Ukraine har opfordret FN's luftfartsorganisation til at bede sine medlemslande om helt at forbyde flyvninger i Ruslands luftrum.

Det sker, dagen efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, advarede om, at luftrummet "er ved at blive fuldstændig usikkert".

Tirsdag sagde topembedsmænd i Ukraine, at landet vil skrue op for gengældelsesangreb mod Rusland som reaktion på øgede angreb mod Ukraine.

De ukrainske luftalarmer har været aktiveret de sidste syv dage, og landet er blevet ramt på dets civile infrastruktur.

Fra Zelenskyj har det lydt, at Ukraine kun vil gå efter russiske militærfaciliteter og ikke true civile fly. Han understregede dog, at et stigende antal ukrainske droner i det russiske luftrum bør "tages i betragtning".

I et brev til Juan Carlos Salazar, som er formand for Den Internationale Civile Luftfartsorganisation (Icao), der hører under FN, skriver Ukraines infrastrukturminister, Mykola Kalashnyk, at Ukraine mener, at risikoen for "tragedier" i luftrummet bør minimeres.

Ukraine beder Icao om at opfordre luftfartsmyndigheder og flyselskaber til at beskytte civil luftfart.

- Herunder ved at fremme et fuldstændigt forbud fra Icao-medlemslandenes side mod civil flytrafik i Ruslands luftrum.

Europæiske og amerikanske flyselskaber flyver ikke over Rusland på grund af krigen, der brød ud, da Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Luftrummet benyttes dog af flyselskaber fra lande som Kina, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og andre Golfstater.

Icao kan ikke pålægge sine 193 medlemslande regler. Organisationens beslutninger påvirker dog de nationale politikker.

FN-agenturet, der har base i canadiske Montreal, fastsætter gennem konsensus således standarder for alt fra landingsbaner til sikkerhedsseler.

Uden at nævne noget specifikt land har Icao onsdag i en erklæring advaret om, at risikoen for, at passagerfly bliver ramt, er stigende. Landene blev her opfordret til at styrke deres indsats for at beskytte fly mod risici i forbindelse med konflikter.

- Icao observerer øget risiko for, at civile fly bliver mål for angreb eller bliver fanget i krydsild, lyder det.

- Selv om luftfartsindustrien kan omlægge flyruter og opretholde driften under konflikter, imødegår denne operationelle fleksibilitet ikke den grundlæggende sikkerhedstrussel.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, kaldte tirsdag Zelenskyjs udtalelser om Ruslands luftrum for "statsterrorisme".

RITZAU/Reuters

En ung kvinde, der overlevede sidste uges naturkatastrofe i Nepal, mistede 17 familiemedlemmer i oversvømmelserne.

Det fortæller hun i et interview med den amerikanske tv-station CNN, der har besøgt de berørte områder i Himalaya-regionen.

20-årige Kopila Tamang siger, at hun blandt andet mistede flere søskende, sin mor, bedstemor, tanter, fætre og kusiner, efter at oversvømmelserne ødelagde familiens hjem i Rasuwa - et af de værst ramte områder.

- De er som mine børn. Jeg savner dem, siger Kopila Tamang, mens hun taler om de yngre søskende, fætre og kusiner, som hun har mistet.

Hun har stadig en lillebror, som hun tager sig af.

- Nu er jeg mor til ham. Jeg er nødt til at være stærk. Når jeg græder, græder han også, siger hun til CNN.

Det amerikanske medie har også talt med en teenager, der fortæller, at han mistede otte familiemedlemmer i oversvømmelserne - blandt andet sin onkel, tante og søskende.

De voldsomme oversvømmelser ramte meget pludseligt grænseområdet mellem Nepal og Tibet onsdag i sidste uge.

Det var et kollaps af en gletsjer, som udløste en tsunamilignende mur af klippestykker, vand og mudder, der skyllede hele landsbyer væk.

Flere end 1200 mennesker er omkommet, mens over 4200 stadig er savnet.

Katastrofen er den dødeligste i Nepal, siden et kraftigt jordskælv i 2015 kostede over 8000 mennesker livet.

Redningsfolk leder stadig efter overlevende og omkomne, mens helikoptere bringer mad, midlertidige boliger og medicin ud til dem, der næsten intet har tilbage, skriver nyhedsbureauet AFP.

FN har sagt, at katastrofen har efterladt omkring 65.000 mennesker i akut mangel på rent vand og ordentlige sanitære forhold. Flere end 22.000 børn har brug for beskyttelse efter katastrofen, siger FN.

RITZAU

Ukraine har opfordret FN's luftfartsorganisation til at bede sine medlemslande om helt at forbyde flyvninger i Ruslands luftrum.

Det sker, dagen efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, advarede om, at luftrummet "er ved at blive fuldstændig usikkert".

Tirsdag sagde topembedsmænd i Ukraine, at landet vil skrue op for gengældelsesangreb mod Rusland som reaktion på øgede angreb mod Ukraine.

De ukrainske luftalarmer har været aktiveret de sidste syv dage, og landet er blevet ramt på dets civile infrastruktur.

Fra Zelenskyj har det lydt, at Ukraine kun vil gå efter russiske militærfaciliteter og ikke true civile fly. Han understregede dog, at et stigende antal ukrainske droner i det russiske luftrum bør "tages i betragtning".

I et brev til Juan Carlos Salazar, som er formand for Den Internationale Civile Luftfartsorganisation, (Icao), der hører under FN, skriver Ukraines infrastrukturminister, Mykola Kalashnyk, at Ukraine mener, at risikoen for "tragedier" i luftrummet bør minimeres.

Ukraine beder Icao om at opfordre luftfartsmyndigheder og flyselskaber til at beskytte civil luftfart.

- Herunder ved at fremme et fuldstændigt forbud fra Icao-medlemslandenes side mod civil flytrafik i Ruslands luftrum.

Europæiske og amerikanske flyselskaber flyver ikke over Rusland på grund af krigen, der brød ud, da Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Luftrummet benyttes dog af flyselskaber fra lande som Kina, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og andre Golfstater.

RITZAU/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, har onsdag mødtes med ledere fra en række store rejsevirksomheder for at drøfte, hvordan man kan vende et fald i antallet af internationale besøgende til USA.

Blandt andet repræsentanter for luftfartsselskabet American Airlines, hotelkoncernerne Marriott og MGM Resorts og krydstogtkoncernen Carnival var inviteret.

USA's turisme fik denne sommer et stort, men midlertidigt løft fra Fifa's VM i fodbold. Udgifterne brugt på rejser til USA steg i juni med 6,2 procent sammenlignet med juni 2025 til 122,1 milliarder dollar.

Det svarer til 788 milliarder kroner.

Fifa rapporterede samtidig om det højeste tilskuertal nogensinde ved sommerens turnering.

Fra Trump lød det onsdag, at Fifa gav et stort økonomisk løft til de amerikanske værtsbyer.

- Det amerikanske luftrum var fyldt med fly og med en masse glade mennesker.

I juli er antallet dog faldet igen, rapporterer USA's handelsministerium.

Geoff Freeman, som står i spidsen for rejsebrancheorganisationen U.S. Travel Association, siger, at organisationen ønsker at øge antallet af udenlandske besøgende til 100 millioner om året.

Det vil være en markant stigning fra de 68 millioner, der besøgte USA i 2025. Her så man et fald på 5,5 procent sammenlignet med 2024.

- Lad os gøre USA til verdens mest besøgte destination. Det er Frankrig i dag, sagde Freeman.

Frankrig satte i 2025 rekord med 102 millioner udenlandske turister - heriblandt fem millioner amerikanere - hvilket var en stigning på 17 procent i forhold til 2024.

Rejsebranchen i USA har peget på en række faktorer, som menes at have medvirket til faldet i antallet af rejsende til USA.

Det gælder blandt andet lange ventetider på samtaler, der er del af visumansøgninger, højere flypriser, strengere immigrationspolitik, hævede toldsatser og amerikanske rejserestriktioner for visse lande.

Antallet af besøgende fra Canada faldt sidste år 20 procent. Det er sket, mens canadierne har kritiseret nye toldsatser fra Trump og hans opfordringer til at annektere landet, der er naboland til USA.

Dette har ramt særligt destinationer som storbyen Las Vegas og delstater, der ligger langs grænsen.

Antallet af turister til Las Vegas faldt i 2025 med 7,5 procent.

RITZAU/Reuters

Den amerikanske storby New York City forbyder elever at bruge kunstig intelligens i alle offentlige skoler til og med 8. klassetrin.

Forbuddet gælder foreløbig i et år og er det seneste skridt fra myndighederne i forsøget på at fastsætte retningslinjer for den nye teknologi i undervisningen.

- Børn har brug for lærere og menneskelig kontakt for at lære og udvikle sig, siger New York Citys borgmester, Zohran Mamdani, på et pressemøde.

- De har brug for at udvikle færdigheder sammen med deres kammerater, opbygge relationer til deres undervisere og selv kæmpe med vanskelige problemer, tilføjer han.

AI-tiltaget er det hidtil mest restriktive i landet. Andre skoledistrikter - herunder Los Angeles - er også i gang med at gennemgå deres politik på området.

Forbuddet mod brug af AI i undervisningen vil ramme omkring 600.000 elever i de offentlige skoler i New York City. Byens skolesystem er det største i landet.

Kun elever i de offentlige high schools - hvor eleverne typisk er 14 år og derover - får lov til at bruge kunstig intelligens i begrænsede pilotprojekter, og de vil få tilbudt AI-undervisning to gange om året, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lærere vil fortsat have lov til at bruge kunstig intelligens til planlægning af undervisningen og administrative opgaver.

I løbet af det kommende skoleår vil en arbejdsgruppe bestående af elever, lærere, forældre, folkevalgte og brancheeksperter mødes for at vurdere effekten af det midlertidige AI-forbud.

- Vi har et ansvar for at sikre, at teknologi, som udvikler sig hastigt, støtter vores børn og deres læring i stedet for at stå i vejen for den, siger New Yorks guvernør, Kathy Hochul, ifølge AFP.

De store AI-udviklere OpenAI, Google, Anthropic og Microsoft har ikke umiddelbart kommenteret på tiltaget i New York City.

De offentlige skoler i millionbyen indførte et midlertidigt forbud mod ChatGPT kort efter lanceringen i 2022.

Restriktionerne blev senere ophævet og erstattet af en specialudviklet AI-baseret undervisningsassistent ifølge Microsoft, som er medejer af ChatGPT-udvikleren OpenAI.

RITZAU/Reuters

En 45-årig mandlig cyklist er i kritisk tilstand efter en ulykke, hvor han overhalede en anden cyklist på Amager i København.

Det siger vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

Ulykken skete omkring Irlandsvej og Løvstikkevej.

Anmeldelsen tikkede ind hos politiet kort før klokken 21.00.

Manden kom alvorligt til skade i forbindelse med overhalingen og er indlagt i kritisk tilstand, oplyser politiet.

Den anden cyklist, som var involveret i ulykken, er lettere tilskadekommen.

Politiet skal nu have klarlagt forløbet omkring ulykken.

- Elcyklen er taget ind til undersøgelse i forhold til at konstatere, hvorvidt den er lovlig. Det bliver undersøgt nærmere, siger Anders Frederiksen.

De pårørende er underrettet.

RITZAU

De norske myndigheder har beslaglagt et russisk fartøj ved øgruppen Svalbard.

Det oplyser det statsejede ukrainske olie- og gasselskab Naftogaz på selskabets hjemmeside.

Det er Naftogaz, der har anmodet de norske myndigheder om at beslaglægge skibet, lyder det.

Ifølge Naftogaz bestemte en norsk domstol 31. august, at det russiske fartøj "Professor Molchanov" skulle beslaglægges.

Norsk politi bekræfter ifølge avisen Aftenposten, at skibet er i myndighedernes varetægt efter en kendelse fra domstolen Nord-Troms og Senja tingrett.

Naftogaz har siden 2016 ført retssager mod Rusland for at få erstatning for de ejendomme, der blev konfiskeret fra det ukrainske selskab, da Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En domstol i hollandske Haag pålagde i april 2023 Rusland at betale Naftogaz 4,22 milliarder dollar - godt 27 milliarder kroner - plus renter og sagsomkostninger i kompensation for de aktiver, som russerne beslaglagde på Krim.

Rusland har dog endnu ikke betalt beløbet.

- Rusland kan ikke unddrage sig sit ansvar blot ved at nægte at efterkomme en international voldgiftskendelse, siger Serhij Fedorenko, som er fungerende administrerende direktør i Naftogaz, til selskabets hjemmeside.

Det beslaglagte russiske fartøj blev anvendt til kommercielle ekspeditionskrydstogter, blandt andet til den norske øgruppe Svalbard.

Ifølge domstolens kendelse må skibet ikke forlade sin nuværende position. De norske myndigheder har ansvaret for mandskabet om bord på skibet, oplyser Naftogaz.

- Vi vil fortsætte med at forfølge russiske aktiver rundt om i verden, indtil den erstatning, som er tilkendt Naftogaz og andre selskaber i Naftogaz-koncernen, er blevet betalt, siger Serhij Fedorenko.

Skibet ligger til kaj i Barentsburg på Svalbard. Det er en de facto russisk mineby med omkring 300 indbyggere.

Årsagen til, at Barentsburg er endt som en russisk enklave i norsk territorium, er Svalbardtraktaten fra 1920.

Her fik Norge tildelt fuld suverænitet over Svalbard - de resterende 45 lande, der skrev under på aftalen, fik dog ret til at udnytte øens ressourcer - for eksempel inden for minedrift og fiskeri.

RITZAU

De norske myndigheder har beslaglagt et russisk fartøj ved øgruppen Svalbard.

Det oplyser det statsejede ukrainske olie- og gasselskab Naftogaz på selskabets hjemmeside.

Det er Naftogaz, der har anmodet de norske myndigheder om at beslaglægge skibet, lyder det.

Norsk politi bekræfter, at skibet er i myndighedernes varetægt, skriver avisen Aftenposten.

Naftogaz har siden 2016 ført retssager mod Rusland for at få erstatning for de ejendomme, der blev konfiskeret fra det ukrainske selskab, da Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En voldgiftsret i Haag pålagde i april 2023 Rusland at betale Naftogaz 4,22 milliarder dollar - godt 27 milliarder kroner - plus renter og sagsomkostninger i kompensation for de aktiver, som russerne beslaglagde på Krim.

Rusland har dog endnu ikke betalt beløbet.

- Rusland kan ikke unddrage sig sit ansvar blot ved at nægte at efterkomme en international voldgiftskendelse, siger Serhij Fedorenko, fungerende administrerende direktør i Naftogaz, til selskabets hjemmeside.

Ifølge Naftogaz bestemte en norsk domstol 31. august, at det russiske fartøj "Professor Molchanov" skulle beslaglægges.

Skibet anvendes til kommercielle ekspeditionskrydstogter, blandt andet til den norske øgruppe Svalbard.

Ifølge domstolens kendelse må skibet ikke forlade sin nuværende position. De norske myndigheder håndterer mandskabet om bord på skibet, oplyser Naftogaz.

RITZAU

Tusindvis af indbyggere i den spanske eksklave Ceuta har onsdag været på gaden for at demonstrere.

Her har de udtrykt deres modstand mod håndteringen af den migrantkrise, der opstod i juli, efter at mindst 72.000 personer krydsede grænsen mellem Ceuta og Marokko.

Til demonstrationen kunne tusindvis af personer udstyret med blandt andet spanske flag og fløjter ses gå gennem gaderne i byen.

Den har omkring 80.000 indbyggere.

- Ceuta er ikke til salg, Ceuta skal forsvares, råbte de.

Demonstranterne havde også medbragt skilte, hvor teksten blandt andet lød "SOS. Europa, red os fra vores forræderiske regering".

Fra nogle demonstranter lød et krav om, at myndighederne skal "udvise de indtrængende". Andre krævede den spanske premierminister Pedro Sánchez' afgang.

Demonstrationer fandt onsdag også sted i andre spanske byer - herunder Madrid, Barcelona og Bilbao.

Næsten fem uger efter migrantstormen mod Ceuta opholder over 10.000 migranter sig fortsat i midlertidige lejre eller på gader og strande i enklaven, oplyser myndighederne i Ceuta.

Det gælder blandt andet flere uledsagede mindreårige.

Deres tilstedeværelse har udløst næsten daglige demonstrationer blandt lokale mod den spanske regerings håndtering af krisen.

Demonstranterne kræver, at migranterne sendes tilbage til deres oprindelseslande eller fordeles rundt om i Spanien.

- Reaktionen har været utilstrækkelig og forsinket, og oveni det hele har regeringen fuldstændig svigtet sit ansvar. Vi kan ikke være andenrangsborgere, og vores grænse må ikke nedprioriteres, siger den 45-årige indbygger David Hernandez, der arbejder som lærer.

De seneste demonstrationer har været præget af sporadiske angreb mod en midlertidig lejr til migranter ved stranden El Trampolin.

Der er også sket anholdelser af marokkanske borgere, der kastede sten og flasker efter patruljer fra hæren.

RITZAU/Reuters

Danske myndigheder har fundet konkrete, russiske planer for sabotageaktioner mod virksomheder i Danmark.

Russiske sikkerhedstjenester "forbereder aktivt" sabotagehandlinger rettet mod særligt forsvarsindustrien i Danmark. Det siger Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), i et interview med Berlingske.

Herunder kan du læse om de sidste års vurderinger fra PET om sabotagetruslen fra Rusland.

* 8. maj 2024 oplyser PET, at truslen fra fysisk sabotage fra Rusland i Danmark er skærpet.

* I flere måneder sås der eksempler på, at personer med mulig forbindelse til de russiske efterretningstjenester stod bag fysisk sabotage - eksempelvis ildspåsættelse og groft hærværk - i en række europæiske lande.

* Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund PET's vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra Rusland mod både militære og civile mål i Danmark, der har tilknytning til støtten til Ukraine, lød det.

* I december 2025 sagde den nu tidligere PET-chef Finn Borch Andersen, at der er brug for et tættere europæisk samarbejde som værn mod russisk hybridkrig.

* Her lød det samtidig fra efterretningstjenesten, at spionagetruslen og sabotagetruslen fra Rusland er høj.

* Det skyldes blandt andet eksempler på russiske hybridangreb, herunder sabotageangreb, rundt om i Europa.

* 2. september 2026 siger PET's kontraspionagechef, at målene for Rusland er virksomheder i forsvarsindustrien.

* Det lyder desuden fra PET, at russiske sikkerhedstjenester har forsøgt at rekruttere "helt almindelige danskere" til at udføre opgaver for Rusland.

* Opgaverne kan for eksempel lyde på at undersøge og oplyse adgangs- og sikkerhedsforhold omkring en fabrik eller virksomhed i Danmark.

Kilder: Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Berlingske.

RITZAU

Tusindvis af indbyggere i den spanske eksklave Ceuta har onsdag været på gaden for at demonstrere.

Her har de udtrykt deres modstand mod håndteringen af den migrantkrise, der opstod i juli, efter at mindst 72.000 personer krydsede grænsen mellem Ceuta og Marokko.

Til demonstrationen kunne tusindvis af personer udstyret med blandt andet spanske flag og fløjter ses gå gennem gaderne i byen.

Den har omkring 80.000 indbyggere.

- Ceuta er ikke til salg, Ceuta skal forsvares, råbte de.

Demonstranterne havde også medbragt skilte, hvor teksten blandt andet lød "SOS. Europa, red os fra vores forræderiske regering".

Fra nogle demonstranter lød et krav om, at myndighederne skal "udvise de indtrængende". Andre krævede den spanske premierminister Pedro Sánchez' afgang.

Demonstrationer fandt onsdag også sted i andre spanske byer - herunder Madrid, Barcelona og Bilbao.

Næsten fem uger efter migrantstormen mod Ceuta opholder over 10.000 migranter sig fortsat i midlertidige lejre eller på gader og strande i enklaven, oplyser myndighederne i Ceuta.

Det gælder blandt andet flere uledsagede mindreårige.

RITZAU/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, er glad for, at den britiske prins Harry og hans familie har forladt USA og er flyttet tilbage til Storbritannien.

Det siger Trump onsdag i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her bliver Trump spurgt til prins Harry og hertuginde Meghans beslutning om at forlade den amerikanske delstat Californien efter seks år.

- Jeg er glad for det. Jeg var ikke fan, siger præsidenten.

I 2020 trak prins Harry sig fra sine officielle kongelige pligter og flyttede til Californien sammen med hertuginden og parrets to børn.

I august vendte de så tilbage til Storbritannien.

- Jeg syntes, de behandlede den kongelige familie med stor mangel på respekt. Jeg kunne ikke lide det, siger Trump.

Den amerikanske præsident nævner samtidig sit eget "gode forhold" til den afdøde dronning Elizabeth og hendes efterfølger, kong Charles, som er i behandling for kræft.

Trump retter i sine udtalelser også kritik specifikt mod Meghan.

- Jeg kunne ikke lide den måde, hun opførte sig på. Jeg syntes, hun var ekstremt respektløs, lyder det.

Efter parrets flytning til USA rettede Harry i et interview med den amerikanske tv-vært Oprah Winfrey kritik mod den kongelige familie.

Meghan, hvis mor er sort og far er hvid, sagde samtidig, at der i kongefamilien var "bekymringer og samtaler om, hvor mørk hans hud kunne blive, når han blev født", mens hun var gravid med sin søn.

Prins William, som er Harrys storebror, forsvarede efter anklagerne familien.

- Vi er ikke racistiske, lød det.

Harry henviste også til stor presseopmærksomhed som årsag til familiens flytning til USA. Han mente desuden, at der fra den britiske regerings side var en manglende vilje til sørge for hans families sikkerhed.

Parret ventes i Storbritannien ikke at genoptage deres roller som aktive medlemmer af den kongelige familie.

I august sagde en unavngiven kilde tæt på Harry og Meghan ifølge Reuters, at familien har planer om at slå sig ned uden for hovedstaden London i en længere periode.

Deres børn - prins Archie på syv år og prinsesse Lilibet på fem år - skal gå i skole i Storbritannien.

- Hvis jeg var den kongelige familie, havde jeg ikke taget dem tilbage, siger Trump onsdag.

RITZAU

Russiske sikkerhedstjenester "forbereder aktivt sabotagehandlinger rettet mod forsvarsindustrien i Danmark".

Det siger Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), i et interview med Berlingske.

- Det er en så konkret udpegning og forberedelse, at vi ser det nødvendigt at gå ud med beskeden om, at det er en trussel, man skal tage alvorligt, siger Emil Græsholm.

Han nævner specifikt brandstiftelse som et muligt mål fra russisk side.

Blandt målene er særligt virksomheder i forsvarsindustrien med tilknytning til militær hjælp til Ukraine, lyder det.

Til TV 2 siger Emil Græsholm, at Rusland både planlægger og gennemfører sabotagehandlinger mod forsvarsvirksomheder og forsvarsindustrien i Europa.

- Vi ser, at danske virksomheder også er mål for konkret russisk sabotageplanlægning, og at russiske efterretningstjenester aktivt forbereder sabotagehandlinger rettet mod forsvarsindustrien i Danmark, siger kontraspionagechefen.

Ifølge kontraspionagechefen er planlægningen om sabotage konkret i en grad, "så vi er bekymrede".

Eksempelvis nævner Emil Græsholm, at russiske sikkerhedstjenester har forsøgt at rekruttere "helt almindelige danskere" til at udføre opgaver for Rusland.

Opgaverne kan for eksempel lyde på at undersøge og oplyse adgangs- og sikkerhedsforhold omkring en fabrik eller virksomhed i Danmark.

Kontraspionagechefen opfordrer desuden virksomheder i forsvarsindustrien til at skrue op for sikkerheden.

Tidligere har PET offentligt meddelt, at truslen fra fysisk sabotage fra Rusland i Danmark og andre europæiske lande er skærpet. Det oplyste PET blandt andet i maj 2024.

Dengang var der tale om en "væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen".

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, er glad for, at den britiske prins Harry og hans familie har forladt USA og er flyttet tilbage til Storbritannien.

Det siger Trump onsdag i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her bliver Trump spurgt til prins Harry og hertuginde Meghans beslutning om at forlade den amerikanske delstat Californien efter seks år.

- Jeg er glad for det. Jeg var ikke fan, siger præsidenten.

I 2020 trak prins Harry sig fra sine officielle kongelige pligter og flyttede til Californien sammen med hertuginden og parrets to børn.

I august vendte de så tilbage til Storbritannien.

- Jeg syntes, de behandlede den kongelige familie med stor mangel på respekt. Jeg kunne ikke lide det, siger Trump.

Den amerikanske præsident nævner samtidig sit eget "gode forhold" til den afdøde dronning Elizabeth og hendes efterfølger, kong Charles, som er i behandling for kræft.

Trump retter i sine udtalelser også kritik specifikt mod Meghan.

- Jeg kunne ikke lide den måde, hun opførte sig på. Jeg syntes, hun var ekstremt respektløs, lyder det.

RITZAU

Russiske sikkerhedstjenester "forbereder aktivt sabotagehandlinger rettet mod forsvarsindustrien i Danmark".

Det siger Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), i et interview med Berlingske.

- Det er en så konkret udpegning og forberedelse, at vi ser det nødvendigt at gå ud med beskeden om, at det er en trussel, man skal tage alvorligt, siger Emil Græsholm.

Han nævner specifikt brandstiftelse som et muligt mål fra russisk side.

Blandt målene er særligt virksomheder i forsvarsindustrien med tilknytning til militær hjælp til Ukraine, lyder det.

Ifølge kontraspionagechefen er planlægningen om sabotage konkret i en grad, "så vi er bekymrede".

Eksempelvis nævner Emil Græsholm, at russiske sikkerhedstjenester har forsøgt at rekruttere "helt almindelige danskere" til at udføre opgaver for Rusland.

Opgaverne kan for eksempel lyde på at undersøge og oplyse adgangs- og sikkerhedsforhold omkring en fabrik eller virksomhed i Danmark.

Kontraspionagechefen opfordrer desuden virksomheder i forsvarsindustrien til at skrue op for sikkerheden.

Tidligere har PET offentligt meddelt, at truslen fra fysisk sabotage fra Rusland i Danmark og andre europæiske lande er skærpet. Det oplyste PET blandt andet i maj 2024.

Dengang var der tale om en "væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen".

RITZAU

Russiske sikkerhedstjenester "forbereder aktivt sabotagehandlinger rettet mod forsvarsindustrien i Danmark".

Det siger Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), i et interview med Berlingske.

- Det er en så konkret udpegning og forberedelse, at vi ser det nødvendigt at gå ud med beskeden om, at det er en trussel, man skal tage alvorligt, siger Emil Græsholm.

Han nævner specifikt brandstiftelse som et muligt mål fra russisk side.

Blandt målene er særligt virksomheder i forsvarsindustrien med tilknytning til militær hjælp til Ukraine, lyder det.

Ifølge kontraspionagechefen er planlægningen om sabotage konkret i en grad, "så vi er bekymrede".

Eksempelvis nævner Emil Græsholm, at russiske sikkerhedstjenester har forsøgt at rekruttere "helt almindelige danskere" til at udføre opgaver for Rusland.

Han opfordrer desuden virksomheder i forsvarsindustrien til at skrue op for sikkerheden.

RITZAU