Der er ikke så frygteligt mange penge tilbage i kassen, fremgår det af regeringens økonomiske 2035-plan, som præsenteres tirsdag.

I hvert fald hvis regeringens planlagte og omfattende investeringer i blandt andet forsvar og momsnedsættelse føres ud i livet.

Det fremgår af planen, at der resterer 36 milliarder kroner i frie midler i 2030.

- Vi må også være ærlige at sige, at når vi har gjort det, er der ikke plads til alle mulige og umulige ting, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

/ritzau/

Ukraines forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, har præsenteret en ny overordnet plan på tre punkter for Ukraines krig mod Rusland.

Det skriver det britiske medie BBC.

Første punkt sigter efter, at Ukraine skal opfange mindst 95 procent af alle russiske missiler og droner, der sendes ind over landet.

Andet punkt er en målsætning om at dræbe mindst 200 russiske soldater for hver kvadratkilometer land, som er blevet besat af Rusland.

- Det er denne mængde tab, som vil gøre fremrykning umuligt for dem, siger den ukrainske forsvarsminister.

Tredje punkt i den nye krigsplan skal begrænse Ruslands økonomiske muligheder for at fortsætte krigen.

Konkret vil Ukraine ramme Ruslands olieindtægter.

Her vil Ukraine samarbejde med sine allierede om at indføre strengere sanktioner mod Rusland og forfølge Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Skyggeflåden består af tankskibe, der blandt andet bliver brugt til at eksportere olie i strid med eksisterende sanktioner.

Planen er blevet fremlagt på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

/ritzau/

En 32-årig mand er sigtet for grov vold mod en baby på syv måneder. Barnet, der søndag blev indlagt på hospitalet med livstruende skader, er tirsdag i kritisk tilstand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Mandag rykkede politiet ud til en adresse på Brogade i den sønderjyske by Bredebro, hvor der blev foretaget tekniske undersøgelser i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). Der blev også talt med mulige vidner.

Undersøgelserne på stedet fortsætter tirsdag.

Den 32-årige mand blev sigtet og afhørt til sagen mandag aften, men han fremstilles ikke i grundlovsforhør, skriver politiet. Det er blevet vurderet, at der ikke er grundlag for en varetægtsfængsling.

Politiets efterforskning pågår, og blandt andet forsøger politiet at klarlægge, hvordan barnets skader er opstået.

Det er ikke uddybet, hvilke skader babyen har.

Politikredsen ønsker ikke at oplyse, hvorvidt der er en familiær relation mellem manden og babyen, eller hvordan politiet blev opmærksom på sagen.

Det er af hensyn til efterforskningen, fremgår det.

Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

/ritzau/

En 33-årig mand er død af de kvæstelser, som han på ukendt vis fik en nat i begyndelsen af februar.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin hjemmeside.

Det er uvist, hvordan han kom til skade, og politiet efterforsker sagen bredt.

- Da vi ikke kender mandens præcise færden, og hvordan han er kommet til skade, hører vi fortsat meget gerne fra eventuelle vidner, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet beder alle, der har set manden mellem klokken 01 og klokken 03 onsdag 4. februar, om at kontakte politiet på telefon 114.

Borgere bedes desuden tjekke videoovervågning i bilen og på ejendomme nær Platinvej i Kolding for relevante optagelser.

Manden var iklædt mørke bukser og en mørk hættetrøje. Den 33-årige kan ses iført det mørke tøj på et billede, som politiet tidligere på måneden offentliggjorde, i håb om at vidner ville henvende sig.

Den 33-årige blev fundet alvorligt kvæstet på Platinvej i Kolding natten til den 4. februar. Han blev bragt til behandling, men det har ikke været muligt at redde hans liv. Manden døde 20. februar.

Politiet holder alle døre åbne i efterforskningen, men ønsker ikke at sige, hvorvidt der er en formodning om, at den 33-årige var udsat for en ulykke eller en forbrydelse.

/ritzau/

Ruslands præsident har ikke nået sine mål med invasionen af Ukraine, og han er ikke lykkedes med at nedbryde det ukrainske folk.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale på fireårsdagen for den russiske invasion ifølge Reuters og BBC.

- Putin har ikke nået sine mål. Han har ikke knust det ukrainske folk. Han har ikke vundet denne krig, siger Zelenskyj.

- Vi har bevaret Ukraine, og vi vil gøre alt for at opnå fred. Og for at sikre retfærdighed, lyder det videre.

Ifølge præsidenten siger det faktum, at ukrainerne stadig kæmper imod Rusland, en del om ukrainernes modstandskraft.

- I dag markerer dagen for præcis fire år siden, hvor Putin iværksatte sit tre dage lange forsøg på at erobre Kyiv. Og dette siger en hel del om vores modstand, om hvordan Ukraine har kæmpet i al den tid, siger han.

Ruslands krig i Ukraine begyndte i 2022 blandt andet med et forsøg på - som Zelenskyj nævner - at indtage den ukrainske hovedstad.

Præsidenten bygger sine udtalelser om Ukraines modstandskraft på "millioner af mennesker, et enormt mod, utroligt hårdt arbejde, vedholdenhed og den lange vej, som Ukraine har taget siden 24. februar 2022".

Forhandlinger mellem Ukraine og Rusland om en fredsaftale har ikke givet konkrete resultater.

Rusland har insisteret på, at Ukraine skal overgive hele Donbas - herunder 20 procent af regionen, som Rusland ikke har besat.

Men Ukraine nægter at overgive land, som tusindvis af ukrainske soldater er blevet dræbt for at forsøge at forsvare.

Til Ukraines fredsforhandlere har Zelenskyj sagt:

- Gør ikke alle disse år ligegyldige, undervurdér ikke kampen, modet, værdigheden - alt det, som Ukraine har været igennem. Vi kan ikke og vi må ikke give det væk, glemme det, forråde det.

På årsdagen for invasionen er en række vestlige ledere på besøg i Kyiv for at markere dagen - herunder statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

/ritzau/

En 33-årig mand er død af de kvæstelser, som han på ukendt vis fik en nat i begyndelsen af februar.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin hjemmeside.

Det er uvist, hvordan han kom til skade, og politiet efterforsker sagen bredt.

- Da vi ikke kender mandens præcise færden, og hvordan han er kommet til skade, hører vi fortsat meget gerne fra eventuelle vidner, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet beder alle, der har set manden mellem klokken 01 og klokken 03 onsdag 4. februar, om at kontakte politiet på telefon 114.

Borgere bedes desuden tjekke videoovervågning i bilen og på ejendomme nær Platinvej i Kolding for relevante optagelser.

Manden var iklædt mørke bukser og en mørk hættetrøje. Den 33-årige kan ses iført det mørke tøj på et billede, som politiet tidligere på måneden offentliggjorde, i håb om at vidner ville henvende sig.

Den 33-årige blev fundet alvorligt kvæstet på Platinvej i Kolding natten til den 4. februar. Han blev bragt til behandling, men det har ikke været muligt at redde hans liv. Manden døde 20. februar.

/ritzau/

En 33-årig mand er død af de kvæstelser, som han på ukendt vis fik en nat i begyndelsen af februar.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin hjemmeside.

Det er uvist, hvordan han kom til skade, og politiet efterforsker sagen bredt.

- Da vi ikke kender mandens præcise færden, og hvordan han er kommet til skade, hører vi fortsat meget gerne fra eventuelle vidner, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet beder alle, der har set manden mellem klokken 01 og klokken 03 onsdagen den 4. februar, om at kontakte politiet på telefon 114.

Borgere bedes desuden tjekke videoovervågning i bilen og på ejendomme nær Platinvej i Kolding for relevante optagelser.

Manden var iklædt mørke bukser og en mørk hættetrøje.

Den 33-årige, der blev fundet alvorligt kvæstet på Platinvej i Kolding natten til den 4. februar, døde 20. februar.

/ritzau/

Ruslands præsident har ikke nået sine mål med invasionen af Ukraine, og han er ikke lykkedes med at nedbryde det ukrainske folk.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale på fireårsdagen for den russiske invasion ifølge Reuters.

- Putin har ikke nået sine mål. Han har ikke knust det ukrainske folk. Han har ikke vundet denne krig, siger Zelenskyj.

- Vi har bevaret Ukraine, og vi vil gøre alt for at opnå fred. Og for at sikre retfærdighed, lyder det videre.

På årsdagen for invasionen er en række vestlige ledere på besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv - herunder statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag morgen ankommet i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det sker på fireårsdagen for Ruslands invasion af landet.

Statsministeriet beretter i en pressemeddelelse, at statsministeren vil markere sin støtte til Ukraines kamp.

- Ukrainerne holder nu på fjerde år stand for vores allesammens frihed. Deres mod og styrke lyser i kampen mod Putins mørke. Og de skaber håb for os, der ønsker et Europa med fred, siger statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Ifølge TV 2 er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også i Ukraine.

Mette Frederiksen er draget til Ukraine med flere andre vestlige ledere.

Hun er fotograferet i togvogn med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Sveriges statsminister Ulf Kristersson.

Det samme er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hendes besøg sker for at "understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp".

- Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver Ursula von der Leyen på det sociale medie X.

Statsminister Mette Frederiksen markerer ligeledes, at den militære støtte til Ukraine skal fortsætte.

Det skal ske for at give Ukraine den bedst mulige forhandlingsposition, når en fred med Rusland skal forhandles på plads en dag.

- Det gør vi ved at levere de våben, de har brug for, og stramme sanktionerne mod Rusland mest muligt, siger statsministeren i pressemeddelelsen.

Danmark har desuden på fireårsdagen doneret 190 millioner kroner til humanitær støtte til Ukraine.

Mette Frederiksen noterer, at den indsats ikke skal fortrænges af det militære fokus.

- Samtidig skal vi huske, at Ruslands brutalitet fortsætter andre steder end ved frontlinjen. Med drab på civile og ubarmhjertige angreb på energiforsyningen. Det ukrainske folk skal vide, at resten af Europa står sammen med dem.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag morgen ankommet i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det sker på fireårsdagen for Ruslands invasion af landet.

Statsministeriet beretter i en pressemeddelelse, at statsministeren vil markere sin støtte til Ukraines kamp.

- Ukrainerne holder nu på fjerde år stand for vores allesammens frihed. Deres mod og styrke lyser i kampen mod Putins mørke. Og de skaber håb for os, der ønsker et Europa med fred, siger statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Ifølge TV 2 er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også i Ukraine.

Mette Frederiksen er draget til Ukraine med flere andre vestlige ledere.

Eksempelvis er Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, også ankommet tirsdag morgen.

Det samme er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hendes besøg sker for at "understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp".

- Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver Ursula von der Leyen på det sociale medie X.

Statsminister Mette Frederiksen markerer ligeledes, at den militære støtte til Ukraine skal fortsætte.

Det skal ske for at give Ukraine den bedst mulige forhandlingsposition, når en fred med Rusland skal forhandles på plads en dag.

- Det gør vi ved at levere de våben, de har brug for, og stramme sanktionerne mod Rusland mest muligt, siger statsministeren i pressemeddelelsen.

Danmark har desuden på fireårsdagen doneret 190 millioner kroner til humanitær støtte til Ukraine.

Mette Frederiksen noterer, at den indsats ikke skal fortrænges af det militære fokus.

- Samtidig skal vi huske, at Ruslands brutalitet fortsætter andre steder end ved frontlinjen. Med drab på civile og ubarmhjertige angreb på energiforsyningen. Det ukrainske folk skal vide, at resten af Europa står sammen med dem.

/ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag morgen ankommet i Ukraines hovedstad, Kyiv, med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Det sker på fireårsdagen for Ruslands invasion af landet.

Statsministeriet beretter i en pressemeddelelse, at statsministeren vil markere sin støtte til Ukraines kamp.

- Ukrainerne holder nu på fjerde år stand for vores allesammens frihed. Deres mod og styrke lyser i kampen mod Putins mørke. Og de skaber håb for os, der ønsker et Europa med fred, siger statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Mette Frederiksen er draget til Ukraine med flere andre vestlige ledere.

Eksempelvis er Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, også ankommet tirsdag morgen.

Det samme er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hendes besøg sker for at "understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp".

- Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver Ursula von der Leyen på det sociale medie X.

Danmark har på fireårsdagen doneret 190 millioner kroner til humanitær støtte til Ukraine.

/ritzau/

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er tirsdag ankommet til Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det fremgår af et opslag fra hende på det sociale medie X.

Tirsdag er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine.

Von der Leyen vil med besøget bekræfte, at Europa står urokkeligt sammen med Ukraine - både økonomisk, militært og gennem den hårde vinter, lyder det.

Det er tiende gang siden invasionen, at hun besøger Kyiv.

Besøget sker desuden for at "understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp".

- Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver von der Leyen i opslaget.

Formanden deler også en video, hvor hun kan ses ankomme i den ukrainske hovedstad. Her modtager hun en buket med gule og blå blomster, der er de samme farver som på Ukraines flag.

Det var forventningen, at Ursula von der Leyen under besøget ville kunne forsikre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om, at 90 milliarder euro var på vej. Det skulle ske som et lån, der både skulle holde Ukraines økonomi kørende og støtte den militære indsats de næste to år.

På et møde for EU-landenes udenrigsministre mandag fastholdt Ungarn dog et veto mod både lånet og mod den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Også EU's præsident, António Costa, ventes tirsdag at ankomme til Kyiv til en markering af fireårsdagen for invasionen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har de begge meddelt, at de vil deltage i en mindehøjtidelighed og besøge ukrainske energifaciliteter, som er blevet beskadiget af russiske angreb.

Herefter skal de deltage i et møde med præsident Zelenskyj.

Von der Leyen og Costa skal efter planen også deltage i et videokonferencemøde med Ukraines allierede - den såkaldte koalition af villige lande - som blandet andet tæller Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

/ritzau/

En ny amerikansk toldsats på varer fra lande fra hele verden, som præsident Donald Trump varslede fredag, er trådt i kraft natten til tirsdag lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og Bloomberg.

Udmeldingen fra Trump fredag kom, dagen efter at USA's højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Oprindeligt var toldsatsen på 10 procent, men efterfølgende varslede Trump, at han vil hæve den til 15 procent. Der er dog ikke en tidshorisont for, hvornår det potentielt vil komme til at gælde.

Den amerikanske højesteret fastslog i sidste uge, at Donald Trump ikke havde juridisk grundlag for at indføre straftold mod en lang række lande.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser bredt.

Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen - og ikke præsidenten - der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA's handel med udlandet.

Da den nye told blev meddelt fredag, skete det ifølge Det Hvide Hus med henvisning til sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974.

Den tillader ifølge AFP og Bloomberg, at den nye told kan gælde i 150 dage, medmindre den forlænges af Kongressen.

USA's told- og grænsebeskyttelsesmyndighed har oplyst ifølge AFP, at den fra tirsdag vil stoppe med at opkræve de toldsatser, som domstolen har underkendt.

Myndigheden vil fra tirsdag begynde at opkræve den nye told på 10 procent.

Når Trump natten til onsdag dansk tid holder State of the Union-tale, ventes han ifølge nyhedsbureauet Reuters at komme ind på højesterets toldafgørelse.

Fredag beskrev han dommen som "latterlig, dårligt skrevet og ekstraordinært anti-amerikansk".

USA's præsident inviteres hvert år til Kongressen for at holde tale om nationens tilstand - State of the Union.

Talen natten til onsdag vil være Trumps første State of the Union-tale i hans anden embedsperiode.

/ritzau/

På fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine er den humanitære situation fortsat så kritisk, at der er brug for akut hjælp.

Det er meldingen fra Udenrigsministeriet, der på krigens årsdag sender yderligere 190 millioner kroner til Ukraine.

Dermed er det samlede danske humanitære bidrag på omkring 1,3 milliarder kroner, siden krigen brød ud.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder i en pressemeddelelse den humanitære situation i Ukraine for "hjerteskærende".

- Lige nu gennemlever ukrainerne en ekstremt kold vinter og Putin udnytter kynisk kulden til sin taktiske fordel ved at udføre systematiske angreb på energiinfrastruktur og civil forsyning, siger han.

Pengene fordeles til flere poster.

80 millioner kroner skal gå til danske civilsamfundsorganisationer i Ukraine. Her skal de bruges på levering af nødhjælp, støtte til sårbare grupper som internt fordrevne, akutte vinterindsatser og minerydning.

FN's humanitære landefond i Ukraine får 45 millioner kroner. De vil blive brugt på humanitære indsatser på tværs af flere sektorer nær frontlinjen.

FN-organisationen UNHCR får 25 millioner kroner, der skal bruges på genhusning af interne fordrevne samt ukrainske flygtninge i Moldova.

Unicef får 20 millioner kroner, der er målrettet børns vilkår.

Og så får Den Internationale Røde Kors Komité også 20 millioner kroner, som målrettes støtte til kritisk infrastruktur som eksempelvis vandforsyningen.

/ritzau/

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er tirsdag ankommet til Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det fremgår af et opslag fra hende på det sociale medie X.

Tirsdag er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine.

Von der Leyen vil med besøget bekræfte, at Europa står urokkeligt sammen med Ukraine - både økonomisk, militært og gennem den hårde vinter, lyder det.

Det er tiende gang siden invasionen, at hun besøger Kyiv.

Besøget sker desuden for at "understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp".

- Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver von der Leyen i opslaget.

Formanden deler også en video, hvor hun kan ses ankomme i den ukrainske hovedstad. Her modtager hun en buket med gule og blå blomster, der er de samme farver, som på Ukraines flag.

/ritzau/

Den indtjening, som Rusland får fra eksport af olie og gas, er faldet i løbet af de sidste 12 måneder - også selv om landets olieeksport er steget målt på mængde.

Det viser data, som er blevet offentliggjort tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag går krigen i Ukraine ind i sit femte år.

En analyse, som er blevet offentliggjort af den uafhængige tænketank Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) viser, at Ruslands indtægter fra eksport af olie, gas, kul og raffinerede olieprodukter landede på 193 milliarder euro - svarende til 1442 milliarder kroner - i de 12 måneder frem til tirsdag.

Det er et fald på 27 procent sammenlignet med en sammenlignelig periode før invasionen.

Rusland er stærkt afhængig af landets energiindtægter for at finansiere krigen i Ukraine. Den afhængighed har fået vestlige lande til at indføre sanktioner, som løbende strammes, mod russisk brændstof for at svække landets militære indsats.

Ruslands gaseksport er styrtdykket siden 2022, som var det år, hvor Rusland den 24. februar invaderede nabolandet.

Sanktionerne har dog indtil videre ikke reduceret landets olieeksport målt på mængden. Landet er derimod blevet tvunget til at sælge olien til lavere priser.

Ruslands indtægter fra eksport af råolie er ifølge CREA faldet med 18 procent i de seneste 12 måneder sammenlignet med året inden.

Samtidig lå eksportmængderne af råolie på 215 ton, hvilket er seks procent over niveauet fra før invasionen, lyder det.

Som reaktion på sanktionerne fra Vesten har Rusland rettet størstedelen af sin råolieeksport mod Kina, Indien og Tyrkiet via skibsfart.

Landet har i den forbindelse ofte måttet ty til sin såkaldte skyggeflåde af gamle, uforsikrede olietankere for at omgå sanktionerne.

Strengere restriktioner kan dog ramme Ruslands brændstofeksport hårdere i år, skriver Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, har således gjort det til en forudsætning for en handelsaftale med Indien, at landet reducerer dets afhængighed af russisk råolie.

EU overvejer samtidig et omfattende forbud mod enhver virksomhed, der støtter Ruslands olieeksport ad søvejen, hvilket overgår tidligere sanktioner.

Det lykkedes ikke at vedtage mandag, da Ungarn nedlagde veto på grund af en tvist om en beskadiget ukrainsk olierørledning.

/ritzau/