Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ser en vej frem mod et møde mellem lederne af Ukraine, Rusland og USA.

Det skriver han på det sociale medie X efter at have talt i telefon med USA's præsident, Donald Trump.

Zelenskyj venter et trilateralt møde mellem landenes forhandlingsdelegationer i begyndelsen af marts.

- Vi forventer, at dette møde vil skabe en mulighed for at flytte samtalerne til lederniveau, skriver Zelenskyj.

- Præsident Trump støtter et sådant forløb. Dette er den eneste måde at løse de komplekse og følsomme problemer og endelig få afsluttet krigen.

Den ukrainske præsident skriver dog ikke noget nærmere om, hvordan, hvor og hvornår et sådant møde på lederniveau ville kunne finde sted.

Samtalen med Trump var ifølge Zelenskyj forberedelse til et bilateralt møde mellem forhandlere torsdag i den schweiziske by Genève.

Her mødes chefforhandler Rustem Umerov fra Ukraine med USA's udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner som en del af forberedelserne til de videre forhandlinger med Rusland.

Tirsdag var det fire år siden, at krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion.

Trods gentagne forsøg er det endnu ikke lykkedes for parterne at blive enige om en våbenhvile- eller fredsaftale.

Genève har dannet ramme om flere møder mellem Ukraine, Rusland, Kushner og Witkoff om at forsøge at nå nærmere en afslutning på krigen i Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er et centralt spørgsmål i de videre forhandlinger planlægningen af genopbygningen af Ukraine efter de omfattende luftangreb og frontlinjekampe, som har skabt store ødelæggelser.

/ritzau/

Den cubanske kystvagt har skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Det oplyser Cubas indenrigsministerium i en meddelelse, som Cubas ambassade i USA har delt onsdag aften dansk tid på X.

Speedbåden fra USA blev registreret på cubansk territorialfarvand om morgenen onsdag lokal tid, og cubanske grænsevagter bad fartøjet om at identificere sig.

Herefter skød personer på speedbåden ifølge de cubanske oplysninger mod fartøjet med grænsevagter, og en cubansk befalingsmand blev såret, skriver ministeriet.

Den cubanske kystvagt svarede igen og dræbte fire på speedbåden, hedder det i meddelelsen. Seks blev såret.

De sårede blev evakueret og fik behandling, melder Cuba.

Der er i meddelelsen ikke yderligere oplysninger om, hvilke personer der var om bord på den amerikanske speedbåd, og hvorfor de befandt sig i Cuba.

- De kompetente myndigheder fortsætter med at efterforske for fuldt ud at klarlægge forløbet, skriver det cubanske ministerium.

Der har ikke umiddelbart været en reaktion fra USA, som har et i høj grad anspændt forhold til det kommunistiske Cuba, hvis hovedstad, Havana, ligger blot cirka 170 kilometer fra Key West i den amerikanske delstat Florida.

Forholdet er endda blevet yderligere anspændt, efter at USA i en militæraktion i Venezuela tog en helt afgørende allieret af Cuba til fange - nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Onsdag slækkede USA dog på et forbud mod venezuelansk olieeksport til Cuba.

Fra flere caribiske lande lød der advarsler om, at Cuba risikerede et økonomisk kollaps med konsekvenser for sikkerheden i hele regionen.

USA har haft en omfattende embargo mod Cuba siden 1962. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere i at handle med Cuba.

/ritzau/

Nye Borgerlige har udskudt et ellers planlagt pressemøde torsdag formiddag, hvor partiet ville præsentere et nuværende folketingsmedlem som nyt partimedlem.

Det oplyser Nye Borgerliges sekretariats- og pressechef Lars Eldrup onsdag aften til Ritzau.

Lanceringen forsinkes ifølge Lars Eldrup, fordi Nye Borgerlige afventer svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på, om partiet med tilgangen kan blive opstillingsberettiget til Folketinget uden at skulle indsamle 20.195 vælgererklæringer.

Det har ministeriet hidtil afvist, kan ske.

Ifølge Jyllands-Posten er det den nuværende løsgænger i Folketinget Mike Fonseca, der vil melde sig ind i Nye Borgerlige.

Han blev i efteråret 2023 smidt ud af Moderaterne, fordi han var kæreste med en pige på dengang 15 år.

Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mike Fonseca.

Nye Borgerlige har lige nu ingen folketingsmedlemmer og er ikke opstillingsberettiget til Folketinget.

Ifølge et svar til Nye Borgerlige fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Jyllands-Posten har set, kan Mike Fonseca ikke gøre Nye Borgerlige opstillingsberettiget til Folketinget ved at skifte til partiet.

Det ville have krævet, at Mike Fonseca havde været kandidat for partiet ved folketingsvalget i 2022.

Nye Borgerlige har gjort indsigelse mod denne vurdering.

Ritzau erfarede tidligere onsdag i lighed med TV 2, at Nye Borgerlige har fået et nuværende folketingsmedlem til at stille op for partiet ved det kommende folketingsvalg.

Folketingsvalget skal afholdes inden udgangen af oktober.

Det kræver 20.195 vælgererklæringer at få lov til at stille op til et folketingsvalg, og Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

I valgloven fremgår det, at "de partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg".

Ritzau har været i kontakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der oplyser følgende:

- Nye Borgerlige har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet rejst spørgsmål om, hvorvidt Nye Borgerlige kan blive opstillingsberettiget igen, hvis et andet medlem af Folketinget (det vil sige et medlem, der ikke ved folketingsvalget i 2022 var opstillet for Nye Borgerlige) skifter til Nye Borgerlige. Dette spørgsmål er derfor under behandling i ministeriet.

- Nye Borgerlige er - så vidt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er orienteret - ikke aktuelt repræsenteret i Folketinget. Af den grund er partiet ikke aktuelt opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men efter en masse intern ballade har partiet ikke længere nogen medlemmer af Folketinget.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

/ritzau/

Den cubanske kystvagt har skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Det oplyser Cubas indenrigsministerium i en meddelelse, som Cubas ambassade i USA har delt onsdag aften dansk tid på X.

Speedbåden fra USA blev registreret på cubansk territorialfarvand om morgenen onsdag lokal tid, og cubanske grænsevagter bad fartøjet om at identificere sig.

Herefter skød personer på speedbåden ifølge de cubanske oplysninger mod fartøjet med grænsevagter, og en cubansk befalingsmand blev såret, skriver ministeriet.

Den cubanske kystvagt svarede igen og dræbte fire på speedbåden, hedder det i meddelelsen. Seks blev såret.

De sårede blev evakueret og fik behandling, melder Cuba.

Der er i meddelelsen ikke yderligere oplysninger om, hvilke personer der var om bord på den amerikanske speedbåd, og hvorfor de befandt sig i Cuba.

- De kompetente myndigheder fortsætter med at efterforske for fuldt ud at klarlægge forløbet, skriver det cubanske ministerium.

/ritzau/

Dokumenter knyttet til en kvindes beskyldninger mod USA's præsident, Donald Trump, er udeladt fra USA's justitsministeriums offentliggørelse af Epstein-filer.

Det skriver New York Times efter en gennemgang. Også mediet NPR har tidligere rapporteret om de manglende dokumenter.

De udeladte materialer er notater fra FBI, der opsummerer flere af forbundspolitiets interview.

Interviewene beskriver påstande, som kvinden kom med i 2019 om seksuelle overgreb begået af Trump og Epstein i 1980'erne.

På tidspunktet for de påståede overgreb var hun mindreårig.

Det er en offentliggjort indholdsfortegnelse, der viser, at dokumenterne eksisterer.

Af indholdsfortegnelsen fremgår det, at FBI lavede fire interview i sagen. Men kun et af de fire interview, som omhandler kvindens beskyldninger mod Epstein, er blevet offentliggjort.

De andre tre mangler, skriver New York Times.

Det amerikanske justitsministerium giver ikke nogen konkret begrundelse til New York Times for de manglende dokumenter.

Mandag skriver ministeriet ifølge avisen, at materialer, som ikke er med, enten er omfattet af fortrolighed eller er duplikater. Tirsdag er der kommet en ny meddelelse, hvor der også står, at dokumenter kan være blevet tilbageholdt på grund af igangværende føderale efterforskninger.

Donald Trump har gentagne gange afvist at have gjort noget galt i forbindelse med Epstein. Talsperson i Det Hvide Hus Abigal Jackson siger, at Trump er blevet "totalt renset" for alt, hvad der handler om den afdøde forretningsmand og seksualforbryder.

De offentliggjorte filer indeholder en beskrivelse fra 2025 af hendes beskyldning mod Trump - også mod andre fremtrædende mænd. Den indeholder ikke en vurdering af troværdigheden.

Allerede i forbindelse med offentliggørelsen i januar skrev det amerikanske justitsministerium:

- Nogle af dokumenterne indeholder usande og sensationsprægede påstande mod præsident Trump. De blev indleveret til FBI lige før valget i 2020. For at gøre det helt klart er påstandene grundløse og falske.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder. I juli 2019 blev han anklaget for smugling og misbrug af mindreårige. Han døde i fængslet i august 2019.

Det er velkendt, at Trump var i Epsteins omgangskreds. Præsidenten har sagt, at han afbrød kontakten til Epstein for årtier siden.

/ritzau/

Borgerne kan være sikre på, at de får tilsendt valgkort inden det kommende folketingsvalg. Også selv om nogle har udtrykt frygt for, om distributionsselskabet Dao kan magte opgaven.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V) onsdag under en hasteforespørgselsdebat om at sikre, at alle valgkort kommer frem.

En nødplan skal sikre, at valgkortene bliver omdelt.

- De valgkort skal ud, og det kommer de, siger Thomas Danielsen.

Han fortæller, at nødplanen er en dag-til-dag-plan, som skal sikre, at valgkort bliver omdelt.

- Det er derfor, vi følger det dag for dag. Så er der noget i planen, der skrider, så kan vi jo handle, siger han.

Omkring fire millioner valgkort skal omdeles til cirka to millioner husstande i forbindelse med valget, der skal afholdes inden udgangen af oktober i år.

Ved årsskiftet stoppede PostNord med at omdele breve, og markedet blev derefter overladt til private aktører, herunder Dao.

- Der er et ønske om, at vi går med livrem og seler. Så vi har en plan, hvis, Gud forbyde det, der skulle gå noget galt, når det handler om noget så vigtigt som vores folketingsvalg og vores demokrati, siger Leila Stockmarr fra Enhedslisten, der sammen med Alternativet har indkaldt til hasteforespørgslen.

- Jeg kan glæde ordføreren med, at det gør vi nu, svarer Thomas Danielsen.

Han fortæller, at hvis ikke Dao formår at magte opgaven, så kan man træffe aftale med andre aktører for at få brevene frem.

Leila Stockmarr oplyser onsdag aften til Ritzau, at hun ikke mener, at transportministeren "godtgjorde, at der er en plan".

- Vi beder nu ministeren fremsende nødberedskabet, som ministeren sagde, at han vil tage ansvar for bliver aktiveret i tilfælde af udfordringer med valgkortudsendelsen, med meget kort deadline og allersenest fredag den 27. marts til Folketinget.

- Det er under al kritik, at ministeren i dag ikke kan godtgøre for nødberedskabet og fortælle os ordførere, hvor vi kan finde det. Hele ideen med hasteforespørgslen var at skabe tryghed, men jeg er langtfra betrygget, skriver hun.

/ritzau/

Den norske monark, kong Harald, forbliver indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife i nogle dage endnu.

Det oplyser det norske kongehus i en opdatering om regentens helbred onsdag eftermiddag.

- Når personer på næsten 90 år indlægges med en infektion, er det alvorligt. Det er vigtigt, at vi får et godt overblik og kontrol over kongens helbred, inden han udskrives - selv om hans tilstand nu er stabil, siger kongens livlæge, Bjørn Bendz, i en pressemeddelelse fra det norske kongehus.

- Kongen vil forblive på hospitalet i et par dage mere til observation og videre behandling, tilføjer han.

Kongehuset oplyste tirsdag, at den 89-årige monark var blevet indlagt og modtog behandling for en infektion og for dehydrering.

Ifølge livlægen stammer infektionen fra en hudinfektion på hans ene ben.

- Kongens generelle tilstand er god, og han reagerer godt på behandlingen, siger livlægen.

Bjørn Bendz har forladt hospitalet onsdag aften efter at have været der siden eftermiddagen.

Det skriver det norske medie VG.

Kong Haralds hustru, dronning Sonja, har også været forbi hospitalet onsdag.

Kongehuset vil sende en ny opdatering ud torsdag den 26. februar.

Kongehuset oplyste tirsdag, at kongens livlæge ville rejse til Tenerife for at bistå det lokale sundhedsvæsen.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, siger til nyhedsbureauet NTB, at regeringen er klar til at hjælpe kong Harald hjem, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi er klar til at hjælpe med at give kongen tryghed og sikkerhed, hvor han er, siger statsministeren.

Kong Haralds helbred har skrantet de senere år.

I marts 2024 fik han indopereret en pacemaker.

Han var blevet syg under en ferie i Malaysia i februar det år.

Han blev kort efter fløjet hjem til Norge med et ambulancefly. Det kostede ifølge NTB to millioner norske kroner, som blev taget fra forsvarsbudgettet.

Dengang vakte det stor debat.

NTB har spurgt den norske statsminister, hvad han tænker om, at kong Harald for anden gang på under to år bliver syg på en udlandsrejse.

- Jeg tror, at folk i Norge under kongen at tage til varmere himmelstrøg i en kold vinter, svarer Jonas Gahr Støre.

Den norske monark fyldte 89 år den 21. februar.

Samme dag udgav det norske public service-medie NRK en meningsmåling, som viste stor opbakning til kongen, men rekordlav opbakning på 60 procent til selve kongehuset.

Det kan ikke aflæses direkte i tallene, hvad årsagen til faldet er. Men det norske kongehus har den seneste tid været under massivt pres.

Dels grundet kronprinsesse Mette-Marits kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels grundet straffesagen mod hendes søn, Marius Borg Høiby, der er tiltalt for en række grove forbrydelser, herunder fire voldtægter og mishandling i nære relationer.

Sidste år fyldte kongens datter prinsesse Märtha Louises bryllup med den selverklærede shaman Durek Verrett meget.

/ritzau/

Ifølge kvf.fo har lagmand Aksel V. Johannesen udskrevet valg til Lagtinget på Færøerne. Valget skal afholdes 26. marts.

Årsagen er manglende tillid mellem regeringspartierne, siger han ifølge Kringvarp Føroya, som er Færøernes nationale radio og fjernsyn.

- Tilliden mellem regeringspartierne har grundlæggende ikke været til stede, siger Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin til mediet.

Lagtinget vælges for en fireårig periode. Det kan dog imidlertid opløses, inden valgperioden udløber, hvis lagmanden beslutter at udskrive valg, eller hvis Lagtinget træffer beslutning om en opløsning før periodens udløb.

Efter det seneste valg til Lagtinget, Færøernes parlament, i december 2022 dannede socialdemokratiske Javnaðarflokkurin, det venstreorienterede løsrivelsesparti Tjóðveldi og det socialliberale midterparti Framsókn en flertalsregering på Færøerne.

Javnaðarflokkurin blev det største parti ved valget med 9 mandater af 33 mulige, mens Tjóðveldi fik 6 og Framsókn 3 mandater.

Javnaðarflokkurin gik fra 22,5 procent af stemmerne ved valget i 2019 til 26,6 procent af stemmerne i 2022.

Færøerne og de omkring 50.000 indbyggere er en del af rigsfællesskabet. Øerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.

Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden efter valget i 2022. Før det var Bárður á Steig Nielsen fra det borgerligt-liberale parti Sambandsflokkurin - en pendant til Venstre - lagmand.

Sambandsflokkurin fik 7 mandater ved 2022-valget, mens Fólkaflokkurin fik 6 mandater og Miðflokkurin 2 mandater.

Færøerne er ikke medlem af EU, men er repræsenteret af to medlemmer i Folketinget i København.

Det er aktuelt Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin.

/ritzau/

I løbet af de "næste få måneder" vil Island gå videre med planer om at afholde en folkeafstemning om at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det siger den islandske statsminister, Kristrún Frostadóttir, ifølge The Guardian på et pressemøde i Polen onsdag.

Der er dog endnu ikke besluttet en dato, fortsætter hun.

For få dage siden skrev mediet Politico på baggrund af anonyme kilder, at Island overvejer at afholde EU-folkeafstemningen i august.

Det islandske medie RUV beskrev i januar to meningsmålinger fra 2025, der pegede i retning af, at EU-tilhængerne har et flertal.

Den islandske regering har et mål om senest i 2027 at afholde en folkeafstemning, og ifølge Politico blev planen rykket frem i kølvandet på USA's toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland.

Island søgte i første omgang om EU-medlemskab i 2009 under en regering af centrumvenstrepartier. Forhandlinger blev indledt året efter.

Men processen blev stoppet i 2013, da en mere EU-skeptisk regering kom til.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Under et møde med Polens premierminister, Donald Tusk, siger socialdemokratiske Kristrún Frostadóttir, at det er vigtigt, at EU har respekt for Islands arktiske identitet og "levemåde samt den måde, vi bruger vores ressourcer på".

Tusk siger, at han vil være "mere end glad" for at se Island slutte sig til EU.

Der har været en heftig besøgsaktivitet mellem Reykjavik og Bruxelles på det seneste.

Frostadóttir besøgte i januar Bruxelles, hvor hun blandt andet talte med EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, om samarbejdet mellem EU og Island.

/ritzau/

En bus med efterskoleelever er væltet på Rangstrupvej ved Agerskov i Sønderjylland.

Der er ingen alvorligt tilskadekomne, men mellem tre og fem personer er lettere tilskadekomne.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag aften.

Vagtchef Michael Henriksen fortæller til Ritzau, at de fleste af eleverne er i 17-årsalderen og går på en lokal efterskole.

Han ved endnu ikke, hvor mange der var ombord på bussen.

De lettere tilskadekomne har fået forstuvninger. Men der kan også være brud og en enkelt, der har fået hjernerystelse, lyder meldingen.

Bussen ligger på siden i en grøft.

Nærmere undersøgelser og afhøringer skal klarlægge årsagen til ulykken.

Politi og redningsberedskabet er til stede, hvorfor Rangstrupvej er afspærret mellem Bovvej og Østergårdvej.

Forbipasserende bedes finde alternative ruter.

/ritzau/

Nuværende folketingsmedlem for Moderaterne Henrik Rejnholt Andersen skifter til Venstre. Det meddeler Venstre onsdag aften.

Når onsdag bliver til torsdag, er Henrik Rejnholt Andersen imidlertid fortid i Folketinget.

Det skyldes, at Tobias Grotkjær Elmstrøm (M), som Henrik Rejnholt Andersen har vikarieret for siden oktober 2024, vender tilbage i Folketinget for Moderaterne.

- Jeg har netop meldt mig ud af Moderaterne og ind i Venstre. Selvom jeg endnu ikke havde bekendtgjort min beslutning til partiet, fik jeg i dag (onsdag, red.) klokken 14 at vide, at Moderaterne fra i morgen ville tilbagekalde Tobias Grotkjær Elmstrøm, som jeg ad flere omgange og det seneste halvandet år har været suppleant for i Folketinget.

- Dermed slutter min tid i Folketinget i dag, skriver Henrik Rejnholt Andersen på Facebook.

Moderaterne meddelte tidligere onsdag i en pressemeddelelse, at Tobias Grotkjær Elmstrøm, der har haft orlov af private årsager, vender tilbage til Folketinget fra torsdag.

Tobias Grotkjær Elmstrøm genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg.

- Når sygdom rammer familien, bliver det tydeligt, hvad der kommer først. Derfor genopstiller jeg ikke ved næste folketingsvalg.

- Men jeg har samtidig besluttet at forsøge at færdiggøre mit arbejde i Folketinget, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Henrik Rejnholt Andersen bunder hans exit fra Moderaterne i politiske uenigheder. Ikke i det faktum, at han altså først i dag, onsdag, fik besked om, at Tobias Grotkjær Elmstrøm ville vende tilbage torsdag.

- Jeg må derfor indrømme, at jeg ikke længere hører hjemme i partiet. For Moderaterne er blevet mere røde, og jeg er blevet mere blå. Vi er kort sagt vokset fra hinanden.

- Jeg står for en stram, men fair udlændingepolitik, hvor vi i højere grad kan udvise kriminelle udlændinge. Jeg kæmper for at forbedre vilkårene for vores produktionsvirksomheder i hele landet, og jeg arbejder benhårdt for, at vores velfærdssamfund sætter individet før systemet, skriver han på Facebook.

Henrik Rejnholt Andersen melder sig klar til at stille op for Venstre ved det kommende folketingsvalg, der skal afholdes inden udgangen af oktober.

/ritzau/

En bus med efterskoleelever er væltet på Rangstrupvej ved Agerskov i Sønderjylland.

Der er ingen alvorligt tilskadekomne, men mellem tre og fem personer er lettere tilskadekomne.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag aften.

Vagtchef Michael Henriksen fortæller til Ritzau, at eleverne er i 17-årsalderen og går på en lokal efterskole.

Bussen ligger på siden i en grøft.

Nærmere undersøgelser og afhøringer skal klarlægge årsagen til ulykken.

Politi og redningsberedskabet er til stede, hvorfor Rangstrupvej er afspærret mellem Bovvej og Østergårdvej.

Forbipasserende bedes finde alternative ruter.

/ritzau/

Nuværende folketingsmedlem for Moderaterne Henrik Rejnholt Andersen skifter til Venstre. Det meddeler Venstre onsdag aften.

Når onsdag bliver til torsdag, er Henrik Rejnholt Andersen imidlertid fortid i Folketinget.

Det skyldes, at Tobias Grotkjær Elmstrøm (M), som Henrik Rejnholt Andersen har vikarieret for siden oktober 2024, vender tilbage i Folketinget for Moderaterne.

- Jeg har netop meldt mig ud af Moderaterne og ind i Venstre. Selvom jeg endnu ikke havde bekendtgjort min beslutning til partiet, fik jeg i dag (onsdag, red.) klokken 14 at vide, at Moderaterne fra i morgen ville tilbagekalde Tobias Grotkjær Elmstrøm, som jeg ad flere omgange og det seneste halvandet år har været suppleant for i Folketinget.

- Dermed slutter min tid i Folketinget i dag, skriver Henrik Rejnholt Andersen på Facebook.

Moderaterne meddelte tidligere onsdag i en pressemeddelelse, at Tobias Grotkjær Elmstrøm, der har haft orlov af private årsager, vender tilbage til Folketinget fra torsdag.

Tobias Grotkjær Elmstrøm genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg.

- Når sygdom rammer familien, bliver det tydeligt, hvad der kommer først. Derfor genopstiller jeg ikke ved næste folketingsvalg.

- Men jeg har samtidig besluttet at forsøge at færdiggøre mit arbejde i Folketinget, siger han i pressemeddelelsen.

/ritzau/

En bus med efterskoleelever er væltet på Rangstrupvej ved Agerskov i Sønderjylland.

Der er ingen alvorligt tilskadekomne, men mellem tre og fem personer er lettere tilskadekomne.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag aften.

Politi og redningsberedskabet er til stede, hvorfor Rangstrupvej er afspærret mellem Bovvej og Østergårdvej.

/ritzau/

Ifølge kvf.fo har lagmand Aksel V. Johannesen udskrevet valg til Lagtinget på Færøerne. Valget skal afholdes 26. marts.

Årsagen er manglende tillid mellem regeringspartierne, siger han ifølge Kringvarp Føroya, som er Færøernes nationale radio og fjernsyn.

- Tilliden mellem regeringspartierne har grundlæggende ikke været til stede, siger Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin til mediet.

Efter det seneste valg til Lagtinget, Færøernes parlament, i december 2022 dannede socialdemokratiske Javnaðarflokkurin, det venstreorienterede løsrivelsesparti Tjóðveldi og det socialliberale midterparti Framsókn en flertalsregering på Færøerne.

Javnaðarflokkurin blev det største parti ved valget med 9 mandater af 33 mulige, mens Tjóðveldi fik 6 og Framsókn 3 mandater.

Færøerne og de omkring 50.000 indbyggere er en del af rigsfællesskabet. Øerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.

Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden efter valget i 2022. Før det var Bárður á Steig Nielsen fra det borgerligt-liberale parti Sambandsflokkurin - en pendant til Venstre - lagmand.

Færøerne er ikke medlem af EU, men er repræsenteret af to medlemmer i Folketinget i København.

Det er aktuelt Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin.

/ritzau/

I løbet af de "næste få måneder" vil Island afholde folkeafstemning om at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det siger den islandske statsminister, Kristrún Frostadóttir, ifølge The Guardian på et pressemøde i Polen onsdag.

Der er endnu ikke besluttet en dato, fortsætter hun.

For få dage siden skrev mediet Politico på baggrund af anonyme kilder, at Island overvejer at afholde EU-folkeafstemningen i august.

Den islandske regering har et mål om senest i 2027 at afholde en folkeafstemning, og ifølge Politico blev planen rykket frem i kølvandet på USA's toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland.

Island søgte i første omgang om EU-medlemskab i 2009 under en regering af centrumvenstrepartier. Forhandlinger blev indledt året efter.

Men processen blev stoppet i 2013, da en mere EU-skeptisk regering kom til.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Under et møde med Polens premierminister, Donald Tusk, siger socialdemokratiske Kristrún Frostadóttir, at det er vigtigt, at EU har respekt for Islands arktiske identitet og "levemåde samt måde, vi bruger vores ressourcer på".

Tusk siger, at han vil være "mere end glad" for at se Island slutte sig til EU.

Der har været en heftig besøgsaktivitet mellem Reykjavik og Bruxelles på det seneste.

Frostadóttir besøgte i januar Bruxelles, hvor hun blandt andet talte med EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, om samarbejdet mellem EU og Island.

/ritzau/