Søren Gade (V) vælges fredag som midlertidig formand for Folketinget, som samles igen efter valget. Det siger han til TV Midtvest.

- I morgen bliver jeg valgt som midlertidig formand for Folketinget, siger Gade til TV Midtvest.

Det er en formalitet, at Gade vælges som midlertidig formand. Flere partier har allerede udtalt, at de peger på ham. Det har både DR, TV 2 og Jyllands-Posten beskrevet.

Han vil være midlertidig formand frem til tirsdag, hvor Folketinget igen samles for blandt andet at godkende folketingsvalget, og igen skal der vælges en ny formand. Men der vil formentlig igen blive valgt en midlertidig formand på tirsdag.

Ifølge Gade handler det om at vælge en midlertidig folketingsformand, som kan sidde på posten, indtil et nyt folketingsår begynder til oktober.

Kort fortalt står Folketingets formand i spidsen for Folketingets arbejde. Formanden sørger blandt andet for at lede møderne i Folketinget, og formanden skal sikre, at det parlamentariske arbejde sker efter grundlovens regler.

Efter grundloven skal det nyvalgte Folketing mødes senest 12 søgnedage efter et valg. Det er denne gang ligmed fredag 10. april.

Det første møde bliver ledet af aldersformanden, og det er Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, som er det medlem med den højeste anciennitet. Han har således været folketingsmedlem i 31 år og godt seks måneder.

På fredagens møde i Folketinget bliver der ikke kun valgt en midlertidig formand. Der skal desuden nedsættes et udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene. Her skal eventuelle klager over folketingsvalget blandt andet behandles.

Gade tilføjer, at han endnu ikke ved, om han bliver valgt som midlertidig formand igen på tirsdag. Der er en tidsfrist til mandag klokken 12, hvor partierne skal fortælle, hvem de peger på til posten.

/ritzau/

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil starte direkte forhandlinger med Libanon "så snart som muligt".

Det siger han torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- I lyset af Libanons gentagne anmodninger om at indlede direkte forhandlinger med Israel gav jeg i går regeringen instruks om at indlede direkte forhandlinger med Libanon så hurtigt som muligt, siger han i erklæringen.

Forhandlingerne skal ifølge Netanyahu fokusere på en afvæbning af Hizbollah og at få etableret fred mellem de to lande.

/ritzau/

En ældre mand er torsdag eftermiddag afgået ved døden i en arbejdsulykke på et landbrug nord for Ringsted.

Manden blev klemt under en maskine, da han formentlig var i færd med at læsse gødning, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Lars Galasz.

Han fortæller, at politiet blev alarmeret kort før klokken 16.

- Han arbejdede alene med maskinen. Nogen bemærkede så, at den havde stået i tomgang i lang tid, siger vagtchefen.

Vedkommende fandt så den ældre mand fastklemt.

Politi og redning blev tilkaldt. Mandens liv stod dog ikke til at redde, og en læge erklærede ham død på stedet.

Mandens pårørende er underrettet.

Da der er tale om en arbejdsulykke, skal Arbejdstilsynet også undersøge ulykken.

/ritzau/

Søren Gade (V) vælges fredag som midlertidig formand for Folketinget, som samles igen efter valget. Det siger han til TV Midtvest.

- I morgen bliver jeg valgt som midlertidig formand for Folketinget, siger Gade til TV Midtvest.

Det er en formalitet, at Gade vælges som midlertidig formand. Flere partier har allerede udtalt, at de peger på ham.

Han vil være midlertidig formand frem til tirsdag, hvor Folketinget igen samles for blandt andet at godkende folketingsvalget, og igen skal der vælges en ny formand. Men der vil formentlig igen blive valgt en midlertidig formand på tirsdag.

Ifølge Gade handler det om at vælge en midlertidig folketingsformand, som kan sidde på posten, indtil et nyt folketingsår begynder til oktober.

Kort fortalt står Folketingets formand i spidsen for Folketingets arbejde. Formanden sørger blandt andet for at lede møderne i Folketinget, og formanden skal sikre, at det parlamentariske arbejde sker efter grundlovens regler.

/ritzau/

Amerikansk lederskab er fuldstændig essentielt, hvis frihed skal være reglen og ikke undtagelsen.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, under en tale i Ronald Reagan-instituttet i Washington torsdag ifølge Reuters.

Samtidig roser Rutte Trump for at have vendt "mere end en generation med stagnation og forfald" i Nato.

Meldingen fra Rutte kommer, efter at Nato-chefen dagen forinden mødtes med USA's præsident, Donald Trump.

Trump har i den seneste tid rettet kritik mod Nato efter USA og Israel startede en krig mod Iran 28. februar.

Flere Nato-lande har under krigen afvist at støtte den militære kampagne mod Iran. De har blandt andet nægtet militærfly fra USA adgang til deres luftrum og afvist at sende flådestyrker til Hormuzstrædet.

Under talen torsdag siger Rutte, at nogle Nato-allierede var "lidt langsomme" til at levere den støtte, som USA havde brug for i Iran.

- Da det kom til at levere den logistiske og anden støtte, som USA havde brug for i Iran, var nogle allierede mildt sagt en smule langsomme, siger Rutte og tilføjer:

- Men når ret skal være ret, så var de også en smule overraskede. For at bevare overraskelseselementet i de indledende angreb valgte præsident Trump ikke at informere de allierede på forhånd.

/ritzau/

Regeringsforhandlinger fortsætter fredag.

Det bekræfter Socialdemokratiet i en pressemeddelelse til Ritzau.

- På vegne af kongelig undersøger Mette Frederiksen oplyses, at forhandlingerne om dannelsen af en ny regering fortsætter fredag 10. april i Statsministeriet, står der.

Det ventes, at SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet deltager fra rød blok - samt Moderaterne.

Om partierne kommer hver for sig, eller om nogle partier ankommer sammen, kan Socialdemokratiet ikke oplyse.

Tirsdag var Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne til regeringsforhandlinger i Statsministeriet hos Mette Frederiksen.

Men efter fire timers forhandlinger sagde Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, at "det ser stadigvæk tungt ud". Og han udtrykte en vis portion skepsis i forhold til en rød regering.

- Når Mette Frederiksen afsøger en rød regering, så er vi bekymrede. Hvis vi skal videre den vej, så skal vi have forsikring om, at sådan en regering kan føre en politik, der gør Danmark rigere og øger arbejdsudbuddet, sagde Løkke til DR og TV 2 efter forhandlingerne.

Mette Frederiksen har siden valget afsøgt muligheden for en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Da de tre partier dog langtfra har flertal, kræver det støtte fra flere partier. Regeringsforhandlingerne har i den forbindelse primært kredset om Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne.

I sidste ende er det Løkke og Moderaterne, som sidder på de afgørende mandater.

Løkke tilføjede allerede tirsdag, at Moderaterne kom til regeringsforhandlinger igen på fredag. Og det viser sig altså at holde stik.

Han opfordrede i øvrigt igen Venstre og De Konservative til "at træde i karakter".

- Det bedste er at få en regering hen over midten, sagde Løkke.

Venstre og De Konservative har - officielt i hvert fald - kun været indkaldt til indledende forhandlinger lige efter valget.

/ritzau/

Søren Gade (V) vælges fredag som midlertidig formand for Folketinget, som samles igen efter valget. Det siger han til TV Midtvest.

- I morgen bliver jeg valgt som midlertidig formand for Folketinget, siger Gade til TV Midtvest.

Det er en formalitet, at Gade vælges som midlertidig formand. Flere partier har allerede udtalt, at de peger på ham.

Han vil være midlertidig formand frem til tirsdag, hvor Folketinget igen samles for blandt andet at godkende folketingsvalget, og igen skal der vælges en ny formand. Men der vil formentlig igen blive valgt en midlertidig formand på tirsdag.

/ritzau/

Regeringsforhandlinger fortsætter fredag.

Det bekræfter Socialdemokratiet i en pressemeddelelse til Ritzau.

- På vegne af kongelig undersøger Mette Frederiksen oplyses, at forhandlingerne om dannelsen af en ny regering fortsætter fredag 10. april i Statsministeriet, står der.

Det ventes, at SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet deltager fra rød blok - samt Moderaterne.

Om partierne kommer hver for sig, eller om nogle partier ankommer sammen, kan Socialdemokratiet ikke oplyse.

/ritzau/

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om ejerskab af Grønland "endnu ikke er taget af bordet".

- Vi er ikke et stykke is. Vi er et stolt folk, siger Jens-Frederik Nielsen ifølge Reuters.

Det er et direkte modsvar til Trumps kommentarer om Grønland natten til torsdag dansk tid.

Trump langede i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, ud efter forsvarsalliancen Nato-alliancen.

Og i den forbindelse nævnte Trump Grønland. Præsidenten uddybede ikke, hvorfor han nævnte Grønland i opslaget.

- Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen.

- Husk Grønland, det store, dårligt styrede stykke is!, skrev Trump.

Jens-Frederik Nielsen tilføjer, at de diplomatiske forhandlinger mellem Danmark, Grønland og USA fortsat er i gang. Og han udelukker ikke et styrket samarbejde med USA i fremtiden på forsvarsområdet.

Trump havde onsdag møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, efter at USA havde indgået en midlertidig våbenhvile med Iran.

Mandag aften holdt Trump et halvanden time langt pressemøde om Iran, hvori han gentog sit ønske om at overtage Grønland.

Her kritiserede Trump også Nato for at være en såkaldt papirtiger. Det er et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Trump opfordrede USA's europæiske allierede til at hjælpe, efter at USA og Israel den 28. februar angreb Iran.

Han udtalte desuden, at det vil være skidt for Nato, hvis de europæiske allierede ikke hjalp med at holde det strategisk vigtige Hormuzstræde åbent.

Europæerne sagde dog nej, da det ikke var en Nato-operation, og fordi Trump og hans regering ikke klart har sagt, hvad formålet med konflikten er.

Trump har i flere år været interesseret i Grønland. Han luftede første gang idéen om en amerikansk overtagelse i 2019.

Siden er sagen dukket op med jævne mellemrum, men i januar i år blussede konflikten for alvor op med USA på den ene side og Grønland og Danmark på den anden side.

I første omgang udelukkede Trump ikke at bruge militær magt. Han trak dog senere i land.

Det førte også til, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands daværende minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, rejste til USA for at drøfte sagen med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og USA's vicepræsident, J.D. Vance.

/ritzau/

Den Internationale Valutafond (IMF) regner med at skulle levere mellem 20 og 50 milliarder dollar i øjeblikkelig økonomisk bistand til lande ramt af krigen i Mellemøsten.

Det siger IMF's administrerende direktør, Kristalina Georgieva, torsdag, skriver Reuters.

Det svarer til mellem 128 og 320 milliarder danske kroner.

Den nedre grænse på 20 milliarder dollar vil være gældende i et scenarie, hvor våbenhvilen holder.

Men våbenhvile eller ej vil konflikten ifølge IMF kunne mærkes gennem en længere periode.

- Selv i det bedste tilfælde vil der ikke være en klar og fuldkommen tilbagevenden til den tidligere situation, siger Georgieva ifølge Reuters.

Blandt andet forventer IMF, at yderligere 45 millioner mennesker vil blive ramt af fødevareusikkerhed. Dermed vil det samlede antal mennesker, der er ramt af sult, nå op over 360 millioner.

Derudover fremhæves det, at forstyrrelser i forsyningskæden vil fortsætte.

Qatars Ras Laffan-kompleks, der producerer over 93 procent af Golfregionens naturgas, har været lukket siden 2. marts, og ifølge IMF kan det tage tre til fem år, før det kører på fuld kapacitet igen.

- Faktum er, at vi ikke rigtig ved, hvad fremtiden bringer for transittrafikken gennem Hormuzstrædet eller for den sags skyld for genopretningen af den regionale lufttrafik, siger Georgieva og tilføjer:

- Det, vi ved, er, at væksten vil være langsommere, også selv hvis den nye fred er holdbar.

USA og Iran indgik natten til onsdag en to uger lang våbenhvile i forsøget på at afslutte konflikten, der har dræbt tusinder i Mellemøsten.

I weekenden ankommer delegationer fra både Iran og USA efter planen til Pakistan, hvor fredsforhandlinger skal finde sted.

/ritzau/Reuters

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om ejerskab af Grønland "endnu ikke er taget af bordet".

- Vi er ikke et stykke is. Vi er et stolt folk, siger Jens-Frederik Nielsen ifølge Reuters.

Det er et direkte modsvar til Trumps kommentarer om Grønland natten til torsdag dansk tid.

Trump langede i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, ud efter forsvarsalliancen Nato-alliancen.

Og i den forbindelse nævnte Trump Grønland. Præsidenten uddybede ikke, hvorfor han nævnte Grønland i opslaget

- Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen.

- Husk Grønland, det store, dårligt styrede stykke is!, skrev Trump.

/ritzau/

Den Internationale Valutafond (IMF) regner med at skulle levere mellem 20 og 50 milliarder dollar i øjeblikkelig økonomisk bistand til lande ramt af krigen i Mellemøsten.

Det siger IMF's administrerende direktør, Kristalina Georgieva, torsdag, skriver Reuters.

Det svarer til mellem 128 og 320 milliarder danske kroner.

Den nedre grænse på 20 milliarder dollar vil være gældende, i et scenarie hvor våbenhvilen holder.

Men våbenhvile eller ej vil konflikten ifølge IMF kunne mærkes gennem en længere periode.

- Selv i det bedste tilfælde vil der ikke være en klar og fuldkommen tilbagevenden til den tidligere situation, siger Georgieva ifølge Reuters.

Blandt andet forventer IMF, at yderligere 45 millioner mennesker vil blive ramt af fødevareusikkerhed. Dermed vil det samlede antal mennesker, der er ramt af sult, nå op over 360 millioner.

/ritzau/

Det tidligere folketingsmedlem for Alternativet Christina Olumeko mener, at partiets ambitionsniveau skal op på en højere hylde end i dag.

Det siger hun i et interview med Altinget.

Alternativet fik 2,6 procent af stemmerne ved folketingsvalget 24. marts, og det rækker til fem mandater. Men det er ikke godt nok, mener Olumeko, som siger, at det "kalder på selvransagelse".

Olumeko, som ikke selv var på stemmesedlen, mener, at partiet har fokuseret for meget på enkeltsager - eksempelvis grise.

- Det duer ikke, at vi går til valg på en enkelt mærkesag. Altså, har vi ikke anden politik end grise? Vi er også nødt til at italesætte paradokset, at vi som samfund bliver rigere og rigere, men samtidig brænder både mennesker og naturen ud, siger Olumeko til Altinget.

Olumeko håber, at hun i fremtiden igen vil være på stemmesedlen for Alternativet.

Men det kommer ifølge Olumeko kun til at ske, hvis "partiet er klar til igen at være ambitiøst og opleve noget mere end de to til tre procent nede ved spærregrænsen".

I slutningen af februar meddelte Olumeko, at hun ikke ville genopstille ved folketingsvalget i år.

Hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget.

- Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skrev hun i februar i en skriftlig kommentar om sin beslutning om ikke at genopstille.

Men det var altså på grund af partiets fokus på enkelte miljøspørgsmål - altså ifølge Olumeko - at hun valgte ikke at genopstille, siger hun nu.

Olumeko var en ganske fremtrædende skikkelse for Alternativet i Folketinget. Blandt andet var hun partiets finansordfører.

Ritzau har efterspurgt en kommentar fra Alternativet til kritikken, men partiet melder pas.

/ritzau/

Det tidligere folketingsmedlem for Alternativet Christina Olumeko mener, at partiets ambitionsniveau skal op på en højere hylde end i dag.

Det siger hun i et interview med Altinget.

Alternativet fik 2,6 procent af stemmerne ved folketingsvalget 24. marts, og det rækker til fem mandater. Men det er ikke godt nok, mener Olumeko, som siger, at det "kalder på selvransagelse".

Olumeko, som ikke selv var på stemmesedlen, mener, at partiet har fokuseret for meget på enkeltsager - eksempelvis grise.

- Det duer ikke, at vi går til valg på en enkelt mærkesag. Altså, har vi ikke anden politik end grise? Vi er også nødt til at italesætte paradokset, at vi som samfund bliver rigere og rigere, men samtidig brænder både mennesker og naturen ud, siger Olumeko til Altinget.

Olumeko håber, at hun i fremtiden igen vil være på stemmesedlen for Alternativet.

Men det kommer ifølge Olumeko kun til at ske, hvis "partiet er klar til igen at være ambitiøst og opleve noget mere end de to til tre procent nede ved spærregrænsen".

I slutningen af februar meddelte Olumeko, at hun ikke ville genopstille ved folketingsvalget i år.

Hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget.

- Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skrev hun i februar i en skriftlig kommentar om sin beslutning om ikke at genopstille.

Men det var altså på grund af partiets fokus på enkelte miljøspørgsmål - altså ifølge Olumeko - at hun valgte ikke at genopstille, siger hun nu.

Olumeko var en ganske fremtrædende skikkelse for Alternativet i Folketinget. Blandt andet var hun partiets finansordfører.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Alternativet.

/ritzau/

En 25-årig mand er torsdag kendt skyldig i forsøg på indsmugling af 20 kilo amfetamin i juli sidste år.

Han blev af Retten i Odense idømt 13 års fængsel.

Det skriver TV 2 Fyn.

Manden ved navn Hussein Salem Al-Badri driver ifølge mediet seks firmaer, der alle har kontrakt med trafikselskabet FynBus om flexkørsel.

I alene tre af virksomhederne har han kontrakter for 40 millioner kroner med FynBus, skriver mediet.

Retten fandt det bevist, at den 25-årige direktør havde planlagt indsmuglingen af de store mængder narkotika fra Holland til Danmark i samarbejde med tre andre personer.

Hussein Salem Al-Badri instruerede ifølge anklageskriftet chaufføren af en bil indeholdende amfetaminen til at mødes med en anden person på en adresse i Odense NØ med henblik på at pakke stoffet ud af bilen.

Den 25-årige har gennem hele sagen nægtet sig skyldig, og han har anket dommen til landsretten.

De tre andre involverede er også dømt i sagen.

Heriblandt en 24-årig mand, som ifølge fyens.dk er direktørens barndomsven. Han fik ti års fængsel for sin rolle.

Det var en tilfældig borger, der ledte politiet på sporet af sagen.

Vidnet slog alarm, efter at vedkommende havde set nogle personer gå rundt med boremaskiner på en industrigrund uden for Odense og antog, at de var ved at bryde ind i nogle biler på grunden.

Politiet mødte ved ankomst flere af de nu dømte personer og fandt to pakker amfetamin med lidt over fire kilo amfetamin i poser ved et hegn.

De resterende 16 kilo amfetamin blev efterfølgende fundet i bilen. Det var forsøgt skjult i hulrum i bilens døre.

Manden er desuden fundet skyldig i at besidde 84 gram hash samt for at have overtrådt færdselsloven ved at køre for stærkt. Retten besluttede at frakende ham kørekortet i et halvt år.

/ritzau/

Det tidligere folketingsmedlem for Alternativet Christina Olumeko mener, at partiets ambitionsniveau skal op på en højere hylde end i dag.

Det siger hun i et interview med Altinget.

Alternativet fik 2,6 procent af stemmerne ved folketingsvalget 24. marts, og det rækker til fem mandater. Men det er ikke godt nok, mener Olumeko, som siger, at det "kalder på selvransagelse".

Olumeko, som ikke selv var på stemmesedlen, mener, at partiet har fokuseret for meget på enkeltsager - eksempelvis grise.

- Det duer ikke, at vi går til valg på en enkelt mærkesag. Altså, har vi ikke anden politik end grise? Vi er også nødt til at italesætte paradokset, at vi som samfund bliver rigere og rigere, men samtidig brænder både mennesker og naturen ud, siger Olumeko til Altinget.

Olumeko håber, at hun i fremtiden igen vil være på stemmesedlen for Alternativet.

Men det kommer ifølge Olumeko kun til at ske, hvis "partiet er klar til igen at være ambitiøst og opleve noget mere end de to til tre procent nede ved spærregrænsen".

I slutningen af februar meddelte Olumeko, at hun ikke ville genopstille ved folketingsvalget i år.

Hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget.

- Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skrev hun i februar i en skriftlig kommentar om sin beslutning om ikke at genopstille.

Men det var altså på grund af partiets fokus på enkelte miljøspørgsmål - altså ifølge Olumeko - at hun valgte ikke at genopstille, siger hun nu.

/ritzau/