En person er død, og ni er meldt savnet, efter at en kemikalietank med næsten 3,7 millioner liter ætsende væske er kollapset ved en papirfabrik i den amerikanske delstat Washington.

Det oplyser myndigheder, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP natten til onsdag dansk tid.

Ni personer blev desuden såret i hændelsen, og nogle af dem har fået alvorlige skader, lyder det.

Der er tale om fabrikken Nippon Dynawave Packaging Company, som ligger i byen Longview.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har virksomheden i en fælles udtalelse med amtet Cowlitz' sherifkontor oplyst, at tanken indeholder en kemisk opløsning af natriumhydroxid og natriumsulfid, som bruges i produktionen af papirmasse.

Kollapset fandt sted omkring klokken 07.15 lokal tid - klokken 16.15 dansk tid.

Beredskabspersonale arbejder fortsat på stedet, skriver AP.

Flere timer efter kollapset er der dog stadig væske tilbage i den sammenstyrtede tank, hvilket har besværliggjort redningsindsatsen, hvor man forsøger at nå frem til ofre, siger brandvæsnet i Longview i en skriftlig udtalelse.

- Tanken er fortsat ustabil, hvilket skaber farlige forhold for redningsarbejderne. Redningsfolk arbejder fortsat på at styrke og stabilisere strukturen, før yderligere redningsarbejde kan fortsætte.

Blandt de sårede er en brandmand, som var en del af indsatsen på stedet.

De sårede har blandt andet fået forbrændinger og skader efter indånding af kemikalier, lyder det.

Scott Goldstein, som står i spidsen for amtets brand- og redningsvæsen, siger ifølge AP, at det endnu er for tidligt at fastslå, hvad der forårsagede hændelsen.

- De redningsarbejdere, som er indsat, har venner og familie, som arbejder på fabrikken. Det er noget, der har stor påvirkning, og vi har støttenetværk til at støtte både medarbejderne og redningspersonalet, siger han.

/ritzau/

En person er død, og ni er meldt savnet, efter at en kemikalietank med næsten 3,7 millioner liter ætsende væske er kollapset ved en papirfabrik i den amerikanske delstat Washington.

Det oplyser myndigheder, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP natten til onsdag dansk tid.

Ni personer blev desuden såret i hændelsen, og nogle af dem har fået alvorlige skader, lyder det.

Der er tale om fabrikken Nippon Dynawave Packaging Company, som ligger i byen Longview.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har virksomheden i en fælles udtalelse med amtet Cowlitz' sherifkontor oplyst, at tanken indeholder en kemisk opløsning af natriumhydroxid og natriumsulfid, som bruges i produktionen af papirmasse.

Kollapset fandt sted omkring klokken 07.15 lokal tid - klokken 16.15 dansk tid.

Beredskabspersonale arbejder fortsat på stedet, skriver AP.

Flere timer efter kollapset er der dog stadig væske tilbage i den sammenstyrtede tank, hvilket har besværliggjort redningsindsatsen, hvor man forsøger at nå frem til ofre, siger brandvæsnet i Longview i en skriftlig udtalelse.

- Tanken er fortsat ustabil, hvilket skaber farlige forhold for redningsarbejderne. Redningsfolk arbejder fortsat på at styrke og stabilisere strukturen, før yderligere redningsarbejde kan fortsætte.

Blandt de sårede er en brandmand, som var en del af indsatsen på stedet.

De sårede har blandt andet fået forbrændinger og skader efter indånding af kemikalier, lyder det.

/ritzau/

Det amerikanske justitsministerium har tirsdag sagsøgt University of California i Los Angeles (UCLA) på grund af propalæstinensiske demonstrationer, der fandt sted i 2024.

Borgerrettighedsafdelingen under justitsministeriet anklager UCLA for at have tolereret et fjendtligt undervisningsmiljø for jødiske og israelske studerende.

Ifølge justitsministeriet blev jødiske studerende dengang angrebet. De teltlejre, som blev opført på UCLA's område i 2024, var ifølge ministeriet ulovlige.

Justitsministeriet beskylder universitetet for at have overtrådt en føderal lov, der forbyder diskrimination på baggrund af race, hudfarve eller national oprindelse i programmer eller aktiviteter, der modtager føderal støtte.

Ministeriet anklager UCLA for at have brudt loven "gennem sin bevidste ligegyldighed over for denne udbredte antisemitisme på campus".

- Universiteter, der overtræder vores lands borgerrettighedslove ved gentagne gange ikke at beskytte jødiske studerende mod antisemitisme, vil blive holdt ansvarlige, siger Bill Essayli, assisterende statsanklager for den centrale føderale retskreds i Californien.

Retssagen er den seneste juridiske handling fra Trump-administrationen i indsatsen mod det, den beskriver som antisemitisme på amerikanske universiteter efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Trump-administrationen sagsøgte tidligere på året det anerkendte universitet Harvard for at have undladt at beskytte jødiske og israelske studerende.

Hamas-angrebet på Israel i 2023, som kostede mere end 1200 mennesker livet, udløste krigen i Gazastriben. Over 72.000 palæstinensere er siden blevet dræbt i krigen.

Hundredvis af studerende i USA og Europa demonstrerede efter krigens udbrud og krævede en våbenhvile. I nogle tilfælde besatte studerende universitetsbygninger.

UCLA's rektor, Julio Frenk, afviser anklagerne. Han siger, at universitetet har indført en række tiltag for at bekæmpe antisemitisme på campus.

- Lad mig sige det klart: Påstanden om, at UCLA har været passiv over for antisemitisme, er simpelthen forkert, siger Frenk i en erklæring.

/ritzau/Reuters

Det amerikanske justitsministerium har tirsdag sagsøgt University of California i Los Angeles (UCLA) på grund af propalæstinensiske demonstrationer, der fandt sted i 2024.

Civilretsafdelingen under justitsministeriet anklager UCLA for at have tolereret et fjendtligt undervisningsmiljø for jødiske og israelske studerende.

Ifølge justitsministeriet blev jødiske studerende dengang angrebet. De teltlejre, som blev opført på UCLA's område i 2024, var ifølge ministeriet ulovlige.

Justitsministeriet beskylder universitetet for at have overtrådt en føderal lov, der forbyder diskrimination på baggrund af race, hudfarve eller national oprindelse i programmer eller aktiviteter, der modtager føderal støtte.

Ministeriet anklager UCLA for at have brudt loven "gennem sin bevidste ligegyldighed over for denne udbredte antisemitisme på campus".

- Universiteter, der overtræder vores lands borgerrettighedslove ved gentagne gange ikke at beskytte jødiske studerende mod antisemitisme, vil blive holdt ansvarlige, siger Bill Essayli, assisterende statsanklager for den centrale føderale retskreds i Californien.

Retssagen er den seneste juridiske handling fra Trump-administrationen i indsatsen mod det, den beskriver som antisemitisme på amerikanske universiteter efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Angrebet i 2023, som kostede mere end 1200 mennesker livet, udløste krigen i Gazastriben. Over 72.000 palæstinensere er blevet dræbt i krigen.

Hundredvis af studerende i USA og Europa demonstrerede efter krigens udbrud og krævede en våbenhvile. I nogle tilfælde besatte studerende universitetsbygninger.

UCLA's rektor, Julio Frenk, afviser anklagerne. Hun siger, at universitetet har indført en række tiltag for at bekæmpe antisemitisme på campus.

- Lad mig sige det klart: Påstanden om, at UCLA har været passiv over for antisemitisme, er simpelthen forkert, siger Frenk i en erklæring.

/ritzau/Reuters

Den tidligere premierminister Tony Blair, som ved tre britiske valg førte Labour til sejr, opfordrer partiet til at fokusere på politik frem for personligheder.

Partiet bør ikke "give efter" for fristelser om at bevæge sig mod venstre eller om at omgøre brexit for at styrke sin position hos vælgerne, siger han.

Det sker i et essay fra den tidligere leder, som er blevet delt tirsdag aften på hjemmesiden for Blairs tænketank, Institute for Global Change.

Teksten kommer, mens Labour forbereder sig på et muligt opgør om lederskabet i partiet, og mens der er voksende tvivl om premierminister Keir Starmers fremtid på posten.

Tony Blair var Storbritanniens leder i et årti fra 1997 til 2007.

- (Enhver fornyelse af Storbritannien, red.) kræver en grundlæggende ny kurs, skriver han.

- Labours eneste valgmæssigt levedygtige strategi er at blive den radikale midte.

Starmer kæmper med rekordlav popularitet i meningsmålinger.

Flere af hans rivaler giver i stigende grad deres bud på, hvordan situationen kan vendes for en regering, der er i modvind, og som har haft svært ved at give vælgerne en klar vision eller en langsigtet plan.

- Regeringens hovedproblem er ikke Keirs personlighed. Eller en manglende evne til at kommunikere "vores resultater". Eller et behov for at understrege Labours "værdier" mere tydeligt, skriver Tony Blair.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters retter Blair i sit essay tilsyneladende kritik mod to af Starmers fremtrædende udfordrere - Manchester-borgmester Andy Burnham og den tidligere sundhedsminister Wes Streeting.

Han går således imod deres foreslåede løsninger på Storbritanniens problemer, som gælder et skifte mod venstre eller et forsøg på at genindtræde i EU.

- Det er én ting i opposition at give efter for den evindelige illusion om, at når vi taber mandater til højre, så er det i virkeligheden et signal om, at landet ønsker, at Labour bevæger sig mod venstre; det er farligt at gøre det i regeringsmagten.

- Ligesom at brexit aldrig var svaret på Storbritanniens udfordringer tilbage i 2016, er det ikke svaret at omgøre det som svar på landets langt værre situation i 2026, skriver ekspremierministeren.

Regeringen bør ifølge Blair i stedet signalere, at den står på erhvervslivets side i håndteringen af det, han kalder en teknologirevolution ledet af AI-udvikling.

Den bør også fokusere på billigere energi frem for renere energi og gå efter et "struktureret, formelt" forhold til EU.

Det britiske medie The Guardian kalder Blairs essay for en usædvanlig indgriben fra en tidligere Labour-premierminister. Det ventes ifølge mediet at udløse vrede reaktioner i partiet.

/ritzau/Reuters

Den tidligere premierminister Tony Blair, som ved tre britiske valg førte Labour til sejr, opfordrer partiet til at fokusere på politik frem for personligheder.

Det sker i et essay fra den tidligere leder, som er blevet delt tirsdag aften på hjemmesiden for Blairs tænketank, Institute for Global Change.

Teksten kommer, mens Labour forbereder sig på et muligt opgør om lederskabet i partiet, og mens der er voksende tvivl om premierminister Keir Starmers fremtid på posten.

Tony Blair var Storbritanniens leder i et årti fra 1997 til 2007.

- (Enhver fornyelse af Storbritannien, red.) kræver en grundlæggende ny kurs, skriver han.

- Labours eneste valgmæssigt levedygtige strategi er at blive den radikale midte.

Starmer kæmper med rekordlav popularitet i meningsmålinger.

Flere af hans rivaler giver i stigende grad deres bud på, hvordan situationen kan vendes for en regering, der er i modvind, og som har haft svært ved at give vælgerne en klar vision eller en langsigtet plan.

- Regeringens hovedproblem er ikke Keirs personlighed. Eller en manglende evne til at kommunikere "vores resultater". Eller et behov for at understrege Labours "værdier" mere tydeligt, skriver Tony Blair.

/ritzau/Reuters

Rumfartsvirksomheden SpaceX, som er ejet af milliardæren Elon Musk, har fået tildelt en kontrakt på 2,29 milliarder dollar - svarende til 14,7 milliarder kroner - af det amerikanske militær.

Det oplyser U.S. Space Force, som har tildelt kontrakten, i en pressemeddelelse.

Aftalen går ud på, at SpaceX skal bygge et satellitkommunikationsnetværk, der er designet til at forbinde militære sensorer og våbenplatforme over hele verden.

U.S. Space Force er en gren af det amerikanske forsvar, som blev oprettet i 2019 under Donald Trumps første periode som præsident i USA.

Elon Musk har længe været en støtte for Trump og har arbejdet under hans administration, hvor han stod i spidsen for Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Doge symboliserede Donald Trumps storstilede planer om at reducere det amerikanske regeringsapparats størrelse og udgifter.

Rumfartsvirksomheden Blue Origin, som er ejet af milliardæren Jeff Bezos, har fået tildelt en kontrakt af den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, til en værdi af 188 millioner dollar - svarende til 1,2 milliarder kroner. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nasa har mulighed for at forlænge eller udvide kontrakten - i så fald vil kontraktens værdi løbe op i 280 millioner dollar, skriver Reuters.

Blue Origin skal levere såkaldte rovere - ubemandede rumkøretøjer - til Månen.

Også virksomhederne Astrolab og Lunar Outpost har fået tildelt kontrakter af Nasa til en værdi af henholdsvis 219 og 220 millioner dollar til at bygge og levere den første fase af såkaldte LTV'er, som er avancerede månekøretøjer.

USA ønsker at sende amerikanere til Månen igen, inden Trumps præsidentperiode udløber i 2028.

I marts annoncerede Nasa planer om at bygge en permanent base på Månen inden 2032 til en pris på 20 milliarder dollar - godt 128 milliarder kroner.

/ritzau/

Rumfartsvirksomheden SpaceX, som er ejet af milliardæren Elon Musk, har fået tildelt en kontrakt på 2,29 milliarder dollar - svarende til 14,7 milliarder kroner - af det amerikanske militær.

Det oplyser U.S. Space Force, som har tildelt kontrakten, i en pressemeddelelse.

Aftalen går ud på, at SpaceX skal bygge et satellitkommunikationsnetværk, der er designet til at forbinde militære sensorer og våbenplatforme over hele verden.

U.S. Space Force er en gren af det amerikanske forsvar, som blev oprettet i 2019 under Donald Trumps første periode som præsident i USA.

Elon Musk har længe været en støtte for Trump og har arbejdet under hans administration, hvor han stod i spidsen for Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Doge symboliserede Donald Trumps storstilede planer om at reducere det amerikanske regeringsapparats størrelse og udgifter.

Rumfartsvirksomheden Blue Origin, som er ejet af milliardæren Jeff Bezos, har fået tildelt en kontrakt af den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, til en værdi af 188 millioner dollar - svarende til 1,2 milliarder kroner. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen indeholder en optionsperiode til en værdi af 280 millioner dollar. Blue Origin skal levere såkaldte rovere - ubemandede rumkøretøjer - til Månen.

USA ønsker at sende amerikanere til Månen igen, inden Trumps præsidentperiode udløber i 2028.

I marts annoncerede Nasa planer om at bygge en permanent base på Månen inden 2032 til en pris på 20 milliarder dollar - godt 128 milliarder kroner.

/ritzau/

Storbritannien vil onsdag underskrive en ny forsvars- og sikkerhedstraktat med Polen for at styrke samarbejdet i lyset af voksende trusler i Europa.

Det oplyser den britiske regering i en udtalelse.

Aftalen kommer, efter at der er blevet indgået lignende aftaler med Frankrig og Tyskland.

Den skal efter planen underskrives, når Polens premierminister, Donald Tusk, mødes med sit britiske modstykke, premierminister Keir Starmer, i den britiske hovedstad, London.

Aftalen vil styrke grænsesikkerheden, bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og uddybe forsvarssamarbejdet i EU, står der i udtalelsen.

De to ledere vil drøfte det, som Storbritannien beskriver som en markant stigning i antallet af hybride angreb. Det gælder blandt andet ildspåsættelser beordret af Rusland i det østlige London og på tværs af Europa samt cyberangreb og spionage, lyder det.

Selv om Storbritannien og Polen allerede er tætte allierede, siger Starmer, at de udfordringer, som Europa står over for, kræver et endnu stærkere partnerskab.

- Denne traktat er det største fremskridt i vores forsvars- og sikkerhedsforhold til Polen i løbet af en generation, og den gør os i stand til at møde moderne sikkerhedstrusler, som måske er mindre synlige, men ikke mindre farlige, siger Starmer.

På et polsk regeringsmøde tirsdag sagde Donald Tusk, at underskrivelsen af traktaten vil være et historisk øjeblik.

Polen underskrev i 2025 en forsvarstraktat med Frankrig for at styrke forsvarssamarbejdet. Landet arbejder også på en lignende traktat med Tyskland, hvilket sker i takt med, at alliancer med europæiske partnere får stadig større betydning for Polen.

Polen, som er medlem af EU, deler grænse med Rusland, Belarus og Ukraine.

Landets rolle som knudepunkt for militær støtte til Ukraine har gjort det til et mål for russisk spionage, cyberangreb og desinformation, siger Polen.

/ritzau/Reuters

Storbritannien vil onsdag underskrive en ny forsvars- og sikkerhedstraktat med Polen for at styrke samarbejdet i lyset af voksende trusler i Europa.

Det oplyser den britiske regering i en udtalelse.

Aftalen kommer, efter at der er blevet indgået lignende aftaler med Frankrig og Tyskland.

Den skal efter planen underskrives, når Polens premierminister, Donald Tusk, mødes med sit britiske modstykke, premierminister Keir Starmer, i den britiske hovedstad, London.

Aftalen vil styrke grænsesikkerheden, bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og uddybe forsvarssamarbejdet i EU, står der i udtalelsen.

De to ledere vil drøfte det, som Storbritannien beskriver som en markant stigning i antallet af hybride angreb. Det gælder blandt andet ildspåsættelser beordret af Rusland i det østlige London og på tværs af Europa samt cyberangreb og spionage, lyder det.

Selv om Storbritannien og Polen allerede er tætte allierede, siger Starmer, at de udfordringer, som Europa står over for, kræver et endnu stærkere partnerskab.

- Denne traktat er det største fremskridt i vores forsvars- og sikkerhedsforhold til Polen i løbet af en generation, og den gør os i stand til at møde moderne sikkerhedstrusler, som måske er mindre synlige, men ikke mindre farlige, siger Starmer.

/ritzau/Reuters

Israelske angreb har kostet 31 mennesker livet i det sydlige Libanon tirsdag.

Det oplyser sundhedsministeriet i Libanon.

Blandt de dræbte er mindst fire børn og tre kvinder, lyder det.

Omkring 40 mennesker er blevet såret, oplyser sundhedsministeriet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordrede mandag landets militær til at intensivere angrebene i Libanon, hvor den militante gruppe Hizbollah holder til.

Ifølge Netanyahu skal angrebene knuse Hizbollah, som Netanyahu anklager for at angribe israelske soldater med droner.

Det israelske militær har ifølge libanesiske sikkerhedskilder udført flere end 120 luftangreb mod Libanon tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er dermed et af de mest voldsomme bombeangreb i flere uger.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Iran er allieret med Hizbollah, og efter at Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev slået ihjel i de amerikansk-israelske angreb, sendte Hizbollah raketter mod Israel i et hævnangreb.

Det fik Israel til at indlede luftangreb mod Hizbollah på tværs af Libanon.

Flere end 3200 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb i landet siden begyndelsen af marts, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge Reuters.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er flere hospitaler i den sydlige del af Libanon ligeledes blevet ødelagt eller helt sat ud af drift på grund af israelske angreb, skriver Reuters.

Samtidig melder israelske myndigheder, at 23 israelske soldater er blevet dræbt i samme periode.

I midten af april blev en våbenhvile forhandlet på plads mellem Libanon og Israel. Våbenhvilen er siden blevet forlænget.

Trods våbenhvilen er der fortsat kampe mellem Hizbollah og Israels militær. Ifølge WHO har over 600 personer mistet livet i israelske angreb i Libanon, siden våbenhvilen begyndte.

/ritzau/AFP

Den højreorienterede senator Flávio Bolsonaro, som går efter at blive Brasiliens næste præsident, har tirsdag mødtes med USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

På det sociale medie X deler Bolsonaro et billede af sig selv og Trump i Det Ovale Værelse.

Det fremgår ikke, hvad mødet drejede sig om.

Flávio Bolsonaro er søn af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, som sidste år blev idømt en længere fængselsstraf for et kupforsøg mod Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva.

Jair Bolsonaro er nær allieret af Trump.

Trump har tidligere beskyldt Brasilien for at fremme en heksejagt mod Jair Bolsonaro.

Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2022. Han blev i september sidste år dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre de Moraes, fremgik det af tiltalen mod ham.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

Flávio Bolsonaro går efter at vippe venstreorienterede Lula af pinden ved præsidentvalget til oktober, men højrefløjens håb er på det seneste løbet ind i en politisk krise.

Bolsonaro har ifølge nyhedsbureauet Reuters forsøgt at få et møde i stand med Trump for at give ham et rygstød, da meningsmålingerne ikke går hans vej i øjeblikket.

Krisen i hjemlandet udspringer af, at Bolsonaro har indrømmet, at han bad en fængslet bankmand, der er anklaget for svindel, om penge til at finansiere en film om hans far. Det skriver Reuters.

Ud over mødet med Trump har Flávio Bolsonaro også mødtes med personer tilknyttet Det Republikanske Parti og rådgivere tæt på USA's udenrigsministerium. Det skriver den brasilianske avis O Globo.

Bolsonaro forventes at blive i Washington D.C. til onsdag og vende tilbage til Brasilien torsdag, skriver mediet.

/ritzau/

Israelske angreb har kostet 31 mennesker livet i det sydlige Libanon tirsdag.

Det oplyser sundhedsministeriet i Libanon.

Blandt de dræbte er mindst fire børn og tre kvinder, lyder det.

Omkring 40 mennesker er blevet såret, oplyser sundhedsministeriet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordrede mandag landets militær til at intensivere angrebene i Libanon, hvor den militante gruppe Hizbollah holder til.

Ifølge Netanyahu skal angrebene knuse Hizbollah, som Netanyahu anklager for at angribe israelske soldater med droner.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Iran er allieret med Hizbollah, og efter at Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev slået ihjel i de amerikansk-israelske angreb, sendte Hizbollah raketter mod Israel i et hævnangreb.

Det fik Israel til at indlede luftangreb mod Hizbollah på tværs af Libanon.

Flere end 3200 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb i landet siden begyndelsen af marts, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er flere hospitaler i den sydlige del af Libanon ligeledes blevet ødelagt eller helt sat ud af drift på grund af israelske angreb, skriver Reuters.

Samtidig melder israelske myndigheder, at 23 israelske soldater er blevet dræbt i samme periode.

I midten af april blev en våbenhvile forhandlet på plads mellem Libanon og Israel. Våbenhvilen er siden blevet forlænget.

Trods våbenhvilen er der fortsat kampe mellem Hizbollah og Israels militær.

/ritzau/AFP

Den højreorienterede brasilianske præsidentkandidat Flávio Bolsonaro har tirsdag mødtes med USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

På det sociale medie X deler præsidentkandidaten et billede af sig selv og Trump i Det Ovale Værelse.

Flávio Bolsonaro er søn af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, som sidste år blev idømt en længere fængselsstraf for et kupforsøg mod Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva.

Jair Bolsonaro er nær allieret af Trump.

Trump har tidligere beskyldt Brasilien for at fremme en heksejagt mod Jair Bolsonaro.

Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2022. Han blev i september sidste år dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

Flávio Bolsonaro går efter at vippe venstreorienterede Lula af pinden ved præsidentvalget til oktober, men højrefløjens håb er på det seneste løbet ind i en politisk krise.

Bolsonaro har ifølge nyhedsbureauet Reuters forsøgt at få et møde i stand med Trump for at give ham et rygstød, da meningsmålingerne ikke går hans vej i øjeblikket.

Krisen i hjemlandet udspringer af, at Bolsonaro har indrømmet, at han bad en fængslet bankmand, der er anklaget for svindel, om penge til at finansiere en film om hans far. Det skriver Reuters.

/ritzau/

Israels militær har tirsdag udført et nyt luftangreb i Gaza.

Det oplyser Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz i en fælles erklæring, skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebet er ifølge de to israelske topfolk rettet mod den nye leder af Hamas' væbnede fløj, Mohammed Odeh, og kommer, efter hans forgænger Izz al-Din al-Haddad blev dræbt i et israelsk angreb den 15. maj.

Det er uvist, om Odeh er blevet ramt i angrebet. Hamas har endnu ikke reageret på meldingen fra Israel om angrebet.

Det er ligeledes uklart, om angrebet tirsdag har forårsaget dræbte og sårede i Gaza.

Haddad er det mest højtstående Hamas-medlem, der er blevet dræbt, siden der i oktober blev indgået en våbenhvile, som skulle stoppe kampene i Gaza.

Han blev den militære leder, efter at den tidligere Hamas-leder i Gaza Mohammed Sinwar blev dræbt af Israel i maj 2025.

Netanyahu og Katz beskrev ham efterfølgende som en person med en vigtig rolle under angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Det samme gælder for Mohammed Odeh.

- Odeh var chef for Hamas' efterretningstjeneste under massakren den 7. oktober og blev for cirka en uge siden udnævnt til efterfølger for Izz al-Din al-Haddad, lyder det i erklæringen fra Netanyahu og Katz.

Hamas og Israel nåede tilbage i oktober frem til en aftale, der stoppede de mest omfattende kamphandlinger, men det er ikke lykkedes at nå frem til en permanent og varig løsning på den krig, der begyndte i oktober 2023.

Reuters beskriver forhandlingerne om fred i Gaza som værende i et dødvande.

Redningsfolk i Gaza sagde fredag ifølge Reuters, at mindst syv mennesker, herunder tre kvinder og et barn, blev dræbt i luftangreb på en lejlighed og et køretøj i Gaza. Mindst 50 blev såret.

Det står ikke klart, om Haddad var blandt de døde i netop det angreb, men ifølge nyhedsbureauet dpa er der ubekræftede meldinger om, at det var tilfældet.

/ritzau/

Israels militær har tirsdag udført et nyt luftangreb i Gaza.

Det oplyser Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz i en fælles erklæring, skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebet er ifølge de to israelske topfolk rettet mod den nye leder af Hamas' væbnede fløj og kommer, efter hans forgænger Izz al-Din al-Haddad blev dræbt i et israelsk angreb den 15. maj.

Haddad er det mest højtstående Hamas-medlem, der er blevet dræbt, siden der i oktober blev indgået en våbenhvile, som skulle stoppe kampene i Gaza.

Al-Haddad blev den militære leder, efter at den tidligere Hamas-leder i Gaza Mohammed Sinwar blev dræbt af Israel i maj 2025.

Netanyahu og Katz beskrev ham efterfølgende som en person med en vigtig rolle under angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Hamas og Israel nåede tilbage i oktober frem til en aftale, der stoppede de mest omfattende kamphandlinger, men det er ikke lykkedes at nå frem til en permanent og varig løsning på den krig, der begyndte i oktober 2023.

Reuters beskriver forhandlingerne om fred i Gaza som værende i et dødvande.

/ritzau/