USA's præsident, Donald Trump, vil bygge en promenade ved mindesmærket Lincoln Memorial i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger han torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister i Det Hvide Hus.

- De vil gerne kalde den Trump-promenaden, men det ved jeg ikke, om jeg har lyst til. Men det bliver smukt, siger Trump uden at uddybe, hvem der skulle have foreslået at opkalde den kommende promenade efter ham.

Promenaden er det seneste i en række byggeprojekter, som Trump har sat i gang i Washington D.C. under sin anden periode som præsident.

Lincoln Memorial, der er et af den amerikanske forbundshovedstads mest ikoniske vartegn, er opført til minde om Abraham Lincoln. Han var præsident under Den Amerikanske Borgerkrig fra 1861 til 1865 og var med til at afskaffe slaveriet.

Mindesmærket ligger i den vestlige ende af parken National Mall med Potomac-floden mod vest og et spejlbassin mod øst. Spejlbassinet er i øjeblikket under renovering efter ordre fra Donald Trump.

/ritzau/

USA har torsdag indført sanktioner mod Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, samt flere andre.

Det fremgår af det amerikanske finansministeriums hjemmeside.

Sanktionerne gælder også fire andre personer og fem virksomheder eller organisationer – heriblandt Cubas ministerium for de revolutionære væbnede styrker.

Også præsidentens hustru, førstedame Lis Cuesta Peraza, og stedsønnen Manuel Anido Cuesta står på listen.

Reuters beskriver sanktionerne mod Díaz-Canel som USA's seneste tiltag i en optrapning af presset på den kommunistisk ledede østat.

Den 66-årige cubanske præsident har siddet på posten siden 2018, hvor han overtog fra Raúl Castro, som er bror til den tidligere leder Fidel Castro.

Sanktionerne fra USA blev meddelt, mens USA's præsident, Donald Trump, torsdag også har udtalt sig om Cuba til journalister.

Her sagde han, at USA ønsker, at Cuba skal blive "et veldrevet land".

- Vi har nogle meget gode planer for Cuba.

- Vi kommer til at tage os af Cuba ("take care of Cuba", red.), sagde præsidenten uden umiddelbart at uddybe.

Miguel Díaz-Canel har i et opslag på X kommenteret sanktionerne.

- Den amerikanske regerings aggressivitet og perversitet vil støde sammen med vores beslutning om at konfrontere de værst tænkelige scenarier og modstå det imperialistiske angreb, skriver han.

I sidste måned indførte den amerikanske regering sanktioner mod 11 cubanske embedsmænd, herunder landets kommunikationsminister, flere militære ledere og landets primære efterretningstjeneste.

I slutningen af maj meddelte USA desuden, at amerikanske myndigheder har tiltalt den 94-årige ekspræsident Raul Castro for drab.

Han er tiltalt for fire tilfælde af drab, to tilfælde af ødelæggelse af fly og ét tilfælde af sammensværgelse om at dræbe amerikanske statsborgere i forbindelse med en konflikt mellem Cuba og USA i 1996.

Det er det amerikanske finansministeriums kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, som administrerer listen over sanktionsramte personer og organisationer.

Der er tale om listen Specially Designated Nationals (SDN).

Tilføjelserne til listen kommer, mens der den seneste tid har været spekulationer om, at USA kan finde på at vælte den kommunistiske regering i Cuba.

/ritzau/Reuters

USA har torsdag indført sanktioner mod Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, samt flere andre.

Det fremgår af det amerikanske finansministeriums hjemmeside.

Sanktionerne gælder også fire andre personer og fem virksomheder eller organisationer – heriblandt Cubas ministerium for de revolutionære væbnede styrker.

Også præsidentens hustru, førstedame Lis Cuesta Peraza, og stedsønnen Manuel Anido Cuesta står på listen.

Reuters beskriver sanktionerne mod Díaz-Canel som USA's seneste tiltag i en optrapning af presset på den kommunistisk ledede østat.

Den 66-årige cubanske præsident har siddet på posten siden 2018, hvor han overtog fra Raúl Castro, som er bror til den tidligere leder Fidel Castro.

Sanktionerne fra USA blev meddelt, mens USA's præsident, Donald Trump, torsdag også har udtalt sig om Cuba til journalister.

Her sagde han, at USA ønsker, at Cuba skal blive "et veldrevet land".

- Vi har nogle meget gode planer for Cuba.

- Vi kommer til at tage os af Cuba ("take care of Cuba", red.), sagde præsidenten uden umiddelbart at uddybe.

I et opslag på det sociale medie X har Cubas udenrigsminister, Bruno Rodriguez, kommenteret sanktionerne.

Her skriver han, at det er det seneste eksempel på interventionisme fra USA.

- Enhver amerikansk handling, der sigter mod at skabe et scenarie af konflikt mellem de to lande, er dømt til at slå fejl, skriver ministeren.

I sidste måned indførte den amerikanske regering sanktioner mod 11 cubanske embedsmænd, herunder landets kommunikationsminister, flere militære ledere og landets primære efterretningstjeneste.

I slutningen af maj meddelte USA desuden, at amerikanske myndigheder har tiltalt den 94-årige ekspræsident Raul Castro for drab.

Han er tiltalt for fire tilfælde af drab, to tilfælde af ødelæggelse af fly og ét tilfælde af sammensværgelse om at dræbe amerikanske statsborgere i forbindelse med en konflikt mellem Cuba og USA i 1996.

Det er det amerikanske finansministeriums kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, som administrerer listen over sanktionsramte personer og organisationer.

Der er tale om listen Specially Designated Nationals (SDN).

Tilføjelserne til listen kommer, mens der den seneste tid har været spekulationer om, at USA kan finde på at vælte den kommunistiske regering i Cuba.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, vil onsdag den 24. juni holde et vælgermøde i landets forbundshovedstad, Washington D.C., i forbindelse med fejringen af USA's 250-års jubilæum.

Det skriver han torsdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- For at fejre vores lands 250 års historie vil vi afholde det største vælgermøde nogensinde - direkte! Det vil være særligt på mange niveauer - et vælgermøde over alle vælgermøder!, skriver præsidenten.

Meldingen kommer, efter at en række musikere har aflyst deres optrædener i forbindelse med fejringen af jubilæet.

- Vi gider ikke at have sangere uden talent - men med store honorarer - til at lulle jer i søvn. Så vi har sagt til dem, at de skal blive hjemme, skriver Trump og tilføjer:

- Alt, hvad vi ønsker, er jer, mig, nogle få talere og den bedste musik, der nogensinde er blevet spillet - den samme musik, som I har lyttet til i årevis.

Allerede i sidste uge luftede Trump ideen om at aflyse hele rækken af koncerter, som var planlagt fra 25. juni til 10. juli, og erstatte dem med en tale fra ham selv.

Blandt de musikere, der forinden havde aflyst deres koncerter, er navne som rapperen Young MC, sangeren Morris Day, soulgruppen The Commodores, forsanger Bret Michaels fra bandet Poison og countrysangeren Martina McBride.

Ifølge det britiske medie BBC har flere af kunstnerne givet udtryk for, at de trækker sig fra koncerterne, fordi de er blevet vildledt om jubilæumsarrangementets "politiske tilhørsforhold".

Arrangørerne, Freedom 250, har afvist, at koncertrækken er politisk.

Freedom 250 er et offentligt-privat partnerskab, som er etableret af Det Hvide Hus, og som koordinerer arrangementer, der afholdes i forbindelse med USA's 250-års jubilæum.

Vælgermødet den 24. juni bliver dog ikke helt uden livemusik.

Countrysanger Lee Greenwood og tenor Christopher Macchio går ifølge præsidenten på scenen ved fejringen. Både Greenwood og Macchio har tidligere optrådt ved Trumps vælgermøder.

/ritzau/

Den iransk-franske kunstner, filmproducent og forfatter Marjane Satrapi er død i en alder af 56 år.

Det har den franske præsident Emmanuel Macrons kontor oplyst i en udtalelse torsdag.

Satrapi stod blandt andet bag det selvbiografiske værk "Persepolis".

- Hendes bortgang er tabet af en skikkelse i fransk kulturliv og af en kunstner, der var betaget af frihed, og hvis arbejde bar et universelt budskab og sikrede hende enorm international anerkendelse, lyder det.

Også kunstnerens familie har i en udtalelse, der er delt med det franske nyhedsbureau AFP, udtalt sig om dødsfaldet.

Her står der, at Marjane Satrapi døde af bedrøvelse lidt over et år efter, at hendes mand, Mattias Ripa, gik bort. Svenske Ripa var skuespiller, producer og manuskriptforfatter.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der ikke umiddelbart kommet flere oplysninger om årsagen til Satrapis død.

Hun blev født i 1969 og voksede op i den iranske hovedstad, Teheran, i et kommunistisk orienteret hjem. Da hun var teenager, blev hun af sine forældre sendt til Wien i Østrig.

Satrapi vendte efterfølgende tilbage til Iran, hvor hun studerede kunst, inden hun slog sig ned i Frankrig og fortsatte sin uddannelse i Strasbourg.

Hun trak i sit arbejde med "Persepolis" på et liv præget af revolution, eksil og tilbagevenden. Den sort-hvide erindringsbog er skrevet i tegneserieform og skildrer hendes barndom under og efter Irans revolution i 1979.

Bogen blev en international succes og blev senere filmatiseret som en animationsfilm, der vandt juryprisen ved Cannes filmfestival og blev nomineret til en Oscar.

Satrapi har som filminstruktør stået bag blandt andet "Poulet aux prunes", "The Voices" og "Radioactive" om kemiker og fysiker Marie Curie.

Hun designede desuden en ni meter lang triptykon - et tredelt kunstværk - i uld til OL i Paris i 2024, hvor atleter kunne ses konkurrere ved Eiffeltårnet.

/ritzau/Reuters

Den iransk-franske kunstner, filmproducent og forfatter Marjane Satrapi er død i en alder af 56 år.

Det har den franske præsident Emmanuel Macrons kontor oplyst i en udtalelse torsdag.

Satrapi stod blandt andet bag det selvbiografiske værk "Persepolis".

- Hendes bortgang er tabet af en skikkelse i fransk kulturliv og af en kunstner, der var betaget af frihed, og hvis arbejde bar et universelt budskab og sikrede hende enorm international anerkendelse, lyder det.

Også kunstnerens familie har i en udtalelse, der er delt med det franske nyhedsbureau AFP, udtalt sig om dødsfaldet.

Her står der, at Marjane Satrapi døde af bedrøvelse lidt over et år efter, at hendes mand, Mattias Ripa, gik bort. Svenske Ripa var skuespiller, producer og manuskriptforfatter.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der ikke umiddelbart kommet flere oplysninger om årsagen til Satrapis død.

Hun blev født i 1969 og voksede op i den iranske hovedstad, Teheran, i et kommunistisk orienteret hjem. Da hun var teenager, blev hun af sine forældre sendt til Wien i Østrig.

Satrapi vendte efterfølgende tilbage til Iran, hvor hun studerede kunst, inden hun slog sig ned i Frankrig og fortsatte sin uddannelse i Strasbourg.

Hun trak i sit arbejde med "Persepolis" på et liv præget af revolution, eksil og tilbagevenden. Den sort-hvide erindringsbog er skrevet i tegneserieform og skildrer hendes barndom under og efter Irans revolution i 1979.

Bogen blev en international succes og blev senere filmatiseret som en animationsfilm, der vandt juryprisen ved Cannes filmfestival og blev nomineret til en Oscar.

Satrapi har som filminstruktør stået bag blandt andet "Poulet aux prunes", "The Voices" og "Radioactive" om kemiker og fysiker Marie Curie.

Hun designede desuden en ni meter lang triptykon - et tredelt kunstværk - i uld til OL i Paris i 2024, hvor atleter kunne ses konkurrere ved Eiffeltårnet.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, vil onsdag den 24. juni holde et vælgermøde i landets forbundshovedstad, Washington D.C., i forbindelse med fejringen af USA's 250-års jubilæum.

Det skriver han torsdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- For at fejre vores lands 250 års historie vil vi afholde det største vælgermøde nogensinde - direkte! Det vil være særligt på mange niveauer - et vælgermøde over alle vælgermøder!, skriver præsidenten.

Meldingen kommer, efter at en række musikere har aflyst deres optrædener i forbindelse med fejringen af jubilæet.

- Vi gider ikke have sangere uden talent - men med store honorarer - til at lulle jer i søvn. Så vi har sagt til dem, at de skal blive hjemme, skriver Trump og tilføjer:

- Alt, hvad vi ønsker, er jer, mig, nogle få talere og den bedste musik, der nogensinde er blevet spillet - den samme musik, som I har lyttet til i årevis.

Allerede i sidste uge luftede Trump ideen om at aflyse hele rækken af koncerter, som var planlagt fra 25. juni til 10. juli, og erstatte dem med en tale fra ham selv.

Blandt de musikere, der forinden havde aflyst deres koncerter, er navne som rapperen Young MC, sangeren Morris Day, soulgruppen The Commodores, forsanger Bret Michaels fra bandet Poison og countrysangeren Martina McBride.

/ritzau/

Den iransk-franske kunstner, filmproducent og forfatter Marjane Satrapi er død i en alder af 56 år.

Det har den franske præsident Emmanuel Macrons kontor oplyst i en udtalelse torsdag.

Satrapi stod blandt andet bag den selvbiografiske roman "Persepolis".

- Hendes bortgang er tabet af en skikkelse i fransk kulturliv og af en kunstner, der var betaget af frihed, og hvis arbejde bar et universelt budskab og sikrede hende enorm international anerkendelse, lyder det.

Også kunstnerens familie har i en udtalelse, der er delt med det franske nyhedsbureau AFP, udtalt sig om dødsfaldet.

Her står der, at Marjane Satrapi døde af bedrøvelse lidt over et år efter, at hendes mand, Mattias Ripa, gik bort. Svenske Ripa var skuespiller, producer og manuskriptforfatter.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der ikke umiddelbart kommet flere oplysninger om årsagen til Satrapis død.

Hun blev født i 1969 og voksede op i den iranske hovedstad, Teheran, i et kommunistisk orienteret hjem. Da hun var teenager, blev hun af sine forældre sendt til Wien i Østrig.

Satrapi vendte efterfølgende tilbage til Iran, hvor hun studerede kunst, inden hun slog sig ned i Frankrig og fortsatte sin uddannelse i Strasbourg.

/ritzau/Reuters

USA har torsdag indført sanktioner mod Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, samt flere andre.

Det fremgår af det amerikanske finansministeriums hjemmeside.

Den cubanske regering har ikke umiddelbart kommenteret sanktionerne, der ud over præsidenten gælder fire andre personer og fem virksomheder eller organisationer - heriblandt Cubas ministerium for de revolutionære væbnede styrker.

Også præsidentens hustru, førstedame Lis Cuesta Peraza, og stedsønnen Manuel Anido Cuesta står på listen.

Reuters beskriver sanktionerne mod Díaz-Canel som USA's seneste tiltag i en optrapning af presset på den kommunistisk ledede østat.

Den 66-årige cubanske præsident har siddet på posten siden 2018, hvor han overtog fra Raúl Castro, som er bror til den tidligere leder Fidel Castro.

Sanktionerne fra USA blev meddelt, mens USA's præsident, Donald Trump, torsdag også har udtalt sig om Cuba til journalister.

Her sagde han, at USA ønsker, at Cuba skal blive "et veldrevet land".

- Vi har nogle meget gode planer for Cuba.

- Vi kommer til at tage os af Cuba ("take care of Cuba", red.), sagde præsidenten uden umiddelbart at uddybe.

I sidste måned indførte den amerikanske regering sanktioner mod 11 cubanske embedsmænd, herunder landets kommunikationsminister, flere militære ledere og landets primære efterretningstjeneste.

I slutningen af maj meddelte USA desuden, at amerikanske myndigheder har tiltalt den 94-årige ekspræsident Raul Castro for drab.

Han er tiltalt for fire tilfælde af drab, to tilfælde af ødelæggelse af fly og ét tilfælde af sammensværgelse om at dræbe amerikanske statsborgere i forbindelse med en konflikt mellem Cuba og USA i 1996.

Det er det amerikanske finansministeriums kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, som administrerer listen over sanktionsramte personer og organisationer.

Der er tale om listen Specially Designated Nationals (SDN).

Tilføjelserne til listen kommer, mens der den seneste tid har været spekulationer om, at USA kan finde på at vælte den kommunistiske regering i Cuba.

/ritzau/Reuters

USA har torsdag indført sanktioner mod Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, samt flere andre.

Det fremgår af det amerikanske finansministeriums hjemmeside.

Den cubanske regering har ikke umiddelbart kommenteret sanktionerne, der ud over præsidenten gælder fire andre personer og fem virksomheder eller organisationer - heriblandt Cubas ministerium for de revolutionære væbnede styrker.

Reuters beskriver sanktionerne mod Díaz-Canel som USA's seneste tiltag i en optrapning af presset på den kommunistisk ledede østat.

Den 66-årige cubanske præsident har siddet på posten siden 2018, hvor han overtog fra Raúl Castro, som er bror til den tidligere leder Fidel Castro.

Sanktionerne fra USA blev meddelt, mens USA's præsident, Donald Trump, torsdag også har udtalt sig om Cuba til journalister.

Her sagde han, at USA ønsker, at Cuba skal blive "et veldrevet land".

- Vi har nogle meget gode planer for Cuba.

I sidste måned indførte den amerikanske regering sanktioner mod 11 cubanske embedsmænd, herunder landets kommunikationsminister, flere militære ledere og landets primære efterretningstjeneste.

/ritzau/Reuters

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, offentliggør et åbent brev til den russiske præsident, Vladimir Putin, og foreslår et møde.

Brevet er blevet offentliggjort torsdag aften, samtidig med at Putin mødes med journalister i Sankt Petersborg.

- Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os - og jer.

- Jeg foreslår et møde, skriver den ukrainske præsident i brevet.

Han fremhæver, at der er lande som Schweiz og Tyrkiet samt flere arabiske lande, der tidligere har ønsket at være vært for den slags møder.

- Det er ledere, som løser de centrale spørgsmål. Det har altid været tilfældet, og sådan vil det altid være.

- Jeg foreslår at fastsætte en klar dato for sådan et møde, skriver Zelenskyj i brevet, som er blevet offentliggjort på den ukrainske præsidents hjemmeside.

Brevet vil blive overdraget til Putin ad officielle diplomatiske kanaler, siger Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er langtfra første gang, at Zelenskyj har foreslået et direkte møde.

For eksempel skrev han i maj sidste år på X:

- Der er ingen mening i at forlænge blodsudgydelserne. Og jeg kommer til at vente på Putin torsdag i Tyrkiet. Personligt.

Den udmelding kom, efter at Putin sidste år havde signaleret, at han var åben for direkte samtaler med Ukraine. Men på trods af at det er over fire år siden, at Rusland indledte sin store invasion af nabolandet, har der endnu ikke været direkte forhandlinger mellem Putin og Zelenskyj.

Under tidligere forhandlingsrunder i Abu Dhabi og Genève er det ikke lykkedes at nå til enighed om det afgørende spørgsmål om territorier, herunder Donbas-regionen, som Rusland ønsker at kontrollere i sin helhed.

Under mødet i Sankt Petersborg siger Putin, at Rusland er klar til at lave en aftale med Ukraine på fredelig vis, men at ukrainerne også må indgå kompromiser.

Hvis det er nødvendigt, er Rusland dog også klar til at besejre Ukraine på slagmarken, siger han.

Fra det russiske præsidentkontor i Kreml lyder det, at Zelenskyj har mulighed for at mødes med Putin i Moskva på "ethvert tidspunkt", skriver AFP. Putin vil blive briefet om brevet senere, lyder det.

Det cirka 1800 ord lange brev indeholder ikke blot en opfordring til et møde, men kommer også med en lang række kritiske udtalelser om Putin.

Blandt andet skriver Zelenskyj til Putin, at russerne "ikke bryder sig om det faktum, at der ikke er nogen slutning i syne på din krig".

- Du har ikke nok penge eller politisk kapital til at blive ved med at købe russernes loyalitet på samme måde, som du har gjort de seneste 26 år, skriver den ukrainske præsident.

/ritzau/

Københavns Politi har anholdt og sigtet endnu en person i forbindelse med en dødbringende sprængning af en håndgranat på Kurvemagerstien på Amager.

En 31-årig mand blev så hårdt såret, at han nogle dage senere afgik ved døden.

Den senest anholdte er en 19-årig dansk statsborger, som torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 18 dage.

Politiet mistænker ham for at have betalt penge til en anden sigtet i sagen som led i planlægningen af drabet.

Granaten eksploderede ved 18-tiden den 25. maj, og dagen efter blev to mænd på 19 og 20 år anholdt og varetægtsfængslet.

Politiet mener, at de sammen transporterede granaten til stedet, hvor den 20-årige angiveligt kastede granaten, som sårede det 31-årige offer dødeligt.

Onsdag blev en 18-årig mand anholdt og fængslet for at have været med på gerningsstedet og for at have handlet i forståelse med de andre.

Men i mellemtiden er to mænd og to kvinder blevet anholdt og fængslet i sagen. De har haft en rolle med at bringe granaten til de tre. Kvinderne, der er 22 og 26 år, fik angiveligt granaten af de to mænd på 24 og 32 år.

Kvinderne gav derefter angiveligt granaten til de tre, som er sigtet for at have været på gerningsstedet.

Noget kunne dog tyde på, at den yngste af kvinderne ikke har haft en helt så tydelig rolle i sagen. Hun blev tidligere på ugen løsladt, da anklagemyndigheden vurderede, at der ikke længere er grundlag for at holde hende fængslet.

Alle retsmøder i sagen er foregået for lukkede døre, og dermed er det uklart, hvad politiet måtte mene, har været gerningsmændenes motiv.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at den 31-årige mand, som mistede livet, fordi han befandt sig i den gård, hvor granaten blev kastet ind, efter avisens oplysninger var en familiefar uden forbindelse til et kriminelt miljø

Ingen af de sigtede i sagen har erkendt sig skyldige.

Den 19-årige mand, som nu er anholdt, er mistænkt for at have betalt et beløb til en af de personer, som er sigtet for at have overdraget håndgranaten til den 20-årige mand, som kastede den.

/ritzau/

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, offentliggør et åbent brev til den russiske præsident, Vladimir Putin, og foreslår et møde.

Brevet er blevet offentliggjort torsdag aften, samtidig med at Putin mødes med journalister i Sankt Petersborg.

- Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os - og jer.

- Jeg foreslår et møde, skriver den ukrainske præsident i brevet.

Han fremhæver, at der er lande som Schweiz og Tyrkiet samt flere arabiske lande, der tidligere har ønsket at være vært for den slags møder.

- Det er ledere, som løser de centrale spørgsmål. Det har altid været tilfældet, og sådan vil det altid være.

- Jeg foreslår at fastsætte en klar dato for sådan et møde, skriver Zelenskyj i brevet, som er blevet offentliggjort på den ukrainske præsidents hjemmeside.

Brevet vil blive overdraget til Putin ad officielle diplomatiske kanaler, siger Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er ikke første gang, at Zelenskyj har foreslået et direkte møde.

For eksempel skrev han i maj sidste år på X:

- Der er ingen mening i at forlænge blodsudgydelserne. Og jeg kommer til at vente på Putin torsdag i Tyrkiet. Personligt.

Den udmelding kom, efter at Putin sidste år havde signaleret, at han var åben for direkte samtaler med Ukraine. Men på trods af at det er over fire år siden, at Rusland indledte sin store invasion af nabolandet, har der endnu ikke været direkte forhandlinger mellem de to.

Under mødet i Sankt Petersborg siger Putin, at Rusland er klar til at lave en aftale med Ukraine på fredelig vis, men at ukrainerne også må indgå kompromiser.

Hvis det er nødvendigt, er Rusland dog også klar til at besejre Ukraine på slagmarken, siger han.

/ritzau/

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, offentliggør et åbent brev til den russiske præsident, Vladimir Putin, og foreslår et møde.

Brevet er blevet offentliggjort, samtidig med at Putin mødes med journalister i Sankt Petersborg.

- Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os - og jer.

- Jeg foreslår et møde, skriver den ukrainske præsident i brevet.

Han fremhæver, at der er lande som Schweiz og Tyrkiet samt flere arabiske lande, der tidligere har ønsket at være vært for den slags møder.

- Det er ledere, som løser de centrale spørgsmål. Det har altid været tilfældet, og sådan vil det altid være.

- Jeg foreslår at fastsætte en klar dato for sådan et møde, skriver Zelenskyj i brevet, som er blevet offentliggjort på den ukrainske præsidents hjemmeside.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at der desværre er nogle ukrainske droner, som kommer frem til Rusland, og at det russiske luftforsvar skal styrkes.

Det gør han under et møde torsdag aften med internationale journalister i Sankt Petersborg.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Udtalelserne kommer efter ukrainske droneangreb onsdag under den årlige økonomiske konference Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum.

Angrebene sendte sort røg over den russiske millionby på konferencens åbningsdag.

- Rusland har et luftforsvarssystem. Ja, vi må forbedre det. Ja, vi må styrke det. Og det vil vi gøre, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP under mødet.

Putin kommer også med en trussel mod Ukraine. Han siger, at Rusland er klar til at udvide brugen af det hypersoniske Oresjnik-missil mod byer i Ukraine. Våbnet er ikke blevet anvendt "til fulde" endnu, mener præsidenten.

Præsidenten har flere gange før sagt, at missilet - der kan nå en hastighed på omkring ti gange lydens hastighed - kan bære atomsprænghoveder.

Under mødet siger han videre, at Rusland er klar til at lave en aftale med Ukraine på fredelig vis, men at ukrainerne også må indgå kompromiser.

Hvis det er nødvendigt, er Rusland dog også klar til at besejre Ukraine på slagmarken, siger han.

Putins udtalelse om en mulig aftale kommer som svar på et direkte spørgsmål fra en journalist fra nyhedsbureauet AP.

AP-journalisten - James Jordan - peger på en række punkter, hvor Putin er under pres. Han fremhæver det nylige droneangreb mod Sankt Petersborg, en dalende opbakning til Putin i målinger, og at den russiske økonomi er ramt.

- På den baggrund er det så stadig logisk at forfølge dit krigsmål om at kontrollere hele Donbas-regionen, eller er du klar til at indgå en aftale?, spørger Jordan.

Putin kigger undervejs i spørgsmålet kortvarigt op i loftet. Han smiler og siger:

- Det ene udelukker ikke det andet. Vi kan kontrollere hele Donbas, og vi kan indgå en aftale. Det ene udelukker ikke det andet. Hvorfor skulle du tro det?

Rusland har længe krævet, at Ukraine afgiver hele Donbas.

Hvis Ukraine ville gå med til en aftale, som baserer sig på de principper, der blev aftalt med USA's præsident, Donald Trump, i Alaska sidste år, ville konflikten hurtigt slutte, lyder det videre fra den russiske præsident.

Præsidenten siger, at Rusland rykker frem på alle fronter, og at Ukraine har "katastrofale" problemer med rekruttering af soldater.

I maj generobrede Ukraine dog for anden måned i træk mere territorie, end landet mistede. Det viser en AFP-analyse af data fra tænketanken Institute for the Study of War.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at der desværre er nogle ukrainske droner, som kommer frem til Rusland, og at det russiske luftforsvar skal styrkes.

Det gør han under et møde torsdag aften med internationale journalister i Sankt Petersborg.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Udtalelserne kommer efter nylige ukrainske droneangreb under den årlige økonomiske konference Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum.

- Rusland har et luftforsvarssystem. Ja, vi må forbedre det. Ja, vi må styrke det. Og det vil vi gøre, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP under mødet.

Under mødet siger han videre, at Rusland er klar til at lave en aftale på fredelig vis, men at Ukraine også må indgå kompromiser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hvis Ukraine ville gå med til en aftale, som baserer sig på de principper, der blev aftalt med USA's præsident, Donald Trump, i Alaska sidste år, ville konflikten hurtigt slutte, lyder det fra den russiske præsident.

Præsidenten siger, at Rusland rykker frem på alle fronter, og at Ukraine har "katastrofale" problemer med rekruttering af soldater.

/ritzau/