Kvinder omfattet af spiralsagen i Grønland kan alligevel få mulighed for at klage administrativt, hvis de får afslag på godtgørelse.

Det fremgår af et ændringsforslag til regeringens lovforslag om en godtgørelse på 300.000 kroner for grønlandske kvinder, som i årtier fik opsat spiral uden samtykke eller uden tilstrækkeligt samtykke.

- Jeg har stor forståelse for hensynet til at sikre de berørte kvinders rettigheder, og jeg deler derfor ønsket om, at kvinderne sikres administrativ klageadgang, skriver sundhedsminister Ida Auken (S) i et folketingssvar.

Tirsdag bliver lovforslaget andenbehandlet, og torsdag står det til at blive stemt igennem med stort flertal.

Fredag udkommer to rapporter, som Grønland har bestilt, om Danmarks ansvar i sagen, herunder om Danmark har begået folkedrab.

I det fremsatte lovforslag var der lagt op til, at Patienterstatningens afgørelser ikke kunne påklages administrativt. Kvinder, der fik afslag, ville i stedet skulle gå til domstolene.

Med ændringsforslaget vil afgørelser fra Patienterstatningen nu kunne påklages til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Spiralsagen handler om piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksis i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 på den måde havde fået opsat spiral.

Siden 1. juli har 201 kvinder søgt om godtgørelse jævnfør lovforslaget. Det fremgår af et folketingssvar.

Advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en af rapporterne, har opfordret Folketinget til at udskyde lovbehandlingen af godtgørelsen, til rapporterne er udkommet fredag.

Sundhedsminister Ida Auken har til Ritzau sagt, at det er op til Folketinget, om det skal ske, men der tegner sig ikke et flertal for det.

Der er også lagt op til en ændring af ansøgningsfristen.

Oprindeligt var der ikke lagt op til, at Patienterstatningen kunne dispensere fra fristen. Men Ida Auken støtter nu et ændringsforslag, der giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

Det betyder, at Patienterstatningen i op til ét år efter ansøgningsfristens udløb kan se bort fra fristen.

Det kan for eksempel ske, hvis en kvinde på grund af sygdom, ulykke, længere ophold i udlandet eller andre særlige forhold ikke har søgt inden fristen.

Spiralindsatsen blev oprindeligt set som led i moderniseringen af Grønland.

Ifølge udredningen var tankegangen blandt andet, at en mindre hastig befolkningsvækst ville mindske presset på boliger, skoler, sundhedsvæsen og sociale udgifter.

I 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, undskyld i sagen på vegne af Danmark og Grønland.

RITZAU

USA har mandag opfordret FN's Sikkerhedsråd til at udvide en våbenembargo til at omfatte hele Sudan.

En våbenembargo mod Sudans Darfur-region, som har været gældende i over to årtier, udløber 12. september, hvis der ikke indgås en ny aftale.

Hvis våbenembargoen skal udvides til hele Sudan, vil det kræve en afstemning i FN's Sikkerhedsråd.

USA's FN-udsending Massad Boulos mener, at den omfattende konflikt i Sudan risikerer at brede sig regionalt og trække nabolande dybere ind i krigen.

En våbenembargo mod hele Sudan skal også omfatte droner, mener USA.

Rusland, som er et af de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet og har vetoret, advarede mandag mod nye tiltag, der vil påvirke den sudanesiske hær.

I over tre år har Sudan været hærget af en brutal krig mellem hæren og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF). De kæmper om magten i landet.

Krigen har kostet titusindvis af mennesker livet og sendt millioner på flugt. Der bliver brugt avancerede våben, herunder bevæbnede droner, og det medfører store civile tab.

Sudans hær har kontrollen over de centrale og østlige dele af Sudan, mens Darfur-regionen i vest samt dele af den sydlige del af landet kontrolleres af RSF.

Sudans FN-udsending opfordrer til det, som betegnes som en teknisk forlængelse af den eksisterende våbenembargo for Darfur, men advarer samtidig mod ændringer, der vil svække landets hær.

Darfur-regionen er omtrent på størrelse med Spanien. Området har været ramt af nogle af de værste voldshandlinger under krigen.

Sudan betegnes af FN og nødhjælpsorganisationer både som verdens værste humanitære krise og som verdens største flygtninge- og sultkrise.

Flere end 12 millioner mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem på grund af volden.

Der er erklæret hungersnød flere steder i det folkerige afrikanske land.

RITZAU/AFP

Seks måneder efter at mindst 155 personer blev dræbt i et angreb på en iransk skole den 28. februar, har nyhedsbureauet AFP fået adgang til skolen.

Skolen ligger i den sydlige by Minab og er fortsat i ruiner efter angrebet.

Dens sammenstyrtede mure og sammensunkne stålkonstruktioner er nu omgivet af portrætter af de dræbte børn. Iranske flag vejer over murbrokkerne.

Flere forældre til dræbte børn fortæller om sorgen efter angrebet, der fandt sted i de første timer af krigen mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden.

44-årige Masoumeh Zakeri fortæller, at hendes niårige datter, Motahreh, vågnede før sine forældre om morgenen og tog bussen i skole.

Få timer senere begyndte angrebene på Iran, og Zakeri fik et opkald om, at hun skulle hente sin datter.

Hun kom dog for sent. Motahreh var blandt de mindst 155 dræbte. De fleste var børn.

Motahreh blev fundet senere på dagen, fortæller hendes mor til AFP. Hun kunne kun identificeres "på sine øreringe og armbånd".

34-årige Yaghoub Yazdanpanah, der underviser i persisk litteratur, husker stadig de paniske opkald fra sin hustru og andre familiemedlemmer. De fik ham til at skynde sig mod skolen for at hente sin seksårige datter, Fatemeh.

Han susede afsted i sin bil, men blev bremset af den tætte trafik i området. Ild og tyk røg steg op over stedet, fortæller han AFP.

Virkeligheden gik først op for ham, da han så mænd samle stykker af menneskekroppe ind og dække dem til med stof. I nærheden lå liget af en pige fastklemt under en betonblok.

- Jeg kunne ikke trække vejret. Jeg gik over og satte mig i et hjørne. Jeg brød helt sammen og kunne knap nok stå på benene, fortæller han.

Hans datters lig blev fundet senere samme dag.

En anden far, maleren Javad Shahrjou, kæmper i dag med at komme sig over følgevirkningerne fra det andet missilnedslag. Det blæste ham og hans motorcykel omkuld, da han ankom for at lede efter sin yngste søn, Alireza.

- Da jeg trådte ind i gården, lå børnene i stumper. Der var et hoved ét sted, en fod et andet sted, siger han.

Hans syvårige søn blev fundet tre dage senere og identificeret ud fra sit undertøj, sine strømper og sine sko.

- Han var fuldstændig forkullet, fortæller han.

Iranske myndigheder har sagt, at angrebet blev udført med to forskellige amerikanske Tomahawk-missiler. Hverken Iran eller Israel har dog officielt påtaget sig skylden for angrebet.

RITZAU

Pårørende til venezuelanere, der er blevet udvist fra USA, og som er omkommet under to jordskælv i Venezuela i juni, kræver en undskyldning fra Venezuelas regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De 146 udviste personer ankom til Venezuela med fly den 24. juni og var tilbageholdt i delstaten La Guaira, da jordskælvene ramte.

6500 mennesker døde i jordskælvene, og Daniel Alejandro Nunez Ramirez var én af dem, siger hans mor, 58-årige Oswadelis Nunez, til AFP.

Hun fortæller, at han ved hjemkomsten til Venezuela blev frataget sin telefon og sine ejendele. Herefter blev han anbragt i en gammel bygning, som efterretningsagenter stod for kontrollen af, siger hun.

- Min søn havde hverken en straffeattest i USA eller i Venezuela. Hvorfor gennemførte de (myndighederne, red.) en ulovlig anholdelse?, siger Oswadelis Nunez.

Hun fortæller AFP, at hun fandt sønnens lig i en bygning, der fungerede som kapel, efter fem dages eftersøgning på hospitaler i La Guaira og Caracas. Han ville være fyldt 29 år den 26. august, siger hun.

Da rystelserne ramte, siger kvinden, at myndighederne forhindrede de tilbageholdte i at forlade bygningen og ikke havde forberedt en evakueringsplan.

- Vi ønsker moralsk godtgørelse, en undskyldning, (at vide, red.) hvorfor de gjorde det, hvorfor det skete for vores børn, siger hun.

Ifølge et opslag på Instagram fra regeringen bestod den tilbageholdte gruppe af 120 mænd, 19 kvinder og syv børn.

Oswadelis Nunez efterlyser over for AFP bedre deportationsprotokoller. Hun kritiserer desuden manglen på information om, hvor mange mennesker der blev deporteret, hvor mange der overlevede jordskælvet, og hvor mange der omkom.

Hun understreger, at familierne både vil indgive nationale og internationale klager i sagen.

Regeringen "svigtede sin omsorgspligt. De skal drages til ansvar," siger Luz Maris Melendez, hvis tilbageholdte søn, Angelo David Mejia Melendez, også omkom i jordskælvet.

RITZAU

Tre yngre mænd blev mandag aften anholdt efter en uoverensstemmelse foran Netto Nørrekær i Rødovre.

I forbindelse med uoverensstemmelsen blev der afgivet trusler på livet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Vagtchef Jannich Stæhr siger natten til tirsdag, at mændene vil blive løsladt, når de sidste afhøringer er foretaget.

- Sagen er for nuværende endt med en trusselsag.

- For nuværende vurderer vi ikke, at der er nok til at opfylde kravene til en varetægtsfængsling. Om der kan komme en straf senere hen, er op til efterforskningen og vores jurister, siger Jannich Stæhr.

Det er ifølge vagtchefen uklart, hvad der helt nøjagtigt er foregået.

- Hvem de har truet, er uklart. Vi ved ikke præcist, hvad der er sket, siger Jannich Stæhr.

Mandag aften oplyste vagtchef David Borchersen, at politiets tese er, at to af personerne har været på den ene side af en konflikt - og én person har været på den anden side.

En af mændene søgte senere hjælp på Hvidovre Hospital for nogle skader.

Det var også en af de tre anholdte, der alarmerede politiet klokken 20.33.

Vagtchef David Borchersen oplyste mandag aften, at der muligvis var blevet affyret skud med en form for skydevåben - muligvis en signalpistol eller en gaspistol.

Jannich Stæhr bekræfter natten til tirsdag, at politiet har fundet en pistol. Den var ikke skarpladt, men om der er blevet affyret skud, er uklart.

- Det er der tvivl om. Det indgår som en del af vores afhøringer, siger Jannich Stæhr.

Den ene af de anholdte er en mand på 18 år. Han er i forvejen kendt af politiet. De to øvrige mænd er omkring 20 år, oplyser vagtchef Jannich Stæhr.

RITZAU

AI-virksomheden OpenAI, der står bag sprogmodellen ChatGPT, er blevet genstand for en efterforskning i den amerikanske delstat Alabama.

Det sker, efter at selskabet i sidste måned afslørede, at modeller fra OpenAI var sluppet løs under en sikkerhedstest og havde hacket sig ind i en AI-platform.

Det fremgår af en udtalelse fra Alabamas rigsadvokatkontor, skriver nyhedsbureauet AFP.

I midten af juli slap to OpenAI-modeller løs fra selskabets kontrollerede testmiljø og fik adgang til internettet. Det førte til, at de hackede sig ind i AI-virksomheden Hugging Face.

Hugging Face bruges af udviklere af kunstig intelligens til at gemme og dele deres modeller og datasæt.

Hændelsen har vakt bekymring over farerne ved AI-systemer, der handler autonomt og bryder de sikkerhedsforanstaltninger, som programmører har indført for at forhindre sikkerhedsbrud.

Alabamas rigsadvokat Steve Marshalls kontor har i en 14 sider lang kendelse opstillet flere krav til OpenAI i forbindelse med efterforskningen.

Her lyder det, at OpenAI skal udlevere dets interne dokumenter om hændelsen i juli.

Selskabet skal også udlevere en lang række andre oplysninger, herunder identiteten på alle medarbejdere, der var involveret i modellernes indtrængen eller var involveret i den test, der førte til hændelsen.

Undersøgelsen er iværksat som følge af "selskabets fuldstændige mangel på tilsyn og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger", lyder det i udtalelsen fra Marshalls kontor.

Ifølge AFP er der tale om den første kendte undersøgelse på delstatsniveau af, om et AI-systems angreb på en anden virksomheds infrastruktur udgør en overtrædelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

Hvis det bliver konklusionen, kan det medføre omfattende retssager over hele USA for selskabet, skriver nyhedsbureauet.

Den 3. august skrev Alabama og 14 andre delstater til OpenAI's topchef, Sam Altman. Her bad de om, at selskabet bevarer dokumenter om hændelsen. Det lød også, at det skal indstille alle interne sikkerhedstests af dets modeller.

OpenAI har ikke reageret på henvendelsen, siger en talsperson for Alabamas rigsadvokatkontor til AFP.

RITZAU

En olietanker er blevet ramt af et uidentificeret projektil, hvilket har sat den ud af drift i Hormuzstrædet knap 17 kilometer nordøst for Ash Shishah, der er en landsby i Oman.

Det skriver United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, i et opslag på det sociale medie X natten til tirsdag.

- Kaptajnen på en olietanker rapporterer, at fartøjet er blevet ramt af et ukendt projektil, som har forårsaget skade på maskinrummet og sat skibet ud af drift, lyder det.

Det lyder videre fra UKMTO, at besætningen om bord på fartøjet er i sikkerhed.

Omfanget af eventuelle miljømæssige konsekvenser kendes ikke, oplyser UKMTO.

- Fartøjer rådes til at passere med forsigtighed og rapportere alle mistænkelige aktiviteter til UKMTO. Myndigheder efterforsker, lyder det i opslaget.

Det fremgår ikke, hvem der stod bag angrebet.

Hormuzstrædet, der er blandt verdens vigtigste maritime handelsruter, er stadig de facto blokeret for passage. Iran indførte en blokade, få dage efter at USA og Israel angreb landet den 28. februar.

Nogle skibe har dog valgt alligevel at passere sejlruten med hjælp fra det amerikanske militær.

Krigen har fået energipriser til at skyde i vejret verden over. 20 procent af verdens olie passerede før krigen gennem det smalle stræde.

Angrebene er aftaget i Mellemøsten, skriver nyhedsbureauet Reuters, men de diplomatiske bestræbelser på at afslutte krigen er gået i stå.

USA truede mandag med udvidede sanktioner mod alle lande, der handler med Iran. Ifølge den amerikanske handelsminister, Scott Bessent, vil sanktionerne klippe alle Irans økonomiske livliner.

Han præsenterede sanktioner mod 60 personer, selskaber og fartøjer. Han afholdt sig fra at indføre sanktioner mod kinesiske banker, der er mistænkt for at facilitere den iranske oliehandel. Det skriver Reuters.

- Vi giver alle muligheden for at råde bod på dårlig opførsel. Hvorfor skulle jeg have lyst til at sprænge det globale finansielle system i luften?, sagde han på et pressemøde.

Kina har været den største importør af iransk olie i flere år, skriver Reuters. En amerikansk blokade af iranske havne, der blev fornyet i juli, har dog sat en stopper for iransk eksport af olie.

RITZAU

Tre yngre mænd blev mandag aften anholdt efter en uoverensstemmelse foran Netto Nørrekær i Rødovre.

I forbindelse med uoverensstemmelsen blev der afgivet trusler på livet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Vagtchef Jannik Stæhr siger natten til tirsdag, at mændene vil blive løsladt, når de sidste afhøringer er foretaget.

- Sagen er for nuværende endt med en trusselsag.

- For nuværende vurderer vi ikke, at der er nok til at opfylde kravene til en varetægtsfængsling. Om der kan komme en straf senere hen, er op til efterforskningen og vores jurister, siger Jannik Stæhr.

Det er ifølge vagtchefen uklart, hvad der helt nøjagtigt er foregået.

- Hvem de har truet, er uklart. Vi ved ikke præcist, hvad der er sket, siger Jannik Stæhr.

Mandag aften oplyste vagtchef David Borchersen, at politiets tese er, at to af personerne har været på den ene side af en konflikt - og én person har været på den anden side.

En af mændene søgte senere hjælp på Hvidovre Hospital for nogle skader.

Det var også en af de tre anholdte, der alarmerede politiet klokken 20.33.

Vagtchef David Borchersen oplyste mandag aften, at der muligvis var blevet affyret skud med en form for skydevåben - muligvis en signalpistol eller en gaspistol.

Jannik Stæhr bekræfter natten til tirsdag, at politiet har fundet en pistol. Den var ikke skarpladt, men om der er blevet affyret skud, er uklart.

- Det er der tvivl om. Det indgår som en del af vores afhøringer, siger Jannik Stæhr.

Den ene af de anholdte er en mand på 18 år. Han er i forvejen kendt af politiet. De to øvrige mænd er omkring 20 år, oplyser vagtchef Jannik Stæhr.

RITZAU

AI-virksomheden OpenAI, der står bag sprogmodellen ChatGPT, er blevet genstand for en efterforskning i den amerikanske delstat Alabama.

Det sker, efter at selskabet i sidste måned afslørede, at modeller fra OpenAI var sluppet løs under en sikkerhedstest og havde hacket sig ind i en AI-platform.

Det fremgår af en udtalelse fra Alabamas rigsadvokatkontor, skriver nyhedsbureauet AFP.

I midten af juli slap to OpenAI-modeller løs fra selskabets kontrollerede testmiljø og fik adgang til internettet. Det førte til, at de hackede sig ind i AI-virksomheden Hugging Face.

Hugging Face bruges af udviklere af kunstig intelligens til at gemme og dele deres modeller og datasæt.

Hændelsen har vakt bekymring over farerne ved AI-systemer, der handler autonomt og bryder de sikkerhedsforanstaltninger, som programmører har indført for at forhindre sikkerhedsbrud.

Alabamas rigsadvokat Steve Marshalls kontor har i en 14 sider lang kendelse opstillet flere krav til OpenAI i forbindelse med efterforskningen.

Her lyder det, at OpenAI skal udlevere dets interne dokumenter om hændelsen i juli.

Selskabet skal også udlevere en lang række andre oplysninger, herunder identiteten på alle medarbejdere, der var involveret i modellernes indtrængen eller var involveret i den test, der førte til hændelsen.

RITZAU

Mindst 30 personer er blevet dræbt i et banderelateret angreb i et område nær Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Det siger byens borgmester, Jean Massillon.

Der er tale om kvarteret Kenscoff, som ligger i et bakkelandskab med udsigt til Port-au-Prince.

Området har siden sidste år været udsat for en række angreb fra bevæbnede bander. Det har sendt tusindvis af mennesker på flugt fra deres hjem.

Magtfulde bander, som indgår i en bred alliance, har i årevis konsolideret deres indflydelse over hovedstaden. Det har udvidet deres magt til også at gælde områder, der ligger omkring storbyen.

Det er sket på trods af andre landes forsøg på at styrke landets pressede politi.

Den haitianske rettighedsgruppe Réseau National de Défense de Droits Humains (RNDDH) vurderer, at 30 til 40 personer blev dræbt i angrebet, der fandt sted sent søndag.

Angrebet begyndte omkring klokken 22.30 lokal tid.

Det vurderes desuden, at 15 til 20 personer kom til skade. RNDDH understreger dog, at det er svært at fastslå et præcist antal.

Haitis regering fordømmer angrebet, som den kalder afskyeligt. Den har lovet at styrke sikkerheden i området.

Indbyggere kræver dog, at den lokale politichef bliver afskediget. De siger, at politiet har svigtet dets opgave, da det ikke har beskyttet mennesker, der blev dræbt blot få minutter fra politistationen.

I et opslag fra landets premierministerkontor på det sociale medie X mandag lyder det, at Kenscoff ikke vil "overgive sig".

Haitis nationale politi er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om angrebet.

Angreb i Kenscoff kostede over to måneder i begyndelsen af 2025 ifølge FN's estimater mere end 260 mennesker livet. 200 hjem blev ødelagt eller sat i brand, hvilket sendte 3000 mennesker på flugt.

Siden har flere voldelige hændelser og angreb fundet sted. Det gælder voldtægter, bortførelser og brandstiftelse.

RITZAU/Reuters

En tornado har mandag raseret et område i det sydlige Frankrig, og adskillige mennesker er kommet til skade.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og dpa.

Tornadoen ramte hårdest i landsbyen Pomas, der ligger for foden af Pyrenæerne, og har omkring 1000 indbyggere.

Ifølge AFP blev omkring 300 boliger ødelagt af tornadoen, og i nogle tilfælde blev tage revet af husene.

Flere end 120 redningsfolk blev mandag sendt til området, oplyser de lokale myndigheder ifølge AFP.

Ifølge nyhedsbureauet dpa blev 26 mennesker såret af tornadoen. AFP sætter antallet af kvæstede til 41. Flere af de sårede er bragt til et hospital i området.

Der er blevet oprettet nødindkvartering til beboere, hvis hjem er blevet beskadiget af uvejret, skriver dpa.

De franske myndigheder havde udsendt et stormvarsel for store dele af Sydfrankrig mandag.

Flere områder er blevet ramt af strømafbrydelser. Omkring 2800 husstande var mandag aften uden strøm på tværs af ti landsbyer, mens flere veje var spærret af nedfaldne grene.

Det voldsomme vejr i Sydfrankrig har forsinket tog, lukket veje og skabt forsinkelser og aflysninger i lufthavnene i Bordeaux, Marseille, Nice, Toulouse og i Paris længere mod nord.

Det oplyser den franske transportminister, Philippe Tabarot, ifølge AFP.

3. etape af cykelløbet Vuelta a España blev mandag aflyst 17 kilometer fra målstregen i Sydfrankrig på grund af et kraftigt haglvejr.

Tornadoer rammer årligt Frankrig, skriver AFP. Sidste år ramte en tornado nord for Paris, hvor en person mistede livet.

I 2008 mistede tre personer livet, da en voldsom tornado ramte Hautmont i det nordlige Frankrig.

RITZAU

En olietanker er blevet ramt af et uidentificeret projektil, hvilket har sat den ud af drift i Hormuzstrædet cirka 17 kilometer nordøst for Ash Shishah, der er en landsby i Oman.

Det skriver United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, i et opslag på det sociale medie X natten til tirsdag.

- Kaptajnen på en olietanker rapporterer, at fartøjet er blevet ramt af et ukendt projektil, som har forårsaget skade på maskinrummet og sat skibet ud af drift, lyder det.

Det lyder videre fra UKMTO, at besætningen om bord på fartøjet er i sikkerhed.

Omfanget af eventuelle miljømæssige konsekvenser kendes ikke, oplyser UKMTO.

- Fartøjer rådes til at passere med forsigtighed og rapportere alle mistænkelige aktiviteter til UKMTO. Myndigheder efterforsker, lyder det i opslaget.

RITZAU

Mindst 30 personer er blevet dræbt i et banderelateret angreb i et område nær Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Det siger byens borgmester, Jean Massillon.

Der er tale om kvarteret Kenscoff, som ligger i et bakkelandskab med udsigt til Port-au-Prince.

Området har siden sidste år været udsat for en række angreb fra bevæbnede bander. Det har sendt tusindvis af mennesker på flugt fra deres hjem.

Magtfulde bander, som indgår i en bred alliance, har i årevis konsolideret deres indflydelse over hovedstaden. Det har udvidet deres magt til også at gælde områder, der ligger omkring storbyen.

Det er sket på trods af andre landes forsøg på at styrke landets pressede politi.

Den haitianske rettighedsgruppe Réseau National de Défense de Droits Humains (RNDDH) vurderer, at 30 til 40 personer blev dræbt i angrebet, der fandt sted sent søndag.

Angrebet begyndte omkring klokken 22.30 lokal tid.

Det vurderes desuden, at 15 til 20 personer kom til skade. RNDDH understreger dog, at det er svært at fastslå et præcist antal.

RITZAU/Reuters

En mand er fundet død i Gudenåen nord for Svostrup.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en meddelelse på Politi Update.

- Det er endnu for tidligt at sige, om der ligger et kriminelt forhold bag hans død. Det er det, vores undersøgelser nu skal afdække, skriver politiet.

Anmeldelsen kom lidt før klokken 16.30, og politiet har arbejdet på stedet lige siden.

- Vi har tilkaldt flere ressourcer, herunder Søværnets dykkertjeneste, og kommer forventeligt til at arbejde på stedet det meste af natten, lyder det fra politikredsen.

Politiet kan endnu ikke sige noget om mandens identitet.

En forbipasserende person anmeldte forholdet, da vedkommende så den afdøde i vandet, oplyser politiet til Ritzau.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyste tidligere mandag aften, at man undersøgte et mistænkeligt forhold ved Gudenåen nord for Svostrup, der ligger tæt ved Silkeborg.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har været i området omkring broen på Brovejen ved Gudenåen.

- Vi vil blandt andet gerne tale med et ældre ægtepar, der er set gå tur ved broen omkring middagstid mandag.

- Omkring samme tidspunkt er en mandlig landmåler set på stedet. Ham vil vi også meget gerne i kontakt med, oplyser politiet.

RITZAU

USA's højesteret har mandag ophævet en retsafgørelse, der blokerede for, at præsident Donald Trumps administration kan gennemføre et dekret om at begrænse mulighederne for at brevstemme forud for midtvejsvalget i november.

En anden retsafgørelse, der også begrænser udførelsen af dekretets indhold, gælder dog fortsat.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag aften.

Dekretet vil i praksis betyde, at kun borgere, som fremgår på godkendte lister, kan afgive deres stemme med posten.

Med mandagens afgørelse imødekommer dommerne i højesteretten en hasteanmodning fra landets justitsministerium. Her bad de om, at et påbud, som blev udstedt i juni af dommer Indira Talwani i byen Boston, blev sat i bero.

Påbuddet forhindrede den republikanske Trump i at gennemføre sit dekret i 23 overvejende demokratisk styrede delstater samt forbundshovedstaden Washington D.C. De havde lagt sag an for at få processen stoppet.

Efter højesterettens afgørelse er døren stadig åben for, at delstaterne kan sagsøge igen i de kommende måneder, skriver Reuters.

Med afgørelsen har dommerne ikke taget stilling til et andet påbud, som Talwani udstedte 11. august. Det forhindrer på landsplan det amerikanske postvæsen i at håndhæve dekretets skærpede regler for brevstemmer.

Det påbud er kommet på baggrund af et søgsmål anlagt af en række rettighedsgrupper.

I begge sager har sagsøgerne hævdet, at Trumps dekret er i strid med landets forfatning.

Dekretet blev udstedt i marts. Det kræver, at USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed laver lister til delstaterne over borgere, der er stemmeberettigede.

Af justitsministeriet kræves det, at embedsmænd, der udsteder stemmesedler til personer, der ikke anses som stemmeberettigede, efterforskes og retsforfølges.

Postvæsenet pålægges i dekretet kun at levere stemmesedler til vælgere på de godkendte lister.

Trump har længe kritiseret brugen af brevstemmer. Han mener, at valgsystemet er præget af svindel, men han har ikke fremlagt dokumentation.

En begrænsning af brevstemmerne vil sandsynligvis gavne Republikanerne uforholdsmæssigt meget, skriver Reuters. Det skyldes, at demokratiske vælgere traditionelt set har været mere tilbøjelige til at brevstemme end republikanske vælgere.

Ved midtvejsvalget går Republikanerne efter at bevare partiets kontrol med Kongressen.

RITZAU

En mand er fundet død i Gudenåen nord for Svostrup.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en meddelelse på Politi Update.

- Det er endnu for tidligt at sige, om der ligger et kriminelt forhold bag hans død. Det er det, vores undersøgelser nu skal afdække, skriver politiet.

Anmeldelsen kom lidt før klokken 16.30, og politiet har arbejdet på stedet lige siden.

- Vi har tilkaldt flere ressourcer, herunder Søværnets dykkertjeneste, og kommer forventeligt til at arbejde på stedet det meste af natten, lyder det fra politikredsen.

Politiet kan endnu ikke sige noget om mandens identitet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyste tidligere mandag aften, at man undersøgte et mistænkeligt forhold ved Gudenåen nord for Svostrup, der ligger tæt ved Silkeborg.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har været i området omkring broen på Brovejen ved Gudenåen.

- Vi vil blandt andet gerne tale med et ældre ægtepar, der er set gå tur ved broen omkring middagstid mandag.

- Omkring samme tidspunkt er en mandlig landmåler set på stedet. Ham vil vi også meget gerne i kontakt med, oplyser politiet.

RITZAU