Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er blevet informeret om, at et projektil har ramt området omkring et iransk atomkraftværk i nærheden af byen Bushehr.

Det oplyser IAEA natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Der er ikke konstateret skader på atomkraftværket. Der er heller ingen tilskadekomne blandt anlæggets personale.

Atomenergiagenturet har modtaget meldingen om projektilet fra Iran tirsdag aften, fremgår det.

Hverken USA eller Israel har kommenteret hændelsen.

IAEA-chef Rafael Grossi opfordrer på X de involverede parter i den igangværende krig i Iran til at udvise maksimal tilbageholdenhed for at hindre risikoen for en atomulykke.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb på Iran den 28. februar.

USA's præsident, Donald Trump, sagde dengang, at han ville forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langdistancemissiler, der kunne nå USA.

Under krigens begyndelse blev en indgangsbygning til et underjordisk atomanlæg nær byen Natanz ramt i et angreb.

Anlægget var et af tre atomanlæg, som USA bombede sidste år i juni, hvor Trump hævdede, at anlæggene var blevet udraderet. De to andre anlæg ligger nær Isfahan og Fordow.

IAEA bekræftede angrebet på Natanz-anlægget den 3. marts.

- Der forventes ingen radiologiske konsekvenser, og der er ikke registreret yderligere påvirkning af selve berigelsesanlægget, som blev alvorligt beskadiget under konflikten i juni, skrev IAEA.

Forud for de amerikanske og israelske militære operationer i Iran havde delegationer fra Iran og USA forhandlet om en atomaftale.

Den 19. februar gav Donald Trump Iran en frist på 10 til 15 dage til at indgå en aftale.

Iran har under hele forløbet fastholdt, at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

/ritzau/

Irans hærchef, Amir Hatami, vil gengælde drabet på den iranske sikkerhedschef, Ali Larijani.

Det siger Hatami ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

- Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, siger han.

Revolutionsgarden, der arbejder uafhængigt af hæren, oplyser i en udtalelse natten til onsdag, at den har sendt missiler mod det centrale Israel "som hævn for martyren Ali Larijani og hans ledsageres blod".

Tirsdag aften bekræftede Irans nationale sikkerhedsråd, at Larijani var blevet dræbt.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde tidligere tirsdag, at det israelske militær havde dræbt Larijani.

Larijani sad på posten som sikkerhedschef fra 2005. Han var ayatollah Ali Khameneis højre hånd, mens han var Irans øverste leder.

Khamenei blev dræbt i en koordineret militæraktion fra Israel og USA den 28. februar.

/ritzau/

Brasilien begyndte tirsdag at implementere nye foranstaltninger til at begrænse mindreåriges adgang til sociale medier.

Sidste år godkendte Brasilien en lov, der regulerer børns brug af sociale medier. Det skete efter en skandale om påstået seksuel udnyttelse af mindreårige på det sociale medie Instagram.

Loven betyder, at børn under 16 år nu skal have deres konti tilknyttet en værges konto.

Den pålægger desuden de digitale platforme at kræve det, der betegnes som pålidelig aldersverifikation fra unge. Det skal forhindre, at unge under 18 år får adgang til forbudt eller upassende indhold.

Brasilien tilslutter sig dermed en række lande, der forsøger at beskytte børn mod de afhængighedsskabende algoritmer på de sociale medieplatforme.

Lande som Australien har indført et decideret forbud mod unges adgang til sociale medier.

Med loven indføres der i Brasilien et forbud mod, at en bruger selv angiver sin alder. Det er nemlig en ineffektiv metode, at brugeren selv angiver sin alder, siger Iage Miola, der er direktør for Brasiliens nationale databeskyttelsesmyndighed, ANPD.

ANPD er den myndighed, der skal udføre loven i praksis.

Detaljer om, hvordan tiltaget præcis skal fungere, er endnu ikke offentliggjort.

Fra tirsdag begynder en overgangsperiode, hvor ANPD vil fastlægge de tekniske aspekter af loven.

Miola oplyser, at han har mødtes med repræsentanter fra teknologiske virksomheder for at gennemgå deres forslag.

Han fortæller, at den foretrukne verifikationsmetode indtil videre er, at brugere uploader et identitetsdokument og udfører en biometrisk fotokontrol.

Ifølge loven skal digitale platforme fjerne indhold, der umiddelbart skildrer seksuelle overgreb. De skal desuden underrette de brasilianske myndigheder.

Virksomheder, der ikke overholder de nye regler, risikerer at skulle betale op til 58 millioner kroner i bøde.

Hvis virksomheden gentagne gange begår lovovertrædelser, kan den blive forbudt.

I Brasilien bor der 212 millioner mennesker.

/ritzau/AFP

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er blevet informeret om, at et projektil har ramt området omkring et iransk atomkraftværk i nærheden af byen Bushehr.

Det oplyser IAEA natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Der er ikke konstateret skader på atomkraftværket. Der er heller ikke meldinger om tilskadekomne blandt anlæggets personale.

Atomenergiagenturet har modtaget meldingen om projektilet fra Iran tirsdag aften, fremgår det.

IAEA-chef Rafael Grossi opfordrer på X efter hændelsen de involverede parter i den igangværende krig i Iran til at udvise maksimal tilbageholdenhed for at hindre risikoen for en atomulykke.

/ritzau/

Brasilien begyndte tirsdag at implementere nye foranstaltninger til at begrænse mindreåriges adgang til sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sidste år godkendte Brasilien en lov, der regulerer børns brug af sociale medier. Det skete efter en skandale om påstået seksuel udnyttelse af mindreårige på det sociale medie Instagram.

Loven betyder, at børn under 16 år nu skal have deres konti tilknyttet en værges konto.

Den pålægger desuden de digitale platforme at kræve det, der betegnes som pålidelig aldersverifikation fra unge. Det skal forhindre, at under 18 år får adgang til forbudt eller upassende indhold.

Med loven indføres et forbud mod, at en bruger selv angiver sin alder. Det er nemlig en ineffektiv metode, at brugeren selv angiver sin alder, siger Iage Miola, der er direktør for Brasiliens nationale databeskyttelsesmyndighed, ANPD.

ANPD er den myndighed, der skal udføre loven i praksis.

Detaljer om, hvordan tiltaget præcis skal fungere, er endnu ikke offentliggjort.

/ritzau/

To personer meldes dræbt efter et iransk missilangreb i en forstad til storbyen Tel Aviv i Israel.

Det oplyser en redningsarbejder fra den israelske ambulancetjeneste Magen David Adomi natten til onsdag.

- Vi så røg stige op fra en bygning med omfattende skader og knust glas.

- Blandt murbrokkerne fandt vi to bevidstløse personer uden puls og uden vejrtrækning. De havde alvorlige skader på kroppen, siger redningsarbejderen i en udtalelse.

Læger erklærede de to personer døde på stedet.

Ambulancetjenesten havde i første omgang meldt ud på det sociale medie X, at to personer var alvorligt såret.

Ifølge mediet The Times of Israel lå den ramte bygning i Tel Aviv-forstaden Ramat Gan.

Lokale medier rapporterer ifølge The Times of Israel, at de to døde var et ældre par i 70'erne. Der er indikationer på, at parret muligvis var på vej ned i et beskyttelsesrum, da de blev dræbt.

Der meldes også om skader på togstationen Savidor, der ligger centralt i Tel Aviv, skriver The Times of Israel.

Togdriften er midlertidigt indstillet på grund af skader på perronerne, oplyser togselskabet Israel Railways.

Israelsk politi oplyser, at det arbejder med at fjerne ammunitionsrester i flere områder af Tel Aviv, der har været udsat for luftangreb.

Brandfolk er ifølge The Times of Israel tilkaldt for at slukke brande i byerne Petah Tikvah og Kafr Qasim i det centrale Israel efter iranske angreb.

Israel er kendt for at have et stærkt luftforsvar, som landet kalder "Iron Dome" - eller på dansk jernkuplen.

Systemet afværger en stor del af de fjendtlige angreb, der rettes mod Israel.

Ved hjælp af radarstyrede missiler er systemet i stand til at sprænge raketter og droner i luften.

Systemet er i stand til at vurdere, om en raket har kurs mod et beboet eller et ubeboet område. Er en raket på vej mod beboelse, skydes den ned.

Luftforsvarssystemet blev taget i brug i 2011.

/ritzau/AFP

USA har udført luftangreb på iranske missilfaciliteter langs kystlinjen ved Hormuzstrædet.

Det skriver USA's militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

- For få timer siden udførte amerikanske styrker et vellykket angreb med flere 2300 kilo tunge bunkerbuster-bomber på nedgravede iranske missilstillinger langs Irans kystlinje nær Hormuzstrædet.

- De iranske sømålsmissiler på de her lokationer udgjorde en risiko for den internationale skibsfart i strædet, skriver Centcom.

Bunkerbuster-bomberne omtales af Centcom som "deep penetrator munitions". Det er tunge bomber, der kastes fra B-2-bombefly. De kan trænge dybt ned i jorden til nedgravede positioner som for eksempel bunkere.

Iran har ifølge USA missilstillinger nær kystlinjen i Hormuzstrædet. Herfra kan der affyres krydsermissiler, der i modsætning til et ballistisk missil flyver vandret og ofte meget tæt på havoverfladen for at undgå at blive sporet.

Et krydsermissil er reelt et lille, ubemandet jetfly med en sprængladning. Det kan affyres fra fly, køretøjer, skibe eller ubåde. Det har en rækkevidde på op til 2500 kilometer.

Et ballistisk missil er en raket, hvis bane bestemmes af samme fysiske love, som gælder for projektiler. Det betyder, at missilet falder ned, når hovedmotoren er brændt ud. Her kan rækkevidden være op til 12.000 kilometer.

USA og Israel har angrebet Iran på skift siden den 28. februar. Her iværksatte landene en fælles militær operation, der i USA har fået navnet "Operation Epic Fury".

Samme dag blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt. Iran har svaret igen ved at angribe amerikanske baser og ambassader i de omkringliggende lande i Mellemøsten.

Det gælder blandt andre De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Qatar, Bahrain, Kuwait, Saudi-Arabien, Jordan og Irak.

Siden har Hormuzstrædet reelt været lukket, selv om Iran hævder, at strædet er åbent for dem, som Iran betegner som allierede.

/ritzau/

To personer meldes dræbt efter et iransk missilangreb i en forstad til storbyen Tel Aviv i Israel.

Det oplyser en redningsarbejder fra den israelske ambulancetjeneste Magen David Adomi natten til onsdag.

- Vi så røg stige op fra en bygning med omfattende skader og knust glas.

- Blandt murbrokkerne fandt vi to bevidstløse personer uden puls og uden vejrtrækning. De havde alvorlige skader på kroppen, siger redningsarbejderen i en udtalelse.

Læger erklærede de to personer døde på stedet.

Ambulancetjenesten havde i første omgang meldt ud på det sociale medie X, at to personer var alvorligt såret.

Ifølge mediet Times of Israel lå den ramte bygning i Tel Aviv-forstaden Ramat Gan.

/ritzau/AFP

USA har udført luftangreb på iranske missilfaciliteter langs kystlinjen ved Hormuzstrædet.

Det skriver USA's militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

- For få timer siden udførte amerikanske styrker et vellykket angreb med flere 2300 kilo tunge bunkerbuster-bomber på nedgravede iranske missilstillinger langs Irans kystlinje nær Hormuzstrædet.

- De iranske sømålsmissiler på de her lokationer udgjorde en risiko for den internationale skibsfart i strædet, skriver Centcom.

Bunkerbuster-bomberne omtales af Centcom som "deep penetrator munitions". Det er tunge bomber, der kastes fra B-2-bombefly. De kan trænge dybt ned i jorden til nedgravede positioner som for eksempel bunkere.

Iran har ifølge USA missilstillinger nær kystlinjen i Hormuzstrædet. Herfra kan der affyres krydsermissiler, der i modsætning til et ballistisk missil flyver vandret og ofte meget tæt på havoverfladen for at undgå at blive sporet.

Et krydsermissil er reelt et lille, ubemandet jetfly med en sprængladning. Det kan affyres fra fly, køretøjer, skibe eller ubåde. Det har en rækkevidde på op til 2500 kilometer.

Et ballistisk missil er en raket, hvis bane bestemmes af samme fysiske love, som gælder for projektiler. Det betyder, at missilet falder ned, når hovedmotoren er brændt ud. Her kan rækkevidden være op til 12.000 kilometer.

/ritzau/

Anmelderne sendte ikke meget kærlighed mod hertuginde Meghans livsstilsprogram "With Love, Meghan", som havde premiere på Netflix i marts 2025.

Men "With Love, Meghan" er ikke færdig på streamingtjenesten.

Selv om programmet ikke vender tilbage med en ny sæson, vil der blive sendt enkelte særepisoder ved særlige lejligheder - i december blev der eksempelvis sendt en juleudgave af programmet.

Det oplyser en talsperson for hertuginde Meghan og hendes mand, prins Harry, til det amerikanske medie Variety.

I oktober 2025 sagde Meghan under et arrangement for kvinder, at der var meget arbejde i at lave programmet.

- Efter at have lavet "Suits" i syv år husker jeg, hvad der ligger i en produktion, sagde hun ifølge mediet E! News.

Hertuginden var, inden hun mødte prins Harry på en blind date, skuespiller og blev krediteret i serien "Suits" som Meghan Markle.

Hertuginde Meghan og prins Harry underskrev i 2020 en "mangeårig" kontrakt med Netflix.

Parret havde etableret et produktionsselskab, der skulle lave dokumentarer, spillefilm og børneprogrammer til streamingtjenesten.

Det er blevet til en stribe dokumentarer og programmer. Blandt andet "Harry & Meghan", hvor parret fortæller om deres første møde, deres bryllup og opgøret med det britiske kongehus.

I 2020 trak Harry og Meghan sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus for at finansiere deres eget liv - væk fra kongehuset som institution og væk fra den britiske tabloidpresse.

Også "With Love, Meghan" er en del af produktionsselskabets portfolio.

I programmet deler hun tips om madlavning, havearbejde, kreativt håndværk, blomsterbinding og værtskab. Men det har fået kras kritik af flere anmeldere.

Den britiske avis The Independent kaldte "With Love, Meghan" for en "forestilling, der simultant stræber efter at være ambitiøs og relaterbar på en måde, der aldrig går op i en højere enhed".

The Times kritiserede "With Love, Meghan" for at "præsentere hendes ekstreme rigdom og eksklusive livsstil, som om den er tilgængelig for enhver".

Hertuginde Meghan afviste over The New York Times kritikken.

- Ved de ikke, at mit liv ikke altid har været sådan her?, sagde hun og pegede ifølge artiklen ud på sit og prins Harrys palæ i Montecito i den amerikanske delstat Californien.

Her bor parret med deres to børn, prins Archie på seks og prinsesse Lilibet på fire.

/ritzau/

Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, er tirsdag blevet dræbt i et amerikansk-israelsk luftangreb i Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyser Irans sikkerhedsråd.

Han er blevet beskrevet som den ultimative insider i den afdøde ayatollah Ali Khameneis Iran.

Det gav ham ansvar for blandt andet atomforhandlinger med Vesten, håndtering af diplomati i Mellemøsten og undertrykkelse af uroligheder internt i Iran.

Her kan du læse mere om den afdøde sikkerhedschef:

Navn: Ali Larijani.

Alder: 67 år.

Fødested: Najaf i Irak.

Søn af: Storayatollah Hashem Amoli.

Nationalitet: Iransk.

Karriere:

* Selv om Larijani ikke selv er en religiøs leder, blev han født ind i en fremtrædende religiøs familie. Hans far var storayatollah, der er én af de højeste rangeringer i tolver-shiisme. Det samme var hans morfar. Shiisme er en gren inden for islam.

* Han begyndte sit offentlige liv som medlem af Irans Revolutionsgarde, der under krigen med Irak fra 1980 til 1988 blev en af de mest indflydelsesrige institutioner i Iran.

* Fra 1989 til 1994 sad han i den daværende præsident Hashemi Rafsanjanis kabinet.

* Fra 1994 til 2004 var han leder af Irans statslige radio- og tv-monopol.

* I 2004 blev han sikkerhedsrådgiver for ayatollah Ali Khamenei.

* I 2005 stillede Larijani op til præsidentvalget i Iran. Han kom dog langt bagud i forhold til flere andre kandidater. Mahmoud Ahmadinejad endte med at vinde.

* Samme år blev Larijani udnævnt til sekretær for det øverste nationale sikkerhedsråd, Irans øverste sikkerhedsorgan.

* Han blev også udnævnt til chef for atomforhandlingerne. Han indtog en hård position over for EU's bestræbelser på at få Iran til at holde op med at berige uran.

* I 2007 trak Larijani sig tilbage fra posten som chef for atomforhandlinger under præsident Mahmoud Ahmadinejad. Han spillede dog alligevel en afgørende rolle i at indgå atomvåbenaftalen med blandt andre USA i 2015.

* Fra 2008 til 2020 var han formand for Irans parlament.

* Irans hårde valgtilsynsorgan afviste Larijanis forsøg på at stille op ved Irans præsidentvalg i 2021 og 2024.

* I 2020 udnævnte ayatollah Ali Khamenei Larijani som politisk rådgiver og medlem af det såkaldte råd af eksperter. Rådet er det øverste rådgivende organ for Irans øverste leder.

* I slutningen af februar i år blev han udpeget som den foretrukne kandidat til midlertidigt at lede landet i tilfælde af ayatollah Ali Khameneis død. Khamenei døde få dage senere.

* Khamenei blev efterfulgt af sin søn Mojtaba Khamenei, men det var den generelle opfattelse, at det var Larijani, der styrede regeringens beslutninger.

Kilder: Reuters, AFP og Britannica.

/ritzau/

Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, er tirsdag blevet dræbt i et amerikansk-israelsk luftangreb i Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyser Irans sikkerhedsråd.

Han er blevet beskrevet som den ultimative insider i den afdøde ayatollah Ali Khameneis Iran.

Det gav ham ansvar for blandt andet atomforhandlinger med Vesten, håndtering af diplomati i Mellemøsten og undertrykkelse af uroligheder internt i Iran.

Her kan du læse mere om den afdøde sikkerhedschef:

Navn: Ali Larijani.

Alder: 67 år.

Fødested: Najaf i Irak.

Søn af: Storayatollah Hashem Amoli.

Nationalitet: Iransk.

Karriere:

* Selv om Larijani ikke selv er en religiøs leder, blev han født ind i en fremtrædende religiøs familie. Hans far var storayatollah, der er én af de højeste rangeringer i tolver-shiisme. Det samme var hans morfar.

* Han begyndte sit offentlige liv som medlem af Irans Revolutionsgarde, der under krigen med Irak fra 1980 til 1988 blev en af de mest indflydelsesrige institutioner i Iran.

* Fra 1989 til 1994 sad han i den daværende præsident Hashemi Rafsanjanis kabinet.

* Fra 1994 til 2004 var han leder af Irans statslige radio- og tv-monopol.

* I 2004 blev han sikkerhedsrådgiver for ayatollah Ali Khamenei.

* I 2005 stillede Larijani op til præsidentvalget i Iran. Han kom dog langt bagud i forhold til flere andre kandidater. Mahmoud Ahmadinejad endte med at vinde.

* Samme år blev Larijani udnævnt til sekretær for det øverste nationale sikkerhedsråd, Irans øverste sikkerhedsorgan.

* Han blev også udnævnt til chef for atomforhandlingerne. Han indtog en hård position over for EU's bestræbelser på at få Iran til at holde op med at berige uran.

* I 2007 trak Larijani sig tilbage fra posten som chef for atomforhandlinger under præsident Mahmoud Ahmadinejad. Han spillede dog alligevel en afgørende rolle i at indgå atomvåbenaftalen med blandt andet USA i 2015.

* Fra 2008 til 2020 var han formand for Irans parlament.

* Irans hårde valgtilsynsorgan afviste Larijanis forsøg på at stille op ved Irans præsident valg i 2021 og 2024.

* I 2020 udnævnte ayatollah Ali Khamenei Larijani som politisk rådgiver og medlem af det såkaldte råd af eksperter. Rådet er det øverste rådgivende organ for Irans øverste leder.

* I slutningen af februar i år blev han udpeget som den foretrukne kandidat til midlertidigt at lede landet i tilfælde af ayatollah Ali Khameneis død. Khamenei døde få dage senere.

* Khamenei blev efterfulgt af sin søn Mojtaba Khamenei, men det var den generelle opfattelse, at det var Larijani, der styrede regeringens beslutninger.

Kilder: Reuters, AFP og Britannica.

/ritzau/

Anmelderne sendte ikke meget kærlighed mod hertuginde Meghans livsstilsprogram "With Love, Meghan", som havde premiere på Netflix i marts 2025.

Men "With Love, Meghan" er ikke færdig på streamingtjenesten.

Selv om programmet ikke vender tilbage med en ny sæson, vil der blive sendt enkelte særepisoder ved særlige lejligheder.

Det oplyser en talsperson for hertuginde Meghan og hendes mand, prins Harry, til det amerikanske medie Variety.

Hertuginde Meghan og prins Harry underskrev i 2020 en "mangeårig" kontrakt med Netflix.

Parret havde etableret et produktionsselskab, der skulle lave dokumentarer, spillefilm og børneprogrammer til streamingtjenesten.

/ritzau/

Iran bekræfter, at landets øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, er blevet dræbt.

Det oplyser Irans nationale sikkerhedsråd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder. Larijani blev ifølge nyhedsbureauet Reuters 67 år.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Meldinger om Larijanis død kom allerede tidligere tirsdag, hvor Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde, at den iranske sikkerhedschef var blevet dræbt i et israelsk angreb.

Ali Larijani blev født i Najaf i Irak som søn af en fremtrædende shiamuslimsk gejstlig, der stod den islamiske republiks grundlægger, ayatollah Ruhollah Khomeini, nær.

Hans familie har i årtier haft betydelig indflydelse i Irans politiske system.

Efter Khameneis død indtog Larijani en ledende rolle i det iranske styre. Larijani er den højstplacerede iraner efter Khamenei, som er blevet dræbt i den igangværende krig i Mellemøsten.

Blandt andet var han kommandør for Irans Revolutionsgarde under krigen med Irak. Han blev senere chef for Irans nationale tv-station. Han har desuden været formand for landets parlament.

Reuters omtaler Larijani som den ultimative insider i Khameneis Iran. Hans rolle gav ham ansvar for blandt andet atomforhandlinger med Vesten, diplomati i Mellemøsten og undertrykkelse af interne uroligheder.

Larijani var stærkt engageret i Khameneis styre, men han talte for en mere forsigtig tilgang end andre personer tæt på ayatollahen, skriver Reuters. Blandt andet var han fortaler for diplomati med Vesten.

Det menes dog, at han spillede en central rolle i den blodige undertrykkelse af massedemonstrationerne i Iran i januar, hvor tusindvis af mennesker blev dræbt.

Det førte til, at USA i januar pålagde ham og en række andre embedsmænd sanktioner.

- Larijani var en af de første iranske ledere, der opfordrede til vold som svar på det iranske folks legitime krav, lød det i en udtalelse fra USA's finansministerium den 15. januar.

Ud over Larijani er også chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag. Det oplyser Israels militær.

Soleimanis død er også blevet bekræftet fra iransk side tirsdag aften.

/ritzau/

Iran bekræfter, at landets øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, er blevet dræbt.

Det rapporterer iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag aften.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Meldinger om Larijanis død kom allerede tidligere tirsdag, hvor Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde, at den iranske sikkerhedschef var blevet dræbt i et israelsk angreb.

Siden Khameneis død havde Larijani indtaget en ledende rolle i det iranske styre, og Larijani er den højstplacerede iraner efter Khamenei, som er blevet dræbt i den igangværende krig i Mellemøsten.

Udover Larijani er også chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag. Det oplyser Israels militær.

Soleimanis død er også blevet bekræftet fra iransk side tirsdag aften.

/ritzau/

Congos mangeårige præsident, den 82-årige Denis Sassou Nguesso, er blevet genvalgt med 95 procent af stemmerne.

Det meddeler landets indenrigsminister, Raymond Zéphirin Mboulou, på nationalt tv. Valgdeltagelsen var ifølge stats-tv på knap 85 procent.

Resultatet, som endnu er foreløbigt, var i høj grad ventet.

De største oppositionspartier ville ikke stille med kandidater, fordi de savner gennemsigtighed i processen, og flere oppositionsskikkelser er i fængsel.

Forud for afstemningen blev flere menneskerettighedsaktivister anholdt, oppositionspartier suspenderet, og der blev holdt tæt opsyn med forsamlinger i offentligheden. Det siger den congolesiske menneskerettighedsaktivist Joe Washington Ebina til Reuters.

Søndagens valgdag var præget af, at visse stemmesteder åbnede sent, samtidig med at der var internetnedbrud på tværs af landet.

Den 82-årige præsident har i alt stået i spidsen for Congo i 42 år, og med den seneste valgsejr lader han til at være sikret fem år mere ved magten.

Denis Sassou Nguesso er en af Afrikas længst siddende ledere. Han har længe været kritiseret for at stå i spidsen for et autoritært styre og for at vende ryggen til udbredt korruption, fattigdom og ulighed.

Han blev første gang præsident i 1979, og han sad dengang som leder af et land med étpartisystem indtil 1992. Her tabte han dog det første valg, hvor flere partier var med. Men han tog magten tilbage i 1997 efter en borgerkrig.

Der bor omkring seks millioner mennesker i Congo, hvor hovedstaden hedder Brazzaville.

Olie og gas står for størstedelen af statens indtægter i den tidligere franske koloni, og væksten blev i 2025 estimeret til 2,9 procent.

Ikke desto mindre lever over halvdelen af landets befolkning under fattigdomsgrænsen.

Ifølge regeringens kritikere skyldes det blandt andet korruption med olieindtægterne.

Blandt andet i Frankrig har der været efterforskninger af Sassou Nguessos administration, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hvis resultatet godkendes, kan præsidenten fortsætte til 2031. Her forbyder forfatningen ham dog at stille op igen. Han har til AFP sagt, at han ikke vil "blive ved magten for evigt". Men han vil ikke pege på en mulig efterfølger.

/ritzau/Reuters