En mand er fredag afgået ved døden i forbindelse med en togpåkørsel i Nykøbing Sjælland ved Sygehusvej og Dr. Schadsvej.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

Efter påkørslen blev togdriften på Odsherredsbanen indstillet. På banen kører der tog mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland.

Den afdøde er en mand på 55 år, og politiet oplyser fredag eftermiddag, at sagen efterforskes som en ulykke.

Desuden har politiet tilkaldt Havarikommissionen i et forsøg på at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Manden kom cyklende ind i en jernbaneoverskæring, da han blev ramt af toget, oplyser politiet til Ritzau. Ved overskæringen er der ikke bomme. Der er derimod et lyssignal.

Undersøgelsen skal blandt andet afdække, om signalet virkede.

RITZAU

Efter to domme afsagt af Højesteret i efteråret 2025 i sager om dansk statsborgerskab har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet at ændre kurs.

Ministeriet skriver fredag i en pressemeddelelse, at dommene indebærer, at ministeriets praksis "ikke ubetinget kan fastholdes."

Nu er der mulighed for at søge om genoptagelse, hvis en person tidligere har fået en afgørelse fra ministeriet om, at vedkommende ikke er og aldrig har været dansk statsborger.

Betingelsen for at få en ny vurdering er, at personen har haft en berettiget forventning om at være dansk.

Efter en anmodning om genoptagelse vil ministeriet vurdere, om personen har haft en rimelig grund til at tro, at vedkommende var dansk statsborger, fremgår det af pressemeddelelsen.

Kursændringen sker, efter at ministeriet i næsten et år har været i tænkeboks efter de to domme, som blev afsagt henholdsvis 3. september og 3. oktober 2025.

Den ene sag drejede sig om en kvinde, der i 49 år troede, at hun var dansk statsborger. Hun blev født i Aalborg i 1969 med en australsk mor og en dansk far.

Mange år senere sagde de danske myndigheder, at der var sket en fejl, og at hun, der i øvrigt har boet i Storbritannien og er sygeplejerske, ikke var dansk statsborger alligevel.

I den anden sag havde myndighederne bestemt, at en mand med egyptisk baggrund og hans søn heller ikke var danske statsborgere, hvilket de ellers troede.

Umiddelbart fik personerne ikke medhold i Højesteret. Men dommerne kom samtidig med et vigtigt signal om, hvordan loven skal fortolkes.

Et afgørende element drejer sig om personens forventninger, og hvordan man har indrettet sit liv.

Forventningshensyn kan føre til, at en person kan have dansk statsborgerskab, selv om indfødsretslovens betingelser for at erhverve dansk statsborgerskab ikke har været opfyldt.

Dette har ministeriet ikke hidtil taget med i vurderingen. Embedsmændene har kun set på de formelle betingelser.

RITZAU

En dansk statsborger er blandt syv personer, som i Tyskland tiltales for at have anskaffet sig våben på vegne af Hamas.

Det skal være sket som forberedelse til et angreb, der skulle have fundet sted tæt på toårsdagen for angrebet den 7. oktober 2023 mod Israel.

Det oplyser den øverste føderale tyske anklager fredag.

Angrebet skulle have fundet sted i Tyskland eller Østrig. Det skulle ramme repræsentanter for Israel, jøder eller personer med proisraelske holdninger, skriver de tyske anklagere.

Den danske mand blev anholdt i maj.

De øvrige tiltalte omfatter to tyske statsborgere, tre libanesiskfødte personer og en bulgarsk statsborger.

Alle er blevet varetægtsfængslet, og alle personer er blandt andet tiltalt for at være medlemmer af den militante palæstinensiske organisation Hamas, der er på EU's terrorliste.

Den danske statsborger var ifølge pressemeddelelsen en af flere, som af højtstående Hamas-medlemmer havde fået til opgave at skaffe ammunition og våben.

Da tre af de nu tiltalte blev anholdt i oktober 2025 - altså kort inden det planlagte angreb - havde gruppen anskaffet sig et fuldautomatisk gevær, 13 pistoler og over 700 stykker ammunition.

Tiltalen er blevet rejst ved en domstol i Berlin, men det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvornår sagen ventes at gå i gang, og hvordan de tiltalte stiller sig i sagen.

Den føderale tyske anklagemyndighed fremhæver også en ottende person, som bliver retsforfulgt i en separat sag.

Denne person, der ifølge anklagerne har forbindelser til Hamas' ledelse, havde angiveligt en "fremtrædende rolle" i operationen og havde bragt en del af våbnene til Østrig.

Han havde også forberedt en tilståelsesvideo - på tysk "Bekennervideo" - i Hamas' navn og blev anholdt i London i november 2025. Han er ikke blevet udleveret til Tyskland.

Pressemeddelelsen beskriver, at aktionen blev styret af Hamas' militante gren, al-Qassam-brigaderne, som igennem længere tid havde været i gang med at lave våbendepoter i Europa.

RITZAU

Under angrebet på World Trade Center i New York i 2001 stod USA ansigt til ansigt med "den rene ondskab".

Det sagde USA's præsident, Donald Trump, fra talerstolen ved en mindeceremoni fredag ved forsvarsministeriet Pentagon 25 år efter angrebene.

- Verden vender aldrig tilbage til, hvad den var før den dag i 2001. På en dag som 11. september lærte vi, hvad et land virkelig er lavet af. At vi skal være både stærke og kloge, lød det fra Trump.

Præsidenten talte i et langsomt og afdæmpet tempo, og han benyttede desuden lejligheden til at sætte USA's krig mod Iran på dagsordenen.

- Det var en syg og forfærdelig terror.

- Og vi hylder de soldater, der lige nu arbejder for at sikre, at verdens største sponsor af terror, Den Islamiske Republik Iran, aldrig nogensinde får atomvåben, sagde Donald Trump og modtog en klapsalve fra publikum.

Præsidenten sluttede talen med at sige, at angrebene mindede USA om "hadets magt".

- Ingen kan nogensinde forberede sig på en dag som den 11. september. Men vi kan vælge at være den slags nation, som verden så i dagene efter, lyder det.

To kaprede fly fløj 11. september 2001 med kort tids mellemrum direkte ind i tvillingetårnene i World Trade Center i New York, og tårnene styrtede senere sammen.

Ud over angrebene i New York og på forsvarsministeriet Pentagon i Washington D.C. styrtede et fjerde kapret fly ned på en mark i Pennsylvania, efter at passagerer havde forsøgt at trænge ind i cockpittet.

Det samlede officielle dødstal ved angrebene - ikke medregnet angrebsmænd - var på 2977 mennesker.

Langt de fleste af de i alt 2977 personer, der mistede livet den dag i september 2001, befandt sig i eller omkring World Trade Center.

Området er i dag kendt som "Ground Zero".

RITZAU

Ikke bare trusler med kniv på en skole. Også røveri, blufærdighedskrænkelse og vold har en 19-årig plaget andre med, mener Fyns Politi.

Den unge mand blev anholdt torsdag efter en episode med kniv ved Alléskolen på Niels Bohrs Allé i Odense, men sigtelserne hobede sig op, da han fredag blev fremstillet for en dommer, som besluttede at varetægtsfængsle ham for fire uger.

I alt sigtes for han seks forhold begået siden 1. juli, oplyser anklager Nicoline Eriksen til Ritzau.

For eksempel skal han ifølge sigtelsen tilbage i juli blandt andet have skubbet og slået en 16-årig pige i maven med en knytnæve.

Desuden befølte han angiveligt pigen flere steder på kroppen, og han er derfor også sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Et andet forhold drejer sig om en episode, hvor manden ifølge anklagemyndigheden har truet en dreng med en kniv for at få ham til at aflevere sin el-cykel.

- Han kommer efterfølgende tilbage til den forurettede og kræver hans jakke, tilføjer Nicoline Eriksen.

Den 19-årige blev fredag varetægtsfængslet, fordi anklagemyndigheden mener, at der er en risiko for, at han på fri fod vil begå lovovertrædelser af samme slags.

Han nægter sig skyldig, men har ikke kæret kendelsen til landsretten.

RITZAU

En dansk statsborger er blandt syv personer, som i Tyskland tiltales for at have anskaffet sig våben på vegne af Hamas.

Det skal være sket som forberedelse til et angreb, der skulle have fundet sted tæt på toårsdagen for angrebet den 7. oktober 2023 mod Israel.

Det oplyser den øverste føderale tyske anklager fredag.

Angrebet skulle have fundet sted i Tyskland eller Østrig. Det skulle ramme repræsentanter for Israel, jøder eller personer med proisraelske holdninger, skriver de tyske anklagere.

Den danske mand blev anholdt i maj.

De øvrige tiltalte omfatter to tyske statsborgere, tre libanesiske statsborgere og en bulgarsk statsborger.

Alle er blevet varetægtsfængslet, og alle personer er blandt andet tiltalt for at være medlemmer af den militante palæstinensiske organisation Hamas, der er på EU's terrorliste.

Den danske statsborger var ifølge pressemeddelelsen en af flere, som af højtstående Hamas-medlemmer havde fået til opgave at skaffe ammunition og våben.

Da tre af de nu tiltalte blev anholdt i oktober 2025 - altså kort inden det planlagte angreb - havde gruppen anskaffet sig et fuldautomatisk gevær, 13 pistoler og 700 stykker ammunition.

RITZAU

Under angrebet på World Trade Center i New York i 2001 stod USA ansigt til ansigt med "den rene ondskab".

Det siger USA's præsident, Donald Trump, fra talerstolen ved en mindeceremoni fredag ved forsvarsministeriet Pentagon 25 år efter angrebene.

- Verden vender aldrig tilbage til, hvad den var før den dag i 2001. På en dag som 11. september lærte vi, hvad et land virkelig er lavet af. At vi skal være både stærke og kloge, siger Trump.

Præsidenten benyttede desuden lejligheden til at sætte USA's krig mod Iran på dagsordenen.

- Det var en syg og forfærdelig terror.

- Og vi hylder de soldater, der lige nu arbejder for at sikre, at verdens største sponsor af terror, Den Islamiske Republik Iran, aldrig nogensinde får atomvåben, siger Donald Trump.

To kaprede fly fløj 11. september 2001 med kort tids mellemrum direkte ind i tvillingetårnene i World Trade Center i New York, og tårnene styrtede senere sammen.

Ud over angrebene i New York og på forsvarsministeriet Pentagon i Washington D.C. styrtede et fjerde kapret fly ned på en mark i Pennsylvania, efter at passagerer havde forsøgt at trænge ind i cockpittet.

Det samlede officielle dødstal ved angrebene - ikke medregnet angrebsmænd - var på 2977 mennesker.

Langt de fleste af de i alt 2977 personer, der mistede livet den dag i september 2001, befandt sig i eller omkring World Trade Center.

Området er i dag kendt som "Ground Zero".

RITZAU

En mand er fredag afgået ved døden i forbindelse med en togpåkørsel i Nykøbing Sjælland ved Sygehusvej og Dr. Schadsvej.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

Efter påkørslen blev togdriften på Odsherredsbanen indstillet. På banen kører der tog mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland.

Den afdøde er en mand på 55 år, og politiet oplyser fredag eftermiddag, at sagen efterforskes som en ulykke.

Desuden har politiet tilkaldt Havarikommissionen i et forsøg på at klarlægge de nærmere omstændigheder.

RITZAU

I mere end en uge har det ikke været muligt at indhente børneattester på grund af sagen om slettefejl i Kriminalregistret.

Det betyder, at vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger og mange andre ikke kan hente de lovpligtige børneattester ved nyansættelser.

- Det er stadigvæk kritisk. For hver uge, der går, er det mere og mere kritisk, siger Københavns Kommunes børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K).

Han hæfter sig ved, at det så bliver sværere for kommunen at øge antallet af voksne per barn i daginstitutionerne.

- I finansloven blev der sat penge af til at øge normeringerne i daginstitutionerne.

- Dem er vi i gang med at ansætte her efter sommerferien. Men vi kan ikke skrive under på ansættelseskontrakterne, før børneattesterne er indhentet, siger Jakob Næsager og tilføjer senere:

- Opnormeringen bliver så udskudt. Det er ærgerligt, når pengene er sat af.

Især hvis det ikke er løst inden månedens udgang, kan der komme problemer.

- Det vil være ekstremt kritisk at risikere at skulle hen over et månedsskifte mere. For i det omfang, at vi ansætter nogen andre steder fra, som skal sige deres arbejde op, så vil der gå yderligere en måned, siger borgmesteren.

Tidspunktet rammer også dårligt, fordi der er en del udskiftning af unge, der arbejder som pædagogmedhjælpere i deres sabbatår omkring 1. september, hvor der er studiestart.

Ifølge borgmesteren trækker man nu på de vikarer, der i forvejen er ansat.

- Det kan vi gøre her i september. Men der er grænser for, hvor mange måneder vi kan blive ved med at drive rovdrift på vikarerne, siger han.

Også i Aarhus Kommune oplever man en udfordring i forhold til ikke at kunne hente børneattester. Kommunens afdeling for børn og unge oplyser fredag, at det opleves som "driftsforstyrrende", og at det virkelig fylder.

Medarbejdere, der flytter rundt inden for kommunen, er dog ikke påvirket, da man så stadig har den oprindelige børneattest og ville være blevet informeret, hvis der var sket en ændring.

Rigspolitiet har oplyst, at udstedelsen af børneattester blev sat i bero 2. september. Det skete, efter at det kom frem, at der ved en fejl var blevet slettet oplysninger i Kriminalregistret.

Fredag er det ikke muligt at få svar fra Rigspolitiet om, hvornår sagerne igen kan blive ekspederet.

I en mail til Ritzau skriver Rigspolitiet fredag eftermiddag, at man forventer, at arbejdet med at afdække og finde årsagen til fejlen "er afsluttet inden for kort tid".

Politiet kunne torsdag fortælle, at slettefejlen har betydning for færre gerningskoder end først antaget. Politiet bruger gerningskoder til at registrere forskellige lovovertrædelser.

Politiets Administrative Center (PAC) har gennemgået de implicerede afgørelser og identificeret én børneattest fra 2015. Her skulle der "retteligt have indgået en afgørelse, som fejlagtigt har været slettet for tidligt".

Politiet har været i kontakt med den organisation, som rekvirerede børneattesten i 2015.

Den pågældende organisation har oplyst, at personen ikke har været ansat i organisationen siden omkring 2018, og personen er ikke sigtet eller dømt for strafbare forhold siden udstedelsen af børneattesten.

Ifølge Rigspolitiet udstedes der årligt i omegnen af 450.000 børneattester.

RITZAU

Norges prinsesse Astrid, som var storesøster til nyligt afdøde kong Harald, er død. Hun blev 94 år.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse fredag.

- Hans majestæt kongen (Haakon, red.) har med stor sorg modtaget budskabet om, at prinsesse Astrid er gået bort, skriver det norske kongehus.

- Prinsessen sov ind i dag, fredag 11. september, 94 år gammel.

Det er to uger siden, at kong Harald gik bort i en alder af 89 år. Han blev begravet onsdag, hvor også prinsesse Astrid deltog.

Efter Haralds død har Haakon overtaget rollen som norsk statsoverhoved, og han understreger prinsessens betydning for det norske kongehus.

- Gennem et langt liv repræsenterede prinsesse Astrid kongehuset på en varm og pligtopfyldende måde, siger kong Haakon i pressemeddelelsen.

Den norske prinsesse Astrid blev født i 1932 og begyndte i 1937 i den særligt oprettede klasse, "prinsesseskolen", hvor der kun gik fem elever. Det skriver Lex – Danmarks Nationalleksikon.

Sammen med familien flygtede hun i 1940 under Anden Verdenskrig til USA, og da hun efter krigen vendte tilbage, begyndte hun på en normal skole, hvilket vakte opsigt.

I 1954 døde hendes mor, kronprinsesse Märtha, hvilket betød, at hun måtte indtage en ny rolle, forklarer kong Haakon i pressemeddelelsen.

- Allerede som 22-årig måtte hun træde ind i rollen som førstedame, da min farmor, kronprinsesse Märtha, gik bort, siger kongen.

Der vil blive flaget på halv stang i Norge fredag fra alle statslige institutioner, oplyser det norske udenrigsministerium. Det samme vil ske på begravelsesdagen.

- Tante Astrid var en stor støtte for kong Harald og resten af os i familien, siger kong Haakon.

- Vi lærte meget af hende, understreger kongen og kalder hendes bortgang "et stort tab".

Prinsesse Astrid var gift med forretningsmanden Johan Martin Ferner, som døde i 2015. Deres ægteskab vakte forargelse i 1961, da han var tidligere gift.

De fik fem børn - Cathrine, Benedikte, Alexander, Elisabeth og Carl-Christian Ferner - som fredag i en udtalelse takker prinsessen for "alle gode minder" og "altid oprigtig omsorg".

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes fredag på Facebook de omkring 3000 mennesker, der for 25 år siden mistede livet ved angreb i USA.

- I dag mindes vi de næsten 3000 mennesker, der mistede livet den dag. Og alle dem, der siden er blevet ramt af terror i alle de byer og lande, som har båret den samme frygt.

- Vi mindes også de mange helte, der i årene efter har kæmpet for vores sikkerhed ude og hjemme. Mod terrorens grimme ansigt. Mod mørke kræfter, der vil os det ondt, skriver hun.

To kaprede fly fløj 11. september 2001 med kort tids mellemrum direkte ind i tvillingetårnene i World Trade Center i New York, og tårnene styrtede senere sammen.

Ud over angrebene i New York og på forsvarsministeriet Pentagon i Washington D.C. styrtede et fjerde kapret fly ned på en mark i Pennsylvania, efter at passagerer havde forsøgt at trænge ind i cockpittet.

Det samlede officielle dødstal ved angrebene - ikke medregnet angrebsmænd - var på 2977 mennesker.

- I dag spredes had og radikalisering stadig. Ofte online og hurtigere end nogensinde. Verden står med flere konflikter og flere brudlinjer, end vi håbede på for et kvart århundrede siden.

- Derfor er dagen i dag en kraftig påmindelse om, at kampen for det åbne, frie og demokratiske samfund skal kæmpes hver eneste dag, skriver Mette Frederiksen.

Angrebet i USA førte til, at USA indledte en indsats i blandt andet Afghanistan, som varede i 20 år, og som Danmark deltog i. 44 danske soldater mistede livet i Afghanistan.

Den militante islamiske bevægelse al-Qaeda stod bag angrebet i USA, og det udløste en intens jagt på bevægelsens leder, Osama bin Laden.

Amerikanske kommandosoldater dræbte ham ved en operation i Pakistan i maj 2011.

RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes fredag på Facebook de omkring 3000 mennesker, der for 25 år siden mistede livet til terror i USA.

- I dag mindes vi de næsten 3000 mennesker, der mistede livet den dag. Og alle dem, der siden er blevet ramt af terror i alle de byer og lande, som har båret den samme frygt.

- Vi mindes også de mange helte, der i årene efter har kæmpet for vores sikkerhed ude og hjemme. Mod terrorens grimme ansigt. Mod mørke kræfter, der vil os det ondt, skriver hun.

To kaprede fly fløj 11. september 2001 med kort tids mellemrum direkte ind i tvillingetårnene i World Trade Center i New York, og tårnene styrtede senere sammen.

Ud over angrebene i New York og på forsvarsministeriet Pentagon i Washington D.C. styrtede et fjerde kapret fly ned på en mark i Pennsylvania, efter at passagerer havde forsøgt at trænge ind i cockpittet.

Det samlede officielle dødstal - ikke medregnet angrebsmænd - var på 2977 mennesker.

- I dag spredes had og radikalisering stadig. Ofte online og hurtigere end nogensinde. Verden står med flere konflikter og flere brudlinjer, end vi håbede på for et kvart århundrede siden.

- Derfor er dagen i dag en kraftig påmindelse om, at kampen for det åbne, frie og demokratiske samfund skal kæmpes hver eneste dag, skriver Mette Frederiksen.

RITZAU

Norges prinsesse Astrid, som var storesøster til nyligt afdøde kong Harald, er død. Hun blev 94 år.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse fredag.

- Hans majestæt kongen (Haakon, red.) har med stor sorg modtaget budskabet om, at prinsesse Astrid er gået bort, skriver det norske kongehus.

- Prinsessen sov ind i dag, fredag 11. september, 94 år gammel.

Det er to uger siden, at kong Harald gik bort i en alder af 89 år. Han blev begravet onsdag, hvor også prinsesse Astrid deltog.

Efter Haralds død har Haakon overtaget rollen som norsk statsoverhoved.

- Gennem et langt liv repræsenterede prinsesse Astrid kongehuset på en varm og pligtopfyldende måde, siger kong Haakon i en pressemeddelelse.

- Tante Astrid var en stor støtte for kong Harald og resten af os i familien. Vi lærte meget af hende, understreger kongen og kalder hendes bortgang "et stort tab".

RITZAU

Selv om Den Europæiske Centralbank (ECB) kun er centralbank for de lande, der bruger euro som valuta, smitter dens beslutninger af på Danmark.

Torsdag har ECB besluttet at hæve indlånsrenten på 2,50 procent.

Læs her, hvorfor ECB's renteændringer også påvirker danske forbrugere:

* ECB's opgave er at sikre stabile priser. Målet er en inflation på 2,0 procent.

* ECB kan for eksempel hæve renten for udlån til forretningsbanker for at gøre det dyrere at låne pengene og mere attraktivt at spare op, så forbruget - forhåbentligt - stilner af, og inflationen dæmpes.

* Renteændringer smitter af på Danmark, da vi har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, så en euro altid koster cirka 7,46 kroner.

* For at sikre det, er Nationalbanken nødt til at lægge sin rente tæt på den, som er i ECB, da forskellen mellem renterne er af stor betydning.

* Hvis renten i Nationalbanken for eksempel er markant højere end i ECB, vil det være mere attraktivt at købe kroner i stedet for euro. Det vil betyde, at kronen vil stige i kurs og risikere at komme ud af det spænd, den skal være i.

* En renteændring drypper videre på danskerne, da renten på bankkontoen er delvist styret af renten hos Nationalbanken, der er bankernes bank. Det er dog i sidste ende den enkelte bank, som bestemmer kundens rente.

* Renteændringer har også betydning for boliglånene - særligt de variabelt forrentede realkreditlån, som mange boligejere har.

* Det skyldes, at pengene til lånene hentes på de internationale finansielle markeder, hvor investorer stiller dem til rådighed.

* De prøver at få det største afkast, og hvis renten bliver højere i eurozonen, bliver det mere attraktivt at flytte pengene derover. Renterne på de danske boliglån følger derfor med, så investorerne vil kaste penge i dem.

Kilder: ECB og Ritzau.

RITZAU

En 45-årig mand har fredag tilstået, at han hvidvaskede mere end 17 millioner kroner i perioden fra juni 2022 til juni 2023.

Retten i Esbjerg har idømt manden halvandet års fængsel og konfiskeret omkring 680.000 kroner, som han tjente på hvidvasken.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Hvidvasken skete gennem fakturafabrikker, hvor den 45-årige har fungeret som en central person i et organiseret netværk.

En fakturafabrik er et firma, hvor der udarbejdes falske fakturaer, som andre firmaer kan købe.

På den måde ser det ud, som om betaling til virksomheden er for legalt arbejde, selv om der slet ikke er udført arbejde.

Fakturafabrikker eksisterer kun på papiret.

Ifølge senioranklager Trine Schjødt Fogh forklarede den 45-årige i retten, at han er selvstændig og driver sin egen entreprenørvirksomhed.

Det var anklagemyndighedens opfattelse, at der var risiko for, at han ville begå ny økonomisk kriminalitet. Derfor krævede anklageren, at han mistede sine rettigheder til at drive virksomhed. Men det krav fulgte retten ikke.

Manden har gennem fakturafabrikkerne modtaget eller forsøgt at modtage knap 17,5 millioner kroner, hvor størstedelen af pengene blev overført videre.

Det fremgik ikke i retten, hvordan manden var blevet involveret i hvidvasken af de mange millioner, eller hvem pengene blev overført til, fortæller senioranklageren.

Dommen mod den 45-årige mand er den anden, der falder i det, politiet kalder "Operation Bari", skriver JydskeVestkysten.

Ifølge mediet blev en 39-årig Comanches-rocker i juli nemlig idømt knap to års fængsel for hvidvask i samme politioperation, der drejer sig om en optrevling af et stort hvidvasknet.

En mulig banderelation har dog ikke været et tema i den 45-åriges retssag, siger Trine Schjødt Fogh til Ritzau.

RITZAU

Flavio Bolsonaro, der er kandidat til præsidentvalget i Brasilien i næste måned og søn af tidligere præsident Jair Bolsonaro, efterforskes for korruption.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Brasiliens højesteret indledte i juli en efterforskning af Flavio Bolsonaro, fremgår det af et retsdokument, der er blevet offentliggjort fredag.

Flavio Bolsonaro efterforskes for korruption og hvidvask som en del af en større kulegravning af den mislykkede lånevirksomhed Banco Master.

Den tidligere præsidents ældste søn er den førende udfordrer fra højrefløjen til Brasiliens siddende præsident Luiz Inacio Lula da Silva forud for næste måneds valg.

Det er Brasiliens føderale politi, der har bedt højesteret om at åbne en efterforskning.

Det er blandt andet en donation til en film og Jair Bolsonaro, som topchefen i Banco Master lavede, der har fået politiet til at bede om en efterforskning.

RITZAU