En mand i 60'erne er død efter en lejlighedsbrand i Nørresundby tirsdag aften.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Mandens pårørende er underrettet.

Tirsdag aften oplyste Nordjyllands Politi til Ritzau, at en mand var i kritisk tilstand efter en lejlighedsbrand i et etagebyggeri i Nørresundby.

- Der er kraftige flammer, der står ud af fordøren og på ejendommen, så vores patrulje har ikke udstyr til at komme ind i forhold til ild og røg. Beredskabet kommer hurtigt frem og ind i lejligheden, oplyste den vagthavende i politikredsen tirsdag aften.

Lejlighedens beboer blev fundet ukontaktbar i lejligheden, modtog hjerte-lunge-redning og blev bragt til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand.

Ifølge TV2 Nord blev flere beboere i området evakueret.

Det er endnu uvist, hvordan branden opstod, men intet tyder på, at der er sket noget kriminelt, siger politikommissær Carsten Straszek til TV2 Nord.

/ritzau/

En større brand er onsdag brudt ud ved et jødisk supermarked i bydelen Golders Green i den nordlige del af London.

Det skriver det britiske medie The Independent.

Omkring 100 brandfolk og 15 brandbiler er rykket ud til branden.

BBC skriver også om branden, og her lyder det, at supermarkedet ligger i en bygning med flere lejligheder.

Brandvæsnet i London oplyser i en udtalelse, at den første anmeldelse om branden blev modtaget klokken 06.45 lokal tid - 07.45 dansk tid.

- Branden påvirker en forretning i stueetagen og et lagerområde bag forretningen, skriver Londons brandvæsen.

Branden udvikler kraftig røg, og indbyggerne i området omkring supermarkedet opfordres derfor til at lukke vinduer og døre.

Årsagen til branden kendes onsdag formiddag endnu ikke, og det vides derfor heller ikke, om branden er påsat.

Golders Green er hjemsted for en stor del af Londons jødiske befolkning.

De seneste måneder har der været flere formodede angreb rettet mod jøder og jødiske institutioner i London - herunder i Golders Green.

I slutningen af april blev to jødiske mænd overfaldet med kniv i Golders Green, og i marts blev der sat ild til flere ambulancer fra den jødiske ambulancetjeneste Hatzola i samme bydel.

Derudover har der flere steder i London været formodede brandangreb mod synagoger.

Som følge af episoderne har politiet i London oprettet en særlig enhed, der har fokus på at beskytte det jødiske mindretal i den britiske hovedstad.

Indtil videre udgøres enheden af 100 betjente.

De skal dels patruljere i Londons gader og udføre særlige bevogtnings- og antiterroropgaver.

/ritzau/

EU-Kommissionen ønsker at gå forrest i den grønne omstilling af Europa.

Men de indkøbte el-biler, der skal gøre Kommissionens bilflåde klimaneutral, sætter flere EU-kommissærers tålmodighed på prøve.

Det skriver mediet Politico, der har talt med embedsmænd fra tre centralt placerede EU-kommissærers kabinetter.

Det er især de lange ture på 440 kilometer fra Bruxelles til Strasbourg, som sætter begejstringen for den grønne omstilling på prøve, skriver Politico.

Elbilernes batteri er nemlig ikke kraftigt nok til at køre hele vejen til Strasbourg.

Derfor indebærer turene et pitstop på en tankstation i Luxembourg, der ligger på vejen mellem Strasbourg og Bruxelles.

Det er en tur, som EU-kommissærerne ofte må tage, fordi Kommissionen holder sit møde i Strasbourg i de uger, hvor EU-Parlamentet har samling der i stedet for i Bruxelles.

På de omkring fem timer lange ture må EU-kommissærerne ifølge Politico derfor vente på, at batterierne i elbilen bliver opladt på ny. Det skulle tage 20-30 minutter.

Kommissærerne kan kun undgå opladningsstoppet, hvis chaufførerne sænker farten for at nedsætte batteriets forbrug under kørslen.

- Men det virker ikke rigtig, siger en embedsmand, der arbejder for en af de irriterede EU-kommissærer til Politico.

Turen kan på den måde strække sig til syv timer, lyder det.

EU-Kommissionen har ellers gjort en stor indsats for selv at leve op til EU's grønne ambitioner.

Efter planen skal EU-Kommissionens bilflåde på 128 køretøjer være fuldstændig emissionsfri inden 2027.

Og man er allerede godt på vej.

Ifølge en talsmand for Kommissionen er omkring 80 procent af flåden nu elektrisk.

Vognparken omfatter dog store BMW-modeller, der er uegnede til langdistancerejser uden opladning, siger en embedsmand til Politico.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er dog undtaget fra kravet om at køre elbil.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal von der Leyens bil være pansret. Men der findes ikke nogen passende pansret elbilmodel i øjeblikket, siger en embedsmand til Politico.

En kommissær har dog fundet en vej uden om elbilerne, oplyser tre embedsmænd til netmediet.

Den ungarske EU-kommissær, Olivér Várhely, har ifølge embedsmændene flere gange taget turen til Strasbourg i en varevogn sammen med sit team i stedet for at benytte den elbil, han er blevet tildelt.

/ritzau/

En større brand er onsdag brudt ud ved et jødisk supermarked i bydelen Golders Green i den nordlige del af London.

Det skriver det britiske medie The Independent.

Omkring 100 brandfolk og 15 brandbiler er rykket ud til branden.

BBC skriver også om branden, og her lyder det, at supermarkedet ligger i en bygning med flere lejligheder.

Brandvæsnet i London oplyser ifølge BBC, at den første anmeldelse om branden blev modtaget klokken 06.45 lokal tid - 07.45 dansk tid.

De seneste måneder har der været flere formodede angreb rettet mod jøder og jødiske institutioner i London - herunder i Golders Green.

I slutningen af april blev to jødiske mænd overfaldet med kniv i Golders Green, og i marts blev der sat ild til flere ambulancer fra den jødiske ambulancetjeneste Hetzola i samme bydel.

Derudover har der flere steder i London været formodede brandangreb mod synagoger.

/ritzau/

Lederen af Hamas' væbnede fløj, Mohammed Odeh, er blevet dræbt under et israelsk angreb på Gaza By tirsdag.

Det skriver Israels forsvarsminister, Israel Katz, onsdag morgen i et opslag på det sociale medie X.

Forsvarsministeren meddelte tirsdag aften i en udtalelse sammen med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at et angreb i Gaza tirsdag var rettet mod netop Odeh.

Angrebet fandt sted, 11 dage efter at Odehs seneste forgænger, Izz al-Din al-Haddad, blev dræbt i et israelsk angreb den 15. maj.

Netanyahu og Katz beskrev efterfølgende al-Haddad som en person med en central rolle under angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Det samme var Mohammed Odeh, skrev Netanyahu og Katz i deres fælles udtalelse tirsdag aften.

- Odeh var chef for Hamas' efterretningstjeneste under massakren den 7. oktober og blev for cirka en uge siden udnævnt til efterfølger for Izz al-Din al-Haddad, lød det i erklæringen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hamas stod i spidsen for angrebet på Israel 7. oktober 2023, hvor cirka 1200 personer blev dræbt, og 250 personer blev taget som gidsler.

Angrebet fik Israel til at iværksætte krigen mod Hamas i Gaza.

Hamas og Israel nåede i oktober sidste år frem til en aftale, der stoppede de mest omfattende kamphandlinger, men det er ikke lykkedes at nå frem til en permanent og varig løsning på konflikten i det palæstinensiske område.

Siden aftalen har der været sporadiske israelske angreb i Gaza, ligesom Israel har beskyldt militante i området for at angribe israelske soldater.

Situationen i det palæstinensiske område fik i sidste uge de tre internationale hjælpeorganisationer Oxfam, Save the Children og Refugees International til at advare om katastrofale humanitære forhold. Opråbet handlede ikke primært om angreb, men om mangel på basale fornødenheder i Gaza.

Ifølge organisationerne nægter Israel de fleste erfarne hjælpeorganisationer at bringe tilstrækkelige mængder forsyninger ind i området. Det gælder blandt andet udstyr til reparation af vandforsyninger, telte og medicinsk udstyr.

Våbenhvilen i Gaza trådte officielt i kraft den 10. oktober 2025.

Den første fase af våbenhvilen førte til frigivelsen af de sidste gidsler, der blev taget af Hamas under angrebet på Israel 7. oktober 2023, i bytte for palæstinensere tilbageholdt af Israel.

Den næste fase – som involverer en afvæbning af Hamas og en gradvis tilbagetrækning af den israelske hær, som stadig kontrollerer mere end halvdelen af Gaza – er ikke trådt i kraft.

/ritzau/

Socialdemokratiet indkalder en række partier til nye forhandlinger om at danne regering onsdag og torsdag.

Det fremgår af en pressemeddelelse om forhandlingerne, som har nået en ny fase, efter at nogle af partierne er begyndt at forhandle samlet, mens andre fortsat møder op hver for sig.

Enhedslisten og Alternativet er hver for sig indkaldt onsdag, hvilket var bekræftet af partierne. Det er klokken 11.15 og 14.30.

Torsdag er SF, De Radikale og Moderaterne samt de nordatlantiske medlemmer af Folketinget indkaldt til forhandlinger på Marienborg, som er statsministerens embedsbolig.

De nordatlantiske medlemmer mødes klokken 14.00, mens partierne mødes klokken 17.00 torsdag.

Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne har tilsammen 82 mandater og får derfor brug for andre partier til at støtte dem.

Med Enhedslistens mandater når de over 90 mandater, hvilket er nok til at sikre et flertal. Alternativet kan blive tilføjet som støtteparti, hvilket også kan gælde nogle af de nordatlantiske mandater.

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale har forhandlet i pinsen, men der var ikke officielle forhandlinger tirsdag.

Dagen blev i stedet brugt på at regne nogle ting igennem og at afklare spørgsmål mellem visse partier.

Søndag begyndte de nye forhandlinger, efter at fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) var blevet udpeget til kongelig undersøger.

Inden da havde Venstres formand, Troels Lund Poulsen, haft rollen som kongelig undersøger i to uger.

Men Moderaterne havde ikke appetit på en VLAK-regering, og derfor er det igen forhandlinger med Mette Frederiksen for bordenden.

Her sad hun over seks uger efter folketingsvalget 24. marts, inden at Moderaterne mistede tålmodigheden og gav Venstres formand en chance.

Der blev søndag forhandlet i omkring otte timer på Marienborg, og mandag varede forhandlingerne i over otte timer.

Forhandlingerne har slået alle rekorder for, hvor lang tid det tager at få en regering på plads.

/ritzau/

Lederen af Hamas' væbnede fløj, Mohammed Odeh, er blevet dræbt under et israelsk angreb på Gaza By tirsdag.

Det skriver Israels forsvarsminister, Israel Katz, onsdag morgen i et opslag på det sociale medie X.

Forsvarsministeren meddelte tirsdag aften i en udtalelse sammen med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at et angreb i Gaza tirsdag var rettet mod netop Odeh.

Angrebet fandt sted 11 dage efter, at Odehs forgænger, Izz al-Din al-Haddad, blev dræbt i et israelsk angreb den 15. maj.

Netanyahu og Katz beskrev efterfølgende al-Haddad som en person med en central rolle under angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Det samme var Mohammed Odeh, skrev Netanyahu og Katz i deres fælles udtalelse tirsdag aften.

- Odeh var chef for Hamas' efterretningstjeneste under massakren den 7. oktober og blev for cirka en uge siden udnævnt til efterfølger for Izz al-Din al-Haddad, lød det i erklæringen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hamas stod i spidsen for angrebet på Israel 7. oktober 2023, hvor cirka 1200 personer blev dræbt, og 250 personer taget som gidsler.

Angrebet fik Israel til at iværksætte krigen mod Hamas i Gaza.

Hamas og Israel nåede i oktober sidste år frem til en aftale, der stoppede de mest omfattende kamphandlinger, men det er ikke lykkedes at nå frem til en permanent og varig løsning på konflikten i det palæstinensiske område.

/ritzau/

SVM-regeringen levede ikke op til sin egen hovedregel om at sikre en ordentlig høringsfrist, når organisationer og myndigheder skal komme med input til lovforslag.

Det fremgår af en opgørelse fra den private tænketank Institut for Reguleringsstudier, som viser, at hver tredje lovforslag og bekendtgørelse har haft en kortere høringsfrist end de fire uger.

Det skriver Politiken onsdag.

- Det viser, at hvis SVM-regeringen havde en ambition om at skulle leve op til den her anbefaling for god lovkvalitet, er den ikke lykkedes med det, siger direktør i tænketanken Jonas Herby.

Det har været et problem i årevis, men Jonas Herby understreger, at det ifølge hans tal "går bedre end tidligere", og at andelen af kortere høringsfrister de seneste år er faldet.

I regeringsgrundlaget aftalte partierne, at "lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar" efter at flere tidsfrister var blevet overskredet under særligt coronatiden, hvor det hastede med lovgivning.

- Regeringen vil derfor have fokus på, at den vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes, stod der i regeringsgrundlaget fra 2022.

Men da beslutningen om at afskaffe store bededag som hellig- og fridag skulle gennemføres en måned efter i 2023, var høringsfristen på syv dage.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har været dårligst til at overholde høringsfristerne.

240 af de 415 lovforslag og bekendtgørelser i løbet af den seneste valgperiode er blevet behandlet med høringsfrister på mindre end fire uger. Det svarer til 57,8 procent.

Danmarks Naturfredningsforening er storleverandør af høringssvar, når lovforslag fra Christiansborg sendes ud til organisationer og aktører, som kan komme med input. Foreningen kalder det et problem.

- Ikke kun skaber det et pres ind i en demokratisk organisation som vores. Men generelt er det et demokratisk problem, siger Anna Bak Jäpelt, der er landbrugspolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

Politiken har kontaktet ministeriet, som ikke ønsker at svare og begrunder det med den korte høringsfrist, Politiken selv udstikker.

For 13 ud af landets 27 ministerier har over 25 procent af høringerne i den seneste regeringsperiode været sat i gang med kortere høringsfrister.

/ritzau/

Lederen af Hamas' væbnede fløj, Mohammed Odeh, er blevet dræbt under et israelsk angreb på Gaza By tirsdag.

Det skriver Israels forsvarsminister, Israel Katz, onsdag morgen i et opslag på det sociale medie X.

Forsvarsministeren meldte tirsdag aften i en udtalelse sammen med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at et angreb i Gaza tirsdag var rettet mod Odeh.

Angrebet skete 11 dage efter, at Odehs forgænger, Izz al-Din al-Haddad, blev dræbt i et israelsk angreb den 15. maj.

/ritzau/

Socialdemokratiet indkalder en række partier til nye forhandlinger om at danne regering onsdag og torsdag.

Det fremgår af en pressemeddelelse om forhandlingerne, som har nået en ny fase, efter at nogle af partierne er begyndt at forhandle samlet, mens andre fortsat møder op hver for sig.

Enhedslisten og Alternativet er hver for sig indkaldt onsdag, hvilket var bekræftet af partierne. Det er klokken 11.15 og 14.30.

Torsdag er SF, De Radikale og Moderaterne samt de nordatlantiske medlemmer af Folketinget indkaldt til forhandlinger på Marienborg, som er statsministerens embedsbolig.

De nordatlantiske medlemmer mødes klokken 14, mens partierne mødes klokken 17 torsdag.

Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne har tilsammen 82 mandater og får derfor brug for andre partier til at støtte dem.

Med Enhedslistens mandater når de over 90 mandater, hvilket er nok til at sikre et flertal. Alternativet kan blive tilføjet som støtteparti, hvilket også kan gælde nogle af de nordatlantiske mandater.

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale har forhandlet i pinsen, men der var ikke officielle forhandlinger tirsdag.

Dagen blev i stedet brugt på at regne nogle ting igennem og at afklare spørgsmål mellem visse partier.

Søndag begyndte de nye forhandlinger, efter at fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) var blevet udpeget til kongelig undersøger.

Inden da havde Venstres formand, Troels Lund Poulsen, haft rollen som kongelig undersøger i to uger.

Men Moderaterne havde ikke appetit på en VLAK-regering, og derfor er det igen forhandlinger med Mette Frederiksen for bordenden.

Her sad hun over seks uger efter folketingsvalget 24. marts, inden at Moderaterne mistede tålmodigheden og gav Venstres formand en chance.

Der blev søndag forhandlet i omkring otte timer på Marienborg, og mandag varede forhandlingerne i over otte timer.

Forhandlingerne har slået alle rekorder for, hvor lang tid det tager at få en regering på plads.

/ritzau/

Socialdemokratiet indkalder en række partier til nye forhandlinger om at danne regering onsdag og torsdag.

Det fremgår af en pressemeddelelse om forhandlingerne, som har nået en ny fase, efter at nogle af partierne er begyndt at forhandle samlet, mens andre fortsat møder op hver for sig.

Enhedslisten og Alternativet er hver for sig indkaldt onsdag, hvilket var bekræftet af partierne. Det er klokken 11.15 og 14.30.

Torsdag er SF, De Radikale og Moderaterne samt de nordatlantiske medlemmer af Folketinget indkaldt til forhandlinger på Marienborg, som er statsministerens embedsbolig.

De nordatlantiske medlemmer mødes klokken 14, mens partierne mødes klokken 17 torsdag.

Forhandlingerne har slået alle rekorder for, hvor lang tid det tager at få en regering på plads. Folketingsvalget fandt sted 24. marts.

/ritzau/

Indien har haft sendt en kvinde fra Uganda i isolation i byen Bengaluru på grund af mistanke om smitte med ebola.

Det siger en unavngiven kilde i sundhedsministeriet i Indien onsdag til nyhedsbureauet Reuters.

Senere onsdag oplyser regeringen i Indien ifølge Reuters, at en kvinde, der er isoleret i Bengaluru, er testet negativ for sygdommen.

Senest en person i Indien testede positiv for ebola var i 2014.

Meldingen om, at en kvinde var blevet sendt i isolation i Bengaluru kom dagen efter, at sundhedsminister Jagat Prakash Nadda sagde, at Indien ikke havde registreret nogen tilfælde af sygdommen.

Den ugandiske kvinde er 28 år og oplevede milde smerter i kroppen, men var ellers rask, siger den unavngivne kilde fra sundhedsministeriet.

Kilden udtaler sig ifølge Reuters anonymt, da vedkommende ikke har bemyndigelse til at udtale sig om sagen til medierne.

Tirsdag sagde sundhedsminister Nadda, at Indien har igangsat screening- og overvågningstiltag i lufthavne og ved andre indrejsepunkter i landet.

Myndighederne har desuden udsendt retningslinjer om blandt andet screening og isolation, lød det.

Indien har allerede tidligere opfordret statsborgere til at undgå ikke-nødvendige rejser til Congo, Uganda og Sydsudan.

Denne uge skulle der i Indiens hovedstad, New Delhi, være blevet afholdt det afrikansk-indiske topmøde India-Africa Forum Summit (IAFS). Det er dog blevet udskudt.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er 101 personer indtil videre bekræftet smittet med ebola af Bundibugyo-varianten, mens antallet af mistænkte tilfælde er over 900.

WHO har opjusteret risikovurderingen af ebola fra "høj" til "meget høj" i DR Congo.

Ebola blev første gang opdaget i 1976 i DR Congo og menes at have spredt sig fra flagermus.

/ritzau/

Kongressen i Bolivia har tirsdag givet landets præsident, Rodrigo Paz, beføjelser til at indsætte soldater og gå i kriseberedskab for at imødegå de igangværende demonstrationer i det sydamerikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag dansk tid.

Mere end totredjedele af underhuset stemte tirsdag for at fjerne en lov, der begrænser præsidentens muligheder for at gøre brug af såkaldte nødforanstaltninger. Det meddeler Roberto Castro, der er leder af underhuset.

Senatet, der er det andet af de to kamre i kongressen i Bolivia, har tidligere givet grønt lys til lovforslaget, der blandt andet giver præsidenten mulighed for at indskrænke bevægelses- og forsamlingsfriheden.

Den konservative Rodrigo Paz overtog præsidentposten for mindre end et halvt år siden efter to årtiers socialistisk styre.

Bolivia står i den værste økonomiske krise, landet har oplevet i fire årtier. Den årlige inflation nåede i april 14 procent.

Demonstrationerne er taget til i styrke, siden de begyndte i starten af maj med krav om lønstigninger, større økonomisk stabilitet og en mere stabil brændstofforsyning.

Demonstranter har siden krævet præsidentens afgang, ligesom de har besværliggjort transport til den administrative hovedstad, La Paz, ved at sætte blokader op.

Butikker i byen holder lukket, og beholdningen af mad, medicin og brændstof er ved at slippe op, skriver AFP.

Kritikere af den netop vedtagne lov mener, at præsidentens nye beføjelser udgør en risiko for menneskerettighederne.

Oppositionspolitiker Sonia Sinani siger ifølge AFP, at loven vil forværre situationen og "hælde benzin på bålet".

- Denne lov er som en spændetrøje, siger en anden oppositionspolitiker Alejandro Reyes.

I et forsøg på at dæmpe offentlighedens vrede meddelte præsident Paz mandag, at han vil gå 50 procent ned i løn.

Den bolivianske præsident modtager i øjeblikket 24.000 bolivianos, hvilket svarer til omkring 26.000 danske kroner, i løn om måneden.

Selv om det er en af de laveste indkomster for præsidenter i Latinamerika, svarer det til otte gange mere end den gennemsnitlige indkomst i Bolivia. Det viser tal fra FN-agenturet Den Internationale Arbejderorganisation (ILO).

/ritzau/

Indien har sendt en kvinde fra Uganda i isolation i byen Bengaluru på grund af mistanke om smitte med ebola.

Det siger en unavngiven kilde i sundhedsministeriet i Indien onsdag til nyhedsbureauet Reuters.

Hvis det viser sig, at hun er smittet, vil det være Indiens første smittetilfælde siden 2014.

Meldingen kommer dagen efter, at sundhedsminister Jagat Prakash Nadda sagde, at Indien ikke havde registreret nogen tilfælde af sygdommen.

Den ugandiske kvinde er 28 år og oplever milde smerter i kroppen, men er ellers rask, siger den unavngivne kilde.

Myndighederne afventer resultaterne af hendes prøver, lyder det videre.

Kilden udtaler sig ifølge Reuters anonymt, da vedkommende ikke har bemyndigelse til at udtale sig om sagen til medierne.

Indiske medier skriver, at testresultaterne fra kvinden ventes at lande inden for en eller to dage.

Tirsdag sagde sundhedsminister Nadda, at Indien har igangsat screening- og overvågningstiltag i lufthavne og ved andre indrejsepunkter i landet.

Myndighederne har desuden udsendt retningslinjer om blandt andet screening og isolation, lød det.

Indien har allerede tidligere opfordret statsborgere til at undgå ikke-nødvendige rejser til Congo, Uganda og Sydsudan.

Denne uge skulle der i Indiens hovedstad, New Delhi, være blevet afholdt det afrikansk-indiske topmøde India-Africa Forum Summit (IAFS). Det blev dog udskudt.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er 101 personer indtil videre bekræftet smittet med ebola af Bundibugyo-varianten, mens antallet af mistænkte tilfælde er over 900.

WHO har opjusteret risikovurderingen af ebola fra "høj" til "meget høj" i DR Congo.

Ebola blev første gang opdaget i 1976 i DR Congo og menes at have spredt sig fra flagermus.

/ritzau/

Indien har sendt en kvinde fra Uganda i isolation i byen Bengaluru på grund af mistanke om smitte med ebola.

Det siger en unavngiven kilde i sundhedsministeriet i Indien onsdag til nyhedsbureauet Reuters.

Hvis det viser sig, at hun er smittet, vil det være Indiens første smittetilfælde siden 2014.

Meldingen kommer dagen efter, at sundhedsminister Jagat Prakash Nadda sagde, at Indien ikke havde registreret nogen tilfælde af sygdommen.

Den ugandiske kvinde er 28 år og oplever milde smerter i kroppen, men er ellers rask, siger den unavngivne kilde.

Myndighederne afventer resultaterne af hendes prøver, lyder det videre.

Kilden udtaler sig ifølge Reuters anonymt, da vedkommende ikke har bemyndigelse til at udtale sig om sagen til medierne.

Indiske medier skriver, at restresultaterne fra kvinden ventes at lande inden for en eller to dage.

Tirsdag sagde sundhedsminister Nadda, at Indien har igangsat screening- og overvågningstiltag i lufthavne og ved andre indrejsepunkter i landet.

Myndighederne har desuden udsendt retningslinjer om blandt andet screening og isolation, lød det.

Indien har allerede tidligere opfordret statsborgere til at undgå ikke-nødvendige rejser til Congo, Uganda og Sydsudan.

/ritzau/

Den tidligere amerikanske præsident Joe Biden har tirsdag lagt sag an mod USA's justitsministerium.

Det sker ifølge nyhedsbureauet Reuters i et forsøg på at forhindre offentliggørelsen af lydoptagelser og udskrifter af private samtaler, der fandt sted i forbindelse med tilblivelsen af en erindringsbog, der udkom i 2017.

Søgsmålet er blevet indgivet ved en føderal domstol i forbundshovedstaden Washington D.C.

Justitsministeriet havde ifølge Reuters planlagt at udlevere materialet til retsudvalget i Repræsentanternes Hus og den konservative tænketank Heritage Foundation mandag den 15. juni.

Tænketanken har anmodet om at få udleveret optagelser og udskrifter, efter at den særlige anklager Robert Hur brugte materialet som en del af en undersøgelse i 2023.

Undersøgelsen omhandlede klassificerede dokumenter, der var blevet fundet i Bidens private boliger fra hans tid som vicepræsident.

Robert Hur udgav i forlængelse af undersøgelsen en rapport, der skabte røre, da den beskrev Biden "som en sympatisk, velmenende ældre mand med dårlig hukommelse".

Hur vurderede desuden, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag mod den daværende præsident.

Joe Biden var vicepræsident i USA fra 2009 til 2017, mens han var landets præsident fra 2021 til 2025.

I Bidens søgsmål hævdes det, at justitsministeriet med henvisning til en undtagelse i den amerikanske offentlighedslov oprindeligt havde kæmpet imod at give Heritages Foundations indsigt i materialet.

Ministeriets indstilling til udleveringen af materialet ændrede sig ifølge søgsmålet, efter at USA's nuværende præsident, Donald Trump, i begyndelsen af 2025 blev taget i ed.

Biden har bedt den føderale domstol om at udstede et permanent forbud mod, at materialet udleveres.

Optagelserne, der var en del af skriveprocessen til erindringsbogen "Promise Me, Dad: A Year of Hope, Hardship and Purpose" fra 2017, fandt sted i Bidens private bolig.

Bogen beskriver blandt andet Bidens overvejelser om at stille op til præsidentvalget, mens hans ældste søn, Beau Biden, var syg og mistede livet til en kræftsygdom.

Biden droppede mindre end fire måneder før præsidentvalget i november 2024 at genopstille til posten. Det skete, efter at flere havde stillet spørgsmål ved hans egnethed til jobbet.

/ritzau/