Fyns Politi er torsdag aften til stede i Havnegade i Odense, hvor to mænd er kommet alvorligt til skade.

De to mænd er kørt til behandling på Odense Universitetshospital (OUH), mens en mand i begyndelsen af 30'erne er anholdt i forbindelse med sagen.

Klokken 20.30 lyder meldingen fra vagtchef ved Fyns Politi Johni Müller, at mændene er uden for livsfare.

- Vi får en anmeldelse om personfarlig kriminalitet, der er sket i en lejlighed heroppe, fortalte indsatsleder Mads Poulstrup fra Fyns Politi til fyens.dk, ligesom politikredsen bekræfter det over for Ritzau.

Anmeldelsen indløb klokken 17.17 torsdag eftermiddag.

Pårørende til de tilskadekomne mænd var omkring klokken 19.00 endnu ikke underrettet. Det skrev politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet mener ikke umiddelbart, at hændelsen er banderelateret.

Manden i 30'erne forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag, lyder det fra Fyns Politi.

Hvad den anholdte helt konkret er sigtet for, holder politiet indtil videre tæt. Det ønsker heller ikke at oplyse ofrenes aldre.

Men til fyens.dk oplyser indsatslederen, at man har tilkaldt teknikere, der skal undersøge lejligheden, hvor kriminaliteten skulle have fundet sted.

Mediet beretter også om, at ordensmagten torsdag aften er til stede ved OUH.

/ritzau/

- Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte.

Sådan siger USA's ambassadør til Danmark, Ken Howery, under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq, der er til stede.

Meldingen fra ambassadøren faldt som svar på spørgsmål fra de grønlandske medier om, hvorvidt USA stadig vil overtage Grønland.

Da Howery blev udpeget som ambassadør sidste år, lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at "ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed".

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

I januar lød det dog fra den amerikanske præsident i en tale ved World Economic Forum, at han ikke ville bruge magt. I samme tale kaldte han Grønland for "et stykke is" med en "dårlig beliggenhed".

Siden da har Trump igen udtalt sig om Grønland, ligesom at han i februar ville sende et amerikansk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af "mange syge mennesker". Skibet er dog aldrig kommet afsted.

Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, skrev efterfølgende i et opslag på Facebook, at Grønland takker nej til det amerikanske hospitalsskib.

KNR skriver, at der ved åbningen af konsulatet torsdag er en blandet stemning blandt gæsterne. Mediet tilføjer, at åbningen sker uden deltagelse fra medlemmer af Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

Hidtil har stormagten holdt til i et hus på havnen i Nuuk, men torsdag åbner konsulatet med tre etager og 3000 kvadratmeter i centrum af hovedstaden.

Der er varslet en demonstration mod den nye åbning, som er gået i gang torsdag aften, viser billeder fra KNR.

Flere end 100 demonstranter bevæger sig mod det amerikanske konsulat i Nuuk, hvor de vil stille sig med ryggen til konsulatet i to minutter for at vise utilfredsheden med USA.

- Vi vil tydeliggøre over for USA, at vores selvbestemmelse og fremtid bestemmes af det grønlandske folk, og at vores næste generations rettigheder ikke skal krænkes på denne måde, har ophavsmand Aqqalukkuluk Fontain udtalt til KNR.

/ritzau/

Landsforeningen Danske Svineproducenter får lov til at få afprøvet sin sag mod TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet ved Højesteret.

Det bekræfter foreningens advokat, Hans Sønderby, over for mediet AgriWatch.

Sagen handler om, hvorvidt TV 2 må bringe en række optagelser i forbindelse med tv-dokumentaren "Hvem passer på grisene".

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde.

Optagelserne blev lavet af dyrerettighedsaktivister, som trængte ind hos svineproducent Jeppe Bloch Nielsen. Han er formand for Danske Svineproducenter.

Det fik ham til at forlange et fogedforbud mod visning af optagelserne, fordi de ifølge ham var blevet lavet på ulovlig vis.

Det fik han medhold i hos byretten, men landsretten omgjorde afgørelsen og gav grønt lys til, at de alligevel måtte bringes.

Østre Landsret medgav, at det var en krænkelse, at optagelserne blev foretaget om natten efter ulovlig indtrængning.

Men der blev samtidig lagt vægt på, at optagelserne kun drejer sig om svineproducentens erhvervsmæssige virksomhed og ikke hans rent private forhold.

Samtidig sagde landsretten, at der var tale om spørgsmål af væsentlig samfundsinteresse med hensyn til forholdene i dansk svineproduktion og dyrevelfærdslovgivningen.

Den forklaring gav Jeppe Bloch Nielsen dog ikke meget for.

- Jeg har mine børn til at bo der, lød det efterfølgende fra svineproducenten.

- Om jeg så ikke havde boet der, så er det ikke okay, at man kan lave en aktivistisk bevægelse og så bryde ind de steder, man har lyst til. Det er jo det, der står til troende her.

I en pressemeddelelse skriver landsforeningen ifølge AgriWatch, at den er tilfreds med afgørelsen fra Procesbevillingsnævnet om at lade sagen gå til Højesteret.

Til gengæld har det taget for lang tid at nå frem til den konklusion, lyder det torsdag.

- Og endnu mere grotesk er det, at anken ikke har opsættende virkning i forhold til at vise udsendelsen i sin helhed.

/ritzau/

Landsforeningen Danske Svineproducenter får lov til at få afprøvet sin sag mod TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet ved Højesteret.

Det bekræfter foreningens advokat, Hans Sønderby, over for mediet AgriWatch.

Sagen handler om, hvorvidt TV 2 måtte bringe en række optagelser fra svinestalde i forbindelse med tv-dokumentaren "Hvem passer på grisene".

TV 2 og Kompagniet tabte sagen i byretten, men fik i landsretten grønt lys til at bringe optagelserne.

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde.

Optagelserne blev lavet af dyrerettighedsaktivister, som trængte ind hos svineproducent Jeppe Bloch Nielsen. Han er formand for Danske Svineproducenter.

/ritzau/

Omkring 275 mennesker har besteget verdens højeste bjerg, Mount Everest, fra Nepal-siden på en enkelt dag, hvilket er rekord.

Det bekræfter myndigheder i Nepal torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, mens billeder af bjergbestigere i kø på ny har skabt debat om forholdene på det 8849 meter høje bjerg.

Everest kan bestiges fra både den sydlige side i Nepal eller den nordlige side i Tibet.

Men de kinesiske myndigheder har lukket Tibet-ruten i år.

Det er Nepals turismemyndigheder, der estimerer antallet af bestigninger til 275 onsdag.

De anerkender dog, at der har været et højere antal bestigninger fra begge sider på en dag.

Ifølge Guinness World Records var det højeste antal 23. maj 2019, hvor 354 besteg bjerget fra både Nepal- og Tibet-siden.

Nepal har i år udstedt et rekordhøjt antal tilladelser til at bestige bjerget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters drejer det sig om 494 tilladelser, der koster knap 100.000 kroner stykket.

De fleste får hjælp af mindst én guide fra Nepal, og de skal ikke have en sådan tilladelse. Derfor ventes omkring 1000 personer at bestige bjerget i løbet af disse uger, skriver BBC.

Sæsonen for bestigninger af Mount Everest plejer at løbe fra sent i april til slutningen af maj.

Men en stor og potentielt farlig isblok blokerede længe for ruten fra Everest Base Camp til toppen, hvilket i år har gjort sæsonen kortere.

Derfor er der blevet udtrykt bekymring for, om der er for mange på bjerget, hvilket kan bidrage til farlige forhold. Det kan for eksempel give kø i den såkaldte dødszone over 8000 meter, hvor iltmængden er meget lav.

Indtil videre i år har der været meldt om tre dødsfald på Everest, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det endelige antal bestigninger onsdag skal fortsat verificeres. Myndighederne ser for eksempel på billeder eller andre former for beviser for en endelig bekræftelse.

/ritzau/

- Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte.

Sådan siger USA's ambassadør til Danmark, Ken Howery, under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq, der er til stede.

Meldingen fra ambassadøren faldt som svar på spørgsmål fra de grønlandske medier om, hvorvidt USA stadig vil overtage Grønland.

Da Howery blev udpeget som ambassadør sidste år, lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at "ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed".

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

I januar lød det dog fra den amerikanske præsident i en tale ved World Economic Forum, at han ikke ville bruge magt. I samme tale kaldte han Grønland for "et stykke is" med en "dårlig beliggenhed".

Siden da har Trump igen udtalt sig om Grønland, ligesom at han i februar ville sende et amerikansk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af "mange syge mennesker". Skibet er dog aldrig kommet afsted.

Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, skrev efterfølgende i et opslag på Facebook, at Grønland takker nej til det amerikanske hospitalsskib.

KNR skriver, at der ved åbningen af konsulatet torsdag er en blandet stemning blandt gæsterne. Mediet tilføjer, at åbningen sker uden deltagelse fra medlemmer af Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

Hidtil har stormagten holdt til i et hus på havnen i Nuuk, men torsdag åbner konsulatet med tre etager og 3000 kvadratmeter i centrum af hovedstaden.

Der er varslet en demonstration mod den nye åbning, som er gået i gang torsdag aften, viser billeder fra KNR.

Flere end 100 demonstranter bevæger sig mod det amerikanske konsulat i Nuuk, hvor de vil stille sig med ryggen til konsulatet i to minutter for at vise utilfredsheden med USA.

- Vi vil tydeliggøre over for USA, at vores selvbestemmelse og fremtid bestemmes af det grønlandske folk, og at vores næste generations rettigheder ikke skal krænkes på denne måde, har ophavsmand Aqqalukkuluk Fontain udtalt til KNR.

/ritzau/

Fyns Politi er torsdag aften til stede i Havnegade i Odense, hvor to mænd er kommet alvorligt til skade.

De to mænd er kørt til behandling på Odense Universitetshospital (OUH), mens en mand i begyndelsen af 30'erne er anholdt i forbindelse med sagen.

- Vi får en anmeldelse om personfarlig kriminalitet, der er sket i en lejlighed heroppe, fortæller indsatsleder Mads Poulstrup fra Fyns Politi til fyens.dk, ligesom politikredsen bekræfter det over for Ritzau.

De pårørende til de tilskadekomne mænd er endnu ikke underrettet. Det skrev politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update omkring klokken 19.00.

Politiet mener ikke umiddelbart, at hændelsen er banderelateret.

Manden i 30'erne forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag, lyder det fra Fyns Politi.

Hvad den anholdte helt konkret er sigtet for, holder politiet indtil videre tæt.

Men til fyens.dk oplyser indsatslederen, at man har tilkaldt teknikere, der skal undersøge lejligheden, hvor kriminaliteten skulle have fundet sted.

/ritzau/

Fyns Politi er torsdag aften til stede i Havnegade i Odense, hvor to mænd er kommet alvorligt til skade.

De to mænd er kørt til behandling på Odense Universitetshospital (OUH), mens en mand i begyndelsen af 30'erne er anholdt i forbindelse med sagen.

- Vi får en anmeldelse om personfarlig kriminalitet, der er sket i en lejlighed heroppe, fortæller indsatsleder Mads Poulstrup fra Fyns Politi til fyens.dk, ligesom politikredsen bekræfter det over for Ritzau.

De pårørende til de tilskadekomne mænd er endnu ikke underrettet. Det skrev politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update omkring klokken 19.00.

Politiet mener ikke umiddelbart, at hændelsen er banderelateret.

Manden i 30'erne forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag, lyder det fra Fyns Politi.

/ritzau/

- Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte.

Sådan siger USA's ambassadør til Danmark, Ken Howery, under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq, der er til stede.

Meldingen fra ambassadøren faldt som svar på spørgsmål fra de grønlandske medier om, hvorvidt USA stadig vil overtage Grønland.

Da Howery blev udpeget som ambassadør sidste år, lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at "ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed".

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

I januar lød det dog fra den amerikanske præsident i en tale ved World Economic Forum, at han ikke ville bruge magt. I samme tale kaldte han Grønland for "et stykke is" med en "dårlig beliggenhed".

Siden da har Trump igen udtalt sig om Grønland, ligesom at han i februar ville sende et amerikansk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af "mange syge mennesker". Skibet er dog aldrig komme afsted.

KNR skriver, at der ved åbningen af konsulatet torsdag er en blandet stemning blandt gæsterne. Mediet tilføjer, at åbningen sker uden deltagelse fra medlemmer af Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

Hidtil har stormagten holdt til i et hus på havnen i Nuuk, men torsdag åbner konsulatet med tre etager og 3000 kvadratmeter i centrum af hovedstaden.

Torsdag er der derfor varslet en demonstration mod den nye åbning.

Demonstranterne vil tage bannere med og stille sig med ryggen til konsulatet i to minutter for at vise utilfredsheden med USA.

- Vi vil tydeliggøre over for USA, at vores selvbestemmelse og fremtid bestemmes af det grønlandske folk, og at vores næste generations rettigheder ikke skal krænkes på denne måde, har ophavsmand Aqqalukkuluk Fontain udtalt til KNR.

/ritzau/

Fyns Politi er torsdag aften til stede i Havnegade i Odense, hvor to mænd er kommet alvorligt til skade.

De to mænd er kørt til behandling på Odense Universitetshospital (OUH), mens en mand i begyndelsen af 30'erne er anholdt i forbindelse med sagen.

- Vi får en anmeldelse om personfarlig kriminalitet, der er sket i en lejlighed heroppe, fortæller indsatsleder Mads Poulstrup fra Fyns Politi til fyens.dk, ligesom politikredsen bekræfter det over for Ritzau.

Politiet mener ikke umiddelbart, at hændelsen er banderelateret.

Manden i 30'erne forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag, lyder det fra Fyns Politi.

/ritzau/

Omkring 275 mennesker har besteget verdens højeste bjerg, Mount Everest, fra Nepal-siden på en enkelt dag, hvilket er rekord.

Det bekræfter myndigheder i Nepal torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, mens billeder af bjergbestigere i kø på ny har skabt debat om forholdene på det 8849 meter høje bjerg.

Everest kan bestiges fra både den sydlige side i Nepal eller den nordlige side i Tibet.

Men de kinesiske myndigheder har lukket Tibet-ruten i år.

Det er Nepals turismemyndigheder, der estimerer antallet af bestigninger til 275 onsdag.

De anerkender dog, at der har været et højere antal bestigninger fra begge sider på en dag.

Ifølge Guinness World Records var det højeste antal 23. maj 2019, hvor 354 besteg bjerget fra både Nepal- og Tibet-siden.

Nepal har i år udstedt et rekordhøjt antal tilladelser til at bestige bjerget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters drejer det sig om 494 tilladelser, der koster knap 100.000 kroner stykket.

/ritzau/

- Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte.

Sådan siger USA's ambassadør til Danmark, Ken Howery, under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq, der er til stede.

Meldingen fra ambassadøren faldt som svar på spørgsmål fra de grønlandske medier om, hvorvidt USA stadig vil overtage Grønland.

Tidligere har USA's præsident, Donald Trump, ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

KNR skriver, at der er en blandet stemning blandt gæsterne ved indvielsen af konsulatet. Mediet tilføjer, at åbningen sker uden deltagelse fra medlemmer af Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

Hidtil har stormagten holdt til i et hus på havnen i Nuuk, men torsdag åbner konsulatet med tre etager og 3000 kvadratmeter i centrum af hovedstaden.

/ritzau/

- Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte.

Sådan siger USA's ambassadør til Danmark, Ken Howery, under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq, der er til stede.

Tidligere har USA's præsident, Donald Trump, ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

/ritzau/

En fransk domstol finder torsdag flyproducenten Airbus og flyselskabet Air France skyldige i uagtsomt manddrab.

Sagen omhandler et Airbus A330-fly fra Air France, der 1. juni 2009 styrtede ned i Atlanterhavet under en flyvning i kraftigt stormvejr.

Flyet var på vej fra Rio de Janeiro i Brasilien til Frankrigs hovedstad, Paris.

Alle 228 om bord på maskinen omkom. Der er tale om den værste flyulykke i Frankrigs historie.

Det er ankedomstolen i Paris, som har vurderet, at de to selskaber er "fuldt ud ansvarlige for styrtet".

De to selskaber dømmes hver til at betale 225.000 euro i bøde. Det svarer til knap 1,7 millioner kroner hver.

Det er den maksimale bøde i Frankrig, når et selskab vurderes at have ansvar for et uagtsomt manddrab.

Air France oplyser ifølge Reuters torsdag aften, at selskabet vil anke torsdagens afgørelse til højesteret.

- Selskabet er klar over, at denne anke forlænger en allerede langvarig proces, især for familierne, men påpeger, at Air Frances strafferetlige ansvar tidligere er blevet udelukket to gange, lyder det fra Air France i en erklæring.

Airbus vil også anke afgørelsen, skriver nyhedsbureauet.

Airbus og Air France blev i 2023 frifundet ved en lavere instans.

Selskaberne har undervejs afvist at have strafansvar. De har i stedet peget på pilotfejl.

Ulykken skyldtes, at nogle særlige udvendige rør, der registrerer flyets fart, frøs til. Automatpiloten satte ud. Piloterne hævede flyets næse for at stige, men det blev for meget, og flyet stallede og styrtede i havet.

De pårørendes advokater har argumenteret for, at begge selskaber kendte til problemet med rørene, og at piloterne ikke var blevet trænet i at håndtere en nødsituation i de højder.

Anklager Rodolphe Juy-Birmann kom med hård kritik af Air France og Airbus under sagen.

- Der er et ord, der opsummerer dette cirkus: uanstændighed, sagde han.

Selve ankesagen løb mellem september og december sidste år.

Domstolen kritiserer Airbus for at have undervurderet alvoren af problemerne med de udvendige sensorer og ikke ordentligt informere besætningerne på flyselskaberne.

Imens blev Air France fundet skyldig i ikke at give piloterne den nødvendige træning, der havde gjort dem i stand til at håndtere situationer som den med de tilfrosne rør.

En 47-årig dansk kvinde omkom i forbindelse med styrtet. Der var 72 franskmænd og 58 brasilianere, som mistede livet på flyet.

/ritzau/AFP

Lederen for det tyrkiske oppositionsparti CHP, Özgür Özel, skal udskiftes på posten.

Det fastslår en tyrkisk domstol torsdag i en kendelse, der har ramt de finansielle markeder og kaldes et "kupforsøg" af oppositionspartiet.

Medlemmer af CHP, Det Republikanske Folkeparti, er blevet kaldt til partiets hovedkvarter for at demonstrere mod kendelsen.

Sagen handler om partiets kongres i 2023, hvor Özel blev valgt. Domstolen fastslår, at resultatet af kongressen skal annulleres, da der var uregelmæssigheder.

Domstolen vil have den tidligere leder Kemal Kilicdaroglu indsat.

Den store tyrkiske børs Borsa Istanbul faldt med seks procent efter kendelsen. Det førte til, at handlen blev stoppet.

CHP mener, at kendelsen er fejlagtig. Derfor holder Özel og partiledelsen møde for at diskutere de næste skridt.

Ali Mahir Basarir, som er viceformand i CHP's parlamentsgruppe, kalder kendelsen "et kupforsøg udført af retssystemet og et slag mod 86 millioner menneskers vilje".

Imens siger den tyrkiske justitsminister, Akin Gürlek, at kendelsen bidrager til igen at give folk "tro på demokratiet".

Kendelsen kan føre til yderligere uro blandt præsident Recep Tayyip Erdogans udfordrere i den tyrkiske opposition. Erdogans modstandere er i forvejen under hårdt pres i det juridiske system.

Hundredvis af CHP-medlemmer - herunder Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, der ses som den store Erdogan-rival - er blevet fængslet som led i korruptionssager.

Anklagemyndigheden kræver Imamoglu idømt op til 2430 års fængsel.

Erdogan er igennem en årrække blevet beskyldt for at trække Tyrkiet i en mere autoritær retning. Men han møder fortsat politisk pres fra oppositionen.

Meningsmålinger viser, at CHP står nogenlunde lige med regeringspartiet AKP.

CHP vandt store sejre over AKP ved de tyrkiske lokalvalg i 2024.

AKP er Erdogans parti. Det er islamisk konservativt, mens CHP er sekulært.

Sagen om 2023-kongressen i CHP har kørt i nogen tid. En anden domstol fandt tidligere, at den var grundløs.

/ritzau/Reuters

Lederen for det tyrkiske oppositionsparti CHP, Özgür Özel, skal udskiftes på posten.

Det fastslår en tyrkisk domstol torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Medlemmer af CHP, Det Republikanske Folkeparti, er blevet kaldt til partiets hovedkvarter for at demonstrere mod kendelsen.

Sagen handler om partiets kongres i 2023, hvor Özel blev valgt. Domstolen fastslår, at resultatet af kongressen skal annulleres, da der var uregelmæssigheder.

Domstolen vil have den tidligere leder Kemal Kilicdaroglu indsat.

Den store tyrkiske børs Borsa Istanbul faldt med seks procent efter kendelsen. Det førte til, at handlen blev stoppet.

Kendelsen kan føre til yderligere uro blandt præsident Recep Tayyip Erdogans udfordrere i den tyrkiske opposition, som i forvejen er under hårdt pres i det juridiske system.

Hundredvis af CHP-medlemmer - herunder Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, der ses som den store Erdogan-rival - er blevet fængslet som led i korruptionssager.

Anklagemyndigheden kræver Imamoglu idømt op til 2430 års fængsel.

Politisk er Erdogan til gengæld under pres.

Meningsmålinger viser, at CHP står nogenlunde lige med regeringspartiet AKP.

CHP vandt store sejre over AKP ved de tyrkiske lokalvalg i 2024.

AKP er Erdogans parti. Det er islamisk konservativt, mens CHP er sekulært.

/ritzau/Reuters