En SAS-stewardesse pustede positivt i en alkoholtest i sidste uge i Danmark.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

- SAS har nultolerance over for alkohol og stoffer i tjenesten. Vi tager det, der er sket, meget alvorligt, skriver flyselskabets pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i en e-mail til Aftonbladet.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet stewardessen har.

Ifølge Aftonbladet er det anden gang på lidt over en måned, at en SAS-ansat har været under påvirkning af alkohol.

I slutningen af februar testede en stewardesse positivt for alkohol i den svenske lufthavn Arlanda.

Det var efter en stikprøvekontrol, som politiet kan foretage før eller efter en flyvning.

Her understregede Alexandra Lindgren Kaoukji ligeledes den kraftige afstandtagen til alkohol og stoffer.

- Vi har nultolerance over for det, både i hele branchen og hos SAS, sagde hun til Aftonbladet.

Hun tilføjede til det svenske medie, at hun ikke havde nogen kommentarer til, hvilke konsekvenser det havde for den pågældende stewardesse fra februar.

/ritzau/

En 53-årig mand har tirsdag i Retten i Glostrup tilstået, at han var med til at hvidvaske 83 millioner kroner.

Det oplyser Hans Bohn Sørensen, der er senioranklager i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Den 53-årige Thomas Nielsen er blevet idømt tre års fængsel i sagen.

Fordi manden har tilstået, har han fået en lavere straf, end han ellers ville.

- Dommeren lagde vægt på, at der skulle bruges tilståelsesrabat. Dommeren vurderede, at der skulle være cirka ni måneders rabat, siger senioranklageren

I sagen er tre andre varetægtsfængslet, mens en er fængslet in absentia.

Hvidvasken skete gennem flere forskellige firmaer og gennem både danske og litauiske banker.

De penge, der blev hvidvasket, var direkte eller indirekte udbytte fra kriminalitet.

Den 53-årige mand blev anholdt i januar.

Sagen er blevet efterforsket i regi af det nationale såkaldte Al Capone-samarbejde.

Al Capone-samarbejdet er målrettet bandemiljøet organiserede økonomiske kriminalitet og er et tiltag fra den fjerde bandepakke, der blev vedtaget i 2024.

Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Gældsstyrelsen, Skattestyrelsen og NSK indgår i samarbejdet.

Thomas Nielsen modtog dommen.

/ritzau/

En række europæiske udenrigsministre besøger tirsdag Butja nær den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at markere fireårsdagen for byens befrielse efter Ruslands besættelse i marts 2022.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Russiske styrker belejrede byen i cirka en måned. Efter at de trak sig ud af Butja 31. marts 2022, blev der fundet flere hundrede dræbte i byen.

Ofrene er tirsdag formiddag blevet mindet med stearinlys og blomster ved en ceremoni i den centrale del af byen.

Her deltog EU's udenrigschef, Kaja Kallas, sammen med blandt andre Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, og Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani.

Inden besøget skrev Kaja Kallas på det sociale medie X, at Europa vil fortsætte med at hjælpe Ukraine både militært, humanitært og økonomisk.

- Ethvert besøg er en kraftfuld påmindelse om Ukraines mod og modstandskraft. Europa står ved jeres side. Vi vil blive ved med at give jer militær, finansiel, energimæssig og humanitær støtte, skrev Kallas.

Ligene i Butja blev både fundet på gaderne og i flere massegrave.

Nogle af ofrene var bagbundet, så ud til at være blevet skudt på klos hold eller havde tegn på at være blevet mishandlet.

Fundene førte til mistanke om, at der var begået en massakre, og Rusland blev beskyldt for at have begået krigsforbrydelser i Butja.

Blandt andet rejste researchere fra organisationen Human Rights Watch til Butja for at indsamle dokumentation, efter at de russiske styrker havde trukket sig ud af byen.

Organisationen berettede om omfattende beviser for, at der var begået vilkårlige henrettelser og tortur mod civile.

Rusland har afvist anklagerne.

Den europæiske delegations besøg finder sted på et tidspunkt, hvor det diplomatiske arbejde for at nå frem til en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland er gået i stå, og hvor et lån på 90 milliarder euro fra EU til Ukraine bliver blokeret af Ungarn og Slovakiet.

/ritzau/

En SAS-stewardesse pustede positivt i en alkoholtest i sidste uge i Danmark.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

- SAS har nultolerance over for alkohol og stoffer i tjenesten. Vi tager det, der er sket, meget alvorligt, skriver flyselskabets pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i en e-mail til Aftonbladet.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet stewardessen har.

Ifølge Aftonbladet er det anden gang på lidt over en måned, at en SAS-ansat har været under påvirkning af alkohol.

I slutningen af februar testede en stewardesse positivt for alkohol i den svenske lufthavn Arlanda.

Det var efter en stikprøvekontrol, som politiet kan foretage før eller efter en flyvning.

Her understregede Alexandra Lindgren Kaoukji ligeledes den kraftige afstandtagen til alkohol og stoffer.

- Vi har nultolerance over for det, både i hele branchen og hos SAS, sagde hun til Aftonbladet.

/ritzau/

Danmark har tirsdag lidt nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en sag, hvor en ung dansk mand blev ulovligt bæltefikseret i 11 døgn og knap 11 timer i psykiatrien i 2016.

Det fremgår af domstolens hjemmeside.

Alle syv dommere på sagen er enige om, at Danmark har forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.

Danmark skal betale 20.000 euro i godtgørelse til manden. Det svarer til omkring 150.000 kroner.

Det er den længste bæltefiksering, som EMD nogensinde har taget stilling til, oplyser Institut for Menneskerettigheder.

Den længste indtil nu har været sagen "Lavorgna mod Italien" fra 2024, hvor der var tale om otte døgn.

Den danske mand i denne sag lider af skizofreni og blev tvangsindlagt på Svendborg Hospitals psykiatriske afdeling den 3. juni 2016. Dengang var han i begyndelsen af 20'erne.

Samme dag stak han en sygeplejerske med en gaffel i baghovedet og øvre ryg flere gange.

Som følge af overfaldet blev han den eftermiddag bæltefikseret, altså spændt fast til en seng med bælter. Der bruges typisk fem - et om maven, et om hver ankel og et om hvert håndled.

Tvangsindgrebet varede i næsten to uger - indtil den 16. juni klokken 20.18, hvor han blev flyttet til en mere sikker psykiatrisk afdeling.

Hver dag i den periode fik han 30 minutter uden fiksering, hvor han kunne tage bad eller ryge udenfor. Dog stadig med bevogtning.

Den 16. juni blev han flyttet til en retspsykiatrisk afdeling på Middelfart Hospital.

Men manden mente, at fikseringen af ham var ulovlig, og Det Psykiatriske Patientklagenævn gav ham ret i, at det var ulovligt fra den 5. juni klokken 09.30. Altså i 11 dage, 10 timer og 48 minutter.

Det er denne periode, manden efterfølgende har klaget over, og som EMD har givet ham medhold i, var ulovlig.

Ifølge manden selv var han fikseret i længere tid, end hvad der var absolut nødvendigt.

Myndighederne havde i hans optik heller ikke fastslået, om der var en overhængende risiko for, at han ville skade andre, som kunne nødvendiggøre fikseringen af ham.

Retslægerådet har i forbindelse med retssagen udtalt, at den unge mand i perioden udgjorde en risiko for sine omgivelser "på grund af hans meget ustabile, psykotiske tilstand", og at risikoen ikke kunne have været afværget med mindre indgribende foranstaltninger end fikseringen.

Også den danske Højesteret mente, at manden udgjorde en fare. Her blev bæltefikseringen vurderet som værende proportionel og nødvendig, og manden tabte derfor sagen i Højesteret i 2022.

Det har repræsentanter for Danmark henvist til ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er almindeligt med bæltefikseringer blandt voksne i psykiatrien i Danmark.

I 2024 var der 3855, og de varede i gennemsnit omkring 17 timer. Det viser årsrapport for 2024 fra Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien.

Selv om det er den længste bæltefiksering, som EMD har taget stilling til, har sager om bæltefiksering af meget længere varighed været behandlet ved danske domstole.

Eksempelvis vurderede Højesteret i 2021, at en bæltefiksering i ni måneder var i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling.

Der er med mellemrum sager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder sager om artikel 3.

Som eksempel kan nævnes sagen Aggerholm mod Danmark fra 2020, der omhandler, at en mand i 2013 blev udsat for bæltefiksering i 23 timer.

I den sag gik der for lang tid, før det blev vurderet, om manden fortsat var til fare for sig selv eller andre, og Danmark skulle betale 10.000 euro i godtgørelse.

Siden da har Danmark indgået forlig i flere sager, der omhandler bæltefiksering i psykiatrien, og i 2021 indgik en ung mand forlig med Sundhedsministeriet i en sag om 25 timers bæltefiksering.

Det forlig førte til en ændring af psykiatriloven, så der i dag skal skrives journalnotat mindst en gang i timen, når en patient er fikseret.

Manden, der tirsdag har vundet over Danmark, har også en anden sag mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men denne er der ingen afgørelse i endnu.

Den omhandler, at han var låst inde på sit værelse på den topsikrede institution Sikringsafdelingen i tre et halvt år.

Han kom til Sikringen i begyndelsen af 2019, efter at han havde fået et farlighedsdekret.

Sikringsafdelingen huser de mest syge og farlige psykiatriske patienter, som ikke kan sidde på en almindelig retspsykiatrisk afdeling eller i et almindeligt fængsel.

Ritzau forsøger at få en kommentar til dommen fra det relevante ministerium i Danmark.

/ritzau/

En 31-årig mand er tirsdag formiddag afgået ved døden, mens han var i politiets varetægt.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Kort før klokken 08 tirsdag anmodede en ambulance om assistance fra politiet. Ambulancen var på en adresse på Stevns.

Manden var udadreagerende, og derfor så politiet sig nødaget til at bruge håndjern, for at manden kunne få behandling.

Mens manden var i politiets varetægt, fik han hjertestop.

Der blev påbegyndt førstehjælp, men manden afgik ved døden.

Mandens pårørende er underrettet.

Fordi dødsfaldet er sket, mens manden var i politiets varetægt, er sagen overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

/ritzau/

En SAS-stewardesse pustede positivt i en alkoholtest i sidste uge i Danmark.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

- SAS har nultolerance over for alkohol og stoffer i tjenesten. Vi tager det, der er sket, meget alvorligt, skriver flyselskabets pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i en e-mail til Aftonbladet.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet stewardessen har.

Ifølge Aftonbladet er det anden gang på lidt over en måned, at en SAS-ansat har været under påvirkning af alkohol.

I slutningen af februar blev en stewardesse tilbageholdt i den svenske lufthavn Arlanda.

Det var en stikprøvekontrol, som politiet kan foretage før eller efter en flyvning.

/ritzau/

Det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Naaja Nathanielsen fra partiet IA hælder til en rød regering.

Sådan lyder det tirsdag formiddag foran Marienborg, hvor den grønlandske politiker skal mødes med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).

- Vi hælder selvfølgelig rødt.

- Lige nu har jeg også svært ved at se, hvordan konstellationen skal være, hvis det skulle være en blå regering, siger Naaja Nathanielsen.

Hun afløser partifællen Aaja Chemnitz og siger med valget til Folketinget farvel til en ministerpost i den grønlandske regering for råstoffer, erhverv, energi, ligestilling og justitsområdet.

Nathanielsen kommer til regeringsforhandlingerne med et ønske om, at Grønland får mere magt over udenrigspolitikken.

Som det er nu, er det den danske regering, der varetager udenrigspolitiske anliggender på vegne af rigsfællesskabet.

- Vi mener ikke, at vi behøver at have støttehjul på, når vi forhandler med andre lande.

- Og på den måde kan vi stå mere i egen ret, når det gælder Arktis, siger Naaja Nathanielsen.

Spørgsmål: Viser krisen med USA ikke, at det er godt, når Danmark og Grønland står sammen?

- Vi kan sagtens stå sammen og give os mere selvbestemmelse. De to ting er ikke gensidigt udelukkende, siger Naaja Nathanielsen.

Hun har taget sin partiformand, tidligere landsstyreformand Múte B. Egede, med til mødet med Frederiksen.

- Fordi han er min formand, lyder begrundelsen fra Nathanielsen.

Det andet nyvalgte folketingsmedlem fra Grønland er Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq.

Dertil kommer to folketingsmedlemmer fra Færøerne - Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin.

Skaale sagde ved ankomsten til Marienborg, at han peger på Mette Frederiksen.

/ritzau/

En række europæiske udenrigsministre er tirsdag ankommet til Butja nær den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at markere fireårsdagen for byens befrielse efter Ruslands besættelse i marts 2022.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Russiske styrker belejrede byen i cirka en måned. Efter at de trak sig ud af Butja, blev der fundet civile lig i gaderne og flere massegrave.

Ofrene er blevet mindet med en ceremoni i byen, hvor blandt andre EU's udenrigschef, Kaja Kallas, deltog.

Nogle af ofrene i Butja var bagbundet, så ud til at være blevet skudt på klos hold eller havde tegn på at være blevet mishandlet.

Organisationen Human Rights Watch rejste til Butja for at indsamle dokumentation, efter at de russiske styrker havde trukket sig ud af byen.

Organisationen berettede om omfattende beviser for, at der var begået vilkårlige henrettelser og tortur mod civile.

Fundene førte til mistanke om, at der var begået en massakre, og Rusland blev beskyldt for at have begået krigsforbrydelser i Butja.

Rusland har afvist anklagerne.

/ritzau/

EU-landene skal indstille sig på længerevarende forstyrrelser i energimarkederne som følge af krigen i Mellemøsten.

Det skriver EU's energikommissær, Dan Jørgensen, i et brev til medlemslandenes regeringer, som Reuters og mediet Euronews har set.

EU-landene "opfordres til at lave rettidige forberedelser i forventning om en mulig længerevarende forstyrrelse".

Ifølge Euronews opfordrer kommissæren til, at medlemslandene laver planer for at reducere deres forbrug af olie og gas - især i transportsektoren.

Samtidig beder Dan Jørgensen EU-landenes energiministre om lave opgørelser over den aktuelle kapacitet på deres energimarkeder. De skal samtidig komme med forslag til, hvordan efterspørgslen på energi kan begrænses.

Brevet er dateret 30. marts og er sendt, op til at EU's energiministre tirsdag skal holde møde om forstyrrelserne i de globale energimarkeder.

/ritzau/

Danmark har tirsdag lidt nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en sag, hvor en ung dansk mand blev ulovligt bæltefikseret i 11 døgn og knap 11 timer i psykiatrien i 2016.

Det fremgår af domstolens hjemmeside.

Danmark skal betale 20.000 euro i godtgørelse til manden. Det svarer til omkring 150.000 kroner.

Det er den længste bæltefiksering, som EMD nogensinde har taget stilling til, oplyser Institut for Menneskerettigheder.

Den hidtil længste er i sagen "Lavorgna mod Italien" fra 2024, og her var der tale om otte døgn.

Manden, der lider af skizofreni, blev tvangsindlagt i psykiatrien den 3. juni 2016. Dengang var han i begyndelsen af 20'erne.

Samme dag stak han en sygeplejerske med en gaffel i baghovedet og øvre ryg flere gange. Som følge af overfaldet blev han den eftermiddag bæltefikseret, altså spændt fast til en seng med bælter og/eller remme.

Tvangsindgrebet varede i næsten to uger - indtil den 16. juni klokken 20.18, hvor han blev flyttet til en mere sikker psykiatrisk afdeling.

Hver dag i den periode fik han 30 minutter uden fiksering, hvor han kunne tage bad eller ryge udenfor. Dog stadig med bevogtning.

Den 16. juni blev han flyttet til en retspsykiatrisk afdeling.

Men manden mente, at fikseringen af ham var ulovlig, og Det Psykiatriske Patientklagenævn gav ham ret i, at det var ulovligt fra den 5. juni klokken 09.30. Altså i 11 dage, 10 timer og 48 minutter.

Det er denne periode, manden efterfølgende har klaget over.

Mandens argumenter ved EMD har været, at fikseringen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.

Ifølge manden selv var han fikseret i længere tid, end hvad der var absolut nødvendigt.

Myndighederne havde i hans optik heller ikke fastslået, om der var en overhængende risiko for, at han ville skade andre, som kunne nødvendiggøre fikseringen af ham.

Det er almindeligt med bæltefikseringer blandt voksne i psykiatrien i Danmark.

I 2024 var der 3855, og de varede i gennemsnit omkring 17 timer. Det viser årsrapport for 2024 fra Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien.

Selv om det er den længste bæltefiksering, som EMD har taget stilling til, har sager om bæltefiksering af meget længere varighed været behandlet ved danske domstole.

Eksempelvis vurderede Højesteret i 2021, at en bæltefiksering i ni måneder var i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling.

Manden, der tirsdag har vundet over Danmark, har også en anden sag mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men denne er der ingen afgørelse i endnu.

Den omhandler, at han var låst inde på sit værelse på den topsikrede institution Sikringsafdelingen i tre et halvt år.

Han kom til Sikringen i begyndelsen af 2019, efter at han havde fået et farlighedsdekret. Sikringsafdelingen huser landets farligste kriminelle, som ikke kan sidde i et almindeligt fængsel.

Der er med mellemrum sager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder sager om artikel 3, der forbyder tortur og umenneskelig behandling.

Som eksempel kan nævnes sagen Aggerholm mod Danmark fra 2020, der omhandler, at en mand i 2013 blev udsat for bæltefiksering i 23 timer.

I den konkrete sag gik der for lang tid, før det blev vurderet, om manden fortsat var til fare for sig selv eller andre, og Danmark skulle betale manden 10.000 euro i godtgørelse.

Efterfølgende har Danmark indgået forlig i flere sager, der omhandler bæltefiksering i psykiatrien.

/ritzau/

Tirsdag er turen kommet for de fire nordatlantiske mandater til at mødes med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), der forsøger at lægge en regeringskabale efter folketingsvalget.

Det færøskvalgte folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin siger ved ankomsten til Marienborg - statsministerens embedsbolig - at han peger på Mette Frederiksen.

- Jeg peger på hende. Jeg bakker op om hende, lyder det fra Skaale.

Han løfter dog ikke sløret for eventuelle krav til statsministeren for at indgå som støtte for en kommende regering.

- Det tager jeg inde ved bordet, lyder det fra den færøske politiker.

- Jeg har ikke så meget at sige. For tre år siden var jeg nummer 90 (mandat, red.), men jeg er ikke så interessant denne gang, lyder det.

Færøerne har to medlemmer af Folketinget.

Det andet medlem er Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin.

Hun er ikke fysisk til stede ved Marienborg tirsdag, men skal ifølge TV 2 News deltage i et onlinemøde med den fungerende statsminister.

Hun siger til TV 2, at hun blandt andet kommer med ønsket om at forny rigsfællesskabet.

- Der skal være en ny struktur for, hvordan vi er som tre lande i ét rige, ellers kommer det ikke til at holde.

- Det kommer til at være mit klare budskab, siger hun til TV 2 News uden at uddybe det nærmere.

De to grønlandske folketingsmedlemmer - Naaja Nathanielsen fra partiet IA og Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq - skal også mødes med Mette Frederiksen.

De har over for DR på forhånd tilkendegivet et ønske om flere beføjelser på udenrigspolitikken.

Ifølge grundloven og selvstyreloven er det den danske regering, der varetager udenrigspolitiske anliggender på vegne af rigsfællesskabet.

/ritzau/

Danmark har tirsdag lidt nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en sag, hvor en mand blev ulovligt bæltefikseret i 11 døgn og knap 11 timer i psykiatrien i 2016.

Det fremgår af domstolens hjemmeside.

Danmark skal betale 20.000 euro i godtgørelse til manden. Det svarer til omkring 150.000 kroner.

Det er den længste bæltefiksering, som EMD nogensinde har taget stilling til, oplyser Institut for Menneskerettigheder. Den hidtil længste er i sagen "Lavorgna mod Italien" fra 2024, og her var der tale om otte døgn.

Manden, der lider af skizofreni, blev tvangsindlagt i psykiatrien den 3. juni 2016.

Samme dag stak han en sygeplejerske med en gaffel i baghovedet og øvre ryg flere gange, og som følge af overfaldet blev han den eftermiddag bæltefikseret, altså spændt fast til en seng med bælter og/eller remme.

Tvangsindgrebet varede i næsten to uger - indtil den 16. juni klokken 20.18, hvor han blev flyttet til en mere sikker psykiatrisk afdeling. Hver dag i den periode fik han 30 minutter uden fiksering, hvor han kunne tage bad eller ryge udenfor. Dog stadig med bevogtning.

Den 16. juni blev han flyttet til en retspsykiatrisk afdeling.

Men manden mente, at fikseringen af ham var ulovlig, og Det Psykiatriske Patientklagenævn gav ham ret i, at det var ulovligt fra den 5. juni klokken 09.30. Altså i 11 dage, 10 timer og 48 minutter.

Det er denne periode, manden efterfølgende har klaget over.

Mandens argumenter ved EMD har været, at fikseringen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.

Ifølge manden selv var han fikseret i længere tid, end hvad der var absolut nødvendigt.

Myndighederne havde i hans optik heller ikke fastslået, om der var en overhængende risiko for, at han ville skade andre, som kunne nødvendiggøre fikseringen af ham.

Det er almindeligt med bæltefikseringer blandt voksne i psykiatrien i Danmark. I 2024 var der 3855, og de varede i gennemsnit omkring 17 timer. Det viser årsrapport for 2024 fra Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien.

/ritzau/

Det var formentlig et automatvåben, der blev brugt, da der natten til tirsdag blev sendt en skudsalve mod to lejligheder i Kastrup.

Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

I hvert fald en og måske også to håndfulde skud blev affyret, og både i lejligheden i stueetagen og på første sal kan man se skudhuller.

Ingen personer er kommet til skade i skyderiet på Kastruplundgade. Selv om begge lejligheder blev ramt, mener politiet, at stueetagen var det intenderede mål.

- Det er qua, at langt den største del af skuddene sidder i stueetagen, siger Anders Frederiksen.

Måden, skuddene har ramt på, kan indikere, at gerningspersonen ikke har stor erfaring med skydevåben. Det er i hvert fald en hypotese hos politiet tirsdag.

- Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.

Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.

Hvis aftrækkeren blot er holdt inde på automatvåbnet, og gerningspersonen er uerfaren på våbenfronten, kan det ifølge vagtchefen have ført til, at våbnet under skyderiet er begyndt at pege mere og mere opad, så førstesalen er blevet ramt.

Det er dog uvist, hvad der præcis er sket på stedet, og tirsdag formiddag undersøger Københavns Politi fortsat gerningsstedet.

Politiet har foretaget tekniske undersøgelser, talt med folk i området og indsamlet videoovervågning.

Det skal være med til at klarlægge, hvad der er sket og hvorfor.

Ifølge politiet virker nattens angreb målrettet, og der er derfor ingen grund til, at folk i området skal føle sig bange og udsatte.

- Det er ikke vores tanke, at det er nogle helt tilfældige (ofre, red.), men hvorfor der skulle skydes mod lige netop dem lige nu, det skal vi afklare.

- Der er ingen tvivl om, at det er der, man har ønsket at ramme, siger Anders Frederiksen.

Tirsdag formiddag er ingen endnu anholdt i sagen.

Vagtchefen ønsker ikke at sige, om det er politiets formodning, at der står en eller flere personer bag skudangrebet.

/ritzau/

De iranske myndigheder har tirsdag henrettet to mænd, som blev idømt dødsstraf med den begrundelse, at de var medlemmer af en forbudt oppositionsgruppe og havde planer om at omstyrte det iranske styre.

Det rapporterer det iranske retsvæsens nyhedsmedie Mizan Online ifølge nyhedsbureauet AFP.

Konkret blev mændene dømt for at have gjort oprør ved at medvirke til flere terrorhandlinger, at have begået sabotage for at vælte regimet og at være medlemmer af bevægelsen Folkets Mujahedin.

- Babak Alipour og Pouya Ghobadi er tirsdag blevet henrettet ved hængning, efter at de retslige procedurer er blevet afsluttet, og deres straffe er blevet stadfæstet af højesteret, skriver Mizan Online.

Henrettelserne har fundet sted, dagen efter at Iran meddelte, at to andre mænd var blevet dømt til døden.

De skulle også henrettes på grund af deres tilhørsforhold til Folkets Mujahedin og deres påståede planer om at vælte det iranske styre.

Folkets Mujahedin var i opposition til shahen, som havde magten i Iran indtil den islamiske revolution i 1979.

I første omgang støttede bevægelsen derfor revolutionen, men i 1980'erne opstod der uenighed mellem Folkets Mujahedin og det islamiske styres øverste ledelse, og bevægelsen har siden været i eksil.

Folkets Mujahedin er stemplet som en terrororganisation i Iran.

De fire mænd er blevet henrettet, samtidig med at Iran er i krig med Israel og USA, som siden 28. februar dagligt har angrebet iranske mål.

I de sidste to måneder, inden krigen brød ud, var der store folkelige protester mod det iranske styre. Tusindvis blev dræbt af iranske sikkerhedsstyrker, mange blev anholdt, og flere demonstranter er blevet dømt til døden.

Dødsdommene til demonstranterne har så sent som tirsdag fået folk på gaden i den franske hovedstad, Paris, hvor deltagerne i stilhed marcherer gennem byen - nogle med tape med påskriften "ingen henrettelser" for munden.

Det fremgår ikke, om de fire mænd, der senest er blevet henrettet, deltog i protesterne mod styret i Iran i januar og februar.

Ifølge AFP er Iran det land i verden, der henretter næstflest mennesker hvert år. Kun Kina udfører flere henrettelser.

/ritzau/

Efterforskningen af den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein skal filmatiseres med den oscarvindende skuespiller Laura Dern på rollelisten.

Det skriver flere internationale medier, herunder Variety og The Guardian.

Ifølge medierne skal filmatiseringen udmønte sig i en miniserie baseret på bogen "Perversion of Justice: The Jeffrey Epstein Story" af den undersøgende amerikanske journalist Julie K. Brown.

Ifølge Variety står produktionsselskabet Sony Pictures Television bag serien, som beskrives således:

- Med afsæt i Browns erfaring som banebrydende reporter for Miami Herald følger bogen og serien hendes utrættelige, årelange efterforskning, der identificerede 80 ofre, overtalte nøglepersoner til at stå frem og førte til anholdelserne af Epstein og Ghislaine Maxwell.

Jeffrey Epstein og hans partner, Ghislaine Maxwell, organiserede fester og andre arrangementer for eliten i 00'erne.

Den amerikanske finansmand blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger og afsonede 13 måneders fængsel.

I juli 2019 blev han anklaget for smugling, menneskehandel og misbrug af mindreårige. Epstein nåede ikke at komme for en dommer i den sag, da han blev fundet død i sin celle måneden efter.

Ghislaine Maxwell afsoner en dom på 20 års fængsel, som hun fik i 2022 for sin rolle med at rekruttere mindreårige piger for Epstein.

Ud over at medvirke i den kommende serie om efterforskningen af Epstein i rollen som journalisten Julie K. Brown skal Laura Dern også være med til at producere den, lyder det.

Den 59-årige skuespiller fik sit store gennembrud i Jurassic Park-filmene i 90'erne. Hun begyndte allerede karrieren som barneskuespiller. Selv er hun datter af skuespillerne Bruce Dern og Diane Ladd.

De senere år har Laura Dern især udmærket sig i HBO-serien "Big Little Lies". Hun modtog i 2020 en Oscar for sin birolle i skilsmissedramaet "Marriage Story".

Hun var også nomineret til den gyldne statuette i 2015 og tilbage i 1992 for henholdsvis birollen i "Wild" og hovedrollen i "Den vilde rose".

Det oplyses ikke, hvornår serien får premiere - eller hvem der skal spille rollen som Jeffrey Epstein.

/ritzau/