USA vil genoptage samarbejdet med den globale vaccinealliance Gavi midt under et udbrud af ebola i Afrika.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, tirsdag i Senatets udenrigsudvalg.

Beslutningen om at genoptage samarbejdet blev ifølge Rubio truffet for nogle uger siden, efter at USA's administration sidste år trak finansieringen af Gavi tilbage.

Gavi hjælper verdens fattigste lande med at købe vacciner, så de bedre kan beskytte børn mod sygdomme som mæslinger og difteri. Organisationen arbejder også med sygdomsudbrud.

Gavi har stillet 50 millioner dollar til rådighed til indsatsen i det igangværende udbrud af ebola i DR Congo og Uganda.

10 millioner dollar skal gå til den umiddelbare indsats mod udbruddet, mens de resterende midler skal fremskynde adgangen til vacciner.

Der findes ingen godkendte behandlinger eller vacciner mod den ebola-variant, som florerer i øjeblikket i de centralafrikanske lande.

Gavis økonomi blev hårdt ramt sidste år, da USA's sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., sagde, at USA ikke længere ville give økonomisk støtte til vaccinealliancen. USA har historisk været Gavis største bidragsyder.

Kennedy har længe været skeptisk over for vacciner.

Det er uklart, hvad en genoptagelse af samarbejdet med Gavi konkret indebærer.

/ritzau/Reuters

Luftforsvaret i Kuwait er natten til onsdag i gang med at afværge fjendtlige drone- og missilangreb.

Det oplyser hæren i Kuwait ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er ingen meldinger om, hvor dronerne og missilerne kommer fra.

Hæren opfordrer befolkningen i området til at følge myndighedernes anvisninger.

Fra hæren lyder det videre, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der er aktivt.

I Bahrain oplyser indenrigsministeriet natten til onsdag, at luftalarmerne er blevet aktiveret. Det skriver Reuters.

Samtidig opfordres befolkningen til at forholde sig i ro og søge til det nærmeste sikre sted.

/ritzau/

Københavns Politi er natten til onsdag rykket ud til et mistænkeligt forhold omkring en adresse nær Finsensvej og Flintholm Allé.

Her mener politiet, at der er blevet affyret flere skud.

- Vi har fået en anmeldelse om, at der er blevet skudt derude. Vi er ved at undersøge forholdet. Det tyder på, at det er der, siger vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

Politiet kan ikke komme nærmere ind på, hvad der er blevet skudt mod, men fortæller, at adressen ligger i et beboelsesområde.

Der er umiddelbart ingen tilskadekomne, siger vagtchefen.

Finsensvej er spærret af i begge retninger, mens politiet arbejder på gerningsstedet i løbet af natten.

- Vi kommer højst sandsynligt til at arbejde derude i området i et godt stykke tid endnu, siger Anders Frederiksen.

/ritzau/

Politi og demonstranter er tirsdag aften stødt sammen i den britiske by Southampton efter anholdelsen af den døende 18-årige mand Henry Nowak.

Højrefløjsaktivisten Tommy Robinson havde opfordret sine støtter til at gå på gaden i protest.

Flere end 1000 demonstranter samledes uden for politihovedkvarteret i Southampton, hvor de blandt andet råbte "Skam jer!" og viftede med det britiske flag.

- Hvis Henry (Nowak, red.) ikke var hvid, ville han ikke være blevet lagt i håndjern.

- Som hvide mennesker bliver vi behandlet som andenrangsborgere af vores eget politi, sagde Tommy Robinson, hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon, til folkemængden.

Demonstranterne, hvoraf flere var maskerede, marcherede herefter til et boligområde, hvor politiet blokerede vejen.

Demonstranter angreb blandt andet betjente med mursten og flasker. Der blev råbt "afskum" efter politiet.

En gruppe på omkring hundrede demonstranter rev havehegn ned, kastede mursten og stole samt rullede en brændende skraldespand mod politiet, som svarede igen med peberspray.

Den britiske indenrigsminister kalder tirsdagens optøjer for skandaløs vold.

- De ansvarlige kan forvente at møde lovens fulde kraft, siger Shabana Mahmood på det sociale medie X.

Vreden udspringer af en anholdelse af den 18-årige brite Henry Nowak, som i december blev lagt i håndjern af britisk politi efter at være blevet stukket ned af en gerningsmand, som er sikh. Nowak døde af sine kvæstelser.

En video blev tirsdag offentliggjort af situationen, hvor Henry Nowak bliver anholdt, mens han ligger og er døende.

Imens lyver gerningsmanden - 23-årige Vickrum Digwa - over for betjentene og hævder at være blevet udsat for et racistisk angreb. Digwa blev mandag idømt livstid for drabet.

Premierminister Keir Starmer siger, at politiet nu har alvorlige spørgsmål at besvare. IOPC - et uafhængigt organ, der undersøger politiet - er i gang med en undersøgelse af sagen, skriver BBC.

/ritzau/AFP

Det amerikanske militær har angrebet en olietanker for at forhindre skibet i at nå en iransk havn.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Her deler militæret også en video af, hvad der ligner et missil, der rammer siden af et tankskib.

- Skibets besætning ignorerede gentagne advarsler og undlod flere gange over en 24-timers periode at efterkomme instrukser fra amerikanske styrker.

- Et amerikansk fly uskadeliggjorde til sidst fartøjet ved at affyre et Hellfire-missil mod skibets maskinrum, hvilket forhindrede tankskibet i at nå Iran, skriver Centcom på X.

Olietankeren sejlede under botswansk flag og var på vej mod den iranske ø Kharg, der ligger i Den Persiske Golf. Det er uklart, om besætningen på skibet er kommet noget til.

USA's blokade mod iranske havne trådte i kraft 13. april. Den indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Under blokaden har USA's militær sat seks kommercielle skibe ud af funktion og fået 122 skibe til at ændre kurs, oplyser Centcom.

I fredags affyrede USA's militær et missil mod et fragtskib, som sejlede under Gambias flag, da det havde kurs mod en iransk havn.

USA og Israel indledte den 28. februar en større krig mod Iran. Som modsvar har Iran angrebet adskillige mål i landene omkring Den Persiske Golf og lukket for en stor del af skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Oliepriserne verden over er røget i vejret efter lukningen af den maritime flaskehals.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd og forbinder olieproducerende lande i regionen med resten af verden.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

I USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration dropper planerne om en skattefinansieret fond på næsten 1,8 milliarder dollar, der skulle kompensere støtter af Trump.

Det siger USA's fungerende justitsminister, Todd Blanche.

- Vi går ikke videre med fonden, lyder det fra Blanche under en høring i Repræsentanternes Hus.

En føderal dommer blokerede i sidste uge midlertidigt for fonden.

Fonden var rettet mod amerikanere, som mener, at de blev uretfærdigt behandlet af USA's justitsministerium under Joe Biden, da han var præsident fra 2021 til 2025.

Fonden til Trumps støtter er blevet kritiseret af medlemmer af Republikanerne - Trumps eget parti - blandt andet fordi den lægger op til, at de, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, skal kunne modtage kompensationer.

Flere end 1000 Trump-støtter er blevet dømt for lovovertrædelser i forbindelse med netop stormen på Kongressen, og Trump har benådet de fleste af dem.

Trumps administration annoncerede i maj oprettelsen af fonden som del af en aftale om at droppe et søgsmål anlagt af præsidenten selv.

Søgsmålet på ti milliarder dollar blev rejst i januar mod USA's finansministerium og skattevæsnet.

Konkret mente Trump ikke, at finansministeriet og skattemyndighederne tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Selvom fonden bliver droppet, ser det ud til, at en anden del af forligsaftalen stadig står ved magt.

Der er ifølge Todd Blanche fortsat et forbud mod at undersøge Trumps tidligere selvangivelser - en del af aftalen om at løse Trumps søgsmål mod det amerikanske finansministerium og skattevæsnet.

Det siger Blanche under tirsdagens høring i Repræsentanternes Hus.

Ifølge et tidligere offentliggjort forligsdokument på justitsministeriets hjemmeside må USA ikke undersøge Trumps skatteforhold og retsforfølge præsidenten på baggrund heraf.

Det samme gælder hans sønner og Trump-organisationen, skriver nyhedsbureauet AP.

Fritagelsen omfatter specifikt selvangivelser indgivet før forligets ikrafttrædelsesdato, som var mandag 18. maj.

/ritzau/Reuters

Det amerikanske militær har angrebet en olietanker for at forhindre skibet i at nå en iransk havn.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Her deler militæret også en video af, hvad der ligner et missil, der rammer siden af et tankskib.

- Skibets besætning ignorerede gentagne advarsler og undlod flere gange over en 24-timers periode at efterkomme instrukser fra amerikanske styrker.

- Et amerikansk fly uskadeliggjorde til sidst fartøjet ved at affyre et Hellfire-missil mod skibets maskinrum, hvilket forhindrede tankskibet i at nå Iran, skriver Centcom på X.

Olietankeren sejlede under botswansk flag og var på vej mod den iranske ø Kharg.

USA's blokade mod iranske havne trådte i kraft 13. april. Den indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Under blokaden har USA's militær sat seks kommercielle skibe ud af funktion og fået 122 skibe til at ændre kurs, oplyser Centcom.

/ritzau/

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration dropper planerne om en skattefinansieret fond på næsten 1,8 milliarder dollar, der skulle kompensere støtter af Trump.

Det siger USA's fungerende justitsminister, Todd Blanche.

Fonden var rettet mod amerikanere, som mener, at de blev uretfærdigt behandlet af USA's justitsministerium under Joe Biden, da han var præsident fra 2021 til 2025.

Fonden til Trumps støtter er blevet kritiseret af medlemmer af Republikanerne - Trumps eget parti - blandt andet fordi den lægger op til, at de, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, skal kunne modtage kompensationer.

Trumps administration annoncerede i maj oprettelsen af fonden som del af en aftale om at droppe et søgsmål anlagt af præsidenten selv.

Søgsmålet på ti milliarder dollar blev rejst i januar mod USA's finansministerium og skattevæsnet.

En dommer blokerede i sidste uge midlertidigt for fonden.

/ritzau/Reuters

Frankrig har netop været igennem sit hidtil varmeste forår nogensinde registreret.

Det oplyser den meteorologiske tjeneste Meteo France, efter at også flere andre lande har meldt om varmerekorder.

Fra marts til maj har der været en gennemsnitstemperatur på 13,8 grader i Frankrig. Det er omkring 1,7 grader over normalen.

- Det varmeste forår siden opgørelserne begyndte i 1900, skriver Meteo France i en meddelelse.

Alle tre forårsmåneder lå over gennemsnittet.

Men det var en "hidtil uset" hedebølge sent i maj, som fik temperaturerne op på niveauer, der normalt hører højsommeren til.

- Vores land havde aldrig før nået så høje temperaturer på denne tid af året - adskillige rekorder blev brudt for måneden, skriver vejrtjenesten.

Dermed slår Frankrig ligesom flere andre lande vejrrekorder i disse dage.

Norge har således også haft sit varmeste forår nogensinde registreret.

Det samme gælder for England og Wales. Ser man på hele Storbritannien, var det dog det hidtil tredjevarmeste forår.

Mens det flere steder har været varmt de seneste måneder, er der også risiko for usædvanligt vejr i de kommende måneder.

Klimafænomenet El Niño sætter nemlig med 80 procents sandsynlighed ind på et tidspunkt mellem juni og august og øger risikoen for ekstremt vejr markant.

Det meddeler World Meteorological Organization (WMO), der er FN's meteorologiske institut, ifølge nyhedsbureauet AFP.

El Niño er karakteriseret ved høje havtemperaturer i den østlige del af Stillehavet omkring Ækvator. De højere havtemperaturer kan føre til højere temperaturer og mere regn i nogle regioner samt mindre regn andre steder.

For eksempel kan der være tørke i Australien, mens vejret også kan blive mere køligt og regnfuldt i det sydlige USA.

Under en El Niño udløses en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden - og de globale temperaturer kan midlertidigt stige.

En El Niño varer typisk ni til 12 måneder ifølge WMO.

/ritzau/AFP

Frankrig har netop været igennem sit hidtil varmeste forår nogensinde registreret.

Det oplyser den meteorologiske tjeneste Meteo France, efter at også flere andre lande har meldt om varmerekorder.

Fra marts til maj har der været en gennemsnitstemperatur på 13,8 grader i Frankrig. Det er omkring 1,7 grader over normalen.

- Det varmeste forår siden opgørelserne begyndte i 1900, skriver Meteo France i en meddelelse.

Alle tre forårsmåneder lå over gennemsnittet.

Men det var en "hidtil uset" hedebølge sent i maj, som fik temperaturerne op på niveauer, der normalt hører højsommeren til.

- Vores land havde aldrig før nået så høje temperaturer på denne tid af året - adskillige rekorder blev brudt for måneden, skriver vejrtjenesten.

Dermed slår Frankrig ligesom flere andre lande vejrrekorder i disse dage.

Norge har således også haft sit varmeste forår nogensinde registreret.

Det samme gælder for England og Wales. Ser man på hele Storbritannien, var det dog det hidtil tredjevarmeste forår.

/ritzau/AFP

Fem personer er tirsdag blevet anholdt i forbindelse med et opgør mellem to grupper på Rønnebær Allé i Helsingør mandag aften.

Her blev en person stukket med kniv.

Det oplyser Nordsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet oplyser ikke, hvad de fem personer er sigtet for, men efterforskningen af sagen fortsætter, lyder det.

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyser til Ritzau, at offeret er en mand. Han blev alvorligt såret af knivstikkeriet, men er tirsdag "umiddelbart uden for livsfare".

Det lyder desuden, at de fem anholdte også alle er mænd omkring de 20 år.

En af de anholdte er tirsdag blevet løsladt. Hvorfor, ønsker vagtchefen ikke at oplyse.

De resterende fire fremstilles i grundlovsforhør onsdag. De er alle sigtet for kvalificeret vold.

Politiet modtog anmeldelsen om episoden mandag klokken 18.37 og arbejdede i timevis på stedet.

Der er efter politiets opfattelse tale om et opgør mellem to persongrupper.

Dette uddybes ikke yderligere, og det er uvist, hvilken type af grupper der er tale om.

Mandag aften viste billeder, at betjente også var til stede ved Hillerød Sygehus iført DNA-dragter.

Arbejdet på hospitalet var ifølge vagtchefen ved Nordsjællands Politi relateret til knivstikkeriet.

/ritzau/

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kunne tirsdag formiddag meddele, at den nye regering og støttepartier "kommer til at gøre tandlægen gratis for alle danskere" om "maksimalt ti år".

Helt så skråsikker var SF-formand Pia Olsen Dyhr ikke under præsentationen af regeringsgrundlaget tirsdag eftermiddag.

Her omtalte hun det som en "ambition", og at "det kan gælde alle i fremtiden", efter at det er blevet indfaset for socialt udsatte.

Kigger man på regeringsgrundlaget, omtales "vederlagsfri tandpleje" for hele befolkningen som en "langsigtet vision".

- Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 - under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, lyder det i regeringsgrundlaget.

Det fremgår også, at der bliver afsat fire milliarder kroner til den skatteyderbetalte tandpleje frem mod 2030.

Indfasningen vil blive påbegyndt fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper omfattes først.

Ifølge Pelle Dragsted kan de fire milliarder dog dække flere grupper som eksempelvis alle folkepensionister.

Men han anerkender også, at der mangler finansiering, hvis det skal dække hele befolkningen.

- Der skal findes flere penge, og dem kommer vi til at være med til at finde, siger han på et pressemøde tirsdag aften.

Han køber dog ikke, at regeringsgrundlagets formuleringer om "vision" og "ambition" er mindre skråsikre end hans egen melding tirsdag formiddag.

- Jeg tror, at danskerne nu med det signal, der er sendt i dag, forventer, at de får gratis tandlæge. Det har alle fire partier i regeringen forpligtet sig til, siger Dragsted.

Tidligere beregninger, som dog ikke er helt nye, peger på, at det kan koste et sted mellem 8 og 11 milliarder kroner årligt.

Formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, anslår tirsdag, at det vil koste omkring 11 milliarder kroner om året at finansiere gratis tandpleje på det nuværende niveau.

Med gratis behandling vil beløbet stige til op mod 18 milliarder grundet flere patienter.

Samtidig understreger Torben Schønwaldt, at en gratis ordning vil lægge pres på landets klinikker, der ikke vil kunne følge med uden nye tiltag.

- Det vil få konsekvenser for ventetiden, hvis ikke man sørger for at følge op med at uddanne flere tandlæger og flere tandplejere. Det handler om politisk vilje, sagde han, inden regeringsgrundlaget blev præsenteret.

Torben Schønwaldt mente derfor også, at man kommer længst ved at målrette tilskuddet mod de patienter, der har det største sundhedsmæssige behov og dermed også de største udgifter.

/ritzau/

Britisk politi får tirsdag kritik fra flere sider i en sag, hvor en studerende blev lagt i håndjern efter at være blevet stukket med kniv.

En video er tirsdag blevet offentliggjort af situationen, hvor 18-årige Henry Nowak bliver anholdt, mens han ligger og er døende.

Imens lyver gerningsmanden - 23-årige Vickrum Digwa, som er sikh - over for betjentene og hævder at være blevet udsat for et racistisk angreb. Digwa blev mandag idømt livstid for drabet.

På video fra en betjents kropskamera kan man høre Henry Nowak sige, at han ikke kan trække vejret og er blevet stukket. En betjent svarer:

- Det tror jeg ikke, at du er, kammerat.

Undervejs bliver Nowak lagt i håndjern.

Premierminister Keir Starmer siger, at politiet nu har "alvorlige spørgsmål" at besvare. Det omfatter blandt andet, om "beskyldningerne om racisme prægede beslutningsprocessen i denne sag".

- Det er umuligt at se disse optagelser og ikke forstå, at disse spørgsmål absolut skal besvares, siger Starmer til journalister.

IOPC - et uafhængigt organ, der undersøger politiet - er i gang med en undersøgelse af sagen, skriver BBC.

Dommeren William Mousley sagde mandag i retten, at sagen har øget de racemæssige spændinger i Storbritannien.

Lederen af det immigrationskritiske parti Reform, Nigel Farage, siger, at "frygten for at blive kaldt racist var større end at håndtere drabet på Henry Nowak".

- Vi bør reagere på dette med rendyrket, kold vrede, siger Farage i en pressemeddelelse.

Udtalelsen om "kold vrede" kalder Starmer imidlertid den forkerte reaktion, skriver BBC.

Der ventes en demonstration tirsdag aften. Højrefløjsaktivisten Tommy Robinson, hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon, opfordrer sine støtter til at deltage.

Der er også blevet annonceret andre protester denne uge.

Digwa stak Nowak med en kniv, som han sagde, at han godt måtte bære, da sikher gerne må have en ceremoniel kniv - en såkaldt kirpan - på sig.

Da politiet ankom, sagde Digwa, at hans turban var faldet af, og at han havde fået en skade på sit øje.

Familien til dræbte Henry Nowak har kaldt politiets behandling af ham for "umenneskelig og nedværdigende". Nowaks far har sagt, at den 18-åriges død ikke må "bruges til at skabe yderligere splittelse, had eller spændinger".

Nowak døde, kort efter at han blev lagt i håndjern af politiet. Da de indså, at han var såret, tog de håndjernene af ham og begyndte at give førstehjælp.

Politiet i Hampshire har undskyldt i sagen. Det advarer mod misinformation, da en betjent uden forbindelse til sagen fejlagtigt er blevet udpeget på nettet og har fået dødstrusler.

Ifølge Sky News er en betjent trådt tilbage som følge af sagen.

/ritzau/Reuters

En ny korrespondentmiddag med deltagelse af Donald Trump afholdes den 24. juli, efter det oprindelige arrangement i april blev afbrudt af et angrebsforsøg rettet mod den amerikanske præsident.

Det oplyser The White House Correspondents' Association (WHCA), der er foreningen af journalister i Det Hvide Hus, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi vil ikke acceptere, at en voldshandling får det sidste ord. Især ikke i et år, hvor vi reflekterer over 250-året for USA og alt, hvad vi står for, siger foreningens præsident, Weijia Jiang.

Hun henviser til USA's uafhængighedserklæring, der er landets grundlæggende dokument, som blev underskrevet den 4. juli 1776.

Den årlige korrespondentmiddag, der fandt sted 25. april på hotellet Washington Hilton i den amerikanske forbundshovedstad, blev afbrudt af et angrebsforsøg.

Her trængte den formodede gerningsmand, den 31-årige Cole Tomas Allen, igennem et sikkerhedstjek på Washington Hilton Hotel, hvor middagen blev afholdt, og affyrede flere skud.

Sikkerhedsfolk besvarede ilden.

En ansat i sikkerhedstjenesten Secret Service blev ramt af skud, men slap uden alvorlige skader takket være en skudsikker vest.

Cole Tomas Allen er siden blevet tiltalt for fire lovovertrædelser. Den alvorligste er forsøg på attentat mod USA's præsident, Donald Trump, som deltog i middagen sammen med sin hustru, Melania Trump, og store dele af den politiske top. Heriblandt vicepræsident J.D. Vance.

Flere af deltagerne til korrespondentmiddagen har efter skudepisoden anfægtet sikkerheden ved arrangementet.

Ifølge Weijia Jiang vil der være "betydeligt forbedrede sikkerhedsforanstaltninger og nye adgangsprocedurer" til middagen 24. juli.

Cole Tomas Allen kan idømmes livsvarigt fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i forsøget på at dræbe Trump.

Da han var i retten i maj, erklærede han sig ikke-skyldig i alle anklager, som foruden attentatforsøget omfatter overfald på en føderal betjent samt våbenrelaterede lovovertrædelser.

Flere amerikanske medier har efter skyderiet omtalt et manifest, som Cole Tomas Allen skulle have sendt til familiemedlemmer før angrebet.

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press kritiserer han i teksten Trump-administrationen og beskriver sig selv som en "venlig føderal snigmorder".

/ritzau/

Den nye regering bliver onsdag klokken 10 præsenteret for kong Frederik på Amalienborg.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Herefter træder kommende statsminister Mette Frederiksen (S) ud foran Amalienborg sammen med sin nye regering bestående af ministre fra Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.

Fra klokken 13 og frem vil der være overdragelser i de berørte ministerier, oplyser Statsministeriet.

Her siges der farvel til den afgående minister, mens den nye minister bydes velkommen. Der udveksles typisk gaver mellem de to.

De afgående ministre skal inden da forbi kongen på Amalienborg klokken 11.45, fremgår det af kongehusets kalender.

Yderligere detaljer om programmet og regeringen offentliggøres onsdag, lyder det fra Statsministeriet.

Det var mandag aften, at kongelig undersøger Mette Frederiksen kunne meddele kongen, at hun er i stand til at danne en ny mindretalsregering bestående af de fire partier.

Efter forhandlinger på embedsboligen Marienborg kørte hun direkte til Odense, hvor kongeparret var på sommertogt med kongeskibet "Dannebrog".

Tirsdag blev den nye regerings regeringsgrundlag præsenteret på et pressemøde på Marienborg, inden regeringen så formelt bliver udnævnt af kongen onsdag på Amalienborg.

Det kom også frem tirsdag, at Enhedslisten og Alternativet bliver parlamentarisk grundlag til den nye regering.

Mette Frederiksen følger samme opskrift fra 2022, hvor hun også præsenterede SVM-regeringen over tre dage.

Når hendes nye regering officielt er udnævnt onsdag, går Mette Frederiksen i gang med sin tredje periode som statsminister i Danmark. Hun har været statsminister siden 2019.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag valgt at kalde sig "firkløverregeringen".

Hvis det navn lyder bekendt, er det fordi, at det var betegnelsen for Poul Schlüters borgerlige regeringer fra 1982 til 1988.

/ritzau/

Den nye regering bliver onsdag klokken 10 præsenteret for kong Frederik på Amalienborg.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Herefter træder kommende statsminister Mette Frederiksen (S) ud foran Amalienborg sammen med sin nye regering bestående af ministre fra Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.

Fra klokken 13 og frem vil der være overdragelser i de berørte ministerier, oplyser Statsministeriet.

Her siges der farvel til den afgående minister, mens den nye minister bydes velkommen. Der udveksles typisk gaver mellem de to.

Yderligere detaljer om programmet og regeringen offentliggøres onsdag, lyder det fra Statsministeriet.

Det var mandag aften, at kongelig undersøger Mette Frederiksen kunne meddele kongen, at hun er i stand til at danne en ny mindretalsregering bestående af de fire partier.

Efter forhandlinger på embedsboligen Marienborg kørte hun direkte til Odense, hvor kongeparret var på sommertogt med kongeskibet "Dannebrog".

Tirsdag blev den nye regerings regeringsgrundlag præsenteret på et pressemøde på Marienborg, inden regeringen så formelt bliver udnævnt af kongen onsdag på Amalienborg.

Det kom også frem tirsdag, at Enhedslisten og Alternativet bliver parlamentarisk grundlag til den nye regering.

Mette Frederiksen følger samme opskrift fra 2022, hvor hun også præsenterede SVM-regeringen over tre dage.

Når hendes nye regering officielt er udnævnt onsdag, går Mette Frederiksen i gang med sin tredje periode som statsminister i Danmark. Hun har været statsminister siden 2019.

/ritzau/