Influenceren Andrew Tate og hans bror, Tristan Tate, har onsdag fået afslag på deres anmodning om at blive løsladt fra et fængsel i Miami i den amerikanske delstat Florida.

De vil derfor forblive fængslet, mens de modsætter sig udlevering til Storbritannien, hvor de er efterlyst i forbindelse med voldtægtsanklager.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er dommeren Lauren Louis i Miami, som har taget stilling til brødrenes anmodning. Hun ser en oplagt risiko for, at de vil flygte, hvis de sættes på fri fod.

Dommeren vurderer, at brødrenes formue og deres tidligere mønster med hyppige rejser til udlandet øger risikoen.

- Selv om brødrene måske i virkeligheden ikke råder over de ekstravagante værdier og aktiver, som de på internettet fremstiller sig selv som værende i besiddelse af, viser historikken, at de har en ekstraordinær evne til at flygte fra jurisdiktionen, skriver hun i afgørelsen.

Anmodningen om løsladelse mod kaution fra de berømte brødre kom 27. august under et flere timer langt retsmøde, skriver CNN.

I en udtalelse siger Andrew og Tristan Tates advokater, at de vil "fortsætte med at forsvare sig mod de anklager, de står overfor, og følge de relevante juridiske processer".

Den 39-årige Andrew Tate og den 28-årige Tristan Tate blev anholdt i Miami 18. juli.

Det skete, efter at Storbritannien havde anmodet om at få dem udleveret, så de kan stilles for retten for anklager om voldtægt, overfald og medvirken til menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse.

Tate-brødrene, der har både amerikansk og britisk statsborgerskab, har afvist anklagerne. De har opbygget en stor digital følgerskare ved at dele indhold, der handler om maskulinitet, rigdom og kvindelig underkastelse.

Andrew Tate har omtalt sig selv som misogyn. Misogyni betyder kvindehad.

RITZAU

Det Hvide Hus har fjernet et Tetris-lignende spil kaldet "Build the Wall" fra sin hjemmeside.

Det sker, få dage efter at producenten bag det verdenskendte blokspil Tetris havde advaret om, at man tager krænkelser af ophavsretten meget alvorligt.

Det Hvide Hus lancerede i sidste uge en hjemmeside med klassiske arkadespil, hvor man blandt andet kunne bygge en grænsemur. Spillet var tydeligt inspireret af Tetris.

Kort efter spillets lancering skrev Tetris på sociale medier, at virksomheden ikke havde været involveret i produktionen af spillet, og tilføjede:

- Vi tager krænkelse af ophavsretten meget alvorligt.

Tetris lagde samtidig afstand til spillet og udtalte, at Tetris "tror på at bringe mennesker sammen - ikke skille dem ad".

Flere andre spil er fortsat tilgængelige på Det Hvide Hus' hjemmeside. Det gælder blandt andet spillet "Rio Run", hvor det handler om at jagte migranter langs Rio Grande-floden ved grænsen til Mexico.

Spillene har mødt kritik fra flere menneskerettighedsorganisationer i USA for blandt andet at lege med menneskers liv, og at spillet dehumaniserer migranter.

USA's præsident, Donald Trump, gik til valg på et løfte om at udvise millioner af illegale migranter.

Han har iværksat en række tiltag, der har til formål at fremskynde deportationer og reducere antallet af mennesker, der krydser grænsen til USA.

Det Hvide Hus har tidligere udtalt, at spillene er et forsøg på at fortælle historien om Trumps resultater på en måde, der appellerer til alle amerikanere.

Det Hvide Hus har ikke kommenteret, at "Build the Wall" ikke længere er en del af udvalget af arkadespil på hjemmesiden. Tetris har ikke ønsket at kommentere sagen, skriver det amerikanske medie CNN.

RITZAU/AFP

Influenceren Andrew Tate og hans bror, Tristan Tate, har onsdag fået afslag på deres anmodning om at blive løsladt fra et fængsel i Miami i den amerikanske delstat Florida.

De vil derfor forblive fængslet, mens de modsætter sig udlevering til Storbritannien, hvor de er efterlyst i forbindelse med voldtægtsanklager.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er dommeren Lauren Louis i Miami, som har taget stilling til brødrenes anmodning. Hun ser en oplagt risiko for, at de vil flygte, hvis de sættes på fri fod.

Dommeren vurderer, at brødrenes formue og deres tidligere mønster med hyppige rejser til udlandet øger risikoen.

- Selv om brødrene måske i virkeligheden ikke råder over de ekstravagante værdier og aktiver, som de på internettet fremstiller sig selv som værende i besiddelse af, viser historikken, at de har en ekstraordinær evne til at flygte fra jurisdiktionen, skriver hun i afgørelsen.

Anmodningen om løsladelse mod kaution fra de berømte brødre kom 27. august under et flere timer langt retsmøde, skriver CNN.

RITZAU

Spaniens efterretningstjeneste advarede marokkanske efterretningstjenester og den spanske regering om, at tusindvis af migranter ville forsøge at nå til Ceuta i juli.

Det viser hidtil hemmeligholdte dokumenter, som Spaniens regering har offentliggjort onsdag.

Advarslen kom, dagen før flere end 70.000 mennesker krydsede grænsen fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

De marokkanske efterretningstjenester DGST og DGED modtog advarslen i en meddelelse fra 29. juli fra Spaniens efterretningstjeneste, Det Nationale Efterretningscenter (CNI).

CNI slog alarm over planer på sociale medier, der indikerede, at migranter ville forsøge at komme ind i Ceuta ved at klatre over grænsehegnet eller svømme rundt om det.

Samme dag alarmerede CNI også den spanske regerings repræsentant i Ceuta om planerne, viser beskeder fra WhatsApp, som indtil nu har været klassificeret.

- Der er to forskellige grupper med i alt 180.000 følgere. Bare for at give jer en idé om omfanget, skrev CNI med henvisning til størrelsen på grupperne på de sociale medier.

Den marokkanske regering har ikke umiddelbart kommenteret historien.

Organisationer anslår, at omkring 140 mennesker mistede livet i forsøget på at komme fra Marokko til Ceuta i slutningen af juli.

Flere end 10.000 migranter, herunder uledsagede mindreårige, befinder sig fortsat i den spanske eksklave. De bor i midlertidige lejre eller på Ceutas gader og strande, oplyser de lokale myndigheder.

Det har udløst protester fra lokale beboere, der er vrede over den spanske regerings håndtering af krisen.

Offentliggørelsen af dokumenterne vil sandsynligvis øge fokus på de operationelle beslutninger, der blev truffet i timerne før masseindvandringen til Ceuta.

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, mener, at dokumenterne viser, at der ikke havde været nogen advarsel om omfanget af migrantstrømmen.

- Jeg taler som Spaniens udenrigsminister, inden for mit ansvarsområde og på baggrund af det, jeg selv oplevede den dag. Jeg var ikke bekendt med nogen form for information, der pegede på omfanget af denne lavine, siger han.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, sagde i sidste uge, at Spanien ikke havde fundet beviser, der kunne konkludere, at marokkanske myndigheder stod bag migrant-stormløbet. Det modsiger påstande fra det spanske politi i en rapport.

RITZAU/Reuters

Spaniens efterretningstjeneste advarede marokkanske efterretningstjenester og den spanske regering om, at tusindvis af migranter ville forsøge at nå til Ceuta i juli.

Det viser hidtil hemmeligholdte dokumenter, som Spaniens regering har offentliggjort onsdag.

Advarslen kom, dagen før flere end 70.000 mennesker krydsede grænsen fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

De marokkanske efterretningstjenester DGST og DGED modtog advarslen i en meddelelse fra 29. juli fra Spaniens efterretningstjeneste, Det Nationale Efterretningscenter (CNI).

CNI slog alarm over planer på sociale medier, der indikerede, at migranter ville forsøge at komme ind i Ceuta ved at klatre over grænsehegnet eller svømme rundt om det.

Samme dag alarmerede CNI også den spanske regerings repræsentant i Ceuta om planerne, viser beskeder fra WhatsApp, som indtil nu har været klassificeret.

- Der er to forskellige grupper med i alt 180.000 følgere. Bare for at give jer en idé om omfanget, skrev CNI med henvisning til størrelsen på grupperne på de sociale medier.

Den marokkanske regering har ikke umiddelbart kommenteret historien.

Organisationer anslår, at omkring 140 mennesker mistede livet i forsøget på at komme fra Marokko til Ceuta i slutningen af juli.

Flere end 10.000 migranter, herunder uledsagede mindreårige, befinder sig fortsat i den spanske eksklave. De bor i midlertidige lejre eller på Ceutas gader og strande, oplyser de lokale myndigheder.

RITZAU/Reuters

Redningshold har onsdag ledt efter en speedbåd med otte mennesker, herunder fem journalister, som er forsvundet i et område omkring en aktiv vulkan i Indonesien.

Onsdag er anden dag, man leder efter de otte personer. Det er endnu ikke lykkedes at finde dem, meddeler Indonesiens nationale myndighed for redning og eftersøgning.

De otte personer tog afsted mandag eftermiddag, men mistede kort tid efter kontakten til ejeren af speedbåden.

Journalisterne skulle tage billeder og video af vulkanudbruddet fra Anak Krakatau, som i flere dage satte flytrafikken i området på pause.

Sammen med journalisterne var også to besætningsmedlemmer fra båden og en guide.

Eftersøgningen efter de otte personer begyndte tirsdag eftermiddag, men blev sat på pause efter nogle timer grundet høje bølger og dårlig sigtbarhed.

Redningsholdene har indtil videre ledt inden for et område på over 270 sømil, svarende til cirka 500 kilometer.

Der er blandt andet blevet ledt på øer i nærheden af vulkanen.

Adskillige politifolk, soldater, fiskere og frivillige har deltaget i eftersøgningen.

Redningsfolkene er gået forsigtigt til værks, mens vulkanen fortsætter med at udsende tætte skyer af vulkansk aske.

Myndighederne oplyser, at de har indsat eftersøgnings- og redningsfartøjer, gummibåde og droner med varmekameraer i jagten på de forsvundne personer.

De savnede journalister er ansat af lokale og internationale medier, herunder det statslige nyhedsbureau Antara, det tyrkiske statslige nyhedsbureau Anadolu og det lokale websted iNews.

Ulykker til søs sker jævnligt i Indonesien. I januar omkom tre spanske turister, da deres båd sank ud for det østlige Indonesien.

En tiårig dreng blev officielt registreret som savnet og formodet omkommet, efter at myndighederne afsluttede eftersøgningen.

RITZAU/AFP

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs fly blev næsten ramt af en drone, da det var på vej fra Moldova til Oslo.

Det siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, til NRK.

- Hans fly blev næsten ramt af en drone, da det skulle lette fra Moldova. Det er den virkelighed, han står i, siger han.

Det fremgår ikke, hvilken drone der var tale om. Det fremgår heller ikke, om der ligger en bevidst handling bag.

NRK har kontaktet statsministerens kontor, som uddyber:

- Det var en dronetrussel i luftrummet over Moldova i går, som forsinkede Zelenskyjs fly på vej til Oslo. Det er den slags trusler, han lever med hver dag. Det er usikkert, hvor tæt dronerne var på hans fly.

Zelenskyj ankom til Oslo tirsdag aften for at deltage i kong Haralds begravelse onsdag.

Desuden har den ukrainske præsident holdt et møde med den norske statsminister, finansminister Jens Stoltenberg og udenrigsminister Espen Barth Eide.

På mødet talte de om Ukraines behov for yderligere luftforsvar, skriver NRK.

Også Jens Stoltenberg var til stede, da Zelenskyj fortalte om afgangen fra Moldova.

Stoltenberg siger til NRK, at Zelenskyj var forsinket, og at der var nogle trusler mod flyet, men at han ikke ved nok om detaljerne til at redegøre yderligere for, hvad der skete.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev afgange og ankomster i Chisinau-lufthavnen i Moldova suspenderet i en periode tirsdag.

Det skyldtes, at to russiske droner var fløjet ind i moldovisk luftrum.

Reuters skriver, at en af dronerne landede på en mark, hvor den igangsatte en brand. Den anden drone fortsatte ind i rumænsk luftrum.

RITZAU

De to svenske statsministerkandidater Ulf Kristersson fra Moderaterna og Magdalena Andersson fra Socialdemokraterna er ikke enige om, hvordan det står til med svensk økonomi.

Den siddende statsminister, Ulf Kristersson, mener, at det går godt, og at Sverige er gået fra bunden til toppen, når det kommer til vækst i Europa.

Det siger han under en statsministerduel onsdag aften fire dage før valget, skriver SVT.

Omvendt mener Magdalena Andersson ikke, at Sverige lever op til sit vækstpotentiale.

- Hvis vi havde haft en udvikling i arbejdsløsheden som i resten af Europa, havde 100.000 flere svenskere haft et arbejde, siger hun ifølge SVT.

Ved valget kæmper den borgerlige regering med Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna for at beholde magten, eventuelt med deltagelse fra Sverigedemokraterna.

På den modsatte side står oppositionen, som består af Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Vänsterpartiet.

I debatten onsdag siger Magdalena Andersson ifølge nyhedsbureauet TT, at hun ser det som en mulighed at danne en mindretalsregering, hvor flertallet skal forhandles på plads fra sag til sag.

Andersson har tidligere sagt, at Socialdemokraterna kan samarbejde med alle partier undtagen Sverigedemokraterna.

Ifølge TT er det uklart, hvilke partier hun helst vil danne regering med.

Der er stor uenighed mellem Centerpartiet og Vänsterpartiet. Mens Centerpartiet har nægtet at sidde i regering med Vänsterpartiet, har Vänsterpartiet nægtet at støtte en regering, hvis partiet ikke selv er med.

Magdalena Andersson tager dog tilsyneladende ikke de ultimatummer så tungt.

- Jeg har været i politik længe, og jeg har set ultimatummer både komme og gå, siger hun ifølge TT.

Under statsministerduellen er der mulighed for, at folk fra publikum kan stille spørgsmål til de to kandidater.

En blandt publikum ønsker at vide, hvem af de to som ville håndtere en forhandling med den amerikanske præsident, Donald Trump, bedst.

Magdalena Andersson svarer først, at hun mener, at hun vil være den bedste.

Hun mener ifølge SVT ikke, at Trump er en leder, som skal "stryges med hårene".

Ulf Kristersson mener, at han vil være den bedste til at håndtere en eventuel forhandling med Trump.

- Jeg er bedst af den simple grund, at jeg har været tilhænger af Nato i rigtig, rigtig lang tid. Jeg har været for et stærkt forsvar i rigtig lang tid. Jeg mener, at freden også skal forsvares militært, siger han.

RITZAU

De to svenske statsministerkandidater Ulf Kristersson fra Moderaterna og Magdalena Andersson fra Socialdemokraterna er ikke enige om, hvordan det står til med svensk økonomi.

Den siddende statsminister, Ulf Kristersson, mener, at det går godt, og at Sverige er gået fra bunden til toppen, når det kommer til vækst i Europa.

Det siger han under en statsministerduel onsdag aften fire dage før valget, skriver SVT.

Omvendt mener Magdalena Andersson ikke, at Sverige lever op til sit vækstpotentiale.

- Hvis vi havde haft en udvikling i arbejdsløsheden som i resten af Europa, havde 100.000 flere svenskere haft et arbejde, siger hun ifølge SVT.

Ved valget kæmper den borgerlige regering med Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna for at beholde magten, eventuelt med deltagelse fra Sverigedemokraterna.

På den modsatte side står oppositionen, som består af Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Vänsterpartiet.

RITZAU

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs fly blev næsten ramt af en drone, da det var på vej fra Moldova til Oslo.

Det siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, til NRK.

- Hans fly blev næsten ramt af en drone, da det skulle lette fra Moldova. Det er den virkelighed, han står i, siger han.

Det fremgår ikke, hvilken drone der var tale om. Det fremgår heller ikke, om der ligger en bevidst handling bag.

NRK har været i kontakt med statsministerens kontor, som ikke umiddelbart har yderligere kommentarer.

Zelenskyj ankom til Oslo tirsdag aften for at deltage i kong Haralds begravelse onsdag.

Desuden har den ukrainske præsident holdt et møde med den norske statsminister, finansminister Jens Stoltenberg og udenrigsminister Espen Barth Eide.

På mødet talte de om Ukraines behov for yderligere luftforsvar, skriver NRK.

RITZAU

Redningshold har onsdag ledt efter en speedbåd med otte mennesker, herunder fem journalister, som er forsvundet i et område omkring en aktiv vulkan i Indonesien.

Onsdag er anden dag, man leder efter de otte personer. Det er endnu ikke lykkedes at finde dem, meddeler Indonesiens nationale myndighed for redning og eftersøgning.

De otte personer tog afsted mandag eftermiddag, men mistede kort tid efter kontakten til ejeren af speedbåden.

Journalisterne skulle tage billeder og video af vulkanudbruddet fra Anak Krakatau, som i flere dage satte flytrafikken i området på pause.

Sammen med journalisterne var også to besætningsmedlemmer fra båden og en guide.

Eftersøgningen efter de otte personer begyndte tirsdag eftermiddag, men blev sat på pause efter nogle timer grundet høje bølger og dårlig sigtbarhed.

Redningsholdene har indtil videre ledt inden for et område på over 270 sømil, svarende til cirka 500 kilometer.

Der er blandt andet blevet ledt på øer i nærheden af vulkanen.

RITZAU/AFP

Færdiggørelsen af de endelige erstatningssager for minkerhvervet bliver forsinket.

Det skyldes, at en statsstøttegodkendelse hos EU-Kommissionen ikke kan blive forlænget, når den udløber 1. april næste år.

Det oplyser By-, Land- og Transportministeriet i en orientering til Folketinget.

Derfor skal der prioriteres delafgørelser om erstatningsberettigelse, inden statsstøttegodkendelsen udløber.

- En afgørelse om erstatningsberettigelse er ikke tilsvarende en færdig afgørelse, men udgør en delafgørelse i sagsbehandlingen.

- Trafikstyrelsen prioriterer således at sikre, at alle får den nødvendige delafgørelse, inden statsstøttefristen udløber, hvilket vil medføre en senere færdiggørelse af de endelige erstatningssager, lyder det fra ministeriet.

Det er i Trafikstyrelsen, at Minksekretariatet, der behandler erstatningssagerne, sidder.

Trafikstyrelsen arbejder nu på et opdateret skøn for, hvornår alle virksomheder "forventes at have indgået et forlig eller modtaget en afgørelse om erstatning", fremgår det videre af orienteringen.

I starten af 2025 forventede Trafikstyrelsen, at de sidste erstatningssager ville blive afsluttet i 2027.

Det danske embedsværk har været i dialog med EU-Kommissionen om en forlængelse af statsstøttegodkendelsen, men det er altså blevet til et nej fra Bruxelles.

EU-Kommissionen har til gengæld "tilkendegivet", at den er "positivt stemt" over for den alternative model med delafgørelse om erstatningsberettigelse inden 1. april 2027.

I starten af 2026 kom det seneste skøn for, hvad de samlede udgifter til erstatning til minkerhverv, nedrivning af minkfarme og myndighedsopgaver forventes at blive.

Skønnet lå på 29,1 milliard kroner. I starten af 2024 var skønnet på 29,5 milliarder kroner.

I orienteringen oplyser ministeriet også, at der er blevet nedrevet 332 minkfarme ud af i alt cirka 1400. Den opgave forventes afsluttet i 2030.

Mink kom på manges læber under coronakrisen. I november 2020 meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at regeringen havde besluttet, at samtlige 15 millioner mink i Danmark skulle aflives. Det var på grund af frygten og risikoen for en muteret coronavirus.

Da en efterfølgende aftale om erstatning til minkbranchen blev indgået på Christiansborg i 2021, var forventningen, at den samlede regning ville blive mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner.

Det beløb blev efterfølgende højere og højere.

RITZAU

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, vil sagsøge den israelske avis Haaretz efter en artikel, hvori det hævdes, at Netanyahu blev advaret forud for angrebet 7. oktober 2023.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Haaretz siger ifølge dpa, at avisen står ved sin historie, og tilføjer, at Netanyahu havde advaret avisen om søgsmålet.

Tirsdag skrev Haaretz, at præsidenten fra De Forenede Arabiske Emirater, Mohamed bin Zayed Al Nahyan, advarede Netanyahu halvanden uge før angrebet fra Hamas.

Netanyahu skriver på X, at han ikke har talt med den emirat-arabiske præsident fra begyndelsen af september til 7. oktober.

Tidligere har Netanyahus kontor også afvist, at Netanyahu blev advaret forud for angrebet.

I artiklen skriver Haaretz ifølge dpa, at Netanyahu ikke informerede Israels sikkerhedschef trods advarslen. Ifølge avisen gjorde premierministeren ikke noget med informationen.

Udenrigsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater sagde tirsdag, at det ikke vil kommentere historier eller spekulationer i medierne. Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Ministeriet tilføjede, at relevante efterretninger er blevet og fortsat bliver kommunikeret mellem relevante parter.

Der er valg i Israel 27. oktober.

Beskyldningen om, at Netanyahu blev advaret forud for angrebet, har fået flere af premierministerens rivaler til at kritisere ham.

7. oktober 2023 trængte folk fra Hamas ind over grænsen til Israel og dræbte over 1200 mennesker og tog godt 250 gidsler med tilbage til Gazastriben.

Det israelske militær indledte efterfølgende en offensiv mod Hamas i Gazastriben for at få gidslerne frigivet og fjerne truslen fra den palæstinensiske bevægelse. Over 73.000 palæstinensere er siden blevet dræbt i krigen.

RITZAU

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, vil sagsøge den israelske avis Haaretz efter en artikel, hvori det hævdes, at Netanyahu blev advaret forud for angrebet 7. oktober 2023.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Haaretz siger ifølge dpa, at avisen står ved sin historie, og tilføjer, at Netanyahu havde advaret avisen om søgsmålet.

Tirsdag skrev Haaretz, at præsidenten fra De Forenede Arabiske Emirater, Mohamed bin Zayed Al Nahyan, advarede Netanyahu halvanden uge før angrebet fra Hamas.

Netanyahu skriver på X, at han ikke har talt med den emirat-arabiske præsident fra begyndelsen af september til 7. oktober.

Tidligere har Netanyahus kontor også afvist, at Netanyahu blev advaret forud for angrebet.

RITZAU

En 72-årig dansk mand har ifølge det græske medie Zougla mistet livet på den græske ø Kreta, skriver TV 2.

Han blev mandag trukket bevidstløs op af vandet ved stranden i Agia Marina, som ligger nær Kretas næststørste by, Chania.

Ifølge mediet blev den 72-årige erklæret død på hospitalet i Chania.

For at fastslå dødsårsagen skal manden obduceres, skriver TV 2.

Over for Ritzau bekræfter Udenrigsministeriet, at en dansker er afgået ved døden i Grækenland. Med henvisning til tavshedspligten meddeler ministeriet, at det ikke vil oplyse yderligere.

RITZAU

Selv nægter en 69-årig mand sig skyldig i at skulle have overtrådt straffelovens våbenbestemmelse og samme lovs bestemmelser om trusler og fareforvoldelse.

Men der er tilstrækkeligt med kød på mistanken om hans skyld til, at en dommer ved Retten i Roskilde onsdag lod sig overbevise om, at den 69-årige skal varetægtsfængsles, oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på Anklager Update.

Politiet affyrede tre varselsskud, da manden tirsdag aften blev anholdt nær Slimminge ved Ringsted.

Her var manden ifølge oplysningerne fra Midt- og Vestsjællands Politi i besiddelse af et haglgevær, og under et skænderi med en anden mand havde han angiveligt affyret geværet tæt forbi den anden mands hoved.

Det fik den anden mand til at tilkalde politiet, som rykkede ud til stedet. I mellemtiden var den 69-årige gået ind i sit hus, hvor han opholdt sig sammen med sin hustru.

Politiet har oplyst, at manden kom ud af huset, men da han fik øje på politiet, vendte han om. Herefter tog han ifølge politiet ladegreb på en riffel, som han rettede ud af et vindue.

Det var i den forbindelse, at politiet affyrede tre varselsskud.

Senere fik politiet telefonisk kontakt til parret i huset, som valgte at komme ud frivilligt. Begge blev anholdt, men det er altså kun manden, som politiet og anklagemyndigheden har ønsket at holde på.

Onsdag eftermiddag blev den 69-årige mand kørt til Retten i Roskilde, hvor han blev stillet for en dommer og præsenteret for sigtelserne mod ham. Sigtelser, som han nægter sig skyldig i.

Den 69-årige vil i første omgang ikke affinde sig med dommerens afgørelse om, at han skal sidde varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker sagen. Han har derfor kæret kendelsen om fængsling til Østre Landsret.

RITZAU