Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Seneste nyt

Washington D.C., 27/04/2024 - 11:49

Medie: USA tror ikke at Putin direkte beordrede Navalnyjs død

Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix

Vurdering fra USA's efterretningstjenester om Navalnyj er med til at "øge mystikken" om hans død.

USA's efterretningstjenester tror ikke, at den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj direkte blev beordret dræbt af præsident Vladimir Putin.

Det skriver mediet Wall Street Journal lørdag. Avisen citerer personer med kendskab til sagen.

Ifølge Wall Street Journal-historien mener efterretningstjenesterne ikke, at Putin er fritaget for skyld i forbindelse med sin måske største kritikers død.

Men det vurderes, at Putin ikke har beordret, at Navalnyj skulle dø, da han gjorde.

Den russiske regering har tidligere afvist, at staten var involveret i Navalnyjs død.

Navalnyj, der tidligere er blevet kaldt "Putins værste fjende", blev 47 år.

16. februar faldt den fængslede oppositionspolitiker om i en straffelejr i Sibirien.

Navalnyjs støtter beskylder Putin for at stå bag hans død.

Flere amerikanske efterretningstjenester - blandt andet CIA - mener dog, at Putin ikke beordrede, at Navalnyj skulle dræbes, skriver Wall Street Journal.

Alt sammen bidrager det til at "øge mystikken om omstændighederne om hans død", skriver avisen.

Putin sagde efter sin sejr i det stærkt kritiserede præsidentvalg i marts, at han var gået med til en fangeudveksling, som involverede Navalnyj, inden Navalnyj døde i februar.

- Hvad angår hr. Navalnyj. Ja, han gik bort. Det er en tragisk begivenhed, sagde Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere historien fra Wall Street Journal.

Den amerikanske vurdering skulle angiveligt være blevet mødt med en vis skepsis blandt nogle europæiske efterretningstjenester.

Den bygger ifølge det amerikanske medie på en blanding af hemmeligholdte efterretninger og en analyse af offentlige data, heriblandt timingen. Nogle kilder peger således på, at oppositionspolitikerens død overskyggede Putins genvalg.

Navalnyj-støtten Leonid Volkov kalder det en "latterlig" idé, at "Putin ikke skulle være blevet informeret eller have godkendt drabet".

Det statsejede russiske nyhedsbureau Tass bringer et ganske kortfattet citat fra Kreml-talsmand Dmitrij Peskov om Wall Street Journals historie:

- Jeg har set artiklen, siger Peskov til journalister ifølge Tass.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 10:27

Mand anholdt i sag om drabsforsøg - blev efterlyst i august

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

En 31-årig mand, der har undveget politiet siden august i en sag om et knivstikkeri, blev fredag anholdt.

Efter lang tids søgen fik Østjyllands Politi fredag aften fat i en 31-årig mand, der har været efterlyst i en sag om et knivstikkeri i Odder siden august sidste år.

Den 31-årige, der er fra Odder, blev anholdt i samme by fredag klokken 23.20, skriver politiet i sin døgnrapport.

Han vil lørdag klokken 13.30 blive fremstillet i et grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg.

Han menes - i forening med andre - at have tildelt en 33-årig mand flere knivstik natten til 5. august sidste år.

Den 31-årige blev i august efterlyst af politiet med navn og billede sammen med en anden mand, der dengang var 26 år.

Den 26-årige blev anholdt i august. I november skrev Horsens Folkeblad og Århus Stiftstidende, at han fortsat sad varetægtsfængslet i sagen sigtet for drabsforsøg.

Yderligere fire mænd har været varetægtsfængslet i sagen, men de blev løsladt i november. Sigtelserne mod dem blev dog opretholdt, lød det dengang i forbindelse med løsladelserne.

Ritzau har uden held forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi, der i sin døgnrapport skriver, at man ikke vil oplyse yderligere om fredagens anholdelse.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 09:57

Lejlighedsbrand i Kolding: Mand reddet ud af røgdykkere

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Natten til lørdag opstod der brand i en lejlighed i Kolding. En mand blev fundet af røgdykkere og reddet ud.

Brandvæsnet i Kolding måtte natten til lørdag rykke ud til Snerlevej. Her var der ild i en lejlighed.

Dens mandlige beboer blev fundet liggende i døren ind til lejligheden og reddet ud af røgdykkere, skriver TrekantBrand på det sociale medie X.

Her oplyses det, at branden opstod i lejlighedens stue, og at politiet nu skal klarlægge årsagen. Manden, som røgdykkerne fandt, blev efterfølgende kørt til kontrol på sygehuset.

Til Ritzau oplyser politiet, at branden opstod på Snerlevej 15. Anmeldelsen om den kom klokken 01.46.

Da man kom frem, var opgangen fyldt med tyk røg.

Hele opgangen blev evakueret som følge af branden. To personer blev blandt andet reddet ud med en lift.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 09:56

Ukrainske energianlæg meldes ramt under russisk angreb

Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix

Ifølge ukrainsk energiminister er mindst én person såret i forbindelse med angreb på ukrainske energianlæg.

Rusland har lørdag angrebet energianlæg i tre regioner i Ukraine.

Det siger Ukraines energiminister, German Galushchenko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mindst en medarbejder meldes såret, mens materiel er blevet beskadiget ved angrebet, lyder det fra ministeren.

De russiske angreb var ifølge energiministeren rettet mod regionerne Dnipropetrovsk i det centrale Ukraine og de to vestlige regioner Lviv og Ivano-Frankivsk.

Ifølge Dtek, der er Ukraines største private energiselskab, er fire af selskabets varmekraftværker blevet ramt i forbindelse med angrebet.

- Virksomhedens materiel er blevet alvorligt beskadiget. I øjeblikket forsøger medarbejdere at afhjælpe konsekvenserne af angrebet, skriver Dtek i en udtalelse.

Virksomheden bekræfter, at der er tilskadekomne, men oplyser ikke, hvor mange der er såret.

I Dnipropetrovsk har det ukrainske luftforsvar lørdag nedskudt 13 russiske missiler, siger regionens guvernør, Serhij Lysak.

- Desværre kunne vi ikke undgå konsekvenser. Energianlæg i både Dnipropetrovsk og Kryvyj Rih er beskadiget, og der er udbrudt brand, siger han.

Han fortæller desuden, at vandforsyningen blev afbrudt i byen Kryvyi Ri.

Siden den 22. marts har Rusland optrappet angrebene på den ukrainske energisektor. Varme- og vandkraftværker og anden energiinfrastruktur har nærmest dagligt været udsat for angreb.

Embedsmænd oplyser, at Ukraine i forbindelse med de mange angreb den seneste måned har mistet omkring 80 procent af landets varmeproduktion og 35 procent af dets vandkraftkapacitet.

Energisektoren i landet var allerede inden den 22. marts svækket efter angreb sidste vinter.

På trods af mildt forårsvejr i Ukraine de seneste uger kan den ukrainske energiforsyning ikke følge med. Landets regering har derfor indført planlagte strømafbrydelser i flere regioner.

Lørdag meldes der dog også om angreb den anden vej.

I den russiske Krasnodar-region er der i byen Slavjansk en større brand på et olieraffinaderi, som ifølge selskabet bag anlægget er delvist ude af drift.

Det skyldes et mistænkt ukrainsk droneangreb.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Kyiv, 27/04/2024 - 09:54

Ukraine advarer om angreb på jernbaner før hjælpen ankommer

Anatolii Stepanov/Ritzau Scanpix

Sikkerhedskilde ser flere tegn på, at Rusland, der har overtaget på slagmarken, har planer om offensiv.

Ukraine advarer om, at Rusland vil skrue op for angrebene på jernbaner, før nye amerikanske militære hjælpepakker ankommer.

Fredag kom USA's forsvarsministerium med en meddelelse om endnu en hjælpepakke. Den har en værdi på knap 42 milliarder kroner.

Det er den største militære hjælpepakke hidtil, og den indeholder blandt andet Patriot-missiler og Nasams-luftforsvarssystemer.

Men hjælpen kan få svære betingelser for at nå frem.

Den ukrainske regering frygter, at Rusland vil forsøge at få det maksimale ud af sit aktuelle militære overtag før 9. maj, hvor Rusland fejrer sejren over Nazityskland.

En ukrainsk sikkerhedskilde siger til AFP, at Rusland vil "lamme leveringer og bevægelser af militær fragt".

- Det er helt normale skridt før en offensiv, siger sikkerhedskilden.

Russiske styrker har på slagmarken fordele, hvad angår ildkraft og antallet af soldater.

Ukraine har flere gange advaret om, at kampene vil blive svære i de kommende uger.

Tidligere denne uge kom der dog gode nyheder til Ukraine, da USA's præsident, Joe Biden, satte sin underskrift på en lovpakke, der blandt andet sikrede over 400 milliarder kroner i militærhjælp til Ukraine.

En kilde oplyser til BBC, at den seneste pakke på knap 42 milliarder kroner er en del af den store lovpakke underskrevet tidligere på ugen.

Det er den anden pakke, der har kurs mod Ukraine, efter at lovpakken blev endeligt vedtaget.

En første pakke på en milliard dollar - cirka syv milliarder kroner - vil blive trukket fra de amerikanske militærlagre og kommer derfor hurtigt til Ukraine.

Fredagens større pakke på 42 milliarder kroner skal først anskaffes via militærindustrien. Den ventes derfor at være noget længere undervejs.

USA har støttet Ukraine med over 44 milliarder dollar siden Ruslands invasion i februar 2022. Det svarer til over 300 milliarder kroner.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 09:35

Grøn melder udsolgt i første by hurtigere end nogensinde før

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Grøn kan melde udsolgt af billetter til turnéens sidste stop i Valby. Billetsalget slår sidste års salg.

Alle billetter til sommerens Grøn i Valby den 28. juli er udsolgt.

Det er første gang i endagsfestivalens historie, at de 30.000 billetter til en enkelt by er solgt så hurtigt.

Det skriver arrangørerne bag Grøn - der tidligere var kendt som Grøn Koncert - i en pressemeddelelse.

- Vi er vildt begejstrede og fuldstændig overvældede, siger Theis Petersen, der er indsamlingschef i Muskelsvindfonden.

- Vi kan på nuværende konstatere, at der er et historisk stort forsalg i alle byer, så vi er spændte på, hvordan det kommer til at gå den næste måneds tid, tilføjer han.

I år optræder kunstnerne Blæst, Tobias Rahim, Burhan G og Jada. De nyeste navne på musikprogrammet er grupperne Scarlet Pleasure og TV-2, der begge har optrådt på Grøn før.

De sidste to kunstnere på årets plakat bliver offentliggjort i næste uge, torsdag den 2. maj, siger Theis Petersen.

Sommerens turné lægger fra den 18. juli til den 28. juli vejen forbi otte forskellige byer.

Først i Tårnby den 18. juli og dernæst rejser koncerten til Jylland, hvor den lægger vej forbi Kolding 19. den juli, Aarhus den 20. juli, Aalborg den 21. juli og Esbjerg den 25. juli.

Derefter går turen til Odense den 26. juli og Næstved den 27. juli, før Grøn slutter festen i Valby den 28. juli.

Valby er foreløbigt eneste by, hvor alle billetter er udsolgt.

Sidste år kunne Grøn fejre 40-års jubilæum, og det var første gang, at koncertens 180.500 billetter alle var udsolgt.

Det er håbet fra indsamlingschef Theis Petersen, at det scenarie gentager sig i år.

Muskelsvindfonden og Tuborg står bag arrangementet Grøn.

Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfonden og understøtter fondens arbejde for mennesker med handicap og skabe plads til forskelle i samfundet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 08:58

Grøn melder udsolgt i første by hurtigere end nogensinde før

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Grøn kan melde udsolgt af billetter til turnéens sidste stop i Valby. Billetsalget slår sidste års salg.

Alle billetter til sommerens Grøn i Valby den 28. juli er udsolgt.

Det er første gang i endagsfestivalens historie, at de 30.000 billetter til en enkelt by er solgt så hurtigt.

Det skriver arrangørerne bag Grøn - der tidligere var kendt som Grøn Koncert - i en pressemeddelelse.

- Vi har aldrig prøvet noget lignende. Sidste år var vi fuldkommen overvældede over det historisk flotte billetsalg, så det er slet ikke til at forstå, at det går endnu hurtigere i år, lyder det fra Theis Petersen, som er indsamlingschef i Muskelsvindfonden.

I år optræder kunstnerne Blæst, Tobias Rahim, Burhan G og Jada. De nyeste navne på musikprogrammet er grupperne Scarlet Pleasure og TV-2, der begge har optrådt på Grøn før.

De sidste to kunstnere på årets plakat er endnu ikke offentliggjort.

Sommerens turné lægger fra den 18. juli til den 28. juli vejen forbi otte forskellige byer.

Først i Tårnby den 18. juli og dernæst rejser koncerten til Jylland, hvor den lægger vej forbi Kolding 19. den juli, Aarhus den 20. juli, Aalborg den 21. juli og Esbjerg den 25. juli.

Derefter går turen til Odense den 26. juli og Næstved den 27. juli, før Grøn slutter festen i Valby den 28. juli.

Valby er foreløbigt eneste by, hvor alle billetter er udsolgt.

Sidste år kunne Grøn fejre 40-års jubilæum, og det var første gang, at koncertens 180.500 billetter alle var udsolgt.

Det er håbet fra indsamlingschef Theis Petersen, at det scenarie gentager sig i år.

Muskelsvindfonden og Tuborg står bag arrangementet Grøn.

Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfonden og understøtter fondens arbejde for mennesker med handicap og skabe plads til forskelle i samfundet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 08:39

Grøn får historisk billetsalg for andet år i træk

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Grøn kan melde udsolgt af billetter til turnéens sidste stop i Valby. Billetsalget slår sidste års salg.

Alle billetter til sommerens Grøn i Valby den 28. juli er udsolgt.

Det er første gang i endagsfestivalens historie, at de 30.000 billetter til en enkelt by er solgt så hurtigt.

Det skriver arrangørerne bag Grøn - der tidligere var kendt som Grøn Koncert - i en pressemeddelelse.

- Vi har aldrig prøvet noget lignende. Sidste år var vi fuldkommen overvældede over det historisk flotte billetsalg, så det er slet ikke til at forstå, at det går endnu hurtigere i år, lyder det fra Theis Petersen, som er indsamlingschef i Muskelsvindfonden.

I år optræder kunstnere som Blæst, Burhan G og TV 2. Turnéen lægger fra den 18. juli til den 28. juli vejen forbi otte forskellige byer.

Først i Tårnby den 18. juli og dernæst rejser koncerten til Jylland, hvor den lægger vej forbi Kolding 19. den juli, Aarhus den 20. juli, Aalborg den 21. juli og Esbjerg den 25. juli.

Derefter går turen til Odense den 26. juli og Næstved den 27. juli, før Grøn slutter festen i Valby den 28. juli.

Valby er foreløbigt eneste by, hvor alle billetter er udsolgt.

Muskelsvindfonden og Tuborg har i mere end fire årtier stået bag Grøn. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 08:08

Ukrainske energianlæg meldes ramt under russisk angreb

Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix

Ifølge ukrainsk energiminister er mindst én person såret i forbindelse med angreb på ukrainske energianlæg.

Rusland har lørdag angrebet energianlæg i tre regioner i Ukraine.

Det siger Ukraines energiminister, German Galushchenko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mindst en medarbejder meldes såret, mens materiel er blevet beskadiget ved angrebet, lyder det fra ministeren.

De russiske angreb var ifølge energiministeren rettet mod regionerne Dnipropetrovsk i det centrale Ukraine og de to vestlige regioner Lviv og Ivano-Frankivsk.

Ifølge Dtek, der er Ukraines største private energiselskab, er fire af selskabets varmekraftværker blevet ramt i forbindelse med angrebet.

- Virksomhedens materiel er blevet alvorligt beskadiget. I øjeblikket forsøger medarbejdere at afhjælpe konsekvenserne af angrebet, skriver Dtek i en udtalelse.

Virksomheden bekræfter, at der er tilskadekomne, men oplyser ikke, hvor mange der er såret.

I Dnipropetrovsk har det ukrainske luftforsvar lørdag nedskudt 13 russiske missiler, siger regionens guvernør, Serhij Lysak.

- Desværre kunne vi ikke undgå konsekvenser. Energianlæg i både Dnipropetrovsk og Kryvyj Rih er beskadiget, og der er udbrudt brand, siger han.

Han fortæller desuden, at vandforsyningen blev afbrudt i byen Kryvyi Ri.

Siden den 22. marts har Rusland optrappet angrebene på den ukrainske energisektor. Varme- og vandkraftværker og anden energiinfrastruktur har nærmest dagligt været udsat for angreb.

Embedsmænd oplyser, at Ukraine i forbindelse med de mange angreb den seneste måned har mistet omkring 80 procent af landets varmeproduktion og 35 procent af dets vandkraftkapacitet.

Energisektoren i landet var allerede inden den 22. marts svækket efter angreb sidste vinter.

På trods af mildt forårsvejr i Ukraine de seneste uger kan den ukrainske energiforsyning ikke følge med. Landets regering har derfor indført planlagte strømafbrydelser i flere regioner.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Vejle, 27/04/2024 - 08:00

FAKTA: Søren Østergaard

* Født 11. maj 1957 i Esbjerg.

* Uddannet på Statens Teaterskole fra 1977-80 og har siden medvirket i en række film og teaterforestillinger.

* I 1999 startede han Zirkus Nemo sammen med journalist og entertainer Anders Lund Madsen, og siden har Søren Østergaard haft flere makkere med på turné - blandt andre skuespillerne Louise Mieritz og Peter Frödin.

* Privat er han gift med skuespiller Lisbeth Lundquist og bor i København.

Kilde: Det Danske Filminstitut.

/ritzau/

Læs Mere >>

Vejle, 27/04/2024 - 08:00

Søren Østergaard: Nuets adrenalin er den bedste medicin

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med kaotisk perfektionisme har Søren Østergaard gennem 25 somre udlevet drømmen om Zirkus Nemo, hvor nærværet i manegen forvandler skavanker til savsmuld.

Han stopper sig selv midt i en talestrøm og stirrer intenst ud ad vinduet på pladsen, hvor Zirkus Nemos karakteristiske sorte telt står udspændt midt i den silende forårsregn her lidt uden for Vejle centrum, som er første stop på årets jubilæumsturné.

Det er et af de fire flag på teltets top, der har fanget Søren Østergaards blik.

- Jeg må lige…, siger han og finder sin telefon frem for at ringe til sin assistent.

- Laura, jeg sidder her og bliver interviewet, og så opdager jeg jo, som den gamle cirkusdirektør jeg er, at det ene flag, det yderst til højre, ikke er spændt ordentligt fast.

Da han lægger på, smiler han af sig selv og forklarer, at det er hans perfektionisme, der er på spil. Sådan er det, når man har haft noget i 25 år, siger han. Det går ikke at falde af på den.

- Jeg går det hele igennem, og de er trætte af mig. Men teltet står forkert her, fordi det er helt nye folk, der har sat det op. Du kan se det på stropperne, at linjerne ikke er rigtige, siger Søren Østergaard og peger ud på de røde striber, der tegner sig på teltdugen.

- Det er kun mig, der kan se det, men selv i inde i manegen kan jeg mærke, at det står forkert.

For Søren Østergaard er knivskarpe rammer afgørende for, at hans kaotiske karakterer som Smadremanden og Bager-Jørgen kan komme til live foran publikum.

- Hvis det bliver for løst det hele, så virker det ikke. Det går jeg ekstremt meget op i, siger han.

Alt fra det helt rigtige blide lys i pærerne til tempoet i orkestrets musik. Spiller det hele, spiller han bedst. Og metoden er den samme hver eneste aften: Improvisation.

- Det er det, der gør forestillingen interessant at se på. Det giver noget nærvær ikke at vide, hvad man skal. Det giver et nærvær ikke at have et manuskript, man følger. Det giver nærvær, at man ikke skal huske noget udenad. Det giver nærvær, at man bruger publikum.

Nærværet fylder Søren Østergaard med adrenalin. Og der i manegen glemmer han for en stund, at både hans alder og nervesygdommen Parkinson sætter grænser for, hvad kroppen kan.

- Med min sygdom kan jeg godt være meget træt. Men lige så snart, jeg går gennem tæppet, så er jeg: "Badadabam!". Adrenalinen skubber det hele væk, og der er ikke én, der kan se eller tænke: "Gud, han har det da vist ikke så godt". Bagefter kan jeg være helt færdig, men lige når jeg er der, er det vidunderligt. Det er den bedste medicin.

Det er otte år siden, at Søren Østergaard fik konstateret Parkinson, men det var først sidste år, at det blev kendt for offentligheden. Sygdommen, som blandt andet giver stivhed i arme og ben og rysten, er uhelbredelig, men med medicin og behandlinger er det muligt at lindre symptomerne og bremse udviklingen.

Og Søren Østergaard har indtil videre ikke skruet ned for ambitionerne, når det gælder Zirkus Nemo. Han er stadig med i hvert andet nummer.

- Man bliver selvfølgelig ærgerlig over, at man ikke kan de samme ting som tidligere. Men sådan er livet jo, ligegyldigt om man får en sygdom eller ikke får en sygdom, så kan man mindre og mindre, jo ældre man bliver. Men jeg finder en form, hvor jeg har det sjovt, og hvor jeg springer de ting over, som jeg ved, at jeg kan få besvær ved at gøre.

Søren Østergaard kunne for eksempel godt tænke sig at kunne sætte sig hurtigt ned på gulvet og springe op igen for fuld kraft.

- Det kan jeg bare ikke. Så enkelt er det egentlig. Jeg går til boksning for at få kroppen i gang igen, og det skal nok lykkes med at få den lidt bedre i gang, men jeg er meget træt. Det er jeg sgu, siger han.

Inde bag teltdugen øver orkestret overgangene mellem numrene. Skarpe trompetrut og hihat-smæld finder vej gennem regnen. Egentlig var det slet ikke meningen, at turnéen skulle begynde her på Vestre Engvej i Vejle.

Men det våde vejr har gjort jorden så blød i Horsens, hvor alle de forgangne års første forestillinger ellers har fundet sted, at det ikke var muligt at rejse teltet på forsvarlig vis.

På vej herhen opstod endnu en udfordring, da en af cirkussets lastbiler forsøgte at skyde genvej under en bro og satte sig fast.

Og på ankomstaftenen stak et af showets fire levende fugle af – en løbeand, der spænede af sted, inden den nåede at komme ind i den lille indhegning med tilhørende mini-cirkusvogn, der er sat op bag det store telt, og hvor tre gæs (to artister og en reserve) nu stavrer rundt og vrikker med halefjerene.

Cirkussets dyreansvarlige strøg af sted på sin blå knallert efter løbeanden uden held med at indhente den. Søren Østergaard klukker, når han fortæller det.

- Hvad havde han tænkt sig, hvis han havde fanget den? At den skulle sidde bagpå?

Hverken de små eller store udfordringer er værd at tage alt for tungt, mener cirkusdirektøren.

- Nogle gange er man bare ramt. Ligesom derhjemme. Når vaskemaskinen går i stykker, så kan du være sikker på, at opvaskemaskinen og brødristeren gør det samme. Sådan er det også lidt her i år. Det er da irriterende, men det hører med, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Jeg er jo ikke sådan en, der sidder og græder over det. Det er jo bare penge.

Penge har aldrig været drivkraften bag Zirkus Nemo. For Søren Østergaard har det alle dage handlet om at virkeliggøre en drøm, der har siddet i ham, siden han som dreng lod sig indfange af nærværet i savsmuldet under teltdugen, når cirkus kom til byen.

- Jeg er ikke blevet rig på det. Jo, på mange måder er jeg, kan man sige, men ikke økonomisk. Jeg var ked af det, da corona kom, og vi måtte stoppe. Vi befandt os et sted, hvor vi for første gang havde en rigtig god forretning. Men det er min skæbne, siger han.

Coronaåret i 2020 er den eneste gang, hvor det har gjort alvorligt ondt på finanserne, og hvor Søren Østergaard var i tvivl, om hans livsværk kunne køre videre. For Zirkus Nemo er et livsværk, understreger han.

- Der var engang en stor forretningsmand, der holdt en tale til mig, som sagde: "Prøv lige at se alt det her. Du har materialiseret din drøm." Det var meget rørende, synes jeg.

Men der skal en del trylletricks og akrobatiske badutspring til at få sådan en drøm til at gå i opfyldelse år efter år.

- Jeg bryder alle principper og lader, som om jeg er pisserig, og bruger alle de penge, jeg ikke har. Det lykkes bare på en eller anden mærkelig måde, indtil et vist punkt - så lykkes det ikke mere, siger Søren Østergaard, der altid har gået benhårdt efter det, han gerne ville.

- Hvis det virkelig er en drøm, så går man efter den - hvis det bare er en halvdrøm, dropper man den. Jeg har haft masser af halvdrømme. Men de rigtige drømme er altid blevet til noget for mig.

66-årige Søren Østergaard står et sted i tilværelsen netop nu, hvor han skarpt prioriterer i listen over, hvad han vil forsøge at føre ud i livet.

- Nu med min alder og med alt muligt skal jeg holde styr på de drømme, jeg har, og som er realistiske. Jeg gad for eksempel godt være vinbonde. Det lykkedes ikke, og det er for sent nu. Men så har jeg fundet en anden måde at lave vin på, så jeg kan lave en lille produktion nede i Italien, fortæller han.

Spørgsmål: Hvordan ved du, når drømmen er rigtig?

- Det ved jeg sgu ikke. Når du lukker øjnene om aftenen, og det er det sidste, du tænker på. Så tror jeg, den er ved at være rigtig.

Hvad Zirkus Nemo-drømmen angår, så satser Søren Østergaard på, at han og resten af holdet har et par sæsoner tilbage i kalenderen.

Samtidig har han en idé til et andet cirkuskoncept, som han ikke vil løfte sløret for endnu, men primært handler det om at planlægge forestillingerne på en ny måde.

- Jeg kan ikke blive ved med at køre på aften efter aften – og det er lige meget, om jeg er syg eller ikke syg. Det kan jeg ikke, kan jeg mærke. Og det er ikke kun fysisk. Der skal også ske noget med det her, så det ikke bliver en parodi på sig selv.

Zirkus Nemos 25-års jubilæumsturné løber fra 27. april til 10. september.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 07:10

Energianlæg angrebet i det vestlige og centrale Ukraine

Ifølge ukrainsk energiminister er mindst en person såret i forbindelse med angreb på ukrainske energianlæg.

Rusland har lørdag angrebet energianlæg i tre regioner i Ukraine.

Det hævder Ukraines energiminister, German Galushchenko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mindst en medarbejder meldes såret, mens materiel er blevet beskadiget ved angrebet. Omfanget af skaderne er endnu ukendt.

De russiske angreb var ifølge energiministeren rettet mod regionerne Dnipropetrovsk i det centrale Ukraine og de to vestlige regioner Lviv og Ivano-Frankivsk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 06:46

Prestigefyldt universitets ledelse irettesat efter politiaktion

Caitlin Ochs/Reuters

Ledelsen på Columbia får kritik, efter at en propalæstinensisk demonstration blev ryddet af politiet.

Præsidenten for universitetet Columbia i New York i USA, Nemat Minouche Shafik, er fredag kommet under fornyet pres i sagen om propalæstinensiske demonstrationer på universitetets campus.

Columbias senat har fredag efter et to timer langt møde godkendt en resolution om, at ledelsen har undermineret elevers og underviseres akademiske frihed og tilsidesat deres ret til privatliv og retssikkerhed.

Det har den ifølge universitetets senat gjort ved at give grønt lys til, at politiet 19. april ryddede en lejr på campus, hvor demonstranter havde samlet sig i protest mod den seneste tids begivenheder i Gazastriben i Mellemøsten.

- Beslutningen har rejst alvorlige bekymringer om ledelsens respekt for den delte styring af og gennemsigtighed i universitetets beslutningsproces, lyder det.

Senatet består mestendels af fakultetsmedlemmer og andet personale samt et par studerende. Shafik er ikke nævnt ved navn i senatets resolution.

I resolutionen fremgår det tilmed, at der etableres en arbejdsgruppe, der skal holde øje med de "korrigerende handlinger", som senatet beder ledelsen om at påtage sig, når de skal håndtere protester.

Shafik har ikke udtalt sig om resolutionen. Hun er selv medlem af senatet, men deltog ikke på fredagens møde.

En talsperson for Columbia, Ben Chang, siger, at ledelsen har det samme mål, som senatet - at genetablere freden på campus. Tilmed siger han, at ledelsen forpligter sig til en "løbende dialog".

Mere end 100 propalæstinensiske demonstranter blev 19. april anholdt på Columbia Universitets campus i New York i USA.

Nemat Minouche Shafik oplyste, at hun havde godkendt, at politiet gik ind i lejren. Her havde demonstranterne opsat adskillige telte.

- På grund af en dyb bekymring for sikkerheden på Columbias campus, har jeg givet tilladelse til, at New Yorks politi kan begynde at rydde lejren, lød det fra Shafik.

Universitetspræsidenten uddybede, at demonstranterne havde overtrådt skolens regler og en politik, der forbyder ulovlige demonstrationer.

Demonstranterne var desuden ikke villige til at indgå i dialog med universitetets ledelse, lød det.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 27/04/2024 - 06:11

Prestigefyldt universitets ledelse irettesat efter politiaktion

Ledelsen på Columbia får kritik, efter at en propalæstinensisk demonstration blev ryddet af politiet.

Præsidenten for universitet Columbia i New York i USA, Nemat Minouche Shafik, er fredag kommet under fornyet pres i sagen om propalæstinensiske demonstrationer på universitetets campus.

Columbias senat har efter et to timer langt møde besluttet, at ledelsen har undermineret elevers og underviseres akademiske frihed og tilsidesat deres ret til privatliv og retssikkerhed.

Det har den ifølge universitetets senat gjort ved at give grønt lys til, at politiet 19. april ryddede en lejr på campus, hvor demonstranter havde samlet sig i protest mod den seneste tids begivenheder i Gazastriben i Mellemøsten.

- Beslutningen har rejst alvorlige bekymringer om ledelsens respekt for den delte styring af og gennemsigtighed i universitetets beslutningsproces, lyder det.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Sanaa, 27/04/2024 - 04:49

Houthibevægelsen rammer olietanker med missiler

Yemens houthibevægelse siger, at den har ramt olietankeren "Andromeda Star" med flere missiler.

Houthibevægelsen i Yemen har angrebet og ramt olietankeren "Andromeda Star" med missiler. Det siger bevægelsen lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Houthierne fastholder, at de angriber skibstrafikken i solidaritet med palæstinenserne

USA's centralkommando (Centcom) har bekræftet, at de iranstøttede houthier har affyret tre ballistiske missiler mod Det Røde Hav fra Yemen, hvilket har resulteret i mindre skader på "Andromeda Star".

Et missil landede i nærheden af en anden olietanker, "MV Maisha", men skibet tog ikke skade. Sådan lyder det fra Centcom på det sociale medie X.

Talsmand for houthibevægelsen Yahya Sarea siger, at "Andromeda Star", som sejler under Panamas flag, er britiskejet.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Ambrey viser LSEG-data dog, at skibet for nyligt blev solgt, og at skibet nu er ejet af Seychellerne.

Olietankeren tager del i handel med russiske forbindelser. Det var på vej fra Primorsk i Rusland til Vadinar i Indien, lyder det fra Ambrey.

Houthibevægelsen har gentagne gange siden november affyret droner og missiler mod Det Røde Hav, Bab al-Mandab-strædet og Adenbugten.

Det har tvunget speditører til at omdirigere skibe til længere og dyrere rejser rundt om det sydlige Afrika.

Tilmed har angrebene skabt frygt for, at Israel-Hamas-konflikten spreder sig og destabiliserer Mellemøsten yderligere.

Angrebet på "Andromeda Star" sker efter en kort pause i houthibevægelsen angreb mod skibe med forbindelser til Israel, USA og Storbritannien.

Hangarskibet "USS Dwight D. Eisenhower" er fredag via Suezkanalen sejlet mod Det Røde Hav, for at assistere den amerikanskledede koalition, som beskytter skibsfarten i området.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Sanaa, 27/04/2024 - 04:20

Houthibevægelsen rammer olietanker med missiler

Yemens houthibevægelse siger, at den har ramt olietankeren "Andromeda Star" med flere missiler.

Houthibevægelsen i Yemen har angrebet og ramt olietankeren "Andromeda Star" med missiler. Det siger bevægelsen lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA's centralkommando (Centcom) har bekræftet, at de iranstøttede houthier har affyret tre ballistiske missiler mod Det Røde Hav fra Yemen, hvilket har resulteret i mindre skader på "Andromeda Star".

Et missil landede i nærheden af en anden olietanker, "MV Maisha", men skibet tog ikke skade. Sådan lyder det fra Centcom på det sociale medie X.

Talsmand for houthibevægelsen Yahya Sarea siger, at "Andromeda Star", som sejler under Panamas flag, er britiskejet.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Ambrey viser LSEG-data dog, at skibet for nyligt blev solgt, og at skibet nu er ejet af Seychellerne.

Olietankeren tager del i handel med russiske forbindelser. Det var på vej fra Primorsk i Rusland til Vadinar i Indien, lyder det fra Ambrey.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Victoria, 27/04/2024 - 03:14

Canadisk provins dropper afkriminalisering af stoffer

Darryl Dyck/Ritzau Scanpix

Britisk Columbia påbegyndte forsøget for at håndtere en opioidkrise i provinsen, som har dræbt tusindvis.

Den canadiske provins Britisk Columbia dropper forsøg med afkriminalisering af hårde stoffer.

Det sker, efter at forbruget af hårde stoffer i det offentlige rum har været kraftigt stigende siden forsøgets start sidste år.

Det siger Britisk Columbias premierminister, David Eby, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Britisk Columbia påbegyndte forsøget for at håndtere en opioidkrise i provinsen, som har dræbt tusinder.

Forsøget gjorde det lovligt at bære op til 2,5 gram kokain, heroin, fentanyl eller andre hårde stoffer til personligt forbrug.

Håbet var, at det ville fjerne det stigma, som er forbundet med misbrug, og som afholder folk fra at søge hjælp.

Forsøget har tværtimod ført til en eksplosion i brugen af stoffer i parker, på strande, på hospitaler og i transportmidler samt andre offentlige områder på tværs af Britisk Columbia.

Det har gjort det svært for politiet i provinsen at følge med i klager om forstyrrelser af den offentlige fred.

- At sørge for, at folk føler sig trygge, er vores førsteprioritet, lyder det fra David Eby på det sociale medie X.

- Omend vi bekymrer os om og har medfølelse for dem, som kæmper med afhængighed, så kan vi ikke acceptere forstyrrelser af den offentlige fred, som får lokalsamfundene til at føles utrygge.

Politiet i Britisk Columbia må nu beslaglægge ulovlige stoffer. Tilmed må de tvinge personer, som gør områder utrygge på grund af stofbrug, til at forlade stedet eller sågar anholde dem.

Besiddelse af stoffer i private hjem, på institutioner, som forebygger overdoser og på centre, hvor stoffer kan blive testet, bliver ikke kriminaliseret igen.

Britisk Columbia forsøgte i oktober sidste år at begrænse forbruget af stoffer i offentligheden ved at foreslå restriktioner om, hvor stofferne må bruges.

Dog besluttede retten i december at sætte lovforslaget på pause indtil 31. marts, da det sandsynligvis ville resultere i mere død, fortrængning og kriminalisering af mennesker, som har et forbrug af stoffer.

/ritzau/

Læs Mere >>

Seneste sport

Seneste kendte og royale

TjekDet - faktatjek