Den britiske forsvarsminister, John Healey, blev torsdag udsat for jamming om bord på et fly fra Royal Air Force, som fløj nær den russiske grænse.

Det skriver avisen The Times mandag ifølge det britiske nyhedsbureau PA Media.

Jamming er elektronisk forstyrrelse af kommunikationsudstyr, for eksempel radio- og gps-signaler.

Hændelsen fandt sted efter et besøg hos britiske soldater i Estland.

Piloterne måtte på grund af forstyrrelserne gå over til et andet navigationssystem, og flyets gps-system blev slået fra under hele den tre timer lange tur.

Det vides ikke, om Healey var målet for de elektroniske forstyrrelser. Hans flyrute kunne dog ses på flysporingstjenester, skriver BBC.

BBC har henvendt sig til det britiske forsvarsministerium for en udtalelse.

Det er blot få dage siden, at det kom frem, at et britisk overvågningsfly og to russiske krigsfly over Sortehavet fløj meget tæt på hinanden i en situation, hvor Storbritannien har langet kraftigt ud efter Rusland.

Ifølge det britiske forsvarsministerium foretog de russiske fly "gentagne og farlige" afskæringer af det britiske fly.

Én gang kom det russiske fly blot seks meter fra det britiske flys næse.

Healey har kaldt hændelsen med det britiske overvågningsfly for "uacceptabel" og den farligste siden september 2022. Her affyrede et russisk fly - ligeledes i Sortehavet - et missil i nærheden af et britisk fly.

Rusland forklarede det først med en teknisk fejl. Siden har BBC fra anonyme kilder erfaret, at russisk kommunikation gik galt, og at en russisk pilot troede, at han havde tilladelse til at angribe flyet.

Lande i Østersøen har hyppigt meldt om hændelser med forstyrrelser af kommunikationssignaler.

På det seneste er ukrainske droner flere gange landet i baltiske lande. Ukraine har sagt, at dronerne blev ramt af elektroniske forstyrrelser og kom på afveje.

/ritzau/

Regeringsforhandlingerne er mandag formiddag gået i gang igen på Marienborg.

På vej ind siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, at han ikke kan sige "særligt meget om", hvad der forhandles om, og hvor langt de er.

- Vi skal igennem alle temaer, og intet er jo færdigt, før at alt er færdigt, siger han ifølge TV 2 og DR.

Han siger videre, at han forventer en lang dag, og at han har en god mavefornemmelse.

Søndag begyndte de nye forhandlinger, efter at fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) igen er blevet udpeget til kongelig undersøger.

Sammen med SF, De Radikale og Moderaterne forhandlede Socialdemokratiet i omkring otte timer søndag på Marienborg.

Martin Lidegaard var den eneste af de fire partiledere, der sagde ord til pressen før og efter forhandlingerne søndag.

- Vi skal have en regering, og vi skal have den hurtigst muligt, lød det fra Lidegaard på vej ind til forhandlingerne.

- Det er også derfor, at det er tid til nogen, der vil noget nu. Jeg er også utålmodig, og jeg forstår udmærket dem, der også er det.

Kongelig undersøger Mette Frederiksen forsøger i disse dage at danne en centrum-venstre-regering bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne.

- Jeg tør nok ikke at sætte en præcis dato på, men når jeg siger et intensivt forhandlingsforløb, og det er realitetsforhandlinger, så er det snart, at der skal komme en regering, sagde Mette Frederiksen lørdag.

De fire partier har dog kun 82 mandater tilsammen og er derfor afhængig af parlamentarisk støtte fra Enhedslistens 11 mandater for ikke at have et flertal imod sig.

Enhedslisten har dog ikke været til stede på Marienborg hverken søndag eller mandag.

/ritzau/

Der er blevet gjort fremskridt på flere punkter mellem USA og Iran, men en egentlig aftale er ikke nært forestående.

Det siger Esmaeil Baghaei, som er talsperson for det iranske udenrigsministerium, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Baghaei siger, at Iran forhandler om en afslutning på krigen.

Til gengæld forhandles der ikke aktuelt om landets atomprogram.

Han siger videre, at det skaber problemer i forhandlingerne, hvis USA skifter holdning undervejs.

Lørdag skabte det forhåbninger om en snarlig aftale, da USA's præsident, Donald Trump, sagde, at en diplomatisk rammeaftale stort set var forhandlet på plads.

Men søndag var der mere afdæmpede udmeldinger. Her sagde han, at han havde bedt sine forhandlere om ikke at "skynde sig".

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, sagde mandag morgen dansk tid under et besøg i Indien, at USA enten kommer til at indgå en god aftale med Iran eller "ordne det på en anden måde".

Krigen brød ud, da USA og Israel angreb Iran den 28. februar, og Iran svarede igen med missil- og droneangreb på tværs af regionen. USA og Iran indgik den 8. april en våbenhvile.

/ritzau/

Regeringsforhandlingerne er mandag formiddag gået i gang igen på Marienborg.

På vej ind siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, siger, at han ikke kan sige "særligt meget om", hvad der forhandles om, og hvor langt de er.

- Vi skal igennem alle temaer, og intet er jo færdig, før at alt er færdigt, siger han ifølge TV 2 og DR.

Han siger videre, at han forventer en lang dag, og at han har en god mavefornemmelse.

Søndag begyndte de nye forhandlingerne, efter at fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) igen er blevet udpeget til kongelig undersøger.

Sammen med SF, De Radikale og Moderaterne forhandlede Socialdemokratiet i omkring otte timer søndag på Marienborg.

Martin Lidegaard var den eneste af de fire partiledere, der sagde ord til pressen før og efter forhandlingerne søndag.

- Vi skal have en regering, og vi skal have den hurtigst muligt, lød det fra Lidegaard på vej ind til forhandlingerne.

- Det er også derfor, at det er tid til nogen, der vil noget nu. Jeg er også utålmodig, og jeg forstår udmærket dem, der også er det.

/ritzau/

Den britiske forsvarsminister, John Healey, blev torsdag udsat for jamming om bord på et fly fra Royal Air Force, som fløj nær den russiske grænse.

Det skriver avisen The Times mandag ifølge det britiske nyhedsbureau PA Media.

Jamming er elektronisk forstyrrelse af kommunikationsudstyr, for eksempel radio- og gps-signaler.

Hændelsen fandt sted efter et besøg hos britiske soldater i Estland.

Piloterne måtte på grund af forstyrrelserne gå over til et andet navigationssystem, og flyets gps-system blev slået fra under hele den tre timer lange tur.

Det vides ikke, om Healey var målet for de elektroniske forstyrrelser. Hans flyrute kunne dog ses på flysporingstjenester, skriver BBC.

BBC har henvendt sig til det britiske forsvarsministerium for en udtalelse.

Det er blot få dage siden, at det kom frem, at et britisk overvågningsfly og to russiske krigsfly over Sortehavet fløj meget tæt på hinanden i en situation, hvor Storbritannien har langet kraftigt ud efter Rusland.

Ifølge det britiske forsvarsministerium foretog de russiske fly "gentagne og farlige" afskæringer af det britiske fly.

Én gang kom det russiske fly blot seks meter fra det britiske flys næse.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, mener, at USA enten kommer til at indgå en god aftale med Iran eller "ordne det på en anden måde".

Det siger han ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP mandag til journalister under et besøg i Indiens hovedstad, New Delhi.

Det fremgår ikke, hvad Rubio mener med "på en anden måde".

- Vi har, hvad jeg ser som et ret solidt udspil, i forhold til om de (Iran, red.) kan åbne stræderne, og om vi kan få stræderne åbnet, siger han ifølge AFP.

Han kan dog ikke sige noget konkret om, hvornår aftalen kommer.

- Vi troede, at vi måske ville have nogle nyheder i aftes, måske i dag, men man skal ikke lægge for meget i det, siger Rubio ifølge AFP med henvisning til den mulige aftale.

- Den har stor opbakning i Golfen. Alle de lande, vi har gennemgået den med, forstår, at det ikke bare er meget rimeligt, men at det er det rigtige at gøre for verden, siger Rubio.

Han siger desuden, at han har tillid til, at Iran vil "indgå i en meget reel, vigtig og tidsbegrænset forhandling om atomspørgsmålet".

Rubios kommentarer falder inden hans næste etape af besøget i Indien. Her skal han til den nordlige by Agra, der er berømt for Taj Mahal.

USA's præsident, Donald Trump, dæmpede søndag forventningerne til en aftale, da han sagde, at han havde bedt sine forhandlere om ikke at "skynde sig".

- Han har ikke travlt, han kommer ikke til at indgå en dårlig handel, og præsidenten kommer ikke til at lave en dårlig aftale, siger Rubio om Trumps udtalelse.

Krigen brød ud, da USA og Israel angreb Iran den 28. februar, og Iran svarede igen med missil- og droneangreb på tværs af regionen. USA og Iran har overholdt en våbenhvile siden den 8. april.

Rubio siger ifølge AFP til journalisterne, at "Israel altid har ret til at beskytte sig selv".

- Hvis Hizbollah har tænkt sig at affyre missiler, eller hvis de affyrer missiler mod dem, har Israel fuld ret til at svare igen på det eller til at forhindre, at det sker, siger han.

Som konsekvens af krigen blev Hormuzstrædet, der er en maritim flaskehals i Golfen, de facto lukket af Iran. 20 procent af verdens olie og gas sejles normalt gennem det smalle stræde, og lukningen har sendt oliepriserne i vejret.

/ritzau/

Et fejlslået røveri gik tilsyneladende forud for, at en 34-årig mand sidste år blev ramt af knivstik, som kostede ham livet.

Det mener Midt- og Vestjyllands Politi, som har tiltalt det 55-årige røverioffer for drab.

Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Manden er også tiltalt for drabsforsøg på en 29-årig mand. Den 29-årige sidder selv på anklagebænken i sagen, tiltalt for røveriforsøget.

Det dødelige knivstikkeri fandt sted i Herning i oktober sidste år.

Umiddelbart efter fortalte politiet, at man mente, at der var tale om et misbrugsmiljø, hvor de involverende kendte hinanden.

Her kom det også frem, at den mistænkte drabsmand var offeret for røveriet.

I anklageskriftet er det beskrevet, at den 29-årige forsøgte at få udleveret den 55-åriges betalingskort.

Det mener anklagemyndigheden skete i forening og efter forudgående aftale eller forståelse med den nu afdøde 34-årige mand.

Ifølge tiltalen blev den 55-årige slået flere gange i baghovedet, ligesom han også fik placeret en klud i munden.

Men det lykkedes ikke de to mænd at få fat i hverken kontanter eller betalingskort.

Begge de yngre mænd blev stukket med kniv af den 55-årige efter røveriet ifølge tiltalen.

Den 34-årige blev ramt af to knivstik i brystet og et snit i maven. Han overleverede ikke.

Den yngste mand blev ramt i maven og i benet, og han fik ifølge anklageskriftet operationskrævende skader.

Da den 55-årige blev fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeriet, nægtede han sig skyldig ifølge TV Midtvest.

Retssagen er rejst som en nævningesag. Det betyder, at de tiltalte risikerer seks års fængsel eller mere.

I forhold til den 29-årige mand tager anklagemyndigheden forbehold for at kræve en anden foranstaltning end straf.

Hvis retten ikke vurderer, at der er tale om drab og drabsforsøg, er der rejst en subsidiær tiltale mod den 55-årige for vold med døden til følge og grov vold.

Det er forventningen, at retssagen skal behandles af Retten i Herning. Hvornår vides endnu ikke.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, mener, at USA enten kommer til at indgå en god aftale med Iran eller "ordne det på en anden måde".

Det siger han ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP mandag til journalister under et besøg i Indiens hovedstad, New Delhi.

Det fremgår ikke, hvad Rubio mener med "på en anden måde".

- Vi har, hvad jeg ser som et ret solidt udspil, i forhold til om de (Iran, red.) kan åbne stræderne, og om vi kan få stræderne åbnet, siger han ifølge AFP.

Han kan dog ikke sige noget konkret om, hvornår aftalen kommer.

- Vi troede, at vi måske ville have nogle nyheder i aftes, måske i dag, men man skal ikke lægge for meget i det, siger Rubio ifølge AFP med henvisning til den mulige aftale.

- Den har stor opbakning i Golfen. Alle de lande, vi har gennemgået den med, forstår, at det ikke bare er meget rimeligt, men at det er det rigtige at gøre for verden, siger Rubio.

Han siger desuden, at han har tillid til, at Iran vil "indgå i en meget reel, vigtig og tidsbegrænset forhandling om atomspørgsmålet".

Rubios kommentarer falder inden hans næste etape af besøget i Indien. Her skal han til den nordlige by Agra, der er berømt for Taj Mahal.

USA's præsident, Donald Trump, dæmpede søndag forventningerne til en aftale, da han sagde, at han havde bedt sine forhandlere om ikke at "skynde sig".

- Han har ikke travlt, han kommer ikke til at indgå en dårlig handel, og præsidenten kommer ikke til at lave en dårlig aftale, siger Rubio om Trumps udtalelse.

/ritzau/

Solen er nådesløs mod dem, der er rejst til den hellige by Mekka under pilgrimsfærden hajj, som officielt begynder mandag.

Saudi-Arabiens nationale meteorologiske center forventer, at dagstemperaturerne i denne uge vil ligge mellem 42 og 47 grader.

Kvinden Inas Gamal har opgivet sin plan om at tilbringe dagene op til hajj med at bede i Al-Haram-moskeen i Mekka. I stedet har hun trukket sig tilbage i et hotelværelse med aircondition for at udføre sine bønner i dagtimerne.

Hun er rejst fra Egypten for at deltage i den årlige pilgrimsfærd for første gang.

Det er dog for varmt for hende at opholde sig udenfor om dagen, hvor temperaturerne har sneget sig op over 40 grader.

- Det er meget varmere, end jeg havde forestillet mig, siger hun.

- Jeg kan ikke vænne mig til det. Jeg havde planlagt at bede alle mine bønner i Al-Haram-moskeen, men det var bare for varmt til at gå derned i dagtimerne.

Pilgrimmene udfører størstedelen af hajj-ritualerne udendørs, hvor mere end en million troende samles i den kvælende hede. Mange deltagere bukker under for hedeslag, besvimelse og endda hjertestop udløst af varmen.

For pilgrimme, der rejser hertil fra lande uden for Mellemøsten, kan det barske ørkenklima være brutalt.

Imad Ahmed er rejst fra Storbritannien.

- Jeg sørger for at drikke store mængder vand og drikkevarer med mange salte og mineraler, fordi vi sveder konstant og hele tiden er i bevægelse, siger han.

Myndighederne benytter et af verdens kraftigste airconditionsystemer til at afkøle Al-Haram-moskéens gårdhaver, oplyser saudiarabisk stats-tv.

Andre områder er udstyret med enorme ventilatorer, forstøvere med vandtåge og afkølede gulvsystemer. Lastbiler kører desuden i fast rutefart for at uddele gratis flasker med iskoldt vand til pilgrimmene.

Isboderne besøges jævnligt af pilgrimmene, mens andre søger tilflugt i skyggen fra bygninger nær moskéen eller indenfor. Her ligger de på tæpper under enorme ventilatorer, mens de venter på at bede.

Men selv med de tiltag bager den ubarmhjertige sol fortsat ned på det hvide marmor, der omgiver Al-Haram-moskéen, hvor de fleste pilgrimme har været samlet de seneste dage.

Mere end 50.000 sundhedsansatte og 3000 ambulancer står klar til at hjælpe, oplyser det saudiarabiske sundhedsministerium.

Lørdag meddelte ministeriet, at dets lægehold allerede havde behandlet 144 personer for hedeslag.

I 2024 mistede mere end 1300 pilgrimme livet, da temperaturerne passerede 50 grader, oplyser myndighederne.

Hajj er en af de fem søjler i islam og defineres ifølge islamisk ret som en religiøs pligt for alle muslimer, der har mulighed for at drage afsted til Mekka.

1,5 millioner mennesker er kommet til byen fra udlandet for at deltage i pilgrimsfærden.

/ritzau/AFP

Indsatte i det venezuelanske fængsel Barinas har søndag demonstreret på taget af en af fængslets bygninger.

Her stablede de madrasser, som der var blevet sat ild til, mens de krævede, at fængslets direktør bliver afsat.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De indsatte siger, at direktøren har set på, mens vagter i fængslet har skudt mod ubevæbnede fanger.

- Vi kræver retfærdighed. De skyder os, vagterne og fængselsbetjentene, siger en indsat i en video delt af den lokale ngo Observatorio Venezolano de Prisiones (OVP).

I videoen ser man ifølge Reuters en mand, som er blevet skudt i brystet.

De indsatte beskriver selv søndagens begivenheder som en fredelig demonstration. Ifølge dem skød ansatte i fængslet under demonstrationen mod dem, hvilket sårede flere.

Venezuelanske myndigheder er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om sagen.

De indsatte i fængslet kræver, at den nyligt udnævnte fængselsdirektør Elvis Macuare Guerrero bliver afsat. De hævder, at deres tøj er blevet taget fra dem, at de er blevet nægtet besøg, og at de er blevet presset til at sælge stoffer.

Uden for fængslet var der samtidig sammenstød mellem pårørende til de indsatte og betjente fra Nationalgarden, som havde politiskjolde.

Betjentene forsøgte uden held at forhindre de pårørende i at komme ind i bygningerne, skriver Reuters.

Pårørende har efterfølgende fortalt til OVP, at der kunne høres skrig og eksplosioner, få minutter efter at nogle pårørende var trængt ind i fængslet.

OVP siger ifølge Reuters, at organisationen dokumenterer begivenhederne og vil indberette det til menneskerettighedsorganisationer.

Barinas-fængslet ligger omkring 500 kilometer fra hovedstaden Caracas.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger flere af de indsattes familiemedlemmer, at en række indsatte er blevet såret i hændelsen. Det fremgår ikke, hvor mange det skal dreje sig om.

/ritzau/

Oliepriserne har ramt det laveste niveau i to uger, hvilket sker på baggrund af en optimisme om, at USA og Iran bevæger sig tættere på en fredsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Parterne er dog fortsat uenige om centrale spørgsmål i forhandlingerne - heriblandt om blokader i Hormuzstrædet, som fortsat begrænser olieforsyningerne fra Mellemøsten.

Futures-priserne på Brent-råolie faldt med 4,71 dollar - 4,55 procent - til en pris på 98,83 dollar per tønde klokken 00.34 natten til mandag dansk tid.

Futures er finansielle kontrakter, hvor man aftaler at købe eller sælge en aktie til en fast pris på et tidspunkt i fremtiden.

Den amerikanske West Texas Intermediate-olie fandt ligeledes. Den faldt med 4,57 dollar - 4,73 procent - til 92,03 dollar per tønde.

Tidligere nåede de begge deres laveste niveau siden 7. maj, skriver Reuters.

Lørdag sagde USA's præsident, Donald Trump, at USA og Iran i vid udstrækning havde forhandlet et aftalememorandum om en fredsaftale, som ville genåbne Hormuzstrædet, på plads.

Strædet stod før konflikten for en femtedel af verdens transport af olie og flydende naturgas.

Parterne er dog fortsat uenige om flere knaster, og Trump sagde søndag, at han havde bedt sine repræsentanter i forhandlingerne om ikke at indgå en forhastet aftale.

- På trods af alle de forbehold og risici, der fortsat er omkring fredsaftalen og Hormuzstrædet, er der nu et lys for enden af tunnelen, som vil blive en vis kortsigtet lettelse i forhold til oliepriserne, siger Saul Kavonic, som er analytiker ved analysevirksomheden MST Marquee.

Ifølge Reuters forventer analytikere dog, at det vil tage flere måneder, før transporten af olie gennem Hormuzstrædet vender tilbage til det normale niveau. Det vil også tage tid at reparere beskadigede olie- og gasanlæg.

/ritzau/

En toårig dreng, der søndag forsvandt fra Nyåker i Sverige, er fundet i live efter at have været savnet i 13 timer.

Det oplyser Andreas Schäufele, der er vagtchef i svensk politi, til det svenske nyhedsbureau TT.

Drengen er en smule afkølet og er blevet bragt på hospitalet, siger han.

Han blev fundet kort efter klokken 01.00 natten til mandag, siger han.

- Jeg har ikke yderligere detaljer. Det er lige sket, siger Andreas Schäufele til TT.

Drengen forsvandt søndag morgen fra sin bopæl i det nordøstlige Sverige, hvorefter hans pårørende slog alarm.

En massiv eftersøgning med hundepatruljer, droner og helikopter har i løbet af søndagen stået på for at finde drengen, som snart fylder tre år.

Politiet ønsker over for TT ikke at kommentere, hvorvidt der er mistanke om en kriminel handling, men tidligere på søndagen var der ingen mistanke om det.

Expressen har været i kontakt med drengens farmor.

- Vi vil gerne takke alle, vi er så lettede, siger hun.

Ud over politiet har også foreningen Missing People, fjeldredningstjenesten og beredskabet deltaget i eftersøgningen.

Da drengen havde været savnet i godt ni timer, blev også militæret tilkaldt.

70 personer fra militæret deltog i eftersøgningen, heriblandt 30 hjemmeværnssoldater og 40 værnepligtige, skriver den svenske avis Expressen.

Frivillige hjalp også med at lede efter drengen.

Martin Persson fra foreningen Missing People sagde søndag til TV4 Nyheterna, at man havde kørt med termisk kamera til at finde frem til drengen.

Et termisk kamera kan måle temperaturforskelle på overflader.

Nyåker, som er en lille by omgivet af skov og land, ligger cirka 1300 kilometer fra København og 600 kilometer nord for Sveriges hovedstad, Stockholm.

/ritzau/

Oliepriserne har ramt det laveste niveau i to uger, hvilket sker på baggrund af en optimisme om, at USA og Iran bevæger sig tættere på en fredsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Parterne er dog fortsat uenige om centrale spørgsmål i forhandlingerne - heriblandt om blokader i Hormuzstrædet, som fortsat begrænser olieforsyningerne fra Mellemøsten.

Futures-priserne på Brent-råolie faldt med 4,71 dollar - 4,55 procent - til en pris på 98,83 dollar per tønde klokken 00.34 natten til mandag dansk tid.

Futures er finansielle kontrakter, hvor man aftaler at købe eller sælge en aktie til en fast pris på et tidspunkt i fremtiden.

Den amerikanske West Texas Intermediate-olie fandt ligeledes. Den faldt med 4,57 dollar - 4,73 procent - til 92,03 dollar per tønde.

Tidligere nåede de begge deres laveste niveau siden 7. maj, skriver Reuters.

Lørdag sagde USA's præsident, Donald Trump, at USA og Iran i vid udstrækning havde forhandlet et aftalememorandum om en fredsaftale, som ville genåbne Hormuzstrædet, på plads.

Strædet stod før konflikten for en femtedel af verdens transport af olie og flydende naturgas.

Parterne er dog fortsat uenige om flere knaster, og Trump sagde søndag, at han havde bedt sine repræsentanter i forhandlingerne om ikke at indgå en forhastet aftale.

/ritzau/

Fredsbevarende missioner er i fare på grund af geopolitiske spændinger og udfordringer med finansiering. Det gælder særligt missioner under FN's ledelse.

Sådan lyder det mandag fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri).

Ved udgangen af 2025 var lidt under 79.000 personer udsendt i internationale fredsbevarende operationer, fremgår det af en rapport fra instituttet.

Det er det laveste antal i mindst 25 år.

- Hvis det fortsætter på den her måde, kan vi komme til at se en dramatisk svækkelse af multilateral konflikthåndtering, og at institutioner som FN bliver næsten fuldstændig sat på bænken på grund af en perfekt storm af finansielle, politiske og geopolitiske faktorer, siger Jair van der Lijn i en udtalelse.

Van der Lijn er direktør for Sipris fredsoperations- og konflikthåndteringsprogram.

- Det vil sandsynligvis føre til flere konflikter, og disse konflikter vil sandsynligvis få endnu mere alvorlige konsekvenser for civile, efterhånden som stater opgiver normer, der har været etableret gennem lang tid, siger han.

I 2025 var der i alt 58 aktive fredsbevarende operationer. Det er ifølge Sipri første gang siden 2016, at antallet er under 60.

Knap tre fjerdedele af de udsendte i operationer tjente i 2025 i de fem lande Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan, Somalia, Den Demokratiske Republik Congo og Libanon.

De FN-ledede operationer er blevet svækket, fordi de største bidragydere ikke har opfyldt alle eller dele af deres forpligtelser, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derfor manglede der ifølge Sipri to milliarder dollar af de 5,6 milliarder dollar, der var lovet i budgettet for perioden 2024-2025.

- Hårde krav og trusler om veto fra permanente medlemmer i FN's Sikkerhedsråd komplicerede beslutninger om at forlænge missionernes mandater, lyder det fra instituttet.

USA, som er et af rådets permanente medlemmer, har eksempelvis krævet en afslutning på FN's fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil) på trods af brud på en våbenhvile mellem Israel og Libanon, lyder det.

I et kompromis stemte Sikkerhedsrådet for at forlænge missionen én sidste gang frem til december 2026.

Støtten til princippet om international konflikthåndtering er dog fortsat stærk, vurderer Sipri.

- Men for at opretholde multilateral konflikthåndtering bliver stater nødt til at gå videre end blot at udtrykke støtte, siger Claudia Pfeifer Cruz, som er forsker ved Sipri.

- De bliver nødt til at sikre forudsigelig finansiering og skabe tilstrækkeligt politisk råderum til at muliggøre effektive multilaterale indsatser.

/ritzau/AFP

En toårig dreng, der søndag forsvandt fra Nyåker i Sverige, er fundet i live efter at have været savnet i 13 timer.

Det oplyser Andreas Schäufele, der er vagtchef i svensk politi, til det svenske nyhedsbureau TT.

Drengen er en smule afkølet og er blevet bragt på hospitalet, siger han.

Han blev fundet kort efter klokken 01.00 natten til mandag, siger han.

- Jeg har ikke yderligere detaljer. Det er lige sket, siger Andreas Schäufele til TT.

Drengen forsvandt søndag morgen fra sin bopæl i det nordøstlige Sverige, hvorefter hans pårørende slog alarm.

En massiv eftersøgning med hundepatruljer, droner og helikopter har i løbet af søndagen stået på for at finde drengen, som snart fylder tre år.

Ud over politiet har også foreningen Missing People, fjeldredningstjenesten og beredskabet deltaget i eftersøgningen.

Da drengen havde været savnet i godt ni timer, blev også militæret tilkaldt.

70 personer fra militæret deltog i eftersøgningen, heriblandt 30 hjemmeværnssoldater og 40 værnepligtige, skriver den svenske avis Expressen.

Politiet ønsker over for TT ikke at kommentere, hvorvidt der er mistanke om en kriminel handling, men tidligere på søndagen var der ingen mistanke om det.

Expressen har været i kontakt med drengens farmor.

- Vi vil gerne takke alle, vi er så lettede, siger hun.

/ritzau/

Geopolitiske spændinger og en finansieringskrise sætter fredsbevarende missioner i fare - særligt de missioner, der er under FN's ledelse.

Sådan lyder det mandag fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri).

Ved udgangen af 2025 var lidt under 79.000 personer udsendt i internationale fredsbevarende operationer, fremgår det af en rapport fra instituttet.

Det er det laveste antal i mindst 25 år.

- Hvis det fortsætter på den her måde, kan vi komme til at se en dramatisk svækkelse af multilateral konflikthåndtering, og at institutioner som FN bliver næsten fuldstændigt sat på bænken på grund af en perfekt storm af finansielle, politiske og geopolitiske faktorer, siger Jair van der Lijn i en udtalelse.

Van der Linj er direktør for Sipris fredsoperations- og konflikthåndteringsprogram.

- Resultatet vil sandsynligvis være flere konflikter, og disse konflikter vil sandsynligvis få endnu mere alvorlige konsekvenser for civile, efterhånden som stater opgiver normer, der har været etableret gennem lang tid, siger han.

I 2025 var der i alt 58 aktive fredsbevarende operationer. Det er ifølge Sipro første gang siden 2016, at antallet er under 60.

/ritzau/AFP