EU-præsident António Costa vil indkalde til et ekstraordinært topmøde i Det Europæiske Råd i de kommende dage på grund af de "seneste spændinger om Grønland".

Det skriver Costa søndag aften på X efter konsultationer med medlemslandene.

Meldingen kommer, i kølvandet på at USA's præsident, Donald Trump, har truet Danmark og syv andre lande med ekstra told på ti procent fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

Costa skriver, at der på grund af "betydningen" af de seneste udviklinger skal være møde i Det Europæiske Råd, der består af EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for EU-kommissionen.

En embedsmand i EU-systemet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er overvejelser om, at topmødet skal finde sted med fysisk fremmøde den 22. januar - altså torsdag næste uge. Meldingen er ikke officielt bekræftet.

EU-lande har siden Trumps melding lørdag overvejet et fælles modsvar, og der har søndag været hasteindkaldt til et møde blandt EU-ambassadørerne.

Costa skriver, at hans seneste samtaler med EU-landene har bekræftet, at der er opbakning til Danmark og Grønland.

Landene er enige om at bakke op om "territorial integritet" og deler den opfattelse, at told vil "underminere transatlantiske relationer", skriver Costa.

Han siger også, at landene er enige om, at der er "parathed til at forsvare sig mod enhver form for tvang", men at man samtidig ønsker at engagere sig "konstruktivt med USA på alle fælles interesseområder".

/ritzau/

Den interne konflikt i regeringen om nedsættelsen af moms på fødevarer fortsætter i fuld offentlighed.

Moderaterne tager i en ny kronik i Jyllands-Posten fat i Venstres seneste udmelding - og erklærer sig dybt uenig.

Det sker som svar på en kronik i samme avis fra Venstres næstformand, Stephanie Lose, hvor hun argumenterer for, at man bør sænke momsen på alle fødevarer.

Moderaterne vil det anderledes og kun sænke momsen på frugt og grønt.

- Vi mener, at momsværktøjet skal bruges mere præcist og fornuftigt for at fremme folkesundheden. Derfor foreslår vi nulmoms på frugt og grønt, lyder det i den nye kronik.

Indlægget er skrevet af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der har allieret sig med supermarkedet Lidl og Kræftens Bekæmpelse, der også er forfattere på kronikken.

Parterne argumenterer for, at folkesundhed skal tænkes ind i brugen af momsværktøjet.

- Nulmoms på frugt og grønt er en løsning, der kan mærkes hurtigt, og som passer ind i en varig indretning af momssystemet, hvor sundhed tænkes med fra begyndelsen, skriver de.

De seneste år er priserne på fødevarer steget markant over en bred kam.

Det har fået partier fra begge sider af Folketinget til at kræve en lavere moms på fødevarer, hvilket regeringen har indledt forhandlinger om.

Den konkrete indretning af tiltaget er dog stadig uafklaret, og regeringen har endnu ikke en fast position.

I Moderaternes nye kronik fremhæver de en svaghed ved Venstres forslag om en generel sænkelse af momsen på alle fødevarer: Det vil ikke slå særligt hårdt igennem.

Den påstand baserer sig på beregninger, Jyllands-Posten har fået lavet i en række artikler.

De viser, at hvis momsen sænkes fra 25 til 20 procent, så vil 400 gram hakket oksekød til 52,75 kroner falde med 13 øre i pris, og en liter letmælk vil blive tre øre billigere.

- Besparelsen vil altså kunne tælles op i øre. Vælger vi frugt og grønt som mål for momsnedsættelsen, så taler vi pludselig i kroner, skriver Moderaterne, Kræftens Bekæmpelse og Lidl i deres kronik.

/ritzau/

To højhastighedstog er afsporet i Spanien, oplyser jernbaneoperatøren Adif ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag aften.

Mindst to mennesker har mistet livet, og et ukendt antal er fanget inde i toget, oplyser spansk politi.

Der er tilskadekomne, og beredskab er blevet sendt til ulykkesstedet ved Adamuz nordøst for Cordoba, oplyser operatøren ifølge det spanske medie El Pais.

Der er ikke umiddelbart meldinger om antallet af tilskadekomne.

/ritzau/

EU-præsident Antonio Costa vil indkalde til et ekstraordinært topmøde i Det Europæiske Råd i de kommende dage på grund af de "seneste spændinger om Grønland".

Det skriver Costa søndag aften på X efter konsultationer med medlemslandene, i kølvandet på at USA's præsident, Donald Trump, har truet Danmark og andre lande med told.

En embedsmand i EU-systemet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er overvejelser om et topmøde den 22. januar - altså torsdag næste uge. Meldingen er ikke officielt bekræftet.

Det Europæiske Råd består af EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for EU-kommissionen.

Costa skriver, at hans seneste samtaler med EU-landene har bekræftet, at der er fælles støtte til Danmark og Grønland.

/ritzau/

Selv om Donald Trump har vendt muligheden for at sætte militæret ind for at overtage Grønland, så er der ikke umiddelbart opbakning til det i den amerikanske befolkning.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro en rundspørge foretaget af YouGov for CBS News blandt 2523 amerikanere.

Den viser, at kun 14 procent af de adspurgte bakker op om en amerikansk militær overtagelse af Grønland. 86 procent er imod.

Og blot 30 procent mener, at det er en god idé at bruge statslige midler til at købe Grønland, hvorimod 70 procent er modstandere af det.

Resultaterne fra rundspørgen, der er foretaget fra 14. til 16. januar, er ifølge YouGov vægtet, så den er repræsentativ for den amerikanske befolkning, når det gælder køn, alder, race og uddannelsesniveau.

Den statistiske usikkerhed er 2,3 procentpoint.

Modstanden mod en militær intervention er dog mindre i YouGov-rundspørgen end i den undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos, som Reuters fremlagde for fire dage siden.

Her mente hele 71 procent, at det ville være en dårlig idé at tage kontrol over Grønland med militær magt, men kun fire procent bakkede op om idéen. Resten svarede, at de hverken var for eller imod.

Donald Trump hævder, at det er vigtigt for den amerikanske nationale sikkerhed at få kontrol med Grønland.

Han har ikke udelukket, at militær magt kan komme i spil, hvis ikke det lykkes ad anden vej.

Grønland er dog - ligesom Danmark - medlem af Nato, og derfor vil et angreb være i strid med den aftale, som landene i forsvarsalliancen har indgået.

/ritzau/

Selv om Donald Trump har vendt muligheden for at sætte militæret ind for at overtage Grønland, så er der ikke umiddelbart opbakning til det i den amerikanske befolkning.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro en rundspørge foretaget af YouGov for CBS News blandt 2523 amerikanere.

Den viser, at kun 14 procent af de adspurgte bakker op om en amerikansk militær overtagelse af Grønland. 86 procent er imod.

Og blot 30 procent mener, at det er en god idé at bruge statslige midler til at købe Grønland.

Resultaterne fra rundspørgen, der er foretaget fra 14. til 16. januar, er ifølge YouGov vægtet, så den er repræsentativ for den amerikanske befolkning, når det gælder køn, alder, race og uddannelsesniveau.

Den statistiske usikkerhed er 2,3 procentpoint.

Modstanden mod en militær intervention er dog mindre i YouGov-rundspørgen end i den undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos, som Reuters fremlagde for fire dage siden.

Her mente hele 71 procent, at det ville være en dårlig idé at tage kontrol over Grønland med militær magt, men kun fire procent bakkede op om idéen. Resten svarede, at de hverken var for eller imod.

/ritzau/

Mindst syv politibetjente er blevet dræbt i Guatemala By efter at være blevet angrebet.

Det oplyser Guatemalas indenrigsminister, Marco Antonio Villeda, søndag, hvor landet kæmper med en opblussen af bandevold og gidselsituationer i flere fængsler.

Også et bandemedlem er blevet dræbt, mens ti betjente er blevet såret.

Situationen eskalerede lørdag, hvor indsatte i tre fængsler gjorde oprør og tog gidsler.

Søndag har sikkerhedsstyrker i det mellemamerikanske land igen taget kontrol over fængslet Renovacion 1. Men der holdes fortsat 37 gidsler i to andre fængsler.

Villeda mener, at det var banden Barrio 18, der koordinerede oprørene i alle tre fængsler på én gang.

Indenrigsministeren hævder, at urolighederne begyndte, fordi Barrio 18's bandeleder vil flyttes til et andet fængsel med bedre faciliteter.

Politi i Guatemala siger, at det har overmandet Aldo Duppie - der også er kendt som El Lobo - og som menes at være lederen af Barrio 18. Han afsoner domme på i alt cirka 2000 års fængsel.

Billeder delt af politiet viser betjente, der eskorterer El Lobo ud af et fængsel. På billedet lader han til at have en blodig skulder.

Kort efter var der flere angreb på samme tid mod politibetjente i Guatemala By.

Undervisning i skoler er mandag blevet aflyst på tværs af landet, oplyser Guatemalas undervisningsminister. Samtidig har embedsmænd i hovedstaden aflyst kulturelle og rekreative aktiviteter søndag.

Indenrigsminister Marco Antonio Villeda siger, at regeringen nægter at forhandle med bandemedlemmer i den aktuelle situation.

- Jeg indgår ikke aftaler med bander. Jeg er fuldt ud indstillet på at opretholde lov og orden, siger ministeren.

Ifølge Villeda er der indledt indsatser sammen med hæren om at "sikre byområder og garantere den offentlige sikkerhed".

Det er ikke første gang, der er gidseltagninger af fængselsbetjente i Guatemala. Der er dog tale om et markant større antal gidsler end ved tidligere hændelser.

Der bor i alt 18 millioner mennesker i Guatemala.

/ritzau/Reuters

EU-lande overvejer at lægge told for i alt 93 milliarder euro på amerikanske varer som modsvar til den amerikanske præsident Donald Trumps toldtrusler relateret til Grønland.

Det skriver mediet Financial Times søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

De 93 milliarder euro svarer til knap 700 milliarder kroner.

Det er også en mulighed at mindske amerikanske virksomheders adgang til EU-markedet, skriver mediet.

Formålet med at forberede en stor toldpakke er at skabe en bedre forhandlingsposition, når Donald Trump næste uge ventes at deltage i Verdens Økonomiske Forum i Davos i Schweiz og mødes med europæiske ledere.

Mødet begynder mandag, og Trump ventes at deltage onsdag, skriver nyhedsbureauet dpa.

Embedsmændene er involveret i forberedelserne til topmødet i Davos ifølge Financial Times.

Det var lørdag, at Trump truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark og en række andre europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland som led i en dansk militærøvelse, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Den varslede told vil gælde, indtil Danmark og USA har indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland, sagde Trump.

Den mulige toldpakke fra EU er blevet diskuteret på et hasteindkaldt møde søndag blandt EU-ambassadører som reaktion på Trumps udmelding.

Der er tale om en liste med toldsatser, som allerede blev forberedt sidste år, men som er blevet udskudt for at undgå en fuldtonet handelskrig med USA.

På mødet med EU-ambassadørerne er der ifølge Financial Times også blevet talt om brugen af det såkaldte antitvangsinstrument, som kan begrænse amerikanske virksomheders adgang til det interne marked.

En diplomat, som udtaler sig anonymt, siger, at budskabet til Trump er, at EU er klar til at bruge "gulerod og pisk". Der kan komme et EU-modsvar, men de europæiske lande ønsker også at give præsidenten mulighed for at "kravle ned ad konfliktstigen".

/ritzau/

Mindst syv politibetjente er blevet dræbt i Guatemala By efter at være blevet angrebet.

Det oplyser Guatemalas indenrigsminister, Marco Antonio Villeda, søndag, hvor landet kæmper med en opblussen af bandevold og gidselsituationer i flere fængsler.

Også et bandemedlem er blevet dræbt, mens ti betjente er blevet såret.

Situationen eskalerede lørdag, hvor indsatte i tre fængsler gjorde oprør og tog gidsler.

Søndag har sikkerhedsstyrker i det mellemamerikanske land igen taget kontrol over fængslet Renovacion 1. Men der holdes fortsat 37 gidsler i to andre fængsler.

Villeda mener, at det var banden Barrio 18, der koordinerede oprørene i alle tre fængsler på én gang.

Indenrigsministeren hævder, at urolighederne begyndte, fordi Barrio 18's bandeleder vil flyttes til et andet fængsel med bedre faciliteter.

Politi i Guatemala siger, at det har overmandet Aldo Duppie - der også er kendt som El Lobo - og som menes at være lederen af Barrio 18.

Billeder delt af politiet viser betjente eskortere ham ud af et fængsel. På billedet lader han til at have en blodig skulder.

Kort efter var der flere angreb på samme tid mod politibetjente i hovedstaden Guatemala By.

/ritzau/Reuters

EU-lande overvejer at lægge told med en samlet beløb på 93 milliarder euro på amerikanske varer som modsvar til den amerikanske præsident Donald Trumps toldtrusler relateret til Grønland.

Det skriver mediet Financial Times søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

De 93 milliarder euro svarer til knap 700 milliarder kroner.

Det er også en mulighed at mindske amerikanske virksomheders adgang til EU-markedet, skriver mediet.

Formålet med at forberede en stor toldpakke er at skabe en bedre forhandlingsposition, når Donald Trump næste uge ventes at deltage i Verdens Økonomiske Forum i Davos og mødes med europæiske ledere.

Embedsmændene er involveret i forberedelserne til mødet, skriver Financial Times.

Det var lørdag, at Trump truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark og en række andre europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland som led i en dansk militærøvelse, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Den varslede told vil gælde, indtil Danmark og USA har indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland, sagde Trump.

/ritzau/

Konflikten mellem USA og Danmark om Grønlands fremtid understreger, at Danmark er nødt til at stå fast på sine værdier.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med TV 2.

- Jeg mener, at det har stor betydning, og det kan komme til at få endnu større betydning, siger hun om situationen omkring Grønland.

- Vi har været vant til en verdensorden gennem generationer, som vi har nydt rigtig godt af. Måske er din og min generation dem, der har fået allermest foræret, når det gælder fred og frihed, siger hun henvendt til TV 2's vært.

- Vi er nødt til at stå fast på de allermest grundlæggende værdier.

Hun nævner i interviewet vigtigheden af at respektere de demokratiske værdier og staters suverænitet.

Interviewet finder sted dagen efter, at USA's præsident, Donald Trump, truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark og en række andre europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landenes har udstationeret styrker i Grønland, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Både efterfølgende og i de foregående dage har Danmarks vestlige allierede - uden for USA - udtrykt deres opbakning til Danmark og Grønland.

Også amerikanske kongresmedlemmer, som er imod Trumps politik vedrørende Grønland, har udtrykt deres støtte til Danmark.

- Der er meget på spil, og måske vigtigst af alt er det en tid, hvor vi skal vise, hvad vi er gjort af. Så tusind tak til alle for den massive opbakning.

- Jeg tror, det sværeste er foran os - desværre, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren påpeger, at USA's administration med sine krav om at overtage Grønland udfordrer landets eksisterende alliancer.

Og det kan komme til at gå ud over USA selv.

- Hvis USA svækker sin alliance med os, der har kæmpet side om side med dem, svækker de i virkeligheden også deres egen sikkerhed.

- Når Nato er blevet opbygget, er det, fordi europæerne og amerikanerne har været smerteligt bevidste om, at det transatlantiske samarbejde har været det, der har kunnet sikre os fred.

- Vi burde arbejde endnu tættere sammen og stå sammen for at sikre, at vi har det bedste forsvar mod dem, der vil angribe Vesten, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Den syriske regering og den kurdiskledede milits SDF har indgået en aftale om våbenhvile på alle fronter efter dage med kampe.

Det fremgår af et dokument delt af det syriske præsidentkontor. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den syriske hær har i løbet af de seneste dage fortsat sin fremrykning ind i kurdiskkontrolleret territorium i den nordøstlige del af Syrien.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udtrykte søndag bekymring over situationen.

Ifølge meddelelsen fra det syriske præsidentkontor skal alle SDF-styrker trække sig tilbage til øst for floden Eufrat.

Alle SDF-styrker vil blive en del af forsvars- og indenrigsministeriet efter at have gennemgået de nødvendige sikkerhedskontroller, hedder det i erklæringen.

De to hidtil kurdiskkontrollerede provinser Raqqa og Deir al-Zor overtages af regeringen, står der i dokumentet.

På dokumentet er der underskrifter fra både Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, og SDF's leder, Mazloum Abdi.

Præsidenten siger, at han skal mødes med Abdi mandag.

Ahmed al-Sharaa sagde i sidste uge, at det er uacceptabelt, at SDF kontrollerer en fjerdedel af landet og besidder dets vigtigste olie- og råvareressourcer.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien, dog uden de store fremskridt. Aftalen gik ud på, at SDF skulle blive en del af de statslige institutioner.

De nye sammenstød har ifølge AFP forværret splittelsen i Syrien, hvor præsident al-Sharaas løfte om at samle landet under én ledelse efter 14 års krig har mødt modstand fra de kurdiske styrker, som er skeptiske over for hans regering.

Omkring to millioner kurdere bor i Syrien - heraf 1,2 millioner i den nordøstlige del af landet, skriver AFP.

/ritzau/

Selv om Donald Trump har truet med told på norske varer, der skal ind i USA, får det ikke nordmændene til at ændre holdning i spørgsmålet om Grønlands fremtid og tilhørsforhold til Danmark.

- Norge står last og brast med Kongeriget Danmark og bakker op om Danmarks og Grønlands suverænitet, siger Espen Barth Eide, der er udenrigsminister i Norge.

Han taler på et pressemøde efter et møde i Oslo med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

- Når det gælder truslerne fra Donald Trump om at indføre told, så siger jeg, at Norge står fast. Vi vil ikke lade os presse, og den type trusler er uacceptable, lyder det fra Eide.

Ordene og opbakningen modtages med tak af den danske udenrigsminister, der noterer sig, at den ligger på linje med de andre nordiske lande og resten af Europa.

- Vi har i mange år talt om, at Arktis skal være et lavspændingsområde, men vi må også erkende, at der er opstået en situation, vi skal tage vare på.

- Vi er nødt til at stå op for vores principper. Det handler om landenes suverænitet og territoriale integritet. Det handler om den verdensorden, vi kender, og det handler om Natos fremtid, siger Løkke.

Han slår også fast, at Danmark vil fortsætte dialogen med amerikanerne om at finde en løsning på de amerikanske sikkerhedsbekymringer, hvor Grønland fortsat er en del af Kongeriget.

Men han erkender også, at det ikke er blevet nemmere af, at den amerikanske præsident lørdag kastede en toldbombe efter de lande, der har sendt tropper til Grønland de seneste dage.

- Det er forstyrrende, at vi har den melding fra præsidenten, som kommer på baggrund af, at en række europæiske allierede har taget den opgave på sig, som præsidenten mener, at vi har forsømt.

- Det er jo det, der gør det vanskeligt og paradoksalt, siger Løkke.

På mødet mellem de to udenrigsministre blev situationen i Ukraine også diskuteret og analyseret.

Løkke rejser fra Oslo videre til London, hvor han mandag skal mødes med den britiske premierminister, Keir Starmer.

Torsdag går turen til Stockholm, hvor han besøger den svenske statsminister, Ulf Kristersson.

På begge møder er det også situationen i Arktis, der er øverst på dagsordenen.

/ritzau/

Den syriske regering og den kurdiskledede milits SDF har indgået en aftale om våbenhvile på alle fronter efter dage med kampe.

Det fremgår af et dokument delt af det syriske præsidentkontor.

Den syriske hær har i løbet af de seneste dage fortsat sin fremrykning ind i kurdiskkontrolleret territorium i den nordøstlige del af Syrien.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udtrykte søndag bekymring over situationen.

Ifølge meddelelsen fra det syriske præsidentkontor skal alle SDF-styrker trække sig tilbage til øst for floden Eufrat.

Alle SDF-styrker vil blive en del af forsvars- og indenrigsministeriet efter at have gennemgået de nødvendige sikkerhedskontroller, hedder det i erklæringen.

De to hidtil kurdiskkontrollerede provinser Raqqa og Deir al-Zor overtages af regeringen, står der i dokumentet.

På dokumentet er der underskrifter fra både Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, og SDF's leder, Mazloum Abdi.

/ritzau/Reuters

Det er "meget usandsynligt", at USA's Højesteret vil underkende den amerikanske præsident Donald Trumps toldpolitik.

Men hvis den gør, kan det skabe "kaos".

Sådan lyder vurderingen fra USA's finansminister, Scott Bessent, forud for en ventet kendelse, der kan blive en kæp i hjulet for Trumps planer om yderligere told rettet mod Danmark og flere andre europæiske lande.

- Jeg tror, at det er meget usandsynligt, at højesteretten vil underkende en præsidents økonomiske signaturpolitik, siger Bessent til NBC News.

- De underkendte ikke Obamacare (udvidelse af offentlige sundhedsforsikringer under tidligere præsident Barack Obama, red.). Jeg tror ikke, at højesteretten ønsker at skabe kaos, fortsætter han.

Højesteretten skal tage stilling til, om Donald Trump har juridisk grundlag for et afgørende element i den måde, han har ført toldpolitik på.

Trump har brugt loven International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) til at gå uden om Kongressen for at indføre sin såkaldte gensidige told mod en lang række af verdens lande.

For at gøre brug af nødloven har han erklæret national krise vedrørende blandt andet handelsunderskud.

Den øverste amerikanske domstol ventes snart - og muligvis i næste uge - at træffe en beslutning i sagen, skriver CNBC. Det kan dog også vare længere tid, inden der kommer en dom.

Da USA's Højesteret, som har et konservativt flertal på 6-3, i november havde Trumps brug af IEEPA på dagsordenen, signalerede flere af dommerne skepsis over for Det Hvide Hus' argumenter for anvendelsen af loven.

Til det norske medie VG siger Eirik Løkke, som er rådgiver i den liberale tænketank Civita og USA-ekspert, at han regner med et nederlag til Trump.

- Det er ventet, at en dom fra højesteret kommer snart. Jeg forventer, at højesteret dømmer mod Trump, siger Løkke.

Chefen for Det Hvide Hus' økonomiske råd, Kevin Hassett, sagde fredag til Fox Business, at den amerikanske regering har en alternativ plan for at indføre told på ti procent, hvis højesteretsdommen går imod regeringen.

Planen handler om at bruge en lov fra 1974, som giver præsidenter mulighed for at indføre told på op til 15 procent i 150 dage for at modvirke handelsubalancer, skriver Forbes.

/ritzau/

Selv om Donald Trump har truet med told på norske varer, der skal ind i USA, får det ikke nordmændene til at ændre holdning i spørgsmålet om Grønlands fremtid og tilhørsforhold til Danmark.

- Norge står last og brast med Kongeriget Danmark og bakker op om Danmarks og Grønlands suverænitet, siger Espen Barth Eide, der er udenrigsminister i Norge.

Han taler på et pressemøde efter et møde i Oslo med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

– Når det gælder truslerne fra Donald Trump om at indføre told, så siger jeg, at Norge står fast. Vi vil ikke lade os presse, og den type trusler er uacceptable, lyder det fra Eide.

Ordene og opbakningen modtages med tak af den danske udenrigsminister, der noterer sig, at den ligger på linje med de andre nordiske lande og resten af Europa.

- Vi har i mange år talt om, at Arktis skal være et lavspændingsområde, men vi må også erkende, at der er opstået en situation, vi skal tage vare på.

- Vi er nødt til at stå op for vores principper. Det handler om landenes suverænitet og territoriale integritet. Det handler om den verdensorden, vi kender, og det handler om Natos fremtid, siger Løkke.

Han slår også fast, at Danmark vil fortsætte dialogen med amerikanerne om at finde en løsning på de amerikanske sikkerhedsbekymringer, hvor Grønland fortsat er en del af Kongeriget.

Men han erkender også, at det ikke er blevet nemmere af, at den amerikanske præsident lørdag kastede en toldbombe efter de lande, der har sendt tropper til Grønland de seneste dage.

- Det er forstyrrende, at vi har den melding fra præsidenten, som kommer på baggrund af, at en række europæiske allierede har taget den opgave på sig, som præsidenten mener, at vi har forsømt.

- Det er jo det, der gør det vanskeligt og paradoksalt, siger Løkke.

På mødet mellem de to udenrigsministre blev situationen i Ukraine også diskuteret og analyseret.

/ritzau/