Forsinkede ordrer i militæret, mangel på basalt udstyr og generel forvirring var blandt de problemer, der hindrede indsættelsen af venezuelanske soldater i de afgørende første dage efter to voldsomme jordskælv i landet i sidste måned.

Det siger otte unavngivne kilder med kendskab til krisehåndteringen i Venezuela til nyhedsbureauet Reuters.

Regeringen har fået hård kritik fra offentligheden over håndteringen af krisen, der indtil videre har kostet mindst 5100 mennesker livet.

Eksperter fra blandt andet USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) har vurderet, at det endelige dødstal sandsynligvis vil ende på næsten det dobbelte.

Kritikken lyder, at militært personel ankom sent og har gjort for lidt for at hjælpe ofrene - herunder folk, der var fanget i murbrokkerne.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, som støttes af USA's præsident, Donald Trump, har forsvaret regeringens indsats og sagt, at 4000 personer blev indsat, så snart katastrofen ramte.

Men militært personel og politi var knap nok synligt i gadebilledet i de første timer efter jordskælvet, har indbyggere sagt.

Civile stod i spidsen for en stor del af indsatsen, især i løbet af de første to dage, hvor de selv sørgede for mad og brugte primitive redskaber til at trække både levende og døde ud af murbrokkerne.

De fik med tiden selskab af internationale redningshold, brandfolk, beredskabsfolk samt et begrænset antal venezuelanske soldater.

Unavngivne soldater, der deltog i redningsarbejdet, fortæller, at de meldte sig frivilligt og ikke havde modtaget en direkte ordre.

Forvirringen var total, fortæller en kilde.

- Der var ingen plan, og kommandovejen var svag. Mange mennesker vidste simpelthen ikke, hvad de skulle gøre, siger kilden.

De forsinkede ordrer påvirkede også indsættelsen af internationale redningsfolk, som ankom inden for de første 48 timer, siger kilden og påpeger, at det spildte tid, hvor flere liv kunne have været reddet.

Den afsatte præsident Nicólas Maduro udvidede i sin tid på posten militærledelsen til at omfatte 2000 generaler og udvidede deres magtbeføjelser.

Men de lavere rangerede soldater får en lav løn, og mange enheder mangler basalt udstyr.

- Dengang vi gik på gaden for at demonstrere, virkede det til, at de kunne rykke ud meget hurtigt, siger 34-årige Ana Guedez, der frivilligt skovler murbrokker væk og henviser til militærets undertrykkelse af demonstranter i de sidste ti år.

- Men de kan ikke rykke ud for at redde folks liv?, siger hun.

Venezuelas kommunikationsministerium er ikke vendt tilbage på Reuters' anmodning om en kommentar.

RITZAU

Influenceren Andrew Tate og hans bror, Tristan Tate, er lørdag blevet anholdt af føderale myndigheder i storbyen Miami i den amerikanske delstat Florida.

Det oplyser den føderale politimyndighed U.S. Marshals Service til det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Det er ikke umiddelbart blevet offentliggjort, hvad brødrene anklages for, skriver AP.

En unavngiven kilde siger dog til AP, at de er blevet anholdt på baggrund af en anmodning om udlevering fra Storbritannien.

Kilden udtaler sig anonymt, fordi vedkommende ikke er bemyndiget til at udtale sig offentligt om sagen, lyder det.

Andrew Tate og Tristan Tate er kendt som fortalere for hypermaskulinitet og har millioner af følgere på sociale medier.

De har været eftersøgt i Storbritannien, hvor de er anklaget for voldtægt og menneskehandel.

Brødrene er både amerikanske og britiske statsborgere. De flyttede i 2016 til Rumænien, hvor de i 2022 blev anholdt på baggrund af anklager om, at de havde været del af planer om seksuel udnyttelse af kvinder.

De har selv afvist anklagerne, og sagen gik på grund af juridiske og proceduremæssige fejl ikke videre.

RITZAU

Ungarns præsident, Tamás Sulyok, der er allieret med landets tidligere premierminister Viktor Orbán, vil underskrive en netop vedtaget forfatningsændring, der skal afsætte ham.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video på Facebook.

Ungarns parlament vedtog ændringen mandag som led i den nye premierminister Péter Magyars indsats for at løsne Orbáns og hans allieredes greb om landet.

I videoen kritiserer Sulyok forfatningsændringen, men siger samtidig, at han ikke har nogen mulighed for at anfægte den.

- Jeg opfylder derfor min forpligtelse i henhold til grundloven, efter at jeg nøje har overvejet mine juridiske muligheder og min samvittighed, siger han.

Magyar vandt en jordskredssejr i april med løftet om det, han kaldte et regimeskifte, efter Orbáns 16 år ved magten. Han har beskyldt den upopulære præsident og andre højtstående embedsmænd for at være Orbáns nikkedukker.

Orbáns parti, Fidesz, arrangerede i sidste uge en demonstration, hvor de kritiserede forfatningsændringen for at være autokratisk.

Det er en anklage, der ofte blev rettet mod den tidligere nationalistiske leder under hans egen embedsperiode.

Nogle menneskerettighedsorganisationer har også kritiseret tiltaget, og Human Rights Watch udtaler, at ændringerne "minder om Fidesz-æraen".

Søndag vil være Sulyoks sidste dag på posten under den ændrede forfatning, eftersom hans mandat udløber ved midnat.

Magyar byder præsidentens beslutning velkommen og siger, at "den sidste forhindring for, at vores fælles beslutninger kan træde i kraft, er fjernet" med Sulyoks afgang.

Orbán siger imidlertid, at "den sidste barriere er faldet", og at "tyranni ikke længere er en trussel, men en realitet".

Ágnes Forsthoffer, parlamentets formand, står til midlertidigt at fungere som statsoverhoved, indtil parlamentet vælger en ny præsident inden for 30 dage.

Forfatningsændringen genindfører også en obligatorisk pensionsalder på 70 år for dommere i forfatningsdomstolen. Det vil tvinge domstolens præsident, Péter Polt, der anses for at være endnu en Orbán-allieret, til at fratræde.

RITZAU/AFP

Nordkoreas udenrigsminister, Choe Son Hui, har sat kurs mod Ruslands hovedstad, Moskva, hvor hun skal mødes til drøftelser med sit russiske modstykke, Sergej Lavrov.

Det rapporterer det statslige nyhedsbureau Korean Central News Agency (KCNA), skriver nyhedsbureauet AFP sent lørdag.

Choe Son Hui og hendes delegation forlod lørdag Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, for at flyve til Rusland i hendes "personlige fly", melder KCNA.

Ifølge AFP har Ruslands udenrigsministerium også tidligere bekræftet, at besøget ville finde sted.

De to lande er allierede, og Nordkorea er en trofast støtte af Ruslands krig i Ukraine. De underskrev i 2024 en forsvarsaftale, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte Pyongyang.

Nordkorea har sendt missiler, ammunition og tusindvis af soldater afsted for at hjælpe Rusland i krigen i Ukraine.

Nordkorea bekræftede i april, at nordkoreanske soldater blev sendt til Rusland allerede i 2024.

Analytikere har vurderet, at Rusland til gengæld sender økonomisk støtte, militærteknologi, fødevarer og energi til Nordkorea, der diplomatisk set i høj grad er isoleret fra resten af verden.

I april erklærede Nordkoreas leder, Kim Jong-un, at Nordkorea vil hjælpe Rusland med at vinde landets "hellige" krig.

Ruslands forsvarsminister, Andrej Belousov, og flere andre højtstående embedsmænd besøgte i april Pyongyang for at drøfte en styrkelse af de militære bånd mellem landene.

Belousov sagde ifølge AFP her, at Rusland er klar til at underskrive en samarbejdsplan for perioden 2027-2031.

Sydkorea og EU har efterfølgende fordømt partnerskabet mellem de to lande.

Nordkoreas udenrigsministerium har afvist kritikken. Samarbejdet med Rusland er en udøvelse af landets "suveræne rettigheder", har det lydt.

RITZAU

Ungarns præsident, Tamás Sulyok, der er allieret med landets tidligere premierminister Viktor Orbán, vil underskrive en netop vedtaget forfatningsændring, der skal afsætte ham.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video på Facebook.

Ungarns parlament vedtog ændringen mandag som led i den nye premierminister Péter Magyars indsats for at løsne Orbáns og hans allieredes greb om landet.

I videoen kritiserer Sulyok forfatningsændringen, men siger samtidig, at han ikke har nogen mulighed for at anfægte den.

- Jeg opfylder derfor min forpligtelse i henhold til grundloven, efter at jeg nøje har overvejet mine juridiske muligheder og min samvittighed, siger han.

Magyar vandt en jordskredssejr i april med løftet om det, han kaldte et regimeskifte, efter Orbáns 16 år ved magten. Han har beskyldt den upopulære præsident og andre højtstående embedsmænd for at være Orbáns nikkedukker.

Orbáns parti, Fidesz, arrangerede i sidste uge en demonstration, hvor de kritiserede forfatningsændringen for at være autokratisk.

Det er en anklage, der ofte blev rettet mod den tidligere nationalistiske leder under hans egen embedsperiode.

Nogle menneskerettighedsorganisationer har også kritiseret tiltaget, og Human Rights Watch udtaler, at ændringerne "minder om Fidesz-æraen".

Søndag vil være Sulyoks sidste dag på posten under den ændrede forfatning, eftersom hans mandat udløber ved midnat.

Magyar byder præsidentens beslutning velkommen og siger, at "den sidste forhindring for, at vores fælles beslutninger kan træde i kraft, er fjernet" med Sulyoks afgang.

RITZAU/AFP

To amerikanske soldater, der gør tjeneste i Jordan, er blevet dræbt. En tredje er savnet.

Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på X lørdag.

De to soldater blev fredag dræbt under det, der betegnes som kamphandlinger, da amerikanske styrker sammen med "allierede styrker forsvarede sig mod iranske angreb med ballistiske missiler og droner", oplyser Centcom videre.

Det er første gang, at USA melder om tab, efter at angrebene mod Iran blev genoptaget. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Fire amerikanske soldater blev evakueret til hospitaler i Jordan. De er siden blevet udskrevet, lyder det videre.

Flere andre blev undersøgt for mindre skader, men er vendt tilbage til tjeneste.

Centcom oplyser ikke umiddelbart yderligere om de omkomne.

Det fremgår heller ikke, hvor de befandt sig, da de blev dræbt i det iranske angreb.

Som reaktion på de amerikanske tab udfører amerikanske styrker nye luftangreb mod Iran natten til søndag dansk tid.

Det skriver Centcom på X.

- Angrebene har til formål yderligere at nedbryde Irans evne til at true kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet samt hurtigt at straffe Den Islamiske Revolutionsgarde, der i aftes udførte angreb mod amerikanske soldater i Jordan, lyder det.

Den største amerikanske militærbase i Jordan ligger i Azraq. Det er omkring 100 kilometer nordøst for Jordans hovedstad, Amman.

Tidligere lørdag aften dansk tid meddelte Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, at USA vil komme til at betale for at "forsøge at opildne til krig".

Hans udtalelse kom efter syv nætter i træk med amerikanske angreb mod landet.

En midlertidig aftale om våbenhvile, der blev indgået i juni, begyndte at smuldre i sidste uge.

I de seneste dage har USA angrebet flere broer og anden infrastruktur i Iran. Ifølge det iranske styre er også en lufthavn blevet ramt.

Som svar på USA's angreb har Iran lørdag sendt missiler og droner mod mål i Saudi-Arabien og andre af USA's allierede i regionen, herunder Kuwait.

RITZAU

Nordkoreas udenrigsminister, Choe Son Hui, har sat kurs mod Ruslands hovedstad, Moskva, hvor hun skal mødes til drøftelser med sit russiske modstykke, Sergej Lavrov.

Det rapporterer det statslige nyhedsbureau Korean Central News Agency (KCNA), skriver nyhedsbureauet AFP sent lørdag.

Choe Son Hui og hendes delegation forlod lørdag Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, for at flyve til Rusland i hendes "personlige fly", melder KCNA.

Ifølge AFP har Ruslands udenrigsministerium også tidligere bekræftet, at besøget ville finde sted.

De to lande er allierede, og Nordkorea er en trofast støtte af Ruslands krig i Ukraine. De underskrev i 2024 en forsvarsaftale, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte Pyongyang.

Nordkorea har sendt missiler, ammunition og tusindvis af soldater afsted for at hjælpe Rusland i krigen i Ukraine.

Analytikere har vurderet, at Rusland til gengæld sender økonomisk støtte, militærteknologi, fødevarer og energi til Nordkorea, der diplomatisk set i høj grad er isoleret fra resten af verden.

RITZAU

Luis Manuel Otero Alcantara, der er en fremtrædende, systemkritisk kunstner, har efter fem års fængsel forladt Cuba og er rejst til i USA.

Det fremgår af et opslag på cubanerens sociale medier, som hans bekendte styrer. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

38-årige Alcantara, der er blevet betegnet som Cubas mest kendte politiske fange, blev anholdt i 2021 og har været fængslet indtil for få dage siden.

Han blev dengang idømt fængsel for at have "fornærmet nationale symboler" og for at "forstyrre den offentlige orden".

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty satte ham herefter på en liste over såkaldte "samvittighedsfanger".

- Efter fem år med uretfærdig fængsling er den cubanske kunstner endelig fri, lyder det i opslaget på sociale medier.

Luis Manuel Otero Alcantara har fået visum i USA i forbindelse med løsladelsen.

Han er kendt for sin kritik af det cubanske system. Den cubanske regering har offentligt udtalt, at man betragtede Alcantara som en "lejesoldat for USA".

Ud over at være kendt som kunstner ledte Alcantara også protestbevægelsen San Isidro. Det er en gruppe af kunstnere og intellektuelle, der kæmper for ytringsfrihed og andre rettigheder i det kommunistiske land.

Alcantara var i 2021 på magasinet Times liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Kunstneren har i årevis været en torn i øjet på Cubas regering. Han er flere gange blevet anholdt for en række optrædener, som regeringen opfattede som provokerende.

Han blev anholdt i 2021, da tusindvis af cubanere gik på gaderne i spontan protest mod landets dårlige økonomi og undertrykkelse af befolkningen.

Alcantara planlagde angiveligt at slutte sig til protesterne, men da han allerede var i myndighedernes søgelys, blev han anholdt, kort efter at han forlod sit hjem.

Cubas regering har tidligere beskyldt Alcantara for at opfordre til revolution med støtte fra USA.

Han blev blandt andet tiltalt for at opildne til forbrydelser og for gadeuorden. Tiltalerne relaterer sig til forbrydelser, der angiveligt skulle være fundet sted allerede inden protesterne.

RITZAU

Luis Manuel Otero Alcantara, der er en fremtrædende, systemkritisk kunstner, har efter fem års fængsel forladt Cuba og er rejst til i USA.

Det fremgår af et opslag på cubanerens sociale medier, som hans bekendte styrer. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

38-årige Alcantara, der er blevet betegnet som Cubas mest kendte politiske fange, blev anholdt i 2021 og har været fængslet indtil for få dage siden.

Han blev dengang idømt fængsel for at have "fornærmet nationale symboler" og for at "forstyrre den offentlige orden".

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty satte ham herefter på en liste over såkaldte "samvittighedsfanger".

- Efter fem år med uretfærdig fængsling er den cubanske kunstner endelig fri, lyder det i opslaget på sociale medier.

Luis Manuel Otero Alcantara har fået visum i USA i forbindelse med løsladelsen.

Han er kendt for sin kritik af det cubanske system. Den cubanske regering har offentligt udtalt, at man betragtede Alcantara som en "lejesoldat for USA".

Ud over at være kendt som kunstner ledte Alcantara også protestbevægelsen San Isidro. Det er en gruppe af kunstnere og intellektuelle, der kæmper for ytringsfrihed og andre rettigheder i det kommunistiske land.

RITZAU

Danmark er blandt de EU-lande, der arbejder hårdt for at gøre udrejsecentre uden for EU til virkelighed, men man bør være yderst opmærksom på, om menneskerettighederne i så fald bliver overtrådt.

Sådan lyder det i et brev fra Europarådet og dets kommissær for menneskerettigheder, Michael O'Flaherty.

Brevet er sendt til Danmark, Tyskland, Østrig, Holland og Grækenland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et flertal i EU-Parlamentet stemte i sidste måned for en tilbagesendelsesordning, som blandt andet banede vejen for udrejsecentre uden for EU.

Dermed blev der givet grønt lys til, at Danmark og andre lande kan indgå aftaler med tredjelande om at huse personer, der ikke har krav på asyl, og som ikke har lovligt ophold i Europa.

Men planerne udgør ifølge Europarådet "betydelige risici for menneskerettigheder, heriblandt mishandling og vilkårlig tilbageholdelse".

Ifølge Europarådet bør der derfor opsættes særlige foranstaltninger, der skal sikre, at retsgarantier bliver overholdt i udrejsecentrene.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde til Berlingske i juni, at den vigtigste prioritet for hende i hendes tredje tørn som statsminister bliver modtage- og udrejsecentre uden for EU's grænser.

- Jeg vil gerne sige til dig, at den enkeltstående konkrete politiske ting, jeg har tænkt mig at engagere mig allermest i som statsminister, er, at vi får de her centre uden for Europa, sagde hun til avisen.

Flere partier i Europa-Parlamentet har udtrykt bekymring om retsstandarder og håndhævelse af internationale konventioner i forbindelse med EU's planer om en tilbagesendelsesforordning.

Den bekymring har udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) afvist.

- EU-projekter af den her karakter overholder selvfølgelig de konventioner, som der skal overholdes. Det er der ingen tvivl om. Derfor er jeg glad for, at der er bred opbakning i EU til projektet, sagde Bødskov den 18. juni.

46 europæiske lande er medlemmer af Europarådet. Rådet har til formål at overvåge demokratiets og retsstatens tilstand og menneskerettighedernes vilkår i medlemslandene.

Europarådet har hovedsæde i Strasbourg og er ikke en del af EU.

RITZAU

Danmark er blandt de EU-lande, der arbejder hårdt for at gøre udrejsecentre uden for EU til virkelighed, men man bør være yderst opmærksom på, om menneskerettighederne i så fald bliver overtrådt.

Sådan lyder det i et brev fra Europarådet og dets kommissær for menneskerettigheder, Michael O'Flaherty.

Brevet er sendt til Danmark, Tyskland, Østrig, Holland og Grækenland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et flertal i EU-Parlamentet stemte i sidste måned for en tilbagesendelsesordning, som blandt andet banede vejen for udrejsecentre uden for EU.

Dermed blev der givet grønt lys til, at Danmark og andre lande kan indgå aftaler med tredjelande om at huse personer, der ikke har krav på asyl, og som ikke har lovligt ophold i Europa.

Men planerne udgør ifølge Europarådet "betydelige risici for menneskerettigheder, heriblandt mishandling og vilkårlig tilbageholdelse".

Ifølge Europarådet bør der derfor opsættes særlige foranstaltninger, der skal sikre, at retsgarantier bliver overholdt i udrejsecentrene.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde til Berlingske i juni, at den vigtigste prioritet for hende i hendes tredje tørn som statsminister bliver modtage- og udrejsecentre uden for EU's grænser.

- Jeg vil gerne sige til dig, at den enkeltstående konkrete politiske ting, jeg har tænkt mig at engagere mig allermest i som statsminister, er, at vi får de her centre uden for Europa, sagde hun til avisen.

46 europæiske lande er medlemmer af Europarådet. Rådet har til formål at overvåge demokratiets og retsstatens tilstand og menneskerettighedernes vilkår i medlemslandene.

RITZAU

To amerikanske soldater, der gør tjeneste i Jordan, er blevet dræbt. En tredje er savnet.

Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på X lørdag.

De to soldater blev dræbt fredag "under kamphandlinger", da amerikanske styrker sammen med "allierede styrker forsvarede sig mod iranske angreb med ballistiske missiler og droner", oplyser Centcom videre.

Det er første gang, at USA melder om tab, efter at angrebene mod Iran blev genoptaget. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Fire amerikanske soldater blev evakueret til hospitaler i Jordan. De er siden blevet udskrevet, lyder det videre.

Flere andre blev undersøgt for mindre skader, men er vendt tilbage til tjeneste.

Centcom oplyser ikke umiddelbart yderligere om de omkomne.

Det fremgår heller ikke, hvor de befandt sig, da de blev dræbt i det iranske angreb.

Den største amerikanske militærbase i Jordan ligger i Azraq. Det er omkring 100 kilometer nordøst for Jordans hovedstad, Amman.

Tidligere lørdag aften dansk tid meddelte Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, at USA vil komme til at betale for at "forsøge at opildne til krig".

Hans udtalelse kom efter syv nætter i træk med amerikanske angreb mod landet.

En midlertidig aftale om våbenhvile, der blev indgået i juni, begyndte at smuldre i sidste uge.

I de seneste dage har USA angrebet flere broer og anden infrastruktur i Iran. Ifølge det iranske styre er også en lufthavn blevet ramt.

Som svar på USA's angreb har Iran lørdag sendt missiler og droner mod mål i Saudi-Arabien og andre af USA's allierede i regionen, herunder Kuwait.

RITZAU

En kombination af varme, længerevarende tørke, vind og tæt bebyggelse var formentlig årsagen til, at fredagens brand i den lille by Krokstadelva ved Drammen i Norge kunne brede sig så hurtigt.

Det meddeler norske myndigheder.

Branden er den største i Norge i nyere tid, oplyser den norske krisehåndteringsmyndighed DSB.

- Det er den største registrerede brand af en sådan karakter, vi i DSB har registreret i moderne tid, siger myndighedens direktør, Lars Jacob Hiim, i en pressemeddelelse.

Branden, der brød ud i et område med flere rækkehuse fredag eftermiddag, er lørdag under kontrol, men endnu ikke slukket.

Over 100 boliger er brændt ned.

Det er tydeligt berørte brandfolk, som har arbejdet på højtryk i et døgns tid for at slukke ilden, der er til stede på et pressemøde lørdag.

- Det er hårdt. Vi er virkelig mærkede af det, der er sket her. Det berører os dybt, siger Calle Varfjell, der er sektionsleder ved Drammens brandvæsen, ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han kæmper med at holde tårerne tilbage, mens han fortæller om, hvordan fokus har været på at redde liv og evakuere beboere fra området.

Brandchefen for Drammen-regionens brandvæsen, Torgeir Andersen, er selv blandt de beboere i Krokstadelva, der har mistet sit hus.

- Vores vigtigste fokus er nu på at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre at denne katastrofe bliver endnu større, siger han ifølge NTB.

- Jeg er sikker på, at vi vil komme igennem dette, selv om mange står foran en krævende og vanskelig tid. Nu må vi slå ring om hinanden, vise omsorg og stå sammen som lokalsamfund, siger Andersen.

Ingen mennesker er omkommet i branden.

Sektionsleder Calle Varfjell beskriver branden som "eksplosiv".

Ud over at der var tørt i området, havde flere af husene gasflasker stående, som de benyttede til deres gasgriller.

Det brænder stadig i bevoksningen omkring Krokstadelva, men faren for, at den breder sig yderligere, er reduceret.

- Branden er ikke under kontrol, i og med at den kan blusse op igen, siger politichef Geir Oustorp ifølge nyhedsbureauet TT.

Politiet arbejder på at klarlægge, hvordan branden brød ud, hvad der er årsagen samt flere andre forhold omkring den.

Flere vidner har afgivet forklaring til politiet.

Politichefen afviser dog de rygter, der florerer på sociale medier om, at der skulle være tale om terror.

- Den tror jeg, at vi skal lægge helt død med det samme, siger han ifølge NTB på lørdagens pressemøde.

RITZAU

En kombination af varme, længerevarende tørke, vind og tæt bebyggelse var formentlig årsagen til, at fredagens brand i den lille by Krokstadelva ved Drammen i Norge kunne brede sig så hurtigt.

Det meddeler norske myndigheder på et pressemøde lørdag.

Branden, der brød ud i et område med flere rækkehuse fredag eftermiddag, er lørdag under kontrol, men endnu ikke slukket.

Over 100 boliger er brændt ned.

Det er tydeligt berørte brandfolk, som har arbejdet på højtryk i et døgns tid for at slukke ilden, der er til stede på lørdagens pressemøde.

- Det er hårdt. Vi er virkelig mærkede af det, der er sket her. Det berører os dybt, siger Calle Varfjell, der er sektionsleder ved Drammens brandvæsen, ifølge nyhedsbureauet NTB.

Han kæmper med at holde tårerne tilbage, mens han fortæller om, hvordan fokus har været på at redde liv og evakuere beboere fra området.

Ingen mennesker er omkommet i branden.

Varfjell beskriver branden som "eksplosiv".

Ud over at der var tørt i området, havde flere af husene gasflasker stående, som de benyttede til deres gasgriller.

Det brænder stadig i bevoksningen omkring Krokstadelva, men faren for, at den breder sig yderligere, er reduceret.

- Branden er ikke under kontrol, i og med at den kan blusse op igen, siger politichef Geir Oustorp ifølge nyhedsbureauet TT.

Politiet arbejder på at klarlægge, hvordan branden brød ud, hvad der er årsagen samt flere andre forhold omkring den.

Flere vidner har afgivet forklaring til politiet.

Politichefen afviser dog de rygter, der florerer på sociale medier om, at der skulle være tale om terror.

- Den tror jeg, at vi skal lægge helt død med det samme, siger han ifølge NTB på lørdagens pressemøde.

RITZAU

En lang række europæiske politikere har rettet direkte kritik mod det danske skibsværft Fayard, der holder til i Odense.

Flere end 100 politikere fra EU-Parlamentet eller nationale parlamenter i Europa har skrevet under på et brev, der opfordrer skibsværftet til at stoppe med at servicere gastankskibe, der transporterer russisk gas.

Det skriver Politiken.

Politikerne, der har skrevet under, mener, at gastankskibene indirekte bidrager til Ruslands krigsøkonomi.

Brevet er rettet direkte til Fayards øverste direktør, Thomas Andersen, og findes også på organisationen Urgewalds hjemmeside.

Urgewald, der er en miljø- og menneskerettighedsorganisation, har været med til at organisere kritikken mod Fayard.

101 politikere fra 16 forskellige lande har skrevet under. Det gælder blandt andre ni danske parlamentsmedlemmer som Villy Søvndal (SF), Christel Schaldemose (S) og Per Clausen (EL).

- Vi anerkender, at vedligeholdelsesarbejde på disse skibe under de nuværende lovgivningsmæssige rammer stadig kan være tilladt, lyder det i brevet.

- Lovlighed alene kan dog ikke være det eneste kriterium, som en sådan beslutning bedømmes ud fra. I den nuværende geopolitiske kontekst er vedligeholdelse af disse skibe strategisk set den forkerte beslutning, står der.

Villy Søvndal siger til Politiken, at sagen handler om "moral og ikke lovbrud".

Værftet Fayard holder til i Odense og har tidligere fået kritik for at servicere skibe, som sejler russisk naturgas.

Skibene transporterer flydende naturgas til EU fra Rusland. Fra januar 2027 stopper EU importen, så de involverede gastankskibe skal til den tid ikke længere serviceres på værftet i Odense.

Fayard oplyser til Politiken, at værftet "ikke driver forretning med Rusland", men at det er EU, der importerer gassen.

I januar 2025 berettede avisen Financial Times, at værftet på Fyn siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 havde serviceret ni skibe, som Rusland benytter til eksport af naturgas.

I september 2024 afslørede Danwatch og Ekstra Bladet det samme. Det gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) forbløffet.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, sagde hun 14. januar sidste år.

RITZAU

En lang række europæiske politikere har rettet direkte kritik mod det danske skibsværft Fayard, der holder til i Odense.

Flere end 100 politikere fra EU-Parlamentet eller nationale parlamenter i Europa har skrevet under på et brev, der opfordrer skibsværftet til at stoppe med at servicere gastankskibe, der transporterer russisk gas.

Det skriver Politiken.

Politikerne, der har skrevet under, mener, at gastankskibene indirekte bidrager til Ruslands krigsøkonomi.

Brevet er rettet direkte til Fayards øverste direktør, Thomas Andersen, og findes også på organisationen Urgewalds hjemmeside.

Urgewald, der er en miljø- og menneskerettighedsorganisation, har været med til at organisere kritikken mod Fayard.

101 politikere fra 16 forskellige lande har skrevet under. Det gælder blandt andre ni danske parlamentsmedlemmer som Villy Søvndal (SF), Christel Schaldemose (S) og Per Clausen (EL).

- Vi anerkender, at vedligeholdelsesarbejde på disse skibe under de nuværende lovgivningsmæssige rammer stadig kan være tilladt, lyder det i brevet.

- Lovlighed alene kan dog ikke være det eneste kriterium, som en sådan beslutning bedømmes ud fra. I den nuværende geopolitiske kontekst er vedligeholdelse af disse skibe strategisk set den forkerte beslutning, står der.

Villy Søvndal siger til Politiken, at sagen handler om "moral og ikke lovbrud".

Værftet Fayard holder til i Odense og har tidligere fået kritik for at servicere skibe, som sejler russisk naturgas.

Skibene transporterer flydende naturgas til EU fra Rusland. Fra januar 2027 stopper EU importen, så de involverede gastankskibe skal til den tid ikke længere serviceres på værftet i Odense.

I januar 2025 berettede avisen Financial Times, at værftet på Fyn siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 havde serviceret ni skibe, som Rusland benytter til eksport af naturgas.

I september 2024 afslørede Danwatch og Ekstra Bladet det samme. Det gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) forbløffet.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, sagde hun 14. januar sidste år.

RITZAU