Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, siger onsdag, at han ønsker et retfærdigt samarbejde med Kina.

Det sker under et besøg i den kinesiske hovedstad, Beijing, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kina er Tysklands største handelspartner.

- Vi har meget konkrete bekymringer vedrørende vores samarbejde, som vi ønsker at forbedre og gøre retfærdigt, siger Merz, der mødes med Kinas premierminister, Li Qiang, i Folkets Store Hal på den vestlige side af Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger Merz, at Tyskland ønsker at styrke de økonomiske forbindelser til Kina. De to lande er nødt til at tale åbent med hinanden, lyder det fra forbundskansleren.

Li Qiang opfordrer ifølge AFP samtidig Tyskland til at hjælpe med at beskytte den globale frihandel, der ifølge ham er i modvind.

- Kina og Tyskland, som to store økonomier med betydelig indflydelse i verden, bør i fællesskab beskytte multilateralisme og frihandel.

Kina ønsker at fremme et dybere og mere praktisk samarbejde med Tyskland, siger han, og ifølge den kinesiske premierminister har relationerne mellem de to lande været i støt fremgang.

Li Qiang tilføjer, at Kina er villig til at styrke dialog, kommunikation og gensidig tillid med Tyskland.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, holdt natten til onsdag sin tale til nationen, den såkaldte "State of the Union"-tale.

I talen til Kongressen sagde den 79-årige republikaner, at USA er tilbage og er større, bedre, rigere og stærkere end nogensinde før.

Flere amerikanske medier, deriblandt CNN og NBC, nævner, at flere af Trumps påstande i talen faktuelt kan bestrides.

Her er en række nedslagspunkter fra talen, der varede omkring 1 time og 50 minutter. Dermed var den ifølge flere medier den længste "State of the Union"-tale i historien.

* ØKONOMI:

Amerikansk økonomi "brøler" som aldrig før, sagde Trump. Præsidenten hævdede i sin tale, at inflationen i de seneste 12 måneder er faldet til det laveste niveau i fem år. Han henviste til flere specifikke dagligvarer og sagde, at prisen på æg eksempelvis er faldet med 60 procent. Også prisen for receptpligtige lægemidler i USA er gået fra de højeste til de laveste i verden, lød det. Aktiemarkedet har sat 53 rekorder, siden Trump blev valgt, sagde han.

* TOLD:

Trump kaldte sidste uges højesteretsdom for "meget ulykkelig". Han sagde, at USA's handelspartnere ønsker at fastholde de handelsaftaler, som de har indgået, fordi de ved, at han som præsident har magt til at lave nye aftaler, der er meget værre for dem.

* KRIGE:

Trump tog æren for at have afsluttet otte krige. Han remsede alle op en efter en; Cambodja og Thailand, Pakistan og Indien (hvor Trump sagde, at konflikten ville være endt i en atomkrig), Kosovo og Serbien, Israel og Iran, Egypten og Etiopien, Armenien og Asarbajdsjan, Congo og Rwanda samt krigen i Gaza. Trump sagde, at krigen i Ukraine aldrig var gået i gang, hvis han havde været amerikansk præsident, da den brød ud i februar 2022.

* IRAN:

Styret i Iran blev betegnet som forfærdelige folk, der ifølge præsidenten har skudt eller hængt 32.000 demonstranter. Iran har desuden udviklet missiler, der kan true Europa og ramme amerikanske militærbaser i udlandet. Styret arbejder desuden på at udvikle missiler, der snart kan nå USA, sagde han. Trump kom også ind på, at USA og Iran aktuelt forhandler om en atomaftale, men han har endnu ikke hørt ordene "vi vil aldrig få et atomvåben" fra Iran. Trump slog samtidig fast, at han aldrig vil tillade, at Iran får atomvåben.

* NATO:

Trump betegnede medlemmerne i Nato-alliancen som venner og allierede. Han fortalte, at medlemmerne nu betaler fem procent af deres respektive bnp i stedet for to procent. Og at alt det militære isenkram, som USA i dag sender til Ukraine, bliver betalt.

* KORRUPTION:

Vicepræsident J.D. Vance står i spidsen for en indsats mod svindel, som Trump kaldte "War on Fraud". Trump henviste til delstaten Minnesota og sagde, at somaliere har plyndret delstaten. Han omtalte somalierne som pirater. Trump, der også nævnte problemer i delstaterne California, Massachusetts og Maine, sagde, at svindlen koster amerikanske skatteborgere milliarder af dollar. Hvis man kan fange de kriminelle svindlere, vil statsbudgettet balancere, lød det.

* VÆLGER-ID:

Trump sagde, at han vil have Kongressen til at vedtage strenge nye love om vælgeridentifikation forud for midtvejsvalget i november. Alle vælgere skal vise vælger-ID, hvis det står til Trump. De skal også vise, at de er amerikanske statsborgere. Præsidenten mener, at der er udbredt snyd ved amerikanske valg.

* NARKOTIKA:

Stort set al udenlandsk narkotika, der kommer ind over USA's grænser med fly og skibe, er ifølge Trump stoppet. Trump roste indsatsen fra amerikansk militær og henviste blandt andet til tilfangetagelsen af Venezuelas præsident Nicolas Maduro i januar. USA's militær tog Maduro og hans hustru til fange og bragte dem til USA. De afventer en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har nægtet sig skyldig. Trump nævnte også, at strømmen af fentanyl ind over USA's grænser er faldet med 56 procent på et år.

* OLIE:

Amerikansk olieproduktion har aldrig været større og er steget med 600.000 tænder om dagen, sagde Trump. Samtidig har USA modtaget 80 millioner tønder olie fra Venezuela, som Trump betegnede som USA's nye ven og partner. Præsidenten sagde, at han har holdt sit valgløfte om at bore mere og nævnte ordene "drill, baby, drill".

* ISHOCKEY:

Præsidenten hyldede USA's ishockeyspillere for at vinde olympisk guld hos kvinderne og herrerne ved vinter-OL i Italien. Han nævnte, at Connor Hellebuyck, der er målmand på det amerikanske herrehold, inden længe vil modtage præsidentens frihedsmedalje. Spillere fra herreholdet var til stede i Kongressen, hvor de modtog klapsalver.

KILDER: AFP, Reuters, AP, BBC og CNN.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, holdt natten til onsdag sin tale til nationen, den såkaldte "State of the Union"-tale.

I talen til Kongressen sagde den 79-årige republikaner, at USA er tilbage og er større, bedre, rigere og stærkere end nogensinde før.

Her er en række nedslagspunkter fra talen, der varede omkring 1 time og 50 minutter. Dermed var den ifølge flere medier den længste "State of the Union"-tale i historien.

* ØKONOMI:

Amerikansk økonomi "brøler" som aldrig før, sagde Trump. Præsidenten hævdede i sin tale, at inflationen i de seneste 12 måneder er faldet til det laveste niveau i fem år. Han henviste til flere specifikke dagligvarer og sagde, at prisen på æg eksempelvis er faldet med 60 procent. Også prisen for receptpligtige lægemidler i USA er gået fra de højeste til de laveste i verden, lød det. Aktiemarkedet har sat 53 rekorder, siden Trump blev valgt, sagde han.

* TOLD:

Trump kaldte sidste uges højesteretsdom for "meget ulykkelig". Han sagde, at USA's handelspartnere ønsker at fastholde de handelsaftaler, som de har indgået, fordi de ved, at han som præsident har magt til at lave nye aftaler, der er meget værre for dem.

* KRIGE:

Trump tog æren for at have afsluttet otte krige. Han remsede alle op en efter en; Cambodja og Thailand, Pakistan og Indien (hvor Trump sagde, at konflikten ville være endt i en atomkrig), Kosovo og Serbien, Israel og Iran, Egypten og Etiopien, Armenien og Asarbajdsjan, Congo og Rwanda samt krigen i Gaza. Trump sagde, at krigen i Ukraine aldrig var gået i gang, hvis han havde været amerikansk præsident, da den brød ud i februar 2022.

* IRAN:

Styret i Iran blev betegnet som forfærdelige folk, der ifølge præsidenten har skudt eller hængt 32.000 demonstranter. Iran har desuden udviklet missiler, der kan true Europa og ramme amerikanske militærbaser i udlandet. Styret arbejder desuden på at udvikle missiler, der snart kan nå USA, sagde han. Trump kom også ind på, at USA og Iran aktuelt forhandler om en atomaftale, men han har endnu ikke hørt ordene "vi vil aldrig få et atomvåben" fra Iran. Trump slog samtidig fast, at han aldrig vil tillade, at Iran får atomvåben.

* NATO:

Trump betegnede medlemmerne i Nato-alliancen som venner og allierede. Han fortalte, at medlemmerne nu betaler fem procent af deres respektive bnp i stedet for to procent. Og at alt det militære isenkram, som USA i dag sender til Ukraine, bliver betalt.

* KORRUPTION:

Vicepræsident J.D. Vance står i spidsen for en indsats mod svindel, som Trump kaldte "War on Fraud". Trump henviste til delstaten Minnesota og sagde, at somaliere har plyndret delstaten. Han omtalte somalierne som pirater. Trump, der også nævnte problemer i delstaterne California, Massachusetts og Maine, sagde, at svindlen koster amerikanske skatteborgere milliarder af dollar. Hvis man kan fange de kriminelle svindlere, vil statsbudgettet balancere, lød det.

* VÆLGER-ID:

Trump sagde, at han vil have Kongressen til at vedtage strenge nye love om vælgeridentifikation forud for midtvejsvalget i november. Alle vælgere skal vise vælger-ID, og at de er amerikanske statsborgere, hvis det står til Trump. Præsidenten mener, at der er udbredt snyd ved amerikanske valg.

* NARKOTIKA:

Stort set al udenlandsk narkotika, der kommer ind over USA's grænser med fly og skibe, er ifølge Trump stoppet. Trump roste indsatsen fra amerikansk militær og henviste blandt andet til tilfangetagelsen af Venezuelas præsident Nicolas Maduro i januar. USA's militær tog Maduro og hans hustru til fange og bragte dem til USA. De afventer en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har nægtet sig skyldig. Trump nævnte også, at strømmen af fentanyl ind over USA's grænser er faldet med 56 procent på et år.

* OLIE:

Amerikansk olieproduktion har aldrig været større og er steget med 600.000 om dagen, sagde Trump. Samtidig har USA modtaget 80 millioner tønder olie fra Venezuela, som Trump betegnede som USA's nye ven og partner. Præsidenten sagde, at han har holdt sit valgløfte om at bore mere og nævnte ordene "drill, baby, drill".

* ISHOCKEY:

Præsidenten hyldede USA's ishockeyspillere for at vinde olympisk guld hos kvinderne og herrerne ved vinter-OL i Italien. Han nævnte, at Connor Hellebuyck, der er målmand på det amerikanske herrehold, inden længe vil modtage præsidentens frihedsmedalje.

KILDER: AFP, Reuters, AP, BBC og CNN.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, hævder, at Iran forsøger at udvikle missiler, der kan ramme USA.

Det sker natten til onsdag dansk tid i en tale til nationen - en såkaldt "State of the Union"-tale.

- De har allerede udviklet missiler, der kan true Europa og vores baser i udlandet, og de arbejder på at bygge missiler, som snart vil kunne nå USA, siger han.

I 2025 oplyste den amerikanske efterretningsenhed Defense Intelligence Agency (DIA), at Iran muligvis kan udvikle et militært anvendeligt interkontinentalt ballistisk missil inden 2035, hvis regeringen "beslutter at forfølge denne kapacitet".

Ifølge analyseenheden Congressional Research Service (CRS), der blandt andet leverer analyser til medlemmer af USA's kongres, råder Iran aktuelt over kort- og mellemdistanceraketter med en rækkevidde på op til omkring 3.000 kilometer.

USA ligger knap 10.000 kilometer fra Irans vestligste punkt.

USA og Iran har gennemført to runder af samtaler, der har til formål at danne grundlag for en aftale om Irans atomprogram.

USA har gentagne gange opfordret til, at Iran nedbringer sin mængde af beriget uran til nul, ligesom landet gerne vil have aftalen til at omfatte Irans missilprogram og støtte til bevæbnede grupper i regionen. De krav har Iran afvist.

Beriget uran kan anvendes som det radioaktive stof i atomvåben.

Iran har også flere gange afvist beskyldninger om, at landet udvikler atomvåben. Trump beordrede sidste år angreb på tre iranske atomkraftværker og hævdede bagefter, at Irans atomprogram var blevet ødelagt.

I sin tale til nationen siger Trump, at Iran vil "starte helt forfra" og at landet "i øjeblikket igen forfølger sine skumle atomambitioner."

Trump har sendt en massiv amerikansk militærstyrke til Mellemøsten, herunder to hangarskibe samt en række andre skibe, et stort antal krigsfly og andre militære ressourcer.

Han har gentagne gange truet med at angribe Iran, hvis forhandlingerne ikke fører til en ny aftale. Samtalerne ventes at fortsætte torsdag.

- Min præference er at løse det her problem gennem diplomati, men én ting er sikkert. Jeg vil aldrig tillade, at verdens største sponsor af terror - hvilket de (Iran, red.) er uden sammenligning - får atomvåben, siger Trump.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, vil have USA's lovgivende forsamling, Kongressen, til at vedtage nye love om vælgeridentifikation forud for midtvejsvalget i november.

Det siger han natten til onsdag dansk tid i sin første "State of the Union"-tale, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

Han opfordrer Kongressen til at vedtage lovpakken, der kaldes "Save America Act". Den er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, men endnu ikke i Senatet.

Trump gentager desuden sine udokumenterede påstande om valgfusk i USA.

- Snyderiet er udbredt ved vores valg. Det er udbredt. Det er meget simpelt: Alle vælgere skal vise vælger-ID. Alle vælgere skal vise bevis på statsborgerskab for at kunne stemme, siger han i talen.

Flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP samt medierne CNN, NBC News og BBC, skriver i forbindelse med dækningen af talen, at Trumps påstand om snyd ved amerikanske valg er faktuelt forkert.

Der er ingen beviser på omfattende snyd ved amerikanske valg, skriver medierne.

Trump siger videre i talen, at han med "Save America Act" ønsker at gøre en ende på brevstemmer.

- Ikke flere luskede brevstemmer, undtagen i forbindelse med sygdom, handicap, militæret eller rejser, siger han.

NBC News skriver, at "Save America Act" vil indføre betydeligt højere krav til vælgeridentifikation, men lovpakken vil ikke eliminere, at man kan brevstemme.

Han nævner ifølge BBC ikke valget i 2020, som Trump tabte til demokraten Joe Biden. Trump har flere gange påstået, at han tabte på grund af omfattende valgsvindel.

Trump siger videre, at Demokraterne ikke ønsker at vedtage lovgivning om vælgeridentifikation, fordi partiet gerne vil snyde med stemmerne.

- Vi er nødt til at stoppe det, John, siger Trump, henvendt til Senatets flertalsleder, republikaneren John Thune.

Trump holdt også en tale til nationen sidste år. Den blev dog ikke formelt betegnet som en "State of the Union"-tale, fordi den type tale kun holdes af en præsident, der har siddet i et år. Trump blev indsat som præsident for anden gang den 20. januar 2025.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har natten til onsdag dansk tid holdt historiens længste tale til nationen, den såkaldte "State of the Union"-tale.

Det skriver medierne CNN og BBC.

Den republikanske præsident slog rekorden, da talen passerede 1 time og 29 minutter.

Talen, der begyndte omkring klokken 03.10 dansk tid, varede indtil omkring klokken 05.00.

Den hidtidige rekord tilhørte den tidligere præsident Bill Clinton. Den blev sat i år 2000.

I den årlige tale til nationen, som præsidenten holder for Kongressen, gør han status over landets tilstand og præsenterer sine politiske prioriteter for det kommende år.

- Vores nation er tilbage. Større, bedre, rigere og stærkere end nogensinde før, indledte Donald Trump sin tale.

- Vi har opnået en transformation som ingen andre. Inflationen falder, grænserne er sikre, økonomien er bedre, vores fjender er bange, og USA er igen respekteret - måske som aldrig før, lød det videre.

Præsidenten nævnte blandt andet, at inflationen ikke har været lavere i fem år, mens aktiemarkedet har sat flere rekorder.

Han kom også ind på sidste uges højesteretsdom, der underkendte Trumps forhøjede straftold på udenlandske varer.

- Det var en meget uheldig afgørelse, sagde Trump, der efterfølgende har indført en ny midlertidig importtold, der tager udgangspunkt i anden lovgivning og gælder i 150 dage.

Flere demokrater havde valgt at blive væk fra talen, der fik en dramatisk start, da demokraten Al Green for andet år i træk blev eskorteret væk.

Det skete, efter at Green havde fremvist et skilt, hvorpå der stod "sorte mennesker er ikke aber".

Det var ifølge Reuters en henvisning til en video, som Trump delte på sociale medier tidligere på måneden.

Videoen indeholdt et klip med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den tidligere førstedame Michelle Obama, hvor parret var afbildet som aber.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, hævder, at Iran forsøger at udvikle missiler, der kan ramme USA.

Det sker natten til onsdag dansk tid i en tale til nationen - en såkaldt "State of the Union"-tale.

- De har allerede udviklet missiler, der kan true Europa og vores baser i udlandet, og de arbejder på at bygge missiler, som snart vil kunne nå USA, siger han.

I 2025 oplyste den amerikanske efterretningsenhed Defense Intelligence Agency (DIA), at Iran muligvis kan udvikle et militært anvendeligt interkontinentalt ballistisk missil inden 2035, hvis regeringen "beslutter at forfølge denne kapacitet".

Ifølge analyseenheden Congressional Research Service (CRS), der blandt andet leverer analyser til medlemmer af USA's kongres, råder Iran aktuelt over kort- og mellemdistanceraketter med en rækkevidde på op til omkring 3.000 kilometer.

USA ligger knap 10.000 kilometer fra Irans vestligste punkt.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, har natten til onsdag dansk tid holdt historiens længste tale til nationen, den såkaldte "State of the Union"-tale.

Det skriver medierne CNN og BBC.

Den republikanske præsident slog rekorden, da han talen passerede 1 time og 29 minutter.

Talen, der begyndte omkring klokken 03.10 dansk tid, varede indtil omkring klokken 05.00.

Den hidtidige rekord tilhørt den tidligere præsident Bill Clinton. Den blev sat i år 2000.

I den årlige tale til nationen, som præsidenten holder for Kongressen, gør han status over landets tilstand og præsenterer sine politiske prioriteter for det kommende år.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kalder den amerikanske højesterets underkendelse af præsidentens forhøjede toldsatser for meget uheldig og skuffende.

Det sker natten til onsdag i en såkaldt State of the Union-tale.

Talen afholdes for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, og er USA's udgave af statsministerens nytårstale.

- Det var en meget uheldig afgørelse, siger Trump.

Fire af højesteretsdommerne er ifølge mediet CNN også blandt publikum natten til onsdag.

Der er tale om højesteretspræsident John Roberts og de tre højesteretsdommere Elena Kagan, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett.

Tre af de fire fremmødte dommere - Roberts, Kagan og Barrett - stemte i sidste uge for at underkende de forhøjede toldsatser, som Trump sidste år indførte på import på varer fra en række lande.

Efter højesteretsafgørelsen annoncerede Trump, at han ville indføre en ny toldsats på 10 procent på varer fra alle lande i verden. Den skulle træde i kraft tirsdag, lød meldingen fra Trump.

Lørdag meldte Trump så ud, at toldsatsen ville blive hævet til 15 procent, og at denne toldsats ville træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet AFP og mediet Bloomberg, at toldsatsen på 10 procent var trådt i kraft. Det er uklart, hvornår toldsatsen på 15 procent træder i kraft.

I sin tale natten til onsdag siger Trump desuden, at han har planer om, at told på import af udenlandske varer i fremtiden skal erstatte indkomstskatten.

- Told, der betales af udlandet, vil som tidligere i høj grad erstatte det moderne system med indkomstskat, siger præsidenten.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det ikke realistisk.

I løbet af Trumps anden embedsperiode er indtægterne fra importtold på et år steget fra 77 milliarder dollar til 195 milliarder dollar.

Indtægterne fra importtolden udgør ifølge AP mindre end fire procent af de føderale indtægter i USA, mens indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag udgør 84 procent af de føderale indtægter.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kalder den amerikanske højesterets underkendelse af præsidentens forhøjede toldsatser for meget uheldig.

Det sker natten til onsdag i en såkaldt State of the Union-tale.

Talen afholdes for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, og er USA's udgave af statsministerens nytårstale.

- Det var en meget uheldig afgørelse, siger Trump.

Fire af højesteretsdommerne er ifølge mediet CNN også blandt publikum natten til onsdag.

Der er tale om højesteretspræsident John Roberts og de tre højesteretsdommere Elena Kagan, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett.

Tre af de fire fremmødte dommere - Roberts, Kagan og Barrett - stemte i sidste uge for at underkende de forhøjede toldsatser, som Trump sidste år indførte på import på varer fra en række lande.

/ritzau/

Demokraten Al Green er blevet ført ud af Repræsentanternes Hus, kort efter at USA's præsident, Donald Trump, har påbegyndt sin tale til nationen - den såkaldte "State of the Union"-tale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Al Green holdt et skilt, hvorpå der stod "sorte mennesker er ikke aber".

Det henviser ifølge Reuters til en video, som Trump delte på sociale medier tidligere på måneden.

Videoen indeholdt et klip med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den tidligere førstedame Michelle Obama, hvor parret var afbildet som aber.

Efter 12 timer fjernede Det Hvide Hus videoen. Trump sagde efterfølgende, at en medarbejder havde offentliggjort videoen, og at videoen blev fjernet, så snart hans stab blev klar over indholdet.

Al Green viftede med skiltet, da Trump kom ind ad døren natten til onsdag dansk tid. Efterfølgende så det ud til, at nogen blandt publikum forsøgte at tage det fra ham, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP stod Al Green herefter og holdt stadig skiltet, da Trump begyndte sin tale. Men demokraten blev efterfølgende eskorteret ud, mens publikum råbte "USA! USA! USA!" i kor.

Al Green er medlem af Repræsentanternes Hus i delstaten Texas. Han blev også sidste år eskorteret ud af den sal, hvori Trump holdt sin første tale til Kongressen, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

Her var årsagen, at Al Green råbte ad Trump under talen.

Al Green fik flere advarsler om at sætte sig ned og tie stille, før han blev eskorteret ud.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har over 30 folkevalgte demokrater valgt ikke at møde op til Trumps "State of the Union"-tale, men i stedet deltage i en såkaldt "People's State of the Union"-tale, der afholdes i parken National Mall i Washington D.C.

Parken støder op til Det Hvide Hus og kongresbygningen, Capitol.

Her talte senatoren Chris Murphy, der er valgt i Connecticut, til en menneskemængde forud for Trumps tale.

Her lød det fra demokraten, at Trump "gør nar ad den her institution, og han fortjener ikke et publikum".

Der var skilte blandt publikum, hvor der stod "beskyt vores demokrati" og "ingen penge til ICE", der henviser til de føderale immigrationsmyndigheder.

/ritzau/

Demokraten Al Green er blevet ført ud af Repræsentanternes Hus, kort efter at USA's præsident, Donald Trump, har påbegyndt sin tale til nationen - den såkaldte "State of the Union"-tale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Al Green holdt et skilt, hvorpå der stod "sorte mennesker er ikke aber".

Det henviser ifølge Reuters til en video, som Trump delte på sociale medier tidligere på måneden.

Videoen indeholdt et klip med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den tidligere førstedame Michelle Obama, hvor parret var afbildet som aber.

Efter 12 timer fjernede Det Hvide Hus videoen. Trump sagde efterfølgende, at en medarbejder havde offentliggjort videoen, og at videoen blev fjernet, så snart hans stab blev klar over indholdet.

Al Green er medlem af Repræsentanternes Hus i delstaten Texas. Han blev også sidste år eskorteret ud af den sal, hvori Trump holdt sin første tale til Kongressen, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

Her var årsagen, at Al Green råbte ad Trump under talen.

Al Green fik flere advarsler om at sætte sig ned og tie stille, før han blev eskorteret ud.

/ritzau/

New Yorks guvernør, demokraten Kathy Hochul, opfordrer den amerikanske regering til at udstede toldrefusioner på 13,5 milliarder dollar, efter at USA's højesteret i sidste uge underkendte præsident Donald Trumps toldsatser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- De her meningsløse og ulovlige toldsatser var blot en skat til forbrugere, små virksomheder og landmænd i New York, og derfor kræver jeg en fuld refusion, siger Hochul.

Trumps toldsatser har ifølge Hochul kostet den gennemsnitlige husstand i New York 1751 dollar - godt 11.100 kroner - ekstra det seneste år. Toldsatserne har desuden skadet delstatens mindre virksomheder, mener hun.

Hochul tilslutter sig dermed sine to kolleger i Illinois og Californien, JB Pritzker og Gavin Newsom, der begge i sidste uge opfordrede Trump til at udstede refusioner efter højesteretsafgørelsen.

Alle tre betragtes ifølge Reuters som kandidater til det næste amerikanske præsidentvalg, der ventes at finde sted i 2028.

Trump indførte sidste år toldsatser på stort set alle områder og lande i verden. Nogle virksomheder og delstater udfordrede sagen juridisk. Fredag i sidste uge afgjorde højesteret, at toldsatserne var ulovlige.

Efterfølgende annoncerede Trump, at han ville indføre en ny toldsats på 10 procent på varer fra alle lande i verden. Den skulle træde i kraft tirsdag, lød meldingen fra Trump.

Lørdag meldte Trump så ud, at toldsatsen ville blive hævet til 15 procent, og at denne toldsats ville træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet AFP og mediet Bloomberg, at toldsatsen på 10 procent var trådt i kraft. Det er uklart, hvornår toldsatsen på 15 procent træder i kraft.

USA's finansminister, Scott Bessent, har sagt, at spørgsmålet om toldrefusioner ville blive behandlet af de lavere domstole.

Det Hvide Hus afviser over for Reuters Hochuls krav om refusioner.

Reuters skrev i sidste uge, at økonomer fra Wharton-universitetet i Pennsylvania har anslået, at over 175 milliarder dollar i amerikanske toldopkrævninger kan blive refunderet.

/ritzau/

15 amerikanske delstater sagsøger USA's regering for at have fjernet en række anbefalinger af vacciner til børn.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Justitsministrene i Californien og Arizona oplyser, at i alt 15 demokratisk-ledede delstater tirsdag har anlagt sag ved en føderal domstol i det nordlige Californien.

USA's sundhedsministerium har for nylig fjernet anbefalingerne til syv vacciner - blandt andet gældende rotavirus, influenza, meningokoksygdom og hepatitis A.

Delstaterne mener, at regeringens politik, som i januar blev præsenteret af USA's sundhedsminister, Robert F. Kennedy, er i strid med videnskab og risikerer at gøre amerikanske børn syge.

USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, indgår også i søgsmålet.

Det fortæller Californiens justitsminister, Rob Bonta, på et pressemøde.

- Robert F. Kennedy og CDC tilsidesætter årtiers videnskabelig forskning, ignorerer troværdige sundhedsfaglige eksperter og truer med at belaste delstaternes ressourcer samt gøre USA's børn mere syge, siger Rob Bonta ifølge AFP.

De fjernede anbefalinger betyder, at det i stedet er op til forældre at træffe beslutninger om vacciner til deres børn i samarbejde med for eksempel læger baseret på en vurdering af risikoen.

Regeringens nye anbefalinger tager blandt andet udgangspunkt i en sammenligning med 20 andre lande, fremgik det, da de blev præsenteret i januar.

USA's sundhedsministerium har tidligere sagt, at landet har haft et højt antal af anbefalede vacciner i forhold til andre lande. I den forbindelse blev Danmark fremhævet.

Trump-administrationen har således begrundet ændringen med, at man ønskede at bringe vaccinepolitikken mere på linje med eksempelvis Danmark.

Sundhedseksperter har efterfølgende påpeget, at USA ikke er sammenlignelig med Danmark på grund af forskelle i landenes befolkningsstørrelser og sundhedssystemer.

Det er Arizonas justitsminister, Kris Mayes, enig i. Han peger på, at mange amerikanere ikke har en sundhedsforsikring, mens Danmark har et offentligt sundhedsvæsen.

- At kopiere Danmarks vaccinationsprogram uden at kopiere Danmarks sundhedssystem giver ikke familier flere valgmuligheder - det efterlader blot børn ubeskyttede mod alvorlige sygdomme, siger Kris Mayes på et pressemøde tirsdag.

/ritzau/

Formueskatten skal genindføres, hvis Enhedslisten skal lægge mandater til en rød regering efter et kommende folketingsvalg.

Det siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, i et interview med avisen Berlingske.

I praksis vil ordføreren og partiet have et såkaldt forståelsespapir, hvis det igen skal lægge mandater til en rød regering.

- Den aftale skal indeholde en forpligtelse til at modarbejde uligheden. Det er et ultimativt krav for os, at uligheden bliver adresseret. Det kan gøres på mange måder, siger han til Berlingske og tilføjer:

- Men vi vil rejse krav om at indføre en formueskat.

Helt konkret vil partiet beskatte formuer på over 35 millioner kroner med én procent om året.

Enhedslisten definerer formue som formue fratrukket gæld, herunder likvide midler, værdipapirer, unoterede aktier, boliger og pensionsopsparing, skriver Berlingske.

Venstrefløjspartiet vurderer, at forslaget vil ramme omkring 14.000 personer.

Beregninger fra Skatteministeriet viser ifølge Berlingske, at formueskatten årligt vil bidrage med omkring 10 milliarder kroner til statskassen.

Milliarderne vil Enhedslisten bruge på at halvere momsen på fødevarer, mens partiet helt vil fjerne momsen på frugt og grønt.

En genindførelse af formueskatten er flere gange blevet foreslået af Enhedslisten, siden skatten blev afskaffet som en del af en større skattereform i 1997.

Det skete også, mens Poul Nyrup Rasmussen (S) var leder af en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet og De Radikale.

I december sagde Pelle Dragsted til DR og Politiken, at Enhedslisten kun vil pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, hvis hun lover at gå efter en rød regering ved det kommende folketingsvalg.

Der skal senest afholdes valg til folketinget den 31. oktober i år.

/ritzau/

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil gerne diskutere dansk medfinansiering eller opbevaring af atomvåben på dansk jord.

Det siger han til Politiken under et besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv, i anledning af fireårsdagen for Ukraine-krigen.

- Dermed ikke sagt, at jeg her og nu synes, at man skal gøre det. Men jeg er åben over for at diskutere hele rammen af vores atomare politik i den situation, som vi står i. Både hvad angår økonomi og kapacitet, siger han til avisen.

Han anerkender, at det ultimativt vil kræve et opgør med den danske atomvåbenpolitik, der de seneste 70 år har indebåret et forbud mod atomvåben på dansk jord.

Men det er forsvarsministeren også åben over for at diskutere, siger han.

Han understreger, at det er afgørende, at diskussionen foregår i en Nato-kontekst. Det skal være "en balanceret diskussion, hvor man både gør mere isoleret i Europa og kommer til at styrke Natos europæiske atomare politik", siger han.

Han kalder det for en god idé at tale om at opbygge større europæisk atomar kapacitet eller kapaciteter.

I sidste uge åbnede Liberal Alliance for at ophæve forbuddet mod atomvåben og i stedet tillade dem på dansk jord.

Samtidig skal Danmark være villige til at investere i en europæisk atomparaply, sagde formand Alex Vanopslagh til Berlingske.

På sikkerhedskonferencen i München tidligere på måneden talte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, møder med både Tyskland og Storbritannien om emnet. Også Sverige, Polen og en række baltiske lande har vist interesse.

Macron står i spidsen for at få en europæisk atomparaply på benene.

Statsminister Mette Frederiksen har løbende i de seneste år tilkendegivet en mere åben holdning over for dansk engagement i atomvåben.

- Vi har jo allerede atomvåben i Nato. Men vi skal kunne alt selv. Jeg mener, at Europa skal alt selv. Europa skal forsvare sig selv. For mig er det også et identitetsspørgsmål, sagde hun til den danske presse i München.

/ritzau/