USA går meget op i, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, opnår succes ved det kommende parlamentsvalg.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, under et møde med Orbán mandag.

- Præsident Trump er stærkt engageret i din succes, fordi din succes er vores succes, siger Rubio ved mødet.

- Vi ønsker, at dette land gør det godt. Det er i vores nationale interesse, især så længe du er premierminister og lederen af landet, lyder det fra den amerikanske udenrigsminister, mens han står ved siden af Orbán.

Orbán har længe været blandt Trumps nærmeste allierede i Europa. Samtidig har han været på kollisionskurs med de øvrige EU-medlemmer på en række områder - især Ukraine.

Ved et valg 12. april står Orbán over for sin hidtil største politiske udfordring, siden hans parti, Fidesz, kom til magten i 2010.

Et gennemsnit af målinger fra Politico sætter Fidesz omkring ti procentpoint bag oppositionspartiet Tisza.

Rubios kommentarer er kommet på andendagen af en todagestur til Ungarn og Slovakiet, der begge har konservative ledere med tætte bånd til Trump. Begge ledere har også hyppigt kritiseret EU.

Den amerikanske udenrigsminister spår en stor fremtid for det amerikansk-ungarske forhold.

- Vi går ind i en gylden æra i relationerne mellem vores lande - og ikke blot fordi vores befolkninger er på linje med hinanden - men også på grund af det forhold, som du har med USA's præsident, siger Rubio til Orbán.

Han siger, at udfaldet af det ungarske valg er op til de ungarske vælgere, men han siger flere gange, at Orbáns "ekstraordinært stærke" forhold til USA skaber fordele i det bilaterale forhold mellem landene.

Den amerikanske udenrigsminister holdt lørdag tale ved den årlige sikkerhedskonference i München.

Talen blev fulgt tæt af europæiske lande, da det var i München, at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, sidste år vakte stor opmærksomhed med en skarp kritik af USA's europæiske allierede.

Tonen var mindre skarp i år.

- USA og Europa hører sammen.

- Vores skæbne vil altid hænge sammen, sagde Rubio blandt andet, men fastholdt samtidig en kritik af Europa.

/ritzau/Reuters

USA går meget op i, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, opnår succes ved det kommende parlamentsvalg.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, under et møde med Orbán mandag.

- Præsident Trump er stærkt engageret i din succes, fordi din succes er vores succes, siger Rubio ved mødet.

- Vi ønsker, at dette land gør det godt. Det er i vores nationale interesse, især så længe du er premierminister og lederen af landet, lyder det fra den amerikanske udenrigsminister, mens han står ved siden af Orbán.

Orbán har længe været blandt Trumps nærmeste allierede i Europa. Samtidig har han været på kollisionskurs med de øvrige EU-medlemmer på en række områder - især Ukraine.

Ved et valg 12. april står Orbán over for sin hidtil største politiske udfordring, siden hans parti, Fidesz, kom til magten i 2010.

Et gennemsnit af målinger fra Politico sætter Fidesz omkring ti procentpoint bag oppositionspartiet Tisza.

Rubios kommentarer er kommet på andendagen af en todagestur til Ungarn og Slovakiet, der begge har konservative ledere med tætte bånd til Trump. Begge ledere har også hyppigt kritiseret EU.

Den amerikanske udenrigsminister spår en stor fremtid for det amerikansk-ungarske forhold.

- Vi går ind i en gylden æra i relationerne mellem vores lande - og ikke blot fordi vores befolkninger er på linje med hinanden - men også på grund af det forhold, som du har med USA's præsident, siger Rubio til Orbán.

/ritzau/Reuters

Københavns Professionshøjskole har mandag eftermiddag iværksat et kriseberedskab, efter at en mand er faldet omkring 20 meter ned fra et gelænder i skolens foyer.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnichsen til Ritzau.

Ifølge vagtchefen tyder meget på, at der er tale om et selvmordsforsøg.

- Vi troede først, at det var en arbejdsulykke, fordi vedkommende ikke har nogen relation til skolen. Vi arbejder nu på at finde ud af, hvem han er, siger han.

Manden er svært tilskadekommen.

Anmeldelsen af hændelsen på Nyelandsvej i København indløb klokken 13.41, og en del vidner overværede ifølge vagtchefen situationen.

- Der var en del vidner, så de (Københavns Professionshøjskole, red.) er i gang med deres kriseberedskab, som vi selvfølgelig støtter op om, siger Dyre Sønnichsen.

Ritzau har kontaktet Københavns Professionshøjskole, der henviser til Københavns Politi.

Politiet oplyser omkring klokken 15, at det stadig er talstærkt til stede på adressen, og at de pårørende endnu ikke er underrettet.

/ritzau/

De seks største økonomier i EU er gået sammen i et nyt mødeformat for at finde vej til at styrke EU's uafhængighed og konkurrenceevne.

Det oplyser en talsmand for det tyske finansministerium i en skriftlig kommentar. Den kommer efter et møde mandag i den såkaldte E6-gruppe.

- Dagens møde fokuserede på to indsatsområder. Hvordan man kan fremskynde arbejdet med oprettelsen af en opsparings- og investeringsunion.

- Og hvordan man kan styrke forsyningskædernes modstandsdygtighed for kritiske råstoffer, siger talsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

EU's seks største økonomier er Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Spanien og Holland.

Dermed er der ved at samles en koalition af villige lande i hjertet af EU.

Det sker kort efter, at EU-landenes ledere i sidste uge var samlet på det belgiske slot Alden Biesen.

Her talte de bag lukkede døre om, hvordan EU kan styrke sin konkurrenceevne og uafhængighed i en verden præget af stadig hårdere konkurrence fra USA og Kina.

Det er en diskussion, som går mange år tilbage, men hvor centrale forslag om styrkelse af det indre marked og oprettelsen af opsparings- og investeringsunion gang på gang er blevet bremset af modvillige EU-lande.

I forbindelse med sidste uges uformelle topmøde fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dog at tiden er ved at løbe ud.

EU kan ikke længere vente på EU-lande, der eksempelvis ikke vil være med til at færdiggøre opsparings- og investeringsunionen, lød det fra von der Leyen.

Mandagens møde i E6-gruppen kunne tyde på, at de seks største økonomier i EU nu seriøst afprøver, om de kan samle sig om et resultat, som andre EU-lande kan tilslutte sig, hvis de vil.

Ifølge von der Leyen var der på det uformelle topmøde konkret enighed om, at man skal gennemføre den første fase af opsparings- og investeringsunionen senest ved topmødet i juni.

Sker det ikke, så lagde von der Leyen i sidste uge op til, at en mindre gruppe af EU-lande må gå videre alene for at blive færdig.

- Jeg foretrækker, at det sker med alle 27 lande. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan vi falde tilbage på "forbedret samarbejde" (enhanced coorporation, red.), sagde von der Leyen i sidste uge.

Det er en EU-omskrivning for, at den bedste tænkelige løsning - opbakning fra alle EU-lande - må opgives, så færre lande i stedet får lov at gå videre alene.

EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, fastslår mandag ved Eurogruppens møde i Bruxelles, at opsparings- og investeringsunionen kan give et enormt boost til investeringerne i europæiske virksomheder.

- Lige nu har europæerne mere end 1000 milliarder euro som for største parten står ubenyttede hen på bankkonti.

- Vi ser på, hvordan vi kan få de aktiveret de meget store opsparinger til gavn for europæisk økonomi og til gavn for ejerne i form af et højere afkast, end de får på en bankkonto, siger Valdis Dombrovskis.

Mandagens møde i E6-gruppen vil blive fulgt op om få uger den 9.-10. marts, oplyser talsmanden for det tyske finansministerium.

- Under det næste møde vil ministrene fokusere på, hvordan man kan styrke euroens internationale rolle og gøre investeringer i forsvaret mere effektive, siger talsmanden.

/ritzau/

Københavns Professionshøjskole har mandag eftermiddag iværksat et kriseberedskab, efter at en mand er faldet omkring 20 meter ned fra et gelænder i skolens foyer.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnichsen til Ritzau.

Ifølge vagtchefen tyder meget på, at der er tale om et selvmordsforsøg.

- Vi troede først, at det var en arbejdsulykke, fordi vedkommende ikke har nogen relation til skolen. Vi arbejder nu på at finde ud af, hvem han er, siger han.

Manden er svært tilskadekommen.

Anmeldelsen af hændelsen på Nyelandsvej i København indløb klokken 13.41, og en del vidner overværede ifølge vagtchefen situationen.

- Der var en del vidner, så de (Københavns Professionshøjskole, red.) er i gang med deres kriseberedskab, som vi selvfølgelig støtter op om, siger Dyre Sønnichsen.

Ritzau har kontaktet Københavns Professionshøjskole, der henviser til Københavns Politi.

/ritzau/

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama afviser, at han skulle have set beviser på, at rumvæsner har taget kontakt til menneskeheden.

Det skriver han i et opslag på Instagram.

Meldingen kommer, efter at den tidligere præsident lørdag deltog i et interview med den amerikanske podcastvært Brian Tyler Cohen.

I interviewet blev Obama i en såkaldt "lynrunde" spurgt, om rumvæsner findes.

- De er virkelige, men jeg har ikke set dem.

- De bliver ikke opbevaret i Area 51. Der findes ingen underjordisk facilitet, medmindre nogen i en enorm konspiration har holdt det skjult for USA's præsident, svarede han.

I opslaget på Instagram skriver eks-præsidenten, at han i sit svar forsøgte at holde sig til "ånden" i lynrunden, men at han gerne vil tydeliggøre, hvad han mente med sine udtalelser, fordi de har vakt stor opmærksomhed.

- Statistisk set er universet så enormt, at oddsene for, at der findes liv derude, er gode. Men afstanden mellem solsystemerne er så stor, at chancerne for, at vi har fået besøg af rumvæsener, er små, skriver han i opslaget og tilføjer:

- Jeg har ikke i min præsidentperiode set noget bevis på, at rumvæsner har taget kontakt til os.

Area 51 er en amerikansk militærbase ved Groom Lake i det sydlige Nevada.

Den har gennem tiden været omgærdet af utallige konspirationsteorier om rumvæsner.

Med til at give liv til teorierne, som tog fart i 1950'erne, har været flere personers meldinger om at have set uidentificerede flyvende objekter i området samt amerikanske myndigheders hemmelighedsfuldhed.

UFO-debatten har i de seneste år fået nyt liv med en øget åbenhed blandt myndighederne og høringer i Kongressen, hvor blandt andet amerikanske soldater har fortalt om observationer af uidentificerede objekter.

Den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, skriver, at den ikke har "fundet nogen troværdige beviser for udenjordisk liv". Den ser heller "ingen beviser for, at UAP'er er udenjordiske".

UAP (Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena, red.) er en i stigende grad anvendt betegnelse for ufoer.

/ritzau/

De seks største økonomier i EU er gået sammen i et nyt mødeformat for at finde vej til at styrke EU's uafhængighed og konkurrenceevne.

Det oplyser en talsmand for det tyske finansministerium i en skriftlig kommentar efter et møde mandag i den såkaldte E6-gruppe.

- Dagens møde fokuserede på to indsatsområder. Hvordan man kan fremskynde arbejdet med oprettelsen af en opsparings- og investeringsunion.

- Og hvordan man kan styrke forsyningskædernes modstandsdygtighed for kritiske råstoffer, siger talsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

EU's seks største økonomier er Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Spanien og Holland.

Dermed er der ved at samles en koalition af villige lande i hjertet af EU.

Det sker kort efter, at EU-landenes ledere i sidste uge var samlet på det belgiske slot Alden Biesen.

Her talte de bag lukkede døre om, hvordan EU kan styrke sin konkurrenceevne og uafhængighed i en verden præget af stadig hårdere konkurrence fra USA og Kina.

Det er en diskussion, som går mange år tilbage, men hvor centrale forslag om styrkelse af det indre marked og oprettelsen af opsparings- og investeringsunion gang på gang er blevet bremset af modvillige EU-lande.

I forbindelse med sidste uges uformelle topmøde fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dog at tiden er ved at løbe ud.

EU kan ikke længere vente på EU-lande, der eksempelvis ikke vil være med til at færdiggøre opsparings- og investeringsunionen, lød det fra von der Leyen.

Mandagens møde i E6-gruppen kunne tyde på, at de seks største økonomier i EU nu seriøst afprøver, om de kan samle sig om et resultat, som andre EU-lande kan tilslutte sig, hvis de vil.

Ifølge von der Leyen var der på det uformelle topmødet konkret enighed om, at man skal gennemføre den første fase af opsparings- og investeringsunionen senest ved topmødet i juni.

Sker det ikke, så lagde von der Leyen i sidste uge op til, at en mindre gruppe af EU-lande må gå videre alene for at blive færdig.

- Jeg foretrækker, at det sker med alle 27 lande. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan vi falde tilbage på "forbedret samarbejde" (enhanced coorporation, red.), sagde von der Leyen i sidste uge.

Det er en EU-omskrivning for, at den bedste tænkelige løsning - opbakning fra alle EU-lande - må opgives, så færre lande i stedet får lov at gå videre alene.

Mandagens møde i E6-gruppen vil blive fulgt op om få uger den 9.-10. marts, oplyser talsmanden for det tyske finansministerium.

- Under det næste møde vil ministrene fokusere på, hvordan man kan styrke euroens internationale rolle og gøre investeringer i forsvaret mere effektive, siger talsmanden.

/ritzau/

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, mødes i Retten på Frederiksberg 18. august.

Det skriver Politiken.

Der er tale om en civil retssag, hvor førstnævnte har stævnet sidstnævnte.

Sagen handler kort om, at Messerschmidt har stævnet Lidegaard i forbindelse med udtalelser fra Lidegaard om, at DF's hjemrejsepolitik handler om hudfarve.

Der er afsat den ene retsdag i sagen, oplyser Messerschmidts advokat, Carlo Siebert, til Ritzau.

Sagens omdrejningspunkt er et Messerschmidt-interview i Weekendavisen fra sidste år.

Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund end dansk ud af Danmark. Blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Lidegaard mener, at Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration og bragte derfor emnet op i forbindelse med et debatmøde i Randers i november.

- Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde Lidegaard ifølge DR.

Lidegaard anerkendte efterfølgende, at Messerschmidt ikke brugte ordet "hudfarve", og at det er skarpt skåret op. Men Lidegaard holdt fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.

- Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, sagde Lidegaard.

Det ville Messerschmidt dog ikke finde sig i, så han stævnede Lidegaard for injurier.

- Selv om man har en vid ytringsfrihed som politiker, så er der også en grænse for, hvad man må udtale om andre. Og det er den grænse, vi synes, der er overskredet, siger Siebert til Politiken.

Ifølge Politiken er Lidegaard stævnet for ærekrænkelser efter straffelovens paragraf 267. Der er ifølge mediet hverken krævet erstatning eller nedlagt påstand om mulig straf til Lidegaard. Den radikale leder går i øvrigt efter at blive frifundet, og han har tidligere udtalt, at han tager sagen ganske roligt.

- Det er en politisk debat, det hører slet ikke til i en retssag. Men nu tager vi den, og jeg sover helt trygt om natten, siger Lidegaard til Politiken.

/ritzau/

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, mødes i Retten på Frederiksberg 18. august.

Det skriver Politiken.

Der er tale om en civil retssag, hvor førstnævnte har stævnet sidstnævnte.

Sagen handler kort om, at Messerschmidt har stævnet Lidegaard i forbindelse med udtalelser fra Lidegaard om, at DF's hjemrejsepolitik handler om hudfarve.

Der er afsat den ene retsdag i sagen, oplyser Messerschmidts advokat, Carlo Siebert, til Ritzau.

Sagens omdrejningspunkt er et Messerschmidt-interview i Weekendavisen fra sidste år.

Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund end dansk ud af Danmark. Blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Lidegaard mener, at Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration og bragte derfor emnet op i forbindelse med et debatmøde i Randers i november.

- Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde Lidegaard ifølge DR.

Lidegaard anerkendte efterfølgende, at Messerschmidt ikke brugte ordet "hudfarve", og at det er skarpt skåret op. Men Lidegaard holdt fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.

- Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, sagde Lidegaard.

Det ville Messerschmidt dog ikke finde sig i, så han stævnede Lidegaard for injurier.

Ifølge Politiken er Lidegaard stævnet for ærekrænkelser efter straffelovens paragraf 267. Der er ifølge mediet hverken krævet erstatning eller nedlagt påstand om mulig straf til Lidegaard. Den radikale leder går i øvrigt efter at blive frifundet, og han har tidligere udtalt, at han tager sagen ganske roligt.

/ritzau/

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, mødes i Retten på Frederiksberg 18. august.

Det skriver Politiken.

Der er tale om en civil retssag, hvor førstnævnte har stævnet sidstnævnte.

Sagen handler kort om, at Messerschmidt har stævnet Lidegaard i forbindelse med udtalelser fra Lidegaard om, at DF's hjemrejsepolitik handler om hudfarve.

Der er afsat den ene retsdag i sagen, oplyser Messerschmidts advokat, Carlo Siebert, til Ritzau.

Sagens omdrejningspunkt er et Messerschmidt-interview i Weekendavisen fra sidste år.

Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund end dansk ud af Danmark. Blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Lidegaard mener, at Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration og bragte derfor emnet op i forbindelse med et debatmøde i Randers i november.

- Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde Lidegaard ifølge DR.

Lidegaard anerkendte efterfølgende, at Messerschmidt ikke brugte ordet "hudfarve", og at det er skarpt skåret op. Men Lidegaard holdt fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.

- Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, sagde Lidegaard.

Det ville Messerschmidt dog ikke finde sig i, så han stævnede Lidegaard for injurier.

Ifølge Politiken er Lidegaard stævnet for ærekrænkelser efter straffelovens paragraf 267. Der er ifølge mediet hverken krævet erstatning eller nedlagt påstand om mulig straf til Lidegaard. Den radikale leder går i øvrigt efter at blive frifundet, og han har tidligere udtalt, at han tager sagen ganske roligt.

/ritzau/

Afskaffelsen af store bededag som helligdag tilskrives en afgørende rolle i SVM-regeringens manglende popularitet, og nu er dens genindførsel blevet et varmt emne forud for den kommende valgkamp.

Et flertal af danskerne vil da også have helligdagen tilbage.

Men for langt de fleste vælgere vil det ikke præge stemmeafgivelsen i positiv retning, at et parti fører valgkamp på at genindføre den tabte helligdag.

Det viser en meningsmåling, analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Her svarer 55,1 procent, at store bededag bør genindføres som helligdag.

Men kun 20,9 procent vil blive mere tilbøjelig til at stemme på et parti, hvis det går til valg på at genindføre helligdagen.

For 63,6 procent af vælgerne gør et sådant løfte ingen forskel, mens 10,5 procent af vælgerne endda vil blive mindre tilbøjelige til at stemme på et parti.

Dermed er responsen negativ for 74,1 procent af vælgerne i den analyse, Voxmeter har udført med 1046 respondenter.

Store bededag, der oprindelig blev indført som en samling af en række mindre helligdage og havde varme hveder som kendetegn, blev afskaffet kort efter SVM-regeringens tiltræden.

Det vakte stor kritik, og særligt i Socialdemokratiet har man betragtet det som en central årsag til faldende meningsmålinger.

Nu - hvor regeringens dage lakker mod enden, og et folketingsvalg snart skal falde - er helligdagen på spil igen.

Det skete, efter at SF meldte ud, at man vil have genindførslen af store bededag som et krav i regeringsforhandlinger.

Meldingen fik Socialdemokratiet til at erklære sig åbne for tiltaget. Også Radikale, der stemte for afskaffelsen, har meldt sig lune på forslaget.

Men det er altså ikke noget, der får vælgerne til at fare mod partierne, viser meningsmålingen.

- Jeg synes ikke, der er noget mærkeligt i, at danskerne tager stilling til flere sager, når man går til valg, siger Signe Munk, politisk ordfører i SF.

Hun fastholder, at det er vigtigt for SF at genindføre store bededag, fordi SVM-regeringens fjernelse var så kritisabel.

- Det der var så uordentligt i sagen om store bededag, er, at SVM-regeringen tog den som en tyv om natten. Det har givet enormt stort tillidsknæk mellem politikere og befolkningen, at der føres politik på den måde. Det er vigtigt, at tavlen vaskes ren, og at der er plads til andet i livet end arbejde.

/ritzau/

- Det var hende, der kørte ind i mig. Jeg prøvede at undvige.

Sådan lyder det mandag eftermiddag i retssal B i Vestre Landsret i Viborg, hvor en 35-årig mand vil frifindes for ansvar i forbindelse med en dødsulykke.

Han blev sidste år idømt seks års fængsel for at have forvoldt døden for en 55-årig kvinde ved et frontalt sammenstød på Vejlevej nær Nørre Snede.

Retten i Herning vurderede, at der var tale om vanvidskørsel, idet manden med 111 kilometer i timen trak over i den modsatte vognbane i forbindelse med en overhaling.

Det skete, selv om fartgrænsen var 90 kilometer i timen, og selv om der var overhaling forbudt på strækningen.

Den tiltalte nægtede sig skyldig og ankede dommen til landsretten, hvor ankesagen mandag er gået i gang.

Her fastholder den 35-årige mand sin uskyld.

Han forklarer, at det var kvinden, der i sin sølvgrå Kia Picanto trak over i den vognbane, hvor den tiltalte kørte i sin røde Suzuki SX4.

- Hun starter med at komme over i min vejbane. Jeg ser hendes lygter forude. Så skifter jeg vejbane tre til fire gange for at undvige, siger manden.

Han har sort hår og er iført en hvid skjorte og blå cowboybukser.

Forklaringen fra manden stemmer ikke overens med vidneudsagn fra føreren af henholdsvis en personbil og en varevogn.

De har forklaret, at manden trak ud over de fuldt optrukne spærrelinjer for at foretage en overhaling og på den måde havnede i modsatte vognbane.

Men den tiltalte afviser, at han var i færd med at overhale.

- Jeg havde ikke overhalet nogen som helst på den vej. Jeg havde ikke travlt. Jeg kørte stille og roligt, lyder svaret.

Det viste sig efterfølgende, at manden havde det euforiserende stof THC i blodet, og at han på ulykkestidspunktet var frakendt kørekortet.

Manden har forklaret, at han røg en joint fire-fem dage inden ulykken og "slet ikke følte sig påvirket" den pågældende dag.

Han siger også, at han ikke var bekendt med, at politiet administrativt havde frataget ham kørekortet.

Mens den 35-årige vil frifindes for anklagen om uagtsomt manddrab, vil anklagemyndigheden have skærpet straffen.

I byretten lød anklagerens påstand på syv års fængsel.

Anklageren har endnu ikke uddybet strafpåstanden i landsretten.

Der ventes dom i sagen på mandag.

/ritzau/

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama afviser, at han skulle have set beviser på, at rumvæsner har taget kontakt med menneskeheden.

Det skriver han i et opslag på Instagram.

Meldingen kommer, efter at den tidligere præsident lørdag deltog i et interview med den amerikanske podcastvært Brian Tyler Cohen.

I interviewet blev Obama spurgt i en såkaldt "lynrunde", hvor han hurtigt skal besvare værtens spørgsmål, om rumvæsner findes.

- De er virkelige, men jeg har ikke set dem.

- De bliver ikke opbevaret i Area 51. Der findes ingen underjordisk facilitet, medmindre nogen i en enorm konspiration har holdt det skjult for USA's præsident, svarede han.

I opslaget på Instagram skriver eks-præsidenten, at han i sit svar forsøgte at holde sig til ånden i lynrunden, men at han gerne vil tydeliggøre sine udtalelser, fordi de har vakt meget opmærksomhed.

- Statistisk set er universet så enormt, at oddsene for, at der findes liv derude, er gode. Men afstanden mellem solsystemerne er så stor, at chancerne for, at vi har fået besøg af rumvæsener, er små, skriver han i opslaget og tilføjer:

- Jeg har ikke set noget bevis på under min præsidentperiode, at rumvæsner har taget kontakt til os.

/ritzau/

Nordsjællands Politi er mandag massivt til stede ved et sundhedscenter på Milnersvej i Hillerød.

Flere borgere er blevet evakueret, efter at der har været ild i et teknikskab.

Det skriver Ekstra Bladet.

Vagtchef ved Frederiksborg Brand og Redning Imad Seoud fortæller til Ritzau, at 20 borgere - heriblandt beboere på sundhedscenteret - er blevet evakueret på grund af røgudviklingen.

- De er alle blevet tilset af sundhedspersonale, og der er for nuværende ingen, der er kommet til skade, siger han.

Flere beboere er ifølge vagtchefen også blevet bedt om at blive på deres værelser for at undgå røgen.

Sundhedscenteret i Hillerød er hjemsted for blandt andet hjemmeplejen, et afsnit til rehabilitering og træningsfaciliteter.

Brandvæsnet har 13 enheder på stedet, mens også politiet og sundhedsvæsnet er mødt talstærkt op.

- Situationen er under kontrol, men vi er fortsat talstærkt til stede, siger Imad Seoud.

Teknikere er mandag klokken 13 i gang med at undersøge, om den røg, som branden har udviklet, er giftig.

Vagtchef Imad Seoud fortæller, at der har været brand i et lille lokalt batteri, der er med til at sikre driften ved strømafbrydelser.

- Der er tale om litiumbatterier, og de kan udvikle nogle giftige røggasser. Det, tror vi nu ikke, er sket, men det bliver undersøgt for en god ordens skyld, siger han.

Beredskabets fokus er på at sikre, at sundhedshuset kan fortsætte driften, lyder det fra vagtchefen.

/ritzau/

En ung mand med syrisk statsborgerskab skal udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år i en sag om grov vold.

Højesteret har mandag således valgt at stadfæste en dom fra Vestre Landsret fra marts sidste år.

Det skriver Højesteret på sin hjemmeside.

Manden blev dømt til udvisning i Vestre Landsret 11. marts sidste år for grov vold begået som 16-årig, men han valgte at anke landsrettens afgørelse om udvisning.

I forening med andre udøvede han vold mod en dengang 14-årig dreng på forskellige lokationer i Horsens begået 1. marts 2024.

Her tildelte de drengen adskillige knytnæveslag, slag med genstande, spark og tramp i hovedet og på kroppen, ligesom de hoppede ned på ham fra en bænk og brændte ham flere gange med cigaretter og en lighter.

Syreren blev også dømt for at have tvunget den forurettede til at ryge en joint og for at have frarøvet ham hans taske og halskæde.

På grund af tidligere advarsler om udvisning ved domme for voldskriminalitet valgte landsretten at fastsætte straffen til fængsel i et år og ni måneder og udvisning med indrejseforbud i seks år.

Men afgørelsen om udvisning skulle ifølge den unge mand og hans advokat, Gert Dyrn, ændres til en advarsel med begrundelsen om, at han var mindreårig på tidspunktet for voldsepisoden, og at han har en stærkere tilknytning til Danmark end Syrien.

Højesteret skulle derfor alene tage stilling til spørgsmålet om udvisning.

Manden ankom til Danmark som flygtning fra Syrien, da han var syv år.

Hans advokat har fremført, at han siden 2023 har været i et fast kæresteforhold med en dansk statsborger, at han taler dansk, og at han har afsluttet 9. klasse.

Hans forældre og søskende bor i Danmark, og han har begrænset kontakt til Syrien ud over, at hans bedsteforældre bor der.

Men det var altså ikke nok til, at han kunne undgå udvisningen.

Højesteret læner sig op ad Vestre Landsrets argumenter og lægger desuden vægt på, at han begik grov vold igen, efter at der var faldet dom i sagen i byretten.

Der forelå tilstrækkeligt med "tungtvejende grunde, som efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kræves for at kunne udvise en udlænding for kriminalitet begået som mindreårig", skriver Højesteret i afgørelsen mandag.

Advokat Gert Dyrn kan godt forstå Højesterets dom med tanke på, at den unge syrer begik ny grov vold efter dommen i byretten.

- Men jeg synes, at den virker lidt hård set i lyset af, at knægten var mindreårig. Der plejer man at vurdere det noget anderledes. Man kan reintegrere og hjælpe ham på vej, siger han til Ritzau.

Forsvarsadvokaten havde håbet, at Højesteret ville se på, hvor alvorlige skaderne på den 14-årige egentlig var, og tage det med i afgørelsen.

- Han har fået flænger og nogle mærker, men han skulle ikke behandles for noget. Det lå i den nederste kant, men det blev bedømt som grov vold, siger advokaten.

/ritzau/

Nordsjællands Politi er mandag massivt til stede ved et sundhedscenter på Milnersvej i Hillerød.

Flere borgere er blevet evakueret, efter at der har været ild i et teknikskab.

Det skriver Ekstra Bladet.

Vagtchefen ved Frederiksborg Brand og Redning Imad Seoud fortæller til Ritzau, at 20 borgere - heriblandt beboere på sundhedscenteret - er blevet evakueret.

- De er alle blevet tilset af sundhedspersonale, og der er for nuværende ingen, der er kommet til skade, siger han.

Brandvæsnet har ifølge vagtchefen 13 enheder på stedet, mens også politiet og sundhedsvæsnet er mødt talstærkt op.

- Situationen er under kontrol, men vi er fortsat talstærkt til stede, siger Imad Seoud.

Teknikere er mandag klokken 13 i gang med at undersøge, om den røg, som branden har udviklet, er giftig.

/ritzau/