En tolvårig dreng, som var alvorligt kvæstet efter et hajbid, er død på et hospital i den australske storby Sydney.

Det skriver det australske medie ABC.

I en udtalelse, som er blevet offentliggjort lørdag, siger drengen Nico Antics forældre, at de er knuste over at dele, at deres søn har mistet livet.

- Vi vil gerne oprigtigt takke redningsarbejdere og medarbejdere på Sydney's Children's Hospital i Randwick for alt, de gjorde for at tage sig af Nico, lyder det.

Randwick er en forstad i det østlige Sydney.

Drengen blev søndag i sidste uge bidt af en haj, som australske myndigheder mener var en tyrehaj.

Det skete, da drengen hoppede ned i vandet fra en klippe nær stranden Shark Beach omkring klokken 16.20 lokal tid.

Drengen var en del af livredderforeningen North Bondi Surf Life Saving Club for børn og blev efter ulykken bragt til børnehospitalet i kritisk tilstand.

- Vi vil også gerne takke alle i lokalsamfundet for deres støtte og omsorgsfulde beskeder. Vi beder jer om venligst at respektere vores privatliv i den her forfærdeligt svære tid, siger drengens forældre, Lorena og Juan, i lørdagens udtalelse.

Chris Minns, der er leder af den delstatslige regering i New South Wales, hvor Sydney ligger, har sammen med politiet rost drengens venner for at handle hurtigt efter hajangrebet.

Her fik de Nico Antic op på land og tog sig af ham, indtil akutberedskab ankom til stedet.

I de 48 timer, efter at den tolvårige dreng var blevet bidt, blev der rapporteret tre andre hajangreb i delstaten.

Det gjaldt blandt andet et hajangreb ved stranden North Steyne Beach, som ligger nord for Sydney, hvor en 27-årig mand fik alvorlige skader på benene.

Han blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand.

Hajovervågningen langs delstatens kyster er siden blevet intensiveret, skriver ABC. Det indebærer blandt andet ekstra droner og flere advarsler til indbyggerne.

Hajangrebene fandt sted, efter at Sydney i sidste weekend oplevede byens mest regnfulde dag i næsten 40 år.

Myndigheder har sagt, at vejret sandsynligvis har bidraget til bølgen af angreb ved at medføre store mængder udløb ud i havet, hvilket skal have tiltrukket byttedyr, som hajerne kan jage.

/ritzau/

Politiet tror ikke længere på, at det er realistisk at finde overlevende blandt de mindst seks personer, der torsdag blev levende begravet i et jordskred på en campingplads i den nordlige del af New Zealand.

Redningsindsatsen er lørdag blevet indstillet, fortæller politiinspektør Tim Anderson ifølge nyhedsbureauerne Reuters.

I stedet er politiets fokus på at finde omkomne.

- Ifølge eksperterne er det meget usandsynligt, at nogen er i live, men man kan aldrig udelukke det, siger Anderson.

Umiddelbart efter jordskreddet torsdag meldte både øjenvidner og redningsmandskab, at man havde hørt stemmer råbe på hjælp under murbrokker og jordmasserne.

Redningsmandskab har ikke sidenhen registreret livstegn, oplyser politiet lørdag.

Campingpladsen, der ligger for foden af den inaktive vulkan Mount Maunganui, er et populært turistområde, og mange familier holdt ferie på pladsen, da et jordskred torsdag ramte et badeområde og flere campingvogne, skriver AFP.

Inden jordskreddet havde området været ramt af kraftig nedbør.

De savnede er ifølge AFP mellem 15 og 71 år gamle. Blandt dem er en 20-årig svensker.

Politiinspektør Tim Anderson kalder hændelsen hjerteskærende og siger, at det kan tage flere dage, før alle de savnede er fundet.

Han beskriver den videre indsats som kompleks.

- Det er stadig meget mudder og andre problemer, så min primære bekymring i dag er faktisk sikkerheden for det personale, der arbejder på stedet.

- Der er meget strenge krav til dem, der arbejder på stedet lige nu, siger politiinspektøren.

New Zealands premierminister, Christopher Luxon, besøgte fredag campingpladsen, hvor han mødte flere af de pårørende.

- Det er ødelæggende at modtage den nyhed, som vi alle har frygtet, skriver han lørdag i et opslag på X og tilføjer:

- Realiteten er, at ingen ville have været i stand til at overleve.

Torsdag omkom desuden to mennesker i et andet jordskred i den nærliggende havneby Tauranga, skriver AFP. En af de omkomne er ifølge de newzealandske myndigheder kinesisk statsborger.

/ritzau/

En tolvårig dreng, som var alvorligt kvæstet efter et hajbid, er død på et hospital i den australske storby Sydney.

Det skriver det australske medie ABC.

I en udtalelse, som er blevet offentliggjort lørdag, siger drengen Nico Antics forældre, at de er knuste over at dele, at deres søn har mistet livet.

- Vi vil gerne oprigtigt takke redningsarbejdere og medarbejdere på Sydney's Children's Hospital i Randwick for alt, de gjorde, for at tage sig af Nico, lyder det.

Randwick er en forstad i det østlige Sydney.

Drengen blev søndag i sidste uge bidt af en haj, som australske myndigheder mener var en tyrehaj.

Det skete, da drengen hoppede ned i vandet fra en klippe nær stranden Shark Beach omkring klokken 16.20 lokal tid.

Drengen var en del af livredderforeningen North Bondi Surf Life Saving Club for børn og blev efter ulykken bragt til børnehospitalet i kritisk tilstand.

/ritzau/

Politiet tror ikke længere på, at det er realistisk at finde overlevende blandt de mindst seks personer, der torsdag blev levende begravet i et jordskred på en campingplads i den nordlige del af New Zealand.

Redningsindsatsen er lørdag blevet indstillet, fortæller politiinspektør Tim Anderson ifølge nyhedsbureauerne Reuters.

I stedet er politiets fokus på at finde omkomne.

- Ifølge eksperterne er det meget usandsynligt, at nogen er i live, men man kan aldrig udelukke det, siger Anderson.

Umiddelbart efter jordskreddet torsdag meldte både øjenvidner og redningsmandskab, at man havde hørt stemmer råbe på hjælp under murbrokker og jordmasserne.

Redningsmandskab har ikke sidenhen registreret livstegn, oplyser politiet lørdag.

Campingpladsen, der ligger for foden af den inaktive vulkan Mount Maunganui, er et populært turistområde, og mange familier holdt ferie på pladsen, da et jordskred torsdag ramte et badeområde og flere campingvogne, skriver AFP.

Inden jordskreddet havde området været ramt af kraftig nedbør.

De savnede er ifølge AFP mellem 15 og 71 år gamle. Blandt dem er en 20-årig svensker.

/ritzau/

Hundredvis af butikker i den amerikanske delstat Minnesota har fredag holdt lukket, mens tusindvis af indbyggere i minusgrader er gået på gaden i protest mod immigrationsmyndigheder i delstaten.

Det skriver mediet BBC.

Arrangørerne bag demonstrationerne havde på forhånd opfordret borgere til at droppe arbejde, skolegang og indkøb for at vise modstand mod den føderale immigrationsmyndighed ICE's indsats i Minnesota.

Det er USA's præsident Donald Trumps administration, som har skruet op for ICE's operationer i delstaten. Det har stået på i mere end seks uger.

Administrationen har sagt, at det sker for at beskytte den offentlige sikkerhed, hvor kriminelle, der befinder sig i USA ulovligt, skal udvises.

Kritikere har dog advaret om, at også migranter, der ikke er kriminelle, og personer med amerikansk statsborgerskab, bliver tilbageholdt.

Spændingerne i Minneapolis er taget til siden 7. januar, hvor en ICE-betjent skød den amerikanske borger Renee Nicole Good. Den 37-årige kvinde var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.

Mens temperaturen faldt til omkring -23 grader, gik tusindvis af mennesker gennem centrum af Minneapolis til byens NBA-arena.

Demonstranterne kunne ifølge BBC høres råbe forskellige slagord, ligesom de afspillede musik.

Corey Lamb, som bor i Minneapolis og ejer forretningen Harriet Grove Botanicals, deltog fredag i en af demonstrationerne, mens hans butik holdt lukket.

Han kritiserer tilstedeværelsen af ICE-betjente i byen og erklærer sig oprørt over drabet på Nicole Good. Butiksejeren ser samtidig razziaerne mod immigranter i byen som en økonomisk trussel mod virksomheder som hans i lokalsamfundet.

- Vi har mange venner, som vi er afhængige af, vi har mange virksomheder, som vi er afhængige af for at få vores egen virksomhed til at fungere, siger Lamb til BBC.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger arrangørerne bag demonstrationerne, at op mod 50.000 mennesker deltog. Reuters har ikke kunnet bekræfte tallet, da politiet i Minneapolis ikke har svaret på henvendelser om antallet af deltagere.

/ritzau/

Sne er fredag faldet over dele af de amerikanske delstater Texas, Oklahoma og Kansas.

Det ventes at være en forsmag på en voldsom vinterstorm, der sammen med meget lave temperaturer vil dække store dele af USA i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Prognoser peger på, at der vil komme kraftig sne, slud og isslag samt farligt lave temperaturer. Det vil feje hen over de østlige to tredjedele af USA med risiko for blandt andet omfattende strømafbrydelser.

Mindst 14 af landets delstater og distriktet District of Columbia - i daglig tale D.C. - var fredag morgen lokal tid gået i nødberedskab på grund af vejret.

Flere større flyselskaber har samtidig advaret rejsende om, at der kan komme pludselige ændringer eller aflysninger af fly.

- Det her er en led storm, siger Jacob Asherman, som er meteorolog ved instituttet U.S. Weather Prediction Center (WPC).

Myndigheder har udsendt advarsler om vinterstorm, isslag og ekstrem kulde fra den sydlige del af Rocky Mountains, som er en bjergkæde mod vest, til regionerne Mid-Atlantic og New England mod øst.

Det gælder et område, hvor der bor flere end 200 millioner amerikanere.

Ifølge Jacob Asherman vil dele af staterne Louisiana, Mississippi og Tennessee blive ramt hårdest, hvor et islag på op til 2,5 centimeter forventes at dække blandt andet elledninger og veje.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP blev knap 5000 flyafgange fredag aflyst eller forsinket - mange af dem i enten Dallas i Texas eller Chicago i Illinois. Omkring 2800 afgange lørdag er allerede blevet aflyst, viser data fra FlightAware ifølge mediet.

USA's præsident, Donald Trump, har på sit eget sociale medie, Truth Social, også gjort amerikanerne opmærksomme på det voldsomme vejr.

- Jeg er blevet orienteret om denne historiske kuldebølge og vinterstorm, som vil ramme store dele af USA denne weekend.

- Trump-administrationen koordinerer med statslige og lokale myndigheder. Fema (USA's føderale katastrofeagentur, red.) er fuldt ud forberedt. Pas på jer selv og hold varmen, skriver præsidenten.

/ritzau/

Sne er fredag faldet over dele af de amerikanske delstater Texas, Oklahoma og Kansas.

Det ventes at være en forsmag på en voldsom vinterstorm, der sammen med meget lave temperaturer vil dække store dele af USA i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Prognoser peger på, at der vil komme kraftig sne, slud og isslag samt farligt lave temperaturer. Det vil feje hen over de østlige to tredjedele af USA med risiko for blandt andet omfattende strømafbrydelser.

Mindst 14 af landets delstater og distriktet District of Columbia - i daglig tale D.C. - var fredag morgen lokal tid gået i nødberedskab på grund af vejret.

Flere større flyselskaber har samtidig advaret rejsende om, at der kan komme pludselige ændringer eller aflysninger af fly.

- Det her er en led storm, siger Jacob Asherman, som er meteorolog ved instituttet U.S. Weather Prediction Center (WPC).

Myndigheder har udsendt advarsler om vinterstorm, isslag og ekstrem kulde fra den sydlige del af Rocky Mountains, som er en bjergkæde mod vest, til regionerne Mid-Atlantic og New England mod øst.

Det gælder et område, hvor der bor flere end 200 millioner amerikanere.

/ritzau/

Russiske droner har natten til lørdag ramt flere distrikter i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor luftforsvaret er blevet aktiveret.

Det melder ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet omtales som massivt.

Ifølge Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har der været angreb mod to distrikter på hver side af Dnipro-floden, der deler Kyiv.

Én person har mistet livet i angrebene, melder Klitsjko.

- I øjeblik har vi kendskab til, at én person har mistet livet, og at fire er blevet såret, skriver borgmesteren og tilføjer, at tre af de sårede er blevet indlagt på hospitalet.

Tidligere på natten har Klitsjko omtalt det russiske angreb som massivt.

- Kyiv er under massivt angreb fra fjenden, skriver han på beskedtjenesten Telegram, hvor han opfordrer indbyggere til ikke at forlade beskyttelsesrummene.

Ifølge Ukraines luftforsvar er også missiler blevet sendt mod Kyiv.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, melder samtidig om angreb mod mindst tre distrikter.

Ifølge ham er der mindst to steder udbrudt brand som følge af droneangrebene.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, har borgmester Іhor Terekhov sagt, at russiske droner har angrebet flere bydele og såret 11 personer.

Dronerne ramte en bygning, der huser fordrevne indbyggere, et hospital og en fødeafdeling, skrev han tidligere på Telegram.

Kharkiv ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til Rusland.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Meldingerne kommer, efter at forhandlere fra Ukraine, Rusland og USA fredag afsluttede den første af to dages forhandlinger i De Forenede Arabiske Emirater.

Forhandlingerne handler om spørgsmålet om territorier og har til formål at finde en løsning på den næsten fire år gamle krig.

Kyiv har siden nytår været udsat for to omfattende natlige angreb, der har medført varme- og strømafbrydelser i hundredvis af bygninger med civile boliger.

Redningsarbejdere arbejder ifølge Reuters stadig på at genoprette strømmen, mens temperaturerne om natten er faldet til -13 grader.

/ritzau/

Russiske droner har natten til lørdag ramt flere distrikter i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor luftforsvaret er blevet aktiveret.

Det melder ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet omtales som massivt.

Ifølge Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har der været angreb mod to distrikter på hver side af Dnipro-floden, der deler Kyiv.

To personer er alvorligt såret og modtager behandling på hospitalet, lyder det.

- Kyiv er under massivt angreb fra fjenden, skriver han på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge Ukraines luftforsvar er også missiler blevet sendt mod Kyiv.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, melder samtidig om angreb mod mindst tre distrikter.

Ifølge ham er der mindst to steder udbrudt brand som følge af droneangrebene.

Der er ikke umiddelbart meldinger om, at nogen er blevet dræbt i angrebene mod hovedstaden.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, har borgmester Іhor Terekhov sagt, at russiske droner har angrebet flere bydele og såret 11 personer.

Dronerne ramte en bygning, der huser fordrevne indbyggere, et hospital og en fødeafdeling, skrev han tidligere på Telegram.

Kharkiv ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til Rusland.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Meldingerne kommer, efter at forhandlere fra Ukraine, Rusland og USA fredag afsluttede den første af to dages forhandlinger i De Forenede Arabiske Emirater.

Forhandlingerne handler om spørgsmålet om territorier og har til formål at finde en løsning på den næsten fire år gamle krig.

Kyiv har siden nytår været udsat for to omfattende natlige angreb, der har medført varme- og strømafbrydelser i hundredvis af bygninger med civile boliger.

Redningsarbejdere arbejder ifølge Reuters stadig på at genoprette strømmen, mens temperaturerne om natten er faldet til -13 grader.

/ritzau/

Russiske droner har natten til lørdag ramt flere distrikter i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor luftforsvaret er blevet aktiveret.

Det melder ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet omtales som massivt.

Ifølge Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har der været angreb mod to distrikter på hver side af Dnipro-floden, der deler Kyiv.

- Kyiv er under massivt angreb fra fjenden, skriver han på beskedtjenesten Telegram.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, melder samtidig om angreb mod mindst tre distrikter.

Ifølge ham er der mindst to steder udbrudt brand som følge af droneangrebene.

Tkatjenko siger, at der også er risiko for, at russiske missiler kan være på vej.

Der er ikke umiddelbart meldinger om, at nogen er blevet dræbt i angrebene mod hovedstaden.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, har borgmester Іhor Terekhov sagt, at russiske droner har angrebet flere bydele og såret 11 personer.

Dronerne ramte mindst tre boligbygninger, skrev han tidligere på Telegram.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Meldingerne kommer, efter at forhandlere fra Ukraine, Rusland og USA fredag afsluttede den første af to dages forhandlinger i De Forenede Arabiske Emirater.

Forhandlingerne handler om spørgsmålet om territorier og har til formål at finde en løsning på den næsten fire år gamle krig.

/ritzau/

Den britiske premierminister, Keir Starmer, kalder udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump, om Nato-soldater i Afghanistan for fornærmende og forfærdende.

Han tilslutter sig dermed kritikken fra en række europæiske embedsmænd og krigsveteraner.

Torsdag sagde Trump i et interview med Fox News, at Nato-soldater i Afghanistan "blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen". Han sagde også, at USA aldrig har haft brug for de andre lande i alliancen.

457 personer fra det britiske militær mistede livet i Afghanistan. Det er dermed den mest dødelige krig for Storbritannien siden 1950'erne.

- Jeg betragter præsident Trumps udtalelser som fornærmende og rent ud sagt forfærdende, og jeg er ikke overrasket over, at det har såret de pårørende til dem, der blev dræbt eller såret, siger Starmer til journalister.

I flere af krigens mest blodige år ledede Storbritannien den allierede indsats i Helmand - Afghanistans største og mest voldsramte provins. Samtidig kæmpede Storbritannien i Irak som USA's primære allierede på slagmarken.

Premierministeren bliver af en journalist spurgt om, hvorvidt han vil kræve en undskyldning fra Trump.

- Hvis jeg havde udtalt mig forkert på den måde eller sagt de ord, ville jeg bestemt sige undskyld, lyder Starmers svar.

Ifølge Reuters er tonen fra Starmer bemærkelsesværdig, fordi han normalvis undgår at kritisere Trump direkte i offentligheden.

Også blandt andet den hollandske udenrigsminister, David van Weel, har fordømt udtalelserne om Afghanistan fra Trump og kaldt dem usande og respektløse.

Storbritanniens prins Harry, som selv tjente i Afghanistan, har også kommenteret sagen.

- De bidrag og ofre fortjener at blive omtalt sandfærdigt og med respekt, lyder det i en erklæring.

Det Hvide Hus har afvist Keir Starmers kritik af Trump.

- Præsident Trump har fuldstændig ret - USA har gjort mere for Nato end noget andet land i alliancen tilsammen, siger Det Hvide Hus' talskvinde Taylor Rogers i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/Reuters

Den britiske premierminister, Keir Starmer, kalder udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump, om Nato-soldater i Afghanistan for fornærmende og forfærdende.

Han tilslutter sig dermed kritikken fra en række europæiske embedsmænd og krigsveteraner.

Torsdag sagde Trump i et interview med Fox News, at Nato-soldater i Afghanistan "blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen". Han sagde også, at USA aldrig har haft brug for de andre lande i alliancen.

457 personer fra det britiske militær mistede livet i Afghanistan. Det er dermed den mest dødelige krig for Storbritannien siden 1950'erne.

- Jeg betragter præsident Trumps udtalelser som fornærmende og rent ud sagt forfærdende, og jeg er ikke overrasket over, at det har såret de pårørende til dem, der blev dræbt eller såret, siger Starmer til journalister.

I flere af krigens mest blodige år ledede Storbritannien den allierede indsats i Helmand - Afghanistans største og mest voldsramte provins. Samtidig kæmpede Storbritannien i Irak som USA's primære allierede på slagmarken.

Premierministeren bliver af en journalist spurgt om, hvorvidt han vil kræve en undskyldning fra Trump.

- Hvis jeg havde udtalt mig forkert på den måde eller sagt de ord, ville jeg bestemt sige undskyld, lyder Starmers svar.

/ritzau/Reuters

USA's militær har fredag udført et angreb på et skib i den østlige del af Stillehavet, hvor to personer er blevet dræbt.

Det meddeler det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

En tredje ombordværende person overlevede angrebet, skriver kommandoen, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Ifølge Southcom søger den amerikanske kystvagt i øjeblikket efter denne person.

De dræbtes nationalitet og køn oplyses ikke.

Skibet var ifølge USA involveret i narkohandel.

- Efterretninger har bekræftet, at fartøjet bevægede sig langs ruter, der er kendte for narkohandel, i den østlige del af Stillehavet og var involveret i smugling af narkotika, skriver Southcom.

Forsvarsminister Pete Hegseth har beordret angrebet, lyder det videre.

Opslaget fra Southcom er ledsaget af en kort video, som angiveligt viser angrebet.

USA har siden september angrebet flere end 30 skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav nær Venezuela. Ifølge nyhedsbureauet AFP har mindst 110 personer mistet livet i angrebene.

Fredagens angreb er det første, siden at amerikansk militær i begyndelsen af året udførte en militæraktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, og pågreb landets daværende præsident, Nicolas Maduro, som de tog med tilbage til USA.

Angrebene på skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav er ifølge USA en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA har ikke umiddelbart fremlagt beviser for, at der er tale om såkaldte narkobåde.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

/ritzau/

USA's militær har fredag udført et angreb på et skib i den østlige del af Stillehavet, hvor to personer er blevet dræbt.

Det meddeler det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

Skibet var ifølge USA involveret i narkohandel.

En tredje ombordværende person overlevede angrebet, skriver Southcom, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Ifølge nyhedsbureauet AFP leder myndigheder i øjeblikket efter denne person.

/ritzau/

Ukrainske og russiske forhandlere mødtes fredag i Abu Dhabi for at drøfte spørgsmålet om territorier - men der er endnu ingen tegn på kompromis mellem landene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag aften, at territoriale spørgsmål er centrale for trepartsforhandlingerne om Ukraine-krigen, hvor amerikanske embedsmænd deltager som mæglere.

- Det afgørende er, at Rusland skal være klar til at afslutte den krig, det selv har indledt. Ukraines position er klar. Jeg har defineret rammerne for dialog for vores delegation, lyder det fra den ukrainske præsident i et opslag på det sociale medie X.

Drøftelserne skal efter planen afsluttes lørdag.

- Hvad angår indholdet af drøftelserne i dag, er det stadig for tidligt at drage konklusioner. Vi må se, hvordan samtalen udvikler sig i morgen, og hvilke resultater den giver, lyder det videre.

Rustem Umjerov, som står i spidsen for den ukrainske delegation i Abu Dhabi, siger i en udtalelse, at fredagens møde har handlet om rammerne for at afslutte krigen samt det, han kalder den videre logik i forhandlingsprocessen.

Forhandlingerne finder sted dagen efter, at Zelenskyj mødtes med USA's præsident, Donald Trump, på World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Zelenskyj sagde tidligere fredag, at en aftale om amerikanske sikkerhedsgarantier for Ukraine er klar, og at han blot venter på, at Trump fastsætter et konkret tidspunkt og sted for, hvornår den vil blive underskrevet.

Ukraine har efterspurgt sikkerhedsgarantier fra vestlige allierede i tilfælde af en fredsaftale for at forhindre Rusland i endnu en invasion.

Trepartsforhandlingerne i Abu Dhabi finder sted, mens Rusland har skruet op for angrebene mod Ukraines energimæssige infrastruktur.

De har medført varme- og strømafbrydelser i større byer som hovedstaden Kyiv, mens temperaturerne er langt under frysepunktet.

/ritzau/

Ukrainske og russiske forhandlere mødtes fredag i Abu Dhabi for at drøfte spørgsmålet om territorier - men der er endnu ingen tegn på kompromis mellem landene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag aften, at territoriale spørgsmål er centrale for trepartsforhandlingerne om Ukraine-krigen, hvor amerikanske embedsmænd deltager som mæglere.

- Det afgørende er, at Rusland skal være klar til at afslutte den krig, det selv har indledt. Ukraines position er klar. Jeg har defineret rammerne for dialog for vores delegation, lyder det fra den ukrainske præsident i et opslag på det sociale medie X.

Drøftelserne skal efter planen afsluttes lørdag.

- Hvad angår indholdet af drøftelserne i dag, er det stadig for tidligt at drage konklusioner. Vi må se, hvordan samtalen udvikler sig i morgen, og hvilke resultater den giver, lyder det videre.

Rustem Umjerov, som står i spidsen for den ukrainske delegation i Abu Dhabi, siger i en udtalelse, at fredagens møde har handlet om rammerne for at afslutte krigen samt det, han kalder den videre logik i forhandlingsprocessen.

/ritzau/