Der er strømsvigt flere steder i Aarhus - heriblandt Aarhus V, Aarhus N og dele af centrum.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Eludbyderen oplyser, at man arbejder på sagen og håber på normal drift klokken 06.00. Vær opmærksom på, at flere lyskryds er påvirket, og kør forsigtigt, lyder det.

I meddelelsen oplyser politiet ikke nogen årsag til strømsvigtet.

Elselskabet Konstant står for strømforsyningen i Aarhus.

På sin hjemmeside skriver selskabet, at der klokken 03.30 skete en uvarslet strømafbrydelse i Aarhus C, Aarhus V og Aarhus N samt Risskov og Skødstrup.

- Vi arbejder på at lokalisere og udbedre fejlen og forventer normal forsyning klokken 06.00.

Årsagen er ifølge selskabet "fejl på 60 kV-nettet". Forkortelsen for kilovolt er kV.

Kabelnetværk med spændingsniveau 30 til 60 kilovolt er højspændingskabler og strækker sig knap 4000 kilometer gennem landet, viser Green Power Denmarks opgørelse over de danske elkabler.

RITZAU

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, ønsker, at flere danske virksomheder skal investere i Kina.

Det siger han i en udtalelse, som nyhedsbureauet Reuters har læst, efter at han torsdag har holdt et møde med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), i København.

Wang Yi siger, at han håber, at Danmark vil spille det, han betegner som en konstruktiv rolle i at fremme en sund og stabil udvikling af relationerne mellem EU og Kina.

Han siger videre, at Kina er klar til at udvide samarbejdet inden for videnskab og innovation, grøn skibsfart, sundhed samt turisme.

Løkke sagde ifølge den kinesiske udtalelse, at handelsrelationerne og det grønne samarbejde udvikler sig i en god retning.

Det er ikke bekræftet af Løkke selv, der endnu ikke har meldt noget ud efter mødet med sit kinesiske modstykke. Efter mødet tog de to ud og spiste en arbejdsmiddag i Tivoli.

Forud for mødet sagde Løkke, at både Kinas støtte til Rusland i krigen mod Ukraine og handelsubalancen mellem EU og Kina var på dagsordenen.

EU har et gigantisk underskud i handelsbalancen. Det betyder, at EU køber langt mere i Kina, end Kina gør i EU. Der er dog nogenlunde balance mellem Kina og Danmark på det punkt.

Kinesiske forbrugere køber altså omtrent lige så meget i Danmark, som danskere gør i Kina.

I de kommende dage rejser Wang Yi videre til Sverige, Finland og Norge, og det er vigtigt, at han får det samme at vide af repræsentanter for de andre lande, sagde Løkke torsdag.

Tidligere på ugen mødtes EU's handelskommissær, Maroš Šefčovič, med Kinas handelsminister, Wang Wentao.

Her var EU's budskab, at der skulle rettes op på handelsbalancerne mellem EU og Kina.

Wang Yi skal fredag i personlig audiens hos kong Frederik.

RITZAU

Der er strømsvigt flere steder i Aarhus, heriblandt Aarhus V, Aarhus N og dele af centrum.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Eludbyderen oplyser, at man arbejder på sagen og håber på normal drift klokken 06.00. Vær opmærksom på, at flere lyskryds er påvirket, og kør forsigtigt, lyder det.

Politiet oplyser ikke nogen årsag til strømsvigtet i meddelelsen.

RITZAU

En mand er død af sine skader, efter at han torsdag satte ild til sig selv uden for FN's hovedkvarter i New York City.

Det oplyser politiet i den amerikanske storby til nyhedsbureauet AFP.

Klokken 18.32 lokal tid - klokken 00.32 natten til fredag dansk tid - modtog politiet en anmeldelse om, at en mand havde sat ild til sig selv ved First Avenue og 42nd Street, hvor FN-bygningen ligger.

Manden blev senere erklæret død, efter at han var bragt til Bellevue Hospital.

Mediet The New York Post beretter, at manden var iklædt en munkedragt og placerede et tibetansk flag på fortovet, inden han satte ild til sig selv.

Manden, der hurtigt var omsluttet af flammer, sank efter mindre end et minut sammen, mens forbipasserende biler dyttede.

15 sekunder senere fik to redningsfolk slukket ilden med brandslukkere.

Hele forløbet blev livestreamet.

Flaget lå fortsat på fortovet en time efter hændelsen, mens politiet var i gang med at undersøge stedet, skriver The New York Post.

Politiet blev set med papirer, hvorpå der stod "China out of Tibet", som er et slogan, der forbindes med den tibetanske uafhængighedsbevægelse.

Kina anser det bjergrige område Tibet for at være en del af Kina, mens den kinesiske tilstedeværelse i regionen blandt nogle tibetanere ses som en besættelse.

Sidste år sagde Kinas regering, at den vil udpege Tibets næste åndelige leder, Dalai Lama, når den nuværende Dalai Lama er død.

Den nuværende Dalai Lama fylder 91 år på mandag. Han har tidligere afvist, at det kinesiske styre skal have indflydelse på, hvem der skal være den næste Dalai Lama.

Mange tibetanere i eksil har udtrykt bekymring for, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke den kinesiske kontrol over Tibet.

RITZAU

Dødstallet efter sidste uges kraftige jordskælv i Venezuela er steget til 2595.

Det siger Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun fortæller samtidig, at myndighederne ikke har planer om at oprette massegrave til ofrene for naturkatastrofen, selv om tusindvis af mennesker fortsat savnes.

Dødstallet forventes at stige markant, da håbet om at finde flere overlevende svinder ind.

En sikkerhedsvagt blev på mirakuløs vis reddet ud af ruinerne i live otte dage efter rystelserne.

Ifølge hjælpeorganisationer er de første 48 til 72 timer efter en katastrofe afgørende for at finde folk i live.

Rodríguez understreger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at eftersøgnings- og redningsarbejdet fortsat er i gang. Redningshold fra en række lande er i Venezuela for at hjælpe til med at lede i ruinerne.

189 bygninger er kollapset efter de to jordskælv, der ramte med under et minuts mellemrum onsdag den 24. juni, siger Rodríguez ifølge Reuters.

Et af de hårdest ramte områder er La Guaira. I dette område nord for hovedstaden Caracas er næsten alle lokale embedsmænd omkommet i naturkatastrofen, oplyser Rodríguez ifølge Reuters.

De to jordskælv havde en beregnet styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5. Der var tale om de kraftigste jordskælv i landet siden 1900.

Ifølge Rodríguez har Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken tilbudt at hjælpe. Venezuela vil i samarbejde med IMF oprette en genopbygningsfond på 200 millioner dollar (1,3 milliarder kroner), skriver Reuters.

Midlerne skal gå til entreprenører og håndværkere, som skal genopføre de boliger, som er blevet ødelagt i jordskælvene.

FN-organisationer har advaret om udbredt mangel på mad og husly for befolkningen, som i forvejen er sårbar.

RITZAU

Dødstallet efter sidste uges kraftige jordskælv i Venezuela er steget til 2595.

Det siger Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun fortæller samtidig, at myndighederne ikke har planer om at oprette massegrave til ofrene for naturkatastrofen, selv om tusindvis af mennesker fortsat savnes.

Dødstallet forventes at stige markant, da håbet om at finde flere overlevende svinder ind.

En sikkerhedsvagt blev på mirakuløs vis reddet ud af ruinerne i live otte dage efter rystelserne.

Rodríguez oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 189 bygninger er kollapset efter de to jordskælv, der ramte med under et minuts mellemrum onsdag den 24. juni.

Et af de hårdest ramte områder er La Guaira. I dette område nord for hovedstaden Caracas er næsten alle lokale embedsmænd omkommet i naturkatastrofen, oplyser Rodríguez ifølge Reuters.

De to jordskælv havde en beregnet styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5. Der var tale om de kraftigste jordskælv i landet siden 1900.

RITZAU

En mand er død af sine skader, efter at han torsdag satte ild til sig selv uden for FN's hovedkvarter i New York City.

Det oplyser politiet i den amerikanske storby til nyhedsbureauet AFP.

Klokken 18.32 lokal tid - klokken 00.32 natten til fredag dansk tid - modtog politiet en anmeldelse om, at en mand havde sat ild til sig selv ved First Avenue og 42nd Street, hvor FN-bygningen ligger.

Manden blev senere erklæret død, efter at han var bragt til Bellevue Hospital.

Mediet The New York Post skriver, at manden var iklædt en munkedragt og placerede et tibetansk flag på fortovet, inden han satte ild til sig selv.

Manden, der hurtigt var omsluttet af flammer, sank efter mindre end et minut sammen, mens forbipasserende biler dyttede.

15 sekunder senere fik to redningsfolk slukket ilden med brandslukkere.

RITZAU

Ukraine vil svare igen på de massive angreb, som Rusland udførte på Kyiv, og som kostede 27 personer livet natten til torsdag.

Det sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag, mens han besøgte en boligblok, som var blevet ødelagt af angrebene. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebene rev boligblokke fra hinanden og tvang titusindvis til at søge i dækning.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, beskrev efterfølgende angrebene som de værste i hovedstaden under den over fire år lange krig.

Om morgenen stod lokale oven på murbrokkerne fra de ødelagte boligblokke, mens røg steg op over byen.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, meldte ud, at 27 blev dræbt, og 91 blev såret i angrebene.

Den ukrainske afdeling af Røde Kors oplyste torsdag, at dets vigtigste varelager var blevet ramt, og at nødhjælp til en værdi af godt 13 millioner kroner var gået tabt.

Ruslands forsvarsministerium bekræftede i de tidlige morgentimer torsdag, at man havde udført massive angreb på Kyiv og andre områder i Ukraine natten over.

Det skete blandt andet ved brug af langtrækkende præcisionsvåben, lød det.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, havde forud for angrebene advaret om, at Rusland forberedte et stort angreb.

Angrebene fortsætter tilsyneladende natten til fredag. Der er meldinger om angreb på grænseregionen Sumy og Zelenskyjs hjemby, Kryvyj Rih, der ligger i den centrale del af landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

To personer blev dræbt, og én blev såret i angreb på Sumy, melder lederen af regionens militære administration, Oleh Hryhorov, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

I Kryvyj Rih er syv personer blevet såret efter et russisk missilangreb på et tæt befolket område, melder Oleksandr Vilkul, der står i spidsen for byens militære administration.

RITZAU

Ukraine vil svare igen på de massive angreb, som Rusland udførte på Kyiv, og som kostede 27 personer livet natten til torsdag.

Det sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag, mens han besøgte en boligblok, som var blevet ødelagt af angrebene. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebene rev boligblokke fra hinanden og tvang titusindvis til at søge i dækning.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, beskrev efterfølgende angrebene som de værste i hovedstaden under den over fire år lange krig.

Om morgenen stod lokale oven på murbrokkerne fra de ødelagte boligblokke, mens røg steg op over byen.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, meldte ud, at 27 blev dræbt, og 91 blev såret i angrebene.

Den ukrainske afdeling af Røde Kors oplyste torsdag, at dets vigtigste varelager var blevet ramt, og at nødhjælp til en værdi af godt 13 millioner kroner var gået tabt.

Angrebene fortsatte tilsyneladende natten til fredag.

Myndigheder i regionen Kryvyj Rih, der ligger i det centrale Ukraine, melder, at to personer er blevet dræbt af et missil, der faldt ned i et tæt befolket område.

RITZAU

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, ønsker, at flere danske virksomheder skal investere i Kina.

Det siger han i en udtalelse, som nyhedsbureauet Reuters har læst, efter at han torsdag har holdt et møde med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), i København.

Wang Yi siger, at han håber, at Danmark vil spille det, han betegner som en konstruktiv rolle i at fremme en sund og stabil udvikling af relationerne mellem EU og Kina.

Han siger videre, at Kina er klar til at udvide samarbejdet inden for videnskab og innovation, grøn skibsfart, sundhed samt turisme.

Løkke sagde ifølge den kinesiske udtalelse, at handelsrelationerne og det grønne samarbejde udvikler sig i en god retning.

Det er ikke bekræftet af Løkke selv, der endnu ikke har meldt noget ud efter mødet med sit kinesiske modstykke. Efter mødet tog de to ud og spiste en arbejdsmiddag i Tivoli.

Reuters nævner ikke noget om, hvorvidt Wang Yi har mødtes med kong Frederik, som det var planen.

Forud for mødet sagde Løkke, at både Kinas støtte til Rusland i krigen mod Ukraine og handelsubalancen mellem EU og Kina var på dagsordenen.

EU har et gigantisk underskud i handelsbalancen. Det betyder, at EU køber langt mere i Kina, end Kina gør i EU. Der er dog nogenlunde balance mellem Kina og Danmark på det punkt.

Kinesiske forbrugere køber altså omtrent lige så meget i Danmark, som danskere gør i Kina.

I de kommende dage rejser Wang Yi videre til Sverige, Finland og Norge, og det er vigtigt, at han får det samme at vide af repræsentanter for de andre lande, sagde Løkke torsdag.

Tidligere på ugen mødtes EU's handelskommissær, Maroš Šefčovič, med Kinas handelsminister, Wang Wentao.

Her var EU's budskab, at der skulle rettes op på handelsbalancerne mellem EU og Kina.

RITZAU

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, ønsker, at flere danske virksomheder skal investere i Kina.

Det siger han i en udtalelse, som nyhedsbureauet Reuters har læst, efter at han torsdag har holdt et møde med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), i København.

Wang Yi siger, at han håber, at Danmark vil spille det, han betegner som en konstruktiv rolle i at fremme en sund og stabil udvikling af relationerne mellem EU og Kina.

Han siger videre, at Kina er klar til at udvide samarbejdet inden for videnskab og innovation, grøn skibsfart, sundhed samt turisme.

Løkke sagde ifølge den kinesiske udtalelse, at handelsrelationerne og det grønne samarbejde udvikler sig i en god retning.

Det er ikke bekræftet af Løkke selv, der endnu ikke har meldt noget ud efter mødet med sit kinesiske modstykke. Efter mødet tog de to ud og spiste en arbejdsmiddag i Tivoli.

Forud for mødet sagde Løkke, at både Kinas støtte til Rusland i krigen mod Ukraine og handelsubalancen mellem EU og Kina var på dagsordenen.

I de kommende dage rejser Wang Yi videre til Sverige, Finland og Norge, og det er vigtigt, at han får det samme at vide af repræsentanter for de andre lande, sagde Løkke torsdag.

RITZAU

Næsten 3000 mennesker er blevet evakueret i det sydlige Frankrig på grund af kraftige skovbrande.

Halvdelen er blevet evakueret fra tre campingpladser i de berørte områder.

Brandslukningshelikoptere er blevet sat ind for at bekæmpe flammerne, der kommer efter sidste måneds rekordlange hedebølge.

Turister og lokale beboere er blevet evakueret, efter at en skovbrand brød ud i byen Sainte-Marie-la-Mer. Torsdag spredte branden sig til Canet-en-Roussillon.

To brandfolk har pådraget sig lettere skader, oplyser de lokale myndigheder.

200 brandfolk samt fire brandslukningsfly er blevet sat ind for at få styr på skovbrandene.

Frankrig havde i juni en rekordlang hedebølge, der varede 11 dage, og hvor temperaturerne mange steder nåede op over 40 grader. Adskillige mennesker mistede livet under hedebølgen.

Ud over at have haft betydelige konsekvenser for menneskers sundhed, økosystemer, landbrug og infrastruktur har den usædvanlige hedebølge også øget risikoen for skovbrande.

Det oplyser Den Meteorologiske Verdensorganisation, WMO.

Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nuñez, skriver på det sociale medie X, at hundredvis af brandfolk siden onsdag er blevet mobiliseret for at bekæmpe skovbrandene.

- Vejrforholdene er fortsat særligt ugunstige, skriver indenrigsministeren.

Han henviser til, at tørke kombineret med kraftige vindstød gør arbejdet med at få bugt med flammerne vanskeligt de kommende dage.

Det franske meteorologiske institut Météo-France oplyser, at en ny periode med høje temperaturer vil ramme landet i næste uge. Varmen ventes dog ikke at blive lige så ekstrem som under hedebølgen i juni.

Flere franske politikere har kritiseret myndighederne for det, de kalder utilstrækkelige tiltag til at udruste Frankrig til at håndtere de stigende temperaturer.

RITZAU/AFP

102 lokale radiosignaler om en gerningsmand bag et attentatforsøg på USA's præsident, Donald Trump, under et vælgermøde i 2024, nåede ikke frem til sikkerhedstjenesten Secret Service.

Det viser en rapport fra ministeriet for indenlandsk sikkerheds "inspector general", der er en vagthund for ministeriet.

Secret Service modtog ikke signalerne om gerningsmanden, fordi agenturet ikke havde oprettet et fælles kommunikationsrum - eller en såkaldt kommandopost - i fællesskab med det lokale politi i byen, hvor vælgermødet fandt sted, lyder det.

Det lokale politi modtog løbende meldinger om en mistænkelig person, som senere blev identificeret som 20-årige Thomas Crooks, skriver vagthunden i rapporten.

- I stedet konstaterede vi, at Secret Service kun modtog fem telefonopkald og tre sms'er om Crooks.

- Som følge heraf advarede Secret Service-agenter ikke præsident Trumps personlige beskyttelseshold om bekymringerne vedrørende en mistænkelig person, lyder det i rapporten.

Crooks blev skudt og dræbt af politiet ved vælgermødet, der fandt sted i Butler i den amerikanske delstat Pennsylvania den 13. juli 2024.

Han begyndte at skyde, mens Trump, der dengang var præsidentkandidat, holdt tale på scenen. En tilskuer blev dræbt, og andre blev såret, heriblandt Trump, da en kugle strejfede hans øre.

Trump blev hurtigt eskorteret væk. Secret Service fik efterfølgende hård kritik for ikke at have sikret bygningen, hvorfra skuddene blev affyret.

Crooks havde skaffet sig adgang til et nærliggende tag med direkte udsyn til Trump.

Det endte med, at den daværende chef for Secret Service, Kimberly Cheatle, gik af.

Ifølge rapporten fra vagthunden fløj Crooks desuden med en drone over området, få timer før han begyndte at skyde. Dronen blev ikke opdaget, fordi Secret Services antidronesystem ikke var aktivt.

Det lyder, at antidronesystemet blev betjent af det, som betegnes som en underuddannet operatør, som ikke testede systemet før vælgermødet.

Medarbejderen brugte flere timer på at forsøge at løse problemet. I det tidsrum gennemførte gerningsmanden ubemærket droneflyvningen, der varede knap ni minutter, lyder det i rapporten.

RITZAU/Reuters

102 lokale radiosignaler om en gerningsmand bag et attentatforsøg på USA's præsident, Donald Trump, under et vælgermøde i 2024, nåede ikke frem til sikkerhedstjenesten Secret Service.

Det viser en rapport fra ministeriet for indenlandsk sikkerheds "inspector general", der er en vagthund for ministeriet.

Secret Service modtog ikke signalerne om gerningsmanden, fordi agenturet ikke havde oprettet et fælles kommunikationsrum - eller en såkaldt kommandopost - i fællesskab med det lokale politi i byen, hvor vælgermødet fandt sted, lyder det.

Det lokale politi modtog løbende meldinger om en mistænkelig person, som senere blev identificeret som 20-årige Thomas Crooks, skriver vagthunden i rapporten.

- I stedet konstaterede vi, at Secret Service kun modtog fem telefonopkald og tre sms'er om Crooks.

- Som følge heraf advarede Secret Service-agenter ikke præsident Trumps personlige beskyttelseshold om bekymringerne vedrørende en mistænkelig person, lyder det i rapporten.

Crooks blev skudt og dræbt af politiet ved vælgermødet, der fandt sted i Butler i den amerikanske delstat Pennsylvania den 13. juli 2024.

Han begyndte at skyde, mens Trump holdt tale på scenen. En tilskuer blev dræbt, og andre blev såret, heriblandt Trump, da en kugle strejfede hans øre.

Trump blev hurtigt eskorteret væk. Secret Service fik efterfølgende hård kritik for ikke at have sikret bygningen, hvorfra skuddene blev affyret.

Crooks havde skaffet sig adgang til et nærliggende tag med direkte udsyn til Trump.

Det endte med, at den daværende chef for Secret Service, Kimberly Cheatle, gik af.

RITZAU/Reuters

Mindre end en uge efter at rekordhøje temperaturer ramte Danmark, melder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om "lidt barskt og efterårsagtigt" vejr med blæst og byger det kommende døgn.

Det får nu Midt- og Vestsjællands Politi til at advare kredsens borgere - især i det nordvestsjællandske - om, at de varslede vindstød af stormstyrke kan forårsage, at "tagsten kan blæse ned, store grene kan knække, træer vælte og spærre tog- og vejstrækninger".

Ifølge politiet er der "ligeledes en risiko for, at broer må lukke for trafik".

Det skriver politiet i en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update torsdag aften.

Varslet gælder foreløbig fra klokken 02.00 natten til fredag og frem til fredag morgen klokken 08.00.

Ifølge DMI aftager vinden, som stedvis kan nå stormende kuling- eller stormstyrke, fredag aften og natten til lørdag.

- Men indtil da: Hold på hat, briller, telt, trampoliner og andre løse dele rundt omkring i sommerlandet, lød opdateringen fra DMI's vagthavende meteorolog, Jeanne Mangerel, tidligere torsdag aften.

Den kraftige vind og det kølige bygevejr skyldes ifølge DMI et lavtryk, der passerer nord om Danmark og videre mod øst.

RITZAU

En lastbil med nødhjælp, der blev brugt af FN, er blevet ramt i et droneangreb i Sudan.

50 ton nødhjælpsforsyninger er ødelagt.

FN's Højkommissær for Flygtninge oplyser, at droneangrebet fandt sted onsdag i delstaten Vestdarfur. Det fortæller FN-talsperson Stéphane Dujarric.

Lastbilens chauffør kom ikke noget til, men tæpper, vanddunke, køkkensæt, sovemåtter, plastikpresenninger og solcellelamper gik tabt.

- Alt dette var beregnet til nogle af de mest sårbare mennesker, som er blevet ramt af konflikten, og nu er det hele ødelagt som følge af angrebet, siger Dujarric.

- Tusindvis af mennesker, der er afhængige af denne hjælp, må nu undvære den akutte nødhjælp, de har brug for, tilføjer han.

Sudan betegnes af FN og nødhjælpsorganisationer både som verdens værste humanitære krise og som verdens største flygtninge- og sultkrise.

I over tre år har landet været hærget af en brutal krig mellem hæren og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF). De kæmper om magten i landet.

Konflikten har ifølge FN kostet titusindvis af mennesker livet og tvunget millioner på flugt. Flere end 12 millioner mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem på grund af volden.

Den årelange krig har også lagt landets sundhedssystem i ruiner. Tusindvis er døde af koleraudbrud siden april 2023.

Der er erklæret hungersnød flere steder i det folkerige afrikanske land.

På trods af den omfattende humanitære katastrofe kæmper Sudan med mangel på humanitær støtte.

En appel fra FN om at indsamle 2,9 milliarder dollar til Sudan i år er kun 30 procent finansieret. International humanitær støtte fra FN's medlemslande er faldende.

Diplomatiske bestræbelser på fred, ledet af USA, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten, er indtil videre mislykkedes.

Saudi-Arabien, Egypten og Tyrkiet støtter den sudanesiske hær, mens De Forenede Arabiske Emirater beskyldes for at bevæbne RSF. Alle parter afviser at være direkte involveret i konflikten.

RITZAU/AFP