Endnu en mand er onsdag blevet varetægtsfængslet af Retten i Odense i en sag om et blodigt overfald i bandemiljøet.

Der er tale om en 19-årig mand, der i øvrigt også sigtes for at have forsøgt at videreføre den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

Det oplyser senioranklager Daniel Dokkedahl fra Fyns Politi.

Knivoverfaldet skete natten mellem 13. og 14. februar. En BMW blev påkørt i Odense, og flere personer i bilen blev overfaldet med kniv.

Det ene af ofrene blev stukket hele 13 gange, og umiddelbart har politiet vurderet, at der var tale om forsøg på drab.

I forvejen er syv andre fængslet, heraf den ene in absentia. Det skete i et grundlovsforhør 8. april, hvor alle i øvrigt nægtede sig skyldige.

Siden 1. februar har politiet på Fyn haft travlt på grund af voldsomme eksplosioner, overfald og andre hændelser i en bandekonflikt.

I alt er 16 mænd med forbindelse til LTF blevet anholdt og varetægtsfængslet. På den anden side i konflikten står en gruppering, som kaldes Korsløkkegruppen.

For nylig oplyste politikredsen, at en særlig enhed - bandestaben - er sat til at koordinere indsatsen.

I en pressemeddelelse udtalte en politileder, at han har forståelse for, at den "skruppelløse kriminalitet" skaber utryghed blandt borgerne.

- Derfor er det også vigtigt for os at fortælle, at vi lægger et massivt pres på banderne, hvilket de mange anholdelser og fængslinger også vidner om, siger vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein.

/ritzau/

Det er kun lidt over en måned siden, at journalist og mellemøstkorrespondent Jotam Confino fik domstolenes ord for, at han var offer for bagvaskelse og æreskrænkende påstande. Nu er han selv dømt i en lignende sag.

Retten på Frederiksberg har onsdag idømt Jotam Confino tre dagbøder á 1000 kroner for i et opslag på Facebook at have krænket debattør Fathi El-Abeds ære.

I opslaget, der blev postet den 5. oktober 2025, skrev Confino:

- Hvis man gerne vil pisse på ofrene for 7. oktober, så inviterer man terrorsympatisøren Fathi El-Abed ind i studiet for årsdagen på den største massakre på jøder siden Anden Verdenskrig.

Jotam Confino henviser til Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober 2023, hvor hundredvis af civile blev dræbt og taget som gidsler. 1200 blev dræbt den dag.

Det er ordet "terrorsympatisør", der er centralt i sagen, som Fathi El-Abed, der er formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, anlagde allerede få uger efter opslaget.

Det fremgår af dommen, at Jotam Confino, der blandt andet arbejder som mellemøstkorrespondent for B.T., i forbindelse med sagen har forklaret, at hans opslag var en reaktion på tidligere opslag fra Fathi El-Abed.

Jotam Confino har i Københavns Byret både vundet en sag mod debattør Asmaa Abdol-Hamid og en sag mod komiker Omar Marzouk, som begge drejede sig om ytringer på sociale medier.

Confino har forklaret i retten, at El-Abed efter hans opfattelse også har delt injurierende opslag, men han har valgt ikke at anlægge sag mod ham også.

I dommens præmisser er der en vis anerkendelse at spore fra dommer Dan Bjerring, som i forbindelse med sin udmåling af straffen til Confino har lagt vægt på debattens karakter. Blandt andet:

- At en betydelig del af de ytringer, der er fremsat i det offentlige rum om angrebet den 7. oktober 2023, bærer præg af at være drevet af de store følelser – herunder af afmagt – som mere end 80 års brutal konflikt mellem Israel og Palæstina har givet grobund for, lyder det i dommen.

Dommeren lægger også vægt på, at ytringerne – både i denne sag og generelt – bærer præg af at være "hastige, spontane reaktioner, der ikke altid fremstår lige velovervejede eller gennemarbejdede", lyder dommerens begrundelse.

Ud over bøden er Jotam Confino dømt til at betale en godtgørelse til Fathi El-Abed på 10.000 kroner. Han skal desuden betale El-Abeds advokatomkostninger på 25.000 kroner og en retsafgift på 750 kroner.

Jotam Confino har mulighed for at anke dommen til Østre Landsret.

/ritzau/

To jødiske mænd er onsdag blevet overfaldet med kniv i bydelen Golders Green i den britiske hovedstad, London.

Det skriver Londons borgmester, Sadiq Khan, på det sociale medie X.

- Der har været et forfærdeligt angreb på to jødiske London-borgere i Golders Green. Politiet har foretaget en anholdelse, skriver han.

Politiet oplyser, at den anholdte er en 45-årig mand, som mistænkes for drabsforsøg, skriver Reuters.

Mændene er ifølge det britiske medie BBC's oplysninger alvorligt sårede. Deres tilstand er dog stabil, oplyser politiet.

Ofrene blev i første omgang behandlet af den jødiske ambulancetjeneste Hatzola og er siden bragt til hospitalet.

Hatzola har den seneste tid været omtalt i medierne, fordi der i marts blev sat ild til flere af tjenestens ambulancer, som var parkeret netop i Golders Green.

Et øjenvidne fortæller til BBC, at den ene mand blev stukket ned foran nogle forretninger på Golders Green Road, mens den anden blev overfaldet på en sidegade uden for en synagoge.

Den formodede gerningsmand blev først pågrebet af vagter fra den frivillige jødiske patruljetjeneste Shomrim, inden politiet anholdt ham, skriver Shomrim på X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Londons borgmester takker både de frivillige vagter og politiet.

- Jeg vil gerne takke alle beredskabstjenester og de heltemodige frivillige fra Hatzola og Shomrim for deres hurtige udrykning til denne frygtelige hændelse.

- Londons jødiske samfund har været mål for en række chokerende antisemitiske angreb. Der må overhovedet ikke gøres plads til antisemitisme i samfundet. Politiet har øget sin synlige tilstedeværelse i området, skriver han.

Foruden ildspåsættelserne på Hatzolas ambulancer og knivangrebene på de to jødiske mænd i Golders Green har der den seneste tid været flere forsøg på brandangreb rettet mod synagoger i London.

Fra talerstolen i Underhuset siger den britiske premierminister, Keir Starmer, ifølge Reuters, at overfaldene i Golders Green "er dybt foruroligende".

- Det er dybt foruroligende for alle i dette hus.

- Der er nu en politiefterforskning, og jeg tror, at vi alle er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til denne efterforskning og være fuldstændig tydelige omkring, at vi er fast besluttede på at håndtere enhver af disse forbrydelser, som vi har set alt for meget til på det seneste, siger Starmer.

/ritzau/

Endnu en mand er onsdag blevet varetægtsfængslet af Retten i Odense i en sag om et blodigt overfald i bandemiljøet.

Der er tale om en 19-årig mand, der i øvrigt også sigtes for at have forsøgt at videreføre den forbudte bande Loyal To Familia, LTF.

Det oplyser senioranklager Daniel Dokkedahl fra Fyns Politi

Knivoverfaldet skete natten mellem 13. og 14. februar. En BMW blev påkørt i Odense, og flere personer i bilen blev overfaldet med kniv.

Det ene af ofrene blev stukket hele 13 gange, og umiddelbart har politiet vurderet, at der var tale om forsøg på drab.

I forvejen er syv andre fængslet, heraf den ene in absentia. Det skete i et grundlovsforhør 8. april.

/ritzau/

11 personer har takket nej til at modtage den såkaldte fødevarecheck, som bliver udbetalt til over to millioner danskere fra maj.

Det oplyser Udbetaling Danmark, som står for at udbetale fødevarechecken, til B.T.

Checken bliver automatisk udbetalt i maj og juni i år.

Det var i begyndelsen af året, at SVM-regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om en aftale, så bestemte borgere, der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser, kan se frem til at modtage en skattefri check på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

Checken, som ikke nødvendigvis skal bruges på mad i øvrigt, blev hastebehandlet i Folketinget og stemt igennem 26. februar, hvorefter daværende statsminister Mette Frederiksen (S) kort efter udskrev folketingsvalg.

Det fandt sted 24. marts, og der er endnu ikke dannet en ny regering. Status er i øjeblikket, at Mette Frederiksen er kongelig undersøger og forhandlingsleder. Hun forhandler primært med Moderaterne og partierne i rød blok.

Det er muligt at tilbagebetale pengene fra checken, efter at man har fået udbetalt pengene, men ikke ønsker at beholde dem.

Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til checken. Den er målrettet børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og udeboende SU-modtagere.

Men den er blevet kritiseret heftigt af andre partier og diverse organisationer. Blandt andet for at ramme for bredt og for at give penge til de "forkerte" personer.

Checken tilgår for eksempel mennesker, som har meget stående på bankkontoen i forvejen, lyder det blandt andet fra de kritiske røster.

/ritzau//ritzau/

To jødiske mænd er onsdag blevet overfaldet med kniv i bydelen Golders Green i den britiske hovedstad, London.

Det skriver Londons borgmester, Sadiq Khan, på det sociale medie X.

- Der har været et forfærdeligt angreb på to jødiske London-borgere i Golders Green. Politiet har foretaget en anholdelse, skriver han.

Mændene er ifølge det britiske medie BBC's oplysninger alvorligt sårede.

Ofrene bliver behandlet af den jødiske ambulancetjeneste Hatzola. Hatzola har den seneste tid været omtalt i medierne, fordi der i marts blev sat ild til flere af tjenestens ambulancer, som var parkeret netop i Golders Green.

Et øjenvidne fortæller til BBC, at den ene mand blev stukket ned foran nogle forretninger på Golders Green Road, mens den anden blev overfaldet på en sidegade uden for en synagoge.

Den formodede gerningsmand blev først pågrebet af vagter fra den frivillige jødiske patruljetjeneste Shomrim, inden politiet anholdt ham, skriver Shomrim på X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Londons borgmester takker både de frivillige vagter og politiet.

- Jeg vil gerne takke alle beredskabstjenester og de heltemodige frivillige fra Hatzola og Shomrim for deres hurtige udrykning til denne frygtelige hændelse.

- Londons jødiske samfund har været mål for en række chokerende antisemitiske angreb. Der må overhovedet ikke gøres plads til antisemitisme i samfundet. Politiet har øget sin synlige tilstedeværelse i området, skriver han.

Foruden ildspåsættelserne på Hatzolas ambulancer og knivangrebene på de to jødiske mænd i Golders Green har der den seneste tid været flere forsøg på brandangreb rettet mod synagoger i London.

Fra talerstolen i Underhuset siger den britiske premierminister, Keir Starmer, ifølge Reuters, at overfaldene i Golders Green "er dybt foruroligende".

- Det er dybt foruroligende for alle i dette hus.

- Der er nu en politiefterforskning, og jeg tror, at vi alle er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til denne efterforskning og være fuldstændig tydelige omkring, at vi er fast besluttede på at håndtere enhver af disse forbrydelser, som vi har set alt for meget til på det seneste, siger Starmer.

/ritzau/

Tumult mellem to mænd på Aarhus Hovedbanegård 29. maj sidste år endte med livsfarlige knivstik.

I den efterfølgende straffesag er den ene onsdag blevet idømt fængsel i seks år af et nævningeting i Retten i Aarhus.

Retten har afvist mandens påstand om, at der var tale om nødværge, da han stak den anden mand i halsen.

Derfor er han fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe den anden, oplyser retten på sin hjemmeside.

Overfaldet skete på perron tre cirka klokken 16.40.

En 42-årig mand stod og ventede på et tog, da han blev antastet af en yngre mand på 24 år. Hurtigt udviklede det sig i en farlig retning.

Den yngre blev stukket to gange i halsen og mistede en stor mængde blod. Han overlevede kun på grund af en operation, har retsmedicinere vurderet.

Under sagen rejste anklageren krav om en straf på fængsel i syv år, mens forsvareren mente, at tre til tre et halvt år ville være passende.

Retten er landet på seks år. Det er den straf, som normalt fastsættes i sager om forsøg på manddrab.

Den dømte, Mikkel Christiansen, har anket til Vestre Landsret. Kravet er frifindelse eller en formildelse af straffen.

/ritzau/

11 personer har takket nej til at modtage den såkaldte fødevarecheck, som bliver udbetalt til over to millioner danskere fra maj.

Det oplyser Udbetaling Danmark, som står for at udbetale fødevarechecken, til B.T.

Checken bliver automatisk udbetalt i maj og juni i år.

Det var i begyndelsen af året, at SVM-regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om en aftale, så bestemte borgere, der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser, kan se frem til at modtage en skattefri check på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

Checken, som ikke nødvendigvis skal bruges på mad i øvrigt, blev hastebehandlet i Folketinget og stemt igennem 26. februar, hvorefter daværende statsminister Mette Frederiksen (S) kort efter udskrev folketingsvalg.

Det fandt sted 24. marts, og der er endnu ikke dannet en ny regering. Status er i øjeblikket, at Mette Frederiksen er kongelig undersøger og forhandlingsleder. Hun forhandler primært med Moderaterne og partierne i rød blok.

Det er muligt at tilbagebetale pengene fra checken, efter at man har fået udbetalt pengene, men ikke ønsker at beholde dem.

/ritzau/

To jødiske mænd er onsdag blevet overfaldet med kniv i bydelen Golders Green i den britiske hovedstad, London.

Det skriver det britiske medie BBC.

Mændene er ifølge BBC's oplysninger alvorligt sårede.

Ofrene bliver behandlet af den jødiske ambulancetjeneste Hatzola. Hatzola har den seneste tid været omtalt i medierne, fordi der i marts blev sat ild til flere af tjenestens ambulancer, som var parkeret netop i Golders Green.

Et øjenvidne fortæller til BBC, at den ene mand blev stukket ned foran nogle forretninger på Golders Green Road, mens den anden blev overfaldet på en sidegade uden for en synagoge.

Politiet har anholdt en mand, som formodes at være gerningsmanden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manden blev først pågrebet af vagter fra den frivillige jødiske patruljetjeneste Shomrim, skriver Shomrim på X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Fra talerstolen i Underhuset siger premierminister Keir Starmer ifølge Reuters, at overfaldene "er dybt foruroligende".

- Det er dybt foruroligende for alle i dette hus.

- Der er nu en politiefterforskning, og jeg tror, at vi alle er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til denne efterforskning og være fuldstændig tydelige omkring, at vi er fast besluttede på at håndtere enhver af disse forbrydelser, som vi har set alt for meget til på det seneste, siger Starmer.

/ritzau/

To jødiske mænd er onsdag blevet overfaldet med kniv i bydelen Golders Green i den britiske hovedstad, London.

Det skriver det britiske medie BBC.

Mændene er ifølge BBC's oplysninger alvorligt sårede.

Ofrene bliver behandlet af den jødiske ambulancetjeneste Hatzola. Hatzola har den seneste tid været omtalt i medierne, fordi der i marts blev sat ild til flere af tjenestens ambulancer, som var parkeret netop i Golders Green.

Et øjenvidne fortæller til BBC, at den ene mand blev stukket ned foran nogle forretninger på Golders Green Road, mens den anden blev overfaldet på en sidegade uden for en synagoge.

/ritzau/

En libanesisk soldat og hans bror er onsdag blevet dræbt i et israelsk angreb på byen Bint Jbeil i det sydlige Libanon.

Det meddeler Libanons hær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Brødrene kom kørende på en motorcykel, da de blev ramt i angrebet.

De var på vej fra en militærpost, hvor soldaten var stationeret, til hans hjem.

Bint Jbeil er en shiamuslimsk by, der ligger nær grænsen til Israel.

Angrebet har fundet sted, selv om Libanon og Israel har indgået en aftale om en våbenhvile, som gælder indtil midten af maj.

Tirsdag kostede israelske angreb også liv i Libanon, hvor i alt otte personer blev dræbt ifølge det libanesiske sundhedsvæsen.

Mindst tre af de dræbte var hjælpearbejdere, som var i gang med at hjælpe sårede fra et tidligere angreb. Hjælpearbejderne blev fanget under murbrokker under et israelsk angreb i byen Majdal Zoun.

Der har været kampe mellem israelsk militær og militsen Hizbollah i Libanon siden begyndelsen af marts.

Konflikten blussede op, efter at Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel som gengældelse for Israel og USA's angreb på Iran 28. februar.

Efterfølgende begyndte Israel at angribe Libanon fra luften og sendte landstyrker ind i landet, der ligger nord for Israel.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

/ritzau/

Det er op til Region Hovedstaden at finde ud af, om man vil iværksætte tiltag for eventuelt at fremme togsikkerheden efter en togulykke på Gribskovbanen i sidste uge.

Det oplyser fungerende transportminister Thomas Danielsen (V) i en mail, som Ritzau har set, til det nyvalgte folketingsmedlem Michael Nedersøe (DF).

Nedersøe har stillet den fungerende minister en række spørgsmål - blandt andet hvor mange togstrækninger, der kan være sårbare over for lignende hændelser, og om specifikke sikkerhedstiltag ville have kunnet forhindret ulykken.

- Det vil være op til regionen om og såfremt hvilke tiltag og eller investeringer, de vil gøre, skriver Danielsen i mailen, hvor han ikke direkte svarer på hvert af Nedersøes spørgsmål.

Han understreger, at hverken statens tog eller jernbane var involveret i ulykken.

To tog kolliderede torsdag morgen sidste uge på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen i Nordsjælland. Fem personer blev meldt i kritisk tilstand efter ulykken, men er sidenhen erklæret uden for livsfare.

Det har fået flere til at stille spørgsmål til sikkerheden på strækningen - heriblandt også Nedersøe.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Michael Nedersøe mener, at det er ansvarsfralæggelse af ministeren at henvise til regionen.

- Hvis ikke engang fungerende transportminister kan tage ansvar for det og svare på ganske simple spørgsmål for at få sat en proces i gang for at højne sikkerheden, hvorfor er der så brug for en fungerende transportminister, siger han.

Fungerende transportminister Thomas Danielsen har ingen kommentar og henviser til, at der for øjeblikket er forhandlinger om en ny regering.

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) sagde tirsdag til DR, at han var klar til at drøfte mulige tiltag.

- Havarikommissionen er netop nu i gang med at se på, hvad var det, der gik galt i torsdags, og det synes jeg også, at vi lige skal afvente, så vi gør det rigtige, sagde han til mediet.

/ritzau/

Det er op til Region Hovedstaden at finde ud af, om man vil iværksætte tiltag for eventuelt at fremme togsikkerheden efter en togulykke på Gribskovbanen i sidste uge.

Det oplyser fungerende transportminister Thomas Danielsen (V) i en mail, som Ritzau har set, til det nyvalgte folketingsmedlem Michael Nedersøe (DF).

Nedersøe har stillet den fungerende minister en række spørgsmål - blandt andet hvor mange togstrækninger, der kan være sårbare over for lignende hændelser.

- Det vil være op til regionen om og såfremt hvilke tiltag og eller investeringer, de vil gøre, skriver Danielsen i mailen, hvor han ikke direkte svarer på hvert af Nedersøes spørgsmål.

Han understreger, at hverken statens tog eller jernbane var involveret i ulykken.

To tog kolliderede torsdag morgen sidste uge på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen i Nordsjælland. Fem personer blev meldt i kritisk tilstand efter ulykken, men er sidenhen erklæret uden for livsfare.

Det har fået flere til at stille spørgsmål til sikkerheden på strækningen - heriblandt også Nedersøe.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Michael Nedersøe mener, at det er ansvarsfralæggelse af ministeren at henvise til regionen.

- Hvis ikke engang fungerende transportminister kan tage ansvar for det og svare på ganske simple spørgsmål for at få sat en proces i gang for at højne sikkerheden, hvorfor er der så brug for en fungerende transportminister, siger han.

Fungerende transportminister Thomas Danielsen har ingen kommentar og henviser til, at der for øjeblikket er forhandlinger om en ny regering.

/ritzau/

Chefredaktør Mads Brügger og to journalister på mediet Frihedsbrevet nægter sig skyldige i en sag, hvor de er under anklage for at have brudt et navneforbud.

Det oplyser advokat Vibeke Borberg, som repræsenterer Brügger og de to journalister, der i den kommende uge skal forsvare sig mod anklagerne i Københavns Byret.

Sagen drejer sig om fire artikler bragt på Frihedsbrevet.dk i august og september 2022. Artiklerne handler om en daværende direktør for et krisecenter på Sydsjælland og hendes økonomiske dispositioner i forbindelse med driften.

I marts sidste år rejste anklagemyndigheden tiltale mod Mads Brügger og journalisterne, og nu er sagen så blevet berammet til forhandling i retten. I den forbindelse har Ritzau fået aktindsigt i anklageskriftet.

Vibeke Borberg oplyser, at hendes klienter nægter sig skyldige og forlanger frifindelse.

- Der verserede ikke nogen straffesag på det tidspunkt, hvor Frihedsbrevet bragte sine artikler. Der var nedlagt et navneforbud, men der var ikke rejst nogen sigtelse, lyder det fra Vibeke Borberg.

Direktøren blev i februar 2023 tiltalt for en række forhold om bedrageri og mandatsvig, men allerede den 30. november 2021 nedlagde Retten i Næstved et navneforbud i sagen.

Et navneforbud er et forbud mod i forbindelse med en straffesag at gengive navn, stilling eller andre oplysninger, som kan føre til identifikation af en person med relation til sagen.

Og ifølge Vibeke Borberg var hendes klienter udmærket bekendt med, at der var et sådant navneforbud, da artiklerne, hvor centerdirektørens navn nævnes, blev bragt. Men navneforbuddet er efter hendes opfattelse ikke overtrådt.

- Fordi de (artiklerne, red.) handler ikke om efterforskningen eller straffesagen, men er baseret på helt selvstændig research, der handler om, hvordan den her person har drevet sine selskaber, lyder det fra advokaten.

I anklageskriftet, hvor anklagemyndigheden konkret beskriver, hvordan navneforbuddet skulle være blevet brudt, nævnes en række oplysninger fra artiklerne.

Fælles for oplysningerne er, at de identificerer centerdirektøren "som mistænkt i sagen", lyder det i anklageskriftet.

Selve straffesagen mod direktøren for krisecenteret blev i marts afgjort i Østre Landsret. Her blev hun frifundet for alle anklager.

I første omgang blev hun ved Retten i Næstved frifundet for de fleste af de forhold, der var rejst tiltale for. Men hun blev idømt et halvt års betinget fængsel i et forhold om mandatsvig, men blev altså også frifundet for den del i landsretten.

Sagen mod Mads Brügger og de to journalister behandles 6. maj i Københavns Byret.

Straffen for at bryde et navneforbud er i udgangspunktet 25.000 kroner for en journalist og 50.000 kroner for en redaktør i førstegangstilfælde.

Derudover kan retten træffe afgørelse om, at der skal ske en godtgørelse for den krænkelse, som den, hvis navn uretmæssigt er blevet bragt, har været udsat for.

/ritzau/

En libanesisk soldat og hans bror er onsdag blevet dræbt i et israelsk angreb på byen Bint Jbeil i det sydlige Libanon.

Det meddeler Libanons hær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Brødrene kom kørende på en motorcykel, da de blev ramt i angrebet.

De var på vej fra en militærpost, hvor soldaten var stationeret, til hans hjem.

Angrebet har fundet sted, selv om Libanon og Israel har indgået en aftale om en våbenhvile, som gælder indtil midten af maj.

/ritzau/

Krigen i Iran har sendt energipriserne så højt op, at EU-Kommissionen nu giver EU-landene lov til at give øget statsstøtte i resten af 2026.

Forslaget er dog alene rettet mod nogle af de mest udsatte sektorer.

Det er landbrug, fiskeri og transport samt energiintensive industrier.
Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen Teresa Ribera.

- Forslaget muliggør let gennemførlige løsninger, der vil understøtte den fortsatte udvikling af centrale EU-sektorer som landbrug, fiskeri og transport.

- Det sker for at afbøde krisens virkninger, siger Teresa Ribera.

Hun lægger op til, at forslaget kan blive tilpasset.

Det kan eksempelvis ske, hvis udviklingen i Mellemøsten enten fører til højere eller lavere energipriser.

Når det gælder landbrugs-, fiskeri- og transportsektorerne, åbner EU-Kommissionen for statsstøtte til at dække en del af prisstigningerne på brændstof eller gødning.

Samtidig bliver der givet mulighed for mere støtte for at imødegå stigninger i elpriserne.

EU-landene vil ifølge forslaget kunne give virksomhederne kompensation på op til 70 procent af ekstra omkostninger som følge af prisstigningen på brændstof og gødning.

Prisstigningen skal fastsættes af det enkelte EU-land.

Det skal ske ved at se på forskellen mellem prisen nu og før krigen i Iran.

Under ordningen kan hver støttemodtager modtage op til 50.000 euro.

Det svarer til omkring 370.000 kroner.

Når det gælder energitunge virksomheder, vil det ifølge forslaget blive muligt at øge støtten fra de nuværende 50 procent op til 70 procent af el-omkostningerne.

Der vil ifølge EU-Kommissionen ikke blive stillet krav om en yderligere grøn omstilling fra virksomhederne for at få støtten.

Det betyder dog ikke, at EU-Kommissionen dermed er ved at slække på målet om, at Europa skal blive verdens første klimaneutrale kontinent senest i 2050, siger Teresa Ribera.

- Det er en grøn økonomi, der vil beskytte os mod fremtidens energikriser.

- De seneste stigninger i energipriserne kræver dog en øjeblikkelig reaktion, siger hun.

Hvis et EU-land vil gøre brug af mulighederne i forslaget, skal landet melde det til EU-Kommissionen.

- Rammeaftalen vil muliggøre en hurtig godkendelsesproces, fastslår EU-Kommissionen i forslaget.

/ritzau/