Flere olieselskaber i USA er skeptiske over for at investere i Venezuelas enorme oliereserver.

ExxonMobil og flere andre repræsentanter for store oliefirmaer i USA har fredag været til møde med den amerikanske præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

ExxonMobils administrerende direktør, Darren Woods, mener, at der er behov for store reformer i Venezuela, før selskabet er klar til igen at vende tilbage til det sydamerikanske land.

- Vi har fået vores aktiver beslaglagt der to gange, og man kan forestille sig, at det at gå ind for tredje gang ville kræve nogle ganske betydelige ændringer, siger Darren Woods.

- Hvis vi ser på de juridiske og kommercielle strukturer og rammer, der er på plads i Venezuela i dag, så er det ikke muligt at investere der, tilføjer han.

Mødet i Det Hvide Hus finder sted, mindre end en uge efter at amerikanske styrker rykkede ind i Venezuela og tog præsident Nicolás Maduro til fange.

Trump har ikke lagt skjul på, at kontrollen over Venezuelas olie var en central del af årsagen til militæraktionen.

Heller ikke ConocoPhillips forpligtede sig på fredagens møde til at operere i Venezuela. Chevron valgte at redegøre for, hvordan selskabet arbejder i det sydamerikanske land i stedet for at tale om en opskalering.

Chevron er i øjeblikket det eneste amerikanske selskab, der har licens til at operere i Venezuela.

ExxonMobil og ConocoPhillips trak sig ud i 2007, efter at have nægtet krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at afgive flertalskontrol til staten.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, men landet udvinder kun 0,8 procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Det skyldes blandt andet, at skiftende regeringer har forsømt vedligeholdelsen af infrastrukturen omkring olieindustrien, og at industrien har manglet internationale investeringer og været ramt af udenlandske sanktioner.

Donald Trump siger på mødet i Det Hvide Hus, at det bliver hans administration, der kommer til at afgøre, hvilke olieselskaber der får lov til at operere i Venezuela.

Trump siger, at olieselskaberne skal "forhandle direkte med os", hvilket signalerer, at den amerikanske regering vil forsøge at holde Venezuela uden for processen, når det gælder om udnyttelsen af landets egne oliereserver.

/ritzau/AFP

Alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, har fredag udsendt en fælles erklæring, hvori det igen slås fast, at man ikke vil være en del af USA.

Det skriver parlamentet i en pressemeddelelse.

- Som grønlandske partiledere vil vi endnu en gang understrege vores ønske om, at USA's ringeagt for vores land ophører, lyder det.

- Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, så sent som fredag aften igen har udtrykt ønske om at eje landet.

Der opfordres i erklæringen til fortsat dialog, der er baseret på diplomati og internationale principper.

- Dette er vejen frem for allierede og venner.

Til slut understreges det, at Grønland tilhører det grønlandske folk.

- Vi står sammen om retten til vores land i al fremtid, lyder det.

Tidligere på ugen fortalte Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, at Grønland og Danmark havde anmodet USA om et møde vedrørende Grønland.

Senere bekræftede Marco Rubio på et pressemøde, at et møde mellem USA og Danmark vil finde sted i næste uge. Hvor og hvornår mødet finder sted, er endnu uvist.

Grønland skal også deltage i mødet, har Vivian Motzfeldt sagt til DR.

Der er den seneste uge kommet splittede meldinger fra parlamentet.

Blandt underskriverne er Pele Broberg, der er formand for oppositionspartiet Naleraq.

Tidligere på ugen lød det fra ham, at der var behov for en dialog med USA uden Danmark.

- Vi har brug for en dialog uden Danmark eller nogen andre til stede. For at finde ud af, hvad det er, amerikanerne vil gøre, lød det ifølge DR til CBS News.

Han var ifølge mediet ikke bekymret over de udmeldinger, der er kommet fra henholdsvis Det Hvide Hus og udenrigsminister Marco Rubio om at "hverve" Grønland.

/ritzau/

Alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, har fredag udsendt en fælles erklæring, hvori det igen slås fast, at man ikke vil være en del af USA.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

- Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere, lyder det ifølge mediet.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, så sent som fredag aften har igen udtrykt ønske om at eje landet.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang sin interesse for Grønland.

Fredag siger han til journalister i Det Hvide Hus, at USA er nødt til at eje landet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder det fra præsidenten, at USA vil tage sig af Grønland "på den nemme måde eller på den hårde måde".

- Jeg vil gerne lave en aftale, det er den nemme måde. Hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, så gør vi det på den hårde måde. (If we don't do it the easy way, we're going to do it the hard way).

Trump fortæller, at det er afgørende for USA's nationale sikkerhed at få kontrol med det arktiske land af hensyn til den stigende militære tilstedeværelse i området.

Det er nødvendigt for at sikre, at Rusland eller Kina ikke indtager landet i fremtiden, skriver Reuters.

- Og vi vil ikke have Rusland eller Kina som nabo, siger Trump ifølge Berlingske.

Trump bliver ifølge mediet spurgt, hvor mange penge, han overvejer at give grønlænderne for at få dem til at gå med til en aftale med USA.

- Jeg taler ikke om penge til Grønland - endnu. Jeg vil måske tale om det. Men lige nu kommer vi til at gøre noget med Grønland, hvad end de kan lide det eller ej, svarer han.

Donald Trump har ad flere omgange udtrykt ønske om at eje Grønland. Senest torsdag i et interview med The New York Times, hvor han forklarede, at det er "psykologisk nødvendigt for succes".

Hvis USA skal opnå kontrol over Grønland på en anden måde end ved at bruge militær magt, kan det ifølge Trump ske, ved at USA køber Grønland. Det er en idé, som den amerikanske præsident flere gange har luftet.

Danmarks såvel som Grønlands regering har gentagne gange slået fast, at grønlænderne selv afgør deres fremtid, og at Grønlands nationale tilhørsforhold ikke er noget, som USA har ret til at bestemme over.

Tidligere på ugen lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at "hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op".

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang sin interesse for Grønland.

Fredag siger han til journalister i Det Hvide Hus, at USA er nødt til at eje landet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder det fra præsidenten, at USA vil tage sig af Grønland "på den nemme måde eller på den hårde måde".

- Jeg vil gerne lave en aftale, det er den nemme måde. Hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, så gør vi det på den hårde måde. (If we don't do it the easy way, we're going to do it the hard way).

Trump fortæller, at det er afgørende for USA's nationale sikkerhed at få kontrol med det arktiske land af hensyn til den stigende militære tilstedeværelse i området.

Det er nødvendigt for at sikre, at Rusland eller Kina ikke indtager landet i fremtiden, skriver Reuters.

- Og vi vil ikke have Rusland eller Kina som nabo, siger Trump ifølge Berlingske.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang sin interesse for Grønland.

Fredag lyder det til journalister i Det Hvide Hus, at USA er nødt til at eje landet for at forhindre Rusland og Kina i at indtage det i fremtiden.

Det skriver Reuters.

/ritzau/

Det er ikke kun i Danmark, at man er påvirket af vintervejret.

Flere steder i den nordlige del af Europa har de seneste dages vintervejr med kraftig vind, storm og sne påvirket flytrafik, lukket skoler og afbrudt strømmen.

Over 13 personer har mistet livet i ulykker relateret til vintervejret i Europa og Tyrkiet i denne uge, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre af dødsfaldene skyldes to trafikulykker i den sydlige del af Tyskland i delstaten Bayern. Det lokale politi vurderer, at vejret har været en medvirkende faktor.

I Tyrkiet har fem personer mistet livet. To blev ramt af løsrevne tagsten. En døde, da en mur styrtede ned over ham, mens en bygningsarbejder røg i Det Ægæiske Hav og druknede. En ældre person døde, da vedkommende faldt ned fra sit tag.

Fly er også blevet aflyst flere steder, blandt andet i Hamburg og Bremen.

Ifølge London Evening Standard blev 71 fly, der fredag skulle lande eller lette fra Heathrow Lufthavn i London, sidst på formiddagen aflyst, hvilket påvirkede tusindvis af rejsende.

Fire af flyene, der blev aflyst, skulle være fløjet enten til eller fra Danmark.

Meteorologer i både Storbritannien og Tyskland har opfordret til, at man bliver indendørs.

Storbritannien har også været ramt af strømafbrydelser på grund af vejret.

Næsten 50.000 hjem i England og Wales var fredag eftermiddag stadig uden strøm.

Også i Frankrig betød en storm, at omkring 320.000 husstande fredag manglede strøm. De fleste af strømafbrydelserne skete i Normandiet.

Der blev natten til fredag i den nordvestlige del af Frankrig målt vindstød på op til 216 kilometer i timen. Når vinden når over 117 kilometer i timen, betegnes det ifølge DMI som orkan.

Stormvejret har også betydet, at flere skoler har måttet holde lukket.

Det gælder blandt andet over 250 skoler i Skotland samt flere skoler i de tyske byer Bremen og Hamburg.

/ritzau/

USA har fredag beslaglagt et tankskib, der forinden var stævnet ud fra en havn i Venezuela. Skibet er nu på vej tilbage til Venezuela.

Her vil olien blive solgt gennem en amerikansk energiaftale.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

- I dag har USA sammen med de fungerende myndigheder i Venezuela beslaglagt et tankskib, som afgik fra Venezuela uden vores tilladelse.

- Dette tankskib er nu på vej tilbage til Venezuela, og olien vil blive solgt via den fantastiske energiaftale, som vi har etableret til den type salg, skriver den amerikanske præsident.

Tidligere fredag fortalte en unavngiven amerikansk embedsmand til Reuters, at USA var i gang med at beslaglægge skibet "Olina" i Det Caribiske Hav.

Det er tilsyneladende dette skib, som Trump skriver om.

Skibet "Olina" sejlede i sidste uge fra Venezuela med lasten fyldt med olie som del af en flotille, kort efter at USA havde taget Nicolas Maduro - den nu afsatte venezuelanske præsident - til fange.

USA pålagde skibet sanktioner i januar sidste år, da det havde navnet "Minerva M". Årsagen var transport af russisk olie.

Den amerikanske regering beskyldte det for at være en del af den russiske skyggeflåde, som udgøres af skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og forsøger at undgå myndighedernes kontroller.

"Olina" sejler ifølge den offentlige skibsdatabase Equasis under Østtimors flag.

USA's militær angreb Venezuela lørdag i sidste uge og tog landets præsident og hans hustru til fange og fløj dem ud af landet.

De er siden blevet varetægtsfængslet i New York, hvor de er tiltalt for blandt andet narkoterrorisme, og Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, er blevet indsat som fungerende præsident.

Venezuela sidder på verdens største oliereserver, men udvinder mindre end én procent af den olie, der produceres på verdensplan.

Det vil Trump lave om på ved at få amerikanske olieselskaber til at udvinde olie og investere i Venezuelas olieindustri.

/ritzau/

USA har fredag beslaglagt et tankskib, der forinden var stævnet ud fra en havn i Venezuela. Skibet er nu på vej tilbage til Venezuela.

Her vil olien blive solgt gennem en amerikansk energiaftale.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

- I dag har USA sammen med de fungerende myndigheder i Venezuela beslaglagt et tankskib, som afgik fra Venezuela uden vores tilladelse.

- Dette tankskib er nu på vej tilbage til Venezuela, og olien vil blive solgt via den fantastiske energiaftale, som vi har etableret til den type salg, skriver den amerikanske præsident.

Tidligere fredag fortalte en unavngiven amerikansk embedsmand til Reuters, at USA var i gang med at beslaglægge skibet "Olina" i Det Caribiske Hav.

Det fremgår ikke, om det er det samme skib, som Trump skriver om.

Skibet "Olina" sejlede i sidste uge fra Venezuela med lasten fyldt med olie som del af en flotille, kort efter at USA havde taget Nicolas Maduro - den nu afsatte venezuelanske præsident - til fange.

/ritzau/

Demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.

Sådan lyder en advarsel fra den offentlige anklager i den iranske hovedstad, Teheran, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, mens demonstrationer mod det iranske styre og økonomiske problemer i landet fredag fortsætter i flere byer.

Demonstrationerne begyndte 28. december og har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 62 personer livet. Blandt dem er 14 sikkerhedsstyrker og 48 demonstranter.

Siden torsdag har internettet været lukket ned i store dele af landet, og derfor har mængden af informationer om protesterne været begrænset.

Nogle videooptagelser fra demonstrationerne er dog sluppet ud, skriver Reuters. Her kan man blandt andet se bygninger, der er brudt i brand.

I andre optagelser, som Reuters har verificeret, og som stammer fra Teheran, kan man se flere hundrede mennesker, der marcherer.

På en af optagelserne kan man høre en kvinde råbe "død over Khamenei".

Ayatollah Ali Khamenei er Irans øverste leder.

Iransk stats-tv har desuden offentliggjort billeder af brændende busser, biler, motorcykler, underjordiske togstationer og banker.

Tidligere på dagen hævdede Khamenei i en tale på iransk stats-tv, at lejesoldater med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere er involveret i demonstrationerne.

Samtidig bad han USA's præsident, Donald Trump, om at koncentrere sig om USA's egne forhold.

Trump har tidligere advaret om, at USA vil gribe ind over for Iran, hvis iranske demonstranter bliver skudt og dræbt.

I første omgang gik iranerne på gaden for at vise deres utilfredshed med, at Iran er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, mens nogle demonstranter har udtrykt støtte til monarkiet, som blev væltet under den iranske revolution i 1979.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, opfordrer iranerne til at fortsætte protesterne.

- Jeg er stolt af jer, skrev Reza Pahlavi tidligere fredag på Facebook henvendt til demonstranterne.

Hans far, Mohammed Reza Pahlavi, og familien blev tvunget i eksil i 1979, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

/ritzau/

Det er ikke kun i Danmark, at man er påvirket af vintervejret.

Flere steder i den nordlige del af Europa har de seneste dages vintervejr med kraftig vind og sne påvirket flytrafik, lukket skoler og afbrudt strømmen flere steder.

Over 13 personer har mistet livet i ulykker relateret til vintervejret i Europa.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge London Evening Standard blev 71 fly, der fredag skulle lande eller lette fra Heathrow Lufthavn i London, sidst på formiddagen aflyst, hvilket påvirkede tusindvis af rejsende.

Meteorologer i Storbritannien og Tyskland har opfordret til, at man bliver indendørs.

Næsten 50.000 hjem i England og Wales manglede fredag eftermiddag strøm, skriver AFP, der har talt med en kilde fra et energiselskab. Personen fortæller, at de fleste hjem, der er påvirket af strømafbrydelserne, er placeret i det sydvestlige England.

Omkring 250 skoler blev fredag lukket i Skotland grundet kraftfuld vind og sne.

/ritzau/

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har fredag talt med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, om Arktis' betydning for Nato-landenes fælles sikkerhed.

Det skriver Natos talsperson Allison Hart på det sociale medie X.

- Natos generalsekretær har i dag talt med udenrigsminister Marco Rubio om Arktis' betydning for vores fælles sikkerhed, og om hvordan Nato arbejder for at styrke sine kapaciteter i det høje nord, skriver hun.

Samtalen finder sted, efter at USA's administration og præsident Donald Trump gentagne gange har gjort krav på Grønland under påskud af, at USA har brug for øen i Arktis af hensyn til sin nationale sikkerhed.

Hverken Trump eller andre i hans administration har udelukket, at en militær intervention kan komme på tale.

Som en del af det danske rigsfællesskab er Grønland medlem af Nato.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde tidligere på ugen, at "hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op".

Et angreb på en Nato-allieret har hidtil været utænkeligt.

Hvis USA skal opnå kontrol over Grønland på en anden måde end ved at bruge militær magt, kan det ifølge Trump ske, ved at USA køber Grønland. Det er en idé, som den amerikanske præsident flere gange har luftet.

Danmarks såvel som Grønlands regering har gentagne gange slået fast, at grønlænderne selv afgør deres fremtid, og at Grønlands nationale tilhørsforhold ikke er noget, som USA har ret til at bestemme over.

Tidligere på ugen fortalte Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, at Grønland og Danmark havde anmodet USA om et møde vedrørende Grønland.

Senere bekræftede Marco Rubio på et pressemøde, at et møde mellem USA og Danmark vil finde sted i næste uge. Hvor og hvornår mødet finder sted, er endnu uvist.

Grønland skal også deltage i mødet, har Vivian Motzfeldt sagt til DR.

/ritzau/

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har fredag talt med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, om Arktis' betydning for Nato-landenes fælles sikkerhed.

Det skriver Natos talsperson Allison Hart på det sociale medie X.

- Natos generalsekretær har i dag talt med udenrigsminister Marco Rubio om Arktis' betydning for vores fælles sikkerhed, og om hvordan Nato arbejder for at styrke sine kapaciteter i det høje nord, skriver hun.

Samtalen finder sted, efter at USA's administration og præsident Donald Trump gentagne gange har gjort krav på Grønland under påskud af, at USA har brug for øen i Arktis af hensyn til sin nationale sikkerhed.

Hverken Trump eller andre i hans administration har udelukket, at en militær intervention kan komme på tale.

Som en del af det danske rigsfællesskab er Grønland medlem af Nato.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, sagde tidligere på ugen, at "hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op".

/ritzau/

Efter 26 års forhandlinger har EU fredag eftermiddag godkendt en ny handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Et kvalificeret flertal af EU-landene gav tidligere på dagen grønt lys til aftalen på et møde for EU-landenes faste repræsentanter.

Efterfølgende har et bredt flertal af EU-landene skriftligt formelt godkendt aftalen, oplyser Cypern, der har EU-formandskabet.

Dermed kan EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, måske allerede i næste uge rejse til Sydamerika for at underskrive aftalen.

Det var i sidste ende Italien, der havde den afgørende stemme som følge af EU's særlige regler for, hvad der udgør et kvalificeret flertal.

Reglerne kræver, at 15 af EU's 27 medlemslande skal støtte forslaget. Samtidig skal de mindst 15 lande tilsammen repræsentere 65 procent af EU's befolkning.

Da store EU-lande som Frankrig og Polen har gjort det klart, at de vil sige nej, var Italien afgørende.

På EU-topmødet i december fastslog Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i første omgang, at hun ønskede yderligere nogle uger til at sikre mere beskyttelse af europæisk landbrug.

Det er resultatet af det arbejde, der nu har fået Italien til at give grønt lys.

Den sydamerikanske handelsblok Mercosur består af Argentina, Bolivia, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Handelsaftalen vil dermed åbne et samlet marked på over 700 millioner forbrugere fordelt på de fire lande og EU.

Håbet er, at det kan åbne for øget eksport og dermed indtjening for Europa.

Aftalen er dog blevet mødt med omfattende demonstrationer fra landmænd i blandt andet Frankrig, Polen og Belgien.

På den baggrund meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, torsdag, at Frankrig vil stemme imod aftalen.

- Frankrig er positivt indstillet over for international handel, men EU-Mercosur-aftalen er en aftale fra en anden tid, som har været forhandlet alt for længe på et alt for forældet grundlag, skrev Macron på X torsdag.

Macron henviste samtidig til, at det franske parlament enstemmigt har afvist aftalen.

Frankrigs modstand var dog ikke nok til at stoppe handelsaftalen.

Aftalen har fået en særlig betydning, efter at USA's præsident, Donald Trump, har indført told på europæiske varer, hvilket har øget EU's ambitioner om at finde nye markeder, så EU kan blive mere uafhængigt af USA.

/ritzau/

En af ejerne af baren Le Constellation i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana bliver tilbageholdt af de schweiziske myndigheder i sagen om en voldsom brand nytårsnat, som kostede 40 personer livet.

Tilbageholdelsen skyldes frygt for, at medejeren flygter ud af Schweiz.

Det oplyser unavngivne kilder til det schweiziske medie 24 Heures.

Anklagemyndigheden bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at den har anmodet om, at ejeren tilbageholdes.

Barejeren kan ifølge schweizisk lovgivning tilbageholdes i op til 48 timer efter anmodningen fra anklagemyndigheden, hvorefter en domstol skal tage stilling til, om han fortsat skal være i myndighedernes varetægt.

Anklagemyndigheden mener, at barejeren Jacques Moretti ikke skal kunne bevæge sig frit omkring, blandt andet fordi han er fransk statsborger.

Frankrig udleverer ikke sine statsborgere, så det kunne blive et problem, hvis han flygtede til Frankrig, skriver 24 Heures.

Ved branden nytårsnat i Crans-Montana blev flere end 100 personer kvæstet. De fleste af dem fik alvorlige brandskader.

Størstedelen af dødsofrene og de kvæstede var unge. De fleste var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.

Ingen danskere mistede livet eller kom til skade i branden.

Fredag har der været national sørgedag i Schweiz for at mindes ofrene. Ofrene er blandt andet blevet mindet ved en ceremoni i byen Martigny.

Jacques Moretti ejer baren Le Constellation sammen med sin hustru, Jessica Moretti. De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Jacques Moretti har før været i ordensmagtens søgelys.

Ifølge den franske avis Le Parisien har han været involveret i sager om rufferi, svindel, bortførelser og frihedsberøvelse. Han blev ifølge avisen dømt for rufferi i 1990'erne. Det er uklart, om han har været dømt for de øvrige forhold.

Jacques Moretti var ikke selv i baren nytårsnat, men det var hans hustru.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden i baren opstod, da stjernekastere, der var placeret på champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det.

Efter at branden brød ud, opstod der panik på baren, har gæster på baren fortalt. De fleste gæster søgte mod den samme trappe for at komme ud af baren, der ligger i en kælder.

/ritzau/

En af ejerne af baren Le Constellation i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana bliver tilbageholdt af de schweiziske myndigheder i sagen om en voldsom brand nytårsnat, som kostede 40 personer livet.

Tilbageholdelsen skyldes frygt for, at medejeren flygter ud af Schweiz.

Det oplyser unavngivne kilder til det schweiziske medie 24 Heures.

Anklagemyndigheden bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at den har anmodet om, at ejeren tilbageholdes.

Barejeren kan ifølge schweizisk lovgivning tilbageholdes i op til 48 timer efter anmodningen fra anklagemyndigheden, hvorefter en domstol skal tage stilling til, om han fortsat skal være i myndighedernes varetægt.

Anklagemyndigheden mener, at barejeren Jacques Moretti ikke skal kunne bevæge sig frit omkring, blandt andet fordi han er fransk statsborger.

Frankrig udleverer ikke sine statsborgere, så det kunne blive et problem, hvis han flygtede til Frankrig, skriver 24 Heures.

Ved branden nytårsnat i Crans-Montana blev flere end 100 personer kvæstet. De fleste af dem fik alvorlige brandskader.

Størstedelen af dødsofrene og de kvæstede var unge. De fleste var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.

Ingen danskere mistede livet eller kom til skade i branden.

Fredag har der været national sørgedag i Schweiz for at mindes ofrene. Ofrene er blandt andet blevet mindet ved en ceremoni i byen Martigny.

Jacques Moretti ejer baren Le Constellation sammen med sin hustru, Jessica Moretti. De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden i baren opstod, da stjernekastere, der var placeret på champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det.

Efter at branden brød ud, opstod der panik på baren, har gæster på baren fortalt. De fleste gæster søgte mod den samme trappe for at komme ud af baren, der ligger i en kælder.

/ritzau/