Hundredvis meldes anholdt i Tyrkiet under 1. maj-demonstrationer fredag.

Det skriver flere tyrkiske medier, mens en advokatgruppe ligeledes oplyser det samme til nyhedsbureauet AFP.

Der er meget forskellige meldinger om, præcis hvor mange personer der er blevet anholdt.

Ifølge advokatgruppen CHD er der tale om 370 personer, mens nyhedskanalen Halk TV melder, at lidt over 500 personer er anholdt.

Samtidig skrev CNN Türk for lidt over to timer siden, at 350 personer er blevet anholdt.

Ifølge AFP kan bureauets journalister, der er til stede i den tyrkiske storby Istanbul, se, hvordan politiet affyrer tåregas fra køretøjer.

Også sidste år var der meldinger om anholdelser under 1. maj-demonstrationer i landet.

Dengang meddelte advokatforeningen, at mere end 400 var blevet anholdt.

/ritzau/

Rusland sendte rekordmange langtrækkende angrebsdroner mod Ukraine i april.

Det viser en analyse af AFP baseret på data fra Ukraines luftforsvar.

Rusland har angrebet Ukraine med 6583 langtrækkende droner i april, hvilket er en stigning på to procent sammenlignet med marts, der også slog rekord for en enkelt måned.

Ukraine lykkedes med at skyde 88 procent af alle droner og missiler ned ifølge meldinger fra Ukraines luftforsvar.

Tidligere foregik Ruslands langtrækkende droneangreb mod Ukraine næsten udelukkende om natten. I de seneste uger er angreb i dagtimerne blevet mere almindelige, hvilket analytikere kalder en tilgang designet til at gøre mere skade.

- Ruslands nye taktik, hvor en stor del natangreb kombineres med en lige stor del dagsangreb, vil sandsynligvis forårsage større civil skade, sagde The Institute for the Study of War (ISW) i april.

Pavlo Palisa, der er stabschef for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at angrebene i dagtimerne er et nyt forsøg på at ”terrorisere civile”, nu hvor vinteren er ovre.

De russiske angreb har over vinteren fokuseret på den ukrainske energisektor, hvilket efterlod millioner uden fjernvarme og varmt vand i 20 minusgrader.

- Der er også en økonomisk faktor. Massive angreb midt på arbejdsdagen lammer i høj grad forretningslivet, sagde Palisa til et ukrainsk medie i begyndelsen af april.

Rusland afviser at målrette angreb mod civile og hævder at gå efter militære mål.

Rekorden for droneangreb kommer i kølvandet på nogle måneder, hvor Rusland har intensiveret sine angreb i Ukraine med flere bølger af droner og missiler.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet i fuld skala. Siden er over 12.000 civile blevet dræbt.

/ritzau/AFP

Hundredvis meldes anholdt i Tyrkiet under 1. maj-demonstrationer fredag.

Det skriver flere tyrkiske medier, mens en advokatgruppe ligeledes oplyser det samme til nyhedsbureauet AFP.

Der er meget forskellige meldinger om, præcis hvor mange personer der er blevet anholdt.

Ifølge advokatgruppen CHD er der tale om 370 personer, mens nyhedskanalen Halk TV melder, at lidt over 500 personer er anholdt.

Samtidig skrev CNN Türk for lidt over to timer siden, at 350 personer er blevet anholdt.

Også sidste år var der meldinger om anholdelser under 1. maj-demonstrationer i landet.

Dengang meddelte advokatforeningen, at mere end 400 var blevet anholdt.

/ritzau/

Retten i Holbæk har fredag idømt en 45-årig mand fem år og seks måneders fængsel for voldtægt af en venindes datter.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Den 45-årige mand var en ven af familien, og pigen var 11 år, da overgrebene begyndte. De stod på i et par måneder på adresser i Vipperød og Jyderup.

Foruden fængselsstraffen har retten også givet den 45-årige mand et forbud mod, at børn og unge må besøge ham.

Desuden skal han betale 200.000 kroner i tortgodtgørelse til pigen.

Retten har i øvrigt kendt manden skyldig i besiddelse af 100 gram amfetamin.

Anklager Pernille Fredin fra Midt- og Vestsjællands Politi havde krævet den 45-årige idømt seks års fængsel.

- Jeg er meget tilfreds med dommen imod ham, siger hun.

Der var i sagen også rejst tiltale mod pigens mor. Anklagen gik på, at hun ikke forhindrede overgrebene, selvom hun ifølge anklagemyndigheden burde have formodet, at de fandt sted.

Men det blev moren frifundet for, oplyser anklagemyndigheden.

Moren har ikke på noget tidspunkt overværet et overgreb, og det har været ubestridt under retssagen.

Hun har ikke været varetægtsfængslet i sagen, mens den nu dømte mand har siddet fængslet siden sin anholdelse i april 2024, og han er fortsat fængslet efter dommen.

Han har anket til landsretten, da han vil frifindes.

/ritzau/

Retten i Holbæk har fredag idømt en 45-årig mand fem år og seks måneders fængsel for voldtægt af en venindes datter.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Pigen var 11 år, da overgrebene begyndte. De stod på i et par måneder på adresser i Vipperød og Jyderup.

Foruden fængselsstraffen har retten også givet den 45-årige mand et forbud mod, at børn og unge må besøge ham.

Anklagemyndigheden havde i sagen også rejst tiltale mod pigens mor. Anklagen gik på, at hun ikke forhindrede overgrebne, selvom hun burde have formodet, at de fandt sted.

Men det blev moren frifundet for, oplyser anklagemyndigheden.

/ritzau/

En rwandisk mand på 84 år skal løslades. Det har Østre Landsret bestemt fredag, og dermed er godt to måneders ophold bag tremmer slut.

Varetægtsfængslingen er blevet sat i værk, fordi Rigsadvokaten er i færd med at undersøge, om der er grundlag for at udlevere manden i en sag om deltagelse i folkedrabet i Rwanda i 1994.

Men nu skal indespærringen altså ophøre, har landsretten besluttet.

I stedet skal manden aflevere sit konventionspas, oplyser hans forsvarer, advokat Eddie Khawaja.

Desuden skal den 84-årige som alternativ til frihedsberøvelse i et arresthus jævnligt melde sig hos myndighederne.

I mange år har den 84-årige haft flygtningestatus i Danmark. Indtil anholdelsen sidst i februar boede han i Kalundborg, hvor han blandt andet bruger tid i en kolonihave og er optaget af biavl.

I et retsmøde forleden afviste han at have været indblandet i forbrydelserne mod tutsierne tilbage i foråret og sommeren 1994.

- Det, som man anklager mig for, er noget, som nogen finder på, sagde pensionisten blandt andet.

Mange familiemedlemmer og venner var mødt frem i retten.

Varetægtsfængslingen skyldes beslutninger truffet af Retten i Holbæk, som har fulgt et krav fra National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Påstanden var, at det var nødvendigt at frihedsberøve den 84-årige, så han ikke kunne stikke af fra en eventuel senere beslutning om udlevering.

I skarpe vendinger har advokat Eddie Khawaja i dagbladet Information kritiseret NSK for håndteringen af sagen.

Tidligere har en særlig enhed i anklagemyndigheden, som undersøgte blandt andet sager om folkedrab, nemlig konkluderet, at der ikke var grundlag for en sag.

Vurderingen fra Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, som nu er underlagt NSK, var baseret på oplysninger i asylsagen.

Her står, at manden risikerer at blive udsat for forfølgelse, og at han uretmæssigt og af politiske grunde blev beskyldt for at have deltaget i folkedrabet.

Men NSK har haft en anden kurs. Myndigheden har ifølge advokaten spurgt Rwanda, om man ønskede manden fra Kalundborg udleveret.

Det er måske "nok det mest vanvittige, jeg har set hos en dansk anklagemyndighed nogensinde," har Khawaja sagt til Information. NSK har dog afvist at svare på kritikken.

/ritzau/

Rusland sendte rekordmange langtrækkende angrebsdroner mod Ukraine i april.

Det viser en analyse af AFP baseret på data fra Ukraines luftforsvar.

Rusland har angrebet Ukraine med 6583 langtrækkende droner i april, hvilket er en stigning på to procent sammenlignet med marts, der også slog rekord for en enkelt måned.

Ukraine lykkedes med at skyde 88 procent af alle droner og missiler ned ifølge meldinger fra Ukraines luftforsvar.

Tidligere foregik Ruslands langtrækkende droneangreb mod Ukraine næsten udelukkende om natten. I de seneste uger er angreb i dagtimerne blevet mere almindelige, hvilket analytikere kalder en tilgang designet til at gøre mere skade.

Rekorden for droneangreb kommer i kølvandet på nogle måneder, hvor Rusland har intensiveret sine angreb i Ukraine med flere bølger af droner og missiler.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet i fuld skala.

/ritzau/

Nordjyllands Politi og beredskabet var fredag formiddag til stede ved et ammoniakudslip på et kraftvarmeværk på Hjedsbækvej 2 i Støvring.

Det oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen til Ritzau.

Politiet afspærrede og evakuerede personer i området, men fredag middag kan man igen færdes frit. Det skriver politikredsen på tjenesten Politi Update.

Nordjyllands Beredskab rykkede ud med ti køretøjer og 24 mand, mens også politiet var til stede.

- Vi får en anmeldelse af, at der lugter af ammoniak og står en dampsky ud af bygningen, hvor der bliver arbejdet med ammoniak.

- Kombinationen af det gør, at vi kører ud og behandler det som et udslip, sagde Thomas Ottesen.

På Støvring Kraftvarmeværks hjemmeside blev det bekræftet, at der var tale om et ammoniakudslip.

Ammoniak er en ætsende og giftig luftart. Der er en potentiel sundhedsrisiko ved at indånde ammoniak i høje koncentrationer.

/ritzau/

En rwandisk mand på 84 år skal løslades. Det har Østre Landsret bestemt fredag, og dermed er godt to måneders ophold bag tremmer slut.

Varetægtsfængslingen blev sat i værk, fordi Rigsadvokaten er i færd med at undersøge, om der er grundlag for at udlevere manden i en sag om indblanding i folkedrabet i Rwanda i 1994.

Men nu skal indespærringen altså ophøre, har landsretten besluttet.

I stedet skal manden aflevere sit konventionspas, oplyser hans forsvarer, advokat Eddie Khawaja.

I mange år har den 84-årige haft flygtningestatus i Danmark. Indtil anholdelsen sidst i februar boede han i Kalundborg, hvor han blandt andet bruger tid i en kolonihave og er optaget af biavl.

I et retsmøde forleden afviste han at have været indblandet i forbrydelserne mod tutsierne tilbage i foråret og sommeren 1994.

- Det, som man anklager mig for, er noget, som nogen finder på, sagde pensionisten blandt andet.

Mange familiemedlemmer og venner var mødt frem i retten.

Varetægtsfængslingen skyldes beslutninger truffet af Retten i Holbæk, som har fulgt et krav fra National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Påstanden var, at det var nødvendigt at frihedsberøve den 84-årige, så han ikke kunne stikke af fra en eventuel beslutning om udlevering.

I skarpe vendinger har advokat Eddie Khawaja tidligere i dagbladet Information kritiseret NSK for håndteringen af sagen.

Tidligere har en særlig enhed i anklagemyndigheden, som undersøgte blandt andet sager om folkedrab, nemlig konkluderet, at der ikke var grundlag for en sag.

Vurderingen fra Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, som nu er underlagt NSK, var baseret på oplysninger i asylsagen.

Her står, at manden risikerer at blive udsat for forfølgelse, og at han uretmæssigt og af politiske grunde blev beskyldt for at have deltaget i folkedrabet.

Men NSK har haft en anden kurs. Myndigheden har spurgt Rwanda, om man ønskede manden fra Kalundborg udleveret.

Det er måske "nok det mest vanvittige, jeg har set hos en dansk anklagemyndighed nogensinde," har Khawaja sagt til Information. NSK har dog afvist at svare på kritikken.

/ritzau/

En 52-årig mandlig cyklist er blevet indlagt med alvorlige skader, efter at han fredag morgen blev påkørt af en jævnaldrende bilist i Gadbjerg.

Ifølge politiet har bilisten påkørt manden bevidst, og derfor er han blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag middag.

- Vi er fortsat i fuld gang med undersøgelser og afhøringer for at klarlægge hændelsen.

- Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt dele flere oplysninger om, hvorfor vi mistænker, at der kan være tale om en forsætlig påkørsel, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der fandt sted på Langgade i Gadbjerg, fredag klokken 07.38.

Ifølge politiet påkørte den 52-årige mandlige bilist cyklisten, som kom alvorligt til skade og blev bragt til behandling med lægehelikopter.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der ikke er fare for andre, og at politikredsen betragter påkørslen som en isoleret hændelse.

/ritzau/

En rwandisk mand på 84 år skal løslades. Det har Østre Landsret bestemt fredag, og dermed er godt to måneder bag tremmer slut.

Varetægtsfængslingen blev sat i værk, mens Rigsadvokaten er i færd med at undersøge, om der er grundlag for at udlevere manden i en sag om indblanding i folkedrabet i Rwanda i 1994.

Men nu skal indespærringen altså ophøre, har landsretten besluttet.

I stedet skal manden aflevere sit konventionspas, oplyser hans forsvarer, advokat Eddie Khawaja.

I mange år har den 84-årige haft flygtningestatus i Danmark. Indtil anholdelsen i februar boede han i Kalundborg, hvor han blandt andet bruger tid i en kolonihave og er optaget af biavl.

I et retsmøde forleden afviste han at have været indblandet i forbrydelserne mod tutsierne tilbage i foråret og sommeren 1994.

- Det, som man anklager mig for, er noget, som nogen finder på, sagde han blandt andet.

Mange familiemedlemmer og venner var mødt frem i retten.

Varetægtsfængslingen skyldes beslutninger truffet af Retten i Holbæk, som har fulgt et krav fra National enhed for Særlig Kriminalitet.

Påstanden var, at den 84-årige skulle være frihedsberøvet, så han ikke kunne stikke af fra en eventuel beslutning om udlevering.

/ritzau/

En 33-årig mand er udleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater i en sag om indsmugling af store mængder lægemidler og opioider til det illegale marked.

Det skriver National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en kort meddelelse.

Manden vil fredag klokken 13.00 blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Udleveringen er sket i tæt samarbejde med myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater, oplyser NSK.

NSK har tidligere foretaget en række anholdelser i samme sag.

26. marts lød det, at seks personer var anholdt og sigtet i sagen om organiseret indsmugling af sammenlagt 3,2 millioner piller, våbenbesiddelse og drabsforsøg.

Fire anholdelser fandt sted på Sjælland, mens de sidste to skete på adresser i Jylland.

Fire af de anholdte er mistænkt for på forskellig vis at være centrale aktører i et netværk bag organiseret indsmugling og distribution af store mængder illegale piller, heriblandt en stor delmængde opioider, fra Balkan til det nordiske marked. Det meddelte NSK i marts.

/ritzau/

En stor bandesag skal gå om i Københavns Byret på grund af inhabile dommere.

Det står fast, efter at Østre Landsret har afvist at tage stilling til en appel fra anklagemyndigheden, som mente, at dommerne ikke burde vige fra deres sæder.

Landsretten oplyser til Ritzau, at man har afvist kæremålet i den opsigtsvækkende sag.

Sagen mod de to mænd drejer sig om i alt fem planlagte drab. Den ene er anklaget for at have rekrutteret personer til at begå fire drab, mens tallet er fem for den andens vedkommende.

De nægter sig skyldige. Hvis de dømmes, risikerer de at blive idømt fængsel på livstid.

8. januar gik sagen i gang i et nævningeting i Københavns Byret, men efter en omfattende bevisførelse over 16 retsmøder trak retten pludselig i nødbremsen.

Da voteringen skulle til at begynde, konstaterede to af de tre dommere, at de var inhabile. Derfor stoppede de processen.

Anklagemyndigheden var uenig og kærede til landsretten, men her er appellen altså nu blevet afvist.

- Det er en meget beklagelig situation, vi står i, konstaterede en anden byretsdommer forleden, da varetægtsfængslingen af de to mænd blev forlænget.

Forud for en sag har dommere pligt til at afklare, om de har problemer med habiliteten.

Ritzau har spurgt Københavns Byret, om man har gjort sig overvejelser om, hvordan lignende situationer kan undgås.

- Byretten overvejer til stadighed, om der generelt er grundlag for at justere håndteringen af rettens straffesager, svarer pressekontaktdommer Jens Stausbøll.

Inhabiliteten skyldes blandt andet, at de to dommere tidligere under efterforskningen har taget stilling til et afgørende bevisspørgsmål, har den enes forsvarer oplyst.

I stedet forventes straffesagen nu at kunne forløbe fra august til november.

Den ene tiltalte er irakisk statsborger og blev udleveret i juni sidste år fra De Forenede Arabiske Emirater. Den anden er svensk statsborger.

/ritzau/

Næsten alle aktivister fra en international Gaza-flotille, der torsdag blev pågrebet af israelske soldater, er fredag blevet løsladt på Kreta.

Det skriver organisationen Global Sumud Flotilla på X.

Ifølge organisationen er to aktivister ved navn Thiago og Saif dog stadig i israelsk varetægt.

På Global Sumud Flotillas hjemmeside fremgår det, at de to mænd, der endnu ikke er blevet løsladt, er fra henholdsvis Spanien og Brasilien.

Israel har umiddelbart ikke kommenteret anklagerne.

Nyhedsbureauet AFP skriver fredag, at deres journalister har set, at flere af aktivisterne gik i land på den græske ø.

Ifølge nyhedsbureauet blev de eskorteret af den græske kystvagt og transporteret i fire busser til havnen Atherinolakkos i den sydøstlige del af øen.

Torsdag lød det fra Israels udenrigsministerium, at israelske styrker havde pågrebet omkring 175 aktivister om bord på 20 forskellige skibe, der sejlede i Middelhavet med kurs mod Gaza.

Det skrev udenrigsministeriet i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Natten til torsdag oplyste Global Sumud Flotilla, som har sendt over 50 skibe mod Gaza med nødhjælp, at flotillen var blevet stoppet af Israel.

- Israelske militærbåde har ulovligt omringet flotillen i internationalt farvand og truet med bortførelse og vold, skrev organisationen på X.

Flotillen befandt sig ud for Grækenlands kyst nær øen Kreta, da den blev stoppet. Det viser livedata fra arrangørernes hjemmeside.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet.

Skibene har i de seneste uger sejlet fra Marseille i Frankrig, Barcelona i Spanien og Siracusa i Italien, skriver AFP.

/ritzau/

En 33-årig mand er udleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater i en sag om indsmugling af store mængder lægemidler og opioider til det illegale marked.

Det skriver National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en kort meddelelse.

Manden vil fredag klokken 13 blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Udleveringen er sket i tæt samarbejde med myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater, oplyser NSK.

NSK har foretaget en række anholdelser i samme sag, lyder det.

/ritzau/

Voldtægt og anden seksuel vold er et udbredt våben i konflikten i Sudan, og det har sat gang i en vidtgående mental sundhedskrise.

Sådan lyder advarslen fra FN og lokale bistandsorganisationer ifølge AFP.

Siden april 2023 har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær kæmpet mod hinanden i landet i en konflikt, som har kostet tusinder af menneskeliv og fordrevet omkring 11 millioner. Det præcise dødstal er omgivet af stor usikkerhed.

Sidste måned sagde Læger Uden Grænser, at mindst 3396 personer, der har været udsat for seksuel vold, søgte behandling på behandlingssteder, som organisationen støtter, i det nordlige og sydlige Darfur mellem januar 2024 og november 2025.

WHO sagde tirsdag, at tallene formentlig kun er "toppen af isbjerget".

- Det er meget udfordrende at tilgå serviceydelser, når man er blevet voldtaget, siger Avni Amin, der er leder af WHO's enhed for kønsbaseret vold, ved et event i FN i Genéve med fokus på krisen i Sudan.

Hun peger på en mangel på sikkerhed og problemer med at nå frem til fungerende sundhedsfaciliteter, og at der ikke er nok sundhedsmedarbejdere, der er uddannet til at tage sig af ofre for seksuel vold.

Avni Amin fra FN peger desuden på socialt stigma som en betydelig barriere.

- For hver kvinde, der står frem, er der formentlig otte eller ni kvinder, som er blevet voldtaget og lider i stilhed, varsler hun.

Det forlyder desuden fra lederen af Darfur Women Action Group, Niemat Ahmadi, at kvinder udsat for voldtægt er påpasselige med at søge behandling på de hospitaler, der ikke er ødelagt, da de ofte er kontrolleret af de kæmpende styrker.

Shoko Arakaki, leder af FN-organet UNFPA's humanitære indsats, understreger vigtigheden af, at ofre for seksuel vold modtager klinisk behandling inden for 72 timer.

Hun peger desuden på behovet for at give psykologisk støtte, eftersom et stigende antal ofre efterlades med væsentlige mentale sundhedsproblemer.

Mens det er svært at finde officielle tal, siger Niemat Ahmadi, at hun er bekendt med et stort antal kvinder, der dør af selvmord for at undgå voldtægt.

/ritzau/