En 19-årig mand nægter sig skyldig i anklagen om drab på en 41-årig kvinde fredag i Middelfart.

Det fremgår, da grundlovsforhøret søndag indledes ved Retten i Svendborg.

Kvinden blev dræbt fredag omkring klokken 13.30 med flere knivstik, lyder det i sigtelsen.

Efter et ligsyn og en retsmedicinsk undersøgelse konstaterede politiet, at der var tale om et drab.

Den 19-årige mand blev anholdt lørdag omkring klokken 11.

Det skete i Ikast-Brande Kommune, hvor han bor.

Fyns Politi har oplyst, at der ikke er nogen familiær relation mellem den sigtede og den dræbte.

Der er ved grundlovsforhøret ikke kommet noget frem om en mulig forbindelse mellem de to.

Den sigtede er iført en grøn jakke med sorte ærmer. Han har mørkt hår og skæg.

Han ønsker ikke at besvare spørgsmål under grundlovsforhøret, tilkendegav mandens advokat, Birgitte Kirkegaard.

Senioranklager Daniel Dokkedahl krævede dørene til grundlovsforhøret lukket for pressen.

Det skyldes ifølge anklageren, at sagen er på et helt indledende stadie.

Mange vidneforklaringer skal indhentes, og de skal ikke påvirkes af oplysninger fra retsmødet, lød det fra anklageren.

Han sagde dog samtidig, at man ikke antager, at der er mulige medgerningsmænd på fri fod.

Dommeren valgte at imødekomme kravet om dørlukning trods protester fra de tilstedeværende journalister.

Dommeren valgte også at nedlægge et navneforbud, der forbyder pressen at gengive oplysninger, der kan identificere den sigtede.

/ritzau/

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har tænkt sig selv at indtage sit partis plads i Folketingets Præsidium.

Det siger han søndag i et interview med DR. Her langer han samtidig ud efter Præsidiet, som er Folketingets øverste ledelse.

- Præsidiet har udviklet sig til en snakkeklub, der handler om at frede regeringen, og det må vi ikke acceptere sker en gang til i det her Folketing.

- Derfor synes jeg, at vi skal mande op, og derfor synes jeg, det er naturligt, at jeg som formand nu træder ind der, hvor man netop kontrollerer regeringen bedst, siger han til DR.

Det er ifølge DR første gang, at en formand for et parti vil indsætte sig selv i Præsidiet i Folketinget.

Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd. Præsidiet holder øje med Folketingets indre forhold, for eksempel ledelse af møderne i Folketingssalen, drift og officiel repræsentation af Folketinget.

Folketingets formand bliver valgt af et flertal i Folketinget for et år ad gangen, når et nyt folketingsår begynder i oktober. De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.

Dansk Folkeparti blev det femtestørste parti målt på antal stemmer ved folketingsvalget, men er nu fjerdestørst alene målt på mandater, fordi Liberal Alliance har ekskluderet Cecilie Liv Hansen og nu har 15 mandater mod Dansk Folkepartis 16.

DF havde ikke plads i Præsidiet i seneste valgperiode.

Søren Gade (V) har været formand for Folketinget siden 2022. Han siger i en skriftlig kommentar, at "i min formandstid har jeg lagt vægt på, at Præsidiet fungerede som et organ, hvor vi talte os til rette med hinanden om de opgaver, som Præsidiet har ansvar for. Det er blandt andet ledelse af møderne i Folketingssalen, Folketingets drift og de repræsentative opgaver".

Han foreslår Morten Messerschmidt at tage sagen op andetsteds, hvis han ønsker øget overvågning af regeringen.

- Jeg forstår nu på Morten Messerschmidt, at han vil bruge sin post i Præsidiet til at skærpe kontrollen med regeringen. Hvis Folketinget skal tage nye redskaber i brug til kontrolopgaver som for eksempel høringer efter amerikansk forbillede eller forvaltningsdomstol, så skal han snarere bringe sine forslag op i Udvalget for Forretningsordenen.

- Det er her, man tager sig af Folketingets parlamentariske arbejde, herunder relationerne mellem Folketinget og regeringen. Det er også her, gruppeformændene er repræsenteret, så dette udvalg har en meget bredere repræsentation og er bedre egnet til at drøfte nye parlamentariske arbejdsformer, siger Søren Gade.

/ritzau/

En 28-årig mand, som har været efterlyst i en sag om et drab på Frederiksberg, er blevet anholdt i Tyrkiet.

Det skriver flere tyrkiske medier ifølge Ekstra Bladet.

Offeret blev fundet skudt i sin bil i en parkeringskælder på Frederiksberg i foråret 2024.

Sidste år blev en 27-årig mand idømt 15 års fængsel for drabet.

I forbindelse med den retssag kom det frem, at anklagemyndigheden mener, at drabet blev planlagt sammen med den 28-årige.

En tredje mand er også dømt i sagen for ulovlig våbenbesiddelse. Det kostede ham tre års fængsel.

Anders Schønnemann, der er advokat for den 28-årige mand, fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke har været i kontakt med sin klient i et stykke tid.

- Men han har gerne villet til Danmark i et stykke tid, så jeg tror sådan set, han er lettet, og håber på, at der kan ske en udlevering hurtigst muligt, siger han til avisen.

Ifølge Ekstra Bladet er manden, som er blevet anholdt i Tyrkiet, beskyttet af et navneforbud.

Derfor er det strafbart at komme med oplysninger, som kan være med til at identificere ham.

/ritzau/

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har tænkt sig selv at indtage sit partis plads i Folketingets Præsidium.

Det siger han søndag i et interview med DR. Her langer han samtidig ud efter Præsidiet, som er Folketingets øverste ledelse.

- Præsidiet har udviklet sig til en snakkeklub, der handler om at frede regeringen, og det må vi ikke acceptere, sker en gang til i det her Folketing.

- Derfor synes jeg, at vi skal mande op, og derfor synes jeg, det er naturligt, at jeg som formand nu træder ind der, hvor man netop kontrollerer regeringen bedst, siger han til DR.

Det er ifølge DR første gang, at en formand for et parti vil indsætte sig selv i Præsidiet i Folketinget.

Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd. Præsidiet holder øje med Folketingets indre forhold, for eksempel ledelse af møderne i Folketingssalen, drift og officiel repræsentation af Folketinget.

Folketingets formand bliver valgt af et flertal i Folketinget for et år ad gangen, når et nyt folketingsår begynder i oktober. De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.

Dansk Folkeparti blev det femtestørste parti målt på antal stemmer ved folketingsvalget, men er nu fjerdestørst alene målt på mandater, fordi Liberal Alliance har ekskluderet Cecilie Liv Hansen og nu har 15 mandater mod Dansk Folkepartis 16.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Folketingets formand, Søren Gade. Han har været formand for Præsidiet siden 2022.

/ritzau/

Ukraine og Rusland beskylder søndag hinanden for at bryde en våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påske.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Klokken 07.00 12. april havde vi registreret 2299 brud på våbenhvilen. Nærmere bestemt: 28 fjendtlige angreb, 479 beskydninger, 747 droneangreb og 1045 angreb med FVP-droner, skriver den ukrainske generalstab i et opslag på Facebook.

En FVP-drone fjernstyres af piloter langt væk og flyver med sprængstof ind i fjendtlige mål.

Ruslands forsvarsministerium beskylder Ukraine for knap 2000 brud på våbenhvilen.

- I alt 1971 brud på våbenhvilen fra enheder i Ukraines væbnede styrker blev registreret mellem klokken 16 og klokken 08 lokal tid, siger ministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Det russiske ministerium siger, at Ukraine har fyret med artilleri eller fra kampvogne 258 gange, udført 1329 angreb med FVP-droner og nedkastet "forskellige typer af krigsmateriel" 375 gange.

Rusland har også beskyldt Ukraine for at rette "tre natlige angreb" mod russiske positioner og "fire forsøg på at rykke frem" på frontlinjen. De forsøg skal være blevet forhindret.

Våbenhvilen er sat til at være 32 timer - fra klokken 15.00 lørdag dansk tid til slutningen af dagen søndag.

Der blev lavet en lignende våbenhvile sidste år. Da beskyldte de to parter også hinanden for at bryde den.

Der har de seneste måneder været flere forhandlinger med USA som mægler mellem Rusland og Ukraine. De har dog ikke bragt parterne tættere på at stoppe krigen, der begyndte, da Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine.

Processen er trukket yderligere ud, siden krigen i Mellemøsten er brudt ud, og USA's fokus er blevet rettet mod Iran.

/ritzau/

Ukraine og Rusland beskylder søndag hinanden for at bryde en våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påske.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Klokken 07.00 12. april havde vi registreret 2299 brud på våbenhvilen. Nærmere bestemt: 28 fjendtlige angreb, 479 beskydninger, 747 droneangreb og 1045 angreb med FVP-droner, skriver den ukrainske generalstab i et opslag på Facebook.

En FVP-drone fjernstyres af piloter langt væk og flyver med sprængstof ind i fjendtlige mål.

Ruslands forsvarsministerium beskylder Ukraine for knap 2000 brud på våbenhvilen.

- I alt 1971 brud på våbenhvilen fra enheder i Ukraines væbnede styrker blev registreret mellem klokken 16 og klokken 08 lokal tid, siger ministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Det russiske ministerium siger, at Ukraine har fyret med artilleri eller fra kampvogne 258 gange, udført 1329 angreb med FVP-droner og nedkastet "forskellige typer af krigsmateriel" 375 gange.

Våbenhvilen er sat til at være 32 timer - fra klokken 15.00 lørdag dansk tid til slutningen af dagen søndag.

Der blev lavet en lignende våbenhvile sidste år. Da beskyldte de to parter også hinanden for at bryde den.

/ritzau/

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har søndag morgen afgivet sin stemme til landets parlamentsvalg ved et valgsted i landets hovedstad, Budapest.

I den forbindelse siger han, at folkets beslutning ved valget skal respekteres, og at han er kommet for at vinde.

Orbán, der har siddet på magten siden 2010, forsøger at blive genvalgt ved søndagens valg.

Han udfordres af Peter Magyar fra centrum-højrepartiet Tisza.

Meningsmålinger over de sidste par uger har vist, at Orbáns parti, Fidesz, halter efter det fremadstormende centrum-højre-parti Tisza med mellem syv og ni procentpoint.

Tisza står i den seneste måling til mellem 38 og 41 procent af stemmerne.

Peter Magyar har også afgivet sin stemme på et valgsted i Budapest.

Han siger ifølge Reuters, at ungarerne vil skrive historie, når de vælger "mellem øst og vest" i søndagens valg.

Han siger, at Tisza vil vinde valget.

Han tilføjer, at enhver stemme tæller ved søndagens valg, hvor analytikere forventer, at rekordmange stemmer.

Magyar opfordrer også borgere til at anmelde alle uregelmæssigheder, de måtte opleve, når de stemmer, og tilføjer, at "valgsvindel er en meget alvorlig forbrydelse".

Valgstederne åbner klokken 06.00 og lukker klokken 19.00. Vælgerne skal udpege de repræsentanter, der skal sidde på de 199 pladser i parlamentet.

Både USA og EU holder et tæt øje med valget.

Mange EU-lande har kritiseret Orbán, der har et tæt forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og er tæt allieret med USA's præsident, Donald Trump.

EU-landene mener, at Orbán har stået for en erodering af Ungarns demokratiske styre, mediernes frihed og minoritetsrettigheder.

Trump-administrationen har offentligt støttet Orbán. Det kulminerede med et besøg fra USA's vicepræsident, J.D. Vance tidligere på ugen.

/ritzau/Reuters

To drenge på 15 og 16 år er døde i en færdselsulykke mellem knallerter sent lørdag aften syd for Skærbæk.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Forbikørende havde opstartet førstehjælp. Ambulancer, akutlæger, lægehelikopter, skiltevogne og politipatruljer sendt til stedet, skriver politiet.

Trods hurtig hjælp blev de to drenge erklæret døde på stedet.

To andre tilskadekomne, en 15-årig pige og en 21-årig mand, er også kommet til skade i forbindelse med ulykken. De blev bragt til behandling på sygehuset.

Pigen blev i første omgang meldt i kritisk tilstand, men Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser søndag morgen til Ritzau, at hun er uden for livsfare.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.56.

Hændelsen fandt sted på Tøndervej syd for Skærbæk, lyder det.

Det fremgår ikke af politiets meddelelse, hvordan ulykken skete.

- Vejen var spærret frem til klokken 04.45, mens vi foretog undersøgelse og oprydning på stedet. Årsagen til ulykken er endnu ikke fastlagt, skriver politiet.

De pårørende er underrettet.

Skærbæk er en stationsby i Sønderjylland i Tønder Kommune. Den har godt 3000 indbyggere.

/ritzau/

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har søndag morgen afgivet sin stemme til landets parlamentsvalg ved et valgsted i landets hovedstad, Budapest.

Det skriver Reuters.

I den forbindelse siger han, at folkets beslutning ved valget skal respekteres, og at han er kommet for at vinde.

Orbán, der har siddet på magten siden 2010, forsøger at blive genvalgt ved søndagens valg.

Han udfordres af Peter Magyar fra centrum-højrepartiet Tisza.

Meningsmålinger over de sidste par uger har vist, at Orbáns parti, Fidesz, halter efter det fremadstormende centrum-højre-parti Tisza med mellem syv og ni procentpoint.

Tisza står i den seneste måling til mellem 38 og 41 procent af stemmerne.

Valgstederne åbner klokken 06.00 og lukker klokken 19.00. Vælgerne skal udpege de repræsentanter, der skal sidde på de 199 pladser i parlamentet.

/ritzau/

Den iranske delegation havde ingen forventninger om at nå frem til en aftale med USA i den første runde af fredsforhandlinger.

Det siger Esmaeil Baqaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, til den iranske tv-station Irib. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi burde naturligvis ikke have forventet at nå frem til en aftale i en enkelt forhandlingsrunde.

- Ingen havde den forventning, siger Esmaeil Baqaei.

Forhandlingerne mellem de to parter blev indledt lørdag i Pakistans hovedstad, Islamabad, med Pakistan som mægler.

Omkring klokken 01.00 natten til søndag dansk tid oplyste Irans regering, at forhandlingerne var overstået, men ville fortsætte senere. Det skete i et opslag på det sociale medie X.

Meldingen fra amerikansk side var noget anderledes mere end to timer senere.

Her afholdt USA's vicepræsident, J.D. Vance, der var forhandlingsleder for den amerikanske delegation, et pressemøde, hvor han sagde, at forhandlingerne var endt uden en aftale.

Vance sagde samtidig, at amerikanerne ville forlade Islamabad.

- Vi kunne ikke nå frem til en situation, hvor iranerne ville acceptere vores betingelser, sagde J.D. Vance.

En kilde siger til Reuters, at også den iranske delegation har forladt Islamabad.

Den store knast var ifølge vicepræsidenten det iranske atomprogram.

USA vil ifølge Vance have en iransk forpligtigelse om ikke at udvikle atomvåben langt ud i fremtiden.

Den iranske delegation var ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Hverken Qalibaf eller Araghchi har udtalt sig efter forhandlingerne.

Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, opfordrer de to lande til fortsat at overholde en våbenhvile på to uger. Våbenhvilen blev indgået natten til onsdag dansk tid.

- Det er afgørende, at parterne fortsat opretholder våbenhvilen, siger Ishaq Dar ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Svendborgmotorvejen er genåbnet i sydgående retning, efter at der var spærret som følge af en trafikulykke.

Det oplyser Vejdirektoratet på det sociale medie X.

- Alle spor er nu farbare efter afkørsel 11 Årslev, og trafikken afvikles uden forsinkelser, lyder det.

Ulykken har kostet en 27-årig mand livet.

Det oplyser Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi, søndag morgen til TV 2 Fyn.

Politiet formoder, at bilen har været involveret i kapkørsel på motorvejen, lyder det.

Den 27-årige mand var passager i bilen. Bilen, som han sad i, blev ført af en 24-årig mand, som ikke umiddelbart kom alvorligt til skade, skriver mediet.

/ritzau/

En bilist er afgået ved døden i, hvad der menes at være en soloulykke i landsbyen Davinde på Fyn.

Det fortalte vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss til Ritzau natten til søndag:

- Det er en bil, der har rullet rundt.

Uheldet fandt sted klokken 21.56 lørdag aften.

Søndag morgen oplyser politikredsen til Fyens Stiftstidende, at den afdøde er en 57-årig mand fra lokalområdet.

Der var også to andre mænd med i bilen. Den ene mand måtte politiet søge efter med hunde, da han forlod ulykkesstedet, skriver avisen.

Personens alder og køn er endnu uvist, ligesom at de pårørende endnu ikke er underrettet.

Ifølge Fyens Stiftstidende fandt ulykken sted på Østagervej i Davinde.

Der bor knap 250 personer i Davinde, der ligger 13 kilometer sydøst for Odense.

/ritzau/

Tidligt søndag morgen lokal tid fortalte USA's vicepræsident, J.D. Vance, at forhandlinger med Iran i Pakistan er forbi.

Den amerikanske delegation rejser hjem uden en aftale med Iran, lød det under et kort pressemøde.

Det var begrænset, hvad vicepræsidenten fortalte de journalister, der stadig var vågne efter klokken 06.30 søndag morgen lokal tid.

Her er, hvad de tre parter har meldt ud.

PAKISTAN:

* Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, har fungeret som mægler.

* En unavngiven kilde fra Pakistan har sagt, at de to parter havde det, der betegnes som humørsvingninger under forhandlingerne.

- Der var humørsvingninger fra de to, siger kilden, og temperaturen gik op og ned under mødet, lyder det.

USA:

* USA havde vicepræsident J.D. Vance i spidsen, og sammen med ham var de særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

* Vance siger, at forhandlingerne varede i 21 timer.

* Ifølge Vance har Iran valgt ikke at acceptere de amerikanske betingelser, heriblandt at Iran ikke må fremstille atomvåben. Det er det vigtigste af USA's krav, siger Vance.

* USA's delegation har sendt et sidste forslag til den iranske delegation. USA har endnu ikke fået et svar.

* Vance talte med USA's præsident, Donald Trump, mindst 12 gange under forhandlingerne, siger han.

* Undervejs talte Vance også med udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth, finansminister Scott Bessent og chef for USA's centralkommando Brad Cooper, siger han.

IRAN:

* I spidsen for den iranske delegation stod den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

* Irans regering skrev omkring klokken 01.00 dansk tid på det sociale medie X, at forhandlingerne varede 14 timer, og at de fortsætter søndag.

* Iranske statsmedier skriver, at USA's krav var urimelige.

* En unavngiven talsperson for Irans udenrigsministerium udtalte kort før klokken 03.00 dansk tid, at flere emner var blevet diskuteret under forhandlingerne.

* Blandt dem var Hormuzstrædet, atomspørgsmålet, krigsskadeserstatning, ophævelse af sanktioner samt en komplet afslutning på krigen mod Iran. Også Mellemøsten generelt blev drøftet, lød det fra talspersonen.

* Senere på morgenen udtalte Esmaeil Baqaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, til det iranske nyhedsbureau Tasnim, at USA og Iran var uenige på to til tre områder.

* Han sagde videre, at forhandlingerne varede mellem 24 og 25 timer - altså mellem 3 og 4 timer længere, end J.D. Vance sagde.

* En unavngiven iransk kilde sagde kort før forhandlingernes begyndelse, at USA havde indvilliget i at frigive indefrosne midler i Qatar og andre udenlandske banker. Det har en unavngiven amerikansk embedsmand afvist.

Kilder: Reuters, AFP, X, CNN, Tasnim.

/ritzau/

Den iranske delegation havde ingen forventninger om at nå frem til en aftale med USA i den første runde af fredsforhandlinger.

Det siger Esmaeil Baqaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, til den iranske tv-station Irib. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi burde naturligvis ikke have forventet at nå frem til en aftale i en enkelt forhandlingsrunde.

- Ingen havde den forventning, siger Esmaeil Baqaei.

Forhandlingerne mellem de to parter blev indledt lørdag i Pakistans hovedstad, Islamabad, med Pakistan som mægler.

Omkring klokken 01.00 natten til søndag dansk tid oplyste Irans regering, at forhandlingerne var overstået, men ville fortsætte senere. Det skete i et opslag på det sociale medie X.

Meldingen fra amerikansk side var noget anderledes mere end to timer senere.

Her afholdt USA's vicepræsident, J.D. Vance, der var forhandlingsleder for den amerikanske delegation, et pressemøde, hvor han sagde, at forhandlingerne var endt uden en aftale.

Vance sagde samtidig, at amerikanerne ville forlade Islamabad.

- Vi kunne ikke nå frem til en situation, hvor iranerne ville acceptere vores betingelser, sagde J.D. Vance.

Den store knast var ifølge vicepræsidenten det iranske atomprogram.

USA vil ifølge Vance have en iransk forpligtigelse om ikke at udvikle atomvåben langt ud i fremtiden.

Den iranske delegation var ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Hverken Qalibaf eller Araghchi har udtalt sig efter forhandlingerne.

Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, opfordrer de to lande til fortsat at overholde en våbenhvile på to uger. Våbenhvilen blev indgået natten til onsdag dansk tid.

- Det er afgørende, at parterne fortsat opretholder våbenhvilen, siger Ishaq Dar ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Primært to partier - nemlig Tisza og Fidesz - kæmper i Ungarn om premierministerposten.

Men et tredje parti kan også komme til at spille en rolle, når det centraleuropæiske land søndag går til et valg, hvor premierminister Viktor Orbán fra Fidesz er mere presset end længe.

Bliv klogere på de partier, der står til at blive størst:

* Tisza:

På blot få år er partiet Tisza blevet en vigtig faktor i ungarsk politik. Partiet spillede ikke nogen større rolle, før den store Orbán-udfordrer Péter Magyar blev en del af det i 2024 - og kort efter formand. Det gjorde han i kølvandet på en benådningsskandale i ungarsk toppolitik.

Partiet har markeret sig særligt på modstand mod korruption, krav om demokratiske reformer og forbedringer af offentlige ydelser, især på sundhedsområdet. Det ønsker en stram migrationspolitik.

Mens Magyar har rødder i det konservative Fidesz, er der stadig en del uvished om Tiszas kurs.

Dets navn er dannet af de ungarske ord for "respekt" - nemlig tisztelet - og "frihed" - szabadság. Tisza er samtidig navnet på en biflod til Donau. Partiet står i de fleste meningsmålinger til at blive størst ved det ungarske valg.

* Fidesz:

Premierminister Viktor Orbáns parti, Fidesz, blev dannet i 1988 som et antikommunistisk parti og havde tidligt i sin historie fokus på at udvikle en markedsøkonomi i Ungarn samt yderligere europæisk integration.

Det har under ledelse af premierminister Viktor Orbán i stigende grad lagt vægt på nationalkonservative idéer, EU-kritik og kritik af liberale værdier. Udviklingen har været særligt tydelig siden 2010, hvor det hyppigt har været på kant med EU, og Orbán har gennemført store ændringer i de ungarske institutioner.

Partiet står i meningsmålinger til at blive næststørst. Fidesz er dannet af ordene "Fiatal Demokraták Szövetsége" - Alliancen af Unge Demokrater.

* Mi Hazank:

Det højreorienterede Mi Hazank - Vores Hjemland - står i nogle målinger til at klare den ungarske spærregrænse på fem procent og komme ind i parlamentet. Det er ifølge Reuters umiddelbart det eneste øvrige parti, som har en chance for at komme ind.

Det er imod EU og migration og er blandt andet vaccinekritisk. Det siger, at det vil bekæmpe korruption og kriminalitet.

Dets leder er 48-årige László Toroczkai, som har sagt, at han hverken ønsker, at Fidesz eller Tisza har "absolut magt". Men ifølge analytikere kan partiet vælge uformelt at støtte en Fidesz-regering uden at indgå i et egentligt samarbejde.

Kilder: Reuters, Britannica, Lex.

/ritzau/

Valgobservatørerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har i senere år kritiseret ungarske valg for at favorisere den ungarske regering.

Flere valg har været præget af ulige vilkår, har OSCE tidligere sagt.

Imens har premierminister Viktor Orbán selv rost landets "meget stærke" demokrati og erklæret, at han går ind for politisk konkurrence.

Her er flere organisationer og analytikeres kritikpunkter:

* Mediekontrol:

Mange uafhængige medier er lukket ned, siden Orbán vendte tilbage til magten i 2010. Flere andre er blevet købt af allierede af premierministeren.

Pressefrihedsorganisationen Journalister Uden Grænser (RSF) anslår, at 80 procent af Ungarns presse kontrolleres af "oligarker" med forbindelse til regeringskoalitionen. Statslige annoncemidler går næsten udelukkende til de medier.

Et studie fra den liberale tænketank Republikon Institute har fundet, at premierminister Viktor Orbán blev fremstillet positivt 95 procent af tiden i hovednyhedsudsendelsen på den offentlige tv-kanal. Imens gjorde det omvendte sig gældende for hans hovedudfordrer, Peter Magyar.

Regeringen har afvist, at den blander sig i mediernes arbejde.

* Adgang til statslige midler:

Orbán beskyldes for at bruge statslige midler i kampen for at blive genvalgt. Imens siger regeringen, at den har pligt til at informere om emner - selv når der er valgkamp.

I tiden op til valget har Orbáns parti brugt flere statslige kontaktdatabaser - blandt andet skattemyndighederne - til at sprede kampagnebudskaber.

Der har også været en skattefinansieret mediekampagne med Ukraine-kritiske holdninger og plakater med Orbáns ansigt, hvor han opfordrer ungarerne til at "stå sammen".

* Fordele i valgsystemet og optegning af valgkredse:

Selv om Orbáns Fidesz skulle tabe med tre-fire procent i den samlede optælling, kan ændringer i valgsystemet, som blev gennemført i 2011, og efterfølgende nyoptegninger af valgkredse ifølge analytikere betyde, at han bevarer et flertal i parlamentet.

Et punkt, der ofte fremhæves, er, at Orbáns regering har givet etniske ungarere, der bor i udlandet - mange af dem i nabolande - ret til statsborgerskab. De kan stemme på partilister per brev. Langt størstedelen af dem støtter Orbán, og mange af dem er glade for den statsborgerskabslov, der blev indført under Orbán i 2010.

Imens skal ungarske emigranter - altså personer, der er udrejst, men stadig står registreret med en ungarsk adresse - møde op ved en officiel ungarsk repræsentation og stemme. Den gruppe ses traditionelt som kritisk over for Orbán.

/ritzau/AFP