En føderal dommer i USA har afvist Parlers krav om, at Amazon skal genoprette det konservative sociale netværks adgang til Amazons servere.

Amazon tvang for snart to uger siden Parler offline i kølvandet på stormløbet mod Kongressen 6. januar.

Det skete med begrundelsen om, at Parler ikke har været i stand til at fjerne indhold, der opildner til vold.

Distriktsdommer Barbara Rothstein siger torsdag i sin afgørelse ved en domstol i Seattle, at det er usandsynligt, at Parler kan bevise, at Amazon har brudt selskabernes kontrakt ved at suspendere det sociale netværk fra sine servere.

Hun tilføjer, at det "ikke var en tæt afgørelse".

Rothstein siger samtidig, at det på ingen måde kan være i offentlighedens interesse, at Amazon skal understøtte platformens "voldelige indhold". Særligt set i lyset af angrebet på Kongressen.

- Den begivenhed var en tragisk påmindelse om, hvordan opildnende retorik kan forvandle en lovlig protest til et voldeligt oprør, hurtigere end mange af os havde troet, siger Rothstein.

Parler har ikke kommenteret torsdagens afgørelse.

En talskvinde fra Amazon siger, at selskabet "byder afgørelsen velkommen".

- Det her var ikke en sag om ytringsfrihed. Det var en sag om en kunde, der konsekvent brød vores betingelser for brug af vores servere, siger talskvinden.

Parlers popularitet steg voldsomt i ugerne op til Joe Bidens indsættelse. Parler blev også den mest downloadede app på Apples appstore, efter at Twitter udelukkede USA's præsident, Donald Trump, fra sin tjeneste.

Flere forskere har sagt, at højreekstremistiske grupper i stor stil brugte online-platforme som Parler til at sprede voldelig retorik forud for optøjerne ved Kongressen.

Parler har tidligere afvist alle beskyldninger.

Et udvalg i Repræsentanternes Hus bad torsdag det amerikanske forbundspoliti, FBI, om at undersøge, hvilken rolle det sociale netværk spillede i optøjerne ved Kongressen.

/ritzau/Reuters

Da udrulningen af vacciner mod coronavirus i EU blev sat i gang, begyndte grækerne at drømme om at genoplive turismen.

Men EU-landene er ikke parate til at diskutere et vaccinepas, der skal gøre det muligt at rejse, hvis man har fået sine vaccinestik.

Det konstaterer både EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter et EU-topmøde på video torsdag aften.

Man vil dog arbejde videre med en ordning for ensartet dokumentering af vaccinering.

- Vi skulle være i stand til at blive enige om fælles elementer i et certifikat med medicinsk formål, siger Charles Michel.

Rejsepas eller vaccinepas er ikke aktuelt. Trods ønsket fra nogle EU-lande.

Ursula von der Leyen påpeger, at spørgsmålet om vaccinepas er vanskeligt, da det vil splitte befolkningerne i to. De vaccinerede og de ikke-vaccinerede.

Som eksempel nævner hun, at der vil være personer, der af sundhedsmæssige årsager ikke kan lade sig vaccinere.

- Vi skal skelne mellem selve dokumentationen. Det er medicinsk nødvendigt, og der eksisterer allerede en international standard.

- Det andet er, hvad certifikatet så kan bruges til, og det må vurderes meget nøje, siger von der Leyen.

Den diskussion må EU-landene tage, når "tiden er moden".

Hun tilføjer, at "alle" ikke nødvendige rejser "frarådes stærkt" i øjeblikket.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke blandt de stats- og regeringschefer, der presser på for et vaccinepas. Ikke endnu.

- Der er mange forskellige holdninger til det. Men mit eget temperament er nok, at vi skal bruge alle vores kræfter på at få vaccineret vores egne befolkninger, før vi begynder at tage hul på den diskussion for alvor, siger hun.

Hun påpeger, at man først lige er kommet i gang med at vaccinere mod coronavirus, efter at den første vaccine blev godkendt i EU ved juletid.

I nogle EU-lande er man dårligt begyndt af udrulle vaccineprogrammerne.

Mens ikke-nødvendige rejser bliver kraftigt frarådet, mener EU-cheferne samtidig, at grænserne bør holdes åbne af hensyn det indre marked.

På topmødet talte EU-landene om at indføre særlige regler for "mørkerøde zoner", hvor udbredelsen af coronasmitte er særlig stor.

Har man været i en af disse, er tanken at man skal have foretaget en coronatest og i øvrigt gå i karantæne.

Det system skal gælde, er tanken, for rejser mellem EU-lande.

/ritzau/

Præsident Joe Biden har bedt Christopher Wray om at blive som direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det melder Det Hvide Hus torsdag.

Wray blev udpeget af den tidligere republikanske præsident Donald Trump, men han mødte Trumps vrede, da han ikke ville bakke op om Trumps påstande om valgsvindel.

Direktører for FBI udpeges til en tiårig periode. Wray har seks år tilbage af sin periode.

Talskvinde for Det Hvide Hus, Jen Psaki, bekræfter på Twitter, at Biden "har til hensigt at beholde FBI-direktør Wray på posten, og at han har tillid til det arbejde, han udfører".

Bidens beslutning om at beholde Wray bliver hilst velkommen af den demokratiske udvalgsformand Adam Schiff, der har været udtalt kritiker af Trumps håndtering af efterretningsproblemer.

- Christopher Wray blev FBI-direktør i en tid med enorm uro i landet, og han har tjent os med en stor professionalisme og integritet. Jeg er glad for at se, at præsident Biden har til hensigt at beholde ham, siger Schiff.

Han tilføjer, at han ser frem til at arbejde sammen med Wray om analyser af "efterretnings- og sikkerhedssvigt, der førte til angrebet mod Kongressen den 6. januar".

Meldingen om at beholde Wray som direktør kommer på Bidens anden dag som præsident, hvor Bidens nominerede transportminister, Pete Buttigieg, også skal til høring i Senatets handelsudvalg.

Hvis Buttigieg bliver bekræftet som minister, bliver han den første åbne homoseksuelle minister i en amerikansk regering.

Hans nominering ser ud til at have støtte fra begge parter.

Torsdag ser Repræsentanternes Hus også på Bidens nominering af forsvarsminister, Lloyd Austin.

Indtil videre er det kun en af Bidens nominerede, der er blevet endeligt bekræftet af Senatet, nemlig direktøren for USA's nationale efterretningstjeneste, Avril Haines.

De kommende dage forventes afstemninger om Bidens nominerede til skatteminister og indenrigsminister.

/ritzau/Reuters

En føderal dommer i USA har afvist Parlers krav om, at Amazon skal genoprette det konservative sociale netværks adgang til Amazons servere.

Amazon tvang for snart to uger siden Parler offline i kølvandet på stormløbet mod Kongressen 6. januar.

Det skete med begrundelsen om, at Parler ikke har været i stand til at fjerne indhold, der opildner til vold.

Distriktsdommer Barbara Rothstein siger torsdag i sin afgørelse ved en domstol i Seattle, at det er usandsynligt, at Parler kan bevise, at Amazon har brudt selskabernes kontrakt ved at suspendere det sociale netværk fra sine servere.

Hun tilføjer, at det "ikke var en tæt afgørelse".

Rothstein siger samtidig, at det på ingen måde kan være i offentlighedens interesse, at Amazon skal understøtte platformens "voldelige indhold". Særligt set i lyset af angrebet på Kongressen.

/ritzau/Reuters

Præsident Joe Biden har bedt Christopher Wray om at blive som direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det melder Det Hvide Hus torsdag.

Wray blev udpeget af den tidligere republikanske præsident Donald Trump, men han mødte Trumps vrede, da han ikke ville bakke op om Trumps påstande om valgsvindel.

Direktører for FBI udpeges til en tiårig periode. Wray har seks år tilbage af sin periode.

Talskvinde for Det Hvide Hus, Jen Psaki, bekræfter på Twitter, at Biden "har til hensigt at beholde FBI-direktør Wray på posten, og at han har tillid til det arbejde, han udfører".

Bidens beslutning om at beholde Wray bliver hilst velkommen af den demokratiske udvalgsformand Adam Schiff, der har været udtalt kritiker af Trumps håndtering af efterretningsproblemer.

- Christopher Wray blev FBI-direktør i en tid med enorm uro i landet, og han har tjent os med en stor professionalisme og integritet. Jeg er glad for at se, at præsident Biden har til hensigt at beholde ham, siger Schiff.

Han tilføjer, at han ser frem til at arbejde sammen med Wray om analyser af "efterretnings- og sikkerhedssvigt, der førte til angrebet mod Kongressen den 6. januar".

/ritzau/Reuters

Da udrulningen af vacciner mod coronavirus i EU blev sat i gang, begyndte grækerne at drømme om at genoplive turismen.

Men EU-landene er ikke parat til diskutere et vaccinepas, der skal gøre det muligt at rejse, hvis man har fået sine vaccinestik.

Det konstaterer både EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter et EU-topmøde på video torsdag aften.

Man vil dog arbejde videre med en ordning for ensartet dokumentering af vaccinering.

- Vi skulle være i stand til at blive enige om fælles elementer i et certifikat med medicinsk formål, siger Charles Michel.

Rejsepas eller vaccinepas er ikke aktuelt. Trods ønsket fra nogle EU-lande.

Ursula von der Leyen påpeger, at spørgsmålet om vaccinepas er vanskeligt, da det vil splitte befolkningerne i to. De vaccinerede og de ikke-vaccinerede.

Som eksempel nævner hun, at der vil være personer, der af sundhedsmæssige årsager ikke kan lade sig vaccinere.

- Vi skal skelne mellem selve dokumentationen. Det er medicinsk nødvendigt, og der eksisterer allerede en international standard.

- Det andet er, hvad certifikatet så kan bruges til, og det må vurderes meget nøje, siger von der Leyen.

Den diskussion må EU-landene tage, når "tiden er moden".

Hun tilføjer, at "alle" ikke nødvendige rejser "frarådes stærkt" i øjeblikket.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke blandt de stats- og regeringschefer, der presser på for et vaccinepas. Ikke endnu.

- Der er mange forskellige holdninger til det. Men mit eget temperament er nok, at vi skal bruge alle vores kræfter på at få vaccineret vores egne befolkninger, før vi begynder at tage hul på den diskussion for alvor, siger hun.

Hun påpeger, at man først lige er kommet i gang med at vaccinere mod coronavirus, efter at den første vaccine blev godkendt i EU ved juletid.

I nogle EU-lande er man dårligt begyndt af udrulle vaccineprogrammerne.

Mens ikke-nødvendige rejser bliver kraftigt frarådet, mener EU-cheferne samtidig, at grænserne bør holdes åbne af hensyn det indre marked.

På topmødet talte EU-landene om at indføre særlige regler for "mørkerøde zoner", hvor udbredelsen af coronasmitte er særlig stor.

Har man været i en af disse, er tanken at man skal have foretaget en coronatest og i øvrigt gå i karantæne.

Det system skal gælde, er tanken, for rejser mellem EU-lande.

/ritzau/