En børnelæge på et hospital i Tyskland er anklaget for 130 tilfælde af seksuelle overgreb.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed onsdag, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Blandt andet er børnelægen anklaget for groft seksuelt misbrug af børn og voldtægt, hvoraf mange af sagerne skal være sket på hospitalet.

Overgrebene skal ifølge mediet Die Zeit være foregået over mere end ti år.

Børnelægen har siddet varetægtsfængslet siden november, og i januar kom der anklager frem om, at lægen skulle have misbrugt et barn seksuelt, mens han havde arbedet på et hospital i Rathenow vest for Berlin. Det skriver dpa.

/ritzau/

I toget på vej hjem fra en retssag i Holbæk, hvor to 20-årige mænd var tiltalt i en anden sag, begik de begge grov vold mod en mand.

På baggrund af overfaldet blev de to unge mænd onsdag dømt for grov vold ved Retten i Roskilde.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Den ene fik seks måneders ubetinget fængsel. Den anden fik tre måneders ubetinget fængsel som tillægsstraf til en tidligere sag. Den sidstnævnte dom blev anket.

De to mænd blev ifølge anklagemyndigheden provokeret af en mand, "de mødte i toget ved Viby".

- De overfaldt ham med så mange slag og spark, at han fik store skader på kraniet i den ene side af hovedet, skriver anklagemyndigheden.

/ritzau/

En 39-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor han er sigtet for hvidvask over to længere perioder.

Det skriver anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Ifølge JydskeVestkysten, der var til stede ved retsmødets start, mener anklageren, at det drejer sig om cirka 177 millioner kroner.

Første gang fra sommeren 2022 til 2023 og anden gang fra september 2024 og et år frem.

I sigtelsen lyder det ifølge avisen, at politiet mener, at manden har været en central figur i et kriminelt netværk.

Politiet skriver, at den sigtede har tilknytning til Esbjerg.

Manden nægter sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig i forbindelse med retsmødet, skriver mediet.

Sagens anklager anmodede om, at grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.

Dermed kan offentligheden ikke få indblik i politiets beviser i sagen.

/ritzau/

Det grønlandske parlament, Inatsisartut, har onsdag vedtaget en ændring af våbenloven i Grønland, så der indføres en aldersgrænse på 15 år.

Det skriver Sermitsiaq.

Det er den største ændring af våbenloven siden 1992, skriver mediet.

Ud over en aldersgrænse på 15 år for at eje og anvende våben indføres også en ledsagerordning.

Derved kan børn mellem 12 og 15 år under ledsagelse af en myndig person fortsat deltage i fangst, hvis de har et gyldigt fritidsjagtbevis.

Med den nye våbenlov skal våben og ammunition også opbevares hver for sig.

Selvom at et flertal i Inatsisartut har stemt for opdateringen af våbenloven, kan lovforslaget først træde i kraft, når det er behandlet og vedtaget i Folketinget. Det skyldes, at området ikke er hjemtaget.

De tre regeringspartier i Grønland, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut stemte for, mens Naleraq og Siumut afstod fra at stemme.

Opdateringen af våbenloven har ifølge Sermitsiaq været længe undervejs og er blevet debatteret i årevis. Justitsministeriet i Danmark og Grønlands regering, Naalakkersuisut, holdt det første møde om en ny våbenlov i 2018.

Ifølge lovforslaget har Grønlands Politi udtrykt et ønske om en opdateret våbenlov.

Det skyldes, at der har været "flere tragiske hændelser" med blandt andet vådeskudsulykker, drabsforsøg og selvmord.

Den nye våbenlov har hos flere partier skabt bekymring for, om den utilsigtet påvirker grønlandsk fangstkultur og traditioner, hvor "børn vokser op med at gå fangst og jagt med deres familier".

- Og hvor nogle børn omkring 6-årsalderen skyder deres første fangst, som det lyder i betænkning til lovforslaget fra 30. april.

Det er den grønlandske minister for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg fra Demokraatit, opmærksom på.

Han sagde under lovbehandlingen onsdag ifølge Sermitsiaq, at han vil undersøge, hvordan den nye lov kan tilpasses, så "det passer til vores kultur og traditioner, når vores børn skal have deres første fangst".

I Danmark kan man tage jagttegn, når man er fyldt 16 år. For at købe og eje eksempelvis en riffel til jagt, skal man som udgangspunkt være fyldt 18 år for at kunne søge om våbentilladelse fra politiet.

/ritzau/

Den filippinske præsident, Ferdinand Marcos Jr., opfordrer til ro, efter en skudepisode ved landets senat.

Ifølge Reuters understreger præsidenten, at regeringen ikke var involveret i hændelsen, og at det endnu er uvist, hvem som står bag.

Udtalelsen fra præsidenten kommer, efter skud ved det filippinske senat fik flere senatorer til at søge dækning.

Det oplyser journalister fra nyhedsbureauet AFP onsdag.

Meldingerne om skud kom, kort efter at Ronald dela Rosa, som er medlem af senatet, på Facebook udmeldte, at hans anholdelse var nært forestående.

Han har ifølge nyhedsbureauet AFP forskanset sig i bygningen siden mandag og opfordret militæret til at stille sig i vejen for hans anholdelse.

Ronald dela Rosa er eftersøgt af ICC for at have spillet en helt afgørende rolle i den tidligere præsident Rodrigo Dutertes såkaldte "krig mod narkotika", som kostede tusindvis af mennesker livet.

Der er ikke meldinger om dræbte eller tilskadekomne, siger Mark Llandro Mendoza, en højtstående embedsmand i senatet, til journalister.

Den filippinske præsident understreger efter skudepisoden, at der ikke er blevet givet nogen instruks om at anholde dela Rosa.

ICC har udsendt en arrestordre på Ronald dela Rosa for forbrydelser mod menneskeheden.

Det er samme anklage, der er mod Duterte, som afventer en retssag i den hollandske by Haag, hvor ICC ligger. Duterte blev anholdt sidste år.

- Jeg kommer med en opfordring til jer. Jeg håber, at I kan hjælpe mig. Lad ikke endnu en filippiner blive bragt til Haag, siger dela Rosa i en Facebook-video.

Duterte var præsident for Filippinerne fra 2016 til 2022.

Han var borgmester i Davao City i 22 år og syv valgperioder - dog ikke sammenhængende.

Ifølge anklagerne skabte, finansierede og bevæbnede Duterte dødspatruljer, som slog ned på både stofmisbrugere og narkohandlere.

Duterte har længe sagt, at hans ordre til politiet lød blot at dræbe i selvforsvar. Han har altid forsvaret indsatsen mod narkotika.

Dela Rosa var øverstkommanderende for indsatsen.

/ritzau/Reuters

Den britiske prinsesse Catherine har onsdag påbegyndt et to-dages besøg til Italien.

Besøget er den første officielle udlandstur for prinsessen, siden hendes sygdomsforløb.

Ifølge det britiske medie BBC var hendes sidste officielle udlandstur i december 2022, hvor hun sammen med sin mand, prins William, besøgte Boston i USA.

Prinsessen er i Italien med The Royal Foundation Centre for Early Childhood, som hun grundlagde i 2021.

Organisationen arbejder for, at børn får den bedste start på livet.

BBC beskriver, hvordan Catherine blev modtaget "som en filmstjerne" i den italienske by Reggio Emilia med rækker af fotografer og store menneskemængder, der pressede sig mod afspærringerne i byen.

- Dette er uden tvivl et stort øjeblik for prinsessen. Der vil være mange højdepunkter i 2026, men da dette er hendes første officielle internationale besøg efter hendes bedring, er det et virkelig betydningsfuldt øjeblik for hende, siger prinsessens assistent til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Sky News har prinsesse Catherine været i udlandet flere gange i 2023, men opholdene betragtes ikke som en del af hendes officielle engagementer.

Hun deltog blandt andet i brylluppet mellem tronarvingen af Jordan, kronprins Hussein, og hans hustru, prinsesse Rajwa Al Hussein, i landets hovedstad, Amman.

Prinsesse Catherine oplyste i 2024, at hun var i behandling for kræft.

Det britiske kongehus har ikke oplyst, hvilken type kræft prinsesse Catherine fik konstateret.

Sygdommen blev opdaget, efter at hun i januar 2024 gennemgik en planlagt operation i maveregionen.

I september 2024 oplyste prinsesse Catherine, at hun havde afsluttet den forebyggende kemoterapi, og i begyndelsen af 2025 fortalte hun, at hun var i bedring.

/ritzau/

Der var både klapsalver og tilråb, da Israels Eurovision-deltager, Noam Bettan, var på scenen tirsdag aften i Wiener Stadthalle i Østrigs hovedstad, Wien, med sin fransksprogede kærlighedshymne, "Michelle".

Nogle personer blev efterfølgende eskorteret ud af sikkerhedsvagter, da de "fortsatte med at forstyrre publikum" efter at have udtrykt sig anti-israelsk.

Det oplyser Eurovision-arrangøren, European Broadcasting Union (EBU), og den østrigske public service-station ORF, som sender årets internationale melodigrandprix, ifølge BBC.

Ifølge nyhedsbureauet AFP kunne man høre en person blandt andet råbe: "Stop the genocide". På dansk: Stop folkedrabet.

- ORF sender et rent lydfeed live fra publikumsmikrofoner før og under hver kunstners sang.

- En publikummer tæt på en mikrofon udtrykte højlydt sine synspunkter - da den israelske kunstner begyndte sin optræden og under sangen - som blev hørt på liveudsendelsen, oplyser EBU og ORF.

Israels deltagelse i grandprixet er omdiskuteret.

Holland, Irland, Island, Spanien og Slovenien har boykottet årets Eurovision i protest over den humanitære krise i Gaza efter Israels gengældelse på den militante gruppe Hamas' angreb i Israel i 2023.

ORF havde inden årets Eurovision meldt ud, at tv-stationen ikke ville afspille optagelser af applaus, som kunne sættes på for at overdøve eller nedtone eventuelle buhråb.

Noam Bettan sagde nogle dage inden tirsdagens semifinale i et interview med den israelske avis The Jerusalem Post, at han var klar over, at han kunne blive mødt af negativ respons.

- Jeg er meget fokuseret på, hvad jeg skal. Alt andet er for mig baggrundsstøj. Jeg prøver meget, meget hårdt på bare at koncentrere mig om prøverne, at give alt, hvad jeg har, arbejde så hårdt, som jeg kan, og opretholde en sund mentalitet, sagde han.

Der har også været demonstrationer i Wien mod Israels deltagelse i grandprixet og ageren i Gaza.

Eurovision-direktøren Martin Green sagde tirsdag, at protesterne i Wien viste, at alle har lov til at udtrykke sig.

- Det er et virkeligt godt tegn på et demokrati, hvor man kan have dette show på den ene side og en protest på den anden side, og at begge dele kan sameksistere. Måske kan verden lære af det, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er planlagt yderligere demonstrationer i løbet af ugen.

Israel kvalificerede sig til lørdagens finale efter tirsdagens semifinale.

Torsdag afholdes den anden semifinale, hvor Danmarks Eurovision-deltager, Søren Torpegaard Lund, skal forsøge at kvalificere sig med nummeret "Før vi går hjem".

/ritzau/

Den britiske sundhedsminister, Wes Streeting, forbereder sig på at trække sig fra sin post for at gå efter lederposten i det socialdemokratiske parti Labour.

Det siger støtter af Streeting ifølge det britiske medie The Times.

Flere andre britiske medier - heriblandt The Guardian, Sky News og BBC - erfarer det samme.

Meldingerne er ikke blevet officielt bekræftet.

Streeting havde onsdag morgen et kort møde med den britiske premierminister, Keir Starmer, der er under pres for at gå af.

Adspurgt om, hvorvidt Streeting under mødet fortalte Starmer, at Streeting ville træde tilbage, understreger en talsperson for Starmer onsdag eftermiddag til Reuters, at talspersonen ikke vil "uddybe indholdet af interne møder".

- Men premierministeren har fuld tillid til sundhedsministeren, tilføjer talspersonen.

En Streeting-støtte siger til The Times, at sundhedsministeren har gjort det klart, at han er klar til at gå videre med sin udfordring af Starmer og vil "gå efter det".

Ifølge mediet lyder det fra flere Streeting-støtter, at han sandsynligvis trækker sig torsdag og her officielt udfordrer Starmer.

The Times citerer en talsmand for Streeting for at sige:

- Wes er sundhedsminister. Han er stolt af at have mindsket ventetiderne og skabt bedring i det britiske sundhedsvæsen. Han planlægger ikke at sige noget efter sit møde med premierministeren, der kan aflede opmærksomheden fra Kongens Tale.

Mens historierne om Streeting kører i de britiske medier, har kong Charles onsdag holdt den årlige Kongens Tale i Overhuset.

Det er her, hvor kongen formelt åbner parlamentets kommende års samling ved at læse regeringens program op.

Her præsenterede han ifølge Reuters 35 forskellige love og lovforslag. Regeringsprogrammet skal bidrage til at "beskytte energi, forsvar og økonomisk sikkerhed", sagde kong Charles.

Streeting skal nomineres af 20 procent - eller 81 - af Labours parlamentsmedlemmer til at udfordre Starmer for at udløse et formandsvalg.

Mange parlamentsmedlemmer fra Labour har åbent opfordret Starmer til enten at gå af eller til at komme med en tidshorisont for sin afgang, og derudover har fire juniorministre trukket sig.

Men over 100 parlamentsmedlemmer fra Labour underskrev tirsdag en erklæring, hvor de udtrykte modstand mod en formandskamp. Starmer kom tirsdag aften med en udtalelse, hvor han gjorde klart, at han ikke agter at gå af.

Starmer har været formand for Labour siden 2020, og den seneste tid - især efter sidste uges store nederlag i lokalvalg - har der været intern kritik af hans lederskab.

/ritzau/

Der var både klapsalver og tilråb, da Israels Eurovision-deltager, Noam Bettan, var på scenen tirsdag aften i Wiener Stadthalle i Østrigs hovedstad, Wien.

Nogle personer blev efterfølgende eskorteret ud af sikkerhedsvagter, da de "fortsatte med at forstyrre publikum" efter "højlydt" at have udtrykt sig anti-israelsk.

Det oplyser Eurovision-arrangøren, European Broadcasting Union (EBU), og den østrigske public service-station ORF, som sender årets internationale melodigrandprix, ifølge BBC.

Israels deltagelse i grandprixet er omdiskuteret.

Holland, Irland, Island, Spanien og Slovenien har boykottet årets Eurovision i protest over den humanitære krise i Gaza efter Israels gengældelse på den militante gruppe Hamas' angreb i Israel i 2023.

ORF havde inden årets Eurovision meldt ud, at tv-stationen ikke ville afspille præ-optaget applaus, som kunne sættes på for at overdøve eller nedtone eventuelle buhråb.

Noam Bettan sagde nogle dage inden tirsdagens semifinale i et interview med den israelske avis The Jerusalem Post, at han var klar over, at han kunne blive mødt af negativ respons.

- Jeg er meget fokuseret på, hvad jeg skal. Alt andet er for mig baggrundsstøj. Jeg prøver meget, meget hårdt på bare at koncentrere mig om prøverne, at give alt, hvad jeg har, arbejde så hårdt, som jeg kan, og opretholde en sund mentalitet, sagde han.

/ritzau/

Der er blevet hørt skud i det filippinske senat, hvor personer er blevet bedt om at søge dækning.

Det oplyser øjenvidner onsdag til nyhedsbureauet Reuters.

Nyhedsbureauet melder om kaotiske tilstande forud for et ventet forsøg på at anholde en senator, som er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det står ikke umiddelbart klart, hvad der sker, eller hvem der har affyret skuddene.

Meldingerne om skud kommer, kort efter at Ronald dela Rosa, som er medlem af senatet, på Facebook har sagt, at hans anholdelse er nært forestående.

Han har ifølge nyhedsbureauet AFP forskanset sig i bygningen siden mandag. Han har opfordret militæret til at stille sig i vejen for hans anholdelse.

Ronald dela Rosa er eftersøgt af ICC for at have spillet en helt afgørende rolle i den tidligere præsident Rodrigo Dutertes såkaldte "krig mod narkotika", som kostede tusindvis af mennesker livet.

Der er ikke meldinger om dræbte eller tilskadekomne, siger Mark Llandro Mendoza, en højtstående embedsmand i senatet, til journalister.

ICC har udsendt en arrestordre på Ronald dela Rosa for forbrydelser mod menneskeheden.

Det er samme anklage, der er mod Duterte, som afventer en retssag i den hollandske by Haag, hvor ICC ligger. Duterte blev anholdt sidste år.

- Jeg kommer med en opfordring til jer. Jeg håber, at I kan hjælpe mig. Lad ikke endnu en filippiner blive bragt til Haag, siger dela Rosa i en Facebook-video.

Duterte var præsident for Filippinerne fra 2016 til 2022.

Han var borgmester i Davao City i 22 år og syv valgperioder - dog ikke sammenhængende.

Ifølge anklagerne skabte, finansierede og bevæbnede Duterte dødspatruljer, som slog ned på både stofmisbrugere og narkohandlere.

Duterte har længe sagt, at hans ordre til politiet lød blot at dræbe i selvforsvar. Han har altid forsvaret indsatsen mod narkotika.

Dela Rosa var øverstkommanderende for indsatsen.

/ritzau/Reuters

Der er blevet hørt skud i det filippinske senat, hvor personer er blevet bedt om at søge dækning.

Det oplyser øjenvidner onsdag til nyhedsbureauet Reuters.

Nyhedsbureauet melder om kaotiske tilstande forud for et ventet forsøg på at anholde en senator, som er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det står ikke umiddelbart klart, hvad der sker, eller hvem der har affyret skuddene.

Meldingerne om skud kommer, kort efter at Ronald dela Rosa, som er medlem af senatet, på Facebook har sagt, at hans anholdelse er nært forestående.

Ronald dela Rosa er eftersøgt af ICC for at have spillet en helt afgørende rolle i den tidligere præsident Rodrigo Dutertes såkaldte "krig mod narkotika", som kostede tusindvis af mennesker livet.

/ritzau/Reuters

Donald Trump er landet i Beijing, hvor USA's præsident skal mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Air Force One landede i Beijing Capital International Airport efter den lange flyvetur fra Washington og markerede dermed det første besøg i Kina fra en amerikansk præsident i næsten et årti.

Besøget, der varer frem til 15. maj, kommer på et afgørende tidspunkt og har til formål at styrke relationerne mellem verdens to største økonomier.

Temaer som told, Taiwan og krigen i Mellemøsten forventes at blive drøftet mellem de to statsledere.

Trump har desuden udtalt, at han vil bede sit kinesiske modstykke, Xi Jinping, om at "åbne" Kina.

- Jeg vil bede præsident Xi, en leder af ekstraordinær karakter, om at "åbne op" for Kina, så de her geniale mennesker kan bruge deres magi og hjælpe med at bringe Folkerepublikken (Kina, red.) op på et endnu højere niveau!, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, mens han var på vej til Kina.

Med sig i Air Force One havde Trump flere topchefer fra nogle af USA's største virksomheder.

Det gælder blandt andre Nvidia-chef Jensen Huang, Apple-chef Tim Cook samt SpaceX- og Tesla-chef Elon Musk.

Også lederne fra BlackRock, Blackstone, Boeing, Cargill, Citigroup, GE Aerospace, Goldman Sachs, Micron Technology, Qualcomm og "mange andre" er med, skrev Trump tidligere.

Forrige gang en amerikansk præsident var på statsbesøg i Kina, var, da Trump besøgte Beijing i 2017 under sin første præsidentperiode.

Ifølge AFP forventes han at få en storslået modtagelse af de kinesiske myndigheder, og der venter et tætpakket program.

Trump og Xi Jinping skal torsdag klokken 10.00 lokal tid mødes til samtaler i Folkets Store Hal i Kinas hovedstad, Beijing. Her deltager de også i en statsbanket om aftenen.

Fredag ventes de at drikke te og holde et arbejdsmøde over frokost, inden den amerikanske præsident rejser hjem.

/ritzau/

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby kommer ikke til at afsone resten af sin varetægtsfængsling med fodlænke.

Det er onsdag blevet fastslået i anden instans af det norske retssystem, skriver NRK.

Den norske lagmannsret har forkastet Høibys anke, efter at også byretten var nået frem til, at han ikke kunne afsone med fodlænke.

Høiby, der er tiltalt for 40 forhold, har ønsket, at afsoningen af varetægtsfængslingen skulle ske i et hus ved Skaugum, hvor det norske kronprinspar har residens.

- Skuffet over resultatet på vegne af klienten, skriver René Ibsen, der er forsvarer for Høiby, til NRK.

Tiltalepunkterne dækker blandt andet over fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold, groft brud på narkotikalovgivningen og trusler.

Marius Borg Høiby har nægtet sig skyldig i de mest alvorlige tiltalepunkter.

Han har dog erkendt brud på besøgsforbud, fartovertrædelser og det, der i norsk ret hedder kropskrænkelse, mod en af kvinderne.

Datoen for domsafsigelsen mod Marius Borg Høiby kom onsdag på plads. Der vil falde dom i sagen mandag 15. juni klokken 08.30.

Anklagemyndigheden kræver, at kronprinsessesønnen idømmes syv år og syv måneders fængsel.

Hans forsvarere mener derimod, at han bør frifindes for de mest alvorlige forhold om blandt andet voldtægt og mishandling i nære relationer.

De mener, at han bør dømmes til fængsel i 18 måneder for de tiltalepunkter, hvor han har erkendt sig skyldig.

Domsafsigelsen 15. juni kommer til at finde sted mere end to måneder efter det sidste retsmøde i sagen.

Retssagen begyndte i februar og varede frem til marts.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

/ritzau/

Det tidligere folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth er blevet forfremmet til sekretariats- og organisationschef i Dansk Folkeparti.

Han er i forvejen sekretariatschef og overtager nu også opgaverne fra partisekretær Erik Bjørn Møller, der i stedet skal til Bruxelles.

Det oplyser Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse ifølge Altinget.

Kenneth Kristensen Berth sad i Folketinget fra 2015 til 2019 og har også tidligere været stedfortræder.

Han har været sekretariatschef siden 2024, men tager altså nu et skridt op i ledelsen.

- Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde med Kenneth Kristensen Berth, som jeg har kendt i mere end 25 år, siger partiformand Morten Messerschmidt i pressemeddelelsen om udnævnelsen.

- Jeg ved, han altid har været partiets mand, så det er det helt rigtige, at han nu sammen med ansvaret for sekretariatet på Christiansborg også får det øverste ansvar for partiets organisation. Det, er jeg overbevist om, vil være til gavn for hele partiet.

Den nu tidligere partisekretær Erik Bjørn Møller, der fik den post i 2024, rejser til Bruxelles, hvor han skal være rådgiver for Majbritt Birkholm.

Hun er Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, hvor hun fik plads efter folketingsvalget, da Anders Vistisen blev valgt til Folketinget og forlod EU-Parlamentet.

Siden folketingsvalget i marts, hvor Dansk Folkeparti gik markant frem og fik 9,1 procent af stemmerne, har partiet lavet ændringer i sit sekretariat.

Flere medier har beskrevet, at en række medarbejdere er blevet fyret siden valget. Ifølge Ekstra Bladet drejer det sig om fem medarbejdere - heriblandt sekretariatets arbejdsmiljørepræsentant.

Daværende gruppeformand Peter Kofod oplyste til Berlingske i april, at fyringerne handlede om kompetencer til at "løse nye opgaver for partiet og folketingsgruppen".

- Vi har hele tiden øje for, hvordan vi bruger pengene bedst muligt, og hvad der skal bruges af kompetencer for at understøtte strategien. Det kan lyde kynisk, men det er en naturlig del af at drive et parti, sagde Peter Kofod til avisen.

/ritzau/

For anden dag i træk har betjente fra Bornholms Politi sigtet personer for ulovlig droneflyvning på øen.

Onsdag middag blev en 43-årig mand sigtet af politiet, da han fløj med drone ved Bornholms Lufthavn. Det skriver politikredsen på Politi Update.

Også onsdag eftermiddag er der uddelt en bøde for ulovlig droneflyvning. En 33-årig mand er blevet sigtet for at flyve med en drone uden for Rønne.

Tirsdag var det en tysk turist, som blev taget med en drone ved Hasle.

Politikredsen oplyser, at ulovlig droneflyvning koster en bøde på 3000 kroner.

Hvis der er tale om gentagelsestilfælde, beslaglægger politiet dronen.

Til og med torsdag er der forbud mod at flyve med drone på hele Bornholm. Det skyldes forsvarsøvelsen Baltic Shield.

Derudover er der regler, som begrænser mulighederne for droneflyvning ved kritisk infrastruktur som eksempelvis lufthavne.

Den militære øvelse Baltic Shield startede 8. maj og slutter efter planen torsdag.

Både onsdag og torsdag vil der på grund af øvelsen være meget militæraktivitet omkring Rønne Havn og Rønne Lufthavn.

Der kan også forventes mange militære køretøjer på vejene, har Bornholms Politi oplyst på Politi Update.

/ritzau/

Donald Trump er landet i Beijing, hvor USA's præsident skal mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Air Force One landede i Beijing Capital International Airport efter den lange flyvetur fra Washington og markerede dermed det første besøg i Kina fra en amerikansk præsident i næsten et årti.

Besøget, der varer frem til 15. maj, kommer på et afgørende tidspunkt og har til formål at styrke relationerne mellem verdens to største økonomier.

Temaer som told, Taiwan og krigen i Mellemøsten forventes at blive drøftet mellem de to statsledere.

Trump har desuden udtalt, at han vil bede sit kinesiske modstykke, Xi Jinping, om at "åbne" Kina.

- Jeg vil bede præsident Xi, en leder af ekstraordinær karakter, om at "åbne op" for Kina, så de her geniale mennesker kan bruge deres magi og hjælpe med at bringe Folkerepublikken (Kina, red.) op på et endnu højere niveau!, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, mens han var på vej til Kina.

/ritzau/