En forening, som Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, var med til at stifte, er blevet politianmeldt af myndighederne.

Det skriver Zetland fredag.

Politianmeldelsen kommer fra Indsamlingsnævnet, et uafhængigt nævn under Justitsministeriet, hvis medlemmer inkluderer en retspræsident og en politichef.

Indsamlingsnævnet har i flere måneder mistænkt foreningen, der bærer navnet "Foreningen af 8. januar 2021", for at have afleveret urigtige regnskaber to år i træk, skriver Zetland.

Foreningens formand, Anders Skovbølling, bekræfter over for Zetland, at foreningen er blevet politianmeldt, men han afviser, at foreningen har gjort noget forkert.

Frihedsbrevet og Zetland har tidligere fortalt, hvordan foreningen har haft til formål at indsamle millioner til Moderaterne uden at afsløre donorernes navne.

Juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller siger til mediet, at de tilgængelige oplysninger i sagen tyder på, at foreningen har brudt indsamlingsloven.

- Min vurdering er, at der er noget her, der ser ud til at være i strid med indsamlingsloven, og at der derfor er begået noget strafbart.

- Hvorvidt det så er tilfældet, har vi jo i første omgang politiet til at undersøge - og i sidste omgang domstolen til at afgøre, siger Sten Schaumburg-Müller.

Hverken Indsamlingsnævnet eller Københavns Politi vil svare på spørgsmål om anmeldelsen, og dens indhold er derfor indtil videre ikke tilgængeligt for offentligheden.

Overtrædelser af indsamlingsloven straffes sædvanligvis med bøde.

Lars Løkke Rasmussen har ifølge Zetland ikke ønsket at stille op til et interview.

/ritzau/

Et par er natten til fredag blevet dræbt i et russisk droneangreb i regionen Zaporizjzja i det sydlige Ukraine.

Det melder regionens militærchef, Ivan Fedorov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

De dræbte er en 49-årig mand og en 48-årig kvinde. De blev dræbt, da deres hjem i byen Vilnjansk blev angrebet, siger Ivan Fedorov.

En 14-årig dreng er desuden blevet såret i et separat angreb i centrum af Zaporizjzja, lød det tidligere natten til fredag fra Fedorov i et andet opslag.

Foreløbige oplysninger har indikeret endnu et russisk angreb på de yderlige forstæder til Ukraines næststørste by, Kharkiv, men der er endnu ingen meldinger om tilskadekomne.

Sådan lyder meldingen fra Kharkivs militærchef, Oleh Synjehubov, ifølge AFP.

Meldingerne om angrebene kommer, efter at russiske og ukrainske embedsmænd i denne uge holdt møder i Abu Dhabi med USA som mægler. Formålet med møderne var at afslutte den næsten fire år lange krig.

De to dages forhandlinger i Abu Dhabi førte til den første fangeudveksling i fire måneder. Parterne blev enige om at udveksle 314 krigsfanger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har ifølge AFP kaldt samtalerne komplicerede og opfordret til hurtigere fremskridt.

Han har videre sagt, at forhandlingerne vil forsætte i de kommende uger - sandsynligvis i USA. Det skriver Reuters.

Kampene mellem Rusland og Ukraine er genoptaget, efter at Rusland i sidste uge meddelte, at det havde accepteret en amerikansk anmodning om ikke at angribe den ukrainske hovedstad, Kyiv i syv dage. Pausen sluttede søndag.

Ukraine har beskyldt Rusland for bevidst at angribe energiinfrastruktur og forårsage strømafbrydelser, der har haft enorme konsekvenser i det krigshærgede land, hvori temperaturen i januar og februar har været langt under frysepunktet.

/ritzau/

Et par er natten til fredag blevet dræbt i et russisk droneangreb i regionen Zaporizjzja i det sydlige Ukraine.

Det melder regionens militærchef, Ivan Fedorov, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

De dræbte er en 49-årig mand og en 48-årig kvinde. De blev dræbt, da deres hjem i byen Vilnjansk blev angrebet, siger Ivan Fedorov.

En 14-årig dreng er desuden blevet såret i et separat angreb i centrum af Zaporizjzja, lød det tidligere natten til fredag fra Fedorov i et andet opslag.

Foreløbige oplysninger har indikeret endnu et russisk angreb på de yderlige forstæder til Ukraines næststørste by, Kharkiv, men der er endnu ingen meldinger om tilskadekomne.

Sådan lyder meldingen fra Kharkivs militærchef, Oleh Synjehubov.

Meldingerne om angrebene kommer, efter at russiske og ukrainske embedsmænd i denne uge holdt møder i Abu Dhabi med USA som mægler. Formålet med møderne var at afslutte den næsten fire år lange krig.

/ritzau/AFP

Der er for mange udenlandske ord i det danske sprog, som er udfordret af ord såsom "inshallah", "onboarding", "crazy", "sale" og "cringe" samt udtryk som "oh my god".

Nu skal det danske sprog fremtidssikres.

Det mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i hvert fald.

Derfor er regeringen sammen med SF og De Konservative blevet enige om en såkaldt sprogpakke, som skal værne om det danske sprog.

- Der er seks millioner danskere og lidt til, som taler dansk, og det er ikke en selvfølge, at det danske sprog består i fremtiden, hvis ikke vi er bevidste om at passe på sproget.

- Jeg har ikke noget imod, at sproget udvikler sig, men der har de seneste år været eksempler på, at der er sneget sig mange nye udtryk ind i det danske sprog, siger Engel-Schmidt.

Fra ministerens egen verden indkalder partier og ministerier ofte til et doorstep, som løst og hurtigt oversat er et kort pressemøde. Engel-Schmidt mener, at doorstep fremover skal kaldes for pressemøde.

Derfor skriver han et brev rundt til gruppeformændene i Folketinget med en opfordring til, at partierne og deres folkevalgte skal passe bedre på det danske sprog i hverdagen.

Selve sprogpakken indeholder en række tiltag. Blandt andet skal Dansk Sprognævn fremover have en "mere aktiv og sprogbeskyttende" rolle.

Det betyder, at Dansk Sprognævn skal skride ind, hvis eksempelvis en professionshøjskole vil hedde university college i stedet for. I det tilfælde skal Dansk Sprognævn række ud til professionshøjskolen og bede dem tænke sig om en ekstra gang over navnet.

- Det vil være en opfordring fra Dansk Sprognævn. Det er ikke et sprogpoliti, siger Engel-Schmidt.

Han vil også i DR og TV 2's publicservice-kontrakter have indskrevet, at de skal værne om det danske sprog.

Spørgsmål: Jakob Engel-Schmidt, er det danske sprog overhovedet i fare?

- Hvis vi ikke gør noget, er jeg bange for, at det danske sprog langsomt bliver devalueret, siger ministeren.

Spørgsmål: Hvad betyder det? Er det danske sprog truet på dets eksistens?

- Jeg synes, at det danske sprog er truet. Ja, siger Engel-Schmidt.

Spørgsmål: Hvad med Folketingssalen, hvor man i dag gerne må tale grønlandsk, hvad gør vi ved det?

- Det er så fint, i og med at der er repræsentanter fra to andre lande fra rigsfællesskabet, som gerne må tale grønlandsk og færøsk. Intet problem. Det er ikke det, der er med til at udvande det danske sprog, siger han.

Spørgsmål: Den her sprogpakke, Jakob Engel-Schmidt, er den ikke bare lidt cringe?

- Det er et udtryk, der virkelig trives blandt vores unge mennesker og er en blanding af pinlig og forfejlet. Og nej, jeg synes ikke, at sprogpakken er pinlig og forfejlet.

/ritzau/

For at komme tættere på det grønlandske folk og øge tilstedeværelsen i Arktis-området åbner Frankrig og Canada fredag hver sit konsulat i Nuuk.

Blandt andre Canadas udenrigsminister, Anita Anand, rejser til Nuuk for at markere åbningen af landets nye konsulat.

Under besøget skal udenrigsministeren ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq mødes med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

Torsdag holdt Anita Anand møde med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

De rejser sammen til Grønland, oplyste Lars Løkke torsdag aften på Instagram.

Også den britiske monarks repræsentant i Canada, generalguvernør Mary Simon, skal deltage i den officielle åbning af konsulatet.

Samtidig skal hun mødes med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Frankrigs planer om at åbne et konsulat blev afsløret af præsident Emmanuel Macron, da han besøgte Grønland i juni sidste år.

Dengang betonede han Frankrigs ambition om at komme tættere på det grønlandske folk.

- Vi har besluttet at åbne et nyt generalkonsulat her i Nuuk for at være tættere på jer og stå ved jeres side, sagde Macron.

Siden er krisen mellem Danmark, USA og Grønland intensiveret som følge af præsident Donald Trumps gentagne ytringer om at få Grønland i sin besiddelse.

Datoen for åbningen af Frankrigs konsulat blev fremlagt i januar af landets udenrigsminister, Jean-Noël Barrot.

I den forbindelse understregede udenrigsministeren, at USA skal stoppe med at lægge pres på Grønland.

- At angribe et andet Nato-medlem ville ikke give mening. Det ville tilmed være i strid med USA's interesser, sagde Jean-Noël Barrot.

Samme dag mødtes Lars Løkke og Vivian Motzfeldt med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i USA.

/ritzau/

Der er kun én vognbane farbar i sydgående retning på E45 nær afkørsel Hobro N, efter at en lastbil er væltet på grund af glat føre.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

- Den har sat sig i rabatten og ligger på tværs af nødsporet i det sydgående spor. Der er rednings- og bjærgningskøretøjer på vej derud, men der går noget tid med det i det her vejr, siger han.

Hverken lastbilchaufføren eller andre er kommet til skade i uheldet, lyder det videre.

- Der har været en ambulance ude at tilse ham, men det var ikke noget, der var behandlingskrævende, så han slap med skrækken, siger Jesper Sørensen.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 02.50. Det fandt sted mellem afkørsel Hobro N og rasteplads Senhøj på Nordjyske Motorvej ud for byen Døstrup.

Der er tale om et glatføreuheld som følge af vejret, siger vagtchefen.

- Jeg har ikke nogen tidshorisont på, hvor lang tid det er aktuelt.

- Vores beredskabsstab har udsendt råd og vejledninger angående vejret. Vi opfordrer til, at man tager sig i agt, følger vejrsituationen, kører i god tid og holder afstand, siger Jesper Sørensen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om snestorm og kraftigt snefald, der gælder fra torsdag middag og frem til fredag aften. Der er også udsendt et varsel om risiko for isslag på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

/ritzau/

USA's militær har dræbt to personer i et angreb på en mistænkt narkobåd i det østlige Stillehav torsdag.

Det skriver U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA's militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling, skriver militæret på X.

Det amerikanske militær betegner de to dræbte som narkoterrorister. De dræbtes nationalitet og køn bliver ikke oplyst.

Ingen amerikanske militærfolk er kommet noget til under angrebet, lyder det.

I opslaget deler militæret også en sort-hvid video, der angiveligt viser angrebet. Her kan man se en båd, der bliver ramt på havet og efterfølgende bryder i brand.

USA har siden september sidste år bombet en række påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og Stillehavet for at stoppe narkosmugling mod USA. Ifølge nyhedsbureauet AFP har militæret udført flere end 30 forskellige angreb.

Mindst 128 mennesker er blevet dræbt i angrebene, skriver AFP.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene. Og det har mødt kritik fra blandt andet FN.

Fra flere rettighedsgrupper og menneskerettighedseksperter i FN har det lydt, at angrebene kan være i strid med international lov.

Angrebene på fartøjer i Stillehavet og Det Caribiske Hav er ifølge USA en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA's præsident, Donald Trump, og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

/ritzau/

USA's militær har dræbt to personer i et angreb på en mistænkt narkobåd i det østlige Stillehav torsdag.

Det skriver U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA's militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling, skriver militæret på X.

Det amerikanske militær betegner de to dræbte som narkoterrorister. De dræbtes nationalitet og køn bliver ikke oplyst.

Ingen amerikanske militærfolk er kommet noget til under angrebet, lyder det.

I opslaget deler militæret også en sort-hvid video, der angiveligt viser angrebet. Her kan man se en båd, der bliver ramt på havet og efterfølgende bryder i brand.

USA har siden september sidste år bombet en række påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og Stillehavet for at stoppe narkosmugling mod USA. Ifølge nyhedsbureauet AFP har militæret udført flere end 30 forskellige angreb.

Mindst 110 mennesker er blevet dræbt i angrebene, skriver AFP.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene. Og det har mødt kritik fra blandt andet FN.

Fra flere rettighedsgrupper og menneskerettighedseksperter i FN har det lydt, at angrebene kan være i strid med international lov.

Angrebene på fartøjer i Stillehavet og Det Caribiske Hav er ifølge USA en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA's præsident, Donald Trump, og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

/ritzau/

Den norske prinsesse Ingrid Alexandra, der en dag skal overtage tronen efter sin far, kronprins Haakon, langer i et privat opslag på det sociale medie Instagram hårdt ud efter medierne.

Det skriver det norske medie NRK.

- Jeg valgte at poste det her. Fordi jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig. Hvornår er nok nok?, spørger hun i opslaget.

I opslaget, der er delt på en privat Instagram-konto med omkring 800 følgere, nævner hun sin halvbror, Marius Borg Høiby, og sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, sin far, kronprins Haakon, og sin bror, prins Sverre Magnus.

- Det handler ikke om nogen sag, ikke Marius, ikke mor eller far eller Magnus. Det handler om personangreb. Det kunne gælde hvem som helst. Men det gælder ofte os, skriver prinsessen.

Hun skriver ifølge NRK også, at "det er vigtigt ikke at fremsætte beskyldninger, som du ikke har noget grundlag for".

NRK specificerer i artiklen, at det ikke fremgår tydeligt af opslaget, om prinsessen refererer til nogen specifikke beskyldninger.

Det norske kongehus har været i modvind den seneste tid, eftersom der i sidste uge blev udgivet nye dokumenter relateret til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

I 2008 blev Epstein dømt for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig og døde i fængslet i 2019, mens han stod anklaget i en sag om menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige.

Af dokumenterne fremgik det, at kronprinsesse Mette-Marit havde et tættere forhold til den dømte sexforbryder, end hun tidligere havde givet udtryk for.

I dokumenterne er lange korrespondancer over flere år, og kronprinsessen og Epstein udvekslede ifølge dokumenterne billeder samt mødtes adskillige gange flere steder i verden.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har desuden været i mediernes søgelys i en straffesag.

Tirsdag begyndte en retssag imod ham for voldtægt af fire forskellige kvinder, seksuelt krænkende adfærd, vold, hensynsløs adfærd og mishandling i nære relationer.

Han har erklæret sig skyldig i flere tiltalepunkter mod ham såsom at køre uden kørekort, brud på besøgsforbud og grov narkotikaovertrædelse - men afviser de mest alvorlige anklager.

Høiby blev søndag aften anholdt og varetægtsfængslet i fire uger for nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af besøgsforbud og kropskrænkelse, der skulle være blevet begået i weekenden forinden.

Torsdag kom det frem under retssagen, at han havde søgt på sit eget navn og ordet "voldtægt" på Google, inden han blev sigtet for overgreb.

Det kom også frem, at han har set porno, hvor voldtægt og bevidstløshed har været de centrale temaer.

/ritzau/

USA's militær har dræbt to personer i et angreb på en mistænkt narkobåd i det østlige Stillehav torsdag.

Det skriver U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA's militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling, skriver militæret på X og deler en video af det formodede angreb.

Det amerikanske militær betegner de to dræbte som "narkoterrorister".

USA har siden september sidste år bombet en række mistænkte narkobåde i Det Caribiske Hav og Stillehavet for at stoppe narkosmugling mod USA.

Adskillige mennesker er blevet dræbt i angrebene, som har mødt kritik af blandt andet FN.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

/ritzau/

Demokraterne i USA presser på for at få indført begrænsninger for immigrationsmyndigheden ICE, men indtil videre går det sløvt med at samle opbakning fra de republikanske medlemmer af Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed ser det ud til at blive svært for de amerikanske politikere at blive enige om en aftale, der skal forlænge finansieringen til ministeriet for indenlandsk sikkerhed (DHS), skriver nyhedsbureauet.

ICE hører under ministeriet for indenlandsk sikkerhed, hvis nuværende finansiering udløber fredag den 13. februar.

Da USA's præsident, Donald Trump, tirsdag aften kunne sætte sin underskrift på en budgetaftale, efter at aftalen var blevet vedtaget i begge Kongressens kamre, var bevillingen til DHS ikke inkluderet.

Forhandlingerne om finansieringen af ministeriet brød sammen, efter at to civile - Renee Good og Alex Pretti - blev dræbt af føderale betjente fra ICE og grænsepolitiet ved to forskellige episoder i Minneapolis i januar.

Sidenhen har demokrater i Repræsentanternes Hus krævet, at DHS ændrer måden, hvorpå immigrationsmyndighederne håndterer immigranter.

Senatets republikanske majoritetsleder, John Thune, kalder torsdag demokraternes krav til begrænsninger for ICE for urealistiske, skriver nyhedsbureauet AP.

Begynder demokraterne ikke at samarbejde med deres republikanske kollegaer og Det Hvide Hus, kan ministeriet miste sine bevillinger i den kommende uge, advarer han.

- Det her er ikke en situation, hvor republikanerne bare kommer til at acceptere en liste med krav fra Demokraterne, siger Thune til AP og fortsætter:

- Den eneste måde, hvorpå der kan gennemføres reformer af ICE, er at blive enige om et lovforslag.

Thune siger desuden, at de to partier på nuværende tidspunkt er "langt fra" at have nået en sådan aftale.

Demokraterne offentliggjorde onsdag en liste med 10 krav til begrænsninger for immigrationsmyndighedernes betjente.

Kravene lyder blandt andet, at betjentene ikke må bære maske, ikke må gå ind på privat ejendom uden en retskendelse, og at de skal vise ID, hvis de bliver bedt om det.

/ritzau/

Den norske prinsesse Ingrid Alexandra, der en dag skal overtage tronen efter sin far, kronprins Haakon, langer i et privat opslag på det sociale medie Instagram hårdt ud efter medierne.

Det skriver det norske medie NRK.

- Jeg valgte at poste det her. Fordi jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig. Hvornår er nok nok?, spørger hun i opslaget.

I opslaget, der er delt på en privat Instagram-konto med omkring 800 følgere, nævner hun sin halvbror, Marius Borg Høiby, og sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, sin far, kronprins Haakon, og sin bror, prins Sverre Magnus.

- Det handler ikke om nogen sag, ikke Marius, ikke mor eller far eller Magnus. Det handler om personangreb. Det kunne gælde hvem som helst. Men det gælder ofte os, skriver prinsessen.

Hun skriver ifølge NRK også, at "det er vigtigt ikke at fremsætte beskyldninger, som du ikke har noget grundlag for".

NRK specificerer i artiklen, at det ikke fremgår tydeligt af opslaget, om prinsessen refererer til nogen specifikke beskyldninger.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps administration har torsdag lanceret en hjemmeside, der skal give indbyggere i USA adgang til receptpligtig medicin til lavere priser.

Det fortæller Trump tidligt natten til fredag på et pressemøde, der bliver sendt direkte på Det Hvide Hus' hjemmeside.

- I vil se tal, som I ikke vil tro på, siger Trump på pressemødet.

Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy og diabetesmiddel Ozempic fremgår på hjemmesiden, ligesom Trump nævner den danske medicinalvirksomhed på pressemødet.

- Novo Nordisk kommer til at sænke priserne kraftigt, siger den amerikanske præsident.

Den danske medicinalvirksomhed er blandt i alt 16 virksomheder, der i løbet af de seneste måneder har indgået aftaler med Trumps administration om at sænke priserne på deres lægemidler i USA.

De receptpligtige midler vil både blive solgt til lavere priser gennem den offentlige sygeforsikring Medicaid og på den netop lancerede hjemmeside, TrumpRx.gov.

Til gengæld vil virksomhederne slippe for at skulle betale amerikansk importtold, skriver Reuters.

Ifølge Trumps administration vil amerikanere i gennemsnit skulle betale mellem 149 til 350 dollar om måneden mindre for deres receptpligtige medicin. Det svarer til mellem 945 og 2220 kroner.

På den nye hjemmeside fremgår det, at den laveste dosis af Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy gennem hjemmesiden vil koste 349 dollar om måneden.

Uden brug af hjemmesiden og uden dækning af en forsikring ligger prisen ifølge hjemmesiden på 1349 dollar, hvilket svarer til omkring 8555 kroner.

Lægemidlerne kan ikke købes direkte på den nye platform. Hjemmesiden vil i stedet fungere som en slags mellemmand, der forbinder forbrugere direkte med lægemiddelproducenterne, skriver CNN.

Ifølge både CNN og nyhedsbureauet Reuters er det dog uklart, hvor meget de amerikanske forbrugere reelt kommer til at spare.

Hjemmesiden er tiltænkt de amerikanere, der ikke allerede er tilmeldt Medicare eller en lignende offentlig forsikring.

Eksperter siger til CNN, at priserne på blandt andet vægttabsmedicin, der ikke er bredt dækket af forsikringsselskaberne i USA, vil blive mere overkommelige.

Når det gælder mange andre typer receptpligtig medicin, vil mange forbrugere kunne slippe billigere, hvis de går gennem deres forsikring, vurderer eksperterne.

/ritzau/

Natos forsvarsministre vil sandsynligvis drøfte tiltag til at styrke sikkerheden omkring Grønland, når de mødes næste uge i Bruxelles.

Det fortæller Storbritanniens forsvarsminister, John Healey.

Mødet bliver afholdt i Belgiens hovedstad torsdag 12. februar og bliver ledet af Natos generalsekretær, Mark Rutte.

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange sagt, at han ønsker at overtage Grønland, og han har beskyldt de europæiske allierede - herunder Danmark - for ikke at have sikret området tilstrækkeligt.

Trumps udtalelser har udløst en diplomatisk strid mellem USA, Danmark og Grønland og har belastet Nato-alliancen.

Spændingerne er aftaget, efter at Natos generalsekretær meddelte, at han havde drøftet med Trump, hvordan Nato-landene kunne samarbejde om sikkerheden i Arktis. Detaljerne i denne rammeaftale er dog stadig uklare.

Nato er allerede begyndt at planlægge Nato-missionen "Arctic Sentry", der beskrives som en mission for øget overvågning i regionen.

Nato-missionen er en måde "for os som Nato-lande at vise præsident Trump, at vi allerede er i gang med at øge sikkerheden omkring Grønland, og at vi accepterer og er enige i, at han har en legitim sikkerhedsbekymring", siger Healey.

- Trump har påpeget en udfordring. Det, vi viser ham, er, at Nato allerede arbejder på dette, siger den britiske forsvarsminister og tilføjer, at Nato-landene vil intensivere indsatsen yderligere.

- Jeg forventer flere drøftelser på Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles i næste uge, lyder det.

Der er endnu ikke noget officielt program for mødet mellem Natos forsvarsministre.

USA mener, at Danmark har investeret alt for lidt i sikkerhed sammenlignet med Rusland og Kina.

Det sagde USA's vicepræsident, J.D. Vance, natten til torsdag i The Megyn Kelly Show.

Han mener, at landet skal have noget til gengæld, når det vil komme til undsætning, hvis et af Natos missilforsvarssystemer skulle blive påvirket af russerne eller kineserne.

- Men det får vi ikke noget for. Det er en unfair situation. USA har ikke noget ejerskab over Grønland, og vi får ikke nogen af fordelene.

- Så lad os omskrive reglerne lidt: Hvis USA skal forsvare hele verdens missilforsvarssystemer, så skal vi også have noget til gengæld, sagde J.D. Vance.

/ritzau/Reuters

Blodspor fra 84-årige Nancy Guthrie, som er mor til en landskendt tv-vært i USA, er blevet fundet på verandaen ved kvindens hjem i Tucson i den amerikanske delstat Arizona.

Det fortæller den lokale sherif Chris Nanos på et pressemøde torsdag på baggrund af indledende DNA-test.

Nancy Guthrie forsvandt fra sit hjem for få dage siden. Hun blev sidst set den 31. januar, da hun blev sat af ved sin bolig i Tucson af familiemedlemmer efter at have spist middag med dem.

Dagen efter blev hun meldt savnet.

Efterforskerne formoder, at den forsvundne kvinde stadig er i live.

- Lige nu tror vi, at Nancy stadig er derude. Vi vil have hende hjem, siger Chris Nanos til journalister torsdag.

Nancy Guthrie kunne ikke have forladt sit hjem uden hjælp, da hun er meget dårligt gående. Det fik efterforskerne til at konkludere, at hun var blevet bortført.

Nancy Guthrie er mor til Savannah Guthrie, som er blandt USA's mest kendte tv-værter - blandt andet på grund af sin rolle som vært på NBC-programmet Today, som hver morgen serverer nyheder til millioner af amerikanere.

Sagen har fået massiv medieopmærksomhed i særligt amerikanske medier, hvor snesevis af journalister og tv-hold er strømmet til den ellers stille forstad i byen, hvor kvinden bor.

Den ældre kvindes helbred er i fare, da hun tager medicin.

- Hun har brug for daglig medicin. Vi ved ikke, om hun får sin medicin. Det kan i sig selv vise sig at være dødeligt, siger Chris Nanos ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sheriffen siger i et andet interview med CNN, at han straks satte sine drabsefterforskere på sagen, da familien fortalte ham, hvad der var sket. Det bliver beskrevet som et usædvanligt skridt, da der ikke er fundet noget lig.

USA's præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har talt med Savanna Guthrie for at sige til hende, at alle føderale retshåndhævende myndigheder vil stå til familiens og de lokale efterforskeres rådighed.

Savanna Guthrie offentliggjorde onsdag en video online, hvor hun bønfaldt om, at hendes mor kunne komme hjem. Hun opfordrede den eller dem, der måtte holde hendes mor fanget, om at række ud til familien.

Et påstået brev om løsesum er i denne uge blevet sendt til flere amerikanske medier og bliver i øjeblikket undersøgt af FBI. Ægtheden af brevet er endnu ikke fastslået.

FBI har udlovet en dusør på 50.000 dollar for afgørende oplysninger i sagen.

/ritzau/Reuters

USA's præsident Donald Trumps administration har torsdag lanceret en hjemmeside, der skal give indbyggere i USA adgang til receptpligtig medicin til lavere priser.

Det fortæller Trump tidligt natten til fredag på et pressemøde, der bliver sendt direkte på Det Hvide Hus' hjemmeside.

Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy og diabetesmiddel Ozempic fremgår på hjemmesiden, ligesom Trump nævner den danske medicinalvirksomhed på pressemødet.

- Novo Nordisk kommer til at sænke priserne kraftigt, siger den amerikanske præsident.

/ritzau/