USA's præsident, Donald Trump, skriver mandag på Truth Social, at skibe "begynder at bevæge sig" ud af Hormuzstrædet.

Flere af dem er lastet med olie, siger Trump, der tidligere har sagt, at den vigtige søhandelsrute åbner fredag, hvor en aftale mellem Iran og USA ventes underskrevet.

At der var enighed om en aftale, blev meddelt søndag aften.

BBC Verify - det britiske medies faktatjekafdeling - skriver mandag eftermiddag, at to fragtskibe er på vej ud af strædet ifølge skibssporingstjenester.

Selv om strædet i store træk har været lukket under konflikten mellem USA og Iran, har der fortsat været en begrænset trafik gennem strædet. Den seneste uge to til fem skibe dagligt, melder selskabet Windward, der leverer maritime efterretninger, ifølge BBC.

Trump siger ikke noget om, hvor mange skibe der mandag skulle være på vej ud af strædet.

- Skibe, hvoraf mange er lastet med olie, begynder at sejle ud af Hormuzstrædet, skriver den amerikanske præsident.

Skibsorganisationer har opfordret skibe til tilbageholdenhed og har savnet information om sikre ruter for sejladsen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer under normale omstændigheder gennem strædet. Flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof passerede i gennemsnit dagligt gennem strædet.

/ritzau/

Et ægtepar fra Falster bør idømmes fire års fængsel i en sag om forsøg på forsikringssvindel, der mandag eftermiddag er gået ind i sin afsluttende fase i Retten i Nykøbing Falster.

Det mener anklager Johanne Holm.

Ægteparret er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have sænket deres yacht ud for Trelleborgs kyst i juli 2023. Det skal være sket med det formål at få udbetalt en forsikringssum på 14 millioner kroner.

Ægteparret, der er i slutningen af 50'erne, nægter sig begge skyldige og vil frifindes.

Anklageren lægger vægt på, at retten skal tage stilling til, om der var tale om et hændeligt uheld eller planlangt svindel, da yachten "Cataleya" sank.

- Der er ikke længere nogen rimelig tvivl om, at det her er planlagt svindel, siger hun under sin procedure.

Ifølge anklageskriftet skal yachten være sunket ved, at de tiltalte på ukendt vis påførte yachtens søventil en revne, der betød, at der kom vand ind i motorrummet.

Desuden skal de have forladt båden uden at have lukket en vandtæt dør ind til motorrummet eller de bagerste koøjer på båden.

Stefan Møller Jørgensen, der er advokat for den tiltalte kvinde, sætter spørgsmålstegn ved, om kvinden har fremkaldt en vildfarelse hos forsikringsselskabet, som det er beskrevet i anklageskriftet.

- Hun er ikke forsikringstager og har ikke været i kontakt med forsikringsselskabet på noget tidspunkt, siger han.

Under sin procedure viser han også to fotografier af søventilen. Det ene er taget, da ventilen blev taget ud af båden, og det andet er taget, da det ankom til Teknologisk Institut, hvor ventilen blev undersøgt.

Han mener, at billederne viser, at der er en betydeligt større revne på ventilen på det andet billedet sammenlignet med det første.

Manden er også tiltalt for endnu et forsøg på forsikringssvindel med båden. Det skete ifølge tiltalen i marts 2018, hvor han anmeldte, at der havde været tyveri fra båden, selv om der ikke havde været tyveri.

Hans forsvarer ventes at komme med sin procedure mandag eftermiddag.

Det er en juridisk dommer og to søkyndige domsmænd, der skal tage stilling til sagen. Dommen afsiges fredag.

/ritzau/

Et ægtepar fra Falster bør idømmes fire års fængsel i en sag om forsøg på forsikringssvindel, der mandag eftermiddag er gået ind i sin afsluttende fase i Retten i Nykøbing Falster.

Det mener anklager Johanne Holm.

Ægteparret er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have sænket deres yacht ud for Trelleborgs kyst i juli 2023. Det skal være sket med det formål at få udbetalt en forsikringssum på 14 millioner kroner.

Ægteparret, der er i slutningen af 50'erne, nægter sig begge skyldige og vil frifindes.

Anklageren lægger vægt på, at retten skal tage stilling til, om der var tale om et hændeligt uheld eller planlangt svindel, da yachten "Cataleya" sank.

- Der er ikke længere nogen rimelig tvivl om, at det her er planlagt svindel, siger hun under sin procedure.

Ifølge anklageskriftet skal yachten være sunket ved, at de tiltalte på ukendt vis påførte yachtens søventil en revne, der betød, at der kom vand ind i motorrummet.

Desuden skal de have forladt båden uden at have lukket en vandtæt dør ind til motorrummet eller de bagerste koøjer på båden.

/ritzau/

En 34-årig mand anklaget for forsøg på spionage havde fredag første dag i retten ved Stockholms tingsrätt.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Manden, som mellem 2018 og 2020 har været ansat som it-konsulent i Forsvaret i Sverige, er mistænkt for forsøg på spionage i landet for Ruslands regering.

I retten mandag nægtede han sig skyldig. Han protesterede ligeledes mod rettens beslutning om at behandle sagen bag lukkede døre på grund af sagens sensitive emner.

Anklager Mats Ljungqvist forklarede ifølge AFP beslutningen med, at det er en "unik" sag i Sverige, der pålægger særlige krav til både parterne og retten.

Beviserne i sagen inkluderer skrevne udvekslinger mellem den anklagede og russiske efterretningstjenester, hvori manden lægger vægt på sin militærprofil.

Manden blev anholdt i januar, efter en sikkerhedsvagt ved Forsvarets radioanstalt ringede til politiet og sagde, at han i flere dage var blevet forfulgt af manden. Det skriver SVT.

I retten fortæller anklager Mats Ljungqvist, at manden er anklaget for at have forsøgt at videregive hemmelige oplysninger under en rejse til Ruslands hovedstad, Moskva, mellem november og december 2025, skriver AFP.

Informationerne skulle være forsøgt givet til "navnlig russiske FSB (Ruslands efterretningstjeneste, red.) og GRU (Ruslands militære efterretningstjeneste, red.) i bytte for beskyttelse og et fremtidigt russisk statsborgerskab, siger Ljungqvist ifølge nyhedsbureauet.

Foruden forsøgene på spionage er den 34-årige mand ifølge SVT ligeledes mistænkt for medvirken til mord i forbindelse med besøget i Moskva.

Forundersøgelsen i den anklage mod ham er endnu i gang.

/ritzau/

Advokaten Nicolai Dyhr, der er kendt fra tv-dokumentaren "Den sorte svane" må ikke udøve advokatvirksomhed i fem år.

Det fremgår af en kendelse fra Advokatnævnet, som mandag er lagt på nævnets oversigt over afgørelser.

Det fremgår desuden, at Nicolai Dyhr har valgt at indbringe spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for domstolene.

Nicolai Dyhr er tidligere i år idømt bøder på sammenlagt 70.000 kroner i tre andre sager, som nævnet har behandlet. Nævnet er nået frem til, at der med den nye sag skal lægges yderligere 10.000 kroner oveni.

Advokatnævnets afgørelse bygger på en række forskellige forhold om tilsidesættelse af god advokatskik. Et af forholdene handler om en række udtalelser, som blev fanget på skjult kamera i tv-dokumentaren.

Dokumentaren viste eksempler på, hvordan hærdede kriminelle samarbejdede med personer, der på overfladen var lovlydige borgere, om at begå kriminalitet og at sikre sig et udbytte.

Nicolai Dyhr, der i en årrække var ansat i advokatfirmaet Horten og ofte virkede som kurator i diverse konkursboer, blev ved flere lejligheder fanget på skjulte kameraer hos dokumentarholdets muldvarp i et falsk kontor.

Nicolai Dyhr havde forlangt, at Advokatnævnet helt skulle afvise at behandle sagen. Blandt andet med henvisning til, at materialet fra tv-dokumentaren ikke kunne bruges som bevis.

Men nævnet har fejet den indvending af bordet og siger blandt andet om Dyhrs forskellige ytringer på skjult kamera.

- Advokatnævnet finder, at Nicolai Dyhr ved sine udtalelser i dokumentaren ”Den sorte svane” særdeles groft har tilsidesat god advokatskik, lyder det i afgørelsen.

Nævnet siger videre, at selv om dokumentaren er resultatet af en redigeringsproces, så gælder det om Dyhrs ytringer i udsendelsen, at de:

- under alle omstændigheder er udtryk for en tilgang til kuratorhvervet og konkursbehandlingen, der er helt uforenelig med de grundlæggende krav til en advokat.

Det var Advokatrådet, som havde indbragt sagen for nævnet. Og kravet var, at frakendelsen af retten til at udøve advokatvirksomhed skulle gælde uden tidsbegrænsning.

Det var syv af Advokatnævnets medlemmer enige i. Men ni andre medlemmer mente, at der "efter en samlet vurdering" skal sættes en bagkant på frakendelsen, så Nicolai Dyhr om fem år igen må udøve advokatvirksomhed.

- Den adfærd, Nicolai Dyhr har udvist, mener vi i Advokatrådet, er uforenelig med det at være advokat og kurator. Handlingerne har været med til at kaste en skygge over advokatstanden, siger formand for Advokatrådet Martin Lavesen i en pressemeddelese.

- Derfor er vi tilfredse med, at Advokatnævnet har tilsluttet sig de synspunkter, Advokatrådet gjorde gældende i sagen, og har slået fast, at Nicolai Dyhr groft har tilsidesat god advokatskik blandt andet i forbindelse med sin håndtering af konkurssager og ved at medvirke til at dække over mistænkelige forhold, siger han.

Ud over udtalelserne i "Den sorte svane" har Dyhr ifølge Advokatnævnets kendelse ved flere lejligheder givet forkerte oplysninger til skifteretten.

Han har desuden bragt sig selv i en interessekonflikt flere gange i rollen som kurator på forskellig vis.

Nicolai Dyhr valgte selv i sommeren 2024 at deponere sin beskikkelse som advokat. Dermed afskar han sig frivilligt fra at kunne virke som advokat, men nu har han altså et decideret forbud mod det.

/ritzau/

Advokaten Nicolai Dyhr, der er kendt fra tv-dokumentaren "Den sorte svane" må ikke udøve advokatvirksomhed i fem år.

Det fremgår af en kendelse fra Advokatnævnet, som mandag er lagt på nævnets oversigt over afgørelser.

Det fremgår desuden, at Nicolai Dyhr har valgt at indbringe spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for domstolene.

Nicolai Dyhr er tidligere i år idømt bøder på sammenlagt 70.000 kroner i tre andre sager, som nævnet har behandlet. Nævnet er nået frem til, at der med den nye sag skal lægges yderligere 10.000 kroner oveni.

Advokatnævnets afgørelse bygger på en række forskellige forhold om tilsidesættelse af god advokatskik. Et af forholdene handler om en række udtalelser, som blev fanget på skjult kamera i tv-dokumentaren.

Dokumentaren viste eksempler på, hvordan hærdede kriminelle samarbejdede med personer, der på overfladen var lovlydige borgere, om at begå kriminalitet og at sikre sig et udbytte.

Nicolai Dyhr, der i en årrække var ansat i advokatfirmaet Horten og ofte virkede som kurator i diverse konkursboer, blev ved flere lejligheder fanget på skjulte kameraer hos dokumentarholdets muldvarp i et falsk kontor.

Nicolai Dyhr havde forlangt, at Advokatnævnet helt skulle afvise at behandle sagen. Blandt andet med henvisning til, at materialet fra tv-dokumentaren ikke kunne bruges som bevis.

Men nævnet har fejet den indvending af bordet og siger blandt andet om Dyhrs forskellige ytringer på skjult kamera.

- Advokatnævnet finder, at Nicolai Dyhr ved sine udtalelser i dokumentaren ”Den sorte svane” særdeles groft har tilsidesat god advokatskik, lyder det i afgørelsen.

Nævnet siger videre, at selv om dokumentaren er resultatet af en redigeringsproces, så gælder det om Dyhrs ytringer i udsendelsen, at de:

- under alle omstændigheder er udtryk for en tilgang til kuratorhvervet og konkursbehandlingen, der er helt uforenelig med de grundlæggende krav til en advokat.

Det var Advokatrådet, som havde indbragt sagen for nævnet. Og kravet var, at frakendelsen af retten til at udøve advokatvirksomhed skulle gælde uden tidsbegrænsning.

Det var syv af Advokatnævnets medlemmer enige i. Men ni andre medlemmer mente, at der "efter en samlet vurdering" skal sættes en bagkant på frakendelsen, så Nicolai Dyhr om fem år igen må udøve advokatvirksomhed.

/ritzau/

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil "gøre alt" for, at Iran ikke afkræver told, for at skibe kan passere Hormuzstrædet.

Under konflikten med USA har Iran sagt, at det vil afkræve told af skibe, der vil igennem strædet. Pengene skal blandt andet bruges som krigsskadeserstatning.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Søndag aften blev USA og Iran enige om vilkårene for en aftale, der genopretter freden mellem de to lande.

Krigen begyndte 28. februar, hvor USA og Israel indledte den første bølge af angreb mod Iran.

Sejladsen igennem Hormuzstrædet var fri og åben indtil angrebet på Iran.

Trump har begrundet krigen med, at Iran er ved at udvikle atomvåben.

Han vil have Irans atomanlæg demonteret og have fjernet landets beholdning af det radioaktive metal uran.

Macron istemmer, at Irans uran enten skal "fjernes" eller "fortyndes" og derefter monitoreres af Det Internationale Atomenergiagentur.

Ifølge Macron er Frankrig og Storbritannien klar til at lede en mission i Hormuzstrædet med støtte fra Holland og Italien for at hjælpe med at genåbne passagen.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), har meldt ud, at Danmark vil bidrage til fri sejlads.

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil Danmark kunne stille med "visse bidrag".

- Jeg er ikke sikker på, om EU kan spille en rolle, men Europa skal helt klart spille en rolle. Derfor hilser jeg tiltaget fra Storbritannien og Frankrig om at etablere en international koalition velkommen.

- Danmark er del af det, og vi er klar til at deltage under de rette omstændigheder, sagde han tidligere mandag.

/ritzau/

En 34-årig mand anklaget for forsøg på spionage havde fredag første dag i retten ved Stockholms tingsrätt.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Manden, som mellem 2018 og 2020 har været ansat som it-konsulent i forsvaret i Sverige, er mistænkt for forsøg på spionage i landet for Ruslands regering.

I retten mandag nægtede han sig skyldig. Han protesterede ligeledes mod rettens beslutning om at behandle sagen bag lukkede døre.

Manden blev anholdt, efter en sikkerhedsvagt ved forsvarets radioanstalt ringede til politiet og sagde, at han i flere dage var blevet forfulgt af manden.

/ritzau/

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil "gøre alt" for, at Iran ikke afkræver told, for at skibe kan passere Hormuzstrædet.

Under konflikten med USA har Iran sagt, at det vil afkræve told af skibe, der vil igennem strædet. Pengene skal blandt andet bruges som krigsskadeserstatning.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Søndag aften blev USA og Iran enige om vilkårene for en aftale, der genopretter freden mellem de to lande.

Krigen begyndte 28. februar, hvor USA og Israel indledte den første bølge af angreb mod Iran.

Sejladsen igennem Hormuzstrædet var fri og åben indtil angrebet på Iran.

Trump har begrundet krigen med, at Iran er ved at udvikle atomvåben.

Han vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets beholdning af det radioaktive metal uran.

Macron istemmer, at Irans uran enten skal "fjernes" eller "fortyndes" og derefter monitoreres af Det Internationale Atomenergiagentur.

/ritzau/

Advokaten Nicolai Dyhr, der er kendt fra tv-dokumentaren "Den sorte svane" må ikke udøve advokatvirksomhed i fem år.

Det fremgår af en kendelse fra Advokatnævnet, som mandag er lagt på nævnets oversigt over afgørelser.

Det fremgår desuden, at Nicolai Dyhr har valgt at indbringe spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for domstolene.

Nicolai Dyr er tidligere i år idømt bøder på sammenlagt 70.000 kroner i tre andre sager, som nævnet har behandlet. Nævnet er nået frem til, at der med den nye sag skal lægges yderligere 10.000 kroner oveni.

/ritzau/

Marius Borg Høiby, søn af Norges kronprinsesse, og hans forsvarsadvokater anker dom, efter at han mandag blev idømt fire års fængsel.

Det skriver flere norske medier, heriblandt VG.

– Det er klart, at han mener, at han er uskyldig i voldtægtsanklagerne, siger Sekulic ifølge VG og tilføjer:

– Han er naturligvis meget tilfreds med det, vi opfatter som ganske omfattende frifindelser.

Den 29-årige kronprinsessesøn blev af Oslo Tingrett mandag kendt skyldig i blandt andet to voldtægter og mishandling i nære relationer ved at have udsat sin ekskæreste for psykisk og fysisk vold.

Og det er de dele af dommen, som Marius Borg Høibys anke omfatter, skriver NRK.

Retten frifandt mandag Høiby for to voldtægter og to brud på tilhold.

Nyheden om anken kommer, efter at Høibys forsvarere, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har besøgt deres klient i fængslet.

Herfra overværede Høiby domsafsigelsen via et videolink.

Høiby har siddet varetægtsfængslet siden februar. Efter dommen blev afsagt anmodede forsvarer Petar Sekulic retten om, at hans klient blev løsladt fra sin varetægtsfængsling.

Ifølge VG argumenterede han for, at det var ”uudholdeligt” for Høiby ikke at være sammen med sin familie. Det skyldes, at kronprinsessen, 52- årige Mette-Marit, er livstruende syg med lungefibrose.

Samtidig lagde Petar Sekulic vægt på, at Høiby for nylig er flyttet til Ila fængsel, der ligger i Bærum - en forstad til den norske hovedstad.

- Det er ikke sikkert, at hans mor vil kunne besøge ham der, sagde han.

Oslo Tingrett forventes senere mandag at tage stilling til anmodningen.

Foruden de groveste anklager er Høiby blandt andet kendt skyldig i at have filmet kvinder i seksuelle situationer uden deres samtykke samt transport af flere kilo hash.

Høiby blev også dømt til at betale erstatning til flere af de forurettede kvinder. Det samlede beløb er 640.000 norske kroner - svarende til omkring 430.000 danske kroner.

/ritzau/

En 37-årig mand, der er sigtet for bortførelse af et syv måneder gammelt spædbarn i Haderslev i marts, lader frivilligt varetægtsfængslingen forlænge.

Det oplyser mandens advokat, Klaus Ewald.

Manden har været varetægtsfængslet i sagen siden 10. marts. Ved den seneste fristforlængelse i maj blev sigtelsen ifølge JydskeVestkysten udvidet.

Manden sigtes nu også for at have givet pigen kokain. Sigtelsen blev rejst på baggrund af, at der blev fundet rester af stoffet i pigens urin.

Den 37-årige har nægtet sig skyldig i alle sigtelserne, der også omfatter forsøg på voldtægt af barnet.

Det var den 9. marts klokken cirka 18, at den lille pige blev bortført, mens hun lå og sov i en barnevogn i en baggård i Haderslev.

Efter halvanden time blev pigen fundet sammen med den nu sigtede mand på Hotel Norden i Haderslev.

Manden blev anholdt, og ved et retsmøde den efterfølgende dag blev han præsenteret dels for en sigtelse om grov frihedsberøvelse og dels for en sigtelse om forsøg på voldtægt af et barn under 12 år.

- Jeg har ikke gjort noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre, skulle manden have sagt til politiet, da pigen blev befriet.

Pigen havde ikke noget tøj på - og heller ingen ble - under en overtøjsdragt, som hun var iklædt, da hun blev fundet af politiet.

Der er ikke kommet noget frem om, at den 37-årige skal have haft en relation til pigen eller pigens forældre forud for hændelsen den 9. marts.

Ved det seneste retsmøde i maj var den sigtede ifølge JydskeVestkysten med via videolink fra en retspsykiatrisk afdeling.

Det skyldes, at det i forbindelse med varetægtsfængslingen er besluttet, at der skal foretages en mentalundersøgelse af manden.

Et nyt retsmøde om fortsat varetægtsfængsling var berammet til at finde sted ved Retten i Sønderborg tirsdag 16. juni.

Men hverken anklager eller forsvarer skal møde op, da den sigtede accepterer en frivillig forlængelse i yderligere fire uger.

/ritzau/

Marius Borg Høiby, søn af Norges kronprinsesse, og hans forsvarsadvokater anker dom, efter at han mandag blev idømt fire års fængsel.

Det skriver flere norske medier, heriblandt VG.

– Det er klart, at han mener, at han er uskyldig i voldtægtsanklagerne, siger Sekulic ifølge VG og tilføjer:

– Han er naturligvis meget tilfreds med det, vi opfatter som ganske omfattende frifindelser.

Kronprinsessesønnen blev af Oslo Tingrett mandag kendt skyldig i blandt andet to voldtægter og mishandling i nære relationer ved at have udsat sin ekskæreste for psykisk og fysisk vold.

Og det er de dele af dommen, som Marius Borg Høibys anke omfatter, skriver NRK.

Retten frifandt mandag Høiby for to voldtægter og to brud på tilhold.

Nyheden om anken kommer, efter at Høibys forsvarere, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har besøgt deres klient i fængslet.

Herfra overværede Høiby domsafsigelsen via et videolink.

/ritzau/

En 37-årig mand, der er sigtet for bortførelse af et syv måneder gammelt spædbarn i Haderslev i marts, lader frivilligt varetægtsfængslingen forlænge.

Det oplyser mandens advokat, Klaus Ewald.

Manden har været varetægtsfængslet i sagen siden 10. marts. Ved den seneste fristforlængelse i maj blev sigtelsen udvidet.

Manden sigtes nu også for at have givet pigen kokain. Sigtelsen blev rejst på baggrund af, at der blev fundet rester af stoffet i pigens urin.

Den 37-årige har nægtet sig skyldig i alle sigtelserne, der også omfatter forsøg på voldtægt af barnet.

Det var den 9. marts klokken cirka 18, at den lille pige blev bortført, mens hun lå og sov i en barnevogn i en baggård i Haderslev.

Efter halvanden time blev pigen fundet sammen med den nu sigtede mand på Hotel Norden i Haderslev.

Manden blev anholdt, og ved et retsmøde den efterfølgende dag blev han præsenteret dels for en sigtelse om grov frihedsberøvelse og dels for en sigtelse om forsøg på voldtægt af et barn under 12 år.

- Jeg har ikke gjort noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre, skulle manden have sagt til politiet, da pigen blev befriet.

Pigen havde ikke noget tøj på - og heller ingen ble - under en overtøjsdragt, som hun var iklædt, da hun blev fundet af politiet.

Et nyt retsmøde om fortsat varetægtsfængsling var berammet til at finde sted tirsdag 16. juni.

Men hverken anklager eller forsvarer skal møde op, da den sigtede accepterer en frivillig forlængelse i yderligere fire uger.

/ritzau/

Også aflytning af fængselsindsattes samtaler med frivillige sagsbehandlere hos eksempelvis Krims Retshjælp har været ulovlig, og de ramte indsatte kan nu søge om godtgørelse.

Det oplyser Styrelsen for Danmarks Fængsler mandag i en pressemeddelelse.

Til Ritzau oplyser Danmarks Fængsler, at man har identificeret 457 nye sager, hvor det kan komme på tale, at yde en godtgørelse.

Sidste sommer kunne Ritzau fortælle, at der i omegnen af 50 sager var sket ulovlig aflytning af indsatte i lukkede fængslers samtaler med advokater og advokatfuldmægtige.

De cirka 50 sager, som mundede ud i en godtgørelse, kom dengang på baggrund af 234 mulige sager. Det var altså et antal svarende til lige godt halvdelen af den mængde mulige sager, som nu er identificeret.

Opmærksomheden på fænomenet kom i forlængelse af en sag, der blev afsluttet med en dom i Højesteret i august 2024.

Her blev en indsat tilkendt en godtgørelse på 10.000 kroner, fordi Storstrøm Fængsel havde optaget en række samtaler mellem den indsatte og en advokatfuldmægtig.

I samtalerne fortalte den indsatte, at han ville klage over de forhold, han afsonede under.

Det fik fængselsmyndighederne til at undersøge, om der var flere sager, og det var der. En aktindsigt hos styrelsen viste i juni sidste år, at der var omkring 50 sager.

Men siden er der løbet endnu mere vand gennem åen. Og i oktober 2025 indgik Styrelsen for Danmarks Fængsler et forlig med den frivillige organisation Krims Retshjælp, hvor jurister yder gratis retshjælp til eksempelvis indsatte.

Også indsattes samtaler med disse frivillige er beskyttet af samme rettigheder som en samtale med en advokat, medgav styrelsen, og optagelser af disse samtaler er derfor også omfattet.

Det er netop disse sager, som Danmarks Fængsler har identificeret 457 af.

Danmarks Fængsler oplyser, at hvis tidligere eller nuværende indsatte ønsker at søge om godtgørelse for uberettiget aflytning, så skal det ske til det fængsel, hvor afsoningen er foregået.

Såfremt fængslet ikke findes længere, skal ansøgningen ske til den fængselskreds, hvori fængslet lå.

Det er straffuldbyrdelsesloven, som dikterer, at visse indsattes telefonsamtaler skal optages, når de sidder i et lukket fængsel.

Det gælder for eksempel personer, som menes at indtage en ledende rolle i en kriminel gruppering, der står bag alvorlig kriminalitet. Derudover gælder det radikaliserede personer, eller personer, som er i risiko for radikalisering, og personer, der afsoner domme for eksempelvis terror eller lignende.

/ritzau/

Marius Borg Høiby, søn af Norges kronprinsesse, og hans advokater anker dom, efter at han mandag blev idømt fire års fængsel.

Det skriver flere norske medier, heriblandt VG.

- Han mener, at han er uskyldig, siger Høibys forsvarer Petar Sekulic ifølge VG.

Kronprinsessesønnen blev af Oslo Tingrett mandag kendt skyldig i blandt andet to voldtægter og mishandling i nære relationer ved at have udsat sin ekskæreste for psykisk og fysisk vold.

Og det er de tre forhold, som Marius Borg Høiby anker, skriver NRK.

Retten frifandt mandag Høiby for to voldtægter og to brud på tilhold.

/ritzau/