For få unge har gjort brug af muligheden for at få et digitalt kulturpas på 1000 kroner årligt.

Det efterlader en række ubrugte midler i ordningen, som kulturminister Zenia Stampe (R) nu vil flytte, samtidig med at hun varsler ændringer for kulturpasset.

Zenia Stampe foreslår partierne bag aftalen om kulturpasset, at 20 millioner kroner i ubrugte midler fra det digitale kulturpas rykkes over til de længerevarende kulturpasforløb, hvor unge bliver en del af et forløb inden for kultur- og idrætslivet.

- Det, vi har fundet ud af nu, er, at det er lidt svært for den her meget sårbare målgruppe at gøre brug af det her betalingskort.

- Der har vi meget bedre erfaringer med at lave skræddersyede forløb, hvor vi tager dem i hånden og ind i kulturlivet sammen med andre unge.

De to dele af ordningen er begge målrettet omkring 50.000 unge, der står uden for uddannelse og fuldtidsarbejde eller er indskrevet på en FGU-uddannelse.

Foreløbig er der blevet aktiveret 8138 digitale kulturpas, der fungerer som et betalingskort.

67,5 procent af pengene fra de aktiverede kulturpas er blevet brugt på biografbilletter.

Spørgsmål: Vil du sige, at den her del med betalingskort har været en skuffelse indtil videre?

- Jeg vil i hvert fald sige, at der er noget, der tyder på, at det ikke er den helt rette indretning i forhold til den her meget sårbare gruppe. Dem skal vi nå på en helt anden måde, siger Zenia Stampe.

Derfor vil kulturministeren se på, om målgruppen til det digitale kulturpas skal bredes ud.

- Så det kommer flere unge til gavn og mere bliver et forsøg på at bygge bro mellem de unge og kulturlivet end et rent socialpolitisk initiativ.

Det første forsøg med kulturpasordningen løber resten af 2026, inden ordningen skal evalueres.

Den politiske aftale bag ordningen blev vedtaget af SVM-regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet i november 2024.

RITZAU

Letbanen kører tidligt tirsdag morgen ikke på linje L2 mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital og Lystrup.

Det fremgår af Rejseplanen.

Nogle afgange på L2 kan desuden være helt aflyst, lyder det.

- Se aflysninger og forsinkelser på infoskærme, Midttrafik live og på Rejseplanen. Se alternative rejsemuligheder på Rejseplanen.

Peter Andersen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, oplyser, at en bil mandag aften kørte ind i letbanen ved Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej i Aarhus.

Vagtchefen kan kort efter klokken 05 ikke give en tidshorisont for, hvornår letbanen vil køre igen.

- De skal have et bjærgningskøretøj ind på skinnerne og løfte toget på plads, før det kan køre videre, siger han.

L2 kører fra Odder til Lystrup.

Ingen kom til skade i færdselsuheldet, som politiet modtog anmeldelsen om klokken 23.32.

- Vi var derude med en enkelt patrulje, der håndterede det praktiske. Nu skal rapporterne og forklaringer samles, så vi kan klarlægge hændelsesforløbet, siger Peter Andersen.

Ingen er blevet anholdt i sagen, og der er ingen mistanke om alkoholpåvirkning, siger han.

RITZAU

Letbanen kører tidligt tirsdag morgen ikke på linje L2 mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital/Lystrup.

Det fremgår af Rejseplanen.dk.

Peter Andersen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, oplyser, at en bil mandag aften kørte ind i letbanen ved Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej i Aarhus.

Vagtchefen kan kort efter klokken 05 ikke give en tidshorisont for, hvornår letbanen vil køre igen.

- De skal have et bjærgningskøretøj ind på skinnerne og løfte toget på plads, før det kan køre videre, siger han.

L2 kører fra Odder til Lystrup.

Ingen kom til skade i færdselsuheldet, som politiet modtog anmeldelsen om klokken 23.32.

- Vi var derude med en enkelt patrulje, der håndterede det praktiske. Nu skal rapporterne og forklaringer samles, så vi kan klarlægge hændelsesforløbet, siger Peter Andersen.

Ingen er blevet anholdt i sagen, og der er ingen mistanke om alkoholpåvirkning, siger han.

RITZAU

Det samlede klimaaftryk fra en forlænget olie- og gasjagt i Nordsøen er markant højere, end regeringen har meldt offentligt ud.

Det viser nye beregninger fra Greenpeace, der har undersøgt de afledte udledninger af CO2 fra en eventuel licensforlængelse fra 2042 til 2050 i Nordsøen.

- Tallene, som både Total Energies og regeringen selv har fremlagt, viser kun en lillebitte del af det samlede klimaaftryk, licensforlængelsen vil have, siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder fra Greenpeace.

Regeringen står foran en beslutning om, hvorvidt man skal give tilladelse til at olieselskabet Total kan forlænge deres produktion af olie og gas i den danske Nordsø fra 2042 til 2050.

I den forbindelse har klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa svaret til medier, at der vil være en udledning af omkring fem millioner ton CO2 forbundet med forlængelsen.

Her er der dog tale om udledninger udelukkende fra selve processen med at hive olie- og gas op af undergrunden – og ikke udledningen fra selve brug og forbrænding af de fossile brændsler.

Hvis man tager anvendelsen af den danske olie- og gas i betragtning, stiger CO2-aftrykket markant, viser beregninger fra Greenpeace.

Organisationen har taget udgangspunkt i to scenarier, olieselskabet Total Energies har indleveret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det mindste scenarie vil medføre en afledt CO2-udledning på 47 millioner ton CO2.

Det største scenarie vil medføre en afledt CO2-udledning på 90 millioner ton CO2.

Til sammenligning var hele Danmarks samlede udledning 39 millioner ton CO2 i 2025.

- Det er i en skala, hvor det kræver, at vi har en debat, om vi virkelig kan gå ind i et sådant projekt nu, siger Christian Fromberg.

Når der er forskel på tallene for CO2-udledning, er det fordi, der er tale om forskellige led i en klimacyklus.

Regeringen og Total Energies fremhæver udledningen fra deres egen proces med at udvinde olien, mens Greenpeace fremhæver de globale konsekvenser fra brugen af den olie, der udvindes i Danmark.

Det er kun udledningerne fra produktionen af olien og gassen, der tæller med i det nationale klimaregnskab- og mål, da FN’s retningslinjer tilsiger, at en CO2-udledning skal tælles der, hvor den udledes.

Hvis den danske olie dermed sælges til en tysk virksomhed, der bruger den, vil det være Tyskland, der hæfter for dens CO2-udledning.

Spørgsmål: Er det ikke et retfærdigt princip?

- Det er helt bestemt super relevant at se på klimaaftrykket for vores nationale klimamål, men jeg synes, det er mindst ligeså vigtigt at se på de samlede udledninger og hele effekten af licensforlængelsen, siger Christian Fromberg.

Greenpeace henviser til, at organisationen sidste år vandt en klagesag ved Energiklagenævnet, som pålagde et olieselskab at offentliggøre de fulde klimakonsekvenser fra en ansøgning om ny olie- og gasproduktion fra Hejre-feltet.

Ud fra det princip mener organisationen, at Total Energies og regeringen bør forholde sig til det fulde billede af CO2-udledningen.

RITZAU

En mand, der i årevis har haft seksuelle fantasier om børn, peger på sit arbejde som en medvirkende årsag til, at han begyndte at skrive med fremmede online om sine fantasier.

Han var fængselsbetjent, og jobbet var både enormt givende og enormt voldsomt. Men det rykkede hans grænser. Det har den mørkblonde mand i 30'erne forklaret i Retten på Frederiksberg.

- Det har jo været en hverdag for mig at se, hvor jeg rykker mine grænser. Når jeg gør det dagligt, så føltes det ikke så voldsomt i starten at rykke de her grænser, sagde den tiltalte på sagens første retsdag.

Særligt med én ukendt person skrev fængselsbetjenten i eksplicitte detaljer om overgreb, som han angiveligt begik mod sin egen datter.

Pigen var i gerningsperioden mellem halvandet og tre år. Han er tiltalt for at have voldtaget hende i hjemmet, mens hun sov.

Tirsdag fortsætter retssagen mod den tidligere fængselsbetjent, der også er tiltalt for at have besiddet overgrebsmateriale med børn og at have videredelt tre seksuelle billeder af sin datter.

Den tiltalte har erkendt, at han havde overgrebsmateriale, og at han delte billederne af sin datter.

Dog nægter han sig skyldig i at have voldtaget den lille pige. De overgreb, som han detaljeret beskrev over for modtageren, var fantasier og ikke virkelighed, har han sagt igen og igen.

Forsvarer Christina Schønsted fremhævede på første retsdag, at hendes klient under en afhøring har fortalt, at jobbet som fængselsbetjent skabte mere flydende grænser, og at det i hans optik havde en betydning for, at han begyndte at skrive om overgreb.

Hos Fængselsforbundet vil forbundsformand Bo Yde Sørensen ikke forholde sig til eller udtale sig om den konkrete sag, men han kan nikke genkendende til, at jobbet som fængselsbetjent er mentalt hårdt og til tider grænseoverskridende.

Der er personalemangel, og ofte står fængselsbetjente i situationer eller med spørgsmål af etisk, moralsk og juridisk karakter. Arbejdsgiveren har desuden et ansvar for at være med til at vedligeholde mental trivsel, lyder det.

Forbundsformanden afviser dog helt generelt, at der skulle være en kobling mellem det hårde arbejde, og at der begås kriminalitet.

- Der er ingen undskyldning for at begå kriminalitet. Det er jeg nødt til at sige. Det har vi alle sammen et ansvar for, og vi kan ikke lede efter en undskyldning for, at "jeg kom til at begå kriminalitet, fordi jeg har et hårdt arbejde", siger Bo Yde Sørensen.

Den tidligere fængselsbetjent blev anholdt i sit hjem i københavnsområdet i april 2025, og han har siddet varetægtsfængslet siden.

Han havde i gerningsperioden delt forældremyndighed, men han har i retten forklaret, at han efter sin anholdelse overdrog den fulde forældremyndighed til børnenes mor.

Tirsdag er der procedure i sagen. Det er her, hvor først anklagemyndigheden og derefter forsvareren opsummerer, hvordan de hver især mener, at sagens beviser skal vægtes og forstås. Senere samme dag ventes dommen afsagt.

RITZAU

Et russisk missil- og droneangreb mod den ukrainske hovedstad, Kyiv, og omkringliggende områder har kostet mindst fire personer livet.

En række personer er samtidig blevet såret, siger ukrainske embedsmænd tidligt tirsdag.

Angrebene kommer, samtidig med at børn i Ukraine skal vende tilbage til skolerne efter sommerferien, og mens myndigheder har skærpet sikkerhedsforanstaltningerne på grund af frygt for yderligere russiske angreb.

- Kyiv-regionen kom under et massivt angreb fra russiske missiler og angrebsdroner i nat, udtaler lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP i Kyiv siger, at der tidligt tirsdag kunne høres omkring 12 højlydte eksplosioner i hovedstaden, og at der kunne ses lysglimt på himlen.

Det skete ifølge journalisterne, kort tid efter at luftvåbnet havde advaret om ballistiske missiler med kurs mod byen.

- Desværre blev tre mennesker dræbt i fjendens angreb på hovedstaden, lyder det fra militæradministrationen.

Der er fra Kyiv desuden meldinger om fem sårede, lyder det videre.

I byen Boryspil, som ligger øst for Kyiv, er en butik også blevet ramt, hvilket har kostet en person livet og såret en anden, siger Tymur Tkatjenko.

Yderligere otte i byen blev såret, da en beboelsesejendom også blev ramt.

Det ukrainske luftvåben havde tidligere advaret om, at truslen fra "ballistiske våben og andre angrebsmidler mod Kyiv og regionen fortsat er til stede", og opfordret indbyggerne til at blive i beskyttelsesrum.

Ukrainske børn vender tirsdag tilbage til skolerne, og Kyivs regionale militæradministration har advaret om, at der ikke må afholdes større arrangementer i områder med et højt risikoniveau.

Angrebene tidligt tirsdag markerer den sjette dag i træk med angreb på Kyiv og den omkringliggende region, skriver Reuters.

Også fra Rusland har der været meldinger om angreb. På Telegram skriver hovedstaden Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, ifølge Reuters, at der her er blevet skudt flere end 12 droner ned, som var på vej mod byen.

Det sker, mens Ukraine fortsætter sine gengældelsesangreb mod både Moskva og regioner længere inde i landet i et forsøg på at få Rusland til at afslutte den fire et halvt år lange invasion.

I Ruslands Samara-region, der huser en række større olieraffinaderier omkring 800 kilometer sydøst for Moskva, har et luftangreb desuden beskadiget det, der omtales som civile faciliteter, har den lokale guvernør oplyst på Telegram.

RITZAU/AFP

Et russisk missil- og droneangreb mod den ukrainske hovedstad, Kyiv, og omkringliggende områder har kostet mindst fire personer livet.

En række personer er samtidig blevet såret, siger ukrainske embedsmænd tidligt tirsdag.

Angrebene kommer, samtidig med at børn i Ukraine skal vende tilbage til skolerne efter sommerferien, og mens myndigheder har skærpet sikkerhedsforanstaltningerne på grund af frygt for yderligere russiske angreb.

- Kyiv-regionen kom under et massivt angreb fra russiske missiler og angrebsdroner i nat, udtaler lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP i Kyiv siger, at der tidligt tirsdag kunne høres omkring 12 højlydte eksplosioner i hovedstaden, og at der kunne ses lysglimt på himlen.

Det skete ifølge journalisterne, kort tid efter at luftvåbnet havde advaret om ballistiske missiler med kurs mod byen.

- Desværre blev tre mennesker dræbt i fjendens angreb på hovedstaden, lyder det fra militæradministrationen.

Der er fra Kyiv desuden meldinger om fem sårede, lyder det videre.

I byen Boryspil, som ligger øst for Kyiv, er en butik også blevet ramt, hvilket har kostet en person livet og såret en anden, siger Tymur Tkatjenko.

Yderligere otte i byen blev såret, da en beboelsesejendom også blev ramt.

RITZAU/AFP

En person er natten til tirsdag dansk tid blevet dræbt af knivstik på Times Square i den amerikanske storby New York City.

Det oplyser Zohran Mamdani, der er borgmester i byen, på et pressemøde.

- Det gør mig dybt trist at meddele, at et af ofrene er afgået ved døden ligesom den formodede gerningsperson. Det andet offer er i øjeblikket indlagt på hospitalet i stabil tilstand, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var ifølge borgmesteren en kvinde, der bevæbnet med flere knive gik til angreb ved det berømte knudepunkt på Manhattan.

Hun blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.

På det sociale medie X har politiet i New York City lagt et billede op af to knive, som er blevet fundet på gerningsstedet.

Politiet i den amerikanske storby siger på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AP, at gerningspersonen er en 49-årig kvinde.

Hun hev pludselig to knive ud af en taske og stak en 68-årig mand og en 32-årig kvinde i maven på Times Square.

Ofrene blev bragt til hospitalet, hvor den 32-årige kvinde døde af sine kvæstelser.

Politiet fortæller ifølge AP ikke, hvorvidt ofrene for knivstikkeriet var turister eller lokale beboere.

Ifølge Jessica Tisch, der er politikommissær i New York City, forsøgte politiet i flere minutter at få gerningspersonen til at lægge knivene fra sig.

I stedet sagde kvinden til betjentene:

- Jeg smider ikke noget. Jeg vil hellere dræbe jer begge to.

Kvinden blev herefter skudt af politiet.

- Det var en yderst farlig situation, der udspillede sig midt på Times Square, siger Jessica Tisch ifølge AP.

Kvinden, der stod bag knivstikkeriet, er kendt af politiet for at have haft mentale problemer, men hun har ikke tidligere været anholdt.

Ifølge Jessica Tisch er der intet, der tyder på, at der var tale om et terrorangreb, skriver AP.

RITZAU

30 år efter et drab på en af hiphophistoriens mest legendariske rappere er der nu en afgørelse.

En jury i Las Vegas i den amerikanske delstat Nevada har kendt den tidligere bandeleder Duane "Keffe D" Davis skyldig i sagen om drabet på rapperen Tupac Shakur i 1996.

Tupac Shakur gik under kunstnernavnet 2Pac og er kendt som en af de mest indflydelsesrige rappere i historien. Han blev ramt af skud fra en bil den 7. september 1996 og døde som blot 25-årig få dage senere.

63-årige Davis er af anklagemyndigheden blevet beskyldt for at have stået i spidsen for planlægningen af drabet på Shakur. Det skulle være sket som hævn for et overfald på Davis' nevø samme aften.

Ifølge lovgivningen i Nevada kan Davis tiltales for drab, selv om det ikke var ham, der trykkede på aftrækkeren. Han nægtede sig skyldig.

Politiet har oplyst, at de længe havde haft Davis i kikkerten, men ikke havde nok beviser til at rejse tiltale, før han stod frem med sin historie i medierne og i sin erindringsbog.

Sammen med optagelser fra efterforskerne var de offentlige udtalelser de vigtigste beviser i sagen.

Davis' advokat har sagt, at udtalelserne blot var pral, som ikke kunne underbygges af andre beviser.

Retssagen begyndte den 17. august.

Anklagerne afspillede flere timers optagede samtaler, hvor Davis fortalte, at han var rasende, efter at Shakur sammen med flere andre havde overfaldet Davis' nevø på et kasino i Las Vegas den 7. september 1996.

Davis og tre andre mænd, heriblandt hans nevø, kørte samme aften ud i en hvid Cadillac for at lede efter Shakur, sagde han.

Han forklarede under optagelserne, at han rakte en pistol om på bagsædet. Da de fandt Knight og Shakurs bil, åbnede en af de to mænd på bagsædet ild.

Anklagerne har ikke sat navn på den mand, som ifølge dem affyrede skud.

De tre andre mænd, der befandt sig i bilen, er siden afgået ved døden.

Davis var leder af Southside Compton Crips, der er en bande fra Los Angeles-området. Banden var i konflikt med rivalerne Mob Piru, som var knyttet til Shakur og hans pladeselskab, Death Row Records.

Drabet på Shakur blev et skæringspunkt i rappens historie og forstærkede hiphop-kulturens voldelige ry samt fortællingen om striden mellem rappere fra den amerikanske øst- og vestkyst.

Der ventes senere at komme en strafudmåling i sagen.

RITZAU/Reuters

En person er natten til tirsdag dansk tid blevet dræbt af knivstik på Times Square i den amerikanske storby New York City.

Det oplyser Zohran Mamdani, der er borgmester i byen.

- Det gør mig dybt trist at meddele, at et af ofrene er afgået ved døden, ligesom den formodede gerningsperson. Det andet offer er i øjeblikket indlagt på hospitalet i stabil tilstand, siger han.

Det var ifølge borgmesteren en kvinde, der bevæbnet med flere knive gik til angreb ved det berømte knudepunkt på Manhattan.

Hun blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.

På det sociale medie X har politiet i New York City lagt et billede op af to knive, som er blevet fundet på gerningsstedet.

RITZAU/AFP

30 år efter et drab på en af hiphophistoriens mest legendariske rappere er der nu en afgørelse.

En jury i Las Vegas i den amerikanske delstat Nevada har kendt den tidligere bandeleder Duane "Keffe D" Davis skyldig i sagen om drabet på rapperen Tupac Shakur i 1996.

Tupac Shakur gik under kunstnernavnet 2Pac og er kendt som en af de mest indflydelsesrige rappere i historien. Han blev ramt af skud fra en bil den 7. september 1996 og døde som blot 25-årig få dage senere.

63-årige Davis er af anklagemyndigheden blevet beskyldt for at have stået i spidsen for planlægningen af drabet på Shakur. Det skulle være sket som hævn for et overfald på Davis' nevø samme aften.

Ifølge lovgivningen i Nevada kan Davis tiltales for drab, selv om det ikke var ham, der trykkede på aftrækkeren. Han nægtede sig skyldig.

Politiet har oplyst, at de længe havde haft Davis i kikkerten, men ikke havde nok beviser til at rejse tiltale, før han stod frem med sin historie i medierne og i sin erindringsbog.

Sammen med optagelser fra efterforskerne var de offentlige udtalelser de vigtigste beviser i sagen.

Davis' advokat har sagt, at udtalelserne blot var pral, som ikke kunne underbygges af andre beviser.

Retssagen begyndte den 17. august.

Anklagerne afspillede flere timers optagede samtaler, hvor Davis fortalte, at han var rasende, efter at Shakur sammen med flere andre havde overfaldet Davis' nevø på et kasino i Las Vegas den 7. september 1996.

Davis og tre andre mænd, heriblandt hans nevø, kørte samme aften ud i en hvid Cadillac for at lede efter Shakur, sagde han.

Han forklarede under optagelserne, at han rakte en pistol om på bagsædet. Da de fandt Knight og Shakurs bil, åbnede en af de to mænd på bagsædet ild.

Anklagerne har ikke sat navn på den mand, som, de mener, affyrede skuddet.

De tre andre mænd, der befandt sig i bilen, er siden afgået ved døden.

Davis var leder af Southside Compton Crips, der er en bande fra Los Angeles-området. Banden var i konflikt med rivalerne Mob Piru, som var knyttet til Shakur og hans pladeselskab, Death Row Records.

Drabet på Shakur blev et skæringspunkt i rappens historie og forstærkede hiphop-kulturens voldelige ry samt fortællingen om striden mellem rappere fra den amerikanske øst- og vestkyst.

Der ventes senere at komme en strafudmåling i sagen.

RITZAU/Reuters

En jury i Las Vegas har kendt den tidligere bandeleder Duane "Keffe D" Davis skyldig i sagen om drabet på rapperen Tupac Shakur i 1996.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tupac Shakur gik under kunstnernavnet 2Pac og er kendt som en af de mest indflydelsesrige rappere i historien. Han blev ramt af skud fra en bil den 7. september 1996 og døde som blot 25-årig få dage senere.

Davis er af anklagemyndigheden blevet beskyldt for at have stået i spidsen for planlægningen af drabet på Shakur.

RITZAU

Den amerikanske handelskommission (FTC) har lagt sag an mod e-handelsgiganten Amazon i USA.

Det skriver The Wall Street Journal og nyhedsbureauet AFP.

22 amerikanske delstater har desuden tilsluttet sig søgsmålet.

Amazon er anklaget for at have manipuleret de priser, som virksomheder har betalt for at annoncere på Amazons onlineplatform.

Dermed har Amazon indkasseret milliarder af dollar til sig over en periode på syv år, lyder anklagen ifølge The Wall Street Journal.

I anklageskriftet står der, at Amazon "i al hemmelighed og systematisk har opkrævet for meget fra sine cirka 1,2 millioner annoncekunder".

Manøvren har ifølge AFP resulteret i over 20 milliarder dollar i overbetalinger fra de omkring 1,2 millioner kunder.

Amazon kalder ifølge AFP søgsmålet for misforstået og fejlbehæftet. E-handelsgiganten mener, at FTC har "udvalgt" forældede interne dokumenter til at løfte søgsmålet.

FTC er en føderal myndighed, hvis hovedformål er at beskytte forbrugerne og sikre en fair og fri konkurrence på markedet.

Det er det tredje store søgsmål, som FTC har anlagt mod Amazon.

I september 2025 indvilligede Amazon i at betale 2,5 milliarder dollar i et forlig.

Her var Amazon anklaget for at have anvendt vildledende metoder til at tilmelde forbrugere til Amazon Prime og gjort det vanskeligt at opsige abonnementer.

I begyndelsen af næste år skal en retssag efter planen begynde i en sag, hvor Amazon anklages for ulovligt at have opretholdt et monopol inden for onlinehandel, skriver AFP.

Amazon genererede alene sidste år mere end 68 milliarder dollar i annonceindtægter. Amazon er ifølge AFP verdens tredjestørste udbyder af digital annoncering.

Amazons aktie lukkede mandag med et fald på over 2,5 procent.

RITZAU

To mænd er mandag aften blevet anholdt efter et knivstikkeri foran et værtshus i Aalborg.

Det oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

- De sidder her til sagsbehandling. De skal afhøres, og så skal der ske en juridisk vurdering af, om de skal fremstilles i grundlovsforhør, siger han natten til tirsdag.

De to mænd er henholdsvis 39 og 42 år.

To mænd blev såret i knivstikkeriet, der fandt sted foran værtshuset Boulevard Cafeen i Aalborgs centrum.

- Den melding, vi har fået her til aften, er, at de er uden for livsfare, siger Jesper Sørensen, efter at politiet har været i kontakt med sygehuset.

Vagtchefen fortæller, at knivstikkeriet fandt sted ved indgangen til værtshuset.

TV2 Nord berettede tidligere mandag aften om "massiv" tilstedeværelse af politifolk på gerningsstedet.

Det var en hundepatrulje, der opsporede de to formodede gerningsmænd, som samtidig var i besiddelse af det, man formoder er gerningsvåbnet.

De to ofre fik begge stiklæsioner i de nedre regioner.

Politiet har færdiggjort undersøgelserne på gerningsstedet. Området er dog fortsat spærret af, fortæller Jesper Sørensen.

Nordjyllands Politi vurderer ifølge TV2 Nord indtil videre ikke, at knivstikkeriet er banderelateret.

RITZAU

Ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, har sagt op.

Det skriver adskillige amerikanske medier, heriblandt The Wall Street Journal, CNN og Fox News.

Det sker efter måneders spændinger med USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, om hærens kurs, og efter at adskillige fremtrædende officerer er blevet fyret.

Det var avisen The Wall Street Journal, der først skrev om nyheden.

Avisen skriver, at det forventes, at Driscoll forlader det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i de kommende dage.

En kilde med kendskab til sagen bekræfter Driscolls opsigelse over for Reuters. Det står ifølge nyhedsbureauet ikke klart, om Det Hvide Hus har modtaget hans opsigelse.

Anna Kelly, der er talsmand for Det Hvide Hus, skriver i en udtalelse, at Driscoll har ydet en fremragende ledelsesindsats under historiske militære operationer og blandt andet bistået ved forhandlinger mellem Rusland og Ukraine.

Det skriver CNN og The Wall Street Journal.

- USA's hær er mægtigere end nogensinde takket være hans arbejde side om side med den øverstbefalende og krigsministeren (forsvarsministeren, red.), skriver hun ifølge The Wall Street Journal.

Tre kilder med kendskab til sagen siger til CNN, at Driscoll har sagt op. Én af dem siger, at beslutningen ikke er overraskende, hvis man tager spændingerne mellem ham og Hegseth i betragtning.

CNN betegner Driscoll som en langvarig ven af USA's vicepræsident, J.D. Vance.

Tidligere på året fyrede Hegseth den amerikanske hærs stabschef, general Randy George, og to andre generaler i hæren. George og Driscoll havde et tæt samarbejde.

Med Driscolls afgang har hæren nu ikke nogen leder, der er blevet godkendt af Senatet. General Christopher LaNeve har været fungerende stabschef, siden George blev fyret.

Driscoll har været minister for den amerikanske hær siden 2025. Han har ifølge Reuters blandt andet skubbet hæren til at blive hurtigere til at købe billigere våben. Han har også fordømt de store våbenproducenter.

RITZAU

Ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, har sagt op.

Det siger en unavngiven kilde med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Det sker efter måneders spændinger med USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, om hærens kurs, og efter at adskillige fremtrædende officerer er blevet fyret.

Det var avisen The Wall Street Journal, der først skrev om nyheden.

Avisen skriver, at det forventes, at Driscoll forlader det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i de kommende dage.

Anna Kelly, der er talsmand for Det Hvide Hus, skriver i en udtalelse, at Driscoll har ydet en fremragende ledelsesindsats under historiske militære operationer og blandt andet bistået ved forhandlinger mellem Rusland og Ukraine.

- USA's hær er mægtigere end nogensinde takket være hans arbejde side om side med den øverstbefalende og krigsministeren (forsvarsministeren, red.), skriver hun ifølge The Wall Street Journal.

USA's præsident, Donald Trump, underskrev sidste år et dekret, der ændrede navnet på forsvarsministeriet til krigsministeriet.

Titlen bliver først permanent, når forslaget er blevet godkendt i USA's lovgivende forsamling, Kongressen.

RITZAU