Marokkos premierminister, Aziz Akhannouch, vil ikke genopstille som leder af sit parti, Den Uafhængige Nationale Samling (RNI), når der er parlamentsvalg senere på året.

Det sagde Akhannouch lørdag.

I en tale ved et vælgermøde i kystbyen El Jadida sagde Akhannouch til sit parti, at hans beslutning om at træde tilbage var "alvorlig og dybt gennemtænkt".

Akhannouch har ledet regeringen siden 2021, men er gentagne gange blevet opfordret af protestbevægelsen GenZ 212 til at træde tilbage.

Gruppen påbegyndte omfattende demonstrationer i september og kræver forbedringer i uddannelses- og sundhedsvæsnet.

Marokkos monark, kong Mohammed VI, har traditionelt udnævnt lederen af det parti, der vinder parlamentsvalget, til premierminister.

Det næste valg vil ifølge planen finde sted i slutningen af september.

Akhannouch mener selv, at han har genoprettet økonomien efter covid-19-pandemien, og at hans politik har medført vækst i landet.

Han har desuden fremhævet de sociale programmer, han har indført, heriblandt udvidet sundhedsdækning og hjælp til familier med lav indkomst.

Men den 64-årige velhavende forretningsmand har fået kritik for påståede interessekonflikter vedrørende hans ejerskab af et af Marokkos største brændstof- og benzinselskaber, Afriquia.

/ritzau/AFP

Avisen The Washington Posts administrerende direktør, William Lewis, har oplyst i en meddelelse, at han træder tilbage.

Det oplyser avisen selv til nyhedsbureauet Reuters.

Avisens kontorchef, Matt Viser, har vedhæftet meddelelsen fra Lewis i et opslag på det sociale medie X.

- Alle: Efter to års forvandling af The Washington Post er det nu tid til, at jeg træder til side, lyder det fra Lewis i meddelelsen.

- Under min periode er svære beslutninger blevet truffet for at sikre en bæredygtig fremtid for The Post, så den i mange år fremover kan udgive upartiske nyheder af høj kvalitet til millioner af kunder hver eneste dag, lyder det.

Den amerikanske avis er ejet af Amazon-stifteren Jeff Bezos. I meddelelsen takker Lewis milliardæren for hans støtte og lederskab i tiden som direktør.

- Institutionen kunne ikke have en bedre ejer, skriver han.

Jeff D'Onofrio, der er finansdirektør for avisen, vil indtage posten som fungerende direktør, oplyser The Washington Post ifølge Reuters.

Lewis har tidligere været direktør for Dow Jones & Company, som er et medie- og informationsselskab. Han har desuden været udgiver af The Wall Street Journal.

Han blev udnævnt til posten på The Washington Post i 2023. Han afløste Fred Ryan, som havde været avisens udgiver og administrerende direktør i næsten et årti.

Tidligere på ugen oplyste The Washington Post, at den vil gennemføre en omfattende fyringsrunde, som drastisk skal reducere størrelsen på den verdenskendte avis.

Omkring 30 procent af alle ansatte vil ifølge to anonyme kilder, som New York Times har talt med, blive fyret.

Avisen blev grundlagt i 1877 og er kendt for undersøgende journalistik og en central rolle i Watergateskandalen, som bidrog til, at præsident Richard Nixon trak sig i 1974.

/ritzau/

Mindst 51 mennesker er blevet bortført og tre er dræbt i angreb i Nigerias nordlige delstat Kaduna i de seneste tre dage.

Det meddeler nigerianske sikkerhedskilder lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

I et angreb lørdag blev tre mennesker dræbt og 38 bortført. Blandt dem er en imam og fire medlemmer af hans menighed.

I Kajuru-området, der ligger i nærheden, bortførte bevæbnede mænd i alt 11 mennesker, blandt dem en præst. Det oplyser sikkerhedskilder.

Angrebene var rettet mod fire forskellige landsbyer i den sydlige del af Kaduna-delstaten. Indbyggerne i dette område er for de flestes vedkommende kristne.

Det var også i denne region, at over 180 mennesker blev bortført i januar, da der skete en række angreb mod kirker.

Fredag blev to personer bortført på vejen til Maro, der ligeledes ligger i Kajuru-området.

Gerningsmændene ødelagde flere huse i Maro torsdag, men antallet af ofre er ikke blevet offentliggjort.

Ingen har umiddelbart påtaget sig skylden for angrebene.

En række massebortførelser i slutningen af 2025 har tydeliggjort problemer med sikkerheden i Afrikas folkerigeste land.

Som reaktion erklærede Nigerias præsident undtagelsestilstand og indledte en rekrutteringskampagne til militæret og politiet.

USA har kritiseret det vestafrikanske lands manglende evne til at kontrollere volden.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har fordømt det, han kalder "forfølgelsen" af kristne.

De fleste iagttagere påpeger dog, at drab og bortførelser begået af jihadistgrupper og kriminelle bander har ramt kristne og muslimer vilkårligt.

Bortførelser i Nigeria er blevet "en struktureret og lukrativ industri", som ifølge en rapport fra den nigerianske konsulentvirksomhed SBM Intelligence gav kriminelle en indtjening på omkring 1,7 millioner dollar mellem juli 2024 og juni 2025.

/ritzau/AFP

En mand er lørdag kørt på hospitalet, efter at han er blevet stukket med kniv.

Det siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Vagtchefen oplyser til Ritzau, at der er tale om en mindre konflikt, og han understreger, at episoden ikke er banderelateret.

- Efterforskningen har vist, at der er tale om en konflikt på individniveau, siger han.

Manden er uden for livsfare, men hans skader uddybes ikke nærmere.

Vagtchefen vil ikke komme nærmere ind på årsagen til konflikten, og han ønsker heller ikke at uddybe, hvem de involverede er.

Han oplyser, at der ikke er nogen anholdte i sagen.

Milan Holck oplyser desuden ikke alderen på manden, men bekræfter, at der er tale om en "ung mand", som TV 2 Fyn har skrevet.

Knivstikkeriet fandt sted i Birkeparken i Vollsmose i Odense.

Politiet modtog anmeldelse klokken 19.20, og der arbejdes klokken 21.30 fortsat på gerningsstedet.

Vagtchefen siger, at politiets arbejde formentlig vil være færdiggjort inden for kort tid.

/ritzau/

En mand er lørdag kørt på hospitalet, efter at han er blevet stukket med kniv.

Det siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Vagtchefen oplyser til Ritzau, at der er tale om en mindre konflikt, og han understreger, at episoden ikke er banderelateret.

Han ønsker ikke at oplyse alderen på manden, men bekræfter, at der er tale om en "ung mand", som TV 2 Fyn har skrevet.

Knivstikkeriet fandt sted i Birkeparken i Vollsmose på Odense.

Politiet modtog anmeldelse klokken 19.20, og der arbejdes fortsat på gerningsstedet.

/ritzau/

Den tidligere franske kulturminister Jack Lang trækker sig som leder af det førende kulturinstitut Institut du Monde Arabe (IMA) i Paris på grund af formodede forbindelser til den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, har accepteret Langs opsigelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag.

Fredag kom det frem, at Frankrigs anklagemyndighed for økonomisk kriminalitet havde iværksat en indledende efterforskning af Jack Lang og hans datter Caroline Lang.

Datteren er tidligere skuespiller og arbejder nu som filmproducer.

De to vil blive efterforsket for hvidvask af udbytte fra groft skattesvig, oplyste anklagemyndigheden.

86-årige Lang var kulturminister i Frankrig fra 1988 til 1993 og uddannelsesminister fra 1992 til 1993 og 2000 til 2002.

Frankrigs udenrigsministerium, der står for halvdelen af kulturinstituttet IMA's budget, har indkaldt Lang til et møde på grund af forbindelsen til Epstein.

- De første elementer, der dukker op i de her dokumenter, er nye og ekstremt alvorlige, sagde udenrigsminister Barrot fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ikke oplyst, om mødet vil finde sted, efter at Lang har trukket sig.

Jack Lang er den mest prominente franske person, der er nævnt i den seneste amerikanske offentliggørelse af dokumenter med relation til Epstein-sagen.

Epstein blev fundet død i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige og menneskehandel.

En omtale i Epstein-dokumenterne betyder ikke nødvendigvis, at man er skyldig i nogen lovovertrædelser.

Ifølge franske medier har Lang gentagne gange henvendt sig til Epstein for at få økonomisk støtte eller tjenester.

Jack Lang har nægtet ethvert kendskab til Epsteins forbrydelser.

Datteren Caroline Langs navn fremgår af firmadokumenter fra et offshore-selskab, som hun ejede sammen med Epstein.

Hun trak sig mandag som formand for franske filmproduceres brancheorganisationen.

/ritzau/

Iran har anholdt yderligere en fremtrædende aktivist på grund af en regeringskritisk udtalelse.

Det skriver den reformvenlige iranske avis Shargh lørdag.

Den anholdte aktivist, Ghorban Behzadian-Nejad, er en af flere kendte iranere, som i en fælles udtalelse kræver valg og en overgang til demokrati.

Det er sket efter iranske myndigheders blodige fremfærd over for demonstranter i januar, hvor tusinder blev dræbt.

- Vi opfordrer til afholdelse af et frit og transparent valg med det formål at etablere en national og inkluderende regering og muliggøre en demokratisk overgang, hedder det i teksten.

Erklæringen er skrevet af Mir Hossein Mousavi, som er en ledende figur i den iranske opposition og tidligere premierminister.

Mousavi har været i husarrest siden 2011.

Behzadian-Nejad, som var en del af Mir Hossein Mousavis valgkamp i 2009, "blev anholdt i sit hjem i eftermiddag", skrev Shargh lørdag.

Han er en af underskriverne af den tekst, der er blevet kendt som "Erklæringen fra de 17", skriver den reformvenlige avis videre.

Flere offentlige personer, der har støttet og underskrevet erklæringen, er i de seneste dage blevet anholdt.

Blandt dem er også filminstruktør Mehdi Mahmoudian. Han er medforfatter til Jafar Panahis film "It Was Just an Accident", der sidste år vandt den prestigefyldte filmpris Guldpalmen ved Cannes filmfestival.

Også menneskerettighedsaktivisten Narges Mohammadi, som modtog Nobels fredspris i 2023, er blandt underskriverne af teksten. Hun har været fængslet siden december.

Protesterne i Iran begyndte i december og kulminerede omkring 8. og 9. januar.

De iranske myndigheder har erkendt, at tusindvis af mennesker er døde i forbindelse med demonstrationerne.

Men den iranske regering fastholder, at langt de fleste var sikkerhedsstyrker eller tilfældige forbipasserende, der blev dræbt af "terrorister", som handlede på vegne af Teherans ærkefjender USA og Israel.

/ritzau/AFP

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder åbningen af et canadisk konsulat i Grønland for "en ny begyndelse".

Konsulatet skal styrke Grønlands - og hele Kongeriget Danmarks - eksisterende samarbejde og bånd med Canada.

Det siger Løkke på et pressemøde i Nuuk lørdag eftermiddag dansk tid sammen med Canadas udenrigsminister, Anita Anand, og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

På pressemødet bliver Løkke og Motzfeldt spurgt til situationen med USA, efter at landets præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret ønske om at få Grønland i sin besiddelse af hensyn til sikkerhedssituationen.

- Vi er tilbage på sporet. Nye møder er planlagt. Men vi lader samtalerne blive imellem dem, der holder dem.

Embedsmænd fra Danmark, USA og Grønland holdt i slutningen af januar det første møde, som skal forsøge at mindske spændingerne omkring Arktis.

Arbejdsgruppen blev nedsat, efter at Løkke og Motzfeldt mødtes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i USA's forbundshovedstad, Washington, i januar.

Ifølge Vivian Motzfeldt er situationen bedre, end den var for en måned siden.

- Vi er på det diplomatiske spor, og vi har dialog, siger Motzfeldt og tilføjer:

- Det har vi ønsket i mange måneder, når vi ser tilbage, pointerer hun.

Det samme istemmer Løkke:

- Vi er ikke ude af krisen. Vi har ikke en løsning. Men vi står et bedre sted. Der er ingen straftold eller trusler. Vi skal løse dette på en almindelig diplomatisk vej.

Blandt Trumps argumenter for at få Grønland i sin besiddelse er, at Danmark ifølge den amerikanske præsident ikke kan "gøre noget som helst, hvis Rusland eller Kina vil besætte Grønland". Men det kan USA, mener han.

Ifølge den canadiske udenrigsminister skal åbningen af konsulatet være med til at sikre sikkerhed og forsvar i det arktiske område, som Canada også har en stor aktie i.

Kongeriget Danmark og Canada udgør sammen med USA, Finland, Norge, Sverige, Island og Rusland de arktiske stater.

Også Frankrig åbnede fredag et konsulat i Grønland.

Ifølge Lars Løkke overvejer flere lande at gøre det samme.

Grønland har planer om at åbne en repræsentation i Canada i den nærmeste fremtid, oplyste Motzfeldt på pressemødet.

Canada og Grønland deler fælles forhistorie, da det oprindelige folk inuitter bor begge steder.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder åbningen af et canadisk konsulat i Grønland for "en ny begyndelse".

Konsulatet skal styrke Grønlands og hele Kongeriget Danmarks eksisterende samarbejde og bånd med Canada.

Det siger Løkke på et pressemøde i Nuuk lørdag eftermiddag dansk tid sammen med Canadas udenrigsminister, Anita Anand, og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

På pressemødet bliver Løkke og Motzfeldt spurgt til situationen med USA, efter at landets præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret ønske om at få Grønland i sin besiddelse af hensyn til sikkerhedssituationen.

- Vi er tilbage på sporet. Nye møder er planlagt. Men vi lader samtalerne blive imellem dem, der holder dem.

Embedsmænd fra Danmark, USA og Grønland holdt i slutningen af januar det første møde, som skal forsøge at mindske spændingerne omkring Arktis.

Arbejdsgruppen blev nedsat, efter at Løkke og Motzfeldt mødtes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio, i Washington i januar.

Ifølge Vivian Motzfeldt er situationen bedre, end den var for en måned siden.

- Vi er på det diplomatiske spor, og vi har dialog, siger hun og tilføjer:

- Det har vi ønsket i mange måneder, når vi ser tilbage, pointerer Motzfeldt.

Det samme istemmer Løkke:

- Vi er ikke ude af krisen. Vi har ikke en løsning. Men vi står et bedre sted. Der er ingen straftold eller trusler. Vi skal løse dette på en almindelig diplomatisk vej.

Blandt Trumps argumenter for at få Grønland i sin besiddelse er, at Danmark ifølge den amerikanske præsident ikke kan "gøre noget som helst, hvis Rusland eller Kina vil besætte Grønland". Men det kan USA , mener han.

Ifølge den canadiske udenrigsminister skal åbningen af konsulatet være med til at sikre sikkerhed og forsvar i det Arktiske område, som Canada også har en stor aktie i.

Kongeriget Danmark og Canada udgør sammen med USA, Finland, Norge, Sverige, Island og Rusland de arktiske stater.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder åbningen af et canadisk konsulat i Grønland for "en ny begyndelse".

Konsulatet skal styrke Grønland og Kongeriget Danmarks eksisterende samarbejde og bånd med Canada.

Det siger Løkke på et pressemøde i Nuuk lørdag eftermiddag dansk tid sammen med Canadas udenrigsminister, Anita Anand, og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

På pressemødet bliver Løkke og Motzfeldt spurgt til situationen med USA, efter at landets præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret ønske om at få Grønland i sin besiddelse af hensyn til sikkerhedssituationen.

- Vi er tilbage på sporet. Nye møder er planlagt. Men vi lader samtalerne blive imellem dem, der holder dem.

Embedsmænd fra Danmark, USA og Grønland holdt i slutningen af januar det første møde, som skal forsøge at mindske spændingerne omkring Arktis.

Arbejdsgruppen blev nedsat, efter at Løkke og Motzfeldt mødtes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio, i Washington i januar.

/ritzau/

Spanien og Portugal forbereder sig på mere voldsomt vejr på den Iberiske Halvø.

Det er stormen Marta, der ventes at ramme lørdag, skriver AFP.

Det sker, blot få dage efter at oversvømmelser forårsaget af stormen Leonardo dræbte mindst én person i hvert land.

Mere end 26.000 redningsarbejdere er mobiliseret i Portugal.

Mario Silvestre, der er chef for Portugals civilforsvar, advarer om, at prognosen er "ekstremt bekymrende", skriver nyhedsbureauet Lusa.

Der advares ifølge AFP om vindstød på op mod 110 kilometer i timen, når Marta rammer den portugisiske kystlinje. Desuden frygtes både jordskred og pludselige oversvømmelser.

Både Portugal og Spanien har udsendt advarsler om potentielle nye oversvømmelser.

I forvejen har oversvømmelser fra den seneste storm blokeret hundredvis af veje, aflyst flere togforbindelser samt tvunget tusindvis til at evakuere.

I Spanien har vandmasserne ødelagt afgrøder for flere millioner euro. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Det regner uden ophold. Afgrøder som broccoli, gulerødder og blomkål står under vand. Tusindvis af hektarer er oversvømmet, siger Miguel Angel Perez, som er talsmand for landbrugsorganisationen COAG i den sydlige provins Cadiz.

- Vi har en reel naturkatastrofe, tilføjer han.

Over 11.000 indbyggere blevet evakueret fra den sydlige region Andalusien, hvor Cadiz ligger.

Ifølge Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, venter nogle "vanskelige dage" i dele af landet.

Sådan sagde Sánchez, da han fredag havde fløjet over de oversvømmelsesramte områder i det sydlige Spanien nær Cadiz.

Han kalder også vejrudsigten for "meget farlig", skriver AFP.

Lørdag ventes premierministeren at besøge redningsmandskabet i den spanske hovedstad, Madrid.

Det er langtfra første gang, at den Iberiske Halvø bliver ramt af voldsomt vejr i de senere år.

I slutningen af januar mistede fem personer livet, da stormen Kristin ramte Portugal.

Og i oktober 2024 skyllede en naturkatastrofe over den spanske provins Valencia, da der faldt mellem 300 og 500 millimeter regn på blot otte timer. Her mistede over 200 mennesker livet.

Ifølge AFP peger flere forskere på, at menneskeskabte klimaforandringer øger varigheden, intensiteten og hyppigheden af de ekstreme vejrhændelser, såsom oversvømmelser og hedebølger, der har ramt begge lande i de senere år.

/ritzau/

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil sætte et spejl op foran den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, når han udtaler sig om Europa.

Vicepræsidenten har nemlig sagt, at europæerne er mere imødekommende bag lukkede døre, end de er med hårde udtalelser i offentligheden.

Det siger Lars Løkke Rasmussen til DR.

- Man kunne jo sige "spejl" til den bemærkning, fordi jeg oplever egentlig også et bedre tonefald hos mine amerikanske kollegaer, når vi taler direkte, end den måde, hvorpå de har talt om ikke mindst Grønland.

Spejl-kommentaren falder, mens Lars Løkke Rasmussen er i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Her har han og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, møder med den franske og canadiske udenrigsminister.

Anledningen er, at de to lande åbner konsulater i Grønland - et udtryk for støtte til Grønland og Kongeriget Danmark, betoner Lars Løkke Rasmussen.

Inden mødet har den amerikanske vicepræsident Vance givet et interview om det diplomatiske spor med Kongeriget Danmark.

Her fortæller han, at han havde et godt møde med Danmark og Grønland.

- Men det er sjovt for mig, at europæerne er så imødekommende bag lukkede døre, men offentligt - så angriber de os og siger "vi vil ikke arbejde sammen med amerikanerne", sagde han til den amerikanske journalist Megyn Kelly.

Det kunne dog ligeså vel gælde for amerikanerne selv, påpeger Lars Løkke Rasmussen til DR.

Frankrig og Canadas konsulater i Nuuk blev officielt indviet fredag.

Lars Løkke Rasmussen skulle have deltaget, men et forsinket fly satte en stopper for den plan.

I stedet ankom den danske minister med forsinkelse, så han kan deltage i møder i løbet af lørdagen.

/ritzau/

Når frifundne personer og andre beder om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, må de vente i omkring 12 måneder, før de får svar.

Det oplyser flere advokater, og i en mail til Ritzau bekræfter Københavns Politi, at sagsbehandlingstiden i "nogle sager" er cirka et år.

Også helt ukomplicerede sager udsættes for den lange ventetid, oplyser advokat Danni Richter.

Alene på det kontor, hvor han arbejder, er der flere end 20 sager med så langvarige forløb, og han undrer sig over Københavns Politis måde at håndtere opgaven på.

Ventetiden er desuden dyr for statskassen. Der løber nemlig forholdsvis høje såkaldte procesrenter på.

I en udtalelse forklarer Københavns Politi, at man har "en meget stor mængde sager til juridisk behandling, og det påvirker sagsbehandlingstiden for sager om erstatning inden for strafferetsplejen - herunder erstatning for uberettiget varetægtsfængsling."

- Vi har fuld forståelse for, at ventetiden kan være frustrerende for de borgere, der har søgt om erstatning, og derfor arbejder vi på at nedbringe sagsbehandlingstiden, lyder det.

Københavns Politi kan ikke oplyse om den gennemsnitlige tid, der går med at afgøre sagerne.

I sagsbunkerne er også anmodninger om erstatning for uberettiget anholdelse, ransagning og andre indgreb.

Beløbene beregnes efter faste takster. For eksempel udløser tre måneders varetægtsfængsling, som viser sig at have været uberettiget, næsten 100.000 kroner.

Ifølge loven kan myndighederne i nogle tilfælde nægte at give erstatning.

Nemlig hvis en borger har optrådt på en måde, så han eller hun selv var skyld i, at de blev mistænkt og derefter varetægtsfængslet.

Fængsling i varetægt betyder, at en person frihedsberøves, inden retten har afgjort, om vedkommende er skyldig eller ej.

En del krav om erstatning kommer fra borgere, hvor anklagemyndigheden har opgivet at rejse en straffesag. Andre er blevet frifundet af retten.

Sidste år blev der i alt udbetalt 50 millioner kroner til borgere for blandt andet uberettiget varetægtsfængsling, har Rigspolitiet oplyst.

Årligt behandler den overordnede anklagemyndighed - statsadvokaterne og Rigsadvokaten - mellem 3.000 og 3.500 sager, hvor borgere beder om erstatning i anledning af varetægtsfængsling og andre indgreb.

De fleste formodes at stamme fra Københavns Politi, som er landets største politikreds.

/ritzau/

Saudi-Arabien vil bygge to lufthavne i den tidligere krigshærgede by Aleppo i Syrien.

Det kræver en investering på, hvad der svarer til to milliarder dollar, cirka 12,6 milliarder kroner.

Det siger Saudi-Arabiens investeringsminister, Khalid al-Falih, lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke fra hverken AFP eller Reuters, hvornår de to lufthavne forventes at stå klar.

Desuden annoncerer Syrien og Saudi-Arabien en aftale om etablering af et fælles flyselskab, skriver AFP. Ifølge Reuters får det navnet Flynas Syria.

Fonden bag har til formål at finansiere storskalaprojekter i Syrien med deltagelse af saudiske private investorer.

Flyelskabet vil være ejet 51 procent af den syriske side og 49 procent af Saudi-Arabien, og driften forventes at begynde i fjerde kvartal af 2026, oplyser virksomheden til Reuters.

Også chefen for den syriske investeringsmyndighed, Talal al-Hilali, bekræfter en række aftaler mellem de to lande, skriver AFP.

Herunder "et lavprisflyselskab mellem Syrien og Saudi-Arabien, der har til formål at styrke regionale og internationale luftforbindelser" og et projekt til udvikling af "telekommunikationsinfrastruktur og digital forbindelse".

Syrien var i flere år præget af en voldsom borgerkrig, der i marts 2023 blev vurderet til at have kostet mindst 600.000 mennesker livet.

Syriens nuværende præsident, Ahmed al-Sharaa, væltede sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december 2024 den mangeårige leder Bashar al-Assad under en lynoffensiv.

Assad flygtede efterfølgende fra Syrien til Rusland, og nu er Syrien ifølge AFP i gang med en genopbygning efter flere års krig.

Sidste år lovede EU 2,5 milliarder euro i støtte til Syrien ved en donorkonference i Bruxelles. Det lovede beløb svarer til omtrent 18,7 milliarder danske kroner.

Men situationen i landet har vist sig at være skrøbelig.

Blandt andet har der været flere sammenstød mellem den kurdiskdominerede milits SDF og Syriens hær i Aleppo.

/ritzau/

En 32-årig mand med bopæl i Hedensted Kommune sigtes for forsøg på at dræbe en 19-årig kvinde på Klakringvej i Juelsminde fredag.

Han varetægtsfængsles i fire uger, har en dommer afgjort lørdag ved Retten i Horsens.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kiær til Ritzau.

Politiet vil ikke oplyse, om de to har en relation til hinanden.

- Manden er sigtet for forsøg på manddrab ved at have overfaldet og stukket en 19-årig kvinde i halsen med en kniv på Klakringvej i Juelsminde, skrev politiet om sigtelsen tidligere lørdag.

Den 32-årige blev anholdt fredag kort før klokken 12, kort tid efter at anmeldelsen indløb 11.42.

Knivoverfaldet efterlod kvinden alvorligt tilskadekommen, men hun er uden for livsfare.

Sydøstjyllands Politi oplyste lørdag ved middagstid, at betjente ville være til stede ved en lokal SuperBrugsen i Juelsminde i tidsrummet 13.30 til 15.30.

Her vil politiet stå til rådighed for borgere, der kunne være utrygge eller have oplysninger i sagen.

Det skriver kredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

/ritzau/

Saudi-Arabien vil bygge to lufthavne i den tidligere krigshærgede by Aleppo i Syrien.

Det kræver en investering på, hvad der svarer til to milliarder dollar, cirka 12,6 milliarder kroner.

Det siger Saudi-Arabiens investeringsminister, Khalid al-Falih, lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Desuden annoncerer Syrien og Saudi-Arabien en aftale om etablering af et fælles flyselskab, skriver AFP. Ifølge Reuters får det navnet Nas Syria.

Det fremgår ikke fra hverken AFP eller Reuters, hvornår de to lufthavne forventes at stå klar.

Også chefen for den syriske investeringsmyndighed, Talal al-Hilali, bekræfter en række aftaler mellem de to lande, skriver AFP.

Herunder "et lavprisflyselskab mellem Syrien og Saudi-Arabien, der har til formål at styrke regionale og internationale luftforbindelser" og et projekt til udvikling af "telekommunikationsinfrastruktur og digital forbindelse".

Syrien var i flere år præget af en voldsom borgerkrig, der i marts 2023 blev vurderet til at have kostet mindst 600.000 mennesker livet.

Syriens nuværende præsident, Ahmed al-Sharaa, væltede sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december 2024 den mangeårige leder Bashar al-Assad under en lynoffensiv.

Assad flygtede efterfølgende fra Syrien til Rusland, og nu er Syrien ifølge AFP i gang med en genopbygning efter flere års krig.

Sidste år lovede EU 2,5 milliarder euro i støtte til Syrien ved en donorkonference i Bruxelles. Det lovede beløb svarer til omtrent 18,7 milliarder danske kroner.

Men situationen i landet har vist sig at være skrøbelig.

Blandt andet har der været flere sammenstød mellem den kurdiskdominerede milits SDF og Syriens hær i Aleppo.

/ritzau/