Årets Met Gala i New York City bærer særligt præg af toeren af "The Devil Wears Prada", der er aktuel i biografer verden over.

Det skriver BBC, der er til stede ved begivenheden.

Publikum jublede, da Anne Hathaway, der også spiller hovedrollen i efterfølgeren til kultklassikeren fra 2006, trådte ind på den røde løber.

Hendes medskuespillere Stanley Tucci og Emily Blunt ankom tidligere på aftenen til den røde løber.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Priestley portrætteres af den tredobbelte oscarvinder Meryl Streep. Hun deltog ikke i The Met Gala og har aldrig gjort det.

Årsagen er, at det "aldrig rigtig har været hendes stil", siger en repræsentant for den 76-årige skuespiller til magasinet People.

Miranda Priestly er løst baseret på modemagasinet Vogues mangeårige chefredaktør Anna Wintour, der har arrangeret Met Gala i 30 år.

Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

Wintour var Vogues chefredaktør fra 1988 til 2025 og ankom tidligere på aftenen til velgørenhedsbegivenheden.

- Mor er ankommet, skrev BBC og henviste til, at Anna Wintour er kendt som "Met Galas mor".

Den prisbelønnede RnB-sanger Beyoncé lukkede den røde løber, skriver BBC. Det var første gang, at sangeren deltager i ti år, og hun var ledsaget af sin mand, rapperen Jay-Z, og sin 14-årige datter, Blue Ivy.

Ud over Anna Wintour står Beyoncé, tennisstjernen Venus Williams og skuespilleren Nicole Kidman i spidsen for begivenheden.

/ritzau/

Storbritannien og Saudi-Arabien opfordrer til deeskalation i Mellemøsten efter flere hændelser i løbet mandagen.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fordømmer i en udtalelse drone- og missilangreb rettet mod De Forenede Arabiske Emirater.

Det sker, efter at De Forenede Arabiske Emirater tidligere på mandagen beskyldte Iran for at stå bag angrebene.

- Denne eskalation må ophøre. Iran er nødt til at deltage seriøst i forhandlinger for at sikre, at våbenhvilen i Mellemøsten holder, og at der opnås en langsigtet diplomatisk løsning, siger Starmer ifølge AFP.

Samme opfordring kommer fra Saudi-Arabien efter flere episoder mandag, hvor USA's militær indledte en operation, der har til hensigt at eskortere strandede skibe ud af Hormuzsstrædet.

Et Mærsk-ejet skib, der sejler under amerikansk flag, blev mandag eskorteret gennem strædet af det amerikanske militær.

USA's præsident, Donald Trump, har døbt operationen "Project Freedom".

Irans flåde forhindrede ifølge iransk stats-tv mandag amerikanske krigsskibe i at sejle ind i det smalle stræde. Ifølge iransk tv affyrede Irans flåde flere såkaldte advarselsskud mod amerikanske krigsskibe.

Saudi-Arabiens udenrigsministerium udtrykker bekymring over den generelle situation.

- Udenrigsministeriet udtrykker Saudi-Arabiens bekymring over den nuværende militære optrapning i regionen og opfordrer til nødvendigheden af nedtrapning, skriver ministeriet ifølge AFP i en udtalelse.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, opfordrer natten til tirsdag i et opslag på det sociale medie X til en politisk løsning.

- Begivenhederne i Hormuz gør det klart, at der ikke findes nogen militær løsning på en politisk krise.

- Mens forhandlingerne gør fremskridt med Pakistans velvillige indsats, bør USA være på vagt over for at blive trukket tilbage i et morads af illoyale eller ondsindede aktører. Det samme gælder De Forenede Arabiske Emirater, skriver Abbas Araghchi på X.

Irans udenrigsminister omtaler samtidig Trumps "Project Freedom" som "Project Deadlock".

Deadlock kan oversættes til "stilstand" eller "en fastlåst situation".

USA og Iran indgik en skrøbelig våbenhvile i begyndelsen af april med Pakistan som mægler.

Efterfølgende mødtes delegationer fra USA og Iran den 11. april til forhandlinger i Pakistans hovedstad.

Dengang rejste den amerikanske delegation med vicepræsident J.D. Vance i spidsen hjem uden en fredsaftale.

Siden mødet i Islamabad har der ikke været fysiske møder mellem forhandlere fra de to lande.

/ritzau/

Den amerikanske avis The Washington Post har vundet årets Pulitzerpris i den prestigefyldte kategori public service.

Det fremgår af Pulitzerprisens hjemmeside.

Avisen er blevet tildelt den amerikanske hæderspris for sin grundige dækning af Trump-administrationens omfattende og kaotiske ændringer og nedskæringer i de føderale myndigheder.

Dækningen af den amerikanske præsident, Donald Trump, dominerer generelt flere af de Pulitzerpriser, der er blevet tildelt mandag.

The New York Times har vundet Pulitzerprisen i kategorien undersøgende journalistik for avisens afsløringer af, hvordan Donald Trump har udnyttet præsidentembedet til at berige sin familie og allierede.

Prisudvalget rettede mandag et sviende angreb mod Trumps forsøg på at begrænse pressefriheden.

- Vi står for en civiliseret offentlig debat og er imod censur, lød det fra Marjorie Miller, der er administrator for Pulitzerpriserne, forud for offentliggørelsen af årets vindere, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Desværre er det nødvendigt at gentage dette nu, hvor mediernes adgang til Det Hvide Hus og Pentagon (USA's forsvarsministerium, red.) begrænses, ytringsfriheden udfordres på gaderne, og USA's præsident har anlagt søgsmål for milliarder af dollar for ærekrænkelse og ond vilje mod flere trykte og elektroniske medier.

Den amerikanske præsident er flere gange gået til angreb og har til tider sagsøgt etablerede medier, hvis dækning han finder stødende. Det gælder blandt andet The New York Times og The Washington Post.

I kategorien lokaljournalistik er The Chicago Tribune blevet hædret med Pulitzerprisen for dækningen af, hvordan de føderale immigrationsmyndigheder gik hårdt til værks i Chicago som led i Trumps indsats mod ulovlige migranter.

Nyhedsbureauet Reuters har modtaget prisen i kategorien national journalistik.

Det sker for artikler om, hvordan Trump har brugt den amerikanske regering og indflydelsen fra sine tilhængere til at udvide den udøvende magt og hævne sig på sine modstandere.

Pulitzerprisen er en amerikansk pris, der hvert år bliver uddelt i forskellige kategorier inden for journalistik, litteratur og musik af Columbia University.

Prisen blev første gang uddelt i 1917. Det er den mest prestigefyldte pris for journalistik i USA.

/ritzau/

En bevæbnet mand er mandag blevet skudt af betjente fra sikkerhedstjenesten Secret Service nær Det Hvide Hus i Washington D.C.

Skudepisoden førte til en kortvarig nedlukning af Det Hvide Hus.

Secret Service har blandt andet ansvaret for den amerikanske præsidents sikkerhed.

Skyderiet fandt sted kort efter, at en bilkortege med vicepræsident J.D. Vance var kørt forbi området. Det fortæller Matthew Quinn, vicedirektør i Secret Service, til journalister på et pressemøde.

Han tror ikke, at vicepræsidenten var det tilsigtede mål, og han vil ikke spekulere i, hvorvidt skyderiet havde forbindelse til det seneste attentatforsøg mod USA's præsident, Donald Trump.

- Det vil jeg ikke gætte på. Om det var rettet mod præsidenten eller ej, ved jeg ikke, men det finder vi ud af, siger Matthew Quinn til journalister.

Trump befandt sig i Det Hvide Hus, da skuddene faldt.

Skyderiet fandt sted ved området National Mall, efter at Secret Service havde identificeret en mistænkelig person, der så ud til at have et skydevåben.

Manden flygtede til fods, da han blev kontaktet af Secret Service. Herefter trak manden sit våben og affyrede skud i retning mod betjentene, fortæller Matthew Quinn.

Den bevæbnede mand blev herefter skudt og er siden blevet indlagt på et hospital. Hans tilstand er ukendt. Et våben er blevet fundet hos den mistænkte, lyder det.

En mindreårig person blev ramt af skuddene fra den bevæbnede mand, oplyser Secret Service-direktøren. Personen er lettere såret og modtager behandling.

Skudepisoden kommer lidt over en uge efter, at en mand bevæbnet med flere våben forsøgte at bryde gennem sikkerheden på et hotel i Washington D.C., hvor Donald Trump deltog i den årlige korrespondentmiddag.

En 31-årig mand er siden blevet sigtet for forsøg på at dræbe præsidenten.

Myndighederne har efter det formodede attentatforsøg været i forhøjet alarmberedskab i den amerikanske forbundshovedstad.

/ritzau/Reuters

To 27-årige mænd er mandag aften blevet anholdt i Sønderborg efter et slagsmål, hvor en tredje mand blev ramt med en kniv.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Richard Borring.

Vagtchefen fortæller, at politiet fik en anmeldelse klokken 21.07 om et slagsmål i Perlegade i det centrale Sønderborg.

- Da vores patrulje kom frem, viste det sig, at det var to mod en enkelt, og der blev anvendt kniv.

- Forurettede har nogle afværgelæsioner, siger Richard Borring.

Den forurettede er blevet tilset på hospitalet, og der er ikke sket større personskade, tilføjer vagtchefen.

Hændelsen skete i nærheden af et pizzeria på Perlegade i Sønderborg.

Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og afhøre vidner.

Richard Borring kan ikke sige, om personerne kender hinanden, eller om der har været alkohol involveret.

- Det skal efterforskningen kaste lys over, siger vagtchefen.

/ritzau/

Passagererne og besætningen om bord på et krydstogtskib ud for Kap Verdes kyst har mandag i desperation isoleret sig grundet mistanke om et dødeligt udbrud af hantavirus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at de lokale myndigheder har nægtet skibet tilladelse til at lægge til kaj grundet tre dødsfald i forbindelse med udbruddet af virusset, der overføres fra gnavere til mennesker.

Det er endnu ikke fastslået, om virusset var årsagen til dødsfaldene.

Krydstogtskibet hedder MV "Hondius" og har kastet anker i Kap Verdes hovedstad, Praia. Myndighederne nægter dog at lade passagererne gå i land.

Natten til tirsdag dansk tid er der yderligere ét bekræftet tilfælde af hantavirus. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til nyhedsbureauet Reuters.

Det bringer det samlede antal op på to. Der er yderligere mistanke om fem tilfælde.

Kap Verdes afslag af skibets anmodning om at gå i land kommer, selv om WHO's europæiske afdeling har udtalt, at risikoen for den bredere offentlighed stadig er lav.

Passagerer fra Storbritannien, Spanien og USA samt besætningsmedlemmer fra Filippinerne er blandt i alt 149 personer om bord på MV "Hondius".

Skibets operatør, Oceanwide Expeditions, oplyser i en udtalelse, at alle passagerer som en forsigtighedsregel er blevet instrueret i at blive i deres kahytter for at forhindre eventuel spredning af virussen.

En britisk passager er indlagt på intensivafdelingen i Johannesburg i Sydafrika, og to besætningsmedlemmer har brug for akut lægehjælp, oplyser Oceanwide Expeditions.

- På nuværende tidspunkt er der ingen andre personer med symptomer på skibet, men det bliver nøje overvåget, oplyser Maria Van Kerkhove, der er WHO's direktør for epidemiberedskab og -forebyggelse, ifølge AFP.

De første dødsfald blandt passagererne var et hollandsk ægtepar. En mand døde om bord på skibet den 11. april, og hans kone døde 27. april, efter at hun var gået i land sammen med hans lig.

Lørdag døde en tysker om bord på skibet.

Oceanwide Expeditions oplyser, at man undersøger, om passagerer kan blive screenet og gå i land på øerne Las Palmas og Tenerife.

/ritzau/

Passagererne og besætningen om bord på et krydstogtskib ud for Kap Verdes kyst har mandag i desperation isoleret sig grundet et dødeligt udbrud af hantavirus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at de lokale myndigheder har nægtet skibet tilladelse til at lægge til kaj grundet tre dødsfald i forbindelse med udbruddet af virusset, der overføres fra gnavere til mennesker.

Krydstogtskibet hedder MV "Hondius" og har kastet anker i Kap Verdes hovedstad, Praia. Myndighederne nægter dog at lade passagererne gå i land.

Natten til tirsdag dansk tid er der yderligere ét bekræftet tilfælde af hantavirus. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til nyhedsbureauet Reuters.

Det bringer det samlede antal op på to. Der er yderligere mistanke om fem tilfælde.

Kap Verdes afslag af skibets anmodning om at gå i land kommer, selv om WHO's europæiske afdeling har udtalt, at risikoen for den bredere offentlighed stadig er lav.

Passagerer fra Storbritannien, Spanien og USA samt besætningsmedlemmer fra Filippinerne er blandt i alt 149 personer om bord på MV "Hondius".

/ritzau/

Den amerikanske avis The Washington Post har vundet årets Pulitzerpris i den prestigefyldte kategori public service.

Det fremgår af Pulitzerprisens hjemmeside.

Avisen er blevet tildelt den amerikanske hæderspris for sin grundige dækning af Trump-administrationens omfattende og kaotiske ændringer og nedskæringer i de føderale myndigheder.

Dækningen af den amerikanske præsident, Donald Trump, dominerer generelt flere af de Pulitzerpriser, der er blevet tildelt mandag.

The New York Times har vundet Pulitzerprisen i kategorien undersøgende journalistik for avisens afsløringer af, hvordan Donald Trump har udnyttet præsidentembedet til at berige sin familie og allierede.

Prisudvalget rettede mandag et sviende angreb mod Trumps forsøg på at begrænse pressefriheden.

- Vi står for en civiliseret offentlig debat og er imod censur, lød det fra Marjorie Miller, der er administrator for Pulitzerpriserne, forud for offentliggørelsen af årets vindere, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Desværre er det nødvendigt at gentage dette nu, hvor mediernes adgang til Det Hvide Hus og Pentagon (USA's forsvarsministeriums administrationsbygning, red.) begrænses, ytringsfriheden udfordres på gaderne, og USA's præsident har anlagt retssager for milliarder af dollar for ærekrænkelse og ond vilje mod flere trykte og elektroniske medier.

Den amerikanske præsident er flere gange gået til angreb og har til tider sagsøgt etablerede medier, hvis dækning han finder stødende. Det gælder blandt andet The New York Times og The Washington Post.

I kategorien lokaljournalistik er The Chicago Tribune blevet hædret med Pulitzerprisen for dækningen af, hvordan de føderale immigrationsmyndigheder gik hårdt til værks i Chicago som led i Trumps indsats mod ulovlige migranter.

Pulitzerprisen er en amerikansk pris, der hvert år bliver uddelt i forskellige kategorier inden for journalistik, litteratur og musik af Columbia University.

Prisen blev første gang uddelt i 1917. Det er den mest prestigefyldte pris for journalistik i USA.

/ritzau/

Den amerikanske avis The Washington Post har vundet årets Pulitzerpris i den prestigefyldte kategori public service.

Det fremgår af Pulitzerprisens hjemmeside.

Avisen er blevet tildelt den amerikanske hæderspris for sin grundige dækning af Trump-administrationens omfattende og kaotiske forsøg på at omstrukturere det føderale bureaukrati i USA.

Dækningen af den amerikanske præsident, Donald Trump, dominerer generelt flere af de Pulitzerpriser, der er blevet tildelt mandag.

The New York Times har vundet Pulitzerprisen i kategorien undersøgende journalistik for avisens afsløringer af, hvordan Donald Trump har udnyttet præsidentembedet til at berige sin familie og allierede.

Prisudvalget rettede mandag et sviende angreb mod Trumps forsøg på at begrænse pressefriheden.

- Vi står for en civiliseret offentlig debat og er imod censur, lød det fra Majorie Miller, der er administrator for Pulitzerpriserne, forud for offentliggørelsen af årets vindere, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Desværre er det nødvendigt at gentage dette nu, hvor mediernes adgang til Det Hvide Hus og Pentagon (USA's forsvarsministeriums administrationsbygning, red.) begrænses, ytringsfriheden udfordres på gaderne, og USA's præsident har anlagt retssager for milliarder af dollar for ærekrænkelse og ond vilje mod flere trykte og elektroniske medier.

Pulitzerprisen er en amerikansk pris, der hvert år bliver uddelt i forskellige kategorier inden for journalistik, litteratur og musik af Columbia University.

Prisen blev første gang uddelt i 1917. Det er den mest prestigefyldte pris for journalistik i USA.

/ritzau/

En civil retssag mellem den amerikanske skuespiller Blake Lively og hendes tidligere kollega Justin Baldoni kommer ikke til at køre som ventet.

De to har nemlig indgået et forlig. Det oplyser Baldonis produktionsselskab mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ikke kommet andre oplysninger frem om forliget.

Retssagen var planlagt til at foregå 18. maj.

Forliget kommer efter mere end et års stridigheder mellem de to skuespillere, efter at Lively beskyldte Baldoni for seksuel chikane under optagelserne til filmen "It Ends with Us" fra 2024, hvor de to havde hovedrollerne.

Baldoni instruerede desuden filmen.

Det var ventet, at der ved retssagen i maj kunne være kommet flere detaljer frem om Livelys beskyldninger mod Baldoni.

I en fælles udtalelse fra Lively og Baldonis advokater lyder det, at man anerkender, "at processen bød på udfordringer".

- Det er vores oprigtige håb, at dette medfører en afslutning på sagen og giver alle involverede mulighed for at komme videre på en konstruktiv måde og i fred, herunder i et respektfuldt miljø, lyder det i udtalelsen ifølge mediet NBC.

Lively sagsøgte i december 2024 Baldoni, hans produktionsselskab og andre personer og krævede en erstatning for påstået sexchikane, injurier og krænkelse af privatlivets fred.

Hun klagede over, at de sagsøgte skabte en seksualiseret atmosfære under filmens produktion og derefter forsøgte at bringe hende og andre til tavshed.

Siden da har Baldoni sagsøgt Lively for 400 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 2,6 milliarder danske kroner.

Ifølge Baldoni var der tale om en smædekampagne, som hun og hendes mand førte mod ham. Baldoni anklagede dem for æreskrænkelse og afpresning.

Blake Lively er gift med Hollywood-stjernen Ryan Reynolds.

En distriktsdommer i New York afviste Baldonis krav i juni sidste år.

Forliget mellem Lively og Baldoni kommer, efter at en føderal dommer i New York i april afviste størstedelen af Livelys søgsmål mod sin tidligere kollega.

Dommeren afviste søgsmålet med den begrundelse, at sagen var anlagt under californisk lov, mens den påståede seksuelle chikane skal have fundet sted andre steder end i Californien.

Blake Lively er bedst kendt for sin rolle som Serena van der Woodsen i tv-serien "Gossip Girl", mens Justin Baldoni tidligere har spillet rollen som Rafael Solano i tv-serien "Jane the Virgin".

/ritzau/

Et Mærsk-ejet skib, der sejler under amerikansk flag, er blevet eskorteret gennem Hormuzstrædet af det amerikanske militær.

Det oplyser den danske rederigigant A.P. Møller - Mærsk ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om skibet Alliance Fairfax, der transporterer køretøjer. Skibet drives af Mærsks datterselskab Farrell Lines.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten. Det Mærsk-ejede skib forlod Den Persiske Golf via Hormuzstrædet mandag, lyder det.

Ifølge Mærsk sejlede skibet gennem strædet uden problemer, og besætningen er i sikkerhed og uskadt.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, oplyste tidligere mandag på det sociale medie X, at to handelsskibe, der sejlede under amerikansk flag, var blevet hjulpet ud gennem Hormuzstrædet.

Irans Revolutionsgarde afviste efterfølgende, at kommercielle fartøjer eller tankskibe havde passeret strædet.

Det Mærsk-ejede skib er blandt hundredvis af skibe, der har været strandet i Den Persiske Golf, efter at Iran stort set har lukket for skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Iran har sat en prop i den strategisk vigtige flaskehals, efter at USA og Israel begyndte omfattende bombardementer i Iran.

Energipriserne er røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde.

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede søndag, at USA ville begynde at hjælpe de mange strandede skibe ud gennem Hormuzstrædet fra mandag.

Trump omtalte det, han kalder "Project Freedom", som en humanitær operation, da flere skibe ifølge præsidenten begynder at løbe tør for mad og andre forsyninger.

Senere lød det fra Centcom, at det amerikanske militærs støtte til "Project Freedom" blandt andet vil omfatte flere end 100 fly og 15.000 soldater.

Ifølge Trump er operationen blevet søsat, efter at lande fra hele verden har bedt USA om hjælp til at få skibene ud af området.

/ritzau/

En civil retssag mellem den amerikanske skuespiller Blake Lively og hendes tidligere kollega Justin Baldoni kommer ikke til at køre som ventet.

De to har nemlig indgået et forlig. Det oplyser Baldonis produktionsselskab mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ikke kommet andre oplysninger frem om forliget.

Retssagen var planlagt til at foregå 18. maj.

Forliget kommer efter mere end et års stridigheder mellem de to skuespillere, efter at Lively beskyldte Baldoni for seksuel chikane under optagelserne til filmen "It Ends with Us" fra 2024, hvor de to havde hovedrollerne.

Baldoni instruerede desuden filmen.

Lively sagsøgte i december 2024 Baldoni, hans produktionsselskab og andre personer og krævede en erstatning for påstået sexchikane, injurier og krænkelse af privatlivets fred.

Hun klagede over, at de sagsøgte skabte en seksualiseret atmosfære under filmens produktion og derefter forsøgte at bringe hende og andre til tavshed.

Siden da har Baldoni sagsøgt Lively for 400 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 2,6 milliarder danske kroner.

Ifølge Baldoni var der tale om en smædekampagne, som hun og hendes mand førte mod ham.

Blake Lively er gift med Hollywood-stjernen Ryan Reynolds.

/ritzau/

Et Mærsk-ejet skib, der sejler under amerikansk flag, er blevet eskorteret gennem Hormuzstrædet af det amerikanske militær.

Det oplyser den danske rederigigant ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om skibet Alliance Fairfax, der transporterer køretøjer. Skibet drives af Mærsks datterselskab Farrell Lines.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten. Det Mærsk-ejede skib forlod Den Persiske Golf via Hormuzstrædet mandag, lyder det.

Ifølge Mærsk sejlede skibet gennem strædet uden problemer, og besætningen er i sikkerhed og uskadt.

Det Mærsk-ejede skib er blandt hundredvis af skibe, der har siddet fast i Den Persiske Golf, efter at Iran stort set har lukket for skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Iran har sat en prop i den strategisk vigtige flaskehals, efter at USA og Israel begyndte omfattende bombardementer i Iran.

/ritzau/

De Forenede Arabiske Emirater melder mandag om flere iranske missil- og droneangreb mod landet.

Det skriver landets forsvarsministerium i et opslag på X.

Forsvarsministeriet oplyser, at de lyde, som man kan høre rundt omkring i landet, er fra landets luftforsvar, som arbejder på at afværge angrebene.

- Der blev opfanget fire krydsermissiler afskudt fra Iran mod forskellige områder i landet. Tre blev med succes nedskudt over landets territorialfarvande, mens ét faldt i havet, skriver ministeriet på X.

Et droneangreb har desuden samme dag udløst en brand på et olieanlæg i Fujairah i Emiraterne.

Det oplyser byens pressekontor.

Tre personer meldes såret som følge af angrebet.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Fujairah en af de få eksportruter for olie fra Mellemøsten, der omgår Hormuzstrædet.

De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsministerium kalder de nye iranske angreb for "en alvorlig eskalering" og "en direkte trussel mod landets sikkerhed".

Det skriver udenrigsministeriet i en udtalelse.

I udtalelsen uddyber ministeriet, at Emiraterne "forbeholder sig sin fulde og legitime ret til at reagere på disse angreb".

En unavngiven højtstående iransk militærembedsmand oplyser ifølge iransk stats-tv, at Iran ikke havde "forudlagte" planer om at angribe Emiraterne.

- Det, der skete, var et resultat af det amerikanske militærs eventyrlystne forsøg på at skabe en passage, så skibe ulovligt kunne sejle gennem Hormuzstrædet, siger embedsmanden og tilføjer:

- Det amerikanske militær må stilles til ansvar for dette.

Som følge af angrebene har Emiraternes undervisningsministerium meddelt, at det vil indføre fjernundervisning for elever frem til den 8. maj.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kalder mandag aften de iranske angreb for "uacceptable" og en "tydelig overtrædelse af suverænitet og international lovgivning".

Det skriver hun i et opslag på X og understreger, at sikkerheden i regionen har direkte konsekvenser for Europa.

/ritzau/AFP.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har erklæret en to dage lang våbenhvile i Ukraine, der skal gælde 8. og 9. maj.

Det skriver russiske nyhedsbureauer med henvisning til landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

Det er 9. maj, at Rusland hvert år markerer afslutningen på Anden Verdenskrig, som i Rusland kaldes "den store fædrelandskrig".

9. maj er en helligdag i Rusland og betegnes også som Sejrsdagen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder det fra det russiske forsvarsministerium, at der vil være et "omfattende missilangreb" mod Ukraine, hvis de ikke overholder den erklærede våbenhvile.

Tidligere mandag afviste den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, idéen om en våbenhvile i forbindelse med den russiske markering som "useriøs".

Senere på aftenen mandag annoncerer den ukrainske præsident dog en våbenhvile, der starter natten mellem den 5. og 6. maj.

Det skriver han i et opslag på X.

- Vi mener, at menneskeliv er langt mere værdifulde end enhver form for "fejring" af en årsdag. I den forbindelse annoncerer vi en våbenhvile, der træder i kraft kl. 00.00 natten mellem den 5. og 6. maj, skriver han.

Zelenskyj uddyber ikke i opslaget, hvor længe våbenhvilen skal vare.

Han skriver desuden, at Rusland indtil videre ikke officielt har fremført nogen appel til Ukraine vedrørende en våbenhvile.

Da Vladimir Putin 29. april talte i telefon med USA's præsident, Donald Trump, i halvanden time, lød det efterfølgende fra en rådgiver, at den russiske præsident havde foreslået en midlertidig våbenhvile i Ukraine i anledningen af Sejrsdagen.

Både Rusland og Ukraine sagde, at de i april ville overholde en 32 timer lang våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påske.

Men parterne beskyldte hinanden for tusindvis af brud på våbenhvilen.

I Ukraine er kampene ved fronten i en stort set fastlåst situation. Imens er de dødbringende drone- og missilangreb dog fortsat i stort omfang de seneste måneder.

Samtidig er der få tegn på fremskridt i den fredsproces, som USA har stillet sig i spidsen for.

Nyhedsbureauet AFP har analyseret data fra tænketanken Institute for the Study of War, og de viser, at Ukraine i april for første gang siden sommeren 2023 indtog mere territorium, end landet mistede.

/ritzau/

En bil er mandag kørt ind i en folkemængde i centrum af byen Leipzig i Tyskland.

Politiet siger ifølge den tyske tv-kanal MDR, at to personer er døde.

Føreren af en bil er anholdt efter hændelsen, oplyser tysk politi på X. Vedkommende udgør ikke længere en trussel ifølge politiet.

Ifølge Reuters har politiet identificeret den formodede gerningsmand som en 33-årig mand med tysk statsborgerskab.

Sachsens ministerpræsident, Michael Kretschmer, oplyser desuden, at manden havde "mulige psykiske problemer", skriver nyhedsbureauet.

Leipzigs borgmester, Burkhard Jung, har ifølge mediet Deutsche Welle bekræftet det foreløbige dødstal.

- Det er chokerende. Det eneste, som jeg kan gøre lige nu, er at udtrykke min medfølelse med ofrenes familier, siger Jung til journalister på stedet.

- Alt andet må fastslås af politiarbejdet og efterforskningen, fortsætter han.

Borgmesteren oplyser desuden ifølge Reuters, at to personer er alvorligt sårede.

En talsperson for politiet siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at flere personer er sårede. Talspersonen kan dog ikke oplyse, hvor mange personer der i alt er kommet til skade.

Det tyske medie Bild skrev tidligere på dagen, at mindst otte personer menes at være kommet til skade. Det er dog ikke officielt bekræftet.

Der er endnu ikke oplysninger om, hvorfor bilen kørte ind i folkemængden.

Hændelsen skal være sket på Grimmaische Straße, som fører fra den centrale Augustusplatz til fodgængerzonen i den tyske by.

Både universitetet og den kendte Nikolaikirche ligger i nærheden.

En talsperson for politiet beskriver over for nyhedsbureauet dpa situationen som "dynamisk".

Billeder viser adskillige ambulancer i området, mens også brandbiler og politibiler er til stede. Også en helikopter er i luften.

Leipzig har over 600.000 indbyggere og ligger i delstaten Sachsen i det tidligere Østtyskland.

/ritzau/