Et fly fra det franske luftfartsselskab Air France - som Frankrigs regering har chartret til at flyve statsborgere hjem fra De Forenede Arabiske Emirater - har torsdag været nødt til at vende om på grund af en missilaffyring.

Det skriver Frankrigs transportminister, Philippe Tabarot, i et opslag på det sociale medie X torsdag aften.

- Situationen afspejler ustabiliteten i regionen og kompleksiteten ved repatrieringsoperationer, skriver Tabarot.

Frankrig tog onsdag hul på flyvninger fra Mellemøsten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere landes regeringer arbejder i disse dage på at evakuere titusindvis af statsborgere fra regionen, mens spændingerne mellem USA og Israel og Iran tager til.

- Vi er fuldt ud bevidste om de legitime forventninger fra vores landsmænd i området, men deres hjemvenden kan kun finde sted, hvis sikkerheden er garanteret, skriver den franske transportminister.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor flyet befandt sig, da det vendte om. Det oplyses heller ikke umiddelbart, hvornår en ny flyvning vil finde sted.

/ritzau/

Det amerikanske militær har sænket flere end 30 iranske skibe under den seneste tids angreb i Iran.

Det siger admiral Brad Cooper, der er chef for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, torsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi er nu oppe på over 30 skibe, og i løbet af de seneste timer har vi ramt et iransk skib, der transporterede droner.

- Skibet var på størrelse med et hangarskib fra Anden Verdenskrig. Imens vi står her og taler, står det i brand, siger Cooper.

Han fortæller videre, at omfanget af iranske missilangreb er faldet med 90 procent siden lørdag, hvor USA og Israel indledte angrebene i Iran.

Det står ikke umiddelbart klart, om han henviser til antallet af missilangreb eller antallet af missiler.

For iranske droneangreb melder admiralen om et fald på 83 procent.

/ritzau/

Luftalarmer lød torsdag aften i Tel Aviv, ligesom der kort efter klokken 22 dansk tid kunne høres flere eksplosioner over den israelske storby.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har journalister i byen.

Kort forinden meddelte det israelske militær, at missiler fra Iran havde kurs mod Israel.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger torsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den er gået ind i en ny fase af en operation, der indbefatter missil- og droneangreb mod Tel Aviv.

Ifølge det israelske medie Times of Israel var det ottende gang siden midnat, at der blev rettet angreb mod Tel Aviv og de omkringliggende områder.

Beredskabstjenester oplyser, at fragmenter fra missiler har ramt flere områder i den centrale del af Israel, hvor der er sket materiel skade.

Den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom er rykket ud til de berørte områder og har ikke meldt om hverken dræbte eller sårede.

Også i Libanon er der torsdag aften meldinger om angreb. Her skriver statsmedier, at et israelsk angreb har ramt en af Beiruts sydlige forstæder, hvor Hizbollah-militsens traditionelle højborge ligger.

Optagelser fra nyhedsbureauet AFP viser en røgsøjle stige op fra den ramte forstad.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten. Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i de amerikanske og israelske angreb.

Mandag blev også Iran trukket ind i konflikten, da den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah sendte missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det skete som hævn for det israelsk-amerikanske angreb på Iran og drabet på Khamenei.

Siden har Israel foretaget en række angreb i Libanon, mens Hizbollah er fortsat med angreb på Israel.

Torsdag aften meddeler Libanons sundhedsministerium, at 123 personer har mistet livet siden mandag.

- Antallet af dræbte som følge af Israels aggression mandag er steget til 123 martyrer og 683 sårede, skriver ministeriet.

/ritzau/

Luftalarmer lød torsdag aften i Tel Aviv, ligesom der kort efter klokken 22 dansk tid kunne høres flere eksplosioner over den israelske storby.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har journalister i byen.

Kort forinden meddelte det israelske militær, at missiler fra Iran havde kurs mod Israel.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger torsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den er gået ind i en ny fase af en operation, der indbefatter missil- og droneangreb mod Tel Aviv.

Ifølge det israelske medie Times of Israel var det ottende gang siden midnat, at der blev rettet angreb mod Tel Aviv og de omkringliggende områder.

Det israelske medie har desuden talt med læger, der fortæller, at der umiddelbart ikke er meldinger om tilskadekomne efter angrebet.

Beredskabstjenester oplyser, at fragmenter fra missiler har ramt flere områder i den centrale del af Israel, hvor der er sket materiel skade.

Også i Libanon er der torsdag aften meldinger om angreb. Her skriver statsmedier, at et israelsk angreb har ramt en af Beiruts sydlige forstæder.

/ritzau/

Moderaternes partiformand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, foreslår en ny ydelse uden modregning for at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet.

Det siger han i et interview til Politiken.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal det være muligt for danskere at gå på en såkaldt deltidspension tre år før, de rammer folkepensionsalderen.

Forslaget er et centralt element i det pensionsudspil, som Moderaterne præsenterer fredag.

- Et centralt element i vores pensionsudspil er, at vi laver en universel ydelse, som træder ind tre år før, vi rammer folkepensionsalderen. Det er en trappe op til folkepensionen.

- I dag har vi en folkepensionsalder, der hedder 67. Så vil man kunne træde op på det første trin ud af folkepensionen som 64-årig, år to på det andet trin, år tre på det tredje trin og så hele folkepensionen, siger Lars Løkke Rasmussen til mediet.

I interviewet tilføjer Løkke, at den nuværende stigning i pensionsalderen bevares, som det blev forudsat i velfærdsaftalen fra 2006.

Moderaterne præsenterede allerede sidste år tanken om en deltidspension, men først nu i valgkampen sætter partiet tal på.

I et interview luftede han i august 2025 blandt andet muligheden for en afskaffelse af Arne-pensionen, seniorpensionen og efterlønnen.

- Vi synes grundlæggende, at vi skal skrælle det hele væk, så vi får ryddet op i et meget kompliceret system, og så vi kommer væk fra en politisk dogmatik om, at nogle partier er meget forelsket i den ene eller anden ordning, og at man derfor ikke kan pille ved det, sagde han.

Adspurgt af Politikens journalister, om han vil lade seniorpensionen og Arne-pensionen overleve, svarer han:

- I morgen vil vi præsentere vores samlede tænkning med alt det her.

/ritzau/

Socialdemokratiet erkender over for Jyllands-Posten, at det nok ikke bliver 22.000 danskere, der kommer til at blive ramt af en formueskat, hvis partiets udspil bliver til virkelighed. Tallet bliver mindre.

- Mit umiddelbare bud er, at vi ligger lige i underkanten af 20.000, og det er vores umiddelbare beregning, siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til mediet.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) for en uge siden udskrev folketingsvalg fra Folketingets talerstol, løftede hun samtidig sløret for, at Socialdemokratiet gik til valg på at indføre en formueskat for landets rigeste.

Kort tid efter udkom der et interview med statsministeren i Børsen, hvor det fremgik, at 22.000 danskere stod til at skulle betale formueskat.

Socialdemokratiet foreslog konkret, at man hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Tallet havde Socialdemokratiet brugt på baggrund af et folketingssvar fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til politisk ordfører Pelle Dragsted (EL).

Socialdemokratiets eget forslag til formueskat har imidlertid også et element med, at de første ti millioner kroner i friværdi af egen bolig ikke tæller med, når formuen skal opgøres.

Det betyder, at færre vil skulle betale formueskat.

Og det kan således i sidste ende betyde, at pengene fra formueskatten, der blandt andet skulle finansiere Socialdemokratiets forslag om at indføre et klasseloft på 14 elever i 0. - 3. klasse i folkeskolen, bliver færre.

Men Christian Rabjerg Madsen (S) fortæller til Jyllands-Posten, at Socialdemokratiet allerede har lagt en buffer ind i forslaget.

- Vi har lagt et provenu ind for formueskatten på 7,1 milliard kroner, men vi har kun lagt udgifter frem for 6,5 milliarder kroner, siger han.

/ritzau/

Luftalarmer lyder torsdag aften i den israelske storby Tel Aviv, ligesom der kan høres flere eksplosioner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har journalister i byen.

Kort forinden meddelte det israelske militær, at missiler fra Iran havde kurs mod Israel.

Flere iranske medier har her til aften meldt om starten på "en ny bølge af missiler affyret fra Iran mod Israel".

Ifølge det israelske medie Times of Israel er det ottende gang siden midnat, at der rettes angreb mod Tel Aviv og omkringliggende områder.

Også i Libanon er der torsdag aften meldinger om angreb. Her skriver statsmedier, at et israelsk angreb har ramt en af Beiruts sydlige forstæder.

/ritzau/

Moderaternes partiformand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, foreslår en ny ydelse uden modregning for at få flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet.

Det siger han i et interview til Politiken.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal det være muligt for danskere at gå på en såkaldt deltidspension tre år før, de rammer folkepensionsalderen.

Forslaget er et centralt element i det pensionsudspil, som Moderaterne præsenterer fredag.

- Et centralt element i vores pensionsudspil er, at vi laver en universel ydelse, som træder ind tre år før, vi rammer folkepensionsalderen. Det er en trappe op til folkepensionen.

- I dag har vi en folkepensionsalder, der hedder 67. Så vil man kunne træde op på det første trin ud af folkepensionen som 64-årig, år to på det andet trin, år tre på det tredje trin og så hele folkepensionen, siger Lars Løkke Rasmussen til mediet.

/ritzau/

Socialdemokratiet erkender over for Jyllands-Posten, at det nok ikke bliver 22.000 danskere, der kommer til at blive ramt af en formueskat, hvis partiets udspil bliver til virkelighed. Tallet bliver mindre.

- Mit umiddelbare bud er, at vi ligger lige i underkanten af 20.000, og det er vores umiddelbare beregning, siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til mediet.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) for en uge siden udskrev folketingsvalg fra Folketingets talerstol, løftede hun samtidig sløret for, at Socialdemokratiet gik til valg på at indføre en formueskat for landets rigeste.

Kort tid efter udkom der et interview med statsministeren i Børsen, hvor det fremgik, at 22.000 danskere stod til at skulle betale formueskat.

Socialdemokratiet foreslog konkret, at man hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Tallet havde Socialdemokratiet brugt på baggrund af et folketingssvar fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til politisk ordfører Pelle Dragsted (EL).

Socialdemokratiets eget forslag til formueskat har imidlertid også et element med, at de første ti millioner kroner i friværdi af egen bolig ikke tæller med, når formuen skal opgøres.

Det betyder, at færre vil skulle betale formueskat.

Og det kan således i sidste ende betyde, at pengene fra formueskatten, der blandt andet skulle finansiere Socialdemokratiets forslag om at indføre et klasseloft på 14 elever i 0. - 3. klasse i folkeskolen, bliver færre.

Men Christian Rabjerg Madsen (S) fortæller til Jyllands-Posten, at Socialdemokratiet allerede har lagt en buffer ind i forslaget.

- Vi har lagt et provenu ind for formueskatten på 7,1 milliard kroner, men vi har kun lagt udgifter frem for 6,5 milliarder kroner, siger han.

/ritzau/

Socialdemokratiet erkender over for Jyllands-Posten, at det nok ikke bliver 22.000 danskere, der kommer til at blive ramt af en formueskat, hvis partiets udspil bliver til virkelighed. Tallet bliver mindre.

- Mit umiddelbare bud er, at vi ligger lige i underkanten af 20.000, og det er vores umiddelbare beregning, siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til mediet.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) for en uge siden udskrev folketingsvalg fra Folketingets talerstol, løftede hun samtidig sløret for, at Socialdemokratiet gik til valg på at indføre en formueskat for landets rigeste.

Kort tid efter udkom der et interview med statsministeren i Børsen, hvor det fremgik, at 22.000 danskere stod til at skulle betale formueskat.

Socialdemokratiet foreslog konkret, at man hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Tallet havde Socialdemokratiet brugt på baggrund af et folketingssvar fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til politisk ordfører Pelle Dragsted (EL).

Socialdemokratiets eget forslag til formueskat har imidlertid også et element med, at de første ti millioner kroner i friværdi af egen bolig ikke tæller med, når formuen skal opgøres.

Det betyder, at færre vil skulle betale formueskat.

/ritzau/

Det britiske parlamentsmedlem Joani Reid er blevet suspenderet fra regeringspartiet Labour, efter at hendes mand er blevet anholdt i en sag om mulig spionage på vegne af Kina.

Det skriver det britiske medie Sky News.

Joani Reid bekræfter i en udtalelse, at hun frivilligt har ladet sig suspendere fra partiet, mens sagen bliver undersøgt.

Hendes mand, David Taylor, mistænkes for at have bistået en fremmed efterretningstjeneste, som ifølge Sky News' oplysninger er kinesisk.

Han blev anholdt onsdag sammen med to andre.

- Denne uge har været den værste uge i mit liv. De seneste dages chok har været svært for mig og min familie, siger Joani Reid i udtalelsen.

Hun understreger, at hun ikke selv bliver efterforsket, og at hun ikke har gjort noget forkert. Men hun vil ikke lade sagen overskygge regeringens arbejde.

- Jeg kan forstå, at spekulationer og rygter løber løbsk i en tid som denne.

- Jeg ønsker ikke, at den situation, som jeg og min familie befinder os i, skal blive en distraktion for regeringen, som jeg er stolt af, og som jeg har tillid til, lyder det fra Joani Reid.

David Taylor nægter sig skyldig.

Taylor er tidligere rådgiver for Labour, har hidtil været medlem af partiet, men er ifølge Sky News' oplysninger også blevet suspenderet fra partiet.

Labour har selv iværksat en undersøgelse af sagen sideløbende med politiets efterforskning, fortæller en talsmand for partiet.

- Joani Reid har indvilliget i at samarbejde fyldestgørende med Labours undersøgelse af disse forhold, siger talspersonen til Sky News.

Joani Reid er valgt i Skotland til Underhuset i den britiske hovedstad, London.

/ritzau/

Det britiske parlamentsmedlem Joani Reid er blevet suspenderet fra regeringspartiet Labour, efter at hendes mand er blevet anholdt i en sag om mulig spionage på vegne af Kina.

Det skriver det britiske medie Sky News.

Joani Reid bekræfter i en udtalelse, at hun frivilligt har ladet sig suspendere fra partiet, mens sagen bliver undersøgt.

Hendes mand mistænkes for at have bistået en fremmed efterretningstjeneste, som ifølge Sky News' oplysninger er kinesisk.

Han blev anholdt onsdag sammen med to andre.

- Denne uge har været den værste uge i mit liv. De seneste dages chok har været svært for mig og min familie, siger Joani Reid i udtalelsen.

Hun understreger, at hun ikke selv bliver efterforsket, og at hun ikke har gjort noget forkert. Men hun vil ikke lade sagen overskygge regeringens arbejde.

- Jeg kan forstå, at spekulationer og rygter løber løbsk i en tid som denne.

- Jeg ønsker ikke, at den situation, som jeg og min familie befinder os i, skal blive en distraktion for regeringen, som jeg er stolt af, og som jeg har tillid til, lyder det fra Joani Reid.

Joani Reids mand nægter sig skyldig.

/ritzau/

Flere end 330.000 mennesker er flygtet fra deres hjem i Mellemøsten som følge af den seneste tids konflikter i regionen.

Det skriver FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) i en pressemeddelelse.

Det er både krigen mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden samt konflikten mellem Pakistan og Afghanistan, der har tvunget folk på flugt.

De fleste flygtninge er internt fordrevne.

- Familier i både Iran og Libanon samt Afghanistan og Pakistan flygter fra deres hjem - herunder mennesker, som i forvejen er flygtninge.

- Mange har ikke noget sikkert sted at tage hen og har akut behov for beskyttelse og hjælp, siger Andreas Fløistrup, der er talsperson for UNHCR i Danmark, i pressemeddelelsen.

Pakistan erklærede 27. februar "åben krig" mod Afghanistan.

Baggrunden var, at lederne af den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) og mange af gruppens krigere ifølge Pakistans regering opholder sig i Afghanistan.

TTP er i konflikt med de centrale myndigheder i Pakistan og har et grundlæggende mål om at vælte det pakistanske styre.

Dagen efter udførte Israel og USA angreb mod Iran og dræbte landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Iran svaret igen med angreb på Israel, Jordan, Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

Israel har - foruden Iran - angrebet Libanon, hvor militsen Hizbollah, der er allieret med og støttet af Iran, befinder sig.

Ifølge UNHCR flygtede anslået 100.000 personer fra Irans hovedstad, Teheran, inden for de første to dage med israelske og amerikanske angreb.

Og i Libanon er flere end 84.000 mennesker flygtet til statslige centre for flygtninge, vurderer UNHCR. Derudover er cirka 30.000 mennesker flygtet fra Libanon til Syrien i dagene fra 1. til 4. marts.

Det vurderes samtidig, at 115.000 mennesker i Afghanistan og 3000 i Pakistan er drevet på flugt under den aktuelle konflikt mellem de to lande.

UNHCR oplyser, at den er til stede i de berørte regioner, hvor FN-organisationen uddeler basal nødhjælp og giver rådgivning og beskyttelse til flygtninge.

/ritzau/

Ti nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark, er blevet enige om at udarbejde en plan for en evakuering af borgere på tværs af grænser i tilfælde af krig.

Det fortæller den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, ifølge Sky News.

- Erfaringer fra Ukraine har vist, at midlertidig flytning af befolkningen muliggør at forsvare landet samtidig med, at man beskytter de civile, lyder det.

Planen vil tage afsæt i de erfaringer, landene har gjort sig i forbindelse med krigen i Ukraine.

Aftalen er indgået mellem Nato-landene Danmark, Polen, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Norge, Finland, Island og Sverige.

Planerne vil ifølge Sky News blandt andet skitsere, hvordan evakuerede borgere skal indkvarteres og registreres, samt detaljer om transport- og rejsekorridorer, der skal lette presset ved en massebevægelse.

Planen vil også indeholde retningslinjer for, hvordan der skal tages hånd om sårbare personer, lyder det.

Aftalen kommer i kølvandet på, at der endnu en gang er udbrudt konflikt i Mellemøsten, hvor USA og Israel lørdag indledte angreb mod Iran.

Flere lande arbejder i øjeblikket på at få borgere hjem fra regionen.

Den tyske regering har for eksempel hjulpet omkring 600 personer ud af regionen, mens omkring 317 italienske borgere også er blevet evakueret.

Også Danmark arbejder på at få danske borgere ud af regionen. Tidligere torsdag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Udenrigsministeriet arbejder på at skaffe ekstra fly til strandede danskere.

- Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.

Det lød desuden, at ministeriet er ved at sende folk til Qatar, der ifølge udenrigsministeren er det "mest udfordrede" område i øjeblikket.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab oplyser til Ritzau, at man ingen kommentar har til sagen på grund af det udskrevne folketingsvalg.

Ministeriet henviser i stedet til pressemeddelelsen fra det svenske forsvarsministerium.

/ritzau/

Kristi Noem fjernes fra posten som USA's minister for indenlandsk sikkerhed.

Hun erstattes af den republikanske senator Markwayne Mullin.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Markwayne Mullin, der repræsenterer Oklahoma i Senatet, tiltræder som minister for indenlandsk sikkerhed 31. marts.

- Den nuværende minister, Kristi Noem, som har tjent os godt og opnået adskillige spektakulære resultater (især ved grænsen!), vil nu blive udnævnt til særlig udsending for Amerikas værn (Special Envoy for The Shield of the Americas), skriver Trump.

Som minister for indenlandsk sikkerhed har Kristi Noem været ansvarlig for immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti og har dermed skullet eksekvere og forsvare Trumps stramme immigrationspolitik.

Især ICE har de seneste måneder været i fokus på grund af sin indsats imod ulovlige immigranter i landet, hvilket har ført til demonstrationer i flere byer.

Derudover affødte det store protester mod både ICE og grænsepolitiet, da betjente fra de to myndigheder i januar dræbte de to amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Kristi Noem flyttes, som Trump nævner, til en stilling som særlig udsending for Amerikas værn eller beskyttelse. Selve stillingen er ny, og hvad den indebærer vil først blive præsenteret lørdag, skriver Trump.

Han kalder det "et nyt sikkerhedsinitiativ".

- Jeg takker Kristi for hendes indsats hos "Homeland", skriver Trump og henviser til ministeriet for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security.

For få uger siden blev en anden fremtrædende kvinde fra ministeriet afskediget, da Tricia McLaughlin i februar meddelte, at hun fratrådte posten som talsperson for ministeriet for indenlandsk sikkerhed.

Det skete efter en periode, hvor den offentlige opbakning til præsident Trumps immigrationspolitik var faldet.

Markwayne Mullin, som overtager Noems stilling, har været medlem af Repræsentanternes Hus i ti år og af Senatet i tre år. Trump påpeger, at han er en del af den oprindelige befolkning i USA.

- Som den eneste indfødte amerikaner i Senatet er Markwayne en fantastisk talsmand for vores fantastiske stammefællesskaber, skriver præsidenten.

/ritzau/

Kristi Noem fjernes fra posten som USA's minister for indenlandsk sikkerhed.

Hun erstattes af den republikanske senator Markwayne Mullin.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Markwayne Mullin tiltræder som minister for indenlandsk sikkerhed 31. marts.

- Den nuværende minister, Kristi Noem, som har tjent os godt og opnået adskillige spektakulære resultater (især ved grænsen!), vil nu blive udnævnt til særlig udsending for Amerikas værn (Special Envoy for The Shield of the Americas), skriver Trump.

Som minister for indenlandsk sikkerhed har Kristi Noem blandt andet været ansvarlig for immigrationsmyndigheden ICE.

ICE har de seneste måneder været i fokus i USA og er ofte blevet kritiseret for sin indsats imod og håndtering af ulovlige immigranter i landet.

Kristi Noem flyttes, som Trump nævner, til en stilling som særlig udsending for Amerikas sikkerhed. Selve stillingen er ny og vil først blive præsenteret lørdag, skriver Trump. Han kalder det "et nyt sikkerhedsinitiativ".

/ritzau/