Amerikanske styrker har trukket sig tilbage fra militærbasen al-Tanf i Syrien, hvor de har været udstationeret som del af en international koalition mod den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

Det siger to unavngivne syriske militærkilder til nyhedsbureauet AFP onsdag.

Styrkerne har ifølge kilderne trukket sig tilbage til en anden base i Jordan, som mod syd er naboland til Syrien.

En af kilderne siger, at de amerikanske styrker "i dag har trukket sig fuldstændigt ud af al-Tanf-basen". Det lyder samtidig, at syriske styrker er blevet indsat som erstatning.

Den anden kilde tilføjer, at de amerikanske styrker i løbet af de seneste 15 dage har flyttet udstyr væk fra al-Tanf. De amerikanske soldater vil fra Jordan fortsat koordinere med den syriske militærbase, lyder det.

Præcis hvilken slags koordinering der er tale om, står ikke klart.

Også til nyhedsbureauet Reuters beretter unavngivne kilder med kendskab til sagen, at de amerikanske styrker har forladt al-Tanf, som ligger østligt i Syrien.

USA har ikke bekræftet meldingen om, at soldaterne skal være rykket til Jordan.

Al-Tanf-basen er strategisk placeret i grænseområdet mellem Syrien, Jordan og Irak. Den blev etableret i 2014 som et knudepunkt for den internationale koalitions operationer mod militante fra IS.

USA har siden samme år haft soldater udstationeret i Syrien for at hjælpe med at bekæmpe Islamisk Stat. De har været udstationeret i den kurdiskkontrollerede nordøstlige del af landet og til al-Tanf.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede i 2019 i Irak og i Syrien efter militærindsatsen med USA i spidsen.

USA har nu etableret tætte forbindelser til præsident Ahmed al-Sharaa, der efter en lynoffensiv tog kontrollen i landet i december 2024.

På trods af IS' nederlag er gruppen fortsat aktiv. Den er blevet anklaget for at stå bag et angreb i december i oldtidsbyen Palmyra, hvor en gerningsmand dræbte to amerikanske soldater og en amerikansk civil.

Senere udførte USA gengældelsesangreb mod IS-mål i Syrien.

/ritzau/

Amerikanske styrker har trukket sig tilbage fra militærbasen al-Tanf i Syrien, hvor de har været udstationeret som del af en international koalition mod den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

Det siger to unavngivne syriske militærkilder til nyhedsbureauet AFP onsdag.

Styrkerne har ifølge kilderne trukket sig tilbage til en anden base i Jordan, som mod syd er naboland til Syrien.

En af kilderne siger, at de amerikanske styrker "i dag har trukket sig fuldstændigt ud af al-Tanf-basen". Det lyder samtidig, at syriske styrker er blevet indsat som erstatning.

Den anden kilde tilføjer, at de amerikanske styrker i løbet af de seneste 15 dage har flyttet udstyr væk fra al-Tanf. De amerikanske soldater vil fra Jordan fortsat koordinere med den syriske militærbase, lyder det.

Præcis hvilken slags koordinering der er tale om, står ikke klart.

Også til nyhedsbureauet Reuters beretter unavngivne kilder med kendskab til sagen, at de amerikanske styrker har forladt al-Tanf, som ligger østligt i Syrien.

/ritzau/

En 18-årig kvinde mistænkes for at stå bag et masseskyderi, der fandt sted i British Columbia i Canada tirsdag.

Det oplyser Dwayne McDonald, der er vicedirektør ved det canadiske politi, på et pressemøde onsdag aften.

Samtidig nedjusteres dødstallet fra ti til ni personer, da en af de formodede omkomne, som ifølge McDonald er en kvinde med alvorlige skader, overlevede. Hun vurderes dog stadig at være i kritisk tilstand.

Det samme gælder en anden kvinde, der er blevet fløjet til hospitalet.

Blandt de døde er den 18-årige mistænkte, som politiet tidligere har beskrevet som død af "selvpåført skade".

Den mistænktes 39-årige mor og 11-årige stedbror er ligeledes blandt de dræbte, oplyses det.

Ifølge McDonald mener man, at de to familiemedlemmer først blev skudt i hjemmet.

Herefter tog den 18-årige videre til skolen Tumbler Ridge Secondary School og skød og dræbte flere personer dér.

Den mistænkte åbnede desuden ild mod politiet.

Udover familiemedlemmerne er en 39-årig kvindelig lærer, tre piger på 12 år og to drenge på 12 og 13 år blevet dræbt. Alle børn var elever på skolen.

På pressemødet oplyser vicedirektøren desuden, at politiet "ingen idé" har om motivet endnu.

Direkte adspurgt om, hvorvidt gerningspersonen var transperson, fortæller McDonald, at den 18-åriges biologiske køn ved fødslen var mand, men at gerningspersonen for seks år siden havde påbegyndt en transition og identificerede sig selv som kvinde.

Betjenten tilføjer, at de har valgt at omtale den mistænkte gerningsperson, på den måde som personen selv har valgt at identificere sig i offentligheden og på sociale medier.

Tal fra 2021 viser, at der bor omkring 2400 personer i Tumbler Ridge, som ligger cirka 660 kilometer nordøst for den større by Vancouver.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger, at skudepisoden har efterladt nationen i chok.

Premierministeren har desuden beordret alle flag på halv på regeringsbygninger i landet de næste syv dage.

/ritzau/

En 18-årig kvinde mistænkes for at stå bag et masseskyderi, der fandt sted i British Columbia i Canada tirsdag.

Det oplyser Dwayne McDonald, der er vicedirektør ved canadisk politi, på et pressemøde onsdag aften.

Samtidig nedjusteres dødstallet fra ti til ni personer. Blandt dem er den 18-årige kvinde, som er blandt de døde.

Den mistænktes mor og stedbror er ligeledes blandt de dræbte, oplyses det.

Ifølge McDonald mener man, at de to familiemedlemmer først blev skudt i hjemmet.

Herefter tog den 18-årige videre til gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School og skød og dræbte flere personer der.

Direkte adspurgt om, hvorvidt gerningspersonen var transperson, fortæller McDonald, at den 18-åriges biologiske køn ved fødslen var mand, men at gerningspersonen for seks år siden havde påbegyndt en transition og identificerede sig selv som kvinde.

Betjenten tilføjer, at de har valgt at omtale den mistænkte gerningsperson, som personen selv har valgt at identificere sig i offentligheden og på sociale medier.

På pressemødet oplyser vicedirektøren desuden, at politiet "ingen idé" har om motivet endnu.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller James Van Der Beek, der er kendt fra tv-serien "Dawson's Creek", er død. Han blev 48 år.

Det oplyser hans familie onsdag på det sociale medie Instagram.

- Vores elskede James David Van Der Beek gik fredeligt bort denne morgen. Han mødte sine sidste dage med mod, tro og ynde, lyder det i opslaget.

Familien skriver videre, at der er meget at dele om hans ønsker, men at det må vente lidt endnu.

- For nu beder vi om et fredfyldt privatliv, mens vi sørger over vores kærlige mand, far, søn, bror og ven.

James Van Der Beek opdagede under en rutinemæssig kikkertundersøgelse i 2023, at han havde kræft i tyktarmen.

Året efter delte han det med offentligheden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg har håndteret dette privat indtil nu, fået behandling og taget mig af mit generelle helbred med større fokus end nogensinde før, skrev han ifølge Reuters på sociale medier.

Siden fortsatte han med at fortælle åbent om sin kamp mod sygdommen, og det fortsatte indtil hans død.

Selv om han er bedst kendt for sin rolle som Dawson Leery i tv-serien "Dawson's Creek", der kørte fra 1998 til 2003, har han også haft andre roller.

Det har blandt andet været tilfældet i filmen "Varsity Blues" og i serien "One Tree Hill", ligesom han også har haft gæsteoptrædener i serierne "Criminal Minds" og "How I Met Your Mother".

Skuespilleren blev født i delstaten Connecticut, der ligger i den nordøstlige del af USA. Her stiftede han bekendtskab med skuespillet i løbet af gymnasietiden, skriver mediet Variety.

Han medvirkede i adskillige teaterprodukter og et par film, før det store gennembrud kom med rollen i "Dawson's Creek".

/ritzau/

En 18-årig kvinde mistænkes for at stå bag et masseskyderi, der fandt sted i British Columbia i Canada tirsdag.

Det oplyser Dwayne McDonald, der er vicedirektør ved canadisk politi, på et pressemøde onsdag aften.

Samtidig nedjusteres dødstallet fra ti til ni personer. Blandt dem er den 18-årige kvinde, som er blandt de døde.

Den 18-årige dræbte desuden sin mor og stedbror under skyderiet, oplyses det.

Ifølge politiet blev de to familiemedlemmer først skudt i hjemmet.

Herefter tog den 18-årige videre til gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School og skød og dræbte ligeledes flere personer der.

Direkte adspurgt om, hvorvidt gerningspersonen var transperson, fortæller McDonald, at den 18-åriges biologiske køn ved fødslen var mand, men at gerningspersonen for seks år siden var påbegyndt en transition og identificerede sig selv som kvinde.

Betjenten tilføjer, at de har valgt at omtale den mistænkte gerningsperson, som personen selv har valgt at identificere sig i offentligheden og på sociale medier.

På pressemødet oplyser vicedirektøren desuden, at politiet "ingen idé" har om motivet endnu.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller James Van Der Beek, der er kendt fra tv-serien "Dawson's Creek", er død. Han blev 48 år.

Det oplyser hans familie onsdag på det sociale medie Instagram.

- Vores elskede James David Van Der Beek gik fredeligt bort denne morgen. Han mødte sine sidste dage med mod, tro og ynde, lyder det i opslaget.

Familien skriver videre, at der er meget at dele om hans ønsker, men at det må vente lidt endnu.

- For nu beder vi om et fredfyldt privatliv, mens vi sørger over vores kærlige mand, far, søn, bror og ven.

James Van Der Beek blev ifølge mediet Variety diagnosticeret med kræft i tyktarmen i 2023.

Han er bedst kendt for sin rolle som Dawson Leery i tv-serien "Dawson's Creek", der kørte fra 1998 til 2003.

Skuespilleren blev født i delstaten Connecticut, der ligger i den nordøstlige del af USA. Her stiftede han bekendtskab med skuespillet i løbet af gymnasietiden.

Han medvirkede i adskillige teaterprodukter og et par film, før det store gennembrud kom med rollen i "Dawson's Creek".

/ritzau/

Den Norske Nobelkomité opfordrer kraftigt til, at myndighederne i Iran øjeblikkeligt løslader den tidligere nobelprismodtager Narges Mohammadi.

Sådan lyder det onsdag i en udtalelse fra komitéen.

- Den Norske Nobelkomité opfordrer til, at iranske myndigheder øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader Narges Mohammadi og sikrer hende adgang til uafhængig og professionel lægehjælp, udtaler komitéen.

Mohammadi blev i sidste uge idømt to domme på sammenlagt syv år og seks måneders fængsel for at have deltaget i en forsamling, sammensværgelse med henblik på at begå forbrydelser og for propagandaaktiviteter.

Den 53-årige iranske menneskerettighedsaktivist blev anholdt 12. december sidste år i forbindelse med en mindeceremoni for en afdød menneskeretsadvokat.

Ifølge Den Norske Nobelkomité har troværdige kilder beskrevet anholdelsen som voldelig.

Komitéen oplyser blandt andet, at Mohammadi gentagne gange blev slået med træpinde, og at hun blev sparket flere gange i kønsdelene og bækkenområdet.

Mohammadi blev ifølge komitéen også slæbt hen ad jorden i håret, hvilket forårsagede åbne sår i hendes hovedbund.

- På trods af hendes kritiske tilstand blev hun udsat for langvarig isolation i en celle uden vinduer og med konstant kunstigt lys, kolde gulve og utilstrækkeligt sengetøj, skriver Den Norske Nobelkomité.

Videre lyder det, at hun blev nægtet tilstrækkelig lægelig opfølgning, på trods af at læger dokumenterede, at Mohammadi havde omfattende ydre skader, akut hjertesvigt og mistanke om brysttumorer.

- Den Norske Nobelkomité understreger, at en sådan behandling udgør en grusom, umenneskelig og nedværdigende straf, og at det er en åbenlys overtrædelse af international menneskerettighedslovgivning, udtaler komitéen.

Narges Mohammadi blev i 2023 tildelt Nobels fredspris for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran og for sin kampagne mod dødsstraf i landet.

Komitéen opfordrer ligeledes til, at alle andre politiske fanger i Iran løslades.

Det iranske styre har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra komitéen.

/ritzau/

En 18-årig kvinde mistænkes for at stå bag et masseskyderi, der fandt sted i British Columbia i Canada tirsdag.

Det oplyser canadisk politi på et pressemøde onsdag aften.

Samtidig nedjusteres dødstallet fra ti til ni personer. Blandt dem er den 18-årige kvinde, som er blandt de døde.

Den 18-årige kvinde dræbte desuden sin mor og stedbror under skyderiet, oplyses det.

Ifølge politiet skød hun først sine familiemedlemmer i hjemmet.

Herefter tog hun til gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School, hvor hun ligeledes skød og dræbte flere personer.

Direkte adspurgt om, hvorvidt gerningspersonen var transperson, fortæller politiet, at den 18-årige var transkvinde.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller James Van Der Beek, der er kendt fra tv-serien "Dawson's Creek", er død. Han blev 48 år.

Det oplyser hans familie onsdag på det sociale medie Instagram.

- Vores elskede James David Van Der Beek gik fredeligt bort denne morgen. Han mødte sine sidste dage med mod, tro og ynde, lyder det i opslaget.

James Van Der Beek blev ifølge mediet Variety diagnosticeret med kræft i tyktarmen i 2023.

Han er bedst kendt for sin rolle som Dawson Leery i tv-serien "Dawson's Creek", der kørte fra 1998 til 2003.

/ritzau/

Den Norske Nobelkomité opfordrer kraftigt til, at myndighederne i Iran øjeblikkeligt løslader den tidligere nobelprismodtager Narges Mohammadi.

Sådan lyder det onsdag i en udtalelse fra komitéen.

- Den Norske Nobelkomité opfordrer til, at iranske myndigheder øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader Narges Mohammadi og sikrer hende adgang til uafhængig og professionel lægehjælp, udtaler komitéen.

Mohammadi blev i sidste uge idømt to domme på sammenlagt syv år og seks måneders fængsel for at have deltaget i en forsamling, sammensværgelse med henblik på at begå forbrydelser og for propagandaaktiviteter.

Den 53-årige iranske menneskerettighedsaktivist blev anholdt 12. december sidste år i forbindelse med en mindeceremoni for en afdød menneskeretsadvokat.

Ifølge Den Norske Nobelkomité har troværdige kilder beskrevet anholdelsen som voldelig.

Komitéen oplyser blandt andet, at Mohammadi gentagne gange blev slået med træpinde, og at hun blev sparket flere gange i kønsdelene og bækkenområdet.

Mohammadi blev ifølge komitéen også slæbt hen af jorden i håret, hvilket forårsagede åbne sår i hendes hovedbund.

- På trods af hendes kritiske tilstand blev hun udsat for langvarig isolation i en celle uden vinduer og med konstant kunstigt lys, kolde gulve og utilstrækkeligt sengetøj, lyder det fra Den Norske Nobelkomité.

Narges Mohammadi blev i 2023 tildelt Nobels fredspris for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran og for sin kampagne mod dødsstraf i landet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mødtes onsdag i Det Hvide Hus i Washington D.C.

De to ledere mødtes, i kølvandet på at USA har genoptaget atomforhandlinger med Iran.

Ifølge Trump nåede han ikke frem til nogen form for aftale med Netanyahu.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

- Der blev ikke nået frem til noget endeligt, bortset fra at jeg insisterede på, at forhandlingerne med Iran fortsætter for at se, om der kan komme en aftale på plads eller ej, skriver Trump.

Han tilføjer, at han over for Netanyahu understregede, så frem der kan komme en aftale på plads, ville det være at foretrække.

- Sidste gang besluttede Iran, at de stod bedre ved ikke at lave en aftale, og de blev ramt af midnatshammeren (Midnight Hammer). Det gik ikke godt for dem, skriver Trump.

I opslaget kalder han desuden mødet mellem de to ledere for "meget godt".

Den israelske premierminister har ikke umiddelbart kommenteret mødet, men et billede af de to ledere er blevet delt af premierministerens kontor.

/ritzau/

Nato vil styrke sin rolle i Arktis med missionen Arctic Sentry. Det offentliggjorde Nato onsdag, og det er godt nyt for Danmark og Grønland, mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Ifølge den danske forsvarsminister kommer Natos Arctic Sentry-mission efter dansk pres.

- Det er en rigtig god beslutning, der nu skal materialiseres. Det kommer vi til at diskutere yderligere på Nato-forsvarsministermødet torsdag, siger Troels Lund Poulsen.

USA er del af Nato og beslutningen om at samle øvelser og patruljering i det arktiske område under Nato har derfor også amerikansk opbakning.

Dermed kan Arctic Sentry ses som den direkte opfølgning på mødet mellem Natos generalsekretær, Mark Rutte, og USA's præsident, Donald Trump, i Davos.

Det var her, at Trump afblæste sine meldinger om at ville tage ejerskab over Grønland.

Til gengæld lovede Natos generalsekretær at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Her øger Rusland og Kina ifølge Nato-kilder tilstedeværelsen. For Ruslands vedkommende sker det med militærbaser og ubåde, mens Kina ifølge en højtstående Nato-kilde gennemfører "forskningsmissioner", som kan være et dække over indsamling af militære efterretninger.

Det er fortsat uklart, i hvilket omfang USA selv vil bidrage til Arctic Sentry.

Men det ligger fast, at den markant vil styrke Natos tilstedeværelse i området.

- Der er en stor europæisk opbakning til at stille sig til rådighed for Arctic Sentry. Det oplevede vi allerede i januar måned, hvor mange lande meldte sig klar til øvelses- og træningsaktiviteter, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark har allerede øget sine bidrag via investeringer i materiel og øvelser i Arktis. Og det arbejde vil fortsætte, fastslår Troels Lund Poulsen.

- Det kræver også et substantielt stort bidrag fra dansk side. Det kommer vi også til at levere på.

- Nu går planlægningen i gang, og så er det min klare forventning, at vi nu kommer til at se en plan for 2026 og frem, som viser en større tilstedeværelse under Nato-paraplyen.

- Det er rigtig godt i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarschef Michael Hyldgaard skal nu lave et oplæg til, hvordan det danske bidrag skal se ud, siger Troels Lund Poulsen.

- Jeg ser også, at vi skal have et større samarbejde med andre Nato-lande omkring nogle af de forskellige kapaciteter, der kan indgå, siger Troels Lund Poulsen.

Han peger på de særlige P8-overvågningsfly, hvor Danmark måske kan indgå et samarbejde med Tyskland.

- Det er klart, at vi kommer til at gøre mange nye ting. Men det konkrete aftryk er for tidligt at sige noget om nu, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Socialdemokratiet er åben for at diskutere genindførelsen af store bededag, efter at partiet i årevis har afvist det.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde onsdag i forbindelse med en ny overenskomst.

- Kommer vi i en position, hvor vi har ansvaret for at danne en regering, er vi også åben for at diskutere det, siger Wammen.

Socialdemokratiet har flere gange afvist at genindføre store bededag efter afskaffelsen i 2023.

Onsdag stillede SF det som et krav, hvis partiet lægger mandater til en ny regering. Det er dog ikke et ultimativt krav, og partiet er villig til at forhandle.

Det er Socialdemokratiet også, uddyber Wammen kort onsdag.

- Jeg har hørt, at SF ikke har sagt, at det er et ultimativt krav, men at det er noget, man gerne vil diskutere, siger han.

Dermed kan kravet blive en del af folketingsvalget, som skal afholdes inden udgangen af oktober 2026.

Ved kommunalvalget i november 2025 gik SF markant frem, mens Socialdemokratiet led stort nederlag, og partiet har siden justeret kursen.

Det er sket med en fødevarecheck til mange vælgere og en politisk aftale om at sænke momsen efter prisstigningerne i samfundet den seneste håndfuld år.

I 2024 lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fra talerstolen i Folketingssalen, at hvis enkelte partier vil have store bededag tilbage, må de selv finde pengene.

Det gentager Wammen onsdag.

- Jeg står ikke på forhånd og afviser SF's forslag, men man er nødt til at se det i en sammenhæng. De penge, man i givet fald skal bruge på at genindføre store bededag, er penge, man ikke kan bruge andre steder i samfundet, siger Wammen.

Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen afskaffede dagen som helligdag og fridag, da den tiltrådte i 2022, for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig.

Afskaffelsen af store bededag har medført flere penge til statskassen, hvilket Pia Olsen Dyhr "selvfølgelig" er klar til at finde et andet sted uden at uddybe hvor.

Hendes argument er desuden, at statskassen ikke mangler penge, hvilket har været sandt i en håndfuld år, da der er fundet mange milliarder kroner i det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud de kommende år.

Regeringspartneren Venstre efterlyser også finansiering.

- I Venstre er vi bestemt ikke ultimative. Men hele spillepladen er nødt til at være kendt, siger økonomiminister Stephanie Lose og efterlyser finansiering.

- Det er, som om alvoren slet ikke er gået op for SF. Danmark har brug for finansiering til forsvar og sikkerhed samt mere arbejdskraft i både vores velfærd og i virksomhederne.

Samme melding kommer fra Venstre-formand Troels Lund Poulsen onsdag eftermiddag i Bruxelles, hvor han er til møde med EU-landenes forsvarsministre.

Troels Lund Poulsen er varsom over for "forslag, der ikke er finansieret".

- Det må vi så se på, hvordan SF vil finansiere det, og så glæder jeg mig til at se, hvad det får af betydning, siger han.

Det sidste regeringsparti, Moderaterne, savner også at se en finansiering fra SF.

Folketingsmedlem Rasmus Lund-Nielsen, som udtaler sig på vegne af partiet, siger til Ritzau, at Moderaterne ikke ultimativt afvise forslaget, men savner at se en finansiering og har andre politiske prioriteringer.

De Radikale var med til at afskaffe store bededag, men er også vendt rundt, siger partileder Martin Lidegaard i en skriftlig kommentar.

- De Radikale kigger også åbent på at forhandle genindførelse af store bededag.

- Men det vil kræve et fælles fokus på andre reformer, der kan skabe det arbejdsudbud og økonomiske råderum, der gør det muligt at investere i vores børn, de unges uddannelser og en fuld grøn omstilling af Danmark på fem år, siger han.

Alternativet, Enhedslisten og de fire blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have helligdagen tilbage, hvis de kan skaffe flertal for det.

De er dog uenige om finansieringen.

/ritzau/

Canadas premierminister, Mark Carney, har beordret alle flag på halv på regeringsbygninger i landet de næste syv dage.

Det siger han onsdag ifølge Reuters, efter et masseskyderi tirsdag fandt sted i Tumbler Ridge i den canadiske provins British Columbia.

Ifølge premierministeren er ministeren for offentlig sikkerhed, Gary Anandasangaree, på vej mod Tumbler Ridge.

Mindst ti personer døde i skyderiet, der bliver kaldt et af de værste massedrab i nyere canadisk historie.

- Vi vil komme igennem dette. Vi vil lære fra dette, siger Carney på et pressemøde ifølge Reuters.

- Men lige nu er det tid til at stå sammen, som canadiere altid gør i disse situationer.

Det præcise forløb omkring skyderiet står endnu ikke klart.

Tidligere opfordrede politiet alle i det omkringliggende område til at blive indendørs og låse deres døre. De blev også bedt om at holde sig fra et gymnasium i området.

Politiet har dog efterfølgende ophævet den ordre.

Ifølge mediet CBC fremgik det tidligere af en udtalelse fra politiet, at det blev kaldt ud til gymnasiet tirsdag eftermiddag klokken 13.20 lokal tid.

Seks af personerne blev fundet døde på gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School, mens en person mistede livet på vej til hospitalet.

Samtidig er to personer blevet fundet døde på en adresse, som ifølge politiet har en forbindelse til skyderiet.

En mistænkt gerningsperson er også blandt de døde. Vedkommende blev fundet død på gymnasiet og har ifølge politiet mistet livet som følge af det, der omtales som selvpåført skade.

Flere landes ledere har sendt deres tanker og sympati til canadierne efter drabene.

Det samme gælder Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), der i et opslag på X skriver, at hendes hjerte er knust af nyheden.

- På vegne af Danmark og det danske folk vil jeg gerne udtrykke mine dybeste kondolencer til ofrenes familier og venner og det canadiske folk, skriver statsministeren.

/ritzau/

Nato vil styrke sin rolle i Arktis med missionen Arctic Sentry. Det offentliggjorde Nato onsdag, og det er godt nyt for Danmark og Grønland, mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Ifølge den danske forsvarsminister kommer Natos Artic Sentry-mission efter dansk pres.

- Det er en rigtig god beslutning, der nu skal materialiseres. Det kommer vi til at diskutere yderligere på Nato-forsvarsministermødet torsdag, siger Troels Lund Poulsen.

USA er del af Nato og beslutningen om at samle øvelser og patruljering i det arktiske område under Nato har derfor også amerikansk opbakning.

Dermed kan Arctic Sentry ses som den direkte opfølgning på mødet mellem Natos generalsekretær, Mark Rutte, og USA's præsident, Donald Trump, i Davos.

Det var her Trump afblæste sine meldinger om at ville tage ejerskab over Grønland.

Til gengæld lovede Natos generalsekretær at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Her øger Rusland og Kina ifølge Nato-kilder tilstedeværelsen. For Ruslands vedkommende sker det med militærbaser og ubåde, mens Kina ifølge en højtstående Nato-kilde gennemføre "forskningsmissioner", som kan være et dække efter indsamling af militære efterretninger.

Det er fortsat uklart, i hvilket omfang USA selv vil bidrage til Arctic Sentry.

Men det ligger fast, at den markant vil styrke Natos tilstedeværelse i området.

- Der er en stor europæisk opbakning til at stille sig til rådighed for Arctic Sentry.

- Derudover kræver det også et substantielt bidrag fra dansk side, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/