Ruslands præsident, Vladimir Putin, ser "indtil videre ingen grund" til at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det siger han fredag som svar på et åbent brev fra Zelenskyj, hvor den ukrainske leder foreslår et møde mellem de to for at tale om en afslutning på krigen.

Det skriver Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ifølge Putin er brevet fra Zelenskyj "uforskammet" og virker ikke som et oprigtigt ønske om at forhandle.

- Brevet indeholder nogle ret uforskammede bemærkninger. Var det en måde at skabe rammerne for et møde ansigt til ansigt, eller er det en måde at undgå at mødes ansigt til ansigt? Jeg tror, at det var sidstnævnte, lyder det ifølge Reuters fra Putin.

Han siger videre, at der er brug for varige fredsaftaler og sender en opfordring til de russiske soldater i Ukraine:

- Fortsæt arbejdet, brødre.

Han kritiserer samtidig Zelenskyj for at ville modtage våben fra USA, men ikke stole på, at USA og præsident Donald Trump kan være garant for en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.

- Det rejser spørgsmål, siger den russiske præsident ifølge Tass.

Den amerikanske indsats for at få en fred på plads har mødt kritik fra ukrainsk og europæisk side for i for høj grad at imødekomme Ruslands ønsker om at få store dele af Ukraines territorium.

Putin taler fredag på konferencen Sankt Petersborg Internationalt Økonomisk Forum, der går under navnet "Ruslands Davos".

I sit åbne brev til Putin foreslog den ukrainske præsident torsdag, at de to ledere mødes.

- Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os - og jer.

- Jeg foreslår et møde, skrev Volodymyr Zelenskyj.

Han har opbakning fra en lang række europæiske ledere.

Ruslands krig mod Ukraine, der nu har varet i over fire år, har lagt et massivt pres på Ruslands finanser.

Stigende priser, højere skatter og de højeste låneomkostninger i omkring 20 år har ramt mange almindelige russere hårdt.

Men på konferencen i Sankt Petersborg afviser Putin, at Ruslands økonomi skulle være under pres.

- Vi hører selvfølgelig kritik fra alle sider af, at alt er kollapset, siger Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi er kommet ned på samme niveau som det, landene i eurozonen har befundet sig på i de seneste år, siger han.

Ruslands økonomi skrumpede med 0,2 procent i første kvartal af 2026. Det er første gang i tre år, at der er meldt om økonomisk tilbagegang i et kvartal, skriver AFP.

Foruden de økonomiske omkostninger ved krigen og presset fra omfattende internationale sanktioner har krigen også store menneskelige omkostninger.

I slutningen af maj lød vurderingen fra Storbritanniens største efterretningstjeneste, GCHQ, at næsten en halv million russiske soldater er blevet dræbt i krigen i Ukraine, har mediet BBC skrevet.

/ritzau/

De 27 EU-lande bliver formentlig til 28 i 2028.

Det er meldingen fra både EU's præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter fredagens EU-Vestbalkan topmøde i Montenegro.

- Nedtællingen er i gang til den næste udvidelse af EU. Til at Montenegro bliver det 28. medlemsland i 2028 , siger António Costa.

En lignende melding kommer fra Ursula von der Leyen.

- At Montenegro bliver medlem af EU i 2028, er inden for rækkevidde. Det er meget tydeligt.

- Alle i Montenegro er fokuserede på det fælles mål, og I arbejder imponerende hurtigt. Så I er tæt på målstregen, som er medlemskab af EU, siger Ursula von der Leyen.

I sidste måned begyndte EU og Montenegro at skrive et udkast til Montenegros tiltrædelsestraktat.

Det skete som følge af, at landet er langt fremme med at opfylde alle EU's tiltrædelseskrav, som er fordelt på seks forhandlingsområder og 35 kapitler.

Montenegros præsident, Jakov Milatović, kalder det et "generationsmål" at komme med i EU, efter landet fik selvstændighed for 20 år siden.

Det skete ved en folkeafstemning, hvor et flertal stemte for at opløse statsunionen med Serbien.

- Efter dagens møde er jeg sikker på, at det lykkes at blive medlem af EU i 2028, siger Jakov Milatović.

Det kræver dog opbakning fra alle 27 EU-lande, hvis et nyt land skal optages i unionen.

Det har tidligere vist sig at skabe problemer. Blandt andet blokerede Ungarn længe for Ukraines vej til EU under tidligere premierminister, Viktor Orbán.

Under Ungarns nye premierminister, Péter Magyar, har Ungarn dog givet grønt lys til at åbne det første forhandlingsområde med Ukraine.

På fredagens topmøde fremlagde Tyskland og Frankrig et forslag om gradvis integration for landene på Vestbalkan.

I dag har Vestbalkan-landene Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien status af EU-kandidatlande.

Tyskland og Frankrig fastholder ligesom Danmark og EU-Kommissionen, at processen frem mod medlemskab skal være meritbaseret.

Det vil sige, at kandidatlandene skal leve op til alle EU's krav, før de får medlemskab.

For at sikre hurtigere integration åbner det tysk-franske forslag dog for, at kandidatlandene eksempelvis kan få delvis adgang til EU’s indre marked, mens de venter på fuldt medlemskab.

Landene vil ifølge forslaget eksempelvis også kunne få observatørstatus ved vigtige møder.

De økonomiske og politiske fordele skal fastholde kandidatlandenes fokus på integration i EU frem for, at de vender blikket mod Rusland eller Kina.

Det tysk-franske tilbud er dog ikke relevant for Montenegro, siger landets præsident.

- Det er et positivt forslag, men det gælder ikke Montenegro, for vi er længere fremme i processen.

- Montenegro er det eneste land, som har indledt arbejdet med at udforme tiltrædelsestraktaten. Så Montenegro er et særligt tilfælde, siger Jakov Milatović.

/ritzau/

Fire personer er mistænkt for en forbrydelse i forbindelse med brud på to undersøiske kabler i Østersøen sidste år.

Det meddeler finsk politi fredag.

Den finske anklagemyndighed skal nu tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod de fire.

Deres nationalitet er ikke umiddelbart oplyst.

Finsk politi har efterforsket mistanke om groft hærværk, forsøg på groft hærværk samt grov forstyrrelse af telekommunikation.

- Efterforskningen er afsluttet med fire mistænkte, hvoraf tre fortsat er underlagt et rejseforbud, oplyser politiet.

Finland beslaglagde fragtskibet "Fitburg" 31. december, da det var på vej fra Rusland til Israel. Det skete på mistanke om, at skibet havde beskadiget kabler, der løber fra Helsinki til Estland.

Skibet sejlede under den caribiske østat Saint Vincent og Grenadinernes flag.

Finsk politi meldte 12. januar ud, at undersøgelserne af skibet var afsluttet, og at skibet derfor blev frigivet.

Regionen omkring Østersøen er i forhøjet beredskab efter en række brud på elkabler, telekommunikationsforbindelser og gasledninger siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Samtidig har Nato styrket sin militære tilstedeværelse i området med fregatter, fly og maritime droner.

/ritzau/Reuters

Ruslands præsident, Vladimir Putin, ser ingen grund til at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det siger han fredag som svar på et åbent brev fra Zelenskyj, hvor den ukrainske leder foreslår et møde mellem de to.

Putin siger videre, at der er brug for varige fredsaftaler og sender en opfordring til de russiske soldater i Ukraine:

- Fortsæt arbejdet, brødre.

Det skriver Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

I sit åbne brev til Putin brevet foreslog den ukrainske præsident torsdag, at de to ledere mødes.

- Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os - og jer.

- Jeg foreslår et møde, skrev Volodymyr Zelenskyj.

/ritzau/

Astronauter om bord på Den Internationale Rumstation (ISS) fik tidligere fredag besked på at forberede sig på en potentiel evakuering.

Det oplyser den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Missionen, som i øjeblikket er udsendt til ISS, består af to amerikanske astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut.

Nasa bad de fire personer om at gå ind i den rumkapsel, som er tilsluttet til rumstationen.

Mens de fire befandt sig i rumfartøjet, har en russisk besætning arbejdet på at reparere en luftutæthed, lyder det.

Hvis luftlækagen krævede det, ville der blive igangsat en nødevakuering, lød det fra en embedsmand fra Nasa.

Det russiske rumfartsagentur, Roscosmos, oplyser ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at der er fundet to lækager.

Den første lækage er standset, mens eksperter arbejder på at standse den anden.

Der er ifølge Roscosmos ingen risiko for besætningen eller nogle af systemerne.

Efter at Roscosmos har meldt ud, at der ikke er nogen risiko forbundet med lækagerne, har Nasa instrueret besætningen i at vende tilbage til rumstationen.

Nasa og Roscosmos, som sammen driver ISS, har i månedsvis diskuteret årsagen og mulige løsninger på luftutætheden.

Utætheden sidder på et vigtigt russisk-produceret modul, som er en del af rumstationen.

Luftutæthederne har været relativt begrænsede de seneste måneder, men eskalerede mandag. Her gik det fra, at der sivede omkring et pund luft om dagen til to pund, siger en højtstående embedsmand fra Nasa.

Et pund svarer til omkring 0,45 kilo.

De to amerikanske astronauter, den franske astronaut og den russiske kosmonaut tog afsted mod ISS i februar.

Her var forventningen, at deres mission skulle vare otte måneder indtil efteråret.

Gruppen erstattede den forgående besætning, som var nødt til at vende tilbage til Jorden lidt tidligere end planlagt på grund af sundhedsmæssige problemer.

Den internationale rumstation er bygget som et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og ti af Den Europæiske Rumorganisations medlemslande, heriblandt Danmark.

Rumstationen er på længde med en fodboldbane og er ifølge Reuters det største menneskeskabte objekt i rummet.

/ritzau/Reuters

I mere end otte måneder har befolkningen ventet på at blive klogere på, hvad det var, der i slutningen af september dukkede op i luftrummet over Danmark og blandt andet var skyld i, at flere lufthavne måtte lukke.

Men nu er ventetiden snart slut. Den nyudnævnte forsvarsminister, Jeppe Bruus (S), siger til Politiken, at den såkaldte dronerapport er lige på trapperne.

- Jeg forstår godt, at der har været efterspørgsel efter den. En til to uger.

- Jeg har ikke selv set den endnu, men det er klart, at jeg også har fulgt med i den debat, siger han til avisen.

Det var indtil videre uidentificerede flyvende objekter, der 22. september om aftenen blev observeret hen over Københavns Lufthavn.

Af sikkerhedshensyn måtte lufthavnen lukke i omkring fire timer, og omkring 100 starter og landinger blev aflyst.

Senere gentog hændelserne sig ved Aalborg Lufthavn, ligesom der også var forlydender om droner i andre lufthavne og ved militære installationer.

Ingen kom noget til i forbindelse med hændelserne, som statsminister Mette Frederiksen i en tale kaldte for "hybride angreb".

/ritzau/

Astronauter om bord på Den Internationale Rumstation (ISS) har fået besked på at blive inde i deres rumfartøj og forberede en potentiel evakuering.

Det oplyser den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Missionen, som i øjeblikket er udsendt til ISS, består af to amerikanske astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut.

Nasa har bedt de fire om at gå ind i den rumkapsel, som er tilsluttet til rumstationen.

Mens de fire er i rumfartøjet, forsøger en russisk besætning at reparere en luftutæthed, lyder det.

Der vil blive foretaget en nødevakuering, hvis luftlækagen kræver det, oplyser en embedsmand fra Nasa.

Det russiske rumfartsagentur, Roscosmos, oplyser ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at den første lækage er standset. Nu arbejder eksperter på at standse en anden lækage.

Der er ifølge Roscosmos ingen risiko for besætningen eller nogle af systemerne.

Nasa og Roscosmos, som sammen driver ISS, har i månedsvis diskuteret årsagen og mulige løsninger på luftutætheden.

Utætheden sidder på et vigtigt russisk-produceret modul, som er en del af rumstationen.

Luftutæthederne har været relativt begrænsede de seneste måneder, men eskalerede mandag. Her gik det fra, at der sivede omkring et pund luft om dagen til to pund, siger en højtstående embedsmand fra Nasa.

Et pund svarer til omkring 0,45 kilo.

De to amerikanske astronauter, den franske astronaut og den russiske kosmonaut tog afsted mod ISS i februar.

Her var forventningen, at deres mission skulle vare otte måneder indtil efteråret.

Gruppen erstattede den forgående besætning, som var nødt til at vende tilbage til Jorden lidt tidligere end planlagt på grund af sundhedsmæssige problemer.

Den internationale rumstation er bygget som et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og ti af Den Europæiske Rumorganisations medlemslande, heriblandt Danmark.

Rumstationen er på længde med en fodboldbane og er ifølge Reuters det største menneskeskabte objekt i rummet.

/ritzau/Reuters

Astronauter om bord på Den Internationale Rumstation (ISS) har fået besked på at blive inde i deres rumfartøj og forberede en potentiel evakuering.

Det oplyser den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Missionen, som i øjeblikket er udsendt til ISS, består af to amerikanske astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut.

Nasa har bedt de fire om at gå ind i deres rumkapsel, som er tilsluttet til rumstationen.

Mens de fire er i rumfartøjet, forsøger en russisk besætning at reparere en luftutæthed, lyder det.

Der vil blive foretaget en nødevakuering, hvis luftlækagen kræver det, oplyser en embedsmand fra Nasa.

Nasa og det russiske rumfartsagentur, Roscosmos, som sammen driver ISS, har i månedsvis diskuteret årsagen og mulige løsninger på den lille luftutæthed.

Utætheden sidder på et vigtigt russisk-produceret modul, som er en del af laboratoriet.

Luftutæthederne har været relativt begrænsede de seneste måneder, men eskalerede mandag. Her gik det fra at sive omkring et pund luft om dagen til to pund, siger en højtstående embedsmand fra Nasa.

Et pund svarer til omkring 0,45 kilo.

De to amerikanske astronauter, den franske astronaut og den russiske kosmonaut tog afsted mod ISS i februar.

Her var forventningen, at deres mission skulle vare otte måneder indtil efteråret.

Gruppen erstattede den forgående besætning, som var nødt til at vende tilbage til Jorden lidt tidligere end planlagt på grund af sundhedsmæssige problemer.

Den internationale rumstation er bygget som et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og ti af Den Europæiske Rumorganisations medlemslande, heriblandt Danmark.

Rumstationen er på længde med en fodboldbane og er ifølge Reuters det største menneskeskabte objekt i rummet.

/ritzau/Reuters

34 sundhedsansatte er foreløbig blevet smittet med ebola under det igangværende udbrud i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) og Uganda.

Syv af dem har mistet livet, mens seks andre er blevet helbredt.

Det oplyser en embedsmand i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag.

Samtidig meddeler Uganda, at landet har registreret sit andet dødsfald som følge af virussygdommen. Der er tale om en statsborger fra DR Congo.

Der er konstateret tre nye tilfælde af smitte, hvilket bringer det samlede antal tilfælde i Uganda op på 19. Det meddeler det ugandiske sundhedsministerium.

Meldingen kommer, samme dag som WHO har præsenteret en plan for at bekæmpe ebola over de næste seks måneder fra juni til november.

Indsatsen koster 518 millioner dollar, hvilket svarer til godt 3,3 milliarder kroner.

- Udbruddet udvikler sig hurtigt, og vi forsøger stadig at indhente det, siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- At inddæmme ebola kræver politisk engagement, vedvarende finansiering og tillid i arbejdet med at få engageret lokalsamfundene, siger han på et pressemøde, hvor WHO sammen med Den Afrikanske Union (AU) præsenterede den nye plan.

AU's sundhedsorgan, CDC, erklærede ebolaudbruddet i gang 15. maj.

Men på det tidspunkt havde epidemien været i gang i flere uger uden at blive opdaget, oplyser det afrikanske CDC på samme pressemøde.

Det betyder, at sundhedsmyndighederne nu er på bagkant og kæmper for at få situationen under kontrol.

Indtil videre er der bekræftet 381 smittetilfælde i DR Congo og 62 bekræftede dødsfald på grund af ebola.

Over 1000 mennesker mistænkes at være smittet med ebola, men det er ikke bekræftet endnu.

Det er den sjældne variant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

- Dette udbrud er meget alvorligt. Hvis man sammenligner med tidligere bundibugyo-udbrud, er dette det mest alvorlige bundibugyo-udbrud, siger det afrikanske CDC's generaldirektør, Jean Kaseya.

/ritzau/Reuters

Astronauter om bord på Den Internationale Rumstation (ISS) har fået besked på at blive inde i deres rumfartøj og forberede en potentiel evakuering.

Det oplyser den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Missionen, som i øjeblikket er udsendt til ISS, består af to amerikanske astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut.

Nasa har bedt de fire om at gå ind i deres rumkapsel, som er tilsluttet til rumstationen.

Mens de fire er i rumfartøjet, forsøger en russisk besætning at reparere en luftutæthed, lyder det.

Der vil blive foretaget en nødevakuering, hvis luftlækagen kræver det, oplyser en embedsmand fra Nasa ifølge Reuters.

/ritzau/

Østjyllands Politi er fredag eftermiddag til stede ved en større trafikulykke på E45-motorvejen i nordgående retning - umiddelbart før frakørslen Aarhus N.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Uheldet involverer en lastbil og flere personbiler, skriver politiets vagtchef Dion Emdal.

Motorvejen var i en periode lukket i nordgående retning, men kort før klokken 16 kan uheldsstedet passeres med forsigtighed, oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Der pågår fortsat oprydningsarbejde på stedet.

Østjyllands Politi får samtidig flere anmeldelser om bilister, der kører imod færdselsretningen.

- Det er en utrolig farlig manøvre, som endvidere, som hovedregel, giver en frakendelse af kørekortet, skriver politiet på Politi Update

Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at der er mellem 30 og 60 minutters længere rejsetid, hvis man skal køre af E45 mod nord omkring Horsens og Aarhus.

/ritzau/

Antallet af job uden for landbruget i USA steg med 172.000 i maj.

Det viser en jobrapport fra USA's kontor for arbejdsmarkedsstatistik.

Antallet af nye job er højere, end analytikere havde ventet. Økonomer spurgt af Dow Jones Newswires og Wall Street Journal havde forventet en vækst på 80.000, skriver AFP.

Tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet, kaldes også for kongetallet.

Det stiger normalt fra måned til måned. Det skyldes, at befolkningen og arbejdsstyrken i USA normalt stiger over tid. Typisk ses fald i tallet kun ved større tilbageslag i økonomien.

Andelen af arbejdsløse ligger fortsat på 4,3 procent, hvilket også var tilfældet måneden før.

I marts og april steg antallet af job uden for landbruget i USA også mere, end analytikerne havde ventet på forhånd.

I jobrapporten for maj er stigningen i antallet af job i marts og april endda blevet opjusteret.

Sammen med en stærk stigning i maj får det Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, til at kalde det "en af de bedste jobrapporter under Donald Trump".

- Det er en overraskende god jobrapport, som giver forhåbninger for aktiviteten i amerikansk økonomi. Beskæftigelsesfremgangen vidner om pæn vækst i USA, skriver han i en kommentar.

I maj var det inden for servicesektoren, i lokalstyrer og inden for sundhedssektoren, at der blev skabt nye job. Til gengæld faldt beskæftigelsen inden for finanssektoren. Det fremgår af jobrapporten.

Søren Kristensen, som er cheføkonom i AL Sydbank, pointerer, at et stærkt amerikansk arbejdsmarked gør det svært for den nye chef for den amerikanske centralbank, Kevin Warsh, at sænke renten i år.

- Det er bestemt godt nyt, men det betyder også, at behovet for en rentenedsættelse i USA ikke er overvældende, skriver han i en kommentar.

Warsh blev taget i ed som USA's nye centralbankchef 22. maj.

Han kommer ind efter en længere periode, hvor USA's præsident, Donald Trump, har udtrykt utilfredshed med Warshs forgænger på posten, Jerome Powell.

Trump har krævet, at Powell sænkede styringsrenten mere.

Det er den amerikanske centralbank, der styrer USA's rente og bestemmer, om der skal sendes flere penge ud i systemet, eller om der skal trækkes penge ud af det.

Pengepolitikken skal sikre, at beskæftigelsen er så høj som mulig, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

/ritzau/

Der bliver gratis tandlæge til alle inden for ti år.

Det budskab blev ikke mindst spredt af Enhedslisten, da regeringsgrundlaget for den nydannede regering blev offentliggjort tirsdag, og hvor Enhedslisten er parlamentarisk grundlag.

Men der er imidlertid ingen garanti for, at det lykkes at komme i mål med den gratis tandpleje til alle, siger udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen.

- Der står i regeringsgrundlaget, at der er en ambition om, at man skal have ikke-brugerbetalt, og dermed skatteyderfinansieret, tandlæge om ti år. Det kan man ikke vide, om man når i mål med, før der er gået ti år, siger han.

- Det, vi kan stå på mål for, er, at vi tager nogle konkrete skridt i denne valgperiode, startende med de mest sårbare. Og det er noget, regeringen også kommer til at prioritere i de finanslove, der kommer de næste år, siger Lars Løkke Rasmussen.

SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr har tidligere også sagt, at der er tale om en ambition fra regeringens side.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen har en "ambition" og en "vision" om at sikre gratis tandpleje til alle inden for de næste ti år.

En ekspertkommission skal nedsættes i år, og den skal anvise en præcis model, der skal sigte efter, at det er fuldt indfaset i 2035. Det skal ske "under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten", som der står i regeringsgrundlaget.

Der bliver frem mod 2030 afsat mindst fire milliarder kroner til gratis tandpleje. Ordningen begynder næste år, hvor førtidspensionister og forskellige grupper af udsatte mennesker bliver omfattet.

Tidligere beregninger, som dog ikke er helt nye, peger på, at det kan koste et sted mellem 8 og 11 milliarder kroner årligt at indføre gratis tandpleje.

Formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, anslog tirsdag, at det vil koste omkring 11 milliarder kroner om året at finansiere gratis tandpleje på det nuværende niveau.

Med gratis behandling vil beløbet kunne stige til op mod 18 milliarder kroner årligt på grund af flere patienter.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, erkendte tirsdag, at der endnu ikke er fundet finansiering til at dække gratis tandlæge til hele befolkningen.

Men han føler sig sikker på, at det kommer til at ske.

- Jeg tror, at danskerne nu med det signal, der er sendt i dag, forventer, at de får gratis tandlæge. Det har alle fire partier i regeringen forpligtet sig til, sagde Pelle Dragsted tirsdag.

Helt så skråsikker er Lars Løkke Rasmussen altså ikke.

- Det er helt åbenlyst, at det når vi ikke i mål med (i indeværende valgperiode frem mod 2030, red.).

- Det er ikke sådan, at der er skatteyderbetalt tandpleje, ikke-kosmetisk tandpleje til alle om fire år. Der er en ambition om, at det skal ske på sigt, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Østjyllands Politi er fredag eftermiddag til stede ved en større trafikulykke på E45-motorvejen i nordgående retning - umiddelbart før frakørslen Aarhus N.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Uheldet involverer en lastbil og flere personbiler, skriver politiets vagtchef Dion Emdal.

På grund af ulykken er en del af motorvejen blevet lukket i nordgående retning, men et spor ventes genåbnet kort før klokken 14.45.

Politiet anbefaler i stedet, at bilister kører af ved Aarhus Vest.

Politiet gør også opmærksom på, at der er vejarbejde på stedet.

- Sænk hastigheden i sydgående retning, og vær opmærksom på udrykningskøretøjer samt det igangværende redningsarbejde, lyder det videre.

Trafikken vil blive forsinket fredag eftermiddag, da der pågår et større oprydningsarbejde.

- Vi opfordrer fortsat til at vælge alternative veje af hensyn til massiv kø på stedet - 7-8 kilometer kø, skriver politiet i en opdatering klokken 14.22.

/ritzau/

En 35-årig kvinde, der er sigtet for grov vold med døden til følge mod en 34-årig mand mandag i Frederikshavn, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver TV2 Nord.

Den 35-årige har fredag været fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Kvinden nægter sig ifølge regionalmediet skyldig i den rejste sigtelse. Hendes forsvarer argumenterede for, at hun havde udøvet lovlig nødværge.

I grundlovsforhøret fredag ønskede den 35-årige kvinde ikke at udtale sig.

Kort efter middag mandag rykkede Nordjyllands Politi ud til en anmeldelse om et knivstikkeri i en lejlighed i det centrale Frederikshavn.

En 34-årig var blevet stukket med kniv, og det lykkedes ikke at redde hans liv.

Et par timer efter mandens død blev den 35-årige kvinde anholdt. Målet med anholdelsen var at klarlægge kvindens rolle i sagen.

Det blev dog vurderet, at der ikke var grundlag for mistanke mod hende, og hun blev kort efter løsladt igen.

Onsdag aften offentliggjorde politiet et billede af en kvinde, som det efterlyste i sagen.

Og torsdag oplyste Mikkel Lousdal, der er vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi, at politiet har en stærk formodning om, at kvinden på billedet er identisk med den 35-årige.

Politiet oplyste i forbindelse med knivstikkeriet, at det anser hændelsen som en isoleret episode mellem personer, der kender hinanden.

/ritzau/

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser fredag, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 172.000 i maj.

Det viser data fra USA's kontor for beskæftigelsesstatistik.

Samtidig er tal om udviklingen i marts og april blevet opjusteret.

Her er en forklaring på kongetallet og dets betydning:

* Hver måned offentliggør USA det såkaldte kongetal. Det er tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet i den foregående måned.

* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer. Det er en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi. Går det godt med USA's økonomi, er det som udgangspunkt godt for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.

* Timingen i rapporten gør den også vigtig. Den er ofte en af månedens første store økonomiske rapporter.

* Derfor kan man ofte se aktiemarkederne reagere på den. Nogle gange sætter den en længerevarende retning. Andre gange er reaktionen mere kortvarig, for eksempel hvis der er uenighed om fortolkningen af tallene.

* Offentliggørelsen af kongetallet sker som led i en jobrapport, der udgives af Bureau of Labour Statistics - en gren af det amerikanske beskæftigelsesministerium. Rapporten indeholder ud over kongetallet flere andre vigtige tal, heriblandt ledigheden, og ser bredt på beskæftigelsessituationen i USA.

* USA's præsident, Donald Trump, fyrede chefen for Bureau of Labour Statistics, Erika McEntarfer, efter kongetallet for juli 2025. Han hævdede, at hun havde manipuleret tallene. Udmeldingen har skabt usikkerhed om tallet.

* Kongetallet stiger normalt fra måned til måned. Det skyldes, at befolkningen og arbejdsstyrken i USA normalt stiger over tid. Typisk ses fald i tallet kun ved større tilbageslag i økonomien.

* Landbruget tælles ikke med, hvilket blandt andet skyldes, at det er sæsonbetinget arbejde og sværere at opgøre.

Kilder: Lex.dk, Britannica, CNN og Ritzau.

/ritzau/