Iran må for alt i verden ikke udvikle atomvåben, og derfor overvejer den danske regering nu muligheden for at tilslutte sig et fransk, tysk og britisk initiativ trods Donald Trumps trusler om "alvorlige konsekvenser".

Initiativet Instex, som de tre store europæiske lande står bag, er en pengekanal, der sikrer, at man kan handle med Iran trods amerikanske sanktioner.

- Vi er teknisk ved at afklare fra dansk side, om vi kan være med i Instex. Vi kommer tilbage til, om det kan lade sig gøre. Der er en masse udfordringer ved den slags initiativer, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde om sagen med sin franske kollega i Paris fredag.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet lande, der måtte vælge at omgå sanktioner, med "alvorlige konsekvenser". Den besked har præsidenten også formidlet via sin ambassadører i Tyskland.

- Vi støtter Storbritannien, Frankrig og Tyskland. De tre europæiske lande spiller en central rolle i at finde en løsning, så det ikke ender i en konflikt, siger Kofod.

Danmark samarbejder desuden ifølge den danske udenrigsminister lige nu med flere andre europæiske lande om at tilslutte sig Instex.

Ministeren påpeger, at slutmålet er det samme for USA og EU-landene: Iran må ikke udvikle atomvåben.

Han "beklager" amerikanernes beslutning om at rive atomaftalen fra 2015 mellem Iran og de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland i stykker.

Iranerne valgte for nylig, efter at USA havde forladt atomaftalen, og sanktionerne begyndte at bide, at skrue op for berigelsen af uran. Dermed skruede de voldsomt op for presset på de europæiske lande.

Kofod mener, at man midt i den transatlantiske ballade skal huske, at Iran netop ikke har udviklet atomvåben.

- Det har vi forhindret via aftalen. Derfor er det så vigtigt at holde fast i, at aftalen er et godt middel til at forhindre, at Iran får atomvåben. Der har USA så en anden strategi. Det beklager jeg, siger han.

Spørgsmål: Men med Instex vælger man jo ikke blot at holde fast i aftalen. Man vælger en metode til at omgå USA's sanktioner. Har man som regering i et lille land en snert af bekymring over at træde USA over tæerne?

- Vi vil gerne have, at atomaftalen står til troende, og det vil vi arbejde på. Der kan signalet om Instex, som andre kerneallierede som Frankrig, Storbritannien og Tyskland er bannerførere for, være fornuftigt, siger Kofod.

- Det er klart, at vi gerne vil have, at atomaftalen er en byggesten for at håndtere denne vanskelige sikkerhedstrussel med Iran. Det håber vi, at amerikanerne vil respektere, siger udenrigsministeren.

Også Rusland overvejer ifølge regeringstalsmand Dmitrij Peskov at tilslutte sig Instex.

/ritzau/

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 5,1 sendte fredag eftermiddag rystelser gennem den græske hovedstad, Athen.

Skælvet, der ifølge Athens Geologiske Institut blev registreret 22 kilometer nordvest for hovedstaden, kunne mærkes i Athen, hvor folk løb ud af bygninger og ud på gaden i byen.

Tre personer er kommet lettere til skade, da de er blevet ramt af faldende murbrokker. Det oplyser landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En af de kvæstede er en belgisk turist. Identiteten på de to andre er ikke oplyst.

I havnebyen Piræus syd for Athen er en forladt bygning på havnen kollapset som følge af jordskælvet.

Der er ingen meldinger om skader på Akropolis, der med sine gamle templer er en af verdens mest populære turistattraktioner.

Jordskælvet resulterede i kortvarigt strømsvigt flere steder, og brandvæsenet oplyser, at det har modtaget opkald fra omkring 30 personer, der sad fast i elevatorer rundt omkring.

- Det var et meget intenst jordskælv. Vi var forfærdede, siger en kvinde ved navn Katerina, der mærkede rystelserne i Athen, til nyhedsbureauet AFP.

Det er ikke sjældent, at Grækenland oplever jordskælv, skriver AFP. Men det er sjældent, at de fører skader med sig.

Omkring 40 minutter efter jordskælvet blev der målt et efterskælv med en beregnet størrelse på 4,4. Det oplyser Athens Geologiske Institut ifølge Reuters.

Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, mener, at statens håndtering af jordskælvet har været "tilfredsstillende".

- Vi har lært at leve med jordskælv, dette var endnu et, sagde han til journalister fredag efter at have besøgt et center for beskyttelse af civile i Athen.

I juli 2017 mistede to personer livet, da et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,7 ramte øen Kos i Det Ægæiske Hav.

For 20 år siden, i 1999, omkom 143 personer i Athen og i området nordvest for hovedstaden under et skælv med en beregnet størrelse på 5,9, skriver AFP.

/ritzau/

Saudi-Arabiens kong Salman har godkendt udstationeringen af amerikanske soldater i landet. Det sker for at øge sikkerheden og stabiliteten i regionen.

Det rapporterer det statslige nyhedsbureau i Saudi-Arabien, SPA, fredag.

I en erklæring bekræfter det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, udstationeringen.

Ministeriet oplyser, at USA vil sende soldater og ressourcer til Saudi-Arabien for at yde "præventiv" støtte set i lyset af "nye, troværdige trusler".

Gestussen kommer midt i stigende spændinger mellem USA og Iran i Golfen.

Tidligere fredag oplyste Iran, at det har beslaglagt en britisk olietanker i Hormuzstrædet. Samtidig afviste Iran en amerikansk påstand om, at USA torsdag ødelagde en iransk drone over netop Hormuzstrædet.

En unavngiven embedsmand fra det saudiarabiske forsvarsministerium oplyser til SPA, at beslutningen om at tage imod amerikanske soldater har til formål "at øge samarbejdet om at forsvare sikkerheden og stabiliteten i regionen".

Yderligere er formålet "at bevare freden i regionen", siger embedsmanden.

En amerikansk embedsmand, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, fortæller, at udstationeringen vil omfatte omkring 500 personer fra USA's militær.

Udstationeringen er en del af en plan om at sende flere amerikanske soldater til Mellemøsten, som blev annonceret af Pentagon i juni.

I juni oplyste Pentagon, at USA vil sende yderligere 1000 soldater til Mellemøsten.

Dengang kaldte USA's fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, forøgelsen et forsøg på at "øge sikkerheden omkring amerikanske interesser" i regionen.

I forvejen har amerikanerne oprustet markant i Mellemøsten, siden præsident Donald Trump sidste år valgte at trække USA ud af den internationale aftale om Irans atomprogram, der blev indgået i 2015.

For nuværende består oprustningen af omtrent 10.000 soldater, flere langtrækkende bombefly samt et hangarskib med støttefartøjer.

The Washington Post beskriver den øgede amerikanske tilstedeværelse som et signal til Iran. Samtidig skal det berolige amerikanske allierede i regionen.

/ritzau/Reuters

Cuba benåder 2604 fanger, hvilket er det største antal fanger, der er blevet frigivet i landet siden 2015.

Det skriver den statsejede avis Ganma fredag.

Cubas statsråd har taget beslutningen baseret på fangernes opførsel, den allerede afsonede tid, typen af forbrydelse og fangernes sundhedstilstand.

Kvinder, unge og ældre skal især være blevet tilgodeset, oplyser myndighederne.

Omvendt er der ikke blevet benådet nogen fanger, som har begået drab, voldtægt, børnemishandling, narkosmugling eller korruption.

De cubanske myndigheder offentliggør sjældent data om, hvor stor en andel af befolkningen der sidder bag tremmer.

I 2012 var 57.337 personer ud af en befolkning på 11,2 millioner indbyggere angiveligt fængslet.

I så fald placerer det Cuba på en sjetteplads over lande med den største andel af fængslede borgere, oplyser Instituttet for Kriminalpolitisk Research i London.

Menneskerettighedsgruppen Cuban Prisoners Defenders i Madrid anslår, at det reelle antal indsatte i Cuba er langt højere.

Gruppen vurderer, at omkring 123.000 cubanere på nuværende tidspunkt sidder fængslet. Det vil svare til en procent af den samlede befolkning.

Cuba har benådet tusindvis af fanger de seneste år - i særdeleshed forud for besøg af paven.

I slutningen af 2016 blev 787 fanger benådet, efter at pave Frans havde opfordret det cubanske statsråd til at vise barmhjertighed.

Tusindvis af cubanere sidder fængslet for "prækriminel social farlighed".

Ifølge Cuban Prisoners Defenders er det en forbrydelse, som magthaverne bruger til at tøjle enhver form for politisk afvigelse.

Den caribiske østat godkendte i februar en ny forfatning. Den giver fortsat Cubas Kommunistiske Parti monopol som det eneste autoriserede parti i landet.

Derudover fastslår forfatningen, at socialismen fortsat er landets fundament.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, vil forsøge at få den amerikanske rapstjerne A$AP Rocky, som sidder varetægtsfængslet i Sverige, frigivet.

Det skriver Trump på Twitter fredag.

- Jeg vil ringe til den meget talentfulde statsminister i Sverige for at se, hvad vi kan gøre for at hjælpe A$AP Rocky, skriver præsidenten.

- Så mange mennesker ønsker, at dette bliver løst hurtigt.

Præsidenten er blevet opfordret til at blande sig i sagen af flere kendte amerikanere. Herunder rapperen Kanye West og hans hustru, reality-stjernen Kim Kardashian West.

Trump skriver på Twitter, at han har talt med Kanye West om sagen.

A$AP Rocky, hvis rigtige navn er Rakim Mayers, blev anholdt kort efter midnat 3. juli.

Det skete, efter at han angiveligt havde været involveret i et gadeslagsmål i den svenske hovedstad den 30. juni.

Den 30-årige rapper beskyldes for overfald, og fredag forlængede byretten i Stockholm hans varetægtsfængsling med en uge og gav de svenske anklagere frem til 25. juli til at efterforske sagen.

Ifølge rapperens advokat, Slobodan Jovicic, handlede A$AP Rocky i selvforsvar. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Flere store stjerner har ytret deres støtte til den varetægtsfængslede rapper. Herunder Post Malone, Justin Bieber, Nicki Minaj og Frank Ocean.

Men det er særligt Kanye West og Kim Kardashian West, der har forsøgt at få den amerikanske præsident til at gå ind i sagen, oplyser en anonym embedsmand i Trump-administrationen.

A$AP Rocky er bekendt med præsidentens indblanding i sagen, oplyser hans advokat.

Rapperen er "meget taknemmelig for alle, som har vist deres støtte", siger Slobodan Jovicic til AP.

- Det betyder meget for ham, men vi fokuserer på den sag, vi har foran os, tilføjer advokaten.

Tidligere fredag bekræftede Trump, at han i samarbejde med det amerikanske udenrigsministerium vil gøre, hvad han kan, for at bringe rapperen hjem til USA "så hurtigt som muligt".

Her fortalte han, at det var hans hustru, Melania Trump, der først havde gjort ham opmærksom på sagen.

/ritzau/

Antallet af håbløst forgældede unge ser ud til at falde for syvende år i træk. Det viser nye tal fra RKI (Ribers Kredit Information).

Og samtidig foretrækker unge i stigende grad at tjene deres penge selv frem for at tage lån i banken. Også selv om lånerenten er rekordlav.

Det skriver Politiken lørdag.

Nutidens unge er i stigende grad besjælet af en privatøkonomisk snusfornuft, der er vokset ud af mange års kampagner - og efterdønningerne af en finanskrise, der har gjort mange unges forældre til bedre rollemodeller.

Det er meldingen fra flere eksperter, der i Politiken gør op med den sejlivede myte om en ungdomsgeneration præget af forkælede, impulskøbende privatøkonomiske analfabeter.

- Det er faktisk en solstrålehistorie, for langt de fleste unge har rigtig godt styr på privatøkonomien, også selv om de konstant bliver bombarderet med tilbud om hurtige lån på nettet, siger specialkonsulent Louise Skjødsholm til Politiken.

Hun er konsulent i den statslige oplysningstjeneste Penge- og Pensionspanelet, der har til formål at hjælpe danskerne med at forstå og styre privatøkonomien.

Nye tal fra RKI viser, at antallet af registrerede dårlige unge betalere også ser ud til at falde i 2019.

Ved udgangen af maj var det kun 3,5 procent af de 18-25-årige, eller helt præcist 21.500 unge, der var registreret med en eller flere betalingsanmærkninger i det berygtede RKI-register.

Og ser man på hele gruppen af 18-30-årige, så er antallet af registrerede dårlige betalere nu faldet til 46.000 personer. Det er ny bundrekord, skriver Politiken.

Sidste år undersøgte Nordea lånelysten hos unge danskere. Også her kunne banken konstatere, at fornuften har vundet indpas.

Det er kun fire procent af alle unge, der låner eller kan finde på at låne, selv om de ikke har brug for pengene, viste undersøgelsen.

Hos hver fjerde af de unge, der optager lån eller overvejer at gøre det, er pengene nødvendige for at få økonomien til at hænge sammen.

To ud af tre unge nægter at låne penge. De foretrækker ifølge Nordeas undersøgelse selv at tjene pengene.

/ritzau/