En 12-årig dreng er blandt to døde efter russiske luftangreb natten til torsdag i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Derudover er mindst ti personer såret.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Som følge af fjendens angreb på hovedstaden er to personer blevet dræbt - en 12-årig dreng og en 35-årig kvinde.

- Ti indbyggere er blevet såret. Seks bliver behandlet på hospitalet, skriver Klitschko på Telegram.

En beboelsesejendom med 16 etager i Kyivs Podil-distrikt blev ifølge borgmesteren ramt af et russisk missil. Missilet slog ned i sjette etage på den høje bygning.

En større brand er brudt ud i en anden bygning, der ligger i Obolon-distriktet i den nordlige del af hovedstaden, melder Klitsjko. Her er fire redningsarbejdere såret, efter at vragrester er faldet ned flere steder.

Mens Klitsjko melder om ti sårede, så er tallet ifølge Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, endnu højere. Han melder om 18 sårede i Ukraines hovedstad.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb på Ukraines hovedstad.

Mere end to timer efter at luftalarmerne var gået i gang i Kyiv, kunne de fortsat høres.

Også byen Dnipro, der ligger sydøstligt i landet, er blevet udsat for angreb natten til torsdag, melder guvernør Oleksandr Ganzha på Telegram.

Ganzha melder ifølge Reuters, at én person har mistet livet i russiske angreb, mens der er ti sårede.

Guvernøren skriver, at angrebene har forårsaget flere brande i Dnipro. Han har offentliggjort flere billeder, der viser bygninger, som står i flammer, skriver Reuters.

Ukraines næststørste by, Kharkiv, melder også om angreb. Embedsmænd oplyser, at to personer er såret efter droneangreb, skriver Reuters.

Guvernøren i den russiske Krasnodar-provins, Veniamin Kondratjev, melder på Telegram om to døde efter et ukrainsk luftangreb i byen Tuapse. Det skriver AFP. Begge var ifølge guvernøren børn.

- Et terroristisk droneangreb på boligbygninger i Tuapse har kostet to mindreårige på fem og 14 år livet, skriver Kondratjev.

Meldingen om et droneangreb er ikke umiddelbart blevet kommenteret fra ukrainsk side.

/ritzau/

USA's militær har onsdag dræbt tre personer i et angreb på et mistænkt narkoskib i det østlige Stillehav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til torsdag på det sociale medie X.

- Efterretninger bekræftede, at fartøjet befandt sig på kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling. Tre mandlige narkoterrorister blev dræbt under aktionen, lyder det.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, melder Southcom.

Det er tredje dag i træk, at Southcom melder ud, at det har angrebet og dræbt det, som USA betegner som narkoterrorister, i maritime angreb.

Også tirsdag blev der udført et angreb på et skib i det østlige Stillehav. Fire personer blev her dræbt, lød det i et opslag på X.

Det samme skete mandag, hvor to personer blev dræbt.

Alle bliver af Southcom betegnet som mandlige narkoterrorister. I alle tre tilfælde er der med opslaget på X vedhæftet videoklip af angrebene, der fører til en eksplosion.

/ritzau/

Et større system af havstrømme i Atlanterhavet ser ud til at være betydeligt tættere på et kollaps, end det tidligere var antaget.

Det viser ny forskning ifølge mediet The Guardian.

Forskningen viser, at de klimamodeller, der forudser den kraftigste opbremsning, også er de mest realistiske.

Havstrømmene aftager, fordi lufttemperaturerne hurtigt stiger i Arktis på grund af global opvarmning.

Et kollaps af systemet, som forskere kalder Amoc (Atlantic Meridional Overturning Circulation), vil have katastrofale konsekvenser for Europa, Afrika og hele det amerikanske kontinent, skriver mediet.

Amoc er en central del af det globale klimasystem, og man vidste i forvejen, at den på grund af klimakrisen er på sit svageste niveau i 1600 år.

Forskere observerede tegn på et vendepunkt i 2021 og ved, at Amoc tidligere i Jordens historie er kollapset.

Dr. Valentin Portmann fra Inria-forskningscenteret i den franske by Bordeaux har stået i spidsen for den nye forskning.

- Vi fandt ud af, at Amoc vil svækkes mere end forventet sammenlignet med gennemsnittet af alle klimamodeller. Det betyder, at vi har en havstrøm, der er tættere på et vendepunkt, siger Portmann ifølge The Guardian.

Klimaforskere bruger mange forskellige computermodeller til at vurdere fremtidens klima. Men for det komplekse Amoc-system giver modellerne vidt forskellige resultater.

Nogle modeller viser ikke yderligere svækkelse frem mod år 2100, mens andre tyder på en enorm svækkelse på omkring 65 procent, selv hvis CO2-udledningen reduceres til nul.

Forskningen kombinerede observationer fra den virkelige verden med modellerne for at finde de mest pålidelige, hvilket har reduceret usikkerheden markant.

Forskningen viser, at der er størst sandsynlighed for en opbremsning på mellem 42 og 58 procent i år 2100. Dét niveau vil næsten med sikkerhed ende i et kollaps, skriver The Guardian.

Amoc bringer opvarmet tropisk vand til Europa og Arktis, hvor det køler af, synker til bunds og strømmer retur. Et kollaps vil rykke det tropiske nedbørsbælte, som millioner af mennesker er afhængige af for at dyrke afgrøder.

Det vil desuden kaste Vesteuropa ud i ekstreme vintre og sommertørke samt føre til, at vandstanden omkring Atlanterhavet stiger med mellem en halv til en hel meter.

/ritzau/

En 12-årig dreng og ti personer er såret efter russiske luftangreb natten til torsdag på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En beboelsesejendom med 16 etager i Kyivs Podil-distrikt er ifølge borgmesteren ramt af et russisk missil. Missilet slog ned i sjette etage på den høje bygning.

En større brand er brudt ud i en bygning, der ligger i Obolon-distriktet i den nordlige del af hovedstaden, melder Klitsjko. Her er fire redningsarbejdere såret, efter at vragrester er faldet ned flere steder.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb på Ukraines hovedstad.

Byen Dnipro, der ligger sydøstligt i landet, er også blevet angrebet, melder guvernør Oleksandr Ganzha på Telegram.

Ganzha skriver, at russiske angreb har forårsaget flere brande i Dnipro. Billeder viser, at flere bygninger står i flammer. Fem personer er såret i forbindelse med angrebene, skriver guvernøren.

/ritzau/

Et større system af havstrømme i Atlanterhavet ser ud til at være betydeligt tættere på et kollaps, end det tidligere var antaget.

Det viser ny forskning ifølge mediet The Guardian.

Forskningen viser, at de klimamodeller, der forudser den kraftigste opbremsning, også er de mest realistiske.

Et kollaps af systemet, som forskere kalder Amoc (Atlantic Meridional Overturning Circulation), vil have katastrofale konsekvenser for Europa, Afrika og hele det amerikanske kontinent, skriver mediet.

Amoc er en central del af det globale klimasystem, og man vidste i forvejen, at den på grund af klimakrisen er på sit svageste niveau i 1600 år.

Forskere observerede tegn på et vendepunkt i 2021 og ved, at Amoc tidligere i Jordens historie er kollapset.

Dr. Valentin Portmann fra Inria-forskningscenteret i den franske by Bordeaux har stået i spidsen for den nye forskning.

- Vi fandt ud af, at Amoc vil svækkes mere end forventet sammenlignet med gennemsnittet af alle klimamodeller. Det betyder, at vi har en havstrøm, der er tættere på et vendepunkt, siger Portmann ifølge The Guardian.

Amoc bringer opvarmet tropisk vand til Europa og Arktis, hvor det køler af, synker til bunds og strømmer retur. Et kollaps vil rykke det tropiske nedbørsbælte, som millioner af mennesker er afhængige af for at dyrke afgrøder.

Det vil desuden kaste Vesteuropa ud i ekstreme vintre og sommertørke samt føre til, at vandstanden omkring Atlanterhavet stiger mellem 50 og 100 centimeter.

/ritzau/

To af de førende amerikanske aktieindekser sluttede onsdagens handel på børserne i New York i rekordhøje niveauer.

Det toneangivende S&P 500-indeks steg med 0,8 procent til 7022,95, mens det største indeks for teknologiaktier, Nasdaq Composite, lukkede i 24.016,02 efter en stigning på 1,6 procent.

Fremgangen på de amerikanske aktiemarkeder skyldes ifølge analytikere en tro på, at krigen i Iran nærmer sig en afslutning.

Fawad Razaqzada, der er analytiker hos valutahandelsplatformen Forex, mener, at de seneste dages udvikling har øget investorernes appetit.

- Markederne bliver i stigende grad mere sikre på, at spændingerne i Mellemøsten kan være på vej mod en form for løsning, siger Fawad Razaqzada til nyhedsbureauet AFP.

- Når det er sagt, føles det stadig en smule for tidligt at indregne, at det vil blive løst, siger han.

David Seif, der er cheføkonom hos den japanske investeringsbank Nomura, ser de samme tegn.

- Aktiemarkederne - især i USA - er steget ret kraftigt igen og viser en pæn grad af tillid til, at dette sandsynligvis er ovre eller tæt på slutningen, siger David Seif.

Krigen i Iran har skabt uro på aktiemarkederne, især på grund af stigende oliepriser.

Straks efter USA's og Israels første bølge af angreb for halvanden måned lukkede Iran for stort set al skibstrafik gennem Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olieforbrug passerede igennem før krigen.

Der arbejdes fra international side på at få genåbnet den vigtige handelsrute. Den amerikanske flåde har blokeret for al ind- og udsejling til og fra iranske havne for at presse Iran.

Frankrig og Storbritannien har indkaldt til konference fredag for at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik.

Mens det brede S&P 500-indeks og Nasdaq-indekset steg onsdag, faldt det amerikanske industriindeks Dow Jones med 0,15 procent til 48.463,72.

/ritzau/Reuters

To af de førende amerikanske aktieindekser sluttede onsdagens handel på børserne i New York i rekordhøje niveauer.

Det toneangivende S&P 500-indeks steg med 0,8 procent til 7022,95, mens det største indeks for teknologiaktier, Nasdaq Composite, lukkede i 24.016,02 efter en stigning på 1,6 procent.

Fremgangen på de amerikanske aktiemarkeder skyldes ifølge analytikere en tro på, at krigen i Iran nærmer sig en afslutning.

Fawad Razaqzada, der er analytiker hos valutahandelsplatformen Forex, mener, at de seneste dages udvikling har øget investorernes risikovillighed.

- Markederne bliver i stigende grad mere sikre på, at spændingerne i Mellemøsten kan være på vej mod en form for løsning, siger Fawad Razaqzada til nyhedsbureauet AFP.

- Når det er sagt, føles det stadig en smule for tidligt at indregne, at det vil blive løst, siger han.

David Seif, der er cheføkonom hos den japanske investeringsbank Nomura, ser de samme tegn.

- Aktiemarkederne - især i USA - er steget ret kraftigt igen og viser en pæn grad af tillid til, at dette sandsynligvis er ovre eller tæt på slutningen, siger David Seif.

Krigen i Iran har skabt uro på aktiemarkederne, især på grund af stigende oliepriser.

Straks efter USA's og Israels første bølge af angreb for halvanden måned lukkede Iran for stort set al skibstrafik gennem Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olieforbrug passerede igennem før krigen.

Der arbejdes fra international side på at få genåbnet den vigtige handelsrute. Den amerikanske flåde har blokeret for al ind- og udsejling til og fra iranske havne for at presse Iran.

Frankrig og Storbritannien har indkaldt til konference fredag for at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik.

Mens det brede S&P 500-indeks og Nasdaq-indekset steg onsdag, faldt det amerikanske industriindeks Dow Jones med 0,15 procent til 48.463,72.

/ritzau/Reuters

To personer er onsdag blevet anholdt i London efter et forsøg på at sætte ild til en synagoge i den britiske hovedstad.

Det mislykkede brandangreb fandt sted natten til onsdag i den nordlige del af London. En 47-årig kvinde og en 46-årig mand er mistænkt for at stå bag og er derfor i politiets varetægt.

Politiet i London oplyser, at to personer iført mørkt tøj og elefanthuer natten til onsdag nærmede sig synagogen i Finchley. Her kastede de to flasker, som formodes at indeholde benzin. Brandangrebet mislykkedes, da flaskerne ikke blev antændt.

Politiet behandler sagen som en antisemitisk hadforbrydelse og efterforsker hændelsen med hjælp fra antiterror-enheder.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på den militante palæstinensiske Hamas-bevægelses angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Overvågningsgrupper melder om en stigning i både antisemitiske og islamofobiske hændelser i Storbritannien - særligt siden begyndelsen af krigen i Gazastriben, der begyndte efter Hamas' angreb på Israel.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i Manchester.

I marts blev fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah sat i brand i London. Ambulancerne var parkeret ved en synagoge i Golders Green-området, hvor mange jøder bor.

To mænd og en dreng er blevet sigtet i forbindelse med brandangrebet mod den jødiske ambulancetjeneste.

I februar blev to mænd idømt livsvarigt fængsel, efter at politiet afværgede en plan om at udføre et skudangreb inspireret af Islamisk Stat mod en jødisk forsamling i Manchester.

I marts mødte to iranere i retten i London. De er anklaget for at have spioneret mod det jødiske samfund i London på vegne af styret i Iran.

/ritzau/AFP

Brasiliens tidligere efterretningschef Alexandre Ramagem er blevet løsladt efter at have været tilbageholdt i USA.

Det oplyser Paulo Figueiredo, der er bosat i USA og er en af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaros allierede, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ramagem optræder ifølge Reuters heller ikke længere på de amerikanske immigrationsmyndigheders (ICE) hjemmeside over tilbageholdte personer.

Det har ikke umiddelbart været muligt for Reuters at fastslå hans nuværende immigrationsstatus i landet.

Det fremgår ikke, hvorfor han er blevet løsladt.

Paulo Figueiredo skrev ifølge Reuters på det sociale medie X mandag, at Ramagem var blevet anholdt for det, han betegnede som en "let trafikovertrædelse" i den amerikanske by Orlando i Florida.

Figueiredo sagde derudover, at anholdelsen ikke havde noget at gøre med Brasiliens anmodning om at få udleveret Ramagem fra USA.

Ramagem flygtede fra Brasilien i september, efter at han havde fået en dom for at have planlagt et mislykket statskup sammen med Bolsonaro.

Brasiliens højesteret idømte Ramagem 16 års fængsel for at have forsøgt at kuppe den nyvalgte præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, fra det brasilianske arbejderparti.

Bolsonaro selv blev idømt 27 års fængsel for kupforsøget.

Præsident Luiz Inácio Lula da Silva udtalte som følge af anholdelsen tirsdag, at han mener, at Ramagem vil vende retur.

- Jeg tror, at Ramagem kommer tilbage til Brasilien. Det er han nødt til for at afsone sin dom, sagde Lula ifølge Reuters.

Ramagem var chef for Brasiliens efterretningstjeneste i løbet af Bolsonaros præsidentembede fra 2019 til 2022.

Som efterretningschef i Brasilien er Ramagem ifølge Reuters også tidligere blevet anklaget for at undersøge Bolsonaros kritikere og levere oplysninger, der kunne bruges til at miskreditere Brasiliens valgsystem.

/ritzau/

Brasiliens tidligere efterretningschef Alexandre Ramagem er blevet løsladt efter at have været tilbageholdt i USA.

Det oplyser Paulo Figueiredo, der er bosat i USA og er en af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaros allierede, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ramagem optræder ifølge Reuters heller ikke længere på de amerikanske immigrationsmyndigheders (ICE) hjemmeside over tilbageholdte personer.

Det har ikke umiddelbart været muligt for Reuters at fastslå hans nuværende immigrationsstatus i landet.

Det fremgår ikke, hvorfor han er blevet løsladt.

Paulo Figueiredo skrev ifølge Reuters på det sociale medie X mandag, at Ramagem var blevet anholdt for det, han betegnede som en "let trafikovertrædelse" i den amerikanske by Orlando i Florida.

Figueiredo sagde derudover, at anholdelsen ikke havde noget at gøre med Brasiliens anmodning om at få udleveret Ramagem fra USA.

Ramagem flygtede fra Brasilien i september, efter at han havde fået en dom for at have planlagt et mislykket statskup sammen med Bolsonaro.

Brasiliens højesteret idømte Ramagem 16 års fængsel for at have forsøgt at kuppe den nyvalgte præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, fra det brasilianske arbejderparti.

Bolsonaro selv blev idømt 27 års fængsel for kupforsøget.

Ramagem var chef for Brasiliens efterretningstjeneste under Bolsonaros præsidentembede fra 2019 til 2022.

/ritzau/

En række donorer har lovet at give i alt 1,3 milliarder euro - svarende til 9,7 milliarder kroner - i humanitær støtte til Sudan.

Det er sket ved en international donorkonference i Tysklands hovedstad, Berlin, i anledningen af treårsdagen for den brutale krig.

En konflikt, der har kostet titusindvis af mennesker livet og fordrevet millioner.

- Dette mareridt må stoppe, siger FN's generalsekretær, Antonio Guterres, og kalder årsdagen for en tragisk milepæl.

- Konsekvenserne er ikke begrænset til Sudan. De destabiliserer hele regionen, tilføjer FN-chefen.

Den tre år lange krig mellem den sudanesiske hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har skabt det, som nødhjælpsorganisationer betegner som verdens værste humanitære krise.

Den internationale donorkonference i Berlin blev afholdt af Tyskland sammen med USA, Storbritannien, Frankrig, EU og Den Afrikanske Union.

Mange deltagere på mødet opfordrede til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile som et første skridt mod vejen til fred.

Sudan kæmper med massiv mangel på humanitær støtte. En appel fra FN om at indsamle 2,9 milliarder dollar til Sudan i år er kun 16 procent finansieret. International humanitær støtte fra FN's medlemslande er faldende.

Tyskland annoncerede onsdag yderligere bistand på mere end 230 millioner euro - 1,7 milliarder kroner - hvilket placerer landet blandt de største humanitære donorer til Sudan, skriver nyhedsbureauet dpa.

- Lad os stå sammen, så humanitær bistand og humanitært diplomati kan redde liv, siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, ifølge dpa.

Konflikten mellem rivaliserende generaler, der leder Sudans hær og RSF, begyndte 15. april 2023.

De voldsomme kampe har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet flere end 11 millioner mennesker og skabt det, som FN beskriver som verdens største flygtninge- og sultkrise.

Der er erklæret hungersnød flere steder i det folkerige afrikanske land.

Diplomatiske bestræbelser på fred, ledet af USA, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten er indtil videre mislykkedes.

Saudi-Arabien, Egypten og Tyrkiet støtter den sudanesiske hær, mens De Forenede Arabiske Emirater beskyldes for at bevæbne RSF. Alle parter afviser at være direkte involveret i konflikten.

/ritzau/AFP

En våbenhvile mellem Israel og den militante gruppe Hizbollah ventes at blive præsenteret snart.

Det siger unavngivne libanesiske embedsmænd til mediet Financial Times.

Det sker sandsynligvis i denne uge, når israelske soldater er færdige med at overtage den vigtige by Bint Jbeil i det sydlige Libanon. Det siger to personer bekendt med sagen til mediet.

Hizbollah har base i Libanon.

Konflikten i Libanon er blevet et centralt punkt i forsøget på at afslutte USA's og Israels krig mod Iran. Den begyndte den 28. februar, da de to lande sammen udførte et storstilet angreb på golfstaten.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede tirsdag i sidste uge en våbenhvile på 14 dage med Iran. Våbenhvilen gælder også Israel.

Iran og Pakistan, der er mægler i konflikten, har insisteret på, at Libanon er del af våbenhvilen. Det har USA og Israel sagt, at landet ikke er.

Hizbollah er Irans vigtigste milits i Mellemøsten.

Forhandlinger mellem Iran og USA brød i weekenden sammen i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Trump sagde tirsdag til The New York Post, at en anden runde samtaler mellem USA og Iran kan finde sted i løbet af de næste to dage.

En højtstående unavngiven amerikansk embedsmand sagde onsdag, at USA ikke har forsøgt at få en våbenhvile i Libanon, og at sagen er adskilt fra samtaler med Iran.

- Men præsidenten ville byde et ophør af fjendtlighederne i Libanon velkommen som en del af en fredsaftale mellem Israel og Libanon, lød det ifølge Financial Times.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, oplyste onsdag aften, at Israel fortsat angriber Hizbollah i det sydlige Libanon.

Han tilføjede, at kampene var koncentreret om Bint Jbeil, som han kaldte en Hizbollah-højborg, som israelske soldater er "tæt på at besejre".

Konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op igen, da Hizbollah i solidaritet med Iran begyndte at angribe Israel efter drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ved krigens begyndelse.

Herefter trængte israelske soldater ind i Libanon og har etableret det, som nogle israelske embedsmænd har beskrevet som en bufferzone. Den strækker sig omkring otte til ti kilometer ind i Libanon.

Mindst 2167 mennesker er blevet dræbt i Libanon siden kampenes udbrud den 2. marts, herunder 260 kvinder, 172 børn og 91 sundhedsansatte, oplyser landets sundhedsministerium.

/ritzau/

En våbenhvile mellem Israel og den militante gruppe Hizbollah ventes at blive præsenteret snart.

Det siger unavngivne libanesiske embedsmænd til mediet Financial Times.

Det sker sandsynligvis i denne uge, når israelske soldater er færdige med at overtage den vigtige by Bint Jbeil i det sydlige Libanon. Det siger to personer bekendt med sagen til mediet.

Hizbollah har base i Libanon.

Konflikten i Libanon er blevet et centralt punkt i forsøget på at afslutte USA's og Israels krig mod Iran. Den begyndte den 28. februar, da de to lande sammen udførte et storstilet angreb på golfstaten.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede tirsdag i sidste uge en våbenhvile på 14 dage med Iran. Våbenhvilen gælder også Israel.

Iran og Pakistan, der er mægler i konflikten, har insisteret på, at Libanon er del af våbenhvilen. Det har USA og Israel sagt, at landet ikke er.

Hizbollah er Irans vigtigste milits i Mellemøsten.

Forhandlinger mellem Iran og USA brød i weekenden sammen i Pakistans hovedstad, Islamabad.

/ritzau/

Politiet er i gang med at efterforske påstande om, at den amerikanske sanger Katy Perry skal have begået et seksuelt overgreb mod den australske skuespiller Ruby Rose i storbyen Melbourne for over 15 år siden.

Det skriver australsk politi ifølge The Guardian i en udtalelse.

Katy Perry har afvist påstandene, skriver mediet videre.

Politiet i delstaten Victoria, hvori Melbourne ligger, skriver i udtalelsen, at det påståede overgreb fandt sted i 2010 på en natklub.

- Politiet er blevet oplyst om, at hændelsen fandt sted på et udskænkningssted i Melbournes centrale forretningskvarter (CBD).

- Da efterforskningen stadig pågår, vil det være uhensigtsmæssigt at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det fra Victorias politi.

Udtalelsen fra politiet i Victoria kommer, efter at Rose tidligere på ugen skrev om sagen på sociale medier.

- Katy Perry begik et seksuelt overgreb mod mig på natklubben Spice Market i Melbourne. Hvem går op i, hvad hun (Perry, red.) mener, skrev Rose.

Tirsdag sagde 40-årige Rose ifølge det australske medie ABC i en opdatering, at politiet havde bedt hende om at stoppe med at tale om sagen.

- Her til eftermiddag har jeg færdiggjort alle mine forklaringer. Det betyder, at jeg ikke længere kan hverken kommentere, dele opslag eller tale offentligt om nogen af sagerne eller de involverede personer, lød det.

Det fremgår ikke af udtalelsen, hvordan overgrebet skal have fundet sted.

Perry afviser påstandene.

En repræsentant for den 41-årige skuespiller siger i en udtalelse:

- De beskyldninger, som Ruby Rose spreder på sociale medier, er ikke blot kategorisk falske, de er farlige og hensynsløse løgne.

- Ms. Rose har en veldokumenteret historisk med at fremsætte alvorlige, offentlige anklager mod forskellige personer på sociale medier - anklager, som gentagne gange er blevet afvist af de navngivne parter, lyder det ifølge The Guardian.

Repræsentanten uddyber ikke, hvilke personer Rose tidligere skal have fremsat alvorlige anklager imod.

I 2010 skrev flere medier, heriblandt australske ABC og 9News, at Perry og Rose var ude sammen i Melbourne den 6. august, heriblandt på Spice Market.

Anledningen var, at Perry optrådte ved et afgangsbal på et australsk gymnasium.

Rose er blandt andet kendt fra serien "Orange Is the New Black".

/ritzau/

Politiet er i gang med at efterforske påstande om, at den amerikanske sanger Katy Perry skal have begået et seksuelt overgreb mod den australske skuespiller Ruby Rose i storbyen Melbourne for over 15 år siden.

Det skriver australsk politi ifølge The Guardian i en udtalelse.

Katy Perry har afvist påstandene, skriver mediet videre.

Politiet i delstaten Victoria, hvori Melbourne ligger, skriver i udtalelsen, at det påståede overgreb fandt sted i 2010 på en natklub.

- Politiet er blevet oplyst om, at hændelsen fandt sted på et udskænkningssted i Melbournes centrale forretningskvarter (CBD).

- Da efterforskningen stadig pågår, vil det være uhensigtsmæssigt at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det fra Victorias politi.

Udtalelsen fra politiet i Victoria kommer, efter at Rose tidligere på ugen skrev om sagen på sociale medier.

- Katy Perry begik et seksuelt overgreb mod mig på natklubben Spice Market i Melbourne. Hvem går op i, hvad hun (Perry, red.) mener, skrev Rose.

Tirsdag sagde Rose ifølge det australske medie ABC i en opdatering, at politiet havde bedt hende om at stoppe med at tale om sagen.

- Her til eftermiddag har jeg færdiggjort alle mine forklaringer. Det betyder, at jeg ikke længere kan hverken kommentere, dele opslag eller tale offentligt om nogen af sagerne eller de involverede personer, lød det.

/ritzau/

I en artikel fra Information mandag har eksperter rejst mistanke om, hvorvidt løsgængeren Emilie Schytte blev valgt til Folketinget for Borgenes Parti i strid med grundloven på baggrund af hendes boligforhold.

To af eksperterne oplyser dog onsdag til Ekstra Bladet, at de ikke kendte Indenrigsministeriets praksis for, hvornår en person er valgbar, da de medvirkede i artiklen.

Folketingets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, og det var de to eksperter ikke opmærksomme på, da de blev interviewet til artiklen, skriver Ekstra Bladet.

Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderede i Informations artikel, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med grundloven.

Ifølge Informations research opholdt løsgængeren sig mere hos sin svenske mand i Malmø end i sit hus i Jægerpris, og først efter valgudskrivelsen opholdt hun sig ifølge avisens research fast i Danmark.

Da artiklen blev skrevet, var Sune Klinge ikke klar over Folketingets praksis, og vurderede derfor, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med loven.

Men efter Ekstra Bladet har fået oplysningen fra Indenrigsministeriet om praksissen om mindst 11 dages ophold inden valget og præsenteret den for ham, udtaler han til Ekstra Bladet, at han vurderer på baggrund af det, at hun med al sandsynlighed blev valgt lovligt.

Ekstra Bladet skriver videre, at han mener, at "det kan overvejes", om Indenrigsministeriets praksis harmonerer med grundlovens bopælskrav.

Også Bente Hagelund, ekspert i forvaltningsret og tidligere rektor for Folkeuniversitetet, vurderede i Informations artikel, at Schytte muligvis blev valgt i strid med loven.

Efter Ekstra Bladet har forelagt Indenrigsministeriets praksis for hende, vurderer hun dog også, at Schytte potentielt alligevel var valgbar til Folketinget.

- Vi må nok konstatere, at valgloven er noget andet. Jeg er overrasket over, at man bare skal have fast bopæl i Danmark i de sidste dage, før myndighederne lægger sidste hånd på stemmesedlerne.

- Men jeg kan godt se, at det kan være to forskellige ting, om man bagudrettet eventuelt ikke har levet op til CPR-loven - og så alligevel ender med at være valgbar, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger samtidig, at hun ikke konkret tager stilling til, hvorvidt Emilie Schytte har brudt nogle regler.

Emilie Schytte var det andet folketingsmedlem, der forlod Borgernes Parti kort efter valget, efter hun meldte det ud på Facebook 6. april. Før hende var det Jacob Harris, der få dage efter valget blev ekskluderet.

I opslaget på Facebook beskrev Schytte blandt andet, at hun ikke længere kunne "stå inde for den retorik, partiet fører - og som Lars forsvarer", med henvisning til partiformand Lars Boje.

Hun har senere også kritiseret "måden, hvorpå den politiske magt i dag er organiseret i partiet og reelt forvaltes på".

/ritzau/