Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama bliver vært på en ny podcastserie om bøger.

Det skriver han mandag i et opslag på det sociale medie Facebook.

Podcastserien, der udkommer i seks afsnit, har fået titlen "A Great Book with Barack Obama".

I hvert afsnit vil den tidligere præsident sammen med en gæst tale om en bog, som betyder noget særligt for ham.

- Nogle bøger fortæller ikke bare en historie, de ændrer den måde, vi ser verden på. Derfor glæder jeg mig til at præsentere min seneste podcast.

- For noget tid siden genlæste jeg nogle af de bøger, der gjorde stort indtryk på mig som ung mand, og som har været med til at forme mine tanker om familie, tro, race, politik og USA, skriver Obama.

Podcastserien får premiere på lydbogtjenesten Audible, der er ejet af Amazon, den 24. september.

RITZAU

Hidtil har USA været det eneste land, der har anerkendt Israels annektering af det besatte område Golanhøjderne.

Men sådan er det ikke længere.

Colombias nyligt udpegede præsident, Abelardo de la Espriella, og hans regering har mandag anerkendt Israels krav på Golanhøjderne. Landet erobrede størstedelen af området fra Syrien i 1967 og annekterede det i 1981.

Det skriver Colombias regering i en udtalelse på det sociale medie X.

- Colombias regering anerkender israelsk suverænitet over dette område samt denne stats ret til at beskytte sig selv mod udefrakommende trusler, lyder det.

De la Espriella overtog præsidentembedet fredag.

Hans overtagelse markerer et skifte i Colombia, da han er stærkt højreorienteret og allieret med den amerikanske præsident, Donald Trump.

De la Espriellas venstreorienterede forgænger, Gustavo Petro, kritiserede Israels offensiv i Gazastriben skarpt, afbrød de diplomatiske forbindelser og stoppede den israelske våbenimport til Colombia.

Den USA-støttede millionær, der nu sidder på posten, har lovet at genetablere båndene.

Israels udenrigsminister, Gideon Sa'ar, takker sin "gode ven" De la Espriella for anerkendelsen.

De to blev enige om den colombianske anerkendelse dagen før De la Espriellas tiltrædelse, siger Sa'ar.

FN fastholder, at Golanhøjderne er syrisk territorium, og at Israel har besat området militært.

I juli gentog FN's generalsekretær, António Guterres, at Golanhøjderne er en del af Syrien. Han beskrev desuden den israelske besættelse som "fuldstændig uacceptabel".

USA anerkendte området som israelsk i 2019 under Trumps første præsidentperiode.

I juli sagde De la Espriella, at han har planer om at åbne en colombiansk ambassade i Jerusalem, som Israel betragter som sin hovedstad.

Byen er dog ikke anerkendt internationalt som landets hovedstad, og de fleste lande har placeret deres diplomatiske repræsentationer i Tel Aviv.

Under Trumps første embedsperiode anerkendte USA også Jerusalem som Israels egentlige hovedstad, og han flyttede den amerikanske ambassade til byen i 2018.

RITZAU/AFP

Hidtil har USA været det eneste land, der har anerkendt Israels annektering af det besatte område Golanhøjderne.

Men sådan er det ikke længere.

Colombias nyligt udpegede præsident, Abelardo de la Espriella, og hans regering har mandag anerkendt Israels krav på Golanhøjderne. Landet erobrede størstedelen af området fra Syrien i 1967 og annekterede det i 1981.

Det skriver Colombias regering i en udtalelse på det sociale medie X.

- Colombias regering anerkender israelsk suverænitet over dette område samt denne stats ret til at beskytte sig selv mod udefrakommende trusler, lyder det.

De la Espriella overtog præsidentembedet fredag.

Hans overtagelse markerer et skifte i Colombia, da han er stærkt højreorienteret og allieret med den amerikanske præsident, Donald Trump.

De la Espriellas venstreorienterede forgænger, Gustavo Petro, kritiserede Israels offensiv i Gazastriben skarpt, afbrød de diplomatiske forbindelser og stoppede den israelske våbenimport til Colombia.

Den USA-støttede millionær, der nu sidder på posten, har lovet at genetablere båndene.

FN fastholder, at Golanhøjderne er syrisk territorium, og at Israel har besat området militært.

USA anerkendte området som israelsk i 2019 under Trumps første præsidentperiode.

RITZAU/AFP

Mindst fem personer har mistet livet under et russisk angreb i den sydøstlige ukrainske region Zaporizjzja.

Det skriver regionens guvernør, Ivan Fedorov, natten til tirsdag ifølge AFP i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Fem personer er blevet dræbt, og yderligere 20 er blevet såret. Desværre fortsætter antallet af ofre med at stige efter fjendens angreb på Zaporizjzja, skriver Fedorov.

Også i Ukraines hovedstad, Kyiv, er der tidligt natten til tirsdag meldinger om russiske luftangreb.

Ifølge hovedstadens borgmester, Vitalij Klytjko, har Rusland affyret ballistiske missiler mod byen.

Ifølge Kyivs militæradministration er der udbrudt brand i flere lagerbygninger i et af hovedstadens centrale distrikter. Én person meldes såret.

Klytjko melder, at beredskabet er rykket ud til distriktet Sjevtjenkivskyj.

Både nyhedsbureauerne Reuters og AFP har journalister, der fortæller, at de har hørt eksplosioner i den ukrainske hovedstad.

Luftalarmerne lød ifølge Reuters over byen i omkring 40 minutter, før de blev afblæst.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde i sin aftentale mandag, at Rusland er ved at gøre sig klar til at indsætte flere nordkoreanske soldater på russisk område.

Han sagde desuden, at Rusland skal have modtaget nye ballistiske missiler fra Nordkorea.

- Det er første gang, at de (Rusland, red.) ikke kan føre krig uden støtte fra Nordkorea, sagde præsidenten.

Zelenskyj fremlagde ifølge AFP ikke dokumentation for sine påstande eller oplyste, hvornår indsættelsen af de nordkoreanske soldater ville finde sted.

Rusland har de seneste uger optrappet sine angreb med ballistiske missiler i Ukraine.

Det amerikansk-producerede Patriot-system anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler. Selv om det ukrainske militær råder over flere af disse systemer, mangler landet ammunition til systemerne.

Manglen på ammunition er blevet forværret, efter at USA og Israel indledte krigen mod Iran i slutningen af februar, skriver AFP.

Ukraine har den seneste tid også skruet op for sine angreb mod mål i Rusland.

RITZAU

Hidtil har USA været det eneste land, der har anerkendt Israels annektering af det besatte område Golanhøjderne.

Men sådan er det ikke længere.

Colombias nyligt udpegede præsident, Abelardo de la Espriella, og hans regering har mandag anerkendt Israels krav på Golanhøjderne, som landet erobrede fra Syrien i 1967.

Det skriver Colombias regering i en udtalelse på det sociale medie X.

- Colombias regering anerkender israelsk suverænitet over dette område samt denne stats ret til at beskytte sig selv mod udefrakommende trusler, lyder det.

De la Espriella overtog præsidentembedet fredag.

Hans overtagelse markerer et skifte i Colombia, da han er stærkt højreorienteret og allieret med den amerikanske præsident, Donald Trump.

De la Espriellas venstreorienterede forgænger, Gustavo Petro, kritiserede Israels offensiv i Gazastriben skarpt, afbrød de diplomatiske forbindelser og stoppede den israelske våbenimport til Colombia.

Den USA-støttede millionær, der nu sidder på posten, har lovet at genetablere båndene.

FN fastholder, at Golanhøjderne er syrisk territorium, og at Israel har besat området militært.

USA anerkendte området som israelsk i 1981.

RITZAU/AFP

Rusland angriber tidligt natten til tirsdag Ukraines hovedstad, Kyiv, med ballistiske missiler.

Det melder myndigheder i den ukrainske hovedstad ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Kyivs militæradministration er der udbrudt brand i en lagerbygning i et af hovedstadens centrale distrikter.

Borgmester Vitalij Klytjko melder, at beredskabet er rykket ud til distriktet Sjevtjenkivskyj.

Både nyhedsbureauerne Reuters og AFP har journalister, der fortæller, at de har hørt eksplosioner i den ukrainske hovedstad.

Mindst én person er ifølge militæradministrationen blevet såret under angrebet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde i sin aftentale mandag, at Rusland er ved at gøre sig klar til at indsætte flere nordkoreanske soldater på russisk område.

Han sagde desuden, at Rusland skal have modtaget nye ballistiske missiler fra Nordkorea.

- Det er første gang, at de (Rusland, red.) ikke kan føre krig uden støtte fra Nordkorea, sagde præsidenten.

Zelenskyj fremlagde ifølge AFP ikke dokumentation for sine påstande eller oplyste, hvornår indsættelsen af de nordkoreanske soldater ville ske.

Rusland har de seneste uger optrappet sine angreb med ballistiske missiler i Ukraine.

Det amerikansk-producerede Patriot-system anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler. Selv om det ukrainske militær råder over flere af disse systemer, mangler landet ammunition til systemerne.

Manglen på ammunitionen er blevet forværret, efter at USA og Israel indledte krigen mod Iran i slutningen af februar, skriver AFP.

Ukraine har den seneste tid også skruet op for sine angreb mod mål i Rusland.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der lægger op til en genovervejelse af skolers vaccinationskrav og gentager opfordringer til, at MMR-vaccinen bliver opdelt i tre individuelle stik.

Det er sket under et arrangement i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

Delstater og områder rådes ifølge dekretet til at gennemgå Trump-administrationens anbefalinger om krav om immunisering i forbindelse med skoledeltagelse.

Den føderale regering har ikke direkte kontrol over flere af de områder, som dekretet nævner. Delstaterne kan eksempelvis selv kræve, at skoleelever er vaccinerede.

På de områder er Trumps tiltag dermed mere en opfordring end en direkte ordre.

I et andet afsnit lyder det, at de amerikanske sundhedsmyndigheder vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal tilbyde MMR-vaccinen som individuelle vacciner.

Lige nu tilbydes den som en kombineret version, hvor man vaccineres mod både fåresyge, røde hunde og mæslinger på én gang. Det er den, der går under navnet MMR.

Samtidig "garanteres der fortsat tilgængelighed af kombinationsvacciner og de vacciner, der anbefales til fælles klinisk beslutningstagen", lyder det.

Årelang videnskabelig evidens understøtter sikkerheden ved en kombineret MMR-vaccine.

Tiltaget har mødt omfattende kritik fra store lægeorganisationer og folkesundhedseksperter.

De har påpeget, at der er stærk videnskabelig evidens for sikkerheden ved den kombinerede MMR-vaccine, og at en opdeling af stikkene kan øge risikoen for, at børn misser vigtige vaccinationer.

Alligevel kom Trump under underskrivelsen af dekretet med en række ubekræftede udtalelser, herunder:

- Sammen kan der være en mulighed for, at de er ret dødelige.

Det har været en vigtig prioritet for den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., at begrænse antallet af anbefalede vacciner til børn, siden han tiltrådte embedet i januar sidste år.

Han har blandt andet grundlagt en nonprofitorganisation mod vacciner. Han har også forsøgt at fremme en modbevist sammenhæng mellem vacciner og autisme.

USA er lige nu ramt af det værste mæslingeudbrud i 35 år.

Kennedy er blevet anklaget for at bidrage væsentligt til sundhedskrisen ved at sprede misinformation og give næring til vaccinefrygten i landet.

RITZAU/AFP

Rusland angriber tidligt natten til tirsdag Ukraines hovedstad, Kyiv, med ballistiske missiler.

Det melder myndigheder i den ukrainske hovedstad ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Kyivs militæradministration er der udbrudt brand i en lagerbygning i et af hovedstadens centrale distrikter.

Borgmester Vitalij Klytjko melder, at beredskabet er rykket ud til distriktet Sjevtjenkivskyj.

Både nyhedsbureauerne Reuters og AFP har journalister, der fortæller, at de har hørt eksplosioner i den ukrainske hovedstad.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, mener, at hans forhold til Benjamin Netanyahu er rigtig godt, på trods af at den israelske premierminister har afvist en amerikansk-støttet plan for fred i Gaza.

Det sagde Trump som svar på et spørgsmål, der blev råbt af en journalist i slutningen af et arrangement i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

- Forholdet er rigtig godt, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter over en uge med mere og mere kritik udtalte Netanyahu søndag direkte, at han er imod Gaza-planen, som Trumps fredsråd, det såkaldte "Board of Peace", har fremlagt.

Trump præsenterede i september sidste år en plan for våbenhvile mellem den militante gruppe Hamas og Israel. I fredsplanen var 20 punkter, heriblandt oprettelsen af "Board of Peace".

Den nye plan, som blev fremlagt i juli, indeholder 15 punkter. Den opfordrer Israel til at begynde at trække sine soldater tilbage, i takt med at Hamas afrustes.

Planen fik støtte af Hamas, men søndag lød det fra Netanyahu, at Israel ikke kunne acceptere aftalen.

- Nu siger jeg det igen: Israel afviser dokumentet på 15 punkter, sagde Netanyahu ifølge Times of Israel.

Netanyahu har været premierminister siden 2022, men havde også embedet fra henholdsvis 2009 til 2021 og 1996 til 1999. Det gør ham til Israels længst siddende leder.

Han står over for et vanskeligt genvalg den 27. oktober, eftersom han står lige med andre kandidater eller er bagud i meningsmålingerne. Det skriver AFP.

Det er landets første valg siden et angreb fra Hamas den 7. oktober 2023, hvor krigen i Gaza begyndte.

Meningsmålinger viser, at Gaza-planen er upopulær blandt Netanyahus højreorienterede vælgerbase, og yderligtgående højrefløjsmedlemmer af hans regering havde opfordret ham til at droppe den.

Indtil for nylig førte Netanyahu valgkamp på styrken af sit forhold til Trump. Præsidenten har ifølge AFP taget hidtil usete skridt i den amerikanske støtte til Israel, herunder at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem.

USA og Israel angreb i fællesskab Iran den 28. februar.

Trump og Netanyahu gled dog efterfølgende fra hinanden, fordi Trump ønskede en våbenhvile og en afslutning på konflikten, der har fået hans popularitet til at dale og oliepriserne til at eksplodere.

RITZAU

Tyrkiets parlament stemte mandag en lov igennem, der giver begrænset amnesti til kurdiske PKK-militante.

Det er et vigtigt skridt i en fredsproces, der skal forsøge at afslutte den årtier lange, blodige konflikt.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Lovgivningen giver juridisk beskyttelse til mange tidligere militante, som ikke har begået konkrete forbrydelser.

Den gør det samtidig muligt at suspendere fængselsstraffe for nogle personer, der er dømt for medlemskab af PKK.

Det baner vejen for, at de kan blive reintegreret i samfundet, skriver Reuters.

Loven blev vedtaget med 468 stemmer i det 600 mand store parlament efter at have fået opbakning fra præsident Recep Tayyip Erdogans regerende AK-parti, dets nationalistiske allierede i MHP og det prokurdiske DEM-parti.

Det er Tyrkiets første lovgivningsmæssige skridt mod at afslutte konflikten og kommer 18 måneder efter, at Abdullah Öcalan, den fængslede grundlægger af PKK, opfordrede sine tilhængere til at nedlægge våbnene.

Loven fastslår dog ikke, hvad der skal ske med den 77-årige Öcalan, som har siddet i isolation på fængselsøen Imrali nær Istanbul i de seneste 27 år.

Søndag advarede PKK om, at loven ikke vil få nogen reel betydning, hvis ikke Öcalan løslades.

Öcalan har ifølge AFP spillet en central rolle i forsøget på at afslutte konflikten.

I februar 2025 kom han med en historisk opfordring til sine krigere om at nedlægge våbnene og benytte demokratiske midler til at forsvare den kurdiske minoritets rettigheder i Tyrkiet.

PKK meddelte i maj 2025, at organisationen ville afslutte sin væbnede kamp og opløse sig selv.

PKK er ifølge Reuters betegnet som en terrororganisation af Tyrkiet, USA og EU og indledte sin væbnede kamp i 1984.

Konflikten har kostet mere end 40.000 mennesker livet og bidraget til årtiers politiske og sociale splittelse.

RITZAU

Tyrkiets parlament stemte mandag en lov igennem, der giver begrænset amnesti til kurdiske PKK-militante.

Det er et vigtigt skridt i en fredsproces, der skal forsøge at afslutte den årtier lange, blodige konflikt.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Lovgivningen giver juridisk beskyttelse til mange tidligere militante, som ikke har begået konkrete forbrydelser.

Den gør det samtidig muligt at suspendere fængselsstraffe for nogle personer, der er dømt for medlemskab af PKK.

Det baner vejen for, at de kan blive reintegreret i samfundet, skriver Reuters.

Loven er Tyrkiets første lovgivningsmæssige skridt mod at afslutte konflikten og kommer 18 måneder efter, at Abdullah Öcalan, den fængslede grundlægger af PKK, opfordrede sine tilhængere til at nedlægge våbnene.

Loven fastslår dog ikke, hvad der skal ske med den 77-årige Öcalan, som har siddet i isolation på fængselsøen Imrali nær Istanbul i de seneste 27 år.

Öcalan har ifølge AFP spillet en central rolle i forsøget på at afslutte konflikten.

I februar 2025 kom han med en historisk opfordring til sine krigere om at nedlægge våbnene og benytte demokratiske midler til at forsvare den kurdiske minoritets rettigheder i Tyrkiet.

PKK meddelte i maj 2025, at organisationen ville afslutte sin væbnede kamp og opløse sig selv.

PKK er ifølge Reuters betegnet som en terrororganisation af Tyrkiet, USA og EU og indledte sin væbnede kamp i 1984.

Konflikten har kostet mere end 40.000 mennesker livet og bidraget til årtiers politiske og sociale splittelse.

RITZAU

111 mennesker er døde i et jordskælv i det vestlige Colombia mandag.

Det oplyser landets præsident, Abelardo de la Espriella, i en tale til nationen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

87 personer meldes desuden sårede, mens flere bygninger skulle være kollapset.

Colombia har erklæret en national nødsituation som følge af jordskælvet, skriver Reuters.

Seks mindre lufthavne i det vestlige Colombia har indstillet driften, oplyser landets luftfartsmyndighed ifølge AFP.

Den amerikanske tjeneste, USGS, har vurderet skælvet til at have en styrke på 7,4, skriver nyhedsbureauet AFP.

Colombia havde til at starte med anslået det til at have en styrke på 6,6.

Ifølge Den Colombianske Geologiske Tjeneste ramte jordskælvet tidlig morgen lokal tid og havde sit epicenter i Chocó-regionen i den vestlige del af landet.

Vidner oplyser ifølge Reuters, at skælvet også kunne mærkes i landets hovedstad, Bogotá, og i nabolandet Venezuela.

Guvernøren for den ramte Chocó-region skriver på X, at skaderne er i gang med at blive vurderet.

Der er desuden en bekymring for de såkaldte efterskælv, mens flere ligeledes er sårede i regionens hovedby, Quibdó, lyder det fra Nubia Carolina Cordoba-Curi.

Danmarks Udenrigsministerium advarer ligeledes om efterskælv i en opdatering af rejsevejledningen for landet.

Ministeriet uddyber samtidig, at lufthavne og anden infrastruktur i Colombia kan være påvirket af jordskælvet.

Hvis man er i området, opfordrer Udenrigsministeriet til, at man holder sig opdateret via medier, sit hotel eller rejsebureau og ellers følger de lokale myndigheders anvisninger.

RITZAU

111 mennesker er døde i et jordskælv i det vestlige Colombia mandag.

Det oplyser landets præsident, Abelardo de la Espriella, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flere bygninger meldes desuden kollapset.

Colombia har erklæret en national nødsituation som følge af jordskælvet, skriver Reuters.

Seks mindre lufthavne i det vestlige Colombia har indstillet driften, oplyser landets luftfartsmyndighed ifølge AFP.

Den amerikanske tjeneste, USGS, har vurderet skælvet til at have en styrke på 7,4, skriver nyhedsbureauet AFP.

Colombia havde til at starte med anslået det til at have en styrke på 6,6.

Ifølge Den Colombianske Geologiske Tjeneste ramte jordskælvet tidlig morgen lokal tid og havde sit epicenter i Chocó-regionen i den vestlige del af landet.

Vidner oplyser ifølge Reuters, at skælvet også kunne mærkes i landets hovedstad, Bogotá, og i nabolandet Venezuela.

Guvernøren for den ramte Chocó-region skriver på X, at skaderne er i gang med at blive vurderet.

Der er desuden en bekymring for de såkaldte efterskælv, mens flere ligeledes er sårede i regionens hovedby, Quibdó, lyder det fra Nubia Carolina Cordoba-Curi.

Danmarks Udenrigsministerium advarer ligeledes om efterskælv i en opdatering af rejsevejledningen for landet.

Ministeriet uddyber samtidig, at lufthavne og anden infrastruktur i Colombia kan være påvirket af jordskælvet.

Hvis man er i området, opfordrer Udenrigsministeriet til, at man holder sig opdateret via medier, sit hotel eller rejsebureau og ellers følger de lokale myndigheders anvisninger.

RITZAU

Mindst 69 mennesker er døde, og bygninger er kollapset i Colombia efter et kraftigt jordskælv i Chocó-regionen.

Det oplyser lokale myndigheder til nyhedsbureauet AFP.

Alejandro Eder, der er borgmesteren i Cali, en af landets største byer, oplyser ifølge Reuters, at 20 bygninger er kollapset, mens mennesker er fanget under bygningerne efter jordskælvet.

Hos andre medier er dødstallet dog noget højere.

Reuters oplyser ifølge lokale myndigheder, at mindst 82 mennesker er blevet dræbt, mens lokale myndigheder ifølge AP melder om mindst 79 sårede.

Colombia har desuden erklæret en national nødsituation som følge af jordskælvet, skriver Reuters.

Seks mindre lufthavne i det vestlige Colombia har indstillet driften, oplyser landets luftfartsmyndighed ifølge AFP.

Den amerikanske tjeneste, USGS, har vurderet skælvet til at have en styrke på 7,4, skriver nyhedsbureauet AFP.

Colombia havde til at starte med anslået det til at have en styrke på 6,6.

Ifølge Den Colombianske Geologiske Tjeneste ramte jordskælvet tidlig morgen lokal tid og havde sit epicenter i Chocó-regionen i den vestlige del af landet.

Vidner oplyser ifølge Reuters, at skælvet også kunne mærkes i landets hovedstad, Bogotá, og i nabolandet Venezuela.

Guvernøren for den ramte Chocó-region skriver på X, at skaderne er i gang med at blive vurderet.

Der er desuden en bekymring for de såkaldte efterskælv, mens flere ligeledes er sårede i regionens hovedby, Quibdó, lyder det fra Nubia Carolina Cordoba-Curi.

Danmarks Udenrigsministerium advarer ligeledes om efterskælv i en opdatering af rejsevejledningen for landet.

Ministeriet uddyber samtidig, at lufthavne og anden infrastruktur i Colombia kan være påvirket af jordskælvet.

Hvis man er i området, opfordrer Udenrigsministeriet til, at man holder sig opdateret via medier, sit hotel eller rejsebureau og ellers følger de lokale myndigheders anvisninger.

RITZAU

Tusindvis af retssager mod selskaber bag flere sociale medier har fået grønt lys til at fortsætte.

Det afgjorde en amerikansk appeldomstol mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt andet anklages Googles YouTube, Metas Instagram, Snap Inc.s Snapchat og ByteDances TikTok i retssagerne for at have designet deres produkter, så de skaber en afhængighed hos unge brugere.

Virksomhederne havde ved appeldomstolen forsøgt at få omstødt en dom fra en lavere instans, der havde afgjort, at selskaberne skal gå ind i de omkring 2400 retssager mod dem.

De havde argumenteret for, at den paragraf, som beskytter virksomhederne mod sagsanlæg vedrørende indhold, der er blevet offentliggjort af deres egne brugere, også beskytter selskaberne mod beskyldninger om, at de har undladt at advare offentligheden om den afhængighedsskabende natur af deres platforme.

Appeldomstolen fastslog dog mandag, at appellen var blevet indgivet for tidligt i forløbet, da de fleste appeller indgives, efter at en retssag er afsluttet.

Bag retssagerne mod selskaberne er delstater, kommuner, skolekredse og enkeltpersoner.

De hævder, at selskaberne bevidst har gjort unge brugere af de sociale medier afhængige af deres platforme.

Afhængigheden af de sociale medier har ifølge anklagerne været med til at skabe en stigning i depressioner, angst og kropsopfattelsesproblemer blandt amerikanske unge.

De hævder ligeledes, at det har skabt en krise inden for mentalt helbred i landet i de seneste år.

I marts tabte techselskaberne Meta og Google en retssag i Californien om afhængighed af sociale medier.

Nævninge afgjorde, at techselskaberne skulle betale den 20-årige kvinde, der havde anlagt sagen, seks millioner dollar i erstatning.

Kvinden, der i retsdokumenter står anført under initialerne KGM, havde hævdet, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed på.

Snapchat og TikTok havde forud for sagen indgået forlig med KGM.

RITZAU/Reuters

En 60-årig mand er fundet død på en adresse i Hovedgård nord for Horsens.

Det skrev Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update kort før klokken 13 mandag.

Omkring klokken 19.30 oplyser politiet, at der i forbindelse med sagen er foretaget anholdelse af én person.

Politiet er fortsat til stede på adressen, men har foreløbig ikke yderligere oplysninger, lyder det videre på Politi Update.

Tidligere mandag skrev politiet, at det vil være til stede i området i noget tid for at undersøge, om der ligger en kriminel handling bag.

Politiet beder borgere om at respektere politiets anvisninger på stedet.

Den afdøde mands pårørende er blevet underrettet.

Mathias Møller, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, oplyser, at politiet fik en anmeldelse om forholdet klokken 10.14 mandag formiddag.

Mandag eftermiddag var betjente til stede i området med hunde, lyder det.

- Vi er til stede i et område omkring adressen, hvor der også er afspærret, siger han.

Vagtchefen oplyser yderligere, at den afdøde mand boede på adressen, og at der ikke boede andre.

RITZAU