Myanmars parlament ventes mandag at samles for første gang siden et militærkup for fem år siden.

Det sker klokken 10.00 lokal tid - klokken 04.30 dansk tid.

Samlingen af parlamentet kommer i kølvandet på et valg i december og januar. Valget blev styret af militæret. Kritik af valget blev desuden forbudt, og stemmesedlen blev overfyldt med juntaens civile allierede.

Det sidste valg i 2020 gav en rungende sejr til nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, men juntaen afviste resultatet, tilbageholdt hende og opløste hendes parti, NLD. Året efter tog militæret magten, og det udløste en borgerkrig.

Størstedelen af parlamentets nuværende medlemmer kommer fra partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten tilhører militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Under valget kunne store dele af landet ikke stemme, da områderne styres af oprørere.

FN og flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer har sagt, at valget hverken er frit, retfærdigt eller troværdigt, og at der ikke er en reel opposition.

Analytikere har betegnet den nye gruppe parlamentsmedlemmer som stedfortrædere for militærets repræsentanter.

Nogle iagttagere mener, at juntaens chef, Min Aung Hlaing, har planer om at indtage præsidentposten, når landets nye regering overtager magten i næste måned.

Andre eksperter mener, at Min Aung Hlaing vil forblive militærchef, så han kan føre regeringen fra kulissen.

Myanmar blev uafhængig af Storbritannien i 1948, og siden har militæret styret landet det meste af tiden. Et ti år langt tilløb førte til det første demokratiske valg i 2020.

Efter militærkuppet slog prodemokratiske aktivister sig sammen med etniske minoriteter, der længe havde været imod styret.

/ritzau/AFP

Myanmars parlament ventes mandag at samles for første gang siden et militærkup for fem år siden.

Det sker klokken 10.00 lokal tid - klokken 04.30 dansk tid.

Samlingen af parlamentet kommer i kølvandet på et valg i december og januar. Valget blev styret af militæret. Kritik af valget blev desuden forbudt, og stemmesedlen blev overfyldt med juntaens civile allierede.

Det sidste valg i 2020 gav en rungende sejr til nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, men juntaen afviste resultatet, tilbageholdt hende og opløste hendes parti. Det udløste en borgerkrig.

Størstedelen af parlamentets nuværende medlemmer kommer fra partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten tilhører militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Under valget kunne store dele af landet ikke stemme, da områderne styres af oprørere.

Analytikere har betegnet den nye gruppe parlamentsmedlemmer som stedfortrædere for militærets repræsentanter.

Nogle iagttagere har spået, at juntaens chef, Min Aung Hlaing, har planer om at indtage præsidentposten, når landets nye regering overtager magten i næste måned.

/ritzau/AFP

Der er behov for en akutpakke til børne- og ungepsykiatrien, som skal få ventetiden ned.

Det mener Socialdemokratiet, som foreslår at afsætte en milliard kroner over 2026 og 2027.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken:

- Det gør et stort indtryk, når jeg møder nogle af de familier, som er ramt af det her. Det er, som om livet bliver sat på pause på den dårlige måde, når man bare går og venter.

Pengene, som Socialdemokratiet vil bruge, kommer oven i de 4,6 milliarder kroner, der allerede er afsat til 10-årsplanen for psykiatrien.

Ifølge Socialdemokratiet skal kapaciteten skrues op både hos hospitalspsykiatrien og hos de praktiserende speciallæger.

Politiken skriver, at partiet foreslår, at det blandt andet skal ske ved at bruge psykologer og sygeplejersker til flere opgaver.

Man vil også hente psykiatere fra voksenpsykiatrien til at behandle og udrede de teenagere, der er tæt på 18 år.

Men Socialdemokratiet vil også tale med organisationerne på området ifølge avisen.

Politiken skriver, at Socialdemokratiet vil betale for akutpakken ved at beholde chokolade- og sukkervareafgiften.

Den nuværende regering har aftalt at afskaffe afgiften, og den skulle efter planen træde i kraft til sommer.

Men under valgkampen har også Moderaterne lanceret et udspil, som partiet vil finansiere med at beholde afgiften.

Pengene til Socialdemokratiets akutpakke skal også findes under økonomiforhandlingerne med regionerne, skriver Politiken.

Ifølge tal fra Sundhedsdatabanken ventede børn og unge i gennemsnit 165 dage på at blive udredt i psykiatrien i fjerde kvartal.

Samtidig var det kun 13 procent af patienterne i 2025's sidste kvartal, som blev udredt inden for 30 dage. I psykiatrien har man krav på at udredt inden for 30 dage.

/ritzau/

Fire kandidater ser ud til at gå videre til anden valgrunde for at afgøre, hvem der bliver den næste borgmester i Frankrigs hovedstad, Paris.

Det viser en valgstedsmåling fra Ipsos ifølge Reuters.

Ved første valgrunde søndag ser Socialistpartiets spidskandidat i Paris, Emmanuel Gregoire, ifølge en første prognose ud til at få 37,5 procent af stemmerne, skriver avisen Le Figaro.

- Paris' kvinder og mænd har givet os en klar føring i denne første valgrunde, siger Gregoire i en første udtalelse, da valgstedsmålingerne udpegede ham som den førende kandidat i hovedstaden.

Nummer to er den konservative eksminister Rachida Dati med 25 procent af stemmerne, fulgt af midterkandidaten Pierre-Yves Bournazel og venstrefløjens Sophia Chikirou.

En anden valgstedsmåling viser, at en af den yderste højrefløjs nye håb, 32-årige Sarah Knafo, muligvis kan få over ti procent af stemmerne i Paris og dermed også gå videre til anden valgrunde.

De første målinger tyder ellers på, at Knafo ikke har klaret sig helt så godt i hovedstaden, som meningsmålingerne op til valget havde spået.

Lokalvalget er af flere politiske iagttagere blevet set som et fingerpeg om, hvor stærkt den yderste højrefløj står i Frankrig, og om midterpartierne kan stå imod.

I Marseille i det sydlige Frankrig ser den siddende borgmester fra Socialistpartiet, Benoit Payan, ud til at få 35,4 procent af stemmerne.

Dermed ligger han side om side med højrefløjspartiet National Samlings kandidat, Franck Allisio, der også står til 35,4 procent.

Marseille er blevet et epicenter for Frankrigs kamp mod stigende narkokriminalitet. Begge de førende kandidater har haft det som hovedtema i valgkampen.

De skal sammen med to andre kandidater videre til anden valgrunde om en uge.

Andre steder i landet er der fokus på blandt andre den tidligere premierminister Édouard Philippe, der er borgmester i byen Le Havre.

Når der næste år skal være præsidentvalg i Frankrig, nævnes han som den midterkandidat, der har den bedste chance for at holde Marine Le Pen og Jordan Bardella fra National Samling væk fra præsidentposten.

En valgstedsmåling viser, at Philippe står til omkring 43 procent af stemmerne i Le Havre. Det er bedre, end meningsmålingerne havde spået.

Hans nærmeste rival, kommunisten Jean Paul Lecoq, står til 33 procent, mens Frank Keller fra højrefløjspartiet National Samling ifølge samme måling får 15 procent af stemmerne.

Dermed ser de tre ud til at gå videre til anden valgrunde, der finder sted om en uge - søndag 22. marts.

/ritzau/

Der er behov for en akutpakke til børne- og ungepsykiatrien, som skal få ventetiden ned.

Det mener Socialdemokratiet, som foreslår at afsætte en milliard kroner over 2026 og 2027.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken:

- Det gør et stort indtryk, når jeg møder nogle af de familier, som er ramt af det her. Det er, som om livet bliver sat på pause på den dårlige måde, når man bare går og venter.

Pengene, som Socialdemokratiet vil bruge, kommer oven i de 4,6 milliarder kroner, der allerede er afsat til 10-årsplanen for psykiatrien.

Ifølge Socialdemokratiet skal kapaciteten skrues op både hos hospitalspsykiatrien og hos de praktiserende speciallæger.

Politiken skriver, at partiet foreslår, at det blandt andet skal ske ved at bruge psykologer og sygeplejersker til flere opgaver.

Man vil også hente psykiatere fra voksenpsykiatrien til at behandle og udrede de teenagere, der er tæt på 18 år, ifølge avisen.

/ritzau/

Troels Lund Poulsen (V) har en forsvarspolitisk melding med i sin anden statsministerduel mod Mette Frederiksen (S) søndag aften på DR.

Venstre vil øge antallet af værnepligtige med flere tusinde til 13.000 i 2035.

- Vi kan glæde os over indtil videre, at med den nye værnepligt er der historisk mange, som melder sig.

- Vi er nødt til at øge antallet af værnepligtige, også hurtigere end vi havde tænkt, siger han.

Meldingen fra Venstres formand falder under duellens andet tema, der handler om "sikkerhed".

Troels Lund Poulsen taler i søndagens debat om en "fordobling af antallet af værnepligtige".

I den eksisterende politiske aftale om værnepligten fra 2024 fremgår dog, at værnepligten skal "øges til 7500".

Ifølge statsminister Mette Frederiksen er der tale om en melding fra Troels Lund Poulsen, som den afgående regering har truffet tidligere, men som den ikke har fortalt offentligheden om.

- Det har vi aftalt i den gamle regering. Vi nåede bare ikke at offentliggøre det, siger Mette Frederiksen.

Hun bekræfter under debatten, at hun er enig med Venstres formand i meldingen, og at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Venstre uddyber i en pressemeddelelse, som partiet sender efter partiformandens melding, at der skal opføres en ny kaserne på Fyn, og der skal opføres en ny kaserne til Flyvevåbnet i den jyske by Tirstrup.

Derudover lægger partiet op til, at der skal opføres endnu en kaserne på et endnu uspecificeret sted.

Venstre vil finansiere forslaget inden for forsvarsforligets ramme.

Fra januar i år trådte en ny udgave af værnepligten i kraft. Den indebærer en forlængelse fra fire til elleve måneder.

Der har været stor søgning til den nye værnepligt, og 90 procent af pladserne er ifølge forsvarsministeren besat af frivillige.

/ritzau/

Troels Lund Poulsen (V) har en forsvarspolitisk melding med i sin anden statsministerduel mod Mette Frederiksen (S) søndag aften på DR.

Venstre vil øge antallet af værnepligtige med flere tusinde til 13.000 i 2035.

- Vi kan glæde os over indtil videre, at med den nye værnepligt er der historisk mange, som melder sig.

- Vi er nødt til at øge antallet af værnepligtige, også hurtigere end vi havde tænkt, siger han.

Meldingen fra Venstres formand falder under duellens andet tema, der handler om "sikkerhed".

Troels Lund Poulsen taler i søndagens debat om en "fordobling af antallet af værnepligtige".

I den eksisterende politiske aftale om værnepligten fra 2024 fremgår dog, at værnepligten skal "øges til 7500".

Ifølge statsminister Mette Frederiksen er der tale om en melding fra Troels Lund Poulsen, som den afgående regering har truffet tidligere, men som den ikke har talt om.

- Det har vi aftalt i den gamle regering. Vi nåede bare ikke at offentliggøre det, siger Mette Frederiksen.

Hun bekræfter i debatten, at hun er enig med Venstres formand i meldingen.

/ritzau/

Tingvejen nord for Grindsted blev søndag eftermiddag spærret grundet en alvorlig trafikulykke.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

En motorcyklist er død i forbindelse med ulykken.

Vagtchef Jacob Andersen oplyser til Ritzau, at den afdøde motorcyklist er en mand, som blev 29 år.

Motorcyklistens pårørende er underrettet.

Politikredsen skriver, at to biler og en motorcykel har været involveret i ulykken.

Søndag aften vurderer politiet ifølge vagtchefen, at manden først har været involveret i et sammenstød med den ene bil, hvorefter han er blevet påkørt af den anden bil.

Ingen personer i bilerne er kommet til skade.

Tingvejen blev spærret som følge af politiets arbejde.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.

Klokken 19 var politiet dog færdige på stedet, og vejen var genåbnet, lyder det på Politi Update.

Sydøstjyllands Politi minder videre om, at man kan få gratis og anonym støtte hos Offerrådgivningen, hvis man har været involveret, hvis man har været vidne til ulykken, eller hvis man er pårørende.

Man kan henvende sig til Offerrådgivningen på 23 68 60 07 eller 116 006.

/ritzau/

Et stort flertal af vælgerne i Kasakhstan har ved en folkeafstemning søndag godkendt en ny forfatning.

Omkring 87 procent af vælgerne bakker op om ændringerne, viser to valgstedsmålinger ifølge Reuters.

Regeringen har fremlagt den nye forfatning som en "demokratisering", selv om flere dele af den styrker præsidentens rolle og magt.

Fremover får han blandt andet mulighed for at udnævne højesteretsdommere og udpege kandidater til en række andre offentlige hverv.

Efter at protester i 2022 over leveomkostningerne udviklede sig til uroligheder og kostede 238 mennesker livet, lovede præsident Kassym-Jomart Tokajev at liberalisere det politiske system for at opbygge et "retfærdigt Kasakhstan".

Da han præsenterede ændringerne i februar, sagde han:

- Kasakhstan bevæger sig én gang for alle væk fra en superpræsidentiel styreform og går over til en præsidentiel republik med et stærkt parlament.

Tokajev sagde, at hans forslag i praksis vil skabe et "nyt system for statsstyring", som vil "muliggøre en omfordeling af magten" og "styrke fordelingen af magten".

Flere dele af den nye forfatning peger dog i den modsatte retning: Præsidenten vil kunne udpege blandt andre cheferne for centralbanken, efterretningstjenesterne og forfatningsdomstolen.

Disse poster kræver i dag godkendelse fra parlamentets overhus, Senatet.

Men Senatet vil blive afskaffet med den nye forfatning.

I stedet vil der blive oprettet en ny forsamling med ét kammer, Kurultai.

Men præsidenten vil kunne opløse Kurultai og regere ved dekret, hvis parlamentet to gange nægter at godkende hans kandidater til nøgleposter.

Ændringerne lægger også op til en yderligere indskrænkning af ytringsfriheden. Denne frihed må fremover ikke "undergrave samfundets moral eller krænke den offentlige orden".

Demonstrationer - som i forvejen er sjældne i Kasakhstan - kan også blive mødt med yderligere begrænsninger.

Den omfattende ændring, der laver om på 80 procent af Kasakhstans forfatning, blev foreslået for blot en måned siden.

Derpå blev den hastet igennem med en kort to ugers kampagne, hvor der var begrænset kritik.

Ifølge internationale observatører er valg i Kasakhstan ofte forudsigelige. De har en tendens til at bekræfte de beslutninger, der i forvejen er truffet af landets ledelse.

Tokajev fremstiller sig selv som en reformpolitiker, der vil bryde med landets autoritære fortid.

Men menneskerettighedsgrupper siger, at de demokratiske institutioner fortsat er stramt kontrolleret.

Flere kritikere af den ny forfatning er blevet indkaldt af politiet eller kortvarigt tilbageholdt. Journalister, der har offentliggjort uafhængige meningsmålinger, er blevet idømt bøder.

/ritzau/AFP

Der var formentlig ikke nogen vej uden om for Alex Vanopslagh, der søndag aften gik til bekendelse og indrømmede, at han har taget kokain, mens han har været partileder for Liberal Alliance.

Sådan lyder vurderingen fra politisk kommentator Noa Redington.

- Vanopslagh var havnet et sted, hvor det var uholdbart. Historien var på få dage kommet ud af kontrol. Alle andre partiledere ville godt svare på, om de havde taget kokain, men det ville han principielt ikke.

- Omvendt har han med sin udtalelse for nogle år siden om, at kokain skulle kunne købes på apoteket, også placeret sig selv et sted, hvor spørgsmålet var relevant. Han har ligesom selv inviteret diskussionen inden for, siger Redington.

Han tror, at Vanopslagh selv og Liberal Alliances partiorganisation ærgrer sig over, at man ikke tidligere - og måske for nogle år siden - havde fortalt om sit kokainforbrug.

- Så havde den ligesom været ude af verden. Jeg tror, at der generelt hos danskerne er en forståelse af, at når man er meget ung, så er det ikke alt, hvad man gør, der er lige klogt.

- Men men med den måde, som det nu er kommet frem, kan der være nogen, der har en oplevelse af, at det ikke er håndteret professionelt, vurderer kommentatoren.

Han tror, at sagen og måden, den er landet på, kan smitte negativt af på vælgeropbakningen til partiet.

- Det kan give et billede af Liberal Alliance som nogen, der fører studenterpolitik. Og det er uheldigt i en valgkamp, der skulle løfte Vanopslagh op som en statsministerkandidat, der kunne lede det borgerlige Danmark.

- Derfor kan valgkampen vise sig at være en forspildt mulighed for for Liberal Alliance, siger Noa Redington.

Liberal Alliance havde i den seneste meningsmåling fra Voxmeter opbakning fra 12,1 procent af vælgerne. Det gør partiet til det største af slagsen på den borgerlige fløj.

/ritzau/

Israel vil fortsætte angrebene mod Iran i mindst tre uger mere, siger en talsmand for det israelske militær til den amerikanske tv-station CNN.

- Vi har tusindvis af mål foran os, siger talsmanden, brigadegeneral Effie Defrin.

Han siger videre, at Israel sammen med USA har planer, der varer tre uger mere hen over den jødiske påske, Pesach. Den begynder 1. april.

- Og vi har mere omfattende planer for yderligere tre uger ud over det, siger talsmanden til CNN.

Mens der stadig sendes missiler og droner mod mål i Mellemøsten søndag, siger den amerikanske energiminister, Chris Wright, at han forventer, at krigen slutter inden for "de næste få uger".

Det skriver Reuters.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, understreger søndag, at Iran fortsat vil forsvare sig mod angrebene, indtil den amerikanske præsident, Donald Trump, forstår, at han ikke kan vinde krigen.

- Vi er klar til at forsvare os, så længe det kræver, siger Araghchi i et interview med den amerikanske tv-station CBS News.

Trump skal forstå, at "dette er en ulovlig krig uden nogen sejr", siger han.

Over 3000 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel indledte deres angreb på landet 28. februar.

Det viser den seneste opgørelse fra menneskerettighedsorganisationen HRANA.

Blandt de dræbte er mindst 1319 civile, hvoraf 206 er børn.

Ifølge opgørelsen er 1122 af de dræbte militære tab.

Samtidig fortsætter de iranske modangreb i regionen. Ifølge italiensk militær har en drone ramt en luftbase i Kuwait, hvor der er både italienske og amerikanske styrker.

Fem raketter har søndag ramt lufthavnen i Iraks hovedstad, Bagdad. Her er fem mennesker såret - fire lufthavnsansatte og en ingeniør, meddeler irakiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lufthavnen huser militære anlæg og en af USA's diplomatiske faciliteter i Irak.

I Israel er mindst otte mennesker såret i forskellige angreb. Nogle af de sårede er i storbyen Tel Aviv, skriver AFP.

Iran har som svar på de amerikansk-israelske angreb blandt andet også lukket Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Det har sendt priserne på benzin og olie på himmelflugt.

/ritzau/

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har indtil nu ikke villet svare på, om han har taget kokain i sin tid som politisk leder.

Men søndag aften indrømmer Vanopslagh i et opslag på Facebook, at det er foregået.

- Ja, jeg har prøvet at tage kokain i min første tid som partileder.

- Det er sket en eller to gange højst i festligt lag - og naturligvis aldrig, mens jeg var på arbejde, skriver han.

Alex Vanopslagh understreger, at han efter at være blevet ramt af stress i 2020 har lagt sit liv om.

Han har ændret på sin kost, sin træning og sit søvnmønster - og sit forhold til rusmidler og alkohol.

- Siden jeg var igennem min stresssygdom, har jeg ikke rørt andet end et glas vin, skriver Vanopslagh.

Alex Vanopslagh har tidligere fortalt, at han som ung i forbindelse med fester har taget kokain.

Og tidligere har han også talt for, at man skulle kunne købe kokain på apoteket. Onsdag forklarede han imidlertid i DR-podcasten "Genstart", at det ikke længere er partiets politik.

Fredag ville Ekstra Bladet så vide, om Vanopslagh havde taget kokain, efter at han var blevet partileder, men det ville han ikke svare på.

Heller ikke, da han søndag i P1 Morgen fik samme spørgsmål.

Og Vanopslagh mener ifølge sit Facebook-opslag stadig, at det er "privat og grænseoverskridende", og han frygter også, hvordan medierne vil behandle sagen.

- Men jeg må også have tillid til, at danskerne kan bedømme mig for den, jeg er i dag, skriver han.

Alex Vanopslagh blev partileder for Liberal Alliance efter folketingsvalget i 2019, hvor Anders Samuelsen trak sig.

Han førte partiet til det bedste valgresultat nogensinde i 2022 med 7,9 procent af stemmerne og 14 mandater i Folketinget.

Meningsmålingerne har indtil nu peget på, at LA vil få et endnu bedre valg denne gang.

Partiet stod i Voxmeters seneste måling fra i fredags til at få 12,1 procent af stemmerne og 21 mandater.

Det vil gøre Liberal Alliance til det største borgerlige parti. Den titel har Venstre hidtil kunnet smykke sig med, men partiet vil ifølge målingen kun få 10 procent af stemmerne.

/ritzau/

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har indtil nu ikke villet svare på, om han har taget kokain i sin tid som politisk leder.

Men søndag aften indrømmer Vanopslagh i et opslag på Facebook, at det er foregået.

- Ja, jeg har prøvet at tage kokain i min første tid som partileder.

- Det er sket en eller to gange højst i festligt lag - og naturligvis aldrig, mens jeg var på arbejde, skriver han.

Alex Vanopslagh understreger, at han efter at være blevet ramt af stress i 2020 har lagt sit liv om.

Han har ændret på sin kost, sin træning og sit søvnmønster - og sit forhold til rusmidler og alkohol.

- Siden jeg var igennem min stresssygdom, har jeg ikke rørt andet end et glas vin, skriver Vanopslagh.

Alex Vanopslagh har tidligere fortalt, at han som ung i forbindelse med fester har taget kokain.

Og tidligere har han også talt for, at man skulle kunne købe kokain på apoteket. Onsdag forklarede han imidlertid i DR-podcasten "Genstart", at det ikke længere er partiets politik.

Fredag ville Ekstra Bladet vide, om Vanopslagh havde taget kokain, efter at han var blevet partileder, men det ville han ikke svare på.

Heller ikke, da han søndag i P1 Morgen fik samme spørgsmål.

Og Vanopslagh mener ifølge sit Facebook-opslag stadig, at det er "privat og grænseoverskridende", og han frygter også, hvordan medierne vil behandle sagen.

- Men jeg må også have tillid til, at danskerne kan bedømme mig for den, jeg er i dag, skriver han.

/ritzau/

Tingvejen nord for Grindsted blev søndag eftermiddag spærret grundet en alvorlig trafikulykke.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

En motorcyklist er død i forbindelse med ulykken.

Vedkommendes pårørende er underrettet.

Politikredsen skriver, at to biler og en motorcykel har været involveret i ulykken.

Vejen blev spærret som følge af politiets arbejde.

Men klokken 19 er vejen igen åben.

/ritzau/

Israel vil fortsætte angrebene mod Iran i mindst tre uger mere, siger en talsmand for det israelske militær til den amerikanske tv-station CNN.

- Vi har tusindvis af mål foran os, siger talsmanden, brigadegeneral Effie Defrin.

Han siger videre, at Israel sammen med USA har planer, der varer tre uger mere hen over den jødiske påske, Pesach. Den begynder 1. april.

- Og vi har mere omfattende planer for yderligere tre uger ud over det, siger talsmanden til CNN.

Mens der stadig sendes missiler og droner mod mål i Mellemøsten søndag, siger den amerikanske energiminister, Chris Wright, at han forventer, at krigen slutter inden for "de næste få uger".

Det skriver Reuters.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, understreger søndag, at Iran fortsat vil forsvare sig mod angrebene, indtil den amerikanske præsident, Donald Trump, forstår, at han ikke kan vinde krigen.

- Vi er klar til at forsvare os, så længe det kræver, siger Araghchi i et interview med den amerikanske tv-station CBS News.

Trump skal forstå, at "dette er en ulovlig krig uden nogen sejr", siger han.

Iran har som svar på de amerikansk-israelske angreb blandt andet lukket Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Det har sendt priserne på benzin og olie på himmelflugt.

/ritzau/

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har indtil nu ikke villet svare på, om han har taget kokain i sin tid som politisk leder.

Men søndag aften indrømmer Vanopslagh i et opslag på Facebook, at det er foregået.

- Ja, jeg har prøvet at tage kokain i min første tid som partileder.

- Det er sket en eller to gange højst i festligt lag - og naturligvis aldrig, mens jeg var på arbejde, skriver han.

Alex Vanopslagh understreger, at han efter at være blevet ramt af stress i 2020 har lagt sit liv om.

Han har ændret på sin kost, sin træning og sit søvnmønster - og sit forhold til rusmidler og alkohol.

- Siden jeg var igennem min stresssygdom, har jeg ikke rørt andet end et glas vin, skriver Vanopslagh.

/ritzau/