Den norske formand og direktør for World Economic Forum, Børge Brende, skal have undersøgt sine forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver det schweiziske medie SRF.

WEF skriver i en meddelelse, at der bliver tale om en uafhængig undersøgelse.

Brende vil samarbejde om undersøgelsen og fortsætter med sine opgaver som formand og direktør, står der.

Den tidligere norske udenrigsminister har været i kontakt med Epstein flere gange, hvilket han siger, at han informerede WEF-grundlæggeren Klaus Schwab om i 2019. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Jeg var helt uvidende om Epsteins fortid og kriminelle aktiviteter, skrev Brende i en udtalelse til det norske Dagens Næringsliv onsdag.

- Havde jeg kendt til hans baggrund, ville jeg have takket nej til den første invitation fra Rød-Larsen (Terje Rød Larsen, norsk politiker, red.) og eventuelle efterfølgende middagsinvitationer eller anden kommunikation.

Den norske erhvervsavis E24 har gennemgået dialog mellem Epstein og Brende og konstateret, at der var kontakt mellem dem på 30 forskellige datoer mellem marts 2018 og juni 2019. De skal have mødtes tre gange, og der var 120 e-mails og sms'er mellem dem.

Amerikanske Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

Men hans sag præger fortsat amerikansk politik på grund af hans omgangskreds, der blandt andre talte præsident Donald Trump.

Fredag offentliggjorde det amerikanske justitsministerium nye filer i sagen.

WEF er især kendt for det årlige topmøde i den schweiziske alpeby Davos.

Her mødes verdens mest magtfulde og indflydelsesrige mennesker til diskussioner om emner som økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

I år var mødet i høj grad præget af den amerikanske præsident, Donald Trump, og trusler om told samt situationen omkring Grønland.

/ritzau/

I en trafikulykke på Lolland torsdag eftermiddag er en 49-årig kvinde muligvis blevet alvorligt kvæstet. Det siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hun og en mand på 50 år blev kørt til sygehuset i Nykøbing Falster efter en soloulykke i en bil på Nystedvej ved Sakskøbing.

Vejen var spærret i tre timer frem til klokken 16.20, oplyser vagtchef Jesper Skotte.

Blandt andet på grund af risikoen for, at kvinden var svært kvæstet, blev en bilinspektør kaldt ud for at klarlægge omstændighederne ved ulykken.

/ritzau/

Den norske formand og direktør for World Economic Forum, Børge Brende, skal have undersøgt sine forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver det schweiziske medie SRF.

WEF skriver i en meddelelse, at der bliver tale om en uafhængig undersøgelse.

Brende vil samarbejde om undersøgelsen og fortsætter med sine opgaver som formand og direktør, står der.

Den tidligere norske udenrigsminister har været i kontakt med Epstein flere gange, hvilket han siger, at han informerede WEF-grundlæggeren Klaus Schwab om i 2019. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Jeg var helt uvidende om Epsteins fortid og kriminelle aktiviteter, skrev Brende i en udtalelse til det norske Dagens Næringsliv onsdag.

- Havde jeg kendt til hans baggrund, ville jeg have takket nej til den første invitation fra Rød-Larsen (Terje Rød Larsen, norsk politiker, red.) og eventuelle efterfølgende middagsinvitationer eller anden kommunikation.

Amerikanske Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

Men hans sag præger fortsat amerikansk politik på grund af hans omgangskreds, der blandt andre talte præsident Donald Trump.

WEF er især kendt for det årlige topmøde i den schweiziske alpeby Davos.

Her mødes verdens mest magtfulde og indflydelsesrige mennesker til diskussioner om emner som økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

I år var mødet i høj grad præget af den amerikanske præsident, Donald Trump, og trusler om told samt situationen omkring Grønland.

/ritzau/

En høj produktion i Sydamerika og en stigende efterspørgsel i Europa sender hidtil usete mængder kokain ud på en rejse mellem de to kontinenter.

Bag rejsen står kriminelle netværk, som hurtigt tilpasser sig nye ruter og smuglingsmetoder.

Det skriver den europæiske politienhed, Europol, i en rapport fra januar.

Torsdag kunne Københavns Politi meddele, at de i en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske politienheder har anholdt 11 personer i en ny sag om indsmugling af 1,3 ton kokain.

Ti mænd - heraf seks danske statsborgere - blev anholdt på og i tilknytning til et skib, der lå til kaj på den portugisiske sydkyst, mens en kvinde blev anholdt på en adresse i København.

De mere end et ton kokain blev beslaglagt i Portugal.

Poltiet arbejder stadig på at finde ud af, hvor det var meningen, at kokainen skulle hen.

Sagen skriver sig ind i historien om en voksende kokainindsmugling til Europa.

Europol har i en rapport undersøgt udviklingen i smuglernes maritime metoder.

Ifølge Europol skjules kokainen i stigende grad i industrielt udstyr, maskiner samt i fødevarer, plast og tekstiler.

Metoderne gør det vanskeligt for scannere, narkohunde og retskemiske test at påvise kokainen.

De kriminelle netværk udnytter også i stigende grad avancerede teknologier som krypterede kommunikationssystemer og droner for at styrke deres aktiviteter og undgå opdragelse, skriver politienheden.

/ritzau/

Det sker sjældent, men oppositionen ser ud til at kunne få regeringen i mindretal.

Et beslutningsforslag om at undersøge en model for en forvaltningsdomstol i Danmark, der behandles i Folketingssalen senere torsdag, står til at have 88 mandater bag sig - dermed vil der være et indenrigspolitisk flertal uden om regeringen.

Bag beslutningsforslaget står Alternativets socialordfører, Torsten Gejl.

- Det betyder, at vi kan komme videre med at finde ud af, hvordan vi får en forvaltningsdomstol i Danmark. Vi er det eneste land i EU, der ikke har en, siger Torsten Gejl.

En forvaltningsdomstol skal ifølge forslaget "styrke retssikkerheden for den enkelte borger" og gøre det muligt at dømme det offentlige for lovbrud.

Beslutningsforslaget står ifølge Ritzaus oplysninger til at få støtte fra samtlige oppositionspartier samt løsgængerne Mike Fonseca, Jeppe Søe og Theresa Scavenius. Det samme skriver TV 2 Kosmopol.

Det er det indenrigspolitiske flertal, der betyder noget i dette tilfælde, da de fire nordatlantiske mandater normalt ikke blander sig i indenrigspolitikken. Derfor skal der kun 88 mandater til for at have et flertal.

Forslaget skal førstebehandles torsdag, inden det skal til endelig afstemning på et senere tidspunkt.

Alternativet stillede tilbage i 2023 et lignende forslag om en forvaltningsdomstol, og dengang var kun de tre regeringspartier og De Konservative imod.

De Konservative vil denne gang stemme for.

- Dengang gik forslaget på at indføre en forvaltningsdomstol, og det syntes vi, var for forhastet og overilet, siger socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen.

- I dag er det et ja til at få mere viden. Når der er så mange andre lande i Europa, som har valgt en anden vej, så synes vi, at man skal være nysgerrige på, hvorfor de andre gør, som de gør.

Tilbage i oktober afviste socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) idéen om en forvaltningsdomstol over for TV 2 Kosmopol. Det vil skabe "et nyt lag af kontrol og bureaukrati".

Alternativets ønske om at undersøge, hvordan en forvaltningsdomstol kan indføres i Danmark, bunder i en utilfredshed med Ankestyrelsen og styrelsens manglende mulighed for at sanktionere kommuner.

Ankestyrelsen er i dag den øverste klageinstans på de store velfærdsområder.

- En forvaltningsdomstol er borgerens hjælp mod systemet, siger Torsten Gejl.

- En forvaltningsdomstol kan sikre, at hvis det offentlige foretager ulovlige afgørelser i borgerens sager, så kommer det offentlige for en domstol, ligesom borgeren gør, hvis borgeren gør noget ulovligt.

Hvis der ender med at være flertal for beslutningsforslaget, bliver regeringen pålagt at fremlægge et forslag til en model for forvaltningsdomstole i Danmark. Derefter skal Folketinget tage stilling til modellen.

/ritzau/

Sikkerheden i alle landets lukkede fængsler og arresthuse vil blive øget efter en fangeflugt tidligere på ugen fra Vestre Fængsel.

Det oplyser Danmarks Fængsler torsdag i en mail.

Ved flugten slap en mand, der er dømt for drab, ud i friheden. Det lykkedes ham at forcere muren ved Danmarks største arresthus.

Philip Denie Dahl Petersen er blevet bedømt som farlig. Såvel byretten som landsretten er nået frem til, at han i stedet for en almindelig frihedsstraf skal være i forvaring.

- Hændelsen har ført til flere sikkerhedsmæssige tiltag på Vestre Fængsel, hedder det i en udtalelse fra Lea Bryld, der er kredsdirektør i Fængselskreds Øst.

Alle procedurer, bygninger og overvågning vil blive "nøje gennemgået", lyder det.

Ikke bare Vestre Fængsel men samtlige lukkede fængsler og arresthuse vil få en forøget sikkerhed, fastslår hun.

Direktøren meddeler intet om, hvordan flugten kunne ske.

Flere medier kan torsdag fortælle, at manden forberedte sig over længere tid. Det lykkedes ham at få åbnet et vindue til cellen.

Den dømte var træt af fængslet, fortæller hans forsvarer, advokat Janus Malcolm Pedersen, til Ekstra Bladet.

Selv om han i oktober blev dømt til forvaring, havde Danmarks Fængsler endnu ikke overført ham til den rette institution.

Hvorfor det ikke er sket, har Danmarks Fængsler ikke svaret på.

- Han er en handlekraftig type, så hvis der er nogen, der skulle kunne slippe ud af Vestre Fængsel, er det nok ham, siger forsvareren til eb.dk.

/ritzau/

Socialdemokratiet og Venstre støtter ikke et forslag om at forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner, selv om partierne principielt er for at forbyde det.

Torsdag er et beslutningsforslag om at forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner til debat i Folketingssalen, og her tilkendegiver de to undervisningsordførere Heidi Bank (V) og Trine Bramsen (S), at man ikke støtter forslaget.

- Venstre ønsker et forbud mod religiøse bederum, men virkeligheden er kompleks, og ansvaret ligger hos de ansvarlige uddannelsesinstitutioner til at bekæmpe negativ social kontrol, siger Heidi Bank på Folketingets talerstol.

Socialdemokratiets ordfører Trine Bramsen siger, at det er partiets klare holdning, at "der ikke skal være bederum på uddannelsesinstitutioner".

Partiet kan dog ikke støtte forslaget, da de mener, at det skal være uddannelsesinstitutionerne, der har ansvaret for at bekæmpe religiøs praksis, der fører til negativ kontrol.

- Vi kan ikke støtte forslaget, men vi vil gerne appellere til, at uddannelsesinstitutionerne hører nøje efter, hvad der bliver sagt i dag, siger hun.

Politiken kunne torsdag berette, at både Socialdemokratiet og Venstre stadig er fortalere for et forbud, men at de af hensyn til regeringssamarbejdet med Moderaterne kommer til at stemme imod beslutningsforslaget.

Over for avisen bekræftede udlændingeordfører Frederik Vad (S), at det stadig er Socialdemokratiets politik at indføre et forbud.

- Der er jo uenighed i regeringen i det her spørgsmål, og vi har et princip om, at vi stemmer samlet som regering. Derfor kommer vi ikke til at stemme for det, sagde han tidligere torsdag til Politiken.

For godt et år siden erklærede Venstres integrations- og udlændingeordfører, Hans Andersen, at partiet vil have indført et forbud mod bederum på uddannelser.

Argumentet var, at der kan ske kønsopdeling og negativ social kontrol blandt studerende.

I sommer meldte også statsminister Mette Frederiksen (S) sig ind i debatten, hvor hun opfordrede til, at bederum blev fjernet. Hun var dog på daværende tidspunkt ikke fortaler for et decideret statsligt forbud.

Debatten om bederum på uddannelsesinstitutioner har blandt andet ført til, at Københavns Universitet og Syddansk Universitet har lukket lokaler, der blev anvendt som bederum.

/ritzau/

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, bliver alligevel opstillet i Sjællands Storkreds ved det kommende folketingsvalg.

Det meddeler partiet torsdag, hvor Moderaterne har udsendt en foreløbig kandidatliste.

Lars Løkke Rasmussen meddelte ellers i december 2024, at han skiftede fra Sjællands Storkreds til Østjyllands Storkreds.

- Der er et stort flueben, jeg mangler at sætte i mine 40 år i politik, nemlig at stille op og forsøge at blive valgt i hovedlandet.

- Det glæder jeg mig til at forsøge ved næste valg, så jeg håber, østjyderne vil tage godt imod mig, sagde udenrigsministeren dengang.

Nu må østjyderne gå skuffede i stemmeboksen til folketingsvalget, hvis de havde set frem til at sætte deres kryds ved Lars Løkke Rasmussen.

Til gengæld stiller to nuværende ministre fra Moderaterne, som ikke er medlemmer af Folketinget, op i Østjyllands Storkreds.

Det er digitaliseringsminister Caroline Stage og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Christina Egelund er i øjeblikket vikar for Caroline Stage som digitaliseringsminister, mens Stage er på barsel.

På Fyn skal Moderaternes klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard forsøge at komme i Folketinget.

- Vi stiller med et stærkt og kompetent hold af både erfarne folketingsmedlemmer, ministre og nye kandidater, der tilsammen bringer bred erfaring og nye perspektiver.

- Personligt ser jeg frem til at møde vælgerne i Sjællands Storkreds, siger Lars Løkke Rasmussen torsdag til partiets hjemmeside.

Til B.T. uddyber Løkke i en mail:

- Moderaterne går ind i en valgkamp med den samme ambition som i 2022: At skabe et bredt samarbejde hen over midten og holde yderfløjene uden for indflydelse. Det ansvar tager jeg bedst på mig i Sjællands Storkreds.

Han har været valgt i Sjællands Storkreds siden valget i 2015. Først for Venstre, dernæst som løsgænger og siden 2022 for Moderaterne.

Lars Løkke Rasmussens tilbagevenden til Sjællands Storkreds betyder, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ikke kommer til at blive kandidat i kredsen, som det ellers blev meddelt tilbage i december 2024.

Jakob Engel-Schmidt, som er valgt i Nordsjællands Storkreds, skifter dog stadig storkreds, bare til Københavns Storkreds, meddeler Moderaterne.

Moderaterne har i alt 45 kandidater på den foreløbige liste.

/ritzau/

Socialdemokratiet og Venstre støtter ikke et forslag om at forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner, selv om partierne principielt er for at forbyde det.

Torsdag er et beslutningsforslag om at forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner til debat i Folketingssalen, og her tilkendegiver de to undervisningsordførere Heidi Bank (V) og Trine Bramsen (S), at man ikke støtter forslaget.

- Venstre ønsker et forbud mod religiøse bederum, men virkeligheden er kompleks, og ansvaret ligger hos de ansvarlige uddannelsesinstitutioner til at bekæmpe negativ social kontrol, siger Heidi Bank på Folketingets talerstol.

Socialdemokratiets ordfører Trine Bramsen siger, at det er partiets klare holdning, at "der ikke skal være bederum på uddannelsesinstitutioner".

Partiet kan dog ikke støtte forslaget, da det er uddannelsesinstitutionerne, der har ansvaret for at bekæmpe religiøs praksis, der fører til negativ kontrol.

- Vi kan ikke støtte forslaget, men vi vil gerne appellere til, at uddannelsesinstitutionerne hører nøje efter, hvad der bliver sagt i dag, siger hun.

Politiken kunne torsdag berette, at både Socialdemokratiet og Venstre stadig er fortalere for et forbud, men at de af hensyn til regeringssamarbejdet med Moderaterne kommer til at stemme imod beslutningsforslaget.

Over for avisen bekræftede udlændingeordfører Frederik Vad (S), at det stadig er Socialdemokratiets politik at indføre et forbud.

- Der er jo uenighed i regeringen i det her spørgsmål, og vi har et princip om, at vi stemmer samlet som regering. Derfor kommer vi ikke til at stemme for det, sagde han tidligere torsdag til Politiken.

/ritzau/

En kvinde blev onsdag anholdt i København i en sag om indsmugling af 1,3 ton kokain - i alt er 11 personer på mellem 20 og 58 år anholdt.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse torsdag.

Der er tale om en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske politienheder.

Ti af de anholdte er anholdt i Portugal. Seks af dem er danske statsborgere, oplyser politiet til TV 2.

De mere end et ton kokain er beslaglagt i forbindelse med ankomsten af et skib til havnen i kystbyen Portimão på den portugisiske sydkyst.

Politiet arbejder stadig på at finde ud af, hvor den skulle hen.

- En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands Politi, førte os på sporet af kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa, siger politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Det er ikke ifølge politiinspektøren hver dag, at dansk politi er med til at beslaglægge så store mængder narkotika.

Der er foretaget ransagninger på 21 adresser rundt om i Danmark. Her er der blandt andet blevet beslaglagt kontanter, andre værdigenstande samt effekter, der skal undersøges nærmere, fremgår det af pressemeddelelse.

Kvinden, der blev anholdt i København, er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Retten i Sønderborg til Ritzau.

Hun nægter sig skyldig og har kæret afgørelsen til Vestre Landsret, oplyser senioranklager Trine Schjødt Fogh fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Sigtelsen handler om medvirken til indsmuglingen af det store parti kokain.

/ritzau/

En festival for de blomstrende japanske kirsebærtræer ved Mount Fuji i Japan er blevet aflyst på grund af de lokales utilfredshed med overturisme.

Det oplyser bystyret i Fujiyoshida ifølge AFP.

Der er tale om en festival ved Arakuma Sengen Park i Fujiyoshida, som tiltrækker omkring 200.000 besøgende hvert år. Her har turister haft mulighed for at tage billeder af Mount Fuji og samtidig opleve synet af de mange kirsebærtræer, som blomstrer i foråret.

Mount Fuji, som er Japans højeste bjerg, har været på Unescos Verdensarvsliste siden 2013.

Fujiyoshidas borgmester, Shigeru Horiuchi, siger:

- For at beskytte vores borgeres værdighed og leveforhold har vi besluttet at aflyse den ti år gamle festival.

Han nævner, at lukningen sker på grund af overturisme i Fujiyoshida. Ifølge de lokale opstår der trafikproblemer, når for mange turister besøger byen, og der er problemer med turister, som trænger ind på private ejendomme.

Shigeru Horiuchi tilføjer:

- Bag Mount Fujis smukke landskab er realiteten, at borgernes fredelige liv er truet.

Lukningen resulterer blandt andet i, at der ikke længere bliver opstillet madboder, hvor turister kan købe lokale specialiteter.

Selv om festivallen ved Arakuma Sengen Park aflyses, vil det fortsat være muligt at besøge området og opleve de blomstrende kirsebærtræer.

Festivallen plejer at blive afholdt fra slutningen af marts til midten af april, hvor de japanske kirsebærtræer blomstrer.

Omkringliggende byer har tidligere forsøgt at bekæmpe overturismen - blandt andet er der indført adgangsgebyrer til populære udsigtspunkter med ønsket om at styre antallet af besøgende.

Generelt har Japan de seneste år oplevet et stigende antal af besøgende. Sidste år besøgte 42,7 millioner turister Japan, som slår rekorden fra 2024, hvor antallet var omkring 37 millioner turister.

/ritzau/

En kvinde blev onsdag anholdt i København i sag om indsmugling af 1,3 ton kokain - i alt er 11 personer på mellem 20 og 58 år anholdt.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske politienheder.

Ti af de anholdte er anholdt i Portugal. Seks af dem er danske statsborgere, oplyser politiet til TV 2.

De mere end et ton kokain er beslaglagt i forbindelse med omlastningen Portugal.

Poltiet arbejder stadig på at finde ud af, hvor den skulle hen.

- En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands politi, førte os på sporet kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa, siger politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Det er ikke ifølge politiinspektøren ikke hver dag, at dansk politi er med til at beslaglægge så store mængder narkotika.

Der er foretaget ransagninger på 21 adresser rundt om i Danmark. Her er der blandt andet blevet beslaglagt kontanter, andre værdiggenstande samt effekter, der skal undersøges nærmere, fremgår det af pressemeddelelse.

Kvinden, der blev anholdt i København, er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Retten i Sønderborg til Ritzau.

/ritzau/

En kvinde blev onsdag anholdt i København i sag om indsmugling af 1,3 ton kokain - i alt er 11 personer på mellem 20 og 58 år anholdt.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske politienheder.

Ti af de anholdte er anholdt i Portugal. Seks af dem er danske statsborgere, oplyser politiet til TV 2.

De mere end et ton kokain er beslaglagt i forbindelse med omlastningen Portugal.

Poltiet arbejder stadig på at finde ud af, hvor den skulle hen.

- En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands politi, førte os på sporet kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa, siger politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Det er ikke ifølge politiinspektøren ikke hver dag, at dansk politi er med til at beslaglægge så store mængder narkotika.

Der er foretaget ransagninger på 21 adresser rundt om i Danmark. Her er der blandt andet blevet beslaglagt kontanter, andre værdiggenstande samt effekter, der skal undersøges nærmere, fremgår det af pressemeddelelse.

Kvinden, der blever anholdt i København, er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Retten i Sønderborg til Ritzau.

/ritzau/

En række privatkunder i Tryg har alligevel ikke krav på tilbagebetaling for uvarslede prisstigninger.

For Højesteret har torsdag frifundet forsikringsselskabet.

Trygs vilkår om kun at varsle væsentlige prisændringer var ikke ugyldigt, fastslår retten. Og de prisstigninger, der skete uden varsel, var ikke væsentlige.

Forbrugerombudsmanden havde rejst sagen, da den mente, at vilkåret var ugyldigt, og kunderne derfor havde ret til tilbagebetaling.

Sø- og Handelsretten gav i 2024 Forbrugerombudsmanden ret og dømte Tryg, men den dom har Højesteret altså omgjort torsdag.

Sagen omhandler perioden 2016 til 2020.

I 2016 ændrede Tryg vilkårene, så det kun var væsentlige ændringer af betingelserne eller prisen, der skulle varsles senest 30 dage før forsikringsperiodens udløb.

Fra 2017 til 2019 var det hvert år cirka tre ud af ti privatkunder hos Tryg, som var udsat for de uvarslede stigninger, der gik ud over den inflationsbaserede indeksregulering. I 2020 gjaldt det syv procent. Det kom frem i Sø- og Handelsretten.

Men det var kun en mindre del, som blev ramt af prisstigninger to gange i træk. Det lægger Højesteret vægt på.

Desuden varierede prisstigningerne fra under en procent, og de oversteg ikke fem procent.

- Størstedelen af de berørte policer blev kun pålagt én uvarslet prisstigning, og kun 4,9 procent af de berørte policer var genstand for to på hinanden følgende prisstigninger, skriver retten.

Tryg havde ikke en politik om systematisk at gennemføre prisstigninger, lyder det videre i dommen.

Forsikringsselskabet vurderede årligt, om der var behov for ændringer i prisen med henblik på at risikoafdække ændrede forudsætninger, som ikke kunne afdækkes via indeksreguleringen.

Hos Forbrugerombudsmanden lyder det, at man tager dommen til efterretning.

- Sø- og Handelsretten nåede forrige år til det modsatte resultat i sagen, så det er ikke lige den dom, vi havde forventet - ikke mindst ud fra hensynet til forbrugerne.

- Nu vil vi nærlæse dommen, men tager den så i øvrigt til efterretning, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i en pressemeddelelse.

Prisændringerne ramte en bred vifte af Trygs forsikringer - blandt andet indbo, ulykke, rejse, hus, bil, båd, hund, kat, knallert og motorcykel.

Den gennemsnitlige prisstigning var på 105 kroner per police for de forsikringer, der blev ramt af de ikke-varslede prisstigninger.

Privatdirektør og landechef i Tryg Danmark Hans Arnum er tilfreds med afgørelsen og kalder det en principiel sag.

- Afgørelsen har betydning for hele forsikringsbranchen, da sagen handler om et vilkår, som er udbredt i branchen.

- Det er glædeligt, at vi i dag har fået Højesterets ord for, at vi har behandlet vores kunder korrekt, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

En eftermiddag i marts sidste år blev en mand overfaldet og tvunget ind i en bil på en parkeringsplads i København.

Således startede en ti timer lang frihedsberøvelse af manden.

Fire mænd blev onsdag idømt mellem 9 og 15 måneders fængsel i Retten på Frederiksberg, oplyser anklager Monica Pedersen.

Mændene er mellem 22 og 32 år.

To af mændene - en 32-årig og en 25-årig - tildelte ifølge anklageskriftet manden flere slag mod hovedet og tvang ham derefter ind i deres bil tæt på hans adresse i Københavns Sydhavn.

De to andre mænd befandt sig i andre køretøjer i nærheden.

Deres forskellige roller i sagen er afgørende for strafudmålingen, forklarer anklageren.

- De to mænd, der tog forurettede med, har fået mest. To af dem var også tidligere straffet for vold, hvilket har talt op i deres straf, siger Monica Pedersen.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for såkaldt kvalificeret frihedsberøvelse i en periode på knap 11 timer.

Men dommere og domsmænd mener kun at kunne bevise en ti timer lang frihedsberøvelse.

- Det var vigtigt for os, at de faktisk blev dømt, til trods for at sagen har været lidt svær at føre, siger anklager Monica Pedersen og henviser til, at vidnerne i sagen ikke har været villige til at dele særligt mange informationer.

Desuden var to af mændene tiltalt for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.

Kun en af dem blev dømt skyldig i forholdet.

Alle fire mænd overvejer, om de vil anke dommen.

/ritzau/

En sigtelse for vold og flere episoder med påstået voldelig og truende adfærd gør, at den sikrede institution Sønderbro på Amager ikke ønsker at huse en 16-årig varetægtsfængslet svensker.

På den baggrund har anklagemyndigheden torsdag bedt en dommer i Københavns Byrets afdeling for grundlovsforhør om lov til, at den 16-årige sættes i en almindelig arrest, selv om det i udgangspunktet ikke er et sted for børn.

Og det har dommeren nikket ja til. Hun mente ikke, at det var forsvarligt at anbringe den 16-årige på en institution for unge, der i så fald ville være det tredje sted, han blev anbragt.

Drengen er tiltalt i en retssag, som indledes næste uge. Anklagemyndigheden mener, at han har spillet en koordinerende rolle i forbindelse med at hyre unge lejemordere, som skulle begå drab i Danmark.

Han er tiltalt i tre forhold om drabsforsøg. Det drejer sig dels om et planlagt skyderi i en kiosk på Amager, en planlagt likvidering af en tatoveret bandemand på Nørrebro og et angreb med en håndgranat i en kiosk på Østerbro i København.

Skyderiet i kiosken på Amager blev aldrig til noget, da politiet anholdt den mand, som angiveligt var hyret af den 16-årige, inden han nåede at slå til.

Likvideringen blev heller ikke til noget, da pistolmanden i det tilfælde ikke kunne finde det tiltænkte offer og i stedet blev passet op af to mænd, som han skød imod, dog uden at ramme.

Drabsforsøget med håndgranaten endte også uden dødsofre, da de to tilstedeværende i SOL-kiosken på Hans Knudsens Plads overlevede.

Den 16-årige dreng blev anholdt i Spanien forrige år og udleveret til Sverige, hvor han sidste sommer blev idømt to års anbringelse på en ungdomsinstitution for medvirken til drabsforsøg.

Han nægter sig skyldig i den rejste tiltale. Retssagen mod ham indledes 10. februar og behandles efter planen over syv dage frem til den 12. marts.

/ritzau/