Europa skal spille en større rolle for sit eget forsvar og sikkerhed. Den konklusion er kun blevet styrket af den usikkerhed, som USA har skabt om det transatlantiske samarbejde.
Det siger fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) efter det uformelle EU-topmøde i Cypern.
- Det er kun blevet endnu vigtigere, at vi får oprustet Europa og får adgang til de kapaciteter, der skal til for at vi kan forsvare os selv.
- Der er en musketered i Nato, som vi vil gøre alt for, at alle Nato-allierede lever op til i tilfælde af et angreb. Der er også et musketered i EU. Den har ikke været tænkt på samme måde, men jeg tror, at den kommer til at fylde mere i fremtiden, siger Mette Frederiksen.
På topmødet i Cypern har det føget med meldinger om, hvad der konkret skal ske med EU's forsvarsklausul, som er nedfældet i artikel 42.7 i EU-traktanten.
Den fastslår, at hvis et EU-land bliver offer for væbnet angreb, så har de øvrige medlemslande pligt til at yde hjælp og bistand med alle de midler, de råder over.
Artikel 42.7 har dog hidtil stået i skyggen af Natos artikel 5, som forpligter Nato-landene til at forsvare hinanden i tilfælde af et angreb.
Den europæiske bekymring blev understreget af Polens premierminister, Donald Tusk.
Fra sin position på Europas østlige grænse ser Tusk normalt USA som helt afgørende for kontinentets sikkerhed.
Men den analyser holder ikke længere mener Tusk, der nu taler for, at EU skal blive en "ægte alliance", der kan beskytte kontinentet.
- For hele den østlige flanke. For mine naboer er spørgsmålet, om Nato stadig er en organisation, der er klar, både politisk og logistisk, til at reagere, for eksempel mod Rusland, hvis de forsøger at angribe, sagde Tusk fredag i et interview med Financial Times.
Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, fastslog fredag ved topmødet, at EU-Kommissionen nu får til opgave at lave en konkret plan for, hvad der skal sættes i værk, hvis et EU-land aktiverer 42.7.
- Hvis Frankrig udløser artikel 42.7, hvilke lande skal så reagere først? Hvilke behov har landet, der udløser artikel 42.7?
- Det skal fremgå af handlingsplanen fra EU-Kommissionen, sagde Christodoulides.
Helt så konkret mente andre EU-lande dog ikke, at beslutningen var. Her ligger vægten stadig på Natos militære struktur og Natos artikel fem som det afgørende for Europas sikkerhed.
Konklusionen er dog fra alle sider, at Europa skal tage ansvaret for egen sikkerhed.
- Det handler grundlæggende om, at vi integrerer os dybere og dybere med hinanden forsvarsmæssigt og militært.
- Det gør vi i Europa i forhold til fælles indkøb og forsvarsindustrien. Men det er også et arbejde, vi har gang i Nordeuropa, hvor vi integrerer os mere og mere med englænderne, med hollænderne, med tyskerne, med polakkerne og de baltiske lande, siger Mette Frederiksen.
Hun vil dog ikke afskrive Natos artikel fem:
- Jeg forventer selvfølgelig, at alle Nato-allierede lever op til de spilleregler, vi har i Nato. Men der er skabt en usikkerhed. Vi kan ikke lade som om, at den usikkerhed ikke er blevet skabt.
- Vores opgave er at passe på Europa og vores befolkninger. Det vil vi meget gerne gøre i Nato-sammenhæng, men vi bestemmer ikke, hvad andre lande gør. Vi bestemmer, hvad Europa gør. Derfor er det vigtigt med en stærkere europæisk integration, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
