Irans Revolutionsgarde har natten til lørdag meddelt, at den har rettet angreb mod amerikanske mål i Golfregionen.

Det rapporterer iransk stats-tv, skriver nyhedsbureauet AFP natten til lørdag dansk tid.

Det sker ifølge Iran som gengældelse for angreb fra USA.

- Hvis aggressionen gentages, vil vores svar være bredere end det her, lyder det fra revolutionsgarden, meddeler iransk stats-tv på beskedtjenesten Telegram.

Også nyhedsbureauet Reuters beskriver udtalelsen om angreb fra Irans Revolutionsgarde.

Ifølge Reuters fremgår der af udtalelsen ikke detaljer om, hvilke amerikanske mål Iran skal have angrebet.

Ifølge AFP bragte stats-tv i Iran meldingen om de nye angreb kun få minutter efter, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, tidligt natten til lørdag sendte en advarsel til Iran.

Her skrev han på X, at "vold vil blive mødt med vold".

/ritzau/

Burkina Fasos militærjunta har fredag i en udtalelse meddelt, at den har afbrudt de diplomatiske forbindelser med den tidligere kolonimagt Frankrig.

Den anklagede samtidig Frankrigs regering for vedvarende at handle imod Burkina Fasos interesser.

Militærregimet ledes af hærkaptajn Ibrahim Traore og har siddet ved magten siden et militærkup i landet i september 2022.

Juntaen fører en politik, der slår hårdt ned på kritik rettet mod den, ligesom den er fjendtligt indstillet over for vesterlændinge – især franskmænd.

Ordet junta bruges blandt andet om en gruppe, som ved et kup har taget magten i en stat.

- Burkina Fasos regering meddeler hermed det nationale og internationale samfund, at den har besluttet at afbryde diplomatiske forbindelser med Frankrig fra i dag, den 26. juni 2026, lød det i en erklæring, som fredag blev læst op på det vestafrikanske lands statslige tv-kanal.

Juntaen beskyldte i udtalelsen desuden Frankrig for at have "nykoloniale ambitioner".

Ifølge den kommer det til udtryk gennem det, den kalder Frankrigs "aktive støtte til statsundergravende grupper og til de terrorister, der kaster vores land og Sahel-regionen ud i sorg."

Burkina Faso er ligesom flere af sine nabolande gennem det seneste årti blevet ramt af dødelig vold fra grupper med tilknytning til al-Qaeda og Islamisk Stat (IS).

Frankrigs regering har kaldt beslutningen "fjendtlig og grundløs".

Den "illustrerer de burkinske myndigheders bekymrende kurs", lød det fra regeringen, der samtidig tilføjede, at den overvejer, hvilke modsvar der skal iværksættes.

Ifølge fredagens udtalelse gælder Burkina Fasos beslutning "udelukkende de institutionelle rammer for forbindelser mellem de to stater på diplomatisk niveau".

Beslutningen "sætter på ingen måde spørgsmålstegn ved de historiske, menneskelige, kulturelle og sociale bånd, der forener Burkina Fasos og Frankrigs befolkninger", lød det således.

/ritzau/AFP

Tilhængere af den militante gruppe Hizbollah har sent fredag demonstreret flere steder på gaderne i Libanons hovedstad, Beirut.

Det er sket i utilfredshed med en rammeaftale mellem Libanon og Israel, rapporterer Libanons statslige nyhedsbureau NNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere Hizbollah-tilhængere kørte fredag aften på motorcykler gennem centrale områder i Beirut og langs vejen til lufthavnen, lyder det.

En AFP-journalist beskriver at have set støtter af den militante gruppe køre på motorcykler, mens de råbte slagord langs en af vejene.

Videooptagelser, der cirkulerer på sociale medier, viser demonstranter, der samlede sig nær regeringsbygningen. Mindst en større vej var blokeret af brændende bildæk.

Den libanesiske hær har i forbindelse med protesterne oprettet midlertidige kontrolposter flere steder i hovedstaden.

Demonstrationerne kommer, efter at USA's udenrigsminister, Marco Rubio, fredag annoncerede, at en rammeaftale mellem Libanon og Israel var kommet på plads. Det skete med USA som mægler.

Aftalen blev underskrevet i Washington D.C. af Libanons ambassadør i USA, Nada Moawad, og Israels ambassadør i USA, Yechiel Leiter.

Detaljerne i rammeaftalen kendes ikke umiddelbart, og det fremgår ikke, hvordan den adskiller sig fra en våbenhvile indgået 16. april.

Marco Rubio betegnede rammeaftalen som afgørende og nødvendig, efter at Israel og Hizbollah de seneste måneder har udvekslet angreb.

Hizbollah-politikeren Hassan Fadlallah advarede fredag libanesiske myndigheder mod at forsøge at håndhæve aftalen. Det vil være umuligt for dem, medmindre de "går i borgerkrig" med Hizbollah, lød det.

Hizbollah, der støtter Iran, trak Libanon ind i den regionale konflikt i Mellemøsten den 2. marts, efter at Israel og USA få dage før havde indledt en omfattende krig i Iran.

Kort efter indgåelsen af fredagens rammeaftale sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel forbliver i Sydlibanon, indtil Hizbollah er afvæbnet.

/ritzau/

Burkina Fasos militærjunta har fredag i en udtalelse meddelt, at den har afbrudt de diplomatiske forbindelser med den tidligere kolonimagt Frankrig.

Den anklagede samtidig Frankrigs regering for vedvarende at handle imod Burkina Fasos interesser.

Militærregimet ledes af hærkaptajn Ibrahim Traore og har siddet ved magten siden et militærkup i landet i september 2022.

Juntaen fører en politik, der slår hårdt ned på kritik rettet mod den, ligesom den er fjendtligt indstillet over for vesterlændinge – især franskmænd.

Ordet junta bruges blandt andet om en gruppe, som ved et kup har taget magten i en stat.

- Burkina Fasos regering meddeler hermed det nationale og internationale samfund, at den har besluttet at afbryde diplomatiske forbindelser med Frankrig fra i dag, den 26. juni 2026, lød det i en erklæring, som fredag blev læst op på det vestafrikanske lands statslige tv-kanal.

Juntaen beskyldte i udtalelsen desuden Frankrig for at have "nykoloniale ambitioner".

Ifølge den kommer det til udtryk gennem det, den kalder Frankrigs "aktive støtte til statsundergravende grupper og til de terrorister, der kaster vores land og Sahel-regionen ud i sorg."

/ritzau/AFP

USA's vicepræsident, J.D. Vance, advarer om, at vold vil blive mødt med vold.

Det sker i et opslag natten til lørdag dansk tid på det sociale medie X, efter at USA fredag udførte nye angreb mod Iran.

- Iran har underskrevet en aftale om våbenhvile. Vi har overholdt den. Hvis de har indvendinger mod den måde, MoU'en (Memorandum of Understanding, red.) bliver udmøntet på, kan de løfte røret, skriver vicepræsidenten.

- Men vold vil blive mødt med vold.

I opslaget deler Vance desuden et opslag fra det amerikanske militærs centralkommando, U.S. Central Command, hvor kommandoen beskriver fredagens angreb mod Iran.

Ifølge USA var det et modsvar på et andet angreb mod et skib, der torsdag sejlede gennem Hormuzstrædet. USA siger, at det var Iran, som stod bag torsdagens angreb.

Angrebet på skibet kaldes i opslaget fra centralkommandoen for et "klart" brud på våbenhvileaftalen mellem de to lande.

Irans Revolutionsgarde har efter fredagens angreb fra USA varslet, at man vil komme med et hurtigt og resolut modsvar.

Det såkaldte Memorandum of Understanding (MoU) er et forståelsespapir, som USA og Iran tidligere på måneden blev enige om.

Det har til formål at forlænge våbenhvilen og skabe en politisk ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på krigen.

Iran udsendte torsdag en advarsel om, at skibe ikke skulle bruge andre ruter end dem, som Iran havde godkendt.

Fredag skrev nyhedsbureauet AFP på baggrund af skibsdata, at skibe - trods angrebet torsdag - er fortsat med at sejle gennem Hormuzstrædet. Dog ikke umiddelbart på det niveau, som der var onsdag inden hændelsen, skrev AFP.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene. Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer i fredstid gennem Hormuzstrædet.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har i en samtale med Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, lovet fortsat amerikansk støtte i forbindelse med redningsarbejdet efter to jordskælv nær Caracas.

Det skriver Delcy Rodríguez fredag på det sociale medie X.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, deltog også i samtalen.

- Jeg modtog et opkald fra præsident Donald Trump og udenrigsminister Marco Rubio, som bekræftede, at USA's regering fortsat støtter Venezuela i denne vanskelige tid, skriver Delcy Rodríguez.

- De bekræftede deres engagement i at støtte redningsindsatsen ved at sende redningsmandskab, specialudstyr, støtte til midlertidige indkvarteringer og humanitær bistand til de berørte familier. Vi værdsætter denne gestus af venskab og samarbejde, lyder det videre.

Venezuela blev natten til torsdag dansk tid ramt af to jordskælv, der målte henholdsvis 7,2 og 7,5.

Skælvene ramte det nordlige Venezuela vest for landets hovedstad, Caracas.

Tidligere fredag sagde Venezuelas nationalforsamlings formand, Jorge Rodríguez, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 920 personer har mistet livet i jordskælvene.

Men der er stor usikkerhed om det reelle antal døde, kvæstede og savnede.

Den amerikanske geologiske overvågningsmyndighed, USGS, vurderer det sandsynligt, at over 10.000 mennesker har mistet livet.

La Guaira, en kystby lige uden for Caracas, er den værst ramte. Her er mindst 100 bygninger, som også tæller store boligblokke, styrtet sammen.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, tog over i begyndelsen af 2026, efter at amerikansk militær tog hendes forgænger Nicolás Maduro og hans hustru til fange i januar.

Trump-administrationen havde forinden kritiseret Nicolás Maduro for at være i ledtog med narkokriminelle.

Maduro og hustruen befinder sig nu i USA, hvor de afventer rettergang i en sag om blandt andet narkosmugling. De nægter sig skyldige.

/ritzau/

USA's vicepræsident, J.D. Vance, advarer om, at vold vil blive mødt med vold.

Det sker i et opslag natten til lørdag dansk tid på det sociale medie X, efter at USA fredag udførte nye angreb mod Iran.

- Iran har underskrevet en aftale om våbenhvile. Vi har overholdt den. Hvis de har indvendinger mod den måde, MoU'en (Memorandum of Understanding, red.) bliver udmøntet på, kan de løfte røret, skriver vicepræsidenten.

- Men vold vil blive mødt med vold.

Ifølge USA skete fredagens angreb mod Iran som modsvar på et andet angreb mod et skib, der torsdag sejlede gennem Hormuzstrædet.

Ifølge USA var det Iran, som stod bag torsdagens angreb.

Det såkaldte Memorandum of Understanding ( MoU ) er et forståelsespapir, som USA og Iran tidligere på måneden blev enige om.

Det har til formål at forlænge våbenhvilen og skabe en politisk ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på krigen.

/ritzau/

USA har fredag udført nye angreb mod Iran som modsvar på et angreb på et skib, der torsdag sejlede gennem Hormuzstrædet.

Det oplyser det amerikanske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters, ligesom det fremgår af en udtalelse, som den amerikanske centralkommando har delt på X.

Ifølge USA er det Iran, som stod bag torsdagens angreb.

Iran udsendte torsdag også en advarsel om, at skibe ikke skulle bruge andre ruter end dem, som Iran havde godkendt.

Angrebet på skibet kaldes i udtalelsen fra centralkommandoen for et "klart" brud på våbenhvileaftalen mellem de to lande.

Som modsvar har USA's styrker angrebet faciliteter, hvor droner og missiler opbevares i Iran, samt radarstationer, lyder det.

- USA's militær vil forblive til stede og årvågne for at sikre, at alle aspekter af aftalen med Iran overholdes, følges og er i fuld effekt, skriver centralkommandoen.

I en udtalelse varsler Irans Revolutionsgarde, at man vil komme med et hurtigt og resolut modsvar på USA's angreb.

Tidligere fredag skrev USA's præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social, at Iran havde begået et "tåbeligt" brud på våbenhvilen ved at skyde droner mod skibe i Hormuzstrædet.

Ifølge det amerikanske militær var det et fragtskib, som sejler under Singapores flag, der blev angrebet.

FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO) stoppede torsdag midlertidigt en evakueringsplan for strandede skibe i Den Persiske Golf efter angrebet på skibet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er skibstrafikken i Hormuzstrædet dog fortsat fredag.

Det er dog ikke på samme niveau, som det var tilfældet onsdag.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev strædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

/ritzau/

USA har fredag udført nye angreb mod Iran som modsvar på et angreb på et skib, der torsdag sejlede gennem Hormuzstrædet.

Det oplyser det amerikanske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters, ligesom det fremgår af en udtalelse, som den amerikanske centralkommando har delt på X.

Ifølge USA er det Iran, som stod bag torsdagens angreb.

Iran udsendte torsdag også en advarsel om, at skibe ikke skulle bruge andre ruter end dem, som Iran havde godkendt.

Angrebet på skibet kaldes i udtalelsen fra centralkommandoen for et "klart" brud på våbenhvileaftalen mellem de to lande.

Som modsvar har USA's styrker angrebet faciliteter, hvor droner og missiler opbevares i Iran, samt radarstationer, lyder det.

- USA's militær vil forblive til stede og årvågne for at sikre, at alle aspekter af aftalen med Iran overholdes, følges og er i fuld effekt, skriver centralkommandoen.

Tidligere fredag skrev USA's præsident, Donald Trump, også på sit sociale medie Truth Social, at Iran havde begået et "tåbeligt" brud på våbenhvilen ved at skyde droner mod skibe i Hormuzstrædet.

Ifølge det amerikanske militær var det et fragtskib, som sejler under Singapores flag, der blev angrebet.

FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO) stoppede torsdag midlertidigt en evakueringsplan for strandede skibe i Den Persiske Golf efter angrebet på skibet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er skibstrafikken i Hormuzstrædet dog fortsat fredag.

Det er dog ikke på samme niveau, som det var tilfældet onsdag.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev strædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

/ritzau/

USA har fredag udført nye angreb mod Iran, som modsvar på et angreb på et skib, der torsdag sejlede igennem Hormuzstrædet.

Det oplyser det amerikanske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters, ligesom det fremgår af en udtalelse, som den amerikanske centralkommando har delt på X.

Ifølge USA er det Iran, som stod bag torsdagens angreb.

Iran udsendte torsdag også en advarsel om, at skibe ikke skulle bruge andre ruter, end dem, som Iran havde godkendt.

Angrebet på skibet kaldes i udtalelsen fra centralkommandoen for et "klart" brud på våbenhvileaftalen mellem de to lande.

Som modsvar har USA's styrker angrebet faciliteter, hvor droner og missiler opbevares i Iran samt radarstationer, lyder det.

- USA's militær vil forblive til stede og årvågne for at sikre, at alle aspekter af aftalen med Iran, overholdes, følges og er i fuld effekt, skriver centralkommandoen.

Tidligere fredag skrev USA's præsident, Donald Trump, også på sit sociale medie Truth Social, at Iran havde begået et "tåbeligt" brud på våbenhvilen ved at skyde droner mod skibe i Hormuzstrædet.

FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO) stoppede torsdag midlertidigt en evakueringsplan for strandede skibe i Den Persiske Golf efter angrebet på skibet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er skibstrafikken i Hormuzstrædet dog fortsat fredag.

/ritzau/

Vejrrekorder fortsætter med at blive slået i Europa, og de tårnhøje temperaturer begynder også at ramme lande helt tæt på Danmark, mens hedebølgen bevæger sig østpå.

I Tyskland har man fredag registreret en temperatur på 41,3 grader celsius, hvilket er den højeste temperatur målt i landet nogensinde.

Det oplyser den tyske vejrtjeneste - Deutscher Wetterdienst - til nyhedsbureauet dpa.

Rekordtemperaturen blev målt klokken 17 i delstaten Saarland i det sydvestlige Tyskland.

Hvis målingen bekræftes, vil den overgå den hidtidige nationale varmerekord på 41,2 grader, der blev sat 25. juli 2019.

I Storbritannien er der fredag for tredje dag i træk blevet slået junirekord.

I Santon Downham i West Suffolk i det østlige England er der blevet målt 37,3 grader, oplyser den britiske vejrtjeneste ifølge Sky News. Og dermed blev torsdagens rekord på 36,7 grader slået.

Også onsdag blev der slået rekord i Storbritannien.

Og Schweiz har fredag slået sin rekord for juni med 38,8 grader celsius målt i Basel, oplyser MeteoSwiss.

Gadefester og musikfestivaler er blevet aflyst flere steder i Vesteuropa. Salg af alkohol er også blevet begrænset visse steder fredag.

AFP-beregninger viser, at omkring 150 millioner mennesker i Europa fredag stod til at opleve temperaturer over 35 grader.

For over 420 millioner mennesker på tværs af Europa - Tyrkiet ikke medregnet - stod de maksimale temperaturer til at nå over 30 grader. Det er omkring 70 procent af befolkningen.

Meget af Holland er under et rødt vejrvarsel om ekstrem varme, og i Tjekkiet og Ungarn gælder det for weekenden.

Også balkanlandene står over for særdeles varme dage.

I Danmark er der kategori 2-varsel om farligt vejr i form af hedebølge for stort set hele landet, hvor der mange steder ventes temperaturer over 30 grader. Varslet gælder til og med søndag aften.

- Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude, lyder anbefalingen på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, meddeler fredag, at der er kommet en rammeaftale på plads mellem Israel og Libanon.

Meldingen kommer efter forhandlinger i Washington D.C, hvor USA har været mægler.

Trods en våbenhvile har der været fortsatte kampe mellem Israel og den libanesiske milits Hizbollah, og med den seneste aftale gøres et nyt forsøg på at få indstillet beskydningen.

Ifølge Rubio skal aftalen være en begyndelse på at "etablere en ramme for varig fred og sikkerhed". Det siger ministeren under en underskriftsceremoni ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I dag har vi taget det første skridt i det, der utvivlsomt bliver en svær rejse, men en vigtig, afgørende og nødvendig en af slagsen, siger Rubio ifølge Reuters.

Med ved underskrivelsen var Libanons ambassadør i USA, Nada Moawad, og hendes israelske modstykke, Yechiel Leiter.

Detaljerne i rammeaftalen kendes ikke umiddelbart, og det fremgår ikke, hvordan den adskiller sig fra en våbenhvile indgået 16. april.

I hvilket omfang Hizbollah-militsen er klar til at overholde aftalen, er også uklart.

Hizbollah-politikeren Hassan Fadlallah advarer de libanesiske myndigheder mod at forsøge at håndhæve aftalen. Han siger ifølge mediet Al Mayadeen, at det ikke vil være muligt for dem, medmindre de "går i borgerkrig" med støtte fra USA.

Kort efter indgåelsen af rammeaftalen siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel forbliver i Sydlibanon, indtil Hizbollah er afvæbnet. Det skriver AFP.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt i Mellemøsten den 2. marts, efter at Israel og USA få dage før havde indledt en omfattende krig i Iran.

Hizbollah er allieret med Iran, og militsens angreb førte til modangreb fra Israel fra både luften og på jorden.

Over 4000 mennesker er blevet dræbt i Libanon ifølge det libanesiske sundhedsministerium, og over en million er blevet fordrevet under den israelske offensiv.

Israels dødstal fra denne runde af kampe med Hizbollah omfatter mindst 32 soldater og fire civile. Hizbollah kommer ikke med tal for, hvor mange soldater der er blevet dræbt, men ifølge Reuters drejer det sig om flere tusinde.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, meddeler fredag, at der er kommet en rammeaftale på plads mellem Israel og Libanon.

Meldingen kommer efter forhandlinger i Washington D.C, hvor USA har været mægler.

Trods en våbenhvile har der været fortsatte kampe mellem Israel og den libanesiske milits Hizbollah, og med den seneste aftale gøres et nyt forsøg på at få indstillet beskydningen.

Ifølge Rubio skal aftalen være en begyndelse på at "etablere en ramme for varig fred og sikkerhed". Det siger ministeren under en underskriftsceremoni ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I dag har vi taget det første skridt i det, der utvivlsomt bliver en svær rejse, men en vigtig, afgørende og nødvendig en af slagsen, siger Rubio ifølge Reuters.

Med ved underskrivelsen var Libanons ambassadør i USA, Nada Moawad, og hendes israelske modstykke, Yechiel Leiter.

Detaljerne i rammeaftalen kendes ikke umiddelbart, og det fremgår ikke, hvordan den adskiller sig fra en våbenhvile indgået 16. april.

I hvilket omfang Hizbollah-militsen er klar til at overholde aftalen, er også uklart.

Hizbollah-politikeren Hassan Fadlallah advarer de libanesiske myndigheder mod at forsøge at håndhæve aftalen. Han siger ifølge mediet Al Mayadeen, at det ikke vil være muligt for dem, medmindre de "går i borgerkrig" med støtte fra USA.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt i Mellemøsten den 2. marts, efter at Israel og USA få dage før havde indledt en omfattende krig i Iran.

Hizbollah er allieret med Iran, og militsens angreb førte til modangreb fra Israel fra både luften og på jorden.

Over 4000 mennesker er blevet dræbt i Libanon ifølge det libanesiske sundhedsministerium, og over en million er blevet fordrevet under den israelske offensiv.

Israels dødstal fra denne runde af kampe med Hizbollah omfatter mindst 32 soldater og fire civile. Hizbollah kommer ikke med tal for, hvor mange soldater der er blevet dræbt, men ifølge Reuters drejer det sig om flere tusinde.

/ritzau/

Dødstallet efter jordskælvene i Venezuela er steget til 920.

Det siger Venezuelas nationalforsamlings formand, Jorge Rodríguez, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der er tale om det andet spring på flere hundrede døde fredag. Tidligere var det officielle dødstal 589 personer.

Der er fortsat stor usikkerhed om det reelle antal døde og kvæstede.

FN's humanitære chef, Tom Fletcher, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er 50.000 savnede.

Han advarede tidligere fredag om, at dødstallet vil "stige markant".

- Det er en meget, meget kompleks nødhjælpsaktion, sagde Fletcher.

Det fremgår ikke, hvad hans kilde til de 50.000 savnede er. Men lignende tal fremgår af en hjemmeside, der tager imod meldinger om savnede.

Det var natten til torsdag dansk tid, at Venezuela blev ramt af to jordskælv, der havde en beregnet størrelse på henholdsvis 7,2 og 7,5.

Skælvene ramte det nordlige Venezuela vest for landets hovedstad, Caracas.

Jordskælvene ramte med under et minuts mellemrum.

Den amerikanske geologiske overvågningsmyndighed, USGS, vurderer det sandsynligt, at over 10.000 mennesker har mistet livet.

Alene i kystbyen La Guaira uden for Caracas er mindst 100 bygninger, herunder store boligblokke, styrtet sammen.

Ifølge Fletcher har FN's kontor for koordinering af humanitære indsatser, OCHA, ikke et estimat for, hvor mange døde der er.

- Det er vores job at finde så mange som muligt og at holde dødstallet så lavt som muligt, men det er klart, at det vil stige markant, siger han.

Venezuela står stadig i en skrøbelig situation, seks måneder efter USA tog den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Redningsindsatsen har været langsom, og flere steder er der ifølge AFP behov for flere tunge maskiner for at hjælpe med at grave folk ud af murbrokkerne.

Ifølge OCHA er rednings- og eftersøgningshold fra mindst 17 lande ved at blive mobiliseret.

/ritzau/

Alle lande, der lægger skat på digitale tjenester fra amerikanske selskaber, vil blive ramt af 100 procent told på varer sendt til USA.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Adskillige europæiske lande har diskuteret snart at indføre en skat på digitale tjenester for amerikanske virksomheder, skriver Trump.

- Nogle af disse lande er tæt på rent faktisk at gøre dette.

- Lad denne erklæring være en klar meddelelse om, at ethvert land, der indfører en sådan skat, straks vil blive pålagt en 100 procent told på alle varer, der sendes til USA, fortsætter præsidenten.

Han understreger, at fredagens udmelding har forrang for handelsaftaler, som USA allerede skulle have lavet med et land.

Spørgsmålet om, hvordan EU og enkeltlande bedre kan beskatte de store amerikanske techselskaber, har længe været debatteret.

Mange lande ønsker bedre mulighed for at beskatte de store selskaber der, hvor de tjener pengene – i stedet for at overskuddet føres til et sted med lavere skattesats.

I en udtalelse fra en talsperson fra EU-Kommissionen lyder det fredag, at EU's medlemslande har ret til at regulere økonomiske aktiviteter i deres territorie.

Samtidig understreges det, at EU hurtigt vil svare, hvis uberettigede skridt forfølges. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Frankrig indførte i 2019 en afgift på tre procent på indtægter fra teknologivirksomheder – herunder amerikanske giganter som Facebook, Amazon, Apple og Googles moderselskab Alphabet – inden for landets grænser.

Den skat er tidligere blevet kritiseret af Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Canada besluttede sidste år at droppe sin skat på digitale tjenester for at redde handelsforhandlinger med USA. Det skete netop efter pres fra Trump.

I Norge har en skattekommission denne uge foreslået en skat på digitale tjenester for at ramme de store techselskaber, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

I Dansk Industri maner seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard til ro efter toldtruslerne.

- Det er alvorlige trusler fra Trump, men lad os ikke gå i panik. Det er sket mange gange før, og Trump får svært ved at finde et lovgrundlag for at indføre nye voldsomme toldsatser, siger han i en skriftlig kommentar og henviser til, at præsidenten tidligere er blevet underkendt af USA's højesteret.

- EU-Parlamentet har netop godkendt toldaftalen med USA, og indtil videre bør vi holde os til den og tage udgangspunkt i den. Indtil videre hænger Trumps nye toldtrusler i en ret tynd tråd, vurderer han.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, meddeler fredag, at der er kommet en rammeaftale på plads mellem Israel og Libanon.

Meldingen kommer efter forhandlinger i Washington D.C, hvor USA har været mægler.

Trods en våbenhvile har der været fortsatte kampe mellem Israel og den libanesiske milits Hizbollah, og med den seneste aftale gøres et nyt forsøg på at få indstillet beskydningen.

Ifølge Rubio skal aftalen være en begyndelse på at "etablere en ramme for varig fred og sikkerhed". Det siger ministeren under en underskriftsceremoni ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I dag har vi taget det første skridt i det, der utvivlsomt bliver en svær rejse, men en vigtig, afgørende og nødvendig en af slagsen, siger Rubio ifølge Reuters.

Med ved underskrivelsen var Libanons ambassadør i USA, Nada Moawad, og hendes israelske modstykke, Yechiel Leiter.

Detaljerne i rammeaftalen kendes ikke umiddelbart, og det fremgår ikke, hvordan den adskiller sig fra en våbenhvile indgået 16. april.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt i Mellemøsten den 2. marts, efter at Israel og USA få dage før havde indledt en omfattende krig i Iran.

Hizbollah er allieret med Iran, og militsens angreb førte til modangreb fra Israel fra både luften og på jorden.

Over 4000 mennesker er blevet dræbt i Libanon ifølge det libanesiske sundhedsministerium, og over en million er blevet fordrevet under den israelske offensiv.

Israels dødstal fra denne runde af kampe med Hizbollah omfatter mindst 32 soldater og fire civile. Hizbollah kommer ikke med tal for, hvor mange soldater der er blevet dræbt, men ifølge Reuters drejer det sig om flere tusinde.

/ritzau/