I februar sidste år mistede en 52-årig mand på et herberg livet, efter at han blev stukket flere gange i halsen og hovedet med en foldekniv.

En anden mand på herberget Himmelekspressen på Vasbygade blev kort efter anholdt af Københavns Politi og efterfølgende varetægtsfængslet.

Anklagemyndigheden har nu rejst tiltale mod manden, der er 49 år, for drab.

Af anklageskriftet fremgår det, at anklagemyndigheden kræver den 49-årige mand idømt anbringelse på den særligt sikrede psykiatriske afdeling i Slagelse - også kaldt Sikringen.

Det er en topsikret institution, der huser kriminelle, der vurderes at være farlige og ikke kan idømmes en almindelig fængselsstraf.

Drabet, som den 49-årige mand nu er tiltalt for, skete natten til den 28. februar sidste år omkring klokken to.

Det fandt sted på herberget, der ligger i Sydhavnen i København og huser hjemløse mænd.

Under retssagen, der endnu ikke er berammet ved Københavns Byret, vil anklagemyndigheden komme nærmere ind på, hvorfor den tiltalte kræves idømt anbringelse på Sikringen.

Der er plads til 40 patienter på den særligt sikrede afdeling, der er for de mest behandlingskrævende psykisk syge i Danmark.

/ritzau/

To mænd på 20 og 25 år er tiltalt for at have fået en i dag 17-årig dreng til at dræbe en ung kvinde i Herning i april 2025.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at det var den 17-årige, der på gerningstidspunktet var 16 år, der dræbte en somalisk kvinde om aftenen 7. april sidste år på Gormsvej i Herning.

Det var ifølge anklageskriftet de to mænd i 20'erne, der fik ham til det.

De er derfor alle tre tiltalt for drab.

Drabet skal være sket med kniv eller en lignende spids genstand, fremgår det af anklageskriftet.

Hvordan de to mænd skal have fået drengen til at begå drabet, og hvad motivet var, har politiet ikke oplyst.

Den 17-årige blev anholdt omkring to måneder efter drabet og varetægtsfængslet.

I begyndelsen af november sidste år blev den 20-årige anholdt og varetægtsfængslet. Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan det, da han blev fremstillet i grundlovsforhør, kom frem, at han var sigtet for at rekruttere den i dag 17-årige til at begå drabet. Han nægtede sig skyldig.

Den 25-årige er ikke varetægtsfængslet, fordi han er i gang med at afsone en anden dom.

Da den i dag 17-årige dreng blev fremstillet i grundlovsforhør i juni sidste år, kom det frem, at den dræbte kvinde var blevet stukket i venstre side af lænden, og at gerningsmanden efterfølgende stak af fra stedet iført mundbind.

Teenageren nægtede sig i grundlovsforhøret skyldig.

Kort inden anholdelsen blev to andre teenagere på henholdsvis 17 og 18 år anholdt. Sigtelsen mod dem er siden bortfaldet.

Sagen forventes at skulle behandles som en nævningesag i Retten i Herning. Der er afsat 21 dage til at behandle sagen, der indledes i efteråret.

En sag rejses som en nævningesag, når anklagemyndigheden går efter mindst seks års fængsel. I byretten består et såkaldt nævningeting af seks nævninger og tre juridiske dommere.

De tiltalte kan dog fravælge at få sagen behandlet som en nævningesag og i stedet få den behandlet som en domsmandssag.

En domsmandsret udgøres i byretten af en dommer og to lægdommere, kaldet domsmænd.

/ritzau/

USA bærer et direkte ansvar for de seneste angreb, som Israel har udført i Mellemøsten.

Det siger Esmaeil Baghaei, som er talsmand for Irans udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Baghaei skrider Israel ikke til handling uden først at rådføre sig med USA.

Efter iranske angreb mod Israel søndag talte USA's præsident, Donald Trump, i telefon med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Før samtalen gav Trump udtryk for, at han ville bede Netanyahu om at lade være med at gengælde de iranske angreb.

Trump var efter eget udsagn bekymret for, at forhandlingerne med Iran om en aftale risikerede at falde fra hinanden.

Esmaeil Baghaei siger mandag, at angrebene i løbet af natten kun vil forværre en diplomatisk proces, som allerede er "kaotisk".

Iran rettede søndag flere bølger af missilangreb mod Israel som gengæld for et israelsk angreb mod en forstad til Libanons hovedstad, Beirut.

Efterfølgende har Israel angrebet Iran som modsvar.

Ifølge Israels militær har det udført et stort angreb mod en række iranske forsvarssystemer.

Forsvarssystemerne er ifølge Israels militær blevet indsat rundt om i hele Iran for at genopbygge Irans kapaciteter.

/ritzau/

To mænd på 20 og 25 år er tiltalt for at have fået en i dag 17-årig dreng til at dræbe en ung kvinde i Herning i april 2025.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at det var den 17-årige, der på gerningstidspunktet var 16 år, der dræbte en somalisk kvinde om aftenen 7. april sidste år på Gormsvej i Herning.

Det var ifølge anklageskriftet de to mænd i 20'erne, der fik ham til det.

De er derfor alle tre tiltalt for drab.

Drabet skal være sket med kniv eller en lignende spids genstand, fremgår det af anklageskriftet.

Hvordan de to mænd skal have fået drengen til at begå drabet, og hvad motivet var, har politiet ikke oplyst.

Den 17-årige blev anholdt omkring to måneder efter drabet og varetægtsfængslet.

I begyndelsen af november sidste år blev den 20-årige anholdt og varetægtsfængslet.

Den 25-årige er ikke varetægtsfængslet, fordi han er i gang med at afsone en anden dom.

Da den i dag 17-årige dreng blev fremstillet i grundlovsforhør i juni sidste år, kom det frem, at den dræbte kvinde var blevet stukket i venstre side af lænden, og at gerningsmanden efterfølgende stak af fra stedet iført mundbind.

Teenageren nægtede sig i grundlovsforhøret skyldig.

Kort inden anholdelsen blev to andre teenagere på henholdsvis 17 og 18 år anholdt. Sigtelsen mod dem er siden bortfaldet.

Sagen forventes at skulle behandles som en nævningesag i Retten i Herning. Der er afsat 21 dage til at behandle sagen i efteråret.

En sag rejses som en nævningesag, når anklagemyndigheden går efter mindst seks års fængsel. I byretten består et såkaldt nævningeting af seks nævninger og tre juridiske dommere.

De tiltalte kan dog fravælge at få sagen behandlet som en nævningesag og i stedet få den behandlet som en domsmandssag.

En domsmandsret udgøres i byretten af en dommer og to lægdommere, kaldet domsmænd.

/ritzau/

To mænd på 20 og 25 år er tiltalt for at have fået en i dag 17-årig dreng til at dræbe en ung kvinde i Herning i april 2025.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at det var den 17-årige, der på gerningstidspunktet var 16 år, der dræbte en somalisk kvinde om aftenen 7. april sidste år på Gormsvej i Herning.

Det var ifølge anklageskriftet de to mænd i 20'erne, der fik ham til det.

De er derfor alle tre tiltalt for drab.

Drabet skal være sket med kniv eller en lignende spids genstand, fremgår det af anklageskriftet.

Hvordan de to mænd skal have fået drengen til at begå drabet, og hvad motivet var, har politiet ikke oplyst.

Den 17-årige blev anholdt omkring to måneder efter drabet og varetægtsfængslet.

I begyndelsen af november sidste år blev den 20-årige anholdt og varetægtsfængslet.

Den 25-årige er ikke varetægtsfængslet, fordi han er i gang med at afsone en anden dom.

Sagen forventes at skulle behandles som en nævningesag i Retten i Herning. Der er afsat 21 dage til at behandle sagen i efteråret.

/ritzau/

To mænd på 20 og 25 år er tiltalt for at have fået en i dag 17-årig dreng til at dræbe en ung kvinde i Herning i april 2025.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at det var den 17-årige, der på gerningstidspunktet var 16 år, der dræbte en somalisk kvinde om aftenen 7. april sidste år på Gormsvej i Herning.

Det var ifølge anklageskriftet de to mænd i 20'erne, der fik ham til det.

De er derfor alle tre tiltalt for drab.

/ritzau/

Iran har for kort tid siden affyret en ny bølge af missiler mod Israel.

Det skriver det israelske luftvåben i et opslag på det sociale medie X.

- Forsvarssystemerne er i gang med at afværge truslen, lyder det.

Folk opfordres til at søge tilflugt i beskyttelsesrum i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP melder om mindst otte eksplosioner over Jerusalem mandag morgen. Ifølge den israelske redningstjeneste Magen David Adom er der ingen meldinger om tilskadekomne.

Missilerne fra Iran er blevet affyret, kort tid efter at Israels militær har slået til mod flere militære mål på iransk jord.

Krigen blussede for alvor op på ny, efter at Israel søndag angreb et område i det sydlige Beirut, hvor den militante Hizbollah-gruppe holder til.

Hizbollah er støttet af Iran.

Det fik Iran til at affyre flere missiler mod Israels territorium.

USA's præsident, Donald Trump, talte efterfølgende med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Før telefonsamtalen havde Trump givet udtryk for, at han ville bede Netanyahu om at lade være med at gengælde de iranske angreb. Trump var bekymret for, at forhandlingerne med Iran om en aftale risikerede at falde fra hinanden.

Men den israelske leder valgte at sidde Trumps advarsel overhørig, og flere iranske mål blev bombet i den centrale og vestlige del af Iran.

Ifølge iransk stats-tv blev tre byer ramt - herunder Irans hovedstad, Teheran.

Israel begyndte omfattende bombardementer på tværs af Libanon i begyndelsen af marts, efter at Hizbollah havde angrebet det nordlige Israel.

En våbenhvile mellem USA og Iran trådte i kraft den 8. april. Israel støttede aftalen, men understregede, at den ikke omfattede Libanon.

Irans Revolutionsgarde lovede at reagere, hvis angrebene i Libanon fortsatte.

Siden da er den skrøbelige våbenhvile blevet sat på prøve, og der har været modstridende meldinger om fremskridt i forhandlingerne mellem USA og Iran om at få afsluttet krigen.

/ritzau/

Houthibevægelsen bekræfter mandag morgen, at den har udført et missilangreb mod Israel.

Bevægelsen vil desuden forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav.

Det siger houthibevægelsens væbnede gren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi erklærer et fuldstændigt og totalt forbud mod israelsk maritim navigation i Det Røde Hav, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der konkret menes med "israelsk maritim navigation".

Tidligere har bevægelsen stået bag en række angreb i Det Røde Hav mod skibe, som houthierne mente, havde forbindelse til Israel. Det skete ifølge houthierne i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Det fik i løbet af 2024 og 2025 en række internationale rederier til at droppe ruten gennem Bab al-Mandeb-strædet og Det Røde Hav, som ellers er den hurtigste søvej fra Europa til Asien. I stedet sejlede de syd om Afrika.

Houthibevægelsen har base i Yemen og gik i marts ind i krigen i Mellemøsten for at støtte Iran.

Ifølge AFP er houthibevægelsens missilangreb mod Israel det første siden begyndelsen af april.

Udviklingen sker, efter at Iran søndag aften sendte bølger af missiler afsted mod Israel.

Det var ifølge Irans Revolutionsgarde et modsvar på israelske angreb i Beirut-forstaden Dahieh.

Efterfølgende har Israels militær trods advarsler fra USA's præsident, Donald Trump, modsvaret de iranske angreb ved at angribe mål i den vestlige og centrale del af Iran.

Donald Trump sagde ellers til det amerikanske medie Axios efter Irans angreb, at han ville bede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, om ikke at gengælde angrebene.

- Vi er meget tæt på en endelig aftale med Iran. Det kommer til at blive en god aftale. Jeg vil ikke have, at det sprænger i luften på grund af det, der sker nu, sagde Trump til mediet.

USA og Iran har den seneste tid forhandlet om en aftale, der skal ende krigen i Mellemøsten.

/ritzau/

Natos luftforsvar har skudt en drone ned i lettisk luftrum.

Det meddeler Letlands forsvar ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mandag morgen udstedte Letlands forsvar en luftalarm i den østlige del af landet. Her lød det, at befolkningen skulle holde sig indendørs.

En talsperson fra militæret fortalte Reuters, at det var bekræftet, at mindst en drone var fløjet ind i lettisk luftrum fra Rusland.

Den østlige del af Letland grænser op til Rusland.

Efter meldingen om, at Nato har skudt en drone ned, er luftalarmen blevet afblæst. Det oplyser Letlands forsvar ifølge Reuters.

Det er ikke første gang, at der har været uinviterede droner i lettisk luftrum.

Tilbage i maj styrtede to droner, som menes at være ukrainske, ned i det østlige Letland.

En af dronerne styrtede ned i et olielager ved byen Rezekne, der ligger omkring 40 kilometer vest for den lettisk-russiske grænse, lød det fra lettisk politi. Som følge heraf skete der skade på fire tomme oliebeholdere.

De nedstyrtede droner udløste en krise i Letlands regering. Først trak forsvarsminister Andris Spruds sig, og efterfølgende mistede hele regeringen sit flertal, og Evika Silina måtte gå af som premierminister.

Også i nabolandene Estland og Litauen har der været meldinger om droner.

Dronerne er dukket op i luften i en tid, hvor Ukraine forsøger at ramme mål i Rusland, herunder russiske havne i Østersøen.

I de fleste tilfælde har det vist sig at være ukrainske droner på afveje.

Både Ukraine og de baltiske lande giver Rusland skylden for, at dronerne krænker baltisk luftrum. Dronerne skifter kurs, fordi de bliver forstyrret af russiske elektroniske signaler, lyder forklaringen.

Estland, Letland og Litauen er tidligere sovjetstater. De rev sig løs, da Østblokken kollapsede, og blev selvstændige i 1990 og 1991.

I 2004 blev de medlemmer af Nato, og nu er de en del af alliancens østflanke med grænser op til Rusland.

/ritzau/

Mindst 15 personer er døde i det sydlige Filippinerne, efter at et kraftigt jordskælv har ramt ud for Filippinernes næststørste ø, Mindanao.

Det oplyser Filippinernes katastrofeagentur.

Det inkluderer 12 personer fra regionen Soccsksargen, som ligger på Mindanao og inkluderer byen General Santos.

Derudover skal tre personer være døde i provinsen Davao Occidental.

Dermed skal alle døde være fra Mindanao-øen.

Dødstallet inkluderer ikke to personer, som ifølge politikommissær Roland Catoburan blev mast ihjel af en kollapset væg i Alabel, som ligger i nærheden af General Santos.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,8.

Efter det første jordskælv har der været en række efterskælv. Det kraftigste er ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) målt til 6,5.

Videoer på sociale medier, som AFP har verificeret, viser blandt andet et indkøbscenter med en restaurant fra fastfood-kæden Jollibees, som er blevet omdannet til murbrokker.

En anden video viser en skolebygning styrte sammen. Skolen var ifølge embedsmænd ikke i brug.

- Gud, den er virkelig styrtet sammen. Bygningen er virkelig styrtet sammen, er der en, der råber i videoen.

I en anden video kan man se skolebørn, der skriger i armene på deres lærere, mens jordskælvet brutalt vipper dem frem og tilbage på gulvet. AFP har verificeret videoen.

Den filippinske præsident, Ferdinand Marcos, har aflyst skoletimer i de berørte områder på øen Mindanao på det, der ellers skulle have været første skoledag.

Red Barnet i Filippinerne oplyser, at omkring 6000 skoler ifølge foreløbige oplysninger fra landets myndigheder er blevet berørt af jordskælvet.

- Selv om det fulde omfang af skaderne endnu ikke er kendt, meddeler vores folk, at jordskælvet har ødelagt klasseværelser og skoler samt tvunget skoleklasser til at lukke på mange dele af øen, siger Faisah Ali, som er humanitær leder af Red Barnets indsats i Filippinerne, i en kommentar.

Filippinernes præsident har desuden opfordret befolkningen til at søge mod højtliggende områder.

Lufthavnen i General Santos er ifølge embedsmænd blevet lukket indtil videre.

Jordskælv forekommer stort set dagligt i Filippinerne, der ligger i Stillehavet i et seismisk aktivt område, som kendes som "Ring of Fire" - ildringen på dansk.

/ritzau/AFP

Ukraine vil få adgang til at bruge penge fra det 90 milliarder store EU-lån i juni måned til militære indkøb.

Pengene vil blandt andet kunne gå til indkøb af luftforsvar, som fortsat er det største ønske fra Ukraine i lyset af Ruslands fortsatte angreb.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et møde for EU-landenes forsvarsministre i Cypern mandag.

- Ukraines mest presserende behov skal have den største prioritet. For de skal kunne forsvare sig selv, og luftforsvar er det vigtigste for dem, siger Kaja Kallas.

Hun lægger dermed op til, at Ukraine selv skal kunne beslutte, hvad pengene går til frem for at tage hensyn til, om kapaciteterne kan produceres i Europa.

Den holdning deles af Danmarks nye forsvarsminister, Jeppe Bruus (S).

- Fra dansk side vil vi hjælpe ukrainerne med, at pengene kommer ud at virke med det samme. Og at det sker ud fra de militære behov, som ukrainerne har, sagde Jeppe Bruus forud for mødet.

Dermed gør den danske minister på sit første forsvarsministermøde i EU-sammenhæng klar til en armlægning med blandt andet Frankrig, som øjner mulighed for store investeringer i egen forsvarsindustri, når det enorme lån gradvist bliver frigivet.

To tredjedele af det store EU-lån er afsat til militære indkøb til Ukraine.

Det svarer til, at der vil blive frigivet omkring 450 milliarder kroner til forsvarsindkøb.

Ifølge aftalen mellem EU-landene skal indkøbene først og fremmest ske i den ukrainske og den europæiske forsvarsindustri.

Frankrig har dog presset hårdt på for, at der skal købes europæisk, så pengene går til at styrke den europæiske forsvarsindustri - frem for eksempelvis at betale for amerikanske våben til Ukraine.

Det vender lande som Tyskland, Holland og Danmark sig dog imod, fordi det kan begrænse Ukraine i forhold til eksempelvis at købe de livsvigtige Patriot-luftforsvarssystemer, der kun fremstilles af amerikanske virksomheder.

- Vi har et behov for at styrke dansk og europæisk forsvarsindustri. Men hensynet til, hvad Ukraine har behov for, må stå først.

- Også over hensynet til, hvad man har mulighed for at producere i Europa, sagde Jeppe Bruus før mødet.

/ritzau/

Natos luftforsvar har skudt en drone ned i lettisk luftrum.

Det meddeler Letlands luftforsvar ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mandag morgen udstedte Letlands forsvar en luftalarm i den østlige del af landet. Her lød det, at befolkningen skulle holde sig indendørs.

En talsperson fra militæret fortalte Reuters, at det var bekræftet, at mindst en drone var fløjet ind i lettisk luftrum fra Rusland.

Den østlige del af Letland grænser op til Rusland.

Efter meldingen om, at Nato har skudt en drone ned, er luftalarmen blevet afblæst. Det oplyser Letlands forsvar ifølge Reuters.

/ritzau/

Houthibevægelsen bekræfter mandag morgen, at den har udført et missilangreb mod Israel.

Bevægelsen vil desuden forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav.

Det siger houthibevægelsens væbnede gren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi erklærer et fuldstændigt og totalt forbud mod israelsk maritim navigation i Det Røde Hav, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der konkret menes med "israelsk maritim navigation".

Tidligere har bevægelsen stået bag en række angreb i Det Røde Hav mod skibe, som houthierne mente havde forbindelse til Israel. Det skete ifølge houthierne i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Det fik i løbet af 2024 og 2025 en række internationale rederier til at droppe ruten gennem Bab al-Mandeb-strædet og Det Røde Hav, som ellers er den hurtigste søvej fra Europa til Asien. I stedet sejlede de syd om Afrika.

Houthibevægelsen har base i Yemen og gik i marts ind i krigen i Mellemøsten for at støtte Iran.

Ifølge AFP er houthibevægelsens missilangreb mod Israel det første siden begyndelsen af april.

Udviklingen sker, efter at Iran søndag aften sendte bølger af missiler afsted mod Israel.

Det var ifølge Irans Revolutionsgarde et modsvar på israelske angreb i Beirut-forstaden Dahieh.

Efterfølgende har Israels militær trods advarsler fra USA's præsident, Donald Trump, modvaret de iranske angreb ved at angribe mål i den vestlige og centrale del af Iran.

/ritzau/

Houthibevægelsen bekræfter mandag morgen, at den har udført et missilangreb mod Israel.

Bevægelsen vil desuden forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav.

Det siger houthibevægelsens væbnede gren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi erklærer et fuldstændigt og totalt forbud mod israelsk maritim navigation i Det Røde Hav, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der konkret menes med "israelsk maritim navigation".

Ifølge AFP er houthibevægelsens missilangreb mod Israel det første siden begyndelsen af april.

Houthibevægelsen har base i Yemen og gik i marts ind i krigen i Mellemøsten for at støtte Iran.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) takkede i 2024 nej til at lade sig interviewe af forskere, der arbejdede på en udredning om den danske krigsindsats i Afghanistan.

Det skriver Berlingske mandag.

Afvisningen skete ifølge mediet af "kalendermæssige hensyn", men det er uanset hvad skuffende, mener Niels Vistisen, der er krigshistoriker og tidligere Afghanistan-veteran.

- At Lars Løkke Rasmussen - særligt ham - ikke vil lade sig interviewe, er skuffende. Han var statsminister i en central periode i krigen i Afghanistan og var med til at træffe svære politiske og militære beslutninger, siger Niels Vistisen til Berlingske.

Den danske indsats i Afghanistan varede fra 2001 til 2021, og Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019.

Det er Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), der står for udredningen af indsatsen i Afghanistan.

Berlingske er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser, at Diis bad om at få lov til at gennemføre et interview med Lars Løkke Rasmussen enten i maj eller juni 2024.

Diis tilføjede, at "vi er fleksible med hensyn til tidspunktet".

Der var 9. juni 2024 valg til Europa-Parlamentet i Danmark, og Lars Løkke Rasmussen førte således valgkamp i en del af perioden.

Udenrigsministeriet svarede dengang på vegne af Lars Løkke Rasmussen, at det af kalendermæssige årsager desværre ikke kunne lade sig gøre med et interview.

Ministeriet ønskede Diis "held og lykke med det videre arbejde med udredningen", skriver Berlingske.

Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral og formand for Danske Veteraner, siger til mediet, at det er et "udtryk for manglende respekt for Folketinget", at Løkke ikke vil deltage.

I maj kunne Altinget fortælle, at Lars Løkke Rasmussen gerne vil bidrage til udredningen i form af, hvad han har sagt på ellers fortrolige møder i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

- Lars Løkke Rasmussen vil gerne lade sig citere fra møderne i Udenrigspolitisk Nævn, skrev en af hans rådgivere i en sms til Altinget ved den lejlighed.

Politikerne vælger selv, om de vil lade sig citere fra møderne.

Den amerikanskledede koalition, som gik ind i Afghanistan i 2001, forlod landet igen i 2021. Danmark var med i alle årene.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger og syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Berlingske har uden held forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet om sagen.

/ritzau/

Otte personer er bekræftet døde, efter at et kraftigt jordskælv har ramt ud for Filippinernes næststørste ø, Mindanao.

Det oplyser Filippinernes katastrofeagentur.

Ifølge Diego Mariano, som er talsperson for landets kontor for civilforsvar, inkluderer de døde tre personer fra provinsen Davao Occidental, tre fra byen General Santos og to fra provinsen South Cotabato.

Dermed skal alle bekræftede døde være fra Mindanao.

Dødstallet inkluderer ikke to personer, som ifølge politikommissær Roland Catoburan blev mast ihjel af en kollapset væg i Alabel, som ligger i nærheden af General Santos.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,8. Efter det første jordskælv har der været meldinger om et efterskælv med en beregnet størrelse på 6,1.

/ritzau/AFP