Irans præsident, Masoud Pezeshkian, mener, at "fjenden" har misforstået hans ord og ønsker at skabe splittelse mellem Iran og dets nabolande.

Det siger præsidenten søndag til iransk stats-tv, mere end en uge efter at USA og Israel indledte en krig mod Iran. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Hvis det iranske styres fjender bruger Irans nabolande til at udføre angreb mod Iran, vil det få konsekvenser, lyder det.

- Vi vil blive tvunget til at reagere på sådanne angreb. Det betyder ikke, at vi har en konflikt med det land eller ønsker at skade dets befolkning. Vi reagerer, fordi det er nødvendigt, siger Pezeshkian ifølge AFP.

Natten til lørdag i sidste uge indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Det iranske styre ønsker ifølge præsidenten at have et godt forhold til nabolandene i Mellemøsten, selv om flere af landene i regionen har berettet om iranske angreb. Senest natten til søndag.

- Det er gentagne gange blevet sagt, at vi er brødre og skal have gode relationer til vores nabolande, siger Masoud Pezeshkian søndag til iransk stats-tv ifølge Reuters.

Lørdag sagde præsidenten i en tale, at Iran ville stoppe med at angribe dets naboer. Meldingen kom dog også med et vigtigt forbehold.

- Det midlertidige ledelsesråd nåede i går (fredag, red.) til enighed om, at der ikke vil blive foretaget flere angreb på nabolande, og at der ikke vil blive affyret missiler, medmindre et angreb på Iran stammer fra disse lande, sagde Pezeshkian i lørdagens tale.

Israels og USA's nu mere end ugelange militære operation i Iran har ifølge USA's præsident, Donald Trump, til formål at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev meldt dræbt, efter at krigen var indledt.

/ritzau/

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

- Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

- Vi har jo bare stadig ikke - selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år - haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

- Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

- Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

- Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

/ritzau/

Krigen i Iran skulle aldrig være blevet indledt og gavner ingen.

Det siger Kinas udenrigsminister, Wang Yi, på en pressekonference i Kinas hovedstad, Beijing.

- En stærk næve betyder ikke, at man har ret. Verden kan ikke vende tilbage til jungleloven, siger Wang Yi.

Udenrigsministeren mener, at alle krigens parter må tilbage til forhandlingsbordet hurtigst muligt. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forholdet mellem USA og Kina har været anstrengt, siden USA's præsident, Donald Trump, vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025.

Verdens to største økonomier endte sidste år i en eskalerende handelskrig, hvor der blev indført told på over 100 procent i en periode.

USA og Israel indledte for godt en uge siden et storstilet angreb på Iran. Ifølge Trump blev kampflyene sendt på vingerne for at forhindre Iran i at blive en atommagt.

Kina har tidligere kritiseret USA's og Israels militæraktioner i Iran, som Kina har diplomatiske og handelsmæssige forbindelser med. Kina har især fordømt drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Wang Yi understreger på pressemødet, at dialog mellem USA og Kina er afgørende. Senere på måneden ventes det, at Kinas præsident, Xi Jinping, og Trump skal mødes til et topmøde i Kina.

- Hvis de to nationer ikke går i dialog, vil det kun føre til misforståelser og fejlvurderinger, som kan eskalere til konfrontation og skade verden, mener Kinas udenrigsminister ifølge Reuters.

Donald Trump rejser til Kina fra 31. marts til 2. april, har Det Hvide Hus tidligere oplyst.

Wang Yi fortæller også, at Kina fortsat har et stærkt forhold til Rusland.

- Midt i det turbulente og komplekse internationale miljø forbliver forholdet mellem Kina og Rusland urokkeligt, siger den kinesiske udenrigsminister.

Vestlige lande har kritiseret Kina for at understøtte Ruslands krig i Ukraine.

/ritzau/AFP

Krigen i Iran skulle aldrig være blevet indledt og gavner ingen.

Det siger Kinas udenrigsminister, Wang Yi, på en pressekonference i Kinas hovedstad, Beijing.

- En stærk næve betyder ikke, at man har ret. Verden kan ikke vende tilbage til jungleloven, siger Wang Yi.

Udenrigsministeren mener, at alle krigens parter må tilbage til forhandlingsbordet hurtigst muligt. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forholdet mellem USA og Kina har været anstrengt, siden USA's præsident, Donald Trump, vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025.

Verdens to største økonomier endte sidste år i en eskalerende handelskrig, hvor der blev indført told på over 100 procent i en periode.

USA og Israel indledte for godt en uge siden et storstilet angreb på Iran. Ifølge Trump blev kampflyene sendt på vingerne for at forhindre Iran i at blive en atommagt.

Kina har tidligere kritiseret USA's og Israels militæraktioner i Iran, som Kina har diplomatiske og handelsmæssige forbindelser med. Kina har især fordømt drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Wang Yi understreger på pressemødet, at dialog mellem USA og Kina er afgørende. Senere på måneden ventes det, at Kinas præsident, Xi Jinping, og Trump skal mødes til et topmøde i Kina.

- Hvis de to nationer ikke går i dialog, vil det kun føre til misforståelser og fejlvurderinger, som kan eskalere til konfrontation og skade verden, mener Kinas udenrigsminister ifølge Reuters.

Wang Yi fortæller også, at Kina fortsat har et stærkt forhold til Rusland.

- Midt i det turbulente og komplekse internationale miljø forbliver forholdet mellem Kina og Rusland urokkeligt, siger den kinesiske udenrigsminister.

Vestlige lande har kritiseret Kina for at understøtte Ruslands krig i Ukraine.

/ritzau/AFP

Norsk politi er natten til søndag til stede ved USA's ambassade i Oslo efter en eksplosion ved et af ambassadens indgangspartier.

Indgangspartiet har fået mindre skader, men ingen personer er kommet til skade.

Samtidig leder politiet efter en eller flere gerningspersoner.

Det fortæller indsatsleder Michael Dellemyr til mediet NRK.

- Omkring klokken 01 modtog vi flere meldinger om brag. Vi var fremme efter ganske kort tid og konstaterede, at der havde været en eksplosion, siger Michael Dellemyr til NRK.

Han fortæller, at ambassadens konsulære indgang har fået mindre skader, men af hensyn til den videre efterforskning vil indsatslederen på nuværende tidspunkt ikke dele flere informationer.

Dellemyr vil heller ikke svare på, hvordan det er lykkedes en eller flere gerningsmænd at placere sprængstof ved ambassaden.

- Vi kommer ikke til at kommentere noget, der er knyttet til typen af skader, hvad det er, der er eksploderet og lignende. Ud over at der har været en eksplosion.

- Vi er nødt til at få klarhed over, hvad det er, før vi giver oplysninger om det, siger Dellemyr.

Indsatslederen fortæller videre, at politiet vil være til stede i flere timer omkring ambassaden, hvor der skal foretages en undersøgelse af gerningsstedet og afhøres vidner.

Der er umiddelbart ingen fare for de lokale beboere, lyder det fra politiet, der dog har spærret en nærliggende vej for trafik.

- Vi har ikke fundet noget som helst, der tyder på, at der skulle være yderligere fare i området, siger Dellemyr.

Til avisen VG siger en lokal beboer, at "hele huset rystede", da beboeren hørte et højt brag fra ambassaden.

Flere beboere fortæller, at der efter braget lagde sig en røgsky over området.

Der var hurtigt fem til ti politibiler fremme ved ambassaden, fortæller de til VG. Senere er der sendt en helikopter i luften.

Eksplosionen nær USA's ambassade i Norges hovedstad sker på et tidspunkt, hvor USA sammen med Israel har indledt en krig mod Iran.

I sidste weekend påbegyndte de to lande en militæroperation i Iran. Det skete ifølge USA's præsident, Donald Trump, for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev meldt dræbt.

Iran har svaret igen ved at angribe amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

/ritzau/

Mindst fire personer er blevet dræbt, efter at et israelsk angreb har ramt en lejlighed i Ramada-hotellet i det centrale Beirut.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ti personer er blevet såret i angrebet, lyder det.

Det er ifølge Reuters det første angreb i hjertet af Libanons hovedstad, siden Israel og den Iran-støttede Hizbollah-milits begyndte at angribe hinanden tidligere på ugen.

Hotellet husede blandt andet fordrevne personer, der er flygtet fra krigen i det sydlige Libanon og Beiruts sydlige forstæder. Det skriver Reuters. Nogle blev set forlade bygningen af frygt for yderligere luftangreb.

Der er normalt ikke nogen større tilstedeværelse af Hizbollah i området omkring Ramada-hotellet, skriver nyhedsbureauet AP.

Hotellet ligger i Raouche-kvarteret, som er et område populært blandt turister langs kysten.

Hotellet er ifølge AP populært blandt turister og forretningsrejsende.

Israels militær meddelte tidligere, at det havde begyndt en ny bølge af angreb mod Beirut. Militæret oplyste, at målene var de sydlige forstæder i Libanons hovedstad, som er kendt for at være Hizbollahs højborg.

Det israelske militær oplyser natten til søndag i en erklæring ifølge CNN, at det har "udført et præcist angreb" rettet mod højstående personer i den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds, som opererede i Beirut i Libanon.

Det er uklart, om Israels militær henviser til angrebet på Ramada-hotellet.

Quds-styrken hører under Irans Revolutionsgarde, og den står for operationer i udlandet. Den står også for forbindelser til militser, som er allieret med Iran forskellige steder i Mellemøsten - for eksempel Hizbollah.

Israel begyndte at angribe mål i Libanon, efter at det nordlige Israel natten til mandag blev angrebet af Hizbollah med raketter fra Libanon.

Hizbollah-militsen støttes af Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af den shiamuslimske gruppe.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah, som går flere årtier tilbage i tiden, er blusset op, samtidig med at Israel sammen med USA har angrebet Iran og har dræbt blandt andre den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Lørdag meddelte Libanons sundhedsministerium, at næsten 300 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb siden mandag.

/ritzau/

Norsk politi er natten til søndag massivt til stede ved USA's ambassade i Oslo efter et højt brag eller en eksplosion i området.

Det er uvist, hvad der er sket, men umiddelbart er ingen personer kommet til skade.

Det oplyser Per-Ivar Iversen fra Oslo Politidistrikt i politiloggen, som er en app, hvor norsk politi deler oplysninger.

- Politiet er i dialog med ambassaden, og der er ikke meldt om tilskadekomne personer.

- Der er på nuværende tidspunkt ingen information om, hvad der nøjagtig er foregået, eller hvem der eventuelt er involveret, skriver Per-Ivar Iversen i politiloggen ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han oplyser, at politiet fik anmeldelsen omkring klokken 01.00.

Til avisen VG siger en lokal beboer i nærheden af USA's ambassade, at "hele huset rystede", da beboeren hørte et højt brag.

Flere fortæller, at der efter braget lagde sig en røgsky over området.

Der var hurtigt fem til ti politibiler fremme ved ambassaden, fortæller de til VG. Senere er der sendt en helikopter i luften.

Øjenvidner fortæller til VG, at politiet har afspærret et område 700 meter fra ambassaden. Politiet stopper og kontrollerer alle biler i området.

Braget eller eksplosionen nær USA's ambassade i Norges hovedstad sker på et tidspunkt, hvor USA sammen med Israel har indledt en krig mod Iran.

I sidste weekend påbegyndte de to lande en militæroperation i Iran. Det skete ifølge USA's præsident, Donald Trump, for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev meldt dræbt.

Iran svarede igen ved at angribe amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Iranske angreb har desuden ramt Saudi-Arabien, Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Jordan og Irak.

Krigen har skabt stort kaos i international lufttrafik. Fly til og fra regionen er blevet indstillet, og tusindvis af passagerer er strandet. Flere er de seneste dage blevet evakueret.

Samtidig er oliepriserne steget med omkring 30 procent, da skibstrafikken i Hormuzstrædet næsten er gået i stå.

Hormuzstrædet er et af de mest trafikerede stræder i verden. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via Hormuzstrædet.

/ritzau/

Flere lande i Mellemøsten melder natten til søndag, at de er blevet udsat for luftangreb.

Det gælder Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait.

Forsvarsministeriet i Kuwait oplyser, at landets internationale lufthavn søndag er mål for droneangreb.

Det oplyser en talsmand for forsvarsministeriet i et opslag fra Kuwaits militær på det sociale medie X, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Tanke med brændstof i Kuwaits internationale lufthavn blev angrebet med droner i et direkte angreb på vital infrastruktur, siger talsmanden.

Det tilføjes, at Kuwaits militær har svaret igen på de fjendtlige droner, der har krænket landets luftrum.

Der meldes hverken om døde eller sårede.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvem der menes at have afsendt dronerne.

Saudi-Arabiens forsvarsministerium meddeler natten til søndag, at man har afværget og ødelagt op til 14 droner. Seks af dronerne befandt sig øst for landets hovedstand, Riyadh, skriver ministeriet på X.

Ministeriet skriver specifikt, at et droneangreb i Riyadhs diplomatkvarter blev forpurret. Her har flere landes ambassader adresse - blandt andet USA's, skriver nyhedsbureauet AP.

- Et forsøg på at ramme det diplomatiske kvarter i Riyadh med en drone blev forhindret. Nedskydningen af dronen medførte ingen materielle skader eller civile tilskadekomne, skriver Saudi-Arabiens forsvarsministerium.

Det nævnes ikke, hvor Saudi-Arabien formoder, at dronerne kommer fra.

Forsvarsministeriet i Qatar melder natten til søndag på X, at Qatar lørdag har afvist et angreb fra Iran bestående af 10 ballistiske missiler og to krydsermissiler.

Seks af de ballistiske missiler blev opsnappet, mens to ramte i territorialt farvand. De to sidste landede i ubeboede områder. Angrebene fra krydsermissilerne blev også afværget, lyder det.

Natten til lørdag i sidste uge indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, sagde lørdag i en tale transmitteret af stats-tv, at Iran ville stoppe med at angribe dets nabolande.

- Det midlertidige ledelsesråd nåede i går til enighed om, at der ikke vil blive foretaget flere angreb på nabolande, og at der ikke vil blive affyret missiler, medmindre et angreb på Iran stammer fra disse lande, sagde Pezeshkian.

/ritzau/

Mindst fire personer er blevet dræbt, da et israelsk angreb har ramt en lejlighed i Ramada–hotellet i det centrale Beirut.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ti personer er blevet såret i angrebet, lyder det.

Det er ifølge Reuters det første angreb i hjertet af Libanons hovedstad, siden Israel og den Iran-støttede Hizbollah-milits begyndte at angribe hinanden tidligere på ugen.

Hotellet husede blandt andet fordrevne personer, der flygtede fra krigen i det sydlige Libanon og Beiruts sydlige forstæder. Nogle blev set forlade bygningen af frygt for yderligere luftangreb, skriver Reuters.

Der er normalt ikke nogen større tilstedeværelse af Hizbollah i området omkring Ramada-hotellet, skriver nyhedsbureauet AP.

Hotellet ligger i Raouche-kvarteret, som er et område populært blandt turister langs kysten.

Hotellet er ifølge AP populært blandt turister og forretningsrejsende.

Israels militær meddelte tidligere, at det havde begyndt en ny bølge af angreb mod Beirut. Militæret oplyste, at målene var de sydlige forstæder i Libanons hovedstad, som er kendt for at være Hizbollahs højborg.

Det israelske militær har ikke umiddelbart kommenteret hotel-angrebet i Beirut.

Israel begyndte at angribe mål i Libanon, efter at det nordlige Israel natten til mandag blev angrebet af Hizbollah med raketter fra Libanon.

Hizbollah-militsen støttes af Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af den shiamuslimske gruppe.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah, som går flere årtier tilbage i tiden, er blusset op, samtidig med at Israel sammen med USA har angrebet Iran og har dræbt blandt andre den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Lørdag meddelte Libanons sundhedsministerium, at næsten 300 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb siden mandag.

/ritzau/

Norsk politi er natten til søndag massivt til stede ved USA's ambassade i Oslo efter et højt brag eller en eksplosion i området.

Det er uvist, hvad der er sket, men umiddelbart er ingen personer kommet til skade.

Det oplyser Per-Ivar Iversen fra Oslo Politidistrikt i politiloggen, som er en app, hvor norsk politi deler oplysninger.

- Politiet er i dialog med ambassaden, og der er ikke meldt om tilskadekomne personer.

- Der er på nuværende tidspunkt ingen information om, hvad der nøjagtig er foregået, eller hvem der eventuelt er involveret, skriver Per-Ivar Iversen i politiloggen ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han oplyser, at politiet fik anmeldelsen omkring klokken 01.00.

Braget eller eksplosionen nær USA's ambassade i Norges hovedstad sker på et tidspunkt, hvor USA sammen med Israel har indledt en krig mod Iran.

I sidste weekend påbegyndte de to lande en militæroperation i Iran. Det skete ifølge USA's præsident, Donald Trump, for at forhindre Iran at blive en militær atommagt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev meldt dræbt.

Iran svarede igen ved at angribe amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Iranske angreb har desuden ramt Saudi-Arabien, Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Jordan og Irak.

Krigen har skabt stort kaos i international lufttrafik. Fly til og fra regionen er blevet indstillet, og tusindvis af passagerer er strandet. Flere er de seneste dage blevet evakueret.

Samtidig er oliepriserne steget med omkring 30 procent, da skibstrafikken i Hormuzstrædet næsten er gået i stå.

Hormuzstrædet er et af de mest trafikerede stræder i verden. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via Hormuzstrædet.

/ritzau/

Norsk politi er natten til søndag massivt til stede ved USA's ambassade i Oslo efter et højt brag eller en eksplosion i området.

Det er uvist, hvad der er sket, men umiddelbart er ingen personer kommet til skade.

Det oplyser Per-Ivar Iversen fra Oslo Politidistrikt i politiloggen, som er en app, hvor norsk politi deler oplysninger.

- Politiet er i dialog med ambassaden, og der er ikke meldt om tilskadekomne personer.

- Der er på nuværende tidspunkt ingen information om, hvad der nøjagtig er foregået, eller hvem der er involveret, skriver Per-Ivar Iversen i politiloggen.

Han oplyser, at politiet fik anmeldelsen omkring klokken 01.00.

/ritzau/NTB

Mindst to personer har mistet livet, efter at en lejlighed i Ramada-hotellet i det centrale Beirut er blevet angrebet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra en sikkerhedskilde.

Det er ifølge Reuters det første angreb i hjertet af Libanons hovedstad, siden Israel og den Iran-støttede Hizbollah-milits begyndte at angribe hinanden tidligere på ugen.

Der er normalt ikke nogen større tilstedeværelse af Hizbollah i området omkring Ramada-hotellet, skriver nyhedsbureauet AP.

Hotellet ligger ifølge AP i Raouche-kvarteret, som er et område populært blandt turister langs kysten.

Hotellet, som meldes angrebet, er ifølge nyhedsbureauet populært blandt turister og forretningsrejsende, skriver AP.

Lokale medier skriver ifølge nyhedsbureauet, at hotellet blev angrebet af en israelsk drone.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, ønsker ikke, at kurdiske landsstyrker involverer sig i krigen i Iran.

Det siger Trump lørdag til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

- Vi ønsker ikke, at kurderne går ind.

- Vi er gode venner med kurdere, som I ved, men vi ønsker ikke at gøre krigen mere kompleks, end den allerede er, siger Trump ifølge det amerikanske medie CNN.

Tidligere på ugen opfordrede præsidenten ellers kurdiske styrker til at indlede et angreb mod Iran.

Torsdag sagde Trump til nyhedsbureauet Reuters, at det ville være "fremragende", hvis det skete.

To dage senere er USA's præsident tilsyneladende kommet på andre tanker.

- Ja, jeg har udelukket det. Jeg ønsker ikke, at kurderne går ind. De er villige til at gå ind, men jeg har sagt til dem, at jeg ikke ønsker, at de gør det, siger Trump ifølge CNN.

- Krigen er allerede kompliceret nok uden kurdernes involvering, tilføjer han.

I Iran udgør kurderne en af landets vigtigste ikke-persiske etniske minoriteter.

Kurderne er en etnisk gruppe på omkring 40 millioner mennesker, som primært lever i Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet.

Da grænserne i Mellemøsten blev trukket efter Det Osmanniske Riges sammenbrud i årene efter Første Verdenskrig, blev kurderne lovet deres egen stat af stormagterne. Men løftet blev aldrig indfriet.

Kurderne har i årtier kæmpet for enten egen stat eller større selvstyre. De regnes ofte for verdens største folk uden egen stat.

Den selvstyrende Kurdistan-region i det nordlige Irak huser lejre og baser drevet af iransk-kurdiske oprørsgrupper.

De seneste dage har Iran ramt positioner tilhørende de iransk-kurdiske oprørsgrupper, efter USA og Israel for en uge siden indledte et fælles angreb på Iran.

Fredag sagde unavngivne kilder til CNN, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA arbejdede sammen med de kurdiske grupper med et formål om at fremprovokere et folkeligt oprør i Iran.

/ritzau/

En eksplosion på en natklub i det nordvestlige Peru har lørdag såret mindst 31 mennesker, herunder mindreårige.

Det oplyser de lokale myndigheder.

Eksplosionen fandt sted i de tidlige morgentimer på en natklub i byen Trujillo, og hospitaler behandler de sårede.

Mindst fem personer er i kritisk tilstand, skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af oplysninger fra de lokale sundhedsmyndigheder.

Nogle af de sårede fik amputeret lemmer, og flere er blevet opereret.

De lokale sundhedsmyndigheder oplyser ifølge AP, at en 16-årig og to 17-årige er blandt de kvæstede.

Det er uklart, hvad der forårsagede eksplosionen, som fandt sted midt under en koncert med et peruviansk band. Festdeltagerne flygtede i et forsøg på at komme i sikkerhed.

Peru har oplevet en stigning i vold relateret til organiseret kriminalitet. Lørdagens eksplosion kommer i kølvandet på mindre angreb på natklubber i Trujillo, skriver lokale medier.

For under en måned siden skete der en anden eksplosion i samme by, skriver AP. Her blev 25 hjem beskadiget, men ingen blev dræbt eller såret.

Afpresning og ulovlig minedrift plager La Libertad-regionen, hvor Trujillo ligger. Regionen rummer Perus største guldproducerende område.

Sidste år skete der 286 eksplosioner i regionen - knap halvdelen fandt sted i Trujillo, viser officielle tal ifølge AP.

Myndighederne har sagt, at flere af eksplosionerne har forbindelser til organiserede kriminelle bander, der bruger bombesprængningerne som afpresningsmiddel.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, ønsker ikke, at kurdiske landsstyrker involverer sig i krigen i Iran.

Det siger Trump lørdag til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

- Vi ønsker ikke, at kurderne går ind.

- Vi er gode venner med kurdere, som I ved, men vi ønsker ikke at gøre krigen mere kompleks, end den allerede er, siger Trump ifølge det amerikanske medie CNN.

Tidligere på ugen opfordrede præsidenten ellers kurdiske styrker til at indlede et angreb mod Iran.

Torsdag sagde Trump til nyhedsbureauet Reuters, at det ville være "fremragende", hvis det skete.

To dage senere er USA's præsident tilsyneladende kommet på andre tanker.

- Ja, jeg har udelukket det. Jeg ønsker ikke, at kurderne går ind. De er villige til at gå ind, men jeg har sagt til dem, at jeg ikke ønsker, at de gør det, siger Trump ifølge CNN.

- Krigen er allerede kompliceret nok uden kurdernes involvering, tilføjer han.

I Iran udgør kurderne en af landets vigtigste ikke-persiske etniske minoriteter.

Kurderne er en etnisk gruppe på omkring 40 millioner mennesker, som primært lever i Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet.

Da grænserne i Mellemøsten blev trukket efter Det Osmanniske Riges sammenbrud i årene efter Første Verdenskrig, blev kurderne lovet deres egen stat af stormagterne. Men løftet blev aldrig indfriet.

Kurderne har i årtier kæmpet for enten egen stat eller større selvstyre. De regnes ofte for verdens største folk uden egen stat.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, beskylder lørdag Iran for at stå bag det dødelige angreb på en iransk pigeskole i sidste weekend.

- Vi mener, at det (angrebet, red.) blev udført af Iran. Fordi de, som I ved, er meget upræcise med deres våben. De har overhovedet ingen præcision, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skolen i byen Minab i det sydlige Iran blev ramt lørdag, som var den første dag med amerikanske og israelske angreb mod landet.

Ifølge Unicef blev 168 børn dræbt i angrebet.

Hverken Israel eller USA har taget ansvaret for angrebet, som ifølge iranske embedsmænd kostede over 160 børn livet.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, sagde tidligere på ugen, at det amerikanske militær aldrig med vilje ville rette et angreb mod en skole i Iran.

Rubio fortalte, at den amerikanske regering vil undersøge sagen, hvis USA står bag.

FN's menneskeretskommissariat (OHCHR) har opfordret til en undersøgelse af angrebet.

Den amerikanske avis The New York Times har undersøgt sagen. Avisen konkluderer, at skolen sandsynligvis blev ramt under amerikanske angreb på en iransk marinebase i nærheden.

The New York Times skriver, at avisen har indsamlet beviser, som blandt andet tæller nyligt frigivne satellitbilleder, opslag på sociale medier og verificerede videoer.

Materialet indikerer ifølge mediet, at skolen blev alvorligt beskadiget af et præcisionsangreb, som fandt sted samtidig med angreb på en nærliggende base, der drives af Irans Revolutionsgarde.

Ifølge Unicef tyder det på, at størstedelen af de dræbte på skolen var børn mellem syv og 12 år.

- Børn og skoler er beskyttet under international humanitær ret og skal være steder, hvor børn er i sikkerhed.

- At så mange piger mister livet i et klasseværelse, hvor de skulle være i sikkerhed, er ubærligt, siger Susanne Dahl, generalsekretær i Unicef Danmark, i en pressemeddelelse.

/ritzau/