Fra 28. februar får Læger uden Grænser (MSF) ikke længere lov til at operere i Gaza.

Søndag meddeler det israelske ministerium med ansvar for diaspora og bekæmpelse af antisemitisme, at det er i gang med at indstille MSF's aktiviteter i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen sker som følge af, at MSF ikke har indsendt "lister over lokale medarbejdere, et krav, der gælder for alle humanitære organisationer, der opererer i området", tilføjer ministeriet.

Tilbage i december annoncerede Israel, at man ville forhindre 37 hjælpeorganisationer, herunder Læger uden Grænser, i at arbejde i Gaza fra 1. marts.

Det skyldtes, at de ikke havde indsendt detaljerede oplysninger om deres palæstinensiske medarbejdere.

/ritzau/AFP

Mindst 12 personer er søndag blevet dræbt i et russisk droneangreb i den sydøstlige Dnipropetrovska-region i Ukraine.

Det melder Oleksandr Hanzha, chef for den regionale militæradministration, skriver Reuters og AFP.

- Fjendens drone slog ned ("hit", red.) nær en firma-shuttlebus i Pavlohrad -distriktet. Foreløbigt blev 12 mennesker dræbt og syv andre såret, lyder det.

Fra russisk side er angrebet ikke blevet bekræftet søndag eftermiddag.

Krigen i Ukraine har stået på i næsten fire år, og begyndte da Rusland indledte en invasion af nabolandet den 24. februar 2022.

/ritzau/

En ny runde af forhandlinger mellem repræsentanter fra Rusland, Ukraine og USA om krigen i Ukraine skal finde sted onsdag og torsdag.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

- Ukraine er klar til en væsentlig diskussion, og vi er interesserede i at sikre, at resultatet bringer os tættere på en reel og værdig afslutning på krigen, lyder det i opslaget.

Hverken USA eller Rusland har bekræftet mødet, som ifølge Zelenskyj finder sted i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Det var oprindeligt planen, at forhandlingerne skulle have fundet sted søndag.

Volodymyr Zelenskyj begrunder ikke, hvorfor forhandlingerne er udskudt, men fredag udtalte han, at "situationen mellem USA og Iran" kunne påvirke tidspunkt.

De tre parter mødtes senest fredag og lørdag i sidste uge - også i Abu Dhabi.

Ved de sidste forhandlinger stod spørgsmålet om territorier centralt.

Her gentog Rusland kravet om hele Donbas-regionen. Den ukrainske del af Donbas består af regionerne Luhansk og Donetsk.

Rusland hævder, at Donetsk hører til Rusland. Landet har indtaget store dele af - men ikke hele - regionen.

Fredag udtalte Volodymyr Zelenskyj til journalister, at der i løbet af de sidste forhandlinger ikke var gjort fremskridt i forhold til spørgsmålet om regionen i det østlige Ukraine.

I 2022 afholdt Rusland folkeafstemninger i Donetsk og i de tre andre ukrainske regioner Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Herefter hævdede Rusland, at et flertal af indbyggerne i de fire regioner havde stemt for at tilslutte sig Rusland, hvorefter det russiske styre meddelte, at det havde annekteret regionerne.

Folkeafstemningerne og de påståede annekteringer er ikke anerkendt internationalt.

/ritzau/

En ny runde af forhandlinger mellem repræsentanter fra Rusland, Ukraine og USA om krigen i Ukraine skal finde sted onsdag og torsdag.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Hverken USA eller Rusland har bekræftet mødet, som ifølge Zelenskyj finder sted i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Det var oprindeligt planen, at forhandlingerne skulle have fundet sted søndag.

Volodymyr Zelenskyj begrunder ikke, hvorfor forhandlingerne er udskudt.

De tre parter mødtes senest fredag og lørdag i sidste uge - også i Abu Dhabi.

Ved de sidste forhandlinger stod spørgsmålet om territorier centralt.

Her gentog Rusland kravet om hele Donbas-regionen. Den ukrainske del af Donbas består af regionerne Luhansk og Donetsk.

/ritzau/

En måned efter en nytårsbrand i Schweiz er dødstallet steget til 41, da en teenager har mistet livet på hospitalet.

Det oplyser schweiziske anklagere søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- En 18-årig schweizisk statsborger døde på hospitalet i Zürich den 31. januar, siger Beatrice Pilloud, som er offentlig anklager i kantonen Valais, i en meddelelse.

- Dødstallet fra branden i Le Constellation den 1. januar 2026 er nu steget til 41, fortsætter hun.

Branden brød ud på baren Le Constellation i skisportsområdet Crans-Montana nytårsnat. De fleste af de 41 døde er teenagere. Over 100 blev kvæstet i branden.

Nogle af dem ligger stadig på hospitalet med alvorlige forbrændinger.

De franske ejere af baren er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Branden er en af de værste ulykker i nyere schweizisk historie.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

Advokater, der repræsenterer ofrene, har ifølge nyhedsbureauet Reuters forsøgt at få udvidet efterforskningen, så den også omfatter lokale embedsmænd.

Borgmesteren i Crans-Montana har sagt, at lokale myndigheder missede flere årlige sikkerhedstjek på baren.

Flere personer fra lokale myndigheder er i februar blevet indkaldt for at forklare sig som led i efterforskningen ifølge Reuters.

/ritzau/

To mænd har af staten hver fået to millioner kroner, fordi de uberettiget var varetægtsfængslet i mere end 1100 døgn.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ritzau har fået i sagerne om erstatning hos anklagemyndigheden.

Mændene blev først sigtet og derefter tiltalt for at have medvirket til drab og andre forbrydelser.

Da de til sidst blev frifundet og løsladt af landsretten, havde de været frihedsberøvet i henholdsvis 1144 og 1103 døgn.

Den efterfølgende erstatning er udregnet efter faste takster. Beløbene er 2,1 og 2 millioner.

I Rigspolitiet oplyser man, at der sidste år blev udbetalt i alt 50,4 millioner kroner i sager om uberettiget fængsling.

I de seneste seks år har staten udbetalt mere end en kvart milliard kroner, nemlig 261 millioner, på den konto.

Hvor mange enkeltsager der er tale om, har Ritzau ikke kunnet få svar på fra Rigspolitiet.

Varetægtsfængsling er indespærring, før retten afsiger dom. Indgrebet kan begrundes med for eksempel hensynet til efterforskningen eller med risikoen for flugt.

En af de advokater, der har været involveret i sagen med de to mænd, der var uberettiget fængslet i mere end tre år, er Thomas Brædder.

Han foreslår, at Folketinget overvejer at indføre et absolut loft over længden af varetægtsfængsling.

- De her meget langvarige varetægtsfængslinger har ikke kun negativ indvirkning for den enkelte person, men de rammer også resten af samfundet blandt andet som en omkostning for dels erstatning og dels for opholdet i arresthuse og fængsler, som vi alle kommer til at betale, siger advokat Thomas Brædder.

Den overordnede tendens er, at domstolene varetægtsfængsler langt færre personer end tidligere.

Til gengæld er længden steget markant, fastslog tænketanken Justitia i en rapport sidste efterår.

Og den udvikling kalder på handling både fra domstolene og Folketinget, mener advokat Brædder:

- Selvfølgelig er det sådan, at der ofte i de tilfælde er tale om alvorlige sigtelser, men man kan overveje, om der ikke fra retsvæsenets side burde være mere fokus herpå. Og om der ikke fra lovgivers side burde iværksættes ny lovgivning, der sikrer, at ingen kommer til at sidde årevis i varetægt, mener han.

En frifindelse fører ikke automatisk til, at en borger får økonomisk kompensation.

I en række tilfælde afslår anklagemyndigheden at give erstatning. Nemlig hvis personen har udvist det, der kaldes mistankepådragende adfærd - altså har opført sig på en måde, så de selv har været ude om, at mistanken opstod.

Denne regel opleves af nogle frifundne som frustrerende, fortæller en anden advokat, Mette Maria Lorenzen. Især fordi langvarige fængslinger kan være "enormt ødelæggende".

/ritzau/

En måned efter en nytårsbrand i Schweiz er dødstallet steget til 41, da en teenager har mistet livet på hospitalet.

Det oplyser schweiziske anklagere søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- En 18-årig schweizisk statsborger døde på hospitalet i Zürich den 31. januar, siger Beatrice Pilloud, som er offentlig anklager i kantonen Wallis, i en meddelelse.

- Dødstallet fra branden i Le Constellation den 1. januar 2026 er nu steget til 41, fortsætter hun.

Branden brød ud på baren Le Constellation i skisportsområdet Crans-Montana nytårsnat. De fleste af de 41 døde er teenagere, og over 100 blev kvæstet i branden.

De franske ejere af baren er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Branden er en af de værste ulykker i nyere schweizisk historie.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

/ritzau/

Efter en voldsom eksplosion i en beboelsesejendom i Odense vil et boligselskab indkalde beboerne til stormøde.

Det siger direktøren i Fyns Almennyttige Boligselskab søndag til Ekstra Bladet.

- Det er bare fantastisk heldigt, at der ikke er nogen, der er kommet til skade, siger Jacob Michaelsen.

I alt 11 personer blev evakueret fra den berørte opgang i Korsløkkeparken. De genhuses på hotel, oplyser han til Ekstra Bladet.

Flere myndigheder har været i aktion i boligområdet efter det, som politiet har betegnet som en eksplosionsbrand.

Heriblandt er ammunitionsryddere fra Forsvaret og kemiske specialister fra Beredskabsstyrelsen.

Fyns Politi har udtrykt forståelse for, at beboere kan være blevet utrygge efter hændelsen. De henvises til at kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006.

Vinduer i flere lejligheder blev ødelagt, og også selve bygningen har fået skader, viser billeder fra Korsløkkeparken.

I et opslag på Facebook skriver borgmester Peter Rahbæk Juel (S), at et opgør mellem kriminelle grupper kan være en forklaring.

- Hvis der ligger en målrettet kriminel handling bag, som Fyns Politi mistænker, så ligner det umiddelbart endnu et led i rækken af voldelige opgør mellem de kriminelle klaner med indvandrerbaggrund, skriver borgmesteren.

Han nævner også "klanernes totale ligegyldighed over for andre mennesker".

En beboer fortæller til TV 2 Fyn om et brag og et orange lysglimt.

Politiet har bedt borgere om at dele fotos, videoer og andre oplysninger, og nogle har allerede efterkommet opfordringen, har politiet oplyst til Ritzau.

Over middag melder politiet, at flere myndigheder vil være på gerningsstedet i "adskillige timer".

/ritzau/

Efter en eksplosionsagtig brand i Odense er politiet begyndt at modtage oplysninger fra borgere, og de vil indgå i efterforskningen.

Det siger en talsmand for Fyns Politi til Ritzau søndag formiddag.

En person kom lettere til skade ved eksplosionsbranden i en beboelsesejendom i Korsløkkeparken.

I alt blev 11 personer evakueret.

Alarmen lød cirka klokken 02.30. Vinduer fra fire lejligheder blev ødelagt, og også dele af murværket i beboelsesejendommen blev beskadiget.

Ammunitionsryddere fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og andre har deltaget i indsatsen i den efterfølgende indsats.

I en appel til borgerne om hjælp til at opklare sagen har politiet bedt om at få fotos, videoer og andre oplysninger, som kan være relevante.

Og det ønske er der blevet lyttet til, lyder meldingen søndag formiddag.

- Vi har fået noget at gå efter, siger kommunikationsrådgiver Mads Boel fra Fyns Politi.

Endnu er ingen anholdt.

En af beboerne i området har til TV 2 Fyn fortalt om et orange lys og et brag.

/ritzau/

Kystmissilbatterier, som har til formål at beskytte det danske farvand, bliver placeret ved Flådestation Korsør.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Desuden placeres et skib, der skal bruges til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, på Flådestation Frederikshavn.

Det er partierne i forsvarsforligskredsen, som er alle partier bortset fra Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti, der er blevet enige om placeringerne. Det sker på baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefaling, skriver Forsvarsministeriet.

Hvad gælder beskyttelsen af det danske farvand, så handler det blandt andet om at holde øje med Østersøen, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

- En kerneopgave for Forsvaret er at opretholde kontrol og handlefrihed i de danske farvande, som udgør adgangsvejene til Østersøen. Med et nyt kystmissilforsvar vil vi øge Forsvarets kampkraft betragteligt på dette felt. Placeringen i Korsør sikrer en hurtig opbygning af kapaciteten, siger Troels Lund Poulsen.

Det nye kystmissilsystem er af typen Naval Strike Missile Coastal Defence System.

De norskproducerede missiler er fra selskabet Kongsberg. Der er tale om et missil, som har en rækkevidde på op til 100 sømil. Det svarer til godt 185 kilometer.

Leveringen af de første kystmissilbatterier forventes påbegyndt i 2026.

Valget af Flådestation Frederikshavn til at huse det skib, som skal bruges til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, sker, fordi Flådestation Frederikshavn er "logistisk klar til skibet og dermed lever op til kravene om hastig opbygning".

- Med anskaffelsen af et skib til overvågning under vandet og på havbunden styrkes Forsvarets evne til at overvåge og beskytte den undersøiske infrastruktur, som Danmark er afhængig af.

- Det er et område, hvor truslerne løbende udvikler sig, og hvor vi skal kunne reagere hurtigt og selvstændigt, siger Troels Lund Poulsen.

Skibet er købt hos danske Navigare Capital Partners A/S. Det skal konkret anvendes som platform til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur. Der er tale om et civilt skib, som tidligere har været anvendt til service af vindmølleparker. Derfor skal der laves "mindre tilpasninger", før skibet kan tages i brug til de nye opgaver. Skibet ventes leveret i slutningen af 2026.

Forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard er tilfreds med begge placeringer.

- Kystmissilkapaciteten styrker Forsvarets evne til effektivt at imødegå trusler i de danske farvande og øger den samlede kampkraft og afskrækkelsesevne.

- Placeringen af kystmissilforsvaret i Korsør og kapaciteten til kritisk undersøisk infrastruktur ved Flådestation Frederikshavn giver Forsvaret gode betingelser for hurtigt at opbygge og indsætte kapaciteten, siger forsvarschefen.

/ritzau/

145 militante separatister er blevet dræbt i Pakistan, i døgnene efter at oprørere stod bag koordinerede angreb på tværs af provinsen Baluchistan.

Det oplyser provinsregeringens leder søndag ifølge Reuters, mens myndigheder fortsat bekæmper oprørerne.

Baluchistan har i årtier været præget af oprørere, men de aktuelle voldshændelser er blandt dem med flest dræbte i mange år.

Provinslederen Sarfaraz Bugti siger, at dødstallet omfatter militante, der blev dræbt i razziaer fredag og lørdag. Yderligere militante er blevet dræbt i operationer, som fortsat er i gang, siger han.

Imens er 17 pakistanske embedsfolk blevet dræbt, mens også 31 civile har mistet livet.

Baluchistan i det sydvestlige Pakistan er den fattigste og arealmæssigt største region i landet. Men den er også rig på naturressourcer.

Blandt de mest aktive grupper i Baluchistan er den militante separatistbevægelse Baluchistans Befrielseshær (BLA), der i 2019 blev udpeget som en terrorgruppe af USA.

BLA har taget skylden for de seneste angreb og siger, at den har igangsat operationen "Herof" eller "Sort Storm". De pakistanske sikkerhedsstyrker har været mål for angrebene, siger BLA.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, roste lørdag sit lands sikkerhedsstyrker for indsatsen i Baluchistan.

- Jeg og hele nationen er stolte af vores martyrer, sagde han i en meddelelse.

Sharif beskyldte samtidig Indien for at støtte separatistbevægelserne i Baluchistan.

Indien afviser søndag den påstand og beskylder den pakistanske regering for at forsøge at aflede opmærksomheden fra egne problemer.

- Vi afviser kategorisk de grundløse beskyldninger fra Pakistan, siger Randhir Jaiswal, som er talsperson i det indiske udenrigsministerium.

/ritzau/Reuters

145 militante separatister er blevet dræbt i Pakistan, i døgnene efter at oprørere stod bag koordinerede angreb på tværs af provinsen Baluchistan.

Det oplyser provinsregeringens leder søndag ifølge Reuters, mens myndigheder fortsat bekæmper oprørerne.

Baluchistan har i årtier været præget af oprørere, men de aktuelle voldshændelser er blandt dem med flest dræbte i mange år.

Provinslederen Sarfaraz Bugti siger, at dødstallet omfatter militante, der blev dræbt i razziaer fredag og lørdag. Yderligere militante er blevet dræbt i operationer, som fortsat er i gang, siger han.

Imens er 17 pakistanske embedsfolk blevet dræbt, mens også 31 civile har mistet livet.

Baluchistan i det sydvestlige Pakistan er den fattigste og arealmæssigt største region i landet. Men den er også rig på naturressourcer.

Blandt de mest aktive grupper i Baluchistan er den militante separatistbevægelse Baluchistans Befrielseshær (BLA), der i 2019 blev udpeget som en terrorgruppe af USA.

BLA har taget skylden for de seneste angreb og siger, at den har igangsat operationen "Herof" eller "Sort Storm". De pakistanske sikkerhedsstyrker har været mål for angrebene, siger BLA.

/ritzau/Reuters

Kystmissilbatterier, som har til formål at beskytte det danske farvand, bliver placeret ved Flådestation Korsør.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Desuden placeres et skib, der skal bruges til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, på Flådestation Frederikshavn.

Det er partierne i forsvarsforligskredsen, som er alle partier bortset fra Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti, der er blevet enige om placeringerne. Det sker på baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefaling, skriver Forsvarsministeriet.

/ritzau/

Efter en voldsom eksplosion i en beboelsesejendom i Odense anbefaler politiet utrygge borgere at ringe til Offerrådgivningen.

Det er budskabet søndag klokken 8.30 - cirka seks timer efter de første anmeldelser om eksplosionsbranden i Korsløkkeparken.

Fyns Politi skriver, at man har "stor forståelse for, at selve eksplosionsbranden og de mange udrykningskøretøjer virker utrygt, men vi gentager, at der ikke er fare for borgerne".

Mennesker, der er blevet nervøse, kan ringe til Offerrådgivningen på telefon 116 006, lyder anbefalingen fra ordensmagten.

11 personer blev evakueret, oplyser politiet til Ritzau.

Vinduer i fire lejligheder er ødelagt, har TV 2 rapporteret, og også murværket er beskadiget.

I øvrigt behandler Retten i Odense for tiden en straffesag om et potentielt meget alvorligt angreb på en ejendom på Nyborgvej i december 2023.

Den fire kilo tunge bombe blev dog ikke bragt til sprængning, men fire mænd er tidligere dømt, og tiltalen mod yderligere tre ventes afgjort 19. februar.

I et opslag på Facebook nævner borgmester Peter Rahbæk Juel (S) et opgør mellem kriminelle grupper som en mulig forklaring.

- Hvis der ligger en målrettet kriminel handling bag, som Fyns Politi mistænker, så ligner det umiddelbart endnu et led i rækken af voldelige opgør mellem de kriminelle klaner med indvandrerbaggrund.

Han skriver videre om "klanernes totale ligegyldighed over for andre mennesker".

/ritzau/

Der er søndag foretaget en begrænset åbning af Rafah-overgangen for borgere i Gaza for første gang i næsten et år.

Det oplyser Cogat, som er den israelske myndighed, der koordinerer Israels aktiviteter i de palæstinensiske områder, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er en "indledende pilotfase", som søndag er begyndt, melder Cogat og siger, at der aktuelt er "indledende forberedelser med det mål at øge paratheden til grænseovergangens fulde drift".

Borgere vil først få mulighed for at krydse overgangen, når forberedelserne er færdige, oplyser myndigheden.

Åbningen er et led i en våbenhvileaftale mellem Israel og den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

Rafah-overgangen er en vigtig grænseovergang for civile og nødhjælp mellem Gazastriben og Egypten.

Men den har udover en kortvarig og begrænset åbning tidligt i 2025 været lukket, siden israelske styrker tog kontrol over den i maj 2024.

Tre kilder siger, at en større åbning er ventet mandag.

Kilderne siger videre, at der endnu ikke er lavet en aftale om, hvor mange palæstinensere der vil få lov til at komme ind og ud af Gaza i forbindelse med den begrænsede genåbning.

200 patienter venter på godkendelse til at komme ud af Gazastriben, når overgangen bliver åbnet, siger en person i Gazas sundhedsministerium til AFP. Senere venter yderligere tusindvis på at komme ud af Gaza til behandling i Egypten, oplyser sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.

Trods aftalen om våbenhvilen meldes der fortsat om dræbte i Gaza.

Lokale myndigheder sagde lørdag, at der var over 30 dræbte i israelske luftangreb. Det var brud på våbenhvilen, der havde fået det israelske militær til at udføre flere angreb som gengæld, sagde Israel.

Borgere, der vil ind og ud af Gaza, skal godkendes i samarbejde med Egypten - og der skal også en israelsk sikkerhedsgodkendelse til samt en screening foretaget af en EU-mission.

Genåbningen, som søndag skulle være i gang, sker, efter at Israels militær mandag erklærede, at der ikke var flere israelske gidsler i Gaza, da liget af det sidste gidsel var blevet hentet.

Det var politibetjenten Ran Gvili. Ifølge militæret døde han den 7. oktober 2023, hvorefter hans døde krop blev taget med ind i Gaza.

Frigivelsen af alle gidsler - både levende og jordiske rester - har været et hovedfokus i den første del af den amerikanske våbenhvileplan for Gaza.

Genåbningen af Rafah-overgangen skal efter planen gøre det muligt for et teknokratisk organ bestående af 15 personer at komme ind i Gaza. Her skal det føre tilsyn med den daglige regeringsførelse. Medlemmerne ventes dog ikke at komme ind i Gaza søndag.

I spidsen for organet står Ali Shaath, som har haft flere poster i den palæstinensiske selvstyremyndighed.

Et såkaldt fredsråd - Board of Peace - skal så føre tilsyn med det teknokratiske organ. I spidsen for fredsrådet står USA's præsident, Donald Trump.

Foreløbig har begrænset nødhjælp fået lov at komme ind i Gaza via grænseovergange til Israel, skriver dpa.

/ritzau/AFP

Efter en voldsom eksplosion i en beboelsesejendom i Odense anbefaler politiet utrygge borgere at ringe til Offerrådgivningen.

Det er budskabet søndag klokken 8.30 - cirka seks timer efter de første anmeldelser om eksplosionsbranden i Korsløkkeparken.

Fyns Politi skriver, at man har "stor forståelse for, at selve eksplosionsbranden og de mange udrykningskøretøjer virker utrygt, men vi gentager, at der ikke er fare for borgerne".

Mennesker, der er blevet nervøse, kan ringe til Offerrådgivningen på telefon 116 006, lyder anbefalingen fra ordensmagten.

11 personer blev evakueret som følge af det, som politiet har betegnet som en eksplosionsbrand.

Vinduer i fire lejligheder er ødelagt, har TV 2 rapporteret, og også murværket er beskadiget.

I øvrigt behandler Retten i Odense for tiden en straffesag om et potentielt meget alvorligt angreb på en ejendom på Nyborgvej i december 2023.

Den fire kilo tunge bombe blev dog ikke bragt til sprængning, men fire mænd er tidligere dømt, og tiltalen mod yderligere tre ventes afgjort 19. februar.

/ritzau/