En motorcyklist mistede livet søndag aften, efter at han påkørte en traktor ved Nørre Asmindrup i Odsherred. Han blev 35 år.

Det oplyser politiet ifølge Ekstra Bladet.

Traktoren var ved at bakke på Brændtvej, da sammenstødet skete.

Motorcyklisten var død på stedet i ulykken, som politiet fik anmeldelse om lidt før klokken 19.

/ritzau/

Antallet af episoder med vold og trusler mod medarbejdere i landets fængsler faldt sidste år efter at være steget flere år i træk.

Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet.

Der var sammenlagt 361 af den slags sager i 2025, som fordelte sig på 120 voldsepisoder og 241 episoder med trusler.

Til sammenligning lød det samlede antal på 452 i 2024, 406 i 2023 og 372 i 2022.

Skruer man tiden tilbage til 2017, som er det første år i ministeriets opgørelse, var der samlet 679 episoder.

Fængslerne har ifølge ministeriet arbejdet målrettet med at få nedbragt volden og truslerne de seneste ti år.

Det er blandt andet sket ved at fokusere på at efteruddanne personalet i at deeskalere situationer, ligesom man også har forsøgt at styrke konflikthåndteringen.

Justitsminister Nicolai Wammen (S) siger, at udviklingen er positiv, og ifølge ham viser det, at indsatsen virker.

- Over 350 episoder med vold og trusler på et år er dog stadig alt for mange, siger han i meddelelsen.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at vores dygtige personale i fængsler og arresthuse ikke udsættes for overfald - derfor fortsætter arbejdet med at styrke sikkerheden.

Nogenlunde samme melding kommer fra Ina Eliasen, der er direktør for Danmarks Fængsler - tidligere Kriminalforsorgen.

Hun siger, at det skal være sikkert for de ansatte at gå på arbejde, og at der er nultolerance over for vold og trusler.

- Derfor er målet at få antallet af episoder endnu længere ned, siger hun i meddelelsen.

Fængselsforbundet ser ligeledes positivt på udviklingen.

Men formand Bo Yde Sørensen udtaler samtidig, at man med den nuværende bemandingskrise er nødt til at drive fængslerne på en måde, hvor der er mindre kontakt mellem den ansatte og den indsatte.

- I takt med en normalisering af bemandingen skal vi være meget opmærksomme på, at tidligere tiders statistik ikke vender tilbage, siger han.

/ritzau/

Socialminister Monika Rubin (M) sender mandag et lovforslag i høring, der skal forhindre eksempelvis økonomisk og organiseret kriminalitet på private bosteder, i krisecentre og andre sociale tilbud.

Det skriver Socialministeriet i en pressemeddelelse.

Initiativerne i lovforslaget stammer fra en aftale fra januar, som den daværende SVM-regering indgik med Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale.

Aftalen nåede dog ikke at blive til lov, inden der blev udskrevet valg til Folketinget.

Den nye regering har nu valgt at gennemføre aftalen alligevel.

Med aftalen vil der blandt andet blive indført krav om, at personer dømt for grov kriminalitet ikke kan være ansat i offentlige og private tilbud.

Reglerne om karantæne skal også udvides til at omfatte flere end bare lederen.

I dag er det kun lederen, som får karantæne, hvis et tilbud lukkes. Nu skal karantæne også gælde ejere af og bestyrelsesmedlemmer for sociale tilbud.

Der har været politisk fokus på området - blandt andet på baggrund af en efterretningsvurdering fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har indikeret, at private botilbud kan kobles til organiseret kriminalitet.

- Det er for mig dybt rystende, at der findes folk, der udnytter sårbare borgere på sociale tilbud for at svindle sig til penge, siger Monika Rubin i pressemeddelelsen.

- Regeringen vil velfærdskriminalitet til livs, og lovforslaget er et vigtigt skridt mod større tryghed og tillid på det sociale område.

Da daværende socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) indgik aftalen i januar, kunne hun ikke afvise, at der skulle flere tiltag til.

Nogenlunde samme melding kommer nu fra Monika Rubin.

- Med dette lovforslag er vi efter min opfattelse godt på vej, men dog ikke nødvendigvis i mål endnu, siger den nye socialminister.

Lovændringerne ventes at træde i kraft fra 2027.

/ritzau/

Antallet af episoder med vold og trusler mod medarbejdere i landets fængsler faldt sidste år efter at være steget flere år i træk.

Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet.

Der var sammenlagt 361 af den slags episoder i 2025 mod 452 året før.

Fængslerne har ifølge ministeriet arbejdet målrettet med at få nedbragt volden og truslerne de seneste ti år.

Man har blandt andet haft fokus på at efteruddanne personalet i at deeskalere situationer.

Justitsminister Nicolai Wammen (S) siger, at udviklingen er positiv, og ifølge ham viser det, at indsatsen virker.

- Over 350 episoder med vold og trusler på et år er dog stadig alt for mange, siger han i meddelelsen.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at vores dygtige personale i fængsler og arresthuse ikke udsættes for overfald – derfor fortsætter arbejdet med at styrke sikkerheden.

/ritzau/

Det skal være nemmere for medarbejdere at blive medejere af den virksomhed, de arbejder for, og derfor justeres loven på aktieområdet.

Konkret får små og mellemstore virksomheder lettere ved at tilbyde medarbejderaktier til deres ansatte.

Det skriver Skatte- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.

Ændringen sker fra 1. juli i år og vil desuden give nye muligheder for at aflønne medarbejderne i virksomhedernes tidlige fase. Det siger skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M).

- I dag er det rigide regler, men vi gør det mere attraktivt at udstede medarbejderaktier, så flere dygtige medarbejdere får andel i virksomhedens succes.

- Før i tiden blev man beskattet løbende, men nu bliver man først beskattet, når man sælger aktierne. Tidligere var der også et loft over, hvor mange aktier man måtte modtage, men det er der ikke længere, siger Jakob Engel-Schmidt.

Aktieændringerne var en del af aftalen Iværksætterpakken fra 2024, men ændringerne har afventet en EU-godkendelse. Den er nu på plads.

Medarbejdere i iværksættervirksomheder og startups med en grundløn på mindst 265.300 kroner vil fremover kunne modtage et ubegrænset antal medarbejderaktier, herunder såkaldte warrants og optioner.

Aktierne vil først skulle beskattes, når de sælges igen.

- Håbet er, at det vil styrke vores iværksætterkultur, og at flere tør tage springet ved at blive medejer af virksomheden. Dermed skal de også opleve økonomisk succes, hvis virksomheden oplever økonomisk succes, siger Engel-Schmidt.

Hidtil har virksomheder alene haft mulighed for at tilbyde en vis andel af lønnen som medarbejderaktier.

Aktieændringen gælder for små og mellemstore virksomheder, som blandt andet ikke er børsnoterede, er op til ti år gamle, har op til 150 ansatte og op til 200 millioner kroner i nettoomsætning.

/ritzau/

Rusland har natten til mandag nedtaget næsten 60 droner på vej mod hovedstaden Moskva.

Det melder Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, ifølge nyhedsbureauet Reuters på beskedtjenesten Telegram.

Sobjanin skriver, at 59 droner er ødelagt. Han tilføjer, at rednings- og beredskabstjenester er sendt ud til de berørte områder, hvor dronerne er skudt ned.

Borgmesteren nævner umiddelbart ikke, hvem der står bag, eller om der er sårede eller døde i forbindelse med droneangrebene.

Fire lufthavne i Moskva-området har samtidig været midlertidigt lukket, oplyser russiske luftfartsmyndigheder.

Det drejer sig om lufthavnene Sheremetjevo, Domodedovo, Vnukovo og Zjukovskij.

Lufttrafikken er efter en kortvarig nedlukning genoptaget, fremgår det ifølge AFP af en meddelelse fra luftfartsmyndighederne kl. 05.39 lokal tid - det svarer til 04.39 dansk tid.

Droneangrebene natten til mandag kommer, efter at Ukraine i sidste uge gennemførte flere angreb mod Ruslands hovedstad.

Torsdag hævdede Rusland at have nedskudt 555 ukrainske droner, hvilket torsdag morgen stoppede trafikken på en ringvej omkring Moskva. Samtidig stod et olieraffinaderi i nærheden af hovedstaden i flammer.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræftede torsdag, at Ukraine havde angrebet Rusland - herunder olieraffinaderiet nær Moskva.

- Dette er et fuldstændigt berettiget svar på russiske angreb på vores byer og lokalsamfund og endnu et vigtigt resultat af vores krigeres indsats mod faciliteter, som holder Ruslands krigsmaskine kørende, skrev Zelenskyj torsdag på det sociale medie X.

Ukraine har ikke kommenteret mandagens russiske meldinger om droneangreb.

/ritzau/Reuters

USA og Iran er under forhandlinger i Schweiz blevet enige om en plan, der inden for 60 dage skal føre til en endelig aftale om at afslutte krigen i Iran.

Det oplyser mæglere fra Qatar og Pakistan natten til mandag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Højniveaukomiteen er blevet enig om en køreplan for at nå frem til en endelig aftale inden for 60 dage, hvilket danner grundlaget for den umiddelbare opstart af mere detaljerede forhandlinger, skriver mæglerne i udtalelsen.

Meldingen fra mæglerne kommer, efter at iranske og amerikanske forhandlere søndag har været samlet til fredsforhandlinger i det schweiziske bjergområde Bürgenstock.

Oprindeligt var forhandlingerne planlagt til at finde sted fredag, men de blev udskudt med kort varsel.

Forhandlingerne blev planlagt, efter at USA og Iran for en uge siden nåede til enighed om en rammeaftale for en afslutning på krigen mellem landene.

Samtidig lyder det fra mæglerne, at den første runde af forhandlingerne mellem de to lande er blevet afsluttet.

Tekniske forhandlinger vil dog fortsætte den kommende uge i det schweiziske bjergområde, fremgår det.

Under søndagens forhandlinger er USA og Iran desuden blevet enige om at etablere en direkte kontakt for at undgå sammenstød i Hormuzstrædet.

- Der er blevet etableret en kommunikationslinje mellem parterne for at undgå hændelser og misforståelser med det formål at sikre sikker passage for kommercielle skibe gennem Hormuzstrædet, skriver mæglerne i udtalelsen.

De to lande blev for en uge siden enige om en genåbning af den maritime flaskehals, som er afgørende for eksport af olie fra golflandene til resten af verden.

Iran sagde lørdag, at landet som følge af kampene mellem Israel og Libanon igen havde lukket Hormuzstrædet.

Spørgsmålet om en våbenhvile i Libanon har været et tilbagevendende stridspunkt i forhandlingerne mellem USA og Iran.

Ifølge mæglerne er USA og Iran søndag blevet enige om at oprette et fælles koordineringsorgan, der skal forhindre sammenstød og sikre, at våbenhvilen i Libanon bliver overholdt.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, skriver natten til mandag i et opslag på X, at der er sket betydelige fremskridt i forhandlingerne.

- Pakistansk og qatarsk mægling har ført til betydelige fremskridt mod at få afsluttet krigen i Libanon, skriver han.

Også USA's vicepræsident, J.D. Vance, sagde søndag, at der var blevet gjort "store fremskridt" i fredsforhandlingerne mellem Iran og USA.

/ritzau/

USA og Iran er under forhandlinger i Schweiz blevet enige om en plan, der inden for 60 dage skal føre til en endelig aftale om at afslutte krigen i Iran.

Det oplyser mæglere fra Qatar og Pakistan natten til mandag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Højniveaukomiteen er blevet enig om en køreplan for at nå frem til en endelig aftale inden for 60 dage, hvilket danner grundlaget for den umiddelbare opstart af mere detaljerede forhandlinger, skriver mæglerne i udtalelsen.

Meldingen fra mæglerne kommer, efter at iranske og amerikanske forhandlere søndag har været samlet til fredsforhandlinger i det schweiziske bjergområde Bürgenstock.

Oprindeligt var forhandlingerne planlagt til at finde sted fredag, men de blev udskudt med kort varsel.

Forhandlingerne blev planlagt, efter at USA og Iran for en uge siden nåede til enighed om en rammeaftale for en afslutning på krigen mellem landene.

Samtidig lyder det fra mæglerne, at den første runde af forhandlingerne mellem de to lande er blevet afsluttet.

Tekniske forhandlinger vil dog fortsætte den kommende uge i det schweiziske bjergområde, fremgår det.

Under søndagens forhandlinger er USA og Iran desuden blevet enige om at etablere en direkte kontakt for at undgå sammenstød i Hormuzstrædet.

- Der er blevet etableret en kommunikationslinje mellem parterne for at undgå hændelser og misforståelser med det formål at sikre sikker passage for kommercielle skibe gennem Hormuzstrædet, skriver mæglerne i udtalelsen.

De to lande blev for en uge siden enige om en genåbning af den maritime flaskehals, som er afgørende for eksport af olie fra golflandene til resten af verden.

Iran sagde lørdag, at landet som følge af kampene mellem Israel og Libanon igen havde lukket Hormuzstrædet.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, skriver natten til mandag i et opslag på X, at der er sket betydelige fremskridt i forhandlingerne.

Også USA's vicepræsident, J.D. Vance, siger søndag, at der var blevet gjort "store fremskridt" i fredsforhandlingerne mellem Iran og USA.

/ritzau/

USA og Iran er under forhandlinger i Schweiz blevet enige om en plan, der inden for 60 dage skal føre til en endelig aftale om at afslutte krigen i Iran.

Det oplyser mæglere fra Qatar og Pakistan natten til mandag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Højniveaukomiteen er blevet enig om en køreplan for at nå frem til en endelig aftale inden for 60 dage, hvilket danner grundlaget for den umiddelbare opstart af mere detaljerede forhandlinger, skriver mæglerne i udtalelsen.

Meldingen fra mæglerne kommer, efter at iranske og amerikanske forhandlere søndag har været samlet til fredsforhandlinger i det schweiziske bjergområde Bürgenstock.

Oprindeligt var forhandlingerne planlagt til at finde sted fredag, men de blev udskudt med kort varsel.

Forhandlingerne blev planlagt, efter at USA og Iran for en uge siden nåede til enighed om en rammeaftale for en afslutning på krigen mellem landene.

/ritzau/

Højrefløjskandidaten Abelardo de la Espriella har modtaget en lykønskning fra USA's præsident, Donald Trump, efter et tæt løb i søndagens præsidentvalg i Colombia.

Det skriver Abelardo de la Espriella ifølge nyhedsbureauet AFP på sociale medier.

Modkandidaten, venstrefløjspolitikeren Iván Cepeda, er endnu ikke parat til at erkende sit nederlag.

- Jeg talte for få minutter siden med USA's præsident, Donald Trump, og han har udtrykt sin støtte og sin anerkendelse af vores sejr, skriver Abelardo de la Espriella.

På sit sociale medie, Truth Social, skriver Trump kortfattet om Abelardo de la Espriella.

- Han vandt stort.

Opslaget er vedhæftet en artikel om præsidentvalget i det sydamerikanske land.

Efter at mere end 99 procent af stemmerne er optalt i præsidentvalgets anden valgrunde, har højrefløjspolitikeren med tilnavnet "Tigeren" fået 49,65 procent af stemmerne.

Modkandidaten Iván Cepeda, der tilhører venstrefløjen, har fået 48,70 procent af stemmerne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters adskiller 246.000 stemmer de to kandidater.

Ivan Cepeda er endnu ikke parat til at anerkende resultatet, skriver Reuters. Han vil afvente en kontroloptælling, og samtidig udfordrer han resultaterne fra omkring 33.000 stemmeurner.

Colombianerne strømmede søndag ud til valgstederne i en anden valgrunde.

Det skyldtes, at ingen kandidater opnåede mere end de påkrævede 50 procent af stemmerne, der ville have afgjort præsidentvalget i første valgrunde, som blev afholdt den 31. maj.

De to mest populære kandidater gik dengang videre til anden valgrunde.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider og beundrer af Donald Trump.

Abelardo de la Espriella har forud for valget lovet et tæt forhold til USA, og det bliver "som aldrig før", hvis han vinder valget.

Donald Trump havde samtidig givet sin "fulde og totale opbakning" til højrefløjskandidaten.

- Som præsident ville Abelardo få enorm succes med at lede Colombia til at få økonomien til at vokse, skabe arbejdspladser, fremme handel, stoppe illegal immigration, slå hårdt ned på kriminalitet og narkotika samt genoprette lov og orden, skrev Trump tidligere i juni på Truth Social.

Modkandidaten Iván Cepeda har opbakning fra landets siddende præsident, Gustavo Petro.

Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger – en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under Gustavo Petro.

Abelardo de la Espriella har anklaget Petro for ikke at være hård nok mod venstreorienterede guerillagrupper, der smugler kokain, og har lovet selv at slå hårdt ned på området.

/ritzau/

Højrefløjskandidaten Abelardo de la Espriella har modtaget en lykønskning fra USA's præsident, Donald Trump, efter et tæt løb i søndagens præsidentvalg i Colombia.

Det skriver Abelardo de la Espriella ifølge nyhedsbureauet AFP på sociale medier.

Modkandidaten, venstrefløjspolitikeren Iván Cepeda, er endnu ikke parat til at erkende sit nederlag.

- Jeg talte for få minutter siden med USA's præsident, Donald Trump, og han har udtrykt sin støtte og sin anerkendelse af vores sejr, skriver Abelardo de la Espriella.

Efter at mere end 99 procent af stemmerne er optalt i præsidentvalgets anden valgrunde, har højrefløjspolitikeren med tilnavnet "Tigeren" fået 49,65 procent af stemmerne.

Modkandidaten Iván Cepeda, der tilhører venstrefløjen, har fået 48,70 procent af stemmerne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters adskiller 246.000 stemmer de to kandidater.

Ivan Cepeda er endnu ikke parat til at anerkende resultatet, skriver Reuters. Han vil afvente en kontroloptælling, og samtidig udfordrer han resultaterne fra omkring 33.000 stemmeurner.

Colombianerne strømmede søndag ud til valgstederne i en anden valgrunde.

Det skyldtes, at ingen kandidater opnåede mere end de påkrævede 50 procent af stemmerne, der ville have afgjort præsidentvalget i første valgrunde, som blev afholdt den 31. maj.

De to mest populære kandidater gik dengang videre til anden valgrunde.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider og beundrer af Donald Trump.

Abelardo de la Espriella har forud for valget lovet et tæt forhold til USA, og det bliver "som aldrig før", hvis han vinder valget.

Donald Trump havde samtidig givet sin "fulde og totale opbakning" til højrefløjskandidaten.

- Som præsident ville Abelardo få enorm succes med at lede Colombia til at få økonomien til at vokse, skabe arbejdspladser, fremme handel, stoppe illegal immigration, slå hårdt ned på kriminalitet og narkotika samt genoprette lov og orden, skrev Trump tidligere i juni på Truth Social.

Modkandidaten Iván Cepeda har opbakning fra landets siddende præsident, Gustavo Petro.

Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger – en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under Gustavo Petro.

Abelardo de la Espriella har anklaget Petro for ikke at være hård nok mod venstreorienterede guerillagrupper, der smugler kokain, og har lovet selv at slå hårdt ned på området.

/ritzau/

Politiet rykkede søndag aften ud til et større slagsmål under et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor der blev vist VM i fodbold.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Rune Nørgaard tidligt natten til mandag til Ritzau.

- I forbindelse med fodboldkampen mellem Belgien og Iran udbrød et større slagsmål på stedet. Det var derfor nødvendigt for os at iværksætte en indsats med en del politipersonale dernede, siger vagtchefen.

Politiet modtog klokken 22.38 en anmeldelse om slagsmålet fra vagter på stedet.

- Vi fik genskabt roen i området, og folk fik mulighed for at sive derfra, siger Rune Nørgaard.

Han anslår, at op mod 30 personer var en del af slagsmålet.

Der er ikke foretaget nogen anholdelser i forbindelse med hændelsen.

Politiet har fået oplysninger om, at to personer, der var til stede ved arrangementet, er kommet til skade.

- Det er ikke noget, som har krævet efterfølgende behandling eller opfølgning. Den ene blev tilset af en tilkaldt ambulance og kørt hjem. Den anden ønskede ikke at få en sundhedsfaglig vurdering, siger vagtchefen.

Politiet er natten til mandag ikke umiddelbart klar over, hvad der udløste slagsmålet.

- Det var ikke mellem belgiske og iranske fans, der var tale om interne uoverensstemmelser, siger Rune Nørgaard.

Vagtchefen kan ikke umiddelbart vurdere, om slagsmålet har påvirket afviklingen af arrangementet.

- Det er svært at sige, om det har haft nogen indvirkning, fordi da vi kommer derned, begynder folk i forvejen at sive fra stedet, fordi arrangementet er slut, siger han.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, ønsker søndag Grønland tillykke med landets nationaldag.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

I sin lykønskning tilføjer Jeff Landry, at USA måske vil få tilføjet en ekstra stat i 2027.

- Glædelig nationaldag til alle mennesker på den fantastiske ø Grønland. Må denne dag tjene som en påmindelse om jeres rige kultur, traditioner og værdier, som definerer jeres arv.

- Mens USA nærmer sig sin 250-års uafhængighedsdag, deltager vi i fejringen af frihed og muligheder. Måske kan USA's 251-års fødselsdag fejres med tilføjelsen af dens 51. stat, skriver Jeff Landry efterfulgt af USA og Grønlands flag.

USA, der består af 50 stater, fejrer 250-årsdagen for landets uafhængighed den 4. juli.

Donald Trump har flere gange luftet tanken om at overtage Grønland, som er en del af det danske rigsfællesskab, blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager.

Landry blev i december sidste år udpeget til en nyoprettet stilling som USA's særlige udsending til Grønland.

I maj var Landry, der også er guvernør i delstaten Louisiana, på besøg i Grønland, hvor han havde et møde med Grønlands regeringstop.

Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, understregede på mødet den grønlandske linje.

- Vi sagde, at Grønland og det grønlandske samfund skal respekteres, sagde Jens-Frederik Nielsen på et pressemøde.

Inden sin afrejse sagde Jeff Landry, at USA har brug for at genopbygge sin tilstedeværelse i Grønland.

- Der er kun én linje for os. Den er rød, hvid og blå. I skal huske, at præsidentens påskønnelse af Grønland skyldes, at Grønland ligger lige inden for den vestlige halvkugle, sagde Jeff Landry til den grønlandske avis Sermitsiaq.

USA har i øjeblikket en enkelt militærbase i Grønland. Det er Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thule-basen. Tidligere har USA haft 17 baser i Grønland.

Amerikanske embedsmænd skal på møder med Danmark have foreslået at åbne tre baser på det sydlige Grønland. Det skrev mediet BBC i maj. Oplysningerne er ikke officielt bekræftet.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, ønsker søndag Grønland tillykke med landets nationaldag.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

I sin lykønskning tilføjer Jeff Landry, at USA måske vil få tilføjet en ekstra stat i 2027.

- Glædelig nationaldag til alle mennesker på den fantastiske ø Grønland. Må denne dag tjene som en påmindelse om jeres rige kultur, traditioner og værdier, som definerer jeres arv.

- Mens USA nærmer sig sin 250-års uafhængighedsdag, deltager vi i fejringen af frihed og muligheder. Måske kan USA's 251-års fødselsdag fejres med tilføjelsen af dens 51. stat, skriver Jeff Landry.

USA, der består af 50 stater, fejrer 250-årsdagen for landets uafhængighed den 4. juli.

Donald Trump har flere gange luftet tanken om at overtage Grønland, som er en del af det danske rigsfællesskab, blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager.

Landry blev i december sidste år udpeget til en nyoprettet stilling som USA's særlige udsending til Grønland.

/ritzau/

Højrefløjskandidaten Abelardo de la Espriella har lagt sig i spidsen i et tæt ræs om at blive præsident i Colombia.

Efter at omkring 90 procent af stemmerne er optalt i søndagens anden valgrunde, har Abelardo de la Espriella fået 50,1 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Modkandidaten Iván Cepeda, der tilhører venstrefløjen, har fået 48,25 procent af stemmerne.

Cepeda er bagud med omkring 427.000 stemmer.

Ingen kandidater opnåede mere end de påkrævede 50 procent af stemmerne, der ville have afgjort præsidentvalget i første valgrunde, som blev afholdt den 31. maj.

De to mest populære kandidater gik dengang videre til anden valgrunde.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider, der har tilnavnet "Tigeren", og som beundrer USA's præsident, Donald Trump.

Abelardo de la Espriella har forud for valget lovet et tæt forhold til USA, og det bliver "som aldrig før", hvis han vinder valget.

Donald Trump har udtrykt sin "fulde og totale opbakning" til højrefløjskandidaten.

- Som præsident ville Abelardo få enorm succes med at lede Colombia til at få økonomien til at vokse, skabe arbejdspladser, fremme handel, stoppe illegal immigration, slå hårdt ned på kriminalitet og narkotika samt genoprette lov og orden, skrev Trump tidligere i juni på Truth Social.

Modkandidaten Iván Cepeda har opbakning fra landets siddende præsident, Gustavo Petro.

Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger – en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under Gustavo Petro.

Abelardo de la Espriella har anklaget Petro for ikke at være hård nok mod venstreorienterede guerillagrupper, der smugler kokain, og har lovet selv at slå hårdt ned på området.

/ritzau/

Højrefløjskandidaten Abelardo de la Espriella har lagt sig i spidsen i et tæt ræs om at blive præsident i Colombia.

Efter at omkring 90 procent af stemmerne er optalt i søndagens anden valgrunde har Abelardo de la Espriella fået 50,1 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Modkandidaten Iván Cepeda, der tilhører venstrefløjen, har fået 48,3 procent af stemmerne.

Ingen kandidater opnåede mere end de påkrævede 50 procent af stemmerne, der ville have afgjort præsidentvalget i første valgrunde, som blev afholdt den 31. maj.

De to mest populære kandidater gik dengang videre til anden valgrunde.

/ritzau/