En mindre gruppe demonstranter i Cuba har under en sjælden protest angrebet det regerende kommunistpartis kontor i byen Moron.

Det skriver statsstyrede medier i Cuba ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Videoer på sociale medier viser angiveligt, at demonstranter sætter ild til bygningen natten til lørdag lokal tid. Nogle kaster sten gennem bygningens vinduer, mens råb om "frihed" kan høres i baggrunden.

Fem mennesker er anholdt, skriver statslige medier.

Protesten, der begyndte fredeligt, var rettet mod en mangel på mad og elektricitet, der præger Cuba.

Det er meget sjældent, at der er demonstrationer mod Cubas regering.

Landets forfatning, der blev ændret i 2019, giver befolkningen ret til at demonstrere. Men en lov, der skal definere den ret lidt nærmere, hænger fast i parlamentet - og derfor er der usikkerhed om, hvor langt den rettighed rækker.

Under optøjer mod regeringen i 2021 blev demonstranter idømt lange fængselsstraffe, skriver AFP.

I den seneste uges tid har der været spredte demonstrationer i Cubas hovedstad, Havana. Her har mindre grupper af beboere lavet larm ved at slå på potter og pander for at protestere over de langvarige strømafbrydelser.

Uafhængige medier betegner Havana som et "epicenter" for protester.

Hovedstaden har været ramt af strømafbrydelser, der varer op til 15 timer om dagen.

Mangel på olie og benzin har betydet, at den offentlige transport er kraftigt reduceret. Det gør det svært for folk at komme på arbejde og for studerende at komme på universitetet.

Presset på Cuba er øget markant, siden amerikanske specialstyrker i begyndelsen af januar trængte ind i Venezuela og tog landets præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Cuba har i årevis været afhængig af olie fra Venezuela, men USA har nu afskåret de forsyninger.

USA's præsident, Donald Trump, har indført en amerikansk olieblokade mod Cuba på grund af, hvad han betegner som en "særlig trussel", som Cuba angiveligt udgør mod USA.

Trump har desuden åbent sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

/ritzau/

Skuespilleren Timothée Chalamet har et godt stykke tid været favorit til at vinde en Oscar for sin præstation i filmen "Marty Supreme".

Men det har nu ændret sig. I hvert fald hvis man kigger mod amerikanske forudsigelsesmarkeder.

Chalamet er nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.

På bettingsiden Kalshi har skuespilleren i flere måneder haft det laveste odds - og altså den anslået højeste chance for at vinde.

Men siden 7. marts har skuespiller Michael B. Jordan, der er nomineret i samme kategori, taget føringen. Det skriver det amerikanske medie Variety. Jordan er nomineret for sin rolle i filmen "Sinners".

Samme tendens ses hos bettingsiden Polymarket, hvor Michael B. Jordan vurderes at have 57 procents chance for at vinde, mens Timothée Chalamet ligger på 32 procent.

I midten af januar så billedet noget anderledes ud, og Chalamet var på det tidspunkt spået til at have 80 procents chance for at vinde.

Både Kalshi og Polymarket betegner sig selv som forudsigelsesmarkeder. På de to sider kan man vædde om udfaldet af mange forskellige begivenheder.

30-årige Chalamet er kommet i modvind, efter at han i slutningen af februar deltog i et sceneinterview med skuespilleren Matthew McConaughey.

Her sagde Chalamet, at opera og ballet er kunstformer, som "ingen længere går op i".

Chalamet ryddede bordet ved flere prisuddelinger tidligere på året, heriblandt Critics' Choice Awards og Golden Globes. Men i marts tabte Chalamet ved Actor Awards.

Den prisuddeling er vigtig, fordi den afgøres af Hollywoods skuespillerforbund. Skuespillere udgør den største medlemsgruppe i oscarakademiet. Det har nyhedsbureauet AFP skrevet.

Selv om Chalamet kom med udtalelserne i februar, gik de stort set ubemærket hen, indtil de for nylig begyndte at sprede sig på internettet.

Oscarafstemningen lukkede ifølge Variety 5. marts.

Peter Hammond, der er en erfaren underholdningsskribent hos Hollywood-mediet Deadline, har udtalt, at Chalamets udtalelser ikke har haft nogen effekt på oscaruddelingen.

- Det er ikke en faktor. Det gik først viralt meget sent i forløbet, og det var ikke i tide til at påvirke afstemningen, har han sagt til AFP.

Årets oscaruddeling løber af stablen natten til mandag dansk tid. Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er nomineret i kategorien "Bedste Dokumentarfilm".

/ritzau/

Skuespilleren Timothée Chalamet har et godt stykke tid været favorit til at vinde en Oscar for sin præstation i filmen "Marty Supreme".

Men det har nu ændret sig. I hvert fald hvis man kigger mod amerikanske forudsigelsesmarkeder.

Chalamet er nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.

Ifølge det amerikanske medie Variety har skuespilleren på bettingsiden Kalshi i flere måneder haft det laveste odds - og altså den anslået højeste chance for at vinde.

Men siden 7. marts har skuespiller Michael B. Jordan, der er nomineret i samme kategori, taget føringen.

Samme tendens ses hos bettingsiden Polymarket, hvor Michael B. Jordan vurderes at have 57 procents chance for at vinde, mens Timothée Chalamet ligger på 32 procent.

Den verdenskendte skuespiller er kommet i modvind, efter at han i slutningen af februar deltog i et sceneinterview med skuespilleren Matthew McConaughey.

Her sagde Chalamet, at opera og ballet er kunstformer, som "ingen længere går op i".

Årets oscaruddeling løber af stablen natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at andre lande vil sende krigsskibe til Hormuz-strædet for sammen med USA at hjælpe med at sikre olietrafikken gennem det vigtige stræde.

- Mange lande, særligt dem, der er påvirket af Irans forsøg på at lukke Hormuz-strædet, sender krigsskibe for sammen med USA at holde strædet åbent og sikkert, skriver Trump på Truth Social.

Præsidenten skriver videre, at han håber, at Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea, Storbritannien og andre vil sende skibe til området.

- I mellemtiden vil USA bombe kystlinjen sønder og sammen og løbende skyde iranske både og skibe ud af vandet, skriver han.

- På den ene eller den anden måde vil vi snart gøre Hormuz-strædet åbent, sikkert og frit.

Det Hvide Hus svarer ikke umiddelbart på en forespørgsel fra nyhedsbureauet Reuters, om hvorvidt nogen lande har sagt ja til at sende skibe.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuz-strædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Det skyldes, at omkring en femtedel af verdens olieproduktion transporteres igennem dette stræde.

Iran har også angrebet blandt andet olieanlæg i det øvrige Mellemøsten.

Efter samtaler med de øvrige G7-lande meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere i denne uge, at de syv industrilande gør klar til en flådemission, der skal sikre olietankere og fragtskibe gennem strædet.

Fredag sagde Trump til journalister, at amerikanske krigsskibe "snart" vil begynde at eskortere olietankere gennem Hormuz-strædet.

/ritzau/

For første gang, siden kong Harald var indlagt på den spanske ferieø Tenerife i slutningen af februar, har den norske regent lørdag vist sig offentligt.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Sammen med dronning Sonja og kronprins Haakon overværede kongen kvindernes og mændenes distance i 50 kilometer ved den årlige skibegivenhed i Holmenkollen nordvest for hovedstaden Oslo.

På kvindesiden var det svenske Frida Karlsson, der tog sejren, mens norske Einar Hedegart vandt på herrernes distance.

- Et foreviget minde fra Holmenkollen, hvor Frida Karlsson og Einar Hedegart kunne fejre hver deres sejr i 50 kilometer sammen med kongeparret og kronprinsen, skriver kongehuset i et opslag på det sociale medie Instagram.

Teksten er flankeret af et billede, hvor Karlsson og Hedegart tager en selfie sammen med de tre kongelige.

Det var den 24. februar, at det norske kongehus oplyste, at kong Harald var blevet indlagt på et hospital på Tenerife. Han blev behandlet for en infektion og for dehydrering.

To dage senere blev den norske regent, der fyldte 89 år den 21. februar, udskrevet.

I Holmenkollen fik kongeparret og kronprinsen besøg af statsminister Jonas Gahr Støre og den canadiske premierminister, Mark Carney, i kongetribunen. Det skriver det norske kongehus på sin hjemmeside. Carney er på officielt besøg i Norge.

Det fremgår ikke, hvorfor kronprinsesse Mette-Marit ikke deltog i skibegivenheden.

Hun og det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels på grund af kronprinsessens kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels på grund af straffesagen mod hendes søn - Marius Borg Høiby.

Han er tiltalt i en meget omtalt retssag, herunder for at have begået flere voldtægter og vold. Retssagen mod ham kører for tiden ved en domstol i Oslo.

/ritzau/

En 73-årig cyklist er blevet fløjet til hospitalet med en lægehelikopter, efter at han lørdag formiddag blev påkørt af en 28-årig bilist nær Fredericia.

Det oplyser vagtchef Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik klokken 11.34 anmeldelsen om trafikulykken, der fandt sted på en landevej i Skærup, der ligger mellem Vejle og Fredericia.

De indledende undersøgelser på stedet indikerer, at den ældre mand blev påkørt, da han forsøgte at komme over vejen i krydset Fredericiavej-Munkfort, hvor det tyder på, at han kommer til at køre ud foran bilisten.

Manden var efterfølgende bevidstløs, og han er blevet fløjet med en lægehelikopter til hospitalet for at blive undersøgt nærmere.

Vagtchef Jacob Andersen oplyser omkring klokken 17.30, at cyklisten fortsat er indlagt, men at han er i stabil tilstand.

- Han har fået et brud på to ryghvirvler og på nogle af sine ribben, men han er uden for livsfare.

Hans pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Bilisten kom umiddelbart ikke til skade i forbindelse med ulykken.

Det er politiets vurdering, at der ikke er sket noget strafbart i forbindelse med påkørslen.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet nærmere.

En bilinspektør har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

/ritzau/

Iran vil rette angreb mod amerikanske virksomheders faciliteter i regionen, hvis landets energianlæg bliver angrebet i USA og Israels krig mod den islamiske republik.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, lørdag.

- Iran vil reagere på ethvert angreb på sine energianlæg, siger han ifølge statsligt tv.

- Hvis iranske faciliteter bliver angrebet, vil vores styrker angribe faciliteter tilhørende amerikanske virksomheder i regionen eller virksomheder, hvor USA har ejerandele, advarer Araghchi.

Han siger samtidig, at Iran vil "handle med forsigtighed for at sikre, at tætbefolkede områder ikke bliver ramt".

Den iranske ministers udtalelse kommer efter amerikanske angreb på militær infrastruktur på Kharg-øen, der er helt central for Irans eksport af råolie.

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, har amerikanske styrker "tilintetgjort alle MILITÆRE mål", men skånet energianlæggene på Kharg.

Iran havde truet med, at olie- og energiselskaber med forbindelser til USA ville blive "forvandlet til en bunke aske", hvis de blev ramt.

Angrebet på Kharg kan være et vendepunkt, hvor begge sider optrapper konflikten i et forsøg på at tvinge en overgivelse igennem. Det skriver den iransk-amerikanske analytiker og professor Vali Nasr fra Johns Hopkins University på sociale medier.

- Slutningen vil sandsynligvis ikke være, at Iran træder tilbage, men at Golfen bliver sat i brand, vurderer han i et opslag på X.

/ritzau/AFP

En mand er fundet livløs ved Esrum Sø i Nordsjælland, og politiet mistænker, at der er tale om en badeulykke.

Det siger vagtchef Kaspar Bengtsson til Ekstra Bladet. Der er ingen tegn på, at der skulle være sket noget kriminelt.

Politiet oplyser til Ritzau, at der er tale om en 89-årig mand, der kommer fra Gribskov Kommune.

Det var en borger, der fik øje på den livløse person i vandet og ringede 112 klokken 10.35. Mandens lig blev herefter bjærget, og en læge på stedet erklærede ham død.

Hans nærmeste pårørende er ifølge Ekstra Bladet blevet underrettet om dødsfaldet.

/ritzau/

For første gang, siden kong Harald var indlagt på den spanske ferieø Tenerife i slutningen af februar, har den norske regent lørdag vist sig offentligt.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Sammen med dronning Sonja og kronprins Haakon overværede kongen kvindernes og mændenes distance i 50 kilometer ved den årlige skibegivenhed i Holmenkollen nordvest for hovedstaden Oslo.

På kvindesiden var det svenske Frida Karlsson, der tog sejren, mens norske Einar Hedegart vandt på herrernes distance.

- Et foreviget minde fra Holmenkollen, hvor Frida Karlsson og Einar Hedegart kunne fejre hver deres sejr i 50 kilometer sammen med kongeparret og kronprinsen, skriver kongehuset i et opslag på det sociale medie Instagram.

Teksten er flankeret af et billede, hvor Karlsson og Hedegart tager en selfie sammen med de tre kongelige.

Det var den 24. februar, at det norske kongehus oplyste, at kong Harald var blevet indlagt på et hospital på Tenerife. Han blev behandlet for en infektion og for dehydrering.

To dage senere blev han udskrevet.

/ritzau/

Forhandlere fra Israel og Libanon ventes at mødes til forhandlinger inden for de kommende dage.

Det oplyser to kilder med kendskab til sagen til den israelske avis Haaretz.

USA er også involveret i forhandlingerne og er repræsenteret af præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner, oplyser en kilde til Haaretz.

Fra israelsk side vil forhandlingerne være ledet af den tidligere minister Ron Dermer, der er nær allieret af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det skriver Haaretz.

Meldingerne er ikke bekræftet fra officiel side.

Det er muligt, at et kommende møde mellem Libanon og Israel vil finde sted i Cypern eller i den franske hovedstad, Paris, oplyser kilderne til Haaretz.

I et opslag på det sociale medie X tilbyder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at hjælpe i forbindelse med forhandlingerne og være vært for dem.

I opslaget, der er skrevet på hebraisk, opfordrer Macron videre Israel til at stoppe sin offensiv, ligesom også den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon må stoppe med sine angreb.

- Alt må gøres for at forhindre, at Libanon glider ned i et kaos, skriver Macron ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han opfordrer Israel til at "gribe muligheden for at begynde våbenhvileforhandlinger for at finde en varig løsning".

USA og Israel indledte 28. februar omfattende luftangreb i Iran.

Få dage efter blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under de israelske angreb er hundredtusindvis blevet sendt på flugt i Libanon.

Lørdag eftermiddag lyder den seneste melding fra Libanons sundhedsministerium, at 826 er dræbt i israelske angreb siden 2. marts.

Angrebene har især været rettet mod det sydlige Libanon samt de sydlige forstæder til hovedstaden, Beirut. Det er områder, hvor Hizbollah står stærkt.

Konflikten mellem Israel og Libanon trækker tråde helt tilbage til den libanesiske borgerkrig, som Israel blev involveret i, da det invaderede Libanon i 1978.

/ritzau/

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas er død i en alder af 96 år.

Det oplyser Habermas' forlag til det tyske nyhedsbureau dpa.

Habermas er blevet beskrevet som en af vor samtids vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere.

Hans første bog, "Borgerlig Offentlighed", udkom i 1962, og han har siden da præget samfundsdebatten.

Bogen blev kimen til den offentlighedsteori, som han især er kendt for.

Det er siden blevet til mange bøger, der er blevet oversat til flere sprog.

I 2019 udkom hans gigantværk "Auch eine Geschichte der Philosophie" (på dansk: også en filosofihistorie, red.) i to bind, der samlet fylder over 1700 sider.

Værket undersøger forholdet mellem religion og filosofi.

I 2022 udkom hans bog "Den nye borgerlige offentlighed", der beskæftiger sig med indflydelsen fra de sociale medier.

I 2023 meldte han sig også ind i samtalen om Ruslands invasion af Ukraine med et essay i den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Her gav han udtryk for, at han frygtede en ny verdenskrig.

- Vesten bærer et moralsk medansvar for de ofre og ødelæggelser, der er forårsaget af våben fra Vesten, skrev han.

Habermas blev født i den tyske by Düsseldorf i 1929.

Som mange andre tyske unge i 1930'erne var Habermas aktiv i den nazistiske ungdomsorganisation Hitlerjugend, hvor han var sanitetshjælper.

Habermas' opvækst i Adolf Hitlers nazistiske og totalitære regime og under Anden Verdenskrig har været med til at forme ham.

Han blev født med en ganespalte. Han har sagt, at den gav ham talebesvær og fik ham til at tænke dybt over vigtigheden af kommunikation.

Hans hovedværker blev skabt i byen Frankfurt am Main, hvor han i 50'erne begyndte sin karriere som universitetsunderviser på Goethe Univeristet.

Han blev en af de mest kendte repræsentanter for Frankfurterskolen, der var en gruppe af filosoffer og forskere fra Institut for Sociologi.

Jürgen Habermas blev gift med Ute Wesselhoeft i juli 1955. Sammen fik de tre børn.

Et af dem - historiker Rebekka Habermas - døde i december 2023 som 64-årig.

/ritzau/

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas er død i en alder af 96 år.

Det oplyser Habermas' forlag til det tyske nyhedsbureau dpa.

Habermas er blevet beskrevet som en af vor samtids vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere.

Hans første bog, "Borgerlig Offentlighed", udkom i 1962, og han har siden da præget samfundsdebatten.

Bogen blev kimen til den offentlighedsteori, som han især er kendt for.

Det er siden blevet til mange bøger, der er blevet oversat til flere sprog.

I 2019 udkom hans gigantværk "Auch eine Geschichte der Philosophie" i to bind, der samlet fylder over 1700 sider.

I 2022 udkom hans bog "Den nye borgerlige offentlighed", der beskæftiger sig med indflydelsen fra de sociale medier.

Tilbage i 2023 meldte han sig også ind i samtalen om Ruslands invasion af Ukraine med et essay i den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Her gav han udtryk for, at han frygtede en ny verdenskrig.

- Vesten bærer et moralsk medansvar for de ofre og ødelæggelser, der er forårsaget af våben fra Vesten, skrev han.

/ritzau/

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas er død i en alder af 96 år.

Det oplyser Habermas' forlag til det tyske nyhedsbureau dpa.

Habermas er blevet beskrevet som en af vor samtids vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere.

Hans første bog, "Borgerlig Offentlighed", udkom i 1962, og han har siden da præget samfundsdebatten.

/ritzau/

Lastning af olie er i et vist omfang blevet indstillet midlertidigt i Fujairah, som er et vigtigt olieknudepunkt i De Forenede Arabiske Emirater. Det sker efter et droneangreb og en brand.

Det oplyser kilder inden for industrien ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag.

Imens viser billeder fra havnebyen sorte røgskyer, der stiger op.

Suspenderingen i Fujairah kommer, nogle timer efter at USA har angrebet militære mål på den iranske olieø Kharg.

Øen har stor betydning for Irans olieindustri.

Irans Revolutionsgarde har som reaktion på angrebet sagt, at amerikanske interesser i blandt andet De Forenede Arabiske Emirater vil være legitime mål for Iran.

Fujairah, hvorfra der dagligt udskibes omkring en million tønder olie, ligger ud til Omanbugten tæt på Hormuzstrædet.

Det travle stræde er blevet stort set lukket under den igangværende uro i Mellemøsten. Det har medført stigende oliepriser.

Der sejles normalt hver dag 19-20 millioner tønder olie fra Golfen igennem strædet og ud i verden. Det svarer til omkring 20 procent af verdens forbrug.

Branden i Fujairah er ifølge emiraternes mediekontor opstået, efter at en drone er blevet skudt, og vragdele er faldet ned. Der er ikke meldinger om tilskadekomne.

Civilforsvar er ved at håndtere branden, hedder det i en melding fra mediekontoret.

Det Internationale Energiagentur har i løbet af ugen advaret om en forsyningskrise.

Danmark har efter anmodning fra IEA frigivet 1.246.000 tønder olie fra beredskabslagre, oplyste Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fredag.

/ritzau/Reuters

En mand er fundet livløs ved Esrum Sø i Nordsjælland, og politiet mistænker, at der er tale om en badeulykke.

Det siger vagtchef Kaspar Bengtsson til Ekstra Bladet. Der er ingen tegn på, at der skulle være sket noget kriminelt.

Det var en borger, der fik øje på den livløse person i vandet og ringede 112 klokken 10.35. Mandens lig blev herefter bjærget, og en læge på stedet erklærede ham død.

Hans nærmeste pårørende er ifølge Ekstra Bladet blevet underrettet om dødsfaldet.

/ritzau/

En 73-årig cyklist er blevet fløjet til hospitalet med en lægehelikopter, efter at han lørdag formiddag blev påkørt af en bilist nær Fredericia.

Det oplyser vagtchef Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik klokken 11.34 anmeldelsen om trafikulykken, der fandt sted på en landevej i Skærup, der ligger mellem Vejle og Fredericia.

De indledende undersøgelser på stedet indikerer, at den ældre mand blev påkørt, da han forsøgte at komme over vejen i krydset Fredericiavej-Munkfort.

Manden var efterfølgende bevidstløs, og han er blevet fløjet med en lægehelikopter til hospitalet for at blive undersøgt nærmere.

Vagtchefen kan ved 14-tiden lørdag ikke oplyse, hvordan cyklistens tilstand er.

Hans pårørende er dog blevet underrettet om ulykken.

Bilisten kom umiddelbart ikke til skade i forbindelse med ulykken.

Tidligt lørdag eftermiddag er det politiets vurdering, at der ikke er sket noget strafbart i forbindelse med påkørslen.

En bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet nærmere.

En bilinspektør har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

/ritzau/