En brandmand vil slukke den socialdemokratiske brand i landets hovedstad.

I hvert fald har Andreas Keil (S), der til dagligt er brandmand, meldt sig som kandidat til den socialdemokratiske fagborgmesterpost i Københavns Kommune.

Det oplyser han til Ritzau.

Keil skriver det også på Facebook.

- Jeg er overbevist om, at jeg kan sikre ro og et stærkt fællesskab i Socialdemokratiets politiske gruppe - samtidig med at jeg kan styrke dialogen og samarbejdet med de øvrige partier på Københavns Rådhus, skriver han.

Posten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar er ledig, efter at overborgmesterkandidaten Pernille Rosenkrantz-Theil har trukket sig fra politik efter et skuffende resultat ved sidste uges kommunalvalg.

Keil er den tredje kandidat, der melder sig på banen.

Lars Aslan Rasmussen og Yildiz Akdogan er de to andre. Keil sagde mandag til TV 2 Kosmopol, at han "meget seriøst" overvejede at melde sig som kandidat, så helt ud af det blå kommer tirsdagens udmelding ikke.

Keil mener, at den ledige borgmesterpost passer ham godt.

- I 12 år har jeg været medlem af Borgerrepræsentationen, og fra første dag var Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mit politiske omdrejningspunkt.

- Det er et ekstremt vigtigt område, som har afgørende betydning for mange københavneres hverdag. Det er også et område, hvor Socialdemokratiet kan gøre en stor forskel for borgerne, skriver han på Facebook.

Ved valget fik Keil 960 personlige stemmer. 959 stemte personligt på Akdogan, som i øjeblikket sidder i Folketinget.

Her afløste hun i øvrigt Rosenkrantz-Theil, da denne stoppede i Folketinget for at koncentrere sig om den københavnske valgkamp 100 procent.

Akdogan er i forvejen medlem af Borgerrepræsentationen, men er i øjeblikket på orlov for at varetage sit hverv i Folketinget.

Socialdemokratiet tillader nemlig ikke dobbeltmandater. Derfor skal Akdogan også beslutte, om hun vil være medlem af Borgerrepræsentationen eller Folketinget fra 1. januar, medmindre hun får dispensation.

Til DR udtalte hun tidligere tirsdag, at hun hælder til Borgerrepræsentationen, hvis hun skal vælge mellem den og folketingsmandatet.

Aslan Rasmussen, der er tidligere folketingsmedlem, fik 4.656 personlige stemmer ved valget. Det var kun overgået af Rosenkrantz-Theils 11.808 personlige stemmer. Aslan Rasmussen har været folketingsmedlem fra 2016 til 2022. Han har desuden også været medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Det var fra 2006 til 2016.

Socialdemokratiet fik i Københavns Kommune 12,7 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2021. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i hovedstadskommunen.

Socialdemokraterne i København vælger deres fagborgmester 1. december. Der er deadline for at melde sig fredag klokken 12.

Borgerrepræsentationen i København har 55 pladser, eller mandater om man vil. Der er en overborgmester og seks fagborgmestre, som hver står i spidsen for en forvaltning. Ved valget fik Socialdemokratiet otte mandater.

/ritzau/

Socialdemokraten Andreas Keil melder sig som kandidat til den socialdemokratiske fagborgmesterpost i Københavns Kommune.

Det oplyser han til Ritzau.

Keil skriver det også på Facebook.

- Jeg er overbevist om, at jeg kan sikre ro og et stærkt fællesskab i Socialdemokratiets politiske gruppe - samtidig med at jeg kan styrke dialogen og samarbejdet med de øvrige partier på Københavns Rådhus, skriver han.

Posten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar er ledig, efter at overborgmesterkandidaten Pernille Rosenkrantz-Theil har trukket sig fra politik efter et skuffende resultat ved sidste uges kommunalvalg.

Keil er den tredje kandidat, der melder sig på banen.

Lars Aslan Rasmussen og Yildiz Akdogan er de to andre. Keil sagde mandag til TV 2 Kosmopol, at han "meget seriøst" overvejede at melde sig som kandidat, så helt ud af det blå kommer tirsdagens udmelding ikke.

/ritzau/

Brasiliens højesteret har tirsdag sat et formelt punktum for retssagen mod tidligere præsident Jair Bolsonaro, som er blevet dømt for at planlægge et kup mod landets nuværende leder, Luiz Inácio da Silva.

Bolsonaros muligheder for at anke dommen er udtømte, fremgår det af et retsdokument ifølge Reuters.

Dermed skal den tidligere præsident påbegynde afsoningen af de 27 år og tre måneders fængsel, som han er blevet idømt.

Brasiliens højesteret giver ordre til, at han påbegynder afsoningen i arresten på en føderal politistation i hovedstaden, Brasilia.

Den 70-årige Bolsonaro blev dømt i sagen ved højesteretten i september.

Han blev kendt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio da Silva, efter at Silva vandt præsidentvalget i 2022.

Med Silvas sejr måtte Bolsonaro, som dengang var præsident, forlade det brasilianske præsidentkontor.

Bolsonaro kunne ikke påbegynde afsoningen af sin straf efter dommen i september, da det først skulle undersøges, hvorvidt det var muligt for ham at anke dommen fra højesteretten.

Den tidligere præsident har forsøgt at anke dommen ad flere omgange, men disse forsøg er alle blevet afvist af højesteretten.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

Foruden Bolsonaro blev flere tidligere brasilianske ministre og militærchefer også dømt for kupplanerne i september.

Bolsonaro har siden august siddet i husarrest i sit hjem.

Sidste weekend blev han dog overflyttet til et arresthus, efter at han ifølge de brasilianske myndigheder havde forsøgt at fjerne den elektroniske fodlænke, som han skulle bære derhjemme som led i sin husarrest.

/ritzau/

En lastvogn med flere hundrede grise er tirsdag aften væltet på Tirslundvej vest for Vejen.

Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Lidt før klokken 19 står det endnu ikke klart, hvordan ulykken er sket.

Ifølge politiet er der både døde og tilskadekomne grise. Det oplyser dog ikke, hvor mange der er tale om.

Vejen er helt spærret og vil formentlig være det i flere timer endnu.

Både redningspersonale, ambulance og politiet er til stede på ulykkesstedet, og arbejdet ventes at fortsætte til ud på natten.

- Vi skal have åbnet den her lastvogn og have omlastet grisene. Og så må vi se, om nogle af dem har taget skade, og om nogen skal aflives på stedet, siger vagtchefen.

- Sådan et arbejde tager som regel lang tid, så jeg tænker først, at det bliver ud på natten, at vi er færdige.

Chaufføren er kørt til kontrol på sygehuset, lyder det.

/ritzau/

Brasiliens højesteret har tirsdag sat et formelt punktum for retssagen mod tidligere præsident Jair Bolsonaro, som er blevet dømt for at planlægge et kup mod landets nuværende leder, Luiz Inácio da Silva.

Bolsonaros muligheder for at anke dommen er udtømte, fremgår det af et retsdokument ifølge Reuters.

Dermed er der åbnet for, at den tidligere præsident kan begynde at afsone den straf på 27 år og tre måneders fængsel, som han er blevet idømt.

Den 70-årige Bolsonaro blev dømt i sagen ved Brasiliens højesteret i september.

Han kunne dog ikke påbegynde afsoningen, før det var fastlagt, hvorvidt det var muligt for Bolsonaro at anke dommen.

I mellemtiden har han siddet i husarrest i sit hjem.

Sidste weekend blev han dog overflyttet til et fængsel, efter at han tilsyneladende forsøgte at fjerne den elektroniske fodlænke, som han skulle bære derhjemme.

/ritzau/

- Vores mål i koalitionen af villige er at stille Ukraine i den stærkest mulige position - både i forhandlingslokalet og ved fronten. Lige nu er det vigtigere end nogensinde.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun tirsdag deltog i et møde for koalitionen af villige lande, der støtter Ukraine.

På mødet diskuterede lederne af de mere end 30 lande i koalitionen blandt andet den fredsplan, som Ukraine og USA forsøger at nå til enighed om.

- Vi har drøftet, hvordan vi sikrer en varig og retfærdig fred i Ukraine. En fred, hvor Ukraines territoriale integritet og ret til selvbestemmelse respekteres.

- Ellers risikerer vi, at det bliver et pusterum for Rusland, der bruger det til at mobilisere, opruste og angribe igen, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Hun har længe fastholdt, at Rusland reelt ikke ønsker fred.

Derfor har Danmark været en af forkæmperne for den fælles EU-målsætning om, at Europa skal være klar til at forsvare sig selv senest i 2030.

- Det, der sker i Ukraine, stopper ikke ved landets grænser. Ruslands angreb udfordrer det grundlæggende princip om, at ret skal stå over magt.

- Når vi støtter Ukraine, støtter vi derfor ikke kun et land under angreb, men også vores egen sikkerhed, siger Mette Frederiksen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog også på mødet.

Her fastslog han ifølge en udskrift af talen, som Reuters har set, at Ukraine er klar til at lave en fredsaftale med USA's præsident, Donald Trump, og Europa.

Samtidig opfordrede han de europæiske ledere til at gøre klar til at indsætte en "reassurance force" i Ukraine.

Det kan oversættes til en sikringsstyrke, som skal hjælpe med at holde freden efter en aftale.

Rusland har dog tidligere afvist, at soldater fra Nato-lande kan blive udstationeret i Ukraine som del af en fredsaftale.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fastslog efter mødet, at en arbejdsgruppe bestående af Frankrig og Storbritannien med støtte fra Tyrkiet og USA nu skal afklare mulige sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Hidtil har USA ikke været involveret i koalitionens arbejde med sikkerhedsgarantier.

Udmeldingen kommer, mens USA og Ukraine ifølge en højtstående ukrainsk embedsmand er nået til enighed om de vigtigste punkter i USA's fredsplan.

- Vores delegationer nåede til enighed om de centrale punkter i den aftale, der blev drøftet i Genève, sagde Rustem Umerov tirsdag ifølge Reuters.

Umerov er tidligere forsvarsminister, men fungerer nu som sekretær for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd.

Samtidig er han medlem af Ukraines forhandlingsdelegation.

- Vi regner nu med støtte fra vores europæiske partnere i vores videre skridt, skrev han tirsdag på Facebook.

Ifølge Umerov arbejder Ukraine nu på hurtigst muligt at få et besøg i USA i stand, hvor Zelenskyj kan "afslutte de sidste skridt og indgå en aftale med præsident Trump".

Den amerikanske præsident sagde tirsdag ifølge Reuters, at Washington er "meget tæt på" at indgå en aftale med Ukraine og Rusland om at afslutte den næsten fire år lange krig.

- Vi når målet, sagde Trump ved en begivenhed før thanksgiving i Det Hvide Hus.

/ritzau/

En lastvogn med flere hundrede grise er tirsdag aften væltet på Tirslundvej vest for Vejen.

Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Lidt før klokken 19 står det endnu ikke klart, hvordan ulykken er sket, eller om der er tilskadekomne grise.

Vejen er helt spærret og vil muligvis være det i flere timer endnu.

Både redningspersonale, ambulance og politiet er til stede på ulykkesstedet, og arbejdet ventes at fortsætte til ud på natten.

- Vi skal have åbnet den her lastvogn og have omlastet grisene. Og så må vi se, om nogle af dem har taget skade, og om nogen skal aflives på stedet, siger vagtchefen.

- Sådan et arbejde tager som regel lang tid, så jeg tænker først, at det bliver ud på natten, at vi er færdige.

Chaufføren er umiddelbart uskadt, lyder det.

/ritzau/

Socialdemokraten Henning Urban Dam Nielsen, der er afgående borgmester i Stevns Kommune, ønsker at forlade politik til nytår, selv om han ved sidste uges kommunalvalg blev genvalgt til byrådet.

Det skriver TV2 Øst.

Mediet henviser til mødematerialet til det nye byråds første møde 1. december.

Han anmoder om at kunne stoppe af personlige årsager. Helt konkret handler det om, at han for fem måneder siden mistede sin datter.

- Min anmodning om at blive fritaget for valg er begrundet i min personlige og familiære situation efter min datters død for fem måneder siden.

- Jeg valgte ret hurtigt efter at genoptage mit offentlige hverv og efterfølgende valgkamp. Nu, efter valget, er det tydeligt for mig og min familie, at jeg i større grad bliver nødt til at prioritere mit helbred, skriver Henning Urban Dam Nielsen i sin anmodning ifølge TV2 Øst.

Henning Urban Dam Nielsen fik ved valget 1499 personlige stemmer. Det var flest af alle kandidater i kommunen.

Tilmed blev Socialdemokratiet det største parti i Stevns Kommune og det endda med en fremgang på 1,1 procentpoint. Partiet fik 25,6 procent af stemmerne i kommunen.

Dermed blev Stevns Kommune en af de ganske få af landets 98 kommuner, hvor Socialdemokratiet ikke gik tilbage ved valget.

Alligevel står Henning Urban Dam Nielsen til at miste borgmesterposten til Venstres Anette Mortensen fra 1. januar. Det bliver endegyldigt slået fast på det konstituerende byrådsmøde 1. december.

57-årige Henning Urban Dam Nielsen har ifølge TV2 Øst siddet i byrådet siden 2013. Han blev borgmester efter 2021-valget, hvor han overtog borgmesterposten fra Anette Mortensen, som nu tager den tilbage.

Hvis anmodningen fra Henning Urban Dam Nielsen som ventet bliver imødekommet, overtages hans plads i byrådet af Steen S. Hansen (S).

Han fik 158 personlige stemmer, hvilket i første omgang lige akkurat ikke var nok til en af de fem socialdemokratiske pladser i byrådet.

/ritzau/

Pernille Rosenkrantz-Theil, som var Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i Københavns Kommune ved sidste uges kommunalvalg, havde lavet en aftale, som ville have gjort hende til overborgmester i stedet for SF's Sisse Marie Welling.

Det siger Rosenkrantz-Theil ifølge B.T. i podcasten "Spotlight - med Abdel Aziz Mahmoud" på Podimo.

Men "nogen" løb fra aftalen, lyder det fra eksministeren, som nu også er ekspolitiker. Rosenkrantz-Theil valgte nemlig kort efter valget at trække sig fra politik.

Aftalen var ifølge podcasten mellem Socialdemokratiet, De Radikale samt de borgerlige partier. Den gik ud på, at hvis ikke Enhedslisten, SF og Alternativet alene havde flertal, så ville Rosenkrantz-Theil blive overborgmester.

Det havde de tre røde partier ikke, men alligevel blev Rosenkrantz-Theil altså ikke overborgmester.

- Det var det, der var aftalen, lyder det fra Rosenkrantz-Theil, da podcastvært Abdel Aziz Mahmoud opridser detaljerne i aftalen, som ifølge Rosenkrantz-Theil ikke blev overholdt.

Rosenkrantz-Theil siger ikke selv, hvem den omtalte aftale angiveligt var lavet sammen med.

Både De Konservative og Liberal Alliance i København afviser, at der var en aftale med Rosenkrantz-Theil.

- Vi har ikke indgået nogen skriftlig aftale, og vi vil gerne se den, siger den konservative overborgmesterkandidat Jakob Næsager til B.T.

Til samme medie udtaler LA's spidskandidat, Alexander Ryle:

- Hun kan ikke fremvise en aftale, som jeg har skrevet under på. Jeg har været ærlig over for hende fra starten af til de mange møder, vi har holdt i løbet af valgkampen. Og jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke har kunnet love, at jeg peger på hende.

Faktum er, at SF, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti efter valget indgik en konstitueringsaftale, som gjorde Sisse Marie Welling til overborgmester.

Det er kun Socialdemokratiet og Frie Grønne, der blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, som ikke er med i konstitueringsaftalen.

Socialdemokratiet havde generelt et skidt kommunalvalg, selv om partiet på landsplan fortsat er størst. Men Socialdemokratiet gik tilbage over hele landet, mistede flere højborge og tabte magten i København trods over 100 års dominans.

Årsagen til, at Rosenkrantz-Theil trækker sig helt fra politik, er det "ringe" kommunalvalg, forklarede hun til DR i weekenden.

- Rigtig meget af det her valg har handlet om mig, derfor vil jeg også komme til at stå i vejen for, at man kan lande socialdemokratiske resultater på rådhuset efterfølgende, sagde Rosenkrantz-Theil til DR.

Socialdemokratiet fik i Københavns Kommune 12,7 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2021. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i hovedstadskommunen.

Rosenkrantz-Theil fik 11.808 personlige stemmer. Sisse Marie Welling (SF) fik 20.924 personlige stemmer. Overborgmesterkandidat Line Barfod fra Enhedslisten fik 18.574 stemmer.

/ritzau/

- Vores mål i koalitionen af villige er at stille Ukraine i den stærkest mulige position - både i forhandlingslokalet og ved fronten. Lige nu er det vigtigere end nogensinde.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun tirsdag deltog i et møde for koalitionen af villige lande, der støtter Ukraine.

På mødet diskuterede lederne af de mere end 30 lande i koalitionen blandt andet den fredsplan, som Ukraine og USA forsøger at nå til enighed om.

- Vi har i dag haft et møde i koalitionen af villige, hvor der er orienteret om de seneste forhandlinger. Vi har drøftet, hvordan vi sikrer en varig og retfærdig fred i Ukraine.

- En fred, hvor Ukraines territoriale integritet og ret til selvbestemmelse respekteres. Ellers risikerer vi, at det bliver et pusterum for Rusland, der bruger det til at mobilisere, opruste og angribe igen, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Socialdemokraten Henning Urban Dam Nielsen, der er afgående borgmester i Stevns Kommune, ønsker at forlade politik til nytår, selv om han ved sidste uges kommunalvalg blev genvalgt til byrådet.

Det skriver TV2 Øst.

Mediet henviser til mødematerialet til det nye byråds første møde 1. december.

Han anmoder om at kunne stoppe af personlige årsager. Helt konkret handler det om, at han for fem måneder siden mistede sin datter.

- Min anmodning om at blive fritaget for valg er begrundet i min personlige og familiære situation efter min datters død for fem måneder siden.

- Jeg valgte ret hurtigt efter at genoptage mit offentlige hverv og efterfølgende valgkamp. Nu, efter valget, er det tydeligt for mig og min familie, at jeg i større grad bliver nødt til at prioritere mit helbred, skriver Henning Urban Dam Nielsen i sin anmodning ifølge TV2 Øst.

Henning Urban Dam Nielsen fik ved valget 1499 personlige stemmer. Det var flest af alle kandidater i kommunen.

Tilmed blev Socialdemokratiet det største parti i Stevns Kommune og det endda med en fremgang på 1,1 procentpoint. Partiet fik 25,6 procent af stemmerne i kommunen.

Dermed blev Stevns Kommune en af de ganske få af landets 98 kommuner, hvor Socialdemokratiet ikke gik tilbage ved valget.

Alligevel står Henning Urban Dam Nielsen til at miste borgmesterposten til Venstres Anette Mortensen fra 1. januar. Det bliver endegyldigt slået fast på det konstituerende byrådsmøde 1. december.

/ritzau/

To mænd og to kvinder er tirsdag blevet anholdt i sagen om juvelrøveriet mod kunstmuseet Louvre i Paris i oktober.

Det oplyser anklagemyndigheden i den franske hovedstad ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er to mænd på 38 og 39 år og to kvinder på 31 og 40 år, alle fra Paris-området, siger anklager Laure Beccuau.

Tidligere tirsdag skrev avisen Le Parisien, at én person var blevet anholdt. Denne person er ifølge det franske medie BFM TV den fjerde af i alt fire mænd, som er blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i selve røveriet.

Den pågældende person er tilsyneladende én af de fire mistænkte, som ifølge anklager Laure Beccuau er blevet anholdt tirsdag.

I forvejen var fire personer - tre mænd og en kvinde - blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i smykkerøveriet eller i planlægningen af det.

Røveriet mod Louvre fandt sted 19. oktober, hvor fire personer slap afsted med juveler til en anslået værdi af 660 millioner kroner.

Under flugten tabte gerningsmændene en krone besat med diamanter og smaragder, som kejser Napoleon den 3. af Frankrig skænkede til sin anden hustru, kejserinde Eugenie.

Kronen blev fundet, men resten af kosterne fra røveriet er ikke fundet. Det gælder blandt andet en halskæde besat med smaragder og diamanter, som kejser Napoleon den 1. gav sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise.

Røveriet på Louvre skete omkring klokken 09.30 i museets åbningstid.

Her brugte røverne en møbellift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d'Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Anklagere har tidligere sagt, at de ser tegn på, at det var amatører og ikke organiserede kriminelle, der stod bag røveriet.

Der har været stor debat om sikkerheden på franske museer efterfølgende.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og marmorstatuen "Venus fra Milo".

/ritzau/

Pernille Rosenkrantz-Theil, som var Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i Københavns Kommune ved sidste uges kommunalvalg, havde lavet en aftale, som ville have gjort hende til overborgmester i stedet for SF's Sisse Marie Welling.

Det siger Rosenkrantz-Theil ifølge B.T. i podcasten "Spotlight - med Abdel Aziz Mahmoud" på Podimo.

Men "nogen" løb fra aftalen, lyder det fra eksministeren, som nu også er ekspolitiker. Rosenkrantz-Theil valgte nemlig kort efter valget at trække sig fra politik.

Aftalen var ifølge podcasten mellem Socialdemokratiet, De Radikale samt de borgerlige partier. Den gik ud på, at hvis ikke Enhedslisten, SF og Alternativet alene havde flertal, så ville Rosenkrantz-Theil blive overborgmester.

Det havde de tre røde partier ikke, men alligevel blev Rosenkrantz-Theil altså ikke overborgmester.

- Det var det, der var aftalen, lyder det fra Rosenkrantz-Theil, da podcastvært Abdel Aziz Mahmoud opridser detaljerne i aftalen, som ifølge Rosenkrantz-Theil ikke blev overholdt.

Rosenkrantz-Theil siger ikke selv, hvem den omtalte aftale angiveligt var lavet sammen med.

Faktum er dog, at SF, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti efter valget indgik en konstitueringsaftale, som gjorde Sisse Marie Welling til overborgmester.

Det er kun Socialdemokratiet og Frie Grønne, der blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, som ikke er med i konstitueringsaftalen.

Socialdemokratiet havde generelt et skidt kommunalvalg, selv om partiet på landsplan fortsat er størst. Men Socialdemokratiet gik tilbage over hele landet, mistede flere højborge og tabte magten i København trods over 100 års dominans.

Årsagen til, at Rosenkrantz-Theil trækker sig helt fra politik, er det "ringe" kommunalvalg, forklarede hun til DR i weekenden.

- Rigtig meget af det her valg har handlet om mig, derfor vil jeg også komme til at stå i vejen for, at man kan lande socialdemokratiske resultater på rådhuset efterfølgende, sagde Rosenkrantz-Theil til DR.

Socialdemokratiet fik i Københavns Kommune 12,7 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2021. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i hovedstadskommunen.

Rosenkrantz-Theil fik 11.808 personlige stemmer. Sisse Marie Welling (SF) fik 20.924 personlige stemmer. Overborgmesterkandidat Line Barfod fra Enhedslisten fik 18.574 stemmer.

/ritzau/

Pernille Rosenkrantz-Theil, som var Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i Københavns Kommune ved sidste uges kommunalvalg, siger, at der var en aftale, som havde gjort hende til overborgmester i stedet for SF's Sisse Marie Welling.

Det siger Rosenkrantz-Theil ifølge B.T. i podcasten "Spotlight - med Abdel Aziz Mahmoud" på Podimo.

Men "nogen" løb fra aftalen, lyder det fra eksministeren, som nu også er ekspolitiker. Rosenkrantz-Theil valgte nemlig kort efter valget at trække sig fra politik.

Aftalen var ifølge podcasten mellem Socialdemokratiet, De Radikale samt de borgerlige partier. Den gik ud på, at hvis ikke Enhedslisten, SF og Alternativet alene havde flertal, så ville Rosenkrantz-Theil blive overborgmester.

Det havde de tre røde partier ikke, men alligevel blev Rosenkrantz-Theil altså ikke overborgmester.

- Det var det, der var aftalen, lyder det fra Rosenkrantz-Theil, da podcastvært Abdel Aziz Mahmoud opridser detaljerne i aftalen, som ifølge Rosenkrantz-Theil ikke blev overholdt.

Rosenkrantz-Theil siger ikke selv, hvem den omtalte aftale angiveligt var lavet sammen med.

Faktum er dog, at SF, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti efter valget indgik en konstitueringsaftale, som gjorde Sisse Marie Welling til overborgmester.

Det er kun Socialdemokratiet og Frie Grønne, der blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, som ikke er med i konstitueringsaftalen.

/ritzau/

Det politiske flertal, som vil gøre Venstres Hanne Pigonska til ny borgmester fra årsskiftet i Odsherred Kommune, eksisterer ikke længere.

Det er status, efter at Danmarksdemokraterne tirsdag er sprunget fra en konstitueringsaftale, som blev lavet efter kommunalvalget i sidste uge.

Danmarksdemokraternes spidskandidat, Jonas Nørgaard, siger til DR, at partiet ikke længere er en del af aftalen.

Nørgaard udtaler, at den aftale, som Danmarksdemokraterne ikke længere er en del af, var for smal. Blandt andre var Dansk Folkeparti ikke med.

- Du mister bredden og bliver afhængig af hvert af de eksisterende partier, siger han til DR.

Med Danmarksdemokraterne ude af aftalen betyder det, at der aktuelt kun er 12 ud af 25 mandater bag Pigonska.

- Vi har tillid til Hanne Pigonska, men det nytter ikke noget med en smal aftale, siger Jonas Nørgaard til TV 2.

Meldingen fra Nørgaard kommer, efter at TV2 Øst tidligere tirsdag erfarede, at Pigonska havde mistet sit flertal.

Bag Pigonska stod lokallisten Nyt Odsherred, De Konservative, Socialdemokratiet, Liberal Alliance og altså indtil for nylig Danmarksdemokraterne.

Til DR siger Pigonska, at hun nu vil se på, hvad der er muligt.

- Det handler jo om at samle et samarbejdende byråd, siger hun til mediet.

Dansk Folkeparti meddelte mandag, at partiet ikke ville være en del af konstitueringsaftalen. Men partiets tre mandater var heller ikke nødvendige for Pigonskas flertal.

Pigonska var ikke det mest oplagte bud på en ny borgmester i Odsherred. Hun blev først sent spidskandidat for Venstre. Og ved kommunalvalget sidste tirsdag blev Venstre blot det syvendestørste parti i Odsherred Kommune og gik fra fire til to mandater. Pigonska fik 316 personlige stemmer i kommunen.

Tirsdagens begivenheder betyder, at Odsherred Kommune er den eneste kommune, hvor der mangler at blive peget på en ny borgmester efter valget.

Søndag faldt en aftale på plads i Slagelse Kommune, og dermed havde alle 98 kommuner valgt en borgmester fra 1. januar. Men det holdt altså blot et par dage.

Forhandlingerne om konstitueringen i kommunerne kan løbe helt frem til det konstituerende møde.

Det skal afholdes i perioden fra 1. december til 15. december, og først på det møde er en konstitueringsaftale juridisk bindende.

Der er 25 byrådsmedlemmer i Odsherred Kommune.

De 25 mandater efter valget er fordelt således: Socialdemokratiet (5 mandater), SF (4), De Radikale (3), Nyt Odsherred (3), Dansk Folkeparti (3), Danmarksdemokraterne (2), Venstre (2), De Konservative (1), Enhedslisten (1) og Liberal Alliance (1).

/ritzau/

Israel har tirsdag eftermiddag modtaget liget af ét af tre tilbageværende gidsler i Gaza, som er blevet overdraget af Hamas via Røde Kors.

Det bekræfter Israels premierministerkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Kors modtog tidligere på eftermiddagen liget fra Hamas og transporterede det herefter videre til israelske styrker i Gaza.

Der er tale om et af de gidsler, som blev taget til fange af Hamas ved bevægelsens angreb på Israel 7. oktober 2023.

En våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft 10. oktober, efter at blandt andet USA havde hjulpet med at mægle.

På det tidspunkt havde den militante bevægelse 20 levende gidsler og 28 afdøde gidsler i sin varetægt i Gaza.

Siden har Hamas frigivet alle de levende gidsler og - med den seneste frigivelse - 26 døde. Til gengæld har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger og ligene af hundredvis af palæstinensere.

Den over seks uger gamle våbenhvile er fortsat skrøbelig.

Mandag dræbte israelske styrker tre palæstinensere nær den gule linje, der markerer den linje, som israelske styrker har trukket sig tilbage til som led i våbenhvileaftalen.

Israels militær meddelte, at det havde identificeret "terrorister", som bevægede sig imod israelske soldater og udgjorde en umiddelbar trussel.

Mens kamphandlinger udgør én trussel mod våbenhvilen, er der også usikkerhed om vejen frem.

Blandt andet skal der ifølge våbenhvileplanen indsættes en international styrke i Gaza. Men sammensætningen af styrken udgør en udfordring.

Israel siger, at den internationale styrke skal afvæbne Hamas, hvilket er noget, som gruppen indtil videre har modsat sig, hvis ikke der også etableres en palæstinensisk stat.

Den amerikanske plan anerkender ønsket om en palæstinensisk stat. Men Israel afviser, at en sådan kan komme på tale.

En anonym palæstinensisk embedsmand, som er tæt på forhandlinger om situationen i Gaza, forklarer, at situation er præget uvished.

- Der er total usikkerhed. Amerikanerne har ikke fremlagt en detaljeret plan. Det er uklart, hvilke styrker der bliver tale om, hvad deres opgaver bliver, hvad deres roller er, og hvor de bliver udstationeret.

- Hvis styrkerne indsættes uden et politisk spor og uden forståelse for de forskellige palæstinensiske fraktioner og magter i Gaza, vil det komplicere tingene endnu mere, siger embedsmanden til Reuters.

/ritzau/