Lasse Frimand fra Socialdemokratiet har ikke længere flertal som borgmester i Aalborg efter 100 års socialdemokratisk styre.

Det oplyser Jes Lunde fra De Radikale til Ritzau.

Kandidaten fra De Radikale har fået et flertal bag sig, der peger på ham som borgmester, oplyser han.

- De borgerlige partier i byrådet foretrækker mig som borgmester, og det vil jeg gerne, hvis jeg kan få en aftale om politik, som jeg kan se mig selv i, siger han.

Partierne i den nye aftale er De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som sammen har 16 mandater mod 15.

Dagen efter valget lød det ellers, at Lasse Frimand Jensen ville fortsætte som borgmester i kommunen. Det sagde han på et pressemøde onsdag.

Jes Lunde skrev efter valgnatten på Facebook, at blå blok havde tilbudt ham borgmesterposten i løbet af natten, men "da det kom til stykket, var de alligevel ikke parat til det".

De Radikale valgte i stedet at stille sig bag S-borgmesteren sammen med Enhedslisten og SF. Men nu er det samarbejde brudt.

- Politik er en grum branche, sådan er det. Det er ikke et smukt forløb, vi har haft. Jeg havde foretrukket, vi havde fået det på plads på valgnatten, siger Jes Lunde om udfaldet.

Adspurgt, om det ikke er en opsigtsvækkende udvikling, svarer han:

- Ja, det er der helt sikkert mange, der vil tænke. Men når der er et flertal, som vil det politiske dokument, som jeg har skrevet, så er det klart, at så siger vi i Radikale Venstre "ja tak" til det.

Han synes, at det er "meget sundt", at det ikke er det samme parti, der sidder på borgmesterposten i 100 år.

Jes Lunde tilføjer dog, at han vil række ud til Socialdemokratiet med henblik på et samarbejde.

- Jeg vil meget gerne have dem med i den her aftale og også give dem indflydelse, siger han.

I december vil der blive afholdt et konstituerende møde, hvor partierne skal blive enige om den endelige aftale. Indtil da kan det ændre sig igen.

Socialdemokratiet blev det største parti i den nordjyske kommune på trods af et fald i opbakningen fra vælgerne.

Partiet fik 32,2 procent af stemmerne.

Det svarer til et fald på 4,7 procentpoint siden valget i 2021 og 16,5 procentpoint sammenlignet med 2017.

De Radikale fik to mandater ved valget mod Socialdemokratiets ti.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er selv fra Aalborg, som har været en socialdemokratisk højborg i mange år.

Det gælder også København, hvor Socialdemokratiet også mistede magten, da SF står til at tage posten som overborgmester efter over 100 års socialdemokratisk styre.

Borgmesterposten i Aalborg står til at blive den anden, som De Radikale sætter sig på efter valget.

På Fanø står Frank Jensen til at blive genvalgt som borgmester.

/ritzau/

I 97 af landets 98 kommuner er borgmesteren foreløbig på plads.

De nyvalgte politikere i Slagelse mangler fortsat at finde en borgmester, efter at SF forlod en konstitueringsaftale, hvor Venstres Knud Vincents stod til at blive borgmester.

Lørdag forlod SF og De Konservative konstitueringsaftalen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dermed er flertallet bag Danmarksdemokraternes Mads Fuglede umiddelbart væk, og borgmesterposten står nu til at gå til Lennart Qvist (K).

Søndag har Lasse Frimand fra Socialdemokratiet ikke længere flertal som borgmester i Aalborg efter 100 års socialdemokratisk styre. I stedet har Jes Lunde fra De Radikale fået et flertal bag sig, der peger på ham som borgmester.

Se her, hvordan borgmesterposterne fordeler sig blandt partierne:

Venstre har 40 borgmesterposter.

Socialdemokratiet har 25.

De Konservative har 21.

SF har 5.

Liberal Alliance har 2.

De Radikale har 2.

Slesvigsk Parti har 1.

Lokallisten Din Stemme har 1.

Forhandlingerne i de enkelte kommuner kan løbe helt frem til det konstituerende møde, som afholdes i perioden 1.-15. december.

De nye kommunalbestyrelser og byråd tiltræder 1. januar 2026.

Søndag mangler kun én kommune at pege på en borgmester:

* Slagelse.

I disse kommuner ser borgmesteren indtil videre ud til at være på plads:

* Albertslund: Lars Gravgaard Hansen (K) - nyvalg.

* Allerød: Clara Rao (V) - nyvalg.

* Assens: Søren Steen Andersen (V) - genvalg.

* Ballerup: Jesper Würtzen (S) - genvalg.

* Billund: Stephanie Storbank (V) - genvalg.

* Bornholm: Frederik Tolstrup (V) - nyvalg.

* Brøndby: Maja Højgaard (S) - tiltrådt i 2024.

* Brønderslev: Michael Klitgaard (V) - genvalg.

* Dragør: Kenneth Gøtterup (K) - genvalg.

* Egedal: Birgitte Neergaard-Kofod (K) - nyvalg.

* Esbjerg: Jesper Frost Rasmussen (V) - genvalg.

* Fanø: Frank Jensen (R) - genvalg.

* Favrskov: Lars Storgaard (K) - genvalg.

* Faxe: Mikkel Dam (LA) - nyvalg.

* Fredensborg: Thomas Lykke Pedersen (S) - genvalg.

* Fredericia: Peder Tind (V) - nyvalg.

* Frederiksberg: Michael Vindfeldt (S) - genvalg.

* Frederikshavn: Jon Andersen (V) - nyvalg.

* Frederikssund: Anne Sofie Uhrskov (V) - nyvalg.

* Furesø: Nicolai Bechfeldt (V) - nyvalg.

* Faaborg-Midtfyn: Anstina Krogh (S) - nyvalg.

* Gentofte: Michael Fenger (K) - genvalg.

* Gladsaxe: Serdal Benli (SF) - nyvalg.

* Glostrup: Kasper Damsgaard (S) - genvalg.

* Greve: Pernille Beckmann (V) - genvalg.

* Gribskov: Trine Egetved (K) - nyvalg.

* Guldborgsund: Simon Hansen (S) - genvalg.

* Haderslev: Mads Skau (V) - genvalg.

* Halsnæs: Steffen Jensen (S) - genvalg.

* Hedensted: Ole Vind (V) - genvalg.

* Helsingør: Benedikte Kiær (K) - genvalg.

* Herlev: Marco Damgaard (S) - genvalg.

* Herning: Dorte West (V) - genvalg.

* Hillerød: Christoffer Lorentzen (K) - nyvalg.

* Hjørring: Søren Smalbro (V) - genvalg.

* Holbæk: Christina Krzyrosiak Hansen (S) - genvalg.

* Holstebro: Kenneth Tønning (V) - nyvalg.

* Horsens: Peter Sørensen (S) - genvalg.

* Hvidovre: Anders Wolf (SF) - genvalg.

* Høje-Taastrup: Michael Ziegler (K) - genvalg.

* Hørsholm: Morten Slotved (K) - genvalg.

* Ikast-Brande: Ib Lauritsen (V) - genvalg.

* Ishøj: Merete Amdisen (S) - genvalg.

* Jammerbugt: Christian Hem (V) - nyvalg.

* Kalundborg: Martin Damm (V) - genvalg.

* Kerteminde: Michael Nielsen (K) - nyvalg.

* Kolding: Jakob Ville (V) - nyvalg.

* København - Sisse Marie Welling (SF) - nyvalg.

* Køge: Ken Kristensen (V) - nyvalg.

* Langeland: Jørgen Nielsen (K) - nyvalg.

* Lejre: Mikael Ralf Larsen (SF) - nyvalg.

* Lemvig: Jens Lønberg (K) - nyvalg.

* Lolland: Marie-Louise Brehm Nielsen (J) - nyvalg.

* Lyngby-Taarbæk: Sofia Osmani (K) - genvalg.

* Læsø: Niels Odgaard (K) - nyvalg.

* Mariagerfjord: Jesper Skov Mikkelsen (V) - nyvalg.

* Middelfart: Anders Møllegård (V) - nyvalg.

* Morsø: Jens Dahlgaard (S) - nyvalg.

* Norddjurs: Kasper Bjerregaard (V) - genvalg.

* Nordfyn: Mette Landtved-Holm (V) - tiltrådt i 2023.

* Nyborg: Kenneth Muhs (V) - genvalg.

* Næstved: Kenneth Sørensen (V) - nyvalg.

* Odder: Lone Jakobi (S) - genvalg.

* Odense: Peter Rahbæk Juel (S) - genvalg.

* Odsherred: Hanne Pigonska (V) - nyvalg.

* Randers: Rosa Lykke Yde (SF) - nyvalg.

* Rebild: Jesper Greth (V) - genvalg.

* Ringkøbing-Skjern: Lennart Qvist (K) - nyvalg.

* Ringsted: Andreas Karlsen (K) - nyvalg.

* Roskilde: Tomas Breddam (S) - genvalg.

* Rudersdal: Ann Sofie Orth (K) - genvalg.

* Rødovre: Britt Jensen (S) - genvalg.

* Samsø: Per Urban (K) - nyvalg.

* Silkeborg: Helle Gade (S) - genvalg.

* Skanderborg: Frands Fischer (S) - genvalg.

* Skive: Alfred Brunsgaard (V) - nyvalg.

* Solrød: Emil Blücher (LA) - genvalg.

* Sorø: Jakob Spliid (V) - nyvalg.

* Stevns: Anette Mortensen (V) - nyvalg.

* Struer: Marianne Bredal (V) - tiltrådt i 2023.

* Svendborg: Bo Hansen (S) - genvalg.

* Syddjurs: Michael Stegger Jensen (S) - genvalg.

* Sønderborg: Erik Lauritzen (S) - genvalg.

* Thisted: Niels Jørgen Pedersen (V) - genvalg.

* Tønder: Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) - genvalg.

* Tårnby: Allan Andersen (S) - genvalg.

* Vallensbæk: Henrik Rasmussen (K) - genvalg.

* Varde: Sarah Andersen (V) - nyvalg.

* Vejen: Christian Lund (V) - nyvalg.

* Vejle: Jens Ejner Christensen (V) - genvalg.

* Vesthimmerland: Per Bach Laursen (V) - genvalg.

* Viborg: Katrine Fuglsang Rohde (V) - nyvalg.

* Vordingborg: Michael Seiding Larsen (V) - nyvalg.

* Ærø: Peter Hansted (S) - nyvalg.

* Aabenraa: Jan Riber (K) - genvalg.

* Aalborg: Jes Lunde (R) - nyvalg.

* Aarhus: Anders Winnerskjold (S) - tiltrådt i 2024.

Kilder: Ritzau, lokalmedier.

/ritzau/

En person er søndag fundet omkommet i en brand mellem Lunderskov og Vejen. Det oplyser politiet til TV Syd.

Umiddelbart ønsker Syd- og Sønderjyllands Politi ifølge TV Syd ikke at oplyse den afdødes køn og alder.

De pårørende er dog blevet underrettet.

Branden opstod i en landejendom på Koldingvej mellem Lunderskov og Vejen.

/ritzau/

Lasse Frimand fra Socialdemokratiet har ikke længere flertal som borgmester i Aalborg efter 100 års socialdemokratisk styre.

Det oplyser Jes Lunde fra De Radikale til Ritzau.

Kandidaten fra De Radikale har fået et flertal bag sig, der peger på ham som borgmester, oplyser han.

- De borgerlige partier i byrådet foretrækker mig som borgmester, og det vil jeg gerne, hvis jeg kan få en aftale om politik, som jeg kan se mig selv i, siger han.

Partierne i den nye aftale er De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som sammen har 16 mandater mod 15.

Dagen efter valget lød det ellers, at Lasse Frimand Jensen ville fortsætte som borgmester i kommunen. Det sagde han på et pressemøde onsdag.

Socialdemokratiet blev det største parti i den nordjyske kommune på trods af et fald i opbakningen fra vælgerne.

Partiet fik 32,2 procent af stemmerne.

Det svarer til et fald på 4,7 procentpoint siden valget i 2021 og 16,5 procentpoint sammenlignet med 2017.

De Radikale fik to mandater ved valget mod Socialdemokratiets ti.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er selv fra Aalborg, som har været en socialdemokratisk højborg i mange år.

Det gælder også København, hvor Socialdemokratiet også mistede magten, da SF står til at tage posten som overborgmester efter over 100 års socialdemokratisk styre.

/ritzau/

Lasse Frimand fra Socialdemokratiet har ikke længere flertal som borgmester i Aalborg efter 100 års socialdemokratisk styre.

Det oplyser Jes Lunde fra De Radikale til Ritzau.

Kandidaten fra De Radikale har fået et flertal bag sig, der peger på ham som borgmester, oplyser han.

- De borgerlige partier i byrådet foretrækker mig som borgmester, og det vil jeg gerne, hvis jeg kan få en aftale om politik, som jeg kan se mig selv i, siger han.

Partierne i den nye aftale er De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som sammen har 16 mandater mod 15.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er selv fra Aalborg, som har været en socialdemokratisk højborg i mange år.

Det gælder også København, hvor Socialdemokratiet også mistede magten, da SF står til at tage posten som overborgmester efter over 100 års socialdemokratisk styre.

/ritzau/

Det amerikanske Departement for Regeringseffektivitet (Doge) er blevet opløst otte måneder før tid.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed bliver der sat et punktum for det nye departement, der symboliserede præsident Donald Trumps storstilede planer om at reducere det amerikanske regeringsapparats størrelse og udgifter.

Det er den føderale regerings HR-direktør, Scott Kupor, der fortæller om det nu opløste departement til nyhedsbureauet.

Rigmanden Elon Musk blev oprindeligt ansigtet på departementet. I januar blev han hyret af den amerikanske præsident til at lede kontoret.

Og han tog fat med store bogstaver. Han optrådte med en motorsav for at illustrere, hvad han var i gang med.

Planen var massefyringer i det offentlige, lød det fra Musk, hvilket efterlod offentligt ansatte rystede tilbage.

Opløsningen af departementet betyder dog ikke, at Trump stopper planerne om nedskæringer.

Det er bare ikke længere en "centraliseret enhed", siger Kupor til Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har den føderale regerings HR-afdeling overtaget flere af Doges arbejdsopgaver. Det viser dokumenter, som Reuters har fået indsigt i.

Mindst to prominente medarbejdere fra departementet er desuden blevet flyttet til et nyt organ oprettet af Trump i august.

Organet, der på dansk kan oversættes til Nationalt Design Studie, ledes af medstifteren af Airbnb Joe Gebbia.

Organets rolle er blandt andet at forbedre regeringens hjemmesider.

Gebbia var sammen med Musk en del af holdet, der oprindeligt blev sat til at lede Doge.

Doge-departementet har i sin levetid reklameret med at have sparet milliarder af dollar med besparelser.

Men det har ikke været muligt for udefrakommende eksperter at efterprøve de påstande, da tallene ikke er blevet offentliggjort.

- Præsident Trump fik et klart mandat til at reducere spild, svindel og misbrug i hele den føderale regering, og han fortsætter aktivt med at levere på den forpligtelse, skriver talsperson for Det Hvide Hus Liz Huston i en mail til Reuters.

/ritzau/

Det amerikanske Departement for Regeringseffektivitet (Doge) er blevet opløst otte måneder før tid.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed bliver der sat et punktum for det nye departement, der symboliserede præsident Donald Trumps storstilede planer om at reducere det amerikanske regeringsapparats størrelse og udgifter.

Det er den føderale regerings HR-direktør, Scott Kupor, der fortæller om det nu opløste departement til nyhedsbureauet.

Rigmanden Elon Musk blev oprindeligt ansigtet på departementet. I januar blev han hyret af den amerikanske præsident til at lede kontoret.

Og han tog fat med store bogstaver. Han optrådte med en motorsav for at illustrere, hvad han var i gang med.

Planen var massefyringer i det offentlige, lød det fra Musk, hvilket efterlod offentligt ansatte rystede tilbage.

Opløsningen af departementet betyder dog ikke, at Trump stopper planerne om nedskæringer.

Det er bare ikke længere en "centraliseret enhed", siger Kupor til Reuters.

/ritzau/

Ikke bare Københavns Politi har i strid med loven nøgenvisiteret borgere. Også Østjyllands Politi er for nylig blevet dømt, skriver Berlingske.

Retten i Aarhus har konkluderet, at det var ulovligt, da betjente beordrede en kvinde til at tage alt tøjet af i forbindelse med en visitation.

Derfor er hun blevet tilkendt erstatning.

I sagen har en betjent oplyst, at det var standardprocedure. Imidlertid skal der være en konkret grund til indgrebet, og det var ifølge retten ikke tilfældet.

Episoden udspillede sig i 2022. Kvinden havde nægtet at oplyse sit navn og cpr-nummer, og derfor havde betjente i Aarhus besluttet at tage kvinden med på stationen.

Politikredsen oplyser til Berlingske, at der ikke har været tilstrækkelig klarhed om reglerne.

I foråret 2024 blev det derfor besluttet at øge betjentenes opmærksomhed på, at visitation ved afklædning kun kan ske efter en konkret vurdering.

Tidligere er Københavns Politi i tre sager blevet dømt for at beordre borgere til nøgenvisitation uden nogen konkret grund.

I september blev en kvinde således af Københavns Byret tilkendt en rekordhøj godtgørelse på 50.000 kroner.

Hun var blevet udsat for flere krænkelser. Dels blev hun ulovligt frihedsberøvet, og dels blev hun med magt tvunget til at afklæde sig tøjet i overværelse af to mandlige betjente. Dette var i strid med menneskerettighedskonventionen, fastslog retten.

Forinden havde Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som tager sig af borgernes klager over politiet, set på sagen.

Men myndigheden fandt ikke grund til at undersøge, om betjentenes adfærd havde været kritisabel, skriver Politiken søndag.

Den manglende reaktion undrer Adam Diderichsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og politiforsker.

- Det er da et problem, at vi har en klagemyndighed, som ikke ser og slår ned på menneskerettighedskrænkelser, siger han til Politiken.

Sagen fra Aarhus er blevet ført af advokat Tobias Stadarfeld Jensen.

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu kommer en tyk streg under, at man som standardpraksis ikke bare må blive underlagt sådan en behandling, når man er i politiets varetægt, siger han til Berlingske.

Tidligere har mediet berettet, at såvel Københavns Politi som Københavns Vestegns Politi har indskærpet eller præciseret reglerne.

/ritzau/

Dødstallet er steget til 34 efter et russisk angreb mod byen Ternopil i det vestlige Ukraine tirsdag.

Det meddeler myndigheder i byen søndag ifølge Reuters.

Dermed er missilangrebet mod Ternopil det hidtil dødeligste angreb mod civile i Ukraine i år.

Det er også et af de voldsomste, der har ramt det vestlige Ukraine, siden Rusland invaderede landet i februar 2022.

Taras Pastukh, der er næstkommanderende i Ternopils militære administration, siger, at eftersøgningen er afsluttet, og 33 dødsofre er identificeret. Blandt dem er seks børn.

Et af ofrene - som menes at være en mand - er endnu ikke identificeret.

Over 90 mennesker blev såret i angrebet.

Lørdag lød det fra præsident Volodymyr Zelenskyj, at der fortsat var seks savnede.

På en video, som Zelenskyj offentliggjorde tidligere på ugen, kan man se, at de øverste etager af bygningen er fuldstændigt ødelagt efter angrebet.

Det meste af etagerne er væk, og murbrokker ligger både indeni og rundt om selve boligblokken.

Det ukrainske militær har tidligere meddelt, at missilet blev affyret fra et russisk bombefly.

Ternopil og det øvrige vestlige Ukraine ligger langt fra frontlinjen i øst og bliver kun sjældent ramt af større angreb.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, er søndag formiddag ankommet til Genève i Schweiz, hvor han skal mødes med repræsentanter for Ukraines regering og flere europæiske lande for at drøfte en amerikansk fredsplan for Ukraine.

Også den særlige udsending Steve Witkoff og hærminister Daniel Driscoll er i Genève. Det siger kilder til Reuters og AFP.

Mens delegationerne samles og møderne indledes, fremlægger Ukraine og dets allierede i Europa et modforslag til det amerikanske fredsforslag.

Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

Det ukrainske og europæiske forslag indebærer blandt andet, at Ukraine får sikkerhedsgarantier fra USA som dem, Nato-landene er omfattet af. Det siger unavngivne kilder til Bloomberg.

Desuden skal indefrosne midler, der tilhører den russiske stat, kunne bruges til Ukraines genopbygning, skriver mediet.

Kilder i EU oplyser ligeledes til Sky News, at man i Europa har udarbejdet et modforslag til det, USA har lagt på bordet.

Repræsentanter for Frankrig, Tyskland og Storbritannien deltager også i søndagens møder i Genève.

Ukraines europæiske allierede har understreget, at der skal lægges mere arbejde i fredsplanen, og at både Ukraine og Europa skal inddrages.

USA's præsident, Donald Trump, har givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under.

Ukraine ønsker flere ændringer i forslaget, der ifølge iagttagere giver Rusland stort set alt, hvad landet kunne ønske sig.

USA har antydet, at der kan forhandles om det omstridte forslag.

Ukraines delegation i Genève er ledet af Zelenskyjs magtfulde stabschef, Andrij Jermak.

Mens repræsentanter for USA og Ukraine søndag formiddag er samlet i Genève, fortsætter kritikken af det amerikanske forslag.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, siger i en udtalelse fra G20-topmødet i Sydafrika, at der er "store mangler" ved planen.

- Vi har brug for amerikansk engagement for at afslutte krigen i Ukraine og stoppe den russiske aggression. Det er positivt, siger Støre ifølge AFP.

- Men planen er utilstrækkelig og har store mangler, som der skal arbejdes på. En af dem er at få Europa med ved bordet og ikke mindst at få Ukraine med ved bordet, siger han.

Et af den norske statsministers kritikpunkter er, at den amerikanske plan lægger op til, at Rusland kan beholde 20 procent af Ukraines territorium. Det omfatter også landområder, som russerne ikke har kontrol over i dag.

- At ændre grænser med magt er uacceptabelt, understreger Jonas Gahr Støre.

Lignende meldinger kom i en fælles udtalelse fra flere lande - herunder også Norge - ved G20-topmødet.

Mens der gøres klar til søndagens møder i Genève, hævder Ruslands forsvarsministerium, at russiske styrker har indtaget yderligere tre landsbyer i det østlige Ukraine.

Ukrainske styrker har kæmpet for at holde skansen ved frontlinjen i øst, hvor russerne er gået frem på det seneste.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, er søndag formiddag ankommet til Genève i Schweiz, hvor han skal mødes med repræsentanter for Ukraines regering og flere europæiske lande for at drøfte en amerikansk fredsplan for Ukraine.

Også den særlige udsending Steve Witkoff og hærminister Daniel Driscoll er i Genève. Det siger kilder til Reuters og AFP.

Ukraines europæiske allierede har understreget, at der skal lægges mere arbejde i fredsplanen, og at både Ukraine og Europa skal inddrages.

USA's præsident, Donald Trump, har givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under.

Ukraine ønsker flere ændringer i forslaget, der ifølge iagttagere giver Rusland stort set alt, hvad landet kunne ønske sig.

USA har antydet, at der kan forhandles om det omstridte forslag.

Ukraines delegation i Genève er ledet af Zelenskyjs magtfulde stabschef, Andrij Jermak.

Mens repræsentanter for USA og Ukraine søndag formiddag er samlet i Genève, fortsætter kritikken af det amerikanske forslag.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, siger i en udtalelse fra G20-topmødet i Sydafrika, at der er "store mangler" ved planen.

- Vi har brug for amerikansk engagement for at afslutte krigen i Ukraine og stoppe den russiske aggression. Det er positivt, siger Støre ifølge AFP.

- Men planen er utilstrækkelig og har store mangler, som der skal arbejdes på. En af dem er at få Europa med ved bordet og ikke mindst at få Ukraine med ved bordet, siger han.

Et af den norske statsministers kritikpunkter er, at den amerikanske plan lægger op til, at Rusland kan beholde 20 procent af Ukraines territorium. Det omfatter også landområder, som russerne ikke har kontrol over i dag.

- At ændre grænser med magt er uacceptabelt, understreger Jonas Gahr Støre.

Lignende meldinger kom i en fælles udtalelse fra flere lande - herunder også Norge - ved G20-topmødet.

Mens der gøres klar til søndagens møder i Genève, hævder Ruslands forsvarsministerium, at russiske styrker har indtaget yderligere tre landsbyer i det østlige Ukraine.

Ukrainske styrker har kæmpet for at holde skansen ved frontlinjen i øst, hvor russerne er gået frem på det seneste.

/ritzau/

Spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theils (S) skuffelse over valget er ifølge loven ikke gyldig grund til at trække sig ifølge kommunalforsker Roger Buch.

Partiet blev tredjestørst i København efter over 100 års dominans, og Pernille Rosenkrantz-Theil frygter at stå i vejen for politiske resultater, fordi valget og konstitueringen kom til at handle meget om hende.

Men det skal først godkendes af Borgerrepræsentationen, hvis man vil trække sig.

- Når man har valgt at stille op til kommunalvalg, fanger bordet. Kun sygdom, andre offentlige hverv eller familieforhold er gyldige grunde - ikke skuffelse over et valgnederlag, siger Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til DR.

Pernille Rosenkrantz-Theil gik efter at blive overborgmester i Københavns Kommune, men det lykkedes ikke, og nu trækker hun sig helt fra politik.

Det sagde hun lørdag til DR blot fire dage efter kommunal- og regionalvalget tirsdag.

Socialdemokratiet gik tilbage over hele landet, mistede flere højborge og tabte magten i København trods over 100 års dominans.

På trods af loven er byrådene i praksis dog ofte mere fleksible og lader kandidater trække sig.

- I praksis lader kommunerne dog som regel kommunalpolitikerne udtræde med meget svage begrundelser, selv om loven er ret klar.

- Derfor burde valgloven ændres - ingen har jo fordel af politikere, som ikke vil være politikere, siger Roger Buch til DR.

Årsagen til, at hun nu trækker sig fra dansk politik, er det "ringe" kommunalvalg, forklarede hun.

- Rigtig meget af det her valg har handlet om mig. Derfor vil jeg også komme til at stå i vejen for, at man kan lande socialdemokratiske resultater på rådhuset efterfølgende, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.

Overborgmesterposten gik til Sisse Marie Welling, efter at partiet konstituerede sig bredt i Borgerrepræsentationen uden om Pernille Rosenkrantz-Theil, som sad alene på valgaftenen.

Det var for hende et tydeligt tegn på, at hendes person risikerer at stå i vejen for politiske resultater.

/ritzau/

Slagelse er den sidste kommune, som mangler at sætte navn på borgmesteren de næste fire år.

Tidligere lød det, at en konstituering ville blive præsenteret klokken 14 søndag, men nu trækker spidskandidat Britt Hunley (S) den udmelding tilbage.

Det skriver hun i en sms til TV2 Øst.

Konstitueringen kom i stand, efter at SF fredag sprang fra aftalen fra valgnatten, som sikrede Knud Vincents (V) fire år mere på posten.

Lørdag lød det ellers, at fem partier var blevet enige om en ny konstitueringsaftale i Slagelse Kommune.

Men det er endnu uvist, hvad der nu sker.

Indtil da kan aftaler blive brudt, hvilket der er tradition for.

I år er det eksempelvis sket i Slagelse, Sorø og Ringkøbing-Skjern, hvor personer er løbet fra aftaler og har valgt at pege på en anden kandidat.

I Slagelse skulle Dansk Folkeparti have undladt at møde op til forhandlinger, erfarer TV 2 Øst fra flere kilder.

- Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti er ikke mødt op. Det er hans beslutning, siger Britta Huntley til TV2 Øst.

Dermed er der ikke et flertal for en rød borgmester, da partierne kun kan samle 13 mandater, hvis Dansk Folkeparti ikke er med.

/ritzau/

Slagelse er den sidste kommune, som mangler at sætte navn på borgmesteren de næste fire år.

Tidligere lød det, at en konstituering ville blive præsenteret klokken 14 søndag, men nu trækker spidskandidat Britt Hunley (S) den udmelding tilbage.

Det skriver hun i en sms til TV2 Øst.

Konstitueringen kom i stand, efter at SF fredag sprang fra aftalen fra valgnatten, som sikrede Knud Vincents (V) fire år mere på posten.

Lørdag lød det ellers, at fem partier var blevet enige om en ny konstitueringsaftale i Slagelse Kommune.

Men det er endnu uvist, hvad der nu sker.

/ritzau/

Israels militær siger søndag, at en Hamas-leder er dræbt i de seneste angreb i Gazastriben.

Ifølge militæret er der tale om Alaa al-Hadidi, som har været chef for Hamas' hovedkontor for produktion.

Han blev dræbt i et angreb lørdag.

Oplysningen er ikke umiddelbart bekræftet af den militante palæstinensiske gruppe.

Lørdag angreb Israel flere mål i Gazastriben. Ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder blev mindst 20 mennesker dræbt.

Begge sider beskylder hinanden for at bryde den skrøbelige våbenhvile, der trådte i kraft i oktober efter to års krig.

Lørdagens israelske angreb er ifølge premierminister Benjamin Netanyahu et svar på, at Hamas ifølge Israel har sendt en bevæbnet mand ind i et område af Gaza, der er kontrolleret af det israelske militær.

Det har Hamas afvist.

Netanyahu sagde videre lørdag, at fem fremtrædende Hamas-medlemmer er dræbt i de seneste israelske angreb.

Heller ikke denne oplysning er umiddelbart bekræftet af Hamas.

/ritzau/Reuters

Rockere og bandekriminelle opkræves 247 millioner kroner for fejl og svig med skattebetalinger.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Opkrævningen er resultatet af en række kontroller udført i 2024 mod rocker- og bandemiljøet.

I kontrollerne blev der fundet fejl og svig i otte ud af ti kontroller.

De afslørede hvidvask og svindel med skatter, moms og afgifter via komplicerede selskabskonstruktioner.

Oprettelse af fiktive virksomheder og stråmænd er også blandt metoderne.

Fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lyder det, at rockere og bandemedlemmer i stigende omfang begår kriminalitet af den økonomiske slags.

- Det skal vi ikke finde os i som samfund, og der skal slås hårdt ned, hver gang det opdages. Det er der også et bredt politisk ønske og forventning om, siger ministeren i meddelelsen.

Siden 2020 har Skattestyrelsen gennemført omkring 6000 kontroller mod rocker- og bandemiljøet. Sidste år blev det alene til 1000 kontroller.

Der er samlet udsendt opkrævninger til medlemmer af miljøet for i alt cirka en milliard kroner siden 2020.

Men myndighederne har problemer med at kradse pengene hjem.

Det fortæller skatteministeren til DR.

- Det er svært at få de her penge i kassen. De her miljøer gør alt, hvad de kan for ikke at betale, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Blandt problemerne er, at mange ikke har et regulært arbejde, så man kan trække pengene fra lønnen.

Men de regler er nu blevet strammet, så man kan tage pengene fra overførselsindkomster som førtidspensionen.

/ritzau/