Mexico og EU har fredag underskrevet en udvidet handelsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen har til hensigt at reducere toldsatserne på de to parters varer i et forsøg på at mindske afhængigheden af USA.

Med aftalen går de fleste varer fri af told såsom mexicanske kyllinger, asparges, europæisk mælkepulver, ost og svinekød. Der kan dog forekomme kvoter, skriver Reuters.

Opdateringen af aftalen har været klar i et stykke tid, men det har taget et år at underskrive den.

Det skyldtes, at EU prioriterede en frihandelsaftale med de sydamerikanske lande i Mercosur-handelsblokken og har afsluttet forhandlinger med Indonesien, Indien og Australien i de seneste otte måneder, skriver Reuters.

Opdateringen af handelsaftalen, der i sin oprindelige form har været gældende siden 2000, blev fredag underskrevet ved en ceremoni ledet af Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Vicedirektør i Dansk Erhverv Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at det er godt nyt, at der nu er underskrevet en udvidet handelsaftale mellem EU og Mexico.

- Der er potentialer i samhandel med Mexico, og der er brug for mere samhandel og samarbejde. Mere frihandel er den rigtige vej at gå i modsætning til skridt mod mere protektionisme, siger Jakob Ellemann-Jensen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

I 2025 havde handelen mellem EU og Mexico en værdi af 86 milliarder euro, viser tal fra EU.

Handelen mellem EU og Mexico er steget med 75 procent på ti år.

EU eksporterer særligt maskiner, apparater, kemikalier og transportmidler til Mexico, mens der den anden vej importeres brændstoffer, mineprodukter, transportmidler og lige så maskiner og apparater.

EU er Mexicos tredjestørste handelspartner, mens Mexico er EU's næststørste handelspartner i Latinamerika efter Brasilien, skriver AFP.

- Denne aftale åbner enorme muligheder for begge regioner og giver mulighed for udvidet handel, udtaler Sheinbaum ifølge Reuters og fremhæver medicinalindustrien, landbruget, teknologisk udvikling og elektrisk mobilitet.

/ritzau/

Mexico og EU har fredag underskrevet en udvidet handelsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen har til hensigt at reducere toldsatserne på de to parters varer i et forsøg på at mindske afhængigheden af USA.

Opdateringen af handelsaftalen, der i sin oprindelige form har været gældende siden 2000, blev underskrevet ved en ceremoni ledet af Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Vicedirektør i Dansk Erhverv Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at det er godt nyt, at der nu er underskrevet en udvidet handelsaftale mellem EU og Mexico.

- Der er potentialer i samhandel med Mexico, og der er brug for mere samhandel og samarbejde. Mere frihandel er den rigtige vej at gå i modsætning til skridt mod mere protektionisme, siger Jakob Ellemann-Jensen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

I 2025 havde handelen mellem EU og Mexico en værdi af 86 milliarder euro, viser tal fra EU.

EU eksporterer særligt maskiner, apparater, kemikalier og transportmidler til Mexico, mens der den anden vej importeres brændstoffer, mineprodukter, transportmidler og lige så maskiner og apparater.

EU er Mexicos tredjestørste handelspartner, mens Mexico er EU's næststørste handelspartner i Latinamerika efter Brasilien, skriver AFP.

/ritzau/

Mexico og EU har fredag underskrevet en udvidet handelsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen har til hensigt at reducere toldsatserne på de to parters varer i et forsøg på at mindske afhængigheden af USA.

Opdateringen af handelsaftalen, der i sin oprindelige form har været gældende siden 2000, blev underskrevet ved en ceremoni ledet af Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Vicedirektør i Dansk Erhverv Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at det er godt nyt, at der nu er underskrevet en udvidet handelsaftale mellem EU og Mexico.

- Der er potentialer i samhandel med Mexico, og der er brug for mere samhandel og samarbejde. Mere frihandel er den rigtige vej at gå i modsætning til skridt mod mere protektionisme, siger Jakob Ellemann-Jensen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

/ritzau/

Mexico og EU har fredag underskrevet en udvidet handelsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen har til hensigt at reducere toldsatserne på de to parters varer i et forsøg på at mindske afhængigheden af USA.

Opdateringen af handelsaftalen, der i sin oprindelige form har været gældende siden 2000, blev underskrevet ved en ceremoni ledet af Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

/ritzau/

Politiet afspærrede og evakuerede fredag eftermiddag banegården i Herning og området omkring, hvor flere betjente gik rundt med maskinpistoler.

Togdriften blev desuden indstillet, men den er genoptaget fredag aften, ligesom at politiets afspærringer er ophævet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til Ritzau, at der var tale om et mistænkeligt forhold i et tog på vej til Herning, uden at politiet vil komme det nærmere.

Politikredsen oplyser dog, at hændelsen menes at være relateret til en igangværende konflikt i byen.

Derfor har politiet også været til stede i Ikast, som konflikten også har relationer til. I både Herning og Ikast har politiet øget sin patruljering.

Politiet oplyser, at der ikke umiddelbart har været fare for nogen, ligesom at der ikke er nogen, der er kommet til skade.

Borgere opfordres dog til at kontakte politiet, hvis man ser noget usædvanligt i gadebilledet, skriver politiet på Politi Update.

- Borgere kan færdes frit, men politiet opfordrer til at være opmærksom på personer eller aktivitet, der stikker ud fra normalbilledet og kontakte politiet på telefon 114, hvis man oplever noget i den retning.

TV Midtvest har i løbet af fredagen dækket politiets indsats i Herning og vist billeder fra Herning Banegård af to personer, der bliver ført væk i en DNA-dragt.

Midt- og Vestjyllands Politi vil af hensyn til efterforskningen ikke oplyse, om det har anholdt nogen i forbindelse med fredagens hændelse.

Til TV Midtvest har pressechefen hos GoCollective, Christopher Blomsterberg-Thaysen, oplyst, at kampklædte betjente fredag aften steg om bord på et af selskabets tog.

Politiet gik ifølge pressechefen ind i et tog, der var på vej fra Vejle til Struer, allerede inden det var trillet ind på perronen i Herning, skrev mediet.

Samtidig berettede Herning Folkeblad om, at en helikopter fløj rundt over midtbyen.

Herning Folkeblad skrev, at politiets afspærringstape forhindrede passagerer i at rejse fra banegården.

Ifølge avisen var en masse mennesker samlet, der ikke kunne komme med deres bus eller tog.

GoCollective skrev i en opdatering på sin hjemmeside, at togene mellem Struer og Herning var aflyst. Selskabet ville indsætte en bus, der kunne køre fra Struer Station klokken 19.30, lød det.

/ritzau/

Sloveniens parlament har fredag stemt for nationalistiske og Trump-positive Janez Jansa som premierminister.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

67-årige Jansa, der også tre gange tidligere har været premierminister, gør dermed comeback som regeringsleder.

Hans seneste periode sluttede i 2022. Den var præget af hyppige sammenstød med EU.

Siden måtte Jansa overlade nøglerne til regeringskontorerne til Robert Golob, der stod i spidsen for en centrum-venstre-regering.

Men Golob lykkedes ikke med at danne regering efter et valg i marts, og denne uge præsenterede Jansa i stedet en koalitionsaftale, der baner vejen for en centrum-højre-regering.

- Sloveniens udvikling og velstand er denne koalitions øverste prioritet, siger Jansa ifølge AFP til parlamentet.

Jansa, som åbent har udtrykt støtte til USA's præsident, Donald Trump, står i spidsen for Sloveniens Demokratiske Parti (SDS).

Regeringsprogrammet omfatter ifølge AFP blandt andet skattelettelser og en plan om at mindske bureaukratiet.

Jansa har hyppigt kritiseret Golobs centrum-venstre-regering og lovet et fornyet fokus på "slovenske værdier", herunder den "traditionelle familie".

I en tale siger den politiske veteran, at regeringen planlægger at opnå en "konsekvent kontrol med den lovlige migration samt forhindre ulovlig migration ved EU's eksterne grænser".

Jansa var første gang premierminister fra 2004 til 2008.

Hans tidligere perioder har ikke været uden udfordringer. Perioden fra 2020-2022 var præget af protester mod det, som kritikere opfattede som en indskrænkning af blandt andet pressefriheden.

Og hans periode fra 2012 til 2013 endte med, at han gik af under beskyldninger om korruption, som førte til, at der blev udtrykt mistillid til hans regering.

/ritzau/

Sloveniens parlament har fredag stemt for nationalistiske og Trump-positive Janez Jansa som premierminister.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jansa, der også tre gange tidligere har været premierminister, gør dermed comeback som regeringsleder.

Hans seneste periode sluttede i 2022. Den var præget af hyppige sammenstød med EU.

Siden måtte Jansa overlade nøglerne til regeringskontorerne til Robert Golob, der stod i spidsen for en centrum-venstre-regering.

Men Golob lykkedes ikke med at danne regering efter et valg i marts, og denne uge præsenterede Jansa i stedet en koalitionsaftale.

- Sloveniens udvikling og velstand er denne koalitions øverste prioritet, siger Jansa ifølge AFP til parlamentet.

Jansa står i spidsen for Sloveniens Demokratiske Parti (SDS).

Regeringsprogrammet omfatter ifølge AFP blandt andet skattelettelser og en plan om at mindske bureaukratiet.

Jansa har hyppigt kritiseret Golobs centrum-venstre-regering og lovet et fornyet fokus på "slovenske værdier", herunder den "traditionelle familie".

I en tale siger Jansa, at regeringen planlægger at opnå en "konsekvent kontrol med den lovlige migration samt forhindre ulovlig migration ved EU's eksterne grænser".

/ritzau/

En ny kongerunde vil finde sted lørdag 23. maj fra klokken 11.00.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, fredag aften har meddelt kongen, at det ikke har været muligt at danne regering inden for det mandat, som han modtog den 8. maj.

De politiske partiers repræsentanter vil lørdag møde i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, skriver kongehuset.

Der er afsat ti minutter per parti, og Socialdemokratiet er som det største parti først til at pege på, hvem det ønsker som ny kongelig undersøger.

Troels Lund overtog stafetten fra Mette Frederiksen (S), efter at hun havde forhandlet i seks uger.

Tidligere på ugen præsenterede han så ambitionerne om at danne en blå mindretalsregering bestående af partierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

Men den idé slukkede Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen på et møde tidligere fredag.

- Det tror vi, bliver en meget usikker sejlads. Det er ikke det, Danmark har brug for i den sikkerhedssituation, som vi befinder os i, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Moderaterne sidder på de afgørende mandater efter folketingsvalget 24. marts.

Den VLAK-regering, som Troels Lund Poulsen havde lagt op til, ville have brug for støtte fra Moderaterne, hvis den skulle kunne overleve.

I et interview med TV 2 News fredag aften vurderede Lars Løkke Rasmussen, at regeringsmagten nok er på vej mod Socialdemokratiet.

- Det er nok rigtigt, at det bliver Mette Frederiksen (S) som statsminister, sagde han.

Den første kongerunde efter folketingsvalget var den 25. marts. Herfra forsøgte den fungerende statsminister som forhandlingsleder at samle de røde partier og Moderaterne i en centrum-venstre-regering, hvilket ikke lykkedes.

6. maj slog de igangværende regeringsforhandlinger rekord for at være de længste af sin slags.

/ritzau/

Kong Frederik får fra lørdag formiddag igen besøg af repræsentanter fra Folketingets 12 partier, når det er tid til den tredje kongerunde efter folketingsvalget den 24. marts.

Den første kongerunde var den 25. marts - dagen efter valget, herefter fulgte endnu en kongerunde den 8. maj.

Under kongerunden vil repræsentanter fra Folketingets partier lægge vejen forbi Amalienborg for at sige, hvem de mener, bør blive kongelig undersøger.

En kongelig undersøger eller forhandlingsleder, som det også kaldes, undersøger, om der kan dannes en regering.

Det har siden kongerunden den 8. maj været Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som har været kongelig undersøger. Han overtog opgaven fra Mette Frederiksen (S).

Ud fra hvad partierne indstiller til, bliver der valgt en kongelig undersøger. Det er fortsat ikke udelukket, at der kan blive brug for flere kongerunder.

Her er rækkefølgen for besøg hos kongen lørdag:

*11.00 Socialdemokratiet

*11.10 SF

*11.20 Venstre

*11.30 Dansk Folkeparti

*11.40 Liberal Alliance

*11.50 Moderaterne

*12.00 Konservative

*12.10 Enhedslisten

*12.20 Radikale

*12.30 Danmarksdemokraterne

*12.40 Alternativet

*12.50 Borgernes Parti

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

En ny kongerunde vil finde sted lørdag 23. maj fra klokken 11.00.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, fredag aften har meddelt kongen, at det ikke har været muligt at danne regering inden for det mandat, som han modtog den 8. maj.

De politiske partiers repræsentanter vil lørdag møde i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, skriver kongehuset.

Der er afsat ti minutter per parti, og Socialdemokratiet er som det største parti først til at pege på, hvem det ønsker som ny kongelig undersøger.

Troels Lund overtog stafetten fra Mette Frederiksen (S), efter at hun havde forhandlet i seks uger.

Tidligere på ugen præsenterede han så ambitionerne om at danne en blå mindretalsregering bestående af partierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

Men den idé slukkede Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen på et møde tidligere fredag.

- Det, tror vi, bliver en meget usikker sejlads. Det er ikke det, Danmark har brug for i den sikkerhedssituation, som vi befinder os i, sagde Lars Løkke.

Moderaterne sidder på de afgørende mandater efter folketingsvalget 24. marts.

Den VLAK-regering, som Troels Lund Poulsen havde lagt op til, ville have brug for støtte fra Moderaterne, hvis den skulle kunne overleve.

/ritzau/

Gaza-aktivister anklager fredag israelske myndigheder for flere forskellige overgreb, herunder voldtægt.

Det er arrangørerne af nødhjælpsflåden Global Sumud Flotilla, som fredag kommer med anklagen.

Aktivisterne var om bord på en gruppe af fartøjer, som blev tilbageholdt af Israel på vej til Gaza for at levere nødhjælp. De blev senere løsladt.

Fredag siger de, at flere af dem er blevet indlagt med skader efter tilbageholdelsen. 15 melder om seksuelle overgreb.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere hændelserne.

Israels fængselsvæsen afviser beskyldningerne.

En talsperson for Tysklands udenrigsministerium siger, at der er nogle tyske statsborgere, som er kommet til skade. Visse af aktivisternes beskyldninger er ifølge talspersonen "alvorlige".

En kilde på det juridiske område i Italien siger, at italienske anklagere efterforsker mulige forbrydelser. De omfatter bortførelse og seksuelle overgreb.

- Beskyldningerne, som bliver fremført, er forkerte og fuldstændig uden faktuelt grundlag, siger en talsperson i det israelske fængselsvæsen i en udtalelse.

- Alle fængslede og anholdte tilbageholdes i overensstemmelse med loven og med hensyntagen til deres basale rettigheder, fortsætter talspersonen.

De israelske styrker anholdt i alt 430 mennesker på 50 forskellige fartøjer tirsdag for at stoppe dem i at bringe nødhjælp til Gaza.

Israels sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, delte onsdag en video af de anholdte aktivister.

På videoen, som har affødt kritik, ser man Gaza-aktivister, der bliver slæbt afsted og tvunget til at knæle med panden mod jorden, mens Ben-Gvir svinger et israelsk flag, og den israelske nationalmelodi lyder i baggrunden.

Reuters har været i kontakt med flere aktivister, som senere er kommet med beskyldninger om overgreb mod israelske myndigheder.

Sabrina Charik var med til at organisere 37 franske statsborgeres hjemrejse. Hun siger, at fem af dem blev indlagt i Tyrkiet.

Nogle havde brækkede ribben eller brud i ryghvirvler, siger hun. Andre kom med detaljerede beskyldninger om seksuelle overgreb, herunder voldtægt.

- Vi er meget bekymrede over disse meldinger, siger FN-talsperson Stephane Dujarric fredag, hvor han under en briefing blev spurgt ind til sagen.

/ritzau/Reuters

En ny kongerunde vil finde sted lørdag 23. maj fra klokken 11.00.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at Venstres formand, Troels Lund, fredag aften har meddelt kongen, at det ikke har været muligt at danne regering inden for det mandat, som han modtog den 8. maj.

De politiske partiers repræsentanter vil lørdag møde i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, skriver Kongehuset.

/ritzau/

Gaza-aktivister anklager fredag israelske myndigheder for flere forskellige overgreb, herunder voldtægt.

Det er arrangørerne af nødhjælpsflåden Global Sumud Flotilla, som fredag kommer med anklagen.

Aktivisterne var om bord på en gruppe af fartøjer, som blev tilbageholdt af Israel på vej til Gaza for at levere nødhjælp. De blev senere løsladt.

Fredag siger de, at flere af dem er blevet indlagt med skader. 15 melder om seksuelle overgreb.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere hændelserne.

Israels fængselsvæsen afviser beskyldningerne.

En talsperson for Tysklands udenrigsministerium siger, at der er nogle tyske statsborgere, som er kommet til skade. Visse af aktivisternes beskyldninger er ifølge talspersonen "alvorlige".

En kilde på juridiske område i Italien siger, at italienske anklagere efterforskere mulige forbrydelser. De omfatter bortførelse og seksuelle overgreb.

- Beskyldningerne, som bliver fremført, er forkerte og fuldstændig uden faktuelt grundlag, siger en talsperson i det israelske fængselsvæsen i en udtalelse.

/ritzau/Reuters

Lars Løkke Rasmussen (M) har fredag trukket støtten til en blå mindretalsregering, og i stedet er regeringsmagten på vej mod Socialdemokratiet.

Det er vurderingen fra Moderaternes formand, som sidder på de afgørende mandater efter valget 24. marts, i et interview med TV 2 News fredag aften.

- Det er nok rigtigt, at det bliver en regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister, siger Lars Løkke Rasmussen i et interview på TV 2.

Troels Lund Poulsen (V) går til kongen 20.30 fredag aften. Lørdag venter en kongerunde, erfarer Ritzau.

Her skal partierne et efter et ind til kongen og fortælle, hvem de vil pege på som forhandlingsleder, og hvilken regering de ønsker.

Af de meldinger, Folketingets partier har givet hidtil, peger pilen mod, at Mette Frederiksen (S) igen bliver kongelig undersøger.

Det var hun også i seks uger efter folketingsvalget, indtil Lars Løkke Rasmussen trak støtten til hende 8. maj, da han i stedet gav stafetten til Troels Lund Poulsen. Venstres formand fik to uger. Hans periode udløb fredag med, at Løkke ikke ville støtte hans regeringsprojekt med partierne V-LA-K.

- Vi tager til kongen og peger på Mette Frederiksen, siger Lars Løkke Rasmussen.

I første kongerunde 25. marts pegede Moderaterne på Lars Løkke Rasmussen som kongelig undersøger. 8. maj pegede han på Troels Lund Poulsen.

Når partiet tager til kongen lørdag, er det dermed første gang efter valget 24. marts, at Moderaterne peger på Mette Frederiksen, holder han sit ord.

Mette Frederiksen har allerede givet udtryk for, at hun ønsker at fortsætte arbejdet med den centrum-venstre-regering, som hun i over en måned forsøgte at skabe et grundlag for.

Sker det, er Moderaterne med andre ord på vej tilbage mod en regering, hvor støtten skal komme fra de røde partier fra Enhedslisten i den ene ende til Moderaterne i den anden.

Løkke har selv udtalt sig temmelig skeptisk om at skulle indgå i en regering, hvor Enhedslisten er parlamentarisk grundlag.

- Der er logisk set kun en mulighed tilbage, og det er en regering, der har sit afsæt i midten ud mod venstre, siger Løkke.

Moderaterne blev skabt af Løkke med ønsket om at holde yderfløjene ude af politik.

- Når du spørger om det med afhængighed, så tror jeg, det kommer an på, hvad man måler det på. Respekt for internationale konventioner, det regelbaserede samfund. Der vil jeg hellere være afhængig af Pelle Dragsted (EL), end jeg vil være afhængig af Morten Messerschmidt (DF) for nu at sige det lige ud, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Lars Løkke Rasmussen (M) har fredag trukket støtten til en blå mindretalsregering, og i stedet er regeringsmagten på vej mod Socialdemokratiet.

Det er vurderingen fra Moderaternes formand, som sidder på de afgørende mandater efter valget 24. marts, i et interview med TV 2 News fredag aften.

- Det er nok rigtigt, at det bliver en regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister, siger Lars Løkke Rasmussen i et interview på TV 2.

Troels Lund Poulsen (V) går til kongen 20.30 fredag aften. Lørdag venter en kongerunde, erfarer Ritzau.

Her skal partierne et efter et ind til kongen og fortælle, hvem de vil pege på som forhandlingsleder, og hvilken regering de ønsker.

Af de meldinger, Folketingets partier har givet hidtil, peger pilen mod, at Mette Frederiksen (S) igen bliver kongelig undersøger.

Det var hun også i seks uger efter folketingsvalget, indtil Lars Løkke Rasmussen trak støtten til hende 8. maj, da han i stedet gav stafetten til Troels Lund Poulsen. Venstres formand fik to uger. Hans periode udløb fredag med, at Løkke ikke ville støtte hans regeringsprojekt med partierne V-LA-K.

- Vi tager til kongen og peger på Mette Frederiksen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Mette Frederiksen har allerede givet udtryk for, at hun ønsker at fortsætte arbejdet med den centrum-venstre-regering, som hun i over en måned forsøgte at skabe et grundlag for.

Sker det, er Moderaterne med andre ord på vej tilbage mod en regering, hvor støtten skal komme fra de røde partier fra Enhedslisten i den ene ende til Moderaterne i den anden.

Løkke har selv udtalt sig temmelig skeptisk om at skulle indgå i en regering, hvor Enhedslisten er parlamentarisk grundlag.

- Der er logisk set kun en mulighed tilbage, og det er en regering, der har sit afsæt i midten ud mod venstre, siger Løkke.

Moderaterne blev skabt af Løkke med ønsket om at holde yderfløjene ude af politik.

- Når du spørger om det med afhængighed, så tror jeg, det kommer an på, hvad man måler det på. Respekt for internationale konventioner, det regelbaserede samfund. Der vil jeg hellere være afhængig af Pelle Dragsted (EL), end jeg vil være afhængig af Morten Messerschmidt (DF) for nu at sige det lige ud, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Lars Løkke Rasmussen (M) har fredag trukket støtten til en blå mindretalsregering, og i stedet er regeringsmagten på vej mod Socialdemokratiet.

Sådan lyder vurderingen fra Moderaternes formand, som sidder på de afgørende mandater efter valget 24. marts, i et interview med TV 2 News fredag aften.

- Det er nok rigtigt, at det bliver en regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister, siger Lars Løkke Rasmussen i interview på TV 2.

Troels Lund Poulsen (V) går til kongen 20.30 fredag aften. Lørdag venter en kongerunde, erfarer Ritzau.

Her skal partierne et efter et ind til kongen og fortælle, hvem de vil pege på som forhandlingsleder, og hvilken regering de kan støtte.

Af de meldinger, Folketingets partier har givet hidtil, må man antage, at Mette Frederiksen (S) igen bliver kongelig undersøger.

Det var hun også i seks uger efter valget, indtil Lars Løkke Rasmussen trak støtten til hende, da han i stedet ville give stafetten til Troels Lund Poulsen, som fik to uger. Den periode udløb fredag.

- Vi tager til kongen og peger på Mette Frederiksen, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/