Et ukrainsk missilangreb har dræbt seks personer i den russiske region Belgorod, der ligger ved grænsen til Ukraine.

Det skriver Aleksandr Sjuvajev, der er regionens fungerende guvernør, mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Blandt de dræbte er et 14-årigt barn, skriver Sjuvajev.

Han tilføjer, at yderligere fire personer er blevet såret i angrebet.

- Ukrainske terrorister angreb landsbyen Koloskovo i distriktet Valujskij med missiler, skriver den fungerende guvernør ifølge AFP på den russiske statslige beskedtjeneste Max.

Et russisk angreb har ligeledes ramt Ukraine natten til mandag, hvor havnebyen Izmajil ved floden Donau blev ramt. Izmajil ligger i regionen Odesa.

Det melder ukrainske myndigheder ifølge Reuters på Telegram.

En brand, der brød ud som følge af angrebet, er blevet slukket.

Izmajil ligger tæt på grænsen til Rumænien og er Ukraines største havn ved floden Donau.

Meldingerne om angrebene kommer efter et blodigt søndagsdøgn, hvor angreb i Rusland og Ukraine sammenlagt kostede 19 mennesker livet.

Én af dem mistede livet, da et droneangreb ramte en bus nær byen Belgorod, der deler navn med regionen, meldte Sjuvajev søndag ifølge Reuters.

Situationen ved fronten er fastlåst, og det samme er tilfældet for det diplomatiske spor.

Det har fået de to lande til at øge antallet af langtrækkende angreb bag fjendens linjer, hvilket har sendt de civile dødstal op på de højeste niveauer siden krigens første måneder i 2022.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Rusland den seneste tid udnyttet Ukraines mangel på luftforsvarsmissiler ved at bruge ballistiske missiler. Den type missiler er svære at opfange.

Amerikanske Patriot-missiler anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler.

Ukraine råder over flere af Patriot-systemerne, men har i flere måneder manglet ammunition til det. Manglen begyndte, da USA angreb Iran den 28. februar.

RITZAU

Lavere moms på fødevarer er så vigtig for støttepartiet Enhedslisten, at regeringens liv afhænger af, at forslaget bliver gennemført.

Hvis det ikke sker, er regeringens liv i fare, siger politisk ordfører Pelle Dragsted, efter at både partier og økonomer har kritiseret forslaget.

- Det er ikke en trussel. Det er et faktum, siger Dragsted til Børsen.

- Hvis den her regering skal blive en succes, så skal den lade være med at prøve at løbe om hjørner med Enhedslisten, fordi den jo vågner om morgenen og er afhængig af vores mandater.

Regeringsgrundlaget lægger op til at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt.

Ifølge et svar fra Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året.

Dragsted kommer med udmeldingen, efter at det på De Radikales sommergruppemøde lød fra leder Martin Lidegaard:

- Hvis vi havde 90 mandater, havde vi nok også skruet det anderledes sammen.

Forslaget har mødt hård kritik fra økonomer, som blandt andet advarer om, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Kritikken går videre på, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser, men kan ende som højere indtjening hos virksomheder.

Men Enhedslisten afviser kategorisk at erstatte forslaget med andre løsninger.

Dragsted kalder moms på fødevarer for en uretfærdig skat, fordi den rammer personer med lave indkomster hårdere end personer med høje indkomster.

Han retter en bredside mod de økonomer, der har kritiseret forslaget, og siger, at der i Danmark er "mainstreamøkonomer", hvis regnemetoder ligner hinanden meget.

Han anerkender dog, at der kan være administrative byrder forbundet med differentieret moms.

Argumentet mod økonomerne er, at forslaget er det mest gangbare rent politisk.

Dragsted bliver eksempelvis spurgt til, at han også kunne foreslå at sætte indkomster over overførsler op, men det ville ikke kunne lade sig gøre rent politisk, svarer han.

Det her forslag risikerer ikke at komme forbrugerne til gavn, men det lyder godt. Er det ikke selve definitionen på et populistisk forslag?

- Populisme er et slagord, der bliver brugt mod ting, man er politisk uenig i. Hvis det er populisme at tage almindelige menneskers bekymring alvorligt, så må du gerne kalde mig populist, siger Dragsted til Børsen.

Han peger på, at partiets store sejre i regeringsgrundlaget desuden er aftalen om at arbejde hen imod gratis tandlægebehandling, gratis offentlig transport for unge samt en pakke, der skal øge antallet af almene boliger markant.

Til Politiken siger Dragsted, at regeringsgrundlaget er et udtryk for kompromisser, og at Enhedslisten er gået med til lavere selskabsskat og en afskaffelse af mellemskatten.

- Jeg vil ikke sidde her og udstede trusler, men det er klart, at forudsætningen for, at Enhedslisten er parlamentarisk grundlag, er, at de balancer holder, siger han.

RITZAU

Et ukrainsk missilangreb har dræbt seks personer i den russiske region Belgorod, der ligger ved grænsen til Ukraine.

Det skriver Aleksandr Sjuvajev, der er regionens fungerende guvernør, mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Blandt de dræbte er et 14-årigt barn, skriver Sjuvajev.

Han tilføjer, at yderligere fire personer er blevet såret i angrebet.

- Ukrainske terrorister angreb landsbyen Koloskovo i distriktet Valujskij med missiler, skriver den fungerende guvernør ifølge AFP på den russiske statslige beskedtjeneste Max.

Angrebet sker efter et blodigt søndagsdøgn, hvor angreb i Rusland og Ukraine sammenlagt kostede 19 mennesker livet.

Én af dem mistede livet, da et droneangreb ramte en bus nær byen Belgorod, der deler navn med regionen, meldte Sjuvajev søndag ifølge Reuters.

Situationen ved fronten er fastlåst, og det samme er tilfældet for det diplomatiske spor.

Det har fået de to lande til at øge antallet af langtrækkende angreb bag fjendens linjer, hvilket har sendt de civile dødstal op på de højeste niveauer siden krigens første måneder i 2022.

RITZAU

Lavere moms på fødevarer er så vigtig for støttepartiet Enhedslisten, at regeringens liv afhænger af, at forslaget bliver gennemført.

Hvis det ikke sker, er regeringens liv i fare, siger politisk ordfører Pelle Dragsted, efter at både partier og økonomer har kritiseret forslaget.

- Det er ikke en trussel. Det er et faktum, siger Dragsted til Børsen.

- Hvis den her regering skal blive en succes, så skal den lade være med at prøve at løbe om hjørner med Enhedslisten, fordi den jo vågner om morgenen og er afhængig af vores mandater.

Regeringsgrundlaget lægger op til at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt.

Ifølge et svar fra Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året.

Dragsted kommer med udmeldingen, efter at det på De Radikales sommergruppemøde lød fra leder Martin Lidegaard:

- Hvis vi havde 90 mandater, havde vi nok også skruet det anderledes sammen.

Forslaget har mødt hård kritik fra økonomer, som blandt andet advarer om, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Kritikken går videre på, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser, men kan ende som højere indtjening hos virksomheder.

Men Enhedslisten afviser kategorisk at erstatte forslaget med andre løsninger.

Dragsted kalder moms på fødevarer for en uretfærdig skat, fordi den rammer personer med lave indkomster hårdere end personer med høje indkomster.

Han retter en bredside mod de økonomer, der har kritiseret forslaget, og siger, at der i Danmark er "mainstreamøkonomer", hvis regnemetoder ligner hinanden meget.

Han anerkender dog, at der kan være administrative byrder forbundet med differentieret moms.

Argumentet mod økonomerne er, at forslaget er det mest gangbare rent politisk.

Dragsted bliver eksempelvis spurgt til, at han også kunne foreslå at sætte indkomster over overførsler op, men det ville ikke kunne lade sig gøre rent politisk, svarer han.

Det her forslag risikerer ikke at komme forbrugerne til gavn, men det lyder godt. Er det ikke selve definitionen på et populistisk forslag?

- Populisme er jo et slagord, der bliver brugt mod ting, man er politisk uenig i. Hvis det er populisme at tage almindelige menneskers bekymring alvorligt, så må du gerne kalde mig populist, siger Dragsted til Børsen.

RITZAU

Et ukrainsk missilangreb har dræbt seks personer i den russiske region Belgorod, der ligger ved grænsen til Ukraine.

Det skriver Aleksandr Sjuvajev, der er regionens fungerende guvernør, mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Blandt de dræbte er et 14-årigt barn, skriver Sjuvajev.

Han tilføjer, at yderligere fire personer er blevet såret i angrebet.

Angrebet sker efter et blodigt søndagsdøgn, hvor angreb i Rusland og Ukraine sammenlagt kostede 19 mennesker livet.

RITZAU

Lavere moms på fødevarer er så vigtig for støttepartiet Enhedslisten, at regeringens liv afhænger af, at forslaget bliver gennemført.

Hvis det ikke sker, er regeringens liv i fare, siger politisk ordfører Pelle Dragsted til Børsen.

- Det er ikke en trussel. Det er et faktum, siger Dragsted.

- Hvis den her regering skal blive en succes, så skal den lade være med at prøve at løbe om hjørner med Enhedslisten, fordi den jo vågner om morgenen og er afhængig af vores mandater.

Regeringsgrundlaget lægger op til at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt.

Ifølge et svar fra Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året.

Forslaget har mødt hård kritik fra økonomer, som blandt andet advarer om, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Kritikken går videre på, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser, men kan ende som højere indtjening hos virksomheder.

Men Enhedslisten afviser kategorisk at erstatte forslaget med andre løsninger.

Dragsted kalder moms på fødevarer for en uretfærdig skat, fordi den rammer personer med lave indkomster hårdere end personer med høje indkomster.

Han retter en bredside mod de økonomer, der har kritiseret forslaget, og siger, at der i Danmark er "mainstreamøkonomer", hvis regnemetoder ligner hinanden meget.

Han anerkender dog, at der kan være administrative byrder forbundet med differentieret moms.

RITZAU

Den amerikanske skuespiller Hayden Panettiere er død i en alder af 36 år.

Det oplyser Panettieres far, Skip Panettiere, i en udtalelse til mediet ABC News.

- Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at vores elskede Hayden tragisk er gået bort.

- Hun var et fantastisk lyspunkt og en naturkraft, som bragte umådelig meget kærlighed og glæde til alle, der kendte hende - og til de millioner, der så hende på skærmen, står der i udtalelsen.

Der er ikke umiddelbart blevet delt oplysninger om omstændighederne for skuespillerens død, skriver ABC News.

Hayden Panettiere blev født den 21. august 1989 og voksede op i Palisades i New York.

Hun begyndte sin karriere som barnestjerne, og allerede da hun var 11 måneder gammel, medvirkede hun i en reklame for legetøj.

Siden har hun optrådt inden for både film og tv.

Panettiere fik sit gennembrud i 2006 i NBC-tv-serien "Heroes", hvor hun i fire sæsoner spillede cheerleaderen Claire Bennet.

Samme år havde hun hovedrollen i den tredje af Bring It On-filmene "Bring It On: All or Nothing".

Berømmelsen voksede yderligere, da hun fra 2012 til 2018 spillede karakteren Juliette Barnes i serien "Nashville".

Panettiere har blandt andet også medvirket i "Remember the Titans", "Raising Helen", "Ice Princess" og "Scream 4".

I maj udgav hun selvbiografien "This Is Me: A Reckoning".

Her åbnede stjernen ifølge The Hollywood Reporter op om opvæksten i rampelyset og udfordringer med blandt andet misbrug og fødselsdepression.

Skuespilleren var fra 2009 til 2011 og igen fra 2013 til 2018 i et forhold med den ukrainske sværvægtsbokser Volodymyr Klytjko.

De fik i 2014 datteren Kaya.

Hayden Panettieres far beder ifølge ABC News om, at familiens privatliv respekteres, "mens vores familie tager sig tid til at bearbejde dette ufattelige tab."

RITZAU

Motivet var efter anklagemyndighedens opfattelse berigelse, da en 42-årig kvinde dagen før nytårsaften i 2024 blev dræbt på et bordel ved Gjern i Midtjylland.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen mod en 31-årig kvinde.

Mandag indtager kvinden sin plads på anklagebænken ved Retten i Viborg for at forsvare sig mod den anklage om rovmord, der er rejst mod hende.

Kvinden nægter sig skyldig i sagen, som ud over bordeldrabet også drejer sig om en alvorlig trafikulykke. Den skete i timerne efter drabet i Vemb i det nordlige Vestjylland.

Ved ulykken blev en mand påkørt i en stjålet bil og pådrog sig både kraniebrud, brud på ribben og hofte og flænger i ansigt og hoved med risiko for at få varige mén.

Kvinden er tiltalt for at være skyld i ulykken og mandens skader og for at have kørt uden at have haft kørekort.

Det var om formiddagen den 30. december 2024, at den 42-årige sexarbejder med thailandsk baggrund blev dræbt med flere knivstik.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at der ved siden af kvindens krop var lagt en blomst.

Ekstra Bladet har også skrevet, at den 31-årige kvinde skulle have haft en rolle, hvor hun indsamlede fortjeneste fra flere steder i Jylland. Kvinden selv er fra Odense.

I anklageskriftet er det beskrevet, at den 31-årige skulle have været på bordellet i Gjern i adskillige timer op til drabet om formiddagen den 30. december.

Med en kniv skulle hun have truet sit offer og krævet et pengebeløb udleveret. Det lykkedes ikke, og der er derfor rejst tiltale for forsøg på røveri.

Efter lige knap 12 timer på stedet forlod den 31-årige ifølge oplysningerne i anklageskriftet adressen.

Tilbage lå den dræbte kvinde med knivstik i både hals, hoved, nakke, ryg og bryst.

Trafikulykken i Vemb skete først på aftenen den 30. december, og det var i forlængelse af det, at kvinden lidt senere blev anholdt på en adresse i Bøvlingbjerg.

De tilgængelige oplysninger i sagen i øvrigt peger mod, at den nu tiltalte kvinde ikke har haft en let vej gennem livet. Således optrådte hun for to årtier siden i medierne, da hun som bare tiårig var efterlyst over hele landet.

Efter en kontrovers i hjemmet på Fyn var den dengang lille pige stukket af og rejst til København. Her blev hun seks dage senere fundet på Hovedbanegården.

Nogle måneder senere stak hun af igen. Denne gang fra en institution sammen med en ældre veninde.

Retssagen mod kvinden indledes mandag og behandles efter planen over i alt seks dage de kommende uger ved et nævningeting i Retten i Viborg.

Dommen ventes 1. september.

RITZAU

Den amerikanske skuespiller Hayden Panettiere er død i en alder af 36 år.

Det oplyser en repræsentant for Panettiere i en udtalelse til mediet ABC News.

- Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at vores elskede Hayden tragisk er gået bort.

- Hun var et fantastisk lyspunkt og en naturkraft, som bragte umådelig meget kærlighed og glæde til alle, der kendte hende - og til de millioner, der så hende på skærmen, står der i udtalelsen.

Der er ikke umiddelbart blevet delt oplysninger om omstændighederne for skuespillerens død, skriver ABC News.

Hayden Panettiere begyndte sin karriere som barnestjerne og har optrådt inden for både tv og film.

Hun fik sit gennembrud i 2006 i NBC-tv-serien "Heroes", hvor hun i fire sæsoner spillede cheerleaderen Claire Bennet.

Samme år havde hun hovedrollen i den tredje af Bring it On-filmene "Bring It On: All or Nothing".

Berømmelsen voksede yderligere, da hun fra 2012 til 2018 spillede karakteren Juliette Barnes i serien "Nashville".

Panettiere har blandt andet også medvirket i "Remember the Titans", "Raising Helen", "Ice Princess" og "Scream 4".

I maj udgav hun selvbiografien "This Is Me: A Reckoning".

Her åbnede hun ifølge The Hollywood Reporter op om opvæksten i rampelyset og udfordringer med blandt andet misbrug og fødselsdepression.

Skuespilleren var fra 2009 til 2011 og igen fra 2013 til 2018 i et forhold med den ukrainske sværvægtsbokser Wladimir Klitschko.

De fik i 2014 datteren Kaya.

RITZAU

I botilbuddets notater fra natten stod der fejlagtigt: "Lucas har sovet godt i nat".

Men den toårige dreng Lucas sov ikke. Lucas var død.

Det er efterhånden mange år siden, at drengen, som var født med en hjerneskade og jævnligt var anbragt i aflastningen på det kommunale bosted Heimdal i Slagelse, ikke vågnede op.

Lucas Gildberg Kaiser blev erklæret død 3. februar 2012 klokken 05.41. Dødsårsagen var en lungebetændelse.

Var han blevet tilset i løbet af natten, og var der blevet tilkaldt hjælp, havde han muligvis overlevet.

Nu - efter mere end 14 år - bliver sagen behandlet hos domstolene, når Østre Landsret mandag skal afgøre, hvorvidt Slagelse Kommune er erstatningspligtig.

Da Lucas mistede livet, havde Maigen Juki Butzbach allerede været på bostedet i flere år.

Som femårig blev hun anbragt i aflastning på Heimdal, hvor hun var frem til oktober 2020.

Maigen er født med en kromosomafvigelse og med skæve luftveje, stive lunger og misdannet hjerte samt en meget begrænset nyrefunktion. Hun har ikke noget sprog og er afhængig af andres hjælp.

Men den hjælp, hun fik på Heimdal, var mangelfuld.

Det er slået fast flere gange hos myndighederne - blandt andet efter kontrolbesøg på bostedet. Det kulminerede i februar 2020. Her udviklede pigen en livstruende forstoppelse.

Også Maigens sag skal endevendes, når Østre Landsret sættes mandag formiddag.

Detaljerne fra de to børns ophold på bostedet er opsummeret i det sammenfattende processkrift som Pramming Advokater, der repræsenterer Lucas' forældre og Maigens mor i sagen, har udarbejdet.

I processkriftet opremses talrige eksempler på situationer, hvor børnene ikke har fået tilstrækkelig hjælp på Heimdal.

Det er forældrenes og advokatfirmaets synspunkt, at børnenes ret til beskyttelse, som følger af bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ikke er opfyldt.

På den baggrund kræver Lucas' forældre en erstatning på 300.000 kroner, mens Maigens mor forlanger 422.804 kroner. Beløbene skal tilskrives sædvanlig procesrente gældende fra efteråret 2022, lyder erstatningskravet.

Dermed vil kravet samlet set løbe op i over en million kroner.

Slagelse Kommune bærer ifølge sagsøgerne et erstatningsansvar, fordi kommunen dels som myndighed har ansvaret for, at børnenes rettigheder bliver overholdt, og dels som arbejdsgiver har ansvaret for de ansattes fejl og forsømmelser.

Men selv om det er slået fast hos myndighederne, at der er sket fejl på bostedet, mener Slagelse Kommune ikke, at der foreligger et egentligt erstatningsansvar.

Grundlæggende er det kommunens opfattelse, at Menneskerettighedskonventionens bestemmelser er relevante i sagen.

Det er ikke kun Slagelse Kommune, som har modsat sig, at der skulle være en erstatningspligt. Kommunernes Landsforening (KL) er trådt ind i sagen som såkaldt biintervenient til støtte for Slagelse Kommune.

Organisationens deltagelse underbygger, at sagen har principiel karakter.

Det fastslog Retten i Næstved også allerede i sommeren 2023, da domstolen henviste sagen til at skulle begynde ved landsretten, netop på grund af det principielle.

Sagen behandles over tre dage i denne uge, hvorefter den vil blive optaget til dom.

Parterne vil derefter kunne anke til Højesteret.

RITZAU

En mand blev søndag eftermiddag udsat for et knivstikkeri i det centrale Horsens.

Det siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Rune Nielsen tidligt mandag morgen til Ritzau.

Manden er blevet fløjet med helikopter til behandling på hospitalet.

Politiet ønsker tidligt mandag morgen ikke at oplyse om hans tilstand, eller om der er nogen anholdte i sagen.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 16.55.

Søndag eftermiddag oplyste vagtchef Halfdan Kramer, at der havde fundet et voldeligt overfald sted i det centrale Horsens, og at en person var blevet fløjet på hospitalet.

Efter knivstikkeriet blev der sat afspærringer op, og politiet var til stede med flere patruljer i området omkring Sankt Helene Vej og Sønderbrogade i Horsens.

Politiet foretog undersøgelser på stedet frem til omkring klokken 01.30 natten til mandag, hvor afspærringerne blev ophævet, oplyser Rune Nielsen.

Politikredsen vurderer, at der er tale om en "isoleret hændelse".

Derfor skal beboere i Horsens ikke være bekymrede for, om "det kan udvikle sig yderligere".

- Vi henstiller til at respektere vores afspærringer og følge de anvisninger, vi kommer med på stedet, skriver politiet på Politi Update.

RITZAU

Den amerikanske skuespiller Hayden Panettiere er død i en alder af 36 år.

Det oplyser en repræsentant for Panettiere i en udtalelse til mediet ABC News.

- Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at vores elskede Hayden tragisk er gået bort.

- Hun var et fantastisk lyspunkt og en naturkraft, som bragte umådelig meget kærlighed og glæde til alle, der kendte hende - og til de millioner, der så hende på skærmen, står der i udtalelsen.

Der er ikke umiddelbart blevet delt oplysninger om omstændighederne for skuespillerens død, skriver ABC News.

Hayden Panettiere begyndte sin karriere som barnestjerne og har optrådt inden for både tv og film.

Hun har blandt andet medvirket i "Remember the Titans", "Raisin Helen", "Ice Princess" og "Scream 4".

I maj udgav hun selvbiografien "This Is Me: A Reckoning".

RITZAU

En amerikansk missionær, som blev bortført i Niger sidste år, er blevet genforenet med sin hustru og forbereder sig på at vende hjem til USA.

Det melder USA's præsident, Donald Trump, natten til mandag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Jeg er glad for at kunne fortælle, at det tidligere gidsel Kevin Rideout gør sig klar til at flyve hjem til USA efter at være blevet genforenet med sin smukke hustru, Krista, skriver Trump.

Præsidenten tilføjer, at han ser frem til snart at byde parret velkommen i Det Hvide Hus.

SIM International, som er den evangeliske kristne missionsorganisation, som Kevin Rideout arbejdede for, har oplyst, at Rideout blev bortført uden for sit hjem i Nigers hovedstad, Niamey, i oktober sidste år.

Da løsladelsen af ham blev meddelt fredag, sagde organisationen, at han er "ved godt helbred og i amerikanske myndigheders varetægt", skriver nyhedsbureauet AFP.

Niger har været styret af en militærjunta i tre år. Landet har været plaget af jihadistisk vold, og sidste år fandt en række bortførelser af vesterlændinge sted.

Det er uklart, hvilken gruppe der holdt Rideout fanget, eller hvor han blev tilbageholdt.

Avisen New York Times bragte de første meldinger om løsladelsen af den 50-årige amerikaner.

Ifølge avisen havde han arbejdet som missionær i Niger i 19 år, da han blev bortført. Han arbejdede som pilot for SIM International.

Efter Rideouts bortførelse udsendte det amerikanske udenrigsministerium den højest mulige rejseadvarsel gældende for Niger.

Her lød det, at amerikanere bør undgå at rejse til Niger "uanset årsagen" på grund af kriminalitet, uro, terrorisme, sundhedsrisici og bortførelser.

I oktober 2020 blev den amerikanske missionær Philip Walton bortført i Massalata.

Det er en landsby, der ligger 400 kilometer fra Niamey nær grænsen til Nigeria, som Niger grænser til mod syd.

Han blev befriet samme måned efter en indsats fra amerikanske specialstyrker i det nordlige Nigeria.

Den amerikanske nødhjælpsarbejder Jeffery Woodke blev i oktober 2016 bortført af jihadister i det sydvestlige Niger. Han blev i 2023 befriet.

RITZAU

Enhedslisten har i lang tid været kritisk over for den amerikanske virksomhed Palantir, som blandt andet leverer software til efterretningstjenester, heriblandt også i Danmark.

Software fra Palantir bør forbydes i Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og i offentlige institutioner i Danmark og rigsfællesskabet i det hele taget.

Det mener Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted.

Meldingen kommer forud for partiets sommergruppemøde mandag.

Enhedslisten er det parlamentariske grundlag for centrum-venstre-regeringen.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne senere på året vil Enhedslisten kræve, at der afsættes penge til at erstatte Palantir med enten dansk eller europæisk software hos danske myndigheder, som i dag bruger software fra Palantir.

- Vi er bekymrede for, om Palantir kan bruges af USA til at få adgang til følsomme informationer om Danmark og Grønland. Det handler om digital suverænitet og om at kunne stå på egne ben. Vi skal ikke være sårbare i forhold til Trump og hans regering, som vi ved, bruger enhver sårbarhed og afhængighed som et pressionsmiddel, siger Dragsted.

Han henviser til, at den amerikanske rigmand Peter Thiel, som har været med til at grundlægge Palantir, er kendt som en støtte til USA's præsident, Donald Trump.

Den amerikanske præsident har over en længere periode ytret et ønske om at overtage Grønland.

Palantir sælger også dataanalysesoftware til den amerikanske regering. På en måde er forbindelsen mellem Palantir og Trump for tæt, mener Dragsted.

Dragsted er helt med på, at det ikke er i morgen, at Palantirs software kan erstattes.

- Det her skal selvfølgelig ske, så det ikke skaber problemer for eksempelvis Rigspolitiet, som bruger et af Palantirs systemer i dag. Men der findes alternativer, siger Dragsted, som henviser til, at for eksempel Tyskland og Frankrig kigger på et fransk alternativ til Palantir.

- Det samme kan vi kigge ned i. Det her kan ikke ske fra den ene dag til den anden, men det er et kæmpe problem, at Danmark i vores allermest sårbare systemer, altså politiets, har en software, som kan udnyttes af Trump, siger Dragsted.

I den seneste tid har også lande som Spanien og Storbritannien kigget på alternativer til Palantir. Det er sket med henvisning til teknologisk suverænitet.

Et Palantir-forbud er ikke et ultimativt krav fra Enhedslisten ved finanslovsforhandlingerne, siger Dragsted.

Han tror dog, at regeringen er villig til at se seriøst på forslaget.

RITZAU

En amerikansk missionær, som blev bortført i Niger sidste år, er blevet genforenet med sin hustru og forbereder sig på at vende hjem til USA.

Det melder USA's præsident, Donald Trump, natten til mandag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Jeg er glad for at kunne fortælle, at det tidligere gidsel Kevin Rideout gør sig klar til at flyve hjem til USA efter at være blevet genforenet med sin smukke hustru, Krista, skriver Trump.

Præsidenten tilføjer, at han ser frem til snart at byde parret velkommen i Det Hvide Hus.

SIM International, som er den evangeliske kristne missionsorganisation, som Kevin Rideout arbejdede for, har oplyst, at Rideout blev bortført uden for sit hjem i Nigers hovedstad, Niamey, i oktober sidste år.

Da løsladelsen af ham blev meddelt fredag, sagde organisationen, at han er "ved godt helbred og i amerikanske myndigheders varetægt", skriver nyhedsbureauet AFP.

Niger har været styret af en militærjunta i tre år. Landet har været plaget af jihadistisk vold, og sidste år fandt en række bortførelser af vesterlændinge sted.

Det er uklart, hvilken gruppe der holdt Rideout fanget, eller hvor han blev tilbageholdt.

Avisen New York Times bragte de første meldinger om løsladelsen af den 50-årige amerikaner.

Ifølge avisen havde han arbejdet som missionær i Niger i 19 år, da han blev bortført. Han arbejdede som pilot for SIM International.

RITZAU

Lyden af rendegravere, kraner og bulldozere har søndag runget gennem Colombias jordskælvsramte byer, mens beredskabet har arbejdet på at fjerne murbrokker.

Chancerne for at finde overlevende er dog små efter en uge.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag.

Jordskælvet ramte sidste mandag med en beregnet størrelse på 7,4. Det var det kraftigste i Colombia i det indeværende århundrede.

Næsten 300 personer har mistet livet, og tusindvis af bygninger er blevet ødelagt.

Ifølge myndigheder i landet er mindst 140 personer fortsat savnet.

I byen Pereira i den vestlige del af landet, hvor jordskælvet ramte, siger den 30-årige sygeplejestuderende Andres Cano, at håbet om at finde overlevende er blevet "langt mindre".

Han er sammen med sine venner trukket i hjelm og orange vest.

- Man føler sig udmattet, det er mest mentalt udmattende, siger han.

Jordskælvet betragtes ifølge AFP som den første store prøve for den højreorienterede præsident Abelardo de la Espriella, som blev taget i ed blot tre dage før jordskælvet.

Præsidenten har anmodet USA's præsident, Donald Trump, om midlertidigt at fjerne de amerikanske toldsatser på colombianske varer.

Næsten 27.000 boliger er blevet ødelagt, og mange overlevende har ingen steder at tage hen, skriver AFP. Mange har derfor sovet på madrasser udendørs.

På nødherbergerne er der blevet opsat QR-koder, så de berørte kan indberette savnede familiemedlemmer eller skader på deres boliger.

I de hårdest ramte byer er flere bygninger markeret med et rødt "X" for at advare om risikoen for sammenstyrtning.

I Cali sydvestligt i landet beskriver den 41-årige indbygger og advokat Jorge Leon smerten ved at "starte helt forfra", mens han går ved siden af en lastbil fyldt med hans ejendele.

- Det føles, som om jeg lever i en film eller en drøm. Jeg kan ikke helt forstå det.

Calis borgmester, Alejandro Eder, har vurderet, at genopbygningen af Colombias tredjestørste by vil koste mindst 3,2 milliarder dollar - 20,6 milliarder kroner.

Colombia har modtaget millioner af dollar i støtte fra forskellige lande og organisationer.

Frivillige redningsfolk nægter fortsat at give op, selv om chancerne for overlevelse falder drastisk efter 72 timer.

- Vi fortsætter med at lede efter overlevende, fordi vi vil holde håbet i live, siger den 58-årige professor Juan Carlos Tabares, som leder et hold frivillige redningsfolk kaldet "Valentia", der betyder "mod".

RITZAU