Den venezuelanske oppositionspolitiker Edmundo González Urrutia mener, at USA's tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er et vigtigt skridt for landet - men det er ikke nok i sig selv.

Det siger han i et opslag på det sociale medie Instagram, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Det her øjeblik repræsenterer et vigtigt skridt, men det er ikke nok, lyder det fra González Urrutia.

Edmundo González Urrutia har været i eksil i Spanien siden september.

Han var ved det omstridte valg i Venezuela i sommeren 2024 oppositionens præsidentkandidat. Det var dog Maduro, der blev udnævnt som sejrsherre.

Ifølge politikeren kan Venezuela først vende tilbage til normale forhold, når alle venezuelanere, der af politiske årsager er blevet berøvet deres frihed, bliver løsladt. Det skal sikre det, han kalder en demokratisk overgang.

Desuden skal valgresultaterne fra 2024 "respekteres", siger han.

González Urrutia og resten af oppositionen har fastholdt, at Maduro i virkeligheden tabte præsidentvalget - og at der derfor var tale om valgfusk.

/ritzau/

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede søndag landets seneste missiltest, som han kalder nødvendig i kraft af "den nylige geopolitiske krise".

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag lokal tid.

Testaffyringen var landets første i 2026.

Meldingen fra KCNA kommer, efter at Sydkoreas forsvarsministerium søndag rapporterede om, at der var blevet affyret formodede ballistiske missiler fra Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau var det et våbensystem med hypersoniske missiler, der blev testet. Det fremgår ikke, hvor mange missiler, der blev affyret. Systemet blev første gang testet af Nordkorea i oktober 2025.

Kim Jong-un siger mandag ifølge KCNA, at det for at forsvare Nordkorea er nødvendigt at opgradere landets militære ressourcer.

- Hvorfor det er nødvendigt, illustreres af den nylige geopolitiske krise og de komplicerede internationale begivenheder, tilføjer han.

Nordkorea fordømte søndag USA's tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

- Hændelsen er endnu et eksempel, der endnu en gang klart bekræfter den skruppelløse og brutale karakter, som USA har udvist, og som det internationale samfund ofte og længe har været vidne til, sagde en talsperson for Nordkoreas forsvarsministerium søndag til KCNA.

Weekendens amerikanske angreb i Venezuela repræsenterer ifølge nyhedsbureau AFP et skrækscenarie for Nordkoreas leder.

Kim Jong-un har længe sagt, at USA ønsker at fjerne ham fra posten som Nordkoreas leder.

I årtier har begrundelsen for Nordkoreas atom- og missilprogrammer således lydt, at det er en nødvendighed for at afholde USA fra at forsøge at vælte styret i Nordkorea.

FN's Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

/ritzau/

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede søndag landets seneste missiltest, som han kalder nødvendig i kraft af "den nylige geopolitiske krise".

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag lokal tid.

Testaffyringen var landets første i 2026.

Meldingen fra KCNA kommer, efter at Sydkoreas forsvarsministerium søndag rapporterede om, at der var blevet affyret formodede ballistiske missiler fra Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau var det et våbensystem med hypersoniske missiler, der blev testet. Systemet blev første gang testet af Nordkorea i oktober 2025.

Kim Jong-un siger mandag ifølge KCNA, at det for at forsvare Nordkorea er nødvendigt at opgradere landets militære ressourcer.

- Hvorfor det er nødvendigt, illustreres af den nylige geopolitiske krise og de komplicerede internationale begivenheder, tilføjer han.

Nordkorea fordømte søndag USA's tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

- Hændelsen er endnu et eksempel, der endnu en gang klart bekræfter den skruppelløse og brutale karakter, som USA har udvist, og som det internationale samfund ofte og længe har været vidne til, sagde en talsperson for Nordkoreas forsvarsministerium søndag til KCNA.

/ritzau/

Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse efter et interview med USA's præsident, Donald Trump, hvor han igen understreger, at USA har brug for Grønland.

- Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA, udtaler statsministeren og fortsætter:

- USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet.

I sin udtalelse understreger Mette Frederiksen, at Kongeriget Danmark - og dermed Grønland - er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

- Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis, udtaler hun.

I samme ombæring opfordrer hun "kraftigt til, at man fra USA's side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg".

Udtalelsen fra den danske statsminister kommer i kølvandet på et interview med den amerikanske præsident i mediet The Atlantic.

Her har Trump gentaget, at USA "absolut" har brug for Grønland af forsvarsmæssige årsager.

- Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), sagde Trump ifølge mediet.

Kommentaren til The Atlantic kom i forbindelse med et interview om det amerikanske angreb i Venezuela.

Når USA's præsident taler om, at USA "har brug for Grønland" og kobler Grønland sammen med Venezuela og militær indgriben, er det "respektløst".

Det skriver Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, søndag aften på Facebook.

- Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, lyder det fra formanden, der henviser til, at Grønland ikke er "et objekt i en stormagtsretorik".

Også Norge bakker op om den linje, fastslår den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge NTB.

- Grønland er en del af Kongeriget Danmark, siger han og udtaler, at Norge står fuldt ud bag Danmark.

Det er ikke kun på grund af Trumps udtalelse, at Grønland har fået opmærksomhed søndag.

Et billede delt af den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i Trumps administration, har også trukket overskrifter.

På X delte hun Grønland farvet med det amerikanske flag. Sammen med billedet var en kort tekst, hvor der stod "SOON" - "snart" på dansk.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har efterfølgende skrevet som svar, at Danmark og USA er nære allierede og bør arbejde sammen.

/ritzau/

Alle 40 dødsofre er blevet identificeret efter en brand nytårsnat på en bar i den schweiziske by Crans-Montana.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra schweizisk politi, som løbende er kommet med opdateringer og søndag aften meddeler, at de sidste 16 døde er blevet identificeret.

Blandt de døde er der flest schweizere, franskmænd og italienere. Mange af dem er unge voksne, og flere er også under 18 år.

Der er ingen danske statsborgere på listen.

Branden fandt sted på baren Le Constellation i Crans-Montana, som er et populært skisportssted.

En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri - nemlig fontæner sat på champagneflasker - kom for tæt på loftet.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt, har en anklager tidligere fortalt ifølge Reuters.

Myndighederne havde på forhånd advaret om, at identificeringen af dødsofrene efter den voldsomme brand kunne tage lang tid.

I alt kom omkring 119 mennesker til skade i branden, mange med alvorlige brandsår.

Den schweiziske regering sagde søndag, at 35 patienter var blevet overført fra hospitaler i Schweiz til specialiserede klinikker i Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien.

To barbestyrere er nu sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

På fredag vil der i Schweiz blive holdt en national sørgedag. Her vil kirkeklokker ringe på tværs af landet, og der er planlagt et minuts stilhed.

Det sagde den schweiziske forbundspræsident, Guy Parmelin, søndag.

/ritzau/

Lettisk politi er gået om bord på et fartøj, efter at et telekommunikationskabel i Østersøen er blevet beskadiget.

Det oplyser politiet i en meddelelse søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke klart, hvad der har forårsaget det beskadigede telekommunikationskabel.

Politiet oplyser blot, at det er gået om bord på fartøjet i forbindelse med hændelsen.

- Aktuelt er hverken fartøj eller besætning anholdt, de samarbejder med politiet, og arbejde er i gang for at klarlægge omstændighederne, skriver politiet på X.

Kablet blev beskadiget den 2. januar nær kystbyen Liepaja. Skibet, som lettiske myndigheder er gået om bord, ligger netop til ved havnen i kystbyen.

Letlands premierminister, Evika Silina, har på X også omtalt hændelsen, men melder ikke om større konsekvenser i landet.

- Hændelsen har ikke påvirket de lettiske kommunikationskunder, skriver hun.

Der har i løbet af de seneste år flere gange været hændelser i Østersøen, hvor energi og kommunikationsinfrastruktur er blevet ødelagt.

Senest er et skib, som sejlede ud fra Sankt Petersborg, blevet sat i forbindelse med et kabel, der 31. december blev beskadiget mellem Finland og Estland.

Efter de mange hændelser med brud på kabler på havbunden blev Nato-operationen "Baltic Sentry" igangsat i januar sidste år.

Som led i "Baltic Sentry" overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som tidligere er blevet knyttet til Ruslands såkaldte skyggeflåde.

/ritzau/

Venezuelas tilfangetagne præsident, Nicolas Maduro, skal stilles for en dommer i New York i USA mandag.

Det skriver flere medier, herunder CNN og nyhedsbureauet AFP.

USA gennemførte lørdag en større militæraktion i Venezuela, hvor Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge CNN skal retsmødet foregå omkring middag lokal tid.

Det er den amerikanske distriktsdommer Alvin Hellerstein, der skal stå for retsmødet i New York, skriver CNN.

Den 92-årige dommer er en meget erfaren jurist, der har håndteret adskillige højprofilerede sager, skriver det amerikanske medie.

Lørdag meddelte USA's justitsminister, Pam Bondi, at både Nicolas Maduro og hustruen Cilia Flores er tiltalt ved retten i New York.

- De vil snart stå over for den fulde vrede fra amerikansk retfærdighed på amerikansk jord i amerikanske domstole, udtalte hun.

Det amerikanske medie CBS News skriver, at parret i øjeblikket tilbageholdes i Metropolitan Detention Center i Brooklyn.

Ifølge mediet er det et af de få arresthuse i USA med plads til tiltalte, der kræver høj sikkerhed. Det er kendt for at huse andre højtprofilerede fanger som Joaquin "El Chapo" Guzman, Luigi Mangione, Sean "Diddy" Combs og Ghislaine Maxwell.

Maduro og hans hustru er anklaget for forbrydelser relateret til narkohandel og samarbejde med bander, der er udpeget som terrororganisationer, hvilket Maduro benægter.

Den sydamerikanske præsident og hans hustru befandt sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da de blev taget til fange af amerikanske styrker.

Planlægningen af angrebet begyndte ifølge USA for flere måneder siden, og samtlige afdelinger af det amerikanske forsvar og de amerikanske efterretningstjenester blev taget i brug.

63-årige Nicolas Maduro har været præsident i Venezuela siden 2013, og inden da var han minister i sin forgænger Hugo Chávez' regering.

/ritzau/

EU opfordrer alle aktører i Venezuela til "ro og tilbageholdenhed" for at undgå eskalering.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, i en udtalelse med støtte fra 26 EU-lande.

Ungarn fremgår ikke af listen over lande, der støtter udmeldingen.

- EU minder om, at principperne i folkeretten og FN-pagten under alle omstændigheder skal overholdes, står der i udtalelsen.

- Medlemmer af FN's Sikkerhedsråd har et særligt ansvar for at opretholde principperne som en grundsøjle i den internationale sikkerhedsarkitektur.

USA er permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Venezuela er ikke aktuelt blandt de ikke-permanente medlemmer.

USA gennemførte lørdag en større militæraktion i Venezuela, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

USA har begrundet aktionen i det sydamerikanske land med, at Maduro er tiltalt i USA. Samtidig har USA gennem flere måneder kraftigt kritiseret narkosmugling fra blandt andet Venezuela og angrebet en lang række påståede smuglerbåde på havet.

- EU har også en prioritet om at bekæmpe transnational organiseret kriminalitet og narkosmugling, siger Kallas.

- Samtidig understreger EU, at disse udfordringer skal tackles gennem vedvarende samarbejde og med fuld respekt for folkeretten.

Mens EU's udtalelse på flere punkter lader til at være henvendt til USA, lyder det samtidig, at den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, ikke er en legitim leder. Alle politiske fanger i Venezuela bør frigives, mener EU.

Nu er det afgørende, at det venezuelanske folk involveres på vejen fremad, hedder det i udtalelsen.

- At respektere det venezuelanske folks vilje er den eneste måde, hvorpå Venezuela kan genskabe demokratiet og løse den nuværende krise, siger Kallas.

Venezuelas højesteret har besluttet, at vicepræsident Delcy Rodriguez bliver fungerende præsident.

Nyhedsbureauet Reuters har forsøgt at få en udtalelse fra talspersonen for Ungarns EU-repræsentation. Søndag aften cirka klokken 21.00 er der ikke kommet en begrundelse for den manglende støtte.

/ritzau/

Venezuelas tilfangetagne præsident, Nicolas Maduro, skal stilles for en dommer i New York i USA mandag.

Det skriver flere medier, herunder CNN og nyhedsbureauet AFP.

USA gennemførte lørdag en større militæraktion i Venezuela, hvor Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge CNN skal retsmødet foregå omkring middag lokal tid.

Det er den amerikanske distriktsdommer Alvin Hellerstein, der skal stå for retsmødet i New York, skriver CNN.

Den 92-årige dommer er en meget erfaren jurist, der har håndteret adskillige højprofilerede sager, skriver det amerikanske medie.

/ritzau/

Alle 40 ofre er blevet identificeret efter en brand nytårsnat på en bar i den schweiziske by Crans-Montana.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra schweizisk politi, som løbende er kommet med opdateringer og søndag aften meddeler, at de sidste 16 døde er blevet identificeret.

Blandt de døde er der flest schweizere, franskmænd og italienere. Mange af dem er unge voksne, og flere er også under 18 år.

Der er ingen danske statsborgere på listen.

Branden fandt sted på baren Le Constellation i Crans-Montana, som er et populært skisportssted.

En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri - nemlig fontæner sat på champagneflasker - kom for tæt på loftet.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt, har en anklager tidligere fortalt ifølge Reuters.

Myndighederne havde på forhånd advaret om, at identificeringen af dødsofrene efter den voldsomme brand kunne tage lang tid.

/ritzau/

Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse efter et interview med USA's præsident, Donald Trump, hvor han igen understreger, at USA har brug for Grønland.

- Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA, udtaler statsministeren og fortsætter:

- USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet.

I sin udtalelse understreger Mette Frederiksen, at Kongeriget Danmark - og dermed Grønland - er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

- Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis, udtaler hun.

I samme ombæring opfordrer hun "kraftigt til, at man fra USA's side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg".

Udtalelsen fra den danske statsminister kommer i kølvandet på et interview med den amerikanske præsident i mediet The Atlantic.

Her har Trump gentaget, at USA "absolut" har brug for Grønland af forsvarsmæssige årsager.

- Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), sagde Trump ifølge mediet.

Kommentaren til The Atlantic kom i forbindelse med et interview om det amerikanske angreb i Venezuela.

Præsidenten har også beskrevet Grønland som "omringet af russiske og kinesiske skibe" ifølge The Atlantic.

Trump har gentagne gange sagt, at USA "skal" kontrollere Grønland.

I løbet af søndagen har et kort over Grønland også skabt opmærksomhed.

Det skete, efter at den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i Trumps administration, på X har lagt et billede op af Grønland farvet med det amerikanske flag.

Sammen med billedet er en kort tekst, hvor der står "SOON" - "snart" på dansk.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har efterfølgende skrevet som svar, at Danmark og USA er nære allierede og bør arbejde sammen.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, har ligesom Mette Frederiksen understreget, at Grønland kan ikke annekteres.

Det fastslog han i sin nytårstale i denne uge.

- Den mangel på respekt og nedladenhed, der blev vist over for vort land, har påvirket os alle sammen, sagde han.

/ritzau/

Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse efter et interview med USA's præsident, Donald Trump, hvor han igen understreger, at USA har brug for Grønland.

- Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA, udtaler statsministeren og fortsætter:

- USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet.

I sin udtalelse understreger Mette Frederiksen, at Kongeriget Danmark - og dermed Grønland - er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

- Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis, udtaler hun.

I samme ombæring opfordrer hun "kraftigt til, at man fra USA's side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg".

Udtalelsen fra den danske statsminister kommer i kølvandet på et interview med den amerikanske præsident i mediet The Atlantic.

Her har Trump gentaget, at USA "absolut" har brug for Grønland af forsvarsmæssige årsager.

- Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), sagde Trump ifølge mediet.

Kommentaren til The Atlantic kom i forbindelse med et interview om det amerikanske angreb i Venezuela.

Præsidenten har også beskrevet Grønland som "omringet af russiske og kinesiske skibe" ifølge The Atlantic.

Trump har gentagne gange sagt, at USA "skal" kontrollere Grønland.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, har imidlertid understreget, at Grønland kan ikke annekteres.

Det fastslog han i sin nytårstale i denne uge.

- Den mangel på respekt og nedladenhed, der blev vist over for vort land, har påvirket os alle sammen, sagde han.

/ritzau/

Lettisk politi er gået om bord på et fartøj, efter at et telekommunikationskabel i Østersøen er blevet beskadiget.

Det oplyser politiet i en meddelelse søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke klart, hvad der har forårsaget det beskadigede telekommunikationskabel.

Politiet oplyser blot, at det er gået om bord på fartøjet i forbindelse med hændelsen.

- Aktuelt er hverken fartøj eller besætning anholdt, de samarbejder med politiet, og arbejde er i gang for at klarlægge omstændighederne, skriver politiet på X.

Der har i løbet af de seneste år flere gange været hændelser i Østersøen, hvor energi og kommunikationsinfrastruktur er blevet ødelagt.

Senest er et skib, som sejlede ud fra Sankt Petersborg, blevet sat i forbindelse med et kabel, der 31. december blev beskadiget mellem Finland og Estland.

Efter de mange hændelser med brud på kabler på havbunden blev Nato-operationen "Baltic Sentry" igangsat i januar sidste år.

Som led i "Baltic Sentry" overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som tidligere er blevet knyttet til Ruslands såkaldte skyggeflåde.

/ritzau/

EU opfordrer alle aktører i Venezuela til "ro og tilbageholdenhed" for at undgå eskalering.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, i en udtalelse med støtte fra 26 EU-lande.

Ungarn fremgår ikke af listen over lande, der støtter udmeldingen.

- EU minder om, at principperne i folkeretten og FN-pagten under alle omstændigheder skal overholdes, står der i udtalelsen.

Fra EU lyder det samtidig, at den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, ikke er en legitim leder.

- At respektere det venezuelanske folks vilje er den eneste måde, hvorpå Venezuela kan genskabe demokratiet og løse den nuværende krise, siger Kallas.

USA gennemførte lørdag en større militæraktion i Venezuela, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Venezuelas højesteret har besluttet, at vicepræsident Delcy Rodriguez bliver fungerende præsident.

/ritzau/

En venstreorienteret gruppe har søndag taget ansvaret for et politisk motiveret brandangreb, der lørdag tog strømmen fra omkring 45.000 husstande i den tyske hovedstad, Berlin.

Også i omegnen af 2200 virksomheder er påvirket.

- Det er uacceptabelt, at venstreekstremister endnu en gang angriber vores elnet og risikerer menneskeliv, lyder det fra borgmester Kai Wegner ifølge nyhedsbureauet dpa.

Byen blev i september ramt af et lignende angreb på to højspændingsmaster.

Det seneste angreb fandt sted lørdag morgen, hvor der udbrød brand på en kabelbro over Teltow-kanalen, der løber til et kraftværk med flere vigtige strømledninger.

Ifølge bureauet er det primært områderne Nikolassee, Zehlendorf, Wannsee og Lichterfelde, der er påvirket.

Politiet påbegyndte en efterforskning af branden, efter at politiet havde modtaget et brev, hvori gruppen påtog sig ansvaret.

Ifølge det tyske medie Bild fejrer gruppen, der kalder sig Vulkangruppen, sit angreb i brevet, der indeholder omkring 2500 ord.

- At lukke fossile kraftværker ned er en opgave, der kan udføres manuelt. Hav mod, lyder det ifølge mediet.

Det lyder desuden, at angrebet ikke var målrettet private husholdninger.

Strømnedbruddet påvirker blandt andet varmeanlæg i hjemmene. Det sker på dage, hvor Berlin oplever temperaturer omkring frysepunktet.

Flere plejehjem er blevet evakueret, og flere skoler vil som minimum være lukket mandag, der er første dag efter juleferien.

Flere har natten til søndag fået strømmen tilbage, men det vil ifølge elforsyningsselskabet ikke være muligt at genoprette strømmen helt før 8. januar.

- Klokken 03.23 den 4. januar har vi genoprettet strømmen til omkring 7000 husstande og 150 virksomheder, der primært befinder sig i området Lichterfelde, lyder det på Stromnetz Berlins hjemmeside ifølge bureauet.

/ritzau/

Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse efter et interview med USA's præsident, Donald Trump, hvor han igen understreger, at USA har brug for Grønland.

- Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA, udtaler statsministeren og fortsætter:

- USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet.

I sin udtalelse understreger Mette Frederiksen, at Kongeriget Danmark - og dermed Grønland - er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

- Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis, udtaler hun.

I samme ombæring opfordrer hun "kraftigt til, at man fra USA's side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg".

/ritzau/