EU-Kommissionen pålægger Temu en bøde på 200 millioner euro for overtrædelse af EU's lov om digitale tjenester.

Det sker, fordi Temu ikke i tilstrækkelig grad risikovurderer produkter, der sælges på online-platformen, siger EU-kommissær Henna Virkkunen.

- Temus risikovurdering undervurderer konkrete risici, mangler konkretisering, er ikke baseret på solid dokumentation og er ikke dækkende, siger Henna Virkkunen.

Dermed risikerer forbrugere i EU at købe produkter, der ikke lever op til EU's standarder, mener EU-Kommissionen.

- Temu efterlader tilsynsmyndigheder, brugere og offentligheden i uvidenhed om det reelle omfang af den potentielle skade, som ulovlige produkter solgt på Temu udgør.

- Nu er det på tide, at Temu overholder loven, siger Henna Virkkunen.

/ritzau/

En brand på en sovesal på en pigeskole i Kenya har kostet 16 elever livet.

Det oplyser Kenyas uddannelsesminister, Julius Migos, til den fremmødte presse på stedet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Derudover var der 79 tilskadekomne, hvoraf 71 er blevet udskrevet fra hospitalet, tilføjer ministeren.

Det er endnu uklart, om alle de omkomne er børn.

Branden opstod natten til torsdag, og årsagen er endnu ikke kendt. Branden er torsdag morgen under kontrol.

- Der er undersøgelser i gang, men årsagen til, at branden brød ud, er endnu ikke identificeret, siger Julius Migos.

Politichef Masoud Mwinyi har ifølge Reuters sagt til pressen foran skolen, at 50 betjente er i gang med at finkæmme området for at lede efter elever, der er flygtet, da branden brød ud.

- Som følge af chok, frygt og angst løb mange mennesker ud, og det var midt om natten, siger han ifølge nyhedsbureauet.

De lokale myndigheder oplyser ifølge AFP, at omkring 220 piger sov på sovesalen, da branden brød ud.

En talsperson for kenyansk Røde Kors oplyser til nyhedsbureauet AFP, at der er førstehjælpere, ambulancepersonale og Røde Kors-personel på stedet.

Lokale medier beretter ifølge AFP om, at forældre, pårørende og elever er samlet uden for skolen.

Skolen Utumishi Girls Academy ligger i regionen Nakuru cirka 120 kilometer nord for Kenyas hovedstad, Nairobi.

Brande på kostskoler er ikke ualmindelige i Kenya, skriver nyhedsbureauet AP. Nogle skyldes brandstiftelser, mens andre forårsages af elektriske fejl.

Den dødeligste skolebrand i landet i nyere tid var i 2001, hvor 67 elever omkom i en brand på et kollegium i Machakos County, skriver AP.

I 2024 døde 21 elever i en skolebrand i det centrale Kenya.

/ritzau/

Et flertal i Ukraines parlament har torsdag ratificeret en aftale med EU om et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

298 stemte for låneaftalen, som krævede opbakning fra mindst 226 af de ukrainske parlamentsmedlemmer.

Den 23. april vedtog EU-landene lånet på 90 milliarder euro, som altså krævede en endelig godkendelse fra Ukraine.

Tidligt torsdag morgen kunne man læse på det ukrainske parlaments hjemmeside, at præsident Volodymyr Zelenskyj havde fremsat et lovforslag om godkendelsen af låneaftalen.

EU-landene blev enige om lånet i april efter flere måneders slagsmål med Ungarn, der under den tidligere premierminister Viktor Orbán blokerede for det vigtige lån til Ukraine.

Ungarns veto mod lånet blev hævet, efter at Orbán og hans parti tabte parlamentsvalget i landet i april, og den mere EU- og Ukraine-venlige Péter Magyar blev ny ungarsk premierminister.

Pengene fra lånet skal gå til Ukraines fortsatte krigsindsats mod Rusland og til at holde det ukrainske samfund kørende. Der har tidligere været meldinger om, at Ukraine ville løbe tør for penge i maj, hvis lånet ikke blev udbetalt.

Zelenskyj sagde i april, at Ukraine arbejdede på at sikre, at den første delbetaling af lånet ville blive tilgængelig i maj eller juni.

Og i sidste uge meddelte EU's kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, at EU regner med at udbetale 3,2 milliarder euro til Ukraine som den første del af lånet. Det ventes at ske i midten af juni, lød det.

Det samlede lån på 90 milliarder euro svarer til cirka 673 milliarder kroner.

/ritzau/

Offeret fra en sag med en detoneret håndgranat på Amager i mandags er død af sine kvæstelser.

Det oplyser Københavns Politi torsdag.

Eksplosionen skete mandag ved 18-tiden i en gård på Kurvemagerstien, og den 31-årige mand fik alvorlige skader.

Manden, der var far, har ifølge Ekstra Bladet været stærkt engageret i frivilligt arbejde. Han kom til Danmark på flugt fra krig.

Tilsyneladende blev han et tilfældigt offer i en københavnsk bandekonflikt, har Ekstra Bladet rapporteret.

I sagen er fire unge varetægtsfængslet. Dels to mænd, der er henholdsvis 19 og 20 år, og dels to kvinder på 22 og 26 år.

Politiet mistænker de to mænd for at have bragt håndgranaten til sprængning, mens kvinderne sigtes for nogle timer forinden at have givet håndgranaten til en af mændene. Det skal være sket ved en Netto-forretning i Skovlunde.

Alle fire har nægtet sig skyldige i retsmøder i Dommervagten i København, men retten har vurderet, at mistanken er begrundet.

Han afgik ved døden sent onsdag aften, oplyser politiet, som allerede tidligt i forløbet signalerede, at mandens skader var meget omfattende.

Ved grundlovsforhør med de anholdte blev det således oplyst i sigtelsen, at offeret forventedes at dø.

Efter de fire anholdelser og fængslinger er sagen dog langt fra opklaret, lyder det fra Københavns Politi. Der "pågår stadig intens efterforskning", lyder det.

Oprindeligt blev de to mænd sigtet for forsøg på manddrab. Og det er nævnt som selvstændig forbrydelse, at de var i besiddelse af håndgranaten på offentligt sted. Ifølge politiet var det den 20-årige, der kastede håndgranaten ind i gården.

Det forventes, at sigtelsen mod de unge mænd vil blive ændret som følge af den 31-åriges død.

I Københavns Politi er det afdelingen for organiseret kriminalitet, som efterforsker sagen. Endnu har politiet ikke udtalt sig om et muligt motiv.

/ritzau/

Et flertal i Ukraines parlament har torsdag ratificeret en aftale med EU om et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

298 stemte for låneaftalen, som krævede opbakning fra mindst 226 af de ukrainske parlamentsmedlemmer.

Den 23. april vedtog EU-landene lånet på 90 milliarder euro, som altså krævede en endelig godkendelse fra Ukraine.

EU-landene blev enige om lånet efter flere måneders slagsmål med Ungarn, der under den tidligere premierminister Viktor Orbán blokerede det vigtige lån.

Pengene fra lånet skal gå til den fortsatte krigsindsats mod Rusland og til at holde det ukrainske samfund kørende. Der har tidligere været meldinger om, at Ukraine ville løbe tør for penge i maj, hvis lånet ikke blev udbetalt.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde i april, at Ukraine arbejdede på at sikre, at den første delbetaling ville blive tilgængelig i maj eller juni.

/ritzau/

En brand på en sovesal på en pigeskole i Kenya har kostet mindst 15 elever livet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til det lokale politi.

En unavngiven kilde fra politiet oplyser til nyhedsbureauet AFP, at 16 er døde, mens 73 er bragt til hospitalet. De tal er ikke bekræftet officielt.

Det er endnu uklart, om alle døde er børn.

Politichef Masoud Mwinyi har ifølge Reuters sagt til pressen foran skolen, at 50 betjente er i gang med at finkæmme området for at lede efter elever, der er flygtet, da branden brød ud.

- Som følge af chok, frygt og angst løb mange mennesker ud, og det var midt om natten, siger han ifølge nyhedsbureauet.

De lokale myndigheder oplyser ifølge AFP, at omkring 220 piger sov på sovesalen, da branden brød ud.

Branden opstod natten til torsdag, og årsagen er endnu ikke kendt. Branden er torsdag morgen under kontrol.

En talsperson for kenyansk Røde Kors oplyser til nyhedsbureauet AFP, at der er førstehjælpere, ambulancepersonale og Røde Kors-personel på stedet.

Lokale medier beretter ifølge AFP om, at forældre, pårørende og elever er samlet uden for skolen.

Skolen Utumishi Girls Academy ligger i regionen Nakuru cirka 120 kilometer nord for Kenyas hovedstad, Nairobi.

Brande på kostskoler er ikke ualmindelige i Kenya, skriver nyhedsbureauet AP. Nogle skyldes brandstiftelser, mens andre forårsages af elektriske fejl.

Den dødeligste skolebrand i landet i nyere tid var i 2001, hvor 67 elever omkom i en brand på et kollegium i Machakos County, skriver AP.

I 2024 døde 21 elever i en skolebrand i det centrale Kenya.

/ritzau/

Sverige får torsdag besøg af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Sveriges regering i en pressemeddelelse.

Zelenskyj modtages klokken 11.00 af den svenske statsminister, Ulf Kristersson.

De to regeringsledere skal herefter holde møde, hvor de forventes at drøfte Ruslands krig mod Ukraine og "bilateralt forsvarssamarbejde mellem Sverige og Ukraine".

Klokken 13.00 holder Zelenskyj og Kristersson et fælles pressemøde.

- Efter deres møde vil statsministeren og præsidenten afholde et fælles pressemøde for at komme med en annoncering på luftforsvarsområdet, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge den svenske avis Aftonbladets oplysninger ventes den svenske regering at præsentere en donation af kampfly af typen JAS 39 Gripen til Ukraine.

Flyene produceres af svenske Saab.

Besøget finder sted, halvanden måned efter at Sveriges kong Carl Gustaf besøgte den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det var første gang, at en monark besøgte Ukraine, siden Rusland invaderede landet i 2022.

- Vores land står stærkt bag jeres, jeres soldater og veteraner, sagde kongen henvendt til Zelenskyj i en tale ifølge det svenske medie SVT.

- Jeg er dybt imponeret over det mod, du har vist. Du er en fantastisk leder for Ukraine, lød det videre fra kongen.

Kongen rejste til Ukraine sammen med den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard.

Ulf Kristersson har ved flere andre lejligheder besøgt Ukraine under krigen.

/ritzau/

Offeret fra en sag med en detoneret håndgranat på Amager i mandags er død af sine kvæstelser.

Det oplyser Københavns Politi torsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Eksplosionen skete mandag ved 18-tiden i en gård på Kurvemagerstien, og den 31-årige mand fik alvorlige skader.

Manden, der var far, har ifølge Ekstra Bladet været stærkt engageret i frivilligt arbejde. Han kom til Danmark på flugt fra krig.

I sagen er fire unge varetægtsfængslet. Dels to mænd, der er henholdsvis 19 og 20 år, og dels to kvinder på 22 og 26 år.

Politiet mistænker de to mænd for at have bragt håndgranaten til sprængning, mens kvinderne sigtes for nogle timer forinden at have givet håndgranaten til en af mændene. Det skal være sket ved en Netto-forretning i Skovlunde.

Alle fire har nægtet sig skyldige i retsmøder i Dommervagten i København.

Angiveligt blev den 31-årige et helt tilfældigt offer.

Han afgik ved døden sent onsdag aften, oplyser politiet, som allerede tidligt i forløbet signalerede, at mandens skader var meget omfattende.

Ved grundlovsforhør med de anholdte blev det således oplyst i sigtelsen, at offeret forventedes at dø.

Efter de fire anholdelser og fængslinger er sagen dog langt fra opklaret, lyder det fra Københavns Politi. Der "pågår stadig intens efterforskning", lyder det.

Oprindeligt blev de to mænd sigtet for forsøg på manddrab. Ifølge politiet var det den 20-årige, der kastede håndgranaten ind i gården.

/ritzau/

Sverige får torsdag besøg af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Sveriges regering i en pressemeddelelse.

Zelenskyj modtages klokken 11 af den svenske statsminister, Ulf Kristersson.

De to regeringsledere skal herefter holde møde, hvor de forventes at drøfte Ruslands krig mod Ukraine og "bilateralt forsvarssamarbejde mellem Sverige og Ukraine".

Klokken 13 holder Zelenskyj og Kristersson et fælles pressemøde.

- Efter deres møde vil statsministeren og præsidenten afholde et fælles pressemøde for at komme med en annoncering på luftforsvarsområdet, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge den svenske avis Aftonbladets oplysninger ventes den svenske regering at præsentere en donation af kampfly af typen JAS 39 Gripen til Ukraine.

Flyene produceres af svenske Saab.

/ritzau/

Danmarksdemokraterne ekskluderer byrådsmedlem i Thisted Kommune Lars Westergaard. Det skyldes, at han har stemt for at opsætte solceller lokalt.

Det skriver politisk ordfører Susie Jessen på den sociale platform X.

- Han har forbrudt sig mod vores politik om ikke at stemme for solceller. Et projekt, der er stik imod lokalbefolkningens ønsker. Så hører man ikke til i vores parti, skriver hun.

I Thisted Kommune blev to store energiprojekter stemt igennem af kommunalbestyrelsen onsdag aften trods modstand fra borgerne. Det skriver DR.

Der er tale om et projekt med vindmøller og solceller ved Røjkær og et vindmølleprojekt ved Spolum.

Det ekskluderede medlem Lars Westergaard var tungen på vægtskålen ved Røjkær-projektet, hvor 14 byrådsmedlemmer stemte for og 13 imod.

Partiet er modstandere af, hvad de kalder jernmarker - statslige energiparker bestående af solceller.

Nu kommer der 40 hektar solceller ved Røjkær i Thisted Kommune.

- Det er nok også mit livs sværeste beslutning, sagde Lars Westergaard til DR kort inden eksklusionen.

Han troede også på, at han fortsat havde en fremtid i partiet.

- Mit indre jeg, som næsten altid har ret, siger, at det har jeg.

Lars Westergaard stemte for projektet, fordi han "altid" har været tilhænger af vindmøller.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Westergaard.

For at ekskludere et medlem skal tre fjerdedele stemme for i Danmarksdemokraternes hovedbestyrelse.

Susie Jessen oplyser til Ritzau, at en samlet hovedbestyrelse har besluttet at ekskludere Lars Westergaard.

I en skriftlig kommentar til DR siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, at der er "nogle meget klare røde linjer, man skal overholde", når man stiller op for partiet.

- En af de røde linjer er, at man ikke skal sidde og stemme for jernmarker, og den linje har et af vores byrådsmedlemmer overtrådt i går aftes, lyder det fra Støjberg.

Forud for onsdagens afstemning havde begge projekter været til afstemning blandt områdets borgere.

34,6 procent stemte for projektet ved Røjkær, hvilket svarer til 328 personer, mens 63,5 procent, hvilket svarer til 602 personer, stemte imod. Det fremgår af kommunens hjemmeside. Der var en stemmeprocent på 35 procent.

Lokal opbakning er et af fem områder, som kommunalbestyrelsen altid skal forholde sig til, når der skal træffes afgørelse om projekter med vedvarende energi i Thisted Kommune.

De fem tematikker, som altså blandt andet er lokal opbakning, er blevet til på baggrund af over 4000 besvarelser på et spørgeskema sendt ud til områdets borgere.

Det er en model, der bliver kaldt Thy-modellen.

Lars Westergaard fik 347 personlige stemmer ved kommunalvalget i Thisted Kommune i november 2025. Danmarksdemokraterne fik to mandater i kommunen.

/ritzau/

Offeret fra en sag med en sprængt håndgranat på Amager i mandags er død af sine kvæstelser.

Det oplyser Københavns Politi torsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Eksplosionen skete mandag ved 18-tiden i en gård på Kurvemagerstien, og den 31-årige mand fik alvorlige skader.

Manden, der var far, har ifølge Ekstra Bladet været stærkt engageret i frivilligt arbejde. Han kom til Danmark på flugt fra krig.

I sagen er fire unge varetægtsfængslet. Dels to mænd, der er henholdsvis 19 og 20 år, og dels to kvinder på 22 og 26 år.

Politiet mistænker de to mænd for at have bragt håndgranaten til sprængning, mens kvinderne sigtes for nogle timer forinden at have givet håndgranaten til en af mændene. Det skal være sket ved en Netto-forretning i Skovlunde.

Alle fire har nægtet sig skyldige.

Angiveligt blev den 31-årige et helt tilfældigt offer.

/ritzau/

En brand på en sovesal på en pigeskole i Kenya har kostet mindst 15 elever livet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til det lokale politi.

En unavngiven kilde fra politiet oplyser til nyhedsbureauet AFP, at 16 er døde, mens 73 er bragt til hospitalet. De tal er ikke bekræftet officielt.

Det er endnu uklart, om alle døde er børn.

Politichef Masoud Mwinyi har ifølge Reuters sagt til pressen foran skolen, at 50 betjente er i gang med at finkæmme området for at lede efter elever, der er flygtet, da branden brød ud.

- Som følge af chok, frygt og angst løb mange mennesker ud, og det var midt om natten, siger han ifølge nyhedsbureauet.

De lokale myndigheder oplyser ifølge AFP, at omkring 220 piger sov på sovesalen, da branden brød ud.

Branden opstod natten til torsdag, og årsagen er endnu ikke kendt. Branden er torsdag morgen under kontrol.

En talsperson for kenyansk Røde Kors oplyser til nyhedsbureauet AFP, at der er førstehjælpere, ambulancepersonale og Røde Kors-personel på stedet.

Skolen Utumishi Girls Academy ligger i regionen Nakuru cirka 120 kilometer nord for Kenyas hovedstad, Nairobi.

Brande på kostskoler er ikke ualmindelige i Kenya, skriver nyhedsbureauet AP. Nogle skyldes brandstiftelser, mens andre forårsages af elektriske fejl.

Den dødeligste skolebrand i landet i nyere tid var i 2001, hvor 67 elever omkom i en brand på et kollegium i Machakos County, skriver AP.

I 2024 døde 21 elever i en skolebrand i det centrale Kenya.

/ritzau/

Politiet får nu et nyt skilt til at legitimere sig med.

Det styrker retssikkerheden for borgere, og samtidig kan det beskytte betjente mod chikane og forfølgelse.

Det siger rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse torsdag.

I 1994 blev det eksisterende skilt indført, og den største synlige forandring i det nye vil være, at der på forsiden med store typer står betjentens ID-nummer.

Det fulde navn, som findes på de eksisterende skiltes forside, fjernes.

- Dermed sikrer vi borgernes mulighed for hurtig genkendelse af både uniformerede og civile betjente, og vi beskytter samtidig politiets medarbejdere mod uberettiget forfølgelse og chikanøs adfærd på for eksempel sociale medier, udtaler rigspolitichefen.

I en situation med muligvis ophidset nærkontakt slipper borgeren fremover for at bede en betjent om vedkommendes navn.

At notere det tydelige ID-nummer er tilstrækkeligt til en identifikation.

Men i øvrigt er det nye skilt indført for at sikre mod falskneri, lyder budskabet fra landets øverste politichef.

Umiddelbart er der ikke så mange forandringer. Politiskiltet vil fortsat være lodretstående, på forsiden vil der også fremover være et foto, og læderetuiet er det samme.

Men det er farvel til det hidtidige grønne papir. Det afløses af et bedre sikkerhedskort.

Udskiftningen sker i løbet af juni, fremgår det af pressemeddelelsen.

/ritzau/

Danmarksdemokraterne ekskluderer byrådsmedlem i Thisted Kommune Lars Westergaard. Det skyldes, at han har stemt for at opsætte solceller lokalt.

Det skriver politisk ordfører Susie Jessen på den sociale platform X.

- Han har forbrudt sig mod vores politik om ikke at stemme for solceller. Et projekt, der er stik imod lokalbefolkningens ønsker. Så hører man ikke til i vores parti, skriver hun.

I Thisted Kommune blev to store energiprojekter stemt igennem af kommunalbestyrelsen onsdag aften trods modstand fra borgerne. Det skriver DR.

Der er tale om et projekt med vindmøller og solceller ved Røjkær og et vindmølleprojekt ved Spolum.

Det ekskluderede medlem Lars Westergaard var tungen på vægtskålen ved Røjkær-projektet, hvor 14 byrådsmedlemmer stemte for og 13 imod.

Partiet er modstandere af, hvad de kalder jernmarker - statslige energiparker bestående af solceller.

Nu kommer der 40 hektar solceller ved Røjkær i Thisted Kommune.

- Det er nok også mit livs sværeste beslutning, sagde Lars Westergaard til DR kort inden eksklusionen.

Han troede også på, at han fortsat havde en fremtid i partiet.

- Mit indre jeg, som næsten altid har ret, siger, at det har jeg.

Lars Westergaard stemte for projektet, fordi han "altid" har været tilhænger af vindmøller.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Westergaard.

For at ekskludere et medlem skal tre fjerdedele stemme for i Danmarksdemokraternes hovedbestyrelse.

Susie Jessen oplyser til Ritzau, at en samlet hovedbestyrelse har besluttet at ekskludere Lars Westergaard.

Forud for onsdagens afstemning havde begge projekter været til afstemning blandt områdets borgere.

34,6 procent stemte for projektet ved Røjkær, hvilket svarer til 328 personer, mens 63,5 procent, hvilket svarer til 602 personer, stemte imod. Det fremgår af kommunens hjemmeside. Der var en stemmeprocent på 35 procent.

Lokal opbakning er et af fem områder, som kommunalbestyrelsen altid skal forholde sig til, når der skal træffes afgørelse om projekter med vedvarende energi i Thisted Kommune.

De fem tematikker, som altså blandt andet er lokal opbakning, er blevet til på baggrund af over 4000 besvarelser på et spørgeskema sendt ud til områdets borgere.

Det er en model, der bliver kaldt Thy-modellen.

Lars Westergaard fik 347 personlige stemmer ved kommunalvalget i Thisted Kommune i november 2025. Danmarksdemokraterne fik to mandater i kommunen.

/ritzau/

Danmarksdemokraterne ekskluderer byrådsmedlem i Thisted Kommune Lars Westergaard. Det skyldes, at han har stemt for at opsætte solceller lokalt.

Det skriver politisk ordfører Susie Jessen på den sociale platform X.

- Han har forbrudt sig mod vores politik om ikke at stemme for solceller. Et projekt, der er stik imod lokalbefolkningens ønsker. Så hører man ikke til i vores parti, skriver hun.

I Thisted Kommune blev to store energiprojekter stemt igennem af kommunalbestyrelsen onsdag aften trods modstand fra borgerne. Det skriver DR.

Der er tale om et projekt med vindmøller og solceller ved Røjkær og et vindmølleprojekt ved Spolum.

Det ekskluderede medlem Lars Westergaard var tungen på vægtskålen ved Røjkær-projektet, hvor 14 byrødder stemte for og 13 imod.

Partiet er ellers modstandere af, hvad de kalder jernmarker - statslige energiparker bestående af solceller.

Nu kommer der 40 hektar solceller ved Røjkær i Thisted Kommune.

- Det er nok også midt i livs sværeste beslutning, sagde Lars Westergaard til DR kort inden eksklusionen.

Han troede også på, at han fortsat havde en fremtid i partiet.

- Mit indre jeg, som næsten altid har ret, siger, at det har jeg.

Lars Westergaard stemte for projektet, som han kaldte sit "livs sværeste beslutning", fordi han "altid" har været tilhænger af vindmøller.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Westergaard.

Forud for onsdagens afstemning havde begge projekter været til afstemning blandt områdets borgere.

34,6 procent stemte for projektet ved Røjkær, hvilket svarer til 328 personer, mens 63,5 procent, hvilket svarer til 602 personer, stemte imod. Det fremgår af kommunens hjemmeside. Der var en stemmeprocent på 35 procent.

Lokal opbakning er et af fem områder, som kommunalbestyrelsen altid skal forholde sig til, når der skal træffes afgørelse om projekter med vedvarende energi i Thisted Kommune.

De fem tematikker, som altså blandt andet er lokal opbakning, er blevet til på baggrund af over 4000 besvarelser på et spørgeskema sendt ud til områdets borgere.

Det er en model, der bliver kaldt Thy-modellen.

Lars Westergaard fik 347 personlige stemmer ved kommunalvalget i Thisted Kommune i november 2025. Danmarksdemokraterne fik to mandater i kommunen.

/ritzau/

EU vil beskytte en række sektorer mod "unfair konkurrence" fra Kina.

Det siger EU-kommissær for industri, Stéphane Séjourné, til avisen Financial Times.

- Vores mål er ikke at bryde med Kina, men at opnå en reel genbalancering.

- Vi vil indføre reelle foranstaltninger, der gør det muligt for os, siger Stéphane Séjourné ifølge avisen.

Den franske EU-kommissær siger til Financial Times, at EU konkret vil intensivere brugen af importkvoter og told på Kina.

Det skal beskytte udvalgte sektorer som kemikalier, metaller og grøn teknologi mod unfair konkurrence.

Interviewet kommer, dagen før at et ekstraordinært møde i EU-Kommissionen fredag.

Her skal de 27 EU-kommissærer drøfte en ny strategi, der skal fremme europæisk industri, mindske kinesisk import og dermed skabe en mere lige handelsbalance.

Det er mål, der har fået tiltagende opbakning fra Europas største økonomier som Tyskland, Frankrig og Italien i takt med, at Kinas handelsoverskud er steget.

Den kinesiske konkurrence lægger blandt andet pres på blandt andre Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, for at beskytte bilindustrien.

Tusindvis af stillinger i den tyske bilindustri er blevet nedlagt, mens Kina har øget sin eksport af elbiler.

Frankrig har også presset på for at få indført modtold over for Kina.

Det skal bremse det, man fra europæisk side opfatter som statsstøttet kinesisk overproduktion.

/ritzau/