Danmark er besat af konfrontation med Rusland, hvilket gør det umuligt for de to nationer at samarbejde.

Sådan lyder kritikken fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, i et interview med det statsejede russiske nyhedsbureau Tass:

- Københavns besættelse af konfrontationen med Rusland og modstand mod bestræbelserne på at finde en politisk og diplomatisk løsning på konflikten i Ukraine, der tager hensyn til russiske interesser, gør det umuligt for os at opretholde normale relationer til Danmark, siger han.

Sidste år gav den danske regering tilladelse til, at den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point kunne etablere sig i Danmark og producere raketbrændstof.

Virksomheden bliver den første ukrainske våbenfabrikant på dansk jord.

Danmark er det første land i forsvarsalliancen Nato, som byder ukrainsk våbenproduktion velkommen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagde sidste år, at det er meget usandsynligt, at Rusland vil gå så langt som at angribe produktionen i Danmark, men i forhold til spionage og sabotage er trusselsbilledet højt.

Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium, siger ifølge Tass, at den ukrainske våbenproduktion på dansk jord bekræfter Danmarks fjendtlige og militaristiske kurs, som ifølge hende saboterer bestræbelserne på at løse krigen i Ukraine.

Danmark er blandt Ukraines største støtter og har desuden kanaliseret milliarder af kroner direkte ind i den ukrainske forsvarsindustri, så våben kan produceres hurtigere og billigere.

Krigen i Ukraine er Europas værste konflikt siden Anden Verdenskrig.

USA's præsident, Donald Trump, sagde for nylig i et interview med nyhedsbureauet Reuters, at Ruslands præsident er klar til at afslutte krigen, mens den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er mere tilbageholdende.

Trump sagde direkte, at Zelenskyj er årsagen til, at de amerikansk-ledede forhandlinger om fred endnu ikke har stoppet krigen.

/ritzau/

Danmark er besat af konfrontation med Rusland, hvilket gør det umuligt for de nationer at samarbejde.

Sådan lyder kritikken fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, i et interview med det statsejede russiske nyhedsbureau Tass:

- Københavns besættelse af konfrontationen med Rusland og modstand mod bestræbelserne på at finde en politisk og diplomatisk løsning på konflikten i Ukraine, der tager hensyn til russiske interesser, gør det umuligt for os at opretholde normale relationer til Danmark, siger han.

Sidste år gav den danske regering tilladelse til, at den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point kan etablere sig i Danmark og producere raketbrændstof.

Virksomheden bliver den første ukrainske våbenfabrikant på dansk jord.

Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium, siger ifølge Tass, at det bekræfter Danmarks fjendtlige og militaristiske kurs, som ifølge hende saboterer bestræbelserne på at løse krigen i Ukraine.

Danmark er blandt Ukraines største støtter og har desuden kanaliseret milliarder af kroner direkte ind i den ukrainske forsvarsindustri, så våben kan produceres hurtigere og billigere.

/ritzau/

Syriske regeringsstyrker har mandag strammet grebet om store områder i den nordlige og østlige del af landet.

Samtidig skal 1500 fanger fra Islamisk Stat (IS) være sluppet løs fra Shaddadi-fængslet. Det oplyser en talsmand for den kurdiskledede milits SDF ifølge den kurdiske hjemmeside Rudaw.

Tidligere havde den syriske hær oplyst, at "et antal" militante fra Islamisk Stat var flygtet fra et fængsel i byen Shaddadi, der var under SDF's kontrol, og beskyldte SDF for at have sluppet dem fri.

Hæren oplyste ikke, hvor mange der var flygtet.

Kurdiske styrker trak sig søndag tilbage i kølvandet på flere dage med kampe.

SDF siger, at gruppen mistede kontrol over fængslet efter et angreb fra regeringsstyrker. Den syriske hær afviser at have angrebet fængslet.

Fra hæren lyder det, at soldater nu forsøger at sikre fængslet og på ny anholde de undslupne fanger.

Ifølge SDF sad der tusindvis af militante i fængslet. Hæren siger ikke, hvor mange det er lykkedes at flygte.

Det er i provinserne Raqqa og Deir al-Zor - hvor der er et arabisk flertal - at de kurdiske styrker er gået med til at trække sig ud efter flere års kontrol.

Udviklingen vurderes at styrke præsident Ahmed al-Sharaas position i landet.

Men mandag meldes der fortsat om sammenstød trods aftalen. Nyhedsbureauet AFP melder om brag i nærheden af byen Raqqa mandag aften.

Den syriske hær beskylder de kurdiske styrker for at forsøge at forpurre aftalen om tilbagetrækning. Regeringsstyrker siger, at flere soldater er blevet dræbt i angreb.

Trods usikkerheden om aftalen udgør SDF-tilbagetrækningen den største ændring i, hvem der kontrollerer hvilke områder i Syrien, siden al-Sharaa stod i spidsen for en lynoffensiv i 2024.

Den førte til den daværende præsident Bashar al-Assads fald.

Nabolandet Tyrkiet, som gentagne gange har sendt styrker ind i det nordlige Syrien på grund af den kurdiske tilstedeværelse, tager godt imod aftalen mellem al-Sharaa og SDF.

Fra tyrkisk side udtrykker man håb om, at den vil føre til mere stabilitet og sikkerhed i regionen.

Journalister fra nyhedsbureauet Reuters siger, at de har set regeringsstyrker udstationeret i byen Raqqa, som SDF erobrede fra Islamisk Stat i 2017. Journalisterne har også set hæren ved olie- og gasanlæg i Deir al-Zor.

I løbet af den syriske borgerkrig fra 2011 til 2024 opnåede SDF kontrol med over en fjerdedel af Syrien. Gruppen kæmpede med amerikansk støtte mod Islamisk Stat.

USA har siden etableret tætte forbindelser til al-Sharaa.

/ritzau/Reuters

Bulgariens præsident, Rumen Radev, træder tilbage.

Det siger han mandag og puster dermed til spekulationer om, at han vil skabe sit eget politiske parti og stille op til det kommende parlamentsvalg i november.

Radev, der skulle have været præsident indtil januar 2027, siger, at han vil indgive sin afskedsbegæring til forfatningsdomstolen tirsdag. Hvis den bliver godkendt, vil Bulgariens vicepræsident, Iliana Iotova, overtage posten frem til valget.

Præsidenten besluttede fredag, at Bulgarien skal afholde nyvalg, fordi de ledende partier har nægtet at give mandat til at danne en regering.

Den tidligere regering måtte sidste måned træde tilbage efter omfattende demonstrationer. Premierminister Rosen Zjeljakov meldte sin afgang 11. december.

Demonstranterne mente, at mindretalsregeringen havde svigtet i kampen mod korruption i Bulgarien, som er et af EU's fattigste og mest korrupte medlemslande.

Radev er skeptisk over for Bulgariens nylige indførelse af euroen og har været venligt stemt over for Rusland, når han har talt om krigen i Ukraine.

Han blev valgt som præsident første gang i 2016 og igen i 2021. Han har længe luftet muligheden for at oprette sit eget parti og bekæmpe korruptionen i landet.

- Den nuværende politiske klasse har svigtet bulgarernes håb. Vi har brug for en ny samfundskontrakt, siger han i en tale til nationen mandag.

Valget bliver det ottende på blot otte år.

Et fragmenteret parlament har betydet, at en række valgsejre ikke har kunnet blive omsat til reelle flertal eller holdbare koalitioner.

Vælgerne er blevet mere og mere desillusionerede over det politiske system.

Nylige målinger fra analyseinstituttet viser massiv opbakning til et nyt parti og en dyb mistillid til den nuværende politiske scene.

Analytikere vurderer dog, at selv om Radev har betydelig folkelig opbakning, er det usandsynligt, at han kan opnå et absolut flertal, hvis han danner et nyt parti og stiller op.

/ritzau/Reuters

Bulgariens præsident, Rumen Radev, træder tilbage.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag og puster dermed til spekulationer om, at han vil skabe sit eget politiske parti og stille op til det kommende parlamentsvalg i november.

Radev, der skulle have været præsident indtil januar 2027, siger, at han vil indgive sin afskedsbegæring til forfatningsdomstolen tirsdag. Hvis den bliver godkendt, vil Bulgariens vicepræsident, Iliana Iotova, overtage posten frem til valget.

Præsidenten besluttede fredag, at Bulgarien skal afholde nyvalg, fordi de ledende partier har nægtet at give mandat til at danne en regering.

Den tidligere regering måtte sidste måned træde tilbage efter omfattende demonstrationer. Premierminister Rosen Zjeljakov meldte sin afgang den 11. december.

Demonstranterne mente, at mindretalsregeringen havde svigtet i kampen mod korruption i Bulgarien, som er et af EU's fattigste og mest korrupte medlemslande.

Radev er skeptisk over for Bulgariens nylige indførelse af euroen og har været venligt stemt over for Rusland, når han har talt om krigen i Ukraine.

Valget bliver det ottende på blot otte år.

/ritzau/

To britiske aviser fik prins Harry til at føle sig "paranoid helt ud over det usædvanlige".

Det fremgår af skriftlige udsagn, som er blevet læst op på vegne af den britiske prins ved en britisk domstol mandag.

Det skriver BBC.

I sagen, som står til at vare ni uger og er begyndt mandag, beskyldes medieselskabet Associated Newspapers Limited (ANL), som står bag aviserne Daily Mail og Mail on Sunday, for privatlivskrænkelser.

Prins Harry og seks andre, heriblandt sangeren Elton John, står bag søgsmålet.

De hævder, at aviserne over en periode på over 20 år ulovligt har fået adgang til beskeder på telefonsvarere, lyttet med på telefonopkald og fået adgang til private informationer.

Af prins Harrys udsagn fremgår det, at den påståede praksis udgjorde en "kæmpe belastning" for hans personlige relationer og skabte "mistillid". Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Imens fremgår det af vidneudsagn fra Elton John og hans mand, David Furnish, at de "føler, at deres hjem og børns samt nærmestes sikkerhed er blevet krænket".

Prins Harry og hans amerikanske hustru, Meghan Markle, har igennem længere tid sagt, at de i årevis blev chikaneret af den britiske presse.

Det var hovedårsagen til, at de trak sig fra deres kongelige pligter og flyttede til USA i 2020.

Udgiveren ANL har afvist at have brudt loven og kalder anklagerne "sensationsprægede" og "urimelige".

Advokat Anthony White KC, som repræsenterer ANL, siger ifølge BBC, at det var velkendt, at kredsen af mennesker omkring prinsen lækkede informationer. Samtidig bemærker advokaten, at der ikke blev anlagt sag ved artiklernes udgivelsestidspunkt.

- Det mønster af uregelmæssig adfærd, som sagsøgerne forsøger at påvise, er simpelthen ikke underbygget, siger han.

Prins Harrys mor, prinsesse Diana, døde i 1997. Det skete, da hun var involveret i en bilulykke i Paris, da hun blev jagtet af fotografer.

Der er tale om prins Harrys tredje store sag mod medier.

I 2023 fik han medhold i 15 af 33 anklagepunkter i en retssag mod Mirror Group, og i januar 2025 fik prinsen en undskyldning fra News Group Newspapers (NGN) og en "markant erstatning".

/ritzau/

En 34-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for vold og trusler, efter at han tilsyneladende umotiveret slog og sparkede flere personer i Aalborg.

Det oplyser vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.35.

Her blev en 31-årig kvinde, der kom cyklende ad Bornholmsgade, sparket i maven af manden.

Efterfølgende løb han cirka 40 meter syd ad Bornholmsgade.

- Der kommer så en løber - en 21-årig kvinde - som han giver tre til fire knytnæveslag i ansigtet. En 34-årig mand forsøger at stoppe gerningsmanden, som så truer ham på livet, fortæller Christian Tilsted.

Den sigtede stak derefter af fra stedet til Øster Allé, hvor han steg på en bus. Her forsøgte han at overfalde en 38-årig mand med spark og en skalle.

- Men den 38-årige får afværget ham og fastholder ham, så længe han kan, indtil gerningsmanden stikker af ud af bussen, siger vagtchefen.

Her stod politiet klar til at anholde ham.

Ingen af de forurettede er kommet slemt til skade. Men en har været på hospitalet for at få tilset sine skader.

Vagtchefen oplyser, at den sigtede var påvirket, da han udøvede volden.

Politiet har derfor ikke afhørt ham endnu og kan ikke sige noget om, hvad årsagen til volden var.

- Men der er ikke nogen af de forurettede, der har kendskab til hverken hinanden eller gerningsmanden, siger Christian Tilsted.

Politiet regner med at fremstille den 34-årige i grundlovsforhør tirsdag, men det er endnu ikke besluttet endeligt.

/ritzau/

Østjyllands Politi har mandag været til stede på en adresse i Tilst ved Aarhus, hvor en mand blev fundet død.

Mandag aften er man færdig med undersøgelserne på stedet.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Tidligere på dagen oplyste politiet, at man ikke kunne udelukke, at der er sket en kriminel handling.

- Vi har endnu ikke kunne afklare dødsårsagen, og det bliver formentlig først i morgen, at vi kan komme med yderligere information, skriver politiet mandag aften.

Den afdøde er en 52-årig mand. Han blev fundet i sit hjem på en adresse på Havkærparken i Tilst.

Hans pårørende er underrettet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.50 mandag morgen.

/ritzau/

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem "S!renen" og assistance til det operative beredskab i grønlandske kommuner.

Det skriver Grønlands regering, Naalakkersuisut, mandag aften i en pressemeddelelse.

"S!renen" blev indført i Danmark i 2023. Det er et supplerende varslingssystem, der advarer borgere direkte på mobiltelefonen i tilfælde af en ulykke eller en krise, hvor der er fare på færde.

I Danmark testes "S!renen" den første onsdag i maj hvert år sammen med de fysiske varslingssirener.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), og Grønlands minister for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg.

- Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet, siger Torsten Schack Pedersen i meddelelsen og tilføjer:

- Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland.

Danmark kommer desuden til at støtte grønlandske myndigheder med beredskabsspecialister, krisestyringsekspertise og rådgivning om sikker kommunikation og sikring af kritisk infrastruktur.

Peter Borg siger, at man i den grønlandske regering "sætter stor pris på Danmarks opbakning til at styrke beredskabet" i Grønland.

- Vi har i Grønland et velfungerende beredskab, og det er meget positivt, at vi med støtte fra de danske myndigheder kan styrke beredskabets kapacitet yderligere.

- Gennem samarbejdet med Danmark får vi adgang til supplerende faglighed, rådgivning og materiel - uden at gå på kompromis med vores eget ansvar og ejerskab over beredskabsområdet, siger han i meddelelsen.

Meldingen kommer i en tid, hvor der er stort fokus på Grønland, efter at USA's præsident, Donald Trump, adskillige gange har sagt, at han vil have kontrol over Grønland.

/ritzau/

Bander har bortført over 160 kristne i Nigeria, hvor to kirker i delstaten Kaduna søndag blev stormet.

Det siger Joseph Hayab, som er leder for de nordlige områder i organisationen Christian Association of Nigeria, til nyhedsbureauet AFP.

- Angrebsmændene kom i stort antal og blokerede indgangene til kirkerne og tvang kirkegængerne ud i bushen, siger han.

Han forklarer, at banderne egentlig bortførte 172 mennesker, men at ni personer lykkedes med at slippe væk.

Delstatspolitiet siger ifølge Reuters, at bandemedlemmer brugte "sofistikerede våben" i angrebet.

Angrebene skete søndag kort før middag lokal tid.

Mens den kristne organisation siger, at det præcise antal bortførte er 163, er politiet stadig ved at fastslå antallet, skriver Reuters.

Der kan ofte i Nigeria være varierende tal angående bortførelser.

Sikkerhedsmyndigheder giver typisk mere konservative bud, mens lokale myndigheder og trossamfund nogle kommer med højere tal, skriver Reuters.

Nigeria er med sine omkring 200 millioner indbyggere Afrikas folkerigeste land.

Den nordlige del af landet er overvejende muslimsk, mens den sydlige del af landet er overvejende kristent.

I november blev 300 skolebørn bortført fra en katolsk kostskole i delstaten Niger. Nogle uger senere blev de løsladt igen ad flere omgange.

Der har været en række af den form for massebortførelser i det nordvestlige Nigeria. De udføres typisk af bevæbnede bander, som opererer fra skovområder og angriber landsbyer, skoler og kirker.

/ritzau/

Syriske regeringsstyrker har mandag strammet grebet om store områder i den nordlige og østlige del af landet. Samtidig skal "et antal" fanger fra Islamisk Stat (IS) være sluppet løs fra et fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at kurdiske styrker søndag trak sig tilbage i kølvandet på flere dage med kampe.

Den syriske hær siger, at flere militante fra IS er sluppet ud fra et fængsel i byen Shaddadi, som den kurdiskledede milits SDF hidtil havde kontrol over.

Hæren beskylder SDF for at have sluppet IS-folkene fri.

SDF siger, at gruppen mistede kontrol over fængslet efter et angreb fra regeringsstyrker. Den syriske hær afviser at have angrebet fængslet.

Fra hæren lyder det, at soldater nu forsøger at sikre fængslet og på ny anholde de undslupne fanger.

Ifølge SDF sad der tusindvis af militante i fængslet. Hæren siger ikke, hvor mange det er lykkedes at flygte.

Det er i provinserne Raqqa og Deir al-Zor - hvor der er et arabisk flertal - at de kurdiske styrker er gået med til at trække sig ud efter flere års kontrol.

Udviklingen vurderes at styrke præsident Ahmed al-Sharaas position i landet.

Men mandag meldes der fortsat om sammenstød trods aftalen. Nyhedsbureauet AFP melder om brag i nærheden af byen Raqqa mandag aften.

Den syriske hær beskylder de kurdiske styrker for at forsøge at forpurre aftalen om tilbagetrækning. Regeringsstyrker siger, at flere soldater er blevet dræbt i angreb.

Trods usikkerheden om aftalen udgør SDF-tilbagetrækningen den største ændring i, hvem der kontrollerer hvilke områder i Syrien, siden al-Sharaa stod i spidsen for en lynoffensiv i 2024.

Den førte til den daværende præsident Bashar al-Assads fald.

Nabolandet Tyrkiet, som gentagne gange har sendt styrker ind i det nordlige Syrien på grund af den kurdiske tilstedeværelse, tager godt imod aftalen mellem al-Sharaa og SDF.

Fra tyrkisk side udtrykker man håb om, at den vil føre til mere stabilitet og sikkerhed i regionen.

Journalister fra nyhedsbureauet Reuters siger, at de har set regeringsstyrker udstationeret i byen Raqqa, som SDF erobrede fra Islamisk Stat i 2017. Journalisterne har også set hæren ved olie- og gasanlæg i Deir al-Zor.

I løbet af den syriske borgerkrig fra 2011 til 2024 opnåede SDF kontrol med over en fjerdedel af Syrien. Gruppen kæmpede med amerikansk støtte mod Islamisk Stat.

USA har siden etableret tætte forbindelser til al-Sharaa.

/ritzau/Reuters

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem "S!renen" og assistance til beredskabet i grønlandske kommuner.

Det skriver Grønlands regering, Naalakkersuisut, mandag aften i en pressemeddelelse.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), og Grønlands minister for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg.

- Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet, siger Torsten Schack Pedersen i meddelelsen og tilføjer:

- Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland.

/ritzau/

Et fly med danske soldater er mandag aften landet i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det viser billeder fra lufthavnen.

Forsvaret har tidligere mandag oplyst til DR og TV 2, at flere danske kampsoldater var på vej til Grønland. Det blev beskrevet som "et substantielt bidrag".

Hærchef Peter Boysen vil ankomme til Grønland sammen med gruppen.

Soldaterne er ikke ankommet i et af Forsvarets fly, men i stedet et fly fra færøske Atlantic Airways.

Soldater fra Danmark samt en række andre europæiske Nato-allierede er valfartet til Grønland siden onsdag, hvor en øget tilstedeværelse blev annonceret.

Den øgede tilstedeværelse er en del af øvelsen "Arctic Endurance". Det vides ikke, hvor længe øvelsen skal vare.

Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, der koordinerer øvelsen, har tidligere over for Ritzau ikke villet sætte præcist antal på, hvor mange soldater der skal være en del af øvelsen i Grønland.

Søren Andersen fortalte dog grønlandske KNR lørdag, at der er mindst 100 soldater i Nuuk og 100 soldater i Kangerlussuaq.

Den øgede militære tilstedeværelse i Grønland har dog for Søren Andersen intet at gøre med USA's ønske om at overtage Grønland og kritikken af Danmarks forsvar af verdens største ø.

- Jeg ved godt, hvad der foregår af retorik. Jeg anser det som et hypotetisk spørgsmål, at en Nato-allieret angriber en anden Nato-allieret.

- Derfor har jeg mine øjne rettet mod Rusland og ikke andre steder, sagde Søren Andersen til Ritzau lørdag.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har mandag foreslået en mere fast Nato-mission i Arktis til Nato-generalsekretær Mark Rutte.

- Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, sagde Troels Lund Poulsen til dansk presse efter et møde i Bruxelles.

/ritzau/

Et fly med danske soldater er mandag aften landet i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det viser billeder fra lufthavnen.

Forsvaret har tidligere mandag oplyst til DR og TV 2, at flere danske kampsoldater var på vej til Grønland. Det blev beskrevet som "et substantielt bidrag".

Hærchef Peter Boysen vil ankomme til Grønland sammen med gruppen.

Soldaterne er ikke ankommet i et af Forsvarets fly, men i stedet et fly fra færøske Atlantic Airways.

Soldater fra Danmark samt en række andre europæiske Nato-allierede er valfartet til Grønland siden onsdag, hvor en øget tilstedeværelse blev annonceret.

Den øgede tilstedeværelse er en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, der koordinerer øvelsen, har tidligere over for Ritzau ikke villet sætte præcist antal på, hvor mange soldater der skal være en del af øvelsen i Grønland.

Søren Andersen fortalte dog grønlandske KNR lørdag, at der er mindst 100 soldater i Nuuk og 100 soldater i Kangerlussuaq.

/ritzau/

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

- Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

- Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

Efter mødet ser det ud til, at forslaget måske kan få opbakning fra de øvrige nordiske Nato-lande.

I hvert fald vil både Sverige og Norge overveje forslaget, selv om man mandag ikke var klar til at forpligte sig.

Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, siger efter mødet:

- Det udelukker jeg ikke på nogen måde. Men første skridt er en rekognosceringsøvelse sammen med et antal andre Nato-lande.

- Det er godt for Nato at øge opmærksomheden i det, som i Sverige kaldes for Det Høje Nord, siger Pål Jonson.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen "Arctic Endurance".

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, afviser ikke, at Norge også vil tage næste skridt og indgå i en egentlig Nato-mission i Arktis.

- Der skal være en politisk dialog mellem Kongeriget Danmark og USA. Det ser vi frem til skal foregå på en konstruktiv måde. Og så må Nato fortsætte med at arbejde på at øge tilstedeværelsen i Arktis.

- Det støtter Norge op om, siger Tore O. Sandvik.

Norge har allerede udstationeret to officerer i Grønland.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Men han har omtalt mødet i et opslag på det sociale medie X.

- Vi drøftede, hvor vigtig Arktis - herunder Grønland - er for vores kollektive sikkerhed, og hvordan Danmark øger investeringerne i nøglekapaciteter. Vi vil fortsætte med at samarbejde som allierede om disse vigtige spørgsmål, skriver Rutte.

Troels Lund Poulsen "noterer" sig, at "Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt".

- Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

/ritzau/

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

- Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som "afpresning".

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et "strategisk aktiv". Han siger, at "vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre".

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et muligt modsvar.

Både en milliardpakke med modtold og den såkaldte "handelsbazooka" - antitvangsinstrumentet - har været nævnt som mulige modsvar på Trumps seneste toldtrusler.

Hvis EU konstaterer, at USA udøver økonomisk tvang, kan instrumentet bruges til modtiltag, der i den mest vidtgående version eksempelvis kan omfatte helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Dagen inden EU-topmødet kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forventet, at Trump vil holde en tale på topmødet, som hvert år samler verdens politiske og økonomiske topledere for at drøfte globale udfordringer og samarbejde om løsninger.

Topmødet for den globale elite skaber dog også årligt debat om ulighed. Samlet ventes der omkring 3000 deltagere fra over 130 lande i Davos.

/ritzau/