For lidt mere end to år siden mistede en 67-årig mand livet efter et voldeligt overfald på en motorvejsafkørsel ved Aalborg.

Mandag tager Retten i Aalborg hul på sagen, hvor en 60-årig mand er tiltalt for overfaldet.

Anklagemyndigheden mener, at han slog den 67-årige så hårdt i maven og på kroppen, at han faldt omkuld.

Mens han lå på jorden, skal den 60-årige have sparket og trampet på ham.

Det 67-årige offer brækkede flere ribben og fik læsioner i sin lever og milt.

Skaderne var så omfattende, at han døde dagen efter som følge af en indre blødning i bughulen.

Den 60-årige er desuden tiltalt for vold mod en kvinde, der sad på passagersædet i offerets bil.

Ifølge anklageskriftet skubbede han hende så hårdt, at hun faldt og fik blå mærker og hudafskrabninger flere steder på kroppen.

Overfaldene fandt sted om eftermiddagen den 29. juli 2024 ved motorvejsafkørsel 24 ved Øster Uttrup Vej i Aalborg.

De nærmere omstændigheder omkring hændelsen er endnu ikke kommet frem.

Men Nordjyllands Politi oplyste efter overfaldet, at der var opstået en konflikt mellem de to parter.

Sagen er rejst som en nævningesag i Retten i Aalborg, hvilket betyder, at sagens anklager går efter mindst seks års fængsel.

I byretten består et nævningeting af seks nævninger og tre juridiske dommere.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om erstatning.

Det står ikke klart, hvordan den 60-årige forholder sig til anklagerne mod ham, men da han blev fremstillet i grundlovsforhør i august 2024, nægtede han sig skyldig.

Sagen skal behandles over flere retsmøder, og der ventes at falde dom i begyndelsen af oktober.

RITZAU

Den israelske kulturminister, Miki Zohar, vil tage statsborgerskabet fra to israelere, der står bag en prisvindende dokumentarfilm om krigen i Gazastriben.

I et opslag på det sociale medie X anklager ministeren instruktørerne Yuval Abraham og Rachel Szor for "forræderi mod staten" og for at "skade deres hjemland for at modtage bifald fra antisemitter over hele verden".

Filmen "Naza" vandt i weekenden den særlige jurypris ved filmfestivalen i Venedig.

Den 80 minutter lange dokumentarfilm sætter fokus på de civile tab som følge af Israels militæroperationer i Gazastriben og de systemer, der ligger bag målrettede drab på palæstinensere.

Det israelske militær har kritiseret brugen af anonyme kilder i filmen. Israel har afvist, at civile har været et bevidst mål.

Filmen indeholder anonymiserede vidneudsagn fra 24 israelske militær- og efterretningsfolk, skriver nyhedsbureauet AFP. De israelske kilder fortæller om planlagte og systematiske drab på palæstinensere under krigen i Gazastriben.

Andre israelske ministre er også gået til angreb på de to instruktører, som i 2025 vandt en Oscar for dokumentarfilmen "No Other Land", der handler om israelske bosætteres vold på den besatte Vestbred.

- I er en skændsel og en forlegenhed for hele Israels folk. Forsvind!

- Jeg er sikker på, at jeres venner, det vil sige vores fjender Hamas i Gaza, vil byde jer velkommen med åbne arme, skriver Itamar Ben-Gvir, Israels minister for national sikkerhed, på X.

Det er juridisk muligt at fratage personer deres statsborgerskab i Israel, selv om det sjældent anvendes, skriver AFP.

I 2022 fastslog Israels højesteret, at staten kan fratage personer deres statsborgerskab, hvis de ikke har udvist det, der betegnes som loyalitet - for eksempel ved at begå spionage eller forræderi.

Loven blev desuden udvidet i 2023 til at omfatte personer, der er dømt for det, der betegnes som terrorisme, skriver AFP.

Loven kræver, at indenrigsministeren fremsætter anmodningen om fratagelse af statsborgerskab, at justitsministeren godkender den, og at dommere validerer den.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas gik til angreb på Israel 7. oktober 2023, og flere end 1200 mennesker mistede livet.

Israel indledte efterfølgende en større militæroffensiv i Gazastriben. Flere end 73.000 mennesker er siden blevet dræbt i området, viser tal fra sundhedsmyndighederne i Gazastriben. FN betragter disse tal som pålidelige.

RITZAU

Den seneste prognose fra tv-stationen SVT viser, at der er meget tæt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 176 mandater i Riksdagen mod 173 mandater til højrefløjen. Der er 349 pladser i Riksdagen.

De rød-grønne står i prognosen til 49,5 procent af stemmerne, mens statsminister Ulf Kristerssons nuværende borgerlige regering og dens støtteparti står til 49,1 procent.

Tidligere på natten førte oppositionen med blot et enkelt mandat.

- Det her er helt usandsynligt. Jeg tror, at det kommer til at svinge hele aftenen. Det er nervepirrende, sagde valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson i valgstudiet hos SVT søndag aften.

- Aftenen er ung. Meget kan ske, sagde Birgitta Ohlsson, der er tidligere minister for Centerpartiet, til SVT.

Også den svenske valgmyndighed giver i en prognose over mandatfordelingen den rød-grønne blok 176 mandater. Imens står de borgerlige partier til 173 mandater.

Der er i alt 6626 valgdistrikter i Sverige. Valgmyndigheden skriver på sin hjemmeside, at stemmerne fra 6312 valgdistrikter optælles på valgnatten. De resterende 314 tælles onsdag og torsdag.

SVT's prognose er baseret på den foreløbige optælling. Stemmerne er talt op i 6233 af de 6626 valgdistrikter.

Centerpartiet støtter den rød-grønne fløj, hvor Socialdemokraterna er det største parti.

Flere svenske medier rapporterer, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, hvis de rød-grønne partier får flertal.

Kilder i Kristerssons parti, Moderaterna, peger på, at de rød-grønne ikke har et færdigt regeringsalternativ.

Der er store forskelle mellem partierne i oppositionen, og det kan vise sig vanskeligt at bygge bro over forskellene.

I Sverige har blå blok forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side. Men hidtil har partiet helt afvist ethvert samarbejde med Sverigedemokraterna (SD).

Trods tilbagegang kan SD ende i regering eller i hvert fald - som nu - blive støtteparti for en borgerlig regering.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil fjerne en told på ti procent på irsk whisky.

Det er en told, der i øjeblikket er omfattet af de toldsatser, der gælder for al eksport af europæisk vin og spiritus til USA.

Trump annoncerede lempelsen under afslutningen af sit besøg i Irland søndag.

Det skete foran en flok irske golffans ved en turnering på en golfbane, der ejes af Trumps familie.

Trump mødtes lørdag med Irlands premierminister, Micheál Martin, i Dublin.

- Taoiseach (Irlands premierminister, red.) og jeg talte om det, og Shane (golfspilleren Shane Lowry, red.) talte om det, og alle har plaget mig og sagt: "Vil du ikke gøre mig en tjeneste? Det er så uretfærdigt, det, der foregår. Kunne du måske fjerne tolden på irsk whisky", sagde Trump.

- Og jeg sagde på vegne af USA: Jeg vil fjerne tolden på irsk whisky, tilføjede han.

Eksport af vin og spiritus til USA blev omfattet af en told på 15 procent, som gjaldt for de fleste varer under en handelsaftale mellem EU og USA, der blev indgået sidste år. Irland er en del af EU.

Nye amerikanske toldsatser på 60 handelspartnere i juli, herunder EU, bragte satsen ned på ti procent.

Tiltaget var en del af bestræbelserne på at genopbygge Trumps næsten globale toldmur, efter at USA's højesteret havde underkendt hans oprindelige toldsatser.

Interesseorganisationen Irish Whiskey Association (IWA) er glad for, at Trump vil fjerne toldsatsen.

- Intet illustrerer handelsforholdet mellem USA og Irland bedre end irsk whisky, siger IWA's direktør, Eoin Ó Catháin i en udtalelse.

Donald Trump har gjort importtold til en central del af sin udenrigs- og handelspolitik. Flere udenlandske ledere har kritiseret den amerikanske toldstrategi.

RITZAU/Reuters

Den seneste prognose fra tv-stationen SVT viser, at der er meget tæt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 176 mandater i Riksdagen mod 173 mandater til højrefløjen. Der er 349 pladser i Riksdagen.

De rød-grønne står i prognosen til 49,5 procent af stemmerne, mens statsminister Ulf Kristerssons nuværende borgerlige regering og dens støtteparti står til 49,1 procent.

Tidligere på natten førte oppositionen med blot et enkelt mandat.

- Det her er helt usandsynligt. Jeg tror, at det kommer til at svinge hele aftenen. Det er nervepirrende, sagde valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson i valgstudiet hos SVT søndag aften.

- Aftenen er ung. Meget kan ske, sagde Birgitta Ohlsson, der er tidligere minister for Centerpartiet, til SVT.

Også den svenske valgmyndighed giver i en prognose over mandatfordelingen den rød-grønne blok det tættest mulige flertal - nemlig 176 mandater. Imens står de borgerlige partier til 173 mandater.

Der er i alt 6626 valgdistrikter i Sverige. Valgmyndigheden skriver på sin hjemmeside, at stemmerne fra 6312 valgdistrikter optælles på valgnatten. De resterende 314 tælles onsdag og torsdag.

SVT's prognose er baseret på den foreløbige optælling. Stemmerne er talt op i 6233 af de 6626 valgdistrikter.

Centerpartiet støtter den rød-grønne fløj, hvor Socialdemokraterna er det største parti.

Flere svenske medier rapporterer, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, hvis de rød-grønne partier får flertal.

Kilder i Kristerssons parti, Moderaterna, peger på, at de rød-grønne ikke har et færdigt regeringsalternativ.

Der er store forskelle mellem partierne i oppositionen, og det kan vise sig vanskeligt at bygge bro over forskellene.

I Sverige har blå blok forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side. Men hidtil har partiet helt afvist ethvert samarbejde med Sverigedemokraterna (SD).

Trods tilbagegang kan SD ende i regering eller i hvert fald - som nu - blive støtteparti for en borgerlig regering.

RITZAU

Natten til mandag er der erklæret helt dødt løb ved valget i Sverige.

Den rød-grønne blok står ifølge flere prognoser til at få 175 mandater i Riksdagen, og blå blok står til 174.

Ingen har endnu erklæret sig som vinder af valget.

Læs her, hvad der ventes at ske i de kommende dage.

* Onsdag den 16. september: Forhåndsstemmer og udlandsstemmer, der er kommet sent frem, optælles. Det er den såkaldte onsdagsräkning. Ved tætte valg har den kunnet flytte mandater. Ved valget i 2022 blev der optalt 224.000 stemmer ved onsdagsräkningen.

* Weekenden den 19.-20. september: Et endeligt valgresultat ventes at være klar.

* Mandag den 28. september: Riksdagen samles med de nyvalgte medlemmer.

* Tirsdag den 29. september: Riksdagens formand - den såkaldte talman - kan tidligst udpege en statsminister. Andreas Norlén fra Moderaterna har været talman siden 2018.

* Når talmannen har udvalgt en statsminister, stemmer de nyvalgte medlemmer af Riksdagen om, hvorvidt de vil støtte statsministeren.

* Hvis mere end halvdelen af medlemmerne stemmer imod, må statsministeren træde tilbage. Formanden for Riksdagen indleder derefter arbejdet med at udpege en ny statsminister.

* Partilederne mødes med talmannen, som derefter indstiller en kandidat.

* Riksdagen stemmer igen om kandidaten. Hvis medlemmerne stemmer nej, starter processen forfra.

Kilder: SVT og TT.

RITZAU

Det ligger fortsat åbent, hvem der skal danne regering i Sverige i de kommende år.

Det siger landets statsminister, Ulf Kristersson, ifølge flere medier natten til mandag, hvor alle stemmer endnu ikke er talt op.

- Det her valgresultat kan føre til en kompliceret regeringsdannelse. Hvor det ender, må tiden vise. Det kan tage tid, men vi har ikke travlt. Det er vigtigere, at det går rigtigt for sig, end at det går hurtigt, siger han ifølge SVT.

Han udtaler sig ved Moderaternas valgaften.

Der er natten til mandag omkring klokken 01.00 fortsat dødt løb mellem de to fløje. Kun ét mandat adskiller dem, og det er den rød-grønne opposition, der er i front, viser prognosen fra SVT.

Ifølge prognosen over mandatfordelingen får den rød-grønne blok 175 mandater. De borgerlige partier står til 174 mandater.

Moderaterna står til at få knap 20 procent af stemmerne, hvilket ifølge nyhedsbureauet TT er en lille fremgang i forhold til valget i 2022.

Kristersson siger videre, at han nu vil kontakte andre partiledere. Selv hvis aftenens prognose viser sig at holde stik, vil han forsøge at danne en regering, siger han.

Han ønsker ikke at oplyse til SVT, hvilke partiledere han vil kontakte.

Flere svenske medier rapporterede søndag aften, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, selv hvis de rød-grønne partier får flertal.

Sveriges blå blok har forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side.

Hidtil har partiet dog helt afvist at samarbejde med Sverigedemokraterna (SD), som lige nu er støtteparti for Kristerssons parti.

TT har i løbet af valgaftenen talt med to af Kristerssons partifæller, som deler hans billede af, hvor usikkert det ser ud.

- Vi har haft en utrolig styrke i vores valgkamp og har mærket medvind de seneste uger, og så må vi se, hvor langt det rækker, siger justitsminister Gunnar Strömmer.

- Uhyre spændende. En gyser. Det viser, at intet er afklaret, før alt er afklaret, sagde partisekretær Karin Enström tidligere på aftenen.

RITZAU

Sverigedemokraterna (SD) går for første gang tilbage ved et valg i Sverige.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT, mens stemmerne fortsat tælles op.

- Det her er endnu mere spændende end for fire år siden. Mange fejrer, at det er gået rigtig godt for mange partier, siger SD's leder, Jimmie Åkesson, ifølge TT.

- Det er åbenlyst, at vi har mistet nogle procentpoint i forhold til valgresultatet for fire år siden. Alligevel føler jeg, at vi har været vindere i denne valgkamp, fordi der er så mange flere mennesker i vores land, som ikke længere synes, at det er ubehageligt at sige, at man er sverigedemokrat.

Sverigedemokraterna står til en tilbagegang på knap tre procentpoint sammenlignet med valget i 2022. Dengang blev partiet det næststørste i Riksdagen.

Sverigedemokraterna ser ud til at få opbakning fra 17,6 procent af vælgerne. Omkring 90 procent af de svenske valgkredse er talt op.

Valget i Sverige har udviklet sig til en gyser. En prognose fra tv-stationen SVT viser dødt løb mellem de to fløje.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 175 mandater i Riksdagen mod 174 mandater til højrefløjen. Der er 349 pladser i Riksdagen.

Også den svenske valgmyndighed giver i en prognose over mandatfordelingen den rød-grønne blok det tættest mulige flertal – nemlig 175 mandater. Imens står de borgerlige partier til 174 mandater.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, mener, at det fortsat ligger åbent, hvem der skal danne regering i Sverige i de kommende år.

- Det her valgresultat kan føre til en kompliceret regeringsdannelse. Hvor det ender, må tiden vise. Det kan tage tid, men vi har ikke travlt. Det er vigtigere, at det går rigtigt for sig, end at det går hurtigt, siger han ifølge SVT.

I Sverige har blå blok, der ledes af Ulf Kristersson, forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side. Men hidtil har partiet helt afvist ethvert samarbejde med Sverigedemokraterna.

RITZAU

Det ligger fortsat åbent, hvem der skal danne regering i Sverige i de kommende år.

Det siger landets statsminister, Ulf Kristersson, ifølge flere medier natten til mandag, hvor alle stemmer endnu ikke er talt op.

- Det her valgresultat kan føre til en kompliceret regeringsdannelse. Hvor det ender, må tiden vise. Det kan tage tid, men vi har ikke travlt. Det er vigtigere, at det går rigtigt for sig, end at det går hurtigt, siger han ifølge SVT.

Han udtaler sig ved Moderaternas valgaften.

Der er natten til mandag omkring klokken 01.00 fortsat dødt løb mellem de to fløje. Kun ét mandat adskiller dem, og det er den rød-grønne opposition, der er i front, viser prognosen fra SVT.

Kristersson siger videre, at han nu vil kontakte andre partiledere. Selv hvis aftenens prognose viser sig at holde stik, vil han forsøge at danne en regering.

Flere svenske medier rapporterede søndag aften, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, selv hvis de rød-grønne partier får flertal.

RITZAU

Den israelske kulturminister, Miki Zohar, vil tage statsborgerskabet fra to israelere, der står bag en prisvindende dokumentarfilm om krigen i Gazastriben.

I et opslag på det sociale medie X anklager ministeren instruktørerne Yuval Abraham og Rachel Szor for "forræderi mod staten" og for at "skade deres hjemland for at modtage bifald fra antisemitter over hele verden".

Filmen "Naza" vandt i weekenden den særlige jurypris ved filmfestivalen i Venedig.

Den 80 minutter lange dokumentarfilm sætter fokus på de civile tab som følge af Israels militæroperationer i Gazastriben og de systemer, der ligger bag målrettede drab på palæstinensere.

Det israelske militær har kritiseret brugen af anonyme kilder i filmen. Israel har afvist, at civile har været et bevidst mål.

Filmen indeholder anonymiserede vidneudsagn fra 24 israelske militær- og efterretningsfolk, skriver nyhedsbureauet AFP. De israelske kilder fortæller om planlagte og systematiske drab på palæstinensere under krigen i Gazastriben.

Andre israelske ministre er også gået til angreb på de to instruktører, som i 2025 vandt en Oscar for dokumentarfilmen "No Other Land", der handler om israelske bosætteres vold på den besatte Vestbred.

- I er en skændsel og en forlegenhed for hele Israels folk. Forsvind!

- Jeg er sikker på, at jeres venner, det vil sige vores fjender Hamas i Gaza, vil byde jer velkommen med åbne arme, skriver Itamar Ben-Gvir, Israels minister for national sikkerhed, på X.

Det er juridisk muligt at fratage personer deres statsborgerskab i Israel, selv om det sjældent anvendes, skriver AFP.

I 2022 fastslog Israels højesteret, at staten kan fratage personer deres statsborgerskab, hvis de ikke har udvist det, der betegnes som loyalitet - for eksempel ved at begå spionage eller forræderi.

Loven blev desuden udvidet i 2023 til at omfatte personer, der er dømt for det, der betegnes som terrorisme, skriver AFP.

Loven kræver, at indenrigsministeren fremsætter anmodningen om fratagelse af statsborgerskab, at justitsministeren godkender den, og at dommere validerer den.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas gik til angreb på Israel 7. oktober 2023, og flere end 1200 mennesker mistede livet.

Israel indledte efterfølgende en større militæroffensiv i Gazastriben. Flere end 73.000 mennesker er siden blevet dræbt i området, viser tal fra sundhedsmyndighederne i Gazastriben. FN betragter disse tal som pålidelige.

RITZAU

Socialdemokraternas leder, Magdalena Andersson, har i en tale kommenteret det foreløbige valgresultat i Sverige, der viser en snæver føring til oppositionen, som hun står i spidsen for.

- Vi socialdemokrater vil altid være klar til at tage ansvar for resultatet. Det ser ud til, at det bliver meget tæt, siger Magdalena Andersson ifølge tv-stationen SVT.

- Men lige nu fører vi. Hvis det holder, får Sverige en ny regering, siger hun.

Den seneste prognose fra SVT viser dødt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Den rød-grønne blok – Socialdemokraterna, Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet – står tilsammen til 175 mandater.

Imens står de borgerlige – Moderaterna, Sverigedemokraterna, Kristdemokraterna og Liberalerna – til 174 mandater. Der er 349 pladser i Riksdagen.

Ifølge SVT's prognose kan det ende med, at blot 20.000 stemmer skiller blokkene ad. Sverige har over 10,6 millioner indbyggere.

Flere andre partiledere siger på valgaftenen, at de først forventer en afgørelse på det svenske valg i løbet af ugen.

- Det her bliver virkelig nervepirrende. Det kan være usikkert helt vejen frem til onsdag, siger Kristdemokraternas leder, Ebba Busch, ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

- Hver eneste stemme skal tælles. Vi tager ikke noget på forskud i nogen retning, tilføjer Ebba Busch.

Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet står alle til at få et bedre valg end i 2022.

- Vi håber og tror stadig på, at vi skal skifte regering. Men nu må vi vente og se, siger Vänsterpartiets næstformand, Ida Gabrielsson, ifølge TT.

Socialdemokraterna ser ud til at miste mange stemmer i forhold til seneste valg.

Med godt 5000 optalte valgkredse ud af i alt 6626 har partiet opnået 99 af 349 mandater i Riksdagen. Så få mandater har partiet ikke haft siden 1928, skriver SVT.

RITZAU

Socialdemokraternas leder, Magdalena Andersson, har i en tale kommenteret det foreløbige valgresultat i Sverige, der viser en snæver føring til oppositionen, som hun står i spidsen for.

- Vi socialdemokrater vil altid være klar til at tage ansvar for resultatet. Det ser ud til, at det bliver meget tæt, siger Magdalena Andersson ifølge tv-stationen SVT.

- Men lige nu fører vi. Hvis det holder, får Sverige en ny regering, siger hun.

Den seneste prognose fra SVT viser dødt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 175 mandater i Riksdagen mod 174 mandater til højrefløjen. Der er 349 pladser i Riksdagen.

Magdalena Andersson indledte sin tale med at rose demokratiet og slutter samme sted.

- Men vi må vente på det endelige resultat, så lad mig afslutte, hvor jeg begyndte: med demokratiet, det fineste vi har.

Flere andre partiledere siger på valgaftenen, at de først forventer en afgørelse på det svenske valg i løbet af ugen. Det skriver nyhedsbureauet TT.

RITZAU

Den israelske kulturminister Miki Zohar vil tage statsborgerskabet fra to israelere, der står bag en prisvindende dokumentarfilm om krigen i Gazastriben.

I et opslag på det sociale medie X anklager ministeren instruktørerne Yuval Abraham og Rachel Szor for "forræderi mod staten" og for at "skade deres hjemland for at modtage bifald fra antisemitter over hele verden".

Filmen "Naza" vandt i weekenden den særlige jurypris ved filmfestivalen i Venedig.

Den 80 minutter lange dokumentarfilm sætter fokus på de civile tab som følge af Israels militæroperationer i Gazastriben og de systemer, der ligger bag målrettede drab på palæstinensere.

Filmen indeholder vidneudsagn fra 24 israelske militær- og efterretningsfolk, skriver nyhedsbureauet AFP.

Andre israelske ministre er også gået til angreb på de to instruktører, som i 2025 vandt en Oscar for dokumentarfilmen "No Other Land", der handler om israelske bosætteres vold på den besatte Vestbred.

- I er en skændsel og en forlegenhed for hele Israels folk. Forsvind!

- Jeg er sikker på, at jeres venner, det vil sige vores fjender Hamas i Gaza, vil byde jer velkommen med åbne arme, skriver Itamar Ben-Gvir, Israels minister for national sikkerhed, på X.

Det er juridisk muligt at fratage personer deres statsborgerskab i Israel, selv om det sjældent anvendes, skriver AFP.

RITZAU

En første prognose fra tv-stationen SVT viser dødt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 175 mandater i Riksdagen mod 174 mandater til højrefløjen. Der er 349 pladser i Riksdagen.

De rød-grønne står i prognosen til 49,3 procent af stemmerne, mens statsminister Ulf Kristerssons nuværende borgerlige regering og dens støtteparti står til 49,2 procent.

- Det her er helt usandsynligt. Jeg tror, at det kommer til at svinge hele aftenen. Det er nervepirrende, siger valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson i valgstudiet hos SVT.

- Aftenen er ung. Meget kan ske, siger Birgitta Ohlsson, der er tidligere minister for Centerpartiet, til SVT.

Også den svenske valgmyndighed giver i en prognose over mandatfordelingen den rød-grønne blok det tættest mulige flertal – nemlig 175 mandater. Imens står de borgerlige partier til 174 mandater.

Centerpartiet støtter den rød-grønne fløj, hvor Socialdemokraterna er det største parti.

Flere svenske medier rapporterer, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, hvis de rød-grønne partier får flertal.

Kilder i Kristerssons parti, Moderaterna, peger på, at de rød-grønne ikke har et færdigt regeringsalternativ.

Der er store forskelle mellem partierne i oppositionen, og det kan vise sig vanskeligt at bygge bro over forskellene.

I Sverige har blå blok forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side. Men hidtil har partiet helt afvist ethvert samarbejde med Sverigedemokraterna (SD).

Trods tilbagegang kan SD ende i regering eller i hvert fald - som nu - blive støtteparti for en borgerlig regering.

SVT's prognose er baseret på den foreløbige optælling. Stemmerne er talt op i 2895 af de 6626 valgdistrikter.

Kort efter at valgstederne var lukket klokken 20.00, viste valgstedsmålinger fra både SVT og TV4, at den rød-grønne blok stod til at få 51,3 procent af stemmerne, mens den borgerlige fløj stod til omkring 46,8 procent.

RITZAU

En første prognose fra tv-stationen SVT viser dødt løb mellem de to fløje ved søndagens valg til Riksdagen.

Sveriges rød-grønne opposition forventes ifølge prognosen at få 175 mandater i Riksdagen mod 174 mandater til højrefløjen. Der er 349 pladser i Riksdagen.

De rød-grønne står i prognosen til 49,3 procent af stemmerne, mens statsminister Ulf Kristerssons nuværende borgerlige regering og dens støtteparti står til 49,2 procent.

- Det her er helt usandsynligt. Jeg tror, at det kommer til at svinge hele aftenen. Det er nervepirrende, siger valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson i valgstudiet hos SVT.

- Aftenen er ung. Meget kan ske, siger Birgitta Ohlsson, der er tidligere minister for Centerpartiet, til SVT.

Centerpartiet støtter den rød-grønne fløj, hvor Socialdemokraterna er det største parti.

Flere svenske medier rapporterer, at Ulf Kristersson ikke vil erklære sig besejret ved valget, hvis de rød-grønne partier får flertal.

Kilder i Kristerssons parti, Moderaterna, peger på, at de rød-grønne ikke har et færdigt regeringsalternativ.

Der er store forskelle mellem partierne i oppositionen, og det kan vise sig vanskeligt at bygge bro over forskellene.

I Sverige har blå blok forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side. Men hidtil har partiet helt afvist ethvert samarbejde med Sverigedemokraterna (SD).

Trods tilbagegang kan SD ende i regering eller i hvert fald - som nu - blive støtteparti for en borgerlig regering.

SVT's prognose er baseret på den foreløbige optælling. Stemmerne er talt op i 2895 af de 6626 valgdistrikter.

Kort efter at valgstederne var lukket klokken 20.00, viste valgstedsmålinger fra både SVT og TV4, at den rød-grønne blok stod til at få 51,3 procent af stemmerne, mens den borgerlige fløj stod til omkring 46,8 procent.

RITZAU

Rusland bekræfter søndag, at dets styrker har angrebet "jernbaneinfrastruktur" i det vestlige Ukraine.

Ifølge det russiske forsvarsministerium er der blevet transporteret "militært gods" til Ukraine fra Europa ad denne vej.

Rusland oplyser dog ikke direkte, om der var tale om et angreb på et passagertog.

Polen og Ukraine meddelte søndag, at russiske styrker har ramt et passagertog, der var på vej fra Ukraines hovedstad, Kyiv, til den polske hovedstad, Warszawa.

Der var omkring 200 passagerer med toget.

Sveriges tidligere stats- og udenrigsminister Carl Bildt skriver i et opslag på X, at han befandt sig i et tog, der kørte på samme strækning nær den polske grænse.

- Det var ikke vores tog, men toget der kom blot nogle minutter efter os ved den polske grænseovergang. Det blev evakueret, da den russiske drone nærmede sig, og ingen kom noget til, skriver han.

- De russiske angreb mod Ukraine tager til, skriver Bildt videre.

Ifølge britiske medier som blandt andet The Telegraph måtte også den tidligere britiske premierminister og udenrigsminister Boris Johnson evakueres fra et tog, der ligeledes var ved grænsen.

Også David Petraeus, der er tidligere direktør for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, var med et tog, der på tidspunktet for angrebet befandt sig ved grænsen.

Det er uklart, hvor mange af de vestlige politikere og diplomater - som var på vej hjem fra en konference i Kyiv - der befandt sig om bord på det samme tog.

- Det er meget muligt, at den russiske drone var rettet mod det diplomatiske tog, skriver det ukrainske jernbaneselskab Ukrzaliznytsia ifølge Reuters på Telegram.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik Rusland bevidst efter at ramme passagertoget og en benzinstation ved grænsen.

- Det er netop for at forhindre, at disse angreb breder sig videre ind i Europa, at ukrainske mænd og kvinder kæmper hver dag, ofrer deres liv og forhindrer aggressionen i at brede sig, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP.

Polens premierminister, Donald Tusk, oplyser, at en russisk drone har ramt 800 meter fra grænsen til Polen.

Han tilføjer, at der i de kommende uger og måneder kan komme flere angreb fra Rusland.

Tusk tilføjer, at han "ikke kan udelukke, at denne optrapning også vil påvirke vores territorium".

Ud over angrebet mod toget nær den polske grænse har russiske styrker angiveligt også ramt et fragtskib, der havde leveringer til den ukrainske hær i lasten.

Skibet lå i havnen i Odesa i det sydlige Ukraine.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Fra ukrainsk side er der ikke umiddelbart nogen bekræftelse af, om et fragtskib er ramt i Odesa.

RITZAU/AFP