To danske hundeførere har været udsendt til den spanske eksklave Ceuta som led i en planlagt Frontex-operation og ikke på grund af den seneste tilstrømning af migranter.

Det skriver Rigspolitiet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- De to danske politifolk har således ikke været udsendt som følge af den ekstraordinære migrantsituation i Ceuta, og de har ikke patruljeret ved migranthavnen i Ceuta, heller ikke før den ekstraordinære tilstrømning af migranter.

- I forbindelse med migranthændelsen har de to udsendte løst de samme opgaver som før hændelsen.

De to danske politifolk har været udsendt i Ceuta de seneste cirka otte uger, oplyser Rigspolitiet.

I slutningen af 2025 blev det ifølge Rigspolitiet aftalt, at dansk politi blandt andet skulle bidrage med to hundeførere og to politiuddannede hunde til Ceuta som en del af det danske bidrag til Frontex.

Frontex er EU's grænseagentur, som har til opgave at hjælpe EU-lande med at passe på EU's ydre grænser, stoppe ulovlig migration og standse kriminalitet på tværs af lande.

Dansk politi udsender hvert år omkring 75-80 politifolk til Frontex i en lang række lande i EU- og Schengen-området, herunder Spanien, oplyser Rigspolitiet.

Ceuta er en spansk eksklave, der ligger på den nordafrikanske kyst, med grænse til Marokko. Der bor omkring 85.000 mennesker, og arealet er lidt mindre end Anholt.

Titusindvis af migranter forsøgte i sidste uge at komme ind over grænsen til Ceuta fra Marokko med et håb om en fremtid i Europa.

Det kom bag på mange, at grænsen ved Ceuta pludselig blev løbet over ende. Migranterne svømmede primært til Ceuta fra området omkring den marokkanske by Fnideq.

Mindst 75 mennesker døde i forsøget på at nå Ceuta, har den spanske indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, oplyst. Langt størstedelen af de omkring 72.000 migranter er blevet sendt tilbage.

RITZAU

To danske hundeførere har været udsendt til den spanske eksklave Ceuta som led i en planlagt Frontex-operation og ikke på grund af den seneste tilstrømning af migranter.

Det skriver Rigspolitiet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- De to danske politifolk har således ikke været udsendt som følge af den ekstraordinære migrantsituation i Ceuta, og de har ikke patruljeret ved migranthavnen i Ceuta, heller ikke før den ekstraordinære tilstrømning af migranter.

- I forbindelse med migranthændelsen har de to udsendte løst de samme opgaver som før hændelsen.

De to danske politifolk har været udsendt i Ceuta de seneste cirka otte uger, oplyser Rigspolitiet.

I slutningen af 2025 blev det ifølge Rigspolitiet aftalt, at dansk politi blandt andet skulle bidrage med to hundeførere og to politiuddannede hunde til Ceuta som en del af det danske bidrag til Frontex.

Frontex er EU's grænseagentur, som har til opgave at hjælpe EU-lande med at passe på EU's ydre grænser, stoppe ulovlig migration og standse kriminalitet på tværs af lande.

Dansk politi udsender hvert år omkring 75-80 politifolk til Frontex i en lang række lande i EU- og Schengen-området, herunder Spanien, oplyser Rigspolitiet.

RITZAU

Colombias afgående forsvarsminister advarer onsdag mod mulige terrorhandlinger under indsættelsen af den nyvalgte præsident Abelardo De la Espriella.

Det sker til den colombianske radiostation La FM, skriver nyhedsbureauet AFP.

Indsættelsen af den nye præsident finder efter planen sted fredag i den sydvestlige by Cali. Byen er landets tredjestørste og har den seneste tid været ramt af guerillaangreb. Den ligger tæt på områder, som er kontrolleret af oprørsgrupper.

Den 48-årige De la Espriella har tidligere bedt Kongressen om at flytte indsættelsesceremonien fra Colombias hovedstad, Bogotá, til Cali.

Højrefløjskandidaten tog en snæver sejr i anden runde af præsidentvalget i juni. Han lovede blandt andet at føre en hård linje over for de forskellige væbnede grupper i landet.

Som del af sin politik på området vil han afvikle sin forgænger Gustavo Petros strategi om "total fred", som bygger på forhandlinger med guerillagrupperne.

Colombias forsvarsminister, Pedro Sánchez, siger, at der er en "trussel" om angreb på dagen for ceremonien.

Den ventes at blive overværet af blandt andre præsidenterne for Argentina, Paraguay, Chile og Ecuador samt Spaniens kong Felipe.

- De kriminelle vil efter al sandsynlighed forsøge at forstyrre denne demokratiske begivenhed med terrorhandlinger, siger Sánchez til La FM.

Colombias væbnede styrker vil indsætte 11.000 soldater for at sikre arrangementet, skriver AFP.

Myndighederne har desuden forbudt droneflyvning over byen og de omkringliggende områder, fordi guerillagrupper tidligere har brugt droner til at kaste sprængstoffer.

I departementet Cauca nær Cali opererer en udbryderfraktion af Farc-guerillaen under ledelse af Iván Mordisco, som er dæknavnet på Colombias mest eftersøgte guerillaleder.

De la Espriella ønskede angiveligt oprindeligt at afholde sin indsættelse i Cauca, men ændrede senere planerne med henvisning til vejret.

RITZAU

Colombias afgående forsvarsminister advarer onsdag mod mulige terrorhandlinger under indsættelsen af den nyvalgte præsident Abelardo De la Espriella.

Det sker til den colombianske radiostation La FM, skriver nyhedsbureauet AFP.

Indsættelsen af den nye præsident finder efter planen sted fredag i den sydvestlige by Cali. Byen er landets tredjestørste og har den seneste tid været ramt af guerillaangreb. Den ligger tæt på områder, som er kontrolleret af oprørsgrupper.

Den 48-årige De la Espriella har tidligere bedt Kongressen om at flytte indsættelsesceremonien fra Colombias hovedstad, Bogotá, til Cali.

Højrefløjskandidaten tog en snæver sejr i anden runde af præsidentvalget i juni. Han lovede blandt andet at føre en hård linje over for de forskellige væbnede grupper i landet.

Som del af sin politik på området vil han afvikle sin forgænger Gustavo Petros strategi om "total fred", som bygger på forhandlinger med guerillagrupperne.

Colombias forsvarsminister, Pedro Sánchez, siger, at der er en "trussel" om angreb på dagen for ceremonien.

Den ventes at blive overværet af blandt andre præsidenterne for Argentina, Paraguay, Chile og Ecuador samt Spaniens kong Felipe.

- De kriminelle vil efter al sandsynlighed forsøge at forstyrre denne demokratiske begivenhed med terrorhandlinger, siger Sánchez til La FM.

RITZAU

En hændelse med en drone i lufthavnen i Leipzig i det østlige Tyskland var et "hybridt angrebsscenarie".

Det siger den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

- Vi må antage, at dette er en meget alvorlig sikkerhedshændelse, siger han onsdag aften.

Tidligere på dagen kom det frem, at tysk antiterrorpoliti havde åbnet en efterforskning af sagen, hvor en drone med sprængstof blev fundet i lufthavnen Leipzig/Halle i løbet af natten.

Dele af lufthavnen, som er et af Europas største fragtknudepunkter, måtte lukke ned, inden den senere kunne genoptage driften.

Den eksplosive drone udgør et "nyt trusselsniveau", siger Dobrindt onsdag.

Han siger ifølge Tagesschau, at det ikke er "udført af amatører", men meget "professionelt forberedt", og at det kræver en "stor mængde teknisk erfaring".

Ganske vist er droneobservationer ikke noget nyt, forklarer han, men det er droner med sprængstoffer.

Dronen blev desarmeret af tyske specialister efter at være blevet undersøgt med et røntgenapparat.

Dobrindt siger ifølge dpa, at der stadig pågår undersøgelser af, hvilken type sprængstof der var tale om, dronens design, oprindelse, og hvem der står bag hændelsen.

Videooptagelser viser ifølge nyhedsbureauet AFP, at dronen blev desarmeret i nærheden af et ukrainsk fragtfly.

Ukraines ambassadør i Tyskland, Oleksii Makeiev, er ikke i tvivl om, hvem der står bag:

- Hvem skulle det ellers være end Rusland? siger han til tv-kanalen Welt TV ifølge AFP.

Rusland har umiddelbart ikke kommenteret sagen.

Lufthavnen Leipzig/Halle ligger mellem de tyske byer Leipzig og Halle i det østlige Tyskland og har også passagerflyvninger.

Lufthavnen spiller en central rolle i transporten af militært udstyr for det tyske forsvar og Nato-allierede. Den fungerer desuden som base for Ukraines fragtflyselskab Antonov Airlines, skriver AFP.

Samtidig med dronehændelsen efterforskes en situation, hvor et fragtfly ramte et ukendt objekt tæt på Leipzig/Halle-lufthavnen.

Flyet ramte objektet, efter at det var blevet omdirigeret - det landede efter sammenstødet med objektet i Hannover og havde kun mindre skader.

Det vides ikke, hvorfra objektet kom, hvad det var, og om der er en sammenhæng mellem sagerne.

RITZAU

Den amerikanske delstat New Mexico har onsdag sagsøgt USA's justitsministerium med krav om adgang til uredigerede sagsakter om Jeffrey Epstein.

Delstaten hævder, at ministeriet obstruerer dens efterforskning af den afdøde seksualforbryder ved at nægte at udlevere dokumenterne.

Søgsmålet optrapper den politisk betændte strid om justitsministeriets Epstein-dokumenter. Det er en sag, der har plaget USA's præsident Donald Trumps administration.

Delstatens efterforskning kan få internationale konsekvenser, hvis den fører til identifikation og retsforfølgelse af personer, der mistænkes for at have begået seksuelle overgreb mod piger og kvinder på Epsteins ranch i New Mexico.

New Mexico, som er ledet af Demokraterne, genoptog sin efterforskning af Epstein i februar.

Delstaten anmodede om uredigerede dokumenter fra det amerikanske justitsministerium for at identificere besøgende og ansatte på Zorro Ranch, som angiveligt deltog i forbrydelser eller var vidner til dem.

Justitsministeriet har oplyst, at det har udleveret nogle dokumenter, men at det på grund af regler om beskyttelse af privatlivets fred har været forhindret i at udlevere andet materiale.

- Føderal passivitet forsinker ikke blot efterforskningen. Den forlænger og forværrer de overlevendes lidelser, hedder det i søgsmålet fra New Mexico.

USA's justitsministerium har som svar på søgsmålet sagt, at det hverken er forpligtet eller har tilladelse til at udlevere oplysninger, der kan identificere ofre.

Mere end fem måneder inde i delstatens efterforskning har New Mexicos justitsminister Raul Torrez endnu ikke offentliggjort nogen resultater.

Han siger, at delstaten ikke har rejst tiltale mod nogen endnu, fordi man er nødt til at se de uredigerede Epstein-dokumenter først.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

RITZAU/Reuters

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har tilbagebetalt omkring 100 milliarder dollar i told - omkring 647 milliarder kroner.

Tilbagebetalingen er sket, efter at USA's højesteret tidligere på året underkendte en række af Trump-administrationens toldsatser.

Omkring 60 procent af i alt 166 milliarder dollar er blevet tilbagebetalt, viser retsdokumenter.

Pengene går til de importører, der havde betalt tolden.

Trump har gjort told til en central del af sin udenrigspolitik. Han indførte omfattende told på handelspartnere, efter at han vendte tilbage i Det Hvide Hus sidste år.

Højesteret i USA fastslog dog i februar, at Trumps toldhammer var en overskridelse af hans beføjelser.

Det juridiske nederlag var et stort tilbageslag for præsidentens mulighed for frit at anvende told som et politisk redskab. Trump havde forsøgt at bruge told som forhandlingsmiddel over for både USA's allierede og konkurrenter.

Siden afgørelsen i højesteret har Trump taget nye metoder i brug for at genindføre told over for en række handelspartnere. Det har udløst nye retssager.

Trump-administrationen indførte den 24. juli nye toldsatser på 10 og 12,5 procent over for 60 handelspartnere - herunder EU.

Begrundelsen var, at handelspartnerne ikke gør nok for at forhindre eksport af varer fremstillet ved tvangsarbejde, lød det.

Det har fået 25 delstater i USA til at sagsøge Trump-administrationen. Delstaterne, der alle enten har en demokratisk justitsminister eller guvernør, mener, at Trumps seneste toldsatser overskrider hans lovmæssige beføjelser.

Søgsmålet er blevet indgivet ved den amerikanske domstol U.S. Court of International Trade i New York City og følger tidligere retssager anlagt af mindre amerikanske virksomheder, som også ønsker toldsatserne standset.

RITZAU/AFP

En hændelse med en drone i lufthavnen i Leipzig i det østlige Tyskland var et "hybridt angrebsscenarie".

Det siger den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

- Vi må antage, at dette er en meget alvorlig sikkerhedshændelse, siger han onsdag aften.

Tidligere på dagen kom det frem, at tysk antiterrorpoliti havde åbnet en efterforskning af sagen, hvor en drone med sprængstof blev fundet i lufthavnen Leipzig/Halle i løbet af natten.

Dele af lufthavnen, som er et af Europas største fragtknudepunkter, måtte lukke ned, inden den senere kunne genoptage driften.

Den eksplosive drone udgør et "nyt trusselsniveau", siger Dobrindt onsdag.

Han siger ifølge Tagesschau, at det ikke er "udført af amatører", men meget "professionelt forberedt", og at det kræver en "stor mængde teknisk erfaring".

Ganske vist er droneobservationer ikke noget nyt, forklarer han, men det er droner med sprængstoffer.

Dronen blev desarmeret af tyske specialister efter at være blevet undersøgt med et røntgenapparat.

Dobrindt siger ifølge dpa, at der stadig pågår undersøgelser af, hvilken type sprængstof der var tale om, dronens design, oprindelse, og hvem der står bag hændelsen.

Lufthavnen ligger mellem de tyske byer Leipzig og Halle i det østlige Tyskland og har også passagerflyvninger.

Samtidig med dronehændelsen efterforskes en situation, hvor et fragtfly ramte et ukendt objekt tæt på Leipzig/Halle-lufthavnen.

Flyet ramte objektet, efter at det var blevet omdirigeret - det landede efter sammenstødet med objektet i Hannover og havde kun mindre skader.

Det vides ikke, hvorfra objektet kom, hvad det var, og om der er en sammenhæng mellem sagerne.

RITZAU

Det er "meget svært" at kommunikere med Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, lige nu.

Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, i et interview med statsligt tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det er meget svært at kommunikere med ham i øjeblikket, men under alle omstændigheder er hans tilstedeværelse en meget stor kilde til styrke for os, så vi kan fortsætte, siger Pezeshkian ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hvorfor det er svært at kommunikere med ham, fremgår ikke umiddelbart.

Khamenei har ikke vist sig offentligt, siden et amerikansk-israelsk angreb 28. februar dræbte hans far, ayatollah Ali Khamenei.

Ved samme angreb blev Mojtaba Khamenei angiveligt alvorligt såret. New York Times har tidligere beskrevet, at han skjuler sig og er svær at nå frem til, da han frygter et israelsk angreb.

Tre kilder tæt på den inderste cirkel omkring Khamenei har til Reuters sagt, at han fik alvorlige skader på ansigtet og benene.

Han har udsendt skriftlige meddelelser, siden han blev udnævnt som øverste leder 8. marts. Men der har endnu ikke været meddelelser på lyd eller med billede.

Højtstående kilder siger til Reuters, at det skyldes sundheds- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Mojtaba Khamenei viste sig heller ikke i forbindelse med sin fars begravelse i sidste måned.

Han udsendte dog en skriftlig meddelelse, hvori han lovede hævn for farens død.

Fordi han har holdt lav profil på et tidspunkt, hvor Iran er i konflikt med USA, har der ifølge Reuters været spekulationer om Mojtaba Khameneis forhold til andre iranske topfolk.

Præsident Masoud Pezeshkian forsvarer ifølge AFP sin leder og siger, at han har holdt produktive møder med Khamenei og er blevet mødt med "venlighed og meget sund logik".

- Desværre giver den nuværende situation visse ondsindede personer mulighed for at beskrive ham anderledes og tegne et andet billede af ham, siger Pezeshkian ifølge AFP.

RITZAU

En hændelse med en drone i lufthavnen i Leipzig i det østlige Tyskland var et "hybridt angrebsscenarie".

Det siger den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, ifølge nyhedsbureauet dpa onsdag aften.

Tidligere på dagen kom det frem, at tysk antiterrorpoliti havde åbnet en efterforskning af sagen, hvor en drone med sprængstof blev fundet i lufthavnen Leipzig/Halle i løbet af natten.

Dele af lufthavnen, som er et af Europas største fragtknudepunkter, måtte lukke ned.

Den eksplosive drone, som blev desarmeret af tyske specialister, udgør et "nyt trusselsniveau", siger Dobrindt onsdag.

Lufthavnen ligger mellem de tyske byer Leipzig og Halle i det østlige Tyskland og har også passagerflyvninger.

RITZAU

Det er "meget svært" at kommunikere med Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, lige nu.

Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, i et interview med statsligt tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hvorfor det er svært at kommunikere med ham, fremgår ikke umiddelbart.

Khamenei har ikke vist sig offentligt, siden et amerikansk-israelsk angreb 28. februar dræbte hans far, ayatollah Ali Khamenei.

Ved samme angreb blev Mojtaba Khamenei angiveligt alvorligt såret. New York Times har tidligere beskrevet, at han skjuler sig og er svær at nå frem til, da han frygter et israelsk angreb.

Tre kilder tæt på den inderste cirkel omkring Khamenei har til Reuters sagt, at han fik alvorlige skader på ansigtet og benene.

Han har udsendt skriftlige meddelelser, siden han blev udnævnt som øverste leder 8. marts. Men der har endnu ikke været meddelelser på lyd eller med billede.

Højtstående kilder siger til Reuters, at det skyldes sundheds- og sikkerhedsmæssige hensyn.

RITZAU

Fire mænd er blevet stukket ned i området Covent Garden centralt i London, og en kvinde er blevet anholdt.

Det oplyser britisk politi onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fire personer blev behandlet på stedet og bragt til et nærliggende traumecenter, oplyser en talsperson for Londons ambulancetjeneste.

To mænd blev behandlet for skader, der ikke antages at være livstruende eller livsforandrende, skriver The Guardian, mens de to andre er blevet udskrevet.

Den anholdte er en 47-årig kvinde, siger en talsperson for politiet i London til Sky News.

Hun er blevet anholdt på baggrund af mistanke om besiddelse af et våben samt overfald.

Politiet er efterfølgende kommet med yderligere detaljer til Sky. I meldingen uddybes det, at politiet mener, at hændelsen er relateret til psykisk sygdom, og at en saks er blevet beslaglagt på stedet.

De fire mænd er henholdsvis 34, 39, 42 og 52 år. De blev fundet med stiksår på stedet.

Beredskaber og politi blev kaldt ud til stedet kort før klokken 12.30 lokal tid.

Også en ambulancehelikopter blev sendt til stedet, men de fire patienter blev bragt væk fra stedet i køretøjer, fremgår det af udtalelser til Sky News.

Hændelsen fandt sted på Endell Street, som ligger tæt på den centrale plads i Covent Garden, som er et populært sted blandt turister og kendt for blandt andet gadeartister.

- Der vil være en synlig politimæssig tilstedeværelse i området, mens beviser bliver indsamlet på gerningsstedet, og vi takker offentligheden for dens forståelse, hedder det i en udtalelse fra politiet ifølge The Guardian.

RITZAU

Den netop afsatte ukrainske ambassadør i USA, Olha Stefanisjyna, bliver nu undersøgt af Ukraines antikorruptionsmyndighed, efter at hun er blevet anklaget for ulovlig berigelse.

Det siger en anklager under en høring ved Ukraines antikorruptionsdomstol ifølge det ukrainske medie The Kyiv Independent.

Stefanisjyna skulle ifølge anklageren blandt andet have undladt at oplyse om to lejligheder og de kontanter, hun brugte på renoveringerne af dem.

Hun menes ifølge anklageren at have haft større udgifter, end hvad hun havde af indkomst og opsparing.

Ifølge mediet overvejer retten nu foranstaltninger før retssagen mod Stefanisjyna.

Anklageren foreslår en kaution på 1,9 millioner kroner.

Stefanisjyna blev for nylig afsat af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Det skete den 3. august efter knap et år på posten.

Hun skrev efterfølgende på Facebook, at beslutningen var hendes og skyldtes "personlige omstændigheder".

I en opdatering onsdag skriver hun, at retssystemet må gøre sit arbejde, og at en undersøgelse ikke er ensbetydende med, at hun er kendt skyldig.

Hun siger, at hun allerede har "adresseret mange af de spørgsmål, som nu bliver rejst i medierne, herunder dem omhandlende fast ejendom".

- For mit eget vedkommende vil jeg gøre, hvad jeg skal: roligt og på lovlig vis forsvare mig. Jeg er ikke i tvivl om udfaldet, skriver hun.

Zelenskyj gennemførte sidste måned en større regeringsrokade. Der ventes også en større rokade på ambassadørposterne.

Ambassadørstoppet er sket, på et tidspunkt hvor Ukraine forsøger at lægge pres på USA for at levere Patriot-luftforsvarsmissiler til at modstå russiske angreb.

RITZAU

Abdul El-Sayed har onsdag vundet Demokraternes primærvalg om at blive kandidat til en senatsplads for Michigan.

El-Sayeds sejr anses for at være en stor sejr for den progressive fløj i Demokraterne. Det er den mere venstreorienterede del af partiet.

- Med Muhammad Alis ord: Vi rystede verden ("we shook up the world", red.), siger han efterfølgende med henvisning til et berømt citat fra den amerikanske bokselegende.

Han står med 99 procent af stemmerne optalt til 48,5 procent af stemmerne mod 47,5 til Haley Stevens, en mere moderat skikkelse med støtte fra demokratiske og proisraelske grupper.

Det fremgår af nyhedsbureauet AP's tal.

Til november skal 41-årige El-Sayed forsøge at vinde kampen om senatspladsen mod republikanske Mike Rogers. Han havde ingen modkandidat i Det Republikanske Parti.

El-Sayed går blandt andet ind for skattefinansieret universel sygeforsikring og har kaldt Israels handlinger i Gaza for folkedrab.

- Mit håb er, at vores demokrati aldrig bliver det samme, siger han onsdag på et pressemøde.

- Fra nu af kan vi altid sige: "Nej, dette er folkets demokrati, og vi vil altid eje det."

El-Sayeds sejr kan puste til debatten om Demokraternes fremtidige retning, blandt andet angående den økonomiske politik og i forhold til anti-establishment-debatter samt en mulig hårdere kurs mod Israel.

Fremtrædende skikkelser i partiet havde delt deres støtte mellem El-Sayed og Stevens.

De progressive senatorer Bernie Sanders og Elizabeth Warren støttede den nu 41-årige primærvalgsvinder.

Imens havde Haley Stevens støtte fra Senatets demokratiske mindretalsleder, Chuck Schumer, og Michigan-guvernøren Gretchen Whitmer, som i 2018 slog El-Sayed i et primærvalg forud for guvernørvalget.

Schumer og den fremtrædende senator Kirsten Gillibrand støtter progressive El-Sayed i en fælles meddelelse.

- Demokraterne står forenede om et fælles mål: at sætte en stopper for Donald Trump ved at besejre hans republikanske støtter og generobre Senatet, står der.

Det amerikanske midtvejsvalg finder sted 3. november.

RITZAU/Reuters

Den tidligere ukrainske ambassadør i USA, Olha Stefanisjyna, bliver nu undersøgt af Ukraines antikorruptionsmyndighed, efter at hun er blevet anklaget for ulovlig berigelse.

Det siger en anklager under en høring ved Ukraines antikorruptionsdomstol ifølge det ukrainske medie The Kyiv Independent.

Stefanisjyna skulle ifølge anklageren blandt andet ikke have deklareret to lejligheder og de kontanter, hun brugte på renoveringerne af dem.

Ifølge mediet overvejer retten nu restriktioner for Stefanisjyna.

Stefanisjyna blev fyret af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, den 3. august efter knap et år på posten.

RITZAU

Abdul El-Sayed har onsdag vundet Demokraternes primærvalg om at blive kandidat til en senatsplads for Michigan.

El-Sayeds sejr anses for at være en stor sejr for den progressive fløj i Demokraterne. Det er den mere venstreorienterede del af partiet.

Han står med 99 procent af stemmerne optalt til 48,5 procent af stemmerne mod 47,5 til Haley Stevens, en mere moderat skikkelse med støtte fra demokratiske ledere og proisraelske grupper.

Det fremgår af nyhedsbureauet AP's tal.

Til november skal 41-årige El-Sayed forsøge at vinde kampen om senatspladsen mod republikanske Mike Rogers. Han havde ingen modkandidat i Det Republikanske Parti.

El-Sayed går blandt andet ind for skattefinansieret universel sygeforsikring og har kaldt Israels handlinger i Gaza for folkedrab.

- Mit håb er, at vores demokrati aldrig bliver det samme, siger han onsdag på et pressemøde.

- Fra nu af kan vi altid sige: "Nej, dette er folkets demokrati, og vi vil altid eje det."

RITZAU/Reuters