed, svimmelhed og hjertebanken.

Kronprins Haakon er regent i perioden, hvor kong Harald er indlagt.

- Vi kommer tilbage til de konsekvenser, det får for kongehusets officielle program, skriver det norske kongehus.

RITZAU

Den nyligt tiltrådte britiske premierminister, Andy Burnham, har udvekslet beskeder med en, der udgav sig for at være Susie Wiles, stabschefen i Det Hvide Hus.

Det skriver flere medier, efter at Politico som det første bragte historien på baggrund af oplysninger fra fire embedsmænd.

Downing Street afviser at udtale sig "om nationale sikkerhedsanliggender".

En kilde siger til Politico, at der blev udvekslet nogle "få beskeder", som ikke var af nogen særlig betydning.

Herefter blev Burnham mistænksom.

To kilder siger, at hændelsen blev anset for at være så alvorlig, at den britiske ambassade i Washington D.C. tog den op med Det Hvide Hus.

Datoen og indholdet i beskederne kendes ikke.

Det Hvide Hus oplyser til BBC, at den seneste hændelse ikke har forbindelse til, at Wiles' telefon er blevet hacket.

BBC har tidligere skrevet om, at Wiles' telefon blev hacket i maj sidste år.

I den britiske regering har der ellers været frygt for, at stabschefens telefon var blevet hacket igen, skriver Politico.

Det var den 20. juli, at Burnham afløste den tidligere Labour-leder Keir Starmer som premierminister.

Burnham er ikke den første britiske politiker, som bliver narret i sin omgang med udenlandske politikere og embedsmænd.

Blandt andet talte David Cameron i sin tid som udenrigsminister i 2024 med en person, der udgav sig for at være Ukraines tidligere præsident Petro Porosjenko.

I 2023 blev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) snydt af russere, der udgav sig for at være en afrikansk diplomat.

RITZAU