Statsrevisorerne udtrykte 11. maj "skarp kritik" af politiet efter to beretninger fra Rigsrevisionen om politiets praksis i forbindelse med henlæggelse af sager om henholdsvis personfarlig og økonomisk kriminalitet.

I begge tilfælde konkluderede Rigsrevisionen, at politiets praksis er "meget utilfredsstillende".

Undersøgelsen, som var foretaget i perioden 2019 til og med 1. kvartal 2025, blev sat i gang efter afsløringer af DR om politiets "vask" af sager.

Læs her, hvad beretningerne konkluderede:

Sager om personfarlig kriminalitet:

* Politiet opretter på nogle områder sager med lavere strafferamme, færre tidsfrister og færre krav til efterforskningen, end sagerne egentlig berettiger til.

* Det drejer sig om sager om voldtægt, chikane og forfølgelse samt vold i nattelivet.

* I 5900 sager om personfarlig kriminalitet har politiet efter Rigsrevisionens vurdering ikke foretaget efterforskning, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede.

* "Tusindvis af sager" om personfarlig kriminalitet er henlagt af politiet, selv om det kun er anklagemyndigheden, der er bemyndiget til det, og i nogle tilfælde er det sket med forkert begrundelse.

* Konsekvensen af politiets praksis kan være, at nogle af sagerne kunne være blevet opklaret, men ikke bliver det.

* På tværs af de undersøgte områder er der store forskelle mellem politikredsene, bemærker Rigsrevisionen.

Sager om økonomisk kriminalitet:

* Flere politikredse har opstillet interne instrukser for at henlægge sager om økonomisk kriminalitet med betydeligt større tab end en centralt fastsat beløbsgrænse. Det er især sket efter 2022.

Beløbsgrænsen er sat med accept fra Justitsministeriet for, hvornår en sag kan droppes uden efterforskning. Beløbsgrænsen er holdt hemmelig. Men i flere kredse var praksis altså en beløbsgrænse, der var højere.

* Desuden har politiansatte i alle kredse henlagt sager, der udelukkende må henlægges af anklagemyndigheden.

Det gælder ifølge Rigsrevisionen omkring 900 sager, hvor tabet per sag var mere end 500.000 kroner. I 45 procent af sagerne var der ikke foretaget efterforskning.

* Konsekvensen kan være, at færre sager om økonomisk kriminalitet bliver opklaret.

* I 7100 sager om økonomisk kriminalitet har politiet efter Rigsrevisionens vurdering ikke foretaget efterforskning, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede.

Kilder: Rigsrevisionen: "Politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet" og "Politiets henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet".

/ritzau/

Der skal "rettes op" og "ryddes op" i politiet.

Sådan lyder det fra justitsminister Nicolai Wammen (S), der efter tre uger som justitsminister nu for første gang udtaler sig om den skarpe kritik, som politiet modtog i midten af maj fra både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

- Jeg tager Rigsrevisionens kritik uhyre alvorligt, og jeg kan ikke som ny justitsminister leve med det billede af politiets arbejde, der står tilbage.

- Der skal rettes op, og der skal ryddes op, siger Nicolai Wammen til Ritzau, inden han fredag formiddag skal i samråd om sagen på Christiansborg.

I to beretninger konkluderede Rigsrevisionen, at politiets praksis om henlæggelse af sager om personfarlig og økonomisk kriminalitet var "meget utilfredsstillende".

Der var en risiko for, at sager om personfarlig kriminalitet, der kunne være blevet opklaret af politiet, ikke bliver det, lød det blandt andet.

Rigsrevisionen fandt også 5900 sager om personfarlig kriminalitet og 7100 sager om økonomisk kriminalitet, hvor politiet havde oplyst til den forurettede, at der var indledt en efterforskning, men efter Rigsrevisionens vurdering forelå der ikke efterforskningsskridt.

Både Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kom samtidig med et tocifret antal anbefalinger til politiet, og dem vil Nicolai Wammen alle følge op.

Og så vil justitsministeren tage en række yderligere skridt.

- Vi skal afskaffe brugen af undersøgelsessager i alle potentielle straffesager, lyder det fra Wammen.

I en af beretningerne fandt Rigsrevisionen, at cirka 2000 voldtægtssager var blevet oprettet som undersøgelsessager.

Det betyder færre krav til efterforskningsskridt og tidsfrister. Men det må politiet kun "helt undtagelsesvist" ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer.

Nicolai Wammen vil også sætte en stopper for, at der er forskellige beløbsgrænser i politikredse for, "hvordan sager om økonomisk kriminalitet skal afgøres".

- Det skal tages lige alvorligt, uanset hvor i landet økonomisk kriminalitet måtte ske.

Derudover vil alle landets politidirektører på et senere tidspunkt blive indkaldt til møde hos justitsministeren, hvor det skal "indskærpes over for dem, at det her har ekstremt høj prioritet fra min side som justitsminister".

- Med andre ord: Det her er dybt alvorligt. Det handler om, at vi har en stærk retssikkerhed for borgerne.

- Og der har Rigsrevisionen påvist, at der er ting, der skal ryddes op i, og det har jeg tænkt mig som justitsminister, at der bliver gjort, og at politiet selvfølgelig skal levere på, siger Nicolai Wammen.

Da rigspolitichef Thorkild Fogde skulle svare på kritikken fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne i maj, lød det blandt andet, at han ikke syntes, at Rigsrevisionen tegnede "det fulde billede" af politiet.

- Men det ændrer ikke ved, at Rigsrevisionen har trukket nogle ting frem, hvor man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om borgerne får den politiydelse, som de kan forvente sig i et samfund som det danske, sagde Thorkild Fogde.

Han afviste også, at man skulle være bekymret for retssikkerheden og pointerede flere gange, at politiet er nødt til at prioritere sager.

Nicolai Wammen siger, at han "generelt har stor tillid til politiets ansatte" på spørgsmålet om, hvorvidt han har tillid til, at Thorkild Fogde kan få ændret tingene i politiet.

- Jeg kommer ikke til at sidde og diskutere enkelte medarbejdere her.

/ritzau/

Harvey Weinstein, der i årtier var en af de mest magtfulde producere i den amerikanske filmindustri, skal ikke ud i en fjerde omgang af en retssag imod ham med anklager om voldtægt.

Årsagen er, at kvinden, der har beskyldt Weinstein for at have voldtaget hende på et hotel på Manhattan i 2013, ikke kan bære at vidne i sagen igen.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Dommen blev i første omgang omstødt og derefter kendt ugyldig to gange, fordi nævningene i sagen ikke kunne nå til enighed.

Kvinden hedder Jessica Mann og er frisør og skuespiller. Hun tilbragte flere dage i vidneskranken under alle tre retssager. Her blev hun udspurgt om det komplekse forhold, som hun havde til Weinstein før og efter episoden.

Weinstein har nægtet sig skyldig. Ifølge ham foregik alt, hvad der skete mellem ham og Mann, med samtykke.

I et brev, som anklageren Nicole Blumberg læste op i retten torsdag, lød det fra Mann, at hun "ikke længere kan holde ud at gå igennem det her", og at den otte år gamle sag har "voldt mig mere skade end gavn".

Blumberg forklarede over for retten, at anklagemyndigheden tror på Mann og hylder hendes "tapperhed, styrke, mod og inspiration" for andre ofre, men i lyset af hendes følelser omkring at fortsætte, "er en afvisning af sagen passende".

Herefter afviste dommeren Curtis Farber formelt sagen.

Weinstein forlod ifølge AP retslokalet med et neutralt ansigtsudtryk og vendte tilbage til fængslet for at afvente en strafudmåling i september. I den sag er han blevet kendt skyldig i et seksuelt overgreb på en anden kvinde.

Han har allerede anket den dom.

Anklagerne går efter en straf på 20 år.

Når Weinstein er færdig med at afsone den dom, som han vil få i New York, skal han afsone 16 år i Californien, hvor han er dømt for at have voldtaget en tredje kvinde. Også denne dom har han anket.

Weinstein har produceret filmsucceser som "Pulp Fiction" og "Shakespeare in Love".

Anklagerne mod ham om seksuelle krænkelser kom ud i offentligheden i 2017.

Det nærede #MeToo-bevægelsen, der begyndte at rulle i efteråret 2017. Siden har mere end 100 kvinder beskyldt den tidligere producer for krænkende opførsel, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Desperate venezuelanere kæmper mod uret for at finde og redde deres kære, der stadig er i live, men er fanget under murbrokkerne fra kollapsede bygninger.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Antallet af døde efter to kraftige jordskælv i Venezuela onsdag er samtidig steget til 235, og tallet ventes at stige markant i de kommende dage.

Den nye opjustering fra landets sundhedsminister, Carlos Alvarado, kommer ifølge nyhedsbureauet AFP natten til fredag.

Der er ingen nye oplysninger om antallet af sårede eller savnede.

Bygninger slår revner, styrter sammen og hælder faretruende efter jordskælvene, som den amerikanske geologiske overvågningsmyndighed, USGS, har målt til henholdsvis 7,2 og 7,5.

Det er landets kraftigste og mest voldsomme jordskælv i mere end 125 år.

USGS har vurderet, at mellem 10.000 og op mod 100.000 mennesker kan have mistet livet.

Torsdag aften dansk tid lød det fra Venezuelas nationalforsamlings formand, Jorge Rodríguez, at dødstallet efter jordskælvet var steget til 188, og 1500 var såret.

Skælvene ramte det nordlige Venezuela med mindre end et minuts mellemrum onsdag aften. Kraftige efterskælv kunne stadig mærkes torsdag.

Redningsarbejdet skrider natten til fredag dansk tid kun langsomt frem. Flere timer efter skælvene kan lig stadig skimtes under murbrokkerne, mens tiden er ved at løbe ud for nogle af de sårede og indespærrede.

I en by i den hårdest ramte delstat, La Guaira, der ligger nord for Caracas, lyttede indbyggerne torsdag hjælpeløst til en lille pige, der råbte på hjælp i timevis.

- Vi har brug for folk – militærfolk – der kan komme og hjælpe, så vi kan få hende ud, sagde den 48-årige lokale beboer Dani Rizo til AFP.

Kort efter døde pigen, fortæller de lokale til AFP.

Et andet sted i La Guaira kunne man torsdag høre tre personer under murbrokkerne fra en kollapset bygning.

- De er stadig i live, men der er ikke mere, vi kan gøre, siger beboeren Antonio Bermudez.

- Vi har intet værktøj. Vi har ingen mulighed for at hjælpe, siger han til AFP.

En anonym redningsarbejder fortæller AFP, at forholdene i La Guaira er kritiske, da der er mangel på uddannet mandskab og værktøj til at redde de indespærrede ud.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, besøgte torsdag La Guaira, efter at området var blevet erklæret for en katastrofezone.

AFP-journalister var desuden vidner til, at indbyggere plyndrede et lokalt supermarked i byen.

/ritzau/

Venezuela har modtaget en strøm af tilbud om nødhjælp og hjælp til redningsarbejdet, efter at landet onsdag blev ramt af to kraftige jordskælv, der har kostet mindst 235 mennesker livet.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, sagde i en tv-transmitteret tale torsdag, at FN-godkendte redningsfolk er blevet indsat i eftersøgningen efter overlevende.

Spanien og Frankrig vil sende en række specialister i redningsarbejde, mens Tyskland har meddelt, at man vil stille seks transportfly til rådighed.

Samtidig har Schweiz stillet 80 medarbejdere, otte redningshunde og 18 ton udstyr til rådighed. Medarbejdere, hunde og udstyr vil blive sendt til det latinamerikanske land så hurtigt som muligt, lyder det.

I Holland har minister for udenlandsk handel og udvikling, Sjoerd Sjoerdsma, annonceret en hjælpepakke på to millioner euro – 15 millioner kroner. Pengene skal gå til udsendelsen af et eftersøgnings- og redningshold.

Tjekkiet har torsdag oplyst, at landet er ved at gøre et redningshold klar til at flyve til Venezuela.

Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC) oplyser, at organisationen har frigivet 2,5 millioner dollar – 16,5 millioner kroner – til genopretningsindsatsen.

USA har meddelt, at man sender to krigsskibe og en række transportfly og helikoptere til det latinamerikanske land. Samtidig vil man mobilisere nødhjælp for 150 millioner dollar – lige knap en milliard danske kroner.

- Vi vil være der for vores nye og gode venner, sagde USA's præsident, Donald Trump, torsdag.

I Kina oplyser Guo Jiakun, der er talsperson for landets udenrigsministerium, at landet er "villigt til at yde den hjælp, det kan, på en passende måde i overensstemmelse med det venezuelanske behov".

Også fra det iranske udenrigsministerium lyder det, at man er klar til at bidrage til redningsindsatsen.

Landene omkring Venezuela har det seneste døgn meldt sig klar til at hjælpe.

Brasiliens præsident, Luiz Inácio da Silva, har meddelt, at landet fredag og lørdag sender et felthospital, 36 brandfolk og en række specialister til nabolandet mod nord.

Også Mexico, El Salvador, Cuba og Colombia har annonceret, at man vil sende redningsfolk, læger, udstyr og nødhjælp til Venezuela for at hjælpe efter jordskælvene.

De to store jordskælv, der havde en beregnet styrke på 7,2 og 7,5, ramte med under et minuts mellemrum kort efter klokken 18 lokal tid.

Efterfølgende lød en vurdering fra USA's geologiske overvågningsmyndighed (USGS), at mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet.

Dødstallet forventes at stige markant, som redningsarbejdet skrider frem.

/ritzau/AFP

Antallet af døde efter to kraftige jordskælv i Venezuela onsdag er steget til 235.

Det oplyser landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er ingen nye oplysninger om antallet af sårede eller savnede.

Torsdag aften dansk tid lød det fra Venezuelas nationalforsamlings formand, Jorge Rodríguez, at dødstallet efter jordskælvet var steget til 188, og 1500 var såret.

Dødstallet forventes at stige markant de kommende dage.

USA's geologiske overvågningsmyndighed, USGS, har vurderet, at mellem 10.000 og op mod 100.000 mennesker kan have mistet livet.

De to jordskælv blev målt til henholdsvis 7,2 og 7,5. Det gør det til landets kraftigste og mest voldsomme jordskælv i mere end 125 år.

/ritzau/

Venezuela har modtaget en strøm af tilbud om nødhjælp og hjælp til redningsarbejdet, efter at landet onsdag blev ramt af to kraftige jordskælv, der har kostet mindst 188 mennesker livet.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, siger i en tv-transmitteret tale torsdag, at FN-godkendte redningsfolk er blevet indsat i eftersøgningen efter overlevende.

Spanien og Frankrig vil sende en række specialister i redningsarbejde, mens Tyskland har meddelt, at man vil stille seks transportfly til rådighed.

Samtidig har Schweiz stillet 80 medarbejdere, otte redningshunde og 18 ton udstyr til rådighed. Medarbejdere, hunde og udstyr vil blive sendt til det latinamerikanske land så hurtigt som muligt, lyder det.

I Holland har minister for udenlandsk handel og udvikling, Sjoerd Sjoerdsma, annonceret en hjælpepakke på to millioner euro – 15 millioner kroner. Pengene skal gå til udsendelsen af et eftersøgnings- og redningshold.

Tjekkiet har torsdag oplyst, at landet er ved at gøre et redningshold klar til at flyve til Venezuela.

Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC) oplyser, at organisationen har frigivet 2,5 millioner dollar - 16,5 millioner kroner - til genopretningsindsatsen.

Torsdag oplyser Vatikanet, at pave Leo har sendt nødhjælp til Venezuela for en værdi på 100.000 euro, hvilket svarer til cirka 750.000 kroner.

/ritzau/AFP

Det omstridte amerikanske udrejsecenter med tilnavnet "Alligator Alcatraz" er blevet lukket, mindre end et år efter at det blev taget i brug.

Det siger Floridas guvernør, Ron DeSantis, torsdag under et besøg i centeret, der ligger i Everglades i det sydlige Florida.

Også Trump-administrationens grænsechef, Tom Homan, deltager i besøget.

Fra DeSantis lyder det, at centeret ikke længere huser nogen tilbageholdte.

- Alligator Alcatraz har opfyldt det formål, som det var bygget til at opfylde, siger guvernøren.

Han siger videre, at centeret har været med til at sende "mange, mange farlige personer" ud af Florida og USA.

Udrejsecenteret blev opført på otte dage i juni sidste år på en nedlagt flyveplads i et sumpområde, hvor der er en stor bestand af alligatorer, krokodiller og pytonslanger.

Centeret har været et prestigeprojekt for præsident Donald Trump og hans arbejde med at sende illegale indvandrere ud af USA.

Trump besøgte centeret efter åbningen i juli sidste år. Her fremhævede han de barske forhold og spøgte med, at de store krybdyr skulle fungere som vagter.

Forholdene for beboerne på centeret er sidenhen blevet kritiseret.

DeSantis oplyste i maj, at mere end 22.000 personer havde fået behandlet deres sager og var blevet deporteret efter et ophold i centeret.

Myndighederne oplyser, at de sidste af de tilbageholdte enten er blevet overført til lignende centre eller sendt ud af landet.

Flere amerikanske medier skriver ifølge AFP, at de virksomheder, der var hyret til at drive centeret, har fået besked på at påbegynde en fuld afvikling af driften.

Miljøforkæmpere og indfødte amerikanere har forsøgt at gå rettens vej for at få projektet standset.

Opførelsen og driften af centeret anslås at have kostet mere end en milliard dollar, hvilket svarer til mere end 6,5 milliarder danske kroner.

/ritzau/AFP

Det omstridte amerikanske udrejsecenter med tilnavnet "Alligator Alcatraz" er blevet lukket mindre end et år efter, at det blev taget i brug.

Det siger Floridas guvernør, Ron DeSantis, torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP under et besøg i centeret, der ligger i Everglades i det sydlige Florida.

Også Trump-administrationens grænsechef, Tom Homan, deltager i besøget.

Fra DeSantis lyder det, at centeret ikke længere huser nogen tilbageholdte.

- Alligator Alcatraz har opfyldt det formål, som det var bygget til at opfylde, siger guvernøren.

Han siger videre, at centeret har været med til at sende "mange, mange farlige personer" ud af Florida og USA.

Udrejsecenteret blev opført på otte dage i juni sidste år på en nedlagt flyveplads i et område, hvor der er en stor bestand af alligatorer, krokodiller og pytonslanger.

/ritzau/

Syv personer er torsdag blevet anholdt i forbindelse med en eksplosion i marts ved en jødisk synagoge i byen Liège i det østlige Belgien.

Det oplyser anklagemyndigheden i Belgien ifølge nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionen knuste flere af bygningens vinduer og beskadigede hoveddøren. Ingen personer kom noget til.

Landets regering har fordømt hændelsen, som den har omtalt som en "afskyelig antisemitisk handling".

Det var gennemførelsen af en række ransagninger, der torsdag førte til, at belgisk politi kunne anholde syv mistænkte i sagen.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, hvor i landet ransagningerne eller anholdelserne skete. Der er heller ikke offentliggjort oplysninger om alder eller køn på de anholdte.

- På nuværende tidspunkt kan der af hensyn til efterforskningen ikke frigives yderligere oplysninger, lyder det fra anklagemyndigheden.

Eksplosionen ved synagogen skete natten til den 9. marts – halvanden uge efter at USA og Israel havde angrebet Iran den 28. februar.

I de efterfølgende dage blev også en jødisk skole i Hollands hovedstad, Amsterdam, beskadiget i en eksplosion. I Englands hovedstad, London, blev der senere på måneden sat ild til fire ambulancer tilhørende en jødisk ambulancetjeneste.

Der er ikke officielt blevet fastslået nogen sammenhæng mellem hændelserne. I videoer på sociale medier har grupper, der identificerede sig som proiranske, dog påtaget sig ansvaret for angrebene, skriver AFP.

Belgiens jødiske samfund tæller ifølge nyhedsbureauet omkring 50.000 mennesker, der hovedsageligt bor i Antwerpen og hovedstaden Bruxelles.

Der bor i alt omkring 11,8 millioner mennesker i Belgien.

Belgiens udenrigsminister, Bernard Quintin, sagde efter eksplosionen, at sikkerheden omkring lignende steder i landet ville blive styrket.

/ritzau/

To mænd er torsdag druknet i Nordsjælland i to forskellige ulykker.

Det oplyser vagtchef Kaspar Bengtsson fra Nordsjællands Politi.

Lidt efter klokken 21.00 torsdag aften blev politiet alarmeret om, at en person var blevet fundet i vandet i Roskilde Fjord ved Jægerspris.

- Anmelderen var ude at fiske, og der var en ung mand, som vinkede anmelderen ind til stranden. Da han sejlede ind på ret lavt vand, lå der en mand iført badebukser, som var druknet, siger Kaspar Bengtsson.

- Da vi kom derud, kunne vi se, at der lå badetøj på stranden, hvilket indikerede, at det var en badegæst, som var omkommet, tilføjer vagtchefen.

Der er tale om en 71-årig svensk mand, som er bosat i Sverige. De pårørende er endnu ikke underrettet.

Ikke lang tid efter fik Nordsjællands Politi endnu en anmeldelse. Denne gang kom den fra en kajakroer, der havde fundet en tom båd på Arresø. Der var fiskeudstyr og personlige ting i båden.

Politiet fik sendt en eftersøgnings- og redningshelikopter i luften.

- Inden for et par timer fandt man en person i vandet, som blev fløjet til Rigshospitalet og efterfølgende erklæret død, siger Kaspar Bengtsson.

Der er tale om en 66-årig mand.

- Han røg formentlig over bord i forbindelse med lystfiskeri, siger vagtchefen.

De pårørende er underrettet.

Der er intet, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag de to dødsfald, der skete uafhængigt af hinanden, oplyser Nordsjællands Politi.

/ritzau/

Syv personer er torsdag blevet anholdt i forbindelse med en eksplosion i marts ved en jødisk synagoge i byen Liège i det østlige Belgien.

Det oplyser anklagemyndigheden i Belgien ifølge nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionen knuste flere af bygningens vinduer og beskadigede hoveddøren. Ingen personer kom noget til.

Landets regering har fordømt hændelsen, som den har omtalt som en "afskyelig antisemitisk handling".

Det var gennemførelsen af en række ransagninger, der torsdag førte til, at belgisk politi kunne anholde syv mistænkte i sagen.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, hvor i landet ransagningerne eller anholdelserne skete. Der er heller ikke offentliggjort oplysninger om alder eller køn på de anholdte.

- På nuværende tidspunkt kan der af hensyn til efterforskningen ikke frigives yderligere oplysninger, lyder det fra anklagemyndigheden.

Belgiens jødiske samfund tæller ifølge AFP omkring 50.000 mennesker, der hovedsageligt bor i Antwerpen og hovedstaden Bruxelles.

Der bor i alt omkring 11,8 millioner mennesker i Belgien.

/ritzau/

Flere end 300 mennesker er nu døde af virussygdommen ebola i DR Congo.

Det fremgår af de seneste data, der er blevet offentliggjort torsdag.

Antallet af bekræftede tilfælde af smittede er steget til 1155, lyder det.

Ebola-udbruddet blev erklæret i det folkerige centralafrikanske land i midten af maj. Ifølge Reuters har myndigheder dog efterfølgende sagt, at udbruddet inden da var gået uopdaget hen i flere uger.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Bundibugyo-varianten af ebola har dog kun forårsaget to tidligere sygdomsudbrud. Det skete i 2007 i Uganda og i 2012 i DR Congo. Omkring 30 procent af de smittede mistede livet.

Der findes forskellige varianter af ebolavirus. Den gennemsnitlige dødelighed er omkring 50 procent. I tidligere udbrud har dødeligheden varieret mellem 20 og helt op til 90 procent.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret det for en international sundhedskrise.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Smitten har siden udbruddet spredt sig til provinserne Nord-Kivu og Syd-Kivu, der ligeledes ligger i den østlige del af landet.

Der er også registreret dødsfald som følge af ebola i nabolandet Uganda.

Området er svært at nå frem til på grund af dårligt vedligeholdte veje og truslen fra væbnede grupper, der har gjort regionen usikker.

/ritzau/Reuters

Den britiske kong Charles har betalt mere end 30 millioner pund - 260 millioner kroner - i personlig skat, siden han blev konge i september 2022.

Det oplyser det britiske kongehus.

Det er første gang, at personlige skatteoplysninger offentliggøres af en regerende britisk monark.

Charles' ældste søn og tronarving, prins William, har også for første gang offentliggjort oplysninger om sine personlige skatteforhold.

Han har betalt mere end 20 millioner pund - 174 millioner kroner - i skat, siden han arvede titlen som prins af Wales, da hans far blev konge.

Britiske monarker er juridisk fritaget for at betale visse skatter, men de har frivilligt betalt nogle afgifter i årtier, og de er heller ikke forpligtet til at offentliggøre deres private skatteindbetalinger.

Kong Charles har betalt 11,7 millioner pund i skatteåret 2023-2024 og 12,9 millioner pund i 2024-2025, oplyser Buckingham Palace. Der er ikke oplyst konkrete tal for skatteåret 2022-2023.

Han begyndte allerede at offentliggøre sine personlige skatteoplysninger, da han var tronfølger.

Han har dog brudt med traditionen ved at fortsætte denne praksis som konge. Hans mor og forgænger - dronning Elizabeth - gjorde det aldrig i løbet af sin rekordlange regeringstid over syv årtier.

Ifølge britisk lov er monarker ikke forpligtet til at betale indkomstskat, kapitalgevinstskat eller arveafgift.

Siden 1993 har de dog frivilligt betalt de to førstnævnte skatter efter offentligt pres og øget fokus på de kongeliges økonomi.

Kong Charles modtager, ligesom alle monarker siden 1399, en privat indkomst fra det omfattende hertugdømme Lancaster. Dertil kommer indtægter fra andre ejendomme og investeringer.

Det britiske kongehus oplyser samtidig, at kong Charles og hans hustru Camilla ikke vil gøre Buckingham Palace til deres private bolig, når et tiårigt moderniseringsprojekt er afsluttet.

Dermed afsluttes næsten to århundreder, hvor den ikoniske bygning i det centrale London har fungeret som den britiske monarks primære residens, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det nærliggende Clarence House vil fortsat være kongeparrets hjem i den britiske hovedstad.

/ritzau/AFP

Den britiske kong Charles har betalt mere end 30 millioner pund - 260 millioner kroner - i personlig skat, siden han blev konge i september 2022.

Det oplyser det britiske kongehus.

Det er første gang, at personlige skatteoplysninger offentliggøres af en regerende britisk monark.

Charles' ældste søn og tronarving, prins William, har også for første gang offentliggjort oplysninger om sine personlige skatteforhold.

Han har betalt mere end 20 millioner pund - 174 millioner kroner - i skat, siden han arvede titlen som prins af Wales, da hans far blev konge.

Britiske monarker er juridisk fritaget for at betale visse skatter, men de har frivilligt betalt nogle afgifter i årtier, og de er heller ikke forpligtet til at offentliggøre deres private skatteindbetalinger.

/ritzau/AFP

FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO) sætter midlertidigt en evakueringsplan for strandede skibe i Den Persiske Golf på pause efter et angreb på et skib.

Det siger IMO ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Planen skal få hundredvis af skibe og tusindvis af søfolk ud af regionen via Hormuzstrædet.

Men FN-organisationen stopper ordningen for nu, indtil der er klarhed over situationen.

- Jeg er blevet informeret om et angreb i dag i Omanbugten på et fartøj, som passerede gennem Hormuzstrædet, siger generalsekretær Arsenio Dominguez.

- Dette fartøj sejlede ikke igennem (strædet, red.) som led i IMO's evakueringsordning.

- Jeg har besluttet midlertidigt at sætte implementeringen af den på pause, fortsætter han.

Det vil gælde, indtil det står klart, at de "nødvendige sikkerhedsgarantier" stadig er gældende for skibe, som er på evakueringslisten, lyder det.

Evakueringsordningen begyndte tidligere i denne uge. Det er en frivillig ordning for skibe, der kan vælge to sejlruter ud af Golfen.

Den ene går via iranske farvande og den anden via omanske farvande. Det sker under amerikansk tilsyn, sagde IMO tidligere denne uge.

Et skib meddelte tidligere torsdag, at det var blevet ramt af et projektil omkring 14 kilometer sydøst for havnebyen Dahit i Oman. Det oplyste UKMTO - et maritimt informationscenter under det britiske forsvar. Det skriver Reuters. Skibets ejer er Evergreen, som er et selskab med base i Taiwan.

Det var ifølge amerikanske embedsmænd Iran, som angreb skibet.

Den nyoprettede iranske strædemyndighed, Persian Gulf Strait Authority (PGSA), har advaret om, at sikkerheden ikke kan garanteres for skibe, der ikke sejler ad ruter godkendt af myndigheden.

Tidligere torsdag meddelte Mærsk, at det havde sejlet to skibe ud via Hormuzstrædet.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev strædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

Inden krigen var det gratis for skibe at passere Hormuzstrædet. Men der er nu stor usikkerhed om, hvorvidt Iran vil indføre afgifter i strædet, når en midlertidig aftale med USA udløber eller bliver afløst af en ny.

/ritzau/