En række fremtrædende demokrater har de seneste dage trukket støtten til partikollega og kandidat til Senatet Graham Platner.

Det sker, efter at det amerikanske medie Politico mandag bragte en artikel, hvor en kvinde beskylder den 41-årige politiker for at have udsat hende for et seksuelt overgreb.

Umiddelbart herefter valgte blandt andet de demokratiske senatorer Elizabeth Warren og Ruben Gallego at trække støtten til Platner.

Samtidig gjorde Senatets demokratiske leder, Chuck Schumer, det klart, at partiet ikke vil poste penge i senatsvalget i Maine, hvor Platner er opstillet, hvis politikeren fastholder sit kandidatur.

Tirsdag sluttede også den 84-årige senator Bernie Sanders, der tidligere har forsøgt at blive demokraternes præsidentkandidat, sig til det voksende antal af demokrater, der vil have Platner til at trække sit kandidatur.

- Jeg har talt med Graham Platner om den bedste vej frem for Maine. I lyset af den seneste tids meget alvorlige beskyldninger har jeg anbefalet, at han trækker sig, skriver Sanders ifølge nyhedsbureauet Reuters i en udtalelse.

Kvinden, der tidligere har indgået i en relation med Platner, fortæller til Politico, at Platner var meget beruset, da han i 2021 trængte ind i hendes hjem og udsatte hende for et seksuelt overgreb.

Overgrebet fortsatte ifølge kvinden, selv om hun gentagne gange bad Platner om at stoppe. Efterfølgende afbrød hun al kontakt til politikeren.

Platner afviste mandag beskyldningerne, som han kalder falske.

- Selv om omtalen er misvisende, er vi opmærksomme på de politiske konsekvenser, den vil få. Derfor bruger vi nu tid på at overveje, hvad den bedste vej frem er, sagde han mandag i en video på det sociale medie X.

Republikanerne har i øjeblikket et flertal på 53-47 i Senatet, der er det ene af to kamre i Kongressen.

Maine betragtes ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP som en afgørende stat, hvis det skal lykkes demokraterne at vende magtbalancen i kammeret.

Ifølge AP er det nemlig i delstaterne Alaska, Maine, North Carolina og Ohio, at demokraterne umiddelbart har de bedste chancer for at erobre et sæde i Senatet fra republikanerne.

Hvis Platner bliver stående på stemmesedlen, skal han ved midtvejsvalget i november op imod den republikanske senator Susan Collins, der har haft plads i Senatet siden 1997.

Demokraterne vil få mulighed for at udpege en ny kandidat til senatsvalget i Maine, såfremt Platner trækker sit kandidatur senest den 13. juli, skriver Reuters. En ny kandidat vil i så fald skulle udpeges senest to uger efter.

RITZAU

Et omkring 50 meter langt stillads er tidligt tirsdag aften væltet ned over Nørrebrogade i København.

En 31-årig mand er som følge af episoden kørt til behandling på Rigshospitalet. Hans tilstand er kritisk, og de pårørende er underrettet.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.31. Natten til onsdag er oprydningsarbejdet fortsat i gang, og området er lidt efter midnat derfor stadig spærret.

Det fortæller vagtchef Anette Ostenfeldt tidligt natten til onsdag.

- Det er Hjemmeværnet, der hjælper os med oprydningen derude. Man forventer at være færdig mellem klokken 02.00 og 03.00, siger hun.

Stilladset væltede omkring Nørrebrogade nummer 230, hvor flere elledninger også blev revet ned på kørebanen.

Ifølge Anette Ostenfeldt er politiet i gang med at efterforske de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

- Vi kan ikke sige noget om årsagen endnu. Nu bliver stilladset fjernet, og så har vi jo allerede foretaget en masse efterforskningsskridt – taget billeder og den slags. Så skal man til at analysere, hvad det er, der er gået galt, siger hun.

Operationschefen ved Hovedstadens Beredskab, Martin Schmidt Kjærsgaard, fortalte tidligere på aftenen til B.T., at man var ved at danne sig et overblik.

- Vi skal sikre, at det resterende stillads ikke falder ned, og at der ikke ligger nogen under, sagde han til mediet.

Til Ritzau siger vagtchefen, at man kun har meldinger om en enkelt tilskadekommen.

Som følge af afspærringer i området er flere buslinjer påvirket. Blandt andre 5C og 4A er akut blevet omlagt i begge retninger, skriver trafikselskabet Movia på sin hjemmeside.

RITZAU

Det amerikanske militær har påbegyndt en række kraftige angreb i Iran.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, sent tirsdag på det sociale medie X.

Angrebene begrundes med iranske angreb på civil skibsfart i Hormuzstrædet.

- Den amerikanske centralkommando har indledt en række kraftige angreb mod Iran med det formål at påføre landet betydelige omkostninger.

- Det sker som følge af angreb på kommercielle skibe med uskyldige civile i internationalt farvand, skriver Centcom.

Konkret er tre handelsskibe ifølge amerikansk militær blevet udsat for iranske angreb i Hormuzstrædet.

- Irans dokumenterede aggression var uprovokeret, farlig og en klar overtrædelse af våbenhvilen, skriver Centcom.

Det amerikanske militær har rettet angreb mod iranske luftforsvarssystemer, overvågningssystemer, missiler og steder, hvorfra der kunne opsendes droner. Det siger en unavngiven amerikansk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Iranske medier beretter tirsdag aften ifølge Reuters, at der kan høres eksplosioner i havnebyen Sirik i det sydlige Iran.

Seks projektiler har ramt en mole i byen, lyder meldingerne.

Der kan også høres eksplosioner i byen Qeshm, beretter det iranske nyhedsbureau Mehr.

Det er første gang i mere end en uge, at amerikansk militær har angrebet mål i Iran.

USA og Iran blev i midten af juni enige om et forståelsespapir, som forpligter de to lande til at forhandle og indgå en endelig fredsaftale inden for en periode på højst 60 dage.

I det såkaldte "Memorandum of Understanding" blev parterne for tre uger siden blandt andet enige om at stoppe med at angribe hinanden.

Efter at aftalen var indgået, beskyldte begge lande i flere dage modparten for at bryde aftalen.

En beskyldning, som Irans udenrigsministerium gentager tirsdag aften.

- Iran udsender en alvorlig advarsel om konsekvenserne af USA's angreb på aftalen og vil træffe beslutsomme foranstaltninger for at beskytte sine interesser og den nationale sikkerhed, skriver ministeriet i en udtalelse, som den statslige iranske tv-station Irib har delt på Telegram.

Krigen blev indledt 28. februar, da Israel og USA angreb Iran.

RITZAU

Antallet af omkomne som følge af de jordskælv, der ramte Venezuela for snart to uger siden, er steget til 3685.

Det oplyser Venezuelas regering ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag.

- De officielle tal per 7. juli er 3685 døde og 16.740 kvæstede, meddeler regeringen.

Dødstallet er dermed steget med 150 personer siden den seneste opgørelse, der blev udsendt søndag.

Der er ingen oplysninger om, hvor mange der er savnet.

Jordskælvene, som fandt sted med et minuts mellemrum nær hovedstaden Caracas, havde en styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5.

Der var tale om de kraftigste jordskælv i Venezuela siden 1900.

Jordskælvene førte til store ødelæggelser på infrastruktur og bygninger.

En lang række lande har sendt redningsmandskab til det sydamerikanske land for at hjælpe med at finde overlevende og bjærge de døde fra ruinerne af sammenstyrtede huse.

Mens flere redningshold har indstillet jagten på at finde overlevende, leder familier til fortsat savnede videre i murbrokkerne.

Landets største internationale lufthavn, Simón Bolívar International Airport, blev umiddelbart efter jordskælvene lukket på grund af omfattende skader.

Lufthavnen, der har været delvis åben for humanitære flyvninger, vil snart genoptage kommercielle flyvninger.

Sådan lyder meldingen tirsdag fra Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, på beskedtjenesten Telegram. Det skriver AFP.

- Jeg har beordret en øjeblikkelig aktivering af en alternativ plan, så kommercielle flyvninger kan genoptages så hurtigt som muligt ved hjælp af lufthavnens parallelle landingsbane, skriver Rodriguez.

FN anslår, at jordskælvene i Venezuela har forårsaget skader for 6,7 milliarder dollar. Det svarer til 43,8 milliarder kroner.

Beløbet udgør seks procent af Venezuelas bruttonationalprodukt. Det forkortes bnp og er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

RITZAU

Ukraines hovedstad, Kyiv, er tidligt natten til onsdag blevet ramt af et russisk missilangreb.

Det skriver Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Angrebet har ifølge borgmesteren udløst brande i to af hovedstadens distrikter.

- Fjenden angriber hovedstaden med ballistiske missiler. Bliv i beskyttelsesrummene, skriver Klitsjko ifølge AFP.

Der er tidligt natten til onsdag ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne.

Sent tirsdag aften meldte AFP om eksplosioner i den ukrainske hovedstad. Den første kraftige eksplosion lød ifølge nyhedsbureauets journalister på stedet, inden byens luftalarmer gik i gang.

Også natten til mandag blev Kyiv og flere andre steder i landet udsat for russiske luftangreb. Angrebene kostede 30 personer livet, skriver AFP.

Nattens angreb på den ukrainske hovedstad sker, mens et Nato-topmøde tirsdag og onsdag bliver afholdt i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Her ventes de 32 Nato-lande onsdag at enes om en erklæring, der blandt andet forpligter Nato-landene på at give Ukraine militær støtte for 70 milliarder euro i år og næste år.

RITZAU

Det amerikanske militær har påbegyndt en række kraftige angreb i Iran.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, sent tirsdag på det sociale medie X.

Angrebene begrundes med iranske angreb på civil skibsfart i Hormuzstrædet.

- Den amerikanske centralkommando har indledt en række kraftige angreb mod Iran med det formål at påføre landet betydelige omkostninger.

- Det sker som følge af angreb på kommercielle skibe med uskyldige civile i internationalt farvand, skriver Centcom.

Konkret er tre handelsskibe ifølge amerikansk militær blevet udsat for iranske angreb i Hormuzstrædet.

- Irans dokumenterede aggression var uprovokeret, farlig og en klar overtrædelse af våbenhvilen, skriver Centcom.

Det er uklart, hvilke konkrete mål i Iran som amerikansk militær har rettet angrebene mod.

Iranske medier beretter tirsdag aften, at der kan høres eksplosioner i havnebyen Sirik i det sydlige Iran. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Seks projektiler har ramt en mole i byen, lyder meldingerne.

Der kan også høres eksplosioner i byen Qeshm, beretter det iranske nyhedsbureau Mehr.

Det er første gang i mere end en uge, at amerikansk militær har angrebet mål i Iran.

USA og Iran blev i midten af juni enige om et forståelsespapir, som forpligter de to lande til at forhandle og indgå en endelig fredsaftale inden for en periode på højst 60 dage.

I det såkaldte "Memorandum of Understanding" blev parterne for tre uger siden blandt andet enige om at stoppe med at angribe hinanden.

Efter at aftalen var indgået, beskyldte begge lande i flere dage modparten for at bryde aftalen.

Krigen blev indledt 28. februar af Israel og USA i fællesskab.

RITZAU

Det amerikanske militær har påbegyndt en række kraftige angreb i Iran.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, sent tirsdag på det sociale medie X.

Angrebene begrundes med iranske angreb på civil skibsfart i Hormuzstrædet.

- Den amerikanske centralkommando har indledt en række kraftige angreb mod Iran med det formål at påføre landet betydelige omkostninger.

- Det sker som følge af angreb på kommercielle skibe med uskyldige civile i internationalt farvand, skriver Centcom.

Konkret er tre handelsskibe ifølge amerikansk militær blevet udsat for iranske angreb i Hormuzstrædet.

- Irans dokumenterede aggression var uprovokeret, farlig og en klar overtrædelse af våbenhvilen, skriver Centcom.

RITZAU

Mindst syv palæstinensere - heriblandt et barn - har tirsdag mistet livet i israelske angreb forskellige steder i Gazastriben.

Det melder lokale sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebene kommer til trods for en våbenhvile, der officielt har været gældende siden oktober sidste år.

En person blev dræbt i et luftangreb nær en teltlejr for fordrevne familier i Gaza By, oplyser lokale læger. Yderligere fem blev såret under luftangrebet.

I et andet luftangreb udført i byen Khan Younis mistede én person livet, mens der meldes om tre sårede.

I Mawasi-området er en person blevet dræbt, og to børn er såret som følge af et israelsk luftangreb.

Israels militær har kommenteret de tre luftangreb og oplyser, at de var rettet mod militante.

I nærheden af Rafah åbnede israelsk militær skudild og dræbte én person, mens ni blev såret. Det oplyser lokale læger og øjenvidner.

I Tel Al-Hawa-kvarteret i Gaza By blev tre personer dræbt i et israelsk angreb rettet mod et køretøj. Det oplyser lokale læger. Den ene af de dræbte var et barn, lyder det.

Israels militær har ikke kommenteret de to hændelser.

Israel indgik i oktober sidste år en våbenhvile med den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

Krigen i Gaza mellem Israel og Hamas brød ud, da Hamas 7. oktober 2023 angreb en festival i Israel og tog 251 gidsler med tilbage til Gaza.

Den første fase af våbenhvilen indebar, at de sidste israelske gidsler blev frigivet af Hamas. Til gengæld blev palæstinensere, som Israel havde fængslet, løsladt.

Overgangen til anden fase har trukket ud i måneder. Den anden fase omfatter afvæbningen af Hamas. Samtidig skal der ske en gradvis tilbagetrækning af israelske styrker fra Gaza.

Hamas har styret Gaza siden 2007, hvor den rivaliserende palæstinensiske bevægelse Fatah blev fordrevet fra området.

RITZAU

Mindst syv palæstinensere - heriblandt et barn - har tirsdag mistet livet i israelske angreb forskellige steder i Gazastriben.

Det melder lokale sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebene kommer til trods for en våbenhvile, der officielt har været gældende siden oktober sidste år.

En person blev dræbt i et luftangreb nær en teltlejr for fordrevne familier i Gaza By, oplyser lokale læger. Yderligere fem blev såret under luftangrebet.

I et andet luftangreb udført i byen Khan Younis mistede én person livet, mens der meldes om tre sårede.

I Mawasi-området er en person blevet dræbt, og to børn er såret som følge af et israelsk luftangreb.

Israels militær har kommenteret de tre luftangreb og oplyser, at de var rettet mod militante.

I nærheden af Rafah åbnede israelsk militær skudild og dræbte én person, mens ni blev såret. Det oplyser lokale læger og øjenvidner.

I Tel Al-Hawa-kvarteret i Gaza By blev tre personer dræbt i et israelsk angreb rettet mod et køretøj. Det oplyser lokale læger. Den ene af de dræbte var et barn, lyder det.

Israels militær har ikke kommenteret de to hændelser.

RITZAU

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, gentog tirsdag, at et amerikansk salg af F-35-kampfly til Tyrkiet vil "ødelægge magtbalancen i Mellemøsten".

Det sagde han, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, under et besøg hos den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, åbnede for netop dette.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Når du giver dem den magt, vil man se aggression i kølvandet på det, siger Netanyahu i et interview med CNN.

Her kalder han desuden Tyrkiet for "et regime, der er inficeret af Det Muslimske Broderskab, som hader USA", og understreger, at et eventuelt amerikansk salg af kampfly "ikke gør Tyrkiet til en venligtsindet stat over for USA".

Anderledes lød det dog på et fælles pressemøde mellem Erdogan og Trump tirsdag.

Adspurgt om, hvorvidt Trump har nogen bekymringer om, at Tyrkiet har et russisk luftforsvar, svarede han, at det havde han ikke.

- Jeg har ikke nogen bekymringer om noget, der har med Tyrkiet at gøre, sagde Trump ifølge Reuters og tilføjede:

- Jeg vil sige, at forholdet med Tyrkiet nok er bedre lige nu, end det nogensinde før har været.

Under mødet mellem de to præsidenter sagde Trump desuden, at han vil ophæve de amerikanske sanktioner, som USA indførte mod landet i 2020 på grund af Tyrkiets anskaffelse af russiske luftforsvarssystemer.

- Det er på tide. Vi vil ikke sanktionere venner, sagde Trump.

Dengang fjernede USA også Tyrkiet fra landets F-35-program, som Trump tirsdag åbnede døren på klem til igen.

- Det er et godt fly, det bedste fly indtil videre, og det er bestemt noget, vi vil overveje, sagde Trump under et fælles pressemøde med Erdogan ifølge AFP.

Trumps besøg, der finder sted i forbindelse med, at landet er vært for et Nato-topmøde, er ifølge Reuters første gang i 11 år, at en amerikansk præsident besøger Tyrkiet.

RITZAU

Et omkring 50 meter langt stillads er tidligt tirsdag aften væltet ned over Nørrebrogade i København.

En mand i 30'erne er som følge af episoden kørt til behandling på Rigshospitalet. Hans tilstand er kritisk, og de pårørende er underrettet.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.31. Oprydningsarbejdet på stedet vil fortsætte nogle timer endnu, og området er lidt efter klokken 21.00 fortsat spærret, fortæller vagtchefen.

Også beredskabet har været talstærkt til stede ved stilladset omkring Nørrebrogade nummer 230, hvor flere elledninger også er blevet revet ned og befinder sig på kørebanen.

Ifølge vagtchefen Nicolai Ullits er politiet i gang med at efterforske de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Operationschefen ved Hovedstadens Beredskab, Martin Schmidt Kjærsgaard, fortalte tidligere på aftenen til B.T., at det er ved at danne sig et overblik.

- Vi skal sikre, at det resterende stillads ikke falder ned, og at der ikke ligger nogen under, sagde han til mediet.

Politiets vagtchef fortæller, at det kun har meldinger om en enkelt tilskadekommen.

Som følge af afspærringer i området er flere buslinjer påvirket. Blandt andre 5C og 4A er akut blevet omlagt i begge retninger, skriver trafikselskabet Movia på sin hjemmeside.

Movia oplyser til TV 2 Kosmopol, at det er uvist, hvor længe omlægningerne varer.

Personer fra firmaet bag stilladset ankom lidt efter klokken 18 til stedet, og det betød, at beredskabet er ved at drosle ned på mandskab, skriver B.T.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi opfordrede tirsdag aften borgere i bydelen Erritsø i Fredericia til at gå indenfor og lukke døre og vinduer, da en brand i området udvikler meget røg.

Det skrev politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Derudover opfordrer vi til ikke at gå ind i området og i øvrigt følge politiets og redningsberedskabets anvisninger på stedet, lød det.

Omkring klokken 20.30 oplyste politiet, at branden var under kontrol, men at der fortsat arbejdes på stedet.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser til tvSyd, at ingen er kommet til skade.

- Vi fik meldingen om brand i en garage på Lundagervej klokken 19.40. Fra garagen spredte branden sig i huset, siger vagtchefen.

En del af Kystvejen var kortvarigt afspærret som følge af branden.

RITZAU

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen vil stille op ved det kommende præsidentvalg i 2027.

Det siger hun på tv-kanalen TF1, skriver AFP.

Meldingen kommer samme dag, som den franske politiker af en ankedomstol er blevet fundet skyldig i misbrug af offentlige midler men fik nedsat sin straf.

Domstolen fastslog, at hun ikke må besidde et offentligt embede i 45 måneder men gjorde 30 af månederne betingede.

Hun vurderes dog allerede at have afsonet 15 måneder efter sidste års dom og blev derfor ikke udelukket fra at stille op ved præsidentvalget næste år.

Den 57-årige politiker idømmes også tre års fængsel, hvoraf to gøres betingede, og et år kan afsones i hjemmet med fodlænke.

Over for tv-kanalen TF1 oplyser hun desuden, at hun vil anke dommen til den højeste franske domstol.

Hun har tidligere afvist at ville føre valgkamp med fodlænke, da det både logistisk og politisk vil være et problem.

Le Pen uddyber dog over for TF1, at indtil domstolen ved navn Cour de cassation afsiger en dom, behøver hun ikke bære en fodlænke, selv om appeldomstolen netop har fastslået, at hun skal bære en i et år.

Det er dog stadig uvist, om det reelt er muligt.

Tirsdagens dom udspringer af anklager om, at højrefløjspartiet National Samling (RN) misbrugte EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det var i strid med reglerne.

Hun blev også i marts sidste år fundet skyldig i sagen ved en lavere instans. Dengang fik hun fem års forbud mod at sidde i offentlige embeder.

Marine Le Pen har igennem mange år været en af Frankrigs mest fremtrædende politikere.

Hun har to gange tabt præsidentvalg til Emmanuel Macron og har siden 2011 haft en nøglerolle i det højrenationale parti, som i dag hedder National Samling.

I 2021 stoppede hun som partileder og overlod posten til i dag 30-årige Jordan Bardella, som ventes at stille op som partiets kandidat i 2027, hvis hun ikke gør.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi opfordrer tirsdag aften borgere i bydelen Erritsø i Fredericia til at gå indenfor og lukke døre og vinduer, da en brand i området udvikler meget røg.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Derudover opfordrer vi til ikke at gå ind i området og i øvrigt følge politiets og redningsberedskabets anvisninger på stedet, skriver politiet.

Omkring klokken 20.30 oplyser politiet, at branden er under kontrol, men at der fortsat arbejdes på stedet.

En del af Kystvejen var kortvarigt afspærret som følge af branden.

Politiet oplyser ikke mere præcist, hvor branden, som forårsager den kraftige røgudvikling, er opstået.

RITZAU

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen vil stille op ved det kommende præsidentvalg i 2027.

Det siger hun på tv-kanalen TF1, skriver AFP.

Meldingen kommer samme dag, som den franske politiker af en ankedomstol er blevet fundet skyldig i misbrug af offentlige midler, men fik nedsat sin straf.

Domstolen fastslog, at hun ikke må besidde et offentligt embede i 45 måneder, men gjorde 30 af månederne betingede.

Hun vurderes dog allerede at have afsonet 15 måneder efter sidste års dom og blev derfor ikke udelukket fra at stille op ved præsidentvalget næste år.

Den 57-årige politiker idømmes også tre års fængsel, hvoraf to gøres betingede, og et år kan afsones i hjemmet med fodlænke.

Over for tv-kanalen TF1 oplyser hun desuden, at hun vil anke dommen til den højeste franske appeldomstol.

RITZAU

Sydøstjyllands Politi opfordrer tirsdag aften borgere i bydelen Erritsø i Fredericia til at gå indenfor og lukke døre og vinduer, da en brand i området udvikler meget røg.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Derudover opfordrer vi til ikke at gå ind i området og i øvrigt følge politiets og redningsberedskabets anvisninger på stedet, skriver politiet.

En del af Kystvejen er afspærret som følge af arbejdet på stedet.

Politiet oplyser ikke mere præcist, hvor branden, som forårsager den kraftige røgudvikling, er opstået.

RITZAU