USA har udbetalt de første erstatninger til ansatte, der har været ramt af det mystiske Havana-syndrom.

Det meddeler det amerikanske forsvarsministerium fredag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forsvarsministeriet oplyser, at det har udbetalt næsten tre millioner dollar i erstatninger i henhold til loven Havana Act fra oktober 2021. Det svarer til 19,7 millioner kroner.

Havana-syndromet blev offentligt kendt i 2016, da amerikanske diplomater på ambassaden i Cubas hovedstad, Havana, blev syge og klagede over, at de hørte høje, skarpe lyde om natten.

Året efter trak den daværende amerikanske administration ledet af præsident Donald Trump al ikke-nødvendigt personale hjem fra ambassaden i Cuba og udviste cubanske diplomater i USA.

USA beskyldte samtidig Cuba for at have udført "lydangreb" mod diplomaterne. En påstand som på det kraftigste blev afvist af den cubanske regering.

Den daværende Trump-administration spekulerede i, at de ansatte på den amerikanske ambassade kunne være blevet påvirket af mikrobølger eller en anden form for elektronisk krigsførelse.

Men også på andre amerikanske ambassader rundt omkring i verden begyndte ansatte at melde om lignende sager.

I de efterfølgende år rapporterede amerikanske diplomater i Europa, Australien og Kina også om mystiske sygdomssymptomer. Det samme gjorde ansatte i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Symptomerne omfattede blandt andet næseblod, hovedpine og synsforstyrrelser.

I 2021 blev den såkaldte Havana Act vedtaget. Den giver mulighed for økonomisk støtte til regeringsansatte for lidelser, der kan forbindes til Havana-syndromet.

I begyndelsen af 2025 konkluderede en amerikansk efterretningsrapport ifølge AFP, at det var meget usandsynligt, at en udenlandsk fjende stod bag.

RITZAU

En kvindelig bilist mistede fredag formiddag livet efter en trafikulykke mellem Arnborg og Skarrild syd for Herning.

Det fortalte vagtchef Maria Jensen fra Midt- og Vestjyllands Politi fredag til TV Midtvest.

Vagtchef Lars Even oplyser tidligt lørdag morgen til Ritzau, at der er tale om en 18-årig kvinde.

Ulykken skete på Skjernvej, hvor en personbil og en lastbil kørte sammen. Det oplyste Brand & Redning MidtVest til TV Midtvest fredag formiddag.

Lastbilen var væltet, men chaufføren var efter omstændighederne uskadt, oplyste vagtchefen.

De pårørende til den afdøde kvinde samt lastbilchaufføren er underrettet.

Rute 439 Skjernvej var på grund af ulykken spærret i begge retninger mellem Arnborg og Skarrild.

RITZAU

En amerikansk statsborger, der arbejder for en humanitær organisation i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), er blevet testet positiv for ebolavarianten Bundibugyo.

Det skriver USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) natten til lørdag i en udtalelse på centerets hjemmeside.

- CDC samarbejder med den smittedes arbejdsgiver, andre amerikanske føderale myndigheder, sundhedsmyndigheder og samarbejdspartnere i DR Congo om at forhindre yderligere smittespredning, skriver CDC.

Den amerikanske sundhedsmyndighed oplyser hverken alder eller køn på den smittede amerikaner. Det fremgår heller ikke, hvornår personen blev testet positiv, eller hvilken humanitær organisation vedkommende arbejder for.

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola steg fredag til 1830. Det viser data fra landets regering natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tallet omfatter 648 dødsfald.

284 smittede personer er desuden kommet sig efter sygdommen, mens 780 personer fortsat er i behandling, lyder det fra regeringen.

Udbruddet af den sjældne Bundibugyo-variant blev erklæret den 15. maj.

Siden er der blevet registreret tilfælde af sygdommen i provinserne Ituri, Nord-Kivu og Syd-Kivu.

DR Congos kommunikationsministerium skriver natten til lørdag i et opslag på det sociale medie X, at der i 42 dage ikke er blevet registreret nye smittetilfælde i Syd-Kivu.

- Det er et vigtigt skridt på vejen mod officielt at kunne erklære epidemien for afsluttet i provinsen, skriver ministeriet.

Torsdag meddelte Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, at det nuværende ebolaudbrud i DR Congo er det "hurtigst voksende" nogensinde.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

RITZAU

En kvinde er tiltalt for hærværk af betydeligt omfang ved at have kastet orange maling på et Derain-maleri på Statens Museum for Kunst i december 2024.

Maleriet, der er vurderet til en værdi på et trecifret millionbeløb, beskrives af museet selv som et af museets ti største højdepunkter.

Kvinden, der er klimaaktivist, er tiltalt for at have begået hærværket i forening med to andre, og sagen mod kvinden behandles i Københavns Byret i november.

Læs mere om værket her:

* Værket "Woman in a chemise", der på dansk oversættes til "Kvinde i chemise", er skabt i 1906 af den franske kunstner André Derain, der levede i perioden 1880-1954.

* På maleriet ses en rødhåret danserinde fra restauranten og natklubben Le Rat Mort (Den Døde Rotte). Hun er halvt afklædt, sidder med krydsede ben i blå strømper på noget, der ligner en seng, og hun hviler hovedet i sin højre hånd og kigger direkte ud på betragteren.

* Værket udspringer af en periode i sommeren 1905, som André Derain tilbragte med sin ældre kollega Henri Matisse i den sydfranske by Collioure.

* Statens Museum for Kunst erhvervede værket på 100x81 centimeter i 1928, og museet omtaler det som et mesterværk og et af museets ti største højdepunkter.

* Overinspektør Dorthe Aagesen fra museet siger blandt andet:

- Maleriet er både meget nonchalant i sin udførelse og så alligevel sindssygt sikkert. Det er komplet overbevisende som billede og samtidig et stærkt signal om, hvad fransk modernisme er.

* Den 1. december 2024 kastede klimaaktivister orange maling på værket, der dog var udstillet bag glas. Malingen beskadigede prydrammen om maleriet, og rammen skulle restaureres. Skaderne er opgjort til 15.354,22 kroner.

* Værket er vurderet til at have en værdi på et trecifret millionbeløb.

Kilde: Statens Museum for Kunst.

RITZAU

Det var et maleri, der er vurderet til at have en værdi på et trecifret millionbeløb, som aktivister i 2024 kastede orange maling på på Statens Museum for Kunst.

Og anklagemyndigheden ved Københavns Politi mener, at en kvinde skal idømmes en fængselsstraf for sin rolle i hærværket.

Det kan man læse af sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Episoden med maleriet fandt sted på det københavnske museum ved middagstid søndag den 1. december 2024.

På en video, der er delt på Instagram af aktivistgruppen Nødbremsen, ser man to personer, der trækker hvert sit orange bæger op ad bukselommen og går mod maleriet "Kvinde i chemise" fra 1906 af den franske kunstner André Derain.

Der høres et klask, da først en mørkhåret mand og dernæst en blond mand smider den orange maling på værket, så det løber ned ad rammen. Noget rammer også gulvet.

Værket, der er udstillet bag glas, bliver af Statens Museum for Kunst beskrevet som et mesterværk og fremhæves på hjemmesiden som et af museets ti største højdepunkter.

Malingen ramte ikke selve lærredet, men rammen fik skader og måtte restaureres. Skaden er i dag udbedret, oplyser Statens Museum for Kunst til Ritzau. Skaderne er opgjort til 15.354,22 kroner.

Efter at have kastet maling knæler mændene foran maleriet og spørger, om kunst eller overlevelse er mest værd. De klandrer politikerne for klimakollaps og opfordrer til handling nu.

Den tiltalte kvinde ses ikke, men anklagemyndigheden mener, at hun begik hærværket i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med to andre personer, står der i anklageskriftet.

Her fremgår det også, at sagen mod de to formodede medgerningsmænd behandles særskilt. Københavns Politi oplyser, at der foruden sagen mod kvinden er rejst tiltale mod en mand.

Hærværket var af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, mener anklagemyndigheden. Både det og det mulige samarbejde med andre gerningsmænd kan trække en eventuel straf op.

Astrid la Cour, der er direktør på Statens Museum for Kunst, ønsker ikke at oplyse, hvilken konkret betydning episoden har haft på sikkerheden.

Hun kalder klimadagsordenen vigtig, men hun ser med stor alvor på, at kunstværker på denne måde bruges til at sætte fokus på emner såsom klimasituationen.

- Som museum er en af vores vigtigste opgaver at passe på kunsten for at sikre både nutidige og fremtidige generationers adgang til vores fælles kulturarv. Derfor beskytter vi kunsten mod alt fra klimaforandringer og brand til tyveri, aktivisme og hærværk, skriver Astrid la Cour.

Kvinden, der er tiltalt, er i 20'erne og har en lang videregående uddannelse. Hun er før omtalt som klimaaktivist.

Ritzau har kontaktet kvindens forsvarer, advokat Hanne Reumert, der grundet ferie ikke kan oplyse, hvordan kvinden forholder sig til anklagerne.

Straffesagen mod kvinden behandles i november i Københavns Byret.

Det er ikke første gang, at et berømt kunstværk på et museum udsættes for hærværk.

I juni 2024 blev en provokunstner i Højesteret idømt halvandet års fængsel for groft hærværk mod et Asger Jorn-maleri.

Højesteret fandt det væsentligt skærpende, at hærværket var rettet mod et offentligt udstillet betydningsfuldt maleri, "der som kunstværk er uerstatteligt".

Også i udlandet er der mange eksempler på hærværk mod kunst i klimaets navn. Blandt andet blev der i 2024 kastet suppe mod beskyttelsesglasset foran Leonardo da Vincis verdenskendte værk "Mona Lisa" på Louvre i Paris, Frankrig.

RITZAU

USA har udbetalt de første erstatninger til ansatte, der har været ramt af det mystiske Havana-syndrom.

Det meddeler det amerikanske forsvarsministerium fredag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forsvarsministeriet oplyser, at det har udbetalt næsten tre millioner dollar i erstatninger i henhold til loven Havana Act fra oktober 2021. Det svarer til 19,7 millioner kroner.

Havana-syndromet blev offentligt kendt i 2016, da amerikanske diplomater på ambassaden i Cubas hovedstad, Havana, blev syge og klagede over, at de hørte høje, skarpe lyde om natten.

Året efter trak den daværende amerikanske administration ledet af præsident Donald Trump al ikke-nødvendigt personale hjem fra ambassaden i Cuba og udviste cubanske diplomater i USA.

USA beskyldte samtidig Cuba for at have udført "lydangreb" mod diplomaterne. En påstand som på det kraftigste blev afvist af den cubanske regering.

Den daværende Trump-administration spekulerede i, at de ansatte på den amerikanske ambassade kunne være blevet påvirket af mikrobølger eller en anden form for elektronisk krigsførelse.

I de efterfølgende år rapporterede amerikanske diplomater i Europa og Kina også om mystiske sygdomssymptomer. Det samme gjorde ansatte i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Symptomerne omfattede blandt andet næseblod, hovedpine og synsforstyrrelser.

I begyndelsen af 2025 konkluderede en amerikansk efterretningsrapport ifølge AFP, at det var meget usandsynligt, at en udenlandsk fjende stod bag.

RITZAU

Mindst seks personer er blevet såret i Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor Rusland natten til lørdag har gennemført luftangreb.

Det melder lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Antallet af sårede i hovedstaden er steget til seks, skriver han.

Tidligere på natten meddelte Tkatjenko, at Rusland havde iværksat et luftangreb på den ukrainske hovedstad med missiler.

Han opfordrede samtidig indbyggere i byen til at søge i dækning.

Samtidig rapporterede nyhedsbureauets journalister på stedet, at de havde hørt en række eksplosioner over hovedstaden, hvor luftalarmerne lød.

Tre af de sårede personer er blevet bragt til hospitalet, hvor de bliver behandlet for deres skader, mens de tre andre blev behandlet på stedet, melder Tkatjenko natten til lørdag.

Angrebet har i et af hovedstadens distrikter ramt og beskadiget en bygning, der ikke anvendes til beboelse. Samtidig kan røg ses stige op fra en kontorbygning, der står i flammer i et andet distrikt i byen, melder Kyivs militæradministration ifølge Reuters på Telegram.

Rusland har nærmest dagligt sendt missiler og droner i retning af Kyiv, siden landet i februar 2022 indledte en invasion af landet.

En række dødelige angreb med ballistiske missiler har de seneste uger ifølge AFP sat det ukrainske luftforsvar under pres.

RITZAU

En amerikansk statsborger, der arbejder for en humanitær organisation i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), er blevet testet positiv for ebolavarianten Bundibugyo.

Det skriver USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) natten til lørdag i en udtalelse på centerets hjemmeside.

- CDC samarbejder med den smittedes arbejdsgiver, andre amerikanske føderale myndigheder, sundhedsmyndigheder og samarbejdspartnere i DR Congo om at forhindre yderligere smittespredning, skriver CDC.

Den amerikanske sundhedsmyndighed oplyser hverken alder eller køn på den smittede amerikaner. Det fremgår heller ikke, hvornår personen blev testet positiv, eller hvilken humanitær organisation vedkommende arbejder for.

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola steg fredag til 1830. Det viser data fra landets regering natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tallet omfatter 648 dødsfald.

284 smittede personer er desuden kommet sig efter sygdommen, mens 780 personer fortsat er i behandling, lyder det fra regeringen.

RITZAU

Rusland udfører natten til lørdag luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Ifølge Tymur Tkatjenko gennemføres luftangrebet mod Kyiv med missiler.

Han opfordrer indbyggere i byen til at søge i dækning.

Samtidig rapporterer nyhedsbureauets journalister på stedet, at de har hørt mindst fem eksplosioner over hovedstaden, hvor luftalarmerne er blevet aktiveret.

Angrebet har i et af hovedstadens distrikter ramt og beskadiget en bygning, der ikke anvendes til beboelse. Samtidig kan røg ses stige op fra en kontorbygning, der står i flammer i et andet distrikt i byen, melder Kyivs militæradministration ifølge Reuters på Telegram.

Der er natten til lørdag ingen oplysninger om, hvorvidt der er dræbte eller sårede personer som følge af det russiske angreb.

Rusland har nærmest dagligt sendt missiler og droner i retning af Kyiv, siden landet i februar 2022 indledte en invasion af landet.

En række dødelige angreb med ballistiske missiler har de seneste uger ifølge AFP sat det ukrainske luftforsvar under pres.

RITZAU

Rusland udfører natten til lørdag luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder lederen af Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Ifølge Tymur Tkatjenko gennemføres luftangrebet mod Kyiv med missiler.

Samtidig rapporterer nyhedsbureauets journalister på stedet, at de har hørt mindst fem eksplosioner over hovedstaden, hvor luftalarmerne er blevet aktiveret.

RITZAU

Cuba er fredag blevet ramt af østatens andet nedbrud af det nationale elnet denne uge.

- Procedurerne for at genoprette elforsyningen er sat i gang, skriver Cubas energiministerium på sociale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nedbruddet skete klokken 16.30 lokal tid (22.30 dansk tid, red.), skriver Cubas nationale elselskab, Unión Eléctrica (UNE), fredag aften dansk tid i et opslag på X.

UNE kommer ikke umiddelbart med nogen årsag til, hvorfor elnettet er blevet sat ud af drift.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP tale om det fjerde landsdækkende nedbrud i østaten i år. Det seneste skete mandag.

De cubanske myndigheder lykkedes sent tirsdag aften med at genoprette strømmen til det meste af østaten.

Flere dele af øen, heriblandt den næststørste by, Santiago de Cuba, har ifølge Reuters fortsat været uden strøm på grund af alvorlig mangel på brændstof.

26-årige Yailin Fis Garcia står fredag foran sin mørklagte café i den centrale del af hovedstaden Havana med sin fem måneder gamle baby på armen. Hun og hendes familie åbnede caféen for få uger siden.

- Al maden bliver ødelagt, og det koster os penge, siger hun til Reuters.

Hun mener dog, at situationen kunne være endnu værre.

Hun fortæller, at hun bor i udkanten af hovedstaden, hvor manglen på strøm er af en sådan karakter, at familien den seneste måned kun har haft adgang til elektricitet en til to timer om dagen.

Cuba var allerede hårdt ramt af tilbagevendende strømafbrydelser, da USA's præsident, Donald Trump, i begyndelsen af året i praksis indførte en blokade ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til Cuba.

Det har udløst massive strømafbrydelser og ramt Cubas økonomi hårdt.

USA har kaldt Cubas regering en trussel mod den nationale sikkerhed og sagt, at sanktioner er nødvendige for at fremtvinge et regeringsskifte på øen - et mangeårigt mål i USA's politik over for Cuba.

Cuba ligger 145 kilometer fra de amerikanske øer Florida Keys, der er en del af delstaten Florida. Cuba har længe fastholdt, at landet ikke udgør nogen trussel mod USA.

RITZAU

Cuba er fredag blevet ramt af østatens andet nedbrud af det nationale elnet denne uge.

- Procedurerne for at genoprette elforsyningen er sat i gang, skriver Cubas energiministerium på sociale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nedbruddet skete klokken 16.30 lokal tid (22.30 dansk tid, red.), skriver Cubas nationale elselskab, Unión Eléctrica (UNE), fredag aften dansk tid i et opslag på X.

UNE kommer ikke umiddelbart med nogen årsag til, hvorfor elnettet er blevet sat ud af drift.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP tale om det fjerde landsdækkende nedbrud i østaten i år. Det seneste skete mandag.

De cubanske myndigheder lykkedes sent tirsdag aften med at genoprette strømmen til det meste af østaten.

Flere dele af øen, heriblandt den næststørste by, Santiago de Cuba, har ifølge Reuters fortsat været uden strøm på grund af alvorlig mangel på brændstof.

Cuba var allerede hårdt ramt af tilbagevendende strømafbrydelser, da USA's præsident, Donald Trump, i begyndelsen af året i praksis indførte en blokade ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til Cuba.

Det har udløst massive strømafbrydelser og ramt Cubas økonomi hårdt.

RITZAU

4118 personer har mistet livet som følge af de to jordskælv, som ramte Venezuela i slutningen af juni.

Det viser tal offentliggjort fredag af Venezuelas parlamentsformand, Jorge Rodriguez, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er antallet af døde steget med 229 siden den seneste orientering torsdag.

Opgørelsen viser, at 16.740 mennesker er kommet til skade i forbindelse med jordskælvene. 17.907 mennesker er desuden blevet hjemløse. Tallene er uændrede i forhold til torsdag.

Tusindvis af personer er fortsat meldt savnede, skriver AFP.

Jordskælvene ramte med under et minuts mellemrum onsdag den 24. juni nær hovedstaden Caracas.

De havde en beregnet styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5. Der var dermed tale om de kraftigste jordskælv i landet siden 1900.

En lang række lande sendte redningshold til det sydamerikanske land for at hjælpe med at finde overlevende og bjærge de døde fra ruinerne af sammenstyrtede huse.

Mens flere redningshold de seneste dage har indstillet jagten på at finde overlevende, leder familier til fortsat savnede videre i murbrokkerne.

Venezuela har åbnet mere end 80 midlertidige opholdssteder for overlevende, hvis hjem blev ødelagt i forbindelse med jordskælvene.

Det sydamerikanske land står lige nu over for flere sundhedsmæssige udfordringer som følge af naturkatastrofen.

Det drejer sig om sygdomsudbrud, dårlig sanitet og manglende adgang til rent drikkevand. Det sagde Jarbas Barbosa, der er direktør for den panamerikanske sundhedsorganisation (Paho), som hører under FN, torsdag til Reuters.

Paho samarbejder med Venezuelas sundhedsministerium om at overvåge eventuelle udbrud af sygdomme - særligt på de midlertidige opholdssteder.

FN har tidligere anslået, at jordskælvene i Venezuela har forårsaget skader for 6,7 milliarder dollar. Det svarer til 43,8 milliarder kroner.

Beløbet udgør seks procent af Venezuelas bruttonationalprodukt. Det forkortes bnp og er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

RITZAU

Tre øjenvidner anfægter de amerikanske myndigheders udlægning af omstændighederne for drabet på en mexicansk statsborger, der tirsdag blev skudt af en ICE-betjent i storbyen Houston i delstaten Texas.

Det siger Hugo Baldero-Ybera, der er advokat for to af øjenvidnerne, fredag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den skuddræbte var den 52-årige mexicanske statsborger Lorenzo Salgado.

Han havde ifølge immigrationsmyndigheden ICE ikke lovligt ophold i USA, og immigrationsmyndigheden forsøgte tirsdag at tilbageholde ham.

De tre øjenvidner sidder i øjeblikket tilbageholdt i detentionscenteret Montgomery Processing Center i Texas. Den ene af dem er ifølge Reuters bror til den dræbte.

De tre personer var tirsdag morgen på vej til arbejde i en hvid varevogn sammen med Salgado, da køretøjet blev bragt til standsning af ICE-betjente.

I udlægningen fra USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, DHS, lød det umiddelbart efter skyderiet, at den 52-årige mexicaner modsatte sig tilbageholdelse ved at ignorere ordrer fra ICE-betjente, påkøre et køretøj fra ICE og ved at forsøge at påkøre en af immigrationsmyndighedens betjente.

- Det fik betjenten til at affyre sit tjenestevåben i selvforsvar, lød det tirsdag fra DHS.

Ifølge Hugo Baldero-Ybera har hans klienter givet en ganske anderledes udlægning af hændelsesforløbet.

- De (øjenvidnerne, red.) bekræftede, at der på intet tidspunkt stod en ICE-betjent direkte foran køretøjet, siger advokaten ifølge AFP på pressemødet og tilføjer:

- De bekræftede også, at skuddene blev affyret fra siden og ikke forfra, hvilket ikke stemmer overens med forklaringen fra ICE.

Advokaten fortæller desuden, at Salgado ikke havde nogen kriminel fortid, og at han havde boet i USA i mere end 35 år.

- Han havde børn, som er amerikanske statsborgere. Hans eneste forbrydelse var, at han passede på beskrivelsen af en anden mand, som myndighederne ledte efter.

Fredag oplyste en embedsmand fra DHS til Reuters, at Salgado ikke var målet for den ICE-aktion, som endte med at koste ham livet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det første gang, at ICE-betjente er involveret i et dødeligt skyderi, siden de to amerikanske statsborgere Renee Good og Alex Pretti i januar blev skudt og dræbt under to forskellige episoder i Minneapolis.

RITZAU

4118 personer har mistet livet som følge af de to jordskælv, som ramte Venezuela i slutningen af juni.

Det viser tal offentliggjort fredag af Venezuelas parlamentsformand, Jorge Rodriguez, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er antallet af døde steget med 229 siden den seneste orientering torsdag.

Opgørelsen viser, at 16.740 mennesker er kommet til skade i forbindelse med jordskælvene. 17.907 mennesker er desuden blevet hjemløse. Tallene er uændrede i forhold til torsdag.

Tusindvis af personer er fortsat meldt savnede, skriver AFP.

Jordskælvene ramte med under et minuts mellemrum onsdag den 24. juni nær hovedstaden Caracas.

De havde en beregnet styrke på henholdsvis 7,2 og 7,5. Der var dermed tale om de kraftigste jordskælv i landet siden 1900.

RITZAU

Teknologiselskabet Apple sagsøger teknologivirksomheden OpenAI og to tidligere ansatte for angiveligt at have stjålet forretningshemmeligheder og for kontraktbrud.

Det skriver flere internationale medier, herunder CNN og nyhedsbureauet Reuters, fredag aften.

- Hos Apple udvikler vores teams konstant banebrydende teknologier for at skabe de bedste produkter og tjenester i verden. At beskytte deres arbejde og intellektuelle ejendomsret er noget, vi tager meget alvorligt, udtaler Apple i en erklæring.

Ifølge søgsmålet, som er indgivet til en føderal domstol i den amerikanske delstat Californien, står de sagsøgte bag "en koordineret indsats for at stjæle Apples fortrolige oplysninger, herunder produktdesign, fremstillingsprocesser og forsyningskædestrategier".

De to tidligere ansatte var henholdsvis systemingeniør i Apple og vicedirektør for produktdesign af iPhone og Apple Watch.

Den ene forhenværende Apple-ansatte forlod teknologiselskabet i begyndelsen af året efter at have fået nyt job hos OpenAI.

Ifølge søgsmålet skulle vedkommende blandt andet ikke have svaret Apple, da virksomheden henvendte sig for at få ham til at skrive under på en påmindelse om fortrolighed. Han skulle heller ikke have afleveret sin arbejdscomputer.

Ifølge Apple arbejder flere tidligere ansatte nu for OpenAI, som ud over at udvikle sprogmodeller som ChatGPT også vil udvikle konkurrerende enheder til Apples sortiment.

- At OpenAI nu beskæftiger folk, som engang blev betroet Apples forretningshemmeligheder, giver ikke OpenAI ret til at bruge de oplysninger til at kickstarte sin hardwaresatsning, skriver Apple i søgsmålet.

Apple kræver erstatning og et påbud, der forbyder OpenAI at bruge Apples fortrolige oplysninger.

Ifølge Apple har virksomheden kontaktet OpenAI med sine bekymringer, men eftersom OpenAI ikke har reageret, sagsøger Apple nu OpenAI, lyder det.

OpenAI har endnu ikke reageret på søgsmålet.

RITZAU