Taxachauffører bør have forbud mod at have samleje med kunder under turen.

Det foreslår Gyrithe Ulrich, som er tidligere vicestatsadvokat og i dag senior fellow på Københavns Universitet, over for Zetland.

- Man er fanget i en bil. Man kan ikke komme ud. Man kan ikke gå sin vej. Man kan ikke råbe om hjælp. Og mange er fulde, siger hun til mediet.

Trine Wollenberg, der er vicedirektør i Dansk PersonTransport, som er brancheorganisation for taxaselskaberne, kalder det over for Zetland et godt forslag.

Ifølge hende efterspørger branchen mere restriktive regler.

Hun fortæller videre til mediet, at et forbud både kan være med til at beskytte chaufførerne og kunderne.

I forvejen betyder straffelovens paragraf 219, at der er tre grupper af ansatte, som ikke må have samleje med bestemte personer.

Ansatte ved Danmarks Fængsler må ikke have samleje med personer i deres institutioner.

Politiansatte må heller ikke have samleje med personer, der er frihedsberøvet eller i politiets varetægt.

Paragraffen omfatter også ansatte eller tilsynsførende på opholdssteder for børn og unge, psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner for personer psykiske handicap og lignende.

I de senere år har der været flere sager, hvor taxachauffører har været mistænkt for eller er blevet dømt for overgreb.

KøbenhavnLiv har tidligere opgjort, at der alene fra 2022 til 2024 havde været syv sager om overgreb i København.

Zetland har i en artikelserie beskrevet to sager, hvor to berusede kvinder blev sendt hjem med en taxa.

De kan ikke ifølge Zetland ikke selv huske, hvad der skete på turen, men har senere fundet ud af, at de havde samleje med deres taxachauffører.

I den ene sag blev chaufføren dømt for at have voldtaget kvinden, og i den anden sag gik chaufføren fri, skriver mediet.

Brancheforeningen Dansk PersonTransport har efter de seneste års sager indført kodekset "tryg.taxi", som en række taxaselskaber har tilsluttet sig.

/ritzau/

Politiet måtte onsdag aften tage en vandkanon i brug for at opløse en forsamling på omkring 300 demonstranter i Belfast i Nordirland.

Demonstranterne, som var på gaden for anden aften i træk i protest mod et knivoverfald tidligere på ugen, satte ild til en lastbil og kastede med mursten og flasker - herunder molotovcocktails.

Det skriver de britiske medier The Guardian og BBC.

Undervejs blev skytset rettet mod politiets urobetjente, hvorefter politiet altså fandt sig nødsaget til at tage en vandkanon i brug.

Demonstrationerne blev udløst af et overfald mandag aften i Belfast. Her blev en mand i 40'erne ramt af knivstik i øjnene, ansigtet og på halsen.

En 30-årig sudansk mand er sigtet i sagen.

På trods af kast med mursten og molotovcocktails forløb onsdag aften en del roligere end aftenen forinden, hvor flere huse og biler i Belfast blev stukket i brand af indvandringskritiske demonstranter.

/ritzau/

Taxachauffører bør have forbud mod at have samleje med kunder under turen.

Det foreslår Gyrithe Ulrich, som er tidligere vicestatsadvokat og i dag senior fellow på Københavns Universitet, over for Zetland.

- Man er fanget i en bil. Man kan ikke komme ud. Man kan ikke gå sin vej. Man kan ikke råbe om hjælp. Og mange er fulde, siger hun til mediet.

Trine Wollenberg, der er vicedirektør i Dansk PersonTransport, som er brancheorganisation for taxaselskaberne, kalder det over for Zetland et godt forslag.

Ifølge hende efterspørger branchen mere restriktive regler.

I forvejen betyder straffelovens paragraf 219, at der er tre grupper af ansatte, som ikke må have samleje med bestemte personer.

Ansatte ved Danmarks Fængsler må ikke have samleje med personer i deres institutioner.

Politiansatte må heller ikke have samleje med personer, der er frihedsberøvet eller i politiets varetægt.

Paragraffen omfatter også ansatte eller tilsynsførende på opholdssteder for børn og unge, psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner for personer psykiske handicap og lignende.

I de senere år har der været flere sager, hvor taxachauffører har været mistænkt for eller er blevet dømt for overgreb.

Zetland har i en artikelserie beskrevet to sager, hvor to berusede kvinder blev sendt hjem med en taxa.

I den ene sag blev chaufføren dømt for at have voldtaget kvinden, og i den anden sag gik chaufføren fri, skriver mediet.

/ritzau/

For første gang i mere end et årti falder antallet af mennesker, der er tvunget på flugt fra krig, vold og forfølgelse.

Det viser den årlige rapport fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, der torsdag morgen har offentliggjort den seneste rapport for 2025.

Ved udgangen af 2025 var 117,8 millioner mennesker på flugt globalt, hvilket er 5,4 millioner færre end på samme tidspunkt i 2024.

Faldet skyldes blandt andet, at 14,7 millioner mennesker sidste år vendte tilbage til deres oprindelsesland eller -område.

Mens størstedelen var internt fordrevne, så rejste 4,4 millioner flygtninge i 2025 tilbage til deres hjemlande.

Det er det næsthøjeste antal, siden man begyndte at registrere antallet af hjemvendte flygtninge for 60 år siden.

Blandt andet vendte 1,9 millioner flygtninge tilbage til Afghanistan i 2025, fremgår det ifølge Reuters af rapporten.

Udviklingen var især drevet af skærpede regler hos Afghanistans to nabolande, Iran og Pakistan, der betød, at mange afghanske flygtninge følte sig tvunget til at rejse hjem.

Taliban, der ikke anerkendes af EU, generobrede magten i Afghanistan i 2021.

Størstedelen af de hjemvendte flygtninge er især vendt tilbage til seks lande. Ud over Afghanistan drejer det sig om DR Congo, Sudan, Syrien, Ukraine og Myanmar.

UNHCR skriver i torsdagens rapport, at antallet af mennesker på flugt fra krig, vold og forfølgelse fortsat er "uacceptabelt højt".

FN's Flygtningehøjkommissær, Barham Salih, siger, at flere flygtninge er vendt tilbage til lande og områder, hvor infrastrukturen er ødelagt, og der er få økonomiske muligheder.

- Hvis der ikke er sikkert, når folk vender tilbage, så er det ikke en løsning. Så er der risiko for, at det er begyndelsen på en ny cyklus med fordrivelse, siger Barham Salih.

UNHCR opfordrer til handling for markant at reducere langvarig fordrivelse over det næste årti.

/ritzau/AFP

Traditionen tro valfarter toppolitikere til klippeøen Bornholm i disse dage for at deltage i den årlige demokratifestival Folkemødet.

Det er dog ikke alle, der har fundet tid i kalenderen til festivalen, der bliver afholdt i kystbyen Allinge.

Knap hver tredje af den nye regerings 21 ministre kommer ikke til at deltage i Folkemødet i år.

Det gælder blandt andre Christian Rabjerg Madsen (S), der er blevet minister for natur og dyrevelfærd. Det skyldes, at han har arbejde med "implementeringen af aftalen om kvælstofregulering", oplyser hans ministerium.

Foruden ham bliver yderligere fem af den såkaldte firkløverregerings ministre hjemme.

Den efterhånden erfarne minister fra Socialdemokratiet Jeppe Bruus deltog sidste år i flere arrangementer under Folkemødet i sin daværende rolle som minister for grøn trepart.

Men i sin nye rolle som forsvarsminister bliver han ikke at fange på festivalen, da han ikke deltager i år.

Det samme gælder Ane Halsboe-Jørgensen (S), der er blevet beskæftigelsesminister og minister for ligestilling, SF's Signe Munk, der er blevet by-, land- og transportminister, samt De Radikales nye ministre - kulturminister Zenia Stampe og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.

Hos Foreningen Folkemødet, der arrangerer den årlige demokratifestival, har direktør Signe Saabye Ottosen forståelse for, at Folkemødet må vige i en ministerkalender.

- Ideelt set så vi også gerne, at alle politiske beslutningstagere i landet deltog.

- Det havde været en fantastisk mulighed for almindelige mennesker at gå i dialog med de folkevalgte. Men vi har fuld forståelse for, at landet skal regeres, og at det kræver noget.

Festivalen Folkemødet foregår i år fra 11. til 13. juni i Allinge, hvor der i løbet af de tre dage vil være mere end 3800 arrangementer.

/ritzau/

En person blev onsdag aften stukket med kniv i Folkets Park på Nørrebro.

København Politi oplyste onsdag aften til Ekstra Bladet, at personen var blevet fragtet til traumeafdelingen på Rigshospitalet.

Torsdag morgen oplyser vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark, at den forurettede er en 33-årig mand.

- Det er ikke kritisk.

- Vi er færdige med vores undersøgelser ude på stedet, men har endnu ikke foretaget anholdelser, siger Mads Østermark.

Vagtchefen tilføjer, at politiet har afhørt vidner, og at politiet fortsat ikke ved, hvad der er gået forud for hændelsen.

Onsdag aften oplyste vagtchef Rune Nørgaard til Ekstra Bladet, at Folkets Park var blevet afspærret, så politiet kunne foretage en gerningsstedsundersøgelse.

Folkets Park ligger mellem Assistens Kirkegård og Blågårds Plads på Nørrebro i København.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde (IRGC) melder tidligt torsdag morgen, at den har rettet angreb mod amerikanske militærfaciliteter på en luftbase i Jordan.

Det skriver statslige iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sent natten til torsdag lød det også fra IRGC, at den havde rettet angreb mod amerikanske militærbaser i Bahrain og Kuwait.

- Under to missioner blev 18 vigtige mål tilhørende den amerikanske hær på Ali- og Ahmad al-Jaber-luftbaserne ramt (luftbaser i Kuwait, red.), skriver IRGC i en udtalelse ifølge det statslige iranske nyhedsbureau Irna.

Irans Revolutionsgarde hævder i udtalelsen videre, at have "ramt og ødelagt" en luftbase i det sydlige Bahrain.

Hverken det amerikanske militær eller militæret i Kuwait og Bahrain har bekræftet, at de iranske angreb skulle have ramt amerikanske baser.

Den iranske hær meldte også tidligere på natten at havde rettet angreb mod en amerikansk flådebase i Bahrain.

Her lød det, at der var tale om droneangreb, og at det skete som reaktion på, at USA har udført angreb mod det sydlige Iran.

Bahrains indenrigsministerium meldte klokken halv tre og igen klokken lidt over fire natten til torsdag, at luftalarmerne lød over landet.

- Indbyggere opfordres til at forholde sig i ro og søge mod det nærmeste sikre sted, skrev ministeriet i et opslag på det sociale medie X.

Hæren i Kuwait har også meddelt, at landets luftsvar er i aktion mod fjendtlige mål.

Landet har desuden lukket dets luftrum midlertidigt.

- Denne foranstaltning sker på baggrund af iranske angreb mod staten Kuwait og de potentielle risici, som det udgør for lufttrafikken i regionen, skriver Kuwaits styrelse for lufttrafik tidligt torsdag morgen i en udtalelse ifølge AFP.

USA meddelte sent onsdag aften, at landet for anden aften i træk havde indledt angreb mod Iran. Kort efter klokken tre var meldingen fra det amerikanske militær, at angrebene var blevet afsluttet.

Angrebene skete ifølge USA i selvforsvar og "som reaktion på Irans uberettigede og fortsatte aggression".

- Styrker gennemførte angreb mod iranske militære overvågningssystemer, kommunikationssystemer og luftforsvarsanlæg i hele Iran, skrev Centcom natten til torsdag på X.

/ritzau/

Torsdag indleder Retten i Odense en straffesag mod en 27-årig mand, der er tiltalt for at have udsat tre mindreårige piger for voldtægt.

To af pigerne er han tiltalt for at have groomet via sociale medier.

Læs mere om grooming her:

* Grooming dækker over, at en voksen systematisk eller ved manipulation udnytter sin alder og erfaring til at opbygge en relation til et barn under 18 år med henblik på at udsætte barnet for en seksualforbrydelse.

* Krænkerne udnytter de digitale teknologier til at komme i kontakt med børn, og det ses for eksempel, at krænkeren udgiver sig for at være yngre.

* Snapchat er ofte en del af grooming-sagerne.

* Grooming har siden 1. juli 2023 haft sin egen bestemmelse i straffeloven - paragraf 231, som kan straffes med op til to års fængsel.

* Er der tale om seksuelle overgreb, kan der i sager om grooming også dømmes for eksempelvis voldtægt, som kan give længere fængselsstraffe.

* Red Barnets SletDet Rådgivning hjælper børn i sager om blandt andet grooming.

* Rådgivningen har siden 1. januar 2023 hjulpet børn, unge, forældre og fagfolk i 239 sager, hvor der har været mistanke om grooming.

Kilder: Straffeloven og Red Barnet.

/ritzau/

En yngre mand udnyttede ifølge anklagemyndigheden tre piger og udsatte dem for voldtægt. Det yngste offer var omkring ti år.

Torsdag indleder Retten i Odense retssagen mod den i dag 27-årige mand, som er anklaget for blandt andet voldtægt og krænkelser begået mellem 2023 og 2025.

Ifølge anklageskriftet udsatte den tiltalte to af pigerne for grooming, som handler om, at en voksen udnytter sin alder og opbygger en relation til et barn med henblik på at begå overgreb.

Den ene pige var 12 år, da han startede med at skrive til hende på sociale medier.

Han var 24 år og dermed dobbelt så gammel.

I begyndelsen udgav han sig for at være 18 år, og de korresponderede ifølge anklageskriftet om hverdagsting.

Så spurgte han, om de skulle være kærester, hun fik komplimenter og gaver. Han sendte hende seksuelle videoer, og han formåede at få hende til at sende videoer til ham, fremgår det af tiltalen.

De mødtes i virkeligheden flere gange, og ifølge anklageskriftet udsatte han hende for voldtægt, da hun var cirka 13-14 år.

På et tidspunkt indledte han ifølge anklageskriftet også en relation på Snapchat med en pige, der var omkring ti år.

Også her udgav han sig angiveligt for at være yngre - cirka 18-19 år.

Ligledes skrev de først sammen om hverdagsting, hvorefter han ifølge tiltalen skrev til pigen om seksuelle emner, sendte seksuelle videoer til pigen og formåede at få pigen til at sende videoer til ham.

Ifølge anklageskriftet mødtes de to også flere gange, og han er tiltalt for at have udsat den dengang cirka 10-11-årige pige for voldtægt.

I sagen er han desuden tiltalt for at have begået seksuelle overgreb og voldtægt mod en tredje pige, som også var under 15 år.

Foruden anklagerne om overgreb er han tiltalt for besiddelse af seksuelt materiale af børn under 18 år.

Byretten har foreløbigt afsat fem dage til retssagen, som ventes afgjort i slutningen af juni.

Hvis den 27-årige findes skyldig, udmåles straffen formentlig først senere, da den sidste del af mentalerklæringen endnu ikke ligger klar.

Muligvis vil anklager Maria Blomsterberg kræve den 27-årige idømt forvaring, der er indespærring i et fængsel på ubestemt tid, som kan gives til særligt farlige kriminelle.

På grund af den manglende mentalerklæring kan hun endnu ikke svare på, om det bliver tilfældet.

Ritzau har kontaktet den tiltaltes forsvarer for at høre, hvordan han stiller sig i sagen, men han er ikke vendt tilbage.

/ritzau/

Flere end 3000 gange kunne lyttere på musikstreamingtjenesten Spotify og en række radiostationer høre en reklame fra det hollandske luftfartsselskab KLM om et "stort skridt mod at rejse lidt mere bæredygtigt".

Men det var et brud på markedsføringsloven, mener anklagemyndigheden ved Københavns Politi, der har rejst en tiltale mod KLM.

Torsdag indledes sagen i Københavns Byret.

Reklamen blev bragt mellem 13. april og 27. april 2023 og igen mellem 25. september og 11. oktober 2023.

- Nu tager vi hos KLM et stort skridt mod at rejse lidt mere bæredygtigt. Nu indgår der nemlig en del bæredygtigt flybrændstof i alle vore billetter. Hvis du vil flyve mere bæredygtigt og accelerere udviklingen, kan du vælge at tilkøbe mere, når du booker din billet, lød det i reklamen.

Og det var ifølge sagens anklageskrift egnet til at give forbrugerne et vildledende indtryk af KLM's miljøbelastning.

Anklagemyndigheden mener, at KLM brugte vildledende og/eller urigtige oplysninger, og at selskabet har udeladt eller skjult væsentlige oplysninger eller har præsenteret væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Anklagemyndigheden vil have, at KLM bliver idømt en bøde.

Hvor stor den bøde skal være, ønsker Mads Laurberg Pedersen, der er procedør hos Forbrugerombudsmanden, og som møder i sagen, ikke at oplyse, inden hovedforhandlingens start.

Det var Forbrugerombudsmanden, der i januar 2025 politianmeldte KLM for reklamen.

KLM ønsker heller ikke at kommentere sagen før hovedforhandlingens start.

Af en pressemeddelelse fremgik det, at udsagnet ifølge Forbrugerombudsmanden var egnet til at give forbrugerne et indtryk af, at det ville medføre større klima- og miljømæssige fordele, end det faktisk gjorde, at købe en billet hos KLM.

Markedsføringsloven siger, at virksomhederne ikke må anvende urigtige eller vildledende oplysninger i reklamer.

Der er afsat en enkelt retsdag til behandlingen af sagen. Dommen ventes først afsagt på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Når Folkemødet officielt skydes i gang torsdag, sker det med det største program i demokratifestivalens levetid.

I alt er 3894 arrangementer på programmet. Det er 307 flere end sidste år og samtidig det højeste antal siden Folkemødets premiere i 2011.

Rekorden er kommet i hus efter et politisk forår præget af mere end to måneder lange regeringsforhandlinger med to forskellige kongelige undersøgere.

Det har gjort det vanskeligt for mange arrangører at planlægge debatter med deltagelse af ministre og ordførere.

- Det har da været spændende. Og vi har da også skævet lidt til, hvad det ville få af betydning for vores program, siger direktøren for Foreningen Folkemødet, Signe Saabye Ottosen.

Usikkerheden ser dog ikke ud til at have dæmpet interessen. Tværtimod deltager flere organisationer end nogensinde før.

I år står 1440 arrangører bag programmet mod 1337 sidste år.

- Vi kan se, at der er kommet ekstraordinært mange opdateringer i vores program, efter at regeringen er faldet på plads, siger Signe Saabye Ottosen.

Folkemødet har gennem årene udviklet sig markant. På de 15 år siden premieren på festivalen nærmer årets udgave sig 4000 arrangementer mod 256 arrangementer i 2011.

- Det er ikke sådan, at det fra Foreningen Folkemødets side i sig selv er et mål, at vi skal have virkelig mange arrangementer, siger direktør Signe Saabye Ottosen.

Direktøren peger i stedet på, at det stigende antal arrangementer afspejler, at flere organisationer ønsker at sætte deres dagsordener på programmet.

- Det er jo et kæmpe demokratisk sammenskudsgilde, siger hun.

Årets Folkemøde i Allinge på Bornholm bliver samtidig den første store offentlige optræden for statsminister Mette Frederiksens (S) nye regering.

- Vi synes jo, at det er en ganske særlig mulighed for at møde de nye ministre, og for at de nye ministre kan fortælle om regeringsgrundlaget og deres ambitioner, siger Signe Saabye Ottosen.

/ritzau/

Fem politibetjente blev onsdag dræbt af ukendte gerningspersoner i det vestlige Mexico i et område præget af kartelvold.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yderligere fem personer er såret i forbindelse med skudepisoden, der foregik i delstaten Michoacan, der ligger vest for hovedstaden, Mexico City.

Det køretøj, som betjentene kørte i, var gennemhullet af kugler, viser billeder, som AFP har set.

Angrebet skete i kommunen Nahuatzen, hvor narkokartellet Jalisco New Generation opererer.

Politiet leder efter flere gerningspersoner i forbindelse med den dødelige skudepisode, oplyser sikkerhedsmyndigheder i delstaten, skriver AFP.

I maj udløste drabet på en borgmester i en mindre by i samme område folkelige demonstrationer.

Drabet blev dengang kædet sammen med Jalisco New Generation. En 17-årig, der arbejdede for kartellet, menes ifølge AFP at stå bag drabet på borgmesteren.

Flere indbyggere beskyldte myndighederne for at gøre for lidt for at bekæmpe den stigende vold.

Efter borgmesterens død satte demonstranter ild til offentlige bygninger, og det kom til sammenstød med politiet.

Onsdagens drab på fem politibetjente sker dagen før, at en af verdens største sportsbegivenheder torsdag skydes i gang i Mexico City.

Åbningskampen ved VM i fodbold foregår i Mexicos hovedstad. Det mexicanske landshold møder Sydafrika umiddelbart efter åbningsceremonien, der foregår på byens ikoniske stadion, Estadio Azteca.

Kampen spilles klokken 05 fredag morgen dansk tid.

Ud over Mexico er USA og Canada medværter for fodbold-VM.

Mexico lægger græs til i alt 13 kampe ved slutrunden. Ud over fem kampe i Mexico City skal der spilles fire kampe i både Monterrey og Guadalajara.

Mexicos regering fastholder ifølge AFP, at der ikke er nogen sikkerhedstrussel for de tusindvis af fans, der vil besøge landet under VM-slutrunden.

/ritzau/

Den iranske hær har natten til torsdag rettet angreb mod en amerikansk flådebase i Bahrain.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her lyder det, at der er tale om droneangreb.

Det sker ifølge det iranske militær som reaktion på, at USA har udført angreb mod det sydlige Iran.

- Denne bølge af droneangreb var rettet mod kommunikationsudstyr og radaranlæg tilhørende Patriot-systemet ved den femte flåde i Bahrain, skriver de iranske nyhedsbureauer Fars og Mehr ifølge AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Fra Irans Revolutionsgarde (IRGC) lyder det natten til torsdag, at den både har rettet angreb mod amerikanske baser i Bahrain og Kuwait. Det skriver AFP.

- Under to missioner blev 18 vigtige mål tilhørende den amerikanske hær på Ali- og Ahmad al-Jaber-luftbaserne ramt (luftbaser i Kuwait, red.), skriver IRGC i en udtalelse ifølge det statslige iranske nyhedsbureau Irna.

Irans Revolutionsgarde hævder i udtalelsen videre, at have "ramt og ødelagt" en luftbase i det sydlige Bahrain.

Hverken det amerikanske militær eller militæret i Kuwait og Bahrain har bekræftet, at de iranske angreb skulle have ramt amerikanske baser.

Bahrains indenrigsministerium meldte klokken halv tre natten til torsdag, at luftalarmerne lød over landet.

- Indbyggere opfordres til at forholde sig i ro og søge mod det nærmeste sikre sted, skrev ministeriet i et opslag på det sociale medie X.

USA meddelte sent onsdag aften, at landet for anden aften i træk har indledt angreb mod Iran. Kort efter klokken tre var meldingen fra det amerikanske militær, at angrebene var blevet afsluttet.

Angrebene skete ifølge USA i selvforsvar og "som reaktion på Irans uberettigede og fortsatte aggression".

- Styrker gennemførte angreb mod iranske militære overvågningssystemer, kommunikationssystemer og luftforsvarsanlæg i hele Iran, skriver Centcom natten til torsdag på X.

/ritzau/

USA's militær har afsluttet angreb mod Iran, der blev indledt onsdag aften dansk tid.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, kort efter klokken tre natten til torsdag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

USA's militær oplyste onsdag aften, at det klokken 23.15 dansk tid havde indledt angreb mod Iran for anden aften i træk.

Angrebene skete ifølge USA i selvforsvar og "som reaktion på Irans uberettigede og fortsatte aggression".

- Styrker gennemførte angreb mod iranske militære overvågningssystemer, kommunikationssystemer og luftforsvarsanlæg i hele Iran, skriver Centcom natten til onsdag på X.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcist hvor angrebene fra USA er sket, ligesom omfanget endnu ikke står klart.

Natten til torsdag har flere iranske medier dog meldt om eksplosioner nær hovedstaden Teheran og i den sydlige del af landet nær Hormuzstrædet. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Der er ifølge medierne blevet hørt eksplosioner ved øen Qeshm og byerne Bandar Abbas, Minab og Sirik. Det samme gør sig gældende i byerne Varamin og Karaj, der ligger nær Teheran.

Siden har Irans Revolutionsgarde (IRCG) i en udtalelse, der er blevet delt af det statslige iranske nyhedsbureau IRNA, meldt, at det har rettet angreb mod amerikanske militærbaser i Bahrain og Kuwait.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) meldte tidligere på natten, at det havde rettet angreb mod og ramt to skibe, der forsøgte at sejle igennem Hormuzstrædet.

Meldingen er ikke blevet bekræftet fra andre og Centcom har afvist, at der skal være blevet rettet angreb mod amerikanske skibe i det smalle stræde.

Også tirsdag aften meddelte Centcom, at amerikanske styrker havde iværksat et angreb mod Iran. Her lød begrundelsen, at en amerikansk militærhelikopter natten til tirsdag blev skudt ned nær Hormuzstrædet.

Efterfølgende rettede Irans Revolutionsgarde (IRCG) angreb mod flere amerikanske militærbaser i regionen.

Kort inden Centcom meddelte, at USA's militær onsdag aften havde iværksat nye angreb mod Iran, lød det fra USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, at USA i nat vil slå hårdt til mod Iran og bombe centrale faciliteter.

- De angreb, der vil finde sted i nat, vil være kraftige, og de vil være utvetydige. Hvis de skulle komme til at ske i morgen nat, vil de være kraftige og utvetydige, sagde han til journalister ved Centcoms hovedkvarter i Tampa.

Få timer forinden truede USA's præsident, Donald Trump, med nye angreb, hvis ikke en fredsaftale blev underskrevet.

- Vi kommer til at angribe dem, angribe dem meget kraftigt, sagde han ifølge Reuters.

Ifølge Trump var parterne "meget tæt" på en aftale, men præsidenten anklager Iran for at trække tiden ud, skriver AFP.

USA og Israel indledte den 28. februar omfattende luftangreb mod Iran. I begyndelsen af april blev der indgået en våbenhvile mellem USA og Iran.

/ritzau/

Den iranske hær har natten til torsdag rettet angreb mod en amerikansk flådebase i Bahrain.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her lyder det, at der er tale om droneangreb.

Det sker ifølge det iranske militær som reaktion på, at USA udfører angreb mod det sydlige Iran.

- Denne bølge af droneangreb var rettet mod kommunikationsudstyr og radaranlæg tilhørende Patriot-systemet ved den femte flåde i Bahrain, skriver de iranske nyhedsbureauer Fars og Mehr ifølge AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Fra Irans Revolutionsgarde (IRGC) lyder det natten til torsdag ifølge AFP, at den både har rettet angreb mod amerikanske baser i Bahrain og Kuwait.

Luftalarmer lyder natten til torsdag over Bahrain. Det oplyser landets indenrigsministerium i et opslag på det sociale medie X.

- Indbyggere opfordres til at forholde sig i ro og søge mod det nærmeste sikre sted, skriver ministeriet.

USA meddelte sent onsdag aften, at landet for anden aften i træk har indledt angreb mod Iran.

De bliver ifølge USA udført i selvforsvar og som et svar på Irans uberettigede og fortsatte aggression, skrev det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, sent onsdag aften i et opslag på X.

/ritzau/

Den iranske hær har natten til torsdag rettet angreb mod en amerikansk flådebase i Bahrain.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her lyder det, at der er tale om droneangreb.

Det sker ifølge det iranske militær som reaktion på, at USA udfører angreb mod det sydlige Iran.

Luftalarmer lyder natten til torsdag over Bahrain. Det oplyser landets indenrigsministerium i et opslag på det sociale medie X.

- Indbyggere opfordres til at forholde sig i ro og søge mod det nærmeste sikre sted, skriver ministeriet.

USA meddelte sent onsdag aften, at landet for anden aften i træk har indledt angreb mod Iran.

De bliver ifølge USA udført i selvforsvar og som et svar på Irans uberettigede og fortsatte aggression, skrev det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, sent onsdag aften i et opslag på X.

/ritzau/