Den svenske børnebogsfigur Pippi Langstrømpe vender tilbage i en ny animeret tv-serie.

Det skriver underholdningsmediet Variety.

Bag projektet er StudioCanal, Heyday Films og Astrid Lindgren Aktiebolag, som varetager rettighederne til Lindgrens værker.

Den kommende tv-serie skal bestå af 52 episoder af 11 minutters varighed, og produktionen forventes at gå i gang i oktober i år.

Heyday Films står blandt andet bag Paddington-filmene, som er den mest indtjenende uafhængige familiefilmfranchise nogensinde. Filmene har en samlet global billetindtægt på mere end 800 millioner dollar.

Ifølge Variety vil tv-serien følge Pippi, som ankommer til en lille by med to forskellige strømper, gulerodsfarvet hår, fregner og med en abe på skulderen. For Tommy og Annika, som er to karakterer i Pippi-universet, bliver livet aldrig det samme igen.

Max Hallén, der er direktør i Astrid Lindgren Aktiebolag, fortæller om Pippi Langstrømpes betydning.

- Astrid Lindgrens historier fortsætter med at få et større publikum verden over og finde vej til nye generationer af børn.

- Pippi Langstrømpe er fortsat en vigtig del af den udvikling. Hendes mod, selvstændighed og frække måde at udfordre verden omkring sig på har inspireret børn i hele verden i over 80 år og gør det stadig i dag, siger Hallén.

Pippi Langstrømpe blev skabt i 1945 af den svenske forfatter Astrid Lindgren. Siden er bøgerne blevet oversat til adskillige sprog og har gjort den rødhårede pige med de usædvanlige kræfter til en af verdens mest kendte børnebogsfigurer.

Lindgrens bøger har solgt mere end 90 millioner eksemplarer verden over og sælger stadig omkring 1,5 millioner eksemplarer hvert år.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår tv-serien udkommer, eller hvilke tv-stationer og streamingtjenester der kommer til at vise serien.

/ritzau/

Den polske præsident, Karol Nawrocki, har besluttet at tage Den Hvide Ørns Orden fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Karol Nawrocki har overvejet at fjerne ordenen fra den ukrainske præsident, efter at Ukraine navngav en militærenhed efter Den Ukrainske Oprørshær (UPA).

Ifølge mediet BBC ser mange i Ukraine medlemmerne i Den Ukrainske Oprørshær, som eksisterede i 1940'erne og 1950'erne, som helte.

Men i Polen er UPA beskyldt for at udføre et folkedrab på polakker i Volhynia i årene 1943 til 1945.

Derfor har den polske præsident fordømt navngivningen som en "glorificering af forbrydere og mordere", skriver BBC.

/ritzau/

Den svenske børnebogsfigur Pippi Langstrømpe vender tilbage i en ny animeret tv-serie.

Det skriver underholdningsmediet Variety.

Bag projektet er StudioCanal, Heyday Films og Astrid Lindgren Aktiebolag, som varetager rettighederne til Lindgrens værker.

Den kommende tv-serie skal bestå af 52 episoder af 11 minutters varighed, og produktionen forventes at gå i gang i oktober i år.

Heyday Films står blandt andet bag Paddington-filmene, som er den mest indtjenende uafhængige familiefilmfranchise nogensinde. Filmene har en samlet global billetindtægt på mere end 800 millioner dollar.

Pippi Langstrømpe blev skabt i 1945 af den svenske forfatter Astrid Lindgren. Siden er bøgerne blevet oversat til adskillige sprog og har gjort den rødhårede pige med de usædvanlige kræfter til en af verdens mest kendte børnebogsfigurer.

/ritzau/

Der er meldinger om et sammenstød mellem to tog omkring Bedford nord for London i Storbritannien.

Det skriver det britiske transportpoliti på X.

- Vi reagerer på meldinger om en kollision, som involverer to tog i området ved Bedford, skriver politiet.

Yderligere informationer vil blive delt "hurtigst muligt", lyder det.

Der er endnu ingen meldinger om, hvorvidt nogen er kommet til skade.

National Rail, som er en britisk sammenslutning af jernbaneselskaber, skriver på sin hjemmeside, at redningstjenester håndterer en "hændelse" mellem Luton og Bedford.

- Mens de udfører deres arbejde, er alle linjer lukket. Som resultat kan tog mellem London St Pancras International og Bedford eller Leicester blive aflyst eller ombooket, lyder det fra National Rail.

National Rail forventer større forstyrrelser resten af fredag.

/ritzau/

Thomas Nystrøm får ikke en aftale om et fratrædelsesbeløb, efter at han trak sig som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr (SF).

Det fremgår af en aktindsigt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som Ritzau har fået.

Det fremgår også af aktindsigten, at Nystrøm fratræder sin stilling som særlig rådgiver for økonomi- og indenrigsministeren ved udgangen af juli.

Thomas Nystrøm arbejdede for seks år siden som rådgiver i SF. Han forlod partiet på grund af sager med anklager om krænkelser og upassende adfærd.

Den 9. juni blev han ansat som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr i Økonomi- og Indenrigsministeriet, men måtte stoppe efter få dage på grund af heftig kritik fra dele af SF's bagland.

Særligt fra SF-rådmand i Frederiksberg Kommune Lotte Kofoed, som fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af rådgiveren.

Selv har Thomas Nystrøm i et opslag på Facebook erkendt, at han har opført sig "helt uacceptabelt" ved flere lejligheder.

Han husker ikke selv episoden med Lotte Kofoed, men har "ingen grund til at tro", at det ikke er rigtigt.

Han skrev også, at han havde sagt undskyld til Lotte Kofoed.

Inden et gruppemøde tirsdag udtalte Pia Olsen Dyhr, at hun ikke ville have gjort, hvad hun gjorde, hvis hun havde vidst bedre.

- Hvis jeg havde vidst det, jeg havde vidst den seneste uge, havde jeg så truffet den beslutning? Nej, det havde jeg da ikke, sagde Pia Olsen Dyhr.

Partiet oplyser i en sms til Ritzau, at det er "ansættelsen" af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver, som hun fortryder.

Der uddybes, at SF-formanden henviser til, at hvis hun havde vidst, at sagen ville skabe så meget postyr, kritik og frustrationer, så havde Pia Olsen Dyhr ikke ansat Nystrøm.

Tirsdag fik Pia Olsen Dyhr, som er økonomi- og indenrigsminister, en ny særlig rådgiver. Der er tale om Morten Aastrup Jørgensen. Han kommer fra en stilling som chef for politisk-økonomisk afdeling i SF.

/ritzau/

Thomas Nystrøm får ikke en aftale om et fratrædelsesbeløb, efter at han trak sig som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr (SF).

Det fremgår af en aktindsigt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som Ritzau har fået.

Det fremgår også af aktindsigten, at Nystrøm fratræder han sin stilling som særlig rådgiver for økonomi- og indenrigsministeren ved udgangen af juli.

Thomas Nystrøm arbejdede for seks år siden som rådgiver i SF. Han forlod partiet på grund af sager med anklager om krænkelser og upassende adfærd.

Den 9. juni blev han ansat som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr i Økonomi- og Indenrigsministeriet, men måtte stoppe efter få dage på grund af heftig kritik fra dele af SF's bagland.

Særligt fra SF-rådmand i Frederiksberg Kommune Lotte Kofoed, som fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af rådgiveren.

/ritzau/

Den politiske aftale om regulering af landsbrugets kvælstofudledning, der er præsenteret fredag, får ikke mange pæne ord med på vejen af hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Landbrug & Fødevarer.

Aftalen indbefatter en kompensationspulje på 1,2 milliarder kroner til de landmænd, der påvirkes af reguleringen.

Det får dog ikke Søren Søndergaard, der er landmand og formand for Landbrug & Fødevarer, til at rende rundt med hænderne over hovedet af glæde, tværtimod.

Han ærgrer sig over, at der med den nye aftale går endnu længere tid, før den enkelte landmand ved, hvordan reguleringen vil påvirke hans bedrift.

- Vi er blevet en smule klogere, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som gør det ekstremt svært at planlægge næste års markdrift.

- Hvordan og hvad vi må dyrke på markerne, og hvilke jorde vi overhovedet kan bruge. Det ved vi fortsat ikke her få uger før høst, siger han i en kommentar til aftalen.

Søren Søndergaard kritiserer også, at rammen for kompensation lægges fast, uden at man kender de præcise omkostninger.

Hos Danmarks Naturfredningsforening kalder man den nye aftale for "dårligt nyt for vandmiljøet".

Det sker med henvisning til, at den nye aftale skubber tidspunktet for, hvornår reguleringen indtræffer.

I stedet for 2027 - som det oprindeligt blev aftalt i den grønne trepart - bliver det nu tidligst i 2028.

- Det var en bunden opgave at iværksætte alle tiltag, der skal sikre et godt vandmiljø, senest i 2027.

- Et af de vigtigste værktøjer vælger regeringen desværre nu at udskyde. Det er dybt skuffende og dårligt nyt for vores fjorde og kyster, lyder det fra naturfredningsforeningens direktør, Lars Midtiby.

Regeringen har indgået aftalen om kvælstofreguleringen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Ud over kompensationen til landmændene indebærer aftalen også, at der afsættes en pulje på 2,2 milliarder kroner, der skal bruges på etablering af nye vådområder, som kan optage overskydende kvælstof i særligt belastede områder.

/ritzau/

EU's præsident, António Costa, burde have holdt sig fra at forsøge at kontakte Kreml via sin stabschef.

Det mener flere stats- og regeringsledere på EU-topmødet i Bruxelles.

António Costa forsvarer dog sin fremgangsmåde på det afsluttende pressemøde efter EU-topmødet fredag.

Det er nødvendigt, at EU har sin egen kontakt med Rusland, mener Costa.

- Det jeg forsøger at gøre er at etablere en diplomatisk kanal.

- Vi kan ikke forlade os på, at andre fortolker Ruslands beskeder, og vi skal også selv kunne give beskeder til Rusland, siger Costa.

Han siger, at formålet ikke har været at forhandle fred på vegne af EU eller Ukraine direkte med Rusland uden om de 27 EU-lande.

- Vi havde en god diskussion (på topmødet, red.) Det var meget brugbart i forhold til at få afklaret nogle misforståelser.

- EU er ikke og vil ikke forsøge at være mæglere mellem Rusland og Ukraine. EU er på Ukraines side. Det har vi været igennem krigen, og det vil vi også være efter krigen, siger António Costa.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har en højtstående rådgiver for Costa i de seneste uger haft "kortvarige" kontakter med Kreml "for at åbne kommunikationskanaler".

Selvom alle EU-landenes ledere ønsker fred i Ukraine, så er der en stor gruppe, der ikke tror på, at Rusland ønsker fred.

Derfor mener de, at EU bør holde sig fra kontakt til Rusland.

Costa anerkender, at Rusland ikke vil forhandle fred:

- Vi har ikke troværdige tegn fra Rusland på de vil indlede seriøse forhandlinger, siger António Costa efter topmødet.

Når der ikke er udsigt til reelle fredsforhandlinger, bør Europas fokus ligge på at presse Rusland, mener blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S).

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, lader på sit afsluttende pressemøde forstå, at det bør være de tre store europæiske lande samlet i E3, der står for eventuelle forhandlinger.

- E3 blev samlet på ønske fra Ukraine, og der er en intern logik i, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien arbejder sammen.

- Vi giver stort bidrag til Ukraine, og Ukraine har eksplicit ønsket, at E3 spiller en stor rolle, siger Friedrich Merz.

Det ventes at være E3-landene, der skal bære hovedansvaret for sikkerhedsgarantier til Ukraine efter krigen.

Der er ikke grund til at bruge tid på, hvem der skal repræsentere Europa i forhandlingerne på nuværende tidspunkt, lader Merz forstå.

- António Costa spiller en stor rolle i at forberede os på diskussionerne på topmøderne. Ud over det, er der ikke brug for at træffe beslutninger, siger Friedrich Merz.

/ritzau/

Der er ikke noget akut behov for et møde mellem repræsentanter fra Iran og USA i Schweiz, fordi et forståelsespapir allerede er blevet underskrevet elektronisk.

Det siger Esmaeil Baqaei, som er talsperson for det iranske udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han siger desuden, at det er planen at afholde et møde i de "kommende dage".

- I lyset af at teksten i forståelsespapiret er blevet underskrevet digitalt den 18. juni, er der ikke akut behov for at holde det førnævnte møde i Schweiz, men vi planlægger at holde et møde i de kommende dage, siger Esmaeil Baqaei.

Fredag morgen dansk tid lød det ifølge Reuters fra Schweiz' udenrigsministerium, at samtalerne, som skulle have fundet sted fredag, var blevet aflyst.

Også repræsentanter fra Qatar og Pakistan skulle have deltaget i mødet i rollen som mæglere.

Mødet skulle ifølge planen være foregået på Bürgenstock-resortet i de schweiziske alper.

USA og Iran nåede søndag i sidste uge til enighed om en aftale, et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU). På dansk kan det oversættes til aftalememorandum.

Der er tale om et forståelsespapir, der har til formål at forlænge våbenhvilen i Mellemøsten og skabe en politisk ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på krigen.

I første omgang lød det, at aftalen skulle underskrives fredag i Schweiz.

Men den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev allerede rammeaftalen på Versailles-slottet lidt uden for Paris i Frankrig.

Også Irans præsident, Masoud Pezeshkian, har underskrevet aftalen.

Aftalen inkluderer blandt andet, at Iran og USA forpligter sig til at forhandle og indgå en endelig aftale inden for højst 60 dage.

Tidsrammen kan dog forlænges efter gensidig aftale.

Ifølge AFP inkluderer aftalen også, at parterne og deres allierede skal standse militære operationer, herunder også i Libanon, samt at Hormuzstrædet skal genåbnes for kommercielle skibe.

Desuden skal USA have indvilliget i at investere i genopbygningen af Iran og løfte sanktionerne mod landet.

Samtidig skal Iran have genbekræftet, at landet ikke vil udvikle atomvåben, skriver AFP.

/ritzau/

Der er ikke noget akut behov for et møde mellem repræsentanter fra Iran og USA i Schweiz, fordi et forståelsespapir allerede er blevet underskrevet elektronisk.

Det siger Esmaeil Baqaei, som er talsperson for det iranske udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han siger desuden, at det er planen at afholde et møde i de "kommende dage".

- I lyset af at teksten i forståelsespapiret er blevet underskrevet digitalt den 18. juni, er der ikke akut behov for at holde det førnævnte møde i Schweiz, men vi planlægger at holde et møde i de kommende dage, siger Esmaeil Baqaei.

Fredag morgen dansk tid lød det ifølge Reuters fra Schweiz' udenrigsministerium, at samtalerne, som skulle have fundet sted fredag, var blevet aflyst.

Også repræsentanter fra Qatar og Pakistan skulle have deltaget i mødet i rollen som mæglere.

Mødet skulle ifølge planen være foregået på Bürgenstock-resortet i de schweiziske alper.

/ritzau/

Israel og Hizbollah er blevet enige om en våbenhvile, som er sat til at begynde fredag eftermiddag klokken 16.00 lokal tid. Det svarer til klokken 15.00 dansk tid.

Det siger en amerikansk embedsmand til Reuters.

- Hizbollah og Israel er enige om en våbenhvile, siger embedsmanden.

Vedkommende tilføjer, at aftalen er udarbejdet af forhandlere fra USA og Qatar med hjælp fra Iran.

- Det er vores opfattelse, at Israel og Hizbollah nu har indgået en våbenhvile efter skududvekslinger tidligere i dag, siger embedsmanden til Reuters.

Reuters skriver ikke navnet på den amerikanske embedsmand.

En højtstående israelsk embedsmand bekræfter over for Reuters, at der er en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah, så længe Hizbollah ikke angriber Israel.

Til Reuters siger embedsmanden, at hvis Hizbollah angriber, er Israel i krig.

Embedsmanden siger samtidig, at israelske soldater bliver i det sydlige Libanon.

To kilder fra Hizbollah siger fredag til Reuters, at militsen har implementeret våbenhvilen.

Natten til fredag og fredag morgen har israelsk militær (IDF) angrebet flere mål i relation til Hizbollah.

Libanons sundhedsministerium oplyser ifølge Reuters, at israelske angreb siden midnat har dræbt 47 personer, mens 97 er blevet såret.

Det fremgår ikke, om de dræbte er militante fra Hizbollah, civile libanesere eller begge dele.

Det israelske militær har oplyst, at fire israelske soldater er blevet dræbt.

De israelske angreb var ifølge IDF et svar på "gentagne krænkelser af våbenhvilen" fra Hizbollahs side.

Der har været en våbenhvile på plads mellem Israel og Libanon siden 4. juni. Aftalen har dog været betinget af, at Hizbollah indstillede sine angreb på Israel.

Hizbollah afviste aftalen 4. juni og understregede, at en aftale ifølge militsen skal begynde med en fuld israelsk tilbagetrækning fra Libanon.

Israel har oprettet en såkaldt sikkerhedszone angiveligt for at beskytte det nordlige Israel, der grænser op til Libanon, mod angreb fra Hizbollah.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt frustration over Israels militære operationer i Libanon, som har fundet sted, sideløbende med at USA har forhandlet om en våbenhvileaftale med Iran.

USA og Iran nåede søndag til enighed om en rammeaftale for en afslutning på krigen mellem landene. Ifølge landene omfatter den også Libanon.

Men Israel og Hizbollah har altså fortsat deres angreb, trods aftalen mellem Iran og USA.

/ritzau/

Regeringen vil sende store datacentre bagerst i køen til det pressede danske elnet, hvor der ikke er plads til nye, store projekter.

Men i årevis har statens eget investeringskontor arbejdet for at tiltrække netop datacentre til Danmark.

Invest in Denmark har i over et årti markedsført Danmark som et attraktivt land for for eksempel datacentre og er lykkedes med at trække store techgiganter som Apple, Facebook og Google hertil.

Den nye prioritering skaber forvirring, lyder det fra branchen.

- Det er lidt paradoksalt, men illustrerer desværre noget, vi oplever tit, hvor man også på ministerieplan arbejder siloorienteret og for lidt i samspil med andre ministerier, siger Henrik Hansen, der er administrerende direktør for brancheforeningen Datacenterindustrien.

Skiftende regeringer har i årevis haft som ambition at gøre Danmark til en magnet for store datacentre.

Det beskrev dagbladet Information for eksempel i 2018, hvor det også fremgik af en artikel, at elnettet på Fyn, Sjælland og i Østjylland ikke havde kapacitet til flere store datacentre uden udbygning.

Siden er problemerne eskaleret, og i dag står hundredvis af selskaber i kø for at blive tilsluttet det danske elnet.

Ifølge klimaminister Samira Nawa (R) vil regeringen fortsat arbejde på at tiltrække datacentre til Danmark, og hun mener ikke, at man kan sige, at Danmark har lokket datacentre til, uden at elnettet kunne bære det.

- Sådan vil jeg ikke sige det. Men det er klart, at der er anmodninger om tilslutning til elnettet i meget stor stil og også meget større end, hvad Energinet selv havde forventet.

- Det skal tages med i betragtning, at nogle af de her datacentre har lagt en anmodning i flere lande end bare Danmark, fordi de har så store muskler, som de har, siger hun.

Ifølge Energinet efterspørger selskaber tilsammen omkring 60 gigawatt nyt forbrug. Det svarer til otte gange Danmarks maksimale elforbrug.

I dag fremhæver Invest in Denmark, som er et kontor under Udenrigsministeriet, stadig blandt andet et stabilt elnet og adgang til grøn strøm som salgsargumenter.

Men regeringen foreslår en akutplan til elnettet, der skal skubbe visse strømslugende datacentre bagerst i køen. Det skyldes den massive kø for at blive koblet på det danske elnet, hvor ressourcerne er begrænsede.

- Selvfølgelig skal vi være klar over, at elnettet er presset, kapaciteten er knap, og det er en udtømmelig ressource. På den måde er det et nulsumsspil i forhold til, hvem der kan komme på, siger Samira Nawa.

Hun uddyber, at regeringen prioriterer de almindelige husholdninger samt forsvar, sikkerhed og sundhed, hvor der er et samfundshensyn.

Datacenterindustrien kritiserer, at regeringens store ambitioner for digitalisering og kunstig intelligens (AI) ikke flugter med virkeligheden.

- I regeringsgrundlaget siger man, at man har kæmpe ambitioner på digitalisering og AI og at være frontland, men samtidig siger man, at man vil sætte infrastrukturen bagerst i køen til strøm, siger Henrik Hansen.

I en skriftlig kommentar oplyser Udenrigsministeriet, hvor Invest in Denmark hører under, at ministeriet siden 2020 har arbejdet "reaktivt med tiltrækning og etablering af datacentre".

- Det betyder i praksis, at Udenrigsministeriet ikke aktivt har opsøgt investeringer fra datacenteroperatører, men alene har understøttet dem på baggrund af henvendelser fra potentielle investorer og/eller danske kommuner.

Ministeriet henviser videre potentielle investorer til relevante myndigheder, lyder det.

- Udenrigsministeriet har derudover haft fokus på, at potentielle datacenteretableringer understøtter grønne løsninger og eksempelvis udnytter overskudsvarme til fjernvarme eller industri, skriver ministeriet.

/ritzau/

Den amerikanske producer Tay Keith, der har lavet musik med flere store internationale navne, er fundet død i en alder af 29 år i sin lejlighed i storbyen Nashville i den amerikanske delstat Tennessee.

Det oplyser politiet på det sociale medie X.

Tay Keith blev fundet død af politiet, da myndighederne tog hjem til ham for at tjekke op på ham, lyder det.

Der er ikke offentliggjort oplysninger om, hvorfor politiet tog hjem til Tay Keith for at tilse ham.

Der er ifølge politiet intet, der tyder på en forbrydelse.

- Hans død er uklassificeret, indtil obduktionsresultaterne er afsluttet, tilføjer politiet.

Tay Keith med det borgerlige navn Brytavious Lakeith Chambers blev i løbet af sin karriere nomineret til to Grammy-priser. Den første for sit arbejde på Travis Scotts nummer "Sicko Mode" og den anden for sit arbejde på Drake og 21 Savages nummer "Rich Flex".

Derudover har han også arbejdet sammen med Beyoncé, Eminem, Drake og Cardi B.

I 2018 grundlagde Tay Keith pladeselskabet "Drumatized".

Borgmester Paul A. Young i Tay Keiths hjemby, Memphis, som også ligger i delstaten Tennessee, har sendt en kondolence på Facebook.

/ritzau/

TV 2 og tre journalister må forvente at blive sigtet af politiet for at have tilskyndet en kvindelig kilde til at hacke sig til oplysninger fra en revisors arkiv over kunder.

Det udtaler professor i strafferet Lasse Lund Madsen fredag til Berlingske.

Hans vurdering gælder tv-stationens samarbejde med advokat Amira Smajic i forbindelse med dokumentaren "Den sorte svane".

Torsdag kom det frem, at politiafdelingen NSK ikke længere anser TV 2 for at have status som "ikke-mistænkt".

Som konsekvens af denne melding og på grund af indholdet af en sigtelse, som politiet har rejst mod Amira Smajic, når professoren frem til, at en sigtelse må være på vej.

I politiets sigtelse mod Smajic om hacking står ifølge Berlingske, at hun hackede sig adgang til fortrolige oplysninger efter tilskyndelse fra tre journalister.

"Alt i alt peger den seneste udvikling i retning af, at politiet nu betragter TV 2 og de journalister, der er nævnt i sigtelsen, som mistænkte, og at de derfor må forvente at blive sigtet. Alt andet vil overraske mig", udtaler Lasse Lund Madsen til Berlingske.

TV 2 afviser al snak om lovovertrædelser.

Politiets sigtelse mod Amira Smajic hviler på "en falsk tilståelse, som Amira Smajic kom med i Politiken", udtaler chefredaktør Michael Nørgaard i en mail til Ritzau.

- TV 2 har ikke tilskyndet Amira Smajic til at hacke noget klientarkiv, ligesom vi ikke har modtaget noget materiale fra Amira Smajic fra dette drev, fortsætter chefredaktøren.

Han gentager i øvrigt, at TV 2 står til rådighed for politiet og "hellere end gerne vil forklare dem sagens rette sammenhæng".

- Så vil de hurtigt kunne se, at der er tale om en falsk tilståelse, og at hackingen aldrig har fundet sted, udtaler Michael Nørgaard.

/ritzau/

Tre personer har i denne uge fået fængselsstraffe for at være en del af et kokainnetværk omkring Horsens i Østjylland.

Fredag er den 22-årige Christian Bruun Langhoff Rasmussen og den 24-årige Gry Melissa Andersen blevet dømt ved Retten i Horsens.

Begge er idømt fire år og ni måneders fængsel for at have modtaget, ompakket og opbevaret mindst fire kilo kokain på flere adresser, herunder to adresser centralt i Horsens.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Horsens Folkeblad, der var til stede i retten fredag, skriver, at de to dømte er et kærestepar, der ikke tidligere har været straffet.

Begge tilstod i retten og modtog dommen.

- Det var en dum løsning, så vi kunne tjene nemme, hurtige penge. Jeg tænkte virkelig ikke over, hvad det var, vi havde rodet os ud i, og jeg har fortrudt mange gange, sagde den 22-årige mand i retten ifølge Horsens Folkeblad.

Håndteringen af kokainen skete på vegne af andre, herunder en 31-årig mand, der tirsdag blev dømt ved Retten i Odense.

Manden ved navn Andreas Klint Nielsen fik fem års fængsel for besiddelse af ligeledes fire kilo kokain.

Han tilstod i retten at have koordineret transport af kokain til forskellige adresser, hvor det blev ompakket og opbevaret.

Den 31-årige mand modtog sin dom.

I sagen har NSK anholdt i alt otte personer, hvoraf fem fortsat er sigtet.

Blandt dem er et fremtrædende medlem af rockerklubben Comanches MC, skriver NSK.

De otte blev alle anholdt ved en koordineret aktion i marts. Syv blev anholdt i Horsens-området, mens en blev anholdt i det sydlige Spanien.

/ritzau/

Israel og Hizbollah er blevet enige om en våbenhvile, som er sat til at begynde fredag eftermiddag klokken 16.00 lokal tid. Det svarer til klokken 15.00 dansk tid.

Det siger en amerikansk embedsmand til Reuters.

- Hizbollah og Israel er enige om en våbenhvile, siger embedsmanden.

Vedkommende tilføjer, at aftalen er udarbejdet af forhandlere fra USA og Qatar med hjælp fra Iran.

- Det er vores opfattelse, at Israel og Hizbollah nu har indgået en våbenhvile efter skududvekslinger tidligere i dag, siger embedsmanden til Reuters.

Reuters skriver ikke navnet på den pågældende embedsmand.

Natten til fredag og fredag morgen har israelsk militær (IDF) angrebet flere mål i relation til Hizbollah.

Libanons sundhedsministerium oplyste tidligere fredag, at mindst 18 personer er blevet dræbt, mens 33 er blevet såret.

Det fremgår ikke, om de dræbte er militante fra Hizbollah, civile libanesere eller begge dele.

Det israelske militær har oplyst, at fire israelske soldater er blevet dræbt.

De israelske angreb var ifølge IDF et svar på "gentagne krænkelser af våbenhvilen" fra Hizbollahs side.

Der har været en våbenhvile på plads mellem Israel og Libanon siden 4. juni. Aftalen har dog været betinget af, at Hizbollah indstillede sine angreb på Israel.

Hizbollah afviste aftalen 4. juni og understregede, at en aftale ifølge militsen skal begynde med en fuld israelsk tilbagetrækning fra Libanon.

To kilder fra Hizbollah siger fredag til Reuters, at militsen har implementeret våbenhvilen.

En højtstående embedsmand fra Israels militær siger til Reuters, at israelske styrker vil blive i det sydlige Libanon. Vedkommende bekræfter samtidig, at Israel accepterer en våbenhvile, hvis ikke Hizbollah angriber.

/ritzau/