USA's præsident Donald Trumps administration har officielt lanceret "Trump Gold Card", der er et visumprogram, som skal give ikke-amerikanske statsborgere hurtigere ophold i landet.

Det vil koste omtrent 6,5 millioner danske kroner at komme i besiddelse af guldkortet.

På hjemmesiden Trumpcard.gov kan visumansøgere betale et gebyr på 15.000 dollar - 95.000 kroner - for at få behandlet deres ansøgninger hurtigere.

Efter at være kommet igennem en sikkerhedsgodkendelsesproces skal ansøgerne derefter betale et bidrag på en million dollar - over seks millioner kroner - for at få guldkortet.

Visummet svarer til en permanent opholdstilladelse, der er kendt som et green card. Det giver mulighed for både at bo og arbejde i USA.

- Det er egentlig et green card, men meget bedre. Meget mere kraftfuldt, en meget stærkere vej, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.

- Det er en stor ting. Man skal være et fantastisk menneske, siger han.

I et opslag på Truth Social kalder Trump kortet for en direkte vej til statsborgerskab.

Handelsminister Howard Lutnick siger, at omkring 10.000 mennesker allerede har forhåndsregistreret sig til at modtage guldkortet.

- Jeg forventer, at vi med tiden vil kunne sælge tusindvis af de her kort og indsamle milliarder, milliarder af dollar, siger han.

/ritzau/Reuters

Krigen i Ukraine sætter gravide kvinder i fare, og mødredødeligheden i landet er steget betydeligt.

Sådan lyder advarslen fra FN's Befolkningsfond (UNFPA), skriver nyhedsbureauet AFP.

Fra 2023 til 2024 steg dødeligheden blandt gravide kvinder med cirka 37 procent, viser tal fra en rapport fra 2025, der bygger på tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og organisationen Health Cluster.

- Vores seneste analyse viser en kraftig forværring af mødres sundhed i hele Ukraine, hvor flere kvinder er i fare for at dø, og hvor flere graviditeter ender i livstruende komplikationer, siger Florence Bauer, som er UNFPA's direktør for Østeuropa i en udtalelse.

- Det her er ikke abstrakt statistik - de er mennesker og familier, som lever under et uudholdeligt pres, og de afspejler et sundhedssystem under angreb, siger hun videre.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er mere end 80 føde- og neonatalklinikker blevet beskadiget eller ødelagt, oplyser UNFPA.

Det gælder ud af de i alt over 2780 sundhedsklinikker, som på tværs af Ukraine er blevet ramt.

Ifølge FN-agenturet betyder angrebene mod hospitaler og andre faciliteter, at kvinder bliver tvunget til at føde under "stadig farligere forhold".

/ritzau/

Bolivias tidligere præsident Luis Arce, som forlod embedet i sidste måned, er blevet anholdt i hovedstaden La Paz.

Han er mistænkt for korruption under sin tid som økonomiminister for flere år siden, oplyser regeringen.

Luis Arce stillede ikke op til genvalg som præsident i det sydamerikanske land, da der blev afholdt valg i august. Han forlod officielt præsidentposten i begyndelsen af november.

Luis Arce var tidligere økonomiminister under den daværende socialistiske præsident Evo Morales, som sad på posten fra 2006 til 2019.

62-årige Arce er anklaget for at have godkendt overførsler fra statskassen til politiske lederes private konti.

En af de personer, der formodes at have modtaget nogle af pengene, er den venstreorienterede tidligere politiker Lidia Patty. Hun blev anholdt i sidste uge som en del af efterforskningen af samme korruptionssag.

Hun skal angiveligt have modtaget næsten 100.000 dollar - godt 638.000 kroner - til et projekt til at dyrke tomater.

Kilder i anklagemyndigheden siger, at Arce står over for anklager om embedsforsømmelse og økonomiske forseelse.

Vicepræsident Edmand Lara lovede onsdag, at "alle, der har stjålet fra dette land, vil betale hver eneste cent tilbage".

Ifølge boliviansk lov må medlemmer af den afgående regering ikke forlade landet i 90 dage efter et regeringsskifte.

Anholdelsen kommer mindre end to måneder efter, at centrumkandidaten Rodrigo Paz vandt anden valgrunde af præsidentvalget i oktober og dermed afsluttede næsten to årtiers dominans fra det venstreorienterede MAS-parti, som Arce repræsenterede.

Paz har lovet at tage fat på korruption i statslige institutioner.

I sin første uge på posten hævdede Paz at have afdækket det, som han betegner som et stinkende kloaksystem af korruption fra de tidligere venstreorienterede regeringer.

/ritzau/AFP

Nobelprismodtageren María Corina Machado er ankommet til Oslo.

Det bekræfter Nobelkomitéen ifølge nyhedsbureauet Reuteres.

De norske medier VG, Dagbladet og Romerikes Blad skrev tidligere, at Machado var landet i Norge med et privatfly i Gardermoen.

Flere af medierne skriver, at flyet er kommet fra Curaçao i Caribien og mellemlandede i USA, inden det fløj mod Norge.

Ifølge The Wall Street Journal slap Machado ud af Venezuela med båd tirsdag og sejlede til Curaçao, der ligger tæt på Venezuela. Det fortalte amerikanske embedsmænd til mediet.

Machado er årets modtager af Nobels fredspris, men deltog ikke i den officielle prisoverrækkelse onsdag. Det var i stedet Machados datter, der tog imod fredsprisen på hendes vegne.

Hun er kendt som en af de store politiske rivaler og kritikere af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i hjemlandet.

Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela. Advarslen kom fra Venezuelas statsadvokat.

Nobelkomitéen tildelte prisen til Machado for hendes kamp mod det, som komitéen kalder et diktatur, skriver Reuters.

Oprindeligt var meldingen, at Machado selv ville være til stede for at modtage fredsprisen på rådhuset i Oslo onsdag, men det lykkedes ikke.

Ifølge Nobelinstituttet gjorde hun "alt i sin magt" for at komme til onsdagens ceremoni. Det skrev instituttet i en pressemeddelelse.

Hendes tur til Oslo er en "rejse i en situation med ekstrem fare", lød det.

Onsdag aften bekræftede pressechefen for instituttet, Erik Aasheim, dog over for det norske nyhedsbureau NTB, at Machado var på vej mod Norge med fly.

I en pressemeddelelse oplyser Norges regering, at Machado vil holde et pressemøde sammen med landets statsminister, Jonas Gahr Støre, torsdag klokken 10.15.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til Maduro, som har regeret landet siden 2013.

Hun blev nægtet at stille op som kandidat ved præsidentvalget i 2024, hvor Maduro vandt.

/ritzau/

Nobelprismodtageren María Corina Machado er ifølge flere norske medier ankommet til Oslo onsdag aften kort før midnat.

Både VG, Dagbladet og Romerikes Blad skriver, at Machado er landet i Norge med et privatfly i Gardermoen.

Ifølge flere af medierne er flyet kommet fra Curaçao i Caribien og mellemlandede i USA, inden det fløj mod Norge.

Ifølge The Wall Street Journal slap Machado ud af Venezuela med båd tirsdag og sejlede til Curaçao, der ligger tæt på Venezuela. Det fortalte amerikanske embedsmænd til mediet.

Machado er årets modtager af Nobels fredspris, men deltog ikke i den officielle prisoverrækkelse onsdag.

Hun er kendt som en af de store politiske rivaler og kritikere af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i hjemlandet.

Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela. Advarslen kom fra Venezuelas statsadvokat.

Machados datter oplyste tidligere på aftenen ifølge norske TV 2, at moren var på vej med fly til Oslo.

Det var ligeledes Machados datter, der onsdag eftermiddag tog imod Nobels fredspris på hendes vegne.

Oprindeligt var meldingen, at Machado selv ville være til stede for at modtage fredsprisen, men det lykkedes ikke.

Ifølge Nobelinstituttet gjorde hun "alt i sin magt" for at komme til onsdagens ceremoni. Det skrev instituttet i en pressemeddelelse.

Hendes tur til Oslo er en "rejse i en situation med ekstrem fare", lød det.

Onsdag aften bekræftede pressechefen for instituttet, Erik Aasheim, dog over for det norske nyhedsbureau NTB, at Machado er på vej mod Norge med fly.

I en pressemeddelelse oplyser Norges regering dog, at Machado vil holde et pressemøde sammen med landets statsminister, Jonas Gahr Støre, torsdag klokken 10.15.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til Maduro, som har regeret landet siden 2013.

Hun blev nægtet at stille op som kandidat ved præsidentvalget i 2024, hvor Maduro vandt.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger onsdag, at det i starten af næste år vil blive offentliggjort, hvilke ledere der skal være en del af det såkaldte "Gaza Board of Peace".

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump udtaler sig om sagen under et økonomisk arrangement i Det Hvide Hus.

Her siger han, at en lang række ledere ønsker at blive en del af den internationale komité, der vil være et overgangsorgan, som den amerikanske præsident skal stå i spidsen for.

- Kongerne, præsidenterne, premierministrene - de vil alle være en del af fredskomitéen, siger Trump.

Komitéen er en del af den fredsplan for Gaza, som har sikret en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

I fredsplanen, som Trump fremlagde i september, fremgik det, at Gaza skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal den såkaldte "Board of Peace" være. Her skal Trump selv være formand, mens blandt andre den britiske ekspremierminister Tony Blair skal være medlem.

Dengang lød det, at de andre medlemmer ville blive offentliggjort senere.

Og det vil altså ske i begyndelsen af 2026, fastslår Trump.

- Det bliver en af de mest legendariske komitéer nogensinde. Alle vil være en del af den.

En resolution, som blev vedtaget i FN's Sikkerhedsråd den 17. november, giver mandat til, at komitéen og de lande, der samarbejder med den, kan oprette en midlertidig International Stabiliseringsstyrke (ISF) i Gaza.

Den skal blandt andet koordinere finansieringen til genopbygningen af Gaza i overensstemmelse med fredsplanen.

Ifølge Reuters skal ISF fungere "indtil de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) på tilfredsstillende vis har gennemført sit reformprogram og sikkert og effektivt kan overtage kontrollen med Gaza".

I et interview med mediet Al-Jazeera, som er blevet offentliggjort onsdag, har Khaled Meshaal - som er leder af Hamas i udlandet - udtalt sig om sagen.

Her lød det, at Hamas ikke vil acceptere en ikke-palæstinensisk regeringsmyndighed i Gaza.

/ritzau/

Bolivias tidligere præsident Luis Arce er blevet anholdt i hovedstaden La Paz.

Han er mistænkt for korruption under sin tid som økonomiminister, oplyser regeringen.

Luis Arce stillede ikke op til genvalg som præsident i det sydamerikanske land, da der blev afholdt valg i august.

Luis Arce var økonomiminister under den daværende socialistiske præsident Evo Morales, som sad på posten fra 2006 til 2019.

62-årige Arce er anklaget for at have godkendt overførsler fra statskassen til politiske lederes private konti.

En af de personer, der formodes at have modtaget nogle af pengene, er den venstreorienterede tidligere politiker Lidia Patty. Hun blev anholdt i sidste uge som en del af efterforskningen af samme korruptionssag.

Hun skal angiveligt have modtaget næsten 100.000 dollar - godt 638.000 kroner - til et projekt til at dyrke tomater.

Kilder i anklagemyndigheden siger, at Arce står overfor anklager om embedsforsømmelse og økonomiske forseelse.

Vicepræsident Edmand Lara lovede onsdag, at "alle, der har stjålet fra dette land, vil betale hver eneste cent tilbage".

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, siger onsdag, at det i starten af næste år vil blive offentliggjort, hvilke ledere der skal være en del af det såkaldte "Gaza Board of Peace".

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump udtaler sig om sagen under et økonomisk arrangement i Det Hvide Hus.

Her siger han, at en lang række ledere ønsker at blive en del af den internationale komité, der vil være et overgangsorgan, som den amerikanske præsident skal stå i spidsen for.

- Kongerne, præsidenterne, premierministrene - de vil alle være en del af fredskomitéen, siger Trump.

Komitéen er en del af den fredsplan for Gaza, som har sikret en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

I fredsplanen, som Trump fremlagde i september, fremgik det, at Gaza skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal stå det såkaldte "Board of Peace". Her skal Trump selv være formand, mens blandt andet den britiske ekspremierminister Tony Blair skal være medlem.

Dengang lød det, at de andre medlemmer ville blive offentliggjort senere.

Og det vil altså ske i begyndelsen af 2026, fastslår Trump.

- Det bliver en af de mest legendariske komitéer nogensinde. Alle vil være en del af den.

/ritzau/

USA har beslaglagt en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Det meddeler den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har netop beslaglagt en tanker ved Venezuelas kyst, en meget stor tanker, meget stor, den største nogensinde faktisk, og der sker også andre ting, lyder det fra Trump.

Reuters skriver, at beslaglæggelsen har fået oliepriserne til at stige, ligesom at den sandsynligvis vil få de politiske spændinger mellem USA og Venezuela til at vokse.

Trump har beordret en massiv opbygning af USA's militære tilstedeværelse i Latinamerika. Den seneste tid er blandt andet jagerfly og titusindvis af amerikanske soldater blevet sendt til regionen.

Beslaglæggelsen af olietankeren kan være et tegn på, at USA vil begynde at gå efter Venezuelas olie, som er landets vigtigste indtægtskilde, skriver Reuters.

Ifølge det amerikanske medie CNN uddyber Trump ikke årsagen til beslaglæggelsen. Fra præsidenten lyder det blot, at den fandt sted "af en meget god grund".

Han bliver også spurgt til, hvad der vil ske med den olie, som olietankeren transporterede.

- Vi beholder det, tror jeg, lyder svaret fra Trump ifølge CNN.

USA's justitsminister, Pam Bondi, beretter efter meldingen fra Trump på det sociale medie X også om hændelsen.

Her lyder det, at det var forbundspolitiet FBI, politienheden Homeland Security Investigations (HSI) og den amerikanske kystvagt, som stod for beslaglæggelsen.

Ifølge ministeren handlede de på en retskendelse om beslaglæggelse af olietankeren. Den blev ifølge Bondi brugt til at transportere sanktioneret olie fra Venezuela og Iran.

- I flere år har olietankeren været underlagt sanktioner fra USA på grund af sin involvering i et ulovligt olietransportnetværk, der støtter udenlandske terrororganisationer, skriver Bondi.

Navnet på olietankeren er ikke umiddelbart blevet oplyst, ligesom det ikke står klart, hvilket flag den sejlede under, eller præcis hvor beslaglæggelsen fandt sted.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har efter Trumps melding udtalt sig til sine støtter i hovedstaden Caracas, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Fra Venezuela beder vi om og kræver en afslutning på den ulovlige og brutale interventionisme fra den amerikanske regerings side i Venezuela og i Latinamerika, siger Maduro.

Ifølge Reuters er oliepriserne steget efter meldingen om olietankeren. Prisen på Brent-olie steg med 0,4 procent til 62,21 dollars - 398 kroner - per tønde.

Den amerikanske West Texas Intermediate-olie steg ligeledes med 0,4 procent til 58,46 dollar - 374 kroner - per tønde.

/ritzau/

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

USA har beslaglagt en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Det meddeler den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har netop beslaglagt en tanker ved Venezuelas kyst, en meget stor tanker, meget stor, den største nogensinde faktisk, og der sker også andre ting, lyder det fra Trump.

Reuters skriver, at beslaglæggelsen har fået oliepriserne til at stige, ligesom at den sandsynligvis vil få de politiske spændinger mellem USA og Venezuela til at vokse.

Trump har beordret en massiv opbygning af USA's militære tilstedeværelse i Latinamerika. Den seneste tid er blandt andet jagerfly og titusindvis af amerikanske soldater blevet sendt til regionen.

Beslaglæggelsen af olietankeren kan være et tegn på, at USA vil begynde at gå efter Venezuelas olie, som er landets vigtigste indtægtskilde, skriver Reuters.

Ifølge det amerikanske medie CNN uddyber Trump ikke årsagen til beslaglæggelsen. Fra præsidenten lyder det blot, at den fandt sted "af en meget god grund".

Han bliver også spurgt til, hvad der vil ske med den olie, som olietankeren transporterede.

- Vi beholder det, tror jeg, lyder svaret fra Trump ifølge CNN.

Tre amerikansk embedsmænd, som udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger ifølge Reuters, at det var USA's kystvagt, som stod for beslaglæggelsen.

De oplyser ikke navnet på olietankeren, ligesom det ikke står klart, hvilket flag den sejlede under, eller præcis hvor beslaglæggelsen fandt sted.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har efter Trumps melding udtalt sig til sine støtter i hovedstaden Caracas, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Fra Venezuela beder vi om og kræver en afslutning på den ulovlige og brutale interventionisme fra den amerikanske regerings side i Venezuela og i Latinamerika, siger Maduro.

Ifølge Reuters er oliepriserne steget efter meldingen om olietankeren. Prisen på Brent-olie steg med 0,4 procent til 62,21 dollars - 398 kroner - per tønde.

Den amerikanske West Texas Intermediate-olie steg ligeledes med 0,4 procent til 58,46 dollar - 374 kroner - per tønde.

/ritzau/

USA har beslaglagt en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Det meddeler den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har netop beslaglagt en tanker ved Venezuelas kyst, en meget stor tanker, meget stor, den største nogensinde faktisk, og der sker også andre ting, lyder det fra Trump.

Reuters skriver, at beslaglæggelsen har fået oliepriserne til at stige, ligesom at den sandsynligvis vil få de politiske spændinger mellem USA og Venezuela til at vokse.

Trump har beordret en massiv opbygning af USA's militære tilstedeværelse i Latinamerika. Den seneste tid er blandt andet jagerfly og titusindvis af amerikanske soldater blevet sendt til regionen.

Beslaglæggelsen af olietankeren kan være et tegn på, at USA vil begynde at gå efter Venezuelas olie, som er landets vigtigste indtægtskilde, skriver Reuters.

Ifølge det amerikanske medie CNN uddyber Trump ikke årsagen til beslaglæggelsen. Fra præsidenten lyder det blot, at den fandt sted "af en meget god grund".

Han bliver også spurgt til, hvad der vil ske med den olie, som olietankeren transporterede.

- Vi beholder det, tror jeg, lyder svaret fra Trump ifølge CNN.

/ritzau/

Nobelprisvinderen María Corina Machado vil være i Oslo omkring midnat.

Det oplyser hendes datter Ana Corina Sosa til den venezuelanske journalist Carla Angola, skriver norske TV 2.

Her vil hun hilse fra balkonen på Grand Hotel i Norges hovedstad, Oslo, oplyses det yderligere.

- Det er dette, jeg ønsker at sige til alle venezuelanere. At vi ønsker at samles igen i nat. Hun vil hilse alle venezuelanere fra denne balkon. Venligst kom og tag imod os sammen, siger datteren til journalisten ifølge TV 2.

Det var ligeledes Machados datter, der onsdag eftermiddag tog imod Nobels fredspris på hendes vegne.

Oprindeligt var meldingen, at Machado selv ville være til stede for at modtage fredsprisen, men det lykkedes ikke.

Ifølge Nobelinstituttet gjorde hun "alt i sin magt" for at komme til onsdagens ceremoni.

Det skrev instituttet i en pressemeddelelse.

Hendes tur til Oslo er en "rejse i en situation med ekstrem fare", lød det.

Onsdag aften bekræfter pressechefen for instituttet, Erik Aasheim, dog over for det norske nyhedsbureau NTB, at Machado er på vej mod Norge med fly.

Aasheim tilføjer desuden, at han vil give flere oplysninger, efter hun er landet.

I en pressemeddelelse oplyser Norges regering dog, at Machado vil holde et pressemøde sammen med landets statsminister, Jonas Gahr Støre, torsdag klokken 10.15.

María Corina Machado er kendt som en af de store politiske rivaler og kritikere af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i hjemlandet.

Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela. Advarslen kom fra Venezuelas statsadvokat.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til Maduro, som har regeret landet siden 2013.

Hun blev nægtet at stille op som kandidat ved præsidentvalget i 2024, hvor Maduro vandt.

/ritzau/

Nobelprisvinderen María Corina Machado vil være i Oslo omkring midnat.

Det oplyser hendes datter Ana Corina Sosa til den venezuelanske journalist Carla Angola, skriver norske TV 2.

Nobelprismodtageren vil hilse fra balkonen på Grand Hotel i Norges hovedstad, Oslo, oplyses det.

- Det er dette, jeg ønsker at sige til alle venezuelanere. At vi ønsker at samles igen i nat. Hun vil hilse alle venezuelanere fra denne balkon. Venligst kom og tag imod os sammen, siger datteren til journalisten ifølge TV 2

Det var ligeledes Machados datter, der onsdag eftermiddag tog imod Nobels fredspris på hendes vegne.

Oprindeligt var meldingen, at Machado selv ville være til stede for at modtage fredsprisen, men det lykkedes ikke.

Ifølge Nobelinstituttet gjorde hun "alt i sin magt" for at komme til onsdagens ceremoni.

Det skrev instituttet i en pressemeddelelse.

Hendes tur til Oslo er en "rejse i en situation med ekstrem fare", lød det.

/ritzau/

USA's ambassade i Danmark har onsdag aften kommenteret den nye rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor USA for første gang nævnes som en trussel mod Danmark.

I et skriftligt svar til Berlingske siger en talsperson for ambassaden blandt andet, at USA og Danmark deler mange bekymringer og mål, når det kommer til teknologi og økonomi.

- Vi vil fortsat søge at uddybe vores partnerskaber med allierede og ligesindede nationer for at fremme fælles økonomiske og teknologiske mål, herunder fælles forskning, udvikling og implementering af kritiske teknologier samt bekæmpelse af statsstøttet overkapacitet, overregulering og skadelig industripolitik i udlandet, lyder det videre i udtalelsen fra den amerikanske ambassade.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde onsdag morgen rapporten "Udsyn 2025".

Den tegner et billede af de udefrakommende trusler mod Danmark.

Lande som Rusland og Kina nævnes. Men også USA bliver nævnt som et land, der udgør en sikkerhedstrussel.

- USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere, står der i rapportens hovedkonklusion.

- Samtidig er der usikkerhed om USA's rolle som garant for Europas sikkerhed. Det vil øge Ruslands villighed til at intensivere sine hybride angreb mod Nato, skriver FE også.

Rapporten kommer efter en periode, hvor USA har gjort brug af trusler om høje toldsatser til at opnå mere favorable handelsaftaler med en række lande.

USA's ageren i forhandlinger om fred i Ukraine har også skabt bekymring blandt europæiske ledere, og samtidig har præsident Donald Trump flere gange kritiseret Europa.

Tirsdag sagde han i et interview med mediet Politico, at de europæiske ledere er svage. De ved ikke, hvad de vil, sagde han.

Interviewet kom, efter at USA i sidste uge fremlagde en ny sikkerhedsstrategi.

Her nævnes det, at der er store problemer i Europa. Ytringsfriheden og den politiske frihed er under pres, og det skaber splid, at de europæiske ledere ikke handler på migrationsområdet, lød det.

Men USA anser fortsat Europa for at være en allieret, stod der dog også.

/ritzau/

Israel har givet den endelige godkendelse til opførelsen af 764 boligkomplekser på den besatte Vestbred.

Det oplyser landets finansminister, Bezalel Smotrich, onsdag ifølge Reuters.

Ifølge finansministeren skal boligerne ligge i tre bosættelser på Vestbredden.

Det Palæstinensiske Selvstyre fordømmer ifølge nyhedsbureauet beslutningen.

Over for det palæstinensiske statslige nyhedsbureau Wafa opfordrer en talperson for Det Palæstinensiske Selvstyre USA til at gribe ind.

Washington skal presse Israel til "at ændre deres bosættelsespolitik, forsøg på annektering og udvidelse samt tyveriet af palæstinensisk jord og tvinge dem til at overholde international legitimitet og international ret", lyder det fra talspersonen.

Det skriver Reuters.

Vestbredden har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967. Palæstinensere har længe ønsket at gøre området til en del af en fremtidig palæstinensisk stat sammen med Østjerusalem og Gazastriben.

Omkring 700.000 israelske bosættere bor blandt 2,7 millioner palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem.

Sidste år afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza er ulovlige.

Bosættelserne bliver jævnligt fordømt af FN og har i årevis været anset for at være en alvorlig hindring for fred mellem israelere og palæstinensere.

På Vestbredden er volden steget markant siden oktober 2023, hvor den militante Hamas-bevægelse angreb Israel, og Israel efterfølgende begyndte en krig i Gaza.

Siden da er mindst 1006 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere. Blandt de dræbte er også militante palæstinensere, viser opgørelser fra det palæstinensiske sundhedsministerium.

I samme periode er 43 israelere - herunder flere soldater - blevet dræbt i palæstinensiske angreb foretaget på Vestbredden. Det viser tal fra Israels regering.

/ritzau/