Selv om det kan have betydning for, hvor længe Omer Sheik Hassan Muse skal i fængsel, så ønsker den 40-årige drabsmand ikke mandag i Københavns Byret at fortælle om den tortur, han har været offer for.

Tortur, som indebar slag og slukning af tændte cigaretter på hans hud, mens han i en periode fra 2014 til 2020 sad i fængsel i Somaliland på Afrikas Horn.

Mandag formiddag kendte Københavns Byret Muse skyldig i tilbage i november 2012 at have dræbt den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere på et diskotek i Kødbyen i København.

Uden noget egentligt motiv stak Muse sit offer tre gange med en kniv. Det ene stik sad i brystet og gik ind i offerets hjerte og slog ham ihjel.

Muse stak af til udlandet og var halvandet år på fri fod, inden han blev pågrebet af myndighederne i Somaliland. Her ville man - selv om Muse var dansk statsborger - ikke udlevere ham til Danmark.

I stedet gennemførte man en retssag i Somaliland, og det endte med, at Muse blev idømt ti års fængsel, ligesom der skulle betales en form for blodpenge svarende til værdien af 33 kameler.

Muse sad knap seks år i fængsel i Somaliland, inden han blev løsladt. Herefter vendte han via en afstikker til Etiopien til Danmark for at få sin sag afsluttet.

Spørgsmålet er, hvilken betydning det skal tillægges, at han har siddet i fængsel i Afrika. Ifølge specialanklager Søren Harbos opgørelse, som han har fremlagt i retten, så drejer det sig om 2112 dages frihedsberøvelse, cirka fem år og ni måneder.

Det er forsvarsadvokat Michael Juul Eriksens opfattelse, at tiden i Somalilands fængsel skal vægtes højere på grund af afsoningsforholdene, som blandt andet indebar tortur.

Det var planen, at Muse i retten mandag skulle have forklaret om, hvad han blev udsat for. Men der er detaljer, der er så krænkende for ham at få ud offentligt, at han kun ville fortælle om det bag lukkede døre.

Retten ville dog ikke gå med til at fravige udgangspunktet om offentlighed i retsplejen, og det endte derfor med, at Muse ikke ville fortælle om torturen.

I stedet læste Michael Juul Eriksen op fra den retspatologiske erklæring, som konkluderede, at Muse havde både psykiske og fysiske mén efter tortur.

Erklæringen rummer 26 punkter og fylder flere sider, der beskriver ar fra slag og fald efter skub samt brændemærker. Og så beskriver den detaljer, som Juul Eriksen efter ønske fra sin klient ikke ville læse op i et åbent retsmøde.

Dommen afsiges torsdag den 4. december klokken 15.

/ritzau/

Dansk Industris viceadministrerende direktør, Thomas Bustrup, er blevet tiltalt for spirituskørsel.

Sagen betyder, at han har fået en tjenstlig advarsel. Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

- Ord kan ikke beskrive, hvor dybt jeg beklager mine handlinger. Jeg tager naturligvis entydigt og på det kraftigste afstand fra spirituskørsel og har derfor de seneste måneder truffet en række foranstaltninger for at sikre, at situationen ikke vil gentage sig, udtaler Thomas Bustrup.

Dansk Industri beskriver ikke nærmere, hvad sagen drejer sig om.

Organisationen skriver, at færdselssagen skal for retten på Bornholm 8. december.

I pressemeddelelsen udtaler Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør hos Dansk Industri, at han ser på sagen med "største alvor".

- Derfor har Thomas Bustrup fået den skarpest mulige påtale, ligesom han har forvisset mig om, at der bliver taget hånd om de nødvendige tiltag, og at forholdsregler gennemføres, således at en sag som denne ikke gentager sig, lyder det.

Thomas Bustrup har søgt rådgivning og vejledning på baggrund af sagen.

Han erkender desuden forholdene, som han er tiltalt for, lyder det.

Promillegrænsen i Danmark er på 0,5. Man kan dog stadig godt straffes for spirituskørsel, hvis ens promille er under grænsen.

I så fald skal politiet vurdere, at man er så påvirket, at man ikke kan køre sikkert.

Tidligere i år blev reglerne for spirituskørsel desuden strammet, så nye bilister, som har haft kørekort til bil i mindre end tre år, har en promillegrænse på 0,2.

Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Ifølge organisationen selv repræsenterer de over 20.000 virksomheder.

Thomas Bustrup er nummer to i interesseorganisationen efter Lars Sandahl Sørensen.

Ingen af de to topchefer ønsker at kommentere sagen yderligere.

/ritzau/

Det britiske rockband Radiohead må på grund af sygdom aflyse sin koncert mandag aften i Royal Arena i København.

Det samme gør sig gældende for koncerten tirsdag aften. Det skriver bandet i et opslag på Instagram.

Det skulle efter planen have været de første to af i alt fire koncerter i den danske hovedstad.

I stedet rykkes de to koncerter mandag og tirsdag til 15. og 16. december.

- Vi er dybt ulykkelige over at måtte udskyde disse to koncerter med så kort varsel, men Thom (Yorke, red.) har fået konstateret en voldsom halsbetændelse, som gør det umuligt for ham at synge, skriver bandet.

/ritzau/

Dansk Industris viceadministrerende direktør, Thomas Bustrup, er blevet tiltalt for spirituskørsel.

Sagen betyder, at han har fået en tjenstlig advarsel. Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

- Ord kan ikke beskrive, hvor dybt jeg beklager mine handlinger. Jeg tager naturligvis entydigt og på det kraftigste afstand fra spirituskørsel, og har derfor de seneste måneder truffet en række foranstaltninger for at sikre, at situationen ikke vil gentage sig, udtaler Thomas Bustrup.

Dansk Industri beskriver ikke nærmere, hvad sagen drejer sig om.

Men organisationen skriver, at færdselssagen skal for retten på Bornholm 8. december.

I pressemeddelelsen udtaler Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør hos Dansk Industri, at han ser på sagen med "største alvor."

- Derfor har Thomas Bustrup fået den skarpest mulige påtale, ligesom han har forvisset mig om, at der bliver taget hånd om de nødvendige tiltag, og at forholdsregler gennemføres, således at en sag som denne ikke gentager sig, lyder det.

Thomas Bustrup har søgt rådgivning og vejledning på baggrund af sagen.

Han erkender desuden forholdene, som han er tiltalt for.

Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Ifølge organisationen selv repræsenterer de over 20.000 virksomheder.

Thomas Bustrup er nummer to i interesseorganisationen efter Lars Sandahl Sørensen.

Ingen af de to topchefer ønsker at kommentere sagen yderligere.

/ritzau/

En sag om æreskrænkelse er mandag endt med en frifindelse af DR-journalisten Frederik Hugo Ledegaard Thim.

Det oplyser Københavns Byret til Ritzau.

Modparten var Jesper Larsen, der beskriver sig selv som borgerjournalist og mediekritiker, og sagen handler om DR-dokumentarserien "Skyggekrigen".

I "Skyggekrigen", som DR har lavet i samarbejde med medierne NRK i Norge, SVT i Sverige og finske Yle, beskrives det, som journalisterne betegner som et netværk, der spreder russisk misinformation i Norden.

152 personer nævnes i kortlægningen.

Ifølge DR var Jesper Larsen en del af det netværk.

Jesper Larsen har i retten ifølge Berlingske beskrevet det som et karaktermord.

Hans krav har lydt på 200.000 kroner i godtgørelse, ligesom han har krævet, at DR skal dementere en række påstande om ham, skriver avisen.

Han mener, at DR tegner et billede af, at han er blevet betalt for at tale den russiske sag af den russiske efterretningstjeneste, hvilket han afviser.

Ifølge et bilag til sagen, som Berlingske har set, skal DR over for Jesper Larsen have gjort det klart, at DR ikke hævder, at han har forbindelser til de russiske efterretningstjenester.

"Skyggekrigen", som blev sendt i 2023, beskrev også flere andre former for russisk aktivitet i Norden.

Blandt andet kunne dokumentaristerne sætte navn på 38 russiske efterretningsfolk, som i de senere år skal have arbejdet på russiske ambassader i Norden.

Frederik Hugo Ledegaard Thim fik i 2022 en Cavling-pris for podcastserien "Det Levende Bevis."

/ritzau/

Den Internationale Straffedomstol (ICC) kommer ikke til at ændre kurs trods pres fra USA og Rusland.

Det siger præsidenten for ICC, den japanske dommer Tomoko Akane, ved det årlige møde i domstolens styrende organ mandag.

USA har rettet sanktioner mod seks dommere og tre anklagere hos ICC.

Det er sket som reaktion på ICC's efterforskning af mistænkte israelske krigsforbrydelser.

- Vi accepterer ikke nogen form for pres fra nogen som helst, siger ICC-præsidenten.

Sanktionerne har været forstyrrende for de ramte personers liv, siger præsidenten, men institutionen holder fast, lover hun.

Tiltagene betyder, at de sanktioneredes amerikanske værdier fastfryses. I praksis er de afskåret fra det amerikanske finansielle system, som de fleste internationale banker er tæt knyttet sammen med.

Anonyme kilder har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at den amerikanske regering overvejer at øge presset. Således kan det komme på tale at sanktionere hele domstolen.

Det var i november 2024, at ICC udstedte arrestordrer mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er anklaget for at bruge sult som en metode i krigsførelse i Gazastriben. De er også anklaget for at stå bag forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, forfølgelse og andre former for angreb mod civile. Begge afviser.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har sagt, at domstolen er blevet "politiseret" og en "national sikkerhedstrussel".

Erika Guevara Rosas, der er seniordirektør for research i Amnesty International, mener, at det er afgørende, at domstolens medlemslande står vagt om dens uafhængighed.

- ICC står over for eksistentielle angreb fra visse stater, såsom USA og Rusland, siger Rosas i en pressemeddelelse.

- ICC's medlemsstater må ikke forholde sig tavse over for disse trusler. De skal forsvare domstolens uafhængighed og dens evne til at retsforfølge enkeltpersoner, herunder de mest magtfulde.

Også Ruslands præsident, Vladimir Putin, er efterlyst af Den Internationale Straffedomstol. Han anklages for at være ansvarlig for bortførelse af ukrainske børn.

ICC har 125 medlemslande. Nogle af verdens største lande er ikke med. Det gælder USA, Rusland, Kina og Indien.

Domstolen er sat i verden for at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, når lande ikke selv er i stand til at retsforfølge eller ikke vil.

/ritzau/Reuters

To år efter tronskiftet vil kongehuset give alle mulighed for at læse kong Frederiks bog "Kongeord" uden at betale en krone.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside, hvor det lyder, at kongehuset har fået overdraget retten til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Kongehuset oplyser til Ritzau, at der vil være tale om en gratis version, som vil være mulig at downloade som e-bog fra kongehusets hjemmeside.

Det forventes, at den digitale udgave af bogen vil være tilgængelig på kongehusets hjemmeside på toårsdagen for tronskiftet, som er den 14. januar 2026.

Hvis man ønsker at få fingre i den fysiske udgave af bogen, skal man dog fortsat købe den - ligesom det har været indtil nu.

Da bogen udkom - ud af det blå - kort efter tronskiftet, stod den til 250 kroner i diverse danske boghandlere.

En pris, som blandt andre Dagbladet Informations anmelder noterede sig, var lidt for høj.

- Det er dog lidt meget forlangt. Selv for en konge, lød det i anmeldelsen 18. januar 2024.

Den 112 sider lange bog fik blandede modtagelser hos anmelderne, der delte sig i to lejre.

I den ene lejr blev bogen fremsat som en ærlig og velfortalt bog, mens den i den anden lejr blev beskrevet som et "nøje tilrettelagt stykke magtretorik", hvor hvert ord var vejet nøje af.

Politikens anmelder kvitterede med fire ud af seks hjerter.

De fraværende to stjerner, måtte man næsten lade sig forstå, manglede, da det var "et nøje tilrettelagt og forberedt stykke magtretorik, der skal give den nyudnævnte konge en makronbund at stå på".

Hos Berlingske blev det ikke til mere end tre ud af seks stjerner.

Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten var overordnet set begejstret for de kongelige ord og gav henholdsvis seks og fem stjerner.

Uanset var der tilsyneladende stor interesse fra befolkningen. Allerede på udgivelsesdagen blev bogen revet ned fra hylderne.

Og efter godt to måneder på markedet lagde bogen sig som en af de bedst sælgende bøger det seneste årti.

Det viste tal fra Danmarks største onlineboghandler, Saxo, og nethandlen Gucca.dk i marts.

I "Kongeord" deler kong Frederik med egne ord sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen. Han har tidligere portrætteret en yngre udgave af Frederik i biografien "Under bjælken". Den udkom i 2017.

/ritzau/

En 76-årig kvinde, der har været efterlyst i hele landet, er identisk med en kvinde, der søndag blev fundet død i et vandhul i et engområde nord for Vognsild.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik søndag et opkald fra tre jægere, der havde fundet en kvinde død i et vandhul nord for Vognsild.

Hun blev mandag omkring middagstid identificeret, og det er blevet bekræftet, at der er tale om en 76-årig kvinde, der har været efterlyst i hele landet.

Kvinden forlod sit hjem 2. november, og siden havde Nordjyllands Politi ledt efter hende uden held.

21. november gik politikredsen ud med en landsdækkende efterlysning af kvinden.

Jesper Konttorp-Fredsgaard, der er politikommissær i Nordjyllands Politi, takker for den indsats, der er gjort i eftersøgningen af kvinden.

- Ud over politiets og beredskabets indsats har både lokale og frivillige organisationer søgt vidt og bredt efter kvinden. Det har været temmelig massivt, og vi takker for alle de gode kræfter, der er blevet lagt i eftersøgningen, siger han i pressemeddelelsen.

- Kvinden er nu identificeret af de pårørende, som vi straks kontaktede i går (søndag, red.), da vi modtog meldingen.

/ritzau/

Stemplet som en sexkrænker fik journalist Jes Dorph-Petersen revet tæppet væk og ramte bunden, da en advokatundersøgelse for fem år siden førte til hans fyring.

Sådan indleder Jes Dorphs advokat, Jonas Christoffersen, mandag sit indlæg i Højesteret, som skal afgøre, om advokaten bag undersøgelsen, Yvonne Frederiksen, skal betale erstatning til den tidligere tv-vært.

Jes Dorph blev udsat for en "uhørt, brutal magtudøvelse", siger Jonas Christoffersen.

- Han står fuldstændig magtesløs over for den magtudøvelse. Det, hun (Yvonne Frederiksen, red.) kom frem til, ville afgøre hans fremtid. Hun tilsidesatte groft hensynet til mennesket Jes Dorph-Petersen.

- Hun svingede øksen og gjorde en ende på hans arbejdsliv, siger advokaten.

I en særskilt sag har Højesteret tidligere idømt Yvonne Frederiksen en bøde på 20.000 kroner for at tilsidesætte god advokatskik i forbindelse med undersøgelsen.

- Problemet er, at den er præget af grove og klare advokatfejl, siger Jonas Christoffersen.

Små to timer bruger Jonas Christoffersen på at kritisere Yvonne Frederiksens arbejde og argumentere for, at hun skylder den tidligere tv-vært en erstatning på knap to millioner kroner.

I Højesteret er der godt fyldt. På første række sidder Jes Dorph-Petersen med sin kone, Maise, ved sin side. Den tidligere tv-vært sidder for det meste tilbagelænet og lytter. Indimellem læner han sig frem og tager noter.

I 2022 fik han tilkendt seniorpension, som gives til personer med varigt nedsat arbejdsevne.

- Lægerne har vurderet, at jeg har fået PTSD og simpelthen ikke er egnet til at arbejde på fuld tid på grund af traumer, jeg har fået af sagen, sagde han til Ritzau forud for mandagens retsmøde.

Advokatundersøgelsen, som lå klar i slutningen af 2020, blev bestilt af TV 2, som ville undersøge mulig sexchikane på tv-stationen.

To tidligere praktikanter kom med beskyldninger mod Jes Dorph-Petersen, som handler om episoder i årene 2001 og 2003.

Yvonne Frederiksen beskrev det, der var foregået, som sexchikane, og hun konkluderede, at der var et sagligt grundlag for at fyre Dorph.

Jes Dorph-Petersen underskrev efterfølgende en fratrædelsesaftale med Nordisk Film TV, der producerer TV 2-programmet "Go' aften live", som han dengang var vært på.

Med aftalen kan han ikke kræve flere penge fra tv-stationen eller produktionsselskabet. Og står det til Yvonne Frederiksens advokat, Ole Spiermann, gør aftalen også, at han slet ikke kan gøre krav mod Yvonne Frederiksen.

- Det ville gøre det muligt for arbejdstageren at spille på to heste, siger Ole Spiermann.

Altså både at indgå et forlig med arbejdsgiveren og så kræve erstatning fra arbejdsgiverens advokat - i dette tilfælde Yvonne Frederiksen.

Ole Spiermann hæfter sig også ved, at Jes Dorph-Petersen i advokatundersøgelsen var repræsenteret af sin egen advokat, Mette Grith Stage.

Og selv om sagen ikke skal afvises, mener Spiermann, at Yvonne Frederiksen ikke skal betale erstatning.

- Det er ikke ansvarspådragende, selv om man måtte skønne forkert om det ene eller andet, siger han.

Han italesætter også Jes Dorph-Petersens PTSD, som han ikke mener kan tillægges advokatens arbejde. Han henviser i stedet til, at Jes Dorph-Petersen selv gik til medierne.

- Mon ikke det snarere skyldtes den mediestrategi, og at han ikke havde fået nyt job, siger Spiermann.

Imens ryster Jes Dorph-Petersen på hovedet.

Da Østre Landsret tidligere på året afgjorde sagen, blev Yvonne Frederiksen frifundet for at skulle betale erstatning.

Om Højesteret kommer frem til samme resultat, står klart, når dommen afsiges tirsdag 9. december.

/ritzau/

En sag om æreskrænkelse er mandag endt med en frifindelse af DR-journalisten Frederik Hugo Ledegaard Thim.

Det oplyser Københavns Byret til Ritzau.

Modparten var Jesper Larsen, der beskriver sig selv som borgerjournalist og mediekritiker, og sagen handler om DR-dokumentarserien "Skyggekrigen".

I "Skyggekrigen", som DR har lavet i samarbejde med medierne NRK i Norge, SVT i Sverige og finske Yle, beskrives det, som journalisterne betegner som et netværk, der spreder russisk misinformation i Norden.

Ifølge DR var Jesper Larsen en del af det netværk.

Jesper Larsen har i retten ifølge Berlingske beskrevet det som et karaktermord.

Hans krav har lydt på 200.000 kroner i godtgørelse, ligesom han har krævet, at DR skal dementere en række påstande om ham, skriver avisen.

"Skyggekrigen", som blev sendt i 2023, beskrev også flere andre former for russisk aktivitet i Norden.

Blandt andet kunne dokumentaristerne sætte navn på 38 russiske efterretningsfolk, som i de senere år skal have arbejdet på russiske ambassader i Norden.

Frederik Hugo Ledegaard Thim fik i 2022 en Cavling-pris for podcastserien "Det Levende Bevis."

/ritzau/

15 EU-lande vil bruge "milliarder" af euro fra EU's såkaldte Safe-lån på militær støtte til Ukraine.

Det oplyser EU-kommissær for forsvar, Andrius Kubilius.

Udmeldingen kommer, efter at de 19 EU-lande, der deltager i ordningen, har afleveret deres nationale forsvarsinvesteringsplaner.

Planerne viser, hvordan landene vil bruge de såkaldte Safe-lån.

- 15 medlemsstater har medtaget støtte til Ukraine. Mere end forventet!

- Og vi taler om milliarder, ikke millioner, skriver Andrius Kubilius på det sociale medie X.

Safe er en forkortelse for Security Action for Europe.

Det er en låneordning til EU-lande, der mangler penge til at betale for den enorme oprustning, der er sat i gang i Europa.

Safe skal efter planen udbetale op til 150 milliarder euro i "konkurrencedygtige lån med lang løbetid" til medlemsstater, der beder om finansiel bistand til at betale for oprustningen.

Pengene skal gå til storindkøb af eksempelvis missiler, artilleri og luftforsvarssystemer.

De store ordrer skal efter planen samtidig styrke den europæiske forsvarsindustri.

EU-Kommissionen har endnu ikke et præcist tal på, hvor mange milliarder der vil blive brugt på at støtte Ukraine.

Det skyldes ifølge en talsmand for EU-Kommissionen, at investeringsplanerne først lige er blevet afleveret.

- Men samlet set understreger det Europas vilje til at finansiere Ukraines militær, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

Brugen af Safe-lån til at hjælpe Ukraine understreger samtidig, at Europa i stigende grad er begyndt at låne for at kunne betale for krigen.

Ud over Safe-lån har EU-Kommissionen samtidig foreslået, at de næste to års støtte til Ukraine skal betales med et såkaldt "erstatningslån" fra de indefrosne russiske midler.

Det skyldes, at flere EU-lande har indikeret, at de ikke længere ønsker - eller kan - betale direkte af egen kasse til Ukraine.

Belgien er dog indtil videre skeptisk over for forslaget.

De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til "erstatningslånet", er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et "lån" fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg.

Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine.

Det har EU's egne jurister konkluderet.

Derfor er modellen i stedet bygget op som et "lån" fra midler til Ukraine.

Ukraine skal så skal betale de "lånte" penge tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale.

Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på tilbagebetalingen.

Det kan ske, hvis EU-landene som ventet garanterer for lånet for at få Belgien med på modellen.

Efter planen skal EU-landene på topmødet den 18. og 19. december træffe beslutningen om, hvordan man skal betale for Ukraine i de kommende to år.

/ritzau/

Stemplet som en sexkrænker fik journalist Jes Dorph-Petersen revet tæppet væk og ramte bunden, da en advokatundersøgelse for fem år siden førte til hans fyring.

Sådan indleder Jes Dorphs advokat, Jonas Christoffersen, mandag sit indlæg i Højesteret, som skal afgøre, om advokaten bag undersøgelsen, Yvonne Frederiksen, skal betale erstatning til den tidligere tv-vært.

Jes Dorph blev udsat for en "uhørt, brutal magtudøvelse", siger Jonas Christoffersen.

- Han står fuldstændig magtesløs over for den magtudøvelse. Det, hun (Yvonne Frederiksen, red.) kom frem til, ville afgøre hans fremtid. Hun tilsidesatte groft hensynet til mennesket Jes Dorph-Petersen.

- Hun svingede øksen og gjorde en ende på hans arbejdsliv, siger advokaten.

I en særskilt sag har Højesteret tidligere idømt Yvonne Frederiksen en bøde på 20.000 kroner for at tilsidesætte god advokatskik i forbindelse med undersøgelsen.

- Problemet er, at den er præget af grove og klare advokatfejl, siger Jonas Christoffersen.

Små to timer bruger Jonas Christoffersen på at kritisere Yvonne Frederiksens arbejde og argumentere for, at hun skylder den tidligere tv-vært en erstatning på knap to millioner kroner.

I Højesteret er der godt fyldt. På første række sidder Jes Dorph-Petersen med sin kone, Maise, ved sin side. Den tidligere tv-vært sidder for det meste tilbagelænet og lytter. Indimellem læner han sig frem og tager noter.

I 2022 fik han tilkendt seniorpension, som gives til personer med varigt nedsat arbejdsevne.

- Lægerne har vurderet, at jeg har fået PTSD og simpelthen ikke er egnet til at arbejde på fuld tid på grund af traumer, jeg har fået af sagen, sagde han til Ritzau forud for mandagens retsmøde.

Advokatundersøgelsen, som lå klar i slutningen af 2020, blev bestilt af TV 2, som ville undersøge mulig sexchikane på tv-stationen.

To tidligere praktikanter kom med beskyldninger mod Jes Dorph-Petersen, som handler om episoder i årene 2001 og 2003.

Yvonne Frederiksen beskrev det, der var foregået, som sexchikane, og hun konkluderede, at der var et sagligt grundlag for at fyre Dorph.

Jes Dorph-Petersen underskrev efterfølgende en fratrædelsesaftale med Nordisk Film TV, der producerer TV 2-programmet "Go' aften live", som han dengang var vært på.

Med aftalen kan han ikke kræve flere penge fra tv-stationen eller produktionsselskabet. Og står det til Yvonne Frederiksens advokat, Ole Spiermann, gør aftalen også, at han slet ikke kan gøre krav mod Yvonne Frederiksen.

- Det ville gøre det muligt for arbejdstageren at spille på to heste, siger Ole Spiermann.

Altså både at indgå et forlig med arbejdsgiveren og så kræve erstatning fra arbejdsgiverens advokat - i dette tilfælde Yvonne Frederiksen.

Ole Spiermann hæfter sig også ved, at Jes Dorph-Petersen i advokatundersøgelsen var repræsenteret af sin egen advokat, Mette Grith Stage.

Og selv om sagen ikke skal afvises, mener Spiermann, at Yvonne Frederiksen ikke skal betale erstatning.

- Det er ikke ansvarspådragende, selv om man måtte skønne forkert om det ene eller andet, siger han.

Han italesætter også Jes Dorph-Petersens PTSD, som han ikke mener kan tillægges advokatens arbejde. Han henviser i stedet til, at Jes Dorph-Petersen selv gik til medierne.

- Mon ikke det snarere skyldtes den mediestrategi, og at han ikke havde fået nyt job, siger Spiermann.

Imens ryster Jes Dorph-Petersen på hovedet.

Da Østre Landsret tidligere på året afgjorde sagen, blev Yvonne Frederiksen frifundet for at skulle betale erstatning.

Om Højesteret kommer frem til samme resultat, står klart, når dommen afsiges - formentlig inden jul.

/ritzau/

To år efter tronskiftet vil kongehuset give alle mulighed for at læse kong Frederiks bog "Kongeord" uden at betale en krone.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside, hvor det lyder, at kongehuset har fået overdraget retten til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Kongehuset oplyser til Ritzau, at der vil være tale om en gratis version, som vil være mulig at downloade som e-bog fra kongehusets hjemmeside.

Det forventes, at den digitale udgave af bogen vil være tilgængelig på kongehusets hjemmeside på toårsdagen for tronskiftet, som er den 14. januar 2026.

Hvis man ønsker at få fingre i den fysiske udgave af bogen, skal man dog fortsat købe den - ligesom det har været indtil nu.

Da bogen udkom - ud af det blå - kort efter tronskiftet, stod den til 250 kroner i diverse danske boghandlere.

En pris, som blandt andre Dagbladet Informations anmelder noterede sig, var lidt for høj.

- Det er dog lidt meget forlangt. Selv for en konge, lød det i anmeldelsen 18. januar 2024.

/ritzau/

Selv om det kan have betydning for, hvor længe Omer Sheik Hassan Muse skal i fængsel, så ønsker den 40-årige drabsmand ikke mandag i Københavns Byret at fortælle om den tortur, han har været offer for.

Tortur, som indebar slag og slukning af tændte cigaretter på hans hud, mens han i en periode fra 2014 til 2020 sad i fængsel i Somaliland på Afrikas Horn.

Mandag formiddag kendte Københavns Byret Muse skyldig i tilbage i november 2012 at have dræbt den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere på et diskotek i Kødbyen i København.

Uden noget egentligt motiv stak Muse sit offer tre gange med en kniv. Det ene stik sad i brystet og gik ind i offerets hjerte og slog ham ihjel.

Muse stak af til udlandet og var halvandet år på fri fod, inden han blev pågrebet af myndighederne i Somaliland. Her ville man - selv om Muse var dansk statsborger - ikke udlevere ham til Danmark.

I stedet gennemførte man en retssag i Somaliland, og det endte med, at Muse blev idømt ti års fængsel, ligesom der skulle betales en form for blodpenge svarende til værdien af 33 kameler.

Muse sad knap seks år i fængsel i Somaliland, inden han blev løsladt. Herefter vendte han via en afstikker til Etiopien til Danmark for at få sin sag afsluttet.

Spørgsmålet er, hvilken betydning det skal tillægges, at han har siddet i fængsel i Afrika. Ifølge specialanklager Søren Harbos opgørelse, som han har fremlagt i retten, så drejer det sig om 2112 dages frihedsberøvelse, cirka fem år og ni måneder.

Det er forsvarsadvokat Michael Juul Eriksens opfattelse, at tiden i Somalilands fængsel skal vægtes højere på grund af afsoningsforholdene, som blandt andet indebar tortur.

Det var planen, at Muse i retten mandag skulle have forklaret om, hvad han blev udsat for. Men der er detaljer, der er så krænkende for ham at få ud offentligt, at han kun ville fortælle om det bag lukkede døre.

Retten ville dog ikke gå med til at fravige udgangspunktet om offentlighed i retsplejen, og det endte derfor med, at Muse ikke ville fortælle om torturen.

I stedet læste Michael Juul Eriksen op fra den retspatologiske erklæring, som konkluderede, at Muse havde både psykiske og fysiske mén efter tortur.

Erklæringen rummer 26 punkter og fylder flere sider, der beskriver ar fra slag og fald efter skub samt brændemærker. Og så beskriver den detaljer, som Juul Eriksen efter ønske fra sin klient ikke ville læse op i et åbent retsmøde.

Retten fortsætter mandag eftermiddag processen med at fastsætte en straf. Dommen afsiges muligvis ud på eftermiddagen - ellers sker det 4. december.

/ritzau/

Den vestlige militæralliance Nato overvejer at være mere aggressiv i sit svar på russiske cyberangreb, sabotage og krænkelser af luftrum.

Det siger admiral Giuseppe Cavo Dragone, som er formand for Natos Militærkomité og Natos øverste militære chef, til Financial Times.

- Vi undersøger det hele. På cyberområdet er vi ret reaktive. At være mere aggressive eller proaktive i stedet for reaktive er noget, som vi overvejer, siger Dragone til mediet.

En række europæiske lande har meldt om hybridkrigshændelser over en periode. Nogle af disse har Rusland fået skylden for, mens der er uklarhed om andre hændelser.

Rusland afviser generelt at føre hybridkrig mod vestlige lande.

Men for eksempel Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark vurderer, at det er tilfældet.

Dragone siger, at en mere aggressiv tilgang vil være et skridt væk fra Natos normale tilgang. Derfor vil man blandt andet være nødt til at overveje de juridiske rammer.

Hybrid krigsførelse kan være misinformation og propaganda. Men det kan også være metoder som cyberangreb og økonomisk pres - eller for eksempel spionage og sabotage.

Der er tale om angreb, som ligger under grænsen for konventionel krig.

Dragone siger til Financial Times, at for Nato kan "forebyggende angreb" nogle gange anses som "defensive".

Talsperson for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova kommer med hård kritik af Dragones udtalelser.

Hun siger, at Rusland ser det "som et ekstremt uansvarligt tiltag, der indikerer alliancens parathed til at bevæge sig frem mod yderligere eskalering".

- Vi ser det som et bevidst forsøg på at underminere bestræbelserne på at komme videre fra den ukrainske krise, siger hun - formentlig med henvisning til de igangværende fredsforhandlinger.

I interviewet fremhæver Dragone også et tiltag mod hybrid krigsførelse, som har virket.

Det er operation "Baltic Sentry", der blev igangsat i januar efter flere hændelser med brud på kabler på havbunden i Østersøen. Navnet på operationen kan oversættes til "Baltisk Vogter".

Som led i "Baltic Sentry" overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som er blevet knyttet til Ruslands skyggeflåde. Siden begyndelsen af den operation er der "ikke sket noget", siger Dragone.

Skyggeflåden beskrives af FN's søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner mod Ruslands olieeksport.

/ritzau/

Antallet af dræbte og sårede som følge af landminer og ueksploderet ammunition nåede i 2024 det højeste niveau i fire år.

Det viser en rapport fra Landmine Monitor, som hører under organisationen Den Internationale Kampagne for Forbud mod Landminer (ICBL).

Ifølge rapporten blev 6279 mennesker såret eller dræbt af landminer eller ueksploderet ammunition sidste år. 90 procent var civile. 1945 mennesker blev dræbt, hvilket er næsten 500 flere end året forinden.

ICBL kritiserer flere lande, der er ved at trække sig fra Ottawatraktaten om forbud mod antipersonelminer.

Fem Nato-lande henviste i marts til frygt for "russisk aggression" og sagde, at de ville forlade traktaten.

- Mineforbudstraktaten er truet direkte, mens Estland, Finland, Letland, Litauen og Polen er i en udtrædelsesproces, hedder det i en meddelelse fra ICBL.

ICBL sætter også fokus på Ukraines forsøg på at "suspendere" sin opretholdelse af traktaten.

Ukraine har henvist til den russiske invasion af landet for snart fire år siden.

Men ICBL, der arbejder for et totalt forbud mod produktion og anvendelse af landminer, siger, at det "ikke tillades under traktaten".

Rapporten fastslår, at sidste års stigning især skyldes miner i konfliktramte lande uden for traktaten som Myanmar, Syrien og Rusland - men dog også Ukraine, som har tilsluttet sig traktaten.

Rapporten finder "omfattende" russisk brug af antipersonelminer i Ukraine.

Antipersonelminer er konstrueret med det formål at dræbe eller lemlæste mennesker, mens for eksempel panserminer typisk er kraftigere og rettet mod køretøjer som kampvogne.

/ritzau/AFP