Fyns Politi erkender at være løbet tør for spor i en snart ti år gammel sag om stenkast fra en bro over en motorvej på Fyn.

Politikredsen efterlyser derfor nye oplysninger, der kan lede den på sporet af, hvem der står bag kastet, der fik dødelige konsekvenser.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

- Der må være nogen derude, der sidder inde med information eller viden, som de ikke har delt. Vi appellerer derfor til, at alle med den mindste viden kontakter os. Vi vil gerne kunne give familien og de pårørende vished. Ligesom den skyldige skal stilles til regnskab for sine handlinger, siger politikommissær Ian Kabbel.

Flere betonsten blev tidligt om morgenen 21. august 2016 kastet ud fra en motorvejsbro.

Det kostede en dengang 33-årig kvinde livet, mens en 36-årig mand blev invalideret.

Politiet har modtaget mere end 1500 henvendelser fra offentligheden, og sagens akter fylder omkring 30.000 sider, fremgår det af pressemeddelelsen.

På en af stenene blev der fundet DNA, som politiet har undersøgt ved hjælp af den nyere DNA-metode slægtskabssøgning.

Metoden har dansk politi anvendt siden 2023.

Siden har retsgenetikerne kunnet regne på, om DNA-profilen fra gerningsstedet kan stamme fra et nærtstående familiemedlem til en person i politiets DNA-register.

Søgningen har foreløbelig været uden held, oplyser politiet.

Alle landets politikredse har været involveret i efterforskningen, der fortsat er aktiv.

/ritzau/

Fyns Politi erkender at være løbet tør for spor i en snart ti år gammel sag om stenkast fra en bro over en motorvej på Fyn.

Politikredsen efterlyser derfor nye oplysninger, der kan lede den på sporet af gerningsmanden.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

- Der må være nogen derude, der sidder inde med information eller viden, som de ikke har delt. Vi appellerer derfor til, at alle med den mindste viden kontakter os. Vi vil gerne kunne give familien og de pårørende vished. Ligesom den skyldige skal stilles til regnskab for sine handlinger, siger politikommissær Ian Kabbel.

Flere betonsten blev tidligt om morgenen 21. august 2016 kastet ud fra en bro over en motorvej på Fyn.

Det kostede en dengang 33-årig kvinde livet, mens en 36-årig mand blev invalideret.

/ritzau/

Kuwaits internationale lufthavn er ifølge lokale myndigheder blevet ramt af et droneangreb fra Iran, som har udløst en stor brand i flere brændstoftanke.

Det siger en talsperson for Kuwaits myndighed for civil luftfart til det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Kuwait International Airport er blevet mål for grove angreb med droner affyret fra Iran og de væbnede grupper, som Iran støtter, siger Abdullah Al-Rajhi, som er talsperson for den kuwaitiske luftfartsmyndighed.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer er kommet til skade i angrebene.

- Brændstoftanke blev ramt, hvilket førte til en stor brand på stedet, siger talspersonen.

Iran har affyret missiler og droner mod Israel og USA's allierede i Mellemøsten, efter at Israel og USA den 28. februar begyndte at angribe Iran.

Også fra andre golflande er der onsdag meldinger om angreb fra Iran.

Bahrains indenrigsministerium siger ifølge AFP onsdag, at der på en erhvervsejendom er udbrudt brand "som følge af iransk aggression".

Saudi-Arabiens forsvarsministerium har samtidig meddelt, at flere droner er blevet "opfanget og destrueret".

Et tankskib i farvandet ud for Qatar er desuden blevet ramt, har den britiske maritime sikkerhedsorganisation UK Maritime Trade Operations (UKMTO) oplyst.

Fra UKMTO lød det, at det fik melding om en hændelse 31 kilometer nord for Doha, hvor et "tankskib er blevet ramt af et ukendt projektil på bagbordssiden, hvilket har forårsaget skader på skroget over vandlinjen. Besætningen meldes i god behold."

Der er ikke konstateret nogen miljømæssig påvirkning fra hændelsen, som efterforskes af myndighederne, lød det videre.

Tirsdag rapporterede Kuna, at et iransk angreb udløste en brand på en kuwaitisk olietanker i en havn i Dubai, uden at nogen kom til skade.

/ritzau/

Kuwaits internationale lufthavn er blevet ramt af et iransk droneangreb, som har udløst en stor brand i flere brændstoftanke.

Det siger en talsperson for Kuwaits myndighed for civil luftfart til det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Kuwait International Airport er blevet mål for grove angreb med droner affyret fra Iran og de væbnede grupper, som Iran støtter, siger Abdullah Al-Rajhi, som er talsperson for den kuwaitiske luftfartsmyndighed.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer er kommet til skade i angrebene.

- Brændstoftanke blev ramt, hvilket førte til en stor brand på stedet, siger talspersonen.

Iran har affyret missiler og droner mod Israel og USA's allierede i Mellemøsten, efter at de to lande den 28. februar begyndte at angribe Iran.

Også fra andre golflande er der onsdag meldinger om angreb fra Iran.

Bahrains indenrigsministerium siger ifølge AFP onsdag, at der på en erhvervsejendom er udbrudt brand "som følge af iransk aggression".

Saudi-Arabiens forsvarsministerium har samtidig meddelt, at flere droner er blevet "opfanget og destrueret".

/ritzau/

USA er nødt til at revurdere sit forhold til forsvarsalliancen Nato, når krigen i Iran er afsluttet.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i et interview med tv-stationen Fox News.

- Der er efter min mening desværre ikke nogen tvivl om, at vi efter konflikten er nødt til at revurdere forholdet, siger Rubio.

Han slår samtidig fast, at en eventuel beslutning omkring Nato-medlemskabet er op til USA's præsident, Donald Trump.

Udenrigsministeren fortæller, at han førhen har været en stærk forsvarer af Nato-alliancen.

Det var dengang, han var republikansk medlem af Senatet fra 2011 til 2025.

Rubio forklarer, at han især ser en stor værdi i, at det amerikanske militær har kunnet benytte militærbaser i Europa. Baserne har ifølge Rubio gjort det muligt for USA at udøve sin magt i store dele af verden.

Flere europæiske lande har i forbindelse med krigen i Iran begrænset amerikansk militærs adgang til baserne.

Det drejer sig om Italien og Spanien.

- Hvis vi nu er nået til et punkt, hvor Nato-alliancen betyder, at vi ikke kan bruge de baser - at vi faktisk ikke længere kan bruge dem til at forsvare USA's interesser - så er Nato en ensidig relation, siger Marco Rubio.

Udenrigsministeren forklarer, at USA ikke har bedt de allierede i Nato om at deltage i luftangreb i Iran, men kun om lov til at benytte militærbaser.

- Deres svar er nej. Hvorfor er vi så i Nato. Det spørgsmål er vi nødt til at stille, siger Marco Rubio.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Donald Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Tirsdag sagde Trump, at USA kan afslutte krigen i Iran inden for to til tre uger.

/ritzau/AFP

En amerikansk dommer har afgjort, at præsident Donald Trump ikke kan opføre sin planlagte balsal til 400 millioner dollar - 2,6 milliarder kroner - uden en godkendelse fra Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Balsalen skal efter planen opføres der, hvor Det Hvide Hus' østfløj lå, inden den blev revet ned.

Distriktsdommer Richard Leon imødekommer med sin afgørelse en anmodning om et foreløbigt påbud fra nonprofitorganisationen National Trust for Historic Preservation.

Organisationen har lagt sag an med en anklage om, at Trump overskred sine beføjelser, da han beordrede en nedrivning af Det Hvide Hus' såkaldte East Wing og påbegyndte byggeriet af det nye projekt.

Med dommerens afgørelse sættes balsalsprojektet, der favner et område på omkring 8300 kvadratmeter, nu på pause, mens retssagen fortsætter.

- Medmindre og indtil Kongressen giver tilladelse til projektet gennem en lovbestemt godkendelse, må byggeriet stoppe!, skriver Leon i sin kendelse.

Kendelsen påvirker ifølge dommeren dog ikke byggeri, der er nødvendigt for at sikre Det Hvide Hus' sikkerhed.

Få timer efter, at Leon har afsagt kendelse, har USA's justitsministerium anket ved appeldomstolen U.S. Court of Appeals for the District of Columbia Circuit, skriver Reuters.

Trump har i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenteret kendelsen.

- Han (dommeren, red.) tager fejl! En godkendelse fra Kongressen er aldrig blevet givet til noget med de her omstændigheder, stort eller småt, som har med byggeri ved Det Hvide Hus at gøre.

Carol Quillen, som er administrerende direktør for National Trust for Historic Preservation, siger ifølge Reuters i en erklæring, at hun hilser Leons afgørelse velkommen.

- Det her er en sejr for det amerikanske folk i forbindelse med et projekt, der for evigt påvirker et af de mest elskede og ikoniske steder i vores land.

Trump har fremhævet balsalen som en afgørende tilføjelse til Det Hvide Hus og et varigt symbol på hans tid som præsident.

/ritzau/

Mindst syv personer er blevet dræbt og 24 personer såret efter to israelske angreb i områder ved Libanons hovedstad, Beirut.

Det melder sundhedsministeriet i Libanon natten til onsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Libanons statslige nyhedsbureau NNA beretter ifølge Reuters om to døde og tre sårede efter et israelsk angreb på et køretøj i forstaden Khaldeh.

Omkring samme tidspunkt mistede fem personer ifølge sundhedsministeriet livet, da et køretøj i Beirut-bydelen Jnah blev angrebet. Her blev 21 personer såret.

Israels militær, IDF, bekræfter, at det har udført to angreb i områder omkring Beirut.

Det ene var rettet mod et højstående kommandør tilhørende den militante gruppe Hizbollah, meddeler IDF. Det andet var rettet mod et andet højstående Hizbollah-medlem.

IDF oplyser ikke navnene på de to Hizbollah-medlemmer, eller om de to personer blev dræbt eller såret.

Hizbollah, der er støttet økonomisk og militært af Iran, har ikke umiddelbart kommenteret angrebene.

USA og Israels krig mod Iran har fået konflikten mellem Hizbollah-militsen i Libanon og Israel til at blusse op på ny.

Israel og Hizbollah har været i konflikt med hinanden, siden militsen blev skabt i 1982, hvor Israel invaderede Libanon.

Tre år senere - i 1985 - etablerede Israel en sikkerhedszone i det sydlige Libanon, sådan som Israel vil gøre igen. Sikkerhedszonen blev opretholdt frem til 2000, hvor Israels militær trak sig ud af Libanon.

Siden har konflikten mellem Israel og Hizbollah ulmet, og den er ved flere lejligheder blusset op - herunder i 2006 og under Israels krig i Gaza.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde tirsdag, at Israels militær vil opretholde kontrollen med den sydlige del af Libanon, når konflikten med Hizbollah er ovre.

Til mediet Times of Israel sagde Katz, at Israel vil lave en sikkerhedszone syd for Litanifloden.

Litanifloden løber cirka 30 kilometer nord for grænsen mellem Israel og Libanon.

/ritzau/

En amerikansk dommer har afgjort, at præsident Donald Trump ikke kan opføre sin planlagte balsal til 400 millioner dollar - 2,6 milliarder kroner - uden en godkendelse fra Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Balsalen skal efter planen opføres der, hvor Det Hvide Hus' østfløj lå, inden den blev revet ned.

Distriktsdommer Richard Leon imødekommer med sin afgørelse en anmodning om et foreløbigt påbud fra nonprofitorganisationen National Trust for Historic Preservation.

Organisationen har lagt sag an med en anklage om, at Trump overskred sine beføjelser, da han beordrede en nedrivning af Det Hvide Hus' såkaldte East Wing og påbegyndte byggeriet af det nye projekt.

Med dommerens afgørelse sættes balsalsprojektet, der favner et område på omkring 8300 kvadratmeter, nu på pause, mens retssagen fortsætter.

- Medmindre og indtil Kongressen giver tilladelse til projektet gennem en lovbestemt godkendelse, må byggeriet stoppe!, skriver Leon i sin kendelse.

Kendelsen påvirker ifølge dommeren dog ikke byggeri, der er nødvendigt for at sikre Det Hvide Hus' sikkerhed.

Få timer efter, at Leon har afsagt kendelse, har USA's justitsministerium anket ved appeldomstolen U.S. Court of Appeals for the District of Columbia Circuit, skriver Reuters.

/ritzau/

Et russisk militærfly er styrtet ned på Krim-halvøen, og 29 ombordværende har mistet livet.

Det siger Ruslands forsvarsministerium ifølge flere russiske nyhedsbureauer, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt natten til onsdag.

Der skal være tale om et militært transportfly af modellen AN-26.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass siger forsvarsministeriet, at hændelsen skete på Krim-halvøen, som ligger ud til Sortehavet, og som Rusland angreb og annekterede i 2014.

Ifølge meldingerne om hændelsen har redningsmandskab fundet flyvraget.

Mandskabet fandt samtidig 23 passagerer og seks besætningsmedlemmer, der var døde, lyder det ifølge Reuters.

Det står ikke klart, hvor mange mennesker der i alt befandt sig på flyet. Der har dog ikke været meldinger om, at nogen overlevede styrtet.

En foreløbig vurdering peger på, at det tilsyneladende var tekniske problemer, der forårsagede hændelsen, rapporterer det russiske nyhedsbureau Ria ifølge Reuters.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev tirsdag aften først, at det russiske forsvarsministerium i en udtalelse havde meddelt, at man havde mistet kontakten med et AN-26 militærtransportfly.

Det var sket under det, der blev kaldt en rutinemæssig flyvning over Krim-halvøen.

Ifølge Tass mistede man kontakten til flyet omkring klokken 18 lokal tid - klokken 16 dansk tid.

Efterfølgende skrev Tass så på baggrund af en melding fra forsvarsministeriet, at transportflyet var blevet fundet, efter at det var styrtet ned.

En unavngiven kilde siger til det russiske nyhedsbureau, at flyet styrtede ind i en klippe.

I den første melding fra forsvarsministeriet lød det ifølge Tass, at der ikke var nogen meldinger om, at flyet skulle være blevet ramt, forud for at man mistede kontakten til dets besætning.

En kommission fra forsvarsministeriet arbejder på stedet, skriver Tass natten til onsdag.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil onsdag aften lokal tid i en tale til den amerikanske nation komme med en vigtig melding om Iran.

Det skriver Karoline Leavitt, som er talsperson for Det Hvide Hus, i et opslag på det sociale medie X.

- Se med: I morgen aften klokken 21 vil præsident Trump holde en tale til nationen for at give en vigtig opdatering om Iran, skriver Karoline Leavitt i opslaget.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

Det fremgår ikke yderligere detaljer om, hvad Donald Trumps tale vil handle om.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Tirsdag sagde Trump, at USA kan afslutte krigen i Iran inden for to til tre uger.

Ordene faldt, da Trump ifølge nyhedsbureauet AFP blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

- Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

- Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger - måske et par dage mere - vil rejse væk, sagde Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjede ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan blive indgået en aftale med Iran.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil onsdag aften lokal tid i en tale komme med en vigtig melding om Iran.

Det skriver Karoline Leavitt, som er talsperson for Det Hvide Hus, i et opslag på det sociale medie X.

- Se med: I morgen aften klokken 21 vil præsident Trump holde en tale til nationen for at give en vigtig opdatering om Iran, skriver Karoline Leavitt i opslaget.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid

Det fremgår ikke yderligere detaljer om, hvad Donald Trumps tale vil handle om.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

/ritzau/

Et russisk militærfly er styrtet ned på Krim-halvøen, og 29 ombordværende har mistet livet.

Det siger Ruslands forsvarsministerium ifølge flere russiske nyhedsbureauer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal være tale om et militært transportfly af modellen AN-26.

Ifølge meldingerne om hændelsen har redningsmandskab fundet flyvraget.

Mandskabet fandt samtidig 23 passagerer og seks besætningsmedlemmer, der var døde, lyder det.

Det var tilsyneladende tekniske problemer, der forårsagede styrtet, lyder det ifølge Reuters fra de russiske nyhedsbureauer.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev tirsdag aften, at det russiske forsvarsministerium i en udtalelse havde meddelt, at man havde mistet kontakten med et AN-26 militærtransportfly.

Det var sket under det, der blev kaldt en rutinemæssig flyvning over Krim-halvøen.

Ifølge Tass mistede man kontakten til flyet omkring klokken 18 lokal tid - klokken 16 dansk tid.

Fra forsvarsministeriet lød det ifølge Tass, at der ikke var nogen meldinger om, at flyet skulle være blevet ramt, forud for at man mistede kontakten til dets besætning.

/ritzau/

Et russisk militærfly er styrtet ned, og 29 ombordværende har mistet livet.

Det siger Ruslands forsvarsministerium ifølge flere russiske nyhedsbureauer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal være tale om et fly af modellen AN-26.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor flyet er styrtet ned.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev dog tirsdag aften, at det russiske forsvarsministerium i en udtalelse havde meddelt, at man havde mistet kontakten med et AN-26 militærtransportfly.

Det var sket under det, der blev kaldt en rutinemæssig flyvning over Krim-halvøen.

/ritzau/

To ud af tre amerikanere mener, at USA bør arbejde på en hurtig afslutning på landets involvering i krigen i Iran, selv hvis det betyder, at USA's regering ikke opnår sine mål i Iran.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for nyhedsbureauet Reuters.

Mens 66 procent af de adspurgte mener, at der skal arbejdes på en hurtig afslutning, uanset om de militære mål er opnået, så er der andre, der er mere tålmodige.

27 procent svarer, at USA bør arbejde mod at fuldføre alle mål, selv om det betyder, at krigen trækker ud.

Seks procent af de adspurgte har undladt at svare.

Meningsmålingen er indsamlet fra fredag til søndag i sidste uge.

USA's præsident, Donald Trump, har forholdsvis mere støtte til en længerevarende krig blandt de republikanske vælgere.

40 procent af republikanerne svarer, at de ønsker en hurtig afslutning på krigen, uden skelen til om de militære mål er opnået. 57 procent støtter en længere involvering, hvis det betyder, at målene opnås.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Donald Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Krigen har skabt store udfordringer for den internationale flytrafik.

Derudover er oliepriserne braget i vejret. Det skyldes, at Iran har blokeret Hormuzstrædet for skibstrafik. En femtedel af verdens olieforbrug passerer gennem det smalle stræde.

Tirsdag sagde Donald Trump, at han forventer en snarlig afslutning på krigen.

Det skete, da han af journalister i Det Hvide Hus blev spurgt til konsekvenserne af stigende brændstofpriser.

- Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

- Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger - måske et par dage mere - vil rejse væk, sagde Donald Trump ifølge AFP.

/ritzau/

USA kan ende sin krig i Iran inden for to til tre uger.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP tirsdag til journalister i Det Hvide Hus.

Ordene faldt, da Trump blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

- Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

- Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger - måske et par dage mere - vil rejse væk, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjer ifølge Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan indgås en aftale med Iran.

Trump fortæller, at der allerede er sket det, som han betegner som et regimeskifte i Iran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Tidligere tirsdag sagde Irans præsident, Masoud Pezeshkian, at Iran har den "nødvendige vilje" til at afslutte den igangværende krig, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det fremgik af en udtalelse fra Irans præsidentkontor efter en telefonsamtale mellem Pezeshkian og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

- Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian ifølge AFP.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

/ritzau/

USA kan ende sin krig i Iran inden for to til tre uger.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP tirsdag til journalister i Det Hvide Hus.

Ordene faldt, da Trump blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

- Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

- Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger - måske et par dage mere - vil rejse væk, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjer ifølge Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan indgås en aftale med Iran.

Trump fortæller, at der allerede er sket det, som han betegner som et regimeskifte i Iran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

/ritzau/