The New York Times har torsdag lagt sag an mod det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i en sag om nye regler for, hvordan pressen må dække det amerikanske militær.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident Donald Trumps administration har indført en række restriktioner gældende mediedækningen af forsvarsområdet.

Nye regler fra sidste måned kræver, at journalister anerkender, at de kan blive stemplet som en sikkerhedsrisiko og få deres presseadgang til Pentagon inddraget, hvis de beder medarbejdere om at videregive klassificerede og visse typer af uklassificerede oplysninger.

The Times hævder, at reglerne er forfatningsstridige og vil have en domstol til at blokere dem.

I foråret udstedte USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, blandt andet en ordre om, at journalister skal have en officiel ledsager, når de færdes i det meste af Pentagon.

Flere internationale og amerikanske nyhedsbureauer og medier som AP, AFP, Fox News og The Times nægtede i oktober at underskrive reglerne.

Det førte til, at flere end 30 nyhedsorganisationer mistede den medieadgang, de ellers havde til Pentagon.

- Reglerne er uden fortilfælde og truer den centrale pressefrihed. Vi vil fortsætte med at dække det amerikanske militær, som hver af vores organisationer har gjort i mange årtier og opretholde principper om en fri og uafhængig presse, sagde medierne i en fælles udtalelse.

I kritikken lyder det, at USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, kan nægte specifikke journalister adgang til ministeriet, der for nylig skiftede navn til krigsministeriet.

De nye regler er de seneste i rækken af tiltag, der har begrænset journalisters adgang til information fra Pentagon.

Tidligere på året måtte otte medier som The Times, CNN og NBC opgive deres ellers faste kontorlokaler i Pentagon, da der skulle være plads til andre - mere konservative - nyhedsmedier, skriver Reuters.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og lederne af Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har torsdag underskrevet en ny fredsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen er underskrevet, selv om nye kampe på det seneste har sat spørgsmål ved aftalen, der skal afslutte en af Afrikas længste krige, skriver AFP.

Trump siger, at USA også har underskrevet aftaler om kritiske mineraler med de to lande.

Aftalen er blevet præsenteret i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., hvor Trump har taget imod Paul Kagame, Rwandas mangeårige præsident, og Congos præsident, Felix Tshisekedi.

- Jeg tror, det bliver et stort mirakel, sagde Trump kort efter ceremonien, der blev afholdt i et fredsinstitut, som Trump-administrationen netop har omdøbt efter præsidenten.

Baggrunden for den nye aftale er en mangeårig konflikt mellem de to afrikanske lande.

Tidligere i år blev der ligeledes indgået en aftale. Men kort tid efter brød voldsomme kampe atter ud mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af DR Congo.

Oprørsgruppen M23 er støttet af Rwanda.

/ritzau/

DR har fortsat ikke planer om at boykotte Eurovision, selv om at flere lande torsdag har meddelt, at de boykotter sangkonkurrencen.

Det siger Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik i et skriftligt svar til Ritzau.

Medlemmer af European Broadcasting Union (EBU) besluttede ved en generalforsamling torsdag aften i Geneve, at der ikke skulle stemmes om, hvorvidt Israel skulle udelukkes fra at deltage i konkurrencen.

Og det har indtil videre fået Holland, Spanien, Irland og Slovenien til at meddele, at de ikke kommer til at deltage.

- Det er klart, at fraværet af store lande kan mærkes, men vi tror stadig på, at Eurovision vil være en stærk musikbegivenhed, der kan være med til at samle Europa, siger Gustav Lützhøft.

EBU er navnet på organisationen, der står bag den internationale musikkonkurrence.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

/ritzau/

Den tjekkiske præsident, Petr Pavel, vil udpege milliardær og Trump-støtte Andrej Babis som Tjekkiets premierminister den 9. december.

Det oplyser præsidentens kontor i en erklæring torsdag, skriver Reuters.

Udnævnelsen er et af de sidste skridt i dannelsen af en ny regering, som Babis' populistiske ANO-parti er ved at danne med to mindre højrefløjspartier, skriver nyhedsbureauet.

Med en valgsejr i ryggen var det Andrej Babis, der tidligere har haft posten som tjekkisk premierminister, der var blevet bedt om at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Babis' parti, ANO, fik flest stemmer, da der blev afholdt parlamentsvalg i Tjekkiet i begyndelsen af oktober.

Andrej Babis var premierminister i Tjekkiet fra 2017 til 2021.

Babis er selvudnævnt "trumpist" - altså tilhænger af USA's præsident, Donald Trump.

Han har en baggrund som erhvervsmand og har opbygget en formue, der har gjort ham til milliardær.

Babis er faktisk en af de rigeste tjekker med en formue på 4,3 milliarder dollar, cirka 27,5 milliarder kroner, ifølge Forbes takket være sit ejerskab af Agrofert.

Det er en gruppe på omkring 230 virksomheder, der producerer gødning, urinstof, plastik og biobrændstoffer i Centraleuropa, men også dyrker korn, avler kvæg, laver salami og bager brød.

Agrofert beskæftiger ifølge Reuters tæt på 30.000 mennesker.

Andrej Babis har torsdag erklæret, at han vil flytte sin virksomhedsgruppe til en uafhængigt styret fond, så han kan blive udnævnt til premierminister.

Præsident Petr Pavel har tidligere sagt, at han ville være parat til at udnævne Babis inden for en uge, når Babis havde sagt, hvordan han havde til hensigt at løse den interessekonflikt, han ville stå over for som regeringsleder og ejer af et stort forretningsimperium.

Babis' parti lovede op til valget, at det ville hæve lønningerne, øge væksten samt nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Ved parlamentsvalget fik ANO 34,5 procent af stemmerne og 80 ud af parlamentets 200 pladser.

/ritzau/

The New York Times har torsdag lagt sag an mod det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i en sag om nye regler for, hvordan pressen må dække det amerikanske militær.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident Donald Trumps administration har indført en række restriktioner gældende mediedækningen af forsvarsområdet.

Nye regler fra sidste måned kræver, at journalister anerkender, at de kan blive stemplet som en sikkerhedsrisiko og få deres presseadgang til Pentagon inddraget, hvis de beder medarbejdere om at videregive klassificerede og visse typer af uklassificerede oplysninger.

The Times hævder, at reglerne er forfatningsstridige og vil have en domstol til at blokere dem.

I foråret udstedte USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, blandt andet en ordre om, at journalister skal have en officiel ledsager, når de færdes i det meste af Pentagon.

Flere internationale og amerikanske nyhedsbureauer og medier som AP, AFP, Fox News og The Times nægtede i oktober at underskrive reglerne.

Derfor mistede de den medieadgang, som de ellers havde til Pentagon.

- Reglerne er uden fortilfælde og truer den centrale pressefrihed. Vi vil fortsætte med at dække det amerikanske militær, som hver af vores organisationer har gjort i mange årtier og opretholde principper om en fri og uafhængig presse, sagde medierne i en fælles udtalelse.

I kritikken lyder det, at USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, kan nægte specifikke journalister adgang til ministeriet, der for nylig skiftede navn til krigsministeriet.

/ritzau/

The New York Times har torsdag lagt sag an mod det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i en sag om nye regler for, hvordan pressen må dække det amerikanske militær.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident Donald Trumps administration har indført en række restriktioner gældende mediedækningen af forsvarsområdet.

I foråret udstedte USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, blandt andet en ordre om, at journalister skal have en officiel ledsager, når de færdes i det meste af Pentagon.

Flere internationale og amerikanske nyhedsbureauer og medier som AP, AFP, Fox News og The Times nægtede i oktober at underskrive reglerne.

Derfor mistede de den medieadgang, som de ellers havde til Pentagon.

The Times hævder, at reglerne er forfatningsstridige og vil have en domstol til at blokere dem.

I kritikken lyder det, at USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, kan nægte specifikke journalister adgang til ministeriet, der for nylig skiftede navn til krigsministeriet.

/ritzau/

Fredag venter fodboldfans verden over i spænding på lodtrækningsceremonien til VM i fodbold næste år i USA, Canada og Mexico.

I forbindelse med ceremonien i USA's hovedstad, Washington D.C., vil Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, bruge lejligheden til at diskutere bilateral handel med USA's præsident, Donald Trump.

Det fortæller hun til journalister i Mexico torsdag, skriver AFP.

Der vil ud over et "kort møde" med Trump også blive holdt en separat samtale med den canadiske premierminister, Mark Carney.

USA, Mexico og Canada - som sammen er værter for Fifas VM-slutrunde i 2026 - er fælles om USMCA-handelsaftalen, som Trump forsøger at genforhandle på vilkår, der er mere gunstige for amerikanske producenter.

USMCA erstattede i 2020 Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, der blev underskrevet i 1990'erne.

Aftalen er ifølge AFP afgørende for økonomierne i Mexico og Canada, som henholdsvis sender omkring 80 procent og 75 procent af deres eksport til USA.

Trump har tidligere indført told på nabolandenes eksportvarer, der ikke falder ind under aftalen, og præsidenten har truet med yderligere straf, hvis de ikke formår at begrænse grænseoverskridende migration og narkotikahandel.

Også Mark Carney bekræfter, at han kort vil mødes med Trump fredag.

Den canadiske leder har været i modvind i hjemlandet for sin kommunikation med Trump, efter at præsidenten pludselig afbrød forhandlinger med Canada i oktober med henvisning til vrede over en tv-reklame mod toldsatser.

Carney blev også kritiseret i slutningen af november ved G20-topmødet i Sydafrika, da han blev spurgt af en journalist, hvornår han sidst talte med Trump, og svarede: "Hvem bekymrer sig?" (who cares?, red), skriver AFP.

Premierministeren har dog fastholdt, at hans regering er klar til yderligere forhandlinger, så snart USA beslutter at genoptage sit engagement.

/ritzau/

Fredag venter fodboldfans verden over i spænding på lodtrækningsceremonien til VM i fodbold næste år i USA, Canada og Mexico.

I forbindelse med ceremonien i USA's hovedstad, Washington D.C., vil Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, bruge lejligheden til at diskutere bilateral handel med USA's præsident, Donald Trump.

Det fortæller hun til journalister i Mexico torsdag, skriver AFP.

Der vil ud over et "kort møde" med Trump også blive holdt en separat samtale med den canadiske premierminister, Mark Carney.

USA, Mexico og Canada - som sammen er værter for Fifas VM-slutrunde i 2026 - er fælles om USMCA-handelsaftalen, som Trump forsøger at genforhandle på vilkår, der er mere gunstige for amerikanske producenter.

USMCA erstattede i 2020 den nordamerikanske frihandelsaftale, der blev underskrevet i 1990'erne.

Aftalen er ifølge AFP afgørende for økonomierne i Mexico og Canada, som henholdsvis sender omkring 80 procent og 75 procent af deres eksport til USA.

Trump har tidligere indført told på nabolandenes eksportvarer, der ikke falder ind under aftalen, og præsidenten har truet med yderligere straf, hvis de ikke formår at begrænse grænseoverskridende migration og narkotikahandel.

/ritzau/

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

- Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos, Taco Zimmerman, i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

/ritzau/

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

- Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos, Taco Zimmerman, i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

/ritzau/

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland og Spanien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

- Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også nationerne Slovenien og Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos Taco Zimmerman i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

/ritzau/

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland og Spanien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

- Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også nationerne Slovenien og Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos Taco Zimmerman i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

/ritzau/

Israel har fået lov til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det har to medlemmer af European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, oplyst til Reuters.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Flere lande har i den forbindelse advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil Holland, Irland og Spaniens pendant til DR boykotte konkurrencen, skriver Reuters.

Slovenien og Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos Taco Zimmerman i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

/ritzau/

Israel har fået lov til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det har to medlemmer af European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, oplyst til Reuters.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Flere lande har i den forbindelse advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil Holland, Irland og Spaniens pendant til DR boykotte konkurrencen, skriver Reuters.

Slovenien og Island har truet med lignende.

- Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos Taco Zimmerman i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

/ritzau/

Israel har fået lov til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det har to medlemmer af European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, oplyst til Reuters.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Flere lande har i den forbindelse advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil Holland og Spaniens pendant til DR boykotte konkurrencen, skriver Reuters.

/ritzau/

En cyklist er i kritisk tilstand efter at være blevet ramt af en bus i krydset mellem H.P. Hansens Vej og Nørregade i Herning.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørum.

- En cyklist er ramt af en bus. Pågældende er kørt til Skejby i kritisk tilstand med hovedtraumer, siger vagtchefen.

Det står endnu ikke klart, hvad der nærmere skal være sket.

Trafikken var kortvarigt påvirket af ulykken.

- Der har været kortvarigt spærret, men der er åbnet igen, siger vagtchefen.

/ritzau/