Politiet er tidligt tirsdag morgen massivt til stede på en adresse i den centrale del af Assens på Fyn.

Det oplyser Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Én person er kommet alvorligt til skade, og politiet vil være på stedet i nogle timer endnu for at efterforske hændelsen. Vi har lige nu ikke yderligere kommentarer, lyder det.

Assens er en by med omkring 6000 indbyggere ved Lillebælt.

/ritzau/

Den verdenskendte tenorsaxofonist Sonny Rollins er død. Han blev 95 år.

Det skriver The New York Times og nyhedsbureauet Reuters.

Rollins døde mandag i sit hjem i Woodstock i den amerikanske delstat New York.

Sonny Rollins går under navnet kolossen. Det skyldes især hans album "Saxophone Colossus" fra 1957, men også hans status som en af de store jazzmusikere.

Hans kraftfulde og fantasifulde tilgang til tenorsaxofonen gjorde ham til en af efterkrigstidens mest betydelige og indflydelsesrige jazzmusikere.

Sonny Rollins blev født i New York City i 1930 og voksede op i Harlem omgivet af musik.

Rollins fik tidligt en saxofon mellem hænderne og kom i midten af 50'erne ind i de rigtige kredse, hvor han spillede med mastodonter som Miles Davis og Thelonious Monk, som han også lod sig inspirere af.

Han var inspireret af saxofonisten Charlie Parker og hans idol, tenorsaxofonisten Coleman Hawkins, som boede i nærheden.

Rollins var meget ambitiøs med sit instrument og øvede sig altid meget for at kunne præstere sit bedste. Når han ikke mente, at han var god nok, holdt han pause fra pladeindspilninger og koncerter og fokuserede på at øve sig endnu mere.

I 1959 begyndte han at spille på en bro i New York City. Oprindeligt var det et sted, hvor kan kunne undgå at forstyrre sin gravide nabo, men broen blev snart et sted for timelange øvesessioner, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han endte med at tilbringe mere end to år med at øve på broen - ofte 14 til 15 timer om dagen, skriver Reuters.

- Selvfølgelig gik jeg nogle gange ned for at gå på toilettet, eller jeg gik på en bar, jeg kunne lide, hvor jeg måske fik en cognac. Men så gik jeg direkte op igen, har Sonny Rollins ifølge Reuters tidligere sagt.

Det resulterede i albummet "The Bridge", som løftede hans soloer og improvisationer til et nyt niveau.

Albummet hjalp ham også med at blive en af sin generations mest anerkendte musikere sammen med John Coltrane og Wayne Shorter.

I 1965 og 1968 gæstede Sonny Rollins København og spillede sammen med den danske baslegende Niels Henning Ørsted Pedersen.

Rollins har siden lagt vejen forbi Danmark en del gange - blandt andet på Copenhagen Jazz Festival.

/ritzau/

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, tror, at en aftale med Iran stadig er mulig på trods af nye amerikanske angreb i Iran.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i byen Jaipur til journalister under et officielt besøg i Indien.

- Der har været forhandlinger i gang i Qatar i dag, så vi må se, om vi kan gøre fremskridt. Jeg tror, at der er en masse snak frem og tilbage lige nu om den specifikke formulering i det indledende dokument, så det vil tage et par dage.

- Præsidenten har udtrykt sit ønske om at indgå den. Han vil enten lave en god aftale eller slet ingen aftale, siger Rubio med henvisning til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Irans parlamentsformand og topforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, ankom mandag til Qatar som led i en diplomatisk proces med USA.

/ritzau/

Amerikanske styrker har mandag udført angreb i det sydlige Iran mod blandt andet raketramper og skibe, som forsøgte at udlægge miner.

Det melder USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid i en udtalelse.

- USA's Centralkommando fortsætter med at forsvare vores styrker, samtidig med at vi udviser tilbageholdenhed under den igangværende våbenhvile, lyder det fra Tim Hawkins, der er talsmand for Centcom.

Angrebene omtales som defensive, og det lyder i udtalelsen, at de var designet til "at beskytte vores soldater mod trusler fra iranske styrker".

Det fremgår ikke, om personer eller materiel er blevet ramt i angrebene.

Irib, der er Irans statslige tv-station, rapporterer ifølge nyhedsbureauet AFP, at adskillige kraftige eksplosioner kunne høres i nærheden af den sydlige havneby Bandar Abbas omkring midnat lokal tid - klokken 21.30 dansk tid mandag.

Ifølge Irib er de lokale myndigheder i gang med at efterforske årsagen til eksplosionerne, og situationen i området er "normal".

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Det skabte forhåbninger om en snarlig aftale, da USA's præsident, Donald Trump, lørdag sagde, at en diplomatisk rammeaftale - et aftalememorandum - stort set var forhandlet på plads.

Samme melding lød fra Esmail Baghaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, til The New York Times.

Men mandag lød det fra Irans udenrigsministerium, at en egentlig aftale ikke var lige på trapperne.

Irans topforhandler og parlamentsformand, Mohammad Bagher Ghalibaf, ankom mandag til Qatar som led i en diplomatisk proces med USA, skrev iranske statsmedier ifølge AFP.

Her skulle der ifølge det iranske nyhedsbureau Irna foregå drøftelser om at afslutte krigen.

Som følge af de seneste dages optimisme faldt oliepriserne til det laveste niveau siden 7. maj til under 100 dollar per tønde.

Krigen har sendt oliepriserne på raketfart, eftersom Iran de facto har blokeret den maritime flaskehals Hormuzstrædet siden krigens start.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet. Flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof passerede før krigen i gennemsnit dagligt gennem strædet.

/ritzau/

Den verdenskendte tenorsaxofonist Sonny Rollins er død. Han blev 95 år.

Det skriver The New York Times.

Rollins døde mandag i sit hjem i Woodstock i den amerikanske delstat New York.

Sonny Rollins går under navnet kolossen. Det skyldes især hans album "Saxophone Colossus" fra 1957, men også hans status som en af de store jazzmusikere.

Han beskrives ofte som en af sin generations mest betydelige og indflydelsesrige jazzmusikere.

Sonny Rollins blev født i New York City i 1930 og voksede op i Harlem.

/ritzau/

Syv kvinder og 12 børn med tilknytning til militante fra Islamisk Stat (IS) har efter flere år i Syrien sat kurs mod Australien.

Det oplyser Australiens indenrigsministerium tirsdag.

Kvinderne, der omtales som IS-brude, er australske statsborgere. De forlod i sidste uge al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien, som kontrolleres af syrisk-kurdiske styrker.

Den australske indenrigsminister, Tony Burke, siger, at de ikke vil modtage nogen hjælp fra landets regering.

- Enhver fra denne gruppe, som har begået forbrydelser, kan forvente at blive mødt med lovens fulde styrke, siger han.

- Det er mennesker, som har truffet det forfærdelige valg at tilslutte sig en farlig terrororganisation og at placere deres børn i en ubeskrivelig situation.

Mens nogen af kvinderne og børnene vil ankomme til Melbourne, som ligger i den australske delstat Victoria, vil andre lande i Sydney, som ligger i New South Wales. Det melder den australske tv-station Australian Broadcasting Corporation (ABC).

Tidligere på måneden landede 13 andre australske statsborgere - fire kvinder og deres i alt ni børn - også i Australien fra Syrien. De er ligeledes blevet sat i forbindelse med IS-krigere.

To af kvinderne, som er mor og datter, blev anholdt, da de landede i Melbourne. De er anklaget for at have holdt en kvinde som slave, efter at de i 2014 rejste til Syrien for at støtte IS.

En tredje kvinde blev ligeledes anholdt, da hun landede i Sydney. Hun er blandt andet anklaget for at have tilsluttet sig det, der betragtes som en terrororganisation.

Da Islamisk Stat i årene efter 2010 fik fremgang, blev hundredvis af kvinder fra vestlige lande lokket til Mellemøsten - i mange tilfælde rejste de til regionen på grund af ægtemænd, der havde meldt sig som krigere for bevægelsen.

/ritzau/AFP

Syv kvinder og 12 børn med tilknytning til militante fra Islamisk Stat (IS) har efter flere år i Syrien sat kurs mod Australien.

Det oplyser Australiens indenrigsministerium tirsdag.

Kvinderne, der omtales som IS-brude, er australske statsborgere. De forlod i sidste uge al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien, som kontrolleres af syrisk-kurdiske styrker.

Den australske indenrigsminister, Tony Burke, siger, at de ikke vil modtage nogen hjælp fra landets regering.

- Enhver fra denne gruppe, som har begået forbrydelser, kan forvente at blive mødt med lovens fulde styrke, sagde han.

- Det er mennesker, som har truffet det forfærdelige valg at tilslutte sig en farlig terrororganisation og at placere deres børn i en ubeskrivelig situation.

Mens nogen af kvinderne og børnene vil ankomme til Melbourne, som ligger i den australske delstat Victoria, vil andre lande i Sydney, som ligger i New South Wales. Det melder den australske tv-station Australian Broadcasting Corporation (ABC).

Tidligere på måneden landede 13 andre australske statsborgere - fire kvinder og deres i alt ni børn - også i Australien fra Syrien. De er ligeledes blevet sat i forbindelse med IS-krigere.

To af kvinderne, som er mor og datter, blev anholdt, da de landede i Melbourne. De er anklaget for at have holdt en kvinde som slave, efter at de i 2014 rejste til Syrien for at støtte IS.

/ritzau/AFP

Amerikanske styrker har udført angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe, som forsøgte at udlægge miner og raketramper.

Det melder USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid i en udtalelse.

- USA's Centralkommando fortsætter med at forsvare vores styrker, samtidig med at vi udviser tilbageholdenhed under den igangværende våbenhvile, lyder det fra Tim Hawkins, der er talsmand for Centcom.

Angrebene omtales som defensive, og det lyder i udtalelsen, at de var designet til "at beskytte vores soldater mod trusler fra iranske styrker".

Det fremgår ikke, om personer eller materiel er blevet ramt i angrebene. Iran har ikke umiddelbart kommenteret USA's melding.

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Det skabte forhåbninger om en snarlig aftale, da USA's præsident, Donald Trump, lørdag sagde, at en diplomatisk rammeaftale - et aftalememorandum - stort set var forhandlet på plads.

Samme melding lød fra Esmail Baghaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, til The New York Times.

Men mandag lød det fra Irans udenrigsministerium, at en egentlig aftale ikke var lige på trapperne.

Irans topforhandler og parlamentsformand, Mohammad Bagher Ghalibaf, ankom mandag til Qatar som led i en diplomatisk proces med USA, skrev iranske statsmedier ifølge AFP.

Her skulle der ifølge det iranske nyhedsbureau Irna foregå drøftelser om at afslutte krigen.

Som følge af de seneste dages optimisme faldt oliepriserne for første gang siden 7. maj til under 100 dollar per tønde.

Krigen har sendt oliepriserne på raketfart, eftersom Iran de facto har blokeret den maritime flaskehals Hormuzstrædet siden krigens start.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet. Flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof passerede før krigen i gennemsnit dagligt gennem strædet.

/ritzau/

Senegals præsident har mandag udpeget økonom Ahmadou Al Aminou Lo som landets nye premierminister.

Det fremgår af en udtalelse fra præsident Bassirou Diomaye Faye.

Det sker, efter at præsidenten fredag til manges overraskelse fyrede den populære Ousmane Sonko fra premierministerposten og opløste landets regering, hvilket udløste en politisk krise i landet.

Ahmadou Al Aminou Lo, som tidligere har arbejdet i Centralbanken for De Vestafrikanske Stater, BCEAO, har evnerne til at føre Senegal ud af landets gældskrise, lyder det i udtalelsen fra præsidenten.

Han kender økonomiens og finansverdenens indre mekanismer, mener præsidenten.

- Senegal er et sikkert og levedygtigt land, som har til hensigt at forblive sådan, siger Lo i sin første udtalelse efter udnævnelsen.

- Dette er ikke et kursskifte, men et skifte i metoden.

Han nævner integritet, gennemsigtighed og det, han kalder økonomisk og kulturel suverænitet, som de bærende værdier.

Senegal kæmper med en stor gældsbyrde svarende til 132 procent af bruttonationalproduktet. Det forkortes bnp og er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

Da Faye og Sonko kom til magten i 2024, beskyldte de den tidligere præsident Macky Salls regering for at have skjult en del af gælden.

Senegals parlament skal tirsdag tage stilling til, om Sonko skal udnævnes som parlamentsformand.

Fyringen af Sonko var usædvanlig, fordi præsident Faye i høj grad skylder den tidligere premierminister sin plads på topposten.

En dom for injurier forhindrede Sonko i selv at stille op som præsident ved valget i 2024. Hvis det havde været muligt for ham at stille op, havde han næsten med sikkerhed selv fået posten - men han støttede i stedet Faye.

Spændingerne mellem de to er dog i løbet af de seneste måneder taget til, og de tidligere allierede er i stedet blevet rivaler.

Deres parti, Pastef, vandt sikkert i første valgrunde i 2024 med løfter om politiske reformer til bekæmpelse af korruption og genoplivning af Senegals skrantende økonomi.

Parlamentet skal godkende Fayes valg af Lo som ny premierminister inden for tre måneder.

En reform af valgloven, som netop er blevet godkendt af parlamentet, betyder, at Sonko fremover godt kan stille op som præsident. Det åbner muligheden for, at de to tidligere allierede i fremtiden alligevel kan møde hinanden i kampen om præsidentposten.

/ritzau/AFP

Amerikanske styrker har udført angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe, som forsøgte at udlægge miner og raketramper.

Det melder USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid i en udtalelse.

- USA's Centralkommando fortsætter med at forsvare vores styrker, samtidig med at vi udviser tilbageholdenhed under den igangværende våbenhvile, lyder det fra Tim Hawkins, der er talsmand for Centcom.

Angrebene omtales som defensive, og det lyder i udtalelsen, at de var designet til "at beskytte vores soldater mod trusler fra iranske styrker".

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Det skabte forhåbninger om en snarlig aftale, da USA's præsident, Donald Trump, lørdag sagde, at en diplomatisk rammeaftale - et aftalememorandum - stort set var forhandlet på plads.

Samme melding lød fra Esmail Baghaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, til The New York Times.

Men mandag lød det fra Irans udenrigsministerium, at en egentlig aftale ikke var lige på trapperne.

Irans topforhandler og parlamentsformand, Mohammad Bagher Ghalibaf, ankom mandag til Qatar som led i en diplomatisk proces med USA, skrev iranske statsmedier ifølge AFP.

Her skulle der ifølge det iranske nyhedsbureau Irna foregå drøftelser om at afslutte krigen.

Som følge af de seneste dages optimisme faldt oliepriserne for første gang siden 7. maj til under 100 dollar per tønde.

Krigen har sendt oliepriserne på raketfart, eftersom Iran de facto har blokeret den maritime flaskehals Hormuzstrædet siden krigens start.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet. Flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof passerede før krigen i gennemsnit dagligt gennem strædet.

/ritzau/

Amerikanske styrker har udført angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe, som forsøgte at udlægge miner og raketramper.

Det melder USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid i en udtalelse.

- USA's Centralkommando fortsætter med at forsvare vores styrker, samtidig med at vi udviser tilbageholdenhed under den igangværende våbenhvile, lyder det fra Tim Hawkins, der er talsmand for Centcom.

Angrebene omtales som defensive, og det lyder i udtalelsen, at de var designet til "at beskytte vores soldater mod trusler fra iranske styrker".

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Det skabte forhåbninger om en snarlig aftale, da USA's præsident, Donald Trump, lørdag sagde, at en diplomatisk rammeaftale - et aftalememorandum - stort set var forhandlet på plads.

Samme melding lød fra Esmail Baghaei, der er talsmand for Irans udenrigsministerium, til The New York Times.

Men mandag lød det fra Irans udenrigsministerium, at en egentlig aftale ikke var lige på trapperne.

Irans topforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, ankom mandag til Qatar som led i en diplomatisk proces med USA, skrev iranske statsmedier ifølge AFP.

/ritzau/

Senegals præsident har mandag udpeget økonom Ahmadou Al Aminou Lo som landets nye premierminister.

Det fremgår af en erklæring fra præsident Bassirou Diomaye Faye.

Det sker, efter at præsidenten fredag til manges overraskelse fyrede den populære Ousmane Sonko fra premierministerposten og opløste landets regering, hvilket udløste en politisk krise i landet.

Ahmadou Al Aminou Lo, som tidligere har arbejdet i Centralbanken for De Vestafrikanske Stater, BCEAO, har evnerne til at føre Senegal ud af landets gældskrise, lyder det i erklæringen fra præsidenten.

Han kender økonomiens og finansverdenens indre mekanismer, mener præsidenten.

- Senegal er et sikkert og levedygtigt land, som har til hensigt at forblive sådan, siger Lo i sin første udtalelse efter udnævnelsen.

- Dette er ikke et kursskifte, men et skifte i metoden.

Han nævner integritet, gennemsigtighed og "økonomisk og kulturel suverænitet" som de bærende værdier.

Senegal kæmper med en stor gældsbyrde svarende til 132 procent af bruttonationalproduktet.

Da Faye og Sonko kom til magten i 2024, beskyldte de den tidligere præsident Macky Salls regering for at have skjult en del af gælden.

/ritzau/AFP

Flere lande i Europa har mandag oplevet rekordhøje temperaturer, mens meteorologer advarer om ekstrem varme i Europa hele ugen.

Varm luft fra Nordafrika står bag de høje temperaturer, som normalt først ses midt på sommeren.

Både Storbritannien, Irland og Frankrig har oplevet rekordhøje varmegrader for årstiden.

Storbritanniens nationale meteorologiske institut oplyser, at der blev målt 34,8 grader i det sydvestlige London mandag. Det er den varmeste majdag nogensinde målt i landet.

- Denne varme ville være usædvanlig i Storbritannien selv midt om sommeren, for slet ikke at tale om i maj, skriver vejrtjenesten Met Office på det sociale medie X.

Forskere siger, at menneskeskabte klimaforandringer gør ekstreme vejrhændelser som hedebølger, tørke og oversvømmelser mere intense. Det fører til, at temperaturrekorder oftere bliver slået.

Klimaeksperter advarede i sidste uge den britiske regering om, at landet er bygget til et klima, som ikke længere eksisterer. Eksperterne opfordrer til at tilpasse infrastruktur som skoler og hospitaler til en varmere planet.

I 2022 steg temperaturerne i Storbritannien for første gang nogensinde til over 40 grader.

Den nationale irske vejrtjeneste har mandag målt 28,8 grader to steder i landet. Det er ligeledes rekordhøjt for maj.

På den anden side af Den Engelske Kanal oplyser vejrtjenesten Météo-France i Frankrig, at temperaturrekorder er blevet slået i flere franske byer.

De usædvanligt høje temperaturer forventes at vare frem til weekenden.

I Spanien advarer det statslige meteorologiske institut om, at ekstraordinære temperaturer for årstiden vil fortsætte over det meste af landet hele ugen.

Dele af Italien har indført restriktioner for udendørs arbejde. Lignende regler blev indført sidste år - men først fra slutningen af maj.

/ritzau/AFP

Amerikanske styrker har udført angreb i det sydlige Iran mod blandt andet skibe, som forsøgte at udlægge miner og raketramper.

Det melder USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid i en udtalelse.

- USA's Centralkommando fortsætter med at forsvare vores styrker, samtidig med at vi udviser tilbageholdenhed under den igangværende våbenhvile, lyder det fra Tim Hawkins, der er talsmand for Centcom.

Angrebene omtales som defensive, og det lyder i udtalelsen, at de var designet til "at beskytte vores soldater mod trusler fra iranske styrker".

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april.

/ritzau/

Amerikanske styrker har udført angreb i det sydlige Iran i det, der betegnes som selvforsvar.

Det oplyser USA's militærs centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Der er udført angreb mod raketramper og iranske skibe, som forsøgte at udlægge miner, lyder det ifølge Reuters fra Centcom.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april.

/ritzau/

Et oprør blandt indsatte i Venezuela, som anklager personale i fængslet Barinas for tortur, fortsatte mandag.

Det sker på trods af, at fængselsdirektøren, som de indsatte har beskyldt for at have beordret overgreb mod dem, er blevet fyret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Barinas-fængslet ligger i det vestlige Venezuela, omkring 500 kilometer fra hovedstaden Caracas.

Søndag overtog hundredvis af indsatte kontrollen med fængslet, hvor de demonstrerede på taget af en af fængslets bygninger.

De kunne blandt andet høres råbe "ikke mere tortur", berettede AFP's journalister.

Her stablede de madrasser, som der var blevet sat ild til, mens de krævede, at fængselsdirektør Elvis Macuare Guerrero blev afsat.

Mandag bekræfter en embedsmand til AFP, at direktøren – som kun sad på posten i en uge – er blevet afskediget som følge af urolighederne.

Den venezuelanske ngo Observatorio Venezolano de Prisiones (OVP) siger, at direktøren i sin korte tid som leder nåede at implementere det, organisationen kalder et terrorregime med tæsk, tortur og voldelige ransagninger.

Indsattes ejendele er under ransagninger blevet ødelagt i deres celler, lyder det blandt andet fra OVP.

Mandag har en gruppe indsatte igen været samlet på fængslets tag, mens mæglere har forsøgt at overtale dem til at komme ned.

OVP oplyser, at en række indsatte desuden er blevet sendt i busser afsted til andre fængselsfaciliteter - det gælder blandt andet 100 kvindelige indsatte.

Aktivister har i årevis kritiseret overbelægning, begrænset adgang til mad og mangel på lægehjælp i venezuelanske fængsler samt det, de beskriver som systematiske menneskerettighedskrænkelser.

I april bekræftede landets regering, at fem personer havde mistet livet under et oprør i et højsikkerhedsfængsel nær Caracas.

/ritzau/