Ifølge USA's præsident, Donald Trump, kommer Rusland ikke til at angribe et Nato-territorium.

Det siger præsidenten til fremmødte journalister torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at CIA-direktør John Ratcliffe har været på besøg i Ruslands hovedstad, Moskva.

USA's præsident, Donald Trump, har betegnet Ratcliffes besøg som "halv rutine".

Men ifølge flere amerikanske medier skulle Ratcliffe have brugt besøget på at advare Rusland mod at angribe Nato-lande.

Det skriver blandt andet Wall Street Journal, CBS og Politico.

Ifølge Reuters var det senest kendte besøg af en CIA-chef i den russiske hovedstad tilbage i november 2021, da daværende CIA-direktør William Burns mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Tre måneder senere indledte Rusland sin fuldskalakrig mod Ukraine.

RITZAU

Ratko Mladic, der var de bosniske serberes hærfører under Srebrenica-massakren, er død. Han blev 84 år.

Det meddeler serbiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

En international FN-domstol bekræfter ligeledes dødsfaldet og oplyser, at han døde, mens han var indlagt på et hospital i Haag i Holland.

Dødsårsagen oplyses ikke, men Graciela Gatti Santana, der er dommer ved domstolen, oplyser ifølge nyhedsbureauet, at der skal udføres en "fuldstændig undersøgelse af omstændighederne" omkring hans død.

Mladic afsonede en livstidsdom i Haag i Holland for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under borgerkrigen i det daværende Jugoslavien fra 1992 til 1995.

Han blev blandt andet dømt for sin rolle i massakren i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina på omkring 8000 bosniske drenge og mænd.

Derudover gav han ordre til en 40 måneder lang belejring af Sarajevo fra 1992 til 1996.

På den baggrund fik han tilnavnet "Slagteren fra Bosnien".

Tidligere på året krævede Mladics advokater ham løsladt fra fængslet på grund af hans helbred. Ifølge advokaterne var han allerede i maj døden nær.

I den forbindelse kom det frem, at han for nylig havde haft et slagtilfælde.

FN's særlige krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) efterlyste Mladic i 1996, men han blev først pågrebet i 2011 efter 15 år på flugt.

Mladic blev dømt i 2017 ved ICTY, og dommen blev stadfæstet ved en ankesag i 2021.

Radovan Karadzic, som var politisk leder for de bosniske serbere under krigen i Bosnien, blev i 2016 også dømt for folkedrab.

Dommerne i Haag fandt det bevist, at Mladic, den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic og Karadzic alle tre spillede hovedroller i den etniske udrensning af bosniske muslimer og andre ikke-serbere fra Bosnien.

Massakren i Srebrenica omtales hyppigt som den værste krigsforbrydelse, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig.

RITZAU

Norges kong Haralds helbredstilstand er uforandret.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse torsdag.

Tidligere torsdag lød det, at hans tilstand var meget alvorlig.

I pressemeddelelsen oplyses det desuden, at kronprins Haakons rejse til Færder nationalpark er aflyst. Det samme gælder dronning Sonjas rejse til Trøndelag.

Den 89-årige konge har siden sidste uge været indlagt på Rikshospitalet i Norges hovedstad, Oslo.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, formanden for Stortinget, Masud Gharahkhani, og de norske biskopper har alle aflyst eller afbrudt deres udlandsrejser, efter at kong Haralds helbred er forværret.

Det skrev de norske medier NTB og VG tidligere samme dag.

Jonas Gahr Støre skulle torsdag have været på besøg i Tyskland, hvor han blandt andet skulle mødes med forbundskansler Friedrich Merz.

- På baggrund af kongens alvorlige helbredssituation aflyser statsministeren deltagelsen, lød det fra det norske statsministerium i en mail til NTB.

Flere medlemmer af kongefamilien har desuden besøgt kongen på hospitalet i løbet af dagen.

Det gælder blandt andet kronprinsparret, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus, skriver NRK.

Dronning Sonja er ifølge NTB ligeledes blevet fotograferet på vej ind på hospitalet, men er ikke blevet observeret forlade det igen.

Kongehuset har tidligere oplyst, at Harald behandles for hæmolytisk anæmi på hospitalet.

Tilstanden er kendetegnet ved, at de røde blodlegemer nedbrydes hurtigere, end der dannes nye.

Almindelige symptomer på hæmolytisk anæmi er træthed, åndenød, svimmelhed, hovedpine og susen for ørerne.

Hvis tilstanden ikke behandles, og blodprocenten bliver meget lav, kan der opstå livstruende hjertesvigt og blodpropper.

RITZAU

Norges kong Haralds helbredstilstand er uforandret.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse torsdag.

Tidligere torsdag lød det, at hans tilstand var meget alvorlig.

I pressemeddelelsen oplyses det desuden, at kronprins Haakons rejse til Færder nationalpark er aflyst. Det samme gælder dronning Sonjas rejse til Trøndelag.

Den 89-årige konge har siden sidste uge været indlagt på Rikshospitalet i Norges hovedstad, Oslo.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, formanden for Stortinget, Masud Gharahkhani, og de norske biskopper har alle aflyst eller afbrudt deres udlandsrejser, efter at kong Haralds helbred er forværret.

Det skrev de norske medier NTB og VG tidligere samme dag.

Flere medlemmer af kongefamilien har desuden besøgt kongen på hospitalet i løbet af dagen.

Det gælder blandt andet kronprinsparret, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus, skriver NRK.

Dronning Sonja er ifølge NTB ligeledes blevet fotograferet på vej ind på hospitalet, men er ikke blevet observeret forlade det igen.

RITZAU

I en sag om et brutalt overfald ved et spisested i Ishøj har to unge mænd fået straffen halveret.

Østre Landsret har idømt mændene fængsel i et år og tre måneder hver, mens Retten i Glostrup sidste efterår fastsatte straffen til to år og seks måneder.

Forklaringen på forskellen er, at landsretten har pillet bandeparagraffen ud af sagen.

Det oplyser den enes forsvarer, advokat Thomas Brædder.

- Det var en bekymrende afgørelse i byretten, fordi beviskravet om grupper og en konflikt ikke var opfyldt, siger han.

Landsretten har slået fast, at der ikke er beviser for, at overfaldet ved VBG Bagel og Pasta den 6. december 2024 var led i en konflikt mellem kriminelle grupperinger.

At byretten nåede frem til det modsatte, skyldes tilsyneladende delvist en misforståelse.

I landsretten har en erfaren bandespecialist fra politiet fortalt, at byretten ikke gengav hans forklaring korrekt.

Byretten noterede, at politividnet havde sagt, at to personer i sagen var tilknyttet LTF på gerningstidspunktet.

Det er ikke rigtigt.

De to mænd var ifølge politiets tese derimod del af en persongruppe, som tidligere havde haft tilknytning til LTF, har eksperten forklaret i landsretten. Han er konsulent i Københavns Vestegns Politis efterretnings- og analyseenhed.

At der kunne være tale om et opgør mellem grupperinger, stod i en intern efterretningsopdatering hos politiet.

Heri blev en persongruppe kaldt "lokale unge kriminelle", men det var ikke afgjort, om det var en egentlig gruppe i stil med for eksempel Bandidos eller LTF, har bandespecialisten sagt.

En efterretningsopdatering er et øjebliksbillede, som skal hjælpe efterforskerne på vej.

I sager om formodede bandeopgør fremlægger anklagemyndigheden normalt tungere materiale.

Nemlig såkaldte konflikt-, gruppe- eller personrapporter, men den slags bestilte anklagemyndigheden ikke i sagen fra bagelshoppen.

I dommen, der blev afsagt i sidste uge, skriver landsretten, at efterretningsopdateringen var udtryk for politiets arbejdshypoteser, og at opdateringens konklusioner ikke kan opretholdes.

Derfor frifindes de to unge mænd for bandeparagraffen og får straffen halveret.

Hos Statsadvokaten i København bekræfter man, at der blev nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Man tager dommen til efterretning, hedder det i en mail.

RITZAU

Norges kong Haralds helbredstilstand er uforandret.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse torsdag.

Tidligere torsdag lød det, at hans tilstand var meget alvorlig.

Den 89-årige konge har siden sidste uge været indlagt på Rikshospitalet i Norges hovedstad, Oslo.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, formanden for Stortinget, Masud Gharahkhani, og de norske biskopper har alle aflyst eller afbrudt deres udlandsrejser, efter at kong Haralds helbred er forværret.

Det skrev de norske medier NTB og VG tidligere samme dag.

RITZAU

Danmark og fem andre EU-lande - herunder Tyskland - kræver, at EU-Kommissionens forslag til en ny, flerårig budgetramme reduceres med flere hundrede milliarder euro.

Det fremgår af en fælles erklæring fra Danmark, Tyskland, Holland, Østrig, Finland og Sverige, som Statsministeriet har delt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er torsdag i Berlin, hvor hun deltager i et uformelt møde om den fremtidige budgetramme.

EU-Kommissionen har foreslået et budget for 2028 til 2034 på næsten 2000 milliarder euro.

Men det skal altså reduceres med "flere hundrede milliarder euro på en balanceret måde", lyder det i erklæringen.

Og det er "alle udgiftsområder", der skal bidrage til nedskæringerne.

- Den Europæiske Union skal træffe klare valg og omprioritere inden for budgettet, ligesom vi gør hos os selv, står der i erklæringen fra de seks lande.

Flere af regeringslederne i landene holder torsdag pressemøde i Berlin, hvor det lyder fra Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at EU-Kommissionens forslag "passer simpelthen ikke til den tid, vi lever i".

- Vi er ikke nærige, slår Merz fast ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjer, at de seks lande bag erklæringen står for omkring 40 procent af EU's budget.

På samme pressemøde siger Mette Frederiksen, at det nye budget skal prioritere "det europæiske forsvar og sikkerhed, fortsat støtte til Ukraine og støtte beskyttelsen af vores ydre grænser".

- Rusland truer os og tester os, siger den danske statsminister ifølge AFP.

I erklæringen lyder det også, at landene støtter en ambition om at færdiggøre forhandlinger om det nye EU-budget i 2026.

Blandt landene bag erklæringen er fire af de samme lande, som ved de forrige budgetforhandlinger i 2019 gik sammen i det, der blev kaldt "sparebanden" (Frugal Four, red.).

Den forlod Mette Frederiksen siden, og hun har tidligere erklæret sig åben over for en mindre stigning i EU-budgettet, hvis det går til prioriteter som forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling.

Da det cypriotiske EU-formandskab kom med sit bud på et nyt EU-budget før sommer, lød det fra Mette Frederiksen, at stigningen var "ganske enkelt for høj".

Forslaget fra Cypern ville medføre en stigning i det danske bidrag på 15,6 milliarder kroner hvert år ifølge Finansministeriet.

Siden er EU-Kommissionen så kommet med et nyt udspil til budgettet for 2028 til 2034, men også her er meldingen altså, at det er for stor en stigning.

RITZAU

Venstre kommer som parti til at stemme for gødskningsloven, selv om flere partimedlemmer er dybt kritiske over for den.

Det siger Venstres gruppeformand, Morten Dahlin, til pressen efter et gruppemøde torsdag.

Meldingen kommer, efter at der er opstået uenighed i Venstres folketingsgruppe om aftalen.

Her har partinestor Søren Gade, der også er formand for Folketinget, meddelt, at han vil stemme nej til loven, selv om Venstre selv har været med til at udforme den.

Det får journalister til at spørge Morten Dahlin, hvorvidt man kan stole på Venstre, når der indgås politiske aftaler.

- Selvfølgelig kan man stole på Venstre. Vi står ved de aftaler, vi har lavet, og vi står ved den grønne trepart, siger han.

Gødskningsloven er et led i den grønne trepart, hvor Venstre er en del af aftalepartierne. Selve treparten blev forhandlet på plads under den daværende SVM-regering. Her er det målet, at udledningen af kvælstof fra landbrugets marker til havmiljøet skal mindskes.

Op til vedtagelsen af den specifikke lov om mindre gødning på markerne er der dog kommet fokus på, at danske producenter af grøntsager kan risikere at få store ekstraregninger.

Det kan fordyre den danske produktion af grøntsager, fortæller flere økonomiske eksperter til Berlingske.

Udfordringen har fået Søren Gade til at markere, at han vil stemme nej til loven.

Det kom frem onsdag, da Søren Gade over for TV Midtvest bekræftede sin holdning i sagen, efter at regionalmediet var kommet i besiddelse af en mail, hvor Søren Gade orienterer om beslutningen til sit bagland i Vestjylland.

I mailen skriver Søren Gade til sine partifæller i Vestjylland, at han er "utrolig ked af det", men at han ikke kan "støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter".

Morten Dahlin mener ikke, at der er tale om et "tåbeligt" lovforslag, som Søren Gade kalder det.

- Vi støtter ikke lovgivning, som er tåbelig, siger gruppeformanden.

Et andet folketingsmedlem for Venstre - Peter Juel-Jensen - har også luftet, at han er i tvivl om, hvorvidt han vil stemme ja eller nej. Han havde ingen kommentarer til sagen efter torsdagens gruppemøde.

Morten Dahlin og partikollega Thomas Danielsen (V), som er næstformand i Venstres folketingsgruppe, har dog torsdag forsikret, at partiet som helhed vil stemme for aftalen.

Dog uden at svare på, hvor mange der personligt vil stemme nej.

- De diskussioner, vi har i Venstres folketingsgruppe, tager vi i Venstres folketingsgruppe, siger Morten Dahlin.

Hverken Venstres formand, Troels Lund Poulsen, eller Venstres næstformand, Stephanie Lose, ville udtale sig til pressen efter gruppemødet. Som daværende økonomiminister havde Lose ellers en central og afgørende rolle i aftalen om den grønne trepart.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Søren Gade. Han deltog ikke i torsdagens gruppemøde.

En række Venstre-borgmestre, som TV 2 har talt med, udtrykker bekymring og bakker op om Søren Gade. Heriblandt Thisted-borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).

- Det er svært at holde til som Venstre-mand i en landkommune, at man stemmer for sådan en aftale. Vi er på en farlig vej, siger han til TV 2.

RITZAU

Bevæbnede med en peberspray troppede to drenge torsdag formiddag op på Vestergårdsskolen i Viby i Aarhus. Her overfaldt de en dreng fra en af skolens ældre klasser.

Det oplyser Østjyllands Politi torsdag på Politi Update.

- Eleven kom heldigvis ikke alvorligt til skade, lyder det i meddelelsen fra politiet.

Ifølge politiet gik gerningsmændene målrettet efter en bestemt elev, som blev overfaldet med slag, spark og peberspray. Herefter stak de af fra stedet.

Anmeldelsen indgik klokken 11.35, og politiet oplyser, at sagen nu efterforskes.

Politiet oplyser, at offeret og en af gerningsmændene formentlig har haft "en uoverensstemmelse". På den baggrund siger politiet, at man som forældre ikke skal være bekymret ved at sende sine børn i skole fredag.

RITZAU

Politiet offentliggør torsdag billeder af en afdød mand, som mandag blev fundet død i Gudenåen. Politiet efterforsker dødsfaldet som et drab.

Manden blev fundet død i vandet - hans krop blev tynget ned af et bilbatteri, som var spændt fast til ham.

Nu håber politiet, at man ved at offentliggøre billeder af manden kan få oplysninger om hans færden forud for hans død.

- Det kan være, man har haft manden ansat eller måske arbejdet sammen med ham. Det kan også være, man har haft ham indlogeret eller bare har set ham nede i det lokale supermarked, siger politikommissær Theis Thylstrup i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi vil rigtig gerne høre fra enhver, der kan have set manden på billederne den seneste måned, siger politikommissæren.

Billederne er offentliggjort på politikredsens hjemmeside. Politiet bringer tre billeder af manden, som er en 37-årig mand fra Rumænien.

Mandens pårørende i Rumænien er underrettet.

Det var forbipasserende, som mandag eftermiddag fik øje på den afdøde mand og slog alarm til politiet.

Manden befandt sig i vandet i Gudenåen nær Brovejen ved Svostrup Kro, som ligger nordøst for Silkeborg.

Om eftermiddagen tirsdag meldte politiet ud på baggrund af en obduktion af manden, at han efter politiets opfattelse var offer for en forbrydelse, og at sagen blev efterforsket som et drab.

Onsdag meldte politiet ud, at manden kan have ligget i åen i op mod en uge, inden han blev fundet. Samtidig oplyste politiet, at man baserede mistanken om drab på de skader, som den afdøde havde.

Senere onsdag offentliggjorde politiet billeder af et bilbatteri. Batteriet var spændt fast til manden og havde tynget ham ned.

Politiet har oplyst, at manden kan være blevet dræbt et andet sted end ved findestedet.

RITZAU

Ratko Mladic, der var de bosniske serberes hærfører under Srebrenica-massakren, er død. Han blev 84 år.

Det meddeler serbiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

En unavngiven FN-embedsperson bekræfter ligeledes dødsfaldet over for Reuters.

Mladic afsonede en livstidsdom i Haag i Holland for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under borgerkrigen i det daværende Jugoslavien fra 1992 til 1995.

Han blev blandt andet dømt for sin rolle i massakren i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina på omkring 8000 bosniske drenge og mænd.

Derudover gav han ordre til en 40 måneder lang belejring af Sarajevo fra 1992 til 1996.

På den baggrund fik han tilnavnet "Slagteren fra Bosnien".

Tidligere på året krævede Mladics advokater ham løsladt fra fængslet på grund af hans helbred. Ifølge advokaterne var han allerede i maj døden nær.

I den forbindelse kom det frem, at han for nylig havde haft et slagtilfælde.

FN's særlige krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) efterlyste Mladic i 1996, men han blev først pågrebet i 2011 efter 15 år på flugt.

Mladic blev dømt i 2017 ved ICTY, og dommen blev stadfæstet ved en ankesag i 2021.

Radovan Karadzic, som var politisk leder for de bosniske serbere under krigen i Bosnien, blev i 2016 også dømt for folkedrab.

Dommerne i Haag fandt det bevist, at Mladic, den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic og Karadzic alle tre spillede hovedroller i den etniske udrensning af bosniske muslimer og andre ikke-serbere fra Bosnien.

Massakren i Srebrenica omtales hyppigt som den værste krigsforbrydelse, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig.

RITZAU

Politiet offentliggør torsdag billeder af afdød mand, som mandag blev fundet død i Gudenåen. Politiet efterforsker dødsfaldet som et drab.

Manden blev fundet død i vandet - hans krop blev tynget ned af et bilbatteri, som var spændt fast til ham.

Nu håber politiet, at man ved at offentliggøre billeder af manden kan få oplysninger om hans færden forud for hans død.

- Det kan være, man har haft manden ansat eller måske arbejdet sammen med ham. Det kan også være, man har haft ham indlogeret eller bare har set ham nede i det lokale supermarked, siger politikommissær Theis Thylstrup i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi vil rigtig gerne høre fra enhver, der kan have set manden på billederne den seneste måned, siger politikommissæren.

Billederne er offentliggjort på politikredsens hjemmeside. Politiet bringer tre billeder af manden, som er en 37-årig mand fra Rumænien.

Mandens pårørende i Rumænien er underrettet.

RITZAU

Danmark og fem andre EU-lande - herunder Tyskland - kræver, at EU-Kommissionens forslag til en ny, flerårig budgetramme reduceres med flere hundrede milliarder euro.

Det fremgår af en fælles erklæring fra Danmark, Tyskland, Holland, Østrig, Finland og Sverige, som Statsministeriet har delt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er torsdag i Berlin, hvor hun deltager i et uformelt møde om den fremtidige budgetramme.

EU-Kommissionen har foreslået et budget for 2028 til 2034 på næsten 2000 milliarder euro.

Men det skal altså reduceres med "flere hundrede milliarder euro på en balanceret måde", lyder det i erklæringen.

Og det er "alle udgiftsområder", der skal bidrage til nedskæringerne.

- Den Europæiske Union skal træffe klare valg og omprioritere inden for budgettet, ligesom vi gør hos os selv, står der i erklæringen fra de seks lande.

Flere af regeringslederne i landene holder torsdag pressemøde i Berlin, hvor det lyder fra Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, at EU-Kommissionens forslag "passer simpelthen ikke til den tid, vi lever i".

- Vi er ikke nærige, slår Merz fast ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjer, at de seks lande bag erklæringen står for omkring 40 procent af EU's budget.

I erklæringen lyder det også, at landene støtter en ambition om at færdiggøre forhandlinger om det nye EU-budget i 2026.

Blandt landene bag erklæringen er fire af de samme lande, som ved de forrige budgetforhandlinger i 2019 gik sammen i det, der blev kaldt "sparebanden" (Frugal Four, red.).

Den forlod Mette Frederiksen siden, og hun har tidligere erklæret sig åben over for en mindre stigning i EU-budgettet, hvis det går til prioriteter som forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling.

Da det cypriotiske EU-formandskab kom med sit bud på et nyt EU-budget før sommer, lød det fra Mette Frederiksen, at stigningen var "ganske enkelt for høj".

Forslaget fra Cypern ville medføre en stigning i det danske bidrag på 15,6 milliarder kroner hvert år ifølge Finansministeriet.

Siden er EU-Kommissionen så kommet med et nyt udspil til budgettet for 2028 til 2034, men også her er meldingen altså, at det er for stor en stigning.

RITZAU

Ratko Mladic, der var de bosniske serberes hærfører under Srebrenica-massakren, er død. Han blev 84 år.

Det meddeler serbiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mladic afsonede en livstidsdom i Haag i Holland for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under borgerkrigen i det daværende Jugoslavien fra 1992 til 1995.

Han blev blandt andet dømt for sin rolle i massakren i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina på omkring 8000 bosniske drenge og mænd.

Derudover gav han ordre til en 40 måneder lang belejring af Sarajevo fra 1992 til 1996.

På den baggrund fik han tilnavnet "Slagteren fra Bosnien".

Tidligere på året krævede Mladics advokater ham løsladt fra fængslet på grund af hans helbred. Ifølge advokaterne var han allerede i maj døden nær.

I den forbindelse kom det frem, at han for nylig havde haft et slagtilfælde.

FN's særlige krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) efterlyste Mladic i 1996, men han blev først pågrebet i 2011 efter 15 år på flugt.

Mladic blev dømt i 2017 ved ICTY, og dommen blev stadfæstet ved en ankesag i 2021.

RITZAU

Danmark og fem andre EU-lande - herunder Tyskland - kræver, at EU-Kommissionens forslag til en ny, flerårig budgetramme reduceres med flere hundrede milliarder euro.

Det fremgår af en fælles erklæring fra Danmark, Tyskland, Holland, Østrig, Finland og Sverige, som Statsministeriet har delt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er torsdag i Berlin, hvor hun deltager i et uformelt møde om den fremtidige budgetramme.

EU-Kommissionen har foreslået et budget for 2028 til 2034 på næsten 2000 milliarder euro.

Men det skal altså reduceres med "flere hundrede milliarder euro på en balanceret måde", lyder det i erklæringen.

Og det er "alle udgiftsområder", der skal bidrage til nedskæringerne.

- Den Europæiske Union skal træffe klare valg og omprioritere inden for budgettet, ligesom vi gør hos os selv, står der i erklæringen fra de seks lande.

I erklæringen lyder det også, at landene støtter en ambition om at færdiggøre forhandlinger om det nye EU-budget i 2026.

Blandt landene bag erklæringen er fire af de samme lande, som ved de forrige budgetforhandlinger i 2019 gik sammen i det, der blev kaldt "sparebanden" (Frugal Four, red.).

Den forlod Mette Frederiksen siden, og hun har tidligere erklæret sig åben over for en mindre stigning i EU-budgettet, hvis det går til prioriteter som forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling.

Da det cypriotiske EU-formandskab kom med sit bud på et nyt EU-budget før sommer, lød det fra Mette Frederiksen, at stigningen var "ganske enkelt for høj".

Forslaget fra Cypern ville medføre en stigning i det danske bidrag på 15,6 milliarder kroner hvert år ifølge Finansministeriet.

Siden er EU-Kommissionen så kommet med et nyt udspil til budgettet for 2028 til 2034, men også her er meldingen altså, at det er for stor en stigning.

RITZAU

Ratko Mladic, der var de bosniske serberes hærfører under Srebrenica-massakren, er død. Han blev 84 år.

Det meddeler serbiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mladic afsonede en livstidsdom for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under borgerkrigen i det daværende Jugoslavien fra 1992 til 1995.

Han var blandt andet dømt for sin rolle i massakren i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina på omkring 8000 bosniske drenge og mænd.

På den baggrund fik han tilnavnet "Slagteren fra Bosnien".

RITZAU