Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har udvist dårlig dømmekraft.

Sådan lyder det fra landets statsminister, Jonas Gahr Støre, over for det norske medie NRK, efter at Mette-Marit er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA's justitsministerium offentliggjorde fredag.

- Kronprinsessen har selv udtalt, at hun har udvist dårlig dømmekraft, hvilket jeg er enig i, siger han.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der er blevet omtalt.

Samtidig erkendte kronprinsessen natten til lørdag, at hun lånte Epsteins bolig i Florida i fire dage. Turen fandt sted i begyndelsen af januar 2013 ifølge NRK.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun "må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var".

- Det beklager jeg på det kraftigste, og det er et ansvar, som jeg må tage. Jeg udviste dårlig dømmekraft og angrer, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er slet og ret flovt. Jeg ønsker at udtrykke min dybe sympati og solidaritet med ofrene for overgrebene, som Jeffrey Epstein begik, fortsatte hun.

Mette-Marit mødte Epstein ved flere lejligheder, og hun talte ofte med ham via e-mails ifølge NRK. Hun fortalte ham om familielivet, spurgte om råd, og de to talte om litteratur, forskning, meditation og sundhed.

Mediet skriver, at flere nordmænd havde tæt kontakt med rigmanden, hvilket statsministeren kommenterer:

- Jeg forstår, at mange reagerer på det, der kommer frem i dokumenterne. Det gør jeg også. Der er også kommet oplysninger frem i løbet af det sidste døgn, som ikke stemmer overens med det, der tidligere er kommet frem i offentligheden, siger Jonas Gahr Støre.

Ifølge mediet har også tidligere statsminister Thorbjørn Jagland haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

Støre mener, at også han har udvist dårlig dømmekraft. Det er Jagland selv enig i, skriver han i en sms til Aftenposten.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

/ritzau/

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har udvist dårlig dømmekraft.

Sådan lyder det fra landets statsminister, Jonas Gahr Støre, over for det norske medie NRK, efter at Mette-Marit er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA's justitsministerium offentliggjorde fredag.

- Kronprinsessen har selv udtalt, at hun har udvist dårlig dømmekraft, hvilket jeg er enig i, siger han.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der er blevet omtalt.

Samtidig erkendte kronprinsessen natten til lørdag, at hun lånte Epsteins bolig i Florida i fire dage. Turen fandt sted i begyndelsen af januar 2013 ifølge NRK.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun "må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var".

- Det beklager jeg på det kraftigste, og det er et ansvar, som jeg må tage. Jeg udviste dårlig dømmekraft og angrer, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er slet og ret flovt. Jeg ønsker at udtrykke min dybe sympati og solidaritet med ofrene for overgrebene, som Jeffrey Epstein begik, fortsatte hun.

Mette-Marit mødte Epstein ved flere lejligheder, og hun talte ofte med ham via e-mails ifølge NRK. Hun fortalte ham om familielivet, spurgte om råd, og de to talte om litteratur, forskning, meditation og sundhed.

Mediet skriver, at flere nordmænd havde tæt kontakt med rigmanden, hvilket statsministeren kommenterer:

- Jeg forstår, at mange reagerer på det, der kommer frem i dokumenterne. Det gør jeg også. Der er også kommet oplysninger frem i løbet af det sidste døgn, som ikke stemmer overens med det, der tidligere er kommet frem i offentligheden, siger Jonas Gahr Støre.

Ifølge mediet har også tidligere statsminister Thorbjørn Jagland haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

Støre mener, at også han har udvist dårlig dømmekraft.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

/ritzau/

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har udvist dårlig dømmekraft.

Sådan lyder det fra landets statsminister, Jonas Gahr Støre, over for det norske medie NRK, efter at Mette-Marit er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA's justitsministerium offentliggjorde fredag.

- Kronprinsessen har selv udtalt, at hun har udvist dårlig dømmekraft, hvilket jeg er enig i, siger han.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der er blevet omtalt.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun "må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var".

/ritzau/

Det norske kongehus står i den største krise nogensinde.

Sådan lyder det i en leder hos det norske medie VG, efter at landets kronprinsesse, Mette-Marit, er blevet sat i forbindelse med den afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA's justitsministerium offentliggjorde fredag.

Hos VG lyder det, at de kongelige skal sikre, at "de kontakter, de har, tåler dagens lys".

- Kronprinsessens kontakt med Epstein tåler ikke dagens lys. Det gjorde den heller ikke dengang, den fandt sted. Det var kendt, at han et par år tidligere var blevet dømt for rufferi og for at have købt seksuelle ydelser af en mindreårig pige.

Det bliver dog også bemærket, at kongehuset "står stærkt", og at "det vil blive stående, så længe kongefamilien ønsker at tjene landet, og så længe landets borgere ønsker, at de skal gøre det".

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der har været i søgelyset.

Blandt andet har mediet NRK berettet, at de to sendte e-mails til hinanden på flere vigtige mærkedage.

For eksempel klagede kronprinsessen 13. januar 2013 til Epstein over en dårlig flyvetur, inden hun skrev:

- Nu starter Marius' (kronprinsessens søn, red.) fødselsdag. Jeg må løbe.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun "må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var".

Forfatter og historiker Trond Norén Isaksen mener dog, at det ikke havde været særligt vanskeligt for kronprinsessen at tjekke Epsteins baggrund bedre.

- Hvis hun ikke selv gjorde det, burde hoffet have gjort det klart for hende, at hun ikke burde omgås og bestemt ikke bo sammen med en person, der var dømt for børneprostitution, siger han til NTB.

Det norske kongehus' kommunikationschef, Guri Varpe, har oplyst til norsk TV 2, at Mette-Marit i 2014 boede i Jeffrey Epsteins hus i Palm Beach i Florida i fire dage.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

/ritzau/

Det norske kongehus står i den største krise nogensinde.

Sådan lyder det i en leder hos det norske medie VG, efter at landets kronprinsesse, Mette-Marit, er blevet sat i forbindelse med den afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA's justitsministerium offentliggjorde fredag.

Hos VG lyder det, at de kongelige skal sikre, at "de kontakter, de har, kan tåle dagens lys".

- Kronprinsessens kontakt med Epstein tåler ikke dagens lys. Det gjorde den heller ikke dengang, den fandt sted. Det var kendt, at han et par år tidligere var blevet dømt for rufferi og for at have købt seksuelle ydelser af en mindreårig pige.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der har været i søgelyset.

Blandt andet har mediet NRK berettet, at de to sendte emails til hinanden på flere vigtige mærkedage.

For eksempel klagede kronprinsessen 13. januar 2013 til Epstein over en dårlig flyvetur, inden hun skrev:

- Nu starter Marius' (kronprinsessens søn, red.) fødselsdag. Jeg er nødt til at gå.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun "må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var".

/ritzau/

Fra månedens udgang får Læger uden Grænser (MSF) ikke længere lov til at operere i Gaza.

Søndag meddeler det israelske ministerium med ansvar for diaspora og bekæmpelse af antisemitisme, at det er i gang med at indstille MSF's aktiviteter i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen sker som følge af, at MSF ikke har indsendt "lister over lokale medarbejdere, et krav, der gælder for alle humanitære organisationer, der opererer i området", tilføjer ministeriet.

Tilbage i december annoncerede Israel, at man ville forhindre 37 nødhjælpsorganisationer, herunder Læger uden Grænser, i at arbejde i Gaza fra 1. marts.

Det skyldtes, at de ikke havde indsendt detaljerede oplysninger om deres palæstinensiske medarbejdere.

Ministeriet har tidligere påstået, at to ansatte i Læger uden Grænser havde forbindelser til de palæstinensiske militante grupper Hamas og Islamisk Jihad. Det har MSF afvist.

Søndag oplyser ministeriet, at Læger uden Grænser i begyndelsen af januar havde forpligtet sig til at dele medarbejderlisten som krævet af de israelske myndigheder, men i sidste ende undlod at gøre det.

- Efterfølgende meddelte MSF, at det slet ikke har til hensigt at fortsætte registreringsprocessen, hvilket modsiger dets tidligere udtalelser og den bindende protokol, tilføjer ministeriet.

MSF vil indstille sine aktiviteter og forlade Gaza 28. februar, fremgår det.

Læger uden Grænser har længe været en central leverandør af medicinsk og humanitær hjælp i Gaza - især siden krigen brød ud i oktober 2023 som følge af Hamas' angreb på Israel.

Ifølge nødhjælpsorganisationen selv leverer den mindst 20 procent af hospitalssengene i området og driver omkring 20 sundhedscentre.

Alene i 2025 udførte den mere end 800.000 lægekonsultationer og over 10.000 spædbørnsfødsler. Samtidig leverer MSF drikkevand.

Søndag lyder det fra Læger uden Grænser, at man i månedsvis forgæves har forsøgt at gå i dialog med israelske myndigheder om sagen.

- MSF videregav ikke medarbejderes navne, fordi de israelske myndigheder ikke gav de konkrete tilsagn, der var nødvendige for at garantere vores medarbejderes sikkerhed, beskytte deres personlige data og opretholde uafhængigheden af vores medicinske operationer, lyder det i en udtalelse.

Nødhjælpsorganisationen mener, at ministeriets beslutning er et "påskud til at hindre humanitær bistand" til Gaza.

/ritzau/AFP

Som konsekvens af en voldsom eksplosion i en beboelsesejendom i Odense indføres der en visitationszone og skærpet strafzone i byen.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Eksplosionsbranden indtraf natten til søndag i en opgang i Korsløkkeparken.

Allerede med virkning fra søndag aften klokken 19 indføres både visitationszone og skærpet strafzone i en stor del af det sydøstlige Odense.

Zonerne gælder 24 timer i døgnet frem til og med 15. februar klokken 19.

Begge zoner vil gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende havekolonier og området omkring Rosengårdscentret og Bilka.

Det er politiets hypotese, at gerningspersonen bag eksplosionen findes i det kriminelle miljø, siger politidirektør ved Fyns Politi, Arne Gram.

- Dagens hændelse er udtryk for en afstumpet, skruppelløs og direkte vanvittig tankegang. Derfor gør vi nu brug af zoner for at have mere frie hænder i forhold til visitationer.

- Det er ikke et værktøj, vi indfører med nemhed, for det er en voldsom indgriben i borgernes privatliv, men i lyset af dagens hændelse ser vi ikke nogen anden vej, siger politidirektøren.

Politiet og hjemmeværnet er fortsat til stede på gerningsstedet ved Korsløkkeparken. Tekniske undersøgelser vil fortsætte et stykke tid endnu.

/ritzau/

Mindst 12 personer er søndag blevet dræbt i et russisk droneangreb mod en bus med minearbejdere i den sydøstlige Dnipropetrovska-region i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraines største private energiselskab, DTEK, har meldt, at de personer, der blev dræbt, havde afsluttet deres vagt og var på vej fra et af selskabets mineanlæg i regionen.

Billeder offentliggjort af Ukraines statslige redningstjeneste viser, hvad der ligner en tom bus med knuste sideruder og en forrude, der hænger ud fra den forreste del af bussen ifølge AFP.

Nyhedsbureauet har ikke været i stand til at verificere omstændighederne omkring angrebet.

Tidligere søndag eftermiddag berettede Oleksandr Ganzha, chef for den regionale militæradministration, om angrebet.

- Fjendens drone slog ned ("hit", red.) nær en firma-shuttlebus i Pavlohrad -distriktet. Foreløbigt blev 12 mennesker dræbt og syv andre såret, lød det på beskedtjenesten Telegram.

Fra russisk side er angrebet ikke blevet bekræftet søndag eftermiddag.

Natten til søndag blev en mand og kvinde dræbt i et droneangreb i storbyen Dnipro, der ligger i Dnipropetrovska. Det har Ganzha meldt i et tidligere opslag.

Krigen i Ukraine har stået på i næsten fire år og begyndte, da Rusland indledte en invasion af nabolandet den 24. februar 2022.

En ny runde af forhandlinger mellem repræsentanter fra Rusland, Ukraine og USA om krigen skal finde sted onsdag og torsdag.

Det meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tidligere søndag på det sociale medie X.

Hverken USA eller Rusland har bekræftet mødet, som ifølge Zelenskyj finder sted i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

De tre parter mødtes senest fredag og lørdag i sidste uge - også i Abu Dhabi.

/ritzau/

Fra 28. februar får Læger uden Grænser (MSF) ikke længere lov til at operere i Gaza.

Søndag meddeler det israelske ministerium med ansvar for diaspora og bekæmpelse af antisemitisme, at det er i gang med at indstille MSF's aktiviteter i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen sker som følge af, at MSF ikke har indsendt "lister over lokale medarbejdere, et krav, der gælder for alle humanitære organisationer, der opererer i området", tilføjer ministeriet.

Tilbage i december annoncerede Israel, at man ville forhindre 37 hjælpeorganisationer, herunder Læger uden Grænser, i at arbejde i Gaza fra 1. marts.

Det skyldtes, at de ikke havde indsendt detaljerede oplysninger om deres palæstinensiske medarbejdere.

/ritzau/AFP

Mindst 12 personer er søndag blevet dræbt i et russisk droneangreb i den sydøstlige Dnipropetrovska-region i Ukraine.

Det melder Oleksandr Hanzha, chef for den regionale militæradministration, skriver Reuters og AFP.

- Fjendens drone slog ned ("hit", red.) nær en firma-shuttlebus i Pavlohrad -distriktet. Foreløbigt blev 12 mennesker dræbt og syv andre såret, lyder det.

Fra russisk side er angrebet ikke blevet bekræftet søndag eftermiddag.

Krigen i Ukraine har stået på i næsten fire år, og begyndte da Rusland indledte en invasion af nabolandet den 24. februar 2022.

/ritzau/

En ny runde af forhandlinger mellem repræsentanter fra Rusland, Ukraine og USA om krigen i Ukraine skal finde sted onsdag og torsdag.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

- Ukraine er klar til en væsentlig diskussion, og vi er interesserede i at sikre, at resultatet bringer os tættere på en reel og værdig afslutning på krigen, lyder det i opslaget.

Hverken USA eller Rusland har bekræftet mødet, som ifølge Zelenskyj finder sted i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Det var oprindeligt planen, at forhandlingerne skulle have fundet sted søndag.

Volodymyr Zelenskyj begrunder ikke, hvorfor forhandlingerne er udskudt, men fredag udtalte han, at "situationen mellem USA og Iran" kunne påvirke tidspunkt.

De tre parter mødtes senest fredag og lørdag i sidste uge - også i Abu Dhabi.

Ved de sidste forhandlinger stod spørgsmålet om territorier centralt.

Her gentog Rusland kravet om hele Donbas-regionen. Den ukrainske del af Donbas består af regionerne Luhansk og Donetsk.

Rusland hævder, at Donetsk hører til Rusland. Landet har indtaget store dele af - men ikke hele - regionen.

Fredag udtalte Volodymyr Zelenskyj til journalister, at der i løbet af de sidste forhandlinger ikke var gjort fremskridt i forhold til spørgsmålet om regionen i det østlige Ukraine.

I 2022 afholdt Rusland folkeafstemninger i Donetsk og i de tre andre ukrainske regioner Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Herefter hævdede Rusland, at et flertal af indbyggerne i de fire regioner havde stemt for at tilslutte sig Rusland, hvorefter det russiske styre meddelte, at det havde annekteret regionerne.

Folkeafstemningerne og de påståede annekteringer er ikke anerkendt internationalt.

/ritzau/

En ny runde af forhandlinger mellem repræsentanter fra Rusland, Ukraine og USA om krigen i Ukraine skal finde sted onsdag og torsdag.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Hverken USA eller Rusland har bekræftet mødet, som ifølge Zelenskyj finder sted i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Det var oprindeligt planen, at forhandlingerne skulle have fundet sted søndag.

Volodymyr Zelenskyj begrunder ikke, hvorfor forhandlingerne er udskudt.

De tre parter mødtes senest fredag og lørdag i sidste uge - også i Abu Dhabi.

Ved de sidste forhandlinger stod spørgsmålet om territorier centralt.

Her gentog Rusland kravet om hele Donbas-regionen. Den ukrainske del af Donbas består af regionerne Luhansk og Donetsk.

/ritzau/

En måned efter en nytårsbrand i Schweiz er dødstallet steget til 41, da en teenager har mistet livet på hospitalet.

Det oplyser schweiziske anklagere søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- En 18-årig schweizisk statsborger døde på hospitalet i Zürich den 31. januar, siger Beatrice Pilloud, som er offentlig anklager i kantonen Valais, i en meddelelse.

- Dødstallet fra branden i Le Constellation den 1. januar 2026 er nu steget til 41, fortsætter hun.

Branden brød ud på baren Le Constellation i skisportsområdet Crans-Montana nytårsnat. De fleste af de 41 døde er teenagere. Over 100 blev kvæstet i branden.

Nogle af dem ligger stadig på hospitalet med alvorlige forbrændinger.

De franske ejere af baren er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Branden er en af de værste ulykker i nyere schweizisk historie.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

Advokater, der repræsenterer ofrene, har ifølge nyhedsbureauet Reuters forsøgt at få udvidet efterforskningen, så den også omfatter lokale embedsmænd.

Borgmesteren i Crans-Montana har sagt, at lokale myndigheder missede flere årlige sikkerhedstjek på baren.

Flere personer fra lokale myndigheder er i februar blevet indkaldt for at forklare sig som led i efterforskningen ifølge Reuters.

/ritzau/

To mænd har af staten hver fået to millioner kroner, fordi de uberettiget var varetægtsfængslet i mere end 1100 døgn.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ritzau har fået i sagerne om erstatning hos anklagemyndigheden.

Mændene blev først sigtet og derefter tiltalt for at have medvirket til drab og andre forbrydelser.

Da de til sidst blev frifundet og løsladt af landsretten, havde de været frihedsberøvet i henholdsvis 1144 og 1103 døgn.

Den efterfølgende erstatning er udregnet efter faste takster. Beløbene er 2,1 og 2 millioner.

I Rigspolitiet oplyser man, at der sidste år blev udbetalt i alt 50,4 millioner kroner i sager om uberettiget fængsling.

I de seneste seks år har staten udbetalt mere end en kvart milliard kroner, nemlig 261 millioner, på den konto.

Hvor mange enkeltsager der er tale om, har Ritzau ikke kunnet få svar på fra Rigspolitiet.

Varetægtsfængsling er indespærring, før retten afsiger dom. Indgrebet kan begrundes med for eksempel hensynet til efterforskningen eller med risikoen for flugt.

En af de advokater, der har været involveret i sagen med de to mænd, der var uberettiget fængslet i mere end tre år, er Thomas Brædder.

Han foreslår, at Folketinget overvejer at indføre et absolut loft over længden af varetægtsfængsling.

- De her meget langvarige varetægtsfængslinger har ikke kun negativ indvirkning for den enkelte person, men de rammer også resten af samfundet blandt andet som en omkostning for dels erstatning og dels for opholdet i arresthuse og fængsler, som vi alle kommer til at betale, siger advokat Thomas Brædder.

Den overordnede tendens er, at domstolene varetægtsfængsler langt færre personer end tidligere.

Til gengæld er længden steget markant, fastslog tænketanken Justitia i en rapport sidste efterår.

Og den udvikling kalder på handling både fra domstolene og Folketinget, mener advokat Brædder:

- Selvfølgelig er det sådan, at der ofte i de tilfælde er tale om alvorlige sigtelser, men man kan overveje, om der ikke fra retsvæsenets side burde være mere fokus herpå. Og om der ikke fra lovgivers side burde iværksættes ny lovgivning, der sikrer, at ingen kommer til at sidde årevis i varetægt, mener han.

En frifindelse fører ikke automatisk til, at en borger får økonomisk kompensation.

I en række tilfælde afslår anklagemyndigheden at give erstatning. Nemlig hvis personen har udvist det, der kaldes mistankepådragende adfærd - altså har opført sig på en måde, så de selv har været ude om, at mistanken opstod.

Denne regel opleves af nogle frifundne som frustrerende, fortæller en anden advokat, Mette Maria Lorenzen. Især fordi langvarige fængslinger kan være "enormt ødelæggende".

/ritzau/

En måned efter en nytårsbrand i Schweiz er dødstallet steget til 41, da en teenager har mistet livet på hospitalet.

Det oplyser schweiziske anklagere søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- En 18-årig schweizisk statsborger døde på hospitalet i Zürich den 31. januar, siger Beatrice Pilloud, som er offentlig anklager i kantonen Wallis, i en meddelelse.

- Dødstallet fra branden i Le Constellation den 1. januar 2026 er nu steget til 41, fortsætter hun.

Branden brød ud på baren Le Constellation i skisportsområdet Crans-Montana nytårsnat. De fleste af de 41 døde er teenagere, og over 100 blev kvæstet i branden.

De franske ejere af baren er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Branden er en af de værste ulykker i nyere schweizisk historie.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

/ritzau/

Efter en voldsom eksplosion i en beboelsesejendom i Odense vil et boligselskab indkalde beboerne til stormøde.

Det siger direktøren i Fyns Almennyttige Boligselskab søndag til Ekstra Bladet.

- Det er bare fantastisk heldigt, at der ikke er nogen, der er kommet til skade, siger Jacob Michaelsen.

I alt 11 personer blev evakueret fra den berørte opgang i Korsløkkeparken. De genhuses på hotel, oplyser han til Ekstra Bladet.

Flere myndigheder har været i aktion i boligområdet efter det, som politiet har betegnet som en eksplosionsbrand.

Heriblandt er ammunitionsryddere fra Forsvaret og kemiske specialister fra Beredskabsstyrelsen.

Fyns Politi har udtrykt forståelse for, at beboere kan være blevet utrygge efter hændelsen. De henvises til at kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006.

Vinduer i flere lejligheder blev ødelagt, og også selve bygningen har fået skader, viser billeder fra Korsløkkeparken.

I et opslag på Facebook skriver borgmester Peter Rahbæk Juel (S), at et opgør mellem kriminelle grupper kan være en forklaring.

- Hvis der ligger en målrettet kriminel handling bag, som Fyns Politi mistænker, så ligner det umiddelbart endnu et led i rækken af voldelige opgør mellem de kriminelle klaner med indvandrerbaggrund, skriver borgmesteren.

Han nævner også "klanernes totale ligegyldighed over for andre mennesker".

En beboer fortæller til TV 2 Fyn om et brag og et orange lysglimt.

Politiet har bedt borgere om at dele fotos, videoer og andre oplysninger, og nogle har allerede efterkommet opfordringen, har politiet oplyst til Ritzau.

Over middag melder politiet, at flere myndigheder vil være på gerningsstedet i "adskillige timer".

/ritzau/