Strømmen er natten til lørdag gået på Sejerø, der ligger nord for Kalundborg.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Mobiltelefoner kan ikke forventes at virke over hele øen, oplyser politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Vestsjællands Brandvæsen har oprettet et formidlingspunkt ved brugsen på øen, hvor borgere kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp.

Hjemmeplejen er også blevet underrettet og foretager ekstra tilsyn hos borgere og plejehjem, oplyser politikredsen.

Elnetselskabet Cerius er natten til lørdag sejlet med færge til øen for at finde ud af, hvorfor strømmen er gået og løse problemet.

Ifølge Cerius' hjemmeside forventes strømmen at komme tilbage på øen omkring kl. 10.30.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser lørdag morgen, at Cerius er til stede på øen med et par biler og et par medarbejdere.

Politiet forventer at blive kontaktet, når strømmen er tilbage.

Omkring 300 mennesker bor på Sejerø, som ligger i Kalundborg Kommune.

/ritzau/

En 19-årig kvinde er blevet idømt mere end 15 års fængsel for at have forsøgt at dræbe en kurdisk barber med en økse i Storbritannien sidste år.

Det skriver The Guardian.

I retten kom det frem, at hun var motiveret af nynazistisk ekstremisme og havde været i kontakt med højreekstremistiske grupper.

På en datingapp havde hun opfordret en mand til at dræbe alle jøder og muslimer.

Hun havde søgt på internettet efter jihad, "jødisk magt", Nazityskland samt knivangrebet mod en dansetime i britiske Southport i 2024, hvor tre piger blev slået ihjel.

Dagen før økseangrebet i Bristol i august sidste år, så den dømte videoer af parader med nazikorpset SS, oplyser anklagemyndigheden ifølge The Guardian.

Ifølge BBC angreb kvinden den kurdiske barber bagfra og svingede øksen mod hans hals. Han formåede at vriste våbnet fra kvinden, inden hun kunne slå til igen.

Under domsafsigelsen ved retten i Bristol sagde barberen - en 27-årig mand - at arret på hans hals var en daglig påmindelse om, at han næsten blev dræbt.

Den 19-årige kvinde har ved et tidligere retsmøde erklæret sig skyldig i drabsforsøg og at være i besiddelse af en økse, men hun har nægtet at have forberedt en terrorhandling.

Anklagemyndigheden mente alligevel, at der lå et terrormotiv bag økseangrebet, hvilket dommeren ved retten i Bristol var enig i.

Kvinden er blevet idømt 15 og et halvt års fængsel samt yderligere fire år under tilsyn efter løsladelse, skriver The Guardian.

Kvindens forsvarsadvokat fortalte, at hun havde haft en vanskelig barndom, fordi hendes familie var blevet hjemløs og havde boet i en række midlertidige boliger.

Overvågningsgrupper melder ifølge nyhedsbureauet AFP om en stigning i både antisemitiske og islamofobiske hændelser i Storbritannien - særligt siden begyndelsen af krigen i Gazastriben, der begyndte efter Hamas' angreb på Israel i 2023.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i Manchester.

I marts blev fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah sat i brand i London. Ambulancerne var parkeret ved en synagoge i Golders Green-området, hvor mange jøder bor.

/ritzau/

Politiet er rykket ud til et område i Tilst ved Aarhus, hvor det natten til lørdag undersøger et mistænkeligt forhold.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Svith Poulsen.

- Indtil videre har vi ikke nogen anholdte, men vi har kontakt til nogle personer.

- Vi har kontakt til tre personer, der er blevet bragt til hospitalet, men om alle tre har været derude, det står ikke helt fast, siger vagtchefen uden at oplyse nærmere om personernes tilstand.

Politiet rykkede ud til Aarhus-bydelen efter at have modtaget en anmeldelse klokken 00.12.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvad anmeldelsen lød på, eller hvad der har ført til, at flere personer er blevet bragt til hospitalet.

Han forventer, at politiet har færdiggjort deres undersøgelser på stedet senest klokken fem lørdag morgen.

/ritzau/

USA dropper planerne om at udsende 4000 amerikanske soldater til Polen.

Det bekræfter Christopher LaNeve, der er den amerikanske hærs fungerende stabschef, under en høring fredag i forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Generalen gav ikke yderligere detaljer om, hvorfor planerne er aflyst, men sagde blot, at det gav mest mening ikke at gennemføre udsendelsen.

En unavngiven amerikansk embedsmand siger til Reuters, at de soldater, der skulle have været til Polen, i stedet kan komme andre steder hen.

Beslutningen møder kritik fra både Republikanerne og Demokraterne i forsvarsudvalget. Ledende politikere fra begge partier er frustrerede over, at Kongressen hverken er blevet underrettet eller konsulteret.

Forsvarsudvalgets ledende demokrat, Adam Smith, fortalte, at hæren allerede har sendt et hold af soldater til Polen for at forberede udsendelsen, og at udstyr var blevet sendt afsted.

- Det er en ret dramatisk beslutning i sidste øjeblik at trække et hold tilbage, som man forsøger at sende derover, siger Adam Smith.

For to uger siden meddelte USA's forsvarsministerium, at 5000 amerikanske soldater vil blive trukket hjem fra Tyskland. Ifølge en talsperson fra ministeriet vil det ske inden for de næste seks til 12 måneder.

Tilbagetrækningen af soldater fra Tyskland skyldes til dels en voksende splittelse mellem USA's præsident, Donald Trump, og lande i Europa om krigen i Iran.

Trump er vred over, at europæiske allierede ikke deltog i USA's og Israels krig mod Iran.

Det har udviklet sig til en ophedet konflikt mellem Trump og den tyske kansler, Friedrich Merz, efter at Merz sagde, at Iran ydmyger USA i forhandlinger om en løsning på krigen.

Trump har under begge sine embedsperioder i Det Hvide Hus truet med at reducere antallet af amerikanske soldater i Tyskland og andre europæiske lande.

Han har sagt, at han ønsker, at Europa tager et større ansvar for sit eget forsvar frem for at være afhængig af USA.

/ritzau/Reuters

USA dropper planerne om at udsende 4000 amerikanske soldater til Polen.

Det bekræfter Christopher LaNeve, der er den amerikanske hærs fungerende stabschef, under en høring fredag i forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus.

En unavngiven amerikansk embedsmand siger til Reuters, at de soldater, der skulle have været til Polen, i stedet kan komme andre steder hen.

For to uger siden meddelte USA's forsvarsministerium, at 5000 amerikanske soldater vil blive trukket hjem fra Tyskland. Ifølge en talsperson fra ministeriet vil det ske inden for de næste seks til 12 måneder.

Tilbagetrækningen af soldater fra Tyskland skyldes til dels en voksende splittelse mellem USA's præsident, Donald Trump, og lande i Europa om krigen i Iran.

Trump er vred over, at europæiske allierede ikke deltog i USA's og Israels krig mod Iran.

Det har udviklet sig til en ophedet konflikt mellem Trump og den tyske kansler, Friedrich Merz, efter at Merz sagde, at Iran ydmyger USA i forhandlinger om en løsning på krigen.

Trump har under begge sine embedsperioder i Det Hvide Hus truet med at reducere antallet af amerikanske soldater i Tyskland og andre europæiske lande.

Han har sagt, at han ønsker, at Europa tager et større ansvar for sit eget forsvar frem for at være afhængig af USA.

/ritzau/Reuters

USA's højesteret har fredag afvist et forsøg på at genindføre omtegningen af valgkredse i den amerikanske delstat Virginia.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demokraterne i delstaten havde bedt USA's højesteret tage stilling i sagen, efter at en lavere retsinstans fredag i sidste uge underkendte omtegningen af valgkort.

I april havde et flertal af vælgerne i Virginia ved en afstemning godkendt planen for at omtegne delstatens valgkredse til Demokraternes fordel.

Men dommerne i den amerikanske højesteret afviste fredag at omstøde sidste uges afgørelse om at skrotte planen om nye valgkredse.

Højesteretten griber ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) normalt ikke ind i sager, der er afgjort ved delstatslige domstole, medmindre sagen relaterer sig til føderal lovgivning.

Lige nu er seks demokrater og fem republikanere fra Virginia valgt i Repræsentanternes Hus.

Omtegningen ville øge Demokraternes chancer for at skaffe yderligere fire pladser i Huset ved midtvejsvalget i november.

Afgørelsen af USA's højesteret er det seneste slag i en hidtil uset landsdækkende kamp om amerikanske valgkredse.

Tidligere denne uge banede højesteretten vejen for, at republikanere i delstaten Alabama kan arbejde videre med et nyt valgkort, som vil være mere fordelagtigt for partiet forud for midtvejsvalget i november.

Dommerne ophævede dermed en tidligere afgørelse fra en lavere instans, som blokerede for republikanernes ønskede omtegning af valgkredsene.

Domstolen har også været involveret i sager om valgkort i delstaterne Louisiana, Texas og Californien.

Kampen om valgkredse begyndte for alvor, da USA's præsident, Donald Trump, opfordrede republikansk-ledede stater til at genoverveje valgkredsene for at hjælpe Republikanerne med at beholde partiets snævre flertal i Kongressen.

Taktikken med at ændre optegningen af valgkredse er kendt som "gerrymandering" og bruges af de to store amerikanske partier til at øge deres indflydelse i Kongressen i Washington D.C.

Som udgangspunkt optegnes de amerikanske valgkredse hvert tiende år efter de nationale folketællinger i USA. Men de seneste ændringer af valgkredsene i flere delstater er sket midt i en sådan periode.

På nuværende tidspunkt har Republikanerne flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet, som er de to kamre i Kongressen.

/ritzau/

USA's højesteret har fredag afvist et forsøg på at genindføre omtegningen af valgkredse i den amerikanske delstat Virginia.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demokraterne i delstaten havde bedt USA's højesteret tage stilling i sagen, efter at Virginias højesteret fredag i sidste uge underkendte omtegningen af valgkort.

I april havde et flertal af vælgerne i Virginia ved en afstemning godkendt planen for at omtegne delstatens valgkredse til Demokraternes fordel.

Men dommerne i den amerikanske højesteret afviste fredag at omstøde sidste uges afgørelse fra Virginias højesteret.

Lige nu er seks demokrater og fem republikanere fra Virginia valgt i Repræsentanternes Hus.

Omtegningen ville øge Demokraternes chancer for at skaffe yderligere fire pladser i Huset ved midtvejsvalget i november.

Afgørelsen af USA's højesteret er det seneste slag i en hidtil uset landsdækkende kamp om amerikanske valgkredse.

/ritzau/

USA's justitsministerium vil i næste uge rejse tiltale mod Cubas tidligere præsident Raúl Castro.

Det siger flere unavngivne amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauerne Reuters og Associated Press (AP).

Ifølge Reuters forventes tiltalen mod 94-årige Castro at blive offentliggjort den 20. maj.

Enhver strafferetlig anklage skal dog først godkendes af en storjury, skriver begge medier.

Tiltalen omhandler en hændelse i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere med base i USA, skriver Reuters.

Raúl Castro var Cubas forsvarsminister på det tidspunkt.

Den cubanske regering har argumenteret for, at angrebet var et legitimt svar på, at flyene krænkede cubansk luftrum, skriver Reuters.

USA fordømte angrebet og indførte sanktioner, men rejste ikke straffesager mod Castro-brødrene. I 2003 rejste USA's justitsministerium ifølge Reuters tiltale mod tre cubanske militærofficerer, men de blev aldrig udleveret.

Raúl Castro er bror til den afdøde Fidel Castro, revolutionær og mangeårige modstander af USA, som ledede Cubas kommunistiske regering i årtier.

Raúl Castro trådte tilbage som Cubas præsident i 2018 og overdrog ledelsen af kommunistpartiet i 2021.

En tiltale mod Cubas tidligere præsident vil forværre det i forvejen anspændte forhold mellem USA og Cuba, skriver AP.

USA's præsident Donald Trumps administration har beskrevet Cubas kommunistiske ledelse som korrupt og inkompetent og arbejder for at udskifte regeringen.

Trump har øget presset på østaten. Han har i praksis indført en blokade ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til Cuba. Det har udløst massive strømafbrydelser og ramt Cubas økonomi hårdt.

Cubas energiminister sagde for få dage siden, at der ikke er mere diesel og olie tilbage i landet.

Straffesagen mod Castro vækker ifølge Reuters minder om den tidligere narkotikasag mod Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro, som Trump-administrationen brugte som begrundelse for at afsætte Maduro i januar.

Trump truede i marts med, at "Cuba er det næste" efter Venezuela.

Han har ikke uddybet, hvad hans planer for østaten er. Han har dog flere gange sagt, at han mener, at Cubas regering er ved at kollapse.

/ritzau/

USA's justitsministerium vil i næste uge rejse tiltale mod Cubas tidligere præsident Raúl Castro.

Det siger flere unavngivne amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauerne Reuters og Associated Press (AP).

Ifølge Reuters forventes tiltalen mod 94-årige Castro at blive offentliggjort den 20. maj.

Enhver strafferetlig anklage skal dog først godkendes af en storjury, skriver begge medier.

Tiltalen omhandler en hændelse i 1996, hvor cubanske kampfly skød fly ned, som blev opereret af en gruppe eksilcubanere, skriver Reuters.

Raúl Castro var Cubas forsvarsminister på det tidspunkt.

Den cubanske regering har argumenteret for, at angrebet var et legitimt svar på, at flyene krænkede cubansk luftrum, skriver Reuters.

USA fordømte angrebet og indførte sanktioner, men rejste ikke straffesager mod Castro-brødrene. I 2003 rejste USA's justitsministerium ifølge Reuters tiltale mod tre cubanske militærofficerer, men de blev aldrig udleveret.

Raúl Castro er bror til den afdøde Fidel Castro, revolutionær og mangeårige modstander af USA, som ledede Cubas kommunistiske regering i årtier.

Raúl Castro trådte tilbage som Cubas præsident i 2018 og overdrog ledelsen af kommunistpartiet i 2021.

/ritzau/

Syv palæstinensere er ifølge sundhedsarbejdere i Gaza blevet dræbt i et israelsk luftangreb fredag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israels militær siger, at fredagens angreb var rettet mod lederen af Hamas' væbnede fløj, Izz al-Din al-Haddad.

Hverken det israelske militær eller Hamas har udtalt sig om, hvorvidt al-Haddad er blevet ramt i angrebet.

Det er derfor uvist, om Hamas-lederen er blandt de dræbte. Det lyder dog, at tre kvinder og et barn var iblandt.

Al-Haddad blev leder af gruppen tilbage i maj 2025, da den tidligere leder Mohammed Sinwar blev dræbt af Israel.

Videooptagelser fra Reuters fra stedet viser ifølge nyhedsbureauet flammer i en næsten fuldstændig bombet bygning og palæstinensere, der trækker mindst ét lig ud af ruinerne.

I en fælles udtalelse siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og landets forsvarsminister, Israel Katz, at al-Haddad var en af arkitekterne bag angrebet mod Israel den 7. oktober 2023.

- Inden for kort tid, efter at vi modtog information om Haddads opholdssted, tog det israelske luftvåben afsted for at gennemføre angrebet, sagde en talsperson fra militæret efterfølgende ifølge AFP.

Sundhedsarbejdere fortæller, at et første angreb var rettet mod en lejlighed i området Rimal i Gaza By, hvor fire mistede livet.

Kort efter var et andet angreb målrettet en bil på en gade i nærheden, hvor tre døde.

Ifølge Mahmoud Basal, der er talsperson for det civile beredskab i Gazastriben, boede der hundredvis af personer i bygningen, der blev ramt.

- Missilet, der blev affyret, blev affyret uden advarsel. Der er tale om flere døde og et stort antal sårede, lyder det.

Israels angreb i Gaza er intensiveret, efter at landet indstillede angrebene, der i fællesskab med USA blev udført i Iran.

Det israelske militær mistænker, at Hamas-krigere vinder stærkere frem i nogle af de ødelagte palæstinensiske områder.

Hamas og Israel nåede tilbage i oktober frem til en aftale, der stoppede de største kamphandlinger, men det er ikke lykkedes at nå frem til en permanent og varig løsning på den krig, der har været i gang siden oktober 2023.

/ritzau/

Lazare, der formodes at være verdens ældste hund, er fredag død i en alder af 30 år.

Det fortæller hundens ejer, Ophelie Boudol, til nyhedsbureauet AFP.

Nyhedsbureauet har kontaktet Guinness Rekordbog, men det lyder, at hunden ikke kan optages i bogen, da der ikke er blevet indsendt en anmodning forud for Lazares død.

Lazare var af racen papillon, der også kendes som fransk dværgspaniel, og hanhunden blev født 4. december tilbage i 1995.

Ophelie Boudol overtog ejerskabet af hunden i sidste uge, efter at den var blevet indleveret på et dyreinternat i Frankrig.

Årsagen var, at Lazares oprindelige ejer var gået bort. Da han blev fundet, lå hunden ved siden af sin ejers lig.

29-årige Ophelie Boudol forelskede sig i Lazare, da hun var på udkig efter et kæledyr til sin mor.

- Jeg sad i en halv time og kiggede på ham, og så sagde jeg, at jeg gerne ville have ham, hvis ingen andre ville - så længe han kunne enes med kattene, siger Boudol, der i forvejen havde to katte.

Blot få uger efter døde hunden.

- Han begyndte at glide væk i mine arme i går aftes, siger hun fredag og tilføjer:

- Han var på vej til at blive genforenet med sin første ejer.

I en alder af 30 år brugte Lazare det meste af sin dag på at sove. Han kunne hverken se eller høre længere, og hunden brugte også ble.

Alligevel beskriver Ophelie Boudol hunden som livlig og charmerende.

Anne-Sophie Moyon, der arbejder som frivillig på det internat, hvor Lazare for en stund opholdt sig, siger, at hun sammen med kolleger udfyldte papirerne til en mulig rekord som en joke, da de opdagede alderen.

Det har tidligere været troet, at en portugisisk hund ved navn Bobi af racen Rafeiro do Alentejo var den ældste hund i verden.

Den døde tilbage i 2023, hvor man mente, at den var 31 år gammel.

I 2024 blev det dog konkluderet, at der ikke var nok beviser for hundens alder, og den blev derfor ikke optaget i Guinness Rekordbog.

/ritzau/

Syv palæstinensere er ifølge sundhedsarbejdere i Gaza blevet dræbt i et israelsk luftangreb fredag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israels militær siger, at fredagens angreb var rettet mod lederen af Hamas' væbnede fløj, Izz al-Din al-Haddad.

Hverken det israelske militær eller Hamas har udtalt sig om, hvorvidt al-Haddad er blevet ramt i angrebet.

Det er derfor uvist, om Hamas-lederen er blandt de dræbte.

Videooptagelser fra Reuters fra stedet viser ifølge nyhedsbureauet flammer i en næsten fuldstændig bombet bygning og palæstinensere, der trækker mindst ét lig ud af ruinerne.

I en fælles udtalelse siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og landets forsvarsminister, Israel Katz, at al-Haddad var en af arkitekterne bag angrebet mod Israel den 7. oktober 2023.

/ritzau/

Lazare, der formodes at være verdens ældste hund, er fredag død i en alder af 30 år.

Det fortæller hundens ejer, Ophelie Boudol, til nyhedsbureauet AFP.

Nyhedsbureauet har kontaktet Guinness Rekordbog, men det lyder, at hunden ikke kan optages i bogen, da der ikke er blevet indsendt en anmodning forud for Lazares død.

Lazare var af racen papillon, der også kendes som fransk dværgspaniel, og hanhunden blev født 4. december tilbage i 1995.

Ophelie Boudol overtog ejerskabet af hunden i sidste uge, efter at den var blevet indleveret på et dyreinternat i Frankrig.

Årsagen var, at Lazares oprindelige ejer var gået bort. Da han blev fundet, lå hunden ved siden af sin ejers lig.

29-årige Ophelie Boudol forelskede sig i Lazare, da hun var på udkig efter et kæledyr til sin mor.

- Jeg sad i en halv time og kiggede på ham, og så sagde jeg, at jeg gerne ville have ham, hvis ingen andre ville - så længe han kunne enes med kattene, siger Boudol, der i forvejen havde to katte.

Blot få uger efter døde hunden.

- Han begyndte at glide væk i mine arme i går aftes, siger hun fredag og tilføjer:

- Han var på vej til at blive genforenet med sin første ejer.

/ritzau/

Israel og Libanon er ifølge USA's udenrigsministerium blevet enige om at forlænge en våbenhvile mellem de to lande med yderligere 45 dage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvilen har været på plads siden april, men aftalen har ikke stoppet kampene, og næsten dagligt har der været meldinger om beskydninger fra både Israel og Hizbollah.

Over 400 personer er ifølge libanesiske myndigheder blevet dræbt i israelske angreb i Libanon, siden våbenhvilen begyndte i midten af april, skriver AFP.

Ifølge det israelske militær er 19 israelske soldater blevet dræbt siden marts.

Fredag var der ligeledes meldinger om angreb fra både Hizbollah og det israelske militær.

Israels militær bekræftede at være påbegyndt nye angreb rettet mod Hizbollah i den sydlige del af landet.

37 personer er ifølge Libanons sundhedsministerium blevet såret i angrebene mod Tyre-området, herunder seks hospitalsmedarbejdere, ni kvinder og fire børn, skriver AFP.

Tre ambulancefolk er ifølge ministeriet blevet dræbt.

Hizbollah meddelte samme dag, at den militante gruppe havde affyret droner mod en israelsk kaserne i det nordlige Israel.

Meldingen om en forlængelse af våbenhvilen kommer, mens repræsentanter fra Israel og Libanon har forhandlet i Washington D.C. torsdag og fredag.

Udenrigsministeriet beskriver ifølge Reuters forhandlingerne som "yderst produktive" og oplyser, at landene vil genoptage forhandlingerne den 2. og 3. juni.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt den 2. marts, efter at Israel og USA to dage tidligere havde indledt angreb i Iran.

For at hævne at Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt i den første bølge af amerikansk-israelske angreb, affyrede den militante gruppe raketter mod Israel.

Siden den 2. marts har over 2900 personer mistet livet i Libanon ifølge landets sundhedsministerium, skriver AFP.

/ritzau/

En jury i en retssag mod Harvey Weinstein kunne ikke nå til enighed og frem til en dom, og derfor har en dommer i New York erklæret retssagen for ugyldig.

Det skriver Reuters.

Fredag sagde Curtis Farber, der er dommer i sagen, at det var "helt tydeligt", at jurymedlemmerne er "håbløst fastlåste", skriver The New York Times.

Han meddelte derfor juryen, at han "ikke så nogen grund til at fortsætte drøftelserne".

- Det er ikke meningen, at det skal være en tvangsmæssig proces, sagde han ifølge den amerikanske avis.

Distriktsanklageren Alvin Bragg oplyser ifølge BBC i en erklæring, at anklagemyndigheden er i gang med at vurdere, om sagen skal genoptages i retten.

I sagen anklager skuespiller Jessica Mann den tidligere filmproducent for at have voldtaget hende på et hotelværelse i 2013.

Det er ifølge nyhedsbureauet tredje gang, at retssagen mod den 74-årige Weinstein har været behandlet.

I 2020 var Weinstein første gang på anklagebænken i sagen. Her blev han fundet skyldig i voldtægt, men sagen blev senere omstødt på grund af fejlhåndtering af et vidne, skriver AFP.

I 2025 fik en "ophedet" votering blandt juryen ligeledes retssagen erklæret ugyldig.

Selvom retssagen er blevet erklæret ugyldig, forventes Weinstein at forblive i fængsel på grund af sine domme i andre sager, skriver AFP.

Han er blandt andet dømt i en anden voldtægtssag i Californien, hvor han fik 16 års fængsel.

I årtier var Harvey Weinstein en af de mest magtfulde producere i den amerikanske filmindustri. Han har blandt andet været med til at stifte produktionsselskaberne Miramax og The Weinstein Company.

Siden #MeToo-bevægelsen begyndte at rulle i efteråret 2017, har mere end 100 kvinder beskyldt den tidligere producer for krænkende opførsel, skriver Reuters.

Weinstein, der har produceret filmsucceser som "Pulp Fiction" og "Shakespeare in Love", har nægtet sig skyldig.

/ritzau/

Et fly, der var på vej fra København til New York, måtte fredag morgen foretage en landing i Paris.

Det skriver luftfartsmediet Airlive.

På flyovervågningssiden Flightradar24 fremgår det ligeledes, at flyet blev omdirigeret til lufthavnen Paris-Charles de Gaulle (CDG).

Ekstra Bladet har kontaktet luftfartsselskabet Delta Air Lines, der stod for flyvningen, og det lyder til mediet, at landingen skyldtes et sammenstød med en flok fugle.

Det lyder desuden, at der var 130 personer om bord på flyet.

Flyet afgik fra Københavns Lufthavn klokken 09.28 dansk tid og havde kurs mod lufthavnen JFK.

Airlive skrev tidligere fredag eftermiddag, at flyet fortsat var i Paris.

Luftfartsselskabet arbejder på at ombooke passagerer til New York.

Kort efter afgangen fredag stoppede besætningen flyets opstigning, skriver mediet med henvisning til sporingsdata.

I næsten to timer befandt det sig i venteposition, og luftfartsselskabet skulle have angivet "operationelle årsager" som værende grunden til omdirigeringen. Det landede dog sikkert i Paris.

På luftfartsselskabets hjemmeside fremgår det, at flyet blev omdirigeret. Yderligere oplysninger om årsagen til omdirigeringen oplyses ikke.

/ritzau/