Fødevarehjælpen i Sudan risikerer at slippe op ved udgangen af marts, medmindre der kommer mere international støtte.

Det siger Ross Smith, direktør i FN's Fødevareprogram (WFP).

- Uden øjeblikkelig yderligere finansiering vil millioner af mennesker stå uden livsvigtig fødevarehjælp inden for få uger, siger han.

Krisen i Sudan betegnes af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner - knap halvdelen af Sudans befolkning - står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyser FN.

WFP siger, at der er behov for 700 millioner dollar - eller 4,5 milliarder kroner - hvis organisationen skal kunne fortsætte arbejdet frem til juni.

Ross Smith siger, at FN-organisationen har været tvunget til at reducere nødhjælpen til det "absolutte minimum for overlevelse".

Sidste år blev der bekræftet hungersnød i flere områder af det konfliktramte land. Adskillige andre områder er på randen af hungersnød.

Næsten tre års kampe mellem landets hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces har sendt omkring 11 millioner på flugt og kostet titusindvis af mennesker livet.

/ritzau/AFP

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA's præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C., skriver flere internationale nyhedsmedier, herunder Reuters og AFP.

USA's præsident, Donald Trump, kalder det en stor ære at møde den venezuelanske oppositionsleder.

Han skriver også natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at Machado har overrakt Nobels Fredspris til ham.

- Hun er en vidunderlig kvinde, som har været igennem så meget. María overrakte mig sin Nobels Fredspris for det arbejde, jeg har udført. En så smuk gestus af gensidig respekt. Tak, María!, skriver Trump.

Det Hvide Hus har natten til fredag på det sociale medie X delt et opslag, der er ledsaget af et billede af Trump og Machado, der står side om side i Det Ovale Værelse. I hænderne holder Trump Nobels Fredspris.

- Hun (Machado, red.) overrakte præsidenten sin fredspris i anerkendelse og ære, skriver Det Hvide Hus i opslaget.

Trump eller Det Hvide Hus bekræfter dog ikke, hvorvidt den amerikanske præsident fortsat er i besiddelse af prisen.

En kilde siger til CNN, at Machado har efterladt prisen i Det Hvide Hus, og at den i øjeblikket er hos præsidenten.

Tidligere torsdag aften dansk tid lød det, at Machado ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt hun havde foræret Trump fredsprisen.

Machado tilføjer over for Reuters, at mødet "gik meget godt".

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun godt kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

/ritzau/

Tusindvis af mennesker har skrevet under på en underskriftsindsamling i Island, der opfordrer landets udenrigsminister til at afvise USA's præsident Donald Trumps bud på en amerikansk ambassadør i det nordiske land.

Det skriver The Guardian.

Islændingene er vrede, efter at Donald Trumps nominerede til ambassadørposten i Island, Billy Long, angiveligt har joket med, at Island burde blive en ny amerikansk delstat, og at han selv skulle være guvernør.

Politico skrev onsdag første gang om Billy Longs bemærkninger.

Det skete blot få timer før, at den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mødtes med repræsentanter fra Trump-administrationen og Grønland i USA for at tale om Trumps ønske om at overtage Grønland.

Reaktionen fra Island kom prompte. Islands udenrigsministerium sagde i en erklæring til The Guardian, at de havde kontaktet den amerikanske ambassade for at få afklaret sagen.

De ville høre, om det var sandt, hvad Billy Long havde sagt, skriver avisen.

Underskriftsindsamlingen i Island opfordrer Islands udenrigsminister til at afvise Long som amerikansk ambassadør i Island.

- Disse ord, udtalt af Billy Long, som Donald Trump har nomineret som ambassadør i Island, kan være sagt som en joke.

- Alligevel er de krænkende over for Island og det islandske folk, som har måttet kæmpe for deres frihed og altid har været en ven af USA, lyder det i underskriftsindsamlingen, som knap 4000 har skrevet under på.

Billy Long har ifølge mediet Artic Today undskyldt for sine udtalelser.

- Jeg undskylder, og det er min eneste kommentar. Jeg ser frem til at arbejde med det islandske folk, og jeg beklager, at det blev opfattet på den måde.

- Jeg var sammen med en gruppe venner, og der var ikke noget seriøst i det, siger Billy Long ifølge Artic Today.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA's præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C., skriver flere internationale nyhedsmedier, herunder Reuters og AFP.

USA's præsident, Donald Trump, kalder det en stor ære at møde den venezuelanske oppositionsleder.

Han skriver også natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at Machado har overrakt Nobels Fredspris til ham.

- Hun er en vidunderlig kvinde, som har været igennem så meget. María overrakte mig sin Nobels Fredspris for det arbejde, jeg har udført. En så smuk gestus af gensidig respekt. Tak, María!, skriver Trump.

Trump bekræfter dog ikke, hvorvidt han fortsat er i besiddelse af Nobels Fredspris.

En kilde siger til CNN, at Machado har efterladt prisen i Det Hvide Hus, og at den i øjeblikket er hos præsidenten.

Tidligere torsdag aften dansk tid lød det, at Machado ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt hun havde givet Trump fredsprisen.

Machado tilføjer over for Reuters, at mødet "gik meget godt".

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

/ritzau/

Teknologiselskaber har samlet set blokeret omkring 4,7 millioner konti på sociale medier som følge af Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tallene viser, at teknologiselskaberne har taget reelle skridt for at fjerne de mindreårige brugere, skriver Australiens kommissær for onlinesikkerhed, Julie Inman Grant, i en udtalelse.

- Det er tydeligt, at eSafetys reguleringsvejledning og samarbejde med platformene allerede har givet betydelige resultater, skriver hun.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december sidste år.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager "rimelige skridt" for at udelukke de unge brugere.

Meta, som er moderselskab for flere populære platforme, oplyste sidste uge, at det fjernede 331.000 konti med mindreårige fra Instagram, 173.000 fra Facebook og 40.000 fra Threads i ugen frem til 11. december.

Samtidig gentog techselskabet en tidligere opfordring om, at det bør kræves af app stores, at de verificerer folks alder og indhenter forældres samtykke, før personer under 16 år kan downloade en app.

Ifølge selskabet er dette den eneste måde at undgå, at teenagere gentagne gange rykker til nye apps for at omgå forbuddet.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, kalder det ifølge det australske medie ABC opmuntrende, at techselskaberne gør en "betydelig indsats" for at overholde lovgivningen og holde børnene væk fra deres platforme.

- Forandring sker ikke over natten, siger han og tilføjer:

- Men de her tidlige tegn viser, at det er vigtigt, at vi gjorde noget for at skabe den her forandring.

Australien er det første land i verden til at lave et forbud mod børn og unge under 16 år på sociale medier.

/ritzau/

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er torsdag blevet overført til et fængsel med bedre forhold.

Det fremgår af en kendelse fra Brasiliens højesteret.

70-årige Bolsonaro blev sidste år idømt 27 års fængsel for et mislykket kupforsøg i landet.

Han har været tilbageholdt i et 12 kvadratmeter stort lokale med tv, køleskab og aircondition på politihovedkvarteret i Brasiliens hovedstad, Brasilia.

Hans familie har gentagne gange klaget over forholdene, herunder overdreven støj fra klimaanlægget, for lidt plads og dårlig mad.

Torsdag blev han overført til Papuda-fængselskomplekset i hovedstaden, hvor han er blevet anbragt i en særlig afdeling. Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters et fængsel, hvor flere andre politikere før har været indsat.

Hans celle vil være fem gange større end tidligere. Han har eget køkken, et privat udendørsområde og en dobbeltseng.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes siger, at Bolsonaro er fuldstændig isoleret fra de andre indsatte i fængslet.

Han oplyser ifølge Reuters, at Bolsonaro i det nye fængsel muligvis vil have bedre muligheder for at modtage lægehjælp og ugentlige familiebesøg end i politiets hovedkvarter.

Bolsonaros advokater har gentagne gange forsøgt at anke dommen, så han i stedet kunne afsone i husarrest på grund af helbredsmæssige årsager.

Bolsonaro tilbragte en uge på hospitalet i december efter en operation for lyskebrok og hikke. Han har haft problemer med helbredet, siden han blev stukket i maven under præsidentvalgkampen i 2018.

Han var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022. I september blev han dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

Brasiliens kongres vedtog sent sidste år en lov, der potentielt kan reducere Bolsonaros straf markant.

Lula nedlagde veto mod lovgivningen i januar, men lovgiverne får det sidste ord, da kongressen har ret til at tilsidesætte præsidentens veto.

/ritzau/AFP

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er torsdag blevet overført til et fængsel med bedre forhold.

Det fremgår af en kendelse fra Brasiliens højesteret.

70-årige Bolsonaro blev sidste år idømt 27 års fængsel for et mislykket kupforsøg i landet.

Han har været tilbageholdt i et 12 kvadratmeter stort lokale med tv, køleskab og aircondition på politihovedkvarteret i Brasiliens hovedstad, Brasilia.

Hans familie har gentagne gange klaget over forholdene, herunder overdreven støj fra klimaanlægget, for lidt plads og dårlig mad.

Torsdag blev han overført til Papuda-fængselskomplekset i hovedstaden, hvor han bliver anbragt i en særlig afdeling.

Hans celle vil være fem gange større end tidligere. Han har eget køkken, et privat udendørsområde og en dobbeltseng.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes siger, at Bolsonaro er fuldstændig isoleret fra de andre indsatte i fængslet.

Bolsonaros advokater har gentagne gange forsøgt at anke dommen, så han i stedet kunne afsone i husarrest på grund af helbredsmæssige årsager.

Bolsonaro tilbragte en uge på hospitalet i december efter en operation for lyskebrok og hikke. Han har haft problemer med helbredet, siden han blev stukket i maven under præsidentvalgkampen i 2018.

Han var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022. I september blev han dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

/ritzau/AFP

Mindst ti personer meldes dræbt i Gazastriben torsdag efter israelske luftangreb.

Det fortæller lokale kilder i området, heriblandt læger.

En højtstående figur i den væbnede fløj af den militante Hamas-bevægelse meldes dræbt i angrebene. Også en ledende skikkelse i den militante gruppe Islamisk Jihad meldes dræbt.

Sundhedsmyndighederne i Gazastriben oplyser, at en 16-årig er blandt de dræbte.

Israels militær har ikke kommenteret angrebene.

Hamas anklager Israel for at bryde den våbenhvileaftale, der har været gældende siden oktober, og for at forsøge at genantænde konflikten.

De israelske angreb fandt sted, dagen efter at USA annoncerede, at anden fase af våbenhvileaftalen er trådt i kraft.

Israel og Hamas har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde den skrøbelige våbenhvile, der blev indgået med hjælp fra USA.

Flere end 400 palæstinensere og tre israelske soldater er meldt dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft sidste år.

FN's børneorganisation, Unicef, sagde tirsdag, at flere end 100 børn er blevet dræbt i Gazastriben, siden våbenhvilen blev indgået.

Israel indledte militæraktioner i Gazastriben, efter at Hamas havde angrebet Israel 7. oktober 2023. Omkring 1200 mennesker blev slået ihjel under angrebet, hvor Hamas tog en række gidsler med til Gazastriben.

Israels krig mod Hamas har ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben kostet omkring 71.000 mennesker livet og efterladt store dele af Gazastriben i ruiner.

Israel har jævnet bygninger med jorden og beordret beboere til at forlade store dele af Gazastriben, hvor israelske styrker fortsat er til stede.

I den første fase af våbenhvileaftalen forpligtede Hamas sig til at frigive de tilbageværende 48 levende og døde gidsler. Indtil videre har Hamas sendt alle gidsler, bortset fra en af de afdøde, tilbage til Israel.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

Med anden fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning, skrev USA's særlige udsending Steve Witkoff onsdag i et opslag på X.

/ritzau/Reuters

Teknologiselskaber har samlet set blokeret omkring 4,7 millioner konti på sociale medier som følge af Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tallene viser, at teknologiselskaberne har taget reelle skridt for at fjerne de mindreårige brugere, skriver Australiens kommissær for onlinesikkerhed, Julie Inman Grant, i en udtalelse.

- Det er tydeligt, at eSafetys reguleringsvejledning og samarbejde med platformene allerede har givet betydelige resultater, skriver hun.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december sidste år.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager "rimelige skridt" for at udelukke de unge brugere.

/ritzau/

Hvis det alene var op til vælgerne i Washington at udpege USA's præsident, så ville hun være demokrat og hedde Kamala Harris.

Og selv i Washington finder man næppe mange, der er mere skeptiske over for Donald Trump end Nadine Seiler.

I bindende vintervind står hun foran Det Hvide Hus iført sorte ørevarmere og protesterer mod Trumps immigrationspolitik.

Og ligesom mange mere almindelige vælgere har hun heller ikke meget til overs for Trumps forsøg på at få ejerskab over Grønland.

- Det er latterligt. Men min skuffelse går på, hvordan Europa håndterer Trump. Europæerne er alt for betænksomme og høflige i stedet for bare at sige ”fuck off”.

- Med Trump bliver man nødt til at smide regelbogen væk, for han bruger den ikke selv. Hvorfor kommer I til en skudduel med en kniv?, spørger Nadine Seiler og anklager den danske regering for at legitimere Trumps krav ved overhovedet at møde op i Washington for at diskutere Grønland.

Selv om hendes kritik af Trump bider ligeså meget som vinden over Lafayette Square, så deles hendes afvisning af Trumps linje i spørgsmålet om Grønland af mange amerikanske vælgere.

Trump har ikke ødelukket af bruge militær magt til at overtage Grønland. Eller om nødvendigt at fravælge Nato i forsøget på at få kontrol med verdens største ø.

En meningsmåling, som Reuters har foretaget samme ned analyseinstituttet Ipsos, viser, at kun 17 procent af de amerikanske vælgere støtter Trumps ønske om at overtage Grønland. 47 procent er i mod, mens 36 procent svarer "ved ikke".

Opbakningen til Trumps linje krymper endnu mere, når vælgerne bliver spurgt til, om de støtter en amerikansk militærovertagelse af Grønland.

Det siger kun fire procent af vælgerne ja til ifølge målingen. Selv blandt de republikanske vælgere er det kun otte procent, der vil gå så langt.

En af de republikanske vælgere, der er skeptisk over for Trumps krav om ejerskab over Grønland er Lisa, der ikke ønsker sit efternavn offentliggjort.

Hun lufter sin hund på Pennsylvania Avenue, der løber forbi Det Hvide Hus og Eisenhower Executive Office Building, hvor Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt onsdag mødte USA’s vicepræsident, J.D. Vance og USA’s udenrigsminister Marco Rubio.

- Trump har ret, når han siger, at der ikke er gjort nok for at sikre Grønland over for Kina og Rusland. Men det kan gøres uden, at USA behøver ejerskab over Grønland, siger hun.

Den udbredte skepsis selv blandt republikanerne kan måske give Danmark og Grønland et lille håb for de svære forhandlinger, der venter i den arbejdsgruppe, som USA, Danmark og Grønland onsdag blev enige om at nedsætte for at finde en løsning.

Men skulle det glippe, så har 23-årige Emilio Martinez et forslag til en løsning:

- Det hele handler om Trumps ego. Det er så stort, at han nu vil kolonisere andre lande, siger Martinez med henvisning til både Grønland og USA’s militære aktion i Venezuela, hvor Nicolas Maduro blev afsat.

- I burde give Trump en medalje. Eller gøre ham til ambassadør af Grønland. Det vil tale til hans ego, siger han.

/ritzau/

Israel og en række arabiske lande har opfordret USA's præsident, Donald Trump, til ikke at iværksætte luftangreb mod Iran.

Det skriver The Guardian og The New York Times.

Landene frygter, at amerikanske angreb på Iran vil føre til en omfattende og fastlåst konflikt på tværs af Mellemøsten.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, hvor protester mod præstestyret har ifølge ngo'er kostet flere end 3000 demonstranter livet de seneste uger.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA's præsident har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ifølge en højtstående amerikansk embedsmand bedt Trump om at udsætte eventuelle militærplaner i Iran, skriver The New York Times.

Det samme har Saudi-Arabien, Qatar, Oman og Egypten, som alle er USA's allierede.

Saudi-Arabien har nægtet USA at bruge saudiarabisk luftrum til at gennemføre angreb mod Iran, skriver The Guardian.

Højtstående embedsmænd fra de arabiske nationer har ifølge The New York Times de seneste to dage ringet til amerikanske embedsmænd og bedt Trump-administrationen om at lade kampflyene blive på landjorden.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde torsdag, at amerikanske embedsmænd har modtaget meldinger om, at Iran har undladt at henrette demonstranter, som er blevet tilbageholdt under masseprotesterne i Iran.

Iran affyrede mange ballistiske missiler mod Israel under en 12 dage lang krig mellem de to lande i juni, som USA også deltog i ved at angribe tre iranske atomanlæg.

Nogle af de iranske missiler trængte igennem Israels luftforsvar og dræbte civile.

/ritzau/

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, opfordrer torsdag USA til at behandle Nicolás Maduro og hans hustru ordentligt, efter at de for nylig blev tilbageholdt i hjemlandet af amerikanske specialstyrker og fløjet til USA.

- Vi har anmodet USA's regering om respekt for præsident Nicolás Maduros værdighed og respekt for førstedamens værdighed og integritet, siger Delcy Rodríguez.

USA sendte i begyndelsen af januar specialstyrker til Venezuela og pågreb Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

De amerikanske styrker tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA. Her er de anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Maduro mener, at han er blevet bortført, og erklærer sig uskyldig i anklagerne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har haft en længere samtale med Delcy Rodríguez.

Begge ledere var positivt stemt efter mødet.

Venezuelas fungerende præsident siger, at hendes regering ikke frygter en diplomatisk konfrontation med USA.

- Vi ved, at de er meget magtfulde. Vi ved, at de er en dødelig atommagt. Vi er ikke bange for at konfrontere dem diplomatisk gennem politisk dialog, siger Rodríguez.

Hun var Maduros vicepræsident og allieret med den afsatte venstreorienterede leder.

USA's præsident har indvilget i at samarbejde med Rodríguez, så længe hendes regering følger USA's linje - især når det gælder adgangen til Venezuelas enorme oliereserver.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, og Trump har ikke lagt skjul på, at han har planer om at udnytte olien i Venezuelas undergrund.

Trump hævder, at han nu kontrollerer oliesektoren i Venezuela. Han har krævet uhindret adgang til olien i det sydamerikanske land, som han vil have amerikanske olieselskaber til at investere milliarder i.

Delcy Rodríguez siger torsdag, at hun vil reformere oliesektoren i Venezuela.

/ritzau/AFP

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, opfordrer torsdag USA til at behandle Nicolás Maduro og hans hustru ordentligt, efter at de for nylig blev tilbageholdt i hjemlandet af amerikanske specialstyrker og fløjet til USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har anmodet USA's regering om respekt for præsident Nicolás Maduros værdighed og respekt for førstedamens værdighed og integritet, siger Delcy Rodríguez.

USA sendte i begyndelsen af januar specialstyrker til Venezuela og pågreb Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

De amerikanske styrker tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA. Her er de anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Maduro mener, at han er blevet bortført, og erklærer sig uskyldig i anklagerne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har haft en længere samtale med Delcy Rodríguez.

Begge var positivt stemt efter mødet.

Trump sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de to ledere blandt andet talte om olie, mineraler, handel og national sikkerhed.

Delcy Rodríguez siger torsdag, at hun vil reformere oliesektoren i Venezuela.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, og Trump har ikke lagt skjul på, at han har planer om at udnytte olien i Venezuelas undergrund.

Trump hævder, at han nu kontrollerer oliesektoren i Venezuela. Han har krævet uhindret adgang til olien i det sydamerikanske land, som han vil have amerikanske olieselskaber til at investere milliarder i.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, "overrakte" sin Nobelpris til USA's præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C., skriver flere internationale nyhedsmedier, herunder Reuters og AFP.

Ifølge Reuters svarer hun ikke på spørgsmål om, hvorvidt Trump tog imod den.

Tidligere torsdag aften dansk tid lød det, at hun ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt hun havde givet ham den.

Machado tilføjer over for Reuters, at mødet "gik meget godt".

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp "for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre".

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

- Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

- Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi - det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris - ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

/ritzau/

Udtalelser fra Det Hvide Hus om formålet med en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og USA viser, at "det her bliver rigtig, rigtig svært".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 torsdag aften.

- Vi har ikke aftalt, at vi skal have nogen teknisk arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan USA kan erhverve Grønland, siger Løkke til TV 2.

Ifølge Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, skal arbejdsgruppen mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland".

Sådan lød det fra pressesekretæren tidligere torsdag aften under et pressemøde.

- Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, sagde Karoline Leavitt.

Arbejdsgruppen blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA.

Her mødtes Lars Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Lars Løkke siger videre til TV 2, at arbejdsgruppen skal undersøge, om man kan "imødekomme" amerikanernes ønsker om sikkerhed i Arktis-området.

Han understreger samtidig, at det skal ske med "respekt for de røde linjer".

- Det er det, vi har aftalt, og det, jeg kan henholde mig til. Jeg sad selv i mødet, og det er det, vi står på, siger udenrigsministeren.

Til DR siger Lars Løkke, at det kan blive en "meget kort" møderække, hvis det viser sig, at USA har en anden hensigt med møderne end Danmark og Grønland.

- Vi står over for nogle langsigtede sikkerhedsmæssige udfordringer, og de skal håndteres, og det kræver et amerikansk engagement. Men det kræver ikke en amerikansk overtagelse af Grønland, siger Løkke til DR.

Allerede kort efter onsdagens møde fortalte udenrigsministeren, at det ikke lykkedes at ændre amerikanernes holdning til Grønland.

Det havde han imidlertid heller ikke forventet, lød det på et pressemøde.

- Det står klart, at præsidenten (Donald Trump, red.) har et ønske om at erobre Grønland, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Under torsdagens pressemøde i Det Hvide Hus beskrev Karoline Leavitt mødet som godt og konstruktivt.

Hun tilføjede, at hun har "fået at vide", at arbejdsgruppen vil mødes hver anden til tredje uge.

Det er fortsat uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

Målet med mødet var ifølge ministeren at få afmonteret de argumenter, som Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Trumps ønske skyldes hensynet til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor præsidenten ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Flere eksperter og Danmark har afvist påstandene om, at Rusland og Kina har skibe, der opererer i farvandet.

/ritzau/

Udtalelser fra Det Hvide Hus om formålet med en arbejdsgruppe mellem Danmark, Grønland og USA viser, at "det her bliver rigtig, rigtig svært".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 torsdag aften.

- Vi har ikke aftalt, at vi skal have nogen teknisk arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan USA kan erhverve Grønland, siger Løkke til TV 2.

Ifølge Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, skal arbejdsgruppen mødes for at drøfte "overtagelsen af Grønland".

Sådan lød det fra pressesekretæren tidligere torsdag aften under et pressemøde.

- Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal fortsætte tekniske drøftelser om overtagelsen af Grønland, sagde Karoline Leavitt.

Arbejdsgruppen blev nedsat onsdag under et møde om Grønland i USA.

Her mødtes Lars Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Lars Løkke siger videre til TV 2, at arbejdsgruppen skal undersøge, om man kan "imødekomme" amerikanernes ønsker om sikkerhed i Arktis-området.

Han understreger samtidig, at det skal ske med "respekt for de røde linjer".

- Det er det, vi har aftalt, og det, jeg kan henholde mig til. Jeg sad selv i mødet, og det er det, vi står på, siger udenrigsministeren.

Til DR siger Lars Løkke, at det kan blive en "meget kort" møderække, hvis det viser siger sig, at USA har en anden hensigt med møderne end Danmark og Grønland.

- Vi står over for nogle langsigtede sikkerhedsmæssige udfordringer, og de skal håndteres, og det kræver et amerikansk engagement. Men det kræver ikke en amerikansk overtagelse af Grønland, siger Løkke til DR.

Allerede kort efter onsdagens møde fortalte udenrigsministeren, at det ikke lykkedes at ændre amerikanernes holdning til Grønland.

Det havde han imidlertid heller ikke forventet, lød det på et pressemøde.

- Det står klart, at præsidenten (Donald Trump, red.) har et ønske om at erobre Grønland, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Under torsdagens pressemøde i Det Hvide Hus beskrev Karoline Leavitt mødet som godt og konstruktivt.

Hun tilføjede, at hun har "fået at vide", at arbejdsgruppen vil mødes hver anden til tredje uge.

Det er fortsat uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal arbejdsgruppen bestå af topembedsmænd.

Målet med mødet var ifølge ministeren at få afmonteret de argumenter, som Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Trumps ønske skyldes hensynet til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor præsidenten ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

/ritzau/