To personer er døde, og seks andre er såret efter et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- To er døde i hovedstaden. Seks personer er såret. Tre af dem blev behandlet på stedet af paramedicinere. Tre er indlagt, lyder det fra borgmesteren.

Regionen Kyivs guvernør, Mykola Kalasjnyk, opfordrer befolkningen til at forblive i dækning, indtil luftalarmen stopper med at ringe.

Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.

Borgmesteren af den vestukrainske by Lviv, Andrij Sadovyj, siger, at kritisk infrastruktur er blevet ramt i angrebene.

- Alle relevante myndigheder arbejder på stedet, og branden er ved at blive slukket, siger han.

I timerne før angrebet havde Rusland kritiseret en plan for udsendelse af europæiske fredsbevarende styrker til Ukraine efter krigen.

Europæiske ledere og amerikanske udsendinge har deltaget i en række diplomatiske forhandlinger for at færdiggøre en plan, der kan afslutte den næsten fire år lange konflikt. Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Repræsentanter for 35 lande i koalitionen af villige mødtes tidligere på ugen i Paris, hvor de udsendte en udtalelse, der fastslår, at der efter en våbenhvile skal indsættes en europæisk multinational styrke i Ukraine.

Den skal bestå af bidrag fra villige nationer, herunder Frankrig og Storbritannien - og måske Danmark, der er med i koalitionen.

Det fik torsdag Rusland til at udsende en udtalelse, hvor det kalder vestlige soldater i Ukraine for legitime militære mål.

- De nye militaristiske udmeldinger fra koalitionen af villige og regimet i Kyiv danner en sand krigens akse, skrev det russiske udenrigsministerium.

Zelenskyj sagde torsdag, at en aftale overordnet set er klar til at blive færdiggjort sammen med USA's præsident.

Der er ikke blevet offentliggjort specifikke detaljer om den europæiske hær, herunder dens størrelse, og hvordan den vil operere i området.

/ritzau/AFP

Føderale agenter har torsdag skudt to personer i byen Portland i den amerikanske delstat Oregon.

Personerne er på hospitalet, men deres tilstand er ukendt.

Hændelsen kommer, dagen efter at en kvinde blev dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvilket har skabt store spændinger.

Politichef Bob Day i Portland oplyser i en udtalelse, at det lokale politi ikke har været involveret i skyderiet.

Samtidig opfordrer han befolkningen til at forholde sig i ro.

- Vi forstår de stærke følelser og spændinger, som mange oplever efter skyderiet i Minneapolis, men jeg beder lokalsamfundet om at bevare roen, mens vi arbejder på at få flere oplysninger, siger Bob Day.

Forbundspolitiet FBI er i gang med at efterforske skyderiet, hvor agenter fra den amerikanske grænsekontrol har været involveret, lyder det i en udtalelse fra FBI.

/ritzau/

To personer er døde, og fem andre er såret efter et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- To er døde i hovedstaden. Fem personer er såret. Tre af dem blev behandlet på stedet af paramedicinere. To er indlagt, lyder det fra borgmesteren.

Regionen Kyivs guvernør, Mykola Kalasjnyk, opfordrer befolkningen til at forblive i dækning, indtil luftalarmen stopper med at ringe.

Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.

Borgmesteren af den vestukrainske by Lviv, Andrij Sadovyj, siger, at kritisk infrastruktur er blevet ramt i angrebene.

- Alle relevante myndigheder arbejder på stedet, og branden er ved at blive slukket, siger han.

/ritzau/AF

USA's præsident, Donald Trump, er parat til at lade en aftale med Rusland om kontrol med atomvåben løbe ud.

Det siger præsidenten i et interview med avisen The New York Times.

Aftalen, der hedder "New Start", udløber den 5. februar.

- Hvis den udløber, så udløber den, siger Donald Trump til avisen.

- Så laver vi bare en bedre aftale, tilføjer han.

Aftalen begrænser de to landes respektive arsenaler af deployerede strategiske sprænghoveder til 1550.

Når sprænghoveder er deployerede, betyder det, at de er placeret på eksempelvis missiler, fly eller ubåde, hvor de er klar til brug.

Det vil have en negativ indflydelse på sikkerheden i Europa, hvis New Start-aftalen ikke bliver forlænget, skrev det danske udenrigsministerium i september i en udtalelse.

Det skete, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde åbnet for at forlænge aftalen, hvis USA var klar på det.

- Rusland er klar til at fortsætte med at overholde de centrale talmæssige begrænsninger i New Start-aftalen i et år efter den 5. februar 2026, sagde Putin under et møde i det russiske sikkerhedsråd.

Donald Trump fortæller The New York Times, at han ønsker at inkludere blandt andre Kina i en ny aftale, der erstatter New Start.

- Man vil formentlig også have et par andre med i aftalen, siger Trump.

Kina er i øjeblikket det land i verden, der har den hurtigst voksende beholdning af atomvåben.

Kina har tidligere afvist at gå med i en aftale, med den begrundelse at USA og Ruslands atomarsenal langt overstiger Kinas.

Donald Trump bliver i interviewet med The New York Times også spurgt til Kina og en mulig kinesisk aktion i Taiwan.

Trump fik spørgsmålet i forlængelse af USA's militære aktion i Venezuela i sidste weekend, hvor USA tog landets præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange.

Trump svarer, at det i sidste ende er op til Kinas præsident, Xi Jinping, hvad han vil gøre med Taiwan.

- Han (Xi, red.) anser det som værende en del af Kina, og det er op til ham, hvad han vil gøre. Men jeg har givet udtryk for over for ham, at jeg vil være meget utilfreds, hvis han gør det.

- Jeg tror ikke, at han vil gøre det, og jeg håber det ikke, siger Trump.

USA er allieret med Taiwan, som amerikanerne tidligere har lovet at forsvare, hvis Kina beslutter at invadere østaten.

/ritzau/Reuters

En mand er svært tilskadekommen efter at være blevet skubbet ind i siden på et gennemkørende godstog på Middelfart Station.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

- Vi fik en anmeldelse om en personpåkørsel. Da vi kom frem, viste det sig, at tre mænd havde været oppe at slås.

- Da der på et tidspunkt kom et gennemkørende godstog, gav den ene af mændene den anden et ordentligt skub, så han røg ud i siden på én af godsvognene og blev slynget tilbage ind på perronen, siger Steen Nyland.

Gennemkørende godstog kører ifølge Ingeniøren typisk med en hastighed på omkring 100 til 120 kilometer i timen.

Politiet fik anmeldelsen 22.39 torsdag aften.

Manden, hvis alder Steen Nyland ikke vil komme ind på, er på hospitalet og er svært tilskadekommen. Der er dog tale om tre unge mænd, siger vagtchefen.

Gerningsmanden, der skubbede manden ind i godstoget, flygtede, inden politiet nåede frem.

- Vi har en kraftig formodning om, hvem han er. Vi er ved at indhente videoovervågning fra perronen, så vi er ret fortrøstningsfulde i forhold til at få fat i den rigtige, siger Steen Nyland.

Politiet har talt med den tredje mand om episoden. Han er ikke sigtet i sagen.

Toget var på vej i østlig retning og blev stoppet på en anden station på strækningen.

- Togføreren opdagede ikke, hvad der skete, for det skete langt bag ham. Det havde han ikke en chance for at opdage. Vi har styr på toget og er ved at undersøge det, siger Steen Nyland.

Politiet er ved at undersøge, om de tre mænd kendte hinanden på forhånd. Der er intet, der tyder på, at hændelsen skulle være banderelateret, siger vagtchefen.

De pårørende er underrettet, lyder det videre.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er parat til at lade en aftale med Rusland om kontrol med atomvåben løbe ud.

Det siger præsidenten i et interview med avisen The New York Times.

Aftalen, der hedder New Start, udløber den 5. februar.

- Hvis den udløber, så udløber den, siger Donald Trump til avisen.

- Så laver vi bare en bedre aftale, tilføjer han.

Aftalen begrænser de to landes respektive arsenaler af deployerede strategiske sprænghoveder til 1550.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, åbnede i september for at forlænge aftalen, hvis USA var klar på det.

Donald Trump siger til The New York Times, at han ønsker at inkludere blandt andre Kina i en ny aftale, der erstatter New Start.

- Man vil formentlig også have et par andre med i aftalen, siger Trump.

/ritzau/Reuters

Repræsentanternes Hus i USA, hvor Republikanerne har flertal, har vedtaget et lovforslag om at forlænge et sundhedstilskud, der er en del af Obamacare, i tre år.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP.

230 stemte for forslaget, og 196 stemte imod, skriver CBS News. 17 republikanere stemte med Demokraterne for at vedtage forslaget.

Én af de republikanere, der stemte for forslaget, er Tom Suozzi fra New York.

Efter afstemningen siger han ifølge mediet til journalister, at det er en "sejr at få noget stemt igennem".

- Og så vil vi fra næste uge begynde at arbejde med det politiske spørgsmål om, hvor der er fælles fodslag i Senatet, så vi kan komme videre til næste skridt, siger han.

Det er tvivlsomt, at forslaget bliver stemt igennem i Senatet, der er Kongressens andet kammer, skriver CBS News.

I december stod næsten alle republikanere i Senatet samlet om at stemme imod et lignende forslag om at forlænge tilskuddene i tre år.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) kalder afstemningen i Huset for en "bemærkelsesværdig irettesættelse af lederskabet i Det Republikanske Parti".

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, der er en trofast støtte af USA's præsident, Donald Trump, havde modsat sig forslaget. Det afspejler ifølge AFP en dyb splittelse i hans parti om emnet.

Sundhedstilskuddene udløb ved udgangen af 2025. Emnet var sidste år kernen i en strid om statsbudgettet, der lukkede USA's statsapparat ned i 43 dage. Det er den længste nedlukning i historien.

Tilskuddet blev indført af én af Trumps forgængere, den demokratiske præsident Barack Obama, under den såkaldte Affordable Care Act (ACA), der også kaldes Obamacare.

En del af Obamacare er tilskud til forsikringer.

Den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF har tidligere beregnet, at tilskuddet svarer til mellem 1000 og 1500 dollar ekstra om året for en typisk familie.

Ifølge AFP har en lille gruppe senatorer fra begge partier forhandlet om et snævrere kompromis end det, der er stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Forslaget indeholder en kortere forlængelse, snævrere indkomstgrænser og nye muligheder for at dirigere tilskuddene direkte til patienterne i stedet for til forsikringsselskaberne.

/ritzau/

Sikkerhedsstyrker i Iran har de seneste to uger dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.

Det oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).

Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.

Ngo'en oplyser, at onsdag var den blodigste dag de seneste uger, hvor 13 demonstranter er blevet meldt dræbt.

Det siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for IHR.

- Beviserne viser, at omfanget af nedkæmpelsen bliver mere voldeligt og mere omfattende for hver dag, siger Amiry-Moghaddam.

Hundredvis er blevet såret, siden demonstrationerne, og over 2000 er blevet anholdt, lyder det videre.

Torsdag fortsatte demonstrationer, og de beskrives som de største, siden konflikten brød ud i slutningen af december.

Demonstrationerne har spredt sig til alle 31 provinser i Iran, oplyser det amerikansk baserede Human Rights Activists News Agency.

Iran er under internationalt pres på grund af demonstrationerne.

Den 2. januar truede USA's præsident, Donald Trump, med, at USA ville komme demonstranterne til hjælp, hvis de iranske myndigheder dræber demonstranter. Truslen kom på hans sociale medie, Truth Social.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sagt, at "Iran vil ikke give efter for fjenden".

Den iranske politichef, Ahmadreza Radan, sagde tirsdag, at myndighederne løbende har skelnet mellem demonstranter og personer, som han kalder uromagere. Sidstnævnte vil blive anholdt på stedet, eller hvis de senere bliver identificeret af efterretningsenheder.

Iran befinder sig i en økonomisk krise efter flere år med sanktioner. Landet er desuden ved at komme sig efter en krig mod Israel i juni.

/ritzau/AFP

Rumagenturet Nasa skal hente et hold af astronauter hjem før tid fra Den Internationale Rumstation grundet en astronauts helbredsproblemer.

Det oplyser Nasa på et pressemøde torsdag aften dansk tid.

Nasa oplyser ikke nærmere, hvad helbredsproblemet består i.

Men der er ikke tale om noget, som er opstået i forbindelse med operationerne på Den Internationale Rumstation, lyder det på pressemødet.

Ifølge mediet Scientific American er det første gang, at Nasa har afsluttet en rummission før tid grundet en astronauts helbred.

På pressemødet understreges det, at der ikke er tale om en akut evakuering. Men grundet risikoen har man valgt at hente astronauterne hjem før tid, oplyser Nasa.

Det kom frem tidligere torsdag, at Nasa overvejede at hente astronauterne hjem før tid, da en planlagt rumvandring blev aflyst med kort varsel.

Her oplyste en talsperson fra Nasa ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den påvirkede astronaut var i stabil tilstand om bord på Den Internationale Rumstation.

Det er medlemmerne af missionen Crew 11, som man nu vil sende hjem før tid.

Besætningen består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.

De blev sendt op til Den Internationale Rumstation i august sidste år, og de skulle efter planen hjem i slutningen af februar 2026.

Besætningen skulle efter planen afløses i midten af februar.

Selv om de rejser hjem, før vil rumstationen fortsat være bemandet af tre astronauter.

Yderligere detaljer om, hvordan og hvornår Crew 11 skal tilbage til jorden, ventes ifølge Scientific American at blive offentliggjort i de kommende dage.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus i USA, hvor Republikanerne har flertal, har vedtaget et lovforslag om at forlænge et sundhedstilskud, der er en del af Obamacare, i tre år.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP.

230 stemte for forslaget, og 196 stemte imod, skriver CBS News. 17 republikanere stemte med Demokraterne for at vedtage forslaget.

Én af de republikanere, der stemte for forslaget, er Tom Suozzi fra New York.

Efter afstemningen siger han ifølge mediet til journalister, at det er en "sejr at få noget stemt igennem".

- Og så vil vi fra næste uge begynde at arbejde med det politiske spørgsmål om, hvor der er fælles fodslag i Senatet, så vi kan komme videre til næste skridt, siger han.

Det er tvivlsomt, at forslaget bliver stemt igennem i Senatet, der er Kongressens andet kammer, skriver CBS News.

I december stod næsten alle republikanere i Senatet samlet om at stemme imod et forslag om at forlænge tilskuddene.

Sundhedstilskuddene udløb ved udgangen af 2025. Emnet var sidste år kernen i en strid om statsbudgettet, der lukkede USA's statsapparat ned i historiske 43 dage. Det er den længste nedlukning i historien.

Tilskuddet blev indført af én af Trumps forgængere, den demokratiske præsident Barack Obama, under den såkaldte Affordable Care Act (ACA), der også kaldes Obamacare.

Den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF har tidligere beregnet, at tilskuddet svarer til mellem 1000 og 1500 dollar ekstra om året for en typisk familie.

/ritzau/

Sikkerhedsstyrker i Iran har de seneste to uger dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.

Det oplyser den norske ngo Iran Human Rights.

Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.

Iran befinder sig i en økonomisk krise efter flere år med sanktioner. Landet er desuden ved at komme sig efter en krig mod Israel i juni.

Ngo'en oplyser, at onsdag var den blodigste dag de seneste uger, hvor 13 demonstranter er blevet meldt dræbt.

Det lyder videre, at hundredvis er blevet såret, og over 2000 er blevet anholdt.

/ritzau/AFP

Rumagenturet Nasa skal hente et hold af astronauter hjem før tid fra Den Internationale Rumstation grundet en astronauts helbredsproblemer.

Det oplyser Nasa på et pressemøde torsdag aften dansk tid.

Nasa oplyser ikke nærmere, hvad helbredsproblemet består i.

Men der er ikke tale om noget, som er opstået i forbindelse med operationerne på Den Internationale Rumstation, lyder det på pressemødet.

På pressemødet understreges det, at der ikke er tale om en akut evakuering. Men grundet risikoen har man valgt at hente astronauterne hjem før tid, oplyser Nasa.

Det kom frem tidligere torsdag, at Nasa overvejede at hente astronauterne hjem før tid, da en planlagt rumvandring blev aflyst med kort varsel.

Her oplyste en talsperson fra Nasa ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den påvirkede astronaut var i stabil tilstand om bord på Den Internationale Rumstation.

Ifølge BBC er det medlemmerne af Crew 11, som man vil bringe hjem før tid.

Besætningen består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.

De blev sendt op til Den Internationale Rumstation i august sidste år, og de skulle efter planen hjem i slutningen af februar 2026.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus i USA, hvor Republikanerne har flertal, vedtager et lovforslag om at forlænge et sundhedstilskud, der er en del af Obamacare, i tre år.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP.

230 stemte for forslaget, og 196 stemte imod, skriver CBS News. 17 republikanere stemte med Demokraterne for at vedtage forslaget.

Det er tvivlsomt, at forslaget bliver stemt igennem i Senatet, der er Kongressens andet kammer, skriver CBS News.

/ritzau/

Rumagenturet Nasa skal hente et hold af astronauter hjem før tid fra Den Internationale Rumstation grundet en astronauts helbredsproblemer.

Det oplyser Nasa på et pressemøde torsdag aften.

Nasa oplyser ikke nærmere, hvad helbredsproblemet består i.

Men der er ikke tale om noget, som er opstået i forbindelse med operationerne på Den Internationale Rumstation.

På pressemødet understreges det, at der ikke er tale om en akut evakuering.

Ifølge BBC er det medlemmerne af Crew 11, som man vil bringe hjem før tid.

De blev sendt op til Den Internationale Rumstation i august sidste år, og de skulle efter planen hjem i slutningen af februar 2026.

/ritzau/

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentant i Washington D.C., Jacob Isbosethsen, har torsdag holdt møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd.

Parterne mødtes for at diskutere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Det oplyser unavngivne danske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

Embedsmændene udtaler sig anonymt til mediet.

Hverken Det Hvide Hus eller Danmarks udenrigsministerium har bekræftet, at mødet har fundet sted.

AP beskriver ikke nærmere, hvilke repræsentanter fra sikkerhedsrådet, som Danmark og Grønland har mødtes med.

Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at han ønsker, at USA overtager Grønland. Hverken han eller hans administration har udelukket brug af militær i forbindelse med en eventuel overtagelse af øen.

Både Danmarks og Grønlands regering har afvist, at en afgivelse af Grønland til USA kan komme på tale.

Allerede da Donald Trump første gang var præsident i 2019, foreslog han at købe Grønland af Danmark.

I et interview med avisen The New York Times, som blev offentliggjort tidligere torsdag, blev Trump igen spurgt til, hvorfor han gerne vil besidde Grønland.

Her forklarede han den amerikanske avis, at han ser det som "psykologisk nødvendigt for succes."

Ifølge ham kan ejerskab give noget andet, end hvis man blot har underskrevet en lejeaftale eller en traktat.

USA råder i dag over én militærbase i Grønland - Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, sagde i et interview natten til torsdag med Fox News, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar.

Vance afviste i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslog han.

/ritzau/

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentant i Washington D.C., Jacob Isbosethsen, har torsdag holdt møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd.

Parterne mødtes for at diskutere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Det oplyser unavngivne danske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

Embedsmændene udtaler sig anonymt til mediet.

Hverken Det Hvide Hus eller Danmarks udenrigsministerium har bekræftet, at mødet har fundet sted.

Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at han ønsker, at USA overtager Grønland. Hverken han eller hans administration har udelukket brug af militær i forbindelse med en eventuel overtagelse af øen.

Både Danmarks og Grønlands regering har afvist, at en afgivelse af Grønland til USA kan komme på tale.

Allerede da Donald Trump første gang var præsident i 2019, foreslog han at købe Grønland af Danmark.

I et interview med avisen The New York Times, som blev offentliggjort tidligere torsdag, blev Trump igen spurgt til, hvorfor han gerne vil besidde Grønland.

Her forklarede han den amerikanske avis, at han ser det som "psykologisk nødvendigt for succes."

USA's vicepræsident, J.D. Vance, sagde i et interview natten til torsdag med Fox News, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar.

Vance afviste i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslog han.

/ritzau/