Kina opfordrer mandag USA til at ophæve de toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, i weekenden har indført på handelspartnere verden over.

- Der er ingen vindere i en handelskrig, og protektionisme fører ingen steder, lyder det i en erklæring fra Kinas handelsministerium.

USA's højesteret afgjorde fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

Kinas handelsministerium oplyser, at man er ved at gennemgå dommen fra den amerikanske højesteret og dens konsekvenser.

USA's handelsrepræsentant Jamieson Greer sagde søndag til amerikanske medier, at landets handelsaftaler med Kina, EU og andre partnere fortsat vil være gældende trods afgørelsen fra USA's højesteret.

Den nye globale told på 15 procent forventes at træde i kraft tirsdag og gælde i 150 dage. Visse produkter - for eksempel lægemidler - er dog undtaget.

Fredagens dom i den amerikanske højesteret var et stort slag for Trump.

Den øverste retslige instans i USA har ellers i vid udstrækning støttet Trump i forskellige spørgsmål, siden han satte sig for bordenden i Det Hvide Hus i begyndelsen af sidste år.

Trump har flittigt gjort brug af told som forhandlingsmiddel, siden han blev præsident.

USA og Kina - verdens to største økonomier - udkæmpede i flere måneder sidste år en eskalerende toldkrig, der rystede finansmarkederne og fik frygten for inflation og recession til at vokse i USA.

På et tidspunkt var den amerikanske told på kinesiske varer over 145 procent. USA og Kina indgik herefter en handelsaftale for at lægge en dæmper på den eskalerende toldkrig.

På trods af amerikanske tiltag, der har til formål at gøre USA mindre afhængig af kinesisk produktion, er de to landes økonomi afhængige af hinanden.

/ritzau/AFP

Kina opfordrer mandag USA til at ophæve de toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, i weekenden har indført på handelspartnere verden over.

- Der er ingen vindere i en handelskrig, og protektionisme fører ingen steder, lyder det i en erklæring fra Kinas handelsministerium.

USA's højesteret afgjorde fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser fra sidste år, som rystede den globale handel.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

Kinas handelsministerium oplyser, at man er ved at gennemgå dommen fra den amerikanske højesteret og dens konsekvenser.

Den nye globale told på 15 procent forventes at træde i kraft tirsdag og ventes at gælde i 150 dage. Visse produkter - for eksempel lægemidler - er dog undtaget.

Fredagens dom i USA's højesteret var et stort slag for Trump.

Den øverste retslige instans har ellers i vid udstrækning støttet Trump i forskellige spørgsmål, siden han satte sig for bordenden i Det Hvide Hus i begyndelsen af sidste år.

Trump har flittigt gjort brug af told som forhandlingsmiddel, siden han blev præsident.

/ritzau/AFP

En appeldomstol i Hongkong har mandag stadfæstet fængselsstraffene for 12 prodemokratiske aktivister, der tidligere er blevet fundet skyldige i at have overtrådt en omstridt national sikkerhedslov.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi afviser ansøgernes appel mod dommen og straffen, siger dommer Jeremy Poon ifølge AFP.

Den omstridte nationale sikkerhedslov blev indført af Kina i sommeren 2020.

Det skete i kølvandet på store demonstrationer i Hongkong i 2019, hvor deltagere krævede mere demokrati.

Loven ulovliggør aktiviteter, som trækker Hongkong væk fra Kina. Den ulovliggør også aktiviteter, som kan ses som underminerende for den kinesiske regering i Beijing.

De 12 aktivister er blandt i alt 45 aktivister, der i november 2024 blev idømt fængselsstraffe på mellem 50 måneder, hvilket svarer til fire år og to måneder, og 10 år.

Blandt de 12 er ifølge AFP en tidligere oppositionspolitiker og en tidligere journalist. Flere af de dømte har på nuværende tidspunkt tilbragt lige knap fem år bag tremmer.

De 45 aktivister blev under retssagen forrige år fundet skyldige i at have overtrådt den omstridte sikkerhedslov, da de i 2020 afholdt et uofficielt primærvalg.

Her forsøgte de at opstille kandidater til et forestående valg til Hongkongs parlament.

USA kritiserede dengang retssagen for at være politisk motiveret og opfordrede til løsladelsen af aktivisterne, som ifølge USA deltog i fredelige politiske aktiviteter.

I januar blev 18 af de prodemokratiske aktivister, der ikke havde anket deres domme, løsladt efter at have afsonet deres straffe.

Den nationale sikkerhedslov er også blevet taget i brug i andre sager. I begyndelsen af februar i år blev den fremtrædende prodemokratiske forretningsmand Jimmy Lai idømt 20 års fængsel.

Lai var grundlægger af det lukkede medie Apple Daily, som var en hård kritiker af den kinesiske regering. Mediet støttede den prodemokratiske bevægelse, som førte til store demonstrationer i Hongkong i 2019 og 2020.

Forretningsmanden blev i 2020 sigtet for at have samarbejdet med udenlandske magter og dermed for brud på den omstridt sikkerhedslov.

/ritzau/

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er blevet genvalgt som generalsekretær for det regerende Arbejderparti under en partikongres.

Det rapporterer det nordkoreanske statsmedie KCNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen blev truffet enstemmigt, lyder det fra KCNA. Kim-familien har styret landet i knap 80 år siden 1948.

Partikongressen afholdes hvert femte år, og forsamlingen tager beslutninger om statens indsats i alt fra byggerier til krigsførelse, skriver AFP.

I sin tale ved åbningen af partikongressen torsdag lovede Kim at hæve levestandarden i Nordkorea, hvilket giver et glimt ind i de økonomiske belastninger, der påvirker hans sanktionsramte nation.

- I dag står vores parti over for tunge og presserende historiske opgaver med at styrke den økonomiske opbygning, folkets levestandard og en transformation af alle områder af staten og samfundslivet så hurtigt som muligt, sagde Kim ifølge KCNA.

Atomvåben og militæret var i årtier de vigtigste mærkesager for regeringen i Nordkorea, selv da fødevarelagrene tørrede ud, og der var hungersnød i landet.

Men siden Kim overtog magten i 2011, har han understreget behovet for også at styrke den fattige nations økonomi.

Ved den seneste partikongres i 2021 kom Kim med en ekstremt sjælden indrømmelse, da han ifølge AFP sagde, at der var begået fejl i det, han betegnede som næsten alle områder af økonomisk udvikling.

Kim har oplyst, at årets kongres vil løfte sløret for næste fase af landets atomvåbenprogram.

FN's Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

I årtier har begrundelsen for Nordkoreas atom- og missilprogrammer således lydt, at det er en nødvendighed for at afholde USA fra at forsøge at vælte styret i Nordkorea.

Kongressen, der afholdes for niende gang, følges tæt af nabolandet Sydkorea, i tilfælde af at Nordkorea afslører en ny retning for indenrigs- eller udenrigspolitikken, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

/ritzau/

En appeldomstol i Hongkong har mandag stadfæstet fængselsstraffene for 12 prodemokratiske aktivister, der tidligere er blevet fundet skyldige i at have overtrådt en omstridt national sikkerhedslov.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi afviser ansøgernes appel mod dommen og straffen, siger dommer Jeremy Poon ifølge AFP.

Den omstridte nationale sikkerhedslov blev indført af Kina i sommeren 2020.

Det skete i kølvandet på store demonstrationer i Hongkong i 2019, hvor deltagere krævede mere demokrati.

Loven ulovliggør aktiviteter, som trækker Hongkong væk fra Kina. Den ulovliggør også aktiviteter, som kan ses som underminerende for den kinesiske regering i Beijing.

De 12 aktivister er blandt i alt 45 aktivister, der i november 2024 blev idømt fængselsstraffe på mellem 50 måneder, hvilket svarer til fire år og to måneder, og 10 år.

De 45 aktivister blev under retssagen forrige år fundet skyldige i at have overtrådt den omstridte sikkerhedslov, da de i 2020 afholdt et uofficielt primærvalg.

Her forsøgte de at opstille kandidater til et forestående valg til Hongkongs parlament.

/ritzau/

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat gang i Tredje Verdenskrig.

Det siger han i et interview med det britiske medie BBC i Ukraines hovedstad, Kyiv.

- Jeg mener, at Putin allerede har startet den. Spørgsmålet er, hvor meget territorium han vil være i stand til at erobre, og hvordan vi stopper ham.

- Rusland ønsker at påtvinge verden en anden livsform og ændre det liv, folk selv har valgt, siger Zelenskyj til BBC.

Ukraines præsident mener, at den eneste vej frem er at presse Rusland militært og økonomisk for at tvinge Putin på andre tanker.

Zelenskyj afviser, at Ukraine vil gå med til at afgive land i den østlige del til russerne, som har været drøftet i fredsforhandlingerne.

- Jeg ser anderledes på det. Jeg ser det ikke blot som land. Jeg ser det som opgivelse - en svækkelse af vores positioner, en opgivelse af hundredtusindvis af borgere, der bor dér, lyder det fra Zelenskyj.

Ukraines præsident bliver af BBC spurgt til, om det ikke er en pris, som Ukraine er nødt til at betale for at stoppe krigen og tilfredsstille Putin.

- Det ville sandsynligvis tilfredsstille ham i et stykke tid. Han har brug for en pause, men når han har genopbygget sin styrke, siger vores europæiske partnere, at det kan tage tre til fem år.

- Efter min mening kunne han være klar igen på højst et par år. Hvor ville han gå hen næste gang? Det ved vi ikke, men at han vil fortsætte, er et faktum, siger Zelenskyj.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret BBC's interview med den ukrainske præsident.

USA's præsident, Donald Trump, sagde forud for de seneste våbenhvileforhandlinger i Genève, at Ukraine må til forhandlingsbordet hurtigt.

Vestlige diplomater har siden sommer indikeret, at Trump er enig med Putin i, at territoriale indrømmelser fra Ukraine til Rusland er nøglen til den våbenhvile, Trump ønsker - helst inden sommer.

/ritzau/

Bevæbnede mænd blokerer flere veje i en række mexicanske delstater, ligesom der er blevet sat ild til biler, lastbiler og forretninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har drabet på kartelleder Nemesio Oseguera, der skete søndag morgen, udløst en bølge af vold flere steder i det latinamerikanske land.

De bevæbnede mænd formodes ifølge Reuters at være en del af samme kartel som Oseguera.

I nogle byer er turister blevet bedt om at holde sig indenfor, mens lastbilchauffører er blevet rådet til at køre af sikre veje eller indstille kørslen, indtil volden er stilnet af.

Flere flyselskaber har desuden aflyst flyvninger til turistbyen Puerto Vallarta, ligesom en video ifølge Reuters viser chokerede turister i færd med at filme røgfaner stige op fra brande nær turistområdet.

Delstaten Jaliscos guvernør, Pablo Lemus, opfordrer ifølge AFP folk til at blive hjemme, indtil situationen er kommet under kontrol.

Oseguera døde tidligere på dagen på vej til et hospital i Mexico City, efter at han var blevet skudt i en militærrazzia i landsbyen Tapalpa.

Han var leder af kartellet Jalisco Ny Generation.

Et anonymt medlem af kartellet siger til Reuters, at søndagens brande og skudaffyringer er hævn for den mexicanske regerings drab på Oseguera.

- Angrebene var en hævn for lederens død, i første omgang mod regeringen og på grund af utilfredshed, siger kartelmedlemmet.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, opfordrer i et opslag på X landets indbyggere til at bevare roen og holde sig orienterede om situationen.

- Der sker en fuldstændig koordinering med ledelsen i alle delstater. Vi bør orientere os og bevare roen, skriver hun søndag aften.

Herhjemme vurderer Udenrigsministeriet i en opdatering af rejsevejledningen for Mexico søndag aften, at der er forhøjet risiko for uro i Mexico.

Danskere i landet bør undgå store folkemængder, ligesom man bør følge de lokale myndigheders anvisninger, fremgår det af opdateringen.

- En politiaktion mod et narkokartel i Jalisco har forårsaget vejspærringer, brandstiftelse og skyderier, især i staterne Jalisco, Michoacán, Guanajuato og Tamaulipas, skriver ministeriet.

USA's udenrigsministerium opfordrer amerikanere i Mexico til at blive indenfor.

- På grund af igangværende, omfattende sikkerhedsoperationer og de relaterede spærringer af veje og kriminel aktivitet i mange områder af Mexico, bør amerikanske statsborgere søge dækning på stedet indtil videre.

/ritzau/

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er blevet genvalgt som generalsekretær for det regerende Arbejderparti under en partikongres.

Det rapporterer det nordkoreanske statsmedie KCNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen blev truffet enstemmigt, lyder det fra KCNA. Kim-familien har styret landet i knap 80 år siden 1948.

Partikongressen afholdes hvert femte år, og forsamlingen tager beslutninger om statens indsats i alt fra byggerier til krigsførelse, skriver AFP.

I sin tale ved åbningen af partikongressen torsdag lovede Kim at hæve levestandarden i Nordkorea, hvilket giver et glimt ind i de økonomiske belastninger, der påvirker hans sanktionsramte nation.

- I dag står vores parti over for tunge og presserende historiske opgaver med at styrke den økonomiske opbygning, folkets levestandard og en transformation af alle områder af staten og samfundslivet så hurtigt som muligt, sagde Kim ifølge KCNA.

Atomvåben og militæret var i årtier de vigtigste mærkesager for regeringen i Nordkorea, selv da fødevarelagrene tørrede ud, og der var hungersnød i landet.

Men siden Kim overtog magten i 2011, har han understreget behovet for også at styrke den fattige nations økonomi.

Ved den seneste partikongres i 2021 kom Kim med en ekstremt sjælden indrømmelse, da han ifølge AFP sagde, at der var begået fejl i det, han betegnede som næsten alle områder af økonomisk udvikling.

Kim har oplyst, at årets kongres vil løfte sløret for næste fase af landets atomvåbenprogram.

/ritzau/

Et større ukrainsk missilangreb har resulteret i omfattende skader på energiinfrastruktur i den russiske region Belgorod, hvor der i øjeblikket er frostgrader.

Det melder Vjatjeslav Gladkov, der er guvernør i Belgorod, ifølge nyhedsbureauet Reuters sent søndag aften i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

- Boliger oplever afbrydelser i forsyningen af elektricitet, vand og varme, skriver Gladkov, men uddyber ikke, hvor mange boliger der er berørt af afbrydelserne.

Belgorod ligger i det vestlige Rusland og grænser op til Ukraine.

Gladkov beskriver angrebet som massivt og siger, at missiler både har ramt byen Belgorod og omkringliggende områder.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er omkomne eller tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Belgorods guvernør skriver på Telegram, at omfanget af skaderne vil blive vurderet i morgentimerne mandag.

Belgorod ligger cirka 40 kilometer fra grænsen. Byen har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker.

I begyndelsen af året blev mere end 550.000 indbyggere i regionen efterladt uden strøm og varme som følge af et russisk angreb mod forsyningsinfrastrukturen, meldte Gladkov dengang.

Også Rusland har flere gange i den lige knap fire år gamle krig rettet angreb mod energiinfrastruktur i Ukraine, hvilket i perioder har efterladt flere millioner af ukrainere uden vand og varme.

Rusland eskalerede i efteråret angrebene på Ukraines energiforsyning, mens Ukraine i samme periode har angrebet russiske oliedepoter og olieraffinaderier.

Repræsentanter fra Ukraine, Rusland og USA har flere gange mødtes for at forhandle om krigen.

De seneste forhandlinger blev afsluttet i Genève i Schweiz onsdag i sidste uge.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sidenhen omtalt den seneste forhandlingsrunde som ikke tilfredsstillende.

/ritzau/

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat gang i Tredje Verdenskrig.

Det siger han i et interview med det britiske medie BBC i Ukraines hovedstad, Kyiv.

- Jeg mener, at Putin allerede har startet den. Spørgsmålet er, hvor meget territorium han vil være i stand til at erobre, og hvordan vi stopper ham.

- Rusland ønsker at påtvinge verden en anden livsform og ændre det liv, folk selv har valgt, siger Zelenskyj til BBC.

Ukraines præsident mener, at den eneste vej frem er at presse Rusland militært og økonomisk for at tvinge Putin på andre tanker.

Zelenskyj afviser, at Ukraine vil gå med til at afgive land i den østlige del til russerne, som har været drøftet i fredsforhandlingerne.

- Jeg ser anderledes på det. Jeg ser det ikke blot som land. Jeg ser det som opgivelse - en svækkelse af vores positioner, en opgivelse af hundredtusindvis af borgere, der bor dér, lyder det fra Zelenskyj.

Ukraines præsident bliver af BBC spurgt til, om det ikke er en pris, som Ukraine er nødt til at betale for at stoppe krigen og tilfredsstille Putin.

- Det ville sandsynligvis tilfredsstille ham i et stykke tid. Han har brug for en pause, men når han har genopbygget sin styrke, siger vores europæiske partnere, at det kan tage tre til fem år.

- Efter min mening kunne han være klar igen på højst et par år. Hvor ville han gå hen næste gang? Det ved vi ikke, men at han vil fortsætte, er et faktum, siger Zelenskyj.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret BBC's interview med den ukrainske præsident.

/ritzau/

Den britiske højrefløjsparti Reform UK ønsker at deportere op til 288.000 personer årligt med fem flyafgange dagligt.

Det vil partiets indenrigsordfører, Zia Yusuf, meddele mandag ifølge det britiske medie The Guardian.

Partiet vil også afskaffe permanent opholdstilladelse, som i stedet skal erstattes af et femårigt arbejdsvisum, som kan fornys.

Det vil betyde, at tusindvis af mennesker med fast opholdstilladelse kan miste deres ret til at opholde sig i Storbritannien, skriver The Guardian.

Reform UK ønsker også et forbud mod at omdanne kirker til moskéer og vil markant udvide politiets beføjelser til at standse og visitere borgere.

Zia Yusuf vil præsentere udspillet til de markante stramninger i en tale mandag, lyder det.

Indenrigsordføreren ønsker at oprette en ny myndighed med navnet UK Deportation Command, der ifølge The Guardian minder om den omstridte amerikanske immigrationsmyndighed ICE.

Den nye ICE-lignende myndighed i Storbritannien skal have kapacitet til at frihedsberøve 24.000 migranter ad gangen og deportere op til 288.000 årligt.

Eksperter har tidligere sagt, at omkostninger ved en sådan udvidelse vil være betydelige. I april 2024 var der cirka 2500 pladser på de britiske udrejsecentre, skriver The Guardian.

Reform UK's ordfører vil i mandagens tale give den tidligere konservative premierminister Boris Johnson skylden for stigningen i migranter i Storbritannien.

Regeringspartiet Labour mener, at Reform UK's migrationsudspil er splittende.

Labours partiformand, Anna Turley, siger ifølge The Guardian, at det er et direkte angreb på fastboende familier i landet.

Reform UK ligger på den yderste højrefløj og er ledet af Nigel Farage. Partiet står stærkt i meningsmålingerne. Flere konservative politikere er på det seneste skiftet til det indvandrerkritiske parti.

I mediet Politicos gennemsnit af meningsmålinger ligger Labour for tiden til at kunne få omkring 18 procent af stemmerne ved et valg. Reform UK ligger langt højere på 28 procent.

/ritzau/

Et større ukrainsk missilangreb har resulteret i omfattende skader på energiinfrastruktur i den russiske region Belgorod.

Det melder Vjatjeslav Gladkov, der er guvernør i Belgorod, ifølge nyhedsbureauet Reuters sent søndag aften i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

- Boliger oplever afbrydelser i forsyningen af elektricitet, vand og varme, skriver Gladkov, men uddyber ikke, hvor mange boliger der er berørt af afbrydelserne.

Belgorod ligger i det vestlige Rusland og grænser op til Ukraine.

Gladkov beskriver angrebet som massivt og siger, at missiler både har ramt byen Belgorod og omkringliggende områder.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er omkomne eller tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Belgorods guvernør skriver på Telegram, at omfanget af skaderne vil blive vurderet i morgentimerne mandag.

Belgorod ligger cirka 40 kilometer fra grænsen. Byen har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker.

/ritzau/

Den britiske højrefløjsparti Reform UK ønsker at deportere op til 288.000 personer årligt med fem flyafgange dagligt.

Det vil partiets indenrigsordfører, Zia Yusuf, meddele mandag ifølge det britiske medie The Guardian.

Partiet vil også afskaffe permanent opholdstilladelse, som i stedet skal erstattes af et femårigt arbejdsvisum, som kan fornys.

Det vil betyde, at tusindvis af mennesker med fast opholdstilladelse kan miste deres ret til opholde sig i Storbritannien, skriver The Guardian.

Reform UK ønsker også et forbud mod at omdanne kirker til moskéer og vil markant udvide politiets beføjelser til at standse og visitere borgere.

Zia Yusuf vil præsentere udspillet til de markante stramninger i en tale mandag, lyder det.

Indenrigsordføreren ønsker at oprette en ny myndighed med navnet UK Deportation Command, der ifølge The Guardian minder om den omstridte amerikanske immigrationsmyndighed ICE.

Den nye ICE-lignende myndighed i Storbritannien skal have kapacitet til at frihedsberøve 24.000 migranter ad gangen og deportere op til 288.000 årligt.

Eksperter har tidligere sagt, at omkostninger ved en sådan udvidelse vil være betydelige. I april 2024 var der cirka 2500 pladser på de britiske udrejsecentre, skriver The Guardian.

/ritzau/

Flere end 200 politiske fanger i Venezuela har indledt en sultestrejke i protest mod en ny amnestilov.

Loven blev vedtaget i Venezuelas parlament torsdag.

Oppositionspolitikere har kritiseret den nye lovgivning, som tilsyneladende indeholder flere undtagelser for visse lovovertrædelser, der tidligere er blevet brugt af myndighederne til at ramme den tidligere præsident Nicolás Maduros politiske modstandere.

Sultestrejken begyndte fredag aften i Rodeo I-fængslet i udkanten af Venezuelas hovedstad, Caracas.

De indsatte er vrede over, at de ikke bliver omfattet af amnestiloven, da den udelukker sager, der involverer militæret. Det er de mest almindelige sager i det fængsel.

- Omkring 214 personer i alt, herunder venezuelanere og udlændinge, sultestrejker, siger Yaliza Garcia, som er svigermor til en af fangerne i fængslet.

- De besluttede fredag at sultestrejke på grund af amnestilovens rækkevidde, som udelukker mange af dem, siger Shakira Ibarreto, datter af en politibetjent, der blev anholdt i 2024.

Ikke alle indsatte i fængslet deltager i sultestrejken, oplyser de pårørende.

Søndag besøgte et hold fra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) fængslet i Caracas.

Amnestiloven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Caracas, den 3. januar.

Der bliver ikke givet amnesti til personer, der er retsforfulgt for at "fremme" eller "facilitere væbnede eller magtanvendende handlinger" mod Venezuelas suverænitet af udenlandske aktører.

Landets midlertidige leder har fremsat sådanne anklager mod oppositionsleder og modtager af Nobels fredspris Maria Corina Machado, som på et tidspunkt håber at vende tilbage til Venezuela fra USA.

Loven udelukker også medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er dømt for aktiviteter relateret til det, som regeringen betragter som terrorisme.

Men amnestien omfatter 11.000 politiske fanger, som gennem næsten tre årtier er blevet prøveløsladt eller sat i husarrest.

Mere end 1.500 politiske fanger i Venezuela har allerede ansøgt om amnesti, oplyste landets parlamentsformand lørdag.

/ritzau/AFP

Bevæbnede mænd blokerer flere veje i en række mexicanske delstater, ligesom der er blevet sat ild til biler og lastbiler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP søndag.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har drabet på kartelleder Nemesio Oseguera, der skete søndag morgen, udløst en bølge af vold flere steder i det latinamerikanske land.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, opfordrer i et opslag på X landets indbyggere til at bevare roen og holde sig orienterede om situationen.

- Der sker en fuldstændig koordinering med ledelsen i alle delstater. Vi bør orientere os og bevare roen, skriver hun søndag aften.

Jaliscos guvernør, Pablo Lemus, opfordrer ifølge AFP folk til at blive hjemme, indtil situationen er kommet under kontrol.

Herhjemme vurderer Udenrigsministeriet i en opdatering af rejsevejledningen for Mexico søndag aften, at der er forhøjet risiko for uro i Mexico.

Danskere i landet bør undgå store folkemængder, ligesom man bør følge de lokale myndigheders anvisninger, fremgår det af opdateringen.

- En politiaktion mod et narkokartel i Jalisco har forårsaget vejspærringer, brandstiftelse og skyderier, især i staterne Jalisco, Michoacán, Guanajuato og Tamaulipas, skriver ministeriet.

USA's udenrigsministerium meddeler, at blokeringer af veje i Mexico har ført til, at der er sket aflysninger af en række flyvninger fra lufthavne i Guadalajara og Puerto Vallarta.

Ministeriet opfordrer desuden amerikanere i landet til blive indenfor.

- På grund af igangværende, omfattende sikkerhedsoperationer og de relaterede spærringer af veje og kriminel aktivitet i mange områder af Mexico, bør amerikanske statsborgere søge dækning på stedet indtil videre.

Oseguera døde tidligere på dagen på vej til et hospital i New Mexico, efter at han var blevet skudt i en militærrazzia i landsbyen Tapalpa.

Han var leder af Cartel de Jalisco Nueva Generación (CJNG) - eller på dansk: kartellet Jalisco Ny Generation.

Kartellet blev dannet i 2009 og er ifølge det amerikanske justitsministerium blandt Mexicos mest voldelige.

/ritzau/

Bevæbnede mænd blokerer flere veje i en række mexicanske delstater, ligesom der er blevet sat ild til biler og lastbiler.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP søndag.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har drabet på kartelleder Nemesio Oseguera, der skete søndag morgen, udløst en bølge af vold flere steder i det latinamerikanske land.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, opfordrer i et opslag på X landets indbyggere til at bevare roen og holde sig orienterede om situationen.

- Der sker en fuldstændig koordinering med ledelsen i alle delstater. Vi bør orientere os og bevare roen, skriver hun søndag aften.

Herhjemme vurderer Udenrigsministeriet i en opdatering af rejsevejledningen for Mexico søndag aften, at der er forhøjet risiko for uro i Mexico.

Danskere i landet bør undgå store folkemængder, ligesom man bør følge de lokale myndigheders anvisninger, fremgår det af opdateringen.

- En politiaktion mod et narkokartel i Jalisco har forårsaget vejspærringer, brandstiftelse og skyderier, især i staterne Jalisco, Michoacán, Guanajuato og Tamaulipas, skriver ministeriet.

/ritzau/