Rusland har foretaget vellykkede test af det interkontinentale missil med navnet Sarmat.

Det oplyser chefen for Ruslands strategiske missilstyrke, Sergej Karakajev, til præsident Vladimir Putin tirsdag ifølge Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Sarmat er i stand til at medbringe flere atomsprænghoveder.

Putin siger tirsdag ifølge Reuters, at det avancerede missil - som han betegner som "det kraftigste i verden" - har en rækkevidde på mere end 35.000 kilometer.

Dermed vil det potentielt kunne nå mål i USA og Europa.

- Det er i stand til at bryde igennem alle nuværende og fremtidige missilforsvarssystemer, siger Putin i en udtalelse, der tirsdag blev vist på russisk tv.

Han tilføjer, at det kraftige våben forventes at blive taget i brug senere i år.

Sergej Karakajev siger ifølge Tass, at Sarmat skal afløse missilet af typen Voevoda. Det skyldes, at det nye missil har en længere rækkevidde.

Vestlige analytikere har givet Sarmat navnet "Satan 2".

Tilbage i 1970'erne introducerede det daværende Sovjetunionen et missil, R-36M, der kan medbringe op til ti sprænghoveder. Nato gav det navnet "SS-18 Satan".

Sarmat har været adskillige år undervejs og har flere gange vist sig at være fejlbehæftet i test.

Under en test i september 2024 efterlod missilet et dybt krater i den affyringssilo, det blev skudt op fra.

Det er ikke muligt at få verificeret de meldinger, der tirsdag er kommet fra Moskva.

Vestlige sikkerhedsanalytikere har dog tidligere peget på, at Putin er kommet med overdrevne udtalelser om, hvilke egenskaber Ruslands nyeste generation af atomvåben har. Det skriver Reuters.

Disse atomvåben er del af en modernisering, som Putin satte i gang i 2018.

/ritzau/

Udenrigspolitisk Nævn har givet grønt lys til, at Danmark kan love et militært bidrag til en operation i Hormuzstrædet.

Det fortæller fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde i nævnet tirsdag.

- Vi har fået nævnets opbakning til, at Danmark kan anmelde et militært bidrag med det, der hedder parlamentarisk forbehold, siger Lars Løkke Rasmussen.

Der skal ifølge den fungerende udenrigsminister være et møde om spørgsmålet senere i dag.

Hormuzstrædet har de facto været lukket for skibstrafik, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

I april deltog fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i en konference med allierede lande om at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik.

Initiativtagerne dengang var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. 40 lande deltog.

Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Troels Lund Poulsen oplyser noget konkret om, hvad et bidrag kan bestå af.

Parlamentarisk forbehold betyder, at nævnet har givet tilladelse til, at man fra dansk side kan sige, at man vil bidrage, men at bidraget skal godkendes parlamentarisk, når det bliver konkret, hvad det handler om.

Det skal enten godkendes i Udenrigspolitisk Nævn, eller hvis det er en større ting, stemmes om i Folketinget.

- Det handler om at sikre, at der er politisk momentum i denne sag, og vi vil gerne, på linje med en række ligesindede lande, det gælder også alle de nordiske og baltiske lande, vise vores villighed til at understøtte en sådan operation, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han tilføjer, at bidraget i givet fald skal indsættes, når "omstændighederne er til det", når kamphandlingerne er stoppet, og når der er en afklaring af situationen.

Ifølge Troels Lund Poulsen afventes en endelig vurdering fra Forsvarskommandoen om et bidrag.

Man lægger ifølge den fungerende forsvarsminister ikke op til at bidrage med en fregat.

- Hele idéen om, hvorvidt vi skal udsende et fregatbidrag, synes jeg er svær i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Derfor kan jeg ikke se for mig, at vi kommer til at udsende et fregatbidrag, siger han.

/ritzau/

Den tidligere advokat Lars Phillip Comerford idømmes seks år og seks måneders fængsel i en sag om milliardhvidvask.

Det har Københavns Byret afgjort i en dom tirsdag eftermiddag, hvor også to andre dømmes.

- Det er en kompliceret sag og med et relativt kompliceret handelssetup, siger retsformanden, da hun kort fortæller om dommen i retten.

65-årige Lars Phillip Comerford var direktør for flere selskaber, hvorigennem der strømmede store beløb.

Samlet er han dømt for at have forsøgt at hvidvaske cirka 1,6 milliarder kroner.

Blandt andet er han kendt skyldig i på grov vis at forsøge at hvidvaske en milliard kroner gennem selskabet Agrinova, hvor han var indsat som direktør.

Selskabet fungerede ifølge retten som et "gennemstrømningsselskab uden reel drift", som handlede med selskaber i henholdsvis Schweiz og Hongkong.

Selskaberne handlede med sig selv via Agrinova, lyder det i dommen.

Og handlerne var et forsøg på at skjule, at pengene i virkeligheden kom fra kriminalitet.

Det har ikke været fremme, hvilke forbrydelser de store beløb stammer fra, men retten har vurderet, at de dømte bestemt måtte formode, at pengene stammede fra kriminalitet.

Anklagemyndigheden havde i sagen rejst tiltale for hvidvask af 1,9 milliarder kroner.

I sagen udmåles der også en længerevarende straf til en 43-årig kvinde. Hun straffes med fængsel i fem år og seks måneder.

En 68-årig svensk mand straffes med tre år og seks måneder.

Comerford har siddet varetægtsfængslet i snart tre år under efterforskningen og retssagen, mens de andre har været på fri fod i længere tid.

Anklager Stig Paulsen vil dog have dem alle fængslet efter dommen.

Han kalder hvidvasken for "samfundsnedbrydende" kriminalitet.

- Det nedbryder tilliden til den finansielle sektor. Jeg kan næsten ikke forestille mig en mere alvorlig sag, siger han.

Retten vurderer nu, om der kan ske varetægtsfængsling.

I sagen var også en fjerde tiltalt for involvering i en mindre del af sagen. Den 40-årige kvinde frifindes.

/ritzau/

Udenrigspolitisk Nævn har givet grønt lys til, at Danmark kan love et militært bidrag til en operation i Hormuz-strædet.

Det fortæller fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde i nævnet tirsdag.

- Vi har fået nævnets opbakning til, at Danmark kan anmelde et militært bidrag med det, der hedder parlamentarisk forbehold, siger Lars Løkke Rasmussen.

Der skal ifølge den fungerende udenrigsminister være et møde om spørgsmålet senere i dag.

Hverken han eller Troels Lund Poulsen oplyser noget konkret om, hvad et bidrag kan bestå af.

Parlamentarisk forbehold betyder, at nævnet har givet tilladelse til, at man fra dansk side kan sige, at man vil bidrage, men at bidraget skal godkendes parlamentarisk, når det bliver konkret, hvad det handler om.

Det skal enten godkendes i Udenrigspolitisk Nævn, eller hvis det er en større ting, stemmes om i Folketinget.

- Det handler om at sikre, at der er politisk momentum i denne sag, og vi vil gerne, på linje med en række ligesindede lande, det gælder også alle de nordiske og baltiske lande, vise vores villighed til at understøtte en sådan operation, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han tilføjer, at bidraget i givet fald skal indsættes, når "omstændighederne er til det", når kamphandlingerne er stoppet, og når der er en afklaring af situationen.

/ritzau/

Den tidligere advokat Lars Phillip Comerford idømmes seks år og seks måneders fængsel i en sag om milliardhvidvask.

Det har Københavns Byret afgjort i en dom tirsdag eftermiddag.

- Det er en kompliceret sag og med et relativt kompliceret handelssetup, siger retsformanden, da hun kort fortæller om dommen i retten.

65-årige Lars Philip Comerford var direktør for flere selskaber, hvorigennem der strømmede store beløb.

Han er blandt andet kendt skyldig i på grov vis at forsøge at hvidvaske en milliard kroner gennem selskabet Agrinova, hvor han var indsat som direktør..

Anklagemyndigheden har i sagen rejst tiltale for hvidvask af 1,9 milliarder kroner.

I sagen udmåles der også en længerevarende straf til en 43-årig kvinde. Hun straffes med fængsel i fem år og seks måneder.

En 68-årig svensk mand straffes med tre år og seks måneder.

I sagen var også en fjerde tiltalt for involvering i en mindre del af sagen. Den 40-årige kvinde frifindes.

/ritzau/

Selv om en hjemmeside med tøjsalg mistænkes for at bruges til at fremme en terrororganisation, og selv om det nu er fire uger siden, at politiet foretog anholdelser i den forbindelse, er siden stadig åben.

På siden kan man blandt andet købe T-shirts med teksten "Death to the IDF", altså "død over IDF". Forkortelsen IDF er almindeligt brugt om den israelske hær, Israel Defence Forces.

Politiet mistænker siden for at støtte den palæstinensiske Hamas-bevægelse, der regnes som en terrororganisation af blandt andet EU, og som i oktober 2023 stod bag et væbnet angreb på Israel.

Her mistede cirka 1200 personer livet, mange var civile, og der var en del børn iblandt, da militante Hamas-folk gik til angreb. Andre igen blev taget som gidsler og bortført til Gaza.

Siden midten af april har en 25-årig dansk kvinde og en 38-årig dansk mand siddet varetægtsfængslet for at have været indblandet i salg af tøj, som i kraft af påtrykte budskaber har refereret til Hamas-angrebet.

De er dels sigtet for at fremme en terrororganisation, Hamas, og dels for billigelse af en terrorhandling, angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Tirsdag var de to igen mødt i Retten i Glostrup, da fristen for deres varetægtsfængsling udløb.

Mødt og mødt er måske lidt af en tilsnigelse, for ingen af dem var fysisk til stede i retten. De befandt sig begge i deres respektive arresthuse sammen med deres forsvarsadvokater, og via et videolink deltog de i retsmødet, hvor specialanklager Lasse Biehl fra Københavns Vestegns Politi og en dommer deltog.

Dommeren valgte på begæring fra Lasse Biehl at lukke dørene for offentligheden og henviste til "sagens karakter", og at efterforskningen er på et tidligt stadie.

Lasse Biehl havde inden da fortalt, at man efterforskede, om der kan være medgerningsmænd på fri fod, og at man efterforskede økonomiske spor i sagen.

Efter anklagerens opfattelse vil det på afgørende måde kunne skade politiets efterforskning, hvis retsmødet foregik i åbenhed, som ellers er udgangspunktet i både Grundloven og retsplejeloven, og den opfattelse tilsluttede dommeren sig.

Da den mørkhårede mand og den blonde kvinde blev fremstillet i grundlovsforhør i april, var der i sigtelsen mod dem nævnt en række specifikke beklædningsdele.

På dem stod der budskaber, som refererede direkte til angrebet den 7. oktober 2023. Ingen af disse genstande syntes dog længere at være til salg på hjemmesiden, da Ritzau tirsdag besøgte hjemmesiden.

Derimod udbydes der blandt andet T-shirts, sweatshirts, hættetrøjer og kasketter med ord som eksempelvis "Intifada", "Resistance", "Anti Zionist Social Club".

Årstallet 1987 går igen flere steder. 1987 var året for den første intifada, altså opstand mod den israelske besættelse af palæstinensiske områder, og var også året, hvor Hamas blev grundlagt.

Det kom i forbindelse med grundlovsforhøret frem, at manden og kvinden nægter sig skyldige.

Hvad der måtte være kommet frem i tirsdagens retsmøde, er på grund af de lukkede døre uvist. Specialanklager Lasse Biehl oplyser imidlertid efter retsmødet, at dommeren valgte at forlænge fængslingen for de to i yderligere fire uger.

/ritzau/

Rusland har foretaget vellykkede test af det interkontinentale missil med navnet Sarmat.

Det oplyser chefen for Ruslands strategiske missilstyrke, Sergej Karakajev, til præsident Vladimir Putin tirsdag ifølge Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Sarmat er i stand til at medbringe flere atomsprænghoveder.

Putin siger tirsdag ifølge Reuters og Tass, at det avancerede missil har en rækkevidde på mere end 35.000 kilometer.

Han tilføjer, at det forventes at blive taget i brug senere i år.

Sergej Karakajev siger ifølge Tass, at Sarmat skal afløse missilet af typen Voevoda. Det skyldes, at det nye missil har en længere rækkevidde.

Han siger videre, at Sarmat gør det muligt for Rusland at bryde igennem både nuværende og fremtidige missilforsvarssystemer på landjorden såvel som i luften. Det skriver Tass.

Vestlige analytikere har givet Sarmat navnet "Satan 2".

Tilbage i 1970'erne introducerede det daværende Sovjetunionen et missil, R-36M, der kan medbringe op til ti sprænghoveder. Nato gav det navnet "SS-18 Satan".

/ritzau/

En 31-årig mand er tirsdag ved Retten i Holstebro blevet frifundet for at have voldtaget en beboer på det bosted, hvor han arbejdede.

Det oplyser Retten i Holstebro.

Han var tiltalt for igennem det meste af 2024 flere gange at have voldtaget en pige født i 2009. Pigen var anbragt på bostedet.

I tiltalen lød det blandt andet, at han havde tiltvunget sig samleje med pigen, selv om hun havde sagt nej.

Men det - og de resterende forhold i sagen - er manden altså blevet frifundet for.

Mads Brønnum Fyenbo, der er forsvarsadvokat for den 31-årige, oplyser, at retten ikke fandt det bevist, at hans klient var skyld i overgrebene.

- I sådanne sager er det ofte påstand mod påstand, og så skal man se på, om der er noget, der støtter den ene forklaring mere end den anden.

- I denne sag fandt man ikke, at der var nok beviser til, at man kunne sige, at min klient skulle dømmes. Så han blev frifundet for alle forhold.

Manden var tiltalt for i alt fem forhold, der omhandlede voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Det fremgår af anklageskriftet, at pigen var under 15 år i dele af den periode, som manden var tiltalt og nu frifundet for at have voldtaget hende.

Der var fra anklagemyndighedens side også nedlagt påstand om, at manden skulle frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i sin fritid at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.

Fordi han er frifundet, får han ikke sådan et forbud.

Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje, om sagen skal ankes.

/ritzau/

Politiet mener, at det var en yngre kvinde, der i slutningen af april kastede æg mod tilfældige personer i byerne Løjt Kirkeby og Aabenraa.

Mandag blev en 22-årig kvinde fra lokalområdet anholdt i sagen, og vurderingen er, at det er voldshandlinger at kaste med æg. Derfor er hun sigtet for vold og forsøg på vold.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Efter anholdelsen mandag blev kvinden afhørt og derefter løsladt. Selv om hun er på fri fod, opretholdes sigtelsen mod hende.

I alt har politikredsen modtaget fem anmeldelser om æggekast. De pågældende episoder er ikke beskrevet i pressemeddelelsen, og det er derfor uvist, hvor og hvornår de nærmere fandt sted, og hvor mange der er blevet ramt.

Dog har jv.dk tidligere omtalt to episoder. Her blev der kastet æg fra en bil.

- En anmelder har været ude at gå, og i den forbindelse kører der en VW - muligvis Polo eller Golf - forbi i farven grå, med mørke ruder og ukendt registreringsnummer, og herfra kaster man så æg efter anmelderen, som blev ramt på armen og har ret ondt, sagde politikommissær John Christiansen tidligere til jv.dk.

Det var om aftenen mandag den 27. april. Senere samme aften blev der kastet æg ud af en bil af mærket Suzuki Swift, der kørte forbi en person i høj fart. Ægget blev kastet fra passagervinduet, har jv.dk berettet.

Det fremgår ikke, hvad der har ledt politiet på sporet af den pågældende kvinde, men i pressemeddelelsen takker politikommissær Chris Thorning Vesterdal borgerne for de henvendelser, de er kommet med.

De indgår i efterforskningen, oplyser han.

Politiet vil netop af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere om sagen.

Det er ikke første gang, at nogen sigtes for vold ved at kaste med æg. I marts 2022 blev en kvinde eksempelvis sigtet for vold ved at have kastet æg på to medarbejdere i Holbæk Kommune. Det skrev TV2 Øst.

I 2013 blev en 50-årig mand ifølge sn.dk desuden idømt 40 dages betinget fængsel og vilkår om samfundstjeneste for i 19 tilfælde at have kastet æg mod sin nabo, en 80-årig kvinde. Årsagen var, at han var træt af den larm og os, der kom, når naboens avis blev leveret af et bud på knallert, skrev sn.dk.

/ritzau/

Politiet mener, at det var en yngre kvinde, der i slutningen af april kastede æg mod tilfældige personer i byerne Løjt Kirkeby og Aabenraa.

Mandag blev en 22-årig kvinde fra lokalområdet anholdt i sagen, og vurderingen er, at det er voldshandlinger at kaste med æg. Derfor er hun sigtet for vold og forsøg på vold.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Efter anholdelsen mandag blev kvinden afhørt og derefter løsladt. Selv om hun er på fri fod, opretholdes sigtelsen mod hende.

I alt har politikredsen modtaget fem anmeldelser om æggekast. De pågældende episoder er ikke beskrevet, og det er derfor uvist, hvor og hvornår de nærmere fandt sted, og hvor mange der er blevet ramt.

Det fremgår ikke, hvad der har ledt politiet på sporet af den pågældende kvinde, men i pressemeddelelsen takker politikommissær Chris Thorning Vesterdal borgerne for de henvendelser, de er kommet med.

De indgår i efterforskningen, oplyser han.

Politiet vil netop af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere om sagen.

/ritzau/

Syv måneders fængsel lyder straffen til en 30-årig mand, efter at han en sen forårsaften var skyld i en dødsulykke på Amager, der kostede en kvindelig cyklist livet.

Københavns Byret vurderer, at hans kørsel var hensynsløs, men ikke særligt hensynsløs.

Derfor er der ikke tale om særligt skærpende omstændigheder, og manden undgår flere års fængsel, som anklagemyndigheden havde krævet.

Foruden uagtsomt manddrab er den 30-årige mand skyldig i at have kørt fra stedet efter ulykken uden at tilkalde hjælp.

Ulykken fandt sted på Englandsvej i Store Magleby på Amager den 29. april sidste år.

Den 30-årige mand kom kørende ad Englandsvej mod Dragør med sin kammerat på passagersædet af en UTV – Utility Terrain Vehicle – som er et mindre, terrængående køretøj.

Der var højt humør, og kammeraterne var højlydte, har vidner forklaret.

I krydset ved Møllegade kørte den 30-årige over for rødt og foretog en U-vending. Han kom op på cykelstien, og længere fremme kolliderede han frontalt med den 68-årige kvinde, som kom kørende på sin elcykel.

På cykelstien kørte også kvindens mand, som undgik kollisionen.

I sagen var den 30-årige også tiltalt for med sin kørsel forsætligt at have forvoldt fare for manden, men det er han frifundet for.

Når byretten afviser, at han kørte særligt hensynsløst, har den blandt andet lagt vægt på, at UTV'en maksimalt kunne køre 37 kilometer i timen, og at farten var lavere end det ved ulykken.

På cykelstien var der dobbeltrettet kørsel, men ifølge dommen kunne den 30-årige ikke se et skilt om det før længere fremme.

Derfor kunne han ikke forvente, at der ville komme modkørende, vurderer retten. Desuden forsøgte den 30-årige at undvige.

Byretten har dog også lagt vægt på, at manden kørte i et tungt køretøj på en cykelsti, og at begge cyklister havde lys på.

Efter ulykken kørte den 30-årige fra stedet. Lidt længere henne satte han kammeraten af. Næste dag meldte han sig selv til politiet.

Med til dommen hører, at den 30-årige mand skal betale en erstatning til den afdøde kvindes mand på cirka 682.000 kroner.

Den 30-årige får også frakendt førerretten i halvandet år, og UTV'en konfiskeres.

Han har modtaget dommen.

Anklagemyndigheden har dog stadig mulighed for at anke til landsretten. Der er en frist på 14 dage.

/ritzau/

Tre juniorministre i den britiske regering har besluttet at forlade deres post, fordi de mener, at premierminister Keir Starmer har mistet folkets tillid.

I et opsigelsesbrev, som Miatta Fahnbulleh har lagt ud på det sociale medie X, skriver hun:

- Vores land står over for enorme udfordringer, og folk råber efter den form for forandring, som det kræver. Offentligheden tror ikke, at du kan stå i spidsen for denne forandring - og det gør jeg heller ikke.

Også Alex Davies-Jones, der er juniorminister under Storbritanniens justitsministerium, skriver i et åbent brev til Starmer, at hun nu forlader hans regering.

- Det har været nødvendigt for os at gøre mere, og derfor er det med et meget tungt hjerte, at jeg føler, at jeg ikke har andet valg end at træde tilbage, lyder det i brevet, som Davies-Jones tirsdag har postet på X.

Begge juniorministre opfordrer desuden premierministeren til at fastlægge en tidsplan for sin afgang.

De kommer ligesom resten af ministrene i regeringen fra partiet Labour. Det samme gør Starmer.

Tidligere tirsdag havde yderligere en juniorminister meldt sin afgang. Ifølge Sky News er der tale om Jess Phillips.

I et brev, som den politiske redaktør på Sky News har lagt på X, skriver Jess Phillips, at hun mener, at Labour-regeringen ikke gennemfører de nødvendige forandringer.

- Derfor kan jeg ikke fortsætte med at tjene som minister under det nuværende lederskab, skriver hun.

En juniorminister er en form for underordnet minister, der er udpeget af kabinettet til at aflaste en minister.

Keir Starmer er under et stadigt stigende pres.

Mandag skrev mediet BBC, at i alt 70 parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet, Labour, åbent har opfordret Keir Starmer til enten at gå af eller til at komme med en tidshorisont for sin afgang. Siden er tallet steget.

Det tæller blandt andet fire ansatte i regeringsapparatet, som har opsagt deres stillinger.

Starmer holder tirsdag møde i kabinettet, som består af højtstående ministre i regeringen.

Her har han ifølge sit eget kontor sagt, at han ikke vil træde tilbage. Det skriver Reuters.

- Landet forventer, at vi vil fortsætte med at regere. Det er, hvad jeg gør, og hvad vi må gøre som kabinet, lød det fra Starmer ifølge premierministerens kontor.

Ifølge mediet The Telegraph havde seks medlemmer af kabinettet tænkt sig at kræve premierministerens afgang under mødet.

Starmer har været formand for Labour siden 2020, og den seneste tid - især efter det seneste valg - har der været intern kritik af hans lederskab.

Ved lokalvalgene i England i sidste uge blev det EU-kritiske højrefløjsparti Reform UK den store vinder, mens det walisiske parti Plaid Cymru blev langt størst i Wales' parlament, hvor Labour mistede magten for første gang i 27 år.

Reform UK ledes af Nigel Farage, som stod i spidsen for brexit-kampagnen op til Storbritanniens afstemning om, hvorvidt landet skulle forlade EU.

Keir Starmer sagde mandag, at han tager ansvaret for resultatet, men også her nægtede han at træde tilbage.

/ritzau/

Syv måneders fængsel, lyder straffen til en 30-årig mand, efter at han en sen forårsaften var skyld i en dødsulykke på Amager, der kostede en kvindelig cyklist livet.

Københavns Byret vurderer, at hans kørsel var hensynsløs, men ikke særligt hensynsløs.

Derfor er der ikke tale om særligt skærpende omstændigheder, og manden undgår flere års fængsel, som anklagemyndigheden havde krævet.

Foruden uagtsomt manddrab er den 30-årige mand skyldig i at have kørt fra stedet efter ulykken uden at tilkalde hjælp.

Ulykken fandt sted på Englandsvej i Store Magleby på Amager 29. april sidste år.

Den 30-årige mand kom kørende ad Englandsvej mod Dragør med sin kammerat på passagersædet af en UTV - Utility Terrain Vehicle - som er et mindre, terrængående køretøj. Der var højt humør.

I krydset ved Møllegade kørte han over for rødt og foretog en U-vending. Han kom op på cykelstien og lidt længere fremme kolliderede han frontalt med den 68-årige kvinde, som kom kørende på sin elcykel.

På cykelstien kørte også kvindens mand, som undgik kollisionen.

Med til dommen hører, at den 30-årige mand skal betale en erstatning til manden på 682.000 kroner.

Den 30-årige får også frakendt førerretten i halvandet år, og UTV'en konfiskeres.

/ritzau/

Alle er fortsat med. I hvert fald lidt endnu.

Sådan lyder det fra den kongelige undersøger, Troels Lund Poulsen (V), da han tirsdag bliver spurgt om, hvorvidt der er partier, som han allerede nu kan sige, han ikke kommer til at forhandle videre med i regeringsforhandlingerne.

- Det afgørende er, at man bekender sig til, at man vil være med til at sikre dansk økonomi i fremtiden.

- Og dér er der da nogle partier, hvor jeg synes, det ser sværere ud. Men det har jeg ikke konkluderet på endnu, siger han før et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Venstres formand har hidtil haft alle partier med undtagelse af De Konservative og Moderaterne til regeringsforhandlinger på Hotel Scandic Spectrum i København.

De to partier skal han forhandle med senere tirsdag.

Velfærdsaftalen fra 2006, hvor pensionsalderen stiger i takt med levealderen, bliver af en del partier, herunder Venstre, anset for at være en grundsten i forhold til at sikre en solid økonomi for Danmark.

Dansk Folkeparti meldte sig sidste år ud af velfærdsaftalen, da partiet afviste at stemme for, at pensionsalderen fra 2040 bliver forhøjet til 70 år.

Troels Lund Poulsen bliver spurgt, om han på den baggrund kan forhandle videre med Dansk Folkeparti.

- Der er mange forskellige ting, som er på bordet i øjeblikket, svarer han uden at gå ind i det konkrete spørgsmål.

Troels Lund Poulsen sagde på aftenen for folketingsvalget 24. marts, at han efter knap tre et halvt år med SVM-regeringen så to oplagte muligheder for Venstre efter partiets dårligste resultat ved et folketingsvalg nogensinde.

Enten at gå i opposition eller gå efter en blå midterregering. Sidstnævnte projekt ser fortsat umuligt ud, fordi Dansk Folkeparti afviser enhver form for regeringsdeltagelse af Moderaterne, hvis 14 mandater er afgørende.

Troels Lund Poulsen bliver spurgt, om han anser det for umuligt, at Venstre og Socialdemokratiet kan tage endnu en omgang sammen i regering.

- Jeg er startet med at diskutere politik. Jeg kan godt se, at nogle synes, at det er forkert. Jeg synes, det politiske grundlag må på plads, inden man diskuterer, hvilken regering man kan se for sig.

- Det har jeg insisteret på, og det vil jeg fortsat gøre, siger han.

/ritzau/

En kvinde er fundet død i Ebeltoft Havn, og intet tyder på, at hun har været udsat for en forbrydelse.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Det var klokken 12.21, at politikredsen modtog en anmeldelse om fundet af kvinden. Hvad der præcist er sket, ved politiet ved 15-tiden ikke.

- Men der er ikke noget, der indikerer, at der er sket noget mistænkeligt eller noget kriminelt, siger Anne Tiedemann, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.

Kvindens nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om kvinden, herunder kvindens alder.

/ritzau/

Alle er fortsat med. I hvert fald lidt endnu.

Sådan lyder det fra den kongelige undersøger, Troels Lund Poulsen (V), da han tirsdag bliver spurgt om, hvorvidt der er partier, som han allerede nu kan sige, han ikke kommer til at forhandle videre med i regeringsforhandlingerne.

- Det afgørende er, at man bekender sig til, at man vil være med til at sikre dansk økonomi i fremtiden.

- Og dér er der da nogle partier, hvor jeg synes, det ser sværere ud. Men det har jeg ikke konkluderet på endnu, siger han før et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Venstres formand har hidtil haft alle partier med undtagelse af De Konservative og Moderaterne til regeringsforhandlinger på Hotel Scandic Spectrum i København.

De to partier skal han forhandle med senere tirsdag.

Velfærdsaftalen fra 2006, hvor pensionsalderen stiger i takt med levealderen, bliver af en del partier, herunder Venstre, anset for at være en grundsten i forhold til at sikre en solid økonomi for Danmark.

Dansk Folkeparti meldte sig sidste år ud af velfærdsaftalen, da partiet afviste at stemme for, at pensionsalderen fra 2040 bliver forhøjet til 70 år.

Troels Lund Poulsen bliver spurgt, om han på den baggrund kan forhandle videre med Dansk Folkeparti.

- Der er mange forskellige ting, som er på bordet i øjeblikket, svarer han uden at gå ind i det konkrete spørgsmål.

Troels Lund Poulsen sagde på aftenen for folketingsvalget 24. marts, at han efter knap tre et halvt år med SVM-regeringen så to oplagte muligheder for Venstre efter partiets dårligste resultat ved et folketingsvalg nogensinde.

Enten at gå i opposition eller gå efter en blå midterregering. Sidstnævnte projekt ser fortsat umuligt ud, fordi Dansk Folkeparti afviser enhver form for regeringsdeltagelse af Moderaterne, hvis 14 mandater er afgørende.

Troels Lund Poulsen bliver spurgt, om han anser det for umuligt, at Venstre og Socialdemokratiet kan tage endnu en omgang sammen i regering.

- Jeg er startet med at diskutere politik. Jeg kan godt se, at nogle synes, at det er forkert. Jeg synes, det politiske grundlag må på plads, inden man diskuterer, hvilken regering man kan se for sig.

- Det har jeg insisteret på, og det vil jeg fortsat gøre, siger han.

/ritzau/