Den amerikanske komiker Bill Cosby skal betale en erstatning på 19,25 millioner dollar til en kvinde for at have givet hende et bedøvende stof og begået et seksuelt overgreb i 1972.

Det har en jury besluttet i en civil sag. Det skriver New York Times mandag.

Erstatningen, som svarer til knap 124 millioner danske kroner, skal gives til den tidligere tjener Donna Motsinger.

Hun har forklaret, at Cosby inviterede hende med til et standupshow, hvor hun fik et glas vin og en pille af Cosby, hvorefter han forgreb sig seksuelt på hende.

Senere vågnede hun i sit hus "uden bh og uden bukser" på, skriver hendes advokater i retsdokumenter ifølge New York Times.

- Hun vidste, at hun var blevet bedøvet og voldtaget af Bill Cosby, skriver advokaterne i dokumenterne.

Motsinger siger ifølge den amerikanske avis, at hun er klar over, at Cosby med erstatningen ikke dømmes i en straffesag.

Men det er vigtigt for hende at blive "troet på, og at han på en eller anden måde står til ansvar for det, han gjorde mod mig".

Cosbys advokat siger, at han vil anke. Dommen kommer på et tidspunkt, hvor han ifølge eget udsagn er i økonomiske problemer.

I dag 88-årige Cosby blev i 2018 idømt ti års fængsel med mulighed for at ansøge om benådning efter tre år. Ifølge dommen havde han i 2004 bedøvet og misbrugt en kvinde seksuelt.

Men efter at have siddet i fængsel i to år og ni måneder blev han løsladt i 2021. Det skete på grund af procedurefejl i sagen.

Cosby er bedst kendt for sin rolle som den elskelige far og ægtemand, Cliff Huxtable, i tv-serien "The Cosby Show", der blev vist i 1980'erne.

Hans rolle i serien gav ham kælenavnet "Amerikas far". Men senere stod en lang række kvinder frem med anklager mod ham om seksuelle overgreb, der skulle være begået igennem fem årtier.

Cosby har løbende fastholdt, at han er uskyldig, og at de seksuelle relationer, han havde med kvinder, var frivillige.

/ritzau/

Det norske flyselskab Widerøe afventer en redegørelse fra danske myndigheder, efter at der i september blev afgivet skud i luften mod et ukendt objekt, mens et af selskabets fly passerede Borris-lejren.

Det bekræfter Widerøe mandag over for TV 2.

- Vi er i dialog med danske myndigheder og afventer en redegørelse, lyder det til mediet.

Skuddene blev ifølge flere medier og vidner på stedet affyret mod et ukendt objekt af militærpersoner 28. september, da passagerflyet fløj over det militære område nord for Billund.

Skudepisoden fandt sted i forlængelse af flere droneobservationer i september blandt andet omkring Københavns Lufthavn, hvilket resulterede i stærk opmærksomhed fra den danske offentlighed.

Danske myndigheder har siden episoden ikke ønsket at svare på, hvorvidt skuddene blev affyret mod passagerflyet eller en ukendt drone.

I november lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at myndighederne var nødt til at komme med et svar.

Tidligere i marts kunne Radio IIII på baggrund af aktindsigter fra Statsministeriet og Forsvarsministeriet fortælle, at begge ministerier har modtaget en orientering om sagen.

Det har siden lydt fra både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S), at de ikke kommer til at udtale sig om hændelsen.

- Jeg har ikke mere at sige, end at der kommer en droneredegørelse, og den kommer efter valget, lød det Troels Lund Poulsen til RADIO IIII.

/ritzau/

Det norske flyselskab Widerøe afventer en redegørelse fra danske myndigheder, efter at der i september blev afgivet skud i luften mod et ukendt objekt, mens et af selskabets fly passerede Borris-lejren.

Det bekræfter Widerøe mandag over for TV 2.

- Vi er i dialog med danske myndigheder og afventer en redegørelse, lyder det til mediet.

Skuddene blev ifølge flere medier og vidner på stedet affyret mod et ukendt objekt af militærpersoner 28. september, da passagerflyet fløj over det militære område nord for Billund.

Danske myndigheder har siden episoden ikke ønsket at svare på, hvorvidt skuddene blev affyret mod passagerflyet eller en ukendt drone.

/ritzau/

For andet valg i træk går statsminister Mette Frederiksen (S) til valg på et nationalt sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet.

Denne gang bliver det dog et krav, hvis hun skal fortsætte som statsminister, må man forstå på den sidste partilederdebat inden valget tirsdag.

- Jeg har været meget tilbageholdende med at komme med alle mulige ultimative krav, hvis vi skal indgå i en regering efter næste valg - undtagen på udlændingeområdet, siger Mette Frederiksen i partilederdebatten på TV 2.

- Men jeg må sige, at efter vi har været i valgkamp i tre-fire uger, er det, der bliver valgets tale denne gang, at danskerne kræver, at vi passer på deres grundvand.

- Derfor bliver vi nødt til at have et nationalt sprøjteforbud, og jeg kommer ikke til at stille mig i spidsen for en regering, medmindre vi passer ordentligt på danskernes drikkevand.

Beskyttelse af drikkevandet er blevet et stort tema i valgkampen.

En lang række partier går til valg på, at der skal være et nationalt sprøjteforbud over sårbare, grundvandsdannende områder.

Alle partier i rød blok samt Moderaterne og De Konservative vil have det nationale sprøjteforbud.

På den anden side står blandt andet Venstre, der mener, at udfordringerne skal løses inden for den grønne trepart og ved lokale sprøjteforbud.

At et sprøjteforbud på landbrugsarealer, der ligger oven på vandreservoirer, løser problemerne med drikkevandet, møder dog ikke opbakning hos professor Nina Cedergreen, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Hun har sagt til Jyllands-Posten, at det ikke kun er landbruget, der påvirker drikkevandet. 75 procent af det PFAS, der findes i drikkevandet, er ikke fra landbruget, sagde hun i sidste uge.

- Man får pisket en stemning op. Jeg bliver så ked af det over de urigtigheder, der bliver postuleret. Og jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand, sagde Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.

Med Mette Frederiksen i spidsen som statsminister har Socialdemokratiet haft miljøministerposten siden 2019.

I 2022 gik partiet til valg på et nationalt sprøjteforbud sammen med resten af rød blok, men da regeringsgrundlaget for SVM-regeringen blev offentliggjort, var det ikke med.

/ritzau/

Et Hercules-fly fra Colombias militær har været involveret i en "tragisk" ulykke.

Det skriver Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, på det sociale medie X mandag.

Mindst én har mistet livet, mens 77 er blevet indlagt efter ulykken, skriver præsident Gustavo Petro på X. Imens er der over 40 mennesker, der var om bord, som der endnu ikke er gjort rede for.

Ulykken skal være sket i den sydlige del af landet, da flyet var ved at lette fra Puerto Leguízamo, skriver ministeren.

Det er tæt på grænsen til Ecuador. De seneste uger har været præget af omfattende militær aktivitet i området fra begge lande, som forsøger at bekæmpe karteller og militser.

Pedro Arnulfo Sanchez skriver, at myndigheder fortsat er ved at fastslå antallet af ofre i flyulykken.

Der er tale om et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

Det colombianske militær fik ifølge Reuters sine første Hercules-fly sent i 1960'erne. Ældre modeller er i senere år blevet moderniseret. USA har også overført nogle Hercules-fly, som var i overskud i USA, til Colombia.

Præsident Gustavo Petro skriver på X, at bureaukrati har stået i vejen for hans planer om at modernisere militæret.

- Jeg vil ikke tillade yderligere forsinkelser. Det er unge mænds liv, der står på spil, fortsætter Petro.

I februar mistede over 20 mennesker livet, da et Hercules-fly styrtede ned i den bolivianske by El Alto, der ligger i nærheden af hovedstaden, La Paz.

Flyet transporterede pengesedler, der skulle til den centrale del af landet.

/ritzau/

For andet valg i træk går statsminister Mette Frederiksen (S) til valg på et nationalt sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet.

Denne gang bliver det dog et krav, hvis hun skal fortsætte som statsminister, må man forstå på den sidste partilederdebat inden valget tirsdag.

- Jeg har været meget tilbageholdende med at komme med alle mulige ultimative krav, hvis vi skal indgå i en regering efter næste valg - undtagen på udlændingeområdet, siger Mette Frederiksen i partilederdebatten på TV 2.

- Men jeg må sige, at efter vi har været i valgkamp i fire uger, er det, der bliver valgets tale denne gang, at danskerne kræver, at vi passer på deres grundvand.

- Derfor bliver vi nødt til at have et nationalt sprøjteforbud, og jeg kommer ikke til at stille mig i spidsen for en regering, medmindre vi passer ordentligt på danskernes drikkevand.

Beskyttelse af drikkevandet er blevet et stort tema i valgkampen.

En lang række partier går til valg på, at der skal være et nationalt sprøjteforbud over sårbare, grundvandsdannende områder.

Alle partier i rød blok samt Moderaterne og De Konservative vil have det nationale sprøjteforbud.

På den anden side står blandt andet Venstre, der mener, at udfordringerne skal løses inden for den grønne trepart og ved lokale sprøjteforbud.

/ritzau/

Det franske selskab TotalEnergies og USA's regering er blevet enige om en aftale til næsten en milliard dollar, der sætter en stopper for havvindprojekter.

Pengene skal i stedet gå til produktion af fossile brændsler.

Det siger den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, ifølge nyhedsbureauet AFP under en konference i Houston.

- Vi indgår et partnerskab med TotalEnergies om at frigøre næsten en milliard dollar, siger Burgum, der kalder vindenergi for "dyr" og "vejrafhængig".

Franske TotalEnergies havde planer om et havvindprojekt på tre gigawatt ud for New York og et projekt på en gigawatt i North Carolina.

Men i slutningen af 2024 meddelte TotalEnergies' topchef, Patrick Pouyanne, at projekterne var sat på pause, da man ikke regnede med at kunne få godkendelse fra Trump-regeringen.

Den amerikanske regering går nu med til at kompensere det franske selskab "dollar for dollar" for købet af lejerettigheder. Det skriver USA's indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Pouyanne var mandag med, da Burgum offentliggjorde aftalen.

Den franske topchef tog godt imod aftalen og sagde, at den sender investeringer for 928 millioner dollar - knap seks milliarder danske kroner - fra vindanlæggene til naturgasprojekter. Især et stort projekt i Texas.

Det er velkendt, at USA's præsident, Donald Trump, ønsker mindre havvind, som den tidligere præsident, Joe Biden, ellers havde sat gang i udbygningen af.

Trump har kaldt havvind dyrt og grimt.

Det franske selskab har ifølge USA's indenrigsministerium nu lovet ikke at lave nye havvindprojekter i USA. Det sker ifølge USA også "i lyset af nationale sikkerhedshensyn".

Trump-regeringens politik har også ramt danske Ørsted.

USA har nemlig forsøgt at få stoppet arbejdet på de to havvindparker Revolution Wind og Sunrise Wind. Den strid er fortsat i gang.

Analytiker i Sydbank Jacob Pedersen siger til EnergiWatch, at Ørsted ikke skal regne med at få en aftale svarende til TotalEnergies.

Det danske selskab er nemlig meget længere med sine projekter, hvoraf det ene er begyndt at levere strøm.

- Total købes ud af to projekter, der kun lige er underskrevet. Der er dermed langt til de projekter, Ørsted står med, som er langt længere og som i det tilfælde, at man indgik andre forlig, ville koste den amerikanske statskasse mange milliarder, siger Jacob Pedersen til branchemediet.

/ritzau/AFP

Det franske selskab TotalEnergies og USA's regering er blevet enige om en aftale til næsten en milliard dollar, der sætter en stopper for havvindprojekter.

Pengene skal i stedet gå til produktion af fossile brændsler.

Det siger den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, ifølge nyhedsbureauet AFP under en konference i Houston.

- Vi indgår et partnerskab med TotalEnergies om at frigøre næsten en milliard dollar, siger Burgum, der kalder vindenergi for "dyr" og "vejrafhængig".

Franske TotalEnergies havde planer om et havvindprojekt på tre gigawatt ud for New York og et projekt på en gigawatt i North Carolina.

Men i slutningen af 2024 meddelte TotalEnergies' topchef, Patrick Pouyanne, at projekterne var sat på pause, da man ikke regnede med at kunne få føderal godkendelse.

Pouyanne var mandag med, da Burgum offentliggjorde aftalen.

Den franske topchef tog godt imod aftalen og sagde, at den sender investeringer for 928 millioner dollar - knap seks milliarder danske kroner - fra vindanlæggene til naturgasprojekter.

/ritzau/AFP

Et Hercules-fly fra Colombias militær har været involveret i en "tragisk" ulykke.

Det skriver Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, på det sociale medie X mandag.

Der er divergerende meldinger om antallet af soldater om bord, og hvor mange der har overlevet og frygtes at være døde.

En kilde i Colombias militær har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at der var mindst 80 soldater om bord.

Imens siger den colombianske general Fernando Silva ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der var 125 mennesker om bord på flyet, og at årsagen til styrtet stadig undersøges.

To anonyme kilder siger til Reuters, at 71 mennesker er blevet reddet og er i live. Men oplysningen er ikke blevet officielt bekræftet.

Ulykken skal være sket i den sydlige del af landet, da flyet var ved at lette fra Puerto Leguízamo, skriver ministeren.

Det er tæt på grænsen til Ecuador. De seneste uger har været præget af omfattende militær aktivitet i området fra begge lande, som forsøger at bekæmpe karteller og militser.

Pedro Arnulfo Sanchez skriver, at myndigheder fortsat er ved at fastslå antallet af ofre i flyulykken.

Der er tale om et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

Det colombianske militær fik ifølge Reuters sine første Hercules-fly sent i 1960'erne. Ældre modeller er i senere år blevet moderniseret. USA har også overført nogle Hercules-fly, som var i overskud i USA, til Colombia.

- Jeg håber, at der ikke er sket nogen dødsfald i denne forfærdelige ulykke, som aldrig skulle være sket, siger præsident Gustavo Petro på X.

Ifølge Reuters skriver han, at bureaukrati har stået i vejen for hans planer om at modernisere militæret.

- Jeg vil ikke tillade yderligere forsinkelser. Det er unge mænds liv, der står på spil, fortsætter Petro.

I februar mistede over 20 mennesker livet, da et Hercules-fly styrtede ned i den bolivianske by El Alto, der ligger i nærheden af hovedstaden, La Paz.

Flyet transporterede pengesedler, der skulle til den centrale del af landet.

/ritzau/

En person er mandag kommet alvorligt til skade i en hændelse ved jernbanen på strækningen mellem Vejle og Børkop.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Personens tilstand er ukendt. Det lyder fra politiet, at de pårørende er underrettet.

Politiet skrev klokken 16.40, at man var til stede på jernbanen, hvor et mistænkeligt forhold blev undersøgt.

Klokken 19.00 lyder det, at politiets arbejde på stedet er overstået.

Det er uvist, hvilken hændelse, der er tale om, og det uddybes heller ikke, hvad det mistænkelige forhold bunder i.

Episoden resulterede dog i, at der mandag aften ikke har kørt tog mellem Fredericia og Vejle.

Der har i den forbindelse været indsat togbusser på strækningen.

Meldingen fra politiet klokken 19.00 er, at togtrafikken nu kan genoptages.

/ritzau/

USA og Iran er enige på afgørende punkter, men det er stadig uvist, om der vil falde en aftale på plads mellem landene.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, i udtalelser til journalister mandag på vej om bord på præsidentflyet Air Force One.

Tidligere mandag meddelte Trump på Truth Social, at han havde bedt det amerikanske forsvarsministerium om at "udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage".

- Vi laver en femdagesperiode, og så ser vi, hvordan det går. Hvis det går godt, ender vi med at få en aftale på plads.

- Ellers bliver vi bare ved med at bombe løs, siger præsidenten.

Den iranske regering har sagt, at der ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran. Men det modsiger Trump.

- Vi havde nogle meget, meget stærke forhandlinger. Vi må se, hvor de fører hen. Der er punkter - afgørende punkter - med enighed. Jeg vil sige næsten enighed om alle punkter. Det var meget stærke forhandlinger, som hr. Witkoff og hr. Kushner førte, siger Trump med henvisning til sine to udsendinge, der hyppigt forhandler for USA.

- Alt, hvad jeg siger, er, at vi står med en reel mulighed for at lave en aftale, siger Trump.

Han siger videre, at der er forhandlinger i gang med en "højtstående person", som ikke er landets øverste leder - altså ayatollah Mojtaba Khamenei.

Hvem der aktuelt tales med, siger præsidenten dog ikke.

- Vi har med den person at gøre, som jeg mener, er den mest respekterede og er lederen, siger Trump.

Axios-journalisten Barak Ravid skriver med henvisning til en israelsk embedsmand, at de amerikanske udsendinge forhandler med formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Ghalibaf afviser ifølge nyhedsbureauet AFP, at der har været forhandlinger. Han beskylder USA for at manipulere med olie- og finansmarkeder.

Præsident Trump siger imidlertid, at forhandlinger begyndte i weekenden.

- De (Iran, red.) vil rigtig gerne lave en aftale. Vi vil også rigtig gerne lave en aftale. Vi kommer til at mødes i dag, formentlig på telefon, for det er meget svært for dem at komme ud, går jeg ud fra, siger Trump.

Han siger også, at Iran er gået med til ikke at udvikle atomvåben.

Det har længe været den officielle iranske udmelding, at landet ikke ønsker at udvikle atomvåben.

Men Det Internationale Atomenergiagentur har løbende udtrykt bekymring for Irans atomprogram og beholdning af beriget uran.

/ritzau/

Et Hercules-fly fra Colombias militær har været involveret i en "tragisk" ulykke.

Det skriver Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, på det sociale medie X mandag.

Der er divergerende - og modstridende - meldinger om antallet af soldater om bord, og hvor mange der har overlevet og frygtes at være døde.

En kilde i Colombias militær har ifølge ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at 80 soldater frygtes at have været om bord og have mistet livet.

Imens har det lokale medie BluRadio skrevet, at der var 110 mennesker om bord på flyet. To anonyme kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at 57 mennesker er blevet evakueret i live.

Ulykken skal være sket i den sydlige del af landet, da flyet var ved at lette fra Puerto Leguízamo, skriver ministeren.

Pedro Arnulfo Sanchez skriver, at myndigheder fortsat er ved at fastslå antallet af ofre.

Der er tale om et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

Det colombianske militær fik ifølge Reuters sine første Hercules-fly sent i 1960'erne. Ældre modeller er i senere år blevet moderniseret. USA har også overført nogle Hercules-fly, som var i overskud i USA, til Colombia.

- Jeg håber, at der ikke er sket nogen dødsfald i denne forfærdelige ulykke, som aldrig skulle være sket, siger præsident Gustavo Petro på X.

Ifølge Reuters skriver han, at bureaukrati har stået i vejen for hans planer om at modernisere militæret.

- Jeg vil ikke tillade yderligere forsinkelser. Det er unge mænds liv, der står på spil, fortsætter Petro.

I februar mistede over 20 mennesker livet, da et Hercules-fly styrtede ned i den bolivianske by El Alto, der ligger i nærheden af hovedstaden, La Paz.

Flyet transporterede pengesedler, der skulle til den centrale del af landet.

/ritzau/

Der kører mandag aften ingen tog mellem Fredericia og Vejle.

Det skriver DSB på selskabets hjemmeside.

Sydøstjyllands Politi har tidligere skrevet på meddelelsestjenesten Politi Update, at man er til stede på en jernbanestrækning mellem Vejle og Børkop, hvor der undersøges et mistænkeligt forhold.

Det uddybes ikke, hvad forholdet drejer sig om.

Der er indsat togbusser på strækningen.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil gerne være kongelig undersøger efter folketingsvalget tirsdag.

Det siger han mandag i et interview med Politiken.

- Jeg er ikke statsministerkandidat, men vil gerne være den, der forhandler et regeringsgrundlag for en regering hen over midten. Ikke for at danne en regering, men for at undersøge, om der kan skabes et regeringsgrundlag.

- Derfor melder jeg mig selv som kongelig undersøger, hvis vi i Moderaterne har de afgørende stemmer, siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.

Den kongelige undersøger får efter valget til opgave at afsøge muligheden for, hvordan en regering kan dannes.

At være kongelig undersøger er ikke ensbetydende med, at man bliver statsminister.

Moderaterne står i næsten alle politiske meningsmålinger til at være udslagsgivende for, hvilken regering der kan dannes efter valget.

Partiet står som det eneste af de 12 partier i Folketinget uden for de traditionelle blokke, rød og blå blok.

Lars Løkke Rasmussen, der to gange har været statsminister, siger til Politiken, at "det har ingen gang på jord", at han skulle blive statsminister efter valget.

Det siger han formentlig med den viden i baghovedet, at der ikke vil være nok af de andre partier, der ønsker ham som statsminister.

Til gengæld kan der måske være partier, der kan se idéen med Løkke som kongelig undersøger. For eksempel for at forhindre statsminister Mette Frederiksen (S) i at have for meget magt under regeringsforhandlingerne.

Moderaterne fik 9,3 procent af stemmerne, da partiet ved folketingsvalget i 2022 stillede op for første gang.

Partiet kom derefter med i SVM-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Venstre.

Moderaterne står til 7,4 procent af stemmerne i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter.

/ritzau/

Et Hercules-fly fra Colombias militær har været involveret i en "tragisk" ulykke.

Det skriver Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, på det sociale medie X mandag.

Colombias militær oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at der menes at have været 80 soldater om bord på flyet.

Ulykken skal være sket i den sydlige del af landet, da flyet var ved at lette fra Puerto Leguízamo, skriver ministeren.

Det lokale medie BluRadio, som henviser til foreløbige meldinger fra myndighederne, har rapporteret, at mindst 20 soldater er blevet reddet i live.

Pedro Arnulfo Sanchez skriver, at myndigheder fortsat er ved at fastslå antallet af ofre.

Der er tale om et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

I februar mistede over 20 mennesker livet, da et Hercules-fly styrtede ned i den bolivianske by El Alto, der ligger i nærheden af hovedstaden, La Paz.

Flyet transporterede pengesedler, der skulle til den centrale del af landet.

/ritzau/

Et Hercules-fly fra Colombias militær har været involveret i en "tragisk" ulykke.

Det skriver Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, på det sociale medie X mandag.

Det lokale medie BluRadio rapporterer, at 110 soldater var om bord på flyet.

Ulykken skal være sket i den sydlige del af landet, da flyet var ved at lette fra Puerto Leguízamo, skriver ministeren.

Ifølge BluRadio, som henviser til foreløbige meldinger fra myndighederne, er mindst 20 soldater blevet reddet i live.

Pedro Arnulfo Sanchez skriver, at myndigheder fortsat er ved at fastslå antallet af ofre.

/ritzau/