USA's militær har fredag udført et angreb på et skib i den østlige del af Stillehavet, hvor to personer er blevet dræbt.

Det meddeler det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

Skibet var ifølge USA involveret i narkohandel.

En tredje ombordværende person overlevede angrebet, skriver Southcom, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Ifølge nyhedsbureauet AFP leder myndigheder i øjeblikket efter denne person.

/ritzau/

Ukrainske og russiske forhandlere mødtes fredag i Abu Dhabi for at drøfte spørgsmålet om territorier - men der er endnu ingen tegn på kompromis mellem landene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag aften, at territoriale spørgsmål er centrale for trepartsforhandlingerne om Ukraine-krigen, hvor amerikanske embedsmænd deltager som mæglere.

- Det afgørende er, at Rusland skal være klar til at afslutte den krig, det selv har indledt. Ukraines position er klar. Jeg har defineret rammerne for dialog for vores delegation, lyder det fra den ukrainske præsident i et opslag på det sociale medie X.

Drøftelserne skal efter planen afsluttes lørdag.

- Hvad angår indholdet af drøftelserne i dag, er det stadig for tidligt at drage konklusioner. Vi må se, hvordan samtalen udvikler sig i morgen, og hvilke resultater den giver, lyder det videre.

Rustem Umjerov, som står i spidsen for den ukrainske delegation i Abu Dhabi, siger i en udtalelse, at fredagens møde har handlet om rammerne for at afslutte krigen samt det, han kalder den videre logik i forhandlingsprocessen.

Forhandlingerne finder sted dagen efter, at Zelenskyj mødtes med USA's præsident, Donald Trump, på World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Zelenskyj sagde tidligere fredag, at en aftale om amerikanske sikkerhedsgarantier for Ukraine er klar, og at han blot venter på, at Trump fastsætter et konkret tidspunkt og sted for, hvornår den vil blive underskrevet.

Ukraine har efterspurgt sikkerhedsgarantier fra vestlige allierede i tilfælde af en fredsaftale for at forhindre Rusland i endnu en invasion.

Trepartsforhandlingerne i Abu Dhabi finder sted, mens Rusland har skruet op for angrebene mod Ukraines energimæssige infrastruktur.

De har medført varme- og strømafbrydelser i større byer som hovedstaden Kyiv, mens temperaturerne er langt under frysepunktet.

/ritzau/

Ukrainske og russiske forhandlere mødtes fredag i Abu Dhabi for at drøfte spørgsmålet om territorier - men der er endnu ingen tegn på kompromis mellem landene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag aften, at territoriale spørgsmål er centrale for trepartsforhandlingerne om Ukraine-krigen, hvor amerikanske embedsmænd deltager som mæglere.

- Det afgørende er, at Rusland skal være klar til at afslutte den krig, det selv har indledt. Ukraines position er klar. Jeg har defineret rammerne for dialog for vores delegation, lyder det fra den ukrainske præsident i et opslag på det sociale medie X.

Drøftelserne skal efter planen afsluttes lørdag.

- Hvad angår indholdet af drøftelserne i dag, er det stadig for tidligt at drage konklusioner. Vi må se, hvordan samtalen udvikler sig i morgen, og hvilke resultater den giver, lyder det videre.

Rustem Umjerov, som står i spidsen for den ukrainske delegation i Abu Dhabi, siger i en udtalelse, at fredagens møde har handlet om rammerne for at afslutte krigen samt det, han kalder den videre logik i forhandlingsprocessen.

/ritzau/

Den britiske popsanger Robbie Williams har slået rekorden for antallet af nummer et-album på de britiske hitlister.

Det skriver BBC.

- Det er simpelthen sensationelt. Jeg føler mig som popmusikkens Forrest Gump, lyder det fra sangeren til mediet.

Den 51-årige popsanger har slået rekorden med sit seneste album, "Britpop", der er det 16. i Williams' solokarriere.

Han har selv sagt, at albummet var det, han ønskede at lave, efter han forlod bandet Take That, der oprindeligt gik i opløsning i 1996.

Det betyder også, at popsangeren har væltet The Beatles af tronen. The Beatles har siddet på rekorden indtil nu med 13 studiealbum, der næsten allesammen lå i toppen.

Robbie Williams har i alt 21 nummer et-album, hvis man tæller Take That-album med.

Kun The Beatles' Paul McCartney har flere med 23 album.

Robbie Williams er på en weekendtur i Paris sammen med sin hustru, Ayda Field.

Til BBC siger han, at de skal fejre rekorden med en "Cola Zero og en salat".

Det er ifølge mediet langt fra begyndelsen af hans karriere, som var præget af alkoholafhængighed, stoffer og et mentalt sammenbrud.

- Jeg har tænkt mig at bruge ugen på at minde mig selv om, hvor heldig jeg er. Det kunne jeg ikke i en periode på grund af psykisk sygdom. Men nu er jeg fast forankret et sted, hvor haven blomstrer, siger sangeren.

Robbie Williams fortalte også i begyndelsen af 2025, at han havde kæmpet med sit mentale helbred efter ti år uden symptomer.

- Jeg var ked af det, jeg var angst, jeg var deprimeret, siger den 51-årige sanger.

Robbie Williams har selv mistænkt, at den nedtrykte tilstand kunne skyldes manglende næring, efter han var begyndt på vægttabsmedicin, der nedsætter appetitten.

Det resulterede i sidste ende i, at han fik konstateret skørbug, der kan medføre hud- og slimhindeblødninger, appetitløshed og træthed.

/ritzau/

Den britiske popsanger Robbie Williams har slået rekorden for antallet af nummer et-album på de britiske hitlister.

Det skriver BBC.

Popsangeren har slået rekorden med sit seneste album, "Britpop", der er det 16. i Williams' karriere.

Det betyder også, at popsangeren har væltet The Beatles af tronen. The Beatles har siddet på rekorden indtil nu med 13 studiealbum, der næsten allesammen lå i toppen.

/ritzau/

Regeringen vil give en skattefri check på 5000 kroner til børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end 500.000 kroner om året.

Det skriver Jyllands-Posten, der har læst regeringens oplæg til, hvem der skal have de omtalte fødevarechecks.

Ifølge mediet kan man få det samme beløb, uanset hvor mange børn der indgår i familien. Tjener den ene forælder mere end de 500.000 kroner om året, nedjusteres checken dog til 2500 kroner.

Også de enlige forældre kan få 2500 kroner, hvis deres indkomst ligger under grænsen.

Flere andre grupper står også til en check.

Det gælder både modtagere af sociale ydelser, arbejdsløse og folkepensionister med en likvid formue på maksimalt 350.000 kroner.

De står hver til at modtage en check på 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere kan få ekstra 1000 kroner i lommen.

Det vil i alt koste 4,5 milliarder kroner at uddele fødevarechecks, hvoraf 50 millioner går til administration, skriver Jyllands-Posten.

Forhandlingerne om fødevarechecks er i gang, efter at de danske fødevarepriser ifølge en delanalyse fra Erhvervsministeriet er blevet sendt i vejret med en stigning på 24 procent siden 2022.

Regeringen gik torsdag videre med forhandlingerne om lavere fødevaremoms og fødevarechecken.

Her kunne finansminister Nicolai Wammen (S) løfte sløret for, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er ude af forhandlingerne, mens regeringen, SF, De Radikale, Alternativet, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og De Konservative fortsat er med i forhandlingerne.

Nicolai Wammen sagde torsdag, at han har en "klar forventning" om, at der falder en aftale på plads i den kommende uge.

De tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - har ikke tidligere ønsket at uddybe, hvilke grupper der står til at modtage en fødevarecheck.

Fredag lød det fra Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, at han ikke ville afvise, at de studerende blev en af grupperne, der får en check.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, har tidligere sagt til Jyllands-Posten, at partiet kommer til at stå fast på, at netop studerende skal omfattes af fødevarechecken.

I Venstre har man afholdt sig fra at kommentere forhandlingerne.

/ritzau/

Regeringen vil give en skattefri check på 5000 kroner til børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end 500.000 kroner om året.

Det skriver Jyllands-Posten, der har læst regeringens oplæg til, hvem der skal have de omtalte fødevarechecks.

Ifølge mediet kan man få det samme beløb, uanset hvor mange børn der indgår i familien. Tjener den ene forælder mere end de 500.000 kroner om året, nedjusteres checken dog til 2500 kroner.

Også de enlige forældre kan få 2500 kroner, hvis deres indkomst ligger under grænsen.

Flere andre grupper står også til en check.

Det gælder både modtagere af sociale ydelser, arbejdsløse og folkepensionister med en likvid formue på maks 350.000 kroner.

De står hver til at modtage en check på 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere kan få ekstra 1000 kroner i lommen.

/ritzau/

Barejeren Jacques Moretti er fredag blevet løsladt i sagen om branden nytårsnat i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det er en domstol, der har bestemt, at han skulle løslades, efter at myndighederne har modtaget et kautionsbeløb.

Pengene skal sikre, at han ikke vælger at flygte fra landet.

Samtidig skal han dagligt melde sig på en politistation.

40 mennesker blev dræbt i branden på baren Le Constellation, og Jacques Moretti og hans hustru er mistænkt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Da Jacques Moretti blev anholdt og varetægtsfængslet tidligere i januar, skete det, fordi anklagemyndigheden frygtede, at han ville flygte ud af Schweiz.

Både han og hustruen, Jessica Moretti, er franske statsborgere.

Men efter en indbetaling på 200.000 schweizerfranc svarende til 1,6 millioner kroner er han altså blevet løsladt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra domstolen, at det er en nær ven, som har betalt kautionen.

Jessica Moretti har omvendt ikke været fængslet i sagen.

Efter ordren om at løslade Jacques Moretti har parrets advokater sendt en meddelelse ud, hvor det lyder, at de vil samarbejde med myndighederne.

- Jessica og Jacques Moretti vil begge fortsætte med at efterkomme alle anmodninger fra myndighederne. Deres tanker går hele tiden til tragediens ofre, står der ifølge Reuters i meddelelsen.

Fra en anden front stiller en advokat for flere af ofrenes familier sig ganske uforstående over for løsladelsen.

Til AFP siger advokaten, Romain Jordan, at familierne er bekymrede for, at det vil være til skade for efterforskningen.

- Mine klienter bemærker, at der endnu en gang ikke tages hensyn til risikoen for forsøg på at påvirke sagen og for, at beviser kan forsvinde. En risiko, der gør dem meget bekymrede, og som undergraver efterforskningen, siger han.

Mens 40 blev dræbt, var der over 100 andre, der kom til skade i branden. Mange af dem blev alvorligt forbrændt.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

En bagdør i et personalerum kunne have været brugt som udgang, men den var låst, har Jacques Moretti forklaret under en afhøring.

/ritzau/

Nato skal fremover spille en større rolle i Arktis, som følge af skitsen til en aftale mellem forsvarsalliancen, Danmark og Grønland samt USA, som har truet de to lande, selv om de er mangeårige allierede.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag aften i Nuuk, hvor hun er rejst til for at vise sin opbakning fra Danmark, som tidligere har forsøgt at få Arktis omfattet som et af forsvarsalliancens krav til Danmark.

- Vi har bedt Nato om at opprioritere det arktiske område, det har vi fået opbakning til. Vi skal nu tale videre om, hvordan det præcis skal se ud, siger hun på et kort pressemøde ved vandet i Nuuk, hvor solen går ned i baggrunden.

Ifølge flere medier har Danmark tidligere kæmpet for, at Arktis bliver omfattet af alliancens styrkemål eller krav til Danmark. Danmark fik dog ikke sine fulde ønsker opfyldt.

Målet var at få Danmarks milliardinvesteringer i Grønland og Arktis til at tælle med i regnskabet over, hvor mange penge der bruges på forsvar og sikkerhed.

Danmark opfylder Natos krav om at bruge nok penge på forsvar, men hvis investeringerne talte med, ville regnstykket se endnu bedre ud. Især når Danmark skal bruge mange milliarder kroner på nye krigsskibe.

Nu kan et scenarie i stedet være, at Nato blandt andet vil udsende soldater til Grønland permanent, hvilket Grønland er åben for.

USA har tidligere ikke villet afvise at bruge magt til at overtage Grønland, men præsident Donald Trump har siden droppet sine krav og taler i stedet om en rammeaftale med Danmark og Grønland, som skal forhandles på plads.

Han taler dog fortsat om, at Grønland skal afgive suverænitet, og om en mulig aftale for sjældne jordarter. Mette Frederiksen svarer ikke direkte på, om man derfor kan stole på ham.

- Der har været mange ord i luften den seneste tid og trusler, men nu er vi et sted, hvor vi afprøver en diplomatisk og politisk vej, siger hun.

Statsministeren har brugt fredagen sammen med regeringsleder Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, men han deltager ikke i pressemødet fredag aften.

Mette Frederiksen forsikrer dog om, at de står sammen og er enige om vejen frem. Men hun er tilbageholdende med detaljerne.

- Vi har et fortsat ønske om at arbejde sammen med vores allierede. I respekt for de forhandlinger, der nu for alvor påbegyndes, og fordi situationen er så alvorlig, som den er, så vil jeg ikke gå ind i de enkelte elementer, siger hun.

De to ledere holdt arbejdsmøder, besøgte en fiskeauktion, en børnehave og gik en tur ned ad strøget, hvor de hilste på lokale. De blev fulgt af et stort presseopbud med internationale journalister fra blandt andet Japan og USA.

Tidligere fredag havde statsministeren et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte, som efterfølgende meddelte, at forsvarsalliancen vil "bygge videre på vores samarbejde for at forbedre afskrækkelse og forsvar i Arktis".

I Danmark er styrkemålene fortrolige. Det er en slags opgaveliste eller krav til medlemslandene, som skal bidrage til det kollektive forsvar af alliancens lande.

Hvis Nato havde givet Danmark en konkret liste over opgaver i Arktis, var det nemmere for Danmark at vise USA, at man lever op til kravene fra forsvarsalliancen. Det ville lukke en flanke for kritik.

Hidtil har en række lande været enige om lavspænding i Arktis, men det ser ikke længere ud til at være tilfældet.

Arktis og Grønland har stor geostrategisk betydning, Grønland har store reserver af sjældne jordarter, og nye indbringende handelsruter for skibe ventes at åbne, hvis isen fortsætter med at smelte.

/ritzau/

Nato skal fremover spille en større rolle i Arktis, som følge af skitsen til en aftale mellem forsvarsalliancen, Danmark og Grønland samt USA, som har truet de to lande, selv om de er mangeårige allierede.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag aften i Nuuk, hvor hun er rejst til for at vise sin opbakning fra Danmark, som tidligere har forsøgt at få Arktis omfattet som et af forsvarsalliancens krav til Danmark.

- Vi har bedt Nato om at opprioritere det arktiske område, det har vi fået opbakning til. Vi skal nu tale videre om, hvordan det præcis skal se ud, siger hun på et kort pressemøde ved vandet i Nuuk, hvor solen går ned i baggrunden.

Ifølge flere medier har Danmark tidligere kæmpet for, at Arktis bliver omfattet af alliancens styrkemål eller krav til Danmark. Danmark fik dog ikke sine fulde ønsker opfyldt.

Målet var, at få Danmarks milliardinvesteringer i Grønland og Arktis til at tælle med i regnskabet over, hvor mange penge der bruges på forsvar og sikkerhed.

Danmark opfylder Natos krav om at bruge nok penge på forsvar, men hvis investeringerne talte med, ville regnstykket se endnu bedre ud.

Nu kan et scenarie i stedet være, at Nato vil udsende soldater til Grønland permanent, hvilket Grønland er åben for.

USA har tidligere ikke villet afvise at bruge magt til at overtage Grønland, men præsident Donald Trump har siden droppet sine krav og taler i stedet om en rammeaftale med Danmark og Grønland, som skal forhandles på plads.

Statsminister Mette Frederiksen har brugt fredagen sammen med regeringsleder Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, men han deltager ikke i pressemødet fredag aften.

Mette Frederiksen forsikrer dog om, at de står sammen og er enige om vejen frem. Men hun er tilbageholdende med detaljerne.

- Vi har et fortsat ønske om at arbejde sammen med vores allierede. I respekt for de forhandlinger, der nu for alvor påbegyndes, og fordi situationen er så alvorlig, som den er, så vil jeg ikke gå ind i de enkelte elementer, siger hun.

/ritzau/

Krisen er ikke fuldstændig passeret, når det kommer til det amerikanske ønske om at overtage Grønland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag aften, efter at hun har mødtes med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i Grønlands hovedstad, Nuuk.

- Vi er stadig i en alvorlig situation, men nu har vi en vej at afprøve med amerikanerne.

- Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil lave en aftale. Det er det, vi er mødtes om i Nuuk i dag, siger statsministeren.

Mødet i Grønland kommer i kølvandet på en uge, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, først gentog sin ambition at eje Grønland og dernæst afviste, at han ville bruge magt for at få øen.

Senest proklamerede Trump, at han er enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om en ramme for en aftale om Grønland, "som vil gøre alle glade".

Det er meget sparsomt med detaljer om den pågældende ramme.

En del handler dog om, at forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark skal genforhandles.

Det bliver statsministeren også spurgt ind til af den tilstedeværende presse i Grønland.

- Jeg kommer ikke til at gå ind i forhandlingerne nu. Vi har brug for at finde ud af, om der kan findes en god løsning, der handler om det, vi er fælles om, nemlig at vi ønsker at styrke sikkerheden i det arktiske område og sikre, at Nato står stærkt også her, siger hun.

- Jeg går ikke ind i enkelte elementer om, hvad der kan laves en aftale om.

Hun understreger, at hun og Jens-Frederik Nielsen er helt på samme side i den pågældende situation.

- Det har været vigtigt for os begge to, begge lande, begge regeringer, at vi går sammen i det her, at vi bliver sammen, og at vi hele tiden afstemmer med hinanden, hvad vi gør, lyder det.

Mette Frederiksen siger også, at man fra dansk og grønlandsk side nu vil gøre alt for at få diplomatiet til at lykkes efter en tid med "mange ord og trusler".

/ritzau/

Krisen er ikke fuldstændig passeret, når det kommer til det amerikanske ønske om at overtage Grønland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag aften, efter at hun har mødtes med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i Grønlands hovedstad, Nuuk.

- Vi er stadig i en alvorlig situation, men nu har vi en vej at afprøve med amerikanerne.

- Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil lave en aftale. Det er det, vi er mødtes om i Nuuk i dag, siger statsministeren.

Mødet i Grønland kommer i kølvandet på en uge, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, først gentog sin ambition at eje Grønland og dernæst afviste, at han ville bruge magt for at få øen.

Senest proklamerede Trump, at han er enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om en ramme for en aftale om Grønland, "som vil gøre alle glade".

Det er meget sparsomt med detaljer om den pågældende ramme.

En del handler dog om, at forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark skal genforhandles.

Det bliver statsministeren også spurgt ind til af den tilstedeværende presse i Grønland.

- Jeg kommer ikke til at gå ind i forhandlingerne nu. Vi har brug for at finde ud af, om der kan findes en god løsning, der handler om det, vi er fælles om, nemlig at vi ønsker at styrke sikkerheden i det arktiske område og sikre, at Nato står stærkt også her, siger hun.

- Jeg går ikke ind i enkelte elementer om, hvad der kan laves en aftale om.

/ritzau/

Krisen er ikke fuldstændig passeret, når det kommer til det amerikanske ønske om at overtage Grønland.

Det siger Mette Frederiksen (S) fredag, efter at hun har mødtes med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i Grønlands hovedstad, Nuuk.

- Vi er stadig i en alvorlig situation, men nu har vi en vej at afprøve med amerikanerne, siger statsministeren.

/ritzau/

Barejeren Jacques Moretti er fredag blevet løsladt i sagen om branden nytårsnat i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det er en domstol, der har bestemt, at han skulle løslades, efter at myndighederne har modtaget et kautionsbeløb.

Pengene skal sikre, at han ikke vælger at flygte fra landet.

Samtidig skal han dagligt melde sig på en politistation.

40 mennesker blev dræbt i branden på baren Le Constellation, og Jacques Moretti og hans hustru er mistænkt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Da Jacques Moretti blev anholdt og varetægtsfængslet tidligere i januar, skete det, fordi anklagemyndigheden frygtede, at han ville flygte ud af Schweiz.

Både han og hustruen, Jessica Moretti, er franske statsborgere.

Men efter en indbetaling på 200.000 schweizerfranc svarende til 1,6 millioner kroner er han altså blevet løsladt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra domstolen, at det er en nær ven, som har betalt kautionen.

Jessica Moretti har omvendt ikke været fængslet i sagen.

Efter ordren om at løslade Jacques Moretti har parrets advokater sendt en meddelelse ud, hvor det lyder, at de vil samarbejde med myndighederne.

- Jessica og Jacques Moretti vil begge fortsætte med at efterkomme alle anmodninger fra myndighederne. Deres tanker går hele tiden til tragediens ofre, står der ifølge Reuters i meddelelsen.

Mens 40 blev dræbt, var der over 100 andre, der kom til skade i branden. Mange af dem blev alvorligt forbrændt.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

En bagdør i et personalerum kunne have været brugt som udgang, men den var låst, har Jacques Moretti forklaret under en afhøring.

/ritzau/

Barejeren Jacques Moretti er fredag blevet løsladt i sagen om branden nytårsnat i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det er en domstol, der har bestemt, at han skulle løslades, efter at myndighederne har modtaget et kautionsbeløb.

Pengene skal sikre, at han ikke vælger at flygte fra landet.

Samtidig skal han dagligt melde sig på en politistation.

40 mennesker blev dræbt i branden, og Jacques Moretti og hans hustru er mistænkt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Da Jacques Moretti blev anholdt og varetægtsfængslet tidligere i januar, skete det, fordi anklagemyndigheden frygtede, at han ville flygte ud af Schweiz.

Både han og hustruen, Jessica Moretti, er franske statsborgere.

Men efter en indbetaling på 200.000 schweizerfranc svarende til 1,6 millioner kroner er han altså blevet løsladt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra domstolen, at det er en nær ven, som har betalt kautionen.

Jessica Moretti har omvendt ikke været fængslet i sagen.

/ritzau/

Spanske anklagere har fredag droppet sagen, hvor sangeren Julio Iglesias var beskyldt for overgreb mod to kvinder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Den foreløbige efterforskning afvises på grund af de spanske domstoles manglende jurisdiktion og dermed manglende kompetence hos anklagerne ved den øverste straffedomstol, lyder begrundelsen.

Den ene kvinde arbejdede som husholderske, den anden som fysioterapeut, på Iglesias' ejendomme i Den Dominikanske Republik og på Bahamas. Begge i 2021.

Sagen blev ført i Spanien i stedet for i de caribiske lande på grund af den spanske lovgivning om kønnet vold og menneskehandel, oplyser menneskerettighedsorganisationen Women's Link ifølge AFP.

Iglesias' advokat, Jose Antonio Choclan, har tidligere anmodet om at få sagen lukket, da sagen ifølge advokaten bør føres i de lande, hvor de påståede overgreb er blevet begået.

Iglesias selv har tidligere i januar benægtet, at han skulle have begået overgreb mod de to kvinder.

I et opslag på Instagram kaldte den 82-årige sanger beskyldningerne mod sig for "fuldkommen falske".

Ifølge kvinderne udsatte han dem for seksuel chikane, ligesom han tjekkede deres telefoner og begrænsede deres mulighed for at forlade hans ejendomme.

- Jeg benægter at have misbrugt, tvunget eller vist mangel på respekt over for nogen kvinde. Disse beskyldninger er fuldkommen falske og gør mig dybt bedrøvet, skriver den 82-årige sanger på sin Instagram-konto.

Organisationerne Women's Link og Amnesty International har på baggrund af anklagerne udtalt, at de påståede handlinger kunne betragtes som "menneskehandel med henblik på tvangsarbejde" samt "forbrydelser mod seksuel frihed".

Spaniens ligestillingsminister, Ana Redondo, har krævet, at beskyldningerne mod sangeren skulle undersøges.

/ritzau/