Fra den 1. august og to år frem vil tolden på generiske lægemidler, der kommer ind i USA, fortsat være nul procent.

Det oplyser USA's præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.

Efter to år vil den stige til 100 procent i ét år og så 200 procent, lyder det.

- Det gøres for at trække produktionen af generisk medicin ind i USA med en straf til de virksomheder, som beslutter sig for ikke at bygge fabrikker og produktionsanlæg inden for den angivne tidsperiode, som de har fået tildelt, skriver han.

RITZAU

En skovbrand er tirsdag udbrudt i det sydlige Frankrig, hvor den har tvunget hundredvis af mennesker til at forlade deres hjem.

Næsten 1000 brandfolk og flere vandbombefly har kæmpet for at standse flammerne.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Branden har bevæget sig gennem skovklædte bakker i Var-regionen og ødelagt 1700 hektar land på blot få timer.

Den har desuden ført til evakueringer af næsten 400 mennesker, siger Simon Barbre, som er præfekt i regionen, der ligger mellem byerne Marseille og Nice.

- Branden bevæger sig ned ad Gros Bessillon-bjerget i meget høj fart, hvilket på ingen måde var forventet på baggrund af de klimatiske forhold og den aftagende vind, siger han.

Evakueringerne har fundet sted omkring landsbyerne Cotignac, Montfort-sur-Argens og Correns.

Mange af dem, der er blevet evakueret fra deres hjem og bragt i sikkerhed, kom fra Pontevès, hvor branden startede, samt fra den nærliggende landsby Sillans-la-Cascade.

Meget tørre forhold i området har medført en ekstrem risiko for skovbrande, oplyser den franske vejrtjeneste Meteo-France.

RITZAU

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, har tirsdag estimeret, at USA's krig mod Iran indtil videre har kostet landet 37,5 milliarder dollar.

Det er sket under en høring i Senatets bevillingsudvalg, skriver avisen The Washington Post.

Beløbet svarer til 246 milliarder kroner.

Beløbet omfatter "visse dele" af krigen samt de forventede udgifter frem til den 30. september, sagde Hegseth ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Reuters skriver, at det er uklart, præcist hvordan forsvarsministeriet er nået frem til beløbet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er beløbet steget fra et tidligere skøn på knap 29 milliarder dollar i midten af maj.

Høringen fandt sted forud for behandlingen af et republikansk forslag til en budgetpakke på 95 milliarder dollar til finansiering af blandt andet USA's militær.

Pakken omfatter også penge til de amerikanske landmænd og til ændringer af valglovgivningen. Det er områder, som er centrale prioriteter for Det Hvide Hus, som den republikanske præsident Donald Trump står i spidsen for.

Til tirsdagens høring mødte Hegseth både kritik og spørgsmål vedrørende budgetpakken, skriver The Washington Post.

Den ekstra krigsbevilling er en "presserende og nødvendig" tilførsel af midler, sagde ministeren.

Sammen med Trumps foreslåede forsvarsbudget på 1500 milliarder dollar udgør det en "generationsinvestering" i militæret.

- Uden disse midler risikerer vi kritiske mangler, sagde Hegseth under høringen.

Senator Patty Murray, som er den ledende demokrat i udvalget, advarede dog i sine indledende bemærkninger om risikoen for "endnu en evighedskrig".

- Denne krig er nu igen ved at løbe løbsk, sagde Murray.

Trump har "nu over 40 gange fortalt os, at en aftale er lige om hjørnet, og at krigen snart vil være slut", sagde hun.

- Men nu beder han om yderligere 70 milliarder dollar og om, at vi bare stoler på, at det hele nok skal gå fint.

Forud for tirsdagens høring udsendte Det Hvide Hus en erklæring, hvor det på vegne af Trumps administration opfordrede til støtte til budgetpakken "uden ændringer - med det samme."

Krigsfinansiering udgør hoveddelen af forslaget til en budgetpakke. Pakken indeholder desuden 10 milliarder dollar til støtte til landmænd, som er presset af Trumps toldsatser, og 10 milliarder dollar til ændring af valglovgivningen.

Ifølge The Washington Post ventes det, at det sidste vil omfatte nye ID-krav til vælgere.

Det er ikke lykkedes at nå frem til en varig aftale mellem Iran og USA, siden USA angreb Iran den 28. februar. Årsagen til angrebene var ifølge Trump, at Iran ikke må få et atomvåben.

RITZAU

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, har tirsdag estimeret, at USA's krig mod Iran indtil videre har kostet landet 37,5 milliarder dollar.

Det er sket under en høring i Senatets bevillingsudvalg, skriver avisen The Washington Post.

Beløbet svarer til 246 milliarder kroner.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er beløbet steget fra et tidligere skøn på knap 29 milliarder dollar i midten af maj.

Høringen fandt sted forud for behandlingen af et republikansk forslag til en budgetpakke på 95 milliarder dollar til finansiering af blandt andet USA's militær.

Pakken omfatter også penge til de amerikanske landmænd og til ændringer af valglovgivningen. Det er områder, som er centrale prioriteter for Det Hvide Hus, som den republikanske præsident Donald Trump står i spidsen for.

Til tirsdagens høring mødte Hegseth både kritik og spørgsmål vedrørende budgetpakken, skriver The Washington Post.

Den ekstra krigsbevilling er en "presserende og nødvendig" tilførsel af midler, sagde ministeren.

Sammen med Trumps foreslåede forsvarsbudget på 1500 milliarder dollar udgør det en "generationsinvestering" i militæret.

- Uden disse midler risikerer vi kritiske mangler, sagde Hegseth under høringen.

Senator Patty Murray, som er den ledende demokrat i udvalget, advarede dog i sine indledende bemærkninger om risikoen for "endnu en evighedskrig".

- Denne krig er nu igen ved at løbe løbsk, sagde Murray.

RITZAU

En dansk 13-årig pige er død af sine kvæstelser efter en alvorlig trafikulykke, der fandt sted tidligere på ugen i det nordlige Italien.

Det skriver det italienske medie Corriere della Sera.

En 39-årig kvinde havde allerede mistet livet i ulykken, der skete på en motorvej i det nordlige Italien.

Udenrigsministeriet bekræfter over for Ritzau, at endnu en dansk statsborger er afgået ved døden efter ulykken i Italien. Ministeriet kan dog ikke gå nærmere ind i detaljer og omstændigheder.

Ifølge Corriere della Sera skete ulykken tirsdag den 14. juli. Den 13-årige pige blev alvorligt kvæstet og indlagt på et hospital i Bolzano, hvor hun torsdag den 16. juli døde af sine kvæstelser.

Bilen blev ifølge italienske medier ført af en 53-årig mand. Tre børn sad på bagsædet, skrev italienske medier efter ulykken.

Ifølge Corriere della Sera kom manden og de to andre børn også til skade ved ulykken. De blev indlagt på et hospital i Bressanone, men deres tilstand er ikke livstruende.

Ifølge de foreløbige oplysninger fra de italienske myndigheder var bilen på vej mod syd, da den 53-årige mand mistede kontrollen over den sorte BMW.

Bilen kolliderede med en lastbil, der holdt parkeret langs A22-motorvejen.

Corriere della Sera skriver, at det præcise hændelsesforløb fortsat bliver undersøgt, men at de første oplysninger tyder på, at lastbilen befandt sig i nærheden af en nødholdeplads, da ulykken skete.

Sammenstødets kraft ødelagde stort set bilens forende, og det krævede en omfattende redningsindsats at befri de personer, der sad fastklemt i bilen.

Der var ikke noget at gøre for den 39-årige kvinde, skriver det italienske medie.

Den 13-årige pige blev akut fløjet med helikopter til et hospital i Bolzano, hvor hun senere døde af sine kvæstelser.

RITZAU

En dansk kvinde er omkommet i en trafikulykke, som skete tirsdag 14. juli på en motorvej i det nordlige Italien.

Det skriver det italienske medie Rai News.

Udenrigsministeriet i Danmark bekræfter over for Ekstra Bladet, at en dansk person er omkommet i Italien. Da det er en personsag, kan ministeriet ikke oplyse yderligere.

Kvinden sad på passagersædet i bilen, som blev ført af en mand. På bagsædet sad tre børn.

Ifølge det italienske medie mistede manden kontrollen med bilen, som kolliderede med en lastbil, der holdt parkeret i siden af vejen på en nødholdeplads.

Det lokale medie Il T Quotidiano skriver, at de nærmere omstændigheder skal undersøges, herunder hvorfor lastbilen holdt parkeret i siden af vejen.

Det ene af børnene, en pige, kom alvorligt til skade og mistede senere livet. Manden og de to øvrige børn kom lettere til skade, skriver Ekstra Bladet.

RITZAU

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afskediget Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj.

Det skriver flere medier, herunder Kyiv Independent.

Zelenskyj har peget på Mykhajlo Drapatyj til at overtage posten, skriver nyhedsbureauet AFP. Drapatyj er chef for Ukraines fælles styrker.

- Jeg er taknemmelig over for Oleksandr Syrskyj og alle vores krigere for de stærke frontlinjer, som Ukraine har opretholdt, skriver præsidenten på beskedtjenesten Telegram.

Fyringen sker efter flere demonstrationer i Ukraine, hvor borgere har opfordret til Syrskyjs afgang.

Den 60-årige Syrskyj har været forsvarschef siden 2024 og beskrives af AFP som en af Ukraines mest erfarne militære ledere. Han stod i spidsen for forsvaret af hovedstaden Kyiv ved begyndelsen af Ruslands invasion i 2022.

Zelenskyj har i den seneste tid foretaget flere rokeringer i Ukraines ledelse.

I sidste uge meddelte den daværende forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, at han fratræder sin post. Det var det, der i første omgang fik demonstranter på gaden for at protestere mod ministerens afgang og samtidig kræve Syrskyjs.

Den 35-årige Fedorov var således en populær minister blandt befolkningen, og han nåede kun at sidde på posten som forsvarsminister i et halvt år. Han var kendt som en, der forsøgte at reformere og modernisere det ukrainske militær.

Bestræbelserne på at modernisere hæren førte dog til konflikt mellem ham og militærets ledelse, skriver AFP.

Ukrainske medier har i længere tid rapporteret om spændinger mellem Fedorov og Syrskyj. Den tidligere forsvarsminister fortalte efter sin afsked til journalister også, at han havde en konflikt med netop Syrskyj.

Fedorov har beskyldt Syrskyj for at have blokeret flere af hans initiativer som minister. Han har også sagt, at den nu fyrede forsvarschef har presset Zelenskyj til at afskedige ham. Det har Syrskyj afvist.

RITZAU

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afskediget Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj.

Det skriver flere medier, herunder Kyiv Independent.

Fyringen sker efter flere demonstrationer i Ukraine, hvor borgere har opfordret til Syrskyjs afgang, skriver det ukrainske medie.

Zelenskyj har i den seneste tid foretaget flere rokeringer i Ukraines ledelse.

I sidste uge meddelte den daværende forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, at han fratræder sin post, hvilket var det, der i første omgang fik demonstranter på gaden for at protestere mod ministerens afgang og samtidig kræve Syrskyjs.

Den tidligere forsvarsminister fortalte efter sin afsked journalister, at han havde en konflikt med netop Syrskyj.

Fedorov beskylder Syrskyj for at have blokeret hans initiativer.

Fedorov sad på posten i et halvt år. Han var vellidt blandt befolkningen og kendt som en, der forsøgte at reformere og modernisere det ukrainske militær.

RITZAU

Frankrigs parlament har tirsdag godkendt et lovforslag, der forbyder adgang til sociale medier for børn under 15 år.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det grønne lys fra parlamentet gør ifølge AFP Frankrig til det første land i Europa, der udelukker børn fra apps som TikTok og Instagram.

Forslaget blev i første omgang stemt igennem i Senatet, og senere fik det også opbakning i Nationalforsamlingen.

Tirsdag aften siger præsident Emmanuel Macron, at Frankrig står i spidsen for de europæiske bestræbelser på at beskytte børn online.

- Frankrig viser vejen i Europa, når det kommer til at beskytte vores børn og teenagere, siger han i en video delt på sociale medier ifølge AFP.

Macron takker samtidig parlamentsmedlemmerne for at støtte lovgivningen.

- Forfatningsrådet skal nu træffe afgørelse om det, og så er det tid til at handle for at gøre denne foranstaltning til virkelighed og beskytte vores børn online, tilføjer han på det sociale medie X.

Forfatningsrådet i Frankrig svarer nogenlunde til en forfatningsdomstol og vurderer blandt andet, om lovgivning er i overensstemmelse med den franske grundlov.

Forbuddet skal ifølge AFP rulles ud i to faser, hvor børn under 15 år fra 1. september skal forhindres i at oprette nye konti.

Fra januar 2027 omfatter forbuddet også eksisterende konti.

Anne Le Hénanff, der er minister på området, sagde forud for afstemningen, at tidslinjen er realistisk, "fordi værktøjer til aldersbekræftelse allerede findes", mens andre stadig er under udvikling.

Frankrig er et ud af 20 lande verden over, der har foreslået eller indført sådanne tiltag, skriver AFP.

Australien indførte i december 2025 det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

I EU sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen i sidste uge, at unionen bør have en aldersgrænse for, hvornår børn kan få adgang til sociale medier.

Udmeldingen kom, efter at von der Leyen havde fået overrakt en rapport om børns sikkerhed online.

Den viste, at sociale mediers algoritmer er skadelige for børn. Derfor skal børn have en mere sikker begyndelse på livet online, lød det.

I Danmark arbejder regeringen for en aldersgrænse på 15 år, som dog endnu ikke er trådt i kraft.

RITZAU

Et russisk krigsskib udførte mandag en militærøvelse ud for Storbritanniens kyst, hvor der blev skudt med skarpt.

Det oplyser Storbritanniens forsvarsministerium tirsdag ifølge The Guardian.

Skibet befandt sig i Den Engelske Kanal omkring 74 kilometer syd for den britiske havn Plymouth, men stadig i internationalt farvand, da øvelsen fandt sted, skriver nyhedsbureauet AFP.

Øvelsen fandt sted samme dag, som Labours leder, Andy Burnham, blev taget i ed som Storbritanniens premierminister.

Landets forsvarsminister, Wes Streeting, der ligesom Burnham netop er tiltrådt sin nye post, beskriver tirsdag den russiske øvelse som "performativ og uansvarlig".

- Det er toppen af isbjerget af de daglige trusler, dette land og vores allierede står over for, siger Streeting ifølge The Guardian.

Forsvarsministeriet oplyser ifølge BBC, at Storbritanniens flåde overvågede øvelsen fra det russiske krigsskib og fortsætter med "nøje at følge skibets aktivitet".

Både BBC og The Guardian skriver, at et britisk flådepatruljeskib, som fulgte krigsskibet ved navn "Neustrasjimyj", blev orienteret, inden russerne affyrede skarpe skud.

"Neustrasjimyj" bad ifølge medierne det britiske skib om at flytte sig til en sikrere position.

Den russiske øvelse, som The Guardian beskriver som en sjælden hændelse, varede i 30 minutter.

I juni affyrede en russisk fregat varselsskud nær en civil yacht i Den Engelske Kanal. Om bord på yachten var det pensionerede par Jane og Alan Kelvey.

Over for BBC beskrev de efterfølgende oplevelsen som "surrealistisk", mens Storbritanniens daværende premierminister, Keir Starmer, kaldte hændelsen for "uforsvarlig".

Det russiske forsvarsministerium oplyste efterfølgende, at varselsskuddet skete for at forhindre et sammenstød. Det skrev russiske nyhedsbureauer ifølge Reuters.

RITZAU

Frankrigs parlament har tirsdag godkendt et lovforslag, der forbyder adgang til sociale medier for børn under 15 år.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det grønne lys fra parlamentet gør ifølge AFP Frankrig til det første land i Europa, der udelukker børn fra apps som TikTok og Instagram.

Forslaget blev i første omgang stemt igennem i Senatet, og senere fik det også opbakning i Nationalforsamlingen.

Tirsdag aften siger præsident Emmanuel Macron, at Frankrig står i spidsen for de europæiske bestræbelser på at beskytte børn online.

- Frankrig viser vejen i Europa, når det kommer til at beskytte vores børn og teenagere, siger han i en video delt på sociale medier ifølge AFP.

RITZAU

Regeringen i Tjekkiet har godkendt et lovforslag, der skal forbyde mobiltelefoner i skolerne.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Lovforslaget, der blev godkendt mandag, skal dog også have grønt lys i parlamentets to kamre. Sker det, vil det træde i kraft 1. september 2027.

I så fald vil også andre elektroniske kommunikationsenheder, herunder smartwatches, være omfattet.

Derudover vil forbuddet ikke kun gælde i undervisningen, men også i frikvarterer, når der afholdes frokost samt i skolefritidsordninger.

Det vil desuden omfatte alle årgange i den niårige obligatoriske grundskole.

Tilhængere af forslaget mener, at det vil hjælpe eleverne med at fokusere i undervisningen og mindske mobning, der foregår på sociale medier og beskedplatforme.

Mange oppositionspolitikere har dog afvist forslaget og mener, at skolerne i stedet burde lære børn, hvordan man bruger digital teknologi på en ansvarlig måde, og udbyde tablets landet over, skriver dpa.

Nyhedsbureauet Reuters har også tidligere omtalt regeringens ønske om at forbyde mobiltelefoner.

Her fremgår det, at der kan være undtagelser, for eksempel grundet sundhedsrelaterede årsager, eller hvis skolerne tillader at bruge mobiltelefoner til uddannelsesmæssige formål.

Forslaget kommer efter andre landes tiltag, der skal begrænse børns brug af sociale medier eller mobiltelefoner.

I juni fulgte Polen lande som Holland, Sydkorea og Italien ved at forbyde smartphones i skolen grundet bekymringer om deres indvirkning på elevernes koncentration og adfærd, skrev Reuters.

Det er uvist, hvornår det tjekkiske parlaments to kamre skal stemme om lovforslaget.

RITZAU

Et russisk krigsskib udførte mandag en militærøvelse ud for Storbritanniens kyst, hvor der blev skudt med skarpt.

Det oplyser Storbritanniens forsvarsministerium tirsdag ifølge The Guardian.

Skibet befandt sig i Den Engelske Kanal omkring 74 kilometer syd for den britiske havn Plymouth, men stadig i internationalt farvand, da øvelsen fandt sted, skriver nyhedsbureauet AFP.

Øvelsen fandt sted, samme dag som Labours leder, Andy Burnham, blev taget i ed som Storbritanniens premierminister.

Landets forsvarsminister, Wes Streeting, der ligesom Burnham netop er tiltrådt sin nye post, beskriver tirsdag den russiske øvelse som "performativ og uansvarlig".

- Det er toppen af isbjerget af de daglige trusler dette land og vores allierede står over for, siger Streeting ifølge The Guardian.

RITZAU

Regeringen i Tjekkiet har godkendt et lovforslag, der skal forbyde mobiltelefoner i skolerne.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Lovforslaget, der blev godkendt mandag, skal dog også have grønt lys i parlamentets to kamre. Sker det, vil det træde i kraft 1. september 2027.

I så fald vil også andre elektroniske kommunikationsenheder, herunder smartwatches, være omfattet.

Derudover vil forbuddet ikke kun gælde i undervisningen, men også i frikvarterer, når der afholdes frokost samt i skolefritidsordninger.

Det vil desuden omfatte alle årgange i den niårige obligatoriske grundskole.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, siger tirsdag, at Libanon i årtier har haft det hårdt, og at USA fremover vil hjælpe landet.

- Det er et sted og et land, der er blevet behandlet meget dårligt, og vi vil sørge for, at det bliver behandlet ordentligt og med den respekt, det fortjener, siger Trump under et møde med Libanons præsident, Joseph Aoun.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under mødet opfordrer den libanesiske præsident ligeledes Trump til at holde fast i den amerikanske støtte til Libanons militær.

Aoun advarer Trump om, at landet kan stå over for en tilbagevenden til 70'ernes kaos, hvis ikke USA støtter militæret.

- Vi vil ikke se det vende tilbage. Alt, hvad vi beder om, er, at I fortsat støtter LAF (Libanons væbnede styrker, red.), siger Aoun ifølge nyhedsbureauet under mødet.

- Jeg stoler fuldt ud på LAF. Jeg stoler fuldt ud på LAF's ledelse, siger Aoun.

70'erne i Libanon var præget af en politisk uro, der endte i udbruddet af en borgerkrig i 1975.

Ifølge CNN er tirsdagens besøg i Det Hvide Hus første gang, at en libanesisk præsident besøger USA siden 2009.

Under mødet takker Aoun ligeledes Trump for at mægle en aftale mellem Israel og Libanon.

Den libanesiske præsident fremhæver, at aftalens "endelige mål er at afslutte fjendtlighederne mellem Israel og Libanon for altid".

USA har mæglet mellem de to parter, som for knap en måned siden underskrev en rammeaftale.

Det er aftalt, at Israel skal trække sig tilbage fra positioner i det sydlige Libanon, og at Libanons militær skal sørge for sikkerheden i de pågældende områder.

Desuden skal Hizbollah-militsen afvæbnes, lyder det i aftalen.

Libanons hær skal sikre, at de pågældende områder i det sydlige Libanon er ryddet for Hizbollahs våben og infrastruktur.

Hizbollah, som Israel kæmper mod, har i skarpe vendinger kritiseret aftalen og modsat sig den.

Bevægelsens leder, Naim Qassem, kaldte i juni aftalen "ugyldig".

RITZAU

En tidlig morgen i juni sidste år blev en 50-årig kvinde fundet død på en adresse i Tranbjerg ved Aarhus.

Kvindens samlever, der selv anmeldte dødsfaldet til politiet, blev kort efter anholdt og varetægtsfængslet for drab.

Den 40-årige mand er nu blevet tiltalt for grov vold med døden til følge.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, skulle den 40-årige mand blandt andet have sparket og trampet kvinden på kroppen og i hovedet.

Han skulle også flere gange have taget kvælertag på kvinden og sparket hende ud af en seng.

Volden er ifølge tiltalen foregået over en periode på to uger inden den 24. juni, hvor den 50-årige kvinde døde af sine kvæstelser.

Af anklageskriftet fremgår det blandt andet, at kvinden pådrog sig brud på flere ribben, ligesom hendes brystkasse blev knust, og hendes venstre lunge blev sammenklappet.

Kvinden pådrog sig ifølge tiltalen i alt 43 læsioner i perioden.

Mandens forsvarsadvokat, Karina Skou, oplyser, at den 40-årige mand nægter sig skyldig i tiltalen.

Ved anholdelsen og det efterfølgende grundlovsforhør blev manden sigtet for drab.

Han er dog ikke blevet tiltalt for drab, men i stedet grov vold med døden til følge, hvilket som udgangspunkt giver en lavere straf.

Om der skal straffes for dødsvold eller drab, handler om, hvorvidt gerningsmanden som minimum må anses for at have accepteret risikoen for, at offeret ville dø.

Ved grundlovsforhøret erkendte manden ifølge politiet at have begået vold mod kvinden, men nægtede sig skyldig i drab.

Karina Skou ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvorvidt manden erkender dele af tiltalen.

Sagen, der skal køre ved Retten i Aarhus, er endnu ikke berammet.

Den er rejst som en nævningesag, hvilket betyder, at anklagemyndigheden går efter minimum seks års fængsel.

Foruden en fængselsstraf er der også rejst et krav om erstatning. Det fremgår ikke, hvor stort et beløb der kræves.

Det var klokken 04.53 den 24. juni, at den dengang 39-årige mand ringede til politiet og oplyste, at hans kvindelige samlever var død.

Flere patruljer og en ambulance nåede frem til stedet, men kvindens liv kunne ikke reddes.

RITZAU