Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har haft en "positiv" samtale med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

Det siger han på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj roser det, han kalder deres parathed til at arbejde på en løsning på krigen i Ukraine.

- Taknemmelig for paratheden til at arbejde så aktivt som muligt allerede i de kommende uger for at give diplomatiet et boost for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine, lyder det.

Den ukrainske præsident er på vej tilbage mod Kyiv efter en tur til London, hvor han mødtes med statslederne fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Her talte de netop om, hvordan man når videre med en løsning på den mere end fire år lange krig.

Alle tre støtter et forslag om, at Zelenskyj mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, i forsøget på at opnå en våbenhvile.

Det var Zelenskyj, der i et åbent brev foreslog, at de to skulle mødes, men efterfølgende lød det fra Putin, at han "indtil videre" ikke ser nogen grund til at imødekomme foreslaget.

- Brevet indeholder nogle ret uforskammede bemærkninger. Var det en måde at skabe rammerne for et møde ansigt til ansigt, eller er det en måde at undgå at mødes ansigt til ansigt? Jeg tror, at det var sidstnævnte, lød det ifølge Reuters fra Putin.

Samtaler om krigen i Ukraine, som Steve Witkoff og Jared Kushner har været involveret i, er gået i stå.

I øjeblikket er deres øjne i stedet rettet mod konflikten i Mellemøsten, skriver Reuters.

Zelenskyj siger ifølge nyhedsbureauet, at han forstår, at en stor del af verdens opmærksomhed fortsat er centreret om Iran, men "at vores fælles mål om fred i Europa er på dagsordenen".

Han siger videre, at han og de amerikanske udsendinge diskuterede udsigterne til samtaler på det kommende G7-topmøde i den franske ferieby Evian.

/ritzau/

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har mandag meddelt, at antallet af ebolarelaterede dødsfald er steget til 101.

Det fremgår af regeringsdata i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Opjusteringen af antallet af dødsfald kommer, efter at yderligere 10 personer, der var testet positiv for sygdommen, har mistet livet.

Samtidig er antallet af bekræftede tilfælde af smitte med ebola steget til 550. Det omfatter de 101 dødsfald.

Søndag viste data fra landet, at antallet af smittetilfælde lå på 515 - heriblandt var der 91 dødsfald.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Det er den sjældne ebola-variant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Udbruddet blev erklæret den 15. maj.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret det for en international sundhedskrise.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Smitten har siden udbruddet spredt sig til provinserne Nord-Kivu og Syd-Kivu, der ligeledes ligger i den østlige del af landet.

Området er ifølge nyhedsbureauet AFP svært at nå frem til på grund af dårligt vedligeholdte veje og truslen fra væbnede grupper, der har gjort regionen usikker.

Det gælder blandt andet M23-bevægelsen, der har støtte fra Rwanda.

Søndag sagde Hadja Lahbib, som er EU-kommissær for krisestyring, under et besøg i Bunia, som er hovedstaden i Ituri, at udbruddet kun har gjort behovet for en våbenhvile i regionen større.

- En våbenhvile var allerede en politisk nødvendighed. Nu er den blevet en sundhedsmæssig nødsituation, sagde hun til journalister ifølge AFP.

EU sagde søndag, at unionen har fløjet 100 ton humanitær hjælp ind i Ituri – epidemiens epicenter – herunder medicin, telte og beskyttelsesudstyr. Det er sket i samarbejde med FN's børnefond, Unicef.

/ritzau/

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har haft en "positiv" samtale med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

Det siger han på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj roser det, han kalder deres parathed til at arbejde på en løsning på krigen i Ukraine.

- Taknemmelig for paratheden til at arbejde så aktivt som muligt allerede i de kommende uger for at give diplomatiet et boost for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine, lyder det.

Den ukrainske præsident er på vej tilbage mod Kyiv efter en tur til London, hvor han mødtes med statslederne fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Her talte de netop om, hvordan man når videre med en løsning på den mere end fire år lange krig.

Alle tre støtter et forslag om, at Zelenskyj mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, i forsøget på at opnå en våbenhvile.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har advaret Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, om, at hvis han genoptog krigen med Iran, kunne han ende med at skulle kæmpe alene.

Det siger han i et interview med mediet Axios, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg sagde: Bibi (Netanyahu, red.), du må hellere være forsigtig, ellers bliver du meget snart overladt til dig selv, har Trump fortalt til Axios.

Israel angreb søndag et område i det sydlige Beirut, hvor den militante Hizbollah-gruppe blandt andet holder til.

Det fik Iran til at rette en række missilangreb mod Israel.

Efter de iranske angreb talte Trump i telefon med Netanyahu.

Før samtalen gav Trump udtryk for, at han ville bede Netanyahu om at lade være med at gengælde de iranske angreb.

Men Israel svarede alligevel igen på de iranske angreb.

Ifølge landets militær har det blandt andet ramt og ødelagt en række forsvarssystemer rundt i Iran.

Militæret hævder også at have ramt et petrokemisk anlæg i det sydvestlige Iran. Anlægget bliver ifølge Israel brugt til at producere ballistiske missiler.

Også Irans Revolutionsgarde hævder at have ramt et petrokemisk anlæg i Israel.

Petrokemi er den del af kemien, der beskæftiger sig med olie, naturgas og produkter fremstillet heraf.

Der har været en aftale om våbenhvile mellem Iran og Israel siden 8. april. I den periode har Iran og USA forhandlet om en aftale, som skal stoppe krigen endegyldigt.

Trump var efter eget udsagn bekymret for, at forhandlingerne med Iran om en aftale risikerede at falde fra hinanden.

Den amerikanske præsident har flere gange i løbet af de seneste uger givet udtryk for, at der var fremskridt i forhandlingerne, og at en aftale kunne være tæt på.

Angrebene søndag og mandag er ifølge nyhedsbureauet AFP de første angreb mellem Israel og Iran under våbenhvilen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har advaret Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, om, at hvis han genoptog krigen med Iran, kunne han ende med at skulle kæmpe alene.

Det siger han i et interview med mediet Axios, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg sagde: Bibi (Netanyahu, red.), du må hellere være forsigtig, ellers bliver du meget snart overladt til dig selv, har Trump fortalt til Axios.

Israel angreb søndag et område i det sydlige Beirut, hvor den militante Hizbollah-gruppe blandt andet holder til.

Det fik Iran til at rette en række missilangreb mod Israel.

Efter de iranske angreb talte Trump i telefon med Netanyahu.

Før samtalen gav Trump udtryk for, at han ville bede Netanyahu om at lade være med at gengælde de iranske angreb.

Trump var efter eget udsagn bekymret for, at forhandlingerne med Iran om en aftale risikerede at falde fra hinanden.

/ritzau/

Politiet har mandag aften modtaget en anmeldelse om, at en eller flere personer har afgivet skud mod en lejlighedsdør i boligkomplekset Bispeparken i København.

Det skriver Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Derfor er politiet massivt til stede på adressen og i området generelt.

Ingen er blevet ramt i forbindelse med skyderiet.

Politiet har ikke yderligere om hændelsen for nu, lyder det lidt efter klokken 21.30.

/ritzau/

Tyskland og Frankrig har droppet et fælles kampflyprojekt.

Det oplyser det franske præsidentkontor i en erklæring mandag, skriver Reuters.

Ifølge kontoret besluttede tyske myndigheder, at det ikke var muligt for de involverede virksomheder at fortsætte med projektet.

Virksomhederne bag projektet til 100 milliarder euro har længe haft uenigheder.

Det skriver The Guardian.

Uenighederne mellem virksomhederne – franske Dassault Aviation og den europæiske luftfartskoncern Airbus, der repræsenterer tyske og spanske interesser – handlede ifølge avisen om ledelse og styring af udviklingsprogrammet.

Den tyske regering oplyser, at Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er blevet enige om at droppe projektet, skriver Le Monde.

- Tyske myndigheder vurderede, at det ikke var muligt at sætte yderligere pres på de involverede virksomheder, lyder det i udtalelsen fra det franske præsidentkontor ifølge Reuters.

- Franske myndigheder vil fortsætte med at opfordre vores virksomheder og væbnede styrker til at udforske måder og veje til at forfølge ambitiøse europæiske projekter, der stemmer overens med vores nationale sikkerhedsinteresser.

Macron lancerede ifølge Le Monde projektet sammen med Merz' forgænger Angela Merkel i 2017.

Meningen med projektet var at udskifte både Frankrigs Rafale-kampfly og Eurofighter-fly brugt af Tyskland og Spanien omkring år 2040.

Le Monde kalder beslutningen om at opgive projektet for "et tilbageslag" for europæiske landes bestræbelser om et tættere samarbejde på forsvarsområdet.

Ligeledes beskriver den franske avis aflysningen som en svækkelse af landenes forsøg på at optræde samlet, når de kæmper med både Rusland og de forværrede relationer til USA.

/ritzau/

Tyskland og Frankrig har droppet et fælles kampflyprojekt.

Det oplyser det franske præsidentkontor i en erklæring mandag, skriver Reuters.

Ifølge kontoret besluttede tyske myndigheder, at det ikke var muligt for de involverede virksomheder at fortsætte med projektet.

Virksomhederne bag projektet har ifølge flere medier længe haft uenigheder, og den tyske regering oplyser, at Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, derfor er blevet enige om at droppe projektet, skriver Le Monde.

- Tyske myndigheder vurderede, at det ikke var muligt at sætte yderligere pres på de involverede virksomheder, lyder det i udtalelsen fra det franske præsidentkontor, skriver Reuters.

- Franske myndigheder vil fortsætte med at opfordre vores virksomheder og væbnede styrker til at udforske måder og veje til at forfølge ambitiøse europæiske projekter, der stemmer overens med vores nationale sikkerhedsinteresser.

Macron lancerede ifølge Le Monde projektet sammen med Merz' forgænger Angela Merkel i 2017.

Meningen med projektet var at udskifte Frankrigs Rafale-kampfly og Eurofighter-fly brugt af Tyskland og Spanien omkring år 2040.

/ritzau/

Apples digitale assistent Siri, der fungerer som en stemmestyret hjælper på blandt andet iPhones, står foran en større overhaling.

Kunstig intelligens kommer fremover til at være fundamentet under Siri-funktionen, der konkret skifter navn til Siri AI.

Den får desuden sin egen integrerede app.

Sådan lyder det fra topledelsen i Apple, der mandag aften dansk tid holder sin årlige udviklerkonference. Den løber af stablen i Apples hovedkvarter i Californien.

- Siri bliver nu en markant mere kapabel assistent, som hjælper dig med at finde det, du har brug for, siger Mike Rockwell, Apples vicedirektør, ved lanceringen ifølge CNBC.

Den kommende Siri-assistent vil kunne genbesøge gamle samtaler, billeder og telefonens kalender. Den vil også være tilgængelig på iPads og MacBooks.

Siri vil blandt andet kunne udarbejde en detaljeret plan, give feedback eller lave kreative brainstorms, lyder det.

Den digitale assistent får fremover "nye og forbedrede stemmer", så Apple-brugerne selv kan bestemme, hvordan Siri skal lyde.

Til en start vil Siri AI ikke være tilgængelig i Europa og Kina på grund af "udfordringer med reguleringer".

Øvrige brugere vil kunne få adgang til ændringerne i løbet af efteråret som en del af en større softwareopdatering, lyder det fra Apple.

Tilbage i 2024 lovede Apples topledelse, at der skulle ske en større modernisering af Siri, der har fungeret som en indbygget virtuel assistent på iPhones og øvrige Apple-enheder.

Siri startes ved, at brugeren siger ordene "hej Siri".

Af øvrige tiltag ved konferencen i Californien er også, at Apple ved hjælp af AI vil hjælpe brugerne med at ændre og rette usikre adgangskoder til diverse hjemmesider.

/ritzau/

Apples digitale assistent Siri, der fungerer som en stemmestyret hjælper på blandt andet iPhones, står foran en større overhaling.

Kunstig intelligens kommer fremover til at være fundamentet under Siri-funktionen, der konkret skifter navn til Siri AI.

Den får desuden sin egen integrerede app.

Sådan lyder det fra topledelsen i Apple, der mandag aften dansk tid holder sin årlige udviklerkonference. Den løber af stablen i Apples hovedkvarter i Californien.

- Siri bliver nu en markant mere kapabel assistent, som hjælper dig med at finde det, du har brug for, siger Mike Rockwell, Apples vicedirektør, ved lanceringen ifølge CNBC.

Den kommende Siri-assistent vil kunne genbesøge gamle samtaler, billeder og telefonens kalender. Den vil også være tilgængelig på iPads og MacBooks.

Siri vil blandt andet kunne udarbejde en detaljeret plan, give feedback eller lave kreative brainstorms, lyder det.

Den digitale assistent får fremover "nye og forbedrede stemmer", så Apple-brugerne selv kan bestemme, hvordan Siri skal lyde.

Tilbage i 2024 lovede Apples topledelse, at der skulle ske en større modernisering af Siri, der har fungeret som en indbygget virtuel assistent på iPhones og øvrige Apple-enheder.

Siri startes ved, at brugeren siger ordene "hej Siri".

Af øvrige tiltag ved konferencen i Californien er også, at Apple ved hjælp af AI vil hjælpe brugerne med at ændre og rette usikre adgangskoder til diverse hjemmesider.

/ritzau/

Apples digitale assistent Siri, der fungerer som en stemmestyret hjælper på blandt andet iPhones, står foran en større overhaling.

Kunstig intelligens kommer fremover til at være fundamentet under Siri-funktionen, der konkret skifter navn til Siri AI.

Den får desuden sin egen integrerede app.

Sådan lyder det fra topledelsen i Apple, der mandag aften dansk tid holder sin årlige udviklerkonference. Den løber af stablen i Apples hovedkvarter i Californien.

- Siri bliver nu en markant mere kapabel assistent, som hjælper dig med at finde det, du har brug for, siger Mike Rockwell, Apples vicedirektør, ved lanceringen ifølge CNBC.

Den kommende Siri-assistent vil kunne genbesøge gamle samtaler, billeder og telefonens kalender. Den vil også være tilgængelig på iPads og MacBooks.

Siri vil blandt andet kunne udarbejde en detaljeret plan, give feedback eller lave kreative brainstorms, lyder det.

Tilbage i 2024 lovede Apples topledelse, at der skulle ske en større modernisering af Siri, der har fungeret som en indbygget virtuel assistent på iPhones og øvrige Apple-enheder.

Siri startes ved, at brugeren siger ordene "hej Siri".

/ritzau/

Kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, bør løslades fra sin varetægtsfængsling.

Det har Oslo tingrett besluttet mandag aften ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Efterfølgende er afgørelsen blevet anket af anklagemyndigheden, der desuden har anmodet om, at anken får opsættende virkning.

Det er blevet imødekommet af domstolen, hvilket betyder, at Marius Borg Høiby forbliver fængslet, indtil der ligger en endelig afgørelse, skriver nyhedsbureauet videre.

Forsvarsadvokat Petar Sekulic siger til mediet VG, at lagmandsretten tidligst behandler ankesagen tirsdag og senest onsdag i denne uge.

Marius Borg Høiby anmodede retten om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen for at bruge tid med sin syge mor.

Mette-Marit er alvorligt syg med lungefibrose. Fredag kom det frem, at hun er sat på en liste over personer, der skal gennemgå lungetransplantation hurtigst muligt.

Under mandagens retsmøde har han beskrevet det som "uudholdeligt" at sidde fængslet, mens moren er syg.

Anklagemyndigheden har imidlertid argumenteret for, at alvorlig sygdom i nærmeste familie normalt ikke har afgørende betydning, når retten skal tage stilling til varetægtsfængsling.

En dommer har mandag konkluderet, at "det vil være uforholdsmæssigt indgribende" for Marius Borg Høiby at forblive varetægtsfængslet, skriver VG.

Tidligere mandag fik Høiby nogle timer fri fra varetægtsfængslingen for at deltage i et informationsmøde med eksperter fra Rikshospitalet i Norge om Mette-Marits sygdom.

Høiby har tidligere anmodet om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen, men uden held.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 3. februar. Det var, dagen før retssagen mod ham startede.

Tiltalepunkterne mod ham dækker blandt andet over fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold, groft brud på narkotikalovgivningen og trusler.

Marius Borg Høiby har nægtet sig skyldig i de mest alvorlige tiltalepunkter.

Der falder dom i sagen mod ham den 15. juni klokken 08.30.

/ritzau/

Kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, bør løslades fra sin varetægtsfængsling.

Det har Oslo tingrett besluttet mandag aften ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Efterfølgende er afgørelsen blevet anket af anklagemyndigheden, der desuden har anmodet om, at anken får opsættende virkning.

Det er blevet imødekommet af domstolen, hvilket betyder, at Marius Borg Høiby forbliver fængslet, indtil der ligger en endelig afgørelse, skriver nyhedsbureauet videre.

Marius Borg Høiby anmodede retten om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen for at bruge tid med sin syge mor.

Mette-Marit er alvorligt syg med lungefibrose. Fredag kom det frem, at hun er sat på en liste over personer, der skal gennemgå lungetransplantation hurtigst muligt.

Under mandagens retsmøde har han beskrevet det som "uudholdeligt" at sidde fængslet, mens moren er syg.

Anklagemyndigheden har imidlertid argumenteret for, at alvorlig sygdom i nærmeste familie normalt ikke har afgørende betydning, når retten skal tage stilling til varetægtsfængsling.

En dommer har mandag konkluderet, at "det vil være uforholdsmæssigt indgribende" for Marius Borg Høiby at forblive varetægtsfængslet, skriver det norske medie VG.

Tidligere mandag fik Høiby nogle timer fri fra varetægtsfængslingen for at deltage i et informationsmøde med eksperter fra Rikshospitalet i Norge om Mette-Marits sygdom.

Høiby har tidligere anmodet om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen, men uden held.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 3. februar. Det var, dagen før retssagen mod ham startede.

Tiltalepunkterne mod ham dækker blandt andet over fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold, groft brud på narkotikalovgivningen og trusler.

Marius Borg Høiby har nægtet sig skyldig i de mest alvorlige tiltalepunkter.

Der falder dom i sagen mod ham den 15. juni klokken 08.30.

/ritzau/

Kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, bør løslades fra sin varetægtsfængsling.

Det har Oslo tingrett besluttet mandag aften ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Efterfølgende er beslutningen blevet anket af anklagemyndigheden, og han forbliver derfor fængslet indtil videre, skriver nyhedsbureauet videre.

Marius Borg Høiby anmodede retten om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen for at bruge tid med sin mor.

Mette-Marit er alvorligt syg med lungefibrose. Fredag kom det frem, at hun er sat på en liste over personer, der skal gennemgå lungetransplantation hurtigst muligt.

Retten har konkluderet, at "det vil være uforholdsmæssigt indgribende" for Marius Borg Høiby at forblive varetægtsfængslet, skriver VG.

Tidligere mandag fik Høiby nogle timer fri fra varetægtsfængslingen for at deltage i et informationsmøde med eksperter fra Rikshospitalet i Norge om Mette-Marits sygdom.

Høiby har tidligere ansøgt om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen, men uden held.

/ritzau/

Kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, løslades fra sin varetægtsfængsling.

Det har Oslo tingrett besluttet mandag aften ifølge NTB.

Marius Borg Høiby anmodede retten om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen for at bruge tid med sin mor.

Anklageren har anket kendelsen, lyder det.

Mette-Marit er alvorligt syg med lungefibrose. Fredag kom det frem, at hun er sat på en liste over personer, der skal gennemgå lungetransplantation hurtigst muligt.

Retten har konkluderet, at "det vil være uforholdsmæssigt indgribende" for Marius Borg Høiby at forblive varetægtsfængslet, skriver VG.

Tidligere mandag fik Høiby nogle timer fri fra varetægtsfængslingen for at deltage i et informationsmøde med eksperter fra Rikshospitalet i Norge om Mette-Marits sygdom.

Høiby har tidligere ansøgt om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen, men uden held.

/ritzau/

Kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, løslades fra sin varetægtsfængsling.

Det har Oslo tingrett besluttet mandag aften ifølge NTB.

Marius Borg Høiby anmodede retten om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen for at bruge tid med sin mor.

Mette-Marit er alvorligt syg med lungefibrose. Fredag kom det frem, at hun er sat på en liste over personer, der skal gennemgå lungetransplantation hurtigst muligt.

/ritzau/