Kontrollen med advokaters håndtering af klienternes penge er blevet skærpet.

Og det er da også "fuldstændig uacceptabelt", hvis advokater udnytter sårbare borgere for egen vindings skyld.

Sådan lyder det fra Advokatsamfundet.

Her ønsker tilsynsdirektør Pernille Ekman dog ikke at kommentere en opsigtsvækkende sag, som Advokatnævnet har behandlet.

Her havde en nu tidligere advokat krævet salærer på i alt 824.000 kroner fra en dement kvinde på et plejehjem.

Det skete i løbet af fire år, da han ifølge en generalfuldmagt skulle forvalte hendes økonomi.

Nævnet, som er advokaternes disciplinære organ, har konkluderet, at de mange penge, som advokaten beregnede sig, er urimelige. Derfor bortfalder alle salærer.

Kendelsen retter sig mod Søren Agerbo. Han er desuden sanktioneret med en bøde på 200.000 kroner, men han har indbragt afgørelsen for retten.

Undervejs i processen ved nævnet har Søren Agerbo fremhævet, at han siden 2007 ikke har haft problemer med klientkontoen, og at der ikke var anmærkninger, da han så sent som i 2024 blev tjekket af tilsynet.

Hos tilsynet ønsker direktøren ikke at udtale sig om kontrol med navngivne advokater.

Men Pernille Ekman kalder det "fuldstændig uacceptabelt", hvis advokater økonomisk udnytter sårbare borgere.

- Det vil ofte være en grov overtrædelse af de advokatetiske regler, ligesom det også kan være strafbart, siger hun.

Dog støder tilsynet "meget sjældent" på tilfælde, hvor en advokat direkte ses at udnytte sårbare klienter, lyder det fra direktøren.

For eksempel i forbindelse med arvesager, værgemålssager og straffesager beskæftiger advokater sig med sårbare klienter.

Direktør Pernille Ekman siger, at tilsynet blev ændret fra sidste år. Nu sker der en dybere kontrol med, om advokater efterlever deres pligter i forhold til klientkontoen.

Samtidig er der udviklet en såkaldt risikoscoremodel.

- Den betyder i praksis, at vi fører tilsyn med de advokater, hvor der er den største teoretiske risiko for, at der kan ske alvorlig klient- eller samfundsskade, siger Pernille Ekman.

Metoden har haft en effekt. Den har ført til, at der er rejst "en række alvorlige sager", oplyser hun.

/ritzau/

En sårbar kvinde på et plejehjem blev i årene inden sin død udsat for grove svigt fra en advokat, der havde påtaget sig opgaven med at forvalte hendes økonomi.

Det har advokaternes disciplinære organ konstateret.

At sagen er blevet afdækket, skyldes først arvingernes undren og dernæst en bobestyrers undersøgelser.

Advokaten sugede kvindens penge til sig. Det skete, da han havde etableret en generalfuldmagt, fremgår det af Advokatnævnets kendelse.

Allerede da der var gået fire måneder, overførte han fra kvindens bank 750.000 kroner til sin klientkonto uden at orientere hende.

Det var et depositum, og i løbet af godt fire år beregnede han sig salærer på i alt 824.000 kroner.

Men alle salærer er bortfaldet. De var urimelige, konkluderer Advokatnævnet.

Generelt bør advokater, der arbejder for sygdomsramte, sårbare eller på anden måde åbenlyst svage klienter, være varsomme. Og kvinden på plejehjemmet var netop en sårbar klient, skriver nævnet.

Sagen om juristen Søren Agerbo, der har adresse i Guldborg på Lolland, og som sidste sommer deponerede sin bestalling, er usædvanlig.

Det ses også af sanktionen. Bøden lød på 200.000 kroner.

Det er den højeste bøde, som nævnet udstak sidste år for tilsidesættelse af god advokatskik. Kun to andre advokater var i 2025 i samme tvivlsomme liga. De havde rådgivet om refusion af udbytteskat.

I flere tilfælde tilsidesatte han ifølge nævnet "særdeles groft" god advokatskik. Fakturering skete for eksempel med tre års forsinkelse. Og overordnet kan nævnet ikke se, "at der er ydet nogen advokatbistand af værdi til afdøde".

Advokaten styrede kvindens pengeforhold fra 2020 og frem til januar 2024, da kvinden døde. Hun blev 76 år.

Kvinden havde Alzheimers demens, har bobestyreren oplyst.

Derimod har den nu tidligere advokat hævdet, at han ikke vidste, at kvinden var dement, og at det i øvrigt ikke er dokumenteret.

Søren Agerbo, der nu betegner sig som juridisk konsulent, er utilfreds med Advokatnævnets afgørelse, og han er derfor gået til domstolene for at få ændret den.

Midt i juni var sagen på programmet i Retten i Nykøbing Falster, men retsmødet måtte udskydes på grund af sygdom.

Et par dage efter talte Ritzau med ham i telefon, og beskeden var, at han ikke ønsker at udtale sig.

At hans salærer var opsigtsvækkende høje, blev afsløret i forbindelse med bobehandlingen.

Umiddelbart mente kvindens barndomsveninde, at der manglede cirka en million kroner fra salget af en ejerlejlighed.

Desuden opdagede hendes mand ved en Google-søgning, at Søren Agerbo tidligere havde fået en bøde. Den skyldtes hans adfærd efter ophævelsen af et værgemål.

Barndomsveninden har en særlig pointe: At forløbet med de enorme salærer trukket fra den 76-årige næppe ville være blevet afsløret, hvis hun havde stået uden arvinger.

Det var advokatfuldmægtig Klaus Kjær og advokat Kristian Ravn-Petersen fra Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus, som håndterede boet, og som traf beslutning om at kigge på skattemapper og kontobevægelser flere år tilbage.

- Hvis ikke arvingerne havde sagt, at noget lugtede, ville den dybere undersøgelse nok ikke have været gennemført, siger de.

I behandlingen af et dødsbo er det langtfra givet, at økonomi flere år tilbage bliver endevendt, tilføjer de.

Søren Agerbo har efterkommet nævnets afgørelse om at tilbagebetale salærer til boet.

På plejehjemmet på Frederiksberg var det lederen, der satte kvinden i kontakt med Søren Agerbo.

Men lederen vil ikke svare på spørgsmål. Hun begrunder det med, at Advokatnævnets afgørelse er indbragt for retten, og at politiet desuden undersøger sagen.

I Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet ønsker politikommissær Peter Bak Dissing hverken at be- eller afkræfte, hvorvidt Søren Agerbo er under efterforskning.

Gennem årene har den nu tidligere advokat beskæftiget sig en del med sårbare borgere. Det viser tre andre sager i Advokatnævnet.

I et tilfælde var klienten stærkt dement. Et salær, som Agerbo beregnede sig to dage før personens død, blev halveret. I to af sagerne havde han virket som værge, i den tredje sag havde han oprettet en generalfuldmagt.

For tiden behandler Advokatnævnet yderligere to klager over Agerbo. Begge handler om påståede uberettigede salærer, oplyser nævnet.

/ritzau/

Der har søndag morgen været brande i tre huse, der var forårsaget af lynnedslag på Sydsjælland og Falster.

Det oplyser Kasper Skotte, der er vagtchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Klokken 07.31 fik politiet en anmeldelse om en brand i Vålse på Falster, og henholdsvis klokken 07.55 og 08.15 kom der anmeldelser om brande i Mern, der ligger syd for Præstø.

- Brandene er håndteret, og vi er færdige på stederne, siger Kasper Skotte.

I Mern gik strømmen også som følge af lynnedslagene.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med brandene og lynnedslagene.

- I Mern er der en revne i et murværk, og alle stikkontakter røg ud af væggene inde i huset, siger Kasper Skotte.

Derudover har nattens uvejr givet anledning til anmeldelser om grene og væltede træer på vejene i politikredsen.

/ritzau/

Flere personer menes at være blevet drugget, mens de har været på den fynske festival Tinderbox, der fandt sted fra torsdag til lørdag.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard søndag morgen.

- Modus er, at folk får kontakt med nogle mennesker, der tilbyder dem noget at drikke, eller at de har efterladt deres drink uden opsyn.

- Det næste, de kan huske, er, at de har huller i deres hukommelse, og at de har mistet deres hævekort, og der er hævet eller overført fra deres konti, siger vagtchefen.

Politiet mistænker, at personerne er blevet drugget.

- Det skal vi undersøge, om vi kan bevise, siger han.

Vagtchefen har ikke overblik over, hvor mange sager der er, men det er færre end ti, oplyser han.

Der er ikke nogen af dem, der mistænkes at være blevet drugget, der er blevet indlagt på et hospital, men flere har afgivet blodprøve.

- Hvis de har samtykket til at give en blodprøve, så kan vi undersøge, om de har noget i blodet, som tyder på, at de har fået noget, som de ikke selv har taget, siger vagtchefen.

Sagerne fordeler sig over de tre dage, som festivalen har forløbet.

/ritzau/

Efter jordskælvene i Venezuela tidligere på ugen har flere af EU's medlemsstater sendt eftersøgnings- og redningshold til landet.

Samtidig har EU besluttet at sende fem millioner euro - 37 millioner kroner - til akut hjælp til det sydamerikanske land.

Det skriver EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

- EU har allerede mobiliseret fem millioner euro til akut hjælp til de ramte lokalområder.

- Vi har aktiveret den europæiske mekanisme til civil beskyttelse, og adskillige medlemsstater har hurtigt udsendt eftersøgnings- og redningshold, brandfolk og medicinsk personale, skriver Kaja Kallas.

To jordskælv ramte Venezuela natten til torsdag dansk tid. De havde en beregnet styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5.

Der var tale om de kraftigste jordskælv i landet siden 1900.

Lørdag blev antallet af omkomne efter jordskælvet opjusteret til 1430.

- EU står sammen med Venezuela i denne svære stund, skriver Kallas.

Regeringen i Venezuela har meddelt, at hundredvis af mennesker menes at være fanget under sammenstyrtede huse eller er meldt savnet.

Men ifølge en hjemmeside, der kontrolleres af landets opposition, er over 54.000 mennesker savnet eller på anden måde ikke redegjort for, skrev nyhedsbureauet Reuters lørdag.

/ritzau/

To mænd på 18 og 20 år er blevet varetægtsfængslet i en sag om et groft overfald på Amager natten til fredag.

De to blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag eftermiddag. De er sigtet for drabsforsøg, frihedsberøvelse og grov vold.

Det oplyser Daniel Fynsk, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi.

Efterforskningslederen har lørdag morgen ikke viden om, hvordan de to forholdt sig til sigtelsen, da de blev stillet for en dommer.

Det var en 18-årig mand, der natten til fredag blev udsat for et groft overfald på Selinevej på Amager. Han er efterfølgende blevet meldt i kritisk tilstand.

Dommeren i grundlovsforhøret lørdag besluttede at varetægtsfængsle de to mænd i 24 dage. Grundlaget for fængslingen er, at der er risiko for, at de påvirker efterforskningen på fri fod.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, så det er ikke kommet frem, hvilke beviser politiet har mod de to mænd, og hvad de eventuelt selv har forklaret i sagen.

/ritzau/

De seneste fire dage - siden 24. juni - har der været en overdødelighed på omkring 1000 personer i Frankrig.

Med andre ord er der registreret 1000 flere dødsfald, end man normalt ville forvente i perioden.

Det oplyser de franske sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det forhøjede antal dødsfald falder sammen med, at Frankrig i denne uge har været ramt af usædvanligt høje temperaturer.

Det kan ikke umiddelbart fastslås, hvor mange der er døde på grund af årsager, som kan kobles direkte til det varme vejr.

I de områder i Frankrig, hvor der har været varsel om særligt farligt vejr på grund af de høje temperaturer, er der dog set en særlig stor stigning i antallet af døde de seneste dage.

Ifølge sundhedsmyndighederne er 85 procent af dem, der er døde siden 24. juni, personer på 65 år eller derover.

Den største stigning er set blandt personer, som afgår ved døden derhjemme. Det gælder især i regionen Ile-de-France, som omfatter Paris og forstæderne til den franske hovedstad.

Det er velkendt, at meget høje temperaturer kan være potentielt farlige for især ældre og i forvejen svækkede mennesker.

/ritzau/

Iran fordømmer søndag morgen amerikanske angreb på iranske radaranlæg på Irans sydlige kyst.

Det sker i en udtalelse fra Irans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det viser, at USA ikke tillægger sine forpligtelser den mindste værdi eller troværdighed, skriver Irans udenrigsministerium.

Iran opfatter angrebene som et brud på en våbenhvileaftale mellem de to lande.

USA og Iran indgik i midten af juni aftalen, der forpligter de to lande til at forhandle og indgå en endelig fredsaftale inden for en periode på højst 60 dage.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, bekræftede lørdag, at det for anden dag i træk havde udført angreb mod iranske mål. Det skete i et opslag på det sociale medie X.

Angrebene blev ifølge Centcom gennemført for at gengælde påståede iranske angreb i Hormuzstrædet.

- Centcom-styrker gennemførte i dag (lørdag, red.) angreb som direkte svar på Irans fortsatte aggression mod den kommercielle skibsfart, skrev Centcom.

- Amerikanske militærfly rettede angreb mod iransk militærs overvågningsinfrastruktur, kommunikationssystemer, luftforsvarsstillinger, lagre til droner samt kapaciteter til udlægning af søminer.

Efter at lørdagens amerikanske angreb var gennemført, beskyldte USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social Iran for at bryde våbenhvileaftalen.

Præsidenten truede samtidig Iran med at genstarte krigen, som USA og Israel indledte den 28. februar.

- Der kan komme et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan være rimelige (reasonable, red.) og vil blive tvunget til militært at fuldende den opgave, som vi med stor succes indledte.

- Hvis det sker, vil Den Islamiske Republik Iran ikke længere eksistere, skrev Trump.

United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, oplyste lørdag, at et tankskib blev ramt af et projektil i Hormuzstrædet.

/ritzau/

Betjente observerede Philip Wesths hus i flere timer, inden han i april i 2023 blev anholdt og sigtet for at have bortført en 13-årig pige ved Kirkerup nær Slagelse.

Det skriver Berlingske.

Klokken 9.30 den 16. april 2023 var han af politiet blevet udpeget som en mulig gerningsmand i sagen. Umiddelbart efter blev der iværksat "fysisk observation" mod hans bolig i Korsør.

Lidt mere end fem timer efter at han var blevet udpeget som mistænkt, blev han anholdt.

Chefpolitiinspektør Lars Harvest fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan over for avisen ikke komme nærmere ind på, hvad politiet på det tidspunkt håbede at få ud af observationen.

- Der blev foretaget nogle politifaglige vurderinger og skøn, som gjorde, at vi mente, at den måde, vi håndterede det på, var den bedste. Og vi havde ingen idé om, at pigen var derinde, siger han.

Den 13-årige pige blev efter bortførelsen og i løbet af de efterfølgende 27 timer udsat for meget grove og ydmygende overgreb. Han ville slå hende ihjel, vurderede retten.

I juni 2024 blev Philip Westh idømt livstid for både forbrydelser mod den 13-årige samt en lang række andre alvorlige ting.

Han blev også dømt for drabet på 17-årige Emilie Meng, der tog sin begyndelse i 2016, hvor hun til den 10. juli var på vej hjem fra Korsør Station efter at have været i byen med venner.

Men hun kom aldrig hjem, for Philip Westh kom i vejen. Han slog hende ihjel for derefter at skille sig af med liget i en sø i Regnemarks Bakke nær Borup, hvor hun blev fundet juleaftensdag samme år.

Det var næsten 60 kilometer fra Korsør Station.

Seks år senere slog han til igen. Denne gang mod en 15-årig pige, som gik en aftentur på sin efterskoles grund i Sorø, mens hun talte i telefon med sin mor.

Mandens hensigt med overfaldet var ifølge retten at bortføre hende langvarigt og udsætte hende for en særligt farlig voldtægt.

Det baserede retten blandt andet på mandens meget store forbrug af sadistisk porno, samt at den 13-årige pige kunne fortælle om de rædsler, hun blev udsat for.

Det var alene forbrydelserne mod den 13-årige pige, som han under retssagen erkendt. Men siden har han også erkendt drabet på Emilie Meng og overfaldet på efterskolepigen.

/ritzau/

Betjente observerede Philip Wesths hus i flere timer, inden han i april i 2023 blev anholdt og sigtet for at have bortført en 13-årig pige ved Kirkerup nær Slagelse.

Det skriver Berlingske.

Klokken 9.30 den 16. april 2023 var han af politiet blevet udpeget som en mulig gerningsmand i sagen. Umiddelbart efter blev der iværksat "fysisk observation" mod hans bolig i Korsør.

Lidt mere end fem timer senere blev han anholdt.

Chefpolitiinspektør Lars Harvest fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan over for avisen ikke komme nærmere ind på, hvad politiet på det tidspunkt håbede at få ud af observationen.

- Jeg kan blot sige, at vurderingen var, at dette var den bedste måde at sikre og belyse sagen på.

Den 13-årige pige blev efter bortførelsen og i løbet af de efterfølgende 27 timer udsat for meget grove og ydmygende overgreb. Han ville slå hende ihjel, vurderede retten.

I juni 2024 blev Philip Westh idømt livstid for både forbrydelser mod den 13-årige samt en lang række andre alvorlige ting.

Han blev også dømt for drabet på 17-årige Emilie Meng samt et overfald på en 15-årig efterskolepige.

/ritzau/

En 21-årig mand har natten til søndag dansk tid mistet livet efter en togpåkørsel i forbindelse med Roskilde Festival.

Det oplyser vagtchef Boye Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi søndag morgen til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 01.14 om togpåkørslen efter et alarmopkald til 112.

- En ung mand er blevet ramt af et tog og er afgået ved døden.

- Det er sket ved Teglværksvej 1, som er ud for Roskilde Festival, siger Boye Rasmussen.

Den afdøde er ifølge vagtchefen en 21-årig festivalgæst fra Roskilde-området. De pårørende er underrettet.

Boye Rasmussen kan ikke svare på, om personen har været påvirket af alkohol i forbindelse med ulykken

- Det ved vi ikke noget om, siger vagtchefen.

Boye Rasmussen kan ikke fortælle, hvad der sker videre i sagen.

- Jeg vil ikke ind på, hvad vi har fundet eller samlet. Vi har fundet ud af, hvem personen er og underrettet forældrene, siger vagtchefen.

Politiet har forladt ulykkesstedet.

Roskilde Festival åbnede lørdag klokken 17.00 festivalområdet. Festivalen, der blandt andre har Gorillaz og The Cure på plakaten, slutter på lørdag i næste uge.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger natten til søndag, at dens flåde- og luftstyrker har iværksat en fælles operation med missiler og droner mod amerikanske militære mål i Kuwait og Bahrain.

Det sker i en udtalelse fra IRGC, rapporterer det statsejede iranske medie Press TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Revolutionsgarden kommer angrebene som svar på nylige angreb fra USA mod Iran.

- En overtrædelse af våbenhvilen er i strid med punkt 1 i Islamabad-memorandummet og vil resultere i, at alle diplomatiske processer indstilles, lyder det i udtalelsen fra IRGC.

Det såkaldte Memorandum of Understanding (MoU) er et forståelsespapir, som USA og Iran blev enige om tidligere i juni.

Med en våbenhvile skal aftalen skabe en politisk ramme for en mere detaljeret aftale om en afslutning på krigen mellem landene.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Revolutionsgarden i en udtalelse desuden advaret om, at yderligere "aggression" fra USA vil blive mødt med det, der kaldes en knusende reaktion.

I samme udtalelse fremgår det ifølge AFP, at IRGC har ødelagt otte "vigtige amerikanske militære anlæg" på Ali al-Salem-basen, som er en amerikansk militærbase i Kuwait, og på en flådebase tilhørende USA's femte flåde i Port Salman i Bahrain.

Kuwaits hær har i et opslag på X natten til søndag skrevet, at landets luftforsvar er blevet aktiveret i forbindelse med missil- og droneangreb.

- Hvis der kan høres eksplosioner, er de resultatet af luftforsvarssystemer, der opsnapper de fjendtlige angreb.

Kort før midnat dansk tid meddelte det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på X om nye angreb fra USA mod mål i Iran.

De var blevet udført lørdag og blev af USA beskrevet som et "direkte svar" på Irans "fortsatte aggression".

Efterfølgende beskyldte USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social Iran for at bryde våbenhvileaftalen.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger natten til søndag, at dens flåde- og luftstyrker har iværksat en fælles operation med missiler og droner mod amerikanske militære mål i Kuwait og Bahrain.

Det sker i en udtalelse fra IRGC, rapporterer det statsejede iranske medie Press TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Revolutionsgarden kommer angrebene som svar på nylige angreb fra USA mod Iran.

- En overtrædelse af våbenhvilen er i strid med punkt 1 i Islamabad-memorandummet og vil resultere i, at alle diplomatiske processer indstilles, lyder det i udtalelsen fra IRGC.

Det såkaldte Memorandum of Understanding (MoU) er et forståelsespapir, som USA og Iran blev enige om tidligere i juni.

Med en våbenhvile skal aftalen skabe en politisk ramme for en mere detaljeret aftale om en afslutning på krigen mellem landene.

Kort før midnat dansk tid meddelte det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på X om nye angreb fra USA mod mål i Iran.

De var blevet udført lørdag og blev af USA beskrevet som et "direkte svar" på Irans "fortsatte aggression".

Efterfølgende beskyldte USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social Iran for at bryde våbenhvileaftalen.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, beskylder Iran for at bryde våbenhvileaftalen og truer med alvorlige konsekvenser.

Det sker natten til søndag dansk tid i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

Trump skriver, at USA's militær har angrebet iranske missil- og dronelagre samt radaranlæg som reaktion på det, han kalder brud på våbenhvileaftalen mellem USA og Iran.

- Amerikanske fly har netop ramt iranske lagre med missiler og droner samt kystradarstationer, fordi Iran igen har overtrådt våbenhvileaftalen.

- Det er meget muligt, at de aldrig vil lære det, skriver Donald Trump.

Præsidenten truer samtidig Iran med at genstarte den krig, som blev indledt den 28. februar.

- Der kan komme et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan være rimelige (reasonable, red.) og vil blive tvunget til militært at fuldende den opgave, som vi med stor succes indledte, skriver Trump.

- Hvis det sker, vil Den Islamiske Republik Iran ikke længere eksistere, tilføjer han.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, oplyste lørdag på det sociale medie X, at det havde udført angreb mod iranske mål.

- Centcom-styrker gennemførte i dag angreb som direkte svar på Irans fortsatte aggression mod den kommercielle skibsfart, lyder det.

- Amerikanske militærfly rettede angreb mod iransk militær overvågningsinfrastruktur, kommunikationssystemer, luftforsvarsstillinger, lagre til droner samt kapaciteter til udlægning af søminer.

Også fredag udførte USA angreb mod Iran. De skete ifølge USA som modsvar på et angreb torsdag, hvor fragtskibet "Ever Lovely", der sejlede under Singapores flag, blev angrebet.

Lørdag blev et tankskib ramt af et projektil i Hormuzstrædet, oplyste United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar.

USA og Iran indgik i midten af juni en våbenhvileaftale, der forpligter de to lande til at forhandle og indgå en endelig fredsaftale inden for højst 60 dage. Fristen kan dog forlænges, hvis landene bliver enige om det.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, beskylder Iran for at bryde våbenhvileaftalen og truer med alvorlige konsekvenser.

Det sker natten til søndag dansk tid i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

Trump skriver, at USA's militær har angrebet iranske missil- og dronelagre samt radaranlæg som reaktion på det, han kalder brud på våbenhvileaftalen mellem USA og Iran.

- Amerikanske fly har netop ramt iranske lagre med missiler og droner samt kystradarstationer, fordi Iran igen har overtrådt våbenhvileaftalen.

- Det er er meget muligt, at de aldrig vil lære det, skriver Donald Trump.

Præsidenten truer samtidig Iran med at genstarte den krig, som blev indledt den 28. februar.

- Der kan komme et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan være rimelige (reasonable, red.) og vil blive tvunget til militært at fuldende den opgave, som vi med stor succes indledte, skriver Trump.

- Hvis det sker, vil Den Islamiske Republik Iran ikke længere eksistere, tilføjer han.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, oplyste lørdag på det sociale medie X, at det havde udført angreb mod iranske mål.

- Centcom-styrker gennemførte i dag angreb som direkte svar på Irans fortsatte aggression mod den kommercielle skibsfart, lyder det.

- Amerikanske militærfly rettede angreb mod iransk militær overvågningsinfrastruktur, kommunikationssystemer, luftforsvarsstillinger, lagre til droner samt kapaciteter til udlægning af søminer.

Også fredag udførte USA angreb mod Iran. De skete ifølge USA som modsvar på et angreb torsdag, hvor fragtskibet "Ever Lovely", der sejlede under Singapores flag, blev angrebet.

/ritzau/

En 27-årig mand er på sygehuset, efter at han lørdag aften blev stukket med kniv i Nørresundby.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen natten til søndag.

Mandens pårørende er underrettet.

- Den forurettede er bragt til sygehuset, men han er ikke kritisk tilskadekommen, siger vagtchefen.

Knivstikkeriet fandt sted i området nær Arkildsdal. Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 20.57.

Der er ifølge Jesper Sørensen fortsat uklarhed omkring de præcise omstændigheder for hændelsen. Hvad der ledte op til stikkeriet, står derfor endnu ikke klart.

Der er ingen anholdte i sagen.

- Det er selvfølgelig en alvorlig sag, og vi arbejder med den derefter. Nu pågår der efterforskning i sagen, og så skal vi have klarlagt årsagen, siger vagtchefen.

Der har efter stikkeriet været en del politi i området, som har været afspærret i forbindelse med undersøgelser.

Undersøgelserne er blandt andet blevet lavet med hundepatruljer.

/ritzau/