SpaceX har natten til fredag dansk tid udskudt en planlagt testaffyring af raketten Starship.

Det sker efter adskillige afbrydelser og genoptagelser af nedtællingen til opsendelse.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den amerikanske rumfartsvirksomhed sigter i stedet mod at gennemføre testaffyringen tidligt natten til lørdag.

SpaceX har brugt flere måneder på at foretage en række forbedringer på raketten, efter at en række testopsendelser tidligere er gået galt.

Rumfartsvirksomheden aflyste nattens opsendelse fra Boca Chica Bay i den amerikanske delstat Texas, få sekunder før den var planlagt til at finde sted.

De mange afbrydelser af nedtællingen skete, efter at måleinstrumenter havde vist, at brændstoffets temperatur eller tryk ikke lå inden for de sikre grænser.

SpaceX-stifter Elon Musk skriver i et opslag på det sociale medie X, at en hydraulisk låsebolt på en af opsendelsestårnets store mekaniske arme ikke trak sig tilbage, som den skulle.

- Hvis det kan løses i aften, vil der være endnu et forsøg på opsendelse i morgen klokken 17.30 CT (00.30 natten til lørdag dansk, red.), skriver Musk.

Det er megaraketten Starship, som den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, senere planlægger at benytte til en bemandet månemission.

Raketten spiller også en vigtig rolle i Musks ambition om at kolonisere Mars.

Nattens planlagte opsendelse skulle have været den 12. test af Starship, der anses for den mest kraftfulde rumraket, der nogensinde er bygget.

Det er syv måneder siden, at den seneste testaffyring fandt sted. Den seneste opsendelse blev betragtet som succesfuld.

Siden har raketten fået nyt design, ligesom den er vokset i størrelse, så den i dag samlet måler 124 meter fra top til bund.

Onsdag kom det frem, at SpaceX officielt har ansøgt om at blive børsnoteret. Selskabet har kurs mod den største børsnotering nogensinde. Ifølge Reuters kan SpaceX potentielt ende med at blive værdisat til 1750 milliarder dollar.

/ritzau/

SpaceX har natten til fredag dansk tid udskudt en planlagt testaffyring af raketten Starship.

Det sker efter adskillige afbrydelser og genoptagelser af nedtællingen til opsendelse.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den amerikanske rumfartsvirksomhed sigter i stedet mod at gennemføre testaffyringen tidligt natten til lørdag.

SpaceX har brugt flere måneder på at foretage en række forbedringer på raketten, efter at en række testopsendelser gik galt sidste år.

Rumfartsvirksomheden aflyste nattens opsendelse få sekunder før den planlagte afgang.

De mange afbrydelser af nedtællingen skete, efter at måleinstrumenter havde vist, at brændstoffets temperatur eller tryk ikke lå inden for de sikre grænser.

SpaceX-stifter Elon Musk skriver i et opslag på det sociale medie X, at en hydraulisk låsebolt på en af opsendelsestårnets store mekaniske arme ikke trak sig tilbage, som den skulle.

- Hvis det kan løses i aften, vil der være endnu et forsøg på opsendelse i morgen klokken 17.30 CT (00.30 natten til lørdag dansk, red.), skriver Musk.

/ritzau/

Rusland vil aktivt støtte Cuba trods udenlandske kræfters forsøg på at intimidere og afpresse landet og blande sig i Cubas interne forhold.

Det siger en talsperson for Ruslands udenrigsministerium ifølge Reuters.

Udmeldingen kommer, efter at USA onsdag meddelte, at amerikanske myndigheder har tiltalt den tidligere cubanske præsident Raul Castro for drab.

Derudover har USA med trusler om sanktioner reelt blokeret for import af olie til Cuba, hvilket har ført til mangel på brændstof og omfattende strømafbrydelser i landet.

- Vi vil fortsat yde den mest aktive støtte til det broderlige cubanske folk i denne ekstremt svære tid, siger Maria Zakharova, der er talsperson for Ruslands udenrigsministerium.

- Vi genbekræfter vores fulde solidaritet med Cuba og fordømmer på det stærkeste ethvert forsøg på grov indblanding i en suveræn stats interne forhold, intimidering og brug af ulovlige ensidige, restriktive tiltag, trusler og afpresning, lyder det videre.

Zakharova tilføjer ifølge Reuters, at USA viser sin "intolerance over for enhver form for afvigelse og en kynisk legemliggørelse af den genoplivede Monroe-doktrin".

Monroe-doktrinen blev skrevet i 1823 og fik sit navn efter USA's daværende præsident, James Monroe.

Af doktrinen fremgik det, at de europæiske lande skulle holde sig fra det amerikanske kontinent, og at udenlandsk indblanding i Nord- og Sydamerika ville blive opfattet som en krigshandling mod USA.

Som USA's præsident har Donald Trump gjort en opdateret version af doktrinen til en central del af sin administrations udenrigspolitik.

Raul Castro, som er blevet tiltalt i USA, er i dag 94 år. Han er tiltalt for fire tilfælde af drab, to tilfælde af ødelæggelse af fly og ét tilfælde af sammensværgelse om at dræbe amerikanske statsborgere.

Hændelserne fandt sted i forbindelse med en konflikt mellem Cuba og USA i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere, der havde base i USA.

Den amerikanske tiltale blev annonceret, efter at der den seneste tid har været spekulationer om, at USA kan finde på at vælte den kommunistiske regering i Cuba eller tage til Cuba og hente Castro til retsforfølgelse i USA.

En sådan fremgangsmåde havde USA, da amerikanske specialstyrker tog Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, til fange tidligere på året og fløj ham til USA, hvor han blev stillet for retten.

Venezuela og Cuba er nære allierede.

/ritzau/

USA har anholdt Adys Lastres Morera, som er søster til chefen for et omfattende konglomerat af militærdrevne virksomheder på Cuba.

Det skriver USA's udenrigsminister, Marco Rubio, på det sociale medie X.

- Morera administrerede ejendomme og boede i Florida, samtidig med at hun støttede Havanas kommunistiske regime, indtil jeg ophævede hendes permanente opholdstilladelse, skriver Rubio.

- Der vil ikke være noget sted på jorden - og slet ikke i vores land - hvor udenlandske statsborgere, som truer vores nationale sikkerhed, kan leve overdådigt, tilføjer udenrigsministeren.

Ifølge den amerikanske immigrationsmyndighed ICE blev hun anholdt i Miami, og er nu i myndighedens varetægt. Ifølge ICE udgør Morera en trussel mod USA og undergraver amerikanske udenrigspolitiske interesser.

Anholdelsen kommer kort tid efter, at USA's justitsministerium har rejst tiltale mod Cubas tidligere præsident Raúl Castro.

USA har med præsident Donald Trump i spidsen øget presset på det kommunistisk ledede Cuba den seneste tid. Trump har også ytret ønske om et regimeskifte.

Adys Lastres Morera er søster til chefen for det cubanske GAESA. Det er en militærdrevet virksomhedsgruppe, som Cuba sjældent taler offentligt om, skriver nyhedsbureauet Reuters.

GAESA kontrollerer mange af Cubas femstjernede hoteller, østatens største havn, landets største kommercielle bank samt et bredt udvalg af supermarkeder, tankstationer og virksomheder til pengeoverførsler.

Den stramt kontrollerede paraplyvirksomhed blev oprettet i 1990'erne under den daværende forsvarsminister Raúl Castro og er kontrolleret af Cubas militær.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kontrollerer GAESA mellem 40 og 70 procent af Cubas økonomi.

Trump-administrationen beskylder GAESA for at hamstre overskuddet fra Cubas mest værdifulde industrier og bruge dem til fordel for militæret og den cubanske elite.

- Den egentlige årsag til, at I ikke har elektricitet, brændstof eller mad, er, at de, der kontrollerer jeres land, har plyndret milliarder af dollar, men intet er blevet brugt til at hjælpe befolkningen, siger Rubio ifølge Reuters.

Cuba mener i stedet, at den aktuelle krise i østaten skyldes USA. Trump-administrationen har reelt indført en blokade mod Cuba ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til øen.

Det har udløst strømafbrydelser og har forværret landets værste krise i årtier.

USA har gentagne gange indført sanktioner mod GAESA-virksomheder og har effektivt forbudt al amerikansk turisme til hoteller ejet af GAESA.

/ritzau/

De republikanske ledere af Repræsentanternes Hus har udskudt en afstemning om et forslag, der har til formål at tvinge præsident Donald Trump til at stoppe krigen mod Iran.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og Associated Press (AP).

Udskydelsen sker ifølge AP, fordi Republikanerne - der har flertal i Huset - torsdag havde svært ved at samle flertal til at nedstemme forslaget.

Forslaget var blevet fremsat af Demokraterne, og afstemningen skulle efter planen have fundet sted torsdag eftermiddag lokal tid. Afstemningen vil i stedet blive afholdt i juni.

Et flertal af medlemmerne af Repræsentanternes Hus har tre gange tidligere nedstemt forslag, der havde til formål at begrænse Trumps krigsbeføjelser.

Forslagene er blevet fremsat, efter at USA og Israel i slutningen af februar indledte deres første bølge af angreb mod Iran.

Næsten alle republikanske medlemmer af Huset har været enige om at stemme imod forslagene.

Afstemningerne er dog blevet mere og mere tætte i takt med, at krigen mellem USA og Iran er skredet frem. Ved den seneste afstemning var der stemmelighed.

- Vi havde uden tvivl stemmerne, og det vidste de, siger demokraten Gregory Meeks, der er valgt i New York, ifølge Reuters, efter udskydelsen af torsdagens afstemning.

Tidligere på ugen stemte et flertal af Senatet, der er det andet kammer i Kongressen i USA, ved en indledende afstemning for et lignende forslag.

Det skete, efter at fire republikanske senatorer stemte for forslaget, mens tre undlod at stemme.

Ifølge AP tyder det på, at det bliver stadig sværere for Trump at fastholde den politiske opbakning til sin håndtering af krigen i Iran.

Hvis det foreløbige forslag om at stoppe krigen vedtages i Senatet, skal forslaget også vedtages i Repræsentanternes Hus.

Det skal ske med mindst to tredjedeles flertal, hvis forslaget skal kunne overleve et forventet veto fra præsident Trump.

/ritzau/

Mere end seks måneder efter, at FN godkendte en fredsplan for Gazastriben, er den humanitære situation i området fortsat katastrofal.

Det mener de tre internationale organisationer Oxfam, Save the Children og Refugees International.

FN's Sikkerhedsråd vedtog i november sidste år en resolution, der godkendte den USA-støttede fredsplan. Planen opfordrede blandt andet til en fuld og uhindret genoptagelse af humanitær hjælp til Gazastriben.

Der er dog stadig store forskelle på Israels løfter og den virkelighed, som palæstinenserne i Gazastriben står over for, mener de internationale humanitære organisationer.

- Israel fortsætter med at nægte de fleste erfarne hjælpeorganisationer at bringe nødvendige forsyninger ind, som rør til at reparere vandforsyningssystemer, telte, materialer og medicinske forsyninger i den skala, der er nødvendig, siger Abby Maxman, leder af Oxfam i USA.

Mængden af nødhjælp, der kommer ind i Gazastriben, er faldet med 37 procent i perioden januar til marts, sammenlignet med de første tre måneder efter våbenhvilen mellem Hamas og Israel blev indgået i oktober sidste år.

Det oplyser FN's kontor for koordinering af humanitære indsatser, OCHA.

På trods af våbenhvilen er Gazastriben også fortsat præget af daglig vold.

Den amerikanske kirurg Teresa Soldner vendte for nylig tilbage fra området.

- Traumepatienter blev ved med at ankomme hver eneste dag, jeg var i Gazastriben. Det palæstinensiske sundhedssystem er blevet fuldstændig ødelagt, siger hun.

Flere end 800 palæstinensere er blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft, mens fem soldater fra Israel er døde i samme periode. FN anser disse tal for at være pålidelige.

Børnerettighedsorganisationen Save the Children melder også om en alvorlig humanitær situation i området.

- Børn kommer stadig til vores sundhedsklinikker med alvorlig akut underernæring, siger Janti Soeripto, chef for Save the Children i USA.

Hun tilføjer, at tallene er steget fra januar til april.

Våbenhvilen i Gaza trådte officielt i kraft den 10. oktober 2025.

Den første fase af våbenhvilen førte til frigivelsen af de sidste gidsler, der blev taget af Hamas under angrebet på Israel 7. oktober 2023, i bytte for palæstinensere tilbageholdt af Israel.

Overgangen til anden fase – som involverer en afvæbning af Hamas og en gradvis tilbagetrækning af den israelske hær, som stadig kontrollerer mere end halvdelen af Gazastriben – er blevet bremset.

/ritzau/AFP

Ni personer er blevet såret, efter et israelsk luftangreb har ramt et hospital i det sydlige Libanon.

Det meddeler Libanons sundhedsministerium torsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet er syv af de sårede ansatte på hospitalet, hvor der er sket alvorlige skader som følge af angrebet.

Der er sket materiel skade på skadestuen, intensivafdelingen og på flere andre afdelinger, skriver ministeriet og tilføjer, at flere ambulancer også har fået skader.

Ministeriet har desuden delt en video, hvor der blandt andet kan ses knust glas på hospitalsgulvet og sprængte vinduer.

Libanon blev trukket ind i en regional krig med Iran 2. marts, efter at Hizbollah, som holder til i Libanon, angreb Israel.

Siden er i alt 16 hospitaler ifølge det libanesiske sundhedsministerium blevet beskadiget, mens 116 rednings- og sundhedsmedarbejdere er blevet dræbt.

Selv om der har været en våbenhvile på plads mellem Israel og Libanon siden april, har der næsten dagligt været meldinger om beskydninger fra både Israel og Hizbollah.

Våbenhvilen har ikke stoppet kampene, og næsten dagligt har der været meldinger om beskydninger fra både Israel og Hizbollah-bevægelsen i Libanon.

Libanons statslige nyhedsbureau NNA har torsdag meldt om flere israelske luftangreb andre steder i det sydlige Libanon.

Hizbollah har samtidigt påtaget sig ansvaret for en række raket- og droneangreb mod israelske soldater i det sydlige Libanon.

Fra bevægelsen lyder det ifølge AFP, at den betragter angrebene som gengæld for Israels brud på våbenhvilen.

Israel og Libanon blev i sidste uge enige om at forlænge den igangværende våbenhvile mellem de to lande med yderligere 45 dage.

Som en del af aftalen med Libanon har Israel forbeholdt sig retten til at reagere på overhængende trusler.

/ritzau/

Ungarns ledende regeringsparti vil forsøge at ændre forfatningen, så premierministre i landet maksimalt kan sidde otte år på posten.

Forslaget til forfatningsændringen blev indsendt sent onsdag, lidt over en uge efter at den nye regering tiltrådte.

Ifølge udkastet kan personer, der tidligere har været premierminister i mindst otte år, ikke vælges igen. Det gælder for premierministerperioder efter den 2. maj 1990.

Hvis ændringen bliver en realitet, kan det forhindre den tidligere premierminister Viktor Orbán i at vende tilbage til posten.

Orbán sad på magten i 16 år fra 2010-2026, men led et markant nederlag ved valget i april.

Oppositionspartiet Tisza, som er ledet af den nuværende premierminister Péter Magyar, vandt en knusende sejr over Orbáns parti, Fidesz.

Magyar og hans parti fik et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Péter Magyar har sagt, at han vil bruge sit store flertal i parlamentet til at tilbagerulle og ændre lovgivning, som blev vedtaget i Orbáns regeringstid - herunder forfatningen.

Forslaget til forfatningsændringen baner også vejen for en opløsning af et kontroversielt organ, som Orbán oprettede i 2023.

Det blev beskyldt for at forsøge at bringe kritikere af regeringen til tavshed ved at give Ungarns efterretningstjenester adgang til oplysninger om enkeltpersoner og organisationer uden juridisk tilsyn, skriver The Guardian.

Kontoret udpegede også medier, der blev anset for at true Ungarns suverænitet.

Mens Ungarns nye regering forsøger at frigøre milliarder i indefrosne EU-midler, tager ændringsforslaget også fat på et langvarigt stridspunkt med EU ved at tilbageføre de fonde, som under Orbáns styre blev brugt til at kontrollere næsten to dusin universiteter.

Det forventes, at forslaget til ændring af landets forfatning skal drøftes i næste uge, når parlamentet samles.

/ritzau/Reuters

Ni personer er blevet såret, efter et israelsk luftangreb har ramt et hospital i det sydlige Libanon.

Det meddeler Libanons sundhedsministerium torsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet er syv af de sårede ansatte på hospitalet, hvor der er sket alvorlige skader som følge af angrebet.

Der er sket materiel skade på skadestuen, intensivafdelingen og på flere andre afdelinger, skriver ministeriet og tilføjer, at flere ambulancer også har fået skader.

Ministeriet har desuden delt en video, hvor der blandt andet kan ses knust glas på hospitalsgulvet og sprængte vinduer.

Angrebet er sket på trods af, at Israel og Libanon har indgået en aftale om våbenhvile.

/ritzau/

Fire personer er blevet anholdt i forbindelse med afviklingen af en højintens fodboldkamp torsdag aften på Brøndby Stadion.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau. Hvad personerne er sigtet for, vil politiet ikke beskrive nærmere torsdag aften.

Ved aftenens kamp slog FC København ærkerivalen Brøndby, og det skabte ifølge politiet en "anspændt stemning" i og omkring stadionet.

På trods af stemningen er aftenen overordnet forløbet roligt, lød det fra politiet omkring klokken 23.45.

Allerede omkring klokken 15.00 oplyste Københavns Vestegns Politi, at det var på plads ved Brøndby Station.

Ifølge Ekstra Bladet, der hele aftenen har været til stede ved stadionet på den københavnske vestegn, var politiet mødt talstærkt op.

Mediet berettede blandt andet om, at flere hundepatruljer og kampklædte betjente bevægede sig rundt i området.

Allerede inden kampen var forbi, havde flere Brøndbyfans forladt stadion.

Omvendt gjaldt det for FCK's tilhængere, der blev tilbageholdt i præcis 59 minutter, fortæller Københavns Vestegns Politi. De blev herefter eskorteret af politiet til Glostrup Station.

/ritzau/

Antallet af anmeldelser af sextortion med et økonomisk motiv er firedoblet siden 2021.

Sidste år modtog politiet 1842 anmeldelser om sextortion, hvor en gerningsperson truer med at offentliggøre intime billeder af forurettede.

Det viser nye tal i en analyse fra politiets specialenhed NSK-National enhed for Særlig Kriminalitet.

Specialenheden tilføjer, at der kan være et stort mørketal af forurettede, der ikke anmelder sagen til politiet, fordi de føler skyld eller skam.

Eller fordi de bekymrer sig for, om de skal dele billederne i forbindelse med politianmeldelsen. Her understreger NSK, at det ikke er nødvendigt at indsende de intime billeder i forbindelse med en anmeldelse.

Kresten Munksgaard, der er leder af Afdelingen for Forebyggelse, Analyse og Politiets Online Patrulje i NSK fortæller, at sextortion kan have store psykiske konsekvenser for ofrene ud over de åbenlyse økonomiske tab.

Sammen med stigningen i antallet af anmeldelser får NSK til at advare drenge og mænd mod sextortion.

- Sextortion med økonomisk motiv er blandt de hurtigst voksende digitale seksualforbrydelser. Siden 2021 er antallet af anmeldelser steget med mere end 300 procent, og derfor går vi nu også meget klart ud og advarer særligt de unge drenge mod kriminelle, der kynisk udnytter og afpresser deres ofre, siger Kresten Munksgaard i en pressemeddelelse fra NSK.

NSK oplyser, at størstedelen af de forurettede i anmeldelserne er mænd mellem 18-24 år, der er forurettede i 642 af anmeldelserne.

Næstflest forurettede er der i aldersgruppen 12-17 år, som 547 af anmeldelserne handler om.

I 12 af sagerne er der tale om forurettede under 12 år, viser tallene fra NSK.

Sextortion betyder seksuel afpresning og er en sammentrækning af ordene sex og det engelske "extortion", der betyder afpresning.

Politiet skelner mellem sextortion med et økonomisk motiv og sextortion med et seksuelt motiv, hvor gerningspersonen opkræver yderligere seksuelt materiale fra forurettede.

Det er NSK's opfattelse, at der i hovedparten af sagerne om sextortion med et økonomisk motiv er tale om organiseret kriminalitet, hvor de digitale spor peger i retning af gerningspersoner fra Filippinerne, Elfenbenskysten eller Nigeria.

/ritzau/

To personer er blevet anholdt i forbindelse med afviklingen af en højintens fodboldkamp torsdag aften på Brøndby Stadion.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau. Hvad de to personer er sigtet for, vil politiet ikke beskrive nærmere.

Ved aftenens kamp slog FC København ærkerivalen Brøndby, og det skabte ifølge politiet en "anspændt stemning" i og omkring stadionet.

På trods af stemningen "forløber alt, som det skal", lyder det fra politiet omkring klokken 22.30.

Allerede omkring klokken 15.00 oplyste Københavns Vestegns Politi, at det var på plads ved Brøndby Station.

Ifølge Ekstra Bladet, der hele aftenen har været til stede ved stadionet på den københavnske vestegn, var politiet mødt talstærkt op.

Mediet berettede blandt andet om, at flere hundepatruljer og kampklædte betjente bevægede sig rundt i området.

Allerede inden kampen var forbi, havde flere Brøndbyfans forladt stadion.

Omvendt gjaldt det for FCK's tilhængere, der blev tilbageholdt i præcist 59 minutter, fortæller Københavns Vestegns Politi. De blev herefter eskorteret af politiet til Glostrup Station.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil sende yderligere 5000 soldater til Polen.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

Der er rundt regnet 10.000 amerikanske soldater i Polen for nuværende, viser tal fra det amerikanske udenrigsministerium og det polske forsvarsministerium.

- Jeg er glad for at kunne meddele, at USA vil sende yderligere 5000 soldater til Polen, skriver Trump og tilføjer, at beslutningen er baseret på hans forhold til den polske præsident, Karol Nawrocki.

Tidligere på måneden meddelte præsidenten, at han ville trække flere end 5000 amerikanske soldater hjem fra Tyskland.

Det fremgår ikke, om det er de 5000 soldater, han vil sende til Polen.

Tilbagetrækningen af soldater fra Tyskland skyldtes til dels en voksende splittelse mellem USA's præsident, Donald Trump, og lande i Europa om krigen i Iran.

Trump var vred over, at europæiske allierede ikke deltog i USA's og Israels krig mod Iran.

Det udviklede sig til en ophedet konflikt mellem Trump og den tyske kansler, Friedrich Merz, efter at Merz sagde, at Iran ydmyger USA i forhandlinger om en løsning på krigen.

Efter udmeldingen om tilbagetrækningen af soldaterne i Tyskland lød det fra amerikansk side, at USA også droppede sine planer om at sende 4000 amerikanske soldater til Polen.

Det bekræftede Christopher LaNeve, der er den amerikanske hærs fungerende stabschef, under en høring i forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Generalen gav ikke yderligere detaljer om, hvorfor planerne var aflyst, men sagde blot, at det gav mest mening ikke at gennemføre udsendelsen.

En unavngiven amerikansk embedsmand sagde dengang til Reuters, at de soldater, der skulle have været til Polen, i stedet kunne komme andre steder hen.

Beslutningen om at droppe udsendelsen mødte kritik fra både Republikanerne og Demokraterne i forsvarsudvalget. Ledende politikere fra begge partier var frustrerede over, at Kongressen hverken var blevet underrettet eller konsulteret.

/ritzau/

To personer er blevet anholdt i forbindelse med afviklingen af en højintens fodboldkamp torsdag aften på Brøndby Stadion.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau. Hvad de to personer er sigtet for, vil politiet ikke beskrive nærmere.

Ved aftenens kamp slog FC København ærkerivalen Brøndby, og det skabte ifølge politiet en "anspændt stemning" i og omkring stadionet.

På trods af stemningen "forløber alt, som det skal", lyder det fra politiet omkring klokken 22.30.

Allerede omkring klokken 15.00 oplyste Københavns Vestegns Politi, at det var på plads ved Brøndby Station.

Ifølge Ekstra Bladet, der hele aftenen har været til stede ved stadionet på den københavnske vestegn, var politiet mødt talstærkt op.

Mediet berettede blandt andet om, at flere hundepatruljer og kampklædte betjente bevægede sig rundt i området.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil sende yderligere 5000 soldater til Polen.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

- Jeg er glad for at kunne meddele, at USA vil sende yderligere 5.000 soldater til Polen, skriver Trump og tilføjer, at beslutningen er baseret på hans forhold til den polske præsident, Karol Nawrocki.

Tidligere på måneden meddelte præsidenten, at han ville trække flere end 5000 amerikanske soldater hjem fra Tyskland.

Det fremgår ikke, om det er de 5000 soldater, han vil sende til Polen.

Tilbagetrækningen af soldater fra Tyskland skyldtes til dels en voksende splittelse mellem USA's præsident, Donald Trump, og lande i Europa om krigen i Iran.

Trump var vred over, at europæiske allierede ikke deltog i USA's og Israels krig mod Iran.

Det udviklede sig til en ophedet konflikt mellem Trump og den tyske kansler, Friedrich Merz, efter at Merz sagde, at Iran ydmyger USA i forhandlinger om en løsning på krigen.

Efter udmeldingen om tilbagetrækningen af soldaterne i Tyskland lød det fra amerikansk side, at USA også droppede sine planer om at sende 4000 amerikanske soldater til Polen.

Det bekræftede Christopher LaNeve, der er den amerikanske hærs fungerende stabschef, under en høring i forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Generalen gav ikke yderligere detaljer om, hvorfor planerne var aflyst, men sagde blot, at det gav mest mening ikke at gennemføre udsendelsen.

En unavngiven amerikansk embedsmand sagde dengang til Reuters, at de soldater, der skulle have været til Polen, i stedet kunne komme andre steder hen.

Beslutningen om at droppe udsendelsen mødte kritik fra både Republikanerne og Demokraterne i forsvarsudvalget. Ledende politikere fra begge partier var frustrerede over, at Kongressen hverken var blevet underrettet eller konsulteret.

/ritzau/

Antallet af anmeldelser af sextortion med et økonomisk motiv er firedoblet siden 2021.

Sidste år modtog politiet 1842 anmeldelser om sextortion, hvor en gerningsperson truer med at offentliggøre intime billeder af forurettede.

Det viser nye tal i en analyse fra politiets specialenhed NSK - National enhed for Særlig Kriminalitet.

NSK oplyser, at størstedelen af de forurettede i anmeldelserne er mænd mellem 18-24 år, der er forurettede i 642 af anmeldelserne.

Næstflest forurettede er der i aldersgruppen 12-17 år, som 547 af anmeldelserne handler om.

I 12 af sagerne er der tale om forurettede under 12 år, viser tallene fra NSK.

Sextortion betyder seksuel afpresning og er en sammentrækning af ordene sex og det engelske "extortion", der betyder afpresning.

Specialenheden tilføjer, at der kan være et stort mørketal af forurettede, der ikke anmelder sagen til politiet, fordi de føler skyld eller skam.

Eller fordi de bekymrer sig for, om de skal dele billederne i forbindelse med politianmeldelsen. Her understreger NSK, at det ikke er nødvendigt at indsende de intime billeder i forbindelse med en anmeldelse.

/ritzau/