Amerikansk militær har nedskudt fire iranske droner, der var på vej mod Hormuzstrædet, og angrebet to iranske radaranlæg.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, natten til lørdag dansk tid på det sociale medie X.

- Angrebsdronerne udgjorde en umiddelbar trussel mod den regionale skibstrafik.

- Amerikanske styrker angreb efterfølgende iranske kystovervågningsradarer i Goruk og på øen Qeshm for at beskytte sig mod yderligere angreb, skriver Centcom på X.

Det iranske nyhedsbureau Mehr berettede samtidig, at der fra iransk side var affyret varselsskud i nærheden af Hormuzstrædet. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten har Irans Revolutionsgarde angrebet fjendtlige baser i Den Persiske Golf. Det melder revolutionsgarden ifølge nyhedsbureauet AFP til den statslige iranske tv-station Irib.

Kort forinden havde både Kuwait og Bahrain meldt om fjendtlige angreb.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, skriver på X, at Iran har affyret syv ballistiske missiler mod Kuwait og Bahrain.

- Foreløbige vurderinger indikerer, at seks af missilerne fra Iran er blevet opsnappet, mens det syvende ikke nåede frem til sit mål.

- Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om, at amerikansk personale er kommet til skade, og iranske påstande om at have beskadiget hovedkvarteret for USA's femte flåde i Bahrain er falske, skriver Centcom.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge mod Iran, indførte Iran en blokade af Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens forbrug af gas og olie normalt fragtes igennem.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Spændingerne mellem USA og Iran er den seneste uge blusset op på ny, og USA og Iran har angrebet hinanden nær Hormuzstrædet.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, sagde tidligere på ugen, at de amerikanske bombardementer er selvforsvar efter iranske angreb mod skibe nær Hormuzstrædet.

- Hvis de ikke skyder mod disse skibe, skyder vi heller ikke, men vi er nødt til at reagere, sagde Rubio onsdag i Repræsentanternes Hus ifølge NBC News.

De to lande blev i april enige om en våbenhvile, som siden er blevet forlænget flere gange.

USA's præsident, Donald Trump, sagde fredag, at Iran ikke har andet valg end at indgå en aftale.

- De er stærke, de er stolte, og der er ting, de aldrig havde forestillet sig, at de skulle gøre, som de nu bliver nødt til at gøre. De har ikke noget valg, og den slags tager lidt tid, sagde Trump til NBC News.

/ritzau/

Det kan i fremtiden blive endnu dyrere for turister at besøge Hollands hovedstad, Amsterdam.

Storbyen overvejer at indføre en turismeskat på 20 procent.

Det fremgår af en aftale, der tidligere i denne uge er indgået mellem en koalition af partier i Amsterdams byråd. Det skriver det engelske medie The Independent.

- Turisme bidrager til byens økonomi, men lægger samtidig et betydeligt pres på offentlige rum, livskvalitet og kommunale faciliteter, skriver partierne i en fælles udtalelse.

- Koalitionen har derfor besluttet at forhøje turistskatten, så besøgende bidrager mere retfærdigt til de omkostninger, som byen har til forvaltning, vedligeholdelse, håndhævelse og investeringer i kvaliteten af det lokale miljø, lyder det videre.

Hollands hovedstad har i forvejen en af de højeste turismeskatter i Europa. Den er i øjeblikket fastsat til 12 procent per overnatning.

Koalitionspartierne ønsker allerede i 2026 at forhøje turismeskatten til 16 procent og øge den med én procent om året frem til 2030, hvor skatten vil lande på 20 procent.

Dagsturister betaler i dag 15 euro svarende til 112 kroner for at besøge Amsterdam.

For at sikre et større bidrag fra dagsturister overvejer partierne at øge afgiften på blandt andet udlejning af både i byens mange kanaler.

Pengene fra den øgede turismeskat skal bruges på at gøre Amsterdam renere, mere attraktiv at bo i og øge sikkerheden.

Som en del af aftalen mellem partierne foreslås det også at lukke byens havneterminal for krydstogtsskibe. Koalitionspartierne vil drøfte alternativer med Hollands regering og regionen.

I et forsøg på at omdanne byens centrum vil koalitionspartierne have kommunen til at opkøbe bygninger og virksomheder i bymidten.

Aftalen vil blive behandlet på et møde den 10. juni, inden den eventuelt skal til afstemning i Amsterdams byråd.

Den seneste opgørelse fra Amsterdam viste, at der i 2024 var 14 millioner dagsbesøgende turister i byen.

Her fremgik det desuden, at Hollands hovedstad samme år havde 23 millioner turistovernatninger plus en halv million krydstogtspassagerer.

/ritzau/

Kuwaits luftforsvar er natten til lørdag ved at afværge fjendtlige drone- og missilangreb.

Det skriver Kuwaits hær i et opslag på det sociale medie X.

Det fremgår ikke, hvor dronerne og missilerne kommer fra. Det fremgår heller ikke, hvor i landet luftalarmerne lyder.

Kuwaits hær oplyser, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der skyder missilerne og dronerne ned.

I Bahrain er luftalarmerne blevet aktiveret.

- Borgere og beboere opfordres til at bevare roen og søge til nærmeste sikre sted, skriver Bahrains indenrigsministerium på X.

Meldingen om angrebene kommer kort tid efter, at det amerikanske militær har nedskudt fire iranske droner, der var på vej mod Hormuzstrædet, og angrebet to radaranlæg i Iran.

Der har været flere angreb mellem USA og Iran i løbet af den seneste uge.

Tidligere på ugen affyrede Iran droner og missiler mod både Kuwait og Bahrain, oplyste det amerikanske militærs centralkommando, Centcom.

Onsdag morgen blev en terminal i Kuwaits internationale lufthavn ramt af et iransk droneangreb. Det meddelte Kuwaits udenrigsministerium.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Kuwait blev mindst 63 personer såret - heriblandt både passagerer og lufthavnsansatte - mens en person mistede livet.

Flytrafikken til og fra lufthavnen blev suspenderet som følge af angrebet, og fly med kurs mod den internationale lufthavn blev omdirigeret til andre lufthavne.

USA og Israel indledte den 28. februar en større krig mod Iran. Som modsvar har Iran angrebet adskillige mål i landene omkring Den Persiske Golf og lukket for størstedelen af skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Irans forsvarsministerium har tidligere på ugen sagt, at Kuwait og Bahrain har et direkte ansvar for amerikanske angreb mod Iran. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Begrundelsen er, at de to landes territorier og faciliteter ifølge Iran er blevet brugt af USA's militær til at angribe Iran.

Bahrain er en østat, der ligger i Den Persiske Golf. Kuwait ligger ud til samme farvand mellem Saudi-Arabien og Irak.

/ritzau/

Kuwaits luftforsvar er natten til lørdag ved at afværge fjendtlige drone- og missilangreb.

Det skriver Kuwaits hær i et opslag på det sociale medie X.

Det fremgår ikke, hvor dronerne og missilerne kommer fra. Det fremgår heller ikke, hvor i landet luftalarmerne lyder.

Fra hæren lyder det videre, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der skyder missilerne og dronerne ned.

Meldingen om angrebene kommer kort tid efter, at det amerikanske militær har nedskudt fire iranske droner, der var på vej mod Hormuzstrædet, og angrebet to radaranlæg i Iran.

Der har været flere angreb mellem USA og Iran i løbet af den seneste uge.

Tidligere på ugen affyrede Iran droner og missiler mod både Kuwait og Bahrain, oplyste det amerikanske militærs centralkommando, Centcom.

Onsdag morgen blev en terminal i Kuwaits international lufthavn ramt af et iransk droneangreb. Det meddelte Kuwaits udenrigsministerium.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Kuwait blev mindst 63 personer såret - heriblandt både passagerer og lufthavnsansatte - mens en person mistede livet.

Flytrafikken til og fra lufthavnen blev suspenderet som følge af angrebet, og fly med kurs mod den internationale lufthavn blev omdirigeret til andre lufthavne.

/ritzau/

En potentiel fredsaftale mellem USA og Iran afhænger af, om den amerikanske regering er villig til at frigive indefrosne iranske aktiver.

Det siger Mohsen Rezaei, der er militær rådgiver for Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i et interview med CNN.

Rezaei betegner frigivelsen af de iranske midler, der har en samlet værdi af 24 milliarder, som en test, der vil vise, om Iran kan have tillid til USA's præsident, Donald Trump.

24 milliarder dollar svarer til 151 milliarder kroner.

- Hvis han ønsker at nå frem til en aftale med Iran, er disse 24 milliarder dollar en tillidstest, som Iran ønsker at have med Trump. Det er en test, som USA må bestå, og så vil vejen blive åbnet.

- Det er vores egne penge - ikke USA's penge, siger Mohsen Rezaei til CNN.

Han siger, at forhandlingerne er gået i stå, og det er op til USA's præsident at bryde stilstanden.

Rezaei var fra 1981 til 1997 øverstkommanderende i Irans Revolutionsgarde.

Ifølge den militære rådgiver vil frigivelse af de indefrosne iranske aktiver åbne for det, han betegner som en ny horisont for fremtiden.

Hvis USA vælger at genoptage krigen mod Iran, advarer Mohsen Rezaei om, at Iran vil udvide krigen og angribe amerikanske baser i Middelhavet, Det Indiske Ocean og Det Røde Hav.

- Vi vil give krigen en ny dimension ved at angribe andre amerikanske baser, ud over dem vi allerede har angrebet indtil nu, siger Mohsen Rezaei.

Han tilføjer, at sandsynligheden for krig er lav.

De to lande blev i april enige om en våbenhvile, som siden er blevet forlænget flere gange.

Spændingerne er den seneste uge blusset op på ny, og USA og Iran har haft sammenstød nær Hormuzstrædet.

Senest natten til lørdag, hvor det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X oplyste, at det havde nedskudt fire iranske droner, der truede skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Iranske kystovervågningsradarer i Goruk og på øen Qeshm blev efterfølgende angrebet for at forhindre yderligere iranske angreb, skrev Centcom.

/ritzau/

Amerikansk militær har nedskudt fire iranske droner, der var på vej mod Hormuzstrædet, og angrebet to iranske radaranlæg.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, natten til lørdag dansk tid på det sociale medie X.

- Angrebsdronerne udgjorde en umiddelbar trussel mod den regionale skibstrafik.

- Amerikanske styrker angreb efterfølgende iranske kystovervågningsradarer i Goruk og på øen Qeshm for at beskytte sig mod yderligere angreb, skriver Centcom på X.

Det iranske nyhedsbureau Mehr beretter nogenlunde samtidig, at der fra iransk side er affyret varselsskud i nærheden af Hormuzstrædet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Varselsskuddene er formentlig afgivet i forbindelse med bevægelser af amerikanske fartøjer, skriver Reuters.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge mod Iran, indførte Iran en blokade af Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens forbrug af gas og olie normalt fragtes igennem.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Spændingerne mellem USA og Iran er den seneste uge blusset op på ny, og USA og Iran har angrebet hinanden nær Hormuzstrædet.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, sagde tidligere på ugen, at de amerikanske bombardementer er selvforsvar efter iranske angreb mod skibe nær Hormuzstrædet.

- Hvis de ikke skyder mod disse skibe, skyder vi heller ikke, men vi er nødt til at reagere, sagde Rubio onsdag i Repræsentanternes Hus ifølge NBC News.

De to lande blev i april enige om en våbenhvile, som siden er blevet forlænget flere gange.

USA's præsident, Donald Trump, sagde fredag, at Iran ikke har andet valg end at indgå en aftale.

- De er stærke, de er stolte, og der er ting, de aldrig havde forestillet sig, at de skulle gøre, som de nu bliver nødt til at gøre. De har ikke noget valg, og den slags tager lidt tid, sagde Trump til NBC News.

/ritzau/

USA's udenrigsministerium har fredag godkendt et muligt salg af missiler til Danmark for 842 millioner dollar - hvilket svarer til omkring 5,5 milliarder kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det amerikanske udenrigsministerium.

Det er våbenproducenten Lockheed Martin, som er hovedleverandør af missilerne, lyder det.

Den danske regering har anmodet USA om at købe 200 missiler af typen AGM-158 JASSM-ER, oplyser ministeriet. Det er præcisionstyrede krydsermissiler med ekstra rækkevidde.

- Det foreslåede salg vil understøtte USA's udenrigspolitiske mål og nationale sikkerhedsinteresser ved at styrke sikkerheden hos en Nato-allieret, som bidrager til politisk stabilitet og økonomisk fremgang i Europa, skriver det amerikanske udenrigsministerium i pressemeddelelsen.

- Det foreslåede salg vil forbedre Danmarks evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at give det danske flyvevåben mulighed for at gennemføre præcisionsangreb over lange afstande, lyder det videre.

Der er dermed banet vej for, at et amerikansk salg kan blive en realitet, men hvorvidt det sker og hvornår, er endnu uvist.

USA's udenrigsministerium har samtidig godkendt et salg af militært udstyr til Storbritannien til en værdi af 160 millioner dollar. Her er det Boeing, der står for leveringen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I december godkendte USA også et muligt salg af maritime patruljerings- og overvågningsfly til Danmark til en værdi af lidt over 11 milliarder kroner.

USA godkendte også et potentielt salg af militært udstyr til Danmark for omkring 20 milliarder kroner.

I september sagde daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2, at regeringen var villig til at bruge et tocifret milliardbeløb på netop den type overvågningsfly.

Flyene skal patruljere farvandet øst for Grønland for at overvåge russiske skibe og ubåde, lød det dengang fra ministeren.

/ritzau/Reuters

USA's udenrigsministerium har fredag godkendt et muligt salg af missiler til Danmark for 842 millioner dollar - hvilket svarer til omkring 5,5 milliarder kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det amerikanske udenrigsministerium.

Det er våbenproducenten Lockheed Martin, som er hovedleverandør af missilerne, lyder det.

Den danske regering har anmodet USA om at købe 200 missiler af typen AGM-158 JASSM-ER, oplyser ministeriet. Det er langtrækkende, præcisionstyrede krydsermissiler.

- Det foreslåede salg vil understøtte USA's udenrigspolitiske mål og nationale sikkerhedsinteresser ved at styrke sikkerheden hos en Nato-allieret, som bidrager til politisk stabilitet og økonomisk fremgang i Europa, skriver det amerikanske udenrigsministerium i pressemeddelelsen.

- Det foreslåede salg vil forbedre Danmarks evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at give det danske flyvevåben mulighed for at gennemføre præcisionsangreb over lange afstande, lyder det videre.

USA's udenrigsministerium har samtidig godkendt et salg af militært udstyr til Storbritannien til en værdi af 160 millioner dollar. Her er det Boeing, der står for leveringen.

/ritzau/Reuters

Amerikansk militær har nedskudt mindst fire iranske droner, der var på vej mod Hormuzstrædet.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, natten til lørdag dansk tid på det sociale medie X.

- Angrebsdronerne udgjorde en umiddelbar trussel mod den regionale skibstrafik.

- Amerikanske styrker angreb efterfølgende iranske kystovervågningsradarer i Goruk og på øen Qeshm for at beskytte sig mod yderligere angreb, skriver Centcom på X.

Det iranske nyhedsbureau Mehr berettede nogenlunde samtidig, at der fra iransk side er affyret varselsskud i nærheden af Hormuzstrædet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Varselsskuddene er formentlig afgivet i forbindelse med bevægelser af amerikanske fartøjer, skriver Reuters.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge mod Iran, indførte Iran straks en de facto blokade af Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens forbrug af gas og olie normalt fragtes igennem.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

/ritzau/

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, blander sig nu i den betændte debat om drabet på den 18-årige britiske studerende Henry Nowak.

I et opslag på det sociale medie X giver Vance "masseinvasion af migranter" skylden for dødsfaldet.

Sidste år blev Henry Nowak lagt i håndjern af politiet, mens han lå dødeligt såret af knivstik, efter at hans drabsmand fejlagtigt havde hævdet, at han var blevet udsat for et racistisk angreb.

Gerningsmanden, en sikhisk mand, blev mandag idømt livsvarigt fængsel.

Videooptagelser viste betjente, som ignorerede Nowak, da han bad om hjælp, mens han lå døende.

Det har rejst spørgsmål om, hvorfor politiet troede på påstanden om racisme og ikke på Nowak, som gentagne gange sagde, at han var blevet stukket ned og ikke kunne få vejret.

- Henry Nowak døde på samme måde, som en civilisation dør: forladt, lagt i håndjern af myndigheder, der hverken stolede på eller bekymrede sig om ham, og beskyldt for hadforbrydelser, han ikke havde begået, skriver Vance på X.

Vance sagde, at Nowak ville være i live i dag, "hvis de seneste generationers europæiske eliter havde stået fast imod selvhadets politik og masseinvasionen af migranter, hvoraf mange foragter Vesten og de mennesker, der elsker det."

En talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, siger efter Vances udmelding, at Nowak-familien ikke ønsker, at hans død skal bruges til at skabe yderligere splittelse eller had.

Talspersonen retter samtidig en skarp kritik mod folk, der forsøger at blande sig i demokratiet i Storbritannien og skabe splittelse, skriver BBC.

Sagen har udløst vrede og demonstrationer i Storbritannien, hvor højrefløjspolitikeren Nigel Farage og techmilliardæren Elon Musk også har blandet sig.

De har pustet til højrefløjens argumenter om, at etniske minoriteter får større beskyttelse end andre af politiet på grund af frygten for at blive beskyldt for racisme.

Politiet undersøges aktuelt for sin håndtering af sagen.

Musk har også tilbudt økonomisk støtte til et privat søgsmål mod politiet.

/ritzau/

Amerikansk militær har nedskudt mindst tre iranske droner, der var på vej mod Hormuzstrædet.

Det siger en unavngiven amerikansk embedsmand natten til lørdag til mediet CNN.

Embedsmanden siger, at Iran har sendt flere droner mod strædet.

USA har ikke officielt bekræftet nedskydningen af iranske droner. Iran har heller ikke kommenteret hændelsen.

Det iranske nyhedsbureau Mehr beretter nogenlunde samtidig, at der fra iransk side er affyret varselsskud i nærheden af Hormuzstrædet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Varselsskuddene er formentlig afgivet i forbindelse med bevægelser af amerikanske fartøjer, skriver Reuters.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge mod Iran, indførte Iran straks en de facto blokade af Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens forbrug af gas og olie normalt fragtes igennem.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

/ritzau/

Iran råder stadig over omkring en femtedel af landets missiler.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, i et interview med NBC News:

- De fleste dronefabrikker er blevet sat ud af spillet, de fleste affyringsramper er blevet sat ud af spillet, og størstedelen af missilproduktionen er blevet sat ud af spillet. Men de har nogle missiler, de har nogle droner, siger Trump.

- Målt i procent har de måske 21-22 procent af deres missiler tilbage. Det er stadig mange missiler, men det er ikke det samme som ved krigens begyndelse, tilføjer han.

Iran og USA har på det seneste forhandlet om at afslutte krigen, som begyndte 28. februar.

De to lande blev i april enige om en våbenhvile, som siden er blevet forlænget flere gange.

Trump siger, at de iranske ledere endnu ikke har indgået en aftale med USA om at afslutte krigen, men i sidste ende er de nødt til at nå til enighed, mener Trump.

- De er stærke, de er stolte, og der er ting, de aldrig havde forestillet sig, at de skulle gøre, som de nu bliver nødt til at gøre. De har ikke noget valg, og den slags tager lidt tid, siger Trump til NBC News.

Spændingerne mellem USA og Iran er den seneste uge blusset op på ny, og USA og Iran har angrebet hinanden nær Hormuzstrædet.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, sagde tidligere på ugen, at de amerikanske bombardementer er selvforsvar efter iranske angreb mod skibe nær Hormuzstrædet.

- Hvis de ikke skyder mod disse skibe, skyder vi heller ikke, men vi er nødt til at reagere, sagde Rubio onsdag i Repræsentanternes Hus ifølge NBC News.

Krigen i Iran førte i begyndelsen af marts til, at Iran stort set lukkede for al skibstrafik i Hormuzstrædet.

Den maritime flaskehals er afgørende for eksport af olie fra golflandene til resten af verden. Derfor er energipriserne verden over røget i vejret.

Trump langer ud mod dem, der opfordrer ham hurtigt til at indgå en aftale med Iran for at afslutte konflikten.

- Den slags tager år, siger Trump ifølge NBC News og sammenligner konfliktens varighed med Vietnamkrigen:

- Jeg handler meget hurtigt. Jeg er kun tre måneder inde i det her. Vietnam varede 19 år. Jeg er i min tredje måned, og alt, hvad folk siger, er: "Hvornår har du tænkt dig at vinde?"

- Hvis jeg var demokrat, ville ingen tale sådan, men det betyder ikke noget for mig. Jeg er blevet så vant til det.

/ritzau/

En "alvorlig hændelse" har fredag fundet sted ved atomkraftværket Zaporizjzja i Ukraine, hvor nogle russiske militærfolk er kommet til skade.

Det skriver Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, på X.

Ifølge Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom, har en ukrainsk drone med overlæg ramt to ingeniører, der var i færd med at rydde miner i et område omkring atomkraftværket.

Mindst tre mennesker er såret, heraf to alvorligt. Det meddeler Rosatoms chef, Aleksej Likhatjev, ifølge Reuters.

- Angrebet var tydeligvis nøje planlagt, siger han.

- Tre af vores ingeniører blev såret. To af dem er i alvorlig tilstand.

IAEA oplyser ikke detaljer om, hvad der er sket, men skriver, at hændelsen efterforskes.

Der er ikke umiddelbart nogen reaktion fra ukrainsk side.

Men IAEA skriver, at Ukraine har meddelt agenturet, at man fortsat vil overholde den våbenhvile, der gælder i området omkring atomkraftværket.

Våbenhvilen kom på plads efter flere ugers vanskelige forhandlinger, skriver IAEA videre.

Det er mindre end en uge siden, at IAEA bekræftede, at Zaporizjzja var ramt af et ukrainsk droneangreb. Det forårsagede skader på ydersiden af en turbinebygning.

Zaporizjzja, der er Europas største atomkraftværk, blev indtaget af russiske styrker i marts 2022.

Begge sider har beskyldt hinanden for angreb og andre handlinger, der bringer atomsikkerheden i fare.

/ritzau/Reuters

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har holdt møde med den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder.

- Det var en god samtale, en venlig en. Samtalen foregik en-til-en, siger Putins rådgiver Jurij Usjakov ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Han har ikke umiddelbart yderligere detaljer om, hvad Putin og Schröder talte om.

I maj foreslog Putin, at EU skal sende Schröder som repræsentant i fremtidige forhandlinger med Rusland og Ukraine.

Det har EU's udenrigschef, Kaja Kallas, afvist.

Gerhard Schröder, der var forbundskansler i Tyskland fra 1998 til 2005, har efter kanslertiden arbejdet tæt sammen med Vladimir Putin.

Schröder har haft højtstående poster i russiske energiselskaber - herunder en bestyrelsespost i olie- og gasselskabet Rosneft frem til maj 2022.

Den post fik EU-Parlamentet til at opfordre til, at Schröder blev sat på EU's sanktionsliste.

På grund af hans tætte forbindelser til Rusland "ville han sidde på begge sider af bordet" i forhandlinger om Ukraine, har Kaja Kallas sagt.

Fredagens møde mellem Putin og Schröder fandt sted i forbindelse med konferencen Sankt Petersborg Internationalt Økonomisk Forum.

Det er et topmøde, der har fået tilnavnet "Ruslands Davos".

En række politiske ledere og erhvervsledere fra blandt især Kina og flere arabiske lande er til stede. Men det er småt med deltagere fra Europa og USA.

/ritzau/

Der var 35 millioner færre tv-seere end sidste år, der fulgte med i årets Eurovision-finale, som blev afholdt i Wien 16. maj.

Det fortæller AFP på baggrund af de officielle seertal, der er offentliggjort fredag.

Samlet set var der 131 millioner seere til årets finale, der blev vundet af Dara fra Bulgarien med sangen "Bangaranga".

Tilbagegangen kan formentlig tilskrives de fem lande, der valgte at boykotte årets show i protest mod Israels deltagelse.

Det drejer sig om Holland, Island, Spanien, Irland og Slovenien. De tre sidstnævnte lande viste ikke engang årets konkurrence.

- Vores seertal er naturligvis lavere uden de fem medlemslande, der valgte ikke at deltage, men vi er fast besluttede på at finde veje, der muliggør deres tilbagevenden i 2027, lyder det fra Martin Green, som er direktør for Eurovision.

Boykot eller ej, så er showet fortsat populært i Skandinavien, herunder Danmark.

I Finland så 93 procent af tv-seerne Eurovision på finaleaftenen, mens det i Danmark drejede sig om 79 procent.

Eurovision blev grundlagt af EBU, der er en sammenslutningen af europæiske public service-stationer, og var oprindeligt også en rent europæisk konkurrence.

Det er dog siden blevet et mere globalt fænomen med deltagelse af blandt andet Israel og Australien.

I år var det muligt også muligt for fans fra lande, der ikke sender showet direkte, at stemme på deres favoritsange.

Ifølge Eurovision var der i alt personer fra 148 lande, der afgav deres stemme.

/ritzau/

En gruppe amerikanske delstater er ved at forberede et søgsmål, som har til formål at blokere for filmselskabet Paramounts opkøb af Warner Bros. Discovery.

Det fortæller to kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Reuters skriver med henvisning til unavngivne kilder, at Californien og New York er blandt de delstater, som forbereder et søgsmål.

De to selskaber meddelte i februar, at der var indgået en aftale om opkøbet. Det skete efter en budkrig, hvor også Netflix havde et ønske om at købe en del af Warner Bros. Discovery.

Paramounts endelige bud værdisætter Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar. Det svarer til godt 700 milliarder kroner.

Aktionærerne i Warner Bros. Discovery har godkendt handlen. Tilbage mangler blandt andet myndighedernes godkendelse.

Kæmpeselskabet vil - hvis fusionen ender med at blive gennemført - omfatte CNN, HBO og Nickelodeon og nogle af de mest kendte titler i Hollywood.

Det gælder blandt andet Harry Potter, Game of Thrones og det såkaldte DC Universe.

Warner Bros. Discovery satte sig selv til salg i oktober sidste år.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

Ét selskab, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og ét med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Få måneder senere kom det frem, at Netflix havde indgået en aftale om at købe Warner Bros., herunder streamingtjenesten HBO Max.

Men kort tid efter meldte Paramount sig på banen med et bud om at overtage hele Warner Bros. Discovery.

I februar bakkede Netflix ud af budkrigen og overlod banen til Paramount.

Paramount indvilligede endda i at betale en regning på 2,8 milliarder dollar, som var det det kostede Warner Bros. Discovery at komme ud af aftalen med Netflix.

Skuespillere, manuskriptforfattere og andre aktører i Hollywood har udtrykt bekymring for, at handlen vil mindske antallet af job.

Paramount har ifølge Reuters selv afvist, at handlen vil skære i antallet af kreative job. Ifølge selskabet vil der være brug for mere indhold efter handlen for at tiltrække streamingkunder.

/ritzau/