Bill og Hillary Clinton har indvilliget i at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus' undersøgelse af Epstein-sagen.

Det skriver vicestabschef for ekspræsident Clinton Angel Urena natten til tirsdag i et opslag på X.

Den tidligere amerikanske præsident og den tidligere udenrigsminister modtog i august en indkaldelse om at vidne for en tilsynskomité i Repræsentanternes Hus om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

I januar skrev avisen New York Times, at Clinton-parret, ifølge et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer, havde afvist at vidne i undersøgelsen.

Comer er formand for det tilsynsudvalg, der er i gang med at foretage en undersøgelse af Epstein-sagen.

Det tidligere præsidentpar har ifølge New York Times beskyldt Comer for at være en del af en sammensværgelse, der har til formål at angribe dem, fordi de er politiske modstandere af USA's nuværende præsident, Donald Trump.

Bill og Hillary Clintons beslutning om alligevel at vidne sker, efter at flere demokratiske medlemmer af tilsynsudvalget har besluttet sig for at bakke op om en afstemning, der kan resultere i en retssag, hvor Clinton-parret anklages for at have udvist foragt for Kongressen.

I en email sendt til Comer skriver Clintons advokater ifølge The New York Times således, at deres klienter vil møde op til afhøringer på gensidigt aftalte datoer.

I emailen beder advokaterne desuden formanden for tilsynsudvalget om ikke at gå videre med en afstemning om udvisningen af foragt, der efter planen skal ske på onsdag.

Både USA's tidligere præsident Bill Clinton og USA's nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Trump er i sin anden embedsperiode kommet under fornyet pres i sagen.

Hans justitsministerium offentliggjorde både i december og januar nogle af Epstein-dokumenterne, efter at Kongressen havde tvunget ministeriet til at handle.

I dokumenterne fra december var der blandt andet billeder af Bill Clinton fra 2000'erne - inden Epstein var blevet dømt.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

/ritzau/

Rusland har natten til tirsdag indledt et luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russiske missiler har ifølge Tkatjenko beskadiget flere beboelsesejendomme og en uddannelsesinstitution i områder øst for Dnipro-floden.

Vidner fortæller til Reuters, at de har hørt eksplosioner i Kyiv. Ud over missiler fortæller de, at der er blevet brugt droner under angrebet.

Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, har beordret akutberedskaber til de berørte dele af byen.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, melder borgmester Іhor Terekhov også om russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

Guvernøren i den sydøstlige Dnipropetrovsk-region melder også om angreb. Han beretter ifølge Reuters også, at luftforsvaret var i aktion i den nærliggende Zaporizjzja-region.

Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede.

Rusland har ikke kommenteret de ukrainske meldinger om luftangreb.

/ritzau/

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har beordret, at der udføres en hasteundersøgelse af forbindelserne mellem landets tidligere erhvervs- og vicepremierminister Peter Mandelson og den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser Downing Street.

Undersøgelsen skal klarlægge perioden fra 2008 til 2010, hvor Mandelson var minister. I spidsen for undersøgelsen står kabinetssekretær Chris Wormald.

Starmer mener også, at Mandelson bør fratages sin titel som lord og ikke længere sidde i det britiske parlaments Overhus.

En officiel talsmand for Starmer understreger, at premierministeren ikke har beføjelse til at fjerne Mandelson fra sit embede som medlem af parlamentet.

Starmer fyrede sidste år 72-årige Mandelson fra posten som ambassadør i USA på grund af hans forbindelser til Epstein.

Fredag frigav USA's justitsministerium tusindvis af dokumenter, der genoplivede sagen om rigmanden, der blev fundet død i fængslet i 2019, mens han sad varetægtsfængslet i en sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Blandt dokumenterne var kontoudtog, der antydede, at Mandelson sendte en økonomisk briefing, der var tiltænkt den daværende premierminister Gordon Brown, til Epstein.

- Interessant besked, der er sendt til premierministeren, skrev Mandelson til Epstein.

Epstein havde ifølge dokumenterne også overført i alt 75.000 dollar - knap en halv million kroner - i tre betalinger til konti, som tilhørte Mandelson, mellem 2003 og 2004.

Mandelson forlod Starmers parti, Labour, søndag, for at undgå at pådrage det "yderligere skam", lød det.

Ud over den politiske undersøgelse opfordrer Starmer sine kolleger til at modernisere de disciplinære procedurer og gøre det lettere at fjerne medlemmer af Overhuset, hvis de har gjort det, som Starmer betegner som at sværte parlamentets ry til.

Parlamentsmedlemmet Stephen Flynn, der leder Scottish National Party (SNP), har opfordret chefen for Londons Metropolitan Police til at undersøge, om der er sket embedsmisbrug.

Politiet afviser at nævne navne, men siger i en skriftlig udtalelse:

- Efter denne offentliggørelse og den efterfølgende mediedækning har politiet modtaget en række anmeldelser om påstået embedsmisbrug. Alle anmeldelser vil blive gennemgået for at vurdere, om de opfylder den strafferetlige tærskel for efterforskning.

/ritzau/AFP

Bill og Hillary Clinton har indvilliget i at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus' undersøgelse af Epstein-sagen.

Det skriver vicestabschef for ekspræsident Clinton Angel Urena natten til tirsdag i et opslag på X.

Den tidligere amerikanske præsident og den tidligere udenrigsminister modtog i august en indkaldelse om at vidne for en tilsynskomité i Repræsentanternes Hus om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

I januar skrev avisen New York Times, at Clinton-parret, ifølge et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer, havde afvist at vidne i undersøgelsen.

Comer er formand for det tilsynsudvalg, der er i gang med at foretage en undersøgelse af Epstein-sagen.

/ritzau/

Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX har opkøbt techmilliardærens AI-firma, xAI.

Det fremgår af en udtalelse fra SpaceX mandag.

Formålet med at samle de to virksomheder er at oprette datacentre i rummet.

SpaceX skriver i udtalelsen, at de nuværende fremskridt inden for kunstig intelligens er afhængige af store jordbaserede datacentre, som kræver enorme mængder strøm og køling.

- Det globale elforbrug til kunstig intelligens kan simpelthen ikke dækkes med jordbaserede løsninger, selv ikke på kort sigt, uden at påføre samfundet og miljøet store skader, skriver SpaceX i udtalelsen.

Datacentrene skal efter planen køre på solenergi.

- Ved direkte at udnytte næsten konstant solenergi med lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil disse satellitter transformere vores evne til at skalere computere. Der er altid solrigt i rummet, skriver SpaceX.

Ifølge mediet The Information koster opkøbet af xAI rumfartsvirksomheden 250 milliarder dollar. Det svarer til 1583 milliarder danske kroner.

xAI blev i januar vurderet til 230 milliarder dollar, hvilket svarer til 1457 milliarder danske kroner.

I henhold til fusionsaftalen vil xAI, som har skabt den omstridte chatbot Grok, med fusionen blive et datterselskab til SpaceX, siger en unavngiven person med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fusionerede selskab vil ifølge mediet Bloomberg have en værdi på 1250 milliarder dollar. Det svarer til omkring 7900 milliarder kroner.

Musk fusionerede sidste år xAI og X, efter at han i slutningen af 2022 købte det daværende Twitter, som han senere omdøbte X.

SpaceX sigter angiveligt efter en børsnotering senere i år, der kan værdiansætte selskabet til 1500 milliarder dollar. Det siger to unavngivne personer med kendskab til sagen til Reuters.

Musk har tidligere modsat sig en børsnotering af rumfartsvirksomheden, fordi han ikke bryder sig om den kontrol, som hans elbilsvirksomhed Tesla er blevet underlagt, efter at selskabet blev børsnoteret i 2021, skriver AFP.

/ritzau/

Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX har opkøbt techmilliardærens AI-firma, xAI.

Det fremgår af en udtalelse fra SpaceX mandag.

Formålet med at samle de to virksomheder er at oprette datacentre i rummet.

SpaceX skriver i udtalelsen, at de nuværende fremskridt inden for kunstig intelligens er afhængige af store jordbaserede datacentre, som kræver enorme mængder strøm og køling.

- Det globale elforbrug til kunstig intelligens kan simpelthen ikke dækkes med jordbaserede løsninger, selv ikke på kort sigt, uden at påføre samfundet og miljøet store skader, skriver SpaceX i udtalelsen.

Datacentrene skal efter planen køre på solenergi.

- Ved direkte at udnytte næsten konstant solenergi med lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil disse satellitter transformere vores evne til at skalere computere. Der er altid solrigt i rummet, skriver SpaceX.

Ifølge mediet The Information koster opkøbet af xAI rumfartsvirksomheden 250 milliarder dollar. Det svarer til 1583 milliarder danske kroner.

/ritzau/

Alle politibetjente i den amerikanske by Minneapolis skal bære kropskamera i felten.

Det siger Kristi Noem, der er øverste chef for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), ifølge Reuters.

De såkaldte "bodycams" skal udrulles med øjeblikkelig virkning, og initiativet skal med tiden udvides til at være landsdækkende, efterhånden som der er finansiering til rådighed, skriver hun på det sociale medie X.

Udmeldingen fra Kristi Noem kommer i kølvandet på den anspændte situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration, som Minneapolis er blevet centrum for.

I USA hører immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti begge under DHS.

Betjente fra de to myndigheder har i januar dræbt to amerikanske statsborgere i Minneapolis, som ligger i delstaten Minnesota.

Drabene har udløst omfattende demonstrationer i flere byer.

I sit opslag på X sender Kristi Noem en tak til den amerikanske præsident, Donald Trump, og skriver, at den nuværende amerikanske regering er "den mest gennemsigtige administration i amerikansk historie".

- Make America Safe Again (gør Amerika sikkert igen, red.), afslutter hun sit opslag.

Trump har ifølge Reuters også kommenteret Noems udmelding. Præsidenten siger til journalister, at kropskameraer "generelt har en tendens til at være gode for retshåndhævelse, fordi folk ikke kan lyve om, hvad der sker".

Donald Trumps administration indledte i december sidste år en operation med navnet "Operation Metro Surge" i den amerikanske delstat Minnesota.

Det er en fælles indsats mellem immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti (CBP) med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

Det har ført til adskillige voldsomme razziaer og altså senest drabene på to amerikanske statsborgere. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

I USA er der allerede nogle steder, hvor myndighederne anvender de såkaldte bodycams. Det er små videokameraer, der monteres synligt på en persons uniform eller tøj - typisk på brystet.

Kameraerne anvendes til at dokumentere hændelser med lyd og billede ofte for at sikre beviser.

/ritzau/

Alle politibetjente i den amerikanske by Minneapolis skal bære kropskamera i felten.

Det siger Kristi Noem, der er øverste chef for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), ifølge Reuters.

De såkaldte "bodycams" skal udrulles med øjeblikkelig virkning, og initiativet skal med tiden udvides til at være landsdækkende, efterhånden som der er finansiering til rådighed, skriver hun på det sociale medie X.

Udmeldingen fra Kristi Noem kommer i kølvandet på den anspændte situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration, som Minneapolis er blevet centrum for.

I USA hører immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti begge under DHS.

Betjente fra de to myndigheder har i januar dræbt to amerikanske statsborgere i Minneapolis, som ligger i delstaten Minnesota.

Drabene har udløst omfattende demonstrationer i flere byer.

I sit opslag på X sender Kristi Noem en tak til den amerikanske præsident, Donald Trump, og skriver, at den nuværende amerikanske regering er "den mest gennemsigtige administration i amerikansk historie".

- Make America Safe Again (gør Amerika sikkert igen, red.), afslutter hun sit opslag.

Donald Trumps administration indledte i december sidste år en operation med navnet "Operation Metro Surge" i den amerikanske delstat Minnesota.

Det er en fælles indsats mellem immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti (CBP) med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

Det har ført til adskillige voldsomme razziaer og altså senest drabene på to amerikanske statsborgere. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

I USA er der allerede nogle steder, hvor myndighederne anvender de såkaldte bodycams. Det er små, transportabele videokameraer, der monteres synligt på en persons uniform eller tøj - typisk på brystet.

Kameraerne anvendes til at dokumentere hændelser med lyd og billede ofte for at sikre beviser.

/ritzau/

Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX har opkøbt techmilliardærens AI-firma, xAI.

Det fremgår af en udtalelse fra SpaceX mandag.

Formålet med at samle de to virksomheder er at oprette rumbaserede datacentre.

- De nuværende fremskridt inden for kunstig intelligens er afhængige af store jordbaserede datacentre, som kræver enorme mængder strøm og køling.

- Det globale elforbrug til kunstig intelligens kan simpelthen ikke dækkes med jordbaserede løsninger, selv ikke på kort sigt, uden at påføre samfundet og miljøet store skader, skriver SpaceX i udtalelsen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, opfordrer medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at godkende et forslag til en budgetaftale og afslutte den igangværende nedlukning af det føderale statsapparat i USA.

Det skriver Trump mandag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Jeg håber, at alle republikanere og demokrater vil bakke op om dette lovforslag og sende det til mit skrivebord uden forsinkelse, skriver præsidenten.

Budgetaftalen blev fredag godkendt i Senatet, men mangler fortsat at få grønt lys i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Først når forslaget er vedtaget i begge kamre, kan Donald Trump sætte det endelige pennestrøg på budgetaftalen, og statsapparatet kan genåbnes.

Forhandlingerne om budgetloven stødte på grund efter utilfredshed blandt Demokraterne omkring situationen i Minneapolis, hvor to demonstranter i januar blev dræbt af ICE-betjente og grænsebetjente.

Torsdag i sidste uge blev Det Hvide Hus og Demokraterne enige om en aftale, der skulle forhindre en delvis nedlukning af statsapparatet.

Aftalen adskiller bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Således stemte Senatet fredag ikke kun for forslaget til en budgetaftale, men også om et forslag, der forlænger finansieringen til ministeriet for indenrigssikkerhed med to uger.

Flere republikanere har givet udtryk for utilfredshed med aftalen og har truet med at stemme nej til forslaget til budgetaftalen, skriver nyhedsbureauet AFP.

I sit opslag på Truth Social skriver Trump mandag aften, at der ikke kan foretages ændringer af budgetaftalen på nuværende tidspunkt.

- Vi vil samarbejde om at løse de problemer, der er blevet rejst, men vi kan ikke gå ind i endnu en lang, meningsløs og destruktiv nedlukning, der vil skade vores land meget, skriver han og henviser til en rekordlang nedlukning på 43 dage, der blev afsluttet i november.

Republikaneren Mike Johnson, der er formand for Repræsentanternes Hus, tror på, at Repræsentanternes Hus tirsdag vil være klar til at stemme for budgetloven.

- Vi får det hele klar til tirsdag. Det er jeg overbevist om, sagde han søndag til Fox News.

/ritzau/

Alle politibetjente i den amerikanske by Minneapolis skal bære kropskamera i felten.

Det siger Kristi Noem, der er øverste chef for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), ifølge Reuters.

De såkaldte "bodycams" skal udrulles med øjeblikkelig virkning, og initiativet skal med tiden udvides til at være landsdækkende, efterhånden som der er finansiering til rådighed, skriver hun på det sociale medie X.

Udmeldingen fra Kristi Noem kommer i kølvandet på den anspændte situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration, som Minneapolis er blevet centrum for.

I USA hører immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti hører begge under DHS.

Betjente fra de to myndigheder har i januar dræbt to amerikanske statsborgere i Minneapolis, som ligger i delstaten Minnesota.

Drabene har udløst omfattende demonstrationer i flere byer.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, opfordrer medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at godkende et forslag til en budgetaftale og afslutte den igangværende nedlukning af det føderale statsapparat i USA.

Det skriver Trump mandag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Jeg håber, at alle republikanere og demokrater vil bakke op om det her lovforslag og sende det til mit skrivebord uden forsinkelse, skriver præsidenten.

Budgetaftalen blev fredag godkendt i Senatet, men mangler fortsat at få grønt lys i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Først når forslaget er vedtaget i begge kamre, kan Donald Trump sætte det endelige pennestrøg på budgetaftalen, og statsapparatet kan genåbnes.

Forhandlingerne om budgetloven stødte på grund efter utilfredshed blandt Demokraterne omkring situationen i Minneapolis, hvor to demonstranter i januar blev dræbt af ICE-betjente og grænsebetjente.

Torsdag i sidste uge blev Det Hvide Hus og Demokraterne enige om en aftale, der skulle forhindre en delvis nedlukning af statsapparatet.

Aftalen adskiller bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, opfordrer medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at godkende et forslag til en budgetaftale og afslutte den igangværende nedlukning af det føderale statsapparat i USA.

Det skriver Trump mandag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Jeg håber, at alle republikanere og demokrater vil bakke op om det her lovforslag og sende den til mit skrivebord uden forsinkelse, skriver præsidenten.

Budgetaftalen blev fredag godkendt i Senatet, men mangler fortsat at få grønt lys i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Først når forslaget er vedtaget i begge kamre, kan Donald Trump sætte det endelige pennestrøg på budgetaftalen og statsapparatet kan genåbnes.

/ritzau/

Frankrigs regering har mandag overlevet to mistillidsafstemninger, hvilket betyder, at regeringen får grønt lys til sin finanslov for 2026.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Finansloven har været længe undervejs. Og den franske regering med premierminister Sébastien Lecornu i spidsen har den seneste tid været igennem - og har overlevet - en række mistillidsafstemninger.

I finansloven indgår en målsætning om at sænke Frankrigs statsgæld fra 5,4 procent af bnp (bruttonationalproduktet) i 2025 til 5,0 procent i 2026.

Regeringen gik tidligere efter at nedbringe gælden til 4,7 procent af bnp.

Finansloven indeholder også højere beskatning af visse virksomheder, sikrer billige måltider til studerende og afsætter 6,5 milliarder euro ekstra til Frankrigs forsvar. Det svarer til cirka 49 milliarder kroner.

Netop den øgede bevilling til forsvaret udgør ifølge premierminister Sébastien Lecornu finanslovens "hjerte".

Den første mistillidsafstemning blev afholdt på venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrigs anmodning. Højrefløjspartiet National Samling stod bag den næste mistillidsafstemning.

Ingen af afstemningerne fik de 289 stemmer, som var nødvendige for, at regeringen kunne væltes.

Socialistpartiet blev afgørende for, at finansloven kunne vedtages, da partiet ikke udtrykte mistillid til Sébastien Lecornus og hans regering.

Ifølge Reuters er Socialistpartiets største indrømmelse i forbindelse med finansloven, at en udskældt pensionsreform, som skulle hæve pensionsalderen i Frankrig til 64 år, foreløbigt er suspenderet.

Det betyder, at pensionsalderen ifølge aftalen om finansloven først skal hæves efter næste præsidentvalg. Valget skal afholdes i 2027.

Til gengæld lykkedes det ikke Socialistpartiet at få en ekstrabeskatning af Frankrigs allerrigeste skrevet ind i finansloven.

Sébastien Lecornu er medlem af det socialliberale parti Renaissance. Partiet blev stiftet af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Lecornu blev premierminister i september 2025. Han trådte kort tid derefter tilbage for derefter igen at blive udpeget til regeringsleder.

Hans to forgængere på posten, François Bayrou og Michel Barnier, blev begge væltet af et flertal i parlamentet. Her lå uenigheder om spareplaner og finansloven til grund for parlamentets mistillid.

/ritzau/

Frankrigs regering har mandag overlevet to mistillidsafstemninger, hvilket betyder, at regeringen får grønt lys til sin finanslov for 2026.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Finansloven har været længe undervejs, og den franske regering med premierminister Sebastien Lecornu har den seneste tid været igennem - og har overlevet - en lang række mistillidsafstemninger.

I finansloven indgår en målsætning om at sænke Frankrigs statsgæld fra 5,4 procent af bnp (bruttonationalproduktet) i 2025 til 5,0 procent i 2026.

Desuden afsættes der blandt andet 6,5 milliarder euro ekstra til Frankrigs forsvar. Det svarer til cirka 49 milliarder kroner.

Den første mistillidsafstemning blev afholdt på venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrigs anmodning, mens højrefløjspartiet National Samling stod bag den næste mistillidsafstemning.

Ingen af dem fik 289 stemmer, som var nødvendige for, at regeringen kunne væltes.

/ritzau/

Frankrigs regering har mandag overlevet to mistillidsafstemninger, hvilket betyder, at regeringen får grønt lys til sin finanslov for 2026.

Det skriver Reuters.

Den franske regering har den seneste tid været igennem - og har overlevet - en lang række mistillidsafstemninger.

/ritzau/