USA og Iran er ifølge mediet Axios enige om en aftale, der indebærer en forlængelse af våbenhvilen mellem dem, ligesom der skal indledes forhandlinger om Irans omstridte atomprogram.

Det oplyser to embedsmænd i USA og en regional kilde, der er involveret i mægling mellem USA og Iran.

- Det er en aftale, der skal få alle til bordet. Vi arbejder på detaljerne under forhandlingerne, siger en af de amerikanske embedsmænd.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Det Hvide Hus, præsident Donald Trump eller andre officielle kilder i de to lande.

Ifølge Axios skal præsidenten have meddelt mæglere, at han ønsker "et par dage til at tænke over det".

Ifølge mediets unavngivne kilder har præsident Trump endnu ikke godkendt det såkaldte forståelsespapir eller Memorandum of Understanding (MoU), der skal være gældende i 60 dage.

En sådan aftale er en hensigtserklæring, der ikke er bindende, men sammenfatter de punkter, parterne er blevet enige om.

Heller ikke fra iransk side er det godkendt fra højeste embede, skriver Axios.

Mediet betegner indgåelsen af en MoU som det mest betydningsfulde diplomatiske gennembrud mellem USA og Iran, siden USA og Israel begyndte at bombe Iran fra luften 28. februar.

En diplomat fra et af de lande, der mægler mellem USA og Iran, nedtoner imidlertid nyheden over for det israelske medie Times of Israel.

Den unavngivne diplomat siger, at der er sket fremskridt, og at enighed om en MoU er rykket nærmere.

Men i og med, at der ikke er kommet endeligt svar fra nogen side, vil det ikke være korrekt at sige, at forhandlerne fra de to parter er nået til enighed, siger diplomaten.

I det aftalememorandum, der nu foreligger ifølge Axios, står der blandt andet, at skibstrafik skal passere uhindret gennem Hormuzstrædet i den nævnte periode på 60 dage.

Iran skal inden for 30 dage fjerne de miner, der er lagt ud i strædet, og USA skal ophæve sin blokade af iranske havne, skriver Axios.

De videre forhandlinger skal i første omgang fokusere på Irans atomprogram, lyder det videre.

/ritzau/

Et knivangreb på en schweizisk togstation, hvor tre personer torsdag blev såret, tolkes som en terrorhandling.

Det oplyser de lokale myndigheder i Winterthur, hvor angrebet skete.

En formodet gerningsmand på 31 år er blevet anholdt. Angrebet fandt sted torsdag morgen omkring klokken 06.30 lokal tid.

- Jeg kalder helt ekstraordinært dette for et terrorangreb, siger Mario Fehr, sikkerhedschef for lokale myndigheder i Zürich-området og i byen Winterthur.

- Det var en modbydelig terrorhandling, som efter min mening blev håndteret meget godt af politiet, der var i stand til at forhindre, at noget endnu værre skete, lyder det.

Ifølge lokale medier råbte manden "Allahu Akbar", som betyder "Gud er stor" på arabisk, mens han løb ud fra stationshallen ved stationen i Winterthur.

Sikkerhedschefen roste på et pressemøde en skolelærer, som stillede sig foran sine elever for at beskytte dem.

- Der var flere modige mennesker, siger Mario Fehr med henvisning til læreren, som "opførte sig eksemplarisk".

Chefen for politienheden i Zürich, Marius Weyermann, oplyser, at den anholdte mand tidligere har været anmeldt til politiet i 2015 for at sprede propaganda fra Islamisk Stat.

- Motivet bag denne handling skal findes inden for radikalisering og ekstremisme, siger Weyermann.

Tre personer blev såret af knivstikkene og blev bragt til hospitalet. Den ene blev stukket i halsområdet, den anden i benet og den tredje i låret, oplyser det lokale politi.

En af personerne er blevet opereret for sine skader.

/ritzau/Reuters

Ni mænd er torsdag eftermiddag i Københavns Byret blevet fundet skyldige i på forskellige måder at have deltaget i tre drabsforsøg i bandemiljøet med tilrejsende skytter.

En 22-årig mand er frifundet for drabsforsøg.

De tre drabsforsøg trækker spor til konflikt mellem bandegrupperingen NNV på den ene side og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) på den anden side.

Flere tilhørere kunne ikke få plads i retssal 60, der er en af Københavns Byrets store nævningesale.

I den fyldte retssal brugte retsformanden omkring tre kvarter på at læse skyldkendelsen højt og fremlægge dele af rettens begrundelse.

Det første drabsforsøg fandt sted 9. og 10. juli 2024. I det er to svenske mænd fundet skyldige i at have rejst til Danmark med det formål at skyde og dræbe en eller flere personer med tilknytning til LTF.

Drabet skulle begås i nærheden af en kiosk på Holmbladsgade på Amager.

En 18-årig, en 17-årig, 21-årig og to 22-årige, der er bosiddende i Danmark, er fundet skyldige i at have medvirket til drabsforsøget ved at have leveret en pistol til svenskerne.

Tre af dem er også skyldige efter den såkaldte bandeparagraf, der kan føre til en fordobling af straffen.

Eksempelvis har retten fundet det bevist, at den 18-årige havde tilknytning til NNV i sommeren 2024.

Drabsforsøget blev aldrig ført ud i livet, da svenskerne blev anholdt.

De næste drabsforsøg skete nogenlunde samtidig, 10. og 13. juli. Her var en enkelt svensker rejst til Danmark for at begå drab på en eller flere med tilknytning til LTF nær kiosken ved Holmbladsgade.

Den 18-årige med tilknytning til NNV er også fundet skyldig i dette forhold. Det samme er den 17-årige, der også er fundet skyldig i det første drabsforsøg.

Derudover er en 21-årig svensker fundet skyldig.

Svenskeren blev anholdt, inden der blev affyret skud.

Nogle måneder senere, 2. december 2024, ankom en mand bosiddende i Tyskland til Danmark. Også han havde det formål at begå drab på en eller flere med tilknytning til LTF.

Også den 18-årige med tilknytning til LTF er fundet skyldig i dette forhold.

Dette drabsforsøg mislykkedes, fordi manden, der var kommet fra Tyskland, aldrig fik det våben, han skulle bruge til at begå drab.

Han anskaffede sig i stedet en ny opgave i Tyskland, men blev anholdt, mens han stadig var i København.

Den 22-årige mand, der blev frifundet for drabsforsøg, er dog dømt for besiddelse af hash og en peberspray.

Flere af de andre tiltalte er også fundet skyldig i andre forbrydelser, såsom røveri, besiddelse af euforiserende stoffer og besiddelse af en rørbombe.

Med torsdagens skyldkendelse er sagen ikke slut. Der mangler nemlig at blive udmålt straffe til de tiltalte.

Det sker i flere forskellige retsmøder. Seks af de tiltalte kan forvente at få deres sager afgjort ved to forskellige retsmøder i juni. De resterende fire må vente til starten af november.

/ritzau/

Ni mænd er torsdag eftermiddag i Københavns Byret blevet fundet skyldige i på forskellige måder at have deltaget i tre drabsforsøg i bandemiljøet med tilrejsende skytter.

En 22-årig mand er frifundet for drabsforsøg.

De tre drabsforsøg trækker spor til konflikt mellem bandegrupperingen NNV på den ene side og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) på den anden side.

Flere tilhørere kunne ikke få plads i retssal 60, der er en af Københavns Byrets store nævningesale.

I den fyldte retssal brugte retsformanden omkring tre kvarter på at læse skyldkendelsen højt og fremlægge dele af rettens begrundelse.

Det første drabsforsøg fandt sted 9. og 10. juli 2024. I det er to svenske mænd fundet skyldige i at have rejst til Danmark med det formål at skyde og dræbe en eller flere personer med tilknytning til LTF.

Drabet skulle begås i nærheden af en kiosk på Holmbladsgade på Amager.

En 18-årig, en 17-årig, 21-årig og to 22-årige, der er bosiddende i Danmark, er fundet skyldige i at have medvirket til drabsforsøget ved at have leveret en pistol til svenskerne.

Tre af dem er også skyldige efter den såkaldte bandeparagraf, der kan føre til en fordobling af straffen.

Eksempelvis har retten fundet det bevist, at den 18-årige havde tilknytning til NNV i sommeren 2024.

Drabsforsøget blev aldrig ført ud i livet, da svenskerne blev anholdt.

De næste drabsforsøg skete nogenlunde samtidig, 10. og 13. juli. Her var en enkelt svensker rejst til Danmark for at begå drab på en eller flere med tilknytning til LTF nær kiosken ved Holmbladsgade.

Den 18-årige med tilknytning til NNV er også fundet skyldig i dette forhold. Det samme er den 17-årige, der også er fundet skyldig i det første drabsforsøg.

Derudover er en 21-årig svensker fundet skyldig.

Svenskeren blev anholdt, inden der blev affyret skud.

Nogle måneder senere, 2. december 2024, ankom en mand bosiddende i Tyskland til Danmark. Også han havde det formål at begå drab på en eller flere med tilknytning til LTF.

Også den 18-årige med tilknytning til LTF er fundet skyldig i dette forhold.

Dette drabsforsøg mislykkedes, fordi manden, der var kommet fra Tyskland, aldrig fik det våben, han skulle bruge til at begå drab.

Han anskaffede sig i stedet en ny opgave i Tyskland, men blev anholdt, mens han stadig var i København.

/ritzau/

Et knivangreb på en schweizisk togstation, hvor tre personer torsdag blev såret, tolkes som en terrorhandling.

Det oplyser de lokale myndigheder i Winterthur, hvor angrebet skete.

En formodet gerningsmand på 31 år er blevet anholdt. Angrebet fandt sted torsdag morgen omkring klokken 06.30 lokal tid.

- Jeg kalder helt ekstraordinært dette for et terrorangreb, siger Mario Fehr, sikkerhedschef for lokale myndigheder i Zürich-området og i byen Winterthur.

- Det var en modbydelig terrorhandling, som efter min mening blev håndteret meget godt af politiet, der var i stand til at forhindre, at noget endnu værre skete, lyder det.

Sikkerhedschefen roste på et pressemøde en skolelærer, som stillede sig foran sine elever for at beskytte dem.

- Der var flere modige mennesker, siger Mario Fehr med henvisning til læreren, som "opførte sig eksemplarisk".

Chefen for politienheden i Zürich, Marius Weyermann, oplyser, at den anholdte mand tidligere har været anmeldt til politiet i 2015 for at sprede propaganda fra Islamisk Stat.

- Motivet bag denne handling skal findes inden for radikalisering og ekstremisme, siger Weyermann.

Tre personer blev såret af knivstikkene og blev bragt til hospitalet. Den ene blev stukket i halsområdet, den anden i benet og den tredje i låret, oplyser det lokale politi.

/ritzau/Reuters

En 88-årig mand er i kritisk, men stabil tilstand, efter at han blev kørt ned af en lastbil omkring Amager Landevej på Amager i København torsdag eftermiddag.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Manden er kørt til traumeafdelingen sammen med sin hustru, som spadserede sammen med ham.

Hun er ikke blevet ramt i ulykken.

Københavns Politi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Der er ikke foretaget anholdelse i forbindelse med ulykken.

/ritzau/

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har givet landets militær ordre til at tage kontrol med 70 procent af Gazastriben.

Det siger han ifølge israelsk tv.

- Vi har nu kontrol med 60 procent af territoriet i Gazastriben. Som I ved, var vi på 50 og gik til 60. Mit direktiv er at øge det til 70 procent, siger han.

Hvis Israel reelt tager kontrol med så stor en del af Gaza, er det i strid med den skrøbelige våbenhvile, der i oktober sidste år blev indgået mellem Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge den aftale skal israelske soldater trække sig tilbage bag en såkaldt gul linje, der skal markere de områder, der er kontrolleret af henholdsvis Hamas og Israel.

Netanyahus udtalelse kom i forbindelse med en konference i en af Israels ulovlige bosættelser på Vestbredden.

Da en tilhører råbte, at Israel bør tage 100 procent af Gazastriben, svarede Netanyahu ifølge avisen Times of Israel:

- Vi tager det i rækkefølge. Først 70 procent, det starter vi med.

Kort over Gazastriben, som Israel har offentliggjort, har vist, at Israel kontrollerede 53 procent af området, da våbenhvileaftalen blev indgået for godt et halvt år siden.

Det palæstinensiske territorium er 360 kvadratkilometer. Der bor omkring to millioner palæstinensere på dette område.

Siden Israel og Hamas indgik en våbenhvile 10. oktober sidste år, er over 900 palæstinensere blevet dræbt og tusindvis af andre såret i israelske angreb.

Israel rykkede massivt ind i Gazastriben, efter at Hamas i oktober 2023 trængte over grænsen og ind i Israel.

Her blev omkring 1200 mennesker dræbt og 250 andre tvunget med til Gazastriben, hvor de blev holdt som gidsler.

De to års efterfølgende krig mod Hamas har kostet over 72.000 palæstinensere livet, mens omkring 173.000 er blevet såret.

Optællingen af palæstinensiske ofre kommer fra palæstinensiske sundhedsmyndigheder og kan ikke bekræftes uafhængigt.

Men FN har tidligere meddelt, at tallene formentlig tegner et korrekt billede. Heller ikke Israel har bestridt tallene.

Der skelnes ikke mellem, om de dræbte er civile eller Hamas-militante. Men titusinder af de dræbte er kvinder og børn.

/ritzau/

En 88-årig mand er i kritisk, men stabil tilstand, efter at han blev kørt ned af en lastbil omkring Amager Landevej på Amager i København torsdag eftermiddag.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Manden er kørt til traumeafdelingen.

/ritzau/

Ni mænd er torsdag eftermiddag i Københavns Byret blevet fundet skyldige i på forskellige måder at have deltaget i tre drabsforsøg i bandemiljøet med tilrejsende skytter.

En 22-årig mand er frifundet for drabsforsøg.

De tre drabsforsøg trækker spor til konflikt mellem bandegrupperingen NNV på den ene side og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) på den anden side.

Flere tilhørere kunne ikke få plads i retssal 60, der er en af Københavns Byrets store nævningesale.

I den fyldte retssal brugte retsformanden omkring tre kvarter på at læse skyldkendelsen højt og fremlægge dele af rettens begrundelse.

Det første drabsforsøg fandt sted 9. og 10. juli. I det er to svenske mænd fundet skyldige i at have rejst til Danmark med det formål at begå drab på en eller flere personer med tilknytning til LTF.

Drabet skulle begås i nærheden af en kiosk på Holmbladsgade på Amager.

En 18-årig, en 17-årig, 21-årig og to 22-årige, der er bosiddende i Danmark, er fundet skyldige i at have medvirket til drabsforsøget ved at have leveret en pistol til svenskerne.

Tre af dem er også skyldige efter den såkaldte bandeparagraf, der kan føre til en fordobling af straffen.

Drabsforsøget blev aldrig ført ud i livet, da svenskerne blev anholdt.

/ritzau/

Letlands nu tidligere premierminister Evika Silina og hendes regering mistede for to uger siden sit flertal efter en sag om to nedstyrtede droner i Letland.

Torsdag er en ny regering endeligt godkendt i det lettiske parlament. Oppositionsleder Andris Kulbergs bliver ny premierminister.

Det skriver Reuters og AFP.

Regeringskoalitionen består foruden Forenet Liste af partierne Ny Enhed, National Alliance - samt partiet ved navn De Grønnes og Bøndernes Union. Evika Silina er fra partiet Ny Enhed.

Den nye regering får ganske få måneder frem til et kommende valg. Letland skal til parlamentsvalg til oktober.

- Befolkningen vil meget hurtigt fortælle os, om vi har gjort det godt eller dårligt. Valget 3. oktober vil være dommen over denne regering, siger premierminister Andris Kulbergs ifølge Reuters.

Tidligere i maj fløj to droner, som menes at være ukrainske, over lettisk luftrum og styrtede ned.

En af dronerne styrtede ned i et olielager ved byen Rezekne, der ligger omkring 40 kilometer vest for den lettisk-russiske grænse, lød det fra lettisk politi. Som følge heraf skete der skade på fire tomme oliebeholdere.

Først trak forsvarsminister Adris Spruds sig. Silina krævede ministerens afgang, fordi hun mente, at forsvarssystemer mod droner ikke var blevet indsat hurtigt nok.

Få dage senere lød det dog fra venstrefløjspartiet De Progressive, at de trak støtten til premierminister Evika Silina.

De ukrainske droner menes at være blevet sendt afsted for at ramme militære mål i Rusland.

De fire regeringspartier meddeler i en fælles erklæring, at en vigtig prioritet er "national sikkerhed" og beskyttelse af Letlands grænser.

/ritzau/

Tre mænd er mistænkt for at stå bag en grov voldtægt af en 17-årig pige begået i en lejlighed i Sorø nytårsnat, og torsdag blev de tre stillet for en dommer ved Retten i Næstved.

Dommeren skulle vurdere, om der er grundlag for at varetægtsfængsle mændene, mens politiet efterforsker sagen, men det er der kun for en af mændenes vedkommende.

Anklagerfuldmægtig Jonas Langkjær fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til Ritzau, at en 26-årig er blevet fængslet i sagen.

Selv om retten har vurderet, at der er en begrundet mistanke om, at han har voldtaget pigen, så har retten afvist at fængsle ham på baggrund af den del af anklagemyndighedens sigtelse, som drejer sig om, at der skulle foreligge særligt skærpende omstændigheder.

To andre mænd på henholdsvis 25 og 30 år blev også fremstillet i retten. For deres vedkommende vurderede dommeren, at der ikke var en tilstrækkeligt begrundet mistanke mod dem, til at de kunne fængsles. De to blev derfor løsladt. Alle nægter sig skyldige.

Sagens nærmere detaljer kan Jonas Langkjær ikke gøre rede for, da retsmødet blev holdt for lukkede døre. Størstedelen af de oplysninger, der blev fremlagt i retten, må derfor indtil videre ikke offentliggøres.

Selve sigtelsen er dog ikke omfattet af de lukkede døre, og af den fremgår det, at mændene er mistænkt for at have voldtaget pigen flere steder i lejligheden.

Der er ifølge sigtelsen tale om samleje - sådan lyder det i lovteksten, uanset om det er frivilligt eller ej - efter at partneren har trukket sit samtykke tilbage.

Straffelovens samtykkebestemmelse indbærer, at der ikke alene skal foreligge samtykke før et samleje, men at samtykket foreligger hele vejen.

Det fremgår af sigtelsen mod de tre, at pigen både har tilkendegivet sin modvilje ved at sige nej og ved at forsøge at skubbe mændene væk.

Det måtte hun opgive på grund af deres fysiske styrke og på grund af frygten for, at mændene ville være endnu mere voldsomme, end de allerede var, lyder det i sigtelsen.

Ifølge sigtelsen skulle pigen være blevet udsat for gentagne slag på kroppen og halsgreb. Mændene kaldte hende derudover for en "dum luder" og "retarderet", lyder det.

Letlands nu tidligere premierminister Evika Silina og hendes regering mistede for to uger siden sit flertal efter en sag om to nedstyrtede droner i Letland.

Torsdag er en ny regering endeligt godkendt i det lettiske parlament. Oppositionsleder Andris Kulbergs bliver ny premierminister.

Det skriver Reuters og AFP.

Regeringskoalitionen består foruden Forenet Liste af partierne Ny Enhed, National Alliance - samt partiet ved navn De Grønnes og Bøndernes Union. Evika Silina er fra partiet Ny Enhed.

Den nye regering får ganske få måneder frem til et kommende valg. Letland skal til parlamentsvalg til oktober.

Tidligere i maj styrtede to droner, som menes at være ukrainske, over lettisk luftrum og styrtede ned.

En af dronerne styrtede ned i et olielager ved byen Rezekne, der ligger omkring 40 kilometer vest for den lettisk-russiske grænse, lød det fra lettisk politi. Som følge heraf skete der skade på fire tomme oliebeholdere.

Først trak forsvarsminister Adris Spruds sig. Silina krævede ministerens afgang, fordi hun mente, at forsvarssystemer mod droner ikke var blevet indsat hurtigt nok.

Få dage senere lød det dog fra venstrefløjspartiet De Progressive, at de trak støtten til premierminister Evika Silina.

De ukrainske droner menes at være blevet sendt afsted for at ramme militære mål i Rusland.

/ritzau/

Det færøske folketingsmedlem Sjurdur Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin siger efter torsdagens regeringsforhandlinger hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S), at han, altså Skaales mandat, kan blive afgørende for en kommende regering, men at han umiddelbart ikke regner med det.

- Du kan se på matematikken. Hvis der er nogen partier, som falder fra, så bliver vi afgørende, siger Skaale.

Spørgsmål: Er det din fornemmelse, at I bliver afgørende?

- Nej, det er ikke min fornemmelse. Det er det ikke, men du kan se, hvad der skete i den seneste valgperiode. Der var en for en, der faldt fra. Så en anden og så en anden. Så det kan hurtigt ændre sig. Man kan blive mere afgørende, end det ser ud til som udgangspunkt, siger Skaale.

De fire nordatlantiske mandater - to fra Færøerne og to fra Grønland - er til regeringsforhandlinger torsdag på Marienborg, statsministerens embedsbolig. Det er de hver for sig.

Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin konstaterer efter sit møde med Mette Frederiksen, at den socialdemokratiske formand har været en "god statsminister" for rigsfællesskabet. Mette Frederiksen har været statsminister siden 2019.

Mens både Skaale og Falkenberg opnåede genvalg, så er de to grønlandske folketingsmedlemmer helt nye på scenen. Det er tale om Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq og Naaja H. Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit.

Torsdag aften fra klokken 18.30 ankommer SF, Moderaterne og De Radikale også til forhandlinger hos Mette Frederiksen, der forsøger at danne en centrum-venstre-regering, som i givet fald kommer til at hedde SSFMR-regeringen.

De fire partier har tilsammen 82 mandater og vil altså være en mindretalsregering.

Der arbejdes på, at Enhedslistens 11 mandater og Alternativets 5 mandater skal være et parlamentarisk grundlag for en eventuel SSFMR-regering.

Men hvis eksempelvis Enhedslisten hopper fra, kan det ende med, at Alternativet og de nordatlantiske mandater får en afgørende rolle fremadrettet, hvis en SSFMR-regering for eksempel skal kunne tælle til 90 mandater og få sin politik igennem.

Det er over ni uger siden, at vælgerne stemte til folketingsvalget. Her betød resultatet 24. marts, at der hverken er et rødt eller blåt flertal.

/ritzau/

USA og Iran er ifølge mediet Axios enige om en aftale, der indebærer en forlængelse af våbenhvilen mellem dem, ligesom der skal indledes forhandlinger om Irans omstridte atomprogram.

Det oplyser to embedsmænd i USA og en regional kilde, der er involveret i mægling mellem USA og Iran.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Det Hvide Hus, Trump eller andre officielle kilder i de to lande.

Ifølge Axios' unavngivne kilder har præsident Donald Trump endnu ikke godkendt det såkaldte forståelsespapir eller Memorandum of Understanding (MoU), der skal være gældende i 60 dage.

En sådan aftale er en hensigtserklæring, der ikke er bindende, men sammenfatter de punkter, parterne er blevet enige om.

Heller ikke fra iransk side er det godkendt fra højeste embede, skriver Axios.

Mediet betegner indgåelsen af en MoU som det mest betydningsfulde diplomatiske gennembrud mellem USA og Iran, siden krigen begyndte 28. februar.

I det aftalememorandum, der nu foreligger ifølge Axios, står der blandt andet, at skibstrafik skal passere uhindret gennem Hormuzstrædet i den nævnte periode på 60 dage.

Iran skal inden for 30 dage fjerne de miner, der er lagt ud i strædet, og USA skal ophæve sin blokade af iranske havne, skriver Axios.

De videre forhandlinger skal i første omgang fokusere på Irans atomprogram, lyder det videre.

/ritzau/

Det færøske folketingsmedlem Sjurdur Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin siger efter torsdagens regeringsforhandlinger hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S), at han, altså Skaales mandat, kan blive afgørende for en kommende regering, men at han umiddelbart ikke regner med det.

- Du kan se på matematikken. Hvis der er nogen partier, som falder fra, så bliver vi afgørende, siger Skaale.

Spørgsmål: Er det din fornemmelse, at I bliver afgørende?

- Nej, det er ikke min fornemmelse. Det er det ikke, men du kan se, hvad der skete i den seneste valgperiode. Der var en for en, der faldt fra. Så en anden og så en anden. Så det kan hurtigt ændre sig. Man kan blive mere afgørende, end det ser ud til som udgangspunkt, siger Skaale.

De fire nordatlantiske mandater - to fra Færøerne og to fra Grønland - er til regeringsforhandlinger torsdag på Marienborg, statsministerens embedsbolig. Det er de hver for sig.

Torsdag aften fra klokken 18.30 ankommer SF, Moderaterne og De Radikale også til forhandlinger hos Mette Frederiksen, der forsøger at danne en centrum-venstre-regering, som i givet fald kommer til at hedde SSFMR-regeringen.

De fire partier har tilsammen 82 mandater og vil altså være en mindretalsregering.

Der arbejdes på, at Enhedslistens 11 mandater og Alternativets 5 mandater skal være et parlamentarisk grundlag for en eventuel SSFMR-regering.

Men hvis eksempelvis Enhedslisten hopper fra, kan det ende med, at Alternativet og de nordatlantiske mandater får en afgørende rolle fremadrettet, hvis en SSFMR-regering for eksempel skal kunne tælle til 90 mandater og få sin politik igennem.

Det er over ni uger siden, at vælgerne stemte til folketingsvalget. Her betød resultatet 24. marts, at der hverken er et rødt eller blåt flertal.

/ritzau/

Israel bryder al kontakt med FN's generalsekretær, António Guterres.

Det oplyser Israels FN-ambassadør, Danny Danon, i en video på det sociale medie X.

- Vi er færdige med denne generalsekretær, siger Danon.

Meldingen kommer, efter at Israel tidligere torsdag blev sat på en af FN's sorte lister på grund af beskyldninger om brug af seksuel vold i en konfliktzone.

FN-ambassadøren betegner det over for avisen Jerusalem Post som en "moralsk skændsel", at Israel dermed er sat i bås med den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

- Denne FN-generalsekretær har sat Israel på den samme sorte liste som Hamas, Islamisk Stat og de mest fordærvede terrororganisationer i verden, siger Danny Danon ifølge avisen.

Ud over, at Israel nu ikke længere vil have nogen kontakt med generalsekretærens kontor i FN, så længe Guterres leder det, har landet også aflyst et planlagt besøg fra FN's særlige udsending for seksuel vold i konflikter, Pramila Patten.

En tidligere rapport fra Pattens kontor har fastslået, at der med stor sandsynlighed blev begået seksuel vold fra Hamas' side i forbindelse med den militante bevægelses angreb på Israel 7. oktober 2023.

Hamas mistænkes også for at have begået seksuel vold mod en del af de omkring 250 gidsler, som gruppen tvang med til Gazastriben under angrebet.

Israel hævder, at Guterres har været under pres for også at sætte Israel på den sorte liste over aktører, hvis styrker begår seksuel vold.

/ritzau/