Regeringen vil hæve grænsen for, hvor dyrt det må være at bygge almene boliger, med yderligere ti procent.

Det siger børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) forud for førstebehandlingen af et lovforslag, der skal gøre det lettere at bygge flere almene boliger.

- Der er så stor mangel på billige boliger i det her land, at der skal ske mere. Derfor siger vi, så hurtigt vi overhovedet kan, at nu trykker vi endnu mere på turboknappen og giver kommunerne endnu bedre muligheder, siger Jacob Mark.

Maksimumsbeløbet sætter en grænse for, hvor meget almene boliger må koste at opføre.

Formålet er at holde udgifterne og huslejen nede, men i de dyreste dele af landet kan grænsen også betyde, at projekter ikke bliver til noget, fordi grundpriser og byggeomkostninger er for høje.

Det er især et problem i de store byer, som har efterspurgt ændringer i årevis.

- Det, vi kommer til at gøre ud over lovforslaget, er i virkeligheden, at vi giver kommunerne endnu bedre mulighed for at bygge endnu flere betalelige boliger i endnu flere byer, siger han.

Lovforslaget udspringer af en boligaftale, som den tidligere regering indgik med en række partier i december 2025 før folketingsvalget.

Ifølge ministeriet ventes aftalen over de næste ti år at skabe 20.000-25.000 nye almene boliger.

Den nye regering vil nu gå videre end den oprindelige aftale. Det sker blandt andet efter ønske fra Enhedslisten.

- I løbet af et år har man hævet med 30 procent, og det er, fordi priserne i de store byer er stukket af, og fordi byggeriet af det almene i høj grad er gået i stå. Og det ønsker vi at ændre på med et stort svirp, siger ministeren.

En del af forslaget handler også om, at kommuner med økonomisk råderum skal kunne betale mere ind i projekterne, uden at den ekstra udgift slår igennem på huslejen.

Dermed kan det blive muligt at bygge dyrere almene boliger i højprisområder, uden at boligerne bliver dyrere at bo i.

- De steder, hvor det er særlig dyrt at bygge, og det er det i København, kan kommunen, hvis den har råd, selv lægge et beløb, så huslejen ikke stiger, siger Jacob Mark.

Ifølge Jacob Mark har Københavns Kommune peget på, at den står klar med 4000 nye boliger, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Han afviser, at der er en væsentlig risiko ved at hæve maksimumsbeløbet yderligere.

- Der er ikke nogen risiko ved at hæve yderligere. Det betyder bare, at der kommer fuld fart på byggeriet i de store byer.

- Men det er et obspunkt for mig, at der er nogle kommuner, som ikke har så mange penge og bare kan gå i gang med nye almene boliger. Det forsøger vi også at afhjælpe med lovforslaget, siger han.

Ordningen hjælper især kommuner, der selv har økonomi til at lægge flere penge i almene boligprojekter.

Ifølge ministeren kan ændringen gennemføres som bekendtgørelse. Derfor skal den ikke nødvendigvis skrives ind i selve lovforslaget, men kan ændres administrativt.

RITZAU

En 50-årig kvinde er død i en drukneulykke i Sydhavnen i København.

Det oplyser vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.

Kvindens pårørende er underrettet.

Politiet fik klokken 09.46 en anmeldelse fra en forbipasserende, som havde set en person i vandet.

Herefter rykkede både politi og brandvæsen ud til stedet.

- Brandvæsnet bjærger den pågældende, og der bliver påbegyndt livredning, men personen bliver erklæret død af en læge, siger Michael Andersen.

Kvinden blev fundet i vandet ved Teglholmsgade, som ligger i Sydhavnen i den sydlige del af København.

Det skal nu undersøges, hvad der er gået forud for hændelsen, siger vagtchefen. Han understreger dog, at der ikke er nogen tegn på, at der ligger en kriminel handling bag.

RITZAU

Brandfolk og borgere i det sydlige Libanon beskylder Israels militær for at starte naturbrande.

Det skriver The Guardian.

Olivenlunde, skovområder og landbrugsjord har været ramt af brande, og det britiske medie bringer meldinger om brande startet af droner, nødblus og brug af det stærkt brændbare hvidt fosfor.

Brandene har i høj grad fundet sted, siden en våbenhvile, som blev indgået 17. juni, stort set stoppede kampene mellem den libanesiske milits Hizbollah og Israel. Det skriver mediet på baggrund af videoer og udtalelser fra vidner.

Militæret har ikke svaret på The Guardians henvendelse om en udtalelse om de enkelte brande.

Tidligere har det israelske militær dog sagt, at skovområder bruges af Hizbollah til at gemme sig.

Lederen af civilforsvaret i regionen Nabatieh, Hussein Fakih, fortæller om en situation, hvor brandfolk var rykket ud til en brand, hvorefter en drone ramte tæt på. Derfor måtte de trække sig tilbage.

- De fleste af vores missioner knytter sig nu til brande. Der er enorme skovområder, som er brændt ned, siger han til det britiske medie.

Fakih siger, at han ikke kender de præcise tal, men at der er områder tæt på frontlinjen, hvor 30-40 procent af landområder er blevet påvirket af brande.

Miljøgrupper siger, at de ser et mønster med angreb, som rammer natur og biodiversitet.

USA og Iran underskrev i juni en aftale om våbenhvile, der omfattede Libanon.

Landene har forhandlet om en aftale, der blandt andet skulle afvæbne Hizbollah og fjerne israelske styrker fra Libanon.

Forhandlingerne blev dog hurtigt afvist af Hizbollah, da militsen ikke ønsker at afvæbne sine styrker.

Libanon og Israel begyndte at forhandle i marts efter årtiers konflikt. Det amerikanske udenrigsministerium sagde tirsdag ifølge Times of Israel, at forhandlingerne bevæger sig i en god retning på trods af nylig eskalering i det sydlige Libanon.

RITZAU

En 50-årig kvinde er død i en drukneulykke i Sydhavnen i København.

Det skriver mediet Presse-Fotos.dk, ligesom vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi bekræfter det over for Ekstra Bladet.

Kvindens pårørende er underrettet.

Politi og redning rykkede ud til stedet efter at have fået en anmeldelse klokken 09.41, skriver Presse-Fotos.dk.

Her blev der ifølge vagtchefen ydet førstehjælp, men kvinden blev kort efter erklæret død.

Vagtchefen ønsker ikke over for hverken Presse-Fotos.dk eller Ekstra Bladet at komme yderligere ind på hændelsesforløbet, da der er en undersøgelse i gang.

RITZAU

En mandlig torso er fundet i et skovområde i Glücksburg nordøst for Flensborg tæt på grænsen til Danmark, og tysk politi søger vidner.

Det skriver politiet i Flensborg på Facebook.

Torsoen blev fundet indpakket i plastfolie tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 af en jæger.

Herefter blev der indledt en efterforskning.

Politiet tager udgangspunkt i, at der kan være sket en voldelig forbrydelse på grund af omstændighederne ved fundet.

Ligets identitet er ukendt, skriver politiet. Det samme gælder omstændighederne omkring hændelsen.

Et større opbud af betjente søger efter spor i området. Det omfatter både kriminalpoliti i Flensborg, den tekniske afdeling og cirka 40 betjente fra beredskabspolitiet i delstaten Slesvig-Holsten.

Der vil finde en obduktion sted onsdag.

- Der gives ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver politiet cirka klokken 12.15 onsdag.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der i de seneste dage eller uger har set mistænkelige personer eller køretøjer i området omkring skoven Friedholz og søen Pugum.

Byen Glücksburg ligger omkring ti kilometer nordøst for Flensborg i Slesvig-Holsten. Den er også kendt som Lyksborg på dansk.

Ritzau har spurgt Syd- og Sønderjyllands Politi, om dansk politi er involveret i efterforskningen. Det henviser til tysk politi, som ikke umiddelbart har svaret på en henvendelse.

RITZAU

En mandlig torso er fundet i et skovområde i Glücksburg nordøst for Flensborg tæt på grænsen til Danmark, og tysk politi søger vidner.

Det skriver politiet i Flensborg på Facebook.

Torsoen blev fundet indpakket i plastfolie tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 af en jæger.

Herefter blev der indledt en efterforskning.

Politiet tager udgangspunkt i, at der kan være sket en voldelig forbrydelse på grund af omstændighederne ved fundet.

Ligets identitet er ukendt, skriver politiet. Det samme gælder omstændighederne omkring hændelsen.

40 betjente søger efter yderligere spor i området.

Der vil finde en obduktion sted onsdag.

- Der gives ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver politiet cirka klokken 12.15 onsdag.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der i de seneste dage eller uger har set mistænkelige personer eller køretøjer i området omkring skoven Friedholz og søen Pugum.

Byen Glücksburg ligger omkring ti kilometer nordøst for Flensborg i Slesvig-Holsten. Den er også kendt som Lyksborg på dansk.

Ritzau har spurgt Syd- og Sønderjyllands Politi, om dansk politi er involveret i efterforskningen. Det henviser til tysk politi, som ikke umiddelbart har svaret på en henvendelse.

RITZAU

En mandlig torso er fundet i et skovområde i Glücksburg nordøst for Flensborg tæt på grænsen til Danmark, og tysk politi søger vidner.

Det skriver politiet i Flensborg på Facebook.

Torsoen blev fundet indpakket i plastfolie tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 af en jæger.

Herefter blev der indledt en efterforskning.

Politiet tager udgangspunkt i, at der kan være sket en voldelig forbrydelse på grund af omstændighederne ved fundet.

Ligets identitet er ukendt, skriver politiet. Det samme gælder omstændighederne omkring hændelsen.

40 betjente søger efter yderligere spor i området.

Der vil finde en obduktion sted onsdag.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der i de seneste dage eller uger har set mistænkelige personer eller køretøjer i området omkring skoven Friedholz og søen Pugum.

Byen Glücksburg ligger omkring ti kilometer nordøst for Flensborg i Slesvig-Holsten. Den er også kendt som Lyksborg på dansk.

RITZAU

En mandlig torso er fundet i et skovområde i Glücksburg nordøst for Flensborg, og tysk politi søger vidner.

Det fremgår onsdag af et opslag på Facebook fra politiet i Flensborg.

Torsoen blev fundet indpakket i plastikfolie tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 af en jæger.

Herefter blev der indledt en efterforskning.

Politiet tager udgangspunkt i, at der kan være sket en voldelig forbrydelse på grund af omstændighederne ved fundet.

Ligets identitet er ukendt, skriver politiet. Det samme gælder omstændighederne omkring hændelsen.

RITZAU

Brandfolk og borgere i det sydlige Libanon beskylder Israels militær for at starte naturbrande.

Det skriver The Guardian.

Olivenlunde, skovområder og landbrugsjord har været ramt af brande, og det britiske medie bringer meldinger om brande startet af droner, nødblus og brug af det stærkt brændbare hvidt fosfor.

Brandene har i høj grad fundet sted, siden en våbenhvile, som blev indgået 17. juni, stort set stoppede kampene mellem den libanesiske milits Hizbollah og Israel. Det skriver mediet på baggrund af videoer og udtalelser fra vidner.

Militæret har ikke svaret på The Guardians henvendelse om en udtalelse om de enkelte brande.

Tidligere har det israelske militær dog sagt, at skovområder bruges af Hizbollah til at gemme sig.

Lederen af civilforsvaret i regionen Nabatieh, Hussein Fakih, fortæller om en situation, hvor brandfolk var rykket ud til en brand, hvorefter en drone ramte tæt på. Derfor måtte de trække sig tilbage.

- De fleste af vores missioner knytter sig nu til brande. Der er enorme skovområder, som er brændt ned, siger han.

Fakih siger, at han ikke kender de præcise tal, men at der er områder tæt på frontlinjen, hvor 30-40 procent af landområder er blevet påvirket af brande.

Miljøgrupper siger, at de ser et mønster med angreb, som rammer natur og biodiversitet.

RITZAU

En 21-årig mand kræves onsdag varetægtsfængslet, efter at han blev anholdt natten til onsdag i en sag om et knivstikkeri.

Klokken 11 bliver han stillet for en dommer i et grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han sigtes for grov vold i forbindelse med knivstikkeriet begået mod en 18-årig mand i Ebeltoft.

Det skriver anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i Ebeltoft klokken 22.39.

Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor politiet traf den 18-årige mand, der sad i en bil ved en tankstation.

Den 18-årige var blevet stukket med kniv og havde flere synlige skader.

Umiddelbart kom han ikke alvorligt til skade, men han blev kørt til behandling på hospitalet, oplyser Østjyllands Politi i politikredsens døgnrapport.

Et par timer senere - helt præcist klokken 00.32 - blev den 21-årige anholdt på en adresse nær Ebeltoft.

Politiets indledende efterforskning viser, at selve knivoverfaldet blev begået et andet sted i byen, men det nærmere hændelsesforløb er endnu ikke fastlagt.

Politiet mistænker, at de to unge kendte hinanden på forhånd, men det skal undersøges.

Anklagemyndigheden vil anmode dommeren om at lukke dørene til grundlovsforhøret i Randers.

Lukkes dørene, vil sigtelsen blive læst op, men der vil ikke komme nærmere oplysninger frem om den sigtedes forklaring eller politiets beviser.

RITZAU

Vil den nuværende regering sætte Danmarks retsforbehold til folkeafstemning, sådan som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) antydede, at det muligvis ville kunne ske, i et interview med Politiken i juni?

Sådan spørger udlændingeordfører Pernille Vermund (LA) onsdag i Folketingssalen under en hasteforespørgsel om blandt andet migrantstrømme efter situationen ved den spanske eksklave Ceuta.

Retsforbeholdet betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU's samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi.

- Er det regeringens plan at sende retsforbeholdet til afstemning i indeværende valgperiode, eller kan statsministeren garantere, at vi fastholder retsforbeholdet, i hvert fald i denne valgperiode, spørger Pernille Vermund.

Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer således:

- Nej, vi har ingen planer om en folkeafstemning om retsforbeholdet. Men vi er selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, om vores myndigheder, herunder efterretningstjeneste, politi, anklagemyndighed og andre har de nødvendige værktøjer til at håndtere den kriminalitet, der alt for ofte bevæger sig ind over grænserne.

- Jeg kommer ikke til som Danmarks statsminister at gøre noget som helst, der kan gøre Danmarks kontrol på udlændingeområdet usikkert på nogen som helst måde. Det løfte er hermed givet, siger statsministeren.

Danmark har haft retsforbeholdet siden en folkeafstemning i 1993.

Tidligere deltog Danmark i det retlige samarbejde, så længe det var mellemstatsligt.

Med Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009, blev hele området gjort overstatsligt. Det betyder, at Danmark som udgangspunkt ikke længere kan deltage i ny EU-lovgivning på området.

De eneste undtagelser er samarbejdet om visumregler, som Danmark deltager fuldt ud i, og Schengensamarbejdet, hvor Danmark har en særlig ordning.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var selv statsminister, da et flertal af danskerne forkastede at afskaffe retsforbeholdet ved en folkeafstemning i 2015.

53,1 procent af vælgerne stemte nej til at afskaffe forbeholdet, mens 46,9 procent stemte ja.

I juni sagde Lars Løkke Rasmussen til Politiken, at det godt kunne tænkes, at en ny folkeafstemning måske kunne komme på tale.

- Jeg vrider ikke det her længere end til at sige, at det her i hvert fald er en regering, der sætter en proces i gang, som logisk set godt kunne føre til, at man kommer til at forholde sig til, om der skal være en folkeafstemning, sagde han.

RITZAU

Den moderate demokrat David Crowley har vundet en snæver sejr i Demokraternes primærvalg, inden der skal være guvernørvalg i Wisconsin.

Det skriver amerikanske medier, herunder nyhedsbureauet AP, efter at størstedelen af stemmerne er optalt.

Dermed skal Crowley, når der er midtvejsvalg i november, forsøge at slå republikanske Tom Tiffany i kampen om at blive guvernør.

Crowley vandt primærvalget over Francesca Hong, der er en profil på partiets mere venstreorienterede fløj.

Nu skal han forsøge at blive delstatens første sorte guvernør.

Crowley havde ellers tidligt i juli trukket sig fra primærvalget.

Men da en modkandidat trak sig på grund af en skandalesag, vendte han tilbage til valgkampen efter blot ti dage. Det gjorde han med den afgående demokratiske guvernør Tony Evers' opbakning.

Optællingen giver en særdeles snæver sejr til Crowley. I alt er 98,2 procent af de forventede stemmer optalt onsdag formiddag dansk tid ifølge NBC News. Crowley har slået Hong med 39,8 procent af stemmerne mod hendes 39,4 procent.

Mens Crowley er mere midtersøgende, har Hong vakt opsigt ved blandt andet at tale om at afskaffe immigrationsmyndigheden ICE, stoppe opførelsen af datacentre i et år og øge skatten for milliardærer.

Den progressive, mere venstreorienterede fløj af Demokraterne havde håbet på, at hun kunne skaffe endnu en primærvalgssejr, efter at Abdul El-Sayed for nylig vandt Demokraternes primærvalg om at blive kandidat til en senatsplads for Michigan.

Tony Evers har siddet som guvernør i to perioder i Wisconsin. Han valgte ikke at stille op til en tredje.

RITZAU

I Retten i Næstved blev en 37-årig mand fra Lolland tirsdag idømt fængsel i tre år og ni måneder.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i politiets døgnrapport.

37-årige Peter Elkjær Jensen dømmes for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Dommen kommer, mere end to år efter at han 4. februar 2024 påkørte en skraldebil på Sydmotorvejen ved Faxe, mens han var påvirket af det euforiserende stof THC, som er det aktive stof i cannabis.

Bilen, som den 37-årige mand kørte i, blev efterfølgende ramt af en anden personbil.

Peter Elkjær Jensens 38-årige hustru var passager i hans bil, og hun afgik ved døden i trafikulykken.

Derudover kom en 42-årig kvinde lettere til skade i ulykken.

Eftersom Peter Elkjær Jensen under kørslen var påvirket af THC, betegnes det som vanvidskørsel, og han er derfor blevet frakendt førerretten i syv år.

Han fik desuden konfiskeret en kniv og 4,1 gram amfetamin.

Specialanklager Simone Romme fortæller til Ritzau, at den 37-årige erkendte, at han havde kørt bilen, mens han var påvirket af THC.

Han nægtede dog, at det var ham, der var årsagen til hustruens død.

Peter Elkjær Jensen har anket dommen.

RITZAU

Vil den nuværende regering sætte Danmarks retsforbehold til folkeafstemning, sådan som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) antydede, at det muligvis ville kunne ske, i et interview med Politiken i juni?

Sådan spørger udlændingeordfører Pernille Vermund (LA) onsdag i Folketingssalen under en hasteforespørgsel om blandt andet migrantstrømme efter situationen ved den spanske eksklave Ceuta.

- Er det regeringens plan at sende retsforbeholdet til afstemning i indeværende valgperiode, eller kan statsministeren garantere, at vi fastholder retsforbeholdet, i hvert fald i denne valgperiode, spørger Pernille Vermund.

Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer således:

- Nej, vi har ingen planer om en folkeafstemning om retsforbeholdet. Men vi er selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, om vores myndigheder, herunder efterretningstjeneste, politi, anklagemyndighed og andre har de nødvendige værktøjer til at håndtere den kriminalitet, der alt for ofte bevæger sig ind over grænserne.

- Jeg kommer ikke til som Danmarks statsminister at gøre noget som helst, der kan gøre Danmarks kontrol på udlændingeområdet usikkert på nogen som helst måde. Det løfte er hermed givet, siger statsministeren.

Danmark har haft retsforbeholdet siden en folkeafstemning i 1993.

Forbeholdet betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU's samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi.

Tidligere deltog Danmark i det retlige samarbejde, så længe det var mellemstatsligt.

Med Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009, blev hele området gjort overstatsligt. Det betyder, at Danmark som udgangspunkt ikke længere kan deltage i ny EU-lovgivning på området.

De eneste undtagelser er samarbejdet om visumregler, som Danmark deltager fuldt ud i, og Schengensamarbejdet, hvor Danmark har en særlig ordning.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var selv statsminister, da et flertal af danskerne forkastede at afskaffe retsforbeholdet ved en folkeafstemning i 2015.

53,1 procent af vælgerne stemte nej til at afskaffe forbeholdet, mens 46,9 procent stemte ja.

I juni sagde Lars Løkke Rasmussen til Politiken, at det godt kunne tænkes, at en ny folkeafstemning måske kunne komme på tale.

- Jeg vrider ikke det her længere end til at sige, at det her i hvert fald er en regering, der sætter en proces i gang, som logisk set godt kunne føre til, at man kommer til at forholde sig til, om der skal være en folkeafstemning, sagde han.

RITZAU

Vil den nuværende regering sætte Danmarks retsforbehold til folkeafstemning, sådan som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) antydede, at det muligvis ville kunne ske, i et interview med Politiken i juni?

Sådan spørger udlændingeordfører Pernille Vermund (LA) onsdag i Folketingssalen under en hasteforespørgsel om blandt andet migrantstrømme efter situationen ved den spanske eksklave Ceuta.

- Er det regeringens plan at sende retsforbeholdet til afstemning i indeværende valgperiode, eller kan statsministeren garantere, at vi fastholder retsforbeholdet, i hvert fald i denne valgperiode, spørger Pernille Vermund.

Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer således:

- Nej, vi har ingen planer om en folkeafstemning om retsforbeholdet. Men vi er selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, om vores myndigheder, herunder efterretningstjeneste, politi, anklagemyndighed og andre har de nødvendige værktøjer til at håndtere den kriminalitet, der alt for ofte bevæger sig ind over grænserne.

- Jeg kommer ikke til som Danmarks statsminister at gøre noget som helst, der kan gøre Danmarks kontrol på udlændingeområdet usikkert på nogen som helst måde. Det løfte er hermed givet, siger statsministeren.

RITZAU

Et droneangreb har ramt Sudans hovedstad, Khartoum, og to nordligt beliggende byer.

Det siger en korrespondent fra nyhedsbureauet AFP og øjenvidner onsdag.

Angrebet lader til at være koordineret og kommer efter måneder med ro i Khartoum.

Siden april 2023 har gruppen Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær udkæmpet en borgerkrig, og konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet og fordrevet millioner.

Khartoum er før blevet ramt af droneangreb, men de seneste måneder har været relativt rolige.

Landets hær generobrede sidste år hovedstaden, hvilket førte til, at 2,3 millioner mennesker vendte tilbage.

Onsdag morgen omkring klokken 05.00 rapporterede en AFP-korrespondent om droneangreb på hovedstaden.

Samtidig kunne lyden af missiler fra luftforsvar høres nord for Omdurman, som er den ene halvdel af tvillingebyen Khartoum-Omdurman.

Lyden af luftforsvar kom fra den retning, hvor den sudanske hærs base Wadi Seidna ligger.

Derudover har vidner i de nordligt beliggende byer Atbara og El-Damer, som begge er under hærens kontrol, givet lignende meldinger om lyden af eksplosioner og droner i luften.

Der er ikke umiddelbart meldinger om dræbte.

Nødhjælpsarbejdere anslår, at over 200.000 mennesker på tværs af landet er blevet dræbt i borgerkrigen.

Sudan betegnes af FN og nødhjælpsorganisationer som verdens største sultkrise og krise med internt fordrevne.

Krigen i Sudan skyldes en magtkamp mellem landets militær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces, der begge var med til at begå et militærkup i 2021.

Da de to generaler, der leder styrkerne, i foråret 2023 skulle integrere deres hære for at genoprette demokratiet, nægtede de at afgive magten, hvilket udløste den voldelige konflikt.

Landets svære økonomiske situation og kontrol med værdifulde råstoffer som guld, olie og landbrugsjord spiller også ind.

RITZAU/AFP