Iran ønsker ikke at forhandle med USA.

Det skriver Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer, efter at der har været meldinger i medier om, at iranske embedsmænd skulle have forsøgt at genoptage forhandlinger med USA's præsident Donald Trumps administration efter weekendens angreb.

USA indledte lørdag et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Ali Larijani fungerede også som rådgiver for Irans øverste leder.

Iran har gengældt angrebene ved at sende missiler og droner mod Israel og andre mål i Mellemøsten.

Amerikanske og iranske udsendinge var i gang med forhandlinger om en mulig atomaftale, da USA og Israel rettede missilerne mod Iran i weekenden.

Søndag sagde udenrigsministeren i Oman, som har fungeret som mægler i de seneste atomforhandlinger mellem USA og Iran, at der stadig er en diplomatisk vej - selv efter de omfattende angreb mod Iran lørdag.

De seneste atomforhandlinger fandt sted i den schweiziske by Genève.

- Samtalerne i Genève gjorde reelle fremskridt hen imod en hidtil uset aftale mellem Iran og USA, og selv om håbet var at undgå krig, bør krig ikke betyde, at håbet om fred slukkes.

- Jeg tror fortsat på diplomatiets evne til at løse denne konflikt, lød det fra Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, på det sociale medie X.

/ritzau/Reuters

Der mangler ro i folkeskolen, og det faglige niveau falder.

Derfor skal der investeres milliarder i folkeskolen, hvis det står til De Konservative, der fremlægger et større skoleudspil.

- Hver evig eneste morgen er der forældre, der sender deres børn i skole i et håb om, at deres børn skal lære noget og har en god dag. Men desværre er det bare ikke alle, der har ro i maven, når de afleverer, fordi der er udfordringer, siger De Konservatives formand, Mona Juul.

De Konservative foreslår at afsætte 2,1 milliard kroner årligt til at få to voksne i klasselokalerne.

Det skal være på alle klassetrin og som minimum i halvdelen af alle dansk- og matematiktimer.

- Det er to grundfag, der er helt afgørende for, at man også kan lære andre fag. Det er simpelthen basis. Og det er der, vi ser, at vi skal sætte ind først og fremmest, siger Mona Juul.

Fokusset på dansk og matematik skyldes nogle "rigtig triste tal".

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra maj 2025 viste, at knap 12 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasse dumpede enten dansk eller matematik ved afgangsprøverne i skoleåret 2023/2024. Det var det højeste niveau siden skoleåret 2011/2012.

To voksne i klasserne skal være med til at afhjælpe de tal, og det skal ifølge De Konservative være op til skolerne, om det er en ekstra lærer eller pædagog, der er brug for.

I alt vil forslaget betyde, at der kommer op mod 3000 ekstra voksne i klasserne ifølge partiet.

Spørgsmål: Der er mangel på lærere og pædagoger. Hvor finder man 3000 ekstra voksne?

- Det gør vi blandt andet ved, at vi også er inde og støtte op om lærerne. Vi vil gerne have lærerne tilbage i skolen og kan se et perspektiv for en ny folkeskole. Derfor vil vi gå ind og styrke lærernes faglighed og den lokale ledelse på skolerne, siger Mona Juul.

De Konservatives skoleudspil indeholder også 200 millioner kroner til efteruddannelse af lærere samt 50 millioner kroner til opkvalificering af skoleledere.

Partiet vil også afsætte 1,6 milliarder kroner de kommende år til "tidlig og forebyggende indsatser, så mistrivsel og fravær forebygges".

Og så skal der igangsættes et arbejde, der "med faglighed skal fastlægge klasseloftet".

I dag er klasseloftet på 26 elever i indskolingen og på 28 elever i resten af folkeskolen.

Socialdemokratiet har foreslået, at klasseloftet skal sænkes til 14 elever i de små klasser, men det mener Mona Juul er at "eksperimentere" med folkeskolen.

- Vi vil gerne gå væk fra gætværk til simpelthen at sætte et fagligt arbejde i gang, der med solid dokumentation kan være med til at afdække, hvad det optimale klasseloft er i folkeskolen.

- Så det bliver baseret på noget viden og ikke bare noget, vi tror, siger den konservative formand.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i forbindelse med præsentation af sit partis skoleudspil, at tanken om mindre klasseloft "primært er foreslået af forældre".

De Konservative foreslår at finansiere partiets skoleudspil med det økonomiske råderum.

Da regeringen præsenterede sin 2035-plan kort før valgudskrivelsen, lød det, at der i 2030 vil være 36 milliarder kroner tilbage i "frie midler" fra råderummet.

/ritzau/

Mandag skifter Eskimovej i Aarhus officielt navn til Silavej.

Kommunen ændrer vejnavnet efter et ønske fra Det Grønlandske Hus i Aarhus og den grønlandske studenterforening Avalak.

Argumentet går på, at ordet eskimo er forældet og kan opfattes som nedsættende.

Sila er blevet valgt, fordi det er mere neutralt. På grønlandsk betyder det blandt andet vejr, verden og sindelag.

- Selv et vejnavn kan sende et signal om, hvordan vi ser hinanden, og hvilke værdier vi står for, siger Marie Annelise Kahlig, der er direktør for Det Grønlandske Hus i Aarhus.

Eskimovejs forvandling til Silavej er noget særligt. For der er langt imellem navneskift på danske gader, stræder og pladser.

Det fortæller Line Sandst, der er ekstern lektor i dansk sprog ved Roskilde Universitet, hvor hun blandt andet forsker i vejnavne og byers sproglige landskaber.

- I løbet af de seneste ti-femten år har vi set en stigning i denne her type sager, hvor navne bliver taget op og debatteret i medierne, men det er relativt sjældent, at debatten fører til omnavngivning, siger hun.

For eksempel er det blevet diskuteret, hvorvidt man skulle ændre gadenavnene i et område af København, hvor en række gamle danske slavehandlere dominerer vejskiltene.

- Vi så det igen med Ruslands invasion af Ukraine, hvor borgere og politikere i flere byer var ude og foreslå en omnavngivning af gader og pladser, der hed noget med Rusland. Heller ikke det er blevet gennemført, fortæller Line Sandst.

Også Israels angreb mod Gaza har gentagne gange skabt debat blandt lokalpolitikerne i hovedstaden.

Blandt andet er det blevet foreslået at omdøbe halvdelen af Israels Plads i indre København til Palæstinas Plads.

- Palæstina endte med at få sin egen plads på Nørrebro, og på den måde fik man løst den problematik, siger Line Sandst.

Aarhus Kommune sætter efter planen de nye vejskilte med navnet Silavej op mandag formiddag.

De gamle skilte er allerede væk. De blev nemlig stjålet kort efter meldingen om navneskiftet.

Der er udlovet en dusør på 25.000 kroner til den eller de personer, der kan bidrage med at finde frem til skiltene.

På Læsø og i Vejle findes der også en Eskimovej. Her er der dog ingen planer om at gøre Aarhus kunsten efter.

Det har kommunerne oplyst til henholdsvis TV 2 og Jyllands-Posten.

/ritzau/

Iran ønsker ikke at forhandle med USA.

Det skriver Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer, efter at der har været meldinger i medier om, at iranske embedsmænd skulle have forsøgt at genoptage forhandlinger med USA's præsident Donald Trumps administration efter weekendens angreb.

USA indledte lørdag et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Ali Larijani fungerede også som rådgiver for Irans øverste leder.

Amerikanske og iranske udsendinge var i gang med forhandlinger om en mulig atomaftale, da USA og Israel angreb Iran i weekenden.

/ritzau/Reuters

Vampyrthrilleren "Sinners" vinder natten til mandag hovedprisen ved Actor Awards i Los Angeles i USA.

Filmen slog favoritten "One Battle After Another" i kampen om prisen for bedste rollebesætning i en spillefilm.

- Hver eneste dag bragte vi os selv, vores hjerter, vores sjæle, vores ånd med ind i dette projekt, siger Delroy Lindo, der flankeret af sine medskuespillere fra "Sinners" modtager prisen på scenen i Los Angeles.

- At blive anerkendt af jer alle - tak er slet ikke dækkende for den taknemmelighed, vi føler, tilføjer han.

Actor Awards er tidligere kendt som Screen Actors Guild Awards. Priserne uddeles af medlemmer af skuespillernes fagforening SAG-AFTRA, hvilket gør det til en pris givet af skuespillere til skuespillere.

Actor Awards hylder præstationer inden for både tv og film.

Vinderne af Actor Awards følges tæt, fordi skuespillere udgør den største vælgergruppe ved Oscaruddelingen den 15. marts. Oscaruddelingen anses som den mest prestigefulde af dem alle.

Michael B. Jordan vinder også prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin præstation i "Sinners".

Bedste Kvindelige Hovedrolle går til Jessie Buckley for skuespillet i "Hamnet".

I tv-kategorierne hyldede skuespillerne afdøde Catherine O'Hara, der blev hædret med prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller i en tv-komedieserie for rollen som filmproducer i Hollywood-satiren "The Studio".

Seth Rogen, der er forfatter og hovedrolleindehaver i "The Studio", modtog prisen på hendes vegne.

Catherine O'Hara er især kendt for rollen som mor til Kevin, som familien glemmer, i filmene "Alene hjemme", som sendes hver jul. Hun døde 30. januar i en alder af 71 år.

"The Studio" vandt prisen for bedste rollebesætning i en tv-komedieserie, mens "The Pitt" vandt prisen for bedste rollebesætning i en tv-dramaserie.

/ritzau/Reuters

På 19-årsdagen for nedrivningen af Ungdomshuset i København spredte politiet søndag aften en demonstration med omkring 150 deltagere, efter at demonstranter havde knust bilruder og brændt valgplakater af.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Rune Nørgaard.

- Vi lavede en offensiv manøvre, hvor vi gik ind og spredte gruppen. Der er selvfølgelig nogle sammenstød, når man laver sådan en manøvre. Når politiet rykker frem, er der altid nogen, der bliver stående, og nogen, der løber.

- Ret hurtigt efter gik tingene i sig selv igen, siger Rune Nørgaard.

Demonstrationen startede på Den Røde Plads klokken 18.30 og sluttede ud for Jagtvej 69 ved Nørrebros Runddel omkring klokken 20.00.

Nogle af demonstranterne var klædt i sort og maskeret.

- Vi konstaterede, at to bilruder blev knust på ruten, og da de nåede ned til Nørrebros Runddel, begyndte de at tage valgplakater ned og sætte ild til dem.

- Det samme gjorde de med skraldespande, og der blev også kastet med forskellige kasteskyts. Derfor rykkede vi ud. Derefter kørte vi noget patrulje i området, og det var faktisk det, siger Rune Nørgaard.

Der er hverken nogen anholdte eller sigtede, og der er heller ikke nogen tilskadekomne.

- Der er blevet lavet hærværkssager på forholdet. Vi har en masse dokumentation, som vi skal kigge igennem, så vi kan se, om de kan blive straffet for de forskellige hærværksforhold.

- Hvis man kan finde de pågældende, der begik hærværk, bliver de sigtet, siger han.

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvorfor demonstranterne begik hærværk.

- Det er svært at spå om bevæggrunden for at gøre det, andet end at vi kan konstatere, at det skete. Vi efterforsker nu for at finde frem til gerningspersonerne, siger vagtchefen.

I forbindelse med demonstrationen var der spærret af ved Nørrebros Runddel, men det forårsagede ikke trafikale udfordringer, understreger Rune Nørgaard.

/ritzau/

Vampyrthrilleren "Sinners" vinder natten til mandag hovedprisen ved Actor Awards i Los Angeles i USA.

Filmen slog favoritten "One Battle After Another" i kampen om prisen for bedste rollebesætning i en spillefilm.

- Hver eneste dag bragte vi os selv, vores hjerter, vores sjæle, vores ånd med ind i dette projekt, siger Delroy Lindo, der flankeret af sine medskuespillere fra "Sinners" modtager prisen på scenen i Los Angeles.

- At blive anerkendt af jer alle - tak er slet ikke dækkende for den taknemmelighed, vi føler, tilføjer han.

Actor Awards er tidligere kendt som Screen Actors Guild Awards. Priserne uddeles af medlemmer af skuespillernes fagforening SAG-AFTRA, hvilket gør det til en pris givet af skuespillere til skuespillere.

Actor Awards hylder præstationer inden for både tv og film.

Vinderne af Actor Awards følges tæt, fordi skuespillere udgør den største vælgergruppe ved Oscar-uddelingen den 15. marts.

Michael B. Jordan vinder også prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin præstation i "Sinners".

Bedste Kvindelige Hovedrolle går til Jessie Buckley for skuespillet i "Hamnet".

/ritzau/Reuters

USA og Israel indledte lørdag et angreb mod Iran efter en periode med stigende spændinger.

Få her et overblik over, hvad vi ved om situationen, og hvad vi mangler svar på.

Det ved vi:

* Lørdag morgen den 28. februar oplyste den israelske forsvarsminister, at Israel havde indledt et angreb i Iran.

* Angrebet er det mest omfattende i det israelske luftvåbens historie, lød det senere fra Israels hær, IDF. 200 kampfly var i luften under angrebet.

* Efterfølgende oplyste USA's præsident, Donald Trump, at også USA's militær havde indledt en omfattende militæroperation i Iran.

* Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet "Operation Epic Fury".

* Trump har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebet kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran.

* Natten til søndag blev det bekræftet, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var død som følge af israelske og amerikanske angreb lørdag morgen. Khamenei befandt sig i sin embedsbolig i Teheran.

* Ifølge BBC er der meldinger om, at Khamenei på sit kontor var i færd med at lave en liste over sikkerhedsembedsmænd, som øjeblikkeligt vil kunne træde til - angiveligt for ikke at risikere tomme pladser i de øverste ledelseslag i tilfælde af dødelige angreb.

* Iran har erklæret 40 dages landesorg som følge af Khameneis død.

* Iran har foretaget en lang række modangreb, som især er rettet mod Israel og amerikanske militærbaser i Mellemøsten. Angrebene har desuden ramt golflandene Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Jordan.

* Tre amerikanske soldater er blevet dræbt i operationen, og fem soldater er blevet alvorligt såret.

* USA og golflandene har fordømt angrebene og svoret, at de vil forsvare sig selv.

* Israel har iværksat angreb mod Hizbollah i Libanon, efter at den militante gruppe oplyste, at den havde sendt droner og raketter mod Israel. Israels militær, IDF, har oplyst, at det har udsendt evakueringsordrer i mindst 50 libanesiske byer.

* Den britiske premierminister, Keir Starmer, er gået med til at lade USA bruge britiske militærbaser med det formål at afværge iranske angreb. Storbritannien er ikke involveret i de israelske og amerikanske angreb.

* USA's militær har oplyst, at det har ødelagt Irans Revolutionsgardes (IRGC) hovedkvarter.

* Ifølge Trump kan USA's militær opretholde det nuværende niveau af angreb på Iran i fire til fem uger.

* Over 200 er blevet dræbt, og over 700 er såret på tværs af Iran, har Røde Kors oplyst.

* 40 iranske embedsmænd er blevet dræbt i angrebene. Ifølge IDF er syv højtstående iranske embedsmænd, heriblandt Irans forsvarsminister, Brig Gen Aziz Nasirzadeh, og chefen for Irans Revolutionsgarde, Mohammad Pakpour, blevet dræbt.

* Trump har oplyst, at ni skibe i den iranske flåde er sunket som følge af angrebene.

* Iran har oplyst, at der er udbrudt brand i tre olietankere, efter at de er blevet ramt af missiler.

* Der er udført flere angreb på Israel, hvoraf ét har ødelagt en synagoge i byen Beit Shemesh. Mindst ni personer er dræbt, og 450 er blevet såret.

* Tre personer er blevet dræbt i UAE, og én er dræbt i Kuwait.

* Én person er blevet dræbt i en brand som følge af et iransk angreb i Bahrain, har Bahrains indenrigsministerium oplyst.

* Tusindvis af fly til og fra regionen er blevet indstillet, hvilket ifølge BBC er en af de mest alvorlige forstyrrelser af den globale rejseaktivitet siden covid-19-pandemien.

Det ved vi ikke:

* Vi ved ikke, hvem der skal eller kan overtage magten i Iran. Trump har sagt, at han har tre navne i tankerne, men vil ikke afsløre hvilke.

* Det er også uklart, hvornår et magtskifte vil finde sted.

* Der er ikke oplysninger om, hvor de amerikanske soldater befandt sig, da de blev dræbt, eller hvordan de blev ramt.

* Hverken USA eller Israel har oplyst nogen tidshorisont for, hvor længe den militære operation i Iran vil vare. De har heller ikke offentliggjort nogen reel plan for et regeringsskifte.

* Det er et åbent spørgsmål, hvor Iran er på vej hen, og om befolkningen vil kunne skabe et nyt Iran, eller om regeringen vil fortsætte med et andet overhoved.

Kilder: BBC, The New York Times, CBS News, Reuters, AFP.

/ritzau/

En lang række flyselskaber har aflyst afgange til og fra centrale knudepunkter i Mellemøsten, efter at USA og Israel lørdag indledte angreb mod Iran.

Iran har som modsvar angrebet både mål i Israel og en række lande i Mellemøsten, hvori der ligger amerikanske militærbaser.

Titusindvis af passagerer er nu strandet verden over, og krigen har forstyrret tusindvis af flyvninger.

Herunder følger et overblik over, hvilke større flyselskaber der har aflyst afgange til og fra Mellemøsten.

* Air France-KLM

Air France oplyser, at fly til og fra Tel Aviv, Beirut, Dubai og Riyadh er aflyst frem til 3. marts.

KLM fortæller, at fly til og fra Dubai, Riyadh og Dammam kan blive påvirket frem til 6. marts, og at flyvninger til og fra Tel Aviv er indstillet.

* British Airways

Kunder, der flyver mellem London og Abu Dhabi, Amman, Bahrain, Doha, Dubai eller Tel Aviv frem til 15. marts, kan ændre deres rejsedato uden gebyr til en afrejse senest 29. marts.

Rejsende frem til 8. marts kan også anmode om fuld refundering.

* Emirates

Alle flyvninger til og fra Dubai er indstillet frem til klokken 12 dansk tid 2. marts.

* Etihad Airways

Alle fly til og fra knudepunktet Abu Dhabi er indstillet frem til klokken 11 dansk tid 2. marts.

* Lufthansa

Det tyske flyselskab har indstillet flyvninger til og fra Tel Aviv, Beirut, Amman, Dammam, Erbil og Teheran frem til 8. marts samt flyvninger til og fra Dubai frem til 4. marts.

* Malaysia Airlines

Det malaysiske flyselskab har indstillet fly til og fra Doha, Jeddah og Medina frem til 4. marts.

* Norwegian

Det norske flyselskab har indstillet alle flyvninger til og fra Dubai frem til 4. marts. Selskabet har ikke indstillet flyvninger til Tel Aviv i Israel eller Beirut i Libanon, da disse destinationer kun betjenes om sommeren.

* Singapore Airlines

Alle fly til og fra Dubai er aflyst frem til 7. marts.

* Qatar Airways

Selskabet har midlertidigt indstillet fly til og fra Doha på grund af lukningen af Qatars luftrum.

* Turkish Airlines

Nogle flyvninger til og fra Bahrain, Dammam, Riyadh, Iran, Irak, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Qatar, Syrien og De Forenede Arabiske Emirater er aflyst.

* En række andre flyselskaber har også aflyst fly til og fra centrale knudepunkter i Mellemøsten. Det gælder Aegean Airlines, Air India, Cathay Pacific Airways, Indigo, Ita Airways, Japan Airlines, LOT Polish Airlines og Wizz Air.

Kilde: Reuters

/ritzau/

USA og Israel indledte lørdag et angreb mod Iran efter en periode med stigende spændinger.

Få her et overblik over, hvad vi ved om situationen, og hvad vi mangler svar på.

Det ved vi:

* Lørdag morgen den 28. februar oplyste den israelske forsvarsminister, at Israel havde indledt et angreb i Iran.

* Angrebet er det mest omfattende i det israelske luftvåbens historie, lød det senere fra Israels hær, IDF. 200 kampfly var i luften under angrebet.

* Efterfølgende oplyste USA's præsident, Donald Trump, at også USA's militær havde indledt en omfattende militæroperation i Iran.

* Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet "Operation Epic Fury".

* Trump har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebet kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran.

* Natten til søndag blev det bekræftet, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var død som følge af israelske og amerikanske angreb lørdag morgen. Khamenei befandt sig i sin embedsbolig i Teheran.

* Ifølge BBC er der meldinger om, at Khamenei på sit kontor var i færd med at lave en liste over sikkerhedsembedsmænd, som øjeblikkeligt vil kunne træde til - angiveligt for ikke at risikere tomme pladser i de øverste ledelseslag i tilfælde af dødelige angreb.

* Iran har erklæret 40 dages landesorg som følge af Khameneis død.

* Iran har foretaget en lang række modangreb, som især er rettet mod Israel og amerikanske militærbaser i Mellemøsten. Angrebene har desuden ramt golflandene Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Jordan.

* Tre amerikanske soldater er blevet dræbt i operationen, og fem soldater er blevet alvorligt såret.

* USA og golflandene har fordømt angrebene og svoret, at de vil forsvare sig selv.

* Israel har iværksat angreb mod Hizbollah i Libanon, efter at den militante gruppe oplyste, at den havde sendt droner og raketter mod Israel. Israels militær, IDF, har oplyst, at det har udsendt evakueringsordrer i mindst 50 libanesiske byer.

* Den britiske premierminister, Keir Starmer, er gået med til at lade USA bruge britiske militærbaser med det formål at afværge iranske angreb. Storbritannien er ikke involveret i de israelske og amerikanske angreb.

* USA's militær har oplyst, at det har ødelagt Irans Revolutionsgardes (IRGC) hovedkvarter.

* Ifølge Trump kan USA's militær opretholde det nuværende niveau af angreb på Iran i fire til fem uger.

* Over 200 er blevet dræbt, og over 700 er såret på tværs af Iran, har Røde Kors oplyst.

* 40 iranske embedsmænd er blevet dræbt i angrebene. Ifølge IDF er syv højtstående iranske embedsmænd, heriblandt Irans forsvarsminister, Brig Gen Aziz Nasirzadeh, og chefen for Irans Revolutionsgarde, Mohammad Pakpour, blevet dræbt.

* Trump har oplyst, at ni skibe i den iranske flåde er sunket som følge af angrebene.

* Iran har oplyst, at der er udbrudt brand i tre olietankere, efter at de er blevet ramt af missiler.

* Der er udført flere angreb på Israel, hvoraf ét har ødelagt en synagoge i byen Beit Shemesh. Mindst ni personer er dræbt, og 450 er blevet såret.

* Tre personer er blevet dræbt i UAE, og én er dræbt i Kuwait.

* Én person er blevet dræbt i en brand som følge af et iransk angreb i Bahrain, har Bahrains indenrigsministerium oplyst.

* Tusindvis af fly til og fra regionen er blevet indstillet, hvilket ifølge BBC er en af de mest alvorlige forstyrrelser af den globale rejseaktivitet siden covid-19-pandemien.

Det ved vi ikke:

* Vi ved ikke, hvem der skal eller kan overtage magten i Iran. Trump har sagt, at han har tre navne i tankerne, men vil ikke afsløre hvilke.

* Det er også uklart, hvornår et magtskifte vil finde sted.

* Der er ikke oplysninger om, hvor de amerikanske soldater befandt sig, da de blev dræbt, eller hvordan de blev ramt.

* Hverken USA eller Israel har oplyst nogen tidshorisont for, hvor længe den militære operation i Iran vil vare.

Kilder: BBC, The New York Times, CBS News, Reuters, AFP.

/ritzau/

USA's og Israels angreb i Iran kan om muligt fortsætte i fire til fem uger på det nuværende niveau.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, til avisen The New York Times.

Trump fortæller, at USA råder over masser af missiler og bomber til at fortsætte angrebene i en måned.

- Vi har planlagt med fire til fem uger.

- Det vil ikke være svært for os. Vi har store mængder ammunition. Vi får opbevaret ammunition i forskellige lande over hele verden, siger Donald Trump til avisen.

USA indledte lørdag morgen et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

I interviewet med The New York Times siger Donald Trump, at han også har gjort sig tanker om, hvem der skal lede landet, når militæroperationen er overstået.

Præsidenten siger, at han har "tre meget gode valg", men han ønsker ikke at navngive dem.

Trump nævner også flere modeller for en mulig fremtidig magtoverdragelse i Iran.

Her nævner præsidenten Venezuela som eksempel. I januar tog amerikansk militær landets præsident, Nicolás Maduro, til fange. Maduro står anklaget i en sag om narkotikahandel i USA.

Vicepræsident, Delcy Rodríguez, har midlertidigt overtaget præsidentposten i Venezuela og forsøger at imødekomme krav fra Trumps administration.

- Det, vi gjorde i Venezuela, tror jeg, er det perfekte scenarie, siger Donald Trump til The New York Times.

Tre amerikanske soldater har foreløbig mistet livet, efter at USA og Israel lørdag indledte angrebene.

Donald Trump sagde søndag aften i en video på sit sociale medie, Truth Social, at flere amerikanere formentlig vil miste livet, før operationen er slut.

- Sådan vil det formentlig være. Men vi vil gøre alt for, at det ikke bliver tilfældet, sagde han.

/ritzau/

USA's og Israels angreb i Iran kan om muligt forsætte i fire til fem uger på det nuværende niveau.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, til avisen The New York Times.

Trump fortæller, at USA råder over masser af missiler og bomber til at forsætte angrebene i en måned.

- Vi har planlagt med fire til fem uger.

- Det vil ikke være svært for os. Vi har store mængder ammunition. Vi får opbevaret ammunition i forskellige lande over hele verden, siger Donald Trump til avisen.

USA indledte lørdag morgen et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

I interviewet med The New York Times siger Donald Trump, at han har gjort sig tanker om, hvem der skal lede landet, når militæroperationen er overstået.

Præsidenten siger, at han har "tre meget gode valg", men han ønsker ikke at navngive dem.

Trump nævner også flere modeller for en mulig fremtidig magtoverdragelse i Iran.

Her nævner præsidenten Venezuela som eksempel. I januar tog amerikansk militær landets præsident, Nicolás Maduro, til fange. Maduro står anklaget i en sag om narkotikahandel i USA.

Vicepræsident, Delcy Rodríguez, har midlertidigt overtaget præsidentposten i Venezuela og forsøger at imødekomme krav fra Trumps administration.

- Det, vi gjorde i Venezuela, tror jeg, er det perfekte scenarie, siger Donald Trump til The New York Times.

/ritzau/

Det israelske militær er natten til mandag begyndt at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Det oplyser militæret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hizbollah-militsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af gruppen.

Der er meldinger om angreb i Libanons hovedstad, Beirut. Der har været eksplosioner i de sydlige forstæder, hvilket er en højborg for Hizbollah, skriver nyhedsbureauet.

Nyhedsbureauet AFP melder også om kraftige eksplosioner i Libanons hovedstad.

- Beiruts sydlige forstæder blev ramt af en række israelske angreb, rapporterer det nationale libanesiske nyhedsbureau ifølge AFP.

Israels militær siger ifølge Reuters, at det har ramt et højtstående medlem af Hizbollah i Beirut.

Det israelske militær opfordrer natten til mandag beboere i omkring 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk og advarer om forestående angreb mod Hizbollah-militante.

- For jeres egen sikkerheds skyld: Forlad straks jeres hjem og bevæg jer mindst 1000 meter væk fra jeres landsby til åbne områder, siger en talsperson for det israelske militær i en erklæring på X ifølge AFP.

Angrebene fra det israelske militær kommer, efter at der kort forinden er blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har taget ansvaret for angrebene og sagt, at militsen har affyret missiler og droner mod nabolandet som gengældelse for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Libanons premierminister kalder Hizbollahs angreb mod Israel for "uansvarlige", som bringer Libanons sikkerhed i fare, skriver Reuters.

Khamenei blev i weekenden dræbt i et storstilet angreb, som USA indledte mod Iran i samarbejde med Israel. Flere andre højstående militærfolk i Iran blev også dræbt.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede i 2024, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket, og gruppen har mistet indflydelse internt i Libanon.

I slutningen af november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde angrebet flere områder fra luften som svar på Hizbollahs hyppige raketangreb mod det nordlige Israel. Beirut blev også angrebet.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde betingelserne i våbenhvilen.

/ritzau/

Det israelske militær er natten til mandag begyndt at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Det oplyser militæret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hizbollah-militsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af gruppen.

Der er meldinger om eksplosioner i Libanons hovedstad, Beirut. Der er hørt eksplosioner i de sydlige forstæder, hvilket er en højborg for Hizbollah, skriver nyhedsbureauet.

Nyhedsbureauet AFP melder også om kraftige eksplosioner i Libanons hovedstad.

- Beiruts sydlige forstæder blev ramt af en række israelske angreb, rapporterer det nationale libanesiske nyhedsbureau ifølge AFP.

Det israelske militær opfordrer natten til mandag beboere i omkring 50 byer og landsbyer i Libanon til at evakuere og advarer om forestående angreb mod Hizbollah-militante.

- For jeres egen sikkerheds skyld: Forlad straks jeres hjem og bevæg jer mindst 1000 meter væk fra jeres landsby til åbne områder, siger en talsperson for det israelske militær i en erklæring på X ifølge AFP.

Angrebene fra det israelske militær kommer, efter at der kort forinden er blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har taget ansvaret for angrebene og sagt, at militsen har affyret missiler og droner mod nabolandet som gengældelse for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Libanons premierminister kalder Hizbollahs angreb mod Israels for "uansvarlige", som bringer Libanons sikkerhed i fare, skriver Reuters.

Khamenei blev i weekenden dræbt i et storstilet angreb, som USA indledte mod Iran i samarbejde med Israel. Flere andre højstående militærfolk i Iran blev også dræbt.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede i 2024, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket, og gruppen har mistet indflydelse internt i Libanon.

I slutningen af november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde angrebet flere områder fra luften som svar på Hizbollahs hyppige raketangreb mod det nordlige Israel. Beirut blev også angrebet.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde betingelserne i våbenhvilen.

/ritzau/

Storbritannien vil stille britiske militærbaser til rådighed for USA i den militære operation i Iran til det, der betegnes som defensive angreb.

Det siger Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i en video på det sociale medie X.

- USA har bedt om tilladelse til at bruge britiske baser til specifikke og begrænsede forsvarsmål.

- Vi har besluttet at acceptere denne anmodning for at hindre Iran i at affyre missiler i regionen og dræbe uskyldige civile, siger Keir Starmer.

Han nævner, at det gælder nedskydning af iranske missiler i luften, men også ødelæggelse af iranske missillagre og affyringsudstyr.

Premierministeren fortæller, at Storbritannien trods beslutningen ikke er involveret i angreb på Iran.

Han gentager i sin video også, at Storbritannien ser en forhandlingsløsning som den bedste udvej på konflikten. Her skal Iran opgive at få atomvåben, lyder det.

Lørdag var et iransk missilangreb i Bahrain tæt på at dræbe britiske militærfolk.

Iranske missiler udgør dermed også en trussel for britiske statsborgere i regionen.

- Over de sidste to dage har Iran iværksat vedvarende angreb i hele regionen mod lande, der ikke har angrebet dem.

- De har ramt lufthavne og hoteller, hvor britiske statsborgere befinder sig. Det er en farlig situation, siger Keir Starmer.

Premierministeren nævner, at der i øjeblikket befinder sig omkring 200.000 britiske statsborgere i området.

USA indledte lørdag morgen i samarbejde med Israel et storstilet luftangreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt dem er Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser.

Natten til mandag oplyser Storbritanniens forsvarsministerium, at en base i Cypern har svaret igen på et formodet droneangreb. Det skriver BBC. Det fremgår ikke, hvem der står bag det mulige angreb. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

ritzau/

Luftalarmer gik natten til mandag i gang flere steder i det nordlige Israel på grund af luftangreb fra Libanon.

Det melder Israels militær, IDF, i en besked på det sociale medie X.

- Sirener lyder i det nordlige Israel efter affyring af projektiler fra Libanon, skriver IDF.

Til mediet The Times of Israel oplyser IDF, at alarmerne kunne høres i byen Haifa og flere andre steder i det nordlige Galilæa.

En raket blev ifølge IDF afvist, mens flere andre raketter ramte ned i åbent landskab.

Der var umiddelbart ingen ødelæggelser eller tilskadekomne, lyder det fra IDF.

IDF hævder ifølge lokale israelske medier, at det var Hizbollah-militsen, der stod bag angrebene. Det er senere blevet bekræftet af den militante shiamuslimske gruppe.

I en udtalelse skriver Hizbollah ifølge nyhedsbureauet AFP, at den havde sendt missiler og en sværm af droner mod Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

IDF har natten til mandag ifølge Reuters svaret igen ved at angribe flere Hizbollah-mål i Libanon. Der høres eksplosioner i hovedstaden, Beirut, lyder det.

I Libanon har Israel i flere år været i konflikt med Hizbollah-militsen, som henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af gruppen.

I november 2024 indgik Israel en våbenhvile med Hizbollah.

Alligevel har Israel med jævne mellemrum gennemført angreb mod den militante gruppe i særligt den sydlige og østlige del af Libanon.

Israel indledte lørdag morgen i samarbejde med USA et storstilet luftangreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt dem er Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei har været Irans øverste leder siden 1989.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser.

/ritzau/