Politiet søger vidner, efter at det tidligt onsdag aften modtog anmeldelse om, at en yngre mand var blevet skubbet ud på skinnerne på Stationsvej i Mørke.

Det fortæller Morten Bang, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, tidligt natten til torsdag.

- Der var en person, der blev skubbet ud på skinnerne foran toget, da det kom ind, siger han.

Der er ikke sket alvorlig personskade i forbindelse med episoden.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.26.

Politiet kan tidligt natten til torsdag ikke svare på, om manden selv kom væk fra togskinnerne, eller om han fik hjælp fra personer på stedet.

- Efterforskerne er i fuld gang med at efterforske, hvad der er sket, siger Morten Bang.

I forbindelse med efterforskningen har politiet talt med vidner, men det hører fortsat gerne fra personer, der kan have kendskab til sagen.

- Hvis der er nogen, der har set noget eller har viden om sagen, vil vi rigtig gerne snakke med dem, siger vagtchefen.

Politiet har været til stede ved Stationsvej hele onsdag aften og har kort før midnat afsluttet deres undersøgelser på stedet.

/ritzau/

Republikanere i det amerikanske senat har onsdag stemt nej til et forslag, der ville kræve, at enhver fjendtlig handling mod Iran godkendes af Kongressen, før den udføres.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en afstemning i Senatet, som er et af Kongressens to kamre, fik forslaget 47 stemmer for og 53 stemmer imod.

Lovgiverne fulgte i vid udstrækning deres respektive partilinjer, og kun en enkelt republikaner stemte således for at sende forslaget videre i systemet.

Samtidig stemte en enkelt demokrat imod.

Forslaget blev kaldt krigsmagtresolutionen. Det var det seneste forsøg på at begrænse præsident Donald Trumps udsendelser af styrker til udlandet.

Politikerne bag forslaget har beskrevet det som et forsøg på at genoprette Kongressens ansvar for at erklære krig, som det er fastlagt i USA's forfatning.

De, der var imod forslaget, har afvist det argument. De har i stedet fastholdt, at Trumps handlinger er lovlige, og at han som USA's øverstbefalende har ret til at beskytte landet ved at iværksætte begrænsede angreb.

Samtidig anklager de dem, der støtter forslaget, for at sætte amerikanske soldater i fare.

- Det her er ikke en evighedskrig, det er ikke engang tæt på at være det. Det kommer til at slutte meget hurtigt, sagde den republikanske senator Jim Risch fra delstaten Idaho, i en tale mod forslaget.

Han er formand for Senatets udenrigspolitiske udvalg.

Det var ifølge Reuters ikke ventet, at forslaget ville få grønt lys i Senatet. Trumps republikanske partifæller har et snævert flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, som er Kongressens andet kammer.

De har også tidligere blokeret for forslag, der har haft til formål at begrænse Trumps krigsbeføjelser.

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters, som blev offentliggjort tirsdag, viste, at kun en ud af fire amerikanere støtter USA's angreb mod Iran. Omkring halvdelen mente samtidig, at Trump er for villig til at bruge militær magt.

/ritzau/

Politiet søger vidner, efter at det tidligt onsdag aften modtog anmeldelse om, at en yngre mand var blevet skubbet ud på skinnerne på Stationsvej i Mørke.

Det fortæller Morten Bang, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, tidligt natten til torsdag.

- Der var en person, der blev skubbet ud på skinnerne foran toget, da det kom ind, siger han.

Der er ikke sket alvorlig personskade i forbindelse med episoden.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.26.

Politiet kan tidligt natten til torsdag ikke svare på, om manden selv kom væk fra togskinnerne, eller om han fik hjælp fra personer på stedet.

- Efterforskerne er i fuld gang med at efterforske, hvad der er sket, siger Morten Bang.

I forbindelse med efterforskningen har politiet talt med vidner, men det hører forsat gerne fra personer, der kan have kendskab til sagen.

- Hvis der er nogen, der har set noget eller har viden om sagen, vil vi rigtig gerne snakke med dem, siger vagtchefen.

Politiet har været til stede ved Stationsvej hele onsdag aften og har kort før midnat afsluttet deres undersøgelser på stedet.

/ritzau/

Republikanere i det amerikanske senat har onsdag stemt nej til et forslag, der ville kræve, at enhver fjendtlig handling mod Iran godkendes af Kongressen, før den udføres.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en afstemning i Senatet, som er et af Kongressens to kamre, fik forslaget 47 stemmer for og 53 stemmer imod.

Lovgiverne fulgte i vid udstrækning deres respektive partilinjer, og kun en enkelt republikaner stemte således for at sende forslaget videre i systemet.

Samtidig stemte en enkelt demokrat imod.

Forslaget blev kaldt krigsmagtresolutionen. Det var det seneste forsøg på at begrænse præsident Donald Trumps udsendelser af styrker til udlandet.

Politikerne bag forslaget har beskrevet det som et forsøg på at genoprette Kongressens ansvar for at erklære krig, som det er fastlagt i USA's forfatning.

De, der var imod forslaget, har afvist det argument. De har i stedet fastholdt, at Trumps handlinger er lovlige, og at han som USA's øverstbefalende har ret til at beskytte landet ved at iværksætte begrænsede angreb.

/ritzau/

Politiet søger vidner, efter at det tidligt onsdag aften modtog en anmeldelse om, at en person var blevet skubbet ud på togskinnerne på Stationsvej i Mørke.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.26. Her lød det, at et tog var på vej ind til perronen på Stationsvej i Mørke, da en person blev skubbet ud på skinnerne.

Det er ikke sket alvorlig personskade i forbindelse med episoden, skriver politiet.

Det fremgår ikke, om nogen er kommet lettere til skade.

Politiet har været til stede ved Stationsvej hele onsdag aften og har kort før midnat afsluttet deres undersøgelser på stedet, fremgår det på Politi Update.

/ritzau/

Israels nationale beredskabsstyrke letter på de restriktioner, der er blevet indført for landets befolkning som følge af angreb i Mellemøsten.

Det melder styrken, der hører under Israels militær (IDF), ifølge det israelske medie Times of Israel.

Som følge af en ny sikkerhedsvurdering vil restriktionerne fra torsdag ved middagstid lokal tid således blive justeret.

Aktivitetsniveauet for borgere vil her gå fra kun at omfatte "nødvendig aktivitet" til i stedet at gælde "begrænset aktivitet".

Det, som militæret henviser til som uddannelsesaktiviteter, vil fortsat ikke være tilladt.

Folk i Israel har dog lov til at samle sig i grupper på op til 50 personer - så længe de kan nå i beskyttelsesrum i tide, lyder det.

Det samme gælder landets arbejdspladser, hvor ansatte også skal have let adgang til beskyttelsesrum.

De nye retningslinjer gælder indtil lørdag aften, hvor beredskabsstyrelsen på ny vil vurdere sikkerhedssituationen, skriver Times of Israel.

Ifølge nyhedsbureauet AFP begrunder IDF de nye retningslinjer med, at antallet af missiler, der affyres mod Israel fra Iran, er faldet.

- Som en del af ændringerne vil hele landet gå fra et niveau med nødvendig aktivitet til et niveau med begrænset aktivitet.

Det var lørdag morgen i sidste uge, at IDF meddelte de strengere restriktioner, der trådte i kraft samme dag. De blev blandt andet meldt ud i et opslag fra militæret på det sociale medie X.

- Offentligheden er forpligtet til at overholde de retningslinjer, som offentliggøres på de officielle kanaler for Israels nationale beredskabsstyrke, lød det blandt andet i opslaget.

Israel har senest udført flere luftangreb mod forskellige dele af Libanon, efter at militante grupper, der støtter Iran, begyndte at affyre raketter og droner mod landet.

/ritzau/

Israels nationale beredskabsstyrke letter på de restriktioner, der er blevet indført for landets befolkning som følge af angreb i Mellemøsten.

Det melder styrken, der hører under Israels militær (IDF), ifølge det israelske medie Times of Israel.

Som følge af en ny sikkerhedsvurdering vil restriktionerne fra torsdag ved middagstid lokal tid således blive justeret.

Aktivitetsniveauet for borgere vil her gå fra kun at omfatte "nødvendig aktivitet" til i stedet at gælde "begrænset aktivitet".

Det, som militæret henviser til som uddannelsesaktiviteter, vil fortsat ikke være tilladt.

Folk i Israel har dog lov til at samle sig i grupper på op til 50 personer - så længe de kan nå i beskyttelsesrum i tide, lyder det.

Det samme gælder landets arbejdspladser, hvor ansatte også skal have let adgang til beskyttelsesrum.

De nye retningslinjer gælder indtil lørdag aften, hvor beredskabsstyrelsen på ny vil vurdere sikkerhedssituationen, skriver Times of Israel.

/ritzau/

Flere end 200 mennesker er døde efter et jordskred i Rubaya-minen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Det oplyser landets ministerium for minedrift onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jordskreddet fandt sted tirsdag og blev udløst af voldsom regn, lyder det.

En højtstående embedsmand fra oprørsgruppen AFC/M23, som kontrollerer Rubaya-minen, sagde tidligere til Reuters, at kun omkring fem eller seks personer havde mistet livet som følge af jordskreddet.

Rubaya står bag produktionen af omkring 15 procent af verdens coltan.

Coltan forarbejdes til tantal, som er et varmebestandigt metal, der er i høj kurs hos producenter af blandt andet mobiltelefoner, computere og gasturbiner.

Området omkring Rubaya-minen har været under AFC/M23's kontrol siden 2024. Det blev for nylig føjet til en liste over aktiver, som den congolesiske regering tilbyder USA som led i en rammeaftale om mineralsamarbejde.

- Det beskadigede område er et af dem, hvor fortsat drift var blevet frarådet, indtil området var blevet sikret, og indtil implementeringen af beskyttelsesforanstaltninger for minearbejderne, siger en anden højtstående AFC/M23-embedsmand til Reuters.

- Hændelsen skyldes de kraftige regnskyl de seneste dage, lyder det videre.

Ifølge ministeriet er der blandt de omkomne omkring 70 børn. Flere er desuden blevet såret og modtager behandling på hospitaler i Goma, der ligger østligt i landet, siger ministeriet.

Til nyhedsbureauet AFP siger øjenvidner, at en mineskakt under jordskreddet styrtede sammen.

Det har ikke været muligt at uafhængigt bekræfte dødstallet, skriver AFP.

Humanitære organisationer har ikke adgang til det afsidesliggende område i DR Congo, hvor telekommunikation desuden regelmæssigt afbrydes.

I slutningen af januar skete der også en sammenstyrtning i Rubaya-minen. Her blev også mere end 200 mennesker meldt omkomne.

/ritzau/

Flere end 200 mennesker er døde efter et jordskred i Rubaya-minen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Det oplyser landets ministerium for minedrift onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jordskreddet fandt sted tirsdag og blev udløst af voldsom regn, lyder det.

En højtstående embedsmand fra oprørsgruppen AFC/M23, som kontrollerer Rubaya-minen, sagde tidligere til Reuters, at kun omkring fem eller seks personer havde mistet livet som følge af jordskreddet.

Rubaya står bag produktionen af omkring 15 procent af verdens coltan.

Coltan forarbejdes til tantal, som er et varmebestandigt metal, der er i høj kurs hos producenter af blandt andet mobiltelefoner, computere og gasturbiner.

Området omkring Rubaya-minen har været under AFC/M23's kontrol siden 2024. Det blev for nylig føjet til en liste over aktiver, som den congolesiske regering tilbyder USA som led i en rammeaftale om mineralsamarbejde.

Ifølge ministeriet er der blandt de omkomne omkring 70 børn. Flere er desuden blevet såret og modtager behandling på hospitaler i Goma, der ligger østligt i landet, siger ministeriet.

/ritzau/

På grund af en anmeldelse om skyderi har politiet onsdag afspærret Måløv Hovedgade i Måløv.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jannich Stæhr til Ritzau.

- Vi er fortsat til stede og vil være det et stykke tid endnu, siger han onsdag aften kort før klokken 22.

Politiets arbejde på hovedgaden begyndte sent på eftermiddagen og ventes at strække sig til de sene aften- eller tidlige nattetimer.

Onsdag eftermiddag skrev politiet, at det var til stede ved et "mistænkeligt forhold" uden at uddybe nærmere.

Politiet vil ikke oplyse, om der er tilskadekomne eller anholdte i sagen, men der er ikke fare på færde for borgere i området, lyder det.

Teknikere har foretaget undersøgelser på stedet.

Betjentenes arbejde på stedet har blandt andet medført, at busser har måttet lægge ruter om.

Politiet ventes at kunne melde mere ud torsdag formiddag.

/ritzau/

Ifølge Det Hvide Hus er Spanien gået med til at samarbejde med det amerikanske militær.

Det oplyser Det Hvide Hus' talsperson, Karoline Leavitt, under et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg tror, de hørte præsidentens budskab i går højt og tydeligt. Det er min opfattelse, at de i løbet af de seneste timer har indvilget i at samarbejde med det amerikanske militær, siger hun.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, truede med at standse al handel med Spanien, fordi landet havde nægtet at lade det amerikanske militær bruge spanske baser i forbindelse med weekendens angreb på Iran.

Foruden at true med at stoppe handlen med Spanien, kaldte Trump desuden landet for en "forfærdelig allieret".

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, afviser dog i et interview med en lokal radiostation, at landet vil indgå i et militært samarbejde med USA.

Det skriver AFP.

- Jeg afviser kategorisk enhver ændring, siger Albares og tilføjer:

- Vores holdning til brugen af baserne, til krigen i Mellemøsten, til bombningen af Iran har overhovedet ikke ændret sig.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, sagde ifølge AFP tidligere på dagen onsdag, at hans regerings standpunkt kan opsummeres i få ord: "nej til krigen".

- Vi vil ikke være medskyldige i noget, der er skadeligt for verden og i strid med vores værdier og interesser, blot af frygt for gengældelse, sagde han i en tv-tale.

EU's præsident, António Costa, har ligeledes i et opslag på X udtrykt "EU's fulde solidaritet" med Spanien.

- EU vil altid sørge for, at medlemslandenes interesser er fuldstændig beskyttet, skriver Costa.

/ritzau/

Ifølge Det Hvide Hus er Spanien gået med til at samarbejde med det amerikanske militær.

Det oplyser Det Hvide Hus' talsperson, Karoline Leavitt, under et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg tror, de hørte præsidentens budskab i går højt og tydeligt. Det er min opfattelse, at de i løbet af de seneste timer har indvilget i at samarbejde med det amerikanske militær, siger hun.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, truede med at standse al handel med Spanien, fordi landet havde nægtet at lade det amerikanske militær bruge spanske baser i forbindelse med weekendens angreb på Iran.

Foruden at true med at stoppe handlen med Spanien, kaldte Trump desuden landet for en "forfærdelig allieret".

Spaniens forsvarsminister, José Manuel Albares, afviser dog i et interview med en lokal radiostation, at landet vil indgå i et militært samarbejde med USA.

Det skriver AFP.

- Jeg afviser kategorisk enhver ændring, siger Albares og tilføjer:

- Vores holdning til brugen af baserne, til krigen i Mellemøsten, til bombningen af Iran har overhovedet ikke ændret sig.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, sagde ifølge AFP tidligere på dagen onsdag, at hans regerings standpunkt kan opsummeres i få ord: "nej til krigen".

- Vi vil ikke være medskyldige i noget, der er skadeligt for verden og i strid med vores værdier og interesser, blot af frygt for gengældelse, sagde han i en tv-tale.

EU's præsident, António Costa, har ligeledes i et opslag på X udtrykt "EU's fulde solidaritet" med Spanien.

- EU vil altid sørge for, at medlemslandenes interesser er fuldstændig beskyttet, skriver Costa.

/ritzau/

Ifølge Det Hvide Hus er Spanien gået med til at samarbejde med det amerikanske militær.

Det oplyser Det Hvide Hus' talsperson, Karoline Leavitt, under et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg tror, de hørte præsidentens budskab i går højt og tydeligt. Det er min opfattelse, at de i løbet af de seneste timer har indvilget i at samarbejde med det amerikanske militær, siger hun.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, truede med at standse al handel med Spanien, fordi landet havde nægtet at lade det amerikanske militær bruge spanske baser i forbindelse med weekendens angreb på Iran.

Spaniens forsvarsminister, José Manuel Albares, afviser dog i et interview med en lokal radiostation, at landet vil indgå i et militært samarbejde med USA.

Det skriver AFP.

- Jeg afviser kategorisk enhver ændring, siger Albares og tilføjer:

- Vores holdning til brugen af baserne, til krigen i Mellemøsten, til bombningen af Iran har overhovedet ikke ændret sig.

/ritzau/

Ifølge Det Hvide Hus er Spanien gået med til at samarbejde med det amerikanske militær.

Det oplyser Det Hvide Hus' talsperson, Karoline Leavitt, under et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg tror, de hørte præsidentens budskab i går højt og tydeligt. Det er min opfattelse, at de i løbet af de seneste timer har indvilget i at samarbejde med det amerikanske militær, siger hun.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, truede med at standse al handel med Spanien, fordi landet havde nægtet at lade det amerikanske militær bruge spanske baser i forbindelse med weekendens angreb på Iran.

En spansk minister afviser ifølge nyhedsbureauet AFP, at landet vil indgå i et militært samarbejde om Iran.

/ritzau/

På grund af et såkaldt mistænkeligt forhold har politiet onsdag sidst på eftermiddagen afspærret Måløv Hovedgade i Måløv.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag eftermiddag.

Onsdag aften oplyser vagtchefen i politikredsen, at politiet vil være til stede i mindst et par timer endnu.

Politiet har for nuværende ikke yderligere, lyder det.

Betjentenes arbejde på stedet medfører blandt andet, at busser må lægge ruten om.

Kort før klokken 17.30 lød det fra politiet, at man ikke kunne sige, hvor længe afspærringen vil stå på.

Ordensmagten ønsker i øvrigt ikke umiddelbart at forklare, hvad årsagen til indsatsen er.

/ritzau/

Irak er ramt af et omfattende strømnedbrud, der dækker hele landet.

Det oplyser landets elektricitetsministerium ifølge det irakiske nyhedsbureau Ina, skriver AFP.

- Elnettet er fuldstændig lukket ned på tværs af alle irakiske provinser, siger ministeriet ifølge medierne.

En talsperson for ministeriet oplyser ifølge Reuters, at et "teknisk problem" er årsagen til nedbruddet.

Talspersonen påpeger desuden, at der arbejdes på at genoprette elektriciteten i landet.

Dele af Irak har den seneste tid været udsat for flere angreb, siden USA og Israel indledte omfattende angreb i Iran, hvor den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

Siden er en lang række lande i Mellemøsten blevet ramt af iranske gengældelsesangreb. Militser, der er allieret med Iran, har også udført angreb.

Onsdag har der ligeledes været meldinger om angreb flere steder i Irak.

To droner er ifølge irakiske sikkerhedskilder blevet skudt ned i nærheden af hovedstaden Bagdads lufthavn, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet omfatter lufthavnen en militærbase, der huser en amerikansk diplomatisk facilitet.

Ligeledes er der ifølge nyhedsbureauets journalister i landet onsdag blevet hørt nye eksplosioner i Erbil, der er hovedstaden i Iraks nordlige kurdiske region.

Det gælder hovedsageligt nær Erbil lufthan, hvor der også er stationeret amerikansk-ledede koalitionsstyrker, skriver nyhedsbureauet.

/ritzau/