Tre personer er onsdag blevet løsladt i sagen om drabet på en 68-årig mand i Taps ved Christiansfeld.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Da de sammen med tre andre blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, fik de opretholdt deres anholdelse i tre døgn.

Den anholdelse er nu udløbet, og de tre er løsladt. De er fortsat sigtet i sagen, men der har altså ikke været grundlag for varetægtsfængsling.

De tre nu løsladte er en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand.

Med løsladelsen er der nu kun to tilbageholdte i sagen. Det er to mænd, som i søndagens grundlovsforhør, blev varetægtsfængslet til 1. april.

Den ene er en 25-årig mand, som er fængslet for drab, mens en 35-årig mand er fængslet for at medvirke.

Den sjette sigtede i sagen - en 19-årig kvinde - blev løsladt søndag.

Drabet på den 68-årige mand fandt sted på et tidspunkt mellem 1. marts klokken 17 og mandag 2. marts klokken 19.30 på hans ejendom i Taps.

Ifølge politiet brød tre af de sigtede ind hos offeret.

Han blev stukket med kniv i halsen. Desuden blev han udsat for vold, som betød, at han brækkede sine ribben.

Alle seks sigtede nægter sig skyldige.

/ritzau/

Politiet har fundet en niårig dreng, som onsdag eftermiddag blev væk i Greve.

Drengen er fundet i god behold.

- Han er sammen med sin familie igen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

Politiet takker samtidig for alle henvendelser i sagen.

Vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at drengen blev fundet efter at have været væk et par timer.

Først ledte familien efter ham og dernæst politiet, som fandt ham efter lidt over en time.

/ritzau/

Selv om Det Internationale Energiagentur (IEA) har truffet en sjælden beslutning om at åbne sine oliereserver, skal man som dansker ikke være bekymret for, at der er risiko for decideret oliemangel.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.

- Vi er ikke ved at løbe tør for olie. Man skal ikke være nervøs på den måde, siger Lars Aagaard, efter at beslutningen om at åbne oliereserverne er truffet.

- Men hvis man som dansker vil hjælpe sin pengepung og sikre, at denne situation ikke udvikler sig i en dårlig retning, så skal vi alle sammen tilbage til nogle af de gode energivaner, vi kendte, da krigen i Ukraine begyndte.

Danmark og yderligere 31 lande er medlem af IEA.

Agenturets medlemslande besluttede tidligere onsdag enstemmigt, at agenturet skal give adgang til i alt 400 millioner tønder olie fra medlemslandenes oliereserver.

Som minister på området stemte Lars Aagaard på vegne af Danmark.

- Det er nødvendigt, fordi at oliemarkedet er presset. I Europa har vi ikke nogen forsyningsudfordring, men - som jeg er informeret - er der enkelte asiatiske lande, der begynder at se, at de mangler olie.

- Og så har vi alle sammen godt opdaget, at priserne er gået op. Så det er både for at sikre, at der er nok olie til at dække forbruget og for at stabilisere priserne, lyder det fra ministeren.

Lars Aagaard kan ikke endnu svare på, om der bliver åbnet for olie fra de danske reserver. Men hvis loven tillader det, bør det ske, mener ministeren.

- Vi har også olielagre, og mit ministerium er ved at tjekke, om vi også i Danmark må frigive noget. Det ved jeg ikke endnu, men min grundholdning er, at det skal vi gøre, hvis det er lovligt, siger Lars Aagaard.

Han tilføjer, at Danmark ifølge dansk lovgivning må frigive olie fra reserverne, hvis landet er i en kritisk mangelsituation. Men aktuelt er der ikke tale om en kritisk mangelsituation på olieområdet i Danmark.

Det er første gang, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022, at IEA åbner for sine oliereserver. Dengang blev der frigivet 182 millioner tønder olie.

Den aktuelle uro på oliemarkedet er forårsaget af krigen i Mellemøsten, hvor Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Den Arabiske Halvø, i praksis er blevet lukket, da skibe ikke kan sejle sikkert gennem strædet, og da Revolutionsgarden i Iran har taget kontrol over farvandet.

At tankskibe ikke kan passere strædet, har gjort det svært at transportere olie ud fra landene omkring Den Persiske Golf.

Det vurderes, at cirka en femtedel af al verdens olie- og gasforsyninger går gennem Hormuzstrædet under normale omstændigheder.

/ritzau/

Selv om Det Internationale Energiagentur (IEA) har truffet en sjælden beslutning om at åbne sine oliereserver, skal man som dansker ikke være bekymret for, at der er risiko for decideret oliemangel.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.

- Vi er ikke ved at løbe tør for olie. Man skal ikke være nervøs på den måde, siger Lars Aagaard, efter at beslutningen om at åbne oliereserverne er truffet.

- Men hvis man som dansker vil hjælpe sin pengepung og sikre, at denne situation ikke udvikler sig i en dårlig retning, så skal vi alle sammen tilbage til nogle af de gode energivaner, vi kendte, da krigen i Ukraine begyndte.

Danmark og yderligere 31 lande er medlem af IEA.

Agenturets medlemslande besluttede tidligere onsdag enstemmigt, at agenturet skal give adgang til i alt 400 millioner tønder olie fra medlemslandenes oliereserver.

Som minister på området stemte Lars Aagaard på vegne af Danmark.

- Det er nødvendigt, fordi at oliemarkedet er presset. I Europa har vi ikke nogen forsyningsudfordring, men - som jeg er informeret - er der enkelte asiatiske lande, der begynder at se, at de mangler olie.

- Og så har vi alle sammen godt opdaget, at priserne er gået op. Så det er både for at sikre, at der er nok olie til at dække forbruget og for at stabilisere priserne, lyder det fra ministeren.

Lars Aagaard kan ikke endnu svare på, om der bliver åbnet for olie fra de danske reserver. Men hvis loven tillader det, bør det ske, mener ministeren.

- Vi har også olielagre, og mit ministerium er ved at tjekke, om vi også i Danmark må frigive noget. Det ved jeg ikke endnu, men min grundholdning er, at det skal vi gøre, hvis det er lovligt, siger Lars Aagaard.

Han tilføjer, at Danmark ifølge dansk lovgivning må frigive olie fra reserverne, hvis landet er i en kritisk mangelsituation. Men aktuelt er der ikke tale om en kritisk mangelsituation på olieområdet i Danmark.

/ritzau/

Midt- og Vestsjællands Politi leder onsdag eftermiddag efter en niårig dreng, der er blevet væk i området omkring Olsbækeng i Greve.

- Lucas er 9 år, 130 cm, har brunt hår, brune øjne og var iført blå cowboybukser, mørkeblå dunjakke med pelskrave, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Han var ikke iført hue, som det ellers ses på et foto, som politiet har offentliggjort sammen med efterlysningen.

Ser man Lucas, skal man ringe til politiet på telefon 114.

/ritzau/

Moderaterne vil finansiere partiets initiativer på sundhedsområdet ved at annullere en afskaffelse af chokoladeafgiften.

Det siger partiets formand Lars Løkke Rasmussen.

Partiet vil afsætte en milliard kroner til de fem sundhedsinitiativer, der er blevet præsenteret onsdag på et pressemøde i København.

En del af udspillet er, at personer over 50 år, der ikke har været til lægen i et år, skal tilbydes et sundhedstjek, der kan udføres på apoteker.

En nedsættelse af chokoladeafgiften er ikke trådt i kraft. Afgiften skulle være nedsat til sommer, men det vil Moderaterne annullere.

- Vi vil hellere bruge penge på sundhed end på sukker, siger Løkke på pressemødet.

- Vi har aldrig syntes, det var en genial idé at sætte afgiften på chokolade ned.

Moderaterne vil oprette mobile sundhedsklinikker i landets 17 sundhedsråd.

Det initiativ er især målrettet udsatte og ældre, der har svært ved at navigere i sundhedsvæsnet.

Partiet vil også have én samlet lægevagt i hele landet.

- Et nummer, en indgang til lægehjælp, når din egen læge har lukket, siger partiets politiske ordfører, Monika Rubin, der tilføjer, at det skal være "ligesom vi kender det fra 112".

- Når man står med et sygt barn i armene midt om natten, skal det ikke være en rodebutik, hvordan man får fat i lægevagten, siger hun.

Initiativet indebærer også flere akutbiler, akutlægebiler, og at der skal være paramedicinuddannelser i alle landets regioner.

En del af udspillet kredser om at undgå indlæggelser af ældre. Det skal ske ved, at der kommer en målrettet indsats fra akutberedskabet rettet mod landets plejehjem.

Partiet vil også afsætte 250 millioner kroner til teknologi, der skal understøtte kronikerpakker.

Dropper man afskaffelsen af chokoladeafgiften giver det ifølge Løkke et provenu på 2,2 milliarder.

- Så bruger vi den ene milliard her, og så har vi stadig penge i banken, siger Løkke på pressemødet.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, siger til DR, at han ikke forstår, at Moderaterne nu ikke vil levere på chokoladeafgiften.

- Det er så en ny position for Moderaterne, for vi har jo aftalt i regeringen, at vi vil gøre det. Det vil vi gøre, blandt andet for at give danskerne nogle flere penge til sig selv, siger han.

Hos Socialdemokratiet er reaktionen en anden.

Peter Hummelgaard siger til DR, at partiet er "åbent for at diskutere, om man kan bruge de penge på noget andet".

- De aftaler, vi har indgået, står vi som udgangspunkt ved. Men det er også klart, at når nu Moderaterne siger, at man ikke længere vil stå ved det aftalte, jamen så betragter vi heller ikke længere den finansiering, som noget der er bundet i en ny regeringsperiode, siger han til DR.

Selv om Moderaterne ikke er for chokoladeafgiften, er det ikke et ultimativt krav for partiet, at den ikke skal blive til noget.

- Vildere er vores modstand jo ikke. Men i en situation, hvor vi ikke svømmer i penge, der synes vi, at pengene skal passe, siger Løkke.

/ritzau/

For sin indflydelse på popkulturen i anden halvdel af det 20. århundrede modtager den 83-årige amerikanske sanger og skuespiller Barbra Streisand æresprisen Honorary Palme d'Or ved filmfestivalen i Cannes.

Det oplyser den franske filmfestival i en pressemeddelelse, hvor hun bliver kaldt for "den legendariske syntese mellem Broadway og Hollywood".

- Barbra Streisand er lige så kraftfuld som sin klare mezzosopranstemme, der spænder over to oktaver. Hun er lige så fri og uafhængig og ekstravagant og ukonventionel i sit liv, som hun er i sit arbejde, lyder det blandt andet i begrundelsen.

Her bliver Barbra Streisand beskrevet som "legemliggørelsen af den amerikanske drøm".

Hun fik sit gennembrud i 1962 i Broadway-musicalen "I Can Get It for You Wholesale".

To år efter medvirkede hun i "Funny Girl" på de samme skrå brædder.

I 1968 blev musicalen filmatiseret, og Barbra Streisand genoptog hovedrollen, som året efter indbragte hende en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle.

Karrierens anden Oscar modtog hun i 1977 for musikken til "A Star Is Born", som hun også medvirkede i.

Æresprisen blev uddelt for første gang i 1997. Her blev den tildelt den svenske filmskaber Ingmar Bergman.

Siden er den blevet givet til blandt andre skuespiller og instruktør Clint Eastwood, den tredobbelte Oscar-vindende skuespillerinde Meryl Streep og senest til skuespillerne Robert De Niro og Denzel Washington.

Barbra Streisand siger i en pressemeddelelse, at hun "er beæret over at slutte sig til selskabet af modtagere".

- I disse udfordrende tider har film evnen til at åbne vores hjerter og sind for historier, der afspejler vores fælles menneskelighed, siger hun blandt andet.

Barbra Streisand får overrakt æresprisen ved en ceremoni den 23. maj.

Også Ringenes Herre-instruktøren Peter Jackson får en ærespris til årets filmfestival i Cannes.

/ritzau/

Den amerikanske techmilliardær Elon Musk er den mest velhavende person i verdenshistorien.

Det skriver erhvervsmagasinet Forbes, der har opgjort Musks formue til 839 milliarder dollar - det svarer til 5392 milliarder kroner.

Musks værdier vurderes dermed at være cirka 75 procent større end Danmarks bruttonationalprodukt, det såkaldte bnp. Danmarks bnp var sidste år 3057 milliarder kroner.

Bnp angiver værdien af et lands samlede produktion.

Det er andet år i træk, at 54-årige Musk topper Forbes' liste over verdens rigeste personer.

Erhvervsmagasinet vurderer, at Musks formue i en periode i de seneste 12 måneder er steget med 500 milliarder dollar som følge af værdistigninger i elbilsproducenten Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX.

Den store stigning har kunnet lade sig gøre, fordi Tesla-aktien en overgang tog et voldsomt dyk i 2025, efter at Musk i begyndelsen af året blev upopulær, da han arbejdede for USA's præsident Donald Trumps administration.

Musk stod i spidsen for det dengang nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der skulle finde offentlige besparelser.

Rigmandens arbejde i Doge og generelle støtte til Donald Trump førte til forbrugerboykot af Tesla-biler over hele verden, hvilket sendte aktiekursen nedad.

Sidenhen har aktiekursen rettet sig op, og Musk er ifølge Forbes den første person i verden med en formue på over 800 milliarder dollar.

De to stiftere af techgiganten Google, Larry Page og Sergej Brin, indtager de to næste placeringer på Forbes-listen.

Larry Page vurderes at være god for 257 milliarder dollar - svarende til 1652 milliarder kroner. Sergej Brins formue anslås til 237 milliarder dollar (1523 milliarder kroner).

Generelt er der en stor koncentration af tech-milliardærer i toppen af Forbes-listen. På fjerdepladsen befinder Amazon-stifteren Jeff Bezos sig. Han har en anslået formue på 224 milliarder dollar (1440 milliarder kroner).

Mark Zuckerberg, der står bag Meta, runder top-5 af med en formue på 222 milliarder dollar (1427 milliarder kroner). Meta står bag Facebook, Instagram og WhatsApp.

USA's præsident, Donald Trump, er også blevet en del rigere det seneste år.

Trumps formue er ifølge Forbes steget med 27 procent til 6,5 milliarder dollar. Det svarer til 41,8 milliarder kroner. Det gør præsidenten til nummer 645 blandt verdens rigeste personer, skriver Forbes.

Stigningen skyldes ifølge erhvervsmagasinet hovedsageligt handler med kryptovaluta.

/ritzau/

For sin indflydelse på popkulturen i anden halvdel af det 20. århundrede modtager den 83-årige amerikanske sanger og skuespiller Barbra Streisand æresprisen honorary Palme d'Or ved filmfestivalen i Cannes.

Det oplyser den franske filmfestival i en pressemeddelelse, hvor hun bliver kaldt for "den legendariske syntese mellem Broadway og Hollywood".

- Barbra Streisand er lige så kraftfuld som sin klare mezzosopranstemme, der spænder over to oktaver. Hun er lige så fri og uafhængig og ekstravagant og ukonventionel i sit liv, som hun er i sit arbejde, lyder det blandt andet i begrundelsen.

Barbra Streisand får overrakt æresprisen ved en ceremoni den 23. maj.

/ritzau/

50.000 svenske kroner for at tage til Danmark og sprænge en håndgranat.

300.000 svenske kroner for et drab i Stockholm eller 250.000 svenske kroner for et drab i Lekeryd i Småland.

I Sverige er to teenagere anklaget for at have stået bag de usædvanlige jobtilbud på krypterede apps og internetsider.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT er teenagerne tiltalt for at have forsøgt at rekruttere drabsmænd og personer til at udføre sprængninger. Det skal være sket i juli 2025.

I sagen er der også anklager om forsøg på at hyre nogen til at påsætte en brand i en frisørsalon i Linköping og en brand i Gävle.

Anklageskriftet nævner forsøg på at få nogen til sprænge håndgranater i Malmø og Danmark.

I Danmark blev der lokket med en betaling på 50.000 svenske kroner. Det svarer til cirka 35.000 danske kroner.

En tredje ung mand er også tiltalt i sagen. Han skal have taget imod en af opgaverne, skriver TT.

Ifølge tiltalen detonerede han 16. juli en håndgranat, som eksploderede i en trappeopgang i Rosengård, der er en bydel i Malmø.

Sagen skal behandles af Malmø Tingsrätt på et senere tidspunkt.

Alle tre tiltalte nægter sig skyldige, skriver TT.

/ritzau/

Det Internationale Energiagentur (IEA) har anmodet dets medlemslande om at frigive i alt 400 millioner tønder olie fra landenes oliereserver.

Onsdag eftermiddag har alle agenturets 32 medlemslande enstemmigt vedtaget, at de 400 millioner tønder olie skal frigives.

Det oplyser IEA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I en udtalelse beskriver IEA's administrative direktør, Fatih Birol, den aktuelle situation, hvor krigen i Mellemøsten påvirker det globale oliemarked, som meget alvorlig og omfattende.

- Udfordringerne, som vi står over for på oliemarkedet, er uden fortilfælde i deres omfang. Derfor er jeg meget glad for, at IEA's medlemslande har reageret med en fælles nødindsats af hidtil uset størrelse, siger Fatih Birol.

Det er fire år siden, at IEA senest besluttede at frigive olie fra reserven. Beslutningen i 2022 blev truffet, efter at Rusland havde invaderet Ukraine, hvilket fik energipriserne til at stige voldsomt.

Oliereserverne blev frigivet for at holde oliepriserne nede.

Der blev dengang frigivet 182 millioner tønder olie.

Denne gang sker frigivelsen for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen mellem Iran på den ene side og Israel og USA på den anden brød ud den 28. februar, og efter at Revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

EU's energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen (S), glæder sig på det sociale medie X over IEA's beslutning om at frigive oliereserverne.

- Jeg hilser IEA's medlemslandes beslutning om at gennemføre en koordineret frigivelse af oliereserverne velkommen midt i de nuværende forstyrrelser i markedet, som er udløst af konflikten i Mellemøsten.

- I tider med modgang er sammenhold og globalt samarbejde afgørende. Kommissionen fortsætter med at koordinere EU's medlemsstaters indsatser i samarbejde med IEA, skriver Dan Jørgensen.

Samlet har IEA ifølge avisen The Guardian 1,2 milliarder tønder olie i reserve. Hertil kommer omkring 600 millioner tønder, som industrien råder over.

/ritzau/

En kvinde og fem mænd, der er tiltalt for på forskellige måder at have medvirket til kidnapningen af en kvinde i starten af marts sidste år, kunne alle have stoppet frihedsberøvelsen.

Det mener anklager Martin Stassen, der onsdag kommer med sine afsluttende bemærkninger i Retten i Glostrup.

Tidligere er det kommet frem, at frihedsberøvelsen skete under instruktion fra en profil under navnet "Jimmytheman/elcapone" på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Men anklageren mener altså, at hver af de tiltaltes roller i sagen har været afgørende for, at en 18 timer lang frihedsberøvelse af kvinden fandt sted.

De i alt seks tiltalte nægter sig skyldige.

En af de tiltalte - en 32-årig norsk mand - er desuden tiltalt for at udsætte kvinden for vold af ydmygende karakter.

Kvinden blev om aftenen 7. marts sidste år kørt rundt til forskellige adresser i Storkøbenhavn, inden hun efter anklagemyndighedens opfattelse blev holdt fanget i sin egen lejlighed i Avedøre - en bydel i Hvidovre.

Signal-profilen med navnet "Jimmytheman/elcapone" skulle ifølge anklageskriftet have instrueret de tiltalte i, hvad de skulle gøre ved kvinden.

Anklager Martin Stassen fortalte under sagens første retsmøde, at det er politiets opfattelse, at der findes et narkonetværk af samme navn, der styrer narkohandlen i Danmark fra udlandet.

Onsdag fortæller den forurettede kvinde i retten, at personen bag "Jimmytheman" var hendes daværende pusher.

Kvinden blev dagen inden frihedsberøvelsen anholdt af politiet. Her fik hun konfiskeret 33.000 kroner, 100 euro samt kokain og ketamin.

En af de tiltalte - en 24-årig mand - har tidligere i retten forklaret, at kvinden kørte med kokain som hvidt bud, da hun blev stoppet af politiet.

De mistede penge var ifølge anklageren årsagen til, at de seks tiltalte i forening med personen bag Signal-profilen frihedsberøvede kvinden.

I kvindens lejlighed trimmede den 32-årige norske mand ifølge anklageskriftet dele af den forurettedes hår af, mens han filmede det, slog hende med flad hånd i ansigtet og bed hende i overarmen.

Manden har også tidligere været tiltalt for at voldtage kvinden. Tiltalen om voldtægt er siden frafaldet, fortæller anklager Martin Stassen i onsdagens retsmøde.

De resterende tiltalte bevægede sig under frihedsberøvelsen rundt på forskellige andre adresser.

Den kvindelige tiltalte opsøgte den forurettede kvindes far og stedmor i et forsøg på at få dem til at betale 100.000 kroner, for at kvinden blev sat fri.

Anklageren understreger, at man for at blive frifundet for medvirken "faktisk skal hindre de andre i at begå forbrydelsen".

Han mener, at alle seks tiltalte har været vidende om og deltaget i kidnapningen.

Kvinden blev 8. marts befriet af specialtrænede betjente fra Aktionsstyrken, efter at telefonoplysninger og et tidligere anonymt tip om narkosalg havde ført politiet på sporet af lejligheden.

Sagen fortsætter 13. og 18. marts. Dommen ventes senere i marts.

/ritzau/

Moderaterne vil finansiere partiets initiativer på sundhedsområdet ved at annullere en afskaffelse af chokoladeafgiften.

Det siger partiets formand Lars Løkke Rasmussen.

Partiet vil afsætte en milliard kroner til de fem sundhedsinitiativer, der er blevet præsenteret onsdag på et pressemøde i København.

En del af udspillet er, at personer over 50 år, der ikke har været til lægen i et år, skal tilbydes et sundhedstjek, der kan udføres på apoteker.

En nedsættelse af chokoladeafgiften er ikke trådt i kraft. Afgiften skulle være nedsat til sommer, men det vil Moderaterne annullere.

- Vi vil hellere bruge penge på sundhed end på sukker, siger Løkke på pressemødet.

- Vi har aldrig syntes, det var en genial idé at sætte afgiften på chokolade ned.

Moderaterne vil oprette mobile sundhedsklinikker i landets 17 sundhedsråd.

Det initiativ er især målrettet udsatte og ældre, der har svært ved at navigere i sundhedsvæsnet.

Partiet vil også have én samlet lægevagt i hele landet.

- Et nummer, en indgang til lægehjælp, når din egen læge har lukket, siger partiets politiske ordfører, Monika Rubin, der tilføjer, at det skal være "ligesom vi kender det fra 112".

- Når man står med et sygt barn i armene midt om natten, skal det ikke være en rodebutik, hvordan man får fat i lægevagten, siger hun.

Initiativet indebærer også flere akutbiler, akutlægebiler, og at der skal være paramedicinuddannelser i alle landets regioner.

En del af udspillet kredser om at undgå indlæggelser af ældre. Det skal ske ved, at der kommer en målrettet indsats fra akutberedskabet rettet mod landets plejehjem.

Partiet vil også afsætte 250 millioner kroner til teknologi, der skal understøtte kronikerpakker.

Dropper man afskaffelsen af chokoladeafgiften giver det ifølge Løkke et provenu på 2,2 milliarder.

- Så bruger vi den ene milliard her, og så har vi stadig penge i banken, siger Løkke på pressemødet.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, siger til DR, at han ikke forstår, at Moderaterne nu ikke vil levere på chokoladeafgiften.

- Det er så en ny position for Moderaterne, for vi har jo aftalt i regeringen, at vi vil gøre det. Det vil vi gøre, blandt andet for at give danskerne nogle flere penge til sig selv, siger han.

Selv om Moderaterne ikke er for chokoladeafgiften, er det ikke et ultimativt krav for partiet, at den ikke skal blive til noget.

- Vildere er vores modstand jo ikke. Men i en situation, hvor vi ikke svømmer i penge, der synes vi, at pengene skal passe, siger Løkke.

/ritzau/

En 29-årig mand tilstår onsdag ved Retten i Herning, at han var med til at sende to svenske teenagepiger til Herning for at begå drab.

Jon Schak Selmer Køhler idømmes en tillægsstraf på seks års fængsel for medvirken til drabsforsøg og våbenbesiddelse.

Straffen kommer i tillæg til en eksisterende straf for besiddelse af narko på tre års fængsel.

De to svenske piger på henholdsvis 14 og 15 år indfandt sig 10. juni 2024 på en adresse i Herning-forstaden Lind.

De var udstyret med en pistol af mærket HS. Men manden, der var mål for drabsmissionen, var ikke hjemme.

Pigerne returnerede til Sverige med uforrettet sag.

Jon Køhler lagde ved retsmødet kortene på bordet og tilstod sin rolle i planlægningen.

- Jeg vidste, det var to unge svenskere, der skulle komme til Danmark. Jeg vidste ikke, det var piger, lyder det i retten.

Den 29-årige er i retten iført en sort hættetrøje. Han har fuldskæg og tatoveringer på halsen.

Mens de var i Danmark, boede de to piger i mandens lejebolig i Struer.

Det var ifølge manden en uoverensstemmelse om hash, der var baggrund for konflikten.

Jon Schak Selmer Køhler har til politiet forklaret, at han arbejdede for en "hashliga", der mente, at den pågældende mand fra Lind i Herning havde stjålet hash fra dem.

Det var årsagen til, at manden skulle dræbes.

Den 29-årige var selv rejst til udlandet på tidspunktet, da de svenske piger boede i hans bolig.

Han måtte dog hjælpe pigerne på distancen, da de havde problemer med en patron, der havde sat sig fast i pistolen.

Jon Køhler sagde under retsmødet, at han ikke var den egentlige bagmand, blot en slags facilitator, der medvirkede til planlægning af drabet.

Sidste år blev den ældste af pigerne, der nu er 17 år, udleveret til Danmark og varetægtsfængslet.

Et retsmøde i sagen er berammet til 26. marts.

Sagen er et eksempel på et fænomen, som eksperter har døbt "crime as a service" - kriminalitet på bestilling.

I 2024 var der en stribe eksempler på, at svenske unge blev lokket af store pengebeløb til at drage til Danmark for at begå drab.

Sagen fra Herning trækker også tråde til to andre sager i København.

Her er en 22-årig svensk mand tiltalt for medvirken til fem drabsforsøg, blandt andet det i Herning.

En 27-årig tidligere studenterhjælper er tiltalt for at skaffe personoplysninger til brug for den midtjyske drabsmission.

De to mænd nægter sig skyldige, og der er endnu ikke faldet dom i disse sager.

Både anklager og forsvarsadvokat erklærede sig tilfredse med udfaldet af retsmødet onsdag i Herning.

Dommen modtages og vil således ikke blive anket, lød det fra forsvareren.

/ritzau/

Enhedslisten vil hjælpe danskere, der er presset af stigende priser på olie og gas ved at indføre et øjeblikkeligt prisloft.

Det siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted.

- Der er stadigvæk flere hundredtusindvis af danskere, som er afhængige af denne her meget usikre og svingende olie og gas, og som lige nu sidder med håret i postkassen, og dem mener vi ikke, at vi kan efterlade på perronen, siger han.

Den økonomiske håndsrækning vil kræve, at de pågældende husstande kan dokumentere, at de skifter til grøn varme, når det er muligt.

Konkret foreslår Enhedslisten, at man kan få ret til prisloft på gassen, hvis man kan dokumentere, at man er tilmeldt et fjernvarmeprojekt.

Der er dog loft på, hvem der vil være en del af Enhedslistens prisloft, siger Dragsted.

- Meget velstående familier skal ikke omfattes af det her prisloft. Derfor synes vi, at der er et incitament (til at spare på energien, red.). De har råd til at tilslutte sig fjernvarmen eller få en varmepumpe, der hvor det er nødvendigt, siger han.

Spørgsmål: Hvor meget skal man så tjene for at overskride grænsen for at kunne få den økonomiske støtte?

- Der snakker vi om de ti procent rigeste af befolkningen. Det er altså folk, der er oppe at betale topskat, siger Dragsted.

Han anerkender, at det vil tage tid at forhandle et sådant forslag på plads på den anden side af valget, da det blandt andet skal målrettes efter indkomst.

- Der skal vi finde en løsning, som finder balancen mellem at være enkel at håndtere og social retfærdig. Jeg er helt med på, at der kan være udfordringer med det, men dem er vi sikre på, at vi kan løse, siger han.

Han tilføjer, at det skal gå så hurtigt som muligt.

- Og man kan jo også sagtens gøre det sådan, at man får de her penge med tilbagevirkende kraft.

Enhedslisten foreslår et loft over gasprisen på 0,70 øre per kilowatt-time og olieprisen på 11 kroner per liter for husholdninger med olie- og gasfyr i fjernvarmeområder.

Prisloftet skal gælde, indtil den nye varmekilde bliver etableret.

I den periode vil borgerne kunne søge refusion for den del af deres varmeregning, der overstiger prisloftet.

Dragsted har svært at forudsige, hvor meget forslaget koster, da det kommer an på, hvordan priserne på gas og olie udvikler sig over den kommende tid.

Men partiet foreslår at finansiere det ved at indføre en skat på energisektoren.

Helt konkret skal det være på selskaber, der har opnået ekstraordinære profitter som følge af prisstigninger på fossile brændstoffer udløst af energikriser.

- Dem vil vi beskatte, og det skal være hovedkilden til at finansiere det her loft, siger Dragsted og peger på det økonomiske råderum, hvis det andet ikke er nok.

/ritzau/

På denne tid sidste år var den gennemsnitlige ventetid hos en gigtlæge ifølge Danske Patienter mere end 14 uger, men står det til De Konservative, skal det tal bringes ned, så gigtpatienter ikke venter længere end 30 dage på en tid hos en speciallæge.

Det siger partiets formand, Mona Juul.

- Det går ikke med en så lang ventetid. Vi er nødt til at få skabt ret til hurtig behandling, siger hun.

- Vi mener, at 30 dage må være det maksimum, vi byder hinanden.

Tal fra Gigtforeningen viser, at man i Region Nordjylland kan risikere at vente helt op til 33 uger på en tid hos en gigtlæge.

Partiet har onsdag lagt dets udspil til en gigtplan frem.

Det indeholder - ud over en behandlings- og udredningsgaranti - en smertepakke med fem gratis besøg hos en fysioterapeut og 14,5 millioner kroner årligt til forskning i forebyggelse og behandling af gigt samt muskel- og skeletsygdomme.

700.000 danskere er diagnosticeret med gigt.

Og hvis der skal være hurtigere adgang til en behandling, kræver det blandt andet, at der findes flere gigtlæger.

- Man er jo heldigvis i gang med at uddanne flere læger, og der skal vi have skubbet nogle flere over i det speciale, siger Mona Juul.

Derudover skal gigtlægerne have mulighed for at tage flere patienter ind i en periode, indtil der er bugt med den "pukkel", der giver lange ventetider, siger Mona Juul.

De Konservative ville gerne have haft gigt med i den sundhedsreform, der blev lavet i 2024.

- Det fik vi desværre ikke med, men vi fik penge til, at speciallæger kan tage flere patienter, og der vil det jo være helt oplagt, at de brugte dem på gigt, siger partiformanden.

Hvor mange ekstra læger eller ekstra patienter, det vil kræve at nedbringe ventetiden, har De Konservative ikke haft mulighed for at regne på, siger Mona Juul.

Partiformanden fik selv konstateret gigt i knæene for mange år siden og har fået et nyt knæ.

- Jeg lever med det, og jeg lever også fint med det. Jeg går ture, men der er også ting, jeg ikke kan. Jeg hopper ikke særlig meget for eksempel, siger hun.

/ritzau/