Politiet har anholdt en 27-årig mand for at skære en 34-årig mand i ansigtet med en kniv i Holstebro.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen.

- Den forurettede havde snitsår fra øret og hen til overlæben. Vi har anholdt gerningsmanden og fundet våbnet, og vi er færdige med undersøgelserne på stedet.

- Det, der pågår nu, er, at man får dem undersøgt af en læge, der kan sikre spor, så man kan klarlægge hændelsesforløbet, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om hændelsen klokken 20.14. Den fandt sted på Kildevej i Holstebro.

Da politiet kom frem til stedet, var den 27-årige mand gået derfra, siger Rasmus Poulsen.

- Ud fra godt politiarbejde og kendskab til miljøet fandt vi ham cirka ti minutter senere.

- Vi formoder ikke, at de kender hinanden, men det er heller ikke et tilfældigt møde. De har haft en helt kort relation til hinanden, siger Rasmus Poulsen.

Den 27-årige mand er sigtet for kvalificeret vold og skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør. Det vil blive besluttet i løbet af fredag, siger vagtchefen.

/ritzau/

Det vil være behjælpeligt, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil deltage i G20-topmødet i Miami i den amerikanske delstat Florida senere på året.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister i Det Ovale Værelse torsdag.

Han siger dog videre, at han tvivler på, at Putin vil dukke op.

Avisen The Washington Post havde tidligere torsdag skrevet, at Trump havde planer om at invitere Putin til G20-topmødet. Det er ikke officielt bekræftet, men baseret på udtalelser fra anonyme embedsmænd i Trump-administrationen.

G20-topmødet skal finde sted den 14. og 15. december. 19 lande, heriblandt USA og Rusland, er medlemmer af G20. Det samme er EU og Den Afrikanske Union.

Sidste gang den russiske præsident var på amerikansk jord, var i august sidste år. Her deltog han i et topmøde med Trump om krigen i Ukraine i den amerikanske delstat Alaska.

/ritzau/

Det amerikanske justitsministerium har torsdag anholdt en elitesoldat, der tjente 400.000 dollar ved at vædde på den venezuelanske præsident Nicolas Maduros afgang forud for hans tilfangetagelse i begyndelsen af året.

Det oplyser kilder med kendskab til anholdelsen til ABC News.

Elitesoldaten var ifølge kilderne direkte involveret i operationen, der afsatte Maduro og tog ham og hans hustru med til USA den 3. januar, hvor en retslig proces gik i gang.

Føderale efterforskere mener, at elitesoldaten satsede mere end 33.000 dollar på forudsigelsesmarkedet Polymarket, blot få timer før at USA's præsident, Donald Trump, annoncerede tilfangetagelsen af Maduro, lyder det fra kilderne.

Væddemålene førte til en gevinst på over 409.000 dollar - 2,6 millioner kroner - og vakte øjeblikkeligt opsigt i miljøet for forudsigelsesmarkeder.

Det førte til en månedlang efterforskning af, hvorvidt der blev brugt interne oplysninger - insiderviden - til at placere væddemålene.

En talsperson for USA's justitsministerium er ikke umiddelbart vendt tilbage på ABC News' henvendelse om en kommentar.

Ifølge Polymarket oprettede en bruger sig på platformen i december sidste år. Herefter blev der placeret fire væddemål.

Det højeste beløb, der blev satset, var 33.933 dollar - 217.000 kroner. Pengene blev satset på, at Maduro ville blive afsat inden den 31. januar i år. Væddemålet førte til en gevinst på 1242 procent - og altså 409.000 dollar.

Anholdelsen og den efterfølgende retslige proces menes at være den første af sin slags fra justitsministeriet i USA.

Polymarket er verdens største platform for forudsigelser og giver sine brugere lov til anonymt at vædde om fremtidige begivenheder baseret på ja- og nej-spørgsmål.

Forudsigelsesmarkeder reguleres primært af CFTC, der fører tilsyn med børserne i USA. Handler udført på mistænkelige tidspunkter på platforme som Kalshi og Polymarket har skabt bekymring om insiderhandel.

Ud over væddemålet på 400.000 dollar på Maduro-operationen har en anden Polymarket-bruger tjent cirka 550.000 dollar på en række væddemål relateret til et amerikansk angreb på Iran og afsættelsen af ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei blev dræbt den 28. februar i angreb, som USA og Israel udførte på Iran.

Det har ikke umiddelbart været muligt for ABC News at få fat i repræsentanter for Polymarket for at få en kommentar.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at angribe Iran med atomvåben.

Det siger Trump til journalister i Det Hvide Hus i Washington D.C.

- Nej, jeg ville ikke bruge det. Hvorfor skulle jeg bruge et atomvåben, når vi på meget konventionel vis har knust dem uden det?, siger Trump.

- Et atomvåben bør aldrig få lov til at blive brugt af nogen, tilføjer præsidenten.

Trump har tidligere truet med at ødelægge den iranske civilisation fuldstændig, hvis ikke Iran åbnede Hormuzstrædet og gik med til de amerikanske krav i en aftale mellem de to lande.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump 7. april:

- En hel civilisation vil dø i nat og aldrig blive bragt tilbage. Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil sandsynligvis ske.

Få timer senere indgik USA og Iran en midlertidig våbenhvile, som Trump siden har forlænget på ubestemt tid.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, har advaret om, at USA er klar til gøre mere skade på Iran med våben, der ikke tidligere er blevet brugt. Det Hvide Hus har afvist, at Vance her truede med atomangreb.

Vance har under mislykkede forhandlinger med Iran presset det iranske styre til større indrømmelser om landets omstridte atomprogram.

Trump ønsker for alt i verden, at Iran ikke skal blive en atommagt. Iran afviser, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

USA er det eneste land, der har brugt atomvåben i krig.

Det skete ved afslutningen af Anden Verdenskrig, hvor de japanske byer Hiroshima og Nagasaki blev udslettet af amerikanske atombomber. Omkring 214.000 mennesker blev dræbt.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Krigen har siden udviklet sig til en regional konflikt, hvor flere lande i Mellemøsten er blevet angrebet af Iran som modsvar.

Iran har stort set lukket for al skibstrafik i Hormuzstrædet. Det har fået energipriser verden over til at ryge i vejret, da omkring 20 procent af al verdens olie under normale omstændigheder sejler gennem Hormuzstrædet.

/ritzau/AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at angribe Iran med atomvåben.

Det siger Trump til journalister i Det Hvide Hus i Washington D.C.

- Nej, jeg ville ikke bruge det. Hvorfor skulle jeg bruge et atomvåben, når vi på meget konventionel vis har knust dem uden det?, siger Trump.

- Et atomvåben bør aldrig få lov til at blive brugt af nogen, tilføjer præsidenten.

Trump har tidligere truet med at ødelægge den iranske civilisation fuldstændig, hvis ikke Iran åbnede Hormuzstrædet og gik med til de amerikanske krav i en aftale mellem de to lande.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev han 7. april:

- En hel civilisation vil dø i nat og aldrig blive bragt tilbage. Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil sandsynligvis ske.

Få timer senere indgik USA og Iran en midlertidig våbenhvile, som Trump siden har forlænget på ubestemt tid.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, har advaret om, at USA er klar til gøre mere skade på Iran med våben, der ikke tidligere var blevet brugt. Det Hvide Hus har tidligere afvist, at Vance her truede med atomangreb.

/ritzau/AFP

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon bliver forlænget med tre uger.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Forlængelsen er forhandlet på plads efter et møde i Det Hvide Hus, lyder det.

- USA's præsident, Donald J. Trump, USA's vicepræsident, J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio, ambassadøren i Israel, Mike Huckabee, og ambassadøren i Libanon, Michel Issa, mødtes i dag med højtstående repræsentanter fra Israel og Libanon i Det Ovale Værelse.

- Mødet forløb rigtig godt! USA vil samarbejde med Libanon for at hjælpe landet med at beskytte sig mod Hizbollah. Våbenhvilen mellem Israel og Libanon forlænges med tre uger, skriver Trump.

Torsdag i sidste uge trådte en ti dage lang våbenhvile i kraft mellem Israel og Libanon. Det er den aftale, som netop er blevet forlænget.

Konflikten mellem de to lande er blusset op i løbet af krigen mellem USA, Israel og Iran, som begyndte i slutningen af februar. USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb mod Iran.

Hizbollah-militsen, som holder til i Libanon og er allieret med styret i Iran, angreb i begyndelsen af marts Israel som gengældelse for de israelsk-amerikanske bombardementer i Iran.

Det fik Israel til at svare igen med omfattende angreb mod Hizbollah på tværs af Libanon. Flere end 2000 mennesker er blevet dræbt, og over en million er blevet drevet på flugt i Libanon i løbet af konflikten.

Trump siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at han forventer at mødes med Israels premierminister og Libanons præsident i løbet af de næste uger.

Den amerikanske præsident har tidligere varslet et møde på højeste niveau mellem de to lande og håber på en permanent fredsaftale i år.

- Jeg tror, at der er meget gode chancer for fred, siger Trump ifølge AFP.

Han fortæller samtidig, Iran bliver nødt til at indstille landets støtte til Hizbollah-militsen.

Hizbollah oplyste tidligere torsdag, at militsen havde angrebet det nordlige Israel og beskyldte Israel for at have brudt våbenhvilen.

Ifølge Israels militær blev flere raketter identificeret og opsnappet, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Det amerikanske justitsministerium har torsdag anholdt en elitesoldat, der tjente 400.000 dollar ved at vædde på den venezuelanske præsident Nicolas Maduros afgang forud for hans tilfangetagelse i begyndelsen af året.

Det oplyser kilder med kendskab til anholdelsen til ABC News.

Elitesoldaten var ifølge kilderne direkte involveret i operationen, der afsatte Maduro og tog ham og hans hustru med til USA den 3. januar, hvor en retslig proces gik i gang.

Føderale efterforskere mener, at elitesoldaten satsede mere end 33.000 dollar på forudsigelsesmarkedet Polymarket, blot få timer før at USA's præsident, Donald Trump, annoncerede tilfangetagelsen af Maduro, lyder det fra kilderne.

Væddemålene førte til en gevinst på over 409.000 dollar - 2,6 millioner kroner - og vakte øjeblikkeligt opsigt i miljøet for forudsigelsesmarkeder.

Det førte til en månedlang efterforskning af, hvorvidt der blev brugt interne oplysninger - insiderviden - til at placere væddemålene.

En talsperson for USA's justitsministerium er ikke umiddelbart vendt tilbage på ABC News' henvendelse om en kommentar.

/ritzau/

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon bliver forlænget med tre uger.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

Forlængelsen er forhandlet på plads efter et møde i Det Hvide Hus, lyder det.

- USA's præsident, Donald J. Trump, USA's vicepræsident, J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio, ambassadøren i Israel, Mike Huckabee, og ambassadøren i Libanon, Michel Issa, mødtes i dag med højtstående repræsentanter fra Israel og Libanon i Det Ovale Værelse.

- Mødet forløb rigtig godt! USA vil samarbejde med Libanon for at hjælpe landet med at beskytte sig mod Hizbollah. Våbenhvilen mellem Israel og Libanon forlænges med tre uger, skriver Trump.

Torsdag i sidste uge trådte en ti dage lang våbenhvile i kraft mellem Israel og Libanon. Det er den aftale, som netop er blevet forlænget.

Konflikten mellem de to lande er blusset op i løbet af krigen mellem USA, Israel og Iran, som begyndte i slutningen af februar. USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb mod Iran.

Hizbollah-militsen, som holder til i Libanon og er allieret med styret i Iran, angreb i begyndelsen af marts Israel som gengældelse for de israelsk-amerikanske bombardementer i Iran.

Det fik Israel til at svare igen med omfattende angreb på tværs af Libanon. Flere end 2000 mennesker er blevet dræbt, og over en million er blevet drevet på flugt i Libanon i løbet af konflikten.

/ritzau/

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon bliver forlænget med tre uger.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

Forlængelsen er forhandlet på plads efter et møde i Det Hvide Hus, lyder det.

- USA's præsident, Donald J. Trump, USA's vicepræsident, J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio, ambassadøren i Israel, Mike Huckabee, og ambassadøren i Libanon, Michel Issa, mødtes i dag med højtstående repræsentanter fra Israel og Libanon i Det Ovale Værelse.

- Mødet forløb rigtig godt! USA vil samarbejde med Libanon for at hjælpe landet med at beskytte sig mod Hizbollah, skriver Trump.

I sidste uge indgik Israel og Libanon en ti dage lang våbenhvile. Det er den, som netop er blevet forlænget.

/ritzau/

Torsdag aften er ti personer fortsat indlagt efter en ulykke, hvor to tog kolliderede på lokalbanen Gribskovbanen i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef Jakob Tofte ved Nordsjællands Politi til både DR og TV 2 omkring 21.30.

Ud af dem er fem i kritisk tilstand.

I alt syv personer er blevet færdigbehandlet og udskrevet fra hospitalet efter ulykken.

De fleste af de tilskadekomne har været indlagt på Rigshospitalet.

Ifølge Lokaltog, der driver Gribskovbanen, har de to lokomotivførere været iblandt de tilskadekomne. Det har sikkerhedschef i Lokaltog Claus René Pedersson fortalt tidligere.

- De er ikke umiddelbart i livsfare. Det har vi ikke fået nogen som helst besked om, sagde han til TV 2 torsdag eftermiddag.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

Region Hovedstadens akutberedskab havde blandt andet syv ambulancer, to akutbiler, to akutlægebiler, tre sygetransporter og en indsatsleder til stede.

Også en redningshelikopter fra Forsvaret var til stede.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Det oplyste politiinspektør Morten Pedersen fra Nordsjællands Politi på torsdagens pressebriefing.

/ritzau/

Der er torsdag blevet hørt lyden af et aktiveret luftforsvar og eksplosioner over Irans hovedstad, Teheran.

Det rapporterer iranske medier.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP første gang, at det sker under en skrøbelig våbenhvile, som trådte i kraft for over to uger siden.

Det står ikke klart, hvad der har forårsaget bragene, men oliepriser er steget som følge af meldingerne, skriver Reuters.

En israelsk kilde på sikkerhedsområdet siger til AFP, at Israel ikke aktuelt angriber Iran.

Imens rapporterer det iranske nyhedsbureau Fars med henvisning til en journalist ifølge Reuters, at årsagen er, at der er blevet registreret små droner flere steder i Iran.

Israel og USA indledte 28. februar krigen mod Iran, men den har været sat på pause under en våbenhvile, som begyndte 8. april.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, har dog torsdag advaret om, at Israel er klar til at angribe igen.

Katz siger, at Israel venter på "grønt lys" fra USA til at gå i gang. Og hvis Israel får ja, så vil landet rette angreb mod Irans øverste leder, ayatollah Mojtaba Khamenei, og "sende Iran tilbage til stenalderen".

Den to uger lange våbenhvile mellem USA og Iran stod til at udløbe onsdag, men USA's præsident, Donald Trump, meldte kort før tidsfristen ud, at han forlænger den for at give mere tid til forhandlinger.

Begge sider har anklaget hinanden for brud på aftalen, og Trump udtalte, at han opretholder en amerikansk blokade af iranske havne.

Den amerikanske blokade har fået hård iransk kritik, og det er fortsat uvist, om og hvornår der kommer en næste forhandlingsrunde mellem parterne. Iran har kaldt blokaden en hindring for "oprigtige forhandlinger".

/ritzau/

Torsdag aften er ti personer fortsat indlagt efter en ulykke, hvor to tog kolliderede på lokalbanen Gribskovbanen i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef Jakob Tofte ved Nordsjællands Politi til både DR og TV 2.

Ud af dem er fem i kritisk tilstand.

I alt syv personer er blevet færdigbehandlet og udskrevet fra hospitalet efter ulykken.

Togulykken skete kort før klokken 06.30 på strækningen nord for Isterødvejen ved Hillerød. Kort efter blev der iværksat en omfattende redningsindsats.

Region Hovedstadens akutberedskab havde blandt andet syv ambulancer, to akutbiler, to akutlægebiler, tre sygetransporter og en indsatsleder til stede.

Også en redningshelikopter fra Forsvaret var til stede.

/ritzau/

En 24-årig blev torsdag eftermiddag ramt af skud i byen Sunds, der ligger nord for Herning.

Vedkommende blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset. Han er uden for livsfare.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update torsdag aften.

- Umiddelbart er det vores opfattelse, at gerningspersonen og den forurettede kendte hinanden i forvejen, siger efterforskningsleder og politikommissær Theis Thylstrup.

- Men på nuværende tidspunkt kan vi ikke udtale os om hverken motiv eller mistænkte.

Politiet rykkede ud til den midtjyske by efter en anmeldelse om skyderi ved en adresse på Nørrevang.

Siden da har det været til stede i området, og fredag fortsætter efterforskningen.

Politiet hører gerne fra vidner eller andre personer, der ligger inden med viden om hændelsen.

Det gælder også, hvis man har video fra overvågning i Sundsområdet, herunder overvågning fra ens bil.

/ritzau/

USA's justitsministerium vil med omgående virkning lempe på restriktioner for nogle marihuana-produkter.

Samtidig vil det hurtigt ændre klassificeringen af marihuana, så det hører under en mindre farlig kategori af stoffer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der beskriver det som en af de største ændringer i årtier af USA's narkotikapolitik.

Med ændringen vil statsligt regulerede marihuana-produkter til medicinsk brug blive fjernet fra listen over stoffer med et højt misbrugspotentiale. Den gruppe indeholder også heroin.

I stedet bliver det flyttet til en kategori med mindre skrappe regler. Til den gruppe hører blandt andet flere smertestillende stoffer, ketamin og testosteron.

Den fungerende justitsminister, Todd Blanche, siger, at regeringen også vil forsøge hurtigt at gennemføre en omklassificering af al brug af cannabis til en kategori for mindre farlige stoffer.

Tiltagene skal blandt andet gøre det lettere at forske, sænke skatter på området og gøre det lettere for firmaer at få finansiering.

- Dette tiltag giver mulighed for forskning i stoffets sikkerhed og virkning, hvilket i sidste ende vil sikre bedre behandling til patienter og bedre information til læger, siger Blanche.

Lovændringerne ventes også at give et rygstød til industrien for cannabisproduktion i USA med store selskaber som Tilray Brands, Canopy Growth og Trulieve Cannabis.

Tiltaget betyder ikke, at marihuana legaliseres fuldstændig på tværs af USA, men det ventes at få store konsekvenser for milliardindustrien.

Kun to amerikanske delstater har ikke legaliseret marihuana i en eller anden form. Og næsten halvdelen har legaliseret det også til rekreativt brug.

Men alligevel har den store industri mødt hindringer på føderalt niveau.

/ritzau/Reuters

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) tager godt imod EU-Kommissionens forslag, der skal hjælpe til at dæmpe priserne på energi i Europa.

Det siger hun på vej ind til det uformelle EU-topmøde i Cypern torsdag.

- Jeg er glad for, at EU-Kommissionen siger to ting. For det første, at regeringerne i de enkelte lande selvfølgelig skal have mulighed for at hjælpe, borgere og erhvervsliv igennem det, der måske bliver til en egentlig energikrise.

- For det andet siger kommissionen også, at vi skal ud af de fossile brændstoffer. Der står Danmark bedre en mange andre lande, fordi vi er længere, hvad angår den vedvarende energi, siger Mette Frederiksen.

EU-Kommissionen præsenterede udspillet onsdag. Det skete med en række forslag målrettet både borgere og virksomheder.

Dermed understøtter forslaget de igangværende regeringsforhandlinger, mener Mette Frederiksen.

- Noget af det, vi diskuterer i de aktuelle regeringsforhandlinger er både, hvordan håndterer vi situationen på den korte bane, men også, hvordan sikrer vi os, at endnu flere danskere for eksempel har sikkerhed omkring deres varmeregning.

- Det gør os sårbare som land, hvis vi er afhængige af olie eller gas. Det gælder både erhvervslivet, men også derhjemme, hvis man eksempelvis bruger naturgas, siger Mette Frederiksen.

EU-Kommissionen foreslår blandt andet, at medlemslandene giver tilskud til at skifte gas- og oliefyr ud med varmepumper og solceller. Det sker for at dæmme op for de stigende energipriser i kølvandet på krigen i Iran.

Hos erhvervslivet følger man også udviklingen tæt, siger politisk direktør i DI, Morten Høyer.

- Vi står ikke i en egentlig forsyningskrise, men de høje energipriser mærkes både af virksomheder og forbrugere.

- Kommissionens pakke af tiltag til at håndtere prisstigningerne kommer til rette tid og er velbalanceret, siger Morten Høyer.

EU-Kommissionen vil også give EU-landene udvidede muligheder for at give udvalgte brancher statsstøtte i 2026, så eksempelvis energitunge virksomheder eller transportsektoren, der bruger meget fossil energi kan klare sig.

Hos DI mener man, at EU-Kommission med forslaget forsøger at sætte en ramme, så støtten bliver mere koordineret på europæisk plan.

- Overdreven brug af statsstøtte kan have den modsatte effekt af det, vi ønsker. Den kan drive energipriserne op og forsinke den grønne omstilling. Det skal vi undgå, og derfor er det vigtigt, at støtten bruges målrettet, kortsigtet og midlertidigt.

- For der er kun én vej frem, hvis vi skal sikre billige og forudsigelige energipriser for europæiske virksomheder og forbrugere: en hurtig grøn energiomstilling, siger Morten Høyer.

/ritzau/

Torsdag aften blev en militærhelikopter sendt i luften for at hjælpe politiet på Storstrømsbroen, der forbinder Sjælland og Falster.

Det oplyste Forsvarets Operationscenter.

Broen blev i forbindelse med indsatsen spærret for trafik. Lidt efter klokken 20.30 blev broen genåbnet.

Forsvaret kunne ikke oplyse, hvad opgaven handlede om og henviste i stedet til politiet for yderligere.

Politiet er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse.

/ritzau/