USA's præsident, Donald Trump, kan på en video ses række sin langfinger mod en person under et besøg på en Ford-lastbilfabrik i den amerikanske delstat Michigan tirsdag.

Videoen er delt af mediet TMZ, og flere medier har omtalt videoen, heriblandt nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I videoen retter en fabriksarbejder henvendelse til Trump og udtaler kritik af hans håndtering af sagen angående den afdøde rigmand Jeffrey Epstein.

Personen høres kalde præsidenten en "pædofilbeskytter", hvorefter Trump tilsyneladende fremsætter bandeord og derefter rækker sin langfinger frem mod manden.

Det Hvide Hus bestrider ikke videoens ægthed, skriver Reuters.

- En galning skreg et vildt bandeord i et komplet raserianfald, og præsidenten gav et passende og utvetydigt svar, siger Det Hvide Hus' talsmand Steen Cheung i en e-mail til nyhedsbureauet.

/ritzau/

Venezuela har løsladt mere end 400 fanger, efter at landets regering i sidste uge meddelte, at der ville ske en række løsladelser.

Det melder Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela og bror til Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal sad mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, fængslet ved årsskiftet.

Mandag lød det fra Venezuelas fængselsmyndighed, at 116 personer var blevet løsladt fra fængsler i landet.

Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer var der tirsdag reelt blevet løsladt mellem 60 og 70 fanger.

Organisationerne mener, at det går for langsomt med løsladelserne, og at der ikke bliver frigivet tilstrækkelig med information om dem, skriver Reuters.

Regeringen i Venezuela siger, at man ikke tilbageholder politiske fanger, og at de anholdte er blevet sigtet for det, regeringen betegner som legitime forbrydelser.

Det amerikanske medie CNN skriver natten til onsdag på baggrund af en unavngiven kilde med kendskab til sagen, at fire amerikanske statsborgere er blandt de løsladte.

- Vi imødekommer løsladelsen af de tilbageholdte amerikanere i Venezuela. Det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning fra den midlertidige regering, siger en talsperson for USA's udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var torsdag i sidste uge, at Jorge Rodríguez, meddelte, at man ville løslade "et betydeligt antal" fanger som en fredsgestus over for USA.

Det skal blandt andet gælde fængslede venezuelanske oppositionspolitikere.

Meldingen kom, efter at USA havde gennemført en større militæraktion, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge Venezuelas regering sker løsladelserne som del af en gennemgang af sager, der var blevet påbegyndt af Maduro på frivillig vis, og som nu fortsætter under den fungerende præsident Delcy Rodriguez.

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, ventes torsdag at mødes med USA's præsident, Donald Trump.

Hun har været en markant stemme i kampen for løsladelse af fængslede, hvoraf flere er hendes nære allierede.

/ritzau/

Russiske droner har ramt infrastruktur i byen Kryvyj Rih, som ligger i det centrale Ukraine, hvilket har fået myndighederne til at iværksætte nødafbrydelser af strømmen for tusindvis af indbyggere.

Det melder Oleksandr Vilkul, som står i spidsen for byens militære administration, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også byens varmeforsyning er ramt af problemer, lyder det.

- Husk at fylde op på vand og oplad jeres enheder, hvis I kan. Det bliver svært, skriver Vilkul på beskedtjenesten Telegram.

Vandpumpestationerne har kørt på generatorer, og der er fortsat vand i systemet, men der kan opstå problemer med trykket, siger han.

Det præcise omfang af angrebet står endnu ikke klart. Det fremgår derfor ikke, om nogen indbyggere er kommet til skade.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Kryvyj Rih.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har til journalister reageret på udtalelser fra regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Trump ved ikke, hvem Jens-Frederik Nielsen er - men hans udtalelser om, at Grønland vælger Danmark frem for USA, vil blive et stort problem, lyder det fra den amerikanske præsident.

Det skriver mediet Bloomberg sent tirsdag aften dansk tid.

- Det er deres problem. Jeg er uenig med dem. Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, siger Trump, da han af journalister bliver spurgt til sagen.

Trump uddyber ikke umiddelbart, hvad han mener med, at det vil blive et stort problem for den grønlandske regeringsleder.

Jens-Frederik Nielsen sagde tidligere tirsdag på et pressemøde, at Grønland står i sin egen ret og ikke vil være en del af USA, men Danmark.

- Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde den grønlandske regeringsleder.

Han kaldte også støtten fra Europa og Danmark for "helt afgørende".

Onsdag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggende, Vivian Motzfeldt, til USA.

Her skal de mødes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Donald Trump har længe udtrykt ønske om at overtage Grønland, og over de seneste måneder er spændingerne mellem Danmark, Grønland og USA taget til.

Trump har ikke afvist at bruge amerikansk militær for at nå målet om kontrol over Grønland.

Fredag kommer en delegation bestående af i alt otte senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus desuden til København for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.

Det har den demokratiske senator Chris Coons' kontor oplyst.

Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen, lød det

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har til journalister reageret på udtalelser fra regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Trump ved ikke, hvem Jens-Frederik Nielsen er - men hans udtalelser om, at Grønland vælger Danmark frem for USA, vil blive et stort problem, lyder det fra den amerikanske præsident.

Det skriver mediet Bloomberg sent tirsdag aften dansk tid.

- Det er deres problem. Jeg er uenig med dem. Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, siger Trump, da han af journalister bliver spurgt til sagen.

Jens-Frederik Nielsen sagde tidligere tirsdag på et pressemøde, at Grønland står i sin egen ret og ikke vil være en del af USA, men Danmark.

- Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde den grønlandske regeringsleder.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har til journalister reageret på udtalelser fra regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Det skriver mediet Bloomberg sent tirsdag aften dansk tid.

Fra Jens-Frederik Nielsen lød det tirsdag på et pressemøde, at Grønland står i sin egen ret og ikke vil være en del af USA, men Danmark.

Udtalelserne bliver et stort problem for den grønlandske regeringsleder, siger Trump, da han af pressen bliver spurgt til sagen.

- Det er deres problem. Jeg er uenig med dem. Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, siger Trump.

/ritzau/

Venezuela har løsladt mere end 400 fanger, efter at landets regering i sidste uge meddelte, at der ville ske en række løsladelser.

Det melder Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela og bror til Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal sad mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, fængslet ved årsskiftet.

Mandag lød det fra Venezuelas fængselsmyndighed, at 116 personer var blevet løsladt fra fængsler i landet.

Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer var der tirsdag reelt blevet løsladt mellem 60 og 70 fanger.

Organisationerne mener, at det går for langsomt med løsladelserne, og at der ikke bliver frigivet tilstrækkelig med information om dem, skriver Reuters.

Regeringen i Venezuela siger, at man ikke tilbageholder politiske fanger, og at de anholdte er blevet sigtet for "legitime" forbrydelser.

Det var torsdag i sidste uge, at Jorge Rodríguez, meddelte, at man ville løslade "et betydeligt antal" fanger som en fredsgestus over for USA.

Det skal blandt andet gælde fængslede venezuelanske oppositionspolitikere.

Meldingen kom, efter at USA havde gennemført en større militæraktion, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge Venezuelas regering sker løsladelserne som del af en gennemgang af sager, der var blevet påbegyndt af Maduro på frivillig vis, og som nu fortsætter under den fungerende præsident Delcy Rodriguez.

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, ventes torsdag at mødes med USA's præsident, Donald Trump.

Hun har været en markant stemme i kampen for løsladelse af fængslede, hvoraf flere er hendes nære allierede.

/ritzau/

Venezuela har løsladt mere end 400 fanger, efter at landets regering i sidste uge meddelte, at der ville ske en række løsladelser.

Det melder Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela og bror til Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal sad mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, fængslet ved årsskiftet.

Mandag lød det fra Venezuelas fængselsmyndighed, at 116 personer var blevet løsladt fra fængsler i landet.

Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer var der tirsdag reelt blevet løsladt mellem 60 og 70 fanger.

Organisationerne mener, at det går for langsomt med løsladelserne, og at der ikke bliver frigivet tilstrækkelig med information om dem, skriver Reuters.

Regeringen i Venezuela siger, at man ikke tilbageholder politiske fanger, og at de anholdte er blevet sigtet for "legitime" forbrydelser.

/ritzau/

Elon Musk-selskabet SpaceX tilbyder iranske brugere gratis Starlink-abonnement.

Det skriver Bloomberg, mens der fra flere sider meldes om hundredvis af dræbte under igangværende demonstrationer i Iran og en landsdækkende nedlukning af internettet.

Bloombergs artikel om Starlink bygger på den amerikanske gruppe Holistic Resilience, der arbejder med at give iranere internetadgang, og en anonym kilde, der kender til Starlinks aktiviteter.

Vedkommende ønsker ikke at stå frem med navn, da der ikke er tale om offentliggjort information fra selskabet.

Tiltaget betyder, at personer med en Starlink-modtager kan tilgå internet gratis. En modtager kan dog koste flere tusinde kroner.

Starlink er et system af satellitter, som SpaceX har opsendt for at kunne levere internettjenester til også fjerntliggende områder på Jorden.

Nogle få har allerede brugt det til at kommunikere fra Iran under demonstrationer. Men Starlink-modtagere må ifølge nyhedsbureauet dpa importeres ulovligt i Iran, hvis man vil have en.

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationerne i Iran.

Der er dog uvished om tallene og situationen på grund af den begrænsede strøm af informationer fra landet.

Demonstrationerne begyndte som en protest over inflation og økonomiske problemer og har udviklet sig til en bredere protest mod det iranske styre.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange truet med militær indgriben.

- Hjælp er på vej, skrev han tidligere tirsdag på Truth Social - dog uden at uddybe, hvordan de iranske demonstranter vil blive hjulpet.

Senere på dagen blev han af journalister spurgt, hvad han mente, men afviste at fortælle yderligere.

/ritzau/

Elon Musk-selskabet SpaceX tilbyder iranske brugere gratis Starlink-abonnement.

Det skriver Bloomberg, mens der fra flere sider meldes om hundredvis af dræbte under igangværende demonstrationer i Iran og en landsdækkende nedlukning af internettet.

Bloombergs artikel om Starlink bygger på den amerikanske gruppe Holistic Resilience, der arbejder med at give iranere internetadgang, og en anonym kilde, der kender til Starlinks aktiviteter.

Vedkommende ønsker ikke at stå frem med navn, da der ikke er tale om offentliggjort information fra selskabet.

Tiltaget betyder, at personer med en Starlink-modtager kan tilgå internet gratis. En modtager kan dog koste flere tusinde kroner.

Starlink er et system af satellitter, som SpaceX har opsendt for at kunne levere internettjenester til også fjerntliggende områder på Jorden.

Nogle få har allerede brugt det til at kommunikere fra Iran under demonstrationer. Men Starlink-modtagere må ifølge nyhedsbureauet dpa importeres ulovligt i Iran, hvis man vil have en.

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationerne i Iran.

Der er dog uvished om tallene og situationen på grund af den begrænsede strøm af informationer fra landet.

/ritzau/

USA betegner Det Muslimske Broderskab i Jordan, Egypten og Libanon som terrororganisationer.

Det skriver USA's udenrigsministerium i en pressemeddelelse tirsdag.

Ministeriet begrunder blandt andet tiltaget med støtte til den palæstinensiske gruppe Hamas.

- USA vil bruge alle tilgængelige midler til at frarøve disse grene af Det Muslimske Broderskab deres ressourcer til at udøve eller støtte terror, siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i en pressemeddelelse.

Med tiltaget imødekommer USA et ønske fra både flere store arabiske lande og amerikanske konservative.

Det Muslimske Broderskab blev grundlagt i 1920'erne i Egypten, hvor det ønskede at modvirke nationalistiske og sekulære tanker og agiterede for en islamisk stat.

Det spredte sig hurtigt i flere muslimske lande og blev en magtfaktor, selv om det ofte opererede i hemmelighed.

Det vandt i 2012 Egyptens første frie præsidentvalg. Men det blev afsat af militæret året efter i kølvandet på omfattende demonstrationer. Siden har der været slået hårdt ned på bevægelsen i Egypten.

I Jordan, hvor den opererer under navnet Islamisk Aktionsfront, blev gruppen sidste år forbudt.

Med det amerikanske terrorstempel følger en blokering af alle broderskabets midler i USA, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det bliver også kriminelt at handle med gruppen, og medlemmers muligheder for at rejse i USA indskrænkes markant.

/ritzau/

Amerikansk handling i forhold til Grønland kan ske inden for "uger eller måneder".

Sådan lyder det fra Thomas Dans, der er den amerikanske præsident Donald Trumps arktiske kommissær, i et interview med det amerikanske medie USA Today.

Det fremgår ikke, hvad han præcist mener med handling.

- Det her er en togrejse med flere stop. Tingene kan bevæge sig som et eksprestog, springe de små stop over og køre direkte til hovedbanegården.

- Det er dér, præsident Trump ønske at føre det hen - i høj fart, siger Thomas Dans til mediet.

Thomas Dans er forretningsmand og stod i Trumps første valgperiode i spidsen for U.S. Arctic Research Commission (USARC). Det blev han udnævnt til igen i december 2025.

USARC beskriver sig som et uafhængig føderalt forskningsorgan, der skal rådgive præsidenten og Kongressen om Arktis.

I et opslag på LinkedIn fra december, hvor Thomas Dans deler, at han er blevet udpeget som USARC-formand, skriver Dans dog, at han også skal "repræsentere amerikanske forretnings- og industriinteresserer i Arktis".

Han driver desuden foreningen American Daybreak, der skal styrke båndene mellem USA og Grønland.

Donald Trump har længe udtrykt ønske om at overtage Grønland, og over de seneste måneder er spændingerne mellem Danmark, Grønland og USA taget til.

Onsdag mødes Danmark og Grønland med USA i Det Hvide Hus. USA's vicepræsident, J.D. Vance, er vært for mødet.

Fra rigsfællesskabets side deltager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

Thomas Dans siger til USA Today, at han ikke forventer, at Trump dropper ambitionen om at få kontrol over Grønland.

Trump har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.

Amerikanske embedsmænd, som alle optrådte anonymt, sagde for nylig til nyhedsbureauet Reuters, at der i den amerikanske regering er blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.

Et beløb på mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.

Ifølge USA Today siger Thomas Dans, at selv om han tror, at der kan ske betydelige fremskridt i forhandlingerne eller i forhold til en aftale om Grønland snarere før end senere, forventer han, at det vil tage længere tid at gennemføre en eventuel erhvervelse.

Han tilføjer ifølge mediet, at "tingene kan ske hurtigt fra et transaktionsmæssigt synspunkt".

Men der vil være "en proces for at opnå tillid og støtte fra det grønlandske folk, og det vil kræve tid og en indsats fra USA's side".

Trump har ikke afvist at bruge amerikansk militær for at nå målet om kontrol over Grønland.

Men sandsynligheden er fortsat lille, vurderer Thomas Dans ifølge USA Today, for "du kan ikke invadere, når du allerede er der".

USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen. De har de sidste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage.

/ritzau/

Grønland sender tirsdag et klart signal til USA forud for et vigtigt møde onsdag i Det Hvide Hus ifølge seniorforsker Ulrik Pram Gad.

Hvis Grønland skulle vælge mellem USA og Danmark, så vælger regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen her og nu Danmark.

Det kan ikke siges tydeligere ifølge seniorforskeren fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

- Det er primært et signal til USA om, at man går ind i det der rum sammen og regner med at komme ud igen sammen, siger Ulrik Pram Gad om den danske og grønlandske delegation, som mødes med USA onsdag.

Dermed mener han, at udmeldingerne fra USA om at ville overtage Grønland, selv om de er allierede, har været kontraproduktive. Fordi Danmark og Grønland er rystet mere sammen trods visse politiske og historiske uenigheder.

På et pressemøde tirsdag i Statsministeriet sagde Jens-Frederik Nielsen det tydeligere, end han før har gjort.

- Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde han.

Jens-Frederik Nielsen kaldte støtten fra Europa og Danmark for "helt afgørende".

Seniorforsker Ulrik Pram Gad mener, at det er meget præcist formuleret.

- Deres langsigtede plan er stadigvæk at blive selvstændige, og de opfatter det, USA gør, som en trussel, siger han.

Det er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udenrigsanliggende Vivian Motzfeldt, som rejser til USA.

Her mødes de med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Mødet finder ifølge DR og TV2's oplysninger sted klokken 16.30 dansk tid. Det kan dog rykke sig.

/ritzau/

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen siger på åbningsdagen af sin ankesag om misbrug af EU-midler, at hun ikke var klar over, at hun gjorde noget galt.

Marine Le Pen og en række af hendes partifæller og ansatte i partiet National Samling blev i marts dømt for mellem 2004 og 2016 at have misbrugt EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det var i strid med reglerne.

Hun fik fem års forbud mod at sidde i offentlige embeder, hvorfor hendes ankesag vil afgøre, om hun får mulighed for at stille op til præsidentvalg i Frankrig i 2027.

Tirsdag siger Le Pen, at hvis hun potentielt gjorde noget galt, så var det ikke meningen.

Udtalelserne adskiller sig en del fra under den første retssag, hvor hun klart afviste at have gjort noget galt og beskyldte dommerne for politisk slagside.

- Jeg ønsker at erklære, at hvis der blev begået en lovovertrædelse, så må retten forstå, at vi overhovedet ikke havde nogen fornemmelse af, at vi gjorde noget galt, siger Le Pen tirsdag.

- EU-Parlamentet advarede os ikke om noget, hvilket det godt kunne have gjort, siger hun.

- Jeg mener fuldt og fast, at jeg aldrig skjulte noget, fortsætter hun.

Sidste års dom mod Le Pen indebar også fire års fængsel. To af dem blev gjort betinget, og to skulle afsones i hjemmet. Hun fik også en bøde på 100.000 euro. I modsætning til forbuddet mod at besidde offentlige embeder træder det ikke i kraft på grund af ankesagen.

Marine Le Pen har igennem mange år været en af Frankrigs mest fremtrædende politikere.

Hun har to gange tabt præsidentvalg til Emmanuel Macron og har siden 2011 haft en nøglerolle rolle i det højrenationale parti, som i dag hedder National Samling.

Hun ændrede partiets navn fra National Front i 2018, efter at hun i 2015 havde smidt sin far, Jean-Marie Le Pen, ud af partiet. Han døde i januar sidste år.

I 2021 stoppede hun som partileder og overlod posten til i dag 30-årige Jordan Bardella, som ventes at stille op som partiets kandidat i 2027, hvis hun ikke kan.

/ritzau/Reuters

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen siger på åbningsdagen af sin ankesag om misbrug af EU-midler, at hun ikke var klar over, at hun gjorde noget galt.

Marine Le Pen og en række af hendes partifæller og ansatte i partiet National Samling blev i marts dømt for mellem 2004 og 2016 at have misbrugt EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det var i strid med reglerne.

Hun fik fem års forbud mod at sidde i offentlige embeder, hvorfor hendes ankesag vil afgøre, om hun får mulighed for at stille op til præsidentvalg i Frankrig i 2027.

Tirsdag siger Le Pen, at hvis hun potentielt gjorde noget galt, så var det ikke meningen.

Udtalelserne adskiller sig en del fra under den første retssag, hvor hun klart afviste at have gjort noget galt og beskyldte dommerne for politisk slagside.

- Jeg ønsker at erklære, at hvis der blev begået en lovovertrædelse, så må retten forstå, at vi overhovedet ikke havde nogen fornemmelse af, at vi gjorde noget galt, siger Le Pen.

- EU-Parlamentet advarede os ikke om noget, hvilket det godt kunne have gjort, siger hun.

- Jeg mener fuldt og fast, at jeg aldrig skjulte noget, fortsætter hun.

/ritzau/Reuters

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationer i Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

I det tal indgår 1850 demonstranter, 135 personer med forbindelse til regeringen, ni personer under 18 år og ni civile, som ikke var demonstranter.

Tidligere kom en lignende melding fra en iransk embedsmand, der ikke stod frem med navn. Vedkommende sagde, at omkring 2000 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Det var første gang, at myndighederne havde anerkendt meldinger om høje dødstal under demonstrationerne, som har været i gang i flere uger.

Situationen er præget af en del uvished, da en omfattende kommunikationsnedlukning i Iran i vidt omfang har hindret adgangen til informationer fra landet.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation og økonomiske problemer.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Men det er langtfra sikkert, at styret vælter.

Reuters har talt med to diplomater, to regeringskilder i Mellemøsten og to analytikere, der siger, at det kræver en kombination af flere faktorer, inden det sker.

Udover at der skal være uro på gaderne og udenlandsk pres, kræver det, at folk hopper af i toppen af styret.

- For at den her form for ting skal lykkes, kræver det folk på gaderne i en meget længere tidsperiode. Og der skal være et opbrud i staten, siger Vali Nasr, som er professor i mellemøststudier ved Johns Hopkins University, til Reuters.

- Nogle dele af staten og især sikkerhedsstyrkerne skal hoppe af, fortsætter han.

Han henviser til, at der er mange lag i Irans sikkerhedsapparat. Professoren peger på, at alene de paramilitære styrker Revolutionsgarden og Basij-militsen tæller tæt på en million mennesker.

/ritzau/