Storbritannien og Frankrig har indgået en ny treårig aftale om at stoppe migranter uden papirer i at foretage rejsen over Den Engelske Kanal.

Det viser en plan fra det franske indenrigsministerium, som nyhedsbureauet AFP har set.

I aftalen forpligter Frankrig sig til at øge politiets tilstedeværelse langs kysten med over 50 procent for at bekæmpe ulovlig migration til Storbritannien.

I 2029 skal landet være oppe på 1400 betjente i området, lyder det.

Storbritannien vil ifølge AFP samtidig yde op til 766 millioner euro - omkring 5,7 milliarder kroner - i støtte. Dog vil knap en fjerdedel af midlerne være underlagt betingelser og kun blive udbetalt, hvis tiltagene fra Frankrig virker.

De to lande - der ligger på hver deres side af Den Engelske Kanal - har i flere måneder forhandlet om en forlængelse af den såkaldte Sandhurst-traktat.

I aftalen fastlægges et økonomisk bidrag fra Storbritannien til Frankrigs indsats for at stoppe migranter i at forsøge sig med den farlige rejse til Storbritannien.

Storbritannien har længe beskyldt Frankrig for ikke at gøre nok for at forhindre asylansøgere i at sejle ud fra de franske kyster.

Både menneskesmuglere og migranter tager stadig større chancer for at undgå at blive opdaget, skriver AFP.

Storbritannien har derfor insisteret på, at aftalen kun kunne fornys, hvis landet fik lov til at indføre betingelser for, hvordan de britiske midler bliver brugt af den franske regering.

Aftalen blev indført i 2018. I 2023 blev den forlænget, og den står - uden en yderligere forlængelse - til at udløbe i år.

Ifølge planen fra det franske ministerium indebærer aftalen således, at de britiske midler vil blive "omdirigeret" til nye tiltag, hvis foranstaltningerne ikke giver "tilstrækkelige resultater".

Selv hvis den betingede del af støtten ikke bliver udbetalt, udgør kernebidraget - der lyder på 580 millioner euro - stadig en stigning på 40 millioner euro i forhold til det, Storbritannien betalte under den seneste traktat.

Den franske indenrigsminister, Laurent Nuñez, og den britiske indenrigsminister, Shabana Mahmood, ventes torsdag at fremlægge yderligere detaljer om planen, skriver AFP.

/ritzau/

Storbritannien og Frankrig har indgået en ny treårig aftale om at stoppe migranter uden papirer i at foretage rejsen over Den Engelske Kanal.

Det viser en plan fra det franske indenrigsministerium, som nyhedsbureauet AFP har set.

I aftalen forpligter Frankrig sig til at øge politiets tilstedeværelse langs kysten med over 50 procent for at bekæmpe ulovlig migration til Storbritannien.

I 2029 skal landet være oppe på 1400 betjente i området, lyder det.

Storbritannien vil ifølge AFP samtidig yde op til 766 millioner euro - omkring 5,7 milliarder kroner - i støtte. Dog vil knap en fjerdedel af midlerne være underlagt betingelser og kun blive udbetalt, hvis tiltagene fra Frankrig virker.

De to lande - der ligger på hver deres side af Den Engelske Kanal - har i flere måneder forhandlet om en forlængelse af den såkaldte Sandhurst-traktat.

I aftalen fastlægges et økonomisk bidrag fra Storbritannien til Frankrigs indsats for at stoppe migranter i at forsøge sig med den farlige rejse til Storbritannien.

Storbritannien har længe beskyldt Frankrig for ikke at gøre nok for at forhindre asylansøgere i at sejle ud fra de franske kyster.

Både menneskesmuglere og migranter tager stadig større chancer for at undgå at blive opdaget, skriver AFP.

/ritzau/

Medlemmer af det tilsynsudvalg i USA, der undersøger personer med forbindelse til Jeffrey Epstein, er uenige i spørgsmålet om, hvorvidt præsident Donald Trump bør benåde Ghislaine Maxwell for at få hende til at samarbejde med udvalget.

Det siger James Comer, der er republikansk formand for House Oversight Committee onsdag i et interview med mediet Politico.

Ghislaine Maxwell, der er Jeffrey Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner, har tidligere nægtet at svare på spørgsmål under en høring i tilsynsudvalget.

Hendes advokat sagde forud for en høring i februar, at Maxwell kun ville svare på spørgsmål, hvis hun blev benådet.

I USA er det udelukkende præsidenten, der har mulighed for at underskrive benådninger. Trump har ikke afvist at benåde Maxwell.

Da Comer onsdag bliver spurgt om, hvorvidt han mente, at det var en fordelagtig aftale at udstede en benådning til Maxwell til gengæld for hendes vidneudsagn, svarer han ifølge Politico:

- Det er der mange mennesker, der mener.

- Mit udvalg er splittet i den sag, tilføjer han og afviser at sætte navn på, hvem der er fortalere for en sådan aftale.

- Jeg taler ikke på vegne af mit udvalg, siger han til Politico.

Udvalgsformanden er ikke selv fortaler for en benådning.

- Jeg synes, det ser skidt ud. Ærligt talt, bortset fra Epstein, så er Maxwell den værste person i hele den her undersøgelse, siger han.

Den mest fremtrædende demokrat i udvalget, Robert Garcia, siger til Politico, at ingen af Demokraternes udvalgsmedlemmer bakker op om en benådning af Epsteins mangeårige samarbejdspartner.

- Det ville være et stort tilbageslag og helt ærligt respektløst overfor de overlevende, siger han til Politico.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige.

Ghislaine Maxwell fik i 2022 en fængselsstraf på 20 år for at have hjulpet Epstein med at have skaffet mindreårige piger med det formål at udnytte dem seksuelt.

/ritzau/

Medlemmer af det tilsynsudvalg i USA, der undersøger personer med forbindelse til Jeffrey Epstein, er uenige i spørgsmålet om, hvorvidt præsident Donald Trump bør benåde Ghislaine Maxwell for at få hende til at samarbejde med udvalget.

Det siger James Comer, der er republikansk formand for House Oversight Committee onsdag i et interview med mediet Politico.

Ghislaine Maxwell, der er Jeffrey Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner, har tidligere nægtet at svare på spørgsmål under en høring i tilsynsudvalget.

Hendes advokat sagde forud for en høring i februar, at Maxwell kun ville besvare spørgsmål, hvis hun blev benådet.

I USA er det udelukkende præsidenten, der har mulighed for at underskrive benådninger. Trump har ikke afvist muligheden for at benåde Maxwell.

Da Comer onsdag bliver spurgt, om han mente, at det var en fordelagtig aftale at udstede en benådning til Maxwell i bytte for hendes vidneudsagn, svarer han:

- Det er der mange mennesker, der mener, siger han til Politico.

- Mit udvalg er splittet i den sag, tilføjer han og afviser at sætte navn på, hvem der er fortalere for en sådan aftale.

- Jeg taler ikke på vegne af mit udvalg, siger Comer.

/ritzau/

Den amerikanske flådeminister, John Phelan, forlader sin post og præsident Donald Trumps administration.

Det oplyser Sean Parnell, som er talsperson for USA's forsvarsministerium, Pentagon, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

Her lyder det, at Phelan fratræder øjeblikkeligt.

Årsagen fremgår ikke umiddelbart.

- På vegne af krigsministeren (Pete Hegseth, red.) og vicekrigsministeren (Steve Feinberg, red.) takker vi minister Phelan for hans indsats for ministeriet og for USA's flåde, skriver talspersonen.

- Vi ønsker ham held og lykke fremover.

Hung Cao, som er viceflådeminister, vil blive fungerende flådeminister, fremgår det af opslaget.

Meldingen kommer, efter at general Randy George, som var den amerikanske hærs stabschef, samt to andre højtstående officerer tidligere på måneden blev afskediget, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker samtidig på et tidspunkt, hvor USA er involveret i en krig med Iran, hvor der aktuelt er en våbenhvile. Der er uvished om, hvor længe våbenhvilen gælder.

Siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i januar 2025, er der sket en stor udskiftning blandt de ansatte på militærets tunge poster.

Charles Q. Brown, som var den øverst rangerende general i det amerikanske militær og formand for de fælles stabschefer, blev i februar sidste år fyret. Det blev ikke oplyst hvorfor.

Andre afskedigelser har omfattet cheferne for USA's flåde, United States Navy, og USA's kystvagt, United States Coast Guard, skriver AFP.

I april sidste år blev også Timothy Haugh, der var chef for sikkerhedstjenesten National Security Agency (NSA) fyret.

Pete Hegseth har fastholdt, at Trump blot vælger de ledere, han ønsker til posterne. Flere demokrater har dog udtrykt bekymring for, at der er tale om en mulig politisering af USA's militær, der har tradition for at være politisk neutralt.

Det amerikanske medie CNN beskriver John Phelan som en forretningsmand, der ikke tidligere har arbejdet i militæret.

Phelan og hans hustru indsamlede millioner af dollar til Trumps valgkamp, før han sidste år blev udpeget som flådeminister, skriver mediet.

/ritzau/

Den amerikanske flådeminister, John Phelan, forlader sin post og præsident Donald Trumps administration.

Det oplyser Sean Parnell, som er talsperson for USA's forsvarsministerium, Pentagon, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

Her lyder det, at Phelan fratræder øjeblikkeligt.

Årsagen fremgår ikke umiddelbart.

- På vegne af krigsministeren (Pete Hegesth, red.) og vicekrigsministeren (Steve Feinberg, red.) takker vi minister Phelan for hans indsats for ministeriet og for USA's flåde, skriver talspersonen.

- Vi ønsker ham held og lykke fremover.

Hung Cao, som er viceflådeminister, vil blive fungerende flådeminister, fremgår det af opslaget.

/ritzau/

En libanesisk journalist er onsdag blevet dræbt i et israelsk luftangreb i det sydlige Libanon.

Det meddeler det libanesiske civilforsvar onsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yderligere en journalist er såret.

Journalist Amal Khalil og fotograf Zeinab Faraj dækkede onsdag begivenheder nær byen al-Tayri, da et køretøj foran dem blev ramt i et israelsk luftangreb.

Det fik kvinderne til at løbe ind i et nærliggende hus, som efterfølgende blev ramt i endnu et israelsk angreb, oplyser det libanesiske sundhedsministerium.

Redningsfolk rykkede herefter ud til stedet, hvor de var i stand til at nå frem til fotografen. Det siger Elsy Moufarrej, der er leder af foreningen for journalister i Libanon, ifølge Reuters.

Da redningsfolkene efterfølgende forsøgte at nå frem til Khalil, kastede det israelske militær ifølge Moufarrej og en højtstående libanesisk embedsmand en chokgranat, der blokerede indgangen til den beskadigede bygning, hvor journalisten lå fastklemt under murbrokker.

Fra det libanesiske sundhedsministerium lyder det, at det israelske militær "forhindrede gennemførelsen af den humanitære mission ved at affyre en chokgranat og skyde med skarpt mod en ambulance".

Ifølge ministeriet kunne redningsfolk først vende tilbage til huset fire timer efter luftangrebet. Efter at have gennemsøgt murbrokkerne i tre timer fandt redningsfolkene frem til den omkomne journalist.

Det israelske militær afviser i en udtalelse, at det skal have forhindret redningsfolk i at nå frem til journalisten.

I alt fem personer har onsdag mistet livet som følge af israelske angreb i Libanon.

Det er det højeste antal dræbte, siden en aftale om våbenhvile mellem Israel og Libanon trådte i kraft fredag. Aftalen inkluderer også den iranskstøttede, militante gruppe Hizbollah.

Israel og den militante gruppe Hizbollah beskyldte dog tirsdag aften hinanden for angreb og brud på våbenhvilen.

/ritzau/

En libanesisk journalist er onsdag blevet dræbt i et israelsk luftangreb i det sydlige Libanon.

Det meddeler det libanesiske civilforsvar onsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yderligere en journalist er såret.

Journalist Amal Khalil og fotograf Zeinab Faraj dækkede onsdag begivenheder nær byen al-Tayri, da et køretøj foran dem blev ramt i et israelsk luftangreb.

Det fik kvinderne til at løbe ind i et nærliggende hus, som efterfølgende blev ramt i endnu et israelsk angreb, oplyser det libanesiske sundhedsministerium.

Redningsfolk rykkede herefter ud til stedet, hvor de var i stand til at nå frem til fotografen. Det siger Elsy Moufarrej, der er leder af foreningen for journalister i Libanon, ifølge Reuters.

Da redningsfolkene efterfølgende forsøgte at nå frem til Khalil, kastede det israelske militær ifølge Moufarrej og en højtstående libanesisk embedsmand en chokgranat, der blokerede indgangen til den beskadigede bygning, hvor journalisten lå fastklemt under murbrokker.

Fra det libanesiske sundhedsministerium lyder det, at det israelske militær "forhindrede gennemførelsen af den humanitære mission ved at affyre en chokgranat og skyde med skarpt mod en ambulance".

Det israelske militær afviser i en udtalelse, at det skal have forhindret redningsfolk i at nå frem til journalisten.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har ikke fastsat, hvor længe forlængelsen af våbenhvilen med Iran gælder.

Det siger Det Hvide Hus' pressetalsperson, Karoline Leavitt, onsdag til journalister.

Samtidig afviser hun meldinger fra anonyme kilder i forskellige medier om, at Trumps forlængelse af våbenhvilen gælder i tre til fem dage.

- Det er ikke sandt, siger hun.

Flere medier - herunder Fox og Axios - har på baggrund af anonyme kilder beskrevet, at der var en frist for våbenhvilen på tre til fem dage.

Det samme gjorde nyhedsbureauet Reuters ganske kortvarigt, inden Reuters trak sin melding tilbage.

Onsdag siger Leavitt, at Trump på "generøs vis" tilbyder det iranske styre fleksibilitet i at komme med et udspil.

Hvor længe våbenhvile gælder, er ifølge Leavitt op til ham.

- I sidste ende vil tidslinjen blive besluttet af den øverstbefalende og præsidenten for USA, siger hun.

Det var tirsdag aften dansk tid - kort inden våbenhvilens udløb - at Donald Trump på Truth Social skrev, at en våbenhvile med Iran var forlænget.

Her kom han ikke med nogen bagkant, men skrev blot, at USA afventede et fælles udspil fra iranske ledere og repræsentanter.

Samtidig sagde den amerikanske præsident, at en amerikansk flådeblokade mod iranske havne fortsætter.

Det amerikanske medie New York Post har beskrevet, at pakistanske kilder siger, at der ventes en anden forhandlingsrunde mellem USA og Iran i løbet af "36 til 72 timer". Mediet har spurgt Trump til det mulige gennembrud.

- Det er muligt, skriver Trump i en besked til New York Post.

Da USA og Iran senest mødtes i Pakistans hovedstad, Islamabad, kom der ikke nogen aftale ud af det.

Samtidig med at der er uvished om forhandlingerne og våbenhvilens varighed, har Irans Revolutionsgarde onsdag sagt, at den har beslaglagt to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, har der gentagne gange været angreb på skibe i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten.

Men det er ifølge nyhedsbureauet Reuters første gang, siden krigen begyndte, at Iran har beslaglagt skibe.

Iran anser den amerikanske blokade af iranske havne for at være en krigshandling og har sagt, at så længe den forsætter, så åbner Iran ikke for Hormuzstrædet. Det er lukningen af Hormuzstrædet, som har ført til en global energikrise.

/ritzau/

Onsdag har politikerne i det grønlandske parlament, Inatsisartut, vedtaget et forslag om stramning af loven, hvilket gør, at grønlandske partier ikke kan modtage bidrag fra danske eller færøske partier.

Det skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.

Det kommer i forlængelse af, at man kort før valget til Inatsisartut i 2025 gjorde det forbudt at modtage støtte fra udlandet.

- Lige nu kan udenlandske partier fra Island, Norge, USA, Kina og andre, nemlig ikke bidrage og påvirke vores demokratiske processer til Inatsisartut. Det er meget passende, siger Naleraq-formand Pele Broberg til Sermitsiaq.

Forbuddet blev dengang hastebehandlet, som en del af det store pres fra USA, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, ytrede ønske om at købe Grønland.

Det forhindrede dog ikke Donald Trump i sidenhen at udtale sig om interessen for Grønland.

Lovforslaget om bidragene fra de danske og færøske partier blev vedtaget med opbakning fra alle partier i parlamentet, og skal sikre at støtte fra partier i rigsfællesskabet ikke har påvirkning på de politiske beslutninger.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, skal udarbejde selve lovændringen. Den skal senest til behandling i Inatsisartut på efterårsforsamlingen 2027.

Under starten på regeringsforhandlingerne kom det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Naaja Nathanielsen fra partiet IA til forhandlingerne med et ønske om, at Grønland får mere magt over udenrigspolitikken.

Som det er nu, er det den danske regering, der varetager udenrigspolitiske anliggender på vegne af rigsfællesskabet.

/ritzau/

Rusland vil fra 1. maj stoppe med at lade kasakhisk olie strømme til Tyskland via Druzjba-rørledningen.

Det siger Alexander Novak, som er russisk vicepremierminister, ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Den kasakhiske olie går til PCK-raffinaderiet tæt på den tyske hovedstad, Berlin. Raffinaderiet i byen Schwedt leverer størstedelen af Berlins flybrændstof, benzin og fyringsolie.

Den kasakhiske olie udgør omkring 17 procent af raffinaderiets forsyninger. PCK-raffinaderiet får også olie via havnebyerne Rostock og Gdańsk i Polen.

Novak begrunder stoppet med de "tekniske muligheder" - og giver ikke yderligere forklaringer.

- Fra 1. maj vil forsyningerne af kasakhisk olie, som tidligere blev leveret til Tyskland via Druzjba-rørledningen, blive omdirigeret til andre tilgængelige ruter, siger han til journalister.

Det var tidligere det russiske olieselskab Rosneft, der drev PCK-raffinaderiet. Men den tyske stat har nu beslaglagt PCK efter Ruslands invasion af Ukraine.

Krigen gjorde en ende på et langvarigt energisamarbejde mellem Tyskland og Rusland.

Novak bliver på pressemødet spurgt, om Tyskland kommer til at miste forsyninger nu.

- Tyskerne har opgivet den russiske olie, så de klarer sig fint, siger han.

Druzjba-rørledningen har de seneste uger været genstand for stor opmærksomhed i en anden sammenhæng. Den har nemlig været centrum i en strid mellem Ukraine og Ungarn, som har blokeret for et 90 milliarder euro stort EU-lån til Ukraine.

Der har været lukket for forsyninger til Ungarn og Slovakiet via Ukraine siden januar, hvor Ukraine sagde, at rørledningen blev ramt af et russisk droneangreb.

Ungarn har beskyldt Ukraine for at forhale reparationerne. Tirsdag meddelte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at rørledningen var repareret.

Og onsdag kunne EU-medlemslandene give en foreløbig godkendelse til lånet.

/ritzau/Reuters

Moderaterne har fået en bekræftelse af, at partiet kan være en del af det centrale velfærdsforlig og ser frem til yderligere forhandlinger mandag.

Det siger formand Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde på Marienborg onsdag, som efter knap to uger er partiets første officielle forhandlingsmøde med statsminister Mette Frederiksen (S).

- Jeg har fået et ubetinget tilsagn uden forbehold om, at Socialdemokratiet - når der er dannet en regering - vil byde Moderaterne velkommen i forligskredsen, siger Løkke.

Samme melding kommer fra Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

- Socialdemokratiet har givet Moderaterne et ubetinget tilsagn om, at de kan indtræde som fuldgyldigt medlem af velfærdsforliget, når der er dannet en ny regering - uanset hvilke partier den regering i øvrigt består af, siger hun.

Lars Løkke Rasmussen vil bruge de kommende dage på at kontakte de andre partier i forliget for at få dem til at give samme tilsagn.

Ifølge Mette Frederiksen er de også blevet enige om, at der er et mere generelt behov for at se på, hvordan velfærdsforligt kan fremtidssikres.

- Det arbejde skal forberedes grundigt, og derfor er der behov for at nedsætte en arbejds- og familielivskommission, ligesom vi ønsker at inddrage arbejdsmarkedets parter i det videre arbejde, lyder det.

- Det ser vi frem til at drøfte nærmere både som led i regeringsforhandlingerne og med partierne bag velfærdsforliget.

Venstre og De Konservative lækkede tirsdag detaljer fra forhandlingerne.

Ifølge deres udlægning havde Socialdemokratiet opsagt forliget, og de ville derfor allerede nu genbekræfte det centrale forlig, som sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger.

Men ifølge Socialdemokratiet ville partiet genbekræfte forliget efter regeringsdannelsen.

Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 og sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger. Det er et af de mest centrale forlig i dansk politik.

Moderaterne har tiltrådt forliget, da partiet gik med i SVM-regeringen i 2022, men ifølge Finansministeriet er partiet ikke længere en del af forliget, hvilket skulle være praksis i forbindelse med nye regeringsdannelser.

For Løkke var det centralt at få en aftale i hus, inden partierne kunne fortsætte forhandlingerne om at danne regering efter folketingsvalget i marts.

I løbet af onsdagen har også SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet været forbi til forhandlinger.

Hverken rød eller blå blok fik et flertal ved valget, og Moderaterne fik de afgørende mandater. Partiet er dog modstander af at danne en regering på baggrund af Enhedslistens mandater og kræver økonomiske reformer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er udpeget til forhandlingsleder efter valget 24. marts. Torsdag og fredag er hun i Cypern til uformelt EU-topmøde, så der ventes ikke yderligere forhandlinger.

/ritzau/

Onsdag har politikerne i det grønlandske parlament, Inatsisartut, vedtaget et forslag om stramning af loven, hvilket gør, at grønlandske partier ikke kan modtage bidrag fra danske eller færøske partier.

Det skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.

Det kommer i forlængelse af, at man kort før valget til Inatsisartut i 2025 gjorde det forbudt at modtage støtte fra udlandet.

- Lige nu kan udenlandske partier fra Island, Norge, USA, Kina og andre, nemlig ikke bidrage og påvirke vores demokratiske processer til Inatsisartut. Det er meget passende, siger Naleraq-formand Pele Broberg til Sermitsiaq.

Forbuddet blev dengang hastebehandlet, som en del af det store pres fra USA, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, ytrede sit ønske om at købe Grønland.

Lovforslaget blev vedtaget med opbakning fra alle partier.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, skal udarbejde selve lovændringen. Den skal senest til behandling i Inatsisartut på efterårsforsamlingen 2027.

/ritzau/

Rusland vil fra 1. maj stoppe med at lade kasakhisk olie strømme til Tyskland via Druzjba-rørledningen.

Det siger Alexander Novak, som er russisk vicepremierminister, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den kasakhiske olie går til PCK-raffinaderiet tæt på den tyske hovedstad, Berlin. Raffinaderiet i byen Schwedt leverer størstedelen af Berlins flybrændstof, benzin og fyringsolie.

Den kasakhiske olie udgør omkring 17 procent af raffinaderiets forsyninger.

Novak begrunder stoppet med de "tekniske muligheder" - og giver ikke yderligere forklaringer.

Druzjba-rørledningen har været centrum i en strid mellem Ukraine og Ungarn, som har blokeret for et 90 milliarder euro stort EU-lån til Ukraine.

Der har været lukket for forsyninger til Ungarn og Slovakiet via Ukraine siden januar, hvor Ukraine sagde, at rørledningen blev ramt af et russisk droneangreb.

Ungarn har beskyldt Ukraine for at forhale reparationerne. Tirsdag meddelte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at rørledningen var repareret.

Og onsdag kunne EU-medlemslandene give en foreløbig godkendelse til lånet.

/ritzau/Reuters

En 69-årig mand er onsdag omkommet i en arbejdsulykke på en mark ved Løgumkloster i Sønderjylland.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 13.57.

Manden var kommet i klemme i en landsbrugsmaskine og afgik efterfølgende ved døden.

Arbejdstilsynet har været på stedet efter ulykken for at foretage nogle undersøgelser.

De nærmeste pårørende til den 69-årige mand er blevet underrettet.

/ritzau/

Moderaterne har fået en bekræftelse af, at partiet kan være en del af det centrale velfærdsforlig og ser frem til yderligere forhandlinger mandag.

Det siger formand Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde på Marienborg onsdag, som efter knap to uger er partiets første officielle forhandlingsmøde med statsminister Mette Frederiksen (S).

- Jeg har fået et ubetinget tilsagn uden forbehold om, at Socialdemokratiet - når der er dannet en regering - vil byde Moderaterne velkommen i forligskredsen, siger Løkke.

Han vil nu bruge de kommende dage på at kontakte de andre partier i forliget for at få dem til at give samme tilsagn.

Venstre og De Konservative lækkede tirsdag detaljer fra forhandlingerne.

Ifølge deres udlægning havde Socialdemokratiet opsagt forliget, og de ville derfor allerede nu genbekræfte det centrale forlig, som sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger.

Men ifølge Socialdemokratiet ville partiet genbekræfte forliget efter regeringsdannelsen.

Moderaterne har tiltrådt forligt, da partiet gik med i SVM-regeringen i 2022, men ifølge Finansministeriet er partiet ikke længere en del af forliget, hvilket skulle være praksis i forbindelse med nye regeringsdannelser.

For Løkke var det centralt at få en aftale i hus, inden partierne kunne fortsætte forhandlingerne om at danne regering efter folketingsvalget i marts.

I løbet af onsdagen har også SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet været forbi til forhandlinger.

Hverken rød eller blå blok fik et flertal ved valget, og Moderaterne fik de afgørende mandater. Partiet er dog modstander af at danne en regering på baggrund af Enhedslistens mandater og kræver økonomiske reformer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er udpeget til forhandlingsleder efter valget 24. marts. Torsdag og fredag er hun i Cypern til uformelt EU-topmøde, så der ventes ikke yderligere forhandlinger.

/ritzau/