En dansk youtuber smagte i en video på 100 alkoholshots, blev beruset og kastede op, mens han i en anden video prøvesmagte 52 energidrikke.

De to videoer brød ifølge Retten i Esbjerg med markedsføringsloven, og derfor blev youtuberen mandag idømt en bøde på 120.000 kroner.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Ifølge retten har youtuber Martin Guldborg med videoerne - der blev uploadet på YouTube i 2022 - blandt andet indirekte opfordret børn og unge til farlig adfærd med alkohol.

Retten i Esbjerg har lagt til grund, at han drev en enkeltmandsvirksomhed ved at lave underholdende videoer til platforme som YouTube.

Størrelsen på bøden skyldes blandt andet, at de to videoer har haft et stort antal visninger, og at de var tilgængelige i en lang periode.

Videoen, hvor youtuberen smagte på 100 shots, lå på YouTube i et år og ni måneder og havde fået omkring 600.000 visninger, mens den med energidrik var tilgængelig i 1 år og 11 måneder og havde fået omkring 400.000 visninger.

Det oplyser Sabrina Amtrup, der er specialkonsulent ved Forbrugerombudsmanden og har ført sagen ved retten.

Sagen, der blev behandlet ved et retsmøde 8. juni, er ifølge hende den første af sin slags.

- Det er en lidt speciel sag, da det er første gang, en domstol har vurderet, at en erhvervsdrivende influencers indhold, som ikke var reklame for specifikke produkter, skulle overholde markedsføringsloven, siger Sabrina Amtrup.

Hun oplyser desuden, at youtuberen erkendte at have overtrådt forbuddet mod at vise og omtale alkohol og energidrikke.

Han nægtede sig dog skyldig i at have opfordret børn og unge til at drikke store mængder alkohol samt skjult reklame for youtuberens eget merchandise.

Berlingske har tidligere beskrevet Martin Guldborgs timelange video, hvor youtuberen sammen med sin ven drikker og vurderer shots af stærk spiritus som vodka, gin og absint.

Mediet beskriver også, at der i videoens titel står "(16+)", og at Martin Guldborg i begyndelsen fortæller, at det kun er unge over 16 år, der bør se med.

Alligevel vurderer byretten, at der i "markedsføringslovens forstand er tale om en video rettet mod børn og unge under 18 år". Og at der indirekte opfordres til at prøve at smage et stort antal shots.

/ritzau/

En dansk youtuber smagte i en video på 100 alkoholshots, blev beruset og kastede op, mens han i en anden video prøvesmagte 52 energidrikke.

De to videoer brød ifølge Retten i Esbjerg med markedsføringsloven, og derfor blev youtuberen mandag idømt en bøde på 120.000 kroner.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Ifølge retten har youtuber Martin Guldborg med videoerne blandt andet indirekte opfordret børn og unge til farlig adfærd med alkohol.

Retten i Esbjerg har lagt til grund, at han drev en enkeltmandsvirksomhed ved at lave underholdende videoer til blandt andet platformen YouTube.

Størrelsen på bøden skyldes blandt andet, at de to videoer har haft et stort antal visninger, og at de var tilgængelige i en lang periode.

Videoen, hvor youtuberen smagte på 100 shots, lå på YouTube i et år og ni måneder og havde fået omkring 600.000 visninger, mens den med energidrik var tilgængelig i 1 år og 11 måneder og havde fået omkring 400.000 visninger.

Det oplyser Sabrina Amtrup, der er specialkonsulent ved Forbrugerombudsmanden og har ført sagen ved retten.

Sagen, der blev behandlet i et retsmøde 8. juni, er ifølge hende den første af sin slags.

- Det er en lidt speciel sag, da det er første gang, en domstol har vurderet, at en erhvervsdrivende influencers indhold, som ikke var reklame for specifikke produkter, skulle overholde markedsføringsloven, siger Sabrina Amtrup.

Hun oplyser desuden, at youtuberen erkendte at have overtrådt forbuddet mod at vise og omtale alkohol og energidrikke.

Han nægtede sig dog skyldig i at have opfordret børn og unge til at drikke store mængder alkohol samt skjult reklame.

/ritzau/

Morten Aastrup Jørgensen er blevet ansat som særlig rådgiver for økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Det meddeler Økonomi- og Indenrigsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som chef for politisk-økonomisk afdeling i SF, hvor han har været i tre år. Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

Morten Aastrup Jørgensen har tidligere også arbejdet som økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation og i Finansrådet.

I sidste uge blev Thomas Nystrøm ansat som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr.

Efter få dage stoppede han dog på grund af tidligere sager med anklager om krænkelser og upassende adfærd, som førte til, at han i 2020 blev fyret fra partiet.

Pia Olsen Dyhrs beslutning om at ansætte Thomas Nystrøm igen vakte heftig kritik fra dele af SF's bagland, ikke mindst SF-rådmand i Frederiksberg Kommune Lotte Kofoed.

Hun fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af rådgiveren.

Thomas Nystrøm har i et opslag på Facebook fredag erkendt, at han har opført sig "helt uacceptabelt" ved flere lejligheder.

Han husker ikke selv episoden med Lotte Kofoed, men har "ingen grund til at tro", at det ikke er rigtigt.

Pia Olsen Dyhr har endnu ikke kommenteret Thomas Nystrøms farvel. Mandag afviste hun at sige noget om det ved et møde i SF på Christiansborg.

SF-formanden har tidligere forsvaret ansættelsen, blandt andet med den begrundelse, at Thomas Nystrøm denne gang skulle være ansat i et ministerium, ikke i SF.

Hun sagde i sidste uge på Folkemødet på Bornholm, at "det er noget andet seks år efter, når man har undskyldt og ændret adfærd".

I et opslag på SF's medlemsgruppe på Facebook skrev Pia Olsen Dyhr ifølge B.T., at hun "ønskede at stille med det stærkeste hold, så vi kan vinde flere sejre for SF".

- Den slags strategiske rådgivere gror ikke på træerne, skrev hun videre om Thomas Nystrøm.

Det er også efterfølgende kommet frem, at SF har brugt Thomas Nystrøm som ekstern konsulent, efter at han blev fyret fra partiet.

Det er blandt andet sket i forbindelse med kommunal- og regionalvalget sidste år.

/ritzau/

Den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, beklager tidligere "hårde bemærkninger" over for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det siger han i et interview med den arabiske tv-station Al Arabiyas engelske nyhedskanal og uddyber, at hans ord var et svar på ukrainske udtalelser om udpegede militære mål i Belarus.

- Hvis han (Zelenskyj, red.) stadig har noget bitterhed over mine ord, så er jeg ked af det. Måske skulle jeg ikke have været så hård, siger han.

Præsidenten uddyber ikke, hvilke ordvalg han mere konkret beklager.

Lukasjenko tilføjer samtidig, at Zelenskyj "ikke bør provokere" ham eller Belarus' folk, da mange i landet blot vil have fred.

Præsidenten mener, at mange af verdens krige - herunder krigen mellem Rusland og Ukraine - kan blive stoppet i år, og at det blot handler om "få menneskers vilje".

Adspurgt om bekymringer vedrørende potentielle nye russiske angreb fra Belarus' territorium, understreger Lukasjenko, at Belarus ikke vil i krig og ikke er en trussel mod Ukraine.

Han siger desuden, at hvis Rusland angreb Ukraine fra Belarus' territorium, så ville frontlinjen udvides langs grænseområderne mellem landene.

- Vi kan ikke beskytte den del af grænsen. Særligt hvis Natos væbnede styrker og soldater og lande, der støtter Ukraine, indsætter deres tropper på ukrainsk territorium. Så ville den her krig blive en krig med Belarus og Rusland på den ene side og Nato-blokken på den anden, siger han og tilføjer:

- Jeg udelukker ikke den mulighed, at det kunne ske, men der er også andre aspekter, for eksempel den humanitære, siger han og peger på, at mange belarusiske borgere har familiemedlemmer i Ukraine og omvendt.

Belarus ses som en af Ruslands nærmeste allierede. Lukasjenko har tidligere tilladt, at russiske tropper har fået lov til at bevæge sig på belarusisk territorium, og han har også givet tilladelse til opstilling af russiske atomvåben i landet.

/ritzau/

Morten Aastrup Jørgensen er blevet ansat som særlig rådgiver for økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Det meddeler Økonomi- og Indenrigsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som chef for politisk-økonomisk afdeling i SF og er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

Morten Aastrup Jørgensen har tidligere også arbejdet som økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation og i Finansrådet.

I sidste uge blev Thomas Nystrøm ansat som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr.

Efter få dage stoppede han dog på grund af tidligere sager med anklager om krænkelser og upassende adfærd.

/ritzau/

Den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, beklager tidligere "hårde bemærkninger" over for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det siger han i et interview med den arabiske tv-station Al Arabiyas engelske nyhedskanal og uddyber, at hans ord var et svar på ukrainske udtalelser om udpegede militære mål i Belarus.

- Hvis han (Zelenskyj, red.) stadig har noget bitterhed over mine ord, så er jeg ked af det. Måske skulle jeg ikke have været så hård, siger han.

Lukasjenko tilføjer samtidig, at Zelenskyj "ikke bør provokere" ham eller Belarus' folk, da mange i landet blot vil have fred.

Præsidenten mener, at mange af verdens krige - herunder krigen mellem Rusland og Ukraine - kan blive stoppet i år, og at det blot handler om "få menneskers vilje".

Adspurgt om bekymringer vedrørende potentielle nye russiske angreb fra Belarus' territorium, understreger Lukasjenko, at Belarus ikke vil i krig og ikke er en trussel mod Ukraine.

/ritzau/

Københavns Politi vil med en flyer advare turister, heriblandt passagerer på krydstogtskibe, mod tricktyve i den danske hovedstad.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Flyeren bliver uddelt i den kommende tid, fordi politiet typisk ser en stigning i antal anmeldte tricktyverier i sommerperioden, og så er flyeren på engelsk og målrettes turister, da tricktyve ofte udser sig de udenlandske turister som mål.

- Ligesom vi tit er ude med gode råd til almindelige borgere, så vil vi også gerne oplyse turisterne om, hvad de selv kan gøre for at forebygge at blive udsat for et tricktyveri, siger politikommissær Mathias Holm, der er leder af Københavns Politis Indbruds- og Tyverisektion 2, i pressemeddelelsen.

I flyeren, der oversat til dansk har titlen "Beskyt dig selv mod tyveri", advares turister mod blandt andet papirtricket og dansetricket.

Begge handler grundlæggende om, at gerningspersonerne skaber forvirring og afleder ofrets opmærksomhed. Imens bliver der stjålet værdigenstande fra ofret.

Et råd lyder, at man skal være opmærksom. Tricktyvene begår tit kriminaliteten på steder, hvor der er mange mennesker. Det kan være ved turistattraktioner, i butikscentre eller ved stoppesteder i den kollektive trafik.

- Det gode råd er derfor, at man er opmærksom, holder sine lommer og tasker lukket og generelt gør det så svært som muligt for gerningsmændene at komme til sine værdigenstande, siger Mathias Holm.

Københavns Politi vil i den kommende tid uddele folderen til passagerne på krydstogtskibe samt til turister, som politiet træffer i Indre By og ved turistattraktioner.

Hvis man bliver offer for et tricktyveri, opfordrer politiet til, at man straks anmelder det til politiet på telefonnummer 114.

/ritzau/

Næsten alle verdens børn er udsat for klimafare, og mere end en milliard er udsat for mindst tre overlappende typer.

Sådan lyder advarslen fra FN's børnefond, Unicef, som mandag udgav en rapport på området, skriver nyhedsbureauet AFP.

Unicef fremhæver samtidig, hvordan påvirkningen er fordelt skævt på tværs af verdens regioner.

FN-agenturet har i rapporten krydsrefereret data over, hvor verdens cirka 2,4 milliarder børn bor, med den geografiske fordeling af de otte mest almindelige klimarelaterede påvirkninger.

De omfatter kystoversvømmelser, flodoversvømmelser, tørke, tropiske storme, hedebølger - hvilket er defineret som mindst tre dage med temperaturer over en tærskel, som varierer fra land til land - ekstrem varme, skovbrande og sandstorme.

Rapporten fokuserer særligt på de 1,1 milliard børn, der er udsat for mindst tre risici. Den mest almindelige kombination er tørke, ekstrem varme, som gælder temperaturer over 35 grader, og hedebølger.

Netop den kombination påvirker omkring 296 millioner børn. Det gælder 74 millioner børn i Nigeria, 34 millioner i Pakistan og 32 millioner i Indien.

Antallet af børn, der er omfattet af tre eller flere klimarisici, er steget markant gennem de seneste 20 år, lyder det.

Næsten alle børn - omkring 2,3 milliarder - er udsat for mindst én klimarisiko.

To milliarder er udsat for mindst to, mens 364 millioner står over for mindst fire, fremgår det.

Ud af de 123.000 børn, der er udsat for mindst syv typer klimafarer, befinder omkring 46.000 sig i Myanmar.

- Børn står forrest i rækken, når det gælder konsekvenserne af klimaforandringerne, siger Unicef-chef Catherine Russell.

Tom Slaymaker, som er en af rapportens forfattere, er af nyhedsbureauet AFP blevet spurgt om, hvilket sted i verden der er det værste sted for et barn at bo.

- Der er ikke noget meget kort svar. Men de er ikke alle lige. Vi ser nogle brændpunkter. Det er meget koncentreret i Afrika syd for Sahara og dele af det sydlige Asien.

/ritzau/

Mere end en milliard børn i verden er udsat for mindst tre overlappende typer klimafarer.

Sådan lyder advarslen fra FN's børnefond, Unicef, som mandag udgav en rapport på området, skriver nyhedsbureauet AFP.

Unicef fremhæver samtidig, hvordan påvirkningen er fordelt skævt på tværs af verdens regioner.

FN-agenturet har i rapporten krydsrefereret data over, hvor verdens cirka 2,4 milliarder børn bor, med den geografiske fordeling af de otte mest almindelige klimarelaterede påvirkninger.

De omfatter kystoversvømmelser, flodoversvømmelser, tørke, tropiske storme, hedebølger - hvilket er defineret som mindst tre dage med temperaturer over en tærskel, som varierer fra land til land - ekstrem varme, skovbrande og sandstorme.

Rapporten fokuserer særligt på de 1,1 milliard børn, der er udsat for mindst tre risici. Den mest almindelige kombination er tørke, ekstrem varme, som gælder temperaturer over 35 grader, og hedebølger.

Netop den kombination påvirker omkring 296 millioner børn. Det gælder 74 millioner børn i Nigeria, 34 millioner i Pakistan og 32 millioner i Indien.

Antallet af børn, der er omfattet af tre eller flere klimarisici, er steget markant gennem de seneste 20 år, lyder det.

Næsten alle børn er udsat for mindst én klimarisiko. To milliarder er udsat for mindst to, mens 364 millioner står over for mindst fire, fremgår det.

Ud af de 123.000 børn, der er udsat for mindst syv typer klimafarer, befinder omkring 46.000 sig i Myanmar.

- Børn står forrest i rækken, når det gælder konsekvenserne af klimaforandringerne, siger Unicef-chef Catherine Russell.

/ritzau/

FN's generalsekretær, António Guterres, skal tirsdag besøge Haiti for at vise solidaritet med ofre for vold i det fattige caribiske land.

Det fremgår af en udtalelse fra hans kontor.

Haiti har længe været plaget af både politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer.

Generalsekretæren vil i Haiti mødes med mænd, kvinder og børn, hvis liv er påvirket af vold, lyder det. Han var senest i Haiti i juli 2023.

- Han vil med egne øjne se de humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer, som landet står over for, samt indsatsen fra de nationale myndigheder og det internationale samfund for at genoprette stabilitet og støtte det haitianske folk, siger Farhan Haq, som er talsperson for Guterres, til journalister.

I årevis har Haitis magtfulde bander udført drab, voldtægter, plyndringer og bortførelser, hvilket har medført stor ustabilitet i landet.

Næsten 1,5 millioner ud af en befolkning på omkring 11 millioner er aktuelt fordrevet i landet. Mere end fem millioner mennesker står ifølge FN-tal over for det, der kaldes alvorlig fødevareusikkerhed.

Den sikkerhedsmæssige krise blev forværret i begyndelsen af 2024, hvor bander i landet eskalerede volden i et omfang, der pressede den daværende premierminister fra magten.

Han blev erstattet af et midlertidigt præsidentråd. Da rådets mandat udløb i februar overgik magten til premierminister Alix Didier Fils-Aime.

Haiti har ikke afholdt valg siden 2016. Det skyldes primært manglende sikkerhed.

Det ventes, at Guterres i Haiti også skal mødes med Fils-Aime.

En rapport offentliggjort af generalsekretærens kontor i slutningen af marts viste, at banderelateret vold kostede mere end 5500 mennesker livet mellem 1. marts 2023 og 15. januar 2026.

Størstedelen af dødsfaldene - 3500 af dem - skete i forbindelse med operationer til bekæmpelse af banderne. Både civile og formodede bandemedlemmer har været blandt de omkomne.

/ritzau/AFP

FN's generalsekretær, António Guterres, skal tirsdag besøge Haiti for at vise solidaritet med ofre for vold i det fattige caribiske land.

Det fremgår af en udtalelse fra hans kontor.

Haiti har længe været plaget af både politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer.

Generalsekretæren vil i Haiti mødes med mænd, kvinder og børn, hvis liv er påvirket af vold, lyder det. Han var senest i Haiti i juli 2023.

- Han vil med egne øjne se de humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer, som landet står over for, samt indsatsen fra de nationale myndigheder og det internationale samfund for at genoprette stabilitet og støtte det haitianske folk, siger Farhan Haq, som er talsperson for Guterres, til journalister.

I årevis har Haitis magtfulde bander udført drab, voldtægter, plyndringer og bortførelser, hvilket har medført stor ustabilitet i landet.

Næsten 1,5 millioner ud af en befolkning på omkring 11 millioner er aktuelt fordrevet i landet. Mere end fem millioner mennesker står ifølge FN-tal over for det, der kaldes alvorlig fødevareusikkerhed.

/ritzau/AFP

Selv om det står i regeringsgrundlaget, at store bededag genindføres som fridag i 2030, tror flertallet ikke på, at det bliver en realitet.

Seks ud af ti personer svarer direkte nej til spørgsmålet, om de tror, at fridagen "kommer tilbage".

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Genindførelsen af helligdagen er betinget af, at man kan finde den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen i 2023 gav.

Men Firkløverregeringen bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale har slået fast, at fridagen bliver til virkelighed.

Da regeringsgrundlaget blev præsenteret 2. juni på Marienborg, ville Moderaternes leder og udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, gerne "lægge hånden på kogepladen".

- Vi kommer til at genindføre store bededag, sagde Løkke.

Det samme fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2 senere samme dag.

- Det har været et stort ønske hos danskerne at få store bededag tilbage, og den kommer tilbage.

- Der er nogle ting, der skal på plads først, men store bededag kommer tilbage, forsikrede statsministeren.

I Voxmeter-undersøgelsen svarer under halvdelen ja til, at de overhovedet ønsker helligdagen retur.

Tre ud af ti ønsker ikke helligdagen genindført, mens resten svarer "ved ikke".

Målingen fra Voxmeter er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 1038 respondenter over 18 år i perioden 11. juni til 15. juni.

Da SVM-regeringen blev dannet i 2022, var det en del af regeringsgrundlaget, at en helligdag skulle afskaffes for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.

Valget faldt på store bededag, der havde været en helligdag siden 1686, og som falder den fjerde fredag efter påske.

En afskaffelse af helligdagen ville ifølge Finansministeriet give en stigning i arbejdsudbuddet på 8500 personer og omkring tre milliarder kroner om året.

Helligdagen endte med at blive afskaffet i 2023 af SVM-regeringen med støtte fra De Radikale.

/ritzau/

Iranske demonstranter bosat i USA samlede sig natten til tirsdag dansk tid foran stadion i storbyen Los Angeles før Irans første kamp ved fodbold-VM for at protestere mod styret i Iran.

Det skriver mediet BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Uden for stadion, hvor Iran møder New Zealand, fordømte demonstranterne det iranske landshold. Samtidig udtrykte de deres vrede over det regime, som de mener, at landsholdet repræsenterer.

- Mullahernes hold er ikke mit hold, råbte demonstranterne blandt andet.

Demonstranterne efterlyste med taktfaste slagord en regimeændring i Iran, og senere sang de den iranske nationalmelodi fra tiden før den islamiske revolution i 1979.

Ifølge BBC var der omkring 200 demonstranter uden for stadion, mens Reuters skriver, at der var mellem 300 og 500.

Flere af dem gav over for Reuters udtryk for, at de ikke skulle ind og se kampen, da det kunne tolkes som en støtte til styret i Iran.

Andre gik ind på stadion med symboler fra tiden før revolutionen i Iran.

Inde på stadion sagde tre iranere, at de var kommet for at heppe på New Zealand.

- Dette hold er ikke det iranske folks hold, siger den ene til Reuters.

Irans deltagelse ved VM-slutrunden i USA, Mexico og Canada har fået stor opmærksomhed på grund af USA og Israels krig i Iran.

I stedet for at have VM-base i Tucson i den amerikanske delstat Arizona, som oprindeligt var planen, opholder det iranske hold sig under slutrunden i mexicanske Tijuana.

De iranske spillere har fået et visum, der betyder, at de kun må opholde sig i USA på kampdagene. De må først rejse krydse grænsen på kampdagen, og de skal forlade USA samme dag.

Flere ledere og stabsmedlemmer fra Irans fodboldforbund har fået afslag på visum til USA.

Søndag blev der annonceret en aftale, der skal afslutte konflikten mellem USA og Iran. Den skal efter planen underskrives ved en ceremoni på fredag.

/ritzau/

Et B-52-fly fra det amerikanske luftvåben er styrtet ned kort efter afgang.

Det skriver luftbasen Edwards Air Force Base, der ligger i den amerikanske delstat Californien, på sociale medier.

Flyet var netop begyndt på en rutinemæssig testflyvning, da det styrtede ned på en landingsbane på basen, siger James Hayes, der er oberst ved luftvåbnet, natten til tirsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ingen af de otte ombordværende overlevede styrtet.

- Efter at have gennemgået optagelser af styrtet, har vi vurderet, at der ikke er overlevende, siger obersten.

Årsagen til styrtet, der skete omkring klokken 11.20 lokal tid - 20.20 dansk tid - er ved at blive undersøgt, tilføjer han.

Flyets besætning bestod ifølge Hayes både af civile statsansatte, kontraktansatte og militærpersonale.

Navnene på de omkomne er endnu ikke blevet offentliggjort. Militæret er natten til tirsdag fortsat i gang med at underrette de pårørende.

Optagelser fra ulykkesstedet, der ligger omkring 160 kilometer nord for Los Angeles, viser ifølge Reuters, at der stiger røg fra et område, der er større end en fodboldbane.

Som følge af skader på landingsbanen, er alle flyoperationer fra basen indstillet frem til som minimum tirsdag, lyder det fra Hayes.

Der er tale om et B-52 Stratofortress-bombefly.

Det blev udviklet af Boeing i 1940'erne og 1950'erne og er et af de ældste fly, som fortsat er i aktiv militær tjeneste. Flytypen er blandt andet blevet brugt under Golfkrigen, krigen i Vietnam, Irak, Afghanistan og senest i Iran.

Det store bombefly, som blandt andet er i stand til at bære bomber og krydsermissiler, har et vingefang på 56 meter og en længde på 48 meter.

Sidste gang et B-52 Stratofortress-bombefly styrtede ned var i maj 2016, skriver Reuters. Flyet styrtede ned på øen Guam, der ligger i den vestlige del af Stillehavet. Dengang overlevede alle syv ombordværende.

Edwards Air Force Base ligger i Mojave-ørkenen nord for Los Angeles.

Den store base, som dækker et areal på flere hundrede kvadratkilometer, bruges til forskning, udvikling og test af det amerikanske militærs fly, våbensystemer, software og andre dele. Den bruges også af den amerikanske rumadministration, Nasa.

/ritzau/

Israels militær kommer ikke til at trække sig fra en israelsk sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Samtidig forbeholder Israel sig retten til at forsvare sig mod den Iran-allierede Hizbollah-milits.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge Reuters, efter at Iran og USA har indgået en aftale, der skal afslutte konflikten mellem dem.

- Iran ønsker, at vi trækker os, men jeg står fast.

- Vi vil bevare vores handlefrihed, og vi opretholder sikkerhedszonen for at beskytte borgere i det nordlige Israel, siger Netanyahu.

Der har været kampe mellem israelsk militær og militsen Hizbollah i Libanon siden begyndelsen af marts.

Konflikten blussede op, efter at Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel som gengældelse for Israel og USA's angreb på Iran 28. februar.

Efterfølgende begyndte Israel at angribe Libanon fra luften og sendte landstyrker ind i landet, der ligger nord for Israel.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Begrundelsen for at indlede krigen i Iran var ifølge Netanyahu og USA's præsident, Donald Trump, at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Netanyahu gentager mandag, at han ikke vil tillade, at Iran bliver en militær atommagt.

- Med eller uden en aftale, så vil Iran ikke få atomvåben - hverken i dag eller i morgen. Så længe jeg er premierminister for Israel, kommer det ikke til at ske, siger Netanyahu ifølge mediet CNN.

- Kampen er endnu ikke ovre. Vi er nødt til at være på vagt, stærke og beslutsomme for at kunne forsvare os, når det er nødvendigt.

Netanyahu, der i øjeblikket står svagt i meningsmålinger forud for efterårets valg i Israel, tilføjer, at han endnu ikke kender indholdet af aftalen mellem USA og Iran.

Aftalen skal efter planen underskrives på fredag. Det ventes at ske i den schweiziske by Genève.

/ritzau/Reuters

Israels militær kommer ikke til at trække sig fra en israelsk sikkerhedszone i det sydlige Libanon.

Samtidig forbeholder Israel sig retten til at forsvare sig mod den Iran-allierede Hizbollah-milits.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge Reuters, efter at Iran og USA har indgået en aftale, der skal afslutte konflikten mellem dem.

- Iran ønsker, at vi trækker os, men jeg står fast.

- Vi vil bevare vores handlefrihed, og vi opretholder sikkerhedszonen for at beskytte borgere i det nordlige Israel, siger Netanyahu.

Der har været kampe mellem israelsk militær og militsen Hizbollah i Libanon siden begyndelsen af marts.

Konflikten blussede op, efter at Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel som gengældelse for Israel og USA's angreb på Iran 28. februar.

Efterfølgende begyndte Israel at angribe Libanon fra luften og sendte landstyrker ind i landet, der ligger nord for Israel.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Begrundelsen for at indlede krigen i Iran var ifølge Netanyahu og USA's præsident, Donald Trump, at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Netanyahu gentager mandag, at han ikke vil tillade, at Iran bliver en militær atommagt.

- Med eller uden en aftale, så vil Iran ikke få atomvåben - hverken i dag eller i morgen. Så længe jeg er premierminister for Israel, kommer det ikke til at ske, siger Netanyahu ifølge mediet CNN.

- Kampen er endnu ikke ovre. Vi er nødt til at være på vagt, stærke og beslutsomme for at kunne forsvare os, når det er nødvendigt.

Netanyahu, der i øjeblikket står svagt i meningsmålinger forud for efterårets valg i Israel, tilføjer, at han endnu ikke kender indholdet af aftalen mellem USA og Iran.

Aftalen skal efter planen underskrives på fredag. Det ventes at ske i den schweiziske by Genève.

/ritzau/Reuters