Siden kirkeminister Ida Auken (S) har fået skaffet Folketinget sin egen præst, har Ateistisk Selskab oplevet en stor stigning i udmeldelser af folkekirken gennem deres portal, forladfolkekirken.dk.

Det fortæller Anders Stjernholm, forperson for Ateistisk Selskab.

- Vi ser det, som vi plejer at se, når folk bliver mindet om den magt, der er behæftet med folkekirken, og at de faktisk kan melde sig ud, siger han og fortsætter:

- Så er der mange, der reagerer.

Sagen om Folketingets nye fasttilknyttede præst tog fart 30. juni.

Her meldte Folketingets ledelse, Præsidiet, at man var blevet enig om at tilknytte en fast præst, som de folkevalgte politikere kan benytte sig af.

Det fejrede kirkeminister Ida Auken i en video, som siden har vakt stor opstandelse.

Ideen var oprindeligt hendes, og den stammer fra den periode før folketingsvalget, hvor hun var sit partis ordfører for åndelig oprustning.

Tiltaget er blevet mødt med skepsis i flere dele af det socialdemokratiske bagland, der ser kritisk på at sammenblande politik og religion.

Ligeledes har det fået kritik for at være endnu et privilegium for politikere, fordi den brede befolkning ikke lige så let kan få tilknyttet en præst til eget brug.

I Ateistisk Selskab driver man en hjemmeside, der gør det nemt at melde sig ud af folkekirken.

I ugerne op til nyheden om Folketingets nye præst var der mellem 49 og 74 ugentlige udmeldinger via hjemmesiden.

Men i de to uger efter nyheden er tallet steget markant.

I uge 27 var der 116 udmeldinger, og i uge 28 var der 306 udmeldinger.

Antallet af udmeldelser er særligt steget, efter at Ateistisk Selskab har fået skærmtid i flere tv-interviews, fortæller Anders Stjernholm.

- Den debat, vi prøver at løfte, er endelig blevet mainstream. Der er kommet taletid til kritikere af folkekirkens særrettigheder og den historieforfalskede fremstilling af, at kristendommen har bragt os demokrati og ligestilling, siger Anders Stjernholm.

Folketinget har allerede en ugentlig andagt, men Ida Auken har tidligere forklaret, at der kan være brug for yderligere hjælp til folketingspolitikere.

- Jeg tror, det er en rigtig god idé med en folketingspræst. Mange af os kan have brug for sjælesorg. Og samtaler om mening, tro og håb.

- Der kan også være store kriser som terrorangrebet på Krudttønden eller Søren Papes pludselige død, hvor vi har brug for en præst til at holde en mindehøjtidelighed, skriver hun.

folkekirken har over fire millioner medlemmer i dag, så selv om Ateistisk Selskab oplever en stigning i udmeldelser, er 306 udmeldinger om ugen stadig en brøkdel af det samlede antal.

Anders Stjernholm er dog ikke enig i, at det er en lille udvikling.

- Det er det ikke, for det kan blive til 100.000 på et år, hvis momentum fortsætter, siger han.

RITZAU

Der er endnu ikke enighed blandt EU-landene om den 21. sanktionspakke mod Rusland.

Men mandag kan EU-landene sige ja til at tilføje yderligere 250 personer og enheder til sanktionslisten mod Rusland.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

- Vi håber at få 250 tilføjelser til sanktionslisten vedtaget. Og så arbejder vi på den 21. sanktionspakke, hvor vi ikke har enighed endnu, siger Kaja Kallas.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil være blandt dem, der presser på for, at EU skal tage hele skridtet og vedtage den 21. sanktionspakke mod Rusland.

- Vi skal have de hårdest tænkelige sanktioner mod Rusland.

- Det kan godt være, at vi ikke får den 21. sanktionspakke på plads i dag, men så skulle det gerne være inden for ganske få dage, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at EU's prisloft på russisk olie snart skal justeres. Derfor skal den nye sanktionspakke helst være på plads 15. juli, siger Løkke.

Prisloftet skal begrænse Ruslands indtjening på salg af olie.

Trods sanktionerne og Ruslands fortsatte bombardementer af civile i Ukraine holder EU-landene sig dog langt fra tilbage med at købe russisk energi.

Eksempelvis har EU-landene ifølge Financial Times købt næsten al den naturgas, som Ruslands største naturgasprojekt Yamal har kunnet producere i år.

Det sker for at få fyldt lagrene op, inden et forbud mod import af russisk naturgas træder i kraft.

Selvom den 21. sanktionspakke ikke kommer på plads mandag, så er den mulige tilføjelse af 250 personer til sanktionslisten dog et klart svar på Ruslands angreb på civile i de seneste uger, mener Kallas.

- Det vil være den største enkeltstående tilføjelse til sanktionslisten, vi har lavet indtil nu.

- Det er forskellige personer, som har deltaget i forskellige handlinger. Det er en omfattende liste, og jeg håber, at den bliver vedtaget i dag, siger Kaja Kallas.

Hun fastslår, at der fortsat er nogle "åbne spørgsmål", når det gælder den 21. sanktionspakke.

- Men vi arbejder på at nå til enighed, siger Kaja Kallas.

Det vækker skuffelse hos Ukraines stærkeste støtter i de baltiske lande, der selv har truslen fra Rusland tæt på.

Litauens udenrigsminister, Kęstutis Budrys, mener ligesom Løkke, at EU-landene må sætte deres egne interesser til side for at stoppe Ruslands mulighed for fortsat at finansiere krigen mod Ukraine.

- Det kan ikke være vores handelsinteresser, der afgør ambitionsniveauet, når det gælder sanktioner, siger Kęstutis Budrys.

Han peger på, at det er nogle af de områder, der også rammer EU-landenes egen indtjening, som står i vejen for vedtagelsen af den 21. sanktionspakke.

Ifølge Litauens udenrigsminister er EU-landene eksempelvis fortsat ikke enige om et forbud mod maritime tjenesteydelser til russiske skibe, der sejler med olie.

Der er heller ikke enighed om et forbud mod omladnings- og terminaltjenester for russisk naturgas, der eksporteres til tredjelande.

Lande med store maritime industrier - som Grækenland, Cypern og Malta - har økonomisk meget på spil.

Et forbud mod at sejle med eller servicere russiske skibe ville ramme deres rederier og havne.

Men hensynet til at få stoppet krigen i Ukraine bør stå over det, mener Kęstutis Budrys.

- Vi kan ikke sætte økonomiske interesser over sikkerhed, siger han.

RITZAU

Ebolaudbruddet i DR Congo har spredt sig til to nye provinser i landet.

Det oplyser landets nationale institut for folkesundhed ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig er antallet af bekræftede ebolatilfælde steget til 1926, herunder 702 dødsfald.

Indtil nu har ebolaudbruddet været begrænset til de østlige provinser Ituri, Nord-Kivu og Syd-Kivu, men meldingen fra folkesundhedsinstituttet lyder, at der også er blevet bekræftet ebolatilfælde i Haut-Uele og Tshopo i den nordlige del af landet.

Instituttet understreger dog, at det for nuværende tyder på, at de nye smittetilfælde primært er blevet bragt ind i områderne fra Ituri-provinsen.

Alligevel er det "nødvendigt og passende at betragte disse to provinser som et epidemisk område", lyder det videre.

I alt er fem provinser nu betegnet som et epidemisk område.

RITZAU

Kan de 27 EU-lande samle sig om at lægge restriktioner på handlen med ulovlige israelske bosættelser?

Det bliver et af spørgsmålene på mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles, der er det sidste planlagte møde for udenrigsministre før oktober.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til mødet.

- EU-Kommissionen har fremlagt et optionspapir.

- Så må vi se, om EU-landene virkelig har appetit på at få et af forslagene fra EU-Kommissionen konkretiseret, siger Kaja Kallas.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at Danmark støtter forslagene i EU-Kommissionens optionspapir, fordi Israel med sine bosættelser er ved at gennemføre en så stor opsplitning af Vestbredden, at en tostatsløsning bliver umulig.

- Det er vigtigt at fastholde en tostatsløsning som en mulighed. Derfor er der brug for, at vi strammer grebet om de ulovlige israelske bosættelser.

- Stod det til Danmark, så ville vi tage de skridt nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fastslår, at Danmark gerne så et importforbud af varer fra de ulovlige bosættelser.

- Et alternativ til det kunne være at bruge tariffer, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det mest realistiske indgreb er netop over for handlen med ulovlige israelske bosættelser.

Ifølge Kaja Kallas kan det vedtages med kvalificeret flertal, fordi der er tale om et handelsspørgsmål.

Den udlægning er der dog ikke enighed om - og der er fortsat heller ikke enighed om konkrete indgreb, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vi er ikke helt der endnu, hvor vi har et kvalificeret flertal. Og der er også nogle, der stiller spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan bruge et kvalificeret flertal, eller om det skal foregå i enstemmighed, siger Lars Løkke Rasmussen.

Når der bruges kvalificeret flertal, kan enkelte lande ikke blokere et forslag.

Til gengæld skal egentlige sanktioner over for Israel vedtages enstemmigt. Her har Tjekkiet ifølge netmediet Politico meddelt, at man vil blokere.

Dermed ser handelsindgreb over for bosættelser, der er blevet udvidet under Benjamin Netanyahus regering, ud til at være den mest realistiske mulighed.

- Vi prøver at samle de 27 lande i dag for at se, hvor vi kan mødes, siger Kaja Kallas.

EU-landene har dog længe været splittede over, hvad der skal gøres over for Israel.

Spanien og Irland er blandt de lande, der ønsker en hårdere kurs over for Israel for at få stoppet bosættelserne.

De håber at samle flertal for, at EU-Kommissionen skal fremsætte et konkret forslag om at stoppe handel med de ulovlige bosættelser.

- Vi må se, om nogle af de forslag, som EU-Kommissionen har sammensat, får stærkere opbakning, og om nogle lande ændrer holdning.

- For alle er enige om, at situationen på Vestbredden er uacceptabel. Det, der sker på Vestbredden, gør det mere usandsynligt, at en tostatsløsning kan blive til noget, siger Kaja Kallas.

RITZAU

EU bør have en aldersgrænse for, hvornår børn kan få adgang til sociale medier.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde mandag i Bruxelles.

Her har hun mandag fået overrakt en rapport om børns sikkerhed online.

Den viser ifølge Ursula von der Leyen, at sociale mediers algoritmer er skadelige for børn.

Derfor skal børn have en mere sikker begyndelse på livet online, mener hun.

- Ligesom vi ikke giver børn kørekort og fri adgang til alkohol, så skal vi på samme måde sætte en grænse for, hvornår børn kan få adgang til sociale medier.

- Sociale medier er ikke et legetøj, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen vil nu gennemlæse rapporten og fremsætte et forslag efter sommerferien, som i Bruxelles løber til slutningen af august.

Von der Leyen erkender, at det i praksis vil være svært at håndtere en minimumsalder for børns adgang til sociale medier, fordi aldersrestriktioner kan omgås.

Samtidig skal der ifølge kommissionsformanden også tages et opgør med den nuværende kultur, hvor forældre måske ikke tænker over, hvor skadeligt onlinelivet kan være for børn.

- Det vil tage tid. Ligesom det gjorde at få ulovliggjort spirituskørsel og få folk til at bruge sikkerhedsseler i biler.

- Store forandringer sker ikke på en nat. Det tager tid. Men når det er vigtige forandringer, så vil det altid være det værd, siger von der Leyen.

Eksperterne bag rapporten anbefaler, at børn under tre år slet ikke har adgang til skærme.

Børn i alderen 3-12 år skal have adgang til sociale medier, når det sker sammen med forældre eller lærere. Og der skal være en tidsbegrænsning på.

Fra 13 til 18 år skal unge gradvist have adgang online, men det skal være sikkert og kun være med adgang til sociale medier, der passer til deres alder.

Eksperterne foreslår, at EU indfører et forbud mod, at unge under 13 år har adgang til sociale medier.

Fra 13 år er det dog ifølge eksperterne vigtigt, at børn kan gøre en sikker online tilværelse til en del af deres udvikling.

Von der Leyen siger, at hun nu vil diskutere forslagene med EU-Kommissionen, før man kommer med en konkret aldersanbefaling.

Hun tilføjer dog:

- Jeg finder personligt eksperternes tilgang meget overbevisende.

Hun holder i midten af september sin åbningstale i EU-Parlamentet. Det kunne være tidspunktet, hvor EU-Kommissionen løfter sløret for, hvad man vil foreslå af minimumsalder, som derefter skal forhandles med EU-landene og EU-Parlamentet.

RITZAU

Danske Kristoffer Storm, der er medlem af EU-Parlamentet for Danmarksdemokraterne, er blevet politianmeldt af et andet parlamentsmedlem.

Den svenske EU-politiker Abir Al-Sahlani fra Centerpartiet mener nemlig, at Kristoffer Storm har udsat hende for "racistisk og hadefuld tale".

Det skriver mediet The Guardian.

På sociale medier kritiserede irakiskfødte Abir Al-Sahlani flere højreorienterede politikere for indvandrerkritiske tilråb i forbindelse med en afstemning om udvisninger fra EU.

Kristoffer Storm skulle til det omtalte opslag have svaret Abir Al-Sahlani, at hun selv burde "tage hjem" ("go home", red.).

Det er netop den kommentar, som politianmeldelsen har relation til.

Den danske parlamentariker "trækker mest af alt på skuldrene" over anmeldelsen, som ifølge ham er et "forsøg på at skabe opmærksomhed".

- Jeg har ikke hørt noget fra politiet, så jeg ved ikke engang præcist, hvad hun har anmeldt mig for, skriver han i en sms til Ritzau.

Han mener ikke, at der er noget ulovligt i kommentaren.

- Jeg synes mest af alt, det er trist, at hun bruger sin position til at misbruge både mine og det offentliges ressourcer på den måde, lyder det.

Politianmeldelsen er sket til svensk politi og blev indgivet i sidste uge.

Foruden danske Kristoffer Storm svarede det finske parlamentsmedlem Sebastian Miika Tynkkynen også på opslaget. Finnen skrev ordene "græd mere".

Abir Al-Sahlani har dog alene valgt at politianmelde Kristoffer Storm for kommentaren, skriver mediet.

Storm har været medlem af Danmarksdemokraterne siden 2023. Forinden var han medlem af Dansk Folkeparti.

Inden han blev valgt til EU-Parlamentet i 2024, var han rådmand for Senior- og Omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune samt medlem af regionsrådet.

Han har også tidligere været 1. viceborgmester i Aalborg Kommune.

RITZAU

Danske Kristoffer Storm, der er medlem af EU-Parlamentet for Danmarksdemokraterne, er blevet politianmeldt af et andet parlamentsmedlem.

Den svenske EU-politiker Abir Al-Sahlani fra Centerpartiet mener nemlig, at Kristoffer Storm har udsat hende for "racistisk og hadefuld tale".

Det skriver mediet The Guardian.

På sociale medier kritiserede irakisk-fødte Abir Al-Sahlani flere højreorienterede politikere for indvandrerkritiske tilråb i forbindelse med en afstemning om udvisninger fra EU.

Kristoffer Storm skulle til det omtalte opslag have svaret Abir Al-Sahlani, at hun selv "burde rejse hjem".

Det er netop den kommentar, som politianmeldelsen har relation til.

Politianmeldelsen er sket til svensk politi og blev indgivet i sidste uge.

Danskeren benægter dog anklagerne mod ham, skriver The Guardian.

Foruden danske Kristoffer Storm svarede det finske parlamentsmedlem Sebastian Miika Tynkkynen også på opslaget. Finnen skrev ordene "græd mere".

Abir Al-Sahlani har dog alene valgt at politianmelde Kristoffer Storm for kommentaren, skriver mediet.

Storm har været medlem af Danmarksdemokraterne siden 2023. Forinden var han medlem af Dansk Folkeparti.

Inden han blev valgt til EU-Parlamentet i 2024, var han rådmand for Senior- og Omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune samt medlem af regionsrådet.

Han har også tidligere været 1. viceborgmester i Aalborg Kommune.

RITZAU

Millioner af mennesker i de palæstinensiske selvstyreområder og i Libanon har ifølge FN brug for hjælp i forbindelse med den fortsatte konflikt mellem Israel, Hamas og Hizbollah.

Mange af dem har ikke adgang til lægelig behandling eller uddannelse, og nogle står uden helt basale fornødenheder som husly, mad og vand.

Derfor vil Danmark på dagens møde i EU's Donorgruppe for Palæstina donere sammenlagt 85 millioner kroner, som skal gå til humanitær bistand i disse områder.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

60 millioner kroner skal gå til indsatser i Gaza og på Vestbredden, mens der afsættes 25 millioner kroner til det tilsvarende arbejde i Libanon.

- Millioner af mennesker mangler adgang til helt basale fornødenheder som mad, rent vand, sundhedsydelser og beskyttelse.

- Med den nye støtte bidrager Danmark til, at erfarne humanitære organisationer kan fortsætte deres livreddende arbejde under meget vanskelige forhold, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

De 85 millioner kroner fordeles ud på fire organisationer, der i forvejen er til stede i områderne.

Det drejer sig om FN-organisationerne UNRWA og OCHA, der hjælper i de besatte palæstinensiske områder, samt World Food Programme og Røde Kors, der har iværksat en række humanitære indsatser i Libanon.

Pengene skal ud over fødevarer og vand også bruges på sundhedsydelser, genhusning og genopretning af blandt andet sanitære installationer.

RITZAU

Danske Kristoffer Storm, der er medlem af Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne, er blevet politianmeldt af et andet parlamentsmedlem.

Den svenske EU-politiker Abir Al-Sahlani fra Centerpartiet mener nemlig, at Kristoffer Storm har udsat hende for "racistisk og hadefuld tale".

Det skriver mediet The Guardian.

På sociale medier kritiserede irakiskfødte Abir Al-Sahlani flere højreorienterede politikere for at sige "send dem hjem" i forbindelse med en afstemning om udvisninger fra EU.

Kristoffer Storm skulle til det omtalte opslag have skrevet til Abir Al-Sahlani, at hun selv "burde rejse hjem".

Det er netop den kommentar, som politianmeldelsen har relation til.

Politianmeldelsen er sket til svensk politi og blev indgivet i sidste uge.

Danskeren benægter dog anklagerne mod sig, skriver The Guardian.

RITZAU

Den newzealandske skuespiller Sam Neill er mandag død.

Han blev 78 år.

Det oplyser hans familie i en udtalelse på Instagram.

- Tabet var pludseligt og uventet, men velsignet af det faktum, at Sam forblev kræftfri, skriver familien i udtalelsen og tilføjer:

- Flere detaljer vil blive delt senere, men for nu beder vi på vegne af familien om, at man respekterer deres privatliv, mens de navigerer i dette umådelige tab.

I april bekendtgjorde skuespilleren, at han var kræftfri efter at have levet med leukæmi i fem år.

Det fortalte Neill dengang i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Det var takket være genterapi, at han var blevet kræftfri, lød det.

Han døde i Australiens hovedstad, Sydney, skriver familien i udtalelsen.

- Sam var omringet af familie og gik bort med den værdighed, som har karakteriseret hele hans liv, tilføjer de.

I en erindringsbog fra 2023 afslørede Neill, at han i et år havde gennemgået kemoterapi for den type blodkræft, som han var blevet ramt af.

- Jeg er ikke bange for at dø, fortalte skuespilleren til The Guardian samme år.

- Men det ville irritere mig. For jeg vil virkelig gerne have endnu et årti eller to, du ved. Vi har anlagt alle disse dejlige terrasser, vi har disse oliventræer og cypresser, og jeg vil gerne være her for at se det hele modnes. Og så har jeg mine dejlige små børnebørn. Jeg vil gerne se dem vokse op. Men hvad angår døden? Det er jeg fuldstændig ligeglad med.

Neill er blandt andet kendt for sin medvirken i "Jurassic Park"-filmene, "Jagten på røde oktober", "For enhver pris" og "Et skrig i mørket".

Han har ligeledes været en del af tv-serien "Peaky Blinders".

Skuespilleren blev født i byen Omagh, Nordirland, i 1947, men boede det meste af sit liv i New Zealand, hvor hans far var fra.

I et opslag på X skriver Australiens premierminister, Anthony Albanese, at Neill medvirkede i mange australske film og "indtog en helt særlig plads i australiernes hjerter".

- Sam kæmpede mod sygdommen med den samme værdighed, humor og overbevisning, som gav styrke til hver eneste af hans roller. Han vil blive dybt savnet og længe husket. Må han hvile i fred, skriver premierministeren.

RITZAU

Der er endnu ikke enighed blandt EU-landene om den 21. sanktionspakke mod Rusland.

Men mandag kan EU-landene sige ja til at tilføje yderligere 250 personer og enheder til sanktionslisten mod Rusland.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

- Vi håber at få 250 tilføjelser til sanktionslisten vedtaget. Og så arbejder vi på den 21. sanktionspakke, hvor vi ikke har enighed endnu, siger Kaja Kallas.

Hun kalder den mulige tilføjelse af 250 personer og enheder til sanktionslisten for et svar på Ruslands angreb på civile i de seneste uger.

- Det vil være den største enkeltstående tilføjelse til sanktionslisten, vi har lavet indtil nu.

- Det er forskellige personer, som har deltaget i forskellige handlinger. Det er en omfattende liste, og jeg håber, at den bliver vedtaget i dag, siger Kaja Kallas.

Hun fastslår, at der fortsat er nogle "åbne spørgsmål", når det gælder den 21. sanktionspakke.

- Men vi arbejder på at nå til enighed, siger Kaja Kallas.

Det vækker skuffelse hos Ukraines stærkeste støtter i de baltiske lande, der selv har truslen fra Rusland tæt på.

Litauens udenrigsminister, Kęstutis Budrys, mener, at EU-landene må sætte deres egne interesser til side for at stoppe Ruslands mulighed for fortsat at finansiere krigen mod Ukraine.

- Vi er endnu ikke i mål med den 21. sanktionspakke. Nu skal vi se, om vi er seriøse nok.

- For det kan ikke være vores handelsinteresser, der afgør ambitionsniveauet, når det gælder sanktioner, siger Kęstutis Budrys.

Han peger på, at det er nogle af de områder, der også rammer EU-landenes egen indtjening, som står i vejen for vedtagelsen af den 21. sanktionspakke.

Ifølge Litauens udenrigsminister er EU-landene eksempelvis fortsat ikke enige om et forbud mod maritime tjenesteydelser til russiske skibe, der sejler med olie.

Der er heller ikke enighed om et forbud mod omladnings- og terminaltjenester for russisk naturgas, der eksporteres til tredjelande.

Lande med store maritime industrier - som Grækenland, Cypern og Malta - har økonomisk meget på spil.

Et forbud mod at sejle med eller servicere russiske skibe ville ramme deres rederier og havne.

Men hensynet til at få stoppet krigen i Ukraine bør stå over det, mener Kęstutis Budrys.

- Vi kan ikke sætte økonomiske interesser over sikkerhed, siger han.

RITZAU

1,4 millioner mennesker i de palæstinensiske selvstyreområder og i Libanon har ifølge FN brug for hjælp i forbindelse med den fortsatte konflikt mellem Israel, Hamas og Hizbollah.

Derfor vil Danmark på dagens møde i EU's Donorgruppe for Palæstina donere sammenlagt 85 millioner kroner, som skal gå til humanitær bistand i disse områder.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

60 millioner kroner skal gå til indsatser i Gaza og på Vestbredden, mens der afsættes 25 millioner kroner til det tilsvarende arbejde i Libanon.

- Millioner af mennesker mangler adgang til helt basale fornødenheder som mad, rent vand, sundhedsydelser og beskyttelse.

- Med den nye støtte bidrager Danmark til, at erfarne humanitære organisationer kan fortsætte deres livreddende arbejde under meget vanskelige forhold, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

RITZAU

Der er endnu ikke enighed blandt EU-landene om den 21. sanktionspakke mod Rusland

Men mandag kan EU-landene sige ja til at tilføje yderligere 250 personer og enheder til sanktionslisten mod Rusland.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

- Vi håber at få 250 tilføjelser til sanktionslisten vedtaget. Og så arbejder vi på den 21. sanktionspakke, hvor vi ikke har enighed endnu, siger Kaja Kallas.

Hun kalder den mulige tilføjelse af 250 personer og enheder til sanktionslisten for et svar på Ruslands angreb på civile i de seneste uger.

- Det vil være den største enkeltstående tilføjelse til sanktionslisten, vi har lavet, indtil nu, siger Kaja Kallas.

RITZAU

Den newzealandske skuespiller Sam Neill er mandag død.

Han blev 78 år.

Det oplyser hans familie i en udtalelse på Instagram.

- Tabet var pludseligt og uventet, men velsignet af det faktum, at Sam forblev kræftfri, skriver familien i udtalelsen og tilføjer:

- Flere detaljer vil blive delt senere, men for nu beder vi på vegne af familien om, at man respekterer deres privatliv, mens de navigerer i dette umådelige tab.

I april bekendtgjorde skuespilleren, at han var kræftfri efter at have levet med leukæmi i fem år.

Det fortalte Neill dengang i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Det var takket være genterapi, at han var blevet kræftfri, lød det.

Neill er blandt andet kendt for sin medvirken i "Jurassic Park"-filmene, "For enhver pris" og "Et skrig i mørket".

Han har ligeledes været en del af tv-serien "Peaky Blinders".

Skuespilleren blev født i byen Omagh, Nordirland, i 1947, men boede det meste af sit liv i New Zealand, hvor hans far var fra.

RITZAU

Kan de 27 EU-lande samle sig om at lægge restriktioner på handlen med ulovlige israelske bosættelser?

Det bliver et af spørgsmålene på mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles, der er det sidste planlagte møde for udenrigsministre før oktober.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til mødet.

- EU-Kommissionen har fremlagt et optionspapir.

- Så må vi se, om EU-landene virkelig har appetit på at få et af forslagene fra EU-Kommissionen konkretiseret, siger Kaja Kallas.

Det mest realistiske indgreb er over for handlen med ulovlige israelske bosættelser.

Ifølge Kaja Kallas kan det forslag vedtages med kvalificeret flertal, fordi der er tale om et handelsspørgsmål.

Dermed kan enkelte lande ikke blokere forslaget.

Til gengæld skal egentlige sanktioner over for Israel vedtages enstemmigt. Her har Tjekkiet ifølge netmediet Politico meddelt, at man vil blokere.

Dermed ser handelsindgreb over for bosættelser, der er blevet udvidet under Benjamin Netanyahus regering, ud til at være den mest realistiske mulighed.

- Vi prøver at samle de 27 lande i dag for at se, hvor vi kan mødes, siger Kaja Kallas.

EU-landene har dog længe været splittede over, hvad der skal gøres over for Israel.

Spanien og Irland er blandt de lande, der ønsker en hårdere kurs over for Israel for at få stoppet bosættelserne.

De håber at samle flertal for, at EU-Kommissionen skal fremsætte et konkret forslag om at stoppe handel med de ulovlige bosættelser.

- Vi må se, om nogle af de forslag, som EU-Kommissionen har sammensat, får stærkere opbakning, og om nogle lande ændrer holdning.

- For alle er enige om, at situationen på Vestbredden er uacceptabel. Det, der sker på Vestbredden, gør det mere usandsynligt, at en tostatsløsning kan blive til noget, siger Kaja Kallas.

RITZAU

Tre personer er døde, og fem er såret efter droneangreb i Moskva-regionen i Rusland.

Det melder regionens guvernør, Andrej Vorobjov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tre personer blev dræbt, og tre blev såret som følge af en nedstyrtet drone i byen Istra, der ligger 40 kilometer vest for Ruslands hovedstad, Moskva.

Yderligere to personer blev såret i en anden del af regionen, lyder det fra Vorobjov.

Guvernøren nævner ikke, hvem der mistænkes for at stå bag droneangrebet.

Ifølge Vorobjov skød luftforsvaret 81 droner ned over regionen natten over.

Ukraine og Rusland har været i krig i over fire år. Krigen begyndte, da Rusland invaderede nabolandet i februar 2022.

Tidligere på natten blev der meldt om et angreb i regionen Stavropol, der ligger i det sydlige Rusland.

Ifølge AFP lød det fra regionens guvernør, Vladimir Vladimirov, at et droneangreb havde udløst en brand i et industriområde.

- Et fjendtligt droneangreb er ved at blive afværget i nærheden af Stavropol, skrev Vladimirov på Telegram.

Han oplyste, at beredskab og brandvæsen var på stedet, og at der ikke var nogen tilskadekomne.

- Dronetruslen er fortsat gældende i hele regionen. Vær opmærksomme og forsigtige, skrev han.

Ukraine har på det seneste udført angreb på Ruslands energisektor. Ukraine har kaldt det for en fair gengældelse for de seneste fire års byger af russiske angreb mod ukrainsk territorium.

Mandag ventes Ukraines allierede at mødes i den franske hovedstad, Paris, hvor de skal lægge pres på Rusland for at afslutte krigen.

Den amerikanske indsats mod en fredsaftale er blevet sat på pause de seneste måneder, eftersom USA's præsident, Donald Trump, og hans administration har fokuseret på situationen i Mellemøsten.

RITZAU