Formanden for Venstres Ungdom, Jens Paaske Klausen, mener, at "partiet har mistet sin liberale identitet i den her midterregering".

I et interview med Berlingske beder han Venstre om at "skærpe sin profil og komme tilbage til rødderne".

- Der har været nogle kompromisser, som har været svære at sluge, og hvor mit gamle liberale parti ikke har stået stærkt, siger VU-formanden til avisen og fortsætter:

- Det er svært at udlede en generel identitet, når man stemmer for koranloven, en top-topskat og at afskaffe store bededag.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen (V), blev fredag kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder i forhold til at kunne danne en ny regering.

Her afløste han Mette Frederiksen (S), efter at Moderaterne valgte at pege på Venstres formand i stedet for Socialdemokratiets formand efter flere ugers forhandlinger om en centrum-venstre-regering mellem de røde partier og Moderaterne.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.

Putin tilføjer, at han først vil mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, når en varig fredsaftale er indgået.

En tre dage lang våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump. Men begge lande beskylder lørdag hinanden for at bryde våbenhvilen.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Blandt andet har amerikanerne forsøgt at mægle mellem Ukraine og Rusland.

Ifølge Reuters siger Putin, at hvis han skal indgå samtaler med europæerne, foretrækker han, at det bliver igennem Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder.

Den russiske præsident og den tidligere tyske kansler har kendt hinanden i mange år.

De to oprettede i 2005 North European Gas Pipeline Company, der i 2010 blev omdøbt til North Stream.

Det er selskabet bag de rørledninger, der blev sprængt i Østersøen i 2022.

Da Gerhard Schröder fyldte 70 i 2014, fejrede han fødselsdagen i den russiske storby Sankt Petersborg med Putin blandt gæsterne.

Ifølge Reuters oplyste Kreml, som huser den russiske præsident og hans administration, i sidste uge, at det er op til de europæiske regeringer at tage det første skridt, da det er regeringerne i Europa, der har afbrudt kontakten med Rusland.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU, Storbritannien og USA løbende iværksat en række nye sanktioner mod Rusland.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.

Putin tilføjer, at han først vil mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, når en varig fredsaftale er indgået.

En tre dage lang våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Begge lande beskylder lørdag hinanden for at bryde våbenhvilen.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Blandt andet har amerikanerne forsøgt at mægle mellem Ukraine og Rusland.

Ifølge Reuters siger Putin, at hvis han skal indgå samtaler med europæerne, foretrækker han, at det bliver igennem Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder.

Ifølge Reuters oplyste Kreml, som huser den russiske præsident og hans administration, i sidste uge, at det er op til de europæiske regeringer at tage det første skridt, da det er regeringerne i Europa, der har afbrudt kontakten med Rusland.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU, Storbritannien og USA løbende iværksat en række nye sanktioner mod Rusland.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.

Putin tilføjer, at han først vil mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, når en varig fredsaftale er indgået.

En tre dage lang våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Begge lande beskylder lørdag hinanden for at bryde våbenhvilen.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Blandt andet har amerikanerne forsøgt at mægle mellem Ukraine og Rusland.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger Putin, at hvis han skal indgå samtale med europæerne, foretrækker han, at det bliver igennem Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder.

/ritzau/

Ifølge ukrainske myndigheder er to personer blevet dræbt og tre såret i russiske droneangreb, efter en våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rusland anklager også Ukraine for at bryde våbenhvilen.

Ifølge russiske myndigheder er tre personer blevet såret i ukrainske droneangreb.

Foruden en indstilling af kampe og angreb omfatter våbenhvilen en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land, oplyste Trump i et opslag på sit eget medie, Truth Social, fredag aften.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge AFP, at han endnu ikke har hørt noget fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om udvekslingen af krigsfanger.

Aftalen om våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af "sejrsdagen" 9. maj.

Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

Donald Trump skrev fredag aften, at han håbede, at våbenhvilen ville blive begyndelsen på afslutningen af en "meget lang, dødelig og hårdt udkæmpet krig".

- Forhandlingerne om at afslutte denne store konflikt, den største siden Anden Verdenskrig, fortsætter, og vi kommer tættere og tættere på hver dag.

/ritzau/

Ifølge ukrainske myndigheder er to personer blevet dræbt og tre såret i russiske droneangreb, efter en våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rusland anklager også Ukraine for at bryde våbenhvilen.

Ifølge russiske myndigheder er tre personer blevet såret i ukrainske droneangreb.

Foruden en indstilling af kampe og angreb omfatter våbenhvilen en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land, oplyste Trump i et opslag på sit eget medie, Truth Social, fredag aften.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger lørdag aften ifølge AFP, at han endnu ikke har hørt noget fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om udvekslingen af krigsfanger.

Aftalen om våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af "sejrsdagen" 9. maj.

Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

/ritzau/

Ifølge ukrainske myndigheder er to personer blevet dræbt og tre såret i russiske droneangreb, efter en våbenhvile mellem de to lande trådte i kraft tidligere lørdag efter et udspil fra USA's præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rusland anklager også Ukraine for at bryde våbenhvilen.

Ifølge russiske myndigheder er tre personer blevet såret i ukrainske droneangreb.

Aftalen om våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af "sejrsdagen" 9. maj.

Sejrsdagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.

Gentagne forsøg på at forhandle en fredsaftale på plads er endt uden resultat.

/ritzau/

En motorcyklist er blevet fløjet til Rigshospitalet i København i kritisk tilstand efter en alvorlig trafikulykke med en bil lørdag eftermiddag på Omkørselsvejen ved Stenlille på Sydvestsjælland.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet fik meldingen om ulykken omkring klokken 16 og sendte betjente og redningsmandskab til ulykkesstedet.

- Der er sket personskade på den ene part, oplyste vagtchef Jannick Hallø til Ritzau.

En bilinspektør er rekvireret for at foretage tekniske undersøgelser på stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

Omkørselsvejen er genåbnet efter at have været afspærret i begge retninger, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi klokken 18.38 på Politi Update.

/ritzau/

En motorcyklist er blevet fløjet til Rigshospitalet i København i kritisk tilstand efter en alvorlig trafikulykke med en bil lørdag eftermiddag på Omkørselsvejen ved Stenlille på Sydvestsjælland.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Omkørselsvejen er fortsat afspærret i begge retninger. Ukendt tidshorisont, tilføjer politiet i opslaget.

Politiet fik meldingen om ulykken omkring klokken 16 og sendte betjente og redningsmandskab til ulykkesstedet.

- Der er sket personskade på den ene part, oplyste vagtchef Jannick Hallø til Ritzau.

En bilinspektør er rekvireret for at foretage tekniske undersøgelser på stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

/ritzau/

En motorcyklist er blevet fløjet til Rigshospitalet i København i kritisk tilstand, efter en alvorlig trafikulykke med en bil lørdag eftermiddag på Omkørselsvejen ved Stenlille på Sydvestsjælland.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Omkørselsvejen er fortsat afspærret i begge retninger. Ukendt tidshorisont, tilføjer politiet i opslaget.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anser alle om bord på krydstogtskibet "Hondius" for at være i høj risiko for at have været i kontakt med hantavirus-smittede.

Derfor bør de monitoreres de kommende 42 dage.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi klassificerer alle om bord som det, vi kalder højrisikokontakter, siger WHO-epidemolog Maria Van Kerkhove ifølge AFP.

Krydstogtskibet, der har haft flere tilfælde af hantavirussmitte, forventes at ankomme til den spanske ferieø Tenerife tidligt søndag morgen.

Krydstogtskibet stævnede ud fra Argentina 1. april og sejlede derefter til Sankt Helena, som er et britisk oversøisk territorium i Atlanterhavet.

Den 6. april blev en 70-årig hollandsk mand syg om bord. Fem dage senere døde han.

Efterfølgende blev hans 69-årige hustru utilpas og gik i land, da hans lig blev fjernet fra skibet.

Hun gik i land på den britiske ø Sankt Helena 24. april og fløj efterfølgende til Sydafrika. 26. april døde hun i Johannesburg.

Siden fik en tysk kvinde symptomer. Hun døde 2. maj om bord på skibet. Hendes lig er stadig om bord.

Der er indtil videre bekræftet seks tilfælde af hantavirus ud af otte mistænkte tilfælde i forbindelse med udbruddet på "Hondius".

3. maj ankom skibet til Kap Verdes hovedstad, Praia, hvor WHO oplyste, at det reagerede på et formodet udbrud af hantavirus på skibet. Kap Verdes myndigheder ville ikke lade passagererne gå i land.

To dage senere meddelte spanske myndigheder, at skibet havde fået tilladelse til at lægge til på De Kanariske Øer, som Tenerife er en del af.

Hantavirus kan medføre to forskellige sygdomme: Den ene rammer lungerne, den anden påvirker nyrerne.

Sygdommen, der påvirker lungerne, får mest opmærksomhed, da den har en høj dødsrate på 40 procent. Den er karakteriseret ved at medføre lungeødem - en væskeophobning - efterfulgt af lunge- og hjertesvigt.

Sygdommen, der rammer nyrerne, er mindre farlig. Den forekommer dog hyppigere og er årsag til omkring 200.000 indlæggelser om året på verdensplan.

Hantavirus forekommer hos gnavere. Men mennesker kan blive smittet gennem kontakt med inficerede dyr eller deres ekskrementer. Det kan også ske gennem bid eller indånding af støv, der indeholder forurening fra gnavere.

Ingen danskere er bekræftet smittede med hantavirus.

Sundhedsstyrelsen har kategoriseret Andes-hantavirus, som er en særlig art af hantavirus, som en alment farlig sygdom.

Alment farlige sygdomme er de sygdomme, hvor epidemiloven giver mulighed for særlige foranstaltninger for at hindre smittespredning.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anser alle om bord på krydstogtskibet "Hondius" for at være i høj risiko for at have været i kontakt med hantavirus-smittede.

Derfor bør de monitoreres de kommende 42 dage.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi klassificerer alle om bord som det, vi kalder højrisikokontakter, siger WHO-epidemolog Maria Van Kerkhove.

Krydstogtskibet, der har haft flere tilfælde af hantavirussmitte, forventes at ankomme til den spanske ferieø Tenerife tidligt søndag morgen.

Det stævnede ud fra Argentina 1. april og sejlede derefter til Sankt Helena, som er et britisk oversøisk territorium i Atlanterhavet.

Den 6. april blev en 70-årig hollandsk mand syg om bord. Fem dage senere døde han.

Efterfølgende blev hans 69-årige hustru utilpas og gik i land, da hans lig blev fjernet fra skibet.

Hun gik i land på den britiske ø Sankt Helena 24. april og fløj efterfølgende til Sydafrika. 26. april døde hun i Johannesburg.

Siden fik en tysk kvinde symptomer. Hun døde 2. maj om bord på skibet. Hendes lig er stadig om bord.

/ritzau/

Som den eneste statsleder i EU er Slovakiets premierminister, Robert Fico, rejst til den russiske hovedstad, Moskva, i forbindelse med Ruslands fejring af Sejrsdagen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dagen markeres hvert år den 9. maj og er en markering af, at Tyskland overgav sig til Sovjetunionen og de vestlige allierede i 1945.

Fico blev tidligere lørdag modtaget af præsident Vladimir Putin.

Flere europæiske lande afviste at lade Ficos fly bruge deres luftrum på vej til Moskva.

- Jeg ved, at der var nogle vanskeligheder med din rejse til Moskva. Men det vigtige er, at du er her, sagde Putin til premierministeren under mødet.

Den slovakiske premierminister er skeptisk over for EU's støtte til Ukraine, som Rusland indledte fuldskala-invasion mod i februar 2022.

Derudover har den såkaldte Druzjba-rørledning været genstand for stor opmærksomhed.

Rørledningen løber fra Rusland gennem Belarus og Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

I januar blev den lukket, efter at Ukraine sagde, at rørledningen blev ramt af et russisk droneangreb. Ungarn beskyldte Ukraine for at forhale reparationerne af ledningen.

I slutningen af april meddelte Slovakiets økonomiministerium, at landet igen var begyndt at modtage olie gennem rørledningen.

Lørdag sagde den slovakiske premierminister, at hans besøg var "en manifestation af respekt for ofrene for Anden Verdenskrig".

Han tilføjede, at han ville diskutere de "grundlæggende spørgsmål" om bilaterale forbindelser med Putin.

- Jeg er imod at skabe enhver form for nyt jerntæppe mellem Europa, EU og Den Russiske Føderation, sagde Fico.

- Jeg støtter normale, faste, venskabelige og gensidigt fordelagtige forbindelser, lød det videre ifølge AFP.

Det er anden gang, at Fico har lagt vejen forbi Rusland i forbindelse med Sejrsdagen.

Han deltog ikke i den traditionelle parade på Den Røde Plads i Moskva.

I stedet lagde han fredag blomster ved et mindesmærke for de millioner af sovjetiske soldater, der døde under Anden Verdenskrig.

/ritzau/

Omkørselsvejen ved Stenlille på Sydvestsjælland er lørdag eftermiddag lukket efter en alvorlig færdselsulykke.

Ulykken implicerer en bil og en motorcykel, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jannick Hallø.

- Der er sket personskade på den ene part, lyder det fra vagtchefen, der på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe nærmere.

Det er således uvist, om det er bilens fører eller motorcyklisten, der er kommet til skade.

Politiet fik meldingen om ulykken omkring klokken 16. En bilinspektør er rekvireret for at foretage tekniske undersøgelser på stedet.

Omkørselsvejen er spærret i begge retninger, og det er endnu uvist, hvor længe politiets undersøgelser kommer til at vare.

/ritzau/

Péter Magyar er lørdag eftermiddag blevet taget i ed som Ungarns nye premierminister.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Jeg vil ikke herske over Ungarn, jeg vil tjene mit land, sagde han efter at have aflagt ed.

Imens var tusindvis af støtter samlet uden for parlamentsbygningen og så med på storskærme.

Magyar og hans parti, Tisza, sejrede ved parlamentsvalget i april og slog dermed Viktor Orbán, der har været landets premierminister gennem 16 år, og hans parti, Fidesz.

Tisza fik ved valget et markant flertal i landets parlament.

Magyar er tidligere medlem af partiet Fidesz og på en række punkter konservativ. Han gik til valg på et opgør med korruption og hensigter om at nærme sig EU.

Tisza blev stiftet i 2020, men partiet spillede ikke nogen større rolle i ungarsk politik, før Péter Magyar blev en del af det i 2024 - og kort efter formand. Det gjorde han kort efter sit eget brud med Fidesz.

Partiet har ud over modstanden mod korruption krævet forbedringer af offentlige ydelser, især på sundhedsområdet. Det ønsker desuden en stram migrationspolitik.

Lørdag valgte parlamentet formelt den nye leder, hvor 140 stemte for og 54 imod, skriver AFP.

Både hos udenlandske investorer og i Ungarn har der været glæde over Magyars valgsejr.

Men den nye leder overtager samtidig en økonomi, der først lige er kommet ud af stagnation, og som nu står over for stigende energipriser i forbindelse med konflikten i Mellemøsten, skriver Reuters.

I sin sejrstale på valgaftenen i april sagde Péter Magyar, at landet med ham i spidsen vil blive en stærk EU- og Nato-allieret.

Dermed lagde han op til et skifte fra Viktor Orbáns tilgang, hvor han flere gange modsatte sig beslutninger om støtte til Ukraine.

Tidligere lørdag beordrede den nyvalgte parlamentsformand i Ungarn, at EU-flaget igen skulle hænges op i parlamentsbygningen.

- Jeg beordrer hermed, at EU's flag fra i dag, efter 12 år, skal vende tilbage til den ungarske parlamentsbygning, sagde hun ifølge AFP.

Viktor Orbán meddelte i slutningen af april, at han ikke havde tænkt sig at bruge det mandat, som han fik ved valget, til at sidde i landets parlament.

/ritzau/

Der vil være nye og strengere krav til de flag, som publikum kan have med ind i arenaen i Wien, når Eurovision løber af stablen i næste uge.

Det skriver det norske medie VG, der har talt med European Broadcasting Union (EBU), som organiserer sangkonkurrencen.

Det vil kun være tilladt at have flammehæmmende flag og bannere med ind i den østrigske arena.

Det sker som følge af den brand, der brød ud på en natklub i Schweiz nytårsnat, oplyser EBU til VG.

Ved branden mistede 41 personer livet.

Publikummer, der ønsker at medbringe flag og bannere, vil blive bedt om at vise et certifikat, der skal bevise, at flaget er brandsikkert. Ellers kommer flaget eller banneret ikke med ind til semifinalerne og finalen.

Det er ifølge EBU et krav til alle arrangementer i Østrig. Det er derfor ikke regler, der er lavet specifikt til sangkonkurrencen.

VG skriver, at EBU har oprettet en særlig flagbutik, hvor det har været muligt at forudbestille godkendte flag, som man kan hente i arenaen inden showstart.

Det er ikke et krav, at flag og bannere er købt i den officielle Eurovision-flagbutik. Det vil også være muligt at medbringe "kompatible flag" fra andre forhandlere, lyder det fra EBU.

Årets Eurovision bliver afholdt i arenaen Wiener Stadthalle i Wien.

Der stiller så mange lande op i Eurovision, at konkurrencen må afvikles over to semifinaler inden den store finale.

Årets danske Eurovision-håb, Søren Torpegaard Lund, skal forsøge at kvalificere sig til Eurovision-finalen 16. maj i den anden semifinale, som afvikles 14. maj. Den første finder sted 12. maj.

I semifinalen får Danmark selskab af 14 andre lande, herunder Australien, Ukraine og Norge.

Efterforskningen af dødsbranden i Schweiz pegede på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Foruden de omkomne fik flere end 100 personer alvorlige kvæstelser - primært brandskader - i forbindelse med branden.

De fleste af ofrene var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.

/ritzau/