To mænd på 32 og 34 år er de seneste, der er blevet varetægtsfængslet i en sag om 11 skud, der blev affyret mod en lejlighed i Bispeparken i Københavns nordvestkvarter 8. juni.

Fredag blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel.

Her kom det frem, at de to mænd ifølge sigtelsen medvirkede til, at en mindreårig svensker i perioden den 7.-8. juni fik penge og et simkort, så vedkommende kunne kommunikere med medgerningsmænd samt komme til området omkring Bispebjerg Bakke.

Her fik den mindreårige ifølge sigtelsen overdraget en automatriffel af typen AK-47, og det våben blev herefter videreoverdraget til en 17-årig dreng, der skød mod lejligheden.

11 skud blev affyret, og skuddene gik gennem både entrédøren og døren til lejlighedens toilet.

Men den person, som ifølge politiets sigtelse mod den 17-årige skulle skydes, befandt sig i lejlighedens stue og kom derfor ikke til skade.

Den 17-årige dreng har i et grundlovsforhør erkendt, at det var ham, der skød, men han nægter, at der var tale om et drabsforsøg, som er det, han er sigtet for.

Mændene, der blev fremstillet i grundlovsforhør fredag, nægtede sig skyldige i medvirken til våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, men dommeren fandt grundlag for at varetægtsfængsle dem i foreløbigt 18 dage.

De to mænd er blot de seneste, der er blevet frihedsberøvet i sagen.

/ritzau/

En 61-årig kvinde og en 24-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger for besiddelse af 11,2 kilo sprængstof og cirka 20 patroner.

De blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt, der ligger ved Vestre Fængsel.

Sprængstoffet blev fundet på en adresse nær Bellahøjparken i Brønshøj i København. Der er tale om formbart sprængstof, der ifølge producentens hjemmeside kan bruges til blandt andet præcisionssprængning, sprængning under vand eller i forbindelse med minedrift.

De to sigtede nægtede sig under grundlovsforhøret skyldige, og de ville ikke udtale sig i retsmødet. Retsmødet fandt sted for lukkede døre, og derfor er det uvist, hvad politiet mener at have af beviser mod dem.

Det har dog været tilstrækkeligt til at overbevise dommeren om, at der er en begrundet mistanke om, at de to er skyldige i sigtelsen.

De er desuden blevet fængslet, fordi dommeren vurderer, at de på fri fod ville kunne vanskeliggøre efterforskningen. Det kan navnlig være ved at fjerne spor eller påvirke eller advare andre.

Politi og anklagemyndighed mener, at kvinden og manden ikke har været alene om forbrydelsen. Af sigtelsen mod dem fremgår det, at besiddelsen af sprængstoffet og patronerne skulle være sket i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med ukendte medgerningspersoner.

Resultatet af retsmødet blev en kendelse om, at den 61-årige kvinde og den 24-årige mand skal sidde varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 17. juli. Det er uvist, om de har kæret kendelsen til landsretten.

Det fremgår ikke, hvilken relation kvinden og manden har til hinanden om nogen, hvordan politiet fandt frem til sprængstoffet, eller hvorfor lige netop de to kom i politiets søgelys.

/ritzau/

Bolivias præsident, Rodrigo Paz, og landets største fagforeningsforbund, Central Obrera Boliviana (COB), har indgået en aftale, der skal sætte et punktum for mere end seks ugers voldsomme demonstrationer i det latinamerikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Fra nu af indstilles alle protestaktioner i landet, siger COB's generalsekretær, Mario Argollo.

Rodrigo Paz har lørdag også besluttet at erklære nødretstilstand i landet for at sætte ind over for de tilbageværende demonstranter.

Det sker ifølge præsidenten efter, at man har udtømt alle former for dialog og har indgået aftaler med dem, som har legitime krav. Det siger han i en tale ifølge AFP.

Reuters skriver, at nødretstilstanden giver mulighed for, at militæret kan blive sat ind og genoprette orden.

Det var med krav om lønstigninger, større økonomisk stabilitet og et stop for privatiseringen af statsejede virksomheder, at demonstranter i begyndelsen af maj gik på gaden i La Paz.

Siden udviklede demonstrationerne sig til et krav om, at den konservative Rodrigo Paz, der i slutningen af 2025 overtog magten i Bolivia efter mere end 20 års socialistisk styre, skulle træde tilbage.

Vrede demonstranter stormede regeringsbygninger, kastede med sten og sprængstofpatroner, afspærrede veje og satte ild til bunker af affald.

Ifølge Reuters er aftalen ikke ensbetydende med en fuldkommen afslutning på konflikten. Flere veje, der forbinder vigtige produktionsområder, kontrolleres fortsat af organisationer med tilknytning til den tidligere bolivianske præsident Evo Morales.

En sammenslutning af bønder og det oprindelige folk har ifølge Reuters meddelt, at man fortsat vil lægge pres på regeringen, indtil sammenslutningen har fået indfriet sine krav.

Kravene omfatter blandt andet løsladelse af demonstranter, der er blevet fængslet under de seneste ugers protester.

Leveomkostningerne er steget voldsomt under demonstrationerne. Det skyldes blandt andet de blokader, som demonstranter har sat op, og som har gjort det vanskeligt at få fødevarer og medicin ind i La Paz.

COB opfordrede i begyndelsen af maj demonstranterne til at sætte afspærringerne op. Ifølge AFP blev nogle af afspærringerne fjernet mandag.

En rapport fra ombudsmanden i Bolivia viser ifølge Reuters, at mindst 14 personer har mistet livet under demonstrationerne.

Flere af dem har ifølge ombudsmanden mistet livet, fordi de ikke kunne komme frem til et hospital, selv om de havde brug for behandling.

/ritzau/

Mindst fem personer er døde efter et israelsk luftangreb i den sydlige del af Libanon lørdag morgen.

Det melder Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge NNA har israelske fly og droner udført en række angreb i Nabatieh-området i løbet af natten til lørdag og lørdag morgen.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at der er meldinger om, at tre er blevet dræbt i byen Arab Salim, en i Deir Zahrani, og at en drone har ramt en person på motorcykel ved byen Dweir.

Fredag lød det, at der var indgået en aftale om en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah.

Både en israelsk embedsmand og kilder i Hizbollah bekræftede over for Reuters, at der var indgået en aftale.

En amerikansk embedsmand udtalte fredag til Reuters, at aftalen skulle træde i kraft klokken 14.00 fredag.

Der har været en våbenhvile på plads mellem Israel og Libanon siden 4. juni. Aftalen har dog været betinget af, at Hizbollah indstillede sine angreb på Israel.

Hizbollah afviste aftalen 4. juni og understregede, at en aftale ifølge militsen skal begynde med en fuld israelsk tilbagetrækning fra Libanon.

I forbindelse med fredagens aftale understregede en israelsk embedsmand over for Reuters, at de israelske soldater havde tænkt sig at blive i det sydlige Libanon.

Her har Israel oprettet en såkaldt sikkerhedszone, som angiveligt skal beskytte det nordlige Israel, der grænser op til Libanon, mod angreb fra Hizbollah.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt frustration over Israels militære operationer i Libanon, som har fundet sted, sideløbende med at USA har forhandlet om en våbenhvileaftale med Iran.

/ritzau/

Mindst fem personer er døde efter et israelsk luftangreb i den sydlige libanesiske by Arabsalim lørdag morgen.

Det melder Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge NNA har israelske fly og droner udført en række angreb i Nabatieh-området i løbet af natten til lørdag og lørdag morgen.

Angrebene har ifølge det libanesiske statsmedie ramt beboelsesejendomme.

Fredag lød det, at der var indgået en aftale om en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah.

Både en israelsk embedsmand og kilder i Hizbollah bekræftede over for Reuters, at der var indgået en aftale.

En amerikansk embedsmand udtalte fredag til Reuters, at aftalen skulle træde i kraft klokken 14.00 fredag.

Der har været en våbenhvile på plads mellem Israel og Libanon siden 4. juni. Aftalen har dog været betinget af, at Hizbollah indstillede sine angreb på Israel.

Hizbollah afviste aftalen 4. juni og understregede, at en aftale ifølge militsen skal begynde med en fuld israelsk tilbagetrækning fra Libanon.

/ritzau/

En mand er natten til lørdag blevet anholdt, efter at han har kørt i bil på togskinnerne i Roskilde.

Det fortæller Henrik Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, lørdag morgen til Ritzau.

- Han har kørt inde i Roskilde by, hvor han er kommet ind på sporene, og er kørt forbi Roskilde Station. Dæk og fælge på bilen er helt ødelagte, siger vagtchefen.

Personer på stationen kontaktede klokken 01.54 politiet, efter at de havde set en bil køre rundt på skinnerne.

Togtrafikken blev herefter standset, og politiet rykkede ud til stedet.

Efter ankomst kunne politiet konstatere, at bilen holdt stille på togskinnerne, og at bilens fører havde forladt den.

- Vi får ham fundet ved at søge med hund, og han er blevet anholdt, siger Henrik Olesen.

Vagtchefen anslår, at manden kørte et sted mellem 300 og 400 meter på skinnerne, før han forlod bilen.

Den anholdte har fået udtaget en blodprøve, der skal fastslå, om han var påvirket under kørslen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen, fortæller Henrik Olesen.

DSB skriver tidligt lørdag morgen på sin hjemmeside, at det ikke har været muligt at køre til Roskilde natten til lørdag og tidligt på morgenen.

Togtrafikken er tidligt på morgenen blevet genoptaget, fremgår det.

/ritzau/

Bolivias præsident, Rodrigo Paz, og landets største fagforeningsforbund, Central Obrera Boliviana (COB), har indgået en aftale, der skal sætte et punktum for mere end seks ugers voldsomme demonstrationer i det latinamerikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til lørdag dansk tid.

- Fra nu af indstilles alle protestaktioner i landet, siger COB's generalsekretær, Mario Argollo, ifølge AFP.

Præsident Rodrigo kalder ved et møde i regeringspaladset i den administrative hovedstad, La Paz, aftalen for "et håbets lys for alle bolivianere".

- Hvis vi vil videre, må vi alle arbejde sammen. Ingen ejer landet alene. Alle må bidrage, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er tidligt lørdag morgen dansk tid ikke blevet offentliggjort detaljer om, hvad aftalen indebærer.

Det var med krav om lønstigninger, større økonomisk stabilitet og et stop for privatiseringen af statsejede virksomheder, at demonstranter i begyndelsen af maj gik på gaden i La Paz.

Siden udviklede demonstrationerne sig til et krav om, at den konservative Rodrigo Paz, der i slutningen af 2025 overtog magten i Bolivia efter mere end 20 års socialistisk styre, skulle træde tilbage.

Vrede demonstranter stormede regeringsbygninger, kastede med sten og sprængstofpatroner, afspærrede veje og satte ild til bunker af affald.

Ifølge Reuters er aftalen ikke ensbetydende med en fuldkommen afslutning på konflikten. Flere veje, der forbinder vigtige produktionsområder, kontrolleres fortsat af organisationer med tilknytning til den tidligere bolivianske præsident Evo Morales.

En sammenslutning af bønder og det oprindelige folk har ifølge Reuters meddelt, at man fortsat vil lægge pres på regeringen, indtil sammenslutningen har fået indfriet sine krav.

Kravene omfatter blandt andet løsladelse af demonstranter, der er blevet fængslet under de seneste ugers protester.

Leveomkostningerne er steget voldsomt under demonstrationerne. Det skyldes blandt andet de blokader, som demonstranter har sat op, og som har gjort det vanskeligt at få fødevarer og medicin ind i La Paz.

COB opfordrede i begyndelsen af maj demonstranterne til at sætte afspærringerne op. Ifølge AFP blev nogle af afspærringerne fjernet mandag.

En rapport fra ombudsmanden i Bolivia viser ifølge Reuters, at mindst 14 personer har mistet livet under demonstrationerne.

Flere af dem har ifølge ombudsmanden mistet livet, fordi de ikke kunne komme frem til et hospital, selv om de havde brug for behandling.

/ritzau/

De stigende dieselpriser får nu regeringen til at komme med en ny håndsrækning til en udvalgt gruppe.

Denne gang er det landets trafikselskaber, der kører busruter, som by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) vil hjælpe.

- Vi vil gerne hjælpe de danskere, der har brug for, at den lokale bus kører. Vi ved, at der er mange busser i dag, der har en sårbar økonomi - særligt dem, der kører rundt i landkommuner og mellem landsbyer.

- Når vi så i år har haft nogle meget høje dieselpriser, så vil vi med en økonomisk redningskrans forhindre, at der skal lukkes busruter på grund af de høje dieselpriser, siger Signe Munk.

Da den økonomiske håndsrækning skal forhandles med trafikselskaberne, vil hun ikke afsløre, hvad regeringen lægger op til.

Men der er tale om et trecifret millionbeløb, lyder det fra by-, land- og transportministeren.

Spørgsmål: Hvor har der været ruter i risiko for at lukke?

- Den her økonomiske håndsrækning er sådan set bredere end det. Vi ved, at når vi har mange busser, der stadig kører på diesel, så betyder det meget for økonomien, når brændstofpriserne er høje, siger Signe Munk.

Spørgsmål: Er det trafikselskaberne selv, der har meldt til jer, at de bliver nødt til at lukke ruter, hvis de ikke får flere penge?

- Vi ved, at dieselpriser og brændstofudgifter er en stor del af omkostningen til at drive busser. Vi ønsker ikke i regeringen, at der som følge af de høje brændstofudgifter skal være buslukninger.

- Det er derfor, at vi rækker ud nu til trafikselskaberne og siger, at vi er klar til at smide den økonomiske redningskrans ud.

Spørgsmål: Skal jeg forstå det sådan, at I ikke ved, om der er ruter, der er ved at lukke?

- Jeg har ikke kendskab til specifikke ruter. Hvordan trafikselskaberne tilrettelægger, hvilke ruter der skal køre og ikke køre, ligger helt og holdent hos trafikselskaberne.

- Det, den økonomiske håndsrækning går ud på, er at sige, at det ikke skal være de høje brændstofomkostninger, som presser trafikselskaberne ud i busrutelukninger, siger Signe Munk.

Før der kan laves en aftale med trafikselskaberne, skal ministeren finde et flertal i Folketinget.

/ritzau/

Et besætningsmedlem har mistet livet, efter at et droneangreb har ramt et skib, der sejlede under panamansk flag, i Sortehavet.

Det meddeler Panamas søfartsmyndighed (AMP) sent fredag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet skete ifølge myndigheden torsdag, og yderligere to personer blev såret under hændelsen. En af dem er i kritisk tilstand.

Skibet var efter angrebet i stand til at fortsætte sejladsen, lyder det videre.

Myndigheden oplyser ikke, hvor droneangrebet kom fra, men råder skibe til at undgå at sejle igennem ukrainske og russiske farvande i Sortehavet og Azovhavet, der ligger nord for Sortehavet.

Samtidig melder AMP, at den har "igangsat de relevante procedurer for at indhente officielle oplysninger om hændelsen og løbende er i kontakt med de involverede parter".

16 procent af verdens handelsskibe er ifølge Reuters registreret i Panama og sejler dermed under panamansk flag.

Siden Rusland for mere end fire år siden invaderede Ukraine, er det flere gange sket, at skibe er blevet udsat for angreb, mens de har sejlet igennem Sortehavet.

Blandt andet oplyste Ukraines havnemyndighed i sidste uge, at to skibe var blevet angrebet, mens de sejlede gennem Ukraines skibsfartskorridor i Sortehavet.

Det ene af skibene sejlede under panamansk flag.

Ifølge guvernøren i den ukrainske region Odesa var det russiske droner, der stod bag angrebet.

Der var ingen sårede, og begge skibe kunne trods angrebet sejle videre, lød det desuden.

Lederne af G7-gruppen mødtes tidligere på ugen i Frankrig. Her blev landene ifølge den franske præsident, Emmanuel Macron, enige om generelt at øge presset på Rusland med henblik på at få skabt fred i Ukraine.

Macron sagde desuden, at lederne af gruppen var enige om, at magtbalancen er skiftet til Ukraines fordel i krigen mod Rusland.

- Ukraine rykker frem, står imod, og Rusland går baglæns, sagde Macron.

/ritzau/

Et besætningsmedlem har mistet livet, efter at et droneangreb har ramt et skib, der sejlede under panamansk flag, i Sortehavet.

Det meddeler Panamas søfartsmyndighed (AMP) sent fredag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet skete ifølge myndigheden torsdag, og yderligere to personer blev såret under hændelsen. En af dem er i kritisk tilstand.

Skibet var efter angrebet i stand til at fortsætte sejladsen, lyder det videre.

Myndigheden oplyser ikke, hvor droneangrebet kom fra, men råder skibe til at undgå at sejle igennem ukrainske og russiske farvande i Sortehavet og Azovhavet, der ligger nord for Sortehavet.

Samtidig melder AMP, at den har "igangsat de relevante procedurer for at indhente officielle oplysninger om hændelsen og løbende er i kontakt med de involverede parter".

16 procent af verdens handelsskibe er ifølge Reuters registreret i Panama og sejler dermed under panamansk flag.

/ritzau/

Francois Englert, som i 2013 modtog Nobelprisen i fysik for sit arbejde med Higgs-partiklen, er død i en alder af 93 år.

Det skriver det europæiske forskningscenter for kerne- og partikelfysik, Cern, fredag på centrets hjemmeside.

Den belgiske forsker døde torsdag i byen Ukkel, der ligger nær Belgiens hovedstad, Bruxelles, fremgår det.

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at den belgiske teoretiske fysiker Francois Englert er gået bort i en alder af 93 år, skriver Cern i et opslag på det sociale medie Facebook og tilføjer:

- Sammen med sin kollega Robert Brout påviste han, at fundamentale partikler kan få masse ved at vekselvirke med et grundlæggende felt, som findes overalt i universet.

Englert modtog i 2013 Nobelprisen sammen med britiske Peter Higgs, som har lagt navn til Higgs-bosonen. Partiklen er gennem tiden blevet kaldt Guds Partikel, fordi den spiller en central rolle inden for fysikken.

Mediet The Guardian har tidligere beskrevet, at Englert i 1960'erne var den første, som fremsatte idéen om partiklens eksistens.

I de efterfølgende årtier var partiklen omgivet af mystik, da man ikke kunne påvise dens eksistens. Det skete dog i 2012, da forskere på det schweiziske Cern-laboratorium udførte eksperimenter, som påviste partiklen.

Ifølge teorien skaber partiklen det såkaldte Higgs-felt, som er årsag til, at alle andre partikler i universet har en masse.

Eksistensen af Higgs-partiklen er en forudsætning for, at den såkaldte standardmodel inden for fysikken hænger sammen. Modellen beskriver, hvordan universet fungerer ned i mindste detalje.

Da Englert modtog Nobelprisen i 2013, sagde han, at hans arbejde altid havde handlet om "at søge en forståelse, en rationel begribelse af verden".

- Irrationelle idéer har gjort tilstrækkelig skade på Europa. Videnskaben er afgørende for at opbygge en civilisation, der er sit navn værdig, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Francois Englert var barn af jødiske butiksejere og blev i 1932 født i Etterbeek nær Bruxelles. Under Anden Verdenskrig levede han i skjul sammen med sin familie, efter at Nazityskland havde besat Belgien.

/ritzau/

USA's udenrigsministerium langer ud efter de økonomiske reformer, som Cubas nationalforsamling vedtog torsdag.

Reformerne er overfladiske, lyder kritikken blandt andet.

- Disse gradvise økonomiske reformer er beskedne, voldsomt forsinkede og i sidste ende blot overfladiske røgslør fra det cubanske regime, siger en talsperson for udenrigsministeriet.

Det var en enstemmig cubansk nationalforsamling, der torsdag stemte for reformerne, som skal privatisere store dele af landets socialistiske økonomi.

Hvis tiltagene gennemføres som vedtaget, vil de udgøre den største ændring af Cubas socialistiske model siden den tidligere leder Fidel Castros revolution i 1959 og markere et betydeligt skridt i retning af en markedsøkonomi.

Men i USA's præsident Donald Trumps administration ser man ikke ligefrem positivt på reformerne.

Talspersonen for udenrigsministeriet beskriver dem som "en del af diktaturets drejebog".

- Man annoncerer en række påståede reformer for at skabe et indtryk af et ønske om forandring, men ruller hurtigt ændringerne tilbage igen, så snart regimets totale kontrol blot i nogen grad bliver truet, siger talspersonen og tilføjer:

- Præsident Trump fortsætter med at lægge pres på for at fremtvinge langt mere omfattende økonomiske og politiske reformer, som vil gøre Cuba attraktivt for investeringer og give det cubanske folk den frihed, værdighed og de muligheder, som de fortjener.

USA har under præsident Donald Trumps ledelse skruet op for presset mod Cuba.

Han har i praksis indført en blokade ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til Cuba. Det har udløst massive strømafbrydelser og ramt Cubas økonomi hårdt.

Trump truede i marts med, at "Cuba er det næste" efter Venezuela. USA fjernede i januar Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro i en storstilet militæraktion i hovedstaden Caracas.

Trump har ikke uddybet, hvad hans planer for østaten er. Han har dog flere gange sagt, at han mener, at Cubas regering er ved at kollapse.

Ud over et stigende økonomisk pres har USA også tiltalt den 94-årige cubanske ekspræsident Raúl Castro, der er bror til Fidel Castro, for drab.

/ritzau/AFP

Antallet af bekræftede tilfælde af virussygdommen ebola i DR Congo er steget til 933.

Det oplyser landets sundhedsminister, Samuel Roger Kamba, til journalister i den hårdt ramte Ituri-provins i den østlige del af landet.

245 personer er døde af ebola.

Sundhedsministeren oplyser samtidig, at 80 patienter er kommet sig og er udskrevet fra ebola-behandlingscentrene i landet.

I et opslag på det sociale medie X roser han det medicinske personale, der kæmper for at få bugt med sygdommen, der endnu ikke er under kontrol.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

I begyndelsen ligner det influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og træthed. Efterhånden kan det udvikle sig til opkast, diarré og organsvigt. Nogle patienter udvikler indre og ydre blødninger.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at det aktuelle udbrud har en dødelighed på mellem 30 og 50 procent.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Også provinserne Nordkivu og Sydkivu er hårdt ramt.

Alle tre provinser har i årevis været præget af konflikt, hvilket vanskeliggør arbejdet med at få bugt med sygdommen.

Sygdommen har også spredt sig til nabolandet Uganda, hvor flere er smittede og døde.

Udenrigsministeriet i Danmark oplyste for få dage siden, at man ville støtte ebola-indsatsen med 33 millioner kroner.

Pengene støtter den internationale indsats mod ebolaudbruddet i de to afrikanske lande.

Danmarks økonomiske bidrag skal blandt andet gå til bedre sygdomsovervågning, smitteforebyggelse, behandling af patienter og beskyttelsesudstyr til personale.

/ritzau/Reuters

Antallet af bekræftede tilfælde af virussygdommen ebola i DR Congo er steget til 933.

Det oplyser landets sundhedsminister, Samuel Roger Kamba.

245 personer er døde af ebola.

Sundhedsministeren oplyser samtidig, at 80 patienter er kommet sig og er udskrevet fra ebola-behandlingscentrene i landet.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at det aktuelle udbrud har en dødelighed på mellem 30 og 50 procent.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Også provinserne Nordkivu og Sydkivu er hårdt ramt.

Alle tre provinser har i årevis været præget af konflikt, hvilket vanskeliggør arbejdet med at få bugt med sygdommen.

/ritzau/Reuters

Én person er omkommet, og flere andre er såret, efter at to tog er kollideret ved Bedford nord for London i Storbritannien.

Det fortæller det britiske transportpoliti på X.

Det fremgår også, at ulykken er sket omkring klokken 17.15 lokal tid fredag, og at der fortsat pågår en større redningsaktion på stedet.

- Vi arbejder på hurtigst muligt at finde ud af, hvad der præcis er sket, og vi vil komme med flere informationer, så snart det er muligt, siger vicepolitidirektør Stuart Cundy.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters viser en video på et socialt medie det, der ligner fronten af et tog, som er viklet ind i bagenden af et andet tog. Begge tog befinder sig ifølge videoen stadig på skinnerne.

Ambulancetjenesten i det østlige England oplyser på X, at den har sendt adskillige ressourcer, herunder en lægehelikopter, ud til sammenstødet. Tjenesten opfordrer samtidig folk til at holde sig fra området.

BBC har talt med en kvinde - Shola Mene - som var passager på et af togene, da det stødte sammen med et andet tog.

- Det var som et stort brag. Så fløj folk fra deres sæder, sæderne rykkede, og så fløj nogen hen over og ramte min mand i ansigtet, siger hun.

- Der var meget blod. Mange mennesker havde skader i ansigtet, lyder det videre.

Shola Mene vurderer dog over for BBC, at toget ikke kørte stærkt, da sammenstødet skete.

National Rail, som er en britisk sammenslutning af jernbaneselskaber, skriver på sin hjemmeside, at redningstjenester håndterer en "hændelse" mellem Luton og Bedford.

- Mens de udfører deres arbejde, er alle linjer lukket. Som resultat kan tog mellem London St. Pancras International og Bedford eller Leicester blive aflyst eller ombooket, lyder det fra National Rail.

National Rail forventer større forstyrrelser resten af fredag. Selskabet skriver, at tog ikke kan køre ind på eller ud af stationen London St. Pancras resten af aftenen.

/ritzau/

En række restauratører i Aalborg har modtaget et brev, der er underskrevet af borgmester Lasse Frimand Jensen (S), fortæller Jyllands-Posten.

Brevet er en opfordring til at tegne overenskomst. Det er skrevet på fagforeningen 3F's brevpapir, og en medarbejder fra 3F's Aalborg-afdeling er anført som kontaktperson.

Og selv om Lasse Frimand Jensen ikke direkte gør reklame for 3F i brevet, så er juraprofessor Frederik Waage ved Syddansk Universitet ikke i tvivl om, at borgmesteren er på kant med loven.

- Hvis det virkelig er rigtigt, at han har skrevet det, så har han et stort problem, siger Frederik Waage til Jyllands-Posten.

Han kalder det "en grov overtrædelse af de kommunale regler", at Lasse Frimand Jensen på den måde fremstår som fortaler for 3F.

Selv forsvarer borgmesteren sig med, at han ikke direkte opfordrer nogen til at indgå overenskomst med 3F.

- Jeg har ikke udøvet myndighed, stillet krav eller forsøgt at påvirke virksomhedernes konkrete valg af fagforening, siger han til Jyllands-Posten.

Fagforeningen Krifa fortæller til avisen, at man vil klage over brevet og borgmesterens samarbejde til Ankestyrelsen.

/ritzau/