Markus Hvass, der sidste år blev landskendt for sin deltagelse i tv-programmet "Naboen fra helvede", har fredag fået sin dom.

Retten i Holbæk frifinder ham for anklager om stalking og trusler mod sin nabo.

Men han dømmes for i 19 tilfælde at have overtrådt et tilhold, som forbød ham at tage kontakt til naboen. Desuden har retten fundet ham skyldig i at have modsat sig en anholdelse og overtrådt ordensbekendtgørelsen.

Straffen lyder på syv dages betinget fængsel.

Markus Hvass har længe ligget i konflikt med sin nabo, en minigolfpark i Højby i Odsherred og dennes ejer, Simon Larsen.

I begyndelsen af sidste år fik seere hos TV 2 indblik i konflikten, da begge naboer medvirkede i programmet "Naboen fra helvede".

Markus Hvass blev efterfølgende tiltalt i Retten i Holbæk, som har behandlet sagen over flere dage.

Under retssagen har han nægtet sig skyldig.

/ritzau/

Blå Kors i Norge ønsker at fortsætte samarbejdet med kronprinsesse Mette-Marit.

Det skriver organisationen, der arbejder med udsatte mennesker, i en e-mail til det norske nyhedsbureau NTB fredag.

Flere organisationer har afbrudt eller midlertidigt indstillet samarbejdet med Mette-Marit på grund af Epstein-sagen.

Blå Kors har tidligere sagt, at organisationen ville afvente kronprinsessens redegørelse om forholdet til Jeffrey Epstein, inden den traf beslutning om Mette-Marits protektion.

Nu har et interview, som NRK fredag har offentliggjort med Mette-Marit, skabt "bedre klarhed" om forholdet mellem de to.

- Vi er glade for, at kronprinsessen nu valgte at møde pressen for at svare på spørgsmål, skriver generalsekretær Trine Stensen i Blå Kors i en e-mail til NTB.

- Det har vi stor respekt for.

Blandt de organisationer, som har afbrudt samarbejdet, er det norske Sex og Samfund, som fastholder beslutningen efter interviewet.

- Beslutningen er allerede truffet, og sagen er afsluttet fra vores side, skriver daglig leder i Sex og Samfund Maria Røsok til NTB.

Imens vil flere andre organisationer gennemgå fredagens "redegørelse" fra Mette-Marit og overveje, hvilken beslutning de vil træffe.

/ritzau/

Ifølge Alternativet blev en af partiets folketingskandidater torsdag forfulgt og slået efter en valgdebat i Aarhus.

- Vi er dybt berørt af nyheden om, at en af vores folketingskandidater i går blev forfulgt og slået efter en valgdebat.

- Politisk vold hører ingen steder hjemme i et demokratisk samfund, og sagen er derfor meldt til politiet, skriver partiet på X.

Det var folketingskandidat Gitte Dreier Jacobsen, som blev slået.

Hun er kandidat i Østjyllands Storkreds, hvor også hendes mand, folketingsmedlem Torsten Gejl, stiller op.

Han har været folketingsmedlem siden 2015 og er Alternativets politiske ordfører.

Alternativet oplyser, at Gitte Dreier Jacobsen efter debatmødet blev forfulgt af flere personer, og at der blev råbt beskyldninger om dyremishandling mod hende.

Hun blev slået i maven og fik sin telefon slået ud af hånden, oplyser partiet.

Hun er påvirket af situationen og modtager akut krisehjælp.

Det var folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF), som kom Gitte Dreier Jacobsen til undsætning.

SF-politikeren, der også deltog i debatten, lagde sig imellem sammen med sin kampagneleder og ringede 112.

- Vi blev omringet, og jeg så, at der blev langet ud efter hende. Jeg gik imellem sammen med min kampagneleder, mens jeg havde politiet i røret, siger hun til TV2 Østjylland.

Kirsten Normann Andersen mener, at det var en voldsom oplevelse.

- Det er ekstremt intimiderende at blive presset op på den måde. Det blev meget kaotisk, siger hun.

Det er kun ti dage siden, at Gitte Dreier Jacobsen meddelte, at hun var blevet kandidat til folketingsvalget.

Hun er til daglig kommunikations- og pressechef i Muskelsvindfonden.

Ritzau afventer svar fra Østjyllands Politi på, om der er rejst en sigtelse i sagen.

/ritzau/

Det var en "perfekt storm af flere faktorer", der var bag det omfattende strømnedbrud på Den Iberiske Halvø i 2025.

Det konkluderer en afsluttende rapport fra et ekspertpanel, der blev offentliggjort fredag, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rapporten bekræfter, at det iberiske elsystem ikke var i stand til at håndtere spændingsstigninger og beskriver hændelsen som den værste af sin slags i Europa i mere end to årtier.

Selv om elsystemets manglende evne til at kontrollere stigningerne var en "nøglefaktor" i nedbruddet, understreger rapporten, at det ikke var den eneste årsag.

- Der er ikke én enkelt årsag. Det var en perfekt storm af flere faktorer, der bidrog til strømafbrydelsen, siger Damian Cortinas, præsident for foreningen ENTSO-E, der stod for rapporten, under præsentationen ifølge AFP.

Strømafbrydelsen rejste efterfølgende tvivl om Spaniens høje afhængighed af vedvarende energi og den planlagte udfasning af kernekraft.

Rapporten beskriver en række spændingsudsving, som førte til omfattende afbrydelser i Spanien. Det var især blandt konverterbaserede systemer, der ofte anvendes i vedvarende energi.

Elnetoperatører som Spaniens Red Eléctrica kritiseres i rapporten. Det bemærkes, at der ikke blev identificeret nogen risiko, selv om spændingsniveauerne nærmede sig kritiske grænser.

Nedbruddet varede i adskillige timer, og tusindvis af mennesker strandede i tog og i elevatorer på tværs af Den Iberiske Halvø.

Offentlig transport blev lammet, mobil- og internetnetværk svigtede, trafiklys gik i sort, og mange fly måtte blive på jorden.

Efterforskningen af årsagerne har efterfølgende trukket ud.

Umiddelbart efter nedbruddet sagde den nationale domstol i Spanien, Audiencia Nacional, at man ville undersøge, om det var resultatet af "computersabotage mod kritisk infrastruktur".

Efterfølgende viste en spansk undersøgelse i juni, at der ikke var beviser for, at et cyberangreb var årsagen.

/ritzau/

Ifølge Alternativet blev en af partiets folketingskandidater torsdag forfulgt og slået efter en valgdebat i Aarhus.

- Vi er dybt berørte af nyheden om, at en af vores folketingskandidater i går blev forfulgt og slået efter en valgdebat.

- Politisk vold hører ingen steder hjemme i et demokratisk samfund, og sagen er derfor meldt til politiet, skriver partiet på X.

Det var folketingskandidat Gitte Dreier Jacobsen, som blev slået.

Hun er kandidat i Østjyllands Storkreds, hvor også hendes mand, folketingsmedlem Torsten Gejl, stiller op.

Han har været folketingsmedlem siden 2015 og er Alternativets politiske ordfører.

Alternativet oplyser, at Gitte Dreier Jacobsen efter debatmødet blev forfulgt af flere personer, og der blev råbt beskyldninger om dyremishandling mod hende.

Hun blev slået i maven og fik sin telefon slået ud af hånden, oplyser partiet.

Ritzau afventer svar fra Østjyllands Politi, om der er rejst en sigtelse i sagen.

/ritzau/

Efter knap en måneds efterforskning har politiet anholdt endnu en mistænkt i forbindelse med, at en påsat brand i februar hærgede Værløse Bymidte.

Fredag morgen anholdt politiet en 20-årig mand, som fredag eftermiddag stilles for en dommer i et grundlovsforhør i Retten i Lyngby.

Det oplyser Christian Bruhn-Andersen, der er anklager ved Nordsjællands Politi.

I sagen er der rejst sigtelse efter straffelovens paragraf 180, der er den grove bestemmelse om påsatte brande.

Ifølge sigtelsen blev 14 menneskers liv bragt i overhængende fare, da der natten til 23. februar blev stukket ild til en bygning i bymidten, hvor der både er erhverv og beboelse.

Politiet mener, at der blev brugt brændbar væske, som blev antændt to steder.

Blandt andet gik det ifølge det regionale medie sn.dk ud over spisestedet Kong Kylling, som stod i flammer.

Billeder fra stedet viste omfattende brandskader i bygningens stueetage.

Ingen kom alvorligt til skade, men flere måtte evakueres som følge af branden. To personer blev efterfølgende kørt til undersøgelse på hospitalet.

Senere samme dag, som branden brød ud, anholdt politiet to mænd og en kvinde. De er fortsat varetægtsfængslet i sagen og sigtet efter en enslydende sigtelse som den 20-årige.

Den ene af de tre - en 22-årig mand - har erkendt nogle faktiske omstændigheder, men ellers nægtet sig skyldig. De to andre nægter sig skyldige.

Det er endnu uvist, hvordan den netop anholdte 20-årige forholder sig til sigtelsen. Men det får han mulighed for at svare på, når grundlovsforhøret begynder klokken 13.

Anklageren vil dog anmode om lukkede døre. I så fald vil mandens nærmere forklaring blive hemmeligholdt.

/ritzau/

Efter knap en måneds efterforskning har politiet anholdt endnu en mistænkt i forbindelse med, at en påsat brand i februar hærgede Værløse Bymidte.

Den anholdte er en 20-årig mand, som fredag eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Lyngby. Det oplyser Christian Bruhn-Andersen, der er anklager ved Nordsjællands Politi.

Ifølge sigtelsen blev 14 menneskers liv bragt i overhængende fare, da der natten til 23. februar blev stukket ild til en bygning i bymidten, hvor der både er erhverv og beboelse.

Billedet fra stedet viste omfattende brandskader i bygningens stueetage.

Ingen kom alvorligt til skade, men flere måtte evakueres som følge af branden. To personer blev efterfølgende kørt til undersøgelse på hospitalet.

Senere samme dag, som branden brød ud, anholdt politiet to mænd og en kvinde. De er fortsat varetægtsfængslet i sagen og sigtet efter en enslydende sigtelse som den 20-årige.

Den ene af de tre - en 22-årig mand - har erkendt nogle faktiske omstændigheder, men ellers nægtet sig skyldig. De to andre nægter sig skyldige.

/ritzau/

21 personer er blevet alvorligt kvæstet, mens 14 andre savnes i forbindelse med en brand i en bilfabrik i Sydkorea fredag.

Det oplyser en embedsmand fra det sydkoreanske indenrigsministerium.

Branden begyndte omkring klokken 13 lokal tid i byen Daejeon, som er landets femtestørste by.

Præsident Lee Jae-myung bad tidligere fredag om, at alle tilgængelige ressourcer skulle mobiliseres til redningsoperationerne.

- Omkring 45 er blevet kvæstet, og blandt dem menes 21 at være i en alvorlig tilstand, siger en embedsmand fra det sydkoreanske indenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

Det er indenrigsministeriet, der håndterer brande og andre katastrofer.

- Omkring 14 mennesker menes fortsat at være savnet, fortsætter embedsmanden.

Myndighederne ved ikke, hvordan branden startede.

En embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at myndighederne kæmper med at få kontrol over branden. En af to bygninger er kollapset under branden.

Daejeon ligger centralt i Sydkorea. Der bor omkring 1,5 millioner mennesker i byen.

/ritzau/AFP

Det var en "perfekt storm af flere faktorer", der var bag det omfattende strømnedbrud på Den Iberiske Halvø i 2025.

Det konkluderer en afsluttende rapport fra et ekspertpanel, der blev offentliggjort fredag, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rapporten bekræfter, at det iberiske elsystem ikke var i stand til at håndtere spændingsstigninger og beskriver hændelsen som den værste af sin slags i Europa i mere end to årtier.

Offentlig transport blev lammet, mobil- og internetnetværk svigtede, trafiklys gik i sort, og mange fly måtte blive på jorden.

Nedbruddet varede i adskillige timer, og tusindvis af mennesker strandede i tog og i elevatorer på tværs af Den Iberiske Halvø.

Efterforskningen af årsagerne har efterfølgende trukket ud.

Umiddelbart efter nedbruddet sagde den nationale domstol i Spanien, Audiencia Nacional, at man ville undersøge, om det var resultatet af "computersabotage mod kritisk infrastruktur".

Efterfølgende viste en spansk undersøgelse i juni, at der ikke var beviser for, at et cyberangreb var årsagen.

/ritzau/

Containerskibet "Nora", der sejler under iransk flag og nu befinder sig i Kalundborg Havn, har sejlet på falske papirer, og skibets øverstbefalende besætningsmedlemmer har iransk og russisk oprindelse.

Det skriver mediet Danwatch efter at være kommet i besiddelse af lækkede dokumenter.

Af de øverstbefalende har syv iransk oprindelse, mens andenstyrmanden kommer fra Rusland.

Nationalenhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er i øjeblikket i gang med at efterforske skibet og har tidligere flere gange udtalt, at de ikke ønsker at kommentere på sagen, så længe "der fortsat er en politiforretning i gang".

De udtaler det samme til Danwatch.

Inden skibet ankom til Kalundborg Havn 18. marts, havde det været tilbageholdt i Aarhus Bugt. TV2 Østjylland kunne 10. marts informere, at en HazMat-enhed fra Beredskabsstyrelsen havde undersøgt skibet i Aarhus Bugt.

HazMat er en forkortelse for det engelske "hazardous materials", og enheden er specialiseret i at håndtere farlige kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer.

Skibet sejlede oprindeligt under comorisk flag, men skiftede til at sejle under iransk flag i starten af februar. Det skete, fordi Søfartsstyrelsen opdagede, at Comorerne slet ikke kendte til skibet.

Ifølge Danwatch har "Nora" fået udstedt forfalskede lovpligtige certifikater af et selskab med en falsk adresse i Singapore.

Selskabet bag hedder Maritime Classification Bureau (MCB) og udsteder kun certifikater og tilladelser på vegne af østaten Comorerne, som ikke vil kendes ved skibet.

MCB har aldrig været registreret under nogen af de organisationer, som lovlige maritime tekniske organisationer arbejder under, og derfor er det heller ikke muligt at se, om containerskibet er i deres registre.

Danwatch har derudover fundet en forsikringsaftale i dokumenterne fra et sanktioneret russisk forsikringsselskab med navnet Ingosstrakh, der tidligere har været sat i forbindelse med Ruslands skyggeflåde af flere medier.

Nogle af papirerne peger også på, at skibet kan sejle med farlig last såsom kemikalier. Ifølge Danwatch drejer det sig specifikt om stærkt ætsende og giftige kemikalier, dog ikke brand- eller sprængfarligt gods.

Sagen med det iranske skib startede 19. februar, hvor Søfartsstyrelsen kunne bekræfte over for TV 2, at den havde tilbageholdt et iransk containerskib, der lå for anker øst for Ålbæk i det nordligste Jylland.

Senere blev det meldt ud 5. marts, at NSK havde tvunget skibet ind i Aarhus Havn for at blive ransaget, hvor HazMat-enheden blandt andet var til stede. Heller ikke dengang ønskede NSK at udtale sig om sagen.

På sporingstjenesten Vesselfinder fremgik det 5. marts, at skibet inden da senest havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn.

Den seneste opdatering var så 18. marts, hvor skibet sejlede ud af Aarhus Bugt og ankom til Kalundborg Havn senere samme dag.

/ritzau/

Eksperter vurderer, at det var en "perfekt storm af flere faktorer", der var bag det omfattende strømnedbrud på Den Iberiske Halvø i 2025.

Det skriver nyhedsbureauet AFP fredag.

Nedbruddet i april sidste år var det værste nedbrud, der nogensinde har ramt Spanien og Portugal.

Nedbruddet varede i adskillige timer, og tusindvis af mennesker strandede i tog og i elevatorer på tværs af Den Iberiske Halvø.

Efterforskningen af årsagerne har efterfølgende trukket ud. En spansk undersøgelse viste i juni, at der ikke var beviser for, at et cyberangreb var årsagen.

/ritzau/

Lige under 100 skibe er sejlet igennem Hormuzstrædet siden starten af marts, selv om det smalle stræde ellers har været stort set lukket under krigen i Iran.

Det viser data, som BBC har analyseret, mens de internationale olie- og gaspriser er steget markant.

Tallene fra marts svarer til, at fem-seks skibe sejler gennem strædet dagligt.

Det er et fald i den daglige skibstrafik i strædet på omkring 95 procent.

Før krigen, som begyndte med omfattende israelske og amerikanske luftangreb 28. februar, sejlede omkring 138 skibe dagligt gennem strædet.

Med sig havde de omkring en femtedel af den globale olieforsyning.

Men truslen om angreb fra Iran har fået langt de fleste skibe til at lade være med at sejle gennem Hormuzstrædet, som ligger mellem Den Arabiske Halvø og Iran.

BBC har set nærmere på de skibe, der alligevel vælger at sejle gennem strædet. Omkring en tredjedel af dem havde forbindelser til Iran.

Analysen fra det britiske medie viser også, at nogle af de skibe, der sejler gennem strædet, tager en anden rute end normalt.

I stedet for at sejle på den normale rute midt i Hormuzstrædet sejler de tættere på den iranske kystlinje.

Flere analytikere, der udtaler sig til BBC, ser det som et tegn på, at de har fået anvisninger fra Iran om, hvad de skal gøre for en sikker gennemsejling.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ønsker det strategisk vigtige stræde genåbnet.

Han har tidligere opfordret allierede lande til at hjælpe med en mission til strædet.

Men en række store lande har afvist, at det kommer til at ske i regi af den vestlige militæralliance Nato.

Torsdag sagde Storbritannien og fem andre lande, at de er klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet. Men det blev ikke uddybet, hvordan det konkret skulle ske.

/ritzau/

Containerskibet "Nora", der sejler under iransk flag og nu befinder sig i Kalundborg Havn, har sejlet på falske papirer, og skibets øverstbefalende besætningsmedlemmer har iransk og russisk oprindelse.

Det skriver mediet Danwatch efter at være kommet i besiddelse af lækkede dokumenter.

Af de øverstbefalende har syv iransk oprindelse, mens andenstyrmanden kommer fra Rusland.

Nationalenhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er i øjeblikket i gang med at efterforske skibet og har tidligere flere gange udtalt, at de ikke ønsker at kommentere på sagen, så længe "der fortsat er en politiforretning i gang".

Inden skibet ankom til Kalundborg Havn 18. marts, havde det været tilbageholdt i Aarhus Bugt. TV2 Østjylland kunne 10. marts informere, at en HazMat-enhed fra Beredskabsstyrelsen havde undersøgt skibet i Aarhus Bugt.

HazMat er en forkortelse for det engelske "hazardous materials", og enheden er specialiseret i at håndtere farlige kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer.

Ifølge Danwatch har "Nora" også fået udstedt forfalskede lovpligtige certifikater af et selskab med en falsk adresse i Singapore.

Nogle af papirerne peger på, at skibet kan sejle med farlig last såsom kemikalier.

Sagen med det iranske skib startede 19. februar, hvor Søfartsstyrelsen kunne bekræfte over for TV 2, at den havde tilbageholdt et iransk containerskib, der lå for anker øst for Ålbæk i det nordligste Jylland.

Senere blev det meldt ud 5. marts, at NSK havde tvunget skibet ind i Aarhus Havn for at blive ransaget, hvor HazMat-enheden blandt andet var til stede. Heller ikke dengang ønskede NSK at udtale sig om sagen.

På sporingstjenesten Vesselfinder fremgik det 5. marts, at skibet inden da senest havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn.

/ritzau/

Lige under 100 skibe er sejlet igennem Hormuzstrædet siden starten af marts, selv om det smalle stræde ellers har været stort set lukket under krigen i Iran.

Det viser data, som BBC har analyseret, mens de internationale olie- og gaspriser er steget markant.

Tallene fra marts svarer til, at fem-seks skibe sejler gennem strædet dagligt.

Det er et fald i den daglige skibstrafik i strædet på omkring 95 procent.

Før krigen, som begyndte med omfattende israelske og amerikanske luftangreb 28. februar, sejlede omkring 138 skibe dagligt gennem strædet.

Med sig havde de omkring en femtedel af den globale olieforsyning.

Men truslen om angreb fra Iran har fået langt de fleste skibe til at lade være med at sejle gennem Hormuzstrædet, som ligger mellem Den Arabiske Halvø og Iran.

BBC har set nærmere på de skibe, der alligevel vælger at sejle gennem strædet. Omkring en tredjedel af dem havde forbindelser til Iran.

/ritzau/

Mette-Marit siger, at det er hendes sygdom, der afgør, om hun kan blive i rollen som Norges kronprinsesse. Det siger hun i et interview med NRK fredag morgen.

- Jeg lever med en alvorlig sygdom, og det er den, der præger mine hverdage nu. Det er den, der afgør, om jeg overhovedet kan varetage min rolle eller ej, siger hun.

- Men jeg har stor tro på monarkiets betydning i Norge. Og jeg har stor tro på, at tillid er en af de fineste værdier i vores samfund. Og jeg håber virkelig, at dette over tid ikke svækker tilliden til institutionen. Det ville være meget trist for mig.

Mette-Marit deltog i interviewet med sin mand, kronprins Haakon. Samtalen handlede primært om kronprinsessens kontakt til den dømte - nu afdøde - seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Interviewet var aftalt til maksimalt at vare 20 minutter af hensyn til kronprinsessens helbred, oplyser NRK til det norske nyhedsbureau NTB.

Mette-Marit blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har Mette-Marit ikke haft nogen officielle forpligtelser ifølge NTB.

Hun har i de seneste måneder været hyppigt omtalt i medierne grundet sin tidligere kontakt med Jeffrey Epstein.

I fredagens interview siger hun, at de to havde en venskabelig relation, men at hun blev manipuleret og narret af Epstein. Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

Kronprinsessen har været gift med kronprins Haakon siden 2001. Fredag siger hun, at hendes mand er det menneske, hun "respekterer mest i verden".

- Jeg har stor tro på ham. Så jeg har lyst til at stå ved siden af ham i det projekt, ja. Hvis jeg har mulighed for det med mit helbred. siger Mette-Marit til NRK.

/ritzau/

Mette-Marit siger, at det er hendes sygdom, der afgør, om hun kan blive i rollen som Norges kronprinsesse. Det siger hun i et interview med NRK fredag morgen.

- Jeg lever med en alvorlig sygdom, og det er den, der præger mine hverdage nu. Det er den, der afgør, om jeg overhovedet kan varetage min rolle eller ej, siger hun.

- Men jeg har stor tro på monarkiets betydning i Norge. Og jeg har stor tro på, at tillid er en af de fineste værdier i vores samfund. Og jeg håber virkelig, at dette over tid ikke svækker tilliden til institutionen. Det ville være meget trist for mig.

Mette-Marit deltog i interviewet med sin mand, kronprins Haakon. Samtalen handlede primært om kronprinsessens kontakt til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Interviewet var aftalt til maksimalt at vare 20 minutter af hensyn til kronprinsessens helbred, oplyser NRK til NTB.

Mette-Marit blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

/ritzau/