Tre ældre mennesker mistede 25. september sidste år livet, da en vanvidsbilist bragede ind i den bil, som de kom kørende i ved Tranbjerg nær Aarhus.

Onsdag udmålte Vestre Landsret straffen til den i dag 36-årige Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel, der overlevede ulykken.

Seks år og ni måneders fængsel, lød landsrettens dom.

Der er tale om en tillægsstraf, hvor retten også tager højde for nogle andre domme, som han har fået, siden ulykken skete.

Retten har derfor skulle se på, hvilken straf han ville have fået, hvis sagerne var bedømt samlet, og har så udmålt en tillægsstraf oveni det, som han allerede er idømt.

Da sagen var for byretten i Aarhus i april, tilstod Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og han fik en straf på seks år og seks måneder.

Det mente anklagemyndigheden dog var for lavt, hvorfor den blev anket til landsretten.

Her var anklager Mads Fransens påstand en fængselsstraf på otte til ni års fængsel.

- Det var min opfattelse, at det her er en af de groveste sager om trafikdrab begået i forbindelse med vanvidskørsel, som vi har set siden vanvidspakkens indførelse i 2021, siger han efter onsdagens dom.

Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel var både påvirket af lattergas og havde øjnene rettet mod sin mobiltelefon, da han den septemberaften ved 22-tiden foretog en overhaling på Landevejen ved Tranbjerg.

Da han igen rettede fokus på vejen, var det for sent.

I høj fart ramte han frontalt ind i bilen med de tre ældre mennesker, der var på vej hjem fra folkedans.

Bilen med folkedanserne havnede på taget.

Bilens fører, en 77-årig mand, blev erklæret død på stedet. Også en 78-årig kvinde og en 86-årig kvinde, som sad på bagsædet, omkom. En anden passager blev alvorligt kvæstet og har fået varige mén.

Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel forlod ulykkesstedet og gik over en nærliggende mark. En hundepatrulje fra Østjyllands Politi fandt og anholdt ham en times tid efter ulykken.

Den Audi A6, som han var kørende i, havde han stjålet fra sin ekskæreste.

Derfor blev han i byretten også dømt for biltyveri. Men mens byretten konfiskerede bilen, frafaldt anklagemyndigheden det krav i landsretten. Det er nemlig praksis, at biler ikke konfiskeres, når de er blevet stjålet.

I sagen er den 36-årige også frakendt førerretten i ti år.

/ritzau/

Tre ældre mennesker mistede 25. september sidste år livet, da en vanvidsbilist bragede ind i den bil, som de kom kørende i ved Tranbjerg nær Aarhus.

Onsdag udmålte Vestre Landsret straffen til den i dag 36-årige Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel, der overlevede ulykken.

Seks år og ni måneders fængsel, lød landsrettens dom.

Der er tale om en tillægsstraf, hvor retten også tager højde for nogle andre domme, som han har fået, siden ulykken skete.

Da sagen var for byretten i Aarhus i april, tilstod Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og han fik en straf på seks år og seks måneder.

Det mente anklagemyndigheden dog var for lavt, hvorfor den blev anket til landsretten.

Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel var både påvirket af lattergas og havde øjnene rettet mod sin mobiltelefon, da han den septemberaften ved 22-tiden foretog en overhaling på Landevejen ved Tranbjerg.

Da han igen rettede fokus på vejen, var det for sent.

I høj fart ramte han frontalt ind i bilen med de tre ældre mennesker, der var på vej hjem fra folkedans.

Bilen med folkedanserne havnede på taget.

Bilens fører, en 77-årig mand, blev erklæret død på stedet. Også en 78-årig kvinde og en 86-årig kvinde, som sad på bagsædet, omkom. En anden passager blev alvorligt kvæstet og har fået varige mén.

Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel forlod ulykkesstedet og gik over en nærliggende mark. En hundepatrulje fra Østjyllands Politi fandt og anholdt ham en times tid efter ulykken.

Den Audi A6, som han var kørende i, havde han stjålet fra sin ekskæreste.

Derfor blev han i byretten også dømt for biltyveri. Men mens byretten konfiskerede bilen, frafaldt anklagemyndigheden det krav i landsretten. Det er nemlig praksis, at biler ikke konfiskeres, når de er blevet stjålet.

I sagen er den 36-årige også frakendt førerretten i ti år.

/ritzau/

DR-værten Josefine Høgh står endnu en gang i spidsen for Danmarks Indsamling. Men næste år får hun en ny vært ved sin side.

Hun flankeres af musikeren JJ Paulo, som ifølge den erfarne vært kommer med en vidunderlig, smittende energi og sit store hjerte for sagen.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Pengene, som indsamles til showet 31. januar i Arena Næstved, går til målrettede humanitære indsatser for børn i nød i Somalia, Sudan, Sydsudan, Uganda, Afghanistan, Etiopien, Irak, Yemen, Syrien og Libanon.

Projekterne er styret af 12 humanitære organisationer, herunder Røde Kors, Unicef og Børns Vilkår, og det er ligeledes de 12 humanitære organisationer, der står bag Danmarks Indsamling.

I forbindelse med den kommende indsamling har JJ Paulo for nylig besøgt et projekt i Uganda for flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo.

- Det er en stor ære for mig, at jeg skal være vært sammen med Josefine Høgh. Jeg er både stolt og dybt rørt, særligt nu hvor jeg netop er kommet hjem fra Uganda og har mødt nogle af de mennesker, vi samler ind til, siger JJ Paulo i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Det har gjort mig mere motiveret end nogensinde før til at gøre alt, hvad jeg kan, for at vi sammen kan samle så mange penge ind som muligt.

JJ Paulo har tidligere været en del af Danmarks Indsamling.

Til årets indsamling, som blev afholdt i februar, havde han sammen med musikeren Mads Langer skrevet nummeret "All We Need (Lete Ambo)".

Danmarks Indsamling 2026 kan ses direkte på DR1 og DRTV lørdag 31. januar 2026 fra klokken 19.00.

/ritzau/

Støtten til Ukraine skal ikke ændres fra donationer til lån, mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som skyder et forslag fra Dansk Folkeparti ned.

Forsvarsministeren mener, at det er et helt forkert signal i den nuværende situation, hvor Ukraine er under stort pres.

- Det er en melding, som jeg er lodret imod. Vi er i en situation nu, hvor der er brug for en endnu større militær håndsrækning til Ukraine, hvis de skal være i stand til at forsvare sig selv, siger Troels Lund Poulsen.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, siger torsdag i et interview med DR, at Danmark har været "ekstremt generøse". Danmark skal ifølge DF-formanden stoppe med at donere flere midler via Ukraine-fonden.

Ifølge Udenrigsministeriets seneste opgørelse har Danmark ydet støtte til Ukraine på 77,2 milliarder kroner i militær og civil støtte siden 2022.

- Hvis vi fortsat skal bakke Ukraine økonomisk op, så mener vi, at det skal ske i form af lån, siger Morten Messerschmidt til DR.

Ukrainefonden er navnet på en pengepulje, som blev etableret i 2023 med et bredt flertal i Folketinget herunder Dansk Folkeparti. Den fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte til Ukraine.

Puljen er ved at være tom. Frem til 2028 er der 1,9 milliarder kroner tilbage, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere åbnet for at finde flere penge.

Dansk Folkeparti vil i stedet prioritere flere penge til velfærd, og Messerschmidt nævner at sænke fødevaremomsen.

- For mig er det ikke enten eller. For mig er det både og. Vi er i gang med at vedtage en finanslov, der gør det billigere at være dansker i 2026. Vi kommer til at se, at danskerne får flere penge mellem hænderne næste år, siger Troels Lund Poulsen.

På EU-plan arbejder regeringen for, at man kan bruge indefrosne russiske midler i erstatningslån til Ukraine.

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag om at bruge 90 milliarder euro, men Belgien har været tilbageholdende, da de russiske penge står i det belgiske værdipapirdepot Euroclear, og Belgien frygter derfor et erstatningskrav fra Rusland.

Der arbejdes på at skaffe fuld enighed om, at medlemslandene skal dele risikoen solidarisk.

- Det er ikke klar endnu, men vi arbejder i døgndrift på at få muligheden for at frigøre de 140 milliarder euro (EU-Kommissionen har ændret fra 140 til 90 milliarder i seneste udspil, red.), sådan at Ukraine kan få en stærkere økonomisk håndsrækning i en situation, hvor vi begynder at se Ukraine løbe tør for penge, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren håber, at en aftale kan falde på plads i forbindelse med et topmøde i Bruxelles 18.-19. december.

/ritzau/

Venezuelas nationalgarde har begået "alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod menneskeheden".

Det konkluderer en undersøgelsesmission fra FN torsdag.

Fra missionen lyder det, at Den Bolivariske Nationalgarde (GNB) har været en central aktør i forfølgelsen af præsident Nicolás Maduros modstandere.

GNB er en militær enhed, som har til opgave at opretholde offentlig orden.

FN-missionen finder, at enheden har udført vilkårlige henrettelser og anholdelser, kønsbaseret vold og tortur samt på andre måder udsat borgere for nedværdigende og umenneskelig behandling.

Det er blandt andet sket i forbindelse med demonstrationer og "målrettet politisk forfølgelse siden 2014".

- Krænkelsernes vedholdenhed afspejler strukturelle svigt i det politiske og retlige system i Venezuela, der yderligere har forankret straffriheden, finder missionen.

Den seneste rapport fra FN-missionen kommer, mens der er internationalt fokus på situationen i Venezuela.

Nobels fredspris er nemlig i år blevet uddelt til oppositionsleder María Corina Machado, som torsdag befinder sig i Oslo.

Torsdagens melding er langtfra første gang, at venezuelanske sikkerhedsstyrker beskyldes for overgreb. Det er sket ret hyppigt - især under oppositionsdemonstrationer.

USA, Europa og mange sydamerikanske lande anerkender ikke resultatet af et valg i 2024, der sikrede Maduro en tredje præsidentperiode.

María Corina Machado har levet i skjul i flere måneder og nåede akkurat ikke frem til nobelceremonien onsdag, hvor hendes datter modtog prisen på vegne af hende.

Machado foretog en hemmeligholdt rejse til Norge og dukkede op i Oslo natten til torsdag trods et rejseforbud og en trussel fra den venezuelanske regering om at blive stemplet som landflygtig, hvis hun rejste til den norske hovedstad.

Torsdag holder hun pressemøder i Norge. Her har hun takket dem, der har sat deres liv på spil, for at hun kunne komme til Norge.

/ritzau/AFP

Statsminister Mette Frederiksen (S) har på et lukket møde i Nato-regi efterspurgt en plan B for Ukraines fremtid.

Det skete med henvisning til fredsforhandlingerne mellem USA og Rusland, hvor Europa står udenfor og er usikker på resultatet.

Kort efter mødet sagde Natos generalsekretær, Mark Rutte, offentligt, at der ikke findes en plan B, hvilket medlemslandene altså drøftede på mødet, hvor eksempelvis Mette Frederiksen efterspurgte det.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke opnået nogen resultater vedrørende sikkerhedsgarantier. Der er direkte drøftelser mellem USA og Rusland uden vores tilstedeværelse. Hvad er vores plan B?, spurgte Mette Frederiksen på mødet ifølge DR.

DR har gennem det tyske medie Der Spiegel fået adgang til lækkede referater fra mødet 1. december mellem en række europæiske ledere om fremtiden for Ukraine.

Der har den seneste tid været forhandlinger om en fredsplan i Ukraine. Det er USA, der leder forhandlingerne med Rusland og Ukraine, og præsident Donald Trump presser på for en hurtig løsning.

På mødet mellem de europæiske ledere blev det ifølge DR drøftet, hvordan Europa skal håndtere USA's forhandlinger med Rusland om fredsplanen.

Der blev talt om, hvorvidt Europa skal være klar til at indgå "en masse kompromiser".

Det erklærede Mette Frederiksen sig "uenig i" ifølge de lækkede referater, som Der Spiegel har givet DR indblik i.

- Hvad gør vi, hvis USA vender tilbage og siger, at de har en aftale med Rusland, og hvad gør vi, hvis Volodymyr (Zelenskyj, Ukraines præsident, red.) ikke kan acceptere dette - og vi heller ikke kan?, sagde den danske statsminister.

Statsministeriet har over for DR afvist at kommentere på fortrolige samtaler.

DR skriver, at flere af deltagerne på mødet ifølge Der Spiegel har bekræftet ordlyden i referaterne.

Ud over Mette Frederiksen og Volodymyr Zelenskyj deltog blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Friedrich Merz, generalsekretær Mark Rutte og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Også regeringsledere fra Italien, Polen og Norge deltog i videomødet samt Finlands præsident, Alexander Stubb, og Antonio Costa, der er formand for Det Europæiske Råd.

Der Spiegel beskrev første gang de lækkede referater for en uge siden.

Blandt andre Emmanuel Macron udtrykte bekymring over USA i fredsforhandlinger og omtalte en "stor fare" for Zelenskyj.

- Der er en risiko for, at USA vil svigte Ukraine på det territoriale uden klarhed om sikkerhedsgarantier, sagde Macron på mødet ifølge det tyske medie.

Finlands præsident advarede også imod at "efterlade Ukraine og Volodymyr alene med dem her" med henvisning til USA's fredsforhandlere.

/ritzau/

Politiet skærper sigtelsen mod en 33-årig mand, som tirsdag troppede op med en kniv på en psykiatrisk afdeling i Aarhus.

I første omgang blev manden sigtet for trusler på livet, men torsdag lyder sigtelsen på forsøg på manddrab.

Det oplyser Østjyllands Politi i den seneste døgnrapport torsdag formiddag.

Den 33-årige mand skulle tirsdag formiddag til en planlagt samtale på den psykiatriske afdeling på Palle Juul-Jensens Boulevard på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Til samtalen medbragte han en kniv, og ifølge politiet truede han en ansat med den.

Personalet på afdelingen tilkaldte politiet, som rykkede ud, og politiet fik talt den 33-årige ud fra rummet, som han befandt sig i.

Efter en kortvarig anholdelse blev manden overdraget til de psykiatriske myndigheder.

Siden har politiet efterforsket sagen, og torsdag ser politiet altså mere alvorligt på sagen.

Derfor bliver den 33-årige fremstillet i Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling på baggrund af en sigtelse om drabsforsøg.

Fængslingen kan eventuelt ske i surrogat, så manden vil blive placeret på en lukket psykiatrisk afdeling i stedet for i en arrest.

Det fremgår ikke af Østjyllands Politis døgnrapport, hvordan den 33-årige mand stiller sig til sigtelsen.

/ritzau/

Støtten til Ukraine skal ikke ændres fra donationer til lån, mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som skyder et forslag fra Dansk Folkeparti ned.

Forsvarsministeren mener, at det er et helt forkert signal i den nuværende situation, hvor Ukraine er under stort pres.

- Det er en melding, som jeg er lodret imod. Vi er i en situation nu, hvor der er brug for en endnu større militær håndsrækning til Ukraine, hvis de skal være i stand til at forsvare sig selv, siger Troels Lund Poulsen.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, siger torsdag i et interview med DR, at Danmark har været "ekstremt generøse". Man skal ifølge DF-formanden stoppe med at donere flere midler via Ukraine-fonden.

Ifølge Udenrigsministeriets seneste opgørelse har Danmark ydet støtte til Ukraine på 77,2 milliarder kroner i militær og civil støtte siden 2022.

- Hvis vi fortsat skal bakke Ukraine økonomisk op, så mener vi, at det skal ske i form af lån, siger Morten Messerschmidt til DR.

Ukrainefonden blev etableret i 2023 med et bredt flertal i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti også var iblandt. Den fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte til Ukraine.

Det er ikke en fond i klassisk forstand, men blot regeringens navn til en pulje penge, der er afsat til støtte til Ukraine.

Og puljen er ved at være tom. Frem til 2028 er der 1,9 milliarder kroner tilbage, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere åbnet for at finde flere penge.

Dansk Folkeparti vil i stedet prioritere flere penge til velfærd, og Messerschmidt nævner at sænke fødevaremomsen.

- For mig er det ikke enten eller. For mig er det både og. Vi er i gang med at vedtage en finanslov, der gør det billigere at være dansker i 2026. Vi kommer til at se, at danskerne får flere penge mellem hænderne næste år, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Et flertal i Folketinget har torsdag stemt for og vedtaget finansloven for 2026, som blev indgået af regeringen og Det Konservative som det eneste oppositionsparti.

Det betyder, at der indføres en lempelse af elafgiften i to år, og at bogmoms samt afgifter på sukker, chokolade og kaffe fjernes.

Der kommer billigere dagtilbud og nye prioriteter på ældreområdet, herunder en nedsat egenbetaling for madservice.

Forældre, der mister en medforælder, får ret til 12 ugers betalt orlov, og stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft i 2026, bliver udskudt med et år, mens politikerne forhandler videre.

Det vakte opsigt, da De Konservative gik med i en aftale, fordi partiet var det eneste oppositionsparti, som gik med.

For første gang i denne regeringsperiode er SF ikke med i finansloven, hvilket for folkesocialisterne gav et knæk i tilliden til Socialdemokratiet. Onsdag under tredjebehandlingen lød der kritik fra SF.

- I den dyreste finanslov, hvis ikke nogensinde, så i hvert fald tæt på, har man valgt at proppe gavesækken med den ene store skattelettelsespakke efter den anden, lød det fra finansordfører Sigurd Agersnap (SF).

Han er ikke sikker på, at partierne bag finanslovsaftalen har tjekket borgernes ønskeliste op til jul.

- Jeg tror, man har skudt ved siden af. Det er ikke lavere bogmoms eller billigere slik, som har været vigtigst for de fleste, sagde han.

Finansordfører Ole Birk Olesen (LA) så hellere målrettede skattelettelser end afgiftslempelser.

- Hvorfor ikke lade folk beholde nogle penge, når de betaler deres indkomstskat. Derfor har vi et forslag om, at ingen skal betale skat af de første 5000 kroners månedsløn, lød det fra Ole Birk Olesen.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) sagde i forbindelse med offentliggørelsen af den nye finanslov i oktober, at regeringen gør det billigere at være dansker.

- Vi har leveret de største personskattelettelser i Danmark i over ti år - og nu også de største afgiftslettelser på dagligvarer i mere end et årti. Kort sagt sikrer vi, at danskerne har flere penge mellem hænderne, lød det fra hende i en pressemeddelelse.

Det er formentlig den sidste finanslov, som når at blive vedtaget, inden folketingsvalget, som skal være afholdt inden for et år.

/ritzau/

Venezuelas nationalgarde har begået "alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod menneskeheden".

Det konkluderer en undersøgelsesmission fra FN torsdag.

Fra missionen lyder det, at Den Bolivariske Nationalgarde (GNB) har været en central aktør i forfølgelsen af præsident Nicolás Maduros modstandere.

GNB er en militær enhed, som har til opgave at opretholde offentlig orden.

FN-missionen finder, at enheden har udført vilkårlige henrettelser og anholdelser, kønsbaseret vold og tortur samt på andre måder udsat borgere for nedværdigende og umenneskelig behandling.

Det er blandt andet sket i forbindelse med demonstrationer og "målrettet politisk forfølgelse siden 2014".

- Krænkelsernes vedholdenhed afspejler strukturelle svigt i det politiske og retlige system i Venezuela, der yderligere har forankret straffriheden, finder missionen.

Den seneste rapport fra FN-missionen kommer, mens der er internationalt fokus på situationen i Venezuela.

Nobels fredspris er nemlig i år blevet uddelt til oppositionsleder María Corina Machado, som torsdag befinder sig i Oslo.

/ritzau/AFP

Et flertal i Folketinget har torsdag stemt for og vedtaget finansloven for 2026, som blev indgået af regeringen og Det Konservative som det eneste oppositionsparti.

Det betyder, at der indføres en lempelse af elafgiften i to år, og at bogmoms samt afgifter på sukker, chokolade og kaffe fjernes.

Der kommer billigere dagtilbud og nye prioriteter på ældreområdet, herunder en nedsat egenbetaling for madservice.

Forældre, der mister en medforælder, får ret til 12 ugers betalt orlov, og stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft i 2026, bliver udskudt med et år, mens politikerne forhandler videre.

Det vakte opsigt, da De Konservative gik med i en aftale, fordi partiet var det eneste oppositionsparti, som gik med.

For første gang i denne regeringsperiode er SF ikke med i finansloven, hvilket for folkesocialisterne gav et knæk i tilliden til Socialdemokratiet. Onsdag under tredjebehandlingen lød der kritik fra SF.

- I den dyreste finanslov, hvis ikke nogensinde, så i hvert fald tæt på, har man valgt at proppe gavesækken med den ene store skattelettelsespakke efter den anden, lød det fra finansordfører Sigurd Agersnap (SF).

Han er ikke sikker på, at partierne bag finanslovsaftalen har tjekket borgernes ønskeliste op til jul.

- Jeg tror, man har skudt ved siden af. Det er ikke lavere bogmoms eller billigere slik, som har været vigtigst for de fleste, sagde han.

Finansordfører Ole Birk Olesen (LA) så hellere målrettede skattelettelser end afgiftslempelser.

- Hvorfor ikke lade folk beholde nogle penge, når de betaler deres indkomstskat. Derfor har vi et forslag om, at ingen skal betale skat af de første 5000 kroners månedsløn, lød det fra Ole Birk Olesen.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) sagde i forbindelse med offentliggørelsen af den nye finanslov i oktober, at regeringen gør det billigere at være dansker.

- Vi har leveret de største personskattelettelser i Danmark i over ti år - og nu også de største afgiftslettelser på dagligvarer i mere end et årti. Kort sagt sikrer vi, at danskerne har flere penge mellem hænderne, lød det fra hende i en pressemeddelelse.

Det er formentlig den sidste finanslov, som når at blive vedtaget, inden folketingsvalget, som skal være afholdt inden for et år.

/ritzau/

Politiet skærper sigtelsen mod en 33-årig mand, som tirsdag troppede op med en kniv på en psykiatrisk afdeling i Aarhus.

I første omgang blev manden sigtet for trusler på livet, men torsdag lyder sigtelsen på forsøg på manddrab.

Det oplyser Østjyllands Politi i den seneste døgnrapport torsdag formiddag.

Den 33-årige mand skulle tirsdag formiddag til en planlagt samtale på den psykiatriske afdeling på Palle Juul-Jensens Boulevard i Aarhus.

Til samtalen medbragte han en kniv, og ifølge politiet truede han en ansat med den.

Personalet på afdelingen tilkaldte politiet, som rykkede ud til stedet, og politiet fik talt den 33-årige ud fra rummet, som han befandt sig i.

Efter en kortvarig anholdelse blev manden overdraget til de psykiatriske myndigheder.

Siden har politiet efterforsket sagen, og torsdag ser politiet altså mere alvorligt på sagen.

Derfor bliver den 33-årige fremstillet i Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling på baggrund af en sigtelse om drabsforsøg.

Fængslingen kan eventuelt ske i surrogat, så manden vil blive placeret på en lukket psykiatrisk afdeling i stedet for i en arrest.

/ritzau/

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mener ikke, at Danmark skal donere flere penge til Ukraine via den såkaldte Ukrainefonden. Han vil i stedet gøre hjælpen til et lån.

Det siger partiformanden i et interview med DR.

- Hvis vi fortsat skal bakke Ukraine økonomisk op, så mener vi, at det skal ske i form af lån. Danmark har været ekstremt generøse. Mere end 70 milliarder kroner har vi givet, siger Messerschmidt til DR.

Han mener, at der bør være en grænse for, hvor meget Danmark skal hjælpe Ukraine i forhold til andre lande.

- Det centrale for mig er, at danskerne ikke længere skal være dem, der går aller-, aller-, aller- allerforrest. Nu må der være andre lande, der også kommer frem i bussen, siger Messerschmidt.

Pengene kan nemlig bruges på at sænke fødevaremomsen, mener han.

Ukrainefonden blev etableret i 2023 med et bredt flertal i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti også var iblandt. Den fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte til Ukraine.

Det er ikke en fond i klassisk forstand, men blot regeringens navn til en pulje penge, der er afsat til støtte til Ukraine.

Og den pulje penge er ved at være tom. Frem til 2028 er der 1,9 milliarder kroner tilbage, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere åbnet for at finde flere penge.

Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokratiet er imod Messerschmidts forslag.

Forsvarsordføreren hos De Konservative, Rasmus Jarlov, mener ikke, at Ukraine kan betale sådan et lån tilbage, lyder det til DR.

Han mener samtidig, at det vil hjælpe danskerne at støtte Ukraine, da en sejr til Rusland i krigen vil gøre, at Danmark skal bruge flere penge på forsvaret.

Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) er heller ikke imponeret over forslaget.

Han kalder Dansk Folkepartis Ukraine-politik for "så gennemført svag".

- Så lidt rygrad, så svag en sikkerhedspolitisk analyse. At man ikke kan se, at Putin vil underminere og ødelægge Europa, skriver Rabjerg Madsen på X.

Det er ikke første gang, at Messerschmidt har fremsat idéen om et lån til Ukraine.

Messerschmidt forklarede i en kronik i Jyllands Posten fra december sidste år, at USA under Anden Verdenskrig tilbød Storbritannien et lån, og at man også burde overveje at gøre det samme med Ukraine.

/ritzau/

Trump-regeringen i USA lægger på endnu et punkt afstand til den tidligere regering.

USA's udenrigsministerium vender nemlig tilbage til at bruge skrifttypen Times New Roman i diplomatiske korrespondancer.

Samtidig stopper brugen af skrifttypen Calibri.

Det fremgår af en meddelelse, som udenrigsminister Marco Rubio har sendt til alle amerikanske ambassader og konsulater.

Det skriver New York Times.

I meddelelsen langer han ud efter den tidligere regerings skifte til Calibri i 2023. Rubio kalder det et fejlagtigt forsøg på at være mere inkluderende.

Calibri, der er blevet beskrevet som en blødere og mere moderne skrifttype, skulle blandt andet være lettere at læse for ordblinde.

- At skifte til Calibri opnåede intet andet end en nedværdigelse af ministeriets officielle korrespondance, siger Rubio i meddelelsen til ambassader.

Rubio siger også, at Calibri medførte omkostninger på lige over 900 millioner danske kroner.

Han understreger, at en skrifttype påvirker, hvordan officielle dokumenter opfattes, blandt andet angående "professionalisme".

I sin meddelelse fremhæver Rubio, at de såkaldte seriffer i Times New Roman har deres oprindelse i antikken - en udtalelse, der i øvrigt stemmer overens med præsident Donald Trumps ønske om mere klassisk føderal arkitektur, bemærker New York Times.

Seriffer er de små streger eller haler, som nogle skrifttyper har på bogstaverne.

Ændringen i skrifttype trådte i kraft onsdag.

Den nye amerikanske regering er på en række områder gået til kamp mod såkaldte DEI-initiativer.

Det står for "diversity", "equity" og "inclusion" - på dansk "diversitet", "lighed" og "inklusion".

Initiativerne skal sikre repræsentation og lige behandling af personer med forskellig baggrund på for eksempel arbejdspladser. Men den nuværende regering mener, at mange af initiativerne går for langt.

Skrifttypeskiftet har ifølge Rubio ført til spild.

Han fremhæver, at ministeriet inden skiftet i 2023 havde brugt Times New Roman i næsten 20 år.

Før 2004 brugte ministeriet Courier New.

Og netop den skrifttype er ikke faldet helt i unåde hos Rubio.

En undtagelse til de nye Times New Roman-retningslinjer er nemlig, at dokumenter udarbejdet til internationale traktater og præsidentielle udnævnelser skal bruge Courier New. Vel at mærke i skriftstørrelse 12, skriver nyhedsbureauet AP.

/ritzau/

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mener ikke, at Danmark skal donere flere penge til Ukraine via den såkaldte Ukrainefonden. Han vil i stedet gøre hjælpen til et lån.

Det siger partiformanden i et interview med DR.

- Hvis vi fortsat skal bakke Ukraine økonomisk op, så mener vi, at det skal ske i form af lån. Danmark har været ekstremt generøse. Mere end 70 milliarder kroner har vi givet, siger Messerschmidt til DR.

Han mener, at der bør være en grænse for, hvor meget Danmark skal hjælpe Ukraine i forhold til andre lande.

Pengene kan nemlig bruges på at sænke fødevaremomsen, mener Messerschmidt.

Ukrainefonden blev etableret i 2023 med et bredt flertal i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti også var iblandt. Den fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte til Ukraine.

DR skriver, at det ikke er lykkes dem at finde et andet parti, der støtter Messerschmidts forslag.

Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokratiet er imod Messerschmidts forslag.

Forvarsordfører hos De Konservative, Rasmus Jarlov, mener ikke, at Ukraine kan betale sådan et lån tilbage.

Han mener samtidig, at det vil hjælpe danskerne at støtte Ukraine, da en sejr til Rusland i krigen vil gøre, at Danmark skal bruge flere penge på forsvaret.

Det er ikke første gang, at Messerschmidt har fremsat idéen om et lån til Ukraine.

Messerschmidt forklarede i en kronik i Jyllands Posten fra december sidste år, at USA under anden verdenskrig tilbød Storbritannien et lån, og at man også burde overveje at gøre det samme med Ukraine.

/ritzau/

En 58-årig mand er afgået ved døden, efter at han onsdag aften blev stukket med kniv i Hornslet nord for Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi torsdag morgen.

En 22-årig mand, som er i familie med den dræbte, er blevet anholdt og sigtet for drab.

Politiet modtog anmeldelsen i sagen klokken 21.55.

En ambulance og flere patruljer rykkede ud til huset i den østjyske by. Den 58-årige var ramt af stik i kroppen, og hans liv stod ikke til at redde.

Den 22-årige mand befandt sig stadig inde på adressen, hvor han blev anholdt af de fremmødte betjente.

Torsdag klokken 13 bliver den drabssigtede fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers med henblik på varetægtsfængsling.

Østjyllands Politi vil også i løbet af torsdag være til stede i Hornslet for at foretage de afsluttende undersøgelser af gerningsstedet. Desuden vil politiet indhente videoovervågning i området.

- Det er en meget tragisk og voldsom sag, og vi arbejder benhårdt på at afklare, hvad der er sket, og hvad der gik forud for drabet.

- Vi har foretaget afhøringer, sporsikringer og tekniske undersøgelser på gerningsstedet, men vi mangler fortsat en del, selvom vi formoder, at vi har fat i gerningsmanden, siger efterforskningsleder Flemming Nørgaard i pressemeddelelsen.

Anklageren vil anmode om, at torsdagens retsmøde bliver holdt for lukkede døre.

Imødekommer dommeren ønsket, kan offentligheden ikke få nærmere indblik i politiets beviser, eller høre hvad den sigtede eventuelt forklarer i retten.

Østjyllands Politi afviser torsdag morgen at oplyse yderligere detaljer om sagen.

/ritzau/