Ni års fængsel er straffen i en sag fra Østjylland om både voldtægt og affyring af en maskinpistol i en skov.

Det oplyser anklagemyndigheden onsdag om en afgørelse fra Retten i Randers tirsdag.

Den dømte er en mand på 32 år. Han har anket dommen til Vestre Landsret.

I dommen indgår, at han i juni sidste år voldtog en kvindelig bekendt i Allingåbro. I sagen var han tiltalt for to tilfælde af voldtægt mod den samme kvinde, men er frifundet for det ene.

Offeret er en kvinde på 23 år. I en pressemeddelelse om sagen får hun ros.

- Det kræver mod at gå til myndighederne, når man har kendskab til ganske alvorlig kriminalitet, og når man kender de involverede, udtaler senioranklager Rosa Pape fra Østjyllands Politi.

I retten har et nævningeting også hørt om, hvordan manden i Løvenholm Skov ved Gjesing nær Auning affyrede flere skud med en skarpladt maskinpistol.

Det skete første gang sent om aftenen den 22. maj og igen en uge senere på samme sted.

RITZAU

Den seneste tids hedebølge har kostet mindst 1028 personer livet i Spanien.

Det oplyser det offentlige spanske forskningsinstitut Instituto de Salud Carlos III ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag formiddag.

Der er tale om mere end en fordobling af antallet af dødsfald, der sættes i forbindelse med høje temperaturer i Spanien sammenlignet med juni sidste år.

Her blev 407 dødsfald i Spanien koblet til det varme vejr.

Gennemsnitstemperaturen i juni i år endte som den næsthøjeste, der nogensinde er registreret i juni i Spanien, oplyser den spanske vejrtjeneste Aemet på det sociale medie X.

Temperaturen var i gennemsnit 3,2 grader celsius over det normale niveau.

Selv om flere er døde i Spanien som følge af varmen i juni år sammenlignet med sidste år, var juni 2025 den varmeste juni, der er målt i landet.

RITZAU

En ældre mand blev natten til onsdag fundet druknet ved Sjællands Odde.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i kredsens døgnrapport onsdag.

Politiet blev alarmeret af mandens hustru, en kvinde i 80'erne, som ringede til politiet kort efter midnat, da hendes mand ikke var kommet hjem fra en badetur.

En patrulje fandt mandens tøj på en badebro, og han blev selv fundet livløs i vandet.

Da manden, som politiet beskriver som værende i 70'erne, ankom til hospitalet, blev han erklæret død.

RITZAU

En 32-årig svensk mand kom tirsdag aften alvorligt til skade i forbindelse med en voldsepisode til et storskærmsarrangement i København.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet oplyser, at man endnu ikke har foretaget anholdelser, men at man leder efter en bestemt mistænkt i sagen.

Vedkommende opfordres til at melde sig selv, lyder det videre.

Politiet oplyste sent tirsdag aften, at man efterforskede en voldsepisode til et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor der blev vist en kamp fra VM i fodbold.

Københavns Politi skriver, at voldsepisoden tilsyneladende udsprang af en uoverensstemmelse på stedet.

Der har også tidligere været et slagsmål i forbindelse med et storskærmsarrangement på Islands Brygge 21. juni.

Københavns Politi oplyser onsdag til Ritzau, at man ikke umiddelbart vurderer, at de to slagsmål har nogen relation til hinanden.

RITZAU

En 18-årig mand, som natten til fredag blev udsat for et overfald på Selinevej på Amager, er tirsdag afgået ved døden.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 18-åriges pårørende er underrettet.

To mænd på henholdsvis 18 og 20 år blev i weekenden varetægtsfængslet i sagen.

De blev ved et grundlovsforhør præsenteret for en sigtelse for drabsforsøg, frihedsberøvelse og grov vold, oplyste Daniel Fynsk, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi, til Ritzau søndag.

Efterforskningslederen kunne søndag ikke oplyse, hvordan de to mænd forholdt sig til sigtelsen, men dommeren fandt grundlag for, at mændene skulle varetægtsfængsles i foreløbigt 24 dage.

Grundlovsforhøret, som fandt sted lørdag, foregik bag lukkede døre. Derfor vides det ikke, hvad de to sigtede eventuelt har forklaret, og hvilke beviser politiet har i sagen.

Københavns Politi skriver på Politi Update, at man fortsat efterforsker sagen og ikke har yderligere kommentarer.

Politiet har ikke umiddelbart meldt noget ud om et eventuelt motiv til overfaldet.

RITZAU

En 18-årig mand, som natten til fredag blev udsat for et overfald på Selinevej på Amager, er tirsdag afgået ved døden.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 18-åriges pårørende er underrettet.

To mænd på henholdsvis 18 og 20 år blev i weekenden varetægtsfængslet i sagen.

De blev ved et grundlovsforhør præsenteret for en sigtelse for drabsforsøg, frihedsberøvelse og grov vold, oplyste Daniel Fynsk, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi, til Ritzau søndag.

Københavns Politi skriver på Politi Update, at man fortsat efterforsker sagen og ikke har yderligere kommentarer.

RITZAU

Flere end 100.000 mennesker er blevet dræbt under borgerkrigen i Myanmar, som brød ud, da militæret kuppede sig til magten for fem år siden.

Det viser en opgørelse, som organisationen Armed Conflict Location & Event Data (Acled) har lavet på baggrund af medieomtaler om dræbte i konflikten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved kuppet i februar 2021 blev Myanmars daværende leder, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, tvunget fra magten, og militærchefen Min Aung Hlaing blev indsat som juntaleder.

Året forinden - i 2020 - havde Aung San Suu Kyi og hendes parti vundet parlamentsvalget i landet.

Protester mod kuppet blev i 2021 slået ned med hård hånd af Myanmars sikkerhedsstyrker. Det fik dog ikke kritikerne af militæret til at give op.

Mange aktivister flygtede ud af de større byer, dannede pro-demokratiske guerillagrupper og kæmpede side om side med etniske minoritetsgrupper mod militærstyret rundtom i landet.

Acled har registreret 1200 forskellige væbnede grupper i konflikten og beskriver den som "den mest fragmenterede konflikt i verden".

- Den er dødbringende, den er farlig for civile, konflikten har spredt sig til hele landet, siger senioranalytiker Sun Mon Thant fra Acled til AFP.

Der blev igen afholdt parlamentsvalg i Myanmar i december 2025 og januar 2026. Der var dog ikke tale om et demokratisk valg, har både FN, flere vestlige lande og flere menneskerettighedsorganisationer slået fast.

Valget blev styret af militæret. Kritik af valget var forbudt, og stemmesedlerne var domineret af militærjuntaens civile allierede.

Min Aung Hlaing, som blev indsat som Myanmars leder i 2021, trak sig tilbage i april i år som hærchef og blev indsat som civil præsident.

Aung San Suu Kyi sidder i husarrest.

Ifølge FN er flere end 3,7 millioner mennesker internt fordrevet i Myanmar.

Der findes ingen officielle opgørelser over antallet af dræbte i konflikten.

Acled, der har lavet sin egen opgørelse, er en uafhængig organisation, som indsamler data om ofre for konflikter over hele verden.

Organisationen har hovedkvarter i USA, men har 200 analytikere og researchere ansat rundtom i verden. Derudover samarbejder den med lokale organisationer og informationsnetværk i en lang række lande.

RITZAU/AFP

En 46-årig mand bosiddende i Danmark er tirsdag aften død i en trafikulykke på motorvej A7 syd for Flensborg.

Det skriver det tyske medie NDR og nyhedsbureauet dpa.

Ifølge NDR kørte manden galt i forbindelse med en biljagt, som startede i Danmark.

Her kørte dansk politi efter manden, og da manden krydsede grænsen til Tyskland, kontaktede politiet deres tyske kolleger, som uden held forsøgte at stoppe bilen.

I bilen sad også mandens hustru og et 11-årigt barn. De kom begge alvorligt til skade i ulykken og er blevet kørt til behandling på hospitalet, skriver de tyske medier.

Tysk politi oplyser til dpa, at manden påkørte en lastbil med høj fart i nærheden af rastepladsen ved Jalmer Moor, som ligger syd for Flensborg.

Det fremgår ikke, hvad årsagen var til, at politiet gerne ville standse mandens bil.

Politiet i Flensborg har oplyst til JydskeVestkysten, at den afdøde mand er rumænsk statsborger og bosiddende i Danmark.

RITZAU

En 46-årig mand bosiddende i Danmark er tirsdag aften død i en trafikulykke på motorvej A7 syd for Flensborg.

Det skriver det tyske medie NDR og nyhedsbureauet dpa.

Ifølge NDR kørte manden galt i forbindelse med en biljagt, som startede i Danmark.

Her kørte dansk politi efter manden, og da manden krydsede grænsen til Tyskland, kontaktede politiet deres tyske kolleger, som uden held forsøgte at stoppe bilen.

I bilen sad også mandens hustru og et 11-årigt barn. De kom begge alvorligt til skade i ulykken og er blevet kørt til behandling på hospitalet, skriver de tyske medier.

Tysk politi oplyser til dpa, at manden påkørte en lastbil i nærheden af rastepladsen ved Jalmer Moor, som ligger syd for Flensborg.

Det fremgår ikke, hvad årsagen var til, at politiet gerne ville standse mandens bil.

RITZAU

Flere end 100.000 mennesker er blevet dræbt under borgerkrigen i Myanmar, som brød ud, da militæret kuppede sig til magten for fem år siden.

Det viser en opgørelse, som organisationen Armed Conflict Location & Event Data (Acled) har lavet på baggrund af medieomtaler om dræbte i konflikten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved kuppet i februar 2021 blev Myanmars daværende leder, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, tvunget fra magten. Militærchefen Min Aung Hlaing blev i stedet indsat som leder.

Protester mod kuppet blev slået ned med hård hånd af Myanmars sikkerhedsstyrker. Det fik dog ikke kritikerne af militæret til at give op.

Mange aktivister flygtede ud af de større byer, dannede pro-demokratiske guerillagrupper og kæmpede side om side med etniske minoritetsgrupper mod militærstyret rundtom i landet.

Der findes ingen officielle opgørelser over antallet af dræbte i konflikten.

RITZAU

Verdenshavene har med en gennemsnitstemperatur i havoverfladen på 20,98 grader oplevet den varmeste juni, der nogensinde er målt.

Det oplyser EU's klimaovervågningstjeneste Copernicus onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gennemsnitstemperaturen overgår dermed tidligere rekorder fra 2023 og 2024.

Første halvår af 2026 har generelt været præget af usædvanligt høje temperaturer.

Den gennemsnitlige havoverfladetemperatur har i årets første seks måneder været på 20,04 grader, hvilket er en smule under rekorden fra samme periode i 2024.

Copernicus' direktør, Carlo Buontempo, advarer om, at der formentlig venter nye varmerekorder i de kommende måneder drevet af El Niño, der er et tilbagevendende klimafænomen.

- De nuværende forhold kan være et tegn på begyndelsen af en ny fase, som endnu en gang kan føre os ind på ukendt territorium, siger Carlo Buontempo.

- Når havtemperaturerne ligger på dette niveau, og El Niño nærmer sig, er der stor sandsynlighed for endnu flere temperaturrekorder i de kommende måneder, siger han.

El Niño, der typisk vender tilbage med to til syv års mellemrum, er kendetegnet ved høje havtemperaturer i den østlige del af Stillehavet omkring ækvator.

De højere havtemperaturer frigiver mere varme til atmosfæren og påvirker vind-, sky- og vejrmønstre over hele kloden.

Det kan øge risikoen for ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser i Peru, tørke i Afrika og skovbrande i Australien.

Simon van Gennip, der er ledende oceanograf ved Copernicus, vurderer, at 2026 kan blive et af de varmeste år, der er registreret.

- Det skyldes både El Niño, men også den fortsatte opvarmning som følge af de drivhusgasudledninger, vi fortsat sender ud i atmosfæren, siger Simon van Gennip til AFP.

RITZAU

Verdenshavene har med en gennemsnitstemperatur i havoverfladen på 20,98 grader oplevet den varmeste juni, der nogensinde er målt.

Det oplyser EU's klimaovervågningstjeneste Copernicus onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gennemsnitstemperaturen overgår dermed tidligere rekorder fra 2023 og 2024.

Første halvår af 2026 har generelt været præget af usædvanligt høje temperaturer.

Den gennemsnitlige havoverfladetemperatur har i årets første seks måneder været på 20,04 grader, hvilket er en smule under rekorden fra samme periode i 2024.

Copernicus' direktør Carlo Buontempo advarer om, at der formentlig venter nye varmerekorder i de kommende måneder drevet af klimafænomenet El Niño.

- De nuværende forhold kan være et tegn på begyndelsen af en ny fase, som endnu en gang kan føre os ind på ukendt territorium, siger Carlo Buontempo.

- Når havtemperaturerne ligger på dette niveau, og El Niño nærmer sig, er der stor sandsynlighed for endnu flere temperaturrekorder i de kommende måneder, siger han.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, rapporterede sidste år en indkomst på over 1,4 milliarder dollar fra sin families kryptoforetagender.

Det viser en gennemgang af erklæringerne i Trumps årlige indberetning for 2025 til myndigheden Office of Government Ethics (OGE), skriver nyhedsbureauet Reuters.

OGE fører tilsyn med den føderale statsadministration.

Beløbet svarer til knap 9,2 milliarder kroner.

Af indberetningen fremgår det, at Trumps selskaber sidste år modtog næsten 800 millioner dollar fra World Liberty Financial, som Trump og hans sønner er medstiftere af.

Det er et beløb, som også omfatter en andel til hans familiemedlemmer.

Beløbet favner mere end 520 millioner dollar fra salg af såkaldte tokens og mere end 250 millioner dollar fra salg af aktieposter i forretningen.

Trump rapporterede om yderligere 635 millioner dollar fra salget af sine Trump-memecoins.

Ifølge Reuters viser erklæringerne fra 2025, hvordan kryptovaluta har medført store ændringer i præsidentens indkomst.

I hans indberetning i juni sidste år rapporterede han eksempelvis om 57,35 millioner dollar fra salg af tokens, hvilket i år altså er steget til over 500 millioner dollar.

Trump vendte i januar 2025 tilbage til Det Hvide Hus til sin anden embedsperiode som præsident. Efterfølgende har han iværksat en række politiske tiltag og initiativer, som er blevet anset som gavnlige for kryptosektoren.

Det gjaldt blandt andet en mindre hårdhændet regulering fra både Justitsministeriet og børstilsynet SEC.

Ifølge mediet BBC siger Anna Kelly, som er Det Hvide Hus' vicepressesekretær, at præsidenten har gjort USA til "verdens kryptohovedstad".

Hverken Trump eller hans familie har nogensinde været involveret i – eller vil nogensinde blive involveret i – interessekonflikter, siger hun i en udtalelse.

- Alle handlinger fra præsident Trump og hans administration sker i det amerikanske folks interesse. Enhver såkaldt "journalist", der påstår noget andet, genbruger den samme slidte og falske fortælling, som Demokraterne og de etablerede medier har fremført i et årti, lyder det.

I indberetningen fremgår også indtægter fra blandt andet Trumps ejendomsforretning.

Han tjente i 2025 omkring 77 millioner dollar på sin Mar-a-Lago-golfklub i Florida og 122 millioner dollar på sin golfklub i Doral i Florida.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, rapporterede sidste år en indkomst på over 1,4 milliarder dollar fra sin families kryptoforetagender.

Det viser en gennemgang af erklæringerne i Trumps årlige indberetning for 2025 til myndigheden Office of Government Ethics (OGE), skriver nyhedsbureauet Reuters.

OGE fører tilsyn med den føderale statsadministration.

Beløbet svarer til knap 9,2 milliarder kroner.

Af indberetningen fremgår det, at Trumps selskaber sidste år modtog næsten 800 millioner dollar fra World Liberty Financial, som Trump og hans sønner er medstiftere af.

Det er et beløb, som også omfatter en andel til hans familiemedlemmer.

Beløbet favner mere end 520 millioner dollar fra salg af såkaldte tokens og mere end 250 millioner dollar fra salg af aktieposter i forretningen.

Trump rapporterede om yderligere 635 millioner dollar fra salget af sine Trump-memecoins.

Ifølge Reuters viser erklæringerne fra 2025, hvordan kryptovaluta har medført store ændringer i præsidentens indkomst.

I hans indberetning i juni sidste år rapporterede han eksempelvis om 57,35 millioner dollar fra salg af tokens, hvilket i år altså er steget til over 500 millioner dollar.

RITZAU

USA har deporteret sin første migrant til den tyndt befolkede øgruppe Palau i Stillehavet.

Det oplyser Palaus præsidentkontor i en udtalelse.

- Vi bød den første person velkommen i lufthavnen i slutningen af maj. Vi førte ham til hans midlertidige bopæl, hjalp ham med at tilslutte sin telefon og falde til, lyder det.

Selv om det er meningen, at de udviste migranter skal bo og arbejde i Palau, blev manden ikke boende.

- Efter omkring to uger besluttede han sig for ikke at blive, oplyser Palaus præsidentkontor.

Præsidentkontoret oplyser ingen detaljer om manden, herunder hvorfor han blev udvist, hans ophavsland, og hvor han tog hen efter Palau.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort det til en af sine mærkesager i sin indeværende præsidentperiode at udvise asylansøgere og udokumenterede migranter.

Hans administration har tidligere foreslået at udvise dem til steder som Uganda, El Salvador og Rwanda.

Palau har en af de mindste befolkninger i verden.

I december sagde landet ja til at tage imod 75 papirløse migranter fra USA som led i en aftale til en værdi af 7,5 millioner dollar. Det svarer til 47,5 millioner kroner eller omkring 634.000 kroner per migrant.

Alle udviste personer skal have en ren straffeattest, og Palau kan nedlægge veto mod at tage imod de udviste personer.

En talsperson for FN-organet Den Internationale Organisation for Migration (IOM) oplyser, at den mødte manden under hans korte ophold i Palau.

- Personen afslog at tage imod IOM's hjælp, lyder det.

Til gengæld vil USA betale Palau 7,5 millioner dollar, der skal dække "behov inden for offentlig service og infrastruktur".

Men aftalen viste sig at være omstridt, og lovgivere i Palaus senat gik sammen i et mislykket juridisk forsøg på at blokere udvisningerne.

Palau har 20.000 indbyggere fordelt ud over hundredvis af vulkan- og koraløer. Palau ligger omkring 800 kilometer øst for Filippinerne og har længe været én af USA's tætteste allierede i Stillehavet.

Landet opnåede selvstændighed i 1994, men tillader, at amerikansk militær bruger dets territorium som led i en langvarig aftale mellem de to lande.

USA kvitterer med hundredvis af dollar i støtte og påtager sig ansvaret for Palaus nationale forsvar.

RITZAU/AFP

USA's finansministerium har indført sanktioner mod to mexicanske statsborgere og ni virksomheder.

Ifølge USA har de tilknytning til et kartelrelateret smuglernetværk, der transporterer brændstof fra USA til Mexico uden at betale den store importafgift.

Det fremgår af en udtalelse fra ministeriet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Netværket er knyttet til det mexicanske Cartel de Jalisco Nueva Generación (CJNG), og det er del af en ulovlig forretning, som hvert år indbringer kartellet flere hundrede millioner dollar, lyder det i udtalelsen.

Ifølge den amerikanske regering er smugling af brændstof og stjålet råolie blevet den næststørste indtægtskilde for mexicanske narkokarteller.

Den største indtægtskilde er fortsat narkotikahandel.

- Dagens tiltag viser, i hvor høj grad Mexicos karteller udvider deres aktiviteter ud over den traditionelle narkotikahandel for at skaffe indtægter til deres kriminelle organisationer, som fortsætter med at smugle dødelige stoffer, der dræber amerikanere, siger finansminister Scott Bessent.

Mexico opkræver en afgift kendt som IEPS på en lang række varer, herunder importeret diesel og benzin.

Ifølge det amerikanske finansministerium kan mexicanske karteller og deres netværk dog undgå afgiften ved blandt andet at lave fejl i tolddokumenter og ved at bestikke offentlige embedsmænd.

Samtidig udnytter medskyldige amerikanske virksomheder deres forbindelser til store raffinaderier og brændstofdistributører i USA til at købe brændstof, som derefter omdirigeres gennem netværk af amerikanske og mexicanske strå- og skuffeselskaber, oplyser finansministeriet.

Mexico er en stor producent af råolie, men landet importerer benzin og diesel, fordi dets aldrende raffinaderier ikke kan dække hele efterspørgslen.

Ifølge det amerikanske finansministerium bliver det brændstof, der smugles fra USA, solgt videre i Mexico gennem kartelkontrollerede tankstationer og ureguleret gadesalg med en betydelig fortjeneste.

Ministeriet tilføjer, at medskyldige amerikanske brændstofdistributører skjuler deres indtægter gennem hvidvask af penge. Blandt andet ved at købe luksusvarer, fast ejendom og investeringsaktiver.

De sanktionerede er Oscar Juraidini og syv virksomheder, som han ejer eller kontrollerer, og som er udpeget for at handle på vegne af CJNG.

Derudover gælder det J. Refugio Ruiz og hans to virksomheder.

RITZAU