Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, mener, at hans parti har levet op til det, som partiet lovede i valgkampen, nemlig at mindske uligheden i Danmark.

Det siger han tirsdag under et pressemøde i Bibliotekshaven ved Christiansborg, efter at de fire regeringspartier tidligere tirsdag præsenterede regeringsgrundlaget.

- Noget andet, der er helt afgørende for Enhedslisten, er den økonomiske lighed i vores samfund, siger Pelle Dragsted på pressemødet.

- Som jeg sagde i morges, har det været et ufravigeligt krav, at en regering forpligter sig på at øge ligheden i Danmark. Den garanti har vi fået skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Pelle Dragsted siger videre, at den samlede aftale om regeringsgrundlaget vil øge ligheden i Danmark.

Enhedslisten skrev 21. marts på partiets Facebook-profil: "Derfor er det en rød linje for Enhedslisten: En regering, der vil sidde på vores mandater skal forpligte sig på en konkret plan for at bringe uligheden ned. Punktum".

Der er ikke en decideret plan for at nedbringe uligheden i regeringsgrundlaget.

Under kapitlet om regeringens økonomiske politik lyder det, at det skal ske på en måde, der "samlet set sikrer lønmodtagernes tryghed og det sociale sikkerhedsnet samt fremmer ligheden i Danmark".

I regeringsgrundlagets indledning lyder det også, at grundlaget "fremmer ligheden og sammenhængskraften i det danske samfund".

Enhedslisten gjorde det også til et ultimativt krav, at en kommende regering ikke måtte sænke selskabsskatten. Det sker alligevel nu, hvor selskabsskatten bliver sænket med tre procentpoint over tre år.

- Hvis de skal sidde i regering på Enhedslistens mandater, så kan de godt pakke planerne væk om for eksempel at sænke selskabsskatten, sagde Pelle Dragsted til Ritzau få dage før valget.

På pressemødet tirsdag aften siger Pelle Dragsted, at partiet synes, at "det er dumt at bruge milliarder på at sænke selskabsskatten".

Pelle Dragsted bliver af journalister spurgt ind til, hvor Enhedslistens røde linjer går i forhold til at trække støtten til regeringen.

På den økonomiske politik er den røde linje, at uligheden ikke må stige, mens det på udlændingepolitikken er, at konventioner skal overholdes, lyder det fra Dragsted.

Han nægter dog at svare på, om det betyder, at partiet vil vælte regeringen, hvis de røde linjer overtrædes.

/ritzau/

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, mener, at hans parti har levet op til det, som partiet lovede i valgkampen, nemlig at mindske uligheden i Danmark.

Det siger han tirsdag under et pressemøde i Bibliotekshaven ved Christiansborg, efter at de fire regeringspartier tidligere tirsdag præsenterede regeringsgrundlaget.

- Noget andet, der er helt afgørende for Enhedslisten, er den økonomiske lighed i vores samfund, siger Pelle Dragsted på pressemødet.

- Som jeg sagde i morges, har det været et ufravigeligt krav, at en regering forpligter sig på at øge ligheden i Danmark. Den garanti har vi fået skrevet ind i regeringsgrundlaget. Den samlede aftale (regeringsgrundlaget, red.) vil øge ligheden i Danmark, siger Pelle Dragsted.

Enhedslisten skrev 21. marts på partiets Facebook-profil: "Derfor er det en rød linje for Enhedslisten: En regering, der vil sidde på vores mandater skal forpligte sig på en konkret plan for at bringe uligheden ned. Punktum".

Der er ikke en decideret plan for at nedbringe uligheden i regeringsgrundlaget, men Pelle Dragsted mener, at initiativerne i grundlaget gør, at man kan sige, at uligheden mindskes i Danmark.

Enhedslisten gjorde det også til et ultimativt krav, at en kommende regering ikke måtte sænke selskabsskatten. Det sker alligevel nu, hvor selskabsskatten bliver sænket med tre procentpoint over tre år.

- Hvis de skal sidde i regering på Enhedslistens mandater, så kan de godt pakke planerne væk om for eksempel at sænke selskabsskatten, sagde Pelle Dragsted til Ritzau få dage før valget.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, ser tegn på, at Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i stigende grad er aktiv.

Det siger Rubio tirsdag i Senatets udenrigsudvalg.

Samtidig giver Rubio udtryk for, at han er sikker på, at Khamenei er i live, på trods af at han ikke er blevet set offentligt, siden han blev øverste leder.

- Med tanke på hvad der er sket for flere ledere i systemet, kan jeg forestille mig, at det ikke bliver anbefalet internt at være meget offentlig, siger Rubio ifølge Sky.

- Men når det er sagt, så mener jeg, at det er tegn derude på, at han i stigende grad involverer sig på et eller andet niveau, selv om al hans kommunikation har været skriftlig og gennem mellemmænd, fortsætter Rubio.

Mojtaba Khamenei blev udnævnt til posten som øverste leder 8. marts.

Han efterfulgte sin far, ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i den første bølge af amerikansk-israelske angreb mod Iran 28. februar.

Da den yngre Khamenei ikke har vist sig offentligt siden, har der været en række spekulationer om hans helbred.

New York Times erfarede i april på baggrund af anonyme beretninger fra iranske embedsmænd, at han blev alvorligt såret i amerikansk-israelske angreb, men er klar i hovedet.

Den amerikanske avis skrev, at han hverken havde udsendt video- eller lydbeskeder, da han ikke ønsker at fremstå svækket eller sårbar i sin første tale som ny leder.

Under senatshøringen tirsdag udtaler Rubio sig også om den fortsatte konflikt med Iran.

Han siger, at Iran er gået med til at forhandle om dele af atomprogrammet, som landet ellers tidligere har afvist at drøfte. Men han tilføjer, at det ikke er nogen garanti for, at en aftale falder på plads.

Videre siger han, at den allerførste betingelse i forhandlingerne er, at Hormuzstrædet genåbnes.

/ritzau/

En kvinde er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke, hvor to biler kolliderede mellem Støvring og Skørping i Nordjylland tirsdag eftermiddag.

De pårørende er underrettet.

Bilisten i den modkørende bil er ikke kommet alvorligt til skade.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

Myndighederne kan endnu ikke sige noget nærmere om omstændighederne ved ulykken.

Men der er blevet tilkaldt en bilinspektør til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, ser tegn på, at Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i stigende grad er aktiv.

Det siger Rubio tirsdag i Senatets udenrigsudvalg.

Samtidig giver Rubio udtryk for, at han er sikker på, at Khamenei er i live, på trods af at han ikke er blevet set offentligt, siden han blev øverste leder.

- Med tanke på hvad der er sket for flere ledere i systemet, kan jeg forestille mig, at det ikke bliver anbefalet internt at være meget offentlig, siger Rubio ifølge Sky.

- Men når det er sagt, så mener jeg, at det er tegn derude på, at han i stigende grad involverer sig på et eller andet niveau, selv om al hans kommunikation har været skriftlig og gennem mellemmænd, fortsætter Rubio.

Mojtaba Khamenei blev udnævnt til posten som øverste leder 8. marts.

Han efterfulgte sin far, ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i den første bølge af amerikansk-israelske angreb mod Iran 28. februar.

Da den yngre Khamenei ikke har vist sig offentligt siden, har der været en række spekulationer om hans helbred.

New York Times erfarede på baggrund af anonyme beretninger fra iranske embedsmænd, at han blev alvorligt såret i amerikansk-israelske angreb, men er klar i hovedet.

Den amerikanske avis skrev, at han hverken havde udsendt video- eller lydbeskeder, da han ikke ønsker at fremstå svækket eller sårbar i sin første tale som ny leder.

/ritzau/

To måneder og ni dage efter folketingsvalget er regeringsgrundlaget for den nye regering blevet præsenteret.

Det skete tirsdag eftermiddag på et pressemøde, hvor Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lars Løkke Rasmussen (M) og Martin Lidegaard (R) deltog.

Det er netop Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, som kommer til at udgøre den nye regering. En stor del af finansieringen er endnu ikke fremlagt.

Her er udvalgte nedslag fra regeringsgrundlaget:

* Tandlægebesøg skal betales af det offentlige, og tiltaget skal være fuldt indfaset senest i 2035. Først skal det gælde for førtidspensionister og udsatte grupper af borgere, og senere indfases det for alle borgere.

* Momsen på frugt og grønt bliver fjernet, og momsen på de resterende fødevarer bliver halveret.

* Børn og unge op til 22 år i hele landet skal have betalt deres transport med bus og tog af det offentlige.

* Der skal bygges mange flere almene boliger. Regeringen vil se på mulighederne for at udvide de almene boligforeningers forkøbsret til
ejendomme, der sættes til salg, såfremt lejerne ikke selv kan eller vil gøre brug
af deres tilbudspligt.

* Store bededag genindføres i 2030. Genindførelsen er imidlertid betinget af, at man kan finde den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen gav.

* Loftet for betalt fertilitetsbehandling afskaffes. Fremover kan borgere få hjælp til at få så mange børn, de vil. I dag er det muligt at få op til seks fertilitetsforsøg til både barn nummer et og to.

* Regeringen vil som et led i en kommende skattereform ændre på beskatningen af arveafgiften, så den stiger, hvis man får "store arvesummer".

* Der skal være et reelt forbud mod ekstremavl af svin, halekupering og fiksering i landbruget. Halekupering er allerede forbudt, men udføres for ofte.

* Der skal være fem nye marine naturnationalparker.

* En kommission skal vurdere forskellige modeller for en ny beskatning af realiserede boliggevinster. Det er de penge, man tjener ved et salg af en ejerbolig. Det gælder ikke værdistigninger, som allerede er optjent.

* Der bliver lavet et loft over rentefradraget på 150.000 kroner for enlige og 300.000 kroner for par.

* Tidlig folkepension, kaldet Arne-pensionen, skal forbedres, så ydelsen bliver hævet med 3000 kroner om måneden, og en planlagt forhøjelse af en aldersgrænse fra næste år droppes.

* Der bliver et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Det skal implementeres "hurtigst muligt og gradvist".

* Velfærdsforliget fra 2006 om danskernes pensionsalder skal opdateres, så et nyt forlig kan træde i kraft senest efter næste folketingsvalg, der finder sted senest i 2030.

* Den nye regering vil fremlægge en plan, der skal øge velstanden med 70 milliarder kroner i 2035.

* Den strukturelle beskæftigelse skal øges med 35.000 fuldtidspersoner frem mod 2035.

* Loftet for aktiesparekontoen bliver hævet til 500.000 kroner. Det er en særlig konto, hvor investorer betaler lavere skat ved eventuel gevinst.

* Der skal være en aldersbegrænsning på 15 år for brug af sociale medier. Det var også en del af SVM-regeringens plan.

* Der skal laves en skattereform med afskaffelse af mellemskatten og toptopskatten, ligesom at selskabsskatten skal være mindre:

Regeringen vil afskaffe mellemskatten. Den rammer i dag alle med årsindkomster mellem 641.200 kroner og 777.900 kroner.

Regeringen vil afskaffe toptopskatten. Den rammer alle med årsindkomster over 2.592.700 kroner om året.

I stedet vil regeringen have et skattesystem, der består af en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner og derefter en topskat på yderligere 15 procentpoint for indkomster derover.

Selskabsskatten skal sænkes med i alt tre procentpoint over tre år fra det nuværende niveau på 22 procent.

Skattelettelserne skal finansieres ved at bevare afgiften på chokolade og sukker. Den ville SVM-regeringen afskaffe.

Kilder: Regeringen.dk

/ritzau/

En kvinde er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke, hvor to biler kolliderede mellem Støvring og Skørping i Nordjylland tirsdag eftermiddag.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

Der er blevet tilkaldt en bilinspektør til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, samt om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

/ritzau/

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kunne tirsdag formiddag meddele, at den nye regering og støttepartier "kommer til at gøre tandlægen gratis for alle danskere" om "maksimalt ti år".

Helt så skråsikker er SF-formand Pia Olsen Dyhr ikke under præsentationen af regeringsgrundlaget tirsdag eftermiddag.

Her omtaler hun det som en "ambition", og at "det kan gælde alle i fremtiden", efter at det er blevet indfaset for socialt udsatte.

Kigger man på regeringsgrundlaget, omtales "vederlagsfri tandpleje" for hele befolkningen som en "langsigtet vision".

- Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 - under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, lyder det i regeringsgrundlaget.

Det fremgår også, at der bliver afsat fire milliarder kroner til den skatteyderbetalte tandpleje frem mod 2030.

Indfasningen vil blive påbegyndt fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper omfattes først.

Fire milliarder kroner ventes dog ikke at være nok til at finansiere tandpleje til hele befolkningen.

Tidligere beregninger, som dog ikke er helt nye, peger på, at det kan koste et sted mellem 8 og 11 milliarder kroner årligt.

Formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, anslår tirsdag, at det vil koste omkring 11 milliarder kroner om året at finansiere gratis tandpleje på det nuværende niveau.

Med gratis behandling vil beløbet stige til op mod 18 milliarder grundet flere patienter.

Samtidig understreger Torben Schønwaldt, at en gratis ordning vil lægge pres på landets klinikker, der ikke vil kunne følge med uden nye tiltag.

- Det vil få konsekvenser for ventetiden, hvis ikke man sørger for at følge op med at uddanne flere tandlæger og flere tandplejere. Det handler om politisk vilje, sagde han, inden regeringsgrundlaget blev præsenteret.

Torben Schønwaldt mente derfor også, at man kommer længst ved at målrette tilskuddet mod de patienter, der har det største sundhedsmæssige behov og dermed også de største udgifter.

/ritzau/

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kunne tirsdag formiddag meddele, at den nye regering og støttepartier "kommer til at gøre tandlægen gratis for alle danskere" om "maksimalt ti år".

Helt så skråsikker er SF-formand Pia Olsen Dyhr ikke under præsentationen af regeringsgrundlaget tirsdag eftermiddag.

Her omtaler hun det som en "ambition", at "det kan gælde alle i fremtiden", efter at det er blevet indfaset for socialt udsatte.

Kigger man på regeringsgrundlaget, omtales "vederlagsfri tandpleje" for hele befolkningen som en "langsigtet vision".

- Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 - under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, lyder det i regeringsgrundlaget.

/ritzau/

Mette Frederiksen (S) har været statsminister siden 2019, og når den nye firkløverregering onsdag officielt ser dagens lys, indtager den socialdemokratiske formand igen posten som statsminister.

Og hendes plan er at sidde hele valgperioden ud.

- Jeg har i hvert fald ikke nogen som helst planer om noget andet, siger hun.

Mette Frederiksen er før blevet sat i forbindelse med flere internationale topjob. Både i forsvarsalliancen Nato og i EU-regi. Hun har selv afvist det gentagne gange.

- Jeg forstår godt, at man måske kan spørge en statsminister i slutningen af en valgperiode, men det er måske lidt vildt at spørge på den dag, hvor vi præsenterer det politiske grundlag, om jeg har tænkt mig at lave noget andet, siger Mette Frederiksen på et pressemøde, hvor hun præsenterer regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering.

Hun gentager, at "jeg er ikke på vej nogen som helst steder hen", og så siger Mette Frederiksen, at hun er "meget stolt af det her regeringsgrundlag".

Ifølge Mette Frederiksen er regeringsgrundlaget, som er blevet lavet af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale og med input fra støttepartierne Enhedslisten og Alternativet, "det bedste regeringsgrundlag", hun har været med til at lave.

Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, bryder ind med en kommentar til Mette Frederiksen, om at "du kan roligt sige, at du kommer til at sidde hele den her regeringsperiode, for den udløber først i morgen".

Løkke henviser selvsagt til, at Mette Frederiksen fortsat er fungerende statsminister, og at den nye firkløverregering - og dermed den næste valgperiode - først begynder onsdag, hvor hun igen blot kan tituleres som statsminister.

Efter folketingsvalget i 2019 dannede Mette Frederiksen en ren S-regering med støtte fra partier i rød blok. Dengang lavede man et såkaldt forståelsespapir og ikke som sådan et klassisk regeringsgrundlag.

I 2022 efter folketingsvalget blev SVM-regeringen dannet. Dengang blev der lavet et regeringsgrundlag for midterregeringen, som altså ikke kan måle sig med det nye regeringsgrundlag ifølge Mette Frederiksen.

/ritzau/

Russiske luftangreb mod større ukrainske byer som Kyiv, Dnipro og Kharkiv har tirsdag dræbt mindst 22 og såret flere end 100.

Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebene fandt sted tidligt tirsdag. De kom efter flere dages advarsler om, at Rusland kunne være på vej med et større angreb mod nabolandet.

Rusland affyrede ifølge Ukraine 656 droner og 73 missiler.

602 droner og 40 missiler blev angiveligt skudt ned af det ukrainske luftforsvar.

I Dnipro i det sydvestlige Ukraine er blandt andet en lejlighedsbygning med fire etager blevet ramt.

Også i den ukrainske hovedstad, Kyiv, blev adskillige beboelsesejendomme ramt ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Han opfordrer på ny USA til at sende Patriot-missiler, som har stor betydning for det ukrainske luftforsvar.

- Dette var et angreb i stor skala og en fuldstændig klar besked fra Rusland: Hvis Ukraine ikke forsvares mod ballistiske missilangreb og andre missilangreb, så vil disse angreb fortsætte, siger præsidenten.

Mens Ukraines militær har opbygget stor erfaring i at modstå droneangreb, fremhæves missilangreb ofte som en udfordring.

Regionerne Mykolajiv, Zaporizjzja, Poltava, Sumy, Tjernihiv og Khmelnytskyj blev også angrebet af Rusland, lyder det fra Zelenskyj.

Rusland advarede i sidste uge om, at landet havde planer om systematiske angreb mod mål i Kyiv med forbindelse til blandt andet det ukrainske militær.

Ifølge Rusland ville det ske som svar på et påstået ukrainsk droneangreb i Luhansk-regionen i sidste måned, hvor 21 mistede livet.

Ukraine har afvist at stå bag angrebet.

Det har for Reuters ikke været muligt at få oplysningerne uafhængigt bekræftet.

Den russiske præsidenttalsmand Dmitrij Peskov har tirsdag talt om et "nyt paradigme" i krigen efter det, som han kalder "umenneskelige terrorhandlinger" fra Ukraine mod civile.

Tirsdagens angreb var det tredje meget omfattende russiske angreb mod Kyiv på under en måned.

/ritzau/

Regeringen vil opdatere Velfærdsforliget fra 2006, fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag under præsentationen af den kommende regering på Marienborg.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget.

- Regeringen vil tage initiativ til et Velfærdsforlig 2.0 med afsæt i en forudgående trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv, herunder vilkårene for pension og tilbagetrækning, står der.

Regeringen, der kommer til at bestå af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, vil styrke mulighederne for, at man i perioder af livet kan arbejde mindre, mens man i andre perioder kan arbejde mere.

Stress og sygefravær skal nedbringes, og arbejdsmiljøet skal styrkes. Derudover skal arbejdsmarkedet være mere rummeligt for seniorer.

Opdateringen skal også "skabe større tryghed og klarhed om reglerne for tilbagetrækning".

Arbejdet med at opdatere velfærdsforliget skal foregå i tre faser, fremgår det af regeringsgrundlaget.

I fase 1 bliver en kommission nedsat, og i fase 2 er der trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter, herunder om vilkår for pension og tilbagetrækning.

I fase 3 bliver de politiske forhandlinger i Folketinget indledt om at opdatere velfærdsforliget.

- Arbejdet tilrettelægges under hensyntagen til kommende
overenskomstforhandlinger samt på en sådan måde, at et nyt forlig kan træde i kraft senest efter et valg, samt at eventuelle ændringer kan have effekt, inden der i 2030 igen skal stemmes om at forhøje pensionsalderen på de nuværende vilkår, står der i regeringsgrundlaget.

Næste folketingsvalg skal afholdes senest 23. marts 2030.

Sidste år vedtog et flertal i Folketinget, at pensionsalderen skal hæves til 70 år i 2040.

Det har hidtil været kutyme, at Folketinget - for at sikre velstanden i Danmark - har vedtaget at hæve folkepensionsalderen med et år hvert femte år.

I 2024 sagde Mette Frederiksen, at hun og Socialdemokratiet ønskede at gøre op med den automatiske stigning i pensionsalderen. Endnu er der dog ikke kommet en afklaring i det spørgsmål.

Inden velfærdsforliget er blevet opdateret, ønsker regeringen at hæve ydelsen for tidlig pension - den såkaldte Arne-pension - med 3000 kroner om måneden, således at den bliver mere lige med ydelsen for seniorpensionen.

Modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension skal lempes, så det bliver mere attraktivt at arbejde i en sen alder. Og man skal have mulighed for at sætte sin ratepension på pause, hvis man vender tilbage til
arbejdsmarkedet.

/ritzau/

Der står ikke alverdens om udlændingepolitikken i det regeringsgrundlag, som Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale tirsdag har præsenteret, men firkløverregeringen "står fast på dansk udlændinge- og retspolitik".

Det siger fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

- Den nye regering står fast på dansk udlændinge- og retspolitik. Den er der bredt flertal for i Folketinget og befolkningen. Det er afgørende for sammenhængskraften, siger Mette Frederiksen.

Det er den kommende regerings mål, at "vi står fast på udlændingepolitikken, så der er styr på antallet, der kommer til Danmark, samtidig med at vi løfter vores ansvar internationalt", står der i regeringsgrundlaget.

I regeringsgrundlaget på 76 sider står ordet "udlændinge" nævnt to gange. Men ifølge Mette Frederiksen vil den nye regering "udvise flere kriminelle udlændinge, styrke indsatsen mod social kontrol, vold og genopdragelsesrejser", siger hun.

Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med at få udrejse- og modrejsecentre uden for Europa samt at ændre fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så flere kriminelle udlændinge kan udvises.

I valgkampen fremlagde Socialdemokratiet et udlændingeudspil, men netop udlændingeområdet er et emne, som før har skabt stor uenighed blandt partierne i rød blok.

I den kommende regeringskonstellation er der tre partier fra rød blok. Og der er to støttepartier fra rød blok, nemlig Enhedslisten og Alternativet.

Både Enhedslisten og Alternativet tilkendegav dog tidligere tirsdag, at de bakker op om regeringen. Om det så også betyder alt på udlændingepolitikken, er uklart.

Tirsdag er det ti uger siden, at der var folketingsvalg. Dermed har regeringsdannelsen taget rekordlang tid. Onsdag præsenteres regeringen og dens ministre.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er ikke imponeret af regeringsgrundlaget, hvad udlændingepolitikken angår.

På Facebook skriver han, at "udlændinge" blot er nævnt én gang. Det er dog to gange, hvis man medtager ordet "udlændingepolitikken".

- Der er intet om, at udlændinge skal forsørge sig selv. På trods af at Mette Frederiksen inden valgkampen lovede, at hun fortsat ville føre stram udlændingepolitik, skriver han blandt andet på Facebook.

Messerschmidt lover Mette Frederiksen, at han vil være efter hende på udlændingepolitikken.

- Nu skal du høre her, Mette Frederiksen: Du får ikke lov til at føre din slappe udlændingepolitik, uden at offentligheden får det at vide. Jeg kommer til at være efter dig hver evig eneste dag de næste fire år. Du får ikke et ben til jorden. Det garanterer jeg dig, skriver han.

/ritzau/

Mette Frederiksen (S) har været statsminister siden 2019, og når den nye firkløverregering onsdag officielt ser dagens lys, indtager den socialdemokratiske formand igen posten som statsminister.

Og hendes plan er at sidde hele valgperioden ud.

- Jeg har i hvert fald ikke nogen som helst planer om noget andet.

- Jeg forstår godt, at man måske kan spørge en statsminister i afslutningen af en valgperiode, men det er måske lidt vildt at spørge på den dag, hvor vi præsenterer det politiske grundlag, om jeg har tænkt mig at lave noget andet, siger Mette Frederiksen på et pressemøde, hvor hun præsenterer regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering.

Hun gentager, at "jeg er ikke på vej nogen som helst steder hen", og så siger Mette Frederiksen, at hun er "meget stolt af det her regeringsgrundlag".

Ifølge Mette Frederiksen er regeringsgrundlaget, som er blevet lavet af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale og med input fra støttepartierne Enhedslisten og Alternativet, "det bedste regeringsgrundlag", hun har været med til at lave.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, udpeger Bill Pulte som fungerende chef for de amerikanske efterretningstjenester.

Det skriver Trump tirsdag på Truth Social.

Pulte er kendt som en loyal støtte af præsidenten. Han er af flere amerikanske medier blevet beskrevet som Trumps "angrebshund".

38-årige Pulte er aktuelt chef for den føderale boligfinanseringsmyndighed (FHFA). Han kommer til at fortsætte i den rolle, skriver Trump.

Samtidig skal han føre tilsyn med og have det overordnede ansvar for koordineringen af USA's store system af efterretningstjenester.

Det gælder blandt andet Central Intelligence Agency (CIA) og National Security Agency (NSA).

Pulte har ikke nogen erfaring fra efterretningsmiljøet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men Trump fremhæver andre kvaliteter hos Pulte, der også står i spidsen for de statsstøttede boliglånsinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac.

- William har indgående erfaring med at håndtere de mest følsomme anliggender i USA, markedernes sikkerhed og soliditet, skriver Trump.

Det var i maj, at det kom frem, at der var brug for en ny efterretningschef midt i konflikten med Iran.

45-årige Tulsi Gabbard, som siden februar 2025 havde haft embedet som efterretningschef, meddelte nemlig, at hun forlod stillingen.

Gabbard sagde selv, at hendes afgang skyldtes, at hendes mand havde fået konstateret en sjælden form for knoglekræft.

- Jeg må nu stoppe i offentlig tjeneste for at være ved hans side og støtte ham i denne kamp, skrev hun i et brev.

Nyhedsbureauet Reuters erfarede imidlertid, at Gabbard gik af som følge af spændinger i samarbejdet med Det Hvide Hus.

I stillingen som efterretningschef refererer man direkte til præsidenten.

Posten som overordnet efterretningschef blev oprettet, efter at det i kølvandet på angrebet 11. september 2001 blev fastslået, at der manglede koordinering mellem USA's mange efterretningstjenester. Den første chef for efterretningstjenesterne begyndte i stillingen i 2005.

/ritzau/

Regeringen vil opdatere Velfærdsforliget fra 2006, fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag under præsentationen af den kommende regering på Marienborg.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget.

- Regeringen vil tage initiativ til et Velfærdsforlig 2.0 med afsæt i en forudgående trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv, herunder vilkårene for pension og tilbagetrækning, står der.

Regeringen, der kommer til at bestå af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, vil styrke mulighederne for, at man i perioder af livet kan arbejde mindre, mens man i andre perioder kan arbejde mere.

Stress og sygefravær skal nedbringes, og arbejdsmiljøet skal styrkes. Derudover skal arbejdsmarkedet være mere rummeligt for seniorer.

Opdateringen skal også "skabe større tryghed og klarhed om reglerne for tilbagetrækning".

Sidste år vedtog et flertal i Folketinget, at pensionsalderen skal hæves til 70 år i 2040.

Det har hidtil været kutyme, at Folketinget - for at sikre velstanden i Danmark - har vedtaget at hæve folkepensionsalderen med et år hvert femte år.

I 2024 sagde Mette Frederiksen, at hun og Socialdemokratiet ønskede at gøre op med den automatiske stigning i pensionsalderen. Endnu er der dog ikke kommet en afklaring i det spørgsmål.

/ritzau/