Skovbrande har onsdag raset på Sicilien, i det sydvestlige Frankrig og i det centrale Spanien, hvor de har kostet tre brandfolk livet og tvunget tusindvis af mennesker til at lade sig evakuere.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

På syditalienske Sicilien, hvor skovbrande har hærget i flere dage, steg temperaturen onsdag til over 40 grader, og kraftige vindstød med den varme luft gav næring til flammerne.

Omkring 6000 brandfolk, skovbetjente og folk fra civilforsvaret blev her indsat for at bekæmpe flammerne med hjælp fra vandbombefly, siger Siciliens regionale præsident, Renato Schifani.

Der er fortsat 50 aktive brande på øen, siger han.

Italiens indenrigsminister, Matteo Piantedosi, har oplyst, at en brandmand er omkommet efter at være blevet syg under indsatsen.

En talsmand for det italienske civilforsvar siger til AFP, at situationen på Sicilien er "alvorlig", og at brandene blev "forværret af meget høje temperaturer og meget tør jord".

I den nærliggende italienske region Calabrien er der blevet registreret mere end 160 brande, skriver AFP. Her siger lederen af det lokale civilforsvar, at der er tale om bevidst påsatte brande, som "ondsindede personer" står bag. Der skal blandt andet være blevet bundet klude med brandfarlig væske fast til halen på herreløse katte for at sprede brandene.

I Frankrig omkom to brandfolk tirsdag, mens de bekæmpede en brand, der brød ud nær Bordeaux' lufthavn.

RITZAU

Københavns Politi var onsdag til stede på Københavns Hovedbanegård efter et knivstikkeri, hvor en mand blev ramt af knivstik.

Det oplyste vagtchef Nicolai Ullits til Ritzau onsdag aften.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 17.16.

Vagtchef Mads Østermark oplyser natten til torsdag, at der er tale om en 41-årig mand, som blev stukket i maven.

- Han er uden for livsfare, og hans tilstand er stabil, siger vagtchefen.

Mindre end en time efter anmeldelsen havde politiet anholdt en mand i 20'erne.

Han har erkendt, at han stod bag knivstikkeriet.

- Nu skal forløbet klarlægges, men folk kan færdes trygt i området, sagde Nicolai Ullits onsdag eftermiddag.

Den anholdte vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdag. Hvad han sigtes for, kan politiet ikke oplyse.

Som følge af knivstikkeriet var enkelte regionaltog aflyst, og flere var forsinkede.

Det skyldtes politiarbejde på hovedbanegården, men alle spor var igen åbne for togtrafik kort før klokken 18.30, skriver P4 Trafik.

Togændringerne gjaldt for afgange fra København til Næstved, Ringsted og Helsingør.

RITZAU

Klimaforandringer har forværret tørken i Europa i år, hvor ekstrem varme har fået vandreserverne til at fordampe.

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra en gruppe af forskere fra World Weather Attribution (WWA).

Lave vandstande har forstyrret skibsfart, landbrug og industri i lande som Rumænien og Grækenland, lyder det.

Rumænien har begrænset landmændenes adgang til vand til kunstvanding, og syv græske øer er gået i tørke-kriseberedskab for at spare på vandet.

I Frankrig frygter man, at tørken fører til landets mindste majshøst i 50 år.

Klimaforandringer var dog ikke årsag til manglen på regn fra april til juni i år, viser analysen.

I stedet har klimaforandringerne direkte bidraget til den ekstreme varme, som sætter skub i, hvor meget vand der fordamper fra jorden.

Betingelserne for potentiel fordampning var 80 gange mere sandsynlige i første halvår af 2026, sammenlignet med før mennesker begyndte at brænde fossile brændstoffer af, oplyser WWA.

- Vi ser vandreserver fordampe fra vores jord og floder hurtigere, end vi ville have gjort i en verden uden klimaforandringer, hvilket forvandler det, der ellers ville have været overskuelige tørre perioder, til alvorlige tørker, siger Sarah Kew, der er klimaforsker ved Det Kongelige Hollandske Meteorologiske Institut.

I Storbritannien, Frankrig og andre europæiske lande var der i juni usædvanligt varmt, og det forstyrrede både transporten, skoler og hospitaler.

I England var der tale om den varmeste juni nogensinde. Folk måtte blandt andet tage fri fra arbejde, viser en undersøgelse fra Euro-Mediterranean Center on Climate Change (CMCC) ifølge nyhedsbureauet AFP.

I undersøgelsen svarede 3,6 procent af de adspurgte - omkring 1,25 millioner lønmodtagere - at de slet ikke arbejdede i den uge på grund af varmen.

Det kostede britisk økonomi 1,15 milliarder pund - 10 milliarder kroner - viser et estimat fra London School of Economics (LSE) ifølge AFP.

RITZAU

Houthibevægelsen i Yemen melder natten til torsdag, at den har udført en militæroperation mod to saudiarabiske tankskibe.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge houthierne er der tale om de to tankskibe "Encelia" og "Layla".

Houthibevægelsen siger, at skibene havde trodset en søblokade, som gruppen, der er allieret med Iran, har indført mod Saudi-Arabien.

Tankskibene blev angrebet med flere ballistiske missiler og krydsermissiler, lyder det videre.

En unavngiven kilde inden for maritim sikkerhed siger til Reuters, at "Encelia" foretog et VHF-opkald og rapporterede, at skibet var blevet ramt af et missil.

VHF står for "Very High Frequency" og er en betegnelse for den type radiobølger, der bruges til kommunikation på havet.

Ifølge kilden lød det her, at skibet var blevet ramt, mens det befandt sig ud for den saudiarabiske by Jizan i Det Røde Hav, og at der var udbrudt brand om bord.

Den britiske virksomhed Vanguard, som beskæftiger sig med maritime risikovurderinger, melder samtidig, at "Encelia", som sejlede under saudiarabisk flag, blev ramt af et ukendt projektil.

Det skete ifølge Vanguard klokken 22.00 dansk tid på styrbord side omkring 70 sømil sydvest for saudiarabiske Al Shuqaiq.

United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, har ifølge Reuters oplyst, at det har fået en melding om en hændelse i samme område.

Ifølge myndigheden meldte kaptajnen på et tankskib, at fartøjet var blevet ramt af et ukendt projektil, der havde udløst en brand om bord, og at besætningen var i gang med at bekæmpe den.

Ifølge UKMTO blev der ikke rapporteret om tilskadekomne eller om miljøskader.

Det står ikke umiddelbart klart, om meldingen fra UKMTO omhandler "Encelia". Skibets position og detaljerne om hændelsen stemmer dog overens med oplysningerne fra Vanguard, skriver Reuters.

Vanguard rapporterer, at houthierne har hævdet at stå bag angrebet, og at bevægelsen desuden hævder at have ramt det andet skib, "Layla", hvilket dog ifølge Vanguard ikke er blevet bekræftet.

Houthierne meddelte mandag, at gruppen indførte en maritim blokade mod Saudi-Arabien i Det Røde Hav. Den risikerer at forstyrre de globale energiforsyninger langt ud over Golfregionen, skriver Reuters.

RITZAU

Klimaforandringer har forværret tørken i Europa i år, hvor ekstrem varme har fået vandreserverne til at fordampe.

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra en gruppe af forskere fra World Weather Attribution (WWA).

Lave vandstande har forstyrret skibsfart, landbrug og industri i lande som Rumænien og Grækenland, lyder det.

Rumænien har begrænset landmændenes adgang til vand til kunstvanding, og syv græske øer er gået i tørke-kriseberedskab for at spare på vandet.

I Frankrig frygter man, at tørken fører til landets mindste majshøst i 50 år.

Klimaforandringer var dog ikke årsag til manglen på regn fra april til juni i år, viser analysen.

I stedet har klimaforandringerne direkte bidraget til den ekstreme varme, som sætter skub i, hvor meget vand der fordamper fra jorden.

Betingelserne for potentiel fordampning var 80 gange mere sandsynlige i første halvår af 2026, sammenlignet med før mennesker begyndte at brænde fossile brændstoffer af, oplyser WWA.

- Vi ser vandreserver fordampe fra vores jord og floder hurtigere, end vi ville have gjort i en verden uden klimaforandringer, hvilket forvandler det, der ellers ville have været overskuelige tørre perioder, til alvorlige tørker, siger Sarah Kew, der er klimaforsker ved Det Kongelige Hollandske Meteorologiske Institut.

RITZAU

Houthibevægelsen i Yemen melder natten til torsdag, at den har udført en militæroperation mod to saudiarabiske tankskibe.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge houthierne er der tale om de to tankskibe "Encelia" og "Layla".

Houthibevægelsen siger, at skibene havde trodset en søblokade, som gruppen, der er allieret med Iran, har indført mod Saudi-Arabien.

Tankskibene blev angrebet med flere ballistiske missiler og krydsermissiler, lyder det videre.

En unavngiven kilde inden for maritim sikkerhed siger til Reuters, at "Encelia" foretog et VHF-opkald og rapporterede, at skibet var blevet ramt af et missil.

VHF står for "Very High Frequency" og er en betegnelse for den type radiobølger, der bruges til kommunikation på havet.

Ifølge kilden lød det her, at skibet var blevet ramt, mens det befandt sig ud for den saudiarabiske by Jizan i Det Røde Hav, og at der var udbrudt brand om bord.

Den britiske virksomhed Vanguard, som beskæftiger sig med maritime risikovurderinger, melder samtidig, at "Encelia", som sejlede under saudiarabisk flag, blev ramt af et ukendt projektil.

Det skete ifølge Vanguard klokken 22.00 dansk tid på styrbord side omkring 70 sømil sydvest for saudiarabiske Al Shuqaiq.

RITZAU

USA og Saudi-Arabien har indgået en atomsamarbejdsaftale.

Det skriver USA's energiministerium i en pressemeddelelse.

Sammen med aftalen har parterne indgået en aftale om kontrolforanstaltninger.

Aftalen giver ifølge pressemeddelelsen amerikanske virksomheder bred adgang til det saudiarabiske atomprogram.

Det vil "gavne amerikansk industri, arbejdere og forsyningskæder, samtidig med at det hjælper med at dække Saudi-Arabiens energibehov", lyder det.

Aftalen skal igennem Kongressen, hvor den skal gennemlæses, skriver ministeriet videre.

Aftalen er underskrevet af USA's energiminister, Chris Wright, og den saudiarabiske energiminister og prins, Abdulaziz bin Salman Al Saud.

- Disse aftaler afspejler vores to nationers fælles forpligtelse til at styrke de kommercielle relationer mellem USA og Saudi-Arabien og til at levere velstand derhjemme samt sikkerhed til vores allierede i udlandet, siger Wright i pressemeddelelsen.

Wright understreger, at aftalerne "opretholder de højest mulige standarder for nuklear sikkerhed og ikke-spredning".

Det fremgår ikke, hvordan USA potentielt vil kontrollere berigelsen af uran på saudiarabisk jord.

Den amerikanske politolog og Mellemøst-ekspert Rosemary Kelanic sagde forud for underskrivelsen, at det var "ret chokerende", at USA overhovedet overvejede at underskrive en aftale, der ville give Saudi-Arabien lov til at have faciliteter til at berige uran.

- Det har USA aldrig gjort før, vi har aldrig hjulpet et andet land med at berige på egen jord, lyder det til BBC.

Hun siger, at årsagen er, at hvis et land selv kan berige uran, er der en langt større risiko for, at det kan fremstille et atomvåben.

Jyllands-Posten har beskrevet, at der er en frygt for, at Saudi-Arabien på sigt vil bruge et civilt atomprogram til at udvikle atomvåben.

Det er netop den frygt, som USA har brugt som begrundelse for at angribe Iran for knap fem måneder siden.

Ifølge BBC vil aftalen møde modstand i Kongressen, men det ser ikke ud til, at der er et flertal, der kan blokere aftalen i Kongressen, skriver mediet.

RITZAU

USA og Saudi-Arabien har indgået en atomsamarbejdsaftale.

Det skriver USA's energiministerium i en pressemeddelelse.

Sammen med aftalen har parterne indgået en aftale om kontrolforanstaltninger.

Aftalen giver ifølge pressemeddelelsen amerikanske virksomheder bred adgang til det saudiske atomprogram.

Det vil "gavne amerikansk industri, arbejdere og forsyningskæder, samtidig med at det hjælper med at dække Saudi-Arabiens energibehov", lyder det.

Aftalen er underskrevet af USA's energiminister, Chris Wright, og den saudiske energiminister og prins, Abdulaziz bin Salman Al Saud.

- Disse aftaler afspejler vores to nationers fælles forpligtelse til at styrke de kommercielle relationer mellem USA og Saudi-Arabien og til at levere velstand derhjemme samt sikkerhed til vores allierede i udlandet, siger Wright i pressemeddelelsen.

Wright understreger, at aftalerne "opretholder de højest mulige standarder for nuklear sikkerhed og ikke-spredning".

RITZAU

Blot få dage før en retssag mod Meta stod til at gå i gang, har teenageren bag søgsmålet droppet sagen.

Det oplyser advokaten til den 15-årige dreng, der i medierne bliver omtalt som RKC, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oprindeligt sagsøgte teenageren, der kommer fra Florida, fire platforme i sagen, der handler om afhængighed af sociale medier.

Det gælder Googles YouTube, Metas Instagram, Snap Inc.'s Snapchat og ByteDances TikTok.

Allerede i juni indgik både YouTube og TikTok dog forlig, mens Snap mandag ifølge Bloomberg indgik et foreløbigt forlig.

Ifølge retsdokumenterne begyndte RKC at bruge sociale medier, da han var omkring otte år gammel.

Drengen siger, at han herefter blev afhængig af dem, mistede søvn og led af depression og angst.

- I lyset af det overordnede succesfulde resultat af sagsanlægget og hans bekymring om at skulle udholde en opslidende ugelang retssag har han valgt at trække sine krav mod Meta, siger RKC's advokat i en erklæring.

En talsperson for Meta siger i en udtalelse, at RKC har droppet sagen uden at modtage nogen betaling fra selskabet.

- Dette udfald gør det klart, at vi ikke vil trække os fra at forsvare os mod grundløse retssager, siger Meta-talspersonen.

Sagen skulle have været den anden af sin slags, efter at techselskaberne Meta og Google i marts tabte en retssag i Californien om afhængighed af sociale medier.

Nævninge afgjorde, at techselskaberne skulle betale den 20-årige kvinde, der havde anlagt sagen, seks millioner dollar i erstatning.

Kvinden, der i retsdokumenter står anført under initialerne KGM, havde hævdet, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed på.

Snapchat og TikTok havde forud for sagen indgået forlig med KGM.

RITZAU/Reuters

Københavns Politi var onsdag til stede på Københavns Hovedbanegård efter et knivstikkeri, hvor en person i 40'erne blev ramt af knivstik.

Det oplyser vagtchef Nicolai Ullits til Ritzau onsdag aften.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 17.16.

Mindre end en time efter anmeldelsen havde politiet anholdt en mand i 20'erne.

Han har erkendt, at han stod bag knivstikkeriet.

- Nu skal forløbet klarlægges, men folk kan færdes trygt i området, sagde vagtchefen onsdag eftermiddag.

Den anholdte vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdag. Hvad han sigtes for, kan politiet ikke oplyse onsdag aften.

Som følge af knivstikkeriet var enkelte regionaltog aflyst, og flere var forsinkede.

Det skyldtes politiarbejde på hovedbanegården, men alle spor var igen åbne for togtrafik kort før klokken 18.30, skriver P4 Trafik.

Togændringerne gjaldt for afgange fra København til Næstved, Ringsted og Helsingør.

RITZAU

Blot få dage før en retssag mod Meta stod til at gå i gang, har teenageren bag søgsmålet droppet sagen.

Det oplyser advokaten til den 15-årige dreng, der i medierne bliver omtalt som RKC, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oprindeligt sagsøgte teenageren, der kommer fra Florida, fire platforme i sagen, der handler om afhængighed af sociale medier.

Det gælder Googles YouTube, Metas Instagram, Snap Inc.'s Snapchat og ByteDances TikTok.

Allerede i juni indgik både YouTube og TikTok dog forlig, mens Snapchat mandag ifølge Bloomberg indgik et foreløbigt forlig.

Ifølge retsdokumenterne begyndte RKC at bruge sociale medier, da han var omkring otte år gammel.

Drengen siger, at han herefter blev afhængig af dem, mistede søvn og led af depression og angst.

- I lyset af det overordnede succesfulde resultat af sagsanlægget og hans bekymring om at skulle udholde en opslidende uger lang retssag har han valgt at trække sine krav mod Meta, siger RKC's advokat i en erklæring.

RITZAU/Reuters

Det norske udenrigsministerium fraråder alle rejser til Kuwait, Bahrain og Jordan, som ikke er strengt nødvendige.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Det danske udenrigsministerium har ikke egne rejsevejledninger for Kuwait og Bahrain, men henviser i stedet til andre landes vejledninger, herunder Norges.

Udenrigsministeriet i Danmark har en rejsevejledning for Jordan. Her frarådes alle ikke-nødvendige rejser til grænsen til Syrien og Irak.

For resten af Jordan rådes man til at være ekstra forsigtig som rejsende.

Nye angreb i Mellemøsten har fået det norske udenrigsministerium til at vurdere, at sikkerhedssituationen i landene er blevet forværret.

Norge har tidligere frarådet rejser til de tre lande, men rejseadvarslerne blev senere ophævet, efter at en forlængelse af våbenhvilen mellem USA og Iran havde gjort situationen mere forudsigelig, lyder det.

Det danske udenrigsministerium skriver på sin hjemmeside, at sikkerhedssituationen i landene er "ustabil og uforudsigelig".

- Den kan ændre sig med kort eller intet varsel. Hvis situationen forværres, kan det få betydning for den kommercielle flytrafik og transport via landevej, står der.

I sidste uge meddelte Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), at agenturet fraråder flyselskaber at flyve over flere golfstater.

Meldingen kom, efter at Iran og USA gennemførte nye angreb mod hinanden.

Det amerikanske militær gennemførte fra mandag aften til natten til tirsdag i sidste uge et fem timer langt angreb mod Iran.

Angrebet kom efter flere dage med amerikanske angreb mod Iran.

Konkret fraråder agenturet flyvninger over Bahrain, Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater samt over farvandet i Omanbugten.

Ifølge EASA udgør situationen en "høj risiko" for civile flyvninger i de berørte luftrum.

RITZAU

Det norske udenrigsministerium fraråder alle rejser til Kuwait, Bahrain og Jordan, som ikke er strengt nødvendige.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Det danske udenrigsministerium har ikke egne rejsevejledninger for de tre lande, men henviser i stedet til andre landes vejledninger, herunder Norges.

Nye angreb i Mellemøsten har fået det norske udenrigsministerium til at vurdere, at sikkerhedssituationen i landene er blevet forværret.

Norge har tidligere frarådet rejser til de tre lande, men rejseadvarslerne blev senere ophævet, efter at en forlængelse af våbenhvilen mellem USA og Iran havde gjort situationen mere forudsigelig, lyder det.

Det danske udenrigsministerium skriver på sin hjemmeside, at sikkerhedssituationen i landene er "ustabil og uforudsigelig".

- Den kan ændre sig med kort eller intet varsel. Hvis situationen forværres, kan det få betydning for den kommercielle flytrafik og transport via landevej, står der.

RITZAU

For hver gang Iran skyder mod et skib i Hormuzstrædet, vil USA bombe en bro eller et kraftværk i Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, onsdag.

Trump uddyber, at bombningen af iransk infrastruktur også vil ske i og omkring Irans hovedstad, Teheran.

- For hver gang Den Islamiske Republik Iran skyder mod et skib i Hormuzstrædet, uanset om det er med missil, raket eller drone, vil USA fra nu af bombe og ødelægge en bro eller et kraftværk, skriver Trump i opslaget og tilføjer:

- Herunder dem, der er lokaliseret ved siden af eller i hovedstaden Teheran.

Irans chefforhandler, Mohammad Baqer Qalibaf, skriver samme dag på X, at der skal sørges for Irans sikkerhed, hvis infrastruktur i regionen ligeledes skal være i sikkerhed.

- Hvis vores sikkerhed ikke sikres, vil ingen infrastruktur være sikker. Vi har mange gange sagt, at situationen i strædet ikke vil vende tilbage til den måde, det var før krigen, skriver Qalibaf ifølge Reuters.

Iran har i den seneste tid erklæret Hormuzstrædet for lukket, mens USA har genoptaget en blokade mod iranske havne.

Før konflikten, der begyndte med amerikanske og israelske angreb mod Iran den 28. februar, blev en femtedel af verdens olie og gas sejlet gennem strædet.

USA's centralkommando, Centcom, har onsdag for 11. nat i træk meddelt, at det amerikanske militær udfører angreb mod Iran.

Samme dag advarer USA's udenrigsminister, Marco Rubio, mod iransk kontrol over Hormuzstrædet.

- Det er grundlæggende meget enkelt. Iran kræver retten til - en ret, som landet ikke har i henhold til nogen gældende internationale regler - at kontrollere trafikken gennem Hormuzstrædet, siger Rubio og tilføjer:

- Et grundlæggende princip om fri sejlads er truet. Det kan vi ikke tillade.

Meldingen fra Rubio kommer under et møde med udenrigsministrene fra Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean) i Filippinernes hovedstad, Manila.

RITZAU

Norske Tonje Brenna, der er blandt de overlevende fra Anders Behring Breiviks angreb på Utøya, var onsdag tilbage på øen for at markere 15-året for angrebet.

Det fandt sted 22. juli 2011 ved en politisk ungdomslejr og kostede 69 mennesker livet.

Trods fortællingens tragiske udfald ønsker Tonje Brenna, som i dag er medlem af det norske Storting for Arbeiderpartiet, at historien skal leve videre i den unge generation.

- Jeg håber, at vi, der er gamle nok til at have vores egne minder fra den dag, vil gøre os den ulejlighed at tale med de unge, der måske ikke var født i 2011, så de kan være med til at videregive historien, siger hun i en tale ifølge nyhedsbureauet NTB.

- Jeg elsker Utøya og har faktisk et stærkere bånd til øen efter den 22. juli. Dette sted rummer mine bedste og mest lyse minder, men også mine mørkeste minder, siger hun.

Ved mindeceremonien på Utøya deltog desuden Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og landets finansminister, Jens Stoltenberg. Sidstnævnte var landets statsminister under angrebet for 15 år siden.

Fra talerstolen sagde Stoltenberg, at angrebet på Utøya har gjort ham mere bevidst om, at det ikke er en "selvfølge at leve i et land, hvor man kan sige og føle, hvad man vil".

- Det er vemodigt at mindes alle dem, der blev dræbt, og alle dem, der lever med sorgen.

- Men det er godt at markere, at vi står sammen om de værdier, der blev angrebet - nemlig at vi har et frit og åbent samfund, sagde Stoltenberg ifølge NTB.

I Oslo fandt en mindeceremoni også sted i byens domkirke, hvor kong Harald og dronning Sonja deltog.

Forinden angrebet på ungdomslejren 22. juli 2011 sprængte Breivik en bilbombe i regeringskvarteret og dræbte otte mennesker.

Derefter tog han til Utøya, hvor han - klædt ud som politibetjent - skød løs mod deltagerne på Arbeiderpartiets ungdomsorganisations årlige sommerlejr. 69 personer - de fleste af dem unge og unge voksne - blev dræbt på øen.

Ifølge det norske medie VG var der 564 mennesker på øen, da han angreb den.

RITZAU

Retssagen mod den afsatte venezuelanske præsident Nicolás Maduro og hans kone, Cilia Flores, vil begynde 1. juni 2027.

Det oplyser en amerikansk dommer onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De er anklaget for narkosmugling.

Amerikanske specialstyrker pågreb 3. januar Maduro og Flores i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Militæraktionen var beordret af USA's præsident, Donald Trump.

Efter tilfangetagelsen blev den venezuelanske leder og hans kone bragt til New York i USA, hvor de afventer en retssag.

Den 63-årige tidligere præsident og hans kone har været fængslet i mere end syv måneder.

De har begge nægtet sig skyldige.

Maduros forsvarsadvokat siger onsdag ifølge Reuters, at han vil gå efter at få sagen afvist med den begrundelse, at Maduro burde være immun mod retsforfølgelse som leder af en suveræn stat.

Nyhedsbureauet skriver desuden, at Maduro mere specifikt er anklaget for blandt andet "sammensværgelse om narkoterrorisme og sammensværgelse om import af kokain".

Den tidligere præsident risikerer livsvarigt fængsel, hvis han kendes skyldig.

Planlægningen af angrebet, hvor Maduro og Flores blev pågrebet, begyndte ifølge USA flere måneder inden aktionen.

Samtlige afdelinger af det amerikanske forsvar og de amerikanske efterretningstjenester blev taget i brug.

Juridiske eksperter har tidligere sat spørgsmålstegn ved lovligheden i den amerikanske aktion.

USA har afvist, at der skulle være tale om en krigshandling mod et land, og flere gange argumenteret for, at aktionen handlede om retshåndhævelse samt om at beskytte amerikanske borgere mod narkotika.

Føderale anklagere tiltalte første gang Maduro i 2020 i New York. Det skete som led i en længerevarende sag om narkosmugling mod både nuværende og tidligere venezuelanske embedsmænd.

Nicolás Maduro har været præsident i Venezuela siden 2013. Inden da var han minister i sin forgænger Hugo Chávez' regering.

RITZAU