Yderligere to personer er anholdt for planer om at udføre et angreb mod et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus.

Det oplyser USA's justitsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kampsportsstævnet i Mixed Martial Arts (MMA) blev afholdt den 14. juni på USA's præsident Donald Trumps 80-års fødselsdag.

Præsidenten overværede kampene fra første række.

To dage efter stævnet blev fem mænd anklaget af justitsministeriet for planer om at sende droner med sprængstof ind over arrangementet og skyde folk, mens de flygtede.

De seneste anholdelser af to mænd er foregået i delstaterne Washington og Missouri. De er begge anklaget for at deltage i planlægning af drab.

Den ene har ifølge ministeriet erfaring med droner og har deltaget i samtaler om, hvordan man kan udstyre dronerne med sprængstof og tilpasse dem, så de kunne flyves ind over plænen.

Den anden er sigtet for at acceptere en forespørgsel om at bygge dele til dronerne.

Nyhedsbureauet AP har tidligere beskrevet, at USA's forbundspoliti, FBI, var kommet i besiddelse af krypterede beskeder fra omkring 20 personer, der blandt andet delte detaljerede kort over området.

De skrev også sammen om behovet for et såkaldt safe house - altså et tilflugtssted. Og flugtruter.

Det står ikke klart, hvor tæt de var på at kunne udføre planen.

Retsdokumenter har ifølge nyhedsbureauet Reuters vist, at de fem personer, der blev anholdt i begyndelsen af sidste uge, går ind for regeringskritiske konspirationsteorier.

Flere af dem havde udtrykt vrede over håndteringen af dokumenter i sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

De mistænkte har endnu ikke tilkendegivet, hvordan de stiller sig til anklagerne.

Myndighederne opdagede ifølge Reuters planen, da en mor til en af de mistænkte - en 19-årig mand - ringede til politiet og sagde, at hendes søn havde købt flere våben og var i kontakt med bekymrende personer på internettet.

Den 19-årige har senere erkendt, at han kendte til et planlagt angreb mod kampsportsstævnet ifølge en FBI-erklæring.

/ritzau/

Yderligere to personer er anholdt for planer om at udføre et angreb mod et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus.

Det oplyser USA's justitsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kampsportsstævnet i Mixed Martial Arts (MMA) blev afholdt den 14. juni på USA's præsident Donald Trumps 80-års fødselsdag.

Præsidenten overværede kampene fra første række.

To dage efter stævnet blev fem mænd anklaget af justitsministeriet for planer om at sende droner med sprængstof ind over arrangementet og skyde folk, mens de flygtede.

De seneste anholdelser af to mænd er foregået i delstaterne Washington og Missouri. De er begge anklaget for at deltage i planlægning af drab.

Den ene har ifølge ministeriet erfaring med droner og har deltaget i samtaler om, hvordan man kan udstyre dronerne med sprængstof og tilpasse dem, så de kunne flyves ind over plænen.

Den anden er sigtet for at acceptere en forespørgsel om at bygge dele til dronerne.

Nyhedsbureauet AP har tidligere beskrevet, at USA's forbundspoliti, FBI, var kommet i besiddelse af krypterede beskeder fra omkring 20 personer, der blandt andet delte detaljerede kort over området.

De skrev også sammen om behovet for et såkaldt safe house - altså et tilflugtssted. Og flugtruter.

Det står ikke klart, hvor tæt de var på at kunne udføre planen.

Retsdokumenter har ifølge nyhedsbureauet Reuters vist, at de fem personer, der blev anholdt i begyndelsen af sidste uge, går ind for regeringskritiske konspirationsteorier.

Flere af dem havde udtrykt vrede over håndteringen af dokumenter i sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

De mistænkte har endnu ikke tilkendegivet, hvordan de stiller sig til anklagerne.

Myndighederne opdagede ifølge Reuters planen, da en mor til en af de mistænkte - en 19-årig mand - ringede til politiet og sagde, at hendes søn havde købt flere våben og var i kontakt med bekymrende personer på internettet.

Den 19-årige har senere erkendt, at han kendte til et planlagt angreb mod kampsportsstævnet ifølge en FBI-erklæring.

/ritzau/

Israels militær (IDF) skal fortsat handle konsekvent for at afværge trusler mod israelske borgere og soldater i det sydlige Libanon.

Sådan lyder det mandag aften i en fælles udtalelse fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, forsvarsminister Israel Katz og hærchef Eyal Zamir.

Udtalelsen er udsendt af premierminister Netanyahus kontor på det sociale medie X efter et møde mellem Netanyahu, Katz, Zamir og chefen for hærens nordlige kommando.

- IDF vil fortsat handle målrettet for at neutralisere trusler mod vores soldater og borgere, ødelægge infrastruktur og opretholde sikkerhedszonen i det sydlige Libanon, lyder det.

- Premierministeren, forsvarsministeren og generalstabschefen gjorde det klart, at sikkerheden for Israels borgere og IDF's styrker fortsat vil være deres styrende princip uden kompromis.

Meldingen fra Israel kommer, efter at USA og Iran de seneste dage har deltaget i fredsforhandlinger i det schweiziske bjergområde Bürgenstock.

Mandag nåede delegationerne til enighed om en køreplan, der skal føre til fred inden for en periode på 60 dage.

Som en del af køreplanen har USA etableret en overvågningsmekanisme, der skal være med til at sikre en våbenhvile i det sydlige Libanon, hvor den Iran-allierede Hizbollah-milits holder til.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand til mediet CNN.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte krigen i Iran, er Israels konflikt med Hizbollah blusset op. Angreb fra Israel og Hizbollah har truet med at afspore forhandlingerne.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, skal bidrage med overvågningen.

- Som følge af disse samtaler har USA etableret en overvågningsmekanisme gennem Centcom, så vores beslutningstagere har adgang til præcise oplysninger i realtid om kamphandlingerne i Libanon, siger embedsmanden.

/ritzau/

Ni familiemedlemmer til den afdøde filmproducent Ebbe Preisler er blevet sigtet for ikke at have grebet ind, da han tog sit eget liv sidste år.

Det oplyser familien til Politiken.

Københavns Politi bekræfter over for avisen, at "et antal personer er blevet sigtet efter straffelovens paragraf 253 i den konkrete sag".

Politiet vil ikke oplyse yderligere, da det er en verserende straffesag, lyder det.

Af paragraffen fremgår det, at man kan straffes med bøde eller fængsel indtil to år, hvis man undlader efter evne at hjælpe en person, der er i øjensynlig livsfare, eller hvis man ikke træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at redde en tilsyneladende livløs person.

Familien er sigtet for ikke at tilkalde hjælp, da de en eftermiddag i juni 2025 fandt Ebbe Preisler døende efter et selvmordsforsøg.

Louise Preisler, som er Ebbe Preislers datter, fortæller til Politiken, at han var i live, men ikke ved bevidsthed. Hun blev ved ham natten over.

- Jeg har hørt, at døende ikke vil give slip, hvis man er der, så jeg prøvede at gå lidt frem og tilbage.

- Og da jeg kunne se, at han ikke trak vejret mere, ringede jeg til 112 og sagde, at han havde taget livet af sig, siger hun til Politiken.

Hun afviste at give ham livreddende førstehjælp, da alarmcentralen opfordrede til det.

Begrundelsen var, at han havde skrevet under på ikke at ville genoplives.

Efterfølgende blev hun og hendes mand afhørt af politiet, og hun fortalte tingene, som de var foregået. Hun fik at vide, at hun muligvis ville blive sigtet.

Det skete syv måneder senere, og for to uger siden blev sigtelsen udvidet til resten af familien, skriver Politiken.

Da Ebbe Preisler døde, var han sigtet for drab på sin kone, Mariann Preisler.

Mariann Preisler døde på et plejehjem på Frederiksberg tidligt om morgenen 27. december 2023.

Ebbe Preisler havde givet hende en dødelig dosis metadon. Han har sagt, at hans hustru ønskede at dø, og han forsøgte at begå selvmord efter at have givet hustruen metadon.

Men han blev genoplivet og derefter sigtet for drab.

Få måneder forinden skrev parret en kronik i Politiken om aktiv dødshjælp, hvor de ytrede ønske om hjælp til at afslutte livet sammen.

Advokat David Neutzsky-Wulff, der repræsenterer Louise Preisler, siger til Politiken, at det er "ganske enkelt uforståeligt", at politiet bruger kræfter på en sag uden forurettede.

/ritzau/

Ni familiemedlemmer til den afdøde filmproducent Ebbe Preisler er blevet sigtet for ikke at have grebet ind, da han tog sit eget liv sidste år.

Det oplyser familien til Politiken.

Københavns Politi bekræfter over for avisen, at "et antal personer er blevet sigtet efter straffelovens paragraf 253 i den konkrete sag".

Politiet vil ikke oplyse yderligere, da det er en verserende straffesag, lyder det.

Familien er sigtet for ikke at tilkalde hjælp, da de en eftermiddag i juni 2025 fandt Ebbe Preisler døende efter et selvmordsforsøg.

Louise Preisler, som er Ebbe Preislers datter, fortæller til Politiken, at han var i live, men ikke ved bevidsthed. Hun blev ved ham natten over.

- Jeg har hørt, at døende ikke vil give slip, hvis man er der, så jeg prøvede at gå lidt frem og tilbage.

- Og da jeg kunne se, at han ikke trak vejret mere, ringede jeg til 112 og sagde, at han havde taget livet af sig, siger hun til Politiken.

Da Ebbe Preisler døde, var han sigtet for drab på sin kone, Mariann Preisler.

Mariann Preisler døde på et plejehjem på Frederiksberg tidligt om morgenen 27. december 2023.

Ebbe Preisler havde givet hende en dødelig dosis metadon. Han har sagt, at hans hustru ønskede at dø, og han forsøgte at begå selvmord efter at have givet hustruen metadon.

Få måneder forinden skrev parret en kronik i Politiken, hvor de ytrede ønske om hjælp til at afslutte livet sammen.

/ritzau/

Det danske Forsvar vil have den lokale aktør Air Greenland til at bidrage med overvågning i Grønland - men det bliver dyrere end først antaget.

Forsvaret har nemlig til hensigt at lease to missionsudrustede fly fra Air Greenland til opgaven, hvor der tidligere var tale om et.

- To transport- og overvågningsfly vil medføre en høj rådighedsgrad og betyder en styrket opgaveløsning, men samtidig øges omkostningerne i forligsperioden, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Kontrakten med Air Greenland som ekstern leverandør til Forsvaret forudsætter dog en godkendelse af et aktstykke i Finansudvalget.

Her lyder det i pressemeddelelsen, at det indebærer, at der skal bruges i alt 1,6 milliarder kroner i perioden 2028 til 2037.

Ministeriet oplyser til Ritzau, at det ikke er muligt at oplyse, med hvor meget omkostningerne øges i alt.

Leasingaftalen med flyselskabet Air Greenland er på dagsordenen mandag, hvor den nyudnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S) er i Grønland.

- Jeg kommer til at arbejde på at gøre den aftale færdig inden for meget kort fremtid, sagde Bruus inden afgang til Grønland.

Det er Bruus' hensigt, at Air Greenland skal overtage noget af den opgave, som Forsvarets Challenger-fly er blevet brugt til.

De er "ved at være på sidste udløbsdato", som han beskrev dem søndag.

I en politisk delaftale fra januar 2025 om Arktis og Nordatlanten blev det besluttet, at Challenger-flyene skal udfases.

I den forbindelse lød det, at der skulle etableres samarbejdsaftaler med lokale aktører i Grønland.

Og i januar tidligere i år lød det fra Forsvarsministeriet, at man forhandlede med Air Greenland om "overtagelser af overvågningsopgaver".

Det har tidligere været beskrevet, at Challenger-overvågningsflyene ikke har været fuldt til rådighed i flere perioder på grund af tekniske udbedringer og vedligehold.

Berlingske har også tidligere beskrevet, hvordan Forsvaret i 2024 sammenlagt fløj over Grønland 278 dage.

Dermed var Grønland uden luftovervågning hver fjerde dag.

/ritzau/

Det danske Forsvar vil have den lokale aktør Air Greenland til at bidrage med overvågning i Grønland - men det bliver dyrere end først antaget.

Forsvaret har nemlig til hensigt at lease to missionsudrustede fly fra Air Greenland til opgaven, hvor der tidligere var tale om et.

- To transport- og overvågningsfly vil medføre en høj rådighedsgrad og betyder en styrket opgaveløsning, men samtidig øges omkostningerne i forligsperioden, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Kontrakten med Air Greenland som ekstern leverandør til Forsvaret forudsætter dog en godkendelse af et aktstykke i Finansudvalget.

Her lyder det i pressemeddelelsen, at det indebærer, at der skal bruges i alt 1,6 milliarder kroner i perioden 2028 til 2037.

Ministeriet oplyser til Ritzau, at det ikke er muligt at oplyse, med hvor meget omkostningerne øges i alt.

Leasingaftalen med flyselskabet Air Greenland er på dagsordenen mandag, hvor den nyudnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S) er i Grønland.

- Jeg kommer til at arbejde på at gøre den aftale færdig inden for meget kort fremtid, sagde Bruus inden afgang til Grønland.

Det er Bruus' hensigt, at Air Greenland skal overtage noget af den opgave, som Forsvarets Challenger-fly er blevet brugt til.

De er "ved at være på sidste udløbsdato", som han beskrev dem søndag.

Det blev besluttet, at Challenger-flyene skulle udfases, og at der skal en ekstern leverandør til, i forbindelse med første delaftale om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget 2024-2033.

/ritzau/

Musikproduceren Clive Davis, der fra slutningen af 1960'erne og i de efterfølgende årtier blev et ikon i den amerikanske musikbranche, er død.

Han blev 94 år.

Det meddeler hans familie på Facebook ifølge CNN og nyhedsbureauet AFP.

Clive Davis arbejdede sammen med stjerner som Aretha Franklin, Whitney Houston, Billy Joel, Bruce Springsteen, Patti Smith, Aerosmith og Alicia Keys - og mange, mange flere.

Aretha Franklin, som selv døde i 2018, kaldte engang Clive Davis for "den største pladeproducer nogensinde".

Davis var uddannet advokat, inden han trådte ind i musikbranchen som juridisk konsulent i pladeselskabet Columbia Records. Senere begyndte han at beskæftige sig med ledelse og blev i 1966 direktør for CBS Records.

Og her begyndte en karriere, som kom til at definere den moderne musikindustri, skriver AFP.

Clive Davis blev født ind i en jødisk familie i Brooklyn i New York i 1932.

Her var der en forventning om, at han blev advokat eller læge, fortalte han i dokumentaren "Clive Davis: The Soundtrack of our Lives".

- Jødiske familier uden nogen penge lagde vægt på, at man enten skulle være advokat eller læge.

- Jeg skulle være advokat, selv om jeg ikke anede, hvad det betød at være advokat, sagde Clive Davis i dokumentaren fra 2017 ifølge AFP.

Han blev uddannet fra New York University og Harvard Law School og arbejdede i et advokatfirma, inden han gik ind i musikbranchen.

- Jeg vidste intet om musik. Jeg vidste intet om, hvad der ventede mig. Men jeg greb muligheden, har Clive Davis fortalt om karriereskiftet.

Davis oprettede sit eget pladeselskab, Arista, i 1974 efter at være blevet fyret fra CBS Records på grund af beskyldninger om, at han havde brugt virksomhedens penge til en privat fest. Han afviste anklagerne.

Davis kom til at spille en rolle i mange amerikanske musikeres karrierer med sine indspark til deres musik og aftaler om pladekontrakter.

Han arbejdede sammen med Simon and Garfunkel tidligt i karrieren og overbeviste gruppen om, at deres nummer "Bridge Over Troubled Water" kunne blive et ægte hit, selv om den var langt fra tidens toner i 1970.

Det blev et hit, ligesom mange andre numre, som Davis hjalp på vej.

De måske mest markante resultater opnåede han som producer og mentor for Whitney Houston, som i sit samarbejde med Clive Davis blev en af sin generations bedst sælgende musikere.

Whitney Houston døde i 2012, og hendes død var et stort tab for Davis, ligesom det var, da han mistede sine forældre.

Hans forældre døde inden for et år, mens han var ung studerende.

- Tabet af Whitney kom stort set ligeså pludseligt som tabet af mine forældre. Og det mindede mig om, hvor hurtigt og øjeblikkeligt afgørende mennesker i dit liv kan forsvinde, sagde Davis efter Houstons død ifølge AFP.

Clive Davis gik aldrig på pension og sagde i 2021 til musikmagasinet Rolling Stone, at "jeg gør bare, hvad jeg altid har gjort".

Davis blev både gift og skilt to gange. Han efterlader sig fire børn.

/ritzau/

Jeffrey Donaldson, der er tidligere partileder i Nordirland, er mandag kendt skyldig i en række seksuelle overgreb - herunder ét tilfælde af voldtægt - begået mod to piger over en længere årrække.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Overgrebene fandt sted fra 1985 til 2008, og ofrene er i dag voksne.

Jeffrey Donaldson er 63 år. Han var en af Nordirlands mest fremtrædende politikere, da han blev sigtet og anholdt i sagen i 2024.

Han var indtil sin anholdelse leder af Democratic Unionist Party, som er et konservativt parti, der arbejder for at fastholde Nordirland i Storbritannien. Han repræsenterede partiet i det britiske parlament i London.

Nævningene ved domstolen Newry Crown Court fandt Jeffrey Donaldson skyldig i ét tilfælde af voldtægt, 13 tilfælde af andre overgreb og fire tilfælde af grov, usømmelig adfærd begået mod de to piger.

Han har nægtet sig skyldig i alle anklager.

Selve strafudmålingen har ikke fundet sted endnu. Foreløbig er der planlagt et opsummerende retsmøde i sagen i midten af september.

Jeffrey Donaldsons hustru, Eleanor Donaldson, har også været involveret i sagen. Ifølge retten var hun medskyldig i sin mands overgreb. Præcis hvordan er uklart, men der skal være tale om fem tilfælde, hvor hun har bistået ham.

Da en dommer har vurderet, at Eleanor Donaldson ikke er mentalt i stand til at gennemgå en almindelig retssag, skulle retten kun tage stilling til, hvorvidt Eleanor Donaldson har gjort det, hun blev anklaget for.

Der er derfor ikke udsigt til, at hun bliver idømt en straf.

Jeffrey Donaldson er Nordirlands hidtil længst siddende politiker i det britiske parlament. Han blev første gang valgt til Underhuset - det ene af parlamentets to kamre - i 1997.

Han blev i 2016 slået til ridder af dronning Elizabeth for sit politiske arbejde.

/ritzau/

Politiet gennemfører i den kommende tid målrettede kontroller af studentervogne i forbindelse med årets studenterkørsler.

Det oplyser myndigheden i en pressemeddelelse.

I år har politiet særligt fokus på de nyudklækkede studenters adfærd under kørslen og opfordrer blandt andet studenterne til at holde kroppen inden for vognen og ikke at stikke hovedet op under vognens tag.

Studenterne opfordres også til at være opmærksomme på løse genstande, der kan udgøre en risiko under kørslen.

- Sidste år så vi nogle frygtelige ulykker med unge, der kom til skade under studenterkørsel, siger vicepolitiinspektøren for Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn, Henrik Fobian, i pressemeddelelsen og fortsætter:

- På den baggrund har de tre tungvognscentre besluttet, at vi i år ikke kun vil have fokus på at kontrollere køretøjerne, men også prøve at tale til de unges fornuft, så de forhåbentlig også tænker på deres sikkerhed, når de fejrer huen.

Derudover skal de vanlige kontroller af studentervognene være med til at sikre, at studenterkørslen gennemføres på en sikker og forsvarlig måde, oplyser politiet.

Kontrollerne omfatter blandt andet tjek af, om siddepladserne er forsvarligt fastgjort af hensyn til personerne på ladet, og at siderne har den korrekte højde, for at undgå at personerne på ladet falder ud.

Ifølge politiet gælder der desuden "særlige regler" for studenterkørsel. Udelukkende personer, der "umiddelbart har afsluttet en ungdomsuddannelse af minimum to års varighed", må deltage i kørslen, lyder det.

Ifølge Danmarks Statistiks tal fra 2023 forventede man dengang, at lige knap 50.000 unge blev studenter det år fra enten det almene gymnasium, handelsgymnasiet, det tekniske gymnasium, HF eller lignende gymnasiale uddannelser eller studenterkurser.

/ritzau/

Flere mænd er mandag blevet dømt for et mislykket røveri, som involverede skud mod en ældre møntsamler på Sydsjælland i 2024.

Retten i Næstved har kendt de fire mænd skyldige i forsøg på hjemmerøveri, og det koster dem flere års fængsel.

Tre af mændene er skyldige i drabsforsøg.

Den 30-årige David Ebbesen Knutson og 32-årige Benjamin Ravn får hver ni års fængsel, mens den tredje, 31-årige Daniel Pihlmann Offersen, straffes med syv år.

Retten mente ifølge Ekstra Bladet, at det var en formildende omstændighed, at sidstnævnte deltog under tvang.

Den fjerde tiltalte, 47-årige Kim Vindahl Nielsen, blev frifundet for drabsforsøg og i stedet dømt for grov vold. Han straffes med seks års fængsel.

Skudepisoden fandt sted natten til 26. november 2024, hvor de tiltalte ankom til den 77-årige mands hjem i Næsby Strand.

Ifølge rettens dom gik to af de dømte ind på adressen med et skarpladt haglgevær, hvor der blev affyret to skud gennem en køkkendør, mens de to andre ventede udenfor.

Det var David Ebbesen Knutson, der ifølge retten affyrede skuddene, skriver Ekstra Bladet, mens Daniel Pihlmann Offersen også var med indenfor.

Den ældre mand blev ramt af flere hagl i maven, og han kan have været i livsfare.

Han besvarede skyderiet, da han med et haglgevær skød og ramte den 31-årige Daniel Pihlmann Offersen.

Den ældre mand, der var i besiddelse af en møntsamling og kontanter, har tidligere forklaret, at han ikke skød for at ramme, men i den hensigt at beskytte sig selv og sin kæreste.

Han har selv været tiltalt, men døde sidste år af lungebetændelse, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet har tre af de dømte anket til landsretten, mens Daniel Pihlmann Offersen har udbedt sig betænkningstid.

/ritzau/

Politiet gennemfører i den kommende tid målrettede kontroller af studentervogne i forbindelse med årets kørsler.

I år har politiet særligt fokus på de nyudklækkede studenters adfærd under kørslen og opfordrer blandt andet studenterne til at holde kroppen inden for vognen og ikke at stikke hovedet op under vognens tag.

Det oplyser myndigheden i en pressemeddelelse.

- Sidste år så vi nogle frygtelige ulykker med unge, der kom til skade under studenterkørsel, siger vicepolitiinspektøren for Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn, Henrik Fobian, og fortsætter:

- På den baggrund har de tre tungvognscentre besluttet, at vi i år ikke kun vil have fokus på at kontrollere køretøjerne, men også prøve at tale til de unges fornuft, så de forhåbentlig også tænker på deres sikkerhed, når de fejrer huen.

/ritzau/

Jeffrey Donaldson, der er tidligere partileder i Nordirland, er mandag kendt skyldig i en række seksuelle overgreb - herunder ét tilfælde af voldtægt - begået mod to piger over en længere årrække.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Overgrebene fandt sted fra 1985 til 2008, og ofrene er i dag voksne.

Jeffrey Donaldson er 63 år. Han var en af Nordirlands mest fremtrædende politikere, da han blev sigtet og anholdt i sagen i 2024.

Han var indtil sin anholdelse leder af Democratic Unionist Party, som er et konservativt parti, der arbejder for at fastholde Nordirland i Storbritannien.

Nævningene ved domstolen Newry Crown Court fandt Jeffrey Donaldson skyldig i ét tilfælde af voldtægt, 13 tilfælde af andre overgreb og fire tilfælde af grov, usømmelig adfærd begået mod de to piger.

Han har nægtet sig skyldig i alle anklager.

Selve strafudmålingen har ikke fundet sted endnu. Foreløbig er der planlagt et opsummerende retsmøde i sagen i midten af september.

/ritzau/

Storbritannien kommer til at få sin syvende premierminister på et årti.

Det står klart, efter at Keir Starmer mandag meddelte, at han går af som premierminister i kølvandet på flere måneder med dårlige målinger og pres internt i Labour.

Labour-politikeren Andy Burnham har bekræftet, at han går efter at blive ny partileder og britisk premierminister. Starmer regner med, at hans afløser er på plads senest i september.

Få et overblik over det seneste årtis mange britiske premierministre her:

* David Cameron, maj 2010 til juli 2016:

Konservative Cameron fik seks år som premierminister, men hans anden embedsperiode som premierminister sluttede i kølvandet på briternes beslutning om at forlade EU.

Det var ved en folkeafstemning i juni 2016, at Storbritannien stemte sig ud af EU. Cameron, der ønskede at forblive i EU-samarbejdet, endte med at træde tilbage.

* Theresa May, juli 2016 til juli 2019:

May tog over, mens efterdønningerne af brexitafstemningen stadig prægede landet.

Hun udskrev valg før tid året efter med det formål at styrke sit mandat i brexitforhandlingerne. Men det gav bagslag. Hendes parti blev ganske vist det største i parlamentet, men det fik ikke et flertal.

Da hun ikke kunne få sin brexitaftale godkendt i parlamentet - og led stort nederlag ved EU-parlamentsvalget - trak hun sig.

* Boris Johnson, juli 2019 til september 2022:

Johnson, der havde ry for at bryde reglerne, førte Storbritannien gennem coronapandemien og det britiske exit fra EU.

Han og Det Konservative Parti fik en stor sejr, da der blev holdt valg før tid i december 2019.

Men han blev svækket af flere skandalesager om blandt andet coronahåndteringen og endte med at træde tilbage, efter at flere ministre og rådgivere havde trukket sig.

* Liz Truss, september 2022 til oktober 2022:

Liz Truss fik 49 dage som britisk premierminister - den hidtil korteste premierministerperiode.

Hun fik kritik for ikke alene at bringe britisk økonomi i uføre, men også at sende Det Konservative Partis meningsmålinger i frit fald.

Hendes økonomiske plan med skattelettelser blev taget ekstremt dårligt imod af markederne, og så mistede hun også støtten i sit eget parti.

* Rishi Sunak, oktober 2022 til juli 2024:

Sunak fik 20 måneder som britisk premierminister, indtil han i 2024 tabte parlamentsvalget til Starmer. Dermed sluttede 14 års konservativt styre.

Sunak lykkedes ikke med at stoppe interne kampe i Det Konservative Parti. Den særdeles velstående konservative politiker fik - trods mere stabilitet end under Truss - ikke opbakning fra nok vælgere, samtidig med at debatten om briternes leveomkostninger rasede.

* Keir Starmer, taget i ed i juli 2024:

Starmer vandt en stor sejr ved parlamentsvalget. Men han har i sin tid kæmpet med kritik for ikke at tage hånd om briternes økonomiske udfordringer og problemer med indvandring.

Samtidig har han kæmpet med at få styr på udfordringen fra det højreorienterede parti Reform UK, der siden februar 2025 har ligget foran Labour i meningsmålingerne. Til sidst blev presset - også internt i Labour - for stort for Starmer.

Kilde: AFP.

/ritzau/AFP

Den tidligere spanske transportminister José Luis Abalos, som har været en nær rådgiver for Spaniens nuværende premierminister, Pedro Sanchez, er mandag blevet idømt 24 års fængsel i en sag om korruption.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Abalos er ved Spaniens højesteret kendt skyldig i at have været medlem af en kriminel organisation, bestikkelse og underslæb af offentlige midler samt misbrug af indflydelse.

Abalos' tidligere rådgiver Koldo Garcia er af højesteretten blevet idømt 19 års fængsel for de samme forseelser.

De to mænd var anklaget for at have stukket returkommissioner i egen lomme, da de lavede statslige kontrakter for millioner af euro i forbindelse med indkøb af hygiejneudstyr under covid-19-pandemien.

José Luis Abalos regnes for at være en af hovedarkitekterne bag den nuværende premierminister Pedro Sanchez' vej til magten og har haft en magtfuld post som Socialistpartiets partisekretær.

Efter at Sanchez blev premierminister i 2018, blev Abalos transportminister.

Abalos og Garcia er de seneste af flere fra personkredsen omkring Sanchez, der er blevet efterforsket for mulig korruption.

Andre personer med forbindelse til Socialistpartiet og Sanchez, der er blevet efterforsket, er Sanchez' kone, Begona Gomez, og hans lillebror, David Sanchez.

Premierministeren selv er ikke blevet nævnt i nogen af sagerne.

Lørdag bad en spansk domstol Begona Gomez møde i retten i en sag, hvor hun mistænkes for at have udnyttet sin position som premierministerens hustru til at sikre sponsorer til en universitetsuddannelse, som hun har stået for.

Samtidig fik hun forbud mod at forlade Spanien.

Hovedsagen mod hende er endnu ikke berammet.

David Sanchez, der er komponist og dirigent, er anklaget for at have fået særbehandling, da han fik en stilling i den offentlige sektor.

Sagen mod ham har været for retten, men der er endnu ikke faldet dom.

Pedro Sanchez' forgænger som leder af Socialistpartiet, tidligere premierminister José Luis Rodriguez Zapatero, er samtidig under efterforskning for muligt magtmisbrug og korruption.

Den sag handler om en statslig hjælpepakke på 53 millioner euro til det lille luftfartsselskab Plus Ultra under coronanedlukningen og trækker tråde til det statslige selskab Sepi.

Pedro Sanchez har hævdet, at sagerne mod hans hustru og bror er politisk motiverede, og han har understreget, at han tror på, at Zapatero er uskyldig.

Sánchez ventes ifølge AFP at udtale sig om sagerne mod sin familie og de andre fra personkredsen omkring sig i det spanske parlament onsdag.

/ritzau/

Flere mænd er mandag blevet dømt for et mislykket røveri, som involverede skud mod en ældre møntsamler på Sydsjælland i 2024.

Retten i Næstved har kendt de fire mænd skyldige i forsøg på hjemmerøveri, og det koster dem flere års fængsel.

Tre af mændene er skyldige i drabsforsøg.

Den 30-årige David Ebbesen Knutson og 32-årige Benjamin Ravn får hver ni års fængsel, mens den tredje, 31-årige Daniel Pihlmann Offersen, straffes med syv år.

Retten mente ifølge Ekstra Bladet, at det var en formildende omstændighed, at sidstnævnte deltog under tvang.

Den fjerde tiltalte, 47-årige Kim Vindahl Nielsen, blev frifundet for drabsforsøg og i stedet dømt for grov vold. Han straffes med seks års fængsel.

Skudepisoden fandt sted natten til 26. november 2024, hvor de tiltalte ankom til den 77-årige mands hjem i Næsby Strand.

Tre af dem ventede udenfor, mens den 31-årige med et skarpladt haglgevær trængte ind i huset og på kort afstand affyrede to skud gennem en aflåst dør ind til boligen.

Den ældre mand blev ramt af flere hagl i maven, og han kan have været i livsfare.

Han besvarede skyderiet, da han med et haglgevær skød tilbage mod den 31-årige, som også blev ramt af skud.

Den ældre mand, der var i besiddelse af en møntsamling og kontanter, har tidligere forklaret, at han ikke skød for at ramme, men i den hensigt at beskytte sig selv og sin kæreste.

Han har selv været tiltalt, men døde sidste år af lungebetændelse, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet har tre af de dømte anket til landsretten, mens Daniel Pihlmann Offersen har udbedt sig betænkningstid.

/ritzau/