Tom Homan, som er USA's grænsechef, forsvarer immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcements (ICE) plan om at udstyre betjente med handsker, der giver smertefulde elektriske stød.

Han kalder dem et redskab, der skal hjælpe betjente med at sætte en stopper for konfrontationer uden dødelig magtanvendelse.

Det sker i et interview torsdag med "Fox & Friends" på Fox News, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

- Det er endnu et redskab til at hjælpe en person med at makke ret, når vedkommende ikke gør det, siger Homan.

- Man kan ikke bare gå fra nul til 100, og det første, man griber til, er ikke dødelig magt, lyder det videre.

Ifølge AP er udtalelserne fra Homan USA's præsident Donald Trumps administrations første offentlige forsvar af ICE's planer om at bruge op mod 20 millioner dollar - 130 millioner kroner - på indkøb af tusindvis af "elektriske aflednings- og nedtrapningsredskaber".

Redskabet går under navnet G.L.O.V.E., som står for "Generated Low Output Voltage Emitter (generator til lavspændingsudledning, red.)".

Ifølge AP giver de stød, når de kommer i kontakt med bar hud.

De fremstilles af virksomheden Compliant Technologies LLC og er i de senere år blevet taget i brug af nogle fængsler og politimyndigheder.

Planen har mødt massiv kritik fra borgerrettighedsgrupper, demokrater i Kongressen og nogle eksperter på området, skriver AP.

De mener, at ICE-agenter har været for hurtige til at gribe til magtanvendelse i forbindelse med Trumps indsats mod illegal immigration.

Mindst seks personer er siden sidste år blevet skudt og dræbt af immigrationsmyndighedernes betjente.

I sidste måned blev bilister skudt i både Maine og Texas.

Homan argumenterer for, at stødhandskerne kan være med til at undgå sådanne situationer.

ICE-betjente vil ifølge grænsechefen således få endnu en mindre dødelig mulighed, som er på linje med strømpistoler og peberspray.

De kan bruges i potentielt voldelige situationer på gaden og i de centre, der bruges til tilbageholdelse af migranter, lyder det.

Ifølge Tom Homan vil der gå "et stykke tid", før handskerne bliver taget i brug af ICE-betjente. Det skyldes, at myndigheden stadig er ved at fastlægge retningslinjer for blandt andet oplæring til brug af dem.

RITZAU

Tom Homan, som er USA's grænsechef, forsvarer immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcements (ICE) plan om at udstyre betjente med handsker, der giver smertefulde elektriske stød.

Han kalder dem et redskab, der skal hjælpe betjente med at sætte en stopper for konfrontationer uden dødelig magtanvendelse.

Det sker i et interview torsdag med "Fox & Friends" på Fox News, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

- Det er endnu et redskab til at hjælpe en person med at makke ret, når vedkommende ikke gør det, siger Homan.

- Man kan ikke bare gå fra nul til 100, og det første, man griber til, er ikke dødelig magt, lyder det videre.

Ifølge AP er udtalelserne fra Homan USA's præsident Donald Trumps administrations første offentlige forsvar af ICE's planer om at bruge op mod 20 millioner dollar - 130 millioner kroner - på indkøb af tusindvis af "elektriske aflednings- og nedtrapningsredskaber".

Redskabet går under navnet G.L.O.V.E., som står for "Generated Low Output Voltage Emitter (generator til lavspændingsudledning, red.)".

De fremstilles af virksomheden Compliant Technologies LLC og er i de senere år blevet taget i brug af nogle fængsler og politimyndigheder.

RITZAU

Tusindvis af mennesker er fredag strandet i Tokyos internationale Narita-lufthavn på grund af rekordstore regnmængder.

Oversvømmelser i området har forstyrret transporten, afbrudt strømmen til boliger og kostet mindst fire mennesker livet.

Narita-lufthavnen ligger godt 60 kilometer øst for den japanske hovedstad, Tokyo.

I løbet af natten stod hundredvis af passagerer i kø for at hente tæpper, vandflasker og snacks hos lufthavnspersonalet, inden de lagde sig til at sove rundt omkring i terminalbygningen. Det viser tv-optagelser fra NHK.

En talsperson for lufthavnen oplyser, at omkring 7000 mennesker er strandet i lufthavnen på grund af forstyrrelser i transporten til og fra det internationale knudepunkt.

Talspersonen tilføjer, at alle fly efter planen skal lette og lande fredag.

Der er faldet mere end 360 millimeter regn på 24 timer i dele af Chiba-præfekturet, som grænser op til Japans hovedstad.

Det har oversvømmet veje og jernbaner i en af årets mest travle ferieuger i Japan.

- Dette var en ekstremt usædvanlig situation. Jeg har håndteret mange katastrofer tidligere, men jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Chibas guvernør, Toshihito Kumagai.

Soldater er blevet sendt til området for at hjælpe med rednings- og eftersøgningsarbejdet.

De japanske myndigheder oplyser, at der indtil videre er bekræftet fire dødsfald - herunder en person, som blev fanget i et oversvømmet køretøj. En person savnes fortsat.

I byen Chiba, som er et af de hårdest ramte områder, har hundredvis af mennesker tilbragt natten under folietæpper i offentlige bygninger, der har fungeret som midlertidige evakueringscentre.

Flere større motorveje i Chiba er blevet lukket på grund af vandmasserne.

Togforbindelser er også indstillet fredag flere steder, selv om nogle tog mellem Narita-lufthavnen og Tokyo er blevet genoptaget.

RITZAU/Reuters

Tusindvis af mennesker er fredag strandet i Tokyos internationale Narita-lufthavn på grund af rekordstore regnmængder.

Oversvømmelser i området har forstyrret transporten, afbrudt strømmen til boliger og kostet mindst fire mennesker livet.

Narita-lufthavnen ligger godt 60 kilometer øst for Tokyo. En talsperson for lufthavnen oplyser, at omkring 7000 mennesker er strandet i lufthavnen.

Der er faldet mere end 360 millimeter regn på 24 timer i dele af Chiba-præfekturet, som grænser op til Japans hovedstad.

Det har oversvømmet veje og jernbaner i en af årets mest travle ferieuger i Japan.

- Dette var en ekstremt usædvanlig situation. Jeg har håndteret mange katastrofer tidligere, men jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Chibas guvernør, Toshihito Kumagai.

Soldater er blevet sendt til området for at hjælpe med rednings- og eftersøgningsarbejdet.

De japanske myndigheder oplyser, at der indtil videre er bekræftet fire dødsfald - herunder en person, som blev fanget i et oversvømmet køretøj. En person savnes fortsat.

I byen Chiba, som er et af de hårdest ramte områder, har hundredvis af mennesker tilbragt natten under folietæpper i offentlige bygninger, der har fungeret som midlertidige evakueringscentre.

RITZAU/Reuters

Folkebevægelsen mod EU har brugt dele af et offentligt tilskud på driftsudgifter, som ikke var i overensstemmelse med det formål, pengene var bevilget til.

Det siger kurator og partner Michala Roepstorff fra advokatfirmaet Plesner om foreningen, som mistede sit mandat i EU-Parlamentet i 2019 og siden er gået konkurs og lukket.

- Vi har konstateret, at der er brugt midler på driftsrelaterede udgifter, som ikke er i overensstemmelse med formålet med tilskuddet, og vi vil indgive meddelelse til politiet om det forhold i overensstemmelse med konkurslovens regler, siger hun.

Kurator skriver, at foreningen, som i årevis var en magtfaktor i dansk EU-modstand, men siden er lukket, muligvis har anvendt dele af tilskudsmidler forkert.

Det er det forhold, der nu bliver meldt til politiet. Det er uvist, hvor stort et beløb, der er brugt til drift uden for formålet.

Tilskuddet var på 773.818 kroner og blev givet af Slots- og Kulturstyrelsen til EU-oplysning fra foreningen, som blev skabt i forbindelse med den danske folkeafstemning om EF-medlemskab i 1972.

Bevægelsen samlede EU-modstandere på tværs af de normale politiske skel - fra dele af venstrefløjen til borgerlige og partiløse.

Pengene skulle oprindeligt finansiere et aktivitetsprogram i hele 2025.

Efter konkursen har Slots- og Kulturstyrelsen anmeldt et krav på hele beløbet i konkursboet.

Det skyldes, at Folkebevægelsen på grund af konkursen ikke har afleveret det regnskab og den rapport, som var en betingelse for tilskuddet.

To tidligere medlemmer af Folkebevægelsens landsledelse har ifølge redegørelsen oplyst, at der faktisk er afholdt udgifter til det projekt, som støtten var bevilget til.

Efter deres opfattelse burde styrelsens tilbagebetalingskrav derfor reduceres med cirka 328.500 kroner.

Kurator begyndte at undersøge mulighederne for at få kravet reduceret, men har siden indstillet arbejdet. Andre krav i boet er vokset så meget, at der ikke længere forventes at være penge til de almindelige kreditorer.

Da vælgerne første gang kunne stemme direkte til EU-Parlamentet i 1979, fik folkebevægelsen fire mandater og blev den største danske gruppe i parlamentet.

Bevægelsen var derefter repræsenteret ved hvert eneste valg til EU-Parlamentet frem til 2019, hvor opbakningen var faldet - særligt efter Enhedslisten stillede op til parlamentet og fik et mandat for første gang.

Ritzau har rakt ud til Slots- og Kulturstyrelsen.

RITZAU

Lederen af Reform UK, Nigel Farage, erklærer sig som vinder af torsdagens suppleringsvalg i valgkredsen Clacton i det sydøstlige England.

Det sker natten til fredag ved et valgarrangement, der bliver livestreamet på det sociale medie X. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Dommen er faldet, og det er en overbevisende og overvældende sejr.

- Vi har fået langt flere stemmer, end vi fik ved parlamentsvalget i 2024, siger Nigel Farage ifølge AFP.

Meldingen kommer, mens optællingen fortsat er i gang. Det endelige valgresultat ventes fredag morgen.

Nigel Farage kæmper for at sikre sig en plads i det britiske parlament, som han selv besluttede at forlade tidligere på sommeren.

Det skete, efter at det var kommet frem, at han havde modtaget gaver for millioner af pund af politiske støtter uden at registrere det, sådan som britisk lovgivning kræver. Det har britiske medier tidligere beskrevet.

Manglen på kandidater fra de store partier betyder, at både komikere og uafhængige kandidater har været Farages største modstandere.

Count Binface er blevet beskrevet som hans primære modstander. Det er en karakter, der er skabt af komikeren Jonathan Harvey.

Count Binface, hvis navn kan oversættes til Grev Skraldespandsansigt, forestiller en skraldespand fra Rummet.

Nigel Farage var bannerfører for brexit og leder nu partiet Reform UK, som er buldret frem i meningsmålingerne på først og fremmest en politik om en hård kurs over for migranter.

Ifølge den britiske avis The Guardian blev en formel undersøgelse af Nigel Farages milliongaver iværksat i maj.

Det skete, efter at avisen havde berettet om, at Farage havde modtaget fem millioner pund fra milliardæren Christopher Harborne, der er bosat i Thailand, og som har opbygget en formue ved at handle med kryptovaluta.

Farage har fastholdt, at gaven var en personlig gave, og at der ikke var tale om politisk støtte eller nogen form for politisk lokkemiddel.

Derudover skal undersøgelsen efterprøve beskyldninger om, at Farage har modtaget ulovlig økonomisk støtte fra den tidligere bedrageridømte finansmand George Cottrell.

RITZAU

Lederen af Reform UK, Nigel Farage, erklærer sig som vinder af torsdagens suppleringsvalg i valgkredsen Clacton i det sydøstlige England.

Det sker natten til fredag ved et valgarrangement, der bliver livestreamet på det sociale medie X. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Dommen er faldet, og det er en overbevisende og overvældende sejr.

- Vi har fået langt flere stemmer, end vi fik ved parlamentsvalget i 2024, siger Nigel Farage ifølge AFP.

Meldingen kommer, mens optællingen fortsat er i gang. Det endelige valgresultat ventes fredag morgen.

Nigel Farage kæmper for at sikre sig en plads i det britiske parlament, som han selv besluttede at forlade tidligere på sommeren.

Det skete, efter at det var kommet frem, at han havde modtaget gaver for millioner af pund af politiske støtter uden at registrere det, sådan som britisk lovgivning kræver. Det har britiske medier tidligere beskrevet.

Manglen på kandidater fra de store partier betyder, at både komikere og uafhængige kandidater har været Farages største modstandere.

Count Binface er blevet beskrevet som hans primære modstander. Det er en karakter, der er skabt af komikeren Jonathan Harvey.

Count Binface, hvis navn kan oversættes til Grev Skraldespandsansigt, forestiller en skraldespand fra Rummet.

RITZAU

Kampfly har nedskudt en drone, der var trængt ind i Letlands luftrum.

Det skriver Letlands væbnede styrker natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

- Truslen er ovre. Allierede kampfly har nedskudt et ubemandet luftfartøj, der var trængt ind i landets luftrum, skriver Letlands væbnede styrker i opslaget.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor dronen kom fra, eller hvor den blev skudt ned.

Tidligere på natten udsendte lettisk militær et varsel om en trussel i luftrummet i dele af den østlige del af landet, der grænser op til Rusland og Belarus.

- Tag dine forholdsregler. Der er en trussel i Letlands luftrum. Gå inden for, skrev de væbnede styrker i opslaget.

Samtidig skrev Finlands forsvar i et opslag på X, at det havde indført midlertidige restriktioner for luft- og søtrafikken i dele af Den Finske Bugt.

- Det finske forsvar har klokken 04.00 (03.00 dansk tid, red.) indført midlertidige restriktioner for luft- og søtrafikken i den østlige del af Den Finske Bugt, skrev forsvaret i opslaget.

Den Finske Bugt ligger mellem Finland og Estland.

Det er ikke første gang, at der har været uinviterede droner i lettisk luftrum.

I juni meddelte Letlands forsvar, at Natos luftforsvar havde skudt en drone ned i den østlige del af landet.

Tilbage i maj styrtede to droner, som menes at være ukrainske, ned i det østlige Letland.

En af dronerne styrtede ned i et olielager ved byen Rezekne, der ligger omkring 40 kilometer vest for den lettisk-russiske grænse, lød det fra lettisk politi. Som følge heraf skete der skade på fire tomme oliebeholdere.

De nedstyrtede droner udløste en krise i Letlands regering.

Først trak forsvarsminister Andris Spruds sig, og efterfølgende mistede hele regeringen sit flertal, og Evika Silina måtte gå af som premierminister.

Der har tidligere i år også været meldinger om udefrakommende droner i Estland og Litauen, der er nabolande til Letland.

RITZAU

Kampfly har nedskudt en drone, der var trængt ind i Letlands luftrum.

Det skriver Letlands væbnede styrker natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

- Truslen er ovre. Allierede kampfly har nedskudt et ubemandet luftfartøj, der var trængt ind i landets luftrum, skriver Letlands væbnede styrker i opslaget.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor dronen kom fra.

Tidligere på natten udsendte lettisk militær et varsel om en trussel i dele af landets østlige luftrum.

- Tag dine forholdsregler. Der er en trussel i Letlands luftrum. Gå indenfor, skrev de væbnede styrker i opslaget.

Samtidig skrev Finlands forsvar i et opslag på X, at det havde indført midlertidige restriktioner for luft- og søtrafikken i dele af Den Finske Bugt.

- Det finske forsvar har klokken 04.00 (03.00 dansk tid, red.) indført midlertidige restriktioner for luft- og søtrafikken i den østlige del af Den Finske Bugt, skrev forsvaret i opslaget.

RITZAU

I USA er tre dømte drabsmænd torsdag blevet henrettet med dødelig indsprøjtning i forskellige delstater.

Det er det højeste antal henrettelser udført på en dag i landet i over 15 år.

Henrettelserne fandt sted i Tennessee, Oklahoma og Alabama.

I Tennessee blev den 66-årige Anthony Hines henrettet i et højsikkerhedsfængsel i byen Nashville, oplyser delstatens kriminalforsorg.

Han blev henrettet for et drab begået i marts 1985 på den 54-årige Catherine Jenkins. Hun arbejdede som stuepige på et motel og var mor til fire.

Henrettelsen af Hines var den første i sydstaten, siden et forsøg på at henrette en anden dødsdømt i Tennessee blev afbrudt i maj. Her lykkedes det ikke sundhedspersonalet at finde en blodåre til indsprøjtningen.

I den midtvestlige delstat Oklahoma fik den 70-årige Carlos Cuesta-Rodriguez torsdag en dødelig indsprøjtning i et statsfængsel i byen McAlester, oplyser delstatens justitsministerkontor.

Han er dømt for et drab begået i 2003 på sin daværende samlever, Olimpia Fisher.

I Alabama var det den 42-årige Jeremy Williams, der blev henrettet. Han er dømt for i 2021 at have voldtaget og dræbt en femårig pige ved navn Kamarie Holland.

Ifølge organisationen Death Penalty Information Center er der tale om det højeste antal henrettelser på en dag siden 2010.

Med torsdagens tre henrettelser er der i USA i alt blevet udført 22 henrettelser i år. Det gælder 12 i Florida, fire i Texas, tre i Oklahoma og en i henholdsvis Arizona, Tennessee og Alabama.

Dødsstraffen er blevet afskaffet i 23 af USA's 50 delstater, mens tre andre – Californien, Oregon og Pennsylvania – har midlertidigt suspenderet den.

Sidste år blev der udført 47 henrettelser i landet. Det er det højeste antal siden 2009, hvor 52 indsatte blev henrettet.

Præsident Donald Trump har opfordret til øget brug af dødsstraf.

RITZAU/AFP

I USA er tre dømte drabsmænd torsdag blevet henrettet med dødelig indsprøjtning i forskellige delstater.

Det er det højeste antal henrettelser udført på en dag i landet i over 15 år.

Henrettelserne fandt sted i Tennessee, Oklahoma og Alabama.

I Tennessee blev den 66-årige Anthony Hines henrettet i et højsikkerhedsfængsel i byen Nashville, oplyser delstatens kriminalforsorg.

Han blev henrettet for et drab begået i marts 1985 på den 54-årige Catherine Jenkins. Hun arbejdede som stuepige på et motel og var mor til fire.

Henrettelsen af Hines var den første i sydstaten, siden et forsøg på at henrette en anden dødsdømt i Tennessee blev afbrudt i maj. Her lykkedes det ikke sundhedspersonalet at finde en blodåre til indsprøjtningen.

I den midtvestlige delstat Oklahoma fik den 70-årige Carlos Cuesta-Rodriguez torsdag en dødelig indsprøjtning i et statsfængsel i byen McAlester, oplyser delstatens justitsministerkontor.

Han er dømt for et drab begået i 2003 på sin daværende samlever, Olimpia Fisher.

I Alabama var det den 42-årige Jeremy Williams, der blev henrettet. Han er dømt for i 2021 at have voldtaget og dræbt en femårig pige ved navn Kamarie Holland.

Ifølge organisationen Death Penalty Information Center er der tale om det højeste antal henrettelser på en dag siden 2010.

RITZAU/AFP

USA's præsident, Donald Trump, vil indføre importtold på op til 100 procent på udenlandske droner.

Det skriver Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Trump har torsdag underskrevet en bekendtgørelse, der betyder, at droner og dronekomponenter vil blive pålagt en told på mellem 10 og 100 procent, når de importeres til USA.

Importtolden har til hensigt at styrke den amerikanske droneindustri og forsyningskæde, fremgår det.

Markedet for droner er ifølge nyhedsbureauet AFP kraftigt domineret af Kina.

Den kinesiske virksomhed DJI, der blev grundlagt i 2006, sidder på mere end to tredjedele af det globale marked for droner, viser undersøgelser.

Annonceringen af den amerikanske importtold kommer en uge efter, at Kina varslede restriktioner på eksporten af droner til USA og samtidig sortlistede seks virksomheder. Det skriver AFP.

Størrelsen på den amerikanske importtold på droner varierer alt efter størrelse, dronernes egenskaber og hvorfra de importeres.

Mens visse dronetyper, der vejer over 25 kilo, vil blive pålagt en importtold på 100 procent, slipper mindre droner med 25 procent.

Droner og dronekomponenter fra EU slipper dog med en importtold på 15 procent.

EU indgik sidste år en handelsaftale med USA, der betyder, at visse europæiske produkter pålægges en amerikansk importtold på 15 procent.

Aftalen mellem EU og USA blev i juni godkendt af EU-Parlamentet, hvilket var sidste skridt, før handelsaftalen blev implementeret.

Droner fra Japan, Liechtenstein, Sydkorea, Schweiz og Taiwan slipper også med en importtold på 15 procent, mens satsen er 10 procent på droner og dronekomponenter fra Storbritannien.

Donald Trump har gjort importtold til en central del af sin udenrigs- og handelspolitik. Flere udenlandske ledere har kritiseret den amerikanske toldstrategi.

Samtidig har USA's højesteret underkendt en række af Trumps toldsatser på udenlandske produkter.

Importtolden på droner træder i kraft inden for 21 dage. For visse dronekomponenter er det 180 dage.

RITZAU

Russiske angreb har dræbt mindst en person og såret 15 andre i byen Kramatorsk i det østlige Ukraine.

Det melder ukrainske myndigheder torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mere end fire år efter begyndelsen på Ruslands storstilede offensiv mod Ukraine har begge lande skruet op for deres langtrækkende angreb.

Det har medført et stigende antal civile ofre.

- Mindst en person blev slået ihjel, og der er 15 sårede som følge af angreb denne aften mod lokalsamfundet i Kramatorsk, siger guvernøren i regionen Donetsk, Vadym Filasjkin.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af de sårede er i livsfare.

Kramatorsk ligger i Donetsk nord for hovedbyen Donetsk.

Byen havde før krigen omkring 58.000 indbyggere og ligger cirka 20 kilometer fra de nærmeste russiske stillinger, skriver dpa.

Den har i løbet af krigen været udsat for gentagne angreb.

Ifølge guvernøren angreb russiske styrker Kramatorsk og landsbyen Bilenke otte gange torsdag aften.

Der blev "registreret angreb på beboelsesejendomme", siger han.

Et andet russisk angreb på Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine har såret to personer, oplyste regionens guvernør torsdag.

- Fjendens angreb ramte en vej tæt på et køretøj. En 25-årig kvinde og et femårigt barn blev såret, lød det fra Ivan Fedorov, som er chef for den regionale militæradministration i Zaporizjzja, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Antallet af civile dræbt i Ukraine steg i juli til det højeste niveau siden de første måneder af den russiske invasion, oplyste FN torsdag, samtidig med at Rusland intensiverede sine langtrækkende missilangreb.

Både Ukraine og Rusland har tidligere sagt, at civile ikke bevidst er mål for angreb under krigen.

Torsdag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med CNN, at landet kun har en tiendedel af de amerikansk-producerede Patriot-missiler, som landet har brug for, hvis det skal kunne ødelægge alle Ruslands ballistiske missiler.

RITZAU

Russiske angreb har dræbt mindst en person og såret 15 andre i byen Kramatorsk i det østlige Ukraine.

Det melder ukrainske myndigheder torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mere end fire år efter begyndelsen på Ruslands storstilede offensiv mod Ukraine har begge lande skruet op for deres langtrækkende angreb.

Det har medført et stigende antal civile ofre.

- Mindst en person blev slået ihjel, og der er 15 sårede som følge af angreb denne aften mod lokalsamfundet i Kramatorsk, siger guvernøren i regionen Donetsk, Vadym Filasjkin.

Kramatorsk ligger i Donetsk nord for hovedbyen Donetsk.

Ifølge guvernøren angreb russiske styrker Kramatorsk og landsbyen Bilenke otte gange torsdag aften.

Der blev "registreret angreb på beboelsesejendomme", siger han.

Et andet russisk angreb på Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine har såret to personer, oplyste regionens guvernør torsdag.

- Fjendens angreb ramte en vej tæt på et køretøj. En 25-årig kvinde og et femårigt barn blev såret, lød det fra Ivan Fedorov, som er chef for den regionale militæradministration i Zaporizjzja, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

RITZAU

Bestyrelsen for det amerikanske Kennedy Center har torsdag stemt for at indgravere præsident Donald Trumps navn på kulturinstitutionens bygning.

Det siger det demokratiske kongresmedlem Joyce Beatty, der er medlem af centrets bestyrelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters kan det bringe bestyrelsen på kollisionskurs med en føderal dommer, der har beordret, at bygningen ikke bærer præsidentens navn.

- På sit møde i dag stemte bestyrelsen for at ændre bygningens facade, så der står: "John F. Kennedy Center for the Performing Arts – restaureret og renoveret af præsident Donald J. Trump", og (den, red.) omdøbte det fysiske område til "Præsident Donald J. Trump Plaza", siger Beatty.

Kennedy Center og Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om sagen.

En unavngiven kilde med kendskab til sagen bekræfter ifølge Reuters bestyrelsens beslutning.

Avisen New York Times skrev tidligere torsdag, at bestyrelsen havde vedtaget en resolution om, at "centret ønsker at anerkende og ære præsident Trumps eksistentielle og hidtil usete bidrag til centrets overlevelse ved alle lovlige midler".

Trumps administration satte i december Trumps navn på facaden af Kennedy Center. I maj beordrede en dommer dog navnet fjernet med den begrundelse, at institutionen ikke kan omdøbes uden en lov vedtaget af Kongressen.

I juni blev navnet så fjernet.

- Kennedy Centers lovgrundlag gør det helt klart, at centret skal være opkaldt efter præsident Kennedy (John F. Kennedy, red.), og det kan ikke bære noget andet officielt navn eller offentligt mindesmærke alene på baggrund af bestyrelsens beslutning, skrev distriktsdommer Christopher Cooper i sin kendelse.

Cooper tilføjede dog, at bestyrelsen har "vide beføjelser" til at træffe beslutninger om driften af Kennedy Center, herunder potentielt at lukke det for renoveringer efter en gyldig afstemning.

Ifølge Beatty stemte bestyrelsen torsdag også for at lukke Kennedy Center i to år. De fleste medlemmer af bestyrelsen er udpeget af Trump.

RITZAU

En etårig pige er ikke længere i kritisk tilstand, efter at hun torsdag formiddag faldt ud af et vindue fra første sal i en boligejendom i Slagelse.

Det oplyser Kim Skov, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Pigen er stabil og reagerer, som man nu skal i den alder. Alt ser umiddelbart fint ud, siger Kim Skov natten til fredag.

Ulykken skete ved en boligblok på Torvegade i midten af Slagelse. Barnet blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalet i en lægehelikopter.

Politiet fik anmeldelsen klokken 10.20, hvorefter politi og ambulance rykkede ud til området.

Barnets forældre var selv til stede i lejligheden, da ulykken skete.

Umiddelbart mistænker politiet ikke, at der er sket en kriminel handling i forbindelse med ulykken. Det sagde vagtchef Jannick Hallø torsdag eftermiddag.

Han oplyste, at politiet ville foretage en grundig teknisk undersøgelse og afhøre naboer i lejlighedsbygningen.

RITZAU