For første gang er USA listet som en negativ del af trusselbilledet mod Danmark.

Det skriver Berlingske, dagen før Forsvarets Efterretningstjenestes årlige trusselvurderingsrapport offentliggøres.

Ifølge Thomas Ahrenkiel, der er chef i efterretningstjenesten, ser mindre lande ind i en verden "med mere junglelov end regelbaseret verdensorden".

- Vi ser nu, at de tre store militærmagter, USA, Rusland og Kina, på hver deres måde ikke bakker op om den verdensorden, siger han til avisen.

I rapporten lyder det, at USA nu bruger "sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere".

/ritzau/

Medmindre hun lover at gå efter en rød regering, vil Enhedslisten hverken pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, til DR og Politiken.

- Som brikkerne står nu, kan vi i Enhedslisten for første gang nogensinde ikke pege på Mette Frederiksen – eller den socialdemokratiske formand – som forhandlingsleder efter et valg, siger Pelle Dragsted til Politiken.

Han siger, at den eneste mulighed, Mette Frederiksen har for at genvinde partiets støtte, er, hvis hun umisforståeligt går efter at danne en regering med rød blok.

- Vi kan kun pege på en forhandlingsleder, som ønsker en rød regering og vil føre rød politik, siger Pelle Dragsted til DR.

Til Politiken siger Dragsted, at han ønsker at garantere vælgerne, at en stemme på Enhedslisten vil blive brugt til at danne rød regering med vægt på velfærd, ulighedsbekæmpelse og ambitiøs klimapolitik frem for skattelettelser.

Enhedslisten har peget på den socialdemokratiske formand som statsminister, lige siden partiet første gang kom i Folketinget i 1994.

Mette Frederiksen har endnu ikke gjort klart, om hun vil gå til valg med ønske om en bred regering, der inkluderer blå partier, eller om hun vil gå efter en regering baseret på røde mandater.

Enhedslisten har endnu ikke endeligt afgjort, hvem partiet vil pege på efter en valg, men en mulighed er SF-formand Pia Olsen Dyhr.

- Jeg synes, hun ville være en god forhandlingsleder, siger Pelle Dragsted til DR.

Overfor Politiken uddyber han:

- Jeg synes, at Pia Olsen Dyhr ville være en rigtig god statsminister. Jeg har stor tillid til hende. Hun har stor opbakning i befolkningen. SF og Enhedslisten har selvfølgelig en meget stor politisk fællesmængde. Vi vil kunne støtte Pia Olsen Dyhr ikke alene som forhandlingsleder, men også som statsminister, siger Pelle Dragsted.

Da seneste folketingsvalg blev udskrevet i 2022, sagde Mette Frederiksen, at hun ville gå efter at danne en midterregering.

Alligevel pegede Enhedslisten på hende som kongelig undersøger. Det vil Pelle Dragsted og hans parti ikke gentage.

Socialdemokraternes politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen siger til Politiken, at Socialdemokratiet ikke regner Enhedslistens mandater for givne støtter.

Han opfordrer Enhedslisten til at overveje, hvem der bedst kan sikre velfærden:

- Hvis man vil have et stærkt velfærdssamfund, så skal man have et stærkt Socialdemokrati. Derfor vil jeg altid opfordre til, at man peger på den socialdemokratiske statsministerkandidat, i dette tilfælde Mette Frederiksen, siger han til avisen.

Også hos SF er der umiddelbart afvisning af Enhedslistens planer om at gøre SF-formand Pia Olsen Dyhr til statsminister.

Politisk ordfører Signe Munk, siger til DR, at SF deler Enhedslistens ambition om at få Socialdemokratiet tilbage i rød blok, men at fremgangsmåden skal være en anden.

- Der er mest realisme i, at Socialdemokratiet sidder for bordenden i en rød regering, siger hun.

- Det er derfor, vi siger klart og tydeligt: Vi peger på en rød regering, hvor Socialdemokratiet har statsministeransvaret.

/ritzau/

Medmindre hun lover at gå efter en rød regering, vil Enhedslisten hverken pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, til DR og Politiken.

- Som brikkerne står nu, kan vi i Enhedslisten for første gang nogensinde ikke pege på Mette Frederiksen – eller den socialdemokratiske formand – som forhandlingsleder efter et valg, siger Pelle Dragsted til Politiken.

Han siger, at den eneste mulighed, Mette Frederiksen har for at genvinde partiets støtte, er, hvis hun umisforståeligt går efter at danne en regering med rød blok.

- Vi kan kun pege på en forhandlingsleder, som ønsker en rød regering og vil føre rød politik, siger Pelle Dragsted til DR.

Til Politiken siger Dragsted, at han ønsker at garantere vælgerne, at en stemme på Enhedslisten vil blive brugt til at danne rød regering med vægt på velfærd, ulighedsbekæmpelse og ambitiøs klimapolitik frem for skattelettelser.

Enhedslisten har peget på den socialdemokratiske formand som statsminister, lige siden partiet første gang kom i Folketinget i 1994.

Mette Frederiksen har endnu ikke gjort klart, om hun vil gå til valg med ønske om en bred regering, der inkluderer blå partier, eller om hun vil gå efter en regering baseret på røde mandater.

Enhedslisten har endnu ikke endeligt afgjort, hvem partiet vil pege på efter en valg, men en mulighed er SF-formand Pia Olsen Dyhr.

- Jeg synes, hun ville være en god forhandlingsleder, siger Pelle Dragsted til DR.

Overfor Politiken uddyber han:

- Jeg synes, at Pia Olsen Dyhr ville være en rigtig god statsminister. Jeg har stor tillid til hende. Hun har stor opbakning i befolkningen. SF og Enhedslisten har selvfølgelig en meget stor politisk fællesmængde. Vi vil kunne støtte Pia Olsen Dyhr ikke alene som forhandlingsleder, men også som statsminister, siger Pelle Dragsted.

Da seneste folketingsvalg blev udskrevet i 2022, sagde Mette Frederiksen, at hun ville gå efter at danne en midterregering.

Alligevel pegede Enhedslisten på hende som kongelig undersøger. Det vil Pelle Dragsted og hans parti ikke gentage.

Socialdemokraternes politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen siger til Politiken, at Socialdemokratiet ikke regner Enhedslistens mandater for givne støtter.

Han opfordrer Enhedslisten til at overveje, hvem der bedst kan sikre velfærden:

- Hvis man vil have et stærkt velfærdssamfund, så skal man have et stærkt Socialdemokrati. Derfor vil jeg altid opfordre til, at man peger på den socialdemokratiske statsministerkandidat, i dette tilfælde Mette Frederiksen, siger han til avisen.

/ritzau/

Medmindre hun lover at gå efter en rød regering, vil Enhedslisten hverken pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, til DR og Politiken.

- Som brikkerne står nu, kan vi i Enhedslisten for første gang nogensinde ikke pege på Mette Frederiksen – eller den socialdemokratiske formand – som forhandlingsleder efter et valg, siger Pelle Dragsted til Politiken.

Han siger, at den eneste mulighed, Mette Frederiksen har for at genvinde partiets støtte, er, hvis hun umisforståeligt går efter at danne en regering med rød blok.

- Vi kan kun pege på en forhandlingsleder, som ønsker en rød regering og vil føre rød politik, siger Pelle Dragsted til DR.

Enhedslisten har peget på den socialdemokratiske formand som statsminister, lige siden partiet første gang kom i Folketinget i 1994.

Mette Frederiksen har endnu ikke gjort klart, om hun vil gå til valg med ønske om en bred regering, der inkluderer blå partier, eller om hun vil gå efter en regering baseret på røde mandater.

Enhedslisten har endnu ikke endeligt afgjort, hvem partiet vil pege på efter en valg, men en mulighed er SF-formand Pia Olsen Dyhr.

- Jeg synes, hun ville være en god forhandlingsleder, siger Pelle Dragsted til DR.

Overfor Politiken uddyber han:

- Jeg synes, at Pia Olsen Dyhr ville være en rigtig god statsminister. Jeg har stor tillid til hende. Hun har stor opbakning i befolkningen. SF og Enhedslisten har selvfølgelig en meget stor politisk fællesmængde. Vi vil kunne støtte Pia Olsen Dyhr ikke alene som forhandlingsleder, men også som statsminister, siger Pelle Dragsted.

Da seneste folketingsvalg blev udskrevet i 2022, sagde Mette Frederiksen, at hun ville gå efter at danne en midterregering.

Alligevel pegede Enhedslisten på hende som kongelig undersøger. Det vil Pelle Dragsted og hans parti ikke gentage.

/ritzau/

Der kan blive afholdt valg i Ukraine inden for 60 til 90 dage, hvis sikkerheden kan garanteres.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag, skriver Reuters.

Zelenskyj beder samtidig USA og europæiske allierede om hjælp til at sikre et eventuelt valg.

Præsidenten tilføjer desuden, at han vil bede landets parlament om at forberede den lovgivning, der skal til for at gøre det muligt at afholde et valg, mens landet er i krig.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere anklaget det ukrainske lederskab for at være "illegitimt", fordi der ikke har været afholdt valg under krigen.

I slutningen af september sagde Zelenskyj i et interview med mediet Axios, at han er klar til at forlade præsidentposten, hvis der bliver fred i Ukraine.

Han lovede i samme ombæring, at han vil presse på, for at der bliver udskrevet valg i Ukraine, hvis der bliver indgået en aftale om en våbenhvile på flere måneder.

Meldingen fra Zelenskyj kommer på et tidspunkt, hvor USA har lagt pres på Ukraine med et udkast til en fredsplan, som blev præsenteret i november.

Den amerikanske fredsplan er ikke offentliggjort, men det er blevet omtalt, at den indeholdt et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Rusland har længe krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen, men det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Samtidig har USA's præsident, Donald Trump, efterlyst et svar på udkastet fra Zelenskyj.

Den ukrainske præsident besøgte mandag aften Storbritannien, hvor han holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Efterfølgende fortalte Zelenskyj, at et revideret udkast til en fredsplan vil blive præsenteret for USA's administration tirsdag. Planen består af 20 punkter.

Planen indeholder dog ingen afklaring på spørgsmålet om territorium.

/ritzau/

Medmindre hun lover at gå efter en rød regering, vil Enhedslisten hverken pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, til DR og Politiken.

- Som brikkerne står nu, kan vi i Enhedslisten for første gang nogensinde ikke pege på Mette Frederiksen – eller den socialdemokratiske formand – som forhandlingsleder efter et valg, siger Pelle Dragsted til Politiken.

Han siger, at den eneste mulighed, Mette Frederiksen har for at genvinde partiets støtte, er, hvis hun umisforståeligt går efter at danne en regering med rød blok.

- Vi kan kun pege på en forhandlingsleder, som ønsker en rød regering og vil føre rød politik, siger Pelle Dragsted til DR.

Enhedslisten har peget på den socialdemokratiske formand som statsminister, lige siden partiet første gang kom i Folketinget i 1994.

Mette Frederiksen har endnu ikke gjort klart, om hun vil gå til valg med ønske om en bred regering, der inkluderer blå partier, eller om hun vil gå efter en regering baseret på røde mandater.

/ritzau/

Der kan blive afholdt valg i Ukraine inden for 60 til 90 dage, hvis sikkerheden kan garanteres.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag, skriver Reuters.

Zelenskyj beder samtidig USA og europæiske allierede om hjælp til at sikre et eventuelt valg.

Præsidenten tilføjer desuden, at han vil bede landets parlament om at forberede den lovgivning, der skal til for at gøre det muligt at afholde et valg, mens landet er i krig.

/ritzau/

I en sag om aktindsigt i en stor bunke kendelser i sagen mod Lars Findsen har Ekstra Bladet tirsdag fået delvist medhold i Højesteret.

Mediet har ønsket at få adgang til de retsbøger og kendelser, hvor dommere gav Politiets Efterretningstjeneste lov til at aflytte og i øvrigt overvåge den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Indgrebene stod på i mange måneder, og de mundede ud i, at Lars Findsen blev anholdt 8. december 2021. Senere blev han tiltalt for at have røbet statshemmeligheder overfor journalister, sin mor og andre.

Men anklagemyndigheden opgav at gennemføre sagen 1. november 2023.

Det var en reaktion på, at Højesteret havde bestemt, at sagen skulle føres delvist for åbne døre. Også på andre måder led anklagemyndigheden nederlag i spørgsmål om, hvordan processen skulle gennemføres.

Den aktuelle sag drejer sig om aktindsigt.

Såvel Københavns Byret som Østre Landsret har afvist at vise Ekstra Bladet noget som helst.

Imidlertid er begrundelsen i disse afgørelser for generelle, fastslår fem dommere i Højesteret, som efterlyser konkret stillingtagen fra de underordnede domstole.

Derfor skal byretten se på anmodningen om aktindsigt igen. Både byrettens og landsrettens kendelse om aktindsigt ophæves.

Det er "ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hensynet til statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter eller Politiets Efterretningstjenestes efterforskningsmuligheder gør det nødvendigt, at der ikke gives aktindsigt i nogen af kendelserne og retsbøgerne," skriver dommerne.

De tilføjer, at anklagemyndigheden kun "generelt og overordnet" har argumenteret for, at adgangen til aktindsigt skal begrænses.

Og det altså ikke godt nok.

I den nye omgang skal anklagemyndigheden gives mulighed for at argumentere konkret for, hvorfor Ekstra Bladet ikke skal have aktindsigt.

I øvrigt får byretten i tirsdagens kendelse også en vejledning i, hvordan sagen skal behandles.

Byretten skal overveje, om det ikke vil være tilstrækkeligt at fjerne bestemte oplysninger i en retsbog i stedet for at mørklægge hele dokumentet.

Ekstra Bladets anmodning drejer sig om i alt næsten 300 retsbøger.

I sagen har Ekstra Bladets advokat, Tyge Trier, peget på, at den ekstreme hemmeligholdelse af sagen mod Findsen har ført til mistanke om magtmisbrug, usaglige hensyn, politisering samt manglende proportionalitet.

Højesteret anerkender da også, at sagen "i særlig grad har haft og stadig har offentlighedens interesse".

I øvrigt afviser dommerne et argument fra anklagemyndigheden om, at også nedsættelsen af en undersøgelseskommission om FE-sagen betyder rødt lys for aktindsigt i kendelser og retsbøger.

/ritzau/

Den svenske prinsesse Sofia har ved flere lejligheder mødt den nu afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det bekræfter det svenske kongehus over for mediet Dagens Nyheter.

- Prinsesse Sofia er blevet præsenteret for den pågældende mand ved et fåtal lejligheder omkring år 2005, skriver kongehusets kommunikationsafdeling til mediet.

Kongehuset svarer ikke på, hvor, hvordan eller hvorfor hun har mødt Epstein.

Prinsessen er gift med prins Carl Philip, der er kronprinsesse Victorias lillebror.

Nye offentliggjorte dokumenter vedrørende Epstein viser ifølge Dagens Nyheter en forbindelse til blandt andet den svenske finanskvinde Barbro Ehnbom.

Ehnbom satte den senere dømte sexforbryder i kontakt med unge svenske kvinder, og en mailkorrespondance mellem de to viser, at Ehnbom i december 2005 foreslog, at Epstein skulle mødes med Sofia, der dengang endnu ikke havde fået titlen som prinsesse.

- Det her er Sofia, en aspirerende skuespillerinde der lige er ankommet i NYC. Hun er pigen, jeg nævnte for dig, før jeg tog afsted, som jeg tænkte, du gerne ville møde. Måske vi kan kigge forbi inden helligdagene, skrev Ehnbom.

- Jeg er i Caribien. Vil hun komme i to dage. Jeg sender en billet, svarede Epstein ifølge Dagens Nyheter.

Hoffet oplyser til mediet, at prinsesse Sofia ikke tog imod tilbuddet om et besøg på det caribiske ø.

Før den borgerligt fødte Sofia Hellquist blev gift med prins Carl Phillip og fik tildelt prinsesse-titlen, arbejdede hun blandt andet som model og var tidligere deltager i realityprogrammet "Paradise Hotel".

Ifølge Dagens Nyheter boede hun efterfølgende en periode i New York i USA.

/ritzau/

Den svenske prinsesse Sofia har ved flere lejligheder mødt den nu afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det bekræfter det svenske kongehus over for mediet Dagens Nyheter.

- Prinsesse Sofia er blevet præsenteret for den pågældende mand ved et fåtal lejligheder omkring år 2005, skriver kongehusets kommunikationsafdeling til mediet.

Kongehuset svarer ikke på, hvor, hvordan eller hvorfor hun har mødt Epstein.

Prinsessen er gift med prins Carl Philip, der er kronprinsesse Victorias lillebror.

Nye offentliggjorte dokumenter vedrørende Epstein viser ifølge Dagens Nyheter en forbindelse til blandt andet den svenske finanskvinde Barbro Ehnbom.

Ehnbom satte den senere dømte sexforbryder i kontakt med unge svenske kvinder, og en mailkorrespondance mellem de to viser, at Ehnbom i december 2005 foreslog, at Epstein skulle mødes med Sofia, der dengang endnu ikke havde fået titlen som prinsesse.

- Det her er Sofia, en aspirerende skuespillerinde der lige er ankommet i NYC. Hun er pigen, jeg nævnte for dig, før jeg tog afsted, som jeg tænkte, du gerne ville møde. Måske vi kan kigge forbi inden helligdagene, skrev Ehnbom.

- Jeg er i Caribien. Vil hun komme i to dage. Jeg sender en billet, svarede Epstein ifølge Dagens Nyheter.

Hoffet oplyser til mediet, at prinsesse Sofia ikke tog imod tilbuddet om et besøg på det caribiske ø.

Før den borgerligt fødte Sofia Hellquist blev gift med prins Carl Phillip og fik tildelt prinsesse-titlen, arbejdede hun blandt andet som model og var tidligere deltager i realityprogrammet "Paradise Hotel".

Ifølge Dagens Nyheter boede hun efterfølgende en periode i New York i USA.

/ritzau/

Den svenske prinsesse Sofia har ved flere lejligheder mødt den nu afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det bekræfter det svenske kongehus over for mediet Dagens Nyheter.

- Prinsesse Sofia er blevet præsenteret for den pågældende mand ved et fåtal lejligheder omkring år 2005, skriver kongehusets kommunikationsafdeling til mediet.

Kongehuset svarer ikke på, hvor, hvordan eller hvorfor hun har mødt Epstein.

Prinsessen er gift med prins Carl Philip, der er kronprinsesse Victorias lillebror.

Nye offentliggjorte dokumenter vedrørende Epstein viser ifølge Dagens Nyheter en forbindelse til blandt andet den svenske finanskvinde Barbro Ehnbom.

Ehnbom satte den senere dømte sexforbryder i kontakt med unge svenske kvinder, og en mailkorrespondance mellem de to viser, at Ehnbom i december 2005 foreslog, at Epstein skulle mødes med Sofia.

Før den borgerligt fødte Sofia Hellquist blev gift med prins Carl Phillip og fik tildelt prinsesse-titlen, arbejdede hun blandt andet som model og var tidligere deltager i realityprogrammet "Paradise Hotel".

Ifølge Dagens Nyheter boede hun efterfølgende en periode i New York i USA.

/ritzau/

Den svenske prinsesse Sofia har ved flere lejligheder mødt den nu afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det bekræfter det svenske kongehus over for mediet Dagens Nyheter.

- Prinsesse Sofia er blevet præsenteret for den pågældende mand ved et fåtal lejligheder omkring år 2005, skriver kongehusets kommunikationsafdeling til mediet.

Kongehuset svarer ikke på, hvor, hvordan eller hvorfor hun har mødt Epstein.

Prinsessen er gift med prins Carl Philip, der er kronprinsesse Victorias lillebror.

Nye offentliggjorte dokumenter vedrørende Epstein viser ifølge Dagens Nyheter en forbindelse til blandt andet den svenske finanskvinde Barbro Ehnbom.

Ehnbom satte den senere dømte sexforbryder i kontakt med unge svenske kvinder, og en mailkorrespondance mellem de to viser, at Ehnbom i december 2005 foreslog, at Epstein skulle mødes med Sofia.

Før den borgerligt fødte Sofia Hellquist blev gift med prins Carl Phillip og fik tildelt prinsesse-titlen, arbejdede hun blandt andet som model og var tidligere deltager i realityprogrammet "Paradise Hotel".

Ifølge Dagens Nyheter boede hun efterfølgende en periode i New York i USA.

/ritzau/

En amerikansk dommer har imødekommet det amerikanske justitsministeriums anmodning om at offentliggøre dokumenter vedrørende efterforskningen mod Ghislaine Maxwell.

Det skriver Reuters.

Maxwell er den tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det er dokumenter fra anklagejuryen (grand jury) i sagen mod Maxwell, der nu er givet grønt lys til offentliggørelse.

Den føderale dommer Paul Engelmayer, som har behandlet anmodningen, understreger, at han vil indføre en mekanisme, der skal beskytte ofrene i sagen mod utilsigtet offentliggørelse af materiale, der kan identificere dem eller på anden måde invadere deres privatliv.

Så sent som fredag gav en føderal dommer i delstaten Florida ligeledes USA's justitsministerium lov til at frigive dokumenter fra en sag i Florida mod Epstein.

Justitsministeriet havde anmodet om at få frigivet de hemmeligholdte dokumenter, efter at USA's præsident, Donald Trump, i november efter pres fra Kongressen og hans eget parti underskrev en lov, der pålægger justitsministeriet at offentliggøre de såkaldte Epstein-dokumenter inden for 30 dage.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000'erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Epstein-dokumenterne er eftertragtede både af Trumps politiske modstandere og medlemmer af hans eget republikanske parti, som har presset på for større åbenhed i sagen.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.
/ritzau/Reuters

En mandlig cyklist er omkommet i en trafikulykke i Svenstrup i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord tirsdag eftermiddag.

Ulykken skete tidligere på dagen på Hobrovej. En ældre kvinde i bil påkørte først en anden bil og bagefter den 71-årige cyklist.

Kvinden pådrog sig ikke nogen alvorlige skader i ulykken, og ved den første påkørsel skete der kun materiel skade, siger politiet til TV2 Nord.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad der er årsagen til ulykken.

Politiet meldte i første omgang lidt før klokken 14 ud, at det var talstærkt til stede på Hobrovej, som forbinder Aalborg og Hobro.

Svenstrup ligger cirka to kilometer syd for Aalborg-bydelen Skalborg.

Billedet fra stedet, som TV2 Nord har bragt, viser en mindre, hvid bil i en forhave. Efter påkørslen af cyklisten kørte bilisten ind i en lygtepæl og videre ind i forhaven.

/ritzau/

I en sag om aktindsigt i en stor bunke kendelser i sagen mod Lars Findsen har Ekstra Bladet tirsdag fået delvist medhold i Højesteret.

Mediet har ønsket at få adgang til de retsbøger og kendelser, hvor dommere gav Politiets Efterretningstjeneste lov til at aflytte og i øvrigt overvåge den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Indgrebene stod på i mange måneder, og de mundede ud i, at Lars Findsen blev anholdt 8. december 2021. Senere blev han tiltalt for at have røbet statshemmeligheder overfor journalister, sin mor og andre.

Men anklagemyndigheden opgav at gennemføre sagen 1. november 2023.

Det var en reaktion på, at Højesteret havde bestemt, at sagen skulle føres delvist for åbne døre. Også på andre måder led anklagemyndigheden nederlag i spørgsmål om, hvordan processen skulle gennemføres.

Den aktuelle sag drejer sig om aktindsigt.

Såvel Københavns Byret som Østre Landsret har afvist at vise Ekstra Bladet noget som helst.

Imidlertid er begrundelsen i disse afgørelser for generelle, fastslår fem dommere i Højesteret, som efterlyser konkret stillingtagen fra de underordnede domstole.

Derfor skal byretten se på anmodningen om aktindsigt igen. Både byrettens og landsrettens kendelse om aktindsigt ophæves.

Det er "ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hensynet til statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter eller Politiets Efterretningstjenestes efterforskningsmuligheder gør det nødvendigt, at der ikke gives aktindsigt i nogen af kendelserne og retsbøgerne," skriver dommerne.

De tilføjer, at anklagemyndigheden kun "generelt og overordnet" har argumenteret for, at adgangen til aktindsigt skal begrænses.

Og det altså ikke godt nok.

I den nye omgang skal anklagemyndigheden gives mulighed for at argumentere konkret for, hvorfor Ekstra Bladet ikke skal have aktindsigt.

I øvrigt får byretten i tirsdagens kendelse også en vejledning i, hvordan sagen skal behandles.

Byretten skal overveje, om det ikke vil være tilstrækkeligt at fjerne bestemte oplysninger i en retsbog i stedet for at mørklægge hele dokumentet.

Ekstra Bladets anmodning drejer sig om i alt næsten 300 retsbøger.

/ritzau/

En 30-årig mand er blevet frifundet for anklagen om, at han var årsag til, at kammeraten afgik ved døden i juni 2023 i Albertslund.

Mens Retten i Glostrup i første omgang fandt Slowomir Adrian Posniak skyldig i vold med døden til følge, er et nævningeting i Østre Landsret forleden kommet til et helt andet resultat.

Byrettens dom på fængsel i seks år er streget over. I stedet er resultatet blevet en straf på halvandet års fængsel.

Den 30-årige er fundet skyldig i med slag at have begået grov vold mod sin kammerat. Men han var altså ikke ansvarlig for, at kammeraten døde.

Den dømtes forsvarer er advokat Dominika Sylwia Prokop.

- Det er tragisk sag, og min klient er meget ked af det. Men han er lettet, fordi han nu har papir på, at han ikke var skyld i sin vens død, siger hun.

De to mænd havde boet sammen i flere år og kendte hinanden godt. I huset i Albertslund boede flere udenlandske arbejdere.

På adressen var der en meget stejl trappe med usædvanligt smalle trappetrin, der samtidig havde kantprofiler af metal, oplyser advokaten.

Hun siger, at en teori er, at kammeraten - som i løbet af dagen havde haft det så dårligt, at flere personer uafhængigt af hinanden ville tilkalde en ambulance - kunne være faldet ned af trappen og dermed pådraget sig de skader i hovedet, som førte til hans død.

I øvrigt har landsretten besluttet at udvise den 30-årige af Danmark. Han har forbud mod at indrejse i 12 år.

/ritzau/