Den russiske præsident, Vladimir Putin, beskylder fredag Ukraine for et bevidst angreb på et kollegium i den russisk-kontrollerede Luhansk-region i det østlige Ukraine.

Mindst seks personer er blevet dræbt, 39 såret, og 15 er meldt savnet, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ukraine har ikke umiddelbart udtalt sig om, hvad der er sket, og Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere forløbet.

Både Rusland og Ukraine afviser bevidst at rette angreb mod civile.

Putin kalder hændelsen et terrorangreb. Beredskaber arbejder fredag fortsat på stedet.

Billeder og video videregivet af lokale myndigheder viser redningsarbejdere, som bærer en mand ud af murbrokkerne. Bygningerne ses med store skader, og en bygning lader til at være delvist kollapset. På nogle billeder brænder det stadig.

Dmitrij Peskov, Ruslands præsidentielle talsmand, kræver, at de ansvarlige skal straffes.

- Dette er en uhyrlig forbrydelse. Et angreb på en uddannelsesinstitution, hvor børn og unge mennesker er til stede, siger han.

- Det vigtigste nu er at rydde murbrokkerne og hjælpe dem, der stadig er fanget under dem, fortsætter han.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, lovede sidste uge gengældelse, da han lagde røde roser på murbrokkerne af en bygning i Kyiv, hvor 24 mennesker blev dræbt af et russisk missilangreb.

Rusland hævdede i 2022 at have annekteret Luhansk. Allerede i 2014 proklamerede prorussiske separatister i regionen, at de havde etableret en udbryderrepublik med navnet Folkerepublikken Luhansk.

Rusland gør også krav på flere andre ukrainske regioner. Det gælder Kherson, Donetsk, Zaporizjzja og Krim.

/ritzau/Reuters

Kaffe er en eftertragtet vare, og også nogle mænd, der ikke vil betale, går målrettet efter bønnerne.

Fredag har en 39-årig mand i Retten i Sønderborg tilstået, at han i 56 tilfælde sammen med en anden person stjal kaffeposer fra supermarkeder over det meste af landet.

Manden, der er rumænsk statsborger, er blevet idømt ubetinget fængsel i seks måneder, ligesom han udvises.

I seks år må han ikke rejse ind i Danmark, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi om sagen.

Og den er ikke enestående.

Sidste år efterforskede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi flere sager om netop butikstyverier af kaffe.

To rumænske mænd i slutningen af 40'erne havde dog langt større mængder på samvittigheden end i den aktuelle fra Sønderborg.

I nogle tilfælde stjal de omkring 20 poser, andre gange slap de væk med op mod 60 poser, og det foretrukne mærke var i øvrigt Lavazza. Her blev straffen udmålt af Retten i Nykøbing Falster fastsat til fængsel i et år og to måneder.

Om fredagens sag fra Sønderborg oplyser politiet, at den 39-årige gemte kaffeposer i foret på en arbejdsjakke.

/ritzau/

En kø af bilister er flere kilometer lang på motorvej E20 på Amager ved Ørestad fredag eftermiddag efter et færdselsuheld.

En svensk politibil og en motorcykel fra svensk politi var impliceret i uheldet på E20, som skete under eskortekørsel mod København. Ingen er kommet noget alvorligt til.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi.

Uheldet skete lidt efter klokken 15.

På sin hjemmeside anslår Vejdirektoratet, at trafikanter må forvente en forlænget rejsetid på ti minutter.

/ritzau/

Den russiske præsident, Vladimir Putin, beskylder fredag Ukraine for et bevidst angreb på et kollegium i den russisk-kontrollerede Luhansk-region i det østlige Ukraine.

Mindst seks personer er blevet dræbt, 39 såret, og 15 er meldt savnet, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ukraine har ikke umiddelbart udtalt sig om, hvad der er sket, og Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere forløbet.

Både Rusland og Ukraine afviser bevidst at rette angreb mod civile.

Putin kalder hændelsen et terrorangreb. Beredskaber arbejder fredag fortsat på stedet.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opjusterer sin risikovurdering af ebola fra "høj" til "meget høj" i DR Congo.

Det fortæller WHO's chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på et pressemøde fredag, skriver Reuters.

Samtidig opjusteres risikovurderingen i Østafrika til "høj", mens risikoen globalt ligger på "lav".

Meldingen kommer, på en dag hvor WHO's regionale direktør for Afrika, Mohamed Yakub Janabi, advarer om, at det ville være en fejl at undervurdere risikoen fra ebolaudbruddet.

- Det ville være en stor fejl at undervurdere det. Særligt med Bundibugyo-varianten, som vi ikke har nogen vaccine mod, siger han i et interview med Reuters.

Bundibugyo-varianten, som står bag dette udbrud, er sjælden. Den har kun forårsaget to tidligere udbrud - i Uganda i 2007 og i DR Congo i 2012.

- Så jeg vil virkelig opfordre alle til, at vi hjælper hinanden, så vi kan få dette under kontrol, fortsætter Janabi.

I provinsen Ituri i DR Congo har der været spændinger omkring begravelser af formodede ebolasmittede.

Myndighederne kræver, at der tages strenge forholdsregler, når den afdøde skal håndteres. Det skyldes smittefare.

Torsdag opstod der uroligheder, da pårørende ønskede adgang til en afdød, mens politi og myndigheder krævede en sikker begravelse.

Fredag har Ituris provinsregering udstedt en officiel ordre om, at begravelser skal foretages af specialiserede hold. Transport af lig må ikke ske i køretøjer, som ikke er beregnet til det, hedder det.

Ebola blev første gang opdaget i 1976 i DR Congo og menes at have spredt sig fra flagermus.

Det er 17. gang siden da, at ebola er i udbrud i det centralafrikanske land.

Det igangværende udbrud er allerede det tredjestørste nogensinde registreret.

Der er 177 mistænkte dødsfald ud af næsten 750 mistænkte smittetilfælde. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) torsdag.

Også nabolandet Uganda er ramt af udbruddet. Her er der ifølge WHO to bekræftede smittetilfælde og ét dødsfald.

/ritzau

Hvis Moderaterne virkelig handler om noget og ikke nogen, så bør partiet støtte en blå regering ifølge flere partier.

Moderaterne skal fredag eftermiddag mødes med Venstre og give tilsagn om, hvorvidt partiet vil være støtteparti og pege på en borgerlig regering mod at få meget af sin politik igennem.

- Så simpelt er det. Nu er tiden kommet til at vise, at Moderaterne handler om noget - og ikke nogen, skriver partiformand Alex Vanopslagh (LA) på sociale platforme.

Moderaterne vil i regering, har formand Lars Løkke Rasmussen (M) sagt. Han har lavet en deadline for at danne en ny regering, som udløber fredag, hvor han mødes med formand og forhandlingsleder Troels Lund Poulsen (V).

Under valgkampen i marts har han ofte sagt, at dansk politik bør handle om "noget og ikke nogen", hvilket andre partier har kritiseret ham for, fordi han fastholder at ville med i regering.

I stedet har Venstre, Liberal Alliance og De Konservative tilbudt Moderaterne at blive støtteparti for en VLAK-regering mod, at Moderaterne får meget af sin politik igennem.

Men Løkke har kaldt det en "prøveballon", som ikke kan flyve, inden parterne mødes fredag. Det er uvist, om de kan blive enige, eller om Løkke i stedet vil pege på en ny forhandlingsleder fredag.

Ifølge Liberal Alliance bør Løkke dog i stedet pege på en borgerlig regering frem for en rød, som han tidligere har forhandlet med i over seks uger, da fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) var forhandlingsleder.

- Lige nu kan du tilvælge et kompromis, som både gør Danmark markant stærkere i en usikker tid, og som vi begge ved involverer flere af Moderaternes mærkesager, end du nogensinde får igennem med Mette Frederiksen og Enhedslistens hovedbestyrelse, skriver Alex Vanopslagh.

Danmarksdemokraterne vil have Løkke ud af busken.

- Med det borgerlige ophav, han har, så skal han selvfølgelig melde sig ind i den borgerlige blok. Det vil være bedst for danskerne og for Danmark, siger partiformand Inger Støjberg (DD) til DR.

Også i rød blok er der pres på Løkke. Men for at komme tilbage til forhandlinger om en centrum-venstre-regering. Sådan skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted.

- Jeg arbejder videre for en centrum-venstre regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre med Enhedslisten og Alternativet som parlamentarisk grundlag.

- Den har jeg arbejdet for længe, fordi det - med alle de fejl og mangler sådan en regering vil have - er den bedst mulige regering for vores land, skriver Dragsted.

Moderaterne fik de afgørende mandater efter folketingsvalget 24. marts. Men for to uger siden valgte Løkke at skifte hest og pege på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger i stedet for Mette Frederiksen (S), som netop arbejdede på en centrum-venstre-regering.

/ritzau/

Danmark og en række andre lande, herunder USA, er blevet enige om en fælles erklæring om Arktis for at "bygge en sikker og velstående region".

Erklæringen er blevet vedtaget af i alt otte lande, som fredag mødtes i forbindelse med et Nato-udenrigsministermøde i Helsingborg i Sverige.

Også Sverige, Canada, Færøerne, Finland, Island og Norge er med i erklæringen, som er lagt på den svenske regerings hjemmeside.

Landene siger, at de ønsker at "styrke stabiliteten" i regionen. Det gør de blandt andet på grund af "Ruslands øgede militære aktivitet og Kinas voksende strategiske interesse".

- Vi styrker vores militære tilstedeværelse, overvågningskapaciteter og fælles træning i Arktis og det høje nord. Vi gør det på en koordineret og kalibreret måde, står der i erklæringen.

Der er blandt andet enighed om øget dialog om sikkerhedsudfordringer, hedder det.

Den fungerende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), siger ifølge DR og TV 2, at det var et "vigtigt møde", som landene havde.

- Det signal, det sender, er, at sikkerheden i Arktis er et fællesanliggende. Det har vi arbejdet benhårdt på i lang tid, siger han.

Han understregede samtidig, at den kreds af lande, der fredag mødtes, adskiller sig fra den arbejdsgruppe, som USA, Danmark og Grønland har oprettet i kølvandet på den amerikanske præsident Donald Trumps mange ytringer om Grønland.

Den arktiske region og især Grønland har gennem den seneste tid været genstand for øget opmærksomhed.

Flere gange har Trump ikke villet afvise brug af magt for at opnå kontrol med Grønland.

Men USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, sagde denne uge, at amerikanerne ikke vil anvende magt.

- Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte, sagde han ifølge KNR under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.

Løkke sagde forud for Nato-mødet fredag, at han håbede på en fælles erklæring.

- Jeg ser meget frem til mødet. Og jeg håber, at vi kan sende en erklæring ud fra det møde, der viser, at alle de arktiske Nato-lande ser ens på den sikkerhedssituation, der er i og omkring Grønland og det høje nord, sagde den fungerende udenrigsminister.

/ritzau/

Fyns Politi var torsdag aften til stede i Havnegade i Odense, hvor to mænd var kommet alvorligt til skade.

De to mænd blev kørt til behandling på Odense Universitetshospital (OUH), mens en mand i begyndelsen af 30'erne blev anholdt i forbindelse med sagen.

En 33-årig mand blev efterfølgende anholdt, og fredag har han været fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev sigtet for grov vold mod de to mænd.

Ifølge fyens.dk, der var til stede ved grundlovsforhøret, skal manden have slået de to mænd med bagsiden af en økse. Den 33-årige nægter sig skyldig og siger, at han handlede i nødværge.

Dommeren i grundlovsforhøret har besluttet, at manden skal sidde fængslet de kommende fire uger. Fængslingen skyldes, at det vurderes, at der er risiko for, at den 33-årige vil begå ny kriminalitet eller påvirke efterforskningen, hvis han er på fri fod.

Torsdag aften blev de to forurettede meldt uden for livsfare.

Anmeldelsen indløb klokken 17.17 torsdag eftermiddag.

Politiet mener ikke umiddelbart, at hændelsen er banderelateret.

I grundlovsforhøret kom det frem, at den 33-årige har kendt sagens to forurettede i flere år. De var sammen torsdag aften og spillede casino på internettet, da de blev uvenner, og det udviklede sig voldeligt.

De forurettede er i begyndelsen af 40'erne.

Fyens.dk skrev torsdag aften, at der var blevet tilkaldt for at undersøge gerningsstedet, og at politiet var til stede ved OUH.

/ritzau/

Danmark og en række andre lande, herunder USA, er blevet enige om en fælles erklæring om Arktis for at "bygge en sikker og velstående region".

Erklæringen er blevet vedtaget fredag i forbindelse med et Nato-udenrigsministermøde i Helsingborg i Sverige.

Også Sverige, Canada, Færøerne, Finland, Island og Norge er med i erklæringen, som er lagt på den svenske regerings hjemmeside.

Landene siger, at de ønsker at "styrke stabiliteten" i regionen. Det gør de blandt andet på grund af "Ruslands øgede militære aktivitet og Kinas voksende strategiske interesse".

- Vi styrker vores militære tilstedeværelse, overvågningskapaciteter og fælles træning i Arktis og det høje nord. Vi gør det på en koordineret og kalibreret måde, står der i erklæringen.

Den arktiske region og især Grønland har gennem den seneste tid været genstand for øget opmærksomhed.

Flere gange har USA's præsident, Donald Trump, ikke villet afvise brug af magt for at opnå kontrol med Grønland.

Men USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, siger denne uge, at amerikanerne ikke vil anvende magt.

- Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte, sagde han ifølge KNR under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.

/ritzau/

En person er blevet dræbt, og flere andre er blevet alvorligt såret i en eksplosion på et olie- og gasanlæg i den ungarske by Tiszaujvaros fredag morgen.

Det oplyser det ungarske olie- og gasselskab MOL Group i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge selskabets administrerende bestyrelsesformand, Zsolt Hernadi, er det en rørledning, der er eksploderet.

- Det er en ulykke. Der var ingen ekstern indgriben eller involvering, hverken vi eller myndighederne har set noget i den retning, så man bør ikke drage sådanne konklusioner, siger Zsolt Hernadi på et pressemøde.

Han oplyser også, at alle ofre for eksplosionen er medarbejdere i MOL Group, skriver Reuters.

Ud over den dræbte blev ni medarbejdere fragtet til hospitalet eller modtog behandling på stedet, fortæller bestyrelsesformanden.

På det sociale medie Facebook bekræfter Ungarns premierminister, Péter Magyar, eksplosionen.

Magyar skriver blandt andet, at slukningsarbejdet på anlægget fortsat er i gang, ligesom han deler sin medfølelse med den afdødes familie og ønsker de sårede god bedring.

Premierministeren deler også et billede, der viser store røgskyer vælte op fra anlægget.

Landets økonomi- og energiminister, István Kapitány, ankom efter eksplosionen til stedet.

Han fortæller på et pressemøde, at to medarbejdere, der var kommet alvorligt til skade, ikke længere er i livstruende tilstand.

Alle tilskadekomne er fragtet til hospitaler i nærliggende byer.

Eksplosionen fandt sted på Olefin 1-anlægget i det østlige Ungarn. Anlægget kan producere cirka 370.000 ton af den brandfarlige gas ethylen om året.

Stoffet bruges blandt andet i fremstillingen af plast og produktionen af gummi.

MOL Group bruger størstedelen af den ethylen, selskabet fremstiller, internt, skriver Reuters.

Bestyrelsesformanden siger ifølge nyhedsbureauet, at der i forbindelse med eksplosionen ikke er sket nogen miljøforurening, som kan påvirke befolkningen.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opjusterer sin risikovurdering af Ebola fra "høj" til "meget høj" i DR Congo.

Det fortæller WHO-chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på et pressemøde fredag, skriver Reuters.

Samtidig opjusteres risikovurderingen i Østafrika til "høj", mens risikoen globalt ligger på "lav".

Meldingen kommer samme dag, som WHO's regionale direktør for Afrika, Mohamed Yakub Janabi, advarer om, at det ville være en fejl at undervurdere risikoen fra Ebola-udbruddet.

- Det ville være en stor fejl at undervurdere det. Særligt med en virus med Bundibugyo-variationen, som vi ikke har nogen vaccine for, siger han i et interview med Reuters.

- Så jeg vil virkelig opfordre alle til, at vi hjælper hinanden, så vi kan få dette under kontrol.

Ebola blev første gang opdaget i 1976 i DR Congo og menes at have spredt sig fra flagermus.

Det er 17. gang siden da, at ebola er i udbrud i det centralafrikanske land.

Det igangværende udbrud er allerede det tredjestørste nogensinde registreret.

Der er 177 mistænkte dødsfald ud af næsten 750 mistænkte smittetilfælde. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) torsdag.

Også nabolandet Uganda er ramt af udbruddet. Her er der ifølge WHO to bekræftede smittetilfælde og ét dødsfald.

/ritzau/

En person er blevet dræbt, og flere andre er blevet alvorligt såret i en eksplosion på et olie- og gasanlæg i den ungarske by Tiszaujvaros fredag morgen.

Det oplyser det ungarske olie- og gasselskab MOL Group i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge selskabets administrerende bestyrelsesformand, Zsolt Hernadi, er det en rørledning, der er eksploderet.

Han oplyser også, at alle ofre for eksplosionen er medarbejdere i MOL Group.

På det sociale medie Facebook bekræfter Ungarns premierminister, Péter Magyar, eksplosionen.

Magyar skriver blandt andet, at slukningsarbejdet på anlægget fortsat er i gang. Han deler også et billede, der viser store røgskyer vælte op fra anlægget.

/ritzau/

En tidligere Bandidos-rocker tilstår ved Retten i Holstebro hvidvask for 70 millioner kroner.

Den 39-årige mand erkender, at han modtog pengene på en konto tilhørende et selskab, han var indehaver af og direktør i.

66 millioner kroner blev ekspederet videre til modtagere i udlandet.

Hvidvask betyder, at man slører, at penge stammer fra lovovertrædelser.

Som forklaring angiver manden, at han var havnet i dyb gæld.

- Mit tidligere liv har været lidt kriminelt. Jeg har stiftet gæld, og den gæld skulle betales, siger manden.

Han bærer briller og har tatoveringer på arme og i den ene halvdel af ansigtet.

De mange millioner strøg ind på kontoen i perioden fra oktober 2016 til januar 2018.

Manden hævder, at han blot stillede konti til rådighed for transaktionerne og ikke selv fik noget ud af det økonomisk.

Havde han ikke gjort det, havde han "ikke været her i dag", lyder det i retten.

Det fremgår ikke af hans forklaring, hvorfra pengene kom, og hvem der skulle modtage dem.

Sagen har været ualmindeligt længe undervejs.

Firmaet gik konkurs i 2019. Allerede dengang så kurator, der skulle varetage konkursboets interesser, uregelmæssigheder i bogføringen og gik til politiet.

Kurator studsede blandt andet over, hvad der var blevet af to luksusbiler - en Ferrari og en Lamborghini, som selskabet havde købt.

Sagen blev herfra sendt videre til Skat, som i 2022 anbefalede, at der skulle rejses en straffesag mod manden.

I 2024 afsluttede politiet efterforskningen af sagen, som blev sendt videre til vurdering hos anklagemyndigheden.

I november 2025 blev der rejst tiltale mod manden.

Specialanklager Gorm Lund medgiver, at der har været en "relativ lang sagsbehandlingstid".

Han mener, at det - i kombination med tilståelsen - bør udløse et års rabat i straffen.

Så i stedet for fire år kræver anklageren tre års ubetinget fængsel.

Men det er ikke rabat nok, lyder det fra forsvarsadvokat Anja Hedegaard Nielsen.

Hun finder sagsbehandlingstiden "helt uacceptabelt" og mener, at straffen ikke bør overstige to års fængsel, som efter advokatens opfattelse bør være betinget.

Planen var, at der skulle afsiges dom i sagen fredag. Men tidsplanen skred, og derfor kommer dommen først om en uge.

/ritzau/

Gabriel Attal, en tidligere fransk premierminister og centrumspolitiker, har meldt sig på banen som præsidentkandidat ved valget i Frankrig i 2027.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Attal står i spidsen for det socialliberale parti Renaissance. Partiet blev stiftet af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

- Jeg kan ikke længere holde denne form for fransk politik ud, hvor det blot er 50 nuancer af håndtering af tilbagegang, siger Attal på et pressemøde ifølge AFP.

- Efter at have rejst meget rundt i Frankrig og mødt mange franskmænd er jeg nået frem til en overbevisning og en meget stærk en af slagsen om, at vores bedste kapitler stadig ligger foran os.

Han er ifølge nyhedsbureauet den anden prominente centrumspolitiker, der har besluttet sig for at stille op ved valget.

Edouard Philippe, der leder sit eget parti Horizons og ligeledes har været premierminister, har også meddelt, at han stiller op.

Macron har siddet i to embedsperioder og kan ikke genopstille.

I starten af maj viste meningsmålinger ifølge Reuters, at Jordan Bardella fra Le Pens højrefløjsparti, National Samling, er en af de to favoritter til at vinde valgets første runde.

Han ligger stort set side om side med Édouard Philippe.

Philippe var oprindeligt medlem af Socialistpartiet. Med årene drejede han mere mod højre og var en del af det konservative parti Republikanerne, men er i dag medlem af centrumhøjrepartiet Horizons.

Édouard Philippe er tidligere blevet nævnt som den midterkandidat, der har den bedste chance for at holde den nationalistiske højrefløj i skikkelse af Marine Le Pen og Jordan Bardella væk fra præsidentposten.

Deres parti, National Samling, står stærkt i meningsmålingerne på nuværende tidspunkt.

Marine Le Pen, som har stillet op ved de seneste tre præsidentvalg, har denne gang fået forbud mod at opstille. Det skyldes, at hun er dømt for misbrug af EU-midler.

Hun har anket afgørelsen. Hvis hun ikke får medhold, eller hvis sagen ikke når at blive afgjort inden næste års valg, står Jordan Bardella klar til at stille op som præsidentkandidat.

Første runde af det franske præsidentvalg ventes at finde sted i april 2027.

/ritzau/

En 35-årig mand er fredag i Retten i Aarhus blevet frifundet for drab på en 37-årig mand på et værested i Aarhus.

Han er dog dømt for grov vold i gentagelsestilfælde.

Straffen lyder på fængsel i to år og seks måneder. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Episoden, som sagen drejer sig om, udspillede sig i august 2025 i Jægergårdsgade i Aarhus.

Her blev en 37-årig mand stukket med en kniv. Han fik alvorlige skader og døde efterfølgende.

35-årige Færedun Yarmohammadi og to andre mænd blev efterfølgende anholdt. Siden er sigtelsen mod de to andre mænd frafaldet.

I marts i år blev der rejst tiltale mod den 35-årige, og retssagen begyndte 1. maj.

Han var tiltalt for at have dræbt den 37-årige med flere knivstik.

I sagen var der også en subsidiær tiltale om grov vold med døden til følge. Det var det, anklagemyndigheden ønskede at få den 35-årige dømt for, hvis retten ikke fandt det bevist, at han havde gjort sig skyldig i drab.

Men Retten i Aarhus fandt det ikke bevist, at den 35-årige tildelte den 37-årige de dræbende knivstik. Han blev fundet skyldig i at have tildelt den dræbte et knivstik i maveregionen.

Fordi han tidligere er dømt for vold, blev han dømt for grov vold i gentagelsestilfælde.

Den 35-årige modtog dommen. Anklagemyndigheden skal nu beslutte, om sagen skal ankes til landsretten, siger specialanklager Jesper Rubow i pressemeddelelsen.

- I straffesager ser sagens parter ofte beviserne meget forskelligt. Sådan var det også i denne sag. I sidste ende er det domstolene, der skal bedømme sagens beviser, siger han.

- I denne sag var retten enig med anklagemyndigheden i, at den dømte havde stukket offeret med kniv. Men rettens afgørelse var, at det kun var bevist, at tiltalte havde stukket en gang, og dermed ikke var skyldig i de øvrige knivstik.

/ritzau/

Asfaltindustrien advarer mod såkaldte asfaltpirater, der er begyndt at dukke op rundt omkring i landet.

Det skriver Asfaltindustrien, som organiserer asfaltvirksomheder i Danmark, i en pressemeddelelse.

Ifølge Asfaltindustrien er asfaltpirater typisk engelsktalende hold, som møder uanmeldt op og tilbyder billigt asfaltarbejde.

Kunden bliver i stedet efterladt med asfaltbelægninger af meget dårlig kvalitet og i nogle tilfælde med en større regning end aftalt.

Jakob Svane, der er administrerende direktør i Asfaltindustrien, mener, at asfaltpirater påvirker asfaltbranchen negativt.

- Det er et problem, når fuskere og amatører i de her tilfælde kører rundt for at snyde folk.

- Ingen seriøse virksomheder i asfaltbranchen kører rundt med varm asfalt og tilbyder asfaltarbejde spontant, siger Jakob Svane i pressemeddelelsen.

Inden for de seneste uger har asfaltpiraterne huseret i henholdsvis Haderslev og Aarhus.

I Aarhus skete pirateriet ved en lokal virksomhed, hvor der blev udført en ”problematisk overfladebelægning” ifølge Asfaltindustrien.

Efterfølgende blev der brugt trusler mod personalet for at få betaling.

I Haderslev blev en borger kontaktet af asfaltarbejdere med tilbud om at udføre noget mindre asfaltarbejde ved indkørslen.

I stedet blev asfaltarbejdet mere omfattende end aftalt og med en stor regning til følge.

- Vi frygter i Asfaltindustrien, at de to eksempler bare er starten.

- Erfaringsmæssigt flytter asfaltpiraterne rundt mellem landsdelene for at finde deres næste ofre, siger Jakob Svane.

Asfaltpirater er dog ikke et nyt fænomen.

Allerede i september 2022 advarede Syd- og Sønderjyllands Politi mod asfaltfup på dets hjemmeside.

Det skete, efter at en række borgere fra Vejen, Haderslev, Christiansfeld og Vojens havde henvendt sig til politiet og fortalt, at de var blevet kontaktet af en engelsktalende mand i arbejdstøj, der tilbød dem asfalt.

Asfaltindustrien råder borgere til blandt andet at få alle aftaler på skrift og tjekke, om virksomheden har et korrekt CVR-nummer.

/ritzau/