Copenhagen Pride-paraden gennem de københavnske gader er lørdag forløbet godt og uden anholdelser.

Det siger vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark.

- Der har ikke været nogen overfald, og vi har ikke haft nogen anholdelser i forbindelse med Copenhagen Pride.

- Så det er gået godt og uden de store ting. Der kan altid være noget småtteri, når der er mange mennesker på gaderne, og når folk drikker alkohol, siger vagtchefen.

Copenhagen Pride er en fejring og en menneskerettighedsbevægelse for LGBTQIA+-personer.

Lørdag var kulminationen på en uges fejringer med en parade, hvor flere tusinde mennesker deltog.

Både statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Nicolai Wammen (S), ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) dukkede blandt andre op for at deltage i paraden.

Copenhagen Pride fejrer i år 30-års jubilæum.

Forud for årets pride lød det fra Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET), at de arbejder sammen om diverse indsatser omkring sikkerheden ved Copenhagen Pride. Det har myndighederne oplyst til Ritzau.

Københavns Politi har oplyst, at indsatsen er tilrettelagt på baggrund af PET's aktuelle trusselsvurdering. Af sikkerhedshensyn kan detaljer om den operative indsats ikke offentliggøres.

- PET har en tæt dialog om sikkerheden med Copenhagen Pride, lød det i en skriftlig kommentar fra PET.

RITZAU

Den walisiske sanger Bonnie Tyler, som døde i juli i en alder af 75 år, blev lørdag hyldet af tusindvis af fans i hjembyen Mumbles, der ligger tæt på Swansea.

En ligvogn kørte gennem den walisiske by, og mange stod langs vejen for at mindes sangeren og kaste blomster på bilen.

Undervejs blev Bonnie Tylers kendte sang "Total Eclipse of the Heart" spillet, da kisten blev fragtet gennem de menneskefyldte gader.

Hun skulle have spillet koncert i Næstved i Danmark til november.

Bonnie Tyler døde 8. juli på et hospital i Portugal.

I maj blev Bonnie Tyler hastet til et hospital i den portugisiske by Faro, hvor hun gennemgik en akut tarmoperation.

Der opstod komplikationer efter operationen, og sangeren blev lagt i kunstig koma.

I midten af juni blev det oplyst, at hun var ude af koma, men at hendes tilstand fortsat var alvorlig.

Bonnie Tyler er især kendt for "It's a Heartache" fra 1977 og "Total Eclipse Of The Heart" fra 1983.

Hendes karriere toppede i 1980'erne, men hun var aktiv frem til sin død.

I 2013 stillede hun op i det internationale melodigrandprix, Eurovision, for Storbritannien med nummeret "Believe in Me".

Hun blev dog slået af Emmelie de Forest, som sang sejren til Danmark med "Only Teardrops" det år.

Hun er født i Wales i 1951. Hendes fødenavn er Gaynor Hopkins.

Som ung vandt hun en talentkonkurrence og dannede sit eget band, der spillede på sydwalisiske pubber.

Senere tog hun kunstnernavnet Bonnie Tyler, og i 1976 fik hun et stort hit med sangen "Lost in France".

Efterfølgende gennemgik hun en operation i halsen, der ændrede hendes stemme, så den blev mere hæs. Tyler troede først, at det var enden på hendes karriere, men den hæse stemme endte med at blive et vartegn.

RITZAU/AFP

Problemer med forsyninger om bord på hangarskibet USS "Abraham Lincoln" skyldes blandt andet et iransk missilangreb på en amerikansk base i Bahrain tidligt i Iran-krigen.

Det skriver New York Times.

Hangarskibet forlod San Diego i november sidste år og blev senere sendt til Mellemøsten. Tusindvis af soldater har befundet sig i over 250 dage på skibet, hvis udsendelse er blevet forlænget flere gange.

Familier til soldaterne har udtrykt bekymring over forholdene på skibet, og der har været meldinger om mangel på mad, dårlige sanitære forhold, selvmordsforsøg og udmattelse.

En række problemer på amerikanske hangarskibe under Iran-krigen kan ifølge det amerikanske medie knyttes til et angreb på en amerikansk flådebase i Bahrain.

Det fandt sted, ikke længe efter at USA og Israel den 28. februar havde begyndt den første store angrebsbølge på Iran.

Basen i Bahrain er et afgørende logistisk knudepunkt, men store dele blev ødelagt i det iranske angreb.

Efter angrebet i Bahrain vendte USA ifølge New York Times blikket mod den britisk-ledede Diego Garcia-base, der ligger i Det Indiske Ocean - cirka 3800 kilometer fra Iran.

Men det har ifølge den amerikanske avis ikke kunnet gøre op for tabet af Bahrain-basen som knudepunkt for forsyninger til besætningen.

Familiemedlemmer har over for amerikanske militærmedier berettet om forværrede leveforhold på skibet og flere selvmordsforsøg, blandt andet to tilfælde, hvor folk er hoppet over bord.

Flåden har dog afvist, at der skulle være sket en stigning i antallet af selvmordsforsøg. Det har blandt andet The Guardian beskrevet.

Imens beskylder den fungerende flådeminister, Hung Cao, medierne for at "forsøge at fremstille vores krigere som ofre".

- Et mindre antal sager vedrørende mental sundhed er blevet behandlet uden tab af liv, siger han i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også forsvarsminister Pete Hegseth har afvist beskrivelserne fra hangarskibet som "vildledende".

Og USA's præsident, Donald Trump, har afvist, at familiemedlemmer skulle være bekymrede. Adspurgt, om besætningen med næsten ni måneder til søs har været udsendt for længe, svarede Trump:

- Nej, nej, nej, slet ikke længe nok.

Skibets udsendelse skulle oprindelig være afsluttet i maj.

Trump har bekræftet, at hangarskibet snart står til at blive udskiftet med et andet.

RITZAU

En ulykke med en færge, der tidligere på ugen kæntrede i søen Kariba i Zimbabwe, har kostet 68 mennesker livet.

Det oplyser zimbabwisk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed opjusteres dødstallet yderligere efter ulykken tirsdag, hvor færgen forulykkede i dårligt vejr og oprørte vande.

Den seneste opjustering skyldes, at myndighederne har bjærget yderligere 22 lig, oplyser politiet.

Færgen var godkendt til at transportere 90 mennesker, siger myndighederne, men der var 114 voksne, fem besætningsmedlemmer og et ukendt antal børn om bord.

77 mennesker blev reddet, oplyste civilforsvaret onsdag.

Torsdag blev der holdt en mindehøjtidelighed i byen Kariba for de omkomne.

Her fortalte 45-årige Chance Siyamavhu, at det lykkedes ham at klatre op på den kæntrede båd.

- Gudskelov var der en bølge, som skubbede til det synkende fartøj, så vi kunne klatre op på det, siger han.

Imens kunne han se andre kæmpe for deres liv.

- Da båden kæntrede, forsøgte mange folk at få fat i deres redningsveste, men de fleste vidste ikke engang, hvordan de skulle bruge dem, forklarer han.

Byen Kariba ligger omkring 400 kilometer vest for hovedstaden Harare.

Søen af samme navn ligger på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia i det sydlige Afrika og er verdens største menneskeskabte sø målt på samlet vandmængde.

Overlevende har fortalt, at de bad kaptajnen om at vende om, da fartøjet var begyndt at tage vand ind allerede kort efter afgang.

Lokale har fortalt til AFP, at den slags ulykker på søen er sjældne.

RITZAU/AFP

En ulykke med en færge, der tidligere på ugen kæntrede i søen Kariba i Zimbabwe, har kostet 68 mennesker livet.

Det oplyser zimbabwisk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed opjusteres dødstallet yderligere efter ulykken tirsdag, hvor færgen forulykkede i dårligt vejr og oprørte vande.

Den seneste opjustering skyldes, at myndighederne har bjærget yderligere 22 lig, oplyser politiet.

Færgen var godkendt til at transportere 90 mennesker, siger myndighederne, men der var 114 voksne, fem besætningsmedlemmer og et ukendt antal børn om bord.

77 mennesker blev reddet, oplyste civilforsvaret onsdag.

Torsdag blev der holdt en mindehøjtidelighed i byen Kariba for de omkomne.

Her fortalte 45-årige Chance Siyamavhu, at det lykkedes ham at klatre op på den kæntrede båd.

- Gudskelov var der en bølge, som skubbede til det synkende fartøj, så vi kunne klatre op på det, siger han.

Imens kunne han se andre kæmpe for deres liv.

- Da båden kæntrede, forsøgte mange folk at få fat i deres redningsveste, men de fleste vidste ikke engang, hvordan de skulle bruge dem, forklarer han.

RITZAU/AFP

Øjenvidner beskriver et jordskælv i Indonesien som "meget kraftfuldt" og som at stå på "en trampolin".

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag, mens dødstallet er opjusteret til mindst 47, og redningsfolk søger gennem murbrokker for at finde overlevende.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,7 og ramte ud for øen Flores i det østlige Indonesien tidligt lørdag morgen 04.58 lokal tid (fredag aften klokken 23.58 dansk tid, red.).

- Jeg har aldrig før mærket så stort et jordskælv, siger Yulian Juita Ekalia, som bor i byen Ruteng på Flores over 100 kilometer vest for epicentret, på telefon.

- Det føltes, som om vi var på en trampolin. Det var virkelig skræmmende, siger 37-årige Ekalia, som underviser på et universitet.

- Mens jeg skyndte mig at komme udenfor, faldt alt ned i huset: tv'et, min søns pokaler, opvaskestativerne og kufferterne oven på klædeskabene. Da jeg kom ud, stod min søn og mine naboer der allerede og skreg af frygt.

Den nationale beredskabsmyndighed, BNPB, har foreløbig registreret 50 kvæstede. Næsten 160 huse og dusinvis af uddannelses- og sundhedsinstitutioner samt andre offentlige bygninger er blevet beskadiget.

Østpå fra Ruteng i Nagekeo siger 56-årige Yohanes Babo til AFP, at han befandt sig på et marked, da jorden begyndte at ryste i de tidlige morgentimer.

- Rystelserne var meget kraftfulde. Heldigvis var vi allerede uden for huset, siger han til AFP.

- Folk gik i panik og løb omkring. Vi lader os evakuere for nu og forsøger at komme op i bakkerne, fortsætter Yohanes Babo.

Lederen af BNPB, Suharyanto, fortalte tidligere lørdag, at mange mennesker er fanget inde i bygninger.

- De vil være det første mål for beredskabsholdene, siger Suharyanto, der som mange andre indonesere kun bruger et navn.

Indonesien ligger i et seismisk aktivt område i Stillehavet, der kendes som "Ring of Fire" - ildringen på dansk.

Det dødeligste jordskælv i landets historie havde en beregnet størrelse på 9,1 og ramte ud for øen Sumatras kyst den 26. december 2004.

Skælvet udløste en enorm tsunami i Asien og kostede mere end 220.000 mennesker livet. Omkring 170.000 af de omkomne befandt sig i Indonesien.

RITZAU/AFP

Der udbrød lørdag brand i en industribygning på Egegårdsvej i Gadstrup syd for Roskilde.

Der er tale om kraftig røgudvikling, som kan være sundhedsskadelig, advarer Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsesplatformen Politi Update.

Borgere i området opfordres til at gå inden døre og lukke døre og vinduer.

Det er også en god idé at slukke for eventuel ventilation, aircondition og andre anlæg, der trækker luft ind, lyder det fra politiet.

Forventningen er, at branden vil være helt slukket ved 19-tiden lørdag aften. Det oplyser vagtchef Benjamin Rasch til Ritzau.

Han oplyser, at branden brød ud i et oplag af genbrugsplastik.

Der er på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag branden.

RITZAU

Øjenvidner beskriver et jordskælv i Indonesien som "meget kraftfuldt" og som at stå på "en trampolin".

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag, mens dødstallet er opjusteret til mindst 47, og redningsfolk søger gennem murbrokker for at finde overlevende.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,7 og ramte ud for øen Flores i det østlige Indonesien tidligt lørdag morgen 04.58 lokal tid (fredag aften klokken 23.58 dansk tid, red.).

- Jeg har aldrig før mærket så stort et jordskælv, siger Yulian Juita Ekalia, som bor i byen Ruteng over 100 kilometer vest for epicentret, på telefon.

- Det føltes, som om vi var på en trampolin. Det var virkelig skræmmende, siger 37-årige Ekalia, som underviser på et universitet.

- Mens jeg skyndte mig at komme udenfor, faldt alt ned i huset: tv'et, min søns pokaler, opvaskestativerne og kufferterne oven på klædeskabene. Da jeg kom ud, stod min søn og mine naboer der allerede og skreg af frygt.

Den nationale beredskabsmyndighed har foreløbig registreret 50 kvæstede. Næsten 160 huse og dusinvis af uddannelses- og sundhedsinstitutioner samt andre offentlige bygninger er blevet beskadiget.

Indonesien ligger i et seismisk aktivt område i Stillehavet, der kendes som "Ring of Fire" - ildringen på dansk.

Det dødeligste jordskælv i landets historie havde en beregnet størrelse på 9,1 og ramte ud for øen Sumatras kyst den 26. december 2004.

Skælvet udløste en enorm tsunami i Asien og kostede mere end 220.000 mennesker livet. Omkring 170.000 af de omkomne befandt sig i Indonesien.

RITZAU/AFP

Der er optaget videoer, der florerer på sociale medier, af knivdrabet på en 16-årig gymnasieelev fredag eftermiddag.

Men politiet advarer på det kraftigste mod at dele videoen af den dræbte.

- Det skal man øjeblikkeligt stoppe med at gøre, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Benjamin Rasch til Dagbladet Roskilde.

Vagtchefen understreger, at det er strafbart at dele videoerne.

Desuden risikerer pårørende til den dræbte at "støde ind i videoen", lyder det.

Meldingen om knivstikkeriet modtog Midt- og Vestsjællands Politi klokken 17.33 fredag, hvor den nu afdøde 16-årige dreng var blevet ramt af flere knivstik.

Drengen blev fløjet med helikopter fra gerningsstedet til Rigshospitalet for at blive behandlet, men endte med at afgå ved døden på hospitalet.

Knivstikkeriet skete i Folkeparken i Roskilde ved Louisevej. Her var mange unge samlet i forbindelse med et større arrangement i forbindelse med gymnasieskolernes skolestart.

Der er begrundet mistanke om, at det var en 16-årig dreng, som fredag slog gymnasieeleven ihjel.

Det vurderede en dommer ved Retten i Roskilde lørdag, hvor den 16-årige anholdte efter et grundlovsforhør blev varetægtsfængslet.

RITZAU

Det er ikke godt nok, at der gik ti timer, før myndighederne fortalte om nedskydningen af en såkaldt problemulv ved Nørre Nebel.

Sådan lyder det fra en række partier.

Naturstyrelsen skød torsdag aften ulven i Vestjylland - men først fredag morgen klokken 08.00 blev det meddelt, at ulven var blevet skudt.

Det skete via en pressemeddelelse, hvorefter minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde - med den døde ulv foran sig - kunne fortælle nærmere om sagen.

Det er kritisabelt, mener De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.

- Jeg synes, at det er under al kritik, at man tilbageholder informationen for befolkningen, indtil man finder det mediemæssigt opportunt at melde noget ud.

- Når man har en problemulv i området, og den er blevet håndteret, så har befolkningen et krav på at få det at vide, så snart det er sket, siger han.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd oplyser til Ritzau, at "ministeriet ikke kommenterer interne arbejdsgange". Det er et svar på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå ti timer, før nedskydningen blev offentliggjort.

Frederik Bloch Münster har et gæt på, hvorfor der gik ti timer.

- Det kan man kun gisne om, men det tyder på, at det var, fordi ministeren skulle finde vej til Vestjylland for at holde et bombastisk og teatralsk pressemøde. Det er ikke det, som det handler om. Det handler om at give folk i området vished om, at nu er problemulven håndteret, siger han.

Heller ikke Pil Christensen, som er naturordfører for Enhedslisten, er imponeret.

- Jeg synes, at det er underligt, at man ikke med det samme melder noget ud, når det har fyldt så meget for nogle mennesker, og når det handler om at gøre dem trygge, siger hun.

Kim Edberg Andersen, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne, som helst ser ulven helt væk i Danmark, vurderer, at det handlede om "at iscenesætte ministeren, så han kunne stå foran blodpølen".

- Det er upassende. Man skulle have meldt det ud med det samme. Det virker til, at det var vigtigere at få taget et billede med ministeren og ulven end at få meldt det ud, siger Kim Edberg Andersen.

Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Kofod, mener, at det hele vidner om en "desperat" regering.

- Det hele bærer præg af, at ministeren skulle skynde sig over for at være med til et pressemøde. Det vidner om en desperat regering, der ikke kan løse ganske almindelige menneskers rigtige problemer, og som hver gang, den får lejlighed til det, har brug for at stå på en scene og rose sig selv, siger Kofod.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, siger, at for regeringspartiet har det vigtigste i sagen været, at "problemulven blev nedlagt".

Naturstyrelsen havde siden den 6. august forsøgt at finde ulven ved hjælp af termiske droner og medarbejdere med rifler.

Christian Rabjerg Madsen sagde fredag til Ritzau, at han er yderst tilfreds med, at ulven var blevet skudt efter flere dages jagt på netop det udfald.

Ulven blev nedlagt efter flere hændelser i Nørre Nebel, hvor den har været tæt på og opsøgt mennesker i private haver.

Det endelige svar på, om det i øvrigt var den såkaldte problemulv, myndighederne skød torsdag aften, kommer muligvis aldrig.

Hvis man vil være helt sikker, kræver det nemlig tilstrækkeligt DNA-materiale, og det har myndighederne ikke.

Naturstyrelsens vicedirektør, Mads Jensen, sagde dog fredag morgen, at styrelsen har "al mulig grund til at tro", at det er den såkaldte problemulv, som er blevet skudt.

Samtidig lød det dog, at man "aldrig med 100 procent sikkerhed" kan konkludere netop det.

RITZAU

EU har lørdag sendt tre helikoptere og to brandslukningsfly til Belgien for at bekæmpe en igangværende naturbrand i landet.

Det oplyser EU's krisekommissær, efter at Belgien akut har bedt om hjælp til at stoppe branden.

Naturbranden har stået på siden fredag i Belgiens største naturreservat, High Fens.

Både lokale brandmænd, landmænd og den belgiske hær er blevet sat ind for at bekæmpe branden.

Reservatet ligger i den østlige del af Belgien.

Lørdag eftermiddag har branden ifølge lokale medier i Belgien, der henviser til tal fra Liege-provinsens guvernør, bredt sig til mere end 1600 hektar - eller 16 kvadratkilometer.

I det tilfælde vil det være den største naturbrand, der nogensinde er registreret i Belgien.

Den belgiske naturbrand kommer i kølvandet på en anden naturbrand i nabolandet Tyskland, som lørdag dog meldes at være under kontrol.

Den tyske naturbrand fandt sted i den vestlige del af landet - tæt på den belgiske grænse - hvor mere end 2000 personer blev evakueret.

Tilstandene i området tillader dog fortsat ikke de evakuerede mennesker at vende hjem.

Belgien og Tyskland er blot to blandt flere europæiske lande, der i denne uge oplever sommerens femte hedebølge.

Den store mængde af hedebølger på tværs af det europæiske kontinent giver varme og tørre forhold, som øger risikoen for skovbrande.

Særligt den sydlige del af Europa har været plaget af naturbrande i løbet af sommeren 2026.

I juli måtte Spanien for første gang erklære undtagelsestilstand på grund af en naturbrand, og i både Spanien og Frankrig var myndighederne nødsaget til at evakuere tusindvis af borgere på grund af naturbrande.

Også Grækenland har fået konsekvenserne af det varme klima at føle, da landet så sent som i denne uge måtte udsende evakueringsordre til borgere i byen Siviri på grund af en naturbrand, der var ude af kontrol.

RITZAU/Reuters

EU har lørdag sendt tre helikoptere og to brandslukningsfly til Belgien for at bekæmpe en igangværende naturbrand i landet.

Det oplyser EU's krisekommissær, efter at Belgien akut har bedt om hjælp til at stoppe branden.

Naturbranden har stået på siden fredag i Belgiens største naturreservat, High Fens.

Både lokale brandmænd, landmænd og den belgiske hær er blevet sat ind for at bekæmpe branden.

Reservatet ligger i den østlige del af Belgien.

Lørdag eftermiddag har branden ifølge lokale medier i Belgien, der henviser til tal fra Liege-provinsens guvernør, bredt sig til mere end 1600 hektar - eller 16 kvadratkilometer.

I det tilfælde vil det være den største naturbrand, der nogensinde er registreret i Belgien.

Den belgiske naturbrand kommer i kølvandet på en anden naturbrand i nabolandet Tyskland, som lørdag dog meldes at være under kontrol.

Den tyske naturbrand fandt sted i den vestlige del af landet - tæt på den belgiske grænse - hvor mere end 2000 personer blev evakueret.

Tilstandene i området tillader dog fortsat ikke de evakuerede mennesker at vende hjem.

RITZAU/Reuters

Der er begrundet mistanke om, at det var en 16-årig dreng, som fredag eftermiddag slog en 16-årig gymnasieelev ihjel ved Folkeparken i Roskilde.

Det vurderer en dommer ved Retten i Roskilde lørdag, hvor den 16-årige anholdte efter et grundlovsforhør er blevet varetægtsfængslet.

I sin begrundelse for at frihedsberøve den anholdte lød det fra dommeren, at man på baggrund af det materiale, som senioranklager Anne-Mette Seerup havde fremlagt i retsmødet, ikke kan udelukke, at der har været et opgør mellem to grupperinger.

Materialet blev fremlagt i et lukket retsmøde. Derfor er det endnu uvist, hvad det har været.

I forbindelse med afsigelsen af kendelsen opstod der tumult i retslokalet.

En gruppe unge mænd havde i løbet af eftermiddagen indfundet sig ved retten og kom ind til den sidste del af retsmødet.

En af dem råbte til den sigtede.

- Det er din skyld, at min ven er død nu, lød det, inden de to tilstedeværende politifolk tog fat i armen på ham og viste ham udenfor.

Efter retsmødet samledes flere af de unge udenfor bygningen og talte eller råbte højlydt.

En politimand ringede op til vagtcentralen og tilkaldte flere betjente til stedet.

Der blev da også flere og flere at holde styr på.

En halv times tid efter retsmødets slutning var der i omegnen af 25-30 unge mænd samlet foran retten. Flere af dem havde ordvekslinger med politifolkene, der ikke just fremstod venskabelige.

Dommerens bemærkning om, at knivstikkeriet kan udspringe af en strid mellem grupperinger, peger i en noget anden retning end den, som efterforskningsleder Michael Sehested fra Midt- og Vestsjællands Politi kom med lørdag formiddag.

Her lød politiets teori, at der rigtig nok var en forudgående konflikt, men at den ikke bundede i et kriminelt miljø og kun handlede om den dræbte og den sigtede.

Drabet skete omkring klokken 17.30 på et hjørne på den lille blinde stikvej Louisevej ved Folkeparken i Roskilde.

Her modtog politiet en anmeldelse om en person, der var blevet stukket ned.

Ordensmagten var hurtigt til stede, da lokalbetjente allerede var i området.

De var udkommanderet til det arrangement, som foregik i parken, hvor hundredvis af unge var samlet for at markere starten på et nye skoleår - nogle omtaler arrangementer som en "puttefest".

Den indledende efterforskning pegede hurtigt i retning af en mistænkt, og ved lørdagens retsmøde bekræftede den sigtede, at han var blevet anholdt omkring klokken 18.50 fredag.

Den 16-årige blev varetægtsfængslet, fordi han på fri fod ville kunne lægge hindringer i vejen for politiets efterforskning.

Anklageren havde også krævet ham fængslet med henvisning til, at han ville stikke af til udlandet eller på anden måde undgå strafforfølgning.

Drengen ønskede ikke at udtale sig ved retsmødet, men han havde ikke behov for tolk. De tre familiemedlemmer, der var mødt op i retten, talte indbyrdes et andet sprog end dansk.

På grund af drengens alder skal han ikke i fængsel, men i stedet anbringes og frihedsberøves på en sikret institution.

En repræsentant fra Roskilde Kommune var til stede ved retsmødet.

Den 16-årige skal foreløbig sidde fængslet frem til 10. september, mens politiet efterforsker sagen.

Herefter vil det i sidste ende være op til retten at bestemme, om varetægtsfængslingen skal forlænges.

RITZAU

Det er ikke godt nok, at der gik ti timer, før myndighederne fortalte om nedskydningen af en såkaldt problemulv ved Nørre Nebel.

Sådan lyder det fra en række partier.

Naturstyrelsen skød torsdag aften ulven i Vestjylland - men først fredag morgen klokken 08.00 blev det meddelt, at ulven var blevet skudt.

Det skete via en pressemeddelelse, hvorefter minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde - med den døde ulv foran sig - kunne fortælle nærmere om sagen.

Det er kritisabelt, mener De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.

- Jeg synes, at det er under al kritik, at man tilbageholder informationen for befolkningen, indtil man finder det mediemæssigt opportunt at melde noget ud.

- Når man har en problemulv i området, og den er blevet håndteret, så har befolkningen et krav på at få det at vide, så snart det er sket, siger han.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd oplyser til Ritzau, at "ministeriet ikke kommenterer interne arbejdsgange". Det er et svar på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå ti timer, før nedskydningen blev offentliggjort.

Frederik Bloch Münster har et gæt på, hvorfor der gik ti timer.

- Det kan man kun gisne om, men det tyder på, at det var, fordi ministeren skulle finde vej til Vestjylland for at holde et bombastisk og teatralsk pressemøde. Det er ikke det, som det handler om. Det handler om at give folk i området vished om, at nu er problemulven håndteret, siger han.

Heller ikke Pil Christensen, som er naturordfører for Enhedslisten, er imponeret.

- Jeg synes, at det er underligt, at man ikke med det samme melder noget ud, når det har fyldt så meget for nogle mennesker, og når det handler om at gøre dem trygge, siger hun.

Kim Edberg Andersen, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne, som helst ser ulven helt væk i Danmark, vurderer, at det handlede om "at iscenesætte ministeren, så han kunne stå foran blodpølen".

- Det er upassende. Man skulle have meldt det ud med det samme. Det virker til, at det var vigtigere at få taget et billede med ministeren og ulven end at få meldt det ud, siger Kim Edberg Andersen.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, siger, at for regeringspartiet har det vigtigste i sagen været, at "problemulven blev nedlagt".

Naturstyrelsen havde siden den 6. august forsøgt at finde ulven ved hjælp af termiske droner og medarbejdere med rifler.

Christian Rabjerg Madsen sagde fredag til Ritzau, at han er yderst tilfreds med, at ulven var blevet skudt efter flere dages jagt på netop det udfald.

Ulven blev nedlagt efter flere hændelser i Nørre Nebel, hvor den har været tæt på og opsøgt mennesker i private haver.

Det endelige svar på, om det i øvrigt var den såkaldte problemulv, myndighederne skød torsdag aften, kommer muligvis aldrig.

Hvis man vil være helt sikker, kræver det nemlig tilstrækkeligt DNA-materiale, og det har myndighederne ikke.

Naturstyrelsens vicedirektør, Mads Jensen, sagde dog fredag morgen, at styrelsen har "al mulig grund til at tro", at det er den såkaldte problemulv, som er blevet skudt.

Samtidig lød det dog, at man "aldrig med 100 procent sikkerhed" kan konkludere netop det.

RITZAU

Det er ikke godt nok, at der gik ti timer, før myndighederne fortalte om nedskydningen af en såkaldt problemulv ved Nørre Nebel.

Sådan lyder det fra en række partier.

Naturstyrelsen skød torsdag aften ulven i Vestjylland - men først fredag morgen klokken 08.00 blev det meddelt, at ulven var blevet skudt.

Det skete via en pressemeddelelse, hvorefter minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) på et pressemøde - med den døde ulv foran sig - kunne fortælle nærmere om sagen.

Det er kritisabelt, mener De Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.

- Jeg synes, at det er under al kritik, at man tilbageholder informationen for befolkningen, indtil man finder det mediemæssigt opportunt at melde noget ud.

- Når man har en problemulv i området, og den er blevet håndteret, så har befolkningen et krav på at få det at vide, så snart det er sket, siger han.

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd oplyser til Ritzau, at "ministeriet ikke kommenterer interne arbejdsgange". Det er et svar på spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå ti timer, før nedskydningen blev offentliggjort.

Frederik Bloch Münster har et gæt på, hvorfor der gik ti timer.

- Det kan man kun gisne om, men det tyder på, at det var, fordi ministeren skulle finde vej til Vestjylland for at holde et bombastisk og teatralsk pressemøde. Det er ikke det, som det handler om. Det handler om at give folk i området vished om, at nu er problemulven håndteret, siger han.

Heller ikke Pil Christensen, som er naturordfører for Enhedslisten, er imponeret.

- Jeg synes, at det er underligt, at man ikke med det samme melder noget ud, når det har fyldt så meget for nogle mennesker, og når det handler om at gøre dem trygge, siger hun.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, siger, at for regeringspartiet har det vigtigste i sagen været, at "problemulven blev nedlagt".

Naturstyrelsen havde siden 6. august forsøgt at finde ulven ved hjælp af termiske droner og medarbejdere med rifler.

Christian Rabjerg Madsen sagde fredag til Ritzau, at han er yderst tilfreds med, at ulven var blevet skudt efter flere dages jagt på netop det udfald.

Ulven blev blevet nedlagt efter flere hændelser i Nørre Nebel, hvor den har været tæt på og opsøgt mennesker i private haver.

RITZAU

Der er begrundet mistanke om, at det var en 16-årig dreng, som fredag eftermiddag slog en 16-årig gymnasieelev ihjel ved Folkeparken i Roskilde.

Det vurderer en dommer ved Retten i Roskilde lørdag, hvor den 16-årige anholdte efter et grundlovsforhør er blevet varetægtsfængslet.

I sin begrundelse for at frihedsberøve den anholdte lød det fra dommeren, at man på baggrund af det materiale, som senioranklager Anne-Mette Seerup havde fremlagt i retsmødet, ikke kan udelukke, at der har været et opgør mellem to grupperinger.

Materialet blev fremlagt i et lukket retsmøde. Derfor er det endnu uvist, hvad det har været.

I forbindelse med afsigelsen af kendelsen opstod der tumult i retslokalet.

En gruppe unge mænd havde i løbet af eftermiddagen indfundet sig ved retten og kom ind til den sidste del af retsmødet.

En af dem råbte til den sigtede.

- Det er din skyld, at min ven er død nu, lød det, inden de to tilstedeværende politifolk tog fat i armen på ham og viste ham udenfor.

Efter retsmødet samledes flere af de unge udenfor bygningen og talte eller råbte højlydt.

En politimand ringede op til vagtcentralen og tilkaldte flere betjente til stedet.

RITZAU