Næstformanden i det russiske sikkerhedsråd og den tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, har natten til tirsdag meldt sig på banen i debatten om en eventuel overtagelse af Grønland.

Han mener, at grønlændere kan stemme for at blive en del af Rusland, hvis USA's præsident, Donald Trump, ikke rykker hurtigt for at sikre det arktiske område.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.

- Trump skal skynde sig. Ifølge ubekræftede oplysninger kan der om få dage komme en pludselig folkeafstemning, hvor hele Grønlands befolkning på 55.000 kan stemme for at blive en del af Rusland.

- Og så er det slut. Ingen nye små stjerner på USA's flag, siger han.

Det fremgår ikke, hvor Medvedev har oplysningerne fra. Der er ingen kendte planer om en folkeafstemning i Grønland om at slutte sig til Rusland.

Medvedev er kendt for at være kontant i sin kritik af Vesten og er ofte afsender bag trusler og voldsom retorik fra Rusland.

Trump har de seneste uger gentaget sit ønske om at overtage Grønland, hvilket har ført til protester fra både danske, grønlandske og europæiske embedsmænd.

Den amerikanske præsident har senest udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har ikke villet afvise at bruge militær magt.

Grønland har gentagne gange understreget, at øens fremtid afgøres af grønlænderne selv.

Medvedev var Ruslands præsident fra 2008 til 2012.

Han afløste Putin, der da havde siddet i to perioder og ifølge forfatningen ikke kunne sidde længere.

Da Medvedevs periode udløb, var Putin klar igen. Han blev igen præsident og har ændret loven, så han kan sidde mange år endnu.

Striden om Grønland har ført til, at der skal finde et møde sted mellem USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og hans danske modstykke, Lars Løkke Rasmussen (M).

Ifølge TV 2 vil det finde sted onsdag i Washington D.C., hvor også den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, vil deltage.

/ritzau/Reuters

Tidligere chefer for den amerikanske centralbank (Fed) har mandag rettet kritik mod en strafferetlig undersøgelse af centralbankens nuværende formand, Jerome Powell, og kaldt det for et hidtil uset forsøg på at underminere centralbankens uafhængighed.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump har længe udtrykt et ønske om at fjerne Powell fra posten som centralbankchef.

Søndag amerikansk tid meddelte Powell, at Fed har modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale. Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som centralbankchefen fremsatte under kongreshøringer i juni 2025.

I en fælles udtalelse fra de tidligere Fed-chefer Ben Bernanke, Alan Greenspan og Janet Yellen kritiseres justitsministeriets efterforskning af Powell.

De kalder det et hidtil uset forsøg på at bruge retslige angreb til at undergrave Feds uafhængighed.

- Sådan føres pengepolitikken i fremvoksende økonomier med svage institutioner, hvilket har stærkt negative konsekvenser for inflationen og for funktionen af deres økonomier mere generelt.

- Det hører ikke hjemme i USA, lyder det videre.

Kongreshøringerne i juni handlede om en renovering af Feds hovedkvarter.

Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.

Trump luftede også tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.

I en udtalelse søndag sagde Powell, at det store fokus på renoveringen og på hans vidneforklaring blot er et påskud fra administrationens side.

- Truslen om strafferetlig tiltale er en konsekvens af, at Fed fastsætter renter ud fra vores bedste vurdering af, hvad der tjener offentligheden frem for at følge præsidentens præferencer, lød det.

Trump har flere gange presset på for, at renten bliver sat ned og kaldt Powell for en tåbe og en idiot.

Powell sagde søndag, at han vil udføre sine opgaver "uden politisk frygt eller favorisering."

Den amerikanske centralbank har det, som AFP kalder en dobbelt bemyndigelse: Den skal holde priserne i USA stabile og arbejdsløsheden lav.

Dens vigtigste værktøj er at fastsætte renten, som påvirker prisen på statsobligationer og låneomkostninger.

To republikanske senatorer har ifølge AFP også tilsluttet sig kritikken af administrationen og efterforskningen af Powell.

Republikaneren Thom Tillis, som er medlem af Senatets bankudvalg, sagde søndag, at han vil stemme imod godkendelse af enhver kandidat til Fed, herunder nomineringer af nogen til posten som chef for Fed, indtil sagen er fuldstændigt afklaret.

- Det er nu Justitsministeriets uafhængighed og troværdighed, der er på spil, sagde han.

En anden republikansk senator, Lisa Murkowski fra delstaten Alaska, støttede Tillis' beslutning og kaldte efterforskningen for "intet andet end et forsøg på tvang".

/ritzau/

Næstformanden i det russiske sikkerhedsråd og den tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, har natten til tirsdag meldt sig på banen i debatten om en eventuel overtagelse af Grønland.

Han mener, at grønlændere kan stemme for at blive en del af Rusland, hvis USA's præsident, Donald Trump, ikke rykker hurtigt for at sikre det arktiske område.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.

- Trump skal skynde sig. Ifølge ubekræftede oplysninger kan der om få dage komme en pludselig folkeafstemning, hvor hele Grønlands befolkning på 55.000 kan stemme for at blive en del af Rusland.

- Og så er det slut. Ingen nye små stjerner på USA's flag, siger han.

Det fremgår ikke, hvor Medvedev har oplysningerne fra. Der er ingen kendte planer om en folkeafstemning i Grønland om at slutte sig til Rusland.

Medvedev er kendt for at være kontant i sin kritik af Vesten og er ofte afsender bag trusler og voldsom retorik fra Rusland.

Trump har de seneste uger gentaget sit ønske om at overtage Grønland, hvilket har ført til protester fra både danske, grønlandske og europæiske embedsmænd.

Den amerikanske præsident har senest udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har ikke villet afvise at bruge militær magt.

Grønland har gentagne gange understreget, at øens fremtid afgøres af grønlænderne selv.

/ritzau/Reuters

Den amerikanske delstat Minnesota har mandag lagt sag an mod USA's præsident Donald Trumps administration i et forsøg på at skrue ned for antallet af betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i delstaten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker i kølvandet på, at den 37-årige kvinde Renee Nicole Good i sidste uge blev skudt og dræbt i byen Minneapolis af en betjent fra ICE.

I søgsmålet, hvor blandt andet indenrigsminister Kristi Noem er nævnt, anmodes en føderal domstol i Minnesota om at erklære tilstrømningen af betjente fra ICE for forfatningsstridig og ulovlig.

Domstolen anmodes desuden om at forhindre Trump-administrationen i at anholde amerikanske statsborgere og personer med amerikansk visum, hvis ikke der er rimelig grund til at tro, at personerne har begået kriminalitet.

Den amerikanske regering har som en del af Trumps indsats med at deportere ulovlige immigranter skruet op for de amerikanske immigrationsmyndigheders tilstedeværelse i flere amerikanske byer og stater.

/ritzau/

Fire migranter har efter årsskiftet mistet livet i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.

Det fremgår af pressemeddelelser fra USA's regering, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om to migranter fra Honduras, én fra Cuba og én fra Cambodja.

De mistede livet mellem 3. januar og 9. januar, viser tal fra de amerikanske immigrationsmyndigheder, U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE).

I samme periode som dødsfaldene blev en 37-årig kvinde skudt og dræbt af en betjent fra ICE. Det skete den 7. januar i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvor Renee Nicole Good, der var mor til tre, mistede livet.

Drabet på Good har udløst protester i Minneapolis og i andre byer landet over.

USA's præsident Donald Trumps administration går efter at skrue op for antallet af deportationer, og der er i den forbindelse sket en stigning i antallet af migranter, der tilbageholdes og fængsles.

Den 7. januar viste tal fra ICE, at i alt 69.000 personer var tilbageholdt af ICE.

Tallet forventes ifølge Reuters at stige, efter at ICE har fået en større økonomisk indsprøjtning, som blev vedtaget af Kongressen i USA sidste år.

Den afdøde cubanske anholdte, den 55-årige Geraldo Lunas Campos, døde 3. januar i fængslet Camp East Montana, som Trumps administration har åbnet i delstaten Texas.

ICE har meddelt, at det efterforsker Campos dødsfald. Han var ifølge myndigheden blevet placeret i isolation, efter at han havde udvist urolig adfærd, og blev senere fundet død.

De to honduranske mænd — 42-årige Luis Gustavo Nunez Caceres og 68-årige Luis Beltran Yanez‑Cruz — døde på hospitaler i Houston i Texas og Indio i Californien den 5. og 6. januar efter hjerterelaterede problemer, har ICE oplyst.

Den 46-årige cambodjaner Parady La døde den 9. januar efter svære symptomer på narkoabstinenser i et fængsel for migranter i Philadelphia i delstaten Pennsylvania, siger ICE.

I 2025 døde mindst 30 personer i ICE's varetægt. Det var det højeste antal i to årtier, viser regeringstal ifølge Reuters.

Trump‑administrationen har i høj grad skruet op for antallet af migranter, der bliver løsladt efter fængsling. Det har fået nogle migranter til selv at gå med til at blive deporteret.

/ritzau/

Tidligere chefer for den amerikanske centralbank (Fed) har mandag rettet kritik mod en strafferetlig undersøgelse af centralbankens nuværende formand, Jerome Powell, og kaldt det for et hidtil uset forsøg på at underminere centralbankens uafhængighed.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump har længe udtrykt ønske om at fjerne Powell fra posten som centralbankchef.

Søndag amerikansk tid meddelte Powell, at Fed har modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale. Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som centralbankchefen fremsatte under kongreshøringer i juni 2025.

I en fælles udtalelse fra de tidligere Fed-chefer Ben Bernanke, Alan Greenspan og Janet Yellen kritiseres justitsministeriets efterforskning af Powell.

De kalder det et hidtil uset forsøg på at bruge retslige angreb til at undergrave Feds uafhængighed.

- Sådan føres pengepolitikken i fremvoksende økonomier med svage institutioner, med stærkt negative konsekvenser for inflationen og for funktionen af deres økonomier mere generelt.

- Det hører ikke hjemme i USA, lyder det videre.

Kongreshøringerne i juni handlede om en renovering af Feds hovedkvarter.

Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.

Trump luftede også tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.

/ritzau/

Mindst to personer er blevet dræbt i et russisk luftangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv, der ligger i den østlige del af Ukraine.

Det skriver Oleh Synjehubov, der er guvernør i regionen Kharkiv, natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- For nuværende har vi kendskab til, at mindst to personer er blevet dræbt i fjendtlige angreb i udkanten af Kharkiv, skriver han.

Han tilføjer, at yderligere tre personer er blevet såret under angrebet.

Også i Ukraines hovedstad, Kyiv, er der natten til tirsdag meldinger om russiske luftangreb.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, siger ifølge Reuters, at hovedstaden er under angreb af missiler. Borgmester Vitali Klitschko melder, at luftforsvaret er i aktion.

Øjenvidner siger til nyhedsbureauet Reuters, at de har hørt eksplosioner over hovedstaden.

Tidligt på natten er der ikke umiddelbart meldinger om dræbte eller sårede i Kyiv.

/ritzau/

Fire migranter har efter årsskiftet mistet livet i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.

Det fremgår af pressemeddelelser fra USA's regering, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om to migranter fra Honduras, en fra Cuba og en fra Cambodia.

De mistede livet mellem 3. januar og 9. januar, viser tal fra de amerikanske immigrationsmyndigheder, U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE).

I samme periode som dødsfaldene blev en 37-årig kvinde skudt og dræbt af en betjent fra ICE. Det skete den 7. januar i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvor Renee Nicole Good, der var mor til tre, mistede livet.

Drabet på Good har udløst protester i Minneapolis og i andre byer landet over.

USA's præsident Donald Trumps administration går efter at skrue op for antallet af deportationer, og der er i den forbindelse sket en stigning i antallet af migranter, der tilbageholdes og fængsles.

Den 7. januar viste tal fra ICE, at i alt 69.000 personer var tilbageholdt af ICE.

Tallet forventes ifølge Reuters at stige, efter at ICE har fået en større økonomisk indsprøjtning, som blev vedtaget af Kongressen i USA sidste år.

Den afdøde cubanske anholdte, den 55-årige Geraldo Lunas Campos, døde 3. januar i fængslet Camp East Montana, som Trumps administration har åbnet i delstaten Texas.

ICE har meddelt, at det efterforsker Campos dødsfald. Han var ifølge myndigheden blevet placeret i isolation, efter at han havde udvist urolig adfærd, og blev senere fundet død.

De to honduranske mænd — 42-årige Luis Gustavo Nunez Caceres og 68-årige Luis Beltran Yanez‑Cruz — døde på hospitaler i Houston i Texas og Indio i Californien den 5. og 6. januar efter hjerterelaterede problemer, har ICE oplyst.

Den 46-årige cambodjaner Parady La døde den 9. januar efter svære symptomer på narkoabstinenser i et fængsel for migranter i Philadelphia i delstaten Pennsylvania, siger ICE.

I 2025 døde mindst 30 personer i ICE's varetægt. Det var det højeste antal i to årtier, viser regeringstal ifølge Reuters.

Trump‑administrationen har i høj grad skruet op for antallet af migranter, der bliver løsladt efter fængsling. Det har fået nogle migranter til selv at gå med til at blive deporteret.

/ritzau/

Forsvarsalliancens Natos medlemslande er nødt til at samarbejde om at styrke sikkerheden i Nordatlanten.

Det siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, mandag aften efter et møde med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Grønland var et af de emner, der var på dagsordenen ved mødet.

- Vi kan kun styrke sikkerheden i Nordatlanten, når vi samarbejder i solidaritet og forenethed, siger Wadephul ifølge nyhedsbureauet Reuters og tilføjer:

- Så med hensyn til de spørgsmål, der vedrører Grønland og Danmark, er det op til Grønland og Danmark at beslutte, og det er op til befolkningen i Grønland at beslutte.

Wadephul kalder samtalen med Rubio for venlig og intensiv. Han siger desuden, at han under mødet understregede vigtigheden af forsvarsalliancen mellem de europæiske lande og USA.

USA's præsident, Donald Trump, har den seneste tid gentaget sit ønske om at erhverve sig Grønland, og han har ikke udelukket, at det kan ske gennem en militær intervention.

Den tyske udenrigsminister bliver af journalister efter mødet mandag spurgt om udsigterne til militær handling fra USA.

- Jeg har ikke set nogen indikationer på, at det overvejes seriøst, svarer Wadephul ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

- Jeg mener snarere, at der er en fælles interesse i at tackle de sikkerhedsmæssige problemer, det opstår i Arktis, og at vi bør og vil gøre det.

Han siger videre, at Nato i øjeblikket er i gang med at udarbejde mere konkrete planer for, hvordan sikkerheden skal håndteres i området.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, meddelte mandag, at man vil øge det politiske arbejde for, at forsvaret af verdens største ø sker i regi af forsvarsalliancen Nato.

Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands naalakkersuisoq, minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ventes onsdag at mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

/ritzau/

Fire migranter har efter årsskiftet mistet livet i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.

Det fremgår af pressemeddelelser fra USA's regering, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om to migranter fra Honduras, en fra Cuba og en fra Cambodia.

De mistede livet mellem 3. januar og 9. januar, viser tal fra de amerikanske immigrationsmyndigheder, U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE).

I samme periode som dødsfaldene blev en 37-årig kvinde skudt og dræbt af en betjent fra ICE. Det skete den 7. januar i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvor Renee Nicole Good, der var mor til tre, mistede livet.

Drabet på Good har udløst protester i Minneapolis og i andre byer landet over.

USA's præsident Donald Trumps administration går efter at skrue op for antallet af deportationer, og der er i den forbindelse sket en stigning i antallet af migranter, der tilbageholdes og fængsles.

Den 7. januar viste tal fra ICE, at i alt 69.000 personer var tilbageholdt af ICE.

Tallet forventes ifølge Reuters at stige, efter at ICE har fået en større økonomisk indsprøjtning, som blev vedtaget af Kongressen i USA sidste år.

/ritzau/

Forsvarsalliancens Natos medlemslande er nødt til at samarbejde om at styrke sikkerheden.

Det siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, mandag aften efter et møde med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Grønland var et af de emner, der var på dagsordenen ved mødet.

- Vi kan kun styrke sikkerheden i Nordatlanten, når vi samarbejder i solidaritet og forenethed, siger Wadephul og tilføjer:

- Så med hensyn til de spørgsmål, der vedrører Grønland og Danmark, er det op til Grønland og Danmark at beslutte, og det er op til befolkningen i Grønland at beslutte.

/ritzau/Reuters

USA indfører med øjeblikkelig virkning told på 25 procent på lande, der handler med Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, mandag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Med øjeblikkelig virkning skal ethvert land, der handler med Den Islamiske Republik Iran, betale en told på 25 procent på alle handler, der foretages med USA, skriver præsidenten.

Told er en afgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Irans vigtigste handelspartnere er ifølge databasen Trading Economics Kina, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Irak, skriver nyhedsbureauet AFP.

Af opslaget fremgår det ikke, hvorfor USA indfører told på Irans handelspartnere.

Trump har, efter at dødelige protester er brudt ud i Iran, dog flere gange talt om at gribe ind over for Iran.

Natten til mandag sagde han, at det amerikanske militær er ved at undersøge meget vidtgående muligheder over for Iran.

Han har også tidligere sagt, hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.

Mindst 648 demonstranter er ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR) blevet dræbt under protester i Iran.

Iranerne er afskåret fra internettet, og det har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.

Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.

Demonstrationerne i Iran brød ud den 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde mandag efter truslerne fra Trump, at Iran ikke planlægger krig, men at landet er forberedt på en eventuel krig.

/ritzau/

USA indfører med øjeblikkelig virkning told på 25 procent på lande, der handler med Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, mandag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Med øjeblikkelig virkning skal ethvert land, der handler med Den Islamiske Republik Iran, betale en told på 25 procent på alle handler, der foretages med USA, skriver præsidenten.

Af opslaget fremgår det ikke, hvorfor USA indfører told på Irans handelspartnere.

Trump har, efter at dødelige protester er brudt ud i Iran, dog flere gange talt om at gribe ind over for Iran.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl, er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook, selv om sagen endnu ikke er afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

Sikandar Siddique fremhæver selv i et skriftligt svar, at sagen fortsat ikke er afsluttet, da afgørelsen er foreløbig. Han beskylder Hæstorp for at påvirke en sag, der endnu ikke er færdigbehandlet.

- En siddende socialminister som udtaler sig i helt entydige vendinger om en igangværende sag. Så kan man vist ikke længere påstå, at det ikke er en politisk sag, skriver han.

Mandag aften oplyser Siddiques advokat, Erbil Kaya, at de vil undersøge, om der er hjemmel til, at afgørelsen kan rykkes til en anden kommune.

De har ikke taget stilling til, hvilken kommune der kunne overtage afgørelsen.

- Man må jo se på, hvilken kommune der kunne være neutral og apolitisk og behandle den på en måde, som gør, at vi føler en tryghed omkring både sagsbehandlingen og den endelige beslutning, der kan komme, siger Erbil Kaya til Ritzau.

/ritzau/

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det en "skandale", at kommunalpolitiker Sikandar Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er også tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

- At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl, er en skandale.

- Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skriver hun på Facebook, selv om sagen endnu ikke er afsluttet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt partistifter Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november 2025 i Københavns Kommune og blev valgt ind, da partiet fik ét mandat.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og man har foreløbigt varslet, at man agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

- Uanset om Frie Grønnes partileder ender med at få frataget sit mandat, så er det slået fast, at han med fuldt overlæg har manipuleret med demokratiet og bedraget vælgerne.

- Så burde han have karakter nok til at smutte ud af politik og blive væk, skriver boligministeren.

Sikandar Siddique fremhæver selv i et skriftligt svar, at sagen fortsat ikke er afsluttet, da afgørelsen er foreløbig. Han beskylder Hæstorp for at påvirke en sag, der endnu ikke er færdigbehandlet.

- En siddende socialminister som udtaler sig i helt entydige vendinger om en igangværende sag. Så kan man vist ikke længere påstå, at det ikke er en politisk sag, skriver han.

Søndag aften oplyser Siddiques advokat, Erbil Kaya, at de vil undersøge, om der er hjemmel til, at afgørelsen kan rykkes til en anden kommune.

De har ikke taget stilling til, hvilken kommune der kunne overtage afgørelsen.

- Man må jo se på, hvilken kommune der kunne være neutral og apolitisk og behandle den på en måde, som gør, at vi føler en tryghed omkring både sagsbehandlingen og den endelige beslutning, der kan komme, siger Erbil Kaya til Ritzau.

/ritzau/

Mindst 648 demonstranter er ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge, blevet dræbt under protester i Iran.

Det fremgår mandag af en pressemeddelelse fra IHR, mens iranerne fortsat er afskåret fra adgang til internet.

Den landsdækkende kommunikationsnedlukning har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.

Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Ifølge IHR kan dødstallet være langt højere end de 648 dræbte, som organisationen betragter som verificerede dødsfald.

Samtidig anslår den, at over 10.000 er blevet anholdt.

Iran har under demonstrationerne sagt, at amerikanerne har blandet sig i situationen og været med til at forårsage de omfattende protester.

Den iranske regering har opfordret støtter af styret til at møde op til moddemonstrationer. Her har der ifølge nyhedsbureauet AFP mandag været tusindvis af mennesker til stede.

Regeringen kalder det et bevis på, at den udenlandske indblanding ikke er lykkedes.

- Disse kæmpe demonstrationer, fulde af beslutsomhed, har forpurret de udenlandske fjenders plan, siger Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, på iransk stats-tv.

Den iranske premierminister, Abbas Araghchi, kom tidligere mandag med en trussel, efter at USA's præsident, Donald Trump, søndag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.

- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, sagde Abbas Araghchi.

- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.

Imens er situationen mellem Iran og vestlige lande fortsat særdeles anspændt.

EU-Parlamentet har mandag meddelt, at alle iranske diplomater og andre repræsentanter ikke må opholde sig i parlamentet. Samtidig har Irans udenrigsministerium indkaldt diplomater, der repræsenterer Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, til samtale.

/ritzau/