Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er der flere alternativer til toldsatser.

Det siger Trump på et pressemøde, efter USA's højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Her annoncerer han, at han vil underskrive en ordre på en ny global told på yderligere ti procent i 150 dage.

Den nye told skal ifølge Trump erstatte nogle af de nødforanstaltninger, som blev underkendt af USA's højesteret.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

De nye toldsatser bliver udstedt i henhold til en anden vedtægt, der ifølge Reuters giver præsidenten muligheden for at indføre told på op til 15 procent i op til 150 dage i forbindelse med "store og seriøse" betalingsbalanceproblemer.

På pressemødet siger han, at de "gode nyheder" er, at der findes andre metoder og praksisser.

- Andre alternativer vil nu blive brugt for at erstatte dem, som retten fejlagtigt afviste, siger Trump på pressemødet.

Afgørelsen fra højesteretten gjorde ifølge Trump blot hans mulighed for at indføre told stærkere.

Alligevel kalder han det "meget skuffende" og siger, at han skammer sig over "visse medlemmer" af domstolen.

/ritzau/

Regeringen i Storbritannien overvejer at indføre ny lovgivning, der skal fjerne Andrew Mountbatten-Windsor fra den britiske tronfølge.

Det skal ske, når den igangværende politiefterforskning af den tidligere prins er afsluttet.

Det oplyser en unavngiven britisk embedsmand fredag til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at en række medlemmer af det britiske parlament tidligere fredag foreslog, at Andrew Mountbatten-Windsor skal fjernes fra tronfølgen. Det skriver mediet BBC.

Hvis tronfølgen skal ændres, kræver det ifølge Reuters, at man konsulterer og aftaler det med de lande, hvor den britiske kong Charles - Andrew Mountbatten-Windsors bror - er statsoverhoved.

Kong Charles er statsoverhoved for Storbritannien og Nordirland samt 14 andre uafhængige Commonwealth-lande. Det gælder blandt andet Australien, Belize og Canada.

Andrew Mountbatten-Windsor er nummer otte i tronfølgen efter prins William og hans tre børn og prins Harry og hans to børn.

Den tidligere prins blev anholdt torsdag morgen i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten-Windsor var tilbageholdt indtil torsdag aften, hvor han blev løsladt fra en politistation i Aylsham, der ligger nord for Norwich i det østlige England.

Han er dog fortsat under efterforskning, har politiet tidligere meddelt.

Det fremgår ikke, om der er rejst tiltale mod ham, og hvad han i så fald er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han også frataget retten til at blive tiltalt "hans kongelige højhed", og han havde trukket sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb fra den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sine egne forklaringer udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig, og fortalte, at hun i den forbindelse blev udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

/ritzau/

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er der flere alternativer til toldsatser.

Det siger Trump på et pressemøde, efter USA's højesteret afgjorde, at Trumps straftold ikke er lovlig.

På pressemødet siger han, at de "gode nyheder" er, at der findes andre metoder og praksisser.

Han siger samtidig, at afgørelsen fra højesteretten blot gjorde hans mulighed for at indføre told stærkere.

Under pressemødet annoncerer han desuden, at han vil underskrive ordre på en ny global told på yderligere ti procent.

/ritzau/

Regeringen i Storbritannien overvejer at indføre ny lovgivning, der skal fjerne Andrew Mountbatten-Windsor fra den britiske tronfølge.

Det skal ske, når den igangværende politiefterforskning af den tidligere prins er afsluttet.

Det oplyser en unavngiven britisk embedsmand fredag til nyhedsbureauet Reuters.

Hvis tronfølgen skal ændres, kræver det ifølge Reuters, at man konsulterer og aftaler det med de lande, hvor den britiske kong Charles - Andrew Mountbatten-Windsors bror - er statsoverhoved.

Andrew Mountbatten-Windsor blev anholdt torsdag morgen i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Den tidligere prins var tilbageholdt indtil torsdag aften, hvor han blev løsladt fra en politistation i Aylsham, der ligger nord for Norwich i det østlige England.

Han er dog fortsat under efterforskning, har politiet tidligere meddelt.

Det fremgår ikke, om der er rejst tiltale mod ham, og hvad han i så fald er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

/ritzau/

Britisk politi kontakter de livvagter, som den tidligere britiske prins Andrew har haft igennem tiden, for at finde ud af, om de har set eller hørt noget.

Det skriver Reuters.

Politiet oplyser desuden, at det undersøges, om lufthavne i London kan være brugt til at fremme menneskehandel og seksuel udnyttelse i forbindelse med sagen.

Den tidligere prins, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten-Windsor, blev anholdt torsdag morgen i England i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Ifølge politiet blev han anholdt omkring klokken 08.00 lokal tid, hvorefter politiet ransagede adresser i Norfolk og Berkshire.

Han forlod politistationen igen torsdag aften, men han er stadig under efterforskning, har det lydt i en udtalelse fra politiet i Thames Valley, som står for efterforskningen.

I sidste uge oplyste politikredsen i det østlige England, at den var i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins skulle have videregivet fortrolige dokumenter til Jeffrey Epstein.

Det fremgår ikke, om der er rejst sigtelse mod den tidligere prins, og hvad han i så fald konkret er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han frataget retten til at blive tiltalt "hans kongelige højhed", og han trak sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb mod den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sin egen forklaring udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig. I den forbindelse fortalte hun, at hun var blevet udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kalder fredagens højesteretsdom om told for "en skændsel".

Det oplyser flere unavngivne kilder til både Reuters og CNN.

Trumps udtalelse fandt ifølge medierne sted under et morgenmadsarrangement i Det Hvide Hus med flere guvernører.

Ifølge Det Hvide Hus vil Trump afholde et pressemøde klokken 18.45 dansk tid om afgørelsen, skriver Reuters.

USA's højesteret slog fredag fast, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Til morgenmaden gjorde Trump det angiveligt ifølge en unavngiven person klart, at han har en plan B for toldsatserne.

Det skriver CNN.

En anden person siger ifølge det amerikanske medie, at Trump blev "rasende" under morgenmaden og skældte ud på højesteret.

Nyheden om afgørelsen fik desuden Trump til at forlade morgenmaden tidligere end planlagt, lyder det.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA's forfatning er det Kongressen - og ikke præsidenten - der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA's handel med udlandet.

Trump er den første præsident, der har brugt IEEPA til toldsatser, skriver Reuters.

Historisk har loven været brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse deres aktiver.

Det var tilbage i februar 2025, kort tid efter Trumps indsættelse som præsident, at Trump i første omgang hævede tolden på varer fra Kina, Canada og Mexico.

Siden lød det så fra Trump, at der skulle told på varer fra endnu flere lande - heriblandt EU-landene. Den told har han omtalt som en gengældelse for handelsbarrierer.

/ritzau/

Britisk politi kontakter de livvagter, som den tidligere britiske prins Andrew har haft igennem tiden, for at finde ud af, om de har set eller hørt noget.

Det skriver Reuters.

Politiet oplyser desuden, at det undersøges, om lufthavne i London kan være brugt til at fremme menneskehandel og seksuel udnyttelse i forbindelse med sagen.

Den tidligere prins, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten-Windsor, blev anholdt torsdag morgen i England i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Han forlod politistationen igen torsdag aften, men han er stadig under efterforskning, har det lydt i en udtalelse fra politiet i Thames Valley, som står for efterforskningen.

Det fremgår ikke, om der er rejst sigtelse mod den tidligere prins, og hvad han i så fald konkret er sigtet for.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kalder fredagens højesteretsdom om told for "en skændsel".

Det oplyser flere unavngivne kilder til både Reuters og CNN.

Trumps udtalelse fandt ifølge medierne sted under et morgenmadsarrangement i Det Hvide Hus med flere guvernører.

USA's højesteret slog fredag fast, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Til morgenmaden gjorde Trump det angiveligt ifølge en unavngiven person klart, at han har en plan B for toldsatserne.

Det skriver CNN.

En anden person siger ifølge det amerikanske medie, at Trump blev "rasende" under morgenmaden og skældte ud på højesteret.

Nyheden om afgørelsen fik desuden Trump til at forlade morgenmaden tidligere end planlagt, lyder det.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA's forfatning er det Kongressen - og ikke præsidenten - der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA's handel med udlandet.

Trump er den første præsident, der har brugt IEEPA til toldsatser, skriver Reuters.

Historisk har loven været brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse deres aktiver.

Det var tilbage i februar 2025, kort tid efter Trumps indsættelse som præsident, at Trump i første omgang hævede tolden på varer fra Kina, Canada og Mexico.

Siden lød det så fra Trump, at der skulle told på varer fra endnu flere lande - heriblandt EU-landene. Den told har han omtalt som en gengældelse for handelsbarrierer.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kalder fredagens højesteretsdom om told for "en skændsel".

Det oplyser flere unavngivne kilder til både Reuters og CNN.

Trumps udtalelse fandt ifølge medierne sted under morgenmad i Det Hvide Hus med flere guvernører.

USA's højesteret slog fredag fast, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trumps, straftold er ikke lovlig.

Det fastslår USA's højesteret fredag, skriver Reuters.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA's forfatning er det Kongressen - og ikke præsidenten - der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA's handel med udlandet.

Flere amerikanske virksomheder og delstater har anlagt sag mod USA's administration, fordi de mener, at præsident Donald Trump har overskredet sine beføjelser ved at indføre forhøjet told på varer fra udlandet.

Spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten har juridisk grundlag for sin toldpolitik, har nået USA's Højesteret, efter at flere lavere rangerende domstole har givet sagsøgerne medhold i deres anklager.

Ifølge Reuters er Trump den første præsident, der har brugt IEEPA til toldsatser. Historisk har loven været brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse disses aktiver.

Det var tilbage i februar 2025, kort tid efter Trumps indsættelse som præsident, at Trump i første omgang hævede tolden på varer fra Kina, Canada og Mexico.

Siden lød det så fra Trump, at der skulle told på varer fra endnu flere lande - heriblandt EU-landene. Den told har han omtalt som en gengældelse for handelsbarrierer.

Dansk Industris medarbejder i Washington, seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, kalder afgørelsen en lettelse for dansk erhvervsliv, men understreger, at danske virksomheder endnu ikke kan ånde lettet op.

- Der er fortsat mange ubekendte om konsekvenserne, hvad afgørelsen konkret kommer til at betyde for de eksisterende toldsatser. Også spørgsmål om, hvorvidt tidligere opkrævet told skal tilbagebetales, er lige nu uklart, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Seniorchefkonsulenten påpeger desuden, at Trump-administrationen tidligere har varslet, at den har andre juridiske muligheder for at indføre toldsatser.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps straftold er ikke lovlig.

Det fastslår USA's højesteret fredag, skriver Reuters.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA's forfatning er det Kongressen - og ikke præsidenten - der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA's handel med udlandet.

Flere amerikanske virksomheder og delstater har anlagt sag mod USA's administration, fordi de mener, at præsident Donald Trump har overskredet sine beføjelser ved at indføre forhøjet told på varer fra udlandet.

Spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten har juridisk grundlag for sin toldpolitik, har nået USA's Højesteret, efter at flere lavere rangerende domstole har givet sagsøgerne medhold i deres anklager.

Ifølge Reuters er Trump den første præsident, der har brugt IEEPA til toldsatser. Historisk har loven været brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse disses aktiver.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps straftold er ikke lovlig.

Det fastslår USA's højesteret fredag, skriver Reuters.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers. Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge højesteretten giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

/ritzau/

Gæster strømmer til den zoologiske have i Ichikawa lidt uden for Tokyo i Japan for at se en makakabe-unge, som er blevet populær på sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Abeungen, som har fået navnet Punch, er blevet afvist af sin mor. I stedet har den klynget sig til en tøjbamse, som forestiller en orangutang.

Billeder af aben og tøjbamsen er blevet set og liket af tusindvis på det sociale medie X.

Den japanske avis Yomiuri Shimbun har ifølge AFP skrevet, at moren til Punch ikke har vist nogen interesse i at tage sig af sin unge.

Det kan være, fordi det var hendes første unge eller som følge af lavere udholdenhed under en varm sommer. Punch blev født i juli.

Japanske makakaber klynger sig som unger til deres mor for at mærke tryghed og opbygge muskelmasse, skriver AFP.

Da moren ikke viste interesse for Punch, ledte dyrepasserne efter et passende alternativ.

De prøvede for eksempel et håndklæde og forskellige former for legetøj. Og her faldt abeungens valg på den langbenede tøjbamse.

- Den var nem for ham at gribe fat i, har en dyrepasser sagt til tv-stationen Fuji TV, skriver AFP.

- Måske kunne han også lide, at den lignede en abe.

Abeungen er opfostret i et kunstigt miljø og begyndte sin træning for at vende tilbage til flokken i januar.

Fredag er over 100 besøgende stimlet sammen om den zoologiske haves abeanlæg for at overvære Punchs forsøg på at nærme sig andre aber i flokken.

En af dem er 32-årige Sayaka Takimoto, som har kørt to timer for at nå frem til den zoologiske have sammen med sin mand.

- Vi har været her siden i morges. Vi kommer sjældent i zoologisk have, men vi ville gerne se søde Punch, siger hun til AFP.

Den zoologiske have har tidligere skrevet på X, at Punch bliver irettesat af de andre aber, men at ingen af dem har vist alvorlige tegn på aggression mod ham.

/ritzau/

Beboerne på botilbuddet Litvadhus i Aalborg er flyttet til en anden lokalitet, mens politiet sikrer spor efter et dødeligt knivstikkeri torsdag eftermiddag.

Det fortæller centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune TinaMaria Larsen.

- Afdelingen er lukket ned, mens politiet foretager kriminaltekniske undersøgelser.

- Så beboerne er midlertidigt blevet genhuset et andet sted i byen.

Både den mistænkte gerningsmand - en mand på 33 år - og offeret - en mand på 38 år - var beboere på botilbuddet.

Torsdag eftermiddag blev den 38-årige stukket med kniv, blandt andet i halsen. Han afgik efterfølgende ved døden.

Det skete ifølge sigtelsen på eller omkring bostedet i Skalborg i den sydvestlige del af Aalborg.

Personale på botilbuddet alarmerede politiet, som skød den 33-årige i benet for at passivisere ham.

Politiet sigter ham efter straffelovens paragraf om drab.

Fredag formiddag var der grundlovsforhør i Retten i Aalborg, men den 33-årige er indlagt på sygehuset og var ikke i stand til at møde op.

En dommer vurderede, at der ud fra de lægelige oplysninger er begrundet mistanke om, at manden har gjort sig skyldig i drab.

Den 33-årige blev således varetægtsfængslet in absentia, indtil lægerne giver grønt lys til, at han kan møde op ved et nyt grundlovsforhør.

Det er uvist, hvordan han stiller sig til sigtelsen. Mandens forsvarsadvokat, Niels Pedersen, havde ikke haft lejlighed til at tale med sin klient forud for grundlovsforhøret.

Både beboere og personale er blevet tilbudt krisehjælp, fortæller TinaMaria Larsen.

- Der er et menneske, der har mistet livet, og alle er dybt påvirket af det, siger hun.

Hvad der gik forud for knivstikkeriet, er endnu uvist. Men ifølge centerchefen så personalet ikke nogen indikation på, hvad der var under opsejling.

- Vi har ikke umiddelbart set tegn, der indikerede, at det her kunne ske, siger TinaMaria Larsen.

Litvadhus er normeret til 12 beboere, der bor i selvstændige lejligheder fordelt på tre etager.

Målgruppen er personer med psykiske vanskeligheder, hvoraf en del også har et aktivt misbrug.

Håbet er ifølge centerchefen, at beboerne kan vende tilbage til de faste rammer på botilbuddet i løbet af weekenden.

/ritzau/

Et udkast til en atomaftale mellem USA og Iran kan være klar inden for to eller tre dage.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et interview med den amerikanske tv-kanal MSNBC, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Det næste skridt for mig er at præsentere udkastet til en mulig aftale til mine kollegaer i USA. Jeg tror, at det er parat om to-tre dage, siger han.

Meldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har truet med militære aktioner mod landet.

Torsdag sagde Trump ifølge Reuters, at hvis Iran ikke indgår en aftale om landets atomprogram, så vil der ske "virkelig dårlige ting".

Den amerikanske præsident nævnte desuden de amerikanske luftangreb, der blev udført i landet i juni.

- Vi kan måske blive nødt til at tage det et skridt videre, eller også gør vi ikke, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet og tilføjede:

- Det vil I finde ud af i løbet af de næste ti dage sandsynligvis.

Da Trump senere samme dag blev adspurgt om deadlinen på ti dage, sagde han, at det burde være nok tid.

- 10, 15 dage er vel maksimum.

Efterfølgende informerede Iran FN om, at landet vil betragte "baser, faciliteter og aktiver" tilhørende én fjendtlig styrke som legitime mål, hvis Iran bliver udsat for militær aggression.

Det skrev Irans FN-ambassadør, Amir-Saeid Iravani, ifølge nyhedsbureauet Reuters i et brev til FN's generalsekretær, Antonio Guterres.

USA og Iran har for nylig genoptaget forhandlingerne om en atomaftale, efter at de i 2025 gik i stå. Møderne ophørte, efter at Israel og Iran i juni begyndte at udveksle angreb.

Målet med de nye forhandlinger er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første periode som amerikansk præsident.

I den tidligere aftale forpligtede Iran sig til at nedbringe sin mængde af beriget uran, mens USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Sideløbende med de nuværende forhandlinger har USA's militær optrappet sin tilstedeværelse i Mellemøsten.

Unavngivne kilder sagde onsdag til CNN, at det amerikanske militær er parat til at udføre angreb på Iran inden for få dage, hvis Trump giver grønt lys.

/ritzau/

Beboerne på botilbuddet Litvadhus i Aalborg er flyttet til en anden lokalitet, mens politiet sikrer spor efter et dødeligt knivstikkeri torsdag eftermiddag.

Det fortæller centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune TinaMaria Larsen.

- Afdelingen er lukket ned, mens politiet foretager kriminaltekniske undersøgelser.

- Så beboerne er midlertidigt blevet genhuset et andet sted i byen.

Både den formodede gerningsmand - en mand på 33 år - og offeret - en mand på 38 år - var beboere på botilbuddet.

Torsdag eftermiddag blev den 38-årige stukket med kniv, blandt andet i halsen. Han afgik efterfølgende ved døden.

Det skete ifølge sigtelsen på eller omkring bostedet.

Personale på botilbuddet alarmerede politiet, som skød den 33-årige i benet for at passivisere ham.

Politiet sigter ham efter straffelovens paragraf om drab.

Fredag formiddag var der grundlovsforhør i Retten i Aalborg, men den 33-årige er indlagt på sygehuset og var ikke i stand til at møde op.

En dommer vurderede, at der ud fra de lægelige oplysninger er begrundet mistanke om, at manden har gjort sig skyldig i drab.

Den 33-årige blev således varetægtsfængslet in absentia, indtil lægerne giver grønt lys til, at han kan møde op ved et nyt grundlovsforhør.

Både beboere og personale er blevet tilbudt krisehjælp, fortæller TinaMaria Larsen.

- Der er et menneske, der har mistet livet, og alle er dybt påvirket af det, siger hun.

Hvad der gik forud for knivstikkeriet, er endnu uvist. Men ifølge centerchefen så personalet ikke nogen indikation på, hvad der var under opsejling.

- Vi har ikke umiddelbart set tegn, der indikerede, at det her kunne ske, siger TinaMaria Larsen.

Litvadhus er normeret til 12 beboere, der bor i selvstændige lejligheder fordelt på tre etager.

Målgruppen er personer med psykiske vanskeligheder, hvoraf en del også har et aktivt misbrug.

Håbet er ifølge centerchefen, at beboerne kan vende tilbage til de faste rammer på botilbuddet i løbet af weekenden.

/ritzau/