To udenlandske tankskibe, der transporterede irakisk olie, er blevet udsat for angreb inde i Iraks territorialfarvand.

Det er uklart, hvor angrebene er kommet fra.

Det siger direktøren for det statsejede selskab General Company of Ports ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Irak har evakueret 25 besætningsmedlemmer fra de to skibe, og der er fortsat brand om bord på begge fartøjer, siger embedsmanden.

General Company for Ports er et statsejet selskab under det irakiske transportministerium, der administrerer og driver fem hovedhavne i Irak.

En række lande i Mellemøsten er blevet udsat for angreb med iranske droner og missiler siden 28. februar, hvor USA og Israel indledte et større angreb i Iran.

/ritzau/

Et stort slagsmål med omkring 20 personer har onsdag aften fundet sted ved boligområdet Strandgården i Ishøj, og to personer er blevet stukket med kniv.

Det siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm.

- To personer er stukket med kniv i henholdsvis balle og ryg. Det er kun overfladiske skader, men de er til tjek på sygehuset, siger vagtchefen.

Politiet kan ikke oplyse om årsagen til slagsmålet eller mulige relationer mellem de involverede.

Politiet fik anmeldelsen om et "større" slagsmål klokken 21.10 onsdag aften.

Siden har politiet været massivt til stede, oplyser vagtchefen.

- Nu går efterforskningen sin gang, og der er fuldstændig roligt på stedet igen, siger Brian Holm.

/ritzau/

Næsten alle fra Demokraterne i Senatet i USA kræver en hurtig undersøgelse af et luftangreb mod en pigeskole i Iran, der på krigens første dag dræbte adskillige børn.

De demokratiske politikere har underskrevet et brev, der er sendt til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth.

Flere amerikanske medier har skrevet, at det sandsynligvis var amerikanske styrker, der stod bag angrebet på skolen 28. februar, da Israel og USA indledte angreb i Iran.

- Resultaterne af dette skoleangreb er frygtelige. De fleste af de dræbte i angrebene var piger mellem syv og 12 år.

- Hverken USA eller Israels regering har endnu taget ansvar for dette angreb, står der i brevet, som er underskrevet af 46 senatorer.

Ifølge iranske embedsmænd blev omkring 175 mennesker dræbt i angrebet på pigeskolen. FN's børneorganisation, Unicef, har opgjort antallet af omkomne til mindst 168.

Brevet til Hegseth er underskrevet af samtlige demokrater i Senatet - undtagen John Fetterman fra delstaten Pennsylvania. Han er en senator, der er kendt for sine markante holdninger og for en gang imellem at gå imod partilinjen.

I brevet kræver senatorerne svar på en række spørgsmål senest 18. marts.

Blandt andet om amerikanske styrker gennemførte angrebene, hvilke skridt militæret har taget for at forhindre og begrænse civile tab, og hvilken rolle værktøjer baseret på kunstig intelligens har spillet i operationerne.

USA's forsvarsministerium har ikke umiddelbart kommenteret anmodningen fra de demokratiske politikere.

Ingen republikanere har underskrevet brevet.

Medlemmer af præsident Donald Trumps republikanske parti, som har et flertal på 53 pladser i Senatet, har næsten enstemmigt bakket op om hans strategi over for Iran. Kun få har udtrykt tvivl om dele af krigsførelsen.

Pigeskolen i Minab i det sydlige Iran blev ifølge The New York Times ramt af et Tomahawk-missil, som blev affyret af det amerikanske militær på grund af en fejl.

Det fremgår af en indledende undersøgelse, som USA's forsvarsministerium står bag, oplyser kilder tæt på undersøgelsen til den amerikanske avis.

USA er det eneste land i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som anvender Tomahawk-missiler. Derfor har pilen peget på USA efter angrebet.

/ritzau/Reuters

Da en pigeskole i Minab i det sydlige Iran blev ramt af et Tomahawk-missil den 28. februar, skete det på grund af en amerikansk fejl.

Det fremgår af en indledende undersøgelse, som USA's forsvarsministerium står bag, oplyser kilder tæt på undersøgelsen til avisen The New York Times.

Skolen blev tilsyneladende ramt, fordi USA's militærs centrale kommando havde angivet de forkerte koordinater til angrebet.

Samtidig med angrebet på pigeskolen udførte USA angreb mod en nærliggende iransk militærbase, som drives af Revolutionsgarden.

Bygningen, som husede pigeskolen, og som blev ramt, var ifølge The New York Times tidligere en del af den pågældende base.

Da militæret angav koordinaterne til angrebet, blev der brugt forældede data, hvilket betød, at missilet ramte den tidligere militærbygning, der nu blev brugt til undervisning af børn.

USA er det eneste land i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som anvender Tomahawk-missiler. Derfor har pilen peget på USA efter angrebet.

Alligevel har USA's præsident, Donald Trump, beskyldt Iran for at stå bag angrebet, som ifølge iranske kilder dræbte mindst 175 mennesker.

- Vi mener, at det blev udført af Iran. Fordi de, som I ved, er meget upræcise med deres våben. De har overhovedet ingen præcision, sagde Trump søndag.

Inden da havde USA's udenrigsminister, Marco Rubio, sagt, at USA aldrig med vilje ville rette et angreb mod en skole i Iran.

Mens iranske embedsfolk har meldt om 175 dræbte, har FN's børneorganisation, Unicef, opgjort antallet af omkomne til mindst 168.

Unicef har tidligere sagt, at det tyder på, at størstedelen af de dræbte på skolen var børn mellem syv og 12 år.

Undersøgelserne af angrebet pågår stadig, skriver The New York Times.

Trump blev tidligere onsdag spurgt ind til oplysningerne i avisens artikel.

- Jeg kender ikke til det, sagde han på vej ud af Det Hvide Hus.

Det Hvide Hus' pressetalsmand, Karoline Leavitt, har heller ikke kommenteret oplysningerne om fejlen i forbindelse med angrebet på pigeskolen.

- Som The New York Times erkender i sin egen artikel, er efterforskningen stadig i gang, siger hun i en udtalelse ifølge mediet.

USA iværksatte sammen med Israel sin offensiv mod Iran 28. februar - altså samme dag, som pigeskolen blev angrebet.

/ritzau/

Danmarksdemokraterne rejser et afgørende krav til en mulig blå statsminister efter folketingsvalget.

Der skal udarbejdes en konkret plan om, at syriske flygtninge skal rejse tilbage til Syrien.

Det siger partiets formand, Inger Støjberg, til Jyllands-Posten.

- Vi vil pålægge en blå statsminister inden for de første 100 dage at fremlægge en konkret plan for at få hjemsendt de syrere, der er her, siger Støjberg til avisen.

Inger Støjberg kalder det et "meget afgørende krav" fra Danmarksdemokraterne til en blå regering. Hun vil ikke kalde det et ultimativt krav, men det er afgørende at "bære ind til bordet", lyder det.

Partiformanden begrunder ønsket med regimeskiftet i Syrien i december 2024, da Bashar al-Assad blev væltet som mangeårig præsident. Derfor skal de syriske flygtninge ud af Danmark, da opholdet i Danmark er "midlertidigt", lyder det.

Danmarksdemokraterne foreslår selv en plan bestående af syv punkter.

De indebærer blandt andet et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så flere kan sendes hjem.

Derudover ønsker Inger Støjberg, at alle syreres opholdstilladelser "systematisk" skal genvurderes. Hvis beskyttelsesbehovet ikke længere er der, så bør opholdet ophøre.

Mere end 28.000 syrere havde 1. august sidste år en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, mens 4557 havde en permanent. Ifølge Støjberg skal samtlige opholdstilladelser gennemgås.

Borgerkrigen i Syrien var en af hovedårsagerne til en markant flygtningestrøm i 2015. Inger Støjberg var på det tidspunkt selv udlændingeminister for Venstre, da antallet af asylansøgere fra Syrien steg markant.

/ritzau/

Danmarksdemokraterne rejser et afgørende krav til en mulig blå statsminister efter folketingsvalget.

Der skal udarbejdes en konkret plan om, at syriske flygtninge skal rejse tilbage til Syrien.

Det siger partiets formand, Inger Støjberg, til Jyllands-Posten.

- Vi vil pålægge en blå statsminister inden for de første 100 dage at fremlægge en konkret plan for at få hjemsendt de syrere, der er her, siger Støjberg til avisen.

Inger Støjberg kalder det et "meget afgørende krav" fra Danmarksdemokraterne til en blå regering. Hun vil ikke kalde det et ultimativt krav, men det er afgørende at "bære ind til bordet", lyder det.

Partiformanden begrunder ønsket med regimeskiftet i Syrien i december 2024, da Bashar al-Assad blev væltet som mangeårig præsident. Derfor skal de syriske flygtninge ud af Danmark, da opholdet i Danmark er "midlertidigt", lyder det.

Danmarksdemokraterne foreslår selv en plan bestående af syv punkter.

De indebærer blandt andet et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så flere kan sendes hjem.

Derudover ønsker Inger Støjberg, at alle syreres opholdstilladelser "systematisk" skal genvurderes. Hvis beskyttelsesbehovet ikke længere er der, så bør opholdet ophøre.

/ritzau/

Da en pigeskole i Minab i det sydlige Iran blev ramt af et Tomahawk-missil den 28. februar, skete det på grund af en amerikansk fejl.

Det fremgår af en indledende undersøgelse, som USA's forsvarsministerium står bag, oplyser kilder tæt på undersøgelsen til avisen The New York Times.

Skolen blev tilsyneladende ramt, fordi USA's militærs centrale kommando havde angivet de forkerte koordinater til angrebet.

Samtidig med angrebet på pigeskolen udførte USA angreb mod en nærliggende iransk militærbase.

Bygningen, som husede pigeskolen, og som blev ramt, var ifølge The New York Times tidligere en del af den pågældende base.

Da militæret angav koordinaterne til angrebet, blev der brugt forældede data, hvilket betød, at missilet ramte den tidligere militærbygning, der nu blev brugt til undervisning.

USA er det eneste land i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som anvender Tomahawk-missiler. Derfor har pilen peget på USA efter angrebet.

Der er forskellige meldinger om, hvor mange der blev dræbt i angrebet.

Ifølge iranske embedsfolk døde mindst 175 personer - de fleste børn - mens FN's børneorganisation, Unicef, har meldt om mindst 168 dræbte.

/ritzau/

Hizbollah har onsdag aften sendt omkring 100 raketter fra Libanon mod Israel.

Det meddeler Israels militær (IDF) ifølge avisen Times of Israel.

Raketterne har udløst luftalarmer i kystbyen Haifa og på tværs af det nordlige Israel og Golanhøjderne.

Der er ifølge Times of Israels oplysninger tale om det hidtil mest omfattende Hizbollah-angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Foreløbig er to personer - en 35-årig kvinde og en mand i 50'erne - kommet lettere til skade i Hizbollahs angreb.

Samtidig med raketangrebet har Iran sendt mindst to ballistiske missiler mod Israel. Det ene missil havde kurs mod den sydlige del af landet, mens det andet blev sendt mod det nordlige Israel.

Begge missiler blev opfanget og nedskudt af Israels luftforsvar.

Ifølge den israelske tv-station Channel 12 er de israelske ministre blevet underrettet om, at Israel onsdag aften vil blive udsat for mere omfattende angreb end tidligere under den igangværende krig mellem Israel og Iran.

Krigen brød ud, da Israel og USA angreb Iran 28. februar, og siden har Iran løbende angrebet både Israel og andre lande i Mellemøsten, som huser amerikanske militærbaser.

Som følge af Hizbollahs raketangreb har Israels luftvåben iværksat en bølge af angreb på en forstad til den libanesiske hovedstad, Beirut, oplyser IDF.

Angrebene er rettet mod bydelen Dahiyeh, som er en af Hizbollahs højborge.

Derudover har Israel angrebet byen Tibnin i det sydlige Libanon, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP. Angrebet har dræbt otte personer.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah, som har ulmet i flere årtier, brød ud på ny, da militsen angreb Israel 2. marts angiveligt som hævn for drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb på Teheran 28. februar.

Ifølge myndighederne i Libanon har de israelske angreb på landet kostet 600 mennesker livet, mens 800.000 er drevet på flugt.

På den israelske side er to soldater blevet dræbt, mens de befandt sig i det sydlige Libanon. Der har ikke været meldinger om, at civile israelere er blevet dræbt i Hizbollahs angreb.

/ritzau/

Hizbollah har onsdag aften sendt omkring 100 raketter fra Libanon mod Israel.

Det meddeler Israels militær (IDF) ifølge avisen Times of Israel.

Raketterne har udløst luftalarmer i kystbyen Haifa og på tværs af det nordlige Israel og Golanhøjderne.

Der er ifølge Times of Israels oplysninger tale om det hidtil mest omfattende Hizbollah-angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Samtidig med raketangrebet har Iran sendt mindst to ballistiske missiler mod Israel. Det ene missil skal have kurs mod den sydlige del af landet, mens det andet er sendt mod det nordlige Israel.

Ifølge den israelske tv-station Channel 12 er de israelske ministre blevet underrettet om, at der onsdag aften vil blive rettet flere angreb mod Israel end tidligere aftener under den igangværende krig mellem Israel og Iran.

Krigen brød ud, da Israel og USA angreb Iran 28. februar.

/ritzau/

Samtidig med, at USA og Israel iværksatte deres offensiv mod Iran i slutningen af februar, modtog flere politiafdelinger i Californien en advarsel om et muligt forestående iransk gengældelsesangreb.

Advarslen kom fra USA's forbundspoliti, FBI.

Det skriver mediet ABC News, som har set advarslen.

- Vi har for nylig fået information om, at Iran angiveligt i begyndelsen af februar 2026 havde til hensigt at gennemføre et overraskelsesangreb med ubemandede luftfartøjer fra et uidentificeret fartøj ud for USA's kyst, specifikt mod unavngivne mål i Californien, i tilfælde af at USA gennemførte angreb mod Iran, står der blandt andet i advarslen.

Det fremgår ikke, hvordan eller hvornår skibe med angrebsdroner kan komme tæt nok på det amerikanske fastland til at sende droner mod det.

ABC News har rakt ud til en talsperson for FBI i storbyen Los Angeles i Californien, der dog ikke har ønsket at kommentere.

Mediet skriver derudover, at det har kontaktet Det Hvide Hus, men ikke har hørt noget fra det endnu.

Den amerikanske og israelske offensiv startede 28. februar.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, meldte først, at Israel havde indledt et "forebyggende angreb" mod Iran, og senere udtalte amerikanske embedsmænd, at angrebet var planlagt og koordineret med USA.

Det skulle senere vise sig, at den daværende øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt under de indledende amerikanske og israelske angreb.

Siden 28. februar har USA og Israel fortsat deres luftangreb mod Iran, hvor Iran blandt andet har svaret igen ved at angribe flere amerikanske baser i nabolandene i Mellemøsten.

Også Libanon er blevet indblandet i konflikten, efter den Iran-allierede Hizbollah-milits, der hører til i landet, angreb Israel som reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei var blevet dræbt i de første angreb mod Iran.

/ritzau/

Samtidig med, at USA og Israel iværksatte deres offensiv mod Iran i slutningen af februar, modtog flere politiafdelinger i Californien en advarsel om et muligt forestående iransk gengældelsesangreb.

Advarslen kom fra USA's forbundspoliti, FBI.

Det skriver mediet ABC News, som har set advarslen.

- Vi har for nylig fået information om, at Iran angiveligt i begyndelsen af februar 2026 havde til hensigt at gennemføre et overraskelsesangreb med ubemandede luftfartøjer fra et uidentificeret fartøj ud for USA's kyst, specifikt mod unavngivne mål i Californien, i tilfælde af at USA gennemførte angreb mod Iran, står der blandt andet i advarslen.

Det fremgår ikke, hvordan eller hvornår skibe med angrebsdroner kan komme tæt nok på det amerikanske fastland til at sende droner mod det.

ABC News har rakt ud til en talsperson for FBI i storbyen Los Angeles i Californien, der dog ikke har ønsket at kommentere.

Mediet skriver derudover, at det har kontaktet Det Hvide Hus, men ikke har hørt noget fra det endnu.

/ritzau/

Norsk politi har anholdt tre brødre i 20'erne, der sigtes for et terrorangreb mod USA's ambassade i Norges hovedstad, Oslo.

Det oplyser politiet på et pressemøde onsdag eftermiddag.

- Politiet har i dag anholdt tre brødre bosat i Oslo, som alle nu er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 138. Det handler om terrorbombeangreb, siger anklager Christian Hatlo.

Den ene af de tre brødre placerede selve bomben, mener politiet, mens de to andre er sigtet for at have medvirket til angrebet.

Ingen kom til skade ved angrebet, som fandt sted natten til søndag.

- De detonerede en kraftig bombe mod den amerikanske ambassade med det forsæt at tage liv eller gøre betydelig skade på ejendommen, lyder det fra Christian Hatlo på pressemødet.

De tre brødre er norske statsborgere med irakisk baggrund. De var ikke i forvejen kendt af politiet.

Politiet arbejder med flere hypoteser om, hvad motivet til angrebet kan være - herunder at der var tale om bestillingsarbejde.

- En af dem er, om det er bestilt af en statslig aktør, siger Christian Hatlo.

Han henviser til den sikkerhedspolitiske situation i verden og det forhold, at angrebet var rettet mod USA's ambassade.

USA spiller sikkerhedspolitisk en central rolle i blandt andet Mellemøsten, hvor landet sammen med Israel de seneste 11 dage har angrebet Iran dagligt.

Angrebene har blandt andre dræbt ayatollah Ali Khamenei, som var Irans øverste leder fra 1989, indtil han døde 28. februar.

- En anden teori er tilknytning til et kriminelt miljø, siger Christian Hatlo om politiets hypoteser om motivet.

Politiets pressemøde finder sted, bare en time efter at de tre brødre er blevet anholdt. De blev pågrebet omkring klokken 16.30.

Brødrene er onsdag eftermiddag ikke blevet afhørt af politiet endnu.

Norsk politi kan ikke udelukke, at der vil ske flere anholdelser.

Ved angrebet blev en indgang til ambassaden beskadiget.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet, men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA's ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

/ritzau/

Norsk politi har anholdt tre brødre i 20'erne, der sigtes for et terrorangreb mod USA's ambassade i Norges hovedstad, Oslo.

Det oplyser politiet på et pressemøde onsdag eftermiddag.

- Politiet har i dag anholdt tre brødre bosat i Oslo, som alle nu er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 138. Det handler om terrorbombeangreb, siger anklager Christian Hatlo.

Den ene af de tre brødre placerede selve bomben, mener politiet, mens de to andre er sigtet for at have medvirket til angrebet.

Ingen kom til skade ved angrebet, som fandt sted natten til søndag.

- De detonerede en kraftig bombe mod den amerikanske ambassade med det forsæt at tage liv eller gøre betydelig skade på ejendommen, lyder det fra Christian Hatlo på pressemødet.

De tre brødre er norske statsborgere med irakisk baggrund. De var ikke i forvejen kendt af politiet.

Politiet arbejder med flere hypoteser om, hvad motivet til angrebet kan være - herunder at der var tale om bestillingsarbejde.

- En af dem er, om det er bestilt af en statslig aktør, siger Christian Hatlo.

Han henviser til den sikkerhedspolitiske situation i verden og det forhold, at angrebet var rettet mod USA's ambassade.

USA spiller sikkerhedspolitisk en central rolle i blandt andet Mellemøsten, hvor landet sammen med Israel de seneste 11 dage har angrebet Iran dagligt.

/ritzau/

Norsk politi har anholdt tre brødre i 20'erne, der sigtes for et terrorangreb mod USA's ambassade i Norges hovedstad, Oslo.

Det oplyser politiet på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Ingen kom til skade ved angrebet, som skete natten til søndag.

- De detonerede en kraftig bombe mod den amerikanske ambassade med det forsæt at tage liv eller gøre betydelig skade på ejendommen, siger anklager Christian Hatlo på pressemødet.

De tre brødre er norske statsborgere med irakisk baggrund, fortæller Christian Hatlo.

/ritzau/

Tre personer er onsdag blevet løsladt i sagen om drabet på en 68-årig mand i Taps ved Christiansfeld.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Da de sammen med tre andre blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, fik de opretholdt deres anholdelse i tre døgn.

Den anholdelse er nu udløbet, og de tre er løsladt. De er fortsat sigtet i sagen, men der har altså ikke været grundlag for varetægtsfængsling.

De tre nu løsladte er en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand.

Med løsladelsen er der nu kun to tilbageholdte i sagen. Det er to mænd, som i søndagens grundlovsforhør, blev varetægtsfængslet til 1. april.

Den ene er en 25-årig mand, som er fængslet for drab, mens en 35-årig mand er fængslet for at medvirke.

Den sjette sigtede i sagen - en 19-årig kvinde - blev løsladt søndag.

Drabet på den 68-årige mand fandt sted på et tidspunkt mellem 1. marts klokken 17 og mandag 2. marts klokken 19.30 på hans ejendom i Taps.

Ifølge politiet brød tre af de sigtede ind hos offeret.

Han blev stukket med kniv i halsen. Desuden blev han udsat for vold, som betød, at han brækkede sine ribben.

Alle seks sigtede nægter sig skyldige.

/ritzau/

Politiet har fundet en niårig dreng, som onsdag eftermiddag blev væk i Greve.

Drengen er fundet i god behold.

- Han er sammen med sin familie igen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

Politiet takker samtidig for alle henvendelser i sagen.

Vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at drengen blev fundet efter at have været væk et par timer.

Først ledte familien efter ham og dernæst politiet, som fandt ham efter lidt over en time.

/ritzau/