En højtstående gejstlig fra den ukrainsk-ortodokse kirke er blevet idømt 60 dages husarrest lørdag.

Det oplyser den ukrainsk-ortodokse kirke ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsten, som er et ledende medlem af kirkens afdeling i Ukraines hovedstad, Kyiv, er beskyldt for at glorificere de russiske styrker, der har invaderet Ukraine, og for at skabe religiøs splittelse.

Ukraine slår i øjeblikket ned på den ukrainsk-ortodokse kirke på grund af beskyldninger om, at den er prorussisk og samarbejder med den russiske regering. De beskyldninger afviser kirken.

I en udtalelse siger kirken, at præsten er blevet beordret til at bære fodlænke.

- Jeg har ikke gjort noget. Jeg mener, at dette er en politisk ordre, siger præsten efter afgørelsen.

Anklagerne siger, at dommen om husarrest og fodlænke er givet ud fra et forsigtighedsprincip, og at sagen mod præsten kommer til at fortsætte.

Inden afgørelsen blev præsten afhørt af den ukrainske efterretningstjeneste SBU.

Der er ifølge Reuters rejst straffesager mod 61 gejstlige fra den ukrainsk-ortodokse kirke siden starten af 2022. Syv er indtil videre blevet fundet skyldige.

Kirken er blandt andet beskyldt for at bevare sine bånd til den russisk-ortodokse kirke, der engang var dens moderkirke. Den ukrainsk-ortodokse kirke siger, at den brød båndene til den russiske modpart i maj sidste år.

Efter afgørelsen mod præsten var der demonstrationer foran et kloster i Kyiv, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dusinvis af kirkens støtter, herunder gejstlige, var til stede. De viftede med religiøse symboler og bad foran klosteret. Der var også en lille gruppe af moddemonstranter.

Ifølge Reuters er den ukrainsk-ortodokse kirke det næststørste trossamfund i Ukraine. De fleste ukrainsk-ortodokse troende hører til en anden gren af trosretningen, der blev dannet for fire år siden.

/ritzau/

En højtstående gejstlig fra den ukrainsk-ortodokse kirke er blevet idømt 60 dages husarrest lørdag.

Det oplyser den ukrainsk-ortodokse kirke ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsten, som er et ledende medlem af kirkens afdeling i Ukraines hovedstad, Kyiv, er beskyldt for at glorificere de russiske styrker, der har invaderet Ukraine, og for at skabe religiøs splittelse.

Ukraine slår i øjeblikket ned på den ukrainsk-ortodokse kirke på grund af beskyldninger om, at den er prorussisk og samarbejder med den russiske regering. De beskyldninger afviser kirken.

I en udtalelse siger kirken, at præsten er blevet beordret til at bære fodlænke.

- Jeg har ikke gjort noget. Jeg mener, at dette er en politisk ordre, siger præsten efter afgørelsen.

Anklagerne siger, at dommen om husarrest og fodlænke er givet ud fra et forsigtighedsprincip, og at sagen mod præsten kommer til at fortsætte.

/ritzau/

Tre britiske mænd er tilbageholdt af Taliban i Afghanistan.

Det oplyser nonprofitorganisationen Presidium Network lørdag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Organisationen siger, at den assisterer to af mændene. Den ene af de to er en læge fra en velgørenhedsorganisation ved navn Kevin Cornwell, mens den anden mands identitet ikke er offentliggjort.

Presidium Network har bekræftet, at den tredje mand, der er tilbageholdt af Taliban, er en mand ved navn Miles Routledge.

Routledge er en turist, der fik meget kritik og opmærksomhed på sociale medier, da han i august 2021 rejste til Afghanistan, selv om Taliban havde overtaget magten i landet.

I medier er han blevet omtalt som en "fareturist". Han har en kanal på YouTube, hvor han deler sine rejser. På sin Twitter-profil skriver han om sig selv, at han "rejser til de farligste steder på Jorden for morskabens skyld".

De to mænd, der får assistance af Presidium Network, blev tilbageholdt af Talibans hemmelige politi 11. januar.

Det er uvist, hvor længe Routledge har været tilbageholdt.

Det britiske udenrigsministerium har også bekræftet, at tre borgere er tilbageholdt i Afghanistan.

- Vi arbejder hårdt på at sikre konsulær kontakt med de britiske statsborgere, der er tilbageholdt i Afghanistan, og vi hjælper deres familier, lyder det i en udtalelse fra ministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Scott Richards, der er stifter af Presidium Network, har sagt til det britiske medie Sky News, at han er af den opfattelse, at de tre har det godt og bliver behandlet ordentligt.

- Vi har ingen grund til at tro, at de er udsat for nogen former for dårlig behandling såsom tortur, og vi har fået at vide, at de har det så godt, som man kan forvente under omstændighederne, siger han.

Han tilføjer, at der ikke har været "kontakt af betydning" mellem myndighederne og de to mænd, som Presidium Network assisterer, skriver AFP.

Presidium Network opfordrer på Twitter Taliban til at være "forstående for, hvad vi mener er en misforståelse, og løslade mændene".

/ritzau/

Tre britiske mænd er tilbageholdt af Taliban i Afghanistan.

Det oplyser nonprofitorganisationen Presidium Network ifølge nyhedsbureauet dpa.

Organisationen siger, at den assisterer to af mændene. Den ene af de to er en læge fra en velgørenhedsorganisation ved navn Kevin Cornwell, mens den anden mands identitet ikke er offentliggjort.

Presidium Network har bekræftet, at den tredje mand, der er tilbageholdt af Taliban, er en mand ved navn Miles Routledge.

Routledge er en turist, der fik meget kritik og opmærksomhed på sociale medier, da han i august 2021 rejste til Afghanistan, selv om Taliban havde overtaget magten i landet.

I medier er han blevet omtalt som en "fareturist".

De to mænd, der får assistance af Presidium Network, blev tilbageholdt af Talibans hemmelige politi 11. januar.

Det er uvist, hvor længe Routledge har været tilbageholdt.

/ritzau/

En palæstinenser kørte lørdag sin bil ind i en gruppe mennesker på den besatte Vestbred, oplyser det israelske militær. Palæstinenseren nåede at såre tre personer, inden soldater åbnede ild og stoppede ham.

Det palæstinensiske sundhedsministerium siger, at angrebsmanden, som var 23 år og medlem af de palæstinensiske sikkerhedsstyrker, blev dræbt.

I Jerusalem blev en anden mand dræbt under en tilbageholdelse, da han greb ud efter en israelsk officers våben. Det skriver AFP.

Arabiske ledere har sået tvivl om den israelske forklaring. Der er iværksat en efterforskning af forløbet.

Manden var blevet tilbageholdt ved al-Aqsa-moskéen, som er et ikon for palæstinensisk nationalisme.

De voldelige episoder er sket i muslimernes hellige Ramadan-måned, hvor de israelsk-palæstinensiske spændinger er taget til.

Øjenvidner siger til den israelske avis Haaretz, at israelske politifolk først standsede en ung kvinde, som var på vej til al-Aqsa-moskeen. Dette udløste en hidsig diskussion mellem politifolk og palæstinensere på stedet - deriblandt Mohammed Khaled Alasibi.

Ifølge politifolkene blev den 26-årige skudt og dræbt, da han tog pistolen fra en politimand og affyrede den. Dette bestrides af øjenvidner på stedet. De hævder, at politiet skød ham uden grund.

Alasibi, som kom fra beduinlandsbyen Houra i det sydlige Israel, havde for nylig afsluttet medicinstudier i Rumænien. Han blev ramt af ti skud og døde på stedet. Ingen israelske politifolk kom til skade.

Drabet udløste hidsige protester og sammenstød mellem israelsk politi og palæstinensere i den gamle bydel i Østjerusalem.

Tidligere lørdag var over 200.000 palæstinensere samlet til bøn ved al-Aqsa-moskeen.

Israel besatte Vestbredden og Øst- Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967.

/ritzau/AFP

En kvinde på 78 år er lørdag død i forbindelse med en brand i en ejendom i Marstal på Ærø.

Det oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

- Der var en kraftig røgudvikling, og vi havde en mistanke om, at der var en beboer til stede i bygningen, og det viste sig desværre at være sandt, siger vagtchef Milan Holck Nielsen til avisen.

Brandalarmen gik omkring middagstid, lyder det. Røgen fra ejendommen, som ligger på Færgestræde i Marstal, kunne ifølge Fyens Stiftstidende ses langt væk. Årsagen til branden er endnu ukendt.

Den ældre kvindes pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

En kvinde på 78 år er lørdag død i forbindelse med en brand i en ejendom i Marstal på Ærø.

Det oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

- Der var en kraftig røgudvikling, og vi havde en mistanke om, at der var en beboer til stede i bygningen, og det viste sig desværre at være sandt, siger vagtchef Milan Holck Nielsen til avisen.

Den ældre kvindes pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

En kvinde på 78 år er lørdag død i forbindelse med en brand i en ejendom i Marstal på Ærø.

Det oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

- Der var en kraftig røgudvikling, og vi havde en mistanke om, at der var en beboer til stede i bygningen, og det viste sig desværre at være sandt, siger vagtchef Milan Holck Nielsen til avisen.

Den ældre kvindes pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Mindst 18 personer er omkommet under storme og tornadoer, som hærgede en række delstater i USA - fra Wisconsin i nord til Mississippi i syd, rapporterer tv-stationen CNN.

Mindst 85 millioner indbyggere blev berørt af uvejret. Huse blev ødelagt og veje blev blokeret af væltede træer.

Et af de hårdest ramte områder var McNairy County i Tennessee, hvor mindst syv personer blev dræbt.

Mindst syv delstater blev så hårdt ramt, at huse blev jævnet med jorden, bygninger blev ødelagt, biler blev væltet og træer knækkede.

Den lille by Wynne i Arkansas blev ramt af en tornado som forvoldte næsten ufattelige ødelæggelser.

- Jeg er dybt ulykkelig over, at vores by blev ramt så hårdt. Vores skole er væk, min kirke er væk, siger Heidi Jenkins, som driver en skønhedssalon i byen, som har omkring 8000 indbyggere.

Tagene blev flået af en række hus, og i de huse, som ikke blev voldsomt raseret, var vinduerne knust.

Mindst fire lokale indbyggere blev dræbt. Redningsmandskab gik fra hus til hus for at være sikre på at få alle ud.

- Byen blev kløvet på midten - fra øst til vest, siger Wynnes borgmester, Jennifer Hobbs til CNN.

En tornado hærgede også dele af Arkansas tæt befolkede hovedstad, Little Rock.

- Mindst 50 blev såret og indlagt på hospitaler i Arkansas, siger en talsperson for de lokale myndigheder, Madeline Roberts.

- Tornadoen kom uventet inden for få minutter og gik gennem den vestlige del af Little Rock. Den kom ud af det blå, siger byens borgmester Frank Scott til CNN lørdag.

I delstaten Illinois blev én person dræbt under en kraftig storm, der fik taget på et teater i byen Belvidere til at kollapse fredag aften lokal tid. Ulykken skete på Apollo Theatre under en heavy metal-koncert med bandet Morbid Angel, rapporterer flere medier ifølge AP.

Shawn Schadle siger, at der var 260 personer til stede på spillestedet, da taget kollapsede.

Myndighederne havde ikke noget overblik over det samlede antal af tornadoer lørdag, oplyser talsmænd for USA's katastrofeberedskab, men der var tale om mindst 40.

I 15 delstater har meteorologer advaret om uvejr de kommende dage. Der er vejrudsigter, som advarer om nye tornadoer som dem, der for en uge siden kostede 20 mennesker livet i Mississippi.

- Der er uvejr, mange tornadoer, storme og haglvejr på vej, siger Victor Gensini, meteorolog i Illinois, til AP. Også storbyen Chicago, der eller sjældent rammes af tornadoer, ligger i farezonen.

Desuden advarer myndighederne i fire delstater - fra Texas til New Mexico - om stor brandfare på grund af tørke og høje temperaturer i kombination med stærk vind.

/ritzau/AFP

Taliban lukkede lørdag en radiostation for kvinder i det nordlige Afghanistan.

Najia Sorosh, som har ledet radiostationen Sadai Banowan, siger, at alle love og regler er blevet efterlevet, og hun kalder lukningen for en "unødvendig konspiration" fra Taliban-styrets side. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Repræsentanter for det afghanske kultur- og dydighedsdepartement troppede op på stationens redaktioner torsdag formiddag og lukkede radioen ned, siger Sorosh.

Sadai Banowan – som betyder kvinders stemme – er Afghanistans eneste radiostation, som drives af kvinder. Kanalen gik i luften for ti år siden og har otte ansatte, heraf seks kvinder. Den ligger i provinsen Badakhshan.

– De siger, at vi har udsendt musik. Vi har ikke udsendt noget musik, siger Najia Sorosh til nyhedsbureauet AP.

Taliban-styret hævder, at radiostationen har brudt gældende love ved at spille sange og musik i den muslimske højtidsmåned ramadan.

- Derfor er radiostationen blevet lukket, siger Moezuddin Ahmadi, direktør for information og kultur i den nordlige provins.

Ahmadi udelukker dog ikke, at radiostationen kan genåbnes.

- Hvis radiostationen godtager retningslinjerne i Det Islamiske Emirat Afghanistan og garanterer at det, der er sket, ikke vil gentage sig, så vil vi tillade, at den åbner igen, siger Ahmadi lørdag.

Ifølge det afghanske medie Tolo-news sagde Sorosh fredag, at radiokanalen ved en fejltagelse sendte religiøs poesi på arabisk, som hylder profeten Muhammed.

Der findes ikke noget officielt forbud mod musik i Afghanistan. Under det tidligere Taliban-styre i 1990'erne, forbød islamistbevægelsen de fleste aviser, TV- og radiostationer.

Mange journalister har mistet deres job, siden Taliban kom tilbage til magten i Afghanistan i august 2021.

Taliban har indført nye strenge begrænsninger på presse- og ytringsfriheden. Lokale journalister, som nægtede at rette sig efter Talibans retningslinjer, er blevet anholdt.

Flere medier er blevet lukket som følge af pengemangel, eller fordi de ansatte har forladt landet, siger Afghanistans uafhængige journalistforbund.

Taliban har udelukket kvinder fra de fleste job, og kvinder nægtes adgang til uddannelse. Piger har ikke lov til at fortsætte med at gå i skole efter sjette klasse.

/ritzau/dpa

Mindst fire pakistanske regeringssoldater er blevet dræbt ved et angreb på en militærbase udført af en iransk milits.

- En gruppe terrorister, der opererer fra den iranske side, angreb en patrulje, som var på patrulje langs den pakistans-iranske grænse, siger hæren i en erklæring.

Det oplyser den pakistanske hær ifølge nyhedsbureauet dpa. Soldaterne deltog i en rutinemæssig patruljering af grænsen mod Iran i Baluchistan-provinsen, da oprørerne gik til angreb, oplyser hæren.

Ingen gruppe har indtil videre påtaget sig ansvaret for angrebet, som fandt sted lørdag i Jalgai i distriktet Kech, der ligger i den syvestlige del af Baluchistan-provinsen.

Iran og Pakistan deler en grænse på over 900 kilometer, og Baluchistan-provinsen oplever med jævne mellemrum angreb fra forskellige væbnede grupper - blandt andet fra islamister og separatister.

En del af disse grupper opererer på både den iranske og den pakistanske side af grænsen. Den pakistanske hær har kontakt med de iranske myndigheder.

Formålet er at få udviklet en mere "effektiv indsats mod terroristerne", så lignende anslag kan forhindres i fremtiden.

Etniske nationalistgrupper i området siger, at de kæmper for at få en større andel i provinsens ressourcer - blandt andet mineraler og dybtvandshavnen i Gwadar, som udvikles for kinesiske penge som led i Kinas investeringer i Pakistan.

Kinas omfattende "Belt and Road-initiativ" - der også er kendt som "den nye silkevej" - er en langsigtet plan om blandt andet at genoprette handelsvejen mellem Kina og Europa samt Mellemøsten og Afrika - via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur.

/ritzau/dpa

Der er spænding op til Finlands parlamentsvalg søndag, hvor den finske statsminister, socialdemokraten Sanna Marin, står over for en tæt kamp med navnlig de konservative i Samlingspartiet.

- Vi fører i meningsmålingerne, og vi har ført en flot valgkamp, lyder det optimistisk fra Petteri Orpo, der er Samlingspartiets leder.

De tre største partier ligger næsten side om side. Det er som regel det parti, der får de fleste stemmer, som får regeringsmagten, hvis det kan samle et flertal bag sig.

I henhold til den seneste meningsmåling fra tv-stationen Yle har Samlingspartiet en opbakning fra vælgerne på 19,8 procent, mens det EU-skeptiske nationalistiske parti De Sande Finner ligger på 19,5 procent.

De Sande Finner ledes af Riika Purra.

Statsminister Sanna Marin og Socialdemokratiet (SDP) ligger på en tredjeplads i målingen med en opbakning på 18,7 procent.

Det dominerende tema i valgkampen har været krav om besparelser fra landets finansministerium.

Orpo har lovet milliardbesparelser og vil samtidig sænke skatterne. Hans konservative parti anklager den siddende regering for at have sløset penge væk og øget Finlands budgetunderskud.

- Jeg vil rette op på økonomien. Jeg vil styrke den økonomiske vækst, siger Orpo, som under valgkampen har anklaget Marin for at tage alt for let på den økonomiske udvikling og gælden.

Finlands gæld sammenholdt med BNP er steget til 73 procent fra 64 procent i 2019.

Valget afholdes lige efter Finland har sikret sig optagelse i Nato.

- I 20 år var Samlingspartiet det første og det eneste parti i Finland, som støttede en Nato-optagelse, fremhæver Orpo.

Det er tradition i Finland, at regeringer dannes fra brede flertal fra både højre og venstre, men dette valg kan blive begyndelsen på en ny æra med blokpolitik.

Orpo har større muligheder end Marin for at danne regering, da han både kan indgå i en alliance med SDP og med De Sande Finner. Marin har udelukket et samarbejde med De Sande Finner.

I øjeblikket er der 10 partier i parlamentet.

/ritzau/AFP

SF's mangeårige medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken genopstiller ikke ved europaparlamentsvalget næste år.

Det siger Margrete Auken i en tale på SF's landsmøde lørdag i Kolding.

- Og nej, jeg tager ikke en valgkamp mere, siger hun.

Hun har siddet i parlamentet i Bruxelles siden 2004. Før det var hun i en lang årrække medlem af Folketinget for SF.

SF-formand Pia Olsen Dyhr takker på landsmødet Margrete Auken for sin indsats.

- Hvor er det mærkeligt at tænke på, at du ikke skal stå i front i den valgkamp, der ligger foran os, siger Pia Olsen Dyhr.

- Hvor er det bare vildt at tænke på, hvor fuldstændig enestående politisk karriere, du har haft.

Ved seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 fik Margrete Auken godt 200.000 personlige stemmer. Kun to Venstre-kandidater kunne overgå det.

Efter en lang hyldest fra de omkring 500 SF-medlemmer i Kolding forklarer Margrete Auken, at det blandt andet er de mange rejser som europarlamentariker, der har været med til at gøre, at hun nu stopper efter næste valg.

Hun kalder det en "meget svær beslutning".

- Men jeg har lyst til at gå op og sige aprilsnar, siger Auken til Ritzau.

- Det, jeg kommer til at savne især, er at sidde meget tæt på beslutningerne. Der er Europa-Parlamentet jo reelt sjovere end Folketinget, fordi det trods alt er større ting, vi bestemmer.

- Der ved jeg ikke, hvordan jeg vil have det, når jeg pludselig sidder på afstand.

Ud over Auken sidder også Kira Marie Peter-Hansen i Europa-Parlamentet for SF. I sin tale lød det fra Margrete Auken, at hun vil støtte hendes valgkamp i stedet.

- Tak for din kamp for dine børnebørn, for vores fælles fremtid, vores natur og miljø, siger Kira Marie Peter-Hansen fra scenen i Kolding til sin partifælle.

- Tak for en masse anekdoter, historier og gode råd. Dem har der været mange af, det sætter jeg pris på.

78-årige Margrete Auken er søster til afdøde Svend Auken, der er tidligere formand for Socialdemokratiet. Hendes datter Ida Auken sidder i Folketinget for Socialdemokratiet.

Hun er kandidat i teologi og har arbejdet som sognepræst på Frederiksberg.

/ritzau/

En kvindelig turist på 37 år er lørdag afgået ved døden, efter at hun faldt ud over Møns Klint.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Det var lidt før klokken 13, at politiet først skrev på Twitter om faldulykken. 40 minutter senere var redningsindsatsen overstået.

Kvinden blev i første omgang bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand, men er siden afgået ved døden.

Ulykken skete, i forbindelse med at kvinden ville tage nogle billeder, oplyser politiet.

Møns Klint er et yndet udflugtsmål. Det højeste punkt - Dronningestolen - rager 128 meter op, og dermed er det landets højeste klint. Klinten er en del af det lag af kridt, som store dele af Danmark hviler på.

Man kan hele året gå rundt i området, men klinten påvirkes af vejr og vind. Store regnmængder kan skylle mudder, ler og kridt i havet, ligesom vejret også kan få kridt til at løsne sig og skabe skred.

Begge typer af skred sker hvert år ifølge Naturstyrelsen, der derfor opfordrer folk til at bruge deres sunde fornuft ved færdsel i området.

Politiet oplyser til Ekstra Bladet, at Naturstyrelsen lørdag er til stede ved Møns Klint for at undersøge forholdene.

/ritzau/

Der er ikke udsigt til, at krigen i Ukraine slutter i år.

Sådan lyder vurderingen fra USA's forsvarschef Mark Milley i et interview med det amerikanske medie Defence One fredag.

- Ukraines præsident Zelenskyj har flere gange sagt, at det ukrainske mål er at smide alle russere ud af det russiskbesatte Ukraine, og det er en signifikant militæropgave, siger han og fremhæver, at der fortsat er et par hundredtusinder russere i landet.

- Jeg siger ikke, at det ikke kan gøres. Jeg siger bare, at det er en svær opgave.

Desuden sagde den amerikanske forsvarschef, at Rusland har fejlet både strategisk og operationelt, og "nu fejler de også taktisk".

Under interviewet blev Mark Milley også spurgt ind til, om de langtrækkende ATACMS-missiler ville indgå i en kommende donationspakke til Ukraine.

ATACMS-missilerne er særligt eftertragtede, da de kan ramme mål, som er cirka 300 kilometer væk.

I USA har man indtil videre besluttet ikke at sende dem til Ukraine, og det er der god grund til, lød det fra forsvarschefen.

- Set fra et militært ståsted, så har vi relativt få ATACMS-missiler, og vi må sørge for at have nok ammunition selv.

Særligt i det østlige Ukraine er krigen fortsat i fuld gang.

Senest har russisk beskydning dræbt mindst to civile i byen Avdijivka i Donetsk-regionen i løbet af de seneste 24 timer. Der er tale om en fem måneder gammel dreng og hans bedstemor.

Det skriver den regionale leder, Pavlo Kyrylenko, i en opdatering på tjenesten Telegram lørdag ifølge Kyiv Independent.

Den dræbte babys forældre er blevet såret.

Desuden skriver mediet, at mindst fem personer - heriblandt de to civile i Avdijivka - har mistet livet i russiske angreb i Ukraine det seneste døgn.

To elingeniører på henholdsvis 45 og 50 år er blandt de dræbte.

De blev dræbt, da de kom i kontakt med en mine efterladt af russiske soldater. Elingeniørerne var i gang med at genoprette elforsyningen i den generobrede by Posad-Pokrovske, da eksplosionen skete.

/ritzau/

SF's mangeårige medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken genopstiller ikke ved europaparlamentsvalget næste år.

Det siger Margrete Auken i en tale på SF's landsmøde lørdag i Kolding.

- Og nej, jeg tager ikke en valgkamp mere, siger hun.

Hun har siddet i parlamentet i Bruxelles siden 2004. Før det var hun i en lang årrække medlem af Folketinget for SF.

SF-formand Pia Olsen Dyhr takker på landsmødet Margrete Auken for sin indsats.

- Hvor er det mærkeligt at tænke på, at du ikke skal stå i front i den valgkamp, der ligger foran os, siger Pia Olsen Dyhr.

- Hvor er det bare vildt at tænke på, hvor fuldstændig enestående politisk karriere, du har haft.

Ved seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 fik Margrete Auken godt 200.000 personlige stemmer. Kun to Venstre-kandidater kunne overgå det.

Ud over Auken sidder også Kira Marie Peter-Hansen i Europa-Parlamentet for SF. I sin tale lyder det fra Margrete Auken, at hun vil støtte hendes valgkamp i stedet.

- Tak for din kamp for dine børnebørn, for vores fælles fremtid, vores natur og miljø, siger Kira Marie Peter-Hansen fra scenen i Kolding til sin partifælle.

- Tak for en masse anekdoter, historier og gode råd. Dem har der været mange af, det sætter jeg pris på.

I et længere opslag på Twitter uddyber Auken sin beslutning.

- Jeg har haft et fantastisk liv i politik. Men jeg er jo ikke 70 år længere, og selv om viljen og holdningerne ikke er løbet nogen vegne, er det på tide jeg finder ud af, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor, lyder det blandt andet.

78-årige Margrete Auken er søster til afdøde Svend Auken, der er tidligere formand for Socialdemokratiet. Hendes datter Ida Auken sidder i Folketinget for Socialdemokratiet.

Hun er kandidat i teologi og har arbejdet som sognepræst på Frederiksberg.

/ritzau/