En yngre mand, der søndag formiddag blev såret af politiets skud efter en biljagt i Haderslev, bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

- Den indledende efterforskning har ikke givet tilstrækkeligt grundlag til at fremstille den 24-årige mand i grundlovsforhør, skrev politiet til Ritzau søndag aften.

Kort før klokken 19 søndag havde det endnu ikke været muligt for politiet at afhøre manden. Derfor ville politikredsen heller ikke oplyse, hvad manden var sigtet for i relation til sagen.

Den 24-årige mand blev ramt i benet af politiets skud. Det er ikke oplyst, hvor mange skud der blev affyret, eller hvor mange han blev ramt af.

Der er ikke frigivet yderligere oplysninger om skudofferet eller hans tilstand.

Søndag lidt efter middag oplyste Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at politiet havde afgivet flere skud mod en 24-årig mand, og at den pågældende var blevet ramt i benet.

Episoden udspillede sig i forbindelse med en eftersættelse, hvilket betyder, at politiet kørte efter manden og forsøgte at få ham til at stoppe.

Her afgav politiet skud mod den yngre mand.

Politiklagemyndigheden fik meldingen lidt efter klokken 10 søndag, og DUP satte en undersøgelse af sagen i gang.

De nærmere omstændigheder i forbindelse med sagen er ikke oplyst.

I en kortfattet meddelelse oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at politiet var til stede "i Haderslev midtby i forbindelse med en hændelse".

Der var undersøgelser flere steder i Haderslev. For eksempel var der afspærring ved Molstrup Landevej fra bygrænsen og ind til krydset ved Norgesvej, oplyste politiet.

Det var politi fra en anden politikreds, Sydøstjyllands Politi, som stod for eftersættelsen, og som afgav skud.

RITZAU

Ukraines kamp er også Danmarks kamp. Og det er vigtigt at vise ukrainerne, at andre lande bakker dem op i krigen mod Rusland, der kører på femte år.

Det er et af hovedbudskaberne fra Folketingets formand, Søren Gade (V), som mandag morgen holder tale foran Christiansborg i København.

Det sker i anledning af Ukraines uafhængighedsdag, og som en hyldest er det blå-gule ukrainske flag blevet hejst ved hovedtrappen på Christiansborg.

- Ukrainernes kamp handler om langt mere end Ukraines grænser. Den handler om nogle af de mest grundlæggende værdier, vi kender: frihed, demokrati og respekt for den internationale retsorden. Det er værdier, som også vi bygger vores samfund på. Derfor er ukrainernes kamp også vores kamp.

- Når ukrainere forsvarer deres land, forsvarer de samtidig princippet om, at grænser ikke må ændres med magt. At stærke stater ikke må undertrykke mindre nationers ret til selv at vælge deres vej. Derfor er det også naturligt, at vi markerer Ukraines uafhængighedsdag her i Danmark, siger Søren Gade.

Ukraine blev 24. august 1991 uafhængigt. Det skete i perioden omkring Sovjetunionens sammenbrud, og Ukraine fejrer således 35 år som uafhængig nation.

24. februar 2022 - altså for præcist fire et halvt år siden - gik Rusland ind i Ukraine og indledte dermed den krig mellem de to nabolande, der fortsat er i gang.

Danmark er blandt de lande, der er gået forrest med både økonomisk og moralsk støtte til Ukraine i kampen mod Rusland.

Søndag var statsminister Mette Frederiksen (S) i Kyiv sammen med en række andre regeringschefer. Her talte statsministeren for at styrke Ukraines luftforsvar.

Det sker, efter at krigen mellem Rusland og Ukraine på det seneste er eskaleret fra luften. Bombardementer med ballistiske missiler og sværme af droneangreb har ramt ukrainske byer og civile områder med store tab til følge.

Søren Gade har også selv besøgt Ukraine flere gange, efter at krigen brød ud i 2022.

- Det stærkeste indtryk er ikke ødelæggelserne og lidelserne, selv om de er ubeskrivelige. Det er det ukrainske folk. Deres mod. Deres værdighed.

- Deres urokkelige vilje til at forsvare deres frihed og deres lands ret til at eksistere som en selvstændig nation, siger han.

RITZAU

Hastighedsgrænsen på veje og cykelstier skal i det meste af København sættes ned til 30 kilometer i timen.

Det mener klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL).

- Det skal være en endnu bedre oplevelse at være cyklist i København. Her gør det en stor forskel at få hastigheden på biler ned i store dele af byen, ligesom det sker i mange andre storbyer i Europa.

- Det reducerer antallet af alvorlige trafikulykker, giver et roligere tempo i bybilledet og gør det for eksempel også mere trygt at være cyklist i vores cykelgader, hvor cyklister og biler deler vejbanen, siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge Line Barfod er det afgørende for København som cykelby, at hastighedsgrænsen sættes ned.

Det kræver en national lovændring, hvis hastighedsgrænserne skal ned. En sådan lovændring vil borgmesteren tale med den nye transportminister om.

Hastighedsgrænsen skal også gælde på cykelstierne, lyder det. Her er det håbet, at det vil betyde, at hurtige elcykler og knallerter vil sænke farten.

Reduktionen i hastighed ville ikke skulle gælde på statslige indfaldsveje.

RITZAU

New Zealands konservative koalitionsregering vil mandag fremlægge et lovforslag, der skal forbyde sociale medier for unge under 16 år.

Det skriver New Zealands premierminister, Christopher Luxon, i en udtalelse.

- Vi kan simpelthen ikke acceptere den skade, som (de sociale medier, red.) påfører New Zealands børn.

- Sociale medier udsætter dem for skadeligt indhold, afhængighedsskabende teknologi samt pres, som de ikke er i stand til at håndtere, og det påvirker deres familieliv, deres mentale helbred, søvn og uddannelse, siger han.

Regeringen foreslår, at de sociale medieplatforme skal betale bøder, hvis de ikke indordner sig. Bøderne skal ifølge lovforslaget svare til op til ti procent af en platforms globale omsætning.

Lovforslaget vil kræve, at sociale medieplatforme verificerer brugernes alder. Der kan blandt andet bruges eksisterende kontoinformation, ansigtsgenkendelsesteknologi eller digitale identitetsdokumenter.

Det står ikke umiddelbart klart, om lovforslaget vil samle et tilstrækkeligt flertal bag sig.

New Zealands udenrigsminister, Winston Peters, der er leder af partiet New Zealand First, siger, at partiet ikke vil støtte forslaget.

- Vi har været bekymrede for det foreslåede stykke lovgivning og den retning og snebold, som lovgivning som denne uundgåeligt vil føre til i vores land, skriver Winston Peters på X.

I december forbød Australien som det første land i verden sociale medier til unge under 16 år.

Ifølge Winston Peters har den lov været en kolossal fiasko. Han mener, at det er forældrenes ansvar at holde deres børn fra sociale medier.

Luxon har tidligere sagt, at han godt ved, at det ikke bliver nemt - og heller ikke perfekt.

- Vi kommer ikke til at få alle børn af sociale medier. Nogle vil altid finde en vej udenom, men ærligt talt er det bare alt for vigtigt til, at vi ikke i det mindste skal prøve, har han sagt.

RITZAU/Reuters

New Zealands konservative koalitionsregering vil mandag fremlægge et lovforslag, der skal forbyde sociale medier for unge under 16 år.

Det skriver New Zealands premierminister, Christopher Luxon, i en udtalelse.

- Vi kan simpelthen ikke acceptere den skade, som (de sociale medier, red.) påfører New Zealands børn.

- Sociale medier udsætter dem for skadeligt indhold, afhængighedsskabende teknologi samt pres, som de ikke er i stand til at håndtere, og det påvirker deres familieliv, deres mentale helbred, søvn og uddannelse, siger han.

Regeringen foreslår, at de sociale medieplatforme skal betale bøder, hvis de ikke indordner sig. Bøderne skal ifølge lovforslaget svare til op til ti procent af en platformens globale omsætning.

Lovforslaget vil kræve, at sociale medieplatforme verificerer brugernes alder. Der kan blandt andet bruges eksisterende kontoinformation, ansigtsgenkendelsesteknologi eller digitale identitetsdokumenter.

RITZAU/Reuters

Fra 29. juni til 1. juli sidste år sad en 15-årig svensk dreng i en lejlighed i Værløse nordvest for København.

Ifølge anklageskriftet blev han i de dage forberedt på at skulle dræbe en person, han ikke selv kendte.

Drabet blev dog forhindret, da drengen blev anholdt, inden det fandt sted.

Mandag begynder sagen mod den nu 16-årige svensker, hvor han i Retten i Lyngby er tiltalt for drabsforsøg.

I samme sag er to mænd på henholdsvis 28 og 29 år samt en 51-årig kvinde tiltalt for medvirken til drabsforsøg.

De tre medtiltalte er alle bosat i Danmark og faciliterede ifølge anklagemyndigheden drabsforsøget.

Alle fire nægter sig skyldige.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den svenske teenager havde rejst fra Linköping i Sverige til Danmark for at udføre et drab på bestilling.

Hvem der bestilte drabet, eller hvem der skulle dræbes, fremgår ikke af anklageskriftet.

Anklagemyndigheden mener, at det var den 29-årige medtiltalte, som sørgede for boligen samt for at købe dagligvarer, skaffe elcykel og instruere svenskeren i, hvordan drabet skulle udføres.

Den 28-årige mand og den 51-årige kvinde er tiltalt for at have været i besiddelse af en affaldssæk med en halvautomatisk pistol, 13 patroner, en latexmaske og engangshandsker.

Ifølge anklageskriftet gav den 28-årige affaldssækken til svenskeren, mens kvinden holdt vagt.

Sagen tog en yderligere drejning i juli i år, da den unge svensker stak af fra den sikrede børne- og ungeinstitution Bakkegården i Nykøbing Sjælland, hvor han sad fængslet.

Han og en anden dreng blev anholdt igen samme dag og sigtet for at være flygtet.

I Retten i Lyngby er der afsat 15 retsmøder til sagen mod den unge svensker og de tre medtiltalte.

Sagen er endnu et eksempel på fænomenet "crime as a service" - altså kriminalitet på bestilling.

Omkring to måneder før drabsforsøget angiveligt fandt sted, fyldte den svenske dreng 15 år.

Det sidste retsmøde er planlagt til den 24. november. Hvis han bliver dømt, vil han på det tidspunkt være den yngste svensker dømt i en sag om kriminalitet på bestilling i Danmark.

Anklagemyndigheden vil ikke kommentere sagen inden retssagens begyndelse.

RITZAU

En 26-årig mand er blevet anholdt, efter at han natten til mandag kørte påvirket ind i et autoværn på E45-motorvejen ved Trige og derefter overfaldt en vejarbejder med et slagvåben.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Mikkel Møldrup tidligt mandag morgen.

- En vejarbejder derude bemærkede, at en person var kørt ind i autoværnet på stedet. Han rettede derefter henvendelse for at sikre sig, at han var okay. Han kunne godt se, at manden var påvirket, siger han.

Vejarbejderen ringede derefter til politiet og anmeldte forholdet. Det skete klokken 01.33.

- Mens vi var på vej derud, valgte manden så at overfalde vores anmelder med en lille metalkølle til at aflive fisk, siger Mikkel Møldrup.

Vejarbejderen er dog ikke kommet til skade, understreger vagtchefen.

Hændelsen fandt sted på E45 to kilometer nord for afkørslen mod Aarhus N.

Det skal i løbet af mandagen vurderes, om den 26-årige skal blive i politiets varetægt, eller om han skal løslades, oplyser Mikkel Møldrup.

- Han ligger og sover rusen ud. Han bliver sigtet for kvalificeret vold og en del færdselsovertrædelser oveni, siger han.

Det har ikke påvirket trafikken, understreger vagtchefen.

- Der var minimal trafik derude på daværende tidspunkt, og vi har fået ryddet op, siger han.

RITZAU

Politiet fandt flere end 100 fotos med seksuelt materiale med børn og unge, da en pædagogs telefon blev undersøgt.

I en straffesag, der kommer for retten mandag, vil manden erkende, at han har besiddet overgrebsmateriale.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Carsten Brix.

Seksuelt materiale med børn inddeles af politiet i tre kategorier. Og på pædagogens Samsung-telefon lå der 13 billeder i den groveste kategori, fremgår det af anklageskriftet fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Men manden afviser, at han gennem et halvt års tid systematisk skal have manipuleret en pige med det formål at udsætte hende for en seksualforbrydelse. Det kaldes grooming.

Desuden afviser pædagogen påstanden fra anklagemyndigheden om, at han krænkede pigens blufærdighed. Hun var under ti år.

For eksempel skal manden have sendt barnet foto af sin penis, ligesom han beskyldes for at have befølt hende på numsen og brystet både uden på og under tøjet. Også kys på munden er omtalt i anklageskriftet.

Manipulationen skal angiveligt blandt andet være sket ved, at manden gav barnet gaver og skrev til hende, at han elskede hende, og at de skulle være kærester.

Mandag og onsdag er sagen for i Retten i Roskilde, hvor en juridisk dommer og to lægdommere skal afgøre, om der er beviser for hans skyld.

Han risikerer straf, og jobmæssigt kan han få et rødt kort. Der er krav om, at manden frakendes retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 - enten erhvervsmæssigt eller i fritidsaktiviteter.

Fra den kommune, som manden har været ansat i, lyder det, at man ikke ved, hvad sagen går ud på i detaljer. Man finder det mest rimeligt i forhold til alle berørte parter at vente med at kommentere sagen til efter rettens afgørelse.

RITZAU

Myndighederne i den amerikanske delstat Nevada har søndag opfordret titusindvis af mennesker til at forlade deres hjem på grund af en skovbrand, der nærmer sig byen Reno.

Omkring 42.000 indbyggere er blevet evakueret eller befinder sig i områder, hvor evakueringer er i gang. Yderligere 45.000 mennesker har fået besked på at være klar til at forlade deres hjem.

Optagelser fra lokale tv-stationer viser flammer nærme sig veje. På videoer fra øjenvidner kan man se røg brede sig over nærliggende boligområder.

Der bor omkring 280.000 mennesker i Reno. Byen ligger i det nordvestlige Nevada nær grænsen til Californien og turistområdet Lake Tahoe i Sierra Nevada-bjergene.

Branden har indtil videre ødelagt et område på over 5200 hektar. De lokale myndigheder oplyser, at branden er menneskeskabt, og at årsagen er ved at blive undersøgt.

Tre civile og tre personer fra beredskabet er kommet til skade under branden, oplyser Shane Akerson, der leder brand- og redningsindsatsen. Omkring 5000 beboere er uden strøm, skriver CNN.

Branden har allerede ødelagt flere huse i det kuperede terræn nær Reno, skriver nyhedsbureauet AFP.

Myndighederne modtog de første meldinger om branden lørdag formiddag lokal tid. Brandfolk arbejdede lørdag under ekstreme forhold med høje temperaturer, lav luftfugtighed og kraftig vind.

Nevadas guvernør, Joe Lombardo, oplyste lørdag i en erklæring, at amtet Washoe gik i kriseberedskab. Amtet omfatter Reno og dele af Lake Tahoe.

- Det er en situation, der udvikler sig hurtigt, og jeg opfordrer alle i de berørte områder til at være årvågne og følge de lokale myndigheders anvisninger, lød det fra Lombardo.

To helikoptere og 60 medarbejdere fra Nationalgarden hjælper med at bekæmpe brandene i området, oplyser myndighederne.

RITZAU/Reuters

Den britiske premierminister, Andy Burnham, skal besøge Ukraines hovedstad, Kyiv, mandag, hvor det krigsramte land fejrer 35-året for sin uafhængighedsdag.

Det skriver Burnhams kontor i en udtalelse.

- På Ukraines 35-års uafhængighedsdag bør det ukrainske folk ikke være i tvivl: Storbritannien står bag jer i dag, og så længe det kræves, lyder det.

Det er hans første internationale besøg, siden han indtog pladsen som Storbritanniens premierminister i juli.

Under besøget skal han mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Burnham skal desuden stå i spidsen for sit første møde i koalitionen af villige lande, der har forpligtet sig til at støtte Ukraine.

Premierministeren har lovet at yde stærk støtte til Ukraine, der kæmper mod Ruslands invasion på femte år.

Zelenskyj og Burnham mødtes i juli, en uge efter at Burnham var blevet indsat som premierminister.

Det lyder videre, at Storbritannien har "godkendt, at forsvarsvirksomheden MBDA må frigive klassificerede oplysninger om britiske komponenter til langtrækkende Scalp-missiler med henblik på at etablere lokale samlebånd i Ukraine".

Scalp-missilet er den franskproducerede version af det britiske Storm Shadow-missil. Begge benytter en fælles fransk og britisk teknologi, lyder det i pressemeddelelsen.

Storbritannien har været en af Ukraines stærkeste støtter siden Ruslands invasion i 2022 og har bidraget med både militær, økonomisk og diplomatisk bistand.

Det var desuden det første land, der efter invasionen annoncerede planer om at levere vestligt producerede kampvogne og langtrækkende krydsermissiler til Ukraine.

Landet har indtil videre forpligtet sig til at yde mere end 25 milliarder pund i militær og civil støtte. Det svarer til godt 218 milliarder kroner.

Til sammenligning har Danmark bidraget med 72,3 milliarder danske kroner i militær støtte mellem 2022 og 2025.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), besøgte sammen med en række andre nordiske og baltiske statsledere Kyiv søndag.

RITZAU

To børn er blevet dræbt, og yderligere ni personer, herunder syv børn, er blevet såret i et droneangreb i den russiske by Krasnodar.

Det oplyser Veniamin Kondratjev, der er guvernør i Krasnodar, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rester fra en drone ramte ifølge guvernøren et privat børnepasningscenter i byen, der ligger i det sydlige Rusland.

Vragdelene ramte også boligblokke i Krasnodar og forårsagede en brand i lagerbygninger, siger guvernøren ifølge Reuters.

Ozon, der er Ruslands næststørste onlinehandelsplatform, oplyser, at et af selskabets varehuse er blevet ramt af droner og står i flammer. Ingen personer er kommet til skade, oplyser Ozon ifølge Reuters på Telegram.

Natten til lørdag blev et Ozon-varehus i en anden russisk region ramt i et lignende angreb.

Ozons største rival, Wildberries, har i flere uger været under angreb fra Ukraine.

Lagerbygningerne er typisk lettere at ramme end militære installationer med et omfattende luftforsvar, og angrebene har allerede medført økonomiske tab for milliarder af dollar. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, erklærede i sidste uge sin støtte til Wildberries og sagde, at regeringen ville hjælpe med at genopbygge de varehuse, der er blevet ramt af ukrainske angreb.

Rusland indledte for mere end fire år siden en fuldskalaoffensiv mod Ukraine, som har dræbt tusindvis af civile og lagt byer i landets østlige og sydlige dele i ruiner.

Rusland har på det seneste sendt så mange droner og ballistiske missiler ind over landet, at Ukraines luftforsvar ikke kan følge med og skyde dem alle ned.

Tre personer blev søndag dræbt i et russisk angreb i udkanten af Kharkiv, oplyser den regionale guvernør Oleh Synjehubov ifølge Reuters.

RITZAU

To børn er blevet dræbt, og yderligere ni personer, herunder syv børn, er blevet såret i et droneangreb i den russiske by Krasnodar.

Det oplyser Veniamin Kondratjev, der er guvernør i Krasnodar, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rester fra en drone ramte ifølge guvernøren et privat børnepasningscenter i byen, der ligger i det sydlige Rusland.

Vragdelene ramte også boligblokke i Krasnodar og forårsagede en brand i lagerbygninger, siger guvernøren ifølge Reuters.

Ozon, der er Ruslands næststørste onlinehandelsplatform, oplyser, at et af selskabets varehuse er blevet ramt af droner og står i flammer. Ingen personer er kommet til skade, oplyser Ozon ifølge Reuters på Telegram.

Natten til lørdag blev et Ozon-varehus i en anden russisk region ramt i et lignende angreb.

Ozons største rival, Wildberries, har i flere uger været under angreb fra Ukraine.

Lagerbygningerne er typisk lettere at ramme end militære installationer med et omfattende luftforsvar, og angrebene har allerede medført økonomiske tab for milliarder af dollar. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, erklærede i sidste uge sin støtte til Wildberries og sagde, at regeringen ville hjælpe med at genopbygge de varehuse, der er blevet ramt af ukrainske angreb.

Rusland indledte for mere end fire år siden en fuldskalaoffensiv mod Ukraine, som har dræbt tusindvis af civile og lagt byer i landets østlige og sydlige dele i ruiner.

Rusland har på det seneste sendt så mange droner og ballistiske missiler ind over landet, at Ukraines luftforsvar ikke kan følge med og skyde dem alle ned.

RITZAU

Kina har søndag udskudt en planlagt rummission, der skulle lede efter vand på sydsiden af Månen.

Det oplyser Kinas agentur for bemandet rumfart ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den ubemandede mission opfylder ikke betingelserne for opsendelse, lyder det fra agenturet. Derfor kan månesonden "Chang'e 7" ikke gennemføres i det planlagte tidsrum i år.

Det er uklart, hvad den præcise årsag til forsinkelsen er.

Kina iværksatte sin første Chang'e-mission i 2007. Missionerne er navngivet efter en kvindelig figur ved navn Chang'e, som i kinesisk mytologi er kendt som en månegudinde.

Landet har i de seneste år investeret milliarder i sit rumprogram for at realisere det, som præsident Xi Jinping kalder landets "rumdrøm", skriver AFP.

Kinas mål er at få astronauter til Månen inden 2030 i et kapløb, hvor USA deltager med sit Artemis-program.

USA og Kina konkurrerer om at etablere baser på Månens sydpol, hvor man mener, at der findes store mængder af såkaldt vand-is i mørke kratere. Det skriver det amerikanske medie CNN.

Selv om USA har registreret vandet i kraterne på Månen, har landet aldrig haft held med at sende en sonde ned for at bore efter den eftertragtede ressource, skriver CNN.

Ifølge CNN har amerikanske virksomheder flere rumfartøjer på vej mod det samme område af Månen, som Kina sigter mod, inden for det kommende år.

Troen på, at Månens sydside rummer enorme mængder af frossent vand, er en vigtig årsag til, at området er blevet eftertragtet i rumkapløbet.

Hvis der findes store mængder af frossent vand, kan det have enorm betydning for udforskning af rummet og for etableringen af en base på Månen.

Det frosne vand kan gøre det muligt for astronauter at producere drikkevand, ilt og raketbrændstof på stedet i stedet for at fragte det op fra Jorden, skriver CNN.

RITZAU

En mand er blevet anholdt i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald på et sygehus i Grønland.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

En 29-årig kvinde er afgået ved døden. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan hun er død.

- På baggrund af omstændighederne har politiet iværksat en efterforskning og har blandt andet i samme anledning anholdt en mand i sagen, lyder det i pressemeddelelsen.

Anmeldelsen indløb klokken 07.27 søndag morgen. Kvinden afgik ved døden på et sygehus i Maniitsoq i det vestlige Grønland.

Den anholdte mands alder oplyses ikke.

Det fremgår ikke, hvornår politiet mener, at kvinden er afgået ved døden.

Politiet oplyser ikke, om de formoder, at de to havde en relation.

De pårørende er underrettet, lyder det i pressemeddelelsen.

Betegnelsen mistænkeligt dødsfald bruges af politiet, når det ved fund af en død person ikke står klart, hvad personen er død af.

RITZAU

EU opfordrer Israel til at stoppe planerne om et større bosættelsesprojekt, der vil adskille Østjerusalem yderligere fra resten af Vestbredden.

Det skriver EU's udenrigstjeneste (EEAS) i en udtalelse.

- Gennemførelsen af E1-planen vil dele Vestbredden i to, isolere Østjerusalem og yderligere undergrave mulighederne for en tostatsløsning, lyder det i udtalelsen.

- EU's holdning er klar: Israels bosættelser på Vestbredden, herunder i E1-området, er ulovlige i henhold til international ret.

Projektet har mødt fordømmelse fra FN og en række europæiske lande.

Israel godkendte planerne for det omkring 12 kvadratkilometer store landområde kendt som E1 i august sidste år.

Planen går ud på at opføre omkring 3400 boliger mellem den israelske bosættelse Maale Adumim og Østjerusalem.

Østjerusalem er besat og annekteret af Israel og hovedsageligt beboet af palæstinensere.

De nye byggeplaner vil afskære Østjerusalem fra resten af Vestbredden, hvilket vil splitte Vestbredden i to og blokere for en fremtidig palæstinensisk stat, lyder kritikken.

Palæstinenserne ønsker, at Østjerusalem bliver hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat. Den skal i øvrigt bestå af Vestbredden og Gazastriben.

FN's generalsekretær har sagt, at bosætterplanerne udgør en eksistentiel trussel mod en sammenhængende palæstinensisk stat.

Torsdag sluttede Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland sig til den voksende internationale fordømmelse af bosætterprojektet.

Under den nuværende israelske regering, der er en af de mest højreorienterede regeringer i Israels næsten 80 år lange historie, er der sket en markant udbygning af de israelske bosættelser på Vestbredden.

Bosættelserne anses af FN for at være ulovlige. De er forbeholdt israelske statsborgere, der har samme rettigheder som borgerne i Israel, selv om de bor på Vestbredden, som er palæstinensisk.

Vestbredden har været besat af Israel siden 1967. Dele af området er under det palæstinensiske selvstyres kontrol, mens andre er under israelsk administration og kontrol - herunder bosættelserne.

RITZAU

EU opfordrer Israel til at stoppe planerne om et større bosættelsesprojekt, der vil adskille Østjerusalem yderligere fra den besatte Vestbred.

Det skriver EU's udenrigstjeneste (EEAS) i en udtalelse.

- Gennemførelsen af E1-planen vil dele Vestbredden i to, isolere Østjerusalem og yderligere undergrave mulighederne for en tostatsløsning, lyder det i udtalelsen.

- EU's holdning er klar: Israels bosættelser på Vestbredden, herunder i E1-området, er ulovlige i henhold til international ret.

Israel godkendte planerne for det omkring 12 kvadratkilometer store landområde kendt som E1 i august sidste år.

Planen går ud på at opføre omkring 3400 boliger mellem den israelske bosættelse Maale Adumim og Østjerusalem.

Projektet har mødt fordømmelse fra FN og en række europæiske lande.

RITZAU