USA's præsident Donald Trumps administration vil formentligt fredag begynde at sende breve til en række lande med oplysninger om kommende toldsatser på import af udenlandske varer i USA.

Det siger Donald Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

En række af USA's handelspartnere ligger i øjeblikket i forhandlinger med USA om handelsaftaler.

Forhandlingerne følger i kølvandet på, at den amerikanske præsident i begyndelsen af april annoncerede told på import af varer fra en række lande.

Samme dag, som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause. Den pause udløber onsdag den 9. juli.

Trump fortalte i midten af juni, at en række lande i løbet af en til to uger ville modtage et brev med betingelserne for en kommende handelsaftale, som de enkelte lande enten kan vælge at acceptere eller afvise.

Præsidenten fortæller torsdag, at han er mest opsat på, at der i brevene skal stå en klar angivelse af, hvilken toldsats der vil blive indført på importen af varer.

I den seneste tid er det lykkedes lande som Storbritannien og Vietnam at indgå handelsaftaler med USA.

Aftalen mellem Vietnam og USA blev præsenteret onsdag.

Trump siger torsdag, at han foruden aftalen med Vietnam forventer, at der vil lande yderligere et par handelsaftaler i den kommende tid.

Også den amerikanske vicefinansminister Michael Faulkender sagde onsdag, at der formentlig vil falde flere aftaler på plads i den kommende uge.

Blandt de større handelspartnere, der endnu ikke har landet en aftale med Trump, er EU og Japan.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde torsdag, at forhandlingerne med USA fortsat er i gang.

- Vi ønsker en forhandlet løsning, men på samme tid forbereder vi os på, at det kan ende uden en tilfredsstillende løsning. For det tilfældes skyld forbereder vi modforanstaltninger, sagde Ursula von der Leyen.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps administration vil formentligt fredag begynde at sende breve til en række lande med oplysninger om kommende toldsatser på import af udenlandske varer i USA.

Det siger Donald Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

En række lande ligger i øjeblikket i forhandlinger med USA om handelsaftaler - det gælder blandt andet EU.

Forhandlingerne følger i kølvandet på, at den amerikanske præsident i begyndelsen af april annoncerede told på import af varer fra en række lande.

Samme dag, som toldsatserne trådte i kraft, valgte den amerikanske præsident at sætte flere af dem på pause. Den pause udløber onsdag den 9. juli.

Trump fortalte i midten af juni, at en række lande i løbet af en til to uger ville modtage et brev med betingelserne for en kommende handelsaftale, som de enkelte lande enten kan vælge at acceptere eller afvise.

Præsidenten fortæller torsdag, at han er mest opsat på, at der i brevene skal stå en klar angivelse af, hvilken toldsats der vil blive indført på importen af varer.

I den seneste tid er det lykkedes lande som Storbritannien og Vietnam at indgå handelsaftaler med USA.

Aftalen mellem Vietnam og USA blev præsenteret onsdag.

Trump siger torsdag, at han foruden aftalen med Vietnam forventer, at der vil lande yderligere et par handelsaftaler i den kommende tid.

/ritzau/

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har i et telefonopkald med USA's præsident, Donald Trump, gentaget, at Rusland ikke vil opgive "sine mål" i Ukraine.

Det oplyser en Kreml-rådgiver på et pressemøde efter samtalen torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge rådgiveren, Jurij Usjakov, varede samtalen mellem de to statsledere omkring en time.

Putin understregede ifølge Usjakov, at Rusland er klar til at fortsætte forhandlinger om krigen, men samtidig vil forblive fokuseret på at fjerne det, der ifølge Rusland er hovedårsagerne til den.

Det er uklart, præcis hvilke årsager Putin henviste til i samtalen.

Rusland har flere gange tidligere brugt anklager om nazisme som årsag til invasionen af Ukraine.

Det samme gælder Ruslands argument om, at det blev nødt til at gå i krig for at forhindre Ukraine i at blive medlem af Nato og dermed blive brugt af Vesten til at true Rusland.

Jurij Usjakov oplyser desuden under pressemødet, at Ruslands position om fremtidige fredsforhandlinger i Istanbul er, at de skal forblive bilaterale mellem Rusland og Ukraine - og altså dermed uden amerikansk indblanding.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

- Vi går ud fra - og det tror jeg, at den amerikanske side er fuldt ud klar over - at forhandlingerne vil være af bilateral natur mellem repræsentanter fra Rusland og Ukraine, siger Kreml-rådgiveren ifølge nyhedsbureauet.

Han tilføjer, at indholdet af en eventuel tredje forhandlingsrunde ikke blev drøftet i detaljer i opkaldet mellem Trump og Putin.

Donald Trump bliver torsdag aften spurgt til, om de to statsledere under opkaldet kom nærmere en aftale om at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine.

- Nej, jeg har ikke gjort nogen fremskridt med ham (Putin, red.) overhovedet, siger Trump.

Foruden eventuelle fredsforhandlinger og krigen i Ukraine nåede de to statsoverhoveder også at diskutere Mellemøsten og særligt Iran.

Her understregede Putin ifølge Usjakov vigtigheden af en diplomatisk løsning.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den blev stemt igennem med et smalt flertal med stemmetallene 218-214.

Nu mangler lovpakken kun at blive underskrevet af Trump, før den er endeligt vedtaget.

Vedtagelsen er en stor sejr for den amerikanske præsident, da den bliver anset som en hovedprioritet for ham.

Lovpakken vil ifølge Reuters finansiere Trumps stramninger af migrationspolitikken i landet og gøre hans skattenedsættelser fra 2017 permanente.

Derudover vil den indføre nye skattefordele, som han lovede under sin valgkampagne i 2024. Dermed bliver det muligt for ham at indfri et valgløfte.

Det gælder fritagelse for skat på både drikkepenge og overarbejde.

Lovpakken indebærer også nedskæringer i national fødevarehjælp og i indsatser på sundhedsområdet samt en afskaffelse af adskillige tilskud til vedvarende energi.

Peter Thagesen, chef for geopolitik i Dansk Industri, kalder lovpakken for "socialt pilskæv".

- Millioner risikerer at miste deres sundhedsdækning, og langt hen ad vejen er der tale om, at skattelettelserne vil blive finansieret af dem, der i forvejen har mindst.

- Mange amerikanere bliver dårligere stillet, og den amerikanske statsgæld øges betragteligt, hvis de offentliggjorte beregninger står ved magt, siger han.

Ifølge Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, vil lovpakken øge USA's statsgæld med omkring 3300 milliarder dollar i løbet af de næste ti år.

- USA finansierer sin gæld ved at udstede obligationer, og udsigten til øget offentlig gæld har skabt bekymringer for, hvordan de finansielle markeder vil reagere.

- Spørgsmålet er, om USA kan fastholde investeroernes tillid trods en stadigt større gæld, lyder det fra Henrik Olejasz Larsen.

Den øgede statsgæld kommer oven i en offentlige gæld, der i forvejen er høj. Ifølge finansministeriet i USA er statsgælden på mere end 37.000 milliarder dollar.

Donald Trump underskriver lovpakken fredag den 4. juli klokken 23 dansk tid.

/ritzau/

Rusland anerkender som det første land i verden Taliban som Afghanistans regering.

Det skriver det russiske udenrigsministerium i en udtalelse torsdag.

- Vi mener, at den officielle anerkendelse af regeringen i Det Islamiske Emirat Afghanistan vil give et skub til udviklingen af et produktivt bilateralt samarbejde mellem vores lande på forskellige områder, skriver Ruslands udenrigsministerium i en udtalelse.

Ministeriet bekræfter også beslutningen over for det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Rusland præsident, Vladimir Putin, traf beslutningen efter en anmodning fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det siger Ruslands ambassadør i Afghanistan, Dmitrij Zjirnov, til russisk tv ifølge mediet.

- Den (anerkendelsen af Taliban som Afghanistans regering, red.) demonstrerer Ruslands oprigtige ønske om at etablere et omfattende partnerskab med Afghanistan, siger ambassadøren.

Afghanistans udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi, kalder beslutningen "modig".

Det gør han i en video, der er lagt op på X, hvor han mødes med Dmitrij Zjirnov, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han understreger desuden, at beslutningen vil være et eksempel for andre.

- Nu hvor processen med anerkendelse er begyndt, er Rusland foran alle andre, siger Amir Khan Muttaqi.

Tidligere på året har Rusland fjernet Taliban fra landets terrorliste

Rusland satte Taliban på landets terrorliste i 2003 på grund af Talibans støtte til separatister i Nordkaukasus.

Rusland var desuden det første land, der åbnede en erhvervsrepræsentation i Kabul efter magtskiftet. Ligesom Rusland har annonceret planer om at bruge Afghanistan som et transitland for gas på vej til Sydøstasien.

Flere lande har Taliban-ambassadører i deres hovedstæder, men ingen har før nu anerkendt gruppen.

Afghanistans ambassade i Norge genåbnede ifølge nyhedsbureauet NTB i marts, men uden en ambassadør. En førstesekretær leder i stedet ambassaden.

Taliban genvandt magten i Afghanistan i 2021. Den militante bevægelse styrede også Afghanistan fra 1996 til 2001.

/ritzau/

Rusland anerkender som det første land i verden Taliban som Afghanistans regering.

Det skriver det russiske udenrigsministerium i en udtalelse torsdag.

- Vi mener, at den officielle anerkendelse af regeringen i Det Islamiske Emirat Afghanistan vil give et skub til udviklingen af et produktivt bilateralt samarbejde mellem vores lande på forskellige områder, skriver Ruslands udenrigsministerium i en udtalelse.

Ministeriet bekræfter ligeledes beslutningen over for det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Rusland præsident, Vladimir Putin, tog beslutningen efter en anmodning fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger Ruslands ambassadør i Afghanistan, Dmitrij Zjirnov, til russisk tv ifølge mediet.

- Den (anerkendelsen af Taliban som Afghanistans regering, red.) demonstrerer Ruslands oprigtige ønske om at etablere et omfattende partnerskab med Afghanistan, siger ambassadøren.

/ritzau/

I flere måneder har USA's præsident, Donald Trump, kæmpet for vedtagelsen af en stor lovpakke, som han selv kalder for "Big, Beautiful Bill".

Torsdag er lovpakken vedtaget i Repræsentanternes Hus. Nu mangler kun en sidste underskrift fra Trump selv.

Han underskriver lovpakken fredag 4. juli klokken 23.00 dansk tid.

Lovpakken har mødt kritik fra Demokraterne, men også internt i Trumps eget parti Republikanerne. Den indeholder blandt andet en række skattelettelser og besparelser.

Her kan du læse mere om, hvad lovpakken indeholder:

Fradrag og skattelettelser:

* Lovpakken indeholder skattelettelser på i alt 4500 milliarder dollar.

* Trumps lave skattesatser fra 2017 bliver indført permanent.

* Samtidig indføres nye skattelettelser. For eksempel fjernes skat på drikkepenge og overarbejde, hvilket også var et af Trumps valgløfter.

* Størstedelen af skattelettelserne er rettet mod de rigeste og virksomheder.

Nedskæringer i Medicaid:

* Der bliver afsat færre penge til Medicaid, som er en offentlig sundhedsforsikring for amerikanere med lav indkomst eller handicappede borgere.

* Arbejdsdygtige personer skal blandt andet arbejde mindst 80 timer om måneden for at have ret til sundhedsforsikringen.

* Derudover skal der være hyppigere kontrol af borgeres ret til Medicaid.

* Kongressens budgetkontor anslår, at ændringerne vil resultere i, at yderligere 11,8 millioner amerikanere står uden sundhedsforsikring i 2034.

Restriktioner på madkuponer:

* Staten skal afsætte færre penge til det nationale fødevareprogram Supplemental Nutrition Assistance Program (Snap), der yder støtte til familier med lav indkomst gennem madkuponer.

* Aldersgrænsen for hvornår borgere skal opfylde et arbejdskrav for at modtage madkuponerne, hæves fra 54 år til 64 år.

* Kongressens budgetkontor anslår, at tre millioner amerikanere vil miste adgangen til madkuponer.

* Samlet ventes nedskæringerne i Medicaid og fødevareprogrammet at udgøre besparelser for 1200 milliarder dollar.

Styrkelse af grænsekontrollen:

* Der vil blive afsat yderligere 350 milliarder dollar til grænsekontrol og national sikkerhed, blandt andet afsættes flere penge til deportationer.

* Det vil blive finansieret gennem nye gebyrer, der pålægges immigranter og flygtninge, når de for eksempel søger asyl.

Gældsloftet:

* Med lovpakken vil gældsloftet i USA blive hævet med 5000 milliarder dollar.

* USA's offentlige gæld er i forvejen høj. Ifølge finansministeriet i USA lyder den nuværende statsgæld på mere end 37.000 milliarder dollar.

* Finansminister Scott Bessent har tidligere sagt, at USA måske ikke vil kunne betale sine regninger i august, hvis der ikke optages nye lån.

Kilder: NTB, CBS News og BBC.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den blev stemt igennem med et smalt flertal med stemmetallene 218-214.

Nu mangler lovpakken kun at blive underskrevet af Trump, før den er endelig vedtaget.

Vedtagelsen er en stor sejr for den amerikanske præsident, da den bliver anset som en hovedprioritet for ham.

Lovpakken vil ifølge Reuters finansiere Trumps stramninger af migrationspolitikken i landet og gøre hans skattenedsættelser fra 2017 permanente.

Derudover vil den indføre nye skattefordele, som han lovede under sin valgkampagne til 2024, og dermed gøre det muligt for ham at indfri et af sine valgløfter.

Fritagelse for skat på både drikkepenge og overarbejde er blandt tiltagene.

Lovpakken indebærer også nedskæringer i national fødevarehjælp og i indsatser på sundhedsområdet samt en afskaffelse af adskillige grønne energitilskud.

Ifølge analytikere vil lovpakken øge USA's statsgæld med omkring 3400 milliarder dollar i løbet af det næste årti, skriver Reuters.

Det kommer oveni den nuværende statsgæld på 36.200 milliarder dollar.

Donald Trump underskriver lovpakken fredag den 4. juli klokken 23 dansk tid.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nu mangler lovpakken kun at blive underskrevet af Trump, før den er endelig vedtaget.

Lovpakken er en stor sejr for den amerikanske præsident, da den bliver anset som en hovedprioritet for ham.

Lovpakken vil ifølge Reuters finansiere Trumps stramninger af migrationspolitikken i landet og gøre hans skattenedsættelser fra 2017 permanente.

Derudover vil den indføre nye skattefordele, som han lovede under sin valgkampagne til 2024, og dermed gøre det muligt for ham at indfri et af sine valgløfter.

Den indebærer også nedskæringer i indsatser til fødevarehjælp og sundhedsområdet samt en afskaffelse af adskillige grønne energitilskud.

Donald Trump underskriver lovpakken fredag den 4. juli klokken 23 dansk tid.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nu mangler lovpakken kun at blive underskrevet af Trump, før den er endelig vedtaget.

/ritzau/

Danmarks EU-formandskab vil være en tid præget af "stærke beslutninger".

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale på Rådhuset i Aarhus.

- Det vil være en tid med mange meningsfylde resultater, siger Zelenskyj.

I sin tale kalder den ukrainske præsident statsminister Mette Frederiksen (S) for en "god personlig ven" og danskerne for "et stærkt folk".

Ifølge præsidenten vil tiden under det danske formandskab være "forudsigelig".

Zelenskyj tilføjer, at det er en sjælden værdi i disse tider.

- Danmark efterlader ikke nogen plads til tvivl hos os, siger han.

- Danmark er et land og et folk, som Ukraine kan stole på. Danmark bringer en form for forudsigelighed, og I holder jeres løfter. Sammen kan vi opnå meningsfylde resultater. Tak for det, siger Zelenskyj.

Derudover siger han, at EU-institutionerne skal stå ved deres løfter om ukrainsk EU-medlemskab.

Ukraines EU-medlemskab er noget, Mette Frederiksen tidligere torsdag har understreget, at hun ønsker at presse på for.

- Ukraine er klar. Klar til at åbne for forhandlingsområderne, klar til at komme videre med forhandlingerne og klar til beslutninger, der gavner begge sider, siger præsident Zelenskyj.

Tidligere torsdag sagde den ukrainske præsident, at intet land kunne stoppe Ukraine fra at blive medlemsland.

For at Ukraine kan blive et EU-medlemsland, skal alle 27 EU-lande enstemmigt vedtage det.

Det er dog ikke alle lande, der ønsker, at Ukraine bliver en del af EU. Ungarn har tidligere været udtalt modstander af idéen af frygt for at krigen mod Rusland importeres til resten af kontinentet.

- Vi skal beskytte Europa fra dem, der ønsker at bryde det fra hinanden - ofte af personlige og korrupte grunde, siger Zelenskyj i sin tale torsdag aften.

- EU skal holde sine løfter, særligt når det kommer til udvidelse. Jeg håber, at vi under dansk formandskab vil bevæge os tættere på Ukraines medlemskab, siger den ukrainske præsident.

På grund af princippet om enstemmighed bliver det en vanskelig opgave for det danske EU-formandskab at komme den ukrainske præsidents drøm i møde, hvis enkelte EU-lande fortsat stritter imod.

Mette Frederiksen sagde i en tale tidligere torsdag, at hun endnu ikke kunne sige mere om, hvordan det danske formandskab har tænkt sig at håndtere det.

Torsdag aften deltager kong Frederik, dronning Mary, Mette Frederiksen og Volodymyr Zelenskyj i en middag på Aarhus Rådhus.

Ligeledes deltager EU-kommissærer, de danske ministre og udvalgte medlemmer af pressen.

Middagen er en del af torsdagens fejringer, der markerer, at Danmark har overtaget EU-formandskabet.

/ritzau/

Tre personer har torsdag fået bøder for at overtræde et overflyvningsforbud ved at sende droner op over Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Overflyvningsforbuddet skyldes indvielsen af det danske EU-formandskab, som finder sted torsdag i Aarhus.

Her deltager blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, statsminister Mette Frederiksen og kongeparret.

Den første overtrædelse skete torsdag eftermiddag, da en udenlandsk mand sendte en drone op i det centrale Aarhus.

Lidt senere sendte to personer også en drone op.

Alle tre personer har fået en bøde på 3000 kroner. De var desuden kortvarigt frihedsberøvet, skriver politiet.

- Vi håndhæver konsekvent overflyvningsforbuddet, og vi giver bøder for overtrædelserne, lyder det fra Brian Voss Olsen, politiinspektør i Østjyllands Politi, på det sociale medie X.

Ved grovere uagtsomhed kan bøderne komme op på 5000 kroner.

Østjyllands Politi annoncerede overflyvningsforbuddet 27. juni i en pressemeddelelse.

- Vi kommer til at iværksætte en efterforskning med det samme, hvis vi får oplysninger om, at der eksempelvis bliver fløjet en drone i det område, der er påvirket af overflyvningsforbuddet, sagde Brian Voss Olsen dengang.

Forbuddet trådte i kraft onsdag klokken 07.00 og gælder frem til fredag klokken 15.00. Det dækker det meste af byen i en radius på omkring otte kilometer fra centrum.

Torsdag er flere veje i Aarhus desuden spærret af i forbindelse med indvielsen af det danske EU-formandskab.

/ritzau/

EU skal prioritere kampen mod klimaforandringer og hurtigt vedtage et ambitiøst 2040-klimamål.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Aarhus Rådhus.

Ifølge statsministeren er det et signal, hun sender til EU-Kommissionen, der torsdag er rejst til Aarhus for at markere, at Danmark overtager EU-formandskabet.

- Vi har ingen tid at miste, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren peger på, at grønne fremskridt er en måde, hvorpå EU kan blive mere konkurrencedygtig.

Onsdag præsenterede EU-Kommissionen et forslag for EU's 2040-klimamål.

For at målet kan træde i kraft, skal det vedtages i EU-Parlamentet og ved kvalificeret flertal i EU-Ministerrådet.

Eftersom Danmark har overtaget EU-formandskabet, er det de danske ministre, der skal sidde for enden af forhandlingsbordet, når de 27 EU-lande skal forhandle om klimamålet i EU-Ministerrådet.

Klimaminister Lars Aagaard (M) sagde onsdag, at han vil forsøge at lukke en aftale mellem medlemslandene den 18. september på et ekstraordinært møde i Bruxelles.

Kommissionen er af klimafortalere blevet kritiseret for ikke at prioritere klima og bæredygtighed nok.

For få uger siden trak kommissionen et forslag til et anti-greenwashing-direktiv tilbage.

Direktivet havde til formål at bekæmpe virksomheders forsøg på såkaldt greenwashing - altså at man markedsfører produkter som mere bæredygtige, end de egentlig er.

Derudover foreslog kommissionen onsdag, at de omstridte såkaldte klimakreditter kan blive en del af regnestykket, når EU skal opnå 2040-målet.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen.

Værktøjet har fået kritik for at give udledere mulighed for at videregive ansvaret for egen udledning til tredjelande.

I sin egen tale sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at "Danmark viser vejen" for grøn omstilling.

Torsdag aften deltager kong Frederik, dronning Mary, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj i en middag på Aarhus Rådhus.

Ligeledes deltager EU-kommissærer, de danske ministre og udvalgte medlemmer af pressen.

Middagen er del af torsdagens fejringer, der markerer, at Danmark har overtaget EU-formandskabet.

/ritzau/

Tre personer har torsdag fået bøder for at overtræde et overflyvningsforbud ved at sende droner op over Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Overflyvningsforbuddet skyldes indvielsen af det danske EU-formandskab, som finder sted torsdag i Aarhus.

Den første overtrædelse skete torsdag eftermiddag, da en udenlandsk mand sendte en drone op i det centrale Aarhus.

Lidt senere sendte to personer også en drone op.

Alle tre personer har fået en bøde på 3000 kroner. De var desuden kortvarigt frihedsberøvet, skriver politiet.

- Vi håndhæver konsekvent overflyvningsforbuddet, og vi giver bøder for overtrædelserne, lyder det fra Brian Voss Olsen, politiinspektør i Østjyllands Politi, på det sociale medie X.

Ved grovere uagtsomhed kan bøderne komme op på 5000 kroner.

Østjyllands Politi annoncerede overflyvningsforbuddet 27. juni i en pressemeddelelse.

- Vi kommer til at iværksætte en efterforskning med det samme, hvis vi får oplysninger om, at der eksempelvis bliver fløjet en drone i det område, der er påvirket af overflyvningsforbuddet, sagde Brian Voss Olsen dengang.

Forbuddet trådte i kraft onsdag klokken 07.00 og gælder frem til fredag klokken 15.00. Det dækker det meste af byen i en radius på omkring otte kilometer fra centrum.

/ritzau/

Iran vil fortsat forpligte sig til FN's traktat om ikke-spredning af atomvåben, selv om landet har trukket sig fra samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.

Det understreger Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, i et opslag på X.

Opslaget kommer som et svar på et andet opslag fra det tyske udenrigsministerium.

Her kalder udenrigsministeriet Irans suspension af samarbejdet med IAEA et "ødelæggende signal" og kritiserer beslutningen.

- Den (suspenderingen, red.) fjerner enhver mulighed for international kontrol med det iranske atomprogram, hvilket er afgørende for en diplomatisk løsning, skriver ministeriet.

Udmeldingen fra det tyske ministerium beskriver Araqchi som "falske nyheder".

- Vores samarbejde med IAEA vil blive ledt gennem Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd af åbenlyse sikkerheds- og beskyttelseshensyn, skriver udenrigsministeren på X og tilføjer:

- Den åbenlyse tyske støtte til bombningen af Iran har tilintetgjort forestillingen om, at det tyske regime nærer andet end ond vilje over for iranere.

Tyskland har endnu ikke svaret på opslaget fra Iran.

Onsdag gav Irans præsident, Masoud Pezeshkian, en endelig godkendelse til at suspendere samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, skrev iranske statsmedier ifølge Reuters.

Loven var forinden blevet vedtaget både i landets parlament og i det såkaldte vogternes råd.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf, har tidligere udtalt til iransk stats-tv, at suspenderingen skal gælde, "indtil sikkerheden omkring atomanlæggene er garanteret".

- Det internationale atomagentur, som har nægtet at fordømme angrebet på Irans atomanlæg, har sat sin internationale troværdighed på spil, siger Mohammad Bagher Ghalibaf.

/ritzau/

Danmarks EU-formandskab vil være en tid præget af "stærke beslutninger".

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale på Rådhuset i Aarhus.

- Det vil være en tid med mange meningsfylde resultater, siger Zelenskyj.

I sin tale kalder den ukrainske præsident statsminister Mette Frederiksen (S) for en "god personlig ven".

Ifølge præsidenten vil tiden under det danske formandskab være "forudsigelig".

Zelenskyj tilføjer, at det er en sjælden værdi i disse tider.

- Danmark efterlader ikke nogen plads til tvivl hos os, siger han.

Derudover siger han, at EU-institutionerne skal stå ved deres løfter om ukrainsk EU-medlemskab.

/ritzau/