Ecuador har fredag indsat 10.000 soldater i tre forskellige kystprovinser for at bekæmpe narkobander, der bliver beskyldt for at være årsag til stigningen i antallet af voldelige hændelser i det engang så fredelige land.

Det oplyser flyvevåbnets general, Mario Bedoya, til journalister.

Soldaterne er blevet udstationeret til provinserne Guayas, Manabi og Los Rios, siger han.

Fly med militært personel om bord er også blevet sendt til Manta, der er Ecuadors vigtigste fiskerihavn, lyder det fra Bedoya.

Den sydamerikanske nation har nået et rekordhøjt antal drab og andre voldelige forbrydelser. Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har lovet at slå hårdt ned på volden.

Ecuador ligger mellem verdens to største eksportører af kokain, Colombia og Peru. Der er sket en stigning i vold fra bander med tilknytning til mexicanske og colombianske karteller.

Drab og sammenstød i nabolag og offentlige rum er blevet almindelige, og landet sluttede 2025 med 52 drab per 100.000 indbyggere. Det har det Genève-baserede observatorium for organiseret kriminalitet (OCO) oplyst.

Det svarer til ét drab hver time.

- Fængsel eller helvede for enhver, der sætter sikkerheden på spil, skrev Ecuadors forsvarsministerium i en udtalelse fredag.

Forsvarsminister Gian Carlo Loffredo har givet sin militære overkommando besked på at operere på ubestemt tid fra havnebyen Guayaquil, hvor soldater inspicerer havne, der er strategisk vigtige for narkohandel.

Der bor 18 millioner mennesker i Ecuador. Landet ligger i det nordvestlige Sydamerika og grænser op til Colombia og Peru.

/ritzau/AFP

Ecuador har fredag indsat 10.000 soldater i tre forskellige kystprovinser for at bekæmpe narkobander, der bliver beskyldt for at være årsag til stigningen i antallet af voldelige hændelser i det engang så fredelige land.

Det oplyser flyvevåbnets general, Mario Bedoya, til journalister.

Soldaterne er blevet udstationeret til provinserne Guayas, Manabi og Los Rios, siger han.

Fly med militært personel om bord er også blevet sendt til Manta, der er Ecuadors vigtigste fiskerihavn, lyder det fra Bedoya.

Den sydamerikanske nation har nået et rekordhøjt antal drab og andre voldelige forbrydelser. Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har lovet at slå hårdt ned på volden.

Ecuador ligger mellem verdens to største eksportører af kokain, Colombia og Peru. Der er sket en stigning i vold fra bander med tilknytning til mexicanske og colombianske karteller.

Drab og sammenstød i nabolag og offentlige rum er blevet almindelige, og landet sluttede 2025 med 52 drab per 100.000 indbyggere. Det har det Genève-baserede observatorium for organiseret kriminalitet (OCO) oplyst.

Det svarer til ét drab hver time.

/ritzau/AFP

En banebrydende global traktat, der har til formål at beskytte biodiversiteten i åbne havområder verden over, er lørdag trådt i kraft.

Aftalen dækker to tredjedele af verdens havområder, der ligger uden for nationalt farvand og giver landene en juridisk bindende ramme til blandt andet at håndtere trusler som overfiskeri.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

FN-traktaten hedder officielt "Biodiversity Beyond National Jurisdiction" og har været undervejs i næsten to årtier.

- Det er to tredjedele af havet, og det er halvdelen af planetens overflade, som for første gang vil være omfattet af en omfattende juridisk ramme, siger Adam McCarthy, medformand for traktatens forberedende komité, ifølge Reuters.

Målet med aftalen er at sikre, at det åbne hav og den internationale havbund forvaltes bæredygtigt til gavn for hele menneskeheden, oplyser FN.

Havene, der vrimler med plante- og dyreliv, skaber halvdelen af klodens iltforsyning og er afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer, siger miljøforkæmpere ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er håbet, at aftalen vil yde et afgørende bidrag til at håndtere den tredobbelte krise, som verden står over for med klimaforandringer, tab af biodiversitet og forurening, oplyser FN.

FN-traktaten blev færdigforhandlet i marts 2023. 19. september sidste år havde 60 lande formelt tilsluttet sig traktaten, hvilket betød, at den ville træde i kraft inden for 120 dage.

Siden september er antallet af lande, der har ratificeret aftalen, steget til over 80.

Store økonomier som Kina, Tyskland, Japan, Frankrig og Brasilien har formelt tilsluttet sig den internationale aftale. Andre lande som Storbritannien og Australien ventes snart at følge efter, skriver Reuters.

USA underskrev FN-traktaten, før Donald Trump blev præsident for anden gang, men landet har endnu ikke ratificeret aftalen.

- Selvom vi kun havde brug for 60, for at den kunne træde i kraft, er det naturligvis helt afgørende for implementeringen og for, at den bliver så effektiv som muligt, at vi opnår global eller universel ratifikation af traktaten, siger Rebecca Hubbard, direktør for High Seas Alliance, en koalition af miljøorganisationer, ifølge Reuters.

- Vi sigter virkelig mod, at alle FN's medlemsstater ratificerer traktaten, tilføjer hun.

FN-traktaten vil dog ifølge Reuters have begrænset indflydelse på det, som nogle naturbeskyttere peger på som en af de største trusler mod havmiljøet: minedrift på havbunden.

/ritzau/

Repræsentanter for Danmark bad tidligere på ugen amerikanske senatorer om at undgå at stemme om en resolution, som kan forhindre militære handlinger i Grønland, medmindre den kan vedtages med et overvældende flertal.

Det siger tre kilder, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, til mediet Politico.

Anmodningen blev ifølge kilderne fremsat på et møde mellem den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og tre senatorer.

Det fremgår ikke, hvilke repræsentanter for Danmark der fremsatte anmodningen.

De danske embedsmænd mener ifølge kilderne, at et snævert flertal kan gøre mere skade end gavn.

Et lille flertal med begrænset republikansk støtte kan ifølge danskerne underminere Danmarks position og styrke USA's præsident Donald Trumps forsøg på at komme i besiddelse af det danske territorium, siger kilderne.

De tre senatorer var republikaneren Lisa Murkowski fra Alaska, løsgængeren Angus King fra Maine og demokraten Ruben Gallego fra Arizona.

Gallego står i spidsen for det endnu ikke fremsatte forslag, der har til formål at forhindre, at Trump gør brug af militære handlinger i det arktiske område uden Kongressens godkendelse.

Efter mødet antydede Gallego ifølge Politico, at en afstemning om krigsmagt i Grønland ikke er nært forestående.

- Jeg vil beholde det som en mulighed, hvis vi nogensinde får brug for det. Men jeg har foreslået den formulering, at vi vil sørge for at have den klar, hvis situationen kræver det.

Onsdag stemte Senatet om en lignende resolution, men blot med Venezuela i fokus. Afstemningen endte med det snævrest mulige flertal imod, hvor USA's vicepræsident, J.D. Vance, med sin afgørende stemme sikrede, at den endte 51-50.

Afstemningen skulle forhindre yderligere militær handling i Venezuela, eftersom USA's militær allerede har grebet ind i landet. I løbet af få timer rykkede amerikanske soldater for to uger siden ind i præsidentpaladset og tog præsident Nicolás Maduro samt hans hustru til fange.

Efterfølgende har Trump skærpet sin retorik om Grønland, og Løkke og Motzfeldt har holdt møde med Vance og Løkkes amerikanske modstykke, Marco Rubio.

/ritzau/

Repræsentanter for Danmark bad tidligere på ugen amerikanske senatorer om at undgå at stemme om en resolution, som kan forhindre militære handlinger i Grønland, medmindre den kan vedtages med et overvældende flertal.

Det siger tre kilder, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, til mediet Politico.

Anmodningen blev ifølge kilderne fremsat på et møde mellem den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og tre senatorer.

Det fremgår ikke, hvilke repræsentanter for Danmark der fremsatte anmodningen.

De danske embedsmænd mener ifølge kilderne, at et snævert flertal kan gøre mere skade end gavn.

Et lille flertal med begrænset republikansk støtte kan ifølge danskerne underminere Danmarks position og styrke USA's præsident Donald Trumps forsøg på at komme i besiddelse af det danske territorium, siger kilderne.

De tre senatorer var republikaneren Lisa Murkowski fra Alaska, løsgængeren Angus King fra Maine og demokraten Ruben Gallego fra Arizona.

Gallego står i spidsen for det endnu ikke fremsatte forslag, der har til formål at forhindre, at Trump gør brug af militære handlinger i det arktiske område uden Kongressens godkendelse.

Efter mødet antydede Gallego ifølge Politico, at en afstemning om krigsmagt i Grønland ikke er nært forestående.

- Jeg vil beholde det som en mulighed, hvis vi nogensinde får brug for det. Men jeg har foreslået den formulering, at vi vil sørge for at have den klar, hvis situationen kræver det.

/ritzau/

En amerikansk dommer har fredag begrænset immigrationsmyndigheden ICE's muligheder for at gribe ind mod demonstranter i den amerikanske delstat Minnesota.

Dommeren forbyder ICE-betjentene at tilbageholde og anholde fredelige demonstranter og bilister samt at bruge peberspray eller tåregas mod demonstranterne.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

I kendelsen forbyder dommeren desuden, at de føderale betjente standser bilister og passagerer - medmindre der er begrundet mistanke om, at de hindrer eller forstyrrer ICE-betjentenes arbejde.

I den 83 sider lange kendelse skriver distriktsdommer Katherine Menendez ifølge AFP, at myndighederne nu har 72 timer til at efterkomme kravene.

Kendelsen kommer, næsten to uger efter at USA's præsident Donald Trumps administration annoncerede, at man ville sende 2000 ICE-betjente til området omkring byen Minneapolis, der ligger i delstaten.

Antallet af ICE-betjente er siden vokset til næsten 3000, skriver Reuters.

Den amerikanske regering har som en del af Trumps indsats med at deportere ulovlige immigranter skruet op for de amerikanske immigrationsmyndigheders tilstedeværelse i flere amerikanske byer og stater.

ICE og demonstranter har gentagne gange stødt sammen den seneste måned. ICE-betjentene har anholdt og kortvarigt tilbageholdt mange mennesker i Minneapolis.

Sammenstødene eskalerede, efter at en ICE-betjent skød og dræbte den amerikanske statsborger Renee Nicole Good i Minneapolis den 7. januar.

Den 37-årige kvinde var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.

Hændelsen blev optaget på video, men politikere tolker optagelserne vidt forskelligt.

USA's minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har udtalt, at drabet på Renee Nicole Good skete i selvforsvar. Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod kvinden, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.

Den forklaring har dog mødt modstand fra demokratiske politikere i Minnesota. Flere mener, at kvinden derimod forsøgte at dreje væk fra ICE-betjenten og ikke udgjorde en trussel mod hans liv.

/ritzau/

En amerikansk dommer har fredag begrænset immigrationsmyndigheden ICE's muligheder for at gribe ind mod demonstranter i den amerikanske delstat Minnesota.

Dommeren forbyder ICE-agenterne at tilbageholde og anholde fredelige demonstranter og bilister samt at bruge peberspray mod demonstranterne.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I kendelsen forbyder dommeren desuden, at de føderale betjente standser bilister og passagerer - medmindre der er begrundet mistanke om, at de hindrer eller forstyrrer ICE-betjentenes arbejde.

I den 83 sider lange kendelse skriver distriktsdommer Katherine Menendez ifølge AFP, at myndighederne nu har 72 timer til at efterkomme kravene.

De føderale ICE-agenter og demonstranter har gentagne gange stødt sammen den seneste måned i delstaten.

Sammenstødene eskalerede, efter at en ICE-betjent skød og dræbte den amerikanske statsborger Renee Nicole Good i byen Minneapolis den 7. januar.

Den amerikanske regering har som en del af USA's præsident Donald Trumps indsats med at deportere ulovlige immigranter skruet op for de amerikanske immigrationsmyndigheders tilstedeværelse i flere amerikanske byer og stater.

/ritzau/

Den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA) har fredag udsendt en række advarsler til flyselskaber om at udvise forsigtighed i luftrummet over Mexico og dele af Latinamerika.

Det skyldes, hvad FAA betegner som militære aktiviteter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Advarslen gælder de næste 60 dage. FAA advarer om en "potentielt farlig situation" og henviser til forstyrrelser af det globale satellitnavigationssystem.

Advarslen fra FAA gælder blandt andet luftrummet over specifikke områder af Mexico, Mellemamerika, Panama, Colombias hovedstad, Bogotá, Guayaquil i Ecuador samt i luftrummet inden for det østlige Stillehav, skriver AFP.

Advarslerne kommer, få uger efter at amerikanske specialstyrker rykkede ind i Venezuela og afsatte præsident Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

USA's præsident, Donald Trump, har antydet, at han planlægger angreb på landjorden mod narkokarteller i Mexico. Det vil i så fald være en provokerende militær handling mod et naboland, som er en vigtig handelspartner for USA.

- Vi vil nu begynde at ramme på land, når det gælder kartellerne. Kartellerne styrer Mexico, sagde Trump til Fox News i sidste uge.

Mexicos regering siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at advarslerne fra FAA kun er en sikkerhedsforanstaltning og ikke begrænser det mexicanske luftrum.

Advarslerne gælder udelukkende amerikanske flyselskaber, og flyvningen i Mexico forbliver upåvirket, siger Mexicos regering.

Hvis USA udvider sine angreb mod narkokarteller i Mexico, vil det være en betydelig optrapning fra amerikansk side.

Donald Trump har skærpet retorikken, efter at USA i sidste uge tog Venezuelas præsident og hans hustru til fange efter en militær aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas.

For nylig truede Trump også Venezuelas naboland Colombia med militær handling og kaldte landets leder, Gustavo Petro, en syg mand.

- Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særlig længe, sagde Trump.

Efterfølgende er der blevet sat et møde i stand mellem Trump og Petro. Ifølge Petro finder mødet sted 3. februar.

/ritzau/

USA's justitsministerium har åbnet en kriminalefterforskning af delstaten Minnesotas guvernør, Tim Walz, og byen Minneapolis' borgmester, Jacob Frey, for sammensværgelse om at være til gene for agenter fra immigrationsmyndighederne, ICE.

Det oplyser en unavngiven kilde med kendskab til efterforskningen til nyhedsbureauet Reuters.

Kilden oplyser, at der er klargjort stævninger mod Walz og Frey som del af efterforskningen, men det er uklart, om de er blevet sendt afsted.

Ifølge kilden udspringer efterforskningen af udtalelser fra Walz og Frey om de tusindvis af ICE-agenter, der de seneste uger er blevet sendt til Minneapolis på ordre fra USA's præsident, Donald Trump.

Walz er demokrat og stillede op som vicepræsident under Kamela Harris ved præsidentvalget i 2024, men tabte.

Han har på sociale medier reageret på sagen og siger, at det føderale retssystem bliver brugt som våben til at intimidere Trumps politiske modstandere.

- At bruge retssystemet som våben mod dine modstandere er en diktatorisk taktik, skriver Walz.

Borgmesteren i Minneapolis, Jacob Frey, siger i en udtalelse:

- Det her er et åbenlyst forsøg på at intimidere mig for at stå op for Minneapolis, lokale retshåndhævende myndigheder og beboere mod det kaos og den fare, som denne administration har bragt til vores by.

Justitsministeriet afviser over for Reuters at kommentere sagen.

Ifølge nyhedsbureauet vil det være meget usædvanligt, hvis føderale anklagere rejser tiltale om sammensværgelse baseret på udtalelser fra offentlige embedsmænd om regeringens politik.

Trump-administrationen har de seneste to uger sendt knap 3000 føderale agenter til Minnesota.

Det har udløst demonstrationer i byen og også ført til konfrontationer mellem borgere og betjente. Den 7. januar skød en ICE-agent en amerikansk statsborger, 37-årige Renee Nicole Good, som afgik ved døden.

Walz og Frey har gentagne gange krævet, at Trump afslutter indsættelsen af ICE-agenter i Minneapolis.

/ritzau/

Moren til et af rigmanden Elon Musks børn har lagt sag an mod hans AI-firma, xAI, for at lade dets chatbot, Grok, gøre det muligt for sine brugere at generere seksuelt udnyttende deepfake-billeder af hende.

Det har ydmyget og belastet hende følelsesmæssigt, lyder det ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) fra kvinden, den 27-årige Ashley St. Clair, i søgsmålet.

- Jeg har lidt og lider fortsat under alvorlig smerte og psykisk lidelse som følge af xAI's rolle i at skabe og offentliggøre de her digitalt ændrede billeder af mig.

- Jeg føler mig ydmyget og føler, at det her mareridt aldrig vil stoppe, så længe Grok fortsætter med at generere de her billeder af mig, siger hun i et dokument vedhæftet søgsmålet.

Ifølge søgsmålet har chatbotten omdannet et billede af hende som 14-årig, hvor hun er fuldt påklædt, til et billede af hende i bikini.

Der er desuden skabt billeder af hende som voksen i seksuelle positioner og iført en bikini med Swastika-tegn.

Grok er en chatbot på det sociale medie X, som Musk ejer.

Virksomheden bag Grok hedder xAI. Adspurgt om søgsmålet og dets påstande svarer xAI i en email til AP, at "Legacy Media Lies", hvilket kan oversættes til "traditionelle medier lyver".

Advokater for xAI er ikke umiddelbart vendt tilbage på AP's anmodninger om en kommentar.

Ashley St. Clair fortæller AP, at hun rapporterede deepfake-billederne til X, efter at de begyndte at dukke op sidste år. Hun bad om at få dem fjernet, hvortil X svarede, at billederne ikke overtrådte platformens retningslinjer.

Derefter lovede X, at den ikke ville tillade, at billeder af hende blev brugt eller ændret uden hendes samtykke, siger Ashley St. Clair.

Ifølge Ashley St. Clair fjernede platformen derefter hendes Premium X-abonnement og verificeringsmarkør, hvilket forhindrede hende i at tjene penge på sin konto, der har én million følgere.

Den fortsatte desuden med at tillade nedværdigende deepfake-billeder af hende, hævder hun.

Ashley St. Clair er mor til Musks 16 måneder gamle søn, Romulus.

X kom tidligere på ugen i hård modvind, efter at det kom frem, at Grok kunne skabe seksualiserede billeder af kvinder og børn.

Ifølge nyhedsbureauet AFP truede Storbritannien med at forbyde Grok, og flere lande har valgt at blokere brugen af chatbotten.

Det fik platformen til at annoncere tiltag, der skal forhindre Grok i at skabe billeder af rigtige personer i for eksempel undertøj.

/ritzau/

En gruppe europæiske forskere har nu også konkluderet, at gravide trygt kan indtage Panodil eller lignende smertestillende uden at frygte, at deres ufødte barn udvikler autisme.

Det viser et studie, der er publiceret i det britiske tidsskrift The Lancet Obstetrics, Gynaecology & Women's Health.

I september sidste år frarådede USA's præsident, Donald Trump, gravide kvinder at indtage det smertestillende stof paracetamol, der sælges under navnet Tylenol og er kendt som Panodil, Pinex og Pamol i Danmark.

Det skyldes, at der ifølge præsidenten kan være en øget risiko for autisme hos barnet. Både amerikanske og internationale medicinske faggrupper fordømte udtalelserne og sagde, at der ikke var nogen beviser for dem.

Alligevel begyndte USA's fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at opfordre læger til at fraråde gravide at tage den type medicin.

Men det er der altså intet forskningsmæssigt grundlag for, lyder det fra Asma Khalil, der er hovedforfatter bag studiet og professor på University of London.

- Det centrale budskab er at forsikre om, at når det bruges som anbefalet, understøtter den bedst tilgængelige evidens ikke en årsagssammenhæng med autisme, ADHD eller intellektuel funktionsnedsættelse, lyder det fra Khalil.

Paracetamol er længe af sundhedsfaglige blevet betragtet som den mest sikre form for smertestillende for gravide.

Myndighederne i Danmark konkluderede, allerede kort tid efter at Trump fremsatte påstanden, at der ikke er hold i den.

I september lød det fra Lægemiddelstyrelsen, at dens anbefalinger var uændrede.

Sundhedsstyrelsen henviste ligeledes til de eksisterende anbefalinger.

- Sundhedsstyrelsen har ikke planer om at ændre på de eksisterende anbefalinger til gravide, lød det fra styrelsen i et skriftligt svar.

Udtalelsen fra præsidenten fik desuden Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at offentliggøre en meddelelse om, at der i studier ikke er fundet nogen afgørende sammenhæng mellem autisme og gravides brug af det smertestillende middel.

En lignende melding kom også fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Paracetamol er et af de håndkøbslægemidler, der bliver solgt mest af på verdensplan.

/ritzau/Reuters

Cuba, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at afskære fra landets vigtigste olieforsyninger, producerede sidste år kun halvdelen af den elektricitet, som landet har brug for.

Det viser officielle tal, som nyhedsbureauet AFP har analyseret.

Den kommunistiske østat befinder sig i sin værste økonomiske krise i årtier. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser på op til 20 timer om dagen.

Det har skabt en masseudvandring af cubanere.

Mellem januar og december sidste år oplevede Cuba et gennemsnitligt underskud af strøm på omkring 49,8 procent. Tallene er uændrede i de første uger af 2026.

I de seneste seks år har Cuba været fanget i en stadigt dybere krise.

En krise, der er forårsaget af en kombination af strammere amerikanske sanktioner, dårlig styring af den indenlandske økonomi og kollapset af turismeindustrien som følge af coronapandemien.

En alvorlig mangel på penge har gjort det vanskeligt for Cubas regering at importere det brændstof, der er nødvendigt for at drive landets kraftværker.

Installationen af en række solcelleparker, finansieret af Kina, har endnu ikke afhjulpet situationen.

Produktionen af solenergi i Cuba blev tidoblet sidste år, men elektriciteten kan kun udnyttes, mens solen skinner og ikke om natten, hvor efterspørgslen er størst.

Manglen på strøm kan blive endnu værre for cubanerne, hvis Trump gør alvor af sine trusler om at afskære alle olie- og pengestrømme til Cuba.

Trump har opfordret Cuba til at indgå en aftale med amerikanerne - uden dog at give detaljer omkring, hvad aftalen skal indeholde.

USA afsatte tidligere på året Venezuelas mangeårige præsident, Nicolás Maduro, i en større amerikansk militæraktion i det sydamerikanske land.

Cuba er blandt Venezuelas nærmeste allierede i Sydamerika. Venezuela har siden årtusindeskiftet været hovedleverandør af olie til Cuba.

/ritzau/AFP

Rusland og Ukraine er blevet enige om en lokal våbenhvile omkring atomkraftværket Zaporizjzja, der er under russisk kontrol.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i en pressemeddelelse fredag.

Dermed bliver det muligt at reparere den sidste tilbageværende backup-strømforsyning til atomkraftværket. Strømforsyningen blev beskadiget som følge af militær aktivitet 2. januar, lyder det.

- IAEA fortsætter det tætte samarbejde med begge parter for at sikre nuklear sikkerhed ved ZNPP (atomkraftværket Zaporizjzja, red.) og for at forhindre en atomulykke under konflikten.

- Denne midlertidige våbenhvile - den fjerde, vi har forhandlet - demonstrerer den uundværlige rolle, vi fortsat spiller, siger IAEA's generaldirektør, Rafael Mariano Grossi, i pressemeddelelsen.

Reparationerne vil begynde i løbet af de kommende dage, siger IAEA.

Zaporizjzja er Europas største atomkraftværk og ligger i den sydøstlige del af Ukraine.

Atomkraftværket har været besat af russiske styrker siden marts 2022, kort tid efter at krigen i Ukraine begyndte.

Værket har været lukket ned, siden Rusland invaderede nabolandet. Men atomkraftværket har fortsat brug for elektricitet for at opretholde køle- og sikkerhedssystemer.

Rusland og Ukraine har gentagne gange beskyldt hinanden for at risikere en atomkatastrofe ved at angribe atomanlægget.

IAEA sagde i december, at den massive stålkonstruktion, der er bygget til at indkapsle radioaktivt materiale på det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine, var blevet beskadiget.

Stålkonstruktionen var blevet beskadiget i et droneangreb tidligere i 2025, lød det fra atomagenturet. Ifølge FN var niveauet af radioaktiv stråling efterfølgende normalt og stabilt, og der var ikke meldinger om lækager.

Ulykken i Tjernobyl anses som den værste atomkraftulykke nogensinde. I 1986 eksploderede en af atomkraftværkets reaktorer, og det sendte en radioaktiv sky ud over Europa.

/ritzau/

Rusland og Ukraine er blevet enige om en lokal våbenhvile omkring atomkraftværket Zaporizjzja, der er under russisk kontrol.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i en pressemeddelelse fredag.

Dermed bliver det muligt at reparere den sidste tilbageværende backup-strømforsyning til atomkraftværket. Strømforsyningen blev beskadiget som følge af militær aktivitet 2. januar, lyder det.

- IAEA fortsætter det tætte samarbejde med begge parter for at sikre nuklear sikkerhed ved ZNPP (atomkraftværket Zaporizjzja, red.) og for at forhindre en atomulykke under konflikten.

- Denne midlertidige våbenhvile - den fjerde, vi har forhandlet - demonstrerer den uundværlige rolle, vi fortsat spiller, siger IAEA's generaldirektør, Rafael Mariano Grossi, i pressemeddelelsen.

Reparationerne vil begynde i løbet af de kommende dage, siger IAEA.

Zaporizjzja er Europas største atomkraftværk og ligger i den sydøstlige del af Ukraine.

Atomkraftværket har været besat af russiske styrker siden marts 2022, kort tid efter at krigen i Ukraine begyndte.

Værket har været lukket ned, siden Rusland invaderede nabolandet. Men atomkraftværket har fortsat brug for elektricitet for at opretholde køle- og sikkerhedssystemer.

Rusland og Ukraine har gentagne gange beskyldt hinanden for at risikere en atomkatastrofe ved at angribe atomanlægget.

/ritzau/

Det Hvide Hus har fredag aften dansk tid offentliggjort de "stiftende" medlemmer af det såkaldte "Gaza Board of Peace".

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og den særlige udsending Steve Witkoff er med på listen.

Det samme er tilfældet for Jared Kushner, der er præsident Donald Trumps svigersøn, forretningsmanden Marc Rowan og Ajay Banga, der er præsident for Verdensbanken.

Foruden den britiske ekspremierminister Tony Blair, der i forvejen var udpeget som medlem, er det sidste medlem Robert Gabriel, der er vicesikkerhedsrådgiver i Trump-administrationen.

Præsident Trump skal selv være formand for rådet, der er en del af fredsplanen for Gaza.

Det Hvide Hus skriver, at yderligere medlemmer vil blive præsenteret i de kommende uger.

Indtil videre er fredsrådet sammensat af ledere med erfaring inden for diplomati, udvikling, infrastruktur og økonomisk strategi, lyder det.

Natten til fredag dansk tid skrev Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at komitéen var blevet dannet.

- Jeg kan med sikkerhed sige, at det er det bedste og mest prestigefyldte råd, der nogensinde er blevet samlet, skrev Trump.

I december lød det fra præsidenten, at både konger, præsidenter og premierministre ønskede at blive en del af fredskomitéen.

- Det bliver en af de mest legendariske komitéer nogensinde. Alle vil være en del af den, sagde han dengang.

Offentliggørelsen af medlemmerne kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gaza blev sat i gang.

Med næste fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning.

Fredsplanen for Gaza har sikret en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

I fredsplanen, som Trump fremlagde sidste år, fremgik det, at Gaza skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal "Gaza Board of Peace" være.

Unavngivne kilder oplyser til mediet Financial Times, at amerikanske embedsmænd har fremsat idéen om at brede konceptet om "Gaza Board of Peace" ud til andre områder som Ukraine og Venezuela.

En person, der er blevet orienteret om forslaget, siger, at Trump-administrationen ser det "som en potentiel erstatning for FN. En slags parallel uofficiel instans til at håndtere andre konflikter uden for Gaza".

/ritzau/

Den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA) har fredag udsendt en række advarsler til flyselskaber om at udvise forsigtighed i luftrummet over Mexico og dele af Latinamerika.

Det skyldes, hvad FAA betegner som militære aktiviteter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Advarslen gælder de næste 60 dage. FAA advarer om en "potentielt farlig situation" og henviser til forstyrrelser af det globale satellitnavigationssystem.

Advarslen fra FAA gælder blandt andet luftrummet over specifikke områder af Mexico, Mellemamerika, Panama, Colombias hovedstad, Bogotá, Guayaquil i Ecuador samt i luftrummet inden for det østlige Stillehav, skriver AFP.

Advarslerne kommer, få uger efter at amerikanske specialstyrker rykkede ind i Venezuela og afsatte præsident Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

USA's præsident, Donald Trump, har antydet, at han planlægger angreb på landjorden mod narkokarteller i Mexico. Det vil i så fald være en provokerende militær handling mod et naboland, som er en vigtig handelspartner for USA.

- Vi vil nu begynde at ramme på land, når det gælder kartellerne. Kartellerne styrer Mexico, sagde Trump til Fox News i sidste uge.

Hvis USA udvider sine angreb mod narkokarteller i Mexico, vil det være en betydelig optrapning fra amerikansk side.

Donald Trump har skærpet retorikken, efter at USA i sidste uge tog Venezuelas præsident og hans hustru til fange efter en militær aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas.

For nylig truede Trump også Venezuelas naboland Colombia med militær handling og kaldte landets leder, Gustavo Petro, en syg mand.

- Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særlig længe, sagde Trump.

Efterfølgende er der blevet sat et møde i stand mellem Trump og Petro. Ifølge Petro finder mødet sted 3. februar.

/ritzau/