Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, siger søndag formiddag før regeringsforhandlinger på Marienborg, at hun er spændt på, hvor partierne står.

- Jeg forventer, at se et virkelig grønt og bæredygtigt aftryk, både på svineproduktion og landbrug, men også på et øget økologisk areal, siger Franciska Rosenkilde til TV 2.

Hun forventer derudover, at forhandlingerne kommer til at fokusere på nogle af de ting, der er meget fokus på i samfundet lige nu.

Det gælder blandt andet stress, mistrivsel og ufrivilligt skolefravær.

Franciska Rosenkilde fornemmer gode vibrationer i forhandlingslokalet, men det er også tydeligt, at det er nu, det bliver svært, siger hun.

- Det er lange og intense møder, og på den måde nærmer vi os en større og større fællesmængde.

- Men det er også nu, det begynder at stramme til, og det bliver tydeligt, hvor vi er uenige, siger hun til TV 2.

De seneste tre dage har kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) forhandlet med SF, Moderaterne og De Radikale, hvor alle partier har været samlet i den fungerende statsministers embedsbolig nord for København.

Socialdemokratiet og de tre øvrige partier ventes at skulle indgå i en regering med i alt 82 mandater, mens Alternativet muligvis kan få en rolle som parlamentarisk grundlag.

Partiet har fem mandater i Folketinget.

Enhedslisten, der har 11 mandater og også kan blive parlamentarisk grundlag, forhandlede lørdag i tre en halv time med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Hverken Enhedslisten eller Alternativet har på noget tidspunkt været indkaldt til officielle forhandlinger, hvor de har siddet i lokale med SF, Moderaterne og De Radikale.

Det kræver 90 mandater for at være sikker på, at man ikke kan få et flertal imod sig i Folketinget.

Regeringsforhandlingerne har stået på i over to måneder.

/ritzau/

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, siger søndag formiddag før regeringsforhandlinger på Marienborg, at hun er spændt på, hvor partierne står.

- Jeg forventer, at se et virkelig grønt og bæredygtigt aftryk, både på svineproduktion og landbrug, men også på et øget økologisk areal, siger Franciska Rosenkilde til TV 2.

Hun forventer derudover, at forhandlingerne kommer til at fokusere på nogle af de ting, der er meget fokus på i samfundet lige nu.

Det gælder blandt andet stress, mistrivsel og ufrivilligt skolefravær.

De seneste tre dage har kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) forhandlet med SF, Moderaterne og De Radikale, hvor alle partier har været samlet i den fungerende statsministers embedsbolig nord for København.

Socialdemokratiet og de tre øvrige partier ventes at skulle indgå i en regering, mens Alternativet muligvis kan få en rolle som parlamentarisk grundlag.

Partiet har fem mandater i Folketinget.

/ritzau/

En yngre mand er kommet alvorligt til skade efter et færdselsuheld på Bygholmvejlevej mellem Thisted og Fjerritslev i Nordjylland.

Det oplyser Claus Stærk, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

- Klokken 06.11 får vi en 112-besked om, at en mand er kørt ind i en bus. Da vi kommer derop, kan vi konstatere, at der er stor materiel skade og alvorlig personskade, siger han.

Den yngre mand er efterfølgende blevet fløjet med en lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital.

De pårørende er underrettet.

Den yngre mand har ifølge vagtchefen været alene i personbilen, og han er den eneste tilskadekomne ved ulykken.

Politiet er fortsat til stede ved ulykkesstedet, og omkring klokken 10.00 bliver der åbnet for trafikken igen.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at der på stedet kunne ses en bil med store skader og en bus med skader på fronten.

Nordjyllands Politi har tilkaldt en bilinspektør, som skal foretage tekniske undersøgelser på stedet.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

/ritzau/

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger søndag, at israelske styrker har indtaget middelalderborgen Beaufort og hejst det israelske flag der.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Borgen ligger på et strategisk punkt med udkig til det sydlige Libanon og blev brugt som base under en tidligere besættelse.

Israel indtog senest borgen i 1982 og havde kontrol over den, indtil de israelske styrker trak sig tilbage i år 2000.

- 44 år efter den heroiske kamp om Beaufort og på denne dag, hvor vi mindes de soldater, der faldt i den første Libanon-krig (1982), er vores tropper vendt tilbage til toppen af Beaufort og har igen hejst det israelske flag der, siger Katz på Telegram.

I de seneste dage har Israel udvidet sin militære fremrykning i det sydlige Libanon.

Søndag beordrer det israelske militær, at civile libanesere, som bor syd for floden Zahrani, skal forlade regionen og bevæge sig nord for floden.

Fra israelsk side lyder det, at den militære offensiv mod Hizbollah-bevægelsen optrappes.

/ritzau/AFP

Der er sket et færdselsuheld på Bygholmvejlevej mellem Thisted og Fjerritslev i Nordjylland.

Det skriver Ekstra Bladet, som er til stede ved ulykken.

Ifølge Ekstra Bladet er der en bil med store skader og en bus med skader på fronten.

Nordjyllands Beredskab bekræfter over for mediet, at der har været et alvorligt færdselsuheld. Beredskabet fik meldingen klokken 06.11 og oplyser, at det er til stede ved ulykkesstedet.

En lægehelikopter er ifølge Ekstra Bladet fløjet fra stedet omkring klokken 07.30.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi. Det har umiddelbart ikke været muligt. Det er derfor uvist, om der er tilskadekomne.

/ritzau/

Det bekræftede dødstal efter et kemikalieudslip på en papirfabrik i den amerikanske delstat Washington tidligere denne uge har nu nået 11.

Dermed har redningsfolk fundet ligene af ni personer, som var savnet efter ulykken.

En kemikalietank med et stærkt ætsende stof kollapsede tirsdag på papirfabrikken i byen Longview.

Tanken indeholdt hvid lud, som er en basisk kemisk opløsning bestående af natriumhydroxid og natriumsulfid, der blandt andet bruges i produktionen af papirmasse.

Efter ulykken blev to personer bekræftet døde. De ni personer, som var savnet, blev også formodet døde.

I løbet af ugen har specialuddannede brandfolk arbejdet sig gennem murbrokker inde på fabrikken for at finde de savnede. Man har desuden fløjet droner over området.

Det fortæller Kurt Stitch, som er næstkommanderende hos de lokale brandmyndigheder.

Kemikalieudslippet har skabt bekymring for, at grundvandet og luften i Longview er blevet forurenet.

Tanken indeholdt omkring 3,4 millioner liter hvid lud, da den kollapsede. Undersøgelser har efterfølgende bekræftet, at udslippet har ramt den nærliggende flod Columbia River.

Men ifølge embedsfolk er der ikke blevet påvist nogen "negative sundhedseffekter" som følge af udslippet hverken på luftkvaliteten eller drikkevandet i Longview.

Papirfabrikken, hvor ulykken skete, er ejet af Nippon Paper Industries, som er en japansk papirproducent.

Nippon Paper Industries købte fabrikken i Longview i 2016 af det amerikanske skovbrugsselskab Weyerhaeuser. Prisen for fabrikken var dengang 225 millioner dollar, hvilket svarer til over 1,4 milliarder kroner.

/ritzau/Reuters

Det bekræftede dødstal efter et kemikalieudslip på en papirfabrik i den amerikanske delstat Washington tidligere denne uge har nu nået 11.

Dermed har redningsfolk fundet ligene af ni personer, som var savnet efter ulykken.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En kemikalietank med et stærkt ætsende stof kollapsede tirsdag på papirfabrikken i byen Longview.

Tanken indeholdt hvid lud, som er en basisk kemisk opløsning bestående af natriumhydroxid og natriumsulfid, der blandt andet bruges i produktionen af papirmasse.

Efter ulykken blev to personer bekræftet døde. De ni personer, som var savnet, blev også formodet døde.

I løbet af ugen har redningsfolk arbejdet sig gennem murbrokker inde på fabrikken for at finde de savnede. Man har desuden fløjet droner over området.

Det fortæller Kurt Stitch, som er næstkommanderende hos de lokale brandmyndigheder ifølge Reuters.

/ritzau/

Nordsjællands Politi leder efter to gerningsmænd, som menes at stå bag et hjemmerøveri mod en 92-årig kvinde lørdag eftermiddag i Virum.

Kvinden fik røvet smykker, da to gerningsmænd mødte op på adressen.

- De henvender sig til hende ved døren på hendes bopæl. Så skubber de hende ind og stjæler hendes smykker, siger Flemming Hansen, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Den ældre kvinde blev holdt fast, mens gerningsmændene røvede hendes bopæl, oplyser vagtchefen.

De to mistænkte stak efterfølgende af fra adressen. Vagtchefen kan ikke svare på, hvorvidt de var maskerede.

Politiet fik anmeldelsen lørdag 15.37 og har siden haft teknikere på kvindens adresse for at lede efter spor.

Den ældre kvinde er ikke kommet fysisk til skade under røveriet.

- Ikke andet end at hun selvfølgelig er chokeret, siger Flemming Hansen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har skærpet sine krav i et udkast til en aftale om en afslutning på krigen i Iran.

Det siger tre unavngivne embedsmænd til det amerikanske medie The New York Times.

Udkastet til aftalen er ifølge embedsmændene blevet afleveret til Iran.

Det fremgår ikke, hvornår udkastet er blevet afleveret til Iran, eller hvilke ændringer der er blevet foretaget i forhold til tidligere aftaleudkast.

To unavngivne embedsmænd siger til mediet, at Trump er bekymret over de dele af en fremtidig aftale, der indebærer, at indefrosne iranske midler frigives.

Den amerikanske præsident har desuden været frustreret over, hvor lang tid det har taget Iran at besvare de amerikanske forslag, lyder det fra en unavngiven embedsmand.

Embedsmanden tilføjer, at Trumps formål med at skærpe de amerikanske krav muligvis er at fremskynde processen, således at Iran hurtigere vil indgå en aftale.

Også det amerikanske medie Axios har talt med kilder, der siger, at den amerikanske præsident har bedt om flere ændringer i udkastet til aftalen med Iran.

To kilder siger til mediet, at Trump har ændret i en del af udkastet, der handler om det iranske atomprogram.

Da USA og Israel i fællesskab udførte angreb på Iran den 28. februar i år, skete det ifølge Trump for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Trump vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran. Iran har afvist, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

På det seneste har der flere gange været meldinger om en mulig aftale vedrørende konflikten mellem USA og Iran - men uden at der var hold i det.

- Der bliver en aftale. Hvor nært foregående den er, må vi se. Vi er villige til at vente, så præsidenten får det, han beder om.

- Det kan være en uge. Det kan være mindre. Det kan være mere. Ved ugens afslutning håber vi at have noget, siger en unavngiven højtstående embedsmand i Trumps administration til Axios.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april med Pakistan som mægler.

Efterfølgende mødtes delegationer fra USA og Iran den 11. april til forhandlinger i Pakistans hovedstad.

Siden da har der ikke været meldinger om forhandlinger med fysisk fremmøde mellem parterne.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har skærpet sine krav i et udkast til en aftale om en afslutning på krigen i Iran.

Det siger tre unavngivne embedsmænd til det amerikanske medie The New York Times.

Udkastet til aftalen er ifølge embedsmændene blevet afleveret til Iran.

Det fremgår ikke, hvornår udkastet er blevet afleveret til Iran, eller hvilke ændringer der er blevet foretaget i forhold til tidligere aftaleudkast.

To unavngivne embedsmænd siger til mediet, at Trump er bekymret over de dele af en fremtidig aftale, der indebærer, at indefrosne iranske midler frigives.

Den amerikanske præsident har desuden været frustreret over, hvor lang tid det har taget Iran at besvare de amerikanske forslag, lyder det fra en unavngiven embedsmand.

Embedsmanden tilføjer, at Trumps formål med at skærpe de amerikanske krav muligvis er at fremskynde processen, således at Iran hurtigere vil sige ja til at indgå en aftale.

/ritzau/

Edmundo González Urrutia, der stillede op mod Nicolás Maduro ved et stærkt omstridt præsidentvalg i Venezuela i 2024, opfordrer lørdag til udskrivelse af nyvalg i det sydamerikanske land.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video, som han har delt i et opslag på det sociale medie X.

76-årige Urrutia, der har været i eksil i Spanien siden september, udtrykker samtidig støtte til nobelprismodtager og oppositionsleder María Corina Machado, der vil forhandle en demokratisk overgang med den midlertidige regering i Venezuela.

Urrutias melding lægger ifølge AFP både pres på myndighederne i Venezuela og USA i forhold til at imødekomme ønsket om en demokratisk overgang i landet.

Maduro blev udråbt som vinder af valget i 2024, men Venezuelas opposition har konsekvent hævdet, at der var tale om valgfusk, og at Urrutia i virkeligheden var den sande vinder.

Store dele af Vesten anerkender heller ikke Maduro som vinder af valget.

I januar blev Maduro pågrebet af amerikanske specialstyrker i Venezuelas hovedstad, Caracas. Sidenhen er Delcy Rodríguez, der var vicepræsident i Maduros regering, blevet indsat som fungerende præsident.

- For et par dage siden samledes María Corina Machado og Venezuelas demokratiske kræfter i Panama med et fælles mål: Venezuelas frihed. Vi står sammen, forenet om den samme køreplan mod den samme skæbne, siger Urrutia og fortsætter:

- Mit løfte er at gøre alt, hvad der står i min magt, for at sikre, at det mandat bliver til ægte frihed, ægte demokrati.

Machado roser lørdag Urrutia, som hun kalder et eksempel på tjeneste og dedikation til fædrelandet.

- Det fri og opblomstrende Venezuela, som allerede er ved at blive genfødt, min kære Edmundo, har dit navn indgraveret i hjertet, skriver hun i et opslag på X, hvor hun har delt Urrutias video.

/ritzau/

Flere end 280 mennesker er blevet anholdt i Frankrigs hovedstad, Paris, efter hovedstadsklubben Paris Saint-Germain (PSG) lørdag har genvundet Champions League-trofæet.

Det oplyser landets indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tusindvis af betjente var blevet indsat i Frankrigs hovedstad, Paris, for at kontrollere de store menneskemængder og urolighederne under fodboldfejringen.

Politiet har blandt andet brugt tåregas. I alt er 416 personer blevet anholdt på tværs af hele Frankrig, skriver AFP.

Optagelser fra tv-kanalen BFM viste lørdag sammenstød omkring PSG's stadion i det vestlige Paris, hvor over 40.000 så klubben vinde Champions League på storskærm.

Finalen blev spillet i Ungarns hovedstad, Budapest.

Frankrig er vant til at håndtere voldelige optøjer, der ofte overskygger store begivenheder. Politiet havde derfor indsat 22.000 politibetjente for at opretholde ro og orden i hele Frankrig, herunder 8000 betjente i Paris.

Sidste år døde to personer, og næsten 200 blev såret, efter at PSG vandt den bedste europæiske fodboldturnering for første gang.

Den kendte boulevard Champs-Élysées, som myndighederne delvist havde spærret af, blev ifølge tv-optagelser fyldt op med overvejende fredelige PSG-fans. Politiet anslog, at omkring 20.000 var mødt op i området.

En talsmand for politiet i Paris fortæller, at seks køretøjer og to butikslokaler var blevet beskadiget.

Butikker havde dækket deres vinduer til før kampen for at undgå en gentagelse af sidste års uroligheder, hvor unge plyndrede butikker på Champs-Élysées og andre gader. Dengang blev hundredvis af personer anholdt.

PSG vandt Champions League-finalen over Arsenal, efter at kampen blev afgjort i straffesparkskonkurrence. Den ordinære spilletid sluttede 1-1.

Det er første gang siden 2018, at et hold forsvarer Champions League-titlen. Dengang var det Real Madrid, der vandt for tredje år i træk.

Efter mange års desperat jagt med massive økonomiske investeringer vandt PSG i fjor Champions League, da en sprudlende offensiv bankede Inter med 5-0, og den har der igen i år ikke været nogen i Europa, som har kunnet stække.

/ritzau/Reuters

Der er aldrig før registreret så mange tilfælde af virussygdommen ebola, så kort tid efter at et udbrud er blevet erklæret.

Det fortæller Alan Gonzales, operationel vicedirektør i den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser, om det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo. Det skriver BBC.

For godt to uger siden blev et udbrud af ebola erklæret i DR Congo, efter at virussygdommen var gået ubemærket hen i flere uger.

Flere end 1000 menes at være smittet, og mindst 223 har mistet livet. Nabolandet Uganda har haft ni bekræftede ebola-smittede, og én har mistet livet.

Læger uden Grænsers medarbejdere i DR Congo oplever, at indsatsen mod sygdommen ikke kan følge med ebola-spredningen, siger Gonzales.

- Virkeligheden i dag er, at ingen kender det sande omfang og alvoren af dette udbrud. Nye mistænkte ebola-smittede rapporteres dagligt, mens hundredvis af prøver fortsat ikke er blevet testet, siger Alan Gonzales ifølge BBC.

Læger uden Grænser-direktøren mener, at arbejdet med at begrænse smittespredningen og levere humanitær hjælp til området er utilstrækkeligt - blandt andet på grund af lukning af grænser og lufthavne.

Sundhedsmedarbejdere mangler helt basale forsyninger som masker, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Læger uden Grænser er verdens største medicinske nødhjælpsorganisation og har stor erfaring med udbrud af ebola fra tidligere udbrud af virussygdommen.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at det aktuelle udbrud har en dødelighed på mellem 30 og 50 procent, skriver The Guardian.

Der findes ingen godkendte behandlinger eller vacciner mod den ebola-variant, som florerer i øjeblikket.

Indsatsen mod det aktuelle udbrud i DR Congo kompliceres af, at epicentret ligger i den østlige del af landet - en mineralrig region, der i mere end tre årtier har været præget af vold fra forskellige væbnede grupper.

WHO's øverste chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, besøgte lørdag Bunia, som er hovedstad i den hårdest ramte provins Ituri, der ligger i det nordøstlige DR Congo.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har tidligere sagt, at WHO var for sent på den med at erklære udbruddet af ebola.

/ritzau/

En angrebsdrone har lørdag ramt atomkraftværket Zaporizjzja i det sydlige Ukraine og er eksploderet.

Det meddeler Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Rusland er der tale om en ukrainsk drone.

At det skulle være tilfældet, afviser Ukraines militær, som kalder påstanden for "endnu et propagandakneb".

Dronen og eksplosionen forårsagede ikke skader på atomkraftværkets centrale funktioner, men resulterede dog i et hul i væggen på en af turbinehallerne, fortæller den øverste chef for Rosatom, Aleksej Likhatjev.

- I eftermiddag ramte en ukrainsk selvmordsangrebsdrone turbinehallen på energienhed nummer 6, hvilket resulterede i en efterfølgende detonering.

- Eksplosionen forårsagede ingen skader på det primære udstyr, men lavede et hul i væggen på turbinehallen, siger han i en udtalelse.

Der er ingen meldinger om, at nogen kom til skade.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skriver lørdag aften i et opslag på X, at agenturet er blevet underrettet om hændelsen.

- At angribe nukleare anlæg er som at lege med ilden, siger Rafael Grossi, der er leder for FN-agenturet, i opslaget.

Om hændelsen skriver Ukraines militær i en udtalelse ifølge Reuters:

- Ukrainske soldater handler i nøje overensstemmelse med international humanitær lov og er fuldt ud bevidste om konsekvenserne af enhver handling rettet mod nukleare faciliteter.

- Ved den pågældende del af frontlinjen var der ingen aktive kampe i forbindelse med hændelsen, og der blev ikke anvendt våben.

Atomkraftværket Zaporizjzja er Europas største. Det har været kontrolleret af Rusland siden marts 2020 - kort efter Ruslands invasion af Ukraine.

Flere gange i løbet af krigen har der været angreb tæt på værket, hvilket har skabt bekymring for, at der vil ske en atomulykke.

Rusland og Ukraine har beskyldt hinanden for at angribe området.

- Vi er ét skridt nærmere en hændelse, der højst sandsynligt kan påvirke livet selv hos dem, der bor langt fra Rusland og Ukraine, og som tror, at de er i fuldstændig sikkerhed, advarer chefen for Rosatom.

Før krigen producerede værket omkring en femtedel af Ukraines elektricitet. Men det har været lukket, siden russiske styrker overtog det i 2022.

Atomkraftværket har dog fortsat brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemerne, der forhindrer reaktorerne i at nedsmelte.

Værket har seks reaktorer og en kapacitet på 6000 megawatt.

/ritzau/

Der er blevet taget "en del rigtig gode ryk" i løbet af lørdagens regeringsforhandlinger på Marienborg.

Det siger De Radikales leder, Martin Lidegaard, sent lørdag aften, hvor han og partifælle Samira Nawa har forladt statsministerens embedsbolig nord for København.

- Vi har taget, synes jeg, en del rigtig gode ryk i dag og i aften, men det er vist fair at sige, at der stadig er et par stykker tilbage, siger Lidegaard.

Lørdag var tredje dag i træk, hvor De Radikale, SF og Moderaterne mødtes med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) på Marienborg.

Også SF-formand Pia Olsen Dyhr og Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, har sent lørdag aften forladt forhandlingerne.

Forud for dagens forhandlinger lød det fra Lidegaard, at der var sket positive fremskridt under torsdagens og fredagens møder.

- Jeg håber da, at vi fortsætter i det gode spor, vi har haft de seneste dage. Og får givet det et nøk til, sagde Lidegaard til TV 2 News lørdag eftermiddag.

Samtidig lød det dog fra partilederen, at der er et stykke vej endnu, før der eventuelt vil kunne dannes en regering.

Lørdag formiddag mødte Enhedslisten op på Marienborg. Her lød det fra partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, at der endnu er "store knaster" i forhandlingerne.

Ikke mindst Enhedslisten og Moderaterne har svært ved at se ens på emner som nedsat selskabsskat og en afskaffelse af mellemskatten.

Der er gået to måneder og seks dage siden folketingsvalget 24. marts, og Danmark har endnu ikke fået en ny regering som afløser for SVM-regeringen.

Planen er formentlig, at Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale skal være i regering med opbakning fra Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

De fire mulige regeringspartier har tilsammen 82 mandater i Folketinget, mens Enhedslisten har 11 mandater.

Hvis de fem partier holder sammen, vil der således ikke kunne være et flertal imod regeringen i Folketinget.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er i gang med sin anden omgang som kongelig undersøger efter valget, hvor Venstre-formand Troels Lund Poulsen også har ledet forhandlingerne i et par uger.

Det lykkedes imidlertid ikke for ham at få opbakning fra Moderaterne til at danne en blå regering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Derfor valgte Moderaterne i sidste uge at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger.

/ritzau/

Tusindvis af betjente er blevet indsat i Frankrigs hovedstad, Paris, for at kontrollere store menneskemængder og uroligheder.

Det sker, efter at hovedstadsklubben Paris Saint-Germain (PSG) lørdag har genvundet Champions League-trofæet.

Politiet har brugt tåregas og foretaget adskillige anholdelser.

Optagelser fra tv-kanalen BFM viser sammenstød omkring PSG's stadion i det vestlige Paris, hvor over 40.000 så klubben vinde Champions League på storskærm.

Finalen blev spillet i Ungarns hovedstad, Budapest.

Frankrig er vant til at håndtere voldelige optøjer, der ofte overskygger store begivenheder. Politiet i den franske hovedstad havde derfor indsat 22.000 politibetjente for at opretholde ro og orden i Paris.

Sidste år døde to personer, og næsten 200 blev såret, efter at PSG vandt den bedste europæiske fodboldturnering for første gang.

Den kendte boulevard Champs-Élysées, som myndighederne delvist havde spærret af, blev ifølge tv-optagelser fyldt op med overvejende fredelige PSG-fans. Politiet anslog, at omkring 20.000 var mødt op i området.

Inden klokken 23 lørdag havde politiet i Paris foretaget mere end 130 anholdelser. En talsmand for politiet fortæller, at seks køretøjer og to butikslokaler var blevet beskadiget.

PSG vandt Champions League-finalen over Arsenal, efter at kampen blev afgjort i straffesparkskonkurrence. Den ordinære spilletid sluttede 1-1.

Det er første gang siden 2018, at et hold forsvarer Champions League-titlen. Dengang var det Real Madrid, der vandt for tredje år i træk.

Efter mange års desperat jagt med massive økonomiske investeringer vandt PSG i fjor Champions League, da en sprudlende offensiv bankede Inter med 5-0, og den har der igen i år ikke været nogen i Europa, som har kunnet stække.

/ritzau/Reuters