En gruppe vietnamesiske kvinder blev indkvarteret i værelser på otte til ti kvadratmeter, hvor de måtte overnatte på tynde madrasser på gulvet.

De boede tre eller fire i hvert værelse, som de ikke selv havde nøgle til, og de måtte være syv om at dele ét badeværelse.

Her opholdt de sig, når de ikke var på arbejde i neglesaloner i Hørsholm og Farum, hvor de arbejdede mellem 70 og 90 timer om ugen uden fridage.

De første måneder var ulønnede. Herefter fik kvinderne en timeløn på mellem 9 og 29 kroner. Pengene blev overført direkte til deres familier i Vietnam.

To vietnamesiske søstre på henholdsvis 39 og 43 år og en dansk statsborger med vietnamesisk baggrund, en 48-årig mand, bliver onsdag sat på anklagebænken i Retten i Helsingør.

Her vil senioranklager Rikke Hald fra Nordsjællands Politi gå efter at få de tre dømt efter straffelovens bestemmelse om menneskehandel.

Anklagemyndigheden mener nemlig, at sagens kvindelige ofre har arbejdet under tvangslignende omstændigheder.

Ifølge Rikke Hald vil det være første gang, at nogen dømmes efter menneskehandelsparagraffen, hvor det ikke drejer sig om prostitution.

Det har man ellers forsøgt flere gange, men domstolene har tøvet med at bruge menneskehandelsparagraffen og har tidligere anvendt andre og mildere paragraffer i straffeloven.

I 2022 vedtog Folketinget en ny bestemmelse om såkaldt menneskeudnyttelse, hvor det ikke kræves bevist, at der er et tvangselement. Her er det nok at kunne godtgøre, at der sker udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Anklagemyndigheden vil gå efter at få de tiltalte dømt efter den nyere paragraf, hvis ikke retten er med på at dømme for menneskehandel.

De tiltalte nægter sig skyldige og vil frifindes.

Efterforskningen af sagen gik i gang i maj 2025. Her gik en anonym person til en bekendt, som så gik videre til politiet og anmeldte, at der foregik ulovligt arbejde.

Siden fik politiet kontakt til to kvinder, som var stukket af fra deres tvivlsomme arbejdsplads, og hen over sommeren foretog politiet forskellige former for efterforskning, inden der 12. august blev lavet razzia mod salonerne.

Retssagen behandles ved Retten i Helsingør over ni dage i alt frem til efter sommerferien.

Seks af de kvinder, som arbejdede i salonerne, opholder sig fortsat i Danmark og er indkaldt som vidner. De øvrige to er tidligere blevet afhørt i retten, så deres forklaringer kan indgå i sagen.

Anklagemyndigheden fører derudover en række vidner. Det drejer sig blandt andet om personer, hos hvem sagens ofre har haft adresse. Efter anklagemyndighedens opfattelse var der tale om proformaadresser.

Derudover skal der afhøres vidner, som har fået overført penge fra ofrenes konti, og endelig skal der afhøres nogle politifolk og et vidne fra Center for Menneskehandel under Social- og Boligstyrelsen.

Anklagemyndigheden kræver ud over en fængselsstraf, at søstrene udvises i forbindelse med dommen. Desuden er der en påstand om konfiskation af 1,1 million kroner, som stod på selskabet bag neglesalonernes bankkonti.

/ritzau/

En mand, der er anklaget for drab på 15 personer i et skyderi i december på stranden Bondi Beach i den australske storby Sydney, står over for en række nye anklager.

Det afslører retsdokumenter onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er ifølge AFP rejst yderligere 19 anklager mod den formodede gerningsmand Naveed Akram.

De nye anklager omhandler blandt andet flere tilfælde af skydning med hensigt om at dræbe.

En anden anklage går desuden på at modsætte sig anholdelse ved at affyre skydevåben.

/ritzau/

Politiet i den britiske hovedstad, London, opretter en særlig enhed, der skal styrke indsatsen for at beskytte de jødiske samfund.

Det skriver politiet i London natten til onsdag i en pressemeddelelse.

Det sker ifølge politiet, efter at der i weekenden blev foretaget en række anholdelser relateret til antisemitiske hændelser.

- Den nye enhed samler lokalpoliti, specialiseret beskyttelse og antiterror-kapaciteter og skaber en mere synlig, efterretningsbaseret og koordineret tilstedeværelse med fokus på at beskytte de jødiske samfund i hele London, skriver politiet.

Enheden kommer i første omgang til at bestå af omkring 100 ekstra betjente, fremgår det.

Politiet i den britiske hovedstad oplyser, at det i løbet af de seneste fire uger har anholdt omkring 50 personer i forbindelse med antisemitiske hændelser.

Heraf er otte personer blevet sigtet.

Senest tirsdag oplyste politiet om en hændelse, der formodes at være motiveret af antisemitisme, da der i de tidligere morgentimer var blevet sat ild til en forhenværende synagoge i det østlige London.

Onsdag i sidste uge blev to jødiske mænd overfaldet med kniv i London-bydelen Golders Green, der er hjemsted for et af hovedstadens jødiske samfund. En 45-årig mand er sidenhen blevet sigtet for drabsforsøg.

I samme bydel blev der i marts sat ild til fire ambulancer fra den jødiske ambulancetjeneste Hatzola.

Den nyoprettede enhed vil i begyndelsen primært fokusere på at beskytte de jødiske samfund.

Formålet med enheden er samtidig at udarbejde en model for, hvordan politiet skal reagere, når spændingerne tager til mod specifikke samfundsgrupper, fremgår det.

- En fast langsigtet model, der bygger på lokale teams, vil være langt mere effektivt end gentagne akutte indsatser, idet den mindsker risikoen og skaber varig tryghed, siger Mark Rowley, der er politichef i London, i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Krydstogtskibet MV "Hondius" har været mål for international opmærksomhed siden lørdag, hvor Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fik at vide, at man formodede, at tre personer om bord var døde af hantavirus.

Skibet har kastet anker ud for Kap Verdes hovedstad, Praia.

Der formodes at være flere passagerer om bord på skibet med hantavirus.

Spaniens sundhedsministerium har bekræftet, at landet vil tage imod skibet på en af De Kanariske Øer.

Det ventes at ankomme til en af De Kanariske Øer om tre til fire dage. Det er endnu ikke besluttet, hvor det skal ankomme.

Her vil et hold af læger tage imod passagererne og besætningen, undersøge og behandle dem og overføre dem til de lande, de kommer fra.

Læs her, hvad vi ved om skibet og det formodede smitteudbrud om bord.

* Den 1. april lægger MV "Hondius" fra land i Ushuaia i Argentina.

* Den 6. april bliver en 70-årig hollandsk mand syg om bord på skibet.

* Den 11. april afgår manden ved døden.

* Den 24. april bliver hans lig fjernet fra skibet og sendt i land på den britiske ø Sankt Helena. Hans 69-årige hustru føler sig utilpas og går i land sammen med hans lig. Hun flyver fra øen til Sydafrika.

* Den 26. april dør hun på hospitalet i Johannesburg. Testresultater viser den 4. maj, at hun har hantavirus i kroppen, oplyser hollandske myndigheder.

* Den 27. april bliver en britisk passager evakueret og får behandling i Johannesburg i Sydafrika.

* Den 28. april udviser en tysk kvinde symptomer på hantavirus.

* Den 2. maj dør den tyske kvinde om bord på skibet. Hendes lig er stadig om bord. Samme dag tester den britiske passager, der er blevet evakueret, positiv for hantavirus i Johannesburg.

* Den 3. maj ankommer skibet til Kap Verdes hovedstad, Praia, hvor WHO oplyser, at det reagerer på et formodet udbrud af hantavirus på skibet. Kap Verdes myndigheder vil ikke lade passagererne gå i land.

* WHO oplyser, at to besætningsmedlemmer er alvorligt syge og fortsat er om bord på skibet.

* En tredje person har været i kontakt med den tyske kvinde, der er død om bord 2. maj. Personen har tidligere udvist symptomer, men de har nu fortaget sig.

* De tre personer, som formodes at være smittet om bord, ventes at blive evakueret af to ambulancefly. Det har Kap Verdes sundhedsministerium oplyst.

* Hantavirus forekommer hos gnavere. Mennesker kan blive smittet gennem kontakt med inficerede dyr eller deres ekskrementer.

* MV "Hondius" er et luksuskrydstogtskib, der opereres af det hollandske selskab Oceanwide Expeditions.

* Da krydstogtskibet sejlede afsted, var der 88 passagerer og 59 besætningsmedlemmer fordelt på 23 nationaliteter om bord.

* Der er blandt andet passagerer fra Storbritannien, Spanien og USA samt besætningsmedlemmer fra Filippinerne om bord på skibet.

* Rejsen blev markedsført som en antarktisk naturekspedition med priser per køje på mellem 14.000 og 22.000 euro - mellem knap 105.000 og 165.000 kroner.

Kilder: Reuters, AFP og Associated Press (AP).

/ritzau/

En amerikansk FN-resolution, der kræver, at Iran indstiller angreb og placeringen af miner i Hormuzstrædet, er en test af FN's brugbarhed.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet Reuters under et pressemøde i Det Hvide Hus.

- Jeg mener, at det er en reel test af FN som fungerende institution, siger Rubio.

Medlemmer af FN's Sikkerhedsråd indledte tirsdag lukkede drøftelser om teksten, som USA har udarbejdet sammen med Bahrain, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Kuwait og Qatar.

I april faldt en lignende resolution fra Bahrain med støtte fra USA til jorden, efter at Rusland og Kina gjorde brug af deres vetoret i Sikkerhedsrådet.

Resolutionen ville ifølge Reuters bane vej for en legitimering af amerikansk militærs indgriben mod Iran.

Rubio opfordrer under pressemødet indtrængende Kina og Rusland til ikke at nedlægge veto mod forslaget igen.

- Ingen ønsker at se den her resolution blive blokeret af veto igen, og vi har foretaget nogle mindre justeringer i sprogbruget. Jeg ved ikke, om det vil afværge et veto eller ej.

- Jeg har over for både kineserne og russerne argumenteret for, at det er i deres egen interesse, at den her resolution vedtages, og at der lægges pres på Iran, siger Rubio.

Det nye udkast undgår eksplicitte vendinger om magtanvendelse, men giver Sikkerhedsrådet mulighed for at indføre foranstaltninger, der går fra sanktioner til militære skridt.

Et udkast til resolutionen, som Reuters har set, fordømmer Irans påståede krænkelser af den nuværende våbenhvile samt landets "fortsatte handlinger og trusler med mål om at lukke, hindre eller pålægge afgifter" på den frie sejlads gennem Hormuzstrædet.

- Alt, hvad vi beder dem om, er at fordømme det: at opfordre Iran til at holde op med at sprænge skibe i luften, at fjerne minerne og tillade humanitær hjælp at komme igennem, siger Rubio under pressemødet.

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, skal ifølge udkastet rapportere tilbage om overholdelsen inden for 30 dage, hvorefter Sikkerhedsrådet igen vil samles og overveje yderligere tiltag, herunder mulige sanktioner.

Der er 15 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Fem af dem har permanente pladser, nemlig de allierede fra Anden Verdenskrig, Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA.

/ritzau/

Politiet i den britiske hovedstad, London, opretter en særlig enhed, der skal styrke indsatsen for at beskytte de jødiske samfund.

Det skriver politiet i London natten til onsdag i en pressemeddelelse.

Det sker ifølge politiet, efter at der i weekenden blev foretaget en række anholdelser relateret til antisemitiske hændelser.

- Den nye enhed samler lokalpoliti, specialiseret beskyttelse og antiterror-kapaciteter og skaber en mere synlig, efterretningsbaseret og koordineret tilstedeværelse med fokus på at beskytte de jødiske samfund i hele London, skriver politiet.

Enheden kommer i første omgang til at bestå af omkring 100 ekstra betjente, fremgår det.

/ritzau/

OpenAI's medstifter og præsident, Greg Brockman, følte sig truet fysisk af rigmanden Elon Musk under et møde med rigmanden i 2017.

Det siger Brockman ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag foran en jury i retssagen mellem Musk og selskabet, der står bag ChatGPT.

- Jeg troede faktisk, at han ville slå mig, siger han under et retsmøde i den amerikanske delstat Californien.

Udtalelsen fra Brockman kommer på anden dag af den civile retssag, der udspringer af et søgsmål, som Musk har anlagt mod OpenAI og selskabets direktør, Sam Altman.

Tesla- og SpaceX-stifteren bidrog med en donation på 38 millioner dollar til at opbygge OpenAI, der i dag har en værdiansættelse på 850 milliarder dollar.

Brockman siger ifølge nyhedsbureauet Reuters i retten, at mødet med Musk i 2017 startede godt.

Men da mødets dagsorden bevægede sig videre til en potentiel ejerstruktur for OpenAI, som Musk ikke brød sig om, ændrede stemningen sig.

Ifølge Brockman rejste Musk sig op og gik hen imod ham så hurtigt, at han var bekymret for, at Musk ville slå ham. I stedet stormede Musk ud, mens han sagde, at han ville tilbageholde nye donationer, indtil sagen var afklaret.

Brockman siger videre, at Musks kontrol med OpenAI skulle hjælpe ham med at skaffe 80 milliarder dollar - 510 milliarder kroner - til at kolonisere Mars.

- Han sagde, at han havde brug for 80 milliarder dollar til at skabe en by.

- I sidste ende havde han brug for fuld kontrol, siger han ifølge Reuters.

Brockman tilføjer, at Musk sagde, at han selv ville bestemme, hvornår han ville give afkald på den fulde kontrol.

Musk mener, at OpenAI's direktør, Sam Altman, og hans medstiftere af OpenAI gik bag om ryggen på ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

OpenAI hævder modsat, at Musk forlod selskabet frivilligt efter et mislykket forsøg på at overtage kontrollen. Siden har Musk oprettet sin egen AI-virksomhed, xAI.

Musk forlanger 150 milliarder dollar i erstatning, der skal betales til nonprofitorganisationen OpenAI, og at Altman og Brockman fjernes fra deres ledende stillinger. Musk forlod bestyrelsen i februar 2018.

/ritzau/

Politi og øvrige myndigheder har forladt Hedensted Station efter en personpåkørsel tirsdag aften.

Det skriver Sydøstjyllands Politi natten til onsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det nævnes ikke, om nogen er kommet til skade i forbindelse med påkørslen.

- Togtrafikken kører igen fra og til Hedensted Station. Politi og øvrige myndigheder er færdige med arbejdet på stedet, skriver Sydøstjyllands Politi klokken 02.14.

- Vi har ikke yderligere oplysninger for nuværende, lyder det videre.

Al togdrift blev tirsdag aften indstillet på strækningen omkring Hedensted Station, efter at Sydøstjyllands Politi klokken 22.58 meddelte, at der var sket en personpåkørsel.

Det fremstår uklart, om personpåkørslen omfatter en eller flere personer.

Ritzau arbejder på at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

DSB skrev klokken 23.00 på sin hjemmeside, at togdriften mellem Fredericia og Aarhus H var indstillet, og at der blev arbejdet på at skaffe togbusser.

Natten til onsdag er der ingen akutte ændringer i togdriften, fremgår det på hjemmeside.

Hedensted ligger i det sydøstlige Jylland mellem Vejle og Horsens.

/ritzau/

OpenAI's medstifter og præsident, Greg Brockman, blev i 2017 truet fysisk af rigmanden Elon Musk.

Det siger Brockman ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag foran en jury i retssagen mellem Musk og selskabet, der står bag ChatGPT.

- Jeg troede faktisk, at han ville slå mig, siger han under et retsmøde i den amerikanske delstat Californien.

Konfrontationen fandt sted, efter at Musk var blevet nægtet fuldstændig kontrol med OpenAI, siger Brockman.

Udtalelsen fra Brockman kommer på anden dag af den civile retssag, der udspringer af et søgsmål, som Musk har anlagt mod OpenAI og selskabets direktør, Sam Altman.

Musk mener, at OpenAI's direktør, Sam Altman, og hans medstiftere af OpenAI gik bag om ryggen på ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

Tesla- og SpaceX-stifteren bidrog med en donation på 38 millioner dollar til at opbygge OpenAI, der i dag har en værdiansættelse på 850 milliarder dollar.

OpenAI hævder modsat, at Musk forlod selskabet frivilligt efter et mislykket forsøg på at overtage kontrollen. Siden har Musk oprettet sin egen AI-virksomhed, xAI.

/ritzau/

Norges regering har tirsdag godkendt genåbningen af tre nedlagte gasfelter med planlagt opstart i 2028.

Det skriver Norges energiministerium på sin hjemmeside.

De tre gasfelter, Vest Ekofisk, Albuskjell og Tommeliten Gamma blev lukket i 1998, men genåbningen vil ifølge Norges energiminister, Terje Aasland, bidrage til energisikkerheden i Europa.

- Norsk produktion af olie og gas er et vigtigt bidrag til Europas energisikkerhed.

- Udbygning af nye gasfelter bidrager til, at Norge kan opretholde høje leverancer på længere sigt. Dette er blevet vigtigere efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine og konflikten i Mellemøsten, siger Terje Aasland.

Gassen fra de tre felter, der alle ligger i den sydlige del af Nordsøen, vil blive eksporteret til Storbritannien og Tyskland.

Det er planen, at der skal hives gas op fra undergrunden frem til 2048.

Regeringen vil investere 19 milliarder norske kroner - 13,1 milliarder danske kroner - på at udbygge fire havneanlæg som en del af genåbningen af de tre felter.

Samtidig med at de gamle felter genåbnes, har regeringen godkendt, at olieselskaber kan få lov til at søge efter olie og gas på 70 nye blokke på havbunden.

De nye blokke ligger i Nordsøen, Norskehavet og Barentshavet.

Flere af områderne ligger ifølge mediet NRK tæt på kysten. Statens miljøeksperter fraråder kraftigt at udbyde de mest kystnære områder, skriver NRK.

Oppositionspolitikeren Lars Halbrekken fra Sosialistisk Venstreparti (SV) kritiserer regeringens beslutning.

- Hvis der gives tilladelser til at bore efter olie her, lægger regeringen med åbne øjne op til en gigantisk miljøkatastrofe. Det er ikke til at tro, siger Lars Halbrekken til NRK.

Priserne på gas og olie er de seneste måneder steget kraftigt, efter at USA og Israel den 28. februar indledte militære angreb mod Iran.

Konflikten har betydet, at trafikken i Hormuzstrædet i en lang periode har været lukket.

Omkring en femtedel af verdens normale olieforbrug passerede før konflikten gennem strædet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil sætte USA's eskortering af skibe i Hormuzstrædet på en kort pause for at afsøge muligheden for at indgå en aftale med Iran.

Det skriver Trump natten til onsdag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten har kaldt operationen med eskortering af skibe i Hormuzstrædet for "Project Freedom".

- "Project Freedom" (eskorteringen af skibe gennem Hormuzstrædet, red.) bliver sat på pause i en kort periode for at se, om aftalen kan færdiggøres og underskrives, skriver Donald Trump.

Præsidenten oplyser, at USA vil opretholde blokaden af Hormuzstrædet.

USA's militær har de seneste uger blokeret ind- og udsejlingen til iranske havne i et forsøg på at presse Iran.

Donald Trump skriver, at den amerikanske eskortering af skibe i strædet sættes på pause efter gensidig aftale efter anmodninger fra Pakistan og andre lande.

Præsidenten tilføjer, at der samtidig er sket store fremskridt mod det, som han betegner som en fuldstændig og endelig aftale med Iran.

Donald Trump har tidligere krævet, at Iran i en aftale skal acceptere, at man ikke arbejder henimod at få atomvåben.

Der har ikke været fysiske forhandlinger mellem USA og Iran siden et møde i Pakistans hovedstad, Islamabad, den 11. april. Forhandlingerne fandt sted få dage efter, at landene havde indgået en våbenhvile.

Dengang rejste den amerikanske delegation med vicepræsident J.D. Vance i spidsen hjem uden en fredsaftale.

Kort efter annoncerede Trump en amerikansk flådeblokade af iranske havne.

Mandag begyndte USA at eskortere strandede skibe ud af Hormuzstrædet.

Blandt andet blev et Mærsk-ejet skib, der sejler under amerikansk flag, mandag eskorteret gennem strædet af det amerikanske militær.

/ritzau/

Anklagen mod en formodet gerningsmand bag et angrebsforsøg ved en korrespondentmiddag i Washington D.C. den 25. april er blevet udvidet.

Han anklages nu også for at have skudt mod en Secret Service-agent.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Anklagen lægges oven i tre andre punkter, der blev rejst mod den 31-årige Cole Tomas Allen, da han mødte i retten to dage efter hændelsen.

Den føderale anklager i sagen, Jeanine Pirro, udtalte i weekenden, at efterforskere har fundet et hagl fra ammunitionen i Allens våben, som sad "filtret ind i fibrene på Secret Service-agentens vest", skriver AFP.

Han er nu tiltalt for fire lovovertrædelser. Den mest alvorlige er forsøg på et attentat mod USA's præsident, Donald Trump.

Han er også anklaget for at have transporteret skydevåben og ammunition på tværs af delstatsgrænser med intention om at begå en voldelig forbrydelse.

Derudover er han anklaget for brug, besiddelse og affyring af et skydevåben under en voldelig handling.

Anklageskriftet, som blev læst op af en føderal jury tirsdag, tiltaler formelt Allen for overfaldet på agenten.

Allen forholdt sig under det forrige retsmøde ikke til skyldsspørgsmålet.

Han risikerer at komme i fængsel på livstid, hvis han bliver kendt skyldig i forsøget på at dræbe Trump under en årlig korrespondentmiddag på Washington Hilton Hotel i USA's forbundshovedstad den 25. april.

Her trængte Allen gennem et sikkerhedskontrolpunkt på hotellet og affyrede flere skud.

Sikkerhedsfolk afgav adskillige skud mod Allen, men han blev ikke ramt, oplyser justitsministeriet i meddelelsen om den ekstra tiltale.

Han pådrog sig dog en mindre knæskade, da han "faldt til jorden, blev tilbageholdt af politiet og anholdt," lyder det ifølge AFP.

Trump, førstedame Melania Trump og vicepræsident J.D. Vance blev hurtigt evakueret.

2600 mennesker skulle have deltaget ved den årlige korrespondentmiddag. Trump har tidligere boykottet middagen, men besluttede i år at deltage.

Han kom ikke noget til under det fejlslagne angreb og har efterfølgende opfordret til, at middagen bliver flyttet til en anden dato.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil sætte USA's eskortering af skibe i Hormuzstrædet på en kort pause for at afsøge muligheden for at indgå en aftale med Iran.

Det skriver Trump natten til onsdag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten har kaldt operationen med eskortering af skibe i Hormuzstrædet for "Project Freedom".

- "Project Freedom" (eskorteringen af skibe gennem Hormuzstrædet, red.) bliver sat på pause i en kort periode for at se, om aftalen kan færdiggøres og underskrives, skriver Donald Trump.

Præsidenten oplyser, at USA fortsat vil blokere Hormuzstrædet. USA's militær har de seneste uger blokeret ind- og udsejlingen til iranske havne.

/ritzau/

Anklagen mod en formodet gerningsmand bag et angrebsforsøg ved en korrespondentmiddag i USA den 25. april er blevet udvidet.

Han anklages nu også for at have skudt mod en Secret Service-agent.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Anklagen lægges oven i tre andre punkter, der blev rejst mod den 31-årige Cole Tomas Allen, da han mødte i retten to dage efter hændelsen.

Den føderale anklager i sagen, Jeanine Pirro, udtalte i weekenden, at efterforskere har fundet et hagl fra ammunitionen i Allens våben, som sad "filtret ind i fibrene på Secret Service-agentens vest."

Han er nu tiltalt for fire lovovertrædelser. Den mest alvorlige er forsøg på et attentat mod USA's præsident, Donald Trump.

Han er også anklaget for at have transporteret skydevåben og ammunition på tværs af delstatsgrænser med intention om at begå en voldelig forbrydelse.

Derudover er han anklaget for brug, besiddelse og affyring af et skydevåben under en voldelig handling.

/ritzau/

Norges regering har tirsdag godkendt genåbningen af tre nedlagte gasfelter med planlagt opstart i 2028.

Det skriver Norges energiministerium på sin hjemmeside.

De tre gasfelter Vest Ekofisk, Albuskjell og Tommeliten Gamma blev lukket i 1998, men genåbningen vil ifølge Norges energiminister, Terje Aasland, bidrage til energisikkerheden i Europa.

- Norsk produktion af olie og gas er et vigtigt bidrag til Europas energisikkerhed.

- Udbygning af nye gasfelter bidrager til, at Norge kan opretholde høje leverancer på længere sigt. Dette er blevet vigtigere efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine og konflikten i Mellemøsten, siger Terje Aasland.

Gassen fra de tre felter, der alle ligger i den sydlige del af Nordsøen, vil blive eksporteret til Storbritannien og Tyskland.

Det er planen, at der skal hives gas op fra undergrunden frem til 2048.

Regeringen vil investere 19 milliarder norske kroner - 13,1 milliarder danske kroner - på at udbygge fire havneanlæg som en del af genåbningen af de tre felter.

Samtidig med, at de gamle felter genåbnes, har regeringen godkendt, at olieselskaber kan få lov til at søge efter olie og gas på 70 nye blokke på havbunden.

De nye blokke ligger i Nordsøen, Norskehavet og Barentshavet.

Priserne på gas og olie er de seneste måneder steget kraftigt, efter at USA og Israel den 28. februar indledte militære angreb mod Iran.

Konflikten har betydet, at trafikken i Hormuzstrædet i en lang periode har været lukket.

Omkring en femtedel af verdens normale olieforbrug passerede før konflikten gennem strædet.

/ritzau/

Krydstogtskibet MV "Hondius" har været mål for international opmærksomhed siden lørdag, hvor Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fik at vide, at man formodede, at tre personer om bord var døde af hantavirus.

Skibet har kastet anker ud for Kap Verdes hovedstad, Praia.

Der formodes at være flere passagerer om bord på skibet med hantavirus.

Spaniens sundhedsministerium har bekræftet, at landet vil tage imod skibet på en af De Kanariske Øer.

Det ventes at ankomme til en af De Kanariske Øer om tre til fire dage. Det er endnu ikke besluttet, hvor det skal ankomme.

Her vil et hold af læger tage imod passagererne og besætningen, undersøge og behandle dem og overføre dem til de lande, de kommer fra.

Herunder er, hvad vi ved om skibet og det formodede smitteudbrud om bord.

OM SKIBET:

* MV "Hondius" er et luksuskrydstogtskib, der opereres af det hollandske selskab Oceanwide Expeditions.

* Skibet forlod det sydlige Argentina i marts og sejlede over Atlanterhavet til Kap Verde, hvor det har kastet anker ud for hovedstaden, Praia. Myndighederne vil dog ikke lade passagererne gå i land.

* Da krydstogtskibet sejlede afsted, var der 88 passagerer og 59 besætningsmedlemmer fordelt på 23 nationaliteter om bord.

* Der er blandt andet passagerer fra Storbritannien, Spanien og USA samt besætningsmedlemmer fra Filippinerne om bord på skibet.

* Rejsen blev markedsført som en antarktisk naturekspedition med priser per køje på mellem 14.000 og 22.000 euro - mellem knap 105.000 og 165.000 kroner.

OM DET FORMODEDE UDBRUD:

* Selv om der er mistanke om i alt syv tilfælde af hantavirus om bord på skibet, er der kun to bekræftede tilfælde.

* Den 6. april blev en ældre hollandsk mand syg om bord på skibet. Han døde den 11. april. Hans lig blev fjernet fra skibet 24. april og sendt i land på den britiske ø Sankt Helena.

* Hans hustru følte sig utilpas og gik i land med hans lig, men fik det værre under en flyvetur til Johannesburg. Hun døde på hospitalet den 26. april. Hollands myndigheder har bekræftet, at hun døde med hantavirus i kroppen.

* Den 2. maj døde en tysk kvinde om bord. Hendes lig er stadig på skibet.

* To besætningsmedlemmer er alvorligt syge og er fortsat om bord på skibet.

* En tredje person har været i kontakt med den tyske kvinde, der døde om bord 2. maj. Personen udviste tidligere symptomer, men de har nu fortaget sig.

* En britisk passager er blevet evakueret og modtager behandling i Johannesburg i Sydafrika. Personen har testet positiv for hantavirus.

* De tre personer, som formodes at være smittet om bord, ventes at blive evakueret af to ambulancefly i de kommende timer. Det har Kap Verdes sundhedsministerium oplyst.

* Hantavirus forekommer hos gnavere. Mennesker kan blive smittet gennem kontakt med inficerede dyr eller deres ekskrementer.

Kilder: Reuters og AFP.

/ritzau/