Et passagerfly er kollideret med et køretøj på en af landingsbanerne i New Yorks lufthavn LaGuardia.

Det oplyser den amerikanske luftfartsmyndighed, Federal Aviation Administration (FAA), ifølge nyhedsbureauet AFP mandag morgen dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fremgår det af flyovervågningstjenesten FlightRadar24, at der er tale om et passagerfly fra Air Canada, der var landet i den amerikanske millionby fra Montreal.

Det ramte køretøjet med en fart på knap 40 kilometer i timen. Det skete ifølge FlightRadar24, da flyet trillede ned ad landingsbanen, som køretøjet krydsede.

Der er ikke nogen officielle meldinger om, hvorvidt nogle er kommet noget til i kollisionen. Men kilder oplyser til NBC News, at mindst fire personer er såret. Ifølge det amerikanske medie skulle piloten og andenpiloten være kommet slemt til skade. De to andre sårede skulle være i stabil tilstand.

Det amerikanske medie CNN skriver, at videoer, som cirkulerer rundt på de sociale medier, viser redningskøretøjer omkring flyet, hvis cockpit ser ud til at være beskadiget.

Hændelsen har fået den amerikanske luftfartsmyndighed til at lukke lufthavnen med begrundelsen om, at det drejer sig om en nødsituation.

Brandvæsenet i New York, New York City Fire Department, er blevet tilkaldt, oplyser myndighederne.

Beredskabsmyndighederne varsler desuden forventede aflysninger, vejspærringer og forsinkelser i trafikken som følge af hændelsen.

/ritzau/

Et passagerfly er kollideret med et køretøj på en af landingsbanerne i New Yorks lufthavn LaGuardia.

Det oplyser den amerikanske luftfartsmyndighed, Federal Aviation Administration (FAA), ifølge nyhedsbureauet AFP mandag morgen dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fremgår det af flyovervågningstjenesten FlightRadar24, at der er tale om et passagerfly fra Air Canada, der var landet i den amerikanske millionby fra Montreal.

Det ramte køretøjet med en fart på omkring 39 kilometer i timen.

Der er ikke nogen meldinger om, hvorvidt nogle er kommet noget til i kollisionen.

Det amerikanske medie CNN skriver, at videoer, som cirkulerer rundt på de sociale medier, viser redningskøretøjer omkring flyet, hvis cockpit ser ud til at være beskadiget.

Hændelsen har fået den amerikanske luftfartsmyndighed til at lukke lufthavnen med begrundelsen om, at det drejer sig om en nødsituation.

Brandvæsenet i New York, New York City Fire Department, er blevet tilkaldt, oplyser myndighederne.

Beredskabsmyndighederne varsler desuden forventede aflysninger, vejspærringer og forsinkelser i trafikken som følge af hændelsen.

/ritzau/

Der er sket en hændelse mellem et passagerfly og et køretøj på en af landingsbanerne i New Yorks lufthavn LaGuardia.

Det oplyser den amerikanske luftfartsmyndighed, Federal Aviation Administration (FAA), ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fremgår det af flyovervågningstjenesten FlightRadar24, at der er tale om et passagerfly fra Air Canada.

Der er ikke nogen meldinger om, hvorvidt nogle er kommet noget til i kollisionen.

Beredskabsmyndighederne varsler forventede aflysninger, vejspærringer og forsinkelser i trafikken som følge af hændelsen.

/ritzau/

Fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah er blevet sat i brand.

Det skriver politiet i den britiske hovedstad, London, mandag morgen i en pressemeddelelse.

- En efterforskning er blevet iværksat, efter at fire ambulancer tilhørende det jødiske samfunds ambulancetjeneste var blevet sat i brand i Golders Green.

Golders Green er et område, der ligger i den nordvestlige del af London.

- Betjente opholder sig fortsat på stedet, og ildspåsættelsen bliver efterforsket som en antisemitisk hadforbrydelse, skriver politiet.

Som en sikkerhedsforanstaltning er personer, der opholdt sig i huse nær ambulancerne, blevet evakueret, og der er blevet sat vejafspærringer op.

Ilden er desuden blevet slukket, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Brandvæsnet i London oplyser i en pressemeddelelse, at det natten til mandag klokken 01.40 lokal tid modtog et opkald om branden.

- Flere gasflasker på køretøjerne eksploderede og fik vinduer til at gå i stykker i en tilstødende boligblok. Der er ikke meldinger om personskade, skriver brandvæsnet.

Der er tidligt mandag morgen ikke sket nogen anholdelser i sagen, fortæller politiinspektør Sarah Jackson.

- Vi opfordrer alle, der har oplysninger i sagen, om at kontakte os så hurtigt som muligt, skriver hun.

Politiinspektøren tilføjer, at politiet i øjeblikket leder efter tre mistænkte, og at man i den kommende tid vil øge tilstedeværelsen i lokalområdet.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023, skriver nyhedsbureauet AFP.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i byen Manchester.

/ritzau/

Fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah er blevet sat i brand.

Det skriver politiet i den britiske hovedstad, London, mandag morgen i en pressemeddelelse.

- En efterforskning er blevet iværksat, efter at fire ambulancer tilhørende det jødiske samfunds ambulancetjeneste var blevet sat i brand i Golders Green.

Golders Green er et område, der ligger i den nordvestlige del af London.

- Betjente opholder sig fortsat på stedet, og ildspåsættelsen bliver efterforsket som en antisemitisk hadforbrydelse, skriver politiet.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, og ilden er blevet slukket, skriver politiet.

/ritzau/

Efter en over otte timer lang indsats har Hovedstadens Beredskab natten til søndag fået slukket en større bygningsbrand i Tinghøjparken i Søborg.

Det oplyser Paw Skou, der er vagtchef ved Vestegnens Politi, tidligt mandag morgen.

De sidste brandbiler kørte fra stedet omkring klokken 02, fortæller vagtchefen.

Flere anmeldelser om branden tikkede ind klokken 17.13, og siden viste billeder store flammer i bygningens tag.

Herefter blev der sendt 16 udrykningskøretøjer til adressen.

Ekstra Bladet beskrev, at man kunne se en "voldsom røgudvikling" på himlen.

Et par timer før midnat oplyste Frank Mikkelsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T., at man havde fået branden under kontrol.

Årsagen til branden er tidligt mandag morgen ikke kendt, oplyser Paw Skou og fortæller videre, at der vil blive gennemført en række tekniske undersøgelser, der skal gøre politiet klogere på årsagen.

Tre boligblokkes opgange blev ramt, men bygningen er ikke i risiko for at styrte sammen, fortalte Frank Mikkelsen søndag aften til B.T.

Ingen borgere er kommet til skade i forbindelse med branden.

Alle de berørte borgere er blevet evakueret og genhuset, fortæller Paw Skou, der ikke kan oplyse, præcis hvor mange borgere, der er tale om.

Et område omkring bygningen er tidligt mandag morgen fortsat afspærret.

/ritzau/

Der er natten til mandag udbrudt en større brand i et etagebyggeri på Roesskovsvej i Odense.

Politiet fik anmeldelsen kort før klokken 03, og brandvæsnet arbejder fortsat på at få styr på flammerne, der har spredt sig til andre steder i bygningen.

- Der er på en eller anden måde udbrudt brand i tagetagen, siger vagtchef Christoffer Jacobsen ved Fyns Politi.

I alt 16 personer er blevet evakueret fra bygningen, hvor folk bor i lejligheder.

En mand bliver i øjeblikket undersøgt for røgforgiftning på Odense Universitetshospital, men han er uden for livsfare, fortæller vagtchefen.

Omfanget af branden er endnu ukendt, da slukningsarbejdet fortsat er i gang.

- Det har spredt sig til tagetagerne i hele længden af bygningen, siger Christoffer Jacobsen.

Fyns Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at man ikke vurderer, at røgen udgør en væsentlig gene i området.

Politiet opfordrer dog fortsat beboere til at lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.

/ritzau/

Jordens klima er mere ude af balance end nogensinde før, advarer Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) i sin årlige klimarapport.

For første gang inkluderer rapporten, som er udgivet mandag, Jordens energibalance som en af de centrale klimaindikatorer.

Under et stabilt klima er mængden af solenergi, der rammer Jorden, nogenlunde lig med den energi, der sendes tilbage i rummet.

Men grundet stigende mængder drivhusgasser var balancen i 2025 mere skæv end nogensinde før.

Luftarterne fanger ekstra varme som et tykt tæppe rundt om Jorden, og det medfører blandt andet, at havene bliver varmere, mens vejret bliver vildere.

- Vi vil leve med konsekvenserne i hundreder og tusinder af år, siger generalsekretær Celeste Saulo.

Over 91 procent af den overskydende varme lagres i verdenshavene, som dermed fungerer som en stor buffer mod højere temperaturer på land.

Udfordringen er, at havene bliver varmere og varmere langt hurtigere end før. Havenes varmeindhold nåede et rekordniveau sidste år.

Havene har de seneste 20 år hvert år optaget en mængde energi, der svarer til cirka 18 gange al den energi, mennesker bruger på et helt år.

Kun 1 procent af den overskydende energi gemmes tæt på Jordens overflade - altså de temperaturer, mennesker mærker.

Fem procent lagres i kontinenternes jordmasse, mens tre procent går til at varme og smelte is.

Iskapperne i Antarktis og Grønland mister så meget masse, at det gennemsnitlige arktiske havisareal var det laveste eller næstlaveste nogensinde målt.

Et ekstraordinært stort gletsjertab blev registreret i Island og langs den nordamerikanske stillehavskyst.

Klimaforandringer påvirker også, hvor og hvornår sygdomme opstår - især dem, der reagerer på temperatur og nedbør.

Sygdomme, som spredes af insekter, er særligt bekymrende, og denguefeber skiller sig ud som den hurtigst voksende virus, der spredes af myg.

Højere temperaturer spiller en afgørende rolle, da myggene bliver mere effektive til at sprede sygdommen.

Varmen får myggene til at udvikle sig hurtigere, de bider oftere, og den tid, som det tager for virusset at blive smitsomt, forkortes.

- Dagens rapport burde komme med et advarsels-mærkat: Klimakaos accelererer, og en forsinket indsats er dødelig, siger FN's generalsekretær, António Guterres.

Årene 2015-2025 har været de varmeste 11 år, der nogensinde er registreret. 2025 var det næst- eller tredjevarmeste år.

/ritzau/

Det israelske militær, IDF, meddeler natten til mandag, at det har indledt en omfattende bølge af angreb mod infrastruktur i Irans hovedstad, Teheran.

- IDF har indledt en omfattende bølge af angreb rettet mod det iranske terrorregimes infrastruktur i Teheran, skriver militæret ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Flere iranske statsmedier rapporterer, at der kan høres eksplosioner over den iranske hovedstad.

- Eksplosioner hørt over Teheran, skriver det iranske nyhedsbureau Mehr på Telegram.

Det iranske nyhedsbureau Fars skriver, at der er blevet rettet luftangreb mod fem områder i hovedstaden. Det melder samtidig om "voldsomme eksplosioner".

- Der vil blive meldt flere detaljer ud om omfanget af skaderne og potentielle dødsfald, skriver Fars ifølge AFP.

Natten til mandag er der desuden meldinger om luftangreb i byen Urmia, der ligger i den nordvestlige del af Iran.

Det statslige iranske nyhedstjeneste Nour News rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at et luftangreb har ødelagt en beboelsesejendom i byen. Redningsmandskab leder efter mennesker under murbrokkerne, lyder det.

Det fremgår sent natten til mandag ikke, om der er sårede eller dræbte i forbindelse med angrebet i Urmia.

Det er over tre uger siden, at Israel sammen med USA den 28. februar indledte den aktuelle konflikt mod Iran.

Sidenhen har Iran rettet angreb mod amerikanske baser og andre aktiver med relation til USA. Men også civil infrastruktur og olie- og gasanlæg er blevet ramt.

Iranerne har desuden valgt at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

USA's præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

/ritzau/

Den siddende premierminister Robert Golob har søndag aften erklæret sejr ved det slovenske parlamentsvalg, selv om alle stemmer endnu ikke er talt op.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med over 99 procent af stemmerne optalt er der ifølge Reuters tæt på dødt løb mellem Golobs parti, Frihedsbevægelsen, og Janez Jansas parti, SDS.

Frihedsbevægelsen ligger til 28,62 procent af stemmerne, mens SDS står til 27,95 procent.

Golob siger, at de slovenske vælgere har vist ham deres opbakning.

- Nu kan vi se fremad under en fri sol, lyder det videre.

Janez Jansa, der er en udtalt beundrer af USA's præsident, Donald Trump, har under valget jagtet et comeback.

Den mindre erfarne Golob tog magten fra Jansa i 2022, og siden har landet været under et centrum-venstre-styre.

Golob overtog i starten af 2022 et lille grønt parti og omdøbte det til Frihedsbevægelsen. Derefter fik han medvind og tog premierministerposten.

Da resten af stemmerne ved valget er fordelt på en række mindre partier, vurderer analytikere ifølge AFP, at det bliver svært at danne en stabil regering.

En tilbagevenden til Jansa som regeringsleder kan medføre, at Slovenien igen tager en højreorienteret drejning.

Det foreløbige resultat giver Golobs parti 29 pladser mod 28 til Jansas parti i parlamentet med i alt 90 pladser.

Det betyder, at Frihedsbevægelsen går markant tilbage siden seneste valg, hvor partiet fik 41 pladser i parlamentet.

Golob hylder resultatet som en sejr for demokratiet, og han siger, at han vil gøre alt for at sikre, at borgerne får en bedre fremtid.

- Vi står over for svære forhandlinger, men vi vil ikke forhandle om vores suverænitet. Vi vil ikke lade udlændinge bestemme over vores suverænitet, siger han.

Under Golob har Slovenien gjort ægteskab mellem personer af samme køn lovligt, og det blev et af de få EU-lande, der kaldte Israels aktioner i Gazastriben for et "folkemord".

Under sin valgkampagne har han understreget, at han vil sætte slovenerne "forrest" og genoprette slovenske værdier.

/ritzau/

Den globale økonomi står over for en enorm trussel på grund af den energikrise, der er forårsaget af krigen i Mellemøsten.

Det siger direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, under en tale ved foreningen National Press Club i Australiens hovedstad, Canberra.

- Den globale økonomi står i dag over for en meget, meget stor trussel, og jeg håber virkelig, at dette problem vil blive løst så hurtigt som muligt, siger IEA-chefen.

Han siger samtidig, at intet land i verden vil være immunt over for konsekvenserne af krisen. Derfor er der behov for en global indsats, mener han.

IEA-chefen advarer om, at verden kan stå over for den værste energikrise i årtier.

- Mange af os husker de to oliekriser i 1970'erne. På det tidspunkt mistede verden i hver krise omkring fem millioner tønder om dagen, og tilsammen blev det 10 millioner tønder om dagen, siger Birol.

- Indtil i dag har vi mistet 11 millioner tønder om dagen, så det er mere end to store oliekriser tilsammen, tilføjer han.

Den globale energikrise er udløst af den amerikanske og israelske militæraktion mod Iran. Efter at USA og Israel begyndte omfattende bombardementer mod Iran 28. februar, valgte iranerne at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men de fleste skibe har lagt ruten om af frygt for angreb. Det betyder, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

Ifølge BBC er den daglige skibstrafik gennem strædet faldet med omkring 95 procent siden begyndelsen af marts.

De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via strædet - primært til Asien.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

USA's præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

Fristen udløber natten til tirsdag dansk tid.

/ritzau/AFP

Den globale økonomi står over for en enorm trussel på grund af den energikrise, der er forårsaget af krigen i Mellemøsten.

Det siger direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, under en tale ved National Press Club i Australiens hovedstad, Canberra.

- Den globale økonomi står i dag over for en meget, meget stor trussel, og jeg håber virkelig, at dette problem vil blive løst så hurtigt som muligt, siger IEA-chefen.

Han siger samtidig, at intet land i verden vil være immunt over for konsekvenserne af krisen. Derfor er der behov for en global indsats, mener han.

IEA-chefen advarer om, at verden kan stå over for den værste energikrise i årtier.

- Mange af os husker de to oliekriser i 1970'erne. På det tidspunkt mistede verden i hver krise omkring fem millioner tønder om dagen, og tilsammen blev det 10 millioner tønder om dagen, siger Birol.

- Indtil i dag har vi mistet 11 millioner tønder om dagen, så det er mere end to store oliekriser tilsammen, tilføjer han.

Den globale energikrise er udløst af den amerikanske og israelske militæraktion mod Iran. Efter at USA og Israel begyndte omfattende bombardementer mod Iran 28. februar, valgte iranerne at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

USA's præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

Fristen udløber natten til tirsdag dansk tid.

/ritzau/AFP

Det israelske militær, IDF, meddeler natten til mandag, at det har indledt en omfattende bølge af angreb mod infrastruktur i Irans hovedstad, Teheran.

- IDF har indledt en omfattende bølge af angreb rettet mod det iranske terrorregimes infrastruktur i Teheran, skriver militæret ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Flere iranske statsmedier rapporterer, at der kan høres eksplosioner over den iranske hovedstad.

- Eksplosioner hørt over Teheran, skriver det iranske nyhedsbureau Mehr.

Den iranske nyhedsbureau Fars skriver, at der er blevet rettet luftangreb mod flere områder i hovedstaden, og at der er blevet meldt om "voldsomme eksplosioner".

Natten til mandag er der desuden meldinger om luftangreb i byen Urmia, der ligger i den nordvestlige del af Iran.

Det statslige iranske nyhedstjeneste Nour News rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at et luftangreb har ødelagt en beboelsesejendom i byen, og at redningsmandskab søger efter mennesker under murbrokkerne.

Det fremgår sent natten til mandag ikke, om der er sårede eller dræbte i forbindelse med angrebene.

/ritzau/

Den tidligere Google-chef Matt Brittin bliver ifølge den britiske avis The Times ny generaldirektør for BBC.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge The Times, som har talt med flere unavngivne kilder, blev Matt Brittin godkendt af BBC's bestyrelse på et møde torsdag.

En officiel udnævnelse ventes i denne uge, skriver The Times. Reuters har ikke selv kunnet bekræfte meldingen i den britiske avis.

BBC's tidligere generaldirektør Tim Davie trak sig sidste år fra posten efter stor kritik af et misvisende klip med USA's præsident, Donald Trump. Det samme gjorde nyhedschef Deborah Turness.

Trump har sagsøgt den britiske public service-udbyder på grund af dens redigering af en tale, som præsidenten holdt forud for stormen på Kongressen 6. januar 2021.

BBC bragte klip fra talen i et dokumentarprogram.

Trump hævder, at BBC's redigering af hans tale fik det til at fremstå, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til at angribe Kongressen.

Tusinder af mennesker stormede Kongressen den dag, hvor kongresmedlemmerne var i færd med at godkende demokraten Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

Trumps advokater har sagt, at BBC med dokumentaren "Trump: En chance til?" har forvoldt ham det, de kalder overvældende økonomisk skade og skade på hans omdømme.

Søgsmålet kommer for retten i USA i februar 2027. Det har en føderal dommer i delstaten Florida besluttet. Florida er den delstat, hvor Trump har sin private bolig.

Trump kræver i alt ti milliarder dollar eller omkring 64 milliarder kroner i erstatning fra BBC.

Matt Brittin har ifølge The Guardian stået i spidsen for Google i Europa, Mellemøsten og Afrika i et årti, indtil han trådte tilbage sidste år.

Brittin har beskrevet kunstig intelligens som en enorm mulighed, men anerkendt at der stadig er en del risici forbundet med AI, skriver The Guardian.

/ritzau/

Den tidligere Google-chef Matt Brittin bliver ifølge den britiske avis The Times ny generaldirektør for BBC.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge The Times, som har talt med flere unavngivne kilder, blev Matt Brittin godkendt af BBC's bestyrelse på et møde torsdag.

En officiel udnævnelse ventes i denne uge, skriver The Times. Reuters har ikke selv kunnet bekræfte meldingen i den britiske avis.

BBC's tidligere generaldirektør Tim Davie trak sig sidste år fra posten efter stor kritik af et misvisende klip med USA's præsident, Donald Trump. Det samme gjorde nyhedschef Deborah Turness.

Trump har sagsøgt den britiske public service-udbyder på grund af dens redigering af en tale, som præsidenten holdt forud for stormen på den amerikanske Kongres 6. januar 2021.

BBC bragte klip fra talen i et dokumentarprogram.

Trump hævder, at BBC's redigering af hans tale fik det til at fremstå, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til at angribe Kongressen.

Tusinder af mennesker stormede Kongressen den dag, hvor kongresmedlemmerne var i færd med at godkende demokraten Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

Det søgsmål, som USA's præsident, Donald Trump, har anlagt mod BBC, kommer for retten i USA i februar 2027. Det har en føderal dommer i delstaten Florida besluttet.

Trump har sagsøgt BBC for injurier. Han kræver i alt ti milliarder dollar eller omkring 64 milliarder kroner i erstatning.

/ritzau/

Frankrigs to største byer, Paris og Marseille, ser ud til at forblive på venstrefløjens hænder efter anden runde af det franske lokalvalg søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af valgstedsmålinger.

I den franske hovedstad besejrede Socialistpartiets spidskandidat, Emmanuel Gregoire, den højreorienterede Rachida Dati i kampen om borgmesterposten.

Han hoppede straks på en af Paris' ikoniske udlejningscykler søndag aften med sine kommende byrådsmedlemmer for at vise, at Paris vil fortsætte byens cykelvenlige og miljøorienterede politik.

- Paris vil være hjertet i modstanden mod denne alliance på højrefløjen, som søger at tage det, vi holder mest af, og som er mest skrøbeligt, fra os: den enkle glæde ved at leve sammen, siger Emmanuel Gregoire ifølge AFP.

National Samling, der ligger på den yderste højrefløj, formåede ikke at vinde byerne Marseille og Toulon, som det havde håbet på.

Det er ifølge Reuters et tilbageslag for højrefløjspartiet. Det giver samtidig håb til de pressede etablerede partier forud for næste års præsidentvalg.

Lokalvalget er af flere politiske iagttagere blevet set som et fingerpeg om, hvor stærkt den yderste højrefløj står i Frankrig, og om midterpartierne kan stå imod.

Nationale meningsmålinger har vist, at det indvandrerkritiske og EU-skeptiske parti National Samling kan vinde præsidentvalget i 2027.

I Marseille, som er Frankrigs næststørste by, blev den siddende venstreorienterede borgmester, Benoît Payan, genvalgt og slog kandidaten fra det yderste højre, Franck Allisio. Det viser prognoser fra flere meningsmålingsinstitutter.

Lokalvalgene i Frankrig blev fulgt nøje på tværs af landet for at få indikationer frem mod præsidentvalget i 2027.

I landets tredjestørste by, Lyon, blev en borgmester fra De Grønne genvalgt til at lede byens 500.000 indbyggere. Det viser valgstedsmålinger ifølge AFP.

/ritzau/