Personer fra Syrien har i en længere årrække udgjort en af de største grupper af asylansøgere i Danmark, men i 2025 faldt andelen markant.

Sidste år søgte 150 syriske statsborgere om asyl, mens syrerne i 2024 toppede statistikken med 452 ansøgninger.

Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Udlændingestyrelsen.

Borgere fra Eritrea udgjorde i 2025 den største gruppe over antallet af asylansøgninger med 247.

Også afghanske statsborgere søgte i højere grad om asyl sidste år end syrere. 192 afghanere bad om beskyttelse i Danmark.

Det faldende ansøgningstal kan hænge sammen med, at behandlingen af asylsager for syrere blev sat i bero i december 2024.

Først i løbet af sommeren 2025 blev behandlingen genoptaget.

De blev sat på pause på grund af den usikre situation, der opstod, da Bashar al-Assad blev væltet som mangeårig præsident.

Tidligere har ministeriet oplyst, at et rekordstort antal syriske flygtninge forlod Danmark for frivilligt at rejse tilbage til Syrien i de første ni måneder af 2025.

413 personer havde ved udgangen af september benyttet sig af den såkaldte repatrieringsordning, hvor udlændinge tilbydes et beløb for at forlade Danmark.

Samlet set blev der sidste år indgivet 1959 asylansøgninger i Danmark.

Foruden 2020 er det foreløbige tal for 2025 det laveste i den tid, hvor tallene har været registreret på den nuværende måde - siden 1998.

Antallet af uddelte asyltilladelser endte på 875. Det er blot fjerde gang siden 1983, at der gives asyl til under 1000 personer.

Udviklingen vidner ifølge udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) om, at regeringens "stramme udlændingepolitik virker".

- Det lave antal flygtninge er helt fundamentalt for, at vi kan følge med og integrere dem, der kommer hertil, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/

I Minneapolis har flere hundrede mennesker lørdag aften samlet sig for at mindes den 37-årige mand, der tidligere på dagen blev skudt og dræbt af en grænsevagt i byen, der ligger i den amerikanske delstat Minnesota.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN og The Guardian.

I det område, hvor manden blev ramt af skud, har folk samlet sig for blandt andet at bede, tænde lys og lægge blomster, skriver CNN.

Flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne Reuters og AP, har identificeret den dræbte som den 37-årige amerikanske sygeplejerske Alex Pretti.

Prettis far fortæller til AP, at hans søn havde deltaget i flere demonstrationer i Minneapolis, efter at en ICE-betjent for tre uger siden skød og dræbte den 37-årige kvinde Renee Good i byen.

Caleb Spike er blandt en af de fremmødte lørdag aften. Han fortæller til The Guardian, at han er kommet for at vise sin støtte og sin frustration over den nuværende situation.

- Det føles som om, at det sker noget endnu vildere hver dag. Det, der sker i vores samfund, er forkert. Det er modbydeligt, det er ulækkert, siger han.

USA's ministerium for indenrigssikkerhed har hævdet, at skyderiet skete i selvforsvar, at Pretti var bevæbnet, og at grænsepolitiet forsøgte at afvæbne ham, før en grænsevagt åbnede ild.

Det lokale politi har ikke sagt noget om, hvorvidt skyderiet skete i selvforsvar.

Øjenvidner har filmet hændelsen. Flere af optagelserne er blevet verificeret af Reuters.

I begyndelsen af optagelserne ses Pretti filme med sin telefon, mens en grænsevagt skubber en kvinde væk og en anden kvinde ned på jorden.

Den 37-årige mand ses efterfølgende stille sig imellem grænsevagten og en af kvinderne. Herefter løfter han sin venstre arm og vender sig væk for at beskytte sig selv mod den peberspray, som grænsevagten sprøjter mod ham.

Herefter forsøger Pretti at hjælpe den ene kvinde på benene, hvorefter flere grænsevagter strømmer til og tvinger ham ned på jorden.

En af grænsevagterne trækker en genstand ud af mandens bælte og bevæger sig hurtigt væk fra stedet.

Det er få sekunder herefter, at en grænsevagt affyrer flere hurtige skud mod Pretti. Flere skud kan efterfølgende høres, og endnu en grænsevagt ser ud til at skyde mod manden.

Ifølge flere medier har hændelsen udløst voldsomme demonstrationer i både Minneapolis og flere andre byer i USA, heriblandt New York City, San Francisco og Boston, skriver The Guardian.

/ritzau/

Den amerikanske friklatrer Alex Honnold har besteget skyskraberen Taipei 101 i Taiwan.

En liveudsendelse på streamingtjenesten Netflix viser således, at den 40-årige amerikaner natten til søndag dansk tid har nået toppen af bygningen, der er en af verdens højeste skyskrabere.

Taipei 101 er 508 meter høj. Den består af 101 etager og et spir på toppen, der måler omkring 70 meter.

Alex Honnold er ifølge det amerikanske medie CNN den første person, som bestiger Taipei 101, uden på nogen måde at være fastgjort til bygningen.

- Sygt nok ("Sick", red.), lød det ifølge NBC News fra friklatreren, da han efter en time og 32 minutter nåede toppen af skyskraberen og kiggede ud over Taipei, som er Taiwans hovedstad.

Undervejs kunne amerikaneren gennem vinduet kigge ind på sin hustru, Sanni McCandless, som vinkede til ham gennem ruden.

Da Honnold skulle begynde sin nedstigning fra bygningens spir tog han for første gang sele på og greb fat i et reb, hvorefter han rappellerede ned til en platform, hvor hans hustru ventede på ham.

- Jeg tænkte, at jeg klatrede ret langsomt, lød det fra Honnold.

- Nej, du var hurtig. Jeg havde et angstanfald stort set hele vejen igennem, lød svaret fra Sanni McCandless.

Ifølge kommentatorer i Netflix' udsendelse vil han bruge en elevator til at komme ned på gadeplan.

Bestigningen skulle egentlig have fundet sted lørdag, men den blev på grund af regn udsat til søndag lokal tid.

I december 2004 besteg franske Alain Robert Taipei 101, som han var fastgjort til med reb. Skyskraberen var dengang verdens højeste bygning.

Alex Honnold, som er fra delstaten Californien, har ifølge NBC News klatret siden han var 11 år.

I 2017 besteg han som den første den 900 meter høje klippe El Capitan i Yosemite National Park i USA uden sikkerhedsudstyr.

Rekordforsøget blev dokumenteret i dokumentarfilmen "Free Solo" i 2018, som i 2019 vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm.

/ritzau/

Den amerikanske friklatrer Alex Honnold har besteget skyskraberen Taipei 101 i Taiwan.

En liveudsendelse på streamingtjenesten Netflix viser således, at amerikaneren natten til søndag dansk tid har nået toppen af bygningen, der er en af verdens højeste skyskrabere.

Taipei 101 er 508 meter høj. Den består af 101 etager og et spir på toppen, der måler omkring 70 meter.

Alex Honnold er ifølge det amerikanske medie CNN den første person, som bestiger Taipei 101, uden på nogen måde at være fastgjort til bygningen.

Undervejs kunne amerikaneren gennem vinduet kigge ind på sin hustru, Sanni McCandless, som vinkede til ham gennem ruden.

/ritzau/

Flere amerikanske senatorer har lørdag sagt, at de vil stemme imod en finansieringspakke fra USA's regering.

Det sker, efter at landets grænsepoliti har skudt og dræbt en mand i storbyen Minneapolis under en aktion mod illegal indvandring.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP øger meldingen fra senatorerne risikoen for, at der i næste uge vil ske en nedlukning af regeringsapparatet betydeligt.

Finansieringen af store dele af den føderale regering i USA, herunder finansieringen af ministeriet for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og forsvarsministeriet Pentagon, udløber den 31. januar.

Pakken, som allerede er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, forventes at komme til afstemning i Senatet, som er Kongressens andet kammer, i den kommende uge.

Præsident Donald Trumps republikanske parti har flertal i Repræsentanternes Hus, og det har også et snævert flertal blandt Senatets 100 medlemmer.

Partiet har dog ikke nok senatorer til at få vedtaget lovforslaget til den føderale finansiering uden støtte fra Demokraterne.

Lovforslaget indebærer blandt andet fuld finansiering af DHS, som er den myndighed, der fører Trumps hårde immigrationspolitik ud i virkeligheden.

Blandt andet immigrationsmyndigheden ICE, som arbejder med at deportere udlændinge, hører under DHS.

- Senatets Demokrater vil ikke give de nødvendige stemmer for at godkende forslaget, hvis DHS-finansieringsloven er inkluderet, siger Chuck Schumer, der er Demokraternes minoritetsleder i Senatet, i en udtalelse.

Også den demokratiske senator Catherine Cortez Masto, som ifølge AFP kunne have afgivet en afgørende ja-stemme til forslaget, udtaler sig i en erklæring om sagen.

- Jeg vil ikke støtte den nuværende finansieringslov, lyder det lørdag.

Ifølge Cortez Masto, der repræsenterer delstaten Nevada, sender Trump-administrationen og minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem utrænede og kamplystne betjente på gaden uden nogen form for ansvarlighed.

Lørdag blev en 37-årig mand dræbt i Minneapolis i Minnesota. Det skete kun tre uger efter, at den 37-årige kvinde Renee Good blev skudt og dræbt af en ICE-betjent i byen.

Den demokratiske senator Mark Warner fra Virginia kalder på det sociale medie X lørdagens drab for meningsløst.

- Jeg kan ikke og vil ikke stemme for at finansiere DHS, mens den her administration fortsætter de voldelige føderale overtagelser af vores byer.

Den længste regeringsnedlukning i USA's historie blev afsluttet i november efter 43 dage. Her blev hundredtusindvis af statsligt ansatte sendt på ubetalt orlov.

Senatets regler kræver 60 ja-stemmer for at vedtage lovpakker om føderal finansiering.

/ritzau/

Myanmar har søndag morgen taget hul på tredje og sidste runde af et valg i landet, der er styret af militæret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Valgstederne slog dørene op klokken 6 søndag morgen lokal tid - klokken 00.30 natten til søndag dansk tid.

Valget er blevet kritiseret for blot at være en måde, hvorpå landets junta kan formalisere sit styre.

Militærjuntaen kom til magten ved et kup i 2021, hvor den daværende leder, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, blev fængslet.

Sidenhen har store dele af det fattige, sydasiatiske land været præget af borgerkrig.

Ifølge nyhedsbureauet AFP åbnede valgstederne søndag blandt andet i Myanmars næststørste by, Mandalay, og i Yangons Hlaingthaya-kommune.

I Hlaingthaya blev der for fem år siden slået voldsomt og blodigt ned på demonstrationer, der brød ud i kølvandet på militærkuppet.

Landets junta har sagt, at valget er en chance for en ny politisk og økonomisk begyndelse for landet.

- Jeg forventer ikke noget af det her valg, siger en 34-årig indbygger i Yangon til AFP, der af sikkerhedsmæssige årsager ønsker at være anonym.

- Jeg tror, at tingene bare vil fortsætte med at trække ud.

Partiet USDP, der støttes af militærjuntaen, har efter de første to valgrunder sat sig på mere end 85 procent af pladserne i Myanmars underhus og totredjedele af pladserne i overhuset, skriver AFP.

En forfatning, der er blevet udarbejdet af juntaen, har desuden reserveret en fjerdedel af pladserne i begge af parlamentets kamre til de væbnede styrker.

Parlamentet skal efter tredje valgrunde udpege en præsident. Landets hærchef, Min Aung Hlaing, har ikke udelukket at påtage sig rollen.

Den unavngivne indbygger i Yangon fortæller, at vedkommende føler sig presset til at deltage i valget. Indbyggeren vil sætte sit kryds ved "ethvert parti med undtagelse af USDP", lyder det.

FN og flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer siger, at valget hverken er frit, retfærdigt eller troværdigt, og at der ikke er en reel opposition.

/ritzau/

Flere amerikanske senatorer har lørdag sagt, at de vil stemme imod en finansieringspakke fra USA's regering.

Det sker, efter at landets grænsepoliti har skudt og dræbt en mand i storbyen Minneapolis under en aktion mod illegal indvandring.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP øger meldingen fra senatorerne risikoen for, at der i næste uge vil ske en nedlukning af regeringsapparatet betydeligt.

Finansieringen af store dele af den føderale regering i USA, herunder finansieringen af ministeriet for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og forsvarsministeriet Pentagon, udløber den 31. januar.

Pakken, som allerede er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, forventes at komme til afstemning i Senatet, som er Kongressens andet kammer, i den kommende uge.

Præsident Donald Trumps republikanske parti har flertal i Repræsentanternes Hus, og det har også et snævert flertal blandt Senatets 100 medlemmer.

Partiet har dog ikke nok senatorer til at få vedtaget lovforslaget til den føderale finansiering uden støtte fra Demokraterne.

Lovforslaget indebærer blandt andet fuld finansiering af DHS, som er den myndighed, der fører Trumps hårde immigrationspolitik ud i virkeligheden.

Blandt andet immigrationsmyndigheden ICE, som arbejder med at deportere udlændinge, hører under DHS.

/ritzau/

Myanmar har søndag morgen taget hul på tredje og sidste runde af et valg i landet, der er styret af militæret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Valgstederne slog dørene op klokken 6 søndag morgen lokal tid - klokken 00.30 natten til søndag dansk tid.

Valget er blevet kritiseret for blot at være en måde, hvorpå landets junta kan formalisere sit styre.

Militærjuntaen kom til magten ved et kup i 2021, hvor den daværende leder, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, blev fængslet.

Sidenhen har store dele af det fattige, sydasiatiske land været præget af borgerkrig.

/ritzau/

Knap 4000 flyafgange er i USA lørdag blevet aflyst forud for en voldsom vinterstorm, der allerede har medført strømafbrydelser for tusindvis af indbyggere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Særligt landets østlige delstater ventes at blive ramt af store mængder sne.

Ifølge meteorologer vil sne, slud, isslag og farligt lave temperaturer feje ind over de østlige to tredjedele af USA søndag. Det vil fortsætte ind i næste uge.

Landets præsident, Donald Trump, kaldte lørdag vinterstormen for historisk og godkendte føderale erklæringer fra flere delstater, der gik i nødberedskab.

Det gælder South Carolina, Virginia, Tennessee, Georgia, North Carolina, Maryland, Arkansas, Kentucky, Louisiana, Mississippi, Indiana og West Virginia.

Ifølge hjemmesiden FlightAware var flere end 3900 fly i USA lørdag eftermiddag lokal tid - klokken 23 dansk tid - blevet aflyst.

Også 8000 fly, der skulle være lettet i løbet af søndag, er allerede blevet aflyst.

Flere store amerikanske flyselskaber har samtidig advaret rejsende om, at der kan komme pludselige ændringer og aflysninger af afgange.

I en opdatering på sin hjemmeside lørdag morgen oplyste flyselskabet Delta Air Lines, at selskabet "fortsat foretager justeringer af flyprogrammet som følge af vinterstormen Fern".

Delta skrev også, at det indsætter specialister fra flyselskabets kontorer i den nordlige del af USA til lufthavne i delstater mod syd for at hjælpe med afisning og bagagehåndtering.

Energiselskabet Dominion Energy, som har hovedkontor i delstaten Virginia har meddelt, at hvis vejrprognoserne holder, kan det blive en af de største vejrhændelser, der nogensinde har påvirket selskabets drift.

/ritzau/

Knap 4000 flyafgange er i USA lørdag blevet aflyst forud for en voldsom vinterstorm, der allerede har medført strømafbrydelser for tusindvis af indbyggere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Særligt landets østlige delstater ventes at blive ramt af store mængder sne.

Ifølge meteorologer vil sne, slud, isslag og farligt lave temperaturer feje ind over de østlige to tredjedele af USA søndag. Det vil fortsætte ind i næste uge.

Landets præsident, Donald Trump, kaldte lørdag vinterstormen for historisk og godkendte føderale erklæringer fra flere delstater, der gik i nødberedskab.

Det gælder South Carolina, Virginia, Tennessee, Georgia, North Carolina, Maryland, Arkansas, Kentucky, Louisiana, Mississippi, Indiana og West Virginia.

Ifølge hjemmesiden FlightAware var flere end 3900 fly i USA lørdag eftermiddag lokal tid - klokken 23 dansk tid - blevet aflyst.

Også 8000 fly, der skulle være lettet i løbet af søndag, er allerede blevet aflyst.

Flere store amerikanske flyselskaber har samtidig advaret rejsende om, at der kan komme pludselige ændringer og aflysninger af afgange.

I en opdatering på sin hjemmeside lørdag morgen oplyste flyselskabet Delta Air Lines, at selskabet "fortsat foretager justeringer af flyprogrammet som følge af vinterstormen Fern".

/ritzau/

En våbenhvile i Syrien mellem regeringen og kurdiske styrker er blevet forlænget med 15 dage.

Det oplyser begge parter lørdag aften.

Der har i første omgang været en fire dage lang våbenhvile, som stod til at udløbe lørdag aften. Nu overtager den nye, som trådte i kraft klokken 23.00 lokal tid - klokken 21.00 i Danmark.

Situationen i Syrien har været ganske anspændt i den seneste tid.

Regeringsstyrkerne har på to uger indtaget store områder i den nordlige og østlige del af landet, som kurdiske styrker ellers kontrollerede.

Det er landets præsident, Ahmed al-Sharaa, der ønsker, at hele Syrien skal være under regeringens kontrol, og at kurderne derfor skal indlemmes. Men det er ikke lykkedes at få en aftale på plads.

Det så ud til, at Sharaa måske ville gå hele vejen militært og indtage samtlige kurdiske områder, men tidligere på ugen præsenterede han pludselig en våbenhvile.

Under den vil han have SDF-styrkerne, som ledes af kurderne, til at lægge våbnene og gå med til at blive indlemmet i den syriske hær.

Når våbenhvilen nu bliver forlænget, skyldes det ifølge det syriske forsvarsministerium, at man vil støtte op om en amerikansk operation.

Den går ud på at transportere tilbageholdte medlemmer af Islamisk Stat fra Syrien til Irak.

Operationen begyndte tidligere onsdag, hvor det i første omgang lykkedes USA at flytte 150 IS-fanger fra det nordøstlige Syrien til Irak.

Den amerikanske forsvarskommando skrev på X, at det kan ende med at være op mod 7000 fanger, der skal overføres til Irak.

Målet er at forhindre et "udbrud", som kan være en trussel for USA såvel som for den regionale sikkerhed, lød det videre.

IS-fangerne sidder i fængsler og fangelejre, som hidtil har været under kurdernes kontrol. Men deres tilbagetrækning har skabt bekymring for sikkerheden.

Mandag var der således et antal IS-medlemmer, der undslap et fængsel i byen Shaddadi. En amerikansk embedsmand sagde, at der var tale om cirka 200 IS-fanger af "lav rang".

/ritzau/Reuters

En våbenhvile i Syrien mellem regeringen og kurdiske styrker er blevet forlænget med 15 dage.

Det oplyser begge parter lørdag aften.

Der har i første omgang været en fire dage lang våbenhvile, som stod til at udløbe lørdag aften. Nu overtager den nye, som trådte i kraft klokken 23.00 lokal tid - klokken 21.00 i Danmark.

Situationen i Syrien har været ganske anspændt i den seneste tid.

Regeringsstyrkerne har på to uger indtaget store områder i den nordlige og østlige del af landet, som kurdiske styrker ellers kontrollerede.

Det er landets præsident, Ahmed al-Sharaa, der ønsker, at hele Syrien skal være under regeringens kontrol, og at kurderne derfor skal indlemmes. Men det er ikke lykkedes at få en aftale på plads.

Det så ud til, at Sharaa måske ville gå hele vejen militært og indtage samtlige kurdiske områder, men tidligere på ugen præsenterede han pludselig en våbenhvile.

Under den vil han have SDF-styrkerne, som ledes af kurderne, til at lægge våbnene og gå med til at blive indlemmet i den syriske hær.

Når våbenhvilen nu bliver forlænget, skyldes det ifølge det syriske forsvarsministerium, at man vil støtte op om en amerikansk operation.

Den går ud på at transportere tilbageholdte medlemmer af Islamisk Stat fra Syrien til Irak.

/ritzau/Reuters

Det skal være retssystemet i delstaten Minnesota, der får det sidste ord i sagen om den mand, som lørdag blev skudt af amerikansk grænsepoliti.

Det siger Minnesotas guvernør, demokraten Tim Walz, på et pressemøde.

Han mener ikke, at man kan overlade sagen og efterforskningen til nationale myndigheder.

- Man kan ikke betro efterforskningen til den føderale regering. Staten vil håndtere det, punktum, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Minnesotas retssystem får det sidste ord i den her sag. Det skal have det sidste ord, lyder det videre fra guvernøren ifølge CBS News.

Det var lørdag morgen lokal tid, at grænsepolitiet skød og dræbte en mand på gaden i storbyen Minneapolis.

Det lokale politi har sagt, at der ser ud til at være tale om en 37-årig amerikansk statsborger, som boede i byen.

Han blev skudt, efter at han havde nærmet sig medlemmer af grænsepolitiet, som var i gang med en aktion mod illegal indvandring, har ministeriet for indenrigssikkerhed sagt.

Grænsepolitiet - Customs and Border Protection (CBP) - er en føderal myndighed, som samarbejder med immigrationsmyndigheden ICE om at føre Donald Trumps storstilede plan om deportationer ud i livet.

Den republikanske præsident vil have flere millioner mennesker uden lovligt ophold i USA deporteret.

Hans politik bliver heftigt kritiseret i Minnesota, hvor Demokraterne sidder på magten.

Samtidig bliver de føderale myndigheder anklaget for at bruge meget hårdhændede metoder, og kritikken af Trump og ICE har nået nye højder i Minnesota, efter at en 37-årig amerikansk kvinde tidligere i januar blev dræbt af en ICE-betjent.

Tim Walz vil have Trump til at trække de føderale agenter ud af Minnesota - et budskab, han gentager lørdag.

Det er dog ikke noget, som Trump ser ud til at ville lytte til. Han anklager på Truth Social guvernøren for at opildne til oprør. Og Trumps vicepræsident, J.D. Vance, kritiserer også de lokale politikere.

- Da jeg besøgte Minnesota, ønskede ICE-agenterne mere end noget andet at samarbejde med det lokale politi, så situationerne ikke kom ud af kontrol.

- Den lokale ledelse i Minnesota har indtil videre nægtet at imødekomme de anmodninger, skriver Vance på X.

Fra det lokale politi har det omvendt lydt, at det er de føderale agenter, der afholder politibetjente fra at gøre deres arbejde.

Tidligere lørdag sagde politichefen i Minneapolis, Brian O'Hara, at de føderale myndigheder havde forsøgt at stille sig i vejen for, at politiet kunne undersøge stedet, hvor manden blev skudt.

/ritzau/

Det skal være retssystemet i delstaten Minnesota, der får det sidste ord i sagen om den mand, som lørdag blev skudt af amerikansk grænsepoliti.

Det siger Minnesotas guvernør, demokraten Tim Walz, på et pressemøde.

Han mener ikke, at man kan overlade sagen og efterforskningen til nationale myndigheder.

- Man kan ikke betro efterforskningen til den føderale regering. Staten vil håndtere det, punktum, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Minnesotas retssystem får det sidste ord i den her sag. Det skal have det sidste ord, lyder det videre fra guvernøren ifølge CBS News.

Det var lørdag morgen lokal tid, at grænsepolitiet skød og dræbte en mand på gaden i storbyen Minneapolis.

Det lokale politi har sagt, at der ser ud til at være tale om en 37-årig amerikansk statsborger, som boede i byen.

Han blev skudt, efter at han havde nærmet sig medlemmer af grænsepolitiet, som var i gang med en aktion mod illegal indvandring, har ministeriet for indenrigssikkerhed sagt.

Grænsepolitiet - Customs and Border Protection (CBP) - er en føderal myndighed, som samarbejder med immigrationsmyndigheden ICE om at føre Donald Trumps storstilede plan om deportationer ud i livet.

Den republikanske præsident vil have flere millioner mennesker uden lovligt ophold i USA deporteret.

De føderale myndigheder er blevet anklaget for at bruge meget hårdhændede metoder, og i Minnesota - hvor Demokraterne sidder på magten - eksploderede kritikken, da en 37-årig amerikansk kvinde tidligere i januar blev dræbt af en ICE-betjent.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, roser lørdag britiske soldater, der kæmpede i Afghanistan.

Det sker i et opslag på præsidentens sociale medie, Truth Social.

I opslaget kalder Trump soldaterne "tapre" og skriver, at de britiske soldater er "blandt de største af alle krigere".

Den nye udtalelse kommer, i kølvandet på at Trump tidligere på ugen havde sagt, at Nato-soldater blev væk fra frontlinjen i Afghanistan.

Den kommentar udløste hård kritik fra flere steder i Europa. Blandt andet kaldte den britiske premierminister, Keir Starmer, Trumps udtalelse for "fornærmende og forfærdende".

Storbritannien mistede 457 soldater i Afghanistan.

Men lørdag har Starmer og Trump været i kontakt med hinanden vedrørende sagen, skriver nyhedsbureauet Reuters. Og det har efterfølgende fået Trump til tasterne.

- De storslåede (great, red.) og meget tapre soldater fra Storbritannien vil altid være sammen med Amerikas Forenede Stater!, skriver præsidenten.

Trumps indledende kommentar om de britiske soldater fremprovokerede ifølge Reuters en usædvanlig stærk reaktion fra Starmer, der har haft en tendens til at undgå direkte kritik af præsidenten offentligt.

- Jeg betragter præsident Trumps udtalelser som fornærmende og rent ud sagt forfærdende, og jeg er ikke overrasket over, at det har såret de pårørende til dem, der blev dræbt eller såret, sagde Starmer.

I flere af krigens mest blodige år ledede Storbritannien den allierede indsats i Helmand - Afghanistans største og mest voldsramte provins. Samtidig kæmpede Storbritannien i Irak som USA's primære allierede på slagmarken.

Det er ikke kun i Storbritannien, at Trumps udtalelser om soldaterne har vakt harme.

Blandt andet har statsminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig kommentar sagt, at "det ikke er til at bære, at den amerikanske præsident betvivler allierede soldaters indsats i Afghanistan".

/ritzau/

Amerikansk grænsepoliti har skudt og dræbt en mand i storbyen Minneapolis under en aktion mod illegal indvandring.

Det skriver USA's ministerium for indenrigssikkerhed på den sociale platform X.

Ifølge ministeriet var manden bevæbnet, og grænsepolitiet forsøgte at afvæbne ham, før en agent affyrede flere skud mod ham, lyder det videre.

Det skete i selvforsvar, skriver ministeriet.

I det lokale politi bliver situationen udlagt lidt anderledes.

Her bliver der ikke sagt noget om, hvorvidt skyderiet skete i selvforsvar, og på et pressemøde siger politichef Brian O'Hara ifølge Reuters, at det er politiets opfattelse, at flere føderale agenter var involveret i skyderiet.

Før pressemødet sagde han til CNN, at de føderale myndigheder efter skyderiet forsøgte at afholde det lokale politi fra at undersøge stedet.

Der har i de seneste uger været store demonstrationer i Minneapolis mod især immigrationsmyndigheden ICE, som arbejder med at deportere udlændinge, der ikke har opholdstilladelse.

Grænsepolitiet deltager også i det arbejde.

Den 7. januar skød en ICE-betjent en 37-årig amerikansk kvinde i Minneapolis, og det fik kritikken af ICE til at eksplodere i byen såvel som i resten af delstaten Minnesota og andre steder i USA.

Drabet skete i selvforsvar, har ministeriet for indenrigssikkerhed sagt. Den forklaring har politikere i Minnesota kritiseret.

Denne gang ser den dræbte også ud til at være amerikansk statsborger. Politiet i Minneapolis mener, at der er tale om en 37-årig amerikaner, som boede i byen.

Han havde tilladelse til at bære våben, siger politichef Brian O'Hara.

Sagen har fået både Minnesotas guvernør og borgmesteren i Minneapolis - begge demokrater - til på ny at opfordre USA's regering til at trække immigrationsmyndighederne ud af delstaten.

På et pressemøde kommer borgmesteren, Jacob Frey, med en direkte opfordring til præsident Donald Trump.

- Det her er en mulighed for at skride til handling som en leder. Sæt Minneapolis og USA først i dette øjeblik. Lad os opnå fred. Lad os stoppe denne operation, siger han.

USA's præsident, Donald Trump, mener imidlertid, at borgmesteren og guvernøren i Minnesota, Tim Walz, opildner til optøjer i kølvandet på skudepisoden.

- Borgmesteren og guvernøren opildner til oprør med deres pompøse, farlige og arrogante retorik, skriver Trump blandt andet på Truth Social.

I timerne efter skyderiet har myndighederne forsøgt at holde lokale væk fra området, men mange har trodset påbuddene.

Flere hundrede er ifølge amerikanske medier mødt op for at demonstrere, og de føderale myndigheder har brugt tåregas mod demonstranterne.

/ritzau/