Med de stigende temperaturer, der har bragt vejret over frysepunktet, er sneen og isen, der har lagt sig over landet, ved at smelte væk.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi får meldinger om smeltevand på vejene flere steder i kredsen.

Det oplyser politiet på meddelelsestjenesten Politi Update mandag aften.

- Vi opfordrer derfor til, at man er lidt ekstra opmærksom her i de mørke timer, da der kan være risiko for akvaplaning.

Akvaplaning opstår, når et køretøj kører så hurtigt, at dækket ikke kan nå at fortrænge vandet på vejbanen foran hjulet. Vandet vil derfor trænge ind under dækket og løfte det fra vejen.

/ritzau/

Folketingsmedlem Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne genopstiller ikke til næste folketingsvalg, der senest skal afholdes 31. oktober.

Det oplyser han til Ritzau.

- Det skyldes ikke, at jeg er træt af politik - tværtimod har jeg været både glad for og stolt over at være en del af det politiske arbejde.

- Af private årsager har jeg dog valgt ikke at genopstille denne gang, siger Tobias Grotkjær Elmstrøm i et skriftligt citat.

Han har siden oktober 2024 været på orlov fra Folketinget på grund af sygdom i den nærmeste familie.

I den periode har Henrik Rejnholt Andersen (M) været stedfortræder for Grotkjær Elmstrøm i Folketinget.

Det var Rejnholt Andersen også fra januar til juni i 2023, hvor Tobias Grotkjær Elmstrøm var på barselsorlov.

Undervejs i sin tid på Christiansborg har Tobias Grotkjær Elmstrøm både været Moderaternes retsordfører og kulturordfører.

Ved folketingsvalget i 2022 var han Moderaternes spidskandidat i Østjyllands Storkreds.

Her fik han 4085 personlige stemmer for Moderaterne og det første ud af i alt tre mandater i Østjylland til partiet.

I et par måneder lignede det, at partiformand Lars Løkke Rasmussen skulle overtage Moderaternes spidskandidatur i Østjylland.

Men i februar meddelte partiet, at formanden alligevel stiller op i Sjællands Storkreds, hvor han blev valgt ved valget i 2022.

To andre ministre fra Moderaterne opstiller i stedet i Østjylland. Det er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og digitaliseringsminister Caroline Stage.

I mandagens meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter står Moderaterne til 8,1 procent af stemmerne. Det ville svare til 15 mandater. Ved valget i 2022 fik partiet 16 mandater.

/ritzau/

Det vil koste 588 milliarder amerikanske dollar at genopbygge Ukraines økonomi.

Det anslår Verdensbanken, FN, Europa-Kommissionen og den ukrainske regering mandag - dagen inden fireåret for Ruslands invasion af Ukraine - ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste års skøn.

Det skyldes flere angreb på energiinfrastrukturen.

Vurderingen er baseret på data fra 24. februar 2022 til den 31. december 2025.

Det vil sige, at data fra de intensiverede russiske angreb på ukrainske energianlæg i januar og februar ikke er medtaget. Angreb, der ifølge Reuters har efterladt titusinder af mennesker over hele Ukraine uden varme, strøm og vand under den koldeste vinter målt i årtier.

Ud over energiinfrastrukturen er transportområdet og landets boliger blandt de hårdest ramte sektorer.

- Skaderne er enorme og vokser konstant, lyder det i rapporten.

Det samlede skadesomfang er nu mere end dobbelt så stort, som det der blev rapporteret i den første rapport i 2022.

Ødelæggelserne er især koncentreret omkring frontlinjerne og i storbyområderne, herunder i landets hovedstad, Kyiv.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde under et besøg til Ukraine i september 2025, at Danmark støtter Ukraine på både den korte og den lange bane.

- På den korte bane er det afgørende, at vi i Europa øger vores militære støtte og giver Ukraine de bedste kort på hånden. Derfor intensiverer vi også samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder.

- På den lange bane skal vi hjælpe Ukraine med genopbygning og reformer på vej mod EU, sagde Løkke i en pressemeddelelse.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat gang i Tredje Verdenskrig.

I øjeblikket forsøger Ukraine og Rusland med USA som mægler at forhandle om fred.

Den seneste runde forhandlinger fandt sted i Genéve i Schweiz i sidste uge.

Zelenskyj har afvist at gå med til at afgive land i den østlige del af Ukraine.

/ritzau/

Nick Reiner nægter sig skyldig i at have knivdræbt sine forældre, den 78-årige filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans 70-årige hustru, Michele Singer Reiner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at den 32-årige søn har været stillet for en dommer i Los Angeles County Superior Court mandag aften dansk tid.

Der er berammet indledende retsmøde 29. april, hvor en dommer skal afgøre, om anklagemyndigheden har tilstrækkelige beviser for at gå videre med en retssag.

Parret blev fundet myrdet med "adskillige stiksår" i deres hjem i Los Angeles i december af deres datter, Romy.

Deres søn blev efterfølgende anholdt og sigtet for drab under særligt skærpede omstændigheder.

Han er varetægtsfængslet uden mulighed for kaution.

Nick og Rob Reiner samarbejdede i 2015 om den semibiografiske film "Being Charlie", der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser.

Filmen handler om en ung mand, der er søn af en guvernør. Manden kæmper for at komme ud af et misbrug og har været inde og ude af behandling.

I den forbindelse fortalte Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og psykisk sygdom.

Ifølge avisen Los Angeles Times havde Nick Reiner kort inden drabene fået medicin mod skizofreni.

Ifølge New York Times var Nick Reiner i 2020 og et år frem under værgemål.

Aftenen inden drabene var Rob Reiner, Michele Singer Reiner og Nick Reiner til julefest hos komikeren og talkshowværten Conan O'Brien.

Her har flere medier rapporteret, at Nick og Rob Reiner skændtes.

Hvis Nick Reiner bliver dømt for drabene, kan han få livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. Han kan også idømmes dødsstraf.

Rob Reiner har blandt andet instrueret "Da Harry mødte Sally", "Et spørgsmål om ære" og "Præsident på frierfødder".

/ritzau/

Det amerikanske udenrigsministerium har beordret, at ambassade-ansatte med ikke-kritiske opgaver skal forlade landets ambassade i Libanons hovedstad, Beirut.

Det samme gælder de ansattes familier.

Det bekræfter ambassaden mandag aften i et opslag på det sociale medie X.

Tidligere på dagen kom samme melding fra en højtstående embedsmand fra ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ambassaden skyldes det "sikkerhedssituationen i Beirut", hvilket ikke bliver uddybet yderligere.

Af en rejsevejledning fremgår det, at man ikke bør rejse til Libanon grundet blandt andet "kriminalitet", "terrorisme" og "civile uroligheder".

- Udenrigsministeriet anser truslen mod amerikansk regeringspersonale i Beirut for at være alvorlig nok til at kræve, at de lever og arbejder under streng sikkerhed.

- Den amerikanske ambassades interne sikkerhedspolitikker kan justeres når som helst og uden forudgående varsel, lyder det.

Beslutningen er sket i en tid, hvor spændingerne mellem Iran og USA er steget, og USA har oprustet militært i Mellemøsten med krigsskibe og -fly.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange de seneste måneder truet med at gribe militært ind over for Iran.

Først advarede han om, at det ville få konsekvenser, hvis demonstranter, der gik på gaden mod styret i december og januar, blev udsat for vold af de iranske myndigheder.

Siden har Trump truet med at angribe Iran, hvis ikke landet går med til en aftale om landets atomprogram, som USA vil have begrænset.

I Libanon henter den militante gruppe Hizbollah en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Mandag oplyser hverken hos USA's udenrigsministerium eller ambassaden, hvor mange ansatte der måtte forlade ambassaden.

En kilde ved den amerikanske ambassade har sagt ifølge Reuters, at 50 personer er blevet evakueret.

Imens har en libanesisk sikkerhedskilde sagt, at 40 ambassade-ansatte er fløjet ud af Beiruts internationale lufthavn mandag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, skal efter planen rejse til Israel lørdag og mødes med premierminister Benjamin Netanyahu. Han planlægger stadig at gøre det, men "tidsplanen kan ændres", siger den amerikanske embedsmand ifølge Reuters.

/ritzau/

Nick Reiner nægter sig skyldig i at have knivdræbt sine forældre, den 78-årige filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans 70-årige hustru, Michele Singer Reiner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En indledende høring er planlagt til 29. april, hvor en dommer vil afgøre, om anklagemyndigheden har tilstrækkelige beviser til at gå videre til en retssag.

Parret blev fundet myrdet med "adskillige stiksår" i deres hjem i Los Angeles i december af deres datter.

Deres 32-årige søn blev efterfølgende anholdt og sigtet for drab under skærpede omstændigheder.

Han er varetægtsfængslet uden mulighed for kaution.

Nick og Rob Reiner samarbejdede i 2016 om den semibiografiske film "Being Charlie", der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser.

I den forbindelse fortalte Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og psykisk sygdom.

Ifølge avisen Los Angeles Times havde Nick Reiner kort inden drabene fået medicin for skizofreni.

Aftenen inden drabene var Rob Reiner, Michele Singer Reiner og Nick Reiner til julefest hos komikeren og talkshowværten Conan O'Brien.

Hvis Nick Reiner bliver dømt for drabene, kan han få livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. Han kan også idømmes dødsstraf.

Rob Reiner har blandt andet instrueret "Da Harry mødte Sally", "Et spørgsmål om ære" og "Præsident på frierfødder".

/ritzau/

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet anholdt på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

Det oplyser britisk politi mandag, skriver BBC.

Kort forinden berettede mediet The Times ifølge Reuters, at han var blevet ført væk af politibetjente fra sit hjem i London.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

De senest offentliggjorte dokumenter i sagen om Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Tidligere på måneden undskyldte premierminister Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

Mandag er den tidligere ambassadør altså blevet anholdt.

- Betjente har anholdt en 72-årig mand mistænkt for embedsmisbrug. Han blev anholdt på en adresse i Camden mandag den 23. februar og er blevet taget med til en politistation i London til afhøring, oplyser politiet i London, Metropolitan Police, i en udtalelse.

- Dette følger efter ransagningskendelser på to adresser i Wiltshire og Camden-områderne, lyder det videre ifølge BBC.

Den amerikanske forretningsmand Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige.

I 2019 blev han sigtet i en ny sag om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige. Epstein blev anholdt og fundet død i sin celle efter omkring en måned i fængsel.

Peter Mandelson er langt fra den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset. Han blev i sidste uge anholdt i en sag om muligt embedsmisbrug.

Britiske medier har skrevet, at anholdelsen skyldes dokumenter, der antyder, at Andrew sendte oplysninger til Epstein fra sit arbejde som officiel handelsrepræsentant for Storbritannien.

/ritzau/

Nick Reiner nægter sig skyldig i at have knivdræbt sine forældre, filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michele Singer Reiner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Parret blev fundet myrdet i deres hjem i Los Angeles i december.

Deres søn blev efterfølgende anholdt og sigtet for drabene.

Hvis Nick Reiner bliver dømt for drabene, kan han få livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Nick og Rob Reiner samarbejdede i 2016 om den semibiografiske film "Being Charlie", der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser.

I den forbindelse fortalte Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug.

/ritzau/

Det vil koste 588 milliarder amerikanske dollar at genopbygge Ukraines økonomi.

Det anslår Verdensbanken, FN, Europa-Kommissionen og den ukrainske regering mandag - dagen inden fireåret for Ruslands invasion af Ukraine - ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste års skøn.

Det skyldes flere angreb på energiinfrastrukturen.

Vurderingen er baseret på data fra 24. februar 2022 til den 31. december 2025.

Det vil sige, at data fra de intensiverede russiske angreb på ukrainske energianlæg i januar og februar ikke er medtaget. Angreb, der ifølge Reuters har efterladt titusinder af mennesker over hele Ukraine uden varme, strøm og vand under den koldeste vinter målt i årtier.

Ud over energiinfrastrukturen er transportområdet og landets boliger blandt de hårdest ramte sektorer.

- Skaderne er enorme og vokser konstant, lyder det i rapporten.

Det samlede skadesomfang er nu mere end dobbelt så stort, som det der blev rapporteret i den første rapport i 2022.

Ødelæggelserne er især koncentreret omkring frontlinjerne og i storbyområderne, herunder i landets hovedstad, Kyiv.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat gang i Tredje Verdenskrig.

I øjeblikket forsøger Ukraine og Rusland med USA som mægler at forhandle om fred.

Den seneste runde forhandlinger fandt sted i Genéve i Schweiz i sidste uge.

Zelenskyj har afvist at gå med til at afgive land i den østlige del af Ukraine.

/ritzau/

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet anholdt på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

Det oplyser britisk politi mandag, skriver BBC.

Kort forinden berettede mediet The Times ifølge Reuters, at han var blevet ført væk af politibetjente fra sit hjem i London.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

Efterfølgende har premierminister Keir Starmer undskyldt for, at han udpegede Mandelson til posten.

/ritzau/

Det vil koste 588 milliarder amerikanske dollar at genopbygge Ukraines økonomi.

Det anslår Verdensbanken, FN, Europa-Kommissionen og den ukrainske regering mandag - dagen inden fireåret for Ruslands invasion af Ukraine - ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste års skøn.

Det skyldes flere angreb på energiinfrastrukturen.

Vurderingen er baseret på data fra 24. februar 2022 til den 31. december 2025.

Det vil sige, at data fra de intensiverede russiske angreb på ukrainske energianlæg i januar og februar ikke er medtaget. Angreb, der ifølge Reuters har efterladt titusinder af mennesker over hele Ukraine uden varme, strøm og vand under den koldeste vinter målt i årtier.

Ud over energiinfrastrukturen er transportområdet og landets boliger blandt de hårdest ramte sektorer.

- Skaderne er enorme og vokser konstant, lyder det i rapporten.

Det samlede skadesomfang er nu mere end dobbelt så stort, som det der blev rapporteret i den første rapport i 2022.

Ødelæggelserne er især koncentreret omkring frontlinjerne og i storbyområderne, herunder i landets hovedstad, Kyiv.

/ritzau/

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet ført væk af politibetjente fra sit hjem i London.

Det skriver The Times ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

Efterfølgende har premierminister Keir Starmer undskyldt for, at han udpegede Mandelson til posten.

/ritzau/

Det vil koste 588 milliarder amerikanske dollar at genopbygge Ukraines økonomi.

Det anslår Verdensbanken, FN, Europa-Kommissionen og den ukrainske regering mandag - dagen inden fireåret for Ruslands invasion af Ukraine - ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste års skøn.

Det skyldes flere angreb på energiinfrastrukturen.

Vurderingen er baseret på data fra 24. februar 2022 til den 31. december 2025.

/ritzau/

Den langvarige boligtvist mellem politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique og Københavns Kommune har nået en foreløbig kulmination.

Københavns Kommune har besluttet at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Det oplyser Siddique til Ekstra Bladet, efter at han har modtaget afgørelsen.

Folkeregistret i Københavns Kommune bekræfter over for Ritzau at "have truffet afgørelse i Sikandar Siddiques bopælssag", men har ikke yderligere kommentarer.

Afgørelsen kan betyde, at Sikandar Siddique mister sin plads i Københavns Borgerrepræsentation.

I en skriftlig kommentar til Ritzau siger Sikandar Siddique, at afgørelsen "overrasker ikke".

- Jeg sagde, at København skulle befries fra zionismen. Det udløste fordømmelser fra den israelske stat, anmeldelser fra zionistiske organisationer og pres helt op på statsministerniveau.

- Nu står vi så her - jeg blev valgt af vælgerne, men fjernet af systemet, lyder det fra Siddique.

Ritzau forsøger at få uddybet svaret fra Sikandar Siddique.

Men han oplyser videre, at han nu vil anke afgørelsen.

I så fald vil sagen ende i Digitaliseringsministeriet, hvor CPR-kontoret hører til. Klagefristen er på fire uger.

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

For at være valgbar skal man have valgret, og det vil Siddique ikke have i Københavns Kommune, hvis han ikke "opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen".

Det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Sikandar Siddique fik 3125 personlige stemmer i Københavns Kommune.

Tilbage i maj meddelte Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var "korrekt bopælsregistreret".

Det ville Københavns Kommune dog også selv undersøge, og kommunen har altså nu valgt at annullere flytningen.

Sikandar Siddique har gennem hele sagen fastholdt, at han bor i Københavns Kommune.

/ritzau/

Ungarn har skruet markant op for sin modstand mod Ukraine forud for årsdagen for Ruslands invasion.

Det står klart efter et møde for EU-landenes udenrigsministre mandag.

Her fastholdt Ungarn både et veto mod den 20. sanktionspakke mod Rusland og et veto mod et lån på 90 milliarder euro, som Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ellers gav grønt lys til på EU-topmødet i december.

- Det er meget ærgerligt, at man nu går tilbage på den aftale, alle EU-landenes ledere indgik, siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, efter mødet med EU-landenes udenrigsministre med henvisning til det livsvigtige lån til Ukraine.

De 90 milliarder euro svarer til omkring 670 milliarder kroner. De er udset til både at holde Ukraines økonomi kørende og støtte den militære indsats de næste to år.

Bliver de første af midlerne ikke udbetalt til april, kan det ramme Ukraines indsats på slagsmarken, har både EU-Kommissionen og Ukraine fastslået.

EU-landene blev mandag heller ikke enige om den 20. sanktionspakke mod Rusland.

- Det var ikke det signal, vi ønskede at sende, men vi fortsætter samtalerne om sanktionspakken, siger Kaja Kallas.

De nedslående meldinger fra Bruxelles kommer forud for, at Ukraine tirsdag markerer årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

Dermed går krigen nu ind i sit femte år.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltager tirsdag i ceremonien for årsdagen i Kyiv.

Her var forventningen, at hun kunne forsikre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om at de 90 milliarder euro var på vej.

Og samtidig fremhæve, at EU nu vil ramme den russiske olieindustri endnu hårdere med den 20. sanktionspakke.

Men det kommer ikke til at ske efter Ungarns modstand.

Kaja Kallas håber dog, at Viktor Orbán vil ændre kurs forud for det forestående valg i Ungarn 12. april.

- Vi ved, at der kommer valg i Ungarn. Det er meget svært for mig at se, at Ungarns befolkning ikke ønsker at hjælpe Ukraine.

- Jeg tror ikke, at det vil give bonuspoint i valgkampen, siger Kaja Kallas.

Hun tænker formentlig på, at Ungarn selv har bitre erfaringer med russiske invasionsstyrker, efter tanks og artilleri i 1956 blev brugt til at knuse det ungarske oprør mod det daværende Sovjetunionen.

På EU-topmødet i december valgte Ungarn sammen med Tjekkiet og Slovakiet at stå uden for lånet til Ukraine på 90 milliarder euro.

Det er med andre ord kun 24 af de 27 EU-lande - herunder Danmark - der hæfter for lånet.

Orbán godkendte dog på topmødet, at de andre EU-lande gik videre med lånet, så længe de tre østeuropæiske lande kunne slippe for at bidrage.

Den melding skal respekteres, siger Kaja Kallas.

- Det er meget ærgerligt, at Ungarn nu går tilbage på den beslutning, som alle lederne tog på topmødet.

- Jeg ved, at Ursula von der Leyen og EU's præsident, António Costa vil tage det op med Orbán, for det er ikke i overensstemmelse med EU-traktatens klausul om oprigtigt samarbejde, siger Kaja Kallas.

Ungarn og Slovakiet giver ifølge Reuters Ukraine skylden for forsinkelserne i genoptagelsen af den russiske olieforsyning via Druzhba-rørledningen.

De to lande har de eneste tilbageværende raffinaderier i EU, der bruger russisk olie, der transporteres via Druzhba-rørledningen.

Orbán beskyldte i den forbindelse Ukraine for at lave "afpresning".

- Når olietransporten genoptages, vil de normale relationer blive genoprettet, sagde Orbán i weekenden.

Ukraine afviser anklagerne og fastslår, at reparationsarbejdet på rørledningen fortsætter "midt i daglige trusler om nye missilangreb".

/ritzau/

Ukrainske droner har ramt en oliepumpestation i den russiske region Tatarstan, der ligger over 1200 kilometer fra den russisk-ukrainske grænse.

Det oplyser en unavngiven kilde fra den ukrainske efterretningstjeneste SBU. Angrebet skal være sket natten til mandag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stationen er ifølge kilden et vigtigt anlæg for olierørledningen Druzjba, der transporterer russisk olie gennem Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Administrationen i byen Almetevsk, der ligger i Tatarstan, har udtalt på beskedtjenesten Telegram, at russisk luftforsvar har nedskudt flere droner, hvor faldende vragrester antændte en brand i en lokal industrizone. Druzjba blev ikke nævnt, ligesom der blev givet nogen oplysninger om mulige ødelæggelser.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine.

Slovakiet og Ungarn har sagt, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

- Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skrev Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, søndag på det sociale medie X.

Ungarn er dybt afhængigt af Ruslands olie og gas, og i de seneste år har premierminister Viktor Orbán opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af invasionen af Ukraine.

Han har også beskyldt EU for at puste til ilden ved at støtte ukrainernes kamp mod Rusland og har ofte modsat sig EU-initiativer om at støtte Ukraine.

Imens har Slovakiets premierminister, Robert Fico, mandag bedt landets elnetoperatør om at stoppe nødforsyningen af elektricitet til Ukraine, hvis oliestrømmen via Druzjba ikke genoptages.

Fico siger, at foranstaltningen bliver annulleret, således at der sker en genoptagelse af olietransporten til Slovakiet. Det skriver Reuters.

Mandagens melding fra SBU er kommet dagen inden, at landets krig mod Rusland går ind i sit femte år.

Når det handler om at finde en afslutning på krigen, har USA's præsident, Donald Trump, i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

/ritzau/