USA har returneret alle 500 millioner dollar fra et oliesalg, der var del af en aftale mellem Venezuela og USA i sidste måned, til den venezuelanske regering.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand natten til onsdag dansk tid.

- Venezuela har nu officielt modtaget alle 500 millioner dollar fra det første venezuelanske oliesalg, siger embedsmanden.

Det svarer til knap tre milliarder danske kroner.

Aftalen kom i stand, efter at den venezuelanske præsident Nicolás Maduro blev taget til fange i en amerikansk militæroperation den 3. januar.

Pengene skal ifølge embedsmanden anvendes "til gavn for det venezuelanske folk efter den amerikanske regerings skøn".

Pengene var opbevaret i Qatar og skulle fungere som en "midlertidig, kortsigtet konto for at sikre, at Venezuela modtog de nødvendige midler til at fungere," siger den amerikanske embedsmand.

Under en høring i Kongressen i sidste uge sagde USA's udenrigsminister, Marco Rubio, at USA's medvirken i salget af venezuelansk olie var en kortsigtet indsats, der havde til formål at stabilisere landet, holde regeringen kørende og hjælpe befolkningen.

- I bund og grund tillod vi Venezuela at bruge sin egen olie til at skabe indtægter til at betale lærere, brandfolk og politifolk og sikre, at staten fortsætter med at fungere, så vi undgår et systemisk sammenbrud, sagde han.

På længere sigt er målet, at fremtidigt overskud fra oliesalg skal placeres i en fond i USA, siger embedsmanden.

Hvis den venezuelanske regering bruger pengene, skal det godkendes "i overensstemmelse med aftalte procedurer", siger embedsmanden videre.

Venezuela råder over verdens største oliereserver og anslås at have omkring en femtedel af de globale reserver. Alligevel står landet kun for cirka 0,8 procent af den globale olieproduktion.

Det hænger blandt andet sammen med årtiers mangelfuld vedligeholdelse af olieinfrastrukturen, mangel på internationale investeringer samt udenlandske sanktioner, som har ramt industrien hårdt.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration lempede i sidste uge nogle sanktioner mod Venezuelas olieindustri.

Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at have fuld adgang til Venezuelas råolie.

/ritzau/Reuters

Det amerikanske justitsministerium har fjernet flere tusind af de senest offentliggjorte dokumenter omkring den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver mediet BBC.

Dokumenterne er blevet fjernet, efter at flere af Epsteins ofre mener, at deres identitet er blevet kompromitteret.

Ofrenes advokater oplyser, at mangelfulde anonymiseringer har vendt op og ned på næsten 100 af ofrenes liv.

Materialet indeholdt blandt andet emailadresser og nøgenbilleder, der kunne identificere dem.

Justitsministeriet offentliggjorde fredag 3,5 millioner sider relateret til Epstein på ministeriets hjemmeside.

En række dokumenter er efterfølgende blevet fjernet, oplyste ministeriet mandag i et brev til en føderal dommer. De var offentliggjort på grund af menneskelige og tekniske fejl, lød det.

- Alle dokumenter, som ofre eller deres advokater havde bedt om at få fjernet inden i går aftes, er nu taget ned med henblik på yderligere anonymisering, skrev justitsministeriet mandag ifølge BBC til dommeren.

Ministeriet oplyste, at det løbende gennemgår nye anmodninger og undersøger, om der er andre dokumenter, der kræver yderligere anonymisering.

To advokater for Epsteins ofre bad ifølge nyhedsbureauet AP allerede søndag aften en føderal domstol om at gribe ind.

Advokaterne mente, at der var tusindvis af tilfælde, hvor ministeriet ikke havde anonymiseret potentielle ofre.

Ministeriet har løbende offentliggjort dokumenter om seksualforbryderen, der døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

I december fjernede justitsministeriet 16 dokumenter fra sin hjemmeside på grund af mangelfuld anonymisering af ofrene.

Den seneste offentliggørelse af Epstein-dokumenter har blandt andet ramt det norske kongehus, da det er kommet frem, at kronprinsesse Mette-Marit havde et tættere forhold til Epstein, end hun havde givet udtryk for.

/ritzau/

Den drabsdømte 37-årige Philip Denié Dahl Petersen er natten til onsdag flygtet fra Vestre Fængsel.

Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Hviid Simonsen.

- Han kom ud fra sin celle og kom derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han kunne klatre over ydermuren. De nærmere omstændigheder for, hvordan han kunne gøre det, holder vi dog indtil videre for os selv, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen om flugten fra Vestre Fængsel 00.05. Manden er nu efterlyst, siger efterforskningslederen.

- Vi har selvfølgelig sat alle kræfter ind for at finde ham. Men vi hører meget gerne fra folk, der har set ham eller har oplysninger om, hvor han kunne opholde sig. Vi sætter pris på alt, hvad vi kan få af offentligheden.

- Han er dømt for drab, og han kan være farlig, så man skal ikke selv forsøge at tilbageholde ham, siger Kenneth Hviid Simonsen.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Hvis man ser manden på gaden, og man akut skal have fat i politiet, skal man ringe 112, siger Kenneth Hviid Simonsen. Hvis man har oplysninger om, hvor manden kan befinde sig, skal man ringe 114.

Politiet skrev tidligere på meddelelsestjenesten Politi Update, at det er strafbart at hjælpe eller skjule en flygtet person.

Det var i februar 2024, at Philip Denié Dahl Petersen var for Retten på Frederiksberg i sagen.

Drabsofferet blev stukket med en køkkenkniv. Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at drabsofferet tidligere havde været en del af Hells Angels. Men politiet afviste, at sagen relaterer sig til rocker- og bandemiljøet.

Forvaring er en foranstaltning, som domstolene kan idømme i stedet for straf. Det er på ubestemt tid.

For at man kan idømmes forvaring, skal domstolen vurdere, at den tiltalte er farlig, og at det er nødvendigt for at forhindre vedkommende i at begå ny kriminalitet.

/ritzau/

Københavns Politi efterlyser den drabsdømte 37-årige Philip Denié Dahl Petersen, der natten til onsdag er flygtet fra Vestre Fængsel.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Han er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

- Hvis man som borger ser ham, skal man ikke forsøge at kontakte ham eller tilbageholde ham, men i stedet straks kontakte politiet på 114. Vi gør opmærksom på, at det er strafbart at hjælpe eller skjule en flygtet person, skriver politiet.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Det fremgår ikke af meddelelsen fra København Politi, hvordan Philip Denié Dahl er flygtet fra Vestre Fængsel.

/ritzau/

Tidligere førstedame Jill Bidens eksmand, William Stevenson, er blevet tiltalt for at have dræbt sin hustru i parrets fælles hjem i den amerikanske delstat Delaware.

Det oplyser amerikanske myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Jill Biden var gift med William Stevenson fra 1970 til 1975, inden hun i 1977 blev gift med Joe Biden.

Caroline Harrison, der er talsperson for Delawares justitsminister, bekræfter over for AP, at Stevenson er Jill Bidens tidligere ægtefælle.

USA's tidligere førstedame afviser i en email fra en talsperson at udtale sig om sagen.

Stevenson blev anholdt mandag, skriver AP.

Han skal blive siddende i fængslet, efter at han ikke har været i stand til at betale en kaution på 500.000 dollar, hvilket svarer til omkring 3,2 millioner kroner.

Han er tiltalt for at have dræbt 64-årige Linda Stevenson den 28. december sidste år.

Politiet blev sent om aftenen denne dag tilkaldt til Stevenson-parrets adresse efter en anmeldelse om en voldelig episode.

En tidligere pressemeddelelse fra amerikanske myndigheder beskriver ifølge AP, hvordan politiet i parrets stue mødte en livløs kvinde. Man forsøgte uden held at genoplive hende.

Tiltalen er blevet rejst af en såkaldt anklagejury, der har vurderet, at der er bevismateriale nok til, at sagen kan komme for retten.

I en nekrolog beskrives Linda Stevenson ifølge AP som en familieorienteret mor og bedstemor, der drev et bogholderi og var fan af det amerikanske fodboldhold Philadelphia Eagles. Hendes mand er ikke nævnt i nekrologen.

Der er ikke umiddelbart klart, om William Stevenson har en forsvarsadvokat.

Stevenson grundlagde i 1970'erne et populært musiksted under navnet "Stone Balloon" i byen Newark.

I et interview med det konservative medie Newsmax i 2024 kritiserede han Jill Biden og beskrev deres skilsmisse som konfliktfyldt.

/ritzau/

Københavns Politi efterlyser den drabsdømte 37-årige Philip Denié Dahl Petersen, der natten til onsdag er flygtet fra Vestre Fængsel.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Han er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

- Hvis man som borger ser ham, skal man ikke forsøge at kontakte ham eller tilbageholde ham, men i stedet straks kontakte politiet på 114. Vi gør opmærksom på, at det er strafbart at hjælpe eller skjule en flygtet person, skriver politiet.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Det fremgår ikke af meddelelsen fra København Politi, hvordan Philip Denié Dahl er flygtet fra Vestre Fængsel.

/ritzau/

Det amerikanske justitsministerium har fjernet flere tusinde af de senest offentliggjorte dokumenter omkring den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver mediet BBC.

Dokumenterne er blevet fjernet, efter at flere af Epsteins ofre mener, at deres identitet er blevet kompromitteret.

Ofrenes advokater oplyser, at mangelfulde anonymiseringer har vendt op og ned på næsten 100 af ofrenes liv.

Materialet indeholdt blandt andet email-adresser og nøgenbilleder, der kunne identificere dem.

Justitsministeriet offentliggjorde fredag 3,5 millioner sider relaterende til Epstein på ministeriets hjemmeside.

En række dokumenter er efterfølgende blevet fjernet, oplyste ministeriet mandag i et brev til en føderal dommer. De var offentliggjort på grund af menneskelige og tekniske fejl, lød det.

- Alle dokumenter, som ofre eller deres advokater havde bedt om at få fjernet inden i går aftes, er nu taget ned for yderligere anonymisering, skrev justitsministeriet mandag ifølge BBC til dommeren.

Ministeriet oplyste, at det løbende gennemgår nye anmodninger og undersøger, om der er andre dokumenter, der kræver yderligere anonymisering.

To advokater for Epsteins ofre bad ifølge nyhedsbureauet AP allerede søndag aften en føderal domstol om at gribe ind.

Advokaterne mente, at der var tusindvis af tilfælde, hvor ministeriet ikke havde anonymiseret potentielle ofre.

/ritzau/

Tidligere førstedame Jill Bidens eksmand, William Stevenson, er blevet tiltalt for at have dræbt sin hustru i parrets fælles hjem i den amerikanske delstat Delaware.

Det oplyser amerikanske myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Jill Biden var gift med William Stevenson fra 1970 til 1975, inden hun i 1977 blev gift med Joe Biden.

Caroline Harrison, der er talsperson for Delawares justitsminister, bekræfter over for AP, at Stevenson er Jill Bidens tidligere ægtefælle.

USA's tidligere førstedame afviser i en email fra en talsperson at udtale sig om sagen.

Stevenson blev anholdt mandag, skriver AP.

Han skal blive siddende i fængslet, efter at han ikke har været i stand til at betale en kaution på 500.000 dollar, hvilket svarer til omkring 3,2 millioner kroner.

Han er tiltalt for at have dræbt 64-årige Linda Stevenson den 28. december sidste år.

Politiet blev sent om aftenen denne dag tilkaldt til Stevenson-parrets adresse efter en anmeldelse om en voldelig episode.

En tidligere pressemeddelelse fra amerikanske myndigheder beskriver ifølge AP, hvordan politiet i parrets stue mødte en livløs kvinde. Man forsøgte uden held at genoplive hende.

Tiltalen er blevet rejst af en såkaldt anklagejury, der har vurderet, at der er bevismateriale nok til, at sagen kan komme for retten.

/ritzau/

Et kraftværk i Ukraines hovedstad, Kyiv, har fået store skader efter et russisk luftangreb natten til tirsdag.

Det melder Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anlægget, der ligger i det østlige distrikt Darnytskyj, leverer ifølge ministeren udelukkende varme til befolkningen i Kyiv, der i øjeblikket er præget af frysetemperaturer.

- Dette er en krigsforbrydelse begået af Rusland, skriver Denys Sjmyhal på Telegram.

Temperaturerne i Kyiv kan i vintermånederne blive lavere end 20 minusgrader, hvilket betyder, at befolkningen for tiden er mere afhængig af varmeforsyningen end på andre tidspunkter af året.

Energiministeren skriver tirsdag efter et møde, at det vil tage anseelig tid at reparere skaderne på kraftværket.

- I lyset af den kritiske situation blev der på mødet drøftet måder, hvorpå vi hurtigt kan stabilisere situationen, skriver Denys Sjmyhal på Telegram.

Den ukrainske vicepremierminister, Oleksij Kuleba, oplyste tidligere tirsdag på Telegram, at 1142 etageejendomme i Kyiv var uden varme.

Et kraftværk i Ukraines næststørste by, Kharkiv, har ifølge byens borgmester, Іhor Terekhov, også fået større skader, skriver Reuters.

Rusland har ikke kommenteret tirsdagens luftangreb i Ukraine.

Angrebene kommer efter, at USA's præsident, Donald Trump, torsdag sagde, at han på grund af kulden i Ukraine havde fået Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at afstå fra at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Tirsdag sagde Trump, at den ugelange pause udløb søndag, hvilket også var meldingen fra Rusland.

- Han holdt sit ord. En uge er lang tid, og vi tager det hele med, for det er virkelig koldt, sagde Trump tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Rusland har spillet taktisk spil omkring den midlertidige pause.

- Den russiske hær udnyttede USA's forslag om midlertidigt at indstille angrebene. Det skete ikke for at støtte diplomati, men for at oplagre missiler, sagde Zelenskyj tirsdag på det sociale medie X.

Præsidenten skriver, at Rusland tirsdag affyrede 43 ballistiske missiler mod Ukraine, hvilket han betegner som en rekord.

Efter planen skal delegationer fra Rusland, Ukraine og USA mødes onsdag og torsdag for at diskutere den snart fire år lange krig.

/ritzau/

Politi og brandvæsen er til stede på Havrevænget i Hobro, hvor der er brand hos et isoleringsfirma.

- Vi er dernede og er på vej med ekstra forstærkninger, sagde vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted tirsdag aften til Ritzau.

En person er kørt til tjek på skadestuen for eventuel røgforgiftning.

I alt er syv personer blevet evakueret.

- Ifølge mine oplysninger er der tale om syv personer, som er en del af produktionsvirksomheden, siger vagtchef Jesper Sørensen tidligt natten til onsdag.

Han råder beboere i Hobro til at lukke vinduer, døre og for ventilationen, hvis man kan lugte røg.

Der er nemlig en kraftig sort opstigende røg fra bygningen, som har retning mod vest ind over den nordlige del af Hobro, lyder det.

Politiet fik anmeldelsen klokken 21.42. Tæt på klokken 22.30 var to tredjedele af bygningen i brand.

Tidligt natten til onsdag er der ifølge Jesper Sørensen fortsat "mange slukningskøretøjer" på stedet.

- De arbejdes fortsat på at inddæmme branden, så den ikke spreder sig til yderligere bygninger. Der arbejdes stadig intenst dernede.

Vagtchefen fortæller, at gløder fra branden på grund af en kraftig vind har spredt sig til en bunke med flis flere hundrede meter fra isoleringsfirmaet.

- Der har brandvæsnet også været ovre og slukke. Flisbunken ligger op af en bygning, men der er ikke sket reelle skader på fast ejendom på det sted, siger Jesper Sørensen.

Der er ikke umiddelbart en tidshorisont for, hvornår branden ventes slukket.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

/ritzau/

Et kraftværk i Ukraines hovedstad, Kyiv, har fået store skader efter et russisk luftangreb natten til tirsdag.

Det melder Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anlægget, der ligger i det østlige distrikt Darnytskyj, leverer ifølge ministeren udelukkende varme til befolkningen i Kyiv.

- Dette er en krigsforbrydelse begået af Rusland, skriver Denys Sjmyhal på Telegram.

Temperaturerne i Kyiv kan i vintermånederne blive lavere end minus 20 grader, hvilket betyder, at befolkningen for tiden er mere afhængig af varmeforsyningen end på andre tidspunkter af året.

Energiministeren skriver tirsdag efter et møde, at det vil tage anseelig tid at reparere skaderne på kraftværket.

- I lyset af den kritiske situation blev der på mødet drøftet måder, hvorpå vi hurtigt kan stabilisere situationen, skriver Denys Sjmyhal på Telegram.

Den ukrainske vicepremierminister, Oleksij Kuleba, oplyste tidligere tirsdag på Telegram, at 1142 etageejendomme i Kyiv var uden varme.

Et kraftværk i Ukraines næststørste by, Kharkiv, har ifølge byens borgmester, Іhor Terekhov, også fået større skader, skriver Reuters.

/ritzau/

Colombias præsident, Gustavo Petro, og USA's præsident, Donald Trump, ser ud til at have begravet stridsøksen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at de to statsledere tirsdag mødtes i Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

- Mit indtryk af mødet for et par timer siden er først og fremmest, at det var positivt, siger Petro efter mødet, der foregik uden pressens tilstedeværelse.

Trump har tidligere kaldt Petro for "en syg mand", ligesom han har luftet idéen om en amerikansk militæroperation i Colombia.

Også Petro har flere gange kritiseret Trump - blandt andet for dødelige amerikanske angreb mod det, der af USA kaldes narkoskibe, i Stillehavet og i Det Caribiske Hav.

Tirsdag lyder det fra den amerikanske præsident, at de to statsledere kom godt ud af det med hinanden ved mødet.

- Han og jeg var ikke ligefrem de bedste venner, men det var jeg ikke fornærmet over, for jeg havde aldrig mødt ham. Jeg kendte ham slet ikke, og vi kom meget godt overens, siger Trump ifølge AFP efter mødet..

Den amerikanske præsident siger desuden, at de to lande arbejder på et samarbejde om bekæmpelsen af handlen med narkotika.

Han fortæller videre, at der arbejdes på at ophæve de sanktioner, som han i sin tid som præsident har indført mod Colombia.

På det sociale medie X har Petro efter mødet delt et billede af en signeret udgave af Trumps bog "The Art of the Deal".

- Du er fantastisk, har Trump ifølge billederne skrevet i bogen.

Selv om republikanske Trump og venstreorienterede Petro befinder sig på forskellige dele af det politiske spektrum, holder det ikke den colombianske præsident for at tale varmt om sin amerikanske kollega efter mødet.

- Sandheden er, at jeg godt kan lide ligefremme amerikanere, mennesker, der siger, hvad de føler. Vi er uden tvivl meget forskellige, men ærlighed kommer først, siger han.

/ritzau/

Colombias præsident, Gustavo Petro, og USA's præsident, Donald Trump, ser ud til at have begravet stridsøksen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at de to statsledere tirsdag mødtes i Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

- Mit indtryk af mødet for et par timer siden er først og fremmest, at det var positivt, siger Petro efter mødet, der foregik uden pressens tilstedeværelse.

Trump har tidligere kaldt Petro for "en syg mand", ligesom han har luftet idéen om en amerikansk militæroperation i Colombia.

Tirsdag lyder det fra den amerikanske præsident, at de to statsledere kom godt ud af det med hinanden ved mødet.

- Han og jeg var ikke ligefrem de bedste venner, men det var jeg ikke fornærmet over, for jeg havde aldrig mødt ham. Jeg kendte ham slet ikke, og vi kom meget godt overens, siger Trump efter mødet.

Den amerikanske præsident siger desuden, at de to lande arbejder på et samarbejde om bekæmpelsen af handlen med narkotika.

Han fortæller videre, at der arbejdes på at ophæve de sanktioner, som han i sin tid som præsident har indført mod Colombia.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus har tirsdag godkendt en budgetaftale og baner dermed vejen for en genåbning af dele af USA's statsapparat.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Dele af statsapparatet begyndte at lukke ned lørdag morgen dansk tid, da Kongressen ikke nåede at vedtage budgetaftalen inden fristen, som var ved midnat mellem fredag og lørdag.

Senatet havde allerede godkendt budgetaftalen fredag. Tirsdag aften har præsident Donald Trump desuden underskrevet budgetaftalen, og dermed er aftalen endegyldigt i hus.

Budgetaftalen skal finansiere det meste af USA's statsapparat frem til slutningen af september 2026. Den allokerer omkring 1,2 billioner dollar - eller 1.200.000.000.000 dollar.

Aftalen blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har flertal, med 217 stemmer for og 214 stemmer imod.

21 republikanere og ligeså mange demokrater stemte imod budgetaftalen.

Derudover sikrer Repræsentanternes Hus en kortvarig finansiering af Department of Homeland Security - ministeriet for indenrigssikkerhed - de næste to uger.

Aftalen adskiller således bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af statsapparatet.

Politikere fra både Demokraterne og Republikanerne har arbejdet på at sikre, at en debat om immigrationsmyndigheden ICE, der hører under ministeriet for indenrigssikkerhed, ikke skulle forstyrre resten af statsapparatet.

Forhandlingerne om finansieringen af ministeriet brød sammen, efter at to civile - Renee Good og Alex Pretti - blev dræbt af føderale betjente fra ICE og grænsepolitiet ved to forskellige episoder i Minneapolis i januar.

Demokrater i Repræsentanternes Hus krævede, at ministeriet for indenrigssikkerhed ændrer måden, hvorpå immigrationsmyndighederne håndterer immigranter, før de ville stemme for budgetaftalen.

Konkret satte demokraterne fokus på, at maskerede, umiddelbart uidentificerbare og tungt bevæbnede betjente adskillige gange har pågrebet immigranter uden foregående varsel.

Nogle indrømmelser er sket på området. Blandt andet meddelte minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem mandag, at føderale betjente i først Minneapolis og senere i resten af USA skal bære kropskameraer, som dermed kan dokumentere betjentenes håndtering af borgerne.

Kongressens medlemmer har nu to uger til at blive enige om en finansieringsaftale for ministeriet for indenrigssikkerhed, der ligesom for de øvrige statslige områder skal gælde frem til september.

/ritzau/

14 migranter har tirsdag mistet livet i Det Ægæiske Hav ud for den græske ø Chios, efter at en gummibåd kolliderede med et skib tilhørende kystvagten.

Det oplyser den græske kystvagt tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En officer fra kystvagten siger, at man havde fået øje på en gummibåd, der transporterede migranter mod Chios, som ligger få kilometer fra den vestlige del af Tyrkiet.

Herefter blev migranterne angiveligt bedt om at vende om.

- Smuglerne styrede direkte mod kystvagtens skib, hvilket førte til en kollision, siger officeren til Reuters.

Nyhedsbureauet har ikke været i stand til at verificere, under hvilke omstændigheder kollisionen skete.

To officerer fra kystvagten blev såret og bragt til hospitalet, mens 24 migranter blev reddet. Det siger en anden embedsmand fra kystvagten til Reuters.

Øjenvidner har fortalt kystvagten, at der var omkring 30 til 35 passagerer om bord i gummibåden.

Kystvagten har meddelt, at der er iværksat en eftersøgnings- og redningsaktion. Både kystvagtens skibe, private både og dykkere tager del i aktionen.

Grækenland er en af de mest anvendte indgange til Europa for migranter fra Mellemøsten, Afrika og Asien, skriver Reuters.

I 2015 til 2016 ankom lige knap en million migranter til græske øer, heriblandt øen Chios, fra Tyrkiet. I de seneste år er tilstrømningen af migranter faldet, og Grækenland har strammet landets immigrationspolitik.

Siden 2019 har den græske regering styrket kontrollen i grænseområdet med hegn og patruljer til søs.

Grækenland bliver i øjeblikket gransket for landets håndtering af de migranter og flygtninge, der ankommer til landet via søvejen.

EU's grænseagentur sagde sidste år ifølge Reuters, at man var i gang med at undersøge 12 sager om mulige brud på menneskerettighederne.

Grækenland nægter at have forbrudt sig mod menneskerettighederne.

/ritzau/

14 migranter har tirsdag mistet livet i Det Ægæiske Hav ud for den græske ø Chios, efter at en gummibåd kolliderede med et skib tilhørende kystvagten.

Det oplyser den græske kystvagt tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En officer fra kystvagten siger, at man havde fået øje på en gummibåd, der transporterede migranter mod Chios, som ligger få kilometer fra den vestlige del af Tyrkiet.

Herefter blev migranterne angiveligt bedt om at vende om.

- Smuglerne styrede direkte mod kystvagtens skib, hvilket førte til en kollision, siger officeren til Reuters.

Nyhedsbureauet har ikke været i stand til at verificere, under hvilke omstændigheder kollisionen skete.

To officerer fra kystvagten blev såret og bragt til hospitalet, mens 24 migranter blev reddet. Det siger en anden embedsmand fra kystvagten til Reuters.

Øjenvidner har fortalt kystvagten, at der var omkring 30 til 35 passagerer om bord i gummibåden.

/ritzau/