Regeringen og et bredt flertal af partier har onsdag indgået aftale om at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget.

Aftalen, som er et led i den grønne trepart, skal sikre reduktioner i landbruget på 9600 ton kvælstof fra 2027.

Det sker igennem et kvotesystem, så hvert landbrug får en grænse for, hvor meget der må udledes.

Hovedmålet med aftalen er at omlægge arealer. Man tager de mest forurenende jorde ud for at sikre bedre kvalitet af kystmiljø og fjorde.

En af de svære ting i forhandlingerne har været fordelingen af reduktionskravene.

På den ene side har stået røde partier, som er gået efter at målrette reduktionerne de mest forurenende jorde, mens regeringen og landbruget er gået efter at sprede det bredere ud.

Af aftalen fremgår, at de er landet på en fordeling, så 25 procent er målrettet de mest forurenende jorde, mens de øvrige 75 procent er fordelt bredt.

Med aftalen findes også midler til oprettelsen af ti nye naturprojekter. Der afsættes 150 millioner kroner fra arealfonden.

/ritzau/

Danmarks Naturfredningsforening er positivt indstillet over for den aftale om kvælstofudledninger, som et flertal i Folketinget onsdag er blevet enige om.

Den nye aftale betyder, at landbruget fra 2027 skal reducere sin kvælstofudledning med 9600 ton om året.

- Det her er et stort og vigtigt skridt mod at få livet tilbage i vores fjorde og kyster, siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, i en pressemeddelelse.

- År efter år har vi set forfærdeligt iltsvind og fedtemøg. Skal havet have en chance, må landbrugets kvælstofforurening ned. Derfor er vi glade for, at et bredt flertal nu stiller markant skærpede krav til udledningerne, siger hun.

Landmændene bliver ifølge aftalen kompenseret med penge fra EU's Fælles Landbrugspolitik.

Fra 2032 bliver der dog sat et loft for kompensationen, og loftet bliver sænket gradvist frem mod 2035, fremgår det af aftalen.

- Vi er tilfredse med, at der sættes et loft over kompensationen, hvis landbruget ikke bidrager nok til at udtage landbrugsjord til skov, natur og vådområder, siger Maria Reumert Gjerding.

Aftalen følger op på Grøn Trepart-aftalen fra 2024 mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale.

Hos landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer er man noget mere forbeholden over for indholdet i aftalen. Organisationen mener, at der er brugt usikre beregninger i kvælstofaftalen.

- Landbrug & Fødevarer ser med dyb bekymring på aftalen. Den model, som politikerne nu har valgt, er en model, der rammer landbruget, fødevaresektoren og virksomhederne hårdt, siger formand Søren Søndergaard.

- Det er endnu en politisk aftale, der betyder langt hårdere restriktioner, end der blev forudsat med den oprindelige trepartsaftale, som Landbrug & Fødevarer indgik. Tilmed også hårdere end i den politiske aftale, som politikerne vedtog i november 2024. Det er unødvendigt og uforståeligt, siger han.

/ritzau/

Danmarks Naturfredningsforening er positivt indstillet over for den aftale om kvælstofudledninger, som et flertal i Folketinget onsdag er blevet enige om.

Den nye aftale betyder, at landbruget fra 2027 skal reducere sin kvælstofudledning med 9600 ton om året.

- Det her er et stort og vigtigt skridt mod at få livet tilbage i vores fjorde og kyster, siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, i en pressemeddelelse.

- År efter år har vi set forfærdeligt iltsvind og fedtemøg. Skal havet have en chance, må landbrugets kvælstofforurening ned. Derfor er vi glade for, at et bredt flertal nu stiller markant skærpede krav til udledningerne, siger hun.

Landmændene bliver ifølge aftalen kompenseret med penge fra EU's Fælles Landbrugspolitik.

Fra 2032 bliver der dog sat et loft for kompensationen, og loftet bliver sænket gradvist frem mod 2035, fremgår det af aftalen.

- Vi er tilfredse med, at der sættes et loft over kompensationen, hvis landbruget ikke bidrager nok til at udtage landbrugsjord til skov, natur og vådområder, siger Maria Reumert Gjerding.

Aftalen følger op på Grøn Trepart-aftalen fra 2024 mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale.

/ritzau/

Regeringen og et bredt flertal af partier har onsdag indgået aftale om at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget.

Aftalen, som er et led i den grønne trepart, skal sikre reduktioner i landbruget på 9600 ton kvælstof fra 2027.

Det sker igennem et kvotesystem, så hvert landbrug får en grænse for, hvor meget der må udledes.

Hovedmålet med aftalen er at omlægge arealer. Man tager de mest forurenende jorde ud for at sikre bedre kvalitet af kystmiljø og fjorde.

/ritzau/

Israel vil åbne grænseovergangen Rafah fra Gaza til Egypten i de kommende dage, så borgere kan forlade det palæstinensiske område.

Det oplyser israelske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Det sker "i overensstemmelse med våbenhvileaftalen", som blev indgået i oktober, melder Cogat, som er et agentur under Israels militær, der fører tilsyn med nødhjælpsforsyninger.

At genåbne grænseovergangen Rafah er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps plan for fred i det palæstinensiske område.

Det er også noget, som FN-agenturer og andre humanitære aktører længe har opfordret til.

Ifølge israelske embedsmænd, som udtaler sig til mediet Haaretz, drejer den kommende genåbning sig udelukkende om personer, der ønsker at forlade Gaza.

Adgang til Gaza via Rafah vil først blive muliggjort senere, lyder det. Israel afventer først, at to tilbageværende døde gidsler i Gaza bliver udleveret til Israel.

De præcise kriterier for udrejse fremgår ikke umiddelbart. Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil tusindvis af palæstinensere med brug for medicinsk behandling få mulighed for at rejse ud.

Mindst 16.500 patienter har brug for behandling uden for Gaza ifølge FN-tal.

En civil EU-mission skal holde opsyn med driften af Rafah-grænseovergangen, skriver AFP.

Missionen hedder Eubam Rafah, hvilket står for European Union Border Assistance Mission to the Rafah Crossing.

Det var i maj 2024, at den israelske hær tog kontrol over den palæstinensiske side af overgangen.

Israel hævdede, at den blev brugt til "terrorformål". Der var mistanke om våbentransport, lød det.

Overgangen blev også kortvarigt genåbnet tilbage i januar under en våbenhvile.

Rafah er en vigtig overgang for humanitære arbejdere og lastbiler, som transporterer nødhjælp, mad og brændstof. Forsyningerne er afgørende for hverdagen i Gaza, hvor infrastruktur i vidt omfang er ødelagt.

Længe var Rafah også hovedovergangen for palæstinensere, som havde fået lov til at forlade Gaza, der har været under en israelsk blokade siden 2007.

/ritzau/

Fans af tv-serien "Matador" får chancen for at give sig selv en julegave.

Det sker, når Auktionshuset Bruun Rasmussen 8. december sætter 12 originale kostumer fra den folkekære serie under hammeren.

Det skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.

Matador-tilhængere kan således blive ejere af kjoler, frakker og skjorter, som i serien blev båret af Maude Varnæs og Ingeborg Skjern.

Til de festlige lejligheder er der blandt andet en kjoledragt til salg, som blev båret af skuespiller Ghita Nørbys karakter, Ingeborg Skjern, i det 24. og sidste afsnit af serien.

Hvis kostumerne skal bruges i den mere rolige og afslappende afdeling, er der også et sæt pyjamasbukser på auktion, som er brugt af Gitte Graa, der i serien spilles af skuespiller Susse Wold.

Pyjamasbukserne optræder i afsnit otte og ni inde i familien Varnæs' dagligstue.

Kostumerne, der kommer på auktion fra forfatteren Lise Nørgaards populære univers, er vurderet til at have en værdi på mellem 8000 kroner og 10.000 kroner per genstand.

Det er dansk-svenske Ulla-Britt Söderlund, der sammen med Nordisk Films daværende kostumechef Ulla Houmann stod bag seriens kostumer.

Arbejdet bestod i at sikre, at farverne og materialerne underbyggede både karakterernes personlighed og samfundsstatus, skriver auktionshuset i pressemeddelelsen.

Ulla-Britt Söderlund vandt i 1976 en Oscar for at have skabt de bedste kostumer med sit arbejde på filmen "Barry London".

Ud over "Matador" er der også sat kostumer fra DR-serien "Krøniken" og Dirch Passer-filmen "Mafiaen - det er osse mig" til salg på auktionen.

Auktionen foregår via auktionshusets hjemmeside. Bruun Rasmussen tilbyder, at interesserede købere kan komme forbi for at se nærmere på kostumerne.

/ritzau/

Rusland og USA er ikke nået til et kompromis om fred i Ukraine efter et flere timer langt møde i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, der er den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, siger han, da en journalist spørger ind til de besatte områder i Ukraine.

- Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lyder det.

På mødet deltog USA's særlige udsending Steve Witkoff og USA's præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner med den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 og varede fire timer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

På mødet skulle parterne tale om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Men der er stadig meget at gøre, før dén ambition kan blive opfyldt, siger Usjakov.

Han siger, at fred ikke er kommet tættere på - men heller ikke længere væk.

- Der var nogle punkter, vi kunne blive enige om, siger Usjakov, men "præsidenten skjulte ikke vores kritiske, endda negative, holdning til en række forslag", siger han ifølge AFP.

Usjakov bemærker, at de to parter ikke formåede at nå frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Han tilføjer, at samtalen var konstruktiv, men at der er meget arbejde forude både i Washington D.C. og i Moskva, skriver AFP.

Usjakov siger videre, at de to parter blev enige om ikke at løfte sløret for indholdet i forhandlingerne.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, siger ifølge AFP onsdag morgen til Fox News, at der blev gjort "nogle fremskridt" i forbindelse med mødet.

- Og det, vi har forsøgt at gøre, og jeg tror, vi har gjort nogle fremskridt, er at finde ud af, hvad ukrainerne kan leve med, der giver dem sikkerhedsgarantier for fremtiden, siger han.

Onsdag formiddag udtaler præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, sig om mødet. Han siger, at Putin gik med til nogle amerikanske forslag, mens der var andre, han ikke gik med til. Peskov uddyber ikke umiddelbart hvilke forslag, men siger, at det er en del af en normal forhandlingsproces.

Rusland er klar til at mødes med USA, så mange gange det kræves for at nå frem til en aftale, siger talsmanden ifølge Reuters.

Det statslige nyhedsbureau Ria rapporterer ifølge Reuters, at Witkoff efter mødet tog til den amerikanske ambassade i Moskva. Senere har han forladt landet.

Forud for mødet var en ukrainsk delegation i Florida for at mødes med amerikanske embedsmænd.

Europæiske ledere har desuden mødtes i Genève i Schweiz for at forhandle om det amerikanske udkast.

Udkastet blev justeret, efter at Europa og Ukraine kritiserede det for at være for imødekommende over for Rusland.

Indholdet af fredsplanen er endnu ikke delt med offentligheden.

/ritzau/

Fyns Politi advarer om falske pengesedler i omløb på Fyn.

Det skriver politiet onsdag i en pressemeddelelse.

Den sidste uges tid har politiet modtaget omkring 20 anmeldelser om falske 500-kronesedler.

Anmeldelserne kommer primært fra butikker og erhvervsdrivende fra hele Fyn.

- Fyns Politi anbefaler, at man kontakter politiet på 114, hvis man er kommet i besiddelse af en 500-kroneseddel og opdager, at den er falsk, eller er i tvivl, om den er ægte, lyder det i meddelelsen.

Flere har allerede indleveret de falske pengesedler til politiet, som efterforsker sagen.

/ritzau/

Peter Carl Fabergés diamantbesatte værk "Vinteræg" var tirsdag under hammeren i den britiske hovedstad, London, hvor det blev solgt for lige knap 22,9 millioner pund.

Det svarer til 195 millioner danske kroner og er det højeste beløb, der nogensinde er givet for et af de såkaldte Fabergé-æg.

Det fremgår af auktionshuset Christie's hjemmeside.

Ægget blev i 1913 fremstillet som en påskegave til Ruslands danskfødte enkekejserinde Dagmar på bestilling af den daværende russiske tsar, Nikolaj II.

Kejserinde Dagmar er i Rusland bedre kendt under navnet Maria Feodorovna. Hun er danske kong Christian IX's næstældste datter.

- Dagens salg er en ny verdensrekord for et værk af Fabergé og bekræfter endnu en gang dette mesterværks varige betydning, siger Maria Oganesian, der er afdelingsleder for russisk kunsthåndværk ved Christie's, ifølge AFP.

De seneste to gange, Fabergés "Vinteræg" var under hammeren, var i 1994 og 2002. Begge gange indbragte værket det hidtil højeste beløb for et af de eftertragtede æg.

Russiske Peter Carl Fabergé menes at have fremstillet mere end 50 æg i sin tid som russisk hofjuveler.

Der er tale om uhyre kostbare kunstæg, der fortrinsvis blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske tsarfamilie.

Fabergés "Vinteræg" er besat med flere end 3000 diamanter, der skal forestille iskrystaller.

Inden i ægget finder man en kurv af forårsblomster, der er fremstillet af kvarts, belagt med platin og guld og besat med diamanter.

I dag er der ifølge AFP kun 43 kejserlige påskeæg tilbage, mens syv er forsvundet.

Traditionen med påskegaver blev indført af tsar Alexander III i 1880'erne.

Hans søn Nikolaj II lagde i sin regeringstid en fast ordre på to påskeæg hos den russiske hofjuveler Fabergé hvert år. Et til sin mor og et til sin kone - indtil Romanov-dynastiets fald i 1917 under den russiske revolution.

Mens det meste af tsarfamilien blev myrdet i forbindelse med revolutionen, fik Dagmar en tid lov at leve på Krim. Herfra lykkedes det hende i 1919 at komme til England og siden videre til Danmark, hvor hun døde i 1928.

78 år efter sin død blev kejserinde Dagmar i 2006 genbegravet i Sankt Petersborg ved siden af sin mand, tsar Alexander III.

/ritzau/

Israel vil åbne grænseovergangen Rafah fra Gaza til Egypten i de kommende dage.

Det oplyser israelske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Det sker "i overensstemmelse med våbenhvileaftalen", som blev indgået i oktober, melder Cogat, som er et agentur under Israels militær, der fører tilsyn med nødhjælpsforsyninger.

At genåbne grænseovergangen Rafah er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps plan for fred i det palæstinensiske område.

Det er også noget, som FN-agenturer og andre humanitære aktører længe har opfordret til.

En civil EU-mission skal holde opsyn med driften af Rafah-grænseovergangen.

Missionen hedder Eubam Rafah, hvilket står for European Union Border Assistance Mission to the Rafah Crossing.

/ritzau/AFP

En femtedel af unge mellem 16 og 29 år med handicap er hverken under uddannelse eller i arbejde, selv om beskæftigelsen i Danmark er på et rekordhøjt niveau.

Derfor skal 15.000 flere personer med handicap være i beskæftigelse inden 2030, hvilket svarer til en stigning på 2,5 procent over fem år, skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal en række initiativer fra en ny handleplan gøre til virkelighed.

- Jeg synes, at en stigning på 2,5 procent over de næste fem år er et fornuftigt måltal, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til Ritzau og tilføjer:

- Vi ser desværre, at der er rigtig mange personer med handicap, som gerne vil, men som ikke får gode nok muligheder til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Hun mener, at den store ledighed blandt andet skyldes, at mange falder fra under uddannelse og i overgangen fra uddannelse til arbejde.

Derfor handler et af initiativerne om, at der skal skabes en mere fleksibel uddannelsesvej for unge med handicap.

Det skal blandt andet gøres ved, at studerende, der modtager et handicaptillæg, modtager 12 ekstra SU-klip til videregående uddannelse og dermed får 70 klip i alt.

Det betyder helt konkret, at pædagogstuderende for eksempel kan planlægge at tage uddannelsen på 4,5 år frem for 3,5 år.

- Vi iværksætter syv nye initiativer, som skal afprøve nye veje ind på arbejdsmarkedet. En af dem er en styrkelse af isbryderordningen, fortæller socialministeren.

Nyuddannede med en funktionsnedsættelse har mulighed for at blive en del af isbryderordningen. Det er en særlig løntilskudsordning, hvor man kan få løntilskud på arbejdsmarkedet.

- Tidligere har det været sådan, at man kunne få det her løntilskud indtil to år efter endt uddannelse. Det, kan vi se, er for optimistisk. Derfor udvider vi ordningen til fire år i en forsøgsperiode på to år, siger hun.

Og det er nogle af de initiativer, socialministeren "håber", kan bidrage til, at flere med funktionsnedsættelse kommer ind på arbejdsmarkedet.

- For mig er det et klart mål, at hvis man kan, så skal man også have mulighed for at komme ind på vores arbejdsmarked eller tage en uddannelse. Og der er vi jo ikke endnu, siger hun.

Finn Amby er lektor ved VIA University College og forsker blandt andet i handicap og beskæftigelse.

Han mener umiddelbart ikke, at tallet på 2,5 procent er "ambitiøst nok".

Han forklarer samtidig, at det er svært at sætte et præcist måltal, hvis ikke man skelner mellem graden af handicap.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man var mere tydelig om, hvilken ambition man har, og hvad måltallet skal måles i forhold til. Nogle af initiativerne bliver noget løsrevet småtteri, som jeg kan være bange for ikke får den helt store effekt, siger han.

- Når det er sagt, så tror jeg, det er godt at fokusere på overgangen fra uddannelse til arbejde og udvide isbryderordningen, vurderer Finn Amby.

Pengene kommer fra reserven for social-, sundheds- og arbejdsmarkedet, som er afsat af aftalepartierne.

De består af regeringspartierne, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

/ritzau/

En 42-årig mand blev tirsdag anholdt og sigtet for at udgive sig for at være psykolog ved at bruge falske kandidatbeviser.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet mener blandt andet, at han har snydt sig til ansættelse som psykolog på fem forskellige arbejdspladser.

Sigtelsen lyder på fem tilfælde af henholdsvis dokumentfalsk, bedrageri og overtrædelse af psykologloven.

Derudover skal han i et tilfælde uretmæssigt have ageret offentlig myndighed, skriver politiet.

Den 42-årige, som er dansk statsborger, har erkendt forholdene.

/ritzau/

EU bør forbyde importen af russisk olie senest ved udgangen af 2027. Det vil EU-Kommissionen fremlægge et forslag om i begyndelsen af det nye år.

Det siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen på et pressemøde onsdag.

Pressemødet kommer, efter at det natten til onsdag lykkedes at indgå en aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet om at forbyde import af russisk gas i 2027.

- Ud over at forbyde importen af russisk gas vil vi også gå efter den resterende import af russisk olie til EU.

- I begyndelsen af næste år vil vi fremlægge et forslag om et forbud mod import af al russisk olie. Vi bliver nødt til at gøre det så hurtigt som muligt. Og ikke senere end ved udgangen af 2027, siger Dan Jørgensen.

Mens EU-lande som Ungarn har været bekymret for højere energipriser ved et farvel til russisk gas, så vil EU-landene formentlig have lettere ved at sige endegyldigt farvel til russisk olie.

Det skyldes, at andelen af russisk olie udgør en langt mindre del af importen til EU, end russisk gas gør.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhæver på pressemødet, at EU ved begyndelsen af krigen i Ukraine samlet set betalte 12 milliarder euro om måneden til Rusland for fossil energi.

Det svarer til omkring 89 milliarder kroner om måneden.

Eller over 1000 milliarder kroner om året.

Det tal er nu faldet til under to milliarder euro om måneden.

Det skyldes, at EU-landene på nuværende tidspunkt - før forbuddet mod import af russisk gas - har formået at sænke andelen af russisk gas i den samlede import fra 45 procent ved starten af krigen i Ukraine til 13 procent i dag.

Andelen af russisk olie er ifølge von der Leyen blevet sænket fra 26 procent til to procent i dag. Dermed skal der ikke meget til, før EU endegyldigt kan lukke for de russiske oliehaner.

/ritzau/

EU siger endeligt farvel til russisk gas med nattens aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde onsdag morgen.

Her roser hun EU-kommissæren for energi og boliger, Dan Jørgensen, for at medvirke til at sikre den "historiske" aftale.

- Det er en ny æra, hvor vi siger endegyldigt farvel til russisk gas, siger Ursula von der Leyen.

Hun fremhæver, at EU ved begyndelsen af krigen i Ukraine betalte 12 milliarder euro om måneden til Rusland for fossil energi. Det svarer til omkring 89 milliarder kroner om måneden.

Eller over 1000 milliarder kroner om året.

Det tal er nu faldet til under to milliarder euro om måneden. Men det er stadig for højt, siger Dan Jørgensen.

- Putin har brugt energi som våben, afpresset EU-lande og brugt profitten til at finansiere sin frygtelige krig i Ukraine.

- I dag siger vi "aldrig igen". Vi vil ikke gå tilbage, siger Dan Jørgensen.

Faldet i betalingerne til Rusland skyldes, at EU-landene på nuværende tidspunkt - før forbuddet mod import af russisk gas - har formået at sænke andelen af russisk gas i den samlede import fra 45 procent ved starten af krigen i Ukraine til 13 procent i dag.

Samtidig er andelen af russisk kul faldet fra 51 procent til nul procent af importen i dag.

Andelen af russisk olie er ifølge von der Leyen blevet sænket fra 26 procent til to procent i dag.

Ifølge Dan Jørgensen er Europa klar til at sige farvel til russisk gas på en ordentlig og sikker måde.

- Vi vælger en ny fremtid for vores energisikkerhed og uafhængighed, hvor vi bruger ren og billig energi, som produceres i Europa.

- Det er en forandring, som Europa er forberedt på. Udfasningen af russisk gas vil ske omhyggeligt, gradvist og koordineret, siger Dan Jørgensen.

/ritzau/

Socialdemokratiet skal være mere lyttende og mindre splittende. Partiet skal væk fra SVM-regeringen og gerne se mod centrum-venstre. Og så skal det store regeringsparti opgive at dyste mod Dansk Folkeparti om at være hårdest på udlændingepolitikken.

Det er nogle af budskaberne i et interview, som den nyligt genvalgte borgmester i Herlev Kommune, Marco Damgaard (S), onsdag giver i Jyllands-Posten.

Marco Damgaard, der har en fortid som skoleleder i den socialt udfordrede Tingbjerg-bydel, mener, at hans parti optræder for unuanceret i udlændingepolitikken.

- Det bliver for skingert i de korte budskaber. Der er kæmpe udfordringer i islam. Men vi skal stadig sørge for, at der er religionsfrihed og plads til at tro på islam i Danmark, siger Herlev-borgmesteren til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet - personificeret ved statsminister Mette Frederiksen (S) - er blevet beskyldt for magtfuldkommenhed og arrogance gennem en del år.

Adspurgt om, hvorvidt statsministeren har været god nok til at lytte, svarer Marco Damgaard:

- Hmm.

Han siger, at Mette Frederiksen ifølge ham gør det rigtig godt, og at hun er det bedste bud på en statsminister i Danmark.

Han tilføjer samtidig, at det nu er mere vigtigt end nogensinde før, at statsministeren erklærer sig villig til at lytte til politikere, andre partier og borgere.

Adspurgt om, hvorvidt Mette Frederiksen har været for splittende i sin retorik, svarer Marco Damgaard.

- Som samlet parti -- med de SoMe-strategier, vi har lavet -- har vi til tider været for splittende.

Marco Damgaard ser gerne, at hans parti finder tilbage til den "kernesocialdemokratiske politik". Han afviser enhver snak om at fortsætte SVM-regeringen, dog uden at afsværge enhver form for midterregering.

Herlev-borgmesteren kan godt se for sig, at Socialdemokratiet danner en centrum-venstre-regering efter næste folketingsvalg, hvis mandaterne tillader det. Også med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

- Ja, ja, det har vi jo set før. Selvfølgelig kan man det, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Belgisk politi har løsladt rektoren for Europakollegiet, den tidligere EU-udenrigschef Federica Mogherini, efter et forhør i en sag om mulig svindel.

Det skriver Den Europæiske Anklagemyndighed, Eppo, i en meddelelse onsdag.

Mogherini blev sammen med en ledende ansat i Europakollegiet og en højtstående embedsmand i EU-Kommissionen anholdt tirsdag.

De er blevet informeret om anklagerne mod dem, som omhandler svindel i forbindelse med et udbud og interessekonflikter.

De antages ikke at udgøre en flugtrisiko.

Sagen omhandler mulig svindel i forbindelse med et ni måneder langt træningsprogram for juniordiplomater.

Udenrigstjenesten gennemførte for perioden 2021-2022 et udbud om driften af træningsprogrammet, som institutionen Europakollegiet vandt.

Anklagerne sagde i en meddelelse tirsdag, at de har "stærk" mistanke om, at udbudsprocessen ikke har levet op til reglerne om lige konkurrence.

- Efterforskningen fokuserer på, om Europakollegiet og/eller deres repræsentanter blev informeret på forhånd om udvælgelseskriterierne (...), skrev Eppo.

Der er videre fokus på, om institutionen "havde rimelig grund til at tro, at den ville blive tildelt" projektet, allerede inden udenrigstjenesten officielt havde offentliggjort udbuddet.

Europakollegiet er en institution, hvor personer med en universitetsuddannelse kan forberede sig på en potentiel karriere i EU.

Eppo beskriver sig selv som EU's uafhængige offentlige anklager.

Anklagemyndigheden understreger, at alle personer i sagen anses for at være uskyldige, indtil de - muligvis - er blevet dømt af en domstol.

Allerede tirsdag skrev en række medier om Mogherinis involvering i sagen med henvisning til anonyme kilder.

Mogherini har ikke umiddelbart udtalt sig om anklagerne.

/ritzau/