Flere kunstigt intelligente agenter fra selskabet OpenAI kaprede i foråret en tysk hjemmeside og omdannede den til et opslagsværk for andre AI-agenter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har fået indsigt i en ny rapport om den hidtil mørklagte episode.

Nyhedsbureauet beretter, at flere embedsmænd fra OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT, hørte om hændelsen for flere uger siden, men har holdt den hemmelig, mens ledelsen kæmpede med konsekvenserne af en anden lignende episode fra juli.

Her slap en AI-agent løs under en test fra OpenAI's kontrollerede miljø. I flere dage hackede den sig blandt andet ind i AI-virksomheden Hugging Face.

OpenAI kaldte i et blogindlæg AI-agentens udbrud for "en cyberhændelse uden fortilfælde, der involverede banebrydende cyberkapaciteter".

Selskabet oplyste, at det som en konsekvens styrkede sine sikkerhedsforanstaltninger.

RITZAU

Politiet efterforsker to episoder, hvor biler er blevet ramt af mulige stenkast fra en motorvejsbro, som forsætlige handlinger.

Natten til søndag blev en bil ramt af en sten på Amagermotorvejen nær afkørslen til Avedøre Holme, mens en anden bil blev ramt onsdag aften.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med episoderne. Den ene bil fik overfladiske skader, mens den anden fik knust forruden.

Politiet efterlyste torsdag personer, som har set noget mistænkeligt i området i tiden op til episoderne, eller som har hørt nogen prale med hændelserne.

Flere vidner har henvendt sig i forbindelse med sagen, oplyser Københavns Vestegns Politi fredag.

Politiet vil fortsat gerne høre fra mulige vidner, lyder det.

Københavns Vestegns Politi vil ikke oplyse nærmere om, hvad vidner har bidraget med til den videre efterforskning.

Politiet bekræfter, at det er sten, der har ramt bilerne, men der oplyses ikke nærmere om stenene, herunder størrelsen på dem.

Den første anmeldelse om muligt stenkast kom natten til søndag klokken 01.10.

Onsdag aften klokken 22.29 kom endnu en anmeldelse om en bil ramt af sten, da den kørte ved den samme motorvejsbro.

Københavns Vestegns Politi lukkede i forbindelse med begge episoder kortvarigt motorvejen for at undersøge området for spor.

Morten Rosendal, vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, udtalte torsdag i en meddelelse, at de mulige stenkast bliver taget meget alvorligt af politiet.

Stenkast mod biler på en motorvej kan skabe en meget farlig situation, understreger han.

RITZAU

Politiet efterforsker to episoder, hvor biler er blevet ramt af mulige stenkast fra en motorvejsbro, som forsætlige handlinger.

Natten til søndag blev en bil ramt af en sten på Amagermotorvejen nær afkørslen til Avedøre Holme, mens en anden bil blev ramt onsdag aften.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med episoderne. Den ene bil fik overfladiske skader, mens den anden fik knust forruden.

Politiet efterlyste torsdag personer, som har set noget mistænkeligt i området i tiden op til episoderne, eller som har hørt nogen prale med hændelserne.

Flere vidner har henvendt sig i forbindelse med sagen, oplyser Københavns Vestegns Politi fredag.

Politiet vil fortsat gerne høre fra mulige vidner, lyder det.

Københavns Vestegns Politi vil ikke oplyse nærmere om, hvad vidner har bidraget med til den videre efterforskning.

Den første anmeldelse om muligt stenkast kom natten til søndag klokken 01.10.

Onsdag aften klokken 22.29 kom endnu en anmeldelse om en bil ramt af sten, da den kørte ved den samme motorvejsbro.

Københavns Vestegns Politi lukkede i forbindelse med begge episoder kortvarigt motorvejen for at undersøge området for spor.

Morten Rosendal, vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, udtalte torsdag i en meddelelse, at de mulige stenkast bliver taget meget alvorligt af politiet.

Stenkast mod biler på en motorvej kan skabe en meget farlig situation, understreger han.

RITZAU

Politiet efterforsker to episoder, hvor biler er blevet ramt af mulige stenkast fra en motorvejsbro, som forsætlige handlinger.

Natten til søndag blev en bil ramt af en sten på Amagermotorvejen nær afkørslen til Avedøre Holme, mens en anden bil blev ramt onsdag aften.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med episoderne. Den ene bil fik overfladiske skader, mens den anden fik knust forruden.

Politiet efterlyste torsdag personer, som har set noget mistænkeligt i området i tiden op til episoderne, eller som har hørt nogen prale med hændelserne.

Flere vidner har henvendt sig i forbindelse med sagen, oplyser Københavns Vestegns Politi fredag.

Politiet vil fortsat gerne høre fra mulige vidner, lyder det.

Københavns Vestegns Politi vil ikke oplyse nærmere om, hvad vidner har bidraget med til den videre efterforskning.

Den første anmeldelse om muligt stenkast kom natten til søndag klokken 01.10.

Onsdag aften klokken 22.29 kom endnu en anmeldelse om en bil ramt af sten, da den kørte ved den samme motorvejsbro.

RITZAU

FN skal fredag stemme om en officiel udfasning af de traditionelle Mercator-verdenskort, til fordel for kort der mere præcist viser Afrikas størrelse.

Det skriver The Guardian.

Forslaget kan ikke håndhæves, men hvis afstemningen vedtages, kan det føre til forandringer i klasselokaler og i hverdagsteknologi.

Togos udenrigsminister, Robert Dussey, har oplyst, at sagen behandles af FN efter initiativ fra Togo og medlemsstater i Den Afrikanske Union.

Forslagsstillerne vil udbrede brugen af det mere præcise Equal Earth-design fra 2018, som er blevet udviklet af et internationalt hold af kartografer.

Det omdiskuterede Mercator-kort blev introduceret af den flamske kartograf Gerardus Mercator tilbage i 1569 for at hjælpe sømændene med at navigere på havene.

Næsten fem århundreder senere er kortet fortsat den globale standard.

Men på grund af kortets projektionsstil ser landene tæt ved ækvator betydeligt mindre ud, end de reelt er, ligesom landene længere væk ser større ud.

For eksempel viser kortet Afrika, der ligner Grønland i størrelse, men kontinentet er reelt 14 gange større end Grønland.

I flere år er kortet blevet kritiseret for at bunde i vestlige stereotyper.

Nogle hævder, at kortet subtilt har formet den internationale magtdynamik ved at have minimeret den fysiske tilstedeværelse af det globale syd og visuelt opjusteret nationer på den nordlige halvkugle, skriver The Guardian.

En af de mest fremtrædende kritikere af kortet har været den tyske historiker Arno Peters, der lancerede Peters-verdenskortet i 1973.

Det bruges ofte som et alternativ til Mercator-kortet.

RITZAU

Nærbutikkernes Landsforening vil have sag om Sikkerhedsstyrelsens brug af unge kontrolkøbere videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det oplyser landsforeningen på sin hjemmeside.

Udmeldingen kommer, en uge efter at Højesteret fastslog, at Sikkerhedsstyrelsens metode til at kontrollere salg af varer, som butikker kun må sælge til personer over 18 år, ikke er i strid med loven.

Jesper Lundberg, der er formand for Nærbutikkernes Landsforening, mener, at de har en god sag.

- Ud fra de tilkendegivelser, vi har fået fra andre juridiske eksperter, og med de ting, som Højesteret lagde til grund for dommen, så føler vi, at vi har en god sag, siger formanden.

Han forventer, at anmodningen om at få sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bliver indsendt inden for den næste uges tid.

Sagen handler konkret om en episode på Als, hvor en kioskejer i 2024 solgte en pakke nikotinposer til en af Sikkerhedsstyrelsens 16-årige kontrolkøbere.

Det fik kioskejeren en bøde på 25.000 kroner for.

Sagen har efterfølgende været forbi både by-, lands- og Højesteret, fordi kioskejeren mener, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolmetode er i strid med artikel 6 i Menneskerettighedskonventionen.

Ifølge denne artikel må myndigheder ikke fremprovokere en lovovertrædelse, som en person ellers ikke ville have begået.

Kioskejerens forsvarer, Allan Nejbjerg, har tidligere argumenteret for, at Sikkerhedsstyrelsen netop fremprovokerer lovovertrædelser ved at sende unge kontrolkøbere ind i butikker for at forsøge at købe varer, som kun må sælges til personer over 18 år.

Hvis Nærbutikkernes Landsforening får lov at føre sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er der dog lange udsigter til, at der kommer en endelig dom.

- Et forsigtigt gæt er inden for en toårig periode fra nu. Det er normalvis den tid, det nogenlunde tager.

- Desværre, udtaler Jesper Lundberg.

RITZAU

Eksminister Thomas Danielsen (V) trækker sig som folketingskandidat i Holstebrokredsen, siger han til TV Midtvest.

Det sker efter kritik af ham fra Tom Bach Nielsen, som er formand for Venstre i Holstebro.

Kritikken af Thomas Danielsen er kommet i forbindelse med gødskningsloven, som splitter Venstre. Thomas Danielsen er blevet kaldt "tonedøv" af Tom Bach Nielsen, efter at Thomas Danielsen torsdag stemte for loven.

- Venstre i Holstebro har via TV Midtvest givet udtryk for, at man ikke er tilfreds med mig, siger Thomas Danielsen til mediet.

- Ingen kan være tjent med en folketingskandidat, hvor tilliden tydeligvis ikke længere er til stede, siger han.

Thomas Danielsen skal derfor finde sig en ny valgkreds, hvis han skal stå på stemmesedlen igen ved næste folketingsvalg. Da der senest var folketingsvalg i marts i år, har han umiddelbart god tid til at finde sig en ny valgkreds.

Fra 2022 til 2026 var Thomas Danielsen transportminister i den daværende SVM-regering. I dag er han næstformand for Venstres folketingsgruppe, som består af 18 folketingsmedlemmer, samt erhvervsordfører og forsvarsordfører.

5 af de 18 folketingsmedlemmer valgte torsdag at gå direkte imod Venstres partilinje, som formand Troels Lund Poulsen (V) ellers havde dikteret, da de stemte nej til gødskningsloven.

Det var Søren Gade, der også er Folketingets formand, Anni Matthiesen, Preben Bang Henriksen, Peter Juel-Jensen og Amanda Heitmann.

Thomas Danielsen stemte for loven, som blandt andet handler om, at landmændene fra næste år skal have en kvote for deres udledninger af kvælstof til fjorde og kyster.

Det forstod Tom Bach Nielsen intet af, når nu eksministerens bagland anbefalede et nej til loven. I den forbindelse blev Thomas Danielsen af Tom Bach Nielsen kaldt "tonedøv".

Thomas Danielsen siger til P4 Midt & Vest, at han ikke er imponeret af baglandet, som han altså nu dropper.

- Når jeg pludselig - uden at være blevet ringet op af mit bagland - kan konstatere, at de stiller op med navn og kalder mig øgenavne og tonedøv, uden at have sagt det til mig først, så tænker jeg, at det ikke fordrer et tillidsfuldt samarbejde. Så er det bedre at gå hvert til sit, siger han til P4 Midt & Vest.

Thomas Danielsen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2011. Han var indtil juli 2025 ifølge TV Midtvest valgt i Struer-Lemvigkredsen, men skiftede så til Holstebrokredsen, fordi Søren Gade byttede Holstebro ud med Ringkøbingkredsen.

RITZAU

Nærbutikkernes Landsforening vil have sag om Sikkerhedsstyrelsens brug af unge kontrolkøbere videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det oplyser landsforeningen på sin hjemmeside.

Udmeldingen kommer, en uge efter at Højesteret fastslog, at Sikkerhedsstyrelsens metode til at kontrollere salg af varer, som butikker kun må sælge til personer over 18 år, ikke er i strid med loven.

Jesper Lundberg, der er formand for Nærbutikkernes Landsforening, mener, at de har en god sag.

- Ud fra de tilkendegivelser, vi har fået fra andre juridiske eksperter, og med de ting, som Højesteret lagde til grund for dommen, så føler vi, at vi har en god sag, siger formanden.

Han forventer, at anmodningen om at få sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bliver indsendt inden for den næste uges tid.

Sagen handler konkret om en episode på Als, hvor en kioskejer i 2024 solgte en pakke nikotinposer til en af Sikkerhedsstyrelsens 16-årige kontrolkøbere.

Det fik kioskejeren en bøde på 25.000 kroner for.

Sagen har efterfølgende været forbi både by-, lands- og Højesteret, fordi kioskejeren mener, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolmetode er i strid med artikel 6 i Menneskerettighedskonventionen.

Ifølge denne artikel må myndigheder ikke fremprovokere en lovovertrædelse, som en person ellers ikke ville have begået.

RITZAU

Eksminister Thomas Danielsen (V) trækker sig som folketingskandidat i Holstebrokredsen, siger han til TV Midtvest.

Det sker efter kritik af ham fra Tom Bach Nielsen, som er formand for Venstre i Holstebro.

Kritikken af Thomas Danielsen er kommet i forbindelse med gødskningsloven, som splitter Venstre. Thomas Danielsen er blevet kaldt "tonedøv" af Tom Bach Nielsen, efter at Thomas Danielsen torsdag stemte for loven.

- Venstre i Holstebro har via TV Midtvest givet udtryk for, at man ikke er tilfreds med mig, siger Thomas Danielsen til mediet.

- Ingen kan være tjent med en folketingskandidat, hvor tilliden tydeligvis ikke længere er til stede, siger han.

Thomas Danielsen skal derfor finde sig en ny valgkreds, hvis han skal stå på stemmesedlen igen ved næste folketingsvalg. Da der senest var folketingsvalg i marts i år, har han umiddelbart god tid til at finde sig en ny valgkreds.

Fra 2022 til 2026 var Thomas Danielsen transportminister i den daværende SVM-regering. I dag er han næstformand for Venstres folketingsgruppe, som består af 18 folketingsmedlemmer, samt erhvervsordfører og forsvarsordfører.

5 af de 18 folketingsmedlemmer valgte torsdag at gå direkte imod Venstres partilinje, som formand Troels Lund Poulsen (V) ellers havde dikteret, da de stemte nej til gødskningsloven.

Det var Søren Gade, der også er Folketingets formand, Anni Matthiesen, Preben Bang Henriksen, Peter Juel-Jensen og Amanda Heitmann.

Thomas Danielsen stemte for loven, som blandt andet handler om, at landmændene fra næste år skal have en kvote for deres udledninger af kvælstof til fjorde og kyster.

Det forstod Tom Bach Nielsen intet af, når nu eksministerens bagland anbefalede et nej til loven. I den forbindelse blev Thomas Danielsen af Tom Bach Nielsen kaldt "tonedøv".

Thomas Danielsen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2011. Han var indtil juli 2025 ifølge TV Midtvest valgt i Struer-Lemvigkredsen, men skiftede så til Holstebrokredsen, fordi Søren Gade byttede Holstebro ud med Ringkøbingkredsen.

RITZAU

Den amerikanske nyrepatient Tim Andrews har med en nyre fra en gris været med til at sætte ny rekord.

I 271 dage havde den 66-årige patient indopereret en grisenyre.

Det er den længste periode, der nogensinde er registreret, lyder det fra amerikanske læger ifølge BBC.

Transplantationen af grisenyren blev genvejen for Tim Andrews, da han stod på venteliste til en donornyre fra et menneske.

Samtidig sparede det ham måneder på et hospital for at få sit blod renset i dialyse.

I USA venter omkring 100.000 patienter på en nyre. Dog bliver kun 25.000 årligt transplanteret.

Tim Andrews havde fået beskeden om, at det ville tage syv år at nå toppen af donorlisten. Patienter i dialysebehandling lever i gennemsnit fem år.

- Håb er det største. Chancen for at blive fri for dialysemaskinen og leve sit liv, siger Tim Andrews ifølge BBC.

Grisenyren begyndte med det samme at fungere, da han blev transplanteret i januar 2025. I oktober samme år blev den fjernet, efter organet svigtede.

Andrews fik en nyre fra en donor i januar 2026.

Lægerne bag transplantationen mener derfor, at deres arbejde med at indoperere svineorganer kan bruges som midlertidig løsning for patienter på venteliste.

Grise bliver anset for at være det ideelle dyr til brug af transplantationer i mennesker.

Derfor udvikler forskere bestemte typer af grise, som bliver "humaniseret".

På den måde vil menneskekroppen mindst muligt forsøge at afstøde griseorganet efter en transplantation.

I 2022 var første gang, at en patient blev transplanteret med et organ fra en gris. Her fik en amerikansk mand et hjerte fra en genmodificeret gris.

Yderligere blev en amerikansk kvinde i 2024 transplanteret med en nyre fra en gris. Hun havde nyren i fire måneder og ni dage, inden den svigtede.

Nyren er det organ, der er mest brugt fra donorer ifølge Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Nyreforeningen stod 330 nyrepatienter ved udgangen af 2025 på venteliste til en ny nyre i Danmark.

I alt stod 393 patienter på venteliste til et organ i Danmark i 2025.

RITZAU

Det skal fremover være nemmere for adopterede i Danmark at få indsigt i deres historie og biologiske slægt.

I hvert fald hvis de er adopteret fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon.

Det skriver Socialministeriet i en pressemeddelelse.

Som adopteret i Danmark har man ret til indsigt i sin egen adoptionssag. Det kan man søge hos Ankestyrelsen.

Med det nye samarbejde med de fire ambassader er målet, at de adopterede kan få mulighed for at få indsigt i adoptionssagen i afgiverlandet.

Det er en del af en politisk aftale, der blev indgået i juni sidste år, på adoptionsområdet. Her blev der afsat godt 19 millioner kroner til at udsende fire medarbejdere til de fire lande.

Medarbejderne skal frem til midten af 2028 hjælpe adopterede i Danmark fra de fire lande med at få indsigt i deres adoptionssag.

Medarbejderne på ambassaderne vil i den første tid opbygge netværk og kortlægge relevante aktører og myndigheder for at skabe overblik over, hvor de adopterede kan søge om indsigt i egne adoptionsoplysninger.

Socialminister Monika Rubin (M) understreger, at det er "meget menneskeligt og ikke mindst forståeligt at have spørgsmål til, hvor man kommer fra".

- Det kan være en vanskelig proces på tværs af lande, myndigheder og forskellige regler, og her skal man ikke stå alene. Jeg er derfor glad for, at vi nu tager det her vigtige skridt, siger hun i pressemeddelelsen.

Det internationale adoptionsområde i Danmark har gennem flere år været i krise.

Danish International Adoptions (DIA) var i mange år det eneste internationale adoptionsbureau i Danmark.

Men DIA lukkede i 2024, efter at en række historier viste, at der var foregået ulovlige adoptioner fra Sydkorea, Indien og Etiopien.

Sagerne handlede blandt andet om, at forældre var blevet lokket til at bortadoptere deres børn af mellemmænd, som tjente penge på at sende børnene til Danmark.

En rapport i 2024 fra Ankestyrelsen viste også, at sydkoreanske børn, der blev adopteret til Danmark, blev registreret som forældreløse hittebørn uden at være det.

Af Ankestyrelsens rapport fremgik det, at der blev overført store pengebeløb mellem de danske og sydkoreanske organisationer.

Rapporten viste, at danske adoptionsbureauer i 1970'erne og 1980'erne var vidende om, at sydkoreanske samarbejdspartnere kunne ændre identiteten på spædbørn.

Samtidig med at DIA lukkede, meddelte det daværende Social- og Boligministerium, at formidlingsarbejdet med alle lande blev sat på pause.

RITZAU

FN skal fredag stemme om en officiel udfasning af de traditionelle Mercator-verdenskort, til fordel for kort der mere præcist viser Afrikas størrelse.

Det skriver The Guardian.

Togos udenrigsminister, Robert Dussey, har oplyst, at sagen behandles af FN efter initiativ fra Togo og medlemsstater i Den Afrikanske Union.

Det omdiskuterede Mercator-kort blev introduceret af den flamske kartograf Gerardus Mercator tilbage i 1569 for at hjælpe sømændene med at navigere på havene.

Næsten fem århundreder senere er kortet fortsat den globale standard.

Men på grund af kortets projektionsstil ser landene tæt ved ækvator betydeligt mindre ud, end de reelt er, ligesom landene længere væk ser større ud.

For eksempel viser kortet Afrika, der ligner Grønland i størrelse, men kontinentet er reelt 14 gange større end Grønland.

RITZAU

Eksminister Thomas Danielsen (V) trækker sig som folketingskandidat i Holstebro-kredsen, siger han til TV Midtvest.

Det sker efter kritik af ham fra Tom Bach Nielsen, som er formand for Venstre i Holstebro.

Kritikken af Thomas Danielsen er kommet i forbindelse med gødskningsloven, som splitter Venstre. Thomas Danielsen er blevet kaldt "tonedøv" af Tom Bach Nielsen, efter at Thomas Danielsen torsdag stemte for loven.

- Venstre i Holstebro har via TV Midtvest givet udtryk for, at man ikke er tilfreds med mig, siger Thomas Danielsen til mediet.

- Ingen kan være tjent med en folketingskandidat, hvor tilliden tydeligvis ikke længere er til stede, siger han.

Thomas Danielsen skal derfor finde sig en ny valgkreds, hvis han skal stå på stemmesedlen igen ved næste folketingsvalg. Da der senest var folketingsvalg i marts i år, har han umiddelbart god tid til at finde sig en ny valgkreds.

RITZAU

Det skal fremover være nemmere for adopterede i Danmark at få indsigt i deres historie og biologiske slægt.

I hvert fald hvis de er adopteret fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon.

Det skriver Socialministeriet i en pressemeddelelse.

Som adopteret i Danmark har man ret til indsigt i sin egen adoptionssag. Det kan man søge hos Ankestyrelsen.

Med det nye samarbejde med de fire ambassader er målet, at de adopterede kan få mulighed for at få indsigt i adoptionssagen i afgiverlandet.

Det er en del af en politisk aftale, der blev indgået i juni sidste år, på adoptionsområdet. Her blev der afsat godt 19 millioner kroner til at udsende fire medarbejdere til de fire lande.

Medarbejderne skal frem til midten af 2028 hjælpe adopterede i Danmark fra de fire lande med at få indsigt i deres adoptionssag.

Medarbejderne på ambassaderne vil i den første tid opbygge netværk og kortlægge relevante aktører og myndigheder for at skabe overblik over, hvor de adopterede kan søge om indsigt i egne adoptionsoplysninger.

Socialminister Monika Rubin (M) understreger, at det er "meget menneskeligt og ikke mindst forståeligt at have spørgsmål til, hvor man kommer fra".

- Det kan være en vanskelig proces på tværs af lande, myndigheder og forskellige regler, og her skal man ikke stå alene. Jeg er derfor glad for, at vi nu tager det her vigtige skridt, siger hun i pressemeddelelsen.

Det internationale adoptionsområde i Danmark har gennem flere år været i krise.

Danish International Adoptions (DIA) var i mange år det eneste internationale adoptionsbureau i Danmark.

Men DIA lukkede i 2024, efter at en række historier viste, at der var foregået ulovlige adoptioner fra Sydkorea, Indien og Etiopien.

Sagerne handlede blandt andet om, at forældre var blevet lokket til at bortadoptere deres børn af mellemmænd, som tjente penge på at sende børnene til Danmark.

En rapport i 2024 fra Ankestyrelsen viste også, at sydkoreanske børn, der blev adopteret til Danmark, blev registreret som forældreløse hittebørn uden at være det.

Af Ankestyrelsens rapport fremgik det, at der blev overført store pengebeløb mellem de danske og sydkoreanske organisationer.

Rapporten viste, at danske adoptionsbureauer i 1970'erne og 1980'erne var vidende om, at sydkoreanske samarbejdspartnere kunne ændre identiteten på spædbørn.

Samtidig med at DIA lukkede, meddelte det daværende Social- og Boligministerium, at formidlingsarbejdet med alle lande blev sat på pause.

RITZAU

De fire første grønlandske kvinder har fået tildelt godtgørelse i forbindelse med spiralsagen. Det skriver Patienterstatningen på sin hjemmeside.

Kvinderne får 300.000 kroner hver.

Spiralsagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte den praksis i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 havde fået opsat spiral.

Folketinget vedtog i sidste måned godtgørelsen på 300.000 kroner til de berørte grønlandske kvinder.

Ordningen omkring godtgørelse trådte i kraft 1. september i år. Men kvinderne har kunnet søge godtgørelse siden 1. juli. Det er derfor, at Patienterstatningen allerede har truffet afgørelse i de første sager.

- Vi er glade for, at vi allerede nu kan tildele godtgørelse til de første kvinder. Det er dem, det handler om. Kvinderne har båret rundt på smerten efter krænkelsen i mange år, og vi håber, at vi kan hjælpe den enkelte kvinde med at sætte et punktum, siger Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen, i en pressemeddelelse.

Patienterstatningen vurderer, at en sag tager cirka tre måneder at vurdere. I alt 353 kvinder har søgt godtgørelse fredag morgen, oplyser Patienterstatningen.

Sundhedsminister Ida Auken (S) håber, at godtgørelsen kan give noget fred til de berørte kvinder, og at det kan føre til en større forsoning mellem Danmark og Grønland.

- Om man kan sætte punktum for noget, der er så lang og voldsom historie, er nok for tidligt at sige. Men jeg tror og håber, at mange vil kunne få noget fred, og jeg håber, der kan komme en større forsoning mellem vores lande, siger Auken til KNR.

I 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, undskyld i sagen på vegne af Danmark og Grønland.

Tidligere regeringschef i Grønland Múte B. Egede sagde i 2024, at spiralsagen var et folkedrab.

I sidste uge blev to rapporter, som blandt andet skulle undersøge netop det spørgsmål, præsenteret af den grønlandske regering.

På baggrund af de to rapporter kan den grønlandske regering ikke sige, om der har været et folkedrab eller ej, lød det fra Grønlands minister for børn, unge, justitsområdet og ligestilling, Mariane Paviasen Jensen, på et pressemøde.

RITZAU

Anklagemyndigheden i Rumænien tiltaler influenceren Andrew Tate for menneskehandel med mindreårige, for at have haft sex med en mindreårig, hvidvask og vidnepåvirkning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hans bror, Tristan Tate, tiltales for medvirken.

Politiet i Rumænien har i adskillige år efterforsket Tate-brødrene, som nægter sig skyldige.

De har i flere år været bosat i det østeuropæiske land.

De har været i politiets søgelys i flere lande og kræves aktuelt udleveret til Storbritannien i en anden sag, der også handler om menneskehandel.

39-årige Andrew og 38-årige Tristan Tate blev på den baggrund anholdt i slutningen af juli i den amerikanske storby Miami, da de britiske myndigheder krævede dem udleveret.

Siden har de siddet varetægtsfængslet i Miami, hvor de har forsøgt at undgå at blive udleveret.

Tate-brødrene er anklaget for voldtægt, menneskehandel, skattesvig og hvidvask i Storbritannien.

Andrew Tate er tidligere kickbokser og er den mest kendte af de to brødre. Han har opbygget en fanskare på nettet blandt andet ved at promovere kvindefjendske synspunkter og et stort fokus på machoværdier.

Tate-brødrene er både amerikanske og britiske statsborgere.

De flyttede i 2016 til Rumænien, hvor de i 2022 blev anholdt på baggrund af anklager om seksuel udnyttelse af kvinder og menneskehandel.

Sagen i Rumænien har på grund af juridiske og proceduremæssige fejl været forsinket.

I 2025 tog de til Florida, efter at de rumænske myndigheder ophævede et rejseforbud mod dem.

Senere i år skal Andrew Tate for retten i Storbritannien i en civil retssag, som fire kvinder, der anklager ham for fysisk og seksuelt misbrug, har anlagt.

De hævder, at Tate udsatte dem for fysisk eller seksuel vold mellem 2013 og 2015. To af kvinderne skal have haft et intimt forhold til Tate, mens de to andre arbejdede for en online webcam-virksomhed, som han driver.

RITZAU