265 par er blevet gift, efter at de har mødt hinanden på en AI-drevet datingapp, som den japanske regering har lanceret for at hæve Japans lave fødselstal.

Det viser officielle data, der er blevet offentliggjort af regeringen i juli.

Appen hedder "Tokyo Enmusubi" og blev lanceret i september 2024. En undersøgelse havde forinden vist, at 70 procent af de borgere, der var interesserede i at blive gift, ikke aktivt gjorde noget for at få det til at ske.

Derfor lancerede regeringen "Tokyo Enmusubi", der kan oversættes til "Tokyo ægteskab" eller "Tokyo matchmaking".

Brugerne skulle blandt andet bevise, at de juridisk set var singler samt gennemføre et online interview.

På den måde forsøgte regeringen at sikre, at kun personer, der reelt ønskede sig at blive gift, meldte sig til.

Den 30. juni i år havde appen 16.000 registrerede medlemmer. I alt 36.000 havde ansøgt om medlemskab. Der er kommet 760 par i såkaldt seriøse forhold ud af appen.

RITZAU/AFP

Den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration (FAA) vil have undersøgt flere hundrede fly af typen Boeing 737 MAX.

Det sker, efter at myndigheden har modtaget oplysninger om, at nogle passagersæder på flyene muligvis ikke er fastgjort korrekt til kabinegulvet.

Det skriver FAA mandag i et forslag til et sikkerhedspåbud.

- Hvis fejlen ikke udbedres, kan den medføre skader på passagerer og besætning under en nødlanding eller blokere midtergangen og dermed forsinke en evakuering, skriver luftfartsmyndigheden.

Luftfartsmyndigheden vurderer, at 453 fly - der alle er indregistreret i USA - kan have fået fastgjort sæderne forkert og skal gennemgå en inspektion.

Det fremgår ikke, om fly i andre lande også kan have fået monteret passagersæder forkert og vil skulle gennemgå en lignende inspektion. Ifølge nyhedsbureauet Reuters følger internationale flyselskaber typisk retningslinjerne fra FAA.

Luftfartsmyndigheden vurderer, at inspektionerne af flyene vil koste 2,7 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 17,5 millioner kroner. Derudover vil der være ekstra omkostninger, såfremt passagersæderne skal monteres på ny.

FAA vurderer dog, at en del af omkostningerne formentlig er dækket af Boeings garanti.

Ifølge Reuters kom problemer med kvaliteten i produktionen af flyene for alvor frem i lyset i begyndelsen af 2024, hvor et nyt Boeing 737 Max 9-fly fra Alaska Airlines tabte en dør midt under en ruteflyvning.

En talsperson fra Boeing skriver i en e-mail til Reuters, at flyproducenten oplyste flyselskaberne om problemerne med passagersæderne tilbage i december 2025.

- Vi bakker op om, at FAA gør denne vejledning obligatorisk, skriver talspersonen.

RITZAU

Den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration (FAA) vil have undersøgt flere hundrede fly af typen Boeing 737 MAX.

Det sker, efter at myndigheden har modtaget oplysninger om, at nogle passagersæder på flyene muligvis ikke er fastgjort korrekt til kabinegulvet.

Det skriver FAA mandag i et forslag til et sikkerhedspåbud.

- Hvis fejlen ikke udbedres, kan den medføre skader på passagerer og besætning under en nødlanding eller blokere midtergangen og dermed forsinke en evakuering, skriver luftfartsmyndigheden.

Luftfartsmyndigheden vurderer, at 453 fly - der alle er indregistreret i USA - kan have fået fastgjort sæderne forkert og skal gennemgå en inspektion.

Det fremgår ikke, om fly i andre lande også kan have fået monteret passagersæder forkert og vil skulle gennemgå en lignende inspektion. Ifølge nyhedsbureauet Reuters følger internationale flyselskaber typisk retningslinjerne fra FAA.

Luftfartsmyndigheden vurderer, at inspektionerne af flyene vil koste 2,7 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 17,5 millioner kroner. Derudover vil der være ekstra omkostninger, såfremt passagersæderne skal monteres på ny.

RITZAU

Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant, mener, at USA's nye toldsatser mod 60 af landets handelspartnere, heriblandt EU, sandsynligvis ikke vil have nogen økonomisk effekt.

Det siger han til mediet Fox News.

- Jamen, jeg tror slet ikke, at det vil have nogen effekt, siger Greer, da han bliver spurgt om, hvorvidt toldsatserne vil påvirke den amerikanske centralbanks beslutninger i løbet af ugen.

- Det er en række toldsatser, der omfatter en mindre gruppe - det er ikke hele verden. Mange af satserne minder meget om hinanden, så det burde ikke have nogen økonomisk effekt, der adskiller sig fra det, vi allerede har oplevet, siger han.

Tolden blev annonceret af Greer torsdag, i forbindelse med at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, udløb fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

Greer begrundede tolden med, at de 60 handelspartnere ikke har indført og håndhævet, hvad der beskrives som et forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

Administrationen har fundet en særlig bestemmelse frem i handelsloven fra 1974. Det er paragraf 301. Den åbner for at indføre importtold, hvis et land vurderes at have en urimelig handelspraksis.

Ifølge Greer vil administrationen fortsætte en anden toldundersøgelse, som er rettet mod industriel overkapacitet hos 16 vigtige handelspartnere, heriblandt EU, Kina, Vietnam og Mexico.

Når undersøgelsen er færdig, vil USA komme med et udspil, der kan føre til yderligere toldsatser, siger han.

Toldsatser har været et af de redskaber, som USA's præsident, Donald Trump, har taget i brug, siden han blev præsident for anden gang i januar sidste år. Årsagen er det, han betegner som unfair handelsbalancer.

Under Trumps første embedsperiode blev paragraf 301 taget i brug til at indføre tårnhøj told på kinesiske varer. Toldsatserne er trods flere retlige udfordringer fortsat i kraft.

RITZAU/Reuters

Jamieson Greer, der er USA's handelsrepræsentant, siger, at USA's nye toldsatser mod 60 af landets handelspartnere, heriblandt EU, sandsynligvis ikke vil have nogen økonomisk effekt.

Det siger han til mediet Fox News.

- Jamen, jeg tror slet ikke, at det vil have nogen effekt, siger Greer, da han bliver spurgt om, hvorvidt toldsatserne vil påvirke den amerikanske centralbanks beslutninger i løbet af ugen.

- Det er en række toldsatser, der omfatter en mindre gruppe - det er ikke hele verden. Mange af satserne minder meget om hinanden, så det burde ikke have nogen økonomisk effekt, der adskiller sig fra det, vi allerede har oplevet, siger han.

Tolden blev annonceret torsdag aften, i forbindelse med at en global told på 10 procent, der trådte i kraft i februar, udløb fredag morgen klokken 06.01 dansk tid.

Greer begrundede tolden med, at de 60 handelspartnere ikke har indført og håndhævet, hvad der beskrives som et forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.

Ifølge Greer vil administrationen fortsætte en anden toldundersøgelse, som er rettet mod industriel overkapacitet hos 16 vigtige handelspartnere, heriblandt EU, Kina, Vietnam og Mexico.

Når undersøgelsen er færdig, vil USA komme med et udspil, der kan føre til yderligere toldsatser, siger han.

RITZAU/Reuters

USA's præsident Donald Trumps administration har mandag bedt USA's højesteret om at give grønt lys til at gennemføre et dekret, der vil indskrænke muligheden for at brevstemme forud for midtvejsvalget i november.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anmodningen kommer, efter at en appeldomstol i Boston lørdag afviste Trump-administrationens forsøg på midlertidigt at ophæve en afgørelse fra en føderal dommer, der blokerer for dekretet i 23 delstater og Washington D.C.

Der er primært tale om delstater, der er ledet af politikere fra Demokraterne, og forbundshovedstaden, Washington D.C., skriver Reuters.

Det er delstaterne, der har anlagt sagen. De har argumenteret for, at dekretet er i strid med den amerikanske forfatning.

I anmodningen til Højesteret beder justitsministeriet dommerne om midlertidigt at sætte den føderale dommers afgørelse ud af kraft, mens retssagen fortsætter.

Forsøget på at skærpe reglerne for at brevstemme kommer forud for det amerikanske midtvejsvalg den 3. november, når medlemmerne i Kongressen skal vælges.

Her risikerer Trumps republikanere at miste flertallet i Repræsentanternes Hus og måske også i Senatet. I så fald vil Trump få sværere ved at få sin politik igennem i resten af sin præsidentperiode, der løber frem til januar 2029.

Trump har i årevis ønsket strammere regler i forhold til brevstemmer.

Han har blandt andet opfordret Kongressen til at vedtage lovpakken "Save America Act", der vil gøre en ende på brevstemmer.

- Ikke flere luskede brevstemmer, undtagen i forbindelse med sygdom, handicap, militæret eller rejser, sagde Trump i februar.

Forslaget er vedtaget i Repræsentanternes Hus, men ikke i Senatet.

Lovpakken skærper reglerne for vælger-ID.

For at stemme skal man vise foto og bevis på, at man er amerikansk statsborger, lyder forslaget. Loven vil også begrænse muligheden for at brevstemme.

Demokrater og kritikere siger, at det vil gøre det sværere for mange legitime vælgere, der måske ikke har et kørekort eller et pas med foto.

De amerikanske domstole har også tidligere blokeret en bekendtgørelse fra præsidenten, hvor der blev krævet bevis for statsborgerskab ved registrering som vælger.

RITZAU

Haiti, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, har fastsat en dato for landets første præsidentvalg i ti år.

Det oplyser landets valgkommission, CEP, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Første valgrunde skal efter planen afholdes den 13. december, mens en eventuel anden valgrunde vil blive afviklet den 21. februar.

Et midlertidigt præsidentråd meddelte sidste år, at man ville forsøge at afholde første runde af valget i august i år. Det var dog en forudsætning, at sikkerheden i den caribiske østat forinden valget blev genetableret.

Befolkningen i Haiti har ikke været ved stemmeurnerne siden 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. Moise blev i 2021 dræbt i sit hjem i byen Pelerin.

Siden har skiftende regeringer haft til opgave at afholde valg, men har vurderet, at sikkerhedssituationen som følge af bandeaktivitet har gjort det umuligt.

Valgkommissionen har mandag offentliggjort en valgkalender, hvor det fremgår, at resultatet af valget vil blive meddelt den 7. marts 2027.

Af kalenderen fremgår det desuden, at de stemmeberettigede haitianere skal stemme om ændringer af forfatningen og vælge lokalpolitikere.

CEP understreger dog, at tidsplanen afhænger af, at der skabes et "acceptabelt sikkerhedsniveau", og at de nødvendige midler til at gennemføre valget er til rådighed.

Tidligere i juli oplyste valgkommissionen, at registreringen af vælgere er begyndt, og at der er blevet offentliggjort en liste med over 300 partier, der er blevet godkendt til at stille op til valget.

Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro.

Den omfattende bandekriminalitet i landet får ifølge Reuters analytikere til at tvivle på, om valgplanen kan overholdes.

Volden har ført til vedvarende fødevaremangel, bortførelser og fordrivelser, hvilket gør det vanskeligt at gennemføre frie valg.

RITZAU

Haiti, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, har fastsat en dato for landets første præsidentvalg i ti år.

Det oplyser landets valgkommission, CEP, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Første valgrunde skal efter planen afholdes 13. december, mens en eventuel anden valgrunde vil blive afviklet 21. februar.

Et midlertidigt præsidentråd meddelte sidste år, at man ville forsøge at afholde første runde af valget i august i år. Det var dog en forudsætning, at sikkerheden i den caribiske østat forinden valget blev genetableret.

Befolkningen i Haiti har ikke været ved stemmeurnerne siden 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. Moise blev i 2021 dræbt i sit hjem i byen Pelerin.

RITZAU

Ukraine vil have en prototype af et europæisk missilforsvarssystem, som har navnet Freyja, klar i løbet af første halvår af 2027.

Det siger Davyd Aloian, der er vicegeneralsekretær for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd, og som fører tilsyn med Freyja-projektet, til nyhedsbureauet Reuters.

- Da vi arbejder inden for en meget stram tidsramme, har vi et ambitiøst mål: at have et MVP (minimal viable product, red.) klar i første halvdel af næste år.

- Det vil være en prototype, som allerede kan demonstrere de første praktiske resultater, siger han.

Et MVP er den enkleste version af et produkt, som indeholder de mest basale funktioner.

En international styregruppe skal "snart" mødes for første gang, lyder det videre.

Ukraine er i dag stærkt afhængig af det amerikanskproducerede Patriot-luftforsvarssystem. De betragtes som afgørende for Ukraine, fordi de kan nedskyde tunge russiske missiler.

I midten af juli blev Danmark og ni andre lande enige om at indgå i en koalition med henblik på at udvikle et fælles missilforsvarssystem.

Freyja-projektet er et forsøg på at udvikle et billigere og europæisk alternativ til Patriot-systemet.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere beskrevet det som "antiballistisk Lego", hvor forskellige lande bidrager med forskellige dele.

Det bliver den ukrainske missil- og droneproducent Fire Point, der er den ledende partner i projektet.

Fire Point er ikke helt ukendt i Danmark. Virksomheden har nemlig indgået aftale med den danske regering om en fabrik i Vojens, der skal producere raketbrændstof.

Blandt de forsvarsvirksomheder, der også allerede deltager i Freyja-projektet, er Eurosam, Leonardo, Thales og Saab, skriver Reuters.

Logikken bag systemet er, at det bygger på en "åben struktur", siger Davyd Aloian til Reuters.

- Hvis Danmark siger "Vi ønsker Freyja-systemet med en danskproduceret Weibel-radar", er det helt fint. Hvis Sverige siger, at de vil bruge Saabs system er det heller ikke noget problem.

Den danske forsvarsminister Jeppe Bruus (S) oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at Freyja er en "investering i vores egen sikkerhed".

- Med Freya samles forskellige forsvarsindustrier fra Europa, herunder også fra Danmark, og det kobles med ukrainsk kamperfaring på området med ambition om, at der kan leveres operativ kapacitet hurtigst muligt. Det er nødvendigt både for ukrainsk, dansk og europæisk sikkerhed, lyder det fra ministeren.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, siger mandag, at han vil spørge Ruslands præsident, Vladimir Putin, om russiske satellitter hjælper Iran med angreb i Mellemøsten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg spørger Putin om det. Vi finder ud af det, siger Trump til journalister om bord på det præsidentielle fly Air Force One.

Lørdag meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har registreret aktiv russisk satellitovervågning i golflandene og af amerikanske baser i Mellemøsten, og at satellitbillederne dukker op i Iran.

Den ukrainske præsident skriver, at der er en klar sammenhæng mellem Ruslands satellitbilleder og iranske angreb både før og efter angrebene.

Han skriver videre, at fire luftbaser "vækkede Ruslands interesse" 19. og 20. juli. To af de baser er ifølge Zelenskyj i Bahrain, mens de to andre er i Jordan og Kuwait.

Mandag er Trump på vej på besøg hos en af General Motors' testfaciliteter i delstaten Michigan. Det ventes, at han her vil holde en tale med fokus på den amerikanske økonomi.

Om bord på Air Force One siger han også til de fremmødte journalister, at USA har "gode samtaler" med Iran "lige nu".

Han siger også, at han har "masser af tid" til at tage sig af Iran.

- Der er en god chance for, at der kan ske noget, siger Trump ifølge Reuters om en potentiel aftale med Iran.

Den amerikanske præsident bliver også spurgt, om han er bekymret over, om USA løber tør for ammunition.

- Vi har meget ammunition. Vi har også meget i mellemklassen. Mere end vi nogensinde kunne bruge faktisk.

USA har ikke angrebet Iran siden lørdag. Forinden havde USA udført angreb hver dag i to uger. Trump advarer dog om, at angrebene vil fortsætte, hvis de to lande ikke når en aftale.

Mandag har Saudi-Arabien, Jordan og Irak meldt om droneangreb.

Saudi-Arabien siger, at det har skudt droner ned, og at dronerne var affyret fra Irak af iranskstøttede grupper, og at landet forbeholder sig retten til at svare igen.

USA indledte angreb mod Iran i slutningen af februar i år.

RITZAU

En 73-årig mand er fløjet til Nuuk i kritisk tilstand, efter at han blev reddet fra en elv mandag morgen.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Manden var ude at fiske sydøst for Maniitsoq søndag, da hans fod satte sig fast i noget mudder i elven.

Politiet blev alarmeret søndag eftermiddag og iværksatte en redningsaktion sammen med sundhedsvæsenet og brandvæsenet.

Mandag morgen lykkedes det at redde manden op med hjælp fra brandvæsenet, sundhedsvæsenet, Arktisk Kommando og Air Greenland.

Der blev også fløjet specialudstyr til området for at hjælpe med at frigøre manden, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Den 73-årige er fortsat indlagt i Nuuk. Kriseberedskabet i Maniitsoq tilbyder støtte til de pårørende og vidner.

I pressemeddelelsen sender politiet en tak til de myndigheder, som var involveret i redningsaktionen.

- Indsatsen blev gennemført under vanskelige forhold og krævede en betydelig indsats fra samtlige involverede aktører, lyder det.

Grønlands Politi oplyser ikke yderligere om ulykkens omstændigheder.

Det fremgår heller ikke, hvem der slog alarm om manden.

Maniitsoq ligger i det vestlige Grønland cirka 140 kilometer nord for Nuuk.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, siger mandag, at han vil spørge Ruslands præsident, Vladimir Putin, om russiske satellitter hjælper Iran med angreb i Mellemøsten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg spørger Putin om det. Vi finder ud af det, siger Trump til journalister om bord på det præsidentielle fly Air Force One.

Lørdag meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har registreret aktiv russisk satellitovervågning i golflandene og af amerikanske baser i Mellemøsten, og at satellitbillederne dukker op i Iran.

Den ukrainske præsident skriver, at der er en klar sammenhæng mellem Ruslands satellitbilleder og iranske angreb både før og efter angrebene.

Han skriver videre, at fire luftbaser "vækkede Ruslands interesse" 19. og 20. juli. To af de baser er ifølge Zelenskyj i Bahrain, mens de to andre er i Jordan og Kuwait.

Mandag er Trump på vej på besøg hos en af General Motors' testfaciliteter i delstaten Michigan. Det ventes, at han her vil holde en tale med fokus på den amerikanske økonomi.

Om bord på Air Force One siger han også til de fremmødte journalister, at USA har "gode samtaler" med Iran "lige nu".

Han siger også, at han har "masser af tid" til at tage sig af Iran.

- Der er en god chance for, at der kan ske noget, siger Trump ifølge Reuters om en potentiel aftale med Iran.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, siger mandag, at han vil spørge Ruslands præsident, Vladimir Putin, om russiske satellitter hjælper Iran med angreb i Mellemøsten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg spørger Putin om det. Vi finder ud af det, siger Trump til journalister om bord på det præsidentielle fly Air Force One.

Lørdag meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har registreret aktiv russisk satellitovervågning i golflandene og af amerikanske baser i Mellemøsten, og at satellitbillederne dukker op i Iran.

Den ukrainske præsident skriver, at der er en klar sammenhæng mellem Ruslands satellitbilleder og iranske angreb både før og efter angrebene.

Han skriver videre, at fire luftbaser "vækkede Ruslands interesse" 19. og 20. juli. To af de baser er ifølge Zelenskyj i Bahrain, mens de to andre er i Jordan og Kuwait.

RITZAU

I disse dage hærger naturbrande i Frankrig og Spanien, og det har ført til tusindvis af evakueringer, og store arealer er nedbrændt.

Her får du udvalgte nedslag fra de seneste udviklinger i brandene.

Spanien:

* Natten til mandag er naturbrandene vest for Spaniens hovedstad, Madrid, stilnet af, men brandene er fortsat aktive.

* Mandag får nogle af de evakuerede nær Madrid lov til at vende tilbage.

* Brandene har ramt et område på omkring 77.000 hektar.

* I det centrale Spanien er over 75.000 personer blevet evakueret i Madrid-regionen, Ávila, Toledo samt regionen Castellón i det østlige Spanien.

* Det meteorologiske institut i Spanien, AEMET, oplyser, at en ny hedebølge starter tirsdag, og at den vil vare resten af ugen.

* Luftfugtigheden ventes at falde, og temperaturerne kan nå 42 grader i den nordøstlige del af landet og 39 grader i det centrale Spanien.

* Hedebølgen kan forværre forholdene og øge risikoen for nye brande.

* EU har allerede sendt ni luftfartøjer, der skal hjælpe med slukningsarbejdet. Mandag oplyser EU, at det vil sende yderligere to.

* Spaniens premierminister Pedro Sánchez besøger et af de ramte områder i Valencia.

* Siden årets begyndelse har brande i Spanien hærget 150.000 hektar og kostet 13 mennesker livet.

Frankrig:

* Især området omkring Frankrigs kyst til Atlanterhavet er hårdt ramt af skovbrande.

* Brandene er mandag kun 15 kilometer fra området omkring storbyen Bordeaux.

* Siden onsdag er mere end 220.000 mennesker blevet evakueret. Af dem er mange turister.

* Mandag deltager præsident Emmanuel Macron i et krisemøde om naturbrandene. Han ventes også at besøge et område nær Bordeaux for at vise sin støtte.

* Omkring 115.000 hektar er brændt i naturbrande i Frankrig i 2026. Det er "meget mere, end vi har set i fortiden", sagde indenrigsminister Laurent Nunez søndag.

* 2500 brandfolk, herunder et hold fra Schweiz, forsøger at bekæmpe naturbrande i regionen Gironde. Derudover er 1500 soldater og 1200 politifolk også udsendt i regionen, der er hårdt ramt af naturbrande.

* Branden i regionen Gironde har ikke spredt sig natten til mandag, siger indenrigsministeren mandag.

* Brandene i det sydvestlige Frankrig har skabt et fænomen kaldet pyrocumulonimbus.

* Fænomenet kan forekomme, når en naturbrand varmer luften nær jorden, så den stiger hurtigt op. Den luft, der stiger op, køler ned og bliver til en "ildsky", der kan skabe sin egen vind, som forværrer brande.

* To brandfolk omkom i sidste uge, mens de var i gang med at bekæmpe en brand.

Kilder: AFP, Reuters, CNN og dpa.

RITZAU

Tyske myndigheder får mandag kritik for ikke at have forhindret et dødeligt angreb mod et pride-arrangement i Berlin lørdag aften.

Politikere, sikkerhedseksperter og en fagforening for politifolk stiller sig spørgende over for, hvorfor den formodede gerningsmand, 21-årige Abdul Ballout, var på fri fod og ikke under politiovervågning efter tidligere domme og et forsøg på at slutte sig til Islamisk Stat (IS).

Den 21-årige blev søndag skudt og dræbt, efter at han gik imod politiet med et stikvåben.

- Faren, som denne mand udgjorde, var undervurderet, siger Rolf Tophoven fra det tyske institut for terrorforskning og sikkerhedspolitik.

Gerningsmanden kørte lørdag aften en lejet minivan ind i en menneskemængde, inden han stak ud mod folk med en machete.

En polsk kvinde mistede livet, og 29 andre blev såret i angrebet, der fandt sted i Berlins Tiergarten, hvor der var et arrangement for LGBT+-miljøet.

Anklagere har oplyst, at Ballout, der var tysk statsborger med libanesiske rødder, er tidligere dømt for vold, afpresning og røveri og har forsøgt at slutte sig til IS.

Alice Weidel, der er leder af det højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD), har kritiseret Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

På X skriver hun, at Merz ikke har gjort nok imod "vold fra migranter" og sagt, at hendes parti er "klar til at handle".

Merz selv siger, at det er for tidligt at sige, hvilke politiske konklusioner man kan drage efter angrebet.

- Vi kommer til at svare på, hvordan en mand med hans profil uhindret kunne komme tæt på paraden og begå denne slags angreb, siger han på et pressemøde.

Den formodede gerningsmand rejste sidste år til Libanon i et forsøg på at slutte sig til IS i Syrien, men han blev anholdt og tilbragte tre måneder i fængsel i Libanon, inden han blev sendt tilbage til Tyskland.

I maj i år blev han for at have forberedt et alvorligt tilfælde af samfundsundergravende vold og idømt fængsel i et år og ti måneder.

Straffen blev gjort betinget blandt andet på grund af den tid, han allerede havde tilbragt i fængsel i Libanon og varetægtsfængslingen inden dommen, og fordi han havde tilstået og distanceret sig fra IS.

Anklagemyndigheden havde anket afgørelsen om at gøre straffen betinget.

- Det var kendt, at han var islamist, og tragedien er, at alt var kendt, siger Rolf Tophoven.

Lederen af det tyske politiforbund, Dirk Peglow, mener også, at retssystemet har været for slapt, når det kommer til Ballout.

- Med folk, der udgør en så stor trussel, skal slutningen på deres frihedsberøvelse ikke også være slutningen på statens overvågning af dem, siger han til avisen Handelsblatt.

RITZAU/AFP

Tyske myndigheder får mandag kritik for ikke at have forhindret et dødeligt angreb mod et pride-arrangement i Berlin lørdag aften.

Politikere, sikkerhedseksperter og en fagforening for politifolk stiller sig spørgende over for, hvorfor den formodede gerningsmand, 21-årige Abdul Ballout, var på fri fod og ikke under politiovervågning efter tidligere domme og et forsøg på at slutte sig til Islamisk Stat (IS).

Den 21-årige blev søndag skudt og dræbt, efter at han gik imod politiet med et stikvåben.

- Faren, som denne mand udgjorde, var undervurderet, siger Rolf Tophoven fra det tyske institut for terrorforskning og sikkerhedspolitik.

Gerningsmanden kørte lørdag aften en lejet minivan ind i en menneskemængde, inden han stak ud mod folk med en machete.

En polsk kvinde mistede livet, og 29 andre blev såret i angrebet, der fandt sted i Berlins Tiergarten, hvor der var et arrangement for LGBT+-miljøet.

Anklagere har oplyst, at Ballout, der var tysk statsborger med libanesiske rødder, er tidligere dømt for vold, afpresning og røveri og har forsøgt at slutte sig til IS.

RITZAU/AFP