Hillerød Kommune skal betale 30.000 kroner i godtgørelse til en kvinde, fordi kommunen ved en fejl lækkede hendes helbredsoplysninger til hendes mands ekskone.

Det er fem dommere i Højesteret, som mandag er nået frem til en afgørelse i sagen. Højesteret skruer dermed markant op for det beløb, som kvinden i august sidste år blev tilkendt i Østre Landsret. Det lød på 2500 kroner.

En medarbejder ved kommunen begik en fejl i april 2019, da medarbejderen behandlede en anmodning om aktindsigt fra ekskonen til den forurettede kvindes mand.

Manden og ekskonen har et barn sammen, og sammen med sin nye hustru søgte manden om tilskud til et efterskoleophold for barnet. I den forbindelse blev en række oplysninger givet til kommunen.

Det fremgik blandt andet, at den nye kone var diagnosticeret med en alvorlig psykisk lidelse, som havde resulteret i flere lange sygeperioder, og at hun nu var i et jobtræningsforløb.

De oplysninger brugte ekskonen i en sag hos Familieretshuset, hvor hun og eksmanden havde en tvist om, hvor et andet fælles barn skulle have bopæl. Både i en mail til Familieretshuset og ved et møde henviste ekskonen til den nye hustrus psykiske helbred.

Højesteret har slået fast, at kvinden har lidt en såkaldt immateriel skade, fordi det påvirkede hendes selv- og æresfølelse, at de private oplysninger endte hos Familieretshuset.

Højesteret vurderer, at Hillerød Kommune ikke alene har jokket i spinaten i forhold til databeskyttelsesreglerne. Også kvindens menneskerettigheder er blevet trådt under fode ved lækket, nærmere bestemt hendes ret til privatliv.

Efter nu at have ventet i mere end seks år på en afgørelse har parret med mandagens dom fået sat et punktum i sagen, og har altså fået Højesterets ord for, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket.

- De er glade og lettede og føler, at der er sat et værdigt punktum. De føler. at Højesteret giver dem en form for retfærdighed og udmåler en godtgørelse på 30.000 kroner til hende, som udtryk for, at der er sket en grov krænkelse af deres rettigheder fra Hillerød Kommunes side, lyder det fra advokat Tyge Trier, som har repræsenteret parret.

I modsætning til en række tidligere sager om databrud adskiller sagen fra Hillerød sig. Oplysningerne er endt ved en udenforstående. Endda ved en udenforstående i et modsætningsforhold til en af parterne.

- Vi anlagde denne her sag i 2020, og helt fra starten har jeg tænkt, at det var et ret klart eksempel på et databrud, som har haft en konsekvens. Det er positivt, at Højesteret statuerer, at menneskeretskonventionen er overtrådt for begge ægtefæller, siger Tyge Trier til Ritzau.

Højesteret har fastsat beløbet ud fra et samlet skøn.

Kvinden havde nedlagt påstand om et beløb på 55.000 kroner. Det samme havde hendes mand. For han mente også, at han måtte anses som krænket.

Dels påvirkede det også ham, at oplysningerne om hans nye kone var blevet lækket, og dels var der blevet lækket oplysninger om hans privatøkonomi til ekskonen, hvilket også måtte medføre en ret til erstatning, lød påstanden.

Men Højesteret vurderede i hans tilfælde, at selv om hans ret til privatliv måtte anses for at være krænket, så var det ikke i så alvorlig en grad, at han havde ret til erstatning.

Dog er Højesterets vurdering ikke uden økonomisk betydning for manden. For i Østre Landsret blev han nemlig dømt til at skulle betale 50.000 kroner i sagsomkostninger til Hillerød Kommune. Men det skal han ikke alligevel, siger Højesteret.

Hillerød Kommune blev i landsretten dømt til at betale 50.000 kroner i sagsomkostninger til kvinden, og et tilsvarende beløb er med mandagens dom blevet lagt oveni for at dække hendes sagsomkostninger ved Højesteret.

RITZAU

Der er mandag sket en trafikulykke på Vestmotorvejen ved Ringsted, og som følge deraf bliver der spærret for vestgående trafik.

- Bilisterne opfordres til at finde andre veje og holde sig orienteret via Trafikinfo, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en meddelelse på Politi Update.

Det er en personbil og en lastbil, der mandag eftermiddag er kørt ind i hinanden, og en person bliver i den forbindelse bragt til sygehuset til behandling. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er ingen oplysninger om, hvad der nærmere er sket, eller hvor alvorlig tilskadekomst der er tale om.

Trafikanter ledes af ved afkørsel 34 Borup.

Ved 14.30-tiden er det højre spor genåbnet på E20 Vestmotorvejen, men der er massive kødannelser, som forventes at vare til først på aftenen. Det skriver Vejdirektoratet på det social medie X.

RITZAU

En yngre mand, der søndag formiddag blev såret af politiets skud efter en biljagt i Haderslev, bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

- Den indledende efterforskning har ikke givet tilstrækkeligt grundlag til at fremstille den 24-årige mand i grundlovsforhør, skrev politiet til Ritzau søndag aften.

Kort før klokken 19 søndag havde det endnu ikke været muligt for politiet at afhøre manden. Derfor ville politikredsen heller ikke oplyse, hvad manden var sigtet for i relation til sagen.

Den 24-årige mand blev ramt i benet af politiets skud.

Det er ikke oplyst, hvor mange skud der blev affyret, eller hvor mange gange han blev ramt, og der er heller ikke frigivet yderligere oplysninger om skudofferet eller hans tilstand.

Til tvSyd siger flere vidner, at de hørte fire skud.

Søndag lidt efter middag oplyste Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at politiet havde afgivet flere skud mod en 24-årig mand, og at den pågældende var blevet ramt i benet.

Episoden udspillede sig i forbindelse med en eftersættelse, hvilket betyder, at politiet kørte efter manden og forsøgte at få ham til at stoppe.

På et tidspunkt afgav politiet skud mod den yngre mand.

Politiklagemyndigheden fik meldingen lidt efter klokken 10 søndag, og DUP satte en undersøgelse af sagen i gang. Hvad DUP har fundet frem til i løbet af det første døgn, er mandag eftermiddag uklart.

DUP afviser at svare på, hvor mange skud politiet affyrede, hvor længe eftersættelsen stod på og over hvilken strækning. De manglende svar begrundes med, at Politiklagemyndigheden arbejder på at afdække hændelsesforløbet.

De nærmere omstændigheder i forbindelse med sagen er heller ikke oplyst af politiet.

I en kortfattet meddelelse oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi søndag, at politiet var til stede "i Haderslev midtby i forbindelse med en hændelse".

Der var undersøgelser flere steder i Haderslev. For eksempel var der afspærring ved Molstrup Landevej fra bygrænsen og ind til krydset ved Norgesvej, oplyste politiet.

Det var politi fra en anden politikreds, Sydøstjyllands Politi, som stod for eftersættelsen, og som afgav skud.

Det skal registreres, når politiet afgiver skud, og sidste år kom der 387 indberetninger. Heraf omhandlede seks af dem skud mod personer. Det fremgår af en årsrapport for 2025 om politiets magtanvendelse.

DUP's opgave er at behandle adfærdsklager og efterforske straffesager vedrørende politiansatte og ansatte i anklagemyndigheden.

Desuden sætter Politiklagemyndigheden en efterforskning i værk, når en person enten er død eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

RITZAU

Socialministeriet har indgået forlig med 13 tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården, der lå i den vestjyske by Tarm.

Det skriver Socialministeriet i en pressemeddelelse.

De 13 tidligere anbragte stævnede i marts staten med krav om erstatning for vold, overgreb og seksuelt misbrug begået mod dem som børn anbragt på børnehjemmet.

De tidligere anbragte modtager hver 300.000 kroner i erstatning - samme beløb, som de havde stævnet staten med krav om.

Børnehjemmet Solgården eksisterede fra 1949 til 1976 og blev drevet af den kristne organisation Luthersk Mission, der i 2023 undskyldte over for de tidligere anbragte. Børnehjemmet var også underlagt tilsyn af staten.

- Socialministeriet anerkender, at der under deres ophold på børnehjemmet er sket et omfattende og systematisk svigt, og at staten har tilsidesat sin tilsynsforpligtelse, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

- Det viser sagsøgernes oplysninger og den information, som ministeriet har indhentet og fremlagt i sagen, lyder det videre.

RITZAU

Snart vil flytrafikken i Norge igen kunne afvikles efter planen, efter at en strejke blandt flyvelederne har resulteret i en række aflyste afgange hen over weekenden og mandag.

Det fortæller nyhedsbureauet NTB på baggrund af en pressemeddelelse fra arbejdsgiverforeningen Spekter, der repræsenterer Avinor, som er ansvarlig for flysikkerheden i Norge.

I pressemeddelelsen står der, at Spekter er nået til enighed med det norske flyvelederforbund om en løsning, som begge parter bakker op om, og som gør en ende på konflikten.

Parterne satte sig ved forhandlingsbordet mandag morgen, og det lykkedes her at nå frem til en "helhedsløsning", samtidig med at flyvelederne får en overenskomst i tråd med det toneangivende industriforlig på det private område.

Aftalen betyder, at de strejkende flyveledere vender tilbage til jobbet hurtigst muligt. Det fortæller koncernchef Abraham Foss fra Avinor.

- Nu sætter vi alt ind på at få flytrafikken tilbage til normalen hurtigst muligt, men der kan fortsat være eftervirkninger og forsinkelser i den kommende tid, siger han ifølge NTB.

Fredag gik 12 flyveledere i strejke, og det var meningen, at yderligere otte skulle følge trop onsdag.

Strejken har ud over en lang række aflyste flyafgange blandt andet betydet, at passagerer i Bergen måtte overnatte i lufthavnen lørdag.

Søndag var Gardermoen Lufthavn i Oslo desuden lukket for passagertrafik mellem klokken 06.30 og 11.30.

RITZAU

Trods sin unge alder sidder en 16-årig svensk dreng mandag i Retten i Lyngby, hvor han i en nævningesag er tiltalt for drabsforsøg.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at han i juni sidste år rejste fra Linköping i Sverige til Danmark for at udføre et drab på bestilling.

Det blev dog aldrig gennemført, eftersom han blev anholdt af politiet 1. juli 2025.

Derudover er to mænd på henholdsvis 28 og 29 år samt en 51-årig kvinde tiltalt for medvirken til drabsforsøg.

Alle fire nægter sig skyldige.

Ifølge anklagemyndigheden opholdt den unge svensker sig i en lejlighed i Værløse fra 29. juni til 1. juli sidste år.

Her skulle de tre medtiltalte angiveligt på forskellige måder have gjort drabsforsøget muligt.

Det fremgår ikke, hvem der bestilte drabet, eller hvem der skulle dræbes.

Under sin forklaring erkender den 16-årige, at han tog til Danmark, fordi han forinden havde fået et tilbud om at begå et drab mod betaling. Men han havde ikke accepteret at begå drabet, forklarer han.

Han kan ikke huske, hvem han fik tilbuddet af eller hvordan.

Drengen og en barndomsven, der senere skal vidne i sagen, tog derfor til en lejlighed i Linköping, hvor fire personer befandt sig.

- De fortalte mig ikke særligt meget om planen, fordi jeg havde ikke accepteret (at begå, red.) mordet, siger den 16-årige i retten.

Han tilføjer, at han derfor heller ikke fik at vide, hvor mange penge han ville få, eller hvem der skulle dræbes.

Dog ville han få 5000 svenske kroner, hvis han accepterede tilbuddet. Resten ville han få, når drabet var gennemført, forklarer han.

I stedet foreslog de, at han kunne tage til lejligheden i Værløse for at tænke over tilbuddet i Danmark.

Før mødet med de fire personer gik den svenske teenager i ottende klasse og boede hos sin mor og far i Linköping.

Han havde dog ikke gået i skole siden februar 2025.

- Jeg blev smidt ud af skolen, fordi jeg havde slået en dreng ned og taget hans jakke, forklarer den svenske dreng.

Den svenske teenager fik af de sociale myndigheder desuden et forbud mod at bevæge sig uden for sit hjem i en periode på omkring fire måneder, lyder det fra den 16-årige.

Det fik ham til at stikke af hjemmefra, hvorefter han blev efterlyst i Sverige.

Han forklarer til retten, at han så tilbuddet om at begå drab som en mulighed for at komme ud af Sverige og væk fra efterlysningen.

- Jeg prøvede at sove hos venner, men politiet kom altid, forklarer han, da anklager Marcus Nymand spørger, om han ikke havde overvejet andre måder at undgå efterlysningen på.

Der er som udgangspunkt afsat 13 retsmøder i sagen, som fortsætter tirsdag og torsdag i denne uge.

I løbet af dem ventes de medtiltalte at afgive forklaring.

Et af anklagemyndighedens beviser i sagen er videoovervågninger uden for og i opgangen ved lejligheden i Værløse.

Der ventes domsafsigelse i slutningen af november.

Hvis den 16-årige bliver dømt, vil han på det tidspunkt være den yngste svensker dømt i en sag om kriminalitet på bestilling i Danmark.

RITZAU

En yngre mand, der søndag formiddag blev såret af politiets skud efter en biljagt i Haderslev, bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

- Den indledende efterforskning har ikke givet tilstrækkeligt grundlag til at fremstille den 24-årige mand i grundlovsforhør, skrev politiet til Ritzau søndag aften.

Kort før klokken 19 søndag havde det endnu ikke været muligt for politiet at afhøre manden. Derfor ville politikredsen heller ikke oplyse, hvad manden var sigtet for i relation til sagen.

Den 24-årige mand blev ramt i benet af politiets skud.

Det er ikke oplyst, hvor mange skud der blev affyret, eller hvor mange han blev ramt, og der er heller ikke frigivet yderligere oplysninger om skudofferet eller hans tilstand.

Til tvSyd siger flere vidner, at de hørte fire skud.

Søndag lidt efter middag oplyste Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at politiet havde afgivet flere skud mod en 24-årig mand, og at den pågældende var blevet ramt i benet.

Episoden udspillede sig i forbindelse med en eftersættelse, hvilket betyder, at politiet kørte efter manden og forsøgte at få ham til at stoppe.

På et tidspunkt afgav politiet skud mod den yngre mand.

Politiklagemyndigheden fik meldingen lidt efter klokken 10 søndag, og DUP satte en undersøgelse af sagen i gang. Hvad DUP har fundet frem til i løbet af det første døgn, er mandag eftermiddag uklart.

DUP afviser at svare på, hvor mange skud politiet affyrede, hvor længe eftersættelsen stod på og over hvilken strækning. De manglende svar begrundes med, at Politiklagemyndigheden arbejder på at afdække hændelsesforløbet.

De nærmere omstændigheder i forbindelse med sagen er heller ikke oplyst af politiet.

I en kortfattet meddelelse oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi søndag, at politiet var til stede "i Haderslev midtby i forbindelse med en hændelse".

Der var undersøgelser flere steder i Haderslev. For eksempel var der afspærring ved Molstrup Landevej fra bygrænsen og ind til krydset ved Norgesvej, oplyste politiet.

Det var politi fra en anden politikreds, Sydøstjyllands Politi, som stod for eftersættelsen, og som afgav skud.

Det skal registreres, når politiet afgiver skud, og sidste år kom der 387 indberetninger. Heraf omhandlede seks af dem skud mod personer. Det fremgår af en årsrapport for 2025 om politiets magtanvendelse.

DUP's opgave er at behandle adfærdsklager og efterforske straffesager vedrørende politiansatte og ansatte i anklagemyndigheden.

Desuden sætter Politiklagemyndigheden en efterforskning i værk, når en person enten er død eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

RITZAU

Ukraine ønsker fred, men landet er ikke villigt til bare at overgive sig.

Sådan lyder det fra præsident Volodymyr Zelenskyj i en video på Telegram på landets uafhængighedsdag.

- Ukraine vil absolut have fred, men er ikke klar til at overgive sig, siger han.

Zelenskyj siger videre, at han ikke mener, at Ruslands krav om, at Ukraine afgiver den resterende del af Donbas-regionen, vil være nok til at stoppe Ruslands angreb.

- Alt dette er drevet af en persons maniske drøm om, at Ukraine ikke skal eksistere, siger han med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Rusland har længe krævet, at Ukraine afgiver hele Donbas - altså også de dele, som efter fire et halvt års krig stadig er på ukrainske hænder.

Ukraine har nægtet at trække sig tilbage fra området.

Mandag er det Ukraines uafhængighedsdag. Her fejrer landet, at det er 35 år siden, at det erklærede sig uafhængigt af det daværende Sovjetunionen.

I videoen på Telegram er Zelenskyj iklædt en traditionel ukrainsk skjorte med broderi. Han takker udenlandske ledere for at rejse til den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at vise deres støtte.

Mandag er blandt andre den britiske premierminister, Andy Burnham, og EU-præsident Antonio Costa på besøg i Kyiv.

Den britiske regering har sagt, at den vil give forsvarsvirksomheden MBDA lov til at frigive information om komponenter brugt i de fransk-britiske langtrækkende Scalp-missiler.

På den måde kan Ukraine selv producere missilerne.

Det er dog ikke faldet i god jord hos den russiske regering. Her siger talsmand Dmitrij Peskov, at Storbritannien modarbejder fred.

- Storbritannien hælder systematisk og regelmæssigt olie på bålet og lægger systematisk og regelmæssigt planer for at forhindre selv de mindste fremskridt i fredsprocessen, siger han til journalister.

Men Andy Burnham har mandag lovet, at Storbritannien vil fortsætte med at støtte Ukraine.

- På trods af Ruslands uhyrlige trusler mod mit land vil vi fortsætte vores støtte til Ukraines forsvar, siger han.

Søndag var den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og en gruppe af nordiske og baltiske stats- og regeringsledere på besøg i Ukraine.

RITZAU/Reuters

Snart vil flytrafikken i Norge igen kunne afvikles efter planen, efter at en strejke blandt flyvelederne har resulteret i en række aflyste afgange hen over weekenden og mandag.

Det fortæller nyhedsbureauet NTB på baggrund af en pressemeddelelse fra arbejdsgiverforeningen Spekter, der repræsenterer Avinor, som er ansvarlig for flysikkerheden i Norge.

I pressemeddelelsen står der, at Spekter er nået til enighed med det norske flyvelederforbund om en løsning, som begge parter bakker op om, og som gør en ende på konflikten.

Aftalen betyder, at de strejkende flyveledere vender tilbage til jobbet hurtigst muligt.

Fredag gik 12 flyveledere i strejke, og det var meningen, at yderligere otte skulle følge trop onsdag.

RITZAU

Trods sin unge alder sidder en 16-årig svensk dreng mandag i Retten i Lyngby, hvor han i en nævningesag er tiltalt for drabsforsøg.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at han i juni sidste år rejste fra Linköping i Sverige til Danmark for at udføre et drab på bestilling.

Det blev dog aldrig gennemført, eftersom han blev anholdt af politiet 1. juli 2025.

Derudover er to mænd på henholdsvis 28 og 29 år samt en 51-årig kvinde tiltalt for medvirken til drabsforsøg.

Alle fire nægter sig skyldige.

Ifølge anklagemyndigheden opholdt den unge svensker sig i en lejlighed i Værløse fra 29. juni til 1. juli sidste år.

Her skulle de tre medtiltalte angiveligt på forskellige måder have gjort drabsforsøget muligt.

Det fremgår ikke, hvem der bestilte drabet, eller hvem der skulle dræbes.

Under sin forklaring erkender den 16-årige, at han tog til Danmark, fordi han forinden havde fået et tilbud om at begå et drab mod betaling. Men han havde ikke accepteret at begå drabet, forklarer han.

Han kan ikke huske, hvem han fik tilbuddet af eller hvordan.

Drengen og en barndomsven, der senere skal vidne i sagen, tog derfor til en lejlighed i Linköping, hvor fire personer befandt sig.

- De fortalte mig ikke særligt meget om planen, fordi jeg havde ikke accepteret (at begå, red.) mordet, siger den 16-årige i retten.

Han tilføjer, at han derfor heller ikke fik at vide, hvor mange penge han ville få, eller hvem der skulle dræbes.

I stedet foreslog de, at han kunne tage til lejligheden i Værløse for at tænke over tilbuddet i Danmark.

Før mødet med de fire personer gik den svenske teenager i ottende klasse og boede hos sin mor og far i Linköping.

Han havde dog ikke gået i skole siden februar 2025.

- Jeg blev smidt ud af skolen, fordi jeg havde slået en dreng ned og taget hans jakke, forklarer den svenske dreng.

Den svenske teenager fik af de sociale myndigheder desuden et forbud mod at bevæge sig uden for sit hjem i en periode på omkring fire måneder, lyder det fra den 16-årige.

Det fik ham til at stikke af hjemmefra, hvorefter han blev efterlyst i Sverige.

Han forklarer til retten, at han så tilbuddet om at begå drab som en mulighed for at komme ud af Sverige og væk fra efterlysningen.

- Jeg prøvede at sove hos venner, men politiet kom altid, forklarer han, da anklager Marcus Nymand spørger, om han ikke havde overvejet andre måder at undgå efterlysningen på.

Der er som udgangspunkt afsat 13 retsmøder i sagen, som fortsætter tirsdag og torsdag i denne uge.

I løbet af dem ventes de medtiltalte at afgive forklaring.

Et af anklagemyndighedens beviser i sagen er videoovervågninger uden for og i opgangen ved lejligheden i Værløse.

Der ventes domsafsigelse i slutningen af november.

Hvis den 16-årige bliver dømt, vil han på det tidspunkt være den yngste svensker dømt i en sag om kriminalitet på bestilling i Danmark.

RITZAU

Offentligheden får fredag indsigt i to rapporter om spiralsagen, når de offentliggøres af den grønlandske regering.

Det siger Mariane Paviasen Jensen (IA), der er Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling i Grønland, til det grønlandske medie Sermitsiaq.

Rapporterne handler om piger og kvinder, der fra 1960-1991 uden deres viden og samtykke fik opsat spiral. De to rapporter omhandler det juridiske ansvar og muligt folkedrab.

- Vi er nu nået til det punkt, hvor resultaterne af ekspertundersøgelsen af de menneskeretlige aspekter ved antikonceptionssagen kan offentliggøres og præsenteres, siger Mariane Paviasen Jensen til Sermitsiaq.

- Det er naturligvis tilfredsstillende. Det har dog ikke været en lige vej hertil, men det er også en kompleks sag, som har krævet den tid, opmærksomhed og plads, der har været behov for. Nu er det tid til, at ekspertundersøgelsens resultater ser dagens lys, siger ministeren.

Det grønlandske selvstyre har bedt eksperter undersøge, om den danske stat har gjort sig skyldig i folkedrab og andre overtrædelser af folkeretten.

Det skete som følge af, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler i 1960'erne og tre årtier frem. En udredning fra september 2025 viste ifølge det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, at det var sket i mindst 4070 tilfælde.

Daværende chef for Grønlands regering Múte B. Egede (IA) kaldte i 2024 opsætningen af spiraler for et "folkedrab".

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i september sidste år i Grønland for at give en officiel undskyldning til de berørte i sagen.

Folketinget førstebehandlede 14. august et lovforslag, der skal give en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, som fik opsat spiral uden samtykke eller uden tilstrækkeligt samtykke.

Lovforslaget skal andenbehandles tirsdag og skal til afstemning i Folketingssalen på torsdag.

Sundhedsminister Ida Auken (S) har tidligere afvist at vente på offentliggørelsen af de to rapporter, før lovforslaget vedtages.

En af forfatterne bag den ene rapport, advokat Jonas Christoffersen, har ellers i Berlingske opfordret til at udskyde lovbehandlingen.

RITZAU

Der er mandag sket en trafikulykke på Vestmotorvejen ved Ringsted, og som følge deraf bliver der spærret for vestgående trafik.

- Bilisterne opfordres til at finde andre veje og holde sig orienteret via Trafikinfo, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en meddelelse på Politi Update.

Det er en personbil og en lastbil, der mandag eftermiddag er kørt ind i hinanden, og en person bliver i den forbindelse bragt til sygehuset til behandling. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er ingen oplysninger om, hvad der nærmere er sket, eller hvor alvorlig tilskadekomst der er tale om.

Trafikanter ledes af ved afkørsel 34 Borup, og der er klokken 14 ingen tidshorisont for, hvornår der genåbnes for trafik på stedet.

RITZAU

En yngre mand, der søndag formiddag blev såret af politiets skud efter en biljagt i Haderslev, bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

- Den indledende efterforskning har ikke givet tilstrækkeligt grundlag til at fremstille den 24-årige mand i grundlovsforhør, skrev politiet til Ritzau søndag aften.

Kort før klokken 19 søndag havde det endnu ikke været muligt for politiet at afhøre manden. Derfor ville politikredsen heller ikke oplyse, hvad manden var sigtet for i relation til sagen.

Den 24-årige mand blev ramt i benet af politiets skud. Det er ikke oplyst, hvor mange skud der blev affyret, eller hvor mange han blev ramt af.

Der er ikke frigivet yderligere oplysninger om skudofferet eller hans tilstand.

Søndag lidt efter middag oplyste Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at politiet havde afgivet flere skud mod en 24-årig mand, og at den pågældende var blevet ramt i benet.

Episoden udspillede sig i forbindelse med en eftersættelse, hvilket betyder, at politiet kørte efter manden og forsøgte at få ham til at stoppe.

På et tidspunkt afgav politiet skud mod den yngre mand.

Politiklagemyndigheden fik meldingen lidt efter klokken 10 søndag, og DUP satte en undersøgelse af sagen i gang. Hvad DUP har fundet frem til i løbet af det første døgn, er mandag eftermiddag uklart.

DUP afviser at svare på, hvor mange skud politiet affyrede, hvor længe eftersættelsen stod på og over hvilken strækning. De manglende svar begrundes med, at Politiklagemyndigheden arbejder på at afdække hændelsesforløbet.

De nærmere omstændigheder i forbindelse med sagen er heller ikke oplyst af politiet.

I en kortfattet meddelelse oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi søndag, at politiet var til stede "i Haderslev midtby i forbindelse med en hændelse".

Der var undersøgelser flere steder i Haderslev. For eksempel var der afspærring ved Molstrup Landevej fra bygrænsen og ind til krydset ved Norgesvej, oplyste politiet.

Det var politi fra en anden politikreds, Sydøstjyllands Politi, som stod for eftersættelsen, og som afgav skud.

Det skal registreres, når politiet afgiver skud, og sidste år kom der 387 indberetninger. Heraf omhandlede seks af dem skud mod personer. Det fremgår af en årsrapport for 2025 om politiets magtanvendelse.

DUP's opgave er at behandle adfærdsklager og efterforske straffesager vedrørende politiansatte og ansatte i anklagemyndigheden.

Desuden sætter Politiklagemyndigheden en efterforskning i værk, når en person enten er død eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

RITZAU

Ukraine ønsker fred, men landet er ikke villigt til bare at overgive sig.

Sådan lyder det fra præsident Volodymyr Zelenskyj i en video på Telegram på landets uafhængighedsdag.

- Ukraine vil absolut have fred, men er ikke klar til at overgive sig, siger han.

Zelenskyj siger videre, at han ikke mener, at Ruslands krav om, at Ukraine afgiver den resterende del af Donbas-regionen, vil være nok til at stoppe Ruslands angreb.

- Alt dette er drevet af en persons maniske drøm om, at Ukraine ikke skal eksistere, siger han med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Rusland har længe krævet, at Ukraine afgiver hele Donbas - altså også de dele, som efter fire et halvt års krig stadig er på ukrainske hænder.

Ukraine har nægtet at trække sig tilbage fra området.

RITZAU/Reuters

Mandag formiddag væltede en grisetransport ved en rundkørsel nær Hirtshalsmotorvejen E39 i Tylstrup nord for Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.

- Melding gik på frigørelse af en chauffør, der var fanget i kabinen, samt nogle få løsgående grise, skriver beredskabet.

Nogle timer senere fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen til Ritzau, at der var omkring 650 grise i grisetransporten, som væltede.

- En del grise løb løs og er indfanget. En del er blevet aflivet, siger han.

Mindst 100 grise er døde, fortæller vagtchefen.

Ifølge politiassistent Dennis Thostrup, som DR har talt med, er omkring 400 grise gået tabt.

Politiet fik anmeldelsen klokken 10.30. Også beredskabet er på stedet, og en ambulance tilså lastbilchaufføren.

Han skulle frigøres fra lastbilen, men er ikke kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchefen. Chaufføren er dog kørt til tjek på hospitalet.

Ifølge TV2 Nord har beredskabet været til stede med fire køretøjer og ni mand.

Ulykken skete nær tilkørslen til motorvejen ved Tylstrup, og tilkørslen har på grund af ulykken været afspærret i timevis. Den forventes fortsat at være lukket lidt endnu, lyder det lidt efter klokken 13.

RITZAU

Et ungarsk Gripen-kampfly er styrtet ned i Ungarn i nærheden af byen Szolnok.

Det skriver landets premierminister, Péter Magyar, på Facebook.

Ifølge premierministeren er det lykkedes piloten i flyet at katapultere sig ud, inden flyet styrtede.

Magyar skriver ifølge Reuters, at der ikke er meldinger om nogen tilskadekomne. Han tilføjer, at der ikke er sket skader på civil infrastruktur som følge af styrtet.

Det er umiddelbart uklart, hvad der har fået flyet til at styrte.

Péter Magyar skriver på Facebook, at der er en undersøgelse i gang, og at den ungarske forsvarsminister er på vej til stedet.

Szolnok ligger omkring 90 kilometer sydøst for landets hovedstad, Budapest, og cirka 200 kilometer fra grænsen til Ukraine.

Gripen-kampfly produceres af den svenske våben- og flyproducent Saab.

I 2015 nødlandede et ungarsk Gripen-fly efter en teknisk fejl. Dengang lykkedes det ifølge Reuters også piloten at skyde sig ud, og flyet blev senere repareret.

RITZAU