Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

- Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

- Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Mette Frederiksen får opbakning fra syv andre europæiske lande i en fælles erklæring.

Deri lyder det fra blandt andet Finland og Frankrig, at man står i fuld solidaritet med kongeriget Danmark og det grønlandske folk.

- Vi vil fortsætte med at stå sammen. Vi forpligter os til at opretholde vores suverænitet.

Landene, der indgår i erklæringen, er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Det er de samme lande, der er blevet truet med en øget toldsats af Trump.

Statsministerens udmelding og den fælles erklæring kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Det lød i udmeldingen fra præsidenten, at tolden vil stige til 25 procent fra 1. juni, hvis ikke man er nået til enighed om en plan.

Den amerikanske præsident har gentagne gange ytret ønske om at overtage ejerskabet af Grønland på den ene eller den anden måde.

Der er ifølge Donald Trump tale om et hensyn til USA's nationale sikkerhed.

Det lyder fra statsministeren, at hun søndag har været i dialog med flere af Danmarks allierede.

Det gælder blandt andet Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Også den tyske vicekansler, Lars Klingbeil, meldte tidligere søndag et lignende budskab ud, da han ifølge Reuters sagde, at det klare signal var, at Europa ikke vil lade sig afpresse, og at der vil komme et europæisk modsvar.

Der er søndag indkaldt til hastemøde i Bruxelles angående Donald Trumps nyeste trussel om told.

Flere EU-parlamentarikere har også efter præsidentens udmelding været ude at sige, at man ikke kan stemme for en godkendelse af den handelsaftale, der blev indgået mellem EU og USA i sommer.

Det gælder blandt andet SF's Kira Marie Peter-Hansen.

Franske Macron har også udtalt, at han vil bede EU om at tage den såkaldte handelsbazooka i brug som en reaktion på truslen fra Trump.

Handelsbazookaen, der er et anti-tvangsinstrument, er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

/ritzau/

Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

- Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

- Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Mette Frederiksen får opbakning fra syv andre europæiske lande i en fælles erklæring.

Deri lyder det fra blandt andet Finland og Frankrig, at man står i fuld solidaritet med kongeriget Danmark og det grønlandske folk.

- Vi vil fortsætte med at stå sammen. Vi forpligter os til at opretholde vores suverænitet.

Statsministerens udmelding og den fælles erklæring kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Det lød i udmeldingen fra præsidenten, at tolden vil stige til 25 procent fra 1. juni, hvis ikke man er nået til enighed om en plan.

Den amerikanske præsident har gentagne gange ytret ønske om at overtage ejerskabet af Grønland på den ene eller den anden måde.

Der er ifølge Donald Trump tale om et hensyn til USA's nationale sikkerhed.

Det lyder fra statsministeren, at hun søndag har været i dialog med flere af Danmarks allierede.

Det gælder blandt andet Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Også den tyske vicekansler, Lars Klingbeil, meldte tidligere søndag et lignende budskab ud, da han ifølge Reuters sagde, at det klare signal var, at Europa ikke vil lade sig afpresse, og at der vil komme et europæisk modsvar.

Der er søndag indkaldt til hastemøde i Bruxelles angående Donald Trumps nyeste trussel om told.

Flere EU-parlamentarikere har også efter præsidentens udmelding været ude at sige, at man ikke kan stemme for en godkendelse af den handelsaftale, der blev indgået mellem EU og USA i sommer.

Det gælder blandt andet SF's Kira Marie Peter-Hansen.

Franske Macron har også udtalt, at han vil bede EU om at tage den såkaldte handelsbazooka i brug som en reaktion på truslen fra Trump.

Handelsbazookaen, der er et anti-tvangsinstrument, er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

/ritzau/

Den chilenske præsident, Gabriel Boric, har søndag erklæret undtagelsestilstand i to sydlige regioner i landet.

Det skriver AFP.

Undtagelsestilstanden skyldes, at voldsomme skovbrande har tvunget omkring 20.000 mennesker til at evakuere deres boliger.

Brandmænd kæmper mod i alt 19 brande over hele landet, hvoraf 12 er i regionerne Nuble og Biobio, som ligger syd for Chiles hovedstad, Santiago.

- Alle ressourcer er sat ind, skriver præsidenten i et opslag på X.

Regeringen har ikke oplyst, om brandene er skyld i dødsfald, eller hvor mange husstande der er blevet påvirket.

Til lokale medier fortæller Alicia Cebrian, der er direktør for den nationale tjeneste for katastrofeforebyggelse, at omkring 20.000 mennesker er blevet evakueret.

De fleste evakueringer er sket i byerne Penco og Lirquen, som tilsammen har omkring 60.000 indbyggere, siger hun.

Der bor cirka 19,8 millioner mennesker i det sydamerikanske land.

På lokale tv-stationer er der billeder af brande i begge byer, hvor forkullede biler ses i gaderne.

Skovbrande har ramt det sydlige og centrale Chile hårdt i de senere år.

I februar 2024 brød flere brande ud samtidigt nær byen Viña del Mar, nordvest for Santiago, hvilket ifølge politiet resulterede i 138 dødsfald.

Omkring 16.000 mennesker blev berørt af disse brande, oplyste myndighederne.

Brandene fik kræfter fra en hedebølge, der prægede sommeren i det sydamerikanske land i 2024.

Sommeren i Chile varer fra omkring december til februar.

/ritzau/AFP

En kvinde med barnevogn og et yngre par måtte ifølge Østjyllands Politi springe for livet på grund af en bilist, som mistænkes for at have været påvirket af stoffer eller alkohol, oplyser politiets vagtchef Per Bennekov.

- Det er en usædvanlig grov sag, hvor vi har modtaget en lang række anmeldelser, lyder det fra vagtchefen, der i sin beskrivelse af sagen i politiets døgnrapport har anvendt ord som "vanvittigt" og "hensynsløst".

Søndag blev en 28-årig mand fængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her blev han sigtet for at overtræde færdselsloven og for at bringe andres liv i fare.

Episoden med fodgængerne udspillede sig i Brabrand i Aarhus lørdag eftermiddag omkring klokken 14.20.

I krydset mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej kørte en hvid Ford med høj fart over for rødt lys. Det var her, at kvinden med barnevognen og det yngre par ifølge politiet måtte springe for livet.

Det overværede en borger, som fulgte efter den hvide bil til Edwin Rahrs Vej lidt længere nordpå.

Her forsøgte borgeren at tilbageholde føreren af den hvide Ford, men bilen blev sat i bakgear og kørte så voldsomt baglæns, at borgeren blev slynget omkuld.

Det fik imidlertid ikke borgeren til at stikke piben ind, og han ledte efter bilen i området og fandt den på en parkeringsplads ved Bazar Vest. I nærheden var en mand, som borgeren genkendte som føreren af bilen.

Politiet blev tilkaldt, og den mistænkte, der viste sig at være en 28-årig mand fra Hedensted, blev anholdt.

Politifolkene vurderede, at manden kunne være påvirket af enten stoffer eller alkohol - muligvis af begge dele, og han er derfor også sigtet efter straffelovens paragraffer om narko- og spritkørsel.

- Vi var ikke i tvivl om, at han var påvirket, men det vil blive fastlagt i en blodprøve, fortæller Per Bennekov.

Østjyllands Politi efterlyser eventuelle vidner, som endnu ikke har talt med politiet.

/ritzau/

Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

- Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

- Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Det lød i udmeldingen fra præsidenten, at tolden vil stige til 25 procent fra 1. juni, hvis ikke man er nået til enighed om en plan.

Den amerikanske præsident har gentagne gange ytret ønske om at overtage ejerskabet af Grønland på den ene eller den anden måde.

Der er ifølge Donald Trump tale om et hensyn til USA's nationale sikkerhed.

Det lyder fra statsministeren, at hun søndag har været i dialog med flere af Danmarks allierede.

Det gælder blandt andet Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Også den tyske vicekansler, Lars Klingbeil, meldte tidligere søndag et lignende budskab ud, da han ifølge Reuters sagde, at det klare signal var, at Europa ikke vil lade sig afpresse, og at der vil komme et europæisk modsvar.

Der er søndag indkaldt til hastemøde i Bruxelles angående Donald Trumps nyeste trussel om told.

Flere EU-parlamentarikere har også efter præsidentens udmelding været ude at sige, at man ikke kan stemme for en godkendelse af den handelsaftale, der blev indgået mellem EU og USA i sommer.

Det gælder blandt andet SF's Kira Marie Peter-Hansen.

Franske Macron har også udtalt, at han vil bede EU om at tage den såkaldte handelsbazooka i brug som en reaktion på truslen fra Trump.

Handelsbazookaen, der er et anti-tvangsinstrument, er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

/ritzau/

Den chilenske præsident, Gabriel Boric, har søndag erklæret undtagelsestilstand i to sydlige regioner i landet.

Det skriver AFP.

Undtagelsestilstanden skyldes, at voldsomme skovbrande har tvunget omkring 20.000 mennesker til at evakuere deres boliger.

Brandmænd kæmper mod i alt 19 brande over hele landet, hvoraf 12 er i regionerne Nuble og Biobio, som ligger syd for Chiles hovedstad, Santiago.

- Alle ressourcer er sat ind, skriver præsidenten i et opslag på X.

Regeringen har ikke oplyst, om brandene er skyld i dødsfald, eller hvor mange husstande der er blevet påvirket.

Til lokale medier fortæller Alicia Cebrian, der er direktør for den nationale tjeneste for katastrofeforebyggelse, at omkring 20.000 mennesker er blevet evakueret.

De fleste evakueringer er sket i byerne Penco og Lirquen, som tilsammen har omkring 60.000 indbyggere, siger hun.

/ritzau/AFP

Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

- Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

- Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Det lød i udmeldingen fra præsidenten, at tolden vil stige til 25 procent fra 1. juni, hvis ikke man er nået til enighed om en plan.

/ritzau/

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil bede EU om at aktivere sit stærke "anti-tvangsinstrument", hvis USA indfører told i forbindelse med konflikten om Grønland.

Det oplyser præsidentens stab søndag ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den såkaldte handelsbazooka er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

Anti-Coercion Instrument (ACI), der ifølge AFP aldrig er taget i brug før, har fået navnet handelsbazooka, fordi tiltaget gør det muligt at begrænse importen af varer og tjenesteydelser.

EU kan for eksempel beslutte, at amerikanske virksomheder ikke længere får adgang til at deltage i offentlige udbud i EU.

Derudover kan der indføres eksportforbud eller begrænsninger på varer, som eksporteres fra EU til USA.

Meldingen fra den franske præsident kommer, fordi USA's præsident, Donald Trump, fredag sagde, at han vil lægge ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Flere EU-ambassadører er søndag indkaldt til hastemøde i Bruxelles om Grønland og de nye toldtrusler fra USA's præsident.

Danmark og andre europæiske lande har reageret med fælles fordømmelse af Trumps udmelding.

- Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, har formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen skrevet på X.

I løbet af ugen har Danmark forsøgt at øge dialogen med USA om Grønland gennem blandt andet et udenrigsministermøde i Washington D.C.

Hvis den såkaldte handelsbazooka skal tages i brug, kræver det, at EU-Kommissionen har fremsat et endeligt forslag. Derudover skal der være et kvalificeret flertal blandt EU-landene.

/ritzau/

Den diplomatiske proces med USA skal fortsætte i sit aftalte spor, selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, overrumpler processen med toldtrusler mod Danmark.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR og TV 2 på vej til møde med den norske udenrigsminister i Oslo.

Her bliver han spurgt, om besøget hos den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister, Marco Rubio, har været spildt arbejde, nu hvor præsidenten fortsætter sine aggressioner mod Danmark.

- Det kan aldrig være spildt at passe sit diplomatiske arbejde, som ud over mødet med vicepræsidenten og udenrigsministeren også var en lejlighed til at tale med den amerikanske offentlighed og med en række amerikanske beslutningstagere, siger Lars Løkke Rasmussen til de to tv-stationer.

Lørdag aften dansk tid meddelte Donald Trump, at han vil pålægge Danmark og de lande, der deltager i militærøvelse i Grønland, en ekstra told på ti procent fra 1. februar.

Det skyldes, at landenes udstationering af tropper i Grønland ifølge Trump er en sikkerhedsrisiko.

- Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skrev Trump på sit medie Truth Social.

Lars Løkke Rasmussen påpeger, at det er en "overraskelse".

Det skyldes, at man fra dansk side er af den opfattelse, at man med oprustningen i Grønland faktisk gør det, Donald Trump har bedt om - at passe bedre på Arktis.

Alligevel vil han ikke erklære det diplomatiske spor for dødt.

- Nej, vi skal holde fast i det diplomatiske spor. Vi har ikke fået andre meldinger, end at det, vi aftalte på mødet den anden dag, skal vi fortsat arbejde videre med, siger han til tv-kanalerne.

/ritzau/

En person er søndag ved middagstid blevet påkørt af et tog ved Københavns Hovedbanegård, og S-togsdriften er midlertidigt indstillet, oplyser DSB.

Hos Københavns Politi bekræfter vagtchef Rune Nørgaard, at politiet er til stede på banegården.

- Der er en person, som er blevet ramt ved spor 9, og vi er til stede for at foretage undersøgelser, lyder det fra vagtchefen.

Politiet kan endnu ikke oplyse nærmere om årsagen til ulykken.

Påkørslen påvirker S-togslinjerne A, B og C, skriver DSB på sin hjemmeside.

Linje A kører mellem Køge og Dybbølsbro og mellem Østerport og Hillerød.

Linje B kører mellem Høje Taastrup og Dybbølsbro og mellem Vesterport og Farum.

Linje C kører mellem Frederikssund og Dybbølsbro.

/ritzau/

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil bede EU om at aktivere sit stærke "anti-tvangsinstrument", hvis USA indfører told i forbindelse med konflikten om Grønland.

Det oplyser præsidentens stab søndag ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den såkaldte handelsbazooka er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

Anti-Coercion Instrument (ACI), der ifølge AFP aldrig er taget i brug før, har fået navnet handelsbazooka, fordi tiltaget gør det muligt at begrænse importen af varer og tjenesteydelser.

EU kan for eksempel beslutte, at amerikanske virksomheder ikke længere får adgang til at deltage i offentlige udbud i EU.

Derudover kan der indføres eksportforbud eller begrænsninger på varer, som eksporteres fra EU til USA.

/ritzau/

To personer er blevet dræbt, og flere andre er blevet såret i et massivt russisk droneangreb i Ukraine natten til søndag.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag ifølge Reuters.

En 20-årig kvinde meldes dræbt i et angreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Ifølge Reuters står det ikke klart, hvor den anden person er blevet dræbt.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Rusland og præsident Vladimir Putin har ifølge Reuters intensiveret en vinteroffensiv med angreb på ukrainsk energiinfrastruktur.

Zelenskyj siger, at regionerne Sumy, Kharkiv, Dnipro, Zaporizjzja, Khmelnytskyj og Odessa var mål for et angreb, der omfattede mere end 200 droner.

Det ukrainske militær meddeler ifølge Reuters, at der er blevet registreret 30 angreb på tværs af 15 steder i landet.

Store byer - herunder den ukrainske hovedstad, Kyiv - har den seneste tid oplevet strømafbrydelser og afbrydelser af varme.

Lørdag sagde Zelenskyj, at han har beordret, at importen af elektricitet og yderligere kraftudstyr skal fremskyndes. I Kyiv blev temperaturen natten til søndag målt til minus 16 grader.

Rusland har også intensiveret landets offensiv på slagmarken.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass har ukrainske styrker mistet omkring 1200 personer i "den særlige militære operationszone" i løbet af de seneste 24 timer.

Det rapporterer det russiske forsvarsministerium ifølge Tass.

Disse tal er ikke uafhængigt bekræftet, og Ukraine har heller ikke umiddelbart kommenteret de russiske oplysninger.

De russiske angreb finder sted, efter at ukrainske forhandlere lørdag ankom til USA for at mødes med præsident Donald Trumps administration til samtaler om, hvordan den snart fire år lange krig kan få en ende.

Samtalerne ventes at dreje sig om sikkerhedsgarantier og genopbygning efter krigen.

/ritzau/

Tre borgmestre i kommuner på den københavnske vestegn siger nu fra over for at modtage flere ukrainske flygtninge.

Antallet er blevet så stort, at man ikke længere kan tage vare på de nyankomne på forsvarlig vis.

Sådan lyder det fra borgmestrene i Brøndby, Rødovre og Ishøj til DR.

- Vi er voldsomt pressede. Vores grænse er nået, siger Ishøjs borgmester, Merete Amdisen (S), til DR.

Hun tilføjer, at 49 procent af borgerne i Ishøj Kommune i dag udgøres af indvandrere og efterkommere.

Kommunerne er i forvejen blandt de, der har modtaget flest indvandrere i de seneste årtier.

Derfor har de også været fritaget fra at modtage flygtninge fra andre lande.

Men det ændrede sig, da krigen i Ukraine brød ud.

I Brøndby beretter borgmester Maja Højgaard om, at man i forvejen løfter en stor opgave med at hjælpe nye borgere, der kommer med problemer i bagagen.

Derfor kan man ikke give en tilstrækkelig hjælp til de nye ukrainske flygtninge, hvis udviklingen fortsætter.

Siden krigen brød ud i 2022, har kommunen modtaget 347 flygtninge fra Ukraine, skriver DR.

Kommunerne er så pressede, at selv elementære forhold som en bolig er svær at skaffe.

Rødovres borgmester, Britt Jensen, fremhæver, at kommunen har et areal på 12 kvadratkilometer, og at man ikke har flere boliger til rådighed.

Derfor er kommunen nu i gang med at leje sig ind i erhvervsejendomme for at ombygge dem til boliger.

Næste skridt er at bygge pavilloner på ledige parkeringspladser, skolegårde og sportshaller, fortæller hun til DR.

Udlændinge- og Integrationsminister Rasmus Stoklund (S) fortæller, at han forstår kommunernes trængsler.

Men han kan ikke love, at de vil blive fritaget for flere flygtninge, siger han til DR.

/ritzau/

To personer er blevet dræbt, og flere andre er blevet såret i et massivt russisk droneangreb i Ukraine natten til søndag.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag ifølge Reuters.

En 20-årig kvinde meldes dræbt i et angreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Ifølge Reuters står det ikke klart, hvor den anden person er blevet dræbt.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Rusland og præsident Vladimir Putin har ifølge Reuters intensiveret en vinteroffensiv med angreb på ukrainsk energiinfrastruktur.

Zelenskyj siger, at regionerne Sumy, Kharkiv, Dnipro, Zaporizjzja, Khmelnytskyj og Odessa var mål for et angreb, der omfattede mere end 200 droner.

Det ukrainske militær meddeler ifølge Reuters, at der er blevet registreret 30 angreb på tværs af 15 steder i landet.

/ritzau/

En kvinde med barnevogn og et yngre par måtte ifølge Østjyllands Politi springe for livet på grund af en bilist, som mistænkes for at have været påvirket af stoffer eller alkohol, oplyser politiets vagtchef Per Bennekov.

- Det er en usædvanlig grov sag, hvor vi har modtaget en lang række anmeldelser, lyder det fra vagtchefen, der i sin beskrivelse af sagen i politiets døgnrapport har anvendt ord som "vanvittigt" og "hensynsløst".

Søndag formiddag fremstilles en 28-årig mand ved Retten i Aarhus i grundlovsforhør. Han sigtes for at have overtrådt færdselsloven og for at bringe andres liv i fare.

Episoden udspillede sig i Brabrand i Aarhus lørdag eftermiddag omkring klokken 14.20.

I krydset mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej kørte en hvid Ford med høj fart over for rødt lys. Det var her, at kvinden med barnevognen og det yngre par ifølge politiet måtte springe for livet.

Det overværede en borger, som fulgte efter den hvide bil til Edwin Rahrs Vej lidt længere nordpå.

Her forsøgte borgeren at tilbageholde føreren af den hvide Ford, men bilen blev sat i bakgear og kørte så voldsomt baglæns, at borgeren blev slynget omkuld.

Det fik imidlertid ikke borgeren til at stikke piben ind, og han ledte efter bilen i området og fandt den på en parkeringsplads ved Bazar Vest. I nærheden var en mand, som borgeren genkendte som føreren af bilen.

Politiet blev tilkaldt, og den mistænkte, der viste sig at være en 28-årig mand fra Hedensted, blev anholdt.

Politifolkene vurderede, at manden kunne være påvirket af enten stoffer eller alkohol - muligvis af begge dele, og han er derfor også sigtet efter straffelovens paragraffer om narko- og spritkørsel.

- Vi var ikke i tvivl om, at han var påvirket, men det vil blive fastlagt i en blodprøve, fortæller Per Bennekov.

Østjyllands Politi efterlyser eventuelle vidner, som endnu ikke har talt med politiet.

/ritzau/

En iransk myndighedsperson siger søndag til nyhedsbureauet Reuters, at iranske myndigheder har bekræftet, at mindst 5000 mennesker er blevet dræbt under de voldsomme protester i Iran.

Embedsmanden, der ønsker at forblive anonym på grund af sagens følsomhed, fortæller også Reuters, at nogle af de voldsomste sammenstød og det højeste antal dødsfald har fundet sted i de iransk-kurdiske områder i det nordvestlige Iran.

Blandt de 5000 dræbte skulle 500 være fra iranske sikkerhedsstyrker, skriver nyhedsbureauet.

Dødstallet i Iran varierer afhængigt af forskellige organisationers kriterier for bekræftede dødsfald, og den igangværende internet- og telefonblokade gør det vanskeligt at få pålidelige oplysninger.

Lørdag oplyste den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, at mindst 3300 personer har mistet livet i forbindelse med demonstrationer i Iran de seneste uger.

Ifølge HRANA skulle yderligere over 4300 sager være under gennemgang. Gruppen siger også, at den har bekræftet flere end 24.000 anholdelser.

Reuters citerer den iranske embedsmand for at sige, at det endelige dødstal ikke forventes at stige markant.

Ifølge embedsmanden skulle Israel og "væbnede grupper i udlandet" have støttet og udstyret dem, der gik på gaden.

De iranske myndigheder giver regelmæssigt udenlandske fjender skylden for urolighederne, herunder Israel, der er en gammel ærkefjende af det iranske præstestyre.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har også beskyldt "lejesoldater" med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere for at være involveret i demonstrationerne.

USA's præsident, Donald Trump, har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Der har været protestdemonstrationer i Iran siden slutningen af december.

Gradvist har demonstrationerne spredt sig til mange byer i provinsen, og nu er demonstrationerne vendt mod det iranske præstestyre.

Præstestyret har undervejs lukket for internettet, hvilket gør det svært for iranerne at få oplysninger fra det lukkede land ud til omverdenen.

/ritzau/