Københavns Byret har straffet en 40-årig mand med 12 års fængsel, fordi han stak den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere ihjel på et diskotek i Kødbyen i København i 2012.

Dommen er torsdag eftermiddag blevet læst op i retten.

Den dømte, Omer Hassan Sheik Muse, blev i mandags kendt skyldig i manddrab ved at have dræbt den unge jurastuderende med tre knivstik.

Efter drabet for 13 år siden flygtede han til Somaliland og Etiopien i Afrika. Først sidste år vendte han tilbage til Danmark efter en længere proces om udlevering.

I Somaliland blev han dømt for drabet på Jonas Sekyere, og selv om anklagemyndigheden ikke anerkender dommen, så skal den tid, han har siddet i fængsel i Afrika, dog have betydning for den danske dom.

Derfor forkorter Københavns Byret straffen på 12 års fængsel med præcist 2156 dage - svarende til knap seks år.

Omer Muse har straks anket, fordi han vil frifindes for drab. Han erkender at have begået vold med døden til følge.

/ritzau/

Der er store problemer med at rekruttere politifolk, og et politisk flertal styrker derfor nu uddannelsen med mere løn, uddannelse og fokus på økonomisk og digital kriminalitet.

Det fremgår af et nyt politiforlig, som et politisk flertal står bag torsdag, hvor det præsenteres af justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Det skal vi gøre, fordi politiet passer på os nat og dag, siger ministeren, som fremhæver, at antallet af politibetjente også øges på sigt.

Politiets økonomi løftes generelt med 1,5 milliarder kroner årligt fra 2030.

Politiforbundet har presset på for at få indført løn under hele politiuddannelsen i håb om, at det kan få flere til at søge ind på politiskolen.

De studerende vil fremover modtage løn under to tredjedele af uddannelsesforløbet, som forlænges fra to år og fire måneder til tre år.

- Når vi er til vejs ende kommer vi til at have den største politistyrke nogensinde med mere end 12.000 politifolk, siger justitsministeren.

Der er sket en "markant stigning" i antallet af sager om økonomisk kriminalitet og it-kriminalitet, herunder svindel, bedrageri på internettet samt digitale sædelighedsforbrydelser.

Derfor indføres der en uddannelse i økonomisk og digital kriminalitet, hvilket sker efter historier i medierne om, at sager under et vist beløb blev henlagt eller parkeret på grund af manglende ressourcer.

- Nu begynder man at optage folk på den uddannelse, og som ikke skal køre i beredskab og ikke skal opfylde alle de fysiske krav, men uddannes alene til efterforskning af it- og økonomisk kriminalitet, siger Peter Hummelgaard.

Aftalen sikrer øget brug af kunstig intelligens og teknologi for ansigtsgenkendelse. Det skal rulles bredere ud end i dag, hvor der er pilotprojekter.

Datatilsynet har tidligere udtalt, at det bør fastsættes ved lov, hvilke strafbare forhold der danne grundlag for anvendelse af ansigtsgenkendelse.

De seneste år har budt på en stigning i registreringen af partner- og kvindedrab, og derfor nedsættes en partnerdrabskommission. Den skal gennemgå drab og udlede anbefalinger på tværs af myndighederne.

Politiets indsats mod natur- og miljøkriminalitet skal styrkes med 12 årsværk efter jordforureningssagen fra Ølst og naturhærværket på henholdsvis en mose og en skrænt i Kolding og Vejle.

I strafreformen blev bøder mod naturkriminalitet hævet med 100 procent.

Indsatsen mod økonomisk kriminalitet styrkes med øgede ressourcer og flere årsværk.

Liberal Alliance og Alternativet er ikke med i forliget, da de var uenige i henholdsvis finansiering og brug af overvågning ifølge ministeren.

Ifølge partierne blev de dog smidt ud, og Liberal Alliance kalder det spin fra ministeren.

/ritzau/

Operationen, der skulle dræbe den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal med nervegiften novitjok i Storbritannien i 2018, blev godkendt af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det konkluderer en undersøgelse, som den britiske højesteretsdommer Anthony Hughes har stået i spidsen for, skriver Reuters.

- Jeg har konkluderet, at operationen, der skulle snigmyrde Sergej Skripal, må være godkendt fra højeste sted af præsident Putin.

- Beviserne for, at dette var et russisk statsangreb, er overvældende, siger højesteretsdommeren i undersøgelsesrapporten.

Sergej Skripal og hans datter, Julia, blev forgiftet og efterfølgende fundet bevidstløse på en bænk i Salisbury i det sydlige England i marts 2018.

De kom i forbindelse med nervegiften, efter at den var blevet påført håndtaget på hoveddøren til Sergej Skripals hjem i byen.

Begge endte med at overleve.

Den britiske kvinde Dawn Sturgess og en politibetjent blev også forgiftet.

Politibetjenten blev forgiftet på Skripals adresse, mens kvinden blev inficeret med novitjok, da hun rørte ved en parfumeflaske, som hendes kæreste havde fundet i Salisbury, og som viste sig at indeholde det giftige stof.

Dawn Sturgess, der var mor til tre børn, døde fire måneder senere, mens politibetjenten, der blev alvorligt syg, slap med livet i behold.

Rusland har siden 2018 fastholdt, at landet og dets efterretningstjenester ikke var involveret i sagen.

Højesteretsdommer Anthony Hughes beskriver russernes handlinger i forbindelse med operationen som "ufatteligt hensynsløse".

Han siger i rapporten, at gerningsmændene, der udførte operationen, deres overordnede i den militære russiske efterretningstjeneste GRU og Putin selv bærer det moralske ansvar for Dawn Sturgess' død.

Sergej Skripal forsynede som spion i årevis blandt andet den britiske efterretningstjeneste MI6 med navne på russiske agenter.

Den offentlige britiske undersøgelse af forgiftningerne i Salisbury blev påbegyndt i oktober 2024.

Der er tale om den anden store offentlige undersøgelse i Storbritannien, som beskylder Putin for angreb på britisk grund.

En undersøgelse konkluderede i 2016, at Putin formentlig havde givet ordre til drabet på den tidligere russiske agent Aleksander Litvinenko.

Litvinenko blev dræbt i London i 2006.

/ritzau/

17-årige Emilie Meng forsvandt efter en bytur i sommeren 2016 og blev i julen samme år fundet død i en sø i Borup på Sjælland.

Hun var blevet dræbt af den i dag 34-årige Philip Westh, viste det sig senere.

Sagen har gennem årene udløst en del debat om politiets arbejde, og torsdag er konklusionen af en undersøgelse af efterforskningen blevet offentliggjort af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet konkluderer blandt andet, at "på nogle områder kunne og burde vi have gjort det bedre", fremgår det af en pressemeddelelse.

Få her et overblik over sagens udvikling fra Emilie Mengs forsvinden i 2016:

* 10. juli 2016. Emilie Meng har været i byen med venner, og ved 04-tiden ankommer gruppen til Korsør Station. Hun beslutter sig for selv at gå hjem. Senere på dagen melder hendes familie hende savnet, efter at hun hverken kom hjem eller til kirkekor den søndag formiddag.

* 11. juli 2016. Politiet søger efter den 17-årige med hjælp fra hunde, helikopter og dykkere. Også frivillige hjælper til. Politiet betragter det som en forsvindingssag, da Meng ifølge politiet var "tynget af kærestesorg". Om eftermiddagen indstilles eftersøgningen. Politiet har senere erkendt, at spor kan være gået tabt, fordi alvoren ikke gik op for politiet med det samme.

* 14. juli 2016. Politiets afdeling for personfarlig kriminalitet overtager sagen, hvilket indikerer, at politiet vurderer, at der kan være sket en forbrydelse i stedet for en frivillig forsvinding. Politiet gennemsøger områder, tjekker overvågning fra togstationer og taler med vidner.

* 16. juli 2016. Håbet om at finde Emilie Meng i live svinder ind, vurderer politiet. Der er ikke kommet livstegn fra hende.

* 24. december 2016. En hundelufter finder et lig i en sø ved Regnemarks Bakke i Borup. Det er Emilie Meng, og hun har været udsat for en forbrydelse, oplyser politiet den følgende dag. Politiet og teknikere undersøger søen og området.

* 19. januar 2017. Emilie Meng bliver begravet i Korsør.

* 20. juni 2017. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser en lys personbil - sandsynligvis en Hyundai i30. En sådan bil er set køre fra Korsør Station, nogle minutter efter at Emilie Meng gik derfra for snart et år siden.

* 4. oktober 2017. Et vidne fortæller politiet, at hun få timer efter Emilie Mengs forsvinden så en lys bil i området ved Regnemarks Bakke. Den var parkeret, havde bagsmækken åben, og en mand stod ved siden af. Det lignede, at han bar på noget tungt, fortæller vidnet.

* 15. april 2023. En 13-årig pige forsvinder ved middagstid i Kirkerup i Slagelse, kort efter at hun har færdiggjort sin avisrute. Hendes cykel, taske og telefon bliver fundet i vejkanten, og denne lørdag eftermiddag efterlyser politiet pigen med navn og billede.

* 16. april 2023. Politiet oplyser søndag formiddag, at det har modtaget flere hundrede henvendelser samt privat overvågningsmateriale fra borgere. Politiet arbejder ud fra en teori om, at pigen har været udsat for en forbrydelse. Samme eftermiddag oplyser politiet på et pressemøde, at pigen er fundet i live, og at en mand er anholdt på samme adresse i Korsør.

* 17. april 2023. Manden bliver i et grundlovsforhør i Retten i Næstved varetægtsfængslet for bortførelse og seksuelle overgreb på pigen. Han erkender sig delvist skyldig. Anklagemyndigheden oplyser, at det skal undersøges, om han kan knyttes til anden kriminalitet.

* 24. april 2023. B.T. skriver, at politiet har beslaglagt en bil i Slovakiet, som tidligere har tilhørt den mistænkte mand. Bilen er en lys Hyundai i30, og den ejede han, da Emilie Meng forsvandt.

* 26. april 2023. Politiet udvider sigtelsen mod den mistænkte mand. Han sigtes nu også for at have frihedsberøvet, voldtaget og dræbt Emilie Meng og for at have overfaldet og truet en 15-årig pige 8. november 2022.

* 17. maj 2023. Den sigtede nægter sig i et retsmøde skyldig i de nye sigtelser. Dommeren finder grundlag for at fængsle ham også på mistanken om drabet og overfaldet. Han lader derefter frivilligt sin varetægtsfængsling forlænge ad mange omgange.

* 15. januar 2024. Der rejses tiltale mod manden, og anklageskriftet frigives til medierne. Sagen mod manden indledes ved Retten i Næstved 14. maj.

* 28. juni 2024. Den i dag 34-årige Philip Westh findes skyldig i at have udsat tre piger for grove forbrydelser - herunder drabet på Emilie Meng i 2016.

* 10. september 2025. Philip Westh dropper en anke til Østre Landsret og accepterer byrettens dom. Statsadvokaten dropper samtidig en kontraanke.

* 4. december 2025. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi offentliggør konklusionerne af en intern evaluering af efterforskningen af Emilie Meng-sagen. Politiet konkluderer, at man på nogle områder kunne have gjort det bedre.

Kilder: TV 2, B.T., Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

/ritzau/

Operationen, der skulle dræbe den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal med nervegiften novitjok i Storbritannien i 2018, blev godkendt af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det konkluderer en undersøgelse, som den britiske højesteretsdommer Anthony Hughes har stået i spidsen for, skriver Reuters.

- Jeg har konkluderet, at operationen, der skulle snigmyrde Sergej Skripal, må være godkendt fra højeste sted af præsident Putin.

- Beviserne for, at dette var et russisk statsangreb, er overvældende, siger højesteretsdommeren i undersøgelsesrapporten.

Sergej Skripal og hans datter, Julia, blev forgiftet og efterfølgende fundet bevidstløse på en bænk i Salisbury i det sydlige England i marts 2018.

De blev forgiftet, efter at der var blevet påført novitjok på håndtaget på hoveddøren til Sergej Skripals hjem i byen.

Begge endte med at overleve.

Den britiske kvinde Dawn Sturgess og en politibetjent blev også forgiftet.

Politibetjenten blev forgiftet på Skripals adresse, mens kvinden blev inficeret med novitjok, da hun rørte ved en parfumeflaske, som hendes kæreste havde fundet i Salisbury, og som viste sig at indeholde det giftige stof.

Dawn Sturgess, der var mor til tre børn, døde fire måneder senere, mens politibetjenten, der blev alvorligt syg, slap med livet i behold.

Rusland har siden 2018 fastholdt, at landet og dets efterretningstjenester ikke var involveret i sagen.

/ritzau/

Der er torsdag præsenteret en ny flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi for perioden 2026-2030.

Her er nogle af hovedelementerne:

* Et løft af politiets økonomi på 1,5 milliarder kroner årligt, når det er fuldt indfaset i 2030.

* Indsatsen mod økonomisk kriminalitet bliver opprioriteret.

* Politiuddannelsen forlænges fra de nuværende to år og fire måneder til tre år.

* En del af uddannelsesforløbet, som foregår på skolebænken, skal fremover være med løn i stedet for SU. Med forlængelse af politiuddannelsen vil de
studerende således modtage løn under to tredjedele af uddannelsesforløbet.

* Der oprettes en grunduddannelse i efterforskning. Der skal skaffes flere civile efterforskere såsom specialister i for eksempel revision. Politiskolen, som skal uddanne de ny typer efterforskere, skal blandt andet fokusere på efterforskning af økonomisk og digital kriminalitet.

* Aftalen sikrer øget brug af kunstig intelligens og teknologi for ansigtsgenkendelse.

* Politiets indsats mod natur- og miljøkriminalitet skal styrkes med 12 årsværk efter jordforureningssagen fra Ølst og naturhærværket på henholdsvis en mose i Kolding og en skrænt i Vejle.

Kilde: Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030, Justitsministeriet.

/ritzau/

I kølvandet på sagen om Emilie Meng, der i 2016 forsvandt og blev fundet dræbt, har der været en del fokus på politiets efterforskning af sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lavet en intern evaluering af efterforskningen, og torsdag har politiet offentliggjort konklusionerne.

Her påpeges flere steder, hvor efterforskningen kunne have været bedre.

Blandt andet, at der gik for lang tid, før den 17-årige piges forsvinden blev betragtet som en drabssag.

- Selv om det var velbegrundet, at sagen blev indledt med en eftersøgning, så er det vurderingen, at der forløb for lang tid, før der blev igangsat en tilstrækkeligt velorganiseret drabsefterforskning, lyder det blandt andet.

Desuden var der ikke et godt nok system til at indhente videoovervågning.

- Det er også vurderingen, at politikredsen ikke på daværende tidspunkt havde et tilstrækkeligt robust koncept til hurtig og korrekt sikring af en større mængde videoovervågning, står der i evalueringen.

17-årige Emilie Meng forsvandt natten til 10. juli 2016, da hun gik fra Korsør Station.

Først omkring et halvt år senere - 24. december 2016 - blev hun fundet død i en sø i Regnemarks Bakke.

Gerningsmanden, Philip Patrick Westh, blev først fundet langt senere, da han i april 2023 kidnappede og voldtog en 13-årig pige ved Kirkerup. Han blev også dømt for at ville slå hende ihjel, men pigen blev befriet af politiet inden da.

Philip Patrick Westh blev i juni sidste år idømt livstid af Retten i Næstved. I første omgang ankede han, men har siden fravalgt anken.

Mens den 13-årige pige blev fundet i live efter 27 timers intens efterforskning, mener politiet ikke, at det kunne have forhindret drabet på Emilie Meng.

- Det er imidlertid også mest sandsynligt, at igangsættelse af en efterforskning umiddelbart efter anmeldelsen af hendes forsvinden ikke kunne have forhindret, at Emilie formentlig kort tid efter hendes forsvinden blev dræbt, skriver politiet i evalueringen.

Sagen om drabet på Emilie Meng var ifølge evalueringen "helt særlig". Der var tale om en sag uden mistænkte med meget få tekniske spor og uden mulighed for at lægge sig fast på nogle relevante scenarier i efterforskningen.

- Der er under efterforskningen udført meget dygtigt politiarbejde, men evalueringen viser også, at på nogle områder kunne og burde vi have gjort det bedre.

- Såvel politikredsen som politiet som helhed har allerede uddraget meget læring fra blandt andet denne efterforskning, siger politidirektør Lene Frank.

Hun henviser til, at politiet blandt andet fra 1. januar 2023 har indført omfattende nationale standarder for drabsefterforskninger, der tager højde for nogle af de forbedringspotentialer, som også politikredsens egen evaluering peger på.

/ritzau/

I kølvandet på sagen om Emilie Meng, der i 2016 forsvandt og blev fundet dræbt, har der været en del fokus på politiets efterforskning af sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lavet en intern evaluering af efterforskningen, og torsdag har politiet offentliggjort konklusionerne.

Her påpeges flere steder, hvor efterforskningen kunne have været bedre.

Blandt andet, at der gik for lang tid, før den 17-årige piges forsvinden blev betragtet som en drabssag.

- Selv om det var velbegrundet, at sagen blev indledt med en eftersøgning, så er det vurderingen, at der forløb for lang tid, før der blev igangsat en tilstrækkeligt velorganiseret drabsefterforskning, lyder det blandt andet.

Desuden var der ikke et godt nok system til at indhente videoovervågning.

- Det er også vurderingen, at politikredsen ikke på daværende tidspunkt havde et tilstrækkeligt robust koncept til hurtig og korrekt sikring af en større mængde videoovervågning, står der i evalueringen.

17-årige Emilie Meng forsvandt natten til 10. juli 2016, da hun gik fra Korsør Station.

Først omkring et halvt år senere - 24. december 2016 - blev hun fundet død i en sø i Regnemarks Bakke.

Gerningsmanden, Philip Patrick Westh, blev først fundet langt senere, da han i april 2023 kidnappede og voldtog en 13-årig pige ved Kirkerup. Han blev også dømt for at ville slå hende ihjel, men pigen blev befriet af politiet inden da.

Han blev i juni sidste år idømt livstid af Retten i Næstved. I første omgang ankede han, men har siden fravalgt anken.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis interne evaluering var sagen om drabet på Emilie Meng "helt særlig".

Der var tale om en sag uden mistænkte, med meget få tekniske spor og uden mulighed for at lægge sig fast på nogle relevante scenarier i efterforskningen.

- Der er under efterforskningen udført meget dygtigt politiarbejde, men evalueringen viser også, at på nogle områder kunne og burde vi have gjort det bedre.

- Såvel politikredsen som politiet som helhed har allerede uddraget meget læring fra blandt andet denne efterforskning, siger politidirektør Lene Frank.

Hun henviser til, at politiet blandt andet fra 1. januar 2023 har indført omfattende nationale standarder for drabsefterforskninger, der tager højde for nogle af de forbedringspotentialer, som også politikredsens egen evaluering peger på.

/ritzau/

Med politireformen, som er blevet præsenteret torsdag, får politiet særlige og helt nye ressourcer til at efterforske natur- og miljøkriminalitet.

Der afsættes årligt 10 millioner kroner, hvilket ifølge aftalen vil give 12 fuldtidsstillinger. De nærmere detaljer om enheden skal klarlægges i 2026.

- Det er supervigtigt, at vi får en mere effektiv bekæmpelse af det, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen, på et pressemøde i Justitsministeriet.

Tiltaget med en særlig afdeling i politiet for miljø- og naturkriminalitet har også tidligere været et stort ønske fra Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har med henvisning til blandt andet Nordic Waste-sagen syd for Randers med forurenet jord efterlyst flere ressourcer til bekæmpelse af kriminalitet, som er faldet mellem to stole: politiet og miljømyndighederne.

I sommeren 2025 besluttede regeringen og et bredt politisk flertal at skærpe straffene over for naturkriminalitet med 100 procent, så man i de groveste tilfælde kan idømme fængselsstraf.

Den beslutning fulgte i kølvandet på flere eksempler på, at reglerne om strandbeskyttelse var overtrådt.

Der har været en række sager med natur- og miljøkriminalitet de senere år.

Det har været sager, hvor reglerne om strandbeskyttelseslinjen er overtrådt, eller hvor naturområder er ødelagt - senest i en sag ved Kolding, hvor et større fredet moseområde blev ødelagt.

SF og Konservative har haft kravet om den særlige enhed for natur- og miljøkriminalitet med til forhandlingerne.

- Når nogen ødelægger det, skal det sanktioneres hårdt fra fællesskabets side. For det er fuldstændig uacceptabelt, siger retsordfører Mette Abildgaard (K).

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fortæller, at aftalekredsen vil bede Rigspolitiet udarbejde et oplæg til, hvordan enheden skal organiseres.

- Det er klart, at meget af det handler om efterforskningskapacitet. Man er stadig dybt afhængig af, som når det gælder dyrevelfærdssager og andet, at der sker anmeldelse. Denne type kriminalitet er i sagens natur kompleks, siger Peter Hummelgaard.

/ritzau/

Operationen, der skulle dræbe den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal med nervegiften novitjok i Storbritannien i 2018, blev godkendt af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det konkluderer en britisk undersøgelse ifølge Reuters.

Sergej Skripal og hans datter, Julia, blev forgiftet, men begge overlevede.

De blev forgiftet, efter at der var blevet påført novitjok på håndtaget på hoveddøren til Sergej Skripals hjem i byen Salisbury.

Den britiske kvinde Dawn Sturgess blev også forgiftet. Det skete, efter at hun havde rørt ved en parfumeflaske, som indeholdt novitjok.

Sturgess døde efterfølgende af forgiftningen.

/ritzau/

Med politireformen, som er blevet præsenteret torsdag, får politiet særlige og helt nye ressourcer til at efterforske natur- og miljøkriminalitet.

Der afsættes årligt 10 millioner kroner, hvilket ifølge aftalen vil give 12 fuldtidsstillinger, og de nærmere detaljer om enheden skal klarlægges i 2026.

- Det er supervigtigt, at vi får en mere effektiv bekæmpelse af det, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen, på et pressemøde i Justitsministeriet.

Tiltaget med en særlig afdeling i politiet for miljø- og naturkriminalitet har været et stort ønske fra Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har med henvisning til blandt andet Nordic Waste-sagen syd for Randers med forurenet jord efterlyst flere ressourcer til bekæmpelsen af kriminalitet, som er faldet mellem to stole: politiet og miljømyndighederne.

I sommeren 2025 besluttede regeringen og et bredt politisk flertal at skærpe straffene over for naturkriminalitet med 100 procent, så man i de groveste tilfælde kan idømme fængselsstraf.

Den beslutning fulgte i kølvandet på flere eksempler på, at reglerne om strandbeskyttelse var overtrådt.

Der har været en række sager med natur- og miljøkriminalitet de senere år.

Det har været sager, hvor reglerne om strandbeskyttelseslinjen er overtrådt, eller hvor der er ødelagt natur i forbindelse med byggeri - senest i en sag ved Kolding, hvor et større fredet moseområde blev ødelagt.

SF og Konservative har haft kravet om den særlige enhed for natur- og miljøkriminalitet med til forhandlingerne.

- Når nogen ødelægger det, skal det sanktioneres hårdt fra fællesskabets side. For det er fuldstændig uacceptabelt, siger retsordfører Mette Abildgaard (K).

/ritzau/

Det er en omfattende sag med mange oplysninger og et stort persongalleri, siger specialanklager Daniel Dokkedahl i indledningen af et retsmøde torsdag i Retten i Odense.

Tre unge mænd er tiltalt for at bringe flere menneskers liv i alvorlig fare, da flere mænd i december 2023 forsøgte at antænde en bombe med 4,4 kilo sprængstof foran en etageejendom på Nyborgvej i Odense.

I samme sag blev fire andre mænd, heriblandt en svensker, der var 17 år på gerningstidspunktet, idømt op til ti års fængsel i april i år. Alle fire ankede dommen.

De tre tiltalte i sagen, der indledes torsdag, er henholdsvis 20, 21 og 23 år.

Ifølge anklageskriftet har de i forening med de fire allerede dømte mænd natten til 29. december og 30. december 2023 forsøgt at sprænge bomben foran etageejendommen i Odense.

Der var 19 mennesker i bygningen første nat og 25 mennesker anden nat ifølge tiltalen. Bomben var lavet med plastisk sprængstof og forsøgtes antændt med et kanonslag.

Tiltalen omhandler også andre forhold end bombesagen.

De tre er også tiltalt for den hårde våbenparagraf og fareforvoldelse ved at have planlagt, at en dengang 17-årig dreng fra Aarhus skød to gange med en maskinpistol mod en bolig i Seden ved Odense i marts 2023.

Manden fra Aarhus erkendte at have skudt mod huset og blev straffet med fængsel i fem år.

Til sidst er den 23-årige også tiltalt for i forening med andre at have frihedsberøvet en mand i mindst to uger i februar 2023.

Ifølge anklageskriftet blev manden mishandlet af den 23-årige og udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved at indføre en træpæl i mandens bag, mens den 23-årige filmede det.

De tre unge mænd nægter sig skyldige i anklagerne.

Der er afsat 13 retsdage til sagen. Der forventes at falde dom i sagen 19. februar 2026.

/ritzau/

I kølvandet på sagen om Emilie Meng, der i 2016 forsvandt og blev fundet dræbt, har der været en del fokus på politiets efterforskning af sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lavet en intern evaluering af efterforskningen, og torsdag har politiet offentliggjort konklusionerne.

Politidirektør Lene Frank udtaler i den forbindelse, at drabet på Emilie Meng har været en ualmindelig omfattende, langvarig og kompliceret efterforskning.

- Der er under efterforskningen udført meget dygtigt politiarbejde, men evalueringen viser også, at på nogle områder kunne og burde vi have gjort det bedre.

- Såvel politikredsen som politiet som helhed har allerede uddraget meget læring fra blandt andet denne efterforskning, siger hun.

Hun henviser til, at politiet blandt andet fra 1. januar 2023 har indført omfattende nationale standarder for drabsefterforskninger, der tager højde for nogle af de forbedringspotentialer, som også politikredsens egen evaluering peger på.

/ritzau/

Der er store problemer med at rekruttere politifolk, og et politisk flertal styrker derfor nu uddannelsen med mere løn, uddannelse og fokus på økonomisk og digital kriminalitet.

Det fremgår af et nyt politiforlig, som et politisk flertal står bag torsdag, hvor det præsenteres af justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Det skal vi gøre, fordi politiet passer på os nat og dag, siger ministeren, som fremhæver, at antallet af politibetjente også øges på sigt.

Politiets økonomi løftes generelt med 1,5 milliarder kroner årligt fra 2030.

Politiforbundet har presset på for at få indført løn under hele politiuddannelsen i håb om, at det kan få flere til at søge ind på politiskolen.

De studerende vil fremover modtage løn under to tredjedele af uddannelsesforløbet, som forlænges fra to år og fire måneder til tre år.

- Når vi er til vejs ende kommer vi til at have den største politistyrke nogensinde med mere end 12.000 politifolk, siger justitsministeren.

Der er sket en "markant stigning" i antallet af sager om økonomisk kriminalitet og it-kriminalitet, herunder svindel, bedrageri på internettet samt digitale sædelighedsforbrydelser.

Derfor indføres der en uddannelse i økonomisk og digital kriminalitet, hvilket sker efter historier i medierne om, at sager under et vist beløb blev henlagt eller parkeret på grund af manglende ressourcer.

- Nu begynder man at optage folk på den uddannelse, og som ikke skal køre i beredskab og ikke skal opfylde alle de fysiske krav, men uddannes alene til efterforskning af it- og økonomisk kriminalitet, siger Peter Hummelgaard.

Aftalen sikrer øget brug af kunstig intelligens og teknologi for ansigtsgenkendelse. Det skal rulles bredere ud end i dag, hvor der er pilotprojekter.

Datatilsynet har tidligere udtalt, at det bør fastsættes ved lov, hvilke strafbare forhold der danne grundlag for anvendelse af ansigtsgenkendelse.

De seneste år har budt på en stigning i registreringen af partner- og kvindedrab, og derfor nedsættes en partnerdrabskommission. Den skal gennemgå drab og udlede anbefalinger på tværs af myndighederne.

Politiets indsats mod natur- og miljøkriminalitet skal styrkes med 12 årsværk efter jordforureningssagen fra Ølst og naturhærværket på henholdsvis en mose og en skrænt i Kolding og Vejle.

I strafreformen blev bøder mod naturkriminalitet hævet med 100 procent.

Indsatsen mod økonomisk kriminalitet styrkes med øgede ressourcer og flere årsværk.

/ritzau/

En fagbog om narhvalen, restaurering af et veteranskib og en opsætning af en opera er en række af de i alt 37 projekter og ansøgere, som dronning Margrethe har bevilget støtte til.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside.

I alt har dronningen via den almennyttige fond Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond bevilget godt 3,3 millioner kroner til projekterne.

Grønlands Naturinstitut får 100.000 kroner til en fagbog om narhvalen, hvilket er samme beløb, som går til en opsætning af operaen "Valkyrien".

Fonden, som blandt andre har dronning Margrethe, hofchef Kim Kristensen og pianist Nikolaj Koppen som bestyrelsesmedlemmer, har blandt andet bevilget en kvart million til Nationalmuseet.

Pengene er øremærket et projekt om Danmarks kirker, som indebærer beskrivelser og udgivelser om 40 landsbykirker på Fyn.

Derudover modtager Vejlemuseerne 100.000 kroner til en udstilling om 1600-tallets krige, Museum Jorn 40.000 kroner til en udstilling om tekstilkunst og Museum Skanderborg 50.000 kroner til et bogværk om vikingen fra Fregerslev.

Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål.

Bevillingerne er blevet besluttet på et bestyrelsesmøde i fonden 21. november.

Man kan søge om støtte fra fonden, men uddeling kan også ske uden en ansøgning.

Fonden har tidligere været ramt af kritik for at have investeret i klimasyndere.

I januar skrev kongehuset selv, at der var blevet justeret i rammerne for kongehusets investeringer med skærpet fokus på bæredygtighed.

Alle de kongelige fondes aktier ligger i dag i investeringsfonden Global Sustainable Future hos Danske Invest.

Det skete blandt andet, efter at mediet Danwatch i december 2024 skrev, at kongehuset havde fordelt i alt 163 millioner kroner på en lang række værdipapirer gennem Danske Bank.

Her kunne man blandt andet finde nogle af verdens største olieselskaber som BP, Shell og Equinor, skrev Danwatch.

Politiken skrev ligeledes i maj 2024, at en gennemgang af kongehusets fonde viste, at fondene indirekte ejede aktier eller obligationer i mindst 52 selskaber, der beskæftiger sig med kul, olie eller fossil gas.

Ifølge Danwatch var det kongehusets to almennyttige fonde Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, der havde investeret i olieselskaber.

/ritzau/

En fagbog om narhvalen, restaurering af et veteranskib og en opsætning af en opera er en række af de i alt 37 projekter og ansøgere, som dronning Margrethe har bevilget støtte til.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside.

I alt har dronningen via den almennyttige fond Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond bevilget godt 3,3 millioner kroner til projekterne.

Fonden, som blandt andre har dronning Margrethe, hofchef Kim Kristensen og pianist Nikolaj Koppen som bestyrelsesmedlemmer, har blandt andet bevilget en kvart million til Nationalmuseet.

Pengene er øremærket et projekt om Danmarks kirker, som indebærer beskrivelser og udgivelser om 40 landsbykirker på Fyn.

Derudover modtager Vejlemuseerne 100.000 kroner til en udstilling om 1600-tallets krige, Museum Jorn 40.000 kroner til en udstilling om tekstilkunst og Museum Skanderborg modtager 50.000 kroner til et bogværk om vikingen fra Fregerslev.

Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål.

Bevillingerne er blevet besluttet på et bestyrelsesmøde i fonden 21. november.

/ritzau/