En lærer har mistet livet, og fire personer er blevet såret - heriblandt tre elever - efter et skoleskyderi nord for Thailands hovedstad, Bangkok.

Det melder politi i landet tidligt fredag morgen dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hændelsen fandt sted i distriktet Bang Kruai, og politiet har meddelt, at det har identificeret gerningspersonen som en elev.

Politiet har rapporteret, at den mistænkte har slået sig selv ihjel.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om vedkommende. Alder og køn på personen er derfor endnu ukendt.

Tidligere på morgenen sagde Pasakorn Chaitawiwong, som er lokal leder af politiet i underdistriktet Plai Bang i Nonthaburi-provinsen, at skyderiet havde ført til dødsfald, men at det præcise antal ofre var ukendt.

Ifølge Reuters viser billeder, som redningsfolk på stedet har delt, elever strømme ud fra gymnasiet Debsirin Nonthaburi School, mens ambulancer er til stede.

På et af billederne ligger en person på en båre uden for en ambulance, mens en anden bliver behandlet af en redder.

RITZAU

Et ukendt antal personer er blevet dræbt i et skoleskyderi i Thailand fredag.

Det siger Pasakorn Chaitawiwong, som er lokal leder af politiet i underdistriktet Plai Bang i Nonthaburi-provinsen, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt fredag morgen dansk tid.

Ifølge Pasakorn Chaitawiwong er det præcise antal ofre stadig ukendt.

Mindst ti elever er i forbindelse med skyderiet blevet såret, rapporterer den lokale tv-station Thai PBS ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Der har været et skyderi på et velkendt gymnasium i Bang Kruai-distriktet i Nonthaburi-provinsen. De første meldinger lyder, at mellem 10 og 15 personer er blevet såret, rapporterer Thai PBS.

Nonthaburi ligger nord for landets hovedstad, Bangkok.

Politiet har ifølge Reuters sagt, at det har identificeret gerningspersonen som en elev.

RITZAU

Uganda har torsdag godkendt en udsendelse af soldater fra landet til Gazastriben som en del af Den Internationale Stabiliseringsstyrke (ISF).

Det sker under en nedrustningsaftale, der blev indgået i slutningen af juli.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den internationale styrke vil være en del af et initiativ fra fredsrådet Board of Peace, som USA's præsident, Donald Trump, står bag. Organisationen har blandt andet til opgave at forberede Gaza til tiden efter krigen.

Det ugandiske parlament har vedtaget et forslag, der støtter præsident Yoweri Musevenis beslutning om at "udstationere Ugandas forsvarsstyrker i Gazastriben til en fredsbevarende mission", skriver AFP.

General Henry Matsiko har hilst beslutningen velkommen.

- Jeg er som ugander meget, meget stolt over, at Ugandas forsvarsstyrker bliver betragtet som et anker for stabilitet i et hav af uro – regionalt og nu også globalt, sagde han til parlamentet.

En unavngiven kilde fra Board of Peace sagde i juli til AFP, at fire andre lande har givet indikation på, at de er villige til at indgå i stabiliseringsstyrken.

Det gælder ifølge kilden Marokko, Kosovo, Albanien og Kasakhstan.

Kilden sagde også, at ISF vil være ansvarlig for at sikre det, der blev kaldt en humanitær zone. Den skal huse titusindvis af sikkerhedsgodkendte palæstinensere.

Ifølge kilden vil palæstinenserne herefter frit kunne bevæge sig ind og ud af området. Princippet om lukkede humanitære zoner har dog skabt bekymring blandt humanitære organisationer, skriver AFP.

Selv om Ugandas parlament har vedtaget beslutningen, var der dog også modstand mod den.

- At sende vores soldater til et så risikofyldt sted som Gaza, hvor Israel udfører angreb igen og igen, kan ikke bare vedtages uden videre her, sagde parlamentsmedlemmet Karim Masaba torsdag.

Onsdag sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel ikke har godkendt den seneste plan for Gazastriben, selv efter at have fået forsikringer om, at en israelsk tilbagetrækning først vil ske, efter at den militante bevægelse Hamas har ladet sig afvæbne.

RITZAU

Venezuelas fungerende regering og repræsentanter for oppositionen mødtes torsdag i landets hovedstad, Caracas, hvor de tog hul på drøftelser om den politiske fremtid.

Det oplyser begge parter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Formålet med drøftelserne, der skulle have været påbegyndt den 1. august, er ifølge Reuters blandt andet at reformere landets politiske system forud for et kommende valg.

Jorge Rodríguez, der er formand for Venezuelas parlament, er regeringens chefforhandler under drøftelserne, mens den fremtrædende oppositionsfigur Dinorah Figuera leder forhandlingerne for oppositionen.

- I dag indleder vi den proces, der skal udstikke kursen mod demokrati og genopbygningen af Venezuelas demokratiske institutioner gennem dialog mellem medlemmerne af nationalforsamlingen fra 2015 og repræsentanter for den fungerende regering, skriver Figuera torsdag aften i et opslag på X.

Figuera står i spidsen for den oppositionsblok, der vandt flertal i nationalforsamlingen i 2015. Det var den seneste lovgivende forsamling, der blev valgt ved et valg, som var bredt anerkendt af det internationale samfund.

Ifølge en officiel dagsorden, som både regeringen og oppositionen har udsendt, skal politikerne tale om den indsats, der er fulgt, efter at landet den 24. juni blev ramt af to voldsomme jordskælv, der har kostet mere end 6000 personer livet.

De skal også tale om styrkelse af demokratiet og politiske rettigheder, har det lydt.

Den første runde af drøftelser varer frem til den 12. august, hvor parterne vil beslutte, om de vil fortsætte. Det oplyser begge parter ifølge Reuters.

Drøftelserne, der er støttet af USA, kommer syv måneder efter, at det amerikanske militær tog den afsatte præsident Nicolás Maduro til fange.

Siden har Delcy Rodríguez, der er søster til Jorge Rodríguez, regeret landet under opsyn fra USA's præsident, Donald Trump.

Venezuelas førende oppositionsfigur og modtager af Nobels fredspris, María Corina Machado, er fraværende ved de politiske drøftelser.

Hun har ifølge AFP sagt, at hun ikke vil stå i vejen for processen.

RITZAU

Uganda har torsdag godkendt en udsendelse af soldater fra landet til Gazastriben som en del af Den Internationale Stabiliseringsstyrke (ISF).

Det sker under en nedrustningsaftale, der blev indgået i slutningen af juli.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den internationale styrke vil være en del af et initiativ fra fredsrådet Board of Peace, som USA's præsident, Donald Trump, står bag. Organisationen har blandt andet til opgave at forberede Gaza til tiden efter krigen.

Det ugandiske parlament har vedtaget et forslag, der støtter præsident Yoweri Musevenis beslutning om at "udstationere Ugandas forsvarsstyrker i Gazastriben til en fredsbevarende mission", skriver AFP.

General Henry Matsiko har hilst beslutningen velkommen.

- Jeg er som ugander meget, meget stolt over, at Ugandas forsvarsstyrker bliver betragtet som et anker for stabilitet i et hav af uro – regionalt og nu også globalt, sagde han til parlamentet.

En unavngiven kilde fra Board of Peace sagde i juli til AFP, at fire andre lande har givet indikation på, at de er villige til at indgå i stabiliseringsstyrken.

Det gælder ifølge kilden Marokko, Kosovo, Albanien og Kasakhstan.

Kilden sagde også, at ISF vil være ansvarlig for at sikre det, der blev kaldt en humanitær zone. Den skal huse titusindvis af sikkerhedsgodkendte palæstinensere.

Ifølge kilden vil palæstinenserne herefter frit kunne bevæge sig ind og ud af området. Princippet om lukkede humanitære zoner har dog skabt bekymring blandt humanitære organisationer, skriver AFP.

RITZAU

Venezuelas fungerende regering og repræsentanter for oppositionen mødtes torsdag i landets hovedstad, Caracas, hvor de tog hul på drøftelser om landets politiske fremtid.

Det oplyser begge parter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Formålet med drøftelserne, der skulle have været påbegyndt den 1. august, er ifølge Reuters at reformere landets politiske system forud for et kommende valg.

Jorge Rodríguez, der er formand for Venezuelas parlament, er regeringens chefforhandler under drøftelserne, mens den fremtrædende oppositionsfigur Dinorah Figuera leder forhandlingerne for oppositionen.

- I dag indleder vi den proces, der skal udstikke kursen mod demokrati og genopbygningen af Venezuelas demokratiske institutioner gennem dialog mellem medlemmerne af nationalforsamlingen fra 2015 og repræsentanter for den fungerende regering, skriver Figuera torsdag aften i et opslag på X.

Figuera står i spidsen for den oppositionsblok, der vandt flertal i nationalforsamlingen i 2015. Det var den seneste lovgivende forsamling, der blev valgt ved et valg, som var bredt anerkendt af det internationale samfund.

Den første runde af drøftelser varer frem til den 12. august, hvor parterne vil beslutte, om de vil fortsætte drøftelserne. Det oplyser begge parter ifølge Reuters.

RITZAU

11 civile er blevet såret i et angreb fra houthibevægelsen mod den sydlige saudiarabiske grænseregion Najran.

Det melder en talsperson for den saudiarabisk-ledede militærkoalition, som støtter Yemens internationalt anerkendte regering, i en udtalelse sent torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her siger talspersonen, generalmajor Turki al-Maliki, at de sårede omfatter syv saudiarabiske statsborgere. Heriblandt er en kvinde og et fireårigt barn, som har pådraget sig andengradsforbrændinger.

Blandt de sårede er også en yemenit, to egyptere og en pakistansk statsborger, lyder det.

Saudi-Arabien grænser mod syd til Yemen.

Maliki beskylder samtidig houthierne, som har støtte fra Iran, for vilkårligt at beskyde civile områder. Han siger, at koalitionen fortsat vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte civile.

Houthierne og Iran har ifølge Reuters ikke umiddelbart kommenteret koalitionens udtalelse.

Torsdag fortalte en unavngiven højtstående saudiarabisk embedsmand til Reuters, at landet forventede koordinerede angreb fra irakiske militser og Yemens houthibevægelse under opsyn af Irans Revolutionsgarde.

Ifølge embedsmanden pegede efterretningsoplysninger fra Saudi-Arabien, USA og andre lande i regionen på, at angrebet kunne blive rettet mod både civile og økonomiske mål.

Spændingerne mellem Saudi-Arabien og houthibevægelsen er taget til i de seneste uger, skriver Reuters.

Det er sket, efter at den iransk-støttede gruppe i Yemen indførte, hvad den selv har beskrevet som en flådeblokade i Det Røde Hav, og taget ansvaret for en række angreb på saudiarabiske skibe og militære mål.

Saudi-Arabien har som svar på de seneste angreb gennemført angreb mod militære mål i Yemen.

Saudi-Arabien har siden 2015 stået i spidsen for en militærkoalition i Yemen til støtte for landets internationalt anerkendte regering, efter at houthibevægelsen erobrede hovedstaden Sanaa i 2014.

Konflikten har udløst en langvarig humanitær og økonomisk krise i Yemen.

RITZAU

En domstol i den amerikanske delstat New Mexico har torsdag pålagt techgiganten Meta at betale 567 millioner dollar - 3,7 milliarder kroner - for at afhjælpe de skader, som selskabets platforme har påført unge.

Hele beløbet skal indbetales til en delstatslig fond.

Domstolen i Santa Fe har torsdag pålagt Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, at indføre en række sikkerhedsforanstaltninger for unge.

Det gælder månedlige begrænsninger på teenageres brug af Facebook og Instagram, begrænsninger på notifikationer, strammere kontrol med voksnes kontakt med mindreårige, sikkerhedsforanstaltninger for AI-chatbots samt bedre gennemgang af anmeldelser om seksuelt misbrug af børn.

Meta vil anke afgørelsen og oplyser, at selskabet har arbejdet på at identificere og fjerne skadeligt indhold fra platformene.

- Vi har fortsat tillid til vores indsats for at beskytte teenagere online og vil fortsat forsvare os mod påstande, der giver et forkert billede af fakta, lyder det fra techgiganten i en erklæring.

Torsdagens afgørelse er anden fase i New Mexicos søgsmål mod Meta. En jury afgjorde i marts efter en seks uger lang retssag i Santa Fe, at Meta skulle betale 375 millioner dollar - 2,4 milliarder kroner - i erstatning.

Meta blev dengang dømt for at vildlede forbrugere om sikkerheden på selskabets sociale medieplatforme. Konkret blev Meta dømt for ikke at have beskyttet mindreårige mod blandt andet seksuelt misbrug og menneskehandel.

Meta havde overtrådt delstatens lovgivning ved at vildlede om sikkerheden på Facebook, Instagram og WhatsApp og muliggjort seksuel udnyttelse af børn på disse platforme.

Også denne dom er blevet anket af Meta.

Techgiganten står over for en bølge af retssager om, hvordan Metas platforme påvirker unges mentale helbred.

Sagen i New Mexico er blevet fulgt tæt af delstater, kommuner og skoledistrikter på tværs af USA, som forsøger at rejse lignende søgsmål mod sociale medievirksomheder.

RITZAU/Reuters

De fleste britiske teenagere vil takke nej til den britiske regerings plan om at indføre et natligt forbud mod sociale medier.

Det fremgår af en meningsmåling, som er blevet offentliggjort fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meningsmålingen er lavet blandt 1000 teenagere af det britiske analyseinstitut Censuswide for organisationen Online Responsibility Network (ORN).

Planerne om at indføre et natligt forbud gælder 16- og 17-årige og blev fremlagt af den britiske regering i midten af juli under premierminister Andy Burnhams forgænger, Keir Starmer.

Det skal være et supplement til et forbud mod sociale medier for børn under 16 år, som Starmer annoncerede i juni. Det omfatter blandt andet platformene Snapchat, TikTok, YouTube, Instagram og Facebook.

Tidsbegrænsningen vil være aktiveret som en standardindstilling på sociale medie-konti for de ældre teenagere. Det vil forhindre dem i at få adgang til de sociale medier mellem midnat og klokken 06.00.

Funktionen vil dog kunne slås fra. Ifølge fredagens undersøgelse fra Censuswide siger 85 procent af de adspurgte, som er 16 til 18 år, at de vil deaktivere den.

Lidt under halvdelen af de adspurgte teenagere siger, at de ville slå funktionen fra for at kunne tale med venner og familie.

37 procent siger, at de ville fravælge forbuddet for at kunne se indhold på nettet.

Leanne Proctor, der er ansvarlig for regulering i ORN, siger, at undersøgelsen tyder på, at et forbud "næppe vil være tilstrækkeligt i sig selv til at forhindre skadelige oplevelser på nettet".

Kun to procent af de 1000 adspurgte teenagere siger i meningsmålingen, at de på hverdagsaftener ikke bruger sociale medier eller ser korte videoer på internettet.

Mere end 18 procent svarer, at de bruger sociale medier helt frem til klokken 01.00 eller senere.

Uddannelsesminister Bridget Phillipson sagde efter offentliggørelsen af planen om et natligt forbud, at det frivillige element kan blive ændret. Det kan ske, hvis det viser sig, at for mange teenagere slår standardindstillingen fra.

RITZAU

De fleste britiske teenagere vil takke nej til den britiske regerings plan om at indføre et natligt forbud mod sociale medier.

Det fremgår af en meningsmåling, som er blevet offentliggjort fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meningsmålingen er lavet blandt 1000 teenagere af det britiske analyseinstitut Censuswide for organisationen Online Responsibility Network (ORN).

Planerne om at indføre et natligt forbud gælder 16- og 17-årige og blev fremlagt af den britiske regering i midten af juli under premierminister Andy Burnhams forgænger, Keir Starmer.

Det skal være et supplement til et forbud mod sociale medier for børn under 16 år, som Starmer annoncerede i juni. Det omfatter blandt andet platformene Snapchat, TikTok, YouTube, Instagram og Facebook.

Tidsbegrænsningen vil være aktiveret som en standardindstilling på sociale medie-konti for de ældre teenagere. Det vil forhindre dem i at få adgang til de sociale medier mellem midnat og klokken 06.00.

Funktionen vil dog kunne slås fra. Ifølge fredagens undersøgelse fra Censuswide siger 85 procent af de adspurgte, som er 16 til 18 år, at de vil deaktivere den.

RITZAU

En domstol i den amerikanske delstat New Mexico har torsdag pålagt techgiganten Meta at indbetale 567 millioner dollar - 3,7 milliarder kroner - til en statslig fond, der skal bekæmpe de psykiske problemer, som unge brugere af Metas produkter står over for.

Meta står blandt andet bag Facebook og Instagram.

Techgiganten er uenig i afgørelsen fra domstolen i Santa Fe og vil anke beslutningen, oplyser selskabet.

Torsdagens afgørelse kommer efter en retssag i New Mexico, hvor Meta blev dømt til at betale 375 millioner dollar - 2,4 milliarder kroner - i erstatning.

Meta blev i marts dømt for at vildlede forbrugere om sikkerheden på selskabets sociale medieplatforme. Afgørelsen kom efter en seks uger lang retssag i Santa Fe.

Konkret blev Meta dømt for ikke at have beskyttet mindreårige mod blandt andet seksuelt misbrug og menneskehandel.

Meta havde overtrådt delstatens lovgivning ved at vildlede om sikkerheden på Facebook, Instagram og WhatsApp og muliggjort seksuel udnyttelse af børn på disse platforme.

Også denne dom er blevet anket af Meta.

Techgiganten står over for en bølge af retssager om, hvordan Metas platforme påvirker unges mentale helbred.

RITZAU/Reuters

En domstol i den amerikanske delstat New Mexico har torsdag pålagt techgiganten Meta at indbetale 567 millioner dollar - 3,7 milliarder kroner - til en statslig fond, der skal bekæmpe de psykiske problemer, som unge brugere af Metas produkter står over for.

Meta står blandt andet bag Facebook og Instagram.

Afgørelsen kommer efter en retssag i New Mexico, hvor Meta i marts blev dømt til at betale 375 millioner dollar - 2,4 milliarder kroner - i erstatning.

Meta blev dømt for at vildlede forbrugere om sikkerheden på selskabets sociale medieplatforme.

Techgiganten er uenig i torsdagens afgørelse fra domstolen i Santa Fe og vil anke beslutningen, oplyser selskabet.

RITZAU/Reuters

Ukraine vil yde støtte til landmænd, der er blevet påvirket af russiske angreb mod skibsfart og havneanlæg.

Det sagde landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag i sin daglige videotale, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tiltagene er blevet udformet på et regeringsmøde og vil være målrettet landmænd, "der nu er i en vanskelig situation som følge af russiske angreb mod vores havne og den maritime korridor", lød det fra præsidenten.

Der er med tiltagene blandt andet tale om statsstøttede lån og anden støtte til finansiering.

De vil "begynde at blive implementeret i de kommende dage", sagde Zelenskyj i sin tale.

Rusland, der er verdens største eksportør af hvede, og Ukraine, som også er en stor eksportør af landbrugsvarer, har de seneste uger angrebet hinandens faciliteter til landbrugseksport og handelsskibe i Sortehavsområdet.

Guvernøren i Ukraines Odesa-region, Oleh Kiper, oplyste tidligere torsdag, at et russisk angreb havde beskadiget et udenlandsk fragtskib lastet med hvede i ukrainsk farvand i Sortehavet.

Et besætningsmedlem blev dræbt, og der opstod brand om bord.

De ukrainske havnemyndigheder har sagt, at skibet sejlede under Guinea-Bissaus flag.

Ukraine har etableret en såkaldt korridor for sikker passage i Sortehavet, så skibe kan sejle sikkert igennem. Den følger kysten mod Rumænien.

Den seneste tid er skibe dog blevet angrebet i området.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, sagde torsdag, at russiske angreb i 2022 - som fandt sted i månederne efter invasionen af Ukraine - har ført til kraftige stigninger i det globale fødevareprisindeks.

Det har også ført til "akut fødevareusikkerhed for millioner af familier", skrev han i et opslag på det sociale medie X.

- Rusland forsøger nu at opnå det samme resultat ved at angribe civile skibe i ukrainske havne og langs Ukraines skibskorridor. Konsekvenserne for verden kan blive lige så alvorlige som i 2022.

RITZAU

Ukraine vil yde støtte til landmænd, der er blevet påvirket af russiske angreb mod skibsfart og havneanlæg.

Det sagde landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag i sin daglige videotale, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tiltagene er blevet udformet på et regeringsmøde og vil være målrettet landmænd, "der nu er i en vanskelig situation som følge af russiske angreb mod vores havne og den maritime korridor", lød det fra præsidenten.

Der er med tiltagene blandt andet tale om statsstøttede lån og anden støtte til finansiering.

De vil "begynde at blive implementeret i de kommende dage", sagde Zelenskyj i sin tale.

Rusland, der er verdens største eksportør af hvede, og Ukraine, som også er en stor eksportør af landbrugsvarer, har de seneste uger angrebet hinandens faciliteter til landbrugseksport og handelsskibe i Sortehavsområdet.

Guvernøren i Ukraines Odesa-region, Oleh Kiper, oplyste tidligere torsdag, at et russisk angreb havde beskadiget et udenlandsk fragtskib lastet med hvede i ukrainsk farvand i Sortehavet.

Et besætningsmedlem blev dræbt, og der opstod brand om bord.

De ukrainske havnemyndigheder har sagt, at skibet sejlede under Guinea-Bissaus flag.

RITZAU

Hundredvis af uledsagede mindreårige risikerer at blive udnyttet og udsat for overgreb, mens de overnatter på gaderne i den spanske eksklave Ceuta.

Sådan lyder advarslen fra flere hjælpeorganisationer, efter at tusindvis af børn og voksne i sidste uge ankom til Ceuta fra Marokko.

Selv om størstedelen af de mange migranter er sendt tilbage over grænsen til Marokko, kæmper myndighederne med at skaffe indkvartering til uledsagede mindreårige i Ceuta.

Børnene kan ikke sendes tilbage uden en individuel sagsbehandling.

Ifølge lokale myndigheder befinder omkring 1100 uledsagede mindreårige sig i Ceuta, hvoraf mange ankom under sidste uges omfattende indvandring fra Marokko.

Den spanske organisation Federación Sur Acoge, der arbejder for migranters rettigheder og yder bistand, fortæller, at nogle af børnene i Ceutas gader er blevet slået og overfaldet.

- Hver dag, der går uden en løsning og uden sikker indkvartering, betyder, at disse børn - især pigerne - udsættes for alle former for overgreb, siger José Miguel Morales, organisationens leder, til spansk tv.

- Vi taler om rigtige børn - i nogle tilfælde ti år eller yngre. Mange er under 14 år, tilføjer han.

Børnerettighedsorganisationen Save the Children har også opfordret til hurtig registrering af alle mindreårige. Organisationen advarer om, at især piger er i forhøjet risiko for vold, menneskehandel og udnyttelse.

Ifølge Spaniens regering er omkring 70.000 ud af de 72.000 migranter, som rejste ind i Ceuta fra Marokko i slutningen af juli, vendt tilbage.

Myndighederne i Ceuta oplyser, at der er mangel på plads til de mange uledsagede børn.

- Vores kapacitet er blevet fuldstændig overvældet, siger Ceutas vicepræsident, Alejandro Ramírez, og kalder situationen for uholdbar.

Han tilføjer, at myndighederne arbejder "for fuld kraft" på at etablere nødindkvartering i skoler og lagerbygninger for at skaffe husly til børnene.

De børn, der sover på gaden, er afhængige af velgørende organisationer og lokale beboere for at få mad og andre basale fornødenheder.

Marokko er parat til at samarbejde med Spanien og andre europæiske partnere om tilbagesendelsen af uledsagede mindreårige, oplyser en unavngiven marokkansk diplomatkilde til landets statslige nyhedsbureau torsdag.

RITZAU/AFP

USA's præsident, Donald Trump, gør et nyt forsøg på at begrænse retten til statsborgerskab ved fødslen.

Torsdag har præsidenten underskrevet et dekret, der retter sig mod personer, som ifølge Trump rejser ind i landet under dække af turisme, mens deres egentlige hensigt er at føde et barn.

- De har gjort medfødt statsborgerskab til en joke, siger Trump til journalister i Det Ovale Værelse.

- Vi foretager justeringer, fordi det er meget uretfærdigt, tilføjer præsidenten.

Det Hvide Hus oplyser, at personer, der rejser til USA som turister for at føde et barn, kan blive permanent udelukket fra at komme ind i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge dekretet kan USA's minister for indenlandsk sikkerhed undtage en udenlandsk statsborger af humanitære årsager, eller hvis den pågældendes rejse er i USA's interesse.

Trumps nye tiltag ventes at blive udfordret af de amerikanske domstole.

Tænketanken Center for Immigration Studies, som går ind for lavere indvandring, anslog i en analyse fra 2020, at mellem 20.000 og 25.000 mødre kom til USA på såkaldte fødselsrejser i en etårig periode mellem 2016 og 2017. Det skriver Reuters.

Der blev registreret 3,6 millioner fødsler i USA i 2025.

USA's højesteret afviste i slutningen af juni Trumps tidligere forsøg på at begrænse den forfatningssikrede ret til statsborgerskab ved fødslen.

Trump underskrev sidste år et dekret, der fastslog, at børn født af forældre, som opholder sig ulovligt i USA eller er i landet på midlertidige visa, ikke automatisk skulle blive amerikanske statsborgere.

I første omgang blokerede lavere domstole i USA Trumps planer med henvisning til statsborgerskabsklausulen i det 14. tillæg til USA's forfatning.

I forfatningen fremgår det, at alle personer født på amerikansk jord er amerikanske statsborgere.

Højesteret var enig i den afgørelse.

Trumps forsøg på at begrænse retten til statsborgerskab ved fødslen har været en topprioritet i den republikanske præsidents forsøg på at begrænse indvandring.

Trumps politik på området omfatter også blandt andet udvisning af millioner af papirløse migranter.

RITZAU/AFP