De fem personer, som blev meldt i kritisk tilstand efter torsdagens togulykke på Gribskovbanen, er alle uden for livsfare.

Det oplyser cheflæge i Hovedstadens Akutberedskab Anders Damm-Hejmdal til TV 2.

- Det betyder ikke, at de ikke er svært tilskadekomne og fortsat har brug for behandling, siger han til mediet.

Cheflægen fortæller videre til TV 2, at man har skullet behandle et bredt udsnit af skader efter ulykken.

To tog kolliderede torsdag morgen på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen.

I alt 17 personer har været indlagt til behandling i forbindelse med ulykken. Det oplyste vagtchefen i Nordsjællands Politi torsdag aften til DR og TV 2.

Lokaltog, der driver Gribskovbanen, har oplyst, at de to lokomotivførere var blandt de tilskadekomne.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

Beredskabet rykkede blandt andet ud med et større antal ambulancer. Der var også en redningshelikopter fra Forsvaret til stede.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Kommissionen undersøger årsagen til havarier, ulykker og hændelser inden for jernbane og luftfart.

Der kører to toglinjer på Gribskovbanen mellem Hillerød og Tisvildeleje og Hillerød og Gilleleje.

Fredag er der indsat togbusser mellem Hillerød og Kagerup og Hillerød og Tisvildeleje ifølge Lokaltogs hjemmeside.

Arbejdet med at fjerne de beskadigede tog fortsætter fredag morgen og formiddag.

/ritzau/

EU-landenes finansministre skal i maj måned komme med specifikke forslag til, hvordan EU-landene på kort sigt kan komme igennem energikrisen.

Det siger Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, på vej ind til det uformelle EU-topmøde i Cypern fredag.

Udmeldingen kommer, efter at EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag aften tog den første diskussion om det udspil, som EU-Kommissionen fremlagde i denne uge.

Nu bliver detaljerne lagt over på finansministrenes bord:

- Vi har besluttet, at finansministrene skal fortsætte diskussionerne på deres møder i maj måned.

- Her skal de komme med meget specifikke forslag til, hvad der skal ske på kort sigt for at dæmpe energipriserne, siger Nikos Christodoulides.

Han er vært ved fredagens uformelle EU-topmøde, fordi Cypern i øjeblikket har EU-formandskabet.

EU-landenes finansministre mødes to gange i maj. Første gang er 5. maj i Bruxelles og derefter 22.-23. maj i Cypern.

Dermed må europæerne vente lidt endnu, før de konkrete beslutninger om, hvordan EU på kort sigt vil dæmpe energipriserne bliver truffet.

Derudover vil diskussionerne om de langsigtede tiltag fortsætte, siger Nikos Christodoulides.

Her har EU-Kommissionen understreget, at løsningen på lang sigt er mere vedvarende energi.

Dermed kan Europa kan gøre sig uafhængigt af den fossile energi, som i kraft af krigene i Ukraine og Iran er blevet ramt af store prisudsving.

Som del af omstillingen skal EU ifølge Christodoulides lave en energiunion, hvor landene via verdens største sammenkoblede elnet hjælper hinanden med at sikre billig strøm.

- Jeg håber, at vi kan nå til enighed om det i juni, siger Christodoulides.

EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøde i Bruxelles den 18. og 19. juni.

/ritzau/

De fem personer, som blev meldt i kritisk tilstand efter torsdagens togulykke på Gribskovbanen, er alle uden for livsfare.

Det oplyser cheflæge i Hovedstadens Akutberedskab Anders Damm-Hejmdal til TV 2.

- Det betyder ikke, at de ikke er svært tilskadekomne og fortsat har brug for behandling, siger han til mediet.

Cheflægen fortæller videre til TV 2, at man har skullet behandle et bredt udsnit af skader efter ulykken.

To tog kolliderede torsdag morgen på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen.

I alt 17 personer har været indlagt til behandling i forbindelse med ulykken. Det oplyste vagtchefen i Nordsjællands Politi torsdag aften til DR og TV 2.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

Beredskabet rykkede blandt andet ud med et større antal ambulancer. Der var også en redningshelikopter fra Forsvaret til stede.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Kommissionen undersøger årsagen til havarier, ulykker og hændelser inden for jernbane og luftfart.

/ritzau/

De fem personer, som blev meldt i kritisk tilstand efter torsdagens togulykke på Gribskovbanen, er alle uden for livsfare.

Det oplyser cheflæge i Hovedstadens Akutberedskab Anders Damm-Hejmdal til TV 2.

- Det betyder ikke, at de ikke er svært tilskadekomne og fortsat har brug for behandling, siger han til mediet.

To tog kolliderede torsdag morgen på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen.

I alt 17 personer har været indlagt til behandling i forbindelse med ulykken. Det oplyste vagtchefen i Nordsjællands Politi torsdag aften til DR og TV 2.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

/ritzau/

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på sociale medier for børn og unge under 16 år.

Det siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til det norske nyhedsbureau NTB.

- Nu kommer loven, siger han.

Regeringen vil inden årets udgang fremlægge lovforslaget for Stortinget, det norske parlament. Bliver forslaget vedtaget, kan loven træde i kraft i løbet af 2027, lyder det.

Forslaget bliver indrettet således, at unge vil få adgang til sociale platforme - som for eksempel TikTok, Instagram og Snapchat - den 1. januar det år, hvor de fylder 16 år.

Formålet med loven er først og fremmest at forhindre, at børn bliver påvirket af vanedannende algoritmer og manipulerende reklamer, eller at de bliver udsat for grooming eller forsøgt rekrutteret af kriminelle, lyder det fra Støre.

Han mener, det er urimeligt at kunne forvente, at en barnehjerne skal kunne stå imod en udvikling, som nogle af de største techgiganter står bag.

Ifølge den norske statsminister sendte en høringsrunde sidste år, hvor mere end 8000 deltog, et klart signal fra de norske forældre:

- De forventer, at politikerne griber ind, siger han og tilføjer:

- Tryghed for vores børn og unge er et af de vigtigste indsatsområder i regeringens plan for Norge.

Jonas Gahr Støre fremlagde også i 2024 et forslag om aldersgrænse for brugen af sociale platforme.

Dengang gik regeringen ind for en aldersgrænse på 15 år baseret på den unges fødselsdag. Dette er i det nye forslag ændret til det år, hvor de unge fylder 16 år.

- Vi ønsker at undgå, at unge i samme årgang bliver forskelsbehandlet og holdt udenfor, siger børne- og familieminister Lene Vågslid til NTB.

Regeringen lægger op til, at udbyderne af sociale medier får ansvaret for at sikre, at de unges alder bliver verificeret.

Præcis hvordan loven vil skulle håndhæves, ligger endnu ikke fast.

EU-Kommissionen oplyste i sidste uge, at den havde klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og flere andre lande arbejder for at hæve aldersgrænsen for brug af sociale platforme.

/ritzau/

EU-Kommissionen får nu til opgave at lave en konkret plan for, hvad der skal sættes i værk, hvis et EU-land aktiverer EU's musketered, der er beskrevet i EU-traktatens artikel 42.7.

Det siger Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, på vej ind til det uformelle EU-topmøde i Cypern fredag.

- Hvis et medlemsland udløser artikel 42.7, så skal der være en operationel plan, som kan sættes i værk.

- Jeg er glad for, at alle medlemslandene ser behovet for at have en plan tilknyttet artikel 42.7, siger Nikos Christodoulides.

Cypern har i øjeblikket EU-formandskabet, og derfor er Cyperns præsident vært ved det uformelle EU-topmøde.

For Cypern er diskussionen særligt vigtig, fordi landet er medlem af EU, men ikke medlem af Nato. Derfor presser Cypern på for at få konkretiseret artikel 42.7, der er EU's gensidige forsvarsklausul.

Den fastslår, at hvis et EU-land bliver offer for væbnet angreb, så har de øvrige medlemslande pligt til at yde hjælp og bistand med alle de midler, de råder over.

Den har dog hidtil stået i skyggen af Natos artikel fem, som på samme vis forpligter Nato-landene til at forsvare hinanden i tilfælde af et angreb.

I lyset af USA's ønske om at Europa tager mere ansvar for sin egen sikkerhed og gentagne trusler fra USA's præsident, Donald Trump, om at forlade Nato, er diskussionen om, hvad artiklen kan bruges til, taget til i EU.

Nu skal det nedfældes, hvad der sker, hvis et EU-land udløser artiklen, siger Nikos Christodoulides.

- Hvis Frankrig udløser artikel 42.7, hvilke lande skal så reagere først? Hvilke behov har landet, der udløser artikel 42.7? Det skal fremgå af handlingsplanen fra EU-Kommissionen, siger Christodoulides.

/ritzau/

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på sociale medier for børn og unge under 16 år.

Det siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til det norske nyhedsbureau NTB.

- Nu kommer loven, siger han.

Regeringen vil inden årets udgang fremlægge lovforslaget for Stortinget, det norske parlament. Bliver forslaget vedtaget, kan loven træde i kraft i løbet af 2027, lyder det.

Forslaget bliver indrettet således, at unge vil få adgang til sociale platforme - som for eksempel TikTok, Instagram og Snapchat - den 1. januar det år, hvor de fylder 16 år.

Formålet med loven er først og fremmest at forhindre, at børn bliver påvirket af vanedannende algoritmer og manipulerende reklamer, eller at de bliver udsat for grooming eller forsøgt rekrutteret af kriminelle, lyder det fra Støre.

Han mener, det er urimeligt at kunne forvente, at en barnehjerne skal kunne stå imod en udvikling, som nogle af de største techgiganter står bag.

Ifølge den norske statsminister sendte en høringsrunde sidste år, hvor mere end 8000 deltog, et klart signal fra de norske forældre:

- De forventer, at politikerne griber ind, siger han og tilføjer:

- Tryghed for vores børn og unge er et af de vigtigste indsatsområder i regeringens plan for Norge.

Jonas Gahr Støre fremlagde også i 2024 et forslag om aldersgrænse for brugen af sociale platforme.

Dengang gik regeringen ind for en aldersgrænse på 15 år baseret på den unges fødselsdag. Dette er i det nye forslag ændret til det år, hvor de unge fylder 16 år.

- Vi ønsker at undgå, at unge i samme årgang bliver forskelsbehandlet og holdt udenfor, siger børne- og familieminister Lene Vågslid til NTB.

Regeringen lægger op til, at udbyderne af sociale medier får ansvaret for at sikre, at de unges alder bliver verificeret.

Præcis hvordan loven vil skulle håndhæves, ligger endnu ikke fast.

EU-Kommissionen oplyste i sidste uge, at den havde klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og flere andre lande arbejder for at hæve aldersgrænsen for brug af sociale platforme.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politi anholdt sent torsdag aften en person efter et skyderi i Sunds nord for Herning.

Det skriver Herning Folkeblad og TV Midtvest.

- Det er formentlig ikke ham, som har trykket på aftrækkeren, men vi har grund til at tro, at han har forbindelse til sagen, siger vagtchef i politikredsen Rasmus Poulsen til Herning Folkeblad.

Skudepisoden fandt sted torsdag eftermiddag. Her blev en 24-årig mand ramt af skud.

Torsdag aften skrev Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, at den ramte mand var uden for livsfare.

Politiet har opfordret til, at eventuelle vidner og personer, der har viden om hændelsen, henvender sig.

Fredag morgen ønsker politiets vagtchef ikke at udtale sig nærmere om den anholdte eller vedkommendes rolle i sagen.

Han oplyser dog til TV Midtvest, at anholdelsen fandt sted klokken 22.45.

Det er desuden forventningen, at den anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Her forventes det, at anklageren vil begære lukkede døre.

Sker det, vil det ikke være muligt at få indblik i politiets beviser i sagen, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Torsdag lød det fra Midt- og Vestjyllands Politi, at man umiddelbart formoder, at gerningspersonen og den forurettede kender hinanden.

Politiet har ikke udtalt sig om et formodet motiv.

/ritzau/

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på sociale medier for børn og unge under 16 år.

Det siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til det norske nyhedsbureau NTB.

- Nu kommer loven, siger han.

Regeringen vil inden årets udgang fremlægge lovforslaget for Stortinget, det norske parlament. Bliver forslaget vedtaget, kan loven træde i kraft i løbet af 2027, lyder det.

Forslaget bliver indrettet således, at unge vil få adgang til sociale platforme - som for eksempel TikTok, Instagram og Snapchat - den 1. januar det år, hvor de fylder 16 år.

Formålet med loven er først og fremmest at forhindre, at børn bliver påvirket af vanedannende algoritmer og manipulerende reklamer, eller at de bliver udsat for grooming eller forsøgt rekrutteret af kriminelle, lyder det fra Støre.

Han mener, det er urimeligt at kunne forvente, at en barnehjerne skal kunne stå imod en udvikling, som nogle af de største techgiganter står bag.

Ifølge den norske statsminister sendte en høringsrunde sidste år, hvor mere end 8000 deltog, et klart signal fra de norske forældre:

- De forventer, at politikerne griber ind, siger han og tilføjer:

- Tryghed for vores børn og unge er et af de vigtigste indsatsområder i regeringens plan for Norge.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politi anholdt sent torsdag aften en person efter et skyderi i Sunds nord for Herning.

Det skriver Herning Folkeblad og TV Midtvest.

- Det er formentlig ikke ham, som har trykket på aftrækkeren, men vi har grund til at tro, at han har forbindelse til sagen, siger vagtchef i politikredsen Rasmus Poulsen til Herning Folkeblad.

Skudepisoden fandt sted torsdag eftermiddag. Her blev en 24-årig mand ramt af skud.

Torsdag aften skrev Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, at den ramte mand var uden for livsfare.

Politiet har opfordret til, at eventuelle vidner og personer, der har viden om hændelsen, henvender sig.

Fredag morgen ønsker politiets vagtchef ikke at udtale sig nærmere om den anholdte eller vedkommendes rolle i sagen.

Han oplyser dog til TV Midtvest, at anholdelsen fandt sted klokken 22.45.

Det er desuden forventningen, at den anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

/ritzau/

To personer er blevet dræbt, og 14 er blevet såret, i russiske angreb på Odesa, der er en by i det sydlige Ukraine.

Det melder Ukraines statslige redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram fredag morgen.

- Beboelsesbygninger og civil infrastruktur var under angreb, lyder det.

En beboelsesejendom i tre etager blev ifølge redningstjenesten ramt, og mindst to toetagers-bygninger er ødelagt som følge af angrebet.

Ifølge udtalelsen fra redningstjenesten blev 16 beboere evakueret fra en beboelsesejendom som følge af et angreb.

Over 140 ansatte i redningstjenesten blev indsat på de ramte områder.

Rusland har de seneste måneder intensiveret sine angreb i Ukraine med flere bølger af droner og missiler målrettet energiinfrastrukturen i landet.

Det har ført til talrige strømafbrydelser midt under den kolde ukrainske vinter.

Tidligere i april blev mindst ni mennesker dræbt i Odesa, da byen blev ramt af "flere bølger af missiler og droner i løbet af natten," oplyste lederen af den lokale militæradministration, Sergij Lisak, dengang.

Ruslands invasion af Ukraine har dræbt hundredtusindvis af mennesker og drevet millioner på flugt i det, der er blevet den dødeligste konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig.

Krigen begyndte i februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet i fuld skala.

Siden USA's præsident, Donald Trump, tiltrådte embedet for anden gang i januar sidste år, har han forsøgt sig med en anden tilgang til Rusland end sin forgænger.

Han har forsøgt at genoplive dialogen med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og holdt også et møde med ham på amerikansk grund i august sidste år.

Det var Putins første besøg i USA siden krigens begyndelse.

Det har dog ført begrænsede resultater med sig, og selv om flere delegationer fra USA, Ukraine og Rusland har forhandlet, er der fortsat ikke nogen udsigt til, at krigen slutter.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at krigen i Mellemøsten, der blev indledt den 28. februar, distraherer USA fra krigen i Ukraine.

/ritzau/

To personer er blevet dræbt, og 14 er blevet såret i russiske angreb på Odesa, der er en by i det sydlige Ukraine.

Det melder Ukraines statslige redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram fredag morgen.

- Beboelsesbygninger og civil infrastruktur var under angreb, lyder det.

En beboelsesejendom i tre etager blev ifølge redningstjenesten ramt, og mindst to toetagers-bygninger er ødelagt som følge af angrebet.

Ifølge udtalelsen fra redningstjenesten blev 16 beboere evakueret fra en beboelsesejendom som følge af et angreb.

Over 140 ansatte i redningstjenesten blev indsat på de ramte områder.

Rusland har de seneste måneder intensiveret sine angreb i Ukraine med flere bølger af droner og missiler målrettet energiinfrastrukturen i landet.

Det har ført til talrige strømafbrydelser midt under den kolde ukrainske vinter.

Tidligere i april blev mindst ni mennesker dræbt i Odesa, da byen blev ramt af "flere bølger af missiler og droner i løbet af natten," oplyste lederen af den lokale militæradministration, Sergij Lisak, dengang.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at angribe Iran med atomvåben.

Det siger Trump til journalister i Det Hvide Hus i Washington D.C.

- Nej, jeg ville ikke bruge det. Hvorfor skulle jeg bruge et atomvåben, når vi på meget konventionel vis har knust dem uden det?, siger Trump.

- Et atomvåben bør aldrig få lov til at blive brugt af nogen, tilføjer præsidenten.

Trump har tidligere truet med at ødelægge den iranske civilisation fuldstændig, hvis ikke Iran åbnede Hormuzstrædet og gik med til de amerikanske krav i en aftale mellem de to lande.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump 7. april:

- En hel civilisation vil dø i nat og aldrig blive bragt tilbage. Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil sandsynligvis ske.

Få timer senere indgik USA og Iran en midlertidig våbenhvile, som Trump siden har forlænget på ubestemt tid.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, har advaret om, at USA er klar til gøre mere skade på Iran med våben, der ikke tidligere er blevet brugt. Det Hvide Hus har afvist, at Vance her truede med atomangreb.

Vance har under mislykkede forhandlinger med Iran presset det iranske styre til større indrømmelser om landets omstridte atomprogram.

Trump ønsker for alt i verden, at Iran ikke skal blive en atommagt. Iran afviser, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

USA er det eneste land, der har brugt atomvåben i krig.

Det skete ved afslutningen af Anden Verdenskrig, hvor de japanske byer Hiroshima og Nagasaki blev ødelagt af amerikanske atombomber. Omkring 214.000 mennesker blev dræbt.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Krigen har siden udviklet sig til en regional konflikt, hvor flere lande i Mellemøsten er blevet angrebet af Iran som modsvar.

Iran har stort set lukket for al skibstrafik i Hormuzstrædet. Det har fået energipriser verden over til at ryge i vejret, da omkring 20 procent af al verdens olie under normale omstændigheder sejler gennem Hormuzstrædet.

/ritzau/AFP

USA vil svare igen med en "stor toldafgift", hvis Storbritannien fortsætter med at målrette sin teknologiafgift virksomheder som Apple, Alphabets Google og Meta.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister under et arrangement i Det Hvide Hus.

- Hvis de ikke dropper skatten, vil vi sandsynligvis pålægge Storbritannien en stor toldafgift, siger han.

Storbritannien indførte en digital skat på to procent i 2020. Den er målrettet it-giganterne og har fået kritik af både Trump og hans forgænger, demokraten Joe Biden.

Trumps udtalelser kommer forud for et besøg fra det britiske statsoverhoved, kong Charles, i næste uge.

Trump udtaler videre, at han tror, at kong Charles kan hjælpe med at genoprette USA's forhold til briterne. Forholdet har ifølge Reuters været anspændt de seneste måneder.

Det skyldes blandt andet, at Trump har udtalt hård kritik af den britiske premierminister, Keir Starmer, for ikke at hjælpe USA og Israel i krigen mod Iran, som de to lande iværksatte den 28. februar.

Præsidenten kommenterede sagen i et telefoninterview med BBC torsdag og sagde, at "de skulle have været der". Han tilføjede dog:

- Jeg havde tydeligvis ikke brug for dem.

Starmer er blevet hvirvlet ind i en politisk skandale efter udnævnelsen af Labour-veteranen Peter Mandelson som britisk ambassadør i USA.

Mandelson var en kendt bekendt af den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Også det britiske kongehus har tilknytning til Epstein. I november sidste år fik kong Charles' bror, Andrew Mountbatten-Windsor, frataget sin prinsetitel og blev tildelt et borgerligt navn.

Andrew var blevet kritiseret for sit venskab med Epstein.

Tidligere i år blev han anholdt i en sag om embedsmisbrug. Et billede fra Reuters af den tidligere prins på bagsædet af en bil gik efterfølgende verden rundt.

Foruden havde politikredsen i det østlige England oplyst, at den var i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins skulle have videregivet fortrolige dokumenter til Epstein.

Kong Charles rejser mandag til USA i fire dage. Det er kongens første statslige besøg i USA. Han rejser med dronning Camilla, og derefter vil han rejse til Bermuda alene.

/ritzau/

USA vil svare igen med en "stor toldafgift", hvis Storbritannien fortsætter med at målrette sin teknologiafgift virksomheder som Apple, Alphabets Google og Meta.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister under et arrangement i Det Hvide Hus.

- Hvis de ikke dropper skatten, vil vi sandsynligvis pålægge Storbritannien en stor toldafgift, siger han.

Storbritannien indførte en digital skat på to procent i 2020. Den er målrettet it-giganterne og har fået kritik af både Trump og hans forgænger, demokraten Joe Biden.

Trumps udtalelser kommer forud for et besøg fra det britiske statsoverhoved, kong Charles, i næste uge.

Trump udtaler videre, at han tror, at kong Charles kan hjælpe med at genoprette USA's forhold til briterne. Forholdet har ifølge Reuters været anspændt de seneste måneder.

/ritzau/

Det vil være behjælpeligt, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil deltage i G20-topmødet i Miami i den amerikanske delstat Florida senere på året.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP til journalister i Det Ovale Værelse torsdag.

- Jeg ved ikke, om han kommer. For at være ærlig tvivler jeg på, at han ville komme.

- Hvis han kom, ville det sikkert være meget behjælpeligt, siger han.

Avisen The Washington Post havde tidligere torsdag skrevet, at Trump havde planer om at invitere Putin til G20-topmødet. Det er ikke officielt bekræftet, men baseret på udtalelser fra anonyme embedsmænd i Trump-administrationen.

G20-topmødet skal finde sted den 14. og 15. december. 19 lande, heriblandt USA og Rusland, er medlemmer af G20. Det samme er EU og Den Afrikanske Union.

Sidste gang den russiske præsident var på amerikansk jord, var i august sidste år. Her deltog han i et topmøde med Trump om krigen i Ukraine i den amerikanske delstat Alaska.

Det var også første gang, at Putin var på amerikansk jord siden invasionen af Ukraine i 2022.

Trump gentager torsdag sin kritik af den tidligere demokratiske præsident Barack Obama for at smide Putin ud af det daværende G8, der ifølge AFP var en klub for velhavende demokratiske lande.

Årsagen var Ruslands tidligere, mere begrænsede invasion af Ukraines Krim-halvø i 2014.

- Præsident Putin blev meget fornærmet over det - med god grund, siger Trump.

Obama var præsident fra 2009 og frem til 2017, hvor Trump blev præsident første gang.

Siden Trump blev indsat som præsident i januar sidste år, har han valgt en noget anderledes tilgang til Rusland end sin forgænger, demokraten Joe Biden. Han har forsøgt at genoplive dialogen med Putin i et forsøg på at afslutte krigen i Ukraine.

Han lovede under valgkampen i 2024 at afslutte krigen på 24 timer, men hans forsøg har indtil videre ikke ført til de store resultater.

Dmitrij Peskov, der er Ruslands præsidentielle talsmand, udtalte ifølge AFP tidligere torsdag, at Putin endnu ikke har besluttet, om han vil deltage.

- Der er ikke blevet taget beslutning om det endnu, lød det.

/ritzau/