Handlende i Rosengårdscentret i Odense måtte lørdag formiddag forlade butikscentret, da det over højttalerne blev meddelt, at der var opstået en nødsituation.

Evakueringen viste sig dog at bunde i en teknisk fejl.

Det oplyser Rosengårdcentret til TV 2 Fyn.

Det var ifølge TV 2 Fyn kort før klokken 11.30 lørdag, at centret blev evakueret.

Ifølge mediets reporter blev det annonceret over højttalerne i centret, at der var opstået en nødsituation, og at man skulle søge mod udgangene.

Umiddelbart var der ikke flere informationer om, hvorfor centret blev evakueret.

Omkring klokken 12.10 blev centret genåbnet.

Til TV 2 Fyn har politiets vagtchef henvist til Rosengårdcentret om sagen.

RITZAU

Rosengårdcentret i Odense er blevet evakueret ved 11.30-tiden lørdag.

Det skriver TV 2 Fyn.

Ifølge mediets reporter annonceres det over højttalerne i centret, at der er opstået en nødsituation, og at man skal søge mod udgangene.

Kunderne står nu foran indgangen og afventer situationen, lyder det.

Der er ikke flere informationer om, hvorfor centret evakueres.

Ritzau har umiddelbart ikke kunnet få kontakt til Fyns Politi for at høre om situationen.

Til TV 2 Fyn henviser politiets vagtchef til Rosengårdcentret, som det ikke er lykkedes mediet at få fat på.

RITZAU

Senatet har med stemmerne 50 mod 49 lørdag godkendt præsident Donald Trumps valg som justitsminister, Todd Blanche.

Blanche var allerede fungerende justitsminister.

Han har tidligere repræsenteret Trump som advokat i flere sager, inden han blev en del af den amerikanske regering.

Demokraterne har fra starten været imod Blanche som justitsminister. De beskylder Trump for at gøre justitsministeriet til et politisk våben.

Der har undervejs også været tvivl om, hvorvidt Det Hvide Hus ville lykkes med at skaffe den nødvendige opbakning i Trumps eget parti, Republikanerne.

Partiet har ellers et flertal på 53-47 i Senatet.

To republikanere - nemlig Susan Collins og Lisa Murkowski - stemte imod Blanche også lørdag, men han havde altså akkurat nok støtte til at komme over målstregen.

Blanche tog over, efter at Pam Bondi blev fyret som justitsminister i begyndelsen af april.

Inden Bondi blev afskediget som minister, havde hun fået skarp kritik for sin håndtering af de millioner af dokumenter, der er blevet offentliggjort i sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Den sag har også udgjort en del af visse republikanske senatorers kritik af Blanche.

Men også en omstridt milliardfond støttet af Trump - den såkaldte "anti-weaponization"-fond - har mødt hård kritik.

Den skulle ifølge Trump-administrationen sende en kompensation i form af knap 12 milliarder kroner til folk, som har lidt under myndighedsmisbrug og retslig chikane. Men kritikere har kaldt det skattefinansieret støtte til præsidentens allierede.

Blanche endte i sidste weekend med at udsende et dekret om at nedlægge fonden.

Også en aftale om skatteimmunitet for Trump og hans børn har været genstand for omfattende debat. Aftalen blev offentliggjort af justitsministeriet i maj.

Her kom Blanche og justitsministeriet sidste weekend med en præcisering. Immunitetsaftalen gælder kun med tilbagevirkende kraft for tidligere år og ikke i forbindelse med fremtidige skatteopgørelser.

RITZAU/AFP

Senatet har med stemmerne 50 mod 49 lørdag godkendt Trumps valg som justitsminister, Todd Blanche.

Blanche var allerede fungerende justitsminister.

Han har tidligere repræsenteret Trump som advokat i flere sager, inden han blev en del af den amerikanske regering.

Demokraterne har fra starten været imod Blanche som justitsminister. De beskylder Trump for at gøre justitsministeriet til et politisk våben.

Der har undervejs også været tvivl om, hvorvidt Det Hvide Hus ville lykkes med at skaffe den nødvendige opbakning i Trumps eget parti, Republikanerne.

Partiet har ellers et flertal på 53-47 i Senatet.

To republikanere - nemlig Susan Collins og Lisa Murkowski - stemte imod Blanche også lørdag. Men han havde altså akkurat nok støtte til at komme over målstregen.

Blanche tog over, efter at Pam Bondi blev fyret som justitsminister i begyndelsen af april.

Inden Bondi blev afskediget som minister, havde hun fået skarp kritik for sin håndtering af de millioner af dokumenter, der er blevet offentliggjort i sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

RITZAU/AFP

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fortsætter lørdag sit første besøg i Serbien.

Landet er et af de få europæiske lande, som stadig har ret tætte forbindelser til Rusland.

Det har fået en højtstående ukrainsk embedsmand til at beskrive besøget som en "lussing i ansigtet på russerne".

Den ukrainske præsident ankom fredag og spiste middag med den serbiske præsident, Aleksandar Vucic.

Lørdag ventes drøftelser mellem de to præsidenter i det serbiske præsidentpalads. Zelenskyj kalder det for "ekstremt vigtige" samtaler.

- Vi skal diskutere udvidede økonomiske forbindelser mellem vores lande, forholdet til EU, andre områder, som kan blive vores lande til gavn, og sikkerhed, skriver Zelenskyj på X.

Den ukrainske præsident har været på rundtur i store dele af verden for at søge støtte i kølvandet på den russiske invasion i 2022.

Men siden han blev præsident i 2019, har han ikke besøgt Serbien.

Landet har historisk tætte politiske og kulturelle bånd til Rusland. Men det har i de senere år gået en balancegang i forhold til den store allierede østpå.

Serbien er stærkt afhængig af billig russisk gas, og Vucic har afvist at lægge sanktioner på Rusland, hvilket ikke har vakt glæde i EU, som Serbien har ansøgt om medlemskab af.

Men forholdet til Rusland er - på trods af et besøg fra Vucic i blandt andet maj 2025 - heller ikke uden problemer.

Den russiske regering har flere gange beskyldt serbiske selskaber for at sælge ammunition til Ukraine. Det er noget, som Vucic har afvist gentagne gange.

Serbien har dog leveret ikke-militær støtte til Ukraine, og Vucic tog til et regionalt topmøde i 2025. Han har også besøgt Kyiv i år.

Han har dog ikke underskrevet en formel støtteerklæring i den ukrainske krig mod Rusland.

Zelenskyj og Vucic ventes at holde et fælles pressemøde i løbet af lørdag.

RITZAU/AFP

Hunter Biden, søn af den tidligere præsident Joe Biden, erkender, at det hverken var godt for USA eller hans fars eftermæle, at han selv blev benådet for over halvandet år siden.

Det gør han i et interview med BBC.

Præsidentsønnen blev benådet i 2024 i sin fars sidste tid som præsident, på trods af at Joe Biden gentagne gange havde sagt, at han ikke ville gøre det.

Den nu 56-årige Hunter Biden var dømt skyldig i en sag om brud på våbenloven og havde også erkendt sin skyld i en skattesag.

Der havde endnu ikke været strafudmåling.

I interviewet giver Hunter Biden udtryk for, at han forstår kritikken af benådningen.

- Var det godt for vores forfatning? Var det godt for det amerikanske folk? Var det godt for min fars eftermæle? Nej til det hele.

- Det er noget, som man let kan kritisere - og med god grund. Jeg kan ikke lade, som om det er anderledes, siger han til det britiske medie.

- Det eneste, jeg ved, er, at jeg er taknemmelig for, at han gjorde det for mig, fortsætter han.

Han forklarer samtidig, at han ville have stået i en meget sårbar situation, hvis han havde stået midt i flere juridiske sager under den nuværende præsident, Donald Trump.

I interviewet siger Hunter Biden også, at hans fars kræft har spredt sig til knoglerne "og videre".

Det har tidligere været beskrevet, at kræften har spredt sig til knoglerne, og Hunter Biden uddyber ikke, hvordan sygdommen nu har spredt sig yderligere.

Den særlige magt til at benåde betyder, at præsidenter kan benåde fanger eller reducere deres straf. Det kan også gælde for anklager, der endnu ikke har ført til dom.

Benådningen af Hunter Biden blev i en udtalelse fra Det Hvide Hus omtalt som en "fuld og ubetinget" benådning, der dækkede perioden 1. januar 2014 til 1. december 2024.

Joe Biden er ikke den første præsident, der har benådet familiemedlemmer. For eksempel benådede Bill Clinton på sin sidste dag i Det Hvide Hus sin yngre halvbror Roger Clinton Jr., der blev benådet for en sag om besiddelse af kokain.

Donald Trump benådede på sin første dag i sin anden præsidentperiode over 1500 personer, der enten var blevet dømt eller afventede en retssag i forbindelse med stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021.

RITZAU

Dansk Folkeparti er imod den måde, regeringen vil finansiere sin plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt og halvere den på alle andre fødevarer.

Det siger Anders Vistisen, der er partiets finansordfører, til Jyllands-Posten.

Planen ventes ifølge avisen at koste 17,4 milliarder kroner om året. Den tidligere SMV-regering afsatte seks milliarder kroner til formålet.

Den nye regering foreslår, at en stor del finansieres ved, at alle fradrag og beløbsgrænser på årsopgørelsen fastfryses i kroner og øre i to år i stedet for at stige i takt med lønudviklingen som normalt.

Det vil betyde, at alle skal betale mere i skat, end de ellers skulle have gjort.

- Det er en dybt usympatisk model, hvor man tager pengene fra hårdtarbejdende danskere i store skattestigninger for derefter at dele håndører ud i momsnedsættelser, som først gives om mange år, siger Anders Vistisen.

Dansk Folkeparti ser gerne, at fødevaremomsen halveres. Det kan ifølge partiet eksempelvis ske ved at skære i udviklingsbistanden eller ved at omlægge hjælpen til Ukraine til lån.

Tidligere har også Venstre og De Konservative kritiseret regeringens finansieringsplaner.

Venstres finansordfører og næstformand, Stephanie Lose, har kaldt finansieringsforslaget for en "snigerskat", fordi skattestigningen måske kan glide igennem, uden at alt for mange opdager det.

- Vi er meget bekymrede og skeptiske over for en situation, hvor der er fuld sikkerhed for, at danskerne skal betale flere penge i snigerskat og elafgift, mens de ikke kan være sikre på at få lavere priser ud af momsøvelsen, sagde hun til Jyllands-Posten i juni.

Hun henviste da til, at flere økonomer har påpeget, at en del af skattelettelserne går til virksomheder, som snupper en del af den sparede moms.

RITZAU

På to dage er der rejst sigtelser mod 38 taxachauffører i forbindelse med festivalen Smukfest ved Skanderborg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til B.T.

Blandt sagerne er en mand, der er sigtet for at køre med narko i blodet, en med manglende kørekort, og fem sigtelser handler om taxaer med forkert tilladelse.

Én chauffør fik også en bøde for at mangle tilladelsen til at køre taxa, skriver B.T. Det koster en bøde på 35.000 kroner.

Mange af sigtelserne drejer sig ifølge mediet om tekniske forseelser som manglende taxameterattest eller manglende synligt chaufførkort.

Ved sidste års festival førte politikredsen også kontrol med taxaerne ved Skanderborg.

Da blev der kontrolleret 42 taxaer, og 17 taxaer fik et erhvervsmæssigt kørselsforbud, indtil forholdene var bragt i orden, skrev Sydøstjyllands Politi i et facebookopslag.

Smukfest afholdes i år fra 2. august til 9. august, og festivalpladsen åbnede 5. august.

RITZAU

Hunter Biden, søn af den tidligere præsident Joe Biden, erkender, at det hverken var godt for USA eller hans fars eftermæle, at han selv blev benådet for over halvandet år siden.

Det gør han i et interview med BBC.

Præsidentsønnen blev benådet i 2024 i sin fars sidste tid som præsident, på trods af at Joe Biden gentagne gange havde sagt, at han ikke ville gøre det.

Den nu 56-årige Hunter Biden var dømt skyldig i en sag om brud på våbenloven og havde også erkendt sin skyld i en skattesag.

Der havde endnu ikke været strafudmåling.

I interviewet giver Hunter Biden udtryk for, at han forstår kritikken af benådningen.

- Var det godt for vores forfatning? Var det godt for det amerikanske folk? Var det godt for min fars eftermæle? Nej til det hele.

- Det er noget, som man let kan kritisere - og med god grund. Jeg kan ikke lade, som om det er anderledes, siger han til det britiske medie.

- Det eneste, jeg ved, er, at jeg er taknemmelig for, at han gjorde det for mig, fortsætter han.

Han forklarer samtidig, at han ville have stået i en meget sårbar situation, hvis han havde stået midt i flere juridiske sager under den nuværende præsident, Donald Trump.

I interviewet siger Hunter Biden også, at hans fars kræft har spredt sig til knoglerne "og videre".

Det har tidligere været beskrevet, at kræften har spredt sig til knoglerne, og Hunter Biden uddyber ikke, hvordan sygdommen nu har spredt sig yderligere.

RITZAU

Dansk Folkeparti er imod den måde, regeringen vil finansiere sin plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt og halvere den på alle andre fødevarer.

Det siger Anders Vistisen, der er partiets finansordfører, til Jyllands-Posten.

Planen ventes ifølge avisen at koste 17,4 milliarder kroner om året. Den tidligere SMV-regering afsatte seks milliarder kroner til formålet.

Den nye regering foreslår, at en stor del finansieres ved, at alle fradrag og beløbsgrænser på årsopgørelsen fastfryses i kroner og øre i to år i stedet for at stige i takt med lønudviklingen som normalt.

Det vil betyde, at alle skal betale mere i skat, end de ellers skulle have gjort.

- Det er en dybt usympatisk model, hvor man tager pengene fra hårdtarbejdende danskere i store skattestigninger for derefter at dele håndører ud i momsnedsættelser, som først gives om mange år, siger Anders Vistisen.

Tidligere har også Venstre og De Konservative kritiseret finansieringsplanerne.

RITZAU

Tre personer, herunder et barn, er blevet dræbt i et område nordøst for Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Angrebet er sket i Brovary-distriktet, lyder det. Yderligere tre personer meldes såret i angrebene.

Nedstyrtede vragrester har beskadiget huse og køretøjer og udløst en brand i en ejendom, der ikke blev brugt til beboelse, oplyser Tkatjenko ifølge AFP.

Der er samtidig meldinger om kraftige eksplosioner flere steder i Ukraines hovedstad. Ukraines luftvåben advarer her om ballistiske missiler, og der er meldinger om brande to steder i Kyiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rusland har øget sine angreb på den ukrainske hovedstad markant i de seneste måneder.

Der bliver typisk affyret salver af ballistiske missiler, som er vanskelige at afværge, i korte angrebsbølger, der får bygninger til at ryste og får eksplosionerne til at runge gennem Kyiv.

De amerikansk-producerede Patriot-systemer anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler. Det ukrainske militær råder over flere af disse systemer, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ukraine mangler imidlertid ammunition til systemerne, da den krig, som USA og Israel fører mod Iran, har forårsaget en global mangel, skriver dpa.

Natten til onsdag blev 14 personer dræbt og 27 såret i russiske angreb på Kyiv-regionen.

Ukraine har intensiveret sine angreb på civil infrastruktur, herunder olie- og gasanlæg samt logistiske mål i Rusland.

Rusland, der er verdens største eksportør af hvede, og Ukraine, som også er en stor eksportør af landbrugsvarer, har de seneste uger også angrebet hinandens faciliteter til landbrugseksport og handelsskibe i Sortehavsområdet.

RITZAU

En mand, der af en dommer i Storbritannien er blevet frikendt for at have dræbt sin rige hustru på en ferie i Danmark i 2017, stod i virkeligheden bag drabet på hende.

Det konkluderede Alison Mutch, der er en såkaldt "coroner" i Manchester South, ifølge mediet BBC torsdag.

En "coroner" er en uafhængig juridisk embedsmand, der har til opgave at forsøge at fastslå årsagen til tilsyneladende voldelige, unaturlige eller uforklarlige dødsfald.

En dommer afviste i 2021 at fortsætte sagen mod den 53-årige Donald McPherson, der var tiltalt for drabet på den 47-årige Paula Leeson, på grund af mangel på beviser.

Under sagen kom det frem, at han kort før hendes død i 2017 havde tegnet livsforsikringer for 3,5 millioner pund - knap 31 millioner kroner - for sin hustru.

Han var desuden dømt for bedrageri for knap 96 millioner kroner i Tyskland og havde 32 domme fra tre forskellige lande bag sig.

Retsmedicinerne kunne under sagen ikke udelukke, at hun enten var besvimet eller ved et uheld var faldet i poolen og druknet.

Men Alison Mutch har draget en anden konklusion.

Ved ligsynet udtalte Mutch torsdag, at McPherson var stærkt gældsat og den eneste, der stod til at vinde en økonomisk gevinst ved hustruens dødsfald.

Mutch er "derfor overbevist om, at han dræbte sin hustru", sagde hun.

- Hendes død indtraf, fordi hendes mand pressede hendes hals sammen, så hun mistede bevidstheden, hvorefter hendes krop kom i poolen, hvilket fik hende til at drukne - alt sammen for at opnå en økonomisk gevinst ved hendes død.

Hun druknede i en swimmingpool ved et afsidesliggende sommerhus, som McPherson havde booket, i Nørre Nebel nord for Varde.

Under drabssagen i 2021 kom det frem, at hun var 165 cm høj og kunne svømme, men alligevel druknede i poolen, som havde en dybde på 1,2 meter.

McPherson har altid nægtet sig skyldig i sin hustrus død og har beskrevet den som et tragisk uheld. Det samme kom dansk politi frem til i december 2017.

Men i 2018 blev sagen genoplivet af britisk politi, og de danske myndigheder hjalp til med efterforskningen af sagen.

Politikommissæren Daniel Clegg fra Greater Manchester Police sagde torsdag under ligsynet, at "der er ingen tvivl om, at det her var en drabssag", og at han "ikke har ledt efter andre gerningsmænd" end McPherson.

Det skriver BBC.

Clegg sagde videre, at McPherson, der bor i New Zealand, burde afsone en livstidsdom for drab.

Under ligsynet kom det dog ifølge BBC frem, at drabssagen ikke kan føres igen, medmindre der dukker nye, afgørende beviser op.

RITZAU

Højrefløjspolitikeren Abelardo de la Espriella, som har fået tilnavnet "Tigeren", er blevet taget i ed som Colombias præsident.

Det er sket ved en ceremoni i byen Cali, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Espriella havde forud for præsidentvalget lovet et tæt forhold til USA. Den amerikanske præsident, Donald Trump, støtter højrefløjspolitikeren.

Indsættelsen af den tidligere advokat, som vandt præsidentvalgets anden runde i juni, er et markant skifte mod højre i det sydamerikanske land og markerer afslutningen på Colombias venstreorienterede regering med Gustavo Petro i spidsen.

48-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider og beundrer af Donald Trump.

Han skal håndtere en række kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

Abelardo de la Espriella lover at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia. Den tidligere præsident Gustavo Petro forsøgte uden held at forhandle om fred med guerillagrupperne.

- Medlemmer af kriminelle bander og narkoterroristgrupper har to valgmuligheder: at underkaste sig retsstaten eller møde et resolut modsvar fra den colombianske stat og dens sikkerhedsstyrker, siger Espriella i en tale ved indsættelsesceremonien.

Espriella har også under valgkampen sagt, at han vil reducere den offentlige sektor med 40 procent og genoplive olie- og gassektoren, skriver Reuters.

Den nye præsident har både amerikansk og colombiansk statsborgerskab. Han har tilbudt at iværksætte fælles militære operationer og endda lade amerikanske styrker blive udstationeret på colombiansk jord, skriver AFP.

Kort efter indsættelsen har det amerikanske udenrigsministerium oplyst, at Trump-administrationen planlægger at hjælpe Colombias nye regering.

- Som en hjørnesten i det her fornyede partnerskab agter USA i samarbejde med Kongressen at annoncere én milliard dollar i bistand som en del af en sikkerhedspakke, der skal støtte præsident Espriellas regering i at nå vores fælles mål, oplyser USA's udenrigsministerium ifølge Reuters i en udtalelse.

Blandt gæsterne til fredagens indsættelsesceremoni var blandt andre Fifas præsident, Gianni Infantino, Argentinas højreorienterede præsident, Javier Milei, og Todd Blanche, som er Donald Trumps fungerende justitsminister.

Sikkerheden i Cali var skærpet kraftigt op til fredagens begivenhed. Byen har de seneste år været ramt af flere angreb fra guerillagrupper. Omkring 11.000 soldater var udstationeret i området, skriver AFP.

RITZAU

Tre personer, herunder et barn, meldes dræbt i et område nordøst for Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det oplyser lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Angrebet er sket i Brovary-distriktet, lyder det. Yderligere tre personer meldes såret i angrebene.

Nedstyrtede vragrester har beskadiget huse og køretøjer og udløst en brand i en ejendom, der ikke blev brugt til beboelse, oplyser Tkatjenko ifølge AFP.

Der er samtidig meldinger om kraftige eksplosioner flere steder i Ukraines hovedstad. Ukraines luftvåben advarer her om ballistiske missiler, og der er meldinger om brande to steder i Kyiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rusland har øget sine angreb på den ukrainske hovedstad markant i de seneste måneder.

Der bliver typisk affyret salver af ballistiske missiler, som er vanskelige at afværge, i korte angrebsbølger, der får bygninger til at ryste og får eksplosionerne til at runge gennem Kyiv.

Natten til onsdag blev 14 personer dræbt, og 27 såret i russiske angreb på Kyiv-regionen.

Ukraine har intensiveret sine angreb på civil infrastruktur, herunder olie- og gasanlæg samt logistiske mål i Rusland.

Rusland, der er verdens største eksportør af hvede, og Ukraine, som også er en stor eksportør af landbrugsvarer, har de seneste uger også angrebet hinandens faciliteter til landbrugseksport og handelsskibe i Sortehavsområdet.

RITZAU

En unavngiven amerikansk embedsmand mener, at der sker fremskridt mellem Iran og Oman i forhold til det, der snart kan blive en aftale om en genåbning af Hormuzstrædet.

Det siger embedsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge embedsmanden venter USA, at der snart kommer en aftale mellem de to lande, der ligger på hver deres side af Hormuzstrædet.

- Når aftalen om at genoptage den kommercielle skibsfart uden hindringer bliver offentliggjort, vil USA ophæve blokaden af de iranske havne.

- Som altid vil USA's handlinger fortsat være baseret på resultater og knyttet til Irans opfyldelse af sine forpligtelser, lyder det fra embedsmanden.

Før USA og Israel i fællesskab angreb Iran den 28. februar, sejlede 20 procent af verdens olie og gas gennem det smalle stræde.

En aftale mellem Iran og Oman omkring kontrol over strædet ses som altafgørende for en bredere fredsaftale.

Iran har brugt konflikten som begrundelse for at opkræve afgifter fra olietankskibe, der vil passere gennem området. Iran har desuden skudt mod skibe, der har forsøgt at krydse strædet uden tilladelse.

Det har til gengæld fået USA til at indføre en blokade af iranske havne.

Forstyrrelsen i olieleverancerne har fået energipriserne til at stige voldsomt og sat skub i inflationen.

I de seneste uger har den amerikanske administration gentagne gange antydet, at en aftale om at åbne strædet kunne være tæt på. Iran har derefter afvist, at der overhovedet bliver forhandlet.

Det er uklart, om den seneste forhandlingsrunde vil føre til noget mere holdbart.

Abu Dhabi National Oil Company, der er en af verdens største energiproducenter, udtalte fredag, at 15 af selskabets fartøjer er blevet ramt i det, som selskabet kalder uprovokerede angreb siden konfliktens start.

Angrebene har fundet sted under passage af Hormuzstrædet. Ét besætningsmedlem er blevet dræbt, og 20 er blevet såret, oplyser selskabet.

RITZAU

Der bliver fældet langt færre træer i verdens største tropiske regnskov end tidligere.

Det viser nye tal fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning.

Skovrydningen i Amazonas er i perioden august 2025 til juli 2026 faldet med næsten 37 procent i forhold til året før, viser tallene. Det er det laveste niveau i et årti.

Instituttet begyndte at overvåge skovrydningen via satellit i 2016.

Brasiliens venstreorienterede præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har lovet at sætte en stopper for ulovlig skovrydning inden 2030. Han stiller op til genvalg i oktober.

- Tallene tyder på, at vi kan nå det her mål, hvis vi fastholder det nuværende tempo med den seriøsitet, vi har udvist, og ved at stille de nødvendige ressourcer til rådighed, siger Lula.

Store dele af Amazonas er gennem årtier fældet til fordel for kvægdrift og dyrkning af afgrøder.

Amazonas er verdens største regnskov og er mål for stort internationalt fokus, da den spiller en vigtig rolle i at regulere klodens klima.

Regnskoven lagrer enorme mængder CO2, som ellers ville bidrage til drivhuseffekten i atmosfæren, og har ifølge forskere dermed stor betydning for det globale klima.

Der blev fældet markant flere træer i Amazonas, da Brasiliens højrefløjspræsident Jair Bolsonaro sad ved magten.

Skovrydningen nåede sit højdepunkt i 2022, hvor der blev fældet 12.500 kvadratkilometer regnskov.

I perioden august 2025 til juli 2026 blev der ryddet 2874 kvadratkilometer.

Til det kommende præsidentvalg står Lula over for senator Flávio Bolsonaro, som er søn af den kupdømte ekspræsident Jair Bolsonaro.

Flávio Bolsonaro ser de beskyttende tiltag over for regnskoven som en hindring for Brasiliens økonomiske vækst. Han har svoret at stoppe et forbud mod sojaproduktion, der rydder regnskoven.

Meningsmålingerne viser tæt løb mellem de to præsidentkandidater, men præsident Lula ligger en smule foran.

RITZAU/AFP