Spanien har evakueret alle sine ansatte fra landets ambassade i Teheran - herunder ambassadøren, der lørdag har forladt Iran som en af de sidste fra den spanske repræsentation.

Det skriver Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, på det sociale medie X lørdag aften.

- Vi har netop med succes evakueret den spanske ambassade i Iran. Ambassadøren og vigtigt personale, der stadig var i Teheran, har netop krydset grænsen til Aserbajdsjan og er i sikkerhed.

- Vores borgeres og udenrigstjenestens sikkerhed er min prioritet, skriver udenrigsministeren.

Evakueringen har fundet sted efter en uge med israelske og amerikanske angreb rettet mod Teheran og mange andre lokationer i Iran.

Flere europæiske lande har sendt deres ambassadefolk ud af Iran som følge af situationen, der har udviklet sig til en krig på tværs af Mellemøsten.

Tidligere på dagen meddelte Østrig, at landets ambassadør og resten af ambassadens ansatte i Iran var blevet evakueret.

Den østrigske ambassades diplomater skal den kommende tid arbejde fra Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

- På grund af den nuværende situation bliver den østrigske ambassade i Teheran midlertidigt flyttet til Baku, sagde en talsperson for Østrigs udenrigsministerium i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Torsdag valgte Italien også at lukke sin ambassade i Teheran for en periode. Ligesom Spanien og Østrig har Italiens sendt sine diplomater til Aserbajdsjan.

Danmark er til gengæld stadig repræsenteret i Iran. Den danske ambassadør, Søren Jacobsen, er således stadig til stede i landet, oplyser det danske udenrigsministerium til Ritzau lørdag aften.

Aserbajdsjan, som Spanien, Østrig og Italien har sendt sine ansatte til, grænser op til det nordvestlige Iran.

/ritzau/

Spanien har evakueret alle sine ansatte fra landets ambassade i Teheran - herunder ambassadøren, der lørdag har forladt Iran som en af de sidste fra den spanske repræsentation.

Det skriver Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, på det sociale medie X lørdag aften.

- Vi har netop med succes evakueret den spanske ambassade i Iran. Ambassadøren og vigtigt personale, der stadig var i Teheran, har netop krydset grænsen til Aserbajdsjan og er i sikkerhed.

- Vores borgeres og udenrigstjenestens sikkerhed er min prioritet, skriver udenrigsministeren.

Flere europæiske lande har sendt deres ambassadefolk ud af Iran.

Tidligere på dagen meddelte Østrig, at landets ambassadør og resten af ambassadens ansatte i Iran var blevet evakueret.

Den østrigske ambassades diplomater skal den kommende tid arbejde fra Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

- På grund af den nuværende situation bliver den østrigske ambassade i Teheran midlertidigt flyttet til Baku, sagde en talsperson for Østrigs udenrigsministerium i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Torsdag valgte Italien også at lukke sin ambassade i Teheran for en periode. Ligesom Spanien og Østrig har Italiens sendt sine diplomater til Aserbajdsjan.

Aserbajdsjan grænser op til det nordvestlige Iran.

/ritzau/

Den tidligere rapper Balendra Shah har kurs mod at blive Nepals næste premierminister, efter at han har fået mere end tre gange så mange stemmer som sin primære modstander ved parlamentsvalget i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og det britiske medie BBC.

Nepals valgkommission har lørdag annonceret dele af resultaterne fra valget, som blev afholdt torsdag.

Iklædt solbriller og en sort jakke kørte 35-årige Shah tidligere på dagen gennem gaderne i byen Damak, og ud af bilens tagvindue vinkede han til sine mange fremmødte tilhængere. Han holdt dog ikke nogen sejrstale.

Balendra Shah fik 68.348 personlige stemmer, mens den tidligere premierminister K.P. Sharma Oli, som har ledet landet gennem fire regeringsperioder, fik 18.734 stemmer.

Oli, der er socialist, trådte tilbage som premierminister i september sidste år efter omfattende demonstrationer mod korruption, økonomiske problemer og det politiske system i Nepal.

Protesterne blev udløst af, at regeringen afbrød forbindelsen til de sociale medier i landet.

Mindst 77 personer mistede livet under demonstrationerne, som blev anført af unge nepalesere. Protesterne blev kaldt "Generation Z-demonstrationer" efter generationen af unge født mellem 1997 og 2012.

På det sociale medie X ønsker Oli sin modstander tillykke med valgsejren.

- Tillykke! Ønsker dig en problemfri og succesfuld femårig embedsperiode, skriver den tidligere premierminister.

Ud over en fortid som rapper har Balendra Shah været borgmester i Nepals hovedstad, Katmandu. Han trådte tilbage som borgmester i januar for at gå efter premierministerposten.

Hans parti, midterpartiet Rastriya Swatantra Party (RSP), står til at få en jordskredssejr ved valget. Partiet får ifølge de foreløbige resultater flertal i Repræsentanternes Hus, som er det ene kammer i Nepals parlament.

Optællingen af partistemmerne er stadig i gang lørdag.

Ifølge BBC var der 800.000 unge førstegangsvælgere ved parlamentsvalget, og der var op til valget spænding om, hvorvidt de unge demonstranter fra efteråret havde formået at påvirke resten af befolkningen til at vælge en leder, som ikke har været en del af det politiske system i mange år.

Med valget af Balendra Shah ser det ud til at være lykkedes.

/ritzau/

Den tidligere rapper Balendra Shah har kurs mod at blive Nepals næste premierminister, efter at han har fået mere end tre gange så mange stemmer som sin primære modstander ved parlamentsvalget i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Nepals valgkommission har lørdag annonceret dele af resultaterne fra valget, som blev afholdt torsdag.

Balendra Shah fik 68.348 personlige stemmer, mens den tidligere premierminister K.P. Sharma Oli, som har ledet landet gennem fire regeringsperioder, fik 18.734 stemmer.

Oli trådte tilbage som premierminister i september sidste år efter omfattende demonstrationer mod korruption og økonomiske problemer i Nepal.

Mindst 77 personer mistede livet under demonstrationerne, som blev anført af unge nepalesere.

På det sociale medie X ønsker Oli sin modstander tillykke med valgsejren.

- Tillykke! Ønsker dig en problemfri og succesfuld femårig embedsperiode, skriver den tidligere premierminister.

Ud over en fortid som rapper har Balendra Shah været borgmester i Nepals hovedstad, Katmandu.

/ritzau/

Op mod en halv million mennesker er flygtet fra deres hjem i Libanon, siden Israel iværksatte den seneste offensiv mod Hizbollah natten til mandag.

Det fortæller Libanons socialminister, Haneen Sayed, på et pressemøde lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt er 454.000 personer blevet registreret som flygtninge på ministeriets hjemmeside siden ugens begyndelse. Blandt dem opholder 112.000 personer sig på statslige centre forskellige steder i Libanon.

Der bor ifølge FN cirka 5,5 millioner mennesker i det mellemøstlige land.

Israel begyndte at angribe mål i Libanon, efter at det nordlige Israel natten til mandag blev angrebet af Hizbollah med raketter fra Libanon.

Hizbollah-militsen støttes af Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af den shiamuslimske gruppe.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah, som går flere årtier tilbage i tiden, er blusset op, samtidig med at Israel sammen med USA har angrebet Iran og har dræbt blandt andre den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

I Libanon har Israel blandt andet angrebet de sydlige forstæder til den libanesiske hovedstad, Beirut, som er Hizbollahs højborg.

Derudover har der været israelske angreb mod det sydlige Libanon.

Alene den første nat med angreb udsendte Israels militær evakueringsvarsler til beboerne i 50 byer og landsbyer i Libanon på grund af forestående angreb.

Tidligere lørdag meddelte Libanons sundhedsministerium, at næsten 300 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb siden mandag.

Derudover er cirka 1000 personer blevet såret.

Efter at krigen i Gaza brød ud i oktober 2023, begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza. Israel svarede igen med angreb og dræbte flere højtstående ledere af Hizbollah.

I november 2024 indgik Israel og Hizbollah en våbenhvile, som dog ikke forhindrede, at der siden af og til har været angreb mellem parterne.

/ritzau/

Op mod en halv million mennesker er flygtet fra deres hjem i Libanon, siden Israel iværksatte den seneste offensiv mod Hizbollah natten til mandag.

Det fortæller Libanons socialminister, Haneen Sayed, på et pressemøde lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt er 454.000 personer blevet registreret som flygtninge på ministeriets hjemmeside siden ugens begyndelse. Blandt dem opholder 112.000 personer sig på statslige centre forskellige steder i Libanon.

Israel begyndte at angribe mål i Libanon, efter at det nordlige Israel natten til mandag blev angrebet af Hizbollah med raketter fra Libanon.

Hizbollah-militsen støttes af Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af den shiamuslimske gruppe.

Israel har blandt andet angrebet de sydlige forstæder til den libanesiske hovedstad, Beirut, som er Hizbollahs højborg.

Derudover har der været israelske angreb mod det sydlige Libanon.

Alene den første nat med angreb udsendte Israels militær evakueringsvarsler til beboerne i 50 byer og landsbyer i Libanon på grund af forestående angreb.

/ritzau/

En række socialdemokrater, heriblandt statsminister Mette Frederiksen, har uden tilladelse benyttet Birthe Kjærs kæmpehit "Vi maler byen rød" på sociale medier.

Det er hun godt og grundigt utilfreds med, siger hun til TV 2.

- Jeg er forundret over, at de misbruger vores sang. Der burde jo sidde nogle mennesker på de poster, som kender reglerne. Ingen har spurgt, siger hun og tilføjer:

- Det er som om, de prøver at tage ejerskab over "Vi maler byen rød", og det hører ingen steder hjemme.

De opslag, hvor sangen indgår, er nu blevet fjernet, skriver TV 2. Birthe Kjær oplyser, at hun er blevet kontaktet af partiet og har fået en undskyldning.

Simon Kollerup og næstformand Mogens Jensen, altså to tidligere ministre, er andre socialdemokrater, som har benyttet sig af sangen.

Birthe Kjær udtaler, at Socialdemokratiet gerne må bruge selve udtrykket "at male byen rød", bare partiet ikke bruger sangen. Hun tilføjer også, at Socialdemokratiet havde fået et "nej" til at bruge sangen, hvis partiet havde fulgt reglerne og spurgt på forhånd.

Socialdemokratiets presseafdeling bekræfter over for TV 2, at Mette Frederiksen har slettet et opslag.

I et skriftligt svar oplyser politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), at partiet har bedt alle andre kandidater om at gøre det samme.

- Jeg kan forstå, at Birthe Kjær er utilfreds med, at nogle af vores politikere har brugt hendes musik på opslag på sociale medier. Derfor får vores kandidater nu besked på at fjerne hendes musik fra de opslag, det drejer sig om.

- Jeg tør godt sige, at de af mine partifæller, der har brugt Birthe Kjærs musik, har gjort det ud af begejstring og kærlighed til hendes sange, udtaler han.

Det er ikke første gang i valgkampen, at Socialdemokratiet bliver fanget i at begå fejl på sociale medier.

Fredag var det udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), som kom i problemer på grund af en TikTok-video. Den historie har Ekstra Bladet beskrevet.

Ministeren overtrådte således reglerne i Københavns Lufthavn om ikke at optage politiske videoer i lufthavnen.

Stoklund måtte derfor slette samtlige videoer, hvor han i øvrigt talte om udlændingestramninger, fra sine sociale medier, der var optaget i Københavns Lufthavn.

/ritzau/

En række socialdemokrater, heriblandt statsminister Mette Frederiksen, har uden tilladelse benyttet Birthe Kjærs kæmpehit "Vi maler byen rød" på sociale medier.

Det er hun godt og grundigt utilfreds med, siger hun til TV 2.

- Jeg er forundret over, at de misbruger vores sang. Der burde jo sidde nogle mennesker på de poster, som kender reglerne. Ingen har spurgt, siger hun og tilføjer:

- Det er som om, de prøver at tage ejerskab over "Vi maler byen rød", og det hører ingen steder hjemme.

De opslag, hvor sangen indgår, er nu blevet fjernet, skriver TV 2. Birthe Kjær oplyser, at hun er blevet kontaktet af partiet og har fået en undskyldning.

Simon Kollerup og næstformand Mogens Jensen, altså to tidligere ministre, er andre socialdemokrater, som har benyttet sig af sangen.

Birthe Kjær udtaler, at Socialdemokratiet gerne må bruge selve udtrykket "at male byen rød", bare partiet ikke bruger sangen. Hun tilføjer også, at Socialdemokratiet havde fået et "nej" til at bruge sangen, hvis partiet havde fulgt reglerne og spurgt på forhånd.

Socialdemokratiets presseafdeling bekræfter over for TV 2, at Mette Frederiksen har slettet et opslag.

I et skriftligt svar oplyser politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), at partiet har bedt alle andre kandidater om at gøre det samme.

Det er ikke første gang i valgkampen, at Socialdemokratiet bliver fanget i at begå fejl på sociale medier.

Fredag var det udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), som kom i problemer på grund af en TikTok-video. Den historie har Ekstra Bladet beskrevet.

Ministeren overtrådte således reglerne i Københavns Lufthavn om ikke at optage politiske videoer i lufthavnen.

Stoklund måtte derfor slette samtlige videoer, hvor han i øvrigt talte om udlændingestramninger, fra sine sociale medier, der var optaget i Københavns Lufthavn.

/ritzau/

En række socialdemokrater, heriblandt statsminister Mette Frederiksen, har uden tilladelse benyttet Birthe Kjærs kæmpehit "Vi maler byen rød" på sociale medier.

Det er hun godt og grundigt utilfreds med, siger hun til TV 2.

- Jeg er forundret over, at de misbruger vores sang. Der burde jo sidde nogle mennesker på de poster, som kender reglerne. Ingen har spurgt, siger hun og tilføjer:

- Det er som om, de prøver at tage ejerskab over "Vi maler byen rød", og det hører ingen steder hjemme.

De opslag, hvor sangen indgår, er nu blevet fjernet, skriver TV 2. Birthe Kjær oplyser, at hun er blevet kontaktet af partiet og har fået en undskyldning.

Simon Kollerup og næstformand Mogens Jensen er andre socialdemokrater, som har benyttet sig af sangen.

/ritzau/

Ekspertrådet, der står for at udpege Irans øverste leder, vil inden for det næste døgn samles for at vælge ayatollah Ali Khameneis efterfølger.

Det siger medlem af rådet ayatollah Hossein Mozafari lørdag eftermiddag ifølge iranske medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nye leder skal erstatte Khamenei, som blev dræbt i et israelsk angreb lørdag 28. februar i Irans hovedstad, Teheran.

Allerede dagen efter sagde landets udenrigsminister, Abbas Araghchi, at en ny øverste leder kunne blive valgt inden for en dag eller to.

Men det kom ikke til at ske.

Der blev heller ikke valgt en ny leder, da Ekspertrådet mødtes tirsdag.

Det er ifølge Irans forfatning Ekspertrådet, der skal udpege landets øverste leder. Rådet har 88 medlemmer.

En bygning, der huser Ekspertrådet i byen Qom syd for Teheran, blev tidligere på ugen ramt i et angreb. Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars var ingen af rådets medlemmer til stede i bygningen ved angrebet.

Blandt dem, der vurderes at have den største chance for at blive valgt som Irans næste leder, er Mojtaba Khamenei.

Han er søn af Ali Khamenei, har tætte bånd til Revolutionsgarden, er indflydelsesrig, men har ifølge avisen The New York Times hidtil været en tilbagetrukket figur i det iranske magtapparat.

En anden mulig kandidat er Alireza Arafi, som er imam og jurist og ét af tre medlemmer af overgangsrådet, der har ledet Iran, siden Ali Khamenei døde.

Sayed Hassan Khomeini, der er barnebarn til den islamiske republiks grundlægger og Ali Khameneis forgænger, ayatollah Ruhollah Khomeini, er ifølge The New York Times også et bud på en arvtager.

Den, der bliver Irans nye leder, bliver både landets øverste religiøse leder og den øverste politiske leder.

Ali Khamenei nåede at være leder for Iran i 37 år, inden han blev dræbt i et af de første angreb under Israels og USA's fælles offensiv mod Iran.

Foruden ayatollahen blev flere af hans familiemedlemmer - en datter, en svigersøn, et barnebarn og en svigerdatter - dræbt i angrebet.

Khameneis hustru blev alvorligt såret i samme angreb som resten af familien og døde to dage senere.

/ritzau/

Ekspertrådet, der står for at udpege Irans øverste leder, vil inden for det næste døgn samles for at vælge ayatollah Ali Khameneis efterfølger.

Det siger medlem af rådet ayatollah Mozafari lørdag eftermiddag ifølge iranske medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nye leder skal erstatte Khamenei, som blev dræbt i et israelsk angreb lørdag 28. februar i Irans hovedstad, Teheran.

Allerede dagen efter sagde landets udenrigsminister, Abbas Araghchi, at en ny øverste leder snart ville blive valgt.

- Vi kan komme til at se valget af en ny øverste leder om en dag eller to, sagde udenrigsministeren søndag.

Det kom dog ikke til at ske.

Det er ifølge Irans forfatning Ekspertrådet, der skal udpege landets øverste leder. Rådet har 88 medlemmer.

Flere kontorer med forbindelse til rådet er blevet ramt i israelsk-amerikanske angreb de seneste dage.

/ritzau/

En ny militærkoalition bestående af USA og en række lande fra Latinamerika og Caribien skal udradere narkokartellerne i Nord-, Mellem- og Sydamerika.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et topmøde i Florida, hvor den nye koalition bliver præsenteret under overskriften "Shield of the Americas" - eller på dansk: "Amerikas skjold".

I alt 17 lande indgår i alliancen, skriver Reuters.

- Vi arbejder sammen med jer for at gøre, hvad vi er nødt til at gøre. Vi vil bruge missiler. Vil I have os til at bruge et missil? De er ekstremt præcise.

- Lige ind i dagligstuen. Det bliver enden på dét kartelmedlem. Men vi vil gøre, hvad end I har brug for, siger Trump henvendt til lederne for partnerlandene.

Blandt deltagerne på topmødet er Argentinas præsident, Javier Milei, Ecuadors præsident, Daniel Noboa, og El Salvadors præsident, Nayib Bukele.

Sidstnævnte har gjort sig bemærket med en særdeles hård kurs mod kriminelle i El Salvador. Hans såkaldte krig mod bander har blandt andet ført til nødretstilstand i landet, masseanholdelser og store politi- og militæraktioner.

Landene i alliancen er overvejende ledet af højrefløjspolitikere, mens de to store sydamerikanske lande Brasilien og Mexico, der ledes af præsidenter fra venstrefløjen, glimrer ved deres fravær på topmødet.

Brasilien og Mexico har ellers begge store problemer med narkokriminalitet. De brasilianske havne bruges i høj grad til at sejle narko fra Sydamerika til Europa, mens Mexico er transitland for narkosmuglere, der transporterer ulovlige stoffer fra Sydamerika til USA.

Under sin anden præsidentperiode har Trump haft et stort fokus på narkokriminalitet og har erklæret krig mod udenlandske narkokarteller.

Gentagne gange har det amerikanske militær angrebet skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav, fordi de - ifølge USA - smuglede ulovlige stoffer.

Tidligere på ugen meddelte Trump, at Kristi Noem bliver USA's særlige udsending for "Shield of the Americas".

Kristi Noem var indtil for få dage siden USA's minister for indenrigssikkerhed, men blev fjernet fra posten torsdag.

Som minister var hun blandt andet ansvarlig for immigrationsmyndigheden ICE og USA's føderale grænsepoliti, som har stået for udførelsen af Trumps restriktive immigrationspolitik.

Det er endnu uklart, hvad hendes rolle bliver som særlig udsending for "Shield of the Americas".

/ritzau/

En ny militærkoalition bestående af USA og en række lande fra Latinamerika og Caribien skal udradere narkokartellerne i Nord-, Mellem- og Sydamerika.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et topmøde i Florida, hvor den nye koalition bliver præsenteret under overskriften "Shield of the Americas" - eller på dansk: "Amerikas skjold".

I alt 17 lande indgår i alliancen, skriver Reuters.

Under sin anden præsidentperiode har Trump haft et stort fokus på narkokriminalitet og har erklæret krig mod udenlandske narkokarteller.

Gentagne gange har det amerikanske militær angrebet skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav, fordi de - ifølge USA - smuglede ulovlige stoffer.

Tidligere på ugen meddelte Trump, at Kristi Noem bliver USA's særlige udsending for "Shield of the Americas".

Kristi Noem var indtil for få dage siden USA's minister for indenrigssikkerhed, men blev fjernet fra posten torsdag.

/ritzau/

En 21-årig mand, der er sigtet for at have skubbet en 19-årig mand ud på skinnerne ved en letbanestation i Mørke i Østjylland, er varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver Randers Amtsavis, der var til stede ved grundlovsforhøret lørdag i Retten i Randers.

Manden, der sigtes for drabsforsøg, blev varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Hændelsen ved letbanestationen fandt sted onsdag 4. marts klokken cirka 19.15.

Den 19-årige mand nåede ved egen hjælp at komme væk, lige inden toget ankom til stationen.

- Episoden kunne være endt frygteligt galt, hvis ikke den unge mand selv havde været i stand til at komme op, mens lokomotivføreren foretog en kraftig nødopbremsning, sagde politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi torsdag.

Politiet har oplyst, at den mistænkte er en mand fra lokalområdet, som blev anholdt på sin bopæl fredag eftermiddag.

Det skete ifølge politiet på baggrund af flere henvendelser fra offentligheden.

Politiet har ikke oplyst nærmere om et muligt motiv eller en mulig relation mellem den 21-årige og den 19-årige.

Grundlovsforhøret lørdag blev holdt bag lukkede døre.

Det skete på foranledning af anklageren, der ifølge Randers Amtsavis argumenterede med, at offentlighed om sagen ville kunne hindre den videre efterforskning.

Den 21-årige nægter sig ifølge sin forsvarsadvokat skyldig.

/ritzau/

Iran vil stoppe med at angribe sine nabolande, medmindre Iran selv bliver udsat for angreb, der kommer fra disse lande.

Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, lørdag i en tale transmitteret af stats-tv ifølge Reuters.

Ifølge præsidenten har landets midlertidige ledelsesråd godkendt, at angrebene bliver suspenderet.

- Det midlertidige ledelsesråd nåede i går til enighed om, at der ikke vil blive foretaget flere angreb på nabolande, og at der ikke vil blive affyret missiler, medmindre et angreb på Iran stammer fra disse lande, siger Pezeshkian.

Udtalelsen fra præsidenten kommer, efter at der i løbet af morgenen lørdag har været meldinger om eksplosioner i flere af Irans nabolande.

- Jeg undskylder over for de nabolande, der blev angrebet af Iran, siger Pezeshkian i talen ifølge Reuters.

Det er ikke klart, hvorvidt angrebene fra Iran mod dets nabolande reelt er stoppet, eller hvornår præsidentens melding om et angrebsstop gælder fra.

I talen understreger Pezeshkian desuden, at landet aldrig vil overgive sig til Israel eller USA, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fredag meddelte USA's præsident, Donald Trump, at USA ikke vil indgå en aftale med Iran, medmindre landet kapitulerer.

På det sociale medie X skriver Masoud Pezeshkian lørdag eftermiddag, at Iran - efter hans opfattelse - ikke reelt har angrebet sine nabolande, fordi Iran har rettet sine angreb mod amerikanske militærbaser og andre amerikanske faciliteter i landene.

Ifølge AFP er præsidenten ét af tre medlemmer i et midlertidigt ledelsesråd, der har ledet Iran siden Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i amerikansk-israelske angreb for en uge siden.

Lørdag er der ifølge CNN meldinger om nye angreb i både Bahrain og Qatar. En sikkerhedsmeddelelse er desuden blevet sendt ud til folk i Qatars hovedstad, Doha, med information om, at sikkerhedstruslen er hævet.

Qatars forsvarsministerium oplyser ifølge mediet, at et missilangreb er blevet afværget.

Samtidig har myndighederne i byen Dubai i De Forenede Arabiske Emirater ligeledes afværget et angreb.

Det skriver regeringens mediekontor i Dubai i et opslag på X, hvor de bekræfter, at der har været "en mindre hændelse som følge af nedfald af vragdele efter en nedskydning".

/ritzau/

Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, ser ikke for sig, at han kan blive statsminister efter valget.

Det siger han lørdag på et doorstep til Moderaternes årsmøde.

- Vi ser ikke for os nogen kinamands chance for, at jeg kan blive statsminister en tredje gang. Det er heller ikke det vigtige, siger Løkke og tilføjer:

- Det vigtige er, at vi får et stærkt folkeligt mandat, der gør, at man ikke kan basere en regering på et højrødt flertal, og at vi undgår, at vi får et sortblåt flertal.

I den seneste meningsmåling fra Voxmeter står Moderaterne til ti mandater.

Dermed kan Lars Løkke Rasmussen komme til at spille en nøglerolle i de kommende regeringsforhandlinger.

Hverken rød eller blå blok kan nemlig samle de fornødne 90 mandater selv ifølge meningsmålingen fra Voxmeter.

Rød blok står til 84 mandater, mens blå blok står til 81 mandater.

Voxmeters meningsmåling er baseret på interview med 1053 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Den er gennemført i perioden fra 2. marts 2026 til 4. marts 2026.

Lars Løkke Rasmussen understreger lørdag, at Moderaterne går efter at "få maksimal indflydelse i dansk politik".

Selv om han ikke direkte går efter statsministerposten, vil Løkke ikke afvise muligheden, hvis den skulle byde sig.

- Det giver ikke nogen mening. Jeg har været statsminister to gange, jeg kan godt finde ud af det, siger partiformanden.

Moderaterne holder lørdag årsmøde i Aarhus.

Her deltager også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, der stiller op for Moderaterne i Fyns Storkreds.

Han mener, at Lars Løkke Rasmussen skal fortsætte som udenrigsminister efter folketingsvalget 24. marts.

- For mig er det vigtigste, at fynboerne har lysten til at sætte krydset ved Moderaterne, fordi vi skal have politik inde på midten, vi skal undgå fløjene, og vi skal have Løkke som mindst udenrigsminister, siger Lars Aagaard på Moderaternes årsmøde.

At Moderaternes årsmøde afholdes midt i valgkampen, er en tilfældighed. Årsmødet har været arrangeret, længe før at valget blev udskrevet.