Iran skal gå med til aldrig at have atomvåben, og Hormuzstrædet skal åbnes øjeblikkeligt.

Sådan lyder et par af kravene fra USA's præsident, Donald Trump, hvis landet skal indgå en aftale med Iran.

Det fremgår af et opslag fra præsidenten på hans sociale medie, Truth Social, fredag.

- Skibe, der er fanget i strædet på grund af vores fantastiske og hidtil usete flådeblokade, som nu vil blive ophævet, kan begynde processen med at "vende hjem!".

- Sig HEJ til jeres koner, ægtemænd, forældre og familier fra mig, jeres yndlingspræsident!, skriver Trump.

USA har indført en flådeblokade af iranske skibe og havne. Donald Trump har tidligere fastslået, at han ville opretholde blokaden, indtil der er indgået en aftale.

Fredag skriver han, at han nu vil gå i Det Hvide Hus’ situationsrum for at træffe en endelig beslutning.

Krigen mod Iran begyndte, efter at Israel og USA i fællesskab udførte angreb på Iran den 28. februar i år.

/ritzau/

En 26-årig mand blev fredag morgen anholdt og sigtet for grov vold efter en hændelse på Jellingvej i Vejle. Han er efter et grundlovsforhør fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi på Anklager Update.

Omkring klokken 04.30 fik politiet en anmeldelse om et muligt voldsforhold på en adresse i Vejle. Da politiet kom frem til adressen, fandt de en 27-årig mand med flere skader, der stammer fra knivstik.

Manden er ikke kommet slemt til skade, men er bragt til behandling på hospitalet, lød det tidligere fredag i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Den anholdte blev ved Retten i Kolding fremstillet i et grundlovsforhør, som retten besluttede skulle foregå for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning.

Han er sigtet for grov vold ved at have stukket den 27-årige flere gange og blev anholdt klokken 04.48 fredag morgen.

Politiet meddelte fredag formiddag, at man ville være til stede på Jellingvej i løbet af dagen, men at der ikke foreligger nogen fare for beboere i området.

- Vi anser det som en isoleret hændelse, så naboer og lignende har ingen grund til at være bekymrede, selv om vi har været til stede siden tidligt i morges og også kommer til at være det noget tid endnu, lyder det fra vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i politiets pressemeddelelse.

Politikredsen opfordrer personer, der har set noget mistænkeligt i nærheden af Jellingvej natten til fredag, til at henvende sig på telefon 114.

/ritzau/

En dommer i USA har midlertidigt blokeret for oprettelsen af en skattefinansieret fond på knap 1,8 milliarder dollar, der har til formål at kompensere allierede af præsident Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fredag.

Donald Trumps administration annoncerede tidligere i maj oprettelsen af fonden som del af en aftale om at droppe et søgsmål anlagt af præsidenten.

Søgsmålet på ti milliarder dollar - omkring 64,1 milliard kroner - blev anlagt i januar mod USA's finansministerium og skattevæsnet IRS.

Konkret mente Trump ikke, at finansministeriet og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Men tidligere på måneden blev søgsmålet altså droppet, og som del af forliget skulle fonden oprettes.

Fonden sigter specielt på at kompensere Trump-allierede, der føler sig uretfærdigt behandlet af justitsministeriet, da demokraten Joe Biden var præsident, lød det fra ministeriet.

Siden har flere amerikanske medier skrevet, at fonden kan bruges til at give penge til Trump-tilhængere, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, og som senere blev retsforfulgt under Biden.

Ordningen er af Demokraterne blevet kaldt både korrupt og forfatningsstridig.

Fredagens kendelse er sket som led i et søgsmål anlagt af flere personer. De tæller blandt andre Andrew Floyd, en tidligere føderal anklager, der efterforskede og retsforfulgte de tiltalte fra stormen mod Kongressen i 2021.

De mener, at fonden udgør en "hemmelig aftale" mellem Trump og hans administration - "uden mandat fra Kongressen, intet juridisk grundlag og ingen ansvarlighed". Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Selve kendelsen er kommet fra en distriktsdommer i delstaten Virginia. Den blokerer Trumps administration i at "træffe yderligere foranstaltninger" til at oprette eller drive fonden, lyder det ifølge Reuters.

Det vil gælde, mens dommeren hører yderligere juridiske argumenter.

Samlet er fonden på 1,776 milliarder dollar. Det er en symbolsk henvisning til året 1776, da USA fik sin forfatning. Beløbet svarer til 11,4 milliarder kroner.

/ritzau/

EU-Kommissionen har fredag indledt diskussionerne om en ny strategi over for Kina.

Målet er, at sikre en mere lige handelsbalance og gøre Europa fri af den dybe afhængighed af kinesiske råstoffer og teknologi.

Efter fredagens møde siger Danmarks EU-kommissær, Dan Jørgensen, at Europa skal være "meget håndfaste" og "stramme op" over for Kina.

- Kina bliver stadig vigtigere i international handelspolitik, og vi skal være meget håndfaste i vores måde at agere over for Kina på.

- På den ene side har vi en politisk dialog og handel med Kina, men vi er samtidig meget opmærksomme på ikke at bringe os i afhængighedsforhold, som ikke er formålstjenestelige for Europa, siger Dan Jørgensen.

Forud for fredagens møde fastslog Dan Jørgensens kollega i EU-Kommissionen, den franske EU-kommissær for industri, Stéphane Séjourné, at EU overvejer told og importkvoter for at beskytte en række sektorer mod "unfair konkurrence" fra Kina.

- Vores mål er ikke at bryde med Kina, men at opnå en reel genbalancering.

- Vi vil indføre reelle foranstaltninger, der gør det muligt for os, sagde Stéphane Séjourné torsdag til avisen Financial Times.

Ifølge Séjourné ønsker EU særligt at beskytte sektorer som kemikalier, metaller og grøn teknologi mod det, man fra EU's side opfatter som statsstøttet konkurrence fra Kina.

Dan Jørgensen vil dog ikke løfte sløret for, om øget told på kinesiske varer og importkvoter fik opbakning fra de 27 EU-kommissærer på fredagens møde.

- Jeg kan ikke gå så meget ind i, hvad vi konkret diskuterer. Men vi ser blandt andet på, hvordan vi ud fra en bred palette af forskellige redskaber kan stramme op over for Kina, siger Dan Jørgensen.

Han fastslår, at Kina fortsat er en "samhandelspartner og en partner, som EU har dialog med".

- Men det er også en partner, hvor vi sætter nogle meget klare grænser, siger Dan Jørgensen.

Han giver to eksempler inden for hans eget område som kommissær for energi og boliger, der hænger tæt sammen med den grønne omstilling i EU.

- Vi vil for eksempel i fremtiden være mere aktive i forhold til at sikre, at vores energiinfrastruktur ikke kan blive kompromitteret. Eksempelvis ved, at hardware kan slukkes fra Kina.

- Vi vil også være meget håndfaste, når det kommer til vores klimapolitik. I EU er der krav, når man producerer stål, cement, gødning. Så kan det ikke nytte noget, at man i andre dele af verden bare kan producere og svine løs og så eksportere produkterne til Europa, siger Dan Jørgensen.

Brugen af told på varer og ønsket om at ændre på handelsbalancerne har længe været forbundet med USA's præsident, Donald Trump. Og det har ført til kritik af USA fra EU's side.

Dan Jørgensen afviser dog, at EU-Kommissionen er ved at gå på kompromis med det grundlæggende ønske om frihandel i verden som del af den mulige opstramning over for Kina.

- Vi er fra EU's side stadig tilhængere af frihandel. Men dermed ikke sagt, at der ikke er noget, der hedder told og skat. Det bruger vi også internt som et styringsredskab. Og det gør vi også i forhold til vores partnere rundt omkring i verden.

- Der er behov for en meget håndfast tilgang til Kina i forhold til at sikre, at vi kan komme ud af den stigende afhængighed, vi har i forhold til eksempelvis sjældne mineraler og energiteknologi, siger Dan Jørgensen.

/ritzau/

I 12 timer blev en kvinde holdt fanget af en gruppe mænd på en adresse i Brønderslev, som på forskellig vis forsøgte at true hende til at afsløre placeringen af et narkolager.

Fredag er fem mænd blevet dømt i sagen, oplyser anklager Marie Stigaard fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Den 20-årige Yahya Osman Warsame og den 25-årige Yusuf Bile Abdile blev hver idømt to års fængsel, mens tre andre mænd fik lavere straffe.

Det drejer sig om to 18-årige mænd, der begge var under 18 på gerningstidspunktet i marts sidste år. Og Retten i Hjørring vurderede, at de havde så gode forhold i deres privatliv med både arbejde og uddannelse, at deres straffe skulle gøres delvist betingede.

Den ene blev idømt halvandet års fængsel, og hans straf anses som udstået med de fire måneder, han har siddet varetægtsfængslet i sagen.

Den anden blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. Han har siddet fængslet i tre måneder, og med det anses hans afsoning for overstået. Begge mænd skal udføre samfundstjeneste.

Den sidste af de fem er en 21-årig mand, som alene blev dømt for at have deltaget i at have taget kvindens hund fra hende. Det skete efter frihedsberøvelsen. Hans straf lød på fire måneders ubetinget fængsel.

Fra 22. marts og helt frem til 14. april var kvinden adskilt fra hunden, og mændene truede med at slå den ihjel, hvis ikke hun ville fortælle om det narkolager, som mændene mente, hun kendte til.

Hundebortførelsen er alle fem dømt for, men kun de fire er altså dømt for selve frihedsberøvelsen, hvor kvinden blandt andet blev udsat for trusler med knive.

Under frihedsberøvelsen tvang de hende til at se en video med en person, som fik skåret en legemsdel af, og de truede med at skære fingre og tæer af hende, hvis ikke hun ville tale.

Under frihedsberøvelsen truede de hende desuden med, at de ville bombe hendes familie og slå hendes hund ihjel.

De dømte, Warsame og Abdile, blev efter retsmødet løsladt. Begge har siddet varetægtsfængslet i 1 år og 2 måneder, og grundlaget for fængslingen har været, at de på fri fod ville kunne påvirke udfaldet af sagen.

Nu er der faldet dom, og grundlaget er ikke længere til stede, vurderede retten.

Alle dømte overvejer, om de vil anke dommen til Vestre Landsret.

Fire af dem må med i deres overvejelser tage risikoen for, at de ved en ankesag i landsretten formentlig igen ville skulle forsvare sig mod en alvorlig anklage i sagen, som de blev frifundet for.

De var nemlig anklaget for, at to af dem under frihedsberøvelsen af kvinden udsatte hende for voldtægt ved at tvinge hende til oralsex. De to andre medvirkede efter anklagemyndighedens opfattelse til dette, fordi de ikke greb ind.

/ritzau/

En dommer i USA har midlertidigt blokeret for oprettelsen af en skattefinansieret fond på knap 1,8 milliarder dollar, der har til formål at kompensere allierede af præsident Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fredag.

Donald Trumps administration annoncerede tidligere i maj oprettelsen af fonden som del af en aftale om at droppe et søgsmål anlagt af præsidenten.

Søgsmålet på ti milliarder dollar - omkring 64,1 milliard kroner - blev anlagt i januar mod USA's finansministerium og skattevæsnet IRS.

Konkret mente Trump ikke, at finansministeriet og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Men tidligere på måneden blev søgsmålet altså droppet, og som del af forliget skulle fonden oprettes.

Fonden sigter specielt på at kompensere Trump-allierede, der føler sig uretfærdigt behandlet af justitsministeriet, da demokraten Joe Biden var præsident, lød det fra ministeriet.

Siden har flere amerikanske medier skrevet, at fonden kan bruges til at give penge til Trump-tilhængere, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, og som senere blev retsforfulgt under Biden.

Ordningen er af Demokraterne blevet kaldt både korrupt og forfatningsstridig.

Fredagens kendelse er kommet fra en distriktsdommer i delstaten Virginia. Den blokerer Trump-administrationen i at "træffe yderligere foranstaltninger" til at oprette eller drive fonden, lyder det.

Det vil gælde, mens dommeren hører yderligere juridiske argumenter.

Samlet er fonden på 1,776 milliarder dollar. Det er en symbolsk henvisning til året 1776, da USA fik sin forfatning. Beløbet svarer til 11,4 milliarder kroner.

/ritzau/

En dommer i USA har midlertidigt blokeret for oprettelsen af en fond på knap 1,8 milliarder dollar, der har til formål at kompensere allierede af præsident Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fredag.

Donald Trumps administration annoncerede tidligere i maj oprettelsen af fonden som del af en aftale om at droppe et søgsmål anlagt af præsidenten.

Søgsmålet på ti milliarder dollar blev anlagt i januar mod USA's finansministerium og skattevæsnet IRS.

Konkret mente Trump ikke, at finansministeriet og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Men tidligere på måneden blev søgsmålet altså droppet, og som del af aftalen skulle fonden oprettes.

Fonden sigter specielt på at kompensere Trump-allierede, der føler sig uretfærdigt behandlet af justitsministeriet, da demokraten Joe Biden var præsident, lød det fra ministeriet.

Siden har flere amerikanske medier skrevet, at fonden kan bruges til at give penge til Trump-tilhængere, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, og som senere blev retsforfulgt under Biden.

Ordningen er af Demokraterne blevet kaldt både korrupt og forfatningsstridig.

/ritzau/

Norges tronarving, kronprins Haakon, forkorter sin officielle rejse til Japan i begyndelsen af juni med en dag på grund af kronprinsesse Mette-Marits helbredssituation.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse fredag.

- Det betyder, at kronprinsen vil fastholde hele det officielle program i Tokyo fra 1.-3. juni, mens besøget i havnebyen Hachinohe den 4. juni er aflyst.

Mette-Marit har den seneste tid fået det dårligere som følge af den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018.

Det gentog kronprins Haakon til den fremmødte presse, heriblandt nyhedsbureauet NTB, under en prisuddeling tirsdag eftermiddag i Oslo.

- Kronprinsessen er alvorligt syg, og jeg synes, hun har fået det lidt værre på det seneste, så jeg er bekymret for hendes helbred. Hun bruger ilt i sin hverdag, og det hjælper lidt.

I december 2025 sagde den 52-årige kronprinsesse i et interview med den norske tv-station NRK, at sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet.

Derfor forbereder lægerne hende på, at hun formentlig skal have en lungetransplantation.

- Bare tanken om, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, sagde hun.

Ifølge Lungeforeningen er lungefibrose en sjælden sygdom, som danner arvæv i de små lungeblærer og gør lungerne stive og dermed dårligere til at ilte blodet.

Det giver symptomer som åndenød, hoste, betændelse i luftvejene, infektioner, træthed og udmattelse.

Sygdommen er kronisk. Det vil sige uhelbredelig.

I april i år kunne Mette-Marit for første gang i forbindelse med et officielt arrangement ses med et næsekateter, som er forbundet til en iltmaskine via en slange.

Måneden forinden sagde Mette-Marit, at sygdommen afgør, om hun kan blive i rollen som kronprinsesse.

Udmeldingen kom i et interview med NRK om hendes kontakt til den dømte - og i dag afdøde - seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Mette-Marit har som følge af sygdommen måttet drosle ned og i nogle tilfælde udeblive fra officielle arrangementer. Blandt andet da det belgiske regentpar, kong Philippe og dronning Mathilde, var på statsbesøg i Norge i marts.

/ritzau/

Det tidligere folketingsmedlem for Venstre og advokat Laue Traberg Smidt er død.

Det skriver hans søn Kåre Traberg Smidt på Facebook.

Laue Traberg Smidt, som var folketingsmedlem fra 1988 til 1990, blev 81 år.

- Løven har brølt for sidste gang. Min fader Laue Traberg Smidt gik i går bort. De kaldte ham netop det, den "vilde rødhårede Venstreløve", der aldrig gav sig, når mange forsøgte at tryne, skriver sønnen i sit opslag.

Laue Traberg Smidt har et fyldigt cv: Konsul for Tunesien og teaterformand har han også været foruden altså folketingsmedlem og advokat.

Som ung direktør for Håndværksrådet formåede Laue Traberg Smidt at markere sig i medierne, så ingen i 1970'erne og 1980'erne var i tvivl om, hvem der var chef.

Derefter fulgte en hektisk periode i Folketinget. Trods sin korte periode på Christiansborg formåede han også her at sætte sit tydelige præg.

Ikke mindst da han i forbindelse med Tamil-sagen nægtede at stemme for skandalens hovedperson Erik Ninn-Hansens genvalg som formand for Folketinget.

I 1998 blev Laue Traberg Smidt udpeget som generalsekretær i Red Barnet. Han mistede dog jobbet to år senere.

Det skete, da en revisionsundersøgelse havde afsløret et stort træk på repræsentationskontoen. Pengene var blandt andet trukket fra et par dyre parisiske natklubber.

Laue Traberg Smidt forklarede dengang, at besøgene var led i et forsøg på at afdække børneprostitution.

Herefter valgte han at etablere sin egen advokatvirksomhed - ifølge eget udsagn fordi ingen andre ville ansætte ham.

Og det er som advokat, at Laue Traberg Smidt har trukket de fleste og største overskrifter.

Som advokat har han blandt andet været med til at få foreningen al-Aqsa frifundet for mistanke om at yde støtte til terror.

I kølvandet på at Danmarks Radio i 2004 viste et klip fra den omstridte film "Submission" af den nu dræbte hollandske instruktør Theo van Gogh, trådte Laue Traberg Smidt frem med en politianmeldelse mod DR.

Det skete ifølge advokaten på vegne af 20 anonyme muslimske borgere, der var blevet krænket af at se klippet.

Senere erkendte Traberg Smidt dog, at han selv stod bag anmeldelsen, og han har flere gange efterfølgende indkasseret bøder i forbindelse med sin gerning som advokat.

- Sikke et liv, skriver Kåre Traberg Smidt på Facebook.

- En korkprop, der blev ved med at trænge igennem overfladen og evigt prøvede grænserne for, hvad var muligt. Med de konsekvenser, det nu engang havde.

- Men et vildt, farverigt, hårdtarbejdende, evigt søgende efter næste eventyr og idérigt liv fik han. Direktørjobs, selvstændig, medlem af Folketinget, advokat, konsul, husbond og far til fire. Han vil blive savnet, tilføjer sønnen.

/ritzau/

Norges tronarving, kronprins Haakon, forkorter sin officielle rejse til Japan i begyndelsen af juni med en dag på grund af kronprinsesse Mette-Marits helbredssituation.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse fredag.

- Det betyder, at kronprinsen vil fastholde hele det officielle program i Tokyo fra 1.-3. juni, mens besøget i havnebyen Hachinohe den 4. juni er aflyst.

Mette-Marit har den seneste tid fået det dårligere som følge af den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018.

I december 2025 sagde den 52-årige kronprinsesse i et interview med den norske tv-station NRK, at sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet.

Derfor forbereder lægerne hende på, at hun formentlig skal have en lungetransplantation.

- Bare tanken om, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, sagde hun.

Ifølge Lungeforeningen er lungefibrose en sjælden sygdom, som danner arvæv i de små lungeblærer og gør lungerne stive og dermed dårligere til at ilte blodet.

Det giver symptomer som åndenød, hoste, betændelse i luftvejene, infektioner, træthed og udmattelse.

Sygdommen er kronisk. Det vil sige uhelbredelig.

I april i år kunne Mette-Marit for første gang i forbindelse med et officielt arrangement ses med et næsekateter, som er forbundet til en iltmaskine via en slange.

Måneden forinden sagde Mette-Marit, at sygdommen afgør, om hun kan blive i rollen som kronprinsesse.

Udmeldingen kom i et interview med NRK om hendes kontakt til den dømte - og i dag afdøde - seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Mette-Marit har som følge af sygdommen måttet drosle ned og i nogle tilfælde udeblive fra officielle arrangementer. Blandt andet da det belgiske regentpar, kong Philippe og dronning Mathilde, var på statsbesøg i Norge i marts.

/ritzau/

Norges tronarving, kronprins Haakon, forkorter sin officielle rejse til Japan i begyndelsen af juni med en dag på grund af kronprinsesse Mette-Marits helbredssituation.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse fredag.

- Det betyder, at kronprinsen vil fastholde hele det officielle program i Tokyo fra 1.-3. juni, mens besøget i havnebyen Hachinohe den 4. juni er aflyst.

Mette-Marit har den seneste tid fået det dårligere som følge af den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018.

Ifølge Lungeforeningen er lungefibrose en sjælden sygdom, som danner arvæv i de små lungeblærer og gør lungerne stive og dermed dårligere til at ilte blodet.

Det giver symptomer som åndenød, hoste, betændelse i luftvejene, infektioner, træthed og udmattelse.

Sygdommen er kronisk. Det vil sige uhelbredelig.

/ritzau/

Ukraine kan måske være på vej til at få åbnet det første område i forhandlingerne om EU-medlemskab.

Det er i hvert fald håbet i Bruxelles, efter at Viktor Orbán i april tabte valget i Ungarn.

Men et ungarsk ja til Ukraine vil formentlig kræve, at landet indgår en aftale med Ungarns nye premierminister, Péter Magyar, om at sikre det ungarske mindretal i Ukraines rettigheder.

På et pressemøde fredag i Bruxelles, sagde Magyar:

- Det ungarske mindretal i Ukraine er på 100.000 personer. De skal have lov til at bruge deres sprog i skolerne og i kommunikationen med offentlige myndigheder i Ukraine, siger Péter Magyar.

Han fastslår, at den nye ungarske regering nu forhandler med den ukrainske regering om spørgsmålet.

- Vi kræver garantier for mindretallets rettigheder, siger Péter Magyar.

Han gør det til gengæld klart, at han er klar til at møde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, når en aftale om det ungarske mindretal i Ukraine er på plads.

I Bruxelles er der håb om, at de årelange spændinger mellem Ungarn og Ukraine dermed kan ende med forbrødring på EU-topmødet den 18. og 19. juni i Bruxelles.

Her kan en aftale mellem Ungarn og Ukraine om mindretallet måske åbne for, at Ungarn til gengæld godkender åbningen af det første område i forhandlingerne om EU-medlemskab til Ukraine.

Sker det, vil forholdet mellem Ungarn og Ukraine være normaliseret, efter Péter Magyar oven på valgsejren allerede har givet grønt lys til det vigtige EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine og den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Begge dele var tidligere blokeret af Viktor Orbán.

Udmeldingen om Ukraine kommer i forbindelse med, at Magyar fredag indgik en vigtig aftale med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at gennemføre reformer mod til gengæld at få frigivet 16,4 milliarder euro i indefrosne EU-midler.

EU-midlerne har været indefrosset af EU-Kommissionen med henvisning til problemer med korruption og overholdelsen af retsstatsprincipper i Ungarn.

Derfor var Ukraine ikke del af fredagens forhandling, siger både Péter Magyar og Ursula von der Leyen.

/ritzau/

Omkring 500.000 børnefamilier med hjemmeboende børn kan se frem til at få udbetalt deres fødevarecheck 11. eller 12. juni.

Det oplyser ATP under Udbetaling Danmark til Jyllands-Posten.

Checken bliver automatisk udbetalt og lyder på enten 2500 eller 5000 kroner afhængig af, om der modtages delt eller fuld børne- og ungeydelse.

For at modtage fødevarechecken må ens indkomst ikke overstige 475.300 kroner i 2025.

I maj blev de første udbetalinger af fødevarechecken gennemført. Her fik blandt andre SU-modtagere og kontanthjælpsmodtagere checken.

Det var i begyndelsen af året, at SVM-regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om en aftale, så bestemte borgere, der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser, kan se frem til at modtage en skattefri check på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

Checken, som ikke nødvendigvis skal bruges på mad, blev hastebehandlet i Folketinget og stemt igennem 26. februar, hvorefter daværende statsminister Mette Frederiksen (S) kort efter udskrev folketingsvalg.

Valget fandt sted 24. marts, og der er endnu ikke dannet en ny regering.

Det er muligt at tilbagebetale pengene fra checken, efter at man har fået udbetalt pengene, men ikke ønsker at beholde dem.

I april oplyste Udbetaling Danmark til B.T., at 11 personer havde valgt at takke nej til overhovedet at modtage checken.

Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til checken. Den er målrettet børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og udeboende SU-modtagere.

Men den er blevet kritiseret heftigt af andre partier og diverse organisationer. Blandt andet for at ramme for bredt og for at give penge til de "forkerte" personer.

Checken tilgår for eksempel mennesker, som har meget stående på bankkontoen i forvejen, lyder det blandt andet fra de kritiske røster.

/ritzau/

Ungarn og EU er enige om en plan for reformer, der skal stoppe korruption og frigive i alt 16,4 milliarder euro i støtte til Ungarn.

Beløbet svarer til omkring 122 milliarder kroner.

Dermed er der tale om en ny begyndelse i forholdet mellem EU og Ungarn.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter et møde med Ungarns nye leder, Péter Magyar, i Bruxelles fredag.

- Der er kun gået nogle få uger siden valget, men vi kan allerede mærke en stærk forandringsvind i Ungarn.

- En ny æra begynder for Ungarn, siger von der Leyen.

Under tidligere premierminister Viktor Orbán har Ungarn været i et årelangt slagsmål med EU-Kommissionen om retsstatsprincipper, migrationspolitik, Ukraine og indefrosne EU-midler.

Fredagens aftale åbner for en normalisering af forholdet mellem Ungarn og EU.

Betingelsen er dog, at Ungarn gennemfører en række reformer, der skal stoppe korruption.

Første skridt er allerede taget ved, at Ungarn har meddelt, at man nu hurtigt tilslutter sig Den Europæiske Anklagemyndighed.

Anklagemyndigheden er et uafhængigt EU-organ, der har ret til at efterforske, retsforfølge og rejse tiltale for forbrydelser mod EU's finansielle interesser.

Dermed får EU en vigtig mulighed for at sikre, at EU-midlerne ikke falder i de forkerte hænder.

Samtidig er der i planen indført konkrete milepæle, som Ungarn skal nå, før de får adgang til midlerne, fastslår von der Leyen.

- Ungarn har hårdt brug for at gennemføre strukturelle reformer. Vi har nu en solid og sikker landingszone for de reformer, der er nødvendige i forhold til retsstaten og korruption.

- Alle reformer i planen skal gennemføres, og først i det øjeblik, reformerne bliver godkendt i det ungarske parlament, vil vi frigive de midler, der er knyttet til de enkelte reformer, siger von der Leyen.

Aftalen er vigtig for Ungarn, fordi der er tale om enorme beløb, som kan skabe vækst i landet.

- Vi er meget taknemmelige, og vi ser frem til samarbejdet med EU og de europæiske befolkninger, siger Péter Magyar.

Han fastslår, at en del af pengene blandt andet skal gå til investeringer i infrastruktur i Ungarn, der kæmper med en svag økonomi.

Hovedparten af pengene kommer fra coronamidler. Det udgør omkring 10 milliarder euro.

Derudover udgør de såkaldte samhørighedsmidler den resterende del. De penge går til EU's fattigste regioner for at sikre økonomiske fremskridt.

/ritzau/

Ungarn og EU er enige om en plan for reformer, der skal stoppe korruption og frigive milliarder af euro i støtte til Ungarn.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter et møde med Ungarns nye leder, Péter Magyar, i Bruxelles fredag.

- Der er kun gået nogle få uger siden valget, men vi kan allerede mærke en stærk forandringsvind i Ungarn.

- En ny æra begynder for Ungarn, siger von der Leyen.

Aftalen kan vise sig at blive begyndelsen på et nyt forhold mellem Bruxelles og Budapest, der under tidligere premierminister Viktor Orbán har været i et årelangt slagsmål om retsstatsprincipper, Ukraine og indefrosne EU-midler.

Betingelsen er dog, at Ungarn gennemfører en række reformer, der skal stoppe korruption.

Første skridt er allerede taget ved, at Ungarn har meddelt, at man nu hurtigt tilslutter sig Den Europæiske Anklagemyndighed.

Anklagemyndigheden er et uafhængigt EU-organ med bemyndigelse til at efterforske, retsforfølge og rejse tiltale for forbrydelser mod EU's finansielle interesser.

Dermed får EU en vigtig mulighed for at sikre, at EU-midlerne ikke falder i de forkerte hænder.

Aftalen er vigtig for Ungarn, fordi der er tale om enorme beløb, som kan skabe vækst i landet.

- Vi er meget taknemmelige, og vi ser frem til samarbejdet med EU og de europæiske befolkninger, siger Péter Magyar.

/ritzau/

Cirka klokken 06.35 fredag morgen landede et fly i Københavns Lufthavn. Om bord var to amerikanske mænd, som er tiltalt i den såkaldte udbytteskattesag om svindel for milliarder af kroner. Deres ærinde var et retsmøde i Retten i Glostrup fredag eftermiddag.

I sagen er den britiske statsborger Sanjay Shah idømt 12 års fængsel, og det er de samme svindelnumre, som Shah er dømt for, som de to mænd delvist sættes i forbindelse med.

De er tiltalt for at have snydt den danske statskasse for godt 1,1 milliard kroner. Begge nægter sig skyldige.

Det lod mændene fredag gennem deres forsvarsadvokater, Martin Lomholdt og Arvid Andersen, dommeren ved Retten i Glostrup forstå. Selv sagde de to amerikanere, 58-årige Matthew Richard Stein og 52-årige Jerome Lhote, intet ved fredagens retsmøde.

Retssagen mod dem og tre andre mænd går i gang i den kommende uge, og retsmødet fredag handlede om, hvilke restriktioner mændene skulle underlægges med henblik på at sikre deres tilstedeværelse under retssagen.

Sagen ventes nemlig at blive særdeles langvarig, og der er plottet retsmøder ind i rettens kalender helt frem til sommeren 2027.

Siden juni 2021 har mændene været underlagt et krav om at deponere deres pas hos en dansk myndighedsrepræsentation i USA. Det har været kravet, at de kun ville få passene udleveret, hvis de skulle rejse til Danmark.

Og nu er de så kommet til landet for at medvirke i retssagen, som begynder i den kommende uge. Og da de ikke var til stede i juni 2021, da retten besluttede ordningen med deponi af deres pas, og dermed ikke havde lejlighed til selv at udtale sig, så siger reglerne, at de skal møde i retten, senest 24 timer efter at de er kommet til landet.

Fredagens retsmøde havde da derfor også mest karakter af en formalitet. Specialanklager Anders Møllmann fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet læste op fra 2021-kendelsen, og de to mænds advokater meddelte dommeren, at deres klienter var indstillet på at følge kravene.

- Afgørelsen fra retten bliver, at I skal være varetægtsfængslet i surrogat på de hidtil gældende vilkår, lød det kortfattet fra dommer Tina Susanne Nielsen mod retsmødets slutning.

Og det accepterede begge mænd, for selv om ordet "varetægtsfængsling" indgår i kendelsens ordlyd, så er det ordet "surrogat", der er nøgleordet.

Det betyder nemlig, at pasordningen træder i stedet for en frihedsberøvelse, og dermed undgår mændene at skulle tilbringe de næste år i en celle i Vestre Fængsel eller et andet arresthus.

Ud over de to amerikanere er endnu en amerikaner og to britiske mænd tiltalt. Briterne, Rajen Ranmal Shah, som ikke er i familie med Sanjay Shah, og Anupe Dhorajiwala, sidder varetægtsfængslet, mens amerikanske Luke Beneville McGee må antages at komme til Danmark inden retssagens begyndelse tirsdag i næste uge.

Ud over de fem er en sjette mand tiltalt. Graham McKenzie Horn befinder sig formentlig i De Forenede Arabiske Emirater, hvor de to britiske mænd i øvrigt blev udleveret fra. Ham har man imidlertid ikke fået udleveret, og hans sag er derfor udskilt, så sagen med de andre kan behandles.

Dommen ventes efter planen 10. juni 2027, og de amerikanske mænd er med fredagens kendelse forpligtet til at blive i Danmark fra den tredjesidste retsdag og frem til domsafsigelsen.

/ritzau/