Grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke, skal fra næste uge kunne søge om godtgørelse, hvis det står til regeringen.

Sundheds- og kirkeminister Ida Auken (S) fremsætter torsdag et lovforslag om en godtgørelsesordning til de grønlandske kvinder.

Det skriver Sundheds- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Lovforslaget skulle have været fremsat tidligere i år, men på grund af valgudskrivelse og regeringsforhandlinger er det blevet forsinket.

Helt konkret er der tale om grønlandske kvinder, der frem til og med 1991, fik opsat spiral uden samtykke.

De berørte kvinder vil fra 1. juli i næste uge kunne indsende deres ansøgning til Patienterstatningen, der vil behandle ansøgninger, når loven er trådt i kraft.

Godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner per kvinde.

Der har de seneste år været fokus på den såkaldte spiralsag, der handler om unge grønlandske kvinder og piger, der fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler under en kampagne, som startede i 1960'erne.

Flere kvinder har stået frem i medier og fortalt, at de ikke havde givet samtykke.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gav sidste år en undskyldning i sagen.

Det skyldes, at der både har været sager, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland, og efter at Grønland hjemtog området i 1992.

De berørte kvinder kan søge om godtgørelse frem til 1. september 2028. Men netop en tidsfrist på ansøgningerne har været kritiseret.

Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit - Rådet for Menneskerettigheder - pegede i april på, at netop tidsfristen var problematisk.

Det skyldtes ifølge rådet, at der den dag i dag stadig er læger, der opdager prævention hos kvinder, der ikke vidste, at de havde fået det opsat.

Patienterstatningen vil den kommende tid gennemføre tre rundrejser i Grønland "for at sikre, at alle de kvinder, der kan være omfattet", kender til godtgørelsen og får hjælp, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Det grønlandske råd kritiserede i april også, at godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner. Det efterlader ikke plads til en individuel vurdering, lød det.

Ida Auken forventer, at lovforslaget træder i kraft 1. september.

/ritzau/

Energiselskabet Ørsted er torsdag blevet frifundet for et erstatningskrav, som potentielt set kunne løbe op i milliarder af kroner.

Det er Sø- og Handelsretten, som har afsagt dom i sagen, der har verseret i mere end 18 år ved domstolene.

Et konsortium af energihandelsselskaber og slutbrugere med det tidligere Energi Danmark, som nu hedder Mind Energy, i spidsen har sagsøgt Ørsted med påstand om brud på konkurrencelovgivningen.

Det daværende Elsam, der siden blev til Dong og siden til Ørsted, misbrugte ifølge sagsøgerne sin position på elmarkedet til at opnå kunstigt høje priser på el i Vestdanmark, mener sagsøgerne.

Men det er der ikke ført bevis for, lyder det i et kort resumé af dommen, som torsdag er offentliggjort på Sø- og Handelsrettens hjemmeside.

Selve dommen offentliggøres først senere.

I den aktuelle sag havde seks selskaber sagsøgt Ørsted med et krav om erstatning på 416 millioner kroner plus renter, hvilket ville løbe op i cirka 712 millioner kroner.

Det samlede konsortium består af 1004 selskaber, og samlet set løber kravet om erstatning op i 4,4 milliarder kroner plus renter, hvilket vil svare til cirka 7,5 milliarder kroner.

Hos Mind Energy modtages Sø- og Handelsrettens afgørelse med rynkede bryn.

- Det er en principiel vigtig sag om, hvorvidt en dominerende aktør har misbrugt sit de facto-monopol til at opkræve for høje priser fra forbrugerne. Derfor er vi umiddelbart forundrede over dagens afgørelse, lyder det i en skriftlig kommentar fra juridisk direktør Rasmus Reichardt Svendsen.

- Nu skal alle parter have mulighed at læse afgørelsen grundigt igennem. Først når vi har gjort det, kan vi tage endelig stilling til, hvordan vi forholder os til afgørelsen og på den baggrund beslutte, hvad der skal ske herfra. Indtil da har vi ikke yderligere kommentarer til dagens afgørelse, skriver han.

I en pressemeddelelse fra Ørsted lyder det kort:

- Ørsted er tilfreds med rettens afgørelse, som er i tråd med Ørsteds argumenter om, at sagsøgerne ikke havde ret til nogen erstatning.

/ritzau/

Torsdag eftermiddag fremlægger Københavns Politi konklusionerne i efterforskningen af de mulige droneobservationer, der var over Københavns Lufthavn 22. september sidste år.

Det sker på en pressebriefing på Politigården i København klokken 13.00.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Chefpolitiinspektør Søren Thomassen og politiinspektør Mads Helios vil være til stede på briefingen.

I pressemeddelelsen skriver politiet, at det siden 22. september har afhørt vidner, gennemset videomateriale og gennemgået tekniske data for fly- og skibstrafik.

- Formålet har været at undersøge, om nogen kunne pålægges et strafansvar, lyder det i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen skriver politiet, at efterforskningen, der nu er indstillet, har været omfattende.

22. september sidste år var flytrafikken omkring Københavns Lufthavn indstillet i fire timer, efter at der havde været meldinger om store droner i luftrummet over lufthavnen.

Det blev efterfulgt af flere dage med meldinger om observationer af droner i dansk luftrum over både lufthavne og militære anlæg.

Om morgenen 23. september sidste år sagde ledende politiinspektør på et pressemøde, at det formentlig var en "kapabel aktør", der stod bag de droner, der blev observeret over lufthavnen.

- Dronernes måde at operere på, deres størrelse og tiden over målet gjorde, at vi konkluderede, at det formentlig er en kapabel aktør bag anvendelsen af dronerne, sagde han.

Fredag i sidste uge præsenterede forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard en rapport om Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer over Danmark sidste efterår.

Af den fremgik det, at der var droneaktivitet over Danmark i efteråret sidste år.

De kunne ikke svare på, om der var tale om droner fra "fremmede magter".

/ritzau/

Grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke, skal fra næste uge kunne søge om godtgørelse, hvis det står til regeringen.

Sundheds- og kirkeminister Ida Auken (S) fremsætter torsdag et lovforslag om en godtgørelsesordning til de grønlandske kvinder.

Det skriver Sundheds- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Lovforslaget skulle have været fremsat tidligere i år, men på grund af valgudskrivelse og regeringsforhandlinger er det blevet forsinket.

Helt konkret er der tale om grønlandske kvinder, der frem til og med 1991, fik opsat spiral uden samtykke.

De berørte kvinder vil fra 1. juli i næste uge kunne indsende deres ansøgning til Patienterstatningen, der vil behandle ansøgninger, når loven er trådt i kraft.

Godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner per kvinde.

Der har de seneste år været fokus på den såkaldte spiralsag, der handler om unge grønlandske kvinder og piger, der fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler under en kampagne, som startede i 1960'erne.

Flere kvinder har stået frem i medier og fortalt, at de ikke havde givet samtykke.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gav sidste år en undskyldning i sagen.

Det skyldes, at der både har været sager, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland, og efter at Grønland hjemtog området i 1992.

De berørte kvinder kan søge om godtgørelse frem til 1. september 2028. Men netop en tidsfrist på ansøgningerne har været kritiseret.

Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit - Rådet for Menneskerettigheder - pegede i april på, at netop tidsfristen var problematisk.

Det skyldtes ifølge rådet, at der den dag i dag stadig er læger, der opdager prævention hos kvinder, der ikke vidste, at de havde fået det opsat.

Patienterstatningen vil den kommende tid gennemføre tre rundrejser i Grønland "for at sikre, at alle de kvinder, der kan være omfattet", kender til godtgørelsen og får hjælp, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Det grønlandske råd kritiserede i april også, at godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner. Det efterlader ikke plads til en individuel vurdering, lød det.

/ritzau/

Torsdag eftermiddag fremlægger Københavns Politi konklusionerne i efterforskningen af de mulige droneobservationer, der var over Københavns Lufthavn 22. september sidste år.

Det sker på en pressebriefing på Politigården klokken 13.00.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Chefpolitiinspektør Søren Thomassen og politiinspektør Mads Helios vil være til stede på briefingen.

I pressemeddelelsen skriver politiet, at det siden 22. september har afhørt vidner, gennemset videomateriale og gennemgået tekniske data for fly- og skibstrafik.

- Formålet har været at undersøge, om nogen kunne pålægges et strafansvar, lyder det i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Energiselskabet Ørsted er torsdag blevet frifundet for et erstatningskrav, som potentielt set kunne løbe op i milliarder af kroner.

Det er Sø- og Handelsretten, som har afsagt dom i sagen, der har verseret i mere end 18 år ved domstolene.

Et konsortium af energihandelsselskaber og slutbrugere med det tidligere Energi Danmark, som nu hedder Mind Energy, i spidsen har sagsøgt Ørsted med påstand om brud på konkurrencelovgivningen.

Det daværende Elsam, der siden blev til Dong og siden til Ørsted, misbrugte ifølge sagsøgerne sin position på elmarkedet til at opnå kunstigt høje priser på el i Vestdanmark, mener sagsøgerne.

Men det er der ikke ført bevis for, lyder det i et kort resumé af dommen, som torsdag er offentliggjort på Sø- og Handelsrettens hjemmeside.

Selve dommen offentliggøres først senere.

I den aktuelle sag havde seks selskaber sagsøgt Ørsted med et krav om erstatning på 416 millioner kroner plus renter, hvilket ville løbe op i cirka 712 millioner kroner.

Det samlede konsortium består af 1004 selskaber, og samlet set løber kravet om erstatning op i 4,4 milliarder kroner plus renter, hvilket vil svare til cirka 7,5 milliarder kroner.

I en pressemeddelelse fra Ørsted lyder det kort:

- Ørsted er tilfreds med rettens afgørelse, som er i tråd med Ørsteds argumenter om, at sagsøgerne ikke havde ret til nogen erstatning.

/ritzau/

Folketinget har besluttet, at Danmark skal sende mandskab til Hormuzstrædet, som har været lukket, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i slutningen af februar.

Det står klart, efter at et beslutningsforslag torsdag var til afstemning i Folketingssalen.

Der er tale om militære bidrag i den europæiskledede multinationale militære mission i Hormuzstrædet samt til EU's sømilitære operation. Det skal styrke maritim sikkerhed og sørge for, at der kan være fri sejlads i og omkring Hormuzstrædet og Det Røde Hav.

- Konkret drejer det sig om et stabsofficerbidrag, en dronekapacitet og et tolkeelement bestående af i alt cirka 10 personer.

- Dertil kommer cyberkapaciteter, som vil kunne indgå i den danske militære indsats, fremgår det af beslutningsforslaget.

Beslutningsforslaget blev førstebehandlet tirsdag og har været hastebehandlet.

Af partierne i Folketinget stemte kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Borgernes Parti imod beslutningsforslaget. Det samme gjorde løsgængerne Cecilie Liv Hansen og Nadja Natalie Isaksen.

Flere lande, heriblandt Frankrig, har allerede sendt styrker mod Hormuzstrædet, og derfor skal Danmark også være med til at bidrage, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagt.

For en uge siden underskrev USA og Iran en rammeaftale om en afslutning på krigen i Mellemøsten.

Men en række elementer er uafklarede, og her lagde parterne en plan om at nå frem til en mere varig fredsaftale i løbet af 60 dage.

Derfor pågår der "tekniske forhandlinger" mellem USA og Iran, og de er sat til at finde sted den 29. eller 30. juni i Schweiz.

Efter seneste forhandlingsrunde mellem USA og Iran lød det, at delegationerne var nået til enighed om en køreplan, der skal føre til fred inden for en periode på 60 dage.

Forhandlingerne fandt sted i Bürgenstock-luksushotelkomplekset med Qatar og Pakistan som mæglere.

/ritzau/

Grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke, skal fra næste uge kunne søge om godtgørelse, hvis det står til regeringen.

Sundheds- og kirkeminister Ida Auken (S) fremsætter torsdag et lovforslag om en godtgørelsesordning til de grønlandske kvinder.

Det skriver Sundheds- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Lovforslaget skulle have været fremsat tidligere i år, men på grund af valgudskrivelse og regeringsforhandlinger er det blevet forsinket.

Helt konkret er der tale om grønlandske kvinder, der frem til og med 1991 fik opsat spiral uden samtykke.

De berørte kvinder vil fra 1. juli i næste uge kunne indsende deres ansøgning til Patienterstatningen, der vil behandle ansøgninger, når loven er trådt i kraft.

Godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner.

/ritzau/

Folketinget har besluttet, at Danmark skal sende mandskab til Hormuzstrædet, som har været lukket, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i slutningen af februar.

Det står klart, efter at et beslutningsforslag torsdag var til afstemning i Folketingssalen.

Der er tale om militære bidrag i den europæiskledede multinationale militære mission i Hormuzstrædet samt til EU's sømilitære operation. Det skal styrke maritim sikkerhed og sørge for, at der kan være fri sejlads i og omkring Hormuzstrædet og Det Røde Hav.

- Konkret drejer det sig om et stabsofficerbidrag, en dronekapacitet og et tolkeelement bestående af i alt cirka 10 personer.

- Dertil kommer cyberkapaciteter, som vil kunne indgå i den danske militære indsats, fremgår det af beslutningsforslaget.

Beslutningsforslaget blev førstebehandlet tirsdag og har været hastebehandlet.

/ritzau/

En mand i midten af 20'erne formodes at have mistet livet, efter at en jolle onsdag aften kæntrede ved havnebyen Spodsbjerg på Langeland.

Det fortæller Christoffer Jacobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, torsdag morgen til Ekstra Bladet.

Politiet modtog en anmeldelse om hændelsen klokken 22.56, efter at to mænd i midten af 20'erne ikke var vendt tilbage fra deres sejltur.

- De finder først jollen uden dem ved den, og klokken 00.39 finder de den ene mand i live i vandet, og de får ham ind, men han mangler sin makker, siger vagtchefen til mediet.

Politiet, redningsmandskab og Forsvarets søredningstjeneste JRCC har natten igennem været til stede ved Spodsbjerg.

Manden, der blev reddet op af vandet, var underafkølet, men er uden for livsfare, oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.

De pårørende til den mand, der formodes at have mistet livet, er underrettet.

Politiet er endnu ikke klar over, hvorfor jollen kæntrede.

Til Ritzau fortæller pressevagt Aein Amripour fra Forsvarskommandoen torsdag morgen, at eftersøgningen af den savnede er blevet indstillet.

Forsvarets har haft en helikopter indsat i forbindelse med eftersøgningen. Også inspektionsskibet "Freja" har deltaget i eftersøgningen af den savnede.

Derudover har kongeskibet "Dannebrog", som befinder i området deltaget, Aein Amripour ved ikke, om der har været medlemmer af kongefamilien ombord, og kan derfor ikke udtale sig om dette.

En sporing af kongeskibets rute på webtjenesten Vesselfinder viser, at kongeskibet har sejlet frem og tilbage i et område i Langelandsbælt og Smålandsfarvandet mellem den nordlige del af Langeland mod vest, Nordvestlolland mod syd og Omø mod nord.

/ritzau/

Udenrigsministeriet oplyser torsdag til Ritzau, at der er registreret omkring 25 personer på Danskerlisten for Venezuela, der natten til torsdag dansk tid blev ramt af flere jordskælv.

- Der er lige nu registreret cirka 25 personer på Danskerlisten for Venezuela. Det er frivilligt at til- og afmelde sig Danskerlisten, så det faktiske antal danskere i landet kan være højere eller lavere.

- Udenrigsministeriet har udsendt krisekommunikation til tilmeldte på Danskerlisten for Venezuela og har for nuværende ikke kendskab til tilskadekomne danskere, lyder det i et skriftligt svar.

Antallet på listen er det samme, som Udenrigsministeriet havde registreret i januar i år, da der var uroligheder i Venezuela.

Det var, i forbindelse med at USA angreb mål flere steder i Venezuela og tog landets daværende præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Udenrigsministeriet oplyste tidligere torsdag morgen på sin hjemmeside, at man skal være "forberedt på eventuelle efterskælv, som kan forårsage yderligere skader" efter de to jordskælv i Venezuela.

- Undgå at komme tæt på skadede bygninger, da de kan risikere at kollapse. Hvis du opholder dig i området, så hold dig også opdateret via medierne, dit hotel eller rejsebureau.

- Følg altid de lokale myndigheders anvisninger. Kontakt dine pårørende og lad dem vide, om du er i god behold, lød det.

Har man behov for akut rådgivning, kan man kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter døgnet rundt, meddelte Udenrigsministeriet.

De to jordskælv, der målte henholdsvis 7,2 og 7,5, ramte det nordlige Venezuela vest for landets hovedstad, Caracas.

Jordskælvene ramte med under et minuts mellemrum. Herefter har der været flere end 20 efterskælv, skriver nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvene fik blandt andet bygninger til at styrte sammen i Caracas. Flere har mistet adgangen til strøm og internet.

32 personer har mistet livet som følge af jordskælvet. Det oplyste Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, torsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters. Yderligere 700 personer er blevet sårede. Det er de bekræftede tal.

Natten til torsdag vurderede USA's Geologiske Undersøgelse (USGS), at mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet.

/ritzau/

Udenrigsministeriet oplyser torsdag til Ritzau, at der er registreret omkring 25 personer på Danskerlisten for Venezuela, der natten til torsdag dansk tid blev ramt af flere jordskælv.

- Der er lige nu registreret cirka 25 personer på Danskerlisten for Venezuela. Det er frivilligt at til- og afmelde sig Danskerlisten, så det faktiske antal danskere i landet kan være højere eller lavere.

- Udenrigsministeriet har udsendt krisekommunikation til tilmeldte på Danskerlisten for Venezuela og har for nuværende ikke kendskab til tilskadekomne danskere, lyder det i et skriftligt svar.

Tallet er det samme, som Udenrigsministeriet havde registreret i januar i år, da der var uroligheder i Venezuela.

Det var, i forbindelse med at USA angreb mål flere steder i Venezuela og tog landets daværende præsident, Nicolás Maduro, til fange.

/ritzau/

Risikoen er endnu ikke ovre, efter at to kraftige jordskælv har ramt det latinamerikanske land.

Det siger Trine Dahl-Jensen, som er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

- Så store jordskælv har ofte efterskælv. Jeg har ikke set, at der har været store efterskælv endnu, men det kan der risikere at komme, siger hun.

Det første jordskælv ramte ifølge USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) tidligt onsdag aften lokal tid - kort efter midnat dansk tid. Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,2.

Under et minut senere ramte endnu et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,5.

Der har ifølge AFP efterfølgende været flere end 20 efterskælv.

Jordskælvene ramte i det nordlige Venezuela vest for hovedstaden, Caracas.

Der er ifølge Trine Dahl-Jensen tale om forholdsvis store jordskælv, som er sket tæt på overfladen mellem Den Caribiske Plade og Den Sydamerikanske Plade.

- Det ligger tæt på bebyggede områder, hvilket også er årsagen til, at USGS er ret højt oppe i tallene i deres estimat af, hvor store skaderne kan være, siger hun.

Der er endnu ikke et fuldt overblik over antallet af dræbte.

Ifølge Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, er 32 personer indtil videre meldt omkomne.

Men USGS har umiddelbart estimeret, at tusindvis af mennesker kan have mistet livet i relation til rystelserne.

Estimaterne peger torsdag morgen på, at der er 33 procents risiko for mellem 1000 og 10.000 dødsfald, mens der er 42 procents risiko for mellem 10.000 og 100.000 døde.

Der er ifølge estimaterne også en risiko for både under 1000 og over 100.000 døde.

Trine Dahl-Jensen forklarer, at estimaterne bygger på data om, hvor og hvornår jordskælvene har ramt, kombineret med andre data, som man kender på forhånd.

Hun understreger, at der er tale om et estimat, og at det kan tage noget tid, før man kender det fulde omfang af skaderne.

- Når der sker sådan et jordskælv, bryder kommunikationen ofte sammen. Man har ikke øjeblikkelig information fra alle steder, siger hun.

Samtidig kan der være døde, som ligger i sammenstyrtede bygninger, og derfor først skal graves frem, før de kan bekræftes døde.

Det danske udenrigsministerium har torsdag morgen advaret om, at der kan komme efterskælv, som kan give yderligere skader.

Ministeriet opfordrer danskere til at undgå at komme tæt på skadede bygninger, da de kan risikere at kollapse. Desuden opfordres der til at holde sig opdateret og at lade sine pårørende vide, at man er i god behold.

/ritzau/

Politiet efterforsker torsdag to mistænkelige dødsfald, efter at en mand og en kvinde onsdag aften blev fundet døde i en villa i Horreby på Falster, oplyser efterforskningsleder Kenneth Lund.

- Vi modtager en anmeldelse onsdag klokken 19.20 om, at der er to personer på adressen, der er afgået ved døden, og vi anser det som mistænkelig. Mere kan vi ikke sige nu, lyder det fra Kenneth Lund.

Når politiet undersøger et dødsfald som mistænkeligt, iværksættes de samme forholdsregler på gerningsstedet, som var der tale om en drabsefterforskning. Det sker for at sikre eventuelle spor og vidneforklaringer, som vil kunne vise sig at have betydning senere hen.

Kenneth Lund oplyser, at de afdøde personer har en relation, men vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere.

Ifølge efterforskningslederen har folk i området dog efter politiets opfattelse ikke nogen grund til at frygte noget på baggrund af de to dødsfald.

/ritzau/

I Sudan oplever Eve Bradley, at folk i landet er udmattede af at fortælle deres historie igen og igen uden at se nogen ændring i situationen.

Hun er kommunikationskoordinator for Dansk Flygtningehjælp Sudan og befinder sig i øjeblikket i Darfur-området i landet.

- De sudanesiske samfund, jeg har mødt, viser en stor ukuelighed og generøsitet på trods af enorme vanskeligheder.

- Men bag håbet ligger der også en frustration over en situation, som på grund af konflikten ligger helt uden for deres kontrol.

Siden april 2023 har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær kæmpet om magten i landet, og konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet og fordrevet millioner.

Sudan, der ofte omtales som verdens værste humanitære krise, står ifølge Eve Bradley over for den perfekte storm på den værst tænkelige måde.

For i landet er regnsæsonen på vej, og snart vil himlen åbne sig over landets flygtningelejre.

Bradley fortæller over en telefonforbindelse til Ritzau, at den lejr, hun har besøgt, er på størrelse med en europæisk by og tager over en time at køre igennem i bil.

Flere og flere fordrevne mennesker kommer til flygtningelejrene og bosætter sig i yderkanten af lejrene, der på den måde bliver større, og nødhjælpsorganisationerne kan ikke følge med behovet.

Mange har ikke ordentlig adgang til shelter, men laver deres eget af hvad end de kan finde, om det så er lagner eller myggenet.

Med regnen er der risiko for, at de hjemmelavede sheltere skyller væk, og at nye sygdomsudbrud opstår, fortæller hun.

Sidste år var der et stort koleraudbrud i Norddarfur, og siden dengang er flygtningelejrene kun blevet større.

- Dengang så man folk, der lå døende på vejene eller kom bærende på deres kære for at søge hjælp, fortæller hun.

Regnen er den ene del af stormen, den anden handler om byen el-Obeid.

Byen ligger strategisk vigtigt, og flere organisationer har derfor deres nødhjælpslagre der.

Samtidig er der meldinger om en ophobning af tropper omkring byen. Flere internationale aktører har advaret om en snarlig eskalering af konflikten i byen.

Ifølge Bradley vil det være ødelæggende for civilbefolkningen, sende flere på flugt og yderligere besværliggøre leveringen af nødhjælp.

Flere lande har allerede advaret om situationen i el-Obeid i sidste uge i FN's menneskerettighedsråd.

I en fælles udtalelse opfordrede de den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) til øjeblikkeligt at indstille sit angreb på byen, skriver Reuters.

Også FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, har råbt vagt i gevær.

- Lad dette være en alvorlig advarsel til verden om en forestående menneskerettighedskatastrofe og en forværret humanitær situation, sagde han i en udtalelse torsdag.

- De stater, der har indflydelse, har pligt til at udøve den nu for at standse dette vanvid i opløbet.

/ritzau/

Tusindvis af mennesker frygtes døde, efter at to kraftige jordskælv ramte Venezuela onsdag sen eftermiddag lokal tid - kort efter midnat natten til torsdag dansk tid.

Venezuela ligger i det nordlige Sydamerika og grænser op til blandt andet Colombia og Brasilien. Landet har omkring 30 millioner indbyggere.

Her er et overblik over, hvad vi ved om hændelsen:

* To jordskælv har med få sekunders mellemrum ramt nær Venezuelas hovedstad Caracas, der ligger i den nordlige del af landet.

* Jordskælvene havde en beregnet størrelse på 7,2 og 7,5.

* Venezuelas fungerende præsident Delcy Rodríguez fortæller i en kort tale torsdag morgen dansk tid, at 32 personer indtil videre er bekræftet døde, mens mere end 700 er såret.

* Rodríguez udtaler, at tallene forventes at stige. Eksempelvis har myndighederne ikke overblik over situationen i byen La Guaira, der ligger nord for Caracas. Området er ifølge præsidenten det hårdest ramte.

* Præsidenten har erklæret Venezuela i undtagelsestilstand og iværksat nødberedskab.

* USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) estimerer, at dødstallet højst sandsynligt vil løbe op i tusinder. Der er også betydelig sandsynlighed for, at flere end 10.000 kan bekræftes døde som følge af jordskælvene, vurderer USGS.

* Lokale borgmestre beretter om, at flere bygninger er styrtet sammen. Også landets hovedlufthavn, der ligger tæt på Caracas, er lukket.

* USA's præsident, Donald Trump, har oplyst, at landet vil sende redningshold afsted til Venezuela.

Kilder: AFP, Reuters og Ritzau.

/ritzau/