Den tidligere brasilianske føderale politiker Alexandre Ramagem, der var involveret i et mislykket statskup i Brasilien, er mandag blevet anholdt af den amerikanske immigrations- og toldmyndighed (ICE).

Det skriver mediet CNN Brasil, der har fået det bekræftet af det føderale politi i USA og det amerikanske justits- og sikkerhedsministerium.

Ramagem er tidligere blevet idømt 16 års fængsel af Brasiliens højesteret i forsøget på et statskup.

Det mislykkede statskup blev blandt andet begået sammen med den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro, der blev idømt 27 års fængsel for statskupforsøget.

Det amerikanske føderale politi oplyser til CNN Brasil, at Ramagem har været på flugt, siden han forlod Brasilien efter dommen på 16 års fængsel.

Her har han angiveligt krydset grænsen til det sydamerikanske naboland Guyana fra delstaten Roraima i Brasilien først i al hemmelighed for at undgå at afsone sin dom.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har en af Bolsonaros allierede Paulo Figueiredo skrevet på det sociale medie X, at Ramagem er blevet anholdt i den amerikanske by Orlando i delstaten Florida for en "let trafikovertrædelse".

Figueiredo siger derudover ifølge Reuters, at anholdelsen ikke har noget med Brasiliens anmodning om at få udleveret Ramagem fra USA.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at undskylde for den hårde kritik, han har rettet mod paven.

Det siger præsidenten mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Der er ikke noget at undskylde for. Han tager fejl, siger han til pressen mandag.

Søndag gik Trump til angreb, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet kritiserede præsidentens udenrigs- og immigrationspolitik.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, beskrev han blandt andet paven som svag, "når det gælder kriminalitet".

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel.

Han har også opfordret til "dyb refleksion" over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

- Paven har sagt ting, der er forkerte. Han er meget imod det, jeg har gjort med hensyn til Iran, og man kan ikke have atomvåben i Iran, siger Trump mandag og beskriver igen paven som svag.

På trods af kritikken vil pave Leo fortsætte med at udtrykke modstand mod krig, sagde han tidligere mandag.

Præsidentens udtalelser møder også sjælden kritik fra den italienske premierminister, Giorgia Meloni.

Hun kalder hans angreb for "uacceptable", skriver Reuters.

- Paven er overhoved for den katolske kirke, og det er rigtigt og normalt for ham at opfordre til fred og fordømme enhver form for krig, siger hun.

Meloni er en af de få europæiske ledere, der har formået at have tætte bånd til den amerikanske præsident.

Indledningsvist udsendte hun da også en udtalelse med støtte til paven, hvor Trumps bredside slet ikke var nævnt.

Det fik oppositionspartier til at beskylde hende for at mangle modet til direkte at udfordre ham.

Efterfølgende udsendte hun en ny erklæring, hvor hendes holdning blev præciseret.

/ritzau/

Techselskabet Meta er i gang med at udvikle en kunstig intelligens-version af selskabets administrerende direktør, Mark Zuckerberg, som skal interagere med medarbejdere på hans vegne.

Det skriver det amerikanske medie Financial Times ifølge tre kilder med kendskab til sagen.

Selskabet har ifølge mediet arbejdet i et stykke tid på at udvikle fotorealistiske 3D-karakterer baseret på kunstig intelligens, og i samme ombæring er Meta for nylig begyndt at prioritere en AI-karakter baseret på Mark Zuckerberg.

Det vil sige, at Zuckerberg vil være tilgængelig for Metas medarbejdere som en virkelighedstro digital figur - både i udseende og adfærd.

Den administrerende direktør er selv involveret i at træne og teste den animerede kunstig intelligens-version af sig selv.

Ifølge en af kilderne kan den potentielt føre samtaler og give feedback til medarbejdere med udgangspunkt i, hvordan Zuckerberg ville tænke og agere.

AI-karakteren bliver trænet på direktørens manerer, tone og offentligt tilgængelige udtalelser fra ham. Derudover bliver hans nyeste tanker om virksomhedens strategi også inkorporeret i den.

Hensigten er, at medarbejderne skal føle en tættere forbindelse til Zuckerberg.

Ifølge Financial Times er projektet i en tidlig fase, og det har ikke noget at gøre med den såkaldte "CEO-agent", der også er ved at blive udviklet, og som skal hjælpe Zuckerberg i sin rolle som administrerende direktør.

Det var det amerikanske medie The Wall Street Journal, der første gang skrev om "CEO-agenten" 22. marts.

Introduktionen af en AI-version af Zuckerberg kommer i kølvandet på, at techselskabet ifølge Financial Times har brugt flere milliarder dollar på at udvikle kunstig intelligens det seneste år.

Målet for Meta er, at de skal indhente store konkurrenter som OpenAI og Google, der henholdsvis har AI-værktøjerne ChatGPT og Google Gemini.

Meta opfordrer derudover sine medarbejdere generelt til at bruge kunstig intelligens internt for at effektivisere deres arbejde, hvor de ifølge Financial Times også bliver opfordret til at udvikle deres egne AI-agenter.

/ritzau/

Google skal give en kurator i en verserende konkurssag adgang til seks Gmail-konti.

Det slår Højesteret fast i en kendelse, som er afsagt mandag.

Konkurssagen startede i 2021, hvor en mand blev erklæret konkurs af Skifteretten i Svendborg.

Her blev advokat Cathrine Wollenberg Zittan udpeget som kurator.

Manden mødte dog ikke op til nogen af de møder, der er blevet afholdt i skifteretten i konkurssagen, ligesom han heller ikke deltog i møder med kurator.

I sommeren 2022 blev manden pålagt postspærring. Det betyder, at hans breve og andre forsendelser, herunder elektronisk post, skal udleveres til kurator, hvis det har betydning for behandlingen af konkursboet.

Men Cathrine Wollenberg Zittan kunne ikke få adgang til seks mailkonti, som ifølge hendes oplysninger blev brugt af skyldneren.

Derfor anmodede hun skifteretten om at få adgang til kontiene, og i sommeren 2023 pålagde skifteretten Google at nulstille adgangskoderne til de seks konti og sikre kurator adgang til dem.

Skifteretten vurderede dengang, at det var sandsynligt, at manden havde brugt mailkontiene i forretningsmæssigt øjemed.

Derfor var det ifølge skifteretten af stor betydning for kurators mulighed for at opfylde sine forpligtelser, at hun fik indsigt i korrespondancer på de pågældende konti.

Det blev ligeledes vurderet, at det ikke var muligt at få oplysningerne på anden måde.

Men i december 2024 ophævede Østre Landsret den kendelse, med henvisning til at danske domstole ikke har kompetence til myndighedsudøvelse over for Google, fordi selskabet ikke er hjemmehørende i Danmark.

Højesteret skulle tage stilling til, om danske domstole kan pålægge Google at sikre adgang til de seks mailkonti.

Og det kan de, slår Højesteret fast. Skifteretten kan udstede pålæg over for fysiske eller juridiske personer, selv om de ikke hører hjemme i Danmark.

Hvis Google ikke frivilligt åbner mailkontiene for kurator, er det dog op til en domstol i udlandet at sikre, at det sker, lyder det fra Højesteret.

Ifølge kendelsen er der anmeldt krav i konkursboet i den pågældende sag for omkring 1,3 milliarder kroner. Kurator har foreløbig konstateret aktiver for cirka 230.000 kroner.

Googles europæiske hovedkvarter ligger i Dublin i Irland.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at undskylde for den hårde kritik, han har rettet mod paven.

Det siger præsidenten mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Der er ikke noget at undskylde for. Han tager fejl, siger han til pressen mandag.

Søndag gik Trump til angreb, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet kritiserede præsidentens udenrigs- og immigrationspolitik.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, beskrev han blandt andet paven som svag, "når det gælder kriminalitet".

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel.

Han har også opfordret til "dyb refleksion" over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

- Paven har sagt ting, der er forkerte. Han er meget imod det, jeg har gjort med hensyn til Iran, og man kan ikke have atomvåben i Iran, siger Trump mandag og beskriver igen paven som svag.

/ritzau/

Techselskabet Meta er i gang med at udvikle en kunstig intelligens-version af selskabets administrerende direktør, Mark Zuckerberg, som skal interagere med medarbejdere på hans vegne.

Det skriver det amerikanske medie Financial Times ifølge tre kilder med kendskab til sagen.

Selskabet har ifølge mediet arbejdet i et stykke tid på at udvikle fotorealistiske 3D-karakterer baseret på kunstig intelligens, og i samme ombæring er Meta for nylig begyndt at prioritere en AI-karakter baseret på Mark Zuckerberg.

Den administrerende direktør er selv involveret i at træne og teste den animerede kunstig intelligens-version af sig selv.

Ifølge en af kilderne kan den potentielt føre samtaler og give feedback til medarbejdere med udgangspunkt i, hvordan Zuckerberg ville tænke og agere.

AI-karakteren bliver trænet på direktørens manerer, tone og offentligt tilgængelige udtalelser fra ham. Derudover bliver hans nyeste tanker om virksomhedens strategi også inkorporeret i den.

Hensigten er, at medarbejderne skal føle en tættere forbindelse til Zuckerberg.

Ifølge Financial Times er projektet i en tidlig fase, og det har ikke noget at gøre med den såkaldte "CEO-agent", der også er ved at blive udviklet, og som skal hjælpe Zuckerberg i sin rolle som administrerende direktør.

Det var det amerikanske medie The Wall Street Journal, der første gang kunne skrive om "CEO-agenten" 22. marts.

/ritzau/

USA's blokade mod iranske havne er indledt, siger præsident Donald Trump ifølge Reuters mandag.

Han siger videre til journalister i Det Hvide Hus, at Iran har "ringet her til morgen", og at "de gerne vil arbejde på en aftale".

Det var ikke umiddelbart muligt for Reuters at få bekræftet påstanden.

Trump nævner ikke, præcis hvem han skal være blevet ringet op af.

I slutningen af sidste uge forhandlede USA og Iran med Pakistan som mægler.

Her stødte forhandlingerne på grund i spørgsmål om Irans atomprogram, siger Trump mandag.

Han tilføjer, at han ikke vil acceptere en aftale, der giver styret i Iran mulighed for at få atomvåben.

- Iran får ikke atomvåben, fastslår Trump.

- Vi kan ikke lade et land afpresse eller udnytte verden.

USA's militær meddelte sent søndag aften dansk tid, at det fra mandag klokken 16 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Tidligere mandag postede præsidenten et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han i skarpe vendinger advarede om, at iranske skibe, der kommer tæt på USA's blokade af iranske havne, omgående vil blive "elimineret".

- Hvis nogle af disse skibe kommer bare i nærheden af vores blokade, vil de øjeblikkeligt blive elimineret ved hjælp af det samme drabssystem, som vi bruger mod narkosmuglere på både til havs. Det er hurtigt og brutalt, skrev Trump.

Som reaktion på de amerikanske og israelske luftangreb, der blev indledt 28. februar, har Iran mineret Hormuzstrædet.

Strædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

/ritzau/

USA's blokade mod iranske havne er indledt, siger præsident Donald Trump ifølge Reuters mandag.

Han siger videre, at "de rigtige folk" fra "den anden side" har ringet, og de er meget ivrige efter at indgå en aftale.

Trump tilføjer, at han ikke vil acceptere en aftale, der giver styret i Iran mulighed for at få atomvåben.

/ritzau/

Piloter hos det tyske luftfartsselskab Lufthansa strejker i begyndelsen af ugen, og derefter venter også en strejke for selskabets kabinepersonale.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og dpa.

Strejken kommer til at gælde onsdag og torsdag, lyder det.

Dermed afløser den ene strejke den anden i det tyske luftfartsselskab i disse dage.

Mandag og tirsdag strejker flere af Lufthansas piloter.

Det har medført aflysninger på flere af selskabets afgange til og fra danske lufthavne. Mandag er otte afgange aflyst fra Københavns Lufthavn, ligesom der også er fire aflysninger fra Billund Lufthavn.

Tirsdag er der også aflyst syv afgange fra Københavns Lufthavn. Der er også aflyst to afgange fra Billund.

Det er endnu uvist, om kabinepersonalets strejke kommer til at ramme afgange omkring danske lufthavne onsdag og torsdag.

Ifølge luftfartsmediet Check-In er det ansatte hos Lufthansa, Lufthansa Cargo, Lufthansa CityLine og Eurowings, som har valgt at strejke.

De kabineansattes fagforening har varslet strejken i et forsøg på at bryde fastlåste lønforhandlinger med Lufthansas hovedselskab og dets regionale datterselskab Lufthansa CityLine, som også er ramt af strejken.

I sidste uge nedlagde kabinepersonalet ligeledes arbejdet, hvilket resulterede i en række aflyste afgange hos det tyske flyselskab.

Fredag strejkede omkring 20.000 af Lufthansas kabineansatte. Det ramte over halvdelen af afgangene fra Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn.

Lufthansa opfordrer ifølge dpa passagerer til at tjekke deres flystatus før afrejse og oplyser, at billetter kan ombookes eller refunderes.

Ved forsinkelser på mere end tre timer har passagerer ret til kompensation.

/ritzau/

Piloter hos det tyske luftfartsselskab Lufthansa strejker i begyndelsen af ugen, og derefter venter også en strejke for selskabets kabinepersonale.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og dpa.

Strejken kommer til at gælde onsdag og torsdag, lyder det.

Dermed afløser den ene strejke den anden i det tyske luftfartsselskab i disse dage.

Mandag og tirsdag strejker flere af Lufthansas piloter.

Det har medført aflysninger på flere af selskabets afgange til og fra danske lufthavne. Mandag er otte afgange aflyst fra Københavns Lufthavn, ligesom der også er fire aflysninger fra Billund Lufthavn.

Tirsdag er der også aflyst syv afgange fra Københavns Lufthavn. Der er også aflyst to afgange fra Billund.

Det er endnu uvist, om kabinepersonalets strejke kommer til at ramme afgange omkring danske lufthavne onsdag og torsdag.

Ifølge luftfartsmediet Check-In er det piloter hos Lufthansa, Lufthansa Cargo, Lufthansa CityLine og Eurowings, som har valgt at strejke.

I sidste uge nedlagde kabinepersonalet ligeledes arbejde fredag.

/ritzau/

Venstre har haft et "fint møde" mandag eftermiddag med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), som nu på tredje uge arbejder på at danne en regering.

Men selv om mødet var fint, vil det ifølge næstformand Stephanie Lose kræve yderligere samtaler, før Venstre kan tage stilling til, om partiet vil kunne indgå i et regeringssamarbejde.

- Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, siger næstformand Stephanie Lose (V) efter mødet i Statsministeriet.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, deltog ikke i mødet mandag. Han skal holde sig i ro efter en akut øjenoperation i forrige weekend, skrev han mandag morgen på sociale medier.

Stephanie Lose var flankeret af partikollegerne Sophie Løhde og Morten Dahlin på mødet i Statsministeriet.

Torsdagens møde var ifølge næstformanden et "fint møde" og en "åbenhjertig samtale" om den økonomiske politik.

Hun understreger, at Venstre og Socialdemokratiet langtfra er enige på det for Venstre så afgørende område.

- Der var en række ting, som vi så forskelligt på, inden vi gik ind ad døren. Det har jo sådan set ikke ændret sig, selv om vi har haft et fint møde og en åbenhjertig samtale, siger Lose.

Tidligere mandag har SF, De Radikale og Enhedslisten på skift været til møder med Mette Frederiksen. Tirsdag ventes De Konservative også at skulle holde et møde med den kongelige undersøger.

At Venstre og De Konservative kommer til møde i denne uge, skyldes, at Lars Løkke Rasmussen (M) fredag i sidste uge krævede at få de to borgerlige partier med i forhandlingerne.

Ellers ville han ikke deltage i yderligere møder med den kongelige undersøger.

/ritzau/

Venstre har haft et "fint møde" mandag eftermiddag med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), som nu på tredje uge arbejder på at danne en regering.

Det kommer til at tage flere møder at afklare, om Venstre kan se sig i en ny midterregering med Socialdemokratiet, når det gælder den økonomiske politik.

- Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, siger næstformand Stephanie Lose (V) efter mødet i Statsministeriet.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, deltog ikke i mødet, da han skal holde sig i ro efter en akut øjenoperation i forrige weekend.

Stephanie Lose var flankeret af partikollegerne Sophie Løhde og Morten Dahlin på mødet i Statsministeriet.

Torsdagens møde var ifølge næstformanden et "fint møde" og en "åbenhjertig samtale" om den økonomiske politik.

/ritzau/

Der har inden for kort tid mandag været fire mindre brande i containere og udskure på Fyn, og en mand i 20'erne er anholdt og sigtet for brandstiftelse.

Det skriver Fyns Politi i en meddelelse på Politi Update.

Sammen med beredskabet er politiet kort før klokken 17.30 til stede i byen Flemløse på det sydvestlige Fyn, hvor brandene er påsat.

- Vi har for kort tid siden anholdt og sigtet en mand i 20'erne for brandstiftelse. Alle brande kom hurtigt under kontrol, og ingen er kommet til skade i forbindelse med de i alt fire brande, oplyser politikredsen.

- Hvis nogen skulle have været vidne til ildspåsættelserne og ikke har talt med politiet, hører vi gerne fra dem på telefon 114.

/ritzau/

Der har inden for kort tid mandag været fire mindre brande i containere og udhuse på Fyn, og en mand i 20'erne er anholdt og sigtet for brandstiftelse.

Det skriver Fyns Politi i en meddelelse på Politi Update.

Sammen med beredskabet er politiet kort før klokken 17.30 til stede i byen Flemløse, hvor brandene er påsat.

- Vi har for kort tid siden anholdt og sigtet en mand i 20'erne for brandstiftelse. Alle brande kom hurtigt under kontrol, og ingen er kommet til skade i forbindelse med de i alt fire brande, oplyser politikredsen.

- Hvis nogen skulle have været vidne til ildspåsættelserne og ikke har talt med politiet, hører vi gerne fra dem på telefon 114.

/ritzau/

Ungarerne har stemt for et fuldstændigt regimeskifte.

Det siger vinderen af det ungarske parlamentsvalg, Peter Magyar fra partiet Tisza, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP på et pressemøde mandag.

Han opfordrer præsident Tamas Sulyok, der er allieret med den afgående premierminister, Viktor Orbán, til at træde tilbage.

Men inden da skal præsidenten samle det nyvalgte parlament hurtigst muligt, så arbejdet kan komme i gang.

- Vi vil gøre alt i vores magt for at sikre, at dette reelt markerer begyndelsen på en ny æra, siger Magyar ifølge AFP.

- Vi vil gøre alt for at genetablere retssystemet, flertalsdemokrati og fordelingen af magten.

- Vores land har ingen tid at spilde. Ungarn har problemer på alle områder. Landet er blevet plyndret, bestjålet, svigtet, forgældet og ødelagt, siger han videre.

Inden juni ønsker Magyar at åbne et nyt regeringsagentur, der skal bekæmpe korruption, siger han videre ifølge Reuters.

Han understreger på mandagens pressemøde, at Ungarn hører hjemme i Europa.

Magyar har ført valgkamp på kampen mod korruption og et tættere forhold til EU og Nato.

Han vil nu arbejde for at få ændret den ungarske forfatning, så en premierminister kun kan sidde i to perioder.

Mandag siger han videre, at hans kommende regering vil suspendere nyhedsdækningen hos Ungarns statslige medier, indtil man kan sikre, at de sender neutrale nyheder.

Omkring 80 procent af de ungarske medier er under det nuværende regeringsparti Fidesz' kontrol, lød en vurdering forud for valget fra Marlene Wind, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Péter Magyar siger på mandagens pressemøde, at han regner med, at overgangsperioden fra regeringen under Orbán til ham selv bliver så kort som muligt.

Han vurderer, at valgresultatet kan blive endeligt 4. maj, og herefter kan præsidenten indkalde parlamentet, som skal godkende premierministeren ved en afstemning.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Partiet står til 137 af parlamentets 199 pladser og har dermed nok mandater til at kunne ændre i den ungarske forfatning.

Det giver Magyar og hans parti mulighed for at lave om på nogle af de forfatningsændringer, Orbán indførte, og derved imødekomme EU og potentielt få låst op for tæt på 20 milliarder euro i indefrosset EU-støtte.

/ritzau/

Ungarns kommende regering vil ikke støtte et hurtigt EU-medlemskab til Ukraine.

Det siger vinderen af søndagens parlamentsvalg i Ungarn, Péter Magyar fra partiet Tisza, mandag ifølge Reuters.

- Vi taler om et land i krig. Det er helt udelukket at indlemme et land i krig, siger han på et pressemøde.

Spørgsmålet skal tages op ved en folkeafstemning, mener han. Men det er formentlig ikke noget, der vil komme til at ske i det næste årti, tilføjer Magyar.

Han understreger, at alle kandidatlande bør behandles ens.

Han siger videre, at han - som nuværende premierminister, Viktor Orbán - ikke vil være deltager i et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Ungarn kan ikke påtage sig mere gæld, siger han ifølge Reuters.

I marts nedlagde Orbán veto mod et lån fra EU til Ukraine på 90 milliarder euro, efter i december sidste år at have godkendt det på den betingelse, at Ungarn ikke var en del af det.

På mandagens pressemøde antyder Magyar, at han vil være åben for at lade lånet slippe igennem.

Spørgsmålet bør ikke genåbnes, men i stedet implementeres, som det blev besluttet i december, siger han ifølge britiske The Guardian.

Orbán, som har gode forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin, har systematisk modsat sig EU's forsøg på at støtte Ukraine.

Og mens Magyar mandag kalder Rusland en "sikkerhedstrussel" og understreger, at Ukraine er offeret i krigen mod Rusland, er Magyar heller ikke en trofast Ukraine-støtte, siger en ukrainsk politiker.

- Man skal ikke kalde Magyar proukrainsk, for det er han ikke. Men ulig Orbán er han ikke antiukrainsk, og det er allerede en god ting, siger Oleksij Hontjarenko, der er medlem af Ukraines parlament, til Reuters.

- Putin har mistet sin vigtigste allierede i Europa, tilføjer han.

/ritzau/