For 30. gang sender Danmark en militær støttepakke afsted med retning mod Ukraine.

Denne gang donerer Danmark 4,4 milliarder kroner.

Pakken består af blandt andet yderligere donationer af ammunition, våben og andet materiel til det ukrainske forsvar samt flere midler til danske træningsindsatser for ukrainske soldater.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Danmark har været en aktiv støtte for Ukraine og har siden 2022 ydet militær støtte for i alt cirka 76,8 milliarder kroner, skriver ministeriet.

Donationspakke nummer 29 blev præsenteret i december sidste år.

Den nye donation på 4,4 milliarder kroner er derfor firkløverregeringen og den nye forsvarsminister Jeppe Bruus' (S) første.

- Europas forsvar starter i Ukraine. Derfor er regeringen fast besluttet på at fortsætte støtten til Ukraine og sammen med allierede og partnere arbejde for at stille Ukraine i en så stærk position som muligt – nu og i fremtiden, siger Jeppe Bruus i pressemeddelelsen.

RITZAU

Rasmus Kieffer-Kristensen bliver ny chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det oplyser Justitsministeriet tirsdag.

Han erstatter dermed Finn Borch Andersen, som i stedet bliver politidirektør i Københavns Politi.

Allerede i marts annoncerede Finn Borch Andersen, at han ville stoppe som PET-chef denne sommer efter 11 år i spidsen for tjenesten.

Den tidligere politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes stoppede ved udgangen af maj, da hun besluttede ikke at genansøge sin stilling, som udløb.

Den nye PET-chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, kommer fra en stilling som ministerråd (politi- og sikkerhedsrådgiver) ved Danmarks Faste Mission ved FN i New York.

- Jeg glæder mig til at være med til at løfte den opgave i en tid, hvor sikkerhedsudfordringerne bliver mere komplekse, og hvor behovet for dygtige, dedikerede medarbejdere aldrig har været større, skriver den nye PET-chef på LinkedIn.

- PET er en helt særlig organisation. Ikke kun på grund af opgaven, men først og fremmest på grund af de mennesker, der hver dag går på arbejde i PET for at beskytte Danmark som et åbent og trygt demokrati.

Rasmus Kieffer-Kristensen har tidligere været blandt andet juridisk chef i PET og statsadvokat ved Rigsadvokaten, ligesom han har været konstitueret landsdommer og forsvarsadvokat.

Udskiftningen i toppen af PET sker som led i en større rokade i politiet.

Det indebærer også, at rigspolitichef Thorkild Fogde stopper og i stedet bliver politidirektør i Københavns Vestegns Politi.

Den nye rigspolitichef er Lasse Boje Nielsen, der kom fra en stilling som rigsadvokat. Indtil videre fungerer Caroline Østergaard Nielsen som ny rigsadvokat. Hun er i dag statsadvokat ved Rigsadvokaten.

Tidligere har den nye rigspolitichef, Lasse Boje, været politidirektør for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), ligesom han også har erfaring fra Danmarks Fængsler, Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Det er Justitsministeriet, som tirsdag har meldt ud om den omfattende rokade.

- Der bliver med en række udnævnelser sat et nyt ledelseshold, der skal stå i spidsen for politi og anklagemyndighed frem mod 2030.

Med udnævnelserne er der sat et stærkt hold med solidt kendskab til og erfaring fra politiet og anklagemyndigheden og med en god blanding af dygtige nye og gamle kræfter, siger justitsminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

RITZAU

Tirsdagen har budt på en stor ledelsesrokade i politiet, hvor topposter i både Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) får nye navne.

Beslutningen om rokaderne har tråde til den skarpe kritik, som politiet modtog i midten af maj fra Statsrevisorerne efter en beretning fra Rigsrevisionen om politiets henlæggelser af sager uden egentlig efterforskning.

Det siger justitsminister Nicolai Wammen (S) i en skriftlig kommentar.

- Jeg har ønsket at sætte det stærkest mulige hold i forhold til de opgaver, som politiet står over for i den kommende tid.

- Det gælder ikke mindst opfølgning på Rigsrevisionens hårde kritik af politiets henlæggelse af sager, som jeg ser med stor alvor på, siger Wammen.

Justitsministeriet præsenterede tirsdag rokaderne på flere ledelsesposter i politiet og anklagemyndigheden.

Blandt dem er, at rigsadvokat Lasse Boje Nielsen fremover bliver rigspolitichef, mens afgående rigspolitichef Thorkild Fogde skal være politidirektør i Københavns Vestegns Politi.

Desuden bliver Rasmus Kieffer-Kristensen ny chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Han erstatter dermed Finn Borch Andersen, som i stedet bliver politidirektør i Københavns Politi.

Allerede i marts annoncerede Finn Borch Andersen, at han ville stoppe som PET-chef denne sommer efter 11 år i spidsen for tjenesten.

Dertil sker der en række rokader og ombytninger på posten som politidirektør i kredse som Østjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Fyns Politi.

Rokaderne kommer, efter at justitsminister Wammen i sidste uge sagde, at der skal "rettes op" og "ryddes op" i politiet.

Wammen hentydede til den skarpe kritik fra både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

En række af Folketingets retsordførere erklærede på et samråd om sagen i sidste uge, at de ingen tillid havde til rigspolitichef Thorkild Fogde.

Det skyldes, at Thorkild Fogde på et lukket møde fortalte ordførerne, at han intet vidste om, at politiet henlagde sager uden reel efterforskning for at spare ressourcer.

Han gav udtryk for, at han end ikke kendte til udtrykket "vask af sager", som det også kaldes.

RITZAU

Tirsdagen har budt på en stor ledelsesrokade i politiet, hvor topposter i både Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) får nye navne.

Beslutningen om rokaderne har tråde til den skarpe kritik, som politiet modtog i midten af maj fra Statsrevisorerne efter en beretning fra Rigsrevisionen om politiets henlæggelser af sager uden egentlig efterforskning.

Det siger justitsminister Nicolai Wammen (S) i en skriftlig kommentar.

- Jeg har ønsket at sætte det stærkest mulige hold i forhold til de opgaver, som politiet står over for i den kommende tid.

- Det gælder ikke mindst opfølgning på Rigsrevisionens hårde kritik af politiets henlæggelse af sager, som jeg ser med stor alvor på, siger Wammen.

Justitsministeriet præsenterede tirsdag rokaderne på flere ledelsesposter i politiet og anklagemyndigheden.

Blandt dem er, at rigsadvokat Lasse Boje Nielsen fremover bliver rigspolitichef, mens afgående rigspolitichef Thorkild Fogde skal være politidirektør i Københavns Vestegns Politi.

Desuden bliver Rasmus Kieffer-Kristensen ny chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Han erstatter dermed Finn Borch Andersen, som i stedet bliver politidirektør i Københavns Politi.

Allerede i marts annoncerede Finn Borch Andersen, at han ville stoppe som PET-chef denne sommer efter 11 år i spidsen for tjenesten.

RITZAU

Truslen fra destruktive cyberangreb begået af russiske statslige hackere er skærpet i Danmark.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere endnu mere på cybersikkerheden.

Selv om der er en skærpet trussel fra destruktive cyberangreb fra russiske statslige hackere, fastholder styrelsen, at dette er inden for det samlede trusselsniveau for destruktive cyberangreb, som er "middel".

- Danmark er i risiko for at blive udsat for forsøg på destruktive cyberangreb fra russiske statslige hackere, hvor hensigten er at skabe mere omfattende konsekvenser for samfundsvigtige funktioner end hidtil, lyder vurderingen.

Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder tæt sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET), lyder det.

Desuden er man i dialog med "relevante myndigheder" om den skærpede trussel.

- Der er nogle, som ikke ønsker os det godt, og i værste fald går de efter at forstyrre vores samfunds kernefunktioner som forsyning af strøm, vand og internet, siger vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Christine Engel Christensen.

Den skærpede vurdering kommer på baggrund af, at Ruslands statslige hackergrupper sandsynligvis udviser en øget risikovillighed til at udføre destruktive cyberangreb mod europæiske Nato-lande, vurderer styrelsen.

Den skærpede trussel omhandler særligt truslen fra russiske statslige hackere.

Truslen fra Ruslands statslige hackere adskiller sig "markant" fra truslen fra såkaldte prorussiske hackere.

Det skyldes, at statslige hackere har kapaciteten til at gennemføre koordinerede og målrettede cyberangreb mod kritisk infrastruktur, skriver styrelsen.

RITZAU

Truslen fra destruktive cyberangreb begået af russiske statslige hackere er skærpet i Danmark.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere endnu mere på cybersikkerheden.

Selv om der er en skærpet trussel fra destruktive cyberangreb fra russiske statslige hackere, fastholder styrelsen, at dette er inden for det samlede trusselsniveau for destruktive cyberangreb, som er "middel".

- Danmark er i risiko for at blive udsat for forsøg på destruktive cyberangreb fra russiske statslige hackere, hvor hensigten er at skabe mere omfattende konsekvenser for samfundsvigtige funktioner end hidtil, lyder vurderingen.

Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder tæt sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET), lyder det.

- Der er nogle, som ikke ønsker os det godt, og i værste fald går de efter at forstyrre vores samfunds kernefunktioner som forsyning af strøm, vand og internet, siger vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Christine Engel Christensen.

Truslen fra Ruslands statslige hackere adskiller sig "markant" fra truslen fra såkaldte prorussiske hackere.

Det skyldes, at statslige hackere har kapaciteten til at gennemføre koordinerede og målrettede cyberangreb mod kritisk infrastruktur, skriver styrelsen.

RITZAU

Truslen fra destruktive cyberangreb begået af russiske statslige hackere er skærpet i Danmark.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere endnu mere på cybersikkerheden.

Selv om der er en skærpet trussel fra destruktive cyberangreb fra russiske statslige hackere, fastholder styrelsen, at dette er inden for det samlede trusselsniveau for destruktive cyberangreb, som er "middel".

Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder tæt sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET), lyder det.

RITZAU

I januar sidste år satte to unge mænd ild til organisationen Global Aktions lokaler på Nørrebro i København.

På trappestenen placerede de en jugoslavisk håndgranat.

Tirsdag er de to mænd blevet straffet med flere års fængsel, og begge udvises af Danmark for altid.

Det har et nævningeting i Københavns Byret afgjort.

Den 21-årige somalier Sudeysi Abdulgadir Ahmed Dini idømmes otte års fængsel, mens den 20-årige brite Azeem Mahmoods straf lyder på otte år og tre måneder.

I sidste uge blev de begge fundet skyldige i sagen.

Retten har fundet det bevist, at de var til stede på Wesselsgade natten til 13. januar sidste år, satte ild til lokalerne og placerede håndgranaten.

Azeem Mahmood bragte håndgranaten fra Glostrup til Nørrebro, mens Sudeysi Abdulgadir Ahmed Dini fik overleveret en dunk med motorbenzin fra en ukendt medgerningsmand.

Byretten har kaldt det for en koordineret indsats og mener, at det "fremstår som bestillingsarbejde".

I sagen er også to andre blevet dømt.

Den 28-årige Tuncay Akdeniz overdrog håndgranaten til Azeem Mahmood, men er blevet frifundet for at have medvirket til brandstiftelsen.

Hans straf lyder på fire år og seks måneders fængsel. Ligeledes udvises den 28-årige, der er tyrkisk statsborger, for bestandig.

Global Aktions lokaler ligger i en beboelsesejendom, hvor der er en andelsforening.

På fortovet foran Global Aktions lokaler var der blevet skrevet "Stop support terrorism" og "Sahara belong to Morocco".

Politiet har på Sudeysi Abdulgadir Ahmed Dinis telefon fundet en note med de tekster.

Global Aktion er en ngo, en ikke-statslig organisation, der beskæftiger sig med global ulighed. I de senere år har organisationen fokuseret på konflikten mellem Marokko og Vestsahara.

Der skete omfattende skader på organisationens lokaler, men ingen kom til skade ved branden.

Den 20-årige og 21-årige er begge dømt efter den strenge paragraf om brandstiftelse, der blandt andet handler om at sætte andres liv i overhængende fare.

- Det er bevist, at den påsatte brand udsatte to personers liv for overhængende fare.

- Andre kunne være kommet i livsfare, hvis de ikke var kommet hurtigt ud af bygningen, og branden ikke var blevet slukket så hurtigt, sagde retsformanden, da skyldkendelsen blev afsagt i sidste uge.

Håndgranaten, der blev placeret foran ejendommen, stammede fra et våbenlager bestående af fem håndgranater i et grønt område i Glostrup.

En fjerde tiltalt i sagen, 33-årige Mir Zohaib Lopez Burgos Hussain, er dømt for at besidde fem håndgranater, fordi han rådede over granaterne.

Byretten idømmer ham otte år og seks måneders fængsel. Han udvises også.

Den 28-årige var også tiltalt i dette forhold, men er blevet frifundet for det.

De to ældste er desuden fundet skyldige i besiddelse af euforiserende stoffer og videreførelse af den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).

Den 33-årige havde blandt andet en sort og hvid prik i sit brugernavn på det sociale medie Snapchat.

Det er ifølge retten et kendetegn for LTF.

Alle de dømte har taget betænkningstid, i forhold til om de vil anke til landsretten. Fristen er 14 dage.

RITZAU

I januar sidste år satte to unge mænd ild til organisationen Global Aktions lokaler på Nørrebro i København.

På trappestenen placerede de en jugoslavisk håndgranat.

Tirsdag er de to mænd blevet straffet med flere års fængsel, og begge udvises af Danmark for altid.

Det har et nævningeting i Københavns Byret afgjort.

Den 21-årige Sudeysi Abdulgadir Ahmed Dini idømmes otte års fængsel, mens den 20-årige Azeem Mahmoods straf lyder på otte år og tre måneder.

I sidste uge blev de begge fundet skyldige i sagen.

Retten har fundet det bevist, at de var til stede på Wesselsgade natten til 13. januar sidste år, satte ild til lokalerne og placerede håndgranaten.

Azeem Mahmood bragte håndgranaten fra Glostrup til Nørrebro, mens Sudeysi Abdulgadir Ahmed Dini fik overleveret en dunk med motorbenzin fra en ukendt medgerningsmand.

Byretten har kaldt det for en koordineret indsats og mener, at det "fremstår som bestillingsarbejde".

I sagen er også to andre blevet dømt.

Den 28-årige Tuncay Akdeniz overdrog håndgranaten til Azeem Mahmood, men er blevet frifundet for at have medvirket til brandstiftelsen.

Hans straf lyder på fire år og seks måneders fængsel. Ligeledes udvises han for bestandig.

Global Aktions lokaler ligger i en beboelsesejendom, hvor der er en andelsforening.

På fortovet foran Global Aktions lokaler var der blevet skrevet "Stop support terrorism" og "Sahara belong to Morocco".

Politiet har på Sudeysi Abdulgadir Ahmed Dinis telefon fundet en note med de tekster.

Global Aktion er en ngo, en ikke-statslig organisation, der beskæftiger sig med global ulighed. I de senere år har organisationen fokuseret på konflikten mellem Marokko og Vestsahara.

Håndgranaten, der blev placeret foran ejendommen, stammede fra et våbenlager bestående af fem håndgranater i et grønt område i Glostrup.

En fjerde tiltalt i sagen, 33-årige Mir Zohaib Lopez Burgos Hussain, er dømt for at besidde fem håndgranater, fordi han rådede over granaterne.

Byretten idømmer ham otte år og seks måneders fængsel.

Den 28-årige var også tiltalt i dette forhold, men er blevet frifundet for det.

De to ældste er desuden fundet skyldige i besiddelse af euforiserende stoffer og videreførelse af den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).

Den 33-årige havde blandt andet en sort og hvid prik i sit brugernavn på det sociale medie Snapchat.

Det er ifølge retten et kendetegn for LTF.

RITZAU

Politiet i Monaco og nabolandet Frankrig leder efter en mand, der mistænkes for at have detoneret en hjemmelavet bombe og såret flere personer.

I alt tre personer blev såret i eksplosionen, der ramte en beboelsesejendom i Monaco mandag.

Ukraines udenrigsministerium bekræfter ifølge Reuters, at de tre personer har ukrainske rødder.

Der er ifølge nyhedsbureauet AFP tale om et par i 50'erne eller 60'erne.

En 13-årig dreng har pådraget sig mindre skader. Han er ifølge Monacos statsminister efter alt at dømme i familie med parret, skriver AFP.

- En hændelse af denne karakter er aldrig tidligere sket i fyrstendømmet (Monaco, red.), siger Mirmand til den franske tv-kanal.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge nyhedsbureauet dpa, at der ikke er noget, som indikerer, at der skulle være tale om et terrorangreb.

Anklager Stéphane Thibault oplyser til nyhedsbureauet, at den sårede kvinde er i kritisk tilstand, mens manden og drengen er i stabil tilstand.

Ifølge den franske avis Le Figaro er der tale om en ukrainsk oligarkfamilie, som siden krigen i Ukraine har opholdt sig i Monaco.

Eksplosionen fandt sted kort før klokken 21 dansk tid i centrum af Monaco, en skattefri mikrostat på Den Franske Riviera, der er kendt som tilflugtssted for milliardærer.

Le Figaro skriver, at overvågningsoptagelser viser en mand, der kort før eksplosionen efterlod en rygsæk ved indgangen til en beboelsesejendom.

Bombeteknikere og kriminalefterforskere er til stede på gerningsstedet, oplyser Monacos statsanklager ifølge Le Figaro.

Ifølge Monacos statsminister indeholdt den hjemmelavede bombe sandsynligvis bolte og metalsplinter.

De sårede er blevet bragt til Nice for at modtage behandling for deres skader.

Borgmesteren i Nice, Éric Ciotti, betegner hændelsen som et attentat, som han kalder en tragedie. Det skriver han på det sociale medie X.

/ritzau/Reuters

Retten i Nykøbing Falster har tirsdag idømt en mand syv års fængsel og tre andre mænd fem års fængsel i omfattende sag om kontaktbedragerier.

Sagen er, målt på antallet af ofre, den største sag om bedrageri herhjemme. I alt blev 1133 personer snydt af gruppen, som udgør en dansk celle i et internationalt svindelnetværk.

Sagen drejer sig om de såkaldte kontaktbedragerier, hvor borgere kontaktes via sms, mail, telefon og i de fleste tilfælde en kombination af disse og vildledes til at udlevere oplysninger, som bedragerne misbruger til at få adgang til ofrenes konti.

Flere hundrede sager var blevet henlagt, da politiets efterforskere fik et gennembrud i efteråret 2023. Et spor i en mindre efterforskning førte via en tysk bank til en mand i Danmark, og herfra foldede sagen sig ud.

Det var den i dag 24-årige Nali Hadi Mahdi, som kom under lup, og fra ham førte sporet videre mod de tre medgerningsmænd, den 21-årige Mohamad Omar Abdullah, 24-årige Mikkel Olsen og 23-årige Hjalte Ottesen.

Specialanklager Lotte Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde forlangt netop syv års fængsel til hovedmanden, mens strafpåstanden i forhold til de øvrige var et år lavere.

Strafferammen i sager om bedrageri er fængsel i op til otte år.

Retsformand Morten Lange og de to domsmænd, som har bedømt sagen, var enige med anklageren i, at de dømte havde handlet som en organisation.

- Vi finder det bevist, at de har arbejdet sammen, lød det fra retsformanden i forbindelse med domsafsigelsen.

Han tilføjede desuden, at beviserne i sagen var "overvældende", og at de tiltaltes forklaringer fremstod "utroværdige og konstruerede".

- Hele sagens kerne vedrører manipulation og bedrag på højt plan, lød det fra Morten Lange.

En af de dømte er ikke dansk statsborger, og han er med dommen blevet udvist med et indrejseforbud for bestandig.

De dømte har alle valgt at anke dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse.

Indtil da skal alle sidde varetægtsfængslet. Det besluttede retsformanden efter begæring fra anklageren. Flere af de nu dømte mænd har under sagen været på fri fod, men dommen betyder, at de nu skal fængsles.

RITZAU

Danmarks evne til at modstå trusler løftes med over en milliard kroner til nye initiativer. Det skyldes, at Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede i nyere tid ifølge regeringen.

- Penge, der allerede i år går til blandt andet nødstrømsgeneratorer, vandkatastrofeberedskab og ny teknologi inden for redningsberedskabet.

- Det vil sammen med det fælles 24/7-situationscenter betyde, at vi styrker evnen til at reagere på de trusler og hændelser, som Danmark står over for, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Når ministerier beder om penge til tiltag, sker det ved at oversende aktstykker til Folketinget. Ministeriet var dog nødt til at trække aktstykket tilbage, da der blev opdaget en regnefejl.

Det udskød behandlingen fra torsdag i sidste uge til tirsdag i denne, og ministeren måtte beklage.

- Jeg skal beklage, at aktstykke 192, fremsendt den 23. juni, har vist sig at indeholde fejl. Jeg fremsender derfor et nyt aktstykke efter ordinær frist for oversendelse, skrev Lisbeth Bech-Nielsen i et svar til Folketinget.

Finansministeriet oversendte også et aktstykke til et politisk initiativ i sidste uge, som ligeledes blev trukket tilbage.

Pengene til beredskab går blandt andet til et løft af el-, vand-, tele-, sundheds- og transportsektoren.

Herunder med midler til styrket samarbejde med Grønland om beredskabsområdet, ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser og en yderligere specialisering af det statslige redningsberedskab.

130 millioner kroner går til at etablere et situationscenter, som døgnet rundt skal overvåge, opdage og sikre handling mod hybridangreb.

Regeringen etablerer også et cybermonitoreringsnetværk mod hackerangreb og et cyberoperationscenter, der skal overvåge datatrafikken.

Det er der afsat en milliard til over de kommende fire år i tråd med SVM-regeringens udmelding i december 2025.

RITZAU

Retten i Nykøbing Falster har tirsdag idømt en mand syv års fængsel og tre andre mænd fem års fængsel i omfattende sag om kontaktbedragerier.

Sagen er, målt på antallet af ofre, den største sag om bedrageri herhjemme. I alt blev 1134 personer snydt af gruppen, som udgør en dansk celle i et internationalt svindelnetværk.

Sagen drejer sig om de såkaldte kontaktbedragerier, hvor borgere kontaktes via sms, mail, telefon og i de fleste tilfælde en kombination af disse og vildledes til at udlevere oplysninger, som bedragerne misbruger til at få adgang til offerets konti.

Flere hundrede sager var blevet henlagt, da politiets efterforskere fik et gennembrud i efteråret 2023. Et spor i en mindre efterforskning førte via en tysk bank til en mand i Danmark, og herfra foldede sagen sig ud.

Det var den i dag 24-årige Nali Hadi Mahdi, som kom under lup, og fra ham førte sporet videre mod de tre medgerningsmænd, den 21-årige Mohamad Omar Abdullah, 24-årige Mikkel Olsen og 23-årige Hjalte Ottesen.

Specialanklager Lotte Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde forlangt netop syv års fængsel til hovedmanden, mens strafpåstanden i forhold til de øvrige var et år lavere.

Strafferammen i sager om bedrageri er fængsel i op til otte år.

Retsformand Morten Lange og de to domsmænd, som har bedømt sagen, var enige med anklageren i, at de dømte havde handlet som en organisation.

- Vi finder det bevist, at de har arbejdet sammen, lød det fra retsformanden i forbindelse med domsafsigelsen.

Han tilføjede desuden, at beviserne i sagen var "overvældende", og at de tiltaltes forklaringer fremstod "utroværdige og konstruerede".

- Hele sagens kerne vedrører manipulation og bedrag på højt plan, lød det fra Morten Lange.

En af de dømte er ikke dansk statsborger, og han er med dommen blevet udvist med et indrejseforbud for bestandig.

De dømte har alle valgt at anke dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse.

Indtil da skal alle sidde varetægtsfængslet. Det besluttede retsformanden efter begæring fra anklageren. Flere af de nu dømte mænd har under sagen været på fri fod, men dommen betyder, at de nu skal fængsles.

RITZAU

Retten i Nykøbing Falster har tirsdag idømt en mand syv års fængsel og tre andre mænd fem års fængsel i omfattende sag om kontaktbedragerier.

Sagen er, målt på antallet af ofre, den største sag om bedrageri herhjemme. I alt blev 1134 personer snydt af gruppen, som udgør en dansk celle i et internationalt svindelnetværk.

Flere hundrede sager var blevet henlagt, da politiets efterforskere fik et gennembrud i efteråret 2023. Et spor i en mindre efterforskning førte via en tysk bank til en mand i Danmark, og herfra foldede sagen sig ud.

Specialanklager Lotte Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde forlangt op mod syv års fængsel til hovedmanden, mens strafpåstanden i forhold til de øvrige var et år lavere.

Strafferammen i sager om bedrageri er fængsel i op til otte år.

En af de dømte er ikke dansk statsborger, og han er med dommen blevet udvist med et indrejseforbud for bestandig.

De dømte har mulighed for at anke dommen til Østre Landsret.

RITZAU

Der rejses ikke tiltale mod en række energihandlere, der i 2023 blev anholdt og sigtet for markedsmanipulation.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til mediet Finans.

De navnebeskyttede energihandlere har været mistænkt for at have skaffet sig ulovlig profit for et trecifret millionbeløb.

Per Fiig, der er chefanklager i NSK, siger til mediet, at han sammen med Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har vurderet, at der ikke har været det fornødne grundlag for en straffesag.

Han beskriver sagen som stor og kompleks. Forsyningstilsynet har undervejs været involveret i efterforskningen.

- Efter at have gennemgået sagens efterforskningsresultater og beviser er det vores vurdering, at der ikke er det fornødne grundlag for at rejse tiltale i sagen, hvorfor sigtelserne nu opgives, siger han til Finans.

I april i 2023 blev otte personer i første omgang anholdt, oplyste NSK dengang i en pressemeddelelse.

Senere kom yderligere to sigtede til.

Anholdelserne blev foretaget under en politiaktion i Aarhus og omegn samt i Nordsjælland. Der var tale om både personer i selskabets direktion og ansatte.

På det tidspunkt kom det også frem, at det var en anmeldelse fra Finanstilsynet, som satte gang i efterforskningen af selskabet.

Under grundlovsforhøret nægtede de at have manipuleret med energihandel.

De blev anklaget for at have afgivet handelsordrer og gennemført transaktioner, der gav "vildledende signaler" til energimarkedet omkring efterspørgslen efter og priserne på energi.

Det blev udnyttet til at opnå en uberettiget fortjeneste på et ikke nærmere specificeret trecifret millionbeløb, lød det da fra anklagemyndigheden.

Undervejs i efterforskningen fik tre direktører i selskabet beslaglagt flere ejendele i ejendomme i både Aarhus og Nordsjælland.

De otte personer, der oprindeligt blev anholdt, blev løsladt igen den 6. juni samme år.

Sagen har ifølge forsvarsadvokat Kåre Pihlmann medført et økonomisk tab, som skal undersøges nærmere i den kommende tid, siger han til Finans.

RITZAU

To retsordførere er godt tilfredse med, at regeringen tirsdag har rokeret Thorkild Fogde væk fra stillingen som rigspolitichef.

På et samråd i sidste uge om politiets henlæggelser af sager stod det klart, at en række ordførere havde mistet tilliden til Thorkild Fogde.

- Det er klogt med en rokade, for det sikrer en frisk start i forligskredsen.

- Der har været en række sager, hvor man har affejet ordførerne for let og sagt, at der ikke var noget at komme efter, siger retsordfører Mai Mercado (K).

På Twitter skriver formand for Retsudvalget Jens Meilvang (LA), at han er "meget tilfreds med dagens beslutning".

- Efter en lang række alvorlige sager, fra minkskandalen til dronesagen og politiets vask af sager, er det nødvendigt med nye kræfter i toppen. Danskerne fortjener et politi med en ledelse, de kan have fuld tillid til, skriver han på den sociale platform.

Fremover skal rigsadvokat Lasse Boje Nielsen være rigspolitichef, mens afgående rigspolitichef Thorkild Fogde skal være politidirektør i Københavns Vestegns Politi.

Nyheden kommer, efter at den nye justitsminister Nicolai Wammen (S) i sidste uge sagde, at der skal "rettes op" og "ryddes op" i politiet.

Han udtalte sig om den skarpe kritik, som politiet modtog i midten af maj fra Statsrevisorerne efter en beretning fra Rigsrevisionen om politiets henlæggelser af sager uden egentlig efterforskning.

En række af Folketingets retsordførere erklærede på et samråd om sagen i sidste uge, at de ingen tillid havde til rigspolitichefen.

Det skyldes, at Thorkild Fogde på et lukket møde fortalte ordførerne, at han intet vidste om, at politiet henlagde sager uden reel efterforskning for at spare ressourcer.

Han gav udtryk for, at han end ikke kendte til udtrykket "vask af sager", som det også kaldes.

RITZAU