De Forenede Arabiske Emirater har indstillet al handel, samhandel og finansielle transaktioner med Iran.

Det oplyser udenrigsministeriet i landet i en erklæring, skriver nyhedsbureauet Reuters sent tirsdag aften.

Beslutningen gælder, indtil der meldes andet ud, lyder det.

Den er blevet truffet i lyset af den seneste tids eskalering af situationen i regionen, som underminerer både den regionale og internationale fred og sikkerhed, siger ministeriet.

Krigen i Mellemøsten begyndte den 28. februar, da USA og Israel begyndte den første store angrebsbølge mod Iran.

De Forenede Arabiske Emirater blev efterfølgende hårdt ramt af angreb fra Iran, da næsten 3000 missiler og droner blev rettet mod landet. Ifølge nyhedsbureauet AFP er det flere end noget andet sted i regionen.

Ligesom i flere andre golfstater ligger der i De Forenede Arabiske Emirater amerikanske militærbaser, hvilket flere gange har gjort landet til mål for iranske gengældelsesangreb.

Tirsdag aften har landets forsvarsministerium på X meddelt, at det har registreret to ballistiske missiler affyret fra Iran.

Det vil være den første hændelse af denne art, siden der den 4. maj blev meldt om angreb mod havnen i Fujairah, der ligger på De Forenede Arabiske Emiraters østkyst, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge ministeriet faldt begge missiler affyret tirsdag ned i havet.

Iran har dog afvist, at landet skal have affyret missiler mod landet.

Esmaeil Baghaei, som er talsperson for Irans udenrigsministerium, siger ifølge Reuters i en udtalelse således, at "anklagerne" fra De Forenede Arabiske Emirater er "grundløse".

USA og Iran underskrev 17. juni et forståelsespapir, som gav de to lande 60 dage til at nå frem til en større aftale. Det skulle også sætte en stopper for alle militæroperationer.

Mandag udløb de 60 dage, uden at der er sket større gennembrud i forhandlingerne.

RITZAU

De Forenede Arabiske Emirater har indstillet al handel, samhandel og finansielle transaktioner med Iran.

Det oplyser udenrigsministeriet i landet i en erklæring, skriver nyhedsbureauet Reuters sent tirsdag aften.

Beslutningen gælder, indtil der meldes andet ud, lyder det.

Den er blevet truffet i lyset af den seneste tids eskalering af situationen i regionen, som underminerer både den regionale og internationale fred og sikkerhed, siger ministeriet.

Krigen i Mellemøsten begyndte den 28. februar, da USA og Israel begyndte den første store angrebsbølge på Iran.

De Forenede Arabiske Emirater blev efterfølgende hårdt ramt af de efterfølgende angreb fra Iran, da næsten 3000 missiler og droner blev rettet mod landet. Ifølge nyhedsbureauet AFP er det flere end noget andet sted i regionen.

USA og Iran underskrev 17. juni et forståelsespapir, som gav de to lande 60 dage til at nå frem til en større aftale. Det skulle også sætte en stopper for alle militæroperationer.

Mandag udløb de 60 dage, uden at der er sket større gennembrud i forhandlingerne.

RITZAU

Ukrainerne skal have lov til at gå til valg, selv om der er krig i Ukraine.

Det siger Ukraines tidligere forsvarsminister Mykhajlo Fedorov i en videotale tirsdag aften, skriver Reuters.

- Demokratiet kan ikke holdes som gidsel af Rusland.

- Vi er nødt til at finde en lovlig, sikker og realistisk mekanisme, der giver Ukraine mulighed for at genoplive den fulde demokratiske proces selv under en langvarig krig, siger Fedorov i videoen, der er offentliggjort på YouTube.

35-årige Fedorov var i lang tid en nær allieret af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, indtil han blev afskediget som forsvarsminister i juli.

Det skete blot seks måneder efter, at han blev udnævnt til posten.

Det er første gang siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022, at en fremtrædende ukrainsk politiker kommer med et krav som det, Fedorov nu fremsætter, skriver Reuters.

Ukrainsk lovgivning forbyder afholdelse af valg i landet under krig.

Ifølge Fedorov står Ukraine dog i "en institutionel regeringskrise".

- Det gamle system lever for ofte efter sine egne regler. Det beskytter sig selv. Det er bange for forandring, siger han.

Uden at nævne navne retter den tidligere minister i talen kritik mod korruption blandt embedsmænd, hvilket ifølge ham har svækket Ukraines krigsindsats.

Fedorov var som forsvarsminister kendt som en, der forsøgte at reformere og modernisere det ukrainske militær. Han er yderst populær blandt befolkningen.

Han har for nylig sagt, at han selv mener, at hans ændringer af forsvarsministeriets indkøbsprocedurer, der dækker indkøb af udstyr for milliarder af dollar, var medvirkende til, at han blev afskediget.

Præsident Zelenskyj har ikke umiddelbart kommenteret videotalen fra Fedorov, skriver Reuters.

Ukraine indførte undtagelsestilstand, da Rusland angreb landet den 24. februar 2022.

Zelenskyjs fem år lange præsidentperiode udløb i 2024. Der kan dog ikke holdes nyvalg, når der er undtagelsestilstand, siger landets forfatning.

RITZAU

OpenAI har tirsdag lanceret en ny version af chatbotten ChatGPT til de 13-17-årige.

Det oplyser OpenAI i en pressemeddelelse.

Ifølge selskabet skal den nye version hjælpe med at beskytte teenagebrugere mod skadeligt indhold, som for eksempel handler om selvskade, vold og seksuelt indhold.

Derudover skal den nye version understøtte de unges læring i skolen frem for blot at komme med svar, lyder det.

I et interview med den britiske avis The Guardian fortæller Ann O'Leary, der er vicedirektør for global politik hos OpenAI, at det handler om at behandle teenagere som teenagere.

- Vi skal sørge for, at vi møder dem på det rette udviklingstrin, så vi ikke taler ned til dem eller behandler dem som børn, siger hun til The Guardian.

Hun påpeger, at den nye version også skal sikre, at de unge ikke udsættes for indhold, som de ikke burde udsættes for.

Den nye version kommer i kølvandet på kritik fra flere amerikanske forældre, undervisere og eksperter, som er bekymrede over de unges brug af AI-chatbots, skriver The Guardian.

Kritikken går blandt andet på, at chatbots har hjulpet unge med at snyde i skolen og i visse tilfælde fremme selvskade.

Selskabet OpenAI verificerer ikke brugernes alder, men bruger i stedet et system til at vurdere, om en bruger er under 18 år.

Denne vurdering sker blandt andet på baggrund af den type spørgsmål, som brugeren stiller.

Hvis en bruger vurderes til at være mindreårig eller selv oplyser at være det, bliver brugeren automatisk placeret i teenageversionen af chatbotten, skriver selskabet.

Derudover vil den nye version også indeholde en funktion, som minder de unge om, at de ikke skal dele private eller følsomme billeder.

RITZAU

Ukrainerne skal have lov til at gå til valg, selv om der er krig i Ukraine.

Det siger Ukraines tidligere forsvarsminister Mykhajlo Fedorov i en videotale tirsdag aften, skriver Reuters.

- Demokratiet kan ikke holdes som gidsel af Rusland.

- Vi er nødt til at finde en lovlig, sikker og realistisk mekanisme, der giver Ukraine mulighed for at genoplive den fulde demokratiske proces selv under en langvarig krig, siger Fedorov i videoen, der er offentliggjort på YouTube.

35-årige Fedorov var i lang tid en nær allieret af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, indtil han blev afskediget som forsvarsminister i juli.

Det er første gang siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022, at en fremtrædende ukrainsk politiker kommer med et krav som det, Fedorov nu fremsætter, skriver Reuters.

Ifølge Fedorov står Ukraine i "en institutionel regeringskrise".

- Det gamle system lever for ofte efter sine egne regler. Det beskytter sig selv. Det er bange for forandring, siger han.

RITZAU

OpenAI har tirsdag lanceret en ny version af chatbotten ChatGPT til de 13-17-årige.

Det oplyser OpenAI i en pressemeddelelse.

Ifølge selskabet skal den nye version hjælpe med at beskytte teenagebrugere mod skadeligt indhold, som for eksempel handler om selvskade, vold og seksuelt indhold.

Derudover skal den nye version understøtte de unges læring i skolen frem for blot at komme med svar, lyder det.

I et interview med den britiske avis The Guardian fortæller Ann O'Leary, der er vicedirektør for global politik hos OpenAI, at det handler om at behandle teenagere som teenagere.

- Vi skal sørge for, at vi møder dem på det rette udviklingstrin, så vi ikke taler ned til dem eller behandler dem som børn, siger hun til The Guardian.

Hun påpeger, at den nye version også skal sikre, at de unge ikke udsættes for indhold, som de ikke burde udsættes for.

RITZAU

Tre uger efter 29-året for prinsesse Dianas død udgiver hendes bror, jarl Charles Spencer, en bog med titlen "Swan Song: Diana, My Sister", hvor han fortæller om sin søsters liv set fra sit eget perspektiv.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra forlaget ifølge flere britiske medier, herunder BBC og The Guardian.

- Jeg vil gerne tale på Dianas vegne og gøre det på en åben, positiv måde, lyder det fra Charles Spencer.

Ifølge Charles Spencer bliver han "oversvømmet med forespørgsler om interviews om min søster".

- Det har overbevist mig om at skrive mine egne tanker og minder ned én gang for alle, i stedet for at have ubehaget ved igen at læse andres meninger hvoraf mange er baseret på usandheder, der er blevet accepteret med tiden, siger han og fortsætter:

- Formålet med bogen er at fortælle sandheden om Diana fra hendes brors perspektiv, ligesom jeg forsøgte at gøre det, da jeg talte ved hendes begravelse.

Prinsesse Diana døde af sine kvæstelser i en trafikulykke i Paris den 31. august 1997.

Hun blev 36 år.

Hendes ledsager i bilen, den egyptiske filmproducent Dodi Fayed, som hun havde et forhold til, omkom også.

Ulykken skete, da bilens chauffør forsøgte at køre fra paparazzofotografer, der jagtede dem.

Han kørte for hurtigt, og obduktionen af ham viste, at han også var påvirket af alkohol.

Dianas bodyguard overlevede som den eneste.

Diana Spencer var som datter af den 8. jarl af Spencer-slægten født ind i den britiske adel.

Da hun var 16 år, mødte hun den daværende britiske tronarving, prins Charles, for første gang. Han havde på det tidspunkt et forhold til Dianas søster, Sarah.

Nogle år efter mødte de hinanden igen og indledte et forhold.

Hun blev set som et passende parti til Storbritanniens fremtidige konge, og den 32-årige tronarving friede i 1981 til den 19-årige kvinde efter omkring seks måneders forhold.

I sommeren samme år blev de gift, og Diana Spencer trådte ud af St. Paul's Cathedral i London som prinsesse.

De blev i 1982 forældre til prins William, der i dag er Storbritanniens tronarving, og to år efter til prins Harry.

Ægteskabet var langtfra lykkeligt, og de indrømmede begge senere at have haft affærer med andre undervejs. Prins Charles havde et forhold til Camilla Parker Bowles - der i dag bærer dronningetitlen - som han i 2005 blev gift med.

Charles og Diana blev separeret i 1992 og skilt i 1996.

Året efter omkom Diana.

Prins Harry var på det tidspunkt 12 år, og prins William var 15.

RITZAU

Antallet af piratrelaterede hændelser ud for Somalias kyst stiger.

Det sker efter flere år, hvor der stort set ikke har været registreret nogen hændelser.

Det viser tal fra Det Internationale Maritime Bureau ifølge DR.

I løbet af årets første syv måneder har der i alt været 13 hændelser. Det svarer til det samlede antal for 2024 og 2025.

Ifølge Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør hos Danske Rederier, er man opmærksom på stigningen.

- Danske skibe sejler i området, og derfor skal det naturligvis tages alvorligt, siger Jacob K. Clasen til DR.

Han understreger dog, at situationen fortsat er langt fra niveauet i 2009-2011, hvor der blev registreret flere hundrede piratangreb.

Efterfølgende fik både flådemissioner og nye taktikker fra handelsskibene i markant omfang nedbragt angrebene.

Men i år har de somaliske pirater været aktive igen. Mandag blev et fragtskib kapret ud for Somalias kyst. Hændelsen er ikke medregnet i opgørelsen.

Her gik otte pirater om bord på fragtskibet og tog kontrol over det nær Marraye i Somalia.

Efterfølgende oplyste maritime informationscentre, at skibets besætning er i sikkerhed.

Ifølge Jacob K. Clasen skyldes det stigende antal af piratangreb blandt andet, at de flådestyrker, der er i området, har rettet både opmærksomhed og ressourcer mod situationen i Hormuzstrædet og houthiangreb i Det Røde Hav.

Det kan ifølge direktøren give piraterne indtrykket af, at ”de har fået lidt mere frirum”.

Derudover peger han på de generelle leveforhold i Somalia som en af grundene til, at pirateri kan virke som en attraktiv måde at tjene penge på.

RITZAU

Forretningsmodellen hos Meta, der er selskabet bag Facebook og Instagram, går kort fortalt ud på at indfange brugerne, fastholde dem så længe som muligt, høste deres data og skjule sandheden for offentligheden.

Det siger Megan O'Neill, der er ledende anklager i delstaten Californien, i en retssal tirsdag i Oakland i Californien.

Her er Meta anklaget for bevidst at skabe afhængighed hos børn og unge. Det skriver BBC og nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Metas forretningsmodel kan opsummeres med fire simple elementer: Indfang brugerne, fasthold dem så længe som muligt, høst deres data, skjul sandheden for offentligheden i offentlige udtalelser, siger Megan O'Neill i retten.

Hun tilføjer, at Meta har "udnyttet den måde, som børns hjerner fungerer på" og har designet sine sociale medier, så børn bliver ved med at vende tilbage.

29 delstater i USA gik i 2023 sammen om at lægge sag an mod Meta, og nu repræsenteres de af fire delstater ved domstolen i Californien.

Foruden Californien er det Colorado, Kentucky og New Jersey.

Meta har inden retssagen meddelt, at selskabet nægter sig skyldig i anklagerne. Selskabet fastholder, at det har samarbejdet med både forældre, eksperter og myndigheder for at gøre sine sociale medier sikre for børn.

Under retssagen ventes Metas grundlægger og øverste direktør, Mark Zuckerberg, og Instagrams topchef, Adam Mosseri, at vidne.

Det er ikke meldt klart ud, hvilken konsekvens sagen - ifølge delstaterne - skal have for Meta, hvis selskabet kendes skyldigt.

Men under en høring i sidste uge sagde staternes repræsentanter, at der kan blive tale om en bøde på cirka 200 milliarder dollar. Det svarer til 1300 milliarder kroner.

Meta selv har ifølge AFP sagt, at sagen kan ende med bøder for samlet 1400 milliarder dollar - eller 9000 milliarder kroner.

Ifølge Megan O'Neill er målet ikke at lukke ned for de sociale medier. Det handler om at beskytte børnene, lyder det.

- Denne sag handler ikke om, hvorvidt der for nogle mennesker er fordele ved sociale medier. Det er der, siger hun i retten ifølge AFP.

To år inden den aktuelle sag blev rejst af de amerikanske delstater, vidnede den tidligere medarbejder hos Facebook Frances Haugen i Kongressen og fortalte om selskabets forretning.

Her fortalte hun, at Meta, som dengang hed Facebook, var klar over, at dets sociale medier var potentielt farlige for børn, og vidste, hvordan problemet kunne løses, men alligevel ikke gjorde noget ved det.

RITZAU

Tre uger efter 29-året for prinsesse Dianas død udgiver hendes bror, jarlen Charles Spencer, en bog med titlen "Swan Song: Diana, My Sister", hvor han fortæller om sin søsters liv set ud fra sit eget perspektiv.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra forlaget ifølge flere britiske medier, herunder BBC og The Guardian.

- Jeg vil gerne tale på Dianas vegne og gøre det på en åben, positiv måde, lyder det fra Charles Spencer.

Ifølge Charles Spencer bliver han "oversvømmet med forespørgsler om interviews om min søster".

- Det har overbevist mig om at skrive mine egne tanker og minder ned én gang for alle, i stedet for at have ubehaget ved igen at læse andres meninger hvoraf mange er baseret på usandheder, der er blevet accepteret med tiden, siger han og fortsætter:

- Formålet med bogen er at fortælle sandheden om Diana fra hendes brors perspektiv, ligesom jeg forsøgte at gøre det, da jeg talte ved hendes begravelse.

Prinsesse Diana døde af sine kvæstelser i en trafikulykke i Paris. Bilen forulykkede, da hun blev forfulgt af paparazzofotografer.

Hendes ledsager i bilen, den egyptiske filmproducent Dodi Fayed, og chaufføren omkom også.

Bodyguarden overlevede.

RITZAU

Antallet af piratrelaterede hændelser ud for Somalias kyst stiger.

Det sker efter flere år, hvor der stort set ikke har været registreret nogen hændelser.

Det viser tal fra Det Internationale Maritime Bureau ifølge DR.

I løbet af årets første syv måneder har der i alt været 13 hændelser. Det svarer til det samlede antal for 2024 og 2025.

Ifølge Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør hos Danske Rederier, er man opmærksom på stigningen.

Han understreger dog, at situationen fortsat er langt fra niveauet i 2009-2011, hvor der blev registreret flere hundrede piratangreb.

- Danske skibe sejler i området, og derfor skal det naturligvis tages alvorligt, siger Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør hos Danske Rederier, til DR.

Mandag blev et fragtskib kapret ud for Somalias kyst. Hændelsen er ikke medregnet i opgørelsen.

RITZAU

Forretningsmodellen hos Meta, der er selskabet bag Facebook og Instagram, går kort fortalt ud på at indfange brugerne, fastholde dem så længe som muligt, høste deres data og skjule sandheden for offentligheden.

Det siger Megan O'Neill, der er vicejustitsminister i Californien, i en retssal tirsdag i Oakland i Californien.

Her er Meta anklaget for bevidst at skabe afhængighed hos børn og unge. Det skriver BBC og nyhedsbureauet Reuters.

- Metas forretningsmodel kan opsummeres med fire simple elementer: Indfang brugerne, fasthold dem så længe som muligt, høst deres data, skjul sandheden for offentligheden i offentlige udtalelser, siger Megan O'Neill i retten.

Hun tilføjer, at Meta har "udnyttet den måde, som børns hjerner fungerer på" og har designet sine sociale medier, så børn bliver ved med at vende tilbage.

29 delstater i USA gik i 2023 sammen om at lægge sag an mod Meta, og nu repræsenteres de af fire delstater ved domstolen i Californien.

Foruden Californien er det Colorado, Kentucky og New Jersey.

Meta har inden retssagen meddelt, at selskabet nægter sig skyldig i anklagerne.

RITZAU

En føderal dommer har tirsdag givet grønt lys til, at Donald Trumps administration kan annullere over 5000 etiopieres beskyttelsesstatus i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Distriktsdommer Brian Murphy i Boston har således besluttet at give det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) mulighed for at ophæve den midlertidige beskyttelsesstatus, som hidtil har givet de pågældende etiopiere tilladelse til at bo og arbejde i USA.

Beslutningen er truffet, efter at USA's højesteret i juni gav Trump-administrationen mulighed for at fratage tusindvis af personer fra Haiti og Syrien deres midlertidige beskyttelsesstatus.

Den midlertidige beskyttelsesstatus forkortes TPS. Det står for Temporary Protected Status.

TPS kan tildeles personer, hvis hjemland er ramt af en naturkatastrofe, en væbnet konflikt eller andre usædvanlige hændelser. Den beskytter personerne midlertidigt mod at blive deporteret.

Etiopiere, der allerede befandt sig i USA, fik første gang den midlertidige beskyttelsesstatus i 2022 under præsident Joe Bidens administration.

Dengang var begrundelsen, at det var nødvendigt at beskytte etiopierne imod en væbnet konflikt og humanitær krise i deres hjemland.

Ministeriet for indenrigssikkerhed (DHS) under den daværende minister på området, Kristi Noem, meddelte i december sidste år, at det ville ophæve etiopiernes beskyttelsesstatus.

Ifølge ministeriet var situationen i Etiopien ikke længere så alvorlig, at det ville være farligt for etiopiske migranter at vende tilbage.

Men på anmodning fra flere etiopiere og gruppen African Communities Together blokerede dommer Brian Murphy for, at DHS ophævede etiopiernes beskyttelsesstatus.

Han vurderede, at begrundelsen for at ophæve beskyttelsen ikke var fyldestgørende. Desuden desuden ville ministeriets beslutning om ophævelsen tilsidesætte de normale lovmæssige procedurer, mente han.

Efter højesterets afgørelse i juni, som var dårligt nyt for etiopierne og andre med midlertidig beskyttelse i USA, afsagde Murphy en ny kendelse, der holdt hånden over etiopiernes beskyttelsesstatus.

Herefter vurderede han, om der var grundlag for at blive ved med at blokere for DHS' ophævelse.

Han tog blandt andet stilling til en lov fra 1990, som førte til indførelsen af den midlertidige beskyttelsesstatus. Af den fremgår det, at kun USA's justitsminister - og ikke DHS - kan ophæve migranters beskyttelsesstatus.

Dette er dog ikke et argument, der kan bruges til at bevare migranternes beskyttelsesstatus. Det er både Murphy og dommere, der har behandlet sager om andre nationaliteter den seneste tid, kommet frem til, skriver Reuters.

DHS var i øvrigt ikke oprettet, da den midlertidige beskyttelse blev vedtaget ved lov i 1990.

I sidste uge gav en anden føderal dommer lov til at ophæve den midlertidige beskyttelsesstatus for personer fra Somalia. Og tidligere i august fik USA's administration grønt lys til at annullere den midlertidige beskyttelsesstatus for personer fra henholdsvis Sydsudan og Myanmar.

RITZAU

Regeringen vil onsdag præsentere sit arbejdsprogram for resten af året.

Det sker ved et pressemøde i Statsministeriet på Christiansborg onsdag klokken 11.45, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

På pressemødet deltager statsminister Mette Frederiksen (S), økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R).

De fire er samtidig ledere for deres respektive partier.

Regeringen med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale kom til verden i juni, mere end to måneder efter folketingsvalget, der blev afholdt 24. marts.

Regeringen er en mindretalsregering, der har brug for andre partier for at få flertal for sine kommende lovforslag.

Folketinget gik på sommerferie, kort tid efter at regeringen blev dannet, så den har endnu ikke fremlagt lovforslag i Folketingssalen.

Det har dog ikke betydet, at der ikke har været debat om regeringens ambitioner og politik.

Det gælder ikke mindst lavere moms på fødevarer, som er et stort ønske for Enhedslisten, der er regeringens parlamentariske grundlag.

Regeringsgrundlaget lægger op til at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt.

Ifølge et svar fra Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året, og det er blevet kritiseret af andre partier og økonomer.

Hvis den lavere moms ikke bliver indført, vil det få konsekvenser, har Enhedslisten varslet.

- Det er ikke en trussel. Det er et faktum.

- Hvis den her regering skal blive en succes, så skal den lade være med at prøve at løbe om hjørner med Enhedslisten, fordi den jo vågner om morgenen og er afhængig af vores mandater, har politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) sagt til Børsen.

RITZAU

En føderal dommer har tirsdag givet grønt lys til, at Donald Trumps administration kan annullere over 5000 etiopieres beskyttelsesstatus i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Distriktsdommer Brian Murphy i Boston har således besluttet at give det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) mulighed for at ophæve den midlertidige beskyttelsesstatus, som hidtil har givet de pågældende etiopiere tilladelse til at bo og arbejde i USA.

Beslutningen er truffet, efter at USA's højesteret i juni gav Trump-administrationen mulighed for at fratage tusindvis af personer fra Haiti og Syrien deres midlertidige beskyttelsesstatus.

Den midlertidige beskyttelsesstatus forkortes TPS. Det står for Temporary Protected Status.

TPS kan tildeles personer, hvis hjemland er ramt af en naturkatastrofe, en væbnet konflikt eller andre usædvanlige hændelser. Den beskytter personerne mod at blive deporteret.

I sidste uge gav en anden føderal dommer lov til at ophæve den midlertidige beskyttelsesstatus for personer fra Somalia. Og tidligere i august fik administrationen grønt lys til at annullere den midlertidige beskyttelsesstatus for personer fra henholdsvis Sydsudan og Myanmar.

RITZAU

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) siger tirsdag til Radio IIII, at han er klar til at se på et forbud mod at fodre ulve.

Det har organisationen Dyrenes Beskyttelse efterspurgt.

- Der er allerede i dag i vidt omfang et forbud mod fodring af vilde dyr med en lang række produkter, for eksempel ved udlægning af kød i naturen.

- Jeg har bedt mit ministerium om at se på muligheden for et målrettet forbud mod fodring af ulve, siger Christian Rabjerg Madsen til Radio IIII i et skriftligt svar, som også er sendt til Ritzau.

Dyrenes Beskyttelse har efterlyst flere forebyggende initiativer fra myndighedernes side, så man fremover undgår ulve med problematisk adfærd over for mennesker.

I sidste uge blev en ulv skudt ved Nørre Nebel i Vestjylland, efter at den var blevet jagtet af skytter.

- Ulve kan udvikle problematisk adfærd, når de bliver lidt for tillidsfulde over for mennesker. Og det gør de, når de igen og igen oplever, at mennesker og bebyggelse betyder nem mad.

- Enhver form for fodring eller lokning vil derfor udgøre en risiko for både mennesker og ulve. Derfor mener vi også, at myndighederne skal arbejde for at stoppe fodringen, siger projektleder for biologi og fauna hos Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen til organisationens hjemmeside.

Christian Rabjerg Madsen kalder forslaget fra Dyrenes Beskyttelse for "interessant".

- Ulve skal være naturligt sky over for mennesker. Når mennesker fodrer ulve, risikerer vi, at de mister den skyhed og begynder at opsøge mennesker.

- Det kan skabe utrygge situationer, ligesom vi har oplevet det i området ved Oksbøl og Nørre Nebel, hvor myndighederne har skudt en problemulv, siger han.

RITZAU