Et spansk F-18-kampfly har nedskudt en drone, som krænkede Rumæniens luftrum.

Det oplyser Rumæniens forsvarsministerium søndag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er fjerde gang i år, at der bliver nedskudt en drone over Rumænien, skriver Reuters.

Rumænien er medlem af forsvarsalliancen Nato og deler en mere end 600 kilometer lang landegrænse med Ukraine.

Forsvarsministeriet oplyser ikke, hvor dronen kom fra.

Rumænien har dog gentagne gange i løbet af den mere end fire år lange krig mellem Rusland og Ukraine oplevet, at russiske droner har krænket landets luftrum.

RITZAU

En ordning med tilbagekøb af våben vil i november træde i kraft i den australske delstat New South Wales.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, søndag morgen på et fælles pressemøde sammen med delstatens premierminister, Chris Minns.

Ordningen er et af flere tiltag, der er blevet iværksat i Australien efter et skyderi i december ved en jødisk festival på Bondi Beach i storbyen Sydney, hvor 15 mennesker blev dræbt.

- I dag handler den føderale regering og delstatsregeringen i New South Wales for at få våben væk fra gaderne.

- Vores regeringer går nu videre med den nationale ordning for tilbagekøb af våben, og New South Wales bliver den første delstat, der tager ordningen i brug den 2. november, siger Albanese.

Australiens regering besluttede i januar, at man ville skærpe landets våbenlovgivning og øge indsatsen mod antisemitisme, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det skete netop som en reaktion på skyderiet i Sydney, der er Australiens største by.

De to formodede gerningsmænd brugte under angrebet kraftige skydevåben, der var anskaffet på lovlig vis.

Ifølge den australske regering var der sidste år 4,1 millioner skydevåben i landet. 1,1 million af dem befandt sig i New South Wales, hvor storbyen Sydney ligger.

Ordningen ventes at være den største indsats for tilbagekøb af våben siden 1996, hvor Australien slog ned på skydevåben i kølvandet på et skyderi, hvor 35 mennesker blev dræbt i Port Arthur på øen Tasmanien.

Albanese siger på pressemødet søndag, at der i dag er flere skydevåben i Australien, end der var, da tilbagekøbsordningen blev gennemført efter skyderiet i 1996.

Personer, der indleverer skydevåben, vil blive kompenseret med op til 1000 australske dollar per våben, hvilket svarer til lige knap 4600 kroner. Ordningen er finansieret af den føderale regering og delstatsregeringen.

RITZAU

En 37-årig knallertkører er natten til søndag kommet alvorligt til skade i en soloulykke i Nordborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsesplatformen Politi Update.

Manden, der er i kritisk tilstand, er fløjet til behandling på Odense Universitetshospital på Fyn.

De pårørende er underrettet, lyder det videre.

Ulykken skete klokken 00.48 på Skolevej i Nordborg, der ligger på Als i Sønderjylland.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at en bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.

En bilinspektør er en teknisk ekspert hos politiet, som foretager undersøgelse af køretøjer og ulykkessteder ved alvorlige trafikulykker med henblik på at kaste lys over, hvad der er sket.

RITZAU

Militæradministrationen i Ukraines hovedstad, Kyiv, advarer natten til søndag om, at ballistiske missiler er på vej mod byen.

Det sker ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Luftalarm i Kyiv på grund af truslen fra ballistiske missiler, skriver Kyivs militæradministration klokken 02.00 lokal tid (01.00 dansk tid) og opfordrer folk til at søge dækning i beskyttelsesrum.

En journalist fra AFP, der befinder sig i Kyiv, fortæller, at der kan høres eksplosioner i byen.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, melder ligeledes om eksplosioner i hovedstaden, som ifølge ham er "under angreb med ballistiske missiler".

Ifølge Klytjko er der udbrudt brand i en bygning, der ikke anvendes til beboelse, i hovedstadens Obolonskyj-distrikt.

Der er umiddelbart ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne.

Rusland har i stigende grad gjort brug af langtrækkende missiler i den mere end fire år lange krig mod Ukraine. Ukraine har de seneste uger svaret igen med droneangreb langt inde i Rusland, skriver AFP.

Natten til søndag er der desuden meldinger om droner over Rusland.

Sergej Sobjanin, der er borgmester i Ruslands hovedstad, Moskva, skriver ifølge AFP på den statslige russiske beskedtjeneste Max, at russiske styrker har neutraliseret 28 droner, der havde kurs mod Moskva.

RITZAU

Flere hundrede indbyggere i landsbyer i det østlige Belgien har lørdag fået besked på at evakuere, mens brandfolk kæmper mod en af de værste naturbrande i landets historie.

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag aften.

Naturbranden har stået på siden fredag, hvor den har forvandlet store dele af Belgiens største naturreservat, High Fens, til et afsvedet landskab.

Sent lørdag aften havde branden bredt sig til mere end 2700 hektar, oplyser lokale myndigheder i en udtalelse ifølge AFP. Det er et område, der er en anelse større end den danske ø Anholt.

Lørdag eftermiddag var meldingen, at branden raserede et område på 1600 hektar.

Belgiske myndigheder beskriver naturbranden som den største i landets nyere historie.

Branden startede i et område med tørvemoser og fyrreskove, som også blev hærget af omfattende naturbrande i 1911 under en periode med tørke og høje temperaturer.

Det var indbyggere i naturreservatets nærliggende landsbyer Sourbrodt og Bütgenbach, der lørdag eftermiddag fik besked på at forlade området. Ordren til at evakuere skete ifølge myndighederne af sikkerhedshensyn.

Ifølge det belgiske nyhedsbureau Belga omfattede evakueringsordren 600 personer.

I nabokommunen Malmedy er en sportshal blevet taget i brug som opholdssted for de indbyggere, der har måttet forlade deres hjem på grund af branden.

- Vi er her for at give dem information og dække deres basale behov. Det vil sige mad, vand og et sted at hvile sig. Det gælder især de mest sårbare, siger Romane Bouhaben fra belgisk Røde Kors til AFP.

Lokale brandmænd, landmænd og den belgiske hær er blevet sat ind for at bekæmpe branden.

EU sendte lørdag tre helikoptere og to brandslukningsfly til Belgien for at bekæmpe en igangværende naturbrand i landet. Det skete ifølge EU's krisekommissær, Hadja Lahbib, efter en anmodning fra Belgien.

Den belgiske naturbrand kommer i kølvandet på en anden naturbrand i nabolandet Tyskland, som lørdag blev meldt under kontrol.

Den tyske naturbrand fandt sted i den vestlige del af landet - tæt på den belgiske grænse - hvor mere end 2000 personer blev evakueret.

RITZAU

Mindst fem personer har siden tirsdag mistet livet i voldsomme storme og oversvømmelser i den amerikanske delstat Indiana.

Det oplyser myndigheder i Indiana ifølge nyhedsbureauet AP.

En fireårig dreng er død, efter at et træ faldt ned på familiens hjem, mens en kvindelig bilist er omkommet, efter hun blev revet med af vandmasserne, da hun kørte ind i et oversvømmet område.

Indianas republikanske guvernør, Mike Braun, udtrykker sorg over de omkomne og beder delstatens indbyggere, der kaldes hoosiers, om at tage situationen alvorligt.

- Mine tanker går til familierne og de pårørende til de fem hoosiers, vi har mistet, samt til alle de familier, hvis liv er blevet forandret af disse storme, siger Mike Braun ifølge AP i en udtalelse.

- Tag fortsat oversvømmelserne alvorligt, og hold jer væk fra oversvømmede områder, siger han.

Guvernøren har anmodet USA's præsident, Donald Trump, om at stille føderale ressourcer til rådighed for at håndtere oversvømmelserne.

Store regnmængder har den seneste uge fået vandstanden i flere floder i Indiana til at stige til rekordniveauer.

En stor del af de seneste skader er sket langs floderne i amtet Hamilton County og ind mod de nordlige forstæder til storbyen Indianapolis.

Lørdag blev indbyggere evakueret fra boligområder, der ligger mellem en flod og en række kanaler, på grund af den stigende vandstand.

Redningsfolk tog lørdag både i brug for at redde lokale indbyggere og kæledyr, der var blevet fanget i vandmasserne.

Ifølge Rita Reith, der er talsperson for brandvæsnet i Indianapolis, er det lykkedes at redde 95 personer og 45 kæledyr.

Borgmesteren i Indianapolis, demokraten Joe Hogsett, advarer lørdag ifølge AP om, at forholdene kan ændre sig hurtigt. Han betegner oversvømmelserne som de værste i mere end 30 år.

RITZAU

Colombias præsident, Abelardo de la Espriella, har anmodet USA's præsident, Donald Trump, om midlertidigt at fjerne de amerikanske toldsatser på colombianske varer.

Det skriver de la Espriella lørdag aften i et opslag på det sociale medie X, hvor han omtaler en telefonsamtale med den amerikanske præsident.

Anmodningen kommer ifølge den colombianske præsident som følge af et dødeligt jordskælv, der ramte det sydamerikanske land tidligere på ugen.

- Jeg bad ham (Trump, red.) overveje midlertidigt at suspendere de høje toldsatser, der rammer colombianske produkter, for at lette presset på vores erhvervsdrivende, som står i en meget vanskelig situation som følge af jordskælvet, skriver de la Espriella ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske told på import af colombianske varer blev den 24. juli hævet fra 10 procent til 12,5 procent. Enkelte varer, herunder kaffe og olie, er undtaget.

Ifølge den colombianske præsident varede telefonsamtalen med Trump lørdag omkring 10 minutter.

Under samtalen udtrykte den amerikanske præsident ifølge de la Espriella medfølelse med de omkomne efter mandagens jordskælv, der var det kraftigste i landet i det indeværende århundrede.

- Samtalen var meget venlig og hjertelig.

- Jeg fortalte ham, at vi står over for en enorm udfordring: at genopbygge Colombia midt i den ekstremt vanskelige og katastrofale økonomiske situation, som jeg har arvet, skriver den colombianske præsident.

Jordskælvet har ifølge AFP lagt store dele af de vestcolombianske byer Cali og Pereira i ruiner. Mindst 294 personer har mistet livet, og næsten 13.000 bygninger er blevet ødelagt.

Abelardo de la Espriella blev taget i ed som Colombias præsident i sidste uge, efter at han havde vundet anden runde af præsidentvalget i juni.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, støttede under valgkampen de la Espriella, der forud for præsidentvalget havde lovet et tæt forhold til USA.

RITZAU

Voldsom regn har forårsaget oversvømmelser og jordskred i det nordvestlige Spanien, hvilket lørdag har kostet to kvinder livet.

Det oplyser regionale myndigheder i regionen Castilla y León.

- Det er blevet bekræftet, at to kvinder på omkring 60 og 80 år er døde, oplyser redningstjenesten.

En mand i 80’erne, der i første omgang var meldt savnet, er senere blevet fundet uskadt, lyder det videre.

To spædbørn har pådraget sig blå mærker i forbindelse med det voldsomme uvejr, der ramte landsbyen Manzanedo de Valdueza, som ligger omgivet af bakker og skove.

En grå masse af sten og mudder skyllede gennem byen, viser billeder fra lokale medier.

Borgmesteren i den nærliggende by Ponferrada siger til journalister, at voldsomme storme i bakkerne udløste en strøm af sten, mudder og slam, hvilket er årsag til de to dødsfald.

Brandfolk, politi, ambulancer og civilgarden har været involveret i redningsarbejdet.

Borgmesteren i Ponferrada tilføjer, at der også er sket materielle skader i nabobyen Bouzas.

Oversvømmelserne kommer efter flere uger, hvor Spanien og flere andre europæiske lande har kæmpet med ekstremt vejr i form af hedebølger og naturbrande.

I både Spanien og Frankrig blev tusindvis af indbyggere i juli evakueret på grund af naturbrande.

I 2025 blev den spanske provins León, hvor Manzanedo de Valdueza ligger, også hærget af voldsomme skovbrande.

Det skete i et år, hvor Spanien registrerede de værste naturbrande i landets historie.

Satellitdata fra Europas informationsmyndighed for skovbrande, Effis, viste for nylig, at 2025 var det mest omfattende og ødelæggende år for skov- og naturbrande i EU.

I alt blev 1.079.538 hektar skov påvirket af skov- og naturbrande. Det svarer næsten til et areal på størrelse med Cypern.

RITZAU/AFP

Colombias præsident, Abelardo de la Espriella, har anmodet USA's præsident, Donald Trump, om midlertidigt at fjerne de amerikanske toldsatser på colombianske varer.

Det skriver de la Espriella lørdag aften i et opslag på det sociale medie X, hvor han omtaler en telefonsamtale med den amerikanske præsident.

Anmodningen kommer ifølge den colombianske præsident som følge af et dødeligt jordskælv, der ramte det sydamerikanske land tidligere på ugen.

- Jeg bad ham (Trump, red.) overveje midlertidigt at suspendere de høje toldsatser, der rammer colombianske produkter, for at lette presset på vores erhvervsdrivende, som står i en meget vanskelig situation som følge af jordskælvet, skriver de la Espriella ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske told på import af colombianske varer blev den 24. juli hævet fra 10 procent til 12,5 procent. Enkelte varer, herunder kaffe og olie, er undtaget.

Ifølge den colombianske præsident varede telefonsamtalen med Trump lørdag omkring 10 minutter.

RITZAU

Voldsom regn har forårsaget oversvømmelser og jordskred i det nordvestlige Spanien, hvilket lørdag har kostet to kvinder livet.

Det oplyser regionale myndigheder i regionen Castilla y León.

- Det er blevet bekræftet, at to kvinder på omkring 60 og 80 år er døde, oplyser redningstjenesten.

En mand i 80’erne, der i første omgang var meldt savnet, er senere blevet fundet uskadt, lyder det videre.

To spædbørn har pådraget sig blå mærker i forbindelse med det voldsomme uvejr, der ramte landsbyen Manzanedo de Valdueza, som ligger omgivet af bakker og skove.

En grå masse af sten og mudder skyllede gennem byen, viser billeder fra lokale medier.

Borgmesteren i den nærliggende by Ponferrada siger til journalister, at voldsomme storme i bakkerne udløste en strøm af sten, mudder og slam, hvilket er årsag til de to dødsfald.

Brandfolk, politi, ambulancer og civilgarden har været involveret i redningsarbejdet.

RITZAU/AFP

Den britiske premierminister, Andy Burnham, maner lørdag til eftertanke, efter at en tidligere professor på universitetet Cambridge i Storbritannien blev fundet død.

Nu afdøde Jason Arday trak sig i sidste uge fra sin stilling som sociologiprofessor efter flere anklager om plagiat. Fredag blev han fundet død.

Politiet kalder den 41-årige tidligere professors død uventet, men behandler ikke dødsfaldet som mistænkeligt.

- Det er en tragedie på så mange niveauer, men især for alle, der kendte Jason. Hans familie selvfølgelig, hans venner, siger Burnham til britiske medier.

- Det her er ikke et øjeblik til forhastede konklusioner. Det er et øjeblik til eftertanke og til at reflektere over, hvordan tingene endte her, siger premierministeren.

Jason Arday blev ansat på Cambridge i 2023 som den yngste sorte professor i universitetets historie. Han optrådte hyppigt i britiske medier.

Den seneste tid er han blevet beskyldt af både professorer og medier for at have plagieret andres arbejde.

Han trak sig 5. august, efter at en tidligere Cambridge-forsker beskyldte ham for plagiat i hans ph.d.-afhandling.

Arday har indrømmet fejl i sit arbejde, men har benægtet anklager om plagiat.

- Siden jeg kom til Cambridge, har der været en meget velorkestreret og koordineret kampagne for at fjerne mig fra min stilling, har han tidligere sagt til The Times.

Jason Arday mente selv, at behandlingen af ham var motiveret af racisme.

Det prestigefyldte universitet meldte denne uge før Ardays død ud, at det ville undersøge omstændighederne ved hans ansættelse og omkring hans akademiske arbejde.

Nogle kritikere har i sagen beskyldt universitetet for at være så opsat på at ansætte en sort professor, at det ikke undersøgte hans værk ordentligt og ikke reagerede i tilstrækkelig grad på anklagerne om plagiat.

- De tankeløse kulturkrigere, der har støttet Arday betingelsesløst, deler sammen med hans racistiske kritikere ansvaret for at gøre livet sværere for sorte akademikere, sagde Paul Gilroy, sociologiprofessor på University of London, 8. august ifølge The Guardian.

Simon Baron-Cohen, som er professor på Cambridge og en Arday-støtte, sagde, at de to blot timer inden hans død havde talt om, hvor bekymret Arday var over mediedækningen og kritikken.

- Han blev udsat for nådesløs granskning samt hån og mistænkeliggørelse af hver eneste detalje i sit liv, sagde Baron-Cohen til BBC lørdag.

Der er undervejs blevet sat spørgsmålstegn ved en række forhold omkring Arday. Det gælder blandt andet hans beskrivelser af udfordringer med autisme i barndommen og en påstand om, at han har løbet 30 maratoner på 35 dage.

RITZAU/Reuters

Marokkansk politi har lørdag anholdt mindst 111 mennesker, der forsøgte at trænge ind i den spanske eksklave Ceuta.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag aften, mens der er forhøjet sikkerhed på begge sider af grænsen.

Det skyldes flere opslag på sociale medier, hvor der er blevet opfordret til, at migranter lørdag igen forsøger at krydse grænsen til Ceuta.

For to uger siden ankom flere end 72.000 migranter til Ceuta, hvilket skabte spændinger i EU og debat om grænsekontrol.

Ceuta ligger på den nordafrikanske kyst og tilhører Spanien. Området er dermed en del af EU’s ydre grænse mod Marokko.

Men området opererer under en undtagelse til de normale Schengen-regler om fri bevægelighed.

Rejser man fra Ceuta og Melilla - en anden spansk eksklave - til det øvrige Spanien, gælder det således, at man skal identificere sig over for spansk politi og vise gyldig identifikation. Det skriver Lex - Danmarks Nationalleksikon.

Sagen har i Danmark udløst debat om EU’s grænsekontrol og dansk asylpolitik.

Ifølge det spanske nyhedsbureau EFE har marokkansk politi lørdag brugt tåregas til at opløse grupper af migranter, som havde forsamlet sig på bakker omkring 3 kilometer fra grænsen.

Reuters så senere hundredvis af betjente - nogle af dem urobetjente med beskyttelsesudstyr - vende tilbage fra bakkerne, som ligger nær den marokkanske kystby Fnideq.

I Ceuta står spanske soldater vagt ved supermarkeder, mens der også er omfattende polititilstedeværelse på eksklavens hovedstrøg.

Byen har været mere rolig end i dagene efter den 30. juli.

Den spanske regering har siden de tusindvis af forsøg på at krydse grænsen opsat en maritim spærring og udstationeret over 500 yderligere betjente fra det spanske fastland. Det bringer det samlede antal betjente op på 1600 i Ceuta.

Omkring 5000 migranter befinder sig fortsat i Ceuta, sagde den spanske indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, torsdag.

RITZAU/Reuters

Marokkansk politi har lørdag anholdt mindst 111 mennesker, der forsøgte at trænge ind i den spanske eksklave Ceuta.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag aften, mens der er forhøjet sikkerhed på begge sider af grænsen.

Det skyldes flere opslag på sociale medier, hvor der er blevet opfordret til, at migranter lørdag igen forsøger at krydse grænsen til Ceuta.

For to uger siden krydsede flere end 72.000 migranter grænsen til Ceuta, hvilket skabte spændinger i EU og debat om grænsekontrol.

Ceuta ligger på den nordafrikanske kyst og tilhører Spanien. Området er dermed en del af EU’s ydre grænse mod Marokko.

Men området opererer under en undtagelse til de normale Schengen-regler om fri bevægelighed.

Rejser man fra Ceuta og Melilla - en anden spansk eksklave - til det øvrige Spanien, gælder det således, at man skal identificere sig over for spansk politi og vise gyldig identifikation. Det skriver Lex - Danmarks Nationalleksikon.

Sagen har i Danmark udløst debat om EU’s grænsekontrol og dansk asylpolitik.

RITZAU

Copenhagen Pride-paraden gennem de københavnske gader er lørdag forløbet godt og uden anholdelser.

Det siger vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark.

- Der har ikke været nogen overfald, og vi har ikke haft nogen anholdelser i forbindelse med Copenhagen Pride.

- Så det er gået godt og uden de store ting. Der kan altid være noget småtteri, når der er mange mennesker på gaderne, og når folk drikker alkohol, siger vagtchefen.

Copenhagen Pride er en fejring og en menneskerettighedsbevægelse for LGBTQIA+-personer.

Lørdag var kulminationen på en uges fejringer med en parade, hvor flere tusinde mennesker deltog.

Både statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Nicolai Wammen (S), ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) dukkede blandt andre op for at deltage i paraden.

Copenhagen Pride fejrer i år 30-års jubilæum.

Forud for årets pride lød det fra Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET), at de arbejder sammen om diverse indsatser omkring sikkerheden ved Copenhagen Pride. Det har myndighederne oplyst til Ritzau.

Københavns Politi har oplyst, at indsatsen er tilrettelagt på baggrund af PET's aktuelle trusselsvurdering. Af sikkerhedshensyn kan detaljer om den operative indsats ikke offentliggøres.

- PET har en tæt dialog om sikkerheden med Copenhagen Pride, lød det i en skriftlig kommentar fra PET.

RITZAU

Den walisiske sanger Bonnie Tyler, som døde i juli i en alder af 75 år, blev lørdag hyldet af tusindvis af fans i hjembyen Mumbles, der ligger tæt på Swansea.

En ligvogn kørte gennem den walisiske by, og mange stod langs vejen for at mindes sangeren og kaste blomster på bilen.

Undervejs blev Bonnie Tylers kendte sang "Total Eclipse of the Heart" spillet, da kisten blev fragtet gennem de menneskefyldte gader.

Hun skulle have spillet koncert i Næstved i Danmark til november.

Bonnie Tyler døde 8. juli på et hospital i Portugal.

I maj blev Bonnie Tyler hastet til et hospital i den portugisiske by Faro, hvor hun gennemgik en akut tarmoperation.

Der opstod komplikationer efter operationen, og sangeren blev lagt i kunstig koma.

I midten af juni blev det oplyst, at hun var ude af koma, men at hendes tilstand fortsat var alvorlig.

Bonnie Tyler er især kendt for "It's a Heartache" fra 1977 og "Total Eclipse Of The Heart" fra 1983.

Hendes karriere toppede i 1980'erne, men hun var aktiv frem til sin død.

I 2013 stillede hun op i det internationale melodigrandprix, Eurovision, for Storbritannien med nummeret "Believe in Me".

Hun blev dog slået af Emmelie de Forest, som sang sejren til Danmark med "Only Teardrops" det år.

Hun er født i Wales i 1951. Hendes fødenavn er Gaynor Hopkins.

Som ung vandt hun en talentkonkurrence og dannede sit eget band, der spillede på sydwalisiske pubber.

Senere tog hun kunstnernavnet Bonnie Tyler, og i 1976 fik hun et stort hit med sangen "Lost in France".

Efterfølgende gennemgik hun en operation i halsen, der ændrede hendes stemme, så den blev mere hæs. Tyler troede først, at det var enden på hendes karriere, men den hæse stemme endte med at blive et vartegn.

RITZAU/AFP

Problemer med forsyninger om bord på hangarskibet USS "Abraham Lincoln" skyldes blandt andet et iransk missilangreb på en amerikansk base i Bahrain tidligt i Iran-krigen.

Det skriver New York Times.

Hangarskibet forlod San Diego i november sidste år og blev senere sendt til Mellemøsten. Tusindvis af soldater har befundet sig i over 250 dage på skibet, hvis udsendelse er blevet forlænget flere gange.

Familier til soldaterne har udtrykt bekymring over forholdene på skibet, og der har været meldinger om mangel på mad, dårlige sanitære forhold, selvmordsforsøg og udmattelse.

En række problemer på amerikanske hangarskibe under Iran-krigen kan ifølge det amerikanske medie knyttes til et angreb på en amerikansk flådebase i Bahrain.

Det fandt sted, ikke længe efter at USA og Israel den 28. februar havde begyndt den første store angrebsbølge på Iran.

Basen i Bahrain er et afgørende logistisk knudepunkt, men store dele blev ødelagt i det iranske angreb.

Efter angrebet i Bahrain vendte USA ifølge New York Times blikket mod den britisk-ledede Diego Garcia-base, der ligger i Det Indiske Ocean - cirka 3800 kilometer fra Iran.

Men det har ifølge den amerikanske avis ikke kunnet gøre op for tabet af Bahrain-basen som knudepunkt for forsyninger til besætningen.

Familiemedlemmer har over for amerikanske militærmedier berettet om forværrede leveforhold på skibet og flere selvmordsforsøg, blandt andet to tilfælde, hvor folk er hoppet over bord.

Flåden har dog afvist, at der skulle være sket en stigning i antallet af selvmordsforsøg. Det har blandt andet The Guardian beskrevet.

Imens beskylder den fungerende flådeminister, Hung Cao, medierne for at "forsøge at fremstille vores krigere som ofre".

- Et mindre antal sager vedrørende mental sundhed er blevet behandlet uden tab af liv, siger han i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også forsvarsminister Pete Hegseth har afvist beskrivelserne fra hangarskibet som "vildledende".

Og USA's præsident, Donald Trump, har afvist, at familiemedlemmer skulle være bekymrede. Adspurgt, om besætningen med næsten ni måneder til søs har været udsendt for længe, svarede Trump:

- Nej, nej, nej, slet ikke længe nok.

Skibets udsendelse skulle oprindelig være afsluttet i maj.

Trump har bekræftet, at hangarskibet snart står til at blive udskiftet med et andet.

RITZAU