Brasiliens højesteret har tirsdag idømt Eduardo Bolsonaro, som bor i USA og er søn af ekspræsident Jair Bolsonaro, fire års og to måneders fængsel for forsøg på at få præsident Donald Trumps administration til at påvirke en retssag mod hans far.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et panel bestående af fire højesteretsdommere var enige om domfældelsen og idømte Eduardo Bolsonaro, der selv er tidligere politiker i landets kongres, fire års og to måneders fængsel.

Han risikerer nu at blive anholdt, hvis han vender tilbage til Brasilien.

Eduardo Bolsonaro har i USA argumenteret for, at han og hans familie er udsat for politisk motiveret forfølgelse fra Brasiliens højesteret.

Han blev i sagen af Brasiliens generalstatsadvokats kontor anklaget for at have forsøgt at få de amerikanske myndigheder til at hjælpe i en sag mod sin far.

Det er sket ved, at han i USA har presset på for sanktioner mod de brasilianske højesteretsdommere, ligesom han sidste år arbejdede for, at USA skulle indføre nye toldsatser på varer fra Brasilien.

Både sanktionerne og toldsatserne blev senere lempet.

Eduardo Bolsonaro flyttede til USA i 2025, få måneder inden retssagen mod sin far. Sagen mod Jair Bolsonaro handlede om ekspræsidentens planer om et kup for at omstøde resultatet af valget i 2022, som han tabte.

Han blev fundet skyldig og har siden november afsonet 27 års fængsel for kupforsøget.

Eduardo Bolsonaro har selv sagt, at hans arbejde i Washington D.C. i USA ikke havde til formål at få hans far frikendt i sagen. Det skulle i stedet presse Brasiliens højesteret til at straffe embedsmænd, som han mener ikke overholdt landets forfatning.

/ritzau/

FN's generalsekretær, António Guterres, har tirsdag undskyldt over for indbyggere i Haiti for det, han beskriver som et svigt fra det internationale samfunds side.

Han bemærkede dog også "glimt af håb" under et besøg i det voldsplagede caribiske land.

Guterres rejste tirsdag til Haiti, hvilket var hans første besøg siden juli 2023.

Her besøgte han blandt andet en bygning, der plejede at være en skole, men som i dag huser flere end 1.250 fordrevne indbyggere. De har som følge af vold været nødt til at forlade deres hjem.

I varmen under bliktaget fortalte en kvinde, som er mor til fire børn, generalsekretæren om de forhold, hendes familie lever under, og som hun kalder uudholdelige.

- 50 mennesker i et rum, ti familier, intet privatliv, sagde hun.

Kvindens nabo klagede samtidig over væggelus og over, at børnene ikke kan gå i skole.

- Jeg beder om jeres tilgivelse for, at jeg ikke har været i stand til at mobilisere det internationale samfund. Vi ved, hvor meget I har lidt, og jeg er her for at lytte til jer, lød det fra Guterres.

FN's humanitære støtteplan for Haiti i 2026, som er budgetteret til 880 millioner dollar - omkring 5,7 milliarder kroner - er mindre end en fjerdedel finansieret.

Det fattige Haiti har i flere år været præget af stor ustabilitet som følge af landets magtfulde bander, der står bag drab, voldtægter, plyndringer og kidnapninger.

- Lad det stå helt klart: Bander har terroriseret Haiti. Institutionerne er blevet svækket, sagde Guterres på et pressemøde under besøget.

- Men den største skandale er ligegyldigheden – ligegyldigheden fra en verden, der har vendt blikket væk.

I et opslag på X efter ankomst i hovedstaden Port-au-Prince skrev FN-chefen, at den humanitære situation i landet er "desperat":

- Men der er svage glimt af håb.

Næsten 1,5 millioner ud af en befolkning på omkring 11 millioner er aktuelt fordrevet i landet. Mere end fem millioner mennesker står ifølge FN-tal over for det, der kaldes alvorlig fødevareusikkerhed.

Den sikkerhedsmæssige krise blev forværret i begyndelsen af 2024, hvor bander i landet eskalerede volden i et omfang, der pressede den daværende premierminister fra magten.

Han blev erstattet af et midlertidigt præsidentråd. Da rådets mandat udløb i februar, overgik magten til premierminister Alix Didier Fils-Aime, som tirsdag bød Guterres velkommen.

Haiti har ikke afholdt valg siden 2016. Det skyldes primært manglende sikkerhed. Den sidste præsident i landet, Jovenel Moise, blev dræbt i juli 2021.

/ritzau/AFP

FN's generalsekretær, António Guterres, har tirsdag undskyldt over for indbyggere i Haiti for det, han beskriver som et svigt fra det internationale samfunds side.

Han bemærkede dog også "glimt af håb" under et besøg i det voldsplagede caribiske land.

Guterres rejste tirsdag til Haiti, hvilket var hans første besøg siden juli 2023.

Her besøgte han blandt andet en bygning, der plejede at være en skole, men som i dag huser flere end 1.250 fordrevne indbyggere. De har som følge af vold været nødt til at forlade deres hjem.

I varmen under bliktaget fortalte en kvinde, som er mor til fire børn, generalsekretæren om de forhold, hendes familie lever under, og som hun kalder uudholdelige.

- 50 mennesker i et rum, ti familier, intet privatliv, sagde hun.

Kvindens nabo klagede samtidig over væggelus og over, at børnene ikke kan gå i skole.

- Jeg beder om jeres tilgivelse for, at jeg ikke har været i stand til at mobilisere det internationale samfund. Vi ved, hvor meget I har lidt, og jeg er her for at lytte til jer, lød det fra Guterres.

FN's humanitære støtteplan for Haiti i 2026, som er budgetteret til 880 millioner dollar - omkring 5,7 milliarder kroner - er mindre end en fjerdedel finansieret.

/ritzau/AFP

Udbruddet af virussygdommen ebola i DR Congo kan blive det værste nogensinde.

Sådan lyder advarslen fra lederen af Afrikas Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse.

- Hvis vi ikke stopper udbruddet meget snart, vil det blive værre end det, vi oplevede i Vestafrika og det østlige DR Congo, siger Jean Kaseya på et virtuelt møde mellem afrikanske statsledere og donorer i Burundi.

Han henviser blandt andet til ebolaudbruddet i Guinea, Liberia og Sierra Leone fra 2014 til 2016, som kostede flere end 11.000 mennesker livet.

Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC) advarer om, at det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo kan tage op mod et år at få under kontrol.

- Toppen af udbruddet ligger efter min vurdering ikke bag os, men foran os, siger Bruno Michon, operationel chef i IFRC, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Antallet af bekræftede tilfælde af ebola er steget til 837. Der er registreret 196 dødsfald som følge af sygdommen.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Også provinserne Nordkivu og Sydkivu er hårdt ramt. Alle tre provinser har i årevis været præget af konflikt, hvilket vanskeliggør arbejdet med at få bugt med sygdommen.

Udbruddet har allerede spredt sig til nabolandet Uganda, som indtil nu har registreret 19 bekræftede tilfælde, herunder to dødsfald.

Både Læger uden Grænser og Oxfam har i denne uge advaret om, at det fulde omfang af udbruddet fortsat er uklart.

Nødhjælpsorganisationer har råbt op om alvorlig mangel på rent vand i ebolaramte områder og mangel på beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale.

Ebola spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer. Derfor skal sundhedspersonale pakke sig godt ind for at undgå selv at blive smittet.

Den Afrikanske Union har advaret om, at der er kritisk brug for mere økonomisk støtte for at bekæmpe udbruddet af ebola.

/ritzau/Reuters

Donald Trumps projekt om at opføre en balsal i Det Hvide Hus kommer til at koste op mod 600 millioner amerikanske dollar - et beløb svarende til mere end 3,8 milliarder danske kroner.

Den amerikanske præsident har tidligere anslået, at omkostningerne ville være på omkring 400 millioner dollar.

Det vil sige, at ambitionen om balsalen bliver 200 millioner dollar dyrere.

Det skriver avisen The Washington Post ifølge nyhedsbureauet AFP på baggrund af et omkostningsoverslag udarbejdet til Trump-administrationen af entreprenøren Clark Construction, der er hyret til opgaven.

Trump-administrationen fastholder, at prisen bliver på omkring de 400 millioner amerikanske dollar.

- Præsident Trump og generøse amerikanske patrioter (herunder private donorer, red.) finansierer balsalen for cirka 400 millioner dollar, hvilket vil være et sikkert og et passende sted for præsidenter i generationer fremover, siger Davis Ingle, der er talsperson i Det Hvide Hus, i en erklæring.

Trump har flere gange understreger, at balsalen ikke vil koste skatteyderne så meget som en cent.

Ifølge The Washington Post er nogle af fakturaerne betalt med offentlige midler, citerer AFP.

Da Trump første gang præsenterede idéen om balsalen, bedyrede han, at den ville koste 200 millioner amerikanske dollar.

Sidste år fik Trump med kort varsel og uden en godkendelse fra Kongressen revet østfløjen i Det Hvide Hus ned til fordel for planerne om en balsal på 8360 kvadratmeter og med plads til 1000 gæster.

Den 80-årige republikaner har tidligere fremhævet balsalen som en afgørende tilføjelse til Det Hvide Hus, og som et gave til USA samt et varigt symbol på hans tid som præsident og som et præg på den amerikanske hovedstad.

/ritzau/

Donald Trumps projekt om at opføre en balsal i Det Hvide Hus kommer til at koste op mod 600 millioner amerikanske dollar - et beløb svarende til mere end 3,8 milliarder danske kroner.

Den amerikanske præsident har tidligere anslået, at omkostningerne ville være på omkring 400 millioner dollar.

Det vil sige, at ambitionen om balsalen bliver 200 millioner dollar dyrere.

Det skriver avisen The Washington Post ifølge nyhedsbureauet AFP på baggrund af et omkostningsoverslag udarbejdet til Trump-administrationen af entreprenøren Clark Construction, der er hyret til opgaven.

Trump-administrationen fastholder, at prisen bliver på omkring de 400 millioner amerikanske dollar.

- Præsident Trump og generøse amerikanske patrioter finansierer balsalen for cirka 400 millioner dollar, hvilket vil være et sikkert og et passende sted for præsidenter i generationer fremover, siger Davis Ingle, der er talsperson i Det Hvide Hus, i en erklæring.

Da Trump første gang præsenterede idéen om balsalen, bedyrede han, at den ville koste 200 millioner amerikanske dollar.

Sidste år fik Trump med kort varsel og uden en godkendelse fra Kongressen revet østfløjen i Det Hvide Hus ned til fordel for planerne.

Den 80-årige republikaner har tidligere fremhævet balsalen som en afgørende tilføjelse til Det Hvide Hus, et varigt symbol på hans tid som præsident og som et præg på den amerikanske hovedstad.

/ritzau/

Donald Trumps projekt om at opføre en balsal i Det Hvide Hus kommer til at koste op mod 600 millioner amerikanske dollar - et beløb svarende til mere end 3,8 milliarder danske kroner.

Den amerikanske præsident har tidligere anslået, at omkostningerne ville være på omkring 400 millioner dollar.

Det vil sige, at ambitionen om balsalen bliver 200 millioner dollar dyrere.

Det skriver avisen The Washington Post ifølge nyhedsbureauet AFP på baggrund af et omkostningsoverslag udarbejdet til Trump-administrationen af entreprenøren Clark Construction, der er hyret til opgaven.

Sidste år fik Trump med kort varsel og uden en godkendelse fra Kongressen revet østfløjen i Det Hvide Hus ned til fordel for planerne om en balsal.

/ritzau/

Næsten 12.000 personer i Norge har tilmeldt sig som organdonorer efter meldingen om, at den norske kronprinsesse, Mette-Marit, skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt.

Det oplyser det norske nyhedsbureau NTB.

I maj meldte 70 personer sig i gennemsnit som organdonorer i Norge.

Aleksander Sekowski, der er informationschef i organisationen Stiftelsen Organdonasjon, fortæller til mediet Dagbladet, at der har været et historisk antal nye registreringer af organdonorer.

- Vi ser fortsat høje tal så sent som ti dage efter, at nyheden om kronprinsessens optagelse på ventelisten blev kendt.

- Det er cirka 180 gange mere end måneden før nyheden. Eller sagt på en anden måde: Det er en stigning på næsten 18.000 procent, siger Sekowski.

Mette-Marit har den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018. Den seneste tid har kronprinsessen fået det dårligere.

Hun er derfor sat på en liste over personer, der skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt.

Det oplyste overlæge og lungespecialist Are Holm fra Rikshospitalet i Oslo den 5. juni i en meddelelse udsendt af det norske kongehus.

I dagene efter havde 2490 personer i Norge tilmeldt sig som organdonorer.

Her udtalte Sekowski sig også til Dagbladet, hvor han mente, at "der ikke er nogen tvivl om", at stigningen skyldes opmærksomheden omkring kronprinsessens helbred.

Ifølge NTB venter over 600 personer på en organtransplantation i Norge. Ti patienter venter på lunger.

En patient bliver først sat på listen, når den forventede levetid er på et til to år uden indgrebet.

Det er til enhver tid den patient, der er mest syg blandt dem, som lungen passer til, og som samtidig har de bedste chancer for at få et godt liv efter operationen, der bliver prioriteret.

Derudover må patienter ikke have andre sygdomme, der øger risikoen for en transplantation. Det gælder blandt andet alvorlig hjertesygdom, kræft og stigende alder øger risikoen for afvisning.

Et år efter transplantationen lever 85-90 procent fortsat ifølge Oslo Universitetssykehus. Efter fem år er det 70-75 procent, der fortsat er i live.

/ritzau/

En russisk fregat har tirsdag affyret varselsskud i nærheden af en civil yacht i Den Engelske Kanal.

Det russiske forsvarsministerium siger, at det skete for at forhindre et sammenstød. Det skriver russiske nyhedsbureauer ifølge Reuters.

Det russiske skib havde observeret yachten, som ifølge ministeriet var på en farlig kurs mod skibet. Yachten reagerede angiveligt ikke på flere russiske forsøg på at komme i kontakt med det civile fartøj.

Derfor blev der affyret varselsskud, hvorefter yachten skiftede kurs, lyder den russiske forklaring.

Det britiske forsvarsministerium bekræfter over for Sky News, at det efterforsker meldinger om en hændelse i Den Engelske Kanal.

Det russiske krigsskib, der var involveret i hændelsen, hedder "Admiral Grigorovitj". Hændelsen skal være sket omkring klokken 11.40 britisk tid mellem Isle of Wight og Normandiet i Frankrig uden for britisk territorialfarvand.

Ifølge britiske medier var det 20 sømil syd for øen i Den Engelske Kanal. Det svarer til 37 kilometer.

Der er hverken meldinger om tilskadekomne eller materielle skader på yachten.

En talsperson for det britiske forsvarsministerium forklarer ifølge Sky News i lighed med Rusland, at den russiske fregat først forsøgte at komme i kontakt med yachten på anden vis. Personen siger, at skuddene ikke var "rettet mod fartøjet og var et forsøg på at forhindre en mulig kollision".

En kilde på forsvarsområdet, der udtaler sig til Sky, siger, at skibet menes at have haft svært ved at manøvrere – måske på grund af motorproblemer.

Situationen mellem Rusland og Storbritannien er for tiden højspændt.

Søndag morgen blev et russisk fartøj ved navn "Smyrtos" stoppet af britiske styrker.

Storbritannien har beskrevet skibet som et olietankskib fra Ruslands såkaldte skyggeflåde. Det forsøgte ifølge briterne at passere gennem Den Engelske Kanal.

Men britiske myndigheder mener ikke, at varselsskuddet hænger sammen med den hændelse.

- Vi vurderer, at dette er en isoleret hændelse og ikke forbundet med Storbritanniens indgriben over for "Smyrtos" i weekenden, siger talspersonen for det britiske forsvarsministerium.

Yachten, som er britisk registreret, siger, at der var en afstand på 457 meter til "Admiral Grigorovitj", da der blev affyret varselsskud. Det skriver PA.

Det russiske krigsskib blev fulgt af det britiske patruljefartøj HMS "Mersey" , hvilket sker rutinemæssigt, når russiske krigsskibe sejler gennem Den Engelske Kanal.

En anden båd fra den britiske flåde er blevet sendt til yachten for at indsamle yderligere information og tjekke op på besætningen.

/ritzau/

Næsten 12.000 personer i Norge har tilmeldt sig som organdonorer efter meldingen om, at den norske kronprinsesse, Mette-Marit, skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt.

Det oplyser det norske nyhedsbureau NTB.

I maj meldte 70 personer sig i gennemsnit som organdonorer i Norge.

Aleksander Sekowski, der er informationschef i organisationen Stiftelsen Organdonasjon, fortæller til mediet Dagbladet, at der har været et historisk antal nye registreringer af organdonorer.

- Vi ser fortsat høje tal så sent som ti dage efter, at nyheden om kronprinsessens optagelse på ventelisten blev kendt.

- Det er cirka 180 gange mere end måneden før nyheden. Eller sagt på en anden måde: Det er en stigning på næsten 18.000 procent, siger Sekowski.

Mette-Marit har den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018. Den seneste tid har kronprinsessen fået det dårligere.

Hun er derfor sat på en liste over personer, der skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt.

/ritzau/

Amerikanske betjente afværgede et muligt planlagt angreb mod et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus i weekenden.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AP tirsdag.

Personerne, der planlagde angrebet, talte om at anvende droner med sprængstof og skyde folk, mens de flygtede.

USA's forbundspoliti, FBI, er kommet i besiddelse af krypterede beskeder fra omkring 20 personer, der blandt andet delte detaljerede kort over området. De talte også om behovet for et såkaldt safe house - altså et tilflugtssted. Og flugtruter.

Det står ikke klart, hvor tæt de var på at kunne udføre planen.

Fem personer er blevet anholdt, oplyser en anonym kilde med viden om sagen til AP.

FBI-direktør Kast Patel bekræfter på det sociale medie X, at "flere" er anholdt "takket være FBI's hurtige indgriben".

USA's præsident, Donald Trump, overværede stævnet på sin 80-års fødselsdag.

Han viste sig på balkonen omkring klokken 20.30 lokal tid sammen med Dana White, der er direktør for UFC, som arrangerede stævnet. UFC står for Ultimate Fighting Championship.

De fem anklagede personer i sagen lader til at gå ind for regeringskritiske konspirationsteorier, viser retsdokumenter ifølge Reuters. Flere udtrykker vrede over håndteringen af dokumenter i sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Personerne har endnu ikke tilkendegivet, hvordan de stiller sig til anklagerne.

Myndighederne opdagede planen, da en mor til en af de mistænkte - en 19-årig dreng - ringede til politiet og sagde, at hendes søn havde købt flere våben og var i kontakt med bekymrende personer på internettet, skriver Reuters.

Den 19-årige har senere erkendt, at han kendte til et planlagt angreb mod stævnet ifølge en FBI-erklæring.

/ritzau/

Studerende, der indfinder sig på skolebænken på University of Oxford i Storbritannien, kan få skuespilleren Cate Blanchett som lærer.

Den dobbelte oscarvindende skuespiller skal være gæsteunderviser i faget moderne teater ved det anerkendte universitet i løbet af det kommende studieår, der begynder efter sommerferien.

Det skriver det britiske medie BBC.

På universitetets officielle hjemmeside udtaler Cate Blanchett, at gæsteprofessoratet er en "enestående mulighed" for at være i "direkte og kreativ dialog med den næste generation af tænkere".

- Kunst nedbryder vores fantasis grænser og begrænsninger. Den stiller spørgsmål, og når vi leger med den og dissekerer den, udvider og udfordrer det vores nuværende virkelighed , siger hun og fortsætter:

- Mine mange års kreative erfaringer har givet mig muligheden for at skærpe følelser til konkrete idéer og givet mig nye indsigter.

Ifølge Oxford University vil Cate Blanchett blandt andet afholde forelæsninger og have samtaler med de studerende.

- Cate Blanchett er en af de vigtigste og mest indflydelsesrige kunstneriske stemmer i dag.

- Ikke kun gennem den ekstraordinære bredde af hendes arbejde på tværs af teater og skærm, men også gennem hendes langvarige engagement i kulturel dialog, samarbejde og offentligt engagement, siger Jude Kelly, der er leder af den afdeling på universitetet, hvor Cate Blanchett tilknyttes.

Gæsteprofessoratet blev oprettet i 1990. Blandt tidligere undervisere er Ian McKellen, som Cate Blanchett spillede over for i filmatiseringerne af "Ringenes herre" og "Hobbitten", og den britiske skuespiller, forfatter og tv-vært Stephen Fry.

Ud over "Ringenes herre" og "Hobbitten" er Cate Blanchett kendt for sine oscarvindende præstationer i "The Aviator" og "Blue Jasmine".

Fra 2008 til 2013 var hun ved siden af skuespillet kunstnerisk leder af det australske teaterselskab Sydney Theatre Company sammen med sin mand, den australske dramatiker Andrew Upton, som hun har fire børn sammen med.

/ritzau/

Amerikanske betjente afværgede et muligt planlagt angreb mod et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus i weekenden.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AP tirsdag.

Personerne, der planlagde angrebet, talte om at anvende droner med sprængstof og skyde folk, mens de flygtede.

USA's forbundspoliti, FBI, er kommet i besiddelse af krypterede beskeder fra omkring 20 personer, der blandt andet delte detaljerede kort over området. De talte også om behovet for et såkaldt safe house - altså et tilflugtssted. Og flugtruter.

Det står ikke klart, hvor tæt de var på at kunne udføre planen.

Fem personer er blevet anholdt, oplyser en anonym kilde med viden om sagen til AP.

FBI-direktør Kast Patel bekræfter på det sociale medie X, at "flere" er anholdt "takket være FBI's hurtige indgriben".

USA's præsident, Donald Trump, overværede stævnet på sin 80-års fødselsdag.

Han viste sig på balkonen omkring klokken 20.30 lokal tid sammen med Dana White, der er direktør for UFC, som arrangerede stævnet. UFC står for Ultimate Fighting Championship.

/ritzau/

Studerende, der indfinder sig på skolebænken på University of Oxford i Storbritannien, kan få skuespilleren Cate Blanchett som lærer.

Den dobbelte oscarvinder Cate Blanchett skal være gæsteunderviser i faget moderne teater ved det anerkendte universitet i løbet af det kommende studieår, der begynder efter sommerferien.

Det skriver det britiske medie BBC.

På universitetets officielle hjemmeside udtaler Cate Blanchett, at gæsteprofessoratet er en " enestående mulighed" for at være i "direkte og kreativ dialog med den næste generation af tænkere".

Gæsteprofessoratet blev oprettet i 1990. Blandt tidligere undervisere er blandt andre skuespilleren Ian McKellen, som Cate Blanchett spillede over for i filmatiseringerne af "Ringenes herre" og "Hobbitten".

/ritzau/

Et selskab har ansøgt om støtte til at opføre atomreaktorer ved Barsebäck uden for Malmø, hvor et svensk atomkraftværk tidligere i mange år mødte stor folkelig modstand i Danmark.

Det er den svenske regering, som tirsdag i en pressemeddelelse oplyser om ansøgningen.

Bag den står selskabet Nordic Baseload Power, som har ansøgt om statsstøtte til to såkaldte kogendevandsreaktorer. De skal generere 2500 megawatt.

Selskabet sigter ifølge nyhedsbureauet TT mod, at den første reaktor kan være i drift "i god tid før 2035", forudsat at de nødvendige tilladelser gives senest i 2029.

Det tidligere atomkraftværk i Barsebäck, også kaldet Barsebäckværket, blev udgjort af to reaktorer, som blev sat i drift i henholdsvis 1975 og 1977.

Beliggenheden, som er cirka 18 kilometer fra Malmø og cirka 23 kilometer fra København, har tidligere ført til stor debat.

"Hvad skal væk? Barsebäck!" var et kendt råb under danske protester i 1970'erne og 1980'erne.

Efter beslutning fra den svenske regering blev de to enheder lukket i henholdsvis 1999 og 2005.

Ansøgningen om at opføre ny atomkraft skal nu behandles af det svenske finansministerium.

- En ansøgning betyder, at arbejdet for, at regeringen skal kunne træffe en afgørelse om støtte, kan begynde, skriver den svenske regering i sin pressemeddelelse.

Ifølge statssekretær Daniel Westlén vil der tidligst efter årsskiftet blive truffet en beslutning om, hvorvidt projektet kan gå videre.

Arbejdet med at rive de gamle reaktorer ned er fortsat i gang.

Både i Sverige og resten af Europa er forsyningssikkerhed på elområdet et stort debatemne.

Den svenske minister for finansmarkeder, Niklas Wykman, siger, at "Sverige har brug for mere stabil elproduktion".

- Derfor er det positivt, at interessen for at investere i ny kernekraft fortsætter med at være stor, siger han.

Den svenske regering åbnede i august sidste år for, at selskaber kunne søge om at bygge nye atomkraftreaktorer i Sverige. Ansøgningen tæt på Malmø er den fjerde.

Sverige har i øjeblikket seks aktive atomreaktorer i drift, hvoraf to er placeret ved Ringhals. Ringhals atomkraftværk ligger knap 70 kilometer fra danske Læsø.

Tre andre reaktorer ligger ved atomkraftværket Forsmark, og den sidste er placeret ved Oskarshamn.

/ritzau/

Et selskab har ansøgt om støtte til at opføre atomreaktorer ved Barsebäck uden for Malmø, hvor et svensk atomkraftværk tidligere i mange år mødte stor folkelig modstand i Danmark.

Det er den svenske regering, som tirsdag i en pressemeddelelse oplyser om ansøgningen.

Bag den står selskabet Nordic Baseload Power, som har ansøgt om statsstøtte til to såkaldte kogendevandsreaktorer. De skal generere 2500 megawatt.

Selskabet sigter ifølge nyhedsbureauet TT mod, at den første reaktor kan være i drift "i god tid før 2035", forudsat at de nødvendige tilladelser gives senest i 2029.

Det tidligere atomkraftværk i Barsebäck, også kaldet Barsebäckværket, blev udgjort af to reaktorer, som blev sat i drift i henholdsvis 1975 og 1977.

Beliggenheden, som er cirka 18 kilometer fra Malmø og cirka 23 kilometer fra København, har tidligere ført til stor debat.

"Hvad skal væk? Barsebäck!" var et kendt råb under danske protester i 1970'erne og 1980'erne.

Efter beslutning fra den svenske regering blev de to enheder lukket i henholdsvis 1999 og 2005.

/ritzau/