En 22-årig mand er lørdag aften fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter efter knivstikkeri på kræmmermarkedet Dølle på Lolland.

Det skriver mediet Folketidende.

Vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi siger til mediet, at manden er uden for livsfare.

Flere personer er anholdt i forbindelse med knivstikkeriet, oplyser vagtchefen, som ikke kan sige, hvor mange det drejer sig om.

Politiet er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet, lyder det videre til mediet.

En koncert er ifølge vagtchefen aflyst som følge af hændelsen, der foregik uden for markedsteltet.

Politiet melder i øvrigt, at situationen er under kontrol på kræmmermarkedet, der efter planen skulle lukke klokken 02.00, skriver Folketidende.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Dølle er et årligt marked, der afholdes i den første weekend af maj på et område mellem de lollandske byer Døllefjelde og Musse.

I 2023 blev navnet ændret fra Døllefjelde-Musse Marked til Dølle.

Markedet, der oprindeligt var et heste- og kræmmermarked, har rødder tilbage til 1980, står der på Dølles hjemmeside. Her fremgår det også, at Dølle årligt har op mod 100.000 gæster.

Søndag er sidste dag på Dølle, hvor markedspladsen åbner klokken 09.00.

/ritzau/

En 22-årig mand er lørdag aften fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter efter knivstikkeri på kræmmermarkedet Dølle på Lolland.

Det skriver mediet Folketidende.

Vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi siger til mediet, at manden er uden for livsfare.

Flere personer er anholdt i forbindelse med knivstikkeriet, oplyser vagtchefen, som ikke kan sige, hvor mange det drejer sig om.

Politiet er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet, lyder det videre til mediet.

En koncert er ifølge vagtchefen aflyst som følge af hændelsen, der foregik uden for markedsteltet.

Politiet melder i øvrigt, at situationen er under kontrol på kræmmermarkedet, der efter planen skulle lukke klokken 02.00, skriver Folketidende.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Søndag er sidste dag på Dølle, hvor markedspladsen åbner klokken 09.00.

/ritzau/

En 22-årig mand er lørdag aften fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter efter knivstikkeri på kræmmermarkedet Dølle på Lolland.

Det skriver mediet Folketidende.

Vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi siger til mediet, at manden er uden for livsfare.

Flere personer er anholdt i forbindelse med knivstikkeriet, oplyser vagtchefen, som ikke kan sige, hvor mange det drejer sig om.

Politiet er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet, lyder det videre til mediet.

En koncert er ifølge vagtchefen aflyst som følge af hændelsen, der foregik uden for markedspladsen.

Politiet melder i øvrigt, at situationen er under kontrol på kræmmermarkedet, der efter planen skulle lukke klokken 02.00, skriver Folketidende.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Søndag er sidste dag på Dølle, hvor markedspladsen åbner klokken 09.00.

/ritzau/

To lægemiddelproducenter har bedt USA's højesteret om at genindføre muligheden for postlevering af mifepriston, som er det mest anvendte lægemiddel til abort i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at virksomhederne Danco Laboratories og GenBioPro begge har indgivet deres anmodninger til domstolen.

Det sker dagen efter, at en appeldomstol i USA midlertidigt blokerede for, at mifepriston kan sendes til kvinder med posten.

Reuters beskriver appeldomstolens afgørelse – der kom natten til lørdag dansk tid – som en markant begrænsning af adgang til lægemidlet. Det gælder særligt i delstater, hvor abort er forbudt.

Selv om afgørelsen er midlertidig, er det således første gang, at adgangen til mifepriston i væsentlig grad begrænses.

Det blev oprindeligt godkendt i år 2000, og der er siden blevet indført en række regler, der har gjort det lettere at få adgang til midlet.

Mifepriston bruges i omkring to tredjedele af aborter i USA. Midlet anvendes sammen med misoprostol, hvor mifepriston først forhindrer, at graviditeten udvikler sig, hvorefter misoprostol får livmoderen til at tømme sig.

Det er godkendt til brug op til ti uger inde i en graviditet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil snart gennemgå det seneste forslag fra Iran, men han kan ikke forestille sig, at han vil kunne godkende det.

Det skriver præsidenten natten til søndag dansk tid i et opslag på Truth Social.

- Jeg vil snart gennemgå den plan, som Iran netop har sendt til os, men jeg kan ikke forestille mig, at den vil være acceptabel, da de endnu ikke har betalt en høj nok pris for det, de har gjort mod menneskeheden og verden gennem de sidste 47 år, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Trump i den amerikanske delstat Florida også til journalister udtalt sig om Iran.

Her blev han af en journalist spurgt om, hvorvidt han overvejer at genoptage angrebene mod landet.

- Det vil jeg ikke sige. Jeg mener, det kan jeg ikke sige til en journalist. Hvis de opfører sig dårligt, hvis de gør noget skidt, lige nu må vi (vente og, red.) se. Men der er en mulighed for, at det kan ske, svarede Trump.

Han blev af en journalist samtidig spurgt til et forslag til en aftale fra Iran.

- De har fortalt mig om aftalens koncept. De vil give mig den præcise ordlyd nu, svarede Trump, der var på vej om bord på et fly til storbyen Miami.

Efter flere ugers krig og både iranske og amerikanske blokader omkring Hormuzstrædet, befinder USA og Iran sig i en fastlåst situation.

Siden det første og hidtil eneste fysiske møde mellem en iransk og en amerikansk delegation fandt sted i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, har der ikke været ryk i forhandlingerne.

Krigen, der blev indledt af USA og Israel i slutningen af februar, har været sat på pause siden 8. april.

Trump har flere gange gentaget, at Iran aldrig må få atomvåben. Fredag sagde han, at han ikke var tilfreds med det seneste afslag fra Iran.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde ifølge Reuters, at Iran er klar til diplomati, hvis USA ændrer sin tilgang til forhandlingerne.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil trække langt flere end 5000 amerikanske soldater hjem fra Tyskland.

Det siger han lørdag til journalister i den amerikanske delstat Florida, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Vi vil skære kraftigt ned, og vi skærer langt mere end 5000, siger Donald Trump ifølge Reuters.

Præsidenten sætter dog ikke tal på.

Meldingen fra Trump kommer, efter det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fredag annoncerede, at USA trækker 5000 soldater udstationeret i Tyskland hjem.

Tilbagetrækningen forventes at være gennemført om 6 til 12 måneder, oplyste Sean Parnell, som er Pentagons talsperson, fredag ifølge Reuters.

Beslutningen om at trække soldater hjem fra baser i Tyskland har vakt skepsis blandt flere af Donald Trumps republikanske partifæller.

Det gælder senator Roger Wicker og medlem af Repræsentanternes Hus Mike Rogers. De er begge medlemmer af Kongressens forsvarsudvalg.

Lørdag skrev de i en fælles udtalelse, at tilbagetrækningen "sender et forkert signal til Vladimir Putin (Ruslands præsident, red.)".

Ruslands invasion af nabolandet Ukraine i 2022 førte til en forøgelse af den amerikanske militære tilstedeværelse i Europa under USA's tidligere præsident Joe Biden.

Trumps beslutning om at gå sammen med Israel om at angribe Iran har øget kløfterne i relationerne på tværs af Atlanten. USA og Israel gennemførte de første angreb den 28. februar.

Trump truede i slutningen af april med at trække soldater hjem fra Tyskland.

Truslen blev fremsat, efter at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, havde sagt, at Iran "ydmyger" USA i de fastlåste forhandlingerne om fred mellem de to lande.

Tysklands udenrigsminister, Boris Pistorius, kaldte lørdag tilbagetrækningen af amerikanske soldater forventelig.

- At amerikanske tropper trækker sig tilbage fra Europa og også fra Tyskland var forventeligt, sagde han i en udtalelse fra sit ministerium.

- Vi europæere skal tage et større ansvar for vores sikkerhed.

Der var 36.436 aktive amerikanske soldater i Tyskland 31. december 2025, skriver AFP.

Forsvarsalliancen Nato var lørdag i gang med at danne sig et overblik omkring den amerikanske tilbagetrækning.

Det skrev Allison Hart, der er talsperson for Nato, lørdag i et opslag på X.

- Vi arbejder sammen med USA for at forstå detaljerne i deres beslutning om styrkepositionen i Tyskland.

- Vi har fortsat tillid til vores evne til at sørge for vores afskrækkelse og forsvar, i takt med at dette skift mod et stærkere Europa i et stærkere Nato fortsætter, skrev Allison Hart på X.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil trække langt flere end 5000 amerikanske soldater hjem fra Tyskland.

Det siger han lørdag til journalister i den amerikanske delstat Florida, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Vi vil skære kraftigt ned, og vi skærer langt mere end 5000, siger Donald Trump ifølge Reuters.

Præsidenten sætter dog ikke tal på.

Meldingen fra Trump kommer, efter det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fredag annoncerede, at USA trækker 5000 soldater udstationeret i Tyskland hjem.

Tilbagetrækningen forventes at være gennemført om 6 til 12 måneder, oplyste Sean Parnell, som er Pentagons talsperson, fredag ifølge Reuters.

Beslutningen om at trække soldater hjem fra baser i Tyskland har vakt skepsis blandt flere af Donald Trumps republikanske partifæller.

Det gælder senator Roger Wicker og medlem af Repræsentanternes Hus Mike Rogers. De er begge medlemmer af Kongressens forsvarsudvalg.

Lørdag skrev de i en fælles udtalelse, at tilbagetrækningen "sender et forkert signal til Vladimir Putin (Ruslands præsident, red.)".

Ruslands invasion af nabolandet Ukraine i 2022 førte til en forøgelse af den amerikanske militære tilstedeværelse i Europa under USA's tidligere præsident Joe Biden.

Trumps beslutning om at gå sammen med Israel om at angribe Iran har øget kløfterne i relationerne på tværs af Atlanten. USA og Israel gennemførte de første angreb den 28. februar.

Trump truede i slutningen af april med at trække soldater hjem fra Tyskland.

Det kom, efter at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, havde sagt, at Iran "ydmyger" USA i de fastlåste forhandlingerne om fred mellem de to lande.

Der var 36.436 aktive amerikanske soldater i Tyskland 31. december 2025, skriver AFP.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil snart gennemgå det seneste forslag fra Iran, men han kan ikke forestille sig, at han vil kunne godkende det.

Det skriver præsidenten natten til søndag dansk tid i et opslag på Truth Social.

- Jeg vil snart gennemgå den plan, som Iran netop har sendt til os, men jeg kan ikke forestille mig, at den vil være acceptabel, da de endnu ikke har betalt en høj nok pris for det, de har gjort mod menneskeheden og verden gennem de sidste 47 år, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Trump i den amerikanske delstat Florida også til journalister udtalt sig om Iran.

Her sagde han tidligere natten til søndag dansk tid, at det er muligt, at USA genoptager angrebene mod landet.

Efter flere ugers krig og både iranske og amerikanske blokader omkring Hormuzstrædet, befinder USA og Iran sig i en fastlåst situation.

Siden det første og hidtil eneste fysiske møde mellem en iransk og amerikansk delegation fandt sted i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, har der ikke været ryk i forhandlingerne.

Krigen, der blev indledt af USA og Israel i slutningen af februar, har været sat på pause siden 8. april.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil trække langt flere end 5000 amerikanske soldater hjem fra Tyskland.

Det siger han lørdag til journalister i den amerikanske delstat Florida, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Vi vil skære kraftigt ned, og vi skærer langt flere end 5000, siger Donald Trump ifølge Reuters.

Præsidenten sætter dog ikke tal på.

Meldingen fra Trump kommer, efter det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fredag annoncerede, at USA trækker 5000 soldater udstationeret i Tyskland hjem.

/ritzau/

Der er sent lørdag røgudvikling efter en bygningsbrand på Næstvedvej i Ringsted.

Borgere i området ved Schaldemosevej i Ringsted skal derfor holde sig inden døre.

Det fremgår sent lørdag af en beredskabsmeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Branden er slukket, men den udvikler stadig røg, som er sundhedsskadelig ved indånding, lyder det i meddelelsen.

- Beboerne i området ved Schaldemosevej i Ringsted skal fortsat søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.

Tidligere lørdag aften gjaldt varslingen også borgere på flere andre veje i området, men det er ikke længere tilfældet, fremgår det.

Det forventes ifølge politiet, at varslingen kan ophæves omkring klokken 02 natten til søndag.

Til Ritzau sagde vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Brian Stahl sent lørdag aften, at der efter branden var meget røg over bygninger og gader i området.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste tidligere på meddelelsestjenesten Politi Update, at Næstvedvej var blevet spærret på grund af bygningsbranden.

Branden brød ud på Næstvedvej 13, der huser en smørrebrødsforretning og lejligheder.

Til Ritzau oplyste vagtchefen, at tre personer var blevet kørt til kontrol for røgforgiftning på sygehuset.

De omkringliggende opgange og Netto, der ligger ved siden af, er blevet evakueret, lød det videre.

Ifølge vagtchefen ender bygningen formentlig med at brænde helt ned.

Af videoer kan en stor røgsky ses, og at politiet er til stede.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad der er årsag til branden.

Der er ingen meldinger om alvorligt tilskadekomne.

/ritzau/

En lang kø i nordgående retning på E47 Sydmotorvejen forventes først at være afviklet i løbet af natten til søndag.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

- Der er fortsat lang kø på strækningen, og det forventes at være aftaget i løbet af natten, skriver Vejdirektoratet lørdag aften klokken 23.24.

Køen er opstået i forbindelse med et vejarbejde efter afkørsel 33 ved Lellinge, skrev Vejdirektoratet tidligere på aftenen.

Dengang var meldingen, at der var en ekstraordinær lang kø mellem afkørsel 33 og afkørsel 34 ved Herfølge.

På det tidspunkt var forventningen, at køen ville aftage i løbet af aftenen.

/ritzau/

Der er sent lørdag stor røgudvikling efter en bygningsbrand på Næstvedvej i Ringsted.

Borgere i området bør derfor holde sig inden døre.

Det siger Brian Stahl, som er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, sent lørdag aften.

- Vi har styr på branden, som er slukket, men der er stadig en stor røgudvikling. Den røgudvikling er sundhedsskadelig ved indånding, forklarer han.

Borgere skal derfor holde sig indendørs og lukke døre og vinduer.

Det gælder i området Balstrupvej, Egevej, Blåbærvænget, Snebærvænget, Solbærvænget, HP Hansensvej, Bavnagervej og Dyssegårdsvej.

Opfordringen ventes ifølge vagtchefen at gælde i nogle timer frem.

- Der er meget røg, der ligger ind over bygninger og gader, siger han.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste tidligere på meddelelsestjenesten Politi Update, at Næstvedvej var blevet spærret på grund af bygningsbranden.

Branden brød ud på Næstvedvej 13, der huser en smørrebrødsforretning og lejligheder.

Til Ritzau oplyste vagtchefen, at tre personer var blevet kørt til kontrol for røgforgiftning på sygehuset.

De omkringliggende opgange og Netto, der ligger ved siden af, er blevet evakueret, lød det videre.

Ifølge vagtchefen ender bygningen formentlig med at brænde helt ned.

Af videoer kan en stor røgsky ses, og at politiet er til stede.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad der er årsag til branden.

Der er ingen meldinger om alvorligt tilskadekomne.

/ritzau/

Intern kommunikation viser, at Forsvarskommandoen (FKO) og Forsvarsakademiet (FAK) i løbet af sommeren 2025 arbejdede på en udførlig plan, der skulle begrænse FAK's kommunikation til offentligheden.

Det skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i dokumenterne.

Planen skulle med forsvarschef Michael Hyldgaards egne ord "skrue ned for Forsvarsakademiets formidling til den brede offentlighed", skriver mediet.

Det fremgår, at planen siden er blevet aflyst. Det er blandt andet sket efter et møde med flere kritiske ordførere fra forligskredsen, samt efter at FAK selv blev i tvivl om, hvorvidt dele af planen var i strid med grundloven.

Forsvarschefen ville forbyde Forsvarsakademiets ansatte at optræde i uniform, når de var i medierne.

Det var denne del af planen, som John Boye Rasmussen, der er stabschef ved akademiet, rejste tvivl om.

Derudover ønskede Hyldgaard ifølge dokumenterne mere fokus på videreformidling til Forsvaret, samt "periodiske møder" med chefen for FAK, generalmajor Flemming Mathiasen, for at godkende forskning og deltagelse i tv-programmer.

Disse dele af planen er ifølge Berlingske en del af det endelige direktiv, der er sendt fra FKO til FAK.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan forskere fra akademiet følte et internt pres, når de udtaler sig i medierne om Danmarks oprustning.

Da stod Peter Viggo Jakobsen og Anders Puck Nielsen, der er blandt de mest synlige forskere på Forsvarsakademiet, frem med deres erfaringer.

Peter Viggo Jakobsen fortalte, at der på briefinger er blevet sendt "signaler", som gør, at de ansatte forskere holder sig tilbage med at udtale sig om forligsrelaterede emner.

Det refererer til de konkrete politiske beslutninger om Danmarks oprustning, som forsvarsforligskredsen på Christiansborg træffer.

Udover de to navngivne forskere talte Berlingske med en række anonyme ansatte på Forsvarsakademiet, der berettede om samme pres.

Berlingske har uden held forsøgt at få en kommentar fra både Michael Hyldgaard og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

/ritzau/

Intern kommunikation viser, at Forsvarskommandoen (FKO) og Forsvarsakademiet (FAK) i løbet af sommeren 2025 arbejdede på en udførlig plan, der skulle begrænse FAK's kommunikation til offentligheden.

Det skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i dokumenterne.

Planen skulle med forsvarschef Michael Hyldgaards egne ord "skrue ned for Forsvarsakademiets formidling til den brede offentlighed", skriver mediet.

Det fremgår, at planen siden er blevet aflyst. Det er blandt andet sket efter et møde med flere kritiske ordførere fra forligskredsen, samt efter at FAK selv blev i tvivl om, hvorvidt dele af planen var i strid med grundloven.

Forsvarschefen ville forbyde Forsvarsakademiets ansatte at optræde i uniform, når de var i medierne.

Det var denne del af planen, som John Boye Rasmussen, der er stabschef ved akademiet, rejste tvivl om.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan forskere fra akademiet følte et pres angående udtalelser i medierne.

/ritzau/

USA's beslutning om at trække 5000 soldater hjem fra baser i Tyskland vækker skepsis blandt republikanske medlemmer i Kongressens forsvarsudvalg.

Det "sender et forkert signal til Vladimir Putin", siger senator Roger Wicker og medlem af Repræsentanternes Hus Mike Rogers i en fælles udtalelse.

De to er formænd for forsvarsudvalgene i deres respektive kamre af Kongressen.

Selv om europæiske Nato-lande øger deres forsvarsudgifter, vil det "tage tid at omsætte disse investeringer til den militære kapacitet, der er nødvendig for at påtage sig hovedansvaret for konventionel afskrækkelse", siger de.

Præsident Donald Trump truede allerede i sin første embedsperiode med at nedbringe antallet af amerikanske soldater i Europa.

Han har gentagne gange ytret ønske om, at Europa påtager sig et større ansvar for egen sikkerhed frem for at læne sig op ad USA.

En talskvinde for Nato siger lørdag, at forsvarsalliancen "arbejder sammen med USA for at forstå detaljerne i deres beslutning".

- Denne justering understreger behovet for, at Europa fortsat investerer mere i forsvar og påtager sig en større del af ansvaret for vores fælles sikkerhed, skriver Natos talskvinde Allison Hart på X.

En talsmand for Pentagon sagde fredag, at tilbagetrækningen af de omkring 5000 soldater fra Tyskland vil ske inden for de næste seks til 12 måneder.

Trumps beslutning om at gå sammen med Israel om at angribe Iran har øget kløfterne i relationerne på tværs af Atlanten.

Trump truede i slutningen af april med at trække soldater hjem fra Tyskland.

Det kom, efter at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, havde sagt, at Iran "ydmyger" USA i de fastlåste forhandlingerne om fred mellem de to lande.

Der var 36.436 aktive amerikanske soldater i Tyskland 31. december 2025.

/ritzau/AFP

USA's regering vil haste våbensalg igennem for 8,6 milliarder dollar til allierede lande i Mellemøsten, skriver Financial Times.

Det svarer til knap 55 milliarder kroner.

Våbnene fra USA, herunder Patriot-missiler og andre typer luft- og missilforsvar, skal sælges til Israel, Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater.

Normalt skal Kongressen godkende sådanne våbensalg.

Men udenrigsminister Marco Rubio omgår den proces ved at henvise til, at der er tale om nødsituationer.

Det fremgår ifølge Financial Times og nyhedsbureauet Reuters af meddelelser, der kom fra hans ministerium fredag.

Disse nødsituationer betyder, at salget godkendes af udenrigsministeriet omgående og er fritaget fra kravet om godkendelse i Kongressen, skriver Reuters.

De lande, der skal købe våbnene, har alle været under angreb med missiler og droner fra iransk side.

Iran gik til modangreb mod militære baser og olieanlæg i Golfen, efter at USA og Israel 28. februar indledte luftangreb mod Iran.

Krigen i Iran har tæret på de amerikanske lagre af blandt andet Patriot-missiler.

Det har for nylig fået USA til at meddele flere europæiske lande, at de kan forvente længere leveringstider på amerikanske våben, skriver Financial Times.

USA's militærstøtte til Israel har været genstand for kritik fra især menneskerettighedsorganisationer.

De peger på, at de amerikanske våben har været brugt i krigen mod Hamas-bevægelsen i Gazastriben, der har kostet titusinder af mennesker livet og sendt stort set hele den godt to millioner store befolkning på flugt fra deres hjem.

Israel betegner krigen i Gazastriben som selvforsvar, efter at Hamas i oktober 2023 trængte ind i Israel og dræbte omkring 1200 mennesker.

Men også det amerikanske salg af våben til lande som Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater har udløst kritik på grund af landenes overtrædelser af menneskerettigheder.

/ritzau/