Irans udenrigsministerium kalder amerikanske angreb i Hormozgan-provinsen i det sydlige Iran et "groft brud" på våbenhvilen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en udtalelse offentliggjort tirsdag.

USA har tidligere bekræftet, at det udførte angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe og affyringsramper til missiler. USA har beskrevet angrebet som defensivt.

Tidligt tirsdag meldte iranske medier om eksplosioner i Bandar Abbas, som ligger netop i Hormozgan-provinsen.

- USA har begået et groft brud på våbenhvilen i Hormozgan-regionen i de sidste 48 timer, står der i meddelelsen ifølge Reuters.

- Iran ser det amerikanske regime som ansvarligt for alle de konsekvenser, der følger af disse aggressive og uberettigede handlinger.

Selv om Iran mener, at USA har brudt våbenhvilen, står det ikke umiddelbart klart, hvilke konsekvenser angrebet mere overordnet får for våbenhvilen og den diplomatiske proces.

Irans parlamentsformand og chefforhandler, Mohammad Baqer Qalibaf, ankom mandag til Qatar som led i den diplomatiske proces med USA.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim har tirsdag ved middagstid dansk tid - altså efter angrebene - ifølge Reuters beskrevet hans tur som "overordnet god".

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ser også stadig mulighed for en aftale. Han har sagt, at det kan tage nogle dage at forhandle en aftale på plads med Iran.

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Det skabte forhåbninger om en snarlig aftale, da USA's præsident, Donald Trump, lørdag sagde, at en diplomatisk rammeaftale - et aftalememorandum - stort set var forhandlet på plads.

Men siden har en række forskellige udmeldinger samt det amerikanske angreb skabt uvished.

/ritzau/

Der skal være færre ministre i en kommende regering, hvis det står til Moderaternes formand og fungerende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Det siger han til den fremmødte presse efter et gruppemøde hos Moderaterne tirsdag.

- Vores indspil vil være, at vi prøver at lave en regering med lidt færre ministerposter. Men vi er slet ikke nået til det endnu, siger han om regeringsforhandlingerne, der er gået ind i niende uge, ifølge TV 2.

Den nuværende, fungerende regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har 25 ministerposter, hvoraf 6 ministre er fra Løkkes eget parti.

Det er den regering, der har haft flest ministerposter i historien.

Den hidtidige rekord havde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der havde 24 ministre i sin første regering fra 1993 til 1994.

I gennemsnit har der siddet omkring 19-20 ministre i de skiftende regeringer siden 1953.

SVM-regeringen begyndte med 23 ministre i 2022. To år efter blev tre nye ressortområder oprettet, mens et blev nedlagt, hvilket gav de sammenlagt 25 ministre.

Løkke bliver spurgt til, om han skal være finans- eller udenrigsminister i en regering med Socialdemokratiet, De Radikale, Moderaterne og SF, som på nuværende tidspunkt forhandler.

Det forholder han sig ikke til, da partierne på nuværende tidspunkt snakker om det politiske grundlag, som skal på plads først, siger han.

- Man kan jo ikke stå og udnævne sig selv som minister, når der ikke er nogen regering. Men hvis Moderaterne går med i en regering, så er det da bestemt min plan, at en af dem, jeg vil udpege som minister fra Moderaterne, det vil være mig selv, siger han.

Kongelig undersøger Mette Frederiksen forsøger i disse dage at danne en centrum-venstre-regering bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne.

De fire partier har dog kun 82 mandater tilsammen og er derfor afhængige af parlamentarisk støtte fra Enhedslistens 11 mandater for ikke at have et flertal imod sig.

/ritzau/

Irans udenrigsministerium kalder amerikanske angreb i Hormozgan-provinsen i det sydlige Iran et "groft brud" på våbenhvilen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en udtalelse offentliggjort tirsdag.

USA har tidligere bekræftet, at det udførte angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe og affyringsramper til missiler. USA har beskrevet angrebet som defensivt.

Tidligt tirsdag meldte iranske medier om eksplosioner i Bandar Abbas, som ligger netop i Hormozgan-provinsen.

- USA har begået et groft brud på våbenhvilen i Hormozgan-regionen i de sidste 48 timer, står der i meddelelsen ifølge Reuters.

- Iran ser det amerikanske regime som ansvarligt for alle de konsekvenser, der følger af disse aggressive og uberettigede handlinger.

Selv om Iran mener, at USA har brudt våbenhvilen, står det ikke umiddelbart klart, hvilke konsekvenser angrebet mere overordnet får for våbenhvilen og den diplomatiske proces.

Irans parlamentsformand og chefforhandler, Mohammad Baqer Qalibaf, ankom mandag til Qatar som led i den diplomatiske proces med USA.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim har tirsdag ved middagstid dansk tid - altså efter angrebene - ifølge Reuters beskrevet hans tur som "overordnet god".

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ser også stadig mulighed for en aftale. Han har sagt, at det kan tage nogle dage at forhandle en aftale på plads med Iran.

/ritzau/

Natten til 13. januar sidste år stod lokalerne tilhørende ngo'en Global Aktion på Nørrebro i flammer.

Da politiet kom til stedet, fandt de blandt andet en udetoneret håndgranat af typen M75 på trappestenen ved indgangen til ngo'ens lokaler.

Fire mænd er tiltalt for at have besiddet håndgranaten og transporteret den fra Glostrup til Nørrebro, hvor den ifølge anklageskriftet blev placeret, inden der blev stiftet brand på adressen.

Det nægter de sig alle fire skyldige i.

Tre af de tiltalte, som er mænd på 20, 21 og 28 år, er tiltalt for brandstiftelsen, der medførte store skader på Global Aktions lokaler, der ligger i stueetagen på hjørnet mellem Wesselsgade og Baggesensgade på Nørrebro.

Ngo'ens lokaler ligger i en beboelsesejendom, som der også skete skade på i forbindelse med branden. Ingen kom til skade.

Den fjerde tiltalte, en 33-årig mand, har tirsdag erkendt, at han var i besiddelse af fire håndgranater.

De håndgranater kom politiet på sporet af i slutningen af februar sidste år. Det var en kvinde, der var ude at gå en tur, da hun fandt en pose med fire håndgranater i et grønt område nær Tavleholmsvej i Glostrup.

Det blev meldt til politiet, der valgte at udskifte de fire håndgranater med fire falske håndgranater - såkaldte attrapper.

Den 33-årige er sammen med den 28-årige tiltalt for besiddelse af i alt fem håndgranater på det grønne område i Glostrup.

Og ifølge anklagemyndigheden er en af de fem håndgranater den, der blev placeret på trappestenen foran Global Aktions lokaler i forbindelse med branden natten til 13. januar - altså over en måned inden fundet af de fire håndgranater.

Men netop den håndgranat nægter den 33-årige at have besiddet, ligesom han afviser at have noget at gøre med brandstiftelsen.

Håndgranaterne var nogen, han holdt for en ven, forklarer han i retten.

De tre mænd, der er tiltalt for at have forårsaget branden hos Global Aktion, ønsker i retten ikke at forklare sig om det forhold.

Global Aktion er en ngo, en ikke-statslig organisation, der beskæftiger sig med global ulighed, og i de senere år har organisationen fokuseret på konflikten mellem Marokko og Vestsahara.

På fortovet foran de udbrændte lokaler observerede politiet også graffiti, hvor der stod "Sahara belong to Morocco", "Fuck polisario Front" og "Stop support terrorism".

Tirsdag er anklager Alexander Scheel ikke kommet ind på, hvad motivet for brandstiftelsen skulle være.

De fire tiltalte er beskyttet af et navneforbud.

Der er afsat i alt ti retsdage til sagen, der ventes afgjort i slutningen af juni.

/ritzau/

Der skal være færre ministre i en kommende regering, hvis det står til Moderaternes formand og fungerende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Det siger han til den fremmødte presse efter et gruppemøde hos Moderaterne tirsdag.

- Vores indspil vil være, at vi prøver at lave en regering med lidt færre ministerposter. Men vi er slet ikke nået til det endnu, siger han om regeringsforhandlingerne, der er gået ind i niende uge, ifølge TV 2.

Den nuværende, fungerende regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har 25 ministerposter, hvoraf 6 ministre er fra Løkkes eget parti.

Løkke bliver spurgt til, om han skal være finans- eller udenrigsminister i en regering med Socialdemokratiet, De Radikale, Moderaterne og SF, som på nuværende tidspunkt forhandler.

Det forholder han sig ikke til, da partierne på nuværende tidspunkt snakker om det politiske grundlag, som skal på plads først, siger han.

- Man kan jo ikke stå og udnævne sig selv som minister, når der ikke er nogen regering. Men hvis Moderaterne går med i en regering, så er det da bestemt min plan, at en af dem, jeg vil udpege som minister fra Moderaterne, det vil være mig selv, siger han.

/ritzau/

Irans udenrigsministerium kalder amerikanske angreb i Hormozgan-provinsen i det sydlige Iran et "groft brud" på våbenhvilen.

Det sker i en udtalelse offentliggjort tirsdag.

USA har tidligere bekræftet, at det udførte angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe og affyringsramper til missiler. USA har beskrevet angrebet som defensivt.

Tidligt tirsdag meldt iranske medier om eksplosioner i Bandar Abbas, som ligger netop i Hormozgan-provinsen.

- USA har begået et groft brud på våbenhvilen i Hormozgan-regionen i de sidste 48 timer, står der i meddelelsen.

- Iran ser det amerikanske regime som ansvarligt for alle de konsekvenser, der følger af disse aggressive og uberettigede handlinger.

/ritzau/Reuters

Natten til 13. januar sidste år stod lokalerne tilhørende ngo'en Global Aktion på Nørrebro i flammer.

Da politiet kom til stedet, fandt de blandt andet en udetoneret håndgranat af typen M75 på trappestenen ved indgangen til ngo'ens lokaler.

Fire mænd er tiltalt for at have besiddet håndgranaten og transporteret den fra Glostrup til Nørrebro, hvor den ifølge anklageskriftet blev placeret, inden der blev stiftet brand på adressen.

Det nægter de sig alle fire skyldige i.

Tre af de tiltalte, som er mænd på 20, 21 og 28 år, er tiltalt for brandstiftelsen, der medførte store skader på Global Aktions lokaler, der ligger i stueetagen på hjørnet mellem Wesselsgade og Baggesensgade på Nørrebro.

Ngo'ens lokaler ligger i en beboelsesejendom, som der også skete skade på i forbindelse med branden. Ingen kom til skade.

Den fjerde tiltalte, en 33-årig mand, har tirsdag erkendt, at han var i besiddelse af fire håndgranater.

De håndgranater kom politiet på sporet af i slutningen af februar sidste år. Det var en kvinde, der var ude at gå en tur, da hun fandt en pose med fire håndgranater i et grønt område nær Tavleholmsvej i Glostrup.

Det blev meldt til politiet, der valgte at udskifte de fire håndgranater med fire falske håndgranater - såkaldte attrapper.

Den 33-årige er sammen med den 28-årige tiltalt for besiddelse af i alt fem håndgranater på det grønne område i Glostrup.

Og ifølge anklagemyndigheden er en af de fem håndgranater den, der blev placeret på trappestenen foran Global Aktions lokaler i forbindelse med branden natten til 13. januar - altså over en måned inden fundet af de fire håndgranater.

Men netop den håndgranat nægter den 33-årige at have besiddet, ligesom han afviser at have noget at gøre med brandstiftelsen.

/ritzau/

Mads Strange er midlertidigt udnævnt til politisk ordfører for Liberal Alliance.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Strange har tjansen, mens den hidtidige politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen er på barsel, oplyser partiet.

- Det er store sko at udfylde, og jeg glæder mig enormt meget til at arbejde for at sætte Liberal Alliances politik på dagsordenen, siger Mads Strange i pressemeddelelsen.

På det sociale medie X skriver Mads Strange, at han tiltræder som politisk ordfører i dag, tirsdag.

Sólbjørg Jakobsen går på barsel 26. juni.

26-årige Mads Strange blev valgt ind i Folketinget ved valget 24. marts i år. Her fik politikeren 4.488 personlige stemmer.

I Liberal Alliance er man glade for, at andre står klar, "når de etablerede skal holde en pause", siger gruppeformand Ole Birk Olesen i pressemeddelelsen.

- Mads er nysgerrig, vidende, flittig, god til at forklare liberale holdninger og ambitiøs på LA's vegne, så det vil vi gerne bringe i spil for partiet, mens Sólbjørg er på barselsorlov, siger Ole Birk Olesen.

En politisk ordfører fungerer som en slags talsmand for partierne, som også har ordførere på specifikke fagområder. Den politiske ordfører håndterer som regel de overordnede linjer og de akutte sager.

Tidligere har Strange fungeret som politisk rådgiver og presserådgiver for Liberal Alliances folketingsgruppe, inden han ved europaparlamentsvalget stod som nummer to på stemmesedlen for partiet.

Trods den korte karriere har politikeren flere gange gjort sig bemærket.

Få måneder inden valget i 2024 argumenterede han i radioprogrammet "Politik På En Onsdag" på 24syv imod værnepligt for kvinder.

Kvinder bør ikke sendes i krig af hensyn til befolkningsudviklingen, lød det.

Efter at være blevet folketingskandidat, udtalte han til Berlingske, at han godt kan holde sig til sine visioner.

- Og så behøver jeg ikke at lave de her ting, der i nogens øjne i hvert fald kan opfattes som kvindefjendske, sagde han til avisen i december 2025.

/ritzau/

En stribe politifolk var mistænkt for tyveri og narkokriminalitet begået som led i deres tjeneste, men efter flere års efterforskning endte det i januar i år uden tiltale for noget relateret til den oprindelige mistanke.

Fire betjente blev dog i forbindelse med efterforskningen tiltalt for en række andre forhold, som dukkede op undervejs, men nu ser den del af sagen også ud til at smuldre.

Tirsdag er en 34-årig politimand ved Københavns Byret blevet frifundet for de anklager, som Statsadvokaten i København havde rejst mod ham på baggrund af efterforskningen foretaget af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Betjenten var tiltalt for at have været i besiddelse af 0,37 gram kokain til eget brug og for at have udvist grov skødesløshed eller forsømmelse i tjenesten.

Forsømmelsen bestod ifølge anklagemyndigheden i, at han ikke havde håndteret og registreret beslaglagte genstande, herunder tre gas- og signalpistoler, efter reglerne.

Men retten har altså ikke fundet grundlag for at dømme ham.

Københavns Byret har alene oplyst dommens konklusion, og dommens nærmere præmisser er derfor endnu ikke belyst.

I retten forklarede betjenten, at han ikke kendte til en lille pose med kokain, der blev fundet i hans lejlighed ved en ransagning i oktober 2023.

Kokainen kunne være hans kærestes eller stamme fra personer, der havde lejet stedet, eller fra gæster til en fest.

De beslaglagte genstande lå i en sportstaske i betjentens skab på politistationen. Han forklarede i retten, at det var meningen, at effekterne skulle sendes til destruktion.

For små to uger siden blev en anden betjent frifundet i en sag, som også udsprang fra den oprindelige efterforskning.

Også hos ham blev der foretaget ransagning den oktobermorgen, og her fandt politiet en lille pistol fra mellemkrigstiden. Den stammede fra et dødsbo og var blevet givet til betjenten aftenen før.

Det var et ægtepar i ejendommen, som havde fundet pistolen og givet den til betjenten. Parret var også tiltalt, men blev ligesom betjenten frifundet.

Den pågældende betjent blev imidlertid fundet skyldig i at have haft ting liggende på sin mobiltelefon, som hørte til tjenesten og ikke skulle være der.

Dog vurderede retten, at det var så bagatelagtigt, at en eventuel straf helt skulle bortfalde.

Yderligere to betjente er blevet tiltalt som følge af den oprindelige efterforskning. De anklages for at have løjet i politirapporter i en sag, hvor en mand blev løsladt til gaden.

Kort efter blev manden påkørt af en bil og afgik ved døden. Den sag kommer for retten til efteråret.

/ritzau/

Ukraine skal fuldt ud med i EU.

Det er Danmarks holdning, og den bliver ikke ændret af et nyt forslag fra Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Det fastslår fungerende europaminister Marie Bjerre (V) tirsdag på vej ind til et møde for EU-landenes europaministre i Bruxelles.

- Vi bliver nødt til at fortsætte på det spor, der er lagt ud, siger Marie Bjerre med henvisning til, at Ukraine igennem krigen mod Rusland har arbejdet på at leve op til kravene om fuldt EU-medlemskab.

Som del af en fredsløsning har Ukraine dog rejst ønske om hurtigt at komme med i EU.

Det vil ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, give Ukraine øget sikkerhed over for Rusland efter en fredsaftale.

Det er dog ikke muligt at give Ukraine fuld adgang til EU så hurtigt, mener Merz ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Ukraines krigsramte økonomi er langt fra at kunne leve op til kravene på det indre marked, landet kæmper med korruption, og Ukraines demokratiske institutioner og retsstat mangler at vise deres styrke i fredstid.

Derfor foreslår Merz i første omgang at tilbyde Ukraine en ny særstatus som "associeret medlem" af EU.

Det vil ifølge Merz hurtigt kunne give Ukraine en tilknytning til EU.

Men det vil ske uden fuldt medlemskab og uden stemmeret ved EU-møder.

- Det er indlysende, at vi ikke vil være i stand til at afslutte tiltrædelsesprocessen inden for kort tid, skrev Merz i sidste uge i et brev til EU's præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Merz henviste ifølge dpa til "utallige forhindringer" og politisk vanskelige ratificeringsprocedurer i flere medlemsstater.

Tidligere målinger fra Eurobarometer, der foretager EU- opinionsundersøgelser , har vist, at et flertal af vælgerne i både Ungarn, Italien og Tjekkiet siger nej til at lukke Ukraine ind i EU.

I Tyskland og Frankrig er befolkningerne ifølge målingerne delt i to næsten lige store grupper.

En situation, der hurtigt kan ende med, at en folkeafstemning i et EU-land i sidste ende stopper - eller udskyder - Ukraines vej ind i EU.

Under det danske EU-formandskab var Danmarks mål dog at få åbnet alle seks forhandlingsområder med Ukraine.

Og det mål har ikke ændret sig, fastslår Marie Bjerre.

Det lykkedes dog ikke at indfri ønsket, mens Danmark sad for bordenden i EU, fordi Ungarns daværende premierminister, Viktor Orbán, blokerede.

Den nye ungarske regering har dog sendt anderledes positive signaler ved blandt andet at godkende det 90 milliarder euro store EU-lån til Ukraine, mener Marie Bjerre.

- Jeg forventer, at vi kan komme videre med den nye ungarske regering. Det signal vil jeg gerne sende.

- Jeg hører, at der er forventning om, at EU kan åbne det første forhandlingsområde med Ukraine i juni. Men vi bør kunne åbne alle områderne, siger Marie Bjerre.

Hun henviser til, at Ukraine under det danske EU-formandskab fortsatte forberedelserne med alle seks forhandlingsområder, selv om de ikke formelt var åbnet på det tidspunkt.

/ritzau/dpa

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, foreslår, at Ukraine i første omgang bliver "associeret medlem" af EU uden stemmeret og uden fuld EU-adgang.

Det skal ifølge Merz give Ukraine en tættere tilknytning i en situation, hvor der fortsat er lang vej til fuldt EU-medlemskab.

Læs mere om vejen til EU her:

* Ethvert europæisk land, der respekterer EU's værdier, og som forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af EU.

* Landet skal i første omgang opfylde tiltrædelseskriterierne. De blev fastlagt på et møde i København i 1993 og omtales tit som "københavnerkriterierne".

* Kriterierne opstiller en række demokratiske, økonomiske og politiske betingelser for lande, der ønsker at komme med i EU.

* Når et europæisk land har sendt sin formelle ansøgning til EU, er næste skridt, at EU-Kommissionen giver sin holdning til kende i sagen. Det tager normalt 15-18 måneder. Ifølge EU-embedsmænd kan den proces gøres kortere, hvis der er politisk vilje.

* Hvis kommissionen er positivt stemt over for et medlemskab, og hvis alle EU's medlemslande stemmer for det, kan landet få status som kandidatland.

* I dag har i alt ni lande status af EU-kandidatland, som markerer det første vigtige skridt mod muligt medlemskab.

* Ud over Ukraine er det Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Nordmakedonien, Moldova, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

* Som kandidatland vil landet begynde forhandlinger, som handler om at få ensrettet love og lovrammer i forhold til EU.

* Processen er inddelt i seks forhandlingsområder, som igen er inddelt i 35 kapitler.

* Et kapitel er lukket, når kandidatlandet viser, at det er klar til at implementere EU-lovene på området.

* Der kan være en overgangsaftale om, hvornår og hvordan visse regler gradvist kan implementeres.

* Når alle kapitler er lukket, kan EU og det pågældende kandidatland forberede en tiltrædelsestraktat. Den skal godkendes af alle EU-lande og have grønt lys fra EU-Parlamentet. Derefter bliver traktaten underskrevet af alle EU-lande, og landet vil kunne tiltræde endeligt i EU.

* Det tager dog normalt flere år at nå så langt i processen. Kroatien blev eksempelvis kandidatland i 2004, men først medlem i 2013.

Kilder: Reuters og Det Europæiske Råd.

/ritzau/

En 46-årig kvinde er sigtet for at have forsøgt at dræbe et familiemedlem ved at stikke ham flere gange med en kniv.

Det oplyser Fyns Politi i en meddelelse på tjenesten Politi Update.

Offeret er en 24-årig mand, og han er uden for livsfare, skriver politiet tirsdag lidt før klokken 13. Ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om kvindens søn.

Begge er fra Assens Kommune.

Politiet blev tilkaldt til en bolig i Badstuestræde i Assens klokken 01.49 natten til tirsdag. Her blev den yngre mand fundet alvorligt kvæstet.

Der er ingen tegn på, at knivoverfaldet er banderelateret, skriver politikredsen.

Kvinden fremstilles tirsdag klokken 14.30 i grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor hun kræves varetægtsfængslet, mens efterforskningen pågår.

Anklagemyndigheden vil ifølge politiet anmode dommeren om at lukke dørene til retsmødet.

Sker det, vil kvindens eventuelle forklaring og politiets beviser holdes skjult for offentligheden. Dog kan kvindens forsvarer fortælle for åbne døre, hvordan hun forholder sig til sigtelsen, ligesom rettens kendelse om fængsling eller ej afsiges for åbne døre.

/ritzau/

Droner er kommet højt på dagsordenen efter en række hændelser, hvor russiske droner flere gange har overfløjet kritisk civil og militær infrastruktur i dansk og europæisk luftrum.

Det tager dog for lang tid at finde en løsning til at sikre luftrummet mod nye hændelser ifølge konsulenthuset Rasmussen Global, der har udviklet en løsning kaldet Dronetex, som afprøves tirsdag i Odense Lufthavn.

Konsulenthuset er startet af tidligere statsminister og generalsekretær for Nato Anders Fogh Rasmussen.

Han har samlet en koalition af forsvarsteknologiske virksomheder i EU og Ukraine for at lave et fælles, kampafprøvet og færdigudviklet droneforsvar.

- Det er det vilde vesten, og derfor er det for vestlige demokratier afgørende, at vi samarbejder med Ukraine for at være så tæt på udviklingen, hvor vi lærer af ukrainere, siger partner i konsulenthuset Arthur de Liedekerke, som står for Dronetex.

Formålet er at vise, hvad europæiske virksomheder er i stand til. De ser i høj grad mod Ukraine, som blev invaderet fuldtonet af Rusland for fire år siden og siden har opbygget værdifuld erfaring med at bruge og bekæmpe droner.

Sidste år brød droner luftrummet hos flere EU-lande og blev set over kritisk civil og militær infrastruktur i Danmark, Tyskland, Belgien og andre lande. Siden er hændelserne fortsat i flere lande.

EU-Kommissionen har annonceret en dronealliance eller dronemur, som også er industridrevet og skal være på plads ved udgangen af 2027.

EU's modsvar forsinkes af, at det skal koordineres mellem 27 medlemslande.

Arthur de Liedekerke beskriver Dronetex som et supplement til EU-løsningen og fremhæver, at det er en færdig løsning, som interesserede kan investere i nu, hvis de vil.

EU arbejder på en industridrevet løsning, hvor man deler viden og observationer og opdaterer regelsæt.

- I sidste ende tilbyder EU ikke en færdig løsning, som kan implementeres i lufthavne, militære baser eller langs grænser.

- De opfordrer aktører til at samarbejde, men vi viser, hvad der rent faktisk virker, når virksomheder arbejder sammen. Vi håber at kunne vise, at en række virksomheder er i stand til at løfte opgaven, siger Arthur de Liedekerke.

Danmark samarbejder tæt med Ukraine for at blive klogere på fremtidens kampplads og har i februar lanceret en enhed for droner for værnepligtige.

/ritzau/

Mads Strange er midlertidigt udnævnt til politisk ordfører for Liberal Alliance.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Strange har tjansen, mens den hidtidige politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen er på barsel, oplyser partiet.

- Det er store sko at udfylde, og jeg glæder mig enormt meget til at arbejde for at sætte Liberal Alliances politik på dagsordenen, siger Mads Strange i pressemeddelelsen.

På det sociale medie X skriver Mads Strange, at han tiltræder som politisk ordfører i dag, tirsdag.

Sólbjørg Jakobsen går på barsel 26. juni.

26-årige Mads Strange blev valgt ind i Folketinget ved valget 24. marts i år. Her fik politikeren 4.488 personlige stemmer.

I Liberal Alliance er man glade for, at andre står klar, "når de etablerede skal holde en pause", siger gruppeformand Ole Birk Olesen i pressemeddelelsen.

- Mads er nysgerrig, vidende, flittig, god til at forklare liberale holdninger og ambitiøs på LA's vegne, så det vil vi gerne bringe i spil for partiet, mens Sólbjørg er på barselsorlov, siger Ole Birk Olesen.

En politisk ordfører fungerer som en slags talsmand for partierne, som også har ordførere på specifikke fagområder. Den politiske ordfører håndterer som regel de overordnede linjer og de akutte sager.

/ritzau/

En sommermorgen for to år siden kolliderede en udlejningsbil med en betonafspærring i Frederikssundsvejstunnelen i København.

Ulykken, der fandt sted den 24. juli omkring klokken halv seks om morgenen, fik alvorlige konsekvenser.

I bilen var seks personer i 20'erne, der alle pådrog sig alvorlige kvæstelser som benbrud og blødninger i hjernen. Fem var efter ulykken i kritisk tilstand, og en af passagererne afgik få dage efter ulykken ved døden.

Føreren af bilen havde lattergas i blodet.

Det viser en blodprøve, som blev foretaget klokken 07.25 – cirka to timer efter ulykkestidspunktet. Resultatet af prøven er fremlagt under et retsmøde i Retten på Frederiksberg tirsdag, hvor den nu 25-årige mand er tiltalt for uagtsomt manddrab.

Selv nægter den 25-årige mand at have taget lattergas.

- Jeg blev overrasket, da jeg hørte, det var i mit blod. For jeg har ikke taget noget. Det er ikke noget for mig, forklarer han i retten.

Han forklarer, at det var de øvrige passagerer i bilen, inklusive den nu afdøde, der indtog lattergas under køreturen.

Politiet fandt efter ulykken 12 trykflasker med lattergas i bilen, hvoraf den ene var halvtom.

Den 25-årige mands forsvarsadvokat, Thomas Brædder, siger, at den tiltalte kan være blevet passivt påvirket af lattergas under kørslen.

Anklagemyndigheden har forud for retssagen indhentet en udtalelse fra Retskemisk Institut på Københavns Universitet om netop det spørgsmål.

Her lyder det, at man godt kan blive passivt påvirket af lattergas.

Senere under retssagen skal en retskemiker afhøres om dette.

Når spørgsmålet om lattergas er vigtigt, skyldes det, at den 25-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder - det kaldes også vanvidskørsel. Dømmes man for det, giver det en forhøjet straf.

Vanvidskørsel omfatter blandt andet kørsel under påvirkning af lattergas.

Tirsdag er den tiltalte i vidneskranken, hvor han afgiver forklaring om ulykken.

Senere skal de øvrige passagerer i bilen også afhøres.

Der er afsat fem retsmøder til at behandle sagen. Der ventes dom i starten af juni.

/ritzau/

Fire teenagere er i løbet af weekenden blevet sigtet i forbindelse med en brand i et tidligere frysehus på Nørremarken i Vejle, oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

Branden blev anmeldt fredag aften klokken 18.43, og omkring 50 brandfolk deltog i slukningsarbejdet.

Allerede lørdag meldte Sydøstjyllands Politi ud, at branden blev efterforsket som påsat.

Tirsdag kan Vejle Amts Folkeblad fortælle, at politiet har sigtet fire i sagen. Det drejer sig om to drenge og to piger i alderen 16-17 år.

Vicepolitiinspektør Stig Simonsen oplyser til Ritzau, at sigtelserne mod de fire blev rejst lørdag, altså dagen efter branden. Han ønsker ikke at uddybe nærmere, hvad de konkret er sigtet for at have gjort.

Heller ikke hvilken bestemmelse i lovgivningen der er rejst sigtelse efter, ønsker han på nuværende tidspunkt at oplyse. Han henviser i den forbindelse til, at politiet er i gang med at efterforske sagen.

Straffeloven indeholder flere bestemmelser om brandstiftelse. Den alvorligste er bestemmelsen om såkaldt kvalificeret brandstiftelse.

Den bruges, når brandstifteren har indset, at handlingen kan udsætte andres liv for fare, eller når brandstifteren har forsæt til at forårsage omfattende ødelæggelser.

Den alvorlige paragraf kan i de værste tilfælde udløse fængsel på livstid, men i sager, hvor der ikke er tale om en regulær mordbrand, vil straffen ligge på et lavere niveau.

Den mest almindelige bestemmelse er paragraffen om såkaldt forsætlig brandstiftelse. Den drejer sig om forvoldelse af ildebrand på fremmed ejendom og kan straffes med fængsel i op til seks år. I de helt grove sager kan straffen gå helt op til ti års fængsel.

Straffeloven har også en bestemmelse om uagtsom brandstiftelse. Her ligger strafniveauet mellem en bøde og fængsel i op til to år.

Det var en bygning, som tidligere fungerede som frysehus, ejet af industrikoncernen Claus Sørensen, der fredag aften gik op i flammer og sendte en tyk røgsøjle mod aftenhimlen.

Der er planer om at bygge boliger på grunden.

/ritzau/