Der er aldrig før registreret så mange tilfælde af virussygdommen ebola, så kort tid efter at et udbrud er blevet erklæret.

Det fortæller Alan Gonzales, operationel vicedirektør i den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser, om det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo. Det skriver BBC.

For godt to uger siden blev et udbrud af ebola erklæret i DR Congo, efter at virussygdommen var gået ubemærket hen i flere uger.

Flere end 1000 menes at være smittet, og mindst 223 har mistet livet. Nabolandet Uganda har haft ni bekræftede ebola-smittede, og én har mistet livet.

Læger uden Grænsers medarbejdere i DR Congo oplever, at indsatsen mod sygdommen ikke kan følge med ebola-spredningen, siger Gonzales.

- Virkeligheden i dag er, at ingen kender det sande omfang og alvoren af dette udbrud. Nye mistænkte ebola-smittede rapporteres dagligt, mens hundredvis af prøver fortsat ikke er blevet testet, siger Alan Gonzales ifølge BBC.

Læger uden Grænser-direktøren mener, at arbejdet med at begrænse smittespredningen og levere humanitær hjælp til området er utilstrækkeligt - blandt andet på grund af lukning af grænser og lufthavne.

Sundhedsmedarbejdere mangler helt basale forsyninger som masker, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Læger uden Grænser er verdens største medicinske nødhjælpsorganisation og har stor erfaring med udbrud af ebola fra tidligere udbrud af virussygdommen.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Sygdommen spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at det aktuelle udbrud har en dødelighed på mellem 30 og 50 procent, skriver The Guardian.

Der findes ingen godkendte behandlinger eller vacciner mod den ebola-variant, som florerer i øjeblikket.

Indsatsen mod det aktuelle udbrud i DR Congo kompliceres af, at epicentret ligger i den østlige del af landet - en mineralrig region, der i mere end tre årtier har været præget af vold fra forskellige væbnede grupper.

WHO's øverste chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, besøgte lørdag Bunia, som er hovedstad i den hårdest ramte provins Ituri, der ligger i det nordøstlige DR Congo.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har tidligere sagt, at WHO var for sent på den med at erklære udbruddet af ebola.

/ritzau/

En angrebsdrone har lørdag ramt atomkraftværket Zaporizjzja i det sydlige Ukraine og er eksploderet.

Det meddeler Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Rusland er der tale om en ukrainsk drone.

At det skulle være tilfældet, afviser Ukraines militær, som kalder påstanden for "endnu et propagandakneb".

Dronen og eksplosionen forårsagede ikke skader på atomkraftværkets centrale funktioner, men resulterede dog i et hul i væggen på en af turbinehallerne, fortæller den øverste chef for Rosatom, Aleksej Likhatjev.

- I eftermiddag ramte en ukrainsk selvmordsangrebsdrone turbinehallen på energienhed nummer 6, hvilket resulterede i en efterfølgende detonering.

- Eksplosionen forårsagede ingen skader på det primære udstyr, men lavede et hul i væggen på turbinehallen, siger han i en udtalelse.

Der er ingen meldinger om, at nogen kom til skade.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skriver lørdag aften i et opslag på X, at agenturet er blevet underrettet om hændelsen.

- At angribe nukleare anlæg er som at lege med ilden, siger Rafael Grossi, der er leder for FN-agenturet, i opslaget.

Om hændelsen skriver Ukraines militær i en udtalelse ifølge Reuters:

- Ukrainske soldater handler i nøje overensstemmelse med international humanitær lov og er fuldt ud bevidste om konsekvenserne af enhver handling rettet mod nukleare faciliteter.

- Ved den pågældende del af frontlinjen var der ingen aktive kampe i forbindelse med hændelsen, og der blev ikke anvendt våben.

Atomkraftværket Zaporizjzja er Europas største. Det har været kontrolleret af Rusland siden marts 2020 - kort efter Ruslands invasion af Ukraine.

Flere gange i løbet af krigen har der været angreb tæt på værket, hvilket har skabt bekymring for, at der vil ske en atomulykke.

Rusland og Ukraine har beskyldt hinanden for at angribe området.

- Vi er ét skridt nærmere en hændelse, der højst sandsynligt kan påvirke livet selv hos dem, der bor langt fra Rusland og Ukraine, og som tror, at de er i fuldstændig sikkerhed, advarer chefen for Rosatom.

Før krigen producerede værket omkring en femtedel af Ukraines elektricitet. Men det har været lukket, siden russiske styrker overtog det i 2022.

Atomkraftværket har dog fortsat brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemerne, der forhindrer reaktorerne i at nedsmelte.

Værket har seks reaktorer og en kapacitet på 6000 megawatt.

/ritzau/

Der er blevet taget "en del rigtig gode ryk" i løbet af lørdagens regeringsforhandlinger på Marienborg.

Det siger De Radikales leder, Martin Lidegaard, sent lørdag aften, hvor han og partifælle Samira Nawa har forladt statsministerens embedsbolig nord for København.

- Vi har taget, synes jeg, en del rigtig gode ryk i dag og i aften, men det er vist fair at sige, at der stadig er et par stykker tilbage, siger Lidegaard.

Lørdag var tredje dag i træk, hvor De Radikale, SF og Moderaterne mødtes med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) på Marienborg.

Også SF-formand Pia Olsen Dyhr og Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, har sent lørdag aften forladt forhandlingerne.

Forud for dagens forhandlinger lød det fra Lidegaard, at der var sket positive fremskridt under torsdagens og fredagens møder.

- Jeg håber da, at vi fortsætter i det gode spor, vi har haft de seneste dage. Og får givet det et nøk til, sagde Lidegaard til TV 2 News lørdag eftermiddag.

Samtidig lød det dog fra partilederen, at der er et stykke vej endnu, før der eventuelt vil kunne dannes en regering.

Lørdag formiddag mødte Enhedslisten op på Marienborg. Her lød det fra partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, at der endnu er "store knaster" i forhandlingerne.

Ikke mindst Enhedslisten og Moderaterne har svært ved at se ens på emner som nedsat selskabsskat og en afskaffelse af mellemskatten.

Der er gået to måneder og seks dage siden folketingsvalget 24. marts, og Danmark har endnu ikke fået en ny regering som afløser for SVM-regeringen.

Planen er formentlig, at Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale skal være i regering med opbakning fra Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

De fire mulige regeringspartier har tilsammen 82 mandater i Folketinget, mens Enhedslisten har 11 mandater.

Hvis de fem partier holder sammen, vil der således ikke kunne være et flertal imod regeringen i Folketinget.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er i gang med sin anden omgang som kongelig undersøger efter valget, hvor Venstre-formand Troels Lund Poulsen også har ledet forhandlingerne i et par uger.

Det lykkedes imidlertid ikke for ham at få opbakning fra Moderaterne til at danne en blå regering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Derfor valgte Moderaterne i sidste uge at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger.

/ritzau/

Tusindvis af betjente er blevet indsat i Frankrigs hovedstad, Paris, for at kontrollere store menneskemængder og uroligheder.

Det sker, efter at hovedstadsklubben Paris Saint-Germain (PSG) lørdag har genvundet Champions League-trofæet.

Politiet har brugt tåregas og foretaget adskillige anholdelser.

Optagelser fra tv-kanalen BFM viser sammenstød omkring PSG's stadion i det vestlige Paris, hvor over 40.000 så klubben vinde Champions League på storskærm.

Finalen blev spillet i Ungarns hovedstad, Budapest.

Frankrig er vant til at håndtere voldelige optøjer, der ofte overskygger store begivenheder. Politiet i den franske hovedstad havde derfor indsat 22.000 politibetjente for at opretholde ro og orden i Paris.

Sidste år døde to personer, og næsten 200 blev såret, efter at PSG vandt den bedste europæiske fodboldturnering for første gang.

Den kendte boulevard Champs-Élysées, som myndighederne delvist havde spærret af, blev ifølge tv-optagelser fyldt op med overvejende fredelige PSG-fans. Politiet anslog, at omkring 20.000 var mødt op i området.

Inden klokken 23 lørdag havde politiet i Paris foretaget mere end 130 anholdelser. En talsmand for politiet fortæller, at seks køretøjer og to butikslokaler var blevet beskadiget.

PSG vandt Champions League-finalen over Arsenal, efter at kampen blev afgjort i straffesparkskonkurrence. Den ordinære spilletid sluttede 1-1.

Det er første gang siden 2018, at et hold forsvarer Champions League-titlen. Dengang var det Real Madrid, der vandt for tredje år i træk.

Efter mange års desperat jagt med massive økonomiske investeringer vandt PSG i fjor Champions League, da en sprudlende offensiv bankede Inter med 5-0, og den har der igen i år ikke været nogen i Europa, som har kunnet stække.

/ritzau/Reuters

Der er blevet taget "en del rigtig gode ryk" i løbet af lørdagens regeringsforhandlinger på Marienborg.

Det siger De Radikales leder, Martin Lidegaard, sent lørdag aften, hvor han og partifælle Samira Nawa har forladt forhandlingerne.

- Vi har taget, synes jeg, en del rigtig gode ryk i dag og i aften, men det er vist fair at sige, at der stadig er et par stykker tilbage, siger Lidegaard.

Lørdag var tredje dag i træk, hvor De Radikale, SF og Moderaterne mødtes med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) på Marienborg, der er statsministerens embedsbolig nord for København.

Forud for dagens forhandlinger lød det fra Lidegaard, at der også var sket positive fremskridt under torsdagens og fredagens møder.

- Jeg håber da, at vi fortsætter i det gode spor, vi har haft de seneste dage. Og får givet det et nøk til, sagde Lidegaard til TV 2 News lørdag eftermiddag.

Samtidig lød det dog fra partilederen, at der er et stykke vej endnu, før der eventuelt vil kunne dannes en regering.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, er tilsyneladende ikke færdig med at fokusere på Grønland.

På sit eget sociale medie, Truth Social, har den amerikanske præsident delt et billede, hvor han ser ud over en grønlandsk by. Han har et fast greb om en klippe i baggrunden.

På billedet står der "Hello, Greenland" - "Hej, Grønland" på dansk.

Ifølge TV 2 er der tale om den østgrønlandske by Tasiilaq.

Det er samme billede, som Trump delte den 23. maj.

Billedet kom første gang fra Donald Trump, efter at hans særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, havde besøgt det arktiske område.

Han ankom søndag den 17. maj i Nuuk og mødtes senere med Grønlands regeringstop.

Efterfølgende meddelte regeringsleder Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), at de havde haft et godt møde med udsendinge fra USA.

Jens-Frederik Nielsen sagde desuden på et pressemøde, at de to havde understreget linjen, som den grønlandske regering har haft fra starten.

- Vi sagde, at Grønland og det grønlandske samfund skal respekteres, sagde regeringslederen på et pressemøde i Nuuk.

Inden sin afrejse gentog Jeff Landry, at USA har brug for at genopbygge sin tilstedeværelse i Grønland .

- Der er kun én linje for os. Den er rød, hvid og blå. I skal huske, at præsidentens påskønnelse af Grønland skyldes, at Grønland ligger lige inden for den vestlige halvkugle, sagde Jeff Landry til den grønlandske avis Sermitsiaq.

Ifølge USA's ambassadør i Danmark, Ken Howery, har Trump taget "brugen af magt af bordeT2.

- Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte, sagde han ifølge det grønlandske medie KNR under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk den 21. maj.

USA har lige nu en enkelt militærbase i Grønland. Det er Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thule-basen.

Basen er placeret på Grønlands nordvestlige kyst.

Ifølge DR diskuteres det, om der skal åbne tre eller fire nye amerikanske baser i Grønland.

Forholdet mellem USA og Grønland samt USA og Danmark er blevet anspændt, fordi Trump flere gange har luftet tanken om at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

/ritzau/

Efter knap to ugers ophold i Rotterdam i Holland er krydstogtskibet MV "Hondius", som har haft personer smittet med hantavirus om bord, blevet rengjort og desinficeret og har fået lov til at sejle videre.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i Rotterdam ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv er der ikke længere nogen hindringer for at sende "Hondius" til søs igen, lyder det fra Rotterdams forvaltning for folkesundhed i en udtalelse.

Skibet sejlede over Atlanterhavet fra Argentina til Kap Verde i april, hvor det viste sig, at flere personer om bord var smittet med hantavirus.

Tre passagerer - et hollandsk par og en tysk statsborger, hvis lig blev bragt til Rotterdam med skibet - mistede livet efter at være blevet smittet.

Skibet, som sejler under Hollands flag, ankom til Rotterdam 18. maj.

Her havde det 27 personer om bord. Der var tale om 25 besætningsmedlemmer og to sundhedsansatte.

Oprindeligt var der omkring 150 personer fra 23 forskellige lande om bord på det hollandske krydstogtskib.

Efter at have ligget for anker ud for Kap Verde ankom skibet til De Kanariske Øer 10. maj, hvor flere end 120 personer blev evakueret fra skibet og sendt enten til deres hjemlande eller til Holland.

Det har været op til hvert land selv at bestemme, hvordan de evakuerede passagerer skal håndteres.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler dog, at de kommer i karantæne i 42 dage med daglige lægetjek.

Hantavirus er en sjælden virus, der spredes af gnavere som rotter og mus, som bærer virusset, men ikke selv bliver syge af det.

Det smitter til mennesker ved, at man typisk indånder støv fra steder, hvor mus og rotter har udskilt urin eller afføring.

De hyppigste symptomer på hantavirus er feber, hovedpine, smerter i lænden, kvalme og opkastninger. Hos børn er forløbet ofte mildere end hos voksne.

Der findes ingen specifik behandling mod hantavirus.

Sundhedsmyndigheder har dog understreget, at risikoen for den globale folkesundhed er lav og afvist sammenligninger med covid-19-pandemien.

/ritzau/

Efter knap to ugers ophold i Rotterdam i Holland er krydstogtskibet MV "Hondius", som har haft personer smittet med hantavirus om bord, blevet rengjort og desinficeret og har fået lov til at sejle videre.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i Rotterdam ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv er der ikke længere nogen hindringer for at sende "Hondius" til søs igen, lyder det fra Rotterdams forvaltning for folkesundhed i en udtalelse.

Skibet sejlede over Atlanterhavet fra Argentina til Kap Verde i april, hvor det viste sig, at flere personer om bord var smittet med hantavirus.

Tre passagerer - et hollandsk par og en tysk statsborger, hvis lig blev bragt til Rotterdam med skibet - mistede livet efter at være blevet smittet.

Skibet, som sejler under Hollands flag, ankom til Rotterdam 18. maj.

Her havde det 27 personer om bord. Der var tale om 25 besætningsmedlemmer og to sundhedsansatte.

Oprindeligt var der omkring 150 personer fra 23 forskellige lande om bord på det hollandske krydstogtskib.

Efter at have ligget for anker ud for Kap Verde ankom skibet til De Kanariske Øer 10. maj, hvor flere end 120 personer blev evakueret fra skibet og sendt enten til deres hjemlande eller til Holland.

/ritzau/

Der er lørdag udbrudt brand i en etageejendom på Skibsgade i Hobro.

Nordjyllands Politi og beredskab arbejder på stedet og opfordrer borgere i området til at lukke vinduer og døre.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet beder samtidig andre om at holde sig væk fra området. Det skyldes, at der kan være asbest i tagkonstruktionen på den ejendom, der er i brand.

Indånding af asbestfibre kan udgøre en sundhedsrisiko, da de små fibre kan trænge ned i lungerne og sætte sig fast.

Asbest er dog ikke akut farligt. Sygdomme som følge af asbest viser sig oftest mange år efter, at man har været eksponeret for det.

Til TV 2 oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen, at ingen mennesker er i fare eller er kommet til skade.

Han fortæller også, at de ikke ved, hvad der har forårsaget branden, men at en af hypoteserne er, at den er påsat.

Der er tale om en forladt bygning.

Indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Per Hansen siger til TV 2 Nord, at beredskabet fortsat er til stede ved branden.

- Status er, at der er nogenlunde kontrol. Ingen er kommet til skade, siger han til mediet.

Der har været op mod 20 brandfolk med biler, der kom fra både Aars, Aalborg, Arden, Aalestrup og Hobro.

Anmeldelsen om branden kom klokken 16.02 ifølge TV 2 Nord.

Borgere opfordres lørdag aften fortsat til at blive væk fra stedet og desuden holde døre og vinduer lukket.

/ritzau/

En angrebsdrone har lørdag ramt atomkraftværket Zaporizjzja i det sydlige Ukraine og er eksploderet.

Det meddeler Ruslands statslige atomenergiagentur, Rosatom, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Rusland er der tale om en ukrainsk drone.

At det skulle være tilfældet, afviser Ukraines militær, som kalder påstanden for "endnu et propagandakneb".

Dronen og eksplosionen forårsagede ikke skader på atomkraftværkets centrale funktioner, men resulterede dog i et hul i væggen på en af turbinehallerne, fortæller den øverste chef for Rosatom, Aleksej Likhatjev.

- I eftermiddag ramte en ukrainsk selvmordsangrebsdrone turbinehallen på energienhed nummer 6, hvilket resulterede i en efterfølgende detonering.

- Eksplosionen forårsagede ingen skader på det primære udstyr, men lavede et hul i væggen på turbinehallen, siger han i en udtalelse.

Der er ingen meldinger om, at nogen kom til skade.

Om hændelsen skriver Ukraines militær i en udtalelse ifølge Reuters:

- Ukrainske soldater handler i nøje overensstemmelse med international humanitær lov og er fuldt ud bevidste om konsekvenserne af enhver handling rettet mod nukleare faciliteter.

- Ved den pågældende del af frontlinjen var der ingen aktive kampe i forbindelse med hændelsen, og der blev ikke anvendt våben.

Atomkraftværket Zaporizjzja er Europas største. Det har været kontrolleret af Rusland siden marts 2020 - kort efter Ruslands invasion af Ukraine.

Flere gange i løbet af krigen har der været angreb tæt på værket, hvilket har skabt bekymring for, at der vil ske en atomulykke.

Rusland og Ukraine har beskyldt hinanden for at angribe området.

- Vi er ét skridt nærmere en hændelse, der højst sandsynligt kan påvirke livet selv hos dem, der bor langt fra Rusland og Ukraine, og som tror, at de er i fuldstændig sikkerhed, advarer chefen for Rosatom.

Før krigen producerede værket omkring en femtedel af Ukraines elektricitet. Men det har været lukket, siden russiske styrker overtog det i 2022.

Atomkraftværket har dog fortsat brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemerne, der forhindrer reaktorerne i at nedsmelte.

Værket har seks reaktorer og en kapacitet på 6000 megawatt.

/ritzau/

USA's militær affyrede fredag et missil mod et fragtskib, som sejlede under Gambias flag, da det havde kurs mod en iransk havn.

Skibet befandt sig i Omanbugten, da det blev "sat ud af funktion".

Det skriver U.S. Central Command, der står for USA's militære operationer i Mellemøsten, i en udtalelse, som er offentliggjort på X lørdag aften.

Skibet M/V "Lian Star" blev stoppet, fordi det var i gang med at bryde USA's blokade mod iranske havne, lyder det.

- Styrker fra U.S. Central Command observerede M/V "Lian Star" sejle gennem internationalt farvand mod en iransk havn i Omanbugten og udsendte flere end 20 advarsler, samtidig med at fartøjet blev informeret om, at det var i gang med at bryde den amerikanske blokade.

- Et amerikansk fly satte fartøjet ud af funktion ved at affyre et Hellfire-missil mod skibets maskinrum, efter at besætningen på "Lian Star" undlod at rette ind. Skibet er ikke længere på vej til Iran, skriver U.S. Central Command.

USA's blokade mod iranske havne trådte i kraft 13. april.

Den indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Under blokaden har USA's militær sat fem kommercielle skibe ud af funktion og fået 116 skibe til at ændre kurs, skriver U.S. Central Command.

Omanbugten og Den Persiske Golf er forbundet af Hormuzstrædet, som på grund af faren for angreb i praksis har været lukket for civil skibstrafik, siden USA og Israel iværksatte krigen mod Iran i slutningen af februar.

En våbenhvile mellem USA og Iran blev indgået i april og gælder stadig, men en aftale om varig fred er ikke forhandlet på plads.

På det seneste har der flere gange været meldinger om, at en aftale er nært forestående, uden at det har mundet ud i en egentlig fredsaftale.

Fredag kom Trump med en række krav, hvis USA skal indgå en aftale med Iran.

Blandt andet skal Iran gå med til aldrig at få atomvåben, og Hormuzstrædet skal åbnes øjeblikkeligt, lød det fra Trump.

/ritzau/

USA's militær har affyret et missil mod et fragtskib, som sejler under Gambias flag, da det havde kurs mod en iransk havn.

Skibet befandt sig i Omanbugten, da det blev "sat ud af funktion".

Det skriver U.S. Central Command, der står for USA's militære operationer i Mellemøsten, i en udtalelse, som er offentliggjort på X lørdag aften.

Skibet M/V "Lian Star" blev stoppet, fordi det var i gang med at bryde USA's blokade mod iranske havne, lyder det.

- Styrker fra U.S. Central Command observerede M/V "Lian Star" sejle gennem internationalt farvand mod en iransk havn i Omanbugten og udsendte flere end 20 advarsler, samtidig med at fartøjet blev informeret om, at det var i gang med at bryde den amerikanske blokade.

- Et amerikansk fly satte fartøjet ud af funktion ved at affyre et Hellfire-missil mod skibets maskinrum, efter at besætningen på "Lian Star" undlod at rette ind. Skibet er ikke længere på vej til Iran, skriver U.S. Central Command.

USA's blokade mod iranske havne trådte i kraft 13. april.

Den indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

/ritzau/

En række musikere har aflyst deres optrædener i forbindelse med fejringen af USA's 250 års jubilæum i juni og juli i Washington D.C.

Musikernes afbud har fået præsident Donald Trump til at overveje at aflyse hele rækken af koncerter, som er planlagt fra 25. juni til 10. juli.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

I stedet for koncerterne overvejer præsidenten at holde tale på The National Mall i Washington D.C., hvor musikerne skulle have optrådt.

Trump vil med sine egne ord "træde i stedet for disse højt betalte tredjerangsmusikere og holde en stor tale".

For Trump er "verdens største attraktion" - "the Number One Attraction anywhere in the World" - og han kan samle "større publikummer, end Elvis kunne i sin storhedstid", skriver Trump om sig selv.

- Jeg er ikke interesseret i såkaldte "kunstnere", som bliver betalt alt for mange penge, og som ikke er glade.

- Jeg vil kun være omgivet af glade mennesker, kloge mennesker, succesfulde mennesker, og mennesker, der ved, hvordan man vinder, skriver Trump.

Rapperen Young MC, sangeren Morris Day, soulgruppen the Commodores, forsanger Bret Michaels fra bandet Poison og countrysangeren Martina McBride har alle aflyst deres optrædener.

Ifølge det britiske medie BBC har flere af kunstnerne givet udtryk for, at de trækker sig fra koncerterne, fordi de er blevet vildledt om jubilæumsarrangementets "politiske tilhørsforhold".

Arrangørerne, Freedom 250, har afvist, at koncertrækken er politisk.

Freedom 250 er et offentligt-privat partnerskab, som er etableret af Det Hvide Hus, og som koordinerer arrangementer, der afholdes i forbindelse med USA's 250-års jubilæum.

Selve jubilæumsdagen er uafhængighedsdagen 4. juli.

Talen, som Trump vil holde, skal være en del af et større politisk arrangement - et såkaldt rally - hvis det står til ham.

Om det står til ham, hvad der skal foregå på The National Mall i forbindelse med jubilæet, er ifølge nyhedsbureauet Reuters dog usikkert.

Det er således ikke blevet oplyst, om Freedom 250 arbejder på at finde andre musikere, der kan træde i stedet for dem, der har aflyst deres optrædener.

/ritzau/

En række musikere har aflyst deres optrædener i forbindelse med fejringen af USA's 250 års jubilæum i juni og juli i Washington D.C.

Musikernes afbud har fået præsident Donald Trump til at overveje at aflyse hele rækken af koncerter, som er planlagt fra 25. juni til 10. juli.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

I stedet for koncerterne overvejer præsidenten at holde tale på The National Mall i Washington D.C., hvor musikerne skulle have optrådt.

Trump vil med sine egne ord "træde i stedet for disse højt betalte tredjerangsmusikere og holde en stor tale".

For Trump er "verdens største attraktion" - "the Number One Attraction anywhere in the World" - og han kan samle "større publikummer, end Elvis kunne i sin storhedstid", skriver Trump om sig selv.

- Jeg er ikke interesseret i såkaldte "kunstnere", som bliver betalt alt for mange penge, og som ikke er glade.

- Jeg vil kun være omgivet af glade mennesker, kloge mennesker, succesfulde mennesker, og mennesker, der ved, hvordan man vinder, skriver Trump.

Rapperen Young MC, sangeren Morris Day, soulgruppen the Commodores, forsanger Bret Michaels fra bandet Poison og countrysangeren Martina McBride har alle aflyst deres optrædener.

Ifølge det britiske medie BBC har flere af kunstnerne givet udtryk for, at de trækker sig fra koncerterne, fordi de er blevet vildledt om jubilæumsarrangementets "politiske tilhørsforhold".

Arrangørerne, Freedom 250, har afvist, at koncertrækken er politisk.

/ritzau/

En mand er afgået ved døden i forbindelse med en politiaktion i København lørdag.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Manden fik hjertestop, oplyser politiet.

Sagen vil nu blive undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det er standard i sager, hvor personer afgår ved døden, mens politiet er til stede.

Det fremgår ikke, hvor og hvornår dødsfaldet er sket, ligesom det ikke fremgår, hvilken politiaktion der blev foretaget.

Vagtchef ved Københavns Politi siger til Ekstra Bladet, at manden er død "et sted i København", men ønsker ikke at oplyse yderligere.

/ritzau/

Italien aflyser to koncerter med de amerikanske rappere Kanye West og Travis Scott, som skulle have fundet sted i juli i den norditalienske by Reggio Emilia.

Aflysningen sker på grund af bekymring for sikkerheden i området og risikoen for protester.

Det oplyser myndighederne lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den 48-årige Kanye West, der nu er kendt som Ye, har oplevet flere aflysninger af koncerter rundt omkring i Europa den seneste tid.

Det sker, efter han er kommet med flere antisemitiske udtalelser og kommentarer, hvor han blandt andet hylder Adolf Hitler.

I maj 2025 udgav han en sang med titlen "Heil Hitler". Det skete få måneder efter, at han på sin hjemmeside havde reklameret for en T-shirt med et hagekors på.

Rapperen sagde efterfølgende, at han fortrød sin opførsel, som ifølge ham skyldtes, at han er diagnosticeret bipolar.

Travis Scott skulle have optrådt på "Pulse of Gaia Festival" i Italien den 17. juli, mens Ye skulle optræde dagen efter.

Organisationen Codacons og det jødiske samfund i Modena og Reggio Emilia har dog udtrykt bekymring over Kanye West-koncerten. Og det har været medvirkende til, at koncerten bliver aflyst, lyder det.

Myndighederne henviser til den korte tidsafstand mellem de to koncerter og en stor tilstrømning af tilskuere inden for 24 timer som årsag til aflysningerne.

De henviser også til aflysningen af andre Ye-koncerter i Europa og en "konkret risiko" for protester mod rapperen.

I april nægtede Storbritannien Kanye West indrejse. Som konsekvens blev en hel festival, hvor han skulle have optrådt, aflyst.

Også koncerter i Polen er blevet aflyst. Der kom ingen direkte forklaring på aflysningen, men Polens kulturminister havde forinden udtrykt bekymring over koncerten og de antisemitiske udtalelser.

Koncerten i Frankrig udskød Kanye West på ubestemt tid i april. Ifølge The Guardian var der dog flere i regeringen, der var "fast besluttet" på at få aflyst koncerten.

Travis Scott har været genstand for kritik omkring sikkerheden ved sine koncerter siden en menneskemængde blev mast under Astroworld-festivalen i Houston i 2021.

Her døde ti personer, og hundredvis blev såret.

/ritzau/