Laura Dogu, der er leder for USA's diplomatiske mission i Venezuela, er lørdag ankommet til Caracas, der er hovedstad i det sydamerikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg er netop ankommet i Venezuela. Mit hold og jeg er klar til at arbejde, skriver Dogu i et opslag på den amerikanske ambassade i Venezuelas konto på det sociale medie X.

Dogu blev sidste uge udnævnt til amerikansk chargé d'affaires i Venezuela. Hun har tidligere været amerikansk ambassadør i Nicaragua og Honduras.

USA lukkede sin ambassade i Venezuela i 2019.

I manglen på en amerikansk ambassadør er Dogu som chargé d'affaires den øverste leder af USA's diplomatiske mission i det sydamerikanske land.

I Caracas blev Dogu modtaget af Venezuelas udenrigsminister, Yvan Gil.

Gil skriver i en udtalelse på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge Reuters, at formålet med den amerikanske chargé d'affaires' besøg er at "udarbejde en køreplan for spørgsmål af bilateral interesse" og løse eksisterende overensstemmelser gennem diplomati.

USA havde ifølge Reuters på forhånd sendt en delegation til Caracas for at tage et kig på ambassaden, der stort set har stået tom de seneste seks år.

/ritzau/

Føderale betjente må under ingen omstændigheder blande sig i demonstrationer i byer, der er ledet af Demokraterne.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

De nye ordrer er givet til Kristi Noem, der er øverste chef for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

Immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti hører begge under DHS.

Betjente fra de to myndigheder har i januar dræbt to amerikanske statsborgere i Minneapolis, hvis borgmester er fra Demokraterne.

Drabene har udløst omfattende demonstrationer i flere byer.

- Jeg har instrueret ministeren for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, om, at vi under ingen omstændigheder vil deltage i forskellige dårligt ledede demokratiske byer i forbindelse med deres protester og/eller optøjer, medmindre og indtil de beder os om hjælp, skriver Trump på Truth Social.

Præsidentens nye ordre lægger umiddelbart op til, at de føderale betjente skal undgå konfrontationer med demonstranter på gaden og under razziaer.

Men ICE og grænsepolitiet skal ikke holde sig tilbage, når det gælder om at beskytte føderale bygninger, lyder det fra Trump.

- Jeg har instrueret ICE og/eller grænsepatruljen i at være meget hårdhændede i denne beskyttelse af den føderale regerings ejendom, skriver Trump.

- Der vil ikke blive spyttet i ansigtet på vores betjente, der vil ikke blive slået eller sparket til forlygterne på vores biler, og der vil ikke blive kastet sten eller murbrokker mod vores køretøjer eller mod vores patriotiske krigere. Hvis det sker, vil disse personer lide en tilsvarende eller større konsekvens.

Tusindvis af demonstranter gik fredag på gaden i Minneapolis og andre amerikanske byer for at kræve tilbagetrækning af ICE fra delstaten Minnesota efter drabene på to amerikanske statsborgere.

Trump-administrationen havde sendt 3000 føderale betjente til Minneapolis-området som led i en indsats mod illegal indvandring, og mange er endt i konfrontationer med demonstranter og aktivister.

Den 7. januar blev den 37-årige amerikaner Renée Good skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

I sidste weekend blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti dræbt på gaden af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi har lørdag indledt en efterforskning efter et fund af menneskeknogler på Rømø.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Anmeldelsen om fundet på Nørre Frankel nord for Havneby på Rømø tikkede ind lørdag ved middagstid.

- De indledende undersøgelser viser, at der er tale om menneskeknogler, lyder det i meddelelsen.

I umiddelbar nærhed af knoglerne har politiet lørdag aften fundet genstande, der formentlig tilhører en efterlyst tysk statsborger.

- Politiet formoder ud fra de foreløbige undersøgelser og de fundne genstande, at det er den efterlyste tyske statsborger, som i dag blev fundet på Rømø, oplyser politiet.

Mandens pårørende er derfor underrettet om sagens omstændigheder.

Undersøgelser kommer dog til at fortsætte for at fastslå identiteten endeligt, lyder meldingen.

Politiet afspærrede lørdag en del af et marskområde og iværksatte en række tiltag for at klarlægge omstændighederne omkring fundet.

Kriminalteknikere og Retsmedicinsk Institut kom efterfølgende til stedet, ligesom der blev gennemført en afsøgning af området med hundepatruljer.

Et område ved Lyngvejen på Rømø blev afspærret i forbindelse med undersøgelsen.

- Der skal gennemføres en række undersøgelser, før vi kan oplyse nærmere, men der er ingen fare for borgere, oplyste politiet tidligere lørdag.

Politiet færdiggjorde deres undersøgelser på stedet lørdag aften omkring klokken 23, fortæller vagtchef Michael Henriksen til Ritzau. Alle afspærringer er blevet fjernet.

Mediet JydskeVestkysten.dk skrev også tidligere lørdag, at politiet havde fundet noget, der kan ligne et menneskeskelet.

Politiets vagtchef, Erik Lindholm, fortalte til mediet, at fundet er gjort i en sivskov ved Havneby på Rømø.

Det var en forbipasserende lørdag formiddag, der slog alarm til politiet.

Politiet behandler indtil videre sagen som et mistænkeligt dødsfald, oplyste vagtchefen til jv.dk.

Han tilføjede også, at der ikke indtil videre er mistanke om, at der er sket noget kriminelt.

/ritzau/

En dommer har givet ordre til, at en femårig dreng, der i øjeblikket tilbageholdes af de amerikanske immigrationsmyndigheder, skal løslades.

Det fremgår lørdag af en kendelse fra Fred Biery, der er dommer i den amerikanske delstat Texas, hvor drengen og hans far i øjeblikket tilbageholdes i et detentionscenter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Løsladelsen skal ske senest på tirsdag, fremgår det af kendelsen.

Femårige Liam Conejo Ramos og hans far, Adrian Conejo Arias, der er asylansøgere fra Ecuador, blev i sidste uge tilbageholdt af den amerikanske immigrationsmyndighed ICE i en forstad til Minneapolis i delstaten Minnesota.

Billeder af den femårige dreng iført blå kaninhue og en Spiderman-rygsæk, som en sortklædt ICE-betjent holder fast i, blev efterfølgende delt flittigt på sociale medier.

- Sagen har sin oprindelse i regeringens dårligt gennemtænkte og inkompetente forfølgelse af daglige udvisningskvoter, tilsyneladende selv om det kræver, at børn traumatiseres, skriver Biery.

Biery afsagde tidligere denne uge en kendelse, der satte et midlertidig stopper for, at drengen kan udvises af USA.

Naboer til drengens familie og forstanderen for den skole, hvor Liam Conejo Ramos gik i børnehave, har sagt, at ICE-betjente i forbindelse med tilbageholdelsen brugte den femårige dreng til at forsøge at lokke de mennesker, der opholdt sig i familiens hus, udenfor.

Fra det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed lyder det, at drengens far flygtede til fods og efterlod drengen i en tændt bil i familiens indkørsel.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration hævder, at Adrian Conejo Arias kom ulovligt ind i USA i 2024.

Familiens advokat siger modsat, at faren venter på behandlingen af en ansøgning om asyl, hvilket giver ham lovligt ophold i landet.

Minneapolis, hvor den femårige dreng blev tilbageholdt, er i øjeblikket centrum for en anspændt situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration.

I januar skød og dræbte føderale betjente fra grænsepolitiet og ICE to gange amerikanske statsborgere i byen.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger lørdag, at Iran er i gang med at forhandle med USA efter længere tids spændinger mellem de to lande.

- Iran taler med os, og vi må se, om vi kan gøre noget - ellers må vi se, hvad der sker. Vi har en stor flåde på vej derud, siger Trump til Fox News ifølge nyhedsbureauet AFP.

- De forhandler, tilføjer Trump, som ikke præciserer, hvad der forhandles om.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, efter at tusindvis af demonstranter er blevet dræbt under protester mod præstestyret i landet.

Den amerikanske præsident siger, at USA's allierede i Mellemøsten ikke bliver informeret om planer om eventuelle angreb mod Iran af sikkerhedshensyn.

- Altså, vi kan ikke fortælle dem planen. Hvis jeg fortalte dem planen, ville det næsten være lige så slemt som at fortælle dig planen - faktisk kunne det være værre, siger han i interviewet med Fox News ifølge AFP.

USA har på det seneste oprustet i regionen og har blandt andet sendt hangarskibet USS "Abraham Lincoln" nær Irans kyst.

Det har skabt frygt for, at USA forbereder et større angreb i Iran.

Da Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, blev taget til fange i en storstilet amerikanske militæraktion i begyndelsen af januar, skete det netop efter måneders militær oprustning fra amerikanerne ud for Venezuelas kyst.

Qatars udenrigsministerium oplyser, at landets premierminister, der også er udenrigsminister, lørdag har talt med lederen af Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, i Iran i et forsøg på at nedtrappe spændingerne i regionen.

Donald Trump har længe ønsket, at Iran kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale.

Trump har tidligere truet med et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne snart får forhandlet en ny atomaftale på plads med USA.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

USA og Iran forhandlede i foråret sidste år om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Forhandlingerne gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran - ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger lørdag, at Iran er i gang med at forhandle med USA efter længere tids spændinger mellem de to lande.

- Iran taler med os, og vi må se, om vi kan gøre noget - ellers må vi se, hvad der sker. Vi har en stor flåde på vej derud, siger Trump til Fox News ifølge nyhedsbureauet AFP.

- De forhandler, tilføjer Trump.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, efter at tusindvis af demonstranter er blevet dræbt under protester mod præstestyret i landet.

Den amerikanske præsident siger, at USA's allierede i Mellemøsten ikke bliver informeret om planer om eventuelle angreb mod Iran af sikkerhedshensyn.

- Altså, vi kan ikke fortælle dem planen. Hvis jeg fortalte dem planen, ville det næsten være lige så slemt som at fortælle dig planen - faktisk kunne det være værre, siger han i interviewet med Fox News ifølge AFP.

USA har på det seneste oprustet i regionen og har sendt hangarskibet USS "Abraham Lincoln" nær Irans kyst.

Det har skabt spekulationer om, hvorvidt USA forbereder en større aktion i Iran.

Da Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, blev taget til fange i en storstilet amerikanske militæraktion i begyndelsen af januar, skete det netop efter måneders militær oprustning fra amerikanerne ud for Venezuelas kyst.

Donald Trump ønsker, at Iran kommer kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale.

/ritzau/

En dommer har givet ordre til, at en femårig dreng, der i øjeblikket tilbageholdes af de amerikanske immigrationsmyndigheder, skal løslades.

Det fremgår lørdag af en kendelse fra Fred Biery, der er dommer i den amerikanske delstat Texas, hvor drengen og hans far i øjeblikket tilbageholdes i et detentionscenter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Løsladelsen skal ske senest på tirsdag, fremgår det af kendelsen.

Femårige Liam Conejo Ramos og hans far, Adrian Conejo Arias, der er asylansøgere fra Ecuador, blev i sidste uge tilbageholdt af den amerikanske immigrationsmyndighed ICE i en forstad til Minneapolis i delstaten Minnesota.

Billeder af den femårige dreng iført blå kaninhue og en rygsæk, som en sortklædt ICE-betjent holder fast i, blev efterfølgende delt flittigt på sociale medier.

- Sagen har sin oprindelse i regeringens dårligt gennemtænkte og inkompetente forfølgelse af daglige udvisningskvoter, tilsyneladende selv om det kræver, at børn traumatiseres, skriver Biery.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi har lørdag indledt en efterforskning efter et fund af menneskeknogler på Rømø.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Anmeldelsen om fundet Nørre Frankel nord for Havneby på Rømø tikkede ind lørdag ved middagstid.

- De indledende undersøgelser viser, at der er tale om menneskeknogler, lyder det i meddelelsen.

I umiddelbar nærhed af knoglerne har politiet lørdag aften fundet genstande, der formentlig tilhører en efterlyst tysk statsborger.

- Politiet formoder ud fra de foreløbige undersøgelser og de fundne genstande, at det er den efterlyste tyske statsborger, som i dag blev fundet på Rømø, oplyser politiet.

Mandens pårørende er derfor underrettet om sagens omstændigheder.

Undersøgelser kommer dog til at fortsætte for at fastslå identiteten endeligt, lyder meldingen.

Politiet afspærrede lørdag en del af et marskområde og iværksatte en række tiltag for at klarlægge omstændighederne omkring fundet.

Kriminalteknikere og Retsmedicinsk Institut kom efterfølgende til stedet, ligesom der blev gennemført en afsøgning af området med hundepatruljer.

Politiet er fortsat på stedet og forventer at være det en del timer endnu, lød det kort før klokken 18.

Et område ved Lyngvejen på Rømø er afspærret i forbindelse med undersøgelsen.

- Der skal gennemføres en række undersøgelser, før vi kan oplyse nærmere, men der er ingen fare for borgere, oplyste politiet tidligere lørdag.

Mediet JydskeVestkysten.dk skrev også tidligere lørdag, at politiet havde fundet noget, der kan ligne et menneskeskelet.

Politiets vagtchef, Erik Lindholm, fortalte til mediet, at fundet er gjort i en sivskov ved Havneby på Rømø.

Det var en forbipasserende lørdag formiddag, der slog alarm til politiet.

Politiet behandler indtil videre sagen som et mistænkeligt dødsfald, oplyste vagtchefen til jv.dk.

Han tilføjede også, at der ikke indtil videre er mistanke om, at der er sket noget kriminelt.

/ritzau/

Den britiske premierminister, Keir Starmer, opfordrer Andrew Mountbatten-Windsor - tidligere prins Andrew - til at vidne for den amerikanske kongres om sine forbindelser til den afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver flere britiske medier samt nyhedsbureauet AFP.

USA's justitsministerium offentliggjorde fredag tusindvis af dokumenter med forbindelse til Epstein.

Andrew optræder flere gange i dokumenterne.

Lørdag har journalister spurgt Starmer om, hvorvidt Andrew bør svare på amerikanske lovgiveres spørgsmål, der vedrører den tidligere prins' kendskab til Epsteins handlinger. Hertil svarede Starmer "ja", skriver AFP.

Derudover understregede han, at "Epsteins ofre skal have førsteprioritet".

- Om der skal være en undskyldning, er op til Andrew, sagde Starmer under et besøg i Japan ifølge avisen The Guardian.

- Men ja, hvad angår det at vidne, har jeg altid sagt, at enhver, der har oplysninger, bør være parat til at dele dem i den form, de bliver bedt om. Man kan ikke være offercentreret, hvis man ikke er parat til at gøre det, lød det videre.

Andrew Mountbatten-Windsor, der er bror til kong Charles, er blevet kritiseret for sit venskab med Jeffrey Epstein.

I 2019 trak den daværende prins sig fra sine officielle pligter. Og sidste år fik han frataget alle sine titler og privilegier efter beskyldninger om blandt andet voldtægt.

Eksprinsen har løbende afvist at have gjort noget ulovligt i forbindelse med Epstein-sagen.

I de seneste filer er der blandt andet flere billeder bragt af BBC, der viser den tidligere prins, som står bøjet over en påklædt kvinde. Sammenhængen er uklar.

Derudover nævnes kendte navne som USA's præsident, Donald Trump, Microsoft-grundlægger Bill Gates og den britiske milliardær Richard Branson.

Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

I juli 2019 blev han anklaget for smugling og misbrug af mindreårige. Han døde i fængslet i august 2019.

/ritzau/

Den netop gennemførte fødevarecheck til udvalgte grupper skal afbøde stigende priser i danske supermarkeder, men danskere med bopæl i udlandet kan også se frem til ekstra penge på kontoen.

De mere end 50.000 danske pensionister, der bor i udlandet, har mulighed for at få udbetalt den såkaldte fødevarecheck.

Det bekræfter skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Berlingske.

- Vi har med helt åbne øjne valgt den hurtigste og mest enkle måde at få pengene ud på. Det betyder, at der er nogen, som får checken uden for Danmark, siger ministeren i et skriftligt svar til avisen.

Helt præcist bor der, ifølge Berlingske, 51.631 folkepensionister og førtidspensionister i udlandet.

Kravene for at modtage den skattefrie fødevarecheck på 2500 kroner som pensionist er, at man maksimalt har en formue på 350.000 kroner.

Ane Halsboe-Jørgensen forklarer videre, at planen er, at pensionisterne i udlandet skal søge om at modtage checken. I den forbindelse skal de afgive en tro og love-erklæring om, at deres formue ikke overstiger den fastsatte grænse.

Lovgivningen i EU om fri bevægelighed betyder, at man som pensionist har ret til at tage ens ydelser med, hvis man flytter til et andet EU-land eller andre samarbejdslande.

Liberal Alliances udlændingeordfører, Steffen Larsen, undrer sig over, at staten sender checken ud af landet med "åbne øjne".

- Jeg kan sådan set ikke se, hvordan der kan være behov for det. Pengene er jo heller ikke bundet til fødevarer, så de kan jo bruge det på hvad som helst, siger han til avisen.

Der er i alt afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som vil blive udbetalt til udvalgte danskere, "der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser".

Foruden pensionisterne drejer det sig om børnefamilier, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

/ritzau/

Den britiske premierminister, Keir Starmer, opfordrer Andrew Mountbatten-Windsor - tidligere prins Andrew - til at vidne for den amerikanske kongres om sine forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver flere britiske medier samt nyhedsbureauet AFP.

USA's justitsministerium offentliggjorde fredag tusindvis af dokumenter med forbindelse til Epstein.

Andrew optræder flere gange i dokumenterne.

Lørdag har journalister spurgt Starmer om, hvorvidt Andrew bør svare på amerikanske lovgivers spørgsmål, der vedrører den tidligere prins' kendskab til Epsteins handlinger. Hertil svarede Starmer "ja", skriver AFP.

Derudover understregede han, at "Epsteins ofre skal have førsteprioritet".

- Om der skal være en undskyldning, er op til Andrew, sagde Starmer under et besøg i Japan ifølge avisen The Guardian.

- Men ja, hvad angår det at vidne, har jeg altid sagt, at enhver, der har oplysninger, bør være parat til at dele dem i den form, de bliver bedt om. Man kan ikke være offercentreret, hvis man ikke er parat til at gøre det, lød det videre.

Andrew Mountbatten-Windsor har løbende afvist at have gjort noget ulovligt i forbindelse med Epstein-sagen.

/ritzau/

Flere hundrede demonstranter har lørdag deltaget i en march i den schweiziske by Lutry, hvor de forlangte "retfærdighed og sandhed" i forbindelse med den dødsbrand, der fandt sted i skisportsområdet Crans-Montana nytårsnat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

40 personer - hovedsageligt unge - mistede livet i branden, der brød ud på baren Le Constellation. Samtidig kom over 100 andre til skade.

Flere af ofrene kom fra Lutry, som ligger tæt på storbyen Lausanne og cirka 120 kilometer fra Crans-Montana.

En af deltagerne i marchen var Laetitia Brodard-Sitre, der mistede sin søn i branden.

- Jeg vil vide, hvorfor vores børn, heriblandt min søn, ikke kunne komme ud. Hvorfor? sagde hun til AFP.

Lørdagens march begyndte ved et stadion, der tilhører den lokale fodboldklub. Syv af dens spillere blev dræbt i branden.

Derefter stoppede marchen foran en kirke, hvor klokkerne ringede i fem minutter, mens flere demonstranter lagde blomster, hvorefter de vendte tilbage til stadionet.

Borgmesteren i Crans-Montana, Nicolas Feraud, sagde få dage efter branden, at der ikke blev foretaget nogen formelle undersøgelser af sikkerheden på baren fra 2020 til 2025.

- Kommunalbestyrelsen har taget til efterretning, at de periodiske kontroller mellem 2019 og 2025 ikke blev gennemført i overensstemmelse med reglerne, og vi beklager dette dybt, sagde borgmesteren.

Ifølge AFP er der angiveligt indledt en efterforskning mod en person, der har haft ansvaret for sikkerhedskontrollen i baren.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

En bagdør i et personalerum kunne have været brugt som udgang, men den var låst, har Jacques Moretti, hustru til barejeren Jacques Moretti, forklaret under en afhøring.

De er mistænkt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Begge er franske statsborgere.

/ritzau/

Tre mænd er lørdag blevet varetægtsfængslet frem til 26. februar for langvarig frihedsberøvelse af en mand i 50'erne.

De er desuden alle tre sigtet for vold og afpresning.

Det oplyser Niclas Klötzl, der er specialanklager hos Københavns Vestegns Politi.

Ifølge anklageren var der tale om frihedsberøvelse for egen vindings skyld, og den varede fra om morgenen til om eftermiddagen.

Alle tre mænd nægter sig skyldige i alle forhold.

De tre mænd blev anholdt fredag eftermiddag på en parkeringsplads i Nyborg på Fyn.

Det skete i en fællesaktion mellem Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Vagtchef Henrik Krøjgaard fra Fyns Politi bekræftede fredag over for Fyens Stiftstidende, at man havde assisteret en anden politikreds med en anholdelsesaktion.

/ritzau/

I en lejlighed i det centrale Randers blev en mand stukket flere gange med kniv sent fredag aften, oplyser politiet.

Lørdag formiddag lidt efter klokken ni lykkedes det betjente at anholde den mistænkte, som er mandens samlever.

Den 37-årige kvinde er efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Både manden og kvinden er fra Ukraine, skriver TV 2 Østjylland.

Manden havde omfattende skader med otte stiksår på arme, nakke, hals, ryg, armhule og brystkasse.

Kvinden nægtede sig ved grundlovsforhøret skyldig i sigtelsen mod hende, skriver mediet.

Hun blev fundet og anholdt efter "en intensiv eftersøgning", lød meldingen tidligere lørdag fra politikredsen.

Sagen begyndte med et opkald lidt over midnat om, at sygehuset i Randers havde modtaget en såret mand til behandling.

Han er 32 år. Den 37-årige kvinde blev anholdt på gaden.

Ved det efterfølgende retsmøde lørdag afgjorde en dommer, at der er grundlag for at varetægtsfængsle kvinden.

/ritzau/

Flere hundrede demonstranter har lørdag deltaget i en march i den schweiziske by Lutry, hvor de forlangte "retfærdighed og sandhed" i forbindelse med den dødsbrand, der fandt sted i skisportsområdet Crans-Montana nytårsnat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

40 personer - hovedsageligt unge - mistede livet i branden, der brød ud på baren Le Constellation. Samtidig kom over 100 andre til skade.

Flere af ofrene kom fra Lutry, som ligger tæt på storbyen Lausanne og cirka 120 kilometer fra Crans-Montana.

En af deltagerne i marchen var Laetitia Brodard-Sitre, der mistede sin søn i branden.

- Jeg vil vide, hvorfor vores børn, heriblandt min søn, ikke kunne komme ud. Hvorfor?, sagde hun til AFP.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

/ritzau/

Hundredvis af holocaust-dokumenter, der oprindeligt skulle have været udbudt ved en auktion, er blevet overdraget til en fond.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Auktionen skulle have fundet sted i november 2025 i den tyske by Neuss nær Düsseldorf.

Auktionshuset Felzmann kom dog under hård kritik, og auktionen blev aflyst.

I alt blev 433 dokumenter fredag overdraget til Auschwitz-Birkenau Foundation. Den arbejder blandt andet for at bevare alle autentiske rester fra koncentrationslejren Auschwitz. Det fremgår af fondens hjemmeside.

Overdragelsen skete under en ceremoni i delstatsparlamentet i den vestlige delstat Nordrhein-Westfalen, skriver dpa med henvisning til en erklæring fra fonden.

Dokumenterne omfatter blandt andet postkort og breve skrevet af gerningsmænd. Det har den lokale regering oplyst ifølge dpa.

Blandt de forskellige genstande, der skulle være kommet på auktion, var nazistiske dokumenter om en tvangssterilisering, som blev udført i koncentrationslejren Dachau, skrev Die Deutsche Welle.

Auktionen omfattede også identitetspapirer og pas på jøder, der formåede at flygte til Chile og Argentina under Anden Verdenskrig.

Den Internationale Auschwitz-komité (IAC) var blandt kritikerne af auktionen.

IAC's næstformand, Christoph Heubner, sagde, at holocaust-overlevendes historie blev udnyttet til kommerciel vinding.

- Dokumenter vedrørende forfølgelse og Holocaust tilhører familierne til dem, der er blevet forfulgt, sagde han ifølge Die Deutsche Welle.

Auktionshuset præciserede, at de fleste dokumenter og genstande var blevet overdraget til auktion af ofrenes efterkommere. En anden del kom fra en privat forskningssamling, der skulle sælges.

Det var dog også ude at beklage, hvis man havde "såret de efterladtes følelser og de berørte til ofrene for naziterror."

Nogle af genstandene er ifølge dpa blevet overtaget af en fond, der driver et holocaust-museum i den israelske by Haifa.

Nazistyret dræbte omkring seks millioner jøder i Tyskland og i de lande, Tyskland besatte under Anden Verdenskrig.

I koncentrationslejren Auschwitz og dødslejren Birkenau i det tysk besatte Polen blev omkring 1,1 million mennesker dræbt.

/ritzau/