USA's forsvarsministerium har fredag offentliggjort cirka 160 klassificerede dokumenter om påståede UFO-observationer.

Det skriver ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters i en pressemeddelelse.

Det sker på ordre fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Formålet er ifølge ministeriet at give det amerikanske folk det, som betegnes som en hidtil uset gennemsigtighed, selv om analytikere påpeger, at mange af dokumenterne allerede var offentligt tilgængelige.

Offentliggørelsen af dokumenter, billeder og videoer af "uidentificerede anomale fænomener" (UAP) vil blive fulgt op af flere frigivelser i fremtiden, i takt med at mere materiale bliver deklassificeret, skriver ministeriet.

Trump er den seneste præsident, der offentliggør statslige rapporter om UFO'er. Processen begyndte i slutningen af 1970'erne.

Eksperter vurderer ifølge Reuters, at de omkring 160 dokumenter fra fredag indeholder nye videoer af kendte observationer, men giver ingen endegyldige beviser på liv uden for Jorden.

/ritzau/

USA's militær har fredag dræbt to mænd i et angreb på et mistænkt narkoskib i det østlige Stillehav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til lørdag dansk tid på det sociale medie X.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet bevægede sig langs kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling, skriver Southcom.

Én person om bord overlevede aktionen, lyder det.

- Efter træfningen underrettede Southcom øjeblikkeligt den amerikanske kystvagt med henblik på at aktivere eftersøgnings- og redningssystemet for den overlevende, skriver militæret.

Southcom oplyser ikke noget om den overlevendes tilstand. Den overlevendes køn oplyses heller ikke.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslaget på X.

En video på ti sekunder, der er tilføjet i opslaget, viser tilsyneladende en båd blive angrebet fra luften.

Militæret melder jævnligt ud, at det har udført angreb på skibe i det østlige Stillehav. Målene omtales som narkoskibe.

Mindst 189 personer er ifølge en optælling fra nyhedsbureauet AFP blevet dræbt i de amerikanske angreb.

USA's præsident Donald Trumps administration begyndte i september at angribe påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og den østlige del af Stillehavet.

Siden er der blevet udført adskillige angreb i området.

Ifølge USA er angrebene en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkoskibe.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Amerikansk militær har i forbindelse med tidligere angreb generelt omtalt besætningsmedlemmer om bord på skibene, der påstås at blive brugt til narkosmugling, som narkoterrorister.

/ritzau/

USA's militær har fredag dræbt to mænd i et angreb på et mistænkt narkoskib i det østlige Stillehav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til lørdag dansk tid på det sociale medie X.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet bevægede sig langs kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling, skriver Southcom.

Én person om bord overlevede aktionen, lyder det.

- Efter træfningen underrettede Southcom øjeblikkeligt den amerikanske kystvagt med henblik på at aktivere eftersøgnings- og redningssystemet for den overlevende, skriver militæret.

Southcom oplyser ikke noget om den overlevendes tilstand. Den overlevendes køn oplyses heller ikke.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslaget på X.

Militæret melder jævnligt ud, at det har udført angreb på skibe i det østlige Stillehav. Målene omtales som narkoskibe.

/ritzau/

USA indfører økonomiske sanktioner over for en række personer og selskaber, som beskyldes for at støtte Irans våbenindustri.

Det amerikanske finansministerium offentliggør natten til lørdag dansk tid på sin hjemmeside en liste på i alt ti personer og selskaber, der vil få indefrosset deres aktiver i USA.

USA's finansminister, Scott Bessent, begrunder sanktionerne med, at Irans våben bruges imod amerikansk militær.

- Vi vil fortsætte med at holde USA sikkert og gå efter udenlandske personer og virksomheder, der forsyner Irans militær med våben til brug mod amerikanske styrker, siger Bessent.

De nævnte personer og selskaber hjælper ifølge finansministeriet den iranske hær i bestræbelser på at anskaffe sig våben og råmaterialer, der anvendes til Shahed-droner og i hærens missilprogram.

Iran er storproducent af droner og har kapacitet til at producere omkring 10.000 droner om måneden.

Det har organisationen Centre for Information Resilience, der finansieres af Storbritanniens udenrigsministerium, tidligere vurderet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De sanktionerede selskaber har hjemme i blandt andet Kina, Hongkong, Belarus og De Forenede Arabiske Emirater.

Meldingen om amerikanske sanktioner af flere kinesiske selskaber kommer, få dage inden at USA's præsident, Donald Trump, rejser til Kina for at mødes med landets præsident, Xi Jinping.

De to ledere skal efter planen mødes i Kinas hovedstad, Beijing, 14. og 15. maj.

Donald Trump afventer i øjeblikket et iransk forslag til en aftale, der kan afslutte konflikten mellem USA og Iran.

Det sagde Trump fredag aften lokal tid i Washington D.C. til journalister uden for Det Hvide Hus.

- Jeg får angiveligt et brev i aften - så må vi se, hvordan det går, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA og Israel indledte den 28. februar den første bølge af angreb på Iran.

Ifølge Trump skete det for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

I begyndelsen af april indgik landene en skrøbelig våbenhvile med Pakistan som mægler.

/ritzau/

Der er formodninger om et olieudslip ud for kysten ved den iranske ø Kharg, der er afgørende for Irans olieeksport.

Det viser satellitbilleder fra stedet ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

På billeder af det formodede olieudslip ses en grå og hvid masse i havet.

Det står ikke umiddelbart klart, hvad der er årsag til det formodede udslip. Det er sket ud for Khargs vestlige kyst i Den Persiske Golf.

Der er tale om det største olieudslip i Den Persiske Golf under krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden side.

Det skriver den britiske organisation Conflict and Environment Observatory, der kortlægger, hvordan militær og krige påvirker klima og miljø, i et opslag på det sociale medie X.

- Udslippet driver mod syd og ser ud til at have lange udsigter til at blive håndteret korrekt, lyder det på X.

- Olieudslippet ser visuelt ud til at bestå af olie, siger Leon Moreland, der er forsker ved Conflict and Environment Observatory, til Reuters.

Orbital EOS, der overvåger olieudslip, oplyser til The New York Times, at udslippet torsdag så ud til at dække et område på 52 kvadratkilometer.

Øen Kharg er kernen i Irans olieeksportindustri og en hjørnesten i landets hårdt trængte økonomi. Den ligger ud for Irans golfkyst, flere hundrede kilometer nordvest for det smalle, strategisk vigtige Hormuz-stræde.

Iran lukkede i vid udstrækning strædet ved begyndelsen af konflikten med USA og Israel den 28. februar. USA har siden indført en blokade af iranske havne.

Både Irans lukning af Hormuzstrædet og den amerikanske blokade har ført til, at mange tankskibe er strandet i området.

På Kharg er Irans største olieterminal, olierørledninger, lagertanke og dertilhørende infrastruktur. Den står for 90 procent af Irans olieeksport, hvoraf størstedelen går til Kina.

USA hævdede tidligere i krigen af have ødelagt militære mål på øen.

/ritzau/

Der er blandede meldinger fra avisernes ledere om, hvorvidt det er en god idé, at Lars Løkke Rasmussen (M) har skiftet hest i regeringsforhandlingerne.

Løkke valgte fredag eftermiddag at afbryde forhandlingerne med Mette Frederiksen (S) og i stedet pege på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som ny kongelig undersøger.

Jyllands-Posten kalder det tvivlsomt, at Troels Lund Poulsen kan få held med at lime blå blok sammen. Han er for politisk svækket. Det samme er blå blok.

Modsat er Løkke udholdenhedens mester, mener avisen.

Men en ny forhandlingsrunde kan ende med at forlænge pinen.

- Så kan dansk politik være nogenlunde tilbage ved det udgangspunkt, Lars Løkke Rasmussen har satset hele butikken på.

- Og spørgsmålet er, om ikke det vil være en mere holdbar løsning at danne en regering med Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund Poulsen, Mona Juul og ja, Mette Frederiksen, skriver avisen.

Berlingske taler for en borgerlig regering - men med De Radikale Venstre i stedet for Socialdemokratiet.

Avisen kalder det for klart og rigtigt at pege på Troels Lund Poulsen.

Faktisk skal han forsøge at blive statsminister, selv om det bliver vanskeligt.

For herfra lyder analysen også, at blå blok er i opløsning.

- Ideen om en regering med alle blå partier er på forhånd dødfødt. Alt for mange partier i en regering er opskrift på stilstand og ballade, lyder det.

Politiken er dybt uenig i, at det er en god idé, at Lars Løkke nu peger på Troels Lund Poulsen i stedet for Mette Frederiksen som kongelig undersøger. Det er et bevis på, at han sætter sig selv over nationen, lyder det.

- For hvad er pointen med at pege på Troels Lund Poulsen, der ikke har skyggen af parlamentarisk opbakning til en opgave, der ifølge Løkke ikke er "med henblik på at være statsminister"?

For Politiken er det tydeligt, at Lars Løkke forsøger at blive statsminister. Det kan man ikke klandre ham for, skriver avisen.

Men Mette Frederiksen bør stadig være Danmarks næste statsminister, lyder det.

- Hun har både politisk format og folkeligt mandat som leder af Folketingets ubetinget største parti. Løkke har ingen af delene. Og da slet ikke efter den soloulykke, han fredag med åbne øjne trak hele nationen med i, skriver avisen.

/ritzau/

For første gang siden 1999 mister det britiske arbejderparti Labour magten i parlamentet i Wales.

Det viser optællingen efter torsdagens valg ifølge BBC.

Partiet Plaid Cymru, der er et centrum-venstre-parti med et ønske om øget walisisk selvstændighed, bliver størst med 43 pladser i parlamentet.

Højrefløjspartiet Reform UK med Nigel Farage i spidsen følger efter som det næststørste parti med 34 pladser.

Labour bliver tredjestørst med ni pladser i parlamentet.

Der skulle besættes i alt 96 pladser i parlamentet i Wales.

Parlamentet blev etableret i 1999 og har altså siden begyndelsen været domineret af Labour.

Som følge af valgnederlaget trækker den skotske førsteminister, Eluned Morgan, sig som formand for Labour i Wales.

- Jeg tager ansvaret, og jeg trækker mig, siger hun ifølge BBC.

Hun understreger, at valget handlede om Wales - og ikke om den britiske premierminister, Keir Starmer, som er leder for Labour i Storbritannien.

Starmer selv siger ifølge Reuters, at han lover, at han vil forblive formand for partiet for at "levere forandring" efter partiets tilbagegang i lokalvalgene.

- Jeg kommer ikke til at gå nogen steder, siger Starmer, da han bliver mødt af journalister i London-bydelen Ealing fredag aften.

Efter Plaid Cymru, Reform UK og Labour er Det Konservative Parti blevet valgt ind i Wales' parlament med syv mandater, De Grønne med to mandater og Liberaldemokraterne med ét.

Det er ikke kun i Wales, at det ser sort ud for Labour. Det gør det også i de engelske byråd, hvor omkring 5000 pladser i 136 byråd på tværs af England og seks borgmesterposter har været på valg.

Der er tale om cirka en tredjedel af pladserne i de engelske byråd, og det er altså ikke alle mandater i byrådene, som vælgerne har stemt om denne gang.

Natten til lørdag er pladserne i 129 ud af de 136 byråd blevet fordelt mellem partierne. Indtil videre er Reform UK langt det største parti med 1428 byrådspladser, mens Labour er næststørst med 955 pladser.

Efter Labour følger Liberaldemokraterne, Det Konservative Parti og De Grønne. Dertil kommer løsgængere.

Der har også været valg til parlamentet i Skotland. Her var parlamentet inden valget domineret af Det Skotske Nationalparti, og sådan bliver det højst sandsynligt også efter valget.

Det Skotske Nationalparti minder om Labour, men ønsker skotsk selvstændighed.

Med 122 ud af 129 pladser fordelt står partiet til at blive størst med 57 mandater.

Labour har 17 mandater og kæmper med Reform UK om at blive næststørst. Reform UK står til 15 mandater.

Derefter følger De Skotske Grønne, Konservative og Liberaldemokraterne. De står til henholdsvis 13, 11 og 9 mandater.

/ritzau/

En 37-årig kvinde er blevet anholdt i forbindelse med et trafikuheld på Odensevej ved Haarby på Fyn fredag aften.

Det oplyser Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Vores tanke er, at det var noget vejvrede, der endte i et færdselsuheld. Det var derfor, vi interesserede os lidt for det. Vi har mistanke om, at hun var påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol.

- Så vi har rejst flere sigtelser mod hende. Men vi afventer hendes blodprøver og bilinspektørens optegnelser. Begge biler er kørt til nærmere undersøgelser, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.03.

To biler var involveret i uheldet, hvor fem personer kom til skade. Kvinden var fører af den ene bil, hvori der også sad en anden person. I den anden bil sad tre personer.

- Ingen er svært tilskadekomne, men alle kom til skade i en vis grad, siger Henrik Strauss.

Politiet mistænker, at kvinden kørte ind i den anden bil, siger Henrik Strauss.

- Det lå ret hurtigt fast fra vidner, at der var en eller anden form for kørselsforløb op til, hvor man tydeligvis var uvenner via køretøjerne. Den bil, der på uheldstidspunktet kørte galt, var ved at lave et venstresving og blev så påkørt i siden.

- Det er vores opfattelse, at man skiftede plads i kørselsforløbet ad flere omgange. Men vi ved det ikke 100 procent, det er vi ved at belyse, siger vagtchefen.

De pårørende er underrettet.

I forbindelse med trafikuheldet var Odensevej spærret i begge retninger, men er nu genåbnet.

Haarby ligger mellem Allerup i nord og Trunderup i syd. Der bor cirka 2500 mennesker.

/ritzau/

Der udbrød fredag før middagstid brand i et tag på en bygning med lejligheder på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter.

Flere end 100 mennesker blev evakueret fra fire opgange under en storstilet indsats.

Sidst på dagen lyder det fra vagtchefen ved Københavns Politi, at brandårsagen muligvis er uforsigtig omgang med tobaksvarer.

Tidligere på dagen oplyste Hovedstadens Beredskab, at branden var opstået i en lejlighed og derfra havde spredt sig til taget.

Københavns Politi fik meldingen om branden klokken 11.48, og først på eftermiddagen lød det, at myndighederne stod foran en flere timer lang indsats.

På grund af branden blev Frederikssundsvej spærret mellem Hulgårdsvej og Theklavej. Samtidig blev Hulgårdsvej spærret mellem Borups Allé og Frederikssundsvej.

Klokken 00.45 natten til lørdag oplyser vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi, at vejspærringerne er ophævet. Politiet vil snart forlade stedet.

Ifølge politiet var der en del røg, som bevægede sig i nordlig retning.

Beboere i området blev opfordret til så vidt muligt at undgå røgen og om nødvendigt lukke døre og vinduer.

Anette Ostenfeldt oplyser natten til onsdag, at en enkelt beboer er eller har været indlagt på hospitalet. Det skyldes formentlig indånding af røg, lyder det.

/ritzau/

Der er indtil videre bekræftet seks tilfælde af hantavirus ud af otte mistænkte tilfælde i forbindelse med et udbrud på krydstogtskibet MV "Hondius".

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Seks tilfælde er blevet laboratoriebekræftet som hantavirusinfektioner, og alle er identificeret som Andes-virus (en særlig art af hantavirus, red.), skriver WHO.

Dermed er antallet af bekræftede tilfælde steget med en enkelt person efter den seneste opdatering torsdag fra WHO.

Risikoen for smitte i den brede offentlighed er fortsat lav.

- WHO vurderer, at risikoen for verdens befolkning som følge af denne hændelse er lav og vil fortsat overvåge den epidemiologiske situation samt opdatere risikovurderingen, skriver WHO.

Blandt de bekræftede og formodede smittede er tre personer afgået ved døden. Der er tale om et hollandsk ægtepar - en mand og en kvinde - som døde henholdsvis 11. og 26. april, samt en tysk kvinde, som døde 2. maj.

Ægteparret rejste gennem flere lande i Sydamerika for at se på fugle, inden parret steg om bord på krydstogtskibet, som sejlede fra Argentina 1. april.

Krydstogtskibet, som de smittede alle har sejlet med, har aktuelt kurs mod den spanske ferieø Tenerife efter at have ligget for anker ved Kap Verde.

På grund af ændringer i vejrforholdene skal besætningen og passagererne evakueres fra skibet mellem søndag og mandag, når skibet ligger til kaj ved Tenerife.

Efter at skibet stævnede ud fra det sydlige Argentina 1. april, satte det kurs mod øen Sankt Helena, som er et oversøisk britisk territorium i Atlanterhavet.

Derefter sejlede skibet mod Kap Verde, der ligger ud for Vestafrika.

Mennesker bliver typisk smittet med hantavirus, hvis de kommer i kontakt med urin, afføring eller spyt fra smittede gnavere som rotter og mus.

/ritzau/

Venstres formand, Troels Lund Poulsen (V), er ny kongelig undersøger efter fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse fredag aften.

I løbet af aftenen har Folketingets 12 partier været på Amalienborg til kongerunde, hvor de har fortalt kongen, hvem de ønsker som kongelig undersøger og med hvilke krav.

Bag Venstres Troels Lund Poulsen står i alt 87 af Folketingets mandater.

Bag Socialdemokratiets Mette Frederiksen står i alt 84 af Folketingets mandater.

Her er, hvad partierne har meddelt kongen:

* Socialdemokratiet ønsker, at fungerende statsminister Mette Frederiksen skal lede forhandlingerne om en ny regering.

* SF peger på Mette Frederiksen som kongelig undersøger med henblik på at danne en centrum-venstre-regering med deltagelse af SF.

SF vil stemme for et mistillidsvotum til en regering, som SF ikke er en del af.

* Enhedslisten peger på Mette Frederiksen med henblik på dannelse af en regering, der baserer sig på mandater fra Enhedslisten og uden deltagelse af Venstre, Konservative, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti.

Partiet vil desuden modsætte sig enhver regering, hvis den ikke forud for sin tiltrædelse har indgået en for EL tilfredsstillende aftale om de politiske rammer for regeringens politik.

* Radikale peger på Mette Frederiksen som kongelig undersøger med henblik på at danne Danmarks grønneste regering, der rækker eller arbejder hen over midten med radikal deltagelse.

* Alternativet peger på Mette Frederiksen med den betingelse, at hun forsøger at danne regering med rød-grøn blok (Å, Ø, SF og R). Eventuelt med deltagelse af M. En ny regering skal sætte en grøn og social ansvarlig politisk kurs, der også forbedrer dyrevelfærden.

Partiet vil modsætte sig en ny regering, hvis der ikke forud for regeringsdannelsen er indgået en for Alternativet acceptabel aftale om de politiske prioriteter og rammer for regeringens politik.

* Venstre peger på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger med henblik på at forhandle det politiske grundlag for dannelsen af en bredt funderet regering, der kan føre en balanceret reformpolitik og bringe Danmark videre i en udfordret til. Herunder afklare, hvem der skal lede en sådan regering.

* Dansk Folkeparti peger på Troels Lund Poulsen som forhandlingsleder med forudsætning om, at der dannes en borgerlig regering.

Den skal have det som eksplicit mål at indføre foranstaltninger, der vil medføre muslimsk netto-udvandring af Danmark og være uden deltagelse af S og M.

* Liberal Alliance peger på Troels Lund Poulsen med henblik på at danne en regering med en borgerlig statsminister.

* Moderaterne peger på Troels Lund Poulsen med henblik på at forhandle det politiske grundlag for dannelsen af en regering hen over Folketingets midte. Den skal kunne føre en balanceret reformpolitik og bringe Danmark videre i en udfordret tid. Herunder afklare hvem der skal lede en sådan regering.

* Konservative peger på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger med henblik på at forhandle det politiske grundlag for dannelsen af en bredt funderet regering. Den skal kunne føre en balanceret reformpolitik og bringe Danmark videre i en udfordret tid. Herunder afklare hvem der skal lede en sådan regering.

* Danmarksdemokraterne peger på Troels Lund Poulsen med henblik på at danne en borgerlig regering, der har som ambition at sænke skatter og afgifter, stramme udlændingepolitikken, forbedre balancen mellem land og by og sikre mere sund fornuft i den grønne omstilling.

* Borgernes Parti peger på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Et flertal peger på Troels Lund Poulsen (V) som ny kongelig undersøger efter fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse efter besøg af partierne fredag aften.

Kongen anmoder Troels Lund Poulsen om at lede forhandlinger om dannelsen af en regering uden deltagelse af Socialdemokratiet og Moderaterne, lyder det.

Folketingets 12 partier har i løbet af aftenen fredag på skift været forbi kong Frederik til endnu en kongerunde på Amalienborg for at fortælle, hvem de ønsker som ny kongelig undersøger efter Mette Frederiksen.

Bag Venstres Troels Lund Poulsen står i alt 87 af Folketingets mandater.

Bag Socialdemokratiets Mette Frederiksen står i alt 84 af Folketingets mandater.

Dansk Folkeparti har stillet som betingelse, at Troels Lund Poulsen skal forsøge at danne en regering uden deltagelse af Socialdemokratiet og Moderaterne.

Den betingelse bliver afgørende for, hvilket mandat Troels Lund Poulsen får i forhandlingerne.

Det sker, fordi de partier, der repræsenterer det største antal mandater i Folketinget, har anbefalet dette, skriver kongehuset i pressemeddelelsen.

Moderaterne skiftede fredag kurs efter at have forhandlet i ugevis med Mette Frederiksen, som blev udnævnt som kongelig undersøger efter valget i marts.

Det skyldes, at formand Lars Løkke Rasmussen (M) ikke længere troede på, at han kunne blive enig med rød blok om økonomiske reformer, som var ambitiøse nok til partiet.

- Det mandat, som Mette Frederiksen har, er født med en spændetrøje, som hun ikke kan komme ud af, sagde Løkke på Marienborg fredag.

Moderaterne blev dannet på en ambition om at holde yderfløje fra magten og har afvist at danne en regering med Enhedslisten som støtteparti, selv om partierne har deltaget i forhandlinger om det de sidste seks uger.

Derfor får Troels Lund Poulsen nu mulighed for at forsøge at danne en regering, og processen om at danne en regering starter forfra.

Moderaterne vil holde den kongelige undersøger i kort snor, sagde Jakob Engel-Schmidt (M) på Amalienborg Slotsplads fredag aften uden at uddybe, hvad det betyder.

- Det er vigtigt for os at tilføje, at det forventelige skifte af kongelig undersøger bør strække sig over en lille håndfuld uger, 14 dage måske, sagde han.

Det er første gang i flere årtier, at der har været behov for flere besøg hos regenten, før der kan dannes en ny regering.

/rizau/

Et flertal peger på Troels Lund Poulsen (V) som ny kongelig undersøger efter Mette Frederiksen (S).

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse efter besøg af partierne fredag aften.

Kongen anmoder Troels Lund Poulsen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering, der ikke indebærer deltagelse af Socialdemokratiet og Moderaterne, lyder det.

Folketingets 12 partier har i løbet af aftenen fredag på skift været forbi kong Frederik til endnu en kongerunde på Amalienborg for at fortælle, hvem de ser som kongelig undersøger.

Bag Venstres Troels Lund Poulsen står i alt 87 af Folketingets mandater.

Bag Socialdemokratiets Mette Frederiksen står i alt 84 af Folketingets mandater.

/rizau/

Der har været et alvorligt trafikuheld på Odensevej ved Haarby på Fyn mellem Allerup i nord og Trunderup i syd. Odensevej er spærret i begge retninger. Trafikanter bedes søge alternativ rute.

Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår vejen genåbnes.

Det oplyser Fyns Politi på Politi Update.

Politiet oplyser 21:55, at der i alt er fem tilskadekomne i uheldet. De er kørt til Odense Universitetshospital, men deres skader er ikke umiddelbart livstruende, oplyser politiet.

De pårørende er underrettet.

Der er fortsat afspærret i begge retninger. En bilinspektør arbejder på stedet.

/ritzau/

For første gang siden 1999 mister det britiske arbejderparti Labour magten i parlamentet i Wales.

Det viser optællingen efter torsdagens valg ifølge BBC.

Partiet Plaid Cymru, der er et centrum-venstre-parti med et ønske om øget walisisk selvstændighed, bliver størst med 43 pladser i parlamentet.

Højrefløjspartiet Reform UK med Nigel Farage i spidsen følger efter som det næststørste parti med 34 pladser.

Labour bliver tredjestørst med ni pladser i parlamentet.

Der skulle besættes i alt 96 pladser i parlamentet i Wales.

Parlamentet blev etableret i 1999 og har altså siden begyndelsen været domineret af Labour.

Som følge af valgnederlaget trækker den skotske førsteminister, Eluned Morgan, sig som formand for Labour i Wales.

- Jeg tager ansvaret, og jeg trækker mig, siger hun ifølge BBC.

Hun understreger, at valget handlede om Wales - og ikke om den britiske premierminister, Keir Starmer, som er leder for Labour i Storbritannien.

Starmer selv siger ifølge Reuters, at han lover, at han vil forblive formand for partiet for at "levere forandring" efter partiets tilbagegang i lokalvalgene.

- Jeg kommer ikke til at gå nogen steder, siger Starmer, da han bliver mødt af journalister i London-bydelen Ealing fredag aften.

Efter Plaid Cymru, Reform UK og Labour er Det Konservative Parti blevet valgt ind i Wales' parlament med syv mandater, De Grønne med to mandater og Liberaldemokraterne med ét.

Det er ikke kun i Wales, at det ser sort ud for Labour. Det gør det også i de engelske byråd, hvor omkring 5000 pladser i 136 byråd på tværs af England og seks borgmesterposter har været på valg.

Der er tale om cirka en tredjedel af pladserne i de engelske byråd, og det er altså ikke alle mandater i byrådene, som vælgerne har stemt om denne gang.

Fredag aften er pladserne i 107 ud af de 136 byråd blevet fordelt mellem partierne. Indtil videre er Reform UK langt det største parti med 1136 byrådspladser, mens Labour er næststørst med 726 pladser.

Efter Labour følger Liberaldemokraterne, Det Konservative Parti og De Grønne. Dertil kommer løsgængere.

Der har også været valg til parlamentet i Skotland. Her var parlamentet inden valget domineret af Det Skotske Nationalparti, og sådan bliver det højst sandsynligt også efter valget.

Det Skotske Nationalparti minder om Labour, men ønsker skotsk selvstændighed.

Med 69 ud af 129 pladser fordelt står partiet til at blive størst med 55 mandater, mens Liberaldemokraterne bliver næststørst, Det Konservative Parti bliver tredjestørst, og Labour bliver fjerdestørst.

Derefter følger De Skotske Grønne, mens Reform UK indtil videre ikke står til at komme ind i den lovgivende forsamling i Skotland.

/ritzau/

Lørdag begynder en tre dage lang våbenhvile mellem Ukraine og Rusland, som fortsætter til og med mandag.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Initiativet til våbenhvilen kommer ifølge præsidenten fra ham selv.

- Denne anmodning blev fremsat direkte af mig, og jeg sætter stor pris på, at den blev imødekommet af præsident Vladimir Putin og præsident Volodymyr Zelenskyj.

- Forhåbentlig er det begyndelsen på enden i en meget lang, dødbringende og hårdt kæmpet krig, skriver Trump.

Våbenhvilen falder sammen med Ruslands fejring af "sejrsdagen" 9. maj, påpeger Trump. Sejrsdagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.

Foruden en indstilling af kampe og angreb omfatter våbenhvilen en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land, meddeler Trump.

På det sociale medie X bekræfter Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der er indgået en aftale om en våbenhvile, der begynder lørdag.

- Jeg takker USA's præsident og hans stab for deres produktive diplomatiske engagement. Vi forventer, at USA sikrer, at den russiske side lever op til aftalen, skriver Zelenskyj.

Også det russiske styre bekræfter aftalen om våbenhvilen, som er foreslået af Trump, rapporterer det russiske nyhedsbureau Interfax ifølge Reuters.

Trump skriver, at forhandlinger om en endelig fredsaftale fortsætter, men han nævner ikke, hvem der angiveligt deltager i reelle forhandlinger.

- Forhandlinger fortsætter om en afslutning på denne store konflikt, den største siden Anden Verdenskrig, og vi kommer tættere og tættere på hver dag, skriver den amerikanske præsident.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklærede tidligere i maj, at der ville blive en våbenhvile 8. og 9. maj netop i anledning af sejrsdagen.

Men dengang blev den varslede våbenhvile kaldt "useriøs" af Zelenskyj.

- Det er yderst kynisk at bede om en våbenhvile for at afholde propagandistiske fejringer, mens man udfører sådanne missil- og droneangreb hver eneste dag op til den, skrev Zelenskyj 5. maj på X med henvisning til russiske angreb, der netop havde ramt Ukraine.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

/ritzau/