En fejl i politiets fingeraftrykssystem kan have betydet, at gerningsmænds fingeraftryk ikke er blevet koblet til spor fra gerningssteder. Dermed kan gerningsmænd være gået fri.

Det skriver Ingeniøren og DR Nyheder.

Det var en efterforsker fra politiets særenhed National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der i 2023 opdagede fejlen i fingeraftrykssystemet.

Først i 2025 orienterede Rigspolitiet Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler om sagen.

Og det fører til hård kritik fra justitsminister Nicolai Wammen (S), der har sendt et skriftligt svar til Ingeniøren og DR Nyheder.

- Det er selvsagt meget utilfredsstillende, at tilsynet ikke er blevet orienteret, når man har opdaget en så alvorlig fejl, udtaler ministeren.

DR Nyheder beskriver, at fejlen bestod i, at man i perioden 2014 til 2023 manglede kodninger af fingeraftryk fra gerningssteder i flere tusinde straffesager.

Da der har manglet kodning, har man ikke kunnet finde mulige forbindelser mellem fingeraftryk fra spor og mulige gerningsmænd.

Ingeniøren skriver, at NSK har undersøgt ti procent af straffesagerne, der har manglende kodning af fingeraftrykkene.

Her har man fundet et match mellem personer og 77 spor i 35 straffesager.

Rigspolitiet har beklaget fejlen i svar til Ingeniøren og DR Nyheder.

Samtidig har politiet slået fast, at fingeraftryk ikke kan stå alene som bevis i en straffesag.

- Rigspolitiet kan således ikke nærmere redegøre for, om der er sager, der som følge af en manglende kodning af et sporaftryk, ikke er blevet opklaret, og i så fald hvor mange.

- I forhold til de 35 sager kan Rigspolitiet oplyse, at der er tale om alvorlige straffesager. Rigspolitiet er i færd med at undersøge status i sagerne, skriver politiet ifølge DR Nyheder.

RITZAU

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og den færøske lagmand skal være værter for et nordisk sommermøde torsdag 20. august.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Mødet finder sted på Høvelte Kaserne, hovedkaserne for Den Kongelige Livgarde, og Marienborg.

På mødet skal stats- og regeringscheferne tale om et tættere samarbejde omkring forsvar i hele Norden og om, hvordan man i fællesskab fra nordisk side kan beskytte børn og unge online.

- Vi skal først og fremmest drøfte, hvordan vi styrker samarbejdet om den militære oprustning og øger vores fælles afskrækkelse, blandt andet ved at udnytte den nyeste viden fra fronten i Ukraine, udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Ud over fokus på militær og online sikkerhed for børn og unge fremhæver statsministeren også, at "Færøerne og Grønlands fulde og lige deltagelse i det nordiske samarbejde" vil blive talt om til sommermødet.

Til mødet vil den finske, islandske, norske og svenske statsminister også være til stede samt den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Lederen af den finske selvstyrende øgruppe Åland, Katrin Sjögren, kommer også til at deltage i mødet.

RITZAU

En fejl i politiets fingeraftrykssystem kan have betydet, at gerningsmænds fingeraftryk ikke er blevet koblet til spor fra gerningssteder. Dermed kan gerningsmænd være gået fri.

Det skriver Ingeniøren og DR Nyheder.

Det var en efterforsker fra politiets særenhed National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der i 2023 opdagede fejlen i fingeraftrykssystemet.

Først i 2025 orienterede Rigspolitiet Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler om sagen.

Og det fører til hård kritik fra justitsminister Nicolai Wammen (S), der har sendt et skriftligt svar til Ingeniøren og DR Nyheder.

- Det er selvsagt meget utilfredsstillende, at tilsynet ikke er blevet orienteret, når man har opdaget en så alvorlig fejl, udtaler ministeren.

DR Nyheder beskriver, at fejlen bestod i, at man i perioden 2014 til 2023 manglede kodninger af fingeraftryk fra gerningssteder i flere tusinde straffesager.

Da der har manglet kodning, har man ikke kunnet finde mulige forbindelser mellem fingeraftryk fra spor og mulige gerningsmænd.

Ingeniøren skriver, at NSK har undersøgt ti procent af straffesagerne, der har manglende kodning af fingeraftrykkene.

Her har man fundet et match mellem personer og 77 spor i 35 straffesager.

RITZAU

Aktivister har fredag leveret vand og mad til palæstinensere i landsbyen Qusra nær Nablus på Vestbredden.

Baggrunden er, at israelske bosættere siden søndag har blokeret for flere palæstinensiske hjem i byen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Israels militær har forsøgt at fjerne bosætterne, men det er fredag tilsyneladende ikke lykkedes.

Ifølge det britiske medie BBC er tre private hjem blevet belejret af bosætterne, som ifølge beboerne har afbrudt husenes el- og vandforsyninger.

Bosætterne har forhindret beboerne i at forlade deres hjem.

En talsmand for det israelske premierministerkontor siger til BBC, at bosætternes handlinger er "beklagelige" og "uacceptable", og at myndighederne vil efterforske og anholde dem, der står bag belejringen.

- Den israelske hær handler på det, og vi er i gang med at efterforske det, og vi vil anholde dem, der er ansvarlige, og vi vil retsforfølge dem, siger talsmanden, David Mencer.

Borgmesteren i Qusra, Abdel Azim Wadi, siger til mediet, at israelsk militær har erklæret byen for en militærzone.

Beboerne i 13 huse - herunder to af de tre belejrede huse - er blevet bedt af militæret om at forlade bygningerne.

Soldaterne er derefter rykket ind i husene.

Samtidig har militæret afviklet "to ulovlige forposter", lyder det.

Med forposter henviser militæret til lejre, som bosætterne står bag. Betegnelsen bruges generelt om nye bosættelser, der ikke er blevet godkendt af de israelske myndigheder.

En del af de palæstinensiske beboere har fredag fået tilladelse til at vende tilbage til deres hjem.

Under den nuværende israelske regering, der er en af de mest højreorienterede regeringer i Israels næsten 80 år lange historie, er der sket en markant udbygning af de israelske bosættelser på Vestbredden.

Bosættelserne anses af FN for at være ulovlige og består af israelske statsborgere, der har samme rettigheder som borgerne i Israel, selv om de bor på Vestbredden, som er palæstinensisk.

Vestbredden har været besat af Israel siden 1967. Dele af området er under det palæstinensiske selvstyres kontrol, mens andre er under israelsk administration og kontrol - herunder bosættelserne.

RITZAU

På skift afgiver et anholdt forældrepar fredag eftermiddag forklaring ved Retten i Glostrup i relation til Københavns Vestegns Politis sigtelse om særdeles grov vold udøvet mod deres nyfødte tvillinger gennem to måneder.

Forældrene bliver på skift ført ud og ind ad døren til retslokale 102 i retsbygningen i Glostrup, hvor en anklager fra Københavns Vestegns Politi har besluttet, at forældrene skal stilles for en dommer med henblik på varetægtsfængsling.

Hvad de hver især fortæller, forbliver foreløbig uvist, da dommer Kristoffer Gammelgaard Petersen har besluttet, at retsmødet af hensyn til politiets videre efterforskning skal foregå for lukkede døre.

Tilhørere og presse må derfor vente uden for retslokalet, mens grundlovsforhøret foregår.

Inden dørlukning læste anklageren sigtelsen i sagen op. Forældrene sigtes for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder begået mod de nyfødte tvillinger.

Volden er ifølge sigtelsen foregået dels på en adresse i Ishøj og dels på flere hospitaler i hovedstadsområdet.

Begge nægter sig skyldige.

Nogle minutter efter at dørene blev lukket, bliver børnenes mor ført ud af retslokalet af betjente fra Københavns Vestegns Politi. Hun føres ind i et venterum, mens faren bliver tilbage i retssalen.

Efter knap en times tid bytter de plads. Kvinden føres fra venterummet tilbage i retslokalet, og få minutter senere føres manden ud og videre hen til venterummet.

Hvorfor de ikke er til stede i retslokalet samtidig, er uvist. Det kan eventuelt handle om, at de ikke må høre hinandens forklaringer. Dommer Gammelgaard Petersens begrundelse for at lukke dørene var netop, at deres forklaringer er af afgørende betydning for sagen.

Inden dørene blev lukket, oplyste anklageren, at den ene af tvillingerne har skader i form af brud på ribben, fingre og underben samt skader i munden, mens den anden dreng ved retsmødets begyndelse endnu ikke var blevet scannet. Lægerne har dog konstateret, at han har blå mærker.

Forældrene blev anholdt torsdag eftermiddag.

RITZAU

Aktivister har fredag leveret vand og mad til palæstinensere i landsbyen Qusra nær Nablus på Vestbredden.

Baggrunden er, at israelske bosættere siden søndag har blokeret for flere palæstinensiske hjem i byen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Israels militær har forsøgt at fjerne bosætterne, men det er fredag foreløbigt tilsyneladende endnu ikke lykkedes.

Ifølge det britiske medie BBC er tre private hjem blevet belejret af bosætterne, som ifølge beboerne har afbrudt husenes el- og vandforsyninger.

En talsmand for Israels regering siger til BBC, at bosætternes handlinger er "beklagelige" og "uacceptable", og at regeringen vil efterforske og anholde dem, der er ansvarlige for belejringen.

Borgmesteren i Qusra, Abdel Azim Wadi, siger til mediet, at israelsk militær har erklæret byen for en militærzone.

Beboerne i 13 huse - herunder to af de tre belejrede huse - er blevet bedt om at forlade bygningerne.

Samtidig har militæret afviklet "to ulovlige forposter", lyder det.

Med "forposter" henviser militæret til lejre, som bosætterne står bag.

En del af de palæstinensiske beboere har fredag fået tilladelse til at vende tilbage til deres hjem.

RITZAU

Regeringen vil ikke vente på to rapporter om det juridiske ansvar og muligt folkedrab, før Folketinget vedtager en godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen.

Det siger sundhedsminister Ida Auken (S), efter at en af eksperterne bag en af rapporterne har opfordret Folketinget til at vente, indtil rapporterne er offentliggjort.

- For os har det været helt afgørende, at vi ikke trækker noget som helst i langdrag. Kvinderne har ventet længe nok, siger Ida Auken til Ritzau efter førstebehandling fredag.

Folketinget behandler i august et lovforslag, der skal give en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, som fik opsat spiral uden samtykke eller uden tilstrækkeligt samtykke.

Samtidig har den grønlandske regering i flere måneder haft to rapporter liggende, som blandt andet ser på Danmarks juridiske ansvar i sagen.

Rapporterne er endnu ikke offentliggjort.

I Berlingske opfordres Folketinget til at udskyde lovbehandling af advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en af rapporterne, som mangler at blive offentliggjort.

Men det afviser sundhedsministeren umiddelbart.

- Vores mål er at få godtgjort de kvinder, og der ligger en stor redegørelse, som er den, vi træffer beslutning på baggrund af, siger hun.

- Man ville kunne risikere at forsinke tingene meget markant, hvis man handler anderledes. Så jeg synes, det kloge fra regeringens side er at få loven behandlet nu og få udbetalt godtgørelserne til kvinderne, siger hun.

Det grønlandske selvstyre har bedt eksperter undersøge, om den danske stat har gjort sig skyldig i folkedrab og andre overtrædelser af folkeretten.

Det skete som følge af, at tusindvis af grønlandske kvinder fik opsat spiraler i 1960'erne og tre årtier frem.

Hun afviser dog ikke, at Folketinget kan udskyde lovbehandlingen, som afsluttes 27. august.

I et skriftligt svar til Berlingske oplyser Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling i Nuuk, at de to rapporter bliver offentliggjort ved "udgangen af august".

Hvis rapporterne peger på et bredere ansvar, flere berørte eller grovere krænkelser, er ministeren ikke afvisende over for at skulle forholde sig til sagen igen.

- Der kan komme nye ting frem. Det kan der altid, og så vil vi forholde os til dem, hvis der skulle gøre det, siger Ida Auken.

En eventuel udskydelse af disse årsager var ikke en del af debatten under førstebehandlingen fredag.

Dermed åbnede ingen af partierne for at udskyde lovprocessen, men sundhedsministeren vil ikke afvise det.

- Vi er helt åbne over for, hvad Folketinget vælger at gøre i forhold til tilrettelæggelsen af lovprocessen.

- Jeg synes, det vigtige er, at midlerne kommer ud til de kvinder, der har ventet meget længe, siger Ida Auken.

RITZAU

Regeringen vil ikke vente på to rapporter, før Folketinget vedtager en godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen.

Det siger sundhedsminister Ida Auken (S), efter at en af eksperterne bag en af rapporterne har opfordret Folketinget til at vente, indtil rapporterne er offentliggjort.

- For os har det været helt afgørende, at vi ikke trækker noget som helst i langdrag. Kvinderne har ventet længe nok, siger Ida Auken til Ritzau efter førstebehandling fredag.

Folketinget behandler i august et lovforslag, der skal give en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, som fik opsat spiral uden samtykke eller uden tilstrækkeligt samtykke.

Samtidig har den grønlandske regering i flere måneder haft to rapporter liggende, som blandt andet ser på Danmarks juridiske ansvar i sagen.

Rapporterne er endnu ikke offentliggjort.

I Berlingske opfordres Folketinget til at udskyde lovbehandling af advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en af rapporterne, som mangler at blive offentliggjort.

Men det afviser sundhedsministeren umiddelbart.

- Vores mål er at få godtgjort de kvinder, og der ligger en stor redegørelse, som er den, vi træffer beslutning på baggrund af, siger hun.

- Man ville kunne risikere at forsinke tingene meget markant, hvis man handler anderledes. Så jeg synes, det kloge fra regeringens side er at få loven behandlet nu og få udbetalt godtgørelserne til kvinderne, siger hun.

Hun afviser dog ikke, at Folketinget kan udskyde lovbehandlingen, som afsluttes 27. august.

I et skriftligt svar til Berlingske oplyser Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling i Nuuk, at de to rapporter bliver offentliggjort ved "udgangen af august".

Hvis rapporterne peger på et bredere ansvar, flere berørte eller grovere krænkelser, er ministeren ikke afvisende over for at skulle forholde sig til sagen igen.

- Der kan komme nye ting frem. Det kan der altid, og så vil vi forholde os til dem, hvis der skulle gøre det, siger Ida Auken.

En eventuel udskydelse af disse årsager var ikke en del af debatten under førstebehandlingen fredag.

Dermed åbnede ingen af partierne for at udskyde lovprocessen, men sundhedsministeren vil ikke afvise det.

- Vi er helt åbne over for, hvad Folketinget vælger at gøre i forhold til tilrettelæggelsen af lovprocessen.

- Jeg synes, det vigtige er, at midlerne kommer ud til de kvinder, der har ventet meget længe, siger Ida Auken.

RITZAU

Et forældrepar fra Ishøj er anholdt og mistænkt for gennem en periode på to måneder at have udsat deres nyfødte tvillinger for vold i en grad, så drengene fik alvorlige skader.

Ved et retsmøde fredag i Retten i Glostrup oplyser en anklager fra Københavns Vestegns Politi, at den ene dreng havde brud på både ribben, fingre og underben samt skader i munden.

Den anden dreng er endnu ikke blevet scannet og anklagemyndighedens beskrivelse af hans skader strækker sig derfor indtil videre til "i hvert fald blå mærker flere steder på kroppen".

Drengene blev født i starten af sommeren, og den omfattende vold, som forældrene mistænkes for at stå bag skulle være sket både på en adresse i Ishøj og på flere sygehuse i hovedstadsområdet.

Forældrene nægter sig skyldige, lod deres forsvarsadvokater forstå ved fredagens retsmøde. Herefter valgte dommeren på begæring fra anklageren at lukke dørene til retsmødet.

Anklageren henviste til, at der skal afhøres vidner i sagen - blandt andet sundhedspersonale - og at et allerede afhørt vidne, et familiemedlem, som var til stede i retten, også skulle afhøres igen.

Disse afhøringer må ikke blive påvirket af forklaringerne fra de to forældre, og derfor blev retsmødet lukket.

Forældrene blev desuden omfattet af et navneforbud, så det ikke er tilladt at bringe oplysninger, der kan røbe, hvem de er.

Forældrene er sigtet efter straffelovens paragraf om grov vold, og derudover henvises der i sigtelsen til lovens bestemmelse om særdeles skærpende omstændigheder i forbindelse med netop grov vold.

Drengenes mor græd flere gange under den åbne del af retsmødet, som kun varede omkring et kvarter.

RITZAU

Regeringen vil ikke vente på to rapporter, før Folketinget vedtager en godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen.

Det siger sundhedsminister Ida Auken (S), efter at en af eksperterne bag en af rapporterne har opfordret Folketinget til at vente, indtil rapporterne er offentliggjort.

- For os har det været helt afgørende, at vi ikke trækker noget som helst i langdrag. Kvinderne har ventet længe nok, siger Ida Auken til Ritzau efter førstebehandling fredag.

Folketinget behandler i august et lovforslag, der skal give en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, som fik opsat spiral uden samtykke eller uden tilstrækkeligt samtykke.

Samtidig har den grønlandske regering i flere måneder haft to rapporter liggende, som blandt andet ser på Danmarks juridiske ansvar i sagen.

Rapporterne er endnu ikke offentliggjort.

I Berlingske opfordres Folketinget til at udskyde lovbehandling af advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en af rapporterne, som mangler at blive offentliggjort.

Men det afviser sundhedsministeren umiddelbart.

- Vores mål er at få godtgjort de kvinder, og der ligger en stor redegørelse, som er den, vi træffer beslutning på baggrund af, siger hun.

- Man ville kunne risikere at forsinke tingene meget markant, hvis man handler anderledes. Så jeg synes, det kloge fra regeringens side er at få loven behandlet nu og få udbetalt godtgørelserne til kvinderne, siger hun.

Hun afviser dog ikke, at Folketinget kan udskyde lovbehandlingen, som afsluttes 27. august.

I et skriftligt svar til Berlingske oplyser Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling i Nuuk, at de to rapporter bliver offentliggjort ved "udgangen af august".

Hvis rapporterne peger på et bredere ansvar, flere berørte eller grovere krænkelser, er ministeren ikke afvisende over for at skulle forholde sig til sagen igen.

En eventuel udskydelse af disse årsager var ikke en del af debatten under førstebehandlingen fredag.

RITZAU

En kioskejer på Als solgte i 2024 en pakke snus til en person, som han dengang vurderede til at være over 18 år og derfor ikke tjekkede alderen på.

Hvad han ikke vidste, var, at personen var en 16-årig kontrolkøber for Sikkerhedsstyrelsen.

Det er en metode, myndigheden bruger til at kontrollere salget af varer, butikker kun må sælge til personer over 18 år.

Der blev efterfølgende rejst en bødesag på 25.000 kroner mod kioskejeren, som både Retten i Sønderborg og Vestre Landsret stadfæstede.

Den dømte har derfor anket dommen til Højesteret, som fredag får præsenteret sagen.

Forsvarer Allan Nejbjerg mener nemlig ikke, at Sikkerhedsstyrelsens metode til at kontrollere salget af alkohol og tobak til personer under 18 år er lovlig.

I Højesteret fredag pointerer han over for de fem højesteretsdommere, at myndighedernes metode er i strid med regler i både retsplejeloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Han henviser til, at politiet ikke må fremprovokere en lovovertrædelse, som han mener er tilfældet, når man bruger de unge kontrolkøbere.

- Overtrædelsen var ikke sket, hvis ikke man havde lavet den her provokation, siger Allan Nejbjerg.

Han tilføjer, at der i fremtiden vil være en større mistillid over for myndighederne, hvis man fortsætter med metoden.

- Det er et markant brud på dansk retssikkerhed, at man lader myndighederne gøre dette, siger Allan Nejbjerg.

Anklagemyndigheden mener dog ikke, at brugen af de unge agenter er i strid med loven.

Her påpeger specialanklager Jesper Holm, at de unge agenter er til for at føre kontrol, som ellers ville være meget vanskelig.

Hertil mener anklagemyndigheden ikke, at politiet fremskyndede en lovovertrædelse.

- Kioskejeren havde alle muligheder for at spørge ind til alderen og kunne have undladt at sælge, hvis han havde spurgt om kontrolkøberens alder, siger Jesper Holm.

Han tilføjer, at kontrollen ikke blev udført på baggrund af en specifik mistanke mod butikken på Als, men en generel mistanke mod butiksbranchen.

- Der er ingen tvivl om, at det er et vidtgående skridt, men der er stadig 34 procent af danske forhandlere, der ikke overholder reglerne for salg af alkohol og tobak.

Højesteret skal nu vurdere sagen, hvor der afsiges dom 28. august.

RITZAU

Det sendte rystelser gennem landsbyen Engum øst for Vejle, da en 31-årig spastisk lammet kvinde 21. april sidste år blev fundet død.

Senere samme dag blev kvindens samlever anholdt og sigtet for drab.

Fredag er retssagen mod ham indledt i Retten i Kolding.

Den tiltalte, der er iført blåt jakkesæt og polerede, sorte sko, nægter sig skyldig.

Det fremgår af anklageskriftet, at den 47-årige mand skal have slået kvinden både i hovedet og på kroppen med flad og knyttet hånd.

Han skal også have taget halsgreb på hende.

Det medførte ifølge anklageskriftet, at hun pådrog sig adskillige blødninger og efterfølgende afgik ved døden.

Det var den tiltalte selv, der kontaktede alarmcentralen. Det forklarer specialanklager Susan Nielsen, der forelægger sagen for de tre dommere og seks nævninger.

Manden forklarede ifølge anklageren, at han havde fundet kvinden livløs, og at han ikke kunne komme i kontakt med hende.

Da ambulancen nåede frem, konstaterede lægerne, at kvindens liv ikke stod til at redde. Hun blev kort efter erklæret død.

Den 47-årige mand har endnu ikke selv forklaret i retten, hvad der gik forud for, at han fandt kvinden livløs.

Han lægger ud med at fortælle om, at han var "presset" i tiden forud.

Kvinden sad i kørestol og skulle have hjælp til alt, lyder det.

Han skulle give kvinden medicin flere gange i døgnet, sørge for den personlige pleje, ligesom han skulle handle ind og holde huset rent.

Kvinden boede tidligere på et bosted, men efter hun og den tiltalte mødte hinanden i 2023, flyttede de sammen på mandens bopæl i Engum.

Herefter stod den 47-årige selv for den primære plejeindsats, forklarer han i retten.

Det var dog til tider en udfordring både at være kæreste og plejer, lyder det.

Det blev ikke nemmere af, at han efter eget udsagn lider af senfølger fra flere hjerneblødninger.

Det har gjort, at han godt kan blive "højtråbende", når han har svært ved at overskue tingene.

- Kan du også blive aggressiv?, spørger anklageren.

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg bliver ikke fysisk – jeg har det hele i kæften, lyder det.

Retten i Kolding har afsat ni dage til behandling af sagen, som forventes afgjort 8. september.

RITZAU

Den amerikanske sanger og skuespiller Selena Gomez er blevet sagsøgt af investorer, der mener, at hun ikke har levet op til de forpligtelser, som hun skulle have lovet dem i forbindelse med opbygningen og promoveringen af den mentale sundhedsplatform Wondermind.

Søgsmålet er blevet anlagt ved en føderal domstol i den amerikanske delstat Delaware.

Det skriver flere internationale medier, herunder NBC News, CNN og nyhedsbureauet Reuters.

De fem investorer, som har investeret 1,2 millioner amerikanske dollar i Wondermind - et beløb svarende til 7,7 millioner danske kroner - havde forventet, at Selena Gomez ville bruge sin stjernestatus og massive følgerskare på sociale medier til at opbygge virksomheden, lyder det.

Med over 404 millioner følgere har Selena Gomez den fjerde mest fulgte profil på Instagram ifølge det sociale medie selv.

Investorerne beskylder virksomhedens stiftere, som foruden Selena Gomez blandt andre også tæller hendes mor, Mandy Teefey, for at have givet dem et "falsk billede af virksomhedens infrastruktur, ledelse og partnerskaber samt planer om at gøre forretningen profitabel".

Ifølge investorerne blev de lovet, at Wondermind havde indgået reklameaftaler og interviewaftaler med en række kendisser, uden at det er blevet realiseret.

De kræver at få deres investeringer tilbage samt erstatning og dækning for deres regninger til advokaterne i sagen.

Repræsentanter for Selena Gomez, hendes mor og for selve Wondermind har endnu ikke svaret på henvendelser fra Reuters og CNN.

Wonderminds daværende direktør, Daniella Pierson, der forlod virksomheden i 2023, siger til CNN, at hun benægter alle beskyldninger, der er rettet mod hende.

Partnerne grundlagde Wondermind i 2021.

Selena Gomez har åbent fortalt, at hun kæmper med sit mentale helbred.

I 2020 fortalte hun, at hun har bipolar lidelse.

Psykiatrifonden i Danmark beskriver bipolar lidelse som en psykisk sygdom, hvor man i perioder har store udsving i humør og aktivitetsniveau - det vil sige manier og depressioner.

34-årige Selena Gomez blev kendt som barneskuespiller i begyndelsen af 00'erne.

Siden begyndte hun også at udgive musik.

Hun er kendt for sange som "Come & Get It", "Good for You", "The Heart Wants What It Wants" og "Rare".

Rare Beauty er også navnet på Selena Gomez' skønhedsbrand.

Hun laver stadig film og tv. Hun har modtaget adskillige både Golden Globe- og Emmy-nomineringer for sin præstation i krimikomedieserien "Only Murders in the Building".

Hun har også udmærket sig i det Oscar-hædrede musicaldrama "Emilia Pérez".

RITZAU

Der var hverken narko eller alkohol involveret, da en lastbilchauffør torsdag eftermiddag påkørte en 15-årig pige i en dødsulykke i Randers.

Fredag oplyser Østjyllands Politi i et uddrag af døgnrapporten, at der hverken er fundet alkohol eller narko i den 61-årige lastbilchaufførs blod.

Han er dog sigtet for ikke at overholde sin vigepligt og uagtsomt manddrab.

I en rundkørsel på Hobrovej i Randers ramte lastbilchaufføren teenagepigen, der var på cykel.

Politiet blev alarmeret klokken 15.11, og flere politipatruljer blev tilkaldt. Det samme gjorde brandvæsenet og en ambulance, men den 15-årige piges liv stod ikke til at redde.

Efterfølgende har en bilinspektør undersøgt ulykkesstedet, og det skal danne grundlag for en rapport om ulykken.

Desuden har politiet afhørt vidner, som var på stedet.

Den bestemmelse om uagtsomt manddrab, som chaufføren er sigtet efter, kan medføre bøde eller op til fire måneders fængsel.

Politiet oplyser, at personer, der er påvirket af episoden, kan kontakte Offerrådgivningen og tale med en professionel rådgiver. Telefonnummeret er 116 006.

Den 15-årige piges pårørende er underrettet om dødsfaldet.

RITZAU

Den amerikanske sanger og skuespiller Selena Gomez er blevet sagsøgt af investorer, der mener, at hun ikke har levet op til de forpligtelser, som hun skulle have lovet dem i forbindelse med opbygningen og promoveringen af den mentale sundhedsplatform Wondermind.

Søgsmålet er blevet anlagt ved en føderal domstol i den amerikanske delstat Delaware.

Det skriver flere internationale medier, herunder NBC News og nyhedsbureauet Reuters.

De fem investorer, som har investeret 1,2 millioner amerikanske dollar i Wondermind - et beløb svarende til 7,7 millioner danske kroner - havde forventet, at Selena Gomez ville bruge sin stjernestatus og massive følgerskare på sociale medier til at opbygge virksomheden, lyder det.

Med over 404 millioner følgere har Selena Gomez den fjerde mest fulgte profil på Instagram ifølge det sociale medie selv.

Investorerne beskylder virksomhedens stiftere, som foruden Selena Gomez blandt andre også tæller hendes mor, Mandy Teefay, for at have givet dem et "falsk billede af virksomhedens infrastruktur, ledelse og partnerskaber samt planer om at gøre forretningen profitabel".

Ifølge investorerne blev de lovet, at Wondermind havde indgået reklameaftaler og interviewaftaler med en række kendisser, uden at det er blevet realiseret.

Repræsentanter for Selena Gomez og for selve Wondermind er endnu ikke vendt tilbage på henvendelser fra Reuters.

RITZAU

Den amerikanske sanger og skuespiller Selena Gomez er blevet sagsøgt af investorer, der mener, at hun ikke har levet op til de forpligtelser, som hun skulle have lovet dem i forbindelse med opbygningen og promoveringen af den mentale sundhedsplatform Wondermind.

Søgsmålet er blevet anlagt ved en føderal domstol i den amerikanske delstat Delaware.

Det skriver flere internationale medier, herunder NBC News og nyhedsbureauet Reuters.

De fem investorer, som har investeret 1,2 millioner amerikanske dollar - et beløb svarende til 7,7 millioner danske kroner - i Wondermind, havde forventet, at Selena Gomez ville bruge sin stjernestatus og massive følgerskare på sociale medier til at opbygge virksomheden, lyder det.

Med over 404 millioner følgere har Selena Gomez den fjerde mest fulgte profil på Instagram ifølge det sociale medie selv.

RITZAU