Regeringen vil indføre en ordning, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Samtidig skal ordningen sikre, at de udenlandske ansatte arbejder på ordnede vilkår og får løn og arbejdsforhold på niveau med danske overenskomster.

- Vi siger klart og tydeligt, at vi gerne vil have udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Men det kræver, at der er orden i penalhuset, siger Thomas Skriver Jensen (S) under præsentationen af lovforslaget.

Med orden i penalhuset mener Socialdemokratiets udlændingeordfører, at der både stilles krav til arbejdsgiveren og arbejdstageren.

De udenlandske arbejdstagere skal blandt andet komme fra et land på en særlig landeliste, være ansat i et job dækket af en overenskomst, de skal tjene mindst et bestemt beløb, og virksomheder skal være certificerede for at bruge ordningen.

Under førstebehandlingen møder forslaget kritik fra blandt andre DF's Mikkel Bjørn.

- Det her handler om, at man åbner døren for indvandring fra en række lande med meget store muslimske mindretal. 274 millioner muslimer får med det her lovforslag lettere adgang til Danmark, siger han.

Også Malte Larsen (DF) udtrykker bekymring og kalder det "et maskefald for Socialdemokratiet".

- Forslaget harmonerer på ingen måde med, hvad Socialdemokratiet ellers siger om muslimer i Danmark. Det accelererer muslimske parallelsamfund i Danmark, fortæller han.

RITZAU

Rumæniens statsejede energiselskab er begyndt at nedlukke den eneste atomreaktor, der aktuelt er i funktion i det østeuropæiske land.

Årsagen er den lave vandstand i floden Donau.

Det oplyser energiselskabet Nuclearelectrica ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vandet i Donau bruges til nedkøling af atomreaktoren, men længere tids tørke har ført til mangel på vand i floden.

I forvejen er en anden atomreaktor, som også ligger ved Donau, blevet lukket på grund af den lave vandstand i floden.

De to atomreaktorer producerer tilsammen en femtedel af al strøm i landet, når de er i drift. Rumænien råder ikke over andre atomreaktorer.

Landet har erklæret en energimæssig nødsituation på grund af nedlukningerne og har opfordret virksomheder og private elkunder til at begrænse deres elforbrug i de tidsrum, hvor der er størst pres på elnettet.

Rumæniens energiministerium oplyser, at det har taget et kulkraftværk i drift for at kompensere for den manglende atomkraft. Derudover håber landet at kunne dække elforbruget med vind- og vandkraft.

Vandkraftværkerne drives ved hjælp af vand fra reservoirer.

Derudover kan landet importere strøm fra udlandet.

- Det nationale elnet har en kapacitet til import og eksport på cirka 4000 megawatt.

- Alle europæiske operatører kender til den regionale energikrise og koordinerer med hinanden for at sikre levering (af strøm) til alle elnetværk, som er ramt af vejrforholdene, skriver Rumæniens energiministerium i en udtalelse ifølge Reuters.

Rumænien har forsøgt at forhindre nedlukningen af landets sidste aktive reaktor ved at bortsprænge klipper i Donau, oprense flodlejet og sænke barrikader ned i floden for at lede vandet tættere på atomkraftværket.

Men indsatsen har altså ikke været tilstrækkelig.

Store dele af Europa har været ramt af varmt vejr og tørke den seneste tid, og det har sat sit præg på flere floder, som er vigtige for energiproduktion, transport og landbrug.

Foruden Donau gælder det blandt andet Rhinen, der løber gennem Tyskland, Frankrig, Liechtenstein, Schweiz, Østrig og Holland.

RITZAU

Rumæniens statsejede energiselskab er begyndt at nedlukke den eneste atomreaktor, der aktuelt er i funktion i det østeuropæiske land.

Årsagen er den lave vandstand i floden Donau.

Det oplyser energiselskabet Nuclearelectrica ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vandet i Donau bruges til nedkøling af atomreaktoren, men længere tids tørke har ført til mangel på vand i floden.

I forvejen er en anden atomreaktor, som også ligger ved Donau, blevet lukket på grund af den lave vandstand i floden.

De to atomreaktorer producerer tilsammen en femtedel af al strøm i landet, når de er i drift. Rumænien råder ikke over andre atomreaktorer.

Landet har erklæret en energimæssig nødsituation på grund af nedlukningerne og har opfordret virksomheder og private elkunder til at begrænse deres elforbrug i de tidsrum, hvor der er størst pres på elnettet.

Rumæniens energiministerium oplyser, at det har taget et kulkraftværk i drift for at kompensere for den manglende atomkraft. Derudover håber landet at kunne dække elforbruget med vind- og vandkraft.

Vandkraftværkerne drives ved hjælp af vand fra reservoirer.

RITZAU

Når cubanerne torsdag markerer 100-årsdagen for tidligere præsident Fidel Castros fødsel, sker det i skyggen af den værste krise i landet i årtier.

Mange cubanere ser krisen som et resultat af, at Fidel Castro ikke længere sidder ved roret, mens hans kritikere opfatter de trange tider som en konsekvens af netop Castros kommunistiske politik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fidel Castro var Cubas leder gennem næsten fem årtier - først som premierminister og derefter som præsident - inden han i 2006 gav teten videre til sin bror Raul Castro på grund af sygdom.

20 år efter hans afgang står Cuba i en økonomisk krise, hvor mangel på mad og vand og gentagne strømafbrydelser er blevet en del af hverdagen.

Krisen er blevet forværret af en brændstofblokade, som USA's præsident, Donald Trump, indførte i januar som led i en kampagne mod østaten. Den har til formål at afslutte seks årtiers kommunistisk styre.

Én af de cubanere, der savner Fidel Castros lederskab, er 54-årige Leonel Suarez, som AFP har interviewet.

- Fidel ville have haft en strategi i en tid som denne, siger Leonel Suarez, som har et portræt af Castro i vindueskarmen i sit hjem i Cuba.

Støtter som Suarez husker Fidel Castro som en leder, der guidede cubanerne gennem amerikansk støttede invasioner, embargoer, attentatplaner og andre kriser i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud.

En anden af hans støtter, 54-årige Rogelio Valdivia, mener ikke, at nogen andre har evnerne til at erstatte Fidel Castro.

- Jeg blev født under revolutionen og var i stand til at finde min vej frem, siger han til AFP.

- Fidel er her ikke længere, og ingen har de evner, som Fidel havde.

Den kommunistiske Fidel Castro stod i spidsen for den cubanske revolution, der i 1950'erne førte til afsættelsen af den daværende cubanske leder, Fulgencio Batista, der var støttet af USA.

Manuel Cuesta, en 63-årig historiker og aktivist fra Cubas opposition, så i sine unge dage Castro som Cubas "frelser", men ændrede siden syn på den nu tidligere leder.

Ifølge ham ser mange cubanere i dag Castro som "den nationale katastrofes oprindelige arkitekt", siger Manuel Cuesta til AFP.

En anden historiker, Hassan Perez, som er tidligere leder i studenterbevægelsen i Cuba, og som har samarbejdet tæt med Castro, siger til AFP, at "den sociale kontrakt", som var en del af den cubanske revolution, med tiden "er blevet nedbrudt".

Fidel Castro døde som 90-årig i 2016.

RITZAU

Ukraine har kun en tiendedel af de amerikansk-producerede Patriot-missiler, som landet har brug for, hvis det skal kunne ødelægge alle Ruslands ballistiske missiler.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med CNN torsdag.

- Hvis USA sælger os fem procent, kommer vi gennem vinteren og redder folks liv. Hvis de sælger os ti procent, vil vi kunne ødelægge alle Ruslands ballistiske missiler.

- Jeg har én procent, siger han.

Han siger desuden, at Ukraine i år har "to en halv gang færre missiler, end vi havde sidste år". Til sammenligning har Rusland dobbelt så mange ballistiske missiler om måneden, siger Zelenskyj.

Han fortæller, at der er angreb hver nat, og han omtaler nætterne som forfærdelige. Han kalder sine folk heroiske og modstandsdygtige, men de er trætte, mener han.

Zelenskyj siger videre til CNN, at der stadig er tvivl om, hvordan USA's præsident Donald Trumps løfte om at lade Ukraine fremstille sine egne Patriot-missiler vil blive ført ud i livet.

Ballistiske missiler er langt sværere at nedskyde end krydsermissiler eller droner, fordi de bevæger sig hurtigere og flyver i en stejl bane.

Patriot-systemet anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler. Selv om det ukrainske militær råder over flere af disse systemer, mangler landet ammunition til systemerne.

Ukraine har meldt om en akut mangel på Patriot-missiler, siden USA og Israel gik i krig med Iran i februar.

Trump sagde under Nato-topmødet i Ankara i Tyrkiet i juli, at han ville give Ukraine tilladelse til at fremstille Patriot-missilerne. Få dage senere lød det dog fra præsidenten, at han var i tvivl, skriver CNN.

Producenterne af Patriot-missilerne har sendt nogle af deres folk afsted til Kyiv for at deltage i møder om sagen, men der er endnu ingen konkret aftale.

- Jeg håber, at jeg får den (tilladelsen, red.). Jeg har ikke fem procent, og jeg har ingen accept. Det her er en stor udfordring for mig - en af de største, jeg har haft, siden krigen startede, siger han til CNN.

RITZAU

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har for første gang besøgt den omstridte øgruppe Kurilerne.

Det beretter det statslige russiske nyhedsbureau Tass torsdag.

Både Rusland og Japan gør krav på øgruppen, der ligger i havet mellem de to nabolande.

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig underskrev de to lande aldrig en formel fredsaftale. Den største forhindring var territorial uenighed omkring Kurilerne.

Vladimir Putin, der aldrig tidligere har besøgt Kurilerne, var forbi fiskefabrikken Yasny på øen Iturup.

Billeder fra det russiske medie Vesti viser Putin stående iført jakkesæt i et lokale på fabrikken, mens han ser på to store tun og helleflyndere, samtidig med at to embedsmænd forklarer ham om fiskeriet.

Putin smagte også på den lokale fiskerogn.

Japans udenrigsminister, Toshimitsu Motegi, kritiserer ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag Vladimir Putins besøg på øgruppen, som Japan kalder de nordlige territorier.

- De nordlige territorier er både historisk og i henhold til folkeretten en integreret del af Japans territorium, og den japanske regering protesterer kraftigt mod dette besøg, siger Motegi i en udtalelse.

Kurilerne består af fire øer og har omkring 20.000 indbyggere. Øgruppen er rig på mineraler - blandt andet guld og sølv - og der er særligt gode forhold for fiskeri.

Få dage før afslutningen på Anden Verdenskrig overtog Sovjetunionen den lille øgruppe, skriver AFP. Siden dengang har Sovjetunionen og senere Rusland opretholdt en militær tilstedeværelse på Kurilerne.

Putins besøg på Kurilerne finder sted som en del af en større rundrejse i det østlige Rusland.

Forud for besøget har Putin overværet øvelser med den østlige russiske flåde på øen Sakhalin.

Russiske stats- og regeringschefer har ifølge Tass besøgt Kurilerne fem gange tidligere.

Dmitrij Medvedev, der er tidligere præsident og premierminister, har rejst til Kurilerne fire gange. Besøgene fandt sted i 2010, 2012, 2015 og 2019.

Ruslands nuværende premierminister, Mikhail Misjustin, er den seneste, der har besøgt øgruppen. Misjustin var forbi Iturup i 2021.

RITZAU/Reuters

Fem mænd planlagde efter anklagemyndighedens opfattelse drabet på en 32-årig mand, der 20. juli sidste år blev skudt og dræbt på en åben plads ved Ruten i den københavnske bydel Tingbjerg.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

To andre mænd i starten af 20'erne blev såret, men overlevede skudattentatet.

Ifølge anklageskriftet var det dog ingen af de tiltalte, der trykkede på aftrækkeren på den pistol, som kostede manden livet.

Det fremgår, at politiet endnu ikke har fundet ud af, hvem der skød og dræbte den 32-årige.

De fem mænd, som er i alderen 22 til 33 år, er tiltalt for medvirken til drab og drabsforsøg.

Tiltalen er rejst efter bandeparagraffen, da det er anklagemyndighedens opfattelse, at skyderiet er begået som led i en konflikt mellem to grupperinger.

I denne sag mener anklagemyndigheden, at der er tale om et opgør mellem grupper relateret til henholdsvis NNV-gruppen og Loyal To Familia.

Dømmes de efter bandeparagraffen, kan straffen hæves med indtil det dobbelte.

I anklageskriftet er det beskrevet, hvordan de fem tiltalte hver især havde en rolle i planlægningen af skuddrabet på den 32-årige mand.

Her fremgår det, at de fem mænd om eftermiddagen inden skyderiet mødtes i et boligområde i Husum for at koordinere drabsplanen og sætte den i gang.

Efterfølgende tog to af de tiltalte en taxa forbi det planlagte gerningssted for at undersøge området og danne sig et overblik over, hvor mange mennesker der befandt sig på pladsen, lyder det videre i anklagen.

Samtidig gjorde to andre tiltalte angiveligt en flugtbil klar. Efter skyderiet kørte de gerningsmanden, der skød og dræbte den 32-årige, til Herlev, hævder anklagemyndigheden.

Her skilte de sig ifølge tiltalen af med våbnet ved at smide det i en sø.

Den femte tiltalte havde ifølge anklageskriftet til opgave at opbevare de medtiltaltes telefoner, mens de befandt sig i taxaen, og senere køre de to medtiltalte til Herlev.

Ifølge anklagemyndigheden har tre af de tiltalte både dansk og somalisk statsborgerskab, og det kræves derfor, at de får frataget deres danske indfødsret og udvises af Danmark.

Sagen mod de fem tiltalte begynder i Retten på Frederiksberg i marts næste år.

Specialanklager Andreas Christensen oplyser, at de alle nægter sig skyldige.

Der er afsat i alt 18 retsmøder i sagen, og der ventes senest dom den 28. juni 2027.

RITZAU

Ukraine har kun en tiendedel af de amerikansk-producerede Patriot-missiler, som landet har brug for, hvis det skal kunne ødelægge alle Ruslands ballistiske missiler.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med CNN torsdag.

- Hvis USA sælger os fem procent, kommer vi gennem vinteren og redder folks liv. Hvis de sælger os ti procent, vil vi kunne ødelægge alle Ruslands ballistiske missiler.

- Jeg har én procent, siger han.

Han siger desuden, at Ukraine i år har "to en halv gang færre missiler, end vi havde sidste år". Til sammenligning har Rusland dobbelt så mange ballistiske missiler om måneden, siger Zelenskyj.

Han fortæller, at der er angreb hver nat, og han omtaler nætterne som forfærdelige. Han kalder sine folk heroiske og modstandsdygtige, men de er trætte, mener han.

Zelenskyj siger videre til CNN, at der stadig er tvivl om, hvordan USA's præsident Donald Trumps løfte om at lade Ukraine fremstille sine egne Patriot-missiler vil blive ført ud i livet.

Ballistiske missiler er langt sværere at nedskyde end krydsermissiler eller droner, fordi de bevæger sig hurtigere og flyver i en stejl bane.

Patriot-systemet anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler. Selv om det ukrainske militær råder over flere af disse systemer, mangler landet ammunition til systemerne.

Ukraine har meldt om en akut mangel på Patriot-missiler, siden USA og Israel gik i krig med Iran i februar.

RITZAU

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har for første gang besøgt den omstridte øgruppe Kurilerne.

Det beretter det statslige russiske nyhedsbureau Tass torsdag.

Både Rusland og Japan gør krav på øgruppen, der ligger i havet mellem de to nabolande.

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig underskrev de to lande aldrig en formel fredsaftale. Den største forhindring var territorial uenighed omkring Kurilerne.

Vladimir Putin, der aldrig tidligere har besøgt Kurilerne, var forbi en fiskefabrik på øen Iturup.

Billeder fra det russiske medie Vesti viser Putin stående i et lokale på fabrikken, mens han ser på to store tun og helleflyndere, samtidig med at to embedsmænd forklarer ham om fiskeriet.

Putin smagte også på den lokale fiskerogn.

RITZAU/Reuters

En livløs kvinde blev i februar sidste år fundet i Holme-Olstrup i Sydsjælland.

Det stod hurtigt klart, at kvindens liv ikke var til at redde, og samtidig var der ifølge politiet flere forhold, som kunne tyde på, at dødsfaldet ikke var naturligt.

Kvinden havde adskillige skader i hovedet og på kroppen, som efter anklagemyndighedens opfattelse førte til, at hun døde.

Om eftermiddagen samme dag blev en mand og en kvinde i 40'erne anholdt og sigtet for vold med døden til følge.

De er efterfølgende tiltalt for drab og har siden marts sidste år siddet varetægtsfængslet.

Forskellen på "drab" og "vold med døden til følge" ligger i, om de to har haft forsæt til at begå drab.

Torsdag skal de to tiltalte stilles for et nævningeting i Retten i Næstved, hvor det første ud af seks retsmøder begynder.

Ifølge mandens og kvindens respektive forsvarere nægter de sig begge skyldige i tiltalen.

I anklageskriftet fremgår det, at de to tiltalte udøvede omfattende grov vold mod den ældre kvinde, som resulterede i, at hun afgik ved døden.

Volden skulle blandt andet omfatte kvælning.

I anklageskriftet kræves det, at kvinden taber retten til at få en eventuel arv fra den afdøde kvinde.

Ifølge Ritzaus oplysninger er den tiltalte kvinde nemlig den afdødes niece.

Politiet oplyste kort tid efter anholdelsen i februar, at begge sigtede havde en relation til den afdøde kvinde.

Det fremgår dog ikke, hvad mandens relation er til hverken den medtiltalte eller den afdøde.

Der ventes dom i sagen den 22. september.

RITZAU

Venezuelas regering nedsætter arbejdstiden i den offentlige sektor for at mindske presset på landets nedslidte elnet.

Det siger landets fungerende præsident, Delcy Rodriguez, onsdag.

Offentligt ansatte skal kun arbejde hver anden dag eller halve arbejdsdage. Kritiske funktioner som sundhedsvæsenet er undtaget, oplyser Rodriguez.

Strømafbrydelser uden for landets hovedstad, Caracas, er blevet hyppigere og har ført til demonstrationer over hele landet de seneste uger.

Myndighederne forsøger at rationere elforsyningen, i takt med at det nationale strømforbrug har ramt det højeste niveau i næsten et årti.

Tirsdag toppede årets efterspørgsel på strøm på 15.276 megawatt, på trods af at kun omkring 12.000 megawatt var til rådighed i Venezuela, siger Rodriguez.

Rodriguez afløste præsident Nicolas Maduro i januar. Han blev taget til fange af amerikanske styrker og bragt med til USA.

Hun regerer landet under massivt pres fra USA om at åbne Venezuelas økonomi og enorme ressourcer op for udenlandske selskaber.

Venezuela råder over verdens største oliereserver og anslås at have omkring en femtedel af verdens olie. Alligevel står landet kun for under én procent af den globale olieproduktion.

Rodriguez udtaler onsdag, at det nationale elnet "har været under hård belastning, ikke kun på grund af klimasituationen, men også som følge af økonomisk vækst".

Regionerne i Venezuelas provinser har lidt under strømsvigt i årevis. Eksperter tilskriver det dårlig ledelse og manglende vedligeholdelse.

Det har ikke gjort det bedre, at et voldsomt jordskælv ramte landet i juni. Mindst 6300 mennesker har mistet livet.

Rodriguez offentliggjorde onsdagens tiltag, hvor hun også underskrev en aftale med det argentinske selskab IMPSA om at færdiggøre et vandkraftværk i den sydlige delstat Bolívar.

Strømafbrydelserne har for det meste skånet Caracas, men der er de seneste uger blevet registreret enkelte hændelser i hovedstaden.

RITZAU/AFP

Venezuelas regering nedsætter arbejdstiden i den offentlige sektor for at mindske presset på landets nedslidte elnet.

Det siger landets fungerende præsident, Delcy Rodriguez, ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Offentligt ansatte skal kun arbejde hver anden dag eller halve arbejdsdage. Kritiske funktioner som sundhedsvæsenet er undtaget, oplyser Rodriguez.

Strømafbrydelser uden for landets hovedstad, Caracas, er blevet hyppigere og har ført til demonstrationer over hele landet de seneste uger.

Myndighederne forsøger at rationere elforsyningen, i takt med at det nationale strømforbrug har ramt det højeste niveau i næsten et årti.

Tirsdag toppede årets efterspørgsel på strøm på 15.276 megawatt, på trods af at kun omkring 12.000 megawatt var til rådighed i Venezuela, siger Rodriguez.

Rodriguez afløste præsident Nicolas Maduro i januar. Han blev taget til fange af amerikanske styrker og bragt med til USA.

Hun regerer landet under massivt pres fra USA om at åbne Venezuelas økonomi og enorme ressourcer op for udenlandske selskaber.

Venezuela råder over verdens største oliereserver og anslås at have omkring en femtedel af verdens olie. Alligevel står landet kun for under én procent af den globale olieproduktion.

RITZAU

Libanons premierminister, Nawaf Salam, fordømmer Israels fremfærd i det sydlige Libanon.

Nawaf Salam siger onsdag i en udtalelse, at israelske angreb og systematiske ødelæggelser af boliger, infrastruktur, offentlige bygninger og religiøse steder er brud på international lov.

Premierministeren tilføjer, at det ikke giver mening at betegne hele landsbyer og byer som "militære faciliteter" og bruge det som undskyldning for ødelægge dem.

Meldingen kommer, efter at Israels forsvarsminister, Israel Katz, onsdag besøgte det sydlige Libanon, hvor Israel er i konflikt med den militante gruppe Hizbollah.

Israel Katz sagde under sit besøg, at Israel vil beholde soldater i en sikkerhedszone i det sydlige Libanon, og at israelsk militær vil ødelægge underjordisk infrastruktur og alle huse i området.

Efter at Israel og USA den 28. februar angreb Iran, begyndte Hizbollah, der støtter Iran, at angribe Israel fra det sydlige Libanon.

I de efterfølgende måneder udvekslede Israel og Hizbollah angreb på hinanden, mens israelsk militær gik ind i Libanon i en landoffensiv.

Ifølge libanesiske myndigheder har mere end 4300 personer mistet livet, efter at konflikten blussede op.

I juni indgik Israel og Libanon med USA som mægler en rammeaftale, der skal bane vejen for fred.

Dengang blev det aftalt, at Israel skal trække sig tilbage fra positioner i det sydlige Libanon. Det lød desuden, at Libanons militær skal sørge for sikkerheden i de pågældende områder.

Delegationer fra Libanon og Israel skal i september mødes til den ottende forhandlingsrunde mellem de to parter. Mødet foregår i Italiens hovedstad, Rom.

Selv om rammeaftalen har lagt en dæmper på konflikten, er der fortsat meldinger fra Libanon om israelske angreb.

Onsdag meldte den libanesiske hær, at Israel havde foretaget sprængninger af en kommunal bygning i byen Zawtar al-Sharqiya. Også en skole, en sundhedsklinik, en børnehave og flere boliger blev ramt.

RITZAU/AFP

Redningsaktionen i Colombia er onsdag gået ind i den sidste fase, efter at et jordskælv ramte landet mandag.

Det siger byen Calis borgmester, Alejandro Eder.

- Vi går ind i den afsluttende fase.

- Det betyder ikke, at der ikke vil være overlevende bagefter, men det bliver sværere, siger han.

Jordskælvet blev målt til en størrelse på 7,4 og er det kraftigste i Colombia i det indeværende århundrede.

Lokale myndigheder har oplyst, at 265 er omkommet, og over 3500 er kvæstet. Knap 500 er savnet.

I løbet af de første 72 timer efter et jordskælv er der størst sandsynlighed for at finde overlevende. Det presser redningsmandskabet til at finde tegn på liv under de sammenstyrtede bygninger.

I Cali og byen Pereira forbereder redningshold sig på at arbejde for tredje nat i træk. De bruger kraner og redningshunde. Når de stopper op, er det ikke for at hvile, men for at lytte efter livstegn.

- Hver halve time beder vi alle om at være helt stille for at se, om vi kan finde overlevende, siger den frivillige redningsarbejder Johana Sanchez.

- Indtil videre er tre personer blevet trukket levende ud. Vi har også fundet tre døde.

Ifølge officielle tal er over 11.000 boliger blevet ødelagt, og tusindvis af familier er blevet hjemløse.

Mange har allerede tilbragt flere nætter under åben himmel, enten fordi deres hjem var ødelagt, eller fordi de frygtede efterskælv.

I bjergbyen El Cairo samledes beboere tirsdag ved suppekøkkener, mens strømafbrydelserne fortsatte, og mange tøvede med at vende hjem.

- Folk har ikke lyst til at gå ind i deres huse, folk vil ikke sove, folk ved ikke, hvad de skal stille op, siger beboeren Adriana Gonzalez.

Colombias nytiltrådte præsident, Abelardo de la Espriella, der blev taget i ed i sidste uge, har erklæret national nødsituation og bebudet tre dages landesorg.

- Vi vil gøre, hvad der er nødvendigt, siger Abelardo de la Espriella i en udtalelse.

Han lover desuden, at Colombia vil "rejse os igen som land og som samfund".

RITZAU/AFP

Redningsaktionen i Colombia er onsdag gået ind i den sidste fase, efter at et jordskælv ramte landet mandag.

Det siger byen Calis borgmester, Alejandro Eder.

- Vi går ind i den afsluttende fase.

- Det betyder ikke, at der ikke vil være overlevende bagefter, men det bliver sværere, siger han.

Jordskælvet blev målt til en størrelse på 7,4 og er det kraftigste i Colombia i det indeværende århundrede.

Lokale myndigheder har oplyst, at 265 er omkommet, og over 3500 er kvæstet. Knap 500 er savnet.

I løbet af de første 72 timer efter et jordskælv er der størst sandsynlighed for at finde overlevende. Det presser redningsmandskabet til at finde tegn på liv under de sammenstyrtede bygninger.

I Cali og byen Pereira forbereder redningshold sig på at arbejde for tredje nat i træk. De bruger kraner og redningshunde. Når de stopper op, er det ikke for at hvile, men for at lytte efter livstegn.

- Hver halve time beder vi alle om at være helt stille for at se, om vi kan finde overlevende, siger den frivillige redningsarbejder Johana Sanchez.

- Indtil videre er tre personer blevet trukket levende ud. Vi har også fundet tre døde.

RITZAU/AFP

USA's præsident, Donald Trump, er onsdag blevet sagsøgt af to medievirksomheder, der vil stoppe en ny tjeneste, som sælger tidlig adgang til hans opslag på Truth Social mod betaling.

Det viser et søgsmål, som virksomhederne Intercept og Freedom of the Press Foundation har indgivet ved en føderal domstol i New York.

Søgsmålet er rettet mod Truth API, som er en tjeneste, der er udbudt af Trump Media & Technology Group.

Truth API opkræver op mod 100.000 dollar om måneden for tidlig adgang til 10 fremtrædende Truth Social-konti, heriblandt Trumps egen.

Også vicepræsident J.D. Vance, sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr., FBI-direktør Kash Patel samt Det Hvide Hus' officielle konto indgår i tjenesten.

Trump lancerede Truth Social i 2022, blandt andet efter at han var blevet udelukket fra det tidligere Twitter.

Præsidenten har længe brugt Truth Social til at offentliggøre nyheder. Det gælder blandt andet om toldsatser og konflikter i Mellemøsten. Den type nyheder kan flytte priserne på blandt andet aktier og olie.

Sagsøgerne kalder Truth API-tjenesten for "dybt korrupt", fordi præsidenten står til at opnå en direkte økonomisk gevinst, når abonnenter tilmelder sig.

De anfører videre, at tjenesten krænker den amerikanske forfatning, fordi alle borgere har ret til lige adgang til Trumps udmeldinger.

De mener desuden, at der ikke findes nogen legitim offentlig interesse i at sælge præsidentens opslag til private abonnenter og lade ham tjene penge på salget.

Sagsøgerne skriver, at mange af Trumps mellem 9000 og 11.000 opslag på Truth Social i løbet af hans anden præsidentperiode aldrig er blevet fulgt op af officielle udtalelser fra Det Hvide Hus.

En talsperson for Trump Media udtaler, at "utallige" platforme og medier, herunder mange med betalte abonnementstjenester, i forvejen videreformidler information fra den republikanske præsident.

- Nu forsøger venstreorienterede aktivister på ulovlig vis at misbruge domstolene som et våben til at censurere ham, siger talspersonen.

RITZAU/Reuters