To personer er blevet dræbt i russiske angreb på byen Odesa, der ligger i det sydlige Ukraine.

Det melder chefen for byens militæradministration, Serhij Lysak, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- To personer blev dræbt, da et angreb ramte et beboelsesområde, lyder det.

Yderligere to personer blev desuden såret, lyder meldingen.

Meldingen om angrebet kommer, kort før en midlertidig våbenhvile i anledning af ortodoks påske ventes at begynde.

Våbenhvilen varer fra lørdag 11. april klokken 15 dansk tid til slutningen af dagen 12. april.

Ifølge den ortodokse kalender, der er dominerende i både Rusland og Ukraine , falder påsken i år 12. april.

Det var Ruslands præsident, Vladimir Putin, der torsdag aften erklærede en kortvarig våbenhvile i forbindelse med højtiden. Kort efter lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at landet tilslutter sig våbenhvilen.

Zelenskyj havde tidligere foreslået en våbenhvile under den netop overståede romersk-katolske og protestantiske påske.

Det afviste Rusland, som gennemførte omfattende angreb mod store dele af landet.

/ritzau/

Det amerikanske kongresmedlem Eric Swalwell, der er en af Demokraternes topkandidater til posten som guvernør i Californien, er blevet anklaget for at have begået seksuelle overgreb mod en tidligere ansat.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN samt nyhedsbureauerne Associated Press (AP) og Reuters.

Det nægter Swalwell, skriver Reuters.

Avisen San Francisco Chronicle skrev fredag, at en kvinde, der tidligere arbejdede på Swalwells distriktskontor, har anklaget ham for to gange at have haft sex med hende, mens hun angiveligt var for beruset til at give samtykke.

Det skal være sket i 2019, mens hun var ansat, og i 2024, efter at hun havde forladt sin stilling.

San Francisco Chronicle nævner ikke kvinden ved navn.

Den tidligere ansatte udtaler natten til lørdag dansk tid til CNN, at der ved hændelsen i 2024 var tale om en reel voldtægt.

- Jeg skubbede ham væk fra mig og sagde nej. Han stoppede ikke, siger hun til CNN.

Det nægter Swalwell på det kraftigste, siger han til CNN og San Francisco Chronicle.

CNN skriver desuden, at tre andre kvinder har anklaget Swalwell for separate tilfælde af seksuel chikane, herunder uopfordrede beskeder med eksplicit indhold eller nøgenbilleder.

CNN har fundet elementer, der bestyrker kvindens forklaring, blandt andet beskeder, som hun sendte til to venner kort efter den påståede voldtægt. Hun har desuden delt sin lægejournal, der viser, at hun tog kønssygdoms- og graviditetstest efterfølgende.

Swalwell har afvist alle beskyldningerne.

- De her anklager er falske og kommer mod frontløberen til guvernørposten lige op til et valg, siger han i en udtalelse til både San Francisco Chronicle og CNN.

Beskyldningerne har ifølge Reuters haft stor effekt på den igangværende valgkamp i Californien. Senator Adam Schiff, der er en anden fremtrædende demokrat, har trukket sin støtte til Swalwell tilbage og opfordret ham til at trække sig.

Den demokratiske ledelse i Repræsentanternes Hus, heriblandt Hakeem Jeffries, har udtalt, at Swalwell bør "indstille sin valgkamp med det samme", skriver Reuters.

I et stort felt af kandidater fra flere partier er Swalwell bredt set blevet betragtet som en af favoritterne til at gå videre til en anden valgrunde i Californiens partineutrale guvernørvalg.

De to kandidater, der får flest stemmer ved primærvalget i juni, går videre til selve valget i november, uanset hvilket parti de tilhører.

Californiens nuværende guvernør, Gavin Newsom, kan ikke stille op til posten igen, da han har besiddet den i to valgperioder.

/ritzau/

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået en anmodning fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, om at ransage det iranske containerskib "Nora", der i øjeblikket ligger til kaj i Kalundborg.

Det siger unavngivne kilder tæt på forløbet til avisen Jyllands-Posten.

Før påske sagde en politikommissær fra NSK på morgenmøder, at FBI havde bedt om ransagningen, oplyser kilderne.

Kilderne er anonyme, da ransagningen fortsat pågår, skriver mediet.

På møderne i Kalundborg deltog politifolk, havneansatte og specialister fra Kemisk Beredskab. Det blev på disse møder ikke nævnt, hvad NSK specifikt leder efter på skibet.

De anonyme kilder fortæller, at skibet gennemsøges "tomme for tomme".

Skibets ejere er ifølge Jyllands-Posten underlagt amerikanske sanktioner.

NSK afviser over for mediet at forholde sig til, om FBI skulle have anmodet om ransagningen.

NSK har gentagne gange afvist at kommentere sagen, så længe "der fortsat er en politiforretning i gang".

FBI har heller ingen kommentarer, skriver Jyllands-Posten.

Lektor i søret Philip Cossen kalder oplysningerne om FBI's anmodning for "uhyre interessante". Han gætter på, at NSK muligvis leder efter våben om bord på skibet.

- Våben er et godt bud.

- Søretsligt skal der meget til, før man griber ind. Så vi må være meget sikre i vores sag, siger Philip Cossen til Jyllands-Posten.

Han nævner, at det muligvis kan dreje sig om russiske våben, der er på vej mod Iran.

Af de øverstbefalende på skibet, der er indregistreret i Iran, har syv iransk oprindelse, mens andenstyrmanden kommer fra Rusland.

På Vesselfinder fremgår det, at skibet havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn 5. marts. Siden 18. marts har skibet ligget til kaj i Kalundborg.

Mediet Danwatch har tidligere berettet, at "Nora" har sejlet på falske papirer på baggrund af lækkede dokumenter.

NSK er en operativ enhed under politiet, som opererer på tværs af landets politikredse. Typisk håndterer enheden større efterforskninger af organiseret kriminalitet, for eksempel narkokriminalitet.

/ritzau/

Det næste mål for den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, er Mars.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social, efter at rumfartøjet "Orion" natten til lørdag dansk tid er landet sikkert i Stillehavet.

- Jeg ser frem til at se jer alle i Det Hvide Hus snart. Vi kommer til at gøre det igen, og så er næste skridt Mars!, skriver Trump.

Han lykønsker holdet bag Artemis 2-missionen samt besætningen om bord på "Orion".

- Turen var storslået, landingen var perfekt, og som USA's præsident kunne jeg ikke være mere stolt!, lyder det.

"Orion" rejste som led i Artemis 2-missionen rundt om Månen og tilbage igen. Rumfartøjet, der havde fire astronauter om bord, landede sikkert i Stillehavet klokken 02.07.

Månemissionen varede ni dage og halvanden time, og det er første gang i over 50 år, at man har udført en bemandet månemission.

Et billede, som Nasa har udleveret, viser Nasas øverste chef, Jared Isaacman, overvære bjærgningen af Artemis 2-besætningsmedlemmerne og "Orion".

Det var en perfekt mission, siger Isaacman, som er udpeget af Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi er på banen igen ("back in business", red.), når det kommer til at sende astronauter til Månen. Det her er kun begyndelsen, siger Isaacman.

Det er ikke sidste gang, at USA's rumfartsorganisation udfører den slags missioner, understreger han.

- Vi vil begynde at gøre det her jævnligt og sende missioner afsted til Månen, indtil vi lander på den i 2028 og påbegynder opbygningen af vores base, siger Isaacman.

Missionen begyndte den 1. april med en dramatisk opsendelse fra den amerikanske delstat Florida. Missionen har slået flere rekorder, heriblandt distancen, som et menneske nogensinde har befundet sig fra Jorden.

Da de fire astronauter, Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koc, var længst væk, var der 406.771 kilometer til Jorden.

Victor Glover var den første person med anden etnisk herkomst end hvid til at flyve omkring Månen, Christina Koch var den første kvinde, og canadiske Jeremy Hansen var den første ikke-amerikaner.

/ritzau/

Rumfartøjet "Orion" gennemførte en perfekt mission med en rejse rundt om Månen og tilbage igen.

Det siger Nasas øverste chef, Jared Isaacman, efter at "Orion" natten til lørdag dansk tid er landet i Stillehavet.

- Vi er på banen igen ("back in business", red.), når det kommer til at sende astronauter til Månen. Det her er kun begyndelsen, siger Isaacman.

"Orion" havde fire astronauter om bord, og månemissionen varede ni dage og halvanden time.

Det er ikke sidste gang, at USA's rumfartsorganisation udfører den slags missioner, understreger Isaacman.

- Vi vil begynde at gøre det her jævnligt og sende missioner af sted til Månen, indtil vi lander på den i 2028 og påbegynder opbygningen af vores base, siger han.

Missionen begyndte den 1. april med en dramatisk opsendelse fra den amerikanske delstat Florida. Missionen har slået flere rekorder, heriblandt distancen, som et menneske nogensinde har befundet sig fra Jorden.

Da de fire astronauter, Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koc, var længst væk, var der 406.771 kilometer til Jorden.

Victor Glover var den første person med anden etnisk herkomst end kaukasisk til at flyve omkring Månen, Christina Koch var den første kvinde, og canadiske Jeremy Hansen var den første ikke-amerikaner.

/ritzau/AFP

Mindst seks personer er dræbt, og flere er såret efter et israelsk luftangreb mod et af politiets kontrolpunkter i Bureij-lejren i det centrale Gaza natten til lørdag.

Det melder unavngivne læger til nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, om alle dræbte er politifolk. Der er ifølge nyhedsbureauet ikke nogen umiddelbar kommentar fra det israelske militær.

Flere israelske angreb har dræbt en række medlemmer af den Hamas-ledede politistyrke i Gaza siden oktober. Det har kilder i hospitalsvæsenet samt politistyrken i Gaza fortalt Reuters.

Israel og den militante bevægelse Hamas indgik den 10. oktober sidste år en aftale om at stoppe angrebene i det palæstinensiske område. Begge sider har beskyldt hinanden for at bryde aftalen.

Mindst 715 palæstinensere er ifølge Gazas sundhedsministerium blevet dræbt, siden våbenhvilen begyndte. I samme periode har fem israelske soldater mistet livet i Gaza, har Israels militær oplyst.

Gaza-krigen varede to år og kostede ifølge Gazas Hamas-kontrollerede myndigheder over 72.000 palæstinensere livet.

Krigen begyndte, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023. Militsen dræbte omkring 1200 israelere i kibbutzer, på en militærbase og på en musikfestival.

Hamas tog desuden 250 gidsler med til Gaza. Som led i våbenhvilen blev alle gidsler - både levende og døde - overdraget til Israel. Til gengæld frigav Israel hundredvis af palæstinensiske fanger.

USA's præsident, Donald Trump, etablerede efter våbenhvileaftalen fredsrådet "Board of Peace". I februar blev det første møde i rådet afholdt i Washington D.C.

Medlemslande skal ifølge Trump betale en milliard dollar, 6,3 milliarder kroner, inden for tre år for at forblive medlemmer af rådet.

/ritzau/

Det amerikanske rumfartøj "Orion" landede natten til lørdag i Stillehavet efter den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Det viser en livetransmission fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Klokken 02.07 dansk tid landede "Orion" og de fire astronauter i havet ud for storbyen San Diego ved Californiens kyst.

Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch tilkendegav, at de var i god behold, inden en større bjærgningsaktion gik i gang. Flere redningsbåde blev sendt ud for at hente dem.

På hjemrejsen skulle rumfartøjet med høj fart trænge gennem Jordens atmosfære, hvilket var ventet med stor spænding.

Temperaturen omkring "Orion" var så høj, at den lignede en ildkugle.

Hvis det mindste gik galt på vej gennem atmosfæren, var det forbundet med høj risiko.

Samtidig mistede Nasas kontrolcenter - helt efter planen - kontakten til astronauterne i en periode på seks minutter.

Da "Orion" nærmede sig Jorden, blev der slået tre store faldskærme ud over rumfartøjet, der dalede det sidste stykke ned mod Stillehavet.

"Orion" har undervejs på månemissionen sat rekord for den længste distance, som et menneske har været ude i rummet.

Da astronauterne natten til tirsdag dansk tid fløj rundt om Månen, nåede de 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, som mennesker har været fra Jorden.

Den tidligere rekord på 400.171 kilometer blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Månemissionen har varet ni dage og halvanden time.

Opsendelsen af "Orion" er en del af Artemis II-missionen, der spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

/ritzau/

Det amerikanske rumfartøj "Orion" landede natten til lørdag i Stillehavet efter den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Det viser en livetransmission fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Klokken 02.07 dansk tid landede "Orion" og de fire astronauter i havet ud for storbyen San Diegos ved Californiens kyst.

Redningsfolk var klar til at samle Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch op og bringe dem ind til land, efter at de havde tilkendegivet, at de var i god behold.

På hjemrejsen skulle rumfartøjet med høj fart trænge gennem Jordens atmosfære, hvilket var ventet med stor spænding.

Temperaturen omkring "Orion" var så høj, at den lignede en ildkugle.

Hvis det mindste gik galt på vej gennem atmosfæren, var det forbundet med høj risiko.

Samtidig mistede Nasas kontrolcenter - helt efter planen - kontakten til astronauterne i en periode på seks minutter.

Da "Orion" nærmede sig Jorden, blev der slået tre store faldskærme ud over rumfartøjet, der dalede det sidste stykke ned mod Stillehavet.

"Orion" har undervejs på månemissionen sat rekord for den længste distance, som et menneske har været fra Jorden.

Da astronauterne natten til tirsdag dansk tid fløj rundt om Månen, nåede de 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, som et menneske nogensinde har været fra Jorden.

Den tidligere rekord på 400.171 kilometer blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

/ritzau/

Mindst seks personer er dræbt, og flere er såret efter et israelsk luftangreb mod et af politiets kontrolpunkter i Bureij-lejren i det centrale Gaza natten til lørdag.

Det melder unavngivne læger til nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, om alle dræbte er politifolk. Der er ifølge nyhedsbureauet ikke nogen umiddelbar kommentar fra det israelske militær.

Flere israelske angreb har dræbt en række medlemmer af den Hamas-ledede politistyrke i Gaza siden oktober. Det har kilder i hospitalsvæsenet samt politistyrken i Gaza fortalt Reuters.

Israel og den militante bevægelse Hamas indgik i oktober sidste år en aftale om at stoppe angrebene i det palæstinensiske område. Begge sider har beskyldt hinanden for at bryde aftalen.

Mindst 715 palæstinensere er ifølge Gazas sundhedsministerium blevet dræbt, siden våbenhvilen begyndte. I samme periode har fem israelske soldater mistet livet i Gaza, har Israels militær oplyst.

Gaza-krigen varede to år og kostede ifølge Gazas Hamas-kontrollerede myndigheder over 66.000 palæstinensere livet.

/ritzau/

Det såkaldte "Gaza Board of Peace" har kun modtaget en lille brøkdel af de 17 milliarder dollar, som der er givet tilsagn om til Gaza.

Det oplyser unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Det forhindrer USA's præsident, Donald Trump, i at gå videre med sin plan for Gazastribens fremtid.

Planen omfatter en storstilet genopbygning af området efter afvæbningen af den palæstinensiske militante gruppe Hamas og tilbagetrækningen af israelske soldater fra området.

Det var Hamas' angreb på Israel, der udløste offensiven mod Gaza.

En af kilderne, en person med direkte kendskab til fredsrådets drift, siger, at ud af de ti lande, der har givet tilsagn om midler, har kun tre - De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Marokko og USA - bidraget økonomisk.

Kilden oplyser, at finansieringen indtil videre er under én milliard dollar, men uddyber ikke yderligere. Krigen mod Iran "har påvirket alt" og forværret tidligere vanskeligheder angående finansieringen, sagde kilden.

Trump annoncerede den 19. februar, at der var givet tilsagn om 17 milliarder dollar - 108 milliarder kroner - til nødhjælp og genopbygning af Gaza. Det gjorde han ved det stiftende møde i hans fredsråd i Washington D.C.

Beløbet var ifølge The Times of Israel større end ventet. Trump oplyste, at de ti milliarder dollar ville komme fra USA, og at lande i Mellemøsten og andre steder ville bidrage med de resterende syv milliarder dollar.

Efter tidligere krige er der også blevet lovet store beløb fra diverse lande til genopbygning af Gazastriben. En stor del af pengene er dog aldrig blevet udbetalt, skrev The Times of Israel i februar.

I et opslag på sociale medier afviste "Board of Peace" fredag, at det skulle have finansielle problemer.

- "Board of Peace" er en mager, eksekveringsfokuseret organisation, der indkalder kapital efter behov. Der er ingen finansielle begrænsninger. Til dato er alle anmodninger om finansiering blevet imødekommet øjeblikkeligt og fuldt ud, lød det.

80 procent af Gazas bygninger er blevet ødelagt under to år med israelske angreb. Det anslås af internationale institutioner at koste omkring 70 milliarder dollar - 446 milliarder kroner - at genopbygge enklaven.

/ritzau/Reuters

Den siddende præsident i det nordøstafrikanske land Djibouti erklærer fredag sejr efter landets præsidentvalg.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Genvalgt, skriver Ismail Omar Guelleh i en kort besked på det sociale medie X.

Udtalelsen kommer, efter at meningsmålingerne viser en stor føring til Guelleh.

Den kommende valgperiode vil være 78-årige Ismail Omar Guellehs sjette som præsident i landet. Han har haft magten i landet i 27 år.

Det var på forhånd ventet, at præsidenten ville genvinde posten.

Han havde tidligere annonceret, at han ville trække sig fra præsidentembedet, men en ændring i Djiboutis forfatning, hvor aldersgrænsen for præsidenten på 75 år blev fjernet, har muliggjort, at han kunne genopstille.

Hans kandidatur anses af flere som en mulighed for at sikre stabilitet i landet, mens analytikere har peget på, at der mangler en arvtager for Guelleh, der har siddet på magten siden 1999.

Der bor omkring en million mennesker i Djibouti, og ifølge AFP var det lidt mere end 256.000 indbyggere, som var stemmeberettigede ved fredagens valg.

Modkandidaten ved valget var Mohamed Farah Samatar, der står i spidsen for partiet Forenet Demokratisk Centrum (CDU). Partiet har i øjeblikket ingen pladser i Djiboutis parlament.

Det seneste valg i 2021 blev i stor stil boykottet af oppositionen. Her fik Guelleh 97 procent af stemmerne.

Da han blev genvalgt i 2005, var der ikke en modkandidat.

Djibouti har en anstrengt økonomi. Omkring 70 procent af Djiboutis unge befolkning er arbejdsløse, og landet har en stor gæld til især Kina, skriver AFP.

Kina, USA, Frankrig, Italien og Japan har militærbaser i landet, der er halvt så stort som Danmark. Baserne er ifølge AFP med til at understøtte Djiboutis økonomi og sikre sikkerhedsmæssige og politiske fordele.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, melder sig forud for søndagens ungarske parlamentsvalg parat til at investere i Ungarn.

Det skriver Trump fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han samtidig udtrykker støtte til den siddende premierminister, Viktor Orbán, der er bagud i meningsmålingerne.

- Min administration er parat til at bruge hele USA's økonomiske kraft til at styrke Ungarns økonomi, som vi har gjort det førhen over for andre gode allierede, hvis premierminister Viktor Orbán og det ungarske folk nogensinde får brug for det.

- Vi ser frem til at investere i den fremtidige velstand, som vil blive skabt af Orbans fortsatte lederskab, skriver USA's præsident.

Det er uklart, om amerikanske investeringer i Ungarn er betinget af, om Viktor Orbán fortsat er premierminister efter søndagens valg.

Torsdag opfordrede Trump mere direkte ungarerne til at stemme på Orbán, der tilhører den ungarske højrefløj.

- Ungarn: GÅ UD OG STEM PÅ VIKTOR ORBÁN, skrev Trump.

Generelt har USA vist stor støtte til den ungarske premierminister. Både udenrigsminister, Marco Rubio, og vicepræsident, J.D. Vance, har besøgt Ungarn for at vise, at de står bag Orbán.

Orbán har ofte givet udfordringer i EU, hvor Ungarn blandt andet har nedlagt veto mod sanktionspakker mod Rusland og EU-lån til Ukraine.

Under et besøg hos Orbán i denne uge rettede J.D. Vance en skarp kritik af EU.

- Jeg ønsker at sende et signal til alle og især bureaukraterne i Bruxelles, der har gjort alt, hvad de kan, for at holde Ungarns folk nede, fordi de ikke kan lide den leder, der rent faktisk forsvarer det ungarske folk, siger Vance.

Efter 16 år ved magten er 62-årige Orbán og hans parti, Fidesz, bagud i flere uafhængige meningsmålinger før søndagens valg

Det konservative oppositionsparti Tisza, som er ledet af Péter Magyar, har i flere målinger størst opbakning.

/ritzau/

Den siddende præsident i det nordøstafrikanske land Djibouti erklærer fredag sejr efter landets præsidentvalg.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Genvalgt, skriver Ismail Omar Guelleh i en kort besked på det sociale medie X.

Udtalelsen kommer efter, at meningsmålingerne viser en stor føring til Guelleh.

Den kommende valgperiode vil være 78-årige Ismail Omar Guellehs sjette som præsident i landet. Han har haft magten i landet i 27 år.

Det var på forhånd ventet, at præsidenten ville genvinde posten.

Han havde tidligere annonceret, at han ville trække sig fra præsidentembedet, men en ændring i Djiboutis forfatning, hvor aldersgrænsen for præsidenten på 75 år blev fjernet, har muliggjort, at han kunne genopstille.

Der bor omkring en million mennesker i Djibouti, og ifølge AFP var det lidt mere end 256.000 indbyggere, som var stemmeberettigede ved fredagens valg.

Modkandidaten ved valget var Mohamed Farah Samatar, der står i spidsen for partiet Forenet Demokratisk Centrum (CDU). Partiet har i øjeblikket ingen pladser i Djiboutis parlament.

Det seneste valg i 2021 blev i stor stil boykottet af oppositionen. Her fik Guelleh 97 procent af stemmerne.

Da han blev genvalgt i 2005, var der ikke en modkandidat.

/ritzau/

De første forhandlinger mellem Israel og Libanon vil finde sted tirsdag i Washington D.C. i USA.

Det oplyser det libanesiske præsidentkontor i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel bekræfter fredag aften dansk tid, at landet indleder fredsforhandlinger med Libanon tirsdag, men tilføjer, at der ikke vil blive drøftet en våbenhvile med Hizbollah, oplyser Israels ambassadør i USA ifølge nyhedsbureauet.

USA vil fungere som en mægler mellem parterne, lyder det.

Samtidig er den første kontakt mellem Libanon og Israel ifølge præsidentkontoret blevet etableret.

Det skal være sket over et telefonopkald med landenes ambassadører i Washington fredag.

Den amerikanske ambassadør i Libanon skulle ligeledes have deltaget i telefonopkaldet.

Ifølge udtalelsen fra præsidentkontoret var telefonopkaldet en del af en "diplomatisk indsats rettet mod at sikre en våbenhvile og indlede forhandlinger".

Udtalelsen er også blevet offentliggjort på præsidentkontorets profil på X.

Her lyder det desuden, at mødet mellem de to parter vil blive afholdt i det amerikanske udenrigsministerium.

Meldingen kommer dagen før, at en amerikansk og iransk delegation skal mødes til fredsforhandlinger i Iran.

Forinden har Irans parlamentsformand, Mohammad Bagher Ghalibaf, understreget, at før forhandlingerne kan begynde, skal der være våbenhvile i Libanon, og Irans indefrosne aktiver skal frigives.

Det skrev parlamentsformanden i et opslag på X.

Både USA og Israel har flere gange afvist, at Libanon skulle være omfattet af den våbenhvile, der blev indgået med Iran natten til onsdag.

De seneste dage har Israel udført flere angreb mod Libanon.

Alene onsdag blev 357 personer dræbt i landet i angrebene ifølge Libanons sundhedsministerium.

Over 1000 er desuden meldt såret.

Flere landes statsoverhoveder og EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har kritiseret onsdagens omfattende israelske angreb mod Libanon.

/ritzau/

En iransk delegation er ankommet til Pakistans hovedstad, Islamabad, forud for lørdagens fredsforhandlinger med USA.

Det bekræfter Pakistans udenrigsministerium fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Delegationen er ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ankomsten bekræftes også på iransk stats-tv, skriver AFP. Her fremgår det også, at flere iranske embedsmænd er rejst med til Islamabad.

Mohammad Baqer Qalibaf krævede fredag, at to betingelser skulle være opfyldt, før Iran vil påbegynde forhandlingerne.

Dels skal våbenhvilen omfattet Libanon, og dels skal indefrosne iranske aktiver frigives.

- Disse to anliggender skal være opfyldt, før forhandlingerne kan begynde, skrev Qalibaf på det sociale medie X.

En amerikansk delegation ledet af vicepræsident J.D. Vance har tidligere fredag meldt, at den har indledt en rejse fra flyvebasen Joint Base Andrews nær Washington D.C. mod Pakistans hovedstad.

Før Vance satte sig i flyet, sagde vicepræsidenten til mediet CNN, at han havde positive forventninger til forhandlingerne.

- Som USA's præsident har sagt, så er vi bestemt villige til at række en hånd frem, hvis iranerne er villige til at forhandle i god tro, sagde Vance.

- Hvis de har tænkt sig at snyde os, så vil de opdage, at forhandlingsteamet ikke er så imødekommende, lød det videre.

J.D. Vance forklarede desuden, at den amerikanske delegation har fået "nogle ret klare retningslinjer" for forhandlingerne af USA's præsident, Donald Trump.

Delegationerne er inviteret til Islamabad af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har været med til at mægle en to uger lang våbenhvile mellem de to lande. Våbenhvilen blev annonceret natten til onsdag.

USA og Israel indledte krigen den 28. februar. Formålet var ifølge Trump at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler, der kunne nå USA.

/ritzau/

En iransk delegation er ankommet til Pakistans hovedstad, Islamabad, forud for lørdagens fredsforhandlinger med USA.

Det bekræfter Pakistans udenrigsministerium fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Delegationen er ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ankomsten bekræftes også på iransk stats-tv, skriver AFP. Her fremgår det også, at flere iranske embedsmænd er rejst med til Islamabad.

En amerikansk delegation ledet af vicepræsident J.D. Vance har tidligere fredag meldt, at den har indledt en rejse mod Pakistans hovedstad.

Delegationerne er inviteret til Islamabad af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har været med til at mægle en to uger lang våbenhvile mellem de to lande. Våbenhvilen blev annonceret natten til onsdag.

/ritzau/