Den israelske kulturminister Miki Zohar vil tage statsborgerskabet fra to israelere, der står bag en prisvindende dokumentarfilm om krigen i Gazastriben.

I et opslag på det sociale medie X anklager ministeren instruktørerne Yuval Abraham og Rachel Szor for "forræderi mod staten" og for at "skade deres hjemland for at modtage bifald fra antisemitter over hele verden".

Filmen "Naza" vandt i weekenden den særlige jurypris ved filmfestivalen i Venedig.

Den 80 minutter lange dokumentarfilm sætter fokus på de civile tab som følge af Israels militæroperationer i Gazastriben og de systemer, der ligger bag målrettede drab på palæstinensere.

Filmen indeholder vidneudsagn fra 24 israelske militær- og efterretningsfolk, skriver nyhedsbureauet AFP.

Andre israelske ministre er også gået til angreb på de to instruktører, som i 2025 vandt en Oscar for dokumentarfilmen "No Other Land", der handler om israelske bosætteres vold på den besatte Vestbred.

- I er en skændsel og en forlegenhed for hele Israels folk. Forsvind!

- Jeg er sikker på, at jeres venner, det vil sige vores fjender Hamas i Gaza, vil byde jer velkommen med åbne arme, skriver Itamar Ben-Gvir, Israels minister for national sikkerhed, på X.

Det er juridisk muligt at fratage personer deres statsborgerskab i Israel, selv om det sjældent anvendes, skriver AFP.

RITZAU

En første prognose fra tv-stationen SVT viser dødt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 175 mandater i Riksdagen mod 174 mandater til højrefløjen. Der er 349 pladser i Riksdagen.

De rød-grønne står i prognosen til 49,3 procent af stemmerne, mens statsminister Ulf Kristerssons nuværende borgerlige regering og dens støtteparti står til 49,2 procent.

- Det her er helt usandsynligt. Jeg tror, at det kommer til at svinge hele aftenen. Det er nervepirrende, siger valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson i valgstudiet hos SVT.

- Aftenen er ung. Meget kan ske, siger Birgitta Ohlsson, der er tidligere minister for Centerpartiet, til SVT.

Også den svenske valgmyndighed giver i en prognose over mandatfordelingen den rød-grønne blok det tættest mulige flertal – nemlig 175 mandater. Imens står de borgerlige partier til 174 mandater.

Centerpartiet støtter den rød-grønne fløj, hvor Socialdemokraterna er det største parti.

Flere svenske medier rapporterer, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, hvis de rød-grønne partier får flertal.

Kilder i Kristerssons parti, Moderaterna, peger på, at de rød-grønne ikke har et færdigt regeringsalternativ.

Der er store forskelle mellem partierne i oppositionen, og det kan vise sig vanskeligt at bygge bro over forskellene.

I Sverige har blå blok forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side. Men hidtil har partiet helt afvist ethvert samarbejde med Sverigedemokraterna (SD).

Trods tilbagegang kan SD ende i regering eller i hvert fald - som nu - blive støtteparti for en borgerlig regering.

SVT's prognose er baseret på den foreløbige optælling. Stemmerne er talt op i 2895 af de 6626 valgdistrikter.

Kort efter at valgstederne var lukket klokken 20.00, viste valgstedsmålinger fra både SVT og TV4, at den rød-grønne blok stod til at få 51,3 procent af stemmerne, mens den borgerlige fløj stod til omkring 46,8 procent.

RITZAU

En første prognose fra tv-stationen SVT viser dødt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 175 mandater i Riksdagen mod 174 mandater til højrefløjen. Der er 349 pladser i Riksdagen.

De rød-grønne står i prognosen til 49,3 procent af stemmerne, mens statsminister Ulf Kristerssons nuværende borgerlige regering og dens støtteparti står til 49,2 procent.

- Det her er helt usandsynligt. Jeg tror, at det kommer til at svinge hele aftenen. Det er nervepirrende, siger valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson i valgstudiet hos SVT.

- Aftenen er ung. Meget kan ske, siger Birgitta Ohlsson, der er tidligere minister for Centerpartiet, til SVT.

Centerpartiet støtter den rød-grønne fløj, hvor Socialdemokraterna er det største parti.

Flere svenske medier rapporterer, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, hvis de rød-grønne partier får flertal.

Kilder i Kristerssons parti, Moderaterna, peger på, at de rød-grønne ikke har et færdigt regeringsalternativ.

Der er store forskelle mellem partierne i oppositionen, og det kan vise sig vanskeligt at bygge bro over forskellene.

I Sverige har blå blok forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side. Men hidtil har partiet helt afvist ethvert samarbejde med Sverigedemokraterna (SD).

Trods tilbagegang kan SD ende i regering eller i hvert fald - som nu - blive støtteparti for en borgerlig regering.

SVT's prognose er baseret på den foreløbige optælling. Stemmerne er talt op i 2895 af de 6626 valgdistrikter.

Kort efter at valgstederne var lukket klokken 20.00, viste valgstedsmålinger fra både SVT og TV4, at den rød-grønne blok stod til at få 51,3 procent af stemmerne, mens den borgerlige fløj stod til omkring 46,8 procent.

RITZAU

Rusland bekræfter søndag, at dets styrker har angrebet "jernbaneinfrastruktur" i det vestlige Ukraine.

Ifølge det russiske forsvarsministerium er der blevet transporteret "militært gods" til Ukraine fra Europa ad denne vej.

Rusland oplyser dog ikke direkte, om der var tale om et angreb på et passagertog.

Polen og Ukraine meddelte søndag, at russiske styrker har ramt et passagertog, der var på vej fra Ukraines hovedstad, Kyiv, til den polske hovedstad, Warszawa.

Der var omkring 200 passagerer med toget.

Sveriges tidligere stats- og udenrigsminister Carl Bildt skriver i et opslag på X, at han befandt sig i et tog, der kørte på samme strækning nær den polske grænse.

- Det var ikke vores tog, men toget der kom blot nogle minutter efter os ved den polske grænseovergang. Det blev evakueret, da den russiske drone nærmede sig, og ingen kom noget til, skriver han.

- De russiske angreb mod Ukraine tager til, skriver Bildt videre.

Ifølge britiske medier som blandt andet The Telegraph måtte også den tidligere britiske premierminister og udenrigsminister Boris Johnson evakueres fra et tog, der ligeledes var ved grænsen.

Også David Petraeus, der er tidligere direktør for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, var med et tog, der på tidspunktet for angrebet befandt sig ved grænsen.

Det er uklart, hvor mange af de vestlige politikere og diplomater - som var på vej hjem fra en konference i Kyiv - der befandt sig om bord på det samme tog.

- Det er meget muligt, at den russiske drone var rettet mod det diplomatiske tog, skriver det ukrainske jernbaneselskab Ukrzaliznytsia ifølge Reuters på Telegram.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik Rusland bevidst efter at ramme passagertoget og en benzinstation ved grænsen.

- Det er netop for at forhindre, at disse angreb breder sig videre ind i Europa, at ukrainske mænd og kvinder kæmper hver dag, ofrer deres liv og forhindrer aggressionen i at brede sig, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP.

Polens premierminister, Donald Tusk, oplyser, at en russisk drone har ramt 800 meter fra grænsen til Polen.

Han tilføjer, at der i de kommende uger og måneder kan komme flere angreb fra Rusland.

Tusk tilføjer, at han "ikke kan udelukke, at denne optrapning også vil påvirke vores territorium".

Ud over angrebet mod toget nær den polske grænse har russiske styrker angiveligt også ramt et fragtskib, der havde leveringer til den ukrainske hær i lasten.

Skibet lå i havnen i Odesa i det sydlige Ukraine.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Fra ukrainsk side er der ikke umiddelbart nogen bekræftelse af, om et fragtskib er ramt i Odesa.

RITZAU/AFP

En første prognose fra tv-stationen SVT viser dødt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 175 mandater i Riksdagen mod 174 mandater til den nuværende borgerlige regering og dens støtteparti.

Prognosen er baseret på den foreløbige optælling. Stemmerne er talt op i godt 1100 af de 6626 valgdistrikter.

- Aftenen er ung. Meget kan ske, siger Birgitta Ohlsson, der er tidligere minister for Centerpartiet, til SVT.

Centerpartiet støtter den rød-grønne fløj, hvor Socialdemokraterna er det største parti.

Kort efter at valgstederne var lukket klokken 20.00, viste valgstedsmålinger fra både SVT og TV4, at den rød-grønne blok stod til at få 51,3 procent af stemmerne, mens den borgerlige fløj stod til omkring 46,8 procent.

RITZAU

Valgstedsmålinger fra den svenske tv-station SVT tyder på, at de svenske socialdemokrater og de øvrige partier på midten eller til venstre for midten står til sejr ved søndagens valg til Riksdagen.

Den røde blok får ifølge målinger fra SVT og TV4 i alt 51,3 procent af stemmerne.

Socialdemokraterna bliver det største parti ved søndagens valg til Riksdagen med 28,4 procent af stemmerne.

Dermed kan Sveriges næste statsminister gå hen og blive den socialdemokratiske partileder, Magdalena Andersson. Hun har tidligere kortvarigt siddet på den post i 2021-2022, efter at Stefan Löfven trådte tilbage.

På trods af, at valgstedsmålingerne spår en tilbagegang på knap to procentpoint, er der glæde ved den socialdemokratiske valgfest i Stockholm søndag aften.

- Alle stemmer skal tælles, så vi venter på valgresultatet, siger partisekretær Tobias Baudin.

- Men skulle denne valgstedsmåling holde stik, indebærer det, at Magdalena Andersson bliver statsminister for vores land, tilføjer han.

Ud over Socialdemokraterna består centrum-venstre-oppositionen af Centerpartiet, Miljöpartiet og Vänsterpartiet.

De tre mindre partier står ifølge SVT's valgstedsmåling til hver især at få mellem 7,4 og 8 procent af stemmerne.

Den siddende blå regering og støttepartiet Sverigedemokraterna får tilsammen 46,8 procent.

Moderaterna bliver næststørst med 18,1 procent, viser SVT's måling.

Dermed skubber statsminister Ulf Kristerssons parti Sverigedemokraterna (SD) af tronen som Sveriges næststørste parti.

SD bliver ifølge valgstedsmålingerne valgets tredjestørste parti med 17,2 procent. Det er en nedgang på 3,3 procentpoint, hvis tallene i valgstedsmålingerne bekræftes, når stemmerne tælles op.

Liberalerna klarer spærregrænsen på 4 procent, viser begge målinger fra SVT og TV4. Partiet står til 5,4 procent.

Sent søndag aften er det ventet, at der vil være en mere sikker prognose for, hvordan de 349 pladser i Riksdagen fordeles mellem partierne.

Valgstedsmålinger i Sverige har dog tidligere vist sig ikke at ramme helt rigtigt.

Et eksempel er det seneste valg i 2022, hvor en valgstedsmåling viste, at Magdalena Andersson og det øvrige Socialdemokraterna stod til sejr.

Da stemmerne var talt op, var det imidlertid den nuværende statsminister, Ulf Kristersson, der løb med sejren.

Han og det øvrige Moderaterna har i de seneste fire år dannet regering sammen med Liberalerna og Kristdemokraterna. Sverigedemokraterna er støtteparti for den borgerlige regering.

Der er åbnet op for, at Sverigedemokraterna kan få ministerposter, hvis de borgerlige genvinder magten.

RITZAU

Valgstedsmålinger fra den svenske tv-station SVT tyder på, at de svenske socialdemokrater og de øvrige partier på midten eller til venstre for midten står til sejr ved søndagens valg til Riksdagen.

Den røde blok får ifølge målinger fra SVT og TV4 i alt 51,3 procent af stemmerne.

Socialdemokraterna bliver det største parti ved søndagens valg til Riksdagen med 28,4 procent af stemmerne.

Dermed kan Sveriges næste statsminister gå hen og blive den socialdemokratiske partileder, Magdalena Andersson. Hun har tidligere kortvarigt siddet på den post i 2021-2022, efter at Stefan Löfven trådte tilbage.

Ud over Socialdemokraterna består centrum-venstre-oppositionen af Centerpartiet, Miljöpartiet og Vänsterpartiet. De tre mindre partier står ifølge SVT's valgstedsmåling til hver især at få mellem 7,4 og 8 procent af stemmerne.

Den siddende blå regering og støttepartiet Sverigedemokraterna får tilsammen 46,8 procent.

Moderaterna bliver næststørst med 18,1 procent, viser SVT's måling.

Dermed skubber statsminister Ulf Kristerssons parti Sverigedemokraterna (SD) af tronen som Sveriges næststørste parti.

SD bliver ifølge valgstedsmålingerne valgets tredjestørste parti med 17,2 procent. Det er en nedgang på 3,3 procentpoint, hvis tallene i valgstedsmålingerne bekræftes, når stemmerne tælles op.

Liberalerna klarer spærregrænsen på 4 procent, viser begge målinger fra SVT og TV4. Partiet står til 5,4 procent.

Sent søndag aften er det ventet, at der vil være en mere sikker prognose for, hvordan de 349 pladser i Riksdagen fordeles mellem partierne.

Valgstedsmålinger i Sverige har dog tidligere vist sig ikke at ramme helt rigtigt.

Et eksempel er det seneste valg i 2022, hvor en valgstedsmåling viste, at Magdalena Andersson og det øvrige Socialdemokraterna stod til sejr.

Da stemmerne var talt op, var det imidlertid den nuværende statsminister, Ulf Kristersson, der løb med sejren.

Han og det øvrige Moderaterna har i de seneste fire år dannet regering sammen med Liberalerna og Kristdemokraterna. Sverigedemokraterna er støtteparti for den borgerlige regering.

Der er åbnet op for, at Sverigedemokraterna kan få ministerposter, hvis de borgerlige genvinder magten.

RITZAU

Valgstedsmålinger fra den svenske tv-station SVT tyder på, at de svenske socialdemokrater og de øvrige partier på midten eller til venstre for midten står til sejr ved søndagens valg til Riksdagen.

Den røde blok får ifølge målinger fra SVT og TV4 i alt 51,3 procent af stemmerne.

Socialdemokraterna bliver det største parti ved søndagens valg til Riksdagen med 28,4 procent af stemmerne.

Dermed kan Sveriges næste statsminister blive den socialdemokratiske partileder, Magdalena Andersson.

Ud over Socialdemokraterna består centrum-venstre-blokken af Centerpartiet, Miljöpartiet og Vänsterpartiet. De tre mindre partier står ifølge SVT's valgstedsmåling til at få mellem 7,4 og 8 procent af stemmerne.

Den siddende blå regering og støttepartiet Sverigedemokraterna får tilsammen 46,8 procent.

Moderaterna bliver næststørst med 18,1 procent, viser SVT's måling.

Dermed skubber statsminister Ulf Kristerssons parti Sverigedemokraterna (SD) af tronen som Sveriges næststørste parti.

SD bliver ifølge valgstedsmålingerne valgets tredjestørste parti med 17,2 procent. Det er en nedgang på 3,3 procentpoint, hvis tallene i valgstedsmålingerne bekræftes, når stemmerne tælles op.

Liberalerna klarer spærregrænsen på 4 procent, viser begge målinger fra SVT og TV4. Partiet står til 5,4 procent.

Sent søndag aften er det ventet, at der vil være en mere sikker prognose for, hvordan de 349 pladser i Riksdagen fordeles mellem partierne.

RITZAU

Valgstedsmålinger fra den svenske tv-station SVT tyder på, at de svenske socialdemokrater og de øvrige partier på midten eller til venstre fra midten står til sejr ved søndagens valg til Riksdagen.

Den røde blok får ifølge målinger fra SVT og TV4 51,3 procent af stemmerne.

Den siddende blå regering og støttepartiet Sverigedemokraterna får 46,8 procent.

Socialdemokraterna bliver det største parti ved søndagens valg til Riksdagen med 28,4 procent af stemmerne.

Moderaterna bliver næststørst med 18,1 procent, viser SVT's måling.

Dermed skubber statsminister Ulf Kristerssons parti Sverigedemokraterna (SD) af tronen som Sveriges næststørste parti.

SD bliver tredjestørst med 17,2 procent. Det er en nedgang på 3,3 procentpoint, hvis tallene i valgstedsmålingerne bekræftes, når stemmerne tælles op.

Liberalerna klarer spærregrænsen på 4 procent, viser begge målinger fra SVT og TV4. Partiet står til 5,4 procent.

RITZAU

Rusland bekræfter søndag, at dets styrker har angrebet "jernbaneinfrastruktur" i det vestlige Ukraine.

Ifølge det russiske forsvarsministerium er der blevet transporteret "militært gods" til Ukraine fra Europa ad denne vej.

Rusland oplyser dog ikke direkte, om der var tale om et angreb på et passagertog.

Polen og Ukraine meddelte søndag, at russiske styrker har ramt et passagertog, der var på vej fra Ukraines hovedstad, Kyiv, til den polske hovedstad, Warszawa.

Der var omkring 200 passagerer med toget.

Sveriges tidligere stats- og udenrigsminister Carl Bildt skriver i et opslag på X, at han befandt sig i det tog, der kørte på samme strækning nær den polske grænse.

- Det var ikke vores tog, men toget der kom blot nogle minutter efter os ved den polske grænseovergang. Det blev evakueret, da den russiske drone nærmede sig, og ingen kom noget til, skriver han.

- De russiske angreb mod Ukraine tager til, skriver Bildt videre.

Ifølge britiske medier som blandt andet The Telegraph måtte også den tidligere britiske premierminister og udenrigsminister Boris Johnson evakueres fra samme tog.

Også David Petraeus, der er tidligere direktør for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, var med det samme tog.

De vestlige politikere og diplomater var på vej hjem fra en konference i Kyiv.

- Det er meget muligt, at den russiske drone var rettet mod det diplomatiske tog, skriver det ukrainske jernbaneselskab Ukrzaliznytsia ifølge Reuters på Telegram.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik Rusland bevidst efter at ramme passagertoget og en benzinstation ved grænsen.

- Det er netop for at forhindre, at disse angreb breder sig videre ind i Europa, at ukrainske mænd og kvinder kæmper hver dag, ofrer deres liv og forhindrer aggressionen i at brede sig, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP.

Polens premierminister, Donald Tusk, oplyser, at en russisk drone har ramt 800 meter fra grænsen til Polen.

Han tilføjer, at der i de kommende uger og måneder kan komme flere angreb fra Rusland.

Tusk tilføjer, at han "ikke kan udelukke, at denne optrapning også vil påvirke vores territorium".

Ud over angrebet mod toget nær den polske grænse har russiske styrker angiveligt også ramt et fragtskib, der havde leveringer til den ukrainske hær i lasten.

Skibet lå i havnen i Odesa i det sydlige Ukraine.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Fra ukrainsk side er der ikke umiddelbart nogen bekræftelse af, om et fragtskib er ramt i Odesa.

RITZAU/AFP

Rusland bekræfter søndag, at dets styrker har angrebet "jernbaneinfrastruktur" i det vestlige Ukraine.

Ifølge det russiske forsvarsministerium er der blevet transporteret "militært gods" til Ukraine fra Europa ad denne vej.

Rusland oplyser dog ikke direkte, om der var tale om et angreb på et passagertog.

Polen og Ukraine meddelte søndag, at russiske styrker har ramt et passagertog, der var på vej fra Ukraines hovedstad, Kyiv, til den polske hovedstad, Warszawa.

Der var omkring 200 passagerer med toget.

Sveriges tidligere stats- og udenrigsminister Carl Bildt skriver i et opslag på X, at han befandt sig i det tog, der kørte på samme strækning nær den polske grænse.

- Det var ikke vores tog, men toget der kom blot nogle minutter efter os ved den polske grænseovergang. Det blev evakueret, da den russiske drone nærmede sig, og ingen kom noget til, skriver han.

- De russiske angreb mod Ukraine tager til, skriver Bildt videre.

Ifølge britiske medier som blandt andet The Telegraph måtte også den tidligere britiske premierminister Boris Johnson evakueres fra samme tog.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik Rusland bevidst efter at ramme passagertoget og en benzinstation ved grænsen.

- Det er netop for at forhindre, at disse angreb breder sig videre ind i Europa, at ukrainske mænd og kvinder kæmper hver dag, ofrer deres liv og forhindrer aggressionen i at brede sig, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP.

Polens premierminister, Donald Tusk, oplyser, at en russisk drone har ramt 800 meter fra grænsen til Polen.

Han tilføjer, at der i de kommende uger og måneder kan komme flere angreb fra Rusland.

Tusk tilføjer, at han "ikke kan udelukke, at denne optrapning også vil påvirke vores territorium".

Ud over angrebet mod toget nær den polske grænse har russiske styrker angiveligt også ramt et fragtskib, der havde leveringer til den ukrainske hær i lasten.

Skibet lå i havnen i Odesa i det sydlige Ukraine.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Fra ukrainsk side er der ikke umiddelbart nogen bekræftelse af, om et fragtskib er ramt i Odesa.

RITZAU/AFP

Søndag går Sverige til valg, hvor den svenske statsminister, Ulf Kristersson, forsøger at fastholde magten.

Imens vil socialdemokratiske Magdalena Andersson håbe, at den medvind, som hun og den rød-grønne blok har haft i langt de fleste målinger, også kommer til udtryk på valgdagen.

Få et overblik over vigtige nedslagspunkter i valghandlingen her:

* 20. august: Tidlig stemmeafgivelse fra udlandet begyndte.

* 26. august: Tidlig stemmeafgivelse i Sverige begyndte.

* 13. september: Valgdag:

08.00: Stemmestederne åbner.

20.00: Stemmestederne lukker. SVT og TV4 kommer med valgstedsmålinger.

Cirka 21.00: De første foreløbige tal fra optællingen ventes offentliggjort af Valmyndigheten.

Cirka 21.15: SVT kommer med opdateret prognose.

Cirka 22.30-23.00: Valgmyndigheden ventes at kunne præsentere en første foreløbig mandatfordeling i Riksdagen mellem partierne.

* Hvornår kan der erklæres en vinder?

Tegner der sig et meget klart resultat, kan Kristersson eller Andersson erkende nederlag på valgaftenen eller -natten. Men det har varieret meget, hvornår det er sket, og regeringsforhandlinger kan ligesom i Danmark trække ud.

I 2022 var det først tre dage efter valget - onsdag den 14. september - at statsminister Magdalena Andersson erkendte sit nederlag.

I 2018 meddelte statsminister Stefan Löfven cirka klokken 00.40 på valgnatten, at han indtil videre fortsatte som statsminister, men han blev senere afsat ved en afstemning i Riksdagen, og der måtte afsøges adskillige konstellationer, inden han fire måneder senere alligevel kunne præsentere en regering.

* Vigtige datoer efter valget:

* 16. september: Forhåndsstemmer og udlandsstemmer, der er kommet sent frem, optælles. Det er den såkaldte onsdagsräkning. Ved tætte valg har den kunnet flytte mandater.

* Weekenden 19./20. september: Et endeligt valgresultat ventes at være klar.

* 28. september: Riksdagen samles med de nyvalgte medlemmer.

Kilder: TT, riksdagen.se, Ritzau, Valmyndighetens hjemmeside.

RITZAU

Politiet er søndag eftermiddag til stede på Stejlbjergvej i Kolding i forbindelse med en mindre bygningsbrand.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Branden er slukket, men politiet vil fortsat være til stede på adressen for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring branden.

I forbindelse med branden er to personer anholdt. Det oplyser vagtchef Rune Nielsen til JydskeVestkysten.

Ifølge vagtchefen er branden umiddelbart ikke opstået af sig selv, og der er noget "mistænkeligt" ved sagen, lyder det.

Af hensyn til efterforskningen kan politikredsen ikke oplyse detaljer om de anholdte.

Politiet har ikke fået meldinger om tilskadekomne.

Ifølge tvSyd viste billeder fra stedet en person, der blev ført væk af politiet i DNA-dragt.

Det bekræftede vagtchefen ligeledes over for mediet.

En DNA-dragt er en hvid heldragt, som politiet bruger til at sikre eventuelle kriminaltekniske spor.

RITZAU

En 19-årig mand er afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke i Holbæk søndag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Den 19-åriges pårørende er underrettet. Han blev tidligere på dagen meldt i kritisk tilstand.

En 36-årig mand er også kommet til skade i forbindelse med ulykken. Han er kørt på hospitalet for at blive behandlet, men er ifølge politiet meldt uden for livsfare.

Ulykken involverer to biler og er sket på Kalundborgvej umiddelbart før rundkørslen ved Holbæk Vest.

Anmeldelsen indløb klokken 11.03.

Tidligere på dagen skrev Midt- og Vestsjællands Politi om ulykken på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Der arbejdes på stedet de næste par timer, hvorfor færdslen i og omkring rundkørslen vil være besværet, lød det fra Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ulykkesstedet skal undersøges af en bilinspektør.

En bilinspektør undersøger køretøjer og ulykkessteder efter alvorlige trafikuheld. Undersøgelserne kan blandt andet slå fast, om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, vil have Ukraine til at "holde op med at angribe diesel i Rusland".

Det "skader verden", siger han under et besøg i Irland søndag.

Trump oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at han har bedt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om at stoppe den type angreb.

- Lad ham bare gå efter mål, men ikke diesel, for det skaber en mangel på diesel, siger Trump til journalister.

- Det sker ikke på grund af Mellemøsten, det sker på grund af det, der foregår mellem Rusland og Ukraine, tilføjer han.

Trumps melding kommer, efter at Ukraine gentagne gange har angrebet russiske raffinaderier.

På det seneste har Ukraines langtrækkende angreb især været rettet mod Ruslands olie- og gasindustri.

Det har ført til en mærkbar mangel på brændstof i store dele af Rusland.

På grund af denne mangel indførte den russiske regering i juli restriktioner på eksport af diesel.

Rusland har desuden nedjusteret prognosen for landets olieproduktion i år til det laveste niveau i 17 år.

Samtidig har den russiske regering skruet ned for forventningerne til brændstofeksporten i 2026 og 2027 på grund af krigen.

Det fremgår af et udkast til en regeringsprognose, som Reuters har set.

Også Ruslands store onlinehandelsgigant Wildberries er blevet angrebet af ukrainske droner flere gange.

Ifølge den ukrainske regering er disse angreb legitime mål, fordi de pågældende industrier og virksomheder er med til at finansiere præsident Vladimir Putins krig mod Ukraine.

Rusland har svaret igen med at optrappe angrebene mod Ukraine med både droner og ballistiske missiler.

RITZAU

Kosovos parlament har søndag genvalgt Albin Kurti som premierminister og godkendt hans regering.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Kurtis parti, det socialdemokratiske Vetevendosje (Selvbestemmelse, red.), blev det største ved valget i juni.

Siden da har han været fungerende premierminister i det lille Balkan-land.

I en tale, som Kurti holdt i parlamentet forud for søndagens afstemning, lovede han, at hans regering vil fokusere på det sociale område.

Det vil også have høj prioritet at sikre Kosovo status som kandidatland til EU-medlemskab, siger han videre.

Kosovo er et af Europas fattigste lande. Det er langt fra at opfylde EU's krav til reformer på en række områder.

Genvalget af Kurti og godkendelsen af hans nye regering er afslutningen på tre måneders politisk dødvande efter valget.

Men der kan ventes en tid med politisk ustabilitet, skriver AFP.

Regeringen har fået opbakning fra 62 af de 120 medlemmer af Kosovos parlament. Det oplyser parlamentsformand Albulena Haxhiu ifølge AFP.

Når regeringen skal vælge en præsident, skal det ske med to tredjedeles flertal i parlamentet. Og det kan blive svært for Albin Kurti og hans regering at opnå.

Hvis det ikke lykkes for parlamentet at vælge en præsident, skal der ifølge loven udskrives valg igen.

Siden februar 2025 har der været holdt valg i Kosovo tre gange.

Alle tre gange er Albin Kurtis parti blevet det største. Men det er indtil videre ikke lykkedes at samle tilstrækkelig opbakning til at få valgt en præsident.

Albin Kurti har været regeringsleder i Kosovo siden 2021 og medlem af parlamentet siden 2010.

RITZAU