Et udbrud af ebola har ramt DR Congo og Uganda. Omkring 80 mennesker menes at være døde af sygdommen, hvor DR Congo er hårdest ramt.

Næsten 250 mennesker formodes at være smittet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i weekenden erklæret udbruddet for en offentlig sundhedskrise af international betydning.

Bliv her klogere på den dødbringende virussygdom:

* Ebola er opkaldt efter Ebola-floden i DR Congo, hvor det første udbrud af virusset blev konstateret i 1976.

* Det nuværende udbrud er det 17. i DR Congo siden 1976.

* Ebola er en alvorlig, ofte dødelig, virus, som forårsager feber, kropssmerter, opkastning og diarré og spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

* Symptomerne opstår typisk mellem to og 21 dage efter smitte.

* I begyndelsen ligner det influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og træthed. Efterhånden kan det udvikle sig til opkast, diarré og organsvigt. Nogle patienter udvikler indre og ydre blødninger.

* Der findes forskellige varianter af ebolavirus. Den gennemsnitlige dødelighed er omkring 50 procent. I tidligere udbrud har dødeligheden varieret mellem 20 og helt op til 90 procent.

* Bundibugyo-varianten af ebola, som lige nu er i udbrud i DR Congo og Uganda, har kun forårsaget to tidligere sygdomsudbrud. Det skete i 2007 og 2012, hvor omkring 30 procent af de smittede mistede livet.

* Der findes ingen godkendte behandlinger eller vacciner mod denne variant af ebola.

* Ebola-udbruddet i Vestafrika fra 2014 til 2016 var det største, siden ebola blev opdaget i 1976.

* Udbruddet begyndte i Guinea og spredte sig hurtigt til nabolandene Sierra Leone og Liberia. I juli 2014 var alle tre landes hovedstæder ramt. Flere end 28.600 personer blev smittet, og 11.325 døde af ebola.

Kilder: BBC, Reuters, WHO.

/ritzau/

USA har iværksat en beredskabsindsats som følge af et udbrud af ebola i DR Congo og Uganda.

Det oplyser USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- CDC støtter også tværgående myndighedspartnere, som i øjeblikket koordinerer en sikker udtrækning af et mindre antal amerikanere, der er direkte berørt af dette udbrud, lyder det.

Det amerikanske sundhedsmedie Stat News rapporterede søndag, at et antal amerikanere, der befinder sig i DR Congo, menes at have været i kontakt med personer, der formodes at have ebola.

Flere af amerikanerne vurderes at have været i højrisiko-kontakt med en person, der muligvis har udviklet symptomer på virusset.

Der er endnu ingen testresultater, der viser, hvorvidt amerikanerne er blevet smittet.

Den amerikanske regering forsøger ifølge Stat News at føre dem ud af DR Congo til et sted, hvor de skal sidde i isolation, og hvor de kan modtage behandling, hvis de er smittede.

Reuters har ikke umiddelbart kunnet verificere Stat News' rapport om amerikanerne i DR Congo. CDC er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' anmodning om en kommentar til historien.

Unavngivne kilder i internationale hjælpeorganisationer fortæller mediet CBS News, at mindst seks amerikanere er blevet eksponeret for ebolavirusset i DR Congo. Det er dog uklart, om nogen af dem er blevet smittet, skriver mediet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede i weekenden et udbrud af ebola i DR Congo og Uganda for en offentlig sundhedskrise af international betydning.

Det skete efter 80 dødsfald, som formodes at have været forårsaget af ebola.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget, skriver BBC.

Det værste udbrud fandt sted mellem august 2018 og juni 2020. I den periode blev 3470 smittet med virusset, mens 2287 personer mistede livet.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

Det seneste udbrud i landet skete i 2025. Dengang var der ifølge WHO 64 tilfælde - herunder 45 dødsfald.

/ritzau/

USA har iværksat en beredskabsindsats som følge af et udbrud af ebola i DR Congo og Uganda.

Det oplyser USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- CDC støtter også tværgående myndighedspartnere, som i øjeblikket koordinerer en sikker udtrækning af et mindre antal amerikanere, der er direkte berørt af dette udbrud, lyder det.

Det amerikanske sundhedsmedie Stat News rapporterede søndag, at et antal amerikanere, der befinder sig i DR Congo, menes at have været i kontakt med personer, der formodes at have ebola.

Flere af amerikanerne vurderes at have været i højrisiko-kontakt med en person, der muligvis har udviklet symptomer på virusset.

Der er endnu ingen testresultater, der viser, hvorvidt amerikanerne er blevet smittet.

Den amerikanske regering forsøger ifølge Stat News at føre dem ud af DR Congo til et sted, hvor de skal sidde i isolation, og hvor de kan modtage behandling, hvis de er smittede.

Reuters har ikke umiddelbart kunnet verificere Stat News' rapport om amerikanerne i DR Congo. CDC er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' anmodning om en kommentar til historien.

/ritzau/

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har opfordret landets øverste militære ledelse til at styrke kampenhederne ved frontlinjen og gøre den sydlige grænse til en "uovervindelig fæstning".

Det rapporterer statsmedier i Nordkorea, skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag.

Meldingen fra Kim Jong-un kom under et møde søndag, som lederen havde indkaldt til.

Her deltog officerer for divisioner og brigader på tværs af hele hæren, skriver det statslige nyhedsbureau Korean Central News Agency (KCNA).

Ifølge KCNA fremlagde Kim på mødet planer for at styrke frontlinjeenhederne og andre større enheder både militært og teknisk.

Det sker som "en vigtig beslutning for på mere grundig vis at forhindre krig", lyder det.

Kim Jong-un tilføjede på mødet, at det, han kalder hærens strategiske indsats, vil blive fornyet, mens der vil ske "en stor forandring" i bestræbelserne på at afskrække en mulig krig.

Det uddybes dog af statsmedierne ikke yderligere, hvilke ændringer der vil være tale om.

- Han understregede, at de kommanderende officerer på alle niveauer i hæren fortsat bør skærpe deres syn på ærkefjenden, rapporterer KCNA - ifølge AFP med henvisning til Sydkorea.

Kim talte på mødet også om det regerende partis politik for territorialt forsvar, skriver AFP.

Politikken går ligeledes ud på at styrke frontlinjeenhederne ved den sydlige grænse - og at gøre grænsen til det, der kaldes en uovervindelig fæstning.

Meldingerne om søndagens møde kommer, samtidig med at et nordkoreansk kvindefodboldhold søndag ankom til Sydkorea.

Det markerer det første besøg fra et nordkoreansk sportshold i næsten otte år.

Kvinderne skal i Sydkorea spille semifinalerne i Asian Champions League.

Besøget finder sted, selv om relationen mellem de to nabolande fortsat står et svært sted.

Nordkorea har ikke reageret på gentagne tilbud fra Sydkorea om dialog, skriver AFP.

/ritzau/

Mindst 2707 mennesker blev henrettet på verdensplan i 2025.

Det er det højeste antal kendte henrettelser siden 1981, skriver Amnesty International i organisationens årlige rapport om dødsstraf.

- Vi kan desværre se, at det er det højeste antal henrettelser siden 1981. I 44 år er der ikke blevet henrettet så mange som i 2025, siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International i Danmark, til Ritzau.

I 2024 registrerede Amnesty 1518 henrettelser.

Særligt en øget brug af dødsstraf i Iran har sendt antallet af henrettelser op på verdensplan, fortæller Vibe Klarup.

- Vi kan se, at det er Iran, som står for den markant største stigning. 2159 blev henrettet sidste år i Iran, siger hun.

Det er mere end dobbelt så mange som i 2024, fortæller generalsekretæren.

Ifølge Vibe Klarup har en række af sagerne i Iran handlet om forbrydelser mod staten.

- Det kan enten være, at man forbryder sig mod Guds love, eller at man er aktivt imod styreformen, fortæller hun.

Vibe Klarup fortæller videre, at Amnesty kan se, at der særligt er skruet op for antallet af henrettelser, efter at konflikten mellem Israel og Iran blussede op i juni sidste år. Også USA angreb i den forbindelse mål i Iran.

I rapporten fremgår det, at der er registreret 654 henrettelser i Iran fra januar til og med juni mod 1505 henrettelser i årets andet halvår.

Amnesty har registreret, at der er foregået henrettelser i 17 lande i 2025. Flere steder er antallet steget.

Det gælder eksempelvis USA, som er det eneste land i Nord- og Sydamerika, hvor der udføres henrettelser.

I 2024 blev der henrettet 25 i USA. Det tal steg sidste år til 47.

Rapporten sætter ikke tal på antallet af henrettelser, som ifølge Amnesty International har fundet sted i Kina, Vietnam, Irak og Nordkorea.

Det skyldes manglende data.

Et sted, hvor udviklingen sidste år gik i en mere positiv retning end på globalt plan, var Belarus.

Sidste år var således det første år, siden Aleksander Lukasjenko blev præsident i Belarus i 1994, at ingen blev henrettet eller idømt dødsstraf i det østeuropæiske land.

Amnesty indsamler information til sin rapport fra en række kilder - herunder myndigheder, de dømte og deres pårørende, mediehistorier og andre organisationer.

/ritzau/

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har opfordret landets øverste militære ledelse til at styrke kampenhederne ved frontlinjen og gøre den sydlige grænse til en "uovervindelig fæstning".

Det rapporterer statsmedier i Nordkorea, skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag.

Meldingen fra Kim Jong-un kom under et møde søndag, som lederen havde indkaldt til.

Her deltog officerer for divisioner og brigader på tværs af hele hæren, skriver det statslige nyhedsbureau Korean Central News Agency (KCNA).

Ifølge KCNA fremlagde Kim på mødet planer for at styrke frontlinjeenhederne og andre større enheder både militært og teknisk.

Det sker som "en vigtig beslutning for på mere grundig vis at forhindre krig", lyder det.

Kim Jong-un tilføjede på mødet, at det, han kalder hærens strategiske indsats, vil blive fornyet, mens der vil ske "en stor forandring" i bestræbelserne på at afskrække en mulig krig.

Det uddybes dog af statsmedierne ikke yderligere, hvilke ændringer der vil være tale om.

- Han understregede, at de kommanderende officerer på alle niveauer i hæren fortsat bør skærpe deres klassebevidsthed og syn på ærkefjenden, rapporterer KCNA - ifølge AFP med henvisning til Sydkorea.

/ritzau/

En ledende skikkelse i den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad og hans 17-årige datter er blevet dræbt i et israelsk angreb i det østlige Libanon.

Det oplyser statslige libanesiske medier.

Angrebet fandt ifølge medierne sted i udkanten af byen Baalbek, hvor en lejlighed blev ramt.

Redningsmandskab leder efter overlevende i ruinerne, lyder det.

Ifølge libanesiske myndigheder og statslige medier er i alt syv personer blevet dræbt i israelske angreb på tværs af Libanon søndag.

Islamisk Jihads mål er at ødelægge staten Israel og erstatte det med en islamisk stat. Gruppen modtager støtte fra Iran, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Islamisk Jihad betegnes som en terrororganisation af Israel, USA og flere europæiske lande.

På trods af en våbenhvile mellem Israel og Libanon fortsætter Israel med at udføre omfattende angreb i særligt den sydlige og østlige del af landet.

Israel og Libanon forlængede for nylig en våbenhvile mellem de to lande med yderligere 45 dage.

Våbenhvilen har været på plads siden april, men aftalen har ikke stoppet kampene, og næsten dagligt har der været meldinger om beskydninger fra både Israel og den militante gruppe Hizbollah, der holder til i Libanon.

Over 400 personer er ifølge libanesiske myndigheder blevet dræbt i israelske angreb i Libanon, siden våbenhvilen trådte i kraft. Ifølge det israelske militær er 19 israelske soldater blevet dræbt siden marts.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt den 2. marts, efter at Israel og USA få dage før havde indledt en omfattende krig i Iran.

For at hævne at Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt i den første bølge af amerikansk-israelske angreb, affyrede Hizbollah raketter mod Israel. Det fik Israel til at svare massivt igen.

Siden den 2. marts har israelske angreb dræbt over 2900 personer i Libanon ifølge landets sundhedsministerium. Over en million mennesker er blevet drevet på flugt inden for landets grænser.

/ritzau/AFP

En lov om dødsstraf for palæstinensere fra Vestbredden, som er dømt for dødelige angreb, er søndag aften trådt i kraft.

Det skriver det israelske medie Times of Israel.

Det sker, efter at chefen for det israelske militær IDF's centralkommando, generalmajor Avi Bluth, har underskrevet den militære ordre, der er nødvendig for at gennemføre loven.

Heri kræves det, at militære domstole i sager om dødelige angreb idømmer dødsstraf som den eneste mulige straf. Det gælder, medmindre retten vurderer, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der i stedet idømmes livsvarigt fængsel.

Den nye lovgivning blev vedtaget i slutningen af marts. Efter vedtagelsen anmodede forsvarsminister Israel Katz om, at Bluth skulle godkende den militære ordre - hvilket han altså søndag har gjort.

Loven er blevet mødt med omfattende kritik. Den beskyldes for at være diskriminerende, da den ikke gælder israelske statsborgere eller personer bosat i Israel.

Den gælder desuden kun i det, som Times of Israel kalder terrorsager, der føres ved militære domstole. De militære domstole anvendes over for palæstinensere, mens israelere stilles for Israels civile domstole.

Flere organisationer og politikere har indgivet klager over loven til landets højesteret, som har bedt staten om at komme med et svar senest den 24. maj.

- Dette er en klar og markant kursændring efter massakren den 7. oktober (2023, red.). En terrorist, der myrder jøder, kan ikke længere regne med aftaler (fangeudvekslingsaftaler, red.), gode fængselsforhold eller håbet om at blive løsladt i fremtiden, har Katz og minister for national sikkerhed Itamar Ben Gvir sagt i en fælles udtalelse ifølge mediet.

- Enhver, der vælger morderisk terrorisme mod jøder, skal vide, at staten Israel vil stille vedkommende til ansvar hele vejen.

Med loven bliver dødsstraf standardstraffen for palæstinensere, der i det israelskbesatte Vestbredden findes skyldige i at have udført dødelige angreb, som vurderes til at være "terrorhandlinger".

Ifølge Times of Israel er det dog uklart, hvorvidt den nye lovgivning vil føre til automatiske domme om dødsstraf, som lovens ophavsmænd ønsker.

Mediet skriver, at loven har et krav om, at angrebene skal være udført med et motiv om at "benægte Staten Israels eksistens eller den militære kommandørs myndighed i området”.

Det kan i mange sager blive svært at bevise, hvilket kan give dommere mulighed for i stedet at idømme en fængselsstraf, lyder det.

/ritzau/

En lov om dødsstraf for palæstinensere fra Vestbredden, som er dømt for dødelige angreb, er søndag aften trådt i kraft.

Det skriver det israelske medie Times of Israel.

Det sker, efter at chefen for det israelske militær IDF's centralkommando, generalmajor Avi Bluth, har underskrevet den militære ordre, der er nødvendig for at gennemføre loven.

Heri kræves det, at militære domstole i sager om dødelige angreb idømmer dødsstraf som den eneste mulige straf. Det gælder, medmindre retten vurderer, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der i stedet idømmes livsvarigt fængsel.

Den nye lovgivning blev vedtaget i slutningen af marts. Efter vedtagelsen anmodede forsvarsminister Israel Katz om, at Bluth skulle godkende den militære ordre - hvilket han altså søndag har gjort.

Loven er blevet mødt med omfattende kritik. Den beskyldes for at være diskriminerende, da den ikke gælder israelske statsborgere eller personer bosat i Israel.

Den gælder desuden kun i det, som Times of Israel kalder terrorsager, der føres ved militære domstole. De militære domstole anvendes over for palæstinensere, mens israelere stilles for Israels civile domstole.

/ritzau/

Når der skal fordeles strøm i Danmark, skal de store internationale datacentre bagerst i køen.

Det mener både Moderaterne, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, skriver Jyllands-Posten.

- Vi er nødt til at være meget selektive med, hvem vi lukker ind. Vi skal heller ikke have alle de sparsomme åbne landskaber plastret til med vedvarende energi, fordi Microsoft skal bruge mere strøm til sine datacentre, siger Mads Fuglede, der er klima- og energiordfører hos Danmarksdemokraterne, til avisen.

Han er også bekymret for, om datacentrene kan give øgede elpriser, lyder det.

Datacentre er afgørende for en lang række onlinetjenester, blandt andet cloudtjenester, hvor digitale informationer opbevares.

Men centrene har miljømæssige omkostninger.

Der er således brug for store mængder el til både at køle serverne og holde dem kørende.

Også Eva Flyvholm, som er Enhedslistens it-ordfører, mener, at der er behov for at prioritere adgangen til elnettet politisk, siger hun til Jyllands-Posten.

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, siger til avisen, at der er behov for at prioritere ansøgningerne om at få adgang til elnettet, ud fra hvad der giver mest værdi.

Ifølge Jyllands-Posten er der indsendt ansøgninger om at få adgang til ekstra strøm hos Energinet for 58 gigawatt på tværs af en række brancher.

Datacentre i Danmark har søgt om adgang til 17 gigawatt.

Det maksimale træk på elnettet er i dag 7-8 gigawatt, når der er brug for mest strøm, skriver avisen.

Tidligere på måneden skrev Jyllands-Posten på baggrund af tal fra organisationen Datacenter Industrien, at der i dag ligger 55 datacentre i Danmark.

/ritzau/

En brand brød ud ved et atomkraftværk i Abu Dhabi på grund af et droneangreb søndag.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne eller forhøjede strålingsniveauer. Det oplyser myndigheder i emiratet.

- Myndighederne i Abu Dhabi reagerede på en brand, der opstod i en elektrisk generator uden for den inderste sikkerhedszone ved Barakah-atomkraftværket på grund af et droneangreb, skriver Abu Dhabis mediekontor på sociale medier.

- Der blev ikke meldt om tilskadekomne eller ændringer i de radiologiske sikkerhedsniveauer.

Søndag aften oplyser De Forenede Arabiske Emiraters eget atomtilsyn, at der ikke er målt forhøjet radioaktiv stråling, og at der ikke er nogen fare for offentligheden.

Barakah-atomkraftværket er den største energikilde i De Forenede Arabiske Emirater.

Det fremgår ikke af udtalelsen fra myndighederne, hvem der menes at stå bag droneangrebet.

Under konflikten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden side er De Forenede Arabiske Emirater flere gange blevet ramt af angreb mod energirelateret og maritim infrastruktur.

Flere gange tidligere har myndighederne sagt, at angrebene kom fra Iran.

Søndag aften antyder en rådgiver for Emiraternes præsident, at Iran eller nogle af dets allierede i regionen menes at stå bag.

Om søndagens hændelse skrev mediekontoret tidligere søndag:

- Alle forholdsregler er blevet taget, og der vil komme yderligere opdateringer, så snart de er tilgængelige.

- Den føderale nukleare myndighed bekræftede, at branden ikke påvirkede kraftværkets sikkerhed eller de essentielle systemer, og at alle enheder fungerer som normalt.

Barakah ligger omkring 50 kilometer fra byen Al Dhannah, hvor der bor omkring 40.000 mennesker. Kraftværket ligger nogle hundrede kilometer vest for Abu Dhabi-byområdet, hvor der bor over to millioner mennesker.

/ritzau/

Der skal gang i regnemaskinerne, før regeringsforhandlingerne kan fortsætte.

Sådan lyder det fra den kongelige undersøger Troels Lund Poulsen (V) i et opslag på Instagram, efter at han har brugt weekenden på en række forhandlingsmøder.

- Alle partierne har forskellige ønsker, og mandagen vil vi bruge på at regne på en række politiske forslag, inden vi går videre med forhandlingerne, lyder det.

Venstres formand har haft posten som kongelig undersøger - og dermed leder af forhandlingerne om at danne en ny regering - i lidt over en uge.

Han skriver på Instagram, at alle partier er bevidste om, at det er svært.

- Men vi arbejder på højtryk, og vi gør vores bedste, lyder det.

Denne omgang forhandlingsmøder begyndte fredag med Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Det seneste parti, der har været forbi Troels Lund Poulsen til forhandlinger, er Moderaterne.

Moderaterne var også med til at udløse, at Troels Lund Poulsen blev ny forhandlingsleder i stedet for den fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S).

Partiet gav samtidig Troels Lund Poulsen en frist på 14 dage.

Det var ikke mindst betænkeligheder om venstrefløjens villighed til at indgå økonomiske reformer, der fik Lars Løkke Rasmussen til at pege på Troels Lund Poulsen.

Dermed var der flest mandater i Folketinget for Venstres formand som kongelig undersøger.

Torsdag meldte Troels Lund Poulsen ud, at han ikke ville forhandle videre med SF, Alternativet og Enhedslisten.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår de tilbageværende partier igen er indkaldt til møder.

Regeringsforhandlingerne efter folketingsvalget i marts har allerede været rekordlange.

Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor der gik 42 dage, inden Mette Frederiksen kunne annoncere, at en ny regering kunne dannes. Det blev til SVM-regeringen to dage efter.

/ritzau/

Hundredvis af demonstranter har søndag været på gaden i Ukraines hovedstad, Kyiv, i en protest mod nye lovforslag, der behandles i landets parlament.

Demonstranterne mener, at forslaget til en ny lovpakke på det civilretlige område vil begrænse rettigheder for kvinder, børn, handicappede og LGBT-personer.

Dermed vil det stride mod de grundlæggende rettigheder, der er garanteret i EU-lande.

Det er meningen, at ændringer i Ukraines lovgivning skal bringe landet tættere på et EU-medlemskab.

Men ifølge demonstranterne og borgerrettighedsgrupper kan de nye lovforslag inden for arveret, familieret og andre civilretlige områder resultere i diskrimination mod blandt andet LGBT-personer.

Viktor Pylypenko, der er veteran i Ukraines hær og en kendt LGBT-aktivist, kalder de nye lovforslag en "skændsel".

- De skal trækkes tilbage eller stoppes, fastslår han.

I de forslag til nye lovtekster, der er under behandling i parlamentet, er der lagt op til at bevare et forbud mod ægteskaber mellem to personer af samme køn.

Det på trods af, at over 70 procent af ukrainerne mener, at LGBT-personer skal have samme rettigheder som alle andre.

35 procent siger, at de er imod ægteskab mellem to personer af samme køn.

Det viser en undersøgelse foretaget af Kyivs Institut for Sociologi i 2024.

- Vi har familier, men vores familier er ikke anerkendt. Det skaber enorme problemer. Hvis en soldat, der er LGBT-person, bliver dræbt eller såret, bliver disse spørgsmål særligt vigtige, siger Viktor Pylypenko.

Han mener ikke, at en lov, der åbner for homoægteskaber, kan vente, til krigen en dag er slut.

De nye lovforslag vil også tillade, at dommere afgør sager ud fra en vurdering af, hvad der er "god moral".

Menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch har advaret om, at det "åbner for vilkårlig tolkning".

- Min skæbne og din skæbne afhænger af, om en dommer mener, at jeg i tilstrækkelig grad følger god moral, siger en anden demonstrant, Anna Zakharenkova.

- Jeg ønsker ikke, at mit land langsomt forvandler sig til Rusland.

Et flertal i Ukraines parlament har stemt ja til lovforslagene ved en førstebehandling, men de er ikke endeligt vedtaget.

En tidligere version af et lovforslag udløste et ramaskrig, da det lagde op til at tillade, at børn på 14 år kan blive gift.

Parlamentsformand Ruslan Stefantsjuk siger, at der skal foretages en forfatningsændring, hvis man skal ændre på definitionen af, hvad et ægteskab er.

- Det vil uden tvivl udløse strid. Derfor lod vi loven være, som den er, forklarer han.

/ritzau/AFP

Der skal gang i regnemaskinerne, før regeringsforhandlingerne kan fortsætte.

Sådan lyder det fra den kongelige undersøger Troels Lund Poulsen (V) i et opslag på Instagram, efter at han har brugt weekenden på en række forhandlingsmøder.

- Alle partierne har forskellige ønsker, og mandagen vil vi bruge på at regne på en række politiske forslag, inden vi går videre med forhandlingerne, lyder det.

Venstres formand har haft posten som kongelig undersøger, og dermed leder af forhandlingerne om at danne en ny regering, i lidt over en uge.

Han skriver på Instagram, at alle partier er bevidste om, at det er svært.

- Men vi arbejder på højtryk, og vi gør vores bedste, lyder det.

Denne omgang forhandlingsmøder begyndte fredag med Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Det seneste parti, der har været forbi Troels Lund Poulsen til forhandlinger, er Moderaterne.

Moderaterne var også med til at udløse, at Troels Lund Poulsen blev ny forhandlingsleder i stedet for den fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).

Partiet gav samtidig Troels Lund Poulsen en frist på 14 dage.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår partierne igen er indkaldt til møder.

/ritzau/

- Uret tikker for Iran, og de må hellere komme i gang hurtigt, for ellers vil der ikke være noget tilbage af dem. Tiden er afgørende.

Sådan skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på det sociale medie Truth Social søndag.

Hans melding kommer, efter at iranske medier søndag har skrevet, at USA ikke er kommet med nogen indrømmelser i sit seneste svar på et iransk forslag til en fredsløsning.

Det iranske nyhedsbureau Fars skriver ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA har fremlagt en liste bestående af fem punkter.

Blandt andet er der et krav om, at Iran kun har et enkelt atomanlæg i drift, og at landet overdrager sine lagre af højt beriget uran til USA.

USA afviser også at frigive "end ikke 25 procent" af de iranske værdier, der er blevet indefrosset i udlandet som følge af sanktioner.

Der vil heller ikke blive betalt nogen form for erstatning fra amerikansk side for de skader, som USA's og Israels luftangreb mod Iran har forårsaget, skriver Fars.

I det forslag, Iran havde sendt til USA, bad Iran om, at krigen slutter på alle områder. Det skulle også omfatte Israels angreb mod formodede Hizbollah-mål i Libanon.

Desuden skal USA afslutte den blokade af iranske havne, som blev indledt 13. april.

Iranerne beder desuden om, at alle amerikanske sanktioner mod landet ophæves, og at Iran får adgang til sine værdier i udlandet.

Det skrev det iranske udenrigsministerium ifølge AFP i en pressemeddelelse i sidste uge.

Søndag har en talsmand for Irans væbnede styrker advaret præsident Trump mod at genstarte krigen.

Lige nu er en våbenhvile i kraft.

- Den desperate amerikanske præsident bør vide, at hvis hans trusler føres ud i livet, og det islamiske Iran bliver angrebet igen, vil hans lands ressourcer og militær blive mødt med hidtil usete, offensive, overraskende og tumultariske scenarier, siger talsmand Abolfazi Shekarchi til iransk tv.

Næstformanden i det iranske parlament advarer ligeledes USA mod at angribe Irans olieanlæg.

- Hvis den iranske olie bliver skadet, vil Iran tage skridt, der vil forhindre USA og resten af verden i at få adgang til olie fra regionen i en længere periode, siger næstformanden, Hamidreza Hajibabaei.

USA og Israel indledte luftangreb mod Iran 28. februar. I krigens første dage blev blandt andre landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt.

Desuden er vigtig infrastruktur som broer og hovedveje blevet ødelagt.

Søndag har Trump talt i telefon med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for at drøfte krigen i Iran. Det oplyser en unavngiven israelsk embedsmand ifølge mediet Axios.

Der er ikke umiddelbart yderligere detaljer om, hvad de to har talt om.

/ritzau/

Moderaterne har de afgørende mandater, og når der skal dannes en regering efter folketingsvalget i marts, skal midterpartiet være en del af den.

Sådan lød det fra partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, da han søndag eftermiddag var på vej til nye forhandlinger med Venstre, som i en uge har haft opgaven med at forsøge at danne regering.

- Jeg har meget svært ved at se, at Moderaterne ikke skulle være med i en regering.

- Det er vejen til at få indflydelse, sagde Lars Løkke Rasmussen på hotel Scandic Spectrum i København.

Det er endnu uvist, om det bliver en blå eller rød regering. Dansk Folkeparti afviser at pege på en regering, hvor Lars Løkke Rasmussen er minister, og han kræver til gengæld at være en del af en kommende regering.

Derfor er der flest mandater for en rød regering, men i øjeblikket er det blå blok, som forhandler. Løkke har givet forsøget en deadline på to uger, som udløber i slutningen af næste uge.

Det er uvist, hvad der så sker, da Lars Løkke Rasmussen gik fra pressen, da han blev spurgt til det.

Han gjorde det dog klart, at han har svært ved at se, hvad det skal ende med, da en række partier har stillet krav til den kommende regering.

- Det er svært lige at få øje på den regering, der kan dække det hele, sagde formanden for Moderaterne.

Fredag holdt Venstre et kort pressemøde om nødvendigheden af økonomiske reformer, hvilket Lars Løkke Rasmussen hilser velkommen.

Moderaterne har under forhandlinger med rød blok forsøgt at komme igennem med økonomiske reformer, men endte med at trække stikket for en uge siden og pegede i stedet på formand Troels Lund Poulsen (V) som forhandlingsleder.

- Det råderum, der er, er stort set fuldt ud disponeret til oprustning og klimasikring og andre helt nødvendige ting.

- Som jeg sagde mange gange i valgkampen, er gryden ved at være tom, og det var det, Troels Lund Poulsen understregede, og det er en bunden opgave at få fyldt den gryde op igen, lød det søndag fra Lars Løkke Rasmussen.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) brugte seks uger på at forsøge at danne en regering, indtil Moderaterne opgav ævred, fordi de ikke kunne blive enige om økonomiske reformer.

Lars Løkke Rasmussen blev på vej ind til forhandlingerne søndag eftermiddag spurgt ind til, om han tror, at han kan få Mette Frederiksen med på sin økonomiske politik, så der kan dannes en midterregering.

- Hvis jeg havde fået Mette Frederiksen med på det sådan uden videre, havde vi nok ikke været her på Scandic Hotel, så havde vi nok været i gang med et andet projekt, sagde han.

Hverken rød eller blå blok fik flertal ved folketingsvalget i marts, hvor 12 partier blev valgt ind. Deres krav til en ny regering har gjort, at der er sat rekord i antal dage i regeringsforhandlingerne.

Efter to timers forhandling svarede Løkke søndag aften, at det ser "fornuftigt ud". Han svarede fortsat ikke på, hvad der skal ske, når deadlinen er gået på fredag, men han hæfter sig ved, at Troels Lund Poulsen har accepteret den.

/ritzau/