En 36-årig norsk mand skal for retten i Danmark 20. februar, hvor han ventes at tilstå to tilfælde af drabsforsøg.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.

Begge tilfælde er fra 22. september sidste år.

I det ene tilfælde er han sigtet for om eftermiddagen at have forsøgt at skyde og dræbe en mand på Guldstjernevej i Nordvestkvarteret i København.

Men revolveren havde ifølge politiet en funktionsfejl, der gjorde, at der ikke blev affyret skud.

I det andet forhold tog han om aftenen ifølge sigtelsen til Holmbladsgade på Amager, hvor han forsøgte at dræbe endnu en mand.

Her virkede våbnet dog, og skudofferet blev svært såret, men overlevede.

- Det er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at den 36-årige var bestilt af ukendte personer til at gennemføre skudattentaterne, skriver anklagemyndigheden om sagen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, landede onsdag morgen dansk tid med præsidentflyet Air Force One sikkert på militærbasen Joint Base Andrews nær Washington D.C.

Her skiftede han fly, fordi besætningen på Air Force One havde opdaget det, der blev beskrevet som et mindre teknisk problem.

Det oplyser Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På grund af det tekniske problem vendte præsidentflyet for en sikkerheds skyld om og landede på den amerikanske militærbase, lyder det.

Flyet havde ellers kurs mod Schweiz, hvor Trump skal deltage i det økonomiske topmøde World Economic Forum.

Det Hvide Hus har ikke oplyst, hvilket problem besætningen opdagede på flyet.

Kort efter midnat amerikansk tid - klokken 06 dansk tid - kunne præsidenten i stedet fortsætte sin rejse i et mindre Boeing 757-fly.

Med præsidenten om bord er det fly nu Air Force One, da det er betegnelsen for det fly fra det amerikanske luftvåben, der transporterer USA's siddende præsident.

Fly med præsidenten om bord har kaldenavnet Air Force One, uanset hvilket fly.

Som følge af hændelsen kommer Trump cirka tre timer senere end ventet til det økonomiske topmøde, fortæller den amerikanske finansminister, Scott Bessent, ifølge Reuters.

Joint Base Andrews er en militærbase i Maryland, der ligger cirka 13 kilometer sydøst for USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Det er her, præsidentflyet holder til og bliver vedligeholdt.

Onsdag er det planen, at Trump skal holde tale under World Economic Forum, hvor den amerikanske præsidents ønske om kontrol over Grønland har været et stort tema.

- Vi har mange møder planlagt om Grønland, og jeg tror, at det vil gå meget godt, sagde Trump på et pressemøde tirsdag.

Her afviste han desuden endnu engang at sige klart, hvor langt han er villig til at gå for at opnå kontrol med Grønland.

- Det vil I finde ud af, svarede han en journalist.

Trump har den seneste tid skruet op for retorikken og truslerne med hensyn til Grønland, som han ønsker at få på amerikanske hænder.

I weekenden truede den amerikanske præsident således Danmark og syv andre europæiske lande med toldforhøjelser 1. februar, hvis ikke USA og Danmark kan blive enige om en handel om Grønland.

Samtidig venter dog en dom fra USA's Højesteret, som kan sætte en stopper for Trumps brug af en nødlov til toldforhøjelser.

EU-landenes ledere mødes torsdag til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her skal de diskutere mulige modsvar på Trumps trusler.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en yngre mand mistænkt i en sag om vold ved en Spar-købmand i Stoholm syd for Skive.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Overfaldet skal være fundet sted på årets første dag, hvor en mand mistænkes for at have tildelt en 61-årig mand adskillige spark og slag - blandt andet i hovedet, mens manden lå på jorden.

En anden mistænkt er sigtet i sagen.

Overvågningsbilleder delt af politiet viser en yngre mand iført en sort jakke af mærket Trapstar med ordet "shooters" på jakkens ryg.

Han beskrives af politiet som mellem 15 og 20 år og almindelig af bygning.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, landede onsdag morgen dansk tid med præsidentflyet Air Force One sikkert på militærbasen Joint Base Andrews nær Washington D.C.

Her skiftede han fly, fordi besætningen på Air Force One havde opdaget det, der blev beskrevet som et mindre teknisk problem.

Det oplyser Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På grund af det tekniske problem vendte præsidentflyet for en sikkerheds skyld om og landede på den amerikanske militærbase, lyder det.

Flyet havde ellers kurs mod Schweiz, hvor Trump skal deltage i det økonomiske topmøde World Economic Forum.

Det Hvide Hus har ikke oplyst, hvilket problem besætningen opdagede på flyet.

Kort efter midnat amerikansk tid - klokken 06 dansk tid - kunne præsidenten i stedet fortsætte sin rejse i et mindre Boeing 757-fly.

Med præsidenten om bord er det fly nu Air Force One, da det er betegnelsen for det fly fra det amerikanske luftvåben, der transporterer USA's siddende præsident.

Fly med præsidenten om bord har kaldenavnet Air Force One. Uanset hvilket fly.

Trump skrev på sit eget sociale medie, Truth Social, klokken 03.22 natten til onsdag selv, at han var på vej mod Davos i Schweiz.

- Amerika vil være godt repræsenteret i Davos - af mig, skrev Trump.

Joint Base Andrews er en militærbase i Maryland, der ligger cirka 13 kilometer sydøst for USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Det er her, præsidentflyet holder til og bliver vedligeholdt.

Onsdag er det planen, at Trump skal holde tale under World Economic Forum, hvor den amerikanske præsidents ønske om kontrol over Grønland har været et stort tema.

- Vi har mange møder planlagt om Grønland, og jeg tror, at det vil gå meget godt, sagde Trump på et pressemøde tirsdag.

Her afviste han desuden endnu engang at sige klart, hvor langt han er villig til at gå for at opnå kontrol med Grønland.

- Det vil I finde ud af, svarede han en journalist.

Trump har den seneste tid skruet op for retorikken og truslerne med hensyn til Grønland, som han ønsker at få på amerikanske hænder.

I weekenden truede den amerikanske præsident således Danmark og syv andre europæiske lande med toldforhøjelser 1. februar, hvis ikke USA og Danmark kan blive enige om en handel om Grønland.

Samtidig venter dog en dom fra USA's Højesteret, som kan sætte en stopper for Trumps brug af en nødlov til toldforhøjelser.

EU-landenes ledere mødes torsdag til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her skal de diskutere mulige modsvar på Trumps trusler.

/ritzau/

En domstol i Sydkorea har onsdag fundet landets tidligere premierminister Han Duck-soo skyldig i at have været involveret i den tidligere præsident Yoon Suk-yeols kortvarige undtagelsestilstand i landet i december 2024.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han er samtidig blevet idømt en fængselsdom på 23 år.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at Han undlod at afholde et kabinetsmøde, der ifølge sydkoreansk lovgivning skal gå forud for indførelsen af undtagelsestilstand.

Efter undtagelsestilstanden blev Han Duck-soo indsat som midlertidig præsident i Sydkorea, inden et flertal i landets parlament stemte for, at den konstituerede præsident - ligesom Yoon - skulle stilles for en rigsret.

I marts afviste Sydkoreas forfatningsdomstol rigsretssagen mod Han, der blev genindsat som fungerende præsident.

Der blev ikke set med lige så milde øjne på Yoon Suk-yeol. Her nåede forfatningsdomstolen i april enstemmigt frem til, at Yoon på grund af indførelsen af den militære undtagelsestilstand skulle afsættes.

I maj trak Han Duck-soo sig fra både posten som premierminister og fungerende præsident. Umiddelbart herefter forsøgte han uden held at stille op til præsidentvalget i juni, der blev vundet af Sydkoreas nuværende præsident, Lee Jae-myung.

Ekspræsident Yoon Suk-yeol har i kølvandet på undtagelsestilstanden fået rejst flere sager mod sig.

I sidste uge faldt den første dom mod ekspræsidenten, der blev idømt fem års fængsel. En domstol fandt, at han havde forsøgt at forhindre sin egen anholdelse efter den kortvarige undtagelsestilstand.

Ekspræsidenten er desuden tiltalt for oprør i forbindelse med den kortvarige indførelse af undtagelsestilstand. Dommen ventes afsagt til februar, og Sydkoreas anklagemyndighed kræver Yoon idømt dødsstraf.

Sydkorea har ikke henrettet en dødsdømt fange siden 1997.

Den tidligere præsident har begrundet beslutningen med, at pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Oppositionen mente imidlertid, at Yoon forsøgte at gribe magten og styre landet i en mere autoritær retning.

/ritzau/

En domstol i Sydkorea har onsdag fundet landets tidligere premierminister Han Duck-soo skyldig i at have været involveret i den tidligere præsident Yoon Suk-yeols kortvarige undtagelsestilstand i landet i december 2024.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at Han undlod at afholde et kabinetsmøde, der ifølge sydkoreansk lovgivning skal gå forud for indførelsen af undtagelsestilstand.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, landede onsdag morgen dansk tid med præsidentflyet Air Force One sikkert på militærbasen Joint Base Andrews nær Washington D.C.

Her skiftede han fly, fordi besætningen på Air Force One havde opdaget det, der blev beskrevet som et mindre teknisk problem.

Det oplyser Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På grund af det tekniske problem vendte præsidentflyet for en sikkerheds skyld om og landede på den amerikanske militærbase, lyder det.

Flyet havde ellers kurs mod Schweiz, hvor Trump skal deltage i det økonomiske topmøde World Economic Forum.

Kort efter midnat amerikansk tid - klokken 06 dansk tid - kunne præsidenten i stedet fortsætte sin rejse i et mindre Boeing 757-fly.

Det Hvide Hus har ikke oplyst, hvilket problem besætningen opdagede på Air Force One.

Trump skrev på sit eget sociale medie, Truth Social, klokken 03.22 natten til onsdag selv, at han var på vej mod Davos i Schweiz.

- Amerika vil være godt repræsenteret i Davos - af mig, skrev Trump.

Joint Base Andrews er en militærbase i Maryland, der ligger cirka 13 kilometer sydøst for USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Det er her, hvor Air Force One holder til og bliver vedligeholdt.

Onsdag er det planen, at Trump skal holde tale under World Economic Forum, hvor den amerikanske præsidents ønske om kontrol over Grønland har været et stort tema.

- Vi har mange møder planlagt om Grønland, og jeg tror, at det vil gå meget godt, sagde Trump på et pressemøde tirsdag.

Her afviste han desuden endnu engang at sige klart, hvor langt han er villig til at gå for at opnå kontrol med Grønland.

- Det vil I finde ud af, svarede han en journalist.

Trump har den seneste tid skruet op for retorikken og truslerne med hensyn til Grønland, som han ønsker at få på amerikanske hænder.

I weekenden truede den amerikanske præsident således Danmark og syv andre europæiske lande med toldforhøjelser 1. februar, hvis ikke USA og Danmark kan blive enige om en handel om Grønland.

Samtidig venter dog en dom fra USA's Højesteret, som kan sætte en stopper for Trumps brug af en nødlov til toldforhøjelser.

EU-landenes ledere mødes torsdag til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her skal de diskutere mulige modsvar på Trumps trusler.

/ritzau/

Tetsuya Yamagami er blevet idømt fængsel på livstid for drabet på Japans tidligere premierminister Shinzo Abe i 2022.

Det rapporterer tv-stationen NHK ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den i dag 45-årige Yamagami blev anholdt på stedet i juli 2022, efter at han med et hjemmelavet skydevåben skød og dræbte Abe, der som ekspremierminister holdt en tale til et vælgermøde i den vestjapanske by Nara.

Abe, der var landets længst siddende regeringschef, blev 67 år.

Det var ventet, at Tetsuya Yamagami ville blive fundet skyldig i drabet. På sagens første retsdag ved distriktsdomstolen i Nara i oktober erkendte han sig således skyldig i at have dræbt Abe.

Spørgsmålet i sagen har derfor primært drejet sig om, hvilken straf han ville få.

I sidste måned sagde anklagerne, at de gik efter en livstidsdom til Yamagami, og de omtalte samtidig hans forbrydelse som en ekstremt alvorlig hændelse, der er uden fortilfælde i efterkrigstiden.

Selv om Shinzo Abe ikke længere var Japans premierminister, da han blev dræbt, var han fortsat en magtfuld og samlende skikkelse i det regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP).

Ifølge Reuters efterlod hans død et tomrum i partiet, som siden har været igennem to opgør om formandsposten og dermed også skiftende personer på premierministerposten.

Abe var Japans premierminister i i alt 3188 dage fordelt på to embedsperioder. Han fratrådte posten i september 2020, og det lød dengang, at det skyldtes helbredsmæssige årsager.

Sanae Takaichi er Japans nuværende premierminister og leder af LDP. Partiets magtposition er blevet svækket betydeligt.

Drabet på Abe satte også fokus på forbindelsen mellem partiet og Moon-bevægelsen, som er en religiøs sekt med stor udbredelse i Sydkorea og Japan.

En intern undersøgelse i partiet har tidligere vist, at flere end 100 lovgivere havde forbindelser til gruppen, hvilket har fået mange vælgere til at vende LDP ryggen.

Japanske medier har citeret Yamagami for i retten at have fortalt, at han havde et horn i siden på Moon-bevægelsen, fordi en stor donation fra hans mor til gruppen havde bragt familien i økonomiske problemer.

Han rettede angiveligt derfor sin vrede mod Abe, fordi den tidligere premierminister engang havde sendt en videohilsen til et arrangement afholdt af en anden gruppe med tilknytning til Moon-bevægelsen.

Moon-bevægelsen blev grundlagt i Sydkorea i 1954 og har japanske tilhængere som en vigtig indtægtskilde.

Yamagamis advokater har argumenteret for, at familiens økonomiske problemer som følge af donationen burde blive taget i betragtning og begrænse hans fængselsstraf til højst 20 år.

/ritzau/

Lindsey Halligan forlader stillingen som føderal anklager i den amerikanske delstat Virginias østlige distrikt.

Det skriver USA's justitsminister, Pam Bondi, natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

USA's præsident, Donald Trump, udpegede i september den 36-årige Halligan, der tidligere har arbejdet som Trumps personlige advokat, til posten.

Bondi skriver på X, at Halligan forlader posten, fordi demokratiske senatorer ikke ville godkende udpegelsen af den tidligere Trump-advokat.

Uden en godkendelse fra Senatet var Halligans ansættelse begrænset til en midlertidig periode på 120 dage, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En dommer nåede sidste år frem til, at den midlertidige periode var udløbet.

Tirsdag gav en anden amerikansk distriktsdommer David Novak så Halligan ordre om at stoppe med at referere til sig selv som føderal anklager.

- Uanset hendes rænkespil har frøken Halligan ingen hjemmel til at repræsentere denne domstol i egenskab af at besidde denne stilling.

- Enhver sådan repræsentation kan fremover kun beskrives som en falsk påstand, der er afgivet i direkte modstrid med gyldige retskendelser, skriver Novak i sin kendelse ifølge Reuters.

Halligan blev nomineret til posten som føderal anklager i Virginias østlige distrikt, efter tidligere føderal anklager i distriktet Erik S. Siebert havde meddelt, at han var trådt tilbage fra embedet.

Det gjorde Siebert, kort tid efter at Trump offentligt havde sagt, at han ville fjerne ham fra embedet. Siebert afventede en endelig godkendelse i Senatet for at blive permanent udnævnt som føderal anklager.

Siebert havde stået i spidsen for undersøgelser af sager mod den tidligere direktør for forbundspolitiet, FBI, James B. Comey og statsadvokat i New York Letitia James.

Undersøgelser, som Trump havde udpeget Halligan til at følge til dørs.

Både Comey og James har været en torn i øjet på den amerikanske præsident, som helst ser de to retsforfulgt.

/ritzau/

Tetsuya Yamagami er blevet idømt fængsel på livstid for drabet på Japans tidligere premierminister Shinzo Abe i 2022.

Det rapporterer tv-stationen NHK ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den i dag 45-årige Yamagami blev anholdt på stedet i juli 2022, efter at han med et hjemmelavet skydevåben skød og dræbte Abe, der som ekspremierminister holdt en tale til et vælgermøde i den vestjapanske by Nara.

Abe, der var landets længst siddende regeringschef, blev 67 år.

Det var ventet, at Tetsuya Yamagami ville blive fundet skyldig i drabet. På sagens første retsdag ved distriktsdomstolen i Nara i oktober erkendte han sig således skyldig i at have dræbt Abe.

Spørgsmålet i sagen har derfor primært drejet sig om, hvilken straf han ville få.

I sidste måned sagde anklagerne, at de gik efter en livstidsdom til Yamagami, og de omtalte samtidig hans forbrydelse som en ekstremt alvorlig hændelse, der er uden fortilfælde i efterkrigstiden.

Selv om Shinzo Abe ikke længere var Japans premierminister, da han blev dræbt, var han fortsat en magtfuld og samlende skikkelse i det regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP).

Ifølge Reuters efterlod hans død et tomrum i partiet, som siden har været igennem to opgør om formandsposten og dermed også skiftende personer på premierministerposten.

Abe var Japans premierminister i i alt 3188 dage fordelt på to embedsperioder. Han fratrådte posten i september 2020, og det lød dengang, at det skyldtes helbredsmæssige årsager.

Sanae Takaichi er Japans nuværende premierminister og leder af LDP. Partiets magtposition er blevet svækket betydeligt.

/ritzau/

Det amerikanske præsidentfly, Air Force One, er vendt om, efter at besætningen har opdaget det, der beskrives som et mindre teknisk problem.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

For en sikkerheds skyld er flyet vendt om, hvorefter det er landet på militærbasen Joint Base Andrews, lyder det.

Det Hvide Hus oplyser ikke, hvilket problem besætningen har opdaget.

Turen vil fortsætte med et nyt fly, lyder det ifølge Reuters fra Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt.

USA's præsident, Donald Trump, var på vej til det økonomiske topmøde World Economic Forum i Schweiz. Det skrev han selv på sit eget sociale medie, Truth Social, klokken 03.22 natten til onsdag.

- Amerika vil være godt repræsenteret i Davos - af mig, skrev Trump.

Joint Base Andrews er en militærbase i Maryland, der ligger cirka 13 kilometer sydøst for USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Det er her, hvor Air Force One holder til og bliver vedligeholdt.

Onsdag er det planen, at Trump skal holde tale under World Economic Forum i Davos, hvor netop den amerikanske præsidents ønske om kontrol over Grønland har været et stort tema.

- Vi har mange møder planlagt om Grønland, og jeg tror, at det vil gå meget godt, sagde Trump på et pressemøde tirsdag.

Her afviste han desuden endnu engang at sige klart, hvor langt han er villig til at gå for at opnå kontrol med Grønland.

- Det vil I finde ud af, svarede han en journalist.

Trump har den seneste tid skruet op for retorikken og truslerne med hensyn til Grønland, som han ønsker at få på amerikanske hænder.

I weekenden truede den amerikanske præsident således Danmark og syv andre europæiske lande med toldforhøjelser 1. februar, hvis ikke USA og Danmark kan blive enige om en handel om Grønland.

Samtidig venter dog en dom fra USA's Højesteret, som kan sætte en stopper for Trumps brug af en nødlov til toldforhøjelser.

EU-landenes ledere mødes torsdag til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her skal de diskutere mulige modsvar på Trumps trusler.

/ritzau/

To mænd er lettere tilskadekomne efter et slagsmål med en anden gruppe tirsdag aften i Emdrup i det nordvestlige København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Rune Nørgaard onsdag morgen.

- Det var et overfald, hvor to var på skadestuen til behandling. Der var tale om stump vold, og den ene havde et knivstik, der ikke var voldsomt, i ballen, siger han.

Slagsmålet fandt sted på Klosterrisvej, og anmeldelsen indløb klokken 21.07.

- Hvad motivet er, kan vi ikke udtale os om endnu. Vi ved det simpelthen ikke. Vi skal have sagen løbet op i morgen, og så tænker jeg, vi bliver lidt klogere på det, når vi har efterforsket yderligere, siger Rune Nørgaard.

Der er endnu ingen anholdte, siger han. Han oplyser ikke de forurettedes aldre.

Politiet har ingen indikationer på, at hændelsen skulle være banderelateret. Vagtchefen vil heller ikke spekulere i, om de to grupper kendte hinanden på forhånd.

- Vi er jo ikke færdige med vores undersøgelser. Jeg vil sige, at generelt er så voldsomme spontane overfald på fremmede forholdsvis sjældne. Men hvad der ligger til grund, kan vi ikke udtale os om endnu, siger Rune Nørgaard.

/ritzau/

Det amerikanske præsidentfly, Air Force One, er vendt om, efter at besætningen har opdaget det, der beskrives som et mindre teknisk problem.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

For en sikkerheds skyld er flyet vendt om, hvorefter det er landet på militærbasen Joint Base Andrews, lyder det.

Det Hvide Hus oplyser ikke, hvilket problem besætningen har opdaget.

Turen vil fortsætte med et nyt fly, lyder det ifølge Reuters fra Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt.

USA's præsident, Donald Trump, var på vej til det økonomiske topmøde World Economic Forum i Davos i Schweiz. Det skrev han selv på sit eget sociale medie, Truth Social, klokken 03.22 natten til onsdag.

Joint Base Andrews er en militærbase i Maryland, der ligger cirka 13 kilometer sydøst for USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Det er her, hvor Air Force One holder til og bliver vedligeholdt.

/ritzau/

Det amerikanske præsidentfly, Air Force One, er vendt om, efter at besætningen har opdaget det, der beskrives som et mindre teknisk problem.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

For en sikkerheds skyld vender flyet om og lander på militærbasen Joint Base Andrews, lyder det.

Det Hvide Hus oplyser ikke, hvilket problem besætningen har opdaget.

Turen vil fortsætte med et nyt fly, lyder det ifølge Reuters fra Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt.

USA's præsident, Donald Trump, var på vej til det økonomiske topmøde World Economic Forum i Schweiz. Det skrev han selv på sit eget sociale medie, Truth Social, klokken 03.22 natten til onsdag.

Joint Base Andrews er en militærbase i Maryland, der ligger cirka 13 kilometer sydøst for USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Det er her, hvor Air Force One holder til og bliver vedligeholdt.

/ritzau/

Lindsey Halligan forlader stillingen som føderal anklager i den amerikanske delstat Virginias østlige distrikt.

Det skriver USA's justitsminister, Pam Bondi, natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

USA's præsident, Donald Trump, udpegede i september den 36-årige Halligan, der tidligere har arbejdet som Trumps personlige advokat, til posten.

Bondi skriver på X, at Halligan forlader posten, fordi demokratiske senatorer ikke ville godkende udpegelsen af den tidligere Trump-advokat.

Uden en godkendelse fra Senatet var Halligans ansættelse begrænset til en midlertidig periode på 120 dage, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En dommer nåede sidste år frem til, at den midlertidige periode var udløbet.

Tirsdag gav en anden amerikansk distriktsdommer David Novak så Halligan ordre om at stoppe med at referere til sig selv som føderal anklager.

- Uanset hendes rænkespil har frøken Halligan ingen hjemmel til at repræsentere denne domstol i egenskab af at besidde denne stilling.

- Enhver sådan repræsentation kan fremover kun beskrives som en falsk påstand, der er afgivet i direkte modstrid med gyldige retskendelser, skriver Novak i sin kendelse ifølge nyhedsbureauet AP.

/ritzau/

New Zealands premierminister, Christopher Luxon, meddeler onsdag, at der lørdag den 7. november vil blive afholdt parlamentsvalg i landet.

Det sker på et pressemøde.

New Zealands konservative regering, som er en koalition mellem det store parti New Zealand National Party og de mindre partier New Zealand First og ACT, har siddet på magten siden valget i 2023.

- Kiwierne (andet ord for newzealændere, red.) skal vurdere, hvem der er bedst i stand til at levere en stabil og stærk regering i en meget ustabil og usikker verden, en stærk økonomi med et ansvarligt forbrug, lavere skatter og flere muligheder for dig og din familie, siger Luxon på pressemødet.

Den 55-årige Christopher Luxon er tidligere administrerende direktør i flyselskabet Air New Zealand. Over det seneste år er hans popularitet i befolkningen faldet, mens økonomien er blevet svækket.

De seneste meningsmålinger tyder ifølge nyhedsbureauet Reuters på, at valget kan blive tæt.

Hverken den siddende koalition eller Labour-partiet, som den tidligere premierminister Chris Hipkins står i spidsen for, ser således ud til at have flertal blandt vælgerne.

- Økonomien er på vej tilbage, og National Partys plan for at få styr på det grundlæggende og bygge fremtiden vil gøre en forskel for dig og din familie. Det er ikke tidspunktet til sætte alt det på spil, siger Luxon.

Han tilføjer, at han er åben for at samarbejde med New Zealand First og ACT efter valget, men at han ønsker en stærk opbakning til sit eget parti.

New Zealands regering vedtog sidste år en lov, der forhindrer folk i at registrere sig som vælgere på selve valgdagen.

Samtidig forhindrer den indsatte i at afgive deres stemme, mens de sidder i fængsel. Kritikere mener, at det kan give en lavere valgdeltagelse, ligesom de mener, at det kan påvirke opbakningen til de venstreorienterede partier.

/ritzau/Reuters