Undervisning om samtykkeloven skal være en obligatorisk del af pensum i folkeskolen.

Sådan lyder opfordringen fra flere af Folketingets partier over for Politiken.

Det gælder blandt andet SF.

Partiets retsordfører, Karina Lorentzen, erkender, at særligt unge mænd kan have svært ved at forstå lovens implikationer.

- Selvfølgelig må vi anerkende, at når mange synes, det er svært, så kræver det mere oplysning, siger partiets retsordfører, Karina Lorentzen (SF).

En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser blandt andet, at fire ud af ti mænd under 20 år synes, det er svært at tyde et samtykke uden ord.

Også De Radikale, Enhedslisten og Alternativet bakker op om forslaget om at gøre samtykkeloven til en obligatorisk del af seksualundervisningen.

- Hvis der er tvivl blandt ungdommen om samtykke, så er det ikke samtykkeloven, der er problemet, så er det uddannelse, dannelse og forebyggelse, vi skal sætte ind med, siger De Radikales rets- og ligestillingsordfører, Maria Georgi Sloth, til Politiken.

Dansk Folkeparti mener også, at der er udfordringer med loven, der trådte i kraft i 2021.

Partiets retsordfører, Anders Vistisen, mener dog ikke, at det rækker med mere oplysning.

Han mener, at loven skal revideres.

- Modsat SF mener vi ikke, at lovgivningen er ideel, som den er nu, siger han.

Også Landsforeningen af Forsvarsadvokater har kritiseret lovgivningen.

Foreningen mener ligesom Dansk Folkeparti, at loven skal ændres.

- Vores holdning er jo den, at begrebet "frivillighed" er lidt lettere at forstå end "samtykke", har foreningens formand, Kåre Pihlmann, tidligere sagt til Ritzau.

/ritzau/

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet to teenagere for at have dræbt en 20-årig mand, der tidligt fredag morgen blev fundet død i Gudenåen i Randers.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag.

De to anholdte, der er henholdsvis 16 og 18 år, fremstilles i grundlovsforhør lørdag klokken 11 ved Retten i Randers.

Den 20-årige blev fundet livløs i vandet fredag morgen og blev erklæret død på stedet, da politi og redningsmandskab kom frem.

I første omgang var der ifølge Østjyllands Politi umiddelbart ikke noget, der tydede på noget kriminelt.

Men i løbet af fredagen udviklede sagen sig, og klokken 17.51 blev en 16-årig anholdt og sigtet for at have dræbt den 20-årige natten til fredag.

Den videre efterforskning ledte politiet på sporet af en 18-årig mand, som blev anholdt fire timer senere, oplyser politiet.

I forbindelse med sagen afspærrede politiet et område ved Den Blå Bro nær Randers Regnskov.

Flere hundepatruljer var i aktion, og ved Justesens Plæne tjekkede betjente skraldespande, skrev Randers Amts Avis sent fredag.

Liget af den 20-årige blev fundet af en kajakroer fredag morgen, og ifølge politiinspektør Anders Uhrskov er det politiets opfattelse, at han endte i vandet efter at være blevet overfaldet ved Den Blå Bro af de to senere anholdte.

- Vi har stadig flere løse ender, der skal samles for at afklare, hvad der er foregået, udtaler han i pressemeddelelsen.

Sigtelsen mod de to teenagere er rejst på baggrund af afhøringer og tekniske undersøgelser, oplyser politiinspektøren.

De tre unge kender hinanden i forvejen.

/ritzau/

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet to mænd for at have dræbt en 20-årig mand, der tidligt fredag morgen blev fundet død i Gudenåen i Randers.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag.

De to mænd - en 16-årig og en 18-årig mand - fremstilles i grundlovsforhør lørdag klokken 11 ved Retten i Randers.

Den 20-årige blev fundet livløs i vandet fredag morgen og blev erklæret død på stedet, da politi og redningsmandskab kom frem.

I første omgang var der umiddelbart ikke noget, der tydede på noget kriminelt.

Men i løbet af fredagen udviklede sagen sig, og klokken 17.51 blev en 16-årig anholdt og sigtet for at have dræbt den 20-årige natten til fredag.

Den videre efterforskning ledte politiet på sporet af en 18-årig mand, som blev anholdt klokken 21.57 i det område i Randers, hvor betjentene var i gang med at foretage undersøgelser.

De tre mænd har et forudgående kendskab til hinanden, og det er politiets formodning, at det var en uoverensstemmelse mellem dem, der førte til drabet.

/ritzau/

USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Der er tale om Hector Rusthenford Guerrero Flores, der også er kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Den amerikanske præsident deler i sit opslag også en video, som er ti sekunder lang. Her ses en bygning tilsyneladende eksplodere, hvorefter der kan ses tæt mørk røg.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor angrebet har fundet sted.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, skriver på X, at angrebet fandt sted "tidligere denne uge".

Ifølge Trump er det dødelige angreb mod bandelederen blevet koordineret med Venezuela.

- Denne aktion blev koordineret tæt med vores venner i Venezuela, som vi arbejder meget godt sammen med.

- Som følge heraf har Tren de Aragua-terrorister ikke længere et sikkert tilflugtssted i Venezuela eller andre steder, og under min ledelse vil vi finde disse brutale mordere og narkobagmænd hvor som helst og når som helst og sende dem til helvedes dybder, hvor de hører hjemme, skriver Trump.

Venezuelas ministerium for kommunikation bekræfter, at bandelederen har mistet livet. Under operationen opstod der sammenstød med medlemmer af kriminelle grupper, lyder det.

Operationen involverede særlig teknologisk støtte og blev udført gennem både samarbejde og deling af efterretninger mellem de to lande, lyder det.

Tren de Aragua blev stiftet i et fængsel i Venezuela, men den er i dag aktiv i flere lande som Colombia, Peru og Chile. Den er under Trumps administration blevet stemplet som en global terrororganisation.

Det amerikanske medie CNN skriver, at bandelederen i december af anklagemyndigheden i retsdistriktet Southern District of New York i USA blev anklaget for at have beordret, dirigeret og faciliteret terrorhandlinger i USA.

Anklager Jay Clayton beskrev ifølge mediet dengang Guerrero som "hjernen bag Tren de Araguas udvikling fra en venezuelansk fængselsbande til en transnational terrororganisation".

Den amerikanske regering udlovede samtidig en belønning på fem millioner dollar for oplysninger, der kunne føre til pågribelsen af ham, skriver CNN.

/ritzau/

En føderal dommer i USA har fredag afvist en anmodning om midlertidigt at sætte en kendelse i bero, som kræver, at præsident Donald Trumps navn fjernes fra kulturinstitutionen Kennedy Center.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En føderal appeldomstol tager aktuelt stilling til en afgørelse fra dommer Christopher Cooper om, at kun Kongressen i landet har beføjelse til at omdøbe kulturcentret.

Fredag har Cooper så afgjort, at han ikke vil sætte denne kendelse på pause, mens appeldomstolens arbejde står på.

John F. Kennedy Center for the Performing Arts - også kendt som Kennedy Center - ligger i forbudshovedstaden Washington D.C. Det er opkaldt efter den tidligere præsident John F. Kennedy, der blev dræbt i 1963.

Sidste år udskiftede Trump flere medlemmer af institutionens bestyrelse, og efterfølgende blev der i bestyrelsen stemt for at ændre dens navn, så det også skal indeholde Trumps navn.

I februar meddelte Trump så, at centeret ville lukke i to år som led i en omfattende renovering.

Den 29. maj kom dommer Coopers oprindelige kendelse i sagen, hvor det lød, at kun Kongressen kan ændre kulturcenterets navn.

Trumps navn skal derfor fjernes fra Kennedy Center-bygningens facade og fra hjemmesiden inden natten til lørdag amerikansk tid.

Det er den afgørelse, som Trumps administration har anket til appeldomstolen.

- Det giver ikke mening at ændre centerets navn og skiltning nu, for så muligvis at ændre navnet tilbage igen efter det, der bør blive en succesfuld appel, har det lydt fra advokater for administrationen.

Talspersoner for USA's justitsministerium, Det Hvide Hus og Kennedy Center er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om fredagens afgørelse i sagen.

Det er medlem af Kongressen Joyce Beatty, som er demokrat fra delstaten Ohio, som anlagde sagen.

Advokater for hende siger i en udtalelse, at "loven er klar: Kun Kongressen kan ændre Kennedy Centers navn."

/ritzau/

En føderal dommer i USA har fredag afvist en anmodning om midlertidigt at sætte en kendelse i bero, som kræver, at præsident Donald Trumps navn fjernes fra kulturinstitutionen Kennedy Center.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En føderal appeldomstol tager aktuelt stilling til en afgørelse fra dommer Christopher Cooper om, at kun Kongressen i landet har beføjelse til at omdøbe kulturcentret.

Fredag har Cooper så afgjort, at han ikke vil sætte denne kendelse på pause, mens appeldomstolens arbejde står på.

John F. Kennedy Center for the Performing Arts - også kendt som Kennedy Center - ligger i forbudshovedstaden Washington D.C. Det er opkaldt efter den tidligere præsident John F. Kennedy, der blev dræbt i 1963.

Sidste år udskiftede Trump flere medlemmer af institutionens bestyrelse, og efterfølgende blev der i bestyrelsen stemt for at ændre dens navn, så det også skal indeholde Trumps navn.

I februar meddelte Trump så, at centeret ville lukke i to år som led i en omfattende renovering.

Den 29. maj kom dommer Coopers oprindelige kendelse i sagen, hvor det lød, at kun Kongressen kan ændre kulturcenterets navn.

Trumps navn skal derfor fjernes fra Kennedy Center-bygningens facade og fra hjemmesiden inden natten til lørdag amerikansk tid.

Det er den afgørelse, som Trumps administration har anket til appeldomstolen.

/ritzau/

USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Der er tale om Hector Rusthenford Guerrero Flores, der også er kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Den amerikanske præsident deler i sit opslag også en video, som er ti sekunder lang. Her ses en bygning tilsyneladende eksplodere, hvorefter der kan ses tæt mørk røg.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor angrebet har fundet sted.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, skriver på X, at angrebet fandt sted "tidligere denne uge".

Ifølge Trump er det dødelige angreb mod bandelederen blevet koordineret med Venezuela.

- Denne aktion blev koordineret tæt med vores venner i Venezuela, som vi arbejder meget godt sammen med.

- Som følge heraf har Tren de Aragua-terrorister ikke længere et sikkert tilflugtssted i Venezuela eller andre steder, og under min ledelse vil vi finde disse brutale mordere og narkobagmænd hvor som helst og når som helst og sende dem til helvedes dybder, hvor de hører hjemme, skriver Trump.

Venezuelas ministerium for kommunikation er ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om sagen.

Tren de Aragua blev stiftet i et fængsel i Venezuela, men den er i dag aktiv i flere lande som Colombia, Peru og Chile. Den er under Trumps administration blevet stemplet som en global terrororganisation.

Det amerikanske medie CNN skriver, at bandelederen i december af anklagemyndigheden i retsdistriktet Southern District of New York i USA blev anklaget for at have beordret, dirigeret og faciliteret terrorhandlinger i USA.

Anklager Jay Clayton beskrev ifølge mediet dengang Guerrero som "hjernen bag Tren de Araguas udvikling fra en venezuelansk fængselsbande til en transnational terrororganisation".

Den amerikanske regering udlovede samtidig en belønning på fem millioner dollar for oplysninger, der kunne føre til pågribelsen af ham, skriver CNN.

/ritzau/

USA's militær har nedskudt flere iranske angrebsdroner, der forsøgte at angribe handelsskibe i Hormuzstrædet.

Det skriver det amerikanske militærs hovedkommando i Mellemøsten, U.S. Central Command, natten til lørdag.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

- Amerikanske styrker har i løbet af de seneste timer skudt dem alle ned, mens trafikken gennem strædet fortsætter uden hindringer.

- Den internationale handelsrute forbliver åben for passage, skriver U.S. Central Command.

Det nævnes ikke, hvor mange droner der er blevet skudt ned.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret hændelsen.

Meldingen fra U.S. Central Command kommer samtidig med, at USA og Iran arbejder på en aftale, der kan afslutte konflikten.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde fredag, at de to parter er langt i arbejdet med en aftaletekst, som endnu mangler at blive underskrevet.

En unavngiven amerikansk embedsmand bekræftede over for nyhedsbureauet Reuters, at landene er enige om en aftaletekst til det, der betegnes som et forståelsespapir.

Ifølge embedsmanden opfylder teksten USA's præsident Donald Trumps centrale mål og har bragt forhandlingerne "et meget godt sted hen".

Samtidig udtrykte Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har fungeret som mægler mellem USA og Iran, fredag optimisme omkring muligheden for en fredsaftale. Det skete i et opslag på X.

- Pakistan arbejder nu tæt sammen med begge sider for at færdiggøre de næste skridt. Fred har aldrig været så tæt på, som den er nu, skrev Shehbaz Sharif.

Efter at USA og Israel i februar indledte den første angrebsbølge i Iran, truede Iran med at angribe skibe, der sejlede gennem strædet, hvilket stoppede skibstrafikken.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer normalt gennem strædet.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne for at presse Iran. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

/ritzau/

En dommer i Storbritannien har idømt fire aktivister fra gruppen Palestine Action ubetingede fængselsstraffe for at have ødelagt droner og andet udstyr på en fabrik ejet af en israelsk våbenproducent.

Dommeren har vurderet, at deres handlinger havde en "terrorrelateret forbindelse".

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det drejer sig om den 30-årige Charlotte Head og den 30-årige Leona Kamio, som begge er blevet idømt fem års fængsel.

Den 21-årige Fatema Rajwani har samtidig fået en straf på fire år og otte måneders fængsel.

Hændelsen fandt sted i 2024, hvor der blev begået indbrud i en bygning tilhørende Elbit Systems UK i Gloucestershire i det sydvestlige England.

Den fjerde person i sagen - den 23-årige Samuel Corner - er blevet idømt syv år og otte måneders fængsel.

Han dømmes også for at have forvoldt alvorlig personskade uden forsæt, efter at have slået en politiassistent med en forhammer.

De vil alle fire være under tilsyn i et år efter deres løsladelse og vil i 15 år være omfattet af regler om terrorrelateret oplysningspligt.

Ifølge en rapport fremlagt af anklagemyndigheden under fredagens retsmøde i sagen medførte indbruddet på fabrikken skader for 1,2 millioner pund - 10,4 millioner kroner.

Det gælder blandt andet 41 enheder af militært materiel. Blandt andet fremgår det i rapporten, at der var skader for 395.056 pund - svarende til 752.000 kroner - på seks enheder, der var del af et ubemandet dronesystem, ligesom der var skader på andre typer droner.

Dommeren i sagen sagde fredag til de fire personer, at de har deltaget i det, han kaldte et omhyggeligt planlagt og meget sofistikeret angreb.

- Det faktum, at I forsøgte at lukke en virksomhed, som I mener handlede ulovligt, mindsker ikke forbrydelsens alvor, lød det.

Han sagde også, at Samuel Corner ikke havde udvist nogen anger og havde anvendt "ekstrem og unødvendig vold mod en sårbar politibetjent, som udførte sine tjenesteopgaver".

/ritzau/

Den tidligere engelske fodboldspiller David Beckham blev fredag tildelt en stjerne på Hollywood Walk of Fame i USA.

51-årige Beckham, der er medejer af den amerikanske fodboldklub Inter Miami, betegner det i en tale som "surrealistisk", at han med sin baggrund i fodbolden har opnået anerkendelse i Hollywood.

Med til at fejre Beckham var skuespilleren Tom Cruise, hustruen Victoria Beckham og tre af parrets børn.

- Jeg bliver følelsesladet nu.

- Børn, jeg håber, at I en dag vil tage mine børnebørn med herhen og fortælle dem om en dreng, der drømte stort for at gøre jer alle stolte. Det er min største bedrift, siger David Beckham.

Han reflekterede i sin tale over sin opvækst i det østlige London, hvor den store drøm var at blive fodboldspiller.

Den traditionelle røde løber var til fredagens ceremoni udskiftet med en grøn løber, der var inspireret af en fodboldbane.

David Beckham sagde i talen, at han blev mødt med en del skepsis, da han tilbage i 2007 skiftede fra den spanske storklub Real Madrid til Los Angeles Galaxy.

Skiftet var med til at sætte gang i en stor udvikling for fodbolden i USA.

Som præsident i Inter Miami har Beckham været med til at hente flere profiler til den amerikanske liga - blandt andet argentineren Lionel Messi, der flere gange er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller.

Tom Cruise, der er nær ven af Beckham, beskrev den tidligere fodboldspillers rejse som en sand Hollywood-historie drevet af hårdt arbejde og viljestyrke.

Ved siden af fodbolden har David Beckham, der i 1999 blev gift med det tidligere Spice Girl-medlem Victoria Beckham, også et modeikon og trendsætter.

En Netflix-dokumentar fra 2023 skildrer David Beckhams liv og fodboldrejse og følger Victoria Beckhams udvikling fra Spice Girl til ejer af sit eget tøjmærke og modebrand.

/ritzau/Reuters

USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Der er tale om Hector Rusthenford Guerrero Flores, der også er kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Det Hvide Hus, Pentagon, som er USA's forsvarsministerium, og Southcom, som er USA's militærs sydlige kommando, ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om Trumps melding.

Den amerikanske præsident deler i sit opslag også en video, som er ti sekunder lang. Her ses en bygning tilsyneladende eksplodere, hvorefter der kan ses tæt mørk røg.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor angrebet har fundet sted.

Ifølge Trump er det dødelige angreb mod bandelederen blevet koordineret med Venezuela.

- Denne aktion blev koordineret tæt med vores venner i Venezuela, som vi arbejder meget godt sammen med.

- Som følge heraf har Tren de Aragua-terrorister ikke længere et sikkert tilflugtssted i Venezuela eller andre steder, og under min ledelse vil vi finde disse brutale mordere og narkobagmænd hvor som helst og når som helst og sende dem til helvedes dybder, hvor de hører hjemme, skriver Trump.

Tren de Aragua blev stiftet i et fængsel i Venezuela, men den er i dag aktiv i flere lande som Colombia, Peru og Chile. Den er under Trumps administration blevet stemplet som en global terrororganisation.

Det amerikanske medie CNN skriver, at bandelederen i december af anklagemyndigheden i retsdistriktet Southern District of New York i USA blev anklaget for at have beordret, dirigeret og faciliteret terrorhandlinger i USA.

Anklager Jay Clayton beskrev ifølge mediet dengang Guerrero som "hjernen bag Tren de Araguas udvikling fra en venezuelansk fængselsbande til en transnational terrororganisation".

Den amerikanske regering udlovede samtidig en belønning på fem millioner dollar for oplysninger, der kunne føre til pågribelsen af ham, skriver CNN.

/ritzau/

USA's militær har nedskudt flere iranske angrebsdroner, der forsøgte at angribe handelsskibe i Hormuzstrædet.

Det skriver det amerikanske militærs hovedkommando i Mellemøsten, U.S. Central Command, natten til lørdag.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

- Amerikanske styrker har i løbet af de seneste timer skudt dem alle ned, mens trafikken gennem strædet fortsætter uden hindringer.

- Den internationale handelsrute forbliver åben for passage, skriver U.S. Central Command.

Det nævnes ikke, hvor mange droner der er blevet skudt ned.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret hændelsen.

Meldingen fra U.S. Central Command kommer samtidig med, at USA og Iran arbejder på en aftale, der kan afslutte konflikten.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde fredag, at de to parter er langt i arbejdet med en aftaletekst, som endnu mangler at blive underskrevet.

En unavngiven amerikansk embedsmand bekræftede over for nyhedsbureauet Reuters, at landene er enige om en aftaletekst til det, der betegnes som et forståelsespapir.

Ifølge embedsmanden opfylder teksten USA's præsident Donald Trumps centrale mål og har bragt forhandlingerne "et meget godt sted hen".

Samtidig udtrykte Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har fungeret som mægler mellem USA og Iran, fredag optimisme omkring muligheden for en fredsaftale. Det skete i et opslag på X.

- Pakistan arbejder nu tæt sammen med begge sider for at færdiggøre de næste skridt. Fred har aldrig været så tæt på, som den er nu, skrev Shehbaz Sharif.

/ritzau/

USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Der er tale om Hector Rusthenford Guerrero Flores, der også er kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Det Hvide Hus, Pentagon, som er USA's forsvarsministerium, og Southcom, som er USA's militærs sydlige kommando, ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om Trumps melding.

Ifølge Trump er det dødelige angreb mod bandelederen blevet koordineret med Venezuela.

- Denne aktion blev koordineret tæt med vores venner i Venezuela, som vi arbejder meget godt sammen med.

- Som følge heraf har Tren de Aragua-terrorister ikke længere et sikkert tilflugtssted i Venezuela eller andre steder, og under min ledelse vil vi finde disse brutale mordere og narkobagmænd hvor som helst og når som helst og sende dem til helvedes dybder, hvor de hører hjemme, skriver Trump.

/ritzau/

USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua, Hector Rusthenford Guerrero Flores.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Hector Rusthenford Guerrero Flores er også kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Det Hvide Hus, Pentagon, som er USA's forsvarsministerium, og Southcom, som er USA's militærs sydlige kommando, ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om sagen.

/ritzau/

En dommer i Storbritannien har idømt fire aktivister fra gruppen Palestine Action ubetingede fængselsstraffe for at have ødelagt droner og andet udstyr på en fabrik ejet af en israelsk våbenproducent.

Dommeren har vurderet, at deres handlinger havde en "terrorrelateret forbindelse".

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det drejer sig om den 30-årige Charlotte Head og den 30-årige Leona Kamio, som begge er blevet idømt fem års fængsel.

Den 21-årige Fatema Rajwani har samtidig fået en straf på fire år og otte måneders fængsel.

Hændelsen fandt sted i 2024, hvor der blev begået indbrud i en bygning tilhørende Elbit Systems UK i Gloucestershire i det sydvestlige England.

Den fjerde person i sagen - den 23-årige Samuel Corner - er blevet idømt syv år og otte måneders fængsel.

Han dømmes også for at have forvoldt alvorlig personskade uden forsæt, efter at have slået en politiassistent med en forhammer.

De vil alle fire være under tilsyn i et år efter deres løsladelse og vil i 15 år være omfattet af regler om terrorrelateret oplysningspligt.

Ifølge en rapport fremlagt af anklagemyndigheden under fredagens retsmøde i sagen medførte indbruddet på fabrikken skader for 1,2 millioner pund - 10,4 millioner kroner.

/ritzau/

En dommer i USA er fredag kommet med en kendelse, som på ubestemt tid blokerer for oprettelsen af en omstridt milliardfond, der er støttet af præsident Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at distriktsdommer Leonie Brinkema i Virginia har taget stilling til sagen.

Det sker, efter at hun også i sidste uge indførte et forbud mod fonden. Det forbud var midlertidigt og gjaldt frem til fredag.

Der er tale om en skattefinansieret fond på 1,8 milliarder dollar - cirka 11,6 milliarder kroner.

Den har mødt kritik fra demokrater, juridiske eksperter og nogle af Trumps republikanske partifæller.

Trumps administration har sagt, at fondens formål ville være at kompensere folk, som har lidt under myndighedsmisbrug og retslig chikane. Ifølge AFP henvises der mere specifikt til Trump-støtter, som præsidenten mener er blevet udsat for politisk motiveret forfølgelse.

Kritikere har sagt, at fonden mangler juridisk grundlag, og at den vil kunne blive brugt til at belønne personer, som er dømt for lovovertrædelser i forbindelse med stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Dommer Leonie Brinkema har med sin kendelse givet Trump-administrationen en uge til at afgive erklæring under ed om, at fonden ikke vil blive ført ud i livet.

Det drejer sig om USA's fungerende justitsminister, Todd Blanche, og finansminister Scott Bessent.

Ifølge Reuters antydede hun samtidig, at hun muligvis vil tage sin kendelse op til overvejelse igen, hvis de underskriver en sådan erklæring.

I sidste uge sagde justitsminister Blanche, at administrationen ikke vil gå videre med oprettelsen af fonden. Han afviste dog at skrive under på en erklæring om det.

Samtidig har Trump flere gange udtrykt sin fortsatte støtte til idéen om fonden, hvilket har rejst spørgsmål om, hvorvidt administrationen reelt har opgivet planerne.

Det er årsagen til, at dommeren fortsætter blokeringen.

Sagen er anlagt af en gruppe personer og organisationer.

De hævder at være blevet udsat for politisk forfølgelse fra Trump-administrationen - og vil ikke være omfattet af fondens kompensationsordning.

Ifølge Leonie Brinkema er det problematisk, at administrationen forsøger at oprette en pulje af skatteyderes penge til "en ekstremt lille gruppe mennesker", som mange amerikanere mener har udvist en "uacceptabel" adfærd.

/ritzau/