Tre unge mænd idømmes i Retten i Odense hver 14 års fængsel i en sag om et forsøg på bombesprængning i december 2023 og et skyderi i marts tidligere samme år.

Dommen er afsagt af et enigt nævningeting fredag eftermiddag.

20-årige Yonis Omar Ahmad Farah, 21-årige Ali Hashirn Al Asadi og 23-årige Ahmed Raafat Arrar er blevet dømt for først omkring midnat mellem den 28. og 29. december 2023 at have bragt en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof til Nyborgvej.

Her forsøgte de at bringe bomben til sprængning i en opgang. De kunne dog ikke få adgang til opgangen, hvorfor forsøget mislykkedes.

Næste dag forsøgte de igen. Denne gang blev de forstyrret af en patruljevogn, og de forlod stedet.

De tre mænd er også dømt for at have planlagt og foranlediget, at en mand, der allerede er dømt, affyrede skud med en maskinpistol mod en bolig i Odense.

Et skud ramte et vinduesparti til boligens stue og køkkenalrum, hvor et forældrepar og deres to børn opholdt sig.

Den 23-årige er desuden dømt for en frihedsberøvelse, der varede mindst to uger, og hvor offeret blev udsat for vold og voldtægt.

Fire mænd blev sidste år også dømt for at have taget del i forsøget på bombesprængningen. De blev idømt mellem tre et halvt og ti års fængsel.

De domme er anket og skal behandles i Østre Landsret.

Yonis Omar Ahmed Farah og Ali Hashirn Al Asadi har anket deres domme på stedet, mens Ahmed Raafat Arrar har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Fredag eftermiddag har to af de dømte også gennem deres advokat meddelt, at de anker deres straf.

Ingen af de tre dømte er til stede ved domsafsigelsen. De overværede skyldkendelsen fredag formiddag, men fik efterfølgende lov til at blive kørt tilbage til de arrester, hvor de sidder varetægtsfængslet.

Mange tilhørere var også mødt op for at overvære skyldkendelsen. De var også taget afsted ved domsafsigelsen.

Ved skyldkendelsen tidligere fredag lød det blandt andet, at retten især har brugt data fra telefoner og telemaster til at komme frem til en afgørelse. Retten er også nået frem til, at de tre dømte er en del af en gruppering ved navn VO-gruppen, der hører til i Vollsmose.

/ritzau/

Et udkast til en atomaftale mellem USA og Iran kan ifølge Irans udenrigsminister være klar inden for to eller tre dage.

Det siger udenrigsminister Abbas Araghchi i et interview med den amerikanske tv-kanal MSNBC, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Det næste skridt for mig er at præsentere udkastet til en mulig aftale til mine kollegaer i USA. Jeg tror, at det er parat om to-tre dage, siger han.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har truet med militære aktioner mod landet.

Torsdag sagde Trump ifølge Reuters, at hvis Iran ikke indgår en aftale om landets atomprogram, så vil der ske "virkelig dårlige ting".

Den amerikanske præsident nævnte desuden de amerikanske luftangreb, der blev udført i landet i juni.

- Vi kan måske blive nødt at tage det et skridt videre, eller også gør vi ikke, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet og tilføjede:

- Det vil I finde ud af i løbet af de næste sandsynligvis ti dage.

Da Trump senere samme dag blev adspurgt om deadlinen på ti dage, sagde han, at det burde være nok tid.

- 10-15 dage er stort set maksimum.

/ritzau/

Gæster strømmer til den zoologiske have i Ichikawa lidt uden for Tokyo i Japan for at se en makakabe-unge, som er blevet populær på sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Abeungen, som har fået navnet Punch, er blevet afvist af sin mor. I stedet har den klynget sig til en tøjbamse, som forestiller en orangutang.

Billeder af aben og tøjbamsen er blevet set og liket af tusindvis på det sociale medie X.

Den japanske avis Yomiuri Shimbun har ifølge AFP skrevet, at moren til Punch ikke har vist nogen interesse i at tage sig af sin unge.

Det kan være, fordi det var hendes første unge eller som følge af lavere udholdenhed under en varm sommer. Punch blev født i juli.

Japanske makakaber klynger sig som unger til deres mor for at mærke tryghed og opbygge muskelmasse, skriver AFP.

Da moren ikke viste interesse for Punch, ledte dyrepasserne efter et passende alternativ.

De prøvede for eksempel et håndklæde og forskellige former for legetøj. Og her faldt abeungens valg på den langbenede tøjbamse.

- Den var nem for ham at gribe fat i, har en dyrepasser sagt til tv-stationen Fuji TV, skriver AFP.

- Måske kunne han også lide, at den lignede en abe.

Abeungen er opfostret i et kunstigt miljø og begyndte sin træning for at vende tilbage til flokken i januar.

Fredag er over 100 besøgende stimlet sammen om den zoologiske haves abeanlæg for at overvære Punchs forsøg på at nærme sig andre aber i flokken.

Den zoologiske have har tidligere skrevet på X, at Punch bliver irettesat af de andre aber, men at ingen af dem har vist alvorlige tegn på aggression mod ham.

/ritzau/

Tre unge mænd idømmes i Retten i Odense hver 14 års fængsel i en sag om et forsøg på bombesprængning i december 2023 og et skyderi i marts tidligere samme år.

Dommen er afsagt af et enigt nævningeting fredag eftermiddag.

20-årige Yonis Omar Ahmad Farah, 21-årige Ali Hashirn Al Asadi og 24-årige Ahmed Raafat Arrar er blevet dømt for først omkring midnat mellem den 28. og 29. december 2023 at have bragt en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof til Nyborgvej.

Her forsøgte de at bringe bomben til sprængning i en opgang. De kunne dog ikke få adgang til opgangen, hvorfor forsøget mislykkedes.

Næste dag forsøgte de igen. Denne gang blev de forstyrret af en patruljevogn, og de forlod stedet.

De tre mænd er også dømt for at have planlagt og foranlediget, at en mand, der allerede er dømt, affyrede skud med en maskinpistol mod en bolig i Odense.

Et skud ramte et vinduesparti til boligens stue og køkkenalrum, hvor et forældrepar og deres to børn opholdt sig.

Den 24-årige er desuden dømt for en frihedsberøvelse, der varede mindst to uger, og hvor offeret blev udsat for vold og voldtægt.

Fire mænd blev sidste år også dømt for at have taget del i forsøget på bombesprængningen. De blev idømt mellem tre et halvt og ti års fængsel.

De domme er anket og skal behandles i Østre Landsret.

Yonis Omar Ahmed Farah og Ali Hashirn Al Asadi har anket deres domme på stedet, mens Ahmed Raafat Arrar har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Fredag eftermiddag har to af de dømte også gennem deres advokat meddelt, at de anker deres straf.

Ingen af de tre dømte er til stede ved domsafsigelsen. De overværede skyldkendelsen fredag formiddag, men fik efterfølgende lov til at blive kørt tilbage til de arrester, hvor de sidder varetægtsfængslet.

Mange tilhørere var også mødt op for at overvære skyldkendelsen. De var også taget afsted ved domsafsigelsen.

Ved skyldkendelsen tidligere fredag lød det blandt andet, at retten især har brugt data fra telefoner og telemaster til at komme frem til en afgørelse. Retten er også nået frem til, at de tre dømte er en del af en gruppering ved navn VO-gruppen, der hører til i Vollsmose.

/ritzau/

Tre unge mænd idømmes i Retten i Odense hver 14 års fængsel i en sag om et forsøg på bombesprængning i december 2023 og et skyderi i marts tidligere samme år.

Dommen er afsagt af et enigt nævningeting fredag eftermiddag.

De tre mænd, der er henholdsvis 20, 21 og 23 år, er blevet dømt for først omkring midnat mellem den 28. og 29. december 2023 at have bragt en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof til Nyborgvej.

Her forsøgte de at bringe bomben til sprængning i en opgang. De kunne dog ikke få adgang til opgangen, hvorfor forsøget mislykkedes.

Næste dag forsøgte de igen. Denne gang blev de forstyrret af en patruljevogn, og de forlod stedet.

De tre mænd er også dømt for at have planlagt og foranlediget, at en mand, der allerede er dømt, affyrede skud med en maskinpistol mod en bolig i Odense.

Et skud ramte et vinduesparti til boligens stue og køkkenalrum, hvor et forældrepar og deres to børn opholdt sig.

Den 23-årige er desuden dømt for en frihedsberøvelse, der varede mindst to uger, og hvor offeret blev udsat for vold og voldtægt.

Fire mænd blev sidste år også dømt for at have taget del i forsøget på bombesprængningen. De blev idømt mellem tre et halvt og ti års fængsel.

De domme er anket og skal behandles i Østre Landsret.

Fredag eftermiddag har to af de dømte også gennem deres advokat meddelt, at de anker deres straf.

Ingen af de tre dømte er til stede ved domsafsigelsen. De overværede skyldkendelsen fredag formiddag, men fik efterfølgende lov til at blive kørt tilbage til de arrester, hvor de sidder varetægtsfængslet.

Mange tilhørere var også mødt op for at overvære skyldkendelsen. De var også taget afsted ved domsafsigelsen.

/ritzau/

Tre unge mænd idømmes i Retten i Odense hver 14 års fængsel i en sag om et forsøg på bombesprængning i december 2023 og et skyderi i marts tidligere samme år.

De tre mænd, der er henholdsvis 20, 21 og 23 år, er blevet dømt for først omkring midnat mellem den 28. og 29. december 2023 at have bragt en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof til Nyborgvej.

Her forsøgte de at bringe bomben til sprængning i en opgang. De kunne dog ikke få adgang til opgangen, hvorfor forsøget mislykkedes.

Næste dag forsøgte de igen. Denne gang blev de forstyrret af en patruljevogn, og de forlod stedet.

De tre mænd er også dømt for at have planlagt og foranlediget, at en mand, der allerede er dømt, affyrede skud med en maskinpistol mod en bolig i Odense.

Et skud ramte et vinduesparti til boligens stue og køkkenalrum, hvor et forældrepar og deres to børn opholdt sig.

Den 23-årige er desuden dømt for en frihedsberøvelse, der varede mindst to uger, og hvor offeret blev udsat for vold og voldtægt.

/ritzau/

Han skulle bruge pengene, og derfor lod han sig overbevise om, at han skulle rejse til Danmark for at begå drab. Hvem der hyrede ham, og hvorfor hans ofre var tiltænkt at skulle dø, vidste han ikke.

Det forklarede den 36-årige nordmand Dag-Ørjan Slåen fredag i Københavns Byret, hvor han er blevet idømt 13 års fængsel i forbindelse med to drabsforsøg.

Den lovede betaling i sagen var 600.000 svenske kroner.

Sagen trækker i kraft af sit persongalleri tråde til bandemiljøet i både Danmark og udlandet. Men bandeforbindelserne indgik ikke som en del af sagen, som den fredag blev fremlagt i byretten.

Det første drabsforsøg foregik 22. september 2025 kort før klokken 16, hvor Dag-Ørjan Slåen troppede op med en ladt revolver i Kiosk Bien på Guldstjernevej i Københavns Nordvestkvarter.

Her skulle han skyde og dræbe en navngivet mand, som han på forhånd havde fået udpeget af en eller flere ukendte bagmænd, som han kommunikerede med via krypterede digitale tjenester.

Men revolveren virkede ikke, og hans tiltænkte offer slap uskadt væk.

Offeret har en relation til banden Comanches MC, der tidligere var kendt under navnet Satudarah. Han er 27 år og blev sidste år i Østre Landsret dømt i forbindelse med et overfald begået i en hashbod på Christiania.

20 Comanches-folk blev dømt i sagen, og i første omgang vurderede byretten endda, at det skete som led i en væbnet bandekonflikt, men netop den del skete der frifindelse for, da 16 af de dømte ankede til Østre Landsret.

Efter det mislykkede drabsforsøg på Guldstjernevej havde Dag-Ørjan Slåen senere på dagen kontakt med bagmændene. Nu fik han ordre på at tage ud til en boldbane i Kastrup.

Her mødte han en kontaktperson og fik udleveret en pistol og en elcykel fra en mand ved navn Jibreel Yunus Sivori Nielsen, der tidligere i år blev idømt ti års fængsel i sagen.

Efterfølgende fik nordmanden fra bagmændene ordre til at køre til Holmbladsgade, hvor han skulle opsøge en gruppe personer i en baggård.

- De sagde, at jeg skulle skyde flere, og at det skulle være i hovedet. For at være sikker, fortæller nordmanden ved fredagens retsmøde.

Denne gang fik han våbnet til at virke, og en 22-årig mand blev skudt i brystet. Projektilet ramte både nyrer, lever og en lunge, og manden måtte opereres for at overleve. Han fik skader på rygmarven og er i dag lammet fra livet og ned.

Det blev ved retsmødet ikke oplyst, hvorvidt manden har tilknytning til bandemiljøet. Men DR Nyheder har erfaret, at manden skulle have tilknytning til banden Loyal To Familia.

Ud over Comanches og Loyal To Familia spøger en anden bandegruppering indirekte i sagen. For til stede i retten var en 19-årig mand, som er blevet sigtet i sagen for at have medvirket til forberedelserne af det mislykkede angreb i kiosken.

Den 19-årige er for nylig dømt i en anden sag, som tyder på, at han har forbindelse til den svenske gruppering Unknownteam.

Unknownteam er et svensk-dansk kriminelt netværk, som flere gange er blevet nævnt i sager, hvor unge drenge og mænd er blevet hyret til at begå lejemord. Netværket har angiveligt haft konflikter med både Comanches og Loyal To Familia.

Alle disse detaljer indgik imidlertid ikke eksplicit i dagens retsmøde, hvor bevisførelsen var ganske kortfattet og mestendels bestod i den 36-åriges indrømmelser.

Han valgte at acceptere rettens dom, som ud over fængselsstraffen også indebærer en udvisning og et erstatningsbeløb på henholdsvis 30.000 og 71.000 kroner til de to ofre.

/ritzau/

Marius Borg Høibys ekskæreste Nora Haukland beskriver i retten i Oslo Høiby som en person med "to ansigter".

- Du har klovnen, som er sød, med store armbevægelser, pjatter meget og er virkelig sjov. Han var min bedste ven. En, jeg var meget glad for, siger hun ifølge det norske medie VG og fortsætter:

- Så har vi den Marius, jeg ikke kunne kommunikere med, som blev sort i øjnene. Og jeg blev rædselsslagen, når jeg så den forandring komme. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske som det næste.

Marius Borg Høiby, som er den norske kronprinsesse Mette-Marits søn, er blandt andet anklaget for at have udsat Nora Haukland for mishandling i nære relationer. Han nægter sig skyldig i den anklage.

Haukland kommer fredag med sin forklaring i retten.

Anklagemyndigheden mener ifølge nyhedsbureauet NTB, at Nora Haukland var udsat for et "frygtregime" under forholdet til Marius Borg Høiby.

Parret var kærester i over et år fra 2022 til 2023 og boede sammen noget af tiden på Skaugum, som er det norske kronprinspars hjem uden for Oslo. Det skriver NTB.

I alt er der 38 tiltalepunkter i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby, herunder fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Han nægter sig skyldig i voldtægt.

Nora Haukland forklarer fredag, hvordan hun mødte Marius Borg Høiby, og hvordan deres forhold forløb.

Ifølge Haukland var det hende, der indledte kontakten ved at skrive en besked til Høiby på et socialt medie.

De mødtes allerede samme dag, hvor de tog hen til en lejlighed, som Marius Borg Høiby ifølge Nora Haukland havde lånt.

Her fik Nora Haukland, som blandt andet arbejder som model og influencer, et indtryk af en person, som "ikke var helt vant til at tage vare på sig selv". Det skriver NTB.

Hun forklarer samtidig, at hun blev betaget af hans "lidt barnlige" måde at være på.

- Jeg faldt lidt for det lille barn i ham, siger hun ifølge NTB.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før at kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Retssagen mod Høiby varer ifølge planen frem til 13. marts.

/ritzau/

En 27-årig mand er tiltalt for at have forsøgt at dræbe syv personer, som boede i en lejlighed i det vestlige Aarhus natten til 29. august 2024.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, kom manden via en altan ind i lejligheden klokken 04.14 om natten.

I stuen placerede han et fyrværkeribatteri med mindst 24 skud, som han antændte, hvorefter lejligheden brød i brand.

Alle nåede ud.

Men lejligheden på Fjældevænget fik store skader, oplyste Østjyllands Politi i sin døgnrapport samme dag. Samtidig søgte man vidner til branden, som man også dengang betragtede som påsat.

Seks nætter senere skete endnu en ildebrand.

Klokken fire om natten blev der hældt brændbar væske på entredøren til en lejlighed, hvilket blev antændt ved brug af blandt andet fyrværkeri, står der i anklageskriftet.

Ifølge anklagemyndigheden havde han også her til hensigt at dræbe beboerne. Der var tale om tre personer, som nåede at flygte fra den brændende lejlighed.

På grund af anonymisering af anklageskriftet er det uvist, om nogle af de tre personer ved den anden ildebrand er de samme, som var ofre for den første brand.

Anklagemyndigheden har også rejst en subsidiær tiltale efter straffelovens paragraf 180.

Det betyder, at anklageren mener, at den tiltalte skal dømmes for med brandstiftelsen at have sat andres liv i fare, hvis ikke han kan dømmes for drabsforsøg.

Den 27-årige erkender at have påsat ildebrandene, men han nægter at have haft til hensigt at gøre skade på nogen. Det fortæller hans forsvarsadvokat, Claus Bonnez.

Anklageskriftet indeholder desuden anklager om hærværk, tyveri, trusler og vold.

Retssagen indledes 2. marts som en nævningesag i Retten i Aarhus. Anklagemyndigheden går efter en anbringelsesdom på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

/ritzau/

Danmark skal have et totalberedskab, som danner rammen for, at borgere, myndigheder, virksomheder og civilsamfundet skal kunne bidrage ved større hændelser, kriser, katastrofer og krig.

Det siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) på et pressemøde fredag.

- Totalberedskab betyder, at vi alle skal samarbejde om at øge Danmarks modstandsdygtighed, siger han.

Danmark er det eneste land i Norden, som endnu ikke har en egentlig, sammenhængende strategi for, hvor sikkert samfundet skal være.

Efter Den Kolde Krig gled modellen for et totalberedskab i baggrunden til fordel for et mere siloopdelt beredskab. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor.

Det giver specialisering, men når kriser krydser grænser og sektorer, er der en risiko for manglende overblik, er argumentet.

Myndighederne har et særligt ansvar for at beskytte samfundets vitale funktioner ifølge ministeren. Men fremover har alle et ansvar for egen og andres sikkerhed, inden en eventuel krise rammer, lyder det.

- Der er en indsats for den enkelte borger, virksomheder og myndigheder, så det er alle sammen, der bidrager til at gøre vores samfund robust.

- Det er vigtigt som borgere, at vi tager det personlige ansvar og kan klare os selv i en krisesituation i 72 timer, hvis det kræves, siger Torsten Schack Pedersen.

Det er dog ikke et opgør med sektoransvaret, som betyder, at myndighederne hver især har ansvar for beredskabet i egen sektor.

Det har vakt kritik, at der ikke er én person eller myndighed, som står med det samlede ansvar og kan gennemtvinge beslutninger, som risikerer at strande.

Torsten Schack Pedersen har selv sagt, at det hastede at få styr på det.

I dag afholder den enkelte sektor selv udgifterne. Men hvis staten pålægger et sektoransvar, risikerer den at blive mødt af krav fra kommuner og regioner, som ønsker, at staten betaler fremover. Kort sagt risikerer det at koste penge.

Det fremhæves på pressemødet, at Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig.

Derfor er der behov for et opgør med årtiers siloopdelte beredskabsmodel, mener regeringen.

Der udmøntes 1,2 milliarder kroner i 2026, som tidligere har været annonceret i januar. De skal blandt andet bruges på at sikre el og strøm, hvis krisen opstår.

Ifølge myndighederne er der en trussel mod eksempelvis den danske vandforsyning.

Det vakte opsigt, da en hackergruppe med tråde til den russiske stat i december 2024 hackede et lille vandværk syd for Køge på Sjælland, hvor borgere oplevede at stå uden vand.

- Der er forsøg på cyberangreb på vores vandsektor dagligt. Vi skal forebygge og håndtere hybride trusler og genoprette vandforsyningen, hvis truslen opstår, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Han lancerer nye skærpede krav til vandsektoren, og at den fysiske sikkerhed og cybersikkerhed skal styrkes. Desuden afsættes der penge til at rykke ud og sikre rent drikkevand, hvis krisen opstår.

Danske Beredskaber mener, at kernen er et effektivt redningsberedskab, som man er nødt til at opgradere med udstyr og uddannelse, hvis beredskabet skal være mere effektivt. Og der er lang vej igen.

Den videre strategi og de konkrete tværgående planer mangler endnu at komme på plads, inden Danmark kan få et totalberedskab, lyder det.

- Det virker kun, hvis vi har tværgående planer med sammenfaldende krav, som vi har øvet og kontrolleret. Og hvis noget så går galt i den ligning, så er der også nogen, der skal kunne svare på, hvad vi så gør.

- Det kræver planlægning, der ligger ovenpå sektoransvaret, siger sekretariatschef Bjarne Nygaard.

/ritzau/

EU-landene vil "næste mandag" vedtage den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Det siger EU's udenrigschef efter møde i E5-gruppen, der består af forsvarsministrene fra Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Storbritannien.

- Sanktionerne virker. Det skader Ruslands økonomi alvorligt, og hver ny sanktion begrænser yderligere Ruslands evne til at føre krig, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer forud for, at EU-landenes udenrigsministre mandag i næste uge samles i Bruxelles. Det sker dagen før årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

Det er formentlig på dette møde, at Kaja Kallas forventer opbakning til sanktionerne.

Ministermødet kommer efter, at sanktionspakken de sidste to uger har været intensivt forhandlet blandt EU-landenes faste repræsentanter.

De mødes også fredag for at gennemgå de nye sanktioner.

Den 20. sanktionspakke ventes at slå hårdt ned på Ruslands energieksport.

Tirsdag fastslog EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, at EU som del af den kommende sanktionspakke vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Det vil ifølge Dombrovskis også ske, selv om G7-landene, herunder USA, ikke går med.

- Det er en del af vores udspil til den 20. sanktionspakke mod Rusland, som lige nu bliver diskuteret med EU-landene. Vi har præsenteret det for vores G7-partnere, for det er bedst, hvis vi tager skridtene koordineret.

- Men vi er klar til at tage skridt på EU-niveau, hvis den brede enighed ikke kommer, sagde Dombrovskis tirsdag.

Målet er at blive enige om pakken inden den 24. februar, som er årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Her vil krigen gå ind i sit femte år.

EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til den 20. sanktionspakke mod Rusland i begyndelsen af februar.

I den forbindelse fastslog Ursula von der Leyen, at et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport vil ramme Rusland hårdt.

- Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, sagde hun i den forbindelse.

Rusland eksporterer over en tredjedel af sin olie via vestlige tankskibe og via vestlige shippingtjenester. Det meste af det går til Indien og Kina.

De russiske olieindtægter går blandt andet til at finansiere krigen mod Ukraine.

Et forbud vil sætte en stopper for den handel, som hovedsageligt sker via EU-lande som Grækenland, Cypern og Malta.

Effekten vil dog være endnu mere omfattende, hvis alle medlemmer af G7 tilslutter sig.

G7 er et uformelt forum for syv af verdens førende industrialiserede demokratier.

Ud over EU-landene Tyskland, Frankrig og Italien består G7 af USA, Storbritannien, Canada og Japan.

/ritzau/

Marius Borg Høibys ekskæreste Nora Haukland beskriver i retten i Oslo Høiby som en person med "to ansigter".

- Du har klovnen, som er sød, med store armbevægelser, pjatter meget og er virkelig sjov. Han var min bedste ven. En, jeg var meget glad for, siger hun ifølge det norske medie VG og fortsætter:

- Så har vi den Marius, jeg ikke kunne kommunikere med, som blev sort i øjnene. Og jeg blev rædselsslagen, når jeg så den forandring komme. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske som det næste.

Marius Borg Høiby, som er den norske kronprinsesse Mette-Marits søn, er blandt andet anklaget for at have udsat Nora Haukland for mishandling i nære relationer. Han nægter sig skyldig i den anklage.

Haukland kommer fredag med sin forklaring i retten.

Anklagemyndigheden mener ifølge nyhedsbureauet NTB, at Nora Haukland var udsat for et "frygtregime" under forholdet til Marius Borg Høiby.

Parret var kærester i over et år fra 2022 til 2023 og boede sammen noget af tiden på Skaugum, som er det norske kronprinspars hjem uden for Oslo. Det skriver NTB.

I alt er der 38 tiltalepunkter i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby, herunder fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Han nægter sig skyldig i voldtægt.

/ritzau/

Da USA's præsident, Donald Trump, torsdag samlede Board of Peace i Washington D.C. kunne man se EU's blå flag med 12 gyldne stjerner som del af bagtæppet.

Det puster til kritikken blandt en række EU-lande anført af Frankrig.

De mener, at EU-Kommissionen slet ikke burde have sendt en repræsentant til mødet.

Torsdag sagde en talsmand for det franske udenrigsministerium:

- Hvad angår EU-Kommissionen og dens deltagelse, er vi i virkeligheden overraskede, fordi den ikke har mandat fra Rådet til at deltage, sagde talsmanden til journalister i Paris ifølge Reuters.

Det skete med henvisning til, at EU-Kommissionen ifølge Frankrigs opfattelse skal have mandat fra medlemslandene, før man kan deltage i et sådant møde.

Det afviser en talsmand for EU-Kommissionen dog fredag.

- Det er kommissionens opgave at acceptere invitationer som den fra USA om at deltage i Board of Peace-arrangementet, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

Talsmanden understreger, at EU ikke er ved at blive medlem af Board of Peace.

EU-kommissæren for Middelhavet, Dubravka Suica, deltog kun som observatør i den del af mødet, der handlede om Gaza, siger talsmanden.

Det skete, fordi EU er den største bidragsyder til palæstinenserne og derfor har en interesse i at følge møder, der berører genopbygningen.

Ifølge talsmanden havde EU-Kommissionen på forhånd orienteret EU-landenes faste repræsentanter om deltagelsen i mødet.

Der er bekymring blandt nogle lande for, at Trump reelt forsøger at lave en konkurrent til FN, som han gentagne gange har kritiseret for ikke at løse sin opgave.

Trump lancerede det særlige fredsråd ved Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i januar, hvor ledere fra omkring 20 lande skrev under på charteret.

Medlemslande skal ifølge Trump betale en milliard dollar, 6,3 milliarder kroner, inden for tre år for at forblive medlemmer af rådet.

Som de eneste EU-lande har Ungarn og Bulgarien tilkendegivet, at de planlægger at tilslutte sig Trumps fredsråd.

Italien, Rumænien og Cypern vil deltage som observatører.

Danmark, der i årets første uger har været igennem et hårdt opgør med Trump om Grønland, er del af en gruppe af lande, der slet ikke har modtaget en invitation fra Trump til at deltage.

/ritzau/

En 27-årig mand er tiltalt for at have forsøgt at dræbe syv personer, som boede i en lejlighed i det vestlige Aarhus natten til 29. august 2024.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, kom manden via en altan ind i lejligheden. I stuen placerede han et fyrværkeribatteri, som han antændte, hvorefter lejligheden brød i brand.

Alle nåede ud.

Seks dage senere skete endnu en ildebrand.

Klokken fire om natten blev der hældt brændbar væske på entredøren til en lejlighed, hvilket blev antændt ved brug af blandt andet fyrværkeri, står der i anklageskriftet.

Ifølge anklagemyndigheden havde han også her til hensigt at dræbe beboerne. Der var tale om tre personer, som nåede at flygte fra den brændende lejlighed.

På grund af anonymisering af anklageskriftet er det uvist, om nogle af de tre personer ved den anden ildebrand er de samme, som var ofre for den første brand.

I sagen har anklagemyndigheden også rejst en subsidiær tiltale. Det betyder, at anklageren mener, at den tiltalte skal dømmes for grov brandstiftelse, hvis ikke han kan dømmes for drabsforsøg.

Anklageskriftet indeholder desuden anklager om hærværk, tyveri, trusler og vold.

Retssagen indledes 2. marts som en nævningesag i Retten i Aarhus. Anklagemyndigheden går efter en anbringelsesdom på psykiatrisk afdeling.

/ritzau/

En 24-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Manden er sigtet for fem forskellige forhold af grov vold og røverier begået i Viby og Højbjerg i det sydlige Aarhus i februar.

Han nægter sig skyldig.

Anholdelsen fandt sted i Københavns Lufthavn torsdag, lige inden den sigtede forsøgte at komme ud af landet, fortæller efterforskningschef Flemming Nørgaard i Østjyllands Politis døgnrapport.

Politikredsen har tidligere efterspurgt oplysninger om gerningsmanden, og efterforskningen har været højt prioriteret.

- Det har skabt stor utryghed i de områder, hvor episoderne er sket, så derfor er det en sag, vi har prioriteret højt og brugt en del kræfter på at opklare, siger han.

Episoderne er foregået i perioden fra 5.-11. februar, hvor den sigtede i flere tilfælde har krævet penge, inden han stak ofrene med kniv, fremgår det af døgnrapporten.

Østjyllands Politi har tidligere forklaret, at en 26-årig mand var på vej ud med skrald, da han først blev skubbet omkuld og herefter stukket med kniv.

Ifølge sigtelsen står den 24-årige også bag røverier mod en buschauffør, en taxachauffør og en ekspedient på en fastfoodrestaurant i Viby.

Ingen af ofrene kom ifølge politiet alvorligt til skade.

/ritzau/

En 33-årig mand, der sigtes for at have dræbt en 38-årig mand på eller omkring et bosted i det sydvestlige Aalborg, er blevet varetægtsfængslet.

Det er sket ved et grundlovsforhør fredag formiddag i Retten i Aalborg.

Her var den sigtede ikke selv til stede. Han blev skudt i benet af politiet, der ankom til gerningsstedet torsdag sidst på eftermiddagen.

Varetægtsfængslingen gælder, indtil lægerne siger god for, at manden kan møde op i retten, lyder det fra dommeren efter retsmødet.

Den 33-årige mand sigtes efter straffelovens paragraf om manddrab.

Den 38-årige blev ifølge sigtelsen dræbt ved adskillige knivstik, herunder stik i halsen.

På baggrund af de lægelige oplysninger, der er blevet dokumenteret ved forhøret, finder dommeren, at "der er begrundet mistanke om, at den sigtede er skyldig i drab".

Ifølge TV 2 Nord er både den formodede gerningsmand og offeret beboere på botilbuddet Litvadhus.

Det har politikommissær i Nordjyllands Politi Michael Brügmann bekræftet over for mediet.

Litvadhus er et hjem for unge og voksne, som lever med psykiske vanskeligheder og samtidig kan have et aktivt misbrug.

Botilbuddet under Aalborg Kommune består af 12 lejligheder, og der er personale til stede døgnet rundt, fremgår det af kommunens hjemmeside.

Den mistænkte mand er indlagt på hospitalet.

Der oplyses ikke nærmere om mandens tilstand, men torsdag aften lød det fra politiet, at mandens tilstand var stabil.

Når han er i stand til at møde i retten, vil der blive afholdt et nyt grundlovsforhør.

Den beskikkede forsvarsadvokat, Niels Pedersen, havde forud for retsmødet ikke nået at tale med sin klient.

- Jeg har ikke talt med ham og kan ikke sige noget om, hvordan han stiller sig til sigtelsen, lød det fra advokaten.

Han har "for nærværende" ikke tænkt sig at kære beslutningen om varetægtsfængsling.

Grundlovsforhøret, der varede knap en time, foregik bag lukkede døre.

Anklager Anette Abildgaard havde anmodet om dørlukning grundet hensynet til efterforskningen.

- Den sigtede er ikke blevet afhørt, og der er en række vidner, der kort er blevet afhørt, men som skal genafhøres.

- Det vil være ødelæggende for efterforskningen, hvis der bliver skrevet en masse i medierne, lød det fra anklageren.

Dommeren tog anmodningen til efterretning og lukkede dørene.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger nu omstændighederne omkring politiets afgivelse af skud mod manden.

/ritzau/