USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Der er tale om Hector Rusthenford Guerrero Flores, der også er kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Den amerikanske præsident deler i sit opslag også en video, som er ti sekunder lang. Her ses en bygning tilsyneladende eksplodere, hvorefter der kan ses tæt mørk røg.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor angrebet har fundet sted.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, skriver på X, at angrebet fandt sted "tidligere denne uge".

Ifølge Trump er det dødelige angreb mod bandelederen blevet koordineret med Venezuela.

- Denne aktion blev koordineret tæt med vores venner i Venezuela, som vi arbejder meget godt sammen med.

- Som følge heraf har Tren de Aragua-terrorister ikke længere et sikkert tilflugtssted i Venezuela eller andre steder, og under min ledelse vil vi finde disse brutale mordere og narkobagmænd hvor som helst og når som helst og sende dem til helvedes dybder, hvor de hører hjemme, skriver Trump.

Venezuelas ministerium for kommunikation er ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om sagen.

Tren de Aragua blev stiftet i et fængsel i Venezuela, men den er i dag aktiv i flere lande som Colombia, Peru og Chile. Den er under Trumps administration blevet stemplet som en global terrororganisation.

Det amerikanske medie CNN skriver, at bandelederen i december af anklagemyndigheden i retsdistriktet Southern District of New York i USA blev anklaget for at have beordret, dirigeret og faciliteret terrorhandlinger i USA.

Anklager Jay Clayton beskrev ifølge mediet dengang Guerrero som "hjernen bag Tren de Araguas udvikling fra en venezuelansk fængselsbande til en transnational terrororganisation".

Den amerikanske regering udlovede samtidig en belønning på fem millioner dollar for oplysninger, der kunne føre til pågribelsen af ham, skriver CNN.

/ritzau/

USA's militær har nedskudt flere iranske angrebsdroner, der forsøgte at angribe handelsskibe i Hormuzstrædet.

Det skriver det amerikanske militærs hovedkommando i Mellemøsten, U.S. Central Command, natten til lørdag.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

- Amerikanske styrker har i løbet af de seneste timer skudt dem alle ned, mens trafikken gennem strædet fortsætter uden hindringer.

- Den internationale handelsrute forbliver åben for passage, skriver U.S. Central Command.

Det nævnes ikke, hvor mange droner der er blevet skudt ned.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret hændelsen.

Meldingen fra U.S. Central Command kommer samtidig med, at USA og Iran arbejder på en aftale, der kan afslutte konflikten.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde fredag, at de to parter er langt i arbejdet med en aftaletekst, som endnu mangler at blive underskrevet.

En unavngiven amerikansk embedsmand bekræftede over for nyhedsbureauet Reuters, at landene er enige om en aftaletekst til det, der betegnes som et forståelsespapir.

Ifølge embedsmanden opfylder teksten USA's præsident Donald Trumps centrale mål og har bragt forhandlingerne "et meget godt sted hen".

Samtidig udtrykte Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har fungeret som mægler mellem USA og Iran, fredag optimisme omkring muligheden for en fredsaftale. Det skete i et opslag på X.

- Pakistan arbejder nu tæt sammen med begge sider for at færdiggøre de næste skridt. Fred har aldrig været så tæt på, som den er nu, skrev Shehbaz Sharif.

Efter at USA og Israel i februar indledte den første angrebsbølge i Iran, truede Iran med at angribe skibe, der sejlede gennem strædet, hvilket stoppede skibstrafikken.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer normalt gennem strædet.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne for at presse Iran. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

/ritzau/

En dommer i Storbritannien har idømt fire aktivister fra gruppen Palestine Action ubetingede fængselsstraffe for at have ødelagt droner og andet udstyr på en fabrik ejet af en israelsk våbenproducent.

Dommeren har vurderet, at deres handlinger havde en "terrorrelateret forbindelse".

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det drejer sig om den 30-årige Charlotte Head og den 30-årige Leona Kamio, som begge er blevet idømt fem års fængsel.

Den 21-årige Fatema Rajwani har samtidig fået en straf på fire år og otte måneders fængsel.

Hændelsen fandt sted i 2024, hvor der blev begået indbrud i en bygning tilhørende Elbit Systems UK i Gloucestershire i det sydvestlige England.

Den fjerde person i sagen - den 23-årige Samuel Corner - er blevet idømt syv år og otte måneders fængsel.

Han dømmes også for at have forvoldt alvorlig personskade uden forsæt, efter at have slået en politiassistent med en forhammer.

De vil alle fire være under tilsyn i et år efter deres løsladelse og vil i 15 år være omfattet af regler om terrorrelateret oplysningspligt.

Ifølge en rapport fremlagt af anklagemyndigheden under fredagens retsmøde i sagen medførte indbruddet på fabrikken skader for 1,2 millioner pund - 10,4 millioner kroner.

Det gælder blandt andet 41 enheder af militært materiel. Blandt andet fremgår det i rapporten, at der var skader for 395.056 pund - svarende til 752.000 kroner - på seks enheder, der var del af et ubemandet dronesystem, ligesom der var skader på andre typer droner.

Dommeren i sagen sagde fredag til de fire personer, at de har deltaget i det, han kaldte et omhyggeligt planlagt og meget sofistikeret angreb.

- Det faktum, at I forsøgte at lukke en virksomhed, som I mener handlede ulovligt, mindsker ikke forbrydelsens alvor, lød det.

Han sagde også, at Samuel Corner ikke havde udvist nogen anger og havde anvendt "ekstrem og unødvendig vold mod en sårbar politibetjent, som udførte sine tjenesteopgaver".

/ritzau/

Den tidligere engelske fodboldspiller David Beckham blev fredag tildelt en stjerne på Hollywood Walk of Fame i USA.

51-årige Beckham, der er medejer af den amerikanske fodboldklub Inter Miami, betegner det i en tale som "surrealistisk", at han med sin baggrund i fodbolden har opnået anerkendelse i Hollywood.

Med til at fejre Beckham var skuespilleren Tom Cruise, hustruen Victoria Beckham og tre af parrets børn.

- Jeg bliver følelsesladet nu.

- Børn, jeg håber, at I en dag vil tage mine børnebørn med herhen og fortælle dem om en dreng, der drømte stort for at gøre jer alle stolte. Det er min største bedrift, siger David Beckham.

Han reflekterede i sin tale over sin opvækst i det østlige London, hvor den store drøm var at blive fodboldspiller.

Den traditionelle røde løber var til fredagens ceremoni udskiftet med en grøn løber, der var inspireret af en fodboldbane.

David Beckham sagde i talen, at han blev mødt med en del skepsis, da han tilbage i 2007 skiftede fra den spanske storklub Real Madrid til Los Angeles Galaxy.

Skiftet var med til at sætte gang i en stor udvikling for fodbolden i USA.

Som præsident i Inter Miami har Beckham været med til at hente flere profiler til den amerikanske liga - blandt andet argentineren Lionel Messi, der flere gange er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller.

Tom Cruise, der er nær ven af Beckham, beskrev den tidligere fodboldspillers rejse som en sand Hollywood-historie drevet af hårdt arbejde og viljestyrke.

Ved siden af fodbolden har David Beckham, der i 1999 blev gift med det tidligere Spice Girl-medlem Victoria Beckham, også et modeikon og trendsætter.

En Netflix-dokumentar fra 2023 skildrer David Beckhams liv og fodboldrejse og følger Victoria Beckhams udvikling fra Spice Girl til ejer af sit eget tøjmærke og modebrand.

/ritzau/Reuters

USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Der er tale om Hector Rusthenford Guerrero Flores, der også er kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Det Hvide Hus, Pentagon, som er USA's forsvarsministerium, og Southcom, som er USA's militærs sydlige kommando, ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om Trumps melding.

Den amerikanske præsident deler i sit opslag også en video, som er ti sekunder lang. Her ses en bygning tilsyneladende eksplodere, hvorefter der kan ses tæt mørk røg.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor angrebet har fundet sted.

Ifølge Trump er det dødelige angreb mod bandelederen blevet koordineret med Venezuela.

- Denne aktion blev koordineret tæt med vores venner i Venezuela, som vi arbejder meget godt sammen med.

- Som følge heraf har Tren de Aragua-terrorister ikke længere et sikkert tilflugtssted i Venezuela eller andre steder, og under min ledelse vil vi finde disse brutale mordere og narkobagmænd hvor som helst og når som helst og sende dem til helvedes dybder, hvor de hører hjemme, skriver Trump.

Tren de Aragua blev stiftet i et fængsel i Venezuela, men den er i dag aktiv i flere lande som Colombia, Peru og Chile. Den er under Trumps administration blevet stemplet som en global terrororganisation.

Det amerikanske medie CNN skriver, at bandelederen i december af anklagemyndigheden i retsdistriktet Southern District of New York i USA blev anklaget for at have beordret, dirigeret og faciliteret terrorhandlinger i USA.

Anklager Jay Clayton beskrev ifølge mediet dengang Guerrero som "hjernen bag Tren de Araguas udvikling fra en venezuelansk fængselsbande til en transnational terrororganisation".

Den amerikanske regering udlovede samtidig en belønning på fem millioner dollar for oplysninger, der kunne føre til pågribelsen af ham, skriver CNN.

/ritzau/

USA's militær har nedskudt flere iranske angrebsdroner, der forsøgte at angribe handelsskibe i Hormuzstrædet.

Det skriver det amerikanske militærs hovedkommando i Mellemøsten, U.S. Central Command, natten til lørdag.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

- Amerikanske styrker har i løbet af de seneste timer skudt dem alle ned, mens trafikken gennem strædet fortsætter uden hindringer.

- Den internationale handelsrute forbliver åben for passage, skriver U.S. Central Command.

Det nævnes ikke, hvor mange droner der er blevet skudt ned.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret hændelsen.

Meldingen fra U.S. Central Command kommer samtidig med, at USA og Iran arbejder på en aftale, der kan afslutte konflikten.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde fredag, at de to parter er langt i arbejdet med en aftaletekst, som endnu mangler at blive underskrevet.

En unavngiven amerikansk embedsmand bekræftede over for nyhedsbureauet Reuters, at landene er enige om en aftaletekst til det, der betegnes som et forståelsespapir.

Ifølge embedsmanden opfylder teksten USA's præsident Donald Trumps centrale mål og har bragt forhandlingerne "et meget godt sted hen".

Samtidig udtrykte Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har fungeret som mægler mellem USA og Iran, fredag optimisme omkring muligheden for en fredsaftale. Det skete i et opslag på X.

- Pakistan arbejder nu tæt sammen med begge sider for at færdiggøre de næste skridt. Fred har aldrig været så tæt på, som den er nu, skrev Shehbaz Sharif.

/ritzau/

USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Der er tale om Hector Rusthenford Guerrero Flores, der også er kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Det Hvide Hus, Pentagon, som er USA's forsvarsministerium, og Southcom, som er USA's militærs sydlige kommando, ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om Trumps melding.

Ifølge Trump er det dødelige angreb mod bandelederen blevet koordineret med Venezuela.

- Denne aktion blev koordineret tæt med vores venner i Venezuela, som vi arbejder meget godt sammen med.

- Som følge heraf har Tren de Aragua-terrorister ikke længere et sikkert tilflugtssted i Venezuela eller andre steder, og under min ledelse vil vi finde disse brutale mordere og narkobagmænd hvor som helst og når som helst og sende dem til helvedes dybder, hvor de hører hjemme, skriver Trump.

/ritzau/

USA har i et angreb dræbt lederen af den venezuelanske bande Tren de Aragua, Hector Rusthenford Guerrero Flores.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til lørdag i opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Hector Rusthenford Guerrero Flores er også kendt under navnet Niño Guerrero, som Trump bruger i sit opslag.

- På min ordre gennemførte USA's Southern Command et hurtigt og dødeligt kinetisk angreb, som eliminerede Niño Guerrero, den berygtede leder af Tren De Aragua, en af de mest blodtørstige terrororganisationer i verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Det Hvide Hus, Pentagon, som er USA's forsvarsministerium, og Southcom, som er USA's militærs sydlige kommando, ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om sagen.

/ritzau/

En dommer i Storbritannien har idømt fire aktivister fra gruppen Palestine Action ubetingede fængselsstraffe for at have ødelagt droner og andet udstyr på en fabrik ejet af en israelsk våbenproducent.

Dommeren har vurderet, at deres handlinger havde en "terrorrelateret forbindelse".

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det drejer sig om den 30-årige Charlotte Head og den 30-årige Leona Kamio, som begge er blevet idømt fem års fængsel.

Den 21-årige Fatema Rajwani har samtidig fået en straf på fire år og otte måneders fængsel.

Hændelsen fandt sted i 2024, hvor der blev begået indbrud i en bygning tilhørende Elbit Systems UK i Gloucestershire i det sydvestlige England.

Den fjerde person i sagen - den 23-årige Samuel Corner - er blevet idømt syv år og otte måneders fængsel.

Han dømmes også for at have forvoldt alvorlig personskade uden forsæt, efter at have slået en politiassistent med en forhammer.

De vil alle fire være under tilsyn i et år efter deres løsladelse og vil i 15 år være omfattet af regler om terrorrelateret oplysningspligt.

Ifølge en rapport fremlagt af anklagemyndigheden under fredagens retsmøde i sagen medførte indbruddet på fabrikken skader for 1,2 millioner pund - 10,4 millioner kroner.

/ritzau/

En dommer i USA er fredag kommet med en kendelse, som på ubestemt tid blokerer for oprettelsen af en omstridt milliardfond, der er støttet af præsident Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at distriktsdommer Leonie Brinkema i Virginia har taget stilling til sagen.

Det sker, efter at hun også i sidste uge indførte et forbud mod fonden. Det forbud var midlertidigt og gjaldt frem til fredag.

Der er tale om en skattefinansieret fond på 1,8 milliarder dollar - cirka 11,6 milliarder kroner.

Den har mødt kritik fra demokrater, juridiske eksperter og nogle af Trumps republikanske partifæller.

Trumps administration har sagt, at fondens formål ville være at kompensere folk, som har lidt under myndighedsmisbrug og retslig chikane. Ifølge AFP henvises der mere specifikt til Trump-støtter, som præsidenten mener er blevet udsat for politisk motiveret forfølgelse.

Kritikere har sagt, at fonden mangler juridisk grundlag, og at den vil kunne blive brugt til at belønne personer, som er dømt for lovovertrædelser i forbindelse med stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Dommer Leonie Brinkema har med sin kendelse givet Trump-administrationen en uge til at afgive erklæring under ed om, at fonden ikke vil blive ført ud i livet.

Det drejer sig om USA's fungerende justitsminister, Todd Blanche, og finansminister Scott Bessent.

Ifølge Reuters antydede hun samtidig, at hun muligvis vil tage sin kendelse op til overvejelse igen, hvis de underskriver en sådan erklæring.

I sidste uge sagde justitsminister Blanche, at administrationen ikke vil gå videre med oprettelsen af fonden. Han afviste dog at skrive under på en erklæring om det.

Samtidig har Trump flere gange udtrykt sin fortsatte støtte til idéen om fonden, hvilket har rejst spørgsmål om, hvorvidt administrationen reelt har opgivet planerne.

Det er årsagen til, at dommeren fortsætter blokeringen.

Sagen er anlagt af en gruppe personer og organisationer.

De hævder at være blevet udsat for politisk forfølgelse fra Trump-administrationen - og vil ikke være omfattet af fondens kompensationsordning.

Ifølge Leonie Brinkema er det problematisk, at administrationen forsøger at oprette en pulje af skatteyderes penge til "en ekstremt lille gruppe mennesker", som mange amerikanere mener har udvist en "uacceptabel" adfærd.

/ritzau/

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, signalerer fredag, at en fredsaftale mellem USA og Iran nærmer sig.

Araghchi siger til iransk stats-tv, at en aftaletekst endnu mangler at blive underskrevet, og derfor kan den endnu ændre sig.

Aftaleteksten viser ifølge udenrigsministeren, at Iran er kommet styrket ud af konflikten.

- Iran er vinderen af krigen mod USA, siger Abbas Araghchi til iransk stats-tv.

Samtidig siger ministeren, at atomforhandlinger med USA først vil finde sted på et senere tidspunkt.

USA's præsident Donald Trumps argument for at indlede krigen var at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

I ugerne op til, at USA og Israel den 28. februar indledte krigen i Iran, havde delegationer fra USA og Iran forhandlet om en atomaftale i den schweiziske by Genève.

Aftaleteksten inkluderer ifølge Abbas Araghchi en genåbning af Hormuzstrædet, som Iran ifølge udenrigsministeren vil kontrollere i fællesskab med Oman.

Efter at USA og Israel i februar indledte den første angrebsbølge i Iran, truede Iran med at angribe skibe, der sejlede gennem strædet, hvilket stoppede skibstrafikken.

Før krigen blev 20 procent af verdens forbrug af olie og gas fragtet gennem strædet. Krigen har derfor ført til en stor stigning i olie- og gaspriserne.

- Vores sværd vil altid hænge over Hormuzstrædet, siger Abbas Araghchi fredag til iransk stats-tv.

Udenrigsministeren tilføjer, at aftalen med USA vil afslutte krigen på alle fronter.

Det gælder også i Libanon, hvor Israel ifølge Araghchi skal trække sig fra de besatte områder.

En unavngiven amerikansk embedsmand bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at Iran og USA er enige om en aftaletekst til det, der betegnes som et forståelsespapir.

Embedsmanden siger, at teksten opfylder Trumps centrale mål og har bragt forhandlingerne "et meget godt sted hen".

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har fungeret som mægler mellem USA og Iran, skrev fredag på X, at der var enighed om en tekst til en fredsaftale.

- Pakistan arbejder nu tæt sammen med begge sider for at færdiggøre de næste skridt. Fred har aldrig været så tæt på, som den er nu, skrev Shehbaz Sharif.

/ritzau/Reuters

Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, annoncerer fredag udvidede rammer for mindre virksomheder i landet.

Det sker i en tid, hvor østatens regering forsøger at liberalisere landets økonomi, mens den er ramt af pres fra amerikanske sanktioner.

Præsidenten meddeler tiltaget i en tale på nationalt tv.

Her lyder det fra Díaz-Canel, at Cuba vil åbne flere sektorer for private virksomheder og strømline godkendelsesprocessen for nye virksomheder i landet.

- For ikke-statslige virksomheder vil listen over forbudte aktiviteter blive begrænset, så deres rammer for at operere bliver så brede som muligt, siger han.

- En proces er indledt for at godkendt alle igangværende ansøgninger så hurtigt som muligt.

I januar indførte USA det, der beskrives som en reel blokade mod Cuba, ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til landet.

Den cubanske regering har siden annonceret for en række reformer, som har til formål at åbne landets økonomi op.

Der kom i 2021 godkendelse til private virksomheder i Cuba, som må have op til 100 ansatte. Virksomhederne er siden blevet en stadig vigtigere del af den kommunistisk ledede østats økonomi.

Siden februar har virksomhederne haft tilladelse til at importere brændstof. Det marked var tidligere kontrolleret af staten alene.

Som led i de nye tiltag vil regeringen give private virksomheder mulighed for at investere i økonomien på samme vilkår som udenlandske investorer.

Flere udenlandske investorer har for nylig forladt landet på grund af bekymringer om sanktioner fra USA.

Præsidenten meddeler desuden planer om en reform af statsbureaukratiet, hvor antallet af ministerier og antallet af offentligt ansatte skal reduceres. Det skal parlamentet i juli tage stilling til.

Han udtrykker i talen optimisme på trods af landets voksende økonomiske problemer.

- Landet står ikke stille, det håndterer den her situation på en intelligent måde, siger Miguel Díaz-Canel.

Han kalder dog samtidig sanktionerne fra USA for et maksimalt pres.

/ritzau/AFP

Filmselskabet Paramounts opkøb af Warner Bros. Discovery er fredag blevet godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Justitsministeriets afdeling for konkurrencelovgivning skriver i en udtalelse, at den har gennemgået aftalen og konkluderer, at fusionen sandsynligvis ikke vil skade konkurrencen eller de amerikanske forbrugere.

Opkøbet kan i stedet bidrage til øget konkurrence, tilføjes det.

I februar meddelte de to selskaber, at de havde indgået en formel aftale, der værdisatte Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar. Det svarer til godt 700 milliarder kroner.

I slutningen af april sagde aktionærerne i Warner Bros. Discovery ja til overtagelsen.

Det fusionerede selskab vil kontrollere en lang række medier - blandt andet mediet CNN, filmselskabet Warner Bros. Pictures og streamingtjenesten HBO Max.

Warner Bros. Discovery satte sig selv til salg i oktober sidste år.

Få måneder senere kom det frem, at Netflix havde indgået en aftale om at købe selskabet, men kort tid efter meldte Paramount sig på banen.

Siden fulgte en langvarig budkrig, som sidstnævnte endte med at vinde.

Fusionen har skabt bekymringer flere steder. Hundredvis af skuespillere og instruktører har i et fælles brev modsat sig fusionen og advaret om, at den vil hæmme produktionen.

Justitsministeriets afdeling for konkurrencelovgivning mener ikke, at der er bevis for, at opkøbet vil føre til mindre produktion.

I sidste uge kom det frem, at ti amerikanske delstater forbereder et søgsmål, der har til formål at forhindre sammenlægningen. Meldingen kom fra to unavngivne kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Californien og New York er blandt de delstater, som forbereder et søgsmål, lød det.

Ifølge mediet Bloomberg kan søgsmålet blive anlagt senere i juni, skriver AFP.

/ritzau/

Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, annoncerer fredag udvidede rammer for mindre virksomheder i landet.

Det sker i en tid, hvor østatens regering forsøger at liberalisere landets økonomi, mens den er ramt af pres fra amerikanske sanktioner.

Præsidenten meddeler tiltaget i en tale på nationalt tv.

Her lyder det fra Díaz-Canel, at Cuba vil åbne flere sektorer for private virksomheder og strømline godkendelsesprocessen for nye virksomheder i landet.

- For ikke-statslige virksomheder vil listen over forbudte aktiviteter blive begrænset, så deres rammer for at operere bliver så brede som muligt, siger han.

- En proces er indledt for at godkendt alle igangværende ansøgninger så hurtigt som muligt.

I januar indførte USA det, der beskrives som en reel blokade mod Cuba, ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til landet.

Den cubanske regering har siden annonceret for en række reformer, som har til formål at åbne landets økonomi op.

Der kom i 2021 godkendelse til private virksomheder i Cuba, som må have op til 100 ansatte. Virksomhederne er siden blevet en stadig vigtigere del af den kommunistisk ledede østats økonomi.

Siden februar har virksomhederne haft tilladelse til at importere brændstof. Det marked var tidligere kontrolleret af staten alene.

/ritzau/AFP

Filmselskabet Paramounts opkøb af Warner Bros. Discovery er fredag blevet godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Justitsministeriets afdeling for konkurrencelovgivning skriver i en udtalelse, at den har gennemgået aftalen og konkluderer, at fusionen sandsynligvis ikke vil skade konkurrencen eller de amerikanske forbrugere.

Opkøbet kan i stedet bidrage til øget konkurrence, tilføjes det.

I februar meddelte de to selskaber, at de havde indgået en formel aftale, der værdisatte Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar. Det svarer til godt 700 milliarder kroner.

I slutningen af april sagde aktionærerne i Warner Bros. Discovery ja til overtagelsen.

/ritzau/

USA's forsvarsministerium har fredag offentliggjort 72 klassificerede dokumenter om påståede UFO-observationer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dokumenterne indeholder blandt andet beretninger om lysende, røde kugler, der er blevet set i det nordøstlige USA.

Offentliggørelsen sker på ordre fra præsident Donald Trump og er den tredje af sin slags.

Trump er den seneste præsident, der offentliggør statslige rapporter om UFO'er. Processen begyndte i slutningen af 1970'erne.

De første to samlinger af dokumenter blev frigivet ad to omgange i maj.

Fredagens offentliggørelse, som ifølge Pentagon handler om "uidentificerede unormale fænomener" (UAP), dækker over sager fra både FBI, CIA og Pentagon.

Sagerne omfatter vidneudsagn, videoer og kunstneriske gengivelser, skriver Reuters.

En af filerne indeholder interviews med to personer, der fortæller om et skarpt lys i deres baghave.

- Den ene person beskriver den røde farve som strålende og smuk og siger, at vedkommende aldrig har set noget i den røde nuance før, fremgår det af dokumentet.

De pågældende personers identitet er anonymiseret.

Et lignende interview er ifølge Reuters lavet i juli 2025, hvor personer også har observeret lyskugler.

I en rapport fra oktober 2024 beskriver en person en lyskilde under horisonten, der svævede over en dam.

- Det lysende objekt lignede en "plasmalignende kugle", der skiftede form og lysstyrke med mellemrum, lyder det.

I forbindelse med den første offentliggørelse påpegede flere analytikere, at mange af dokumenterne allerede var offentligt tilgængelige.

Eksperter vurderede ifølge Reuters, at dokumenterne dengang indeholdt nye videoer af allerede kendte observationer. Det lød, at dokumenterne ikke giver nogen endegyldige beviser på liv uden for Jorden.

UAP-efterforsker Mick West påpegede da over for Reuters, at den tidligere præsident Joe Bidens administration offentliggjorde mange af de samme oplysninger som dem i fredagens frigivelse.

- De er bevis på, at vi ikke er i stand til at identificere en lille hvid prik, der er langt væk, sagde analytikeren.

Avi Loeb, der er astrofysiker på Harvard University, så det til gengæld som et bevis for UFO'ers eksistens.

- Dokumenterne viser, at UAP ikke blot er et spørgsmål om spekulation eller offentlig nysgerrighed. Regeringen har indsamlet registreringerne (af UFO'er, red.), lyder det fra astrofysikeren.

UAP står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena og er en i stigende grad anvendt betegnelse for UFO'er.

/ritzau/