Socialdemokratiet skal ikke kun markere sig på den storpolitiske scene med en statsminister, der navigerer udenrigspolitik, krig og kriser uge efter uge.

Statsministerpartiet skal i stedet finde øjenkontakten med borgerne og forstå deres hverdagsproblemer, hvis opbakningen fra befolkningen skal stige igen.

Det forklarer finansminister Nicolai Wammen efter Socialdemokratiets nytårsstævne lørdag eftermiddag.

- Noget, vi skal blive bedre til, er at være i øjenhøjde med danskerne i den hverdag, vi alle går rundt i - i forhold til vores børns daginstitutioner, vores skoler, vores ældrepleje og at det er dyrt, når vi er nede at handle ind, siger han.

Det er ikke nok for partiet, at statsminister Mette Frederiksen toner frem på de bonede gulve verden over som en global politiker, mener Nicolai Wammen, der varsler en Socialdemokratisk offensiv:

- Vi skal kunne begge dele, og det vil vi kaste os ind i med rigtig, rigtig meget energi, siger han.

Socialdemokratiet har længe haft problemer med opbakningen i befolkningen. Ved kommunalvalget i efteråret gik partiet over fem procentpoint tilbage, og sidenhen har meningsmålingerne ofte vist en tilslutning på under 20 procent.

Det har fået baglandspolitikere til at kræve akut handling, og i partitoppen har man erkendt problemet.

Socialdemokratiets top har derfor holdt ni baglandsmøder siden kommunalvalget, hvor krisens årsager er blevet analyseret.

- Jeg oplever, at vi har haft en ærlig snak. Ikke bare i dag, men over en lang periode efter valget om hvilke udfordringer, der har været, og hvorfor vi ikke fik det valg, vi ønskede, siger Nicolai Wammen.

Nu er partiet ved at have fundet sin vej frem, mener han.

- Vi er oppe på hesten igen.

Til nytårsstævnet har tonen været, at Socialdemokratiet skal fokusere på den borgernære velfærd i højere grad.

Da hovedbestyrelsesmedlem Arne Boelt forlod mødet, berettede han om, at partitoppen havde været tydelig omkring, at fremtidens samarbejde gerne skal være med SF.

Det er ikke altid, at partitoppen vil være tydelig om det ønske, men:

- Det har de været i dag, sagde han.

Han tilføjede, at partitoppen har indbudt til selvransagelse.

- De har respekteret den her evaluering, der har været ude i partiet. Det er jeg rigtig glad for.

/ritzau/

Indonesiske myndigheder leder lørdag efter et fly med ti mennesker om bord, efter at flyvekontroltjenesterne tidligere på dagen mistede kontakten til det.

Om bord på flyet var syv besætningsmedlemmer og tre ansatte fra ministeriet for fiskeri.

Flyet lettede fra Yogyakarta centralt på den sydlige del af øen Java.

Det var på vej til Makassar på øen Sulawesi omkring 1000 kilometer derfra, men myndighederne mistede kontakt til flyet kort efter klokken 13.00 lokal tid.

Muhammad Arif Anwar, som er leder af den lokale eftersøgnings- og redningstjeneste, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er sendt flere redningshold ud i det bjergrige område Maros nær Makassar.

Eftersøgningen foregår nær flyets senest kendte placering. Den involverer både flyvevåbnet, politi og frivillige, siger Muhammad Arif Anwar.

Det savnede fly har propelturbinemotor og er fra Indonesia Air Transport.

/ritzau/AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har lørdag inviteret en række statsledere til at blive medlemmer af det såkaldte "Gaza Board of Peace".

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Blandt andet gælder det Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, den canadiske premierminister, Mark Carney, og Argentinas præsident, Javier Milei.

Rådets opgave er at føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben, som har været under en skrøbelig våbenhvile siden oktober.

I et opslag på det sociale medie X skriver Javier Milei, at det vil være "en ære" at deltage i initiativet. Også Mark Carney har planer om at acceptere invitationen, skriver AFP.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har ifølge Reuters ligeledes modtaget en invitation. Den vil nu blive gennemgået, lyder det fra landets udenrigsminister.

Det Hvide Hus annoncerede allerede fredag en række medlemmer af fredsrådet, som Trump skal lede.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og den særlige udsending Steve Witkoff er med på listen.

Det samme er tilfældet for Jared Kushner, der er Trumps svigersøn, forretningsmanden Marc Rowan og Ajay Banga, der er præsident for Verdensbanken.

Foruden den britiske ekspremierminister Tony Blair, der i forvejen var udpeget som medlem, er også Robert Gabriel, der er vicesikkerhedsrådgiver i Trump-administrationen, en del af rådet.

- Jeg kan med sikkerhed sige, at det er det bedste og mest prestigefyldte råd, der nogensinde er blevet samlet, har Trump skrevet om rådet.

I december lød det fra præsidenten, at både konger, præsidenter og premierministre ønskede at blive en del af fredskomitéen.

Indtil videre er fredsrådet sammensat af ledere med erfaring inden for diplomati, udvikling, infrastruktur og økonomisk strategi, lyder det fra amerikansk side.

Nyhedsbureauet AFP fremhæver dog den tidligere britiske premierminister Tony Blair, hvis eftermæle blev stærkt plettet af krigen i Irak i 2003. Derfor har Blair længe været en omstridt figur i Mellemøsten, skriver AFP.

Offentliggørelsen af medlemmerne kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gaza blev sat i gang.

Med næste fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning.

Fredsplanen for Gaza har sikret en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

/ritzau/

Socialdemokratiet vil i den kommende tid nærme sig SF i et endnu tættere samarbejde.

Det varsler det socialdemokratiske hovedbestyrelsesmedlem Arne Boelt, der også er medlem af Region Nord, under Socialdemokratiets nytårsstævne i Fredericia lørdag.

Her giver den mangeårige socialdemokrat pressen sit bud på, hvordan han helst ser en regering efter næste valg.

- Det kunne da være fedt med SF og Socialdemokratiet og så sammen med et par stykker andre, siger han.

Arne Boelt vil også gerne samarbejde mere med Enhedslisten, men hvem de øvrige partier i hans regeringsforslag skulle være, kan han ikke sige endnu.

Socialdemokratiet har særligt op til kommunalvalget langet ud efter SF, hvor en konflikt mellem de traditionelle samarbejdspartnere blussede op.

Efter det hårde valgnederlag for Socialdemokratiet ændrede partiet dog kurs.

Statsminister Mette Frederiksen meddelte i et interview med Weekendavisen, at man skulle genfinde det gode samarbejde med SF.

Under lørdagens nytårsstævne har partitoppen forsikret baglandet om, at Socialdemokratiet er på vej mod et tættere forhold til SF igen, meddeler Arne Boelt.

Det er ikke altid, at partitoppen vil være tydelig om det ønske, men:

- Det har de været i dag, siger han.

Han tilføjer, at partitoppen har indbudt til selvransagelse.

- De har respekteret den her evaluering, der har været ude i partiet. Det er jeg rigtig glad for.

Mens Arne Boelt er optaget af, at Socialdemokratiet øger indsatsen for at styrke velfærdssamfundet, er han også opmærksom på, at en sådan politik medfører regninger.

Derfor skal fremtidens regeringssamarbejde også have en realisme i forhold til finansieringen.

- Jeg kunne godt tænke mig noget med SF og Socialdemokratiet, for jeg tror, at vi kan finde nogle balancer i forhold til, at alt ikke skal være uudtømmeligt, og man ikke kan kræve ind på alle poster.

Samme melding om fremtidens samarbejde kom også fra Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt, da han ankom til mødet.

- Jeg kan se en centrum-venstre for mig efter næste valg, siger han på vej ind til nytårsstævnet.

/ritzau/

Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, er blevet genvalgt til sin syvende præsidentperiode.

Det bekræfter landets valgkommission ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Den mangeårige præsident har ifølge landets valgkommission vundet med 71,65 procent af stemmerne.

Dermed har han med stor margin slået sin hovedudfordrer - den 43-årige tidligere popstjerne Bobi Wine, som fik 24,72 procent af stemmerne ifølge de officielle ugandiske resultater.

Det afrikanske land, der har cirka 48,5 millioner indbyggere, gik til valg torsdag.

Men kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Afrikanske valgobservatører har lørdag fordømt "rapporter om intimidering, anholdelser og bortførelser" forud for Ugandas valg, rettet mod oppositionen og civilsamfundet, skriver AFP.

Bobi Wines parti, National Unity Platform (NUP), sagde fredag aften, at en militærhelikopter var landet ved hans bolig i Kampala, og at politiet "med magt havde ført ham væk til en ukendt destination". En påstand, som politiet har afvist.

Den populære musiker, hvis rigtige navn er Robert Kyagulanyi, skriver lørdag i et opslag på X, at det er lykkes ham at flygte fra en husarrest.

Wine har udtalt, at han mener, at der har været massiv svindel i forbindelse med valget, og opfordret befolkningen til at demonstrere.

Musikeren har særligt talt til unge i Uganda, som er frustrerede over de begrænsede økonomiske muligheder i landet. Over 70 procent af Ugandas befolkning er under 30 år.

Præsident Museveni har imidlertid ført valgkamp med sloganet "beskyttelse af fremskridtene" og har lovet at fastholde freden og løfte Uganda til en status som mellemindkomstland.

/ritzau/

Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, er blevet genvalgt til sin syvende præsidentperiode.

Det bekræfter landets valgkommission ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Den mangeårige præsident har ifølge landets valgkommission vundet med 71,65 procent af stemmerne.

Dermed har han med stor margin slået sin hovedudfordrer - den 43-årige tidligere popstjerne Bobi Wine, som fik 24,72 procent af stemmerne ifølge de officielle ugandiske resultater.

Det afrikanske land, der har cirka 48,5 millioner indbyggere, gik til valg torsdag.

Men kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Afrikanske valgobservatører har lørdag fordømt "rapporter om intimidering, anholdelser og bortførelser" forud for Ugandas valg, rettet mod oppositionen og civilsamfundet, skriver AFP.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt et brev, hvori han inviterer den tyrkiske præsident Erdogan til at blive medlem af det såkaldte "Gaza Board of Peace".

Det oplyser den tyrkiske præsidents stab lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rådets opgave er at føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben, som har været under en skrøbelig våbenhvile siden oktober.

Også Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har ifølge Reuters modtaget en invitation. Den vil nu blive gennemgået, lyder det fra landets udenrigsminister på et pressemøde lørdag.

Det Hvide Hus annoncerede allerede fredag en række medlemmer af fredsrådet, som Trump skal lede.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og den særlige udsending Steve Witkoff er med på listen.

Det samme er tilfældet for Jared Kushner, der er Trumps svigersøn, forretningsmanden Marc Rowan og Ajay Banga, der er præsident for Verdensbanken.

Foruden den britiske ekspremierminister Tony Blair, der i forvejen var udpeget som medlem, er også Robert Gabriel, der er vicesikkerhedsrådgiver i Trump-administrationen, en del af rådet.

- Jeg kan med sikkerhed sige, at det er det bedste og mest prestigefyldte råd, der nogensinde er blevet samlet, har Trump skrevet om rådet.

I december lød det fra præsidenten, at både konger, præsidenter og premierministre ønskede at blive en del af fredskomitéen.

Indtil videre er fredsrådet sammensat af ledere med erfaring inden for diplomati, udvikling, infrastruktur og økonomisk strategi, lyder det fra amerikansk side.

Nyhedsbureauet AFP fremhæver dog den tidligere britiske premierminister Tony Blair, hvis eftermæle blev stærkt plettet af krigen i Irak i 2003. Derfor har Blair længe været en omstridt figur i Mellemøsten, skriver AFP.

Offentliggørelsen af medlemmerne kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gaza blev sat i gang.

Med næste fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning.

Fredsplanen for Gaza har sikret en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

/ritzau/

Løsningen på Socialdemokratiets krise med et ringe kommunalvalg og svigtende meningsmålinger drøftes lørdag i et messecenter ud for Fredericia.

Her er den ultimative partitop samlet med lokalformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer fra hele landet til partiets årlige nytårsstævne.

En vej ud af dyndet skal findes i en mere klar socialdemokratisk profil, varsler flere af de ledende ministre.

- Selvfølgelig kommer vi frem til, og det skal vi, at tydeliggøre, hvad der er socialdemokratisk politik og socialdemokratiske visioner for udviklingen af vores velfærdssamfund, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Med en tilbagegang på 5,2 procent ved kommunalvalget og meningsmålinger på under 20 procents opbakning erkender statsministerpartiet, at der er brug for handling.

Én forklaring på tilbagegangen kan være den ”mærkelige” SVM-regering, som statsminister Mette Frederiksen har kaldt den.

- Nu er vi i et regeringssamarbejde med Venstre, der historisk har været modstander af os. Og at vi har lavet regeringssamarbejdet med dem, giver ekstra behov for, at man kan se et klart Socialdemokrati, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Mens Socialdemokratiet har samarbejdet tæt med de borgerlige, har man lagt distance til de historiske samarbejdspartnere i SF.

Særligt i kommunalvalgkampen gik Socialdemokratiet hårdt til SF, hvor overborgmesterkandidaten i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, kaldte dem for et ”yderfløjsparti”.

Men det kan have været en ringe taktik, måtte Socialdemokraterne indrømme efterfølgende.

Og på Frederiksberg, hvor partiet faktisk fik et godt valg, peger borgmester Michael Vindfeldt på samarbejdet med SF som en nøgle til fremtidig succes.

Adspurgt, hvordan Socialdemokratiet skal rejse mere folkelig opbakning igen, svarer han med tilnærmelser til venstrefløjen.

- At sige tillykke til SF og række ud til dem. Jeg kan se en centrum-venstre for mig efter næste valg, siger han på vej ind til nytårsstævnet.

/ritzau/

Et borgerforslag, der vil pålægge Folketinget at ændre dyrevelfærdsloven, har opnået mere end 50.000 underskrifter.

Det kan ses på borgerforslag.dk, og Dyrenes Beskyttelse skriver det i en pressemeddelelse.

Dermed kan forslaget, der bærer overskriften "Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven", nu behandles af Folketinget.

- Hvis der stadig sidder politikere og er i tvivl, om det her er et emne, som danskerne går op i, så taler det her sit tydelige sprog, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Borgerforslaget er stillet af en række privatpersoner og organisationer. Tegner Anders Morgenthaler og organisationerne Greenpeace og World Animal Protection er blandt dem, der er gået sammen med Dyrenes Beskyttelse om forslaget.

Borgerforslaget vil blandt andet indføre et "stop mod den ekstreme avl" ved at indføre et lovkrav om, at det skal sikres, at antallet af grise i et kuld svarer til antallet af patter hos deres mødre.

Et andet punkt i forslaget handler om, at der bør indføres et totalforbud mod fiksering af søer, da det fratager soen muligheden for at udleve sin basale natur, fremgår det af forslaget.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse har borgerforslaget opnået den påkrævede opbakning på 74 timer.

Som regel vil en politisk ordfører fra et parti, der støtter ordningen om borgerforslag, fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget. Herefter vil det blive behandlet som øvrige beslutningsforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Det vil sige, at borgerforslaget i første omgang bliver førstebehandlet i Folketingssalen. Herefter behandles det i et af Folketingets udvalg, hvorefter det kommer til anden og sidste behandling i Folketinget.

Politikerne stemmer om forslaget, og det vedtages eller forkastes.

Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk beretning.

Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt et brev, hvori han inviterer den tyrkiske præsident Erdogan til at blive medlem af det såkaldte "Gaza Board of Peace".

Det oplyser den tyrkiske præsidents stab lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rådets opgave er at føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben, som har været under en skrøbelig våbenhvile siden oktober.

Også Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har ifølge Reuters modtaget en invitation. Den vil nu blive gennemgået, lyder det fra landets udenrigsminister på et pressemøde lørdag.

Det Hvide Hus annoncerede allerede fredag en række medlemmer af fredsrådet, som Trump skal lede.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og den særlige udsending Steve Witkoff er med på listen.

Det samme er tilfældet for Jared Kushner, der er Trumps svigersøn, forretningsmanden Marc Rowan og Ajay Banga, der er præsident for Verdensbanken.

Foruden den britiske ekspremierminister Tony Blair, der i forvejen var udpeget som medlem, er også Robert Gabriel, der er vicesikkerhedsrådgiver i Trump-administrationen, en del af rådet.

/ritzau/

Irans øverste leder, Ali Khamenei, siger lørdag, at Iran anser den amerikanske præsident, Donald Trump, for at være en "kriminel".

Det skriver Reuters.

Beskyldningen mod Trump kommer, fordi præsidenten ifølge præstestyret har påført det iranske folk "tab, skade og bagvaskelse" under protesterne i landet.

- Det seneste anti-iranske oprør er anderledes, idet den amerikanske præsident personligt er involveret, citerer iranske medier Khamenei for at sige ifølge Reuters.

Donald Trump har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, har mindst 3090 personer mistet livet i forbindelse med demonstrationer i Iran de seneste uger. Det skriver Reuters.

Tallene er dog ikke bekræftet uafhængigt.

Den iranske leder udtaler ifølge AFP, at myndighederne om nødvendigt "skal knække ryggen på oprørerne".

- Vi har ikke til hensigt at føre landet i krig, men vi vil ikke skåne indenlandske kriminelle, siger Khamenei til sine tilhængere under en tale lørdag.

Det er ikke første gang, at Irans 86-årige religiøse leder henvender sig direkte til USA's præsident.

I begyndelsen af januar bad han i en kort tale på iransk stats-tv Donald Trump om at fokusere på problemer i USA i stedet for i Iran.

Ayatollahen har beskyldt "lejesoldater" med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere for at være involveret i demonstrationerne. Han har samtidig advaret om, at Iran ikke vil tolerere det.

Der har været protestdemonstrationer i Iran siden slutningen af december.

Gradvist har demonstrationerne spredt sig til mange byer i provinsen, og nu er demonstrationerne vendt mod det iranske præstestyre.

Præstestyret har lukket for internettet. Det gør det svært for iranerne at få oplysninger fra det lukkede land ud til omverdenen.

Og sådan kan det muligvis fortsætte, lyder det i en rapport fra Filterwatch, der er en organisation, som overvåger Irans internetcensur. Det skriver DR lørdag.

Filterwatch vurderer, at præstestyret planlægger en permanent nedlukning af internetadgangen. Kun folk godkendt af regimet kan få adgang til det globale internet, skriver mediet.

/ritzau/

Et borgerforslag, der vil pålægge Folketinget at ændre dyrevelfærdsloven, har opnået mere end 50.000 underskrifter.

Det kan ses på borgerforslag.dk, og Dyrenes Beskyttelse skriver det i en pressemeddelelse.

Dermed kan forslaget, der bærer overskriften "Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven", nu behandles af Folketinget.

- Hvis der stadig sidder politikere og er i tvivl, om det her er et emne, som danskerne går op i, så taler det her sit tydelige sprog, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse har borgerforslaget opnået den påkrævede opbakning på 74 timer.

Som regel vil en politisk ordfører fra et parti, der støtter ordningen om borgerforslag, fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget. Herefter vil det blive behandlet som øvrige beslutningsforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Det vil sige, at borgerforslaget i første omgang bliver førstebehandlet i Folketingssalen. Herefter behandles det i et af Folketingets udvalg, hvorefter det kommer til anden og sidste behandling i Folketinget.

Politikerne stemmer om forslaget, og det vedtages eller forkastes.

/ritzau/

Den ugandiske oppositionsleder Bobi Wine siger lørdag, at han er undsluppet en husarrest.

Det skriver både Reuters og AFP.

Wines parti, National Unity Platform (NUP), sagde fredag aften, at en militærhelikopter var landet ved hans bolig i Kampala, og at politiet "med magt havde ført ham væk til en ukendt destination". En påstand, som politiet har afvist.

Den tidligere populære musiker, hvis rigtige navn er Robert Kyagulanyi, skriver i et opslag på X, at det er lykkes ham at flygte fra husarresten.

- Jeg vil gerne bekræfte, at det lykkedes mig at flygte fra dem. Jeg er ikke hjemme i øjeblikket, skriver Wine.

Rygterne om Wines "såkaldte anholdelse" er grundløse og uberettigede, sagde en talsperson fra den ugandiske hær fredag aften.

Det skete, dagen efter at der blev afholdt valg i landet. Kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Afrikanske valgobservatører har lørdag fordømt "rapporter om intimidering, anholdelser og bortførelser" forud for Ugandas valg, rettet mod oppositionen og civilsamfundet, skriver AFP.

Bobi Wine har ikke oplyst, hvor han befinder sig, men han siger, at hans kone og andre familiemedlemmer fortsat er i husarrest.

Det har Reuters ikke umiddelbart kunnet bekræfte, skriver nyhedsbureauet.

Fredag oplyste Ugandas valgkommission ifølge Reuters, at Bobi Wine havde fået 23 procent af stemmerne. Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, havde fået knap 74 procent af stemmerne.

Wine har dog udtalt, at han mener, at der har været massivt svindel i forbindelse med valget og opfordret befolkningen til at demonstrere.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Museveni er Afrikas tredjelængst siddende statsoverhoved.

/ritzau/

Den ugandiske oppositionsleder Bobi Wine siger lørdag, at han er undsluppet en husarrest.

Det skriver både Reuters og AFP.

Wines parti, National Unity Platform (NUP), sagde fredag aften, at en militærhelikopter var landet ved hans bolig i Kampala, og at politiet "med magt havde ført ham væk til en ukendt destination". En påstand, som politiet har afvist.

Den tidligere populære musiker, hvis rigtige navn er Robert Kyagulanyi, skriver i et opslag på X, at det er lykkes ham at flygte fra husarresten.

- Jeg vil gerne bekræfte, at det lykkedes mig at flygte fra dem. Jeg er ikke hjemme i øjeblikket, skriver Wine.

Rygterne om Wines "såkaldte anholdelse" er grundløse og uberettigede, sagde en talsperson fra den ugandiske hær fredag aften.

Det skete, dagen efter at der blev afholdt valg i landet. Kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

/ritzau/

Ifølge den demokratiske senator Chris Coons, der er i København med en amerikansk delegation af politikere, har Danmark været afgørende for USA's nationale sikkerhed.

Det siger han på et pressemøde på et hotel i København lørdag formiddag.

- Grønland er en del af Danmark, og Danmark er en Nato-allieret. Efter min mening burde det være afslutningen på denne diskussion, lyder det.

Senatoren siger, at der nærmest ikke er nogen bedre allieret end Danmark.

Han finder, at den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om at overtage Grønland har været ikke-konstruktive.

- At sige noget, der risikerer vores nations troværdighed, er katastrofalt for USA. Vores sikkerhed har ofte været afhængig af vores troværdighed, siger han.

Den amerikanske delegation består af ni kongresmedlemmer fra Det Demokratiske Parti samt to senatorer fra Det Republikanske Parti.

De amerikanske politikere holdt blandt andet møde med statsminister Mette Frederiksen (S) og andre topministre i regeringen fredag.

Ifølge den republikanske senator Lisa Murkowski skal delegationen tilbage til Washington D.C. og fortælle om alt det, de har lært om Grønland under besøget.

- Vi skal tale med vores kolleger om, hvad vi har hørt og delt, så der er en bedre forståelse. Vi må afkræfte nogle af de antagelser, som folk har, siger hun.

Senatoren uddyber ikke, hvilke antagelser hun taler om, eller hvad de amerikanske politikere har lært.

Lisa Murkowski italesætter også, at der ikke er mange republikanere til stede i Danmark.

- Mødet er blevet arrangeret meget hurtigt. Jeg mener ikke, at republikanernes fravær skyldes, at de er ligeglade, eller at de allerede har besluttet, hvilken side af sagen de står på, lyder det.

Delegationens besøg i Danmark finder sted, fordi Trump har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Chris Coons understregede flere gange på pressemødet, at der ikke på nuværende tidspunkt er nogen sikkerhedstrusler mod Grønland.

Lørdag deltager de alle også i en kransenedlæggelse på Kastellet i København.

/ritzau/

Ifølge den demokratiske senator Chris Coons, der er i København med en amerikansk delegation af politikere, har Danmark været afgørende for USA's nationale sikkerhed.

Det siger han på et pressemøde på et hotel i København lørdag formiddag.

- Grønland er en del af Danmark, og Danmark er en Nato-allieret. Efter min mening burde det være afslutningen på denne diskussion, lyder det.

Senatoren siger, at der nærmest ikke er nogen bedre allieret end Danmark.

Han finder, at den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om at overtage Grønland har været "ikke-konstruktive".

- At sige noget, der risikerer vores nations troværdighed, er katastrofalt for USA. Vores sikkerhed har ofte været afhængig af vores troværdighed, siger han.

Den amerikanske delegation består af ni kongresmedlemmer fra Det Demokratiske Parti samt to senatorer fra Det Republikanske Parti.

De amerikanske politikere holdt blandt andet møde med statsminister Mette Frederiksen (S) og andre topministre i regeringen fredag.

Ifølge den republikanske senator Lisa Murkowski skal delegationen nu tilbage til Washington D.C. og fortælle om alt det, de har lært om Grønland under besøget.

- Vi skal tale med vores kolleger om, hvad vi har hørt og delt, så der er en bedre forståelse. Vi må afkræfte nogle af de antagelser, som folk har, siger hun.

/ritzau/