Ukrainere, som kommer fra mindre krigsramte områder af landet, skal fremover ikke kunne få opholdstilladelse efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, som vil fremsætte et lovforslag om ændringen, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

- Danmark har siden krigens udbrud stået last og brast med Ukraine i deres kamp for frihed, og det vil vi fortsat gøre, udtaler udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen.

Ændringen skal omfatte ukrainere, som kom til Danmark fra 14 konkrete regioner i landet.

Hidtil har fordrevne fra Ukraine, der får kontanthjælp, heller ikke været omfattet af arbejdspligten. Det vil regeringen også ændre.

Allerede i februar lagde den tidligere regering op til, at fordrevne fra mindre krigsramte områder ikke skulle kunne få opholdstilladelse efter særloven.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Morten Bødskov bor der i dag omkring 47.600 fordrevne ukrainere i Danmark.

- Kommunerne har taget et meget stort ansvar med at tage imod de fordrevne fra Ukraine. Men nogle kommuner har svært ved at finde boliger til det store antal ukrainere og integrere dem i det danske samfund, udtaler ministeren.

I pressemeddelelsen skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der også er restriktioner for hvilke personer fra Ukraine, der kan få opholdstilladelse i lande som Norge og Schweiz.

Det har ført til færre ansøgninger om opholdstilladelse fra ukrainere, lyder det i pressemeddelelsen.

Regeringen har inden sommerferien også fremsat et andet lovforslag, som skal afskære ukrainere, der har militære forpligtelser, fra at få opholdstilladelse efter særloven.

RITZAU

Den danske forsker Poul Thorsen, der lige nu sidder varetægtsfængslet i USA i forbindelse med en sag, hvor han anklages for snyd med forskningsmidler, ventes at tilstå ved et retsmøde 1. september.

Det oplyser Nathan Kitchens, den føderale anklager i Northern District of Georgia, i en mail til Ritzau.

- Den næste retslige behandling er et retsmøde om tilståelse, som er berammet til den 1. september. Det forventes, at hr. Thorsen vil erklære sig skyldig på dette retsmøde, skriver anklageren.

Det var på baggrund af en anmodning fra USA, at den 65-årige vaccineforsker og læge 4. juni sidste år blev anholdt i Tyskland og derefter varetægtsfængslet.

Anholdelsen skete, da han rejste i tog på vej hjem fra ferie i Østrig.

I maj i år blev han udleveret fra Tyskland til USA, og allerede samme eftermiddag blev han stillet for en dommer i Atlanta, Georgia.

Under retsmødet krævede Thorsens amerikanske forsvarer ham løsladt, og det er ifølge Politiken sædvane, at tiltalte i sager om økonomisk kriminalitet er på fri fod i USA.

Han kunne dog ikke blive løsladt, afgjorde dommeren. Hun henviste til, at den danske mand ikke har nogen værdier i USA, som retten kan tage sikkerhed i.

Desuden må en person, der løslades mod kaution, ikke bo i en husstand, hvor der er skydevåben, og det spænder ben for Poul Thorsen.

Hans søn og sønnens forlovede bor nemlig i Atlanta, men da den forlovede er politibetjent, er der våben i huset.

Sagen skyldes et anklageskrift helt tilbage fra 2011.

Påstanden er, at danskeren har begået strafbart forhold i sin håndtering af amerikanske forskningsmidler. Han skal have tilegnet sig mere end en million dollar, hævdes det.

For nogle år siden afslog byretten i Odense at udlevere danskeren til USA, men nu er det amerikanske ønske altså efterkommet af Tyskland.

Thorsens danske advokat Jan Schneider har forsøgt at få danske myndigheder til at gribe ind, så udleveringen kunne stoppes, men det har vist sig forgæves.

Sagen er speciel, fordi den nuværende amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., ifølge Politiken har stemplet danskeren som en "berygtet svindler".

Netop på den baggrund har advokat Schneider rejst tvivl om, hvorvidt Thorsen vil få en retfærdig rettergang.

Til Politiken har advokaten tidligere påpeget, at Thorsen i årevis har gået rundt i Danmark som en fri mand.

- Vi har en dansk retsafgørelse, som siger nej til udlevering. Der er ingen rimelighed i, at det er Tyskland, som skal tage stilling til, om en dansk statsborger skal udleveres til USA, har Jan Schneider udtalt.

Straffesagen behandles i delstaten Georgia, hvor Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har hovedkvarter. Det er en styrelse under det amerikanske sundhedsministerium.

Det var nemlig midler fra CDC, som danskeren ifølge tiltalen skal have tilegnet sig.

RITZAU

Ukrainere, som kommer fra mindre krigsramte områder af landet, skal fremover ikke kunne få opholdstilladelse efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, som vil fremsætte et lovforslag om ændringen, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

- Danmark har siden krigens udbrud stået last og brast med Ukraine i deres kamp for frihed, og det vil vi fortsat gøre, udtaler udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen.

Ændringen skal omfatte ukrainere, som kom til Danmark fra 14 konkrete regioner i landet.

Hidtil har fordrevne fra Ukraine, der får kontanthjælp, heller ikke været omfattet af arbejdspligten. Det vil regeringen også ændre.

Allerede i februar lagde den tidligere regering op til, at fordrevne fra mindre krigsramte områder ikke skulle kunne få opholdstilladelse efter særloven.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Morten Bødskov bor der i dag omkring 47.600 fordrevne ukrainere i Danmark.

- Kommunerne har taget et meget stort ansvar med at tage imod de fordrevne fra Ukraine. Men nogle kommuner har svært ved at finde boliger til det store antal ukrainere og integrere dem i det danske samfund, udtaler ministeren.

I pressemeddelelsen skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der også er restriktioner for hvilke personer fra Ukraine, der kan få opholdstilladelse i lande som Norge og Schweiz.

Det har ført til færre ansøgninger om opholdstilladelse fra ukrainere, lyder det i pressemeddelelsen.

Regeringen har inden sommerferien også fremsat et andet lovforslag, som skal afskære ukrainere, der har militære forpligtelser, fra at få opholdstilladelse efter særloven.

RITZAU

Ukrainere, som kommer fra mindre krigsramte områder af landet, skal fremover ikke kunne få opholdstilladelse efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, som vil fremsætte et lovforslag om ændringen, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

- Danmark har siden krigens udbrud stået last og brast med Ukraine i deres kamp for frihed, og det vil vi fortsat gøre, udtaler udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen.

Ændringen skal omfatte ukrainere, som kom til Danmark fra en række konkrete regioner i landet.

Hidtil har fordrevne fra Ukraine, der får kontanthjælp, heller ikke været omfattet af arbejdspligten. Det vil regeringen også ændre.

Allerede i februar lagde den tidligere regering op til, at fordrevne fra mindre krigsramte områder ikke skulle kunne få opholdstilladelse efter særloven.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Morten Bødskov bor der i dag omkring 47.600 fordrevne ukrainere i Danmark.

- Kommunerne har taget et meget stort ansvar med at tage imod de fordrevne fra Ukraine. Men nogle kommuner har svært ved at finde boliger til det store antal ukrainere og integrere dem i det danske samfund, udtaler ministeren.

I pressemeddelelsen skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der også er restriktioner for, hvilke personer fra Ukraine, der kan få opholdstilladelse, i lande som Norge og Schweiz.

RITZAU

Søndag kan lufthavnen i Oslo, Gardermoen, blive helt lukket for flytrafik i fem timer, hvis strejken blandt de norske flyveledere fortsætter som nu.

Det oplyser det statslige selskab Avinor, der står for at drive en række lufthavne i Norge, ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Lukningen vil i givet fald være mellem klokken 06.30 og 11.30 søndag. Men der må forventes yderligere aflysninger og forsinkelser dagen igennem, lyder det.

Strejken blandt flyvelederne i Norge blev indledt fredag, og allerede lørdag giver den forsinkelser og aflyste fly.

Ifølge det norske medie NRK er der foreløbigt aflyst 14 afgange lørdag. Alle aflysningerne er fly, som opereres af SAS.

Over for NTB understreger Øystein Schmidt, der er pressechef hos SAS, at SAS ikke har nogen direkte indflydelse på strejkens udfald, men at den desværre vil føre til forstyrrelser i flytrafikken.

Foreløbigt er 12 flyveledere taget ud i strejken. De arbejder i Gardermoen, i områdekontrollen i Vestlandet og i lufthavnen i Bergen, Flesland.

Norsk Flyvelederforening har ifølge NTB varslet, at man vil optrappe strejken tirsdag. Her vil yderligere otte flyveledere, som arbejder i Tromsø, Bodø, Stavanger og Gardermoen, blive taget ud i strejke, lyder det.

Flyveledernes arbejdsgiver, Spekter, har ifølge NRK kaldt strejken helt uforståelig og henvist til, at flyveledere er blandt de bedst betalte grupper i Norge.

Ifølge NRK afviser flyvelederne, at strejken handler om løn. De henviser i stedet til, at det handler om pauser og såkaldte livsfasepolitikker.

Det er personalepolitikker, som tager hensyn til, at de ansatte er forskellige steder i deres arbejdsliv.

Flyvelederne har ifølge NTB varslet, at man vil prioritere redningsopgaver, ambulancefly og politiets og forsvarets flyvninger under strejken.

RITZAU

Søndag kan lufthavnen i Oslo, Gardermoen, blive helt lukket for flytrafik i fem timer, hvis strejken blandt de norske flyveledere fortsætter som nu.

Det oplyser det statslige selskab Avinor, der står for at drive en række lufthavne i Norge, ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Lukningen vil i givet fald være mellem klokken 06.30 og 11.30 søndag. Men der må forventes yderligere aflysninger og forsinkelser dagen igennem, lyder det.

Strejken blandt flyvelederne i Norge blev indledt fredag, og allerede lørdag giver den forsinkelser og aflyste fly.

Ifølge det norske medie NRK er der foreløbigt aflyst 14 afgange lørdag. Alle aflysningerne er fly, som opereres af SAS.

Foreløbigt er 12 flyveledere taget ud i strejken. De arbejder i Gardermoen, i områdekontrollen i Vestlandet og i lufthavnen i Bergen, Flesland.

Norsk Flyvelederforening har ifølge NTB varslet, at man vil optrappe strejken tirsdag. Her vil yderligere otte flyveledere, som arbejder i Tromsø, Bodø, Stavanger og Gardermoen, blive taget ud i strejke, lyder det.

Flyveledernes arbejdsgiver, Spekter, har ifølge NRK kaldt strejken helt uforståelig og henvist til, at flyveledere er blandt de bedst betalte grupper i Norge.

Ifølge NRK afviser flyvelederne, at strejken handler om løn. De henviser i stedet til, at det handler om pauser og såkaldte livsfasepolitikker.

RITZAU

USA og Canada er ifølge begge parter ikke nået frem til en handelsaftale, og USA vil derfor indføre 50 procent told på visse importvarer fra Canada.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Klokken 06.01 dansk tid skriver nyhedsbureauet AFP, at tolden på 50 procent på nogle canadiske varer er trådt i kraft.

Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant, siger, at Canada har afvist at færdiggøre en handelsaftale med USA.

- I aften har Canada afvist at færdiggøre handelsaftalen på de vilkår, der blev aftalt tidligere på ugen, siger Greer ifølge AFP til journalister.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger ifølge Reuters, at han har indstillet forhandlingerne.

Han siger også, at Canada vil svare igen på de nye amerikanske toldsatser med tilsvarende toldsatser.

- De (forhandlerne, red.) har arbejdet hårdt og i god tro for at varetage canadiernes interesser under hele forhandlingsforløbet, helt frem til sidste øjeblik, siger Carney.

- Men ændringer i USA's forslag til vilkår i sidste øjeblik var urimelige og økonomisk uhensigtsmæssige og satte spørgsmålstegn ved, hvor pålidelig en aftale ville være.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår tilsvarende toldsatser på varer fra USA vil træde i kraft.

Carney siger ifølge mediet CNN, at Canada vil svare igen på tolden "dollar for dollar for at beskytte vores arbejdstagere og virksomheder".

Meldingerne kommer, efter at Jamieson Greer og Dominic LeBlanc, som er Canadas ansvarlige minister for handlen med USA, i tre dage har forhandlet i Washington D.C. i USA.

De to parter har med forhandlingerne om en aftale forsøgt at overholde en tidsfrist, som USA's præsident, Donald Trump, har fastsat.

Hvis ikke de to lande kunne nå frem til en aftale inden lørdag klokken 06.01 dansk tid, indfører USA toldstigningen på visse canadiske varer, har det lydt.

Den skulle oprindeligt være trådt i kraft onsdag, men Trump udsatte så tidsfristen med tre dage.

Til Reuters siger en unavngiven højtstående embedsmand i Trumps administration, at toldsatserne gælder canadiske varer til en værdi af omkring 20 milliarder dollar - 128 milliarder kroner.

Den nye told berører ifølge Reuters en relativt lille del af Canadas eksport. Den kommer dog oven i USA's eksisterende told på stål, træ og biler.

Den risikerer at spænde ben for Canadas skrøbelige økonomiske opsving og få betydning for, hvordan de to nabolande vil samarbejde om de bredere forhandlinger i de kommende måneder om en frihandelsaftale.

RITZAU

USA og Canada er ifølge begge parter ikke nået frem til en handelsaftale, og USA vil derfor indføre 50 procent told på visse importvarer fra Canada.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Klokken 06.01 dansk tid skriver nyhedsbureauet AFP, at tolden på 50 procent på nogle canadiske varer er trådt i kraft.

Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant, siger, at Canada har afvist at færdiggøre en handelsaftale med USA.

- I aften har Canada afvist at færdiggøre handelsaftalen på de vilkår, der blev aftalt tidligere på ugen, siger Greer ifølge AFP til journalister.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger ifølge Reuters, at han har indstillet forhandlingerne.

Han siger også, at Canada vil svare igen på de nye amerikanske toldsatser med tilsvarende toldsatser.

- De (forhandlerne, red.) har arbejdet hårdt og i god tro for at varetage canadiernes interesser under hele forhandlingsforløbet, helt frem til sidste øjeblik, siger Carney.

- Men ændringer i USA's forslag til vilkår i sidste øjeblik var urimelige og økonomisk uhensigtsmæssige og satte spørgsmålstegn ved, hvor pålidelig en aftale ville være.

Meldingerne kommer, efter at Jamieson Greer og Dominic LeBlanc, som er Canadas ansvarlige minister for handlen med USA, i tre dage har forhandlet i Washington D.C. i USA.

De to parter har med forhandlingerne om en aftale forsøgt at overholde en tidsfrist, som USA's præsident, Donald Trump, har fastsat.

Hvis ikke de to lande kunne nå frem til en aftale inden lørdag klokken 06.01 dansk tid, indfører USA toldstigningen på visse canadiske varer, har det lydt.

Den skulle oprindeligt være trådt i kraft onsdag, men Trump udsatte så tidsfristen med tre dage.

Til Reuters siger en unavngiven højtstående embedsmand i Trumps administration, at toldsatserne gælder canadiske varer til en værdi af omkring 20 milliarder dollar - 128 milliarder kroner.

Den nye told berører ifølge Reuters en relativt lille del af Canadas eksport. Den kommer dog oven i USA's eksisterende told på stål, træ og biler.

Den risikerer at spænde ben for Canadas skrøbelige økonomiske opsving og få betydning for, hvordan de to nabolande vil samarbejde om de bredere forhandlinger i de kommende måneder om en frihandelsaftale.

RITZAU

USA og Canada er ifølge begge parter ikke nået frem til en handelsaftale, og USA vil derfor indføre 50 procent told på visse importvarer fra Canada.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant, siger, at Canada har afvist at færdiggøre en handelsaftale med USA, skriver Reuters og AFP.

- I aften har Canada afvist at færdiggøre handelsaftalen på de vilkår, der blev aftalt tidligere på ugen, siger Greer ifølge AFP til journalister.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger ifølge Reuters, at han har indstillet forhandlingerne.

Han siger også, at Canada vil svare igen på de nye amerikanske toldsatser med tilsvarende toldsatser.

Meldingerne kommer, efter at Jamieson Greer og Dominic LeBlanc, som er Canadas ansvarlige minister for handlen med USA, i tre dage har forhandlet i Washington D.C. i USA.

De to parter har med forhandlingerne om en aftale forsøgt at overholde en tidsfrist, som USA's præsident, Donald Trump, har fastsat.

Hvis ikke de to lande kunne nå frem til en aftale inden lørdag klokken 06.01 dansk tid, indfører USA toldstigningen på visse canadiske varer, har det lydt.

Klokken 06.01 dansk tid skriver AFP, at tolden på 50 procent på nogle canadiske varer er trådt i kraft.

Til Reuters siger en unavngiven højtstående embedsmand i Trumps administration, at toldsatserne gælder canadiske varer til en værdi af omkring 20 milliarder dollar - 128 milliarder kroner.

RITZAU

USA og Canada er ifølge begge parter ikke nået frem til en handelsaftale, og USA vil indføre 50 procent told på visse importvarer fra Canada.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant, siger, at Canada har afvist at færdiggøre en handelsaftale med USA, skriver Reuters og AFP.

- I aften har Canada afvist at færdiggøre handelsaftalen på de vilkår, der blev aftalt tidligere på ugen, siger Greer ifølge AFP til journalister.

De to parter har med forhandlingerne om en aftale forsøgt at overholde en tidsfrist, som USA's præsident, Donald Trump, har fastsat.

Hvis ikke de to lande kunne nå frem til en aftale inden lørdag klokken 06.01 dansk tid, indfører USA toldstigning på visse canadiske varer, har det lydt.

RITZAU

Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant, siger, at Canada har afvist at færdiggøre en handelsaftale med USA.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- I aften har Canada afvist at færdiggøre handelsaftalen på de vilkår, der blev aftalt tidligere på ugen, siger Greer ifølge AFP til journalister.

De to parter har med forhandlingerne om en aftale forsøgt at overholde en tidsfrist, som USA's præsident, Donald Trump, har fastsat.

Hvis ikke de to lande kunne nå frem til en aftale inden lørdag klokken 06.01 dansk tid, indfører USA toldstigning på canadiske varer, har det lydt.

RITZAU

En 24-årig kvinde er bragt til hospitalet i kritisk tilstand efter en påkørsel natten til lørdag i Aalborg.

Det siger vagtchef Martin Møller ved Nordjyllands Politi.

Politiet fik en anmeldelse klokken 00.01 om, at en fodgænger var blevet påkørt på Hasserisgade.

- Kvinden krydser vejen og bliver påkørt. Hun er bragt til hospitalet i kritisk tilstand, siger Martin Møller.

Ulykken skete på et tidspunkt, hvor der var mange mennesker i området på grund af en koncert i den nærliggende park Skovdalen.

Bilisten, der var en 21-årig mand, var ifølge vagtchefen ikke påvirket af alkohol eller narkotika.

Politiet har endnu ikke klarlagt omstændighederne omkring ulykken. Bilisten er blevet afhørt, men Nordjyllands Politi har endnu ikke haft mulighed for at afhøre den tilskadekomne kvinde.

En bilinspektør har ifølge Martin Møller undersøgt ulykkesstedet.

En bilinspektør er en teknisk ekspert hos politiet, som foretager undersøgelse af køretøjer og ulykkessteder ved alvorlige trafikulykker med henblik på at kaste lys over, hvad der er sket.

RITZAU

Mindst to personer har natten til lørdag mistet livet i russiske angreb flere steder i Ukraine.

Derudover er der flere sårede.

Det melder ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

I hovedstaden Kyiv er der udbrudt en brand i en lagerbygning efter et russisk angreb i den østlige del af byen. Det skriver Kyivs militæradministration på beskedtjenesten Telegram.

- Ifølge de foreløbige oplysninger er én person desværre omkommet, og flere er såret, skriver militæradministrationen.

I byen Zaporizjzja, der ligger i det sydlige Ukraine, meldes en mand dræbt i et russisk droneangreb, der også har såret fire personer. Det skriver Ivan Federov, der er leder af den regionale militæradministration, på Telegram.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb natten til lørdag.

Angrebene kommer, efter at mindst 20 personer fredag blev dræbt i russiske luftangreb i Ukraine.

16 mistede livet, efter at droner blev rettet mod et indkøbscenter i byen Kryvyj Rih, der er præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby. Den ligger omkring 350 kilometer sydøst for Kyiv.

Den regionale guvernør Oleksandr Ganzja oplyser, at redningsarbejdet fortsat er i gang natten til lørdag, skriver AFP. Guvernøren melder om ni savnede - blandt andet to børn.

130 personer - heriblandt 23 børn - blev såret i angrebet på indkøbscentret, melder lokale redningstjenester ifølge AFP.

Zelenskyj kaldte på det sociale medie X angrebet "fuldstændig kynisk og afskyeligt". Han sagde, at angrebet kom i flere bølger, hvor det første angreb blev efterfulgt af endnu et en halv time senere.

Han beskyldte Rusland for bevidst at gå efter redningsarbejderne med det andet angreb.

- Angreb som disse er intet mindre end terrorangreb, skrev Zelenskyj.

RITZAU

Mindst 13 tunesere er savnet, efter at en båd med migranter er sunket ud for Tunesiens kyst på vej mod Italien.

Det oplyser Mostafa Abdelkebir, som står i spidsen for Det Tunesiske Observatorium for Menneskerettigheder, til nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag.

To personer er efter hændelsen blevet reddet, lyder det videre.

Båden sejlede afsted tidligt torsdag. En af de to personer, som er blevet reddet, har ifølge Abdelkebir fortalt til redningsfolk, at gruppen var strandet på havet i flere timer, efter at deres båd kæntrede.

Den anden reddede person meldes i kritisk tilstand.

Tunesien var tidligere et vigtigt afrejsested for migranter med en plan om at krydse Middelhavet.

Antallet af migranter, der begiver sig ud på rejsen, er dog faldet kraftigt de sidste to år.

Det er sket som følge af en politisk indsats på området og skærpet kontrol til søs.

Indsatsen har været båret af økonomiske bidrag fra Europa og moderne grænseovervågningsudstyr fra særligt Italien.

Human Rights Watch, Amnesty International og en række andre menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationer udtrykte i juli i en erklæring bekymring for situationen.

EU's migrationsaftale med Tunesien har været med til at fremme og normalisere alvorlige overgreb mod migranter og asylansøgere i Tunesien, lød det.

De opfordrede EU til at indstille finansieringen af migrations- og grænsekontrolaktiviteter, der involverer tunesiske sikkerhedsstyrker.

Tunesien har ikke kommenteret erklæringen. Landet har dog gentagne gange sagt, at det bærer hovedbyrden af det, der omtales som en stor tilstrømning af migranter.

Ruten gennem det centrale Middelhav er en af verdens farligste migrationsruter, skriver Reuters.

Den benyttes af migranter fra Afrika og Mellemøsten, der forsøger at nå frem til Europa. Det sker ofte i overfyldte både og i både, der er uegnede til turen.

RITZAU

Mindst to personer har natten til lørdag mistet livet i russiske angreb flere steder i Ukraine.

Derudover er der flere sårede.

Det melder ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

I hovedstaden Kyiv er der udbrudt en brand i en lagerbygning efter et russisk angreb i den østlige del af byen. Det skriver Kyivs militæradministration på beskedtjenesten Telegram.

- Ifølge de foreløbige oplysninger er én person desværre omkommet, og flere er såret, skriver militæradministrationen.

I byen Zaporizjzja, der ligger i det sydlige Ukraine, meldes en mand dræbt i et russisk droneangreb, der også har såret fire personer. Det skriver Ivan Federov, der er leder af den regionale militæradministration, på Telegram.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb natten til lørdag.

Angrebene kommer, efter at mindst 20 personer fredag blev dræbt i russiske luftangreb i Ukraine.

16 mistede livet, efter at droner blev rettet mod et indkøbscenter i byen Kryvyj Rih, der er præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby. Den ligger omkring 350 kilometer sydøst for Kyiv.

Den regionale guvernør Oleksandr Ganzja oplyser, at redningsarbejdet fortsat er i gang natten til lørdag, skriver AFP. Guvernøren melder om ni savnede - blandt andet to børn.

130 personer - heriblandt 23 børn - blev såret i angrebet på indkøbscentret, melder lokale redningstjenester ifølge AFP.

RITZAU

Mindst 13 tunesere er savnet, efter at en båd med migranter er sunket ud for Tunesiens kyst på vej mod Italien.

Det oplyser Mostafa Abdelkebir, som står i spidsen for Det Tunesiske Observatorium for Menneskerettigheder, til nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag.

To personer er efter hændelsen blevet reddet, lyder det videre.

Båden sejlede afsted tidligt torsdag. En af de to personer, som er blevet reddet, har ifølge Abdelkebir fortalt til redningsfolk, at gruppen var strandet på havet i flere timer, efter at deres båd kæntrede.

Den anden reddede person meldes i kritisk tilstand.

Tunesien var tidligere et vigtigt afrejsested for migranter med en plan om at krydse Middelhavet.

Antallet af migranter, der begiver sig ud på rejsen, er dog faldet kraftigt de sidste to år.

Det er sket som følge af en politisk indsats på området og skærpet kontrol til søs.

Indsatsen har været båret af økonomiske bidrag fra Europa og moderne grænseovervågningsudstyr fra særligt Italien.

Human Rights Watch, Amnesty International og en række andre menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationer udtrykte i juli i en erklæring bekymring for situationen.

EU's migrationsaftale med Tunesien har været med til at fremme og normalisere alvorlige overgreb mod migranter og asylansøgere i Tunesien, lød det.

De opfordrede EU til at indstille finansieringen af migrations- og grænsekontrolaktiviteter, der involverer tunesiske sikkerhedsstyrker.

RITZAU