En kinesisk domstol har annulleret dødsstraffen til den canadiske statsborger Robert Schellenberg for narkosmugling.

Det bekræfter canadierens advokat Zhang Dongshuo over for AFP.

Schellenberg blev anholdt af kinesiske myndigheder i december 2014 og sigtet for narkosmugling.

Han blev i 2018 idømt 15 års fængsel for forbrydelsen, men et år senere blev dommen ændret til dødsstraf ved en ny og pludselig retssag i provinsen Liaoning.

Schellenberg har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig.

Skiftende canadiske regeringer har i løbet af årene kritiseret Kina for dommen og kaldt landets brug af dødsstraf for vilkårlig.

Dødsstraffen til Robert Schellenberg blev annonceret i januar 2019, kort efter at canadiske myndigheder i 2018 anholdt finansdirektøren fra den kinesiske telegigant Huawei, Meng Wanzhou.

Anholdelsen af Huawei-lederen udløste vrede i den kinesiske regering.

Canadierens advokat siger lørdag til AFP, at der efter fredagens annullering af Schellenbergs dødsstraf vil finde en ny retssag sted i Liaoning-provinsen på et endnu ukendt tidspunkt.

Advokaten siger, at han fredag mødtes med Schellenberg, og at canadieren virkede relativt afslappet.

Canadieren blev i sin tid sigtet for at have medvirket til at smugle 222 kilo methamfetamin fra Kina ind i Australien.

Ifølge den kinesiske anklagemyndighed var Schellenberg hovedbagmanden i en international gruppe, som stod bag smuglingen.

Den annullerede dødsdom kommer, tre uger efter at Canadas premierminister, Mark Carney, var i Beijing for at mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.

Under sit besøg i midten af januar underskrev Carney en økonomisk aftale, som skal fjerne toldbarriererne mellem Canada og Kina.

Canadas udenrigsministerium vil ikke svare på, om Robert Schellenbergs sag blev diskuteret under Carneys besøg.

- Af hensyn til privatlivets fred kan der ikke gives yderligere oplysninger, siger talsperson Thida Ith fra udenrigsministeriet.

/ritzau/AFP

Det Hvide Hus i USA planlægger det første møde for det såkaldte fredsråd Gaza Board of Peace den 19. februar.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand og diplomater fra fire lande, der er medlemmer af fredsrådet, til mediet Axios.

- Det bliver det første møde i fredsrådet og en fundraisingkonference til genopbygningen af Gaza, siger den amerikanske embedsmand.

Det Hvide Hus vil bruge mødet til at implementere anden fase af våbenhvileaftalen i Gaza og skaffe penge til genopbygningen af området, skriver Axios.

Planerne for topmødet er i de tidlige stadier og kan stadig ændre sig. Det Hvide Hus afviser over for Axios at kommentere sagen.

Gaza Board of Peace har indtil videre 27 medlemmer og ledes af USA's præsident, Donald Trump.

Da Trump i januar præsenterede rådet, blev det mødt med udbredt skepsis. Nogle allierede mener, at Trump med rådet forsøger at oprette et alternativ til FN's Sikkerhedsråd.

Ifølge kilderne skal mødet holdes i USA's fredsinstitut (Usip) i Washington D.C.

Allerede fredag begyndte Trump-administrationen at række ud til flere lande for at invitere deres ledere til mødet.

Unavngivne israelske embedsmænd oplyser til Axios, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter planen skal mødes med Trump i Det Hvide Hus den 18. februar - dagen før mødet i fredsrådet.

/ritzau/

Cuba vil indføre en række beredskabsforanstaltninger, der skal sikre, at landet kommer igennem en potentiel energikrise.

Det sker, efter at USA's præsident, Donald Trump, for nylig har indført tiltag, der skal begrænse Cubas adgang til udenlandsk olie.

Cubas handelsminister, Oscar Fraga-Pérez, siger fredag, at det kommunistiske styre vil prioritere brændstof til sundhedsvæsnet, forsvaret og fødevare- og vandforsyningen.

Foranstaltningerne skal sikre, at forbruget af brændstof begrænses.

For at mindske forbruget indfører regeringen også en fire-dages arbejdsuge, så der kun skal arbejdes fra mandag til torsdag i statsejede virksomheder, skriver nyhedsbureauet AFP.

Skoledage bliver også forkortet, og universiteternes krav om fysisk fremmøde mindskes.

Elektriciteten i det cubanske elnet vil primært stamme fra indenlandsk råolie og solenergi, lyder det.

Oscar Fraga-Pérez fortæller, at Cuba fremadrettet vil fortsætte investeringerne i solenergiprojekter.

Samtidig decentraliserer regeringen importen af brændstof, og handelsministeren opfordrer alle, der har mulighed for at importere brændstof, til at gøre det.

I sidste uge underskrev USA's præsident, Donald Trump, et dekret, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba. Varer fra de pågældende lande vil blive pålagt en amerikansk importtold.

Trump nævnte ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba eller en specifik toldsats.

Tiltaget skal ifølge Det Hvide Hus beskytte USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet det kommunistiske styre i Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA's nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

Cubas største leverandør af olie var indtil for nylig Venezuela, men det har ændret sig, efter at USA i begyndelsen af januar fjernede Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, fra magten.

/ritzau/Reuters

USA's tidligere præsident Bill Clinton langer hårdt efter Republikanernes håndtering af undersøgelsen af sagen om den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Det gør Clinton på det sociale medie X.

Han skriver blandt andet, at han ønsker, at det skal foregå i en offentlig høring, når han og hans kone, Hillary Clinton, afgiver deres vidneudsagn i sagen.

- Jeg kommer ikke til at se passivt til, mens de bruger mig som en rekvisit i en lukket kængurudomstol af et republikansk parti, der løber skrigende bort.

- Hvis de vil have svar, så lad os stoppe julelegene og gøre det her på den rigtige måde: i en offentlig høring, hvor det amerikanske folk selv kan se, hvad det her virkelig handler om, skriver Clinton.

Det er Repræsentanternes Hus' tilsynsudvalg, der står for undersøgelsen af Epstein-sagen.

Formanden for tilsynsudvalget, republikaneren James Comer, har ønsket, at Clinton-parrets vidneforklaringer skal ske bag lukkede døre, men med kameraer, skriver Clinton.

- Hvem drager fordel af den ordning? Ikke Epsteins ofre, der fortjener at se retfærdigheden ske fyldest. Ikke offentligheden, der fortjener at få sandheden at vide.

- Det tjener kun partiske interesser. Det her er ikke en faktuel undersøgelse, det er ren politik, skriver han.

Avisen The New York Times skrev i januar, at Clinton-parret havde afvist at vidne i Epstein-sagen. De blev indkaldt i august sidste år.

Men flere demokratiske medlemmer af tilsynsudvalget havde besluttet at bakke op om en afstemning, der kunne resultere i en retssag, hvor Clinton-parret ville blive anklaget for at have udvist foragt for USA's lovgivende forsamling, Kongressen.

Både USA's tidligere præsident Bill Clinton og USA's nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, afviser at undskylde for et opslag torsdag på præsidentens profil på Truth Social, hvor Barack Obama og Michelle Obama var afbildet som aber.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

- Nej. Jeg begik ikke en fejl, siger Donald Trump.

Præsidenten fortæller, at han så begyndelsen af videoen og gav den videre til en medarbejder, som ifølge Trump burde have set den til ende.

- Nogen lavede en fejl og missede en meget lille del, siger han om videoopslaget.

Opslaget, der er blevet kritiseret af både demokratiske og republikanske politikere og kaldt racistisk, blev pillet ned igen, efter at det havde ligget på Truth Social i 12 timer.

I videoen ser man et kort øjeblik Obama-parrets ansigter på dansende abekroppe i en jungle.

Donald Trump siger, at videoen blev fjernet, så snart hans stab blev klar over indholdet.

- Jeg så begyndelsen af den. Den var fin, siger Trump om den første del af videoen, der omhandler valgsvindel med stemmemaskiner.

Hverken præsidenten eller hans stab noterede sig, at Obama-parrets ansigter var på dansende abekroppe senere i videoen.

- Det var et meget stærkt opslag i forhold til valgfusk. Ingen vidste, at det ville være der i slutningen.

- Hvis de havde set slutningen, ville de have opdaget det, og sandsynligvis ville de have haft fornuften til at fjerne det, siger Donald Trump.

Tim Scott, som er den eneste sorte senator i Det Republikanske Parti, kaldte ifølge AFP fredag videoen for "det mest racistiske, jeg har set komme fra Det Hvide Hus."

Donald Trump siger, at han har talt med Tim Scott efterfølgende.

Selvom præsidenten ikke vil undskylde, så tager han ifølge CNN afstand fra den del af videoen, som er blevet kaldt racistisk.

/ritzau/

USA vil foretage første betaling af de milliarder af dollar, som landet skylder FN, om få uger.

Det oplyser den amerikanske ambassadør til verdensorganisationen, Mike Waltz, i et telefoninterview.

- Man vil helt sikkert se første del af pengene meget snart.

- Det vil være en betydelig udbetaling af vores årlige kontingent. Jeg tror ikke, at det endelige beløb er fastlagt, men det vil ske om få uger, siger han.

Meldingen om betalingen kommer, to uger efter at FN's generalsekretær, António Guterres, slog alarm over FN's økonomiske situation og advarede om, at organisationen var i fare for et økonomisk kollaps.

Årsagen var ubetalte gebyrer, hvoraf størstedelen - omkring 95 procent - ifølge embedsmænd i FN er fra USA.

USA skylder 2,19 milliarder dollar til FN-budgettet og yderligere 2,4 milliarder dollar til nuværende og tidligere fredsbevarende missioner samt 43,6 millioner dollar til juridiske FN-organer.

Ifølge unavngivne FN-embedsmænd har USA ikke indbetalt til det regulære FN-budget i 2025 og skylder 827 millioner dollars for det. Landet skylder desuden 767 millioner dollars for 2026.

Waltz svarer under interviewet ikke på, hvorvidt pengene vil gå til sidste års kontingenter eller kontingenter for 2026.

Under præsident Donald Trump har USA nægtet at foretage obligatoriske betalinger til FN's regulære og fredsbevarende budgetter samt skåret ned på frivillig finansiering til FN's agenturer.

USA har dog i årtier ofte været bagud med FN-indbetalinger.

Man er desuden gået i gang med at træde ud af FN-organisationer som for eksempel Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Tirsdag underskrev Trump et lovforslag, der satte penge af til 3,1 milliarder dollar til amerikanske kontingenter til FN og andre internationale organisationer.

/ritzau/Reuters

USA vil foretage første betaling af de milliarder af dollar, som landet skylder FN, om få uger.

Det oplyser den amerikanske ambassadør til verdensorganisationen, Mike Waltz, i et telefoninterview.

- Man vil helt sikkert se første del af pengene meget snart.

- Det vil være en betydelig udbetaling af vores årlige kontingent. Jeg tror ikke, at det endelige beløb er fastlagt, men det vil ske om få uger, siger han.

Meldingen om betalingen kommer, to uger efter at FN's generalsekretær, António Guterres, slog alarm over FN's økonomiske situation og advarede om, at organisationen var i fare for et økonomisk kollaps.

Årsagen var ubetalte gebyrer, hvoraf størstedelen - omkring 95 procent - ifølge embedsmænd i FN er fra USA.

USA skylder 2,19 milliarder dollar til FN-budgettet og yderligere 2,4 milliarder dollar til nuværende og tidligere fredsbevarende missioner samt 43,6 millioner dollar til juridiske FN-organer.

Ifølge unavngivne FN-embedsmænd har USA ikke indbetalt til det regulære FN-budget i 2025 og skylder 827 millioner dollars for det. Landet skylder desuden 767 millioner dollars for 2026.

/ritzau/Reuters

Iran virkede under et møde fredag meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Sådan lyder meldingen fra USA's præsident, Donald Trump.

Fredag mødtes delegationer USA og Iran i Oman, efter at der gennem længere tid er opbygget store spændinger mellem de to lande.

- Vi havde meget gode samtaler, hvad angår Iran.

- Iran lader til at være meget interesseret i at indgå en aftale, siger Donald Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

Præsidenten tilføjer, at parterne snart skal mødes igen.

- Vi mødes igen tidligt i næste uge, siger Trump.

Umiddelbart efter fredagens møde i Oman sagde Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at forhandlingerne udelukkende havde fokuseret på Irans atomprogram.

- Vores holdninger blev udvekslet i en meget god stemning, og den anden parts synspunkter blev delt med os, sagde Araghchi til iransk stats-tv.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring, da landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Flere vestlige lande mistænker Iran for at have til hensigt at ville bygge atomvåben, men Iran hævder, at landets atomprogram er fredeligt.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.

De seneste uger har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet, øget spændingerne mellem de to lande.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

/ritzau/AFP

USA's forsvarsministerium afslutter al militær træning, alle stipendier og certifikatforløb på det prestigefyldte Harvard University.

Det skriver USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på det sociale medie X.

Årsagen er, at Harvard ifølge Hegseth er "woke", og det er hans ministerium ikke, siger han i en video vedhæftet opslaget.

- Alt for mange fakultetsmedlemmer hader åbenlyst vores militær.

- De sætter vores væbnede styrker i et negativt lys og undertrykker enhver, der udfordrer deres venstreorienterede politiske holdninger, mens de opkræver enorme beløb i føderal støtte. Det er ikke det værd, siger Hegseth i opslaget.

USA's præsident Donald Trumps administration har slået hårdt ned på amerikanske topuniversiteter, heriblandt Harvard.

Årsagen er især propalæstinensiske demonstrationer mod den amerikanske allierede Israels angreb på Gaza. Demonstrationerne har fået Trump-administrationen til at beskylde universiteterne for at skabe rum til antisemitisme.

Trump-administrationen har desuden kritiseret Ivy League-universiteternes mangfoldighedsprogrammer, politikker for transkønnede samt klimainitiativer.

- Vi kommer til at evaluere alle eksisterende kandidatuddannelser for aktive medlemmer af militæret på alle Ivy League-universiteter og andre civile universiteter, siger Hegseth i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside.

- Målet er at afgøre, om de rent faktisk leverer omkostningseffektive, strategiske uddannelser til fremtidige ledere, når man sammenligner med for eksempel offentlige universiteter og vores militære kandidatuddannelser, siger han.

Officerer og civile ansatte i det amerikanske forsvar har hidtil kunnet tage kortere uddannelsesforløb eller hele kandidatuddannelser på Harvard, mens de var i aktiv tjeneste, for at opkvalificere sig inden for blandt andet ledelse, sikkerhedspolitik og offentlig administration.

Harvard har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet Reuters' anmodning om en kommentar efter Hegseths opslag.

Universitetet har tidligere sagsøgt Trump-administrationen for at forsøge at indefryse den føderale finansiering til universitetet. I september afgjorde en dommer, at tilbageholdelsen af midlerne var ulovlig.

/ritzau/

Cuba vil indføre en række beredskabsforanstaltninger, der skal sikre, at landet kommer igennem en potentiel energikrise.

Det sker, efter at USA's præsident, Donald Trump, for nylig har indført tiltag, der skal begrænse Cubas adgang til udenlandsk olie.

Cubas handelsminister, Oscar Fraga-Pérez, siger fredag, at regeringen i det kommunistiske land vil prioritere brændstof til sundhedsvæsnet, forsvaret og fødevare- og vandforsyningen.

Foranstaltningerne skal sikre, at forbruget af brændstof begrænses.

Elektriciteten i det cubanske elnet vil primært stamme fra indenlandsk råolie og solenergi, lyder det.

Oscar Fraga-Pérez fortæller, at Cuba fremadrettet vil fortsætte investeringerne i solenergiprojekter.

Samtidig decentraliserer regeringen importen af brændstof, og ministeren opfordrer alle, der har mulighed for at importere brændstof, til at gøre det.

I sidste uge underskrev USA's præsident, Donald Trump, et dekret, der har til hensigt at straffe lande, der der leverer olie til Cuba. Varer fra de pågældende lande vil blive pålagt en amerikansk importtold.

Trump nævnte ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba. Han nævnte heller ikke en specifik toldsats.

Tiltaget skal ifølge Det Hvide Hus beskytte USA's nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet det kommunistiske styre i Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA's nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

/ritzau/Reuters

USA's forsvarsministerium afslutter al militær træning, alle stipendier og certifikatforløb på det prestigefyldte Harvard University.

Det skriver USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på det sociale medie X.

Årsagen er, at Harvard ifølge Hegseth er "woke", og det er hans ministerium ikke, siger han i en video vedhæftet opslaget.

- Alt for mange fakultetsmedlemmer hader åbenlyst vores militær.

- De sætter vores væbnede styrker i et negativt lys og undertrykker enhver, der udfordrer deres venstreorienterede politiske holdninger, mens de opkræver enorme beløb i føderal støtte. Det er ikke det værd, siger Hegseth i opslaget.

USA's præsident Donald Trumps administration har slået hårdt ned på amerikanske topuniversiteter, heriblandt Harvard.

Årsagen er især propalæstinensiske demonstrationer mod den amerikanske allierede Israels angreb på Gaza. Demonstrationerne har fået Trump-administrationen til at beskylde universiteterne for at skabe rum til antisemitisme.

Trump-administrationen har desuden kritiseret Ivy League-universiteternes mangfoldighedsprogrammer, politikker for transkønnede samt klimainitiativer.

/ritzau/

Frankrigs anklagemyndighed for økonomisk kriminalitet har iværksat en indledende efterforskning af den tidligere minister Jack Lang og hans datter Caroline Lang.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to vil blive efterforsket for hvidvaskning af udbytte fra groft skattesvig på grund af deres formodede økonomiske forbindelser til den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein, oplyser anklagemyndigheden.

86-årige Lang var kulturminister i Frankrig fra 1988 til 1993 og uddannelsesminister fra 1992 til 1993 og 2000 til 2002.

Han er kommet under pres for at trække sig fra sin post som leder af det førende fransk kulturinstitut Institut du Monde Arabe (IMA) i Paris på grund af de formodede forbindelser til Epstein.

Frankrigs udenrigsministerium, der står for halvdelen af kulturinstituttets budget, har indkaldt ham til et møde søndag, siger udenrigsminister Jean-Noël Barrot til AFP.

- De første elementer, der dukker op i de her dokumenter, er nye og ekstremt alvorlige, siger han og understreger, at de vil kræve en grundig undersøgelse.

Lang er den mest prominente franske person, der er nævnt i den seneste amerikanske offentliggørelse af dokumenter med relation til Epstein-sagen.

Epstein blev fundet død i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige og menneskehandel.

En omtale i Epstein-dokumenterne betyder ikke nødvendigvis, at man er skyldig i nogen lovovertrædelser.

Ifølge franske medier har Lang gentagne gange henvendt sig til Epstein for at få økonomisk støtte eller tjenester. Hans datter Caroline Langs navn fremgår af firmadokumenter fra et offshore-selskab, som hun ejede sammen med Epstein.

Caroline Lang, der er filmproducer, trak sig mandag som formand for den franske brancheorganisationen Independent Production Union grundet sine egne forbindelser til Epstein.

Jack Lang har nægtet ethvert kendskab til Epsteins forbrydelser. Ifølge BBC sagde han tidligere på ugen til franske medier, at han ikke kendte noget til Epsteins kriminelle fortid, da Lang mødte ham "for omkring 15 år siden".

Finansmanden blev i 2008 dømt for at hverve en mindreårig til prostitution.

De var ikke venner, sagde Lang.

- Jeg vidste intet om ham. Manden var passioneret omkring kunst, kultur og film, lød det fra Lang.

Laurent Merlet, der er advokat for Lang, siger til AFP, at søndagens møde med udenrigsminister Jean-Noël Barrot blot er et møde med Langs tilsynsmyndighed.

- Formålet er at forstå hans side af historien, siger han og afviser, at Epstein-dokumenterne beviser et tæt venskab mellem Lang og Epstein.

/ritzau/

Frankrigs anklagemyndighed for økonomisk kriminalitet har iværksat en indledende efterforskning af den tidligere minister Jack Lang og hans datter Caroline Lang.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to vil blive efterforsket for hvidvaskning af udbytte fra groft skattesvig på grund af deres formodede økonomiske forbindelser til den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein, oplyser anklagemyndigheden.

86-årige Lang var kulturminister i Frankrig fra 1988 til 1993 og uddannelsesminister fra 1992 til 1993 og 2000 til 2002. Han har ifølge AFP fortsat stor indflydelse politisk.

Han er kommet under pres for at trække sig fra sin post som leder af et førende fransk kulturinstitut på grund af de formodede forbindelser til Epstein.

Lang er den mest prominente franske person, der bliver nævnt i den seneste amerikanske offentliggørelse af dokumenter med relation til Epstein-sagen.

Epstein blev fundet død i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige og menneskehandel.

En omtale i Epstein-dokumenterne betyder ikke nødvendigvis, at man er skyldig i nogen lovovertrædelser.

/ritzau/

Antallet af landbrugspraktikanter fra Uganda er steget markant på få år, og derfor skal kontrollen skærpes for at undgå mulig snyd med ordningen.

Det fastslår udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) til Politiken.

I 2021 fik 80 personer fra Uganda ophold i Danmark gennem ordningen. Sidste år var der 566 ugandiske landsbrugspraktikanter, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ordningen giver danske landmænd mulighed for at få praktikanter i halvandet år med en startløn på 79 kroner i timen.

- Når vi har set en stigning i antallet af landbrugspraktikanter fra Uganda, samtidig med at vi har fået oplysninger, der tyder på, at der foregår snyd med nogle af de ansøgninger, der kommer fra Uganda, så skal det undersøges nøje, siger Rasmus Stoklund til Politiken.

Det betyder, at kontrollen med de ugandiske ansøgere bliver skærpet.

I fremtiden skal de møde op på den danske ambassade i nabolandet Kenya til en personlig samtale for at kunne få opholdstilladelse som landbrugspraktikant, oplyser ministeriet til avisen.

Desuden har Rasmus Stoklund bedt myndigheder om at kontrollere de ugandiske elever, der allerede er i Danmark, og om de lever op til uddannelseskravene.

Den mærkbare stigning i ugandiske landsbrugselever på dansk jord fik Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) til at skærpe kontrollen sidste år, skriver avisen.

Målet var at finde ud af, om praktikanter reelt opfylder kravene til uddannelsen, der er hele forudsætningen for at kunne søge ordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til Politiken, at der med kontrollen blev konstateret "betydelige udfordringer" med at vurdere, om ansøgernes dokumenter og uddannelser er retvisende.

Tidligere har der ligeledes været mistanke om snyd med en særlig ordning for udenlandske studerende på ikkestatsligt godkendte uddannelser.

Formodningen var, at mange fra Bangladesh og Nepal brugte studieordningen som adgangsbillet til det danske arbejdsmarked uden en intention om at studere.

Det medførte en stramning i maj sidste år, så denne type studerende ikke længere kan arbejde ved siden af studiet eller tage familie med til Danmark.

/ritzau/

Antallet af landbrugspraktikanter fra Uganda er steget markant på få år, og derfor skal kontrollen skærpes for at undgå mulig snyd med ordningen.

Det fastslår udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) til Politiken.

I 2021 fik 80 personer fra Uganda ophold i Danmark gennem ordningen. Sidste år var der 566 ugandiske landsbrugspraktikanter, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ordningen giver danske landmænd mulighed for at få praktikanter i halvandet år med en startløn på 79 kroner i timen.

- Når vi har set en stigning i antallet af landbrugspraktikanter fra Uganda, samtidig med at vi har fået oplysninger, der tyder på, at der foregår snyd med nogle af de ansøgninger, der kommer fra Uganda, så skal det undersøges nøje, siger Rasmus Stoklund til Politiken.

Det betyder, at kontrollen med de ugandiske ansøgere bliver skærpet.

I fremtiden skal de møde op på den danske ambassade i nabolandet Kenya til en personlig samtale for at kunne få opholdstilladelse som landbrugspraktikant, oplyser ministeriet til avisen.

Desuden har Rasmus Stoklund bedt myndigheder om at kontrollere de ugandiske elever, der allerede er i Danmark, og om de lever op til uddannelseskravene.

Den mærkbare stigning i ugandiske landsbrugselever på dansk jord fik Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) til at skærpe kontrollen sidste år, skriver avisen.

Målet var at finde ud af, om praktikanter reelt opfylder kravene til uddannelsen, der er hele forudsætningen for at kunne søge ordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til Politiken, at der med kontrollen blev konstateret "betydelige udfordringer" med at vurdere, om ansøgernes dokumenter og uddannelser er retvisende.

/ritzau/

Islamisk Stat tager skylden for et dødeligt angreb mod en moské i Pakistans hovedstad, Islamabad, fredag.

Det siger den militante islamistiske gruppe på sin kanal på Telegram.

Mindst 31 blev dræbt, og 170 såret, da en selvmordsbomber angreb den shiamuslimske moské, oplyser politi og embedsmænd.

Angrebet skete, samtidig med at der var fredagsbøn i moskéen, som ligger i en forstad til Islamabad.

Selvmordsbomberen "sprængte sig selv i luften i den sidste række af bedende", skriver forsvarsminister Khawaja Asif på X.

Ministeren siger, at bomberen tidligere havde rejst til Afghanistan, og beskylder uden beviser nabolandet Indien for at støtte angrebet.

Indiske myndigheder har fordømt angrebet. De affejer beskyldningerne fra den pakistanske minister som "grundløse".

Ved Islamabads største offentlige hospital ventede familiemedlemmer på nyt om deres nærmeste både uden for bygningen og inde i de fyldte hospitalsgange.

46-årige Sarfraz Shah fortalte, at han var taget til moskéen sammen med sin yngre bror, 39-årige Manzar. Det plejer de at gøre hver fredag.

- Jeg hørte skud, og jeg forsøgte at forstå, hvad der var sket, da der var en kæmpe eksplosion, sagde Shah.

- Folk blev kastet omkring. Der var røg. Ingen vidste, hvad der skete. Så var der blod over det hele.

Shiamuslimer er en minoritet i det overvejende sunnimuslimske Pakistan og har jævnligt været mål for militante angreb.

Islamisk Stat og gruppen Tehreek-e-Taliban Pakistan har blandt andet gennemført angreb mod shiamuslimer.

/ritzau/Reuters