Et større uheld påvirker trafikken i begge retninger på E20 Fynske Motorvej mellem Odense og afkørsel 48 Tietgenbyen fredag morgen.

Man må derfor forvente kødannelser og forlænget rejsetid under hele morgenmyldretiden, oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Redning er på stedet.

Uheldet forventes afsluttet i løbet af morgenen, lyder status fra Vejdirektoratet.

Morgentrafikken til og fra det fynske er også udfordret af vejret fredag.

Her varsles der kraftig blæst, der betyder, at passage med påhængskøretøjer under 750 kilo er forbudt.

/ritzau/

En international konvoj med nødhjælp skal efter planen ankomme til Cubas hovedstad, Havana, den 21. marts.

Det oplyser Nuestra América Convoy to Cuba, som er arrangørerne bag initiativet, på deres hjemmeside.

Den kommunistiske østat kæmper med en alvorlig økonomisk krise, der er blevet forværret af, at USA's præsident, Donald Trump, forsøger at afskære landet fra olie.

Cubanerne mangler alt fra mad til medicin og må leve med længerevarende strømafbrydelser.

Nødhjælpen vil efter planen blive leveret med båd og fly.

- Konvojen vil levere hårdt tiltrængt mad, medicin, medicinsk udstyr og nødvendige fornødenheder til lokalsamfund, der står over for alvorlige mangler som følge af den intensiverede amerikanske belejring, der har forstyrret brændstofimporten, sat flytrafik på jorden og lagt pres på hospitaler og kritisk infrastruktur, lyder det fra Nuestra América Convoy to Cuba.

Arrangørerne beskriver sig selv som en international koalition af fagforeningsfolk, parlamentarikere, humanitære organisationer og offentlige personer, herunder den svenske aktivist Greta Thunberg.

Hun blev sidste år udvist fra Israel efter at have deltaget i en flotille, der forsøgte at nå frem med nødhjælp til det krigshærgede Gaza.

- Jeg støtter denne konvoj til Cuba ikke kun, fordi befolkningen har brug for al den hjælp, som konvojen kan levere, siger hun i en erklæring.

- Jeg støtter den også, fordi international solidaritet er den eneste kraft, der er stærk nok til at skubbe tilbage mod imperialister som Trump og Netanyahu (Israels premierminister, red.), der hellere ville se vores grundlæggende rettigheder ligge i ruiner, tilføjer hun.

I erklæringen fremgår det ikke, hvorvidt Greta Thunberg selv vil deltage i konvojen til Cuba.

Den nationale olieforsyning i Cuba er faldet dramatisk på kort tid.

Olieforsyningerne blev stoppet efter USA's tilfangetagelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro kort efter årsskiftet. Venezuela og Cuba har et tæt bånd, og landet har været Cubas største leverandør af olie.

USA har haft en fuld embargo mod Cuba siden 1962. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere i at handle med Cuba.

De seneste måneder er den amerikanske tilgang dog blevet endnu hårdere, og USA har truet med toldsatser og sanktioner mod lande, der sender forsyninger til Cuba.

/ritzau/AFP

Et større uheld påvirker trafikken i begge retninger på E20 Fynske Motorvej mellem Odense og afkørsel 48 Tietgenbyen.

Man må forvente kødannelser og forlænget rejsetid under hele morgenmyldretiden, oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Redning er på stedet.

Uheldet forventes afsluttet i løbet af morgenen.

/ritzau/

En mangeårig korrespondent for det tyske medie Deutsche Welle er blevet tilbageholdt i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Det meddelte Deutsche Welle torsdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Alican Uludag blev pågrebet af omkring 30 politibetjente foran sin familie, lyder det. Han blev så ført til hovedkvarteret for Istanbuls øverste politimyndighed, hvor han efter planen skal fremstilles for en dommer.

Barbara Massing, som er generaldirektør for Deutsche Welle, har opfordret til en øjeblikkelig løsladelse.

Ifølge det tyske medie anklages Alican Uludag for spredning af misvisende information til offentligheden, for at fornærme præsidenten og for fornærmelser af den tyrkiske nation, stat og de tyrkiske institutioner.

Også tyrkiske medier har ifølge dpa beskrevet anklagerne med henvisning til statsanklagerens kontor i Istanbul.

Deutsche Welle siger, at korrespondenten længe har dækket krænkelser af menneskerettigheder, korruptionssager og retssager.

Deutsche Welles Barbara Massing beskriver anklagerne mod Uludag som grundløse.

Hun siger, at han er velinformeret og har adgang til vigtige kilder, hvilket fra den tyrkiske regerings perspektiv ifølge hende gør ham farlig.

Alican Uludags lejlighed blev angiveligt ransaget, og IT-udstyr blev konfiskeret.

Anklagerne vedrører et opslag på det sociale medie X fra for omkring 18 måneder siden, hvor han kritiserede tiltag fra den tyrkiske regering, der medførte løsladelser af formodede Islamisk Stat-militante.

Han beskyldte også embedsmænd for korruption, skriver dpa.

- At en journalist bliver slæbt væk af 30 politibetjente og ført til Istanbul, som om han var en alvorlig forbryder, er en bevidst handling af intimidering og viser, hvor hårdt pressefriheden bliver undertrykt, siger Barbara Massing.

Alican Uludag vandt i Tyskland i 2021 Raif Badawi-prisen for Modig Journalistik - ifølge organisationen bag fik han den for sit arbejde udført på et tidspunkt, hvor uafhængig journalistik i Tyrkiet er under alvorligt pres.

/ritzau/

En international konvoj med nødhjælp skal efter planen ankomme til Cubas hovedstad, Havana, den 21. marts.

Det oplyser Nuestra América Convoy to Cuba, som er arrangørerne bag initiativet, på deres hjemmeside.

Den kommunistiske østat kæmper med en alvorlig økonomisk krise, der er blevet forværret af, at USA's præsident, Donald Trump, forsøger at afskære landet fra olie.

Nødhjælpen vil efter planen blive leveret med båd og fly.

- Konvojen vil levere hårdt tiltrængt mad, medicin, medicinsk udstyr og nødvendige fornødenheder til lokalsamfund, der står over for alvorlige mangler som følge af den intensiverede amerikanske belejring, der har forstyrret brændstofimporten, sat flytrafik på jorden og lagt pres på hospitaler og kritisk infrastruktur, lyder det fra Nuestra América Convoy to Cuba.

Arrangørerne beskriver sig selv som en international koalition af fagforeningsfolk, parlamentarikere, humanitære organisationer og offentlige personer, herunder den svenske aktivist Greta Thunberg.

Hun blev sidste år udvist fra Israel efter at have deltaget i en flotille, der forsøgte at nå frem med nødhjælp til det krigshærgede Gaza.

- Jeg støtter denne konvoj til Cuba ikke kun, fordi befolkningen har brug for al den hjælp, som konvojen kan levere, siger hun i en erklæring.

- Jeg støtter den også, fordi international solidaritet er den eneste kraft, der er stærk nok til at skubbe tilbage mod imperialister som Trump og Netanyahu (Israels premierminister, red.), der hellere ville se vores grundlæggende rettigheder ligge i ruiner, tilføjer hun.

I erklæringen fremgår det ikke, hvorvidt Greta Thunberg selv vil deltage i konvojen til Cuba.

/ritzau/AFP

En mangeårig korrespondent for det tyske medie Deutsche Welle er blevet tilbageholdt i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Det meddelte Deutsche Welle torsdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Alican Uludag blev pågrebet af omkring 30 politibetjente foran sin familie, lyder det. Han blev så ført til hovedkvarteret for den øverste politimyndighed, hvor han efter planen skal fremstilles for en dommer.

Barbara Massing, som er generaldirektør for Deutsche Welle, har opfordret til en øjeblikkelig løsladelse.

Ifølge det tyske medie anklages Alican Uludag for spredning af misvisende information til offentligheden, for at fornærme præsidenten og for fornærmelser af den tyrkiske nation, stat og de tyrkiske institutioner.

Også tyrkiske medier har ifølge dpa beskrevet anklagerne med henvisning til statsanklagerens kontor i Istanbul.

Deutsche Welle siger, at korrespondenten længe har dækket krænkelser af menneskerettigheder, korruptionssager og retssager.

Deutsche Welles Barbara Massing beskriver anklagerne mod Uludag som grundløse.

Hun siger, at han er velinformeret og har adgang til vigtige kilder, hvilket fra den tyrkiske regerings perspektiv ifølge hende gør ham farlig.

/ritzau/

Det amerikanske udenrigsministerium er tilsyneladende ved at udvikle en onlineportal, som skal gøre det muligt for personer i Europa og andre steder at se indhold, der er forbudt af deres regeringer, herunder hadefuld tale og terrorpropaganda.

Det oplyser tre kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Tiltaget betragtes i USA som en måde at modvirke censur på, lyder det.

Portalen hedder freedom.gov og giver brugere over hele verden mulighed for at omgå regeringens kontrol med deres indhold.

Hjemmesiden indholder i øjeblikket et billede af en spøgelsesagtig hest, der galopperer over Jorden og teksten: "Friheden kommer. Information er magt. Genvind din menneskeret til ytringsfrihed. Vær klar."

Projektet ledes ifølge kilderne af USA's viceudenrigsminister for offentligt diplomati, Sarah Rogers.

Det var ifølge mediet planen, at hjemmesiden skulle være blevet lanceret på den internationale sikkerhedskonference i München i sidste uge.

Reuters har ikke kunnet fastslå, hvorfor lanceringen blev udskudt, men flere kilder siger, at embedsmænd i USA's udenrigsministerium har udtrykt bekymringer for planerne.

Projektet kan belaste forholdet yderligere mellem USA's præsident Donald Trumps administration og amerikanske allierede i Europa.

Forholdet er allerede anspændt på grund af uenigheder om handel, Ruslands krig i Ukraine og Trumps ønske om at få kontrol med Grønland.

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium oplyser til Reuters, at den amerikanske regering ikke har et program specifikt rettet mod at omgå censur i Europa, men tilføjede:

- Digital frihed er en prioritet for udenrigsministeriet, og det omfatter udbredelsen af teknologier til at omgå privatliv og censur som VPN'er (Virtual Private Network, red.).

Talspersonen afviser, at en lancering er blevet udskudt, og at der har været rejst interne bekymringer.

Europas tilgang til ytringsfrihed adskiller sig fra USA's, hvor forfatningen beskytter stort set al ytring.

Amerikanske embedsmænd har fordømt EU's politikker, som, de mener, undertrykker højreorienterede politikere.

EU's tilsynsmyndigheder kræver jævnligt, at USA-baserede platforme fjerner indhold og kan som sidste udvej indføre forbud.

X, som ejes af Trump-allierede Elon Musk, blev i december ramt af en bøde på 120 millioner euro for manglende overholdelse.

/ritzau/Reuters

Den amerikanske skuespiller Eric Dane, som blandt andet er kendt for sin rolle som Mark Sloan i tv-serien "Greys Hvide Verden", er død.

Det oplyser en repræsentant for Dane ifølge det amerikanske medie NBC News.

Skuespilleren, der blev 53 år, delte i april sidste år, at han var blevet diagnosticeret med nervesygdommen amyotrofisk lateral sclerose (ALS).

De fleste, som er ramt af ALS, dør indenfor få år. Der findes ingen behandling, som kan helbrede sygdommen.

- Det er med tunge hjerter, at vi deler, at Eric Dane torsdag eftermiddag gik bort efter en tapper kamp mod ALS, lyder det.

- Han tilbragte sine sidste dage omgivet af kære venner, sin hengivne hustru og sine to smukke døtre, Billie og Georgia, som var hans verdens centrum.

Eric Dane medvirkede i "Greys Hvide Verden" fra 2006 frem til 2012. I slutningen af ottende sæson var hans karakter i et dødeligt flystyrt.

Eric Dane har desuden spillet med i den prisvindende HBO-serie "Euphoria", ligesom han havde roller i filmene "Burlesque", "Marley and Me" og "Bad Boys: Ride or Die".

Ifølge mediet The Guardian kommer skuespilleren til at kunne ses i den kommende tredje sæson af "Euphoria", hvor han spiller Carl Jacobs, som er far til en af seriens andre karakterer - Nate Jacobs.

Den er optaget, mens Eric Dane sad i kørestol som følge af sin sygdom.

Skuespilleren efterlader sin hustru, skuespiller og model Rebecca Gayheart, som han blev gift med i 2004, og deres to døtre.

Ifølge NBC News sagde Dane i juni et interview i programmet "Good Morning America", at han kun kunne bruge en af sine arme. Han forklarede også, at hans første symptomer på sygdommen var en svækkelse af den højre hånd.

Ifølge hans familie blev han efterfølgende en forkæmper for forskning i og opmærksomhed omkring ALS.

/ritzau/

Den amerikanske skuespiller Eric Dane, som blandt andet er kendt for sin rolle som Mark Sloan i tv-serien "Greys Hvide Verden", er død.

Det oplyser en repræsentant for Dane ifølge det amerikanske medie NBC News.

Skuespilleren, der blev 53 år, delte i april sidste år, at han var blevet diagnosticeret med nervesygdommen amyotrofisk lateral sclerose (ALS).

- Det er med tunge hjerter, at vi deler, at Eric Dane torsdag eftermiddag gik bort efter en tapper kamp mod ALS, lyder det.

- Han tilbragte sine sidste dage omgivet af kære venner, sin hengivne hustru og sine to smukke døtre, Billie og Georgia, som var hans verdens centrum.

Eric Dane medvirkede i "Greys Hvide Verden" fra 2006 frem til 2012. I slutningen af ottende sæson var hans karakter i et dødeligt flystyrt.

Eric Dane har desuden spillet med i den prisvindende HBO-serie "Euphoria", ligesom han havde roller i filmene "Burlesque", "Marley and Me" og "Bad Boys: Ride or Die".

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil beordre, at der påbegyndes en proces, hvor regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner, frigives.

Det skriver han natten til fredag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at der er blevet udvist enorm interesse på området, skriver Trump.

Det er dog uklart, hvorvidt dokumenterne også vil blive delt med offentligheden, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Baseret på den enorme interesse, der er blevet udvist, vil jeg give ordre til krigsministeren (Pete Hegseth, red.) og andre relevante ministerier og myndigheder om at påbegynde processen med at identificere og frigive regeringsdokumenter, skriver Trump.

Det drejer sig om dokumenter, der handler om rumvæsner, underjordisk liv, UAP'er, ufoer, og "al anden information forbundet med disse yderst komplekse, men ekstremt interessante og vigtige emner", skriver Trump.

UAP står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena og er en i stigende grad anvendt betegnelse for ufoer.

Trump udtalte sig til journalister torsdag også om rumvæsner.

Det skete om bord på Air Force One, da præsidenten var på vej til delstaten Georgia.

Her beskyldte han den tidligere præsident Barack Obama for at have afsløret klassificerede oplysninger, da Obama i en podcast sagde, at rumvæsner er virkelige.

- Han begik en stor fejl, lød det her fra Trump.

Obama har præciseret, at han mener, at det statistisk set er sandsynligt, at der findes liv uden for Jorden - universets enorme størrelse taget i betragtning.

Ifølge mediet BBC er der ingen tegn på, at Obama har delt klassificerede oplysninger, når han har udtalt sig om emnet.

Trump blev af journalisterne samtidig spurgt om, hvorvidt han selv mener, at der findes rumvæsner.

- Jeg ved ikke, om de er virkelige eller ej, svarede Trump.

Mens mange mennesker tror på, at der findes rumvæsner, taler præsidenten aldrig selv om det, og han har ingen holdning til spørgsmålet, lød det videre.

Ifølge BBC skrev USA's forsvarsministerium, Pentagon, i en rapport fra 2024, at der ikke findes nogen beviser for, at den amerikanske regering har haft kontakt til rumvæsner.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil beordre, at der påbegyndes en proces, hvor regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner, frigives.

Det skriver han natten til fredag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at der er blevet udvist enorm interesse på området, skriver Trump.

- Baseret på den enorme interesse, der er blevet udvist, vil jeg give ordre til krigsministeren (Pete Hegseth, red.) og andre relevante ministerier og myndigheder om at påbegynde processen med at identificere og frigive regeringsdokumenter, skriver Trump.

Det drejer sig om dokumenter, der handler om rumvæsner, underjordisk liv, UAP'er, som står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena, ufoer, og "al anden information forbundet med disse yderst komplekse, men ekstremt interessante og vigtige emner", skriver Trump.

Det er uklart, hvorvidt dokumenterne også vil blive offentliggjort, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil beordre, at der påbegyndes en proces med at offentliggøre regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner.

Det skriver han natten til fredag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at der er blevet udvist enorm interesse på området, skriver Trump.

- Baseret på den enorme interesse, der er blevet udvist, vil jeg give ordre til krigsministeren (Pete Hegseth, red.) og andre relevante ministerier og myndigheder om at påbegynde processen med at identificere og frigive regeringsdokumenter, skriver Trump.

Det drejer sig om dokumenter, der handler om rumvæsner, underjordisk liv, UAP'er, som står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena, ufoer, og "al anden information forbundet med disse yderst komplekse, men ekstremt interessante og vigtige emner", skriver Trump.

Trump oplyser i opslaget ikke, hvornår man kan forvente, at de første dokumenter bliver offentliggjort.

/ritzau/

Venezuelas nationalforsamling har torsdag vedtaget en amnestilov, som forventes at føre til løsladelsen af en række politiske fanger.

Loven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Hun forsøger at imødekomme krav fra USA's præsident Donald Trumps administration for at normalisere forholdet mellem de to lande efter længere tids spændinger.

Den vedtagne lov giver amnesti for deltagelse i politiske protester og det, der betegnes som voldelige handlinger, der fandt sted under et kortvarigt kupforsøg i 2002 mod den tidligere leder Hugo Chávez.

Loven dækker også demonstrationer eller valg i visse måneder i 2004, 2007, 2009, 2013, 2014, 2017, 2019, 2023, 2024 og 2025.

Personer dømt for det, der betegnes som militært oprør ved begivenhederne i 2019 får dog ikke amnesti, lyder det.

Loven giver heller ikke amnesti til personer, der er dømt for menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser, drab, narkotikahandel, korruption.

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret amnestiloven for at ikke at være omfattende nok. Flere pårørende til politiske fanger i Venezuela indledte lørdag en sultestrejke uden for et fængsel i Caracas, mens drøftelserne om amnestiloven trak ud.

Loven specificerer ikke de præcise forbrydelser, der vil være omfattet af amnesti, selv om et tidligere udkast oplistede flere - herunder tilskyndelse til ulovlig aktivitet, modstand mod myndigheder, oprør og landsforræderi.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Mange medlemmer af oppositionen og tidligere embedsmænd bor i andre lande for at undgå arrestordrer, som, de siger, er politisk motiverede.

Selv om loven giver personer i udlandet mulighed for at udpege en advokat til at indgive en amnestiansøgning på deres vegne, skal de møde personligt op i Venezuela for at få den bevilget.

Loven vil kun omfatte "personer, som er ophørt med at udføre de handlinger, der udgør forbrydelser". Det er en præcisering, der kan udelukke mange, som har fortsat deres aktivisme fra andre lande.

Loven ophæver internationale arrestordrer for dem, der får amnesti.

Loven udelukker personer, der er blevet retsforfulgt eller dømt for at fremme militær handling mod Venezuela - hvilket kan omfatte oppositionsledere som Nobels fredsprisvinder María Corina Machado, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/Reuters

Iran vil betragte "baser, faciliteter og aktiver" tilhørende én fjendtlig styrke som legitime mål, hvis landet bliver udsat for militær aggression.

Det skriver Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag i et brev til FN's generalsekretær, Antonio Guterres.

Det sker, efter USA's præsident, Donald Trump, tidligere torsdag udtalte, at der vil ske "slemme ting", hvis ikke Iran indgår en meningsfuld aftale omkring det iranske atomprogram.

Amir Saeid Iravani skriver i brevet til Antonio Guterres, at Donald Trumps retorik over for Iran signalerer en reel risiko for militær aggression.

Iravani tilføjer, at Iran ikke ønsker krig, men hvis landet bliver udsat for militær aggression, så vil det svare beslutsomt igen.

USA og Iran har for nylig genoptaget forhandlingerne omkring en atomaftale, efter de sidste år gik i stå. Møderne ophørte, efter at Israel og Iran i juni begyndte at udveksle angreb.

Sideløbende med de nuværende forhandlinger har USA's militær optrappet sin tilstedeværelse i Mellemøsten.

Unavngivne kilder sagde onsdag til CNN, at amerikansk militær er parat til at udføre angreb på Iran inden for få dage, hvis Trump giver grønt lys.

Til Wall Street Journal fortalte anonyme kilder tæt på Trump torsdag, at præsidenten overvejer en række militære muligheder. Det kan være mindre angreb inden for få dage.

Målet med forhandlingerne er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første periode som amerikansk præsident.

I den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Trump sagde torsdag, at det vil stå klart inden for ti dage, om det er muligt for USA at indgå en ny atomaftale med Iran.

- Der bliver holdt nogle gode møder.

- Det har over årene vist sig, at det ikke er let at indgå en meningsfuld aftale med Iran. Vi er nødt til at lave en meningsfuld aftale, ellers vil der ske slemme ting, sagde USA's præsident.

/ritzau/

Venezuelas nationalforsamling har torsdag vedtaget en amnestilov, som forventes at føre til løsladelsen af en række politiske fanger.

Loven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Hun forsøger at imødekomme krav fra USA's præsident Donald Trumps administration for at normalisere forholdet mellem de to lande efter længere tids spændinger.

Den vedtagne lov giver amnesti for deltagelse i politiske protester og det, der betegnes som voldelige handlinger, der fandt sted under et kortvarigt kupforsøg i 2002 samt demonstrationer eller valg i visse måneder i 2004, 2007, 2009, 2013, 2014, 2017, 2019, 2023, 2024 og 2025.

Personer dømt for det, der betegnes som militært oprør ved begivenhederne i 2019 får dog ikke amnesti, lyder det.

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret amnestiloven for at ikke at være omfattende nok. Flere pårørende til politiske fanger i Venezuela indledte lørdag en sultestrejke uden for et fængsel i Caracas, mens drøftelserne om amnestiloven trak ud.

Loven specificerer ikke de præcise forbrydelser, der vil være omfattet af amnesti, selv om et tidligere udkast oplistede flere - herunder tilskyndelse til ulovlig aktivitet, modstand mod myndigheder, oprør og landsforræderi.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Mange medlemmer af oppositionen og tidligere embedsmænd bor i andre lande for at undgå arrestordrer, som, de siger, er politisk motiverede.

Selv om loven giver personer i udlandet mulighed for at udpege en advokat til at indgive en amnestiansøgning på deres vegne, skal de møde personligt op i Venezuela for at få den bevilget.

Loven vil kun omfatte "personer, som er ophørt med at udføre de handlinger, der udgør forbrydelser". Det er en præcisering, der kan udelukke mange, som har fortsat deres aktivisme fra andre lande.

Loven ophæver internationale arrestordrer for dem, der får amnesti.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, beskylder den tidligere præsident Barack Obama for at have afsløret klassificerede oplysninger, da ekspræsidenten i en podcast i sidste uge sagde, at rumvæsner er virkelige.

Det skriver mediet BBC.

- Det burde han ikke gøre, siger Trump til journalister om bord på Air Force One.

- Han begik en stor fejl.

Trump bliver af journalister spurgt om, hvorvidt han også selv mener, at rumvæsner er virkelige.

- Jeg ved ikke, om de er virkelige eller ej, svarer Trump.

Fra demokratiske Obama lød det til podcastværten Brian Tyler Cohen, at han mener, at rumvæsner findes.

Udtalelsen trak efterfølgende overskrifter, og Obama præciserede så sin melding.

Han mener, at det statistisk set er sandsynligt, at der findes liv uden for Jorden - universets enorme størrelse taget i betragtning, lød det.

- De er virkelige, men jeg har ikke set dem, og de bliver ikke opbevaret i Area 51. Der findes ingen underjordisk facilitet, medmindre nogen i en enorm konspiration har holdt det skjult for USA's præsident.

Area 51 er en amerikansk militærbase ved Groom Lake i det sydlige Nevada.

På det sociale medie Instagram har Obama - der var præsident fra 2009 til 2017 - desuden skrevet:

- Jeg så under min tid som præsident ingen beviser på, at rumvæsner har skabt kontakt til os. Virkelig!

Der er ifølge BBC ingen tegn på, at Obamas udtalelser beroede på klassificerede oplysninger.

Obama og republikanske Donald Trump har i årevis været politiske modstandere.

Fra Trump lyder det også, at mens mange mennesker tror på, at der findes rumvæsner, taler han aldrig selv om det, og han har ingen holdning til spørgsmålet.

I en rapport fra 2024 skrev USA's forsvarsministerium, Pentagon, at der ikke findes nogen beviser for, at den amerikanske regering har stødt på rumvæsner.

De fleste UFO-observationer i virkeligheden er observationer af normale genstande.

/ritzau/