Midt- og Vestsjællands Politi leder tidligt lørdag morgen efter en 18-årig mand med hunde og en helikopter i et sommerhusområde ved Rørvig.

Manden var fører af en bil, der natten til lørdag kørte galt i området. Han forlod stedet efter ulykken og var iført tyndt tøj, oplyser politikredsen.

- Ham vil vi selvfølgelig gerne have fat på. Vi har været oppe og lede efter ham med nogle hunde, men vi har ikke fundet nogen spor, hvilket vi undrer os over, siger vagtchef Boye Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik omkring klokken 00.30 en anmeldelse om en færdselsulykke på Fyrreåsen i Rørvig.

Fire patruljer er fortsat til stede i området tidligt lørdag morgen, og omkring klokken 05.30 deltager en helikopter også i eftersøgningen, fortæller vagtchefen.

- Bilen er gledet i grøften, og så er han gået derfra, siger Boye Rasmussen og tilføjer, at politiet har fundet den unge mands mobiltelefon i bilen.

Der var to andre personer med i bilen, da den kørte galt. De er ikke kommet til skade.

- Føreren skulle heller ikke være kommet til skade, siger Boye Rasmussen.

Politiet har orienteret den 18-årige mands familie om sagen, oplyser politiet.

/ritzau/

Den tidligere CNN-vært Don Lemon er fredag blevet løsladt, efter at han i de tidlige morgentimer blev anholdt i Los Angeles i Californien i forbindelse med sin dækning af en demonstration i delstaten Minnesota for knap to uger siden.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Anholdelsen af Lemon, der i dag arbejder selvstændigt som journalist, skete på ordre af justitsminister Pam Bondi. Det skrev hun tidligere fredag i et opslag på det sociale medie X.

En anklagejury i delstaten Minnesota har fredag rejst tiltale mod Lemon og en række andre personer, efter at demonstranter 18. januar trængte ind i en kirke i byen Saint Paul, hvor en embedsmand fra immigrationsmyndigheden ICE arbejder som præst.

I kirken råbte demonstranterne "ud med ICE".

Lemon er tiltalt for sammensværgelse og overtrædelse af det første forfatningstillæg, der blandt andet beskytter ytringsfriheden.

Journalisten og hans advokat har tidligere forklaret, at Lemon var med i demonstrationen som journalist og ikke som deltager.

I retten i Los Angeles krævede anklager Alexander Robbins fredag, at der skulle stilles kaution på 100.000 dollar, hvis Lemon skulle løslades. En dommer afgjorde dog, at journalisten kunne løslades uden kaution.

Efter retsmødet i Californien siger Lemon ifølge AP, at han ikke vil lade sig bringe til tavshed.

- Jeg har brugt hele min karriere på at dække nyheder. Jeg kommer ikke til at stoppe nu.

- Faktisk er der ikke noget vigtigere tidspunkt end lige nu, i dette øjeblik, for frie og uafhængige medier, der kaster lys over sandheden og holder magthaverne ansvarlige, siger den 59-årige journalist.

Demonstranter har i den seneste tid raset mod de amerikanske immigrationsmyndigheder oven på drabene på to amerikanske statsborgere - 37-årige Renee Nicole Good og 37-årige Alex Pretti.

Tidligere i januar blev 37-årige Renee Good skudt og dræbt af en ICE-betjent i Minneapolis.

Tre uger senere blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsebetjente i samme by.

/ritzau/

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, har fredag foreslået en ny amnestilov, der dækker hele perioden med politisk vold fra 1999 til i dag.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Udenlandske regeringer har længe hævdet, at anklagerne er pure opspind, og at anholdelserne er ren gidseltagning.

Forslaget til den nye amnestilov kan få betydning for hundredvis af indsatte, der stadig sidder bag tremmer i det sydamerikanske land, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Den lov vil hele sårene efter politiske konflikter, drevet af vold og ekstremisme. Den vil gøre det muligt for os at bringe retfærdigheden tilbage på rette spor, siger Rodríguez i en tale i Venezuelas højesteret fredag.

Den nye lov vil ikke gælde for de personer, der har deltaget i drab, alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller narkotikahandel, siger Rodríguez ifølge Reuters.

Hun vil også lukke det berygtede fængsel El Helicoide i Venezuelas hovedstad, Caracas, hvor politiske fanger ifølge menneskerettighedsgrupper er blevet tortureret af den tidligere præsident Nicolás Maduros efterretningstjenester.

Fængslet skal i stedet omdannes til et sports-, kultur- og handelscenter, siger Rodríguez.

Den venstreorienterede leder Hugo Chávez overtog præsidentposten i Venezuela i 1999, og han blev efter sin død efterfulgt af Maduro i 2013.

Maduro blev afsat den 3. januar, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA. Her afventer de en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har nægtet sig skyldig.

Delcy Rodríguez, som var Maduros vicepræsident, har de seneste fire uger hurtigt gennemført en række reformer, der falder i god jord i USA.

Hun har blandt andet været med til at gennemføre en ny lov, der afslutter årtiers stram statslig kontrol med Venezuelas kæmpe oliereserver og åbner op for private investeringer.

USA's præsident, Donald Trump, har støttet Rodríguez på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oppositionsleder og modtager af Nobels fredspris, Maria Corina Machado, mener, at den nye amnestilov er bragt til torvs efter pres fra Trump-administrationen.

/ritzau/AFP

De føderale betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i USA har fået udvidet deres beføjelser til at anholde personer uden en dommerkendelse.

Det viser et internt ICE-notat, som den amerikanske avis The New York Times har set.

Ændringen betyder ifølge mediet, at ICE-betjente med lavere rang får mulighed for at gennemføre razziaer og samle personer op, som de mistænker for at være udokumenterede indvandrere i stedet for målrettede operationer, hvor de med en retskendelse i hånden går efter at anholde en bestemt person.

Det interne notat gælder alle ICE-betjente i USA og er underskrevet af Todd M. Lyons, som er fungerende direktør for immigrationsmyndigheden, skriver avisen.

Notatet tager udgangspunkt i en føderal lov, der giver betjente beføjelser til at foretage anholdelser uden dommerkendelse af personer, de mener er udokumenterede indvandrere, hvis de "er tilbøjelige til at undslippe", før en arrestordre er blevet udstedt.

The New York Times har delt indholdet af det nye notat med flere tidligere højtstående embedsmænd i ICE fra den tidligere præsident Joe Bidens administration.

Claire Trickler-McNulty, der er tidligere seniorrådgiver i ICE, kalder den nye definition for "en ekstremt bred fortolkning af begrebet 'undslippe'".

- Den ville i praksis omfatte stort set enhver, de ønsker at anholde uden en kendelse, hvilket gør selve præmissen om nogensinde at indhente en kendelse meningsløs, siger hun til The New York Times.

Det nye notat kommer kort tid efter, at USA' præsident, Donald Trump, har sagt, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis i delstaten Minnesota.

To amerikanske statsborgere er i januar blevet dræbt i byen af føderale betjente, hvilket har udløst voldsomme demonstrationer.

Det var en ICE-betjent, der tidligere på måneden skød og dræbte den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

Da den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti blev dræbt i sidste weekend på gaden i Minneapolis, var det af skud, der blev affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Både grænsepolitiet og ICE deltager i Minneapolis i "Operation Metro Surge", som det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed indledte ved årsskiftet.

Det er et led i en fælles indsats mellem det føderale grænsepoliti (CBP) og ICE om at gennemføre Donald Trumps omfattende deportationsplaner.

/ritzau/

USA's handelsminister, Howard Lutnick, besøgte tilsyneladende den nu afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins ø til en frokost i 2012.

Det fremgår af nye Epstein-dokumenter, som fredag eftermiddag blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Det skriver flere medier, heriblandt The Guardian og nyhedsbureauet AP.

Blandt dokumenterne er en række emails til og fra Lutnick.

Den 20. november 2012 sendte Epsteins mangeårige assistent en email til Lutnick.

- Jeffrey Epstein forstår, at du vil være i St. Thomas (ø i Det Caribiske Hav, red.) i løbet af ferien, skriver assistenten.

- Jeffrey har bedt mig om at give dig nogle telefonnumre, så I to muligvis kan mødes, fremgår det ifølge The Guardian videre af emailen.

Knap en måned efter sendte Lutnick en email til en person, der i dokumenterne omtales ved navnet Jeff.

Her skriver den nuværende handelsminister, at han, hans hustru og børn, nogle venner og deres børn, var på besøg i Caribien, hvor de befandt sig på Lutnicks båd.

- Vi ankommer til St. Thomas tidligt lørdag eftermiddag og planlægger at tage til St. Bart's/Anguilla på et tidspunkt mandag, skriver Lutnick og tilføjer:

- Hvor befinder du dig (hvad er den nøjagtige placering for min kaptajn?). Passer søndag aften til middag?

En person, hvis navn er censureret, svarede:

- Nedenfor fra Jeffrey: Kommer du lørdag eller søndag til frokost? Little St. James (Epsteins ø, red.) på kortet, bag Christmas Cove.

De nyligt offentliggjorte dokumenter indikerer, at mødet mellem de to faktisk fandt sted. 24. december samme år sendte Epstein nemlig en email til sin assistent, hvor der i emnelinjen står:

- Videresend venligst til Howard Lutnick.

I emailen står følgende:

- Godt at se dig. Læs afsnit to, tre.

Assistenten svarer:

- Det skal jeg nok!, hvorefter beskeden blev videresendt til Lutnick.

En tidsplan, der også blev offentliggjort fredag, viser ifølge AP, at Epstein og Lutnick angiveligt også mødtes i 2011 for at drikke cocktails.

Den nuværende amerikanske handelsminister har tidligere forsøgt at tage afstand til Epstein.

I et interview sidste år sagde han ifølge AP således, at han havde afbrudt forbindelse til finansmanden for årtier siden, ligesom han kaldte ham for ækel.

Avisen The New York Times spurgte fredag over en telefonforbindelse handelsministeren til det formodede besøg hos Epstein i 2012.

Lutnick afviste at kommentere sagen med argument om, at han ikke havde set de nyligt offentliggjorte dokumenter.

- Jeg har ikke tilbragt nogen tid sammen med ham, sagde Lutnick ifølge avisen, inden han afsluttede opkaldet.

Epstein-sagen har udviklet sig til en politisk hovedpine for USA's præsident, Donald Trump, der var venner med Epstein i 1990'erne og 2000'erne.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

/ritzau/

USA's handelsminister, Howard Lutnick, besøgte tilsyneladende den nu afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins ø til en frokost i 2012.

Det fremgår af nye Epstein-dokumenter, som fredag eftermiddag blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Det skriver flere medier, heriblandt The Guardian og nyhedsbureauet AP.

Blandt dokumenterne er en række emails til og fra Lutnick.

Den 20. november 2012 sendte Epsteins mangeårige assistent en email til Lutnick.

- Jeffrey Epstein forstår, at du vil være i St. Thomas (ø i Det Caribiske Hav, red.) i løbet af ferien, skriver assistenten.

- Jeffrey har bedt mig om at give dig nogle telefonnumre, så I to muligvis kan mødes, fremgår det ifølge The Guardian videre af emailen.

Knap en måned efter sendte Lutnick en email til en person, der i dokumenterne omtales ved navnet Jeff.

Her skriver den nuværende handelsminister, at han, hans hustru og børn, nogle venner og deres børn, var på besøg i Caribien, hvor de befandt sig på Lutnicks båd.

- Vi ankommer til St. Thomas tidligt lørdag eftermiddag og planlægger at tage til St. Bart's/Anguilla på et tidspunkt mandag, skriver Lutnick og tilføjer:

- Hvor befinder du dig (hvad er den nøjagtige placering for min kaptajn?). Passer søndag aften til middag?

En person, hvis navn er censureret, svarede:

- Nedenfor fra Jeffrey: Kommer du lørdag eller søndag til frokost? Little St. James (Epsteins ø, red.) på kortet, bag Christmas Cove.

De nyligt offentliggjorte dokumenter indikerer, at mødet mellem de to faktisk fandt sted. 24. december samme år sendte Epstein nemlig en email til sin assistent, hvor der i emnelinjen står:

- Videresend venligst til Howard Lutnick.

I emailen står følgende:

- Godt at se dig. Læs afsnit to, tre.

Assistenten svarer:

- Det skal jeg nok!, hvorefter beskeden blev videresendt til Lutnick.

En tidsplan, der også blev offentliggjort fredag, viser ifølge AP, at Epstein og Lutnick angiveligt også mødtes i 2011 for at drikke cocktails.

Den nuværende amerikanske handelsminister har tidligere forsøgt at tage afstand til Epstein.

I et interview sidste år sagde han ifølge AP således, at han havde afbrudt forbindelse til finansmanden for årtier siden, ligesom han kaldte ham for ækel.

Avisen The New York Times spurgte fredag over en telefonforbindelse handelsministeren til det formodede besøg hos Epstein i 2012.

Lutnick afviste at kommentere sagen med argument om, at han ikke havde set de nyligt offentliggjorte dokumenter.

- Jeg har ikke tilbragt nogen tid sammen med ham, sagde Lutnick ifølge avisen, inden han afsluttede opkaldet.

/ritzau/

Flere end 200 mennesker har i denne uge mistet livet efter en sammenstyrtning i Rubaya-minen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Det fortæller en talsmand for guvernøren i den provins, hvor minen ligger, til nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om en coltan-mine.

I Rubaya-minen udvindes omkring 15 procent af verdens coltan, som forarbejdes til tantal, der er et varmebestandigt metal, der er stærkt efterspurgt af blandt andre producenter af mobiltelefoner og computere.

Området, hvor minen ligger, har været under kontrol af oprørsgruppen M23 siden 2024.

Minen styrtede sammen onsdag, og det præcise dødstal er stadig uklart fredag aften, lyder det.

- Mere end 200 mennesker var ofre for dette jordskred, herunder minearbejdere, børn og kvinder fra markedet. Nogle mennesker blev reddet i sidste øjeblik og har alvorlige skader, siger talspersonen Lumumba Kambere Muyisa.

Han tilføjer, at omkring 20 kvæstede er blevet behandlet for deres skader.

- Vi er i regntiden. Jorden er skrøbelig. Det var jorden, der gav efter, mens ofrene var i hullet, siger Muyisa.

En rådgiver for guvernøren har sagt, at antallet af bekræftede døde var mindst 227. Han har udtalt sig på betingelse af anonymitet, da han ikke er bemyndiget til at tale med medierne.

Ifølge FN har oprørsgruppen M23, som er støttet af Rwanda, plyndret rigdommene i Rubaya-minen for at hjælpe med at finansiere gruppens oprør i landet.

De tungt bevæbnede oprørere, hvis erklærede mål er at vælte regeringen i DR Congo og beskytte landets mindretal af tutsier, fik sidste år kontrol over endnu mere mineralrigt territorium i den østlige del af DR Congo under en lynoffensiv.

Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025. Hundredtusindvis af mennesker er sendt på flugt.

Konflikten har rødder i folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 mennesker - hovedsageligt tutsier - blev dræbt, og mange blev drevet på flugt.

Og så handler den også om kontrol over områder, som er rige på mineraler som guld, diamanter og coltan.

Oprørsgruppen M23 har siden 2021 taget kontrol over et stort territorium i den ressourcerige del af DR Congo, heriblandt Goma og Bukavu.

/ritzau/Reuters

Senatet i USA har godkendt en aftale om en forlængelse af finansieringen til ministeriet for indenrigssikkerhed med to uger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen mangler fortsat at blive godkendt i Repræsentanternes Hus, der er Kongressens andet kammer. Det kan ifølge Reuters muligvis ske på mandag.

Et flertal af senatorerne stemte fredag desuden for en budgetpakke, der finansierer stort set hele statsapparatet, skriver nyhedsbureauet AP.

Det sker, efter at Det Hvide Hus og Demokraterne torsdag blev enige om en aftale for at undgå en delvis nedlukning af statsapparatet i USA.

Aftalen adskiller bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Budgetpakken skal ifølge nyhedsbureauet Reuters vedtages af Kongressens to kamre inden midnat fredag - lørdag klokken 06 dansk tid - hvis USA's regeringsapparat skal undgå en delvis nedlukning.

Eftersom medlemmerne af Repræsentanternes Hus først vender tilbage på arbejde mandag, er der umiddelbart udsigt til en delvis nedlukning af statsapparatet over weekenden, skriver AP.

Ifølge Reuters tyder alt dog på, at der bliver tale om en kortvarig nedlukning.

Politikere fra både Demokraterne og Republikanerne har arbejdet på at sikre, at en debat om immigrationsmyndigheden ICE, der hører under ministeriet for indenrigssikkerhed, ikke forstyrrer de øvrige funktioner i statsapparatet.

Demokraterne ønsker begrænsninger for ICE, efter at to borgere i Minneapolis i januar er blevet dræbt af ICE-betjente og det amerikanske grænsepoliti.

Sidste weekend blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsepolitiet på gaden i Minneapolis. Tidligere på måneden dræbte en betjent fra ICE den 37-årige Renée Good.

Drabene er blevet kritiseret af lokale ledere i Minneapolis og delstaten Minnesota og fået folk til at demonstrere i gaderne.

/ritzau/

Senatet i USA har godkendt en aftale om en forlængelse af finansieringen til ministeriet for indenrigssikkerhed med to uger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen mangler fortsat at blive godkendt i Repræsentanternes Hus, der er Kongressens andet kammer. Det kan ifølge Reuters muligvis ske på mandag.

Et flertal af senatorerne stemte fredag desuden for en budgetpakke, der finansierer stort set hele statsapparatet, skriver nyhedsbureauet AP.

Det sker, efter at Det Hvide Hus og Demokraterne torsdag blev enige om en aftale for at undgå en delvis nedlukning af statsapparatet i USA.

Aftalen adskiller bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Budgetpakken skal ifølge nyhedsbureauet Reuters vedtages af Kongressens to kamre inden midnat fredag - lørdag klokken 06 dansk tid - hvis USA's regeringsapparat skal undgå en delvis nedlukning.

Eftersom medlemmerne af Repræsentanternes Hus først vender tilbage på arbejde mandag, er der umiddelbart udsigt til en delvis nedlukning af statsapparatet over weekenden, skriver AP.

/ritzau/

Kina har skruet ned for sin trussel om øget told på mejeriprodukter fra EU.

Det er kommet frem, efter at Kina har færdiggjort sin undersøgelse af, hvor omfattende en statsstøtte de europæiske mejeriproducenter modtager.

En undersøgelse, som af mange betragtes som gengældelse for EU's told på elbiler fra Kina.

Den asiatiske stormagt foreslår i kommunikation til EU at lægge yderligere told på op til 11,7 procent på europæiske mejeriprodukter.

Det oplyser brancheorganisationerne European Dairy Association og Eucolait til nyhedsbureauet Reuters.

Kina meldte i december ud, at der foreløbigt skulle lægges op til 42,7 procent told på mejeriprodukter fra EU.

Nu ser det altså ud til, at der bliver skruet ned.

Kinas undersøgelse af den europæiske mejeribranche blev indledt i august 2024. Den har haft til formål at finde ud af, om EU's landbrugsstøtte og andre økonomiske ordninger skævvrider konkurrencen og skader de kinesiske producenter.

Det er tilfældet, lød den foreløbige vurdering i december fra de kinesiske myndigheder.

Hvor stor tolden vil være på de enkelte produkter vil svinge, lægger Kina op til. Det fremgår af en toldliste, som mediet Euractiv har set.

Produkter fra de fleste omfattede virksomheder vil blive pålagt 11,7 procent told. Men over 50 selskaber vil blive mødt af en lavere sats på 9,5 procent.

Blandt dem er danske Arla, skriver Euractiv.

Det gælder også for giganten Lactalis fra Frankrig, som sælger ost under mærker som Galbani og Président.

Italienske Zanetti, som blandt andet sælger parmesanost, er på listen med told på 9,5 procent.

På det sociale medie X bliver Kinas bud på højere told modtaget med ærgrelse fra Copa-Cogeca, som repræsenterer europæiske landmænd.

- Endnu en gang bliver landmænd og deres konkurrencedygtige produkter, som har høj kvalitet, fanget i en større strid om handel.

- Vi opfordrer til, at der findes en diplomatisk og konstruktiv løsning, som ikke yderligere skader vores producenter, som i forvejen står i en svær situation på markedet, skriver organisationen.

/ritzau/

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil give danskere mulighed for at sige nej til at modtage fødevarechecken.

Det fortæller hun til Jyllands-Posten.

- Hvis der virkelig er mennesker, der død og pine ikke vil have checken, er det fint, at de kan være fri. Jeg synes, at vi skal kigge på at få muligheden indarbejdet fra start uden bureaukrati og forsinkelser, siger ministeren til avisen.

Hun vil drøfte den tekniske løsning med regeringen, SF og Enhedslisten, der står bag aftalen, som blev præsenteret tirsdag.

Der er i alt afsat 4,5 milliarder kroner til checken, som vil blive udbetalt til udvalgte danskere, "der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser".

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Fødevarechecken har mødt kritik fra flere af de partier, der står uden for aftalen.

Danmarksdemokraterne, De Konservative og Alternativet mener ifølge DR blandt andet, at checken bliver smurt for tyndt ud, og at pengene ikke kommer til at gå til dem, der har allermest brug for dem.

Helene Brydensholt fra Alternativet og hendes familie står til at modtage 2500 kroner gennem fødevarechecken, fordi hendes partner lever op til kravene.

- Jeg synes ikke, at en husstand, som tjener godt over en million kroner, burde være i målgruppen, der får den her check. Det er også derfor, at vi ikke er med i den her aftale, har hun tidligere sagt til TV 2.

Meldingen fra Ane Halsboe-Jørgensen kommer dagen efter, at flere af hendes kolleger i regeringen ellers har sagt, at man ikke kan sige nej til fødevarechecken.

Venstres finansordfører, Louise Elholm, har blandt andet sagt til Jyllands-Posten, at det vil skabe "enormt meget bureaukrati", hvis det skal være muligt at sige nej til checken.

Ane Halsboe-Jørgensen tror, at man kan finde en løsning, hvor man kommer uden om bureaukrati, siger hun til Jyllands-Posten.

Den skattefrie fødevarecheck vil blive udbetalt i maj og juni.

/ritzau/

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil give danskere mulighed for at sige nej til at modtage fødevarechecken.

Det fortæller hun til Jyllands-Posten.

- Hvis der virkelig er mennesker, der død og pine ikke vil have checken, er det fint, at de kan være fri. Jeg synes, at vi skal kigge på at få muligheden indarbejdet fra start uden bureaukrati og forsinkelser, siger ministeren til avisen.

Fødevarechecken blev præsenteret tirsdag af regeringen, der har indgået aftalen med SF og Enhedslisten.

Der er i alt afsat 4,5 milliarder kroner til checken, som vil blive udbetalt til udvalgte danskere "der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser".

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Meldingen fra Ane Halsboe-Jørgensen kommer dagen efter, at flere af hendes kolleger i regeringen ellers har sagt, at det ikke vil være muligt at sige nej til fødevarechecken.

Venstres finansordfører Louise Elholm har blandt andet sagt til Jyllands-Posten, at det vil skabe "enormt meget bureaukrati", hvis det skal være muligt at sige nej til checken.

/ritzau/

Den canadiske skuespiller Catherine O'Hara, kendt for roller i filmserien "Alene Hjemme" og tv-serien "Schitt's Creek", er død.

Det bekræfter hendes manager over for kulturmediet Variety.

Catherine O'Hara døde fredag i sit hjem i Los Angeles efter kort tids sygdom. Hun blev 71 år.

Bag sig havde hun et hav af roller fra sine fem årtier i underholdningsbranchen.

Herhjemme er hun måske mest kendt for at spille Kate McCallister, som sammen med resten af familien glemmer sønnen Kevin i "Alene Hjemme", som bliver sendt på tv hvert år ved juletid.

Den kom ud i 1990, og to år senere var hun med i opfølgeren, "Alene Hjemme 2: Glemt i New York".

I nyere tid har hun gjort sig bemærket med komedieserien "Schitt's Creek".

Her spillede hun mellem 2015 og 2020 den excentriske Moira Rose, som er tvunget til at flytte til en lille landsby, da hendes hovedrige familie mister alle deres penge.

Rollen førte til, at hendes karriere fik nyt liv, skriver Variety.

Catherine O'Hara vandt i 2020 den prestigefyldte tv-pris Emmy for rollen, og succesen førte hende til roller i den anmelderroste zombie-serie "The Last of Us" og satireserien "The Studio".

Hun har desuden medvirket i Tim Burtons gyserkomedier "Beetlejuice" og "Beetlejuice Beetlejuice" fra henholdsvis 1988 og 2024.

Det var under indspilninger til den første af filmene, at hun mødte scenografen Bo Welch, som hun blev gift med i 1992 og fik to sønner med.

Det var kærligheden til ham, som fik hende til at flytte til Los Angeles fra Canada, hvor hun voksede op, fortalte hun tilbage i 2019 til magasinet The New Yorker.

Hun blev født i storbyen Toronto, og det var også her, at hun i 1970'erne mødte vennen Eugene Levy, som i øvrigt spiller hendes mand i "Schitt's Creek".

I slutningen af 1970'erne blev de begge en del af komikerholdet i sketch-serien "Second City TV", som Catherine O'Hara i 1982 vandt sin første Emmy for.

/ritzau/

Den canadisk-amerikanske skuespiller Catherine O'Hara, kendt for roller i filmserien "Alene Hjemme" og tv-serien "Schitt's Creek", er død.

Det bekræfter hendes manager over for kulturmediet Variety.

Catherine O'Hara døde fredag i sit hjem i Los Angeles efter kort tids sygdom. Hun blev 71 år.

Bag sig havde hun et hav af roller fra sine fem årtier i underholdningsbranchen.

Herhjemme er hun måske mest kendt for at spille Kate McCallister, som sammen med resten af familien glemmer sønnen Kevin i "Alene Hjemme", som bliver sendt på tv hvert år ved juletid.

Den kom ud i 1990, og to år senere var hun med i opfølgeren, "Alene Hjemme 2: Glemt i New York".

I nyere tid har hun gjort sig bemærket med komedieserien "Schitt's Creek".

Her spillede hun mellem 2015 og 2020 den excentriske Moira Rose, som er tvunget til at flytte til en lille landsby, da hendes hovedrige familie mister alle deres penge.

Rollen førte til, at hendes karriere fik nyt liv, skriver Variety.

Hun vandt i 2020 den prestigefyldte tv-pris Emmy for rollen, og succesen førte hende til roller i den anmelderroste zombie-serie "The Last of Us" og satireserien "The Studio".

/ritzau/

Fem personer, der er sigtet for forsætlig brandstiftelse i Vanløse, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det er blevet besluttet efter et grundlovsforhør fredag i Dommervagten ved Vestre Fængsel i København.

De fem er sigtet for mandag aften kort før midnat at have kastet en molotovcocktail ind i en lejlighed på Jyllingevej i Vanløse.

Der opstod en mindre brand i lejligheden, som det lykkedes lejlighedens beboer at slukke. Ingen kom noget til.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Københavns Politi fik anmeldelsen fra brandvæsnet mandag klokken 23.51.

Efter branden var politiet til stede med både efterforskere og hundepatruljer.

Billeder uden for lejligheden, som ligger på første sal, viser, at et vindue blev knust.

De sigtede er mellem 22 og 25 år.

Tre af dem er desuden sigtet for at være i besiddelse af 38 gram kokain med henblik på videreoverdragelse.

Grundlovsforhøret gik i gang fredag klokken 11.00 og endte med at vare over otte timer. Det blev holdt for lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Den canadisk-amerikanske skuespiller Catherine O'Hara, kendt for roller i filmserien "Alene Hjemme" og tv-serien "Schitt's Creek", er død.

Det bekræfter hendes manager over for kulturmediet Variety.

Catherine O'Hara døde fredag i sit hjem i Los Angeles efter kort tids sygdom. Hun blev 71 år.

Bag sig havde hun et hav af roller fra sine fem årtier i underholdningsbranchen.

Herhjemme er hun måske mest kendt for at spille Kate McCallister, som sammen med resten af familien glemmer sønnen Kevin i "Alene Hjemme", som bliver sendt på tv hvert år ved juletid.

Den kom ud i 1990, og to år senere var hun med i opfølgeren, "Alene Hjemme 2: Glemt i New York".

I nyere tid har hun gjort sig bemærket med tv-serien "Schitt's Creek", hvor hun spiller den excentriske Moira Rose.

/ritzau/