Der er lørdag flere forskellige meldinger vedrørende flytrafik i Dubai.

Luftfartsselskabet Emirates har skrevet i et opslag på X, at selskabet genoptager sin aktivitet. Det skete, kort efter at Emirates tidligere lørdag meddelte på X, at det ville indstille alle fly til og fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Samtidig oplyser Dubais lufthavne i et opslag på X, at lufthavnene delvist genoptager driften fra 7. marts med nogle flyvninger fra Dubai.

- Lad venligst være med at tage ud i lufthavnen, medmindre du er blevet kontaktet af dit flyselskab om, at dit fly er bekræftet, da tidsplanerne fortsat ændrer sig, lyder det fra lufthavnene i opslaget.

Kort forinden lød meldingen ellers modsat fra emiraternes regerings pressekontor for Dubai ifølge nyhedsbureauet AFP, at Dubais lufthavn havde indstillet driften, efter at et "objekt" blev afværget af luftforsvaret over området.

- Af hensyn til passagerernes, lufthavnspersonalets og flybesætningernes sikkerhed er driften i Dubai International (DXB) midlertidigt indstillet, lyder det fra pressekontoret ifølge nyhedsbureauet.

I løbet af morgenen samme dag har der været flere meldinger om eksplosioner over Dubai, skriver flere nyhedsbureauer.

Myndighederne i landet bekræfter at have afværget et angreb.

Det skriver regeringens mediekontor i Dubai i et opslag på X, hvor de bekræfter, at der har været "en mindre hændelse som følge af nedfald af vragdele efter en nedskydning".

Også i det nærliggende land Qatar er der meldinger om nye eksplosioner efter afværgelse af angreb lørdag, skriver CNN.

Samtidig melder luftfartsselskabet Qatar Airways, at selskabet fra søndag vil begynde med delvise flyvninger til landets hovedstad, Doha.

Det skriver Qatar Airways i en pressemeddelelse.

Ifølge selskabet vil de starte med flyvninger fra byerne London, Paris, Madrid, Rom, Frankfurt og Bangkok til Doha.

/ritzau/

To mænd i 30'erne er sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med et skyderi onsdag i Måløv.

Derudover er de sigtet for besiddelse af våben på et offentligt sted.

Lørdag klokken 09.15 fremstilles de i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Retten skal tage stilling til, om de to skal varetægtsfængsles.

De to mænd nægter sig begge skyldige.

Ifølge sigtelsen skal de to mænd efter forudgående aftale have forsøgt at dræbe to personer.

De skal have affyret to skud, hvoraf det ene ramte en af personerne i armen.

Personen fik kun overfladiske sår af skuddet.

Politiet mener, at flere gerningsmænd kan være involveret i sagen, og at skyderiet kan have forbindelse til et kriminelt miljø.

Af hensyn til den videre efterforskning anmodede anklagemyndigheden om lukkede døre, hvilket retten imødekom.

Når dørene lukkes, betyder det, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Skudepisoden fandt sted onsdag eftermiddag på Måløv Hovedgade. Her blev der omkring klokken 16.40 affyret skud mod en bil.

Efter skyderiet blev gerningsstedet afspærret, og politiets efterforskere og teknikere arbejdede på stedet.

To dage senere kunne politiet anholde mændene i 30'erne.

Københavns Vestegns Politi oplyste fredag, at man stadig leder efter en mistænkt.

- Han ved, at vi leder efter ham, og vi opfordrer ham til at melde sig, lød det fra politikommissær Tue Lauenblad fredag på meddelelsestjenesten Politi Update.

/ritzau/

Iran vil stoppe med at angribe sine nabolande, medmindre et angreb kommer fra disse lande.

Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, lørdag i en tale transmitteret af stats-tv ifølge Reuters.

Ifølge præsidenten har landets midlertidige ledelsesråd godkendt suspenderingen af angrebene.

- Det midlertidige ledelsesråd nåede i går til enighed om, at der ikke vil blive foretaget flere angreb på nabolande, og at der ikke vil blive affyret missiler, medmindre et angreb på Iran stammer fra disse lande, lyder det fra Pezeshkian.

Udtalelsen fra præsidenten kommer, efter at der i løbet af morgenen lørdag har været meldinger fra nyhedsbureauer om eksplosioner i flere af Irans nabolande.

- Jeg undskylder over for de nabolande, der blev angrebet af Iran, siger Pezeshkian i talen ifølge Reuters.

Det er ikke klart, hvorvidt angrebene fra Iran mod dets nabolande reelt er stoppet, eller hvornår præsidentens melding om et angrebsstop gælder fra.

I talen understreger Pezeshkian desuden, at landet aldrig vil overgive sig til Israel og USA, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er præsidenten en af tre medlemmer i et midlertidigt ledelsesråd, der har haft styringen over Iran siden Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i amerikansk-israelske angreb forrige lørdag.

Lørdag er der ifølge CNN meldinger om nye angreb i både Bahrain og Qatar. En sikkerhedsmeddelelse er desuden blevet sendt til mobiltelefoner i Qatars hovedstad, Doha, med information om, at sikkerhedstruslen er hævet.

Qatars forsvarsministerium oplyser ifølge mediet, at et missilangreb er blevet afværget.

Samtidig har myndighederne i byen Dubai i De Forenede Arabiske Emirater ligeledes afværget et angreb.

Det skriver regeringens mediekontor i Dubai i et opslag på X, hvor de bekræfter, at der har været "en mindre hændelse som følge af nedfald af vragdele efter en nedskydning".

/ritzau/

To mænd i 30'erne er sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med et skyderi onsdag i Måløv.

Derudover er de sigtet for besiddelse af våben på et offentligt sted.

Lørdag klokken 09.15 fremstilles de i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Retten skal tage stilling til, om de to skal varetægtsfængsles.

De to mænd nægter sig begge skyldige.

Ifølge sigtelsen skal de to mænd efter forudgående aftale have forsøgt at dræbe to personer.

De skal have affyret to skud, hvoraf det ene ramte en af personerne i armen.

Politiet mener, at flere gerningsmænd kan være involveret i sagen, og at skyderiet kan have forbindelse til et kriminelt miljø.

Af hensyn til den videre efterforskning anmodede anklagemyndigheden om lukkede døre, hvilket retten imødekom.

Derfor anmodede anklagemyndigheden om lukkede døre, hvilket retten imødekom.

Når dørene lukkes, betyder det, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

Der er lørdag flere forskellige meldinger vedrørende flytrafik i Dubai.

Luftfartsselskabet Emirates har skrevet i et opslag på X, at selskabet genoptager dets aktivitet. Det skete, kort efter at Emirates tidligere lørdag meddelte på X, at det ville indstille alle fly til og fra Dubai i de Forenede Arabiske Emirater.

Samtidig oplyser Dubais lufthavne ligeledes i et opslag på X, at lufthavnene delvist genoptager driften fra 7. marts med nogle flyvninger fra Dubai.

- Lad venligst være med at tage ud i lufthavnen, medmindre du er blevet kontaktet af dit flyselskab om, at dit fly er bekræftet, da tidsplanerne fortsat ændrer sig, lyder det fra lufthavnene i opslaget.

Kort forinden lød meldingen ellers modsat fra emiraternes regerings pressekontor for Dubai ifølge nyhedsbureauet AFP, at Dubais lufthavn havde indstillet driften, efter at et "objekt" blev afværget af luftforsvaret over området.

- Af hensyn til passagerernes, lufthavnspersonalets og flybesætningernes sikkerhed er driften i Dubai International (DXB) midlertidigt indstillet, lyder det fra pressekontoret ifølge nyhedsbureauet.

I løbet af morgenen samme dag har der været flere meldinger om eksplosioner over Dubai, skriver flere nyhedsbureauer.

/ritzau/

Iran vil stoppe med at angribe nabolandene, medmindre disse lande selv angriber Iran.

Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, lørdag i en tale transmitteret af stats-tv ifølge Reuters.

Ifølge præsidenten har landets midlertidige ledelsesråd godkendt suspenderingen af angrebene.

- Det midlertidige ledelsesråd nåede i går til enighed om, at der ikke vil blive foretaget flere angreb på nabolande, og at der ikke vil blive affyret missiler, medmindre et angreb på Iran udgår fra disse lande, lyder det fra Pezeshkian.

Udtalelsen fra præsidenten kommer, efter at der i løbet af morgenen lørdag har været meldinger fra nyhedsbureauer om eksplosioner i flere af Irans nabolande.

- Jeg undskylder over for de nabolande, der blev angrebet af Iran, siger Pezeshkian i talen ifølge Reuters.

Det er ikke klart, hvorvidt angrebene fra Iran mod dets nabolande reelt er stoppet, eller hvornår præsidentens melding om et angrebsstop gælder fra.

I talen understreger Pezeshkian desuden, at landet aldrig vil overgive sig til Israel og USA, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er præsidenten en ud af tre medlemmer i et midlertidigt ledelsesråd, der har haft styringen over Iran siden Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i amerikansk-israelske angreb forrige lørdag.

/ritzau/

Der er lørdag flere forskellige meldinger vedrørende flytrafik i Dubai, og det står ikke umiddelbart klart, hvorvidt der i løbet af dagen vil være afgange til og fra byens lufthavn.

Luftfartsselskabet Emirates har skrevet i et opslag på X, at selskabet genoptager dets aktivitet. Det skete, kort efter at Emirates tidligere lørdag meddelte på X, at det ville indstille alle fly til og fra Dubai i de Forenede Arabiske Emirater.

Samtidig med Emirates' udmelding oplyser emiraternes regerings pressekontor for Dubai ifølge nyhedsbureauet AFP, at Dubais lufthavn har indstillet driften, efter at et "objekt" blev afværget af luftforsvaret over området.

- Af hensyn til passagerernes, lufthavnspersonalets og flybesætningernes sikkerhed er driften i Dubai International (DXB) midlertidigt indstillet, lyder det fra pressekontoret ifølge nyhedsbureauet.

I løbet af morgenen samme dag har der været flere meldinger om eksplosioner over Dubai, skriver flere nyhedsbureauer.

/ritzau/

Iran vil stoppe med at angribe nabolandene, medmindre disse lande selv angriber Iran.

Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, lørdag i en tale transmitteret af stats-tv ifølge Reuters.

Ifølge præsidenten har landets midlertidige ledelsesråd godkendt suspenderingen af angrebene.

Udtalelsen fra præsidenten kommer, efter at der i løbet af morgenen lørdag har været meldinger fra nyhedsbureauer om eksplosioner i flere af Irans nabolande.

- Jeg undskylder over for de nabolande, der blev angrebet af Iran, siger Pezeshkian i talen ifølge Reuters.

Det er ikke klart, hvorvidt angrebene fra Iran mod dets nabolande reelt er stoppet, eller hvornår præsidentens melding om et angrebsstop gælder fra.

/ritzau/

Iran vil stoppe med at angribe nabolandene, medmindre disse lande selv angriber Iran.

Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, lørdag ifølge Reuters.

Ifølge præsidenten har landets midlertidige ledelsesråd godkendt suspenderingen af angrebene.

Udtalelsen fra præsidenten kommer, efter at der i løbet af morgenen lørdag har været meldinger fra nyhedsbureauer om eksplosioner i flere af Irans nabolande.

/ritzau/

Luftfartsselskabet Emirates indstiller alle fly til og fra Dubai i de Forenede Arabiske Emirater.

Det skriver selskabet i et opslag på X.

Tidligere lød meldingen fra Emirates, at man havde genåbnet for et begrænset antal flyafgange, men lørdag skriver luftfartsselskabet, at flyene indtil videre er indstillet. Samtidig opfordres passagerer til ikke at tage i lufthavnen.

I løbet af morgenen samme dag har der være flere meldinger om eksplosioner over Dubai, skriver flere nyhedsbureauer.

/ritzau/

Tre mennesker har lørdag mistet livet efter et russisk luftangreb på en boligblok i den ukrainske by Kharkiv.

Sådan lyder meldingen lørdag morgen fra Kharkivs borgmester, Igor Terekhov, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Redningsfolk har ifølge borgmesteren fundet tre lig i murbrokkerne efter angrebet på bygningen, der lå i Kyjivskyj-distriktet.

Rusland har ikke kommenteret den ukrainske melding om et dødeligt angreb.

Oleg Synegubov, der er regional militærchef, skriver på beskedtjenesten Telegram, at ti personer er såret under angrebet. Blandt andre to drenge på henholdsvis 6 og 11 år samt en pige på 17 år.

Militærchefen tilføjer, at der er en eftersøgning i gang, hvor der ledes efter op til yderligere ti forsvundne personer. Et barn frygtes fanget under murbrokkerne, lyder det.

Bygningen, der var på fem etager, er praktisk talt ødelagt, skriver Oleg Synegubov.

I den nærliggende by Tjuhujiv, der ligger i Kharkiv-regionen, meldes også om et droneangreb.

Borgmester Halyna Minajeva oplyser ifølge AFP, at to personer er såret efter et fjendtligt droneangreb på et hus.

Luftalarmerne har lørdag morgen været i gang over hele Ukraine, skriver AFP.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyser den operative kommando i det polske militær lørdag på det sociale medie X.

/ritzau/

Søndag er det kvindernes internationale kampdag, og i den anledning lancerer SF et forslag om en forbedring af barselsreglerne.

Partiet vil gøre det muligt at få fuld løn under barslen i det omfang, at det er muligt.

- Der er en ubalance i samfundet, som blandt andet betyder, at der bliver født færre børn, fordi mange har svært ved at overskue, hvordan de skal få deres eget liv og familielivet til at hænge sammen, sådan som reglerne er i dag, siger partiformand Pia Olsen Dyhr.

Det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler retten til løn under barsel, og derfor kan Folketinget - og SF - kun indirekte påvirke disse vilkår.

I dag kan virksomhederne kun få barselsrefusion i maksimalt 42 af de 52 uger, som barslen varer, og derfor er de sidste 10 uger med løn under barsel ekstra dyre for arbejdsgiveren.

Men SF vil ændre reglerne for barselsrefusion, så virksomhederne i modsætning til i dag kan få lønrefusion i hele den barselsperiode på 56 uger, som partiet forestiller sig.

Finansieringen af den udvidede barselsordning skal dog komme fra arbejdsgiverne selv, fordi SF samtidig foreslår at øge bidraget til barselsfonden tilsvarende.

Og det kræver altså også, at det bliver vedtaget efter drøftelser i en trepart, hvor repræsentanter for arbejdsgiverne og lønmodtagerne også deltager.

Selv om det både vil koste flere penge og holde medarbejderne væk fra arbejde i længere tid, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr, at der er gode argumenter for at give mere løn under barsel.

- For det første forsvinder der 50.000 årsværk hvert år, fordi så mange bliver sygemeldt med stress.

- Og for det andet er der mange forældre - hovedsageligt kvinder - som enten arbejder på deltid eller går hjemme i en periode, fordi de ikke kan se, hvordan det ellers skal kunne hænge sammen.

- Derfor tror vi, at vi kan øge arbejdsudbuddet, hvis der bliver skabt mere ro og bedre vilkår for børnefamilierne, siger hun.

SF vil derudover forbedre barselsreglerne for personer, der både er lønmodtagere og selvstændige.

Endelig vil partiet lave ægteskabslovgivningen om, så alle pensionsopsparinger indgår i opgørelsen af den formue, der skal deles i tilfælde af skilsmisse.

Det er ikke tilfældet i dag, hvor det kræver en særlig ægtepagt.

SF forsøgte sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance allerede sidste år at få lavet loven om, men forslaget blev nedstemt i Folketingssalen.

- Det skal jo ikke forhindre os i at prøve igen. Og når vi ved, at kvinders pensionsopsparing i gennemsnit er 25 procent lavere end mænds, så synes vi, at det er yderligere et godt argument for at sørge for, at ægtefæller også er ligestillet, når det gælder pensionsformuer, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles, bør fjernes fra den britiske tronfølge.

Det mener Canadas premierminister, Mark Carney.

- Jeg synes bestemt, at hans handlinger er beklagelige og har medført, at han er blevet frataget sine kongelige titler, hvilket bestemt fortjener - hvis det er det rette ord - nødvendiggør hans fjernelse fra tronfølgen, siger Carney ifølge The Guardian.

Andrew Mountbatten-Windsor er nummer otte i tronfølgen efter prins William og hans tre børn og prins Harry og hans to børn.

Den tidligere prins Andrew blev anholdt i februar i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Han blev senere løsladt. En politiefterforskning er fortsat i gang.

Premierministrene i Australien og New Zealand har tidligere sagt, at de vil støtte den britiske regering, hvis den beslutter sig for at fjerne Andrew fra tronfølgen.

Australien og New Zealand er ligesom Canada en del af de Commonwealth-lande, som kong Charles er statsoverhoved for.

Hvis Andrew Mountbatten-Windsor skal fjernes fra tronfølgen, skal det vedtages ved lov i det britiske parlament. Der skal også være enighed blandt Commonwealth-landene, skriver The Guardian.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han også frataget retten til at blive tiltalt "hans kongelige højhed", og han havde trukket sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb fra den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sine egne forklaringer udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig, og fortalte, at hun i den forbindelse blev udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

/ritzau/

Rusland har delt informationer med Iran omkring placeringen af amerikanske krigsskibe, militærfly og andre aktiver i Mellemøsten.

Det siger flere unavngivne amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen til nyhedsbureauet AP og mediet CBS.

Der er i de amerikanske efterretninger foreløbig ikke fundet bevis for, at Rusland har instrueret Iran i, hvordan informationerne kan benyttes, siger de to unavngivne kilder, som AP har talt med.

Hverken Rusland eller Det Hvide Hus har kommenteret meldingen om den påståede russiske deling af information.

Karoline Leavitt, talsperson for Det Hvide Hus, svarer til AP, at det er uden betydning.

- Det gør åbenlyst ingen forskel i forhold til de militære operationer i Iran, for vi udsletter dem fuldstændigt, siger Karoline Leavitt.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, fortæller til CBS-programmet "60 Minutes", at den amerikanske regering og præsident Donald Trump har styr på, hvad der foregår af informationsdeling.

- Det amerikanske folk kan være sikre på, at deres øverstkommanderende (Donald Trump, red.) er fuldt ud klar over, hvem der taler med hvem.

- Og alt, hvad der ikke burde finde sted, uanset om det er offentligt eller bag kulisserne, vil vi konfrontere - og det vil vi gøre med fuld styrke, siger Pete Hegseth.

Forsvarsministeren bliver spurgt, om den påståede russiske informationsdeling med Iran udgør en fare for amerikanske soldater.

- Ingen udsætter os for fare. Vi udsætter de andre for fare, og det er vores job. Så det bekymrer os ikke, siger Pete Hegseth.

USA og Israel indledte lørdag i sidste uge krigen i Iran.

Landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev dræbt.

Ifølge Donald Trump skal de militære angreb sikre, at Iran ikke får atomvåben og forhindre, at Iran inden længe kommer til at råde over missiler, der kan nå USA.

/ritzau/

Det er en uge siden, at USA i samarbejde med Israel begyndte et omfattende bombardement i Iran.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at målet er at sikre, at Iran ikke får atomvåben.

Iran har svaret igen med at bombe en række mål i Mellemøsten.

Her følger et overblik over den seneste uges krig:

* HVEM HAR ANGREBET HVEM?

Natten til lørdag 28. februar begyndte de amerikanske og israelske angreb i Iran. Operationen har fået navnet "Operation Epic Fury".

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i angrebene.

Flere end 3000 mål er blevet ramt i Iran de seneste syv dage, oplyser USA's militære centralkommando, Centcom. 43 iranske flådefartøjer er blevet beskadiget eller sænket.

Iran har foretaget en lang række modangreb, som især er rettet mod Israel og amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

De iranske angreb har desuden ramt Saudi-Arabien, Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Jordan og Irak.

En iransk drone har også ramt en landingsbane på en britisk militærbase på Cypern.

Iran har i alt affyret over 500 missiler og flere end 2000 droner i løbet af krigen.

Konflikten har også spredt sig til Libanon. Den shiamuslimske Hizbollah-milits, der støtter Iran, har angrebet Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder.

Israel har svaret igen med at bombe en række Hizbollah-mål på tværs af landet - blandt andet i hovedstaden Beirut.

Omkring 300.000 mennesker er blevet fordrevet i Libanon, oplyser Norwegian Refugee Council.

Flere FN-soldater fra Ghana er blevet såret, da deres base blev ramt i det sydlige Libanon.

* HVOR MANGE ER DØDE?

Irans FN-ambassadør siger, at flere end 1300 civile iranere er blevet dræbt i landet siden lørdag.

Røde Halvmåne sætter dødstallet til mindst 1230 mennesker. Det er dog uklart, om dette tal også omfatter døde iranske militærfolk eller kun civile.

Seks amerikanske militærfolk har mistet livet i krigen mod Iran. De blev dræbt i Kuwait søndag.

Flere end 200 mennesker er blevet dræbt i de israelske angreb i Libanon, siger Libanons sundhedsministerium.

Flere personer er også meldt dræbt i Israel, Bahrain, Kuwait, Oman, De Forenede Arabiske Emirater, Irak og Syrien.

* HVORDAN PÅVIRKER KRIGEN FLYTRAFIKKEN?

De regionale uroligheder i Mellemøsten har sat en prop i flytrafikken. Flere luftrum er lukket, og knudepunkter for internationale rejsende er lammet af krigen.

Fly til og fra regionen er blevet indstillet, og tusindvis af passagerer er strandet. Flere lande - herunder Danmark - forsøger at evakuere borgere fra regionen.

Det er en af de mest alvorlige forstyrrelser af den globale rejseaktivitet siden covid-19-pandemien.

* HVAD MED EKSPORTEN AF OLIE FRA MELLEMØSTEN?

Krigen i Iran har fået oliepriserne til at stige. Prisen på en tønde Brent-olie er steget næsten 30 procent i løbet af ugen. Brent-olie er en type råolie, der ofte bliver brugt som reference for oliepriserne i Europa og andre steder i verden.

Eksporten af olie og naturgas fra Mellemøsten er blevet forstyrret. De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men skibstrafikken er stort set gået i stå af frygt for angreb. Det betyder, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

Hormuzstrædet er et af de mest trafikerede stræder i verden. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

Hjemmesiden Marinetraffic, der overvåger skibstrafik, har siden mandag kun registreret ni skibe sejle gennem Hormuzstrædet.

* HVORDAN REAGERER LANDE I EU?

Flere europæiske lande har sendt krigsskibe mod Mellemøsten den seneste uge. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien.

Storbritannien har også varslet, at landet sender et krigsskib mod regionen - formentlig i næste uge.

Storbritannien er klar til at hjælpe Saudi-Arabien med at forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt, siger premierminister Keir Starmer.

Irans viceudenrigsminister har sagt, at ethvert land, der deltager i USA og Israels krig mod Iran, vil være et legitimt mål for iranske angreb.

Kilder: AFP, Reuters, BBC

/ritzau/

USA har sammen med Israel angrebet flere end 3000 mål i Iran, siden krigen begyndte for knap en uge siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

43 iranske skibe er blevet beskadiget eller sænket, lyder det.

USA indledte i sidste weekend i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran. Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet "Operation Epic Fury".

Siden da har Iran svaret igen ved at angribe mål i flere lande i Mellemøsten.

Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, siger til journalister i FN-bygningen i New York City, at mindst 1332 iranske civile har mistet livet i angrebene fra USA og Israel. Tusindvis er blevet såret, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæroperationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebene kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt flere af hans familiemedlemmer er blandt andre blevet dræbt i de omfattende angreb mod landet.

Konflikten har også bredt sig til Libanon, hvor Israel har angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits, der er støttet af Iran. Adskillige mennesker er blevet dræbt i angrebene.

Hizbollah har ligeledes affyret raketter og droner mod Israel.

De regionale uroligheder i Mellemøsten har sat en prop i flytrafikken. Flere knudepunkter for internationale rejsende er lammet af krigen.

Flere luftrum er lukket, og en række flyselskaber har indstillet deres flyvninger til og fra Mellemøsten efter konflikten mellem USA og Israel og Iran. Tusindvis af mennesker er derfor strandet i Mellemøsten.

/ritzau