Antallet af henrettelser i Iran er steget, siden USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Det meddeler FN ifølge det nyhedsbureauet AFP.

Siden den 19. marts 2026 er mindst 56 mennesker blevet henrettet i sager relateret til national sikkerhed.

Deriblandt sættes 27 personer i forbindelse med regimekritiske protester, som fandt sted i begyndelsen af året.

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, frygter, at der vil blive gennemført flere henrettelser.

- Jeg er foruroliget over stigningen i antallet af henrettelser i Iran. Man bruger straffen til at skabe frygt hos befolkningen og undertrykke den uenighed, der er i landet, lyder det fra Volker Türk i en udtalelse.

Det er ikke nyt, at Iran - af forskellige årsager - henretter sine borgere.

Sidste år henrettede Iran i alt flere end 2150 personer ifølge Amnesty International.

Efter cirka et års efterlysning meldte to mænd sig tirsdag eftermiddag til politiet i en sag om et drab på en 32-årig mand, der blev skudt i den københavnske bydel Tingbjerg i juli 2025.

Og selv om de to mænd kun lige er blevet anholdt, venter der allerede en retssag på dem.

For da de onsdag formiddag blev stillet for en dommer i Retten på Frederiksberg med henblik på varetægtsfængsling, oplyste anklager Andreas Christensen, at der allerede er rejst en tiltale i sagen.

- Vi har en sag med et par meget alvorlige sigtelser. Vi har allerede et anklageskrift og en berammet hovedforhandling.

- Der er fem tiltalte - inklusive de to fremstillede nu, sagde han.

Bemærkningen kom, da han argumenterede for at lukke dørene til onsdagens retsmøde.

- Tre af de pågældende (tiltalte, red.) har ikke afgivet forklaring indtil videre, siger han og henviser til, at sagens beviser derfor ikke bør komme frem i offentligheden på nuværende tidspunkt.

Trods protester fra to fremmødte journalister lukkede dommeren dørene.

Onsdag eftermiddag oplyser Københavns Politi, at de to er blevet varetægtsfængslet frem til 1. september.

De to mænd, som nu har meldt sig selv, er begge danske statsborgere. De er henholdsvis 22 og 26 år.

Begge har været efterlyst i omkring et år i forbindelse med drabet på den 32-årige mand, der blev skudt ved Ruten i Tingbjerg 20. juli 2025 omkring klokken 18.50.

De er mistænkt for at have medvirket til drabet og for at have medvirket til drabsforsøg på yderligere to mænd, som kom lettere til skade i skyderiet.

Desuden er de mistænkt for medvirken til besiddelse af den pistol, som blev brugt til skuddrabet.

I den sigtelse, som onsdag er blevet læst op i retten, fremgår det ikke nærmere, hvordan de anholdte mænd skal have hjulpet med drabet.

Begge nægter sig skyldige, oplyser deres forsvarsadvokater, og de ville ikke udtale sig i onsdagens retsmøde.

RITZAU

Folketinget er hasteindkaldt til debat, en såkaldt hasteforespørgsel, den 12. august klokken 10.00 om Spanien og migrantstrømmen til den spanske eksklave Ceuta.

Det skriver Folketinget på sin hjemmeside.

Det er især Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som den seneste tid har presset på for at hasteindkalde Folketinget. Han vil lægge pres på regeringen i forhold til at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet.

Reglerne for Schengen-samarbejdet siger, at der som udgangspunkt skal være åbne grænser mellem EU-lande.

Det er en hasteforespørgsel til statsminister Mette Frederiksen (S) samt udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) fra de borgerlige partier Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Danmarksdemokraterne.

Spørgsmålet til ministrene lyder således:

- Hvad kan regeringen oplyse om konsekvenserne for Danmark og Schengen-samarbejdet af situationen ved Ceuta, den spanske regerings masselegalisering og presset på EU's ydre grænser, hvilke initiativer vil regeringen tage for at sikre, at EU's ydre grænser bliver bedre beskyttet, og vil regeringen redegøre for, hvordan Danmark er klar til at beskytte vores egne grænser, hvis dette skulle blive nødvendigt?

RITZAU

Et fragtfly ramte tirsdag aften et ukendt objekt tæt på Leipzig/Halle Lufthavn i det østlige Tyskland.

Efterfølgende fandt politiet en drone i området.

Det oplyser en talsperson for det tyske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er modstridende meldinger om, hvorvidt flyet skulle til at lande, eller om det netop var lettet fra Leipzig/Halle Lufthavn.

Ifølge talsmanden for indenrigsministeriet skulle flyet lande. Nyhedsbureauet Reuters skriver dog, at det lige var lettet.

- Flyet skulle være landet i Leipzig, men måtte så afbryde landingen, siger talspersonen på et pressemøde.

- Det kolliderede så med et objekt, lyder det videre.

Flyet, der tilhører fragtselskabet DHL, landede senere sikkert i lufthavnen i Hannover. Det har fået mindre skader på fronten.

Det tyske medie Bild skriver, at der er fundet en drone med sprængstoffer og en detonator på en landingsbane i Leipzig/Halle Lufthavn tæt på et parkeret ukrainsk fragtfly fra Antonov Airlines.

Detonatoren på dronen er dog defekt, har en undersøgelse vist ifølge Bilds oplysninger.

Politiet har over for AFP ikke ønsket at be- eller afkræfte, om der er fundet en drone med detonator og sprængstoffer.

Politiet oplyser, at det er i gang med at efterforske sagen.

Det er uklart, om dronen, der er fundet på landingsbanen, er det samme objekt, der ramte fragtflyet.

Den sydlige del af landingsbanen i Leipzig/Halle Lufthavn er lukket, mens sprængstofeksperter onsdag arbejder på stedet, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Leipzig/Halle Lufthavn bruges jævnligt i forbindelse med transport af militærudstyr - både af Tysklands militær og landets allierede i forsvarsalliancen Nato.

Desuden fungerer lufthavnen som base for det ukrainske luftfartsselskab Antonov Airlines.

RITZAU

En 32-årig mand, der er mistænkt for at have trukket en skarpladt pistol, truet flere personer og skudt ned i jorden i Køge i februar, blev tirsdag udleveret fra Italien.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden har onsdag været fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Her har dommeren valgt at varetægtsfængsle ham frem til 27. august.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Det fremgår ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Det var 13. februar i år, at der udspillede sig en skudepisode ved Køge Svømmehal.

Politiet mener, at det skete i forbindelse med en lokal konflikt mellem personer i det kriminelle miljø.

Siden episoden har den 32-årige, der har bopæl i Danmark, været eftersøgt af Midt- og Vestsjællands Politi.

Brian Hansen, der er efterforskningsleder i Midt- og Vestsjællands Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, siger i pressemeddelelsen, at der er tale om en meget alvorlig sag, og at der har været en international arrestordre på manden.

- Det har ført til, at han 22. juli blev anholdt i Italien, som efter godt samarbejde har udleveret ham til Danmark.

Manden blev udleveret til Danmark tirsdag.

Da han ankom, blev han sigtet for at trække pistolen, true flere personer og skyde ned i jorden.

RITZAU

Et fragtfly ramte tirsdag aften et ukendt objekt tæt på Leipzig/Halle Lufthavn i det østlige Tyskland.

Efterfølgende fandt politiet en drone på stedet.

Det oplyser en talsperson for det tyske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er modstridende meldinger om, hvorvidt flyet skulle til at lande, eller om det netop var lettet fra Leipzig/Halle Lufthavn.

Ifølge talsmanden for indenrigsministeriet skulle flyet lande. Nyhedsbureauet Reuters skriver dog, at det lige var lettet.

- Flyet skulle være landet i Leipzig, men måtte så afbryde landingen, siger talspersonen på et pressemøde.

- Det kolliderede så med et objekt, lyder det videre.

Flyet landede senere sikkert i lufthavnen i Hannover.

Det tyske medie Bild skriver, at der er fundet en drone med sprængstoffer og en detonator på en landingsbane i Leipzig/Halle Lufthavn tæt på et parkeret ukrainsk fragtfly.

Detonatoren på dronen er dog defekt, har en undersøgelse vist ifølge Bilds oplysninger.

Politiet har over for AFP ikke ønsket at be- eller afkræfte, at der er fundet en drone med detonator og sprængstoffer.

Politiet oplyser, at det er i gang med at efterforske sagen.

Det er uklart, om dronen, der er fundet på landingsbanen, er det samme objekt, der ramte fragtflyet.

Den sydlige del af landingsbanen i Leipzig/Halle Lufthavn er lukket, mens sprængstofeksperter onsdag arbejder på stedet, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

RITZAU

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi rejser tiltale mod en 40-årig kvinde og en 61-årig mand for forskellige former for svindel begået mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Anklagemyndigheden vurderer, at udbyttet samlet set har været 1.262.214 millioner kroner. I forbindelse med den kommende retssag er der nedlagt påstand om konfiskation af det beløb.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tiltalen kommer efter flere års efterforskning. Det var nemlig helt tilbage i december 2022, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse under en intern kontrol opdagede, at noget ikke var, som det skulle være.

I december sidste år oplyste vicepolitiinspektør Karsten Hulmose fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en mail til Ritzau om årsagen til den relativt langvarige efterforskning.

- I forbindelse med efterforskningen af sagen har vi bedt udenlandske myndigheder om hjælp. Når vi fremsender internationale retshjælpsanmodninger under en efterforskning, kan det medføre en længere sagsbehandlingstid, sagde han dengang.

Kvinden var ansat som afdelingsleder i styrelsen, mens manden var direktør i et transportfirma, som styrelsen benyttede.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de to har handlet i forening i ti tilfælde. Her blev der betalt for opgaver, som ikke skulle udføres, mens der i andre tilfælde blev betalt overpris, lyder anklagen mod de to.

Anklagemyndigheden har vurderet, at der har været tale om mandatsvig af særlig grov beskaffenhed.

- Vi har rejst tiltale i sagen efter en grundig og objektiv vurdering af sagens samlede materiale fra politiets efterforskning af sagen, lyder det fra anklager Bertram Ditlev i pressemeddelelsen.

- Det er på den baggrund vores vurdering, at der er tilstrækkelige beviser til domfældelse i sagen, men det vil naturligvis være op til retten at træffe afgørelsen, siger han.

Ud over de ti forhold om mandatsvig er der rejst tiltale for flere forhold om blandt andet mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk.

Anklagemyndigheden oplyser, at sagen vil blive gennemført som en domsmandssag ved Retten i Sønderborg, hvor den i øjeblikket afventer berammelse.

RITZAU

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi rejser tiltale mod en 40-årig kvinde og en 61-årig mand for forskellige former for svindel begået mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Anklagemyndigheden vurderer, at udbyttet samlet set har været 1.262.214 millioner kroner. I forbindelse med den kommende retssag er der nedlagt påstand om konfiskation af det beløb.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tiltalen kommer efter flere års efterforskning. Det var nemlig helt tilbage i december 2022, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse under en intern kontrol opdagede, at noget ikke var, som det skulle være.

I december sidste år oplyste vicepolitiinspektør Karsten Hulmose fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en mail til Ritzau om årsagen til den relativt langvarige efterforskning.

- I forbindelse med efterforskningen af sagen har vi bedt udenlandske myndigheder om hjælp. Når vi fremsender internationale retshjælpsanmodninger under en efterforskning, kan det medføre en længere sagsbehandlingstid, sagde han dengang.

Kvinden var ansat som afdelingsleder i styrelsen, mens manden var direktør i et transportfirma, som styrelsen benyttede.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de to har handlet i forening i ti tilfælde. Her blev der betalt for opgaver, som ikke skulle udføres, mens der i andre tilfælde blev betalt overpris, lyder anklagen mod de to.

Anklagemyndigheden har vurderet, at der har været tale om mandatsvig af særlig grov beskaffenhed.

- Vi har rejst tiltale i sagen efter en grundig og objektiv vurdering af sagens samlede materiale fra politiets efterforskning af sagen, lyder det fra anklager Bertram Ditlev i pressemeddelelsen.

- Det er på den baggrund vores vurdering, at der er tilstrækkelige beviser til domfældelse i sagen, men det vil naturligvis være op til retten at træffe afgørelsen, siger han.

Ud over de ti forhold om mandatsvig er der rejst tiltale for flere forhold om blandt andet mandatsvig, forsøg på mandatsvig og dokumentfalsk.

Anklagemyndigheden oplyser, at sagen vil blive gennemført som en domsmandssag ved Retten i Sønderborg, hvor den i øjeblikket afventer berammelse.

RITZAU

Et fragtfly ramte natten til onsdag et ukendt objekt i forbindelse med, at det skulle lande i Leipzig/Halle Lufthavn i Tyskland.

Efterfølgende fandt politiet en drone på stedet.

Det oplyser en talsperson for det tyske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Flyet skulle have landet i Leipzig, men måtte så afbryde landingen, siger talspersonen på et pressemøde.

- Det kolliderede så med et objekt, lyder det videre.

Flyet landede senere sikkert i lufthavnen i Hannover.

Ifølge det tyske medie Bild er der fundet en detonator på dronen.

Den sydlige del af landingsbanen i Leipzig/Halle Lufthavn er lukket, mens sprængstofeksperter arbejder på stedet, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

RITZAU

Flere end 800.000 flygtninge er på vej tilbage til deres hjem i Libanon efter et ophold i kampene mellem militsen Hizbollah og Israel.

Det oplyser FN's agentur for humanitære anliggender (OCHA) ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Flere end en million mennesker har været fordrevet i Libanon under den igangværende konflikt.

I marts sendte Hizbollah raketter imod Israel, efter at Israel sammen med USA havde angrebet Iran og dræbt den daværende iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Hizbollah er støttet af og allieret med Iran.

Krigen i Libanon har medført flere end 4300 dræbte og sendt tusindvis på flugt fra deres hjem. Israel har med luftangreb beskadiget vandværker og el-infrastruktur i det sydlige Libanon. Angrebene har påvirket flere end 700.000 menneskers hjem.

Volden har været aftagende i Libanon, siden USA og Iran i juni underskrev en aftale om våbenhvile, der omfattede Libanon.

Ifølge Libanon fortsætter Israel dog med sine angreb, og der er israelske tropper til stede i det sydlige Libanon.

I den italienske hovedstad, Rom, har Israel og Libanon nu påbegyndt nye forhandlinger i forsøget på at afslutte krigen.

I juni forhandlede begge lande om en aftale, der blandt andet skulle afvæbne Hizbollah og fjerne israelske styrker fra Libanon.

Forhandlingerne blev dog hurtigt afvist af Hizbollah, da militsen ikke ønsker at afvæbne sine styrker.

Militsens leder, Naim Qassem, har ifølge AFP sagt, at de ønskede forhandlinger vil bringe "skam, ydmygelse og kompromisser" for Libanon.

Flere end 360.000 flygtninge er fortsat fordrevet fra deres hjem, hvoraf 26.000 har søgt tilflugt i statslige flygtningelejre.

RITZAU

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Olesen er sygemeldt med stress.

Det siger 42-årige Søren Olesen, der blev valgt ind i Folketinget for første gang i forbindelse med valget i marts, til Dagbladet Holstebro Struer.

- Jeg har nu valgt at lytte til eksperterne, der siger, at jeg lige så godt kan sygemelde mig nu og få styr på det. Det bliver ikke bedre af, at jeg venter, siger Søren Olesen til mediet.

Han er også gruppeformand for DF i byrådet i Holstebro Kommune, og i Folketinget er han erhvervsordfører og indenrigsordfører for sit parti.

Søren Olesen er indtil videre sygemeldt frem til den 28. september, skriver Dagbladet Holstebro Struer. Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.

Ifølge Søren Olesen opdagede han, at der var noget galt i forbindelse med et gruppemøde.

Her skulle han efter planen holde et indlæg om DF's erhvervspolitik. Men så gik han i sort og kunne ikke huske, hvor han var, eller hvad han skulle tale om, siger DF'eren.

Dansk Folkeparti fik en stor fremgang ved valget 24. marts, hvor partiet fik 9,1 procent af stemmerne. Det var en fremgang på 6,5 procentpoint fra 2022-valget.

Fremgangen betyder, at DF nu har 16 mandater i Folketinget. Her var Søren Olesen en af de nye, som blev valgt ind.

- Jeg vil med Dansk Folkeparti fortsætte kampen for Danmark og danskerne. Og ikke mindst for Midt- og Vestjylland, skrev han på Facebook dagen efter valget. RITZAU

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi rejser tiltale mod en 40-årig kvinde og en 61-årig mand for forskellige former for svindel begået mod Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Anklagemyndigheden vurderer, at udbyttet samlet set har været 1.262.214 millioner kroner. I forbindelse med den kommende retssag er der nedlagt påstand om konfiskation af det beløb.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kvinden var ansat som afdelingsleder i styrelsen, mens manden var direktør i et transportfirma, som styrelsen benyttede.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de to har handlet i forening i ti tilfælde. Her blev der betalt for opgaver, som ikke skulle udføres, mens der i andre tilfælde blev betalt overpris, lyder anklagen mod de to.

Anklagemyndigheden har vurderet, at der har været tale om mandatsvig af særlig grov beskaffenhed.

RITZAU

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Olesen er sygemeldt med stress.

Det siger Søren Olesen, der blev valgt ind i Folketinget for første gang i forbindelse med valget i marts, til Dagbladet Holstebro Struer.

- Jeg har nu valgt at lytte til eksperterne, der siger, at jeg lige så godt kan sygemelde mig nu og få styr på det. Det bliver ikke bedre af, at jeg venter, siger Søren Olesen til mediet.

Han er også gruppeformand for DF i byrådet i Holstebro Kommune, og i Folketinget er han erhvervsordfører og indenrigsordfører for sit parti.

Søren Olesen er indtil videre sygemeldt frem til den 28. september, skriver Dagbladet Holstebro Struer. Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.

Ifølge Søren Olesen opdagede han, at der var noget galt i forbindelse med et gruppemøde.

Her skulle han efter planen holde et indlæg om DF's erhvervspolitik. Men så gik han i sort og kunne ikke huske, hvor han var, eller hvad han skulle tale om, siger DF'eren.

RITZAU

Natten til 25. september 2025 udbrød der brand i en beboelsesejendom på Østervold 16 i Randers.

Cirka 45 beboere blev evakueret, og flere blev sendt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Brandfolkene brugte stiger og lift til at evakuere beboere i tre opgange.

En 33-årig mand erkender onsdag i Retten i Randers, at han forårsagede branden.

Han var påvirket af stoffer og piller den pågældende nat og var på en stjålet el-scooter kørt ind på ejendommens parkeringsdæk.

- Jeg var kørt derind for at ryge en smøg, og da jeg havde gjort det, smed jeg cigaretten i en skraldespand, lyder det i retten.

Den tiltalte er iført cowboybukser og en mørk trøje og vipper med fødderne, mens han afgiver forklaring i retssal G.

Han husker ikke, om der stadig var gløder i cigaretten, da han smed den fra sig.

Den tiltalte forklarer, at han forlod stedet på scooteren umiddelbart efter.

Det var videoovervågning fra nærliggende forretninger og henvendelser fra personer "tæt på den tiltalte", der ifølge senioranklager Rosa Pape bragte politiet på sporet af manden.

Da den 33-årige blev anholdt, fandt politiet på hans telefon en besked, han havde sendt på Snapchat til en veninde.

Her linkede han til en nyhedsartikel om branden og skrev: ”Pis, det var mig. Undskyld”.

Mens den tiltalte erkender at have forårsaget branden, så nægter han at have haft forsæt til at bringe menneskeliv i fare.

Anklageren siger i sin forelæggelse af sagen, at branden i ejendommen på Østervold var særdeles omfattende.

Den bredte sig fra skraldespanden på parkeringsdækket til etageadskillelsen og videre op til lejlighederne.

Det var ifølge Rosa Pape ”mirakuløst”, at ingen omkom som følge af branden.

Manden anklages også for samme nat at have indfundet sig i parkeringskælderen under det nærliggende VIA University College.

Her skal han have tændt for en brandslange, så vandet fossede ud og forårsagede skader i ejendommen.

Det nægter den 33-årige at stå bag, selv om han godt kan genkende sig selv på overvågningsbilleder fra parkeringskælderen.

Derudover er manden tiltalt for tyverier af blandt andet en varebil og værktøj.

Han nægter disse forhold.

En række vidner skal afgive forklaringer i sagen, blandt andre beboere i ejendommen og brandfolk, der var med til at slukke branden.

Der forventes at falde dom i sagen 15. september.

RITZAU

Flere end 800.000 flygtninge er på vej tilbage til deres hjem i Libanon efter et ophold i kampene mellem militsen Hizbollah og Israel.

Det oplyser FN's agentur for humanitære anliggender (OCHA) ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Flere end en million mennesker har været fordrevet i Libanon under den igangværende konflikt.

I marts sendte Hizbollah raketter imod Israel, efter at Israel sammen med USA havde angrebet Iran og dræbt den daværende iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Hizbollah er støttet af og allieret med Iran.

Krigen i Libanon har medført flere end 4300 dræbte og sendt tusindvis på flugt fra deres hjem. Israel har med luftangreb beskadiget vandværker og el-infrastruktur i det sydlige Libanon, som mange af de fordrevne kommer fra.

Volden har været aftagende i Libanon, siden USA og Iran i juni underskrev en aftale om våbenhvile, der omfattede Libanon.

I den italienske hovedstad, Rom, har Israel og Libanon påbegyndt nye forhandlinger i forsøget på at afslutte krigen.

RITZAU

Det er troværdigt, at Rusland har forsøgt at bruge migrantstrømmen fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta til at skabe frygt, uro og splid i Europa.

Det vurderer Hans Lucht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

- Det er desværre et plausibelt scenarie. Rusland har tidligere gjort brug af migranter til at skabe frygt, uro og splid i Europa, siger han.

Udmeldingen kommer, efter at udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) har sagt, at der på et EU-møde tirsdag blev fremlagt oplysninger om stor prorussisk aktivitet på sociale medier i forbindelse med situationen i Ceuta.

Ifølge ministeren er der fundet mindst 6000 opslag på prorussiske konti på den sociale platform Telegram og prorussiske hjemmesider.

Opslagene har ifølge Bødskov blandt andet haft til formål at sprede budskabet om, at EU's grænsesamarbejde var brudt sammen, og at der udspillede sig kaos i Europa.

Omkring 72.000 personer er af de spanske myndigheder blevet vurderet til at være trængt ind i Ceuta på få dage i sidste uge, men omkring 70.000 er nu tilbage i Marokko.

Hans Lucht understreger, at han ikke selv har set de oplysninger, som ministeren henviser til, men at scenariet er troværdigt.

For metoden er kendt fra tidligere.

Ifølge Hans Lucht så man et lignende mønster ved grænsen mellem Polen og Belarus, hvor migranter fra fjerne egne blev ført frem til en militariseret grænsezone.

Han nævner blandt andet falske forlydender om, at migranter begik vold og voldtægt i polske landsbyer, og videoer, der fremstillede Europa som voldeligt og hyklerisk.

Samtidig blev der spredt videoer af migranter, som var kommet til Tyskland og opfordrede andre til at forsøge det samme.

- Formålet er at vise, at Europa er svagt, at Europa ikke har nogen grænser, og at man bare kan rejse ind i Europa, siger Hans Lucht.

- Et andet formål er at vise, at Europa er voldeligt og hyklerisk og i virkeligheden slet ikke kan leve op til sine egne normer, siger han.

Ifølge seniorforskeren er migration et oplagt emne for aktører, der vil skabe uro i Europa.

- Rusland er i konflikt med Europa og Ukraine, og man har altid en interesse i at svække moralen og kampgejsten i Europa og spille de europæiske lande ud mod hinanden. Migration er meget velegnet til det, siger Hans Lucht.

Han peger på, at situationen i Ceuta hurtigt førte til hårde politiske reaktioner i Europa.

- Der skal ikke mange rystelser til, før Europa flyver i flæsket på hinanden, siger Hans Lucht.

Ifølge ham viser forløbet, hvor følsomt migrationsspørgsmålet er i europæisk politik.

- Mens situationen udspillede sig, nåede Italien og Danmark nærmest at kræve Spanien meldt ud af Schengen-samarbejdet. Dagen efter blev der så glattet ud, og man roste Spanien for indsatsen, siger han.

Hans Lucht advarer om, at europæiske politikere kan komme til at forstærke den usikkerhed, som påvirkningskampagner forsøger at skabe.

- Man ender med at spille med på nogle dagsordener og narrativer, som ikke er i Europas langsigtede interesse, siger han.

Den russiske ambassade afviser anklagerne.

- Der er ikke fremlagt nogen beviser for ulovlige aktiviteter fra Ruslands side, som kunne verificeres.

- Minister M. Bødskovs udtalelser bygger udelukkende på spekulationer i tråd med EU's og Danmarks grundlæggende holdning om at skabe fjendskab mod Rusland, lyder det skriftlige svar fra ambassadør Vladimir Barbin.

RITZAU