Der blev i efteråret sidste år gjort forsøg på at nedtage droner i dansk luftrum.

Det viser oplysninger fra Forsvarsministeriet, som DR har fået aktindsigt i.

Her lyder det, at Forsvaret indsatte fregatter fra Søværnet, infanterikampkøretøjer fra Hæren, kampfly fra Flyvevåbnet og forskelligt personel for at hjælpe med at beskytte militære installationer.

- Kapaciteterne blev hovedsageligt anvendt til at observere og melde om luftobservationer. Der blev i enkelte tilfælde gjort forsøg på at nedtage droner, fremgår det i dokumenterne om hændelser i luftrummet i september ifølge DR.

I efteråret blev der adskillige steder registreret hændelser i dansk luftrum, som fik regeringen til at slå alarm.

- Droner er set flere steder ved kritisk infrastruktur, militært og civilt. Det er angreb, som vi må forvente, at der kan komme flere af, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dengang i en videotale.

Senere blev der sået tvivl om, hvorvidt det rent faktisk var droner fra fremmede magter, der blev registreret over dansk luftrum og militære anlæg.

I dokumenterne, som DR har fået aktindsigt i, fremgår det også, at en række af de observationer, som Forsvaret gjorde fra jorden, viste sig ikke at være droner.

Efter hændelserne i dansk luftrum sidste år har der været kritik af regeringen og myndighederne for at stå magtesløse til og ikke nedtage droner.

Forklaringen lød på manglende træfsikkerhed, og at Danmark er et tætbebygget land, så risikoen for at noget rammer civile eller andet er tilstede.

/ritzau/

Norges dronning Sonja har mandag været nødsaget til at aflyse sit officielle program, fordi hun er ramt af hjerteflimmer.

Det oplyser talsperson for det norske kongehus Simen Løvberg Sund til det norske medie Dagbladet.

Den 88-årige dronning skulle sammen med kong Harald og kronprins Haakon have taget imod Indiens premierminister, Narendra Modi, som er på officielt besøg i Norge.

Efterfølgende skulle hun have deltaget i en officiel frokost med den indiske premierminister.

Men dronning Sonja er mandag blevet fjernet fra programmet, som fremgår af det norske kongehus' hjemmeside, skriver Dagbladet.

Ifølge Simen Løvberg Sund er det kun dronningens program mandag, der er blevet aflyst.

Det er ikke første gang, at dronning Sonja oplever problemer med hjertet.

Under en skitur i januar 2025 blev hun også ramt af hjerteflimmer. Efterfølgende fik hun indopereret en pacemaker for at stabilisere hjerterytmen.

/ritzau/

Iran har svaret på et forslag fra USA om at afslutte krigen mellem de to lande.

Det siger Esmaeil Baqaei, som er talsperson for det iranske udenrigsministerium, mandag på en pressebriefing. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det iranske nyhedsbureau Fars skrev søndag, at USA har fremlagt en liste bestående af fem punkter.

Blandt andet er der et krav om, at Iran kun har et enkelt atomanlæg i drift, og at landet overdrager sine lagre af højt beriget uran til USA.

Det er uklart, om det er disse punkter, Iran har svaret på.

- Som vi meddelte i går (søndag, red.), blev vores bekymringer overbragt til den amerikanske part, siger Esmaeil Baqaei.

Bagaeri tilføjer, at udvekslingerne fortsætter gennem Pakistan, som agerer mægler mellem parterne.

Talspersonen forsvarer desuden Irans krav til at indgå en aftale, herunder at iranske aktiver, der er indefrosset i udlandet, skal frigives, og at langvarige sanktioner ophæves.

- De punkter, der er blevet rejst, er iranske krav, som klart og fast er blevet forsvaret af det iranske forhandlingsteam i hver eneste forhandlingsrunde, siger Esmaeil Baqaei.

/ritzau/

Den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), har haft et godt møde i "en god tone" med udsendinge fra USA.

Det siger Jens-Frederik Nielsen efter mandagens møde med USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, og USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery.

- Vi understregede den linje, som vi har fastholdt lige siden starten.

- Vi sagde, at Grønland og det grønlandske samfund skal respekteres, siger Jens-Frederik Nielsen på et pressemøde i Nuuk ifølge en simultantolkning.

Til stede ved pressemødet er også Múte B. Egede.

- Vi har ikke ændret vores holdning. Selvfølgelig skal Grønlands fremtid bestemmes af det grønlandske folk, siger han.

Jeff Landry ankom søndag til Grønland, og mandag fik han selskab af Ken Howery.

Den grønlandske regering har ikke lagt skjul på, at ankomsten af Jeff Landry som særlig udsending ikke ændrer på, at der i øjeblikket kører et officielt spor mellem Kongeriget Danmark og USA om Grønlands fremtid.

- Den samarbejdsgruppe, der er blevet nedsat mellem USA på den ene side og Grønland og Danmark på den anden, det arbejde skal vi acceptere, og arbejdet skal foregå ad de rette kanaler, siger Múte B. Egede.

I januar var hans forgænger som minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (Demokraatit), i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Her mødtes de med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og efter det møde blev arbejdsgruppen nedsat.

Forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark har været særdeles anspændt, siden Donald Trump i december 2024, kort tid efter at han havde vundet præsidentvalget i USA, igen udtrykte sin interesse i at få Grønland på amerikanske hænder.

Det samme ønske udtrykte han tilbage i 2019, men i anden omgang har Trump været mere stålsat.

Han har undervejs ikke villet afvise at bruge militær magt til at "få" Grønland, der spiller en vigtig rolle i den sikkerhedspolitiske situation i Arktis-området.

/ritzau/

Den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), har haft et godt møde i "en god tone" med USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, og USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery.

Det siger Jens-Frederik Nielsen mandag på et pressemøde i Nuuk ifølge en simultantolkning.

- Vi understregede den linje, som vi har fastholdt lige siden starten, siger han.

- Vi sagde, at Grønland og det grønlandske samfund skal respekteres.

Til stede ved pressemødet er også Múte B. Egede.

- Vi har ikke ændret vores holdning. Selvfølgelig skal Grønlands fremtid bestemmes af det grønlandske folk, siger han.

Jeff Landry ankom søndag til Grønland, og mandag fik han selskab af Ken Howery.

Forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark har været særdeles anspændt, siden Donald Trump i december 2024, kort tid efter at han havde vundet præsidentvalget i USA, igen udtrykte sin interesse i at få Grønland på amerikanske hænder.

Det samme ønske udtrykte han tilbage i 2019, men i anden omgang har Trump været mere stålsat.

Han har undervejs ikke villet afvise at bruge militær magt til at "få" Grønland, der spiller en vigtig rolle i den sikkerhedspolitiske situation i Arktis-området.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politis efterforskning af to brande i Ikast og et skyderi i Herning søndag aften tyder på, at hændelserne har relation til et internt opgør i det kriminelle miljø.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse mandag.

Politiet modtog med ét minuts mellemrum anmeldelser om to brande på forskellige adresser i Ikast. Formodningen er, at begge brande var påsat.

Søndag aften indløb en anmeldelse om, at der var affyret to skud mod en lejlighed i boligområdet Brændgårdsparken i Herning. Ingen blev ramt af skuddene.

- Der er et tidssammenfald på de her tre hændelser, som gør, at vi arbejder på sagerne samlet, siger Hans Roost, der er linjechef for Efterforskning og Forebyggelse hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Mandag er et område omkring boligområdet afspærret.

Politiets foreløbige efterforskning peger på, at der kan være tale om et internt opgør mellem grupperinger i det kriminelle miljø.

- Det opgør har vi i forvejen beskæftiget os indgående med, men vi kommer til at gå endnu længere på baggrund af nattens hændelser, siger Hans Roost i pressemeddelelsen.

Hvilke grupperinger, der kan være tale om, skriver politiet ikke.

Over for Ritzau kan Hans Roost heller ikke komme nærmere ind på netop det spørgsmål.

- I begge lejre er der relation til bandemiljøet, men vi har simpelthen ikke nok på det, til at vi kan sige det. Men der er ingen tvivl om, at der er relationer til bandemiljøet, siger han.

Efterforskningen af nattens hændelser har høj prioritet i politikredsen, lyder det i pressemeddelelsen.

- Vi har set eksempler på, at kriminelle forsøger at ramme hinanden ved for eksempel at ramme pårørende. Jeg vil gerne understrege, at vi under ingen omstændigheder accepterer, at den her form for opgør kan udspille sig, siger Hans Roost.

Politikredsen er i gang med at afklare, om der kan indføres visitationszone i Ikast og Herning, og at flere andre værktøjer er i brug.

- Af hensyn til vores indsats kan jeg ikke gå længere ind i, hvad vi har gjort, og hvad vi kommer til at sætte i værk, men jeg vil gerne garantere, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at komme det her uvæsen til livs, siger Hans Roost.

Vidner, der har set noget omkring Falkevej og Strøget i Ikast fra omkring klokken 22.30 og frem søndag, eller omkring Brændgårdsparken i Herning fra klokken 22.00 og frem, opfordres til at henvende sig til politiet på 1-1-4.

/ritzau/

Københavns Byret idømmer mandag Pressconnect ApS en bøde på 25.000 kroner for ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, da mediebureauet delte mindst 650 nyhedsartikler.

Samtidig er selskabets ejer og direktør, en 55-årig mand, blevet idømt 60 dages betinget fængsel.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har efterforsket og ført sagen i retten, i en pressemeddelelse.

Mellem juni 2018 og juni 2020 delte selskabet 650 artikler, hvoraf mindst 194 var forbeholdt betalende kunder, med 19 af selskabets kunder.

Men selskabet og dets ejer havde ikke rettighederne til artiklerne. Og der var ikke indgået en aftale med dem, der rent faktisk havde rettighederne - altså de medier og journalister, der stod bag artiklerne.

- Jeg er tilfreds med dommen. Mediebureauet har i en længere periode haft en praksis med at distribuere ophavsretsbeskyttede artikler til sine kunder, uden at have rettighederne til at gøre det, siger Gustav Søe, der er anklagerfuldmægtig hos NSK, i pressemeddelelsen.

- På den måde har både mediebureauet og kunderne fået en uberettiget vinding.

Ejeren af Pressconnect har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen.

Dansk Journalistforbund indgik i februar sidste år et forlig med Pressconnect i sagen, hvilket betød, at næsten 200 medlemmer af forbundet fik økonomisk kompensation.

Pressconnect blev politianmeldt i 2022 af Rettighedsalliancen, Dansk Journalistforbund og Danske Medier.

I september sidste år skulle sagen egentlig have været behandlet som en tilståelsessag. Men da der blev afholdt et retsmøde om tilståelsen i Københavns Byret, stod det klart, at selskabets 55-årige ejer alligevel ikke kunne tilstå.

Derfor blev sagen behandlet mandag som en domsmandssag.

/ritzau/

Københavns Byret idømmer mandag Pressconnect ApS en bøde på 25.000 kroner for ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, da mediebureauet delte mindst 650 nyhedsartikler.

Samtidig er selskabets ejer og direktør, en 55-årig mand, blevet idømt 60 dages betinget fængsel.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har efterforsket og ført sagen i retten, i en pressemeddelelse.

Mellem juni 2018 og juni 2020 delte selskabet 650 artikler, hvoraf mindst 194 var forbeholdt betalende kunder, med 19 af selskabets kunder.

Men selskabet og dets ejer havde ikke rettighederne til artiklerne. Og der var ikke indgået en aftale med dem, der rent faktisk havde rettighederne - altså de medier og journalister, der stod bag artiklerne.

- Jeg er tilfreds med dommen. Mediebureauet har i en længere periode haft en praksis med at distribuere ophavsretsbeskyttede artikler til sine kunder, uden at have rettighederne til at gøre det, siger Gustav Søe, der er anklagerfuldmægtig hos NSK, i pressemeddelelsen.

- På den måde har både mediebureauet og kunderne fået en uberettiget vinding.

/ritzau/

Endnu en gruppe af fartøjer med nødhjælp til Gaza er blevet stoppet af den israelske flåde.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt sejlede omkring 50 skibe afsted fra Tyrkiet torsdag.

Mandag roser Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, den israelske flåde for at stoppe fartøjerne. Han siger, at Israel har "forpurret en ond plan".

Imens skriver Global Sumud Flotilla - gruppen bag aktionen - at israelske styrker "border vores både i fuldt dagslys".

- Global Sumud Flotilla er under angreb!, skriver gruppen på X.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet. En hjemmeside, der følger flotillen, viser, at flere fartøjer er blevet stoppet vest for Cypern.

Tyrkiet beskylder den israelske regering for pirateri ved at stoppe bådene. Den tyrkiske regering har under krigen i Gaza fået et markant forværret forhold til Israel.

Sidste måned blev en lignende flotille stoppet i internationalt farvand ud for Grækenland.

I slutningen af 2025 blev en flotille på omkring 50 både bordet af den israelske flåde. Flere politiske personer og aktivister - såsom den svenske aktivist Greta Thunberg - var en del af flotillen.

Israel kontrollerer alle overgange til Gaza, som har været under en israelsk blokade siden 2007.

Under krigen i Gaza, som blev indledt efter Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023, har der været alvorlig mangel på mad, medicin og andre fornødenheder i det palæstinensiske område.

I weekenden sagde Netanyahu, at Israel har opnået næsten alle sine centrale mål med krigen i Gazastriben - herunder at dræbe alle, der orkestrerede angrebet mod Israel 7. oktober.

Netanyahu sagde også søndag, at Israel aktuelt kontrollerer 60 procent af Gazastriben.

Hamas og Israel nåede tilbage i oktober frem til en aftale, der stoppede de mest omfattende kamphandlinger, men det er ikke lykkedes at nå frem til en permanent og varig løsning på krigen.

Forhandlinger om at komme videre med den amerikanske præsident Donald Trumps plan for Gaza har ikke umiddelbart rykket sig i et stykke tid.

/ritzau/AFP

Det koster en 51-årig politibetjent en bøde, at han sidste år glemte sin tjenestepistol og to magasiner, da han var på toilettet på tankstationen Circle K i Horsens.

Mandag har Retten i Horsens idømt betjenten otte dagbøder af 625 kroner - svarende til 5000 kroner.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Retten mener, at der var tale om grov forsømmelse eller skødesløshed i tjeneste.

Forglemmelsen skete 14. maj 2025 omkring klokken 17.30, da betjenten var på en politiopgave i Horsens. Da han skulle på toilettet, stoppede han op ved tankstationen på Allegade for at benytte kundetoilettet.

Ifølge Horsens Folkeblad forklarede betjenten i retten, at han havde sin bæltetaske med pistol og magasiner med ind på toilettet.

Under toiletbesøget blev han dog forstyrret af en ansat på tankstationen, som bankede på for at komme ind og gøre rent. Samtidig fik betjenten et opkald på politiradioen, og det gjorde, at han fik travlt med at komme ud, skriver avisen.

I farten glemte han bæltetasken med pistolen.

Kort efter fandt en ansat på tankstationen tasken med pistolen, og politiet blev alarmeret.

Efterfølgende blev sagen efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), og senere besluttede Statsadvokaten i Viborg at rejse tiltale for grov forsømmelse.

I retten gik anklageren ifølge Horsens Folkeblad efter en bøde på 10.000 kroner, mens betjenten ville frifindes.

Mandens advokat oplyser til avisen, at de nu overvejer, om de vil anke dommen.

/ritzau/

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), skal mandag mødes med USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, og USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery.

Og her kommer Múte B. Egede til at tale klart og tydeligt over for amerikanerne, skriver han på Facebook.

- Her vil jeg understrege klart, at Grønlands fremtid alene besluttes af os i Grønland.

- Samtidig er det vigtigt for mig, at det diplomatiske spor og den arbejdsgruppe, vi har etableret, fortsætter med respekt for hinanden, international ret og Grønland, skriver Múte B. Egede på Facebook.

Søndag bekræftede den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen (D), over for TV 2, at han mandag mødes med Jeff Landry, som også er guvernør i Louisiana.

Hvornår på dagen møderne finder sted, er endnu uvist.

Landry ankom til Nuuk søndag eftermiddag. Ambassadør Howery er ankommet mandag formiddag lokal tid, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det var i december sidste år, at Landry blev udpeget til den nyoprettede stilling som særlig udsending til Grønland.

Det skete, efter at USA's præsident, Donald Trump, flere gange havde luftet tanker om, at USA skulle overtage Grønland. Blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager.

Landry er tirsdag på deltagerlisten ved erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk. Sammen med Howery skal han også åbne USA's nye konsulat i Nuuk.

Det var i sidste måned, at Múte B. Egede blev Grønlands minister for udenrigsanliggender. Han var i øvrigt Grønlands regeringsleder fra 2021 til 2025, hvor han efter parlamentsvalget blev erstattet af Jens-Frederik Nielsen på posten.

Múte B. Egede erstattede Vivian Motzfeldt på posten som Grønlands minister for udenrigsanliggender. Det er en post, som har fået en del opmærksomhed på det seneste på grund af Trumps fortsatte interesse for Grønland.

Eksempelvis har Motzfeldt spillet en stor rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA.

I januar var hun således i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M). Her mødtes de med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Det var efter det møde, at Løkke kunne fortælle, at landene var blevet enige om at oprette den arbejdsgruppe, som Múte B. Egede henviser til i sit opslag på Facebook.

Hvad der konkret sker eller er sket i arbejdsgruppen, er uklart.

/ritzau/

Maldivernes regering meddeler, at ligene af fire savnede italienske dykkere er blevet fundet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

I alt mistede fem italienske dykkere sidste uge livet ved Maldiverne.

En af dem er tidligere blevet fundet død inde i en 60 meter dyb grotte. Siden har myndighederne forsøgt at finde de øvrige.

Det formodes, at de fire andre er blevet fundet i samme grotte.

Italienerne blev fundet af et hold af specialtrænede finske og maldiviske dykkere, oplyser lokale myndigheder ifølge BBC, der beskriver dykkerulykken som den formentlig værste i Maldivernes historie.

De fire lig er endnu ikke blevet bragt op til havoverfladen, oplyser østatens militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

I de kommende dage vil dykkere forsøge at bringe ligene op til overfladen. Det kan ifølge en anonym talsperson for regeringen "tage et stykke tid", skriver AFP.

Gruppen af italienere dykkede ved atollen Vaavu, som ligger omkring 90 minutter i speedbåd fra Maldivernes hovedstad, Malé.

En atol er en ringformet koralø med en lavvandet lagunesø i midten.

Universitetet i den italienske by Genova har oplyst, at der blandt ofrene er en professor inden for havbiologi, hendes datter samt to unge forskere.

Den femte dykker, der er død, var instruktøren.

Undervejs i eftersøgningen døde en af dykkerne på eftersøgningsholdet. Det skete lørdag.

Maldivernes militær beskrev undervejs eftersøgningen som en højrisiko-aktion med dårlige vejrforhold.

Maldiverne er en østat i Det Indiske Ocean sydvest for Indien og Sri Lanka. Det er en populær turistdestination kendt for sandstrande, tropisk klima og koralrev.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politis efterforskning af to brande i Ikast og et skyderi i Herning søndag aften tyder på, at hændelserne har relation til et internt opgør i det kriminelle miljø.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse mandag.

Politiet modtog med ét minuts mellemrum anmeldelser om to brande på forskellige adresser i Ikast. Formodningen er, at begge brande var påsat.

Søndag aften indløb en anmeldelse om, at der var affyret to skud mod en lejlighed i boligområdet Brændgårdsparken i Herning. Ingen blev ramt af skuddene.

- Der er et tidssammenfald på de her tre hændelser, som gør, at vi arbejder på sagerne samlet, siger Hans Roost, der er linjechef for Efterforskning og Forebyggelse hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Mandag er et område omkring boligområdet afspærret.

Politiets foreløbige efterforskning peger på, at der kan være tale om et internt opgør mellem grupperinger i det kriminelle miljø.

- Det opgør har vi i forvejen beskæftiget os indgående med, men vi kommer til at gå endnu længere på baggrund af nattens hændelser, siger Hans Roost i pressemeddelelsen.

Hvilke grupperinger, der kan være tale om, skriver politiet ikke.

Efterforskningen af nattens hændelser har høj prioritet i politikredsen, lyder det i pressemeddelelsen.

- Vi har set eksempler på, at kriminelle forsøger at ramme hinanden ved for eksempel at ramme pårørende. Jeg vil gerne understrege, at vi under ingen omstændigheder accepterer, at den her form for opgør kan udspille sig, siger Hans Roost.

Politikredsen er i gang med at afklare, om der kan indføres visitationszone i Ikast og Herning, og at flere andre værktøjer er i brug.

- Af hensyn til vores indsats kan jeg ikke gå længere ind i, hvad vi har gjort, og hvad vi kommer til at sætte i værk, men jeg vil gerne garantere, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at komme det her uvæsen til livs, siger Hans Roost.

Vidner, der har set noget omkring Falkevej og Strøget i Ikast fra omkring klokken 22.30 og frem søndag, eller omkring Brændgårdsparken i Herning fra klokken 22.00 og frem, opfordres til at henvende sig til politiet på 1-1-4.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politis efterforskning af to brande i Ikast og et skyderi i Herning søndag aften tyder på, at hændelserne har relation til et internt opgør i det kriminelle miljø.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse mandag.

Politiet modtog med ét minuts mellemrum anmeldelser om to brande på forskellige adresser i Ikast. Formodningen er, at begge brande var påsat.

Søndag aften indløb en anmeldelse om, at der var affyret to skud mod en lejlighed i boligområdet Brændgårdsparken i Herning. Ingen blev ramt af skuddene.

- Der er et tidssammenfald på de her tre hændelser, som gør, at vi arbejder på sagerne samlet, siger Hans Roost, der er linjechef for Efterforskning og Forebyggelse hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Mandag er et område omkring boligområdet afspærret.

Politiets foreløbige efterforskning peger på, at der kan være tale om et internt opgør mellem grupperinger i det kriminelle miljø.

Hvilke grupperinger, der kan være tale om, skriver politiet ikke.

/ritzau/

Krydstogtskibet MV "Hondius" - som på grund af et hantavirusudbrud har været centrum for international opmærksomhed - har mandag lagt til kaj i havnen i Rotterdam.

Krydstogtskibet havde ved ankomst ifølge nyhedsbureauet AFP stadig 27 personer om bord. Det omfatter 25 besætningsmedlemmer og to sundhedsansatte.

I Holland er der blevet forberedt karantæneforanstaltninger til dem, der har været på skibet, mens skibet skal desinficeres.

Nogle af dem skal opholde sig i karantæne på dertil indrettede faciliteter i havnen, mens andre skal i hjemmeisolation.

Der er ifølge en AFP-opgørelse bekræftet i alt syv tilfælde af hantavirus under udbruddet. Derudover er der ét formodet tilfælde. Men flere kan vise sige at være blevet smittet.

Tre mennesker - et hollandsk par og en tysk statsborger, hvis lig blev bragt til Rotterdam med skibet - har mistet livet.

De var alle passagerer på MV "Hondius", som i april satte kursen fra Argentina mod Kap Verde.

I alt var der omkring 150 personer om bord fra 23 forskellige lande.

Skibet ankom til De Kanariske Øer 10. maj, og over 120 personer blev evakueret fra skibet - enten til deres hjemlande eller til Holland. Skibet sejler under hollandsk flag.

Der findes ingen vacciner eller specifik behandling mod hantavirus.

Sundhedsmyndigheder har dog understreget, at risikoen for den globale folkesundhed er lav og har afvist sammenligninger med covid-19-pandemien.

Ikke desto mindre har chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, advaret om, at der kan komme meddelelser om flere smittetilfælde i fremtiden.

Det skyldes virussets inkubationstid på adskillige uger.

Det er det hollandske selskab Oceanwide Expeditions, som står for driften af skibet.

/ritzau/AFP

En 37-årig mand, der søndag blev ramt af politiets skud på et hotel på Frederiksberg, er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

En dommer i Dommervagten ved Vestre Fængslet har besluttet, at han skal sidde fængslet i surrogat de kommende fire uger.

Manden er sigtet for at have truet tre politifolk og en receptionist på Cabinn Hotels på Frederiksberg og for at have tvunget receptionisten til at udlevere to vodkaflasker til ham.

Den 37-årige kom ifølge anklagerens dokumentation i grundlovsforhøret ind på hotellet på Frederiksberg fra gaden.

En receptionist har forklaret, at manden kom ind i receptionen iført en vest med mærker fra rockergruppen Bandidos.

I hænderne havde han ifølge vidnet to knive. Inde på hotellet forlangede han først at få udleveret en flaske vodka, som han drak med det samme. Siden fik han udleveret endnu en flaske vodka.

Flaskerne var af den størrelse, man normalt finder i en minibar.

Under grundlovsforhøret blev der også vist billeder, der viste den sigtede gå frem mod en politipatrulje, der var blevet kaldt til hotellet, hvorefter han blev skudt i låret.

Manden, der er beskyttet af et navneforbud, har tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling og har haft psykoser.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat, dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan blandt andet betyde, at man fængsles på en retspsykiatrisk afdeling.

Manden blev indlagt efter skuddet og var i stand til at møde op i grundlovsforhøret mandag.

Han ønskede ikke at forholde sig til sigtelserne.

Baggrunden for fængslingen af manden er, at dommeren mener, at der er en risiko for, at han begår ny kriminalitet, hvis han er på fri fod.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har nu til opgave at undersøge, om betingelserne for politiets skud mod manden var opfyldt.

Ifølge loven må betjente bruge deres skydevåben til at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på en person.

Så vidt muligt skal de først afgive varselsskud.

Også 7. maj affyrede politiet skud mod en knivbevæbnet mand. Det skete på gaden i Thyborøn. Også ved den episode blev personen ramt i benet.

/ritzau/