EU-Parlamentet har tirsdag som ventet vedtaget en opdatering af flypassagerers rettigheder.

Det skal blandt andet sikre mere gennemskuelige priser på flybilletter og lettere adgang til kompensation for aflysninger og forsinkede fly.

- Det her er en god og vigtig aftale for europæiske flypassagerer, siger næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

Med de nye regler skal håndbagage fremover inkluderes i den viste billetpris. Det skal være med til, at forbrugerne får et klarere billede af den samlede pris på flybilletten.

Selvom aftalen ifølge Schaldemose "ikke er perfekt", så er der nu "sat en prop i de forsøg, der har været på at svække" flypassagerernes rettigheder.

Ifølge Christel Schaldemose vil passagerer kunne mærke de nye regler på en lang række områder.

- Børn skal kunne sidde sammen med deres forældre uden ekstra gebyrer. Det skal være gratis at rette en stavefejl i navnet. Priserne skal være mere gennemsigtige.

- Og vigtigst af alt, retten til kompensation ved lange forsinkelser bliver fastholdt, siger hun.

Luftfartsselskaber skal ifølge de nye regler senest fire dage efter en forsinkelse eller aflysning sende passagererne klare instruktioner om, hvordan de søger kompensation.

Passagererne har derefter ni måneder til at indgive et krav om kompensation.

Inden for 30 dage efter et krav skal luftfartsselskaber enten udbetale kompensation eller begrunde et afslag og oplyse om klagemuligheder.

- Når et fly bliver aflyst eller forsinket, står passagererne ofte i en enormt frustrerende situation, hvor de bare gerne vil hurtigt videre.

- Så skal de ikke også kæmpe sig igennem et uigennemskueligt system for at få den hjælp eller kompensation, de har krav på, siger Christel Schaldemose.

RITZAU

En 26-årig mand fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i en sag om et drabsforsøg i Nuuk.

Det oplyser Poul Kreutzmann, der er vagtchef i Grønlands Politi, til det grønlandske medie Sermitsiaq.

- Vi efterforsker sagen som forsøg på manddrab. I den forbindelse skal den 26-årige tirsdag fremstilles i retten med henblik på tilbageholdelse, oplyser han til mediet.

Mandag eftermiddag afspærrede politiet et område og en hel bygning i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

To personer blev i den forbindelse anholdt, mens en tredje blev bragt til et hospital i kritisk tilstand.

Den anden anholdte er ifølge Sermitsiaq 20 år, men han skal tilsyneladende ikke fremstilles i grundlovsforhør.

Mens bygningen i Nuussuaq var afspærret, kunne beboere ikke komme ind i bygningen.

RITZAU

Der er brug for en transatlantisk industriel revolution i forsvarsindustrien, for at Nato-landene kan følge med truslerne i verden.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, i sin hovedtale ved Defence Industry Forum ved Nato-topmødet i Ankara.

Her fastslår Rutte, at pengene til at købe luftforsvarssystemer, fly og kampvogne er til stede efter en massiv udvidelse af forsvarsbudgetterne blandt de europæiske Nato-lande og Canada.

- På sidste års Nato-topmøde i Haag forpligtede Nato-landene sig til at investere fem procent af bruttonationalproduktet i forsvar. Et år senere kan vi allerede se resultaterne.

- Sidste år øgede de europæiske lande og Canada deres forsvarsudgifter med 20 procent. Det svarer til ekstra 139 milliarder dollar. Og tager man 2026 med, så er der tale om en stigning på 258 milliarder dollar, siger Mark Rutte.

Beløbet svarer til mere end 1600 milliarder kroner i ekstra forsvarsinvesteringer.

Men det er ikke nok at afsætte pengene, fastslår Rutte.

Nu er der brug for, at Nato-landene styrker samarbejdet med forsvarsindustrien i både Europa og USA:

- En ting er klart: Pengene er der. Og mange flere penge er på vej. Men de skal omsættes til konkrete indkøb, som kan bruges til forsvar og afskrækkelse, siger Rutte.

I løbet af det seneste år har Nato-landene i samarbejde med forsvarsindustrien investeret 37 milliarder dollar i at bygge større fabrikker, nye produktionslinjer og øget kapacitet i forsvarsindustrien.

Udvidelsen af forsvarsindustrien svarer i fysisk areal til mere end 2000 fodboldbaner, siger Mark Rutte.

Det vil ifølge Nato-chefen næste år blandt andet gøre Nato-landene i stand til at producere fire millioner artillerigranater årligt.

Artillerigranaterne har vist sig at være en vigtig del af forsyningerne til Ukraine under krigen mod Rusland.

EU måtte tidligere i krigen opgive at indfri et løfte om at levere én million artillerigranater til Ukraine på ét år. Der var ganske enkelt ikke kapacitet nok til at producere dem.

Det betød ifølge Ukraine, at soldaterne måtte holde igen med beskydningen af de russiske invasionsstyrker, fordi der ganske enkelt manglede ammunition.

Selv om der nu sker hurtige fremskridt, så er der fortsat behov for at udvide forsvarsindustrien, fastslår Rutte.

- Vi bevæger os i den rigtige retning. Og strategien er klar. Men kampen er langtfra slut. For at vinde den skal alle gøre mere, vi skal gøre det hurtigere, og vi skal gøre det sammen.

- Vi har ikke tid til at vente. Vi har brug for forsvarskapabiliteter nu, siger Mark Rutte.

RITZAU

Der er brug for en transatlantisk industriel revolution i forsvarsindustrien, for at Nato-landene kan følge med truslerne i verden.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, i sin hovedtale ved Defence Industri Forum ved Nato-topmødet i Ankara.

Her fastslår Rutte, at pengene til at købe luftforsvarssystemer, fly og kampvogne er til stede efter en massiv udvidelse af forsvarsbudgetterne blandt de europæiske Nato-lande og Canada.

- På sidste års Nato-topmøde i Haag forpligtede Nato-landene sig til at investere fem procent af bruttonationalproduktet i forsvar. Et år senere kan vi allerede se resultaterne.

- Sidste år øgede de europæiske lande og Canada deres forsvarsudgifter med 20 procent. Det svarer til ekstra 139 milliarder dollar. Og tager man 2026 med, så er der tale om en stigning på 258 milliarder dollar, siger Mark Rutte.

Beløbet svarer til mere end 1600 milliarder kroner i ekstra forsvarsinvesteringer.

Men det er ikke nok at afsætte pengene, fastslår Rutte.

Nu er der brug for, at Nato-landene styrker samarbejdet med forsvarsindustrien i både Europa og USA:

- En ting er klart: Pengene er der. Og mange flere penge er på vej. Men de skal omsættes til konkrete indkøb, som kan bruges til forsvar og afskrækkelse, siger Rutte.

RITZAU

Fem personer er tirsdag kommet til skade under det første tyreløb ved dette års San Fermin-festival i byen Pamplona i det nordlige Spanien.

Det skriver spanske RTVE.

Tre af dem har haft brug for behandling på hospitalet. Men ingen af dem har ifølge dpa livstruende kvæstelser.

Under festivalen, som varer frem til tirsdag næste uge, drives tyre på op mod 600 kilo hver morgen gennem den gamle bydels smalle gader, mens hovedsageligt mandlige deltagere i festivalen løber foran og prøver at vise, at de er i stand til at undvige tyrene.

Festivalen afholdes til ære for byens skytshelgen San Fermin.

Traditionen med tyreløb går muligvis tilbage til det 16. århundrede – eller længere endnu – og den blev gjort berømt af Ernest Hemingways roman "Og solen går sin gang" fra 1926.

Dyrerettighedsgrupper kritiserer – ligesom andre år – tyreløbet. Nogle kalder det "middelalderlig tortur", skriver dpa.

Argumentet er, at tyrene først sættes i en stress-situation ved at blive drevet gennem gaderne, hvorefter de om aftenen dræbes i en tyrefægterarena.

Også tyrefægtertraditionen som helhed har gennem mange år været genstand for debat i Spanien.

Siden 1911 er 16 mennesker blevet dræbt af tyre i gaderne. Det seneste dødsfald var i 2009.

Tyreløbet hedder på spansk encierro.

Inden det udviklede sig til dagens tyreløb, var formålet, at kvæg skulle drives gennem byen af praktiske hensyn. Men undervejs begyndte unge mænd at løbe foran tyrene som en test af deres mod.

Under festivalen er der også parader, dans og drikkegilder til sent ud på natten.

RITZAU

En 25-årig mand har tirsdag i Retten i Holbæk tilstået, at han har videreoverdraget omkring 3,6 kilo kokain og 6,1 kilo ketamin.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden, Shaun Refslund Boysen, var ifølge politiet en del af et narkotikanetværk på Vestsjælland.

Han er blandt ni personer, der blev anholdt i en aktion mod netværket 9. juni i år.

Tirsdag valgte han at tilstå, og han er blevet idømt en straksdom på otte års fængsel.

Ud over ketamin og kokain er manden også dømt for besiddelse af en mindre mængde hash og en 22-kaliber-riffel.

- Når det har været muligt for den 25-årige mand i dag at modtage en straksdom, så skyldes det først og fremmest, at der har ligget en grundig efterforskning klar, allerede inden de ni blev anholdt, siger Agnes Møller fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.

- Her kunne vi blandt andet konstatere, at der blev anvendt Signal til at sælge. Derfor mener jeg, at straffen på de otte år er passende ud fra, at man nu ser en betydelig skærpelse i de sager, hvor der er benyttet sociale medier til at sælge narkotika.

Signal er en krypteret beskedtjeneste.

Fordi han tilstod, har han fået en strafrabat på omkring 20 procent, siger Agnes Møller.

Da de ni personer blev anholdt oplyste Midt- og Vestsjællands Politi, at de var mistænkt for at have forsynet store dele af Vestsjælland med kokain og ketamin.

- De anholdte er nogle, som vi har haft øje på i et stykke tid, og vi mener, at vi her har at gøre med et meget velorganiseret netværk med et klart hierarki og en klar opgavefordeling mellem bagmænd, mellemmænd og kørende sælgere, udtalte vicepolitiinspektør Michael Andreassen i en pressemeddelelse.

Tirsdag oplyser politiet, at efterforskningen mod de andre anholdte fortsat er i gang.

RITZAU

Ukraine går efter at sikre sig nye luftforsvarssystemer og missiler som de højeste prioriteter på Nato-topmødet i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

På topmødet vil Ukraine også indgå nye aftaler om droner, fastslår Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

- Vigtigt arbejde ligger foran os i Ankara. Vi forventer et stærkt og produktivt Nato-møde.

- Beslutninger er nødvendige nu, som vil give større beskyttelse for vores folk, flere kapaciteter for vores forsvar og endnu stærkere sikkerhedssamarbejde mellem Ukraine, Europa og USA, skriver Zelenskyj på X.

Dermed lægger den ukrainske præsident op til, at der skal komme konkrete resultater ud af topmødet.

Her er alle de 32 Nato-lande inklusive Danmark repræsenteret.

Danmark har længe været blandt de lande, der yder det største bidrag til Ukraine i forhold til landets størrelse.

Zelenskyj oplyser dog ikke, om han forventer at indgå en aftale med Danmark i forbindelse med topmødet.

- Vi har næsten tyve planlagte bilaterale møder med ledere, nye droneaftaler og andre aftaler med partnere.

- Vi vil fortsætte med at arbejde på at styrke Ukraines luftforsvar. Nye systemer, missiler til dem og spørgsmålet om produktionslicenser. Alt dette er vores prioritet. Vi er taknemmelige over for alle, der hjælper Ukraine med konkrete skridt, skriver Zelenskyj.

Danmark er på topmødet repræsenteret af statsminister Mette Frederiksen (S).

Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Jeppe Bruus deltager i Ankara.

På topmødet ventes Nato-landene at vedtage en erklæring, der vil forpligte Nato-landene på at give Ukraine i alt 70 milliarder euro i militær støtte i år og næste år.

RITZAU

En 25-årig mand har tirsdag i Retten i Holbæk tilstået, at han har videreoverdraget omkring 3,6 kilo kokain og 6,1 kilo ketamin.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden, Shaun Refslund Boysen, var ifølge politiet en del af et narkotikanetværk på Vestsjælland.

Han er blandt ni personer, der blev anholdt i en aktion mod netværket 9. juni i år.

Tirsdag valgte han at tilstå, og han er blevet idømt en straksdom på otte års fængsel.

- Når det har været muligt for den 25-årige mand i dag at modtage en straksdom, så skyldes det først og fremmest, at der har ligget en grundig efterforskning klar, allerede inden de ni blev anholdt, siger Agnes Møller fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.

- Her kunne vi blandt andet konstatere, at der blev anvendt Signal til at sælge. Derfor mener jeg, at straffen på de otte år er passende ud fra, at man nu ser en betydelig skærpelse i de sager, hvor der er benyttet sociale medier til at sælge narkotika.

Signal er en krypteret beskedtjeneste.

Fordi han tilstod, har han fået en strafrabat på omkring 20 procent, siger Agnes Møller.

RITZAU

Fem personer er kommet til skade under det første tyreløb ved dette års San Fermin-festival i byen Pamplona i det nordlige Spanien.

Det skriver spanske RTVE.

Tre af dem har haft brug for behandling på hospitalet. Men ingen af dem har ifølge dpa livstruende kvæstelser.

Under festivalen, som varer frem til tirsdag næste uge, drives tyre på op mod 600 kilo hver morgen gennem den gamle bydels smalle gader, mens hovedsageligt mandlige deltagere i festivalen løber foran og prøver at vise, at de er i stand til at undvige tyrene.

Festivalen afholdes til ære for byens skytshelgen San Fermin.

Traditionen med tyreløb går muligvis tilbage til det 16. århundrede - eller længere endnu, og den blev gjort berømt af Ernest Hemingways roman "Og solen går sin gang" fra 1926.

Dyrerettighedsgrupper kritiserer - ligesom andre år - tyreløbet. Nogle kalder det "middelalderlig tortur", skriver dpa.

Siden 1911 er 16 mennesker blevet dræbt af tyre i gaderne. Det seneste dødsfald var i 2009.

RITZAU

I omkring et årti har en mand, der senest arbejdede som fængselsbetjent, haft seksuelle fantasier om børn, og han fantaserede også om sin egen lille datter.

Det fortæller han tirsdag i Retten på Frederiksberg.

Her nægter han sig dog skyldig i anklagen om, at han skulle have voldtaget pigen, da hun var omkring halvandet år.

- Jeg har altid tændt på aldersforskel. Men det er først efter 2015, at jeg finder et sted, hvor man kan læse sexnoveller, hvor børn er involveret. Der bliver det en kamp om at lade være, hvis man kan sige det sådan, siger han om fantasierne.

Han var nysgerrig, når det kom til noveller om incest, fortæller han, og de både forargede og tændte ham.

Tankerne om overgreb på børn holdt han skjult for kærester og den kvinde, der blev mor til hans børn. Men i nogle tilfælde delte han fantasierne. Det skete blandt andet på den krypterede tjeneste Telegram.

Den mørkblonde mand forklarer i byretten, at han også tog tre seksuelle billeder af sin datter og delte dem med en person, han ikke kendte, og som det ikke er lykkedes politiet at identificere.

Denne person sendte også overgrebsvideoer med børn retur.

Ifølge den tiltalte mand begik han aldrig overgreb på sin datter, men det er tydeligt, at emnet fyldte i mandens tanker.

"Hvorfor får børn traumer af at have sex med deres forældre?", spurgte han ChatGPT, der er en chatbot baseret på kunstig intelligens. Han siger i byretten, at svaret om de mange konsekvenser, som misbrug har for børn, forfærder ham.

Får det tankerne og fantasierne til at stoppe?, spørger specialanklager Maria Cingari.

- Ja, jeg bliver forarget og ved, at det skal aldrig gentage sig, siger den tiltalte.

Alligevel fortsatte han chatkorrespondancen med personen, der sendte overgrebsmateriale retur.

Det var et tip, som vakte politiets interesse for manden. Tippet kom fra en mand, som den tiltalte havde fået kontakt med via datingappen Grindr.

Manden, der gik til politiet, gjorde det ifølge anklageren, fordi han blev utryg ved at modtage seksuelt indhold med børn fra fængselsbetjenten.

Fængselsbetjenten blev anholdt i april sidste år, og han har siddet varetægtsfængslet siden da.

Den tiltalte havde tidligere delt forældremyndighed, men han har som følge af denne sag overdraget den fulde forældremyndighed til børnenes mor, siger han.

Moren til børnene boede han ikke sammen med i gerningsperioden.

Selv om han nægter overgreb på sin datter, erkender han sig skyldig i besiddelse af overgrebsmateriale med børn samt besiddelse af to patroner, en peberspray fra arbejdet samt steroider.

Både manden og pigen er beskyttet af et navneforbud, der gør det strafbart at røbe deres identiteter.

RITZAU

Danmark får brug for langt mere grøn strøm, hvis biler, varme, industri og erhverv skal væk fra fossile brændsler.

Nu har by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) udpeget ni nye statslige energiparker i seks kommuner. Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag.

- Nu får de konkrete kommuner mulighed for at arbejde videre med disse ni projekter som statslige energiparker. Projekterne vil give konkrete bidrag til klimaet, forsyningssikkerheden og det grønne erhvervsliv, siger hun.

Når et areal er blevet udpeget som statslig energipark, kan flere af planlovens almindelige regler fraviges - for eksempel skovloven og regler om kystnærhedszone.

Udpegningen betyder, at kommunerne kan arbejde videre med projekterne efter reglerne i lov om statsligt udpegede energiparker.

Den politiske aftale blev indgået i 2023 og skal sikre en firedobling af energiparker på land.

Parkerne skal give bedre muligheder for at etablere grøn elproduktion på arealerne.

Det kan blandt andet være vindmøller og solceller.

Lokalt har der dog flere steder vist sig at være modstand mod at have solceller eller vindmøller stående, hvilket flere mener, ødelægger udsynet til naturen.

- Udpegningen er resultatet af en omfattende proces, og jeg er tilfreds med, at der nu er afklaring for kommuner, virksomheder og naboer - selv om jeg har forståelse for, at ikke alle vil være enige i kommunernes ønsker om etablering af energiparker, siger Signe Munk.

De ni arealer er beliggende i Vesthimmerlands, Brønderslev, Kolding, Rebild, Aalborg og Varde kommuner.

Dansk Industri er glade for energiparkerne.

- Det er fremragende, at den nye minister får sat skub på energiparkerne, siger vicedirektør og chef for DI Energi Troels Ranis i en skriftlig kommentar.

- Vi har brug for den grønne strøm. Det er godt at se, at ministeren har prioriteret at skubbe på energiparkerne, så vi kan få gang i udbygningen af sol og vind på land.

RITZAU

I omkring et årti har en mand, der senest arbejdede som fængselsbetjent, haft seksuelle fantasier om børn, og han fantaserede også om sin egen lille datter.

Det fortæller han tirsdag i Retten på Frederiksberg.

Her nægter han sig dog skyldig i anklagen om, at han skulle have voldtaget pigen, da hun var omkring halvandet år.

- Jeg har altid tændt på aldersforskel. Men det er først efter 2015, at jeg finder et sted, hvor man kan læse sexnoveller, hvor børn er involveret. Der bliver det en kamp om at lade være, hvis man kan sige det sådan, siger han om fantasierne.

Han var nysgerrig, når det kom til noveller om incest, fortæller han, og de både forargede og tændte ham.

Tankerne om overgreb på børn holdt han skjult for kærester og den kvinde, der blev mor til hans børn. Men i nogle tilfælde delte han fantasierne. Det skete blandt andet på den krypterede tjeneste Telegram.

Den mørkblonde mand forklarer i byretten, at han også tog tre seksuelle billeder af sin datter og delte dem med en person, han ikke kendte, og som det ikke er lykkedes politiet at identificere.

Denne person sendte også overgrebsvideoer med børn retur.

Ifølge den tiltalte mand begik han aldrig overgreb på sin datter, men det er tydeligt, at emnet fyldte i mandens tanker.

"Hvorfor får børn traumer af at have sex med deres forældre", spurgte han ChatGPT, der er en chatbot baseret på kunstig intelligens. Han siger i byretten, at svaret om de mange konsekvenser, som misbrug har for børn, forfærder ham.

Får det tankerne og fantasierne til at stoppe?, spørger specialanklager Maria Cingari.

- Ja, jeg bliver forarget og ved, at det skal aldrig gentage sig, siger den tiltalte.

Alligevel fortsatte han chatkorrespondancen med personen, der sendte overgrebsmateriale retur.

Det var et tip, som vakte politiets interesse for manden. Tippet kom fra en mand, som den tiltalte havde fået kontakt med via datingappen Grindr.

Manden, der gik til politiet, gjorde det ifølge anklageren, fordi han blev utryg ved at modtage seksuelt indhold med børn fra fængselsbetjenten.

Fængselsbetjenten blev anholdt i april sidste år efter et tip, og han har siddet varetægtsfængslet siden da.

Den tiltalte havde tidligere delt forældremyndighed, men han har som følge af denne sag overdraget den fulde forældremyndighed til børnenes mor, siger han.

Moren til børnene boede han ikke sammen med i gerningsperioden.

Både manden og pigen er beskyttet af et navneforbud, der gør det strafbart at røbe deres identiteter.

RITZAU

Europa er trådt ind i en "ny æra for den europæiske sikkerhed".

Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på det sociale medie X.

- EU-medlemsstaterne opruster for at forsvare Europa og samtidig styrke alliancen. De fordobler deres forsvarsudgifter.

- Europa puster nyt liv i sin forsvarsindustri og skaber gode arbejdspladser i Europa, skriver von der Leyen på X.

Udmeldingen kommer forud for Nato-topmødet i Ankara. Her deltager von der Leyen sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, og Nato-landenes stats- og regeringschefer.

Dermed kommer von der Leyen også til at møde USA's præsident, Donald Trump, der har kritiseret store EU-lande som Spanien for ikke at gøre nok for at betale for eget forsvar.

Med udmeldingen lægger von der Leyen op til at forsvare Europas indsats på linje med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Han har op til topmødet fastslået, at de europæiske Nato-lande og Canada nu samlet bruger fire procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.

- Efter års underinvestering er Europa og Canada på vej til at ligestille investeringerne i forsvar med USA, sagde Mark Rutte på et pressemøde mandag.

Efter pres fra Trump sagde de europæiske Nato-lande på sidste års topmøde i Haag ja til at øge forsvarsudgifterne til fem procent af bnp inden 2035.

Det er lidt over det dobbelte af, hvad de europæiske Nato-lande og Canada brugte i 2025.

Siden har Nato-landene dog ifølge Rutte øget deres forsvarsudgifter med 139 milliarder dollar.

Det er ifølge Rutte tegn på, at Nato-landene bestræber sig på at nå målet om at bruge fem procent inden 2035.

Beløbet svarer til omkring 900 milliarder kroner.

RITZAU

Danmark får brug for langt mere grøn strøm, hvis biler, varme, industri og erhverv skal væk fra fossile brændsler.

Nu har by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) udpeget ni nye statslige energiparker i seks kommuner. Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag.

- Nu får de konkrete kommuner mulighed for at arbejde videre med disse ni projekter som statslige energiparker. Projekterne vil give konkrete bidrag til klimaet, forsyningssikkerheden og det grønne erhvervsliv, siger hun.

Når et areal er blevet udpeget som statslig energipark, kan flere af planlovens almindelige regler fraviges - for eksempel skovloven og kystnærhedszone.

Udpegningen betyder, at kommunerne kan arbejde videre med projekterne efter reglerne i lov om statsligt udpegede energiparker.

Den politiske aftale blev indgået i 2023 og skal sikre en firedobling af energiparker på land.

Parkerne skal give bedre muligheder for at etablere grøn elproduktion på arealerne.

Det kan blandt andet være vindmøller og solceller.

Lokalt har der dog flere steder vist sig at være modstand mod at have solceller eller vindmøller stående, hvilket flere mener ødelægger udsynet til naturen.

- Udpegningen er resultatet af en omfattende proces, og jeg er tilfreds med, at der nu er afklaring for kommuner, virksomheder og naboer – selv om jeg har forståelse for, at ikke alle vil være enige i kommunernes ønsker om etablering af energiparker, siger Signe Munk.

De ni arealer er beliggende i Vesthimmerlands, Brønderslev, Kolding, Rebild, Aalborg og Varde kommuner.

RITZAU

Danmark skal være bedre i stand til at jage ubåde og overvåge i Arktis.

Derfor vil der nu blive anskaffet to maritime patruljefly af typen P-8A Poseidon, der skal styrke tilstedeværelsen i Arktis og Nordatlanten, hvor det er svært at overvåge.

Det oplyser forsvarsminister Jeppe Bruus (S) tirsdag i en pressemeddelelse.

- Med maritime patruljefly styrkes Danmarks evne til suverænitetshåndhævelse og overvågning i regionen markant. Anskaffelsen er en tydelig markering af, at vi tager vores fælles opgave i Nato seriøst, siger Jeppe Bruus.

Den tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte det "en voldsom udskrivning" at købe overvågningsfly, og derfor var det på tale, at Danmark skulle leje sig ind i lignende fly i Norge. Men nu køber Danmark selv flyene, der er produceret af Boeing-koncernen.

Det har også været på tale, at Danmark skulle købe svenske Global Eye-overvågningsfly, men man køber altså amerikansk i stedet.

De maritime patruljefly er ifølge Forsvarsministeriet "avancerede fly med anti-ubådskapacitet, der har evnen til at identificere og bekæmpe fjendtlige flådefartøjer".

Dermed udvider de Danmarks muligheder for at agere i Arktis og Nordatlanten.

- Vi skal kunne forsvare alle dele af kongeriget. Det gælder også det arktiske og nordatlantiske område.

- Og vi har en forpligtelse over for Nato til at bidrage til det kollektive forsvar, ikke mindst i forhold til at levere på styrkemål til ubådsbekæmpelse, siger Jeppe Bruus.

Ifølge forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard vil de to nye P-8-fly styrke Forsvarets opgaveløsning i forhold til indhentning og overvågning på de "helt lange afstande".

- Det vil blandt andet bidrage til, at vi kan opnå en endnu bedre fælles situationsforståelse, siger Michael Wiggers Hyldgaard.

En række nære allierede anvender ifølge Forsvarsministeriet allerede P-8A Poseidon. På den baggrund undersøger Forsvarskommandoen nu mulighederne for at samarbejde med Nato-allierede om flyene.

Samarbejdet vil ifølge Forsvarsministeriet blandt andet kunne indebære en fælles enhed placeret på samme flyvestation.

Derfra kan Danmark og andre Nato-lande blandt andet samarbejde om anskaffelser, implementering, drift, vedligeholdelse og træning.

De nye overvågningsfly skal først og fremmest erstatte Forsvarets fire Challenger-fly, der blev anskaffet i 1998, men er slidt op.

I modsætning til Challenger kan Poseidon også medføre våben, for eksempel miner, torpedoer og Harpoon-missiler.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ønsker ikke at oplyse pris eller tidslinje grundet "den nuværende sikkerhedspolitiske situation", men det ventes at være i milliardklassen.

RITZAU

Jordan Bardella er "klar til at acceptere konsekvenserne" af en domstols afgørelse i en sag mod Marine Le Pen, som vil få betydning for hendes mulighed for at stille op til præsidentvalget i Frankrig i 2027.

Det siger Bardella i EU-Parlamentet i Strasbourg mandag, skriver AFP.

- Vi har forudset ethvert scenarie, siger han.

I 2025 fik Le Pen fem års forbud mod at stille op til et offentligt embede og fire års fængsel for misbrug af EU-midler fra EU-Parlamentet. To af de fire år er en betinget dom.

Hun appellerede dommen, og tirsdag afgør en appeldomstol sagen.

Hvis hun ikke får medhold, står Jordan Bardella i stedet klar til at stille op som præsidentkandidat for partiet National Samling.

Han har ledet partiet, siden Le Pen videregav tøjlerne til ham i 2022.

Le Pen og ni partimedlemmer blev sidste år dømt for mellem 2004 og 2016 at have misbrugt EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet.

Det er i strid med reglerne, og de har alle i dommen fået forbud mod at indtage offentlige embeder.

Derudover er 12 assistenter blevet dømt for at skjule forbrydelsen. Ifølge domstolen er der blevet svindlet for i alt 3,2 millioner euro.

Det svarer til knap 24 millioner danske kroner.

Le Pen blev idømt fire års fængsel, hvoraf to er betinget, en bøde på 750.000 kroner og udelukkelse fra fransk politik i fem år.

Bliver dommen stadfæstet, udelukkes Le Pen fra at kunne stille op til det franske præsidentvalg, der ventes at starte i april 2027.

RITZAU