Fire mænd og en kvinde er sigtet for at have drevet en narkotikabudforretning og for at have arbejdet for en narkocentral.

Det kommer frem under et grundlovsforhør, der foregår i den særligt sikrede retssal i kælderen i Vestre Fængsel lørdag eftermiddag.

De er desuden sigtet for besiddelse af kokain, MDMA, ketamin, ecstasy og hash på flere forskellige steder i Storkøbenhavn.

Grundlovsforhøret foregår for lukkede døre, men inden dørene blev lukket, blev sigtelsen læst højt.

De fire sigtede mænd er henholdsvis 24, 28, 42 og 46 år, mens kvinden er 33 år. De blev anholdt på forskellige tidspunkter fredag aften.

Tre af de sigtede er rumænere, og en rumænsk tolk medvirker ved grundlovsforhøret.

Kvinden blev anholdt klokken 18.50, og de fem er sigtet for besiddelse af flere forskellige typer narkotika på en adresse på Østerbro på samme tidspunkt.

Det fremgår af sigtelsen, at købere kunne henvende sig telefonisk eller via krypterede tjenester til forretningen og få leveret eller selv hente stofferne.

De er også sigtet for at have arbejdet for en narkocentral med navnet "Jimmytheman".

I forbindelse med det arbejde er de sigtet for blandt andet at have besiddet 645 ecstasypiller og knap 400 gram kokain på en adresse i Hvidovre fredag klokken 21.48.

Det er samme tidspunkt, som to af de sigtede blev anholdt.

Det er ikke kommet frem under den åbne del af retsmødet, hvordan de fem forholder sig til sigtelsen.

RITZAU

Københavns Vestegns Politi er lørdag og søndag til stede ved Taastrup Hovedgade efter et masseslagsmål mellem unge fredag.

Det oplyser vagtchef i politikredsen Jens Møller.

Politiet er ikke bekendt med, at der er tilskadekomne efter slagsmålet, men det kan skyldes, at de involverede ikke har villet henvende sig.

Politiet mistænker, at der er tale om en uoverensstemmelse mellem to grupper.

Det er politiets tese, at den ene gruppe har forsøgt at påkøre den anden i bil.

Fredag lød det, at en bil var kørt igennem et facadevindue på en af butikkerne på hovedgaden.

- Men hvad der så lige er gået forud for det, ved vi ikke endnu, siger vagtchefen.

Politikredsen har ikke identificeret alle involverede og beder derfor om hjælp fra offentligheden.

- Vi opfordrer folk, der har oplysninger til sagen, til at henvende sig, siger vagtchefen.

Politiet har efter slagsmålet iværksat en såkaldt tryghedsskabende indsats med en målrettet patruljering i nærområdet.

Det betyder, at kredsen vil være til stede med en mobil politistation ved Taastrup Torv fra klokken 16.00 til 22.00 både lørdag og søndag.

- Man kan også ringe til 114, siger vagtchef Jens Møller.

RITZAU

Den verdenskendte sanger Taylor Swift og hendes mand, NFL-stjernen Travis Kelce, betalte et beløb svarende til en million danske kroner for at få lukket gader i forbindelse med deres store bryllup tidligere på måneden.

Det fortæller borgmesteren i New York, hvor parret blev viet, ifølge kulturmagasinet Rolling Stone.

Adspurgt under et pressemøde, om borgmesteren kunne bekræfte, at Taylor Swift ville betale byen tilbage for de lønninger, der gik til politibetjente, som sikrede området, svarede borgmesteren:

- Taylor Swift har allerede betalt omkostningerne ved den tilladelse på 160.000 dollar, der blev givet for begivenheden og reaktionen herpå, siger borgmester Zohran Mamdani.

Svaret fra borgmesteren falder en uge efter brylluppet mellem den verdenskendte sanger og sportsstjerne, som fandt sted på Manhattan i New York - nærmere bestemt i Madison Square Garden.

Det berømte spillested er mest kendt for store NBA-kampe og koncerter.

Som følge af brylluppet blev flere gader lukket for offentligheden i det såkaldte Midtown-område, der rummer attraktioner som Times Square og Empire State Building.

De lukkede gader faldt oven i, at amerikanerne i samme weekend markerede den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli.

Det fik nogle newyorkere til at kritisere kendisparret og deres timing.

Blandt kritikerne var det republikanske kongresmedlem Nicole Malliotakis, skriver kulturmagasinet.

- Taylor Swift og Travis Kelce burde refundere NYPD (New Yorks politi, red.) for de 130 betjente, der var nødvendige per dag for at holde deres millionbryllup med tusind personer på MSG (Madison Square Garden, red.) sikkert.

- Vores betjente arbejder allerede overtid til 4. juli-festlighederne, og skatteyderne i New York burde IKKE være ansvarlige, har hun skrevet i et opslag på X.

RITZAU

Den verdenskendte sanger Taylor Swift og hendes mand, NFL-stjernen Travis Kelce, betalte et beløb svarende til en million danske kroner for at få lukket gader i forbindelse med deres store bryllup tidligere på måneden.

Det fortæller borgmesteren i New York, hvor parret blev viet, ifølge kulturmagasinet Rolling Stone.

Adspurgt under et pressemøde, om borgmesteren kunne bekræfte, at Taylor Swift ville betale byen tilbage for de lønninger, der gik til politibetjente, som sikrede området, svarede borgmesteren:

- Taylor Swift har allerede betalt omkostningerne ved den tilladelse på 160.000 dollar, der blev givet for begivenheden og reaktionen herpå, siger borgmester Zohran Mamdani.

Svaret fra borgmesteren falder en uge efter brylluppet mellem den verdenskendte sanger og sportsstjerne, som fandt sted på Manhattan i New York - nærmere bestemt i Madison Square Garden.

Det berømte spillested er mest kendt for store NBA-kampe og koncerter.

Som følge af brylluppet blev flere gader lukket for offentligheden i det såkaldte Midtown-område, der rummer attraktioner som Times Square og Empire State Building.

De lukkede gader faldt oven i, at amerikanerne samme dag markerede den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli.

Det fik nogle newyorkere til at kritisere kendisparret og deres timing.

Blandt kritikerne var det republikanske kongresmedlem Nicole Malliotakis, skriver kulturmagasinet.

- Taylor Swift og Travis Kelce burde refundere NYPD (New Yorks politi, red.) for de 130 betjente, der var nødvendige per dag for at holde deres millionbryllup med tusind personer på MSG (Madison Square Garden, red.) sikkert.

- Vores betjente arbejder allerede overtid til 4. juli-festlighederne, og skatteyderne i New York burde IKKE være ansvarlige, har hun skrevet i et opslag på X.

RITZAU

Taylor Swift og hendes mand, NFL-stjernen Travis Kelce, betalte et beløb svarende til en million danske kroner for at få lukket gader i forbindelse med deres store bryllup tidligere på måneden.

Det fortæller borgmesteren i New York, hvor parret blev viet, ifølge kulturmagasinet Rolling Stone.

Adspurgt under et pressemøde, om borgmesteren kunne bekræfte, at Taylor Swift ville betale byen tilbage for de lønninger, der gik til politibetjente, som sikrede området, svarede borgmesteren:

- Taylor Swift har allerede betalt omkostningerne ved den tilladelse på 160.000 dollar, der blev givet for begivenheden og reaktionen herpå, siger borgmester Zohran Mamdani.

Svaret fra borgmesteren falder en uge efter brylluppet mellem den verdenskendte sanger og sportsstjerne, som fandt sted på Manhattan i New York - nærmere bestemt i Madison Square Garden.

Det berømte spillested er mest kendt for store NBA-kampe og koncerter.

Som følge af brylluppet blev flere gader lukket for offentligheden i det såkaldte Midtown-område, der rummer attraktioner som Times Square og Empire State Building.

De lukkede gader faldt oven i, at amerikanerne samme dag markerede den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli.

RITZAU

25 ud af de 179 nuværende folketingsmedlemmer har en fortid som formand for et ungdomsparti.

Det viser en opgørelse, som Altinget har lavet.

Blandt de tidligere ungdomsformænd er blandt andre seks ministre som Peter Hummelgaard (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Lars Løkke Rasmussen (M) samt Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, skaber det et repræsentativt problem.

Hun peger på, at der er "relativt få medlemmer" af ungdomspartierne, og at der er ungdomsmiljøer, der ikke er repræsenteret.

Tidligere forskning har vist, at det "i høj grad" er unge, der læser på videregående uddannelser, der er medlemmer af ungdomspartier. De står også stærkest i storbyerne.

- Ungdomspartierne har samme problemer som de politiske partier, nemlig at de står stærkere nogle steder i landet end andre, siger Karina Kosiara-Pedersen til Altinget.

Blandt de tidligere ungdomsformænd i Folketinget er også en række nyvalgte.

Ellen Emilie (M), Anastasia Milthers (R) og Christian Vigilius (K) blev alle valgt ind ved folketingsvalget i marts, og de har inden for de senere år været formand for deres partis ungdomsorganisation.

Her har de krydset klinger i politiske debatter, og de mener, at det har givet dem en vigtig lære at tage med ind på Christiansborg.

For trods deres politiske uenigheder har de gode relationer til hinanden.

- Jeg synes jo, at det er den måske vigtigste lære i ungdomspolitik - at man kan være bragende uenig politisk, men have det godt personligt, sagde Christian Vigilius til Ritzau i maj.

- Jeg tror, at relationer spiller en utrolig stor rolle i politik såvel som i alle mulige andre ting. Så når man skal ind og finde de vigtige kompromiser i politik, er det i hvert fald lettere, hvis man også har en god personlig relation.

Anastasia Milthers stemte i. Hun ser deres interne relationer som den "måske største fordel for os".

- At vi i ungdomspolitik lærer at være uenige med folk og stadig være rigtig gode venner, sagde hun i maj.

RITZAU

Hvis Iran forsøger at dræbe USA's præsident, Donald Trump, vil Iran blive udsat for et stort missilangreb.

Det skriver Donald Trump lørdag morgen dansk tid i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- 1000 missiler er klar og rettet mod Den Islamiske Republik Iran, og tusindvis flere vil straks følge efter, hvis den iranske regering gør alvor af sin trussel - som er blevet fremsat mange steder i verden - om at dræbe eller forsøge at dræbe USA's siddende præsident, i dette tilfælde mig, skriver Trump.

Ifølge de amerikanske medier Wall Street Journal og CNN har Israel for nylig delt efterretninger med USA om iranske planer om et attentat mod Donald Trump.

USA's præsident skriver på Truth Social, at amerikansk militær er parat til at tilintetgøre Iran, hvis det skulle ske.

- Ordrerne er allerede blevet afgivet, og det amerikanske militær er klar, villigt og i stand til i en periode på ét år - med mulighed for forlængelse - at udslette og ødelægge alle områder af Iran, skriver Trump.

I forbindelse med et Nato-topmøde i Tyrkiets hovedstad, Ankara, blev Trump tidligere på ugen spurgt til de mulige iranske trusler.

Til CNN svarede han, at Iran ønsker at fjerne ham.

- Jeg er på alle lister. Jeg så i morges, at jeg er på hver eneste af deres lister. Indtil nu har jeg måske været lidt heldig, men det er ikke givet, at det holder så længe, sagde Trump.

- Det her er onde, syge mennesker. Vi må fjerne denne kræft. Den kræft. Ved I, hvad man gør? Man må fjerne kræften tidligt. Det er sådan, jeg har det, lød det videre.

USA indledte sammen med Israel den 28. februar en krig mod Iran. Trump begrundede krigen med, at han ville forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

I midten af juni underskrev de to lande et forståelsespapir, der skal bane vejen for en afslutning på konflikten.

Efterfølgende har Iran og USA flere gange beskyldt hinanden for at bryde en våbenhvile.

Senest i denne uge har USA's militær angrebet flere iranske mål. Det skete ifølge amerikansk militær som gengæld for iranske angreb på handelsskibe i Hormuzstrædet.

Under Nato-topmødet i Ankara såede Donald Trump tvivl om, hvorvidt han var villig til at indgå en aftale med Iran. Samtidig sagde præsidenten, at han ikke længere anså forståelsespapiret for at være gældende.

Fredag skrev Trump på Truth Social, at Iran havde anmodet om at fortsætte forhandlingerne.

- Det har vi indvilliget i, men USA har gjort det helt klart over for dem, at våbenhvilen er forbi, skrev Trump fredag.

Esmaeil Baghaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, afviste over for iransk stats-tv, at Iran har anmodet om at genoptage forhandlingerne med USA. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

I stedet har Iran ifølge Baghaei accepteret et møde med en delegation fra Qatar, der har fungeret som mægler i konflikten.

RITZAU

Hvis Iran forsøger at dræbe USA's præsident, Donald Trump, vil Iran blive udsat for et stort missilangreb.

Det skriver Donald Trump lørdag morgen dansk tid i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- 1000 missiler er klar og rettet mod Den Islamiske Republik Iran, og tusindvis flere vil straks følge efter, hvis den iranske regering gør alvor af sin trussel - som er blevet fremsat mange steder i verden - om at dræbe eller forsøge at dræbe USA's siddende præsident, i dette tilfælde mig, skriver Trump.

Ifølge de amerikanske medier Wall Street Journal og CNN har Israel for nylig delt efterretninger med USA om iranske planer om et attentat mod Donald Trump.

USA's præsident skriver på Truth Social, at amerikansk militær er parat til at tilintetgøre Iran, hvis det skulle ske.

- Ordrerne er allerede blevet afgivet, og det amerikanske militær er klar, villigt og i stand til i en periode på ét år - med mulighed for forlængelse - at udslette og ødelægge alle områder af Iran, skriver Trump.

I forbindelse med et Nato-topmøde i Tyrkiets hovedstad, Ankara, blev Trump tidligere på ugen spurgt til de mulige iranske trusler.

Til CNN svarede han, at Iran ønsker at fjerne ham.

- Jeg er på alle lister. Jeg så i morges, at jeg er på hver eneste af deres lister. Indtil nu har jeg måske været lidt heldig, men det er ikke givet, at det holder så længe, sagde Trump.

- Det her er onde, syge mennesker. Vi må fjerne denne kræft. Den kræft. Ved I, hvad man gør? Man må fjerne kræften tidligt. Det er sådan, jeg har det, lød det videre.

RITZAU

Tre personer er fortsat i kritisk tilstand efter en alvorlig trafikulykke mellem to biler - den ene med en campingvogn - på Vestre Skivevej nord for Kjeldbjerg i Midtjylland tidligere fredag aften.

To er nu i stabil tilstand.

Det oplyste Midt- og Vestjyllands Politi fredag aften på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den første melding lød på, at fire personer var i kritisk tilstand, og at en person var i behandlingskrævende tilstand.

Politiet oplyste samtidig, at begge biler og campingvognen var brændt ud efter ulykken.

De tilskadekomne er blevet bragt til tre forskellige sygehuse i Midt- og Østjylland.

I den ene bil befandt sig en 68-årig mand, en 44-årig kvinde og to børn på henholdsvis to og fire år. Det er manden, kvinden og det toårige barn, der er i kritisk tilstand. Det fireårige barn har ikke fået alvorlige skader.

Det oplyser Lars Even, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, tidligt lørdag morgen til Ritzau.

I den anden bil, der havde en campingvogn spændt efter sig, befandt sig en 70-årig mand og en 62-årig kvinde.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet kan tidligt lørdag morgen ikke oplyse nærmere om årsagen til ulykken.

Ulykkesstedet blev umiddelbart efter ulykken spærret af. Afspærringen er sidenhen blevet ophævet.

RITZAU

USA har udbetalt de første erstatninger til ansatte, der har været ramt af det mystiske Havana-syndrom.

Det meddeler det amerikanske forsvarsministerium fredag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forsvarsministeriet oplyser, at det har udbetalt næsten tre millioner dollar i erstatninger i henhold til loven Havana Act fra oktober 2021. Det svarer til 19,7 millioner kroner.

Havana-syndromet blev offentligt kendt i 2016, da amerikanske diplomater på ambassaden i Cubas hovedstad, Havana, blev syge og klagede over, at de hørte høje, skarpe lyde om natten.

Året efter trak den daværende amerikanske administration ledet af præsident Donald Trump al ikke-nødvendigt personale hjem fra ambassaden i Cuba og udviste cubanske diplomater i USA.

USA beskyldte samtidig Cuba for at have udført "lydangreb" mod diplomaterne. En påstand som på det kraftigste blev afvist af den cubanske regering.

Den daværende Trump-administration spekulerede i, at de ansatte på den amerikanske ambassade kunne være blevet påvirket af mikrobølger eller en anden form for elektronisk krigsførelse.

Men også på andre amerikanske ambassader rundt omkring i verden begyndte ansatte at melde om lignende sager.

I de efterfølgende år rapporterede amerikanske diplomater i Europa, Australien og Kina også om mystiske sygdomssymptomer. Det samme gjorde ansatte i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Symptomerne omfattede blandt andet næseblod, hovedpine og synsforstyrrelser.

I 2021 blev den såkaldte Havana Act vedtaget. Den giver mulighed for økonomisk støtte til regeringsansatte for lidelser, der kan forbindes til Havana-syndromet.

I begyndelsen af 2025 konkluderede en amerikansk efterretningsrapport ifølge AFP, at det var meget usandsynligt, at en udenlandsk fjende stod bag.

RITZAU

En kvindelig bilist mistede fredag formiddag livet efter en trafikulykke mellem Arnborg og Skarrild syd for Herning.

Det fortalte vagtchef Maria Jensen fra Midt- og Vestjyllands Politi fredag til TV Midtvest.

Vagtchef Lars Even oplyser tidligt lørdag morgen til Ritzau, at der er tale om en 18-årig kvinde.

Ulykken skete på Skjernvej, hvor en personbil og en lastbil kørte sammen. Det oplyste Brand & Redning MidtVest til TV Midtvest fredag formiddag.

Lastbilen var væltet, men chaufføren var efter omstændighederne uskadt, oplyste vagtchefen.

De pårørende til den afdøde kvinde samt lastbilchaufføren er underrettet.

Rute 439 Skjernvej var på grund af ulykken spærret i begge retninger mellem Arnborg og Skarrild.

RITZAU

En amerikansk statsborger, der arbejder for en humanitær organisation i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), er blevet testet positiv for ebolavarianten Bundibugyo.

Det skriver USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) natten til lørdag i en udtalelse på centerets hjemmeside.

- CDC samarbejder med den smittedes arbejdsgiver, andre amerikanske føderale myndigheder, sundhedsmyndigheder og samarbejdspartnere i DR Congo om at forhindre yderligere smittespredning, skriver CDC.

Den amerikanske sundhedsmyndighed oplyser hverken alder eller køn på den smittede amerikaner. Det fremgår heller ikke, hvornår personen blev testet positiv, eller hvilken humanitær organisation vedkommende arbejder for.

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola steg fredag til 1830. Det viser data fra landets regering natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tallet omfatter 648 dødsfald.

284 smittede personer er desuden kommet sig efter sygdommen, mens 780 personer fortsat er i behandling, lyder det fra regeringen.

Udbruddet af den sjældne Bundibugyo-variant blev erklæret den 15. maj.

Siden er der blevet registreret tilfælde af sygdommen i provinserne Ituri, Nord-Kivu og Syd-Kivu.

DR Congos kommunikationsministerium skriver natten til lørdag i et opslag på det sociale medie X, at der i 42 dage ikke er blevet registreret nye smittetilfælde i Syd-Kivu.

- Det er et vigtigt skridt på vejen mod officielt at kunne erklære epidemien for afsluttet i provinsen, skriver ministeriet.

Torsdag meddelte Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, at det nuværende ebolaudbrud i DR Congo er det "hurtigst voksende" nogensinde.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

RITZAU

En kvinde er tiltalt for hærværk af betydeligt omfang ved at have kastet orange maling på et Derain-maleri på Statens Museum for Kunst i december 2024.

Maleriet, der er vurderet til en værdi på et trecifret millionbeløb, beskrives af museet selv som et af museets ti største højdepunkter.

Kvinden, der er klimaaktivist, er tiltalt for at have begået hærværket i forening med to andre, og sagen mod kvinden behandles i Københavns Byret i november.

Læs mere om værket her:

* Værket "Woman in a chemise", der på dansk oversættes til "Kvinde i chemise", er skabt i 1906 af den franske kunstner André Derain, der levede i perioden 1880-1954.

* På maleriet ses en rødhåret danserinde fra restauranten og natklubben Le Rat Mort (Den Døde Rotte). Hun er halvt afklædt, sidder med krydsede ben i blå strømper på noget, der ligner en seng, og hun hviler hovedet i sin højre hånd og kigger direkte ud på betragteren.

* Værket udspringer af en periode i sommeren 1905, som André Derain tilbragte med sin ældre kollega Henri Matisse i den sydfranske by Collioure.

* Statens Museum for Kunst erhvervede værket på 100x81 centimeter i 1928, og museet omtaler det som et mesterværk og et af museets ti største højdepunkter.

* Overinspektør Dorthe Aagesen fra museet siger blandt andet:

- Maleriet er både meget nonchalant i sin udførelse og så alligevel sindssygt sikkert. Det er komplet overbevisende som billede og samtidig et stærkt signal om, hvad fransk modernisme er.

* Den 1. december 2024 kastede klimaaktivister orange maling på værket, der dog var udstillet bag glas. Malingen beskadigede prydrammen om maleriet, og rammen skulle restaureres. Skaderne er opgjort til 15.354,22 kroner.

* Værket er vurderet til at have en værdi på et trecifret millionbeløb.

Kilde: Statens Museum for Kunst.

RITZAU

Det var et maleri, der er vurderet til at have en værdi på et trecifret millionbeløb, som aktivister i 2024 kastede orange maling på på Statens Museum for Kunst.

Og anklagemyndigheden ved Københavns Politi mener, at en kvinde skal idømmes en fængselsstraf for sin rolle i hærværket.

Det kan man læse af sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Episoden med maleriet fandt sted på det københavnske museum ved middagstid søndag den 1. december 2024.

På en video, der er delt på Instagram af aktivistgruppen Nødbremsen, ser man to personer, der trækker hvert sit orange bæger op ad bukselommen og går mod maleriet "Kvinde i chemise" fra 1906 af den franske kunstner André Derain.

Der høres et klask, da først en mørkhåret mand og dernæst en blond mand smider den orange maling på værket, så det løber ned ad rammen. Noget rammer også gulvet.

Værket, der er udstillet bag glas, bliver af Statens Museum for Kunst beskrevet som et mesterværk og fremhæves på hjemmesiden som et af museets ti største højdepunkter.

Malingen ramte ikke selve lærredet, men rammen fik skader og måtte restaureres. Skaden er i dag udbedret, oplyser Statens Museum for Kunst til Ritzau. Skaderne er opgjort til 15.354,22 kroner.

Efter at have kastet maling knæler mændene foran maleriet og spørger, om kunst eller overlevelse er mest værd. De klandrer politikerne for klimakollaps og opfordrer til handling nu.

Den tiltalte kvinde ses ikke, men anklagemyndigheden mener, at hun begik hærværket i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med to andre personer, står der i anklageskriftet.

Her fremgår det også, at sagen mod de to formodede medgerningsmænd behandles særskilt. Københavns Politi oplyser, at der foruden sagen mod kvinden er rejst tiltale mod en mand.

Hærværket var af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, mener anklagemyndigheden. Både det og det mulige samarbejde med andre gerningsmænd kan trække en eventuel straf op.

Astrid la Cour, der er direktør på Statens Museum for Kunst, ønsker ikke at oplyse, hvilken konkret betydning episoden har haft på sikkerheden.

Hun kalder klimadagsordenen vigtig, men hun ser med stor alvor på, at kunstværker på denne måde bruges til at sætte fokus på emner såsom klimasituationen.

- Som museum er en af vores vigtigste opgaver at passe på kunsten for at sikre både nutidige og fremtidige generationers adgang til vores fælles kulturarv. Derfor beskytter vi kunsten mod alt fra klimaforandringer og brand til tyveri, aktivisme og hærværk, skriver Astrid la Cour.

Kvinden, der er tiltalt, er i 20'erne og har en lang videregående uddannelse. Hun er før omtalt som klimaaktivist.

Ritzau har kontaktet kvindens forsvarer, advokat Hanne Reumert, der grundet ferie ikke kan oplyse, hvordan kvinden forholder sig til anklagerne.

Straffesagen mod kvinden behandles i november i Københavns Byret.

Det er ikke første gang, at et berømt kunstværk på et museum udsættes for hærværk.

I juni 2024 blev en provokunstner i Højesteret idømt halvandet års fængsel for groft hærværk mod et Asger Jorn-maleri.

Højesteret fandt det væsentligt skærpende, at hærværket var rettet mod et offentligt udstillet betydningsfuldt maleri, "der som kunstværk er uerstatteligt".

Også i udlandet er der mange eksempler på hærværk mod kunst i klimaets navn. Blandt andet blev der i 2024 kastet suppe mod beskyttelsesglasset foran Leonardo da Vincis verdenskendte værk "Mona Lisa" på Louvre i Paris, Frankrig.

RITZAU

USA har udbetalt de første erstatninger til ansatte, der har været ramt af det mystiske Havana-syndrom.

Det meddeler det amerikanske forsvarsministerium fredag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forsvarsministeriet oplyser, at det har udbetalt næsten tre millioner dollar i erstatninger i henhold til loven Havana Act fra oktober 2021. Det svarer til 19,7 millioner kroner.

Havana-syndromet blev offentligt kendt i 2016, da amerikanske diplomater på ambassaden i Cubas hovedstad, Havana, blev syge og klagede over, at de hørte høje, skarpe lyde om natten.

Året efter trak den daværende amerikanske administration ledet af præsident Donald Trump al ikke-nødvendigt personale hjem fra ambassaden i Cuba og udviste cubanske diplomater i USA.

USA beskyldte samtidig Cuba for at have udført "lydangreb" mod diplomaterne. En påstand som på det kraftigste blev afvist af den cubanske regering.

Den daværende Trump-administration spekulerede i, at de ansatte på den amerikanske ambassade kunne være blevet påvirket af mikrobølger eller en anden form for elektronisk krigsførelse.

I de efterfølgende år rapporterede amerikanske diplomater i Europa og Kina også om mystiske sygdomssymptomer. Det samme gjorde ansatte i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Symptomerne omfattede blandt andet næseblod, hovedpine og synsforstyrrelser.

I begyndelsen af 2025 konkluderede en amerikansk efterretningsrapport ifølge AFP, at det var meget usandsynligt, at en udenlandsk fjende stod bag.

RITZAU

Mindst seks personer er blevet såret i Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor Rusland natten til lørdag har gennemført luftangreb.

Det melder lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Antallet af sårede i hovedstaden er steget til seks, skriver han.

Tidligere på natten meddelte Tkatjenko, at Rusland havde iværksat et luftangreb på den ukrainske hovedstad med missiler.

Han opfordrede samtidig indbyggere i byen til at søge i dækning.

Samtidig rapporterede nyhedsbureauets journalister på stedet, at de havde hørt en række eksplosioner over hovedstaden, hvor luftalarmerne lød.

Tre af de sårede personer er blevet bragt til hospitalet, hvor de bliver behandlet for deres skader, mens de tre andre blev behandlet på stedet, melder Tkatjenko natten til lørdag.

Angrebet har i et af hovedstadens distrikter ramt og beskadiget en bygning, der ikke anvendes til beboelse. Samtidig kan røg ses stige op fra en kontorbygning, der står i flammer i et andet distrikt i byen, melder Kyivs militæradministration ifølge Reuters på Telegram.

Rusland har nærmest dagligt sendt missiler og droner i retning af Kyiv, siden landet i februar 2022 indledte en invasion af landet.

En række dødelige angreb med ballistiske missiler har de seneste uger ifølge AFP sat det ukrainske luftforsvar under pres.

RITZAU