USA's præsident, Donald Trump, åbner nu for, at Ukraine kan få tilladelse til at producere missiler til Patriot-luftforsvarssystemet i Ukraine.

- Jeg tror, vi kommer til at indgå den aftale, sagde Trump ifølge dpa på et fælles pressemøde med Zelenskyj, der blev holdt i forbindelse med Nato-topmødet i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

- Vi vil give jer en licens til at fremstille Patriot-missiler. Det er faktisk meget kompliceret, men I vil hurtigt finde ud af, hvordan det fungerer, sagde Trump ifølge dpa.

Den amerikanske præsident roste på pressemødet de ukrainske styrker og fastslog, at han forventer, at Ukraine vil være i stand til at producere missilerne "ret hurtigt".

Patriot-missiler betragtes som afgørende for Ukraines luftforsvar, fordi de kan nedskyde de tunge russiske missiler, der fortsat bliver sendt mod Ukraine.

Ukraine er til gengæld selv i stand til at håndtere andre trusler, som eksempelvis de russiske droner, fastlog Zelenskyj tirsdag på topmødet.

Tilladelsen fra USA vil være vigtig for Ukraine, som gentagne gange har klaget over, at leverancerne af Patriot-missiler fra de vestlige allierede ikke har været tilstrækkelige til at afværge russiske angreb.

Krigen i Iran har lagt yderligere pres på leverancerne af de vigtige luftforsvarsmissiler, fordi Golf-staterne har indkøbt store mængder Patriot-missiler for at kunne forsvare sig mod angreb fra Iran.

Situationen har fået Ukraine til at bede USA om tilladelse til selv at producere missilerne.

Da Trump og Zelenskyj onsdag talte til pressen sammen, så det ifølge dpa ud til, at de havde forbedret deres til tider anspændte forhold.

Da en journalist spurgte, om Trump ville besøge Ukraine, svarede den amerikanske præsident spøgefuldt:

- Jeg er ikke sikker på, at Secret Service ville være begejstret, men tilføjede, at han "ville tage til Ukraine på det rette tidspunkt".

På topmødet sagde de 32 Nato-lande ja til, at de i år og næste år vil bidrage med 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine.

Det ventes dog ikke, at USA bidrage direkte. I stedet kan lande, der støtter Ukraine købe våben - og eksempelvis Patriot-missiler - i USA og donere dem til Ukraine.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, havde et helt andet humør og sagde nogle helt andre ting på det formelle møde mellem de 32 regeringschefer i Nato onsdag, end det han sagde på pressemøde tidligere på dagen.

Det siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge NTB.

- Han noterede sig, at flere lande er godt på vej mod det mål, der blev sat sidste år - heriblandt Norge. Han kommenterede, at de lande, der halter efter, skal sætte farten op.

- Men tonen var en helt anden end sidste år og en helt anden end i hans første præsidentperiode, siger Støre.

Støre mener, det er "Trumps metode" at skrue temperaturen op forud for et møde og derefter dæmpe den igen, sådan som det var tilfældet onsdag.

Ifølge en kilde med kendskab til drøftelserne gentog Trump ikke sin kritik af Nato-landet Spanien eller sin meddelelse om at afslutte en midlertidig våbenhvile med Iran under mødet. Det skriver Reuters.

Han nævnte heller ikke Grønland.

I stedet skulle han have sagt, at USA ønsker at forblive en del af Nato. Det blev da også bekræftet i den fælles erklæring, der kom ud efter mødet, hvor de 32 lande skrev, at de står bag Natos artikel fem - den såkaldte musketered.

Efter Nato-mødet har Trump ifølge Reuters sagt, at "der var meget kærlighed i det rum, meget sammenhold" om mødet med Nato-landenes regeringschefer.

Tidligere onsdag truede Donald Trump med at stoppe al handel med Spanien.

Donald Trump kaldte ifølge Reuters Spanien en "forfærdelig partner" i Nato, som han ikke ønsker at lave forretninger med.

Trump har tidligere kritiseret Spanien for ikke at gøre nok for at betale for eget forsvar.

Spanien har også været blandt flere europæiske lande, der i forbindelse med krigen i Iran har begrænset amerikansk militærs adgang til baser i Europa.

RITZAU

Frankrigs højeste domstol siger onsdag, at den kan træffe en beslutning om Marine Le Pens ankesag senest i begyndelsen af april 2027.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed vil domstolen Cour de cassation kunne nå frem til en afgørelse, inden første runde af præsidentvalget går i gang.

Domstolen oplyser dog, at tidsplanen kan ændre sig afhængigt af en række faktorer, herunder hvor mange anker, der bliver indgivet i sagen.

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen blev tirsdag fundet skyldig i misbrug af offentlige midler af en ankedomstol men fik nedsat sin straf.

Samme dag bekendtgjorde hun, at hun vil anke sagen, og at hun stadig vil stille op ved det kommende præsidentvalg i 2027.

Ifølge Reuters har hun dog endnu ikke officielt indgivet sin anke.

Domstolen fastslog tirsdag, at hun ikke må besidde et offentligt embede i 45 måneder, men gjorde 30 af månederne betingede.

Hun vurderes dog allerede at have afsonet 15 måneder efter sidste års dom og blev derfor ikke udelukket fra at stille op ved præsidentvalget næste år.

Den 57-årige politiker idømmes også tre års fængsel, hvoraf to gøres betingede, og et år kan afsones i hjemmet med fodlænke.

Tirsdagens dom udspringer af anklager om, at højrefløjspartiet National Samling (RN) misbrugte EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det var i strid med reglerne.

Hun blev også i marts sidste år fundet skyldig i sagen ved en lavere instans. Dengang fik hun fem års forbud mod at sidde i offentlige embeder.

RITZAU

I næsten et døgn var en mand frihedsberøvet, og undervejs fik han tape om hovedet og blev tæsket i en grad, så hans tænder knuste.

Det fremgår af en sigtelse, der onsdag er læst op i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel. Her blev en 22-årig mand fremstillet med krav om varetægtsfængsling for at have deltaget i handlingerne.

Sigtelsen beskriver godt 20 timers rædsler for offeret, og det hele startede om eftermiddagen den 19. februar på en adresse i Vanløse i København.

Her blev offeret truet med et skydevåben og slået og sparket på kroppen og i hovedet, før han mod sin vilje blev tvunget ind i en personbil.

Inde i bilen fik han sat strips om håndled og ankler og blev igen udsat for slag. Derefter blev kursen sat mod Dronningmølle i Nordsjælland, hvor volden fortsatte.

Offeret fik gaffatape over hele ansigtet, og derefter blev han slået og sparket gentagne gange på kroppen og i ansigtet. Også hans mund blev mål for volden, og det knuste hans tænder.

Undervejs blev offeret ifølge sigtelsen truet, herunder truet med kniv, og han blev slået med et skydevåben.

Offeret slap selv fri efter cirka 20,5 timer. Der står ikke noget i sigtelsen om, hvad motivet til frihedsberøvelsen, truslerne og volden skulle være.

Den 22-årige mand, der onsdag er blevet fremstillet i grundlovsforhøret, nægtede sig skyldig. Der blev brugt serbisk tolk ved retsmødet.

Politiet mener, at den 22-årige mand begik frihedsberøvelsen og volden i forening med både identificerede og uidentificerede medgerningsmænd.

Dommeren fandt, at der var en begrundet mistanke mod manden, og han er varetægtsfængslet frem til den 22. juli, idet det vurderes, at han på fri fod vil stikke af eller påvirke efterforskningen af sagen. Det kan navnlig være ved at advare eller påvirke andre eller fjerne spor.

Det er uvist, om han har kæret kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Flere andre personer er allerede frihedsberøvede i sagen.

Manden, der onsdag er blevet varetægtsfængslet, blev allerede i maj fængslet in absentia, altså uden at være til stede. Med sådan en fængsling er det muligt at efterlyse personen internationalt.

RITZAU

Det har givet pote for Københavns Politi at efterlyse vidner til en alvorlig voldsepisode ved et VM-arrangement på Islands Brygge i sidste uge.

- Vi har modtaget en række henvendelser, som vi undersøger nærmere med henblik på at fastlægge hele hændelsesforløbet, skriver politiet til Ritzau.

Politikredsen vil ikke oplyse, hvor mange henvendelser der mere præcist er tale om, eller hvad vidnerne har fortalt.

Det var en 32-årig svensk mand, der blev udsat for vold, og han blev senere samme uge erklæret død.

En 31-årig mand blev i fredags varetægtsfængslet i sagen sigtet for vold efter den milde voldsparagraf i straffeloven. Han er sigtet for at have slået den svenske mand på halsen eller kæben med et hårdt knytnæveslag.

Svenskeren, der arbejdede ved svensk politi og var i Danmark i sin fritid for at se fodboldkampen, faldt til jorden med svære skader på hals og hoved i form af blandt andet et brud på nakkehvirvlen og en hjerneblødning.

Han efterlader sig kone og to børn.

Både offeret og den 31-årige sigtede er beskyttet af et navneforbud, der gør det strafbart at afsløre deres identiteter.

Den 31-årige er dansk statsborger. Han kom til Danmark som spædbarn, og Københavns Politi kan ikke oplyse, om manden eventuelt har et dobbelt statsborgerskab, fordi den oplysning ikke fremgår af politiets registre.

Sagen efterforskes fortsat, og politiet oplyste i begyndelsen af ugen, at det blandt andet undersøges, om der var medgerningsmænd til volden.

Overfaldet skete tirsdag den 30. juli cirka klokken 20.45. På storskærm ved Islands Brygge blev der vist en VM-kamp i fodbold. Det var Norge, der mødte Elfenbenskysten.

Vidner har forklaret politiet, at der opstod uro, da Norge scorede deres andet mål i kampen.

Nogle svenske tilskuere kastede tilsyneladende med øl, og øllen ramte andre personer. Derefter blev den 32-årige slået.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, havde et helt andet humør og sagde nogle helt andre ting på det formelle møde mellem de 32 regeringschefer i Nato onsdag, end det han sagde på pressemøde tidligere på dagen.

Det siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge NTB.

- Han noterede sig, at flere lande er godt på vej mod det mål, der blev sat sidste år - heriblandt Norge. Han kommenterede, at de lande, der halter efter, skal sætte farten op.

- Men tonen var en helt anden end sidste år og en helt anden end i hans første præsidentperiode, siger Støre.

Støre mener, det er "Trumps metode" at skrue temperaturen op forud for et møde og derefter dæmpe den igen, sådan som det var tilfældet onsdag.

Ifølge en kilde med kendskab til drøftelserne gentog Trump ikke sin kritik af Nato-landet Spanien eller sin meddelelse om at afslutte en midlertidig våbenhvile med Iran under mødet. Det skriver Reuters.

Han nævnte heller ikke Grønland.

Tidligere onsdag truede Donald Trump med at stoppe al handel med Spanien.

Donald Trump kaldte ifølge Reuters Spanien en "forfærdelig partner" i Nato, som han ikke ønsker at lave forretninger med.

Trump har tidligere kritiseret Spanien for ikke at gøre nok for at betale for eget forsvar.

Spanien har også været blandt flere europæiske lande, der i forbindelse med krigen i Iran har begrænset amerikansk militærs adgang til baser i Europa.

RITZAU

I næsten et døgn var en mand frihedsberøvet, og undervejs fik han tape om hovedet og blev tæsket i en grad, så hans tænder knuste.

Det fremgår af en sigtelse, der onsdag er læst op i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel. Her blev en 22-årig mand fremstillet med krav om varetægtsfængsling for at have deltaget i handlingerne.

Sigtelsen beskriver godt 20 timers rædsler for offeret, og det startede om eftermiddagen den 19. februar på en adresse i Vanløse i København.

Her blev offeret truet med et skydevåben og slået og sparket på kroppen og i hovedet, før han mod sin vilje blev tvunget ind i en personbil.

Inde i bilen fik han sat strips om håndled og ankler og blev igen udsat for slag. Derefter blev kursen sat mod Dronningmølle i Nordsjælland, hvor volden fortsatte.

Offeret fik gaffatape over hele ansigtet, og derefter blev han slået og sparket gentagne gange på kroppen og i ansigtet. Også hans mund blev mål for volden, og det knuste hans tænder.

Undervejs blev offeret ifølge sigtelsen truet, herunder truet med kniv, og han blev slået med et skydevåben.

Offeret slap selv fri efter cirka 20,5 timer.

Den 22-årige mand, der onsdag er blevet fremstillet i grundlovsforhøret, nægtede sig skyldig. Der blev brugt serbisk tolk ved retsmødet.

Politiet mener, at den 22-årige mand begik frihedsberøvelsen og volden i forening med både identificerede og uidentificerede medgerningsmænd.

Dommeren fandt, at der var en begrundet mistanke mod manden, og han er varetægtsfængslet frem til den 22. juli, idet det vurderes, at han på fri fod vil stikke af eller påvirke efterforskningen af sagen. Det kan navnlig være ved at advare eller påvirke andre eller fjerne spor.

Det er uvist, om han har kæret kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Flere andre personer er allerede frihedsberøvede i sagen.

Manden, der onsdag er blevet varetægtsfængslet, blev allerede i maj fængslet in absentia, altså uden at være til stede. Med sådan en fængsling er det muligt at efterlyse personen internationalt.

RITZAU

Vi har afsluttet et særdeles vellykket topmøde, og der var en stærk følelse af sammenhold, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, efter topmøde i Ankara onsdag.

- Det var meget specielt at være inde i rummet med 32 regeringsledere og mærke sammenholdet mellem alle.

- Dette topmøde har vist, at alliancen er stærkere end nogensinde, og vi vil stå sammen for at beskytte vores borgere, siger han.

Adspurgt om Donald Trumps kritiske udtalelser om blandt andet Spanien under topmødet fastslår Mark Rutte, at det er positivt at kunne have en god debat.

- Vi skal kunne have en hård debat. Og nogle gange argumenterer folk meget højlydt for deres synspunkter, og det har aldrig bekymret mig.

- For i sidste ende er vi en demokratisk alliance. Og jeg ved, at præsident Trump og USA er fuldt engagerede i Nato. Men det har været et stort irritationspunkt siden Eisenhowers tid, at europæerne ikke betalte det samme som USA, men det har præsidenten også fået løst ved at sikre et højere bidrag til alliancen, siger Rutte.

Nato-alliancen tager også et "historisk skridt" for at sikre alliancens brændstoflagre, siger Mark Rutte.

RITZAU

Grønlands Politi får assistance fra Danmark i en sag om to mistænkelige dødsfald mandag i Maniitsoq.

Der er tale om en retsmediciner og kriminalteknikere, der ventes at ankomme til Grønland i løbet af ugen, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

- Der er dog intet, der tyder på, at der skulle være andre personer indblandet i hændelsen, så der er ikke grund til at borgerne i Maniitsoq skal tage særlige forholdsregler, siger vicepolitiinspektør Malik Sandgreen i meddelelsen.

Af hensyn til efterforskningen ønsker Grønlands Politi ikke at kommentere sagen yderligere.

Politiet i Grønland oplyste tirsdag, at det sent mandag aften fik en anmeldelse og rykkede ud til en adresse i den vestgrønlandske by Maniitsoq.

Her blev to personer fundet livløse.

Politiet bruger betegnelsen mistænkeligt dødsfald, når det ved fund af lig ikke står klart, hvordan personen er død.

Der kan altså både være tale om naturlige dødsfald eller dødsfald som følge af en forbrydelse.

I sådanne tilfælde efterforsker politiet sagen, som om der var tale om et drab, så eventuelle beviser ikke går tabt.

RITZAU

Den Internationale Valutafond (IMF) sænker onsdag forventningen til væksten i verdensøkonomien i 2026 en smule til 3,0 procent.

Det skriver IMF i en pressemeddelelse.

Samtidig lyder forventningen til det globale vækstniveau på 3,4 procent i 2027.

Det er ifølge IMF et fald fra det gennemsnit på 3,5 procent, der blev observeret i 2024 og 2025.

IMF beskriver udviklingen som en "beskeden afmatning", som ifølge dem skyldes, at effekterne fra krigen i Mellemøsten delvist opvejes af en fremdrift i teknologisektoren på grund af fremskridt inden for kunstig intelligens (AI).

- Verdensøkonomien er i fremgang, men tempoet er ikke imponerende højt, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar til Ritzau og tilføjer:

- Det er især konflikten i Mellemøsten og de høje energipriser, som holder væksten nede, mens den teknologiske udvikling og investeringer i AI trækker i den anden retning.

Han understreger desuden, at der stadig er en stor usikkerhed om situationen i verdensøkonomien, og peger på, at der er store forskelle på væksten rundt omkring i verden.

- Set med danske eksportbriller er det bekymrende, at vores europæiske nærmarkeder halter afsted. Hverken Tyskland, Italien eller Frankrig ventes at kunne opnå en vækst på over én procent i 2026 og 2027.

Økonomen påpeger, at Danmarks velstand i høj grad afhænger af udviklingen i verdensøkonomien.

- Der er brug for handling i Europa for at få væksten op i gear. Europa kan slet ikke følge med i amerikanernes og kinesernes tempo.

Ifølge Kristian Skriver, der er fagchef for makroøkonomi i Dansk Erhverv, står det bedre til med verdensøkonomien, end mange havde frygtet.

Han understreger samtidig, at der dog stadig er bekymringer.

- Udviklingen det seneste døgn sætter betydelige spørgsmålstegn ved fredsaftalen mellem USA og Iran. Der er en risiko for, at olieprisen igen stiger til over 100 dollar per tønde, siger han i et skriftligt citat til Ritzau og tilføjer:

- Hvis det sker, er der ingen tvivl om, at den nye prognose er for optimistisk.

RITZAU

De 32 Nato-lande - inklusive USA - bekræfter, at de står bag Natos artikel fem - den såkaldte musketered.

Det fremgår af en erklæring fra Nato-topmødet i Ankara.

- Vi, stats- og regeringscheferne i Den Nordatlantiske Alliance, er samlet i Ankara for at bekræfte vores urokkelige forpligtelse til vores kollektive forsvar i henhold til artikel fem i Washington-traktaten og til det transatlantiske bånd, står der blandt andet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere kaldt artikel fem for "det vigtigste i Nato-samarbejdet" og sagt, at det er årsagen til, at Europa og USA har levet uden krig i årtier.

Skal artikel fem være troværdig, skal begge sider af Atlanten bekende sig til den, har flere regeringsledere tidligere pointeret - inklusive den danske statsminister.

Artikel fem indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Natos kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i Natos historie. Det var efter angrebene på USA den 11. september 2001.

Trump har flere gange i sin tid som præsident sagt, at han overvejede at trække USA ud af Nato. Senest har han gentaget den holdning i foråret.

USA står dog nu bag erklæringen, der genbekræfter Natos musketered.

Efter Nato-topmødet siger generalsekretær Mark Rutte, at Nato er stærkere end nogensinde.

- Det var meget specielt at være inde i rummet med 32 regeringsledere og mærke sammenholdet mellem alle.

- Dette topmøde har vist, at alliancen er stærkere end nogensinde, og vi vil stå sammen for at beskytte vores borgere, siger han.

Ud over en genbekræftelse af artikel fem blev landene også enige om i år og næste år at bidrage med 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine.

Trods det amerikanske ja til erklæringen ventes USA dog ikke selv at bidrage økonomisk til Ukraine.

I stedet har Trump sagt ja til, at andre lande kan købe amerikanske våben, som de derefter kan sende til Ukraine.

RITZAU

Nato vil holde det næste topmøde i Albanien, men det præcise tidspunkt skal afklares.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, efter Nato-topmødet i Ankara.

- Der vil blive holdt et Nato-topmøde i Albanien, siger Mark Rutte.

Udmeldingen kommer, efter der har været tvivl om det næste Nato-topmøde, fordi USA's præsident, Donald Trump, har kritiseret Albanien for ikke at betale nok for sit eget forsvar.

Samtidig har de voldsomme spændinger mellem Trump og de øvrige Nato-lande åbent for overvejelser om, hvorvidt topmøderne skal droppes.

RITZAU

Det har givet pote for Københavns Politi at efterlyse vidner til en alvorlig voldsepisode ved et VM-arrangement på Islands Brygge i sidste uge.

- Vi har modtaget en række henvendelser, som vi undersøger nærmere med henblik på at fastlægge hele hændelsesforløbet, skriver politiet til Ritzau.

Politikredsen vil ikke oplyse, hvor mange henvendelser der mere præcist er tale om, eller hvad vidnerne har fortalt.

Det var en 32-årig svensk mand, der blev udsat for vold, og han blev senere samme uge erklæret død.

En 31-årig mand blev i fredags varetægtsfængslet i sagen sigtet for vold efter den milde voldsparagraf i straffeloven. Han er sigtet for at have slået den svenske mand på halsen eller kæbe med et hårdt knytnæveslag.

Svenskeren, der arbejdede ved svensk politi og var i Danmark i sin fritid for at se fodboldkampen, faldt til jorden med svære skader på hals og hoved i form af blandt andet et brud på nakkehvirvlen og en hjerneblødning.

Både offeret og den 31-årige sigtede er beskyttet af et navneforbud, der gør det strafbart at afsløre deres identiteter.

Sagen efterforskes fortsat, og politiet oplyste i begyndelsen af ugen, at det blandt andet undersøges, om der var medgerningsmænd til volden.

RITZAU

Den Internationale Valutafond (IMF) sænker onsdag forventningen til væksten i verdensøkonomien i 2026 en smule til 3,0 procent.

Det skriver IMF i en pressemeddelelse.

Samtidig lyder forventningen til det globale vækstniveau på 3,4 procent i 2027.

Det er ifølge IMF et fald fra det gennemsnit på 3,5 procent, der blev observeret i 2024 til 2025.

IMF beskriver udviklingen som en "beskeden afmatning", som ifølge dem skyldes, at effekterne fra krigen i Mellemøsten delvist opvejes af en fremdrift i teknologisektoren på grund af fremskridt inden for kunstig intelligens (AI).

- Verdensøkonomien er i fremgang, men tempoet er ikke imponerende højt, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar til Ritzau og tilføjer:

- Det er især konflikten i Mellemøsten og de høje energipriser, som holder væksten nede, mens den teknologiske udvikling og investeringer i AI trækker i den anden retning.

Han understreger desuden, at der stadig er en stor usikkerhed om situationen i verdensøkonomien, og peger på, at der er store forskelle på væksten rundt omkring i verden.

- Set med danske eksportbriller er det bekymrende, at vores europæiske nærmarkeder halter afsted. Hverken Tyskland, Italien eller Frankrig ventes at kunne opnå en vækst på over én procent i 2026 og 2027.

Økonomen påpeger, at Danmarks velstand i høj grad afhænger af udviklingen i verdensøkonomien.

- Der er brug for handling i Europa for at få væksten op i gear. Europa kan slet ikke følge med i amerikanernes og kinesernes tempo.

RITZAU

Vi har afsluttet et særdeles vellykket topmøde, og der var en stærk følelse af sammenhold, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, efter topmøde i Ankara onsdag.

- Det var meget specielt at være inde i rummet med 32 regeringsledere og mærke sammenholdet mellem alle.

- Dette topmøde har vist, at alliancen er stærkere end nogensinde, og vi vil stå sammen for at beskytte vores borgere, siger han.

Nato-alliancen tager også et "historisk skridt" for at sikre alliancens brændstoflagre, siger Mark Rutte.

RITZAU

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har onsdag anholdt og sigtet to mænd i en sag om brud på handelssanktioner mod Rusland. De er løsladt efter endt afhøring.

Det oplyser NSK på meddelelsestjenesten Politi Update.

Anholdelserne blev foretaget onsdag morgen i og omkring Aalborg. NSK har desuden foretaget flere ransagninger af ejendomme med relation til de anholdte mænd, der er henholdsvis 59 og 33 år.

De to mænd er fra Nordjylland.

NSK oplyser, at det ikke har flere oplysninger i sagen, og henviser til PET.

PET oplyser, at det har bistået NSK med onsdagens anholdelser, der er sket på baggrund af en længere efterforskning i PET.

- Rusland forsøger efter PET's vurdering at anskaffe produkter og teknologier fra og via Danmark, og sanktionerne mod Rusland er indført for at undgå, at Rusland opbygger sit militær, og for at svække de russiske muligheder på slagmarken i Ukraine, lyder det i en skriftlig udtalelse fra PET til Ritzau.

- Derfor tager PET det meget alvorligt, hvis danske virksomheder forsøger at omgå sanktionerne og ultimativt medvirker til at opbygge Ruslands militære styrke.

Ritzau har spurgt PET om nationaliteten på de to sigtede, om der er foretaget beslaglæggelse, og hvor længe efterretningstjenesten har efterforsket sagen.

Det ønsker PET ikke at svare på.

Det er heller ikke oplyst, hvilken virksomhed eller branche der er tale om.

Sagen er ikke den første om brud på de sanktioner, der blev indført mod Rusland, efter at landet invaderede Ukraine i februar 2022.

Eksempelvis blev virksomheden Alfa Laval i Kolding i oktober sidste år idømt en bøde på 100.000 kroner for sanktionsbrud.

Selskabet havde solgt reservedele til en centrifuge til en værdi på lidt over 500.000 kroner til et søsterselskab i Rusland.

Alfa Lavals direktør sagde, at overtrædelsen var sket som følge af en menneskelig fejl i forbindelse med en intern overførsel af produkter.

I juni sidste år kom det også frem, at malervarekoncernen Flügger var under efterforskning for brud på sanktioner.

I april oplyste NSK til Ritzau, at politienheden aktuelt havde 20 verserende sager om mulige overtrædelser af sanktionerne mod Rusland og Belarus.

RITZAU