Efter halvanden års tavshed var en 33-årig drabssigtet mand tirsdag for første gang klar til at udtale sig i sagen.

Han er sigtet for i november 2024 først at have slået en 58-årig mand ihjel i Mølholm ved Vejle og dernæst forsøgt at dræbe et yngre ægtepar i Vinding få kilometer derfra.

Tidligere har han via sin forsvarsadvokat nægtet sig skyldig, men han har ikke villet sige noget til hverken politiet eller retten.

Tirsdag var det i et såkaldt indenretligt forhør i Retten i Kolding, at den 33-årige mand indvilgede i at blive afhørt.

Dørene var dog lukket i de cirka halvanden time, retsmødet varede, hvorfor det er hemmeligt, hvad og i hvilket omfang han har udtalt sig.

Men der er ikke længe til, at selve retssagen om drabet og drabsforsøget kommer for retten. Det vil ske inden for den næste måned, fortæller anklager Lone Hesselmark.

Hun venter også snart at rejse en tiltale.

- Det næste er, at der skal rejses tiltale, siger hun til Ritzau.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad og TV Syd, som var til stede, da retsmødet tirsdag blev indledt, stillede den drabssigtede to krav for at komme med sin forklaring.

Han ville have hænderne fri, og så ville han have lukkede døre, så pressen ikke kunne overvære afhøringen.

Begge dele blev opfyldt, og journalisterne blev sendt uden for døren.

Anklager Lone Hesselmark havde ligeledes bedt om lukkede døre af hensyn til, at vidner ikke skal kunne påvirkes.

Det var tidligt om morgenen 25. november 2024, at den dengang 32-årige mand blev anholdt på en landejendom i Vejle-forstaden Vinding.

Her havde han ifølge politiet forsøgt at slå et yngre ægtepar ihjel.

Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør i retten og varetægtsfængslet.

To dage senere fandt politiet så en 58-årig mand død på en adresse på Mindevej i Mølholm i Vejle.

Han blev ifølge politiet dræbt af knivstik, og mistanken rettede sig mod den da 32-årige mand.

Han blev derfor sigtet for først at have slået den 58-årige ihjel og for dernæst at have kørt de få kilometer hen til ægteparret, som han også skal have forsøgt at dræbe.

Den drabsmistænkte har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad blev han i juni sidste år flyttet til Sikringen i Slagelse, som huser landets farligste psykisk syge personer.

/ritzau/

Han er en af de yngste medlemmer af Socialdemokratiets folketingsgruppe, og selv om Thomas Skriver Jensen har været folketingsmedlem siden 2022, så er han i den brede befolkning fortsat et ukendt ansigt.

Men det bliver der måske lavet om på nu.

Tirsdag blev han nemlig udnævnt som partiets nye udlændingeordfører, og det betyder efter alt at dømme, at han fremover kommer mere i medierne end hidtil. Netop udlændingepolitikken er et område, som fylder meget i den politiske debat.

Magten er ikke fremmed for 30-årige Thomas Skriver Jensen.

Socialdemokraten er søn af Claus Jensen, som er forbundsformand for fagforeningen Dansk Metal. Claus Jensen er blevet beskrevet som en af Danmarks mest magtfulde personer.

Det er da også kommet med en pris i Thomas Skriver Jensens opvækst på Fyn, at faren brugte mange timer i forhandlingslokaler i København.

- I lang tid tog min far afsted søndag eftermiddag og kom tilbage fredag aften. Så politik blev til noget, der tog min fars tid. Det var jeg træt af, sagde Thomas Skriver Jensen i marts til Ritzau i forbindelse med sin 30-års fødselsdag.

Ikke desto mindre valgte Thomas Skriver Jensen selv at gå ind i politik.

- Når man i al beskedenhed har evnerne til at påvirke ting og skabe resultater, er det en pligt, sagde han i marts.

Thomas Skriver Jensen har i sin første folketingsperiode blandt andet markeret sig ved at kritisere repræsentationen i Folketinget - og også i sin egen folketingsgruppe.

Han mener, at der er for mange akademikere på tinge - og for få fra det "arbejdende Danmark".

- Det er vigtigt, at der også sidder folk på Christiansborg, som har prøvet noget andet end at læse sig til det. Man har en anden tilgang og erfaringer, hvis man er faglært, har han udtalt.

Thomas Skriver Jensen er selv uddannet industritekniker og har arbejdet en række år i faget, før han blev politiker.

I 2022 blev han valgt ind i Folketinget i Fyns Storkreds med 3726 personlige stemmer. Ved folketingsvalget i år fik han 4231 personlige stemmer.

I sin første valgperiode var Thomas Skriver Jensen blandt andet fødevareordfører og erhvervsuddannelsesordfører. Desuden var han formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget fra 2023-2024.

/ritzau/

Vestre Landsret har tirsdag idømt 43-årige Jakob Tommy Hans Martin John Mikaelsen 12 års fængsel for drab begået mod en 50-årig mand i juli 2024.

Det fremgår af rettens hjemmeside.

Landsretten stadfæster dermed dommen fra Retten i Aalborg, hvor han ligeledes blev idømt 12 års fængsel.

Drabet fandt sted den 14. juli på Lindholm Station i Nørresundby nord for Aalborg.

Omkring klokken 17 stødte de to mænd, der kendte hinanden forinden, tilfældigt på hinanden ved stationen.

Den 43-årige slog herefter den 50-årige mand omkuld, inden han begyndte at hoppe, sparke og trampe på ham.

Af anklageskriftet fremgår det, at den 43-årige gentagne gange slog den 50-årige i hovedet og på kroppen, inden han begyndte at hoppe med samlede ben på mandens hoved.

Ifølge TV2 Nord var overfaldet så voldsomt, at trampene kunne høres i en lejlighed over 70 meter derfra.

Alarmcentralen blev alarmeret klokken 17, hvorefter offeret blev kørt på sygehuset. Morgenen efter mistede han livet som følge af sine kvæstelser.

Ud over kraniebrud havde den 50-årige også brud på kæben, øjenhulen, næsen og ribbenene.

Jakob Michaelsen blev samme aften anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet for overfaldet.

Ifølge TV2 Nord erkendte han i byretten at stå bag volden, men nægtede sig skyldig i drab.

/ritzau/

Israelske soldater ledsager jævnligt israelske bosættere og beskytter dem, når bosættere begår vold mod palæstinensere på Vestbredden.

Det skriver FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission for de besatte palæstinensiske områder i en rapport ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Siden 2023 er antallet af episoder, hvor bosættere angriber palæstinensiske landsbyer eller palæstinensiskejet landbrugsjord på Vestbredden, steget med 130 procent, fremgår det af rapporten.

- Israelske sikkerhedsstyrkers stigende deltagelse i bosætterangreb er ensbetydende med en de facto fjernelse af skelnen mellem bosættere og soldater, står der i rapporten fra FN.

Ifølge Reuters har Israel afvist anklager om, at dets soldater beskytter bosættere, der begår angreb mod palæstinensere på Vestbredden.

Israel har kaldt det for "skrupelløse hændelser", der overtræder militærets protokoller, hvis det er sket. Sagen vil blive undersøgt, lyder det.

Mindst syv palæstinensere på Vestbredden blev dræbt sidste år i bosætterangreb. 832 blev såret.

Israel har holdt Vestbredden besat siden 1967. En del af området er under det palæstinensiske selvstyres kontrol og administration. De israelske bosættelser er under fuld israelsk kontrol.

Bosættelserne anses af det internationale samfund for at være ulovlige.

/ritzau/

De Radikales folketingsgruppe har peget på to nyvalgte til de fremtrædende poster som politisk ordfører og gruppeformand.

Thomas Rohden er ny politisk ordfører, mens Steffen Helledie bliver gruppeformand.

Det oplyser partiet til Ritzau, efter at gruppen har konstitueret sig tirsdag.

Normalt er det De Radikales politiske leder, der også fungerer som politisk ordfører, men det har ændret sig, efter at partiet er blevet en del af SSFMR-regeringen og har fået tre ministerposter.

Den nye politiske ordfører, Thomas Rohden, blev valgt til Folketinget første gang i marts. Han fik 4136 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

I et opslag på Facebook kalder han det "et drømmejob".

- Der venter uden tvivl hårde diskussioner og store udfordringer. Som politisk ordfører er man i den grad på øretævernes holdeplads.

- Men jeg glæder mig til hver eneste dag i rollen. Til at stå forrest i debatterne, til at kæmpe for socialliberale løsninger og til at vise, at politik også kan handle om ambitioner, ansvar og håb for fremtiden, skriver Thomas Rohden.

Også Steffen Helledie, der skal lede den radikale folketingsgruppe, sidder i Folketinget for første gang. I Nordjyllands Storkreds fik han 1124 personlige stemmer ved valget.

Efter at de to nye radikale ministre - Samira Nawa og Zenia Stampe - er gået på orlov fra Folketinget for at passe ministergerningen, er der primært nyvalgte tilbage i folketingsgruppen.

Katrine Robsøe og Stinus Lindgreen har dog en del års erfaring fra Folketinget.

Robsøe har fået en nyoprettet post som "policy lead ansvarlig for gruppens strategiske politikudvikling" og er også blevet blandt andet finansordfører.

Lindgreen får ordførerskaber som sundhed, forsvar samt uddannelse og forskning.

De Radikales folketingsgruppe bestå af ti medlemmer efter valget i marts.

Som stedfortrædere for Samira Nawa og Zenia Stampe er suppleanterne Maria Georgi Sloth og Line Krogh Lay indtrådt i gruppen.

/ritzau/

Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, og to journalister anker en dom, som de i maj blev idømt for at overtræde et navneforbud.

Det oplyser Mads Brügger til Journalisten, ligesom han også selv skriver det på Facebook.

- Vi anker, fordi vi er uenige i dommen, der indirekte siger, at navneforbud er lig med omtaleforbud.

- Det er vi nødt til at få efterprøvet i landsretten, for ellers er navneforbud blevet en bredspektret trylleformular, som kriminelle kan gemme sig bag, siger Brügger til fagbladet.

Dommen faldt ved Københavns Byret 21. maj, hvor der samlet blev udstedt bøder for 100.000 kroner.

Mads Brügger blev idømt en bøde på 50.000 kroner, mens de to andre journalister fik bøder på hver 25.000 kroner.

Sagen omhandler fire artikler tilbage fra 2022, hvor Frihedsbrevet navngav en daværende direktør for et krisecenter.

Artiklerne handlede om direktøren og hendes økonomiske dispositioner i forbindelse med driften af krisecenteret.

Kvinden blev i februar 2023 tiltalt for en række forhold om bedrageri og mandatsvig, men allerede den 30. november 2021 nedlagde Retten i Næstved et navneforbud i sagen.

Et navneforbud er et forbud mod i forbindelse med en straffesag at gengive navn, stilling eller andre oplysninger, som kan føre til identifikation af en person med relation til sagen.

Mads Brügger og journalisterne nægter at have brudt navneforbuddet.

De vidste godt, at kvinden havde fået et navneforbud, men de mente, at de godt kunne nævne navnet i artiklerne.

- Da vi publicerer, var vi bestemt af den overbevisning, at vi var på den sikre side. Det, vi skrev om, vedrørte slet ikke den sag, som navneforbuddet omfattede, sagde Mads Brügger til Ritzau forud for retssagen.

Journalisterne mener derfor at være i god tro.

Mads Brügger har tidligere fortalt, at mediet blev vejledt af en dommer, som sagde, at de godt kunne publicere, så længe de ikke nævnte politianmeldelsen af kvinden.

Desuden forhørte Frihedsbrevet sig ifølge Brügger hos en advokat, som gennemgik artiklerne og sagde, at de kunne publicere.

- Et navneforbud er jo ikke en trylleformular, der kan sikre folk mod omtale af enhver art, sagde han efter byrettens dom.

Med anken bliver det nu op til Østre Landsret at vurdere, om navneforbuddet blev brudt i artiklerne.

/ritzau/

De Radikales folketingsgruppe har peget på to nyvalgte til de fremtrædende poster som politisk ordfører og gruppeformand.

Thomas Rohden er ny politisk ordfører, mens Steffen Helledie bliver gruppeformand.

Det oplyser partiet til Ritzau, efter at gruppen har konstitueret sig tirsdag.

Normalt er det De Radikales politiske leder, der også fungerer som politisk ordfører, men det har ændret sig, efter at partiet er blevet en del af SSFMR-regeringen og har fået tre ministerposter.

Den nye politiske ordfører, Thomas Rohden, blev valgt til Folketinget første gang i marts. Han fik 4136 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Også Steffen Helledie, der skal lede den radikale folketingsgruppe, sidder i Folketinget for første gang. I Nordjyllands Storkreds fik han 1124 personlige stemmer ved valget.

Efter at de to nye radikale ministre - Samira Nawa og Zenia Stampe - er gået på orlov fra Folketinget for at passe ministergerningen, er der primært nyvalgte tilbage i folketingsgruppen.

Katrine Robsøe og Stinus Lindgreen har dog en del års erfaring fra Folketinget.

Robsøe har fået en nyoprettet post som "policy lead ansvarlig for gruppens strategiske politikudvikling" og er også blevet blandt andet finansordfører.

Lindgreen får ordførerskaber som sundhed, forsvar samt uddannelse og forskning.

De Radikales folketingsgruppe bestå af ti medlemmer efter valget i marts.

Som stedfortrædere for Samira Nawa og Zenia Stampe er suppleanterne Maria Georgi Sloth og Line Krogh Lay indtrådt i gruppen.

/ritzau/

Moms- og skattefusk for 4.391.789 kroner.

Det er, hvad en odenseansk revisor tirsdag er blevet dømt for i Retten i Odense, og den omfattende svindel koster en dom på to et halvt års ubetinget fængsel. Desuden er han indtil videre blevet frakendt retten til at virke som revisor.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Dommen er afsagt tirsdag formiddag, og den er anklager Jacob Johansen godt tilfreds med.

- Den dømte har sideløbende med sit virke som revisor unddraget sig skat og moms igennem en længere årrække. Samfundet hverken kan eller skal finde sig i, at en professionel aktør på den her måde opnår en personlig økonomisk vinding på bekostning af statskassen, siger han i pressemeddelelsen.

I perioden 2014-2020 blev svindlen begået, ved at 56-årige Bo Frederiksen løbende fortiede eller afgav urigtige oplysninger om sine personlige indkomstforhold og om momstilsvaret, der var forbundet med revisionsfirmaet.

Han er også blevet dømt for skyldnersvig. Retten har fundet det bevist, at han forud for sin personlige konkurs overdrog betydelige midler fra sine private konti til nærtstående personer. De midler blev dermed unddraget kreditorerne.

Foruden fængselsstraffen og rettighedsfrakendelsen er Bo Frederiksen blevet idømt en tillægsbøde på 4,35 millioner kroner. Han skal derudover betale det samlede beløb, han har unddraget, i erstatning til Skatteforvaltningen.

I forbindelse med dommen er der blevet konfiskeret værdier for cirka 750.000 kroner hos revisoren.

Det er ikke kun retten til at fungere som revisor, som Bo Frederiksen med tirsdagens dom er blevet frataget. Han må indtil videre heller ikke deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder i Danmark eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Revisoren nægtede sig skyldig under sagen. Ritzau forsøger at få fat på hans forsvarer for at høre, om de ønsker at anke dommen.

/ritzau/

Socialdemokratiet skifter ud på den profilerede post som udlændingeordfører i partiet samt en række andre poster, hvilket sker efter regeringsdannelsen i sidste uge.

Thomas Skriver Jensen overtager posten efter Frederik Vad, som i stedet får titel af værdiordfører.

Det siger gruppeformand Mattias Tesfaye efter et gruppemøde.

- Vi ønsker at fremme Frederik Vad og styrke hans rolle i nogle af de diskussioner, der er definerende for det danske samfund, og hvordan vi bevarer danske værdier som det bærende i Danmark. Det har han bevist, at han er i stand til, siger Mattias Tesfaye.

Thomas Skriver Jensen, der har siddet i Folketinget siden 2022, udtalte sig kun kort efter gruppemødet.

I et Facebook-opslag skriver han, at han skal "gå til kamp imod kriminelle udlændinge og alle dem, som ønsker at udnytte vores fantastiske land".

- Lad mig sige det klart og tydeligt: Udlændingepolitikken skal være stram. Udlændinge, som ikke aktivt tilvælger Danmark og danske værdier, bør slet ikke være i Danmark.

- Det borgerlige Danmark kan se frem til hård kamp, hvor resultater tæller mere end store ord, skriver Thomas Skriver Jensen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i valgkampen lagt vægt på, at udlændingepolitikken for hende var et af de få ultimative krav.

Socialdemokratiet vandt i 2019 folketingsvalget, da flere tusind vælgere skiftede fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet, som havde anlagt en strammere kurs end hidtil.

Den socialdemokratiske folketingsgruppe er spækket med tidligere ministre og profiler, men posten som udlændingeordfører går til en person, som er mindre kendt i den brede offentlighed.

Udlændingepolitiske profiler som Mattias Tesfaye, Kaare Dybvad Bek og Rasmus Stoklund er i stedet blevet tildelt andre poster.

Socialdemokratiet har også udlændingeministerposten, som Morten Bødskov sidder på.

I sidste uge blev det besluttet, at Mattias Tesfaye blev ny gruppeformand for Socialdemokratiet, mens Rasmus Stoklund er ny politisk ordfører.

Efter tirsdagens konstituering er Kaare Dybvad Bek nu ny finansordfører, mens en anden tidligere minister i Sophie Hæstorp Andersen bliver kulturordfører og hovedstadsordfører.

Tidligere gruppeformand Leif Lahn er ikke at finde på ordførerlisten fra Socialdemokratiet, men bliver gruppenæstformand for folketingsgruppen.

Lahn har også mistet posten som statsrevisor, som i stedet overtages af Benny Engelbrecht.

De tidligere ministre Flemming Møller Mortensen, Lea Wermelin, Simon Kollerup og Jesper Petersen får fremtrædende ordførerskaber som henholdsvis udenrigsordfører, retsordfører, forsvarsordfører og klimaordfører.

/ritzau/

De Radikales folketingsgruppe har peget på to nyvalgte til de fremtrædende poster som politisk ordfører og gruppeformand.

Thomas Rohden er ny politisk ordfører, mens Steffen Helledie bliver gruppeformand.

Det oplyser partiet til Ritzau, efter at gruppen har konstitueret sig tirsdag.

Normalt er det De Radikales politiske leder, der også fungerer som politisk ordfører, men det har ændret sig, efter at partiet er blevet en del af SSFMR-regeringen og har fået tre ministerposter.

Den nye politiske ordfører, Thomas Rohden, blev valgt til Folketinget første gang i marts. Han fik 4136 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Også Steffen Helledie, der skal lede den radikale folketingsgruppe, sidder i Folketinget for første gang. I Nordjyllands Storkreds fik han 1124 personlige stemmer ved valget.

Efter at de to nye radikale ministre - Samira Nawa og Zenia Stampe - er gået på orlov fra Folketinget for at passe ministergerningen, er der primært nyvalgte tilbage i folketingsgruppen.

Katrine Robsøe og Stinus Lindgreen har dog en del års erfaring fra Folketinget.

Robsøe har fået en nyoprettet post som "policy lead ansvarlig for gruppens strategiske politikudvikling" og er også blevet blandt andet finansordfører.

Lindgreen får ordførerskaber som sundhed, forsvar samt uddannelse og forskning.

/ritzau/

Socialdemokratiet skifter ud på den profilerede post som udlændingeordfører i partiet samt en række andre poster, hvilket sker efter regeringsdannelsen i sidste uge.

Thomas Skriver Jensen overtager posten efter Frederik Vad, som i stedet får titel af værdiordfører.

Det siger gruppeformand Mattias Tesfaye efter et gruppemøde.

- Vi ønsker at fremme Frederik Vad og styrke hans rolle i nogle af de diskussioner, der er definerende for det danske samfund, og hvordan vi bevarer danske værdier som det bærende i Danmark. Det har han bevist, at han er i stand til, siger Mattias Tesfaye.

Thomas Skriver Jensen udtalte sig kun kort efter gruppemødet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i valgkampen lagt vægt på, at udlændingepolitikken for hende var et af de få ultimative krav.

Socialdemokratiet vandt i 2019 folketingsvalget, da flere tusinde vælgere skiftede fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet, som havde anlagt en strammere kurs end hidtil.

Den socialdemokratiske folketingsgruppe er spækket med tidligere ministre og profiler, men posten som udlændingeordfører går til en person, som er mindre kendt i den brede offentlighed.

Udlændingepolitiske profiler som Mattias Tesfaye, Kaare Dybvad Bek, Rasmus Stoklund er i stedet blevet tildelt andre poster.

Socialdemokratiet har også udlændingeministerposten, som Morten Bødskov sidder på.

Det vides endnu ikke, hvordan de andre poster er blevet besat.

/ritzau/

Udtagning af lavbundsjord går for langsomt og er med til at bringe opfyldelsen af klimamålet i 2030 i fare ifølge Klimarådet.

Rådet vurderer i en ny rapport, at flere af de centrale tiltag i den hidtidige regerings klimapolitik er behæftet med stor usikkerhed. I maj kom en fremskrivning fra Klimaministeriet, men Klimarådet går i rette med den.

- Vi vurderer, at fremskrivningen er for optimistisk på en række områder. Der skal formentlig mere politik til, hvis udledningerne skal ned på det niveau, som fremskrivningen forventer, siger forperson for Klimarådet Peter Møllgaard i en meddelelse.

Klimaministeriet mener, at vejen til opnåelsen af klimamålet for 2030 på 70 procents CO2-reduktion er vist.

Men der er så markante usikkerheder forbundet med den hidtidige klimapolitik og forventninger hertil, at opnåelsen kan risikere at gå i vasken kort inden deadline.

Klimarådet vurderer tirsdag i den nye rapport, at flere af de centrale tiltag i regeringens klimapolitik er behæftet med stor usikkerhed.

Regeringens fremskrivning forventer, at trepartsaftalens mål om udtagning af 70.000 hektar lavbundsjord nås i 2033.

Klimarådet har dog i sin seneste statusrapport vurderet, at den planlagte afgift på udledning af CO2 eller tilsvarende kun gør det økonomisk attraktivt at udtage omkring 20.000 hektar.

Afgiften er 40 kroner per ton CO2 eller tilsvarende. Men først ved et afgiftsniveau på omkring 125 kroner per ton bliver det økonomisk attraktivt at udtage omkring 70.000 hektar.

Klimarådet vurderer i sin nye kommentering, at udledningerne sandsynligvis bliver højere, end fremskrivningen forventer. Rådet peger i kommenteringen på fem områder, hvor fremskrivningen formentlig er for optimistisk.

Det drejer sig om langsommere udtagning af lavbundsjorder, langsommere rejsning af ny skov, mere metantab fra biogasanlæg, mindre produktion af biogas og højere udledninger fra de danske raffinaderier.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgav i maj den årlige klimastatus og -fremskrivning. Den skal give et overblik over, hvor tæt Danmark er på at nå sine klimamål.

Det er den, Klimarådet tirsdag kommenterer.

Siden sidste års fremskrivning er udledningerne i 2030 blevet opjusteret med 1,1 million ton CO2 - så den samlede udledning lyder på 23,2 millioner ton.

Det er et eksempel på, at der generelt er stor usikkerhed omkring opgørelsen af udledningerne.

Usikkerheder kan ikke undgås, men Klimarådet opfordrer til, at der arbejdes mere systematisk med dem i fremskrivningen.

Det kan ske ved at kortlægge de største risikofaktorer og forsøge at sætte tal på dem og fremskrivningens samlede usikkerhed.

- Der kan godt arbejdes mere med usikkerheden. Fremskrivningen kan også for eksempel suppleres med best- og worst case-scenarier for udledningerne. Det vil gøre det nemmere at vurdere behovet for supplerende politik for at nå klimamålene, siger næstforperson i Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen.

/ritzau/

Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), træder tilbage som formand for et børneudvalg i kommunerne, fordi hendes mand, Jacob Mark (SF), er udnævnt som minister for børn, ældre og bolig.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kommunernes Landsforening (KL), hvor det fremgår, at hun træder tilbage som formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg. Hun bliver ny formand for KL's Klima-, Natur- og Planudvalg.

- Jeg er glad for at skulle stå i front for et så utroligt vigtigt område. Det er ikke småting, der venter, siger hun i meddelelsen.

På Facebook uddyber hun beslutningen.

- Min mand Jacob er nemlig blevet minister for børneområdet, og for at der ikke opstår habilitetsudfordringer, træder jeg nu tilbage som formand for området. KL skal kunne stå helt rent på så vigtige områder som børn og unges fremtid, skriver hun.

I sidste uge blev Jacob Mark udnævnt som ny minister på området, efter at regeringen blev dannet som følge af folketingsvalget i marts.

Det skete efter rekordlange forhandlinger mellem Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne, der gik i regering sammen. Enhedslisten og Alternativet blev støttepartier.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) bliver ny formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg. Han glæder sig over posten.

- En god start på livet er noget af det vigtigste, vi kan give vores børn. Den opgave giver så meget mening for mig.

- Jeg ser frem til at arbejde for vores mindste samfundsborgere og de tusindvis af dygtige medarbejdere, der hver dag går på arbejde i vores dagtilbud, skoler og fritidstilbud, siger Anders Winnerskjold.

Rokeringerne træder i kraft fra tirsdag.

/ritzau/

Indbyggerne i den libanesiske by Tyrus skal lade sig evakuere, advarer Israels militær (IDF) tirsdag formiddag.

Avichay Adraee, der er IDF's arabisktalende talsmand, skriver om evakueringen på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Akut advarsel til indbyggerne i byen Tyrus, herunder det kristne kvarter og lejrene og de omkringliggende kvarterer.

- For jeres egen sikkerheds skyld beder vi jer om straks at forlade jeres hjem og bevæge jer nord for floden Zahrani, skriver Adraee.

Efterfølgende rapporterer libanesiske statsmedier om, at Tyrus er blevet angrebet fra luften.

- Fjendtlige fly har iværksat et omfattende angreb på Tyrus, rapporterer det statslige nyhedsbureau NNA ifølge AFP.

Israel plejer at opfordre indbyggerne i Libanon til at lade sig evakuere, hvis israelske angreb er under opsejling.

Iran angreb søndag Israel angiveligt som gengældelse for israelske angreb på en forstad til Libanons hovedstad, Beirut.

Det fik Israel til at angribe Iran.

USA's præsident, Donald Trump, har advaret Israel mod at genoptage krigen mod Iran og har udtrykt frustration over Israels fortsatte krigsførelse i Libanon.

Det kom til udtryk i en telefonsamtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som blev refereret af mediet Axios i sidste uge.

I samtalen sagde Trump til Netanyahu, at den israelske leder er "fucking sindssyg", og at alle hader Israel.

- Du ville være i fængsel, hvis det ikke var for mig. Jeg har reddet din røv. Alle hader dig nu. Alle hader Israel på grund af det her, sagde Trump til Netanyahu ifølge kilderne, som har refereret samtalen til Axios.

Efterfølgende har Trump bekræftet sine ordvalg i podcasten Pod Force One.

Adspurgt om, hvorvidt Trump var vred på Netanyahu, svarede han:

- Jeg vil ikke sige vred. Jeg var en lille smule foruroliget over hans konstante kampe mod Libanon.

De israelske angreb mod Libanon er rettet mod militsen Hizbollah, som er allieret med og støttet af Iran.

Tyrus er gentagne gange blevet angrebet under den nuværende konflikt, som brød ud i begyndelsen af marts, da Hizbollah angreb Israel som modsvar til Israels og USA's krig mod Iran.

Byen ligger ud til Middelhavet i det sydlige Libanon og er på Unescos verdensarvsliste på grund af sine ruiner fra antikken.

Hidtil har byens kristne kvarter været forskånet for evakueringsordrer og israelske angreb, skriver AFP. Men tirsdag har indbyggerne i denne del af Tyrus ligesom andre kvarterer fået besked på at flygte.

Floden Zahrani, som indbyggerne opfordres til at krydse, ligger cirka 30 kilometer nord for Tyrus.

/ritzau/

Det bliver med Venstres næstformand og tidligere økonomiminister, Stephanie Lose, i spidsen, når Venstre i fremtiden skal forhandle økonomi med den nytiltrådte regering.

Det står klart, efter at partiets folketingsgruppe tirsdag har fordelt ordførerskaber, hvor Lose har fået tildelt posten som finansordfører og ordfører for vækst og reformer.

Det skriver Venstre i en pressemeddelelse, hvor det yderligere er beskrevet, at hun får en titel som chefforhandler for partiet i forhold til økonomiske forhandlinger.

- Jeg kommer til at være Venstres forhandler, når vi skal krydse klinger med den nye regering på en lang række områder og forhåbentlig sætte solide aftryk og trække Danmark i den rigtige retning, siger Lose i meddelelsen.

Under de rekordlange regeringsforhandlinger efter folketingsvalget i marts var det også Stephanie Lose, der stod i spidsen for Venstres forhandlerhold, da Troels Lund Poulsen var sygemeldt.

Troels Lund Poulsen, som er Venstres formand og nyligt aftrådt vicestatsminister og forsvarsminister, har også fået tildelt ordførerskaber.

Han skal fremover være grønlandsordfører og færøordfører - en post, som han overtager fra Louise Schack Elholm, der ikke blev valgt til Folketinget ved valget i marts.

Det var også hende, der sad på posten som finansordfører, som Stephanie Lose nu har fået.

Derudover har partiet også valgt Morten Dahlin som Venstres nye udlændingeordfører. Han overtager posten fra Hans Andersen, der heller ikke blev genvalgt til Folketinget.

Den nuværende formand for Folketinget, Søren Gade, bliver kirkeordfører, idrætsordfører og fiskeriordfører.

Der er også nye ordførerposter til flere af de aftrådte ministre efter regeringsdannelsen, som Venstre ikke blev en del af.

Tidligere transportminister Thomas Danielsen bliver erhvervsordfører og forsvarsordfører. Samtidig bliver tidligere indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde indenrigsordfører.

/ritzau/

Nyvalgte Morten E.G. Brautsch er tirsdag blevet valgt som gruppeformand for regeringspartiet Moderaterne.

Samtidig vender Mohammad Rona tilbage til posten som politisk ordfører, hvor han tidligere har vikarieret.

Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse til Ritzau, efter at partiets folketingsgruppe tirsdag har konstitueret sig.

Selv om Morten E.G. Brautsch er nyvalgt til Folketinget, har han i forvejen en høj stjerne hos politisk leder Lars Løkke Rasmussen.

Under regeringsforhandlingerne var Brautsch en del af Moderaternes forhandlingshold, og han har ligeledes tidligere været særlig rådgiver for Lars Løkke.

Da en sag om dårligt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat kørte, blev Brautsch sat ind som midlertidig partisekretær også.

Nu får han så til opgave at lede Moderaternes nye folketingsgruppe.

Brautsch overtager rollen som gruppeformand fra Mohammad Rona, der altså i stedet bliver politisk ordfører.

Han vikarierede på den post undervejs i seneste valgperiode, da Monika Rubin var på barsel.

De tidligere ministre Caroline Stage og Lars Aagaard har fået en række ordførerposter.

Caroline Stage skal blandt andet være skatteordfører og EU-ordfører samt digitaliserings- og IT-ordfører.

I SVM-regeringen var hun netop digitaliseringsminister, men den tjans har partifællen Christina Egelund nu fået.

Lars Aagaard bliver Moderaternes finansordfører og skal også være energi- og forsyningsordfører, hvilket var en del af hans portefølje i SVM-regeringen som klima-, energi- og forsyningsminister.

Klimaområdet får nyvalgte Ellen Emilie i stedet.

Morten E.G. Brautsch skal ved siden af posten som gruppeformand blandt andet være retsordfører samt udenrigs- og sikkerhedsordfører.

Mohammad Rona fortsætter som udlændingeordfører.

/ritzau/