Der var formentlig et brud på skinnerne inden en dødelig togulykke i Spanien.

Det viser foreløbige undersøgelser offentliggjort fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt 45 mennesker mistede livet, og over 120 kom til skade, da to højhastighedstog søndag kolliderede i Spanien i regionen Andalusien. Det skete i byen Adamuz.

I ulykken kørte vogne fra et tog, som var på vej fra Málaga til Madrid, af skinnerne. Det kom fra selskabet Iryo.

Det stødte sammen med et modkørende tog fra det statsligt ejede selskab Renfe.

- Baseret på den aktuelt tilgængelige information kan det antages, at skinnebruddet skete, inden Iryo-toget, som var involveret i ulykken, kørte forbi, og dermed inden afsporingen, står der i en rapport fra den spanske havarikommission.

Der står ikke noget om årsagen til skinnebruddet. Der er også fundet skader på hjulene, som svarer til, at der var et brud på skinnerne.

Kommissionen - Comisión de Investigación de Accidentes Ferroviarios - understreger, at der er tale om foreløbige undersøgelser.

Spaniens transportminister, Oscar Puente, har ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere kaldt ulykken "meget mærkelig" og oplyst, at ulykken skete på en lige, flad strækning, som var blevet renoveret i maj.

Efter søndagens kollision er der sket yderligere to togulykker i Spanien.

Det har ført til en debat om togsikkerheden i landet, hvor der blev erklæret tre dage med landesorg på grund af søndagens ulykke.

Tirsdag døde en lokomotivfører i en togulykke i Barcelona, da en væg tilsyneladende væltede ned over togsporene.

15 personer blev i samme ulykke kvæstet.

Også torsdag blev flere personer kvæstet, da et tog kørte ind i en kran.

Et ukendt antal personer kom lettere til skade, oplyste redningstjenester.

/ritzau/Reuters

Højesteret frifinder fredag en 30-årig mand for brud på straffeloven ved at have publiceret vittigheder på to hjemmesider.

Manden blev tidligere kendt skyldig i både Vestre Landsret og Retten i Holstebro, hvor han blev idømt syv dages betinget fængsel.

Her blev det vurderet, at 50 vittigheder om jøder og sorte var forhånende og en overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf, paragraf 266 b, stk. 1.

Højesteret konkluderer i fredagens dom, at udtalelserne efter deres indhold isoleret set måtte anses for forhånende og nedværdigende.

Men på baggrund af den sammenhæng, som de grove ord indgik i, finder den, at de ikke var fremsat for at udtrykke had med det formål at skade jøder og sorte.

Højesteret vurderer også, at vittighederne heller ikke kunne opfattes sådan af brugere, som tilgik hjemmesiden.

Dermed overtrådte manden ikke den såkaldte racismeparagraf, da han udgav vittighederne på den danske hjemmeside vitser-jokes.dk og den tyske witze-paradies.de.

- Vittigheder, humor og satire, som ikke har det formål at udtrykke had for at skade, og som heller ikke med rimelighed kan opfattes sådan, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, lyder det i afgørelsen.

Vittighederne var inddelt i forskellige kategorier. På den danske hjemmeside kunne man blandt andet vælge kategorier som "grove jokes", "jøde-jokes" og "racistiske jokes".

Anklagemyndigheden har lagt vægt på mandens formål med ytringerne.

I Højesteret har anklagemyndigheden argumenteret for, at ytringerne ikke kom i forbindelse med "en saglig debat". Derimod ville manden bare tjene penge på spredningen, lød det.

Først efter byrettens dom blev vittighederne fjernet fra den danske hjemmeside, pointerede anklagemyndigheden videre.

I landsretten forsikrede manden, der er multimediedesigner, at han ikke er racist.

Anklagemyndigheden gik efter en skærpelse af straffen i Højesteret.

/ritzau/

Der var formentlig et brud på skinnerne inden en dødelig togulykke i Spanien.

Det viser foreløbige undersøgelser ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt 45 mennesker mistede livet, og over 120 kom til skade, da to højhastighedstog søndag kolliderede i Spanien i regionen Andalusien. Det skete i byen Adamuz.

I ulykken kørte vogne fra et tog, som var på vej fra Málaga til Madrid, af skinnerne. Det kom fra selskabet Iryo.

Det stødte sammen med et modkørende tog fra det statsligt ejede selskab Renfe.

- Baseret på den aktuelt tilgængelige information kan det antages, at skinnebruddet skete, inden Iryo-toget, som var involveret i ulykken, kørte forbi, og dermed inden afsporingen, står der i en rapport fra undersøgelsesorganet CIAF.

/ritzau/Reuters

I januar har københavnske færdselsbetjente adskillige gange noteret, at forældre og andre bilister overtræder et indkørselsforbud ved en række skoler.

Indtil nu er det blevet til 122 sigtelser i forbindelse med 18 kontroller.

Det oplyser vicepolitiinspektør Henning Algreen Pedersen fra færdselsafdelingen i Københavns Politi fredag i en mail fredag til Ritzau.

Senest blev 28 bilister torsdag morgen sigtet ved Amagerbro Skole og Vesterbro Ny Skole.

Bøden er på 1500 kroner.

- Vores erfaring i forhold til dette er, at der stadig er behov for vores tilstedeværelse ved skolerne, konstaterer vicepolitiinspektøren.

- Vores tilstedeværelse ved skolerne skal være med til at sikre, at børnene kan komme trygt og sikkert i skole - og derfor fortsætter vi med at komme igen, lyder det fra færdselspolitiets leder.

/ritzau/

Højesteret frifinder fredag en 30-årig mand for brud på straffeloven ved at have publiceret vittigheder på to hjemmesider.

Manden blev tidligere kendt skyldig i både Vestre Landsret og Retten i Holstebro, hvor han blev idømt syv dages betinget fængsel.

Her blev det vurderet, at 50 vittigheder om jøder og sorte var forhånende og en overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf.

Højesteret konkluderer i fredagens dom, at udtalelserne efter deres indhold isoleret set måtte anses for forhånende og nedværdigende.

Men på baggrund af den sammenhæng, som de grove ord indgik i, finder den, at de ikke var fremsat for at udtrykke had med det formål at skade jøder og sorte.

Højesteret vurderer også, at vittighederne heller ikke kunne opfattes sådan af brugere, som tilgik hjemmesiden.

Dermed overtrådte manden ikke straffelovens paragraf 266 b, stk. 1, da han udgav vittighederne på den danske hjemmeside vitser-jokes.dk og den tyske witze-paradies.de.

- Vittigheder, humor og satire, som ikke har det formål at udtrykke had for at skade, og som heller ikke med rimelighed kan opfattes sådan, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, lyder det i afgørelsen.

Vittighederne var inddelt i forskellige kategorier. På den danske hjemmeside kunne man blandt andet vælge kategorier som "grove jokes", "jøde-jokes" og "racistiske jokes".

/ritzau/

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, fortæller, at partiet ikke kan "afvise", at studerende bliver en af de grupper, der får en fødevarecheck.

- Det er ikke sådan, at vi er afvisende over for det. Men det er også noget, jeg vil vente med at konkludere på, til vi er kommet videre i forhandlingsforløbet, siger Benny Engelbrecht til Ritzau.

Om det videre forløb fortæller Benny Engelbrecht, at partierne drøfter, hvem der skal have en check.

- Det er klart, at noget af det der bliver drøftet, er selvfølgelig, hvilke målgrupper der skal modtage checken, siger han.

Torsdag gik regeringen videre med forhandlingerne om lavere fødevaremoms og fødevarechecken.

Her kunne finansminister Nicolai Wammen (S) løfte sløret for, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er ude af forhandlingerne, mens regeringen, SF, De Radikale, Alternativet, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og De Konservative fortsat er med i forhandlingerne.

Finansministeren er heller ikke afvisende over for, at studerende bliver en del af den gruppe af mennesker, der kan modtage en fødevarecheck.

- Det der er vigtigt for mig, er, at fødevarechecken kommer til at gå til pensionister, som ikke har kæmpestore beløb på kontoen, til børnefamilier med små indtægter og til mennesker uden for arbejdsmarkedet. Herudover kigger vi også på at tage udeboende studerende med, har Nicolai Wammen sagt til TV 2.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, har tidligere sagt til Jyllands-Posten, at studerende også skal omfattes af fødevarechecken, som statsminister Mette Frederiksen (S) varslede i sin nytårstale.

- Vi synes, det er på sin plads at give de studerende et økonomisk boost i forhold til, at fødevarepriserne er steget, siger Mohammad Rona til avisen og tilføjer:

- Det kan næsten ikke diskuteres, at vi skal have det med. Det bliver rigtig svært, hvis der kun er checks til de grupper, du hørte i nytårstalen.

De grupper som Mohammad Rona henviser til, er dem, finansministeren også nævnte over for TV 2.

Over for Jyllands-Posten kunne Mohammad Rona understrege, at Moderaterne kommer til at stå fast på kravet om også at give en fødevarecheck til studerende.

Nicolai Wammen sagde torsdag, at han har en "klar forventning" om, at der falder en aftale på plads i den kommende uge.

/ritzau/

Højesteret frifinder fredag 30-årig mand for brud på straffeloven ved at publicere vittigheder på to hjemmesider.

Manden blev tidligere kendt skyldig ved både Vestre Landsret og Retten i Holstebro, hvor han blev idømt syv dages betinget fængsel.

Her blev det vurderet, at 50 vittigheder om jøder og sorte var forhånende og en overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf.

Højesteret fandt torsdag, at udtalelserne efter deres indhold isoleret set måtte anses for forhånende og nedværdigende.

Men på baggrund af den sammenhæng, som de grove ord indgik i, fandt den, at de ikke var fremsat for at udtrykke had med det formål at skade jøder og sorte.

/ritzau/

Energiminister Lars Aagaard er bekymret for, at de mange nye datacentre, der skyder op i landet, lægger beslag på den sparsomme kapacitet i det danske elnet.

Derfor vil han undersøge, om der er behov og mulighed for, at man politisk kan prioritere private danske kunder og danske virksomheder frem for store datacentre, når der skal lukkes flere brugere ind på elnettet.

Det siger han til Finans, efter at Energinet fredag har meldt ud, at der nogle steder i landet kun er begrænset kapacitet tilbage i det eksisterende transmissionsnet.

- Jeg har en mistanke om, at blandt andet datacentre og batteriparker lægger beslag på meget af den ledige kapacitet i elnettet, siger Aagaard til Finans.

Aagaard vil først undersøge omfanget af problemerne for at vurdere, hvordan man bedst sætter ind politisk.

Der er ifølge Finans' oplysninger eksempler både i Jylland og på Sjælland på, at danske virksomheder har fået nej til at blive sluttet til elnettet på grund af manglende kapacitet.

/ritzau/

Efter det voldsomme opgør med USA's præsident, Donald Trump, om Grønland er EU på vej til at tage endnu et skridt mod større uafhængighed af USA, når det gælder handel og forsvar.

På næste uges topmøde mellem EU og Indien i New Delhi går EU efter at afslutte forhandlingerne om en handelsaftale med Indien.

Det siger en højtplaceret EU-embedsmand fredag.

- Jeg kan bekræfte, at vi vil konkludere forhandlingerne i næste uge. Derefter skal parterne igennem deres interne processer for at komme frem til en underskrift, siger embedsmanden.

Dermed kan EU være tæt på at lukke endnu en handelsaftale, der har været mere end 20 år undervejs.

- Vi forventer stærk opbakning fra medlemslandene til aftalen, siger EU-embedsmanden.

Kort efter nytår underskrev EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande, der var 26 år undervejs.

Den har EU-Parlamentet dog nu forsøgt at forsinke ved at bede EU-Domstolen vurdere elementer i aftalen.

Men EU-Kommissionen har ifølge aftalen mulighed for at indføre den midlertidigt. Det lod Ursula von der Leyen torsdag forstå, vil ske, hvis det bliver nødvendigt.

Ligesom med EU-Indien-aftalen skal alle landene implementere Mercosur-aftalen efter underskriften, før den får effekt. Og Mercosur-landene er heller ikke færdige med det endnu, sagde von der Leyen.

EU-Kommissionen har store forventninger til aftalen med Indien, fordi EU og Indien henholdsvis er verdens anden- og fjerdestørste økonomier.

Hvis handelsaftalen falder på plads, vil det skabe et marked på omkring to milliarder mennesker:

- Efter Mercosur-aftalen er det en strategisk meget vigtig handelsaftale, vi kan indgå med Indien. I de sidste ti år er samhandlen med Indien steget med 90 procent - trods højere toldsatser fra Indiens side, siger EU-embedsmanden.

Ud over handel ventes EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at underskrive aftale om et partnerskab på forsvars- og sikkerhedsområdet med Indien.

Det vil blandt andet betyde øget udveksling af efterretninger og fælles militærøvelser.

Forsvars- og sikkerhedspartnerskabet med Indien vil blive EU's tredje i Asien. De to eksisterende aftaler er med Japan og Sydkorea.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at Nato-soldater i Afghanistan "blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen".

Det sker i et interview med Fox News.

Flere britiske politikere har udtrykt vrede over interviewet, som fandt sted torsdag under topmødet i World Economic Forum i Davos.

Her sætter Trump spørgsmålstegn ved, om andre lande i militæralliancen vil komme USA til hjælp.

- Vi har aldrig haft brug for dem. Vi har aldrig rigtig bedt om noget fra dem, siger præsidenten i USA, der som det eneste land har fået aktiveret Natos artikel 5 - nemlig efter angrebet 11. september 2001.

- De (andre Nato-lande, red.) vil sige, at de sendte nogle soldater til Afghanistan, og det gjorde de. De blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen, fortsætter Trump.

Stephen Kinnock, som har en ministerpost i det britiske sundheds- og socialministerium, siger ifølge BBC, at Storbritannien og andre allierede "altid stod skulder ved skulder med USA".

Kinnock er også den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidts mand.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til Afghanistan. De sidste danske soldater forlod landet i 2021, da Taliban igen tog magten i landet.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger, syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager. Danmark er dermed blandt de lande med flest dræbte per indbygger i Afghanistan.

Det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov har på X delt et klip af danske soldater i kamp i Afghanistan fra dokumentaren "Armadillo" som svar på Trumps påstand.

Trump er ikke den eneste fra USA's regering, som er blevet beskyldt for manglende respekt for allierede.

Vicepræsident J.D. Vance sagde sidste år i forbindelse med Ukraine, at amerikanske økonomiske interesser var en bedre sikkerhedsgaranti end "20.000 soldater fra et eller andet tilfældigt land, som ikke har udkæmpet en krig i 30 eller 40 år". Flere så det som en fornærmelse mod Storbritannien og Frankrig, hvilket Vance dog afviste.

/ritzau/

Organisationen Bæredygtigt Landbrug har besluttet at anke en dom om aflivning af mink til Østre Landsret.

Tre tidligere minkavlere har stævnet Fødevarestyrelsen med en påstand om erstatning for påbuddet om at aflive alle mink.

Retten i Glostrup frifandt styrelsen i en dom 16. december, men organisationen anker på vegne af de tre avlere afgørelsen til landsretten. Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.

Påstanden er, at påbuddet fra 6. november 2020 var en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I organisationen undrer seniorjurist Oskar Verdoner Møller sig over, at byretten ikke mener, at de tre tidligere avlere har en såkaldt retlig interesse i sagen.

- Det synes åbenlyst, at minkavlerne har en aktuel og væsentlig interesse i at få prøvet, om et ubestridt ulovligt myndighedspåbud krænker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, udtaler han i pressemeddelelsen.

De tre avlere havde farme uden smittede dyr og uden for smittezonerne.

I dommen har Retten i Glostrup noteret, at den er enig med Minkkommissionen i, at Fødevarestyrelsen ikke havde hjemmel til at udstede påbuddet 6. november.

Dommeren skriver, at han ikke har grund til at betvivle forklaringerne om, at de tre avlere fik det rigtigt skidt, og at de var frustrerede over at skulle slå deres "livsværk og fremtid" ihjel med egne hænder.

Fire dage senere - altså 10. november - beklagede styrelsen det tidligere påbud. Der var kun tale om en opfordring til at aflive af hensyn til folkesundheden, lød det.

Denne tilbagetrækning af påbuddet fik ikke de tre avlere til at indstille aflivningen, fastslår byrettens dommer.

Derfor er de ikke berettiget til erstatning, konkluderer han i afgørelsen fra december.

Da de ikke blev påvirket af det ulovlige påbud, har de ingen retlig interesse i at få afgjort, om det var i strid med menneskerettighederne, og med den begrundelse afviste dommeren i øvrigt sagen.

Nu bliver det altså Østre Landsrets tur. Hvornår det sker, vides endnu ikke.

Bæredygtigt Landbrug er en interesseorganisation, der blandt andet arbejder for at sikre økonomiske interesser for medlemmerne, der består af omkring 3000 landmænd.

Organisationen har blandt andet støttet op om traktordemonstrationer, der har kritiseret miljøreguleringer i landbruget.

/ritzau/

Saxo Bank har accepteret at betale en administrativ bøde på 313 millioner kroner for at have overtrådt hvidvaskreglerne.

Det fortæller Finanstilsynet på sin hjemmeside.

Bøden er en konsekvens af en inspektion, som blev foretaget i maj 2023.

Her konstaterede Finanstilsynet, at Saxo Bank ikke havde indhentet tilstrækkeligt med oplysninger om sine kunder og heller ikke foretog den krævede løbende overvågning.

Problemerne er blandt andet konstateret i forbindelse med den såkaldte white label-løsning, som Saxo Bank stiller til rådighed for eksterne virksomhedskunder, og som giver disse partneres kunder mulighed for at bruge Saxo Banks handelsplatform.

Det resulterede i 12 påbud, som siden er lukket. Det skete som følge af, at Saxo Bank har strammet op på sine procedurer og sikret, at man overholder reglerne.

- Vi fortsætter vores tætte samarbejde med Finanstilsynet og vil fortsat investere i optimering af vores forretningskritiske områder, herunder anti-hvidvaskområdet, så vi bliver ved med at leve op til de høje standarder, som vi stræber efter, siger administrerende direktør Kim Fournais fra Saxo Bank i en kommentar til bøden.

Der er i forbindelse med inspektionen ikke fundet tilfælde af eller tegn på hvidvask.

Finanstilsynet offentliggjorde i februar 2024 en redegørelse om den omtalte inspektion i Saxo Bank.

Her vurderede tilsynet, at der var "middelhøj" risiko for, at Saxo Bank kunne blive brugt til hvidvask eller finansiering af terror.

Risikoen blev dog forstærket af, at den nævnte white label-løsning betød, at banken ikke havde kendskab til de slutkunder, der benyttede dens investeringsplatform.

Det skyldtes blandt andet, at slutkunderne formelt ikke var kunder hos Saxo Bank, men hos eksterne kunder, hvoraf mange havde hjemme i lande, der ikke havde indført sanktioner mod Rusland.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at Nato-soldater i Afghanistan "blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen".

Det sker i et interview med Fox News.

Flere britiske politikere har udtrykt vrede over interviewet, som fandt sted torsdag under topmødet i World Economic Forum.

Her sætter Trump spørgsmålstegn ved, om andre lande i militæralliancen vil komme USA til hjælp.

- Vi har aldrig haft brug for dem. Vi har aldrig rigtig bedt om noget fra dem, siger præsidenten i USA, der som det eneste land har fået aktiveret Natos artikel 5 - nemlig efter angrebet 11. september 2001.

- De (andre Nato-lande, red.) vil sige, at de sendte nogle soldater til Afghanistan, og det gjorde de. De blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen, fortsætter Trump.

Stephen Kinnock, som har en ministerpost i det britiske sundheds- og socialministerium, siger ifølge BBC, at Storbritannien og andre allierede "altid stod skulder ved skulder med USA".

Kinnock er også den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidts mand.

/ritzau/

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M), som tirsdag gik på barselsorlov, skriver på Instagram, at hun samme dag fødte en pige.

- I tirsdags klokken 16.06 blev vores lille familie fuldendt med sidste lillesøster i flokken ved en hurtig fødsel. Vi er endnu ikke enige om et navn, men vi er enige om, at hun er sød og helt perfekt, skriver ministeren.

Privat danner hun par med Rikke Blom, som hun nu har to døtre med. Desuden har ministerens partner to børn fra et tidligere forhold.

- Ud over lidt ømhed i kroppen til mig har alle det efter omstændighederne godt, og vi er hjemme igen i vante omgivelser. Og selv om verden i disse dage buldrer derudaf, er vores fokus på at lære hinanden at kende i ro og mag i den næste tid. Men vi vender stærkt tilbage, skriver Stage.

Mens Stage er på barselsorlov, overtages hendes ministerområder af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), som altså fra i tirsdags også kan kalde sig fungerende digitaliseringsminister.

Egelund har i forvejen erfaring med at være fungerende minister. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) var på forældreorlov i 2024, vikarierede hun også for ham.

Caroline Stage har været minister siden august 2024. Hun var en af tre ministre fra Moderaterne, som i dag ikke sidder i Folketinget, men som blev hentet ind på ministerholdet i en regeringsrokade.

Det fremgår ikke af den pressemeddelelse, som Statsministeriet udsendte i tirsdags om Stages barselsorlov, hvornår Stage ventes at være tilbage i arbejdstøjet.

Stage fik en udfordrende begyndelse som minister. Dagen efter at Stage blev udnævnt til minister, kunne B.T. beskrive en klage fra ansatte i Moderaternes sekretariat til Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø i partiet. Stage var fra januar 2023 til sommeren 2024 politisk chef i sekretariatet.

Sagen var så alvorlig, at Stage overvejede at trække sig. Det har hun udtalt i et interview med Ritzau.

/ritzau/

Organisationen Bæredygtigt Landbrug har besluttet at anke en dom om aflivning af mink til Østre Landsret.

Tre tidligere minkavlere har stævnet Fødevarestyrelsen med en påstand om erstatning for påbuddet om at aflive alle mink.

Retten i Glostrup frifandt styrelsen i en dom 16. december, men organisationen anker på vegne af de tre avlere afgørelsen til landsretten. Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.

Påstanden er, at påbuddet fra 6. november 2020 var en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I organisationen undrer seniorjurist Oskar Verdoner Møller sig over, at byretten ikke mener, at de tre tidligere avlere har en såkaldt retlig interesse i sagen.

- Det synes åbenlyst, at minkavlerne har en aktuel og væsentlig interesse i at få prøvet, om et ubestridt ulovligt myndighedspåbud krænker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, udtaler han i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M), som tirsdag gik på barselsorlov, skriver på Instagram, at hun samme dag fødte en pige.

- I tirsdags klokken 16.06 blev vores lille familie fuldendt med sidste lillesøster i flokken ved en hurtig fødsel. Vi er endnu ikke enige om et navn, men vi er enige om, at hun er sød og helt perfekt, skriver ministeren.

Privat danner hun par med Rikke Blom, som hun nu har to døtre med. Desuden har ministerens partner to børn fra et tidligere forhold.

- Udover lidt ømhed i kroppen til mig har alle det efter omstændighederne godt, og vi er hjemme igen i vante omgivelser. Og selv om verden i disse dage buldrer derudaf, er vores fokus på at lære hinanden at kende i ro og mag i den næste tid. Men vi vender stærkt tilbage, skriver Stage.

Mens Stage er på barselsorlov, overtages hendes ministerområder af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), som altså fra i tirsdags også kan kalde sig fungerende digitaliseringsminister.

Caroline Stage har været minister siden august 2024. Hun var en af tre ministre fra Moderaterne, som i dag ikke sidder i Folketinget, men som blev hentet ind på ministerholdet i en regeringsrokade.

/ritzau/