Myanmars tidligere leder Aung San Suu Kyi er blevet overflyttet fra et fængsel til husarrest.

Det meddeler Myanmars præsident Min Aung Hlaings kontor i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Præsidentkontoret skriver, at den resterende del af 80-årige Aung San Suu Kyis straf skal afsones på en bopæl.

Det er uklart, hvor Aung San Suu Kyi flyttes hen, skriver AFP.

Det fremgår heller ikke af udtalelsen, hvor mange år den tidligere leder har tilbage af sin afsoning.

Aung San Suu Kyi var regeringsleder i Myanmar frem til et militærkup i februar 2021, hvor hun og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), blev fjernet fra magten.

Bag kuppet stod den nuværende præsident, juntalederen Min Aung Hlaing.

I forbindelse med militærkuppet for fem år siden blev Aung San Suu Kyi anholdt for en række påståede forbrydelser.

Hun blev blandt andet dømt for at forsøge at påvirke landets valgkommission og for at bryde coronarestriktioner. Hun har selv afvist alle anklager og kaldt dem absurde.

Min Aung Hlaing blev i december og januar valgt som præsident i Myanmar i et valg, der af FN og flere vestlige lande blev kritiseret for at være udemokratisk. Blandt andet var NLD afskåret fra at stille op.

Da juntalederen blev taget i ed som Myanmars præsident i april, valgte han som en af sine første handlinger at give amnesti til en række dømte.

Dødsstraf blev ændret til fængsel på livstid, og alle straffe på mindre end 40 års fængsel blev reduceret med en sjettedel.

Dengang sagde Aung San Suu Kyis advokat ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den tidligere leder fik kortet 4,5 år af en straf på 27 år.

Torsdag meddelte advokaten, at yderligere en sjettedel af straffen er blevet fjernet, skriver Reuters. Det betyder ifølge nyhedsbureauet, at Aung San Suu Kyi fortsat har 18 år tilbage af sin afsoning.

Aung San Suu Kyi har tidligere siddet i husarrest og blev verdenskendt for sin ikkevoldelige modstand mod militærstyret.

I 1991 modtog hun Nobels fredspris.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil fjerne tolden på whisky fra Storbritannien til ære for det britiske kongepar, som torsdag afsluttede deres statsbesøg i USA.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Kort efter at have taget afsked med kong Charles og dronning Camilla i Det Hvide Hus skrev Trump, at han vil fjerne tolden som en gestus til kongeparret.

- Kongen og dronningen fik mig til at gøre noget, som ingen andre kunne få mig til, næsten uden at spørge, skriver Trump.

Den republikanske præsident, som flittigt bruger told som et udenrigspolitisk værktøj, skriver, at han snart vil fjerne told og restriktioner relateret til Skotlands mulighed for at samarbejde med delstaten Kentucky om whisky og bourbon.

Delstaten Kentucky producerer størstedelen af verdens bourbon.

Skotsk whisky fra Storbritannien har under Trumps anden præsidentperiode været underlagt en told på 10 procent, skriver nyhedsbureauet AFP. Men satsen var på vej til at stige senere på året.

USA er det største enkeltmarked for skotsk whisky, skriver nyhedsbureauet dpa.

Kong Charles og dronning Camilla ankom mandag til USA og har brugt fire dage på den anden side af Atlanten i anledning af 250-året for USA's uafhængighed fra britisk styre.

Det var det første besøg i landet af en britisk monark i to årtier.

Selvom den officielle grund til statsbesøget var markeringen af USA's uafhængighed, havde det også til formål at reparere båndet mellem Storbritannien og USA.

Det diplomatiske forhold har været tyndslidt på det seneste, efter at Storbritannien sammen med andre europæiske allierede ikke har ønsket at deltage i USA's og Israels krig mod Iran.

Den britiske handelsminister, Peter Kyle, er glad for, at Trump vil fjerne whisky-tolden.

- Dette er fantastiske nyheder for vores skotske whisky-industri, som har en eksportværdi på næsten en milliard pund (cirka 8,6 milliarder kroner, red.) og understøtter tusindvis af arbejdspladser i hele Storbritannien, siger Kyle.

En talsmand for det britiske kongehus siger, at kong Charles er taknemmelig over Trumps beslutning.

/ritzau/Reuters

En jernmeteorit, der i årtier har stået foran Statens Naturhistoriske Museum i København, bør bringes til Grønland.

Det mener den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam, der sidder i Grønlands parlament for landets næststørste parti, Naleraq.

I et interview med Berlingske kræver hun, at den store og tonstunge jernmeteorit bringes til Grønland, hvor den landede for tusindvis af år siden, inden den i 1965 blev bragt til Danmark.

- Den tilhører det grønlandske folk, og den har stor kulturel betydning.

- Det kan ikke passe, at vi skal tage til Danmark og gå på museum for at se den. Den skal hjem, og det kan kun gå for langsomt, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Politikeren, der tidligere har siddet i Folketinget, blev første gang opmærksom på jernmeteoritten i 2024, da hun blev kontaktet af repræsentanter fra byer og bygder i det nordlige Grønland.

Repræsentanterne ville gerne have meteoritten til Grønland, hvor den tidligere blev brugt som en del af et ritual, når grønlændere gik fra barn til voksen, forklarer Aki-Matilda Høegh-Dam.

Lokalbefolkningen hakkede ifølge politikeren også små stykker af meteoritten, som blev brugt til at lave pilespidser.

Aki-Matilda Høegh-Dam omtaler jernmeteoritten, der hedder "Agpalilik", som "stjålet"

Naleraq-politikeren fortæller til Berlingske, at hun ønsker tusindvis af andre natur- og historiske genstande, der er fundet i Grønland, tilbageleveret fra samlinger og museer i Danmark.

Aki-Matilda Høegh-Dam opfordrer til, at Grønlands regering, Naalakkersuisut, fremsætter et krav om, at meteoritten bringes til Grønland, så snart en række tekniske ting er kommet på plads.

Statens Naturhistoriske Museum oplyser til Berlingske, at der ikke foreligger en officiel henvendelse om hjemtagning af genstande fra Danmark til Grønland.

Museet vil ikke forholde sig til individuelle ønsker fremsat af borgere, oplyser Statens Naturhistoriske Museum til Berlingske.

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser til Berlingske, at der på et mere generelt plan pågår et omfattende og komplekst arbejde med at skabe en juridisk aftale omkring grønlandske samlinger og genstande.

I et svar til Folketingets Grønlandsudvalg i oktober 2023 skrev kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at der i Nationalmuseets samling er 57.194 genstandsnumre med oprindelse i Grønland.

/ritzau/

Et selvmordsbrev, som rigmanden Jeffrey Epstein angiveligt skrev i sin celle i et fængsel på Manhattan, har været skjult for offentligheden i næsten syv år og befinder sig i en retsbygning i New York.

Det fortæller en mand, der var indsat i fængslet samtidig med Epstein, til The New York Times.

Manden hedder Nicholas Tartaglione.

Den indsatte fortæller, at han fandt brevet i juli 2019, efter at Epstein var fundet bevidstløs med en stofstrimmel om halsen. Epstein overlevede episoden, men blev fundet død i fængslet få uger senere.

Efterfølgende stemplede en føderal dommer brevet som fortroligt som led i Nicholas Tartagliones egen straffesag, viser dokumenter og interview.

The New York Times anmodede torsdag den føderale dommer om at offentliggøre brevet.

Ifølge Nicholas Tartaglione står der i brevet, at det var "tid til at sige farvel".

The New York Times har ikke selv set brevet og har ikke kunnet finde det i de officielle Epstein-dokumenter. USA's justitsministerium offentliggjorde i december millioner af sider fra sagen om den dømte seksualforbryder.

En talskvinde fra justitsministeriet oplyser, at myndighederne heller ikke har set brevet.

Hvis brevet er skrevet af Epstein, kan det ifølge The New York Times give et vigtigt indblik i rigmandens sindstilstand, i ugerne før han døde ved hængning i sin køjeseng.

Talskvinden fra justitsministeriet udtaler, at myndighederne som reaktion på en føderal lov om udlevering af sagens dokumenter har gennemført det, hun betegner som "en omfattende indsats for at indsamle alle optegnelser i deres besiddelse".

Det gælder også dokumenter fra fængselsvæsenet og den interne tilsynsmyndighed i fængselsvæsenet, oplyser hun.

Flere kendte personer optrådte i de dokumenter, der blev offentliggjort i december fra sagen. Det gjaldt blandt andre den norske kronprinsesse, Mette-Marit, og den britiske ambassadør i USA, Peter Mandelson.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige.

/ritzau/

Brasiliens nationalkongres har torsdag besluttet at forkorte ekspræsident Jair Bolsonaros fængselsstraf markant.

Kongressen ophævede torsdag præsident Luiz Inácio Lula da Silvas veto mod et lovforslag, der drastisk nedsætter fængselsstraffen for Bolsonaro.

71-årige Bolsonaro blev sidste år idømt over 27 års fængsel for at have planlagt et kup mod præsidenten.

Lula havde forsøgt at forhindre den konservativt dominerede kongres i at nedsætte Bolsonaros straf til lidt over to år.

Men lovgiverne valgte at gå imod Lula. Oppositionen vandt en afstemning i begge kongressens kamre.

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) og The Guardian ender sagen i landets højesteret.

Flere politikere blev set fejre resultatet i kongressen. Her råbte de højlydt ordet "frihed" samt navnet på præsidentkandidaten Flávio Bolsonaro, den fængslede Bolsonaros ældste søn.

Det er endnu et tilbageslag for Lula, som forsøger at blive valgt som præsident i en fjerde valgperiode. Senatet afviste onsdag en kandidat, som Lula havde udpeget til at være højesteretsdommer.

Det var første gang i årtier, at en præsidents kandidat til landets øverste domstol er blevet afvist. Det understreger de dybe splittelser i Brasilien fem måneder før præsidentvalget.

Samtidig markerer det en tydelig fremgang for Jair Bolsonaros søn, der som sin fars politiske arvtager står lige i meningsmålingerne mod 80-årige Lula.

Jair Bolsonaro var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022.

I september blev han dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod ham.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for en politiske heksejagt.

Brasiliens kongres vedtog sent sidste år en lov, der potentielt kunne reducere Bolsonaros straf markant.

Lula nedlagde veto mod lovgivningen i januar, men lovgiverne har torsdag fået det sidste ord, da kongressen har ret til at tilsidesætte præsidentens veto.

/ritzau/AFP

Et selvmordsbrev, som rigmanden Jeffrey Epstein angiveligt skrev i sin celle i et fængsel på Manhattan, har været skjult fra offentligheden i næsten syv år og befinder sig i en retsbygning i New York.

Det fortæller en mand, der var indsat i fængslet samtidig med Epstein, til The New York Times.

Manden hedder Nicholas Tartaglione.

Den indsatte fortæller, at han fandt brevet i i juli 2019, efter at Epstein var fundet bevidstløs med en stofstrimmel om halsen. Epstein overlevede episoden, men blev fundet død i fængslet få uger senere.

Efterfølgende stemplede en føderal dommer brevet som fortroligt som led i Nicholas Tartagliones egen straffesag, viser dokumenter og interview.

The New York Times anmodede torsdag den føderale dommer om at offentliggøre brevet.

Ifølge Nicholas Tartaglione står der i brevet, at det var "tid til at sige farvel".

The New York Times har ikke selv set brevet og har ikke kunnet finde det i de officielle Epstein-dokumenter. USA's justitsministerium offentliggjorde i december millioner af sider fra sagen om den dømte seksualforbryder.

Hvis brevet er skrevet af Epstein, kan det ifølge The New York Times give et vigtigt indblik i rigmandens sindstilstand, i ugerne før han døde ved hængning i sin køjeseng.

/ritzau/

Kongressen i USA har torsdag godkendt en finansiering for størstedelen af ministeriet for indenrigssikkerhed.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forslaget er allerede blevet vedtaget i Senatet, der er det ene af Kongressens to kamre, og torsdag nåede forslaget også igennem Repræsentanternes Hus.

Få timer senere satte USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters sin underskrift på lovforslaget, og dermed står den delvise nedlukning af regeringen til at ophøre.

Forslaget indeholder dog ikke midler til landets immigrations- og grænsekontrol, skriver AFP.

Dermed er den politiske strid, som udløste nedlukningen, stadig uafklaret.

USA's ministerium for indenrigssikkerhed har siden februar været ramt af en delvis nedlukning, eftersom politikerne i Kongressen ikke har kunnet finde fælles fodslag om en ny bevilling til ministeriet.

Demokraterne har nægtet at stemme for en ny bevilling til ministeriet, før der sker omfattende ændringer i den måde, immigrationsmyndigheden ICE arbejder på.

ICE hører ligesom blandt andet transportmyndigheden TSA ind under ministeriet.

Den delvise nedlukning har blandt andet betydet, at amerikanske lufthavnsbetjente i en periode har måttet gå på arbejde uden at få løn.

Donald Trump har gennem et dekret tidligere afsat penge til midlertidigt at betale lufthavnsbetjentenes løn, men Det Hvide Hus advarede denne uge Kongressen om, at pengene er ved at slippe op.

Den manglende løn til lufthavnsbetjentene har ført til opsigelser, lange køer i sikkerhedskontrollerne i lufthavnene og aflyste flyafgange.

Ifølge TSA har 500 lufthavnsbetjente sagt op siden midten af februar.

Mangel på betjente fik USA's præsident til mandag at indsætte betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i lufthavnene.

/ritzau/

Brasiliens nationalkongres har torsdag besluttet at forkorte ekspræsident Jair Bolsonaros fængselsstraf markant.

Kongressen ophævede torsdag præsident Luiz Inácio Lula da Silvas veto mod et lovforslag, der drastisk reducerer fængselsstraffen for Bolsonaro.

Bolsonaro blev sidste år idømt over 27 års fængsel for at have planlagt et kup mod præsidenten.

Lula havde forsøgt at forhindre den konservativt dominerede kongres i at nedsætte Bolsonaros straf til lidt over to år.

Men lovgiverne valgte at gå imod Lula, og oppositionen vandt en afstemning i begge kongressens kamre.

Det er endnu et tilbageslag for Lula, som forsøger at blive valgt som præsident i en fjerde valgperiode. Senatet afviste onsdag Lulas kandidat til højesteretsdommer.

Det var første gang i årtier, at præsidentens kandidat til landets øverste domstol er blevet afvist. Det understreger de dybe splittelser i Brasilien fem måneder før præsidentvalget.

/ritzau/AFP

Den amerikanske popsanger Britney Spears er blevet sigtet for at køre i bil påvirket af både alkohol og mindst et stof, da hun blev anholdt i marts.

Det skriver flere internationale medier, herunder NBC News.

Det er ikke specificeret, hvilket stof hun er sigtet for at have indtaget, ej heller mængden af det eller den målte promille.

Britney Spears blev anholdt 4. marts på en motorvej i det sydlige Californien efter at have kørt slingrende ("erratically" på engelsk, red.) og med høj hastighed.

Hun blev løsladt dagen efter mod kaution.

Britney Spears skal fremstilles i retten på mandag.

Hun er ikke forpligtet til at møde personligt op, da der er tale om en mindre sigtelse med en lav promille, og fordi der ikke skete nogen ulykker eller skader.

Det tæller generelt også positivt i fremstillingen, hvis den tiltalte "demonstrerer motivation til at håndtere underliggende problemer gennem rehabilitering eller et behandlingsprogram".

- Om frøken Spears vil møde op til høringen, vil være en beslutning, der træffes mellem hende og hendes advokat, lyder det fra myndighederne.

Britney Spears lod sig frivilligt indlægge på et behandlingscenter i april.

Britney Spears' repræsentant udtrykte efter anholdelsen i marts bekymring for sangerinden og kaldte hændelsen for "fuldstændig utilgivelig".

- Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid, lød det.

Britney Spears' adfærd på det sociale medie Instagram har den senere tid vakt bekymring. Her har hun blandt andet delt videoer, hvor hun danser med knive.

Britney Spears var frem til 2021 under værgemål.

Kort inden værgemålet blev besluttet i 2008, fik hun frataget forældre- og besøgsretten til sine to sønner fra forholdet med danseren Kevin Federline som følge af blandt andet alkoholmisbrug, uberegnelig adfærd og højlydte skænderier med familien.

I 2007 fik hun, hvad medier har beskrevet som et psykisk sammenbrud. Paparazzifotografer tog billeder af hende, imens hun kronragede sig selv. Kort efter tog hun en paraply og hamrede den ind i en bil tilhørende en paparazzofotograf.

Samme år udgav hun sit femte album, "Blackout", hvor hun i nummeret "Piece of Me" langede kraftigt ud efter sladderpressen.

I begyndelsen af 2008 blev Britney Spears indlagt på et psykiatrisk hospital, da man frygtede for hendes velbefindende.

Det var kort herefter, at hun kom under værgemål.

Værgemålet ophørte i 2021, og Britney Spears beskrev i retten, at værgemålet var som mishandling.

Samme år, som værgemålet ophørte, var Britney Spears tilbage i studiet efter seks års fravær. Hun var med på Elton Johns nummer "Hold Me Closer".

Det er ti år siden, at hun sidst udgav et album.

Flere internationale medier skrev i begyndelsen af året, at hun har solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

Britney Spears albumdebuterede i 1999 med pladen "...Baby One More Time".

Året efter udkom albummet "Oops!...I Did It Again".

Siden fulgte blandt andet "In the Zone" i 2003 med nummeret "Toxic" på.

Hendes seneste plade, "Glory", udkom i 2016.

/ritzau/

Den amerikanske popsanger Britney Spears er blevet sigtet for at køre i bil påvirket af både alkohol og mindst et stof, da hun blev anholdt i marts.

Det skriver flere internationale medier, herunder BBC og The Guardian.

Det er ikke specificeret, hvilket stof hun er sigtet for at have indtaget, ej heller mængden af det eller den målte promille.

Britney Spears blev anholdt 4. marts på en motorvej i det sydlige Californien efter at have kørt slingrende (”erratically” på engelsk, red.) og med høj hastighed.

Hun blev løsladt dagen efter mod kaution.

Britney Spears skal fremstilles i retten på mandag. Hun er ikke forpligtet til at møde personligt op, da der er tale om en mindre sigtelse.

- Om frøken Spears vil møde op til høringen, vil være en beslutning, der træffes mellem hende og hendes advokat, lyder det fra myndighederne.

Britney Spears lod sig frivilligt indlægge til afvænning på et behandlingscenter i april.

Britney Spears' repræsentant udtrykte efter anholdelsen i marts bekymring for sangerinden og kaldte hændelsen for "fuldstændig utilgivelig".

- Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid, lød det.

Britney Spears' adfærd på det sociale medie Instagram har vakt bekymring. Her har hun blandt andet delt videoer, hvor hun danser med knive.

Britney Spears blev i 2021 sat fri af det værgemål, hun kom under i 2008.

Kort inden værgemålet blev besluttet, fik hun frataget forældreretten og besøgsretten til sine to sønner fra forholdet med danseren Kevin Federline som følge af blandt andet alkoholmisbrug, uberegnelig adfærd og højlydte skænderier med familien.

I 2007 fik hun, hvad medier har beskrevet som et psykisk sammenbrud. Paparazzifotografer tog billeder af hende, imens hun kronragede sig selv med en trimmer. Kort efter tog hun en paraply og hamrede den ind i en bil tilhørende en paparazzofotograf.

Samme år udgav hun sit femte album, "Blackout", hvor hun i nummeret "Piece of Me" langede kraftigt ud efter sladderpressen.

I begyndelsen af 2008 blev Britney Spears indlagt på et psykiatrisk hospital, da man frygtede for hendes velbefindende.

Det var kort herefter, at hun kom under værgemål, fordi det blev vurderet, at hun ikke kunne tage vare på sig selv.

Værgemålet ophørte i 2021, og Britney Spears beskrev i retten, at værgemålet var som mishandling.

Samme år, som værgemålet ophørte, var Britney Spears tilbage i studiet efter seks års fravær. Hun var med på Elton Johns nummer "Hold Me Closer".

Det er ti år siden, at hun sidst udgav et album.

Flere internationale medier skrev i begyndelsen af året, at hun har solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

Britney Spears albumdebuterede i 1999 med pladen "...Baby One More Time".

Året efter udkom albummet "Oops!...I Did It Again".

Siden fulgte blandt andet "In the Zone" i 2003 med nummeret "Toxic" på.

Hendes seneste plade, "Glory", udkom i 2016. To år efter optrådte hun på Smukfest.

/ritzau/

Den amerikanske popsanger Britney Spears er blevet sigtet for at køre i bil påvirket af både alkohol og mindst et stof, da hun blev anholdt i marts.

Det skriver flere internationale medier, herunder BBC og The Guardian.

Det er ikke specificeret, hvilket stof hun er sigtet for at have indtaget, ej heller mængden af det eller den målte promille.

Britney Spears blev anholdt 4. marts på en motorvej i det sydlige Californien efter at have kørt slingrende (”erratically” på engelsk, red.) og med høj hastighed.

Hun blev løsladt dagen efter mod kaution.

Britney Spears skal fremstilles i retten på mandag. Hun er ikke forpligtet til at møde personligt op, da der er tale om en mindre sigtelse.

- Om frøken Spears vil møde op til høringen, vil være en beslutning, der træffes mellem hende og hendes advokat, lyder det fra myndighederne.

Britney Spears lod sig frivilligt indlægge til afvænning på et behandlingscenter i april.

Britney Spears' repræsentant udtrykte efter anholdelsen i marts bekymring for sangerinden og kaldte hændelsen for ”fuldstændig utilgivelig”.

/ritzau/

Storbritanniens antiterrorpoliti ser en øget trussel mod jødiske og israelske personer og institutioner i Storbritannien.

Det oplyser politiets chef, Laurence Taylor, i en udtalelse torsdag.

Samtidig er landets trusselsniveau blevet hævet til det næsthøjeste niveau.

- Storbritannien har oplevet en gradvis stigning i terroristtrusler i noget tid drevet af både islamistisk og højrefløjsterrorisme, siger politichefen i udtalelsen.

- Vi arbejder desuden mod en uforudsigelig global situation, der har konsekvenser tæt på hjem, herunder fysiske trusler fra stats-tilknyttede aktører.

Landets indenrigsminister, Shabana Mahmood, annoncerer desuden, at der afsættes yderligere 25 millioner pund til en øget sikkerhedsbeskyttelse af jødiske synagoger, skoler, religiøse samlingssteder og samfundscentre.

Det svarer til omkring 217 millioner danske kroner.

Meldingerne fra Storbritanniens ledelse kommer dagen efter, at to jødiske mænd onsdag blev overfaldet med kniv i bydelen Golders Green i den britiske hovedstad, London.

Mændene blev såret, men deres tilstand er stabil.

Storbritanniens politi erklærede onsdag eftermiddag overfaldet for en terrorhændelse.

Ofrene blev i første omgang behandlet af den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah og er siden bragt til hospitalet.

Hatzalah har den seneste tid været omtalt i medierne, fordi der i marts blev sat ild til flere af tjenestens ambulancer, som var parkeret netop i Golders Green.

Foruden ildspåsættelserne på Hatzalahs ambulancer og knivangrebene på de to jødiske mænd i Golders Green har der den seneste tid været flere forsøg på brandangreb rettet mod synagoger i London.

/ritzau/

Storbritanniens antiterrorpoliti ser en øget trussel mod jødiske og israelske personer og institutioner i Storbritannien.

Det oplyser politiets chef, Lawrence Taylor, i en udtalelse torsdag.

Samtidig er landets trusselsniveau blevet hævet til det næsthøjeste niveau.

Landets indenrigsminister, Shabana Mahmood, annoncerer desuden, at der afsættes yderligere 25 millioner pund til en øget sikkerhedsbeskyttelse af jødiske synagoger, skoler, religiøse samlingssteder og samfundscentre.

Det svarer til omkring 217 millioner danske kroner.

Meldingerne fra Storbritanniens ledelse kommer, dagen efter at to jødiske mænd onsdag blev overfaldet med kniv i bydelen Golders Green i den britiske hovedstad, London.

Mændene blev såret, men deres tilstand er stabil.

Storbritanniens politi erklærede onsdag eftermiddag overfaldet for en terrorhændelse.

Ofrene blev i første omgang behandlet af den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah og er siden bragt til hospitalet.

Hatzalah har den seneste tid været omtalt i medierne, fordi der i marts blev sat ild til flere af tjenestens ambulancer, som var parkeret netop i Golders Green.

Foruden ildspåsættelserne på Hatzalahs ambulancer og knivangrebene på de to jødiske mænd i Golders Green har der den seneste tid været flere forsøg på brandangreb rettet mod synagoger i London.

/ritzau/

Kongressen i USA har torsdag godkendt en finansiering for størstedelen af ministeriet for indenrigssikkerhed.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forslaget er allerede blevet vedtaget i Senatet, der er det ene af Kongressens to kamre, og torsdag nåede forslaget også igennem Repræsentanternes Hus.

Herefter er det sidste skridt blot en underskrift fra USA's præsident, Donald Trump, og dermed står den delvise nedlukning af regeringen til at ophøre.

Forslaget indeholder dog ikke midler til landets immigrations- og grænsekontrol, skriver AFP.

Dermed er den politiske strid, som udløste nedlukningen, stadig uafklaret.

USA's ministerium for indenrigssikkerhed har siden februar været ramt af en delvis nedlukning, eftersom politikerne i Kongressen ikke har kunnet finde fælles fodslag om en ny bevilling til ministeriet.

Demokraterne har nægtet at stemme for en ny bevilling til ministeriet, før der sker omfattende ændringer i den måde, immigrationsmyndigheden ICE arbejder på.

ICE hører ligesom blandt andet transportmyndigheden TSA ind under ministeriet.

Den delvise nedlukning har blandt andet betydet, at amerikanske lufthavnsbetjente i en periode har måttet gå på arbejde uden at få løn.

Donald Trump har gennem et dekret tidligere afsat penge til midlertidigt at betale lufthavnsbetjentenes løn, men Det Hvide Hus advarede denne uge Kongressen om, at pengene er ved at slippe op.

Den manglende løn til lufthavnsbetjentene har ført til opsigelser, lange køer i sikkerhedskontrollerne i lufthavnene og aflyste flyafgange.

Ifølge TSA har 500 lufthavnsbetjente sagt op siden midten af februar.

Mangel på betjente fik USA's præsident, Donald Trump, til mandag at indsætte betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i lufthavnene.

/ritzau/

Kongressen i USA har torsdag godkendt en finansiering for størstedelen af ministeriet for indenrigssikkerhed.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forslaget er allerede blevet vedtaget i Senatet, der er det ene af Kongressens to kamre, og torsdag nåede forslaget også igennem Repræsentanternes Hus.

Herefter er det sidste skridt blot en underskrift fra USA's præsident, Donald Trump, og dermed står den delvise nedlukning af regeringen til at ophøre.

Forslaget indeholder dog ikke midler til landets immigration- og grænsekontrol, skriver AFP.

Dermed er den politiske strid, som udløste nedlukningen, stadig uafklaret.

USA's ministerium for indenrigssikkerhed har siden februar været ramt af en delvis nedlukning, eftersom politikerne i Kongressen ikke har kunnet finde fælles fodslag om en ny bevilling til ministeriet.

Demokraterne har nægtet at stemme for en ny bevilling til ministeriet, før der sker omfattende ændringer i den måde, immigrationsmyndigheden ICE arbejder på.

ICE hører ligesom blandt andet transportmyndigheden TSA ind under ministeriet.

Den delvise nedlukning har blandt andet betydet, at amerikanske lufthavnsbetjente i en periode har måttet gå på arbejde uden at få løn.

Donald Trump har gennem et dekret tidligere afsat penge til midlertidigt at betale lufthavnsbetjentenes løn, men Det Hvide Hus advarede denne uge Kongressen om, at pengene er ved at slippe op.

/ritzau/

En person er blevet stukket med kniv i det ene ben i Værebroparken, som er et boligområde i Bagsværd nordvest for København.

Offeret er blevet kørt på hospitalet og er uden for livsfare.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau torsdag aften.

Der er endnu ingen anholdte eller mistænkte.

- Vi er stadig derude, indtil vi har afsluttet afhøringer af vidner og undersøgelser ude på gerningsstedet, siger vagtchef Lars Guldborg.

Københavns Vestegns Politi kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt offeret er kendt af myndighederne i forvejen.

- Han er i øvrigt ikke særlig meddelsom, konstaterer Lars Guldborg.

- Han kan have sine grunde til det, men det er også en af de ting, vi nok skal dykke ned i.

Vagtchefen kan endnu ikke sige noget om alderen på offeret.

/ritzau/