Tricia McLaughlin, som er talsperson for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), forlader administrationen.

Det meddeler hun i et opslag på sociale medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker på et tidspunkt, hvor den offentlige opbakning til præsident Donald Trumps stramme immigrationspolitik er faldet.

McLaughlin har været en fremtrædende stemme på området og har stået i spidsen for pressearbejdet i DHS. Ministeriet er blevet kritiseret for at udsende upræcise eller mangelfulde udtalelser efter voldelige sammenstød med føderale betjente fra landets immigrationsmyndigheder.

Lauren Bis, der i øjeblikket er viceafdelingschef i DHS' presseafdeling, vil overtage hendes stilling, mens den konservative kommentator Katie Zacharia også tiltræder som talsperson, siger McLaughlin.

Ifølge en måling fra Reuters/Ipsos, som bygger på svar fra perioden fredag til mandag, er den amerikanske befolknings opbakning til Trumps indsats på immigrationsområdet faldet til det laveste niveau i hele hans embedsperiode.

Her svarede 38 procent, at de mener, at Trump gør et godt stykke arbejde med hans immigrationspolitik. I månederne efter at Trump tiltrådte i januar sidste år lå andelen på 50 procent.

/ritzau/

USA's flyvevåben, United States Air Force, udruller et nyt design på tværs af flåden af fly til embedsmænd.

Det gælder blandt andet den nye Air Force One, der skal males i farverne rød, hvid, mørkeblå og guld, oplyser flyvevåbenet tirsdag.

Det nye design erstatter det nuværende, som består af farverne hvid og blå, og som stammer fra den tidligere præsident John F. Kennedys administration.

Det nye design er en justering af et tidligere forslag fra USA's præsident, Donald Trump. Det blev i 2022 droppet, fordi flyvevåbenet vurderede, at de mørkere farver i forslaget kunne medføre, at flyene blev overophedet.

Blandt andet VC-25B - som er den militære betegnelse for et nyt fly af modellen Boeing 747-8i - vil blive malet om. Det skal tjene som præsidentfly.

Derudover vil fire modificerede Boeing 757-200-fly også få de nye farver. De bruges til at transportere landets vicepræsident, medlemmer af regeringen og Kongressen og andre højstående embedsmænd.

De fire fly vil blive malet på tidspunkter, hvor der i forvejen var planlagt vedligeholdelse. Et af dem er allerede blevet omlakeret, og det forventes at vende retur i løbet af de kommende måneder, lyder det fra det amerikanske flyvevåben.

Myndigheden oplyser ikke, hvordan det nye design er blevet justeret til at løse de termiske problemer, der gjorde, at Trumps tidligere malingsforslag måtte skrinlægges.

Det var Trumps demokratiske forgænger på præsidentposten Joe Bidens administration, der afviste det tidligere forslag.

Det lød, at forslaget kunne medføre yderligere ingeniørarbejde, tidsforbrug og omkostninger.

/ritzau/Reuters

USA's flyvevåben, United States Air Force, udruller et nyt design på tværs af flåden af embedsmandsfly.

Det gælder blandt andet den nye Air Force One, der skal males i farverne rød, hvid, mørkeblå og guld, oplyser flyvevåbenet tirsdag.

Det nye design erstatter det nuværende, som består af farverne hvid og blå, og som stammer fra den tidligere præsident John F. Kennedys administration.

Det nye design er en justering af et tidligere forslag fra USA's præsident, Donald Trump. Det blev i 2022 droppet, fordi flyvevåbenet vurderede, at de mørkere farver i forslaget kunne medføre, at flyene blev overophedet.

Blandt andet VC-25B - som er den militære betegnelse for et nyt fly af modellen Boeing 747-8i - vil blive malet om. Det skal tjene som præsidentfly.

Derudover vil fire modificerede Boeing 757-200-fly også få de nye farver. De bruges til at transportere landets vicepræsident, medlemmer af regeringen og Kongressen og andre højstående embedsmænd.

De fire embedsmandsfly vil blive malet på tidspunkter, hvor der i forvejen var planlagt vedligeholdelse. Et af dem er allerede blevet omlakeret, og det forventes at vende retur i løbet af de kommende måneder, lyder det fra det amerikanske flyvevåben.

/ritzau/Reuters

En 18-årig mand er tirsdag blevet anholdt i Washington D.C. i USA, efter at han bevæbnet løb mod bygningen Capitol Hill, hvor Kongressen ligger.

Det oplyser amerikansk politi, skriver de amerikanske medier NBC News og CNN.

Manden bar ifølge politiet et ladt haglgevær og en kampvest.

Michael Sullivan, som står i spidsen for Kongressens politi, The U.S. Capitol Police, siger ifølge CNN, at manden først i bil kørte hen nær kongresbygningen, inden han steg ud og løb videre i retning af bygningen.

Den 18-årige blev ifølge Sullivan så stoppet af politiet, som trak deres våben og beordrede ham til at smide sit gevær og lægge sig på jorden.

Manden - som politiet ikke sætter navn på - adlød og lagde sig ned, hvorefter han blev anholdt.

Myndighederne har endnu ikke fastslået et muligt motiv for det, som CNN kalder et potentielt angreb.

- Hvem ved, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde betjente på stedet, siger Michael Sullivan.

Politichefen fortæller videre, at den 18-årige også var iført militærhandsker, og at man desuden har fundet en militærhjelm og en gasmaske i hans bil, som er en hvid Mercedes.

Bilen er dog ikke registreret i mandens navn, siger politiet.

På sig havde manden desuden ekstra patroner, lyder det.

Ifølge NBC News siger Sullivan, at manden ikke i forvejen var kendt af politiet, og at han ikke kommer fra området omkring Washington D.C.

Ifølge CNN oplyser politiet, at manden handlede alene.

De lovgivere, der sidder i Kongressen, opholder sig denne uge ikke i kongresbygningen, da den holder planlagt pause fra dens samlinger. Andre kongresmedarbejdere er dog fortsat på arbejde, skriver NBC News.

Hændelsen sker en uge før, at præsident Donald Trump på Capitol Hill skal holde sin State of the Union-tale den 24. februar.

En sådan tale finder sted hvert år, hvor den siddende amerikanske præsident inviteres til Kongressen for at aflægge rapport om nationens tilstand.

/ritzau/

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, erklærer sig rystet over Epstein-ofrenes historier.

Det gør hun i en skriftlig udtalelse til NRK tirsdag.

- Jeg er dybt rystet over historierne fra de mange ofre for Epstein, og de har min fulde støtte. Det er vigtigt, at deres stemmer bliver hørt, siger Mette-Marit.

- Både som kvinde og mor støtter jeg dem.

Den skriftlige udtalelse fra Mette-Marit er en reaktion på udtalelser fra Marina Lacerda, som offentligt har fortalt om at være blevet misbrugt af seksualforbryderen Jeffrey Epstein. Hendes vidneudsagn dannede blandt andet grundlag for en føderal tiltale mod Epstein i 2019.

I programmet Debatten på NRK retter Lacerda kritik mod den norske kronprinsesse, hvis forhold til Epstein har været omdiskuteret de seneste uger.

- Hun burde starte med at være ærlig, siger Lacerda om sine ønsker til Mette-Marit.

- Tage ansvar for de samtaler, hun havde med denne mand, som befandt sig i en verden, hvor han udøvede menneskehandel med børn og misbrugte dem, fortsætter Lacerda ifølge NRK.

Det er blandt andet kommet frem, at Mette-Marit opholdt sig i Jeffrey Epsteins hus i Palm Beach i Florida i fire dage med en veninde.

Flere beskeder sendt mellem de to har også været fremme.

I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det "ikke så godt ud". Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

I 2012 skrev Mette-Marit til Epstein, at hun syntes, at han var "charmerende".

Mette-Marit beklager i den skriftlige udtalelse, som er sendt fra det norske kongehus, på ny, at hun ikke hurtigt nok forstod, "hvad for en slags menneske", Epstein var.

Hun brød ifølge kongehuset kontakten til Epstein i 2014.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

/ritzau/

En 18-årig mand er tirsdag blevet anholdt i Washington D.C. i USA, efter at han bevæbnet løb mod bygningen Capitol Hill, hvor Kongressen ligger.

Det oplyser amerikansk politi, skriver de amerikanske medier NBC News og CNN.

Manden bar ifølge politiet et ladt haglgevær og en kampvest.

Michael Sullivan, som står i spidsen for Kongressens politi, The U.S. Capitol Police, siger ifølge CNN, at manden først i bil kørte hen nær kongresbygningen, inden han steg ud og løb videre i retning af bygningen.

Den 18-årige blev ifølge Sullivan så stoppet af politiet, som trak deres våben og beordrede ham til at smide sit gevær og lægge sig på jorden.

Manden - som politiet ikke sætter navn på - adlød og lagde sig ned, hvorefter han blev anholdt.

Myndighederne har endnu ikke fastslået et muligt motiv for det, som CNN kalder et potentielt angreb.

- Hvem ved, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde betjente på stedet, siger Michael Sullivan.

/ritzau/

Repræsentanter for Iran og USA er tirsdag blevet enige om "vejledende principper" i forhandlinger om en atomaftale i den schweiziske by Genève.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, til iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- I sidste ende var vi i stand til at nå en bred aftale om et sæt vejledende principper, og på baggrund af dem vil vi gå videre og begynde at arbejde på teksten til en potentiel aftale, siger Araghchi.

Araghchi tilføjer, at en atomaftale ikke vil blive indgået inden for den nærmeste fremtid, men at vejen henimod en aftale er åbnet.

Udenrigsministeren har deltaget i forhandlingerne på vegne af Iran, mens udsendingene Steve Witkoff og Jared Kushner repræsenterede USA.

USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram.

Fra USA's vicepræsident, J.D. Vance, lyder det efter drøftelserne, at Iran ikke har accepteret alle de røde linjer, som præsident Donald Trump har opstillet som krav, hvis der skal findes en diplomatisk løsning.

- På nogle måder gik det godt, de blev enige om at mødes igen bagefter, siger Vance i Fox News-programmet "The Story with Martha MacCallum", skriver nyhedsbureauet AFP.

- Men på andre måder stod det meget klart, at præsidenten har fastlagt nogle røde linjer, som iranerne endnu ikke er villige til reelt at anerkende og arbejde sig igennem.

Drøftelserne vil fortsætte - men Trump forbeholder sig retten til at vurdere, hvornår diplomatiet har nået det, som Vance kalder en naturlig afslutning.

- Vi håber ikke, vi når til det punkt, men hvis vi gør, vil det være præsidentens beslutning.

Forhandlingerne i Genève er afsluttet tirsdag eftermiddag. Der er tale om den anden runde atomforhandlingerne mellem Iran og USA i denne omgang.

Tid og sted for en tredje forhandlingsrunde er endnu ikke fastsat, fortæller Abbas Araghchi.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange truet med at gribe militær ind over for Iran - først på grund af de iranske myndigheders vold mod regeringskritiske demonstranter og derefter på grund af landets atomprogram.

Efter atomforhandlingerne siger den iranske udenrigsminister ifølge Reuters, at USA straks skal stoppe med sine trusler om at bruge militær magt mod Iran.

USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.

Netop ønsket om at stoppe det iranske atomprogram fik i juni sidste år Israel til at angribe iranske atomanlæg og militære anlæg. USA angreb også store iranske atomkraftværker ved byerne Natanz og Isfahan samt Fordow-anlægget.

De israelske og amerikanske angreb satte dengang en stopper for igangværende atomforhandlinger.

/ritzau/

Forhandlinger om Ukraine-krigen, som tirsdag har fundet sted i den schweiziske by Genève, var "meget anspændte".

Det siger en anonym kilde tæt på den russiske delegation ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved forhandlingerne deltog repræsentanter for både Ukraine, Rusland og USA.

- De var meget anspændte. De varede seks timer. De er nu afsluttet. Det er blevet aftalt at fortsætte i morgen, siger kilden om forhandlingerne.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Rias oplysninger varede mødet mellem Ukraine, Rusland og USA seks timer.

Forhandlingerne finder sted, en uge før fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. De følger efter to andre forhandlingsrunder, som fandt sted i De Forenede Arabiske Emirater - også med Ukraine, Rusland og USA ved bordet.

Foreløbig er der ingen meldinger om større gennembrud i forhandlingerne.

På det sociale medie X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag aften om omfattende angreb, som Rusland rettede mod Ukraine tirsdag morgen. Her blev der ifølge Zelenskyj affyret 29 missiler mod forskellige mål.

De fleste missiler blev skudt ned.

- Delegationen er nødt til at tage spørgsmålet om disse angreb op - først og fremmest med den amerikanske side, som har foreslået, at både Ukraine og Rusland afholder sig fra at angribe, skriver Zelenskyj.

- Ukraine er klar. Vi har ikke brug for krig. Og vi handler altid symmetrisk - forsvarer vores stat og vores uafhængighed. På samme måde er vi klar til hurtigt at bevæge os hen imod en retfærdig aftale for at afslutte krigen.

Zelenskyj spørger herefter, hvad Rusland vil med forhandlingerne.

- Det eneste spørgsmål til russerne er: Hvad ønsker de?, skriver han.

Der er tirsdag aften ikke kommet nogen officielle oplysninger ud om, hvad der konkret blev sagt på mødet i Genève.

USA's præsident, Donald Trump, lagde mandag et fornyet pres på Ukraine, da han sagde, at "de må hellere komme til forhandlingsbordet hurtigt".

Trumps svigersøn Jared Kushner og USA's særlige udsending Steve Witkoff står i spidsen for den amerikanske delegation, der er sendt til Genève.

Rusland har presset på for, at landet sikres fuld kontrol over regionen Donetsk i det østlige Ukraine i en fremtidig fredsaftale.

Det er et krav, som Ukraine har afvist.

Indtil videre har Rusland besat cirka en femtedel af Ukraines territorium - herunder Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, og områder, som russiskstøttede separatister indtog før invasionen i 2022.

/ritzau/

Forhandlinger om Ukraine-krigen, som onsdag har fundet sted i den schweiziske by Genève, var "meget anspændte".

Det siger en anonym kilde tæt på den russiske delegation ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved forhandlingerne deltog repræsentanter for både Ukraine, Rusland og USA.

- De var meget anspændte. De varede seks timer. De er nu afsluttet. Det er blevet aftalt at fortsætte i morgen, siger kilden om forhandlingerne.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Rias oplysninger varede mødet mellem Ukraine, Rusland og USA seks timer.

Forhandlingerne finder sted, en uge før fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. De følger efter to andre forhandlingsrunder, som fandt sted i De Forenede Arabiske Emirater - også med Ukraine, Rusland og USA ved bordet.

Foreløbig er der ingen meldinger om større gennembrud i forhandlingerne.

På det sociale medie X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag aften om omfattende angreb, som Rusland rettede mod Ukraine tirsdag morgen. Her blev der ifølge Zelenskyj affyret 29 missiler mod forskellige mål.

De fleste missiler blev skudt ned.

- Delegationen er nødt til at tage spørgsmålet om disse angreb op - først og fremmest med den amerikanske side, som har foreslået, at både Ukraine og Rusland afholder sig fra at angribe, skriver Zelenskyj.

- Ukraine er klar. Vi har ikke brug for krig. Og vi handler altid symmetrisk - forsvarer vores stat og vores uafhængighed. På samme måde er vi klar til hurtigt at bevæge os hen imod en retfærdig aftale for at afslutte krigen.

Zelenskyj spørger herefter, hvad Rusland vil med forhandlingerne.

- Det eneste spørgsmål til russerne er: Hvad ønsker de?, skriver han.

Der er tirsdag aften ikke kommet nogen officielle oplysninger ud om, hvad der konkret blev sagt på mødet i Genève.

USA's præsident, Donald Trump, lagde mandag et fornyet pres på Ukraine, da han sagde, at "de må hellere komme til forhandlingsbordet hurtigt".

Trumps svigersøn Jared Kushner og USA's særlige udsending Steve Witkoff står i spidsen for den amerikanske delegation, der er sendt til Genève.

Rusland har presset på for, at landet sikres fuld kontrol over regionen Donetsk i det østlige Ukraine i en fremtidig fredsaftale.

Det er et krav, som Ukraine har afvist.

Indtil videre har Rusland besat cirka en femtedel af Ukraines territorium - herunder Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, og områder, som russiskstøttede separatister indtog før invasionen i 2022.

/ritzau/

Fransk politi har tirsdag anholdt syv personer, der mistænkes for at have dræbt en højrefløjsaktivist i den franske by Lyon i sidste uge.

Det oplyser anklagemyndigheden i Lyon ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den 23-årige aktivist Quentin Deranque døde efter at være blevet overfaldet af mindst seks personer, har anklagemyndigheden tidligere oplyst.

Ved overfaldet pådrog han sig en alvorlig hjerneskade.

Overfaldet fandt sted torsdag i sidste uge i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Ifølge en kilde tæt på efterforskningen er en assistent for et parlamentsmedlem fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI) blandt de anholdte.

Tirsdagens anholdelser er de første i sagen.

Først meddelte anklagemyndigheden, at der var foretaget fire anholdelser. Kort tid efter forlød det, at yderligere tre var blevet anholdt i sagen.

Selve episoden ved demonstrationen har der været forskellige udlægninger af.

Det indvandringskritiske kollektiv Nemesis har sagt, at Deranque var til stede ved demonstrationen for at beskytte Nemesis-medlemmer.

Nemesis har givet en antifascistisk ungdomsgruppe skylden for drabet - nemlig Jeune Garde eller Den Unge Garde, der dog har afvist at have været involveret i de "tragiske begivenheder".

Også Deranques families advokat har afvist Nemesis' påstand om, at Deranque var til stede for at beskytte Nemesis' medlemmer.

En anonym kilde tæt på politiets efterforskningen har tidligere sagt til AFP, at der var aftalt en "kamp mellem medlemmer af det yderste venstre og det yderste højre" i forbindelse med demonstrationen i Lyon.

Overfaldet på Quentin Derangue har øget de politiske spændinger i Frankrig, hvor der i marts er lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg.

Den franske regering har kritiseret retorikken hos Det Ukuelige Frankrig i forbindelse med drabet og har beskyldt partiet for at have bidraget til et "voldeligt klima" i fransk politik gennem flere år.

Lederen af Det Ukuelige Frankrig, Jean-Luc Melenchon, har afvist, at partiet skulle have et ansvar i sagen om Deranque. Det gjorde han, inden det kom frem, at en person med forbindelse til partiet angiveligt er blandt de anholdte.

/ritzau/

Et flertal af medlemmerne i Perus parlament har ved en afstemning tirsdag udtrykt mistillid til landets fungerende præsident, Jose Jeri.

Dermed står Jeri til at skulle forlade sin post.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

75 parlamentsmedlemmer stemte for at afsætte Jose Jeri, mens 24 stemte imod. Tre undlod at stemme.

Jeri har kun nået at være præsident i fire måneder og er den tredje peruanske præsident i træk, der tvinges til at gå af før tid.

Hans efterfølger bliver den ottende præsident i Peru i løbet af otte år.

Baggrunden for utilfredsheden med Jeri er ifølge Reuters flere hemmeligholdte møder, som Jeri har haft med en kinesisk forretningsmand.

Parlamentsmedlemmerne skal onsdag vælge en ny leder for Kongressen, der er det peruanske parlament. Lederen for Kongressen bliver også Perus præsident.

Jose Jeri blev indsat midlertidigt på præsidentposten i oktober sidste år, efter at hans forgænger, Dina Boluarte, var blevet afsat.

Dina Boluarte er siden sin afsættelse blevet efterforsket for hvidvask og magtmisbrug.

Jose Jeri skulle varetage præsidentembedet indtil det næste præsidentvalg, som bliver afholdt 12. april i år.

Sagen med den kinesiske forretningsmand begyndte at rulle, da en videooptagelse, der blev offentliggjort i januar, afslørede, at Jeri en sen aften var mødtes med forretningsmanden Zhihua Yang på en restaurant.

Zhihua Yang ejer en række forretninger og har en koncession på et energiprojekt i Peru, og oplysninger om mødet blev ikke offentliggjort af præsidentkontoret.

Det er uklart, hvad der foregik på mødet, og om Jeri har begået noget ulovligt.

Den nuværende leder for Kongressen, Fernando Rospigliosi, har afvist at overtage præsidentposten, selv om han som leder for Kongressen er den første i rækken til at tage over, hvis den siddende præsident går af.

Derfor skal parlamentsmedlemmerne vælge en ny leder for Kongressen og dermed også en ny præsident.

/ritzau/

Et flertal af medlemmerne i Perus parlament har ved en afstemning tirsdag udtrykt mistillid til landets præsident, Jose Jeri.

Dermed står Jeri til at skulle forlade sin post.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jeri har kun nået at være præsident i fire måneder og er den tredje peruanske præsident i træk, der tvinges til at gå af før tid.

Hans efterfølger bliver den ottende præsident i Peru i løbet af otte år.

Baggrunden for utilfredsheden med Jeri er ifølge Reuters en række hemmeligholdte møder, som Jeri har haft med en kinesisk forretningsmand.

/ritzau/

En 63-årig kvinde, der tidligere tirsdag blev påkørt af en bus ved Nørre Allé i København, er død.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark ved Københavns Politi tirsdag aften.

Kvindens pårørende er blevet informeret. Hun blev tidligere meldt i kritisk tilstand.

Politiet ved ikke, hvorfor kvinden befandt sig på busbanen, da hun blev påkørt.

- Hvordan det lige er sket, om hun har overset den, eller om hun bare er gået ud, er det, som vi nu vil undersøge, sagde vagtchefen tidligere tirsdag.

Den 63-årige kvinde blev efter ulykken bragt til Rigshospitalet.

Vagtchef Mads Østermark forklarer, at chauffør og passagerer i bussen ikke kom noget til.

- Men vi har selvfølgelig vurderet og vejledt dem omkring, hvis de får det skidt psykisk, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 16.03.

/ritzau/

Forhandlinger om Ukraine-krigen, som onsdag har fundet sted i den schweiziske by Genève, var "meget anspændte".

Det siger en anonym kilde tæt på den russiske delegation ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved forhandlingerne deltog repræsentanter for både Ukraine, Rusland og USA.

- De var meget anspændte. De varede seks timer. De er nu afsluttet. Det er blevet aftalt at fortsætte i morgen, siger kilden om forhandlingerne.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Rias oplysninger varede mødet mellem Ukraine, Rusland og USA seks timer.

Forhandlingerne finder sted, en uge før fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

/ritzau/

En 14-årig dreng er tirsdag aften blevet reddet i land efter at have bevæget sig et godt stykke ud på isen ved Hvidovre Havn.

Drengen er i god behold, oplyser Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

- Isen var begyndt at knage, han var blevet bange, og det var også mørkt, så han turde ikke rigtig gå nogen steder, siger vagtchefen.

Drengen stod cirka et par hundrede meter ude, forklarer Lars Guldborg, og politiets patruljer kunne således ikke se ham inde fra land.

Derfor måtte en helikopter sættes ind.

- Der blev rekvireret brandvæsen både fra land og fra vand og en helikopter. Helikopteren fik visuel kontakt med ham, men kunne ikke gå længere ned af fare for at trykke isen, så den gik i stykker, forklarer vagtchefen.

- Så man dirigerede brandvæsnet hen til ham, og vi fik fat på ham og eskorteret ham hen til kysten. Heldigvis har han ikke været i vandet, så han er i god behold, siger Lars Guldborg.

Politiet fik en anmeldelse om situationen klokken 18.34

/ritzau/

Fransk politi har tirsdag anholdt fire personer, der mistænkes for at have dræbt en højrefløjsaktivist i den franske by Lyon i sidste uge.

Det oplyser anklagemyndigheden i Lyon ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den 23-årige aktivist Quentin Deranque døde efter at være blevet overfaldet af mindst seks personer, har anklagemyndigheden tidligere oplyst.

Ved overfaldet pådrog han sig en alvorlig hjerneskade.

Overfaldet fandt sted torsdag i sidste uge i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Ifølge en kilde tæt på efterforskningen er en assistent for et parlamentsmedlem fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI) blandt de anholdte.

Tirsdagens anholdelser er de første i sagen.

Selve episoden ved demonstrationen har der været forskellige udlægninger af.

Det indvandringskritiske kollektiv Nemesis har sagt, at Deranque var til stede ved demonstrationen for at beskytte Nemesis-medlemmer.

Nemesis har givet en antifascistisk ungdomsgruppe skylden for drabet - nemlig Jeune Garde eller Den Unge Garde, der dog har afvist at have været involveret i de "tragiske begivenheder".

Også Deranques families advokat har afvist Nemesis' påstand om, at Deranque var til stede for at beskytte Nemesis' medlemmer.

En anonym kilde tæt på politiets efterforskningen har tidligere sagt til AFP, at der var aftalt en "kamp mellem medlemmer af det yderste venstre og det yderste højre" i forbindelse med demonstrationen i Lyon.

Overfaldet på Quentin Derangue har øget de politiske spændinger i Frankrig, hvor der i marts er lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg.

Den franske regering har kritiseret retorikken hos Det Ukuelige Frankrig i forbindelse med drabet og har beskyldt partiet for at have bidraget til et "voldeligt klima" i fransk politik gennem flere år.

Lederen af Det Ukuelige Frankrig, Jean-Luc Melenchon, har afvist, at partiet skulle have et ansvar i sagen om Deranque. Det gjorde han, inden det kom frem, at en person med forbindelse til partiet angiveligt er blandt de anholdte.

/ritzau/