Advokatrådet vil opdatere den gældende vejledning for gennemførelse af advokatundersøgelser, efter at Højesteret tirsdag dømte advokat til at betale erstatning til Jes Dorph-Petersen.

Det oplyser Advokatrådets formand, Martin Lavesen, onsdag i en pressemeddelelse.

- Højesterets dom er naturligvis meget konkret, men jeg ser den også som en understregning af, at advokatundersøgelser i sådanne sager tillægges stor vægt og har stor betydning for den eller de personer, der undersøges, lyder det fra Martin Lavesen.

- Derfor skal man som advokat være præcis og særlig omhyggelig, når man udarbejder en advokatundersøgelse, og når man drager sine konklusioner, siger advokatformanden.

Advokatrådet, som er bestyrelsen i Advokatsamfundet, der rummer alle landets advokater, besluttede i 2021, at der skulle fastsættes klare rammer for de såkaldte advokatundersøgelser.

Det skete, efter at advokatundersøgelsen som metode var blevet sat til debat, blandt andet i forbindelse med såkaldte MeToo-sager.

Mest berømt var sagen om den tidligere studievært Jes Dorph-Petersen, der i slutningen af 2020 stoppede som vært på TV 2's "Go' aften Live".

TV 2 var på det tidspunkt i gang med at undersøge, om der var og havde været en sexistisk kultur på arbejdspladsen, og havde i den forbindelse hyret advokat Yvonne Frederiksen fra firmaet Norrbom Vinding til at forestå en undersøgelse.

I den forbindelse henvendte to kvinder sig om Jes Dorph-Petersen. De fortalte om episoder med grænseoverskridende adfærd - episoder, som skete i 2001 og 2003.

Advokaten konkluderede, at der var tale om sexchikane, og at der var grundlag for at fyre Dorph. En decideret fyring blev det dog ikke til, men Dorph indgik en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver.

Det var produktionsselskabet Nordisk Film TV - We are Banijay, som er ejet af den franske koncern Banijay, som producerede "Go' aften Live" for TV 2.

Men Jes Dorph klagede over den behandling, han havde mødt, og først nåede Advokatnævnet, siden Østre Landsret og til sidst Højesteret frem til, at Yvonne Frederiksen ikke havde handlet i overensstemmelse med god advokatskik.

Parallelt med det forløb kørte en sag mellem Dorph og Frederiksen, hvor studieværten forlangte erstatning af advokaten. Hun var ansvarlig for, at han havde mistet sit job og dermed lidt et økonomisk tab, lød påstanden.

Østre Landsret afviste i marts, at der trods tilsidesættelsen af god advokatskik også var et erstatningsansvar. Men den vurdering var Højesteret ikke enig i, og tirsdag blev advokaten dømt til at betale 1,9 millioner kroner plus renter i erstatning til Jes Dorph.

Hun blev desuden dømt til at betale Jes Dorphs sagsomkostninger for både landsret og Højesteret formedelst 443.000 kroner.

Ifølge Højesteret havde Yvonne Frederiksen ikke i tilstrækkelig grad varetaget sit ansvar over for Jes Dorph-Petersen.

På grund af karakteren af beskyldningerne mod Dorph havde advokaten en særlig omsorgspligt over for Dorph, som hun svigtede ved ikke at være tilstrækkelig omhyggelig. Derfor skal hun betale erstatning.

- I og med Højesteret nu har behandlet spørgsmål om advokatundersøgelser i to sager i år, og der i øvrigt er gået tre år siden udgivelsen af vejledningen, vil det være helt naturligt at inddrage Højesterets domme og erfaringerne til at opdatere vejledningen. Det arbejde vil vi nu gå i gang med, lyder det fra Advokatrådets formand, Martin Lavesen.

/ritzau/

USA's ambassade i Danmark har onsdag aften kommenteret den nye rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor USA for første gang nævnes som en trussel mod Danmark.

I et skriftligt svar til Berlingske siger en talsperson for ambassaden blandt andet, at USA og Danmark deler mange bekymringer og mål, når det kommer til teknologi og økonomi.

- Vi vil fortsat søge at uddybe vores partnerskaber med allierede og ligesindede nationer for at fremme fælles økonomiske og teknologiske mål, herunder fælles forskning, udvikling og implementering af kritiske teknologier samt bekæmpelse af statsstøttet overkapacitet, overregulering og skadelig industripolitik i udlandet, lyder det videre i udtalelsen fra den amerikanske ambassade.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde onsdag morgen rapporten "Udsyn 2025".

Den tegner et billede af de udefrakommende trusler mod Danmark.

Lande som Rusland og Kina nævnes. Men også USA bliver nævnt som et land, der udgør en sikkerhedstrussel.

/ritzau/

Israelske soldater skød tirsdag mod en FN-patrulje i den sydlige del af Libanon.

Det oplyser FN's fredsbevarende styrke i Libanon i en udtalelse onsdag.

Patruljen, som blev beskudt, var ligeledes en del af den fredsbevarende indsats, og patruljerede langs den såkaldte blå linje, da de blev beskudt.

Den blå linje refererer til grænsen mellem Libanon og Israel samt de israelskbesatte Golanhøjder.

Både FN-styrkerne og de israelske soldater befandt sig ifølge FN på libanesisk territorium.

Ifølge udtalelsen sad FN-soldaterne inde i køretøjer, da deres konvoj blev beskudt af israelske soldater i en kampvogn.

Det beskrives, hvordan soldaterne fra kampvognen både affyrede byger af skud over konvojen og tæt ved.

Herefter anmodede de fredsbevarende styrker den israelske hær om at standse skydningen.

Ingen er kommet til skade.

FN understreger, at den israelske hær på forhånd var blevet informeret om patruljens placering.

- I denne meget følsomme situation beder vi IDF (Israels hær, red.) stoppe med aggressiv adfærd og angreb på eller i nærheden af de fredsbevarende styrker, der arbejder for at genetablere stabilitet langs Blå Linje, lyder det i udtalelsen.

Det er langt fra første gang, at israelske styrker bliver beskyldt for at skyde mod FN's fredsbevarende styrker i Libanon.

Så sent som i november affyrede israelske soldater skud fra en kampvogn mod FN-soldater, der bevægede sig til fods i den libanesiske side af grænseområdet.

Ifølge FN ramte maskingeværskud blot fem meter fra de fredsbevarende soldater, som måtte søge dækning i 30 minutter, før kampvognen trak sig tilbage.

Heller ikke her kom nogen soldater til skade i skudepisoden.

I efteråret 2024 var der ligeledes flere tilfælde af israelske beskydninger af de fredsbevarende styrker i Libanon. Dengang blev flere FN-soldater såret.

/ritzau/

I lighed med Enhedslisten vil Alternativet heller ikke afvise, at partiet kan samarbejde med Moderaterne om en rød regering.

Det siger Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, efter at Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har udtalt, at Moderaterne med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen ikke kan afvises som samarbejdspartner.

- Det er ikke vores livret, men jeg vil sige, at han er på den liste af emner, vi ikke har udelukket endnu, siger Gejl.

Tirsdag aften udtalte Dragsted til flere medier, herunder Politiken og DR, at "som brikkerne står nu", kan Enhedslisten ikke pege på statsminister Mette Frederiksen (S) som forhandlingsleder om at danne en regering efter næste folketingsvalg.

Det kan Enhedslisten ikke, med mindre Mette Frederiksen siger, at hun går efter en rød regering.

Onsdag uddybede Dragsted over for Ritzau, at Enhedslisten heller ikke kan udelukke et samarbejde med Løkkes parti om en rød regering.

Visse meningsmålinger viser, at Moderaterne kan sidde med de afgørende mandater efter et valg. Meldingerne fra Dragsted har sat tankerne i gang hos Alternativet, siger Gejl.

Partiet har endnu ikke besluttet, om det peger på Mette Frederiksen som statsministerkandidat eller kongelig undersøger efter valget, altså den som bliver forhandlingsleder om at danne en ny regering. Eller om et samarbejde med Løkke og Moderaterne er en mulighed. Udelukket er sidstnævnte dog ikke på forhånd.

- Jeg har ingen deadline. Men vi må hellere begynde at speede den snak op. Regeringen vakler, og der kan blive valg om kort tid, om lang tid, ingen ved det længere. Så det er noget, vi skal forholde os til relativt hurtigt, siger Gejl.

Enhedslisten har endnu ikke endeligt afgjort, hvem partiet vil pege på efter en valg. Men en mulighed er SF-formand Pia Olsen Dyhr. Det er en "spændende melding", mener Gejl.

Om Alternativet hælder mere til SF-formanden end den socialdemokratiske formand, er en svær diskussion, siger han

- Vi skal have en rigtig intelligent samtale om det i folketingsgruppen, siger Gejl.

Det vigtigste for Alternativet er, at der ikke bare kommer en rød regering efter valget, men en rød-grøn regering, der har fokus på klima, miljø og natur.

- Løkke er mere rød-grøn end både Troels Lund Poulsen (Venstres formand og forsvarsminister, red.) og Mette Frederiksen. Det taler da for ham, siger Gejl.

Der er også en del, der taler imod et samarbejde med Løkke. Gejl henviser til, da han sad i Folketinget i sin første periode, hvor Løkke var statsminister for Venstre i en borgerlig regering.

- Det var nogle meget blå ting, kontanthjælpsloft og andet forfærdeligt, som han fik gennemført dengang. Det er svært at glemme, siger Gejl.

Der skal senest være folketingsvalg i oktober 2026.

/ritzau/

Israelske soldater skød tirsdag mod en FN-patrulje i den sydlige del af Libanon.

Det oplyser FN's fredsbevarende styrke i Libanon i en udtalelse onsdag.

Patruljen, som blev beskudt, var ligeledes en del af den fredsbevarende indsats, og patruljerede langs den såkaldte blå linje, da de blev beskudt.

Den blå linje refererer til grænsen mellem Libanon og Israel samt de israelskbesatte Golanhøjder.

Både FN-styrkerne og de israelske soldater befandt sig ifølge FN på libanesisk territorium.

Ifølge udtalelsen sad FN-soldaterne inde i køretøjer, da deres konvoj blev beskudt af israelske soldater i en kampvogn.

Det beskrives, hvordan soldaterne fra kampvognen både affyrede byger af skud over konvojen og tæt ved.

Herefter anmodede de fredsbevarende styrker den israelske hær om at standse skydningen.

Ingen er kommet til skade.

FN understreger, at den israelske hær på forhånd var blevet informeret om patruljens placering.

- I denne meget følsomme situation beder vi IDF (Israels hær, red.) stoppe med aggressiv adfærd og angreb på eller i nærheden af de fredsbevarende styrker, der arbejder for at genetablere stabilitet langs Blå Linje, lyder det i udtalelsen.

Det er ikke første gang, at israelske styrker har skudt mod FN's fredsbevarende styrker i området.

/ritzau/

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

I lighed med Enhedslisten vil Alternativet heller ikke afvise, at partiet kan samarbejde med Moderaterne om en rød regering.

Det siger Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, efter at Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har udtalt, at Moderaterne med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen ikke kan afvises som samarbejdspartner.

- Det er ikke vores livret, men jeg vil sige, at han er på den liste af emner, vi ikke har udelukket endnu, siger Gejl.

Tirsdag aften udtalte Dragsted til flere medier, herunder Politiken og DR, at "som brikkerne står nu", kan Enhedslisten ikke pege på statsminister Mette Frederiksen (S) som forhandlingsleder om at danne en regering efter næste folketingsvalg.

Onsdag uddybede Dragsted over for Ritzau, at Enhedslisten heller ikke kan udelukke et samarbejde med Løkkes parti om en rød regering.

Visse meningsmålinger viser, at Moderaterne kan sidde med de afgørende mandater efter et valg. Meldingerne fra Dragsted har sat tankerne i gang hos Alternativet, siger Gejl.

Partiet har endnu ikke besluttet, om det peger på Mette Frederiksen som statsministerkandidat eller kongelig undersøger efter valget, altså den som bliver forhandlingsleder om at danne en ny regering. Eller om et samarbejde med Løkke og Moderaterne er en mulighed. Udelukket er sidstnævnte dog ikke på forhånd.

- Jeg har ingen deadline. Men vi må hellere begynde at speede den snak op. Regeringen vakler, og der kan blive valg om kort tid, om lang tid, ingen ved det længere. Så det er noget, vi skal forholde os til relativt hurtigt, siger Gejl.

Enhedslisten har endnu ikke endeligt afgjort, hvem partiet vil pege på efter en valg. Men en mulighed er SF-formand Pia Olsen Dyhr. Det er en "spændende melding", mener Gejl.

Om Alternativet hælder mere til SF-formanden end den socialdemokratiske formand, er en svær diskussion, siger han

- Vi skal have en rigtig intelligent samtale om det i folketingsgruppen, siger Gejl.

Det vigtigste for Alternativet er, at der ikke bare kommer en rød regering efter valget, men en rød-grøn regering, der har fokus på klima, miljø og natur.

- Løkke er mere rød-grøn end både Troels Lund Poulsen (Venstres formand og forsvarsminister, red.) og Mette Frederiksen. Det taler da for ham, siger Gejl.

Der er også en del, der taler imod et samarbejde med Løkke. Gejl henviser til, da han sad i Folketinget i sin første periode, hvor Løkke var statsminister for Venstre i en borgerlig regering.

- Det var nogle meget blå ting, kontanthjælpsloft og andet forfærdeligt, som han fik gennemført dengang. Det er svært at glemme, siger Gejl.

Der skal senest være folketingsvalg i oktober 2026.

/ritzau/

En større brand er brudt ud i centrum af Slagelse. Der er ingen meldinger om tilskadekomne, men der foretages evakuering og et større område er afspærret, oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Branden er brudt ud i en etageejendom i Smedegade. Ejendommen har pizzeria i stueetagen, mens der er beboelse ovenover.

Ifølge Politiets vagtchef har brandvæsnet oplyst, at der er tilkaldt forstærkning til slukningsarbejdet fra andre brandvæsner, og at man pumper vand op fra en sø i nærheden for at få bugt med flammerne.

Politiet har sidst på eftermiddagen onsdag udvidet afspærringen, så den omfatter Rådhuspladsen, Smedegade samt Skolegade fra Ingemannsvej.

Politiet kan endnu ikke oplyse nogen tidshorisont for varigheden af afspærringen.

/ritzau/

I forbindelse med en anholdelsesaktion i en brutal sag fra Den Spanske Solkyst oplyser den spanske politimyndighed, Policia Nacional, at sagen har tråde til Danmark.

Politiet i Spanien oplyser, at man onsdag har anholdt fem personer i sagen, og at der derudover er sigtet fire personer, som opholder sig i Danmark.

To af dem sidder ifølge spansk politi allerede fængslet i sager, som skulle minde om den spanske sag.

Dansk politi har endnu ikke meldt noget ud om sagen.

Sagen i Spanien stammer fra den lille by Mijas, som ligger ned mod Costa del Sol i bjergene nær Málaga.

I april troppede en gruppe på tre-fire sortklædte personer iført elefanthuer op hos et par. Manden forsøgte at flygte, men blev skudt i benet og fanget af gerningsmændene.

Herefter blev parret kørt til en adresse, hvor de ifølge spansk politi blev udsat for mishandling. Gerningsmændene ville have adgang til såkaldte kryptowallets, altså en slags digitale tegnebøger, hvor man kan opbevare kryptovaluta, som eksempelvis bitcoin.

Kvinden blev sat fri samme aften omkring midnat, og det var hende, som henvendte sig hos politiet.

Manden blev aldrig set i live igen. Hans lig blev senere fundet i et skovområde nær Mijas. Ifølge spansk politi bar liget ud over skudsåret i benet præg af tydelige tegn på vold.

I forbindelse med onsdagens anholdelsesaktion har politiet i Spanien beslaglagt en pistol og en attrappistol samt en udfoldelig stav. Derudover har politiet sikret en elefanthue og et par bukser med blodspor.

/ritzau/

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

/ritzau/

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

/ritzau/

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) forventer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kommer til at reagere på, at et flertal af medlemslande vil gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Onsdag har han deltaget i et ministermøde i Strasbourg, hvor 27 lande støtter en dansk-initieret udtalelse, der lægger op til ændringer.

- Jeg håber og forventer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil tage alvorligt, at 27 lande sender så markant et signal, siger Rasmus Stoklund.

Danmark og Italien tog tidligere på året initiativ til at tage et opgør med domstolens praksis, som vægter den udvisningsdømtes rettigheder højere, end regeringen mener rimeligt.

Gruppen af lande, der støtter Danmark, er vokset markant i den seneste tid.

Der var inden mødet tvivl, om det ville blive et flertal, men det endte med 27 lande ud af rådets 46.

Udlændinge- og integrationsministeren vil dog ikke garantere, at det faktisk fører til ændringer af retspraksis.

- Det er klart. Jeg kan jo ikke garantere noget på vegne af Europarådet, der har 46 medlemsstater og en domstol, som er uafhængig, og som man ikke hverken kan eller skal instruere.

- Men det er klart, at jeg har en forventning om, at når 27 lande sender et vink med en vognstang af den kaliber, som vi har gjort i dag, så ville det være for mig overraskende, hvis man fortsatte som om intet var hændt, siger Rasmus Stoklund.

Europarådets generalsekretær, Alain Berset, er bekymret for angreb på domstolens integritet.

Det mener Rasmus Stoklund ikke man kan kalde det. Han mener omvendt, at udtalelsen er udtryk for, at man har forstået situationens alvor.

- Jeg er utrolig glad for, at vi er 27 lande, som i dag har sendt et vink med en vognstang til Den Europæisk Menneskerettighedsdomstol om, at vi finder det fuldstændig legitimt og rimeligt, at medlemsstaterne selv kan tilrettelægge deres udlændingepolitik, siger ministeren.

Udtalelsen henviser direkte til to artikler i menneskerettighedskonventionen. Det er artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig behandling, og artikel 8 om retten til familie- og privatliv.

Her skal man ifølge de 27 lande vægte balancen anderledes fremover, så det bliver lettere at udvise.

I en række sager er udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet blevet skånet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i disse to artikler har været vigtigere, og det er den praksis de danske domstole retter sig efter.

/ritzau/

En bulgarsk domstol har afvist, at en russisk skibsejer med forbindelse til havneeksplosionen i Beirut i 2020 kan udleveres til Libanon.

Årsagen er, at dommeren finder de libanesiske sikkerhedsgarantier for manden utilstrækkelige, lyder det fra mandens advokat.

- Ifølge domstolen har Libanon ikke givet tilstrækkelig garanti, der kan sikre, at han ikke vil få dødsstraf, eller at den ikke vil blive eksekveret, hvis han skulle få dødsstraf, siger Ekaterina Dimitrova, som er mandens advokat.

Den russiske forretningsmand hedder Igor Grechushkin, og det var hans skib, som transporterede det eksplosive materiale, som detonerede på havnen i den libanesiske hovedstad, Beirut, i 2020.

Eksplosionen er blandt de største ikke-nukleare eksplosioner i historien og kostede 220 personer livet.

Grechushkin kom på Interpols liste over eftersøgte personer i 2020 efter en anmodning fra Libanon.

Angel Kanev, som er en af anklagerne i sagen, siger, at han vil anke afgørelsen om ikke at udlevere Grechushkin.

Ifølge Kanev har både Libanons justitsministerium, højesteret og anklagemyndighed alle givet garantier.

Ingen er blevet stillet til ansvar for eksplosionen.

Efterforskningen af sagen blev genoptaget i januar efter at have været på pause i to år.

Efterforskningen gik i stå, efter at den militante libanesiske gruppe Hizbollah beskyldte dommeren i sagen, Tarek Bitar, for at være partisk og krævede hans afskedigelse.

De embedspersoner, der var nævnt i retsdokumenterne, havde desuden rejst en række søgsmål for at forhindre sagen i at gå videre.

Tarek Bitar har i forbindelse med efterforskningen afhørt flere embedsmænd de seneste måneder, men han har endnu ikke udarbejdet et foreløbigt anklageskrift.

/ritzau/Reuters

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

Kostumerne planlægger Nordisk Film at udstille i produktionsselskabets filmby i Valby, så gæster vil kunne se dem.

Det er særligt Ingeborg Skjerns kjole, som Nordisk Film glæder sig over at have købt.

Det er den orange kjole, som Ingeborg Skjern bærer i sidste afsnit af den folkelige tv-serie.

- Serien har samlet generationer siden sin premiere, og nu vender flere af kostumerne tilbage til det sted, hvor de blev skabt - og hvor vi mener de hører til, lyder det fra Frederik Hougaard Randrup.

Kjolen var vurderet til mellem 8000 og 10.000 kroner. Kjolen er dermed blevet solgt for en del mere end vurderingen med en hammerslagspris på 15.000 kroner.

/ritzau/

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie "Matador".

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen "Mafiaen - det er osse mig!" og Astrid Villaumes anorak fra "Qvitoq".

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

- Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, "som fortsat spreder glæde i dag".

/ritzau/