Mindst 25 gange skal en gruppe have svindlet ældre borgere i København og flere andre steder i Danmark.

Det mener politiet, der tirsdag anholdt tre mænd og en kvinde i sagen.

Metoden ser umiddelbart ud til at være velkendt og gennemprøvet: Ofrene ringes op og overtales til senere at udlevere betalingskort og kontanter.

Dette kaldes kontaktbedrageri og har været en plage igennem flere år. Typisk siger svindlerne, at de ringer fra banken eller politiet.

Men den aktuelle sag er alligevel lidt anderledes, idet de ældre ikke blot blev overbevist af manipulerende tale.

De blev også forevist falsk politilegitimation på en telefon, oplyser vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard Madsen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

I godt to uger blev de fire, der bor på Amager, overvåget af politiet. I timen op til anholdelsen ringede de til cirka 80 ældre på Amager.

Onsdag skal Retten på Frederiksberg afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle de anholdte.

Formålet med en indespærring er blandt andet at hindre ny kriminel aktivitet fra gruppen, lyder meldingen fra politiet.

- Vi håber, at gårsdagens aktion kan have reduceret antallet af borgere, der bliver snydt eller forsøgt snydt hen over julen, siger Bjarke Dalsgaard Madsen.

De fire anholdte er i alderen fra 19 til 30 år.

/ritzau/

Det er ikke med Socialdemokratiets gode vilje, at partiet har været med til at tildele Henrik Sass Larsen ekstraordinær førtidspension.

Det må man forstå på gruppeformand Leif Lahn.

- Vi har fulgt reglerne, og der har desværre ikke været nogen udvej, lyder forklaringen fra Leif Lahn i en skriftlig kommentar til Politiken.

Leif Lahn nævner ikke specifikt sagen om Henrik Sass Larsen, men det fremgår af Politikens historie, at det er den sag, som Lahn udtaler sig om.

Socialdemokratiet vil nu arbejde for, at reglerne bliver ændret, lyder det videre.

For det første skal "politikerne have samme vilkår som almindelige danskere, der er på arbejdsmarkedet".

Og så skal det ikke være politikere, der sagsbehandler tidligere kolleger. Det skal være en "administrativ beslutning", siger Leif Lahn til Politiken.

Det er Ekstra Bladet, der har afdækket, at Henrik Sass Larsen har fået tildelt "førtidsfolketingspension", som det hedder, af Folketingets ledelse, Præsidiet.

Da Præsidiets møder er fortrolige, har det dog ikke været bekræftet, men Ekstra Bladets historier har fået Danmarksdemokraterne til at afsøge svar hos Folketingets formand, Søren Gade (V).

Derfor er sagen på dagsordenen på et møde i Udvalget for Forretningsorden onsdag formiddag.

Henrik Sass Larsen, som i en årrække var en nøglefigur hos Socialdemokratiet, blev tidligere i år dømt i en meget omtalt sag om besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn.

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

Efterfølgende har han så ifølge Ekstra Bladet ansøgt om at få førtidspension af Folketinget.

Og ifølge Politiken har det været Folketingets Administrations indstilling, at han skulle have tildelt pensionen. Ellers risikerede Folketinget at bryde loven.

Det samme forklarer Leif Lahn, der siger, at Præsidiet har "fulgt reglerne".

Det er dog i sidste ende Præsidiet, der skal nikke ja eller nej til indstillingen fra administrationen.

Præsidiet har aldrig givet afslag i de tilfælde, hvor administrationen har indstillet til pension, fremgår det af et notat fra Folketingets Administration.

I Folketingets Præsidium sidder fem politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Politiken skriver, at Liberal Alliances medlem af Præsidiet ikke var til stede på det møde, hvor Sass Larsens førtidspension blev godkendt.

Danmarksdemokraterne kalder det en "aparte sag" og har altså bedt om en redegørelse fra Folketingets formand.

Over for Politiken ønsker SF's præsidiemedlem, Karsten Hønge, ikke at kommentere på sagen, da møderne i Præsidiet er lukkede og fortrolige.

Han vil derfor heller ikke bekræfte, om det er SF, der sammen med Socialdemokratiet og Venstre har tildelt førtidspensionen.

Ritzau har efterspurgt en kommentar fra Søren Gade til Leif Lahns udtalelser i Politiken.

I et skriftligt svar bemærker Gade, at ordningen med førtidsfolketingspension skal drøftes senere onsdag.

- Så må vi se, hvad partierne siger. Det er det, jeg koncentrerer mig om, siger Folketingets formand.

/ritzau/

Byrådet i den nordirske by Carrickfergus har denne uge stemt for at omdøbe en vej opkaldt efter den tidligere prins Andrew.

Byrådet, som hedder Mid and East Antrim, bliver dermed ifølge nyhedsbureauet AFP det første britiske byråd, som dropper prins Andrew som vejnavn, efter at kong Charles officielt fratog Andrew prinsetitlen.

Beslutningen skyldes de forbindelser, som Andrew - nu kendt som Andrew Mountbatten Windsor - havde til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

- Andrew Mountbatten repræsenterer ikke længere Carrickfergus' værdier, siger det lokale byrådsmedlem Aaron Skinner tirsdag til AFP.

Byrådet vedtog mandag enstemmigt navneændringen.

- Efter at kongehuset har fjernet nogle af hans titler, så mente vi, at det var på tide at gøre dette, siger Skinner.

- Hvis det er godt nok til kongen, så er det godt nok til os.

Carrickfergus ligger omkring 16 kilometer nordøst for Belfast og har cirka 28.000 indbyggere.

Blandt lokale udtrykkes der generelt opbakning til navneændringen, men nogle undrer sig over, at det ikke skete tidligere.

- Vejen skulle være blevet omdøbt, så snart Virginia Giuffres bog blev udgivet, siger 41-årige Lesley Rockett.

- Jeg har netop læst den, og den er meget belastende for ham, som jeg ser det.

I oktober udkom Virginia Giuffres erindringer, "Nobody's Girl: A Memoir of Surviving Abuse and Fighting for Justice".

I den fortæller Giuffre, der døde tidligere i år, om misbrug og udnyttelse under Epstein. Hun retter også på ny anklager mod den tidligere prins om flere gange under pres at have haft sex med ham, første gang som 17-årig i 2001.

Det er anklager, som eksprinsen konsekvent har benægtet.

Et af vejskiltene i Carrickfergus blev allerede for flere måneder siden malet med sort maling, siger borgerne.

Skinner siger, at byrådet nu overvejer at opkalde vejen efter andre kongelige. Her vil offentligheden blive taget med på råd, og der ventes en ny afstemning i de kommende måneder.

Flere byråd i England har givet udtryk for, at de overvejer på lignende vis at omdøbe veje opkaldt efter eksprinsen.

/ritzau/AFP

Det er ikke med Socialdemokratiets gode vilje, at partiet har været med til at tildele Henrik Sass Larsen ekstraordinær førtidspension.

Det må man forstå på gruppeformand Leif Lahn.

- Vi har fulgt reglerne, og der har desværre ikke været nogen udvej, lyder forklaringen fra Leif Lahn i en skriftlig kommentar til Politiken.

Leif Lahn nævner ikke specifikt sagen om Henrik Sass Larsen, men det fremgår af Politikens historie, at det er den sag, som Lahn udtaler sig om.

Socialdemokratiet vil nu arbejde for, at reglerne bliver ændret, lyder det videre.

For det første skal "politikerne have samme vilkår som almindelige danskere, der er på arbejdsmarkedet".

Og så skal det ikke være politikere, der sagsbehandler tidligere kolleger. Det skal være en "administrativ beslutning", siger Leif Lahn til Politiken.

Det er Ekstra Bladet, der har afdækket, at Henrik Sass Larsen har fået tildelt "førtidsfolketingspension", som det hedder, af Folketingets ledelse, Præsidiet.

Da Præsidiets møder er fortrolige, har det dog ikke været bekræftet, men Ekstra Bladets historier har fået Danmarksdemokraterne til at afsøge svar hos Folketingets formand, Søren Gade (V).

Derfor er sagen på dagsordenen på et møde i Udvalget for Forretningsorden onsdag formiddag.

Henrik Sass Larsen, som i en årrække var en nøglefigur hos Socialdemokratiet, blev tidligere i år dømt i en meget omtalt sag om besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn.

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

Efterfølgende har han så ifølge Ekstra Bladet ansøgt om at få førtidspension af Folketinget.

Og ifølge Politiken har det været Folketingets Administrations indstilling, at han skulle have tildelt pensionen. Ellers risikerede Folketinget at bryde loven.

Det samme forklarer Leif Lahn, der siger, at Præsidiet har "fulgt reglerne".

Det er dog i sidste ende Præsidiet, der skal nikke ja eller nej til indstillingen fra administrationen.

Præsidiet har aldrig givet afslag i de tilfælde, hvor administration har indstillet til pension, fremgår det af et notat fra Folketingets Administration.

I Folketingets Præsidium sidder fem politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Politiken skriver, at Liberal Alliances medlem af Præsidiet ikke var til stede på det møde, hvor Sass Larsens førtidspension blev godkendt.

Danmarksdemokraterne kalder det en "aparte sag" og har altså bedt om en redegørelse fra Folketingets formand.

Over for Politiken ønsker SF's præsidiemedlem, Karsten Hønge, ikke at kommentere på sagen, da møderne i Præsidiet er lukkede og fortrolige.

Han vil derfor heller ikke bekræfte, om det er SF, der sammen med Socialdemokratiet og Venstre har tildelt førtidspensionen.

/ritzau/

To mænd og to kvinder er tirsdag blevet anholdt i sagen om juvelrøveriet mod kunstmuseet Louvre i Paris i oktober.

Det oplyser anklagemyndigheden i den franske hovedstad ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er to mænd på 38 og 39 år og to kvinder på 31 og 40 år, alle fra Paris-området, siger anklager Laure Beccuau.

Tidligere tirsdag skrev avisen Le Parisien, at én person var blevet anholdt. Denne person er ifølge det franske medie BFM TV den fjerde af i alt fire mænd, som er blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i selve røveriet.

Den pågældende person er tilsyneladende én af de fire mistænkte, som ifølge anklager Laure Beccuau er blevet anholdt tirsdag.

I forvejen var fire personer - tre mænd og en kvinde - blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i smykkerøveriet eller i planlægningen af det.

Røveriet mod Louvre fandt sted 19. oktober, hvor fire personer slap afsted med juveler til en anslået værdi af 660 millioner kroner.

Under flugten tabte gerningsmændene en krone besat med diamanter og smaragder, som kejser Napoleon den 3. af Frankrig skænkede til sin anden hustru, kejserinde Eugenie.

Kronen blev fundet, men resten af kosterne fra røveriet er ikke fundet. Det gælder blandt andet en halskæde besat med smaragder og diamanter, som kejser Napoleon den 1. gav sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise.

Røveriet på Louvre skete omkring klokken 09.30 i museets åbningstid.

Her brugte røverne en møbellift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d'Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Anklagere har tidligere sagt, at de ser tegn på, at det var amatører og ikke organiserede kriminelle, der stod bag røveriet.

Der har været stor debat om sikkerheden på franske museer efterfølgende.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" og marmorstatuen "Venus fra Milo".

/ritzau/

Dele af Thailand kæmper med voldsomme oversvømmelser efter voldsomt uvejr, der betegnes som en 300-årshændelse.

Mindst 33 mennesker har mistet livet. Det oplyser regeringen onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Styrtfloder, elektrisk stød og drukning er blandt dødsårsagerne.

- Vandstanden ventes snart at dale, siger regeringstalsmand Siripong Angkasakulkiat.

I byen Hat Yai tæt på grænsen til Malaysia blev der på en enkelt dag i sidste uge registreret 335 millimeter nedbør, skriver BBC.

Voldsomt regnvejr har siden sent sidste uge plaget Hat Yai og den omkringliggende provins, Songkhla, hvor regeringen tirsdag erklærede krisetilstand.

Over 1200 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem i Songkhla siden torsdag. Det oplyser provinsens pressekontor.

At der er tale om en 300-årshændelse betyder, at det er et uvejr, der statistisk sker én gang i løbet af 300 år.

I Hat Yai er et hospital blevet oversvømmet. Her ventes en større evakueringsaktion.

Myndighederne vil onsdag sende helikoptere dertil for at bringe patienter i sikkerhed og levere mad, skriver Reuters.

Hospitalet behandler 600 mennesker, og omkring 50 af dem ligger på intensivafdelingen.

- I dag bliver alle intensivpatienter transporteret ud af Hat Yai-hospitalet, siger ministerietalspersonen Somrerk Chungsaman til Reuters.

Thailand er ikke det eneste land, som er påvirket.

I alt har der været oversvømmelser i ni thailandske provinser og otte delstater i Malaysia. Næsten 45.000 mennesker er blevet evakueret i de to lande.

En person har mistet livet i Malaysia, og i Indonesien er mellem 8 og 13 mennesker døde.

/ritzau/

Det er ikke med Socialdemokratiets gode vilje, at partiet har været med til at tildele Henrik Sass Larsen ekstraordinær førtidspension.

Det må man forstå på gruppeformand Leif Lahn, der til Politiken som den første bekræfter, at Folketingets ledelse har tildelt den dømte eksminister førtidspension, før han ellers var berettiget til den.

- Vi har fulgt reglerne, og der har desværre ikke været nogen udvej, lyder forklaringen fra Leif Lahn i en skriftlig kommentar til Politiken.

Socialdemokratiet vil nu arbejde for, at reglerne bliver ændret, lyder det videre.

For det første skal "politikerne have samme vilkår som almindelige danskere, der er på arbejdsmarkedet".

Og så skal det ikke være politikere, der sagsbehandler tidligere kolleger. Det skal være en "administrativ beslutning", siger Leif Lahn til Politiken.

Det er Ekstra Bladet, der har afdækket, at Henrik Sass Larsen har fået tildelt "førtidsfolketingspension", som det hedder, af Folketingets ledelse, Præsidiet.

Da Præsidiets møder er fortrolige, har det dog ikke været bekræftet, men Ekstra Bladets historier har fået Danmarksdemokraterne til at afsøge svar hos Folketingets formand, Søren Gade (V).

Derfor er sagen på dagsordenen på et møde i Udvalget for Forretningsorden onsdag formiddag.

Henrik Sass Larsen, som i en årrække var en nøglefigur hos Socialdemokratiet, blev tidligere i år dømt i en meget omtalt sag om besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn.

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

Efterfølgende har han så ifølge Ekstra Bladet ansøgt om at få førtidspension af Folketinget.

Og ifølge Politiken har det været Folketingets Administrations indstilling, at han skulle have tildelt pensionen. Ellers risikerede Folketinget at bryde loven.

Det samme forklarer Leif Lahn, der siger, at Præsidiet har "fulgt reglerne".

Det er dog i sidste ende Præsidiet, der skal nikke ja eller nej til indstillingen fra administrationen.

Præsidiet har aldrig givet afslag i de tilfælde, hvor administration har indstillet til pension, fremgår det af et notat fra Folketingets Administration.

I Folketingets Præsidium sidder fem politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Politiken skriver, at Liberal Alliances medlem af Præsidiet ikke var til stede på det møde, hvor Sass Larsens førtidspension blev godkendt.

Danmarksdemokraterne kalder det en "aparte sag" og har altså bedt om en redegørelse fra Folketingets formand.

Over for Politiken ønsker SF's præsidiemedlem, Karsten Hønge, ikke at kommentere på sagen, da møderne i Præsidiet er lukkede og fortrolige.

Han vil derfor heller ikke bekræfte, om det er SF, der sammen med Socialdemokratiet og Venstre har tildelt førtidspensionen.

/ritzau/

Det er ikke med Socialdemokratiets gode vilje, at partiet har været med til at tildele Henrik Sass Larsen ekstraordinær førtidspension.

Det må man forstå på gruppeformand Leif Lahn, der til Politiken som den første bekræfter, at Folketingets ledelse har tildelt den dømte eksminister førtidspension, før han ellers var berettiget til den.

- Vi har fulgt reglerne, og der har desværre ikke været nogen udvej, lyder forklaringen fra Leif Lahn i en skriftlig kommentar til Politiken.

Socialdemokratiet vil nu arbejde for, at reglerne bliver ændret, lyder det videre.

For det første skal "politikerne have samme vilkår som almindelige danskere, der er på arbejdsmarkedet".

Og så skal det ikke være politikere, der sagsbehandler tidligere kolleger. Det skal være en "administrativ beslutning", siger Leif Lahn til Politiken.

Det er Ekstra Bladet, der har afdækket, at Henrik Sass Larsen har fået tildelt "førtidsfolketingspension", som det hedder, af Folketingets ledelse, Præsidiet.

Da Præsidiets møder er fortrolige, har det dog ikke været bekræftet, men Ekstra Bladets historier har fået Danmarksdemokraterne til at afsøge svar hos Folketingets formand, Søren Gade (V).

Derfor er sagen på dagsordenen på et møde i Udvalget for Forretningsorden onsdag formiddag.

Henrik Sass Larsen, som i en årrække var en nøglefigur hos Socialdemokratiet, blev tidligere i år dømt i en meget omtalt sag om besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn.

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

Efterfølgende har han så ifølge Ekstra Bladet ansøgt om at få førtidspension af Folketinget.

Og ifølge Politiken har det været Folketingets Administrations anbefaling, at han skulle have tildelt pensionen.

Det samme forklarer Leif Lahn, der siger, at Præsidiet har fulgt reglerne.

Det er dog i sidste ende Præsidiet, der skal nikke ja eller nej til indstillingen fra administrationen.

Præsidiet har aldrig givet afslag i de tilfælde, hvor administration har indstillet til pension, fremgår det af et notat fra Folketingets Administration.

I Folketingets Præsidium sidder fem politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Politiken skriver, at Liberal Alliances medlem af Præsidiet ikke var til stede på det møde, hvor Sass Larsens førtidspension blev godkendt.

Danmarksdemokraterne kalder det en "aparte sag" og har altså bedt om en redegørelse fra Folketingets formand.

Over for Politiken ønsker SF's præsidiemedlem, Karsten Hønge, ikke at kommentere på sagen, da møderne i Præsidiet er lukkede og fortrolige.

Han vil derfor heller ikke bekræfte, om det er SF, der sammen med Socialdemokratiet og Venstre har tildelt førtidspensionen.

/ritzau/

Dele af Thailand kæmper med voldsomme oversvømmelser efter voldsomt uvejr, der betegnes som en 300-årshændelse.

Mindst 33 mennesker har mistet livet, oplyser regeringen onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Styrtfloder, elektrisk stød og drukning er blandt dødsårsagerne.

- Vandstanden ventes snart at dale, siger regeringstalsmand Siripong Angkasakulkiat.

I byen Hat Yai tæt på grænsen til Malaysia blev der på en dag i sidste uge registreret 335 millimeter nedbør, skriver BBC.

Voldsomt regnvejr har siden sent sidste uge præget Hat Yai og den omkringliggende provins Songkhla, hvor regeringen tirsdag erklærede krisetilstand.

Over 1200 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem i Songkhla siden torsdag, oplyser provinsens pressekontor.

At der er tale om en 300-årshændelse betyder, at det er et uvejr, der statistisk sker én gang i løbet af 300 år.

/ritzau/

Erhvervsjuristen Amira Smajic er blevet tiltalt i endnu en straffesag. Denne gang handler anklagen om bedrageri over for Lønmodtagernes Garantifond, skriver TV 2.

Smajic er blevet landskendt, efter at hun medvirkede i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane".

Her optrådte hun som en lokkedue, der sørgede for, at skjulte kameraer og mikrofoner dokumenterede, hvordan for eksempel hvidvask og anden økonomisk kriminalitet blev planlagt.

Samtidig var hun meddeler for politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet.

Kvinden er dømt i to andre straffesager.

Den kommende drejer sig om aktiviteter i 2019.

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte hun - ifølge tiltalen - samme nummer i tre andre tilfælde.

Alt sammen skal være sket i samvirke med en advokat i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Advokaten har anmodet retten om navneforbud, hvilket retten endnu ikke har taget stilling til.

Begge nægter sig skyldige.

/ritzau/

Erhvervsjuristen Amira Smajic er blevet tiltalt i endnu en straffesag. Denne gang handler anklagen om bedrageri over for Lønmodtagernes Garantifond, skriver TV 2.

Smajic er blevet landskendt, efter at hun medvirkede i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane".

Her optrådte hun som en lokkedue, der sørgede for, at skjulte kameraer og mikrofoner dokumenterede, hvordan for eksempel hvidvask og anden økonomisk kriminalitet blev planlagt.

Samtidig var hun meddeler for politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet.

Kvinden er dømt i to andre straffesager.

Den kommende drejer sig om aktiviteter i 2019.

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte hun - ifølge tiltalen - samme nummer i tre andre tilfælde.

Alt sammen skal være sket i samvirke med advokat Julie Moosmand i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Begge nægter sig skyldige.

/ritzau/

Mette Reissmann vil også være beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester for Socialdemokratiet i København.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Dermed er det nu fire ud af otte socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, der går efter fagborgmesterposten, som er blevet ledig efter Pernille Rosenkrantz-Theils lynexit fra københavnsk lokalpolitik.

Lars Aslan Rasmussen, Yildiz Akdogan og Andreas Keil har også alle meldt sig til posten.

Der er deadline fredag for kandidater, inden de delegerede fra Socialdemokratiets københavnske lokalafdelinger skal vælge borgmesteren mandag.

Mette Reissmann slår i sit kandidatur på erfaring.

- Jeg vil bruge mine mange års erfaring fra både arbejdsmarkedet og politik på at skabe langt bedre vilkår for særligt de små erhvervsdrivende og iværksættere i København. Udflytning af arbejdspladser skal undgås, så rammerne for erhvervslivet skal styrkes og administrative byrder lettes, skriver hun på Facebook.

Reissmann har været medlem af Folketinget siden 2022 og sad der også fra 2011 til 2019.

Socialdemokratiet tillader ikke dobbeltmandater, og derfor kommer Reissmann til at skulle vælge, om hun vil beholde sin plads i Folketinget eller i Borgerrepræsentationen, hvis hun ikke bliver fagborgmester.

Før kommunalvalget tirsdag, hvor Mette Reissmann fik 1170 personlige stemmer, sagde hun til Ritzau, at hun ikke kom til at forlade Folketinget før tid.

Hun er lige nu på orlov fra Borgerrepræsentationen for at varetage hvervet i Folketinget, men stillede altså op igen ved kommunalvalget.

Efter at kommunalvalget tirsdag i sidste uge endte med skuffelse for Socialdemokratiet, stod overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at blive beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar.

Men hun har valgt at stoppe helt i politik, og derfor skal en anden socialdemokrat overtage fagborgmesterposten.

Erstatningen skal findes blandt otte socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Socialdemokratiet fik i København kun 12,7 procent af stemmerne, og Rosenkrantz-Theils mission om at blive overborgmester fejlede. Dermed slutter over 100 år på magten for Socialdemokratiet i landets hovedstad.

/ritzau/

Mette Reissmann vil også være beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester for Socialdemokratiet i København.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Dermed er det nu fire ud af otte socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, der går efter fagborgmesterposten, som er blevet ledig efter Pernille Rosenkrantz-Theils lynexit fra københavnsk lokalpolitik.

Lars Aslan Rasmussen, Yildiz Akdogan og Andreas Keil har også alle meldt sig til posten.

Der er deadline fredag for kandidater, inden de delegerede fra Socialdemokratiets københavnske lokalafdelinger skal vælge borgmesteren mandag.

Mette Reissmann slår i sit kandidatur på erfaring.

- Jeg vil bruge mine mange års erfaring fra både arbejdsmarkedet og politik på at skabe langt bedre vilkår for særligt de små erhvervsdrivende og iværksættere i København. Udflytning af arbejdspladser skal undgås, så rammerne for erhvervslivet skal styrkes og administrative byrder lettes, skriver hun på Facebook.

Reissmann har været medlem af Folketinget siden 2022 og sad der også fra 2011 til 2019.

Socialdemokratiet tillader ikke dobbeltmandater, og derfor kommer Reissmann til at skulle vælge, om hun vil beholde sin plads i Folketinget eller i Borgerrepræsentationen, hvis hun ikke bliver fagborgmester.

Før kommunalvalget tirsdag, hvor Mette Reissmann fik 1170 personlige stemmer, sagde hun til Ritzau, at hun ikke kom til at forlade Folketinget før tid.

Hun er lige nu på orlov fra Borgerrepræsentationen for at varetage hvervet i Folketinget, men stillede altså op igen ved kommunalvalget.

/ritzau/

Hun er kendt for sine røde fletninger, hun er stærk som en okse, og så er hun ikke bleg for at bryde reglerne.

Den 26. november fylder bøgerne om Pippi Langstrømpe, der er skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, 80 år.

Den første bog om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe udkom i 1945. Det blev til i alt 12 bøger om den fregnede, bomstærke pige, der bor alene med sin hest og abe i sit hus, Villa Villekulla.

Fejringen af jubilæet begyndte tidligere på året med Pippis fødselsdag, der er den 21. maj. Det er også Astrid Lindgrens datter Karins fødselsdag, og på dén dag i 1945 fik Karin det første Pippi-manuskript i gave af sin mor.

Karin var syg, og det er den direkte årsag til, at pigen med de forskelligfarvede strømper og orangefarvede fletninger kom til verden.

For at underholde sin datter fandt Lindgren nemlig på historien om Pippi, der gennem årene er blevet oversat til mindst 80 sprog.

- Jeg er ikke al opmærksomheden værd. Jeg kæmper mod det offentlige billede af mig selv, sagde Lindgren i et interview mange år senere, da hun selv fyldte 80 år i 1987.

Børnene elskede historierne om Pippi, aben hr. Nilsson og hesten. Pippi brød med alle regler og normer ved at sove med fødderne på puden, rulle kagedej ud på gulvet og spise en hel kage på en enkelt aften.

Agnes-Margrethe Bjorvand, der er Pippi- og Astrid Lindgren-ekspert og forsker ved Institut for Nordisk Sprog og Medievidenskab ved Universitetet i Agder i Norge, siger, at bøgerne skabte stor debat i Sverige.

- Der havde været en oplæsning fra bogen i radioen, og en professor kom med skarp kritik. Han mente, at bogen var skadelig for børn, siger hun.

Dengang var holdningen til børneopdragelse, at børn skulle ses, men ikke høres, påpeger Bjorvand.

Pippi blev efterfølgende én af verdens mest kendte børnebogsfigurer og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige værker.

Historierne om Pippi er desuden blevet filmatiseret flere gange, brugt i musik og opført som musical.

- Pippi-bøgerne har holdt ved og er blevet læst af flere generationer af børn. De er blevet klassikere, på samme måde som vi taler om voksenlitteratur som klassikere, siger Bjorvand.

Astrid Lindgren står også bag klassikere som "Ronja Røverdatter", "Børnene i Bulderby" og "Brødrene Løvehjerte".

Astrid Lindgren Company, der er ejet af forfatterens børn og børnebørn, oplyser, at jubilæet har sloganet "Gør som Pippi".

Det henviser til et citat fra den anden bog om Pippi, nemlig "Kender du Pippi Langstrømpe" fra 1947, som lyder, at "Den, der er meget stærk, skal også være meget venlig".

/ritzau/NTB

Hun er kendt for sine røde fletninger, hun er stærk som en okse, og så er hun ikke bleg for at bryde reglerne.

Den 26. november fylder bøgerne om Pippi Langstrømpe, der er skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, 80 år.

Den første bog om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe udkom i 1945. Det blev til i alt 12 bøger om den fregnede, bomstærke pige, der bor alene med sin hest og abe i sit hus, Villa Villekulla.

Fejringen af jubilæet begyndte tidligere på året med Pippis fødselsdag, der er den 21. maj. Det er også Astrid Lindgrens datter Karins fødselsdag, og på dén dag i 1945 fik Karin det første Pippi-manuskript i gave af sin mor.

Karin var syg, og det er den direkte årsag til, at pigen med de forskelligfarvede strømper og orangefarvede fletninger kom til verden.

For at underholde sin datter fandt Lindgren nemlig på historien om Pippi, der gennem årene er blevet oversat til mindst 80 sprog.

- Jeg er ikke al opmærksomheden værd. Jeg kæmper mod det offentlige billede af mig selv, sagde Lindgren i et interview mange år senere, da hun selv fyldte 80 år i 1987.

Børnene elskede historierne om Pippi, aben hr. Nilsson og hesten. Pippi brød med alle regler og normer ved at sove med fødderne på puden, rulle kagedej ud på gulvet og spise en hel kage på en enkelt aften.

Agnes-Margrethe Bjorvand, der er Pippi- og Astrid Lindgren-ekspert og forsker ved Institut for Nordisk Sprog og Medievidenskab ved Universitetet i Agder i Norge, siger, at bøgerne skabte stor debat i Sverige.

- Der havde været en oplæsning fra bogen i radioen, og en professor kom med skarp kritik. Han mente, at bogen var skadelig for børn, siger hun.

Dengang var holdningen til børneopdragelse, at børn skulle ses, men ikke høres, påpeger Bjorvand.

Pippi blev efterfølgende én af verdens mest kendte børnebogsfigurer og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige værker.

Historierne om Pippi er desuden blevet filmatiseret flere gange, brugt i musik og opført som musical.

- Pippi-bøgerne har holdt ved og er blevet læst af flere generationer af børn. De er blevet klassikere, på samme måde som vi taler om voksenlitteratur som klassikere, siger Bjorvand.

Astrid Lindgren står også bag klassikere som "Ronja Røverdatter", "Børnene i Bulderby" og "Brødrene Løvehjerte".

Astrid Lindgren Company, der er ejet af forfatterens børn og børnebørn, oplyser, at jubilæet har sloganet "Gør som Pippi".

Det henviser til et citat fra den anden bog om Pippi, nemlig "Kender du Pippi Langstrømpe" fra 1947, som lyder, at "Den, der er meget stærk, skal også være meget venlig".

/ritzau/NTB

I over en måned har der hængt valgplakater fra kommunalvalget rundt omkring i landets gader og stræder. Til midnat skal alle plakaterne være taget ned.

Hvis ikke de er væk, når klokken slår 00.00, kan det blive en dyr fornøjelse for politikerne.

Plakaterne skal nemlig være væk klokken 23.59 onsdag. Det gælder i alle landets kommuner, heriblandt København.

- Når valget er slut, og alle plakater er taget ned og optalt, vil den ophængningsansvarlige modtage en regning. Regningen afspejler de aktuelle udgifter, vi har haft til at tage valgplakaterne ned, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Vejdirektoratet fører tilsyn med det statslige vejnet i landet og står for at registrere plakater, der ikke er taget ned i tide.

- I det tilfælde bliver plakaterne fjernet på kandidatens regning. Prisen for nedtagning er 533 kroner per valgplakat, skriver direktoratet på Facebook.

Vejdirektoratet oplyser også, at det kun er kandidaterne og "deres ophængere", der må tage plakaterne ned.

Man må derfor ikke fjerne andres valgplakater, medmindre man har fået lov.

Mange steder i landet har flere allerede været ude og nedtage mange af plakaterne.

På Bornholm kravlede De Radikales Søren Brenøe i lygtepæle i weekenden for at pille sine valgplakater ned.

Selv om han ikke blev valgt ind i kommunalbestyrelsen, så skulle valgplakaterne alligevel tages ned.

- Det er ambitionen, at vi har dem alle nede her i weekenden, men ser man en derude, hvor der står "Søren" eller "B" efter weekenden, så må man da godt lige smide en sms, så vi kan komme ud og pille den ned også, sagde han til TV 2 Bornholm, da han var ude og fjerne plakaterne.

Selv om der kan være meget bøvl med valgplakater, så er de ifølge en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Momentum i oktober ikke helt ligegyldige.

I undersøgelsen svarede halvdelen af vælgerne, at valgplakater er med til at øge bevidstheden om, at der er valg.

- Der er ingen tvivl om, at valgplakaterne gør rigtig, rigtig mange vælgere opmærksomme på, at der er valg - uanset om de er politisk interesserede eller ej. For vi bliver passivt eksponeret for plakaterne, lige så snart vi går ud af døren, sagde valgforsker Kasper Møller Hansen til Momentum i forbindelse med undersøgelsen.

/ritzau/