USA udlodder en dusør på 10 millioner dollar - cirka 65,5 millioner kroner - for informationer om, hvor Irans nye øverste leder, Mojtaba Khamenei, befinder sig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dusøren gælder også oplysninger om ni andre iranske embedsmænd. Blandt dem er landets indenrigsminister og ministeren for efterretningstjenesterne.

USA's præsident, Donald Trump, kaldte fredag lederne af Iran for sindssyge idioter ("deranged scumbags", red.). Han skrev desuden, at han så det som en stor ære at slå dem ihjel.

Han sagde videre i et interview på Fox News, at USA vil ramme Iran hårdt over den næste uge.

Det omfatter tilsyneladende en fordobling af landets indsats i Mellemøsten, skriver AFP.

Tre amerikanske embedsmænd, der optræder anonymt, fortalte tidligere fredag til The Wall Street Journal, at USA sender et krigsskib og en tilhørende marineekspeditionsenhed til Mellemøsten.

Enheden består typisk af 5000 marineinfanterister og søfolk, skrev avisen. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) og CNN er der dog blot tale om 2500 marineinfanterister.

Der er ikke frigivet nogen billeder af Mojtaba Khamenei, siden et israelsk angreb i begyndelsen af krigen dræbte en stor del af hans familie den 28. februar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Blandt de dræbte var Khameneis far og kone.

Hans første udtalelse kom torsdag og blev læst op af en tv-vært. I udtalelsen sagde han, at han vil holde det strategisk vigtige Hormuzstræde lukket.

Khamenei opfordrede desuden Irans nabolande til at lukke amerikanske baser på deres territorium, hvis ikke Iran skal angribe dem.

USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde fredag, at Khamenei er såret og sandsynligvis vansiret.

- Vi ved, at den nye såkaldte ikke-så-øverste leder er såret og sandsynligvis vansiret. Han udsendte en udtalelse i går. En svag én, faktisk, men der var ingen stemme og ingen video. Det var en skriftlig udtalelse, sagde Hegseth.

En iransk embedsmand fortalte onsdag Reuters, at Khamenei var lettere såret, men at han fortsatte sit arbejde. Statslige iranske medier har ifølge Reuters rapporteret, at han har en krigsskade.

/ritzau/

USA udlodder en dusør på 10 millioner dollar - cirka 65,5 millioner kroner - for informationer om, hvor Irans nye øverste leder, Mojtaba Khamenei, befinder sig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dusøren gælder også oplysninger om ni andre iranske embedsmænd, heriblandt landets indenrigsminister og ministeren for efterretningstjenesterne.

USA's præsident, Donald Trump, kaldte fredag lederne af Iran for sindssyge idioter ("deranged scumbags", red.). Han skrev desuden, at han så det som en stor ære at slå dem ihjel.

Han sagde videre i et interview på Fox News, at USA vil ramme Iran hårdt over den næste uge.

Det omfatter tilsyneladende en fordobling af landets indsats i Mellemøsten, skriver AFP.

Tre amerikanske embedsmænd, der optræder anonymt, fortalte tidligere fredag til The Wall Street Journal, at USA sender et krigsskib og en tilhørende marineekspeditionsenhed til Mellemøsten.

Enheden består typisk af 5000 marineinfanterister og søfolk, skrev avisen. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) og CNN er der dog blot tale om 2500 marineinfanterister.

Der er ikke frigivet nogen billeder af Mojtaba Khamenei, siden et israelsk angreb i begyndelsen af krigen dræbte en stor del af hans familie den 28. februar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Blandt de dræbte var Khameneis far og kone.

/ritzau/

En føderal dommer har fredag blokeret flere stævninger af USA's centralbank (Fed) og bankens øverste chef og bestyrelsesformand, Jerome Powell.

Det fremgår af en kendelse fra dommer James Boasberg og den føderale distriktsdomstol i Washington D.C., skriver mediet NBC News.

Det er præsident Donald Trumps administration, der har rejst sagerne mod den amerikanske centralbankchef.

Men ifølge dommer James Boasberg har administrationen ikke fremlagt beviser for, at Powell har begået noget ulovligt i en sag, der handler om håndteringen af en renovering af centralbankens hovedkvarter i Washington D.C.

Derimod vurderer han, at sagerne er blevet rejst med det formål enten at presse banken til at sænke renterne, hvilket er en mærkesag for Trump, eller at få Jerome Powell til at trække sig som øverste chef for banken.

- Et helt bjerg af beviser peger på, at regeringen rejste disse sagsanlæg mod bestyrelsen (af banken, red.), for at presse formanden til at stemme for lavere renter eller til at trække sig, skriver James Boasberg i kendelsen.

Powell har tidligere fortalt, at sagerne mod ham er relateret til en vidneforklaring, som han gav over for Senatets bankudvalg i sommeren 2025 om renoveringen af centralbanken.

Trump-administrationen har beskrevet renoveringen som unødvendigt dyr og prangende. Selv har Powell sagt, at renoveringen var nødvendig for at opgradere de forældede fysiske rammer omkring centralbanken.

Om Trump-administrationens beviser i sagen skriver James Boasberg:

- Regeringen har fremlagt stort set ingen beviser, der giver anledning til at mistænke formand Powell for en forbrydelse. Faktisk er dens begrundelser så tynde og udokumenterede, at retten kun kan konkludere, at de er et påskud.

- Retten finder derfor, at stævningerne blev indgivet med et upassende formål, og vil annullere dem.

Siden sin indsættelse som præsident i januar sidste år har Donald Trump forsøgt at få Fed til at sænke renten.

Trump har bebrejdet centralbankens politik for at svække økonomien og har luftet tanker om at fyre Powell. Det kan han dog ikke ifølge loven, der forhindrer, at centralbankchefen afsættes af politiske årsager.

Powell har været chef for Fed siden 2018, og da hans periode udløber i maj, er der kommet en naturlig anledning til at skifte ud på posten.

Trump har derfor - efter at Powell blev stævnet - nomineret det tidligere medlem af centralbankens bestyrelse Kevin Warsh som kommende chef for banken. Valget skal senere godkendes af Senatet.

I en udtalelse i januar sagde Powell, at han anså Trump-administrationens stævninger af ham som politisk motiverede:

- Jeg har dyb respekt for retsstaten og for ansvarlighed i vores demokrati. Ingen - og bestemt ikke formanden for Federal Reserve - står over loven, sagde Jerome Powell i en udtalelse i januar.

- Men denne hidtil usete handling bør ses i en bredere sammenhæng af administrationens trusler og vedvarende pres, sagde Powell.

/ritzau/

USA går den forkerte vej ved at lempe på visse oliesanktioner mod Rusland.

Det siger Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, ifølge nyhedsbureauet AFP fredag.

- Vi mener, at det er den forkerte fremgangsmåde, siger han.

- Vi ønsker at sikre, at Rusland ikke udnytter krigen i Iran til at svække Ukraine.

USA vil midlertidigt tillade lande at købe russisk olie og benzinprodukter, der allerede befinder sig i tankskibe på havet.

Det meddelte den amerikanske finansminister, Scott Bessent, natten til fredag i et opslag på X.

Tiltaget skal gælde i 30 dage og er ifølge ministeren tænkt som en "kortsigtet foranstaltning", der ikke skal gavne Rusland for meget, men gøre noget ved de stigende priser, som krigen i Iran og uroen i Mellemøsten har medført.

Merz er imidlertid bekymret.

- Igen - vi mener, at dette er forkert. Der er i øjeblikket et prisproblem, men ikke et mængdeproblem, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Derfor vil jeg gerne vide, hvilke andre motiver der fik den amerikanske regering til at træffe denne beslutning.

Udtalelserne fra Merz er på linje med udtalelser, som blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, er kommet med tidligere på ugen. De ser ikke sanktionslettelser som vejen frem.

Også en talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, udtrykker skepsis.

- Det er selvfølgelig en beslutning for USA, men vores holdning er klar. Alle partnere skal fastholde presset på Rusland og dets krigskasse, siger talspersonen ifølge Reuters til journalister.

Imens tager Rusland godt imod udmeldingen fra USA.

- På dette område overlapper vores interesser, siger Dmitrij Peskov, som er den russiske præsident Vladimir Putins talsmand.

En anden russisk talsmand - den præsidentielle udsending Kirill Dmitrijev - siger, at sanktionslettelserne påvirker omkring 100 millioner tønder råolie.

Meddelelsen fra USA's finansminister kom, dagen efter at USA frigav 172 millioner tønder olie fra landets strategiske oliereserve.

Det var endnu et forsøg på at dæmpe de himmelhøje oliepriser.

Olien fra USA er del af en større frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie, som de 32 medlemslande i Det Internationale Energiagentur (IEA) onsdag vedtog.

Danmark frigiver 1.246.000 tønder olie fra sine beredskabslagre, har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) meddelt fredag.

/ritzau

En føderal dommer har fredag blokeret flere sagsanlæg rejst mod USA's centralbank (Fed) og bankens øverste chef, Jerome Powell.

Det fremgår af en kendelse fra dommer James Boasberg og den føderale distriktsdomstol i Washington D.C., skriver mediet NBC News.

Ifølge dommeren har USA's administration ikke fremlagt beviser for, at Powell har begået noget ulovligt i en sag, der handler om håndteringen af en renovering af centralbanken.

Derimod vurderer dommeren, at sagsanlæggene er blevet rejst med det formål enten at få banken til at sænke renterne eller at få Jerome Powell til at trække sig som øverste chef for banken.

- Et helt bjerg af beviser peger på, at regeringen rejste disse sagsanlæg mod bestyrelsen (af banken, red.), for at presse formanden til at stemme for lavere renter eller til at trække sig, skriver James Boasberg i kendelsen.

Efter at sagsanlæggene blev rejst, nominerede USA's præsident, Donald Trump, det tidligere medlem af centralbankens bestyrelse Kevin Warsh som kommende chef for banken.

Den nuværende Fed-chef Jerome Powells periode udløber i maj.

/ritzau/

En kvinde i 70'erne har fredag mistet livet i en brand i sit hjem.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

Ifølge mediet opstod branden i en villa i Gørlev syd for Kalundborg, hvor røgdykkere sent på eftermiddagen fandt kvinden, hvis liv ikke stod til at redde.

Ilden er slukket, og politiet er i gang med at undersøge årsagen til branden.

Kvindens pårørende er underrettet.

/ritzau/

Det kommer i hvert fald ikke til at bidrage til fred i Ukraine, at USA har besluttet at lempe visse sanktioner mod Ruslands olie.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters under et besøg på universitetet Sciences Po i den franske hovedstad, Paris.

- Denne ene amerikanske lempelse kan give Rusland omkring ti milliarder dollar til krigen, siger Zelenskyj.

- Det bidrager bestemt ikke til at opnå fred.

Det er uklart, hvordan Zelenskyj er kommet frem til, at den russiske gevinst ved de lempede sanktioner kan blive ti milliarder dollar.

USA har besluttet midlertidigt at tillade andre lande at købe russisk olie og russiske benzinprodukter, der befinder sig i tankskibe på havet.

Det meddelte USA's finansminister, Scott Bessent, natten til fredag.

Tiltaget skal gælde i 30 dage og er tænkt som et kortsigtet tiltag, der ifølge ministeren skal gøre noget ved de stigende oliepriser, som krigen i Iran og uroen i Mellemøsten har medført - uden dog at gavne Rusland for meget.

Ukraines præsident lægger ikke skjul på, at det ikke er til Ukraines fordel, at der er udbrudt krig i Mellemøsten, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Krigen i Ukraine får simpelthen mindre opmærksomhed, når der hver dag er nye angreb på tværs af Mellemøsten.

- Krigen i Mellemøsten bidrager med intet godt for Ukraine. Det er forståeligt, at verdens opmærksomhed retter sig mod Mellemøsten, siger Zelenskyj.

Han tilføjer, at det risikerer at forværre Ukraines mangel på luftforsvarsmissiler, at de arabiske golfstater har gjort et stort indhug i deres våbenlagre, fordi de den seneste tid har skullet forsvare sig mod iranske missilangreb.

Ligesom til Ukraine leverer USA luftforsvarssystemer til flere stater på Den Arabiske Halvø, som er mål for iranske angreb.

Ud over at det er en økonomisk fordel for Rusland, at USA i en måned lemper sine oliesanktioner, kommer det Rusland og landets olieindustri til gode, at de globale oliepriser er steget som følge af uroen i Mellemøsten.

Priserne er steget, fordi en stor del af verdens olieproduktion normalt bliver transporteret ud gennem Hormuzstrædet, der i praksis er blevet lukket som følge af krigen. Strædet ligger mellem Oman og Iran.

/ritzau/

En rundkørsel i Ribe er fredag spærret, efter at en lastbil med 27 ton kød er væltet.

Det oplyser Sune Loklindt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vagtchefen oplyser, at uheldet formentlig er sket ved, at lastbilen er kørt for hurtigt ind i rundkørslen, hvorefter den er væltet.

Der er tale om rundkørslen mellem Haulundvej og Haderslevvej.

Rundkørslen ventes spærret frem til i løbet af natten på grund af oprydningsarbejdet.

Alt kødet i vognen skal fjernes, hvorefter lastbilen kan rejses op.

Det lyder fra vagtchefen, at der er fri passage gennem rundkørslen, hvis man kommer i østgående retning fra Haderslevvej.

Kommer man derimod i sydgående retning fra Haulundvej, så er der helt spærret.

Der opfordres til, at bilister finder andre veje, hvis man skal ud mod syd.

/ritzau/

Tre personer er fredag eftermiddag blevet anholdt på motorvejen ved Aabenraa i forbindelse med en rutinemæssig kontrol.

Det oplyser Sune Loklindt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

- Det er en udenlandsk indregistreret bil, som vi forsøger at standse. Den forsøger at køre fra os på motorvejen, hvor de så smider bilen i nødsporet og løber fra den, siger vagtchefen.

Politiet finder efterfølgende, hvad de formoder er tyvekoster i bilen, og de tre personer bliver efterfølgende anholdt.

Det lyder fra vagtchefen, at der i øjeblikket arbejdes på fuldstændig at fastlægge, hvad sagen drejer sig om, og hvor meget de anholdte kan hænges op på.

Formodningen er, at der er tale om tyveri.

Det kan derfor heller ikke oplyses, hvilken type af tyvekoster, der er tale om, samt hvor stort omfanget er.

Vagtchefen kan heller ikke oplyse i hvilket land bilen er indregistreret i.

/ritzau/

En 32-årig kvinde er fredag blevet idømt to år og ni måneders fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden har over en periode på flere uger svindlet en 81-årig kvinde fra Taastrup for mindst 4,3 millioner kroner, lyder det.

Den dømte har valgt at anke dommen.

Også en 29-årig mand er blevet dømt i sagen. Han er idømt ti måneders fængsel for hæleri.

Svindlen foregik blandt andet ved, at den 32-årige udgav sig for at være fra politiet.

Det rigtige politi kom ifølge pressemeddelelsen på sporet af sagen, da en bekymret nabo henvendte sig.

Politiet vurderer, at sagen har relation til en lignende sag, hvor der i januar blev afsagt dom i Københavns Byret.

Da blev 57-årige Christina Achene Matras idømt fængsel i fire år og seks måneder.

Hun nægtede sig under sagen skyldig i flere af sagens punkter.

/ritzau/

Det kommer i hvert fald ikke til at bidrage til fred i Ukraine, at USA har besluttet at lempe visse sanktioner mod Ruslands olie.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters under et besøg på universitetet Sciences Po i den franske hovedstad, Paris.

- Denne ene amerikanske lempelse kan give Rusland omkring ti milliarder dollar til krigen, siger Zelenskyj.

- Det bidrager bestemt ikke til at opnå fred.

Det er uklart, hvordan Zelenskyj er kommet frem til, at den russiske gevinst ved de lempede sanktioner kan blive ti milliarder dollar.

USA har besluttet midlertidigt at tillade andre lande at købe russisk olie og russiske benzinprodukter, der befinder sig i tankskibe på havet.

Det meddelte USA's finansminister, Scott Bessent, natten til fredag.

Tiltaget skal gælde i 30 dage og er tænkt som en kortsigtet foranstaltning, der ifølge ministeren ikke skal gavne Rusland for meget, men gøre noget ved de stigende oliepriser, som krigen i Iran og uroen i Mellemøsten har medført.

Ukraines præsident lægger ikke skjul på, at det ikke er til Ukraines fordel, at der er udbrudt krig i Mellemøsten, efter at USA og Israel angreb Iran.

- Krigen i Mellemøsten bidrager med intet godt for Ukraine. Det er forståeligt, at verdens opmærksomhed retter sig mod Mellemøsten, siger Zelenskyj.

Ud over at det er en økonomisk fordel for Rusland, at USA i en måned lemper sine sanktioner, kommer det Rusland og landets olieindustri til gode, at de globale oliepriser er steget som følge af uroen i Mellemøsten.

/ritzau/

Det får ingen konsekvenser for de dansk-grønlandske forhandlinger med USA, at partiet Siumut fredag er udtrådt af den grønlandske regeringskoalition.

Heller ikke selv om det betyder, at udenrigsminister Vivian Motzfeldt dermed mister sin post.

Det siger Siumuts leder, Aleqa Hammond, til DR på et pressemøde fredag.

- Arbejdet fortsætter, uanset hvem der sidder der, siger hun ifølge DR.

Om årsagen til, at hun har besluttet at trække Siumut ud af regeringssamarbejdet, forklarer Hammond, at hun både mangler engagement og en rød tråd i regeringsarbejdet.

- Vi har to Naalakkersuisut-departementer (ministerier, red.), der er ubesatte, og to ministre, der er i valgkamp, fordi de gerne vil lave noget andet. Det synes jeg er en useriøs regering, siger hun til DR.

Hammond henviser til ministrene Mads Pedersen og Bentiaraq Ottosen, der begge trak sig fra deres poster før nytår, samt ministrene Naaja Nathanielsen og Anna Wangenheim, der begge har meldt sig som kandidater til de to grønlandske pladser i Folketinget.

Særligt sidstnævnte er blevet påtalt af Siumut, der ikke mener, at det er i overensstemmelse med reglerne.

Grønlands statsminister, Jens-Frederik Nielsen, er uenig og er skuffet over, at Siumut udtræder af regeringen på et tidspunkt "hvor vi skal stå sammen".

/ritzau/

Tre personer er fredag eftermiddag blevet anholdt på motorvejen ved Aabenraa i forbindelse med en rutinemæssig kontrol.

Det oplyser Sune Lo Klindt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

- Det er en udenlandsk indregistreret bil, som vi forsøger at standse. Den forsøger at køre fra os på motorvejen, hvor de så smider bilen i nødsporet og løber fra den, siger vagtchefen.

Politiet finder efterfølgende, hvad de formoder er tyvekoster i bilen, og de tre personer bliver efterfølgende anholdt.

Det lyder fra vagtchefen, at der i øjeblikket arbejdes på fuldstændig at fastlægge, hvad sagen drejer sig om, og hvor meget de anholdte kan hænges op på.

Formodningen er, at der er tale om tyveri.

Det kan derfor heller ikke oplyses, hvilken type af tyvekoster, der er tale om, samt hvor stort omfanget er.

Vagtchefen kan heller ikke oplyse i hvilket land bilen er indregistreret i.

/ritzau/

En rundkørsel i Ribe er fredag spærret, efter at en lastbil med 27 ton kød er væltet.

Det oplyser Sune Lo Klindt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vagtchefen oplyser, at uheldet formentlig er sket ved, at lastbilen er kørt for hurtigt ind i rundkørslen, hvorefter den er væltet.

Der er tale om rundkørslen mellem Haulundvej og Haderslevvej.

Rundkørslen ventes spærret frem til i løbet af natten på grund af oprydningsarbejdet.

Alt kødet i vognen skal fjernes, hvorefter lastbilen kan rejses op.

Det lyder fra vagtchefen, at der er fri passage gennem rundkørslen, hvis man kommer i østgående retning fra Haderslevvej.

Kommer man derimod i sydgående retning fra Haulundvej, så er der helt spærret.

Der opfordres til, at bilister finder andre veje, hvis man skal ud mod syd.

/ritzau/

Politiet i Holland har anholdt fire mænd, som mistænkes for at stå bag et brandattentat mod en synagoge i Rotterdam.

Angrebet fandt sted natten til fredag klokken 03.40, skriver Reuters.

Ingen kom til skade ved brandattentatet, men det har ført til, at politiet har øget sin bevogtning af andre synagoger i byen.

De anholdte er i alderen 17 til 19 år.

Mændene blev anholdt, da de ifølge politiet kom kørende i en bil - mistænkeligt tæt på en anden synagoge, end den, der natten til fredag blev angrebet.

Ifølge politiet er det dog indtil videre uklart, om de havde konkrete planer om at angribe flere synagoger.

Rotterdam er Hollands næststørste by. Der har boet jøder i Rotterdam siden begyndelsen af 1600-tallet, hvor jødiske forretningsmænd fra Portugal fik tilladelse til at drive forretning i byen.

I midten af 1600-tallet kom jøder også fra Polen og Tyskland til Rotterdam.

Den jødiske befolkning i Rotterdam voksede de efterfølgende århundreder, men blev stort set udslettet under Anden Verdenskrig, hvor byens jødiske indbyggere blev deporteret til Nazitysklands koncentrationslejre.

Før krigen boede der cirka 13.000 jøder i Rotterdam. Efter krigen var der 1000 overlevende tilbage.

Brandattentatet mod synagogen i Rotterdam har fundet sted, få dage efter at en synagoge blev ramt af en eksplosion i Liège i nabolandet Belgien.

Eksplosionen i Liège fandt sted mandag. Heller ikke her kom nogen til skade.

Og torsdag blev en synagoge i Detroit i den amerikanske delstat Michigan tilsyneladende angrebet, da en lastbil kørte ind i synagogen.

Føreren af lastbilen blev skudt og dræbt af sikkerhedspersonale på stedet. Der var ikke andre, der kom til skade.

USA's forbundspoliti, FBI, har efterfølgende oplyst, at hændelsen bliver efterforsket som vold målrettet jøder.

/ritzau/

Afgående minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt er "lodret imod", at hendes forperson Aleqa Hammond har trukket Siumut ud af den grønlandske regering.

Det siger hun til DR.

- Som sagt synes jeg, at man skal kunne se sig selv i spejlet og forene sine værdier med det parti, man er en del af. Den beslutning i dag er ikke forening med den måde, jeg arbejder på.

- Det må være op til mig at tænke over, hvordan min politiske fremtid ser ud, siger Vivian Motzfeldt, der dermed åbner for at skifte parti.

Som minister for udenrigsanliggender har Vivian Motzfeldt haft en central rolle i konflikten med USA.

Hun er også en del af de forhandlinger, der lige nu kører mellem Danmark, Grønland og USA.

- Det betyder, at man skal starte forfra, siger hun til DR.

Hun kan ikke fortsætte som Siumut-minister i den grønlandske regering, når Siumut har trukket sig fra den.

Den beslutning blev offentliggjort fredag eftermiddag af regeringsleder Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit.

Han mener, at det er "forfærdelig dårlig timing", at Siumut forlader regeringen.

- Jeg er meget, meget ærgerlig og skuffet over, at det sker i en tid, hvor vi skal stå sammen. Alt det, der kan se ud som splittelse i vores land, er vand på de fremmedes mølle. Det er det, vi for alt i verden skulle undgå, siger han på et pressemøde.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sender på Facebook en hilsen til sin afgående kollega, som han ønsker "alt det bedste".

- Selv tror jeg ikke på at skifte hest midt i vadestedet. Og den opgave, vi to har begivet os ud på sammen, er langt fra løst.

- Jeg har svært ved at erindre mig en kollega, som jeg har været mere igennem sammen med på så kort tid, skriver han.

Selv om Siumut har forladt regeringen, er der stadig et flertal bag Jens-Frederik Nielsen.

For tre dage siden truede Siumut og Aleqa Hammond med at forlade regeringen. Det skyldtes, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA har valgt at stille op til folketingsvalget.

Siumut holder et pressemøde klokken 17 dansk tid.

Tilbage i juni forsøgte Vivian Motzfeldt at blive forperson for Siumut, men hun endte med at tabe afstemningen til Aleqa Hammond.

Ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, i marts 2025 blev Siumut halveret og fik fire mandater.

Også tidligere Siumut-formand Kim Kielsen, der var regeringsleder fra 2014 til 2021, er "meget uenig" i Aleqa Hammonds beslutning. Det siger han til DR.

/ritzau/