Nye oplysninger om passagerskibet "Estonias" forlis kan ændre forståelsen af, hvad der skete den skæbnesvangre nat i september for snart 31 år siden.

Sveriges Havarikommission vil den 20. august præsentere nye oplysninger, skriver nyhedsbureauet TT.

To tidligere ukendte skibe, som var nær færgen under forliset, er nu identificeret.

Kommissionen har også gennemgået et angiveligt fortroligt dokument om alternative teorier.

Man har også gransket omstændighederne omkring en øvelse, som fandt sted dagen før "Estonias" forlis.

Havarikommissionen har fundet grund til at undersøge en række spørgsmål nærmere. Svarene på dem offentliggøres af kommissionen på et pressemøde 20. august.

Færgen "Estonia" forliste på vej fra Tallinn til Stockholm i september 1994.

Ulykken var en af de voldsomste europæiske ulykker til søs i fredstid. 852 personer omkom - herunder fem danskere - mens 137 overlevede.

/ritzau/

Regeringspartiet Moderaterne nærmer sig spærregrænsen i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Moderaterne står til 2,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Målingen er den første fra Voxmeter efter sommerferien.

For Moderaterne er det et lavpunkt, da det er den laveste måling for Moderaterne i denne regeringsperiode i Voxmeters målinger. Det vil sige siden november 2022.

Ved folketingsvalget i 2022 sikrede Moderaterne sig 9,3 procent af vælgerne. Dengang fik Moderaterne 16 mandater i Folketinget. I dag har partiet 12 mandater, og ifølge den seneste meningsmåling på 2,7 procent vil det svare til estimeret 5 mandater.

Der er en statistisk usikkerhed på 1,0 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.

Den seneste måling er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1065 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 11. august til 17. august.

/ritzau/

Tidligere leder og borgmesterkandidat for De Konservative i Roskilde Kommune Lars Lindskov skifter til Moderaterne.

Det skriver Moderaterne i en pressemeddelelse.

Skiftet finder sted blot tre måneder inden kommunal- og regionalvalget 18. november.

Byrådsmedlemmet Lindskov valgte i januar at trække sig som De Konservatives borgmesterkandidat. Han blev i april afløst af folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), der har oplyst, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Foruden at sidde i byrådet i Roskilde Kommune er Lindskov også medlem af regionsrådsmedlem i Region Sjælland.

Lindskov blev valgt ind i byrådet første gang i 2001 og har de seneste ti år været leder for De Konservative i Roskilde.

- Som tingene ser ud i dag, hvor jeg i nogle måneder har haft mulighed for at se tingene lidt fra sidelinjen, ser jeg bedst mig selv i Moderaterne, og jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af et parti, der ønsker at bygge bro i en verden, der mere end nogensinde har brug for sammenhængskraft, siger Lindskov i pressemeddelelsen.

Der sidder fortsat to byrådsmedlemmer for De Konservative i Roskilde Kommune. Her bliver Lindskov til gengæld det første medlem for Moderaterne.

I dag er det socialdemokraten Tomas Breddam, som er borgmester i Roskilde.

/ritzau/

Flere brandfolk har mistet livet i kampen mod naturbrande, som igennem uger har hærget Spanien og Portugal.

Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag.

I Spanien mistede en brandmand livet, da hans brandbil væltede i den nordvestlige del af landet. Det har bragt det samlede dødstal under de spanske naturbrande op på fire.

Også i nabolandet Portugal er en brandmand blevet dræbt i kampen mod flammerne, oplyser den portugisiske præsident. Det bringer dødstallet i Portugal op på to.

Søndag besøgte den spanske premierminister, Pedro Sánchez, provinserne Orense og Leon under fortsat meget høje temperaturer.

Sánchez havde forkortet sin sommerferie på grund af krisen.

- Der venter stadig nogle udfordrende dage, og desværre er vejret ikke på vores side, sagde han ved et pressemøde.

/ritzau/

Sydøstjyllands Politi er mandag morgen rykket ud til et knivstikkeri på 10. klasses-centeret UCS10 i Skanderborg.

Det oplyser politikredsen på X.

En 16-årig dreng er blevet ramt. Han meldes i stabil tilstand.

Drengens pårørende er blevet underrettet.

Politiet er fortsat til stede omkring klokken 09.45 mandag morgen og opfordrer til, at man følger politiets anvisninger.

Det fremgår ikke af politiets udmelding, om man har anholdt nogen i sagen.

I første omgang havde politiet oplyst, at det var rykket ud til et mistænkeligt forhold på Skanderborg Gymnasium. Det er efterfølgende blevet rettet til UCS10 i Skanderborg.

/ritzau/

Den svenske uddannelsesinstitution Campus Risbergska genåbner med nye sikkerhedsforanstaltninger, efter at skolen i februar blev ramt af et masseskyderi.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Blandt tiltagene er ansættelsen af såkaldte skoleværter og en assisterende rektor.

- Vi går fra en ulåst skole til en låst skole. Vi ansætter nye medarbejdere, som kan hjælpe os med at håndtere den nye situation, siger Mokhtar Bennis, chef for gymnasie- og voksenuddannelser i Örebro Kommune, ifølge TT til Sveriges Radio Ekot.

Ti studerende blev dræbt den 4. februar i undervisningslokalerne, inden gerningsmanden tog sit eget liv. Siden har skolen været lukket.

Nour Afram læser til elevassistent på Campus Risbergska. Hun befandt sig på skolen, da angrebet fandt sted.

Hun tror ikke, at det kan blive som før hændelsen, men hun er alligevel vendt tilbage.

- Det føles hårdt, siger hun ifølge TT.

Ifølge det svenske medie SVT har man også udstyret skolens lokaler med kighuller i arbejdslokalerne og gardiner i klasseværelserne.

- Vi har gjort dette for at give så meget sikkerhed som muligt, siger Staffan Östman, der er den nye assisterende rektor på Campus Risbergska, til SVT.

Efter angrebet blev der ifølge SVT stillet spørgsmål ved skolens sikkerhed.

Gerningsmanden kunne under angrebet se direkte ind i klasseværelserne fra begge sider af bygningen.

- Fordi der var døre i to retninger i hvert klasseværelse, og du kunne se ind fra den ene ende til den anden, var det svært at finde et sted i klasseværelset, hvor du ikke kunne blive set, forklarer Staffan Östman til SVT.

Hoveddørene bliver nu låst, mens gardiner og kighuller skal gøre det muligt at skærme af i klasselokalerne.

- Ingen tror, at noget lignende vil ske igen. Men for at kunne skabe den største mulige tryghed har vi indført disse tiltag, tilføjer Staffan Östman.

Hans opgave som assisterende rektor er blandt andet at koordinere støtte til eleverne.

- Der vil komme mange forskellige reaktioner fra eleverne, og det er vigtigt at have stor respekt for det, siger han til SVT.

- Alle elever skal vide, at der er nogen, de kan tale med.

/ritzau/

Sydøstjyllands Politi er mandag morgen rykket ud til UCS10 i Skanderborg, som er et 10. klasses-center, hvor det undersøger et mistænkeligt forhold.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Politiet opfordrer til, at man følger anvisningerne på stedet.

Sydøstjyllands Politi oplyser ikke nærmere om årsagen til udrykningen.

Ritzau har mandag morgen forsøgt at få en uddybende kommentar fra politiet. Det har indtil videre ikke været muligt.

I første omgang havde politiet oplyst, at det mistænkelige forhold var på Skanderborg Gymnasium. Men det er efterfølgende blevet rettet til UCS10 i Skanderborg.

/ritzau/

Tidligere leder og borgmesterkandidat for De Konservative i Roskilde Kommune Lars Lindskov skifter til Moderaterne.

Det skriver Moderaterne i en pressemeddelelse.

Skiftet finder sted blot tre måneder inden kommunal- og regionalvalget 18. november.

Byrådsmedlemmet Lindskov valgte i januar at trække sig som De Konservatives borgmesterkandidat. Han blev i april afløst af folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), der har oplyst, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Foruden at sidde i byrådet i Roskilde Kommune er Lindskov også medlem af regionsrådsmedlem i Region Sjælland.

Lindskov blev valgt ind i byrådet første gang i 2001 og har de seneste ti år været leder for De Konservative i Roskilde.

- Som tingene ser ud i dag, hvor jeg i nogle måneder har haft mulighed for at se tingene lidt fra sidelinjen, ser jeg bedst mig selv i Moderaterne, og jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af et parti, der ønsker at bygge bro i en verden, der mere end nogensinde har brug for sammenhængskraft, siger Lindskov i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Den svenske uddannelsesinstitution Campus Risbergska genåbner med nye sikkerhedsforanstaltninger, efter at skolen i februar blev ramt af et masseskyderi.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Blandt tiltagene er ansættelsen af såkaldte skoleværter og en assisterende rektor.

- Vi går fra en ulåst skole til en låst skole. Vi ansætter nye medarbejdere, som kan hjælpe os med at håndtere den nye situation, siger Mokhtar Bennis, chef for gymnasie- og voksenuddannelser i Örebro Kommune, ifølge TT til Sveriges Radio Ekot.

Ti studerende blev dræbt den 4. februar i undervisningslokalerne, inden gerningsmanden tog sit eget liv. Siden har skolen været lukket.

Nour Afram læser til elevassistent på Campus Risbergska. Hun befandt sig på skolen, da angrebet fandt sted.

Hun tror ikke, at det kan blive som før hændelsen, men hun er alligevel vendt tilbage.

- Det føles hårdt, siger hun ifølge TT.

Ifølge det svenske medie SVT har man også udstyret skolens lokaler med kighuller i arbejdslokalerne og gardiner i klasseværelserne.

- Vi har gjort dette for at give så meget sikkerhed som muligt, siger Staffan Östman, der er assisterende rektor på Campus Risbergska, til SVT.

/ritzau/

Sydøstjyllands Politi er mandag morgen rykket ud til Skanderborg Gymnasium, hvor det undersøger et mistænkeligt forhold.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Politiet opfordrer til, at man følger anvisningerne på stedet.

Sydøstjyllands Politi oplyser ikke nærmere om årsagen til udrykningen.

Ritzau har mandag morgen forsøgt at få en uddybende kommentar fra politiet. Det har indtil videre ikke været muligt.

/ritzau/

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil have en medieombudsmand.

Det skriver han i et folketingssvar stillet af folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA).

- Det har jeg ikke fortalt før nu, da det selvfølgelig har krævet grundig overvejelse, skriver ministeren blandt andet.

I januar anbefalede det regeringsnedsatte medieansvarsudvalg, at der bør indføres en statsfinansieret medieombudsmand.

Denne skal fungere som et uafhængigt, offentligt organ og skal blandt andet have kompetence til at føre straffesager om freds- og ærekrænkelser bragt i massemedier.

Selve spørgsmålet til ministeren omhandler ikke en medieombudsmand. Katrine Daugaard vil høre til ministerens holdning til en konkret sag, hvor produktionsselskabet Kompagniet, som er ved at lave en dokumentar til TV 2, har syet sporingsenheder ind og sendt tøjet retur. Tøjet var købt hos tøjvirksomheden Bestseller.

Hun vil høre, om Engel-Schmidt finder arbejdsmetoden acceptabelt.

Engel-Schmidt giver udtryk for, at han ved flere lejligheder bliver spurgt til sin holdning om mediernes ageren i konkrete sager.

Han vil ikke være overdommer i forhold til mediernes arbejdsmetoder, lyder det i svaret.

- En medieombudsmand vil jo netop kunne få til opgave at undersøge og vurdere sager af denne type med et rent fagligt perspektiv. Uden politisk indblanding, skriver Engel-Schmidt.

Formand for medieansvarsudvalget var eksminister for Venstre Søren Pind. I januar udtalte han, at han håber på, at "udvalgets anbefalinger kan føre til, at der kommer retfærdighed for mennesker, som er blevet uretfærdigt behandlet i medierne og særligt på de digitale tjenester".

En medieombudsmand skal kunne skride ind af egen drift, hvis der sker "uhensigtsmæssig" medieopførsel, sagde Pind.

Ikke alle i udvalget var enige i anbefalingen af en medieombudsmand. Direktøren for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, valgte at stå uden for anbefalingen.

/ritzau/

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil have en medieombudsmand.

Det skriver han i et folketingssvar stillet af folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA).

- Det har jeg ikke fortalt før nu, da det selvfølgelig har krævet grundig overvejelse, skriver ministeren blandt andet.

I januar anbefalede det regeringsnedsatte medieansvarsudvalg, at der bør indføres en statsfinansieret medieombudsmand.

Denne skal fungere som et uafhængigt, offentligt organ og skal blandt andet have kompetence til at føre straffesager om freds- og ærekrænkelser bragt i massemedier.

/ritzau/

Militærstyret i Myanmar vil 28. december i år begynde afholdelsen af det første valg siden et kup.

Det meddeler juntaen mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der bliver tale om et valg i flere faser. Det er uvist, hvor længe det vil vare.

- Den første fase i det demokratiske parlamentsvalg med flere partier begynder 28. december, står der i en meddelelse fra landets valgkommission.

- Datoer for de efterfølgende faser vil blive meldt ud senere.

Valget, der boykottes af oppositionsgrupper og kritiseres af observatører, har været længe undervejs, efter at militæret i februar 2021 tog magten i landet.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder og lovede at holde frie valg efter et år.

Men det er flere gange blevet udskudt, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

En FN-ekspert omtalte sidste måned valget som et "svindelnummer", der var designet til at give militærstyret en form for legitimitet.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Under kuppet i 2021 blev den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Suu Kyi har modtaget Nobels fredspris og har været et samlingspunkt for modstanden mod militærstyret.

Hun fyldte i juni 80 år og sidder fire og et halvt år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet.

/ritzau/AFP

Dødstallet fra en eksplosion på et produktionsanlæg i Ruslands Rjazan-region fredag er steget til mindst 20, og yderligere 134 personer er såret.

Det rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Ria mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Ria citerer den lokale redningstjeneste.

- Per 18. august er 20 personer døde som følge af nødsituationen, lyder det fra den lokale redningstjeneste i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

- Der er 134 sårede, hvoraf 31 patienter er indlagt på hospitaler i Rjazan og Moskva, mens 103 patienter er i ambulant behandling.

Det opjusterer dermed dødstallet fra lørdag, hvor russiske myndigheder oplyste, at 11 personer var blevet dræbt. Det lød videre, at 130 personer var såret.

Rjazans guvernør, Pavel Malkov, sagde fredag, at hændelsen var udløst af en brand, der brød ud i et værksted på fabrikken.

Det har siden ikke fremgået af russiske medier, hvad der har forårsaget branden, eller hvad anlægget nøjagtig producerer. Nogle russiske medier rapporterede efter hændelsen, at eksplosionen var forårsaget af krudt, som brød i brand.

Ukrainske droner har tidligere angrebet militær og økonomisk infrastruktur i Rjazan-regionen, skriver Reuters.

Officielle russiske kilder har siden fredag ikke givet detaljer til Reuters, ud over at man har arbejdet på at finde og behandle de sårede.

Tidligere natten til mandag lød det ifølge Ria fra Ruslands forsvarsministerium, at Ruslands luftforsvar havde destrueret 23 ukrainske droner natten over.

Ukraine og Rusland har været i krig siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Samtidig med meldingerne om branden i Rusland er der kommet meldinger fra Ukraine.

Det lyder fra Ukraines statslige redningstjeneste, at en stor brand er brudt ud på et brændstof- og energiforsyningsanlæg i den sydlige Odesa-region.

Ifølge foreløbige oplysninger er der ingen tilskadekomne i branden, lyder det fra redningstjenesten på Telegram.

/ritzau/Reuters

Mindst 20 personer er dræbt, og 134 er såret efter en brand på et produktionsanlæg i den russiske Rjazan-region.

Det rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Ria tidligt mandag.

Ria citerer den lokale redningstjeneste.

Det fremgår ikke umiddelbart af russiske medier, hvad der har forårsaget branden.

Tidligere natten til mandag lød det ifølge Ria fra Ruslands forsvarsministerium, at Ruslands luftforsvar havde destrueret 23 ukrainske droner natten over.

Ukraine og Rusland har været i krig siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Samtidig med meldingerne om branden i Rusland er der kommet meldinger fra Ukraine.

Det lyder fra Ukraines statslige redningstjeneste, at en stor brand er brudt ud på et brændstof- og energiforsyningsanlæg i den sydlige Odesa-region.

Ifølge foreløbige oplysninger er der ingen tilskadekomne i branden, lyder det fra redningstjenesten på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

/ritzau/Reuters

Tre personer er blevet dræbt, og 17 er blevet såret efter et russisk droneangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det melder byens borgmester, Ihor Terekhov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Som det ser ud nu, er tre personer døde, heriblandt et lille barn. 17 andre er såret, heriblandt seks børn.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyser regionale myndigheder, at en toårig dreng er dræbt i angrebet, og at 15 personer er blevet såret.

Byen blev også tidligere natten til mandag ramt af et angreb, oplyste myndigheder i Ukraine.

Her ramte et ballistisk missil et beboelsesområde, hvor mindst 15 personer blev såret.

Blandt de sårede var en 13-årig pige, oplyste Oleh Synjehubov, som er guvernør i regionen Kharkiv, på beskedtjenesten Telegram.

Det blev ikke oplyst, om hun eller nogen af de andre sårede er i livsfare.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine nær grænsen til Rusland. Området har regelmæssigt været mål for russiske drone- og missilangreb, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

- Bølgen af eksplosioner knuste vinduer i nærliggende lejlighedsbygninger, fortalte Ukraines statslige beredskabstjeneste på Telegram.

Her lød det også, at nogle beboere i forbindelse med angrebet blev evakueret.

Øjenvidner fortalte til Reuters, at de på gaden havde set læger, som tilså beboere, ligesom akutberedskab havde inspiceret ejendomme for skader.

Regionale myndigheder i Ukraine har desuden berettet om et angreb mod regionen Sumy, som ligger nordøstligt i Ukraine.

Her er en 57-årige kvinde meldt såret, og flere huse og en uddannelsesinstitution er beskadiget.

- Fjenden fortsætter med bevidst at ramme civil infrastruktur i Sumy-regionen - på forræderisk vis om natten, skrev Oleh Hryhorov, som står i spidsen for den regionale administration i Sumy, på Telegram.

Det har ikke umiddelbart været muligt for Reuters at bekræfte, hvilken type våben der blev brugt. Rusland har heller ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Ukraine.

Både Rusland og Ukraine afviser at udføre målrettede angreb mod civile. Tusindvis er dog døde under krigen - langt størstedelen i Ukraine.

USA's præsident, Donald Trump, var fredag til møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Han skal mandag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som han har opfordret til at indgå en aftale med Rusland.

/ritzau/