Kinas udenrigsminister, Wang Yi, besøger Danmark, Sverige, Finland og Norge fra den 2. til 8. juli.

Det oplyser det kinesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han skal ifølge ministeriet mødes med sine udenrigsministerkollegaer i de nordiske lande.

Udenrigsministeriet i Danmark oplyser, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal mødes med Wang Yi den 2. og 3. juli.

De skal holde et formelt møde og en arbejdsmiddag.

- Vi kommer ikke uden om Kina, hverken politisk eller økonomisk, hvis vi skal have greb om nogen af verdens fundamentale udfordringer.

- Vi er på godt og ondt økonomisk forbundet med Kina, og det giver os meget at tale om, udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i et skriftligt citat.

Wang Yi skal også i personlig audiens hos kong Frederik, oplyser Udenrigsministeriet.

/ritzau/

En 17-årig pige anmeldte mandag aften, at hun var blevet voldtaget i et telt på Roskilde Festival.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag morgen.

- Klokken 22.24 anmeldte en 17-årig kvinde fra Nordsjælland, at hun havde været udsat for en voldtægt i et telt af en mand på cirka 25 år, skriver politiet i døgnrapporten over hændelser på festivalen.

Ifølge politiet var en anden mand også til stede i teltet.

Efter anmeldelsen blev pigen kørt til undersøgelse.

Tirsdag efterforsker politiet fortsat sagen, og politikredsen skal afhøre pigen.

/ritzau/

I et nyt pilotprojekt er politiet begyndt at teste bilister for lattergas med et pusteapparat.

Det oplyser Rigspolitiet, og DR Nyheder har fortalt historien tirsdag morgen.

- Lattergas er farligt at benytte, og det er også vanvittigt farligt at bruge i forbindelse med trafiksituationer.

- Derfor ønsker vi at sætte ret skarpt fokus på, at de to ting overhovedet ikke hører sammen, siger Steen Harpsøe, der er politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, til DR.

I første omgang er der tale om et pilotprojekt, hvor to politikredse som nogle af de første tester apparatet, fortæller politiinspektøren.

De to kredse er Københavns Vestegns Politi og Fyns Politi, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Testapparatet fungerer på samme måde som et alkometer, hvor testpersonen skal puste ind i et mundstykke.

Er prøven positiv, skal der tages en blodprøve, som skal bekræfte resultatet, da blæseprøven ikke kan bruges som bevis.

Pilotprojektet med blæseapparatet er en del af et forskningsprojekt med forskere fra blandt andet Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet og skal også kaste lys over, hvor længe lattergas kan spores i kroppen.

Projektet er støttet af Offerfonden.

Tidligere har der floreret en overbevisning om, at lattergas hurtigt er ude af kroppen igen, og derfor nærmest er umuligt at spore.

Men den foreløbige forskning viser nu, at sporing fortsat kan ske nogle timer efter indtagelse.

- Vores foreløbige resultater indikerer, at lattergas kan spores markant længere end før antaget - både i udånding og blodprøver, siger Charlotte Uggerhøj Andersen, overlæge ved Institut for Retsmedicin og Klinisk Farmakologi på Aarhus Universitetshospital, i politiets pressemeddelelse.

Pilotprojektet har kørt siden 1. januar og fortsætter som udgangspunkt frem til, at der er 50 positive screeninger. Herefter vil pilotprojektet blive evalueret og vurderet i forhold til at blive en fast del af politiets udstyr i alle politikredse.

Ifølge tal fra Rigspolitiet er der sket en markant stigning af sager med lattergas i trafikken.

I 2019 var der 57 anmeldelser om færdselsrelaterede sager, hvor lattergas indgik, mens tallet i 2025 var 866.

Lattergas har også været et tema under flere sager om alvorlige trafikulykker.

Blandt andet sagen om en dødsulykke, der fandt sted 19. august 2025, hvor en 65-årig mand mistede livet, da han blev påkørt af en 17-årig bilist foran en Babysam-butik på Roskildevej i Valby.

Den sag ventes at blive afgjort af Østre Landsret tirsdag. Byretten fandt ikke beviser for, at drengen var påvirket af lattergas, og nu skal landsretten afgøre spørgsmålet.

Siden 10. november 2025 har det været ulovligt at køre bil under påvirkning af lattergas. Før lovreguleringen skulle politiet dokumentere, at lattergassen var årsag til en given ulykke.

/ritzau/

I et nyt pilotprojekt er politiet begyndt at teste bilister for lattergas med et pusteapparat.

Det skriver DR Nyheder.

- Lattergas er farligt at benytte, og det er også vanvittigt farligt at bruge i forbindelse med trafiksituationer.

- Derfor ønsker vi at sætte ret skarpt fokus på, at de to ting overhovedet ikke hører sammen, siger Steen Harpsøe, der er politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, til DR.

I første omgang er der tale om et pilotprojekt, hvor to politikredse som nogle af de første tester apparatet, fortæller politiinspektøren.

Testapparatet fungerer på samme måde som et alkometer, hvor testpersonen skal puste ind i et mundstykke.

Er prøven positiv, skal der tages en blodprøve, som skal bekræfte resultatet, da blæseprøven ikke kan bruges som bevis.

Pilotprojektet med blæseapparatet er ifølge DR en del af et forskningsprojekt med forskere fra blandt andet Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet og skal også kaste lys over, hvor længe lattergas kan spores i kroppen.

Projektet er støttet af Offerfonden.

Ifølge tal fra Rigspolitiet er der sket en markant stigning af sager med lattergas i trafikken, skriver DR.

I 2019 var der 57 anmeldelser om færdselsrelaterede sager, hvor lattergas indgik, mens tallet i 2025 var 866.

Lattergas har også været et tema under flere sager om alvorlige trafikulykker.

Blandt andet sagen om en dødsulykke, der fandt sted 19. august 2025, hvor en 65-årig mand mistede livet, da han blev påkørt af en 17-årig bilist foran en Babysam-butik på Roskildevej i Valby.

Den sag ventes at blive afgjort af Østre Landsret tirsdag. Byretten fandt ikke beviser for, at drengen var påvirket af lattergas, og nu skal landsretten afgøre spørgsmålet.

Siden 10. november 2025 har det været ulovligt at køre bil under påvirkning af lattergas. Før lovreguleringen skulle politiet dokumentere, at lattergassen var årsag til en given ulykke.

/ritzau/

Der skal være større fokus på at styrke behandlingstilbuddene til voldsudsatte og især voldsudøvere for at forebygge partnerdrab.

Derudover skal der opbygges mere viden om vold i nære relationer.

Sådan lyder det i ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), der kortlægger de 61 partnerdrab, som blev efterforsket i perioden 2017 til 2024.

- Det skal understreges, at indsatser mod forebyggelse af partnerdrab i vidt omfang overlapper med indsatser mod vold i nære relationer.

- Forebyggelse af partnerdrab forudsætter i høj grad en tidlig, koordineret og effektiv indsats mod partnervold. Dette afspejles både i de beskrevne tilbud og i fagpersonernes gennemgående vurderinger, skriver Vive i rapporten.

Rapporten afdækker blandt andet, hvad der karakteriserer gerningsmanden og ofret, og hvilket samliv parrene har haft. Nogle har været kærester i få uger, mens andre har fejret guldbryllup.

Mere end halvdelen af parrene havde fælles børn under 18 år.

Med handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab 2023-2026 fik Det Nationale Partnerskab mod vold i nære relationer og partnerdrab tildelt midler til at generere ny viden for at styrke indsatsen mod partnerdrab i Danmark.

Social- og Boligstyrelsen har som led i dette arbejde bedt Vive om at udarbejde ny viden om partnerdrab.

Ifølge socialminister Monika Rubin (M) er rapporten tragisk læsning.

- Det er sjældent, at jeg har læst en rapport så rystende som den her. Jeg er virkelig trist over, vi ikke er nået længere. Rigtig mange af de her mennesker har haft kontakt til myndighederne på den ene eller anden måde.

- Så der er noget tværfagligt på tværs af myndigheder, der ikke fungerer. Derfor har vi brug for en langsigtet strategi, hvor vi sætter ind både på social-, ligestillings- og retsområdet, siger Monika Rubin til Ritzau.

Hvert femte drab, der bliver begået i Danmark, er et partnerdrab, og ofrene er især kvinder.

I mange tilfælde var det samlivsbrud eller dets virkninger, der var den trigger, som udløste drabet, skriver Vive i rapporten.

/ritzau/

I et nyt pilotprojekt er politiet begyndt at teste bilister for lattergas med et pusteapparat.

Det skriver DR Nyheder.

- Lattergas er farligt at benytte, og det er også vanvittigt farligt at bruge i forbindelse med trafiksituationer.

- Derfor ønsker vi at sætte ret skarpt fokus på, at de to ting overhovedet ikke hører sammen, siger Steen Harpsøe, der er politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, til DR.

I første omgang er der tale om et pilotprojekt, hvor to politikredse som nogle af de første tester apparatet, fortæller politiinspektøren.

Testapparatet fungerer på samme måde som et alkometer, hvor testpersonen skal puste ind i et mundstykke.

Er prøven positiv, skal der tages en blodprøve, som skal bekræfte resultatet, da blæseprøven ikke kan bruges som bevis.

/ritzau/

Der skal være større fokus på at styrke behandlingstilbuddene til voldsudsatte og især voldsudøvere for at forebygge partnerdrab.

Derudover skal der opbygges mere viden om vold i nære relationer.

Sådan lyder det i ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), der kortlægger de 61 partnerdrab, som blev efterforsket i perioden 2017 til 2024.

- Det skal understreges, at indsatser mod forebyggelse af partnerdrab i vidt omfang overlapper med indsatser mod vold i nære relationer.

- Forebyggelse af partnerdrab forudsætter i høj grad en tidlig, koordineret og effektiv indsats mod partnervold. Dette afspejles både i de beskrevne tilbud og i fagpersonernes gennemgående vurderinger, skriver Vive i rapporten.

Rapporten afdækker blandt andet, hvad der karakteriserer gerningsmanden og ofret, og hvilket samliv parrene har haft. Nogle har været kærester i få uger, mens andre har fejret guldbryllup.

Mere end halvdelen af parrene havde fælles børn under 18 år.

Med handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab 2023-2026 fik Det Nationale Partnerskab mod vold i nære relationer og partnerdrab tildelt midler til at generere ny viden for at styrke indsatsen mod partnerdrab i Danmark.

Social- og Boligstyrelsen har som led i dette arbejde bedt Vive om at udarbejde ny viden om partnerdrab.

Ifølge socialminister Monika Rubin (M) er rapporten tragisk læsning.

- Mine tanker går først og fremmest til de efterladte, som skal leve med konsekvenserne af partnerdrab. Som samfund er vi nødt til at sætte ind. Vi kan især se, at mange af drabene sker efter et længere forløb præget af blandt andet dominans og vold.

- Alle har ret til at leve fri for vold. Derfor vil regeringen lave langsigtede strategier for partnervold og -drab og for vold mod børn og vold i hjemmet, siger hun i en pressemeddelelse.

Hvert femte drab, der bliver begået i Danmark, er et partnerdrab, og ofrene er især kvinder.

/ritzau/

Ny Kaledoniens koalition af uafhængighedsmodstandere er blevet den største blok i den lovgivende forsamling, men den har ikke opnået et absolut flertal.

Det viser de endelige valgresultater, efter at der søndag blev afholdt provinsvalg i det franske oversøiske territorium.

Valget er flere gange blevet udskudt, og det er det første provinsvalg i Ny Kaledonien siden 2019. Det finder sted, efter at øgruppen i 2024 var præget af dødelige uroligheder.

De blev udløst af en fransk lovændring, som gav franske borgere, som har boet ti år i Ny Kaledonien, mulighed for at stemme ved lokalvalg.

Urolighederne kastede lys over de dybe spændinger, der er i Frankrigs forhold til både Ny Kaledonien og til territoriets oprindelige Kanak-befolkning.

Ny Kaledonien er et fransk stillehavsterritorium, der ligger omkring 1500 kilometer øst for Australien. Øgruppen har cirka 270.000 indbyggere.

Omkring 41 procent tilhører den melanesiske Kanak-befolkning, mens 24 procent er af europæisk - hovedsageligt fransk - oprindelse.

Territoriet har i årtier været splittet mellem tilhængere af uafhængighed og fortalere for en fortsat tilknytning til Frankrig.

De endelige resultater viser, at den loyalistiske alliance Les Loyalistes–Le Rassemblement, som har Sonia Backes i spidsen, får 24 af de 54 pladser i Kongressen.

En række partier, der er uafhængighedstilhængere, har tilsammen fået 26 pladser. Det gælder UC-FLNKS, UNI-Palika og Dynamique Autochtone.

Dermed har ingen af fløjene alene et flertal.

Den afgørende magt ventes derfor at ligge hos det midtersøgende parti L'Eveil océanien, som har fire mandater. Det ventes at få en nøglerolle i spørgsmålet om, hvorvidt den kommende regering får et loyalistisk flertal, eller om den bliver formet gennem en bredere politisk aftale.

Det er Kongressen, som vælger regeringen, og regeringsmedlemmer vælger så en præsident og en vicepræsident blandt hinanden.

Den kommende regering ventes at få en central rolle i de fremtidige forhandlinger med Frankrig om Ny Kaledoniens status.

Tre folkeafstemninger - herunder den seneste i 2021 - er endt med flertal for at forblive en del af Frankrig.

/ritzau/Reuters

Der skal være større fokus på at styrke behandlingstilbuddene til voldsudsatte og især voldsudøvere for at forebygge partnerdrab.

Derudover skal der opbygges mere viden om vold i nære relationer.

Sådan lyder det i ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), der kortlægger de 61 partnerdrab, som blev efterforsket i perioden 2017 til 2024.

- Det skal understreges, at indsatser mod forebyggelse af partnerdrab i vidt omfang overlapper med indsatser mod vold i nære relationer.

- Forebyggelse af partnerdrab forudsætter i høj grad en tidlig, koordineret og effektiv indsats mod partnervold. Dette afspejles både i de beskrevne tilbud og i fagpersonernes gennemgående vurderinger, skriver Vive i rapporten.

Rapporten afdækker blandt andet, hvad der karakteriserer gerningsmanden og ofret, og hvilket samliv parrene har haft. Nogle har været kærester i få uger, mens andre har fejret guldbryllup.

Mere end halvdelen af parrene havde fælles børn under 18 år.

Hvert femte drab, der bliver begået i Danmark, er et partnerdrab, og ofrene er især kvinder.

/ritzau/

Ny Kaledoniens koalition af uafhængighedsmodstandere er blevet den største blok i den lovgivende forsamling, men den har ikke opnået et absolut flertal.

Det viser de endelige valgresultater, efter at der søndag blev afholdt provinsvalg i det franske oversøiske territorium.

Valget er flere gange blevet udskudt, og det er det første provinsvalg i Ny Kaledonien siden 2019. Det finder sted, efter at øgruppen i 2024 var præget af dødelige uroligheder.

De blev udløst af en fransk lovændring, som gav franske borgere, som har boet ti år i Ny Kaledonien, mulighed for at stemme ved lokalvalg.

Urolighederne kastede lys over de dybe spændinger, der er i Frankrigs forhold til både Ny Kaledonien og til territoriets oprindelige Kanak-befolkning.

Ny Kaledonien er et fransk stillehavsterritorium, der ligger omkring 1500 kilometer øst for Australien. Øgruppen har cirka 270.000 indbyggere.

Omkring 41 procent tilhører den melanesiske Kanak-befolkning, mens 24 procent er af europæisk - hovedsageligt fransk - oprindelse.

Territoriet har i årtier været splittet mellem tilhængere af uafhængighed og fortalere for en fortsat tilknytning til Frankrig.

/ritzau/Reuters

Den amerikanske filminstruktør Carl Rinsch er mandag blevet idømt to et halvt års fængsel, efter at han sidste år blev fundet skyldig i at have svindlet streaminggiganten Netflix for 11 millioner dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP) og det britiske medie BBC.

En domstol nåede i december frem til, at Rinsch, der er bedst kendt for actionfilmen "47 Ronin", var skyldig i bedrageri og en række andre lovovertrædelser.

Netflix udbetalte i 2018 og 2019 samlet 44 millioner dollar – 288 millioner kroner – til filminstruktøren. Pengene skulle bruges til at producere en tv-serie til streamingtjenesten.

Under retssagen lød det fra anklagemyndigheden, at Rinsch senere havde fortalt Netflix, at han havde brug for yderligere 11 millioner – 72 millioner kroner – for at færdiggøre serien.

Netflix overførte de ekstra midler til filminstruktøren i 2020.

Tv-serien blev dog aldrig færdiggjort. I stedet overførte Rinsch pengene til en privat konto. I løbet af få måneder tabte filminstruktøren ifølge anklagemyndigheden halvdelen af pengene på mislykkede investeringer.

Resten af pengene investerede han i kryptovaluta, hvilket gav ham en fortjeneste, som han blandt andet brugte på fem biler fra Rolls-Royce, en rød Ferrari samt ure, tøj og boligartikler, skriver AP.

I retten lød det mandag fra den 48-årige Rinsch og hans advokater, at filminstruktørens adfærd skyldes psykiske udfordringer og problemer med hans medicinering.

- Denne proces har tvunget mig til at se nogle ting i øjnene om mit helbred, min dømmekraft og mit liv, sagde Rinsch mandag i retten ifølge AP.

Filminstruktørens psykologiske udfordringer blev ikke nærmere beskrevet i retten.

Anklagemyndigheden gik efter en fængselsstraf til filminstruktøren på fem år.

- Hr. Rinsch havde alle tænkelige fordele, herunder familieformue, en eliteuddannelse, berømte venner og en succesfuld karriere, sagde anklager David Markewitz i retten ifølge AP.

Skuespiller Keanu Reeves, der spillede hovedrollen i "47 Ronin", havde forud for afsigelsen af dommen opfordret retten til at se på Rinsch med milde øjne.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus, der er det ene kammer i USA's kongres, har natten til tirsdag dansk tid stemt for et lovforslag, der vil tvinge sociale medier og andre onlineplatforme til at indføre tiltag, der skal beskytte mindreårige brugere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

267 stemte for forslaget, mens 117 stemte imod den såkaldte "Kids Internet and Digital Safety Act". Forslaget blev støttet af både demokrater og republikanere.

Kongressen, der består af Repræsentanternes Hus og Senatet, har den seneste tid rettet fokus mod, hvordan man lovmæssigt kan beskytte børn og unge mod skadeligt indhold på internettet.

Det sker, efter at flere sociale medier har mødt massiv kritik, skriver Reuters.

Lovforslaget lægger op til, at onlineplatforme skal gøre det muligt at begrænse såkaldt afhængighedsskabende funktioner og indføre procedurer og retningslinjer, der blandt andet skal beskytte børn mod seksuelt misbrug.

Et lignende lovforslag er på bordet i Senatet. Her lægges der dog op til strengere krav til onlineplatformene end i det netop vedtagne forslag fra Repræsentanternes Hus, skriver Reuters.

Nattens afstemning var første gang siden 2024, at et kammer i Kongressen tager stilling til et lovforslag, der handler om børn og unges sikkerhed på internettet.

Dengang stemte Senatet for "Kids Online Safety Act", der havde til formål at stille sociale medier til ansvar for indhold, der kan være til skade for børns mentale helbred.

Techselskaberne Meta og Google tabte i marts en retssag i Californien om afhængighed af sociale medier.

En 20-årig kvinde hævdede i sagen, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, som de er designet til at fange brugernes opmærksomhed på.

Sagen er blevet beskrevet som en, der potentielt kan skabe præcedens i tusindvis af lignende sager mod techselskaber.

Snapchat og TikTok havde forud for sagen indgået forlig med kvinden.

/ritzau/

Repræsentanternes Hus, der er det ene kammer i USA's kongres, har natten til tirsdag dansk tid stemt for et lovforslag, der vil tvinge sociale medier og andre onlineplatforme til at indføre tiltag, der skal beskytte mindreårige brugere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

267 stemte for forslaget, mens 117 stemte imod den såkaldte "Kids Internet and Digital Safety Act". Forslaget blev støttet af både demokrater og republikanere.

Kongressen, der består af Repræsentanternes Hus og Senatet, har den seneste tid rettet fokus mod, hvordan man lovmæssigt kan beskytte børn og unge mod skadeligt indhold på internettet.

Det sker, efter at flere sociale medier har mødt massiv kritik, skriver Reuters.

Lovforslaget lægger op til, at onlineplatforme skal gøre det muligt at begrænse såkaldt afhængighedsskabende funktioner og indføre procedurer og retningslinjer, der blandt andet skal beskytte børn mod seksuelt misbrug.

Et lignende lovforslag er på bordet i Senatet. Her lægges der dog op til strengere krav til onlineplatformene end i det netop vedtagne forslag fra Repræsentanternes Hus, skriver Reuters.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, María Corina Machado, beskylder landets regering for at forhindre hende i at rejse til Venezuela, der i sidste uge blev ramt af to jordskælv.

Det fremgår af et opslag, som Machado har lagt ud på det sociale medie X.

Oppositionslederen, der i december modtog Nobels fredspris, ønsker at rejse til Venezuela fra Panama, hvor hun i øjeblikket er i eksil.

- Regimet har lukket landets luftrum i et forsøg på at forhindre mig i at gøre det.

- Jeg ønsker at vende tilbage til Venezuela for at være sammen med jer i disse hjerteskærende timer, siger Machado.

Hun beskylder samtidig Venezuelas regering for at blokere indrejsen for udenlandske redningsarbejdere, som ifølge oppositionslederen er strandet i lufthavne.

Venezuelas regering har umiddelbart ikke kommenteret beskyldningerne fra María Corina Machado.

Dødstallet efter de to jordskælv, der ramte nær hovedstaden Caracas natten til torsdag i sidste uge, er steget til over 1700 personer.

Det oplyste formanden for landets nationalforsamling, Jorge Rodriguez, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvene, der var de kraftigste i Venezuela siden 1900, havde en beregnet styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5.

Flere overlevende er de seneste dage blevet befriet fra murbrokker efter sammenstyrtede bygninger. Efterhånden som dagene går, bliver det sværere at finde overlevende.

Mandag voksede frustrationen ifølge nyhedsbureauet Reuters over manglende hjælp fra myndighederne i flere af de ramte områder.

I bjergområdet El Junquito vest for Caracas fortæller beboere, at de kun har set få repræsentanter for myndighederne.

I myndighedernes fravær har lokale landmænd og andre indbyggere hjulpet med at skaffe de mest nødvendige forsyninger til området.

/ritzau/

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, María Corina Machado, beskylder landets regering for at forhindre hende i at rejse til Venezuela, der i sidste uge blev ramt af to jordskælv.

Det fremgår af et opslag, som Machado har lagt ud på det sociale medie X.

Oppositionslederen, der i december modtog Nobels fredspris, ønsker at rejse til Venezuela fra Panama, hvor hun i øjeblikket er i eksil.

- Regimet har lukket landets luftrum i et forsøg på at forhindre mig i at gøre det.

- Jeg ønsker at vende tilbage til Venezuela for at være sammen med jer i disse hjerteskærende timer, siger Machado.

Hun beskylder samtidig Venezuelas regering for at blokere indrejsen for udenlandske redningsarbejdere, som ifølge oppositionslederen er strandet i lufthavne.

Venezuelas regering har umiddelbart ikke kommenteret beskyldningerne fra María Corina Machado.

Dødstallet efter de to jordskælv, der ramte nær hovedstaden Caracas natten til torsdag i sidste uge, er steget til over 1700 personer.

Det oplyste formanden for landets nationalforsamling, Jorge Rodriguez, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvene, der var de kraftigste i landet siden 1900, havde en beregnet styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5.

/ritzau/

Politiet i Monaco og nabolandet Frankrig leder efter en mand, der mistænkes for at have detoneret en hjemmelavet bombe og såret flere personer.

I alt tre personer blev såret i eksplosionen, der ramte en beboelsesejendom i Monaco mandag.

To af de kvæstede er i livsfare, oplyser Monacos statsminister, Christophe Mirmand, til BFM TV.

Der er ifølge nyhedsbureauet AFP tale om et par i 50'erne eller 60'erne. En 13-årig dreng har pådraget sig mindre skader. Han er ifølge Monacos statsminister efter alt at dømme i familie med parret, skriver AFP.

- En hændelse af denne karakter er aldrig tidligere sket i fyrstendømmet (Monaco, red.), siger Mirmand til den franske tv-kanal.

De såredes nationalitet er ikke blevet offentliggjort. Ifølge den franske avis Le Figaro er der tale om en ukrainsk familie - en af dem er en ukrainsk oligark, som siden krigen i Ukraine har opholdt sig i Monaco.

Eksplosionen fandt sted kort før klokken 21 dansk tid i centrum af Monaco, en skattefri mikrostat på Den Franske Riviera, der er kendt som tilflugtssted for milliardærer.

Le Figaro skriver, at overvågningsoptagelser viser en mand, der kort før eksplosionen efterlod en rygsæk ved indgangen til en beboelsesejendom.

Bombeteknikere og kriminalefterforskere er til stede på gerningsstedet, oplyser Monacos statsanklager ifølge Le Figaro.

Ifølge Monacos statsminister indeholdt den hjemmelavede bombe sandsynligvis bolte og metalsplinter.

De sårede er blevet bragt til Nice for at modtage behandling for deres skader.

Borgmesteren i Nice, Éric Ciotti, betegner hændelsen som et attentat, som han kalder en tragedie. Det skriver han på det sociale medie X.

/ritzau/Reuters