Det amerikanske militær har indtil videre skudt 11 droner ned med laser, siden man begyndte at bruge teknologien ved grænsen til Mexico i sidste uge.

Ifølge militæret i USA er det vurderingen, at dronerne har forbindelse til ulovlig aktivitet ved grænsen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samlet har det amerikanske militær skudt mere end 300 droner ned i år ved grænsen mellem USA og Mexico.

Alene i august har man skudt over 100 droner ned, lyder det.

Det er ikke blevet oplyst, om laserne er blevet brugt på droner, som flyver over amerikansk eller mexicansk territorium.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, har ifølge Reuters tidligere sagt, at en ensidig amerikansk aktion på Mexicos territorium ville være en alvorlig overtrædelse af landets suverænitet.

I en udtalelse fra det amerikanske militærs Northcom, som dækker USA og dets nabolande, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP, at droner blandt andet bruges i smugleroperationer og til overvågning af politi og militær.

Mexicos forsvarsminister, Ricardo Trevilla, siger ifølge AFP, at droner primært bruges af menneskesmuglere, som leder efter steder ved grænsen, hvor myndighederne ikke er til stede.

Ifølge AFP er det dog også set, at mexicanske karteller har brugt droner mod rivaler eller myndigheder.

I oktober sidste år blev anklagemyndighedens kontor i den mexicanske by Tijuana angrebet med en drone, som medbragte en sprængladning.

Ingen kom til skade i forbindelse med angrebet.

Forsvarsministeren sagde fredag til pressen, at Mexico og USA's regeringer koordinerer ved at dele informationer omkring grænsen.

Han oplyser dog ifølge Reuters ikke, om Mexicos militær har været involveret i nogle aktioner imod droner med forbindelser til karteller.

RITZAU

Det amerikanske militær har indtil videre skudt 11 droner ned med laser, siden man begyndte at bruge teknologien ved grænsen til Mexico i sidste uge.

Ifølge militæret i USA er det vurderingen, at dronerne har forbindelse til ulovlig aktivitet ved grænsen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samlet har det amerikanske militær skudt mere end 300 droner ned i år ved grænsen mellem USA og Mexico.

Alene i august har man skudt over 100 droner ned, lyder det.

Det er ikke blevet oplyst, om laserne er blevet brugt på droner, som flyver over amerikansk eller mexicansk territorium.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, har ifølge Reuters tidligere sagt, at en ensidig amerikansk aktion på Mexicos territorium ville være en alvorlig overtrædelse af landets suverænitet.

I en udtalelse fra det amerikanske militærs Northcom, som dækker USA og dets nabolande, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP, at droner blandt andet bruges i smugleroperationer og til overvågning af politi og militær.

Mexicos forsvarsminister, Ricardo Trevilla, siger ifølge AFP, at droner primært bruges af menneskesmuglere, som leder efter steder ved grænsen, hvor myndighederne ikke er til stede.

Forsvarsministeren sagde fredag til pressen, at Mexico og USA's regeringer koordinerer ved at dele informationer omkring grænsen.

Han oplyser dog ifølge Reuters ikke, om Mexicos militær har været involveret i nogle aktioner imod droner med forbindelser til karteller.

RITZAU

En mand kom fredag aften alvorligt til skade, da han fik en stor diskokugle i hovedet til en firmafest for flere tusinde mennesker på Refshaleøen i København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

- I første omgang var det kritisk. Efterfølgende har vi fået at vide, at hans tilstand er stabil, og at han er uden for livsfare, siger vagtchefen.

Manden er omkring 40 år. Tre andre personer kom lettere til skade, da diskokuglen faldt ned, oplyser Københavns Politi.

Billeder fra stedet viser en kæmpe guldfarvet diskokugle, der ligger på gulvet, mens flere politifolk arbejder på stedet.

Ifølge vagtchefen er det et professionelt firma, der har stået for opsætningen af diskokuglen, som har hængt i wirer.

Det er fortsat uklart, hvad der konkret har fået diskokuglen til at falde til jorden, oplyser politiet, som undersøger ulykken.

Festområdet, hvor ulykken skete, er siden blevet lukket ned.

RITZAU

Den sydgrønlandske lufthavn i Narsarsuaq stod til at lukke tidligere i år, men lufthavnens levetid forlænges.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Forsvarsministeriet har aftalt, at lufthavnen midlertidigt skal holdes åben i et år.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvarsministeriet yder tilskud på op til 45 millioner kroner til det grønlandske selvstyre i forbindelse med levetidsforlængelsen af Narsarsuaq Lufthavn.

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) glæder sig over den indgåede aftale.

- Derved har regeringen og Naalakkersuisut mulighed for - sammen med allierede - at afklare både Forsvarets, allieredes og Natos langsigtede behov for at anvende Narsarsuaq Lufthavn.

Formålet med forlængelsen er, at der skal afsøges muligheder for, at lufthavnen vil kunne anvendes fast af Forsvaret eller andre Nato-allierede.

- Vi håber, at Folketingets Finansudvalg vil se velvilligt på anmodningen om midler til midlertidigt at holde Narsarsuaq Lufthavn åben, siger Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA).

Forsvarsministeriet har anmodet Finansudvalget om tiltrædelsen af et såkaldt aktstykke, der skal give den fornødne hjemmel til milliontilskuddet.

Aktstykket behandles på et møde i Finansudvalget 10. september 2026.

Netop Narsarsuaq vil i de kommende uger lægge jord til en international øvelse, hvor omkring 400 soldater fra ti Nato-lande deltager.

9. september besøger Jeppe Bruus sammen med Múte B. Egede Narsarsuaq og Qassiarsuk for at overvære øvelsen og afholde borgermøder i byerne.

RITZAU

Den sydgrønlandske lufthavn i Narsarsuaq stod til at lukke tidligere i år, men lufthavnens levetid forlænges.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Forsvarsministeriet har aftalt, at lufthavnen midlertidigt skal holdes åben i et år.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvarsministeriet yder tilskud på op til 45 millioner kroner til det grønlandske selvstyre i forbindelse med levetidsforlængelsen af Narsarsuaq Lufthavn.

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) glæder sig over den indgåede aftale.

- Derved har regeringen og Naalakkersuisut mulighed for - sammen med allierede - at afklare både Forsvarets, allieredes og Natos langsigtede behov for at anvende Narsarsuaq Lufthavn.

Formålet med forlængelsen er, at der skal afsøges muligheder for, at lufthavnen vil kunne anvendes fast af Forsvaret eller andre Nato-allierede.

- Vi håber, at Folketingets Finansudvalg vil se velvilligt på anmodningen om midler til midlertidigt at holde Narsarsuaq Lufthavn åben, siger Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA).

Forsvarsministeriet har anmodet Finansudvalget om tiltrædelsen af et såkaldt aktstykke, der skal give den fornødne hjemmel til milliontilskuddet.

Aktstykket behandles på et møde i Finansudvalget 10. september 2026.

RITZAU

To amerikanske fredsforhandlere skal besøge Ukraine på søndag, efter at de har været i Moskva i Rusland, oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag ifølge Reuters.

Det er de særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, der skal besøge de to lande i weekenden.

Mens de to er i Rusland, vil Ukraine garantere, at det russiske luftrum er sikkert, siger Zelenskyj.

Han opfordrer også Rusland til at stoppe dets luftangreb på Ukraine under forhandlernes besøg for at værne om deres sikkerhed.

- Der kommer ingen luftangreb fra vores side, og Rusland bør gensidigt sikre en våbenhvile uden luftangreb, mens samtalerne foregår, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP fredag aften.

Fredag siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge Reuters, at de to udsendinge rejser til Rusland og Ukraine for at præsentere en plan, der kan sætte en stopper for krigen.

Det er første gang, at de to særlige udsendinge skal besøge Ukraine. De har tidligere besøgt Rusland.

Den diplomatiske indsats for at sætte en stopper for krigen mellem Rusland og Ukraine har stået stille i flere måneder.

Samtidig fortsætter kampene langs frontlinjen, og ukrainske byer udsættes for angreb konstant.

Derudover har Ukraine også intensiveret angrebene inde i Rusland.

Den seneste uge har den ukrainske hovedstad, Kyiv, været genstand for flere russiske angreb.

Fredag ramte et russisk droneangreb den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU's hovedkvarter i det centrale Kyiv.

Ifølge Zelenskyj forsøgte dronen at ramme lederen af SBU's kontor. Han kom ikke til skade, men det gjorde 12 andre personer.

Præsidenten har sagt, at han har bedt lederen af SBU, Oleksandr Poklad, om at forberede et gengældelsesangreb mod Rusland.

Ud over at være særlig udsending for USA er Jared Kushner gift med Trumps datter Ivanka Trump.

RITZAU

En dommer i den amerikanske delstat Massachusetts har erklæret en drabssag mod en amerikansk kvinde ugyldig.

Det skyldes, at sagens nævninger ikke har kunnet blive enige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske kvinde Lindsay Clancy er anklaget for at have dræbt sine tre børn. Hun bestrider ikke, at hun har dræbt børnene, men hendes advokat har argumenteret for, at tragedien skete, fordi hun led af en efterfødselspsykose.

Nævningene har skullet tage stilling til, om hun kunne dømmes for drab på børnene, eller om hun ikke kunne findes skyldig, fordi hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Men efter at de har voteret i 38 timer fordelt over syv dage, opgav de fredag at nå til enighed.

Derfor har dommeren erklæret retssagen ugyldig.

Det giver mulighed for, at anklagemyndigheden kan starte sagen på ny med et nyt nævningeting.

Den beslutning bliver dog ikke truffet fredag, siger Timothy Cruz fra anklagemyndigheden i Plymouth County ifølge CNN.

Næste skridt i sagen er ifølge nyhedsbureauet AP et retsmøde 29. september. Her vil Lindsay Clancys advokat bede dommeren om at finde hans klient ikke-skyldig.

Detaljer om en mulig ny retssag kan også komme frem på retsmødet.

Drabene på de tre børn, der var henholdsvis otte måneder, tre år og fem år, fandt sted i familiens hjem i Boston-forstaden Duxbury i januar 2023, mens Lindsay Clancys mand var ude af hjemmet.

Efterfølgende forsøgte hun at tage sit eget liv. Hun overlevede, men er i dag lam og sidder i kørestol.

Sagen igennem har hendes advokat forsøgt at overbevise nævningerne om, at hun skulle findes ikke-skyldig, fordi hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Han har argumenteret for, at hun var en kærlig mor, der var midt i en psykose, da hun dræbte børnene.

I vidneudsagn har Lindsay Clancys eksmand fortalt, at hun havde kæmpet med sit mentale helbred i månederne, efter at hun havde født sit tredje barn.

Hun havde flere gange søgt behandling i sundhedssystemet, hvor hun fik udskrevet en masse medicin.

Sagens anklagere var ikke uenige i, at den tidligere sygeplejerske havde haft problemer med sit mentale helbred. Men de har argumenteret for, at hun var i stand til at indse, at det var forkert at dræbe sine børn, men valgte at gøre det alligevel.

Flere vidner - herunder eksmanden - har også fortalt, at Lindsay Clancy, mens hun var indlagt på hospitalet, har sagt, at hun hørte en mandestemme sige, at hvis hun ikke handlede nu, ville hun miste sin chance.

I USA skal nævningerne nå frem til en enstemmig beslutning, hvis en person skal dømmes i en straffesag.

RITZAU

En dommer i den amerikanske delstat Massachusetts har erklæret en drabssag mod en amerikansk kvinde ugyldig.

Det skyldes, at sagens nævninger ikke har kunnet blive enige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske kvinde Lindsay Clancy er anklaget for at have dræbt sine tre børn. Hun bestrider ikke, at hun har dræbt børnene, men hendes advokat har argumenteret for, at tragedien skete, fordi hun led af en efterfødselspsykose.

Nævningene har skullet tage stilling til, om hun kunne dømmes for drab på børnene, eller om hun ikke kunne findes skyldig, fordi hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Men efter at de har voteret i 38 timer fordelt over syv dage, opgav de fredag at nå til enighed.

Derfor har dommeren erklæret retssagen ugyldig.

Det giver mulighed for, at anklagemyndigheden kan starte sagen på ny med et nyt nævningeting.

RITZAU

Tyske myndigheder mener, at en militant klimaaktivist stod bag sabotage mod det tyske elnet i denne uge.

Det siger den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

En 48-årig mand, der i tyske medier kaldes Daniel V., har sendt breve, hvor han har påtaget sig ansvaret for angrebene, og mulige eksplosiver er blevet fundet under en ransagning af hans lejlighed, oplyser embedsmænd.

Manden er ikke blevet anholdt.

Der har i denne uge været angreb mod tysk elinfrastruktur. Målet med angrebene har tilsyneladende været at lukke for strømmen fra kulfyrede kraftværker og forårsage store strømafbrydelser.

- Vi må gå ud fra, at der er tale om klimaekstremisme, siger Alexander Dobrindt.

Politiet har ransaget den mistænkte mands lejlighed i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, efter at blandt andet medier havde modtaget mandens breve.

Under ransagningen fandt politiet "mistænkelige substanser og mistænkt eksplosive materialer", siger delstatens indenrigsminister, Herbert Reul.

Brevene indeholdt detaljerede beskrivelser af mandens angrebsplaner og vurderes at være autentiske, siger Herbert Reul.

- Forfatteren angiver sit motiv som værende kampen mod fossile brændsler.

Ministeren understreger, at det er en forbrydelse at angribe kritisk infrastruktur.

- Der er ingen måde at retfærdiggøre denne forbrydelse, ingen ideologi gælder som en undskyldning.

Angrebene har været ens med fyrværkerilignende udstyr, der blev brugt til at skyde metaltråd op på kabler på elstationer i et forsøg på at forårsage kortslutninger og slukke for strømmen på nærliggende kraftværker.

Der har ikke været nogen større strømafbrydelser som følge af hændelserne.

Det første angreb skete tirsdag morgen i den østlige del af delstaten Brandenburg. Senere samme dag var der et angreb i Nordrhein-Westfalen.

Myndigheder oplyser, at den 48-årige også har indrømmet at have planlagt andre angreb, og at udstyr til at affyre metaltråden er blevet fundet på flere lokationer.

Tyskland har haft flere angreb på elnettet den seneste tid, hvor venstreorienterede aktivister har påtaget sig skylden.

Det alvorligste skete i Berlin i januar og forårsagede en strømafbrydelse, der ramte tusindvis af hjem og virksomheder.

RITZAU

Tyske myndigheder mener, at en militant klimaaktivist stod bag sabotage mod det tyske elnet i denne uge.

Det siger den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

En 48-årig mand, der i tyske medier kaldes Daniel V., har sendt breve, hvor han har påtaget sig ansvaret for angrebene, og mulige eksplosiver er blevet fundet under en ransagning af hans lejlighed, oplyser embedsmænd.

Manden er ikke blevet anholdt.

Der har i denne uge været angreb mod tysk elinfrastruktur. Målet med angrebene har tilsyneladende været at lukke for strømmen fra kulfyrede kraftværker og forårsage store strømafbrydelser.

- Vi må gå ud fra, at der er tale om klimaekstremisme, siger Alexander Dobrindt.

RITZAU

To amerikanske fredsforhandlere skal besøge Ukraine på søndag, efter at de har været i Moskva i Rusland, oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag ifølge Reuters.

Det er de særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, der skal besøge de to lande i weekenden.

Mens de to er i Rusland, vil Ukraine garantere, at det russiske luftrum er sikkert, siger Zelenskyj.

Han opfordrer også Rusland til at stoppe dets luftangreb på Ukraine under forhandlernes besøg for at værne om deres sikkerhed.

- Der kommer ingen luftangreb fra vores side, og Rusland bør gensidigt sikre en våbenhvile uden luftangreb, mens samtalerne foregår, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP fredag aften.

Det er første gang, at de to særlige udsendinge skal besøge Ukraine. De har tidligere besøgt Rusland.

Den diplomatiske indsats for at sætte en stopper for krigen mellem Rusland og Ukraine har stået stille i flere måneder.

Samtidig fortsætter kampene langs frontlinjen, og ukrainske byer udsættes for angreb konstant.

Derudover har Ukraine også intensiveret angrebene inde i Rusland.

Den seneste uge har den ukrainske hovedstad, Kyiv, været genstand for flere russiske angreb.

Fredag ramte et russisk droneangreb den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU's hovedkvarter i det centrale Kyiv.

Ifølge Zelenskyj forsøge dronen af ramme lederen af SBU's kontor. Han kom ikke til skade, men det gjorde 12 andre personer.

Præsidenten har sagt, at han har bedt lederen af SBU, Oleksandr Poklad om at forberede et gengældelsesangreb mod Rusland.

Ud over at være særlig udsending for USA, er Jared Kushner gift med Trumps datter Ivanka Trump.

RITZAU

To kvinder, der tidligere har arbejdet for den spanske sanger Julio Iglesias, har for anden gang anmeldt ham for seksuelle overgreb og tvangsarbejde.

Det oplyser interesseorganisationen Women's Link Worldwide, der repræsenterer dem, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den ene af kvinderne arbejdede som husholderske, mens den anden arbejdede som fysioterapeut. De har sagt, at de blandt andet blev udsat for seksuelle overgreb, mens de arbejdede på Iglesias' ejendomme i Den Dominikanske Republik og Bahamas i 2021.

82-årige Julio Iglesias har sagt, at anklagerne er "fuldkommen falske", og at han aldrig har "misbrugt, tvunget eller været respektløs over for kvinder".

I januar droppede spanske anklagere den første sag, kvinderne anlagde mod 82-årige Iglesias, der har haft en årtier lang karriere og solgt mere end 300 millioner album.

Anklagerne droppede sagen, fordi spanske domstole ikke har nogen jurisdiktion over hændelser, der er fundet sted i de to caribiske lande.

Women's Link Worldwide siger, at kvinderne mener sig udsat for "seksuel chikane og overgreb" samt "tvangsmæssige og nedværdigende arbejdsforhold".

Organisationen mener, at spanske domstole har mulighed for at behandle sagen på grund af en lov, der gør det muligt at efterforske og behandle sager begået uden for landet, når der er en relevant forbindelse til Spanien.

- Hvis en spansk person begår en forbrydelse uden for Spanien, kan Spanien forfølge sagen, så længe handlingen også anses som en forbrydelse i det land, den er fundet sted, siger organisationen ifølge AFP.

- Den spanske stat har en forpligtelse til at garantere lige adgang til retfærdighed, uanset hvem den anklagede person er.

Det er ifølge AFP uvist, om kvinderne vil få held med at få sagen for domstolene, da loven også var gyldig, da de første gang fremsatte beskyldninger mod Iglesias.

RITZAU

To amerikanske fredsforhandlere skal besøge Ukraine på søndag, efter at de har været i Moskva i Rusland, oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag ifølge Reuters.

Det er de særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, der skal besøge de to lande i weekenden.

Mens de to er i Rusland, vil Ukraine garantere, at det russiske luftrum er sikkert, siger Zelenskyj.

Han opfordrer også Rusland til at stoppe dets luftangreb på Ukraine under forhandlernes besøg for at værne om deres sikkerhed.

- Der kommer ingen luftangreb fra vores side, og Rusland bør gensidigt sikre en våbenhvile uden luftangreb, mens samtalerne foregår, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP fredag aften.

RITZAU

Det mødte kritik fra flere partier på Christiansborg, at der gik ti timer, før myndighederne fortalte om nedskydningen af en ulv i Nørre Nebel i midten af august.

Ulven blev skudt 13. august om aftenen, men først næste morgen blev nyheden udsendt. Her holdt minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) pressemøde med den døde ulv foran sig.

Men beskyldningerne, om at informationen blev tilbageholdt for befolkningen, preller af på ministeren.

- Jeg fik det at vide klokken 22.00. Det var nat. Det blev meldt ud klokken 08.00. Den kritik er helt latterlig, siger Christian Rabjerg Madsen til JydskeVestkysten.

Det faldt desuden flere politiske kolleger for brystet, at den døde ulv blev placeret på græsset foran ministeren på pressemødet.

Til JydskeVestkysten siger Christian Rabjerg Madsen, at det "helt åbenlyst" var politisk "handling og kommunikation".

Det er dog kritisabelt, at informationen om den døde ulv blev holdt tilbage til dagen efter, sagde De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.

- Jeg synes, at det er under al kritik, at man tilbageholder informationen for befolkningen, indtil man finder det mediemæssigt opportunt at melde noget ud.

Heller ikke Pil Christensen, som er naturordfører for Enhedslisten, var imponeret.

- Jeg synes, at det er underligt, at man ikke med det samme melder noget ud, når det har fyldt så meget for nogle mennesker, og når det handler om at gøre dem trygge, sagde hun.

Kim Edberg Andersen, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne, som helst ser ulven helt væk i Danmark, vurderer, at det handlede om "at iscenesætte ministeren, så han kunne stå foran blodpølen".

Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Kofod, mente, at det vidnede om en "desperat" regering.

- Det hele bærer præg af, at ministeren skulle skynde sig over for at være med til et pressemøde, sagde han.

Efter kritikken oplyste ministeriet for natur og dyrevelfærd til Ritzau, at "ministeriet ikke kommenterer interne arbejdsgange".

Det var et svar på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå ti timer, før nedskydningen blev offentliggjort.

RITZAU

To kvinder, der tidligere har arbejdet for den spanske sanger Julio Iglesias, har for anden gang anmeldt ham for seksuelle overgreb og tvangsarbejde.

Det oplyser interesseorganisationen Women's Link Worldwide, der repræsenterer dem, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den ene af kvinderne arbejdede som husholderske, mens den anden arbejdede som fysioterapeut. De har sagt, at de blandt andet blev udsat for seksuelle overgreb, mens de arbejdede på Iglesias' ejendomme i Den Dominikanske Republik og Bahamas i 2021.

82-årige Julio Iglesias har sagt, at anklagerne er "fuldkommen falske", og at han aldrig har "misbrugt, tvunget eller været respektløs over for kvinder".

I januar droppede spanske anklagere den første sag, kvinderne anlagde mod 82-årige Iglesias, der har haft en årtier lang karriere og solgt mere end 300 millioner album.

Anklagerne droppede sagen, fordi spanske domstole ikke har nogen jurisdiktion over hændelser, der er fundet sted i de to caribiske lande.

Women's Link Worldwide siger, at kvinderne mener sig udsat for "seksuel chikane og overgreb" samt "tvangsmæssige og nedværdigende arbejdsforhold".

Organisationen mener, at spanske domstole har mulighed for at behandle sagen på grund af en lov, der gør det muligt at efterforske og behandle sager begået uden for landet, når der er en relevant forbindelse til Spanien.

RITZAU

Nævningerne i en retssag om en kvindes drab på sine tre børn i den amerikanske delstat Massachusetts kan ikke blive enige om, hvorvidt hun skal findes skyldig.

Det får sagens dommer til at sige, at han føler, at han ikke har andet valg end at erklære retssagen ugyldig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Det er med et tungt hjerte, at vi ikke kan komme frem til en beslutning og ikke kommer til at kunne det, står der ifølge BBC på en seddel, som nævningerne har givet til dommeren.

Dommeren vil dog vente en time med formelt at erklære retssagen ugyldig, så kvindens advokat har mulighed for at appellere, så nævningerne kan fortsætte med at drøfte sagen.

Kvinden, Lindsay Clancy, bestrider ikke, at hun har dræbt sine tre børn, men siger, at tragedien skete, fordi hun led af en efterfødselspsykose.

Drabene fandt sted i familiens hjem i Boston-forstaden Duxbury i januar 2023.

Efter drabene forsøgte Lindsay Clancy at tage sit eget liv.

Børnene var henholdsvis otte måneder, tre år og fem år, da de blev dræbt.

Sagens anklagere er enige i, at retssagen skal erklæres ugyldig, mens Lindsay Clancys forsvarsadvokat argumenterer imod.

Nævningerne har skullet tage stilling til, om Lindsay Clancy skal erklæres uskyldig, fordi hun var sindssyg i gerningsøjeblikket. Fredag er den syvende dag, hvor nævningerne har voteret i sagen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP mener 11 ud af 12 nævninger, at hun skal findes uskyldig.

I modsætning til ved danske retssager, hvor det er flertallet, der afgør sagen, skal nævninger i amerikanske straffesager nå frem til en enstemmig afgørelse.

Hvis retssagen bliver erklæret ugyldig, kan anklagerne vælge at indlede en ny sag med et nyt nævningeting. De kan dog også forsøge at forhandle en tilståelsesaftale på plads eller helt opgive sagen.

I alvorlige sager som disse vil anklagemyndigheden dog næsten altid gå efter at starte en ny retssag, skriver BBC.

Retssagen er foregået over seks uger og har været vist på amerikansk tv. Den har blandt andet skabt debat om, hvordan kvinders mentale helbred efter fødsler behandles, og hvordan det amerikanske retssystem behandler sager, hvor mødre dræber deres børn.

I vidneudsagn har blandt andet Lindsay Clancys eksmand fortalt, at hun kæmpede med sit mentale helbred i månederne efter, at hun havde født sit tredje barn, og at hun søgte hjælp i sundhedssystemet og fik udskrevet en masse medicin.

RITZAU