Den malaysiske skuespiller Michelle Yeoh bliver belønnet med en ærespris på den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen.

Prisen bliver overrakt ved åbningsceremonien til årets filmfestival torsdag i den tyske hovedstad.

Michelle Yeoh tildeles æresprisen for sine "enestående præstationer" inden for film, lyder begrundelsen.

- Michelle Yeoh er en visionær kunstner og performer, hvis arbejde trodser grænser, uanset om det er geografisk, sprogligt eller filmisk, siger festivalens direktør, Tricia Tuttle, i en erklæring.

Den 63-årige skuespiller fik sit internationale gennembrud i Bond-filmen "Tomorrow Never Dies" fra 1997. I 2000 udmærkede hun sig i filmen "Tiger på spring, drage i skjul" og fem år efter i "Mit liv som geisha".

I 2023 skrev Michelle Yeoh historie, da hun var den første kvinde af asiatisk oprindelse, der modtog en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin præstation i "Everything Everywhere All at Once".

Hun er ligeledes den første person med asiatisk baggrund, der modtager æresprisen ved filmfestivalen i Berlin.

Sidste år blev æresprisen tildelt den britiske skuespiller Tilda Swinton. Den blev første gang uddelt i 1982, hvor modtageren var den amerikanske skuespiller James Stewart.

Michelle Yeoh sad i 1999 i juryen for filmfestivalen, men i år er det hende, der skal modtage en pris.

- Berlin har altid haft en særlig plads i mit hjerte, siger hun i en erklæring.

- Det var en af de første festivaler, der omfavnede mit arbejde med så stor en varme og generøsitet. At vende tilbage efter alle disse år som en anerkendelse af min rejse inden for film føles virkelig meningsfuldt.

/ritzau/

Den malaysiske skuespiller Michelle Yeoh bliver belønnet med en ærespris på den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen.

Prisen bliver overrakt ved åbningsceremonien til årets filmfestival torsdag i den tyske hovedstad.

Michelle Yeoh tildeles æresprisen for sine "enestående præstationer" inden for film, lyder begrundelsen.

Michelle Yeoh sad i 1999 i juryen for filmfestivalen, men i år er det hende, der skal modtage en pris.

- Berlin har altid haft en særlig plads i mit hjerte, siger hun i en erklæring.

- Det var en af de første festivaler, der omfavnede mit arbejde med så stor en varme og generøsitet. At vende tilbage efter alle disse år som en anerkendelse af min rejse inden for film, føles virkelig meningsfuldt.

Michelle Yeoh skrev i 2023 historie, da hun var den første kvinde af asiatisk oprindelse, der modtog en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle.

Statuetten modtog hun for filmen "Everything Everywhere All at Once".

Hun er ligeledes den første person med asiatisk baggrund, der modtager æresprisen ved filmfestivalen i Berlin.

/ritzau/

Fødevareministeriet bad om at blive fjernet som forfatter af en rapport fra Miljøministeriet, fordi de var uenige i rapportens metodik og konklusion på et centralt område.

Det skete, kort inden at miljøminister Magnus Heunicke (S) brugte rapportens konklusioner i sin argumentation for et forbud mod sprøjtegift.

Det kan B.T. afdække på baggrund af korrespondance mellem de to ministerier.

Forløbet får forvaltningsekspert Frederik Waage, der er professor på Syddansk Universitet, til at fremhæve en bekymring.

- Sagen rejser spørgsmålet, om der er nogle embedsmænd, der bliver spændt for en politisk vogn, når en så stor faglig uenighed slet ikke reflekteres i rapporten, siger han til B.T.

Da miljøminister Magnus Heunicke den 12. januar præsenterede sit tiltag om at forbyde sprøjtegift i områder med boringer efter drikkevand, stod han på et fagligt grundlag fra rapporten.

B.T.'s afdækning viser dog, at der i dagene op til ministerens udmelding var en væsentlig faglig uenighed mellem ministerierne.

Miljøministeriets embedsfolk ville konkludere, at sprøjteforbuddet var den bedste løsning økonomisk set.

Men den konklusion mente Fødevareministeriets embedsfolk var så fejlagtig, at man først søgte at udskyde præsentationen, så man kunne forbedre vidensgrundlaget.

Fødevareministeriet var uenig i selve metodikken. Der kunne være en fejlvurdering i det tab, som landbrugserhvervet oplever, når de ikke må bruge sprøjtemidler længere.

Derfor mente embedsfolkene herfra, at konklusionen om den positive økonomiske effekt var for usikker.

Man blev derfor efter eget ønske skrevet ud af rapporten, inden miljøminister Magnus Heunicke i et interview med TV Avisen på DR brugte netop økonomien som et argument for sit sprøjteforbud.

Til B.T. forklarer ministeren, at han ikke selv har haft indflydelse på rapporten.

- Det står fuldstændig klart i rapporten, hvem der har ansvaret for konklusionerne: det er Miljø- og Ligestillingsministeriet. De økonomiske antagelser, som konklusionerne bygger på, er lagt helt åbent frem i rapporten. Jeg har som minister ikke haft indflydelse på det faglige arbejde eller rapportens konklusioner, lyder det i en skriftlig kommentar til B.T.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger til B.T., at han ikke kan "mindes en lignende proces".

- Jeg undrer mig over, at Miljøministeriet i deres rapport har ignoreret de faglige vurderinger fra embedsmændene i Fødevareministeriet, lyder det fra Jacob Jensen.

Ritzau forsøger at få fødevareministerens undren uddybet i et interview.

Jacob Jensen siger videre til B.T., at for ham er "det vigtige", at "vi får sikret rent drikkevand til danskerne".

Den del af Jacob Jensens svar "hæfter" Magnus Heunicke sig ved i en skriftlig kommentar.

- Det er jeg helt enig i, og rapporten viser helt entydigt, hvad det mest effektive værktøj er, lyder det fra Heunicke til Ritzau.

Magnus Heunicke svarer ikke på, om Miljøministeriet har ignoreret faglige vurderinger fra Fødevareministeriet, som Jacob Jensen påstår.

Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser, at "der er en række elementer i rapporten, som er relevante at udbore, men det ændrer ikke på konklusionerne i rapporten".

/ritzau/

Immigrationsmyndigheden ICE indleder en tilbagetrækning fra Minnesota.

Det meddeler USA's grænsechef, Tom Homan, torsdag på et pressemøde.

Præsident Donald Trump har godkendt tilbagetrækningen, oplyser Homan ifølge Reuters.

- Jeg har foreslået, og præsident Trump har tilsluttet sig, at denne indsats afsluttes, siger Tom Homan på en briefing i Minneapolis.

- En betydelig nedtrapning har allerede været i gang i denne uge og vil fortsætte gennem den kommende uge.

ICE's indsats i Minnesota har været yderst omstridt. Det skyldes især drabene på to civilpersoner, Renee Good og Alex Pretti, som blev dræbt i Minneapolis i januar.

Renee Good blev skudt, da hun forsøgte at køre i sin bil væk fra en konfrontation med ICE-agenter.

Alex Pretti blev ligeledes skudt, da han lå på jorden efter at være blevet overmandet af flere ICE-agenter.

I sidste uge meddelte Homan, at omkring 700 indvandringsbetjente ville blive trukket ud af Minnesota.

Mange af dem er indsat fra andre delstater.

Homan nævner, at de enten vil blive sendt hjem til deres egne delstater eller blive indsat andre steder.

- I løbet af den kommende uge vil vi udstationere betjentene herfra tilbage til deres hjemmestationer eller til andre dele af landet, hvor der er brug for dem. Men vi vil fortsat håndhæve udlændingelovgivningen, siger Homan ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han oplyser ikke yderligere detaljer.

I løbet af den operation, der nu afvikles, har omkring 3000 bevæbnede immigrationsagenter været indsat for at anholde og deportere ulovlige indvandrere.

Fokus har især været på Minneapolis, der er Minnesotas største by.

Minnesotas guvernør, demokraten Tim Walz, har sammen med andre af delstatens folkevalgte talt imod ICE's tilstedeværelse i skarpe vendinger.

ICE-agenterne, som normalt er iført ansigtsmasker og militært camouflageudstyr, er blevet mødt af vrede protester fra indbyggere i Minneapolis, som blandt andet har brugt deres mobiltelefoner til at optage video af agenternes fremfærd i byen.

/ritzau/

Nato-landene er hastigt ved at levere på løftet om at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar. Og 1,5 procent af bnp på forsvarsrelaterede investeringer.

Dermed tager Europa nu en større rolle i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles.

- Det jeg så og hørte i dag kan ikke sammenlignes med noget Nato-møde, jeg har deltaget i. Og jeg har været til mange Nato-møder siden 2020.

- Sidste år på topmødet i Haag afgav de allierede et løfte om at bruge i alt fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Allerede nu kan vi se, at der bliver leveret, siger Mark Rutte.

Han fremhæver blandt andet Danmark som et af de Nato-lande, der allerede nu er på omdrejningshøjde med Nato-målet.

- Nato allierede arbejder på at levere de styrker og kapaciteter, der skal til.

- Allierede som Danmark, Estland, Litauen og Polen er allerede på eller over vores investeringsmål, siger Mark Rutte.

Ifølge Natos generalsekretær gav "alle" Nato-landene omkring bordet input til, hvordan man hurtigt er ved at øge de nationale forsvar.

- Vi ser tegn på en ny tankegang og en samlet vision om et meget stærkere europæisk forsvar i Nato, siger Mark Rutte.

Dermed er de europæiske lande ifølge Rutte ved at levere den mere "fair" fordeling af byrden i alliancen, som USA's præsident, Donald Trump, har krævet.

I de første uger af 2026 sendte Trump rystelser igennem Nato med kravet om ejerskab over Grønland.

Den amerikanske præsidents langvarige afvisning af at udelukke brug af militærmagt for at overtage Grønland fik flere europæiske allierede til at sætte spørgsmålstegn ved alliances overlevelse.

Men Rutte mener, at det nu er lykkedes Nato at komme videre.

Både med Arctic Sentry-missionen, der skal styrke sikkerheden i Arktis, og gennem de europæiske landes oprustning.

- Nato er en alliance af demokratier med frie medier og politikere fra alle sider, der er valgt af deres befolkninger. Det betyder, at der altid vil være diskussioner i Nato. Det vil være meget kedeligt, hvis det ikke var tilfældet.

- Vi har også set det tidligere i 60'erne, i 70'erne, i 80'erne og for nylig. Jeg er ikke bekymret for det, siger Rutte.

Han er flere gange i opgørene mellem Trump og Europa blevet beskyldt for at se for mildt på den amerikanske præsidents ageren.

Men Rutte mener, at Nato endnu en gang har vist, at man efter diskussioner "altid" lykkes med at samle sig og fokusere på det overordnede mål om at beskytte en milliard mennesker i de 32 Nato-lande.

- Vi skal have et stærkere Nato, og det får vi, når Europa øger sin indsats. Det er præcis, det der nu sker, så USA kan fokusere mere på Indo Pacific-regionen.

- Så jeg mener, at vi står stærkere i dag end for et eller to år siden, siger Rutte.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, deltog ikke i mødet. I stedet var USA repræsenteret af undersekretær for forsvarspolitik, Elbridge Colby.

Han glædede sig over, at de europæiske Nato-lande nu tager større ansvar for det konventionelle forsvar af Europa.

Det vil frigøre USA til at kunne fokusere mere på Kina, samtidig med at USA forsat vil forsvare Europa med de amerikanske atomvåben, der er placeret i Europa.

- Der er nu et virkeligt stærkt grundlag for at arbejde sammen i partnerskab.

- Det er en tilbagevenden til det, Nato oprindeligt var tiltænkt, siger Elbridge Colby.

/ritzau/

Nato-landene er hastigt ved at levere på løftet om at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar. Og 1,5 procent af bnp på forsvarsrelaterede investeringer.

Dermed tager Europa nu en større rolle i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles.

- Det jeg så og hørte i dag kan ikke sammenlignes med noget Nato-møde, jeg har deltaget i. Og jeg har været til mange Nato-møder siden 2020.

- Sidste år på topmødet i Haag afgav de allierede et løfte om at bruge i alt fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Allerede nu kan vi se, at der bliver leveret, siger Mark Rutte.

Han fremhæver blandt andet Danmark som et af de Nato-lande, der allerede nu er på omdrejningshøjde med Nato-målet.

- Nato allierede arbejder på at levere de styrker og kapaciteter, der skal til.

- Allierede som Danmark, Estland, Litauen og Polen er allerede på eller over vores investeringsmål, siger Mark Rutte.

Ifølge Natos generalsekretær gav "alle" Nato-landene omkring bordet input til, hvordan man hurtigt er ved at øge de nationale forsvar.

- Vi ser tegn på en ny tankegang og en samlet vision om et meget stærkere europæisk forsvar i Nato, siger Mark Rutte.

Dermed er de europæiske lande ifølge Rutte ved at levere den mere "fair" fordeling af byrden i alliancen, som USA's præsident, Donald Trump, har krævet.

I de første uger af 2026 sendte Trump rystelser igennem Nato med kravet om ejerskab over Grønland.

Den amerikanske præsidents langvarige afvisning af at udelukke brug af militærmagt for at overtage Grønland fik flere europæiske allierede til at sætte spørgsmålstegn ved alliances overlevelse.

Men Rutte mener, at det nu er lykkedes Nato at komme videre.

Både med Arctic Sentry-missionen, der skal styrke sikkerheden i Arktis, og gennem de europæiske landes oprustning.

- Nato er en alliance af demokratier med frie medier og politikere fra alle sider, der er valgt af deres befolkninger. Det betyder, at der altid vil være diskussioner i Nato. Det vil være meget kedeligt, hvis det ikke var tilfældet.

- Vi har også set det tidligere i 60'erne, i 70'erne, i 80'erne og for nylig. Jeg er ikke bekymret for det, siger Rutte.

Han er flere gange i opgørene mellem Trump og Europa blevet beskyldt for at se for mildt på den amerikanske præsidents ageren.

Men Rutte mener, at Nato endnu en gang har vist, at man efter diskussioner "altid" lykkes med at samle sig og fokusere på det overordnede mål om at beskytte en milliard mennesker i de 32 Nato-lande.

- Vi skal have et stærkere Nato, og det får vi, når Europa øger sin indsats. Det er præcis, det der nu sker, så USA kan fokusere mere på Indo Pacific-regionen.

- Så jeg mener, at vi står stærkere i dag end for et eller to år siden, siger Rutte.

/ritzau/

Immigrationsmyndigheden ICE indleder en tilbagetrækning fra Minnesota.

Det meddeler USA's grænsechef, Tom Homan, torsdag på et pressemøde.

Præsident Donald Trump har godkendt tilbagetrækningen, oplyser Homan ifølge Reuters.

- Jeg har foreslået, og præsident Trump har tilsluttet sig, at denne indsats afsluttes, siger Tom Homan på en briefing i Minneapolis.

- En betydelig nedtrapning har allerede været i gang i denne uge og vil fortsætte gennem den kommende uge.

ICE's indsats i Minnesota har været yderst omstridt. Det skyldes især drabene på to civilpersoner, Renee Good og Alex Pretti, som blev dræbt i Minneapolis.

I løbet af den operation, der nu afvikles, har omkring 3000 bevæbnede immigrationsagenter været indsat for at anholde og deportere ulovlige indvandrere.

Fokus har især været på Minneapolis, der er Minnesotas største by.

/ritzau/

En 29-årig mand fra Søborg er torsdag ved Retten i Glostrup idømt 50 dages fængsel for systematisk og langvarig mishandling og vanrøgt af sin hund.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Han er derudover blevet frakendt retten til at have dyr i sin varetægt i fire år.

Politiet fik kendskab til mandens behandling af hunden Sambo, da et vidne i december 2024 havde set manden slå og sparke hunden foran en butik i Søborg og kontaktede politiet.

Efter at der var blevet indhentet videoovervågning, blev manden identificeret, og politiet fratog ham hunden.

Af sagens anklageskrift fremgår det, at manden foran butikken i Søborg har løftet hunden i halsbåndet og slæbt hunden ved halsbåndet langs jorden.

Politiet fandt også ud af, at episoden foran butikken i Søborg ikke var enestående.

Manden har nemlig været voldelig over for hunden i en længere periode og ikke givet den nok mad og vand.

Efter at hunden blev taget fra manden, blev den overleveret til et dyreinternat, hvor den blev alvorligt syg og efter flere ugers sygdom aflivet.

- Retten lagde vægt på, at der var tale om systematisk og langvarig mishandling, der eskalerede over tid. Jeg er glad for, at retten både har idømt en frihedsstraf og har frakendt manden retten til at have dyr i en længere periode, siger senioranklager Liv Ammitsbøl.

- At sagen blev opklaret, skyldes i høj grad, at en borger reagerede med det samme og kontaktede politiet. Det - kombineret med et målrettet efterforskningsarbejde - førte til, at sagen kunne føres for retten.

Den 29-årige mødte ikke op i Retten i Glostrup torsdag.

Københavns Vestegns Politi opfordrer i pressemeddelelsen til, at borgere anmelder det til politiet, hvis de er vidne til vold og andre strafbare forhold mod dyr.

/ritzau/

Nato-landene er hastigt ved at levere på løftet om at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar. Og 1,5 procent af bnp på forsvarsrelaterede investeringer.

Dermed tager Europa nu en større rolle i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles.

- Det jeg så og hørte i dag kan ikke sammenlignes med noget Nato-møde, jeg har deltaget i. Og jeg har været til mange Nato-møder siden 2020.

- Sidste år på topmødet i Haag afgav de allierede et løfte om at bruge i alt fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Allerede nu kan vi se, at der bliver leveret, siger Mark Rutte.

Han fremhæver blandt andet Danmark som et af de Nato-lande, der allerede nu er på omdrejningshøjde med Nato-målet.

- Nato allierede arbejder på at levere de styrker og kapaciteter, der skal til.

- Allierede som Danmark, Estland, Litauen og Polen er allerede på eller over vores investeringsmål, siger Mark Rutte.

Ifølge Natos generalsekretær gav "alle" Nato-landene omkring bordet input til, hvordan man hurtigt er ved at øge de nationale forsvar.

- Vi ser tegn på en ny tankegang og en samlet vision om et meget stærkere europæisk forsvar i Nato, siger Mark Rutte.

Dermed er de europæiske lande ifølge Rutte ved at levere den mere "fair" fordeling af byrden i alliancen, som USA's præsident, Donald Trump, har krævet.

/ritzau/

En 26-årig mand, der onsdag blev udleveret fra Marokko, og som er sigtet for medvirken til drab, er torsdag blevet varetægtsfængslet.

Han er sigtet for at have medvirket til, at en 32-årig mand blev skudt og dræbt i den københavnske bydel Tingbjerg i juli sidste år.

Han nægtede sig i grundlovsforhøret, der foregik i Dommervagten ved Vestre Fængsel, skyldig i drabssigtelsen og ønskede ikke at udtale sig.

Forbrydelsen skete om aftenen 20. juli. Med adskillige skud blev en 32-årig mand dræbt ved Ruten i Tingbjerg i den nordvestlige del af København.

Skuddene ramte den 32-årige i kæben, armhulen, brystet og låret.

Yderligere to personer blev ramt af skud i henholdsvis underarm og skulder, og der er derfor også rejst sigtelse for drabsforsøg i sagen.

Oprindeligt anholdt politiet ni mistænkte i sagen, hvoraf seks er blevet varetægtsfængslet. De menes at have tilskyndet eller medvirket til nedskydningen.

En maskeret person på en grøn elcykel affyrede flere skud, og i alt tre blev ramt, har det tidligere været fremme.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Når grundlovsforhør foregår for lukkede døre, er det ikke muligt at få indblik i politiets beviser i sagen.

I forvejen er der varetægtsfængslet seks mænd i sagen, som da de blev fremstillet i grundlovsforhør, alle nægtede sig skyldige i medvirken eller opfordring til drab.

Fem blev desuden varetægtsfængslet in absentia. Det betyder, at de ikke var til stede ved grundlovsforhøret.

Ifølge Ekstra Bladet bunder drab og drabsforsøgene i en konflikt i bandemiljøet mellem den forbudte bande Loyal To Familia og på den anden side banden NNV.

/ritzau/

Ved et ulovligt gaderæs i Gladsaxe sidste år havde en 25-årig mand til opgave at kontrollere, om politiet kom forbi.

Den rolle har kostet ham en dom på 20 dages ubetinget fængsel for medvirken til ulovlig kapkørsel. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politikredsen er det første gang, at en såkaldt "politispotter" er blevet dømt.

- Dommen slår fast, at det er strafbart at medvirke til ulovlige gaderæs -- også selv om man ikke selv sidder bag rattet. Det gælder dem, der kører ræs, dem, der starter løbene, og dem, der fungerer som vagter og forsøger at spotte politiet, udtaler specialanklager Charlotte Møgelhøj i pressemeddelelsen.

Afgørelsen faldt tidligere på ugen ved Retten i Glostrup.

Gaderæset løb af stablen en sen fredag aften i juli i Gladsaxe.

En færdselsbetjent i civil kørte ud til området, efter at Københavns Vestegns Politi havde fået anmeldelser fra flere borgere, som var generet af motorstøj og farlig kørsel.

På vej til stedet blev betjenten standset af en maskeret kontrolpost, der både havde radio, øresnegl og mikrofon. Kontrolposten lyste ind i forbipasserende biler for at kontrollere, om det var politifolk.

Kontrolposten - den 25-årige mand - blev anholdt på stedet.

Han har under sagen nægtet sig skyldig, skriver politiet.

- Alle, der bidrager til at afvikle den form for farlig og utryg adfærd på offentlige veje, risikerer fængselsstraf, udtaler Charlotte Møgelhøj.

Politiet skriver, at "startere", som sætter væddeløbene i gang, også tidligere er blevet straffet at medvirke til de ulovlige løb.

/ritzau/

Fødevareministeriet bad om at blive fjernet som forfatter af en rapport fra Miljøministeriet, fordi de var uenige i rapportens metodik og konklusion på et centralt område.

Det skete, kort inden at miljøminister Magnus Heunicke (S) brugte rapportens konklusioner i sin argumentation for et forbud mod sprøjtegift.

Det kan B.T. afdække på baggrund af korrespondance mellem de to ministerier.

Forløbet får forvaltningsekspert Frederik Waage, der er professor på Syddansk Universitet, til at fremhæve en bekymring.

- Sagen rejser spørgsmålet, om der er nogle embedsmænd, der bliver spændt for en politisk vogn, når en så stor faglig uenighed slet ikke reflekteres i rapporten, siger han til B.T.

Da miljøminister Magnus Heunicke den 12. januar præsenterede sit tiltag om at forbyde sprøjtegift i områder med boringer efter drikkevand, stod han på et fagligt grundlag fra rapporten.

B.T.'s afdækning viser dog, at der i dagene op til ministerens udmelding var en væsentlig faglig uenighed mellem ministerierne.

Miljøministeriets embedsfolk ville konkludere, at sprøjteforbuddet var den bedste løsning økonomisk set.

Men den konklusion mente Fødevareministeriets embedsfolk var så fejlagtig, at man først søgte at udskyde præsentationen, så man kunne forbedre vidensgrundlaget.

Fødevareministeriet var uenig i selve metodikken. Der kunne være en fejlvurdering i det tab, som landbrugserhvervet oplever, når de ikke må bruge sprøjtemidler længere.

Derfor mente embedsfolkene herfra, at konklusionen om den positive økonomiske effekt var for usikker.

Man blev derfor efter eget ønske skrevet ud af rapporten, inden miljøminister Magnus Heunicke i et interview med TV Avisen på DR brugte netop økonomien som et argument for sit sprøjteforbud.

Til B.T. forklarer ministeren, at han ikke selv har haft indflydelse på rapporten.

- Det står fuldstændig klart i rapporten, hvem der har ansvaret for konklusionerne: det er Miljø- og Ligestillingsministeriet. De økonomiske antagelser, som konklusionerne bygger på, er lagt helt åbent frem i rapporten. Jeg har som minister ikke haft indflydelse på det faglige arbejde eller rapportens konklusioner, lyder det i en skriftlig kommentar til B.T.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger til B.T., at han ikke kan "mindes en lignende proces".

- Jeg undrer mig over, at Miljøministeriet i deres rapport har ignoreret de faglige vurderinger fra embedsmændene i Fødevareministeriet, lyder det fra Jacob Jensen.

Ritzau forsøger at få fødevareministerens undren uddybet i et interview.

/ritzau/

Da en 54-årig mand i starten af januar blev løsladt fra varetægtsfængsling, gik der ikke mange timer, før han fortsatte den stalking, der havde fået ham fængslet.

- Hey folks. I am back. Fire uger. Har siddet i varetægt på grund af en svindler!, skrev han i et Facebook-opslag, hvor han også omtalte ekshustruen.

Opslaget blev delt 8. januar klokken 19.30. Han var blevet løsladt samme dag klokken 12.17, fremgår det af sagens anklageskrift.

Torsdag er han ved Retten i Roskilde blevet idømt tre måneders fængsel.

Han blev i januar igen fængslet, frem til at sagen kunne behandles i retten.

Straffen er højere, end hvad man normalt ser, når folk bliver dømt for stalking første gang.

- Det har været medvirkende til straffens længde, at da han blev løsladt fra varetægtsfængslet, genoptog han med det samme sin aktivitet over for sin tidligere hustru, siger anklager Agnes Møller.

I december 2023 fik manden et tilhold mod at kontakte kvinden.

Men det afholdt ikke manden fra at omtale kvinden på Facebook eller sende hende håndskrevne breve.

Mellem januar 2024 og januar 2025 har han over 150 gange skrevet om hende på Facebook eller sendt håndskrevne breve til hende.

Blandt de mange omtaler er for eksempel et opslag i Facebook-gruppen "udstil svindler/stikker".

Manden valgte at modtage dommen.

/ritzau/

En 27-årig mand, som menes at stå bag et groft hjemmerøveri i Faxe Ladeplads i starten af januar, er blevet udleveret til Danmark fra Sverige.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport torsdag.

Røveriet gik ud over et yngre ægtepar. De blev overfaldet med en kniv og ramt af knivstik, har politikommissær Nikolaj Bork tidligere fortalt til Ritzau.

Torsdag formiddag bliver manden fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Grundlovsforhøret er endt med, at manden er blevet varetægtsfængslet til 12. marts, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge Sjællandske Nyheder, som var til stede i retten, blev der ifølge sigtelsen røvet Pokémon-kort til en værdi af mindst 300.000 kroner.

Kortene er samlekort fra den japanske serie Pokémon. Der findes også Pokémon-computerspil, tv-serier og film.

Parret blev desuden stukket med kniv i hovedet, ligesom kvinden blev ramt i ryggen og manden i halsen.

Manden er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed og drabsforsøg, skriver mediet.

Røveriet blev anmeldt til politiet omkring klokken 20.30 om aftenen 4. januar.

Den 27-årige blev anholdt få dage efter røveriet i Sverige i samarbejde med svensk politi.

Han blev i den forbindelse begæret udleveret til Danmark.

Politiet har tidligere meldt ud, at det mener, at røverne gik specifikt efter værdier i parrets hus.

Tidligere har det også lydt, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener, at der kan være flere gerningsmænd i sagen.

Sjællandske Nyheder skriver, at den anholdte mand nægter sig skyldig.

Der blev begæret lukkede døre ved torsdagens grundlovsforhør.

/ritzau/

Politiet har torsdag formiddag ransaget Norges tidligere statsminister Thorbjørn Jaglands lejlighed i Oslo.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Advokat Anders Brosveet bekræfter over for VG ransagningen af "Jaglands hjem og fritidsejendomme".

- Dette var forventet og er en almindelig del af en efterforskning af denne type, siger Anders Brosveet til mediet.

– Som en automatisk konsekvens af ransagningen har Jagland nu formel status som sigtet, tilføjer han.

På vej ud af sin lejlighed siger Thorbjørn Jagland selv til pressen:

- Jeg har kun én ting at sige, og det er, at jeg er meget glad for, at sagen bliver afklaret. Der er ikke mere at sige, lyder det ifølge VG.

Onsdag besluttede Europarådet at ophæve Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

VG har torsdag observeret seks personer trænge ind i den tidligere statsministers lejlighed i Oslo.

Med sig havde de flere kasser, og flere kom ud af en bil, der tilhører Økokrim, skriver VG.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

Ifølge VG er det første gang, at Europarådet har ophævet immuniteten for en tidligere topleder.

Jagland var generalsekretær for rådet fra 2009 til 2019. Han var norsk statsminister fra 1996 til 1997 og leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Den tidligere toppolitiker har gennem sin advokat afvist, at han har gjort noget, der kan være strafbart, i løbet af sine ti år i Europarådet.

Efterforskningen af Jagland sker på grund af nye oplysninger i Epstein-dokumenterne, har politiet tidligere oplyst.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

I et brev fra Økokrim til Europarådet fremgår det, at Jagland og hans familie har benyttet Epsteins lejligheder i Paris og New York ved flere lejligheder, samt at de har haft et længere ophold i hans villa i Palm Beach i Florida, skriver NTB.

Desuden har Jagland indvilget i at få dækket rejse- og hoteludgifter, men dette skete dog ikke ifølge NTB.

/ritzau/

Politiet har torsdag formiddag ransaget Norges tidligere statsminister Thorbjørn Jaglands lejlighed i Oslo.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Advokat Anders Brosveet bekræfter over for VG ransagningen af "Jaglands hjem og fritidsejendomme".

- Dette var forventet og er en almindelig del af en efterforskning af denne type, siger Anders Brosveet til mediet.

– Som en automatisk konsekvens af ransagningen har Jagland nu formel status som sigtet, tilføjer han.

Onsdag besluttede Europarådet at ophæve Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

VG har torsdag observeret seks personer trænge ind i den tidligere statsministers lejlighed i Oslo.

Med sig havde de flere kasser, og flere kom ud af en bil, der tilhører Økokrim, skriver VG.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

Ifølge VG er det første gang, at Europarådet har ophævet immuniteten for en tidligere topleder.

Jagland var generalsekretær for rådet fra 2009 til 2019. Han var norsk statsminister fra 1996 til 1997 og leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Den tidligere toppolitiker har gennem sin advokat afvist, at han har gjort noget, der kan være strafbart, i løbet af sine ti år i Europarådet.

Efterforskningen af Jagland sker på grund af nye oplysninger i Epstein-dokumenterne, har politiet tidligere oplyst.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

I et brev fra Økokrim til Europarådet fremgår det, at Jagland og hans familie har benyttet Epsteins lejligheder i Paris og New York ved flere lejligheder, samt at de har haft et længere ophold i hans villa i Palm Beach i Florida, skriver NTB.

Desuden har Jagland indvilget i at få dækket rejse- og hoteludgifter, men dette skete dog ikke ifølge NTB.

/ritzau/