USA's udenrigsminister, Marco Rubio, bliver i en høring i Repræsentanternes Hus onsdag spurgt, om han er klar over, at Grønland er en del af Danmark.

- For nu, svarer han.

I høringen siger han også, at de igangværende forhandlinger mellem USA samt Grønland og Danmark befinder sig "et godt sted".

Det er kongresmedlemmet Sarah McBride, der stiller Rubio spørgsmål om Grønland.

McBride, der er demokrat og repræsenterer Delaware, spørger, om USA "behøver at eje land inden for Nato for at forsvare det?"

Til det svarer Rubio:

- Vi er faktisk involveret i samtaler med Grønland og Danmark om brugen af Grønland til kollektivt forsvar for os alle.

- Det er en afgørende del af missilforsvaret, men vi er involveret i de samtaler lige nu. Jeg synes, at vi befinder os et godt sted med det lige nu.

McBride var i januar del af en amerikansk delegation af politikere, som besøgte Danmark for at vise deres støtte til Danmark og Grønland.

Demokraten spørger Rubio ind til tidligere udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump.

Rubio siger, at han er enig med Trump i, at det er lettere at forsvare et sted, når man ejer det.

- Præsidentens holdning er, at det er meget lettere at forsvare det, når man har kontrol og fuldstændig kontrol over det.

- Vi har selvfølgelig samtaler med både Grønland og Danmark. De er igangværende og på månedlig basis nu. Jeg tror, at vi får nogle ret gode nyheder om det på et tidspunkt, siger den amerikanske udenrigsminister.

Imens beskylder McBride den amerikanske regering for at underminere Natos artikel 5 ved at knytte ejerskab over et sted sammen med spørgsmålet om forsvar.

Forsvarsalliancens artikel 5 indebærer, at et angreb på ét Nato-medlem skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Rubio understreger, at USA fortsat er en del af Nato, og siger, at Trump kommer til at deltage i det kommende Nato-topmøde i Tyrkiet. Men han siger også, at Nato må forandre sig.

Trump har adskillige gange gjort det klart, at han ønsker amerikansk ejerskab over Grønland.

I slutningen af maj delte Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, et billede, hvor han ser ud over en grønlandsk by. Han har et fast greb om en klippe i baggrunden.

På billedet står der "Hello, Greenland" - "Hej, Grønland" på dansk.

Der har kørt forhandlinger mellem Danmark, Grønland og USA, siden udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var i den amerikanske forbundshovedstad i januar.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, bliver i en høring i Repræsentanternes Hus onsdag spurgt, om han er klar over, at Grønland er en del af Danmark.

- For nu, svarer han.

I høringen siger han også, at de igangværende forhandlinger mellem USA samt Grønland og Danmark befinder sig "et godt sted".

Det er kongresmedlemmet Sarah McBride, der stiller Rubio spørgsmål om Grønland.

McBride, der er demokrat og repræsenterer Delaware, spørger, om USA "behøver at eje land inden for Nato for at forsvare det?"

Til det svarer Rubio:

- Vi er faktisk involveret i samtaler med Grønland og Danmark om brugen af Grønland til kollektivt forsvar for os alle.

- Det er en afgørende del af missilforsvaret, men vi er involveret i de samtaler lige nu. Jeg synes, at vi befinder os et godt sted med det lige nu.

McBride var i januar del af en amerikansk delegation af politikere, som besøgte Danmark for at vise deres støtte til Danmark og Grønland.

Demokraten spørger Rubio ind til tidligere udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump.

Rubio siger, at han er enig med Trump i, at det er lettere at forsvare et sted, når man ejer det.

- Præsidentens holdning er, at det er meget lettere at forsvare det, når man har kontrol og fuldstændig kontrol over det.

- Vi har selvfølgelig samtaler med både Grønland og Danmark. De er igangværende og på månedlig basis nu. Jeg tror, at vi får nogle ret gode nyheder om det på et tidspunkt, siger den amerikanske udenrigsminister.

Imens beskylder McBride den amerikanske regering for at underminere Natos artikel 5 ved at knytte ejerskab over et sted sammen med spørgsmålet om forsvar.

Forsvarsalliancens artikel 5 indebærer, at et angreb på ét Nato-medlem skal betragtes som et angreb på alle allierede.

/ritzau/

FN's Generalforsamling har onsdag valgt Østrig, Portugal, Zimbabwe, Kirgisistan og østaten Trinidad og Tobago til FN's Sikkerhedsråd de kommende to år fra 1. januar 2027.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

FN's Sikkerhedsråd har 15 medlemmer.

Fem lande har permanent medlemskab - Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland - mens ti andre lande, for nuværende heriblandt Danmark, er valgt af FN's Generalforsamling for en periode på to år.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skriver i et opslag delt på det sociale medie X onsdag aften "hjerteligt tillykke" til Østrig, Kirgisistan, Portugal, Trinidad & Tobago og Zimbabwe.

- Hårdt og givende arbejde venter. Danmark er klar til at støtte, når vi giver faklen videre.

Ved valget af de ikke-faste medlemmer tages der hensyn til kravet om en ligelig geografisk repræsentation.

I år kommer et medlem fra Afrika-gruppen, et fra Latinamerika- og Caribien-gruppen, et fra Asien- og Stillehavs-gruppen og to fra den vesteuropæiske gruppe.

Det betyder, at Portugal og Østrig erstatter Grækenland og Danmark, hvis toårige periode udløber ved årsskiftet.

Tyskland bejlede ifølge nyhedsbureauet AFP til en af de vesteuropæiske pladser, men fik ikke tilstrækkeligt med stemmer.

Zimbabwe fra Afrika-gruppen erstatter Somalia, mens Trinidad og Tobago overtager pladsen i sikkerhedsrådet fra Panama. Der var ingen andre kandidater til hverken den afrikanske eller den latinamerikanske- og caribiske gruppe.

Filippinerne og Kirgisistan har budt ind på sædet, som Pakistan forlader ved årsskiftet, og pladsen går til sidstnævnte.

Det er FN's Generalforsamling bestående af alle FN's 193 medlemslande, der vælger de ikke-permanente medlemmer til Sikkerhedsrådet. Det kræver to tredjedele af stemmerne at blive valgt ind.

Sikkerhedsrådet blev oprettet med hensigt om, at det skulle være "den vigtigste vogter af verdensfreden".

Sikkerhedsrådet kan blandt andet "foreslå foranstaltninger mod enhver trussel mod international fred og sikkerhed eller aggressiv handling" og "opstille principper for løsning af en given international konflikt".

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, bliver i en høring i Repræsentanternes Hus onsdag spurgt, om han er klar over, at Grønland er en del af Danmark.

- For nu, svarer han.

I høringen siger han også, at de igangværende forhandlinger mellem USA samt Grønland og Danmark befinder sig "et godt sted".

Det er kongresmedlemmet Sarah McBride, der stiller Rubio spørgsmål om Grønland.

McBride, der er demokrat og repræsenterer Delaware, spørger, om USA "behøver at eje land inden for Nato for at forsvare det?"

.Til det svarer Rubio:

- Vi er faktisk involveret i samtaler med Grønland og Danmark om brugen af Grønland til kollektivt forsvar for os alle.

- Det er en afgørende del af missilforsvaret, men vi er involveret i de samtaler lige nu. Jeg synes, at vi befinder os et godt sted med det lige nu.

/ritzau/

FN's Generalforsamling har onsdag valgt Østrig, Portugal, Zimbabwe og østaten Trinidad og Tobago til FN's Sikkerhedsråd de kommende to år fra 1. januar 2027.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

FN's Sikkerhedsråd har 15 medlemmer.

Fem lande har permanent medlemskab - Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland - mens ti andre lande er valgt af FN's Generalforsamling for en periode på to år.

Ved valget af de ikke-faste medlemmer tages der hensyn til kravet om en ligelig geografisk repræsentation.

I år kommer et medlem fra Afrika-gruppen, et fra Latinamerika- og Caribien-gruppen, et fra Asien- og Stillehavs-gruppen og to fra den vesteuropæiske gruppe.

Det betyder, at Portugal og Østrig erstatter Grækenland og Danmark, hvis toårige periode udløber ved årsskiftet.

Tyskland bejlede ifølge nyhedsbureauet AFP til en af de vesteuropæiske pladser, men fik ikke tilstrækkeligt med stemmer.

Zimbabwe fra Afrika-gruppen erstatter Somalia, mens Trinidad og Tobago overtager pladsen i sikkerhedsrådet fra Panama. Der var ingen andre kandidater til hverken den afrikanske eller den latinamerikanske- og caribiske gruppe.

Den asiatiske plads er endnu ikke afgjort. Filippinerne og Kirgisistan har budt ind på sædet, som Pakistan forlader ved årsskiftet.

Det er FN's Generalforsamling bestående af alle FN's 193 medlemslande, der vælger de ikke-permanente medlemmer til Sikkerhedsrådet. Det kræver to tredjedele af stemmerne at blive valgt ind.

Sikkerhedsrådet blev oprettet med hensigt om, at det skulle være "den vigtigste vogter af verdensfreden".

Sikkerhedsrådet kan blandt andet "foreslå foranstaltninger mod enhver trussel mod international fred og sikkerhed eller aggressiv handling" og "opstille principper for løsning af en given international konflikt".

/ritzau/

FN's Generalforsamling har onsdag valgt Østrig, Portugal, Zimbabwe og østaten Trinidad og Tobago til FN's Sikkerhedsråd de kommende to år fra 1. januar 2027.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

FN's Sikkerhedsråd har 15 medlemmer.

Fem lande har permanent medlemskab - Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland - mens ti andre lande er valgt af FN's Generalforsamling for en periode på to år.

Ved valget af de ikke-faste medlemmer tages der hensyn til kravet om en ligelig geografisk repræsentation.

I år kommer et medlem fra Afrika-gruppen, et fra Latinamerika- og Caribien-gruppen, et fra Asien- og Stillehavs-gruppen og to fra den vesteuropæiske gruppe.

Det betyder, at Portugal og Østrig erstatter Grækenland og Danmark, hvis toårige periode udløber ved årsskiftet.

Tyskland bejlede ifølge nyhedsbureauet AFP til en af de vesteuropæiske pladser, men fik ikke tilstrækkeligt med stemmer.

Zimbabwe fra Afrika-gruppen erstatter Somalia, mens Trinidad og Tobago overtager pladsen i sikkerhedsrådet fra Panama. Der var ingen andre kandidater til hverken den afrikanske eller den latinamerikanske- og caribiske gruppe.

Den asiatiske plads er endnu ikke afgjort. Filippinerne og Kirgisistan har budt ind på sædet, som Pakistan forlader ved årsskiftet.

/ritzau/

FN's Generalforsamling har onsdag valgt Østrig, Portugal, Zimbabwe og østaten Trinidad og Tobago til FN's Sikkerhedsråd de kommende to år fra 1. januar 2027.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

FN's Sikkerhedsråd har 15 medlemmer.

Fem lande har permanent medlemskab - Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland - mens ti andre lande er valgt af FN's Generalforsamling for en periode på to år.

Ved valget af de ikke-faste medlemmer tages der hensyn til kravet om en ligelig geografisk repræsentation.

I år kommer et medlem fra Afrika-gruppen, et fra Latinamerika- og Caribien-gruppen, et fra Asien- og Stillehavs-gruppen og to fra den vesteuropæiske gruppe.

Det betyder, at Portugal og Østrig erstatter Grækenland og Danmark, hvis toårige periode udløber ved årsskiftet.

Zimbabwe fra Afrika-gruppen erstatter Somalia, mens Trinidad og Tobago overtager pladsen i sikkerhedsrådet fra Panama.

/ritzau/

En gasledning blev onsdag eftermiddag skåret over på Toftegårdsvej i Hedensted, og det resulterede i et større gasudslip, som spærrede Østjyske Motorvej.

Onsdag aften klokken 18.24 skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, at der er lukket for gassen, og at motorvejen er genåbnet.

Den var tidligere spærret i begge retninger mellem afkørsel 58 og 59, så der ikke kunne komme trafik forbi uheldsstedet.

Ifølge Vejdirektoratet er der stadig kødannelse på strækningen. Normal trafik forventes først "midt på aftenen", lyder det klokken 18.40.

Borgere i området bedes fortsat respektere politiets anvisninger og eventuelle afspærringer på stedet, skriver Sydøstjyllands Politi på Politi Update.

Indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen Lars Bønding sagde tidligere til Vejle Amts Folkeblad, at det er en stor gasledning, som formentlig er blevet skåret over i forbindelse med gravearbejde.

- Der er tale om en hovedledning, der kører parallelt med motorvejen. Det er en stålledning, og jeg har fået fortalt, at der er 40 bars tryk i den ledning.

- Det er rigtig meget, og det larmer som en flyver på en startbane, forklarer Lars Bønding til mediet ude fra uheldsstedet.

/ritzau/

Franske myndigheder har anholdt den russiske kaptajn på et beslaglagt olietankskib, der har forbindelse til både Rusland og en iransk forretningsmand.

Det oplyser en anklager onsdag.

Skibet "Tagor" blev tilbageholdt søndag morgen i internationalt farvand.

Ifølge anklagere havde dets russiske kaptajn gentagne gange nægtet at efterleve ordrer.

Der er tale om det fjerde skib, som Frankrig tilbageholder på baggrund af en mistanke om at være en del af den såkaldte skyggeflåde. Det er skibe, som Rusland beskyldes for at bruge til at omgå vestlige sanktioner.

Kaptajnen blev anholdt tirsdag. Han risikerer op til et års fængsel og en bøde på 150.000 euro, siger Stephane Kellenberger, som er anklager i byen Brest.

Den russiske ambassade har krævet at få "konsulær adgang til kaptajnen omgående". Det skriver ambassaden på det sociale medie Telegram.

Ambassaden skriver, at der er tale om "grundløse beskyldninger" mod kaptajnen. Frankrig opfordres til at løslade ham "så snart som muligt".

Skibet mistænkes for at fragte russisk eller iransk olie på trods af internationale sanktioner.

Det har ifølge databasen Opensanctions.org. forbindelse til den iranske forretningsmand Mohammad Hossein Shamkhani.

Han er søn af Ali Shamkhani, der var iransk topembedsmand og rådgiver for Irans tidligere leder ayatollah Ali Khamenei. De blev begge dræbt 28. februar, hvor Israel og USA begyndte den første bølge af angreb mod Iran i den igangværende konflikt.

Ifølge franske myndigheder var skibet på vej fra Murmansk i det nordvestlige Rusland til Limbe i Cameroun på Afrikas vestkyst, da det blev tilbageholdt.

Skibet sejler under camerounsk flag, men det er ikke retvisende ifølge en talsperson for franske myndigheder.

Olietankskibet ankom til en havn i regionen Bretagne tirsdag.

/ritzau/AFP

En gasledning er blevet skåret over på Toftegårdsvej i Hedensted, og det har resulteret i et større gasudslip, som spærrer Østjyske Motorvej.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Østjyske Motorvej er spærret i begge retninger mellem afkørsel 58 og 59, så der ikke kan komme trafik forbi uheldsstedet.

Vejen ventes genåbnet i løbet af onsdag aften, skriver Vejdirektoratet.

- Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik midt på aftenen, skriver Vejdirektoratet klokken 16.36.

Politiet og brandvæsenet er til stede på Toftegårdsvej. Det samme er en tekniker, som er i gang med at slukke for gassen, skriver politiet klokken 17.12.

Borgere i området bedes holde afstand til stedet og respektere politiets anvisninger.

Indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen Lars Bønding siger til Vejle Amts Folkeblad, at det er en stor gasledning, som formentlig er blevet skåret over i forbindelse med gravearbejde.

- Det er tale om en hovedledning, der kører parallelt med motorvejen. Det er en stålledning, og jeg har fået fortalt, at der er 40 bars tryk i den ledning.

- Det er rigtig meget, og det larmer som en flyver på en startbane, forklarer Lars Bønding til mediet ude fra uheldsstedet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kaldte den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sindssyg i et telefonopkald, hvor det føg med bandeord.

Det bekræfter præsidenten i podcasten Pod Force One.

I podcasten bliver Trump spurgt ind til en artikel fra mediet Axios, der beskriver, at Trump mandag i et opkald beskyldte Netanyahu for at være utaknemmelig og "fucking sindssyg".

- Det gjorde jeg, siger Trump.

- Jeg vil ikke sige, at jeg var vred. Jeg var lidt utilfreds på grund af hans konstante kampe med Libanon.

Efterfølgende understreger Trump dog, at han og Netanyahu generelt kommer godt ud af det med hinanden.

En amerikansk embedsmand har over for Axios opsummeret, hvad Trump angiveligt sagde i opkaldet.

- Du er fucking sindssyg. Du ville være i fængsel, hvis ikke det var for mig. Jeg redder din røv. Alle hader dig nu. Alle hader Israel på grund af det her.

En anden embedsmand beskrev Trump som sur og sagde, at Trump på et tidspunkt råbte ad Netanyahu:

- Hvad fanden er det, du laver?

Opkaldet mellem Netanyahu og Trump mandag fandt sted i kølvandet på nogle dage, hvor Israel havde eskaleret sine angreb i Libanon og truede med angreb mod de sydlige dele af Beirut, Libanons hovedstad.

I interviewet, som er offentliggjort onsdag, giver Trump sin udlægning af samtalen.

- På et tidspunkt sagde jeg: Bibi (Benjamin Netanyahus kælenavn, red.), vi må stoppe det her. Vi må stoppe det, forklarer Trump.

I et interview med CNBC afviser Netanyahu at be- eller afkræfte, om Trump kaldte ham sindssyg.

- Jeg kommer ikke til at gå i detaljer, siger den israelske premierminister.

Netanyahu siger, at selv om han og Trump har "taktiske uenigheder", så er de enige om de vigtigste ting.

Iran har sagt, at landet ikke vil gå med til at lave en aftale med USA om at få afsluttet krigen, medmindre en våbenhvile også omfatter Libanon. Her holder militsen Hizbollah, som er Irans allierede, til.

/ritzau/Reuters

En gasledning er blevet skåret over på Toftegårdsvej i Hedensted, og det har resulteret i et større gasudslip, som spærrer Østjyske Motorvej.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Østjyske Motorvej er spærret i begge retninger mellem afkørsel 58 og 59, så der ikke kan komme trafik forbi uheldsstedet.

Vejen ventes genåbnet i løbet af onsdag aften, skriver Vejdirektoratet.

- Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik midt på aftenen, skriver Vejdirektoratet klokken 16.36.

Politiet og brandvæsenet er til stede på Toftegårdsvej. Det samme er en tekniker, som er i gang med at slukke for gassen, skriver politiet klokken 17.12.

Borgere i området bedes holde afstand til stedet og respektere politiets anvisninger.

/ritzau/

Den tyske filminstruktør Wim Wenders trækker filmen "Forkert Bevægelse" fra 1975 tilbage.

Det skriver Wim Wenders' fond onsdag i en meddelelse på vegne af instruktøren på Instagram.

Årsagen er en scene, hvor skuespilleren Nastassja Kinski, der dengang var 13 år, er topløs og får en lussing af en voksen mand.

- Som den eneste person, der stadig er her og på tidspunktet havde ansvar for "Forkert Bevægelse", anerkender jeg, at Nastassja Kinski skulle have været beskyttet bedre dengang, siger Wenders i meddelelsen.

- Det undskylder jeg for til dig, Nastassja, uden forbehold, skriver han.

En advokat for Kinski siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at det var "på høje tid", at filmen blev trukket tilbage.

Kinski, der i dag er 65 år, har igennem flere år forsøgt at få Wenders til at fjerne scenen.

I den spiller hun over for den på det tidspunkt over 30 år gamle Rüdiger Vogler.

- Selv om jeg ikke vidste meget, da jeg var 13 år, så kunne jeg allerede fornemme, at det ikke var i orden, sagde hun for nylig til Süddeutsche Zeitung.

Over for den store tyske avis forklarede Kinski, at det var hendes første film, og at Wenders var hendes første instruktør. Hun mener ikke, at han beskyttede hende godt nok.

Af meddelelsen fra Wenders fremgår det, at "Forkert Bevægelse" - eller på tysk "Falsche Bewegung" - nu skal fjernes alle de steder, hvor den aktuelt bliver distribueret eller fremvist.

- Streamingtjenester, tv-stationer og distributionspartnere vil blive instrueret i at stoppe offentlighedens adgang til filmen, står der.

80-årige Wenders fik sit gennembrud i 1970'erne.

Han er kendt for blandt andet "Paris, Texas" fra 1984, "Himlen over Berlin" fra 1987 og "Buena Vista Social Club" fra 1999.

Han har vundet blandt andet Guldpalmen, som er hovedprisen ved filmfestivalen i Cannes.

Wenders' fond siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at den nu ønsker en "bred dialog" med tyske filminstitutioner om, hvad der skal ske med filmen i fremtiden.

- Kun efter at den proces har fundet sted - selv hvis det tager et væsentligt stykke tid - og når vi har været i stand til at komme med en løsning, som der er gensidig enighed om og inkluderer Nastassja Kinski, vil vi gøre filmen tilgængelig igen, skriver fonden.

/ritzau/

Nu tidligere digitaliseringsminister Caroline Stage (M) kritiserer, at Digitaliseringsministeriet bliver lagt sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet som et led i den nydannede regering.

- Jeg synes, det er den forkerte beslutning, at Digitaliseringsministeriet ikke længere skal stå som et selvstændigt ministerium.

- Men den beslutning, den er truffet, og nu bliver digitalisering en bindestreg i et andet ministerium, siger hun onsdag ifølge Berlingske ved ministeroverdragelsen.

Caroline Stage tilføjer, at hun i sin tid som digitaliseringsminister har lært, at "digitalisering ikke er et nicheområde. Det handler i sidste ende om Danmarks fremtid."

Hun blev i august 2024 udnævnt som digitaliseringsminister.

Digitaliseringsministeriet blev oprettet i december 2022, da SVM-regeringen blev dannet.

I første omgang hed det Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, men fra august 2024 har det heddet Digitaliseringsministeriet.

Caroline Stage har været digitaliseringsminister i en tid, hvor der har været meget fokus på området.

Det gælder både i forhold til techgiganter og i forhold til, hvordan almindelige borgere, unge som gamle, kan gebærde sig på internettet og sociale medier, uden at de bliver snydt eller ledt i fordærv.

Partifællen Christina Egelund kan fremover kalde sig forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister.

Hun var i seneste valgperiode uddannelses- og forskningsminister.

/ritzau/

En gasledning er blevet skåret over på Toftegårdsvej i Hedensted, og det har resulteret i et større gasudslip, som spærrer Østjyske Motorvej.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Østjyske Motorvej er spærret i begge retninger mellem afkørsel 58 og 59, så der ikke kan komme trafik forbi uheldsstedet.

Vejen ventes genåbnet i løbet af onsdag aften, skriver Vejdirektoratet.

- Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik midt på aftenen, skriver Vejdirektoratet klokken 16.36.

Politiet og brandvæsenet er til stede på Toftegårdsvej.

Borgere i området bedes holde afstand til stedet og respektere politiets anvisninger.

/ritzau/

Nu tidligere digitaliseringsminister Caroline Stage (M) kritiserer, at Digitaliseringsministeriet bliver lagt sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet som et led i den nydannede regering.

- Jeg synes, det er den forkerte beslutning, at Digitaliseringsministeriet ikke længere skal stå som et selvstændigt ministerium.

- Men den beslutning, den er truffet, og nu bliver digitalisering en bindestreg i et andet ministerium, siger hun onsdag ifølge Berlingske ved ministeroverdragelsen.

Caroline Stage tilføjer, at hun i sin tid som digitaliseringsminister har lært, at "digitalisering ikke er et nicheområde. Det handler i sidste ende om Danmarks fremtid."

Hun blev i august 2024 udnævnt som digitaliseringsminister.

Partifællen Christina Egelund kan fremover kalde sig forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister.

/ritzau/