Københavns Vestegns Politi afblæser søndag efterlysningen af en 21-årig mand, som er mistænkt i en våbensag.

For den 21-årige mand er blevet anholdt, fremgår det af politiets hjemmeside.

Den unge mand er mistænkt for at have forbindelse til to skarpladte pistoler, som blev fundet, da politiet ransagede en lejlighed i Vallensbæk 30. juli.

Ved ransagningen fandt politiet også hash, skunk og et større kontantbeløb, som formodes at stamme fra handel med narko.

I forbindelse med ransagningen blev en 32-årig mand anholdt og dagen efter varetægtsfængslet. Han nægter sig skyldig i sagen.

I onsdags udsendte politiet så en offentlig efterlysning, hvor det oplyste navnet på den 21-årige mand, og at han var mistænkt for at have forbindelse til de to fundne pistoler.

Politiet udsendte sammen med efterlysningen også et foto af den 21-årige mand.

- Han ved godt, at vi leder efter ham, og han kan lige så godt melde sig, lød det onsdag fra politikommissær Tue Lauenblad.

Søndag er den 21-årige blevet varetægtsfængslet til foreløbigt 2. september.

Det besluttede en dommer i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, fortæller anklager Bo Bjerregaard.

Foruden de to pistoler er den 21-årige blevet sigtet for besiddelse af fem kilo hash og skunk og 7000 tramadolpiller. Derudover er en sigtelse om, at han skal have frihedsberøvet og udsat sin ekskæreste for grov vold og trusler.

Da dommeren afsagde kendelse om lukkede døre i retsmødet, kan anklageren ikke komme med flere oplysninger om sagen.

Heller ikke, hvordan den 21-årige forholder sig til sigtelsen.

- Nej, det kom frem under den lukkede del af retsmødet, siger Bo Bjerregaard.

Den 21-årige er søndag blevet beskyttet af et navneforbud i sagen.

RITZAU

Hormuzstrædet, som har afgørende betydning for skibsfarten og den globale økonomi, bliver ikke genåbnet, før USA opfylder en liste af krav, som Iran kom med lørdag.

Det siger Irans Revolutionsgarde søndag.

Irans sikkerhedschef, Mohammad Bagher Zolghadr, kom lørdag med en række betingelser til USA.

Den amerikanske flådeblokade og sanktioner mod Iran skal ophæves, USA's militær skal trækkes tilbage fra området omkring Iran, og der skal betales krigsskadeserstatning til Iran.

Derudover skal indefrosne iranske midler frigives, samtidig med at angreb på Irans allierede i regionen skal stoppes.

Revolutionsgarden siger søndag, at strategien er at fastholde lukningen af Hormuzstrædet, "indtil fjenden accepterer alle vores betingelser".

Berlingskes internationale analytiker, Kristian Mouritzen, siger til avisen, at kravene svarer til "en total overgivelse fra USA's side" - og at amerikanerne ikke vil kunne gå med til dem.

Revolutionsgarden er en magtfuld militær styrke, der blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen. Den opererer parallelt med Irans regulære hær.

Imens der stilles krav til USA, er Iran tæt på at lukke en aftale med Oman om gennemsejling og drift af den vigtige vandvej. Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi. Aftalen med Oman handler om en ny rute gennem strædet.

Men en egentlig åbning af strædet handler om andre forhold, siger Araghchi og afviser, at USA og Iran har egentlige forhandlinger. De "udveksler beskeder" via mæglere, lyder det.

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste handelsruter, og omkring en femtedel af verdens olie og gas blev tidligere transporteret gennem det smalle stræde, som ligger mellem netop Iran og Oman.

Striden om strædet begyndte i starten af marts, efter at Israel og USA havde angrebet Iran, hvilket fik Iran til at blokere strædet.

USA og Iran blev i midten af juni enige om et forståelsespapir, som forpligtede de to lande til at forhandle om en endelig fredsaftale, og til at der skulle åbnes for trafikken i Hormuzstrædet.

Men den aftale er kollapset, og angreb på skibe fortsætter i strædet. Lørdag blev Iran af De Forenede Arabiske Emirater beskyldt for et nyt angreb på et olieskib.

RITZAU/AFP

Københavns Vestegns Politi afblæser søndag efterlysningen af en 21-årig mand, som er mistænkt i en våbensag.

For den 21-årige mand er blevet anholdt, fremgår det af politiets hjemmeside.

Den unge mand er mistænkt for at have forbindelse til to skarpladte pistoler, som blev fundet, da politiet ransagede en lejlighed i Vallensbæk 30. juli.

Ved ransagningen fandt politiet også hash, skunk og et større kontantbeløb, som formodes at stamme fra handel med narko.

I forbindelse med ransagningen blev en 32-årig mand anholdt og dagen efter varetægtsfængslet. Han nægter sig skyldig i sagen.

I onsdags udsendte politiet så en offentlig efterlysning, hvor det oplyste navnet på den 21-årige mand, og at han var mistænkt for at have forbindelse til de to fundne pistoler.

Politiet udsendte sammen med efterlysningen også et foto af den 21-årige mand.

- Han ved godt, at vi leder efter ham, og han kan lige så godt melde sig, lød det onsdag fra politikommissær Tue Lauenblad.

Hvad der har ført til, at den 21-årige nu er anholdt, står umiddelbart hen i det uvisse.

RITZAU

Hormuzstrædet, som har afgørende betydning for skibsfarten og den globale økonomi, bliver ikke genåbnet, før USA opfylder en liste af krav, som Iran kom med lørdag.

Det siger Irans Revolutionsgarde søndag.

Irans sikkerhedschef, Mohammad Bagher Zolghadr, kom lørdag med en række betingelser til USA.

Den amerikanske flådeblokade og sanktioner mod Iran skal ophæves, USA's militær skal trækkes tilbage fra området omkring Iran, og der skal betales krigsskadeserstatning til Iran.

Derudover skal indefrosne iranske midler frigives, samtidig med at angreb på Irans allierede i regionen skal stoppes.

Revolutionsgarden siger søndag, at strategien er at fastholde lukningen af Hormuzstrædet, "indtil fjenden accepterer alle vores betingelser".

Revolutionsgarden er en magtfuld militær styrke, der blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen. Den opererer parallelt med Irans regulære hær.

Imens der stilles krav til USA, er Iran tæt på at lukke en aftale med Oman om gennemsejling og drift af den vigtige vandvej. Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Men en egentlig åbning af strædet handler om andre forhold, siger han og afviser, at USA og Iran har egentlige forhandlinger. De "udveksler beskeder" via mæglere, lyder det.

RITZAU/AFP

USA's forsvarsministerium, Pentagon, lægger pres på den amerikanske forsvarsindustri for at sætte mere fart på våbenproduktionen.

Det skriver The Washington Post, mens flere medier rapporterer om lave våbenbeholdninger på grund af krigen i Iran.

Avisen har set en rundskrivelse fra ministeriet til ledere inden for forsvarsindustrien.

I den beder viceforsvarsminister Steve Feinberg ledere i forsvarsindustrien om at "fremme markant hurtigere, mere aggressive leveringsplaner og/eller øget produktion af kritiske kapaciteter".

Skrivelsen blev sendt onsdag.

- Årelange udviklingscyklusser er uacceptable, skriver Feinberg ifølge den amerikanske avis.

- Vi må på dramatisk vis accelerere vores programplaner og udvide produktionskapaciteten, fortsætter han.

Pentagon-talsmand Sean Parnell bekræfter, at ministeriet forsøger at sætte fart på våbenproduktionen. Han siger dog også, at indsatsen begyndte inden krigen i Iran.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet Reuters, at USA i krigen i Iran har brugt store dele af sin globale beholdning af langtrækkende præcisionsmissiler.

Til den historie sagde USA's præsident, Donald Trump, i en udtalelse, at USA har langt "mere ammunition end nogen andre i verden" og "langt mere, end vi har brug for".

Reuters skrev imidlertid, at den omfattende brug af våben havde skabt bekymring for militærets parathed under fremtidige konflikter.

Ministeriet har på det seneste indgået flere rammeaftaler om at få gang i produktionen. For eksempel blev der indgået aftaler med selskaberne Northrop Grumman og Lockheed Martin mandag. De handlede blandt andet om missiler til Patriot-luftforsvarssystemet.

Men for at rammeaftalerne kan nå videre, kræver det, at en enorm forsvarspakke på langt over 7000 milliarder kroner kommer gennem Kongressen. Det skriver The Washington Post. Den er dog aktuelt i et dødvande på grund af demokratisk modstand.

I juli var flere forsvarsselskaber indkaldt til møde i Det Hvide Hus, har Fox News beskrevet.

Her blev selskaberne bedt om at forsøge at overbevise kongresmedlemmer om at øge forsvarsudgifterne. Det skulle ske ved en særlig fremskyndet lovgivningsproces i Senatet - såkaldt "reconciliation" - hvor man ikke behøver 60 ud af 100 stemmer, men blot simpelt flertal.

RITZAU

USA's forsvarsministerium, Pentagon, lægger pres på den amerikanske forsvarsindustri for at sætte mere fart på våbenproduktionen.

Det skriver The Washington Post.

Avisen har set en rundskrivelse fra ministeriet til ledere inden for forsvarsindustrien.

I den beder viceforsvarsminister Steve Feinberg ledere i forsvarsindustrien om at "fremme markant hurtigere, mere aggressive leveringsplaner og/eller øget produktion af kritiske kapaciteter".

Skrivelsen blev sendt onsdag.

- Årelange udviklingscyklusser er uacceptable, skriver Feinberg ifølge den amerikanske avis.

- Vi må på dramatisk vis accelerere vores programplaner og udvide produktionskapaciteten, fortsætter han.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet Reuters, at USA i krigen i Iran har brugt store dele af sin globale beholdning af langtrækkende præcisionsmissiler.

Til den historie sagde USA's præsident, Donald Trump, i en udtalelse, at USA har langt "mere ammunition end nogen andre i verden" og "langt mere, end vi har brug for".

Reuters skrev imidlertid, at den omfattende brug af våben havde skabt bekymring for militærets parathed under fremtidige konflikter.

Ministeriet har på det seneste indgået flere rammeaftaler om at få gang i produktionen. For eksempel blev der indgået aftaler med selskaberne Northrop Grumman og Lockheed Martin mandag. De handlede blandt andet om missiler til Patriot-luftforsvarssystemet.

Men for at rammeaftalerne kan nå videre, kræver det, at en enorm forsvarspakke på langt over 7000 milliarder kroner kommer gennem Kongressen. Det skriver The Washington Post. Den er dog aktuelt i et dødvande på grund af demokratisk modstand.

I juli var flere forsvarsselskaber indkaldt til møde i Det Hvide Hus, har Fox News beskrevet.

Her blev selskaberne bedt om at forsøge at overbevise kongresmedlemmer om at øge forsvarsudgifterne. Det skulle ske ved en særlig fremskyndet lovgivningsproces i Senatet - såkaldt "reconciliation" - hvor man ikke behøver 60 ud af 100 stemmer, men blot simpelt flertal.

RITZAU

USA's forsvarsministerium, Pentagon, lægger pres på den amerikanske forsvarsindustri for at sætte mere fart på våbenproduktionen.

Det skriver The Washington Post.

Avisen har set en rundskrivelse fra ministeriet til ledere inden for forsvarsindustrien.

I den beder viceforsvarsminister Steve Feinberg ledere i forsvarsindustrien om at "fremme markant hurtigere, mere aggressive leveringsplaner og/eller øget produktion af kritiske kapaciteter".

Skrivelsen blev sendt onsdag.

- Årelange udviklingscyklusser er uacceptable, skriver Feinberg ifølge den amerikanske avis.

- Vi må på dramatisk vis accelerere vores programplaner og udvide produktionskapaciteten, fortsætter han.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet Reuters, at USA i krigen i Iran har brugt store dele af sin globale beholdning af langtrækkende præcisionsmissiler.

Til den historie sagde USA's præsident, Donald Trump, i en udtalelse, at USA har langt "mere ammunition end nogen andre i verden" og "langt mere, end vi har brug for".

Reuters skrev imidlertid, at den omfattende brug af våben havde skabt bekymring for militærets parathed under fremtidige konflikter.

RITZAU

To mænd er blevet sigtet for at have sat ild til Fattiggården i Odense, som fredag brød i brand.

Lørdag blev de anholdt af politiet, og søndag formiddag klokken 11 fremstilles de i grundlovsforhør i Retten i Svendborg. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

- Begge mænd er sigtet for i forening at have sat ild på stedet, siger vagtchefen.

Fattiggården er ifølge Fyens Stiftstidende en bygning fra 1847, som ligger i Vindegade i det centrale i Odense.

I dag huser den vandrehjemmet Fattiggaarden Hostel, og flere personer måtte evakueres, da bygningen fredag brød i brand.

Der skete omfattende skader ved branden.

Ifølge politiets vagtchef vil de to anholdte umiddelbart blive sigtet efter straffelovens grove bestemmelse om brandstiftelse.

Den tages blandt andet i brug, når man ved en brand har indset, at man sætter andres liv i fare.

Efter branden fortalte beredskabets indsatsleder til Fyens Stiftstidende, at to blev tilset af en ambulance efter branden, og at en person blev kørt til kontrol på hospitalet.

I grundlovsforhøret søndag skal rettens dommer tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle de to mænd.

Anklageren vil begære lukkede døre, og politiet har derfor umiddelbart ikke flere kommentarer til sagen.

Hvis dørene lukkes, vil sigtelsen blive oplæst i retsmødet, og det vil blive oplyst hvordan de sigtede forholder sig i sagen.

Herefter vil journalister og tilhørere dog blive bedt om at forlade retslokalet, hvorfor politiets beviser i sagen i så fald vil blive hemmeligholdt.

RITZAU

To mænd er blevet sigtet for at have sat ild til Fattiggården i Odense, som fredag brød i brand.

Lørdag blev de anholdt af politiet, og søndag formiddag klokken 11 fremstilles de i grundlovsforhør i Retten i Svendborg. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

- Begge mænd er sigtet for i forening at have sat ild på stedet, siger vagtchefen.

I retsmødet søndag vil anklageren begære lukkede døre, og politiet har derfor umiddelbart ikke flere kommentarer til sagen.

Fattiggården er ifølge Fyens Stiftstidende en bygning fra 1847.

I dag huser den et hostel, og flere personer måtte evakueres, da bygningen fredag brød i brand.

Der skete omfattende skader ved branden.

Efter branden fortalte beredskabets indsatsleder til Fyens Stiftstidende, at to blev tilset af en ambulance efter branden, og at en person blev kørt til kontrol på hospitalet.

RITZAU

Colombias nye præsident, Abelardo de la Espriella, var under et døgn inde i sin embedsperiode, da to eksplosioner ramte landet.

Én politibetjent blev dræbt, og flere blev såret i eksplosionerne, som myndighederne betragter som bombeangreb.

Colombias hær oplyser, at udbrydere fra Farc-guerillaen brugte sprængstoffer til at ødelægge et betalingsanlæg på en motorvej nær byen Cali i de tidlige morgentimer lørdag lokal tid.

Her kom to sikkerhedsvagter lettere til skade.

Farc-guerillaen er under ledelse af Iván Mordisco, som er dæknavnet på Colombias mest eftersøgte guerillaleder. Gruppen opererer i området omkring betalingsanlægget, der var ved at blive opført på en hovedvej.

Omkring 1000 kilometer derfra i den nordlige Cesar-region blev en betjent dræbt i et andet bombeangreb tidligt lørdag lokal tid. En drone udstyret med sprængstof ramte en politistation, oplyser lokale embedsmænd.

Der er endnu ikke identificeret nogen mistænkte, men De la Espriella lover, at det ikke vil gå ustraffet hen.

De la Espriella overtog posten fredag. Hans retorik mod væbnede grupper er hård, og han er modsat sin forgænger stærkt højreorienteret.

Han førte valgkamp på at konfrontere "narkoterrorisme uden nåde" og indstille fredsforhandlingerne med banderne, hvilket er en taktik, som forgængeren Gustavo Petro benyttede sig af.

De la Espriella fordømte lørdag angrebet på det sociale medie X.

- Jeg sender et klart budskab til de ansvarlige: Der vil ikke være noget fristed, ingen lempelig behandling og ingen straffrihed, skrev han.

De la Espriella beundrer åbenlyst USA's præsident, Donald Trump, og El Salvadors præsident, Nayib Bukele.

Han står nu over for hård modstand fra guerillagrupperne og narkosmuglere, der opererer i Colombia.

De la Espriella har lovet at åbne fængsler i megastørrelse ligesom Bukele og at intensivere angreb mod grupperne i Colombia med støtte fra USA og Israel.

RITZAU/AFP

Ecuadors anklagemyndighed har lørdag tiltalt syv personer, som mistænkes for at have medvirket til attentatet mod en fremtrædende præsidentkandidat i 2023.

Blandt de tiltalte er den tidligere indenrigsminister José Serrano, det tidligere parlamentsmedlem Ronny Aleaga, forretningsmanden Xavier Jordan samt fire personer med tilknytning til banden Los Lobos.

De er alle mistænkt for at være indirekte gerningsmænd bag forbrydelsen, skriver anklagemyndigheden på det sociale medie X.

Fernando Villavicencio blev skudt og dræbt ved et vælgermøde i Ecuadors hovedstad, Quito, mindre end to uger før præsidentvalget. Daniel Noboa endte senere med at vinde valget.

Ifølge anklagemyndigheden finansierede og planlagde forretningsmanden Xavier Jordan, som bor i USA, attentatet.

José Serrano, som sad i regeringen under den tidligere præsident Rafael Correa, er anklaget for at have givet banden Los Lobos oplysninger om Villavicencios opholdssted.

Ekspolitikeren Ronny Aleaga, som har fået asyl i Venezuela, koordinerede ifølge anklagemyndigheden "handlinger med henblik på at gennemføre drabet".

Den formodede leder af Los Lobos - Wilmer Chavarria - planlagde angiveligt drabet på præsidentkandidaten mod betaling af en million dollar, lyder det fra anklagemyndigheden.

Fernando Villavicencio afslørede som journalist korruption og forbindelser mellem organiseret kriminalitet og politikere og var længe udsat for trusler. Han havde brugt meget af sit politiske liv på at bekæmpe korruption.

Han fortalte inden sin død, at han havde modtaget trusler fra organiserede kriminelle grupper.

Fem andre personer er allerede blevet dømt i forbindelse med attentatet. Nogle af dem har fået fængselsstraffe på op til 34 år.

Den formodede gerningsmand, der skød under angrebet, blev skudt og dræbt af Villavicencios livvagter. Seks andre mistænkte med påståede forbindelser til forbrydelsen er blevet dræbt i fængslet.

RITZAU/AFP

Hamas er stadig klar til at fortsætte en amerikanskstøttet plan om fred i Gaza.

Sådan lød meldingen lørdag fra en talsperson for den militante gruppe.

- Hamas og andre fraktioner har over for mæglerne bekræftet, at de er klar til at begynde at implementere aftalen og gå videre til anden fase, forudsat at den får en israelsk godkendelse, og at Israel begynder at implementere aftalen, lød det.

Hamas har fortalt den amerikanske præsident Donald Trumps fredsråd - det såkaldte "Board of Peace" - at militsen er indforstået med den seneste fase af planen.

Heri står der, at væbnede grupper skal overlevere deres våben til en midlertidig palæstinensisk komité.

- Hamas opfordrer den amerikanske administration til at lægge pres på Israel for at tvinge landet til at overholde aftalen og gå videre til anden fase, lød det fra talsmanden, der forholder sig anonym.

I sidste uge kaldte Trump det for et gennembrud, at Hamas havde indvilliget i at lade sig afvæbne som led i planen.

"Board of Peace" oplyste, at Israel sideløbende ville gennemføre en gradvis tilbagetrækning fra store dele af Gaza.

Men Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udtalte tirsdag, at Israel ikke havde tilsluttet sig det, som han omtalte som et udkast, der var blevet præsenteret af fredsrådet.

Netanyahu står over for et vanskeligt genvalg i oktober og møder i sit højreorienterede bagland udbredt modstand mod Gaza-aftalen.

Han mødtes mandag med fredsrådets særlige udsending for Gaza, Nickolay Mladenov, som derefter udtalte, at Israel først vil trække sig tilbage, når Hamas er fuldstændig afvæbnet.

1258 palæstinensere er blevet dræbt i israelske operationer i Gaza siden oktober sidste år, hvor Israel og Hamas blev enige om en våbenhvile, som Trump støttede.

Det har Gazas sundhedsministerium, der er underlagt Hamas, oplyst. Sundhedsministeriets tal er af FN blevet erklæret troværdige.

Israels hær har i samme periode registreret fem dødsfald.

RITZAU/AFP

Et møde i Kosovos parlament blev lørdag afbrudt, efter at en oppositionspolitiker kastede æg efter landets fungerende premierminister, Albin Kurti.

Europas yngste demokrati har været igennem tre valg på mindre end to år, og en langvarig politisk krise truer med at udløse et lynvalg.

Kurti, der i flere dage har forhandlet med oppositionspartierne om valget af en ny præsident, forsøgte at udsætte en afgørende afstemning, da parlamentsmedlemmet Time Kadrijaj kastede æg efter ham.

- Skam dig! råbte Kadrijaj, mens hun kastede æggene efter premierministeren, der sad på forreste række i parlamentet.

Sikkerhedsvagter skyndte sig at beskytte Kurti, mens den direkte tv-transmission fra parlamentet blev afbrudt.

Albin Kurti lod sig dog ikke ryste af æggeoverfaldet. Han sagde, at hvis det at få kastet æg efter sig var prisen for dialog, "så betaler jeg den gerne".

Det er ikke første gang, at der har været uro i Kosovos parlament. Medlemmer af Kurtis eget parti har tidligere affyret tåregas i protest mod afstemninger, da partiet var i oppositionen.

Kurtis parti, Vetevendosje, fik flest stemmer ved det seneste valg i juni og opnåede et flertal, der er stort nok til at danne regering. Partiet har dog stadig brug for to tredjedeles flertal i parlamentet for at vælge en ny præsident.

Indtil videre er det ikke lykkedes at enes om en kandidat, hvilket har efterladt Kurti i en politisk fastlåst situation.

Fristen for at finde en ny præsident udløb fredag. Oppositionspolitikere har truet med at gå rettens vej, efter at Kurti har anmodet om mere tid til forhandlinger.

Æggeangrebet lørdag satte parlamentets arbejde på pause, og der er endnu ikke fastsat en dato for et nyt møde.

Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008. Landet er anerkendt af USA og de fleste lande i Europa, herunder Danmark.

På trods af international støtte har Kosovo, der har ambitioner om at blive medlem af EU, kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

RITZAU/AFP

Tyskland står dagligt over for hybridangreb fra udlandet.

Det siger den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, i et interview med den tyske avis Bild søndag.

Udtalelsen kommer efter et formodet angrebsforsøg med en drone lastet med sprængstoffer i lufthavnen Leipzig/Halle tidligere på ugen.

- Vi er ikke i krig, men vi er dagligt mål for hybrid krigsførelse, siger Dobrindt.

- Spionage, sabotage, cyberangreb eller skjulte operationer udført af udenlandske magter med det formål at destabilisere Tyskland eller påføre landet direkte skade er en konstant realitet, tilføjer ministeren over for Bild.

Dobrindt peger ikke på konkrete lande i interviewet.

Efter at dronen med sprængstoffer blev fundet i lufthavnen i det østlige Tyskland tirsdag, pegede nogle tyske politikere på Rusland, som har været i krig med Ukraine, siden landet invaderede Ukraine militært i 2022.

Leipzig/Halle er et af Europas største fragtknudepunkter for transporten af militært udstyr - både for det tyske forsvar og for lande i Nato-alliancen.

Lufthavnen fungerer desuden som europæisk base for ukrainske Antonov-fly, der bruges til tung godstransport.

De tyske myndigheder har endnu ikke fundet ud af, hvor dronen kom fra, eller hvordan den kom ind i lufthavnen.

Den russiske ambassade i Tysklands hovedstad, Berlin, afviser, at Rusland står bag dronehændelsen.

Tysk antiterrorpoliti har åbnet en efterforskning af sagen. Ifølge Tysklands statsanklager er der tilstrækkelige beviser for, at der blev forsøgt at skabe en eksplosion med dronen.

Den tyske indenrigsminister fremhæver en udvidelse af droneforskning i Tyskland som en del af landets reaktion på de nye trusler.

Et nyt forskningscenter for dronesikkerhed vil blive etableret 18. august på en testlufthavn i delstaten Sachsen-Anhalt, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Centeret skal udvikle og afprøve teknologier til beskyttelse mod droner.

RITZAU/Reuters

Spanien har lørdag indført grænsekontrol af rejsende, der ankommer fra Italien, som modsvar på Italiens grænsekontrol for rejsende fra Spanien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Spaniens grænsekontrol gælder frem til 7. september, oplyser landets indenrigsministerium.

Den spanske regering præsenterede tiltaget fredag og henviste til det, der blev omtalt som et "vedvarende pres fra uregelmæssig migration", som Italien står overfor.

Spaniens venstreorienterede regering har kritiseret, at Italiens højreorienterede regering den 31. juli suspenderede Schengen-samarbejdet med Spanien i en måned.

Schengen-samarbejdet sikrer fri bevægelighed.

Tiltaget blev indført, efter at over 70.000 migranter den 30. og 31. juli strømmede ind i den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika. Næsten alle vendte tilbage til Marokko inden for 48 timer.

Fredag i denne uge oplyste Italiens regering så, at suspenderingen kun ville gælde frem til den 15. august - altså halvt så lang tid som først udmeldt.

De to lande grænser ikke op til hinanden, men den italienske grænsekontrol påvirker folk, der rejser med fly eller skib mellem de to lande.

AFP talte lørdag med 36-årige Maria Celeste Grillo - en italiensk turist, der netop var ankommet til Madrid med fly.

Hun oplevede dog ikke nogen ekstra kontrol, da hun steg af flyet, sagde hun.

EU's migrationskommissær, Magnus Brunner, skrev lørdag i et opslag på det sociale medie X, at han havde været i kontakt med både den spanske og den italienske indenrigsminister.

- Begge bekræftede, at den interne grænsekontrol er midlertidig. Jeg påpegede de fremskridt, som vi har fået ved at bekæmpe ulovlig migration, og at tillid mellem medlemsstaterne er vores mest værdifulde valuta.

- De spanske myndigheder har forvisset os om, at begivenhederne i Ceuta ikke kommer til at få en varig indvirkning på Schengen-området. Derfor er der signaler fra Italien om, at kontrollen snart kan blive ophævet, skrev han.

RITZAU

Spanien har lørdag indført grænsekontrol af rejsende, der ankommer fra Italien, som modsvar på Italiens grænsekontrol for rejsende fra Spanien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Spaniens grænsekontrol gælder frem til 7. september, oplyser landets indenrigsministerium.

Den spanske regering præsenterede tiltaget fredag og henviste til det, der blev omtalt som et "vedvarende pres fra uregelmæssig migration", som Italien står overfor.

Spaniens venstreorienterede regering har kritiseret, at Italiens højreorienterede regering den 31. juli suspenderede Schengen-samarbejdet med Spanien i en måned.

Schengen-samarbejdet sikrer fri bevægelighed.

Tiltaget blev indført, efter at over 70.000 migranter den 30. og 31. juli strømmede ind i den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika. Næsten alle vendte tilbage til Marokko inden for 48 timer.

Fredag i denne uge oplyste Italiens regering så, at suspenderingen kun ville gælde frem til den 15. august - altså halvt så lang tid som først udmeldt.

De to lande grænser ikke op til hinanden, men den italienske grænsekontrol påvirker folk, der rejser med fly eller skib mellem de to lande.

RITZAU