En betjent fra DR-dokumentaren "Forfulgt af politiet" får kritik for "overdreven og uproportional" magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse i Vejle i november 2021.

Det har Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, afgjort, skriver DR torsdag.

Episoden var en del af flere, som blev beskrevet i DR-dokumentaren, der udkom sidste år, som handlede om en syrisk familie fra Vejle, som mente, at de blev chikaneret af bestemte betjente i Sydøstjyllands Politi.

I den pågældende situation har betjenten fra Sydøstjyllands Politi brugt peberspray i ansigtet på en af familiemedlemmerne i forbindelse med en anholdelse.

Politiet brugte peberspray mod to brødre, som blev anholdt. De har begge klaget. DUP har afvist den ene brors klage, mens den anden har fået medhold i, at det var kritisabelt, skriver DR.

Ifølge DUP fik den ene af brødrene peberspray i ansigtet, mens han ikke gjorde modstand mod anholdelsen.

Både Sydøstjyllands Politi og fællestillidsrepræsentant for betjentene i politikredsen siger til DR, at man tager afgørelsen til efterretning.

/ritzau/

Der står et stort X, hvor der ifølge verdens fattige lande burde stå et stort milliardbeløb.

Klimatopmødet COP29 har fået sit første udkast til, hvordan en aftale om et nyt mål for klimafinansiering kan se ud.

Det udgav formandskabet torsdag morgen.

- Der er stadig intet beløb for den samlede klimabistand, lyder det fra John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care og mangeårig observatør af klimatopmøder.

- Der mangler klare delmål for, hvor mange penge der skal gå til henholdsvis grøn omstilling, klimatilpasning og støtte til at håndtere de enorme tab og skader, som klimakatastroferne skaber.

Det afgørende spørgsmål på klimatopmødet er, hvor mange penge de rige lande vil sende til de fattige, så de kan modgå klimaforandringer, de har den mindste andel i at have skabt.

Men det leverer COP29's første udkast intet svar på.

Udkastet har tekststykker, hvor emnet behandles, men det rum, hvor beløbet skal stå, står der nu et X.

Forhandlingerne om at fylde det rum med et konkret milliardbeløb bliver nu intensiveret.

- Det er bekymrende, at teksten endnu ikke har sat et tal på klimafinansieringsmålet. Det tyder på, at de sværeste beslutninger bliver skudt til sidste øjeblik, siger Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.

Organisationen frygter, at vestlige lande vil fylde finansieringsmålet ud med penge fra den private sektor, så de rige stater selv undgår at bidrage yderligere med flere klimapenge.

- Som teksten ser ud nu, er der risiko for, at de rige lande løber fra regningen, siger Katrine Ehnhuus.

For Vesten er rammerne omkring det økonomiske bidrag afgørende.

EU og USA har gjort det klart, at de vil have udvidet kredsen af donorlande, så også nye store økonomier som Kina og Korea skal bidrage til klimafinansieringen.

På dette punkt leverer aftaleudkastet endnu ikke et klart svar.

Det er noteret som frivilligt, hvorvidt de store udviklingsøkonomier vil bidrage.

Deadline for klimatopmødet er officielt fredag, men forhandlingerne om pengehjælpen ventes at trække ud - muligvis i flere dage.

/ritzau/

Der står et stort X, hvor der ifølge verdens fattige lande burde stå et stort milliardbeløb.

Klimatopmødet COP29 har fået sit første udkast til, hvordan en aftale om et nyt mål for klimafinansiering kan se ud.

Det udgav formandskabet her til morgen.

- Der er stadig intet beløb for den samlede klimabistand, lyder det fra John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care og mangeårig observatør af klimatopmøder.

- Der mangler klare delmål for, hvor mange penge der skal gå til henholdsvis grøn omstilling, klimatilpasning og støtte til at håndtere de enorme tab og skader, som klimakatastroferne skaber.

Det afgørende spørgsmål på klimatopmødet er, hvor mange penge de rige lande vil sende til de fattige, så de kan modgå klimaforandringer, de har den mindste andel i at have skabt.

Men det leverer COP29's første udkast intet svar på.

Udkastet har tekststykker, hvor emnet behandles, men det rum, hvor beløbet skal stå, står der nu et X.

Forhandlingerne om at fylde det rum med et konkret milliardbeløb bliver nu intensiveret.

Deadline for klimatopmødet er officielt fredag, men forhandlingerne om pengehjælpen ventes at trække ud - muligvis i flere dage.

/ritzau/

Vejtemperaturerne er torsdag morgen nær frysepunktet. Derfor opfordres bilister til at tage hjemmefra i god tid og køre efter forholdene.

Det oplyser flere af vagtcheferne ved landets politikredse tidligt torsdag morgen.

- Vi opfordrer til, at man kører efter forholdene, kører hjemmefra i god tid, holder afstand og kører tålmodigt, siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Man bør sikre sig, at ruderne er fri for is, inden man kører hjemmefra, og det tager tid, og pludselig får folk travlt. Kør tålmodigt, så folk kommer sikkert frem, tilføjer vagtchefen.

I enkelte politikredse lyder det desuden, at der har været flere mindre uheld som følge af de glatte veje.

- Vi har i vores politikreds haft tre færdselsuheld relateret til glatføre, og vi har lige fået meldinger om et fjerde, siger vagtchef for Nordsjællands Politi Rune Mandrup.

Også andre steder på Sjælland, har der tidligt torsdag morgen været uheld.

- Vi har allerede haft de første to uheld som følge af det glatte føre her til morgen, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bækstrøm klokken lidt over fem torsdag morgen.

Han opfordrer bilister til skifte til vinterdæk, inden man kører hjemmefra.

- Ellers skal man i hvert fald køre i rigtig god tid. Der er meget glat derude, så lad være med at køre for stærkt, siger han.

Ingen af glatføreuheldene har dog været alvorlige, og der har således kun været tale om materiel skade.

I langt de fleste af landets politikredse er der torsdag blevet kørt salt ud på vejene i morgentimerne.

Det gælder blandt andet i Østjylland, Midt- og Vestjylland, Syd- og Sønderjylland, Midt- og Vestsjælland, Københavns Vestegn, Nordsjælland og på Fyn.

- Men der er stadig glat, selv om der er blevet saltet og ryddet flere steder, siger Rune Mandrup.

/ritzau/

USA's justitsministerium har bedt en dommer om at tvinge Alphabet, der står bag Google, til at sælge browseren Chrome.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en dommer i august fandt, at Google, som står for cirka 90 procent af alle søgninger på nettet, har opbygget et ulovligt monopol.

Et salg af internetbrowseren Chrome vil kunne ændre, hvordan amerikanere finder informationer på internettet, mindske Googles omsætning og dermed give konkurrenter mulighed for at blive større.

Ifølge Reuters vil Google også blive reguleret i højere grad ved et salg.

Google har indtil nu foretaget årlige betalinger, blandt andet til Apple, for at sikre, at selskabets søgemaskine er standardindstilling på smartphones og browsere.

Det har bidraget til, at Google har kunnet bevare sin dominerende markedsandel.

Imens siger Google, at selskabet har vundet kampen om brugerne med søgemaskinens kvalitet.

Blandt andet står man over for konkurrence fra Amazon, lyder det, og så kan brugere selv vælge at have en anden søgemaskine som standardindstilling.

Alphabet - Googles moderselskab - er verdens fjerdestørste selskab målt på markedsværdi.

Da der i sidste måned var snak om, at Alphabet kunne blive tvunget til at sælge Chrome, blev det mødt af stærke reaktioner hos giganten. Det lød blandt andet, at forslagene fra USA var "radikale".

Ordren om at sælge Chrome kan blive påvirket af, at Donald Trump til januar overtager præsidentposten.

Han ventes at udskifte det hold, der i øjeblikket står i spidsen for justitsministeriets sager mod techgiganter som eksempelvis Google.

Det nye hold kan vælge at gå videre med sagen, at indgå et forlig med Google eller helt at henlægge sagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den kommende præsident Trump har tidligere kritiseret Google for at nedprioritere konservativt indhold.

Han har dog også sagt, at det er for stor en opgave for den amerikanske administration at stå for at splitte selskabet op.

/ritzau/

USA's justitsministerium har bedt en dommer om at tvinge Alphabet, der står bag Google, til at sælge browseren Chrome.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en dommer i august fandt, at Google, som står for cirka 90 procent af alle søgninger på nettet, har opbygget et ulovligt monopol.

Et salg af internetbrowseren Chrome vil kunne ændre, hvordan amerikanere finder informationer på internettet, mindske Googles omsætning og dermed give konkurrenter mulighed for at blive større.

Ifølge Reuters vil Google også blive reguleret i højere grad ved et salg.

Google har indtil nu foretaget årlige betalinger, blandt andet til Apple, for at sikre, at selskabets søgemaskine er standardindstilling på smartphones og browsere.

Det har bidraget til, at Google har kunnet bevare sin dominerende markedsandel.

Imens siger Google, at selskabet har vundet kampen om brugerne med søgemaskinens kvalitet.

Blandt andet står man over for konkurrence fra Amazon, lyder det, og så kan brugere selv vælge at have en anden søgemaskine som standardindstilling.

Alphabet - Googles moderselskab - er verdens fjerdestørste selskab målt på markedsværdi.

Da der i sidste måned var snak om, at Alphabet kunne blive tvunget til at sælge Chrome, blev det mødt af stærke reaktioner hos giganten. Det lød blandt andet, at forslagene fra USA var "radikale".

/ritzau/

Vejtemperaturerne er torsdag morgen nær frysepunktet. Derfor opfordres bilister til at tage hjemmefra i god tid og køre efter forholdene.

Det oplyser flere af vagtcheferne ved landets politikredse tidligt torsdag morgen.

- Vi opfordrer til, at man kører efter forholdene, kører hjemmefra i god tid, holder afstand og kører tålmodigt, siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Man bør sikre sig, at ruderne er fri for is, inden man kører hjemmefra, og det tager tid, og pludselig får folk travlt. Kør tålmodigt, så folk kommer sikkert frem, tilføjer vagtchefen.

I enkelte politikredse lyder det desuden, at der har været flere mindre uheld som følge af de glatte veje.

Uheldene er blandt andet sket på Fyn, Midt- og Vestsjælland og Nordsjælland.

- Vi har allerede haft de første to uheld som følge af det glatte føre her til morgen, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bækstrøm klokken lidt over fem torsdag morgen.

/ritzau/

En australsk teenager på 19 år har mistet livet efter at have drukket alkohol, der var blevet forgiftet med methanol, i det sydøstasiatiske land Laos.

Det skriver det australske public service-medie ABC News.

Hun menes at være det fjerde offer i sagen.

Også to danske kvinder i 20'erne har mistet livet i Laos.

Ifølge flere internationale medier - herunder ABC News - skyldtes deres død også alkohol, der var blevet forgiftet med methanol.

De danske kvinders død blev tirsdag bekræftet af det danske udenrigsministerium. Årsagen blev dog ikke officielt oplyst.

Det amerikanske udenrigsministerium har senere bekræftet, at også en amerikansk statsborger er død i Laos. Heller ikke her er årsagen dog oplyst.

- Vi kan bekræfte, at en amerikansk statsborger er død i Vang Vieng i Laos, lød meldingen torsdag morgen ifølge ABC News.

Foruden de tre døde menes flere andre også at være blevet forgiftet.

To af dem var to australske teenagere på 19 år. Det er den ene af dem, der torsdag morgen dansk tid er meldt omkommet, skriver ABC News.

Den australske avis The Sydney Morning Herald skriver, at Laos' regering er gået ind i sagen og har krævet en øget indsats fra myndighederne.

Samtidig har politiet intensiveret efterforskningen, efter at det indledningsvist tog relativt let på sagen, skriver The Sydney Morning Herald.

Methanol er også kendt som træsprit og er en form for alkohol.

Væsken bliver nogle gange tilsat ulovligt til alkoholiske væsker, fordi det er billigere end ethanol, som er den alkohol, der typisk findes i spiritus. Methanol er meget giftigt at indtage, og selv små mængder kan være livsfarlige.

Laos grænser op til både Vietnam, Cambodja og Thailand i det sydøstlige Asien. Der er godt 7,5 millioner indbyggere i landet.

/ritzau/

USA's justitsministerium har bedt en dommer om at tvinge Alphabet, der står bag Google, til at sælge browseren Chrome.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en dommer i august fandt, at Google, som står for cirka 90 procent af alle søgninger på nettet, har opbygget et ulovligt monopol.

Et salg af internetbrowseren Chrome vil kunne ændre, hvordan amerikanere finder informationer på internettet, mindske Googles omsætning og dermed give konkurrenter mulighed for at blive større.

Ifølge Reuters vil Google også blive reguleret i højere grad ved et salg.

/ritzau/

En gruppe demokratiske senatorer fik onsdag ikke den fornødne opbakning til tre forskellige forslag, der havde som fælles formål at stoppe USA's våbensalg til Israel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 83-årige, uafhængige senator Bernie Sanders, der stemmer sammen med Demokraterne, har stået i spidsen for initiativet.

Alle de tre forslag, der onsdag blev stemt om, var langt fra at få tilstrækkelig opbakning. Knap 20 af Senatets 100 medlemmer stemte for, mens et overvældende flertal altså stemte imod.

Forslagene handlede hver især om forskellige typer af våben og militært udstyr, som USA i øjeblikket sælger til Israel.

Et af forslagene fik opbakning fra 17 senatorer, et andet fik opbakning fra 18, og et tredje fik opbakning fra 19 senatorer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forslagene beskyldte blandt andet USA for at være "medskyldig" i "grusomheder" i forbindelse med krigen i Mellemøsten.

Samtidig lød det, at USA ikke vil blive taget alvorligt geopolitisk, hvis man blindt fortsætter med at sende hjælp til Israel.

- Der er ikke nogen, der kommer til at tage jer det mindste seriøst, siger Bernie Sanders, der ved valget 5. november sikrede sig yderligere seks år som senator.

- De kommer til at sige: "I bekymrer jer om Kina, I bekymrer jer om Rusland, I bekymrer jer om Iran. Nå, men hvorfor betaler I så for udsultningen af børn i Gaza lige nu", lyder det fra Sanders.

Alle republikanere og en pæn mængde demokrater stemte imod forslagene fra Sanders og co.

Den amerikanske præsident Joe Bidens administration annoncerede i august et salg af amerikanske våben til Israel til en værdi af 20 milliarder dollar.

Biden-administrationen har trofast støttet Israel i den krig, der er udbrudt som følge af den militante gruppe Hamas' angreb 7. oktober sidste år.

/ritzau/

En gruppe demokratiske senatorer fik onsdag ikke den fornødne opbakning til tre forskellige forslag, der havde som fælles formål at stoppe USA's våbensalg til Israel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 83-årige, uafhængige senator Bernie Sanders, der stemmer sammen med Demokraterne, har stået i spidsen for initiativet.

Alle de tre forslag, der onsdag blev stemt om, var langt fra at få tilstrækkelig opbakning. Omkring 20 af Senatets 100 medlemmer stemte for, mens et overvældende flertal altså stemte imod.

Forslagene beskyldte USA for at være "medskyldig" i "grusomheder" i forbindelse med krigen i Mellemøsten.

Samtidig lød det, at USA ikke vil blive taget alvorligt geopolitisk, hvis man blindt fortsætter med at sende hjælp til Israel.

- Der er ikke nogen, der kommer til at tage jer det mindste seriøst, siger Bernie Sanders, der ved valget 5. november sikrede sig yderligere seks år som senator.

- De kommer til at sige: "I bekymrer jer om Kina, I bekymrer jer om Rusland, I bekymrer jer om Iran. Nå, men hvorfor betaler I så for udsultningen af børn i Gaza lige nu", lyder det fra Sanders.

Alle republikanere og en pæn mængde demokrater stemte imod forslagene fra Sanders og co.

Den amerikanske præsident Joe Bidens administration annoncerede i august et salg af amerikanske våben til Israel til en værdi af 20 milliarder dollar.

Biden-administrationen har trofast støttet Israel i den krig, der er udbrudt som følge af den militante gruppe Hamas' angreb 7. oktober sidste år.

/ritzau/

Det Republikanske Parti er tilsyneladende klar til at indføre et forbud, hvis formål er at forhindre partifællen Sarah McBride, der er transkvinde, i at bruge Kongressens kvindetoiletter.

Det skriver flere amerikanske medier - herunder AP og MSNBC.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, meddelte onsdag, at han støtter forslaget.

- Alle toiletfaciliteter, der er beregnet til ét køn, i Kongressens bygninger - eksempelvis toiletter, skifterum og omklædningsrum - er forbeholdt personer med det pågældende biologiske køn, siger Mike Johnson i en udtalelse ifølge MSNB.

Det er Nancy Mace, republikansk medlem af Huset, der har fremsat forslaget.

Mandag lød forslaget, at transkvinder skal forbydes fra at bruge kvindetoiletterne i Kongressen. Hun erkendte åbent, at forslaget netop var målrettet partifællen Sarah McBride.

Onsdag gik Nancy Mace et skridt længere og foreslog, at transkønnede i alle USA's føderale bygninger skal forbydes fra at bruge toiletter, der ikke stemmer overens med deres biologiske køn.

Der er endnu ikke blevet stemt i Repræsentanternes Hus om nogen af de to forslag.

I et opslag på X har Nancy Mace skrevet:

- Biologiske mænd hører ikke hjemme i kvinders private rum. Færdig, slut, punktum.

Transkønnedes rettigheder er et hyppigt diskuteret emne i USA.

Blandt andet er der debat om transkønnedes deltagelse i elitesport og om børn og unges adgang til uddannelse og snak om kønsidentitet.

Både medlemmer af Demokraterne og flere LGBTQ-aktivister har kritiseret Nancy Maces forslag, som de mener er et angreb mod transkønnede.

Den 34-årige republikaner Sarah McBride fra Delaware er den første person, som åbent er transkønnet, der bliver valgt til Kongressen i USA.

McBride har ikke selv haft lyst til at blande sig i debatten om toiletter.

- Jeg er her ikke for at skændes om toiletter. Jeg er her for at kæmpe for folk i Delaware og for at nedbringe omkostninger for familier, lyder det ifølge MSNBC.

/ritzau/

Det Republikanske Parti er tilsyneladende klar til at indføre et forbud, hvis formål er at forhindre partifællen Sarah McBride, der er transkvinde, i at bruge Kongressens kvindetoiletter.

Det skriver flere amerikanske medier - herunder AP og MSNBC.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, meddelte onsdag, at han støtter forslaget.

- Alle toiletfaciliteter, der er beregnet til ét køn, i Kongressens bygninger - eksempelvis toiletter, skifterum og omklædningsrum - er forbeholdt personer med det pågældende biologiske køn, siger Mike Johnson i en udtalelse ifølge MSNB.

Det er Nancy Mace, republikansk medlem af Huset, der har fremsat forslaget.

Mandag lød forslaget, at transkvinder skal forbydes fra at bruge kvindetoiletterne i Kongressen. Hun erkendte åbent, at forslaget netop var målrettet partifællen Sarah McBride.

Onsdag gik Nancy Mace et skridt længere og foreslog, at transkønnede i alle USA's føderale bygninger skal forbydes fra at bruge toiletter, der ikke stemmer overens med deres biologiske køn.

Den 34-årige republikaner Sarah McBride fra Delaware er den første person, som åbent er transkønnet, der bliver valgt til Kongressen i USA.

/ritzau/

Westernfilmen "Rust" fik onsdag premiere, tre år efter at filmfotograf Halyna Hutchins blev skudt og døde under optagelserne.

Premieren fandt sted på en filmfestival i den polske by Torun.

Skuespilleren Alec Baldwin, som er filmens hovedrolleindehaver, var ikke blandt de tilstedeværende ved fremvisningen.

Baldwin har været tiltalt for uagtsomt manddrab som følge af den hændelse, der udspillede sig på filmsettet for godt tre år siden.

Under optagelserne i 2021 pegede han med en pistol, som han ikke troede var ladt. Der blev affyret et skarpt skud, som dræbte filmfotografen Halyna Hutchins og sårede filmens instruktør, Joel Souza.

Sagen mod Baldwin blev frafaldet i juli i år.

Halyna Hutchins' mor var ikke til stede ved premieren onsdag, da hun ikke mener, at retfærdigheden er sket fyldest i sagen.

- Baldwin pådrager mig fortsat smerte, fordi han nægter at undskylde og tage ansvaret for hendes død, sagde moren, Olga Solovej, tirsdag.

Instruktør Joel Souza stod for at præsentere filmen ved festivalen i Polen.

Han fortæller til nyhedsbureauet AFP, at skudepisoden følelsesmæssigt var "enormt ødelæggende", og at det hele føltes som et "vanvittigt stormvejr".

Han har også været i tvivl, om filmen overhovedet skulle vises.

- Der var et tidspunkt, hvor jeg tænkte, at jeg slet ikke havde lyst til at lave film længere, siger instruktøren til AFP.

Onsdagens premiere blev indledt med et minuts stilhed for Hutchins.

Selve filmen handler ved et sammentræf også om en tragisk ulykke.

I filmen forsøger en mand at redde sit 13-årige barnebarn, som står til at blive henrettet for en ulykke, der bliver opfattet som et drab.

/ritzau/

Westernfilmen "Rust" fik onsdag premiere, tre år efter at filmfotograf Halyna Hutchins blev skudt og døde under optagelserne.

Premieren fandt sted på en filmfestival i den polske by Torun.

Skuespilleren Alec Baldwin, som er filmens hovedrolleindehaver, var ikke blandt de tilstedeværende ved fremvisningen.

Baldwin har været tiltalt for uagtsomt manddrab som følge af den hændelse, der udspillede sig på filmsettet for godt tre år siden.

Under optagelserne i 2021 pegede han med en pistol, som han ikke troede var ladt. Der blev affyret et skarpt skud, som dræbte filmfotografen Halyna Hutchins og sårede filmens instruktør, Joel Souza.

Sagen mod Baldwin blev frafaldet i juli i år.

Halyna Hutchins' mor var ikke til stede ved premieren onsdag, da hun ikke mener, at retfærdigheden er sket fyldest i sagen.

- Baldwin pådrager mig fortsat smerte, fordi han nægter at undskylde og tage ansvaret for hendes død, sagde moren, Olga Solovej, tirsdag.

Instruktør Joel Souza stod for at præsentere filmen ved festivalen i Polen.

Han fortæller til nyhedsbureauet AFP, at skudepisoden følelsesmæssigt var "enormt ødelæggende", og at det hele føltes som et "vanvittigt stormvejr".

Han har også været i tvivl, om filmen overhovedet skulle vises.

- Der var et tidspunkt, hvor jeg tænkte, at jeg slet ikke havde lyst til at lave film længere, siger instruktøren til AFP.

Onsdagens premiere blev indledt med et minuts stilhed for Hutchins.

Selve filmen handler ved et sammentræf også om en tragisk ulykke.

I filmen forsøger en mand at redde sit 13-årige barnebarn, som står til at blive henrettet for en ulykke, der bliver opfattet som et drab.

/ritzau/

En vulkan er sent onsdag aften lokal tid gået i udbrud på Reykjanes-halvøen, der ligger i det sydvestlige Island.

Det skriver det islandske medie RUV.

Vulkanudbruddet er det syvende i området siden december sidste år. Det begyndte onsdag klokken 23.14 lokal tid, skriver RUV.

Der er blevet iværksat en evakuering af byen Grindavík, der ligger nær vulkanen. Det vurderes dog ikke, at lava har kurs mod byen.

Einar Sveinn Jónsson, der er chef for brandmyndighederne i Grindavík, fortæller til RUV, at evakueringerne er gået godt. Han tilføjer, at folk i området er vant til udbrud og ved, hvordan de skal forholde sig til det.

Udbruddet er opstået nord for et vandløb, oplyser Benedikt Ófeigsson, talsmand for Islandsk meteorologiske institut. Det skriver nyhedsbureauet NTB. Det er årsagen til, at der ikke flyder lava i retning mod Grindavík.

Benedikt Ófeigsson siger, at udbruddet ikke ser ud til at være lige så stort som det seneste.

Udbruddet er det tiende, siden en række udbrud begyndte i 2021 fra en vulkan, som længe var blevet anset som inaktiv.

Fiskerbyen Grindavík havde tidligere omkring 4000 indbyggere, men er nu blot hjem for nogle få som følge af de gentagne udbrud.

Ifølge politichefen i området, Ulfar Ludviksson, opholdt mellem 50 og 60 mennesker sig onsdag aften i byen. Det skriver RUV.

Meteorologer har vurderet, at Reykjanes-halvøen meget vel kan blive ramt af jævnlige vulkanudbrud de næste mange årtier - måske endda århundreder. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udbruddene ventes dog ikke at have lige så indgribende effekt på samfundet som et udbrud i 2010. Dengang var det den islandske vulkan Eyjafjallajokul, der gik i udbrud og sendte en enorm askesky over himlen.

Skyen førte ifølge Reuters til, at omkring 100.000 flyafgange måtte aflyses eller ændres.

/ritzau/