Storbritannien trækker midlertidigt landets personale fra ambassaden i Iran hjem.

Det oplyser den britiske regering på sin hjemmeside fredag.

Årsagen til den midlertidige tilbagetrækning er ifølge regeringen den øjeblikkelige sikkerhedssituation i Iran.

Regeringen oplyser derudover, at ambassadens ansatte kommer til at fortsætte deres arbejde som fjernarbejde fra Storbritannien.

Udmeldingen fra den britiske regering kommer i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har truet med at angribe Iran.

USA og Iran afholdt torsdag et møde i den schweiziske by Genève, fordi USA's regering frygter, at Iran forsøger at udvikle atomvåben. Derfor ønsker USA at begrænse Irans atomprogram.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, omtalte mødet som det hidtil "mest alvorlige", der har været.

Iran har hele tiden fastholdt, at landet ikke udvikler atomvåben, og at formålet med det iranske atomprogram udelukkende er civilt.

Donald Trump sagde 19. februar, at Iran på daværende tidspunkt havde højst 15 dage til at få en aftale på plads, hvis ikke USA skulle angribe landet.

Storbritannien er ikke det første land til at trække folk tilbage fra regionen på grund af konflikten mellem USA og Iran.

Norge evakuerede 20. februar de omkring 60 soldater, landet har udstationeret i Irak og Jordan.

Forsvarets operative hovedkvarter i Norge oplyste 20. februar til det norske medie VG, at de havde set sig nødsaget til at relokalisere disse soldater på grund af spændingerne i regionen.

- Vi er i disse lande for at bistå lokale sikkerhedsstyrker. Den nye sikkerhedssituation i regionen gør denne opgave vanskeligere. Derfor foretager vi denne relokalisering, udtalte pressetalsmand for det norske forsvar Brynjar Stordal til VG.

/ritzau/

Storbritannien trækker midlertidigt landets personale fra ambassaden i Iran hjem.

Det oplyser den britiske regering på sin hjemmeside fredag.

Årsagen til den midlertidige tilbagetrækning er ifølge regeringen den øjeblikkelige sikkerhedssituation i Iran.

Regeringen oplyser derudover, at ambassadens ansatte kommer til at fortsætte deres arbejde som fjernarbejde fra Storbritannien.

Udmeldingen fra den britiske regering kommer i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har truet med at angribe Iran.

USA og Iran afholdt torsdag et møde, fordi USA's regering frygter, at Iran forsøger at udvikle atomvåben. Derfor ønsker USA at begrænse Irans atomprogram.

Iran har hele tiden fastholdt, at landet ikke udvikler atomvåben, og at formålet med det iranske atomprogram udelukkende er civilt.

Storbritannien er ikke det første land til at trække folk tilbage fra regionen på grund af konflikten mellem USA og Iran.

Norge evakuerede 20. februar de omkring 60 soldater, landet har udstationeret i Irak og Jordan.

/ritzau/

En del af Irans højt berigede uran blev lagret i et underjordisk område ved atomanlægget Isfahan.

Der er tale om uran beriget op til 60 procent renhed, som dermed er tæt på at have den kvalitet på 90 procent, der skal til for at fremstille atomvåben.

Det skriver FN's atomenergiagentur, IAEA, i en fortrolig rapport, som er sendt til medlemslandene. Nyhedsbureauet Reuters har set rapporten.

Det er første gang, at IAEA har angivet, hvor Irans højt berigede uran er blevet opbevaret.

Indgangen til det pågældende område blev bombet af USA og Israel i juni sidste år.

Det anlæg, hvor den berigede uran har været opbevaret, ser dog ikke ud til at være blevet beskadiget, oplyser diplomater.

Iran har ikke givet IAEA adgang til anlægget.

Derfor kan agenturet heller ikke verificere, "om Iran har stoppet al berigelsesrelateret aktivitet", fremgår det af rapporten.

IAEA bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP fredag, at der i næste uge vil finde diskussioner sted i den østrigske hovedstad, Wien, i et forsøg på at nå frem til en atomaftale.

En tidligere atomaftale, som USA og en række europæiske lande indgik med Iran i 2015, krævede, at Iran afviklede sit atomprogram til gengæld for, at Vestens sanktioner mod landet blev ophævet.

Aftalen gav IAEA's inspektører adgang til at kontrollere, at Iran ikke berigede uran over en vis mængde og en vis renhed.

Dengang var Barack Obama præsident i USA.

Tre år senere - i 2018 - trak USA sig ud af aftalen. Det skete under Donald Trumps første præsidentperiode.

Trump mente ikke, at aftalen ville kunne forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Det amerikanske militær har den seneste tid oprustet i Mellemøsten.

/ritzau/

Retten i Lyngby har fredag idømt en 74-årig erhvervsmand otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste i en sag om organiseret pyramidespilslignende svindel af private investorer.

Svindlen foregik i regi af foreningen Optimizer, som i en årrække beskæftigede sig med spil på sportskampe.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på tre års ubetinget fængsel, men det niveau var dommer Ivan Larsen og de to domsmænd ikke indstillet på at følge.

Den 74-årige blev dømt for bedrageri i forhold til fem personer for et samlet beløb på 4,6 millioner kroner.

Det var langt mindre, end han var tiltalt for.

Men han er ikke tilfreds, og hans advokat, Poul Hauch Fenger, oplyser umiddelbart efter retsmødet, at dommen vil blive anket.

- Han blev oprindeligt tiltalt for bedrageri over for 751 personer. Det blev under sagen skåret ned til 255, og han er blevet dømt for 5. Nu vil han frifindes for det sidste også, siger Poul Hauch Fenger.

Anklagemyndigheden ville have haft manden dømt for at have medvirket til svindel af 255 personer. De indskød cirka 136 millioner kroner i svindelforetagendet og tabte sammenlagt mere end 100 millioner kroner.

Stribevis af private investorer lod sig lokke af løfter om store og nærmest stensikre skattefri gevinster, da de år efter år skød sammenlagt hundredvis af millioner af kroner ind i foreningen Optimizer.

Foreningen blev stiftet i 2011 og hævdede at kunne levere et overskud gennem spil på sportskampe. I begyndelsen blev der da også udbetalt et udbytte til de første investorer.

Men foreningen var reelt en form for pyramidespil, hvor nye medlemmers indskud blev brugt til at udbetale udbytte til eksisterende medlemmer.

Til sidst endte det i et kollaps.

Der skulle dog gå helt frem til 2024, før svindelnummeret kom for en dag, og bagmandspolitiet skred til anholdelser efter at have efterforsket sagen i et års tid.

Alt dette blev forklaret, da foreningens formand gennem årene - han hedder i dag Christian Hansen, men hed dengang Christian Machholdt Østergaard - i december 2024 ved Retten i Lyngby blev dømt ved en tilståelsessag.

Hansen, Machholdt, eller hvad man måtte foretrække at kalde ham - navneskiftet kom først efter anholdelsen i januar 2024 - blev dømt for bedrageri og for at have påført 870 investorer et tab på sammenlagt 390 millioner kroner. Penge, der er forsvundet.

Det samlede beløb, der blev lokket ud af investorerne, lå på lige under en milliard kroner - 928 millioner for at være mere præcis.

På den måde mistede stribevis af private børneopsparing, pensionsformue eller andre sammensparede værdier, som blev skudt ind i svindelforetagendet.

Straffen lød på fængsel i fem et halvt år.

Ved domsafsigelsen lød det fra dommeren, at forbrydelserne i sig selv kvalificerede til en noget højere straf, nemlig syv et halvt års fængsel. Men i tilståelsessager gives ofte en rabat, og derved landede man på fem et halvt år.

Machholdt Østergaard blev anholdt sammen med tre andre mænd i januar 2024. En af dem blev løsladt umiddelbart efter af en dommer, mens anklagemyndigheden senere opgav at føre sag mod de sidste to.

Dermed var der kun den i dag 74-årige erhvervsmand tilbage, og han blev i juli 2025 tiltalt i sagen.

I første omgang var han anklaget for at have medvirket til snyd af 752 personer, men under behandlingen af sagen i retten blev omfanget skåret ned.

Anklagemyndigheden mente, at den 74-årige, der havde en funktion som såkaldt "klubmanager" i foreningen, medvirkede i en periode fra februar 2023 og frem til anholdelsen.

Han vidste, at pengene fra investorerne blev brugt på at investere i ædelsten, og derfor var han med til at vildlede investorerne. Men ifølge retten var det først i oktober 2023, at han med sikkerhed vidste dette.

Og retten ville alene gå med til at dømme manden for bedrageri i forhold til de personer, som han direkte hjalp med at investere, og derfor er han alene dømt for bedrageri af fem personer.

I første omgang meddelte advokat Fenger til retten, at hans klient ville overveje, om sagen skulle ankes.

Overvejelserne var imidlertid overstået på ganske få minutter, og ankemeddelelsen blev sendt fra advokatens computer til retten, mens han og den 74-årige stadig sad i retssalen.

/ritzau/

Iranske agenter har i en lang række tilfælde forsøgt at forhindre, at demonstranter fik hospitalsbehandling, efter at de blev såret af sikkerhedsstyrker under demonstrationer i Iran i januar.

Det fortæller tre anonyme iranske læger i Iran og seks iranske sundhedsansatte, der befinder sig uden for landet, til nyhedsbureauet AP.

Kilderne uden for Iran har kontakt til kolleger i det iranske sundhedsvæsen.

En af lægerne i Iran fortæller om en såret demonstrant, som blev forsøgt genoplivet i akutmodtagelsen på et hospital i byen Rasht i det nordlige Iran.

Genoplivningen blev dog forhindret af agenter, som brugte deres geværer til at skubbe lægerne væk fra patienten.

- De omringede ham og gav os ikke lov til at fortsætte, siger lægen.

Få minutter senere blev demonstranten konstateret død.

Flere menneskerettighedsgrupper fortæller også, at agenter har forhindret behandlingen af demonstranter eller direkte har angrebet sårede demonstranter, som skulle have behandling.

I mindst ét tilfælde skød finskytter mod patienter, der ankom til et iransk hospital for at få behandling.

Finskytterne gemte sig ifølge et vidne på det pågældende hospitals tag.

AP har selv verificeret flere videooptagelser af episoderne på de iranske hospitaler. På en af dem kan man se bevæbnede agenter, der bryder ind på Imam Khomeini-hospitalet i byen Ilam i det vestlige Iran.

Organisationen Iran Human Rights Center, som arbejder fra Oslo, har fremlagt flere vidneforklaringer fra de iranske hospitaler.

Her fremgår det, at iranske agenter har fjernet patienter fra respiratorer, generelt har forhindret ansatte i at give demonstranter behandling, har chikaneret læger og har tilbageholdt sårede demonstranter.

Talsmand for det iranske sundhedsministerium Hossein Kermanpour afviser over for AP, at behandlingen af demonstranter skal være blevet forhindret.

Han afviser også, at demonstranter skal være blevet ført væk fra hospitalerne.

Til iranske statsmedier siger talsmanden, at alle sårede er blevet behandlet "uden nogen diskrimination eller indgriben på grund af politiske holdninger".

Demonstrationerne i Iran opstod på grund af utilfredshed med høj inflation, men udviklede sig hurtigt til generelle protester mod landets præstestyre. De begyndte i slutningen af december og kulminerede 8. og 9. januar.

Irans regering har erkendt, at flere end 3000 blev dræbt, mens HRANA melder om mindst 7000 dræbte. HRANA er et nyhedsbureau, som er etableret af iranske menneskerettighedsaktivister.

/ritzau/

Retten i Lyngby har fredag idømt en 74-årig erhvervsmand otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste i en sag om organiseret pyramidespilslignende svindel af private investorer.

Svindlen foregik i regi af foreningen Optimizer, som i en årrække beskæftigede sig med spil på sportskampe.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på tre års ubetinget fængsel, men det niveau var dommer Ivan Larsen og de to domsmænd ikke indstillet på at følge.

Den 74-årige blev dømt for bedrageri i forhold til fem personer for et samlet beløb på 4,6 millioner kroner.

Det var langt mindre, end han var tiltalt for.

Anklagemyndigheden ville have haft ham dømt for at have medvirket til svindel af 255 personer. De indskød cirka 136 millioner kroner i svindelforetagendet og tabte sammenlagt mere end 100 millioner kroner.

Stribevis af private investorer lod sig lokke af løfter om store og nærmest stensikre skattefri gevinster, da de år efter år skød sammenlagt hundredvis af millioner af kroner ind i foreningen Optimizer.

Foreningen blev stiftet i 2011 og hævdede at kunne levere et overskud gennem spil på sportskampe, og i begyndelsen blev der da også udbetalt et udbytte til de første investorer.

Men foreningen var reelt en form for pyramidespil, hvor nye medlemmers indskud blev brugt til at udbetale udbytte til eksisterende medlemmer. Og til sidst endte det i et kollaps.

Der skulle dog gå helt frem til 2024, før svindelnummeret kom for en dag, og bagmandspolitiet skred til anholdelser efter at have efterforsket sagen i et års tid.

Alt dette blev forklaret, da foreningens formand gennem årene, han hedder i dag Christian Hansen, men hed dengang Christian Machholdt Østergaard, i december 2024 ved Retten i Lyngby blev dømt ved en tilståelsessag.

Hansen, Machholdt, eller hvad man måtte foretrække at kalde ham - navneskiftet kom først efter anholdelsen i januar 2024 - blev dømt for bedrageri og for at have påført 870 investorer et tab på sammenlagt 390 millioner kroner. Penge, der er forsvundet.

Det samlede beløb, der blev lokket ud af investorerne, lå på lige under en milliard kroner - 928 millioner for at være mere præcis.

På den måde mistede stribevis af private både børneopsparing, pensionsformue eller andre sammensparede værdier, som blev skudt ind i svindelforetagendet.

Straffen lød på fængsel i fem et halvt år. Ved domsafsigelsen lød det fra dommeren, at forbrydelserne i sig selv kvalificerede til en noget højere straf, nemlig syv et halvt års fængsel. Men i tilståelsessager gives ofte en rabat, og derved landede man på fem et halvt år.

Machholdt Østergaard blev anholdt sammen med tre andre mænd i januar 2024. En af dem blev løsladt umiddelbart efter af en dommer, mens anklagemyndigheden senere opgav at føre sag mod de sidste to.

Dermed var der kun den i dag 74-årige erhvervsmand tilbage, og han blev i juli 2025 tiltalt i sagen. I første omgang var han anklaget for at have medvirket til snyd af 752 personer, men under behandlingen af sagen i retten blev omfanget skåret ned.

Anklagemyndigheden mente, at den 74-årige, der havde en funktion som såkaldt "klubmanager" i foreningen, medvirkede i en periode fra februar 2023 og frem til anholdelsen.

Han vidste, at pengene fra investorerne blev brugt på at investere i ædelsten, og derfor var han med til at vildlede investorerne. Men ifølge retten var det først i oktober 2023, at han med sikkerhed vidste dette.

Og retten ville alene gå med til at dømme manden for bedrageri i forhold til de personer, som han direkte hjalp med at investere, og derfor er han alene dømt for bedrageri af fem personer.

Både den 74-årige og anklagemyndigheden har nu to uger til at afgøre, hvorvidt sagen skal ankes til Østre Landsret.

/ritzau/

Retten i Lyngby har fredag idømt en 74-årig erhvervsmand otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste i en sag om organiseret pyramidespilslignende svindel af private investorer.

Svindlen foregik i regi af foreningen Optimizer, som i en årrække beskæftigede sig med spil på sportskampe.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på tre års ubetinget fængsel, men det niveau var dommer Ivan Larsen og de to domsmænd ikke indstillet på at følge.

Den 74-årige blev dømt for bedrageri i forhold til fem personer for et samlet beløb på 4,6 millioner kroner.

Det var langt mindre, end han var tiltalt for.

Anklagemyndigheden ville have haft ham dømt for at have medvirket til svindel af 255 personer for et beløb på mere end 100 millioner kroner.

/ritzau/

Iranske agenter har i en lang række tilfælde forsøgt at forhindre, at demonstranter fik hospitalsbehandling, efter at de blev såret af sikkerhedsstyrker under demonstrationer i Iran i januar.

Det fortæller tre anonyme iranske læger i Iran og seks iranske sundhedsansatte, der befinder sig uden for landet, til nyhedsbureauet AP.

Kilderne uden for Iran har kontakt til kolleger i det iranske sundhedsvæsen.

En af lægerne i Iran fortæller om en såret demonstrant, som blev forsøgt genoplivet i akutmodtagelsen på et hospital i byen Rasht i det nordlige Iran.

Genoplivningen blev dog forhindret af agenter, som brugte deres geværer til at skubbe lægerne væk fra patienten.

- De omringede ham og gav os ikke lov til at fortsætte, siger lægen.

Få minutter senere blev demonstranten konstateret død.

Flere menneskerettighedsgrupper fortæller også, at agenter har forhindret behandlingen af demonstranter eller direkte har angrebet sårede demonstranter, som skulle have behandling.

I mindst ét tilfælde skød finskytter mod patienter, der ankom til et iransk hospital for at få behandling.

Finskytterne gemte sig ifølge et vidne på det pågældende hospitals tag.

AP har selv verificeret flere videooptagelser af episoderne på de iranske hospitaler. På en af dem kan man se bevæbnede agenter, der bryder ind på Imam Khomeini-hospitalet i byen Ilam i det vestlige Iran.

/ritzau/

EU vælger fredag at igangsætte frihandelsaftalen midlertidigt med fire sydamerikanske lande, Mercosur, selv om man for godt en måned siden satte den i bero, så EU-Domstolen kunne vurdere aftalen.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

EU-Domstolen skal vurdere aftalen for at sikre, at den er i overensstemmelse med EU-traktaterne, efter at et flertal i Europa-Parlamentet anmodede om det 21. januar.

- Kommissionen vil nu gå videre med en midlertidig anvendelse, sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i Bruxelles fredag og mindede om, at medlemslandene har givet EU beføjelse til at gøre det.

Aftalen skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet for at blive endeligt vedtaget, men udtalelsen fra von der Leyen betyder, at handelsaftalen mellem EU, Argentina, Uruguay, Brasilien og Paraguay i praksis træder i kraft.

- Midlertidig anvendelse er - i sagens natur - midlertidig. Aftalen kan kun fuldt ud træde i kraft, når Europa-Parlamentet har givet sit samtykke, udtalte Ursula von der Leyen.

Årsagen, til at aftalen kan implementeres, er, at Det Europæiske Råd tilbage i januar gav EU-Kommisionen mulighed for midlertidigt at anvende aftalen, når den første gang blev godkendt af et af Mercosur-landene.

Den midlertidige implementering i EU kommer, i kølvandet på at Argentina og Uruguay torsdag stemte for Mercosur-aftalen.

Derfor er det kun Paraguay og Brasilien, der mangler at stemme aftalen igennem, på den sydamerikanske side af aftalen.

I Brasilien stemte det brasilianske underhus onsdag aftalen igennem med et stort flertal. Efter underhuset har stemt aftalen igennem, skal det brasilianske senat herefter godkende aftalen, fordi Brasilien har et tokammersystem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har også Paraguay taget flere skridt i retning mod en godkendelse af aftalen.

Aftalen mellem EU og de fire lande fra Sydamerika har været undervejs i over 25 år.

De fire sydamerikanske lande og EU står tilsammen for 30 procent af verdens bnp og har mere end 700 millioner forbrugere.

Aftalen skal blandt andet styrke EU's eksport af biler, maskiner, vin og spiritus til Sydamerika. Den anden vej er hensigten, at Sydamerikas eksport af kød, sukker, ris, honning og sojabønner til Europa også skal øges.

/ritzau/

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afvist at lade Nye Borgerlige være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg 24. marts, uden at partiet skal indsamle de nødvendige 20.195 vælgererklæringer.

Det bekræfter Nye Borgerliges sekretariatschef, Lars Eldrup, fredag over for Ritzau. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter dette.

- Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forstået det sådan, at der er tale om et medlem, som ikke har været opstillet til folketingsvalget i 2022 for Nye Borgerlige.

- Som det fremgår af nedenstående svar, fører et sådant medlems partiskifte ikke til, at Nye Borgerlige bliver opstillingsberettigede
efter folketingsvalglovens paragraf 11, stykke 1, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i svaret til Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige havde egentlig planlagt, at partiet torsdag ville præsentere et nuværende folketingsmedlem som nyt medlem af partiet.

Den planlagte tilgang skulle betyde, at Nye Borgerlige kunne blive opstillingsberettiget til Folketinget uden at skulle indsamle de 20.195 vælgererklæringer. Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afviste imidlertid onsdag, at det kunne ske, fordi det pågældende folketingsmedlem altså ikke blev valgt ind for Nye Borgerlige, men et andet parti, ved folketingsvalget i 2022.

Nye Borgerlige valgte derfor torsdag at udskyde det planlagte pressemøde med folketingsmedlemmet, hvis navn ikke er blevet bekræftet.

Ifølge Jyllands-Posten var der tale om løsgænger Mike Fonseca, der tidligere repræsenterede Moderaterne, men det er ikke blevet bekræftet, og Mike Fonseca har ikke svaret på henvendelser om dette.

Torsdag blev også dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg.

Nye Borgerlige mener ikke, at sagen er slut, oplyser sekretariatschef Lars Eldrup til Ritzau.

- Sagen er ikke blevet behandlet. For os er sagen i proces, for de (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, red.) har ikke behandlet vores indsigelse.

- Vores opfattelse er, at loven bliver overtrådt, siger han.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men partiet blev senere ramt af intern ballade.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

/ritzau/

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afvist at lade Nye Borgerlige være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg 24. marts, uden at partiet skal indsamle de nødvendige 20.195 vælgererklæringer.

Det bekræfter Nye Borgerliges sekretariatschef, Lars Eldrup, fredag over for Ritzau. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter dette.

- Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forstået det sådan, at der er tale om et medlem, som ikke har været opstillet til folketingsvalget i 2022 for Nye Borgerlige.

- Som det fremgår af nedenstående svar, fører et sådant medlems partiskifte ikke til, at Nye Borgerlige bliver opstillingsberettigede
efter folketingsvalglovens paragraf 11, stykke 1, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i svaret til Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige havde egentlig planlagt, at partiet torsdag ville præsentere et nuværende folketingsmedlem som nyt medlem af partiet.

Den planlagte tilgang skulle betyde, at Nye Borgerlige kunne blive opstillingsberettiget til Folketinget uden at skulle indsamle de 20.195 vælgererklæringer. Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afviste imidlertid onsdag, at det kunne ske, fordi det pågældende folketingsmedlem altså ikke blev valgt ind for Nye Borgerlige, men et andet parti, ved folketingsvalget i 2022.

Nye Borgerlige valgte derfor torsdag at udskyde det planlagte pressemøde med folketingsmedlemmet, hvis navn ikke er blevet bekræftet.

Torsdag blev også dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg.

Nye Borgerlige mener ikke, at sagen er slut, oplyser sekretariatschef Lars Eldrup til Ritzau.

- Sagen er ikke blevet behandlet. For os er sagen i proces, for de (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, red.) har ikke behandlet vores indsigelse.

- Vores opfattelse er, at loven bliver overtrådt, siger han.

/ritzau/

EU vælger fredag at igangsætte frihandelsaftalen midlertidigt med fire sydamerikanske lande, Mercosur, selv om man for godt en måned siden havde sat den i bero, så EU-Domstolen kunne vurdere aftalen.

EU-domstolen skal vurdere aftalen for at sikre, at den overholder EU-lovgivning.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

- Kommissionen vil nu gå videre med en midlertidig anvendelse, sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i Bruxelles og mindede om, at medlemslandene har givet EU beføjelse til at gøre det.

Aftalen skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet, men udtalelsen fra von der Leyen betyder, at handelsaftalen mellem EU, Argentina, Uruguay, Brasilien og Paraguay i praksis træder i kraft.

/ritzau/

Det er absurd at påstå, at en drone, der onsdag blev set over Øresund med kurs mod et fransk hangarskib, havde forbindelse til Rusland.

Sådan lyder det fra talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov på et pressemøde fredag. Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Sverige oplyste torsdag, at der efter alt at dømme var en forbindelse mellem dronen og et russisk militærskib i Øresund.

- Hvis I gengiver rapporterne korrekt - altså at fordi et russisk fartøj var i nærheden, må dronen være russisk - så er det en ret absurd påstand. Men igen: Jeg kender ikke detaljerne, siger Peskov.

Talsmanden understreger, at Rusland ikke har yderligere oplysninger om hændelsen ud for Sveriges kyst.

Hangarskibet "Charles de Gaulle" ankom til havnen i Malmø tirsdag.

Skibet er det største ikke-amerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Dronen blev ifølge den svenske regering opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret. Herefter fløj dronen væk fra området.

Da dronen blev opdaget, befandt den sig over Øresund - cirka 13 kilometer fra "Charles de Gaulle".

- Der har sandsynligvis været en krænkelse af svensk luftrum af en drone. Det skete, i forbindelse med at et russisk militærskib var i Øresund, sagde Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, torsdag.

- Efter alt at dømme er der en stærk forbindelse mellem det russiske militærskib og denne drone.

"Charles de Gaulle" er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

Hangarskibet ligger til kaj i Sverige på vej til en Nato-øvelse.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har der været adskillige meldinger om, at russiske droner og fly har krænket europæiske landes luftrum.

/ritzau/

Et dødsfald har ført politiet til fund af ulovlige våben i Fredericia.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Torsdag rykkede politiet ud til en adresse på Ansgarsvej, i forbindelse med at en person var fundet død, og senere samme dag gjorde Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) politiet selskab.

For på adressen blev der fundet flere ulovlige våben.

- Vi mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem dødsfaldet og våbenfundet, ud over at det var dødsfaldet, som gjorde os opmærksomme på, at der var våben på adressen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet vurderer, at der ikke ligger nogen strafbar handling bag dødsfaldet.

En mand på 55 år fra Fredericia blev fredag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet for ulovlig besiddelse af våbnene. De blev fundet dels i mandens bil på Østjyske Motorvej ved Horsens Syd og dels på adressen på Ansgarsvej.

Det fremgår af politiets meddelelse ikke, hvordan manden forholdt sig til sigtelsen om våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder. Det er også uvist, om manden har kæret kendelsen om fængsling.

Politikredsen vil ikke oplyse, hvilken type våben der var tale om, men der er tale om "adskillige våben med tilhørende ammunition". Hvad mandens forbindelse til den dødfundne person var, vil politiet ikke sige.

/ritzau/

Det er absurd at påstå, at en drone, der onsdag blev set over Øresund med kurs mod et fransk hangarskib, havde forbindelse til Rusland.

Sådan lyder det fra talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov på et pressemøde fredag. Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Sverige oplyste torsdag, at der efter alt at dømme var en forbindelse mellem dronen og et russisk militærskib i Øresund.

- Hvis I gengiver rapporterne korrekt - altså at fordi et russisk fartøj var i nærheden, må dronen være russisk - så er det en ret absurd påstand. Men igen: Jeg kender ikke detaljerne, siger Peskov.

Hangarskibet "Charles de Gaulle" ankom til havnen i Malmø tirsdag. Skibet er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Dronen blev ifølge den svenske tv-station SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret. Herefter fløj dronen væk fra området.

/ritzau/

De Radikale peger som "det mest sandsynlige" på statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger efter folketingsvalget 24. marts.

Det siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, fredag ved et pressemøde på Christiansborg.

- Med de meldinger, der har lydt fra andre partier på de områder, vi snakker om her, så tror vi altså, at det mest sandsynlige bliver Mette Frederiksen, siger han. Uden altså at lægge sig fast.

På pressemødet kommer han også ind på, hvilke regeringskonstellationer De Radikale kan se for sig.

Det gælder enten en centrum-venstre-regering med Socialdemokratiet og SF, der arbejder hen over midten, eller en regering, som rækker hen over midten. Her kan flere partier være mulige, lyder det fra Martin Lidegaard.

Han har utroligt svært ved at se et scenarie for sig, hvor De Radikale ikke kommer til at få indflydelse.

Han siger, at De Radikale er åbne for samarbejde med alle partier - bortset fra Dansk Folkeparti. Og jo nok også Borgernes Parti, tilføjer han senere.

Martin Lidegaard er ikke meget for at stille ultimative krav om noget som helst.

- Vi har ingen ultimative krav. Men vores holdning er klar, siger han på pressemødet.

Heller ikke forslaget fra Socialdemokratiet om at indføre en formueskat får en kold radikal skulder. Det er en dårlig idé, lyder det. Men det er til forhandling.

- Det er et forkert sted at sætte ind, og ser man til de norske erfaringer, så er mange af pengene flyttet ud af landet.

- På den måde er formueskatten faktisk ikke en særligt god idé, siger næstformand i De Radikales folketingsgruppe Samira Nawa.

De Radikale vil satse på ungdommen, på skoler, uddannelse og jobmuligheder.

- Vi er faktisk ved at sætte vores egen fremtid over styr.

- Kære børn, De Radikale vil løfte jeres læring og trivsel mere end noget andet parti, siger Martin Lidegaard.

/ritzau/