Taiwan vil øge forsvarsbudgettet med 40 milliarder dollar - knap 260 milliarder danske kroner - for at understrege, at landet er klar til at forsvare sig selv.

Det skriver Taiwans præsident, Lai Ching-te, i et indlæg i den amerikanske avis Washington Post.

Der er tale om et tillæg til det eksisterende forsvarsbudget, lyder det i indlægget.

- Mit budskab er klart: Taiwans engagement for fred og stabilitet er urokkeligt. Intet land vil være mere beslutsomt i at beskytte Taiwans fremtid end os selv, skriver Lai Ching-te i Washington Post.

Udmeldingen kommer efter det stigende pres fra Kina, skriver præsidenten.

Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat. Kina ser modsat øen som kinesisk område.

Kina har over de seneste år skruet op for det militære og politiske pres på Taiwan.

Taiwan står også over for pres fra USA om at bruge flere penge på eget forsvar, skriver Reuters.

Tidligere på året sagde Taiwans præsident, at han håbede, at forsvarsudgifterne ville nå fem procent af bruttonationalproduktet inden 2030. Den pointe gentager han i indlægget i Washington Post.

Taiwans præsident skriver, at de ekstra milliarder til forsvar blandt andet skal bruges på at købe våben i USA.

USA bekræftede tidligere på måneden salget af et avanceret missilsystem til Taiwans luftforsvar til en værdi af knap 700 millioner dollar - godt 4,5 milliarder kroner.

/ritzau/

Mindst 12 personer er såret efter et stort russisk droneangreb i byen Zaporizjzja sent tirsdag aften.

Det siger Іvan Fedorov, der er guvernør i regionen med samme navn, i en video på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

12 personer er blevet bragt til sygehuset, hvor de behandles for deres skader, lyder det videre fra guvernøren.

Han melder desuden, at droneangrebet har udløst flere brande og beskadiget flere butikker, bygninger og biler.

- Der er i øjeblikket en redningsoperation i gang 12 steder. Det højest mulige antal medarbejdere fra beredskabstjenesten, politiet og sundhedsvæsnet er blevet indsat, siger han.

Billeder på sociale medier viser brandfolk, der arbejder på at slukke brande i højhuse, ligesom der står udbrændte køretøjer i byens gader.

Beredskabstjenester melder tidligt natten til onsdag på Telegram, at brandene er ved at blive bragt under kontrol, og at redningsarbejdet fortsætter.

Russiske styrker har opnået kontrol med en stor del af regionen Zaporizjzja. De russiske soldater har for nylig vundet yderligere terræn, selv om byen Zaporizjzja, der er den største by i regionen, fortsat er på ukrainske hænder.

Rusland har udnævnt sin egen guvernør i området, Jevgenij Balitskij. Han melder, at ukrainske styrker har angrebet elnettet i regionens russisk-kontrollerede områder.

På Telegram skriver Balitskij, at strømmen er gået for 40.000 elkunder i russisk-kontrollerede byer.

Trumps administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine. Heriblandt er krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

De sydlige regioner Kherson og Zaporizjzja, som Rusland aktuelt besætter dele af, skal ifølge planen "fryses ved kontaktlinjen".

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, vil mødes med præsidenterne for henholdsvis Rusland og Ukraine, når en fredsaftale mellem de to lande er på plads - eller når forhandlingerne er i den sidste fase.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Inden da er det USA's særlige udsending Steve Witkoff og ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, der skal mødes med parterne.

Førstnævnte har fået besked af Trump på at rejse til Moskva for at møde den russiske præsident, Vladimir Putin.

- I håbet om at afslutte fredsplanen har jeg givet min særlige udsending Steve Witkoff ordre om at møde præsident Putin i Moskva, og samtidig skal minister for hæren Daniel Driscoll mødes med ukrainerne, skriver Trump.

Den amerikanske præsident oplyser natten til onsdag dansk tid, at mødet mellem Witkoff og Putin skal finde sted i næste uge i Ruslands hovedstad.

Det siger han til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Trump skal hans svigersøn, Jared Kushner, muligvis også deltage i mødet.

Trumps administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine - herunder krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

Trump har tidligere sagt, at Ukraine skulle acceptere en fredsplan inden torsdag.

Men natten til onsdag dansk tid trækker han sin deadline i land og siger i stedet, at "deadlinen for mig er, når det er overstået", skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

I begyndelsen af december skal repræsentanter fra Grønland, Danmark og USA mødes i Grønland for at genoptage formelle trepartsmøder.

Det oplyser Det Hvide Hus i en mail til Politiken.

Møderne finder sted i de to fora Joint Committee og Permanent Committee, der på dansk hedder Det Fælles Udvalg og Det Permanente Udvalg.

- Danskerne og grønlænderne har inviteret en amerikansk delegation til møderne i Joint og Permanent Committee i Nuuk i starten af december, lyder det fra Det Hvide Hus ifølge Politiken.

Det Hvide Hus beskriver videre USA's diplomatiske forhold til Grønland og Danmark som "veletablerede og voksende i styrke", skriver avisen.

Det er snart et år siden, at der kom fornyet fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps interesse for Grønland, efter at Trump var blevet valgt som præsident for anden gang.

Her skrev Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social, at ejerskab og kontrol med Grønland er altafgørende.

Det eller lignende ønsker har præsidenten siden gentaget flere gange.

Også under sin første præsidentperiode sagde han, at han ville købe Grønland, hvilket Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), kaldte absurd.

Tidligere i november erfarede Politiken, at USA havde forsøgt at få et møde på højt politisk niveau med repræsentanter fra Grønland i stand - men uden Danmark.

Praksis er, at både Danmark og Grønland skal være til stede, når udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med betydning for Grønland diskuteres.

En forsvarsaftale fra 1951 kaldet Grønlandstraktaten forpligter USA til gennem Nato at hjælpe Danmark med at forsvare Grønland. Til gengæld har USA fri adgang overalt i Grønland.

Permanent Committee blev oprettet i 1991 af Grønlands hjemmestyre og den danske og amerikanske regering for gøre det nemmere at udveksle oplysninger i forbindelse med USA's militære tilstedeværelse i Grønland.

Joint Committee blev oprettet i 2004 og håndterer civile spørgsmål.

/ritzau/

Mindst syv personer er såret efter et russisk droneangreb i byen Zaporizjzja, der ligger i regionen af samme navn i det sydøstlige Ukraine, sent tirsdag aften.

Det siger guvernør Іvan Fedorov i en video på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tre af de sårede personer er ifølge guvernøren blevet indlagt på sygehuset.

Fedorov melder videre, at droneangrebet har udløst flere brande og beskadiget flere butikker, bygninger og biler.

- Der er i øjeblikket en redningsoperation i gang 12 steder. Det højest mulige antal medarbejdere fra beredskabstjenesten, politiet og sundhedsvæsnet er blevet indsat, siger han.

Billeder på sociale medier viser brandfolk, der arbejder på at slukke brande i højhuse, ligesom der står udbrændte køretøjer i byens gader.

Russiske styrker har opnået kontrol med en stor del af regionen Zaporizjzja.

Soldater har for nylig vundet yderligere terræn, selv om byen Zaporizjzja, der er den største by i regionen, fortsat er på ukrainske hænder.

Rusland har udnævnt sin egen guvernør i området, Jevgenij Balitskij. Han melder, at ukrainske styrker har angrebet elnettet i regionens russisk-kontrollerede områder.

På Telegram skriver Balitskij, at strømmen er gået for 40.000 elkunder i russisk-kontrollerede byer.

Trumps administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine - herunder krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

De sydlige regioner Kherson og Zaporizjzja, som Rusland aktuelt besætter dele af, skal ifølge planen "fryses ved kontaktlinjen".

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

/ritzau/Reuters

I begyndelsen af december skal repræsentanter fra Grønland, Danmark og USA mødes i Grønland for at genoptage formelle trepartsmøder.

Det oplyser Det Hvide Hus i en mail til Politiken.

Møderne finder sted i de to fora Joint Committee og Permanent Committee, der på dansk hedder Det Fælles Udvalg og Det Permanente Udvalg.

- Danskerne og grønlænderne har inviteret en amerikansk delegation til møderne i Joint og Permanent Committee i Nuuk i starten af december, lyder det fra Det Hvide Hus ifølge Politiken.

Det Hvide Hus beskriver videre USA's diplomatiske forhold til Grønland og Danmark som "veletablerede og voksende i styrke", skriver avisen.

Det er snart et år siden, at der kom fornyet fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps interesse for Grønland, efter at Trump var blevet valgt som præsident for anden gang.

Her skrev Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social, at ejerskab og kontrol med Grønland er altafgørende.

Det eller lignende ønsker har præsidenten siden gentaget flere gange.

Også under sin første præsidentperiode sagde han, at han ville købe Grønland, hvilket Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), kaldte absurd.

Tidligere i november erfarede Politiken, at USA havde forsøgt at få et møde på højt politisk niveau med repræsentanter fra Grønland i stand - men uden Danmark.

Praksis er, at både Danmark og Grønland skal være til stede, når udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med betydning for Grønland diskuteres.

/ritzau/

Mindst syv personer er såret efter et russisk droneangreb i byen Zaporizjzja, der ligger i regionen Zaporizka i det sydøstlige Ukraine, sent tirsdag aften.

Det siger guvernør Іvan Fedorov i en video på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tre af de sårede personer er ifølge guvernøren blevet indlagt på sygehuset.

Fedorov melder videre, at droneangrebet har udløst flere brande og beskadiget flere butikker, bygninger og biler.

- Der er i øjeblikket en redningsoperation i gang 12 steder. Det højest mulige antal medarbejdere fra beredskabstjenesten, politiet og sundhedsvæsnet er blevet indsat, siger han.

Billeder på sociale medier viser brandfolk, der arbejder på at slukke brande i højhuse, ligesom der står udbrændte køretøjer i byens gader.

/ritzau/Reuters

Cuba anklager tirsdag USA for at forsøge at vælte Venezuelas regering med vold.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi appellerer til det amerikanske folk om at stoppe dette vanvid, siger den cubanske udenrigsminister, Bruno Rodriguez, ifølge Reuters.

- Den amerikanske regering kan forårsage et uoverskueligt antal dødsfald og skabe et scenarie af vold og ustabilitet i regionen, som vil være ubegribeligt, tilføjer han.

Udenrigsministeren kalder USA's oprustning i Caribien for en overdrevet og aggressiv trussel.

Han mener, at det vil være ekstremt farligt, uansvarligt og i strid med international lov, hvis USA vælter Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og hans regering.

Cuba og Venezuela har i årtier været allierede i Latinamerika.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

Mindst 83 personer har mistet livet i angrebene, som blandt andet er blevet kritiseret af FN.

USA har sendt verdens største hangarskib til farvandet tæt på Venezuelas kyst og udstationeret andre styrker i området.

Amerikanerne siger, at den militære oprustning handler om at slå ned på narkosmuglere, der transporterer stoffer fra Latinamerika videre mod USA.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til kupforsøget ved at opruste militært i Caribien.

Reuters skrev lørdag på baggrund af oplysninger fra flere amerikanske embedsmænd, at USA var klar til at indlede en ny fase i Venezuela-relaterede operationer i de kommende dage.

Embedsmænd har fortalt nyhedsbureauet, at en af de muligheder, som USA's præsident Donald Trumps administration overvejer, er et forsøg på at vælte Maduro.

Trump har gentagne gange sagt, at han ikke går efter at vælte Maduro.

Donald Trump har ifølge det amerikanske medie Axios fortalt sine rådgivere, at han planlægger at tale direkte med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

/ritzau/

Cuba anklager tirsdag USA for at forsøge at vælte Venezuelas regering med vold.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi appellerer til det amerikanske folk om at stoppe dette vanvid, siger den cubanske udenrigsminister, Bruno Rodriguez, ifølge Reuters.

- Den amerikanske regering kan forårsage et uoverskueligt antal dødsfald og skabe et scenarie af vold og ustabilitet i regionen, som vil være ubegribeligt, tilføjer han.

Udenrigsministeren kalder USA's oprustning i Caribien for en overdrevet og aggressiv trussel.

Han mener, at det vil være ekstremt farligt, uansvarligt og i strid med international lov, hvis USA vælter Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og hans regering.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

USA har blandt andet sendt verdens største hangarskib til farvandet tæt på Venezuelas kyst og udstationeret andre styrker i området.

Amerikanerne siger, at den militære oprustning handler om at slå ned på narkosmuglere, der transporterer stoffer fra Latinamerika videre mod USA.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til kupforsøget ved at opruste militært i Caribien.

/ritzau/

En kvinde er blevet idømt livstid i New Zealand efter at have dræbt sine to børn og puttet dem i kufferter.

Forbrydelsen er blevet kendt som "kuffertdrabene" i New Zealand og har rystet nationen.

Newzealænderen Hakyung Lee, som oprindeligt er fra Sydkorea, har erkendt, at hun dræbte børnene med medicin. Hun blev tidligere i år kendt skyldig i sagen.

Hun har ingen mulighed for prøveløsladelse før efter 17 år, siger højesteretsdommeren under domsafsigelsen ifølge det australske medie ABC.

Børnenes lig blev i 2022 fundet i kufferter i et opbevaringsrum i byen Auckland i New Zealand.

Myndighederne mener, at børnene på seks og otte år døde i juni eller juli 2018. Det har ikke været muligt at fastlægge et præcist tidspunkt for deres død. Det skyldes, at deres lig har ligget i lang tid.

Moren har erkendt, at hun gav børnene nortriptylin, hvilket førte til deres død. Det har anklageren sagt under retssagen. ABC skriver, at hun puttede den receptpligtige medicin i appelsinjuice, som børnene drak.

Nortriptylin bruges til at behandle depression.

Mens moren har erkendt, at hun forårsagede sine børns død, har hun alligevel kæmpet for at blive frifundet. Hun mener, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Hendes mands død i 2017 havde sendt hende ud i en depression, og på et tidspunkt fik hun tanken, at det ville være bedre, hvis hele familien døde, har hendes forsvarsadvokat sagt.

Derfor gav hun børnene medicinen, og hun tog den også selv. Men ved en fejl tog hun ikke nok, og da hun vågnede op, var børnene døde, har hendes forsvar fortalt under retssagen.

Anklagemyndigheden har omvendt argumenteret for, at hun skulle dømmes for drab.

I retten er det kommet frem, at børnene den 27. juni 2018 for sidste gang loggede ind på deres PlayStation. Samme dag købte moren ifølge anklagemyndigheden skraldeposer, gaffertape og bobleplast.

Tre dage senere købte hun flere skraldeposer og en hængelås.

Derefter ændrede hun sit navn og rejste fra New Zealand til Sydkorea.

Hakyung Lee blev siden anholdt i Sydkorea og udleveret til New Zealand.

/ritzau/AFP

En kvinde er blevet idømt livstid i New Zealand efter at have dræbt sine to børn og puttet dem i kufferter.

Forbrydelsen er blevet kendt som "kuffertdrabene" i New Zealand og har rystet nationen.

Newzealænderen Hakyung Lee, som oprindeligt er fra Sydkorea, har erkendt, at hun dræbte børnene med medicin. Hun blev tidligere i år kendt skyldig i sagen.

Børnenes lig blev i 2022 fundet i kufferter i et opbevaringsrum i byen Auckland i New Zealand.

Myndighederne mener, at børnene på seks og otte år døde i juni eller juli 2018. Det har ikke været muligt at fastlægge et præcist tidspunkt for deres død. Det skyldes, at deres lig har ligget i lang tid.

Moren har erkendt, at hun gav børnene nortriptylin, hvilket førte til deres død. Det har anklageren i sagen sagt under retssagen.

Nortriptylin bruges til at behandle depression.

Mens moren har erkendt, at hun forårsagede sine børns død, har hun alligevel kæmpet for at blive frifundet. Hun mener, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Hendes mands død i 2017 havde sendt hende ud i en depression, og på et tidspunkt fik hun tanken, at det ville være bedre, hvis hele familien døde, har hendes forsvarsadvokat sagt.

Derfor gav hun børnene medicinen, og hun tog den også selv. Men ved en fejl tog hun ikke nok, og da hun vågnede op, var børnene døde, har hendes forsvar fortalt under retssagen.

Anklagemyndigheden har omvendt argumenteret for, at hun skulle dømmes for drab.

/ritzau/AFP

En 27-årig kvinde, som tirsdag blev varetægtsfængslet i to uger, er sigtet for at have narret et ukendt antal personer til at udlevere deres betalingsoplysninger.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Oplysningerne har hun ifølge sigtelsen brugt til at købe varer på forskellige webshops samt til at afbetale gæld. Værdien af svindlen lyder på mindst 1,4 millioner kroner.

Kvinden blev anholdt tirsdag morgen og blev omkring klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør. Det fandt sted for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke får et indblik i politiets beviser i sagen eller en eventuel forklaring fra den sigtede.

Politiet beskriver ikke i sin pressemeddelelse, hvordan hun er lykkedes med at franarre folk deres oplysninger.

De senere år er det dog blevet mere udbredt at begå såkaldte kontaktbedragerier, hvor man udgiver sig fra at være fra banken, politiet eller en anden myndighed.

I de fleste tilfælde retter bedragerierne sig mod ældre og udsatte borgere.

En metode handler om, at den kriminelle vil have dig til at trykke på et link i en sms eller en e-mail, hvorefter man skal indtaste sine oplysninger på en falsk hjemmeside.

- Svindlen sker eksempelvis i forbindelse med salg af varer på onlineplatforme. Her misbruges kendte fragtfirmaers navne og logoer, når "køberen" af en vare sender links til falske fragtservice-hjemmesider, skriver politiet.

- Herefter bliver sælgeren anmodet om at indtaste eller "bekræfte" sine kort- eller kontooplysninger for at få sine penge.

Politiet minder derfor om, at fragtselskaber aldrig selv tilbyder at varetage betalingen for en vare.

/ritzau/

En 27-årig kvinde, som tirsdag blev varetægtsfængslet i to uger, er sigtet for at have narret et ukendt antal personer til at udlevere deres betalingsoplysninger.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Oplysningerne har hun ifølge sigtelsen brugt til at købe varer på forskellige webshops samt til at afbetale gæld. Værdien af svindlen lyder på mindst 1,4 millioner kroner.

Kvinden blev anholdt tirsdag morgen og blev omkring klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør. Det fandt sted for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke får et indblik i politiets beviser i sagen eller en eventuel forklaring fra den sigtede.

/ritzau/

Kortfilm blev hædret ved årets Ekko Shortlist Awards, som løb af stablen på Bremen Teater i København tirsdag aften.

Ekko Shortlist Awards hylder de bedste kortfilm og de største talenter, som det lyder fra Filmmagasinet Ekko, der står bag prisuddelingen.

Der blev uddelt 13 priser til Ekko Shortlist Awards, som blev afholdt for 12. år i træk.

For fire år siden blev Diversitet Prisen indstiftet og uddelt for første gang. I år gik den til barndomsvennerne Rand Jamal og Mohammed Osman, der var blandt deltagerne i årets udgave af TV 2-programmet "Først til verdens ende", hvor fem makkerpar dyster om at nå hurtigst fra a til b i USA.

Diversitet Prisen uddeles af Film&Tvgruppen i Journalistforbundet til en person, gruppe eller organisation, som har gjort noget særligt for mangfoldigheden i dansk film og tv det seneste år.

- På rejsen gennem USA bliver de to danskere med henholdsvis kurdiske og palæstinensisk-libanesiske rødder udsat for en sjældent tydelig racisme og forskelsbehandling, som de klogt og følsomt sætter ord på, lyder det blandt andet fra juryen.

Ud over Diversitet Prisen blev der også uddelt priser til en stribe kortfilm og præstationerne i dem.

Der blev uddelt to hovedpriser. Selve Shortlist Prisen tilfaldt instruktør Astrid Söderberg for kortfilmen "Solo Female", mens Publikumsprisen gik til instruktør Tala Salas for "20.10.20 Flugten fra Herstedvester".

De 20 film, der sammenlagt har haft de bedste placeringer på Filmmagasinet Ekkos ugentlige seerbestemte top-10 over bedste kortfilm, var automatisk nomineret til de to priser.

En jury har valgt vinderen af Shortlist Prisen, mens publikum har stemt om, hvilken film der skulle modtage Publikum Prisen. Vinderen af Shortlist Prisen har ud over statuetten også fået en check på 25.000 kroner.

I de øvrige 11 kategorier har en jury nomineret fem film eller præstationer. Årets nomineringer er fundet iblandt de 153 film, der er kommet ind på Ekko Shortlist det forgangne år.

Efter juryens nomineringer stemmer publikum på deres favoritter. Vinderen findes i en kombination af publikums stemmer og juryens rangering.

Det blev 12-årige talent Reet Garg blev kåret som Bedste Kvindelige Skuespiller for sin præstation i kortfilmen "Etniske smerter".

Juryen består af rutinerede navne fra filmbranchen, i år blandt andre stjerneskuespillerne Lars Ranthe og Neel Rønholt og instruktør Christoffer Boe.

/ritzau/

Brasiliens højesteret har tirsdag sat et formelt punktum for retssagen mod tidligere præsident Jair Bolsonaro, som er blevet dømt for at planlægge et kup mod landets nuværende leder, Luiz Inácio da Silva.

Bolsonaros muligheder for at anke dommen er udtømte, fremgår det af et retsdokument ifølge Reuters.

Dermed skal den tidligere præsident påbegynde afsoningen af de 27 år og tre måneders fængsel, som han er blevet idømt.

Brasiliens højesteret giver ordre til, at han påbegynder afsoningen i arresten på en føderal politistation i hovedstaden, Brasilia.

Den 70-årige Bolsonaro blev dømt i sagen ved højesteretten i september.

Han blev kendt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio da Silva, efter at Silva vandt præsidentvalget i 2022.

Med Silvas sejr måtte Bolsonaro, som dengang var præsident, forlade det brasilianske præsidentkontor.

Bolsonaro kunne ikke påbegynde afsoningen af sin straf efter dommen i september, da det først skulle undersøges, hvorvidt det var muligt for ham at anke dommen fra højesteretten.

Den tidligere præsident har forsøgt at anke dommen ad flere omgange, men disse forsøg er alle blevet afvist af højesteretten.

Selvom højesteret har sat punktum i sagen, siger en advokat for Bolsonaro tirsdag, at han vil anke dommen. Advokaten kalder det overraskende, at højesteret har kaldt dommen endelig.

- Under alle omstændigheder vil forsvaret inden for den tidsramme, der er fastsat i rettens regler, indgive den anke, det finder passende, skriver advokaten Paulo Cunha Bueno på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

Foruden Bolsonaro blev flere tidligere brasilianske ministre og militærchefer også dømt for kupplanerne i september.

Bolsonaro har siden august siddet i husarrest i sit hjem.

Sidste weekend blev han dog overflyttet til et arresthus, efter at han ifølge de brasilianske myndigheder havde forsøgt at fjerne den elektroniske fodlænke, som han skulle bære derhjemme som led i sin husarrest.

/ritzau/

Pernille Rosenkrantz-Theil, som var Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i Københavns Kommune ved sidste uges kommunalvalg, havde lavet en aftale, som ville have gjort hende til overborgmester i stedet for SF's Sisse Marie Welling.

Det siger Rosenkrantz-Theil ifølge B.T. i podcasten "Spotlight - med Abdel Aziz Mahmoud" på Podimo.

Men "nogen" løb fra aftalen, lyder det fra eksministeren, som nu også er ekspolitiker. Rosenkrantz-Theil valgte nemlig kort efter valget at trække sig fra politik.

Aftalen var ifølge podcasten mellem Socialdemokratiet, De Radikale samt de borgerlige partier. Den gik ud på, at hvis ikke Enhedslisten, SF og Alternativet alene havde flertal, så ville Rosenkrantz-Theil blive overborgmester.

Det havde de tre røde partier ikke, men alligevel blev Rosenkrantz-Theil altså ikke overborgmester.

- Det var det, der var aftalen, lyder det fra Rosenkrantz-Theil, da podcastvært Abdel Aziz Mahmoud opridser detaljerne i aftalen, som ifølge Rosenkrantz-Theil ikke blev overholdt.

Rosenkrantz-Theil siger ikke selv, hvem den omtalte aftale angiveligt var lavet sammen med.

Både De Konservative og Liberal Alliance i København afviser, at der var en aftale med Rosenkrantz-Theil.

- Vi har ikke indgået nogen skriftlig aftale, og vi vil gerne se den, siger den konservative overborgmesterkandidat Jakob Næsager til B.T.

Til samme medie udtaler LA's spidskandidat, Alexander Ryle:

- Hun kan ikke fremvise en aftale, som jeg har skrevet under på. Jeg har været ærlig over for hende fra starten af til de mange møder, vi har holdt i løbet af valgkampen. Og jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke har kunnet love, at jeg peger på hende.

Ifølge Jyllands-Posten fortæller vært Abdel Aziz Mahmoud, at aftalen var skriftlig. Det afviser hovedpersonen over for samme medie tirsdag aften.

Rosenkrantz-Theil fastholder dog, at der forelå en aftale, selv om den ikke var blevet nedfældet på et stykke papir.

Ifølge Venstres spidskandidat i København, Jens-Kristian Lütken, var der rigtigt nok forhandlinger i blå blok om at gøre hende til overborgmester. Men det blev ved forhandlingerne, siger han til TV 2 tirsdag aften.

Faktum er, at SF, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti efter valget indgik en konstitueringsaftale, som gjorde Sisse Marie Welling til overborgmester.

Det er kun Socialdemokratiet og Frie Grønne, der blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, som ikke er med i konstitueringsaftalen.

Socialdemokratiet havde generelt et skidt kommunalvalg, selv om partiet på landsplan fortsat er størst. Men Socialdemokratiet gik tilbage over hele landet, mistede flere højborge og tabte magten i København trods over 100 års dominans.

Årsagen til, at Rosenkrantz-Theil trækker sig helt fra politik, er det "ringe" kommunalvalg, forklarede hun til DR i weekenden.

- Rigtig meget af det her valg har handlet om mig, derfor vil jeg også komme til at stå i vejen for, at man kan lande socialdemokratiske resultater på rådhuset efterfølgende, sagde Rosenkrantz-Theil til DR.

Socialdemokratiet fik i Københavns Kommune 12,7 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2021. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i hovedstadskommunen.

Rosenkrantz-Theil fik 11.808 personlige stemmer. Sisse Marie Welling (SF) fik 20.924 personlige stemmer. Overborgmesterkandidat Line Barfod fra Enhedslisten fik 18.574 stemmer.

/ritzau/