Sammen med politi og brandvæsen er ammunitionsrydningstjenesten EOD mandag aften til stede ved et autoværksted i Aalborg, da man frygter, at et batteri kan udvikle en form for eksplosionsbrand.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen til Ritzau.

Mandag eftermiddag tabte en medarbejder på værkstedet et stykke værktøj ned i batteriet.

Medarbejderen blev ifølge vagtchefen kørt til behandling på sygehuset for blandt andet en brandskade på armen. Hans tilstand er mandag aften stabil.

Værktøjet i batteriet udgør en potentiel fare, og derfor arbejder man på at få det ud af værkstedet.

Ifølge Jesper Sørensen assisterer EOD politiet og brandvæsnet med tjenestens specialværktøj.

- Det er helt lavpraktisk for at have dem i værktøjskassen i forhold til at kunne trække det her batteri ud.

- Det ligger på en vogn derovre, så det skal trækkes ud af bygningen stille og roligt, så vi kan få det i et vandbad, så det bliver kølet ned, siger Jesper Sørensen.

Batteriet tilhører ifølge vagtchefen en varebil, og der er mandag aften omkring klokken 21.30 ingen tidshorisont for arbejdet.

Politiet har afspærret området omkring virksomheden, men det medfører ikke konsekvenser for omkringboende, oplyser Jesper Sørensen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er af Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater blevet bedt om at afblæse et planlagt angreb mod Iran, idet der nu foregår "seriøse forhandlinger".

Det skriver præsidenten mandag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Angrebet var planlagt til at ske tirsdag, lyder det.

Krigen mellem USA og Iran har varet i næsten tre måneder.

I begyndelsen af april indgik landene imidlertid en våbenhvile med Pakistan som mægler.

Det er Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani, Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, og De Forenede Arabiske Emiraters præsident, Mohamed bin Zayed al-Nahyan, der ifølge Trump har bedt ham om at afblæse angrebet.

Trump skriver, at "efter deres mening" vil der blive indgået en aftale, som "vil være meget acceptabel for USA såvel som alle lande i Mellemøsten og andre steder".

- Denne aftale vil, hvilket er vigtigt, omfatte ingen atomvåben til Iran!, lyder det fra præsidenten.

Han skriver dog også, at han har instrueret blandt andre forsvarsminister Pete Hegseth, som Trump omtaler som krigsminister, i at være klar til at gå videre med et angreb i "stor skala", i tilfælde af at der ikke opnås en "acceptabel" aftale for USA.

USA og Iran har udvekslet forslag i et forsøg på at afslutte krigen, og repræsentanter fra de to lande mødtes i april i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at forhandle om fred.

Siden da har der ikke været forhandlinger med fysisk fremmøde mellem parterne.

Krigen mellem USA og Iran begyndte 28. februar, hvor USA og Israel indledte den første bølge af angreb mod det mellemøstlige land.

Trump har begrundet krigen med, at Iran er ved at udvikle atomvåben.

Han vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran.

/ritzau/

Sammen med politi og brandvæsen er ammunitionsrydningstjenesten EOD mandag aften til stede ved et autoværksted i Aalborg, da man frygter, at et batteri kan udvikle en form for eksplosionsbrand.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen til Ritzau.

Mandag eftermiddag tabte en medarbejder på værkstedet et stykke værktøj ned i batteriet.

Medarbejderen blev ifølge vagtchefen kørt til behandling på sygehuset for blandt andet en brandskade på armen. Hans tilstand er mandag aften stabil.

Værktøjet i batteriet udgør en potentiel fare, og derfor arbejder man på at få det ud af værkstedet.

Ifølge Jesper Sørensen assisterer EOD politiet og brandvæsnet med tjenestens specialværktøj.

- Det er helt lavpraktisk for at have dem i værktøjskassen i forhold til at kunne trække det her batteri ud.

- Det ligger på en vogn derovre, så det skal trækkes ud af bygningen stille og roligt, så vi kan få det i et vandbad, så det bliver kølet ned, siger Jesper Sørensen.

Der er mandag aften omkring klokken 21.30 ingen tidshorisont for arbejdet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er af Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater blevet bedt om at afblæse et planlagt angreb mod Iran, idet der nu foregår "seriøse forhandlinger".

Det skriver præsidenten mandag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Angrebet var planlagt til at ske tirsdag, lyder det.

Krigen mellem USA og Iran har varet i næsten tre måneder.

I begyndelsen af april indgik landene imidlertid en våbenhvile med Pakistan som mægler.

Det er Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani, Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, og De Forenede Arabiske Emiraters præsident, Mohamed bin Zayed al-Nahyan, der har bedt Trump om at afblæse angrebet.

Trump skriver, at "efter deres mening" vil der blive indgået en aftale, som "vil være meget acceptabel for USA såvel som alle lande i Mellemøsten og andre steder".

Han skriver dog også, at han har instrueret blandt andre forsvarsminister Pete Hegseth, som Trump omtaler som krigsminister, i at være klar til at gå videre med et angreb i "stor skala", i tilfælde af at der ikke opnås en "acceptabel" aftale for USA.

/ritzau/

Milliardæren Elon Musk har mandag tabt en civil retssag mellem ham og selskabet OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Retssagen udsprang af et søgsmål, som Musk anlagde mod OpenAI og selskabets direktør, Sam Altman.

Mandag er en enstemmig jury ved en domstol i den amerikanske delstat Californien så nået frem til, at Musk anlagde sit søgsmål for sent.

OpenAI startede som et nonprofit-selskab. Tesla- og SpaceX-stifteren bidrog med en donation på 38 millioner dollar til at opbygge OpenAI, der i dag har en værdiansættelse på flere hundrede milliarder dollar.

Men Musk mener, at Sam Altman og medstifter Greg Brockman forrådte ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

OpenAI har modsat hævdet, at Musk forlod selskabet frivilligt efter et mislykket forsøg på at overtage kontrollen.

Selskabet ændrede struktur i 2019, hvor blandt andet Microsoft investerede i selskabet.

Her lavede selskabet et profitbaseret datterselskab, som ifølge OpenAI's advokat var nødvendigt for, at det kunne skaffe computerkraft og betale topforskere for at være konkurrencedygtige over for Googles AI-satsning.

I dag er OpenAI en kommerciel virksomhed, der er delvist ejet af en nonprofit-fond.

Sagen begyndte 28. april. Den er ifølge Reuters blevet set som et vigtigt øjeblik for OpenAI's fremtid - og generelt fremtiden for kunstig intelligens - både i forhold til, hvordan den skal bruges, og hvem der skal drage fordel af den.

I sagen skulle juryen først afgøre, om Musk, der anlagde sag i 2024, havde gjort det inden for den lovbestemte tidsfrist.

Dommeren havde forud for drøftelserne fastslået, at juryens afgørelse ville være vejledende - men sagde også, at hun sandsynligvis ville følge dens anbefaling, hvilket hun endte med at gøre.

Hvis sagen var gået videre, ville juryen – og i sidste ende dommeren – have afgjort, om OpenAIs medstiftere havde misbrugt Musks donationer og brudt løfter givet til ham for at gå en kommerciel vej og berige sig selv. Det skriver AFP.

Efter dommen sagde Musks advokat, at han forbeholdt sig retten til at anke.

Elon Musk selv har mandag aften dansk tid ikke kommenteret afgørelsen.

Han forlangte 150 milliarder dollar i erstatning, svarende til omkring 962 milliarder danske kroner, og at Altman og Brockman blev fjernet fra deres ledende stillinger.

Musk forlod bestyrelsen i februar 2018. Siden har han oprettet sin egen AI-virksomhed, xAI.

/ritzau/

Situationen mellem Grønland og USA er så vanskelig, at det grønlandske folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen har takket nej til invitationer fra det amerikanske konsulat.

Det skriver hun mandag i et opslag på Facebook, hvor det lyder, at hun har takket nej til "diverse arrangementer".

Hun uddyber ikke, hvilke konkrete arrangementer der er tale om.

- Man sender et signal med sin adfærd, både når man deltager, og når man ikke gør, skriver hun og opfordrer andre, der får amerikanske invitationer, til at overveje, hvorfor de får den.

Naaja H. Nathanielsen henviser til besøget fra USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, der ankom søndag, og som er på deltagerlisten ved erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk tirsdag.

Mandag mødtes Landry og USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og minister for udenrigsanliggender Múte B. Egede.

Netop det møde bakker Naaja H. Nathanielsen op om, skriver hun i opslaget på Facebook.

- Dialogen skal gå gennem diplomatiet. I lyset af situationens alvor er det den rette kanal.

Det var i december sidste år, at Landry blev udpeget til den nyoprettede stilling som særlig udsending til Grønland.

Det skete, efter at USA's præsident, Donald Trump, flere gange havde luftet tanker om, at USA skulle overtage Grønland. Blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager.

Forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark har været særdeles anspændt, siden Trump i december 2024, kort tid efter at han havde vundet præsidentvalget i USA, igen udtrykte sin interesse i at få Grønland på amerikanske hænder.

Det samme ønske udtrykte han tilbage i 2019, men i anden omgang har Trump været mere stålsat.

/ritzau/

Situationen mellem Grønland og USA er så vanskelig, at det grønlandske folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen har takket nej til invitationer fra det amerikanske konsulat.

Det skriver hun mandag i et opslag på Facebook, hvor det lyder, at hun har takket nej til "diverse arrangementer".

Hun uddyber ikke, hvilke konkrete arrangementer der er tale om.

- Man sender et signal med sin adfærd, både når man deltager, og når man ikke gør, skriver hun og opfordrer andre, der får amerikanske invitationer, til at overveje, hvorfor de får den.

Naaja H. Nathanielsen henviser til besøget fra USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, der ankom søndag, og som er på deltagerlisten ved erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk tirsdag.

Mandag mødtes Landry og USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og minister for udenrigsanliggender Múte B. Egede.

Netop det møde bakker Naaja H. Nathanielsen op om, skriver hun i opslaget på Facebook.

- Dialogen skal gå gennem diplomatiet. I lyset af situationens alvor er det den rette kanal.

/ritzau/

Danske myndigheder har hverken nu eller tidligere sat arbejdet med den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point om en fabrik i Danmark på pause.

Det oplyser Erhvervsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau, efter at der har været forlydender om et afbrudt samarbejde mellem Danmark og virksomheden.

Tilbage i september sidste år annoncerede regeringen, at virksomheden Fire Point skal producere raketbrændstof i den sønderjyske by Vojens nær Flyvestation Skrydstrup.

Torsdag skrev Financial Times, at samarbejdet mellem Fire Point og den danske regering var blevet "lagt på is" denne måned ifølge Denys Shtilierman, der er medstifter af Fire Point.

Det var eftersigende sket, efter at ukrainske medier havde bragt transskriberinger af telefonsamtaler.

De skulle ifølge Financial Times angiveligt pege i retning af, at en tidligere forretningspartner til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, reelt skulle være ejer eller medejer af Fire Point.

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan man på optagelser angiveligt kan høre en samtale mellem Zelenskyjs tidligere forretningspartner Timur Minditj og Rustem Umerov fra Ukraines Sikkerheds- og Forsvarsråd om forsvarskontrakter til Fire Point.

En anklage, som Denys Shtilierman afviste over for Financial Times og tilføjede, at "ethvert rygte skaber forsinkelser".

Men ifølge det danske erhvervsministerium er der tilsyneladende ingen pause i samarbejdet mellem Danmark og Fire Point.

- De danske myndigheder har ikke sat arbejdet på pause, hverken nu eller tidligere. Samarbejdet med virksomheden om etablering af produktion i Danmark fra Fire Points danske datterselskab pågår fortsat, skriver ministeriet.

Det tilføjer, at danske myndigheder løbende er i kontakt med "de ukrainske myndigheder og følger sagen tæt".

Lydoptagelser med Timur Minditj, der trækker tråde til Fire Point, er kommet frem i forbindelse med korruptionssagen ved navn Operation Midas.

Den står Ukraines nationale antikorruptionsmyndigheder (Nabu) bag.

Sagen omhandler korruption i den ukrainske energisektor, og ifølge Ukraines anklagemyndighed er Timur Minditj hovedmanden bag et ulovligt returkommissionssystem i energisektoren.

Han menes ifølge flere medier at have forladt Ukraine.

/ritzau/

Milliardæren Elon Musk har mandag tabt en civil retssag mellem ham og selskabet OpenAI, der står bag ChatGPT.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Retssagen udsprang af et søgsmål, som Musk anlagde mod OpenAI og selskabets direktør, Sam Altman.

Mandag er en enstemmig jury ved en domstol i delstaten Californien så nået frem til, at Musk anlagde sit søgsmål for sent.

OpenAI startede som et nonprofit-selskab. Tesla- og SpaceX-stifteren bidrog med en donation på 38 millioner dollar til at opbygge OpenAI, der i dag har en værdiansættelse på flere hundrede milliarder dollar.

Men Musk mener, at Sam Altman og medstifter Greg Brockman forrådte ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

OpenAI har modsat hævdet, at Musk forlod selskabet frivilligt efter et mislykket forsøg på at overtage kontrollen.

OpenAI ændrede struktur i 2019, hvor blandt andet Microsoft investerede i selskabet.

Her lavede selskabet et profitbaseret datterselskab, som ifølge OpenAI's advokat var nødvendigt for, at det kunne skaffe computerkraft og betale topforskere for at være konkurrencedygtige over for Googles AI-satsning.

I dag er OpenAI en kommerciel virksomhed, der er delvist ejet af en nonprofit-fond.

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps administration har oprettet en fond på næsten 1,8 milliarder dollar som del af en aftale om at droppe et søgsmål.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump sagsøgte tilbage i januar USA's finansministerium og skattevæsnet IRS for ti milliarder dollar. Sagen handlede om læk af præsidentens skattedokumenter.

Konkret mente Trump ikke, at ministeriet og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Det var på baggrund af de lækkede dokumenter, at avisen The New York Times i 2020 kunne afsløre, at Trump ikke betalte indkomstskat i 10 ud af 15 år, inden han blev præsident for første gang.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Trump anlagde sagen som privatperson og dermed ikke i sin rolle som præsident, skriver Reuters.

Tidligere mandag oplyste USA's justitsministerium i en pressemeddelelse, at der var indgået et forlig i sagen. Her blev det nævnt, at de tre var gået med til at droppe søgsmålet til gengæld for, at den pågældende fond blev oprettet.

Fonden er på knap 1,8 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 11,5 milliarder danske kroner.

Pengene skal gå til at betale kompensation til Trump-allierede, som mener, at de blev uretfærdigt behandlet af USA's justitsministerium, mens Trumps forgænger Joe Biden var præsident.

Det skriver nyhedsbureauet AP med henvisning til ministeriet.

I forbindelse med fonden skal finansministeriet inden for 60 dage have "alle nødvendige formularer og dokumentation" til at etablere finansieringen. Det fremgår af et dokument fra fungerende justitsminister Todd Blanches kontor.

- Regeringssystemet bør aldrig blive brugt som våben mod nogen amerikaner, og det er dette ministeriums intention at rette op på de uretfærdigheder, der tidligere er blevet begået, samtidig med at det sikres, at dette aldrig sker igen, lyder det i en pressemeddelelse fra Blanche.

Beslutningen om at oprette fonden har også fået kritik.

Jamie Raskin, demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, kalder sagen for et "svindelforetagende", der hælder "skatteydernes penge" ind i en "bestikkelsesfond", så Trump kan uddele penge til blandt andre hans "private milits af oprørere". Det siger Raskin i en erklæring ifølge AP.

/ritzau/

Milliardæren Elon Musk har mandag tabt en civil retssag mellem ham og selskabet OpenAI, der står bag ChatGPT.

En enstemmig jury har ved en domstol i Californien afgjort, at Musk anlagde sit søgsmål for sent. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Retssagen udsprang af et søgsmål, som Musk anlagde mod OpenAI og selskabets direktør, Sam Altman.

Tesla- og SpaceX-stifteren bidrog med en donation på 38 millioner dollar til at opbygge OpenAI.

Musk mente, at Sam Altman og hans medstiftere af OpenAI gik bag om ryggen på Musk, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

OpenAI har modsat hævdet, at Musk forlod selskabet frivilligt efter et mislykket forsøg på at overtage kontrollen.

/ritzau/

Danske myndigheder har hverken nu eller tidligere sat arbejdet med den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point om en fabrik i Danmark på pause.

Det oplyser Erhvervsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau, efter at der har været forlydender om et afbrudt samarbejde mellem Danmark og virksomheden.

Tilbage i september sidste år annoncerede regeringen, at virksomheden Fire Point skal producere raketbrændstof i den sønderjyske by Vojens nær Flyvestation Skrydstrup.

Torsdag skrev Financial Times, at samarbejdet mellem Fire Point og den danske regering var blevet "lagt på is" denne måned ifølge Denys Shtilierman, der er medstifter af Fire Point.

Det var eftersigende sket, efter at ukrainske medier havde bragt transskriberinger af telefonsamtaler.

De skulle ifølge Financial Times angiveligt pege i retning af, at en tidligere forretningspartner til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, reelt skulle være ejer eller medejer af Fire Point.

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan man på optagelser angiveligt kan høre en samtale mellem Zelenskyjs tidligere forretningsparter Timur Mindich og Rustem Umerov fra Ukraines Sikkerheds- og Forsvarsråd om forsvarskontrakter til Fire Point.

En anklage, som Denys Shtilierman afviste over for Financial Times og tilføjede, at "ethvert rygte skaber forsinkelser".

Men ifølge det danske erhvervsministerium er der tilsyneladende ingen pause i samarbejdet mellem Danmark og Fire Point.

- De danske myndigheder har ikke sat arbejdet på pause, hverken nu eller tidligere. Samarbejdet med virksomheden om etablering af produktion i Danmark fra Fire Points danske datterselskab pågår fortsat, skriver ministeriet.

Det tilføjer, at danske myndigheder løbende er i kontakt med "de ukrainske myndigheder og følger sagen tæt".

/ritzau/

USA's præsident Donald Trumps administration har oprettet en fond på næsten 1,8 milliarder dollar som del af en aftale om at droppe et søgsmål.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump sagsøgte tilbage i januar USA's finansministerium og skattevæsnet IRS for ti milliarder dollar. Sagen handlede om læk af præsidentens skattedokumenter.

Konkret mente Trump ikke, at ministeriet og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Tidligere mandag skrev Reuters med henvisning til retsdokumenter, at Trump frivilligt havde droppet søgsmålet mod IRS. Finansministeriet blev ikke omtalt.

Fonden på knap 1,8 milliarder dollar - svarende til omkring 11,5 milliarder danske kroner - er blevet oprettet som en del af aftalen om at afbryde søgsmålet.

Pengene skal gå til at betale kompensation til Trump-allierede, som mener, at de blev uretfærdigt behandlet af USA's justitsministerium, mens Trumps forgænger Joe Biden var præsident.

Det skriver nyhedsbureauet AP med henvisning til ministeriet.

/ritzau/

En kvinde blev lørdag aften overfaldet bagfra og røvet, da hun var ude at gå tur i Ringsted.

Ved overfaldet tog gerningsmanden kvælertag i så voldsom grad, at kvinden kort mistede bevidstheden. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Søndag eftermiddag lykkedes det politiet at anholde en 19-årig mand som mistænkt i sagen, og mandag er han blevet varetægtsfængslet.

Han sigtes for grov vold og røveri, men nægter sig skyldig, oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Politiet blev alarmeret om overfaldet lørdag klokken 19.30, da et vidne havde fundet kvinden liggende på jorden og ringede 112.

Efterfølgende kunne kvinden fortælle, at hun havde gået en tur og bemærket en ung mand komme gående imod hende.

Kort efter var kvinden blevet overfaldet bagfra og fik taget kvælertag, så hun besvimede.

Da hun vågnede, lå hun på jorden med ondt i baghovedet og havde fået taget sin taske og telefoner.

Retsmødet om varetægtsfængslingen af den 19-årige foregik for lukkede døre, hvorfor det ikke er muligt at få oplyst mere om hans forklaring.

Fængslingen løber foreløbigt i fire uger.

/ritzau/

Norges dronning Sonja har mandag været nødsaget til at aflyse sit officielle program, fordi hun er ramt af hjerteflimmer.

Det oplyser talsperson for det norske kongehus Simen Løvberg Sund til det norske medie Dagbladet.

Den 88-årige dronning skulle sammen med kong Harald og kronprins Haakon have taget imod Indiens premierminister, Narendra Modi, som er på officielt besøg i Norge.

Efterfølgende skulle hun have deltaget i en officiel frokost med den indiske premierminister.

Men dronning Sonja er mandag blevet fjernet fra programmet, som fremgår af det norske kongehus' hjemmeside, skriver Dagbladet.

Det er foreløbig kun mandagens program, der er blevet aflyst, siger Simen Løvberg Sund til Dagbladet.

Det er ikke første gang, at dronning Sonja oplever problemer med hjertet.

Under en skitur i januar 2025 blev hun også ramt af hjerteflimmer. Efterfølgende fik hun indopereret en pacemaker for at stabilisere hjerterytmen.

Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der typisk medfører åndenød, hjertebanken, svimmelhed og brystsmerter.

Norske Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle påpeger, at dronningen havde et travlt program i sidste uge.

- I dronningens alder må man regne med større og mindre helbredsproblemer, og vi ved jo også, at hun tidligere har haft hjerteflimmer.

- Men alt i alt må man alligevel sige, at hun er usædvanlig frisk og rask, i forhold til at hun nærmer sig 90 år, siger Caroline Vagle til norsk Se og Hør.

Søndag deltog dronning Sonja i fejringen af Norges nationaldag.

Sammen med kong Harald, kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit og prins Sverre Magnus så hun 17. maj-optoget fra balkonen på det kongelige slot i Oslo.

Den næste punkt i dronning Sonjas kalender er i næste uge, hvor hun skal på en todages tur til Vestland i Norge.

/ritzau/

Der blev i efteråret sidste år gjort forsøg på at nedtage droner i dansk luftrum.

Det viser oplysninger fra Forsvarsministeriet, som DR har fået aktindsigt i.

Her lyder det, at Forsvaret indsatte fregatter fra Søværnet, infanterikampkøretøjer fra Hæren, kampfly fra Flyvevåbnet og forskelligt personel for at hjælpe med at beskytte militære installationer.

- Kapaciteterne blev hovedsageligt anvendt til at observere og melde om luftobservationer. Der blev i enkelte tilfælde gjort forsøg på at nedtage droner, fremgår det i dokumenterne om hændelser i luftrummet i september ifølge DR.

I efteråret blev der adskillige steder registreret hændelser i dansk luftrum, som fik regeringen til at slå alarm.

- Droner er set flere steder ved kritisk infrastruktur, militært og civilt. Det er angreb, som vi må forvente, at der kan komme flere af, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dengang i en videotale.

Senere blev der sået tvivl om, hvorvidt det rent faktisk var droner fra fremmede magter, der blev registreret over dansk luftrum og militære anlæg.

I dokumenterne, som DR har fået aktindsigt i, fremgår det også, at en række af de observationer, som Forsvaret gjorde fra jorden, viste sig ikke at være droner.

Efter hændelserne i dansk luftrum sidste år har der været kritik af regeringen og myndighederne for at stå magtesløse til og ikke nedtage droner.

Forklaringen lød på manglende træfsikkerhed, og at Danmark er et tætbebygget land, så risikoen for, at noget rammer civile eller andet, er til stede.

Hændelserne i luftrummet blev også en del af valgkampen op til folketingsvalget i marts.

Her krævede otte partier, at SVM-regeringen fortalte "sandheden om den trussel, der blev brugt til at sætte nationen i højeste beredskab" inden valget.

Det skete dog ikke.

Oppositionen har spekuleret i, at de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, bevidst har forsøgt at få situationen til at fremstå mere alvorlig, end den faktisk var.

En redegørelse om situationen er på trapperne, men den er blevet udskudt til efter folketingsvalget.

/ritzau/