USA's præsident, Donald Trump, langer hårdt ud efter de højreorienterede kommentatorer, der har kritiseret hans angreb på Iran.

I et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, kaldte Trump torsdag aften dansk tid sine tidligere allierede for galninge ("nut jobs", red.).

- De har én ting til fælles: lav IQ. De er dumme mennesker, de ved det, deres familier ved det, og alle andre ved det også, skrev Trump.

Opslaget er godt 2700 tegn langt.

Trump nævner flere velkendte kommentatorer, blandt andre Tucker Carlson, Megyn Kelly, Candace Owens og Alex Jones. De er alle podcastværter og fremtrædende konspirationsteoretikere.

- De er galninge, de er ballademagere, og de vil sige hvad som helst for at få gratis og billig omtale.

- Nu tror de, at de kan få nogle "klik", fordi de har tredjerangs-podcasts, men der er ingen, der taler om dem, og deres holdninger er det stik modsatte af Maga, skrev Trump.

Trump refererede her til hans "Make America Great Again"-bevægelse, som de alle fire ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere har støttet.

De fire nævnte kommentatorer har alle udtalt kritik af Trump på grund af krigen mod Iran. De mener, at han ikke har levet op til sit valgløfte om ikke at indlede flere krige i Mellemøsten.

I varierende grad har de desuden beskyldt ham for at bukke under for pres fra Israel for at gå ind i konflikten.

/ritzau/

Ecuadors regering kommer til at fordoble toldsatserne på varer fra nabolandet Colombia fra 50 til 100 procent, fordi Colombia angiveligt ikke har indført tilstrækkelig grænsekontrol.

Det oplyser Ecuadors regering i en udtalelse.

- Efter at vi har konstateret Colombias manglende evne til at implementere konkrete og effektive sikkerhedsforanstaltninger ved grænsen, er Ecuador blevet tvunget til at handle, lyder det.

Toldsatserne træder i kraft den 1. maj. Ecuadors regering hævede i slutningen af februar toldsatserne på colombianske varer fra 30 til 50 procent. Toldsatsen på 30 procent blev indført i januar.

Ecuador mener, at Colombia ikke gør nok for at bekæmpe narkosmugling nær den fælles grænse.

Colombia har gentagne gange afvist Ecuadors beskyldninger og påpeget, at landet regelmæssigt gennemfører fælles operationer mod narkosmugling sammen med Ecuadors sikkerhedsstyrker.

Landet har ikke umiddelbart meddelt gengældelsesforanstaltninger, men landets præsident, Gustavo Petro, langer hårdt ud efter de nye tiltag på det sociale medie X.

- Det her er intet mindre end en monstrøsitet, skriver han.

Han skriver videre, at det tyder på, at handelsaftaler i regionen har mistet deres værdi. Det viser, at der er behov for et stærkere samarbejde med Mellemamerika, Caribien og de sydamerikanske Mercosur-lande, skriver han.

Mercosur er en handelsblok i Sydamerika.

Colombia har tidligere indført gengældelsestold på ecuadorianske varer.

Regeringen i Colombia har desuden indstillet salget af energi til Ecuador. Importen er afgørende for Ecuador under tørkeperioder, hvor landets vandkraftdæmninger tørrer ud.

Ecuador importerer desuden betydelige mængder pesticider og medicin fra nabolandet.

Spændingerne mellem de to lande er taget til den seneste måned, blandt andet på grund af en mulig krænkelse af grænsen i marts. Her blev 14 personer ifølge Colombia dræbt efter en ecuadoriansk sikkerhedsoperation.

Colombia overgår Ecuador i både størrelse og befolkningstal. Colombia har 53 millioner indbyggere, mens Ecuador har 18 millioner.

/ritzau/Reuters

Ecuadors regering kommer til at fordoble toldsatserne på varer fra nabolandet Colombia fra 50 til 100 procent, fordi Colombia angiveligt ikke har indført tilstrækkelig grænsekontrol.

Det oplyser Ecuadors regering i en udtalelse.

- Efter at vi har konstateret Colombias manglende evne til at implementere konkrete og effektive sikkerhedsforanstaltninger ved grænsen, er Ecuador blevet tvunget til at handle, lyder det.

Toldsatserne træder i kraft den 1. maj. Ecuadors regering hævede i slutningen af februar toldsatserne på colombianske varer fra 30 til 50 procent. Toldsatsen på 30 procent blev indført i januar.

Ecuador mener, at Colombia ikke gør nok for at bekæmpe narkosmugling nær den fælles grænse.

Colombia har ikke umiddelbart lanceret gengældelsesforanstaltninger, men højtstående embedsmænd langer hårdt ud efter de nye tiltag på sociale medier.

- Det her er intet mindre end en monstrøsitet, skriver Colombias præsident, Gustavo Petro, på X.

/ritzau/Reuters

Iranere kan påvirke de kommende fredsforhandlinger mellem Iran og USA ved at gå på gaden og udtrykke deres holdninger.

Sådan lyder meldingen fra Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i en skriftlig udtalelse, der torsdag blev læst op på iransk stats-tv. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeres stemmer på offentlige pladser har uden tvivl indflydelse på udfaldet af forhandlingerne, siger Khamenei i udtalelsen.

Det er første gang, at Irans øverste leder udtaler sig, efter at USA og Iran natten til onsdag indgik en midlertidig våbenhvile.

Delegationer fra Iran og USA er fredag indkaldt til forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at drøfte en afslutning på krigen, som USA og Israel indledte den 28. februar.

På krigens første dag blev Mojtaba Khameneis far, ayatollah Ali Khamenei, dræbt under et angreb i Irans hovedstad, Teheran.

En uge senere blev 56-årige Mojtaba Khamenei udpeget til overtage posten som landets øverste leder efter sin far.

Torsdag var det 40 dage siden, at ayatollahen blev dræbt, hvilket blev markeret med optog i Teheran.

Mojtaba Khamenei har endnu ikke vist sig offentligt siden udnævnelsen den 8. marts. Han er i stedet kommet med udtalelser, der er blevet læst op på iransk stats-tv.

I torsdagens udtalelse siger Khamenei, at Iran aldrig har haft et ønske om krig.

- Vi gik ikke efter krig, og vi ønsker den ikke, siger han i udtalelsen.

- Men vi vil under ingen omstændigheder opgive vores legitime rettigheder, og i den forbindelse betragter vi hele modstandsfronten som én samlet helhed, lyder det videre.

Ifølge AFP henviser Mojtaba Khamenei til Hizbollah-militsen, der er i krig med Israel i Libanon. Hizbollah er allieret med det iranske styre.

Både onsdag og torsdag har Israel udført angreb i Libanon målrettet Hizbollah.

/ritzau/

Iranere kan påvirke de kommende fredsforhandlinger mellem Iran og USA ved at gå på gaden og udtrykke deres holdninger.

Sådan lyder meldingen fra Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i en skriftlig udtalelse, der torsdag blev læst op på iransk stats-tv torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeres stemmer på offentlige pladser har uden tvivl indflydelse på udfaldet af forhandlingerne, siger Khamenei i udtalelsen.

Det er første gang, at Irans øverste leder udtaler sig, efter at USA og Iran natten til onsdag indgik en midlertidig våbenhvile.

Delegationer fra Iran og USA er fredag indkaldt til forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at drøfte en afslutning på krigen, som USA og Israel indledte den 28. februar.

På krigens første dag blev Mojtaba Khameneis far, ayatollah Ali Khamenei, dræbt under et angreb i Irans hovedstad, Teheran.

En uge senere blev 56-årige Mojtaba Khamenei udpeget til overtage posten som landets øverste leder efter sin far.

Torsdag var det 40 dage siden, at ayatollahen blev dræbt, hvilket blev markeret med optog i Teheran.

Mojtaba Khamenei har endnu ikke vist sig offentligt siden udnævnelsen den 8. marts. Han er i stedet kommet med udtalelser, der er blevet læst op på iransk stats-tv.

I torsdagens udtalelse siger Khamenei, at Iran aldrig har haft et ønske om krig.

- Vi gik ikke efter krig, og vi ønsker den ikke, siger han i udtalelsen.

- Men vi vil under ingen omstændigheder opgive vores legitime rettigheder, og i den forbindelse betragter vi hele modstandsfronten som én samlet helhed, lyder det videre.

Ifølge AFP henviser Mojtaba Khamenei til Hizbollah-militsen, der er i krig med Israel i Libanon. Hizbollah er allieret med det iranske styre.

Både onsdag og torsdag har Israel udført angreb i Libanon målrettet Hizbollah.

/ritzau/

Venezuelas nationalforsamling, der styres af det regerende parti, har torsdag godkendt en ny lov om minedrift.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Loven ventes at åbne sektoren for private og udenlandske investeringer, under tre måneder efter at regeringen har rullet statens kontrol over oliesektoren tilbage.

Det er på linje med USA's krav om at tiltrække ekstern kapital til Venezuelas trængte økonomi, skriver AFP.

Administrationen under USA's præsident, Donald Trump, har støttet en række tiltag fra Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, der skal tiltrække investorer og stabilisere landet.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på en aktion i januar, hvor præsident Nicolas Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til USA.

Loven ophæver minedriftsregler fra 1999 og 2015 og tillader nationale, udenlandske, statslige og private virksomheder samt konsortier at udvinde guld og det, der omtales som strategiske mineraler.

Bevillingerne vil vare højest 30 år, men de kan blive forlænget med ti år to gange, skriver Reuters.

Rodriguez var tidligere medlem af Maduros inderkreds, men efter at hun har overtaget, har hun imødekommet USA's krav om at udnytte Venezuelas olie og andre vigtige ressourcer. Det skriver AFP.

Hun understreger, at investorer vil få stillet både juridiske og sikkerhedsmæssige garantier, skriver Reuters.

Loven skal gøre en ende på over to årtier med statslig kontrol over økonomien.

Venezuela har de største kendte oliereserver i verden. Men det har også store mængder guld og diamanter såvel som bauxit og coltan, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og andre former for elektronik.

Mineralerne er i vid udstrækning uudforsket i landet.

Loven blev enstemmigt vedtaget, oplyser nationalforsamlingens formand, Jorge Rodriguez, der er den fungerende præsidents bror, skriver AFP.

/ritzau/

Venezuelas nationalforsamling, der styres af det regerende parti, har torsdag godkendt en ny lov om minedrift.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Loven ventes at åbne sektoren for private og udenlandske investeringer, under tre måneder efter at regeringen har rullet statens kontrol over oliesektoren tilbage.

Det er på linje med USA's krav om at tiltrække ekstern kapital til Venezuelas trængte økonomi, skriver AFP.

Administrationen under USA's præsident, Donald Trump, har støttet en række tiltag fra Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, der skal tiltrække investorer og stabilisere landet.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på en aktion i januar, hvor præsident Nicolas Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til USA.

Loven ophæver minedriftsregler fra 1999 og 2015 og tillader nationale, udenlandske, statslige og private virksomheder samt konsortier at udvinde guld og det, der omtales som strategiske mineraler.

Bevillingerne vil vare højest 30 år, men de kan blive forlænget med ti år to gange, skriver Reuters.

Rodriguez var tidligere medlem af Maduros inderkreds, men efter at hun har overtaget, har hun imødekommet USA's krav om at udnytte Venezuelas olie og andre vigtige ressourcer. Det skriver AFP.

Hun kalder loven for "et middel til at skabe velstand i fremtiden", skriver AFP. Hun understreger, at investorer vil få stillet både juridiske og sikkerhedsmæssige garantier, skriver Reuters.

/ritzau/

Få timer efter at USA's præsident, Donald Trump, annoncerede en pludselig pause i angrebene mod Iran i marts, advarede Det Hvide Hus sine ansatte mod at udnytte deres stillinger til at begå insiderhandel på blandt andet forudsigelsesmarkeder.

Det siger unavngivne kilder med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Advarslen fra Det Hvide Hus kom i en mail, der blev sendt rundt til de ansatte mandag den 23. marts, siger kilderne. Tidligere om morgenen samme dag havde Trump annonceret pausen på sit sociale medie, Truth Social.

Udmeldingen fik olieprisen til at falde med 14 procent kort tid efter.

Davis Ingle, der er talsmand for Donald Trump, bekræfter mailens ægthed.

Omkring 15 minutter inden Trumps opslag på Truth Social steg handlen med oliekontrakter markant.

Ifølge BBC var der på tidligere mandage langt mindre handelsaktivitet på samme tidspunkt af døgnet.

Der er ingen beviser på, at oplysningerne er blevet lækket, eller at nogen i Trump-administrationen har brugt insiderinformation til at satse penge på blandt andet forudsigelsesmarkedet Polymarket.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) skrev onsdag, at mindst 50 nye konti væddede store beløb på, at der ville blive indgået en våbenhvile mellem USA og Iran, minutter før at Trump annoncerede den på Truth Social natten til onsdag dansk tid.

AP skriver desuden torsdag, at flere medlemmer af USA's lovgivende forsamling, Kongressen, kræver en undersøgelse af Polymarket.

På forudsigelsesmarkeder kan brugere vædde om utallige emner og dermed tjene - eller tabe - penge, hvis en konkret begivenhed finder sted.

Timingen i væddemål på Polymarket kort inden amerikanske angreb i Iran og Venezuela har tidligere vakt opsigt.

En unavngiven amerikansk markedsstrateg udtalte sig til Financial Times i forbindelse med handlerne.

- Det er svært at bevise en kausal sammenhæng, men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvem der aggressivt sælger oliefutures på det tidspunkt - 15 minutter før Trumps opslag, lød det.

De internationale markeder er blevet voldsomt påvirket af krigen i Mellemøsten, og udmeldinger fra Donald Trump har hurtigt sendt priser både op og ned.

/ritzau/

USA vil i næste uge være vært for forhandlinger om en våbenhvile mellem Israel og Libanon.

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra USA's udenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

- Vi kan bekræfte, at ministeriet i næste uge vil være vært for et møde med Israel og Libanon for at drøfte igangværende våbenhvileforhandlinger, siger embedsmanden.

Mødet vil finde sted i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Drøftelserne vil finde sted, kort efter at USA og Iran har indledt fredsforhandlinger i Pakistan, lyder det.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har været med til at mægle en to uger lang våbenhvile mellem USA og Iran, har inviteret de to parter til møde fredag i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Talsperson for Det Hvide Hus Karoline Leavitt har senere sagt, at forhandlingerne først begynder lørdag.

Hurtigt efter at våbenhvilen mellem USA og Iran blev annonceret natten til onsdag dansk tid, stod det klart, at der var uenighed om, hvorvidt Libanon var omfattet af aftalen.

Shehbaz Sharif skrev i et opslag på det sociale medie X, at Libanon var omfattet, men det blev få timer senere afvist af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, der vil lede den amerikanske delegation i Islamabad, har også afvist, at Libanon er en del af våbenhvilen.

Både onsdag og torsdag udførte Israel flere angreb i Libanon, hvor målet ifølge Israel var Hizbollah-militsen, der støtter Iran.

Alene onsdag mistede 303 personer ifølge landets sundhedsministerium livet i Libanon.

Torsdag aften meldte Benjamin Netanyahu sig parat til at indlede direkte forhandlinger med Libanon hurtigst muligt.

- I lyset af Libanons gentagne anmodninger om at indlede direkte forhandlinger med Israel gav jeg i går (onsdag, red.) regeringen instruks om at indlede direkte forhandlinger med Libanon så hurtigt som muligt, sagde Netanyahu torsdag i en udtalelse.

/ritzau/

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og USA's præsident, Donald Trump, er enige om, at der er behov for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang i Hormuzstrædet.

Det oplyser Starmers kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften, efter at de to ledere har talt sammen.

- De blev enige om, at vi er nået til næste fase med at finde en løsning, efter at der er kommet en våbenhvile på plads og en aftale om at åbne strædet.

- Lederne drøftede behovet for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang igen så hurtigt som muligt, skriver Starmers kontor.

USA og Iran annoncerede natten til onsdag dansk tid, at der var indgået en midlertidig våbenhvile, der omfattede en åbning af Hormuzstrædet.

Selv om styret i Iran gik med til at åbne det smalle stræde, der er en vigtig sejlrute for blandt andet olie og naturgas, så holder rederier, der opererer i Golfen, sig fortsat tilbage fra at sejle gennem strædet.

Sådan lød det onsdag fra Tom Kloza, der er chefrådgiver for det amerikanske olieselskab Gulf Oil. Kun en lille smule olie passerer gennem strædet, sagde Kloza.

Som en del af våbenhvilen har styret i Iran krævet, at sejlads gennem Hormuzstrædet koordineres med iransk militær.

Irans revolutionsgarde har samtidig delt instruktioner om en alternativ sejlrute gennem strædet for at undgå sammenstød med iranske undervandsminer.

Donald Trump advarer torsdag aften dansk tid Iran mod at pålægge skibe told for at sejle i strædet, der er 33 kilometer bred på det smalleste sted. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred.

- Der er meldinger om, at Iran opkræver gebyrer på tankskibe, der sejler gennem Hormuzstrædet. Det skal de ikke gøre, og hvis de gør, så skal det stoppe med det samme, skriver Trump på Truth Social.

USA's præsident skriver lidt senere i et andet opslag, at Iran bryder den aftale, der er indgået.

- Iran gør et meget dårligt arbejde - nogle vil kalde det uærligt - når det kommer til at lade olie passere gennem Hormuzstrædet. Det er ikke den aftale, vi har lavet, skriver Trump.

Delegationer fra USA og Iran skal senere på ugen deltage i forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad.

/ritzau/

Få timer efter at USA's præsident, Donald Trump, annoncerede en pludselig pause i angrebene mod Iran i marts, advarede Det Hvide Hus sine ansatte mod at udnytte deres stillinger til at begå insiderhandel på blandt andet forudsigelsesmarkeder.

Det siger unavngivne kilder med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Advarslen fra Det Hvide Hus kom i en mail, der blev sendt rundt til de ansatte mandag den 23. marts, siger kilderne. Tidligere om morgenen samme dag havde Trump annonceret pausen på sit sociale medie, Truth Social.

Udmeldingen fik olieprisen til at falde med 14 procent kort tid efter.

Davis Ingle, der er talsmand for Donald Trump, bekræfter mailens ægthed.

Omkring 15 minutter inden Trumps opslag på Truth Social steg handlen med oliekontrakter markant.

Ifølge BBC var der på tidligere mandage langt mindre handelsaktivitet på samme tidspunkt af døgnet.

Der er ingen beviser på, at oplysningerne er blevet lækket, eller at nogen i Trump-administrationen har brugt insiderinformation til at satse penge på blandt andet forudsigelsesmarkedet Polymarket.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) skrev onsdag, at mindst 50 nye konti væddede store beløb på, at der ville blive indgået en våbenhvile mellem USA og Iran, minutter før at Trump annoncerede den på Truth Social natten til onsdag dansk tid.

AP skriver desuden onsdag, at flere medlemmer af USA's lovgivende forsamling, Kongressen, kræver en undersøgelse af Polymarket.

På forudsigelsesmarkeder kan brugere vædde om utallige emner og dermed tjene - eller tabe - penge, hvis en konkret begivenhed finder sted.

Timingen i væddemål på Polymarket kort inden amerikanske angreb i Iran og Venezuela har tidligere vakt opsigt.

En unavngiven amerikansk markedsstrateg udtalte sig til Financial Times i forbindelse med handlerne.

- Det er svært at bevise en kausal sammenhæng, men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvem der aggressivt sælger oliefutures på det tidspunkt - 15 minutter før Trumps opslag, lød det.

De internationale markeder er blevet voldsomt påvirket af krigen i Mellemøsten, og udmeldinger fra Donald Trump har hurtigt sendt priser både op og ned.

/ritzau/

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og USA's præsident, Donald Trump, er enige om, at der er behov for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang i Hormuzstrædet.

Det oplyser Starmers kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften, efter at de to ledere har talt sammen.

- De blev enige om, at vi er nået til næste fase med at finde en løsning, efter at der er kommet en våbenhvile på plads og en aftale om at åbne strædet.

- Lederne drøftede behovet for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang igen så hurtigt som muligt, skriver Starmers kontor.

USA og Iran annoncerede natten til onsdag dansk tid, at der var indgået en midlertidig våbenhvile, der omfattede en åbning af Hormuzstrædet.

Selv om styret i Iran gik med til at åbne det smalle stræde, der er en vigtig sejlrute for blandt andet olie og naturgas, så er rederier, der opererer i Golfen, fortsat tilbageholdne med at sejle gennem strædet.

Sådan lød det onsdag fra Tom Kloza, der er chefrådgiver for det amerikanske olieselskab Gulf Oil. Kun en lille smule olie passerer gennem strædet, sagde Kloza.

Som en del af våbenhvilen har styret i Iran krævet, at sejlads gennem Hormuzstrædet koordineres med iransk militær.

Irans revolutionsgarde har samtidig delt instruktioner om en alternativ sejlrute gennem strædet for at undgå sammenstød med iranske undervandsminer.

Donald Trump advarer torsdag aften dansk tid Iran mod at pålægge skibe told for at sejle i strædet, der er 33 kilometer bred på det smalleste sted. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred.

- Der er meldinger om, at Iran opkræver gebyrer på tankskibe, der sejler gennem Hormuzstrædet. Det skal de ikke gøre, og hvis de gør, så skal det stoppe med det samme, skriver Trump på Truth Social.

Delegationer fra USA og Iran skal senere på ugen deltage i forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad.

/ritzau/

Ligesom i 2025 har Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklæret en kortvarig våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påskehøjtid.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Våbenhvilen varer fra lørdag 11. april klokken 15 dansk tid til slutningen af dagen 12. april.

Ifølge den ortodokse kalender, der er dominerende i både Rusland og Ukraine, falder påsken i år netop 12. april.

I en erklæring fra Kreml lyder det ifølge Reuters, at man fra russisk side forventer, at Ukraine følger trop og ligeledes erklærer en kort våbenhvile i forbindelse med højtiden.

Ukraine tilslutter sig den midlertidige våbenhvile. Det skriver landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

- Ukraine har gentagne gange givet udtryk for, at vi er parate til at tage tilsvarende skridt. Vi foreslog en våbenhvile i påsken i år og vil handle i overensstemmelse hermed.

- Befolkningen har brug for en påske uden trusler og med reelle fremskridt mod fred, og Rusland har også mulighed for ikke at genoptage angrebene efter påsken, skriver præsidenten.

Zelenskyj har tidligere foreslået en våbenhvile under den netop overståede romersk-katolske og protestantiske påske.

Det afviste Rusland, som gennemførte omfattende angreb mod store dele af landet.

I lørdags blev mindst fem personer dræbt og yderligere 19 såret i et russisk droneangreb mod den ukrainske by Nikopol.

For Putin er den ortodokse tro ifølge Reuters en vigtig del af hans verdenssyn, og han deltager altid i gudstjenester i forbindelse med større højtider.

Det samme gjaldt i 2025, hvor han få timer efter at have erklæret en påskevåbenhvile deltog i en påskegudstjeneste i Moskvas hovedkirke, Kristi Frelser-katedralen.

Påskegudstjenesten blev afholdt af lederen af den russiske ortodokse kirke, patriarken Kirill af Moskva. Kirill har været Putins trofaste støtte siden sin indsættelse i 2009 og har udtalt sin støtte til krigen i Ukraine.

Putin deltog i påskegudstjenesten sammen med Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin

For ortodokse russere er påsken den vigtigste religiøse højtid.

/ritzau/

Den amerikanske rapper og dj Afrika Bambaataa er død. Han blev 68 år.

Det oplyser kilder med kendskab til sagen torsdag til det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediet skyldes hans død komplikationer i forbindelse med kræft.

Afrika Bambaataa regnes for at være en af grundlæggerne af hiphop-genren, og han blev ofte omtalt som en af hiphoppens "godfathers".

Han blev født 17. april 1957 i Bronx i New York med det borgerlige navn Lance Taylor.

I midten af 70'erne begyndte han at afholde mindre fester og breakdancekonkurrencer med lokale dj's og hjemmelavede lydanlæg. Festerne voksede sig hurtigt større.

På samme tid dannede han hiphop-organisationen Universal Zulu Nation, som gennem hiphop skulle trække "vrede børn" væk fra banderne i New York.

Flere amerikanske hiphopartister har været en del af Universal Zulu Nation, heriblandt rapperne Ice Cube og Queen Latifah.

I 1980 udgav Afrika Bambaataa sin første single, "Zulu Nation Throwdown", og i 1982 udkom sangen "Planet Rock", som nåede op på en fjerdeplads på den amerikanske R&B-hitliste.

Bambaataa var ligeledes med til at producere anti-apartheid-albummet "Sun City" fra 1985. Albummet indeholdt en række populære kunstnere, heriblandt Bono og U2.

I et opslag på Instagram skriver lederen af organisationen The Hip Hop Alliance, Kurtis Blow, at man torsdag mindes Afrika Bambaataa.

- Som grundlægger af Universal Zulu Nation var Afrika Bambaataa med til at forme hiphoppens tidlige identitet som en global bevægelse forankret i fred, sammenhold, kærlighed og glæde.

- Samtidig anerkender vi, at hans arv er kompleks og har været genstand for alvorlige samtaler inden for vores fællesskab, lyder det i opslaget.

De seneste år var Bambaataas liv præget af en række juridiske forhold.

I 2016 anklagede den politiske aktivist Ronald Savage ham for at have misbrugt ham seksuelt i 1980. På det tidspunkt var Ronald Savage 15 år.

Efterfølgende anklagede yderligere tre mænd Bambaataa for seksuelt misbrug.

Det fik Universal Zulu Nation til at tage afstand fra ham, og samme år trådte Bambaataa tilbage som leder af organisationen.

I 2025 blev han desuden tvunget til at indgå et forlig med en mand, der beskyldte ham for menneskehandel i 90'erne.

/ritzau/

Den amerikanske rapper og dj Afrika Bambaataa er død. Han blev 68 år.

Det oplyser kilder med kendskab til sagen torsdag til det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediet skyldes hans død komplikationer i forbindelse med kræft.

Afrika Bambaataa regnes for at være en af grundlæggerne af hiphop-genren, og han blev ofte omtalt som en af hiphoppens "godfathers".

Han blev født 17. april 1957 i Bronx i New York med det borgerlige navn Lance Taylor.

I midten af 70'erne begyndte han at afholde mindre fester og breakdancekonkurrencer med lokale dj's og hjemmelavede lydanlæg. Festerne voksede sig hurtigt større.

I 1980 udgav han sin første single, "Zulu Nation Throwdown", og i 1982 udkom sangen "Planet Rock", som nåede op på en fjerdeplads på den amerikanske R&B-hitliste.

De seneste år var hans liv dog præget af en række juridiske forhold.

Flere mænd har anklaget ham for seksuelle angreb begået i 80'erne og 90'erne.

/ritzau/

Ligesom i 2025 har Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklæret en kortvarig våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påskehøjtid.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Våbenhvilen varer fra lørdag 11. april klokken 15 dansk tid til slutningen af dagen 12. april.

Ifølge den ortodokse kalender, der er dominerende i både Rusland og Ukraine, falder påsken i år netop 12. april.

I en erklæring fra Kreml lyder det ifølge Reuters, at man fra russisk side forventer at Ukraine følger trop og ligeledes erklærer en kort våbenhvile i forbindelse med højtiden.

Ukraine har endnu ikke kommenteret på den russiske udmelding om en midlertidig våbenhvile.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har i mere end en uge foreslået en våbenhvile under den netop overståede romersk-katolske og protestantiske påske.

Det afviste Rusland, som gennemførte omfattende angreb mod store dele af landet.

- Russerne har kun intensiveret deres angreb og forvandlet det, der burde have været stilhed i himlen, til en eskalering i påsken, har Zelenskyj tidligere skrevet på X.

I lørdags blev mindst fem personer dræbt og yderligere 19 såret i et russisk droneangreb mod den ukrainske by Nikopol.

For Putin er den ortodokse tro ifølge Reuters en vigtig del af hans verdenssyn, og han deltager altid i gudstjenester i forbindelse med større højtider.

Det samme gjaldt i 2025, hvor han få timer efter at have erklæret en påskevåbenhvile deltog i en påskegudstjeneste i Moskvas hovedkirke, Kristi Frelser-katedralen.

Påskegudstjenesten blev afholdt af lederen af den russiske ortodokse kirke, patriarken Kirill af Moskva. Kirill har været Putins trofaste støtte siden sin indsættelse i 2009 og har udtalt sin støtte til krigen i Ukraine.

Putin deltog i påskegudstjenesten sammen med Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin

For ortodokse russere er påsken den vigtigste religiøse højtid.

/ritzau/