EU er nået frem til en aftale om implementering af en handelsaftale med USA.

Det skriver konservative EPP, der er den største gruppe i EU-Parlamentet, natten til onsdag i en pressemeddelelse.

Ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP er der tale om en foreløbig aftale.

Formålet med aftalen er ifølge Reuters at fjerne told på import af amerikanske varer, hvilket er en central del af en handelsaftale, der i juli sidste år blev indgået mellem EU og USA.

- Det betyder, at vi snart vil opfylde vores del af den fælles erklæring mellem EU og USA som lovet. Jeg opfordrer nu medlovgiverne til at handle hurtigt og afslutte processen, skriver EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, onsdag morgen i et opslag på X.

USA's præsident, Donald Trump, gav tidligere i maj EU indtil 4. juli til at opfylde EU's del af handelsaftalen, der blev indgået mellem ham og von der Leyen på et møde i Skotland sidste sommer.

Hvis ikke det skete, vil USA pålægge EU højere toldsatser, lød det fra præsidenten.

- Jeg har ventet tålmodigt på, at EU opfylder sin del af den historiske handelsaftale, som vi blev enige om i Turnberry, Skotland, den største handelsaftale nogensinde!, skrev Trump den 7. maj i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Der blev givet et løfte om, at EU ville opfylde deres del af aftalen og, som aftalt, reducere deres toldsatser til nul!

Handelsaftalen fra juli 2025 fastsatte en amerikansk told på 15 procent på de fleste eksportvarer fra EU.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med Trump om, at begge parter havde nul told på hinandens varer.

Med aftalen forpligtede EU sig desuden til at købe amerikanske våben og energi for betydelige summer.

Som led i aftalen skal EU købe energi af USA for 750 milliarder dollar over tre år.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er onsdag blevet budt velkommen ved Folkets Store Hal i Kinas hovedstad, Beijing, hvor han skal holde samtaler med sit kinesiske modstykke, Xi Jinping.

Det skriver nyhedsbureauet AFP tidligt onsdag morgen dansk tid.

Statsoverhovederne gav hinanden hånden og gik sammen ned ad den røde løber, der var blevet rullet ud for at byde den russiske leder velkommen. Det fremgår af videoer, der er blevet bragt af russiske medier.

Imens spillede et militærorkester både den russiske og kinesiske nationalsang.

Herefter fulgtes de to præsidenter ind i Folkets Store Hal, hvor de har påbegyndt dagens planlagte samtaler.

- Selv midt i ugunstige ydre forhold viser vores samarbejde og økonomiske samarbejde stærk og positiv fremdrift, siger den russiske præsident til Xi Jinping ifølge AFP.

Putin kalder desuden båndene mellem de to lande for stærkere end nogensinde før og inviterer ifølge nyhedsbureauet Reuters den kinesiske præsident på besøg i Rusland i det kommende år.

Xi og Putin har ifølge Reuters mødtes over 40 gange gennem årene.

Det russiske præsidentkontor meddelte forud for besøget i Kina, at Putin og Xi blandt andet skal tale om det russiske og kinesiske syn på internationale og regionale emner.

I februar 2022 underskrev Rusland og Kina en strategisk partnerskabsaftale "uden grænser". Det var kun tre uger før den russiske invasion af Ukraine.

Kreml meddelte i sidste uge, at der i denne uge vil blive underskrevet en "fælles udtalelse på højeste niveau" og flere andre bilaterale dokumenter.

Den russiske præsidents besøg i Kina følger lige i hælene på den amerikanske præsident, Donald Trump, der i sidste uge besøgte Kina.

Trumps besøg i Kina medførte positive udtalelser fra både amerikansk og kinesisk side om forholdet mellem de to lande.

/ritzau/

En amerikansk statsborger, der er smittet med den dødbringende sygdom ebola, er natten til onsdag ankommet til Tysklands hovedstad, Berlin.

Det skriver de tyske medier Bild og Tagesschau onsdag.

Amerikaneren, der er læge, er blevet smittet med ebola i det afrikanske land Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Efter ankomsten til Berlin er lægen transporteret til universitetshospitalet Charité, der skal stå for behandlingen.

Amerikaneren blev eskorteret fra lufthavnen til hospitalet af køretøjer fra politi og brandvæsnet, skriver Tagesschau. Patienten ankom til hospitalet omkring klokken 03 natten til onsdag.

USA har ifølge mediet bedt Tyskland om hjælp for at mindske rejsetiden og på grund af tysk erfaring med behandling af ebolapatienter.

Tysklands sundhedsminister, Nina Warken, bekræfter over for nyhedsbureauet dpa, at USA har henvendt sig.

Samtidig siger ministeren, at landets borgere ikke skal være bekymrede for deres sikkerhed.

- Patienten får den bedst mulige behandling, og vi vil opretholde de højeste sikkerhedsforanstaltninger, siger Nina Warken til dpa.

Charité har ifølge nyhedsbureauet en særlig isolationsenhed til behandling af patienter med meget smitsomme og livstruende infektionssygdomme.

Det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo har indtil videre kostet 131 mennesker livet, vurderede landets sundhedsministerium tirsdag. Det skrev nyhedsbureauet AFP.

I alt har myndighederne i det afrikanske land registreret 513 formodede tilfælde af smitte med ebola.

Ebolaudbruddet har desuden bredt sig fra DR Congo til nabolandet Uganda.

Her er der kendskab til to smittetilfælde. Den ene af de smittede er afgået ved døden. Der er tale om en person, der er rejst ind i Uganda fra DR Congo.

Generalsekretæren i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, betegnede tirsdag situationen i DR Congo som dybt bekymrende.

- Jeg tager ikke let på det. Jeg er meget bekymret over epidemiens omfang og hastighed, sagde generalsekretæren tirsdag.

Kun en mindre andel af de registrerede smittetilfælde i DR Congo er blevet endeligt bekræftet af laboratorietest.

Det skyldes, at mange af de formodede smittede befinder sig i svært tilgængelige egne.

/ritzau/

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er onsdag blevet budt velkommen ved Folkets Store Hal i Kinas hovedstad, Beijing, hvor han skal holde samtaler med sit kinesiske modstykke, Xi Jinping.

Det skriver nyhedsbureauet AFP tidligt onsdag morgen dansk tid.

Statsoverhovederne gav hinanden hånden og gik sammen ned ad den røde løber, der var blevet rullet ud for at byde den russiske leder velkommen. Det fremgår af videoer, der er blevet bragt af russiske medier.

Imens spillede et militærorkester både den russiske og kinesiske nationalsang.

Herefter fulgtes de to præsidenter ind i Folkets Store Hal, hvor de har påbegyndt dagens planlagte samtaler.

Båndene mellem Rusland og Kina er stærkere end nogensinde før, siger Putin ifølge nyhedsbureauet Reuters til Xi, som han inviterer til at besøge Rusland i det kommende år.

Den russiske præsidents besøg i Kina følger lige i hælene på den amerikanske præsident, Donald Trump, der i sidste uge besøgte Kina.

/ritzau/

En amerikansk statsborger, der er smittet med den dødbringende sygdom ebola, er ankommet til Tysklands hovedstad, Berlin.

Det skriver de tyske medier Bild og Tagesschau onsdag.

Amerikaneren, der er læge, er blevet smittet med ebola i det afrikanske land Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Efter ankomsten til Berlin er lægen transporteret til universitetshospitalet Charité, der skal stå for behandlingen.

Amerikaneren blev eskorteret fra lufthavnen til hospitalet af køretøjer fra politiet og brandvæsnet, skriver Tagesschau. Patienten ankom til hospitalet omkring klokken 03 natten til onsdag.

USA har ifølge mediet bedt Tyskland om hjælp for at mindske rejsetiden og på grund af tysk erfaring med behandling af ebolapatienter.

Det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo har indtil videre kostet 131 mennesker livet, vurderede landets sundhedsministerium tirsdag. Det skrev nyhedsbureauet AFP.

I alt har myndighederne i det afrikanske land registreret 513 formodede tilfælde af smitte med ebola.

/ritzau/

En konvoj med den colombianske senator Alexander Lopez kom tirsdag under beskydning i Colombia.

Det skriver landets præsident, Gustavo Petro, i et opslag på det sociale medie X.

Petro tilføjer, at angrebet blev begået af en gruppe, der er involveret i narkotikahandel.

- Senator Alexander Lopez' pansrede bil blev beskudt af en væbnet narkosmuglergruppe ledet af Ivan Mordisco og Marlon, skriver Petro på X.

Ifølge præsidenten var Alexander Lopez, der ligesom Petro er medlem af regeringspartiet Pacto Historico, af sikkerhedsmæssige årsager placeret i en anden bil.

Gustavo Petro tilføjer i sit opslag på X, at en bil med en borgmester fra byen Santander de Quilichao også blev beskudt.

Det fremgår ikke, om nogen er kommet til skade i forbindelse med angrebet.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at bagmændene bag tirsdagens angreb, der foregik på en motorvej i regionen Cauca, er tidligere medlemmer af den nu opløste oprørsbevægelse Farc.

Cauca ligger i det sydvestlige Colombia.

Tirsdagens hændelse er blot den seneste begået mod politikere eller partiansatte forud for det kommende præsidentvalg i Colombia. Det afholdes den 31. maj.

I weekenden blev to kampagnemedarbejdere for den højreorienterede præsidentkandidat Abelardo De La Espriella skudt og dræbt. Det meddelte partiet Defensores de la Patria lørdag.

De to mænd blev skudt fredag aften i et tyndtbefolket område i Cubarral i provinsen Meta, der ligger i den centrale del af Colombia.

Fire maskerede mænd på motorcykler standsede ifølge partiet kampagnemedarbejderne, der også kørte på motorcykler, og skød dem.

En af de dræbte mænd var Rogers Mauricio Devia, der tidligere har været borgmester i byen Cubarral. Han koordinerede præsidentkandidat De La Espriellas lokale valgkamp i området.

Den anden dræbte kampagnemedarbejder hjalp til med praktisk og organisatorisk arbejde.

Ved præsidentvalget den 31. maj skal de colombianske vælgere stemme om, hvem der skal afløse Gustavo Petro. Petro har siddet på posten siden 2022.

/ritzau/

En konvoj med den colombianske senator Alexander Lopez kom tirsdag under beskydning i Colombia.

Det skriver landets præsident, Gustavo Petro, i et opslag på det sociale medie X.

Petro tilføjer, at angrebet blev begået af en gruppe, der er involveret i narkotikahandel.

- Senator Alexander Lopez' pansrede bil blev beskudt af en væbnet narkosmuglergruppe ledet af Ivan Mordisco og Marlon, skriver Gustavo Petro på X.

Ifølge præsidenten var Alexander Lopez, der ligesom Petro er medlem af regeringspartiet Pacto Historico, af sikkerhedsmæssige årsager blevet placeret i en anden bil.

Gustavo Petro tilføjer i sit opslag, at en borgmester fra byen Santander de Quilichao også blev beskudt.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at bagmændene bag tirsdagens angreb er tidligere medlemmer af den nu opløste oprørsbevægelse Farc.

/ritzau/

EU er nået frem til en aftale om implementering af en handelsaftale med USA.

Det skriver konservative EPP, der er den største gruppe i EU-Parlamentet, natten til onsdag i en pressemeddelelse.

Ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP er der tale om en foreløbig aftale.

Formålet med aftalen er ifølge Reuters at fjerne told på import af amerikanske varer, hvilket er en central del af en handelsaftale, der i juli sidste år blev indgået mellem EU og USA.

- Rådet og EU-Parlamentet indgår en aftale om at implementere toldelementerne i den fælles erklæring, lyder det i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Donald Trump, gav tidligere i maj EU indtil 4. juli til at opfylde EU's del af handelsaftalen, der blev indgået mellem den amerikanske præsident og EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på et møde i Skotland sidste sommer.

Hvis ikke det skete, vil USA pålægge EU højere toldsatser, lød det fra præsidenten.

- Jeg har ventet tålmodigt på, at EU opfylder sin del af den historiske handelsaftale, som vi blev enige om i Turnberry, Skotland, den største handelsaftale nogensinde!, skrev Trump den 7. maj i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Der blev givet et løfte om, at EU ville opfylde deres del af aftalen og, som aftalt, reducere deres toldsatser til nul!

Handelsaftalen fra juli 2025 fastsatte en amerikansk told på 15 procent på de fleste eksportvarer fra EU.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med Trump om, at begge parter havde nul told på hinandens varer.

Med aftalen forpligtede EU sig desuden til at købe amerikanske våben og energi for betydelige summer.

Som led i aftalen skal EU købe energi af USA for 750 milliarder dollar over tre år.

/ritzau/

EU er nået frem til en aftale om implementering af en handelsaftale med USA.

Det skriver konservative EPP, der er den største gruppe i EU-Parlamentet, natten til onsdag i en pressemeddelelse.

Ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP er der tale om en foreløbig aftale.

Formålet med aftalen er ifølge Reuters at fjerne told på import af amerikanske varer, hvilket er en central del af en handelsaftale, der i juli sidste år blev indgået mellem EU og USA.

- Rådet og EU-Parlamentet indgår en aftale om at implementere toldelementerne i den fælles erklæring, lyder det i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Donald Trump, gav tidligere i maj EU indtil 4. juli til at opfylde EU's del af handelsaftalen, der blev indgået mellem den amerikanske præsident og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen på et møde i Skotland sidste sommer.

Hvis ikke det skete, vil USA pålægge EU højere toldsatser, lød det fra præsidenten.

- Jeg har ventet tålmodigt på, at EU opfylder sin del af den historiske handelsaftale, som vi blev enige om i Turnberry, Skotland, den største handelsaftale nogensinde!, skrev Trump den 7. maj i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

/ritzau/

EU er nået frem til en foreløbig aftale om implementering af en handelsaftale med USA.

Det skriver EPP natten til onsdag i en pressemeddelelse.

Formålet med aftalen er ifølge nyhedsbureauet Reuters at fjerne told på import af amerikanske varer, hvilket er en central del af en handelsaftale, der i juli sidste år blev indgået mellem EU og USA.

- Rådet og EU-Parlamentet indgår en aftale om at implementere toldelementerne i den fælles erklæring, lyder det i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

USA reducerer antallet af militære kampenheder i Europa fra fire til tre.

Det skriver det amerikanske forsvarsministerium i en udtalelse.

Dermed vil antallet af amerikanske brigader udstationeret i Europa være på det samme niveau som tilbage i 2021, lyder det.

Der er tale om de såkaldte Brigade Combat Teams, som ifølge nyhedsbureauet AFP hver især består af mellem 4000 og 4700 militærfolk.

Beslutningen om at skære ned i antallet af styrker i Europa betyder, at en udsendelse af amerikanske soldater til Polen vil blive midlertidigt forsinket. Det oplyser forsvarsministeriet.

- Ministeriet vil fastlægge den endelige placering af disse og andre amerikanske styrker i Europa på baggrund af yderligere analyse af USA's strategiske og operative behov samt vores allieredes egen evne til at bidrage med styrker til Europas forsvar, skriver det amerikanske forsvarsministerium.

USA's præsident, Donald Trump, ønsker, at Europa tager et større ansvar for sit eget forsvar frem for at være afhængig af USA.

I begyndelsen af maj meddelte USA, at 5000 amerikanske soldater vil blive trukket hjem fra Tyskland. Ifølge en talsperson fra ministeriet vil det ske inden for de næste seks til 12 måneder.

Tilbagetrækningen af soldater fra Tyskland skyldes til dels en voksende splittelse mellem USA's præsident, Donald Trump, og lande i Europa om krigen i Iran.

Trump er vred over, at europæiske allierede ikke deltog i USA's og Israels krig mod Iran.

Det har udviklet sig til en konflikt mellem Trump og den tyske kansler, Friedrich Merz, efter at Merz sagde, at Iran ydmyger USA i forhandlinger om en løsning på krigen.

Trump har under begge sine embedsperioder i Det Hvide Hus truet med at reducere antallet af amerikanske soldater i Tyskland og andre europæiske lande.

/ritzau/

Et flertal i Senatet i USA har ved en indledende afstemning tirsdag stemt for et forslag, der har til formål at tvinge præsident Donald Trump til at stoppe krigen mod Iran.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og Associated Press (AP).

Afstemningen baner vejen for en endelig afstemning. Tidspunktet for den er ifølge AP endnu ikke fastsat.

50 senatorer stemte for forslaget, mens 47 stemte imod. Tre undlod at stemme.

Demokraterne har flere gange fremlagt forslag om at begrænse USA's præsident Donald Trumps krigsbeføjelser, efter at USA og Israel i slutningen af februar indledte en første bølge af angreb mod Iran.

Indtil videre har Republikanerne, der har flertal i begge kamre i Kongressen i USA, nedstemt forslagene.

Tirsdag skiftede den republikanske senator Bill Cassidy, der er valgt i delstaten Louisiana, dog holdning og stemte ligesom de demokratiske senatorer for forslaget, mens tre republikanere ikke dukkede op til afstemningen.

Yderligere tre republikanske senatorer, der før har stemt for lignende forslag, stemte også tirsdag modsat flertallet af deres partikollegaer.

Afstemningen viser ifølge AP en stigende bekymring blandt republikanerne over konflikten med Iran, der har ført til stigende oliepriser verden over.

Politikere, der støtter forslaget, har beskrevet det som et forsøg på at genoprette Kongressens ansvar for at erklære krig, som det er fastlagt i USA's forfatning.

Ifølge loven War Powers Resolution fra 1973 må en militær operation beordret af en amerikansk præsident kun vare i 60 dage, før den enten skal afsluttes eller godkendes af Kongressen.

Trump meddelte 1. maj i et brev til lederne i Kongressens to kamre, at fjendtligheder mod Iran var afsluttet.

Sidenhen har USA dog fortsat landets blokade af iranske havne og angrebet flere iranske skibe, mens Iran har opretholdt dets blokade af Hormuzstrædet og angrebet amerikanske skibe.

Hvis det foreløbige forslag om at stoppe krigen vedtages i Senatet, skal forslaget også vedtages i Repræsentanternes Hus. Det skal ske med mindst to tredjedeles flertal, hvis forslaget skal kunne overleve et forventet veto fra præsident Trump.

/ritzau/

USA reducerer antallet af militære kampenheder i Europa fra fire til tre.

Det skriver det amerikanske forsvarsministerium i en udtalelse.

Dermed vil antallet af amerikanske brigader udstationeret i Europa være på det samme niveau som tilbage i 2021, lyder det.

Der er tale om de såkaldte Brigade Combat Teams, som ifølge nyhedsbureauet AFP hver især består af mellem 4000 og 4700 militærfolk.

Beslutningen om at skære ned i antallet af styrker i Europa betyder, at en udsendelse af amerikanske soldater til Polen vil blive midlertidigt forsinket. Det oplyser forsvarsministeriet.

- Ministeriet vil fastlægge den endelige placering af disse og andre amerikanske styrker i Europa på baggrund af yderligere analyse af USA's strategiske og operative behov samt vores allieredes egen evne til at bidrage med styrker til Europas forsvar, skriver det amerikanske forsvarsministerium.

USA's præsident, Donald Trump, ønsker, at Europa tager et større ansvar for sit eget forsvar frem for at være afhængig af USA.

I begyndelsen af maj meddelte USA, at 5000 amerikanske soldater vil blive trukket hjem fra Tyskland. Ifølge en talsperson fra ministeriet vil det ske inden for de næste seks til 12 måneder.

Tilbagetrækningen af soldater fra Tyskland skyldes til dels en voksende splittelse mellem USA's præsident, Donald Trump, og lande i Europa om krigen i Iran.

Trump er vred over, at europæiske allierede ikke deltog i USA's og Israels krig mod Iran.

/ritzau/

Et flertal i Senatet i USA har ved en indledende afstemning tirsdag stemt for et forslag, der har til formål at tvinge præsident Donald Trump til at stoppe krigen mod Iran.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og Associated Press (AP).

Afstemningen baner vejen for en endelig afstemning. Tidspunktet for den er ifølge AP endnu ikke fastsat.

50 senatorer stemte for forslaget, mens 47 stemte imod. Tre undlod at stemme.

Demokraterne har flere gange fremlagt forslag om at begrænse USA's præsident Donald Trumps krigsbeføjelser, efter at USA og Israel i slutningen af februar indledte en første bølge af angreb mod Iran.

Indtil videre har Republikanerne, der har flertal i begge kamre i Kongressen i USA, nedstemt forslagene.

Tirsdag skiftede den republikanske senator Bill Cassidy, der er valgt i delstaten Louisiana, dog holdning og stemte ligesom de demokratiske senatorer for forslaget, mens tre republikanere ikke dukkede op til afstemningen.

Afstemningen viser ifølge AP en stigende bekymring blandt republikanerne over konflikten med Iran, der har ført til stigende oliepriser verden over.

/ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var for sent ude med at konstatere et udbrud af ebola i DR Congo.

Det mener USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Han blev tirsdag spurgt om, hvordan USA vil reagere på virusudbruddet, som foreløbig menes at have kostet over 130 mennesker livet. En amerikansk statsborger er også blevet smittet med den dødbringende sygdom.

- Det ledende ansvar vil selvfølgelig ligge hos CDC (USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse, red.) og WHO, som desværre var lidt sent ude med at identificere dette, siger Rubio.

Da USA's præsident, Donald Trump, sidste år vendte tilbage i Det Hvide Hus, valgte han som noget af det første at trække USA ud af WHO.

Trump har tidligere rettet skarp kritik af FN-organisationen for dens håndtering af corona-pandemien.

Det verdensomspændende udbrud af covid-19 påvirkede Trumps første præsidentperiode, i månederne før han tabte valget i 2020 til Demokraternes Joe Biden.

WHO er blevet tvunget til at skære ind til benet i økonomien på grund af manglende finansiering fra USA. Under Biden var USA den største bidragyder til WHO med over én milliard dollar om året.

Da Rubio blev spurgt om, hvorfor han mente, at WHO var for sent ude, sagde en højtstående embedsmand i udenrigsministeriet i stedet, at FN-organisationen brugte ti dage på at bekræfte ebola-udbruddet.

- Vi har nu været i gang med vores indsats i fire dage. Vi kunne have haft 14 dage, siger den unavngivne embedsmand.

Embedsmanden beskylder samtidig WHO for at have fejlet adskillige gange og beskylder organisationen for at have dækket over coronapandemien for det kinesiske kommunistparti.

WHO afviser anklagerne om, at organisationen var for eftergivende over for Kina eller lod landet skjule corona-udbruddet.

Under Trumps ledelse har USA kraftigt reduceret udenlandsk bistand og nedlagt det amerikanske udviklingsagentur, USAID. Det var tidligere verdens største enkeltdonor af udviklingsbistand.

Det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo har indtil videre kostet 131 mennesker livet. Det vurderer sundhedsministeriet i landet.

Ebolaudbruddet har bredt sig fra DR Congo til nabolandet Uganda. Her er der kendskab til to smittetilfælde. Den ene af de smittede er afgået ved døden. Der er tale om en person, der er rejst ind i Uganda fra DR Congo.

/ritzau/AFP

Den taiwanske forfatter Yang Shuang-zi har tirsdag modtaget den prestigefyldte bogpris The International Booker Prize.

Prisen, som blev uddelt på Tate Modern-museet i den britiske hovedstad, London, hylder skønlitterære værker fra hele verden, som er blevet oversat til engelsk.

Bogen "Taiwan Travelogue" er den første bog oversat fra mandarin, der vinder prisen.

Yang Shuang-zi er den første taiwaner til at modtage prisen.

Bogen foregår i 1930'ernes Taiwan under japansk kontrol og udgiver sig for at være en oversættelse af en genfundet japansk rejseerindring skrevet af den fiktive forfatter Aoyama Chizuko.

- Det er en bog, der overrasker, og som måske ikke er helt, hvad den ser ud til at være på overfladen, siger Natasha Brown, som er formand for dommerpanelet til prisuddelingen.

The International Booker Prize bliver uddelt hvert år. Den bliver givet til et fiktionsværk, der er oversat fra et andet sprog til engelsk. Prisen har til formål at opmuntre til udgivelse og læsning af flere oversatte værker på engelsk.

Prisen og præmiepuljen på 50.000 britiske pund - godt 431.000 kroner - deles ligeligt mellem forfatter og oversætter.

Den danske forfatter Olga Ravn blev i februar udtaget til en udvidet liste over nominerede til prisen for bogen "Voksbarnet" fra 2023.

Men den 39-årige forfatter blev ikke udvalgt i det endelige kapløb om den prestigefyldte bogpris, da listen i marts blev skåret ned til seks endelige kandidater.

Sidste år var den danske forfatter Solvej Balle en del af finalefeltet til at modtage den internationale pris for bogen "Om udregning af rumfang I", men prisen gik i stedet til inderen Banu Mushtaq for bogen "Heart Lamp".

Ingen danske forfattere har endnu modtaget prisen.

/ritzau/AFP