En dommer ved Retten i Næstved har besluttet at varetægtsfængsle en 25-årig mand, der er sigtet for at have kastet to krysantemumbomber mod politistationen i Slagelse, i fire uger.

Det skriver TV2 Øst.

- Det er af hensyn til efterforskningen, siger specialanklager Susanne Bluhme ved anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skrev tidligere tirsdag om hændelsen i døgnrapporten.

Her lød det, at den 25-årige var blevet anholdt og sigtet.

Politiet skrev, at fyrværkeriet blev kastet cirka klokken 03.15 natten til mandag. Det gav skader på en rude og en metalskraldespand.

Ingen personer kom til skade ved eksplosionen.

Efterfølgende gennemgik politiet overvågningsbilleder, hvor gerningsmanden kunne ses. Ifølge politiet kom gerningsmanden kørende på knallert, standsede og smed fyrværkeriet, hvorefter han forsvandt fra stedet.

I løbet af mandag eftermiddag fandt politiet frem til den knallert, som formentlig var blevet brugt, og klokken 13.17 blev den 25-årige mand anholdt.

Han er sigtet efter straffelovens bestemmelser om trusler mod politiet og om sprængning.

Retsmødet tirsdag foregik bag lukkede døre. Derfor blev mandens eventuelle forklaring hemmeligholdt for offentligheden.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan han forholder sig til sigtelsen, ligesom det heller ikke står klart, hvad mandens motiv skulle være for at kaste krysantemumbomberne mod politistationen.

Krysantemumbomber er kraftigt fyrværkeri, som består af en rund bombe, der skal affyres gennem et rør.

Kun professionelle fyrværkere må håndtere krysantemumbomber. De er ulovlige for private at sælge, købe og affyre.

/ritzau/

Politiet har i en koordineret indsats med Skattestyrelsen ransaget fire adresser i Herning Kommune og tre i Morsø Kommune og fundet omkring 140.000 kopicigaretter og et større kontantbeløb.

En 45-årig mand er sigtet for besiddelse af de falske smøger, som er kendetegnet ved at efterligne forskellige cigaretproducenters originale produkter.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Der kan komme flere sigtelser, siger politikommissær Niels Kristensen, der er leder af efterforskningsenheden ved lokalpolitiet i Thisted.

Af hensyn til den videre efterforskning af sagen har Midt- og Vestjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til offentligheden, lyder det.

/ritzau/

De fleste Nato-lande har informeret USA om, at de ikke ønsker at bidrage til den amerikanske militæroperation mod Iran.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag på Truth Social, efter at han tidligere har ønsket hjælp til at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Men efter at have fået nej fra mange, vil han ikke længere have hjælp, da USA ifølge præsidenten nu har opnået stor "militær succes" i Iran.

- Vi har ikke længere "brug for" eller ønsker Nato-landenes hjælp - DET HAVDE VI ALDRIG!, skriver Trump.

I Det Hvide Hus bliver Trump kort efter sit opslag spurgt ind til krigen i Iran og en eventuel mission i Hormuzstrædet.

- Jeg synes, at Nato begår en tåbelig fejl, siger Trump.

- Alle er enige med os, men de vil ikke hjælpe. Og vi, altså vi som USA, må huske det, fordi vi synes, det er ret chokerende, lyder det fra præsidenten.

Hormuzstrædet er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. På grund af krigen i Iran er det stort set lukket, hvilket har ført til store stigninger i oliepriserne.

Flere lande har dog afvist, at Nato skal lave en mission til strædet. Tyskland var blandt de lande, som kom med den mest klare afvisning.

- Det er ikke vores krig. Vi har ikke startet den, sagde Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, mandag.

Andre lande har udtrykt mere åbenhed.

Men overordnet er idéen om en mission blev mødt med tilbageholdenhed fra flere lande - især mens krigen fortsat står på.

- Jeg er ikke overrasket over deres handlinger, skriver Trump om de Nato-allieredes reaktion.

- For jeg har altid set Nato, hvor vi har brugt hundredvis af milliarder af dollar på at beskytte de samme lande, som et envejsforetagende. Vi beskytter dem, men de gør ikke noget for os, fortsætter præsidenten.

Danmark erklærede sig mandag åben over for idéen om at bidrage til en mission i strædet.

- Jeg mener, at vi bør have et åbent sind i forhold til, hvordan vi kan bidrage til at holde den frie sejlads fri, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

/ritzau/

Joseph Kent siger op som chef for USA's nationale antiterrorcenter på grund af USA's krig i Iran.

Det skriver Kent tirsdag på X, hvor han har delt et brev sendt til den amerikanske præsident, Donald Trump.

- Jeg kan ikke med god samvittighed støtte den igangværende krig i Iran, skriver Kent.

- Iran udgjorde ikke nogen overhængende trussel for vores land, og det står klart, at vi begyndte denne krig på grund af pres fra Israel og dets magtfulde amerikanske lobby, fortsætter han.

Antiterrorcenteret - National Counterterrorism Center - blev oprettet i årene efter angrebet på USA 11. september 2001.

Det har til formål at "integrere, analysere og dele information" med relation til USA's antiterrorindsats. Det spiller en koordinerende rolle på tværs af amerikanske efterretningsmyndigheder.

I Det Hvide Hus bliver Trump af journalister spurgt til, hvad han synes om opsigelsen.

- Det er godt, at han er ude, siger Trump og begrunder det med, at han ser Kents vurdering af truslen fra Iran som fejlagtig.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at embedsmænd i efterretningsmiljøet har reageret med overraskelse på nyheden.

I brevet til Trump skriver Kent, at præsidenten tidligere stod for en - i hans øjne - god kurs på det udenrigspolitiske område, men har ladet sig vildlede.

- Tidligt i denne administration iværksatte højtstående israelske embedsmænd og indflydelsesrige medlemmer af de amerikanske medier en misinformationskampagne, som totalt underminerede din politiske kurs om at sætte USA først og bidrog til en pro-krigsstemning, skriver Kent.

- Dette ekkokammer blev brugt til at narre dig til at tro, at Iran udgjorde en umiddelbar trussel mod USA, og at der burde angribes nu, da der var en klar vej til en hurtig sejr. Det var en løgn, fortsætter han.

Kent var ifølge amerikanske medier tæt på Trumps direktør for den nationale efterretningstjeneste, Tulsi Gabbard. Hun har holdt lav profil, siden krigen i Iran begyndte, skriver nyhedsbureauet Reuters - og hun har ikke udsendt nogen offentlige udtalelser.

Hun har kun vist sig i offentligheden ved en ceremoni, hvor dræbte amerikanske soldater blev bragt hjem til USA tidligere på måneden.

/ritzau/

De fleste Nato-lande har informeret USA om, at de ikke ønsker at bidrage til den amerikanske militæroperation mod Iran.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på Truth Social, efter at han tidligere har ønsket hjælp til at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Men efter at have fået nej fra mange, vil han ikke længere have hjælp, da USA ifølge præsidenten nu har opnået stor "militær succes" i Iran.

- Vi har ikke længere "brug for" eller ønsker Nato-landenes hjælp - DET HAVDE VI ALDRIG!, skriver Trump.

Hormuzstrædet er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. På grund af krigen i Iran er det stort set lukket, hvilket har ført til store stigninger i oliepriserne.

Flere lande har dog afvist, at Nato skal lave en mission til strædet. Tyskland var blandt de lande, som kom med den mest klare afvisning.

- Det er ikke vores krig. Vi har ikke startet den, sagde Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, mandag.

Andre lande har udtrykt mere åbenhed.

Men overordnet er idéen om en mission blev mødt med tilbageholdenhed fra flere lande - især mens krigen fortsat står på.

- Jeg er ikke overrasket over deres handlinger, skriver Trump om de Nato-allieredes reaktion.

- For jeg har altid set Nato, hvor vi har brugt hundredvis af milliarder af dollar på at beskytte de samme lande, som et envejsforetagende. Vi beskytter dem, men de gør ikke noget for os, fortsætter præsidenten.

Danmark erklærede sig mandag åben over for idéen om at bidrage til en mission i strædet.

- Jeg mener, at vi bør have et åbent sind i forhold til, hvordan vi kan bidrage til at holde den frie sejlads fri, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

/ritzau/

Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt har ifølge KNR og Sermitsiaq forladt Siumut, efter at partiet forlod regeringen fredag i sidste uge.

Det skriver de to grønlandske medier tirsdag.

- Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse og give af mig selv til samfundet.

- Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje, siger Vivian Motzfeldt ifølge Sermitsiaq.

Siumut mister dermed også et mandat i Inatsisartut, Grønlands parlament.

Partiet har nu kun tre mandater i parlamentet.

Ved parlamentsvalget i Grønland i marts sidste år mistede Siumut seks af ti mandater.

Efter valget kom Siumut alligevel med i den regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.

Den brede regering skulle ikke mindst ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som USA's præsident, Donald Trump, fremsatte i perioden op til parlamentsvalget, og som han siden gentog.

Regeringen har uden Siumut fortsat flertal i det grønlandske parlament.

De tilbageværende regeringspartier er Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut. Tilsammen har de 19 ud af 31 mandater i Inatsisartut.

Det var Siumuts forperson, Aleqa Hammond, der besluttede at trække Siumut ud af regeringen.

Aleqa Hammond er utilfreds med, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA har valgt at stille op til folketingsvalget i Danmark, der afholdes 24. marts.

Vivian Motzfeldt har spillet en stor rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA.

I januar var hun i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Her mødtes de med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

/ritzau/

En 22-årig mand tilstår i Københavns Byret tirsdag at have skubbet en anden ung mand i jorden i det københavnske natteliv i august sidste år.

Skubbet betød, at den unge mand slog hovedet ned i asfalten, blev bragt i livsfare og påført en hjerneskade.

Den tiltalte havde om aftenen 9. august været på baren Det Elektriske Hjørne i København sammen med to venner.

På vej væk fra baren omkring klokken 01.00 stødte de ind i en fremmed ung mand, der ifølge den 22-årige kom med en racistisk bemærkning mod hans to venner.

Bemærkningen skabte en "mærkelig stemning", fortæller den tiltalte. Han gik derfor ind imellem sin ven og den fremmede unge mand og bad ham om at gå sin vej.

- Så begynder han at prikke mig i brystet og sige noget i stil med: "Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal", forklarer den tiltalte i retten tirsdag.

Den 22-årige fortæller, at han blev provokeret over, at manden prikkede ham på brystet. Han skubbede derefter manden, der faldt til jorden.

Efter faldet strømmede flere personer sammen om offeret, og den 22-årige forlod stedet.

Han fortæller, at han ikke vidste, at den anden unge mand var kommet alvorligt til skade.

Ifølge offerets bistandsadvokat Peter Trudsø har skubbet haft alvorlige konsekvenser for den unge mand.

Han har efter hændelsen været indlagt over flere omgange.

I forbindelse med en af indlæggelserne gik der ifølge bistandsadvokaten infektion i et af sårene i hovedet. Det betød, at manden skulle opereres flere gange i kraniet.

Peter Trudsø viser tirsdag i retten et billede af den unge mand efter den seneste operation 5. marts i år. Han fortæller, at billedet viser, hvordan offerets hoved ser ud efter flere voldsomme operationer.

Den tiltalte 22-årige henvendte sig selv til politiet, da han blev opmærksom på, at han var involveret i sagen. Herefter blev han sigtet for vold.

Anklageren kræver den 22-årige straffet med fængsel i ikke under fire måneder. Han mener, at offerets alvorlige skader skal indgå som en skærpende omstændighed.

Den tiltaltes forsvarer mener, at skubbet skal koste den 22-årige 40 dages betinget fængsel. Hun peger på, at den 22-årige ikke før er straffet, og at det ikke var hans intention at skade offeret.

Det var et skub, der fik "helt uoverskuelige og uagtsomme følger", siger hun tirsdag.

Der vil blive afsagt dom i sagen 24. marts klokken 13.00.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har fået det værre og er derfor som udgangspunkt ikke med, når det belgiske kongepar næste uge er på statsbesøg i Norge.

Det oplyser det norske kongehus til NRK tirsdag.

- Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere. Derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, siger kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, til NRK.

Kronprinsessen blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, og i december sidste år sagde hun, at hun nærmer sig at have behov for en lungetransplantation.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har hun ikke haft nogen officielle forpligtelser, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Hun er heller ikke opført med nogen punkter i kongehusets program fremover.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Både sønnen Marius og Mette-Marit selv har i de seneste måneder været hyppigt omtalt i medierne på grund af flere sager.

Kronprinsessen har været i fokus på grund af hendes tidligere kontakt med den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, der har vist sig mere omfattende end hidtil kendt. Det kom frem, efter at yderligere dokumenter om Epstein er blevet offentliggjort.

Imens er en sag mod Marius, der er tiltalt for 40 lovbrud, gået ind i sin afsluttende uge. Tiltalen omfatter blandt andet fire voldtægter, vold, seksuelt krænkende optagelser og billeder af kvinder samt mishandling i nære relationer.

Tirsdag var det ventet, at anklageren skulle komme med sin strafpåstand. Men det er udskudt til onsdag.

Kronprins Haakon har tirsdag besøgt Nato-øvelsen Cold Response i Nordnorge, men ville ikke svare på spørgsmål om kronprinsessen, skriver NTB.

Statsbesøget med den belgiske kong Philippe og dronning Mathilde begynder tirsdag næste uge.

/ritzau/

Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt har ifølge KNR og Sermitsiaq forladt Siumut, efter at partiet forlod regeringen fredag i sidste uge.

Det skriver de to grønlandske medier tirsdag.

- Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse og give af mig selv til samfundet.

- Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje, siger Vivian Motzfeldt ifølge Sermitsiaq.

Siumut mister dermed også et mandat i Inatsisartut, Grønlands parlament.

Partiet har nu kun tre mandater i parlamentet.

Ved parlamentsvalget i Grønland i marts sidste år mistede Siumut seks af ti mandater.

Efter valget kom Siumut alligevel med i den regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.

Den brede regering skulle ikke mindst ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som USA's præsident, Donald Trump, fremsatte i perioden op til parlamentsvalget, og som han siden gentog.

Vivian Motzfeldt har spillet en stor rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA.

I januar var hun i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Her mødtes de med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

/ritzau/

Det har været rekord ved tre valg i træk, og denne gang er ingen undtagelse.

Andelen af kvinder, som stiller op til Folketinget, er denne gang 39,4 procent, fremgår det af friske tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Andelen har aldrig været højere.

Samtidig er det samlede antal kandidater faldende. Der er 81 færre kandidater på stemmesedlerne ved valget 24. marts sammenlignet med folketingsvalget 1. november 2022.

Generelt er andelen af kvinder højere ved folketingsvalg end ved kommunalvalg. I kommunalvalget i november 2025 var 34,9 procent af kandidaterne kvinder.

I alt stiller 933 kandidater op ved folketingsvalget i år mod 1014 ved folketingsvalget i 2022.

Andelen af kvinder er nærmest steget fra valg til valg. Den er fordoblet siden 1977, da kvinderne udgjorde 19,7 procent af det samlede kandidatfelt.

Ved folketingsvalg før 1971 har andelen af opstillede kvinder aldrig været over 15 procent.

Kvinder fik valgret og mulighed for at stille op til rigsdagsvalg ved en grundlovsændring 5. juni 1915.

Det første valg efter grundlovsændringen, så kvinder kunne stemme, var i 1918.

Lavest har andelen af kvinder på kandidatlisterne været i 1935 med 2,8 procent.

Socialdemokraten Nina Bang var i 1924 den første kvinde, som blev minister i en dansk regering. Yderligere næsten hundrede år skulle der gå, før Helle Thorning-Schmidt blev den første kvindelige statsminister i Danmark.

Ved det forestående folketingsvalg findes 413 gengangere blandt kandidaterne fra valget i 2022. 520 er nyopstillede.

Der har også været fokus på stigende alder for kandidaterne.

Gennemsnitsalderen for kvinderne på stemmesedlen er 45,1 år, mens den er 47,1 år for mændene.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har fået det værre og er derfor som udgangspunkt ikke med, når det belgiske kongepar næste uge er på statsbesøg i Norge.

Det oplyser det norske kongehus til NRK tirsdag.

- Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere. Derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, siger kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, til NRK.

Kronprinsessen blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, og i december sidste år sagde hun, at hun nærmer sig at have behov for en lungetransplantation.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har hun ikke haft nogen officielle forpligtelser, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Hun er heller ikke opført med nogen punkter i kongehusets program fremover.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt har ifølge KNR og Sermitsiaq forladt Siumut, efter at partiet forlod regeringen.

Det skriver de to grønlandske medier tirsdag.

- Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse og give af mig selv til samfundet.

- Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje, siger Vivian Motzfeldt ifølge Sermitsiaq.

Siumut mister dermed også et mandat i Inatsisartut, Grønlands parlament.

Partiet har nu kun tre mandater i parlamentet.

/ritzau/

Joseph Kent siger op som chef for USA's nationale antiterrorcenter på grund af USA's krig i Iran.

Det skriver Kent tirsdag på X, hvor han har delt et brev sendt til den amerikanske præsident, Donald Trump.

- Jeg kan ikke med god samvittighed støtte den igangværende krig i Iran, skriver Kent.

- Iran udgjorde ikke nogen overhængende fare for vores land, og det står klart, at vi begyndte denne krig på grund af pres fra Israel og dets magtfulde amerikanske lobby, fortsætter han.

Antiterrorcenteret - National Counterterrorism Center - blev oprettet i årene efter angrebet på USA 11. september 2001.

Det har til formål at "integrere, analysere og dele information" med relation til USA's antiterrorindsats. Det spiller en koordinerende rolle på tværs af amerikanske efterretningsmyndigheder.

Der har ikke umiddelbart været en reaktion fra Det Hvide Hus på opsigelsen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at embedsmænd i efterretningsmiljøet har reageret med overraskelse på nyheden.

I brevet til Trump skriver Kent, at præsidenten tidligere stod for en - i hans øjne - god kurs på det udenrigspolitiske område, men har ladet sig vildlede.

- Tidligt i denne administration iværksatte højtstående israelske embedsmænd og indflydelsesrige medlemmer af de amerikanske medier en misinformationskampagne, som totalt underminerede din politiske kurs om at sætte USA først og bidrog til en pro-krigsstemning, skriver Kent.

- Dette ekkokammer blev brugt til at narre dig til at tro, at Iran udgjorde en umiddelbar trussel mod USA, og at der burde angribes nu, da der var en klar vej til en hurtig sejr. Det var en løgn, fortsætter han.

Kent var ifølge amerikanske medier tæt på Trumps direktør for den nationale efterretningstjeneste, Tulsi Gabbard. Hun har holdt lav profil, siden krigen i Iran begyndte, skriver nyhedsbureauet Reuters - og hun har ikke udsendt nogen offentlige udtalelser.

Hun har kun vist sig i offentligheden ved en ceremoni, hvor dræbte amerikanske soldater blev bragt hjem til USA tidligere på måneden.

/ritzau/

Tiden er ved at løbe ud for Ukraine, der har brug for penge fra EU fra april for at kunne betale for krigen mod Rusland.

Derfor skal EU-landenes stats- og regeringsledere finde en løsning på Ungarn og Slovakiets blokade af et 90 milliarder euro stort lån til Ukraine på denne uges EU-topmøde.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på et møde i EU-Parlamentets udenrigsudvalg tirsdag.

- Vores manglende evne til at nå til enighed om den 20. sanktionspakke mod Rusland og støttelånet til Ukraine bringer EU's sikkerhed i fare, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at Ungarn og Slovakiet i ugevis har blokeret både den 20. sanktionspakke og det for Ukraine livsvigtige lån.

De to østeuropæiske EU-lande begrunder blokaden med, at Ukraine ikke har repareret Druzhba-rørledningen, så Ungarn og Slovakiet igen kan modtage olie fra Rusland.

Men nu skal der findes en løsning, siger Kallas.

- Det er spørgsmål, som skal løses under stats- og regeringsledernes møde i denne uge. Ellers vil vi lave et selvmål her, siger Kaja Kallas.

De 90 milliarder euro skal være med til at holde Ukraine kørende i de næste to år.

De skal både gå til at betale for skoler og hospitaler, men også til at finansiere krigen mod Rusland.

Både EU-Kommissionen og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere fastslået, at Ukraine vil mangle penge i et omfang, så det vil kunne mærkes på slagmarken, hvis ikke de første EU-midler udbetales i april.

Dermed er deadline nu faretruende tæt på før EU-topmødet, der holdes torsdag 19. marts.

Derfor øger EU nu presset for at finde en løsning og få Ungarn og Slovakiet til at opgive deres blokade.

Tirsdag meddelte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU nu direkte vil hjælpe Ukraine med at reparere Druzhba-rørledningen.

- EU har tilbudt teknisk bistand og finansiering. Den ukrainske side har taget imod og accepteret dette tilbud.

- Europæiske eksperter står til rådighed med det samme, hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.

Situationen har skabt frustration i Bruxelles, fordi Ungarn og Slovakiet selv gav grønt lys til lånet på 90 milliarder euro til Ukraine på EU-topmødet i december.

Det skete på betingelse af, at de to lande - sammen med Tjekkiet - ikke hænger på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale.

Det falder nu tilbage på de øvrige 24 EU-lande, inklusive Danmark, at tilbagebetale lånet, hvis Ukraine ikke kan.

De to østeuropæiske EU-lande har forsvaret deres blokade med, at de ikke har en kystlinje og derfor er afhængige af den russiske olie gennem rørledningen, der er blevet beskadiget af formodede russiske angreb.

Håbet i Bruxelles er, at hjælpen til at genåbne Druzhba-rørledningen vil få Ungarn og Slovakiet til at give grønt lys til den 20. sanktionspakke og lånet til Ukraine på topmødet torsdag.

- Dette er et nødvendigt skridt for at genoptage drøftelserne om den så hårdt tiltrængte økonomiske støtte til Ukraine og den 20. sanktionspakke forud for Det Europæiske Råds møde, hedder det i pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen.

/ritzau/

En 22-årig mand tilstår i Københavns Byret tirsdag at have skubbet en anden ung mand i jorden i det københavnske natteliv i august sidste år.

Skubbet betød, at den unge mand slog hovedet ned i asfalten, blev bragt i livsfare og påført en hjerneskade.

Den tiltalte havde om aftenen 9. august været på baren Det Elektriske Hjørne i København sammen med to venner.

På vej væk fra baren stødte de ind i en fremmed ung mand, der ifølge den 22-årige kom med en racistisk bemærkning mod hans to venner.

Bemærkningen skabte en "mærkelig stemning", fortæller den tiltalte Han gik derfor ind imellem sin ven og den fremmede unge mand og bad ham om at gå sin vej.

- Så begynder han at prikke mig i brystet og sige noget i stil med: "Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal", forklarer den tiltalte i retten tirsdag.

Den 22-årige fortæller, at han blev provokeret over, at manden prikkede ham på brystet. Han skubbede derefter manden, der faldt til jorden.

Efter faldet strømmede flere personer sammen om offeret, og den 22-årige forlod stedet.

Han fortæller, at han ikke vidste, at den anden unge mand var kommet alvorligt til skade.

Ifølge offerets bistandsadvokat Peter Trudsø har skubbet haft alvorlige konsekvenser for den unge mand.

Han har efter hændelsen været indlagt over flere omgange.

I forbindelse med en af indlæggelserne gik der ifølge bistandsadvokaten infektion i et af sårene i hovedet. Det betød, at manden skulle opereres flere gange i kraniet.

Peter Trudsø viser tirsdag i retten et billede af den unge mand efter den seneste operation 5. marts i år. Han fortæller, at billedet viser, hvordan offerets hoved ser ud efter flere voldsomme operationer.

Den tiltalte 22-årige henvendte sig selv til politiet, da han blev opmærksom på, at han var involveret i sagen. Herefter blev han sigtet for vold.

Anklageren kræver den 22-årige straffet med fængsel i ikke under fire måneder. Han mener, at offerets alvorlige skader skal indgå som en skærpende omstændighed.

Den tiltaltes forsvarer mener, at skubbet skal koste den 22-årige 40 dages betinget fængsel.

Der vil blive afsagt dom i sagen 24. marts klokken 13.00.

/ritzau/

Det har været rekord ved tre valg i træk, og denne gang er ingen undtagelse.

Andelen af kvinder, som stiller op til Folketinget, er denne gang 39,4 procent, fremgår det af friske tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Andelen har aldrig været højere.

Samtidig er det samlede antal kandidater faldende. Der er 81 færre kandidater på stemmesedlerne ved valget 24. marts sammenlignet med folketingsvalget 1. november 2022.

Generelt er andelen af kvinder højere ved folketingsvalg end ved kommunalvalg. I kommunalvalget i november 2025 var 34,9 procent af kandidaterne kvinder.

I alt stiller 933 kandidater op ved folketingsvalget i år mod 1014 ved folketingsvalget i 2022.

Andelen af kvinder er nærmest steget fra valg til valg. Den er mere end fordoblet siden 1977, da kvinderne udgjorde 19,7 procent af det samlede kandidatfelt.

Ved folketingsvalg før 1971 har andelen af opstillede kvinder aldrig været over 15 procent, siden kvinder for første gang kunne komme på stemmesedlen til et rigsdagsvalg i 1918, efter at man i 1915 ændrede valgloven.

Lavest har andelen af kvinder været i 1935 med 2,8 procent.

Ved det forestående folketingsvalg findes 413 gengangere blandt kandidaterne fra valget i 2022. 520 er nyopstillede.

Der har også været fokus på stigende alder for kandidaterne.

Gennemsnitsalderen for kvinderne på stemmesedlen er 45,1 år, mens den er 47,1 år for mændene.

/ritzau/