Danmark lavede en fejlfortolkning, da man ikke gennemførte EU-regler om kvalifikationer for sejlads på indre vandveje.

Sådan lyder det i et forslag til afgørelse fra EU-Domstolens generaladvokat.

Dermed kan Danmark være på vej til at slippe for en bøde for ikke at implementere EU-reglerne.

Der er i første omgang tale om et forslag til afgørelse, som kan blive ændret i den endelige dom fra EU-Domstolen.

I de fleste sager følger domstolen dog indstillingen fra generaladvokaten.

Sagen ved EU-Domstolen er anlagt af EU-Kommissionen, der har til opgave at sikre, at medlemslandene overholder EU-traktaterne og implementere EU-regler korrekt.

Som del af det arbejde har EU-Kommissionen mulighed for at anlægge sag ved EU-Domstolen, hvis et medlemsland ikke gennemfører EU-direktiver i national lovgivning.

Det valgte EU-Kommissionen at gøre, fordi Danmark ikke implementerede EU-regler om kvalifikationer for sejlads på indre vandveje.

Danmark har dog inden udløbet af gennemførelsesfristen givet udtryk for, at man ikke har indre vandveje. Derfor bør Danmark være fritaget fra forpligtelsen til at gennemføre direktivet.

Det er generaladvokaten dog uenig i. I forslaget til afgørelse fastslås det, at Danmark ifølge generaladvokaten har lavet en fejlfortolkning af direktivet.

Derfor skal Danmark ifølge forslaget implementere reglerne. Men da der ikke er tale om ond vilje fra Danmarks side, men et spørgsmål om fortolkning, bør det ifølge forslaget til afgørelse ikke udløse en bøde.

Danmark bør have mulighed for at få en endelig dom fra EU-Domstolen først, lyder det.

Hvis den følger indstillingen i forslaget til afgørelse om, at Danmark skal implementere reglerne, så bør Danmark få en frist til at gøre det.

Først hvis Danmark overskrider den frist, kan Danmark ifølge forslaget til afgørelse eksempelvis få dagbøder, indtil reglerne er implementeret.

Danmark regnes dog blandt duksene i EU, når det gælder implementering af EU-regler.

Derfor vil Danmark formentlig hurtigt gennemføre reglerne, inden man pålægges dagbøder, hvis EU-Domstolen kræver det.

/ritzau/

Retten i Helsingør har torsdag straffet en 57-årig mand med ti måneders fængsel for som synsmand at have modtaget bestikkelse og ladet 94 biler gå gennem syn uden at have synet dem.

Dommen er betinget, og straffen skal derfor som udgangspunkt ikke afsones, hvis den dømte udfører 150 timers ulønnet samfundstjeneste.

Retten skønner, at manden har tjent 1000 kroner per bil, og et tilsvarende beløb på 94.000 kroner konfiskeres.

Manden er desuden frakendt retten til at udføre bilsyn i to år.

Dommen blev afsagt, efter at manden havde aflagt tilståelse, og han valgte efter domsafsigelsen og en kort drøftelse med sin advokat, Jakob Lunøe, at acceptere rettens afgørelse.

Specialanklager Robert Hansen fra Nordsjællands Politi havde krævet en hårdere straf, nemlig halvandet års fængsel. Og anklageren mente desuden, at i hvert fald noget af straffen skulle gøres ubetinget.

- Det er alvorligt, når man påtager sig en opgave, hvor man på samfundets vegne skal sørge for, at de biler, som kører rundt på vejene, er i forsvarlig stand, lød det fra Robert Hansen.

Synsmanden selv svarede igen, da han inden dommer Allan Gaardbos afgørelse fik det sidste ord.

- Der var jo også engang, hvor biler ikke skulle til syn, medmindre der var tale om ejerskifte eller omregistrering. Og hvor mange ulykker sker der egentlig på grund af fejl ved bilerne. Det er som regel bag rattet, at fejlen sker, lød det fra den 57-årige, inden dommer Gaardbo tog ordet.

- Jeg er enig med anklageren i, at det er en alvorlig ting, du har rodet dig ud i, lød det fra dommeren, inden han understregede, at det regnes som en formildende omstændighed, at der er aflagt fuld tilståelse.

Ironisk nok spillede netop trafiksikkerhed en meget direkte rolle i torsdagens retsmøde. For den 57-årige var i 2006 ude for en alvorlig ulykke i Sverige.

Her fik han beskadiget tarmene og brækkede hoften, og hans virke som synsmand var begrænset til først 16 timer og siden 8 om ugen i et fleksjob.

Ulykken skete, da han på vej på motorcykel hjem fra et biltræf i Sverige skred i noget olie, som var lækket fra en lastbil, forklarede den 57-årige.

Det var i øvrigt gennem sådanne biltræf, at han mødte en person, som fik ham ud på den korrupte løbebane. En mand kaldet "Nicki", men som ikke har et kendt efternavn.

Denne Nicki sendte den 57-årige oplysninger om registreringsnummer og kilometerstand på biler, som skulle synes, og så sørgede den 57-årige for, at de blev godkendt.

Nogle gange så han bilerne fysisk, men et egentligt syn på en lift og med det rette måleudstyr blev ikke foretaget.

Bilejerne betalte i omegnen af 4000-5000 kroner, men den 57-årige fik ifølge sin forklaring i retten kun 1500 kroner, og af dem skulle han selv betale synsgebyret på cirka 500 kroner.

Resten af pengene satte han ind på en konto, som tilhørte hans ven. Vennen var til stede på tilhørerrækkerne og er selv sigtet i sagen. Han fortæller efter retsmødet til Ritzau, at han ikke vidste, at pengene kom fra noget kriminelt.

Dagens dom er blot den seneste af en række domme relateret til sagskomplekset, hvor flere bilejere er dømt, og hvor også en synsmand fra Kerteminde er blevet straffet med fængsel i ni måneder, hvoraf tre måneder skal afsones.

Hvorvidt torsdagens dom skal stå ved magt, afhænger af anklagemyndigheden, som nu har to uger til at beslutte, om den skal ankes til Østre Landsret.

/ritzau/

Forhandlinger om en ny regering har været i gang i godt tre uger med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger.

Og står det til De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, er det fortsat Mette Frederiksen, der skal stå i spidsen for forhandlingerne.

Det er ifølge ham for tidligt at skifte den kongelige undersøger ud i jagten på en ny regering.

- Vi er ikke færdige med at tale om politik. Indtil vi er færdige med det, er det for tidligt at skifte kongelig undersøger, siger han ifølge DR på vej ind til seminar om kunstig intelligens på Marienborg torsdag formiddag.

Som det ser ud nu, ser Lidegaard stadig to mulige regeringer.

- Den ene går fra og med Enhedslisten til og med Moderaterne i de mandater, der skal stå bag en sådan regering. Det er ikke, fordi Enhedslisten skal med i regering, siger han.

Den anden mulighed er fra og med Socialdemokratiet og til og med Venstre, siger han til den fremmødte presse.

Selv ser han, at der er størst sandsynlighed for den første mulighed, men han mener, at begge muligheder har "potentialer".

- Jeg har sagt flere gange, at som forhandlingerne har set ud indtil nu, så tror jeg, det er lettere at overbevise de røde partier om en ansvarlig økonomisk politik, end det er at overbevise især Venstre om en ansvarlig grøn politik, siger han til pressen.

Det er de partier, der indtil nu har deltaget i regeringsforhandlinger, der er inviteret til seminar på Marienborg fra klokken 10 til 12 efterfulgt af forhandlinger.

Det er uvist, hvilke partier der skal deltage i forhandlinger efter seminaret.

De Konservative er også inviteret til seminar - men så sent som i tirsdags gjorde partiets formand, Mona Juul, det klart, at partiet ønsker en ny kongelig undersøger.

Det sagde hun tirsdag, efter at hun havde været til forhandlinger med Mette Frederiksen i Statsministeriet på Christiansborg.

- Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra Juul.

Venstres næstformand, Stephanie Lose, var også omkring Statsministeriet tidligere i ugen. Her sagde hun, at hun forventede flere møder med den nuværende kongelige undersøger.

Torsdag ude foran Marienborg antyder hun, at der fortsat er en del vej til en ny regering.

- Nu må vi se, hvordan tingene udspiller sig. Nu skal vi ind i dag og tale om kunstig intelligens. Det viser jo også, at vi er et stykke vej fra en regeringsdannelse, siger hun til pressen.

/ritzau/

De tyrkiske myndigheder har tilbageholdt 83 personer og blokeret for hundredvis af profiler på sociale medier, efter at brugerne angiveligt har hyldet to skoleskyderier, som fandt sted henholdsvis tirsdag og onsdag i Tyrkiet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved det første skoleskyderi blev 16 personer såret i provinsen Şanliurfa. Ni blev dræbt, og 13 andre blev såret ved det andet skoleskyderi, som udspillede sig i provinsen Kahramanmaraş.

Derudover omkom de formodede gerningsmænd selv.

Ved skoleskyderiet i Şanliurfa var det ifølge politiet en tidligere elev, der åbnede ild, mens det var en 14-årig elev, som angreb skolen i Kahramanmaraş.

Otte af de dræbte var børn i alderen 10 til 11 år. Den niende, der blev dræbt, var lærer på skolen.

Ofrene bliver begravet torsdag i Kahramanmaraş.

/ritzau/

Forhandlinger om en ny regering har været i gang i godt tre uger med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger.

Og står det til De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, er det fortsat Mette Frederiksen, der skal stå i spidsen for forhandlingerne.

Det er ifølge ham for tidligt at skifte den kongelige undersøger ud i jagten på en ny regering.

- Vi er ikke færdige med at tale om politik. Indtil vi er færdige med det, er det for tidligt at skifte kongelig undersøger, siger han ifølge DR på vej ind til seminar om kunstig intelligens på Marienborg torsdag formiddag.

Som det ser ud nu, ser Lidegaard stadig to mulige regeringer. Den ene fra Enhedslisten til og med Moderaterne, og den anden med Socialdemokratiet og til og med Venstre, siger han til den fremmødte presse.

Selv ser han, at der er størst sandsynlighed for den første mulighed, men han mener, at begge muligheder har "potentialer".

- Jeg har sagt flere gange, at som forhandlingerne har set ud indtil nu, så tror jeg, det er lettere at overbevise de røde partier om en ansvarlig økonomisk politik, end det er at overbevise især Venstre om en ansvarlig grøn politik, siger han til pressen.

Det er de partier, der indtil nu har deltaget i regeringsforhandlinger, der er inviteret til seminar på Marienborg fra klokken 10 til 12 efterfulgt af forhandlinger.

Det er uvist, hvilke partier der skal deltage i forhandlinger efter seminaret.

De Konservative er også inviteret til seminar - men så sent som i tirsdags gjorde partiets formand, Mona Juul, det klart, at partiet ønsker en ny kongelig undersøger.

Det sagde hun tirsdag, efter at hun havde været til forhandlinger med Mette Frederiksen i Statsministeriet på Christiansborg.

- Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra Juul.

Venstres næstformand, Stephanie Lose, var også omkring Statsministeriet tidligere i ugen. Her sagde hun, at hun forventede flere møder med den nuværende kongelige undersøger.

Torsdag ude foran Marienborg antyder hun, at der fortsat er en del vej til en ny regering.

- Nu må vi se, hvordan tingene udspiller sig. Nu skal vi ind i dag og tale om kunstig intelligens. Det viser jo også, at vi er et stykke vej fra en regeringsdannelse, siger hun til pressen.

/ritzau/

Forhandlinger om en ny regering har været i gang i godt tre uger med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger.

Og står det til De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, er det fortsat Frederiksen, der skal stå i spidsen for forhandlingerne.

Det er ifølge ham for tidligt at skifte den kongelige undersøger ud i jagten på en ny regering.

- Vi er ikke færdige med at tale om politik. Indtil vi er færdige med det, er det for tidligt at skifte kongelig undersøger, siger han ifølge DR på vej ind til seminar om kunstig intelligens på Marienborg torsdag formiddag.

Som det ser ud nu, ser Lidegaard stadig to mulige regeringer. Den ene fra Enhedslisten til og med Moderaterne, og den anden med Socialdemokratiet og til og med Venstre, siger han til den fremmødte presse.

Selv ser han, at der er størst sandsynlighed for den første mulighed, men han mener, at begge muligheder har "potentialer".

- Jeg har sagt flere gang, at som forhandlingerne har set ud indtil nu, så tror jeg, det er lettere at overbevise de røde partier om en ansvarlig økonomisk politik, end det er at overbevise især Venstre om en ansvarlig grøn politik, siger han til pressen.

/ritzau/

Posten som politisk ordfører i Venstre er givet videre fra Jan E. Jørgensen til Sophie Løhde, der tidligere har siddet på posten.

Det er sket, efter at Venstres folketingsgruppe har afholdt konstituerende gruppemøde, hvor partiet foruden politisk ordfører har valgt ny gruppeformand og gruppenæstformand.

- Selv om jeg tidligere har været betroet opgaven, så er der meget, der er nyt, og jeg glæder mig til opgaven og til at være med til at tegne Venstre udadtil, siger Løhde, der er fungerende indenrigs- og sundhedsminister, i en pressemeddelelse.

Hun har tidligere varetaget opgaven som politisk ordfører for Venstre. Det var i perioden 2019 til 2022, hvor Venstre ikke var i regering.

Herefter overtog Jan E. Jørgensen posten. Ved folketingsvalget i marts måtte han dog tidligt erkende, at han ikke opnåede genvalg til Folketinget, da Venstre fik nul mandater i Københavns Storkreds, hvor han var opstillet.

Foruden en ny politisk ordfører har partiet også valgt en ny gruppeformand. Det bliver fungerende kirkeminister Morten Dahlin, der overtager efter Hans Andersen, der heller ikke blev genvalgt til Folketinget.

- Jeg er meget beæret over den tillid, folketingsgruppen har vist mig ved at vælge mig som ny gruppeformand, siger Dahlin i meddelelsen.

Det er også en fungerende minister, der bliver ny gruppenæstformand i partiet.

Thomas Danielsen, der er fungerende transportminister, overtager for Anni Matthiesen, der er blevet valgt som gruppesekretær.

Hun overtager posten efter Erling Bonnesen, der ikke genopstillede til Folketinget.

Thomas Danielsen ser frem til at samarbejde med Morten Dahlin i deres nye roller i partiet.

- Jeg er helt overbevist om, at Morten og jeg sammen kan sikre, at folketingsgruppens arbejde bliver så godt, som overhovedet muligt, og at de mange nyvalgte føler sig godt modtaget og bliver klædt godt på til arbejdet i Folketinget, lyder det fra ham.

/ritzau/

Mindst 16 personer har mistet livet i russiske luftangreb natten til torsdag i hovedstaden Kyiv og byerne Dnipro og Odesa.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra de regionale ukrainske myndigheder.

Værst ramt er havnebyen Odesa, hvor ni personer er dræbt.

I Dnipro melder områdets guvernør, Oleksandr Ganzha, at tre personer er døde efter russiske angreb.

Ukraines beredskabstjeneste beretter om fire dræbte i Kyiv, hvilket bringer det samlede dødstal op på mindst 16 dræbte. Derudover er der et større antal sårede og tilskadekomne.

Tidligt natten til torsdag skrev Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på Telegram, at en dreng var blandt de dræbte i hovedstaden. På daværende tidspunkt var der kendskab til to omkomne i storbyen.

- Som følge af fjendens angreb på hovedstaden er to personer blevet dræbt - en 12-årig dreng og en 35-årig kvinde.

En beboelsesejendom med 18 etager i Kyivs Podilsky-distrikt blev ifølge borgmesteren ramt af et russisk missil og kollapsede. Missilet slog ned i sjette etage på den høje bygning.

En anden bygning, der ligger i Obolon-distriktet i den nordlige del af hovedstaden, brød også i brand, skrev Klitsjko. Her blev fire redningsarbejdere såret, efter at vragrester var faldet ned.

Ukraines næststørste by, Kharkiv, berettede også om angreb natten til torsdag.

Oleh Synehubov, den lokale guvernør, skriver på Telegram, at to personer er såret efter droneangreb. Det drejer sig om en 66-årig mand og en 77-årig kvinde.

I Odesa, hvor der er meldinger om ni døde, er der sket skader på byens infrastruktur.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, beretter på Telegram, at tre højhuse, et kollegium og flere bygninger i nærheden har fået skader. Det drejer sig om ødelagte facader og vinduer.

Ukraines luftforsvar oplyste torsdag morgen, at det havde nedskudt eller på anden måde neutraliseret 31 russiske missiler og 636 russiske droner det seneste døgn. I alt blev der registreret 703 såkaldte "luftmål".

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb på Ukraines hovedstad.

Guvernøren i den russiske Krasnodar-provins, Veniamin Kondratjev, melder på Telegram om to døde efter et ukrainsk luftangreb i byen Tuapse. Det skriver AFP. Begge var ifølge guvernøren børn.

- Et terroristisk droneangreb på boligbygninger i Tuapse har kostet to mindreårige på fem og 14 år livet, skriver Kondratjev.

/ritzau/

Popstjernen Madonna udkommer med et nyt album til sommer.

Det har hun annonceret på Instagram sammen med et billede af albumcoveret.

Albummet med titlen "Confessions on a Dance Floor: Part II" lander 3. juli.

Det nye album er ifølge mediet BBC en opfølger på albummet "Confessions on a Dance Floor" fra 2005, der indeholder sange som "Hung Up" og "Sorry".

Det er samtidig den 67-årige sangers første album siden 2019.

Albummet produceres i samarbejde med dj Stuart Price, som også producerede det første "Confessions on a Dancefloor"-album.

På YouTube har Madonna desuden delt en lille bid af hendes nye musik.

Hun har ifølge mediet Variety i en pressemeddelelse delt hendes og Stuart Prices arbejde med albummet.

- Da Stuart Price og jeg begyndte at arbejde på denne plade, var dette vores manifest: Vi skal danse, fejre og bede med vores kroppe. Det er ting, vi har gjort i tusinder af år - det er i virkeligheden spirituelle praksisser.

- Dansegulvet er trods alt et rituelt rum. Det er et sted, hvor man bliver forbundet - med sår, med sin skrøbelighed. At "rave" er en kunst. Det handler om at skubbe sine grænser og forbinde sig med et fællesskab af ligesindede, lyder det i meddelelsen, skriver Variety.

Madonna afslørede allerede sidste år, at hun ville udgive et nyt album i 2026. Det skete ifølge Variety, efter at hun havde underskrevet en kontrakt med pladeselskabet Warner Records.

Det nye album bliver nummer 15 i rækken.

Siden sin debut i begyndelsen af 80'erne har Madonna udgivet nye album hvert andet eller hvert tredje år, hvis man ser bort fra pausen mellem 2019 og 2026.

Madonna brød for alvor igennem i 1984 med albummet "Like a Virgin".

Hun står bag en række hits, heriblandt "Like a Prayer", "Material Girl" og "La Isla Bonita".

Gennem årene har hun modtaget et utal af priser, blandt andet syv Grammys og 20 priser ved MTV's Video Music Awards.

Hun regnes desuden for at være den bedst-sælgende kvindelige artist af Guinness World Records.

/ritzau/

I lang tid har politiet mistænkt en 28-årig mand for at have planlagt drabet på en mand i en parkeringskælder på Frederiksberg.

Han er netop blevet udleveret fra Tyrkiet, hvor han blev anholdt i en lejlighed i lørdags i Alanya, oplyser Københavns Politi torsdag.

Mistanken drejer sig om, at han skal have forberedt, at en 25-årig mand i marts 2024 blev dræbt i en bil. Offeret blev skudt en gang i ryggen og en gang bag venstre øre.

Sidste år blev en 27-årig mand fra Congo dømt for forbrydelsen, der blev begået i en parkeringskælder på Johannes V. Jensens Vej.

Straffen blev fængsel i 15 år, mens en mand fra Jamaica blev frifundet for drabet. Sidstnævnte blev dog dømt for at besidde pistolen og for at have skaffet den af vejen.

I dommen betegnede retten drabet som en nøje planlagt, koldblodigt og professionelt udført likvidering. På offerets bil var placeret en gps-tracker.

Undervejs sagde manden fra Congo, at der var tale om et røveri, som var gået galt. Den historie var dog utroværdig, mente retten.

Den 27-årige sagde også i retten, at den nu udleverede mand fra Tyrkiet i mange år havde kendt offeret, og at de havde været venner.

Under efterforskningen har politiet sikret oplysninger om telefonopkald mellem den congoleseren og den nu udleverede mand.

I en omtale af sagen taler Københavns Politi om et "godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder."

/ritzau/

Posten som politisk ordfører i Venstre er givet videre fra Jan E. Jørgensen til Sophie Løhde, der tidligere har siddet på posten.

Det er sket, efter at Venstres folketingsgruppe har afholdt konstituerende gruppemøde, hvor partiet foruden politisk ordfører har valgt ny gruppeformand og gruppenæstformand.

- Selvom jeg tidligere har været betroet opgaven, så er der meget, der er nyt, og jeg glæder mig til opgaven og til at være med til at tegne Venstre udadtil, siger Løhde, der er fungerende indenrigs- og sundhedsminister, i en pressemeddelelse.

Hun har tidligere varetaget opgaven som politisk ordfører for Venstre. Det var i perioden 2019 til 2022, hvor Venstre ikke var i regering.

Herefter overtog Jan E. Jørgensen posten. Ved folketingsvalget i marts måtte han dog tidligt erkende, at ikke opnåede genvalg til Folketinget, da Venstre fik nul mandater i Københavns Storkreds, hvor han var opstillet.

Foruden en ny politisk ordfører har partiet også valgt en ny gruppeformand. Det bliver fungerende kirkeminister Morten Dahlin, der overtager efter Hans Andersen, der heller ikke blev genvalgt til Folketinget.

/ritzau/

Libanon har ikke kendskab til et møde med Israel, som ifølge USA's præsident, Donald Trump, skal finde sted torsdag.

Det siger en libanesisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Embedsmanden står ikke frem med navn.

- Vi har ikke kendskab til nogen planlagt kontakt med den israelske side, og vi er ikke blevet informeret om det gennem officielle kanaler, siger kilden.

Et medlem af Israels sikkerhedskabinet siger dog til Israels militærradio, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal tale med Libanons præsident, Joseph Aoun. Det skriver Reuters.

Donald Trump skrev tidligere på det sociale medie Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes. Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

- Et forsøg på at skabe lidt pusterum mellem Israel og Libanon. Det er længe siden, at de to ledere har talt sammen - faktisk 34 år. Det sker i morgen (torsdag, red.). Fedt, skrev Trump på det sociale medie.

Det er uklart, hvilket møde for 34 år siden Trump henviser til.

I 1993 - for 33 år siden - blev der afholdt direkte, diplomatiske møder på højt niveau mellem Israel og Libanon. Det var indtil denne uge de seneste diplomatiske møder på ambassadørniveau mellem de to lande.

Det amerikanske udenrigsministerium meddelte tidligere på ugen, at Israel og Libanon var blevet enige om at forhandle direkte, og at de to landes ambassadører havde holdt et indledende møde i USA.

Man skal tilbage til 1982-1983 for at finde eksempler på, at de øverste ledere for de to lande er mødtes.

Det skete dengang i forbindelse med Israels invasion af Libanon.

Siden begyndelsen af marts har der været gensidige angreb mellem Israel og Hizbollah-militsen i Libanon. Hizbollah begyndte at angribe Israel 2. marts som gengældelse for Israels angreb på Iran, som er allieret med Hizbollah.

/ritzau/

I lang tid har politiet mistænkt en 28-årig mand for at have planlagt drabet på en mand i en parkeringskælder på Frederiksberg.

Han er netop blevet udleveret fra Tyrkiet, hvor han blev anholdt i en lejlighed i lørdags i Alanya, oplyser Københavns Politi torsdag.

Mistanken drejer sig om, at han skal have forberedt, at en 25-årig mand i marts 2024 blev dræbt i en bil. Han var blevet skudt en gang i ryggen og en gang bag venstre øre.

Sidste år blev en 27-årig mand fra Congo dømt for forbrydelsen, der blev begået i en parkeringskælder på Johannes V. Jensens Vej.

Straffen blev fængsel i 15 år, mens en mand fra Jamaica blev frifundet for drabet. Sidstnævnte blev dog dømt for at besidde pistolen og for at have skaffet den af vejen.

I dommen betegnede retten drabet som en nøje planlagt, koldblodigt og professionelt udført likvidering.

Undervejs sagde manden fra Congo, at der var tale om et røveri, som var gået galt. Den historie var dog utroværdig, mente retten.

Den 27-årige sagde også i retten, at den nu udleverede mand fra Tyrkiet i mange år havde kendt offeret, og at de havde været venner.

I en omtale af sagen taler Københavns Politi om et "godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder."

/ritzau/

Popstjernen Madonna udkommer med et nyt album til sommer.

Det har hun annonceret på det sociale medie Instagram sammen med et billede af albumcoveret.

Albummet med titlen "Confessions on a Dance Floor: Part II" lander 3. juli.

Det nye album er ifølge mediet BBC en opfølger på albummet "Confessions on a Dance Floor" fra 2005, der indeholder sange som "Hung Up" og "Sorry".

Det er samtidig den 67-årige sangers første album siden 2019.

Albummet produceres i samarbejde med dj Stuart Price, som også producerede det første "Confessions on a Dancefloor"-album.

Madonna har ifølge mediet Variety i en pressemeddelelse delt hendes og Stuart Prices arbejde med albummet.

- Dansegulvet er trods alt et rituelt rum. Det er et sted, hvor man bliver forbundet - med sår, med sin skrøbelighed.

- At "rave" er en kunst. Det handler om at skubbe sine grænser og forbinde sig med et fællesskab af ligesindede, lyder det i meddelelsen, skriver Variety.

Madonna afslørede allerede sidste år, at hun ville udgive et nyt album i 2026. Det skete ifølge Variety, efter at hun havde underskrevet en kontrakt med pladeselskabet Warner Records.

/ritzau/

Libanon har ikke kendskab til et møde med Israel, som ifølge USA's præsident, Donald Trump, skal finde sted torsdag.

Det siger en libanesisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Embedsmanden står ikke frem med navn.

- Vi har ikke kendskab til nogen planlagt kontakt med den israelske side, og vi er ikke blevet informeret om det gennem officielle kanaler, siger kilden.

Donald Trump skrev tidligere på det sociale medie Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes.

Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

Det er uklart, hvilket møde for 34 år siden Trump henviser til.

I 1993 - for 33 år siden - blev der senest afholdt direkte, diplomatiske møder på højt niveau mellem Israel og Libanon.

Og man skal tilbage til 1982-1983 for at finde et eksempel på, at de øverste ledere for de to lande er mødtes. Det skete dengang i forbindelse med Israels invasion af Libanon.

/ritzau/

Libanon har ikke kendskab til et møde med Israel, som ifølge USA's præsident, Donald Trump, skal finde sted torsdag.

Det siger en libanesisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Embedsmanden står ikke frem med navn.

- Vi har ikke kendskab til nogen planlagt kontakt med den israelske side, og vi er ikke blevet informeret om det gennem officielle kanaler, siger kilden.

Donald Trump skrev tidligere på det sociale medie Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes.

Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

Det er uklart, hvilket møde for 34 år siden Trump henviser til.

I 1993 - for 33 år siden - blev der senest afholdt direkte, diplomatiske møder på højt niveau mellem Israel og Libanon.

Og man skal tilbage til 1982-1983 for at finde et eksempel på, at de øverste ledere for de to lande er mødtes. Det skete dengang i forbindelse med Israels invasion af Libanon.

/ritzau/