Tidsplanen for den lov, der skal indføre nye skatteregler for boliger og erhvervsejendomme, er skredet. Det betyder, at loven først bliver fremsat efter et folketingsvalg.

Det fortæller skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Politiken.

- Det har været planen at se, om man kunne nå at få det igennem i denne her folketingssamling, men helt ærligt kommer vi jo med en vis sandsynlighed ind i, at der bliver udskrevet et folketingsvalg, inden samlingen er slut, og derfor vil forslaget bortfalde, forklarer Karsten Lauritzen.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der i maj 2017 indgik en aftale om nye boligskatteregler.

Det var planen, at lovforslaget skulle være fremsat i februar, så boligejere i god tid kunne kende de nye vilkår, inden reglerne træder i kraft i 2021.

Karsten Lauritzen vil i stedet sende et forslag i høring før sommerferien, så lovforslaget kan fremsættes til efteråret. Dermed bliver det skatteministeren i en ny regering, der skal fremsætte de nye regler.

De nye ejendomsvurderinger er to gange blevet udsat, efter at den politiske aftale var indgået.

Skatteministeren afviser, at der med udsættelsen af lovforslaget er lagt op til en ny udsættelse af de nye skatteregler og vurderinger.

Tidsplanen blev senest revideret i oktober sidste år, hvor vurderingen af ejerboliger blev udsat til 2020.

Vurderingen af erhvervsejendomme, private udlejningsejendomme, andelsboliger og almene boliger blev udsat til 2021.

Med skatteaftalen er det blevet besluttet, at det nye system ikke skal føre til en højere skatteopkrævning.

Det er forventningen, at de nye vurderinger bliver højere, og derfor skal satsen for ejendomsværdiskat og grundskyld sættes ned, når man kender vurderingerne, så den samlede opkrævning forbliver uændret.

/ritzau/

Det er uvist, hvem der skal have ansvaret for det specialiserede socialområde fremover.

Regeringen og Dansk Folkeparti er i forbindelse med forhandlingerne om en sundhedsreform nemlig kun enige om, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan området bedst videreføres, når regionerne, som vi kender dem i dag, nedlægges.

Det siger regeringen anført af finansminister Kristian Jensen (V) mandag. Her bliver undersøgelsen præsenteret som endnu en delaftale om sundhedsreformen.

- Vi har lyttet til den bekymring, der har været. Det er vigtigt for os, at borgerne på det specialiserede område bliver trygge, og derfor holder vi en høring, så de bliver medinddraget, siger han.

- Det er afgørende, at der også fremadrettet fastholdes en høj faglighed på både socialområdet og på specialundervisningsområdet, siger Kristian Jensen.

I dag er det regionerne, der har ansvaret for det specialiserede socialområde.

Ifølge Danske Regioner bor 991 børn og unge og 3535 voksne enten i en af de specialiserede institutioner eller kommer der dagligt.

Det kan eksempelvis være svært hjerneskadede, døvblinde, udviklingshæmmede eller borgere med svær autisme.

Hos Danske Regioner frygter man en afspecialisering af området, hvis opgaverne eksempelvis rykkes til kommunerne eller staten.

Men netop det skal en undersøgelse forhindre, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

- Vi er glade for, at vi nu får kigget på, hvordan vi sikrer, at der ikke sker en afspecialisering, siger hun.

- Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at undersøgelsen afdækker de udfordringer, der er hos de specialiserede sociale institutioner, siger Blixt.

Ifølge regeringen driver regionerne i dag lidt over 60 tilbud på det specialiserede socialområde.

Det tal er Danske Regioner uenig i. Ifølge Danske Regioner driver man i dag 141 tilbud fordelt på 119 institutioner.

Tallet fra regeringen er ifølge regionerne så lavt, fordi regeringen har talt det som én institution, hvis der er en fælles ledelse, selv om der ligger flere forskellige tilbud under, der er meget forskellige.

Som en del af sundhedsreformen blev regeringen og DF søndag enige om en delaftale om bekæmpelse af miljø- og jordforurening.

/ritzau/

En medarbejder fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA sidder og arbejder med en sag om børneporno. Dit navn er dukket op, men heldigvis for dig vil CIA-medarbejdere gerne tage imod betaling for at fjerne dit navn fra sagen.

Det er essensen af en af de seneste udgaver af en falsk afpresningsmail ifølge it-sikkerhedsselskabet DKCert.

Ifølge DKCert er der for nylig registreret en stigende mængde falske afpresningsmail af denne karakter.

Selskabet fører ikke datamateriale over omfanget, forklarer chef for DKCert Henrik Larsen.

På baggrund af en stigende mængde henvendelser har selskabet alligevel valgt at oplyse om det, der beskrives som den seneste "sværm" af falske afpresningsmails.

Han forklarer, at udgaven med en henvendelse fra en CIA-medarbejder ikke er set før.

- Den giver sig ud fra at komme fra en korrupt medarbejder fra CIA i virkeligheden. Han skriver, at modtageren indgår i en efterforskning omkring børnepornografisk materiale, siger Henrik Larsen.

- Og man kan slippe, fordi han har adgang til oplysningerne. Så hvis man indbetaler en stor sum, så kan han slette dig fra efterforskningen.

Henrik Larsen anbefaler, at man blot sletter mailen, hvis man modtager den. Potentielt set får sig et lille grin. Blandt andet fordi mailen har taget fejl af, hvilken amerikansk myndighed der vil efterforske en sådan sag.

- Det jo slet ikke CIA's område. Det er jo FBI, siger Henrik Larsen.

Ud over den nye type mail, der forsøger at franarre folk penge, er der ifølge Henrik Larsen også stadig en mere klassiske version i omløb.

Her modtager man en mail fra en person, der påstår at have videoer af modtageren, der ser porno. Nogle gange har mailen en adgangskode til en af modtagerens profiler på et socialt medie i et forsøg på at styrke troværdigheden.

Også disse mails anbefaler Henrik Larsen, at man sletter.

/ritzau/

Siden januar har danskerne lovligt kunne køre på elektriske løbehjul og el-skateboards, og nu skal der fælles internationale standarder for de nye elektriske transportmidler.

Det oplyser Danmarks standardiseringsorganisation, Dansk Standard.

Ifølge Marika Vindbjerg, der er seniorkonsulent i Dansk Standard, har der været flere ulykker med de nye eldrevne køretøjer.

Blandt andet er hoverboards brudt i brand.

- Standarderne er for at sikre, at produkterne er kvalitetsmæssige sikre for brugerne, så der ikke er adgang til strømførende dele, og at det kan køre i regnvejr. Det skal også sikre, at de ikke bryder i brand, siger hun.

Det er Belgien, som har taget initiativ til, at der skal være såkaldte IEC-standarder på området, og i Danmark skal en gruppe også bidrage til, hvordan standarderne skal være.

Normalt tager det flere år, før standarderne er udarbejdet.

Standarderne skal sikre, at de nye transportmidler ikke er farlige i sig selv. Det betyder blandt andet, at der stilles krav til kontrol af fart, styring og maksimumfart. Standarderne er dog ikke lovkrav.

Marika Vindbjerg forklarer, at standarder ofte kommer, efter at produkter er kommet på markedet. For standarder bliver typisk først lavet, når der er kommet efterspørgsel på markedet, lyder det.

Lovliggørelsen af el-løbehjul og el-skateboards i Danmark er en forsøgsordning. Der stilles i forvejen en række krav til brugerne om lys, fart og alder.

/ritzau/

Tidligt mandag morgen har en raket fra Gazastriben ramt et hus i det centrale Israel og såret seks mennesker.

Det oplyser den israelske redningstjeneste.

Lyden af advarselssirener vækkede beboerne i boligområdet Sharon nord for Tel Aviv. Herefter fulgte lyden af en eksplosion.

Ifølge israelsk politi ramte raketten et hjem i Mishmeret, der ligger nord for byen Kfar Saba. En efterfølgende brand ødelagde huset.

Mandag formiddag beskylder det israelske militær gruppen Hamas for at stå bag raketten. Det sker i et tweet fra Avichai Adraee, der er talsmand for det israelske militær. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Militæret har i øvrigt sendt forstærkninger ud til området.

Redningstjenesten Magen David Adom oplyser mandag morgen, at seks personer er under behandling. Ifølge tjenesten er en 50-årig kvinde blevet "moderat såret", mens de andre, herunder et spædbarn, er kommet "lettere til skade".

I en pressemeddelelse oplyser den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at han som følge af angrebet afkorter sit besøg i USA, hvor han lige nu er på besøg.

Netanyahu vil rejse hjem til Israel efter sit møde med præsident Donald Trump senere mandag, lyder det i meddelelsen.

Angrebet kommer, ti dage efter at raketter blev affyret mod Israels tætbefolkede kommercielle hovedstad, Tel Aviv. Det israelske militær slog tilbage mod Gaza, og parterne syntes at nærme sig endnu en konfrontation.

Hamas-lederne i Gaza var dog hurtigt ude at sige, at raketterne var blevet affyret ved en fejl, hvilket bragte ro over situationen.

Gaza styres af Hamas, der er en islamistisk, militant gruppe. Området er også hjemsted for andre militante grupper, herunder Islamic Jihad, der er en iranskstøttet organisation, som også råder over et stort raketarsenal.

Israel og Hamas er arvefjender og har udkæmpet tre krige, siden den islamistiske, militante gruppe tog magten i Gaza i 2007.

Siden 2014, hvor den seneste krig mellem Israel og Hamas fandt sted, er konflikten sporadisk blusset op.

Palæstinenserne har endnu ikke kommenteret på mandagens hændelse.

/ritzau/AP

En mangel på forberedelsestid for juristerne i Anklagemyndigheden i Særlig Efterforskning Øst i Københavns Politi får Arbejdstilsynet til at udstede et påbud om at få orden på forholdene.

Det skriver Avisen.dk.

Afdelingen har fået en flaskehals, efter gruppen af efterforskere er blevet opnormeret fra 50 til 160. De nye muskler i efterforskningen er dog ikke blevet fulgt op af en lignende opgradering blandt juristerne.

Juristernes hovedopgave er at kontrollere efterforskernes arbejde, inden sagerne kommer for retten. Men antallet af jurister har ikke ændret sig i takt med opnormeringen af efterforskere.

Det har ifølge Arbejdstilsynet ført til dårlig forberedelse og en række fejl.

Juristerne oplyser ifølge Avisen.dk eksempelvis, at der som følge af arbejdspresset sker brud på retsplejeloven og fejl i kendelser om telefonaflytning.

Juristernes arbejdsgiver er chefanklager Ida Sørensen. Hun erkender, at der sker fejl, når der skal indhentes kendelser til aflytning af bestemte telefonnumre.

Det kan ifølge Avisen.dk betyde, at politiet lytter med på det forkerte telefonnummer.

- Vi tager det ekstremt alvorligt, når vi får sådan et påbud fra Arbejdstilsynet, siger hun til Avisen.dk.

/ritzau/