Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Seneste nyt

Paris, 25/09/2020 - 15:40

To er anholdt efter knivangreb i Paris - undersøges som terror

Charles Platiau/Reuters

To er såret ved knivangreb i Paris, den ene alvorligt. De sårede arbejder for et undersøgende medie.

To personer er såret under et knivangreb nær satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere kontor i Paris.

Frankrigs premierminister, Jean Castex, bekræfter fredag eftermiddag, at det er to journalister, som blev angrebet. Han oplyser, at ingen af deres liv er i fare. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fransk politi og anklagemyndigheden i Paris oplyser, at to mistænkte er anholdt. En af dem er født i Pakistan, rapporterer den franske radiostation Europe 1.

Umiddelbart efterforskes forbrydelsen som terror, oplyser myndigheder ifølge Reuters. Motivet til angrebet kendes ikke.

Den ene af de sårede er slemt tilredt, men ikke livstruende.

De sårede er en kvinde og en mand, der arbejder for det undersøgende medie Premieres Lignes, oplyser en kollega, Elise Lucet, til France 2.

- De er blevet såret af en mand, som befandt sig på gaden foran Charlie Hebdos gamle lokaler, siger hun.

De blev ifølge anklagemyndigheden angrebet, da de holdt en rygepause.

Premiere Lignes kontor ligger i samme ejendom, hvor satiremagasinet tidligere holdt til.

Området ved Bastillepladsen i det 11. arrondissement er afspærret.

Angrebet sker, mens en retssag er gået i gang mod flere af de medskyldige ved det blodige islamiske angreb på Charlie Hebdos kontor i januar 2015.

Her blev 12 mennesker dræbt - heriblandt flere af Frankrigs mest kendte satiretegnere.

Det er ikke oplyst, om fredagens angreb har relation til det tidligere fra 2015.

Det danske udenrigsministerium opfordrer på Twitter alle danske rejsende til at holde sig væk fra 11. arrondissement på grund af angrebet.

- Franske medier rapporterer et knivangreb med flere sårede i nærheden af Charlie Hebdos tidligere lokaler i det 11. arrondissement.

- Undgå området omkring 11. arrondissement. Hold dig opdateret via de lokale myndigheder, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice.

/ritzau/

Læs Mere >>

Helsingør, 25/09/2020 - 14:16

FAKTA: Sådan kommer et boligområde på ghettolisten

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Frygt for at blive en "hård ghetto" førte til opsigelse af knap 100 familier i boligområde i Helsingør.

Målet var at slippe af med ghettostemplet, da boligforeningen Boliggården opsagde en lang række lejere i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør.

Særligt frygtede boligforeningen, at Nøjsomhed ville ende som en såkaldt "hård ghetto" efter i flere år at have været på regeringens ghettoliste.

Men flere familier nægtede at flytte ud, da de i januar 2020 fik at vide, at de var blevet opsagt. Derfor har boligselskabet trukket lejerne i retten.

Læs her, hvornår et boligområde kommer på ghettolisten:

* Et boligområde betegnes som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og hvis mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Desuden skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

* Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

* Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.

* Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.

* Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.

Hvis et boligområde gennem fire år har opfyldt betingelserne for at være en ghetto, betegnes det som et hårdt ghettoområde.

I så fald er det et krav, at boligområdet skærer ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 25/09/2020 - 14:13

To er fanget efter knivangreb i Paris - undersøges som terror

Charles Platiau/Reuters

To er såret ved knivangreb, den ene alvorligt. De sårede arbejder for et undersøgende medie.

To personer er såret under et knivangreb nær satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere kontor i Paris, oplyser en kilde i politiet til AFP.

Samtidig kan politiet bekræfte, at to mistænkte er anholdt. Umiddelbart efterforskes forbrydelsen som terror.

Det bekræfter anklagerens antiterrorenhed, over for nyhedsbureauet dpa.

Den ene af de sårede er slemt til redt, men ikke livstruende.

De sårede er en kvinde og en mand, der arbejder for det undersøgende medie Premieres Lignes, oplyser en kollega, Elise Lucet, til France 2.

- De er blevet såret af en mand, som befandt sig på gaden foran Charlie Hebdos gamle lokaler, siger hun.

Premiere Lignes kontor ligger i samme ejendom, hvor satiremagasinet tidligere holdt til.

Området ved Bastillepladsen i det 11. arrondissement er afspærret.

Derudover bliver flere tusinde skolebørn i området lige nu holdt indenfor.

Viceborgmesteren i Paris, Emmanuel Gregoire, skrev tidligere på Twitter, at politiet ledte efter en "potentiel farlig person".

Angrebet sker, mens en retssag er gået i gang mod flere af de medskyldige ved det blodige islamiske angreb på Charlie Hebdos kontor i januar 2015.

Her blev 12 mennesker dræbt - heriblandt flere af Frankrigs mest kendte satiretegnere.

Det er dog ikke officielt bekræftet, om fredagens angreb har relation til det tidligere fra 2015.

Det danske udenrigsministerium opfordrer på Twitter alle danske rejsende til at holde sig væk fra 11. arrondissement på grund af angrebet.

- Franske medier rapporterer et knivangreb med flere sårede i nærheden af Charlie Hebdos tidligere lokaler i det 11. arrondissement.

- Undgå området omkring 11. arrondissement. Hold dig opdateret via de lokale myndigheder, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice.

/ritzau/

Læs Mere >>

Viborg, 25/09/2020 - 14:12

29-årig slipper for forvaring efter mishandling af ekskærester

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I byretten blev 29-årig idømt forvaring for voldtægt og mishandling. Landsret ændrer det til otte års fængsel.

Den 29-årige Martin Lønborg Nielsen, der har mishandlet to tidligere kærester, slipper for at blive idømt forvaring.

For fredag har Vestre Landsret ændret Retten i Viborgs dom, så manden i stedet for forvaring idømmes otte års fængsel.

Det fremgår af dommen på landsrettens hjemmeside.

Den 29-årige var kæreste med den ene kvinde fra 2015 til januar 2016. Den anden kvinde boede han sammen med fra juni/juli 2017 til marts 2019.

Tiltalen gik på voldtægt, mishandling og frihedsberøvelse af de to kvinder. Ligesom i byretten er Martin Lønborg Nielsen "i det væsentlige" fundet skyldig i tiltalen.

Forvaring er en indespærring på ubestemt tid af personer, som retten anser for at være særligt farlige. Forvaring idømmes, når retten anser det for nødvendigt for at beskytte samfundet mod den farlige person.

Men landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at idømme forvaring. Det skyldes blandt andet, at Martin Lønborg Nielsen ikke er straffet tidligere, og at hans forbrydelser ikke rettede sig mod tilfældige ofre.

Han har nægtet sig skyldig - bortset fra enkelte tilfælde af simpel vold.

Den ene kvinde, som han senest boede med, forklarede i byretten, at hun boede i et bofællesskab med Martin Lønborg Nielsen og tre andre.

Hun og Martin Lønborg Nielsen var kærester, men parforholdet gik helt skævt, efter at hun for to år siden fødte en søn, som blev fjernet af kommunen.

Det udviklede sig til vold og overgreb, der i perioder var hverdagskost for kvinden.

Hun var henvist til at bo i et gangareal i huset og skulle sove på gulvet uden madras.

Med jævne mellemrum blev en hund opildnet af den 29-årige og de tre andre beboere til at bide hende.

Hver måned skulle kvinden aflevere 10.000 kroner af sin overførselsindkomst til samleveren.

Han tog hendes mobiltelefon fra hende og truede hende til at forblive tavs over for en kommunal sagsbehandler, der kom på besøg.

Husets fordør var ikke låst. Kvinden kunne forlade stedet, hvis hun ville, argumenterede mandens forsvarsadvokat i byretten.

Men retten nåede frem til den konklusion, at flugt ikke var nogen reel mulighed for kvinden.

Martin Lønborg Nielsens mange overgreb mod kvinden og trusler på livet gjorde, at kvinden set med rettens øjne reelt var frihedsberøvet.

Under efterforskningen fandt politiet frem til den anden tidligere kæreste, der kunne berette om lignende ydmygelser.

Fire andre tiltalte blev i byretten fundet skyldig i vold.

Foruden fængselsstraffen skal Martin Lønborg Nielsen betale erstatning til de to kvinder. Erstatningen lyder på henholdsvis 80.000 kroner og 150.000 kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

Helsingør, 25/09/2020 - 14:03

Beboere i ghetto smidt ud - lejere peger på diskrimination

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For at slippe af med ghettostempel opsagde boligselskab knap 100 familier i en bebyggelse i Helsingør.

Det var diskrimination af lejere med ikkevestlig baggrund, da en lang række beboere i januar 2020 fik besked på at flytte fra deres hjem i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør.

Sådan er opfattelsen i hvert fald hos lejerne, mens boligselskabet bag Nøjsomhed afviser enhver form for forskelsbehandling.

Sagen om opsigelserne er endt i boligretten i Helsingør, fordi otte af knap 100 opsagte familier nægter at flytte fra deres lejligheder.

De er derfor blevet sagsøgt af Boliggården, der driver Nøjsomhed.

Advokat Morten Tarp repræsenterer lejerne. Set med hans øjne har det været et klart mål for boligforeningen at slippe af med lejere med indvandrerbaggrund i Nøjsomhed.

- Alle de sagsøgte har ikkevestlig baggrund. Der er i mine øjne ikke bare tale om direkte, men målrettet diskrimination, siger han.

Lejernes advokat kommer fredag med sine afsluttende bemærkninger under sagens sidste retsmøde. Tilhørerpladserne er fyldt i retssalen i Helsingør, hvor retsbetjenten har hentet ekstra stole ind.

De fremmødte er primært beboere fra Nøjsomhed, men også lejere fra andre bebyggelser. Blandt andet Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Sagens omdrejningspunkt er ghettoloven. Loven har betydning for Nøjsomhed, men også for andre boligområder i Danmark.

I flere bebyggelser - blandt andet Mjølnerparken - er beboere blevet varslet om, at de skal tvangsflyttes. Og det har udløst protester. Sagen fra Helsingør var den første, der nåede retssystemet.

Baggrunden er, at kommuner og boligselskaber vil ændre sammensætningen af beboere, så områderne ikke længere betragtes som ghettoer.

Det samme gælder for Nøjsomhed. Siden 2018 har Nøjsomhed været på regeringens ghettoliste. Det ville Boliggården lave om på, da man i januar varslede lejerne i syv opgange om, at de skulle flytte.

Det forklarer advokat Henrik Qwist, der møder i retten for Boliggården.

- Det er noget sludder, når min modpart siger, at et ønske om at ændre beboersammensætningen er forskelsbehandling.

- Opsigelserne har ramt såvel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande som lejere med vestlig baggrund, påpeger advokaten.

Planen er, at de opsagte lejemål i Nøjsomhed skal ombygges og derefter fortrinsvis tilbydes borgere over 50 år, der er i arbejde.

Ud af 91 opsagte lejemål i Nøjsomhed protesterede 25 husstande mod at flytte. Senere blev der lavet en aftale om flytning med 17 familier.

Tilbage står de otte lejere, som Boliggården har hevet i retten.

Et boligområde defineres som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, hvoraf over halvdelen har ikkevestlig baggrund.

Desuden skal området opfylde mindst to ud af fire kriterier vedrørende beboernes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetshistorik og indkomst.

Grundlæggende bryder ghettoloven - og afledte effekter heraf - med centrale retsprincipper, mener advokat Morten Tarp.

- Der er tale om, at familier skal tvangsflyttes, og i nogle områder skal bygninger nedrives.

- Det rammer tilfældige beboere, som ikke har gjort noget forkert. De har ikke misligholdt deres lejekontrakter, siger Morten Tarp.

I november træffer Retten i Helsingør afgørelse i sagen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Frederiksberg, 25/09/2020 - 13:44

FAKTA: Kommission undersøger sag om adskilte asylpar

En undersøgelseskommission har fået til opgave at undersøge forløbet omkring adskillelse af unge asylpar.

Fredag skal forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) genafhøres af Instrukskommissionen.

Afhøringerne handler om forløbet i sagen om den den ulovlige instruks om at adskille alle asylpar, hvis den ene part var under 18 år.

Den blev udsendt i en pressemeddelelse fra Inger Støjbergs ministerium i februar 2016.

Bliv klogere på, hvad en undersøgelseskommission er:

* Hvad en kommission?

Det er justitsministeren, som udpeger den eller de personer, som skal være medlemmer af undersøgelseskommissionen, og hvem der skal være formand. Formanden skal være jurist.

Justitsministeren udpeger også en person, som skal stå for afhøringer i kommissionen.

Undersøgelseskommissionen kan foretage afhøringer under vidneansvar, og enhver har pligt til at udlevere materiale til kommissionen.

Den er ikke dømmende myndighed, men skal undersøge og redegøre for et begivenhedsforløb.

* Hvad skal Instrukskommissionen helt præcist undersøge?

Kommissionen skal dykke ned i perioden fra den 25. januar 2016, hvor Inger Støjberg for første gang lavede et facebookopslag om asylpar, til tidspunktet for kommissionens nedsættelse den 22. januar 2020.

Centralt i undersøgelsen er den pressemeddelelse, som blev udsendt 10. februar 2016, om at ingen mindreårige asylansøgere måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle.

Alle mundtlige og skriftlige instruktioner til Udlændingestyrelsen og al kommunikation omkring pressemeddelelsen skal granskes.

Undersøgelsen skal også se på de oplysninger, som både Folketingets Ombudsmand og Folketinget har fået om forløbet.

* Hvad kan det ende med?

Kommissionen skal til sidst vurdere, om der er nogen, som har begået fejl eller forsømmelser, de kan drages til ansvar for.

Det er ikke undersøgelseskommissionen opgave at afsige en egentlig dom eller lignende i sagen.

Med hensyn til ministres rolle i sagen, så kan undersøgelseskommissionen ikke udtale sig om, hvorvidt de har begået fejl. Det tilkommer Folketinget at tage stilling til det.

På baggrund af undersøgelseskommissionen redegørelse, kan et flertal i Folketinget så beslutte, om der skal rejses en sag mod en minister i rigsretten.

Kilder: Retsinformation.dk, Justitsministeriet og Instrukskommissionen.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 25/09/2020 - 13:39

Efter rædselsår: Familieforøgelse på vej i det britiske kongehus

Pool/Reuters

Kongehuset får et nyt medlem næste år. Det sker, efter at tre andre fremtrædende medlemmer har trukket sig.

Storbritanniens monark, dronning Elizabeth, får snart sit niende oldebarn.

Prinsesse Eugenie, der er datter af den skandaleombruste prins Andrew og hans ekskone, hertuginde Sarah, er gravid og venter sit første barn med sin borgerlige mand, forretningsmanden Jack Brooksbank.

Det annoncerer den gravide prinsesse på sin officielle Instagram-profil.

Her har hun delt et billede af et par små futsko i babystørrelse.

- Jack og jeg glæder os så meget til begyndelsen af 2021, lyder teksten til billedet.

Nyheden er kærkommen i det britiske kongehus, som lykønsker parret i et officielt Instagram-opslag på vegne af regentparret - dronning Elizabeth og prins Philip - samt af Jack Brookbanks forældre og prinsesse Eugenies fraskilte forældre.

Prinsesse Eugenies detroniserede far, prins Andrew, har trukket sig fra sine royale forpligtelser.

Sagen centrerer sig om forretningsmanden Jeffrey Epstein, som i august 2019 tog sit eget liv, da han afventede en omfattende retssag efter anklager om menneskehandel og overgreb på mindreårige.

En kvinde hævder, at hun som 17-årig blev tvunget af Epstein til at have samleje med prins Andrew.

Prinsen har afvist at have haft kendskab til kvinden, selv om billeder viser dem sammen.

Prinsen er blevet beskyldt for at optræde besynderligt i medierne og for ikke at stille sig tilstrækkeligt nok til rådighed i afdækningen af, hvad der er op og ned i sagen.

Det seneste år har tre fremtrædende medlemmer trukket sig fra det britiske kongehus af forskellige årsager.

Foruden prins Andrew har prinsesse Eugenies fætter prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, trukket sig tilbage.

Den beslutning kom som et chok i begyndelsen af 2020 efter parrets eskalerende konflikt med især de britiske tabloidmedier.

30-årige prinsesse Eugenie er den 10. i arvefølgen til den britiske trone, og den lille ny bliver således den 11. i rækken.

Prinsesse Eugenie mødte Jack Brooksbank i 2011 gennem fælles venner, og efter syv års forhold faldt han på knæ under en rejse til Nicaragua. Parret giftede sig i oktober 2018 og kan således snart fejre toårs bryllupsdag.

Se billedet her: https://www.instagram.com/p/CFjXPhpFPpJ/

/ritzau/

Læs Mere >>

Seneste sport

Seneste kendte og royale