Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Seneste nyt

Bruxelles, 30/03/2020 - 07:04

Satellitfotos viser renere luft i Europas nedlukkede storbyer

Daniele Mascolo/Reuters

Mens niveauet af kvælstofdioxid er faldet i de fleste europæiske byer, er det fortsat højt i Polen.

Hel eller delvis nedlukning af store dele af Europa giver storbyer renere luft.

Det viser satellitfotos fra European Space Agency (ESA), skriver nyhedsbureauet Reuters.

Byer som Bruxelles, Paris, Madrid, Milano og Frankfurt har et betydelig lavere niveau af kvælstofdioxid (NOx) i perioden fra 5. til 25. marts sammenlignet med samme periode sidste år.

Reduktionen falder sammen med, at mange europæiske byer har mindre trafik på vejene - ifølge Reuters den største kilde til kvælstofdioxid - samt begrænset fabriksproduktion.

I Portugals hovedstad, Lissabon, er luftens indhold af NOx faldet med 51 procent set i forhold til i uge 12 sidste år.

Milano i Italien, som har været særlig hårdt ramt af coronavirusset, har der været et fald på 21 procent.

Derimod er niveauet af kvælstofdioxid i dele af Polen forblevet relativt højt den seneste tid. Ifølge Reuters kan det skyldes udbredelsen af kulbaseret opvarmning.

Kina registrerede også et fald i forureningen i februar, da regeringen indførte drastiske nedlukning af flere byer.

I Danmark er mængden af NOx-gasser også blevet reduceret med omkring 40 procent som følge af regeringens Covid-19 restriktioner. Det oplyste Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.

Forureningen af kvælstofdioxid kan forårsage luftvejsproblemer og kræft.

Luftforurening forårsager omkring 400.000 for tidlige dødsfald hvert år i Europa, skriver Reuters.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York City, 30/03/2020 - 04:54

Over 1000 personer er døde med coronavirus i New York

Jeenah Moon/Reuters

Delstaten New York passerer grænsen på 1000 dødsfald under en måned efter første smittetilfælde.

Flere end 1000 personer er døde som følge af coronavirusset i den amerikanske delstat New York.

Den amerikanske delstat med knap 20 millioner indbyggere passerer grænsen, under en måned efter at den første person blev registreret som smittet i New York, skriver nyhedsbureauet AP.

Af de 1000 døde er 776 registreret i millionbyen New York City.

Det første smittetilfælde af coronavirus blev opdaget i delstaten 1. marts. Det drejede sig om en sundhedsmedhjælper, der var kommet hjem fra Iran.

To dage senere registrerede staten sit andet tilfælde.

10. marts lukkede delstatens guvernør, Andrew Cuomo, for flere skoler og religiøse steder i området New Rochelle. Samme dag døde den første person i nabodelstaten New Jersey.

12. marts blev alle forsamlinger på over 500 personer gjort forbudt, hvilket dermed lukkede ned for sportsarrangementer og de kendte Broadway-teatre.

Tre dage senere blev alle skoler i New York City lukket, og 20. marts blev alle i delstaten beordret til at blive hjemme.

På daværende tidspunkt - for kun ni dage siden - var der "blot" 35 døde.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins Universitetet er 2479 døde i hele USA.

Over 142.000 er registreret som smittede, hvilket er flest af alle lande. Omkring 2600 er erklæret raske.

Søndag udtalte New York Citys branddirektør, Daniel Nigro, at byen aldrig har oplevet så mange telefonopkald til alarmcentralen. Antallet overgik sågar angrebet på World Trade Center 9. september 2001.

Ambulancer kører ud til over 6000 opkald om anmeldelser om dagen, siger Daniel Nigro.

På et pressemøde natten til mandag dansk tid udtalte USA's præsident, Donald Trump, at regeringen forlænger retningslinjerne angående distancering mellem personer til 30. april.

Dermed går han væk fra sit tidligere erklærede mål om at genåbne dele af USA inden påske.

Donald Trump sagde også, at regeringen forventer, at antallet af dagligt smittede vil toppe om to uger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/03/2020 - 04:30

FAKTA: Velfærdssamfundet kan være forandret efter coronakrise

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Blandt andre statsministeren har advaret om, at velfærdssamfundet ikke vil være det samme efter coronakrisen.

Coronaudbruddet kan betyde, at danskerne kommer til at opleve er forandret velfærdssamfund på den anden side af krisen. Sådan har det lydt fra både regeringen og kommunerne den forgange uge.

Læs her, hvad statsministeren og kommunernes formand har sagt om det:

* Statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag den 23. marts:

- Der ligger en ny usikkerhed under hverdagen. En sårbarhed. Og selv når vi begynder en dag at åbne Danmark op igen, så vil meget være forandret. Kommunerne og regionerne har gjort alt, hvad de kan gøre i den her nye situation.

- Men vi må allerede nu også sige, at vi danskere ikke kan forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side.

- Konsekvenserne af den her sygdom kommer til at blive store for mennesker, for økonomien, for virksomhederne, for lønmodtagerne, men også for vores velfærdssamfund.

Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening, KL, i et interview med Politiken den 26. marts:

- Diskussionen før coronakrisen handlede om at investere flere penge i vores folkeskoler og flere pædagoger i vores daginstitutioner, men det er klart, at det er bare blevet meget vanskeligere at levere på de ambitioner, når økonomien kommer til at se meget anderledes ud.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/03/2020 - 04:30

SF vil have Folketinget til at hastebehandle velfærdslov

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SF kræver velfærdslov, som S gik til valg på, vedtaget hurtigst muligt for at sikre velfærd efter coronakrise.

På et pressemøde i sidste uge begyndte statsminister Mette Frederiksen (S) at forberede borgerne på, at velfærdssamfundet kan være forandret på den anden siden af coronakrisen.

Analysen blev delt af formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S). Han forudser, at det kan blive svært leve op til løfter om flere penge til folkeskolen og flere pædagoger.

Den dystre forudsigelse får nu SF til at kræve, at velfærdsloven, som Socialdemokratiet gik til valg på, bliver vedtaget hurtigst muligt.

- Vi har brug for en hastebehandling for at sikre, at det ikke bliver børnene, de gamle eller de syge, som skal betale for coronakrisen.

- Hvis vi skulle få brug for yderligere økonomi, så mener vi selvfølgelig, at vi skal finde på løsninger, hvor de bredeste skuldre bærer mest.

- Det kan på ingen måde accepteres, det som Jacob Bundsgaard antyder, at vi ikke kan betale for minimumsnormeringer på den anden side, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Med velfærdsloven har regeringen lagt op til, at det skal være lovpligtigt for den siddende regering at afsætte så mange penge til velfærd, at det dækker udgifterne til flere børn og ældre.

Forslaget var en del af et velfærdsudspil, som Mette Frederiksen selv stod for at lægge i maj inden valget i juni.

- Vi har behov for at binde hinanden til masten inde på Christiansborg, sådan at alt det gode, der bliver sagt om velfærd, ikke kun bliver sagt i valgkampen, lød det dengang fra statsministeren.

I regeringens lovkatalog står der, at regeringen vil fremsætte en velfærdslov i februar. Nu siger kalenderen snart april, pointerer Pia Olsen Dyhr. Desuden skal regeringen inden længe lave økonomiaftaler med regioner og kommuner.

Også Enhedslisten frygter forringet velfærd på den anden siden af coronaudbruddet. Partiet vil have hastebehandlet og vedtaget velfærdsloven inden sommerferien.

- Enhedslisten har allerede bedt regeringen om at stille en velfærdsgaranti, så vi sikrer, at vi undgår nedskæringer både i år og de kommende år, siger politisk ordfører, Pernille Skipper.

- Regningen for en eventuel økonomisk krise må ikke blive sendt til vores velfærdssamfund. Vi skal sende regningen til de mennesker, som har fået for milliarder af skattelettelser de seneste år. Det er et politisk valg.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, bakker op om en velfærdslov, men mener, at de to støttepartier kommer "en postgang for tidligt".

Her og nu handler det først og fremmest om at undgå smittespredning og holde hånden under erhvervslivet, for så at åbne landet op igen og derefter tage bestik af situationen, mener han.

- Der kommer jo en regning for alt det her, og den skal betales bagefter. Men vi må først vide, hvor dybt det kommer til at påvirke dansk økonomi, før vi kan begynde at prioritere alle ønskerne, siger DF-formanden.

/ritzau/

Læs Mere >>

Brasilia, 30/03/2020 - 04:26

Brasiliens præsident vil ikke lade coronavirus påvirke økonomien

Ricardo Moraes/Reuters

Præsident Jair Bolsonaro trodsede søndag regler om distancering og rådede borgere til at tage på arbejde.

Brasiliens økonomi kan ikke gå i stå grundet coronavirusset, mener landets præsident, Jair Bolsonaro.

Præsidenten trodsede søndag sin egen regerings regler om distancering, da han mødtes med borgere på gaden i hovedstaden, Brasília, og opfordrede dem til at holde gang i økonomien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Det, jeg hører fra folk, er, at de gerne vil arbejde. Som jeg har sagt fra start, skal personer over 65 år blive hjemme, siger Jair Bolsonaro i en video på sin Twitter-konto, der siden hen er blevet slettet.

I samme video siger en gadesælger til Jair Bolsonaro, at "vi kan ikke gå i stå, da der er en frygt for, at hvis man ikke dør af sygdommen, sulter man."

Hvortil Jair Bolsonaro svarer: "Du dør ikke".

Videoen er siden hen taget ned af Twitter med beskeden, at der blev udtalt holdninger, der strider imod offentlig sundhedsinformation.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins Universitetet er antallet af smittede stærkt stigende i landet, hvor over 4000 er smittede, og 136 er døde.

Trods det stigende antal smittede har Jair Bolsonaro fortsat benægtet alvorligheden af coronavirusset. Præsidenten har kaldt virusset for "en lille forkølelse", der kun dræber et fåtal.

Jair Bolsonaro har ifølge nyhedsbureauet Reuters betvivlet guvernøren i delstaten São Paulo for delstatens opgørelse af antallet af smittede. Bolsonaro anklager guvernøren for at manipulere tallene for politisk vinding.

- Jeg er ked af det, men nogle folk vil dø, sådan er livet, har Bolsonaro tidligere udtalt ifølge Reuters.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 30/03/2020 - 01:22

Trump: Dagligt antal døde med virus topper om to uger

Alexander Drago/Reuters

Donald Trump mener, at USA har gjort et godt stykke arbejde, hvis mellem 100.000 og 200.000 dør efter smitte.

Det daglige antal døde i USA som følge af coronavirusset vil toppe om to uger.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et pressemøde søndag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Her giver præsidenten en opdatering på landets situation, hvad angår coronavirusset.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins Universitetet døde 518 personer som følge af coronavirusset i USA i det seneste døgn, skriver AFP.

Det er det højeste antal døde på et døgn og slår den hidtidige rekord på 453, der blev sat dagen før.

I alt er 2409 personer døde som følge af virusset i USA, og over 136.000 personer er smittet.

Det gør USA til det land med flest smittede, foran Italien, Kina og Spanien.

- Hvis USA kan holde dødsfaldene nede på mellem 100.000 til 200.000 mod potentielle 2,2 millioner, vil det betyde, at vi har gjort et godt stykke arbejde, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

På pressemødet siger Donald Trump også, at retningslinjerne angående distancering af andre personer er forlænget fra 12. april til 30. april, skriver Reuters.

Dermed går præsidenten væk fra sit tidligere erklærede mål om at genåbne store dele af USA til påske.

I stedet siger Donald Trump søndag, at 1. juni vil markere "bunden af kurven".

Samtidig melder USA's sundhedsministerium ud, at der indtil videre er foretaget 894.000 test for coronavirus i USA.

Der bor omkring 327 millioner mennesker i USA.

Ved pressemødet bad Donald Trump Kongressen i USA om at genindføre et fuldt skattefradrag for mad og underholdning til virksomheder.

I 2017 blev skattefradraget fjernet for virksomheder, men Donald Trump siger, at han vil have fradraget genindført grundet coronaviruspandemien, "så virksomheder kan sende folk på restaurant," skriver Reuters.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 30/03/2020 - 00:23

Trump afviser at betale for Prins Harry og Meghans beskyttelse

Prins Harry og Meghan er angiveligt fløjet fra Canada til USA for at bo permanent.

USA's præsident, Donald Trump, fastslår søndag, at Prins Harry og Meghan selv må betale for beskyttelse i USA.

Det skriver præsidenten på Twitter søndag.

Det royale par fløj fra deres nye residens i Canada til Los Angeles i USA for angiveligt at bo der permanent, lige før at grænserne blev lukket mellem de to lande grundet coronavirusset.

- Jeg er en god ven og beundrer af Dronningen (Elizabeth II, red.) og Storbritannien.

- Det blev beskrevet, at Harry og Meghan, der forlod Storbritannien, ville flytte permanent til Canada. Nu har de forladt Canada for USA, men USA vil ikke betale for deres sikkerhed. De skal betale!, skriver Donald Trump på Twitter.

En talsmand for det royale par har senere sagt i en pressemeddelelse, at parret ikke har i sinde at bede USA om penge.

- Hertugen og hertuginden af Sussex har ingen planer om at spørge den amerikanske regering for midler til beskyttelse. Privatbetalt beskyttelse er blevet arrangeret, skriver talsmanden.

Tidligere på året kom det frem, at Harry og Meghan - hertugen og hertuginden af Sussex - fratages de titler og roller, som de har udfyldt som en del af den royale familie, og at de giver afkald på deres apanage.

Harry, der er afdøde prinsesse Dianas yngste søn, sagde, at han ønskede at leve et mere fredeligt og uafhængigt liv.

Prins Harry og Meghan vil træde tilbage fra deres royale pligter 31. marts.

Meghan er vokset op i Los Angeles, hvor hendes mor stadig bor.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Seneste sport

Seneste kendte og royale