Da den tidligere SVM-regering fratrådte, bortfaldt en række af de initiativer, som var på finansloven for 2026.

Det gælder fjernelse af bogmomsen, chokolade- og sukkerafgiften samt kaffeafgiften.

Nu genfremsætter den nye firkløverregering nogle af de initiativer som lovforslag i Folketinget.

Det skriver Skatte- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse, sendt til Ritzau.

Regeringen vil genfremsætte det udvidede beskæftigelsesfradrag for seniorer, afskaffelse af bogmomsen og afskaffelse af kaffeafgiften.

Det udvidede beskæftigelsesfradrag for seniorer skal give seniorer en årlig skattelettelse på 9500 kroner de sidste fem år før pensionsalderen.

Da regeringen alene ikke har flertal, skal flertallet findes med andre partier i Folketinget.

Såfremt forslagene bliver vedtaget, forventer ministeriet, at det vil få virkning i løbet af i år og næste år.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) er "især" glad for, at regeringen nu vil arbejde for at fjerne bogmomsen og kaffeafgiften.

Han påpeger dog - som ventet - at regeringen bibeholder afgiften på chokolade og sukker, selv om den stod til at blive fjernet i den finanslov, den tidligere regering blev enig om.

Det var allerede fremsat som lovforslag og manglede blot at blive behandlet i Folketinget, men bortfaldt den dag, statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg.

Ifølge Engel-Schmidt er det for at bruge pengene på at halvere momsen på fødevarer og fjerne den fra frugt og grønt, siger han i pressemeddelelsen.

Chokoladeafgiften blev allerede genstand for debat under valgkampen, hvor Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog at beholde afgiften for at finansiere nogle tiltag på sundhedsområdet.

Socialdemokratiets Peter Hummelgaard meldte efterfølgende ud, at man i partiet var villig til at drøfte, om pengene kunne bruges et andet sted.

Det fik Venstre til at gå i rette med regeringsfællerne, hvor blandt andet næstformand Stephanie Lose kaldte det for "tyndt", at Socialdemokratiet var klar til at løbe fra aftalen.

Der var nemlig allerede afsat penge til fjernelsen af afgifterne i finansloven for 2026, som otte partier, herunder Danmarksdemokraterne, stemte for.

Også initiativet om indførelse af et motionsfradrag genfremsættes. Fradraget skal kompensere motionister for, at der på grund af EU-domme skal lægges moms på blandt andet holdundervisning i fitnesscentre.

/ritzau/

Da den tidligere SVM-regering fratrådte, bortfaldt en række af de initiativer, som var på finansloven for 2026.

Det gælder fjernelse af bogmomsen, chokolade- og sukkerafgiften samt kaffeafgiften.

Nu genfremsætter den nye firkløverregering nogle af de initiativer som lovforslag i Folketinget.

Det skriver Skatte- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse, sendt til Ritzau.

Regeringen vil genfremsætte det udvidede beskæftigelsesfradrag for seniorer, afskaffelse af bogmomsen og afskaffelse af kaffeafgiften.

Da regeringen alene ikke har flertal, skal flertallet findes med andre partier i Folketinget.

Såfremt forslagene bliver vedtaget, forventer ministeriet, at det vil få virkning i løbet af i år og næste år.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) er "især" glad for, at regeringen nu vil arbejde for at fjerne bogmomsen og kaffeafgiften.

Han påpeger dog - som ventet - at regeringen bibeholder afgiften på chokolade og sukker, selv om den stod til at blive fjernet i den finanslov, den tidligere regering blev enig om.

Ifølge Engel-Schmidt er det for at bruge pengene på at halvere momsen på fødevarer og fjerne den fra frugt og grønt, siger han i pressemeddelelsen.

Chokoladeafgiften blev allerede genstand for debat under valgkampen, hvor Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog at beholde afgiften for at finansiere nogle tiltag på sundhedsområdet.

Socialdemokratiets Peter Hummelgaard meldte efterfølgende ud, at man i partiet var villig til at drøfte, om pengene kunne bruges et andet sted.

Det fik Venstre til at gå i rette med regeringsfællerne, hvor blandt andet næstformand Stephanie Lose kaldte det for "tyndt", at Socialdemokratiet var klar til at løbe fra aftalen.

Der var nemlig allerede afsat penge til fjernelsen af afgifterne i finansloven for 2026, som otte partier, herunder Danmarksdemokraterne, stemte for.

Også initiativet om indførelse af et motionsfradrag genfremsættes. Fradraget skal kompensere motionister for, at der på grund af EU-domme skal lægges moms på blandt andet holdundervisning i fitnesscentre.

/ritzau/

Ud over Flyvestation Skalstrup skal der i fremtiden også placeres jordbaseret luftforsvar på Flyvestation Tirstrup og etableres beredskabsområder ved Flyvestation Skrydstrup og på sydspidsen af Amager.

Dermed følger forligskredsen forsvarschefens anbefaling om geografisk placering af jordbaseret luftforsvar.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

- Med det jordbaserede luftforsvar får vi opfyldt en absolut topprioritet i opbygningen af Forsvaret, og jeg er glad for, at forligspartierne har fulgt forsvarschefens anbefaling om den geografiske placering af systemerne, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S) i pressemeddelelsen.

- Med denne beslutning får Forsvaret de bedste forudsætninger for rekruttering og tempo i opbygningen, så systemerne er klar til at blive indsat på tværs af hele landet.

/ritzau/

En 31-årig mand, der gennem en årrække har boet i Dubai og i USA, idømmes fire års fængsel for hvidvask af cirka 165 millioner kroner.

Det har Retten i Herning afgjort fredag i en tilståelsessag, skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Manden, der er dansk statsborger, har i perioden fra januar 2021 til maj 2024 ejet flere danske selskaber, som har fungeret som såkaldte fakturafabrikker.

En fakturafabrik er et firma, hvor andre firmaer kan købe en falsk faktura. Fakturafabrikker eksisterer kun på papiret.

Ved hvidvask forsøger man at skjule penge, der kommer fra forskellige lovovertrædelser.

Den 31-årige Marcus Patrick Sand Jørgensen er foruden hvidvask også blevet dømt for flere tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri.

I en såkaldt retsmødebegæring nævnes kriminelle aktiviteter i regi af fem selskaber med adresser i Måløv, Randers, Kjellerup, Taastrup og Græsted.

Her skal forretningsmanden have modtaget millioner af kroner, som han derefter forsøgte at vaske hvide.

Også bedrageri mod Skattestyrelsen er nævnt. Det samme gælder brug af falske fuldmagter, så han kunne købe varer hos motorsportsforretninger i Sverige og Tyskland.

I august sidste år kunne TV Midtvest fra et retsmøde rapportere om nogle af beviserne i sagen.

For eksempel - at samme stavefejl gik igen i en stribe falske fakturaer. Og at erhvervsmanden var i kontakt med en bilist, der ved landegrænsen blev snuppet med 52.000 euro under sædet.

Manden har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med sagen siden sidste sommer, da han blev udleveret fra USA.

/ritzau/

Et ægtepar fra Falster er fredag i Retten i Nykøbing Falster fundet skyldige i bevidst at have sænket deres yacht i et forsøg på at få udbetalt en forsikringssum på 14 millioner kroner.

En juridisk dommer og to søkyndige domsmænd har fundet dem skyldige i forsøg på groft forsikringsbedrageri.

Manden, 58-årige Søren Henrik Holm Larsen, idømmes ubetinget fængsel i tre år, mens hustruen, der er 57 år, er blevet idømt to års betinget fængsel. Som en del af dommen skal hun udføre 300 timers samfundstjeneste.

De to er fundet skyldige i - i forening eller efter fælles forståelse - at have påvirket en søventil på deres yacht, "Cataleya", på en måde, så der kunne trænge vand ind i bådens maskinrum.

Det resulterede i, at båden sank ud for Trelleborg ved Sveriges sydlige kyst i slutningen af juli sidste år.

Forinden lå båden stille i flere timer, og klokken 19.50 ringede den 58-årige mand til den svenske alarmcentral og fortalte, at båden var ved at synke, og at han og hustruen befandt sig i en redningsbåd.

Klokken 20.23 blev de samlet op af den svenske kystvagt.

Manden er desuden fundet skyldig i endnu et tilfælde af forsøg på forsikringssvindel ved at have anmeldt et tyveri på båden mellem 18. og 19. marts 2018, selv om det var i strid med sandheden.

Retten mener desuden, at han har haft en større rolle end sin hustru i bedrageriforsøget i 2023.

I løbet af sagen har manden blandt andet forklaret, at der var høje bølger den dag, yachten sank. Hans hustru var søsyg, og der var problemer med den ene motor, hvorfor det ikke var muligt for dem at sejle i land.

Data fra DMI fremlagt i retten har dog vist, at der hverken i Stubbekøbing, som de sejlede ud fra, eller ud for Trelleborgs kyst var bølger på mere end en meter.

- Søren Henrik Holm Larsens forklaring er i modstrid med de faktiske forhold og virker utroværdig og konstrueret til lejligheden, siger dommeren.

Retten mener også - på baggrund af vidneforklaringer - at de kunne have sejlet i land med én motor.

Den søventil, som de to nu er fundet skyldige i at have påvirket, har været et centralt bevis i sagen.

I anklageskriftet lyder det, at parret på "ukendt vis" påvirkede søventilen, så der opstod en revne, der medførte, at vand trængte ind i motorrummet.

Og hvordan søventilen er gået i stykker, er fortsat et mysterium.

- Tekniske rapporter har slået fast, at der skulle en ydre påvirkning af en vis kraft til, siger dommeren.

Ægteparret er direktører i flere virksomheder sammen. De står blandt andet begge påtegnet som direktører i et ejendomsfirma med adresse i Nykøbing Falster.

De to tiltalte har anket dommen på stedet. De vil frifindes.

/ritzau/

EU-landenes stats- og regeringschefer er enige om at arbejde for at indgå en aftale om EU-budgettet i år.

Det oplyser en EU-embedsmand med indsigt i forhandlingerne på EU-topmødet i Bruxelles.

Beslutningen kommer, efter EU-landenes stats- og regeringschefer fredag for første gang diskuterede tallene i det næste langsigtede EU-budget.

Dem er der dog langt fra enighed om.

En række nordeuropæiske lande anført af Tyskland afviser blankt det budgetforslag, som EU-formandslandet Cypern har lagt på bordet før topmødet.

På vej ind til det første budgetopgør, sagde Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, fredag:

- Vi skal tale om det høje budgetforslag, der ligger på bordet. Det er alt for højt. Tallene skal ned, og vi kan ikke optage mere gæld, end den vi allerede har, siger Friedrich Merz på vej ind.

Her opfordrede han til, at et nyt forslag må på bordet, før man kan komme videre.

Det har stats- og regeringslederne nikket til. Nu skal Irland, der overtager EU-formandskabet 1. juli, fremlægge en ny forhandlingsramme i oktober, hvor der igen er EU-topmøde i Bruxelles.

De nordeuropæiske sparelande Tyskland, Holland og Sverige står over for en fasttømret koalition af 16 syd- og østeuropæiske lande, der kalder sig "Friends of cohesion", fordi de ønsker at fastholde EU's samhørighedsmidler.

Det er overførsler til EU's fattigste regioner og kommer derfor de 16 lande til gode, mens nordeuropæiske lande som Tyskland, Danmark, Holland og Sverige skal betale mere til EU, end de får igen.

For Danmarks vedkommende vil Cyperns forslag udløse en stigning i EU-bidraget på 15,6 milliarder kroner hvert år. Det oplyste Finansministeriet i svar til Ritzau torsdag.

Derfor har statsminister Mette Frederiksen (S) også talt for at få Cyperns forslag rettet til.

I forsøget på at få bukserne til at holde, er stats- og regeringscheferne enige om at se på nye egne indtægter til EU.

Dem skal det irske EU-formandskab komme med et "ambitiøst og afbalanceret" forslag til, oplyser EU-embedsmanden.

Danmark har afvist, at der kan blive tale om "direkte erhvervsbeskatning" fra EU's side.

EU-Kommissionen har på sin side foreslået, at en andel af indtægterne fra salg af CO2-kvoter skal gå direkte til EU-budgettet.

Også en del af afgifterne på import af CO2-intensive produkter fra tredjelande bør gå til budgettet, mener EU-Kommissionen.

- Nye egne indtægter er uundværlige. Uden dem er valget enten at hæve de nationale bidrag eller at skære ned på udgifterne. Med andre ord: Mindre Europa netop nu, hvor der er brug for mere Europa, sagde von der Leyen i en debat om EU-budgettet i april i EU-Parlamentet.

Når EU-landene internt er enige, skal budgettet derefter forhandles med EU-Parlamentet, før det efter planen kan træde i kraft 1. januar 2028.

Budgettet skal gælde for perioden 2028 til 2034.

/ritzau/

Der vil være kongelig opbakning på lægterne fra det norske kronprinspars to fælles børn, når Norge møder Senegal under VM-slutrunden.

Kampen fløjtes i gang mandag den 22. juni klokken 20 på MetLife Stadium i den amerikanske delstat New Jersey under overværelse af prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.

Det glæder deres mor, kronprinsesse Mette-Marit, der for nylig har fået foretaget en lungetransplantation grundet en livstruende forværing af den uhelbredelige sygdom lungefibrose, hun fik konstateret i 2018.

Det siger det norske kongehus til det norske medie Dagbladet.

- Kronprinsessen er glad for, at det er muligt for prinsessen og prinsen at repræsentere kongehuset ved denne store begivenhed, siger seniorkommunikationsrådgiver ved det norske hof Simen Løvberg Sund.

Af kongehusets officielle program fremgår det, at søskendeparret dagen efter besøger en fodboldskole i storbyen New York.

Prinsesse Ingrid Alexandra, der er den anden i arvefølgen til den norske trone efter sin farfar, kong Harald, og sin far, kronprins Haakon, og en dag står til at blive regerende dronning af Norge, udfører enkelte officielle opgaver.

Men det norske kongehus har tidligere understreget, "hendes vigtigste opgave" de kommende år stadig vil være "at koncentrere sig om sin uddannelse".

Sidste år flyttede Ingrid Alexandra til Australien for at læse en tre-årig bacheloruddannelse i samfundsfag på et universitet i storbyen Sydney.

Hun er for nylig vendt hjem til Norge grundet sin mors helbredssituation

Det kommende semester vil hun være på udveksling ved et universitet i Oslo.

Hendes 20-årige lillebror, prins Sverre Magnus, er nummer tre i arvefølgen.

Kronprinsfamilien består også af Mette-Marits søn fra et tidligere forhold, den 29-årige Marius Borg Høiby.

Han er ikke en formel del af det norske kongehus.

/ritzau/

Et ægtepar fra Falster er fredag i Retten i Nykøbing Falster fundet skyldige i forsøg på forsikringssvindel med deres yacht.

Manden, 58-årige Søren Henrik Holm Larsen, idømmes ubetinget fængsel i tre år, mens hustruen, der er 57 år, er blevet idømt to års betinget fængsel. Som en del af dommen skal hun udføre 300 timers samfundstjeneste.

De to er fundet skyldige i - i forening eller efter fælles forståelse - at have påvirket en søventil på deres yacht, "Cataleya", på en måde, så der kunne trænge vand ind i bådens maskinrum.

Det resulterede i, at båden sank ud for Trelleborg ved Sveriges sydlige kyst i slutningen af juli sidste år.

Han er desuden fundet skyldig i endnu et tilfælde af forsøg på forsikringssvindel ved at have anmeldt et tyveri på båden mellem 18. og 19. marts 2018, selv om det var i strid med sandheden.

Retten mener desuden, at han har haft en større rolle i bedrageriforsøget.

Det er en juridisk dommer og to søkyndige domsmænd, der har taget stilling til sagen.

De to tiltalte har anket dommen på stedet. De vil frifindes.

/ritzau/

Der vil være kongelig opbakning på lægterne fra det norske kronprinspars børn, når Norge møder Senegal under VM-slutrunden.

Kampen fløjtes i gang mandag den 22. juni klokken 20 på MetLife Stadium i den amerikanske delstat New Jersey under overværelse af prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.

Det glæder deres mor, kronprinsesse Mette-Marit, der for nylig har fået foretaget en lungetransplantation.

Det siger det norske kongehus til det norske medie Dagbladet.

- Kronprinsessen er glad for, at det er muligt for prinsessen og prinsen at repræsentere kongehuset ved denne store begivenhed, siger seniorkommunikationsrådgiver ved det norske hof Simen Løvberg Sund.

/ritzau/

Hele Libanon skal brænde, siger Israels minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir, efter at fire israelske soldater er blevet dræbt i Libanon.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med andre ord lægger Ben-Gvir op til gengældelse, selv om en våbenhvileaftale mellem USA og Iran tidligere på ugen fastslog, at kamphandlingerne i Mellemøsten skal ophøre - også i Libanon.

- Med al respekt for amerikanerne er Israel nødt til at gøre det klart over for hele verden, at vores sønners blod og vores indbyggeres sikkerhed ikke er til forhandling.

- Hele Libanon skal brænde, siger Ben-Gvir i en udtalelse.

Foruden de fire dræbte soldater er én israelsk soldat alvorligt såret, og fire andre er lettere sårede.

Meldingen om de fire dræbte soldater i Libanon er kommet, samtidig med at Libanons sundhedsministerium beskylder Israel for at have dræbt mindst 18 personer i angreb natten til fredag og fredag morgen.

Ifølge Israel var angrebene rettet mod Hizbollah-militsen i landet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skriver på X fredag middag, at israelske styrker bliver i Libanon "så længe, det er nødvendigt", og at Hizbollahs angreb kommer til at koste militsen dyrt.

- Israel tolererer ikke angreb på vores soldater eller vores territorium, og vi vil forlange en meget høj pris af Hizbollah for disse angreb.

- Israel bliver i sikkerhedszonen i det sydlige Libanon så længe, det er nødvendigt, for at beskytte lokalsamfundene i nord, skriver Netanyahu.

Israel har oprettet en såkaldt sikkerhedszone angiveligt for at beskytte det nordlige Israel, der grænser op til Libanon, mod angreb fra Hizbollah.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt frustration over Israels militære operationer i Libanon, som har fundet sted, sideløbende med at USA har forhandlet om en våbenhvileaftale med Iran.

Så sent som onsdag sagde Trump, at Israel har "kæmpet mod Hizbollah for længe, og for mange mennesker bliver dræbt".

- Jeg er ikke glad for den måde, som Israel har håndteret Libanon og Hizbollah på. Det skulle have været muligt for dem at klare arbejdet hurtigere, lød det fra Trump under et pressemøde ved G7-topmødet i Frankrig onsdag.

Hizbollah er en nær allieret af Iran og iværksatte i marts nye angreb på det nordlige Israel på grund af Israels og USA's krig mod Iran.

Israels fortsatte offensiv mod Hizbollah har skabt bekymring hos Trump for, at en aftale med Iran ville falde til jorden.

USA og Iran nåede søndag til enighed om en rammeaftale for en afslutning på krigen mellem landene. Ifølge landene omfatter den også Libanon.

Alligevel er Israel og Hizbollah fortsat med at angribe hinanden.

Implementeringen af aftalen skulle efter planen diskuteres på et møde i Schweiz med repræsentanter for USA og Iran.

Men natten til fredag meddelte udenrigsministeriet i Schweiz, at mødet ikke finder sted alligevel. Det er uvist, hvad aflysningen skyldes.

/ritzau/

I starten af juni blev en kvindelig dansk musiker idømt syv måneders betinget fængsel for fysisk og psykisk vold begået mod en tidligere ægtefælle.

Dommen er nu blevet anket til landsretten af både Statsadvokaten og kvinden selv.

Det oplyser Maria Loller, der var anklager i sagen ved Københavns Byret.

Anklagemyndigheden vil have straffen skærpet og gjort ubetinget, mens kvinden vil frifindes, lyder det.

Den kvindelige danske musiker, der er beskyttet af navneforbud, blev dømt for vold begået mod sin partner i perioden mellem 2020 og 2024.

Hun var blandt andet tiltalt for at have tildelt sin partner flere knytnæveslag og lussinger i ansigtet i parrets fælles hjem.

Hun skulle også have revet partneren i håret, sparket hende på kroppen og slået hende i hovedet med en guitar.

Desuden har hun ifølge anklageskriftet udsat partneren for psykisk vold ved blandt andet at have isoleret hende fra hendes omgangskreds, kaldt hende skældsord og kontinuerligt truet med skade og selvskade.

I byretten krævede anklager Maria Loller, at kvinden blev idømt ti måneders ubetinget fængsel.

Musikeren har i sagen nægtet sig skyldig.

Hun har også selv følt sig udsat for vold og har meldt sin tidligere partner til politiet.

Sagen mod ekspartneren er aktuelt til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden.

/ritzau/

Københavns Politi har ved en ransagning fundet en større mængde sprængstof på en adresse i Bellahøj. To personer er anholdt, og de stilles fredag eftermiddag for en dommer, oplyser politiet på Politi Update.

Det drejer sig om en 61-årig kvinde og en 24-årig mand.

Kvinden blev anholdt torsdag aften på adressen i Bellahøj, hvor politiet fandt sprængstoffet. Den 24-årige mand blev anholdt i Brøndby natten til fredag.

Københavns Politi har ikke oplyst nærmere om, hvor store mængder sprængstof der er fundet, ligesom det heller ikke er oplyst, hvilken type sprængstof der er tale om.

Sigtelsens nærmere detaljer er heller ikke oplyst endnu, ligesom det ikke er oplyst, hvorledes de anholdte stiller sig til sigtelsen.

Københavns Politi oplyser, at de anholdte begge er danske statsborgere.

De anholdte bliver stillet for en dommer fredag eftermiddag ved Retten på Frederiksberg i afdelingen for grundlovsforhør, som fysisk ligger ved Vestre Fængsel.

Her bliver de sigtede præsenteret for den mistanke, som politiet efterforsker, ligesom anklagemyndigheden vil fremlægge de foreløbige oplysninger fra efterforskningen.

Herefter skal en dommer tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle de sigtede, mens politiet fortsætter efterforskningen af sagen.

/ritzau/

Et ægtepar fra Falster er fredag i Retten i Nykøbing Falster fundet skyldige i forsøg på forsikringssvindel med deres yacht.

Manden i parret idømmes fængsel i tre år, mens kvinden er blevet idømt to års betinget fængsel. Som en del af dommen skal hun udføre 300 timers samfundstjeneste.

De to er fundet skyldige i - i forening eller efter fælles forståelse - at have påvirket en søventil på deres yacht, "Cataleya", på en måde, så der kunne trænge vand ind i bådens maskinrum.

Det resulterede i, at båden sank ud for Trelleborg ved Sveriges kyst i slutningen af juli sidste år.

Manden er desuden fundet skyldig i endnu et tilfælde af forsøg på forsikringssvindel ved at have anmeldt et tyveri på båden mellem 18. og 19. marts 2018, selv om det var i strid med sandheden.

/ritzau/

Den drabsdømte Peter Madsen har fredag formiddag siddet i et retslokale i Højesteret, fordi han og en 30 år yngre kvinde ønsker at blive gift.

Styrelsen for Danmarks Fængsler har nægtet den livstidsdømte fange at få udgang fra fængslet for at indgå ægteskab.

Og den unge kvinde har også fået nej til at komme på besøg i fængslet for at blive gift med manden.

Derfor beder deres advokat Højesterets dommere om at ændre myndighedernes afgørelser. Næste fredag kommer de med resultatet.

I retslokalet er der cirka fem meters afstand mellem den 55-årige mand og den 25-årige kvinde. Fem fængselsbetjente i blå skjorter bevogter Peter Madsen.

I 2017 mishandlede og dræbte han den svenske journalist Kim Wall, der var kommet om bord på hans ubåd for at lave et interview.

Under afsoningen vakte han opsigt ved en brutal flugt fra Herstedvester Fængsel. Her tog han en psykolog som gidsel og brugte en bombe- og en pistolattrap.

Fra forreste række på tilhørerpladserne hører den unge kvinde om, hvordan Peter Madsen er blevet vurderet i retspsykiatriske og retspsykologiske undersøgelser.

- Charmerende, patologisk løgnagtig og manipulerende, sammenfatter advokat Paw Fruerlund, der repræsenterer myndighederne.

Det er advokat Claus Bonnéz, der fører ordet for de to.

Han siger til de fem dommere bag podiet, at det er en bestemmelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er helt central. Den giver borgere ret til at indgå ægteskab.

- Det er en absolut ret. Man skal kunne indgå ægteskab, også selv om det kan krænke nogle folks følelser, konkluderer advokaten efter at have gennemgået en stribe domme fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Han minder også dommerne om et engelsk udtryk. "Justice stops at the prison gate" (retfærdighed stopper ved fængslets port).

- Det kan man tænke lidt over, bemærker advokaten.

Indgrebet mod Peter Madsen hviler på en lovændring, der trådte i kraft i 2022.

Dømte, der straffes med livstid, kan først efter ti års indespærring få udgang - med ganske få undtagelser.

Og de kan først efter ti år ansøge om tilladelse til at få besøg af personer, som de ikke kendte inden varetægtsfængslingen.

Og kvinden kendte ham netop ikke forud for forbrydelsen.

Hun var 17 år, da hun første gang forsøgte at komme i kontakt med den dengang meget omtalte gerningsmand. Dengang var han gift. Han blev skilt i 2022.

De to afslag er hverken vilkårlige eller ude af proportioner, er budskabet fra myndighedernes advokat i Højesteret.

Begrundelsen om hensynet til folks retsfølelse er "helt valid", lyder det.

- Det er nok et af de mest opsigtsvækkende drab i nyere tid. Det vil være krænkende at se ham i gadebilledet eller på rådhuset, siger Paw Fruerlund.

- Lovændringen tog præcis sigte på denne situation, fortsætter han med henvisning til, at Folketinget ville undgå kontakt mellem gerningsmænd bag de allergroveste forbrydelser og letpåvirkelige unge.

Hertil siger advokat Bonnéz, at kvinden er fraskilt og altså har erfaring med ægteskab.

- Så hun ved, hvad det handler om, siger han.

Men fængslernes advokat er ikke enig:

- Jeg vil tillade mig at bemærke, at hun ikke ved, hvad det vil sige at være gift med en drabsmand, der er manipulerende og løgnagtig, siger Paw Fruerlund.

/ritzau/

Hvad var det, som i slutningen af september sidste år dukkede op i luftrummet over Danmark, og som blandt andet var skyld i, at flere lufthavne måtte lukke?

Længe har svaret svævet i det uvisse, mens en ventet droneevaluering er blevet udformet.

Dele af den blev fredag præsenteret på et pressemøde i Forsvarsministeriet, efter at forsvarsforligskredsen havde set en klassificeret udgave.

Meget er blevet sagt siden den aften i september, hvor Københavns Lufthavn måtte lukke i fire timer.

Her følger en oversigt med nedslag over hændelserne samt debatten om det efterfølgende:

* 22. september 2025:

Flytrafikken omkring Københavns Lufthavn er lukket i fire timer efter meldinger om store droner i luftrummet over lufthavnen.

Herefter følger flere dage med meldinger om observationer af droner i dansk luftrum over både lufthavne og militære anlæg.

Myndighederne kan ikke svare på, hvem der står bag, men kalder det en "kapabel operatør".

* 25. september 2025:

I en videotale lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark de seneste døgn har været udsat for "hybride angreb".

- Det er angreb, som vi må forvente, der kan komme flere af, siger hun og tilføjer, at hun er i dialog med Nato-allierede om, hvordan de kan hjælpe med at beskytte dansk luftrum.

* 29. september 2025:

Efter en række pressemøder med myndigheder og ministre stiller daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og daværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) op til endnu et, hvor det igen lyder, at man ikke ved, hvem der står bag droner i dansk luftrum.

- Ligesom terrortruslen blev en del af vores virkelighed efter 11. september, er hybride angreb blevet en del af vores nye virkelighed, siger Hummelgaard, der kalder det "hybridkrig".

* 1. oktober 2025:

Forsvaret meddeler, at der vil være en øget tilstedeværelse af udenlandske soldater i Danmark efter de seneste observationer i dansk luftrum.

Derudover bidrager en række lande blandt andet i form af antidronesystemer og politi.

* 22. oktober 2025:

Forsvarsministeriet fremsender en anmodning til Forsvarskommandoen om at udarbejde "en evaluering af Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer i det danske luftrum" fra 22. september til 6. oktober 2025.

* 24. februar 2026:

Forsvarsministeriet oplyser, at evalueringen forventeligt vil blive præsenteret for forsvarsforligskredsen denne uge. Flere forsvarsordførere ser frem til at få svar på, hvad der skete i perioden, samt om der overhovedet har været droner over Danmark.

Det siger blandt andre Liberal Alliances Carsten Bach til TV 2.

* 26. februar 2026:

Kort inden Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg, har daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienteret forsvarsordførerne om, at evalueringen ikke vil nå at blive færdig i "indeværende uge", men at den vil være klar i marts.

Det får flere oppositionspartier til at spekulere i, at evalueringen bliver "puttet med" til efter et valg, og at situationen måske ikke var så alvorlig, som regeringen fik det til at lyde.

Både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen afviser afviser den kritik.

* 20. marts 2026:

Alle oppositionspartier til den tidligere SVM-regering - undtagen De Radikale - kræver i et brev, at regeringen inden folketingsvalget skal sige, om der var droner over dansk luftrum i efteråret.

Partierne skriver, at de finder "det kritisabelt, at den danske befolkning stadig venter på at få klarhed over, hvad der egentlig foregik, da regeringen for nu seks måneder siden slog national dronealarm".

* 29. marts 2026:

Forsvarsministeriet skriver til Jyllands-Posten, at evalueringen igen er udskudt. Denne gang til efter at der er dannet en ny regering.

* 11. juni 2026:

På Folkemødet bliver Mette Frederiksen spurgt til, om hun er blevet orienteret om indholdet af evalueringen. Det svarer hun ikke direkte på.

- Jeg vil sige helt generelt, at man kan fuldstændig stole på de danske myndigheder. Når vi siger, der har været droner over Danmark, så har der selvfølgelig været droner over Danmark, svarer hun pressen.

* 17. juni 2026:

Den nyudnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S) siger på et kort pressemøde, at han har læst evalueringen, og at han inden for "kort tid" vil præsentere den for forsvarsforligskredsen.

Han vil ikke svare på, om der var droner i dansk luftrum i efteråret. Evalueringen vil blive delvist offentliggjort efterfølgende.

* 19. juni 2026:

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard præsenterer konklusioner fra droneevalueringen.

De slår fast, at der var droner over Danmark. Konklusionen bygger primært på soldaters observationer, men der blev ikke fremlagt fysiske beviser.

De kunne heller ikke fortælle, hvem der stod bag droneaktiviteten over Danmark.

/ritzau/

I starten af juni blev en kvindelig dansk musiker idømt syv måneders betinget fængsel for fysisk og psykisk vold begået mod en tidligere ægtefælle.

Dommen er nu blevet anket til landsretten af både Statsadvokaten og kvinden selv.

Det oplyser Maria Loller, der var anklager i sagen ved Københavns Byret.

Anklagemyndigheden vil have straffen skærpet og gjort ubetinget, mens kvinden vil frifindes, lyder det.

Den kvindelige danske musiker, der er beskyttet af navneforbud, blev dømt for vold begået mod sin partner i perioden mellem 2020 og 2024.

Hun var blandt andet tiltalt for at have tildelt sin partner flere knytnæveslag og lussinger i ansigtet i parrets fælles hjem.

Hun skulle også have revet partneren i håret, sparket hende på kroppen og slået hende i hovedet med en guitar.

Desuden har hun ifølge anklageskriftet udsat partneren for psykisk vold ved blandt andet at have isoleret hende fra hendes omgangskreds, kaldt hende skældsord og kontinuerligt truet med skade og selvskade.

I byretten krævede anklager Maria Loller, at kvinden blev idømt ti måneders ubetinget fængsel.

/ritzau/