Sangeren Britney Spears er frivilligt blevet indlagt til afvænning på et behandlingscenter, efter at hun i marts blev anholdt for at køre påvirket i bil.

Det skriver de amerikanske medier Variety og People.

Britney Spears blev anholdt om aftenen 4. marts og blev tidligt 5. marts sigtet.

Sangeren skal efter planen møde i retten 4. maj.

Efter anholdelsen kaldte en talsperson den 44-årige Spears hændelsen for uheldig og fuldstændig utilgivelig.

- Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid, lød det ifølge flere internationale medier.

Ifølge talspersonen vil Britney Spears også tage de nødvendige skridt og efterleve lovgivningen.

Britney Spears er blandt de mest succesfulde popstjerner nogensinde, og hun toppede for første gang hitlister i hele verden i 1998 med sangen "... Baby One More Time".

Spears' niende og seneste album, "Glory", kom på gaden i 2016.

I november 2021 ophørte et værgemål, som sangeren var under i 13 år, og som var styret af hendes far, Jamie Spears. Værgemålet gjaldt Spears' privatliv, karriere og formue.

/ritzau/

"EU's kollaps vil accelerere efter det ungarske valg".

Sådan lyder det fra Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev efter Viktor Orbáns valgnederlag i Ungarn.

Kommentaren fra den russiske talsperson er skrevet på det sociale medie X til den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson, der mener, at "Ungarn er faldet" efter valget.

- Europas død spreder sig, skriver Robinson.

Mange europæiske ledere priser sig imidlertid lykkelige over valgresultatet, da valgvinderen Péter Magyar har lovet at genopbygge Ungarns forhold til EU og Nato. Et bånd, der har været under pres med Orbáns 16 år ved magten.

Den russiske talsperson er dog af den opfattelse, at det vil få EU til at bryde sammen.

- Tjek, om jeg har ret om fire måneder, skriver Kirill Dmitrijev på X.

/ritzau/

Sangeren Britney Spears er frivilligt blevet indlagt til afvænning på et behandlingscenter, efter at hun i marts blev anholdt for at køre påvirket i bil.

Det skriver de amerikanske medier Variety og People.

Britney Spears blev anholdt om aftenen 5. marts og blev tidligt 6. marts sigtet.

Sangeren skal efter planen møde i retten 4. maj.

Efter anholdelsen kaldte en talsperson den 44-årige Spears hændelsen for uheldig og fuldstændig utilgivelig.

- Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid, lød det ifølge flere internationale medier.

Ifølge talspersonen vil Britney Spears også tage de nødvendige skridt og efterleve lovgivningen.

Britney Spears er blandt de mest succesfulde popstjerner nogensinde, og hun toppede for første gang hitlister i hele verden i 1998 med sangen "... Baby One More Time".

Spears' niende og seneste album, "Glory", kom på gaden i 2016.

I november 2021 ophørte et værgemål, som sangeren var under i 13 år, og som var styret af hendes far, Jamie Spears. Værgemålet gjaldt Spears' privatliv, karriere og formue.

/ritzau/

Et færdselsuheld mandag morgen i Limfjordstunnelen ved Aalborg skaber en lang kø af biler, der skal syd på gennem tunnelen.

Politiets vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted beretter om kø helt op til Vodskov.

Oprydningen efter færdselsuheldet tog lidt tid, da der var spildt en del olie, som skulle suges op.

Imens Nordjyllands Beredskab fjernede olien, blev der spærret på strækningen, så kun et enkelt spor er farbart i sydgående retning.

Men det var hurtigt klaret, og klokken 07.44 oplyser politiet, at alle vognbaner igen er farbare.

Uheldet fandt sted cirka klokken syv, og tre biler var involveret, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Der blev tilkaldt politi og ambulance.

- Ingen er kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen.

/ritzau/

Troels Lund Poulsen (V) skal fortsat holde sig i ro lidt endnu efter sin operation i øjet i sidste uge og deltager derfor ikke "fysisk" i regeringsforhandlingerne, som fortsætter mandag.

Han er dog kommet med en opdatering på sociale medier, hvor han mener, at det ikke er "oplagt", at Venstre går med i regering, fordi Socialdemokratiet under valget talte imod økonomiske reformer.

- Derfor har jeg også sagt, at det ikke er oplagt, at vi kan lægge et fælles fundament for en økonomisk politik. Det mener jeg fortsat, skriver han, fordi han mener, det er svært at blive enige om et økonomisk fundament.

Troels Lund Poulsen blev for nylig opereret akut for en nethindeløsning og skal holde sig i ro, hvorfor han ikke deltager "fysisk" i forhandlingerne om at danne regering, hvilket er ledet af Socialdemokratiet.

Det fremgår ikke, om han deltager på anden vis, men han indikerer, at han ikke umiddelbart gør.

På valgnatten afviste han at pege på statsminister Mette Frederiksen (S) igen og sagde, at Venstre enten ville have en blå midterregering eller tilbringe tiden i opposition.

Efter 3,5 år i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne fik Venstre en stor lussing ved folketingsvalget i marts.

Også Socialdemokratiet gik stort tilbage, mens Moderaterne begrænsede tabene og fik en nøgleposition i forhold til dannelsen af en ny regering, da hverken rød eller blå blok fik nok mandater til at danne regering.

Fredag i sidste uge forsøgte Troels Lund Poulsen fra sygesengen at række ud til Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen i et forsøg på at få blå blok til magten.

Det læste Lars Løkke Rasmussen ifølge ham selv som en åbning for, at Venstre alligevel ville deltage i reelle forhandlinger om at danne en ny regering under ledelse af Socialdemokratiet.

Derfor krævede Løkke, at Venstre og De Konservative blev indlemmet i forhandlingerne om at danne en regering.

Efter Løkke blev væltet som formand for Venstre, dannede han Moderaterne på ønsket om at holde yderfløjene fra indflydelse og at føre politik fra midten.

Mandag skriver Troels Lund Poulsen, at Folketinget er blevet mere blåt end i seneste regeringsperiode.

- Det er også vigtigt at understrege, at da SVM-regeringen blev dannet, var der rødt flertal i Folketinget. Det er der ikke længere. Nu har danskerne sammensat et mere blåt folketing, og det bør afspejles i den kommende regerings ambitioner, skriver han.

Søndag imødekom statsminister Mette Frederiksen (S) ønsket fra Løkke og skrev, at hun som forhandlingsleder - kongelig undersøger - vil afsøge, om en bred regering hen over midten kan lade sig gøre.

Hun understregede, at hun fortsat ser muligheder for at danne en centrum-venstre-regering.

Hun har selv kaldt forhandlingerne, som har varet snart tre uger, for svære, fordi hverken rød eller blå blok kan danne regering alene. Hun mener derfor, at vælgerne "forventer en vis pragmatisme fra os alle sammen".

Forhandlingerne ventes at vare nogle uger endnu.

/ritzau/

Troels Lund Poulsen (V) deltager efter sin operation i øjet for en uge siden ikke i regeringsforhandlingerne, som fortsætter mandag.

Han mener ikke, det er "oplagt" at blive enige om et fælles grundlag for et økonomisk fundament, og at Venstre går med i regering.

Det skriver han på sociale medier, hvor han kommer ind på, at Socialdemokratiet under valget talte imod økonomiske reformer.

- Derfor har jeg også sagt, at det ikke er oplagt, at vi kan lægge et fælles fundament for en økonomisk politik. Det mener jeg fortsat, skriver han.

Troels Lund Poulsen blev for nylig opereret akut for en nethindeløsning og skal holde sig i ro, hvorfor han ikke deltager i forhandlingerne om at danne regering, hvilket er ledet af Socialdemokratiet.

Efter 3,5 år i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne fik Venstre en stor lussing ved folketingsvalget i marts.

Også Socialdemokratiet gik stort tilbage, mens Moderaterne begrænsede tabene og fik en nøgleposition i forhold til dannelsen af en ny regering.

/ritzau/

Nogle af Perus valgsteder kommer til at genåbne mandag, efter at uregelmæssigheder har gjort, at titusindvis af vælgere ikke kunne stemme i søndagens præsident- og parlamentsvalg.

Det oplyser Piero Corvetto, der er formand for Perus valgkomité, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi har haft et logistisk problem, og vi har gjort alt, hvad der var menneskeligt muligt for at mindske det.

- Det er ikke muligt, at der er sket valgsvindel. Der er komplet forsikring om, at resultaterne troligt vil afspejle folkets vilje, lyder det.

Formanden oplyser ikke, hvor mange valgsteder der vil genåbne, men uddyber, at et logistisk rod holdt 15 valgsteder lukkede søndag. Det betød, at 63.000 mennesker ikke kunne afgive deres stemme.

Generalsekretær for Perus nationale valgråd Yessica Elisa Clavijo Chipoco oplyser, at nogle valgsteder vil holde åbent indtil klokken 18.00 mandag lokal tid.

Det gælder de steder, hvor borgerne ikke kunne udøve deres stemmeret søndag, lyder det ifølge AFP.

Det fremgår ikke, hvad det vil betyde for, hvornår et valgresultat vil stå endeligt klart.

Især i hovedstaden Lima var der kaos, hvor manglende valgmateriale gjorde, at omkring 100 valgsteder ikke åbnede til tiden.

Politiet og anklagere ransagede det nationale valgråds hovedkvarter for at finde frem til de ansvarlige, skriver AFP.

Ved 15 valgsteder ventede vælgerne i flere timer under den bagende sol, før de blev afvist ved døren. Årsagen var, at stemmesedler, stemmebokse og andet valgmateriale aldrig var blevet leveret.

Natten til mandag dansk tid viser valgstedsmålinger, at Rafael Lopez Aliaga, der tidligere har været borgmester i Lima, fører med 21,1 procent af stemmerne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Højrefløjskandidaten Keiko Fujimori ligger lige efter med 16,9 procent af stemmerne.

Blot 16 procent af stemmerne er dog indtil videre talt op, og meget kan nå at ske endnu.

Det kræver 50 procent af stemmerne at vinde valget i første valgrunde, og dermed ser det ud til, at peruanerne skal til valgstederne igen til juni.

Omkring 27 millioner stemmeberettigede peruanere kunne stemme på i alt 35 præsidentkandidater. Det er niende gang på ti år, at Peru går til valg.

/ritzau/

Natten til 12. juli sidste år blev en beboer på asylcenteret på Nybo Bakke i Holstebro fundet død.

Han var blevet stukket med kniv. Offeret, der ifølge Ekstra Bladet er fra Ukraine, blev 32 år.

Kort efter blev en 37-årig belaruser anholdt og sigtet for drab.

Mandag begynder en nævningesag mod ham ved Retten i Holstebro.

Den 37-årige er tiltalt for drab.

I anklageskriftet fremgår det, at han skal have stukket offeret med en kniv i brystet og snittet ham flere gange på benene. Det medførte, at offeret fik en læsion i hjertet og flere snitlæsioner på benene.

Hvis nævningetinget i Retten i Holstebro ikke mener, at den 37-årige kan dømmes for drab, går anklagemyndigheden i stedet efter at få ham dømt for grov vold med døden til følge.

Det fremgår af den subsidiære tiltale i anklageskriftet, hvor paragraffen om vold i gentagelsestilfælde også er nævnt. Altså er den tiltalte tidligere dømt for vold.

Den 37-årige nægtede sig ved grundlovsforhøret i sagen skyldig. Politiet har siden oplyst til Ritzau, at han har erkendt, at han var til stede og impliceret i en "episode" på asylcenteret.

Anklagemyndigheden går også efter at få den 37-årige udvist af Danmark med et indrejseforbud, der gælder for altid.

En sag rejses som en nævningesag, når anklagemyndigheden går efter mindst seks års fængsel. Undtagelsen er dog økonomiske sager og narkosager.

I byretten består et såkaldt nævningeting af seks nævninger og tre juridiske dommere.

Der bor i alt godt 300 personer på asylcenteret på Nybo Bakke, og en del af dem er familier med børn.

Over 30 nationaliteter er repræsenteret.

Der er ikke personale til stede på asylcenteret om natten og i weekenden.

I stedet er enkelte beboere tildelt opgaven med at fungere som vagt.

Der er afsat i alt fem retsdage til sagen mod den 37-årige. Der ventes dom i slutningen af april.

/ritzau/

Prisen på en tønde olie er mandag igen steget til over 100 dollar.

Det sker, efter at fredsforhandlinger mellem USA og Iran søndag sluttede uden et gennembrud, og efter at USA's præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af iranske havne i Hormuzstrædet.

Kort efter åbningen af den asiatiske handel steg prisen på en tønde af den toneangivende Brent-råolie med syv procent til 102 dollar.

Aktierne så desuden ud til at falde i Asien, og amerikanske S&P 500-futures faldt omkring 1,1 procent i den tidlige handel.

Futures er finansielle kontrakter, hvor man aftaler at købe eller sælge en aktie til en fast pris på et tidspunkt i fremtiden.

De kan handles uden for børsernes åbningstid og giver derfor et forvarsel om, hvor markedet skal hen, når det åbner igen.

I sidste uge faldt oliepriserne ellers, mens aktiekurserne steg, da Trump gik med til en to uger lang våbenhvile mæglet af Pakistan.

Det stod dog hurtigt klart, hvor skrøbelig aftalen var, da Israel fortsatte sine angreb på Libanon, mens Hormuzstrædet forblev de facto lukket.

Forhandlingerne i Pakistans hovedstad, Islamabad, endte med, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, der ledte den amerikanske delegation, forlod Pakistan uden en aftale.

Iran og USA har efterfølgende begge beskyldt hinanden for at være årsag til, at forhandlingerne brød sammen.

De to parter er også uenige om, hvor længe forhandlingerne varede.

Vance har sagt, at de varede 21 timer, mens en talsperson for Irans udenrigsministerium har sagt, at de varede mellem 24 og 25 timer.

Hormuzstrædet er en maritim flaskehals for en femtedel af al verdens gas- og olietransport, og lukningen af strædet har ført til stigende energipriser.

Trump sagde søndag, at prisen på olie og benzin fortsat kan være høj under det amerikanske midtvejsvalg i november, hvilket er en sjælden anerkendelse af den potentielt politiske konsekvens af krigen.

/ritzau/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, siger, at han er ligeglad med, om Iran kommer tilbage til forhandlingsbordet med USA.

Det sker til journalister ved flyvebasen Joint Base Andrews nær Washington D.C., skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg er ligeglad med, om de (Iran, red.) kommer tilbage eller ej. Hvis de ikke kommer tilbage, er det fint med mig, siger Trump.

Lørdag blev forhandlinger mellem USA og Iran indledt i Pakistans hovedstad, Islamabad, med Pakistan som mægler.

Søndag forlod begge parter dog Islamabad uden en aftale. Både Iran og USA har efterfølgende beskyldt hinanden for at være årsag til, at forhandlingerne brød sammen.

Parterne blev tirsdag i sidste uge enige om en to uger lang våbenhvile.

Det stod dog hurtigt klart, hvor skrøbelig aftalen var, da Israel fortsatte sine angreb på Libanon, mens Hormuzstrædet forblev de facto lukket.

Til avisen Wall Street Journal siger unavngivne kilder med kendskab til sagen ifølge Reuters, at USA overvejer igen at udføre angreb mod Iran.

Trump og hans rådgivere overvejer ifølge kilderne således at genoptage det, de kalder begrænsede militære angreb mod Iran for at bryde dødvandet i forhandlingerne.

Det har for Reuters ikke umiddelbart været muligt at bekræfte kildernes melding.

Søndag aften meddelte det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at USA's militær mandag klokken 16.00 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Tidligere søndag sagde Trump, at USA ville indlede en blokade af Hormuzstrædet. Irans Revolutionsgarde meddelte senere søndag, at iranske sikkerhedsstyrker har fuld kontrol med Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas til resten af verden. 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har søndag udsendt et hårdt angreb på pave Leo på sit sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

- Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skriver Trump i et længere opslag på Truth Social.

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han har også opfordret til "dyb refleksion" over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

- Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er i orden, at Iran har et atomvåben, skriver Trump og fortsætter:

- Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er forfærdeligt, at USA angriber Venezuela - et land der sendte massive mængder stoffer ind i USA.

USA indledte i begyndelsen af januar en storstilet militæraktion i Venezuela, hvor Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, blev afsat og bragt til USA.

Lørdag rettede paven en skarp kritik mod krigsmagere i en af sine hidtil mest direkte udtalelser om de konflikter, der raser i verden.

- Det er nok med afgudsdyrkelsen af sig selv og penge! Det er nok med magtdemonstrationer! Det er nok med krig, lød det fra paven i en tale i Peterskirken ifølge AFP.

Trump hævder i sit opslag søndag på Truth Social, at pave Leo kun blev pave, fordi han er amerikaner, og at han aldrig var blevet det katolske kirkes overhoved uden Trump i Det Hvide Hus.

- Leo burde få styr på sit embede som pave, bruge sund fornuft, stoppe med at behage den radikale venstrefløj og fokusere på at være en stor pave, ikke en politiker. Det skader ham meget - og vigtigere: Det skader den katolske kirke, skriver Trump.

Søndag fortæller Trump til journalister på den amerikanske militærflyveplads Joint Base Andrews, at han ikke er stor fan af pave Leo. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at han er ligeglad med, om Iran kommer tilbage til forhandlingsbordet med USA.

Det sker til journalister ved flyvebasen Joint Base Andrews nær Washington D.C., skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg er ligeglad med, om de (Iran, red.) kommer tilbage eller ej. Hvis de ikke kommer tilbage, er det fint med mig, siger Trump.

Lørdag blev forhandlinger mellem USA og Iran indledt i Pakistans hovedstad, Islamabad, med Pakistan som mægler.

Søndag forlod begge parter dog Islamabad uden en aftale. Både Iran og USA har efterfølgende beskyldt hinanden for at være årsag til, at forhandlingerne brød sammen.

Parterne blev tirsdag i sidste uge enige om en to uger lang våbenhvile.

Det stod dog hurtigt klart, hvor skrøbelig aftalen var, da Israel fortsatte sine angreb på Libanon, mens Hormuzstrædet forblev de facto lukket.

Til avisen Wall Street Journal siger unavngivne kilder med kendskab til sagen ifølge Reuters, at USA overvejer igen at udføre angreb mod Iran.

Trump og hans rådgivere overvejer ifølge kilderne således at genoptage det, de kalder begrænsede militære angreb mod Iran for at bryde dødvandet i forhandlingerne.

Det har for Reuters ikke umiddelbart været muligt at bekræfte kildernes melding.

Søndag aften meddelte det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at USA's militær mandag klokken 16.00 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Tidligere søndag sagde Trump, at USA ville indlede en blokade af Hormuzstrædet. Irans Revolutionsgarde meddelte senere søndag, at iranske sikkerhedsstyrker har fuld kontrol med Hormuzstrædet.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har søndag udsendt et hårdt angreb på pave Leo på sit sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

- Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skriver Trump i et længere opslag på Truth Social.

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han har også opfordret til "dyb refleksion" over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

- Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er i orden, at Iran har et atomvåben, skriver Trump og fortsætter:

- Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er forfærdeligt, at USA angriber Venezuela - et land der sendte massive mængder stoffer ind i USA.

USA indledte i begyndelsen af januar en storstilet militæraktion i Venezuela, hvor Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, blev afsat og bragt til USA.

Trump hævder i sit opslag på Truth Social, at pave Leo kun blev pave, fordi han er amerikaner, og at han aldrig var blevet det katolske kirkes overhoved uden Trump i Det Hvide Hus.

- Leo burde få styr på sit embede som pave, bruge sund fornuft, stoppe med at behage den radikale venstrefløj og fokusere på at være en stor pave, ikke en politiker. Det skader ham meget - og vigtigere: Det skader den katolske kirke, skriver Trump.

Søndag fortæller Trump til journalister på den amerikanske militærflyveplads Joint Base Andrews, at han ikke er stor fan af pave Leo. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Nogle af Perus valgsteder kommer til at genåbne mandag, efter at uregelmæssigheder har gjort, at titusindvis af vælgere ikke kunne stemme i søndagens præsident- og parlamentsvalg.

Det oplyser Piero Corvetto, der er formand for Perus valgkomité.

- Vi har haft et logistisk problem, og vi har gjort alt, hvad der var menneskeligt muligt for at mindske det.

- Det er ikke muligt, at der er sket valgsvindel. Der er komplet forsikring om, at resultaterne troligt vil afspejle folkets vilje, lyder det.

Formanden oplyser ikke, hvor mange valgsteder der vil genåbne, men uddyber, at et logistisk rod holdt 15 valgsteder lukkede søndag. Det betød, at 63.000 mennesker ikke kunne afgive deres stemme.

Det fremgår ikke, hvad det vil betyde for, hvornår et valgresultat vil stå endeligt klart.

Især i hovedstaden Lima var der kaos, hvor manglende valgmateriale gjorde, at omkring 100 valgsteder ikke åbnede til tiden.

Politiet og anklagere ransagede det nationale valgråds hovedkvarter for at finde frem til de ansvarlige.

Ved 15 valgsteder ventede vælgerne i flere timer under den bagende sol, før de blev afvist ved døren. Årsagen var, at stemmesedlerne aldrig var dukket op.

Natten til mandag dansk tid viser valgstedsmålinger, at højrefløjskandidaten Keiko Fujimori indtil videre fører.

Blot fem procent af stemmerne er dog indtil videre talt op, og meget kan nå at ske endnu.

Omkring 27 millioner stemmeberettigede peruanere kunne stemme på i alt 35 præsidentkandidater. Det er niende gang på ti år, at Peru går til valg.

/ritzau/AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har søndag udsendt et hårdt angreb på pave Leo på sit sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

- Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet og elendig i udenrigspolitik, skriver Trump i et længere opslag på Truth Social.

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han har også opfordret til "dyb refleksion" over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

- Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er i orden, at Iran har et atomvåben, skriver Trump og fortsætter:

- Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er forfærdeligt, at USA angriber Venezuela - et land der sendte massive mængder stoffer ind i USA.

USA indledte i begyndelsen af januar en storstilet militæraktion i Venezuela, hvor Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, blev afsat og bragt til USA.

Trump hævder i sit opslag på Truth Social, at pave Leo kun blev pave, fordi han er amerikaner, og at han aldrig var blevet det katolske kirkes overhoved uden Trump i Det Hvide Hus.

/ritzau/

Demokraten Eric Swalwell, der er en af Demokraternes topkandidater til posten som Californiens næste guvernør, indstiller sin valgkamp til guvernørposten.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X, efter at han i weekenden blev beskyldt for at have begået seksuelle overgreb mod en tidligere ansat.

- Til min familie, mit personale, mine venner og støtter: Jeg er dybt ulykkelig over de fejl, som jeg tidligere har udvist i min dømmekraft.

- Jeg vil bekæmpe de alvorlige, falske anklager, som er blevet fremsat - men det er min kamp, ikke en valgkampagnes, skriver han.

Da anklagerne kom frem natten til lørdag dansk tid, afviste han dem også og sagde, at han ville kæmpe imod dem.

Det var avisen San Francisco Chronicle, der først tog sagen op. Avisen havde talt med en kvinde, der tidligere havde arbejdet på Swalwells distriktskontor.

Kvinden anklager ham for to gange at have haft sex med hende, mens hun var for beruset til at samtykke. Det skal være sket i 2019 og 2024.

Hun stod ikke frem med navn.

Kvinden sagde natten til lørdag dansk tid til CNN, at der i det andet tilfælde var tale om en voldtægt. CNN har set elementer, der bestyrker kvindens forklaring.

Tre andre kvinder har ifølge CNN desuden anklaget Swalwell for separate tilfælde af seksuel chikane.

Anklagerne førte til, at flere fremstående demokrater trak deres støtte til Swalwell og opfordrede ham til at trække sig.

Det kommenterer Swalwell, der har siddet i Repræsentanternes Hus for Demokraterne siden 2013, ikke på i opslaget.

Søndag oplyste USA's statsborgerskabs- og immigrationskontor, at det er begyndt at undersøge påstande om, at Swalwell ulovligt har ansat en brasiliansk barnepige. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to kandidater, der får flest stemmer ved primærvalget i juni, går videre til selve valget i november, uanset hvilket parti de tilhører.

Californiens nuværende guvernør, Gavin Newsom, kan ikke stille op til posten igen, da han har besiddet den i to valgperioder.

/ritzau/