Et passagerskib med knap 270 personer om bord er søndag forlist ud for det nordlige Cypern, oplyser lokale medier ifølge Reuters.

Otte mennesker er døde.

Det oplyser den tyrkisk-cypriotiske transportminister, Erhan Arikli, ifølge mediet Cyprus Mail.

Redningsmandskab forsøger søndag eftermiddag og aften at finde 17 personer, der er savnet, skriver Cyprus Mail.

De øvrige 242 personer, der var om bord på skibet, er reddet i land. Snesevis af dem er bragt videre til et hospital, skriver det cypriotiske medie videre.

Der er ikke umiddelbart detaljer om deres tilstand.

Premierministeren i det nordlige Cypern, Ünal Üstel, oplyser ifølge det tyrkiske medie TRT Haber, at skibets kaptajn og syv besætningsmedlemmer er blevet anholdt.

Skibet er sunket til havets bund og ligger nu på 514 meters dybde, oplyser transportministeren videre til Cyprus Mail.

I første omgang var skibet kæntret, så det lå på siden.

På videoer fra sociale medier videredelt af Cyprus Mail kunne man tidligere søndag se skibet, der beskrives som en færge, liggende vendt rundt i vandet med kun dele af skroget synligt.

Årsagen til, at skibet kæntrede, er endnu ikke kendt.

- Alle de nødvendige foranstaltninger bliver taget for at sikre en hurtig indsats fra rednings- og sundhedstjenesterne, siger det tyrkisk-cypriotiske sundhedsministerium i en udtalelse ifølge AFP.

Murat Senkul, der er borgmester i havnebyen Kyrenia, hvor skibet sejlede fra, beskriver desuden situationen som "alvorlig", skriver Cyprus Mail.

Borgmesteren uddyber ikke, hvad det mere konkret betyder.

Færgen, der var på vej mod den tyrkiske havn Tasucu, skal være kæntret kort efter afgang fra Cypern, efter at være begyndt at tage vand ind, skriver lokalmediet.

Cypern har været delt siden 1974, da en tyrkisk invasion fulgte efter et kortvarigt græsk-støttet kup.

Siden har øen været delt i en nordlig tyrkisk-cypriotisk del, som Tyrkiet som det eneste land anerkender, og en internationalt anerkendt sydlig græsk-cypriotisk del, der ligeledes er medlem af EU.

RITZAU

Norges afdøde kong Harald vil blive begravet onsdag den 9. september.

Ceremonien vil finde sted klokken 13.00 i Oslo Domkirke.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Begravelsen vil blive ledet af Olav Fykse Tveit, der er leder af Den norske kirke.

Også Sunniva Gylver, der er biskop i Oslo, domkantor Marcus André Berg og kirkens domkor vil blandt andet bidrage, lyder det.

Det fremgår desuden, at ceremonien vil følge den traditionelle struktur for Den norske kirke.

Det lyder i pressemeddelelsen, at der på et senere tidspunkt vil blive oplyst yderligere detaljer om indholdet og de deltagende ved begravelsen.

Det danske kongehus har tidligt søndag aften oplyst, at kong Frederik og dronning Mary vil deltage ved ceremonien.

Hvorvidt andre medlemmer af den danske kongefamilie vil deltage i begravelsen, bliver meddelt på et senere tidspunkt, lyder det.

Kong Harald gik bort fredag. Han sov stille ind på Rigshospitalet i Oslo efter to ugers indlæggelse. Han blev 89 år.

Der har søndag været afholdt sørgegudstjenester i forbindelse med dødsfaldet i Norges 11 domkirker.

Her har nordmændene haft mulighed for at mindes den afdøde konge.

Haralds egen familie deltog ved gudstjenesten i Asker Kirke.

Offentligheden får desuden mulighed for at mindes kong Harald, når man fra tirsdag klokken 14.00 kan besøge hans kiste på Kongeslottet i Oslo.

Der vil være åbent for offentligheden frem til klokken 18.00 på dagen inden begravelsen.

Kisten vil blive flyttet fra slottets røde salon til slotskapellet mandag klokken 16.00.

Det vil foregå ved, at den bæres af kong Haralds børn og børnebørn i procession gennem slottets saloner og sale.

Foruden kong Haralds børn, der også tæller den nye konge, Haakon, vil dronning Mette-Marit samt Haralds enke, dronning Sonja, være en del af processionen.

RITZAU

Norges afdøde kong Harald vil blive begravet onsdag den 9. september.

Ceremonien vil finde sted klokken 13.00 i Oslo Domkirke.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Begravelsen vil blive ledet af Olav Fykse Tveit, der er leder af Den norske kirke.

Også Sunniva Gylver, der er biskop i Oslo, domkantor Marcus André Berg og kirkens domkor vil blandt andet bidrage, lyder det.

Det fremgår desuden, at ceremonien vil følge den traditionelle struktur for Den norske kirke.

Det lyder i pressemeddelelsen, at der på et senere tidspunkt vil blive oplyst yderligere detaljer om indholdet og de deltagende ved begravelsen.

Det danske kongehus har netop oplyst, at kong Frederik og dronning Mary vil deltage ved ceremonien.

RITZAU

Norges afdøde kong Harald vil blive begravet onsdag den 9. september.

Ceremonien vil finde sted klokken 13.00 i Oslo Domkirke.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Begravelsen vil blive ledet af Olav Fykse Tveit, der er præst i Den norske kirke.

RITZAU

Den norske kong Haralds båre vil mandag blive flyttet fra den røde salon på Det Kongelige Slot i Oslo og videre til slotskapellet.

Det meddeler det norske kongehus søndag.

Her vil offentligheden fra tirsdag klokken 14.00 kunne vise den afdøde konge en sidste ære ved at defilere forbi kisten.

Der vil være åbent for offentligheden frem til klokken 18.00 på dagen inden begravelsen.

Datoen for begravelsen er endnu ikke offentliggjort.

Kongen døde fredag morgen klokken 06.35 på Rikshospitalet i Oslo, hvor han havde været indlagt siden 17. august.

Han blev 89 år.

Kong Haralds båre blev overflyttet fra Rikshospitalet til kongeslottet fredag aften. Siden har den stået i slottets røde salon, fremgår det af søndagens meddelelse fra det norske kongehus.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, fik mulighed for at tage afsked med kongen lørdag aften, hvor han så båren på slottet.

Når kong Haralds båre skal videre til slotskapellet mandag klokken 16.00, vil det ske ved, at den bæres af kong Haralds børn og børnebørn i procession gennem slottets saloner og sale.

Foruden kong Haralds børn, der også tæller den nye konge, Haakon, vil dronning Mette-Marit samt Haralds enke, dronning Sonja, være en del af processionen.

Hofchefen bærer kongekronen på en pude, mens lederen af det kongelige sekretariat bærer det norske rigssværd.

Andre medlemmer af hoffets ledelse bærer kong Haralds fornemste norske, danske, svenske og britiske ordener.

Ansatte ved det kongelige hof danner espalier gennem slottets sale og slutter sig til processionen, når kong Haralds båre har passeret og føres videre til slotskapellet.

Båren placeres på en fløjlsbeklædt katafalk, og familiens kranse og blomsterhjerter vil omkranse båren.

I slotskapellet afholdes en privat mindehøjtidelighed for kong Haralds familie, hans hof og adjutantstab, meddeler kongehuset.

RITZAU

Den spanske regering vil sende millioner afsted i støtte til Ceuta, en måned efter at den spanske eksklave oplevede store migrantstrømme fra Marokko.

Tirsdag ventes det at blive vedtaget, at der skal sendes en hjælpepakke på 165 millioner euro - svarende til omtrent 1,2 milliarder danske kroner - til Ceuta.

Det skriver det internationale medie Euronews.

Pengene skal gå til at genoplive den lokale økonomi og styrke de offentlige tjenester.

Mediet tilføjer, at hjælpepakken på 165 millioner euro gives ud over en anden genopretningsplan til Ceuta på 180 millioner euro.

Med den nye økonomiske indsprøjtning vil 80 millioner euro blive kanaliseret ind i Ceutas økonomi i løbet af de næste fire måneder.

70 millioner euro er øremærket 2027, skriver Euronews.

Små og mellemstore virksomheder og selvstændige vil blive støttet med 35 millioner euro, mens 15 millioner vil gå til at styrke sektorer som turisme og handel, der ifølge Euronews blev særligt hårdt ramt af migranternes tilstedeværelse.

Det er også planen, at der skal afsættes et større beløb til at styrke uddannelses-, sundheds- og retssystemet i eksklaven.

Det er de spanske myndigheders vurdering, at der stadig befinder sig mellem 5000 og 8000 migranter i Ceuta, efter at mindst 72.000 krydsede grænsen i slutningen af juli.

Her mistede 82 migranter livet på den spanske side af grænsen, mens Marokko har bekræftet yderligere 14 dødsfald.

Tidligere på weekenden var den spanske regering ude med en appel til EU's grænseagentur, Frontex, om hjælp til at håndtere migranterne i Ceuta.

Anmodningen til EU og meldingen om hjælpepakken kommer midt i stigende spændinger i Ceuta efter en række protester fra lokale beboere, der har krævet, at migranterne forlader byen.

Det har blandt andet vist sig ved, at telte på stranden, hvor mange migranter har slået lejr, er blevet angrebet og sat i brand, har nyhedsbureauet Reuters beskrevet.

12 migranter blev torsdag anholdt efter at have kastet sten mod et militærkøretøj. En soldat og fire migranter blev såret under hændelsen.

RITZAU

Dolly Parton er blevet begravet ved en mindre ceremoni, der fandt sted fredag.

Det skriver Lainey Mae Parton, der var grandniece til countrysangeren.

- Det er svært for mig at lave dette opslag. Jeg ville gerne vente med at sætte ord på det hele til efter, at min "bedste" blev stedt til hvile i går, lyder det i opslaget.

Lainey Mae Parton fortsætter opslaget med at hylde Dolly Parton.

Hun takker blandt andet sangeren for sin støtte og opbakning.

- Fordi hun ikke selv kunne få børn, fik hun os altid til at føle, at vi var hendes egne. Hun elskede os på den måde, og det vil jeg for altid være taknemmelig for.

Ifølge mediet Page Six er Parton blevet begravet på Woodlawn Memorial Park og Mausoleum i Nashville i USA.

Hun er desuden blevet begravet ved siden af sin mand gennem 58 år, Carl Dean, som gik bort i marts 2025 i en alder af 82 år.

Det lyder, at omkring et dusin medlemmer af sangerens nærmeste familie samt venner deltog i ceremonien.

Blandt deltagerne var Partons nevø Bryan Seaver, der tidligere på ugen meddelte, at Dolly Parton var gået bort.

Parton gik bort tirsdag i en alder af 80 år efter kort tids sygdom med kræft.

Det blev forud for begravelsen oplyst, at der ville være tale om en lille og privat ceremoni arrangeret af hendes nærmeste familie.

Ifølge Partons talsperson skete det på anmodning fra sangeren selv.

- Dollys fans og venner fra rundt omkring i verden bliver opfordret til at ære Dolly på sociale medier ved at tagge @dollyparton eller ved at efterlade en besked på www.dollyparton.com, lød det i en udtalelse fra talspersonen.

- I stedet for blomster beder familien om, at der gives donationer til Dolly Partons Imagination Library.

Imagination Library er Partons velgørenhedsorganisation, der sender gratis bøger til børn.

RITZAU

Google Maps omdøber for amerikanske brugere Lake Ontario til Lake America.

Det er i tråd med et nyligt dekret fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Lake Ontario - eller på dansk Ontariosøen - er den mindste af De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada, og den er endt midt i en navne- og handelsstrid mellem de to lande.

I den forgangne uge udsendte Trump et dekret om en navneændring i USA.

- De canadiske embedsfolk har behandlet os meget dårligt. De er væmmelige mennesker, sagde Trump ifølge Reuters.

Det præsidentielle dekret påvirker GNIS - Geographic Names Information System - som er en offentlig amerikansk database over geografiske navne.

Det er grunden til, at Google ændrer navn i USA.

- Da vi opdaterer Google Maps, så den svarer til navneændringer i officielle myndighedskilder - altså GNIS i USA - vil folk, der bruger Maps i USA, se "Lake America", mens dem i Canada fortsat vil se "Lake Ontario", skriver Google i et blogopslag.

- Og dem uden for USA og Canada vil se begge navne, forklarer Google videre.

Slår man søen op på det danske Google Maps, vises Lake America i parentes efter navnet Lake Ontario, som har en flere hundrede år lang historie.

Canada kom tidligere på ugen med et symbolsk modsvar til Trump-dekretet.

Det satte nemlig et skilt op, hvorpå der står "Ontariosøen - nu og altid" både på engelsk og fransk.

Grænsen mellem USA og Canada går lige gennem søen, der ligger i den nordøstlige del af USA og den sydøstlige del af Canada. Provinsen Ontario, som blev grundlagt i 1867, er opkaldt efter søen.

Trump, der vendte tilbage til magten med udtalelser om, at USA igen vil blive en "voksende nation", har i sin præsidentperiode udvist stor interesse for en række ikke-amerikanske lande og områder, herunder Grønland.

Lake Ontario er ikke det første navneskifte, han har gennemført i USA. Således har han også omdøbt Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf i GNIS.

Den amerikanske præsident har flere gange sagt, at Canada bør blive den 51. amerikanske delstat.

RITZAU/AFP

Den spanske regering vil sende millioner afsted i støtte til Ceuta, en måned efter at den spanske eksklave oplevede store migrantstrømme.

Tirsdag ventes det at blive vedtaget, at der skal sendes en hjælpepakke på 165 millioner euro - svarende til omtrent 1,2 milliarder danske kroner - til Ceuta.

Det skriver det internationale medie Euronews.

Pengene skal gå til at genoplive den lokale økonomi og styrke de offentlige tjenester.

Mediet tilføjer, at hjælpepakken på 165 millioner euro gives ud over en anden genopretningsplan til Ceuta på 180 millioner euro.

Med den nye økonomiske indsprøjtning vil 80 millioner euro blive kanaliseret ind i Ceutas økonomi i løbet af de næste fire måneder.

70 millioner euro er øremærket 2027, skriver Euronews.

RITZAU

Dolly Parton er blevet begravet ved en mindre ceremoni, der fandt sted fredag.

Det skriver Lainey Mae Parton, der var grandniece til countrysangeren.

- Det er svært for mig at lave dette opslag. Jeg ville gerne vente med at sætte ord på det hele til efter, at min "bedste" blev stedt til hvile i går, lyder det i opslaget.

Ifølge mediet Page Six er Parton blevet begravet på Woodlawn Memorial Park og Mausoleum i Nashville i USA.

Det lyder, at omkring et dusin medlemmer af sangerens nærmeste familie samt venner deltog i ceremonien.

Blandt deltagerne var Partons nevø Bryan Seaver, der tidligere på ugen meddelte, at Dolly Parton var gået bort.

RITZAU

Google Maps omdøber for amerikanske brugere Lake Ontario til Lake America.

Det er i tråd med et nyligt dekret fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Lake Ontario - eller på dansk Ontariosøen - er den mindste af De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada, og den er endt midt i en navne- og handelsstrid mellem de to lande.

I den forgangne uge udsendte Trump et dekret om en navneændring i USA.

- De canadiske embedsfolk har behandlet os meget dårligt. De er væmmelige mennesker, sagde Trump ifølge Reuters.

Det præsidentielle dekret påvirker GNIS - Geographic Names Information System - som er en offentlig amerikansk database over geografiske navne.

Det er grunden til, at Google ændrer navn i USA.

- Da vi opdaterer Google Maps, så den svarer til navneændringer i officielle myndighedskilder - altså GNIS i USA - vil folk, der bruger Maps i USA, se "Lake America", mens dem i Canada fortsat vil se "Lake Ontario", skriver Google i et blogopslag.

- Og dem uden for USA og Canada vil se begge navne, forklarer Google videre.

Slår man søen op på det danske Google Maps, vises Lake America i parentes efter navnet Lake Ontario, som har en flere hundrede år lang historie.

RITZAU/AFP

Redningsmandskab i Nepal og Kina er i gang med en redningsaktion omkring en tunnel, hvor omkring 350 arbejdere kan være fanget efter pludselige oversvømmelser i regionen onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nepalesiske soldater og ingeniører har boret hul gennem jord, mudder og klippestykker, der blokerer indgangen til tunnelen.

Dermed kan der pumpes luft ind til de indespærrede.

Redningsaktioner er i gang ved fem vandkraftprojekter, herunder en større indsats ved Trishuli-komplekset.

Fredag oplyste myndighederne, at de havde fået information om, at omkring 350 mennesker kunne være fanget inde i en tunnel.

Omkring 10.000 nepalesiske soldater er blevet indsat i redningsarbejdet ved tunnelerne sammen med specialister fra Kina og Indien.

Det oplyser Dharam Raj Uprety, som er chef for Nepals nationale katastrofeberedskabsmyndighed.

- Det er meget vanskeligt, fordi der er enorme mængder af mudder og materiale, og vi kan ikke sprænge os vej frem, siger han til Reuters.

Nepals myndigheder har registreret 933 savnede arbejdere fra landets vandkraftværker.

Samlet set er antallet af savnede søndag nået op på 3048, hvoraf 592 er udlændinge.

Omkring 85 af de savnede er amerikanere, oplyser USA's udenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

797 mennesker er bekræftet døde. Enkelte af dem er tilsyneladende blevet taget af strømmen fra de massive oversvømmelser og er blevet bragt helt til Indien.

Onsdag buldrede enorme mængder vand, mudder og sten ned ad stejle dale gennem floddalen Lhende Khola i det nordlige Nepal.

Oversvømmelser ramte først Rasuwa-distriktet i grænseområdet mod Tibet.

Med stor kraft opslugte oversvømmelserne landsbyer og ødelagde både huse og infrastruktur.

Ifølge USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) kollapsede en gletsjer i Himalaya forud for jordskreddet. Det sendte en lavine af is og klippestykker ned gennem floden Lhende Khola, som løber i den bjergrige grænseregion.

Det resulterede i et jordskred og oversvømmelser på begge sider af grænsen.

RITZAU

Tre mænd er natten til søndag blevet anholdt i forbindelse med et voldeligt overfald i Horsens.

Hvad de er sigtet for, oplyses ikke.

Der har søndag klokken 14.00 været grundlovsforhør i sagen ved Retten i Horsens, hvor en af de anholdte er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser politikredsen i en meddelelse på Politi Update.

Det lyder desuden, at tre mænd, hvoraf en er 23 og to er 20 år, blev bragt til hospitalet i forbindelse med overfaldet. De er alle uden for livsfare.

Det fremgår ikke, om det er de anholdte, der har været en tur på hospitalet, eller om det er tre yderligere mænd.

Politiet fik anmeldelse om overfaldet lørdag klokken 22.04. Kort før midnat oplyste politiet i en meddelelse, at der var flere patruljer i området omkring Fabrikvej og Houmannsgade i Horsens i forbindelse med overfaldet.

Det er ikke oplyst, hvad der nærmere bestemt er sket, eller hvor mange forurettede der er i sagen. Det vil vagtchefen heller ikke oplyse forud for søndagens grundlovsforhør.

Klokken 04 natten til søndag var Sydøstjyllands Politi færdigt med undersøgelserne på Fabrikvej og Houmannsgade, og afspærringerne blev ophævet igen.

Anklagemyndigheden anmodede ved grundlovsforhøret om lukkede døre, så politiets efterforskning hemmeligholdes for offentligheden. Det skriver politiet.

Det vil dog være muligt at høre, hvordan den eller de sigtede forholder sig, ligesom resultatet af retsmødet vil kunne oplyses.

I et grundlovsforhør kan dommeren vælge at løslade eller varetægtsfængsle i op til fire uger ad gangen.

RITZAU

Et ældre ægtepar har mistet livet efter en trafikulykke ved Holstebro, der skete fredag.

Det skriver TV Midtvest søndag eftermiddag.

Der er tale om to personer på henholdsvis 86 og 81 år fra Holstebro-området.

Deres pårørende er underrettet, lyder det.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby bekræfter, at to personer er afgået ved døden.

Han fortæller, at to biler kørte frontalt sammen i et kryds ved Nordre Ringvej og Bjerregårdsvej i Holstebro.

- Af uransagelige årsager kolliderer de to biler. Der har vi så desværre fået en melding fra sygehuset om, at der er to personer, der er afgået ved døden, siger han.

- Der er stadigvæk en sagsbehandling og en undersøgelse, der kører, tilføjer han.

Politiet modtog meldingen om dødsfaldene lørdag.

Umiddelbart efter ulykken, der fandt sted tidligt på eftermiddagen fredag, lød det, at tre personer var kommet til skade i ulykken. Herunder en 62-årig kvinde fra Holstebro-området, skrev TV Midtvest.

Politiet kan ikke oplyse nærmere om hendes tilstand.

RITZAU

Et ældre ægtepar har mistet livet efter en trafikulykke ved Holstebro, der skete fredag.

Det skriver TV Midtvest søndag eftermiddag.

Der er tale om to personer på henholdsvis 86 og 81 år.

Deres pårørende er underrettet, lyder det.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby bekræfter, at to personer er afgået ved døden.

Han fortæller, at to biler kørte frontalt sammen i et kryds ved Nordre Ringvej og Bjerregårdsvej i Holstebro.

- Af uransagelige årsager kolliderer de to biler. Der har vi så desværre fået en melding fra sygehuset om, at der er to personer, der er afgået ved døden, siger han.

- Der er stadigvæk en sagsbehandling og en undersøgelse, der kører, tilføjer han.

Politiet modtog meldingen om dødsfaldene lørdag.

Umiddelbart efter ulykken lød det, at tre personer var kommet til skade i ulykken.

Politiet kan ikke oplyse nærmere om den tredje involveredes tilstand.

RITZAU

Islands statsminister, Kristrún Frostadóttir, afviser at kalde befolkningens EU-nej et "tilbageslag".

Hun kalder det i stedet en "sejr for demokratiet".

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at den nordatlantiske nation har været til folkeafstemning om at genoptage optagelsesforhandlinger med EU.

Frostadóttir var ellers på ja-siden, men måtte se et flertal på 52,8 procent stemme nej mod de 47,2 procent, der stemte ja

Stemmeprocenten var på 82,5 ifølge islandske RUV.

- Jeg ser det ikke som et tilbageslag. Jeg ser det som en sejr for demokratiet. Der var over 80 procent af landet, som engagerede sig i en sag som denne, siger den socialdemokratiske statsminister på et pressemøde ifølge AFP.

Hun bekræfter, at "regeringen ikke kommer til at gå videre med optagelsesforhandlinger i denne periode".

Afstemningsresultatet var ikke bindende, men regeringen havde på forhånd lovet at rette sig efter befolkningens ønske.

Island søgte i første omgang om EU-medlemskab i 2009 under en regering af centrum-venstre-partier. Forhandlinger blev indledt året efter.

Men processen blev stoppet i 2013, da en mere EU-skeptisk regering kom til, og i 2015 bad Island om ikke at blive betragtet som kandidatland.

Dog er ansøgningen aldrig formelt blevet trukket tilbage med det islandske parlaments godkendelse.

Om man nu skal gå efter en sådan formel tilbagetrækning af ansøgningen, ønsker den islandske statsminister ikke at sige på nuværende tidspunkt ifølge RUV.

Lørdagens afstemning blev holdt, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, med sine udmeldinger om told og Grønland har skabt international uro.

Men argumenter om en større sikkerhed med EU-medlemskab overbeviste ikke nej-siden, der blandt andet havde fokus på ønsket om fortsat suverænitet - ikke mindst i forhold til fiskerettigheder.

Flere EU-skeptiske stemmer har søndag ønsket Island tillykke.

Lederen af det britiske parti Reform UK, Nigel Farage - en afgørende stemme i briternes udtræden af EU - glæder sig på Islands vegne over, at de kan "bevare deres uafhængighed", skriver han på X.

Frankrigs Marine Le Pen skriver, at afstemningen viser muligheden for et "Europa bestående af frie suveræne nationer, som samarbejder frivilligt".

RITZAU