Forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) får adgang til at gengive udtalelser fra møder om Afghanistan i Det Udenrigspolitiske Nævn. Men politikerne bag udtalelserne vælger selv, om de vil fremstå med navns nævnelse.

Det har et flertal i Folketingets Præsidium besluttet på et møde, meddeler Folketinget torsdag til Ritzau.

Præsidiet følger dermed indstillingen fra Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Adgangen bliver altså givet på den betingelse, at ministre og medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn, som har deltaget i møderne, giver samtykke til, at deres udtalelser kan gengives med navns nævnelse.

- I de tilfælde, hvor der ikke gives samtykke, kan forskerne stadig benytte materialet i anonymiseret form. Det kan for eksempel ske ved at gengive synspunkter uden at knytte dem til konkrete personer, skriver Folketinget.

Normalt får forskere først efter tidligst 30 år adgang til at bruge fortrolige optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Det er ikke den rigtige beslutning, men sådan ender det. Selvfølgelig burde de, der har ansvaret, kunne tåle, at deres navn nævnes, men det er der ikke enighed om og flertal for, siger folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) til Berlingske.

Han er nyvalgt formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og sidder også i Præsidiet.

- Derfor har vi – og jeg – haft to muligheder: Helt at droppe undersøgelsen eller leve med det kompromis, der betyder, at politikere kan få fjernet deres navn, hvis de ønsker det, og den sidste løsning er så trods alt den bedste, siger han.

Blandt de ministre, der får mulighed for kun at fremstå med citater i anonymiseret form, er nuværende formand for Folketinget Søren Gade (V), der er formand for Folketingets Præsidium.

Søren Gade var forsvarsminister fra 2004 til 2010, hvor den danske indsats i Afghanistan var i gang.

Søren Gade har afvist at lade sig interviewe til udredningen, som Folketinget i 2021 bad Diis om at lave.

Den amerikanskledede koalition, som gik ind i Afghanistan i 2001, forlod landet igen i 2021. Danmark var med i alle årene.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet.

44 danskere døde i Afghanistan: 37 som følge af direkte kamphandlinger og syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Folketinget har i dag en samtykkeordning fra 2020. Den betyder, at Folketingets ledelse i præsidiet kan sige nej til at offentliggøre materiale, selv om det ikke vurderes at skade Danmarks sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.

Præsidiets beslutning gælder udelukkende udredningen om den danske civile og militære indsats i Afghanistan.

- Den vil ikke lægge linjen for lignende ønsker om at bruge optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn til udredninger eller andre forskningsmæssige formål, oplyser Folketinget.

/ritzau/

En fører af et løbehjul er torsdag eftermiddag blevet alvorligt kvæstet i en trafikulykke i Hurup ved Thisted.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV Midtvest, at den mandlige fører kom fra gågaden og kørte ud foran en personbil, der kørte på Søndergade.

En bil rammer manden med 40-50 kilometer i timen. Føreren af løbehjulet er blevet fløjet med lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital. Hans tilstand er kritisk.

Der var ikke noget lyskryds, så føreren af løbehjulet er kørt direkte ud på vejen, oplyser politiet til Ritzau.

De nærmere omstændigheder skal nu undersøges af en bilinspektør.

/ritzau/

Forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) får adgang til at gengive udtalelser fra møder om Afghanistan i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det har et flertal i Folketingets Præsidium besluttet på et møde, meddeler Folketinget torsdag til Ritzau.

Præsidiet følger dermed indstillingen fra Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Adgangen til udtalelserne bliver dog givet på den betingelse, at ministre og medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn, som har deltaget i møderne, giver samtykke til, at deres udtalelser kan gengives med navns nævnelse.

- I de tilfælde, hvor der ikke gives samtykke, kan forskerne stadig benytte materialet i anonymiseret form. Det kan for eksempel ske ved at gengive synspunkter uden at knytte dem til konkrete personer, skriver Folketinget.

Folketinget har i dag en samtykkeordning fra 2020. Den betyder, at Folketingets ledelse i præsidiet kan sige nej til at offentliggøre materiale, selv om det ikke vurderes at skade Danmarks sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.

Præsidiets beslutning gælder udelukkende udredningen om den danske civile og militære indsats i Afghanistan.

- Den vil ikke lægge linjen for lignende ønsker om at bruge optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn til udredninger eller andre forskningsmæssige formål, oplyser Folketinget.

Danmark gik med i den militære indsats i Afghanistan i 2001 og var med frem til 2021.

/ritzau/

Forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) får adgang til at gengive udtalelser fra møder om Afghanistan i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det har et flertal i Folketingets Præsidium besluttet på et møde, meddeler Folketinget torsdag til Ritzau.

Adgangen til udtalelserne bliver dog givet på den betingelse, at ministre og medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn, som har deltaget i møderne, giver samtykke til, at deres udtalelser kan gengives med navns nævnelse.

- I de tilfælde, hvor der ikke gives samtykke, kan forskerne stadig benytte materialet i anonymiseret form. Det kan for eksempel ske ved at gengive synspunkter uden at knytte dem til konkrete personer, skriver Folketinget.

Beslutningen gælder udredningen om den danske civile og militære indsats i Afghanistan.

/ritzau/

Karoline Leavitt, der er pressetalsperson for Det Hvide Hus, og hendes mand har udvidet familien med endnu et medlem.

Således har hun og hendes mand, Nicholas Riccio, fået en datter.

Det skriver Karoline Leavitt på det sociale medie X.

Datteren, der har fået navnet Viviana, blev født 1. maj.

- 1. maj sluttede Viviana aka. "Vivi" sig til vores familie, og vores hjerter eksploderede med det samme med kærlighed.

- Hun er perfekt og sund, og hendes storebror vænner sig med stor glæde til livet med sin nye lillesøster. Vi nyder hvert et øjeblik i denne lykkelige babyboble, skriver Karoline Leavitt.

Leavitt og hendes mand har i forvejen sønnen Nicholas, som altså deler fornavn med sin far.

Karoline Leavitt nåede ikke at få ret mange dage på barsel, før hendes datter meldte sin ankomst.

Egentlig skulle Leavitt være gået på barsel den 24. april, men efter at en mand affyrede skud under korrespondentmiddagen på Hilton Hotel i Washington D.C. om aftenen den 25. april, trådte hun ind i rollen som talsperson igen.

Blandt gæsterne ved middagen var USA's præsident, Donald Trump, hans hustru, Melania Trump, foruden en lang række journalister, der dækker Det Hvide Hus, samt Karoline Leavitt og hendes mand.

27. april holdt Leavitt sit sidste pressemøde i Det Hvide Hus, inden hun fire dage senere fødte sin datter.

Ingen af gæsterne blev såret ved angrebet på Hilton Hotel. En ansat i sikkerhedstjenesten Secret Service blev ramt af skud, men slap uden alvorlige skader takket være en skudsikker vest.

Karoline Leavitt er 28 år og har været pressetalsperson for Det Hvide Hus, siden Trump blev genindsat som præsident i januar 2025.

/ritzau/

Karoline Leavitt, der er pressetalsperson for Det Hvide Hus, og hendes mand har udvidet familien med endnu et medlem.

Således har hun og hendes mand, Nicholas Riccio, fået en datter.

Det skriver Karoline Leavitt på det sociale medie X.

Datteren, der har fået navnet Viviana, blev født 1. maj.

- 1. maj sluttede Viviana aka. "Vivi" sig til vores familie, og vores hjerter eksploderede med det samme med kærlighed.

- Hun er perfekt og sund, og hendes storebror vænner sig med stor glæde til livet med sin nye lillesøster. Vi nyder hvert et øjeblik i denne lykkelige babyboble, skriver Karoline Leavitt.

Leavitt og hendes mand har i forvejen sønnen Nicholas, som altså deler fornavn med sin far.

/ritzau/

Spansk politi har beslaglagt 30 ton kokain fra lasten på et fragtskib ud for De Kanariske Øer.

Det oplyser Spaniens højesteret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters er der tale om den største kokainfangst i Europa nogensinde.

Kokainen har en anslået værdi på 812 millioner euro - svarende til cirka seks milliarder kroner.

Skibets 23 personer store besætning er blevet anholdt.

De spanske myndigheder afslørede den ulovlige last, da skibet blev stoppet 1. maj. Oplysningerne om beslaglæggelsen er først blevet bekræftet af de spanske myndigheder torsdag.

Skibet med navnet "Arconian" sejler under Comorernes flag og lagde ifølge data fra overvågningssiden Vesselfinder.com senest til i havnen i Freetown i Sierra Leone i Vestafrika og havde kurs mod Benghazi i Libyen.

Det er myndighedernes teori, at kokainen skulle transporteres fra fragtskibet med speedbåde til det spanske fastland.

Spansk politi gennemførte aktionen mod skibet ved De Kanariske Øer sammen med myndigheder fra både USA og Holland.

Besætningen tilbageholdes uden mulighed for løsladelse mod betaling af kaution. Det skyldes ifølge den spanske højesteret sagens alvor, risiko for at besætningsmedlemmerne vil flygte, og risiko for at de vil begå yderligere kriminalitet, mens sagen efterforskes.

Den hidtil største beslaglæggelse af kokain, som er sket i Europa, blev foretaget af tysk politi i juni 2024.

Her blev 25 ton af det ulovlige stof beslaglagt på havnen i Hamburg.

Spaniens egen rekord har hidtil været en kokainfangst på 13 ton, der sidste år blev fundet i en last med bananer fra Ecuador. Kokainen blev beslaglagt af de spanske myndigheder i Algeciras, der ligger vest for Gibraltar.

Til sammenligning blev der i Danmark i 2024 beslaglagt 2,375 ton i løbet af et helt år. Tallet er fra den seneste opgørelse, som National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har offentliggjort.

/ritzau/

Spansk politi har beslaglagt et skib med 30 ton kokain i lasten ud for De Kanariske Øer.

Det oplyser Spaniens højesteret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters er der tale om den største kokainfangst i Europa nogensinde.

Kokainen har en anslået værdi på 812 millioner euro - svarende til cirka seks milliarder kroner.

Skibets 23 personer store besætning bliver tilbageholdt.

De spanske myndigheder afslørede den ulovlige last, da skibet blev stoppet 1. maj. Oplysningerne om beslaglæggelsen er først blevet bekræftet af de spanske myndigheder torsdag.

Skibet sejler under Comorernes flag.

/ritzau/

En lastbil og en traktor var torsdag ved middagstid involveret i en trafikulykke på Tylstrupvej nord for Aalborg.

Det oplyser vagtchef Martin Møller ved Nordjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 12.15.

Føreren af traktoren var efter ulykken fastklemt under lastbilen, og politiet og beredskabet arbejdede på at få ham fri.

Sidst på eftermiddagen oplyser politiet, at manden er blevet kørt til hospitalet, men der er ikke oplysninger om hans tilstand.

Der kan heller ikke siges noget nærmere om ulykkens omstændigheder, lyder det. Forløbet skal undersøges af en bilinspektør.

Føreren af lastbilen er ikke kommet alvorligt til skade, siger Martin Møller.

Ifølge P4 Trafik var Tylstrupvej efter ulykken helt spærret mellem Tylstrup og Ravnstrup.

Tylstrup ligger cirka 20 kilometer nord for Aalborg.

/ritzau/

En sag mod to rockere om bestilling og forberedelse af et drab i København skal gå om på grund af en fejl i byretten.

Det har Østre Landsret besluttet torsdag.

Landsdommerne har ophævet en dom afsagt af Københavns Byret og har hjemvist den til fornyet behandling, oplyser forsvareren for den ene af mændene.

- Det er en ulykkelig situation, siger advokat Michael Juul Eriksen.

Hverken han, den anden forsvarer, advokat Jane Ranum, eller anklagemyndigheden mente, at sagen skulle sendes tilbage til byretten. Men landsretten har altså en anden opfattelse.

- Vi må tage dommen til efterretning, der er ikke andet at gøre, siger senioranklager Henrik Aagaard fra Statsadvokaten i København.

Sidste sommer tilstod de to mænd over for en dommer i Københavns Byret, at de havde bestilt en ung svensker til at begå drab på et bandemedlem af Loyal To Familia på Blågårds Plads i København.

På grund af en tilfældighed blev der ikke løsnet skud mod nogen.

På Griffenfeldtsgade stoppede betjente svenskeren. Under visitationen af ham opdagede de en pistol med 12 patroner i magasinet og en patron i kammeret.

På hans telefon lå en beskrivelse af opgaven. "Hit the first guy you see that look like af gangmember", stod der blandt andet ("Skyd den første fyr du ser som ligner et bandemedlem").

En dommer i byretten idømte 8. juli den ene, Lucas Møller Birch Hansen, fængsel i 16 år, mens den anden, Abdullah Cakici, fik fængsel i 15 år og otte måneder.

De to er fra gruppen AK81 og Hells Angels.

Desuden blev der truffet en retshistorisk afgørelse. Abdullah Cakici blev frakendt sit danske statsborgerskab. Det er første gang, at en domstol har taget et sådant skridt i en sag om bandekriminalitet.

Afgørelsen blev af de to anket til landsretten for at få en mildere dom. Og torsdag var det så meningen, at landsdommerne skulle vurdere sanktionen, men så langt kom man ikke.

Landsretten mener angiveligt, at byretsdommeren fejlede, fordi han gik for dybt ind i en vurdering af, om planen om at begå drab var omfattet af en særlig bandeparagraf i straffeloven.

Sidst på eftermiddagen torsdag har landsretten endnu ikke offentliggjort noget på sin hjemmeside om den opsigtsvækkende dom.

Hvornår byretten kan behandle sagen på ny, vil først blive aftalt senere.

For kort tid siden besluttede Københavns Byret i en anden sag om flere drabsforsøg, at også den proces skulle begynde forfra. Det skyldtes, at to dommere fandt, at de var inhabile.

/ritzau/

I den hidtil største straffesag om falske fakturaer, som blev fremstillet for at dække over sort arbejde, løb fortjenesten ved kriminaliteten op i cirka 46,6 millioner kroner.

Det er det samlede beløb, som Østre Landsret har besluttet at konfiskere som udbytte hos de mænd, som drev en kriminel servicevirksomhed, der af landsretten betegnes som professionel.

De medvirkede til håndværkeres og andres skatte- og momssnyd og sørgede også for hvidvask af enorme beløb.

I dommen, der blev afsagt tirsdag, blev 11 mænd idømt ubetinget fængsel, mens ejendomsselskabet S. A. Aps i Dragør fik en bøde på 65 millioner kroner.

Afgørelsen indebærer, at landsretten er kommet frem til en anderledes vurdering af profittens størrelse, end da Københavns Byret tog stilling.

Byretten besluttede nemlig at konfiskere i alt cirka 62 millioner kroner i udbytte hos de implicerede, da der blev afsagt dom i august 2022.

Syv af de tiltalte fik i landsretten samme straf som i byretten, straffen blev skærpet til fire personer, mens to fik en lidt mildere reaktion i sagen, som politiet oprindeligt kaldte "Operation Greed".

Hovedmanden i sagen, 52-årige Naveed Anwar fra Dragør, scorede 26,5 millioner kroner på de strafbare arrangementer. Han er idømt fængsel i syv år.

Hans lillebror, der også drev hoteller i København og i Brøndby, tjente ifølge landsretten 8,8 millioner kroner.

I 2016, mens kriminaliteten stod på, ankom Naveed Anwar i øvrigt i en Bentley til møder om gældssanering i Sø- og Handelsretten. Det vakte også opsigt, at han fremviste Louis Vuitton-tasker og dyre designerure.

I landsretten har den muskuløse mand blandt andet været iført tøj fra Christian Dior. Her har han også oplyst, at han nu står med en gæld på cirka 500 millioner kroner.

I 12 selskaber blev der fremstillet i alt 5747 falske fakturaer til håndværkere og andre, der havde brug for at skjule indtægter fra sort arbejde.

I alt blev 850 kunder betjent.

Landsretten har fastslået, at flere af deltagerne i det kriminelle netværk med produktionen af de falske fakturaer deltog i skatte- og momsunddragelse for i alt 295 millioner kroner.

Til netværket var også knyttet fire mænd fra vekselkontorer i det indre København.

De håndterede enorme beløb fra kunderne og gjorde sig dermed skyldige i hvidvask.

/ritzau/

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har torsdag på Facebook reageret skarpt på en historie om, at en angiveligt amerikansk mand i Nuuk skulle have spurgt tilfældige mennesker på gaden om, hvorvidt de vil skrive under på en erklæring om, at Grønland kan blive en del af USA.

Som modydelse har manden angiveligt tilbudt 200.000 dollar, knap 1,3 millioner kroner.

- En udenlandsk person tilbyder penge for en underskrift for at indlemme Grønland i et andet land. Det er ikke bare dybt bekymrende. Det er uanstændigt, skriver Jens-Frederik Nielsen.

- Sådan behandler man ikke et folk. Og sådan taler man ikke om et land. Vi er et demokratisk samfund. Vores fremtid bliver ikke forhandlet i en taxa. Og den bliver ikke købt med penge. Jeg tager skarpt afstand fra den her form for adfærd, skriver regeringschefen.

Det grønlandske medie Sermitsiaq har beskrevet, hvordan den angiveligt amerikanske mand skulle have henvendt sig til mindst to personer med tilbuddet.

En borger fortæller til mediet, hvordan han hjalp den amerikanske mand med at finde vej til mandens hotel i Nuuk. Og så kom manden med et tilbud, fortælles det.

- Som jeg kan se det, så har han en stak papirer, blanketter man skal udfylde for at afgive en slags stemme.

- Manden oplyste mig om, at hvis jeg sagde ja til tilbuddet, så ville jeg modtage 200.000 dollars til januar næste år, fortalte borgeren onsdag til Sermitsiaq.

Borgeren afslog tilbuddet.

Grønland har længe været i verdens søgelys, fordi USA's præsident, Donald Trump, har ytret sit store ønske om at få øen på amerikanske hænder.

De amerikanske tilnærmelser er dog gang på gang blevet afvist af Jens-Frederik Nielsen og fungerende statsminister i Danmark Mette Frederiksen (S).

/ritzau/

Der er indtil videre bekræftet fem tilfælde af hantavirus ud af otte mistænkte tilfælde i forbindelse med et udbrud på krydstogtskibet MV "Hondius".

Det siger generalsekretær for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Tedros Adhanom Ghebreyesus på et pressemøde torsdag eftermiddag i Genève.

Risikoen for smitte i den brede offentlighed er fortsat lav, understreger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- Mens dette er en alvorlig hændelse, vurderer WHO, at risikoen for offentlighedens sundhed er lav, siger generalsekretæren.

Blandt de bekræftede og formodede smittede er tre personer afgået ved døden. Der er tale om et hollandsk ægtepar - en mand og en kvinde - som døde henholdsvis 11. og 26. april, samt en tysk kvinde, som døde 2. maj.

Ægteparret rejste gennem flere lande i Sydamerika for at se på fugle, inden parret steg om bord på krydstogtskibet, som sejlede fra Argentina 1. april.

- De rejste gennem Argentina, Chile og Uruguay på en fuglekiggertur, som omfattede besøg på steder, hvor den type rotter, der bærer virusset, befinder sig, siger WHO's generalsekretær.

Mennesker bliver typisk smittet med hantavirus, hvis de kommer i kontakt med urin, afføring eller spyt fra smittede gnavere som rotter og mus.

- Den type af hantavirus, som denne sag handler om, er Andes-virus, som findes i Latinamerika og er den eneste type, der vides at kunne smitte i begrænset omfang mellem mennesker, siger Ghebreyesus.

Krydstogtskibet, som de smittede alle har sejlet med, har aktuelt kurs mod De Kanariske Øer efter at have ligget for anker ved Kap Verde.

Efter at det afgik fra det sydlige Argentina 1. april, satte det kurs mod øen Sankt Helena, som er et oversøisk britisk territorium i Atlanterhavet.

Derefter sejlede skibet mod Kap Verde, der ligger ud for Vestafrika.

På pressemødet, som finder sted i WHO's hovedkvarter i Schweiz, deltager flere af organisationens talspersoner.

De bliver spurgt af en journalist, om det aktuelle udbrud af hantavirus bør klassificeres som en epidemi eller en pandemi.

Chefen for WHO's afdeling for håndtering af akutte sundhedsoperationer, Abdirahman Sheik Mahamud, påpeger, at der er tale om smitte i et afgrænset område, hvor der har været tæt kontakt mellem mennesker.

- Vi forventer ikke en stor epidemi med den erfaring, som vores medlemsstater har, og de tiltag, som de har iværksat. Vi tror ikke, at dette vil føre til en efterfølgende kæde af smitteoverførsel, siger Mahamud.

WHO's fungerende chef for afdelingen for epidemiske og pandemiske trusler, Maria van Kerkhove, forsikrer, at udbruddet af hantavirus ikke kan sammenlignes med covid-19, som i 2020 resulterede i en pandemi - altså en verdensomspændende epidemi.

- Dette er ikke coronavirus. Dette er en meget anderledes virus. Vi ved, at denne virus, hantavirus, har været her et stykke tid.

- Men jeg vil gerne sige det utvetydigt: Dette er ikke coronavirus. Dette er ikke begyndelsen på en coronapandemi, siger Maria van Kerkhove.

Angiveligt er covid-19 mere smitsom mellem mennesker end hantavirus.

Personer fra 12 lande forlod krydstogtskibet, da det i april lagde til i Sankt Helena. De pågældende lande er alle blevet kontaktet af WHO, så de kan være opmærksomme på risikoen for smitte.

- De 12 lande er Canada, Danmark, Holland, New Zealand, Saint Kitts og Nevis, Singapore, Sverige, Schweiz, Tyrkiet, Storbritannien og USA, siger WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

En dansker er i selvisolation efter at være kommet hjem fra Sankt Helena, har Styrelsen for Patientsikkerhed oplyst. Personen er uden symptomer.

Inkubationstiden for Andes-virus - altså tiden, som det tager, fra man bliver smittet, til man får symptomer - er op til seks uger.

Derfor kan der den kommende tid vise sig at være flere smittede blandt dem, der har sejlet med MV "Hondius", påpeger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

/ritzau/

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har torsdag på Facebook reageret skarpt på en historie om, at en angiveligt amerikansk mand i Nuuk skulle have spurgt tilfældige mennesker på gaden om, hvorvidt de vil skrive under på en erklæring om, at Grønland kan blive en del af USA.

Som modydelse har manden angiveligt tilbudt 200.000 dollar, knap 1,3 millioner kroner.

- En udenlandsk person tilbyder penge for en underskrift for at indlemme Grønland i et andet land. Det er ikke bare dybt bekymrende. Det er uanstændigt, skriver Jens-Frederik Nielsen.

- Sådan behandler man ikke et folk. Og sådan taler man ikke om et land. Vi er et demokratisk samfund. Vores fremtid bliver ikke forhandlet i en taxa. Og den bliver ikke købt med penge. Jeg tager skarpt afstand fra den her form for adfærd, skriver regeringschefen.

Det grønlandske medie Sermitsiaq har beskrevet, hvordan den angiveligt amerikanske mand skulle have henvendt sig til mindst to personer med tilbuddet.

En borger fortæller til mediet, hvordan han hjalp den amerikanske mand med at finde vej til mandens hotel i Nuuk. Og så kom manden med et tilbud, fortælles det.

- Som jeg kan se det, så har han en stak papirer, blanketter man skal udfylde for at afgive en slags stemme.

- Manden oplyste mig om, at hvis jeg sagde ja til tilbuddet, så ville jeg modtage 200.000 dollars til januar næste år, fortalte borgeren onsdag til Sermitsiaq.

Borgeren afslog tilbuddet.

/ritzau/

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bekræftet i alt fem tilfælde af hantavirus ud af i alt otte mistænkte.

Udgangspunktet for smitten har været krydstogtskibet MV "Hondius", hvor der er sket tre dødsfald som følge af formodet smitte.

Læs her, hvad vi ved om skibet og det formodede smitteudbrud om bord.

* 6. april blev en 70-årig hollandsk mand syg om bord på skibet, der havde omkring 147 personer om bord.

* 11. april afgik manden ved døden.

* 24. april blev hans lig fjernet fra skibet og sendt i land på den britiske ø Sankt Helena. Hans 69-årige hustru følte sig utilpas og gik i land sammen med hans lig. Hun fløj fra øen til Sydafrika.

* 26. april døde hun på hospitalet i Johannesburg. Testresultater viste den 4. maj, at hun havde hantavirus i kroppen, oplyste hollandske myndigheder.

* 28. april udviste en tysk kvinde symptomer på hantavirus.

* 2. maj døde den tyske kvinde om bord på skibet. Hendes lig er stadig om bord. Samme dag testede en britisk passager, der var blevet evakueret, positiv for hantavirus i Johannesburg.

* 3. maj ankom skibet til Kap Verdes hovedstad, Praia, hvor WHO oplyste, at det reagerer på et formodet udbrud af hantavirus på skibet. Kap Verdes myndigheder vil ikke lade passagererne gå i land.

* 5. maj meddelte spanske myndigheder, at skibet har fået tilladelse til at lægge til på De Kanariske Øer.

* 6. maj har WHO oplyst, at der er tale om smitte med Andres-virus, der er en variant af hantavirus. Typen af virus kan smitte mellem mennesker, men det kræver tæt fysisk kontakt.

* 6. maj afviser De Kanariske Øers leder, Fernando Clavijo, at tage imod krydstogtskibet. Han kræver samtidig et møde med Spaniens premierminister, Pedro Sánchez.

* 7. maj oplyser WHO på et pressemøde, at der er bekræftet fem smittetilfælde af hantavirus ud af i alt otte mistænkte.

* 7. maj deler operatøren af skibet en liste, der bekræfter, at en dansker har været om bord på MV "Hondius", men stod af på øen Sankt Helena 24. april.

* 7. maj skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, at den er i tæt kontakt med en dansker, der har været om bord på skibet, og nu er i selvisolation i Danmark. Personen er symptomfri.

* 7. maj kommer det frem, at en hollandsk kvinde er indlagt i Amsterdam med mulige symptomer på hantavirus. Hun var stewardesse på et fly, som en smittet 69-årig kvinde kortvarigt var om bord på 25. april.

Kilder: Reuters, AFP, WHO, Styrelsen for Patientsikkerhed, Oceanwide Expeditions og Associated Press (AP).

/ritzau/

Da en 36-årig mand mandag i sidste uge dukkede op på H. C. Lumbyes Gade på Østerbro i København, blev han udsat for et groft overfald.

Onsdag kom der så skred i politiets efterforskning af sagen, da fire personer blev anholdt.

Tre af dem er torsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten ved Vestre Fængsel og varetægtsfængslet i sagen.

I retsmødet kom mere frem om overfaldet, der fandt sted 27. april ved 15.30-tiden.

Ifølge sigtelserne blev den 36-årige mand slået, sparket og fik også slag i hovedet med en machete, så han fik to kraniebrud.

Københavns Politi har oplyst, at det umiddelbart tyder på, at den 36-årige havde aftalt at mødes med en person, men blev overfaldet, da han mødte op.

Ifølge sigtelsen var det lykkedes de sigtede at lokke ham til mødet.

Den ene - en 20-årig mand - er sigtet for forsøg på særligt groft røveri og drabsforsøg. Ifølge sigtelsen slog han offeret flere gange i hovedet med en machete, så kraniebruddene opstod.

Han erkendte i retten at have begået overfaldet alene. Han kan dog kun erkende sig skyldig i grov vold og ikke drabsforsøg.

De to andre i sagen, en mand på 20 og en på 28 år, er ifølge Københavns Politi begge sigtet for medvirken til forsøg på særligt farligt røveri.

De nægter sig begge skyldige. Den ene udtalte sig under retsmødet, mens den anden ikke gjorde.

Hvad der nærmere blev forklaret, er dog uvist. Dommeren valgte at lukke dørene efter oplæsningen af sigtelsen.

Varetægtsfængslingen er sat med en frist på 27 dage. På det tidspunkt skal mændene enten løslades, eller fængslingen skal forlænges.

/ritzau/