Seks passagerer fra krydstogtskibet MV "Hondius", som sættes i forbindelse med et udbrud af hantavirus, lander fredag i Australien, hvor de skal i isolation.

Det siger Australiens sundhedsminister, Mark Butler, fredag morgen lokal tid til det australske medie ABC.

Der er tale om fire australiere, en newzealænder og en brite, der er bosiddende i Australien.

Alle seks testede negativ for hantavirus, inden de gik om bord på det fly, der fredag middag lokal tid lander i den vestlige delstat Western Australia. Det fortæller Butler ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter landing vil de seks personer blive kørt til et specialbygget isolationsanlæg i udkanten af storbyen Perth.

Anlægget kan huse op til 500 personer og blev bygget under coronapandemien. Det er dog begrænset, hvor ofte anlægget har været i brug, skriver AFP.

- Her vil de opholde sig i mindst tre uger, siger Butler til ABC.

- De er på vej tilbage, og de vil blive underlagt en af de strengeste isolationer, man finder noget sted i verden, tilføjer sundhedsministeren.

Efter ankomst vil de seks personer blive testet for hantavirus på ny.

Flyet med de tidligere krydstogtspassagerer afgik torsdag fra Holland. Alle passagerer er blevet bedt om at bære værnemidler under flyturen.

Krydstogtskibet MV "Hondius" lagde i weekenden til kaj ved den spanske ø Tenerife.

Fordi der var usikkerhed om, hvorvidt et australsk fly kunne nå frem til den spanske ø i tide, blev de seks personer tidligere på ugen sendt til Holland.

Det var i begyndelsen af maj, at det kom frem, at tre personer formentlig var døde af hantavirus. De var alle passagerer på krydstogtskibet MV "Hondius", som i april satte kursen fra Argentina mod Kap Verde.

Efterfølgende blev der konstateret flere smittetilfælde på skibet. I alt var der knap 150 personer om bord fra 23 forskellige lande, som alle er blevet evakueret.

Det er op til hvert land selv at bestemme, hvordan de evakuerede passagerer skal håndteres.

Ifølge AFP har de australske myndigheder endnu ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med de seks tidligere krydstogtpassagerer efter de tre uger i isolation. Sygdommen har en inkubationstid på op til 42 dage.

/ritzau/

Mindst 21 personer har torsdag mistet livet i Ukraines hovedstad, Kyiv, i russiske luftangreb med droner og missiler.

Det melder Ukraines beredskabstjeneste natten til fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere forlød det, at 16 var døde. Dødstallet er opjusteret, mens redningsarbejdere fortsat leder efter personer under murbrokker i en bygning i Darnytskyj-området i det østlige Kyiv.

Der er desuden meldinger om flere sårede i de sydlige regioner Odesa og Kherson og i den østlige region Kharkiv.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kritiserer torsdag i en tale angrebene.

- Dette er bestemt ikke handlinger fra nogen, der mener, at krigen er ved at slutte, siger Zelenskyj ifølge AFP.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagde lørdag, at krigen, der har stået på i mere end fire år, kan være på vej mod en afslutning.

Ordene faldt i forbindelse med en russisk markering for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Fra lørdag til mandag havde Rusland og Ukraine aftalt en tre dage lang våbenhvile. Natten til tirsdag lød luftalarmerne igen over Kyiv som følge af russiske droneangreb.

Siden onsdag morgen har Rusland ifølge Volodymyr Zelenskyj udført 1567 droneangreb, skriver Reuters. 22 personer har siden onsdag morgen mistet livet.

Ukrainske embedsmænd betegner angrebene onsdag og torsdag som de mest omfattende russiske luftangreb over en todagesperiode siden krigens begyndelse, skriver Reuters.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om ukrainske angreb.

Fra russisk side er der også meldinger om angreb den anden vej.

Guvernøren i grænseregionen Belgorod melder, at én person har mistet livet i et ukrainsk droneangreb på en bolig i byen Graivoron. Én person meldes såret i angrebet.

I et andet droneangreb i en nærliggende landsby meldes der om to sårede i et droneangreb.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) advarer torsdag ifølge AFP om, at intensiverede militære aktiviteter omkring flere atomanlæg de seneste dage udgør en betydelig sikkerhedsrisiko.

/ritzau/

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har torsdag aften udnævnt James Murray til ny britisk sundhedsminister.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Murray var indtil torsdagens udnævnelse juniorfinansminister. Posten overtages af partikollega Lucy Rigby.

Det sker, efter at Wes Streeting tidligere på dagen trak sig fra posten som sundhedsminister med en melding om, at han havde mistet tilliden til Starmers lederskab.

Det skrev Streeting i et brev til premierministeren, som han delte på X.

Støtter af Streeting har tidligere sagt til det britiske medie The Times, at Streeting forberedte sig på at træde tilbage for at gå efter lederposten i Labour.

Starmer har efterfølgende skrevet i et brev til Streeting, at han er "meget ked af", at ministeren har valgt at trække sig.

Den britiske premierminister er under et støt stigende pres. Ifølge BBC har tæt på 90 af det socialdemokratiske parti Labours parlamentsmedlemmer sagt, at han enten skal trække sig eller fremlægge en tidsplan for sin afgang.

Wes Streeting skal nomineres af 20 procent - eller 81 medlemmer - af Labours parlamentsmedlemmer for at udløse et formandsvalg og udfordre Starmer.

Over 100 parlamentsmedlemmer fra Labour underskrev tirsdag en erklæring, hvor de udtrykte modstand mod en formandskamp. Starmer kom tirsdag aften med en udtalelse, hvor han gjorde klart, at han ikke agter at gå af.

Presset på Starmer voksede yderligere tidligt torsdag aften, hvor Labour-politiker Josh Simons trak sig for at gøre plads til endnu en potentiel udfordrer.

I et opslag på X skrev Simons, at han mener, at Manchester-borgmester Andy Burnham burde lede partiet. Kort efter skrev Burnham på X, at han har tænkt sig at gå efter den ledige plads i parlamentet.

Hvem der skal have pladsen, vil ifølge BBC blive afgjort ved et suppleringsvalg, som tager mindst tre uger.

Keir Starmer har været formand for Labour siden 2020, og den seneste tid - især efter sidste uges store nederlag i lokalvalg - har der været intern kritik af hans lederskab.

Starmer blev premierminister i 2024, da han afløste den konservative Rishi Sunak.

/ritzau/

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har torsdag aften udnævnt James Murray til ny britisk sundhedsminister.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Murray var indtil torsdagens udnævnelse britisk vicefinansminister. Posten overtages af partikollega Lucy Rigby.

Det sker, efter at Wes Streeting tidligere på dagen trak sig fra posten som sundhedsminister med en melding om, at han havde mistet tilliden til Starmers lederskab.

Det skrev Streeting i et brev til premierministeren, som han delte på X.

Støtter af Streeting har tidligere sagt til det britiske medie The Times, at Streeting forberedte sig på at træde tilbage for at gå efter lederposten i det socialdemokratiske parti Labour.

Starmer har efterfølgende skrevet i et brev til Streeting, at han er "meget ked af", at ministeren torsdag valgte at trække sig.

/ritzau/

Mindst 78 personer har siden lørdag mistet livet, efter at der er udbrudt voldelige kampe mellem bander i Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Det oplyser FN's lokale kontor i Haiti til nyhedsbureauet AFP.

- Bevæbnede sammenstød mellem flere bander i kommunerne Cité Soleil og Croix-des-Bouquets har siden den 9. maj kostet mindst 78 livet og såret 66, oplyser det lokale FN-kontor.

Blandt de dræbte er ti civile, lyder det videre.

Den humanitære organisation Læger Uden Grænser i Haiti bekræfter, at situationen er eskaleret de seneste dage.

- Vi har aldrig set så mange skudofre på så kort tid, siger operationsleder Sarah Chateau til AFP.

Hun fortæller, at det lokale Fontaine-hospital tidligere på ugen befandt sig tæt på væbnede sammenstød. Det betød, at alle patienter blev evakueret og overført til Læger Uden Grænser.

Her måtte personale beskytte patienter mod vilkårlige kugler.

- En af vores vagter blev ramt af en vildfaren kugle, siger Sarah Chateau.

Der er samtidig et øget pres på indgangene hos Læger Uden Grænsers faciliteter i Port-au-Prince.

- Hver gang vi åbner portene for at modtage nye patienter, er der borgere, som stormer ind, siger hun.

Mere end 5000 personer er siden søndag blevet tvunget til at forlade deres hjem, efter at bander har hærget flere kvarterer, oplyser Den Internationale Organisation for Migration (IOM).

Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro.

Situationen blev forværret i 2024, hvor bander i voldelige optøjer pressede den daværende premierminister, Ariel Henry, fra magten.

FN's Sikkerhedsråd sendte i 2023 en sikkerhedsmission til det caribiske land for at hjælpe Haitis politi med at bekæmpe banderne.

Sidste år besluttede sikkerhedsrådet at omdanne sikkerhedsstyrken til en operationel styrke, der også tæller soldater.

Haiti er det fattigste land på det amerikanske kontinent.

/ritzau/

En båd med en mand i 60'erne og hans voksne søn kæntrede torsdag ud for halvøen Helnæs syd for Assens.

Det fortæller vagtchef Christoffer Jacobsen fra Fyns Politi.

Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken 13, og der blev straks sat en redningsaktion i gang både til vands, til lands og i luften med henholdsvis en båd, politifolk på jorden samt en helikopter, fortalte vagtchef Milan Holck torsdag eftermiddag.

- Den båd blev de reddet op i for en halv time siden, sagde Milan Holck klokken 14.

Manden i 60'erne blev efterfølgende fløjet til Odense Universitetshospital til behandling. Han er ikke i kritisk tilstand, oplyser Christoffer Jacobsen.

Det er uvist, hvorfor de to personer kæntrede.

/ritzau/

Mindst 16 personer har torsdag mistet livet i Ukraines hovedstad, Kyiv, i russiske luftangreb med droner og missiler.

Det melder Ukraines beredskabstjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er desuden meldinger om flere sårede i de sydlige regioner Odesa og Kherson og i den østlige region Kharkiv.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kritiserer torsdag i en tale angrebene.

- Dette er bestemt ikke handlinger fra nogen, der mener, at krigen er ved at slutte, siger Zelenskyj ifølge AFP.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagde lørdag, at krigen, der har stået på i mere end fire år, kan være på vej mod en afslutning.

Ordene faldt i forbindelse med en russisk markering for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Fra lørdag til mandag havde Rusland og Ukraine aftalt en tre dage lang våbenhvile. Natten til tirsdag lød luftalarmerne igen over Kyiv som følge af russiske droneangreb.

Siden onsdag morgen har Rusland ifølge Volodymyr Zelenskyj udført 1567 droneangreb, skriver Reuters. 22 personer har siden onsdag morgen mistet livet.

Ukrainske embedsmænd betegner angrebene onsdag og torsdag som de mest omfattende russiske luftangreb over en todagesperiode siden krigens begyndelse, skriver Reuters.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om ukrainske angreb.

Fra russisk side er der også meldinger om angreb den anden vej.

Guvernøren i grænseregionen Belgorod melder, at én person har mistet livet i et ukrainsk droneangreb på en bolig i byen Graivoron. Én person meldes såret i angrebet.

I et andet droneangreb i en nærliggende landsby meldes der om to sårede i et droneangreb.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) advarer torsdag ifølge AFP om, at intensiverede militære aktiviteter omkring flere atomanlæg de seneste dage udgør en betydelig sikkerhedsrisiko.

/ritzau/

Forhandlere fra Israel og Libanon mødtes torsdag i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., hvor de har haft produktive og positive forhandlinger om at forlænge en aftale om våbenhvile mellem de to lande.

Det siger en unavngiven embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Forhandlingerne vil fortsætte fredag, siger en embedsmand fra ministeriet til AFP. Det fremgår ikke, om det er den samme embedsmand, som Reuters har talt med.

- Vi har haft en hel dag med produktive og positive forhandlinger, der varede fra klokken 9 til 17 (15 til 23 dansk tid, red.). Vi ser frem til at fortsætte i morgen og håber på at kunne fortælle mere på det tidspunkt, siger embedsmanden til AFP.

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon trådte i kraft den 17. april og er sidenhen blevet forlænget. Senest blev aftalen forlænget med tre uger den 24. april.

Som en del af aftalen med Libanon forbeholdt Israel sig retten til at reagere på overhængende trusler.

Israels militær har således fortsat med at angribe den militante gruppe Hizbollah, der holder til i det sydlige Libanon.

En unavngiven libanesisk embedsmand sagde tidligere torsdag til AFP, at landet vil forsøge at gøre våbenhvilen mere stabil og længerevarende.

- Som det første må vi sætte en stopper for død og ødelæggelse, sagde han.

Det israelske militær har torsdag meddelt, at det har angrebet mere end 65 mål tilknyttet Hizbollah over hele Libanon.

Libanons statslige nyhedsbureau NNA har samme dag meldt om israelske luftangreb i både den sydlige og østlige del af landet.

Hizbollah har meddelt, at man torsdag har angrebet israelske soldater med en drone i den nordlige del af Israel. Ifølge det israelske militær er flere civile blevet såret i angrebet.

/ritzau/

Forhandlere fra Israel og Libanon mødtes torsdag i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., hvor de har haft produktive og positive forhandlinger om at forlænge en aftale om våbenhvile mellem de to lande.

Det siger en unavngiven embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Forhandlingerne vil fortsætte fredag, siger en embedsmand fra ministeriet til AFP. Det fremgår ikke, om det er den samme embedsmand, som Reuters har talt med.

- Vi har haft en hel dag med produktive og positive forhandlinger, der varede fra klokken 9 til 17 (15 til 23 dansk tid, red.). Vi ser frem til at fortsætte i morgen og håber på at kunne fortælle mere på det tidspunkt, siger embedsmanden til AFP.

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon trådte i kraft den 17. april og er sidenhen blevet forlænget. Senest blev aftalen forlænget med tre uger den 24. april.

/ritzau/

Sundhedsmyndighederne i USA holder øje med 41 personer, der enten har været om bord på krydstogtskibet MV "Hondius" eller været på et fly sammen med en person med hantavirus.

Det oplyser USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, i en opdatering om situationen.

Personerne er fordelt over 11 delstater i landet og er blevet bedt om at holde sig i karantæne i 42 dage enten hjemme eller på en godkendt facilitet.

18 personer befinder sig ifølge opdateringen på to universitetshospitaler i henholdsvis Atlanta i delstaten Georgia og Omaha i delstaten Nebraska.

Ifølge David Fitter, der er ansvarlig for CDC's indsats mod hantavirus, kommer personerne fra tre hovedgrupper.

Det siger han ifølge Reuters.

Den første gruppe er passagerer fra skibet, der for nyligt er vendt hjem. De befinder sig ifølge Fitter på universitetshospitalerne.

Den anden gruppe er passagerer, der allerede havde forladt skibet, og som var vendt hjem, før smitten med virusset blev kendt.

Den tredje gruppe er personer, som kan have været udsat for smitte på flyvninger, hvor der har været en person med symptomer på virusset til stede.

CDC oplyser desuden, at der ikke er nogen tilfælde af virusset i USA.

Frankrigs sundhedsminister oplyste tidligere på dagen torsdag, at 26 personer i landet er blevet identificeret som nære kontakter til personer smittet med hantavirus og alle er testet negative.

Det skrev hun i et opslag på X.

De hollandske myndigheder oplyser samme dag ifølge AFP, at alle de personer, som ankom til Holland med evakueringsfly fra krydstogtskibet denne uge, også er blevet testet negative.

I begyndelsen af maj kom det frem, at tre personer formentlig var døde af hantavirus. De var alle passagerer på krydstogtskibet MV "Hondius", som i april satte kursen fra Argentina mod Kap Verde.

Efterfølgende blev der konstateret flere smittetilfælde på skibet. I alt var der knap 150 personer om bord fra 23 forskellige lande, som alle er blevet evakueret.

Det er op til hvert land selv at bestemme, hvordan de evakuerede passagerer skal håndteres.

/ritzau/

Sundhedsmyndighederne i USA holder øje med 41 personer, der enten har været om bord på krydstogtskibet MV "Hondius" eller været på et fly sammen med en person med hantavirus.

Det oplyser USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, i en opdatering om situationen.

Personerne er fordelt over 11 delstater i landet og er blevet bedt om at holde sig i karantæne i 42 dage enten hjemme eller på en godkendt facilitet.

18 personer befinder sig ifølge opdateringen på to universitetshospitaler i henholdsvis Atlanta i delstaten Georgia og Omaha i delstaten Nebraska.

Ifølge David Fitter, der er ansvarlig for CDC's indsats mod hantavirus, kommer personerne fra tre hovedgrupper.

Det siger han ifølge Reuters.

Den første gruppe er passagerer fra skibet, der for nyligt er vendt hjem. De befinder sig ifølge Fitter på universitetshospitalerne.

Den anden gruppe er passagerer, der allerede havde forladt skibet, og som var vendt hjem, før smitten med virusset blev kendt.

Den tredje gruppe er personer, som kan have været udsat for smitte på flyvninger, hvor der har været en personer med symptomer på virusset til stede.

CDC oplyser desuden, at der ikke er nogen tilfælde af virusset i USA.

/ritzau/

Josh Simons, der er medlem af det britiske parlament for partiet Labour, har trukket sig for at gøre plads til en mulig udfordrer til landets premierminister, Keir Starmer.

I et opslag på X skriver Simons, der er opstillet i Makerfield-området, at han mener, at Andy Burnham burde lede partiet.

Kort efter meldingen fra Simons skriver Burnham på X, at han har tænkt sig at gå efter pladsen i parlamentet.

Hvem der skal have pladsen, vil ifølge BBC blive afgjort ved et suppleringsvalg, som tager mindst tre uger.

Burnham er i øjeblikket borgmester i Greater Manchester. Ifølge Labour-partiets regler er det dog kun medlemmer af parlamentet, der kan blive partiets leder.

Burnham har ifølge BBC ikke lagt skjul på sin ambition om at få topjobbet i Labourpartiet.

Han står desuden stærkt både blandt partiets medlemmer af parlamentet og Labour-vælgerne, skriver det britiske medie.

Keir Starmer har tidligere i år blokeret for et forsøg fra Burnham på at komme tilbage i parlamentet, men denne gang ser det ifølge flere britiske medier meget svært ud for Starmer.

Kilder tæt på Starmer siger til The Guardian, at parlamentsmedlemmer fra hele partiet vil blive rasende, hvis premierministeren blokerer for Burnham.

En højtstående person i partiet og Burnham-støtte siger desuden til mediet, at hele partiet nu står samme sted i sagen.

- Andy skal have chancen. Han er den person, der har den bedste forbindelse til befolkningen. Det ville være tåbeligt at forsøge at blokere ham igen, siger Burnham-støtten til The Guardian.

Lignende lyder det fra BBC's politiske chefkorrespondent, Henry Zeffman, der kalder situationen for "et stort øjeblik" for partiet.

Han har spurgt en unavngiven britisk minister om, hvorvidt personen vil støtte Burnhams ambitioner om at blive leder af Labour.

- Hvis han vinder (suppleringsvalget, red.), så kommer vi alle til det, siger ministeren til BBC.

/ritzau/

Fem italienske borgere har torsdag mistet livet i en dykkerulykke ved Maldiverne.

Det oplyser Italiens udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Fem italienske statsborgere er omkommet efter en ulykke, der skete under en dykkertur på atollen Vaavu, lyder det fra ministeriet i en udtalelse.

En atol er ifølge Danmarks Nationalleksikon en ringformet koralø med en lavvandet lagunesø i midten. Vaavu-atollen ligger omkring 64 kilometer syd for Maldivernes hovedstad, Malé.

Det lyder i ministeriets udtalelse, at dykkerne formentlig er omkommet, mens de har forsøgt at udforske nogle undervandsgrotter, der havde en dybde på 50 meter.

Hvad der er gået galt i forbindelse med dykningen, oplyses ikke.

Ministeriet har heller ikke givet detaljer om identiteterne på de fem personer, og det vides altså ikke, om der er tale om mænd eller kvinder, samt hvilken aldersgruppe de omkomne tilhører.

Der er igangsat en efterforskning, og AFP skriver, at fly og både er sat ind i forbindelse med eftersøgningen. Den italienske ambassade i Sri Lanka arbejder på at underrette ofrenes familier.

Det lokale medie The Edition skrev kort inden klokken 19.30 lokal tid, at politiet oplyste, at én af de fem dykkere var blevet fundet død.

Dykkeren blev ifølge AFP fundet inde i en grotte, og det forventes, at de resterende fire dykkere bliver fundet i den samme grotte.

Ifølge The Edition var de fem italienske borgere turister om bord på dykkerbåden "Duke of York".

De blev meldt savnet omkring klokken 13.45 lokal tid - 9.45 torsdag morgen dansk tid.

Dykkerne om bord på båden gik i vandet i løbet af morgenen og blev meldt savnet, da de endnu ikke havde været oppe ved overfladen om eftermiddagen.

Mediet skriver desuden, at vejrforholdene ved dykkerstedet har været dårlige, og at det lokale vejrinstitut har udsendt et gult varsel for området, hvilket betyder, at man skal være særligt opmærksom.

/ritzau/

Josh Simons, der er medlem af det britiske parlament for partiet Labour, har trukket sig for at gøre plads til en mulig udfordrer til landets premierminister, Keir Starmer.

I et opslag på X skriver Simons, der er opstillet i Makerfield-området, at han mener, at Andy Burnham burde lede partiet.

Kort efter meldingen fra Simons skriver Burnham på X, at han har tænkt sig at gå efter pladsen i parlamentet.

Hvem der skal have pladsen, vil ifølge BBC blive afgjort ved et suppleringsvalg, som tager mindst tre uger.

Burnham er i øjeblikket borgmester i Greater Manchester. Ifølge Labour-partiets regler er det dog kun medlemmer af parlamentet, der kan blive partiets leder.

Burnham har ifølge BBC ikke lagt skjul på sin ambition om at få topjobbet i Labourpartiet.

Han står desuden stærkt både blandt partiets medlemmer af parlamentet og Labour-vælgerne, skriver det britiske medie.

/ritzau/

Fem italienske borgere har torsdag mistet livet i en dykkerulykke ved Maldiverne.

Det oplyser Italiens udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Fem italienske statsborgere er omkommet efter en ulykke, der skete under en dykkertur på atollen Vaavu, lyder det fra ministeriet i en udtalelse.

En atol er ifølge Danmarks Nationalleksikon en ringformet koralø med en lavvandet lagunesø i midten. Vaavu-atollen ligger omkring 64 kilometer syd for Maldivernes hovedstad, Malé.

Det lyder i ministeriets udtalelse, at dykkerne formentlig er omkommet, mens de har forsøgt at udforske nogle undervandsgrotter, der havde en dybde på 50 meter.

Hvad der er gået galt i forbindelse med dykningen, oplyses ikke.

Ministeriet har heller ikke givet detaljer om identiteterne på de fem personer, og det vides altså ikke, om der er tale om mænd eller kvinder, samt hvilken aldersgruppe de omkomne tilhører.

Reuters skriver, at der vil blive sat en efterforskning i gang. Den italienske ambassade i Sri Lanka arbejder på at underrette ofrenes familier.

/ritzau/

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, er "meget ked af", at landets sundhedsminister, Wes Streeting, har valgt at trække sig.

Det skriver premierministeren i et brev til Streeting.

Brevet er blevet offentliggjort på den britiske regerings hjemmeside.

Her kalder han desuden sidste uges lokalvalg, som var et stort nederlag for Labour-partiet, for "meget hårde".

Han uddyber, at alle i partiet er "ekstremt opmærksomme på, at vores modstandere er mere farlige end nogensinde".

- Det påhviler os alle at tage kampen op i det, jeg ser som en kamp om vores nations sjæl, skriver Starmer og tilføjer:

- Som en del af det må vi levere på alle de løfter, vi har givet landet, herunder vores løfte om at lægge det kaos bag os, som det britiske folk kategorisk afviste ved det seneste parlamentsvalg.

Starmer afslutter brevet med at skrive, at han ikke har nogen tvivl om, at Streeting kommer til at spille en vigtig rolle i partiet mange år fremover.

Han skriver desuden, at han håber, de to kan arbejde sammen for at vise, "at Labour ved magten kan løse de problemer, vores modstandere udnytter".

Labours Wes Streeting trak sig tidligere torsdag som britisk sundhedsminister, da han har mistet tilliden til premierminister Keir Starmers lederskab.

Det skrev Wes Streeting i et brev til premierministeren, som han delte på X.

Støtter af Streeting har tidligere sagt til det britiske medie The Times, at Streeting forberedte sig på at træde tilbage for at gå efter lederposten i det socialdemokratiske parti Labour.

Starmer har været formand for Labour siden 2020, og den seneste tid har premierministeren været under et støt stigende pres med intern kritik af hans lederskab.

Ifølge BBC har tæt på 90 af Labours parlamentsmedlemmer sagt, at han enten skal trække sig eller fremlægge en tidsplan for sin afgang.

/ritzau/