Det vækker international opsigt, at Socialdemokratiet har fået den kolde skulder af mange vælgere rundt om i Danmark.

Og onsdag går det socialdemokratiske valgnederlag ved tirsdagens valg verden rundt.

Blandt andet kalder det internationale medie Politico de socialdemokratiske resultater i landets kommuner og regioner for et "potentielt politisk jordskælv".

Og det svenske medie Aftonbladet skriver, at det har været et "katastrofalt valg" for Socialdemokratiet.

Særligt at det ikke lykkedes Socialdemokratiet at genvinde overborgmesterposten i København efter mere end 100 år ved roret i landets folkerigeste kommune, har skabt overskrifter.

Blandt andet beskriver norske VG valgnederlaget og kalder resultatet "elendigt".

For Socialdemokratiet er den mistede overborgmesterpost i København kulminationen på et kommunalvalg med det dårligste resultat i landet for partiet i nyere tid.

Det bliver imidlertid SF's Sisse Marie Welling, der bliver overborgmester i København.

Det står klart, efter at partiet onsdag har konstitueret sig bredt i Københavns Borgerrepræsentation uden om Socialdemokratiet.

For Pernille Rosenkrantz-Theil (S) formåede ikke at sikre fremgang ved valget, tværtimod mistede Socialdemokratiet to pladser i Borgerrepræsentationen, så partiet nu kun har otte pladser.

På landsplan er Socialdemokratiet heller ikke længere det største borgmesterparti. Det er Venstre derimod.

Det britiske medie The Guardian beskriver, hvordan politiske modstandere hævder, at statsminister Mette Frederiksens (S) "splittende politik" har opmuntret vælgerne til at droppe Socialdemokratiet.

Flere andre udenlandske medier beskriver også, at Mette Frederiksen tager ansvar for de dårlige resultater.

Nyhedsbureauet AFP bemærker også valget, som de betegner som en fiasko for Socialdemokratiet.

- Vi forventede at tabe noget terræn, men det ser ud til, at faldet er større, end vi forventede, og det er naturligvis ikke godt, citerer AFP Mette Frederiksen for at sige.

/ritzau/

EU-Domstolen har onsdag frifundet EU-Kommissionen i en sag anlagt af handelsplatformen Amazon.

Amazon krævede, at den blev fjernet fra EU's liste over "meget store onlineplatforme". Disse platforme er underlagt særlige forpligtelser i forhold til blandt andet gennemsigtighed og samarbejde.

Det skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Formålet med de skærpede regler er, at platformene skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe ulovligt og skadeligt indhold.

Reglerne for "meget store onlineplatforme" fremgår af en bestemmelse i EU's forordning for digitale tjenester.

Ifølge Amazon skader bestemmelsen flere grundlæggende rettigheder. Herunder friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

Reglerne skader også ejendomsretten, princippet om lighed for loven, ytrings- og informationsfriheden og retten til respekt for privatlivet og beskyttelsen af fortrolige oplysninger, mener Amazon.

EU-Domstolen henviser i sin afgørelse til, at meget store onlineplatforme "kan udgøre systemiske risici for samfundet".

Det mener EU-Kommissionen, og EU-Domstolen er enig.

Det kan ske ved "at udbrede ulovligt indhold eller skade de grundlæggende rettigheder, herunder forbrugerbeskyttelsen".

De forpligtelser, som platformene er underlagt, har til formål at forebygge disse risici. Også selv om forpligtelserne medfører "mærkbare økonomiske byrder", skriver domstolen.

Platforme med mere end 45 millioner brugere betegnes i EU-regi som "meget store onlineplatforme".

I forhold til ejendomsretten skriver domstolen, at de krav, som pålægges meget store platforme, hovedsageligt er administrative.

De fratager ikke ejerne af onlineplatformen deres ejendomsret over platformene, mener EU-Domstolen.

Og hvad angår retten til respekt for privatlivet og beskyttelsen af fortrolige oplysninger medgiver retten, at "forpligtelserne til gennemsigtighed i reklamer og forskeres adgang til visse oplysninger udgør et indgreb i denne ret".

Men forpligtelserne er "forholdsmæssige og begrundede i et formål af almen interesse". Nemlig at beskytte forbrugerne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters meddeler Amazon, at virksomheden er skuffet over dommen og har planer om at anke den.

/ritzau/

Komikerne, som skrev teksterne til DR-programmet "Tæt på sandheden", er gået sammen om et nyt radioprogram på Radio IIII.

Programmet, som har fået titlen "Langt fra løgnen", får premiere 21. november, lyder det i en pressemeddelelse.

- Om kort tid er radioen med håndsvinget fra din prepperpakke din eneste livslinje. Og dette program vil kalde til kamp, men også give håb og åndelig oplysning til de tilbageværende danske enklaver. Revolutionen er radiotransmitteret, og vi starter nu, siger komiker Michael Christiansen i pressemeddelelsen.

Med om bord er også Sebastian Kanani, som var reporter på den seneste sæson af DR-programmet.

DR stoppede i september samarbejdet med "Tæt på sandhedens" mangeårige vært Jonatan Spang.

Dengang lød det, at satireprogrammets fremtid ikke var afklaret.

Kort tid efter kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret, da DR havde fået kendskab til, at en kvinde havde anklaget Spang for overgreb.

Overgrebet skulle være sket for 16 år siden, da kvinden selv var 15 år gammel.

Siden har flere kvinder politianmeldt komikeren for overgreb.

Hensigten med det nye radioprogram er at gå til ugens nyheder "satirisk, skarpt og leveret uden filter", lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Nikolai Thyssen, som er direktør på Radio IIII, er der en tendens til, at folk i højere grad er blevet ligeglade med at blive grebet i en løgn.

- Det er bare et bump på vejen og en anledning til endnu en runde i manegen. Det er derfor, vi udkommer med Langt fra løgnen: Hvis ikke det længere er skamfuldt at blive taget i at lyve, kan man i det mindste frygte at blive gjort til grin, udtaler han i pressemeddelelsen om programmet.

De tre komikere, der bidrager til programmet, er Michael Christiansen, som er tidligere hovedforfatter på "Tæt på sandheden", Martin Nørgaard og Morten Wichmann.

"Langt fra løgnen" vil være tilgængelig som podcast hver fredag fra den 21. november. Programmet sendes også live på Radio IIII klokken 13.00.

/ritzau/

Det kan give en markant straf, hvis man som direktør i et selskab lader andre bruge bankkontoen til trafik med millioner af kroner.

Den lektie er netop blevet gentaget i en sag fra Retten i Herning.

Her er en tidligere ustraffet mand på 64 år fundet skyldig i forsøg på hvidvask.

Han lod 30 millioner kroner strømme gennem det selskab, han var ansvarlig for, og resultatet er en straf på ubetinget fængsel i to år og ni måneder.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi om en dom, der blev afsagt tirsdag.

Den tiltaltes rolle var udelukkende at være stråmand. Hans selskab havde ingen reelle aktiviteter i øvrigt, oplyser specialanklager Gorm Lund om sagen.

Det var i slutningen af 2021 og i begyndelsen af 2022, at Anker Møller Jensen lod de 30 millioner kroner komme ind i selskabet, hvorefter de strøg videre til konti i Danmark og udlandet.

I retten har den 64-årige forklaret, at han gav en anden mand adgang til kontoen. Denne er tidligere selv dømt for hvidvask, oplyser anklageren.

Den dømte har på stedet anket til landsretten for at blive frifundet.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi har retten i dommen udtalt, at den tiltalte ikke konkret vidste, at de 30 millioner kroner stammede fra lovovertrædelser.

Men på den anden side var han helt med på at lade sorte penge gå gennem selskabets konto, og dermed gjorde han sig ifølge retten skyldig i forsøg på hvidvask, oplyser specialanklager Gorm Lund.

/ritzau/

Line Barfod (EL) blev ikke overborgmester i København, selv om hendes parti igen blev størst.

Hun tager til efterretning, at hun ikke kunne samle et flertal bag sig, så posten i stedet gik til Sisse Marie Welling (SF).

- Jeg havde selvfølgelig rigtig gerne set, at jeg havde fået den, siger Line Barfod ved et pressemøde onsdag på Københavns Rådhus.

- Enhedslisten gik en lille smule tilbage. Vi er stadig det største parti i København, men vi skulle også have et flertal bag os. Det er det afgørende i et demokrati, siger hun.

Enhedslisten fik 22,1 procent af stemmerne i København ved kommunalvalget tirsdag, mens SF blev næststørst med 17,9 procent.

De to partier indgik i en meget bred konstituering i København, som også inkluderer Alternativet, De Radikale, Liberal Alliance, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Liberal Alliance var et af de partier, der satte foden ned i forhold til at gøre Line Barfod til overborgmester.

- Når valget har stået mellem Enhedslisten og SF, så har vi valgt at lægge vores lodder i SF's hat, fordi - og det har jeg sagt i hele valgkampen - vi ikke vil gøre Enhedslisten til overborgmester, siger Alexander Ryle (LA) ved pressemødet.

Line Barfod vælger at glæde sig over, at mere end 100 år med socialdemokratisk styre i hovedstaden er forbi.

- Vi har samarbejdet rigtigt godt i vores valgforbund og er gået til forhandlingerne sammen og har siddet meget tæt sammen i mange timer om, hvordan dette skulle gøres.

- Det har været muligt at lave en bred aftale med stort set samtlige partier på Københavns Rådhus, siger hun.

Kun Socialdemokratiet og Frie Grønne står uden for konstitueringsaftalen.

/ritzau/

EU-Domstolen har onsdag frifundet EU-Kommissionen i en sag anlagt af handelsplatformen Amazon.

Amazon krævede, at den blev fjernet fra EU's liste over "meget store onlineplatforme". Disse platforme er underlagt særlige forpligtelser i forhold til blandt andet gennemsigtighed og samarbejde.

Det skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Reglerne for "meget store onlineplatforme" fremgår af en bestemmelse i EU's forordning for digitale tjenester.

Ifølge Amazon skader bestemmelsen flere grundlæggende rettigheder. Herunder friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

Reglerne skader også ejendomsretten, princippet om lighed for loven, ytrings- og informationsfriheden og retten til respekt for privatlivet og beskyttelsen af fortrolige oplysninger, mener Amazon.

EU-Domstolen henviser i sin afgørelse til, at meget store onlineplatforme "kan udgøre systemiske risici for samfundet".

Det kan ske ved "at udbrede ulovligt indhold eller skade de grundlæggende rettigheder, herunder forbrugerbeskyttelsen".

De forpligtelser, som platformene er underlagt, har til formål at forebygge disse risici. Også selv om forpligtelserne medfører "mærkbare økonomiske byrder", skriver domstolen.

Platforme med mere end 45 millioner brugere betegnes i EU-regi som "meget store onlineplatforme".

/ritzau/

Det vækker international opsigt, at Socialdemokratiet har fået den kolde skulder af mange vælgere rundt om i Danmark.

Og onsdag går det socialdemokratiske valgnederlag ved tirsdagens valg verden rundt.

Blandt andet kalder det internationale medie Politico de socialdemokratiske resultater i landets kommuner og regioner for et "potentielt politisk jordskælv".

Og det svenske medie Aftonbladet skriver, at det har været et "katastrofalt valg" for Socialdemokratiet.

Særligt at det ikke lykkedes Socialdemokratiet at genvinde overborgmesterposten i København efter mere end 100 år ved roret i landets folkerigeste kommune, har skabt overskrifter.

Blandt andet beskriver norske VG valgnederlaget og kalder resultatet "elendigt".

For Socialdemokratiet er den mistede overborgmesterpost i København kulminationen på et kommunalvalg med det dårligste resultat i landet for partiet i nyere tid.

/ritzau/

Line Barfod (EL) blev ikke overborgmester i København, selv om hendes parti igen blev størst.

Hun tager til efterretning, at hun ikke kunne samle et flertal bag sig, så posten i stedet gik til Sisse Marie Welling (SF).

- Jeg havde selvfølgelig rigtig gerne set, at jeg havde fået den, siger Line Barfod ved et pressemøde onsdag på Københavns Rådhus.

- Enhedslisten gik en lille smule tilbage. Vi er stadig det største parti i København, men vi skulle også have et flertal bag os. Det er det afgørende i et demokrati, siger hun.

Enhedslisten fik 22,1 procent af stemmerne i København ved kommunalvalget tirsdag, mens SF blev næststørst med 17,9 procent.

De to partier indgik i en meget bred konstituering i København, som også inkluderer Alternativet, De Radikale, Liberal Alliance, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Liberal Alliance var et af de partier, der satte foden ned i forhold til at gøre Line Barfod til overborgmester.

- Når valget har stået mellem Enhedslisten og SF, så har vi valgt at lægge vores lodder i SF's hat, fordi - og det har jeg sagt i hele valgkampen - vi ikke vil gøre Enhedslisten til overborgmester, siger Alexander Ryle (LA) ved pressemødet.

/ritzau/

Med udsigt til 98 byrådsmedlemmer sætter De Radikale rekord i kommunale mandater siden strukturreformen.

Trods en tilbagegang på 0,2 procentpoint siden valget i 2021, der var det bedste for partiet i årtier, er formand Martin Lidegaard tilfreds.

- Det er vi absolut tilfredse med. Vi beholder Fanø, og så har vi fået flotte poster i både København og Aarhus, Odense og Aalborg. Så ja, vi er absolut tilfredse, og det er et langt bedre valg, end meningsmålingerne viser, siger Martin Lidegaard.

De Radikale beholder borgmesterposten på Fanø, som var den eneste, partiet fik i 2021.

Der er ikke udsigt til, at De Radikale kan erobre yderligere borgmesterposter efter kommunalvalget tirsdag 18. november, hvor der stadig forhandles flere steder i landet.

- Det jeg tager med politisk, er, at Radikale Venstre, alle de steder, hvor vi har fået valgt folk ind, sidder centralt i forhandlingerne. Vi er Danmarks midterparti, siger Martin Lidegaard.

Et andet erklæret midterparti, Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, ser ud til at få blot seks byrødder.

For De Radikale har en strid med Dansk Folkeparti fyldt en del i valgkampen efter en debat, hvor Lidegaard talte om et interview, som DF-formand Morten Messerschmidt har givet til Weekendavisen om blandt andet remigration.

Messerschmidt erklærede, at Lidegaard udlagde hans udsagn forkert, og han sagde, at han ville stævne R-formanden for injurierende udtalelser om DF's remigrationspolitik.

Martin Lidegaard har dog stadig ikke modtaget en stævning.

- Hvis der overhovedet er en bold, hvad jeg ikke mener, der er, så ligger den i hvert fald på DF's banehalvdel, siger Martin Lidegaard.

De Radikale har også i de landspolitiske målinger haft succes de seneste uger. Voxmeter har givet partiet en fremgang på 2 procentpoint over en måned.

- Jeg håber, vi kan holde det momentum frem til et folketingsvalg, hvornår det så kommer, siger Martin Lidegaard.

Der skal være folketingsvalg inden 1. november 2026.

/ritzau/

Selv om hun kun er 39 år, er det en erfaren politiker, der fra årsskiftet sætter sig i overborgmesterstolen på Københavns Rådhus.

SF'eren Sisse Marie Welling blev allerede for 16 år siden valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation som 23-årig.

Allerede dengang havde hun været politisk aktiv i ni år, siden hun som 14-årig i hjembyen Aarhus meldte sig ind i SF.

Her har hun været medlem lige siden - også selv om hun støttede den tabende Astrid Krag i forbindelse med formandsvalget i partiet i 2011.

Astrid Krag selv og flere af hendes støtter forlod efterfølgende partiet, men Welling blev.

- Jeg har altid været SF'er, og jeg havde også været SF'er i rigtig mange år før det formandsvalg, så det har altid været helt naturligt for mig at blive i SF, har hun sagt til det tidligere TV2 Lorry om den beslutning.

Det har længe stået klart, at Sisse Marie Welling skulle være spidskandidat for sit parti i København ved dette års kommunalvalg.

Men først 2. oktober i et interview med Information luftede hun sin ambition om at gå efter overborgmesterposten.

- Jeg stiller mig til rådighed som overborgmester. Og det gør jeg for at give københavnerne et reelt valg om, hvem de ønsker skal lede deres by, sagde hun til avisen.

Sisse Marie Welling har været sundheds- og omsorgsborgmester de seneste otte år og har blandt andet haft ansvar for de københavnske plejehjem.

Det har spillet en rolle i valgkampen, fordi det er kommet frem, at de ældre på plejehjemmet Bispebjerghjemmet har levet under kritisable forhold.

Welling selv hævder, at hun ikke var klar over, hvor galt det stod til.

- Hvis man som borgmester skal kunne handle på de her ting, er man også nødt til at vide, hvad der foregår i denne her slags sager. Og det kendskab har jeg desværre ikke haft, sagde hun til Berlingske i sidste uge.

Den nye overborgmester er uddannet historiker ved Københavns Universitet, hvor hun har været ansat som administrativ medarbejder, ligesom hun også har arbejdet ved universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Privat er hun gift med ægtemanden Bo og bor på Amager sammen med parrets to børn.

/ritzau/

Kendisfrisøren Dennis Knudsen er tiltalt for forsøg på bestikkelse og skal til foråret på anklagebænken ved Retten i Roskilde.

Det fremgår af Dennis Knudsens kommende bog "Da bommen gik ned" samt et anklageskrift, som Se og Hør er i besiddelse af. Det skriver mediet onsdag.

Ifølge anklageskriftet skulle Dennis Knudsen den 25. marts i år have forsøgt at bestikke en tilsynsførende ved Færdselsstyrelsens prøvested i Roskilde.

Kendisfrisøren udgiver den 28. november bogen "Da bommen gik ned".

Titlen refererer til en meget omtalt sag, hvor Dennis Knudsen fik frakendt kørekortet efter en episode ved Molslinjen på Aarhus Færgehavn i 2023.

Efter sagen fra havnen i Aarhus blev Dennis Knudsen frakendt kørekortet. Han blev også idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel, og han fik konfiskeret sin Audi Q7.

Og det er i forbindelse med generhvervelsen af kørekortet, at han skulle have tilbudt den tilsynsførende 4500 kroner for at lade ham bestå teoriprøven.

I stedet for at tage imod tilbuddet, gik den tilsynsførende videre med sagen, der altså endte på politiets bord, skriver Se og Hør.

Dennis Knudsen nægter sig skyldig, skriver mediet.

Ifølge Dennis Knudsen selv er der tale om en stor misforståelse.

I bogen beskriver han ifølge Se og Hør, at han henvendte sig til den tilsynsførende, fordi han ville have teknisk hjælp med en computer, som han ikke kunne finde ud af at betjene. Men det fik han nej til.

Herefter spurgte Dennis Knudsen efter eget udsagn, om han kunne købe sig til teknisk hjælp med computeren. I sin taske havde han 4500 kroner.

Dennis Knudsen fortæller dog, at han ikke havde taget pengene med, fordi han troede, han ville få brug for dem. I stedet var det lommepenge, han havde fået af sin mor aftenen før, og som han havde lagt i tasken, skriver Se og Hør.

Retten i Roskilde oplyser til mediet, at sagen skal for en dommer 13. marts 2026.

/ritzau/

Kendisfrisøren Dennis Knudsen er tiltalt for forsøg på bestikkelse og skal til foråret på anklagebænken ved Retten i Roskilde.

Det fremgår af Dennis Knudsens kommende bog "Da bommen gik ned" samt et anklageskrift, som Se og Hør er i besiddelse af. Det skriver mediet onsdag.

Ifølge anklageskriftet skulle Dennis Knudsen den 25. marts i år have forsøgt at bestikke en tilsynsførende ved Færdselsstyrelsens prøvested i Roskilde.

Kendisfrisøren udgiver den 28. november bogen "Da bommen gik ned".

Titlen refererer til en meget omtalt sag, hvor Dennis Knudsen fik frakendt kørekortet efter en episode ved Molslinjen på Aarhus Færgehavn i 2023.

Efter sagen fra havnen i Aarhus blev Dennis Knudsen frakendt kørekortet. Han blev også idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel, og han fik konfiskeret sin Audi Q7.

Og det er i forbindelse med generhvervelsen af kørekortet, at han skulle have tilbudt den tilsynsførende 4500 kroner for at lade ham bestå teoriprøven.

I stedet for at tage imod tilbuddet, gik den tilsynsførende videre med sagen, der altså endte på politiets bord, skriver Se og Hør.

Dennis Knudsen nægter sig skyldig, skriver mediet.

Ifølge Dennis Knudsen selv er der tale om en stor misforståelse.

I bogen beskriver han ifølge Se og Hør, at han henvendte sig til den tilsynsførende, fordi han ville have teknisk hjælp med en computer, som han ikke kunne finde ud af at betjene. Men det fik han nej til.

Herefter spurgte Dennis Knudsen efter eget udsagn, om han kunne købe sig til teknisk hjælp med computeren. I sin taske havde han 4500 kroner.

Dennis Knudsen fortæller dog, at han ikke havde taget pengene med, fordi han troede, han ville få brug for dem. I stedet var det lommepenge, han havde fået af sin mor aftenen før, og som han havde lagt i tasken, skriver Se og Hør.

Retten i Roskilde oplyser til mediet, at sagen skal for en dommer 13. marts 2026.

/ritzau/

Polen vil svare igen på den sabotage, der søndag ramte en af landets jernbanestrækninger.

Og modsvaret kommer ikke kun til at omfatte diplomatiske midler.

Sådan lyder en advarsel fra den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udenrigsministeren vil "inden for de næste par dage" informere offentligheden om, hvilket modsvar Polen vil komme med.

Han løfter dog allerede en del af sløret for Polens reaktion: Polen har besluttet at lukke det sidste fungerende russiske konsulat i landet.

Konsulatet ligger i Gdansk.

Det østeuropæiske land har udpeget to mistænkte i sagen om sabotagen. De kommer fra Ukraine og menes at have samarbejdet med en russisk efterretningstjeneste.

Sabotagen i form af en eksplosion ramte søndag en jernbanestrækning mellem den polske hovedstad, Warszawa, og byen Lublin.

Skaderne blev opdaget og indrapporteret af en lokomotivfører til et kontrolcenter. Lokomotivføreren kunne konstatere, at der var sket store skader på jernbanen nær landsbyen Zyczyn.

Strækningen bruges blandt andet til transport af våben til Ukraine.

Ingen kom til skade ved eksplosionen.

De to mistænkte er ifølge Polen flygtet til Belarus, som er en nær allieret af Rusland.

Som følge af sabotagen hævede Polen tirsdag trusselsniveauet gældende for dele af jernbanenettet i landet.

Trusselsniveauet er nu på det næsthøjeste niveau de pågældende steder.

Polen grænser både op til Ukraine og Belarus og er en del af EU's og forsvarsalliancen Natos østlige flanke.

Flere gange under Ruslands krig i Ukraine er droner fløjet ind over Polen, og der har været luftangreb i Ukraine tæt på den polske grænse.

Så sent som natten til onsdag førte russiske angreb i det vestlige Ukraine til, at Polen sendte jagerfly i luften.

/ritzau/

Selv om hun kun er 39 år, er det en erfaren politiker, der fra årsskiftet sætter sig i overborgmesterstolen på Københavns Rådhus.

SF'eren Sisse Marie Welling blev allerede for 16 år siden valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation som 23-årig.

Allerede dengang havde hun været politisk aktiv i ni år, siden hun som 14-årig i hjembyen Aarhus meldte sig ind i SF.

Her har hun været medlem lige siden - også selv om hun støttede den tabende Astrid Krag i forbindelse med formandsvalget i partiet i 2011.

Astrid Krag selv og flere af hendes støtter forlod efterfølgende partiet, men Welling blev.

- Jeg har altid været SF'er, og jeg havde også været SF'er i rigtig mange år før det formandsvalg, så det har altid været helt naturligt for mig at blive i SF, har hun sagt til det tidligere TV2 Lorry om den beslutning.

Det har længe stået klart, at Sisse Marie Welling skulle være spidskandidat for sit parti i København ved dette års kommunalvalg.

Men først 2. oktober i et interview med Information luftede hun sin ambition om at gå efter overborgmesterposten.

- Jeg stiller mig til rådighed som overborgmester. Og det gør jeg for at give københavnerne et reelt valg om, hvem de ønsker skal lede deres by, sagde hun til avisen.

Sisse Marie Welling har været sundheds- og omsorgsborgmester de seneste otte år og har blandt andet haft ansvar for de københavnske plejehjem.

Den nye overborgmester er uddannet historiker ved Københavns Universitet, hvor hun har været ansat som administrativ medarbejder, ligesom hun også har arbejdet ved universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Privat er hun gift med ægtemanden Bo og bor på Amager sammen med parrets to børn.

/ritzau/

Sisse Marie Welling (SF) bliver overborgmester i Københavns Kommune.

Det står klart efter tirsdagens kommunalvalg.

Ud over posten som overborgmester skal der også fordeles seks poster som fagborgmestre i hovedstadskommunen.

Sisse Marie Welling forklarede onsdag på et pressemøde på Københavns Rådhus, at posterne bliver fordelt således:

Teknik- og Miljøborgmester: Line Barfod, Enhedslisten.

Børne- og Ungdomsborgmester: Jakob Næsager, De Konservative.

Kultur- og Fritidsborgmester: Christopher Røhl, De Radikale.

Socialborgmester: Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten.

Herudover skal posterne som henholdsvis sundheds- og omsorgsborgmester samt beskæftigelses- og erhvervsborgmester fordeles.

Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet er førstevælger til en af de to poster, mens Venstres Jens Kristian Lütken får den anden post.

Kilde: Pressemøde med aftalepartierne.

/ritzau/

Lars Gaardhøj (S) er valgt som regionsrådsformand i den nye Region Østdanmark, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Dermed sikrer Socialdemokratiet sig en enkelt formandspost, efter at Venstre har taget de øvrige tre af landets kommende fire regioner.

- Sammen tager vi ansvar for hele regionens befolkning. Jeg er utrolig stolt over, at så mange partier vil tage ansvaret sammen med Socialdemokratiet og med mig i spidsen for Region Østdanmark, siger Lars Gaardhøj i en pressemeddelelse fra S.

Der er indgået en konstitueringsaftale onsdag formiddag mellem Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten, Venstre og Radikale Venstre.

Venstre har med Mads Duedahl, Anders G. Christensen og Bo Libergren erobret formandsposterne i henholdsvis Nordjylland, Midtjylland og Nordjylland.

Christoffer Buster Reinhardt (K) er valgt som 1. næstformand i Region Østdanmark, mens posten som 2. næstformand går til De Radikales Thomas Rohden.

Af konstitueringsaftalen fremgår, at de fem partier vil sikre lighed i sundhedssektoren, så borgerne i hele regionen har lige adgang til sundhedstilbud og mere ensartet lægedækning.

Netop lighed i sundhedsvæsnet er en stor opgave, der venter i den nye storregion, der kommer til at servicere 2,8 millioner borgere.

Det skyldes sammenlægningen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, som i dag står med to vidt forskellige opgaver.

I hovedstaden bor alle borgere ret tæt på hospitaler, mens der visse steder på Sjælland er meget langt.

- Med den her konstitueringsaftale sikrer vi os, at vores konservative mærkesager om flere praktiserende læger, speciallæger, styrkelse af lægevagterne og renovering af hospitalerne bliver fundamentet for den nye region, siger Christoffer Buster Reinhardt (K).

/ritzau/