Dommen i sagen om færgen "Scandinavian Star" vil blive søgt anket til landsretten.

Det oplyser Mike Axdal, som er en af sagsøgerne i sagen.

- Vi havde håbet på et andet resultat af hensyn til de forurettede, men vi må videre i retssystemet, siger han til Ritzau som kommentar til onsdagens dom.

Søfartsstyrelsen er af Retten i Næstved blevet frifundet i den sag, som Axdal og 46 andre havde anlagt.

De påstod, at styrelsen havde krænket overlevendes og pårørendes menneskerettigheder, fordi færgen ikke blev kontrolleret, inden den 1. april 1990 blev sat i fart på ruten mellem Danmark og Norge.

Efter få dage hærgede en storbrand skibet, da det var undervejs fra Oslo til København. I alt 159 mennesker mistede livet.

Mike Axdal var skibsmaler og var med på sejladsen. Både hans far og bror overlevede ikke.

Han er også formand for den danske støtteforening for de overlevende og pårørende.

Under retssagen har advokaterne gennemgået et stort materiale om sagen og hørt adskillige vidner. De tre dommeres konklusion er, at Søfartsstyrelsen frifindes.

Styrelsen havde ingen pligt til at gennemføre en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart. Og i øvrigt ville en sådan kontrol ikke have hindret den skæbnesvangre sejlads og brand, konkluderer retten.

- Nu skal svesken på disken, siger Mike Axdal. Flere dokumenter, som ikke har været fremlagt under sagen, skal frem i lyset under en kommende ankesag i landsretten, mener han.

/ritzau/

Søfartsstyrelsen frifindes onsdag af Retten i Næstved i en sag om brandkatastrofen på færgen "Scandinavian Star" i 1990.

I alt 159 mennesker mistede livet, da der udbrød brand i skibet, mens det var på vej fra Oslo til Frederikshavn.

47 af de overlevende og pårørende til omkomne havde anlagt sagen med krav om godtgørelse på hver 450.000 kroner.

Påstanden var, at Søfartsstyrelsen burde have kontrolleret færgen, inden den blev indsat på ruten, og at deres menneskerettigheder blev krænket.

De tre dommere i Retten i Næstved er onsdag nået frem til, at styrelsen dengang ikke havde en pligt til at syne eller foretage en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart.

Det modsatte blev konkluderet i 2022 i en undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet. Her blev det fastslået, at Søfartsstyrelsen faktisk havde pligt til at foretage kontrol af skibet før indsættelse på ruten.

Men i onsdagens afgørelse skriver dommerne, at i det væsentlige har de taget udgangspunkt i en rapport fra et fællesnordisk granskningsudvalg i 1991.

I dommen står også, at det ikke er sandsynliggjort, at myndighederne dengang i 1990 vidste eller burde vide, at der var forhold, som udgjorde en risiko for nogens liv.

Færgen blev indsat på ruten 1. april, og katastrofen indtraf få dage senere.

Siden viste det sig, at besætningen på "Scandinavian Star" ikke havde gennemført brand- og redningsøvelser, som man ellers havde pligt til.

Færgen var ikke klar til at sejle med passagerer, og det var fortsat uforsvarligt, da det sejlede fra Oslo den 6. april, noterer dommerne.

Men at reglerne var overtrådt, vidste Søfartsstyrelsen altså ikke dengang, påpeger retten.

I øvrigt ville en havnestatskontrol ikke havde forhindret sejladsen eller branden.

Men den kunne have gjort en forskel med hensyn til følgerne af branden. Det må der "alt andet lige antages at være en formodning" for, hedder det på rettens hjemmeside.

Desuden mener dommerne, at styrelsen iværksatte de nødvendige, officielle og effektive undersøgelser af de bagvedliggende årsager til branden.

Derfor afvises de pårørende og overlevendes påstand om, at deres menneskerettigheder er blevet krænket.

/ritzau/

To skoler på uddannelsesinstitutionen Campus Køge er onsdag blevet evakueret efter en bombetrussel mod stedet.

Det oplyser Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Truslen er rettet mod erhvervsskolen ZBC, der ligger på campusset, lyder det.

Politiet har nu evakueret elever fra ZBC og Køge Handelsskole, der også holder til på Campus Køge, siger Thomas Kristensen.

Eleverne er alle evakueret, og politiet undersøger nu området ved hjælp af sprængstofhunde.

Truslen blev modtaget omkring klokken 12, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag eftermiddag.

Den blev ringet ind til politiet af en endnu ukendt mand, som politiet arbejder på at identificere, skriver politikredsen.

Man har hverken fundet nogen mistænkelige genstande eller anholdt nogen.

Politiet er til stede med flere patruljebiler og har foreløbig ikke nogen tidshorisont for arbejde på campusset.

Også politiets forhandlere og Ammunitionsrydningstjenesten er til stede, skriver Ekstra Bladet.

Flere uddannelser holder til på Campus Køge, hvor der går 4300 elever, studerende og kursister om året.

Politiet kan ikke sige, hvor mange elever der er blevet evakueret.

De evakuerede elever bliver sendt mod Ølby Station, hvorfra de kan hentes, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Foruden erhvervsskolen ZBC og Køge Handelsskole har også VUC Roskilde, EUC Sjælland og erhvervsakademiet Zealand uddannelsessteder på campusset, der ligger omkring fem kilometer nord for Køge Station.

/ritzau/

Efter byrettens dom i sagen om eventuelle svigt begået af myndighederne i forbindelse med katastrofebranden på "Scandinavian Star" er det oplagt, at dommen ankes til en højere retsinstans.

Det udtaler tidligere folketingsmedlem Søren Søndergaard fra Enhedslisten i en skriftlig kommentar til onsdagens dom.

Han var med i Folketingets følgegruppe til en taskforce, som i 2024 kom med en rapport om sagen.

Katastrofen skete natten mellem 6. og 7. april 1990.

Påsatte brande hærgede færgen, da den var undervejs fra Oslo til Frederikshavn. I alt 159 mennesker mistede livet.

Få dage forinden var skibet i al hast blevet indsat på ruten.

Men Søfartsstyrelsen havde ikke forinden kontrolleret færgen. En kontrol ville "med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer", udtalte taskforcen.

Desuden nåede en ekspertgruppe nedsat af Erhvervsministeriet i 2022 frem til, at Søfartsstyrelsen burde have gennemført en såkaldt havnestatskontrol, inden færgen blev indsat på ruten.

Imidlertid er tre dommere i Retten i Næstved uenige i den konklusion.

Styrelsen havde ingen pligt til den særlige kontrol. Og i øvrigt kan man ikke fastslå, at styrelsen vidste eller burde vide, at der var kritisable forhold om bord, mener dommerne.

I sin kommentar henviser Søren Søndergaard blandt andet til, at retten har "valgt at underkende resultatet af to uafhængige ekspertundersøgelser".

- På den baggrund må det være oplagt, at de tre dommeres vurderinger afprøves ved en højere retsinstans og i sidste ende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, udtaler han.

Tidligere har Højesteret og onsdag også Retten i Næstved slået fast, at det var uforsvarligt, da skibet sejlede med passagerer.

For eksempel havde besætningen ikke trænet brand- og redningsøvelse.

/ritzau/

Færgen "Scandinavian Star" brød i brand om natten 7. april 1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn. 99 besætningsmedlemmer og 383 passagerer var om bord. 158 af dem mistede livet. Yderligere én døde senere af sine kvæstelser.

* Der blev påsat to brande på skibet.

* Et fællesnordisk granskningsudvalg udgav i januar 1991 en rapport om katastrofen. Både danske og norske myndigheder fik kritik.

* Højesteret fandt i 1993 tre mænd skyldige i at have overtrådt lov om skibes sikkerhed. Forretningsmanden Henrik Johansen var ansvarlig reder, Ole B. Hansen var hans nærmeste medarbejder, og Hugo Larsen var kaptajn. De fik den maksimale straf på seks måneders hæfte (frihedsstraf), fordi sikkerheden ikke var i orden.

* En undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet konkluderede i 2022, at Søfartsstyrelsen havde haft pligt til at foretage en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev indsat på ruten.

* I 2023 anlagde en gruppe pårørende til omkomne og passagerer retssag mod Søfartsstyrelsen.

* En taskforce nedsat af Justitsministeriet fastslog i september 2024, at styrelsens svigt fik alvorlige konsekvenser. Kontrollen ville "med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer."

* Retten i Næstved indledte 18. februar i år en civil retssag mod Søfartsstyrelsen. Sagen er anlagt af 47 overlevende og pårørende, der kræver erstatning. Rettens dom er afsagt onsdag.

Kilder: Redegørelse fra taskforce og Ritzau.

/ritzau/

Et ebolaudbrud, der hærger DR Congo og Uganda, begyndte formentlig for et par måneder siden.

Det vurderer eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Der er næsten 600 formodede tilfælde og 139 formodede dødsfald. Der er 51 bekræftede tilfælde.

- Med tanke på omfanget tror vi, at det startede for et par måneder siden, siger Anais Legand, som er WHO-ekspert inden for virale hæmoragiske febersygdomme, ifølge AFP.

- Men undersøgelserne fortsætter, og vores prioritet er at bryde smittekæderne ved kontaktsporing, isolation og at behandle alle de mistænkte og bekræftede tilfælde.

WHO ser med stor alvor på udviklingen.

Men organisationen vurderer ikke, at udbruddet er en egentlig pandemisk krise.

- WHO vurderer risikoen for epidemi som værende høj på nationalt og regionalt niveau og lav på globalt niveau, siger chefen for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Det antages, at smitte- og dødstallene fortsætter med at stige.

Kun en mindre andel af de registrerede smittetilfælde i DR Congo er blevet endeligt bekræftet af laboratorietest.

Det skyldes blandt andet, at mange af de formodede smittede befinder sig i svært tilgængelige egne.

Eksperter har udtrykt bekymring over dette udbrud, da det i uger har spredt sig i tætbefolkede områder præget af væbnede konflikter uden at blive opdaget.

Bundibugyo-varianten af ebola, som lige nu er i udbrud i DR Congo, har kun forårsaget to tidligere sygdomsudbrud. Det skete i 2007 og 2012, hvor omkring 30 procent af de smittede mistede livet.

Der findes ingen godkendte behandlinger eller vacciner mod denne variant af ebola.

En amerikansk læge, der i DR Congo blev smittet med ebola, er ankommet til Tysklands hovedstad, Berlin, til behandling, skrev tyske medier onsdag.

Symptomer på ebola er feber, kropssmerter, opkast og diarré. Den spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

/ritzau/

Søfartsstyrelsen frifindes onsdag af Retten i Næstved i en sag om brandkatastrofen på færgen "Scandinavian Star" i 1990.

I alt 159 mennesker mistede livet, da der udbrød brand i skibet, mens det var på vej fra Oslo til Frederikshavn.

47 af de overlevende og pårørende til omkomne havde anlagt sagen med krav om godtgørelse på hver 450.000 kroner.

Påstanden var, at Søfartsstyrelsen burde have kontrolleret færgen, inden den blev indsat på ruten, og at deres menneskerettigheder var blevet krænket.

De tre dommere i Retten i Næstved er onsdag nået frem til, at styrelsen dengang ikke havde en pligt til at syne eller foretage en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart.

Det modsatte blev konkluderet i 2022 i en undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet. Her blev det fastslået, at Søfartsstyrelsen faktisk havde pligt til at foretage kontrol af skibet før indsættelse på ruten.

I onsdagens dom lyder det desuden, at det ikke er sandsynliggjort, at myndighederne dengang i 1990 vidste eller burde vide, at der var forhold, som udgjorde en risiko for nogens liv.

Færgen blev indsat på ruten 1. april, og katastrofen indtraf få dage senere.

Siden viste det sig, at besætningen på "Scandinavian Star" ikke havde gennemført brand- og redningsøvelser, som man ellers havde pligt til.

Færgen var ikke klar til at sejle med passagerer, og det var fortsat uforsvarligt, da det sejlede fra Oslo den 6. april, noterer dommerne.

Men at reglerne var overtrådt, vidste Søfartsstyrelsen altså ikke dengang, påpeger retten.

I øvrigt ville en havnestatskontrol ikke havde forhindret sejladsen eller branden.

Men det kunne formentlig have gjort en forskel med hensyn til følgerne af branden. Det må der "alt andet lige antages at være en formodning" for, hedder det på rettens hjemmeside.

Desuden mener dommerne, at styrelsen iværksatte de nødvendige, officielle og effektive undersøgelser af de bagvedliggende årsager til branden.

Derfor afvises de pårørende og overlevendes påstand om, at deres menneskerettigheder er blevet krænket.

/ritzau/

En tidligere medarbejder i en større finansiel virksomhed er blevet sigtet for svindel med lån for 28,5 millioner kroner.

Det oplyser Københavns Politi, som onsdag har anholdt manden.

Ifølge politiet havde manden en ledende rolle i den finansielle virksomhed, som politiet ikke vil sætte navn på eller beskrive nærmere.

Manden er blevet sigtet for databedrageri.

Ifølge politiet har han over en længere periode tildelt en kunde uberettigede lån for 28,5 millioner kroner, som han gav sig selv adgang til.

Manden er blevet løsladt igen og vil altså ikke blive krævet varetægtsfængslet, mens efterforskningen pågår.

Yderligere to personer er sigtet, men politiet oplyser ikke nærmere om deres roller.

Det var virksomheden, som anmeldte sagen, og den har samarbejdet tæt med politiet.

Politiet har blandt andet beslaglagt betydelige værdier – for eksempel huse og køretøjer.

Københavns Politi har ikke oplyst, hvordan den sigtede forholder sig i sagen.

/ritzau/

To skoler på uddannelsesinstitutionen Campus Køge er blevet evakueret efter en bombetrussel mod stedet.

Det oplyser Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Truslen er rettet mod erhvervsskolen ZBC, der ligger på campusset, lyder det.

Politiet har nu evakueret elever fra ZBC og Køge Handelsskole, der også holder til på Campus Køge.

Eleverne er alle evakueret, og politiet undersøger nu området, lyder det.

Man har på nuværende tidspunkt ikke fundet mistænkelige genstande eller anholdt personer, siger Thomas Kristensen.

Anmeldelsen indløb omkring klokken 12.30, men politiet ønsker ikke at udtale sig yderligere om, hvordan anmeldelsen blev modtaget.

Politiet er til stede med flere patruljebiler og har foreløbig ikke nogen tidshorisont for arbejde på campusset.

Flere uddannelser holder til på Campus Køge, hvor der går 4300 elever, studerende og kursister om året.

Politiet kan ikke sige nærmere, hvor mange elever der er blevet evakueret.

Foruden erhvervsskolen ZBC og Køge Handelsskole har også VUC Roskilde, EUC Sjælland og erhvervsakademiet Zealand uddannelsessteder på campusset, der ligger omkring fem kilometer nord for Køge Station.

/ritzau/

Et ebolaudbrud, der hærger DR Congo, begyndte formentlig for et par måneder siden.

Det vurderer eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Der er næsten 600 formodede tilfælde og 139 formodede dødsfald. Der er 51 bekræftede tilfælde.

- Med tanke på omfanget tror vi, at det startede for et par måneder siden, siger Anais Legand, som er WHO-ekspert inden for virale hæmoragiske febersygdomme, ifølge AFP.

- Men undersøgelserne fortsætter, og vores prioritet er at bryde smittekæderne ved kontaktsporing, isolation og at behandle alle de mistænkte og bekræftede tilfælde.

WHO ser med stor alvor på udviklingen.

Men organisationen vurderer ikke, at udbruddet er en egentlig pandemisk krise.

- WHO vurderer risikoen for epidemi som værende høj på nationalt og regionalt niveau og lav på globalt niveau, siger chefen for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Det antages, at smitte- og dødstallene fortsætter med at stige.

/ritzau/

Uddannelsesinstitutionen Campus Køge er blevet evakueret efter en bombetrussel mod stedet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De studerende på skolen er alle evakueret, og politiet undersøger nu området, lyder det.

Man har på nuværende tidspunkt ikke fundet mistænkelige genstande eller anholdt personer, oplyser en pressetalsperson fra politikredsen.

Anmeldelsen indløb omkring klokken 12.30.

Politiet er til stede med flere patruljebiler og har foreløbig ikke nogen tidshorisont for arbejde på campusset.

Flere uddannelser holder til på Campus Køge, hvor der går 4300 elever, studerende og kursister om året.

Politiet kan ikke oplyse nærmere om, hvor mange elever der er evakueret fra stedet.

Blandt andet erhvervsskolen ZBC, Køge Handelsskole og HF og VUC Roskilde har uddannelsessteder på campusset, der ligger omkring fem kilometer nord for Køge Station.

/ritzau/

Grønlands suverænitet er en grænse, som ikke må overskrides, har det lydt fra regeringen.

Men USA har kun én rød linje, og det er hensynet til sig selv ifølge USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry.

Det siger han under sit besøg på verdens største ø til mediet Sermitsiaq, da han bliver spurgt til, om han respekterer Grønlands krav om suverænitet.

- Der er kun én linje for os. Den er rød, hvid og blå. I skal huske, at præsidentens påskønnelse af Grønland skyldes, at Grønland ligger lige inden for den vestlige halvkugle, siger Jeff Landry til den grønlandske avis.

Han henviser blandt andet til, at USA ønsker at åbne baser i Grønland for at etablere en bedre sikkerhed, selv om Grønland har sagt, at landets suverænitet skal respekteres. En arbejdsgruppe forhandler om ønsket fra stormagten.

Forholdet mellem USA og Grønland samt USA og Danmark er anspændt, efter at USA's præsident, Donald Trump, flere gange har luftet tanken om at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Jeff Landry og USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, er rejst til Grønland for at forsøge at få folk i tale. Torsdag åbner det nye amerikanske konsulat i hovedstaden Nuuk.

Regeringschef Jens-Frederik Nielsen deltager ikke.

Da det amerikanske konsulat genåbnede i Nuuk i 2020 i Arktisk Kommandos lokaler, skete det med deltagelse af flere medlemmer af Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

I december sidste år blev Landry udpeget til den nyoprettede stilling som særlig udsending til Grønland. Til daglig er Jeff Landry guvernør i Louisiana.

Den særlige udsending foreslår en model som Islands, uden at det står klart, hvad han præcis mener. Han forventer, at Grønland kan få en ligeså god eller måske endda bedre økonomi som selvstændigt land.

Han nævner, at hvis det ikke var for USA, så havde alle i Grønland "talt tysk i stedet for dansk" på grund af indsatsen under Anden Verdenskrig, som USA gik ind i, da landet blev angrebet.

Da han bliver spurgt til, at USA også har en forhistorie med undertrykkelse af oprindelige folk, svarer han kort:

– Vil du virkelig gerne ned ad den vej? Det tror jeg ikke, du vil.

Grønland er en del af rigsfællesskabet, der udgøres af Danmark, Færøerne og Grønland. Efter en folkeafstemning fik Grønland indført selvstyre i 2009.

Det betyder, at Grønland gradvist kan overtage ansvar fra Danmark på en række områder, hvis de ønsker det. Foreløbig er få områder hjemtaget, og Danmark har ansvar for udenrigspolitik, forsvar, sundhed, politi og retsvæsen.

/ritzau/

Søfartsstyrelsen frifindes onsdag af Retten i Næstved i en sag om brandkatastrofen på færgen "Scandinavian Star" i 1990.

I alt 159 mennesker mistede livet, da der udbrød brand i skibet, mens det var på vej fra Oslo til Frederikshavn.

47 af de overlevende og pårørende til omkomne havde anlagt sagen med krav om godtgørelse på hver 450.000 kroner.

Påstanden var, at Søfartsstyrelsen burde have kontrolleret færgen, inden den blev indsat på ruten, og at deres menneskerettigheder var blevet krænket.

De tre dommere i Retten i Næstved er onsdag nået frem til, at styrelsen dengang ikke havde en pligt til at syne eller foretage en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart.

Desuden mener retten, at styrelsen iværksatte de nødvendige, officielle og effektive undersøgelser af de bagvedliggende årsager til branden.

/ritzau/

Uddannelsesinstitutionen Campus Køge er blevet evakueret efter en bombetrussel mod stedet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

De studerende på skolen er alle evakueret, og politiet undersøger nu området, lyder det.

Man har på nuværende tidspunkt ikke fundet mistænkelige genstande eller anholdt personer, oplyser en pressetalsperson fra politikredsen.

Anmeldelsen indløb omkring klokken 12.30.

Politiet er til stede med flere patruljebiler og har foreløbig ikke nogen tidshorisont for arbejde på campusset.

/ritzau/

Grønlands suverænitet er en grænse, som ikke må overskrides, har det lydt fra regeringen.

Men USA har kun én rød linje, og det er hensynet til sig selv ifølge USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry.

Det siger han under sit besøg på verdens største ø til mediet Sermitsiaq, da han bliver spurgt til, om han respekterer Grønlands krav om suverænitet.

- Der er kun én linje for os. Den er rød, hvid og blå. I skal huske, at præsidentens påskønnelse af Grønland skyldes, at Grønland ligger lige inden for den vestlige halvkugle, siger Jeff Landry til den grønlandske avis.

Han henviser blandt andet til, at USA ønsker at åbne baser i Grønland for at etablere en bedre sikkerhed, selv om Grønland har sagt, at landets suverænitet skal respekteres. En arbejdsgruppe forhandler om ønsket fra stormagten.

Forholdet mellem USA og Grønland samt USA og Danmark er anspændt, efter at USA's præsident, Donald Trump, flere gange har luftet tanker om at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Jeff Landry og USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, er rejst til Grønland for at forsøge at få folk i tale. Torsdag åbner det nye amerikanske konsulat i hovedstaden Nuuk.

Regeringschef Jens-Frederik Nielsen deltager ikke.

Da det amerikanske konsulat genåbnede i Nuuk i 2020 i Arktisk Kommandos lokaler, skete det med deltagelse af flere medlemmer af Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

I december sidste år blev Landry udpeget til den nyoprettede stilling som særlig udsending til Grønland. Til daglig er Jeff Landry guvernør i Louisiana.

/ritzau/

Israel nærmer sig et valg, efter at parlamentet onsdag i en foreløbig afstemning stemte for at opløse sig selv.

Der er tale om et første skridt på vejen mod et valg og ikke en endelig godkendelse.

Et udvalg skal nemlig nu beslutte en valgdato, og herefter skal det israelske parlament, Knesset, på ny godkende beslutningen. Det kan tage uger.

Alle 110 tilstedeværende Knesset-medlemmer stemte onsdag for en opløsning af parlamentet.

Fristen for at afholde valg er 27. oktober.

Men med onsdagens beslutning kan datoen blive rykket adskillige uger frem.

Meningsmålinger viser, at landets premierminister, Benjamin Netanyahu, kan tabe sit første nationale valg siden Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Netanyahu er under et tiltagende politisk pres.

Ultraortodokse partier beskylder ham for ikke at have levet op til et løfte om at vedtage en lov, der undtager unge mænd fra deres trossamfund fra militærtjeneste.

Samtidig er hans højreorienterede koalition i risiko for at kollapse.

Premierministeren selv står stadig over for en retssag i en langvarig korruptionssag.

Her har præsident Isaac Herzog foreslået, at han kan stå for at mægle i forhandlinger om en mulig tilståelsesaftale. Den kan potentielt ende med, at 76-årige Netanyahu trækker sig fra politik som led i aftalen.

Netanyahu har i senere år også meldt om flere helbredsproblemer. Han har for nylig oplyst, at han med succes er blevet opereret for prostatakræft, og i 2023 fik han en pacemaker.

Siden angrebet 7. oktober 2023 har meningsmålinger vist, at Netanyahus regeringskoalition efter et valg vil være ganske langt fra at kunne mønstre flertal i parlamentet.

Men det kan også ske, at oppositionen får svært ved at danne regering, og at Netanyahu ender i spidsen for en overgangsregering.

/ritzau/Reuters