Unavngivne kilder siger til flere amerikanske medier, at topkommandør i USA's grænsepoliti Gregory Bovino ventes at blive fjernet fra sin rolle i delstaten Minnesota.

Det er dog ikke blevet officielt bekræftet.

De første meldinger om sagen kom fra mediet The Atlantic.

Til mediet siger en unavngiven embedsmand i USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og to andre kilder med kendskab til sagen, at Bovino allerede er blevet fjernet fra posten.

Han vil vende tilbage til sit tidligere job som leder af den lokale grænsepatrulje i El Centro i Californien, siger The Atlantics kilder.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver Bovinos nuværende rolle i grænsepolitiet som "commander at large", der kan oversættes til en overordnet kommandør.

CNN skriver, at han er blevet ansigtet på præsident Donald Trumps indsats mod ulovlige migranter i delstaten Minnesota, der den seneste tid har været præget af store spændinger og demonstrationer mod grænsepolitiet og immigrationsmyndigheden ICE.

Til mediet CNN og nyhedsbureauet AP siger unavngivne kilder, at Bovino og flere af hans betjente tirsdag ventes at forlade Minneapolis, som ligger i Minnesota.

En kilde beretter desuden til CNN, at DHS med øjeblikkelig virkning har inddraget Bovinos adgang til hans sociale medier.

Det vil ifølge mediet i stedet være Tom Homan, som er USA's grænsechef, der vil lede indsatsen i Minneapolis.

Trump meddelte mandag, at Homan udsendes til Minnesota for at samarbejde med de lokale myndigheder.

Ifølge The Atlantic er degraderingen af Bovino det hidtil tydeligste tegn på, at Trumps administration genovervejer dens aggressive strategi i Minnesota.

Det sker, efter at den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti lørdag blev dræbt af betjente fra grænsepolitiet under ledelse af Bovino.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra ICE.

/ritzau/

Adskillige mennesker har mistet livet, efter at en voldsom snestorm og bidende kulde har ramt en stor del af USA de seneste døgn.

23 dødsfald sættes i forbindelse med vintervejret, skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af opgørelser fra delstatsregeringer og lokale medier.

Personer er blandt andet omkommet på grund af nedkøling, i trafikulykker, på kælketure og i ulykker med sneplove.

BBC skriver, at mindst 20 dødsfald bliver koblet til kulden, mens nyhedsbureauet AP melder om 29 døde i delstater, der er ramt af ekstrem kulde.

I New York City er otte personer blevet fundet døde udenfor i takt med, at temperaturerne er styrtdykket de seneste dage. En undersøgelse af dødsårsagerne er i gang.

Kulden har ifølge AP ramt to tredjedele af USA. Og der er ikke udsigt til, at termometeret viser højere temperaturer lige foreløbig.

Den nationale vejrtjeneste i USA, National Weather Service (NWS), sagde mandag, at mere arktisk luft er på vej.

- Kolde temperaturer vil påvirke de østlige to tredjedele af USA i denne uge, og der forudsiges adskillige rekordlave temperaturer, siger den amerikanske vejrtjeneste ifølge BBC.

Nogle meteorologer siger, at det er muligt, at endnu en snestorm kan ramme dele af den amerikanske østkyst i weekenden, skriver AP.

Millioner af mennesker bliver fortsat bedt om at holde sig hjemme, skoler er lukket, tusindvis af fly holder sig på landjorden, og hundredtusindvis af hjem er uden strøm.

I dele af delstaterne Minnesota og Wisconsin vågnede beboerne op til temperaturer ned til minus 23 grader mandag morgen lokal tid, skriver AFP.

Mindst 20 delstater samt forbundshovedstaden, Washington D.C., er gået i kriseberedskab på grund af den bidende kulde.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har kaldt stormen historisk og har godkendt føderal hjælp til en række delstater på grund af uvejret.

/ritzau/

Københavns Politi er natten til tirsdag til stede med efterforskere og hundepatruljer i forbindelse med en brand i en lejlighed på Jyllingevej i Vanløse.

Det oplyser Rasmus Nielsen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Han fortæller, at politiet modtog anmeldelse om branden mandag klokken 23.51 fra brandvæsnet.

- Vi er ude ved en lejlighed, hvor der har været ild.

- Ilden er slukket, og ingen er kommet til skade, siger Rasmus Nielsen.

Billeder uden for lejligheden, der ligger på første sal, viser, at et vindue er blevet knust.

Vagtchefen kan endnu ikke sige, om politiet har mistanke om, at der er foregået noget kriminelt.

- Vi udelukker ikke noget. Vi efterforsker rimelig bredt for at finde ud af, hvad der er foregået. Vi ved ikke, om branden er påsat.

- Vi er stadig på stedet og afsøger med hunde i området, siger Rasmus Nielsen.

Vagtchefen tilføjer, at politiet har talt med vidner på stedet.

Rasmus Nielsens forventning er, at politiet vil være til stede ved lejligheden frem til klokken 03.30.

/ritzau/

Den amerikanske sanger Katy Perry og flere andre kendisser i USA opfordrer indbyggerne i landet til at tage kritisk stilling til to drab begået af føderale betjente i delstaten Minnesota.

I januar er to amerikanske statsborgere blevet slået ihjel i Minneapolis i Minnesota.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Katy Perry opfordrer mandag på det sociale medie Instagram sine følgere til at skrive til landets senatorer og opfordrer dem til at modsætte sig et forslag til en lovpakke, der sikrer finansiering af ICE.

ICE hører under ministeriet for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og finansieringen udløber den 31. januar.

Skuespilleren Pedro Pascal, der blandt andet er kendt fra tv-serien "The Last of Us", har på Instagram delt tegninger af Good og Pretti.

Her bruger han begge deres efternavne i en opfordring til strejke.

- Ret god ("Pretti Good", red.) grund til en national strejke, skriver Pascal.

Også sangeren Billie Eilish har offentligt omtalt drabene. På Instagram kalder hun Alex Pretti for en ægte amerikansk helt.

- Hej mine medkendisser - vil I sige noget? Eller, skriver hun.

National Basketball Players Association (NBPA), som er spillerforeningen for spillere i basketligaen NBA, har søndag udsendt en udtalelse, hvor der står, at spillerne ikke længere kan forblive tavse.

- Nu mere end nogensinde må vi forsvare retten til ytringsfrihed og stå i solidaritet med folk i Minnesota, der demonstrerer og sætter deres liv på spil for at kræve retfærdighed, lyder det.

Embedsmænd fra USA's præsident Donald Trumps administration har sagt, at de to drab blev begået i selvforsvar. Analyser af videooptagelser af de to hændelser modsiger ifølge flere medier dog den fremstilling.

/ritzau/Reuters

Den amerikanske sanger Katy Perry og flere andre kendisser i USA opfordrer indbyggerne i landet til at tage kritisk stilling til to drab begået af føderale betjente i delstaten Minnesota.

I januar er to amerikanske statsborgere blevet slået ihjel i Minneapolis i Minnesota.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Katy Perry opfordrer mandag på det sociale medie Instagram sine følgere til at skrive til landets senatorer og opfordrer dem til at modsætte sig et forslag til en lovpakke, der sikrer finansiering af ICE.

ICE hører under ministeriet for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og finansieringen udløber den 31. januar.

Skuespilleren Pedro Pascal, der blandt andet er kendt fra tv-serien "The Last of Us", har på Instagram delt tegninger af Good og Pretti.

Her bruger han begge deres efternavne i en opfordring til strejke.

- En ret god ("Pretti Good", red.) grund til en national strejke, skriver Pascal.

/ritzau/Reuters

Snevejret har skabt problemer for flere køretøjer i København mandag aften.

En bus er forulykket på Motorring 3 i nordgående retning i det vestlige København på grund af glat føre og har ramt autoværnet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Der var en chauffør og fem passagerer om bord. Der er ingen personer, som er kommet til skade, siger vagtchef Mads Dam.

Københavns Vestegns Politi har i alt registreret seks uheld på grund af snevejret mandag aften.

- Vi er oppe på seks uheld, siden det for alvor begyndte at sne ved 20-21-tiden og så frem til lidt over midnat, siger vagtchef Mads Dam.

- Der er tale om solouheld, hvor folk er snurret rundt, har ramt autoværn og så videre, tilføjer han.

DMI har varslet snestorm i den østlige og sydlige del af landet frem til tirsdag morgen.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har mandag aften registreret et enkelt solouheld på grund af snevejret, hvor en bilist er kørt ind i et parkeret køretøj.

Heller ikke her er nogen personer kommet til skade, lyder det.

/ritzau

Jacob Frey, som er borgmester i Minneapolis i delstaten Minnesota, har talt i telefon med USA's præsident, Donald Trump.

De to drøftede de amerikanske immigrationsmyndigheders hårde kurs i byen - og borgmesteren blev lovet, at nogle af de indsatte betjente kommer til at forlade Minneapolis.

Det siger Frey ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Frey bad i opkaldet Trump om at stoppe indsatsen mod immigranter i byen, og Trump erklærede sig ifølge borgmesteren enig i, at den nuværende situation ikke kan fortsætte.

Minneapolis er den seneste tid blevet et centrum for Trumps intensiverede kamp mod ulovlige migranter i USA.

Præsidentens administration har sendt tusindvis af føderale betjente fra grænsepolitiet og immigrationsmyndigheden ICE til byen, hvor de udfører ransagninger for at anholde migranter.

Byen har været præget af demonstrationer mod indsatsen, og spændingerne er vokset, efter at grænsepolitiet lørdag morgen lokal tid skød og dræbte den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden.

I begyndelsen af januar blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, desuden skudt og dræbt af en ICE-betjent - også i Minneapolis.

Jacob Frey siger ifølge AP, at nogle af de føderale betjente vil begynde at forlade byen tirsdag. Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange betjente det vil dreje sig om.

Borgmesteren siger samtidig, at han fortsat vil skubbe på for at få flere myndighedsansatte og betjente, som er en del af Trumps indsats, til at forlade byen.

Også Trump beretter om mandagens opkald. I et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, skriver Trump sent mandag aften dansk tid, at han netop har afsluttet et rigtig godt opkald med Jacob Frey.

- Der sker stor fremgang! Tom Homan vil mødes med ham i morgen for at fortsætte drøftelserne!, skriver Trump.

Trump har ikke umiddelbart bekræftet, at han trækker nogle betjente ud af byen.

Tom Homan er USA's grænsechef. Trump meddelte tidligere mandag, at Homan udsendes til Minnesota for at samarbejde med de lokale myndigheder.

/ritzau/

Det amerikanske hangarskib USS "Abraham Lincoln" er mandag ankommet til Mellemøsten.

Det oplyser U.S. Central Command på det sociale medie X.

U.S. Central Command er en kommando i det amerikanske forsvarsministerium med ansvar for indsatsen i Mellemøsten.

Det atomdrevne hangarskib transporterer normalt flere tusinde soldater og en række af kampfly, og det ledsages af flere skibe.

Det er blevet sendt til området, mens Iran har slået hårdt ned på demonstrationerne mod præstestyret i landet.

U.S. Central Command skriver på X, at krigsskibet i øjeblikket er "udsendt til Mellemøsten for at fremme regional sikkerhed og stabilitet".

Det står ikke klart, hvor i Mellemøsten skibet er blevet sendt hen.

USA's præsident, Donald Trump, sagde i sidste uge, at USA har en massiv flåde på vej mod regionen.

- Vi holder øje med Iran. Som I ved, har vi mange skibe på vej i den retning, bare for en sikkerheds skyld. Vi har en stor styrke på vej mod Iran.

- Jeg vil helst ikke se, at der sker noget, men vi holder meget nøje øje med dem, sagde Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One, da han fløj hjem fra World Economic Forum i Davos, Schweiz.

Trump har gentagne gange advaret Iran om, at hvis demonstranter blev dræbt, ville USA gribe ind militært.

For nylig trak Trump lidt i land. Det skete, efter at Iran ifølge Det Hvide Hus havde sat en stopper for planlagte henrettelser af demonstranter, som var blevet tilbageholdt.

Demonstrationerne i Iran begyndte i slutningen af december og spredte sig hurtigt.

Det amerikansk-baserede Human Rights Activists News Agency oplyser mandag, at det havde bekræftet næsten 6000 dødsfald i bølgen af protester, som blev slået ned af Irans sikkerhedsstyrker.

Organisationen understreger, at det reelle tal kan være flere gange højere, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Jacob Frey, som er borgmester i Minneapolis i delstaten Minnesota, har talt i telefon med USA's præsident, Donald Trump.

De to drøftede de amerikanske immigrationsmyndigheders hårde kurs i byen - og borgmesteren blev lovet, at nogle af de indsatte betjente kommer til at forlade Minneapolis.

Det siger Frey ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Frey bad i opkaldet Trump om at stoppe indsatsen mod immigranter i byen, og Trump erklærede sig ifølge borgmesteren enig i, at den nuværende situation ikke kan fortsætte.

Minneapolis er den seneste tid blevet et centrum for Trumps intensiverede kamp mod ulovlige migranter i USA.

Præsidentens administration har sendt tusindvis af føderale betjente fra grænsepolitiet og immigrationsmyndigheden ICE til byen, hvor de udfører ransagninger for at anholde migranter.

Byen har været præget af demonstrationer mod indsatsen, og spændingerne er vokset, efter at grænsepolitiet lørdag morgen lokal tid skød og dræbte den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden.

I begyndelsen af januar blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, desuden skudt og dræbt af en ICE-betjent - også i Minneapolis.

Jacob Frey siger ifølge AP, at nogle af de føderale betjente vil begynde at forlade byen tirsdag. Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange betjente det vil dreje sig om.

Borgmesteren siger samtidig, at han fortsat vil skubbe på for at få flere myndighedsansatte og betjente, som er del Trumps indsats, til at forlade byen.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skruer tolden på sydkoreanske varer op til 25 procent.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Trump begrunder beslutningen med, at Sydkorea ikke lever op til landets handelsaftale, som blev indgået med USA sidste år.

- Da den sydkoreanske lovgivende forsamling ikke har vedtaget vores historiske handelsaftale, hvilket er deres ret, hæver jeg hermed de sydkoreanske toldsatser på biler, tømmer, lægemidler og alle andre gensidige toldsatser fra 15 til 25 procent, tilføjer han.

USA og Sydkorea indgik i slutningen af juli 2025 en overordnet handelsaftale, hvor den amerikanske told på sydkoreanske varer ikke ville overstige 15 procent, mod at Sydkorea investerede 350 milliarder dollar i USA.

Trump havde dengang varslet en importtold på sydkoreanske varer på 25 procent gældende fra 1. august.

Trump betegner handelsaftalen som "fremragende" i sit opslag på Truth Social og skriver, at USA og Sydkorea genbekræftede aftalen, da Trump besøgte Sydkorea i oktober.

- Hvorfor har den sydkoreanske lovgivende forsamling ikke godkendt den? spørger Trump i sit opslag på Truth Social.

Efter måneders anspændte forhandlinger om handelsaftalen blev den endeligt fastlagt, efter at Trump mødtes med Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, i oktober.

Ifølge aftalen skulle USA fastholde toldsatser på op til 15 procent på sydkoreanske varer, herunder køretøjer, bildele og lægemidler.

Bilindustrien står for 27 procent af Sydkoreas eksport til USA, skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump har gentagne gange brugt trusler om told som forhandlingsmiddel i sin udenrigspolitik, siden han begyndte sin anden embedsperiode i Det Hvide Hus for godt et år siden.

Han truede for nylig Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af landenes modstand mod Trumps ønske om at overtage Grønland.

Trumps toldtrusler i striden om Grønland udløste en transatlantisk krise og genoplivede frygten for en handelskrig.

/ritzau/

I en helsides reklame i den amerikanske avis Wall Street Journal beklager rapperen Ye, der frem til 2021 var kendt under navnet Kanye West, sine tidligere antisemitiske ytringer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg mistede kontakten med virkeligheden, skriver Ye i annoncen og forklarer sin opførsel med, at han havde en uopdaget hjerneskade og en ubehandlet bipolar lidelse.

Med en bipolar lidelse kan humøret svinge mellem at være meget opstemt i en manisk tilstand til at være meget nedtrykt.

- Jeg fortryder og er dybt skamfuld over mine handlinger i den tilstand, og jeg er forpligtet til at tage ansvar, indgå i behandling og til en meningsfuld forandring. Det undskylder dog ikke, hvad jeg gjorde. Jeg er ikke nazist eller antisemit. Jeg elsker det jødiske folk, tilføjer den 48-årige rapper.

Det er ikke første gang, at rapperen fortæller om sin bipolare lidelse.

Den fortalte han også om, da han annoncerede, at han ville stille op til præsidentvalget i 2020.

Ye beklager også tidligere at have udtrykt beundring for Adolf Hitler og for at have brugt billeder af hagekors.

Sidste år i februar skrev Ye en stribe opslag på det sociale medie X, hvori han blandt andet skrev, at han "elsker Hitler".

Han delte desuden opslag, hvor han i meget voldsomme vendinger skrev negativt om jøder.

Og det var ikke første gang, at han har haft hadefulde udfald mod jøder.

I 2022 måtte Adidas afbryde samarbejdet med ham, efter at han ved et modeshow bar en T-shirt med teksten "White Lives Matter".

Udtrykket er den amerikanske højrefløjs kontroversielle svar på bevægelsen "Black Lives Matter", der kæmper for sortes rettigheder.

Også modehuset Balenciaga og tøjgiganten Gap kappede båndene til Ye. Det samme gjorde CAA, et af Hollywoods største talentbureauer, og bureauet 33 & West, som repræsenterer forskellige kendte i underholdningsindustrien.

Ye er en prisbelønnet musiker og producer, som står bag numre som "Heartless", "Stronger" og "Runaway".

Men i de senere år har hans ytringer overskygget musikken. Og det har flere gange ekskluderet ham fra forskellige sociale platforme og altså kostet flere store kommercielle samarbejder.

Ye har også flere ganget raset mod sin ekskone, mediepersonligheden Kim Kardashian, og hendes familie. Blandt andet da de havde forsøgt at få ham til at søge professionel hjælp.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skruer tolden på sydkoreanske varer op til 25 procent.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Trump begrunder beslutningen med, at Sydkorea ikke lever op til landets handelsaftale, som blev indgået med USA sidste år.

- Da den sydkoreanske lovgivende forsamling ikke har vedtaget vores historiske handelsaftale, hvilket er deres ret, hæver jeg hermed de sydkoreanske toldsatser på biler, tømmer, lægemidler og alle andre gensidige toldsatser fra 15 til 25 procent, tilføjer han.

USA og Sydkorea indgik i slutningen af juli 2025 en overordnet handelsaftale, hvor den amerikanske told på sydkoreanske varer ikke ville overstige 15 procent, mod at Sydkorea investerede 350 milliarder dollar i USA.

Trump havde dengang varslet en importtold på sydkoreanske varer på 25 procent gældende fra 1. august.

Trump betegner handelsaftalen som "fremragende" i sit opslag på Truth Social og skriver, at USA og Sydkorea genbekræftede aftalen, da Trump besøgte Sydkorea i oktober.

- Hvorfor har den sydkoreanske lovgivende forsamling ikke godkendt den? spørger Trump i sit opslag på Truth Social.

Sydkorea har arbejdet på at gennemføre en aftale, der blev annonceret med USA i november, og som skulle sænke de amerikanske toldsatser på landets eksport, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump har gentagne gange brugt trusler om told som forhandlingsmiddel i sin udenrigspolitik, siden han begyndte sin anden embedsperiode i Det Hvide Hus for godt et år siden.

Han truede for nylig Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af landenes modstand mod Trumps ønske om at overtage Grønland.

Trumps toldtrusler i striden om Grønland udløste en transatlantisk krise og genoplivede frygten for en handelskrig.

/ritzau/

I en helsides reklame i den amerikanske avis Wall Street Journal beklager rapperen Ye, der frem til 2021 var kendt under navnet Kanye West, sine tidligere antisemitiske ytringer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg mistede kontakten med virkeligheden, skriver Ye i annoncen og forklarer sin opførsel med, at han havde en uopdaget hjerneskade og en ubehandlet bipolar lidelse.

- Jeg fortryder og er dybt skamfuld over mine handlinger i den tilstand, og jeg er forpligtet til at tage ansvar, indgå i behandling og til en meningsfuld forandring. Det undskylder dog ikke, hvad jeg gjorde. Jeg er ikke nazist eller antisemit. Jeg elsker det jødiske folk, tilføjer den 48-årige rapper.

Ye beklager også tidligere at have udtrykt beundring for Adolf Hitler og for at have brugt billeder af hagekors.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skruer tolden på sydkoreanske varer op til 25 procent.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Trump begrunder beslutningen med, at Sydkorea ikke lever op til landets handelsaftale, som blev indgået med USA sidste år.

- Da den koreanske lovgivende forsamling ikke har vedtaget vores historiske handelsaftale, hvilket er deres ret, hæver jeg hermed de sydkoreanske toldsatser på biler, tømmer, lægemidler og alle andre gensidige toldsatser fra 15 til 25 procent, skriver Trump.

USA og Sydkorea indgik i slutningen af juli 2025 en overordnet handelsaftale, hvor den amerikanske told på sydkoreanske varer ikke ville overstige 15 procent, mod at Sydkorea investerede 350 milliarder dollar i USA.

Trump havde dengang varslet en importtold på sydkoreanske varer på 25 procent gældende fra 1. august.

Trump betegner handelsaftalen som "fremragende" i sit opslag på Truth Social og skriver, at USA og Sydkorea genbekræftede aftalen, da Trump besøgte Sydkorea i oktober.

- Hvorfor har den sydkoreanske lovgivende forsamling ikke godkendt den? spørger Trump i sit opslag på Truth Social.

/ritzau/

Frankrigs nationalforsamling - parlamentets underhus - har mandag godkendt et lovforslag, der forbyder børn under 15 år at bruge sociale medier.

Det sker efter stigende bekymring for onlinemobning og børns mentale sundhed.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tidligere sagt, at han ønsker, at Frankrig følger i fodsporene på Australien, der i december som det første land i verden indførte et forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

- Vores børns og unges følelser er ikke til salg eller til at blive manipuleret med - hverken af amerikanske platforme eller kinesiske algoritmer, sagde Macron i en video, der blev sendt lørdag, ifølge AFP.

Mobiltelefoner har været forbudt i franske skoler for børn under 15 år siden 2018, skriver Reuters. Med det nye lovforslag vil forbuddet udvides til også at gælde gymnasieniveauet for 15-18-årige.

Underhuset i Frankrigs nationalforsamling godkendte mandag lovforslaget med 116 stemmer for og 23 imod, skriver AFP.

Myndighederne ønsker, at forbuddet skal træde i kraft fra starten af skoleåret 2026. Men først skal lovforslaget også godkendes i Senatet - det andet kammer i Frankrigs parlament.

Gabriel Attal, der leder Macrons parti, Renaissance, i underhuset, håber, at Senatet vil vedtage lovforslaget inden midten af februar, så forbuddet mod sociale medier kan træde i kraft 1. september, skriver AFP.

Han tilføjer, at sociale medieplatforme derefter vil have frem til 31. december til at deaktivere eksisterende konti, som ikke overholder aldersgrænsen.

Frankrigs sundhedsmyndighed ANSES har sagt, at sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram har mange skadelige virkninger på unge - især piger - selv om at de ikke er den eneste årsag til unges forværrede mentale sundhed.

Unge risikerer onlinemobning og at blive eksponeret for voldeligt indhold, lyder det fra ANSES.

For at forbuddet kan blive en realitet, skal der indføres et effektivt system til aldersverifikation. Det arbejde er i øjeblikket i gang på europæisk plan.

/ritzau/

Lars Møller, der var direktør for OW Bunkers datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Trading, har anket sin erstatningsdom til Højesteret.

Det skriver Finans, der har talt med Lars Møllers advokat, Arvid Andersen.

Sammen med den tidligere finansdirektør i OW Bunker Morten Skou blev han i Østre Landsret 9. januar dømt til at betale samlet 200 millioner kroner i erstatning.

Men afgørelsen skulle vise sig ikke at blive det endelige punktum i sagen.

I sidste uge kunne Finans og Shippingwatch fortælle, at først Morten Skou og efterfølgende konkursboet bag OW Bunker havde valgt at anke.

Den stort anlagte erstatningssag blev rejst i kølvandet på OW Bunkers konkurs.

OW Bunker, der solgte brændstof til skibe verden over, gik fra at være Danmarks næststørste selskab målt på omsætning i 2013 til at gå konkurs i november 2014. Konkursen skete, kun otte måneder efter at selskabet var gået på børsen.

Derfor tabte tusindvis af investorer penge.

Sagen er blevet kaldt Danmarkshistoriens største børsskandale.

Med dommen 9. januar valgte landsretten at frikende selskabets tidligere ejer, kapitalfonden Altor, den tidligere topledelse og bestyrelse samt selskabets revisor, Deloitte.

Og dermed landede resultatet langt fra de 1,2 milliarder kroner, som kurator Søren Halling-Overgaard havde krævet forud for afgørelsen.

Som kurator står han for oprydningen efter OW Bunkers konkurs, og han forsøger at hente penge ind til konkursboet - og dermed de banker og kreditorer, der mistede store beløb i konkursen for 11 år siden.

Lars Møllers advokat forklarer til Finans, at man blandt andet anker dommen med den begrundelse, at man finder det fejlagtigt, at en række af de øvrige sagsøgte ved Østre Landsret blev friholdt fra at betale erstatning, skriver mediet.

I 2019 idømte Vestre Landsret Lars Møller fem års fængsel for groft mandatsvig, da han handlede uden om selskabets ledelse og påførte OW Bunker et tab på 645 millioner kroner.

Den dom henviste Østre Landsret til i sin afgørelse og bemærkede, at Lars Møller var "bekendt med det voksende og reelle nettotilgodehavende, som selskabet havde" hos kunden Tankoil.

Netop aktivitet i relation til Singapore-selskabet er grunden til, at der skulle betales erstatning.

Selskabet havde en livlig samhandel med Tankoil. Men Tankoil kunne ikke betale, og tabet var medvirkende til OW Bunkers konkurs.

/ritzau/