Frankrig sender yderligere militære midler til Grønland, foruden det første hold af franske soldater, som allerede er ankommet til øen.

Det oplyser Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på et pressemøde torsdag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Et første hold franske soldater er allerede på stedet og vil blive forstærket i de kommende dage, siger han.

Tidligere torsdag indkaldte Macron til et hastemøde i forsvarskabinettet for at diskutere USA's præsident Donald Trumps erklærede ønske om at gøre Grønland amerikansk.

Frankrig er blandt de Nato-allierede lande, som samarbejder med det danske Forsvar om øget øvelsesaktivitet i Grønland grundet sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis.

/ritzau/

Danskere opfordres til at forlade Iran, da situationen i landet er "meget alvorlig og uforudsigelig", og da det ikke er sikkert, at det i den kommende tid fortsat vil være muligt at rejse ud af det uroplagede land.

Det skriver Udenrigsministeriet på det sociale medie X.

- Udrejsemuligheder kan ophøre uden varsel, skriver ministeriet.

I rejsevejledningen på sin hjemmeside skriver Udenrigsministeriet desuden, at der er høj risiko for vilkårlige anholdelser i Iran.

- Der er forøget risiko for at blive anholdt eller tilbageholdt af iranske myndigheder uden nogen umiddelbar årsag, lyder det.

Ministeriet har i længere tid frarådet alle rejser til Iran, men sikkerhedssituationen i landet er blevet forværret, efter at demonstrationer brød ud i slutningen af december.

Siden er demonstrationerne fortsat.

- Vær opmærksom på, at ambassaden har yderst begrænset mulighed for at hjælpe dig, hvis du kommer i en nødsituation i Iran, lyder det i rejsevejledningen for Iran.

Den norske ngo Iran Human Rights (IHR) meddelte onsdag, at mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af de iranske sikkerhedsstyrker, siden protesterne begyndte 28. december.

Opgørelsen er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA's præsident, Donald Trump, har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Onsdag advarede Iran om, at landet vil angribe amerikanske baser i Mellemøsten, hvis amerikansk militær angriber Iran.

Derefter sagde en unavngiven amerikansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA var begyndt at fjerne personale fra sine baser i regionen.

Siden bekræftede Qatar, at USA havde trukket dele af sit personale ud fra den amerikanske al-Udeid-base.

Der er udstationeret 10.000 soldater på basen, der ligger i Qatar.

/ritzau/

Jens-Frederik Nielsen, Grønlands regeringsleder, kalder arbejdsgruppe og dialog for vigtige skridt efter mødet med USA, skriver han på Facebook.

Onsdag var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington for at drøfte Grønland med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, fordi USA har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

- Mødet er gennemført i en alvorlig, men konstruktiv tone. Dialogen er nu i gang, og der er enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med de uenigheder, der er mellem parterne.

- Det er et vigtigt skridt. Samtale og diplomati er den rigtige vej frem, også når interesserne er store og presset mærkbart, skriver han.

/ritzau/

Rusland udtrykker "alvorlig bekymring" over Nato-allieredes øgede tilstedeværelse i Grønland.

Det udtaler den russiske ambassade i Belgien, hvor Natos hovedkvarter ligger, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Situationen, der udspiller sig i det høje nord, er af alvorlig bekymring for os, lyder det i udtalelsen.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, skriver i en kommentar til Ritzau, at Danmark ved at trække Nato ind fremmer "konfrontatoriske tilgange".

- Danmark er suverænt i sine beslutninger om spørgsmål vedrørende sikkerheden på sit territorium.

- Men ved at trække Nato ind i Arktis, herunder Grønland, fremmer Danmark konfrontatoriske tilgange, der altid fører til en svækkelse i stedet for en styrkelse af sikkerheden og øgede militære spændinger i regionen.

Den russiske ambassadør mener, at international sikkerhed, herunder i Arktis, kun kan være kollektiv.

- Alle arktiske stater skal deltage i dens skabelse, skriver Vladimir Barbin til Ritzau.

De arktiske stater omfatter foruden Kongeriget Danmark også USA, Canada, Finland, Norge, Sverige, Island og Rusland.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Forsvarsministeriet oplyste onsdag, at man har besluttet at fortsætte Forsvarets øgede øvelsesaktivitet i Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede grundet sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis.

Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har oplyst, at man vil sende personel til Grønland som en del af den danske øvelse "Operation Arctic Endurance".

Udmeldingen kom, få timer inden Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag mødtes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Washington D.C.

Her drøftede parterne den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte ønske om at erhverve sig Grønland.

Trump ønsker at få Grønland i sin besiddelse af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Det afviser den russiske ambassade i Belgien og skriver i erklæringen, at Nato "opbygger sin militære tilstedeværelse under det falske påskud af en voksende trussel fra Moskva og Beijing".

Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere i januar, at der "fra amerikansk side bliver tegnet et forkert billede af, at der er en masse russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse gennem investeringer".

- Den her situation beror på en fejllæsning af, hvad der er op og ned. Vi passer på kongeriget, sagde han.

Ifølge Donald Trump kan Danmark ikke "gøre noget som helst, hvis Rusland eller Kina vil besætte Grønland", men det kan USA, lyder det fra den amerikanske præsident.

Desuden mener Trump, at amerikansk kontrol over Grønland er "afgørende" for "Den gyldne kuppel". Et missilforsvarssystem, som hans administration står bag.

/ritzau/

Danskere opfordres til at forlade Iran, da situationen i landet er "meget alvorlig og uforudsigelig", og da det ikke er sikkert, at det i den kommende tid fortsat vil være muligt at rejse ud af det uroplagede land.

Det skriver Udenrigsministeriet på det sociale medie X.

- Udrejsemuligheder kan ophøre uden varsel, skriver ministeriet.

I rejsevejledningen på sin hjemmeside skriver Udenrigsministeriet desuden, at der er høj risiko for vilkårlige anholdelser i Iran.

- Der er forøget risiko for at blive anholdt eller tilbageholdt af iranske myndigheder uden nogen umiddelbar årsag, lyder det.

Ministeriet har i længere tid frarådet alle rejser til Iran, men sikkerhedssituationen i landet er blevet forværret, efter at demonstrationer brød ud i slutningen af december.

Siden er demonstrationerne fortsat.

Den norske ngo Iran Human Rights (IHR) meddelte onsdag, at mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af de iranske sikkerhedsstyrker, siden protesterne begyndte 28. december.

Opgørelsen er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

/ritzau/

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

- Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold, lyder det i meddelelsen.

Der er mødestart klokken 14 med et efterfølgende kort pressemøde klokken 15.

Folketinget oplyser ikke, hvem der kommer fra den amerikanske delegation.

Men den demokratiske senator Chris Coons har tidligere oplyst, at han kommer sammen med syv senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Han får følgeskab af de demokratiske politikere Jeanne Shaheen, Dick Durbin, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride, mens også den republikanske senator Thom Tillis rejser med sine demokratiske kolleger.

Fra Grønland deltager det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i parlamentet, Inatsisartut.

Formanden for udvalget, Pipaluk Lynge (IA), har tidligere kritiseret manglende grønlandsk inddragelse i danske udvalgsdrøftelser om konflikten.

Et andet møde om situationen i Grønland finder også sted fredag.

Regeringen har indkaldt Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer til en orientering i Statsministeriet om situationen. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag.

Ifølge Ritzaus oplysninger er orienteringen planlagt til at begynde klokken 16 fredag eftermiddag.

De to møder fredag følger mødet onsdag i Washington D.C., hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) talte om Grønland med USA's vicepræsident, J.D. Vance.

Også Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, deltog.

Efterfølgende sagde Lars Løkke, at Kongeriget Danmark og USA har "fundamentale uenigheder" om Grønland. En arbejdsgruppe med embedsmænd skal nu ifølge Løkke forsøge at afklare problemerne.

/ritzau/

Det er ikke en decideret syltekrukke, men der er en høj risiko for, at en arbejdsgruppe om Grønland bliver irrelevant ifølge Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator.

Danmark og Grønland mødtes onsdag med USA, hvis præsident, Donald Trump, ønsker at overtage verdens største ø, selv om landene er allierede. De er fortsat uenige, men blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe.

- Hvad der sker, afhænger fortsat af Trump. Der er høj risiko for, at arbejdsgruppen bliver irrelevant, fordi Trump fortsat vil eje Grønland, siger den tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste i en skriftlig kommentar.

- Fra dansk og grønlandsk side er det dog det eneste mulige diplomatiske redskab for at forsøge at få Trump til at ændre kurs. Udsigten er dårlig, men det er fair at gøre forsøget.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

De blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe mellem landene for at håndtere uenighederne.

Forventningen fra dansk side er, at topembedsfolkene i arbejdsgruppen vil kunne mødes første gang inden for nogle uger.

Det er endnu uvist, hvad gruppen mere nøjagtigt skal afklare, men sikkerheden i Arktis skal drøftes ifølge den danske regering.

Donald Trump fastholdt onsdag efter mødet i Washington D.C., at USA fortsat vil have Grønland.

- Vi får at se, hvad der sker, men vi har brug for det (Grønland, red.), sagde han, inden han selv var blevet orienteret om mødet.

/ritzau/

Der var ikke blevet saltet på Landevejen i Hornslet, inden der onsdag var en alvorlig ulykke, hvor to mænd mistede livet.

Men der er alligevel blevet handlet efter proceduren.

Det skriver DR på baggrund af et interview med Anita Søholm (S), der er medlem af Natur-, Teknik- og Miljøudvalget i Syddjurs Kommune.

- Vores vintervagt har handlet helt efter bogen. Der er en vurdering af, at der skete et meget pludseligt temperaturfald, som er en meget sjælden hændelse, og det kan man ikke forudse, siger hun til DR og udtrykker samtidig sin medfølelse til dem, der var involveret i ulykken.

Vintervagten er kommunens beredskab til at rydde sne og bekæmpe glatføre på offentlige veje i vinterperioden.

Efter ulykken er der blevet lavet en redegørelse, som er blevet givet til byrådet.

DR er i besiddelse af redegørelsen. I den lyder det, at det er senest klokken 04.00, at det besluttes, om der skal saltes på vejene.

På det tidspunkt onsdag viste målerne og prognoser ikke frost, men efter klokken 08.00 skete der et temperaturfald, hvor nogle vejmålere viste, at temperaturen var under frysepunktet, står der ifølge DR i redegørelsen.

Det vides endnu ikke, om glatføre var årsag til ulykken.

En bilinspektør blev onsdag tilkaldt til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Der kan gå flere uger eller måneder, inden bilinspektørens rapport ligger klar.

- Det er derfor alt for tidligt at konkludere, hvordan ulykken skete, og Østjyllands Politi kommer ikke til at udtale sig om mulige årsager, før rapporten ligger klar, lyder det i døgnrapporten.

Politiet oplyser, at der er foretaget indledende afhøringer af en række af de involverede, men at der fortsat skal afhøres flere og efterforskes mere.

To mænd på henholdsvis 32 og 52 år blev dræbt, da to busser stødte frontalt sammen på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus onsdag.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 09.31.

Ud over de to, der er afgået ved døden, blev otte personer - heriblandt de to buschauffører - bragt til hospitalet efter ulykken.

/ritzau/

En brand, der torsdag formiddag brød ud på Kurhotel Skodsborg, er slukket.

Det oplyser Nordsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Branden opstod i et ventilationsanlæg, oplyser Mikkel Thrane, der er kommunikationschef i Nordsjællands Politi.

Alle gæster og personale var evakueret som følge af branden.

Brandvæsnet følger udviklingen tæt det næste stykke tid, lyder det på Politi Update.

Nu skal årsagen til branden undersøges.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 10.40.

Vejene omkring hotellet var afspærret som følge af branden.

/ritzau/

Endnu en lomme i undergrunden under den danske Nordsø skal nu undersøges for at kortlægge, hvorvidt der kan lagres CO2.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har torsdag tildelt en ny tilladelse til, at olie- og gasselskabet Total Energies kan efterforske mulig lagring af CO2 i Inez-området.

Det meddeler Energistyrelsen.

Dermed tages der endnu et skridt i forsøget på at etablere den nye praksis, der skal gemme CO2-udledning fra industri og affaldsforbrænding væk i undergrunden.

- Bedre adgang til lagring i forskellige dele af Danmark giver bedre forudsætninger for at realisere CO2-fangst og dermed bidrage med reelle reduktioner til gavn for klimaet, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen, i en pressemeddelelse.

Inez-området ligger omkring 50 kilometer ud fra kysten i Thyborøn.

Her vil Total Energies nu gå nærmest direkte til testboringer, fordi undergrunden vurderes så attraktiv.

Det afsætter olie- og gasselskabet et trecifret millionbeløb til at investere i.

Satset på CO2-lagring er en del af en langsigtet strategi for olieselskabet, i lyset af at den grønne omstilling i fremtiden kan minimere forretningen med at producere fossile brændsler.

- Det er jo en langtidsinvestering, men det er stadig en stor finansiel investering "up front", der skal foretages, siger Esbern Hoch, leder af forretningsudvikling for CO2-fangst og lagring i Total Energies.

Teknologien er løbende blevet mødt med skepsis fra klimaorganisationer, fordi den søger at modvirke klimaforandringerne ved en ny, uprøvet teknologi frem for at omstille de industrielle processer.

Men hos Total Energies sigter man særligt mod de dele af industrien og affaldsforbrændingen, der betragtes som meget svære at omstille, fordi de er så energikrævende.

Det nye felt vurderes til at kunne modtage 10 millioner ton CO2 om året, og det er Total Energies' håb, at det kan stå klar i 2035.

Inden da har selskabet efter egne mål allerede åbnet to andre felter for CO2-lagring ved udgangen af 2030.

Samtidig er potentialet i den danske del af Nordsøen større, end landets egne CO2-udledninger kan opfylde.

Derfor er det planen, at CO2 fra andre europæiske lande også skal flyde mod den danske undergrund.

- Det er et marked, der vil udvikle sig meget signifikant, for at vi kan levere på den klimadagsorden, der ligger bagved, siger Esbern Hoch.

/ritzau/

Der er torsdag formiddag udbrudt brand på Kurhotel Skodsborg.

Det oplyser Mikkel Thrane, der er kommunikationschef i Nordsjællands Politi.

Branden er opstået i et ventilationsanlæg på hotellet og betyder, at alle gæster og personale er blevet evakueret.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, oplyser Nordsjællands Politi på sin hjemmeside.

Her lyder det også, at vejene omkring hotellet er afspærret.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 10.40.

/ritzau/

Der er torsdag formiddag udbrudt brand på Kurhotel Skodsborg.

Det oplyser Mikkel Thrane, der er kommunikationschef i Nordsjællands Politi.

Branden er opstået i et ventilationsanlæg på hotellet og betyder, at alle gæster og personale er blevet evakueret.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, oplyser Nordsjællands politi på sin hjemmeside.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 10.40.

Mikkel Thrane oplyser, at Skodsborg Strandvej, hvor hotellet ligger, vil blive afspærret.

/ritzau/

Endnu en lomme i undergrunden under den danske Nordsø skal nu undersøges for at kortlægge, hvorvidt der kan lagres CO2.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har torsdag tildelt en ny tilladelse til, at olieselskabet Total Energies kan efterforske mulig lagring af CO2 i Inez-området.

Det meddeler Energistyrelsen.

Dermed tages der endnu et skridt i forsøget på at etablere den nye praksis, der skal gemme CO2-udledning fra industri og affaldsforbrænding væk i undergrunden.

- Bedre adgang til lagring i forskellige dele af Danmark giver bedre forudsætninger for at realisere CO2-fangst og dermed bidrage med reelle reduktioner til gavn for klimaet, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen, i en pressemeddelelse.

Inez-området ligger omkring 50 kilometer ud fra kysten i Thyborøn.

Her vil Total Energies nu gå nærmest direkte til testboringer, fordi undergrunden vurderes så attraktiv.

Det afsætter olieselskabet et trecifret millionbeløb til at investere i.

Satset på CO2-lagring er en del af en langsigtet strategi for olieselskabet, i lyset af at den grønne omstilling i fremtiden kan minimere forretningen med at producere fossile brændsler.

- Det er jo en langtidsinvestering, men det er stadig en stor finansiel investering "up front", der skal foretages, siger Esbern Hoch, leder af forretningsudvikling for CO2-fangst og lagring i Total Energies.

Teknologien er løbende blevet mødt med skepsis fra klimaorganisationer, fordi den søger at modvirke klimaforandringerne ved en ny, uprøvet teknologi frem for at omstille de industrielle processer.

Men hos Total Energies sigter man særligt mod de dele af industrien og affaldsforbrændingen, der betragtes som meget svære at omstille, fordi de er så energikrævende.

Det nye felt vurderes til at kunne modtage 10 millioner ton CO2 om året, og det er Total Energies' håb, at det kan stå klar i 2035.

Inden da har selskabet efter egne mål allerede åbnet to andre felter for CO2-lagring ved udgangen af 2030.

Samtidig er potentialet i den danske del af Nordsøen større, end landets egne CO2-udledninger kan opfylde.

Derfor er det planen, at CO2 fra andre europæiske lande også skal flyde mod den danske undergrund.

- Det er et marked, der vil udvikle sig meget signifikant, for at vi kan levere på den klimadagsorden, der ligger bagved, siger Esbern Hoch.

/ritzau/

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

- Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold, lyder det i meddelelsen.

Der er mødestart klokken 14 med et efterfølgende kort pressemøde klokken 15.

Folketinget oplyser ikke, hvem der kommer fra den amerikanske delegation.

Men den demokratiske senator Chris Coons har tidligere oplyst, at han kommer sammen med syv senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Han får følgeskab af de demokratiske politikere Jeanne Shaheen, Dick Durbin, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride, mens også den republikanske senator Thom Tillis rejser med sine demokratiske kolleger.

Fra Grønland deltager det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i parlamentet, Inatsisartut.

Formanden for udvalget, Pipaluk Lynge (IA), har tidligere kritiseret manglende grønlandsk inddragelse i danske udvalgsdrøftelser om konflikten.

Et andet møde om situationen i Grønland finder også sted fredag.

Regeringen har indkaldt Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer til en orientering i Statsministeriet om situationen. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag.

Det vides endnu ikke, hvornår det møde afholdes.

De to møder fredag følger mødet onsdag i Washington D.C., hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) talte om Grønland med USA's vicepræsident, J.D. Vance.

Også Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, deltog.

Efterfølgende sagde Lars Løkke, at kongeriget Danmark og USA har "fundamentale uenigheder" om Grønland. En arbejdsgruppe med embedsmænd skal nu ifølge Løkke forsøge at afklare problemerne.

/ritzau/

Der er torsdag formiddag udbrudt brand på Kurhotel Skodsborg.

Det oplyser Mikkel Thrane, der er kommunikationschef i Nordsjællands Politi.

Branden er opstået i et ventilationsanlæg på hotellet og betyder, at alle gæster og personale er blevet evakueret.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 10.40.

Mikkel Thrane oplyser, at Skodsborg Strandvej, hvor hotellet ligger, vil blive afspærret.

/ritzau/

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

- Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold, lyder det i meddelelsen.

Der er mødestart klokken 14 med et efterfølgende kort pressemøde klokken 15.

Folketinget oplyser ikke, hvem der kommer fra den amerikanske delegation.

Men den demokratiske senator Chris Coons har tidligere oplyst, at han kommer sammen med syv senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Han får følgeskab af de demokratiske politikere Jeanne Shaheen, Dick Durbin, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride, mens også den republikanske senator Thom Tillis rejser med sine demokratiske kolleger.

Fra Grønland deltager det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i parlamentet, Inatsisartut.

Formanden for det udvalg, Pipaluk Lynge (IA), har tidligere kritiseret manglende grønlandsk inddragelse i danske udvalgsdrøftelser om konflikten.

Et andet møde om situationen i Grønland finder også sted fredag.

Regeringen har indkaldt Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer til en orientering om situationen i Statsministeriet. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag.

Det vides endnu ikke, hvornår det møde afholdes.

/ritzau/