Politi og nødberedskab er tidligt tirsdag morgen dansk tid massivt til stede ved Southern Cross University i den australske by Lismore efter meldinger om bevæbnede personer på universitetets område.

Det skriver flere lokale medier, herunder Sky News Australia og The Daily Examiner.

Meldingerne er ikke bekræftet af lokalt politi. Men stadig flere betjente samler sig ved universitetet, skriver Sky News Australia.

Ifølge Sydney Morning Herald er det et truende opkald til universitetsledelsen, der har ført til politianmeldelsen.

Lismore ligger få kilometer sydvest for den populære rejsedestination Byron Bay på Australiens østkyst.

Medierne bringer blandt andet opslag fra sociale medier, hvor studerende er under såkaldt lockdown, hvor ingen har tilladelse til at komme ind på eller forlade området.

Samtidig er forældre til elever på en nærliggende folkeskole blevet rådet til at holde deres børn inden døre.

Øjenvidner forklarer til Daily Examiner, at det fremmødte politi er svært bevæbnet.

/ritzau/

Det er usikkert, hvornår luftfartsselskaber kan flyve med Boeings 737 Max-fly igen.

Det siger formanden for den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA), Stephen Dickson, mandag til det amerikanske medie CNBC News ifølge nyhedsbureauet dpa.

Flyene har haft flyveforbud i over et halvt år efter to dødelige flystyrt.

- Vi kører efter sikkerheden først, og vi har ikke en specifik tidslinje.

- Jeg kan garantere dig for, at de fly ikke vil flyve, før jeg er tilfreds med, at de et de sikreste derude, siger han til CNBC.

De mange fly, der i øjeblikket holder stille på landjorden, afventer en certificering på, om de er sikre nok til at kunne bruges i luften igen.

I den forbindelse vil FAA og den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, aflevere deres anbefalinger inden for den kommende uge, skriver nyhedsbureauet dpa.

Boeing vil også selv aflevere en sikkerhedsanalyse af de ændringer, der er blevet lavet efter styrtene, i de kommende dage. Det siger Dickson ifølge nyhedsbureauet AP.

Dickson siger, at han selv personligt vil teste de nye ændringer i en flysimulator.

FAA-formanden er tidligere pilot på Boeings 737-fly og leder i det amerikanske luftfartsselskab Delta Airlines.

Boeing har ifølge AP udtalt, at det håber at have flyene i luften igen i perioden oktober til december.

Flyforbuddet kom, efter at to fly af typen 737 Max med fire måneders mellemrum styrtede, umiddelbart efter at de var lettet.

Den seneste ulykke skete i Etiopien i marts, da et fly af den type fra Ethiopian Airlines styrtede seks minutter efter start fra Addis Abeba med 149 mennesker om bord.

Godt fire måneder tidligere styrtede et Boeing 737 Max-fly fra Lion Air 13 minutter efter start fra Indonesiens hovedstad, Jakarta. Alle 189 passagerer om bord omkom.

/ritzau/

De rohingya-muslimer, der ikke er flygtet fra Myanmar, er i "alvorlig fare for at blive udsat for folkedrab".

Det er desuden fortsat "umuligt" at vende hjem for den ene million rohingyaer, som er blevet fordrevet fra Myanmar.

Sådan lyder advarslen fra et hold af FN-efterforskere mandag aften dansk tid.

FN's undersøgelsesmission i Myanmar konkluderede sidste år, at det kunne betegnes som et folkedrab, da Myanmars militær i 2017 fordrev mænd, kvinder og børn fra deres hjem og deres landsbyer.

Samtidig anbefalede FN-efterforskerne, at højtstående generaler i Myanmars militær - herunder også hærchef Min Aung Hlaing - skulle retsforfølges.

Rohingyaerne er et muslimsk mindretal fra Myanmar. Her er de blevet anset for at være illegale indvandrere, selv om de har levet i landet i mange generationer.

I august 2017 blev omkring 740.000 rohingyaer tvunget til at flygte til nabolandet Bangladesh af en brutal militæroffensiv mod deres område. Her sluttede de sig til 200.000 andre rohingyaer i en flygtningelejr.

Men ifølge FN lever de omkring 600.000 rohingyaer, der fortsat befinder sig i Myanmar i delstaten Rakhine, under forværrede og elendige forhold.

- I Myanmar næres muligheden for folkedrab stadig, og rohingyaerne forbliver i alvorlig risiko for folkedrab, skriver efterforskerne i deres endelige rapport mandag.

Rapporten ventes at blive fremlagt i sin fulde længde for FN's Menneskerettighedsråd i Geneve tirsdag.

Efterforskerne konkluderer videre, at Myanmar "benægter sine ulovligheder, destruerer bevismateriale og nægter at udføre efterforskninger" i forbindelse med landets behandling af rohingyaerne.

Derudover "rydder" og "beslaglægger" Myanmar de landområder, som rohingyaerne er blevet fordrevet fra, ligesom at myndighederne i Myanmar er begyndt at bygge nye bygninger i områderne, konkluderer efterforskerne.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, revser det amerikanske medie The New York Times efter en ny artikel med anklager om sexovergreb af højesteretsdommer Brett Kavanaugh.

I artiklen, der blev udgivet i weekenden, gik mediet igennem anklager fra sidste år fra en kvinde ved navn Deborah Ramirez mod den amerikanske højesteretsdommer.

Ramirez påstår, at Kavanaugh har svunget sin penis foran hendes ansigt til en fest på universitet Yale, da de begge var studerende.

Men i artiklen er der også en ny anklage fra en unavngiven kvindelig medstuderende, der påstår, at Kavanaugh har blottet sig selv til en fest over for en anden kvindelig studerende.

Den nye artikel skabte oprør blandt demokratiske præsidentkandidater, hvor flere mente, at der skulle indledes nye undersøgelser.

Mandag måtte The New York Times bringe en tilståelse - at mediet havde udeladt væsentlige detaljer.

Blandt andet at den unavngivne medstuderende havde nægtet at lade sig interviewe, og at hendes venner skulle have sagt, at hun har udtalt, at hun ikke kan huske episoden.

Det fik Trump til at reagere kraftigt.

Præsidenten tilskynder Kavanaugh til at sagsøge The New York Times for injurier.

- Kan du fatte, hvad disse forfærdelige personer vil sige og gøre, skriver Trump på Twitter.

- De ønsker at ødelægge og påvirke opfattelsen af ham (Kavanaugh, red.), men spillede spillet dårligt. De burde blive sagsøgt, skriver præsidenten, der også mener, at mediet burde lukke.

Brett Kavanaugh har nægtet sig skyldig i anklagerne.

/ritzau/

En 76-årig mand i Australien har mandag mistet livet, efter at han blev angrebet af en fugl, mens han cyklede.

Det skriver det australske medie ABC News.

Manden blev angrebet, da han søndag morgen kørte en tur på sin cykel i byen Woonona syd for Sydney i delstaten New South Wales.

Her blev han angrebet af en fugl af arten australsk fløjtefugl. Manden forsøgte at undslippe fuglen og kørte af vejen, hvor han ramte et hegn og fløj af cyklen.

- Der var en hel del blod, fortæller Jason Crosskey, der var vidne til angrebet, til ABC News.

Den 76-årige blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand med alvorlige hovedskader. Mandag blev han erklæret død på hospitalet.

Australske fløjtefugl - der i Australien kaldes "Australian magpie" - er en stor spurvefugl.

Den er kendt for sin aggressive adfærd i parrings- og redesæsonen, hvor den pludseligt dykker ned for at angribe forbipasserende cyklister eller fodgængere.

Det skyldes, at den vil beskytte sit territorie og sine æg eller nyudklækkede unger.

Politiet i New South Wales efterforsker weekendens hændelse.

Den 76-årige mand cyklede nær en park, hvor beboere gentagne gange har klaget over en særligt aggressiv fugl.

Ifølge en hjemmeside, der opgør antallet af angreb begået af australske fløjtefugle, er otte personer blevet angrebet i netop dette område.

- Det er utroligt, hvor stort et område rundt om reden, som denne fugl vil bevæge sig rundt i for at forfølge et udvalgt offer, skriver en mand med navnet Ken i en anmeldelse ifølge ABC News.

- Den flyver efter en hel del mennesker. I går gik den efter et barn, fortsætter han.

De lokale myndigheder har foreløbigt besluttet at opsætte yderligere skilte i området for at advare mod aggressive fugle i området.

Tidligere i september besluttede myndighederne at skyde en "usædvanlig territorial" fugl, som de seneste tre år har raseret et kvarter i det nordøstlige Sydney.

Flere end 40 personer havde anmeldt, at de var blevet angrebet af den fugl.

/ritzau/

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har været en altoverskyggende figur i israelsk og mellemøstlig politik i ti år.

Men tirsdagens valg i Israel, der er det andet af slagsen på bare fem måneder, kan blive et eftertrykkeligt punktum for den kontroversielle regeringschef.

Meningsmålingerne spår dødt løb mellem Netanyahus nationalkonservative Likud-parti og den midtersøgende alliance Blå og Hvid, der ledes af Israels tidligere hærchef Benny Gantz.

Samtidig ser det ud til, at en gammel joker i israelsk politik, den tidligere udenrigsminister Avigdor Lieberman, og hans højreorienterede parti Yisrael Beiteinu kan få rollen som kongemager.

Selv om partier, der pegede på Netanyahu som premierminister, vandt et flertal ved valget i april, så skulle det vise sig meget besværligt for Likud-lederen at danne en ny regering.

Det førte til et kollaps i forhandlingerne, hvorefter et lynvalg blev udskrevet.

I april blev det også en neglebider, hvor Likud og Gantz' alliance fik 35 sæder hver i det israelske parlament, Knesset.

Og i denne gentagelse af valgkampen er det få, men vægtige emner, der er løbet med opmærksomheden: den regionale krise med Iran, de frugtesløse forhandlinger med palæstinenserne, forholdet til USA og den stabile økonomiske udvikling.

Skulle Netanyahu blive nægtet en femte regeringsperiode - hvilket ville være en historisk bedrift i det mellemøstlige land - så er iagttagere uenige om, hvilke konsekvenser det vil have for fredsprocessen med palæstinenserne, der brød sammen for fem år siden.

I valgkampen har premierministeren meddelt, at han agter at annektere Jordandalen på den besatte Vestbred. Det ses som et forsøg på at mobilisere de konservative og nationalistiske kernevælgere.

Han har også advaret imod et regeringsskifte, hvor venstrefløjen får for stor indflydelse - herunder det venstreorienterede parti Fælleslisten, der primært består af arabiske israelere.

Det vil ifølge Netanyahu "svække Israel i både vore venner og fjenders øjne".

- Det er op til jer! Likuds føring er meget lille, lød det fra en hæs Benjamin Netanyahu i en video på Twitter.

Han har siddet på premierministerposten i to omgange. Først fra 1996 til 1999 og igen siden 2009.

De mange år i den politiske arena kan være blevet en hæmsko for den 69-årige Netanyahu.

- Der er en mærkbar følelse af træthed. Mange israelere har fået nok af den kadre af politikere, siger Amotz Asa-El, der forsker i vælgervandringer ved Shalom Hartman Institute i Jerusalem.

/ritzau/Reuters