Socialdemokratiet vil gå til næste folketingsvalg med et forslag om at lave en "lilleskole i folkeskolen".

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken.

- Vi foreslår at lave en lilleskole i folkeskolen, så de kommende elever i børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse får en skoledag, som for mange børns vedkommende er meget anderledes end den, de har i dag.

- Nemlig ved, at der i fremtiden kun vil være 14 børn i klassen i det, vi kalder lilleskolen, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Udspillet præsenteres onsdag på et pressemøde, skriver avisen videre.

Det mindre klasseloft vil koste fem milliarder kroner om året ifølge Socialdemokratiet, men Mette Frederiksen vil ikke fortælle, hvordan det skal finansieres.

Det bliver "på et senere tidspunkt", lyder det, men det bliver ikke med penge fra det økonomiske råderum.

Mette Frederiksen vil dog godt fortælle, at forslaget kommer til at "ligge allerøverst på vores dagsorden" til næste folketingsvalg, der skal afholdes senest 31. oktober.

Derfor vil Socialdemokratiet også "lægge særlig vægt" på forslaget i eventuelle regeringsforhandlinger efterfølgende.

Ifølge statsministeren er tanken om mindre klasseloft "primært foreslået af forældre".

Hun slår fast, at "vi har en god skole" i Danmark i dag, men "den kan gøres endnu bedre".

At indføre mindre klasseloft fra 0. til 3. klasse skal mindske skolevægring og mistrivsel, lyder det videre.

Klasseloftet for indskolingen - 0. til 3. klasse - er i dag på 26, mens det er 28 elever per klasse fra 4. til 9. klasse.

Hos Danmarks Lærerforening har formand Gordon Ørskov Madsen "svært ved at få armene ned".

- Et klasseloft på 14 elever vil virkelig kunne mærkes. I dag står læreren alt for ofte alene med 26 elever, og det gør, at der bliver for meget brandslukning og for lidt tid til den gode undervisning, siger han i en pressemeddelelse.

Politiken har talt med både Venstre og Moderaternes politiske ordførere, og de hæfter sig særligt ved finansieringen - eller manglen på samme.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, er "tvivlende over for", at forslaget ikke koster mere, end Socialdemokratiet anslår, mens Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, gerne vil se finansieringen.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus har tirsdag godkendt en budgetaftale og baner dermed vejen for en genåbning af dele af USA's statsapparat.

Det skriver Reuters.

Dele af statsapparatet begyndte at lukke ned lørdag morgen dansk tid, da Kongressen ikke nåede at vedtage budgetaftalen inden fristen, som var ved midnat mellem fredag og lørdag.

Senatet har allerede godkendt budgetaftalen, og dermed mangler kun præsident Donald Trumps underskrift, før den er i hus.

/ritzau/

Socialdemokratiet vil gå til næste folketingsvalg med et forslag om at lave en "lilleskole i folkeskolen".

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken.

- Vi foreslår at lave en lilleskole i folkeskolen, så de kommende elever i børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse får en skoledag, som for mange børns vedkommende er meget anderledes end, den de har i dag.

- Nemlig ved, at der i fremtiden kun vil være 14 børn i klassen i det, vi kalder lilleskolen, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Udspillet præsenteres onsdag på et pressemøde, skriver avisen videre.

Det mindre klasseloft vil koste fem milliarder kroner om året ifølge Socialdemokratiet, men Mette Frederiksen vil ikke fortælle, hvordan det skal finansieres.

Det bliver "på et senere tidspunkt", lyder det, men det bliver ikke med penge fra det økonomiske råderum.

/ritzau/

USA's militær har tirsdag nedskudt en iransk drone, som nærmede sig det amerikanske hangarskib "Abraham Lincoln" i Det Arabiske Hav.

Det bekræfter det amerikanske militærs hovedkommando i Mellemøsten, U.S. Central Command, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der var tale om en drone af typen Shahed-139, som blev skudt ned af et amerikansk F-35-fly, der lettede fra hangarskibet.

- Et F-35-kampfly fra Abraham Lincoln skød den iranske drone ned i selvforsvar og for at beskytte hangarskibet og personalet ombord, siger kaptajn Tim Hawkins, der er talsperson for U.S. Central Command, i en udtalelse.

Ingen amerikanske soldater kom til skade ved hændelsen, og der skete heller ikke skade på amerikansk materiel, oplyser Tim Hawkins.

"Abraham Lincoln" satte kurs mod Iran i januar.

Forinden havde præsident Donald Trump truet Iran med at gribe ind militært, hvis civile iranere blev dræbt under demonstrationer mod det iranske præstestyre. Demonstrationerne begyndte 28. december.

Siden trak Trump sine trusler tilbage for i stedet at true Iran med angreb, hvis landet ikke ville gå med til at forhandle om en atomaftale.

- Forhåbentlig vil Iran hurtigt komme til bordet og forhandle en retfærdig og rimelig aftale - ingen atomvåben - én, der er god for alle parter.

- Tiden er ved at rinde ud, skrev Trump på det sociale medie Truth Social i slutningen af januar.

Han skrev videre, at USA vil gennemføre et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne kommer til forhandlingsbordet snart.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

"Abraham Lincoln" er et atomdrevet hangarskib, der kan transportere flere tusinde soldater og flere kampfly. Skibet ledsages af flere skibe fra USA's flåde.

Det Arabiske Hav, hvor dronen tirsdag er skudt ned, ligger mellem Den Arabiske Halvø og Indien.

Ifølge Reuters arbejder diplomater for tiden på at arrangere atomforhandlinger mellem Iran og USA.

/ritzau/

USA's militær har tirsdag nedskudt en iransk drone, som nærmede sig det amerikanske hangarskib "Abraham Lincoln" i Det Arabiske Hav.

Det siger en amerikansk embedsmand til Reuters.

Der var tale om en drone af typen Shahed-139. Den blev skudt ned af et amerikansk F-35-fly.

"Abraham Lincoln" satte kurs mod Iran i januar.

Forinden havde præsident Donald Trump truet Iran med at gribe ind militært, hvis civile iranere blev dræbt under demonstrationer mod det iranske præstestyre.

Siden trak Trump sine trusler tilbage for så i stedet at true Iran med angreb, hvis landet ikke ville gå med til at forhandle om en atomaftale.

Det Arabiske Hav, hvor dronen tirsdag er skudt ned, ligger mellem Den Arabiske Halvø og Indien.

/ritzau/

Forsvarsalliancen Nato er gået i gang med at planlægge en ny mission i Arktis.

Det siger Nato-talsperson Martin O'Donnell tirsdag ifølge AFP.

- Planlægningen af en forstærket Nato-overvågningsaktivitet kaldet "Arctic Sentry" er gået i gang, siger talspersonen.

I et opslag på X glæder forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sig over meldingen.

- Meget glædeligt, at Nato nu bekræfter, at den militære planlægning af Nato-missionen "Arctic Sentry" er i gang. Både Danmark og Grønland har kæmpet for en større Nato-tilstedeværelse i og omkring Grønland.

- Det er afgørende, at vi sammen med allierede i Nato laver en fælles indsats for øget sikkerhed i Arktis og Nordatlanten, skriver Troels Lund Poulsen.

Både Troels Lund Poulsen og statsminister Mette Frederiksen (S) har fortalt, at Danmark ønsker en fast Nato-tilstedeværelse i Grønland og Arktis.

Det samme ønske har Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Mette Frederiksen har også fortalt, at situationen omkring Grønland nu kører i to spor.

Et spor handler om Nato og øget militær tilstedeværelse i Arktis, mens et andet spor er de diplomatiske forhandlinger, der er sat i gang mellem Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden side.

Fokusset på Grønland og sikkerheden i Arktis er blevet et tema efter den amerikanske præsident Donald Trumps pres for, at Grønland skal overtages af USA.

Troels Lund Poulsen har tirsdag været i svenske Göteborg for at præsentere en dansk-svensk donation til Ukraine, og her talte han også om Nato-missionen.

- Min forhåbning er, at amerikanerne også bliver en del af "Arctic Sentry", sagde forsvarsministeren ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Fra den svenske forsvarsminister, Pål Jonsson, lød det, at Sverige "selvfølgelig er klar til at bidrage".

De seneste uger har en danskledet militærøvelse været i gang omkring Grønland.

Den har navnet "Arctic Endurance", og flere Nato-lande har deltaget i øvelsen.

Den øgede militære tilstedeværelse i Grønland som følge af øvelsen vil fortsætte resten af 2026.

/ritzau/

Kina forbyder skjulte dørhåndtag på elbiler som det første land i verden.

Det skriver Reuters.

Forbuddet kommer efter en heftig kritik af det særlige design, der blev gjort populært af Teslas grundlægger, Elon Musk.

Ifølge de nye regler gældende fra 1. januar 2027 kan bilerne kun blive solgt, hvis de har mekaniske åbne/lukke-mekanismer både inde og ude.

Biler, der allerede er godkendt af de kinesiske myndigheder eller er i det sidste stadie inden salg, vil have yderligere to år til at opdatere designet.

I september sidste år døde en mand og to børn i Tyskland, da de sad i en Tesla, der brød i brand.

I de efterfølgende dage blev der sat spot på designet af bilens håndtag, som ifølge kritikere gjorde det svært for personerne at komme ud af bilen.

Det beskrev blandt andet det tyske medie WDR.

I tiden efter ulykken meldte Tesla sig på banen med, at bilproducenten ville kigge på, hvordan håndtaget ellers kunne se ud, skrev CNN.

Der er endnu ikke kommet nyt fra de undersøgelser.

I Kina er de skjulte håndtag et udbredt design blandt de kinesiske elbilsmærker.

Og også i Kina har håndtagene altså været et debatteret emne efter flere ulykker. For eksempel i forbindelse med to dødelige uheld med det kinesiske elbilsmærke Xiaomi.

Det anslås, at håndtagene bruges i omkring 60 procent af de bedst sælgende nyenergibiler - en betegnelse som den kinesiske regering bruger om el- og hybridkøretøjer.

/ritzau/

Forsvarsalliancen Nato er gået i gang med at planlægge en ny mission i Arktis.

Det siger Nato-talsperson Martin O'Donnell tirsdag ifølge AFP.

- Planlægningen af en forstærket Nato-overvågningsaktivitet kaldet "Arctic Sentry" er gået i gang, siger talspersonen.

I et opslag på X glæder forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sig over meldingen.

- Meget glædeligt, at Nato nu bekræfter, at den militære planlægning af Nato-missionen "Arctic Sentry" er i gang. Både Danmark og Grønland har kæmpet for en større Nato-tilstedeværelse i og omkring Grønland.

- Det er afgørende, at vi sammen med allierede i Nato laver en fælles indsats for øget sikkerhed i Arktis og Nordatlanten, skriver Troels Lund Poulsen.

Både Troels Lund Poulsen og statsminister Mette Frederiksen (S) har fortalt, at Danmark ønsker en fast Nato-tilstedeværelse i Grønland og Arktis.

Det samme ønske har Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Mette Frederiksen har også fortalt, at situationen omkring Grønland nu kører i to spor.

Et spor handler om Nato og øget militær tilstedeværelse i Arktis, mens et andet spor er de diplomatiske forhandlinger, der er sat i gang mellem Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden side.

Fokusset på Grønland og sikkerheden i Arktis er blevet et tema efter den amerikanske præsident Donald Trumps pres for, at Grønland skal overtages af USA.

/ritzau/

Den første retsdag i den omfattende sag mod Marius Borg Høiby har været vanskelig for den norske kronprinsessesøn.

Det siger Marius Borg Høibys ene advokat, Petar Sekulic, til det norske medie VG.

Onsdag fortsætter retssagen, og her skal Marius Borg Høiby afgive forklaring.

Det ser han ikke frem til, siger Petar Sekulic ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

- Han er meget bange for hele situationen. Både for alle jer - medierne - men også fordi det er en alvorlig sag.

Der er 38 tiltaler i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby.

Blandt de alvorligste anklager er mishandling i nære relationer, voldtægt og tre tilfælde af voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje.

Den 29-årige Marius Borg Høiby nægtede på retssagens første dag at have begået voldtægter. Han nægtede sig også skyldig i fem tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Han har erklæret sig skyldig i et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Marius Borg Høiby blev anholdt søndag aften - to dage inden retssagen gik i gang. Ifølge det norske medie NRK grundet nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af et besøgsforbud og kropskrænkelse.

En dommer besluttede mandag, at han skal sidde varetægtsfængslet de kommende fire uger.

Flere norske medier har skrevet, at der har været meldinger om, at Marius Borg Høiby har været indlagt på sygehuset.

Hans forsvarere vil ikke kommentere på Marius Borg Høibys helbredssituation.

Adspurgt om, hvorvidt varetægtsfængslingen er positiv for Marius Borg Høiby i forhold til at kunne fokusere på retssagen, svarer Petar Sekulic:

- Ja, det ville have været muligt, hvis varetægtsfængslingen havde været normalt overkommelig. Men det er spørgsmålet, om den er det, eller om der er helbredsmæssige årsager, der taler for, at der bør gøres noget ved det.

Retssagen strækker sig efter planen frem til 13. marts.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

/ritzau/

Forsvarsalliancen Nato er gået i gang med at planlægge en ny mission i Arktis.

Det siger Nato-talsperson Martin O'Donnell tirsdag ifølge AFP.

- Planlægningen af en forstærket Nato-overvågningsaktivitet kaldet "Arctic Sentry" er gået i gang, siger talspersonen.

I et opslag på X glæder forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sig over meldingen.

- Meget glædeligt, at Nato nu bekræfter, at den militære planlægning af Nato-missionen "Arctic Sentry" er i gang. Både Danmark og Grønland har kæmpet for en større Nato-tilstedeværelse i og omkring Grønland.

- Det er afgørende, at vi sammen med allierede i Nato laver en fælles indsats for øget sikkerhed i Arktis og Nordatlanten, skriver Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Den tidligere britiske minister og ambassadør Peter Mandelson forlader sin plads i Overhuset i det britiske parlament, efter at han er sat i forbindelse med den afdøde seksualforbryder og milliardær Jeffrey Epstein.

Det oplyser formanden for Overhuset ifølge avisen The Guardian.

Peter Mandelson blev som Labour-medlem i 2008 udnævnt som livsvarigt medlem af Overhuset af den daværende premierminister, Gordon Brown.

I forbindelse med USA's justitsministeriums offentliggørelse af Epstein-filer er det kommet frem, at Peter Mandelson tilsyneladende videresendte flere interne regeringsmails til Jeffrey Epstein i sin tid som erhvervsminister.

Mailene indeholdt orienteringer om, hvordan den britiske regering under premierminister Gordon Brown ville håndtere den globale finanskrise i 2008.

Desuden fremgår det af Epstein-filerne, at Epstein tilsyneladende på et tidspunkt overførte 75.000 dollar til konti, som Mandelson havde adgang til.

Derudover sendte Epstein 10.000 pund til Mandelsons partner og nuværende ægtefælle, Reinaldo Avila da Silva, i september 2009.

Som følge af Epstein-sagen har Mandelson forladt Labour. Det kom frem mandag, hvor uddrag af et brev fra Mandelson til Labours generalsekretær blev offentliggjort af blandt andet BBC.

- Jeg er denne weekend blevet sat i forbindelse med den forståelige furore omkring Jeffrey Epstein, og jeg fortryder og er ked af dette, skrev Mandelson.

Han skrev videre, at han mener, at oplysningerne om, at Epstein for år tilbage overførte penge til ham, er usande.

Den nuværende britiske premierminister, Keir Starmer, har tidligere sagt, at Mandelson burde fratages sin plads i Overhuset. Starmer har desuden bedt om en hasteundersøgelse af Mandelsons relation til Jeffrey Epstein.

Peter Mandelson var handelsminister i 1998, minister for Nordirland fra 1999 til 2001 og erhvervsminister fra 2008 til 2010.

Han blev i februar 2025 udnævnt af Keir Starmer som ambassadør i Washington D.C. I november blev han frataget stillingen. Det skete, efter at det var kommet frem, at han havde haft en relation til Epstein.

/ritzau/

Den første retsdag i den omfattende sag mod Marius Borg Høiby har været vanskelig for den norske kronprinsessesøn.

Det siger Marius Borg Høibys ene advokat, Petar Sekulic, til det norske medie VG.

Onsdag fortsætter retssagens anden dag, og her skal Marius Borg Høiby afgive forklaring.

Det ser han ikke frem til, siger hans ene advokat, Petar Sekulic, ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

- Han er meget bange for hele situationen. Både for alle jer - medierne - men også fordi det er en alvorlig sag.

Der er 38 tiltaler i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby.

Blandt de alvorligste anklager er mishandling i nære relationer, voldtægt og tre tilfælde af voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje.

Den 29-årige Marius Borg Høiby nægtede på retssagens første dag at have begået voldtægter. Han nægtede sig også skyldig i fem tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Han har erklæret sig skyldig i et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Retssagen har enorm interesse - også fra udenlandske journalister.

Ifølge VG har et dusin journalister stillet sig omkring Marius Borg Høibys anden forsvarer, Ellen Holager Andenæs, for at høre hende om retssagens første dag.

- Du kan bare se dig omkring. Så tror jeg, du vil forstå, hvad jeg taler om, svarer hun ifølge VG en svensk journalist.

/ritzau/

Kina forbyder skjulte dørhåndtag på elbiler som det første land i verden.

Det skriver Reuters.

Forbuddet kommer efter en heftig kritik af det særlige design, der blev gjort populært af Teslas grundlægger, Elon Musk.

Ifølge de nye regler gældende fra 1. januar 2027 kan bilerne kun blive solgt, hvis de har mekaniske åbne/lukke-mekanismer både inde og ude.

I september sidste år døde en mand og to børn i Tyskland, da de sad i en Tesla, der brød i brand.

I de efterfølgende dage blev der sat spot på designet af bilens håndtag, som ifølge kritikere gjorde det svært for personerne at komme ud af bilen.

Det beskrev blandt andet det tyske medie WDR.

/ritzau/

Den første retsdag i den omfattende sag mod Marius Borg Høiby har været vanskelig for den norske kronprinsessesøn.

Det siger Marius Borg Høibys ene advokat, Petar Sekulic, til det norske medie VG.

Dels er Marius Borg Høiby påvirket af den massive pressedækning, og så er han også mærket af nogle af anklagerne, som Marius Borg Høiby ifølge advokaten anser for "ukorrekte".

Der er 38 tiltaler i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby.

Blandt de alvorligste anklager er mishandling i nære relationer, voldtægt og tre tilfælde af voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje.

Marius Borg Høiby nægtede på retssagens første dag at have begået voldtægter. Han nægtede sig også skyldig i fem tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Han har erklæret sig skyldig i et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Retssagen har enorm interesse - også fra udenlandske journalister.

Ifølge VG har et dusin journalister stillet sig omkring Marius Borg Høibys anden forsvarer, Ellen Holager Andenæs, for at høre hende om retssagens første dag.

- Du kan bare se dig omkring. Så tror jeg, du vil forstå, hvad jeg taler om, svarer hun ifølge VG en svensk journalist.

/ritzau/

Den tidligere britiske minister og ambassadør Peter Mandelson forlader sin plads i Overhuset i det britiske parlament, efter at han er sat i forbindelse med den afdøde seksualforbryder og milliardær Jeffrey Epstein.

Det oplyser formanden for Overhuset ifølge avisen The Guardian.

I forbindelse med USA's justitsministeriums offentliggørelse af Epstein-filer er det kommet frem, at Peter Mandelson tilsyneladende videresendte flere interne regeringsmails til Jeffrey Epstein i sin tid som erhvervsminister.

Mailene indeholdt orienteringer om, hvordan den britiske regering under premierminister Gordon Brown ville håndtere den globale finanskrise i 2008.

Desuden fremgår det af Epstein-filerne, at Epstein tilsyneladende på et tidspunkt overførte 75.000 dollar til konti, som Mandelson havde adgang til.

Derudover sendte Epstein 10.000 pund til Mandelsons partner og nuværende ægtefælle, Reinaldo Avila da Silva, i september 2009.

Den nuværende britiske premierminister, Keir Starmer, har tidligere sagt, at Mandelson burde fratages sin plads i Overhuset. Han har desuden bedt om en hasteundersøgelse af Mandelsons relation til Jeffrey Epstein.

Peter Mandelson var handelsminister i 1998, minister for Nordirland fra 1999 til 2001 og erhvervsminister fra 2008 til 2010.

Han blev i februar 2025 udnævnt af Keir Starmer som ambassadør i Washington D.C. I november blev han frataget stillingen. Det skete, efter at det var kommet frem, at han havde haft en relation til Epstein.

/ritzau/

En mand i 60'erne er tirsdag fundet død efter en brand i Brønderslev søndag morgen.

Det oplyser Carsten Straszek, der er politikommissær i Nordjyllands Politi.

Omkring klokken 07.00 søndag morgen rykkede Nordjyllands Beredskab ud til en landejendom i Brønderslev. Det var en nabo, der opdagede branden og slog alarm, har TV2 Nord beskrevet.

Tirsdag har der været undersøgelser af brandstedet, og i den forbindelse er en mand i 60'erne, der er beboer i huset, blevet fundet død.

Hans pårørende er underrettet.

Carsten Straszek oplyser, at der ikke menes at ligge noget kriminelt bag branden.

Men brandårsagen og mandens dødsårsag mangler stadig at blive fastlagt, siger politikommissæren.

/ritzau/