Igennem et helt år har Københavns Byret holdt retsmøder i den hidtil største straffesag mod en bank i Danmark for at have svigtet sin forpligtelse til at være bolværk mod hvidvask.

Tirsdag er det 59. gang, at anklagerne står overfor Nordea's forsvarere og repræsentanter i et retslokale i Bredgade i København.

Bevisførelsen er overstået. Tusindvis af bilag er blevet endevendt, og en lang række vidner er blevet afhørt om, hvad der foregik i storbanken mellem 2012 og 2015.

Nu gælder det finalen i processen, hvor antallet af anklagere undervejs er vokset fra fire til fem.

Under deres afsluttende taler til retten fastholder de den oprindelige påstand, fremgår det.

Rettens dommere og domsmænd kan "med sindsro" dømme storbanken, lyder det fra specialanklager Jens Kjærgaard.

Den præcise størrelse af den bødestraf, som anklagerne kræver, vil først blive afsløret torsdag, når anklagerne procederer for tredje dag i træk.

I alt angår sagen transaktioner for mere end 26 milliarder kroner mellem 2012 og 2015, og langt hovedparten fandt sted i Nordeas forholdsvis lille internationale afdeling på Vesterbrogade i København.

Her var kunderne især fra Østeuropa. Hjemsteder var som regel i skattelylande, og der var ingen forretninger på dansk jord.

Hovedpåstanden er, at de fem-seks kunderådgivere, deres chef og det administrative personale på ingen måde levede op til hvidvasklovens retningslinjer i forhold til højrisiko-kunderne.

I en intern mail om kontrol med hvidvask hed det:

"Faktisk skal kundernes betalinger overvåges løbende - men det kan vi selvfølgelig ikke."

- Den melding kan være en rigtig god forklaring på, hvorfor vi står her i dag, lyder det fra en anden af anklagerne, Karen Moestrup Jensen.

En tredje anklager kommenterer et udsagn fra en Nordea-chef om den "kontinuerlige rejse", som banken angiveligt har været på med hensyn til at forhindre hvidvask.

- Man formåede ikke at lægge en ordentlig rejseplan eller at komme afsted på rejsen, før det var for sent, konkluderer specialanklager Martin Kromann.

Forsvarerne får ordet i den kommende uge. Dommen ventes til efteråret.

/ritzau/

Nulmoms på frugt og grønt er godt for både danskernes pengepung og folkesundhed.

Det siger direktør i Forbrugerrådet Tænk Winni Grosbøll.

Hun reagerer på, at en kommende regering ifølge støttepartiet Enhedslisten vil fjerne moms på frugt og grønt og halvere moms på fødevarer generelt.

- Det er med til at gøre danskernes indkøbskurve billigere. Det trænger vi til, for fødevarepriserne har været historisk høje længe.

- Når man så samtidig fjerner moms på de sunde varer, så stiger efterspørgslen og gavner danskernes sundhed, siger Winni Grosbøll.

Nogle kritikere har ellers stillet sig tvivlende over for, om det gør noget godt for sundheden, hvis man fjerner momsen på frugt og grønt.

Risikerer man ikke bare, at danskerne bruger den sparede moms til at købe mere chips, sodavand og slik, har spørgsmålet lydt.

Men Winni Grosbøll peger på, at forsøg i detailhandelen har vist større salg af frugt og grønt, når momsen på disse varer er blevet sænket eller fjernet.

- Når vi gør det billigere at købe frugt og grønt, så viser alt forskning og økonomisk teori, at efterspørgslen stiger.

- Det er klart, at det ikke kan stå alene i forhold til at redde danskernes sundhed.

- Men kombineret med andre initiativer omkring for eksempel skolemad, så er der en sandsynlighed for, at det her greb vil knække sundhedskoden, siger Winni Grosbøll.

Andre kritikere har peget på, at differentieret moms vil blive bureaukratisk og dyrt at administrere.

Nogle har også advaret om, at det også kan blive vanskeligt præcist at definere varegruppen frugt og grønt.

For hvad med for eksempel frugtsalat, kartoffelsalat og smoothies - hører det også med?

- Alle forslag har nogle udfordringer, og her er der også nogle udfordringer i forhold til at afgrænse frugt og grønt.

- Men der ligger allerede et momsdirektiv fra EU, hvor man klassificerer fødevarer i ret fastlagte kasser. Så noget metodik ligger der allerede.

- Og så forventer jeg, at den arbejdsgruppe, der blev nedsat til at kigge på sagen før valget, nu genoptager sit arbejde og kommer med en indstilling til, hvordan man kan gøre det bedst muligt, siger Winni Grosbøll.

/ritzau/

Folketinget har ligget i dvale, mens der i to måneder er blevet forhandlet om en ny regering, som faldt på plads sent mandag aften og præsenteres i disse dage.

Folketingets formand, Søren Gade, afviser dog kritikken fra to partier om, at tinget er blevet gjort unødigt passivt under de historisk lange regeringsforhandlinger.

- Alle folketingsgrupper på nær Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har genbekræftet, at de ønsker at vente med at genoptage arbejdet i Folketingssalen, indtil der er dannet en ny regering.

- Jeg lægger denne genbekræftelse til grund for beslutningen om fortsat at begrænse folketingsarbejdet til det absolut nødvendige, siger Søren Gade i en pressemeddelelse.

En af kritikerne er tidligere minister og tidligere konservativt folketingsmedlem Rasmus Jarlov.

- Det er besynderligt, at Folketinget ikke er det organ, der laver lovgivning i Danmark, men alene altid forholder sig passivt og ikke sætter sig i førertrøjen for at lave lovgivning, har han sagt.

Den tidligere erhvervsminister mener, at den tomme folketingssal er et udtryk for, at regeringen i stigende grad sætter retningen for lovarbejdet, mens Folketinget indtager en mere tilbagetrukket rolle.

- Folketinget har valgt, at man skal vente på, hvad regeringen synes, før man laver lovgivning, sagde Jarlov.

Også Dansk Folkeparti har rejst kritik af situationen og de tomme stole i salen, der huser den lovgivende forsamling.

Partiet har skrevet et brev til Folketingets formand, Søren Gade (V), og Folketingets direktør, Marie Hansen.

Partiformand Morten Messerschmidt står som afsender på brevet. Han vil have behandlet et borgerforslag om billigere benzin- og dieselpriser, som partiet har fået 50.000 underskrifter på.

- Folketinget er ikke underlagt regeringen. Og regeringen er ikke trådt tilbage. Der er således intet statsretligt argument for fortsat at nægte os at få behandlet dette forslag, skriver Messerschmidt i brevet.

Han mener, at en løsning fremover kan være, at Folketinget har en formand, der ikke hører til i et af regeringspartierne.

Et flertal af gruppeformændene for partierne besluttede, at det parlamentariske arbejde som udgangspunkt er sat i bero under forhandlingerne om en ny regering.

Da regeringsforhandlingerne trak ud, bad Folketingets Administration gruppeformændene tilkendegive, om der fortsat var flertal for den tidligere beslutning. Det var der.

/ritzau/

Nulmoms på frugt og grønt er godt for både danskernes pengepung og folkesundhed.

Det siger direktør i Forbrugerrådet Tænk Winni Grosbøll.

Hun reagerer på, at en kommende regering ifølge støttepartiet Enhedslisten vil fjerne moms på frugt og grønt og halvere moms på fødevarer generelt.

- Det er med til at gøre danskernes indkøbskurve billigere. Det trænger vi til, for fødevarepriserne har været historisk høje længe.

- Når man så samtidig fjerner moms på de sunde varer, så stiger efterspørgslen og gavner danskernes sundhed, siger Winni Grosbøll.

Nogle kritikere har ellers stillet sig tvivlende over for, om det gør noget godt for sundheden, hvis man fjerner momsen på frugt og grønt.

Risikerer man ikke bare, at danskerne bruger den sparede moms på frugt og grønt til at købe mere chips, sodavand og slik.

Men Winni Grosbøll peger på, at forsøg i detailhandelen har vist større salg af frugt og grønt, når momsen på disse varer er blevet sænket eller fjernet.

- Når vi gør det billigere at købe frugt og grønt, så viser alt forskning og økonomisk teori, at efterspørgslen stiger.

- Det er klart, at det ikke kan stå alene i forhold til at redde danskernes sundhed.

- Men kombineret med andre initiativer omkring for eksempel skolemad, så er der en sandsynlighed for, at det her greb vil knække sundhedskoden, siger Winni Grosbøll.

Andre kritikere har peget på, at differentieret moms vil blive bureaukratisk og dyrt at administrere.

Nogle har også advaret om, at det også kan blive vanskeligt præcist at definere varegruppen frugt og grønt.

For hvad med for eksempel frugtsalat, kartoffelsalat og smoothies - hører det også med?

- Alle forslag har nogle udfordringer, og her er der også nogle udfordringer i forhold til at afgrænse frugt og grønt.

- Men der ligger allerede et momsdirektiv fra EU, hvor man klassificerer fødevarer i ret fastlagte kasser. Så noget metodik ligger der allerede.

- Og så forventer jeg, at den arbejdsgruppe, der blev nedsat til at kigge på sagen før valget, nu genoptager sit arbejde og kommer med en indstilling til, hvordan man kan gøre det bedst muligt, siger Winni Grosbøll.

/ritzau/

Efter kritik internt fra Republikanerne er en skattefinansieret fond, der skulle kompensere støtter af præsident Donald Trump, sat i bero.

Det oplyser tre kilder med indsigt i sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Fonden på næsten 1,8 milliarder dollar var rettet mod amerikanere, som mener, at de blev uretfærdigt behandlet af USA's justitsministerium under Joe Biden, da han var præsident fra 2021 til 2025.

Mandag sagde den republikanske flertalsleder i Senatet, John Thune, til journalister, at han havde gjort det klart over for Trumps administration, at fonden skulle droppes.

- De gav os et ultimatum, siger en kilde i Det Hvide Hus til Reuters med henvisning til Republikanernes forhandlinger med administrationen om fonden.

Hvad dette ultimatum var er umiddelbart uklart. Men udmeldingen fra John Thune faldt sammen med, at medlemmerne af Senatet skulle tage stilling til et lovforslag fra Trump om 72 milliarder dollar til finansiering af immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti.

Fonden til Trumps støtter er blevet kritiseret af medlemmer af Republikanerne - Trumps eget parti - blandt andet fordi den lægger op til, at de, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, skal kunne modtage kompensationer.

Flere end 1000 Trump-støtter er blevet dømt for lovovertrædelser i forbindelse med netop stormen på Kongressen, som skete to måneder efter Trumps nederlag til Joe Biden ved præsidentvalget i 2020.

På den modsatte politiske fløj hos Demokraterne er fonden blevet kaldt både korrupt og forfatningsstridig.

Trumps administration annoncerede i maj oprettelsen af fonden som del af en aftale om at droppe et søgsmål anlagt af præsidenten selv.

Søgsmålet på ti milliarder dollar blev rejst i januar mod USA's finansministerium og skattevæsnet.

Trump mente ikke, at finansministeriet og skattevæsnet havde taget de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

/ritzau/

Bornholm kan efter mere end to måneders forhandlinger om at danne regering ende med at få danmarkspremiere på den nye regerings første store optræden.

Arrangørerne af Folkemødet håber, at ministrene er på plads, når tusindvis af borgere og politikere mødes i Allinge 11. til 13. juni.

Ifølge flere iagttagere er forhandlingerne gået ind i slutspurten.

- Vi håber selvfølgelig, at der kommer en regering lige om lidt. Det ville være fedt på alle parametre. Såfremt der er kommet en ny regering, glæder vi os rigtig meget til at møde den på Folkemødet.

- Det er et rigtig godt sted for befolkningen at møde den nye regering, siger Maria Obel Billeskov, der er presse- og kommunikationsansvarlig for foreningen bag Folkemødet.

De langtrukne regeringsforhandlinger har skabt udfordringer for den politiske festival Folkemødet, hvor knap to ud af tre er privatpersoner.

Ministre er sædvanligvis populære indslag på et af de over 200 eventsteder, men den nye regering er endnu ikke udpeget. Derfor er det svært at få programmet på plads for Folkemødet, som afholdes i kystbyen Allinge på klippeøen.

- Det har skabt nogle udfordringer for arrangørerne. Nogle har haft svært ved at planlægge deres events, men vi kan se på programmet, at arrangørerne alligevel har fået planlagt størstedelen, siger hun.

Der kan ske en lille forskydning i programmet, men meldingen er, at der er rekord for antallet af arrangementer med over 3500.

Og det er endnu ikke for sent at tilmelde sig.

I 2015 og til dels i 2019 så man et Folkemøde med færre politikere end vanligt som følge af valg, og det kan også smitte af i år.

- Det er en del af vores DNA, at folket og folkestyret mødes. Det tyder det også på, at der vil være stor opbakning til igen i år.

- Men vi ved også godt, at det har været valgår, og dermed har nogle af partierne skullet prioritere benhårdt i deres ressourceforbrug, siger Maria Obel Billeskov.

I 2025 deltog 107 folketingsmedlemmer i mindst én begivenhed i Allinge. I alt var der 562 begivenheder, hvor et folketingsmedlem var deltager.

/ritzau/

Regeringen er på trapperne med en skattereform med store skattelettelser til de høje indkomster i en forenkling af det system, der blev indført af den afgående SVM-regering.

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale vil afskaffe mellemskatten og toptopskatten, skriver TV 2.

Det betyder, at der fremover vil være bundskat og topskat.

Der er således store ændringer på vej i det skattesystem, hvor de seneste ændringer kun lige er trådt i kraft ved årsskiftet til 2026.

Toptopskatten blev vedtaget i 2024, og den betyder en ekstra skat på 5 procent for indkomster over 2,5 millioner kroner. Nu er den på vej væk.

Mellemskatten, som lagde skat på årsindkomster mellem 641.200 kroner og 777.900 kroner, skal også afskaffes.

Ifølge TV 2 skal noget af finansieringen til skattelettelserne findes ved, at man bevarer den afgift på chokolade og sukker, som den tidligere regering lagde op til at afskaffe.

Folketinget nåede ikke at behandle det lovforslag, der skulle afskaffe afgiften, men aftalepartierne havde afsat penge på finansloven til at kunne gøre det.

Der skal ifølge TV 2 også ske ændringer i arveafgiften. Står man til at arve over 10 millioner kroner, skal der afleveres mere i skat.

Hvor meget der er tale om, fremgår ikke.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde klokken 16.00 på Marienborg, hvor også regeringsforhandlingerne har fundet sted de seneste uger.

På pressemødet ventes regeringsgrundlaget fremlagt. Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lars Løkke Rasmussen (M) og Martin Lidegaard (R) deltager på pressemødet.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har tidligere tirsdag løftet sløret for, at der på et tidspunkt - om maksimalt ti år - vil blive indført skattebetalte tandundersøgelser og tandbehandling for alle danskere.

Først gælder det dog førtidspensionister og kronikere.

Der bliver også fjernet moms på frugt og grønt, mens offentlig transport bliver gratis for unge.

/ritzau/

Efter kritik internt fra Republikanerne er en skattefinansieret fond, der skulle kompensere støtter af præsident Donald Trump, sat i bero.

Det oplyser tre kilder med indsigt i sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Fonden på næsten 1,8 milliarder dollar var rettet mod amerikanere, som mener, at de blev uretfærdigt behandlet af USA's justitsministerium under Joe Biden, da han var præsident fra 2021 til 2025.

Mandag sagde den republikanske flertalsleder i Senatet, John Thune, til journalister, at han havde gjort det klart over for Det Hvide Hus, at fonden skulle droppes.

- De gav os et ultimatum, siger en kilde i Det Hvide Hus til Reuters med henvisning til Republikanernes forhandlinger med Det Hvide Hus om fonden.

Hvad dette ultimatum var er umiddelbart uklart. Men udmeldingen fra John Thune faldt sammen med, at medlemmerne af Senatet skulle tage stilling til et lovforslag fra Trump om 72 milliarder dollar til finansiering af immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti.

Fonden til Trumps støtter er blevet kritiseret af medlemmer af Republikanerne - Trumps eget parti - blandt andet fordi fonden lagde op til, at de, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, kunne modtage skattefinansierede kompensationer.

/ritzau/

Regeringen er på trapperne med en skattereform med store skattelettelser til de høje indkomster i en forenkling af det system, der blev indført af den afgående SVM-regering.

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale vil afskaffe mellemskatten og toptopskatten, skriver TV 2.

Det betyder, at der fremover vil være bundskat og topskat.

Der er således store ændringer på vej i det skattesystem, hvor de seneste ændringer kun lige er trådt i kraft ved årsskiftet til 2026.

Toptopskatten blev vedtaget i 2024, og den betyder en ekstra skat på 5 procent for indkomster over 2,5 millioner kroner. Nu er den på vej væk.

Mellemskatten, som lagde skat på årsindkomster mellem 641.200 kroner og 777.900 kroner, skal også afskaffes.

/ritzau/

Regeringen er på trapperne med en skattereform med store skattelettelser til de høje indkomster i en forenkling af det system, der blev indført af den afgående SVM-regering.

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale vil afskaffe mellemskatten og toptopskatten, så der fremover kun er bundskat og topskat.

Der er således store ændringer på vej i det skattesystem, hvor de seneste ændringer kun lige er trådt i kraft ved årsskiftet til 2026.

Toptopskatten blev vedtaget i 2024, og den betyder en ekstra skat på 5 procent for indkomster over 2,5 millioner kroner. Nu er den på vej væk.

Mellemskatten, som lagde skat på årsindkomster mellem 641.200 kroner og 777.900 kroner, skal også afskaffes.

/ritzau/

En 16-årig dreng er efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om et knivstik i Aarhus V mandag.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Den 16-årige dreng nægter sig skyldig i grov vold ved at have stukket en 18-årig kvinde i ryggen med kniv på Ryhavevej.

Han er også sigtet for forsøg på grov vold mod en 19-årig mand, som han ifølge sigtelsen stak ud efter med kniv.

Det var mandag kort efter klokken 09, at den 18-årige kvinde blev stukket med kniv. Kvinden var ikke i livsfare.

Den 16-årige blev sammen med to andre unge mænd anholdt kort efter hændelsen. De to andre blev løsladt og er ikke sigtet i sagen.

Politiet mener, at episoden fandt sted på grund af uoverensstemmelser blandt en mindre grupper personer i forbindelse med handel med narko.

En 19-årig mand blev nemlig sigtet for besiddelse af narko, da politiet ankom. Han havde en plade hash i sin taske, som han forsøgte at smide fra sig.

Den 16-årige er bosiddende i Syddjurs Kommune, og kommunens sociale myndigheder er underrettet om sagen. Det samme er de pårørende.

Grundlovsforhøret tirsdag foregik for lukkede døre. Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre, hvilke beviser politiet har mod den sigtede, og hvad vedkommende eventuelt selv forklarer.

Dommeren besluttede, at den 16-årige skal være beskyttet af et navneforbud.

Et navneforbud gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, som vil kunne identificere personen.

/ritzau/

Regeringen er på trapperne med en skattereform med store skattelettelser til de høje indkomster i en forenkling af det system, der blev indført af den afgående SVM-regering.

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale vil afskaffe mellemskatten og toptopskatten, så der fremover kun er bundskat og topskat.

Der er således store ændringer på vej i det skattesystem, hvor de seneste ændringer kun lige i trådt i kraft ved årsskiftet til 2026.

Toptopskatten blev vedtaget i 2024, og den betyder en ekstra skat på 5 procent for indkomster over 2,5 millioner kroner. Nu er den på vej væk.

Mellemskatten, som lagde skat på årsindkomster mellem 641.200 kroner og 777.9000 kroner, skal også afskaffes.

/ritzau/

Ti uger efter folketingsvalget bliver regeringsgrundlaget for en ny regering præsenteret tirsdag klokken 16.

Det sker på et pressemøde, hvor Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lars Løkke Rasmussen (M) og Martin Lidegaard (R) deltager.

Det er netop Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, som kommer til at udgøre den nye regering.

Her er, hvad vi ved om regeringsgrundlaget:

* Gratis tandlæge: Det skal være fuldt indfaset om senest ti år. Først skal det gælde for førtidspensionister og kronikere, og senere indfases det for alle danskere.

* Fjerne moms på frugt og grønt samt halvere moms på fødevarer.

* Indføre fri transport for børn og unge op til 22 år.

* Billigere bolig: Der skal bygges tusinder af almene boliger. Almene boligselskaber får forkøbsret til alle private udlejningsboliger.

* Store bededag genindføres i 2030: Genindførelsen er betinget af, at man kan finde den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen gav.

* Loftet for gratis fertilitetsbehandling afskaffes: Så man fremover kan få hjælp til så mange børn, man vil. I dag er det muligt at få op til seks fertilitetsforsøg til både barn nummer et og to.

* Skattereform med afskaffelse af mellemskatten og toptopskatten:

Regeringen vil afskaffe mellemskatten. Den rammer i dag alle med årsindkomster mellem 641.200 kroner og 777.900 kroner.

Regeringen vil afskaffe top-topskatten. Den rammer alle med årsindkomster over 2.592.700 kroner om året.

I stedet vil regeringen have et skattesystem, der består af en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner og derefter en topskat på yderligere 15 procentpoint for indkomster derover.

Skattelettelserne skal finansieres ved at bevare afgiften på chokolade og sukker. Den ville SVM-regeringen afskaffe.

* Ændringen af arveafgiften: Regeringen vil ændre på beskatningen af arveafgiften. Personer, som står til at arve over ti millioner kroner, skal betale mere i skat.

* Forbud med ekstremavl af svin, halekupering og fiksering i landbruget.

* Fem nye marine naturnationalparker.

Kilder: DR, TV 2, Enhedslisten og Alternativet.

/ritzau/

Flere hundrede kobberkæder er de seneste dage blevet stjålet fra to kirkegårde i Frederikshavn.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Søndag formiddag fik politiet en anmeldelse fra kirkegården ved Elling Kirke i Frederikshavn. Her var der mellem fredag eftermiddag og søndag formiddag blevet stjålet kobberkæder fra i alt 13 gravsteder.

Og mandag formiddag var en patrulje på kirkegården ved Fladstrand Kirke, der også ligger i Frederikshavn. Her var der blevet stjålet 200 kobberkæder fra op til 150 gravsteder mellem fredag eftermiddag og mandag morgen.

Kobberkæder kan på kirkegårde bruges til at afskærme gravsteder.

Politikredsen ser med stor alvor på tyverierne.

- Den her kriminalitet rammer rigtig mange mennesker. Nok har det stjålne kobber en værdi, som vi anslår til mellem 20.000 og 25.000 kroner - men en kirkegård og et gravsted har stor betydning og følelsesmæssig værdi for de enkelte mennesker, som det her går ud over, siger politikommissær Peter Skovbak i pressemeddelelsen.

Politiet har endnu ikke fundet afgørende spor eller deciderede gennembrud i forhold til at finde personerne bag tyverierne.

- Derfor vil vi også gerne række ud til offentligheden: Det kan nemlig være, at der er nogen borgere, som har set eller hørt noget, fordi de måske var i områderne omkring kirkerne i løbet af weekenden.

- I så fald hører vi meget gerne fra dem på telefon 1-1-4.

Han opfordrer desuden til, at borgere, der måtte komme ud på kirkegården ved Fladstrand Kirke og konstatere, at et gravsted, de har tilknytning til, er blevet udsat for tyveri, anmelder det til politiet.

/ritzau/

Regeringen planlægger at genindføre store bededag om fire år.

Det skriver TV 2 og DR.

Genindførelsen er dog betinget af, at man kan finde den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen gav.

Ifølge Finansministeriet gav det en stigning i arbejdsudbuddet på 8500 personer at afskaffe bededagen.

Ifølge TV 2 er det planen, at den kommende regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale vil fremsætte et lovforslag næste år om at genindføre bededagen, hvis betingelserne er opfyldt.

Det var SVM-regeringen og De Radikale, der i 2023 afskaffede store bededag som helligdag for at finansiere øgede udgifter til Forsvaret og til støtte til det krigsramte Ukraine.

Spørgsmålet om igen at få store bededag i kalenderen har været afgørende for SF, mens de tre øvrige partier i den kommende regering alle har været med til at afskaffe bededagen.

SF har "krævet", at store bededag bliver genindført, og partiformand Pia Olsen Dyhr har kaldt det et "tillidsbrud", da SVM-regeringen "som en tyv om natten" fjernede helligdagen.

Partiet havde dog ikke stillet det som ultimativ betingelse for at gå med i en centrum-venstre-regering.

Under valgkampen fyldte spørgsmålet om store bededag også en del, og der tegnede sig et flertal for at genindføre dagen, da den borgerlige opposition støttede det.

Da helligdagen blev en almindelig arbejdsdag, var der større folkelige protester anført af blandt andet fagbevægelsen.

En nylig måling fra Voxmeter foretaget for Ritzau viser, at 40 procent erklærer sig "meget enig" eller "enig" i udsagnet om, at "en ny regering bør genindføre store bededag".

Den folkelige opbakning til et genindføre bededagen som arbejdsfri dag har været faldende.

I april 2024 svarede 64,7 procent af de adspurgte i en Voxmeter-måling "ja" til en genindførelse.

/ritzau/

Forbud mod ekstremavl og fem nye marine naturnationalparker i Danmark.

Det er noget af det, som Alternativet har fået skrevet ind i det regeringsgrundlag, som Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale står bag, som Alternativet altså støtter.

- Vi har fået alt det, vi gik til valg på, og meget, meget mere. Især har det været helt vildt vigtigt for os, at vi nu er med til at omstille dansk landbrug, siger politisk leder Franciska Rosenkilde (AL) på Marienborg, statsministerens embedsbolig, hvor en række partier tirsdag er til møde med den kommende regering.

- Det har været meget magtpåliggende at ændre dyrevelfærden i de danske svinestalde.

- Vi skal producere ordentlige fødevarer inden for klodens bæredygtighedsevne, siger hun.

Rosenkilde nævner i den forbindelse halekupering, hvilket i forvejen er ulovligt i udgangspunktet.

- 95 procent af halekupering i danske svinestalde er normalt, siger hun.

Rosenkilde tilføjer, at dyrevelfærden som noget nyt rykker over i Justitsministeriet nu, og at det har været vigtigt for partiet.

Som noget andet nyt skal der også udpeges fem nye marine naturnationalparker i Danmark, fortæller folketingsmedlem Torsten Gejl (AL), som har været en del af partiets forhandlerhold.

- Det handler ikke kun om landet. Vi skal også ud i havet, hvor vi virkelig har håb. Alternativet har sikret, at vi får fem marine naturnationalparker. Vi ved, at det ser forfærdeligt ud med havet, siger han.

Rosenkilde glæder sig over at være parlamentarisk grundlag - sammen med Enhedslisten - for det, hun kalder "den grønneste regering, Danmark nogensinde har haft".

Regeringsgrundlaget er ifølge Gejl "gennemhullet af alternative fingeraftryk".

/ritzau/