Rasmus Paludan er blevet tiltalt for at have delt detaljerede beskrivelser fra anklageskriftet i den såkaldte Kirkerup-sag, hvor Philip Patrick Westh endte med at blive dømt for blandt andet drab, frihedsberøvelse og voldtægt.

Det viser et anklageskrift mod Rasmus Paludan, der er stifter af partiet Stram Kurs og chefredaktør for mediet Frihedens Stemme.

Det er via sidstnævnte rolle som ansvarshavende chefredaktør, at han er tiltalt for - under særligt skærpende omstændigheder - at være ansvarlig for, at der "uberettiget blev videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold".

Konkret drejer det sig om en artikel på Frihedens Stemme 16. januar 2024, hvor mediet ifølge anklagemyndigheden offentliggjorde og delte indholdet af anklageskriftet i Kirkerup-sagen.

I anklageskriftet var der i flere forhold detaljeret beskrevet omstændighederne omkring de forbrydelser, som en dengang 13-årig pige blev udsat for.

Pigen blev i april 2023 kidnappet af Philip Patrick Westh og udsat for voldtægt, inden hun blev befriet.

Ifølge anklagemyndigheden var offentliggørelsen af indholdet i anklageskriftet med de detaljerede beskrivelser egnet til at krænke den 13-årige pige samt læserne af artiklen.

Derfor er Paludan tiltalt efter straffelovens paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse. Desuden er han tiltalt for overtrædelse af paragraf 264 d om uberettiget at videregive meddelelser om en andens private forhold.

I sagen er Paludan desuden tiltalt for at dele et link til artiklen på sin facebookside.

Dagen efter artiklen blev offentliggjort, blev Frihedens Stemme tvangslukket i flere timer efter en retskendelse, skrev Ekstra Bladet.

Ritzau har forsøgt at få fat i Rasmus Paludan for at høre, hvordan han forholder sig til tiltalen. Han afviser dog at kommentere med henvisning til, at han ikke har set anklageskriftet imod ham.

Da han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d kort efter offentliggørelsen i januar 2024, fortalte han til Ekstra Bladet, at han nægter sig skyldig.

Han kaldte det ifølge avisen "helt hen i vejret", at han som ansvarshavende redaktør var blevet sigtet for at have offentliggjort i anonymiseret form, hvilken kriminel gerning en meget omtalt person er tiltalt for.

Det er retsplejeloven, som giver journalister lov til at få aktindsigt i anklageskrifter. De må kun bruges til "støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde".

Retssagen mod Paludan skal behandles ved Retten i Næstved, men er endnu ikke berammet. I sagen vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om en fængselsstraf.

I Kirkerup-sagen blev Philip Patrick Westh i juni 2024 idømt livstid for at have dræbt 17-årige Emilie Meng i 2016, at have overfaldet en 15-årig pige i 2022 og for at have kidnappet, voldtaget og villet dræbe den 13-årige pige.

/ritzau/

Fire kvinder og fire mænd genfortæller i et retslokale i Næstved tirsdag, hvad der overgik dem for 36 år siden på færgen "Scandinavian Star".

De er blandt de overlevende ved brandene, som blev påsat, mens færgen om natten var i fart mellem Oslo og Frederikshavn.

Flere beretter om de personlige omkostninger.

For eksempel havde en lastvognschauffør i tiden efter katastrofen så store problemer med angst, at han måtte have sin hustru med på de første ture.

Dommerne bag podiet får også beskrivelser af de sikkerhedsmæssige mangler på skibet.

I alt 159 mennesker mistede livet efter katastrofen, som skete natten til 7. april 1990.

Retssagen er rejst af en gruppe overlevende og pårørende.

De beskylder staten for svigt. Dels fordi færgen ikke blev kontrolleret af Søfartsstyrelsen, inden den blev sat ind på ruten. Og dels fordi en uafhængig undersøgelse først blev gennemført efter 32 år.

En af passagerne var 18 år dengang. Hun var ung pige i huset i Norge og skulle med en veninde hjem til Danmark for at feste i påsken.

- Vi opdagede det ikke før, en kvinde i trusser og BH kom løbende ind og helt panisk råbte, at det brænder, siger hun.

Det lykkedes hende at komme ud på dækket og ned i en redningsbåd.

- Vi kom halvvejs ned ad skibssiden, og så gik den i stå. Så hænger vi der. Vi råber og skriger på hjælp.

Lidt efter kom båden dog ned på vandet. Men udstyret var ikke i orden. Der var intet nødblus.

- Vi sejlede ud i mørket og så det brændende skib, fortæller kvinden. Hun havde et kamera med.

Blitzen fra kameraet forsøgte hun at bruge som et slags nødblus. Det virkede tilsyneladende. Hun og de andre blev samlet op af et russisk skib.

Andre overlevende fortæller om redningsbåde, der manglede en motor. I en båd var den ene åre knækket.

Og et generelt billede er, at besætningen enten var fraværende eller ude af stand til at håndtere situationen.

"Oh my God," udbrød et besætningsmedlem, da han åbnede en branddør og så røg. Derefter løb han, fortæller en af de overlevende.

Blandt de otte er også Jan Halvor Harsem fra Norge. Med sin familie skulle han på ferie i et sommerhus ved Løkken.

Hans gravide hustru, Kristina, omkom i branden, mens Harsem og parrets søn på halvandet år overlevede.

Retssagen fortsætter 18. marts, og sidst på måneden holder advokaterne deres afsluttende indlæg. Søfartsstyrelsen vil frifindes. Et argument er, at sagen er forældet. Et andet, at styrelsen ikke havde pligt til at kontrollere færgen.

/ritzau/

Sammen med den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen er en kvinde og to mænd sigtet for at besidde cirka to kilo kokain og et kilo hash.

Det er blevet oplyst i et grundlovsforhør i Dommervagten i Vestre Fængsel tirsdag.

Kvinden og de to mænd er også sigtet for at holde 37-årige Philip Denié Dahl Petersen, der 4. februar flygtede fra Vestre Fængsel, skjult i en ukendt periode.

Mens Philip Denié Dahl Petersen er sigtet for at have flygtet fra og undveget afsoningen af sin straf.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de fire sigtede i forening med uidentificerede medgerningsmænd har deltaget i organiseret handel med narkotika.

Under grundlovsforhøret er der nedlagt navneforbud på tre af de sigtede, hvorfor Ritzau ikke beskriver deres identitet nærmere.

Alle fire - herunder Philip Denié Dahl Petersen - blev anholdt efter en politiaktion i en kolonihaveforening i Sydhavn i København mandag.

Det er ifølge vicepolitiinspektør René Gaardsvig uvist, om Philip Denié Dahl Petersen har befundet sig på adressen i Sydhavn siden flugten 4. februar.

- Jeg ved ikke, hvor han har været henne i hele perioden. Jeg kan bare konstatere, hvor han har været i dag, sagde René Gaardsvig mandag.

Da tirsdagens grundlovsforhør foregår for lukkede døre, kommer der ikke flere detaljer frem om, hvordan anklagemyndigheden mener, at kvinden og de to mænd har holdt flugtfangen skjult.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået i 2022 i Sydhavnen i København.

Han er også dømt for et drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Forvaring er en foranstaltning, som domstolene kan tage i brug, når en tiltalt vurderes at være farlig, og det vurderes som nødvendigt for at undgå yderligere kriminalitet.

/ritzau/

Venstre kommer ikke til at gå i regering med Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Det siger Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til TV 2.

- At invitere Lars Boje i regering kommer ikke til at ske, siger han til tv-stationen.

Troels Lund Poulsen, der har meldt sig som statsministerkandidat, siger, at han vil sætte sig i spidsen for en blå regering, og at Lars Boje Mathiesen godt kan støtte den regering.

Venstre-formanden meldte sig som statsministerkandidat torsdag, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) havde udskrevet valg fra Folketingets talerstol.

Lars Boje har selv tidligere meldt sig som statsministerkandidat.

- Jeg lægger ikke så stor værdi i, hvad Venstre siger før valget. For efter valget siger de noget andet, siger han til TV 2 News, efter Troels Lund Poulsens udmelding tirsdag.

Det er første gang, at Borgernes Parti stiller op til et folketingsvalg. I december 2024 opnåede partiet nok vælgererklæringer til at stille op til Folketinget.

I den seneste meningsmåling fra Voxmeter, der er baseret på svar fra perioden 23. februar til 1. marts, står Borgernes Parti til 2,2 procent af stemmerne. Den statistiske usikkerhed er på 0,9 procentpoint.

Om Borgernes Parti kan være støtteparti for en regering med Venstre og Troels Lund Poulsen i spidsen, ved Lars Boje Mathiesen slet ikke endnu, siger han til TV 2. Det kommer an på, hvilken politik der vil blive ført, lyder det.

Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget siden 2019.

Han er to gange blevet valgt ind for Nye Borgerlige, hvor han også kortvarigt var formand, inden han blev ekskluderet.

Efterfølgende stiftede han Borgernes Parti, som i januar blev opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Mette Frederiksen går desuden efter at fortsætte på statsministerposten.

Der er valg til Folketinget 24. marts.

/ritzau/

Fire kvinder og fire mænd genfortæller i et retslokale i Næstved tirsdag, hvad der overgik dem for 36 år siden på færgen "Scandinavian Star".

De er blandt de overlevende ved brandene, som blev påsat, mens færgen om natten var i fart mellem Oslo og Frederikshavn.

Flere beretter om de personlige omkostninger.

For eksempel havde en lastvognschauffør i tiden efter katastrofen så store problemer med angst, at han måtte have sin hustru med på de første ture.

Dommerne bag podiet får også beskrivelser af de sikkerhedsmæssige mangler på skibet.

I alt 159 mennesker mistede livet efter katastrofen, som skete natten til 7. april 1990.

Retssagen er rejst af en gruppe overlevende og pårørende.

De beskylder staten for svigt. Dels fordi færgen ikke blev kontrolleret af Søfartsstyrelsen, inden den blev sat ind på ruten. Og dels fordi en uafhængig undersøgelse først blev gennemført efter 32 år.

En af passagerne var 18 år dengang. Hun var ung pige i huset i Norge og skulle med en veninde hjem til Danmark for at feste i påsken.

- Vi opdagede det ikke før, en kvinde i trusser og BH kom løbende ind og helt panisk råbte, at det brænder, siger hun.

Det lykkedes hende at komme ud på dækket og ned i en redningsbåd.

- Vi kom halvvejs ned ad skibssiden, og så gik den i stå. Så hænger vi der. Vi råber og skriger på hjælp.

Lidt efter kom båden dog ned på vandet. Men udstyret var ikke i orden. Der var intet nødblus.

- Vi sejlede ud i mørket og så det brændende skib, fortæller kvinden. Hun havde et kamera med.

Blitzen fra kameraet forsøgte hun at bruge som et slags nødblus. Det virkede tilsyneladende. Hun og de andre blev samlet op af et russisk skib.

Andre overlevende fortæller om redningsbåde, der manglede en motor. I en båd var den ene åre knækket.

/ritzau/

Sammen med den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen er en kvinde og to mænd sigtet for at besidde cirka to kilo kokain og et kilo hash.

Det kommer frem under et grundlovsforhør i Dommervagten i Vestre Fængsel tirsdag.

Kvinden og de to mænd er også sigtet for at holde 37-årige Philip Denié Dahl Petersen, der 4. februar flygtede fra Vestre Fængsel, skjult.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de fire sigtede i forening med uidentificerede medgerningsmænd har deltaget i organiseret handel med narkotika.

De blev alle fire anholdt efter en politiaktion i en kolonihaveforening i Sydhavn i København mandag.

Det er ifølge vicepolitiinspektør René Gaardsvig uvist, om Philip Denié Dahl Petersen har befundet sig på adressen i Sydhavn siden flugten 4. februar.

- Jeg ved ikke, hvor han har været henne i hele perioden. Jeg kan bare konstatere, hvor han har været i dag, sagde René Gaardsvig mandag.

/ritzau/

Venstre kommer ikke til at gå i regering med Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Det siger Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til TV 2.

- At invitere Lars Boje i regering kommer ikke til at ske, siger han til tv-stationen.

Troels Lund Poulsen, der har meldt sig som statsministerkandidat, siger, at han vil sætte sig i spidsen for en blå regering, og at Lars Boje Mathiesen godt kan støtte den regering.

Venstre-formanden meldte sig som statsministerkandidat torsdag, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) havde udskrevet valg fra Folketingets talerstol.

Lars Boje har selv tidligere meldt sig som statsministerkandidat.

- Jeg lægger ikke så stor værdi i, hvad Venstre siger før valget. For efter valget siger de noget andet, siger han til TV 2 News, efter Troels Lund Poulsens udmelding tirsdag.

/ritzau/

Den russiske centralbank lægger sag an mod EU på grund af EU's beslutning om at indefryse russiske midler på ubestemt tid.

Et krav fra centralbanken blev indgivet til Den Europæiske Unions Ret 27. februar - altså fredag.

Men der er først tirsdag blevet udsendt en pressemeddelelse om det seneste juridiske skridt.

Rusland har løbende kritiseret vestlige landes indefrysning af midler, som ifølge centralbanken løber op i knap 2000 milliarder kroner.

Hovedparten er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Midlerne er indefrosset som følge af sanktioner mod Rusland efter invasionen i Ukraine.

Centralbanken beskylder EU for "alvorlige procedurebrud" ved at have truffet beslutning om indefrysningen med kvalificeret flertal i stedet for den enstemmighed, der normalt skal til i udenrigspolitikken.

For blot at bruge kvalificeret flertal henviste EU-landene til EU-traktatens særlige artikel 122.

Den er tidligere blevet anvendt i forbindelse med andre økonomiske nødsituationer som covid-19-pandemien og energikrisen, skriver mediet Euronews.

Men EU-Kommissionen anlagde en ny fortolkning af den og argumenterede for, at Ruslands krig i Ukraine har haft "alvorlige økonomiske konsekvenser" for EU som helhed.

EU-dokumentet om indefrysningen, som blev offentliggjort 12. december, udelukker muligheden for, at Rusland kan tage retlige skridt ved EU-domstole.

Kravet ved Retten, som ligger i Luxembourg, er ikke det eneste russiske forsøg på at udfordre EU's indefrysning.

Centralbanken lagde således også i december sag an ved en domstol i den russiske hovedstad, Moskva.

Risikoen for sagsanlæg og krav fra Rusland har skabt bekymringer i Belgien, da det er her, værdipapirdepotet Euroclear ligger.

/ritzau/Reuters

Den russiske centralbank har lagt sag an mod EU på grund af EU's beslutning om at indefryse russiske midler på ubestemt tid.

Et krav fra centralbanken blev indgivet til Den Europæiske Unions Ret 27. februar - altså fredag.

Men der er først tirsdag blevet udsendt en pressemeddelelse om det seneste juridiske skridt.

Rusland har løbende kritiseret vestlige landes indefrysning af midler, som ifølge centralbanken løber op i knap 2000 milliarder kroner.

Hovedparten er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Midlerne er indefrosset som følge af sanktioner mod Rusland efter invasionen i Ukraine.

Centralbanken beskylder EU for "alvorlige procedurebrud" ved at have truffet beslutning om indefrysningen med kvalificeret flertal i stedet for den enstemmighed, der normalt skal til i udenrigspolitikken.

For blot at bruge kvalificeret flertal henviste EU-landene til EU-traktatens særlige artikel 122.

Sagsanlægget ved Retten, som ligger i Luxembourg, er ikke det eneste.

Centralbanken lagde således også i december sag an ved en domstol i den russiske hovedstad, Moskva.

/ritzau/Reuters

Rasmus Paludan er blevet tiltalt for at have delt detaljerede beskrivelser fra anklageskriftet i den såkaldte Kirkerup-sag, hvor Philip Patrick Westh endte med at blive dømt for blandt andet drab, frihedsberøvelse og voldtægt.

Det viser et anklageskrift mod Rasmus Paludan, der er stifter af partiet Stram Kurs og chefredaktør for mediet Frihedens Stemme.

Det er via sidstnævnte rolle som ansvarshavende chefredaktør, at han er tiltalt for - under særligt skærpende omstændigheder - at være ansvarlig for, at der "uberettiget blev videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold".

Konkret drejer det sig om en artikel på Frihedens Stemme 16. januar 2024, hvor mediet ifølge anklagemyndigheden offentliggjorde og delte indholdet af anklageskriftet i Kirkerup-sagen.

I anklageskriftet var der i flere forhold detaljeret beskrevet omstændighederne omkring de forbrydelser, som en dengang 13-årig pige blev udsat for.

Pigen blev i april 2023 kidnappet af Philip Patrick Westh og udsat for voldtægt, inden hun blev befriet.

Ifølge anklagemyndigheden var offentliggørelsen af indholdet i anklageskriftet med de detaljerede beskrivelser egnet til at krænke den 13-årige pige samt læserne af artiklen.

Derfor er Paludan tiltalt efter straffelovens paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse. Desuden er han tiltalt for overtrædelse af paragraf 264 d om uberettiget at videregive meddelelser om en andens private forhold.

I sagen er Paludan desuden tiltalt for at dele et link til artiklen på sin facebookside.

Dagen efter artiklen blev offentliggjort, blev Frihedens Stemme tvangslukket i flere timer efter en retskendelse, skrev Ekstra Bladet.

Ritzau har forgæves forsøgt at få fat i Rasmus Paludan for at høre, hvordan han forholder sig til tiltalen.

Da han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d kort efter offentliggørelsen i januar 2024, fortalte han til Ekstra Bladet, at han nægter sig skyldig.

Han kaldte det ifølge avisen "helt hen i vejret", at han som ansvarshavende redaktør var blevet sigtet for at have offentliggjort i anonymiseret form, hvilken kriminel gerning en meget omtalt person er tiltalt for.

Det er retsplejeloven, som giver journalister lov til at få aktindsigt i anklageskrifter. De må kun bruges til "støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde".

Retssagen mod Paludan skal behandles ved Retten i Næstved, men er endnu ikke berammet. I sagen vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om en fængselsstraf.

I Kirkerup-sagen blev Philip Patrick Westh i juni 2024 idømt livstid for at have dræbt 17-årige Emilie Meng i 2016, at have overfaldet en 15-årig pige i 2022 og for at have kidnappet, voldtaget og villet dræbe den 13-årige pige.

/ritzau/

Den 53-årige amerikanske skuespiller Eric Dane, der gik bort 19. februar, døde af respirationssvigt.

Respirationssvigt er nedsat indhold af ilt i blodet som følge af svigt i respirationsapparatets evne til at tilføre blodet ilt. Det kan føre til åndenød og kvælningsfornemmelse.

Eric Dane var ramt af amyotrofisk lateral sclerose (ALS). Nervesygdommen anføres som den underliggende dødsårsag på dødsattesten.

Det skriver flere internationale medier, herunder People.

Eric Dane medvirkede inden sin død i Netflix' udgave af TV 2-programmet "Det sidste ord", der på streamingtjenesten bærer titlen "Famous Last Words".

Sine sidste ord dedikerede han til sine to døtre, Billie på 16 år og 14-årige Georgia, som han har med Beverly Hills 90210-skuespilleren Rebecca Gayheart.

- I er hele mit hjerte.

Eric Dane oplyste i foråret 2025, at han var diagnosticeret med ALS.

Sygdommen rammer de motoriske nerveceller i hjerne, hjernestamme og rygmarv.

Den uhelbredelige sygdom forværres gradvist. Efterhånden bliver de fleste muskler i kroppen påvirket, og man får ifølge Sundhed.dk svært ved at bevæge arme og ben, tale, tygge, synke og trække vejret.

Eric Dane fortalte i sommeren 2025 i programmet "Good Morning America", at hans første symptomer på sygdommen var en svækkelse af den højre hånd.

Eric Dane medvirkede op til sin død i HBO-serien "Euphoria". Ifølge mediet The Guardian kan man se Eric Dane i den kommende tredje sæson, som får premiere senere på året.

Den er optaget, mens Eric Dane sad i kørestol som følge af sin sygdom.

Han har været meget åben omkring diagnosen for at sætte fokus på sygdommen og forskning i den.

Blandt Eric Danes sidste ord var fire ting, han havde lært af sygdommen: Lev i nuet, forelsk jer - gerne i en person, men også i en passion - vælg jeres venner med omhu, og kæmp.

- Når I står over for udfordringer, om det er helbredsmæssige eller andre udfordringer, så kæmp. Giv aldrig op. Kæmp til jeres sidste åndedrag, sagde han i Netflix-interviewet.

Eric Dane fik i 2006 sit store gennembrud i lægeserien "Greys hvide verden" i rollen som Mark "McSteamy" Sloan.

Samme år kunne han ses i X-Men-filmen "The Last Stand".

/ritzau/

Frankrig har sendt kampfly i luften over De Forenede Arabiske Emirater for at beskytte franske flåde- og luftbaser i landet mod iranske angreb.

Det fortæller Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, til den franske tv-station BFMTV, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om franskproducerede Rafale-kampfly.

- Rafale-flyene og deres piloter er blevet mobiliseret for at sørge for vores faciliteters sikkerhed.

- De har udført operationer for at sikre luftrummet over vores baser, siger Jean-Noël Barrot.

Han tilføjer, at et fransk hangarskib, der befandt sig på en fransk flådebase i De Forenede Arabiske Emirater, blev ramt i et droneangreb søndag.

Det fremgår ikke, hvilket hangarskib der blev ramt. Men det var ikke den franske flådes flagskib, hangarskibet "Charles de Gaulle", som er det største ikke-amerikanske af sin art i verden.

"Charles de Gaulle" befinder sig således ifølge AFP i den nordlige del af Atlanterhavet, hvor det deltager i en Nato-øvelse.

I sidste uge lå hangarskibet til kaj i Malmø i Sverige.

Efter angrebet på flådebasen i De Forenede Arabiske Emirater søndag erklærede Frankrig i en udtalelse sammen med Tyskland og Storbritannien, at landet vil samarbejde med USA for at "beskytte vores egne og vores allieredes interesser" i Mellemøsten.

De Forenede Arabiske Emirater ligger på den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø ud til Den Persiske Golf og Omanbugten.

Fra det iranske fastland til Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor den franske flådebase Camp de la Paix ligger, er der cirka 220 kilometer.

Siden Israel og USA angreb Iran lørdag morgen, har Iran angrebet en lang række lande i Mellemøsten, hvor USA har militærbaser.

Det gælder blandt andet De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Bahrain og Jordan.

Frankrigs militære tilstedeværelse i Mellemøsten er begrænset til De Forenede Arabiske Emirater.

/ritzau/

Den 53-årige amerikanske skuespiller Eric Dane, der gik bort 19. februar, døde af respirationssvigt.

Han var ramt af amyotrofisk lateral sclerose (ALS). Nervesygdommen anføres som den underliggende dødsårsag på dødsattesten.

Det skriver flere internationale medier, herunder People.

Eric Dane medvirkede inden sin død i Netflix' udgave af TV 2-programmet "Det sidste ord", der på streamingtjenesten bærer titlen "Famous Last Words".

Sine sidste ord dedikerede han til sine to døtre, Billie på 16 år og 14-årige Georgia, som han har med Beverly Hills 90210-skuespilleren Rebecca Gayheart.

- I er hele mit hjerte.

Eric Dane oplyste i foråret 2025, at han var diagnosticeret med ALS.

Sygdommen rammer de motoriske nerveceller i hjerne, hjernestamme og rygmarv.

Den uhelbredelige sygdom forværres gradvist. Efterhånden bliver de fleste muskler i kroppen påvirket, og man får ifølge Sundhed.dk svært ved at bevæge arme og ben, tale, tygge, synke og trække vejret.

Eric Dane fortalte i sommeren 2025 i programmet "Good Morning America", at hans første symptomer på sygdommen var en svækkelse af den højre hånd.

Eric Dane medvirkede op til sin død i HBO-serien "Euphoria". Ifølge mediet The Guardian kan man se Eric Dane i den kommende tredje sæson, som får premiere senere på året.

Den er optaget, mens Eric Dane sad i kørestol som følge af sin sygdom.

Eric Dane fik i 2006 sit store gennembrud i lægeserien "Greys hvide verden".

Samme år kunne han ses i X-Men-filmen "The Last Stand".

/ritzau/

Frankrig har sendt kampfly i luften over De Forenede Arabiske Emirater for at beskytte franske flåde- og luftbaser i landet mod iranske angreb.

Det fortæller Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, til den franske tv-station BFMTV, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om franskproducerede Rafale-kampfly.

- Rafale-flyene og deres piloter er blevet mobiliseret for at sørge for vores faciliteters sikkerhed.

- De har udført operationer for at sikre luftrummet over vores baser, siger Jean-Noël Barrot.

Han tilføjer, at et fransk hangarskib, der befandt sig på en fransk flådebase i De Forenede Arabiske Emirater, blev angrebet af en drone søndag.

De Forenede Arabiske Emirater ligger på den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø ud til Den Persiske Golf og Omanbugten.

Siden Israel og USA angreb Iran lørdag morgen, har Iran angrebet en lang række lande i Mellemøsten, hvor USA har militærbaser.

Det gælder blandt andet De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Bahrain og Jordan.

Frankrigs militære tilstedeværelse i Mellemøsten er begrænset til De Forenede Arabiske Emirater.

/ritzau/

Den 53-årige amerikanske skuespiller Eric Dane, der gik bort 19. februar, døde af respirationssvigt.

Han var ramt af amyotrofisk lateral sclerose (ALS). Nervesygdommen anføres som den underliggende dødsårsag på Eric Danes dødsattest.

Det skriver flere internationale medier, herunder People.

Eric Dane medvirkede inden sin død i Netflix' udgave af TV 2-programmet "Det sidste ord", der på streamingtjenesten bærer titlen "Famous Last Words".

Hans sidste ord dedikerede han til sine to døtre, Billie på 16 år og 14-årige Georgia, som han har med Beverly Hills 90210-skuespilleren Rebecca Gayheart.

- I er hele mit hjerte.

/ritzau/

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) bekræfter, at der er skader på indgangsbygninger til et underjordisk iransk atomanlæg nær byen Natanz.

Det sker i en opdatering på X tirsdag.

- Der forventes ingen radiologiske konsekvenser, og der er ikke registreret yderligere påvirkning af selve berigelsesanlægget, som blev alvorligt beskadiget under konflikten i juni, skriver IAEA med henvisning til tidligere angreb på værket.

Vurderingen sker på baggrund af de senest tilgængelige satellitbilleder, skriver IAEA.

Der var mandag modsatrettede meldinger om eventuelle angreb og skader på Natanz-anlægget.

Irans ambassadør ved IAEA beskyldte Israel og USA for at have angrebet anlægget.

Men IAEA-chef Rafael Grossi kunne ikke på dette tidspunkt bekræfte meldingerne.

Natanz var sammen med Isfahan- og Fordow-anlæggene blandt iranske atomfaciliteter, som blev udsat for omfattende amerikanske angreb i juni 2025.

Byen Natanz ligger centralt i Iran omkring 120 kilometer nordøst for storbyen Isfahan.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at USA vil sikre, at Iran ikke får atomvåben. Iran har løbende fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Der var forhandlinger om atomprogrammet i gang, da USA og Israel i weekenden begyndte omfattende angreb mod Iran. Trump mente ikke, at der blev gjort tilstrækkeligt med fremskridt.

- Vi forsøgte gentagne gange at indgå en aftale. Vi prøvede. De ville gerne gøre det. De ville ikke gøre det igen. De ville gerne gøre det. De ville ikke gøre det, sagde Trump lørdag som en del af sin begrundelse for angreb.

I 2018 trak Trump under sin første præsidentperiode USA ud af en atomaftale med Iran, som han anså for at være utilstrækkelig.

/ritzau/