USA har torsdag endnu en gang brugt sin vetoret mod en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der opfordrede til en våbenhvile i Gaza.

Resolutionen anmodede om en øjeblikkelig våbenhvile, en løsladelse af alle gidsler og en ophævelse af restriktioner for levering af nødhjælp til Gaza.

Det er de ti midlertidige medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, herunder Danmark, som har fremsat resolutionen.

- Danmark fremsatte på vegne af de ti indvalgte medlemmer resolutionen, som USA nedlagde veto mod, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et skriftligt citat til Ritzau.

- Med 14 ud af 15 stemmer for resolutionen sender Sikkerhedsrådet dog alligevel et klart signal til Israel om, at krigen skal stoppes og humanitær hjælp skal frem til civile i nød, ligesom den sender et klart signal til Hamas om, at de skal frigive gidslerne nu, lyder det.

Så sent som i juni vetoede USA også mod en resolution om våbenhvile i Gaza.

Dengang lød det fra Algeriets repræsentant, at afstemningen viste, "hvorfor den israelske besættelsesmagt fortsætter sine forbrydelser", sagde han ifølge en FN-pressemeddelelse.

/ritzau/

Borgmesteren i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti, afviser at gå af som borgmester efter kritik af forholdene i hans svineproduktion.

Det siger han til TV Syd torsdag aften, hvor han har fremlagt sagen for byrådet i Tønder Kommune.

- Jeg er ikke typen, der render af pladsen, og jeg bliver som borgmester, siger han.

Tidligere på måneden kunne TV 2 fortælle, at Fødevarestyrelsen otte gange mellem 2019 og 2024 har anmeldt forholdene i Jørgen Popp Petersens svineproduktion til politiet.

Han har mødt hård kritik fra kolleger i byrådet - blandt andre fra Bjarne Lund Henneberg (SF), som mener, at borgmesteren burde trække sig.

- Vi har fået en orientering her til aften fra Popp, men den ændrer ikke noget for mig. Jeg synes stadig, han bør trække sig og gå af nu, siger han til TV Syd.

Borgmesteren har 600 søer og 3500 smågrise i sin gård, hvoraf flere er blevet misrøgt.

De præcise detaljer i Fødevarestyrelsens politianmeldelser kendes ikke, og der er endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale.

Jørgen Popp Petersen har indstillet sin svineproduktion på baggrund af sagen.

/ritzau/

Københavns Politi rykkede torsdag eftermiddag ud til en alvorlig trafikulykke ved Nørre Allé i København.

En mand i 60'erne på cykel var blevet påkørt af en bus.

Manden er afgået ved døden, oplyser vagtchef i Københavns Politi Anette Ostenfeldt torsdag aften til TV 2. De pårørende er underrettet.

Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 16.49, oplyste Københavns Politi torsdag eftermiddag.

Nørre Allé blev spærret omkring Universitetsparken, imens politiet arbejdede på stedet.

Færdselsulykken gav umiddelbart efter en del kø. Men kort før klokken 19 var politiet og beredskabets arbejde på stedet afsluttet. Det skriver P4 Trafik.

/ritzau/

Østjyllands Politi er torsdag aften til stede i forbindelse med et mistænkeligt forhold på en adresse i Hammel nordvest for Aarhus.

Det oplyser vagtchef i Østjyllands Politi Martin Christensen.

Vagtchefen kan torsdag omkring klokken 21.30 ikke komme nærmere ind på, hvad politiets tilstedeværelse skyldes.

Men han forventer, at man vil være på adressen mange timer endnu.

Der er ikke fare for nogen i området, ligesom politiet ikke har foretaget nogen anholdelser i relation til sagen.

Politiet har været til stede i Hammel siden klokken 19.25 torsdag aften.

/ritzau/

En 60-årig tysk mandlig turist er død efter en drukneulykke torsdag eftermiddag ved Haurvig syd for Hvide Sande.

Det oplyser Jens Claumarch, som er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, ifølge Avisen Danmark.

- Han blev trukket ud, så han ikke selv kunne komme ind igen. Konen forsøgte at nå ham, men kom selv i problemer, lyder det.

Kystredningstjenesten fik reddet kvinden, som er 61 år gammel, i land. Hun er ikke kommet til skade.

Det var ikke muligt at lokalisere manden fra land, og der måtte en redningshelikopter til for at finde ham, skriver Avisen Danmark.

Han blev efterfølgende erklæret død, da han var reddet i land.

/ritzau/

Den selverklærede shaman Durek Verrett fortæller i en video på Instagram, at han ikke ser sig selv som et offer i kølvandet på en dokumentar, som Netflix i denne uge har udgivet om ham og den norske prinsesse Märtha Louise.

De to blev gift i august sidste år, og dokumentaren handler om tiden op til brylluppet og parrets forhold.

Den har fået titlen "Rebel Royals: An Unlikely Love Story".

I dokumentaren fortæller Verrett om et vanskeligt forhold til sin kongelige svigerfamilie.

- Da jeg kom ind i hendes familie, vidste hendes far, mor og bror ikke engang, hvad racisme var. Det var vanskeligt, for de så på mig, som om jeg var gal, da jeg sagde, at racisme fandtes, siger han i dokumentaren.

Og netop den udtalelse kommenterer Verrett nu i et opslag på Instagram torsdag.

- Jeg vil gerne sige det her. Jeg tror ikke, at de ikke vidste, at racisme fandtes, men jeg tror ikke, at de forstod, hvordan det påvirker mig, siger han.

Efter udgivelsen af dokumentaren har det norske kongehus gjort opmærksom på, at dokumentaren bryder med parrets aftaler med resten af det norske kongehus.

- Alle mennesker bør have ret til at fortælle deres egen historie. Det gælder også for prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett. Samtidig ønsker kongehuset et tydeligere skel mellem prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts virksomhed og kongehuset, lyder det.

Dokumentaren er lavet af instruktøren bag "Tiger King"-dokumentarserien fra 2020.

"Rebel Royals"-dokumentaren filmer blandt andet ved Märtha Louise og Durek Verretts bryllup.

Her havde den øvrige norske kongefamilie frabedt sig at blive filmet af dokumentarholdet.

Alligevel indgik der optagelser af kronprins Haakon fra brylluppet få dage før udgivelsen.

Dem har Netflix nu fjernet, efter at det norske kongehus henvendte sig, skriver NRK.

/ritzau/

Den selverklærede shaman Durek Verrett fortæller i en video på Instagram, at han ikke ser sig selv som et offer i kølvandet på en dokumentar, som Netflix i denne uge har udgivet om ham og den norske prinsesse Märtha Louise.

De to blev gift i august sidste år, og dokumentaren handler om tiden op til brylluppet og parrets forhold.

Den har fået titlen "Rebel Royals: An Unlikely Love Story".

I dokumentaren fortæller Verrett om et vanskeligt forhold til sin kongelige svigerfamilie.

- Da jeg kom ind i hendes familie, vidste hendes far, mor og bror ikke engang, hvad racisme var. Det var vanskeligt, for de så på mig, som om jeg var gal, da jeg sagde, at racisme fandtes, siger han i dokumentaren.

Og netop den udtalelse kommenterer Verrett nu i et opslag på Instagram torsdag.

- Jeg vil gerne sige det her. Jeg tror ikke, at de ikke vidste, at racisme fandtes, men jeg tror ikke, at de forstod, hvordan det påvirker mig, siger han.

Efter udgivelsen af dokumentaren har det norske kongehus gjort opmærksom på, at dokumentaren bryder med parrets aftaler med resten af det norske kongehus.

- Alle mennesker bør have ret til at fortælle deres egen historie. Det gælder også for prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett. Samtidig ønsker kongehuset et tydeligere skel mellem prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts virksomhed og kongehuset, lyder det.

Dokumentaren er lavet af instruktøren bag "Tiger King"-dokumentarserien fra 2020.

"Rebel Royals"-dokumentaren filmer blandt andet ved Märtha Louise og Durek Verretts bryllup.

Her havde den øvrige norske kongefamilie frabedt sig at blive filmet af dokumentarholdet.

Alligevel indgik der optagelser af kronprins Haakon fra brylluppet få dage før udgivelsen.

Dem har Netflix nu fjernet, efter at det norske kongehus henvendte sig, skriver NRK.

/ritzau/

Den selverklærede shaman Durek Verrett fortæller i en video på Instagram, at han ikke ser sig selv som et offer i kølvandet på en dokumentar, som Netflix i denne uge har udgivet om ham og den norske prinsesse Märtha Louise.

De to blev gift i august sidste år, og dokumentaren handler om tiden op til brylluppet og parrets forhold.

Den har fået titlen "Rebel Royals: An Unlikely Love Story".

I dokumentaren fortæller Verrett om et vanskeligt forhold til sin kongelige svigerfamilie.

- Da jeg kom ind i hendes familie, vidste hendes far, mor og bror ikke engang, hvad racisme var. Det var vanskeligt, for de så på mig, som om jeg var gal, da jeg sagde, at racisme fandtes, siger han i dokumentaren.

Og netop den udtalelse kommenterer Verrett nu i et opslag på Instagram torsdag.

- Jeg vil gerne sige det her. Jeg tror ikke, at de ikke vidste, at racisme fandtes, men jeg tror ikke, at de forstod, hvordan det påvirker mig, siger han.

/ritzau/

Den norske diplomat Geir Pedersen, som har været FN's særlige udsending til Syrien siden januar 2019, stopper på posten.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Geir Pedersen har meddelt FN's generalsekretær, at han gerne vil trække sig. Det har han sagt på et møde i FN's Sikkerhedsråd om Syrien.

I en kommentar takker den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, for hans indsats i Syrien.

- I en af vor tids mest krævende og langvarige konflikter har han udvist kløgt, udholdenhed og integritet. Vi er stolte af hans arbejde og taknemmelige for det bidrag, han har givet til international fred og sikkerhed, lyder det til NTB.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP har 69-årige Pedersen sagt, at han har haft intentioner om at trække sig i et stykke tid af personlige årsager.

Han er dog blevet på posten på grund af udviklingen i Syrien.

I december 2024 blev landets mangeårige præsident, Bashar al Assad, væltet af oprørsgrupper.

Herefter blev Ahmed al-Sharaa, som var leder af gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), indsat som landets midlertidige præsident.

Det skete efter 13 år med borgerkrig i landet.

Geir Pedersen har også en fortid som Norges FN-ambassadør, ligesom han har været norsk ambassadør i Kina.

Han var også med, da der i 1993 var hemmelige forhandlinger mellem Israel og Den Palæstinensiske Frihedsorganisation (PLO) i Norge.

Den norske diplomat har ifølge AP oplyst, at han vil trække sig i den nærmeste fremtid, men ikke præcist hvornår.

En særlig udsending udpeges af FN's generalsekretær til at tage sig af bestemte opgaver.

Udover udsendinge til bestemte lande som Syrien og Yemen har FN eksempelvis også en særlig udsending for global uddannelse.

Med sin udsendelse til Syrien fik Geir Pedersen til opgave at implementere en resolution fra Sikkerhedsrådet, som skulle forsøge at finde en politisk løsning på konflikten i Syrien, skriver AP.

/ritzau/

Den norske diplomat Geir Pedersen, som har været FN's særlige udsending til Syrien siden januar 2019, stopper på posten.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Geir Pedersen har meddelt FN's generalsekretær, at han gerne vil trække sig. Det har han sagt på et møde i FN's Sikkerhedsråd om Syrien.

I en kommentar takker den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, for hans indsats i Syrien.

- I en af vor tids mest krævende og langvarige konflikter har han udvist kløgt, udholdenhed og integritet. Vi er stolte af hans arbejde og taknemmelige for det bidrag, han har givet til international fred og sikkerhed, lyder det til NTB.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP har 69-årige Pedersen sagt, at han har haft intentioner om at trække sig i et stykke tid af personlige årsager.

Han er dog blevet på posten på grund af udviklingen i Syrien.

I december 2024 blev landets mangeårige præsident, Bashar al Assad, væltet af oprørsgrupper.

Herefter blev Ahmed al-Sharaa, som var leder af gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), indsat som landets midlertidige præsident.

Geir Pedersen har også en fortid som Norges FN-ambassadør, ligesom han har været norsk ambassadør i Kina.

Den norske diplomat har ifølge AP oplyst, at han vil trække sig i den nærmeste fremtid, men ikke præcist hvornår.

En særlig udsending udpeges af FN's generalsekretær til at tage sig af bestemte opgaver.

Udover udsendinge til bestemte lande som Syrien og Yemen har FN eksempelvis også en særlig udsending for global uddannelse.

/ritzau/

To mænd er blevet dræbt ved Allenby-grænseovergangen mellem den israelskbesatte Vestbred og Jordan.

Det oplyser Israels ambulancetjeneste Magen David Adom - på dansk Røde Davidsstjerne - i et opslag på X.

Røde Davidsstjerne er en søsterorganisation til Røde Kors, ligesom Røde Halvmåne også er det.

I opslaget på X skriver organisationen, at gerningspersonen er blevet "neutraliseret".

Det samme siger Israels militær, der oplyser, at gerningspersonen blev "neutraliseret" på stedet.

- En terrorist ankom i en lastbil, der transporterede nødhjælp fra Jordan, og åbnede ild, udtaler militæret ifølge nyhedsbureauet AFP.

De to ofre skulle ifølge militæret have været soldater.

Den israelske tv-station Channel 12 meddeler, at gerningspersonen er jordaner, men der er ingen bekræftelse af dette, skriver AFP.

Ifølge tv-stationens rapporteringer angreb gerningspersonen både med skud og med kniv. Kanalen viste i sin rapportering af hændelsen billeder af en blodig kniv og en pistol, der lå på jorden.

Jordans udenrigsministerium oplyser ifølge AFP, at myndighederne i landet har indledt en efterforskning af skyderiet.

I udtalelsen fra ministeriet understreges det desuden, at Jordan ser angrebet som "en trussel mod kongerigets interesser og dets evne til at levere humanitær hjælp til Gazastriben".

Samtidig oplyser ministeriet, at den formodede gerningsmand bag angrebet er en 57-årig civil mand, som i tre måneder har arbejdet som chauffør, der kørte nødhjælp til Gaza.

Efter episoden siger Israels militær ifølge Reuters, at Israel vil standse adgangen for nødhjælp fra Jordan.

Tilbage i september 2024 dræbte en bevæbnet mand fra Jordan tre israelere ved samme grænseovergang, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efterfølgende blev gerningsmanden dræbt af sikkerhedsstyrker på stedet. På grund af angrebet var grænseovergangen lukket i to dage.

/ritzau/

Efter ni timers ministermøde er det torsdag lykkedes EU-landene at blive enige om en hensigtserklæring om det 2035-klimamål, som EU skal aflevere til FN i september.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Dermed undgår EU at møde tomhændet op ved FN's Generalforsamling i New York i næste uge.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger om hensigtserklæringen:

- I dag har alle 27 medlemsstater samlet sig om at støtte hensigtserklæringen om EU's NDC.

- Vi står fortsat sammen og vil tale med én klar stemme i FN. Det viser EU's og medlemsstaternes vilje til at finde løsninger og fremme globale klimaindsatser, siger Lars Aagaard.

NDC står for National Determined Contributions. Det er de løfter, som EU og de øvrige deltagere vil afgive på FN's kommende klimakonference i Brasilien i november.

EU-landene er i hensigtserklæringen blevet enige om et interval på mellem 66,3 procent og 72,5 procents reduktion i drivhusgasserne i forhold til 1990-niveauet.

Det oplyser EU-kommissær for klima Wopke Hoekstra.

- Briterne har et højere mål, men det er et meget ambitiøst interval.

- Jeg håber, at mange andre vil matche det, siger hollandske Wopke Hoekstra.

Det danske EU-formandskab går nu efter at fastlægge det præcise mål på et nyt ministermøde før COP30. Det siger Lars Aagaard.

Selvom EU-landene dermed endnu ikke er enige om et konkret mål, så er "retningen klar", mener Wopke Hoekstra.

Det danske mål var oprindeligt, at torsdagens ministermøde skulle bruges til at samle EU-landene om EU's eget 2040-klimamål.

Det har EU-Kommissionen foreslået skal lyde på en reduktion i drivhusgasserne på 90 procent i forhold til niveauet i 1990.

Ud fra det mål skulle EU-landene så enes om et ambitiøst 2035-mål, som EU skal aflevere til FN i september, og som udgør EU's melding på COP30.

Men det måtte Danmark allerede opgive i sidste uge efter modstand fra Tyskland og Frankrig støttet af en række af EU's industritunge lande som Italien, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

De ønskede i stedet 2040-målet taget op på et EU-topmøde, hvor en beslutning vil kræve enstemmighed.

Lars Aagaard understreger dog efter torsdagens ministermøde, at der er enighed om, at EU-landenes ledere i første omgang alene skal give vejledning om, hvordan de ønsker 2040-målet og målet til FN fastlagt.

Derefter skal selve beslutningen formentlig træffes på et ekstraordinært møde for EU-landenes miljøministre inden COP30.

- Det danske EU-formandskab er meget glad for, at stats- og regeringslederne bliver involveret. Det er beslutninger, som vil være med os i mange år, og som har betydning for mange sektorer, siger Lars Aagaard.

Han understreger, at målet til FN skal fastlægges inden COP30 i november, men han lader det stå åbent, om det ekstraordinære ministermøde også skal afgøre 2040-målet.

- Vi vil lytte til den vejledning, vi får på EU-topmødet i oktober, og så må vi træffe beslutningen derefter, siger Lars Aagaard.

Hvis EU-topmødet lægger beslutningen om 2040-målet tilbage til EU-landenes miljøministre, så vil afgørelsen kunne træffes med kvalificeret flertal.

Wopke Hoekstra lægger dog vægt på, at der skal samles det størst mulige antal lande bag beslutningen frem for at presse en beslutning igennem med det snævrest mulige flertal.

/ritzau/

Den norske diplomat Geir Pedersen, som har været FN's særlige udsending til Syrien siden januar 2019, stopper på posten.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Geir Pedersen har meddelt FN's generalsekretær, at han gerne vil trække sig. Det har han sagt på et møde i FN's Sikkerhedsråd om Syrien.

I en kommentar takker den norske udenrigsminister, Espen Barth, Eide for hans indsats i Syrien.

- I en af vor tids mest krævende og langvarige konflikter har han udvist kløgt, udholdenhed og integritet. Vi er stolte af hans arbejde og taknemmelige for det bidrag, han har givet til international fred og sikkerhed, lyder det.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP har 69-årige Pedersen sagt, at han har haft intentioner om at trække sig i et stykke tid af personlige årsager.

Han er dog blevet på posten på grund af udviklingen i Syrien.

I december 2024 blev landets mangeårige præsident, Bashar al Assad, væltet af oprørsgrupper.

Geir Pedersen har også en fortid som Norges FN-ambassadør, ligesom han har været norsk ambassadør i Kina.

En særlig udsending udpeges af FN's generalsekretær til at tage sig af bestemte opgaver.

Udover udsendinge til bestemte lande har FN eksempelvis også en særlig udsending for global uddannelse.

/ritzau/

København skal om ti år være klimapositiv.

Det er målet i kommunens nye klimastrategi, som erstatter den tidligere fra 2015, som skulle høre København klimaneutral i 2025, hvilket ikke lykkedes.

At være klimapositiv handler om at fjerne mere, end man udleder. Foruden dét mål vil København halvere sit klimaaftryk og udledningerne fra kommunens egne indkøb.

Det har et politisk flertal i Borgerrepræsentationen torsdag vedtaget.

- Med den nye klimastrategi er målet at blive klimapositiv i 2035. Det er et ambitiøst mål, og noget, som vil vække opsigt både herhjemme og i udlandet, siger overborgmester Lars Weiss (S) i en pressemeddelelse.

Planen skal gøre København til verdens første klimapositive hovedstad i 2035 og gøre københavnerne til mere klimabevidste forbrugere.

Men undervejs er planen blevet udvandet efter udbredt kritik. Venstre synes, at den oprindelige plan "går alt for vidt", og Socialdemokratiet kaldte det "skøre" forslag og snageri i københavneres "undertøjsskuffe".

Derfor stemte alle partier i Teknik- og Miljøudvalget undtagen Alternativet for at fjerne de fem kapitler fra klimahandleplanen, der indeholdt konkrete forslag.

Det var forslag til at nedbringe klimaaftrykket fra borgernes fødevarer, rejser, transport og produkter som tøj og elektronik ifølge dagbladet Informations dækning.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) måtte nedskalere planen, men har til gengæld fået et bredt flertal bag den.

- Jeg er stolt over, at vi som en af de første byer ikke kun kigger til kommunegrænsen, men arbejder for at reducere Københavns globale klimaaftryk og for at skabe en klimapositiv hovedstad, siger hun i pressemeddelelsen.

Bagtæppet er, at København i 2012 lancerede landets allerførste kommunale klimaplan. Ti år senere blev drømmen dog droppet, da planen om at fange CO2 på Amager Bakke viste sig umulig at indfri.

Planen lagde dog brikkerne til, at kommunen i dag er en grønnere by, som er nået omkring 80 procent af vejen mod klimaneutralitet. Siden har alle kommuner sat mål for udledningen.

København er dog blevet kritiseret for at brænde omkring en million ton træ af om året til opvarmning, hvilket tælles som klimaneutralt i regnskaberne, selv om det ikke er det.

/ritzau/

Efter ni timers ministermøde er det torsdag lykkedes EU-landene at blive enige om en hensigtserklæring om det 2035-klimamål, som EU skal aflevere til FN i september.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Dermed undgår EU at møde tomhændet op ved FN's Generalforsamling i New York i næste uge.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger i en skriftlig kommentar om hensigtserklæringen:

- I dag har alle 27 medlemsstater samlet sig om at støtte hensigtserklæringen om EU's NDC.

- Vi står fortsat sammen og vil tale med én klar stemme i FN. Det viser EU's og medlemsstaternes vilje til at finde løsninger og fremme globale klimaindsatser, siger Lars Aagaard.

NDC står for National Determined Contributions. Det er de løfter, som EU og de øvrige deltagere vil afgive på FN's kommende klimakonference i Brasilien i november.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvad hensigtserklæringen konkret lægger op til af klimamål for EU i 2035.

Men det vil have effekt på klimaet, sagde Lars Aagaard (M) på vej ind til mødet torsdag morgen.

- I dag har vi formuleret en erklæring, som viser, at Europa er klar til at gøre sin del, sagde Lars Aagaard forud for mødet, hvor han skulle samle opbakning til erklæringen.

Det danske mål var oprindeligt, at torsdagens ministermøde skulle bruges til at samle EU-landene om EU's eget 2040-klimamål, som skulle lyde på en reduktion i drivhusgasserne på 90 procent i forhold til niveauet i 1990.

Ud fra det mål skulle EU-landene så enes om et ambitiøst 2035-mål, som EU skal aflevere til FN i september, og som udgør EU's melding på COP30.

Men det måtte Danmark allerede opgive i sidste uge efter modstand fra Tyskland og Frankrig støttet af en række af EU's industritunge lande som Italien, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

De ønskede i stedet 2040-målet taget op på et EU-topmøde, hvor en beslutning vil kræve enstemmighed.

Danmark måtte derfor allerede før mødet også opgive at fastlægge 2035-målet endeligt på torsdagens møde.

I stedet gik man efter en hensigtserklæring om, hvad målet bliver. Det er den erklæring, som nu er faldet på plads.

Det var ventet før mødet, at erklæringen ville blive et interval mellem 66,3 procent og 72,5 procent i forhold til 1990-niveauet. Det endelige mål må så fastlægges senere.

Ungarns miljøminister, Anikó Raisz, sagde på vej ind til mødet, at Ungarn ikke er klar til at fastlægge et præcist 2035-mål, når diskussionen om 2040-målet endnu ikke er afsluttet.

- Vi mener, at forslaget fra det danske EU-formandskab går i den rigtige retning. Men indtil vi har fastlagt EU's 2040-mål, ønsker vi ikke uformelt at beslutte noget, der foregriber den diskussion, sagde Anikó Raisz på vej ind til mødet.

/ritzau/

Den irske forfatter Sally Rooney er blevet informeret om, at hun risikerer at blive anholdt, hvis hun rejser ind i Storbritannien på grund af hendes støtte til aktivistgruppen Palestine Action.

Den propalæstinensiske gruppe blev i starten af juli forbudt i Storbritannien under antiterrorlovgivningen i landet.

Det skriver flere medier, heriblandt Sky News og nyhedsbureauet dpa.

Sally Rooney har blandt andet skrevet bøgerne "Normal People" og "Conversations With Friends". Begge bøger er senere blevet lavet til tv-serier.

I tirsdags blev hun tildelt en pris for sin nyeste roman, "Intermezzo".

Hendes redaktør Alex Bowler modtog prisen i hendes sted, da uddelingen fandt sted i London.

Ifølge Sky News holdt han en tale på Sally Rooneys vegne.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne være sammen med jer i aften for at modtage prisen personligt, men på grund af min støtte til en ikkevoldelig antikrigsprotest er jeg blevet informeret om, at jeg ikke længere kan rejse sikkert ind i Storbritannien uden at risikere at blive anholdt, sagde han på Rooneys vegne ifølge Sky News.

Sally Rooney sagde tilbage i august, at hvis støtten til Palestine Action gjorde hende til "en støtte af terror i henhold til britisk lov, så må det være sådan".

Her meddelte hun også, at hun vil donere indtægterne fra sine bøger til Palestine Action.

Forfatteren har desuden støttet en retssag, som medstifter af Palestine Action Huda Ammori har anlagt mod det britiske indenrigsministerium for at forbyde gruppen.

Palestine Action støtter palæstinensisk suverænitet og et stop for salg af britiskproducerede våben til Israel.

Gruppen blev gjort forbudt, efter at to medlemmer af gruppen brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Beslutningen er blevet kritiseret af FN.

I starten af september blev 890 personer anholdt i London i forbindelse med en demonstration til støtte for Palestine Action.

/ritzau/