Når det nye Folketing første gang mødes 10. april, vil der være en vikar til stede i Folketingssalen.

Enhedslistens genvalgte profil Rosa Lund har nemlig termin i april og er dermed gået på barselsorlov.

Det skulle hun allerede have været 9. marts, men da valget blev udskrevet i slutningen af februar, endte hun i stedet i valgkamp.

Her blev Rosa Lund genvalgt med 8621 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Mens Rosa Lund er på barselsorlov, overtages hendes plads i Folketinget af den nye førstesuppleant, Pil Christensen.

Hun fik 4725 personlige stemmer ved valget 24. marts, hvilket var tredjeflest af Enhedslistens kandidater i København.

Partiet fik også tre mandater i hovedstaden, men da Enhedslisten opstiller på partiliste, gik det tredje mandat i stedet til Leila Stockmarr, der fik 1969 personlige stemmer.

Når et parti har listeopstillet sine kandidater, vil kandidaterne stort set altid blive valgt ind i den rækkefølge, som partiet har valgt.

Det er Enhedslistens medlemmer, der på partiets årsmøde bestemmer rækkefølgen af listerne i de forskellige storkredse.

Pil Christensen vidste dermed godt, at Enhedslisten skulle have fire mandater, før der blev plads til hende i Folketinget.

Men hun får altså nu en midlertidig plads på Christiansborg.

- Det er helt klart et plaster på såret, og jeg glæder mig til at komme ind og opleve arbejdet alligevel, sagde Pil Christensen i sidste uge til TV 2 Kosmopol.

Det var ikke kun i København, at der var Enhedslisten-kandidater, der fik flere stemmer end partifæller, der nu skal i Folketinget.

I Vestjylland kom Lisbeth Torfing ind med 644 stemmer for Enhedslisten, men Stine Ry Andersen fik 764 uden at komme ind. I Sydjylland kom Rasmus Vestergaard Madsen ind med 856 stemmer, mens Selma Bolø ikke kom ind med 1192 stemmer.

/ritzau/

En mand i 20'erne er blevet anholdt og mistænkt for drab på en mand, der blev skudt om bord på en bus i Stockholm-forstaden Tyresö i Sverige den 25. marts.

Det skriver anklagemyndigheden i Sverige i en pressemeddelelse.

- Nu fortsætter efterforskningsarbejdet, siger senioranklager Sara Malmhester, der er efterforskningsleder, i pressemeddelelsen.

Af hensyn til den videre efterforskning er der endnu ikke yderligere oplysninger, lyder det.

Skuddrabet skete onsdag omkring klokken 15. Omkring 20 personer var om bord på bussen, som var fra Storstockholms Lokaltrafik, da skyderiet fandt sted.

Bussen befandt sig ifølge det svenske nyhedsbureau TT ved et stoppested ved en skole, da skyderiet skete.

Skuddene blev affyret "i eller mod" bussen, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Efterfølgende lød det, at politiet samarbejder med kommune og skoler i områderne, og at der gøres en indsats for personer, som er påvirkede af episoden.

Buschaufføren er efter skudepisoden foreløbigt blevet fritaget for tjeneste, oplyser Storstockholms Lokaltrafik til TT.

Tyresö ligger omkring 13 kilometer sydøst for det centrale Stockholm.

Der har de seneste uger været flere alvorlige skudepisoder i Sverige.

- Der er tale om forfærdelige voldshandlinger, og mine tanker går først og fremmest til ofrene og deres familier, venner og alle andre, der er blevet påvirket, sagde Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, i en udtalelse til TT onsdag.

Lørdag den 21. marts blev en mand i 20'erne skudt og dræbt i Örebro i det centrale Sverige.

Mandag den 23. marts blev en teenager hårdt såret af skud i Huddinge, der er en forstad til den svenske hovedstad, Stockholm. Han døde senere af sine kvæstelser.

Dagen efter blev en mand såret i et skyderi i Solna, der ligeledes er en forstad til Stockholm.

Onsdag den 25. marts blev en dreng på 15 år dræbt i Malmø - samme dag som skudepisoden ved bussen i Tyresö.

/ritzau/

Når det nye Folketing første gang mødes 10. april, vil der være en vikar til stede i Folketingssalen.

Enhedslistens genvalgte profil Rosa Lund har nemlig termin i april og er dermed gået på barselsorlov.

Det skulle hun allerede have været 9. marts, men da valget blev udskrevet i slutningen af februar, endte hun i stedet i valgkamp.

Her blev Rosa Lund genvalgt med 8621 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Mens Rosa Lund er på barselsorlov, overtages hendes plads i Folketinget af den nye førstesuppleant, Pil Christensen.

Hun fik 4725 personlige stemmer ved valget 24. marts, hvilket var tredjeflest af Enhedslistens kandidater i København.

Partiet fik også tre mandater i hovedstaden, men da Enhedslisten opstiller på partiliste, gik det tredje mandat i stedet til Leila Stockmarr, der fik 1969 personlige stemmer.

Når et parti har listeopstillet sine kandidater, vil kandidaterne stort set altid blive valgt ind i den rækkefølge, som partiet har valgt.

Det er Enhedslistens medlemmer, der på partiets årsmøde bestemmer rækkefølgen af listerne i de forskellige storkredse.

Pil Christensen vidste dermed godt, at Enhedslisten skulle have fire mandater, før der blev plads til hende i Folketinget.

Men hun får altså nu en midlertidig plads på Christiansborg.

- Det er helt klart et plaster på såret, og jeg glæder mig til at komme ind og opleve arbejdet alligevel, sagde Pil Christensen i sidste uge til TV 2 Kosmopol.

/ritzau/

En lastbilchauffør er mandag død, efter at han blev klemt mellem sin egen lastbil og en mur i Hornslet.

Det oplyser Østjyllands Politi på sin hjemmeside.

Mandens pårørende er underrettet.

Ulykken skete på et parkeringsareal ud for en adresse på Hornbjergvej i Hornslet, der ligger på Djursland.

Både Arbejdstilsynet og en bilinspektør er mandag eftermiddag i færd med at foretage undersøgelser på stedet.

- Der vil gå noget tid, før hændelsesforløbet er afklaret, og derfor kan vi p.t. ikke sige nærmere om, hvordan ulykken skete, oplyser politiet.

Tidligere mandag oplyste Østjyllands Politi, at det var kørt til parkeringsarealet i Hornslet i forbindelse med en alvorlig soloulykke.

/ritzau/

En mand i 20'erne er blevet anholdt og mistænkt for mord på en mand, der blev skudt om bord på en bus i Stockholm-forstaden Tyresö i Sverige den 25. marts.

Det skriver anklagemyndigheden i Sverige i en pressemeddelelse.

- Nu fortsætter efterforskningsarbejdet, siger senioranklager Sara Malmhester, der er efterforskningsleder, i pressemeddelelsen.

Af hensyn til den videre efterforskning er der endnu ikke yderligere oplysninger, lyder det.

Skuddrabet skete onsdag omkring klokken 15. Omkring 20 personer var om bord på bussen, som var fra Storstockholms Lokaltrafik, da skyderiet fandt sted.

Bussen befandt sig ifølge det svenske nyhedsbureau TT ved et stoppested ved en skole, da skyderiet skete.

Skuddene blev affyret "i eller mod" bussen, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Der har de seneste uger været flere alvorlige skudepisoder i Sverige.

- Der er tale om forfærdelige voldshandlinger, og mine tanker går først og fremmest til ofrene og deres familier, venner og alle andre, der er blevet påvirket, sagde Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, i en udtalelse til TT onsdag.

Lørdag den 21. marts blev en mand i 20'erne skudt og dræbt i Örebro i det centrale Sverige.

Mandag den 23. marts blev en teenager hårdt såret af skud i Huddinge, der er en forstad til den svenske hovedstad, Stockholm. Han døde senere af sine kvæstelser.

Dagen efter blev en mand såret i et skyderi i Solna, der ligeledes er en forstad til Stockholm.

Onsdag den 25. marts blev en dreng på 15 år dræbt i Malmø - samme dag som skudepisoden ved bussen i Tyresö.

/ritzau/

Borgernes Parti blev i november sidste år advaret om en eventuel sag om det nyligt ekskluderede medlem, Jacob Harris.

Det fortæller partiets formand, Lars Boje Mathiesen, mandag på et pressemøde, efter at Jacob Harris lørdag blev ekskluderet.

Det skete blandt andet, efter at mediet Finans torsdag skrev, at en kurator har indstillet Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at "der er grundlag for politimæssig efterforskning" mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Det lyder mandag fra Lars Boje Mathiesen, at partiet bad Jacob Harris om at redegøre for sagen, da partiet første gang blev gjort bekendt med dele af den.

Blandt andet ved at bede Harris underskrive en erklæring, om at Arbejdstilsynet havde været forbi hans virksomhed, men "at alt er i orden".

Det gjorde Harris ifølge Boje Mathiesen.

Partiet fik så endnu en henvendelse i marts, hvor partiet valgte at trække Harris ind til en samtale og bede ham anskaffe en revisorerklæring, advokaterklæring og også en politierklæring, hvor han skulle fremvise, at der ikke var verserende sager mod ham.

Det frembragte Harris ifølge partiformanden.

Ifølge Finans blev Lars Boje Mathiesen advaret første gang allerede i september og altså ikke først i november.

Mandag formiddag inden pressemødet med Boje Mathiesen skriver Ekstra Bladet, at Harris blev politianmeldt i december i forbindelse med et byggeri af et sommerhus.

Lars Boje Mathiesen påpeger på pressemødet, at han mandag morgen kan se ting i medierne, som "vi ikke har haft noget som helst kendskab til".

- Og hvem ved, om der kommer endnu mere. Så for os i Borgernes Parti er det sådan set dejligt, at vi kan lukke bogen og så kigge frem på det arbejde, vi skal lave, siger han.

Boje Mathiesen bliver spurgt, om det var en fejl at lade Jacob Harris opstille som folketingskandidat for partiet.

Han svarer, at politik ikke kun skal bestå af mennesker, som eksempelvis aldrig har haft erhvervserfaring.

- Men det er klart med de oplysninger, der kommer frem nu, så kan man sagtens sige, lyder det fra Boje Mathiesen, der afbryder sig selv:

- Jeg synes faktisk, at vi som parti er gået langt for at undersøge, om der var noget. Jeg kan jo hverken som partiformand eller som menneske andet end prøve at gardere mig, siger han og henviser til, at han har bedt om en række erklæringer.

- Og så kigge manden i øjnene og håbe på, at han fortæller sandheden. Det gjorde han så ikke i det tilfælde, siger Boje Mathiesen.

Harris har understreget, at han ikke mener, at han har foretaget "noget forkert eller ulovligt".

Ritzau har mandag middag rakt ud til Jacob Harris for en kommentar efter Lars Boje Mathiesens pressemøde.

/ritzau/

Fire personer er ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder blevet dræbt i Gaza og på Vestbredden mandag.

Det skriver Reuters.

Ifølge myndighederne blev tre personer dræbt under et israelsk luftangreb i Gaza by, mens én 22-årig mand meldes dræbt ved byen Hebron i det israelsk-besatte Vestbredden.

Det israelske militær har samme dag oplyst, at de har skudt og dræbt en palæstinenser, der ifølge militæret løb mod dem med en kniv.

Meldingen om dødsfaldene kommer, samme dag som Israels militær har fyret en bataljon efter tilbageholdelse af en gruppe CNN-journalister på Vestbredden.

Det oplyser det israelske militær til CNN.

Bataljonen består ifølge mediet af hundredvis af reservister fra den ultraortodokse bataljon ved navn "Netzah Yehuda". De bliver taget ud af tjeneste i Vestbredden og vil i stedet blive omdirigeret til "træning", lyder det.

/ritzau/

Stifter og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen vil ikke udtale sig om, hvorvidt folketingskollegaen Samira Nawa fra De Radikale er dansk.

Det siger han ved et pressemøde mandag.

- Det kommer jeg ikke til at forholde mig til i dag. Det er noget politisk. Jeg har af givne årsager ikke haft tid til at kigge på alt det politiske lige nu, siger han.

I weekenden kom Nadja Natalie Isaksen, der er nyvalgt folketingsmedlem for netop Borgernes Parti, i vælten, da det kom frem, at hun tidligere har skrevet på det sociale medie X, at Samira Nawa ikke er dansk.

- Samira har fået et dansk statsborgerskab i gave af den danske befolkning, men det gør hende ikke til dansker - kun juridisk. En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald, skrev Nadja Natalie Isaksen på X i sommeren 2025.

Mandag holdt Lars Boje Mathiesen pressemøde om ekskluderingen af et andet nyvalgt folketingsmedlem Jacob Harris.

På pressemødet blev Lars Boje Mathiesen direkte adspurgt om, hvorvidt han selv mener, at Samira Nawa er dansk.

- Det kommer jeg ikke til at forholde mig til i dag, sagde han.

Flere politikere har været ud og tage afstand fra Nadja Natalie Isaksens opslag.

Det gælder blandt andre politisk leder for De Radikale, Martin Lidegaard.

- Synspunkter som dem, Nadja Natalie Isaksen kommer med, hører simpelthen ikke hjemme i det danske demokrati og giver dybt ubehagelige minder fra historien, har Lidegaard skrevet på Facebook.

Også Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet har kritiseret Isaksens synspunkt.

- Det er et synspunkt, som alene hører til i historiebøgerne, og jeg synes, Isaksen bør skrue gevaldigt ned for charmen, har ministeren skrevet på Facebook.

Over for B.T. har Nadja Natalie Isaksen understreget, at tildeling af dansk statsborgerskab ikke automatisk gør folk til danskere.

- Selvfølgelig er de juridiske danskere, men mange års forfejlede tildelinger af statsborgerskaber viser med al tydelighed, at min pointe er fuldt ud valid, lyder det i en skriftlig kommentar til B.T.

Nadja Natalie Isaksen blev valgt ind i Folketinget i Sydjyllands Storkreds. Hun fik 1301 personlige stemmer.

/ritzau/

Stifter og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen vil ikke udtale sig om, hvorvidt folketingskollegaen Samira Nawa fra De Radikale er dansk.

Det siger han ved et pressemøde mandag.

- Det kommer jeg ikke til at forholde mig til i dag. Det er noget politisk. Jeg har af givne årsager ikke haft tid til at kigge på alt det politiske lige nu, siger han.

I weekenden kom Nadja Isaksen, der er nyvalgt folketingsmedlem for netop Borgernes Parti, i vælten, da det kom frem, at hun tidligere har skrevet på det sociale medie X, at Samira Nawa ikke er dansk.

- Samira har fået et dansk statsborgerskab i gave af den danske befolkning, men det gør hende ikke til dansker - kun juridisk. En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald, skrev Nadja Isaksen på X i sommeren 2025.

Mandag holdt Lars Boje Mathiesen pressemøde om ekskluderingen af et andet nyvalgt folketingsmedlem Jacob Harris.

På pressemødet blev Lars Boje Mathiesen direkte adspurgt om, hvorvidt han selv mener, at Samira Nawa er dansk.

- Det kommer jeg ikke til at forholde mig til i dag, sagde han.

/ritzau/

Spanien har lukket sit luftrum for amerikanske fly, der er involveret i angreb mod Iran.

Det siger landets forsvarsminister, Margarita Robles, mandag ifølge Reuters.

I forvejen har Spanien afvist at lade amerikanske fly bruge spanske baser i forbindelse med angrebene.

- Vi godkender hverken brugen af militærbaser eller brugen af luftrum til handlinger relateret til krigen i Iran, siger hun til fremmødte journalister i Madrid ifølge nyhedsbureauet.

USA's præsident, Donald Trump, har tidligere truet med at standse al handel med Spanien, hvis ikke landet går med til at lade USA bruge baserne.

Foruden at true med at stoppe handlen med Spanien har Trump desuden kaldt landet for en "forfærdelig allieret".

Adspurgt om, hvorvidt beslutningen om at lukke det spanske luftrum for amerikanske fly kan forværre relationen til USA, svarer Spaniens økonomiminister, Carlos Cuerpo, at beslutningen er en del af regeringens overordnede beslutning om ikke at deltage i krigen.

- Denne beslutning er en del af beslutningen, der allerede er blevet truffet af den spanske regering om ikke at deltage i eller bidrage til en krig, som ensidigt er blevet indledt og mod international lov, siger Cuerpo til den spanske radiostation Cadena Ser ifølge Reuters.

Den spanske avis El Pais skrev allerede tidligere på dagen mandag om beslutningen med henvisning til unavngivne kilder.

Ifølge avisen gælder forbuddet ikke i nødsituationer.

Også Storbritannien har haft en disputs med USA over brugen af baser.

Storbritannien afviste indledningsvist at give amerikanerne lov til at udføre luftangreb fra britiske baser mod Iran, hvilket fik Trump til at kritisere den britiske premierminister, Keir Starmer.

I starten af marts ombestemte Starmer sig dog, da han fortalte, at han havde givet grønt lys til en anmodning om at udføre "defensive" angreb.

/ritzau/

Borgernes Parti blev i november sidste år advaret om en eventuel sag om det nyligt ekskluderede medlem, Jacob Harris.

Det fortæller partiets formand, Lars Boje Mathiesen, mandag på et pressemøde, efter at Jacob Harris lørdag blev ekskluderet.

Det skete blandt andet, efter at mediet Finans torsdag skrev, at en kurator har indstillet Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at "der er grundlag for politimæssig efterforskning" mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Det lyder mandag fra Lars Boje Mathiesen, at partiet bad Jacob Harris om at redegøre for sagen, da partiet første gang blev gjort bekendt med dele af den.

Blandt andet ved at bede Harris underskrive en erklæring, om at Arbejdstilsynet havde været forbi hans virksomhed, men "at alt er i orden".

Det gjorde Harris ifølge Boje Mathiesen.

Partiet fik så endnu en henvendelse i marts, hvor partiet valgte at trække Harris ind til en samtale og bede ham anskaffe en revisorerklæring, advokaterklæring og også en politierklæring, hvor han skulle fremvise, at der ikke var nogle verserende sager mod ham.

Det frembragte Harris ifølge partiformanden.

Mandag formiddag inden pressemødet med Boje Mathiesen skriver Ekstra Bladet, at Harris blev politianmeldt i december i forbindelse med et byggeri af et sommerhus.

Lars Boje Mathiesen påpeger på pressemødet, at han mandag morgen kan se ting i medierne, som "vi ikke har haft noget som helst kendskab til".

- Og hvem ved, om der kommer endnu mere. Så for os i Borgernes Parti er det sådan set dejligt, at vi kan lukke bogen og så kigge frem på det arbejde, vi skal lave, siger han.

Boje Mathiesen bliver spurgt, om det var en fejl at lade Jacob Harris opstille som folketingskandidat for partiet.

Han svarer, at politik ikke kun skal bestå af mennesker, som eksempelvis aldrig har haft erhvervserfaring.

- Men det er klart med de oplysninger, der kommer frem nu, så kan man sagtens sige, lyder det fra Boje Mathiesen, der afbryder sig selv:

- Jeg synes faktisk, at vi som parti er gået langt for at undersøge, om der var noget. Jeg kan jo hverken som partiformand eller som menneske andet end prøve at gardere mig, siger han og henviser til, at han har bedt om en række erklæringer.

- Og så kigge manden i øjnene og håbe på, at han fortæller sandheden. Det gjorde han så ikke i det tilfælde, siger Boje Mathiesen.

Harris har understreget, at han ikke mener, at han har foretaget "noget forkert eller ulovligt".

Ritzau har mandag middag rakt ud til Jacob Harris for en kommentar efter Lars Boje Mathiesens pressemøde.

/ritzau/

Borgernes Parti blev i november sidste år advaret om en eventuel sag om det nyligt ekskluderede medlem Jacob Harris.

Det fortæller partiets formand, Lars Boje Mathiesen, mandag på et pressemøde, efter at Jacob Harris lørdag blev ekskluderet.

Det skete blandt andet, efter at mediet Finans torsdag skrev, at en kurator har indstillet Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at "der er grundlag for politimæssig efterforskning" mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Det lyder mandag fra Lars Boje Mathiesen, at partiet beder Jacob Harris om at redegøre for sagen, da partiet første gang bliver gjort bekendt med dele af den.

Blandt andet ved at bede Harris underskrive en erklæring, om at Arbejdstilsynet har været forbi hans virksomhed, men "at alt er i orden".

Det gør Harris ifølge Boje Mathiesen.

Partiet får så endnu en henvendelse i marts, hvor partiet vælger at trække Harris ind til en samtale og bede ham anskaffe en revisorerklæring, advokaterklæring og også en politierklæring, hvor han skal fremvise, at der ikke er nogle verserende sager mod ham.

Det frembringer Harris ifølge partiformanden.

Boje Mathiesen bliver spurgt, om det var en fejl at lade Jacob Harris opstille som folketingskandidat for partiet.

Han svarer, at politik ikke kun skal bestå af mennesker, som eksempelvis aldrig har haft erhvervserfaring.

- Men det er klart med de oplysninger, der kommer frem nu, så kan man sagtens sige, lyder det fra Boje Mathiesen, der afbryder sig selv:

- Jeg synes faktisk, at vi som parti er gået langt for at undersøge, om der var noget. Jeg kan jo hverken som partiformand eller som menneske anden end prøve at gardere mig, siger han og henviser til, at han har bedt om en række erklæringer.

- Og så kigge manden i øjnene og håbe på, at han fortæller sandheden. Det gjorde han så ikke i det tilfælde, siger Boje Mathiesen.

Harris har understreget, at han ikke mener, at han har foretaget "noget forkert eller ulovligt".

/ritzau/

Den norske regering har fremlagt et forslag om at sænke afgifter på benzin og diesel midlertidigt.

Det skriver regeringen i en pressemeddelelse.

Konkret vil regeringen helt fjerne vejbrugsafgiften på brændstof.

Det indebærer, at afgiften på benzin bliver reduceret med 4,41 norske kroner per liter, mens afgiften på diesel bliver reduceret med 2,85 norske kroner per liter.

Den midlertidige reduktion i afgifterne ventes at sænke statens indtægter med 3,3 milliarder norske kroner. Det svarer til cirka 2,2 milliarder danske kroner.

Desuden vil den norske regering også fjerne CO2-afgiften på mineralolie til fiskeri i både fjerne og nære farvande.

Ændringerne gælder fra 1. april til 1. september.

Herefter lægger regeringen op til, at afgifterne skal tilbage til det nuværende niveau.

Regeringen har fremlagt forslaget, efter at et flertal i det norske parlament uden om regeringen har besluttet at sænke afgifter på brændstof.

Dermed er regeringen blevet tvunget til at gennemføre ændringerne mod sin vilje.

- Vi ønsker ikke denne fremgangsmåde og mener ikke, at det er klogt at hastebehandle så store beløb, sagde finansminister Jens Stoltenberg fra Arbeiderpartiet til VG efter beslutningen i Stortinget i sidste uge.

Beslutningen blev taget af Senterpartiet, Høyre, Kristelig Folkeparti og Fremskrittspartiet uden om Arbeiderpartiet, som sidder i regering.

På et pressemøde mandag, hvor Stoltenberg præsenterer afgiftslettelserne, siger han ifølge VG, at de vil komme forbrugerne til gode.

På spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at det er uansvarligt, svarer han:

- Det er Stortinget, som bestemmer, og vi følger op på det. Men vi må så fremlægge vores forslag til, hvordan det skal ske på en ansvarlig måde, når vi præsenterer det reviderede statsbudget om nogle uger, siger Stoltenberg ifølge VG.

Stoltenberg har tidligere advaret om, at tiltaget kan presse økonomien og bidrage til stigende renter.

Ifølge VG's oplysninger er prisen for de samlede afgiftslettelser 6,7 milliarder norske kroner.

Beslutningen om at sænke afgifter på brændstof kommer, efter at konflikten i Mellemøsten har sendt oliepriserne i vejret.

Det har fået brændstofpriserne over hele verden til at stige.

Også andre landes regeringer er kommet med planer for, hvordan brændstofpriserne holdes nede.

I både Sverige og Australien bliver afgifterne sænket, mens der i Polen bliver sat et loft over prisen.

Også i Danmark har diskussionen om de høje brændstofpriser fyldt i valgkampen. Her gik Borgernes Parti eksempelvis til valg på at sætte benzin- og dieselafgiften ned til EU's minimumssats.

Partiet deler ønsket om at sænke afgiften med en række andre blå partier, herunder Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

/ritzau/

Spanien har lukket sit luftrum for amerikanske fly, der er involveret i angreb mod Iran.

Det siger landets forsvarsminister, Margarita Robles, mandag ifølge Reuters.

I forvejen har Spanien afvist at lade amerikanske fly bruge spanske baser i forbindelse med angrebene.

- Vi godkender hverken brugen af militærbaser eller brugen af luftrum til handlinger relateret til krigen i Iran, siger hun til fremmødte journalister i Madrid ifølge nyhedsbureauet.

USA's præsident, Donald Trump, har tidligere truet med at standse al handel med Spanien, hvis ikke landet går med til at lade USA bruge baserne.

Adspurgt om, hvorvidt beslutningen om at lukke det spanske luftrum for amerikanske fly kan forværre relationen til USA, svarer Spaniens økonomiminister, Carlos Cuerpo, at beslutningen er en del af regeringens overordnede beslutning om krigen.

- Denne beslutning er en del af beslutningen, der allerede er blevet truffet af den spanske regering om ikke at deltage i eller bidrage til en krig, som ensidigt er blevet indledt og mod international lov, siger Cuerpo til den spanske radiostation Cadena Ser ifølge Reuters.

/ritzau/

Da en 15-årig dreng i juni sidste år rejste fra Linköping i Sverige til Værløse på Sjælland, var det ifølge et anklageskrift med det formål at udføre et drab på en for ham ukendt person.

Om eftermiddagen 1. juli blev han anholdt.

Nu er der rejst tiltale mod den unge svensker for drabsforsøg og mod tre andre personer for medvirken til drabsforsøg.

De øvrige tiltalte er mænd på henholdsvis 27 og 29 år og en kvinde på 50 år.

Alle fire nægter sig skyldige.

Anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, beskriver, hvordan drengen fra 29. juni til 1. juli tog ophold i en lejlighed i Værløse.

Ifølge anklageskriftet var det den 29-årige tiltalte, der sørgede for, at den svenske dreng havde et sted at bo.

Han indgik en aftale med en anden person om, at svenskeren kunne opholde sig i hans lejlighed i Værløse, mens personen var i Tyrkiet, og fik udleveret nøglerne til lejligheden.

Mens den 15-årige opholdt sig i lejligheden, købte den 29-årige dagligvarer til den 15-årige og stillede dem ved døren til lejligheden, lyder det i anklageskriftet.

Derudover sørgede han ifølge tiltalen også for, at svenskeren fik udleveret en elcykel, ligesom han instruerede svenskeren i, hvordan drabet skulle udføres.

Den 27-årige mand og den 50-årige kvinde er tiltalt for at have sat sig i besiddelse af en sort affaldssæk med en funktionsdygtig halvautomatisk pistol med et magasin indeholdende 13 patroner samt en latexmaske og engangshandsker, der skulle bruges til drabet.

Ifølge anklageskriftet overdrog den 27-årige affaldssækken til svenskeren, mens den 50-årige holdt vagt.

Drabsplanerne blev aldrig ført ud i livet, da svenskeren blev anholdt i Værløse 1. juli klokken 13.48.

Politiet mener, at flere uidentificerede medgerningsmænd medvirkede til drabsplanerne.

Sagen er rejst af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) som en nævningesag. En nævningesag er en sag, hvor anklagemyndigheden går efter mindst seks års fængsel - undtagelsen er dog økonomiske sager og narkosager.

I sagen har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at svenskeren udvises af Danmark med et indrejseforbud, der gælder for altid.

Der er desuden fra anklagemyndighedens side forbehold for påstand om, at de to mænd i 20'erne fratages deres danske statsborgerskab.

Sagen indledes 18. august og ventes behandlet over i alt 15 retsdage. Den sidste dag er 24. november.

/ritzau/

Et jordskælv med en styrke på 7,3 har ramt nær stillehavsøstaten Vanuatu.

Det oplyser USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skælvet ramte omkring 35 kilometer nordøst for Luganville, der er østatens næststørste by.

Jordskælv med en styrke på omkring 7 betragtes af USGS som store jordskælv, der både kan koste menneskeliv og forårsage store ødelæggelser.

Med en dybde på 116 kilometer har skælvet dog sandsynligvis blot forårsaget moderate rystelser på flere øer i området.

En foreløbig vurdering fra USGS lyder, at det er usandsynligt, at der er sket dødsfald eller væsentlige økonomiske skader, skriver AFP.

Der er desuden ingen risiko for en tsunami efter jordskælvet, oplyser USA's Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) på deres hjemmeside.

Vanuatu ligger i et område med meget seismisk aktivitet, og jordskælv - også med høj styrke - sker med jævne mellemrum.

Østaten ligger nord for Ny Kaledonien og sydøst for Salomonøerne. Der bor omkring 320.000 mennesker i landet.

Så sent som i februar ramte et jordskælv med en styrke på 6,4 øen Espiritu Santo i Vanuatu ifølge AFP.

I december 2024 blev stillehavsnationen ligeledes ramt af et jordskælv til en beregnet styrke på cirka 7,3.

Skælvet ramte dengang tæt på hovedstaden Port Vila, og 14 personer blev dræbt, mens over 200 blev såret.

/ritzau/