USA's forsvarsministerium, Pentagon, overvejer at sende yderligere 10.000 landsoldater til Mellemøsten for at give præsident Donald Trump flere militære muligheder i konflikten med Iran.

Det siger unavngivne embedsmænd i forsvarsministeriet med kendskab til planerne til The Wall Street Journal.

Avisen sætter ikke tal på, hvor mange embedsmænd der har fortalt om planerne.

De 10.000 soldater vil ifølge avisen sandsynligvis omfatte infanteri og pansrede køretøjer.

De bliver føjet til de forvejen 5000 marinesoldater og tusindvis af faldskærmssoldater, der allerede er beordret til regionen.

Det er ifølge The Wall Street Journal uklart, præcis hvor i Mellemøsten soldaterne skal placeres.

Avisen vurderer, at det sandsynligvis vil være inden for rækkevidde af Iran og øen Kharg, der er et afgørende knudepunkt for olieeksport ud for den iranske kyst.

Trump har gentagne gange sagt, at han vil åbne Hormuzstrædet - med eller uden hjælp fra USA's allierede. Iran har reelt lukket strædet, der normalt er en flaskehals for 20 procent af verdens olie.

/ritzau/

Natten til fredag er alle stemmer ved det færøske lagtingsvalg talt op. Resultatet viser, at det konservative parti Fólkaflokkurin bliver størst.

160 kandidater kæmpede om de 33 pladser, der er i Lagtinget.

Læs her, hvordan mandaterne til det færøske parlament fordeler sig:

* Fólkaflokkurin (Folkepartiet): Partiet bliver størst med 26,7 procent af stemmerne - svarende til ni mandater. I 2022 fik partiet 18,9 procent af stemmerne - svarende til seks mandater.

* Sambandsflokkurin (Sambandpartiet): Partiet bliver næststørst med 21,5 procent af stemmerne - svarende til syv mandater. I 2022 fik partiet 20 procent af stemmerne - svarende til syv mandater.

* Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet): Partiet får 18,9 procent af stemmerne - svarende til seks mandater. I 2022 blev partiet størst med 26,6 procent af stemmerne - svarende til ni mandater.

* Tjóðveldi (Republikanerne): Partiet får 17,4 procent af stemmerne - svarende til seks mandater. I 2022 fik partiet 17,7 procent af stemmerne - svarende til seks mandater.

* Framsókn (Fremskridt): Partiet får 6,6 procent af stemmerne - svarende til to mandater. I 2022 fik partiet 7,5 procent af stemmerne - svarende til tre mandater.

* Miðflokkurin (Centerpartiet): Partiet får 5,3 procent af stemmerne - svarende til to mandater. I 2022 fik partiet 6,6 procent af stemmerne - svarende til to mandater.

* Sjálvstýri (Selvstyre): Partiet får 3,6 procent af stemmerne - svarende til ét mandat. I 2022 fik partiet 2,8 procent af stemmerne, hvilket ikke var nok til at få et mandat.

Kilder: Valúrslit og kvf.fo

/ritzau/

Det konservative parti Fólkaflokkurin bliver det største parti ved lagtingsvalget på Færøerne med 26,7 procent af stemmerne.

Det står klart, efter at alle stemmer er blevet talt op natten til fredag.

Dermed får partiet valgt ni mandater ind i Lagtinget, som er det færøske parlament.

Ved sidste valg i 2022 fik Fólkaflokkurin 18,9 procent af stemmerne.

Partiets leder, 29-årige Beinir Johannesen, ventes derfor at blive den politiker, der kommer til at lede de kommende forhandlinger om at danne en regering.

- En stor tak til alle, der i dag har sat deres kryds ved vores parti. Jeg havde ikke turdet håbe på det resultat, siger Beinir Johannesen til det færøske medie kvf.fo.

Det næststørste parti bliver det borgerlige Sambandsflokkurin, som får 21,5 procent af stemmerne.

Det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin, som indtil nu har stået i spidsen for regeringen, er derimod gået tilbage.

Partiet ender med 18,9 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 7,7 procentpoint.

Formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, har siden 2022 været lagmand på Færøerne.

Han er farbror til Beinir Johannesen, som nu har udsigt til at blive ny lagmand.

Javnaðarflokkurin har siden sidste valg dannet flertalsregering sammen med det venstreorienterede parti Tjóðveldi og socialliberale Framsókn.

Ved torsdagens valg går både Tjóðveldi og Framsókn en smule tilbage. Partierne ender med henholdsvis 17,4 procent af stemmerne og 6,6 procent af stemmerne.

Alle syv partier, som var opstillet til valget, er blevet valgt ind.

Det kristne parti Miðflokkurin får 5,3 procent af stemmerne, mens selvstyrepartiet Sjálvstýri får 3,6 procent af stemmerne.

Ved valget i 2022 blev Sjálvstýri ikke valgt ind.

Under den færøske valgkamp har emner som en langtidsholdbar økonomi, et presset boligmarked og stigende indvandring fra andre lande været øverst på dagsordenen.

160 kandidater kæmpede om de 33 pladser, der er i Lagtinget.

For at danne regering skal der være et flertal på 17 mandater.

89,5 procent af de over 39.000 stemmeberettigede færinger stemte ved torsdagens valg.

Valgdeltagelsen var dermed en del højere end ved folketingsvalget i tirsdags, hvor 75,5 procent af færingerne satte deres kryds.

/ritzau/

Det konservative parti Fólkaflokkurin bliver det største parti ved lagtingsvalget på Færøerne med 26,7 procent af stemmerne.

Det står klart, efter at alle stemmer er blevet talt op natten til fredag.

Dermed får partiet valgt ni mandater ind i Lagtinget, som er det færøske parlament.

Ved sidste valg i 2022 fik Fólkaflokkurin 18,9 procent af stemmerne.

Partiets leder, 29-årige Beinir Johannesen, ventes derfor at blive den politiker, der kommer til at lede de kommende forhandlinger om at danne en regering.

- En stor tak til alle, der i dag har sat deres kryds ved vores parti. Jeg havde ikke turdet håbe på det resultat, siger Beinir Johannesen til det færøske medie kvf.fo.

Det næststørste parti bliver det borgerlige Sambandsflokkurin, som får 21,5 procent af stemmerne.

Det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin, som indtil nu har stået i spidsen for regeringen, er derimod gået tilbage.

Partiet ender med 18,9 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 7,7 procentpoint.

Formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, har siden 2022 været lagmand på Færøerne.

Han er farbror til Beinir Johannesen, som nu har udsigt til at blive ny lagmand.

Javnaðarflokkurin har siden sidste valg dannet flertalsregering sammen med det venstreorienterede parti Tjóðveldi og socialliberale Framsókn.

Ved torsdagens valg går både Tjóðveldi og Framsókn en smule tilbage. Partierne ender med henholdsvis 17,4 procent af stemmerne og 6,6 procent af stemmerne.

/ritzau/

Det konservative parti Fólkaflokkurin bliver det største parti ved lagtingsvalget på Færøerne med 26,7 procent af stemmerne.

Det står klart, efter at alle stemmer er blevet talt op natten til fredag.

Ved sidste valg i 2022 fik Fólkaflokkurin 18,9 procent af stemmerne.

Lagtinget er det færøske parlament.

Det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin, som indtil nu har stået i spidsen for regeringen, er derimod gået tilbage.

Partiet ender med 18,9 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 7,7 procentpoint.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil underskrive en præsidentiel ordre om at aflønne sikkerhedspersonale i transportmyndigheden TSA i landets lufthavne.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

Meldingen kommer, efter at forhandlinger i Kongressen er gået i hårdknude, hvilket har ført til personalemangel og kaos i flytrafikken over hele USA.

Ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed, DHS, har 500 lufthavnsmedarbejdere i TSA sagt op, siden statsapparatet i USA lukkede ned den 14. februar. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Striden i Kongressen har fået lufthavnsmedarbejderne til at gå på arbejde uden løn.

- Derfor vil jeg underskrive en ordre, der beordrer ministeren for indenlandsk sikkerhed, Markwayne Mullin, til øjeblikkeligt at betale vores TSA-agenter for at håndtere det demokratiske kaos i lufthavnene, skriver Trump på Truth Social.

Ifølge Reuters er det uklart, hvor lang tid finansieringen vil vare.

Demokrater i Kongressen kræver en ændring af reglerne for ministeriets immigrationsoperationer, efter at betjente i immigrationsmyndigheden ICE skød og dræbte to amerikanske statsborgere i Minneapolis tidligere på året.

Siden mandag har betjente fra ICE været indsat i de amerikanske lufthavne for at hjælpe lufthavnspersonalet. Det var Trump, der indsatte ICE-betjentene i lufthavnene.

DHS fører tilsyn med TSA, hvis ansatte blandt andet står for at scanne bagage og tjekke ID i amerikanske lufthavne.

Over 11 procent af lufthavnsmedarbejderne i TSA - eller 3120 betjente - dukkede ikke op på arbejde onsdag, skriver Reuters.

Langt flere blev dog hjemme fra arbejde i JFK-lufthavnen i New York, i to lufthavne i Houston samt i flere lufthavne i Baltimore, New Orleans og Atlanta. Her undlod 30 procent eller mere at møde op.

Trump har sagt, at han kan indsætte Nationalgarden i lufthavnene, hvis behovet er der.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil underskrive en præsidentiel ordre om at aflønne sikkerhedspersonale i transportmyndigheden TSA i landets lufthavne.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

Meldingen kommer, efter at forhandlinger i Kongressen er gået i hårdknude, hvilket har ført til personalemangel og kaos i flytrafikken over hele USA.

Ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed, DHS, har 500 TSA-agenter sagt op, siden statsapparatet i USA lukkede ned i februar. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Striden i Kongressen har tvunget de ansatte i TSA til at gå på arbejde uden løn.

- Derfor vil jeg underskrive en ordre, der instruerer ministeren for indenlandsk sikkerhed, Markwayne Mullin, til øjeblikkeligt at betale vores TSA-agenter for at håndtere det demokratiske kaos i lufthavnene, skriver Trump på Truth Social.

Ifølge Reuters er det uklart, hvor lang tid finansieringen vil vare.

Demokrater i Kongressen kræver en ændring af reglerne for ministeriets immigrationsoperationer, efter at betjente i immigrationsmyndigheden ICE skød og dræbte to amerikanske statsborgere tidligere på året.

/ritzau/

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, kalder debatten om rent drikkevand i valgkampen for "pjat".

Det sker i et interview med Weekendavisen, som er foretaget før valgdagen tirsdag, men først udgivet torsdag aften.

- Det er jo det rene hysteri. Vi har jo rent drikkevand. Vi har ikke sydeuropæiske tilstande. Men det har jeg ikke haft modet til at sige, siger Vanopslagh til Weekendavisen.

Beskyttelsen af drikkevand rundt i landet endte med at blive et af valgets helt store temaer.

Mette Frederiksen kaldte det endda "valgets tale", at der skal passes på drikkevandet.

Hele den røde blok samt Moderaterne og De Konservative gik til valg på at indføre et nationalt sprøjteforbud over sårbare grundvandsdannende områder.

Modsat har eksempelvis Venstre ment, at udfordringerne skal løses inden for den grønne trepart og ved lokale sprøjteforbud.

Liberal Alliance har i valgkampen også peget på den grønne trepart som stedet, hvor problemet skal løses.

To uger inden valget rangerede Alex Vanopslagh rent drikkevand som den vigtigste prioritet, da han medvirkede i TV 2-programmet "Go' aften Live".

Her blev han bedt om at rangere seks vigtige politiske prioriteringer. Han kunne blandt andet vælge mellem en sænkelse af topskatten og militær oprustning.

- Teknisk set har vi jo rent drikkevand.

- Omvendt hvis man siger, at rent drikkevand ikke er vigtigt, så virker man jo fuldstændig vanvittig, og hvis vi havde en situation i Danmark, hvor man ikke kunne drikke drikkevandet, ville det jo være en klar førsteprioritet, lød det dengang fra partiformanden.

Prioriteringen vakte undren hos De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

- Jeg forstår godt, at Liberal Alliance på den måde har brug for at signalere, at de går op i rent drikkevand. Men det er bare ikke nok at signalere det, man er også nødt til at være villig til at tage de politiske skridt, der skal til, for så rent faktisk at sikre det, har hun sagt til Politiken.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, forlænger pausen for angreb på iranske kraftværker.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie Truth Social torsdag aften dansk tid.

Ifølge Trump har den iranske regering anmodet om en forlængelse af fristen.

Dermed vil USA ikke angribe kraftværkerne frem til mandag 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

- Forhandlingerne (med Iran, red.) er i gang, og på trods af fejlagtige udtalelser om det modsatte fra de såkaldte fake news-medier og andre går de rigtig godt, skriver Trump i opslaget.

Det er anden gang, at Trump sætter angrebene på iranske kraftværker på pause.

Mandag meddelte han ligeledes på Truth Social, at han ville udsætte angrebene på kraftværkerne i fem dage.

Iran har endnu ikke kommenteret den nye melding fra den amerikanske præsident. Iranske talspersoner har hidtil afvist, at der skulle være direkte forhandlinger i gang mellem de to lande.

Natten til onsdag sagde Trump, at iranske embedsmænd gerne vil indgå en aftale om fred, men ikke tør at give udtryk for det af frygt for at blive dræbt.

Det sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP under en årlig middag for republikanske medlemmer af Kongressen.

- De er forresten med i forhandlingerne, og de vil så gerne lave en aftale. Men de tør ikke at sige det, fordi de tænker, at deres egne folk vil slå dem ihjel.

- De er også bange for, at vi slår dem ihjel, sagde præsidenten.

Senere samme dag afviste Iran, at landet skulle være i forhandlinger med USA.

- Er jeres interne konflikts niveau nået til det punkt, hvor I forhandler med jer selv, lød det fra Ebrahim Zolfaghari, der er talsperson for landets primære militære kommando ifølge BBC.

/ritzau/

Valgstederne på Færøerne er lukket, og optællingen af stemmer til lagtingsvalget kan begynde.

Et endeligt resultat ventes ifølge det færøske medie kvf.fo først omkring klokken 23.30 færøsk tid. Færøerne er en time bagud i forhold til Danmark.

De mere end 39.000 stemmeberettigede færøske vælgere har kunnet sætte deres kryds fra klokken 10.00 til 20.00 lokal tid.

Der er 57 valgsteder fordelt på de 18 øer, som udgør Færøerne.

Flere af valgstederne har ifølge kvf.fo haft en høj stemmeprocent.

I Hoyvík - en by nord for hovedstaden Tórshavn - har 90,5 procent af vælgerne afgivet en stemme.

I den lille bygd Tjørnuvík har 92,5 procent af vælgerne stemt.

Ved folketingsvalget tirsdag var der en valgdeltagelse på Færøerne på 75,5 procent.

Stemmerne i Tjørnuvík var allerede talt op omkring et kvarter efter lukning af valgstederne. 40 færinger har stemmeret i bygden.

Her er det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin blevet det største parti med 45,7 procent af stemmerne.

På øen Mykines er det derimod det konservative parti Fólkaflokkurin, der er blevet størst med 54,5 procent af stemmerne.

Ifølge meningsmålinger op til valget står netop Fólkaflokkurin til at blive det største parti med knap 27 procent af stemmerne.

På valgstedet i Færøernes næststørste by, Klaksvík, står den 29-årige partiformand for Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen.

Han tror på, at partiet får et godt valg, siger han til kvf.fo.

- Men den eneste måling, der gælder, er den, der kommer senere i dag, siger Beinir Johannesen til kvf.fo.

For at danne regering på Færøerne skal man have et flertal på mindst 17 ud af de 33 mandater, der sidder i parlamentet.

Ved torsdagens valg stiller 160 kandidater op fra syv forskellige partier.

Under den færøske valgkamp har emner som et presset boligmarked, stigende indvandring fra andre lande og en langtidsholdbar økonomi været øverst på dagsordenen.

Økonomien kan blive udfordret af, at der kommer flere ældre og færre på arbejdsmarkedet.

Det hænger blandt andet sammen med, at flere unge flytter fra øerne, når de når midten af 20'erne. Omkring 40 procent af en ungdomsårgang flytter væk, og cirka hver femte vender ikke tilbage.

Derudover vil en 23 kilometer lang tunnel til øen Suðuroy kunne presse økonomien, hvis den bliver en realitet.

Projektet vil koste omkring fem milliarder kroner. Det svarer til 20 procent af landets bnp.

/ritzau/

Det nyvalgte folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris beskyldes af en kurator for pengemisbrug i et konkursramt familieselskab.

Det skriver mediet Finans.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at "der er grundlag for politimæssig efterforskning" mod Jacob Harris og politikerens kone, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Det oplyser kuratoren i et svar til Finans, hvor han også gør opmærksom på, at han har "en lovbestemt pligt til at underrette politiet".

Kuratoren har også indstillet Jacob Harris og hustruen til konkurskarantæne.

Over for Finans erkender Jacob Harris at have begået fejl i driften af virksomheden. Han "håber ikke", at der er begået ulovligheder.

- Det har i hvert fald ikke været hensigten, lyder det fra Jacob Harris.

Han blev tirsdag valgt ind i Folketinget for Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Partiet fik fire mandater, hvor det ene gik til Jacob Harris i Sjællands Storkreds. Han fik 2307 personlige stemmer.

Familieselskabet gik konkurs i november og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

I en redegørelse, som Finans har fået aktindsigt i, fremgår det, at kuratoren mener, at Jacob Harris og hustruen har haft et "omfattende privatforbrug" med penge fra selskabet.

Det drejer sig blandt andet om et "betydeligt forbrug i udlandet, der formentlig stammer fra private rejser".

Det er også kuratorens vurdering, at der har været tale om en stråmandsvirksomhed, hvor hustruen stod som ejer og direktør uden reelt at drive virksomheden. Det afviser Jacob Harris ligeledes.

Han erkender over for Finans, at der er blevet brugt penge i forbindelse med udlandsrejser, men at det har været "i forbindelse med virksomhedens drift og investeringer".

Ifølge Finans er der indtil videre rejst krav på omkring 1,6 millioner kroner i konkursboet.

Konkursbegæringen blev indgivet af Gældsstyrelsen, som ægteparret ifølge Jacob Harris forsøgte at få en afdragsordning på plads med inden konkursen.

Han siger videre, at ægteparret har haft en statsautoriseret revisor på sagen, og at "han frikender det". Harris vil nu lade det være op til domstolene at vurdere sagen.

I et Facebook-opslag har Jacob Harris også kommenteret sagen.

Her skriver han blandt andet, at "systemet angriber os, når vi beder om friheden og ikke blot gør, som systemet vil".

Jacob Harris beskylder skattevæsenet for, at gælden i selskabet er vokset til 1,6 millioner kroner, fordi de ikke kunne få en afdragsordning på en gæld på 250.000 kroner.

- Det handler om et system, der i stedet for at hjælpe borgere og små virksomheder, presser dem ud, skriver han.

Ritzau har været i kontakt med Jacob Harris, der henviser til sine udtalelser til Finans.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, forlænger pausen for angreb på iranske kraftværker.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie Truth Social torsdag aften dansk tid.

Ifølge Trump har den iranske regering anmodet om en forlængelse af fristen.

Dermed vil USA ikke angribe kraftværkerne frem til mandag 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

- Forhandlingerne (med Iran, red.) er i gang, og på trods af fejlagtige udtalelser om det modsatte fra de såkaldte fake news-medier og andre går de rigtig godt, skriver Trump i opslaget.

Iran har endnu ikke kommenteret den nye melding fra den amerikanske præsident.

Det er anden gang, at Trump sætter angrebene på iranske kraftværker på pause.

Mandag meddelte han ligeledes på Truth Social, at han ville udsætte angrebene på kræftværkerne i fem dage.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, forlænger pausen for angreb på iranske kraftværker.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie Truth Social torsdag aften dansk tid.

Ifølge Trump har den iranske regering anmodet om en forlængelse af fristen.

Dermed vil USA ikke angribe kraftværkerne frem til mandag 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

- Forhandlingerne (med Iran, red.) er i gang, og på trods af fejlagtige udtalelser om det modsatte fra de såkaldte fake news-medier og andre går de rigtig godt, skriver Trump i opslaget.

Iran har endnu ikke kommenteret den nye melding fra den amerikanske præsident.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, forlænger pausen for angreb på iranske kraftværker.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie Truth Social torsdag aften dansk tid.

Ifølge Trump har den iranske regering anmodet om en forlængelse af fristen.

Dermed vil USA ikke angribe kraftværkerne frem til mandag 6. april.

- Forhandlingerne (med Iran, red.) er i gang, og på trods af fejlagtige udtalelser om det modsatte fra de såkaldte fake news-medier og andre går de rigtig godt, skriver Trump i opslaget.

Iran har endnu ikke kommenteret den nye melding fra den amerikanske præsident.

/ritzau/

En alvorlig ulykke spærrer torsdag aften Hillerødmotorvejens forlængelse omkring Allerød Nord.

Det skriver P4 Trafik.

Af trafikmeldingen fremgår det, at vejen er helt spærret.

Nordsjællands Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at tre køretøjer har været involveret i ulykken.

Ifølge politiet er der tale om et frontalt sammenstød.

I nordgående retning skal man ifølge P4 Trafik køre fra ved Kollerødvej. I sydgående retning skal man køre fra ved Roskildevej.

P4 Trafik skriver, at oprydningen kan komme til at tage flere timer.

På Politi Update opfordrer Nordsjællands Politi til, at man respekterer politiets afspærringer, så myndighederne kan få arbejdsro.

Her lyder det klokken 21.11, at afspærringen ventes ophævet om 2-3 timer.

/ritzau/

Valgstederne på Færøerne er lukket, og optællingen af stemmer til lagtingsvalget kan begynde.

Et endeligt resultat ventes ifølge det færøske medie kvf.fo først omkring klokken 23.30 færøsk tid. Færøerne er en time bagud i forhold til Danmark.

De mere end 39.000 stemmeberettigede færøske vælgere har kunnet sætte deres kryds fra klokken 10.00 til 20.00 lokal tid.

Der er 57 valgsteder fordelt på de 18 øer, som udgør Færøerne.

Flere af valgstederne har ifølge kvf.fo haft en høj stemmeprocent.

I Hoyvík - en by nord for hovedstaden Tórshavn - har 90,5 procent af vælgerne afgivet en stemme.

I den lille bygd Tjørnevík har 92,5 procent af vælgerne stemt.

Ved folketingsvalget tirsdag var der en valgdeltagelse på Færøerne på 75,5 procent.

Ifølge meningsmålinger op til valget står det konservative parti Fólkaflokkurin til at blive størst med omkring 26,6 procent af stemmerne.

På valgstedet i Færøernes næststørste by, Klaksvík, står den 29-årige partiformand for Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen.

Han tror på, at partiet får et godt valg, siger han til kvf.fo.

- Men den eneste måling der gælder, er den, der kommer senere i dag, siger Beinir Johannesen til kvf.fo.

/ritzau/