To teenagere, der menes at have stået bag et dødeligt skyderi mod en moské i San Diego i Californien mandag, blev tilsyneladende radikaliseret på nettet.

Politiet har beslaglagt over 30 håndvåben og en armbrøst under ransagninger på to adresser, der er knyttet til angrebet.

Det oplyser en agent fra forbundspolitiet FBI, Mark Riley, ifølge nyhedsbureauet AP på et pressemøde tirsdag aften dansk tid.

De to teenagere delte et "bredt had" til personer med anden race og religion, siger han videre på pressemødet.

Han tilføjer, at der er fundet forskellige tekster med hadefuldt indhold, men uddyber ikke, hvilken type der er tale om.

Nyhedsbureauet Reuters citerer en FBI-kilde for, at der er fundet et manifest.

De våben, der blev brugt i angrebet, tilhørte en forælder til en af de formodede gerningsmænd, oplyser San Diegos politichef, Scott Wahl, ifølge Reuters.

De to formodede gerningsmænd var henholdsvis 17 og 18 år.

De blev efter angrebet fundet døde i en bil nær moskéen, har San Diegos politichef tidligere oplyst. De formodede gerningsmænd tog tilsyneladende deres eget liv.

Tre mænd blev dræbt i skyderiet ved Islamic Center of San Diego - heriblandt en sikkerhedsvagt.

San Diegos politichef mener, at sikkerhedsvagten spillede en afgørende rolle i at forhindre, at endnu flere mistede livet.

Op mod 140 børn befandt sig i bygningen, som også huser en skole, der tilbyder islamisk undervisning, skriver Reuters.

- Hans handlinger forsinkede, afledte og afskrækkede uden tvivl de to personer fra at få adgang til de større områder af moskéen, hvor op mod 140 børn befandt sig inden for 15 meters afstand af de mistænkte, siger Scott Wahl ifølge Reuters.

Ifølge politichefen skød sikkerhedsvagten mod de to gerningsmænd, da de løb forbi ham på parkeringspladsen ved moskéen.

Sikkerhedsvagten blev til sidst dræbt på parkeringspladsen sammen med to andre mænd, som hjalp med at aflede de mistænkte, skriver Reuters.

/ritzau/

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har fortsat en tro på, at det kan lykkes for kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) at få dannet en regering.

Det skal bare ikke være den blå VLAK-regering, som Venstres formand tirsdag har foreslået, men i stedet den midterregering, som Lars Løkke Rasmussen vil have Troels Lund Poulsen til at danne.

- Med de enorme ryk, Venstre har foretaget, synes vi egentlig, at der er alle muligheder for, at det her grundlag, de begynder at tegne, egentlig også kunne række hen over midten.

- Det er det mandat, vi har givet Troels Lund Poulsen, og fristen er ikke udløbet endnu. Og så er det op til ham at finde ud af, hvordan han vil håndtere det herfra, siger Lars Løkke Rasmussen tirsdag aften.

Ordene falder efter et møde mellem ham og Troels Lund Poulsen på Hotel Scandic Spectrum i København.

Troels Lund Poulsen fik 14 dage til at danne en regering, og der er endnu nogle dage at løbe på.

Lars Løkke Rasmussen "vil gerne kvittere for, at Venstre har rykket sig dramatisk på en række ting, de gik til valg på".

Han henviser til, at Venstre i den seneste tid har skiftet standpunkt i stor stil, i forhold til hvad partiet ønskede at gøre politisk før folketingsvalget 24. marts.

I sidste uge meddelte Troels Lund Poulsen, at Venstre nu går ind for et nationalt sprøjteforbud for at sikre rent drikkevand.

Tidligere tirsdag kunne Venstres formand så meddele, at partiet alligevel ikke vil beskære udviklingsbistanden fra 0,7 procent til 0,5 procent af bruttonationalindkomsten.

Samtidig er Venstre ikke længere ultimativ om, at Danmark i løbet af i år skal forlade Statsborgerretskonventionen, hvis ikke den kan ændres "indefra".

En mulig VLAK-regering lyder ikke som noget, Lars Løkke Rasmussen regner med at skulle beskæftige sig yderligere med efter mødet med Troels Lund Poulsen.

- I formiddags sagde vi, at vi betragter det som en prøveballon, der nok ikke kan flyve.

- Det er sådan set stadig min vurdering, det ser svært ud, siger Moderaternes formand.

Troels Lund Poulsen har endnu ikke kommenteret mødet med Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Den amerikanske regering har indvilget i permanent at frafalde skattekrav relateret til USA's præsident, Donald Trump.

Det fremgår af et forligsdokument på justitsministeriets hjemmeside, der er blevet offentliggjort tirsdag.

Dokumentet er del af en aftale om at løse Trumps søgsmål på ti milliarder dollar mod skattevæsnet IRS og USA's finansministerium.

Dokumentet fastslår, at USA "for altid er afskåret og forhindret" i at undersøge Trumps nuværende skatteforhold. USA må heller ikke retsforfølge Trump på baggrund af skatteforholdene.

Det samme gælder hans sønner og Trump-organisationen, skriver nyhedsbureauet AP.

Fritagelsen omfatter specifikt "selvangivelser indgivet før forligets ikrafttrædelsesdato", som var mandag. Det skriver mediet Politico.

Donald Trumps administration annoncerede mandag oprettelsen af en fond på næsten 1,8 milliarder dollar som del af en aftale om at droppe præsidentens søgsmål.

Fonden har til formål at kompensere allierede til den republikanske præsident, som mener, at de uretmæssigt er blevet undersøgt og retsforfulgt. Det er en ordning, som Demokraterne har kaldt både korrupt og forfatningsstridig.

Trump anlagde søgsmålet i januar. Konkret mente Trump ikke, at det amerikanske finansministerium og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

John Koskinen, der er tidligere kommissær for det amerikanske skattevæsen fra 2003-2007, mener, at den vidtrækkende fritagelse skaber det, han kalder en forfærdelig præcedens.

- Det får én til at spekulere på, hvad præsidenten har at skjule i de selvangivelser, skriver John Koskinen i en e-mail til Politico.

- At undlade at revidere hans selvangivelser svarer til at give ham en nem måde reelt at modtage penge fra staten på, tilføjer han.

Danny Werfel, der var IRS-kommissær fra 2023 til 2025, siger til mediet, at han ikke er bekendt med ét eneste fortilfælde, hvor IRS på forhånd har accepteret permanent at afstå fra at undersøge tidligere indgivne selvangivelser for en bestemt person eller virksomhed.

/ritzau/

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har fortsat en tro på, at det kan lykkes for kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) at få dannet en regering.

Det skal bare ikke være den blå VLAK-regering, som Venstres formand tirsdag har foreslået, men i stedet den midterregering, som Lars Løkke Rasmussen vil have Troels Lund Poulsen til at danne.

- Med de enorme ryk, Venstre har foretaget, synes vi egentlig, at der er alle muligheder for, at det her grundlag, de begynder at tegne, egentlig også kunne række hen over midten.

- Det er det mandat, vi har givet Troels Lund Poulsen, og fristen er ikke udløbet endnu. Og så er det op til ham at finde ud af, hvordan han vil håndtere det herfra, siger Lars Løkke Rasmussen tirsdag aften.

Ordene falder efter et møde mellem ham og Troels Lund Poulsen på Hotel Scandic Spectrum i København.

Troels Lund Poulsen fik 14 dage til at danne en regering, og der er endnu nogle dage at løbe på.

Lars Løkke Rasmussen "vil gerne kvittere for, at Venstre har rykket sig dramatisk på en række ting, de gik til valg på".

Han henviser til, at Venstre i den seneste tid har skiftet standpunkt i stor stil, i forhold til hvad partiet ønskede at gøre politisk før folketingsvalget 24. marts.

I sidste uge meddelte Troels Lund Poulsen, at Venstre nu går ind for et nationalt sprøjteforbud for at sikre rent drikkevand.

Tidligere tirsdag kunne Venstres formand så meddele, at partiet alligevel ikke vil beskære udviklingsbistanden fra 0,7 procent til 0,5 procent af bruttonationalindkomsten.

Samtidig er Venstre ikke længere ultimativ om, at Danmark i løbet af i år skal forlade Statsborgerretskonventionen, hvis ikke den kan ændres "indefra".

En mulig VLAK-regering lyder ikke som noget, Lars Løkke Rasmussen regner med at skulle beskæftige sig yderligere med efter mødet med Troels Lund Poulsen.

- I formiddags sagde vi, at vi betragter det som en prøveballon, der nok ikke kan flyve.

- Det er sådan set stadig min vurdering, det ser svært ud, siger Moderaternes formand.

Troels Lund Poulsen har endnu ikke kommenteret mødet med Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Den amerikanske regering har indvilget i permanent at frafalde skattekrav relateret til USA's præsident, Donald Trump.

Det fremgår af et forligsdokument på justitsministeriets hjemmeside, der er blevet offentliggjort tirsdag.

Dokumentet er del af en aftale om at løse Trumps søgsmål på ti milliarder dollar mod skattevæsnet IRS og USA's finansministerium.

Dokumentet fastslår ifølge nyhedsbureauet AP, at USA "for altid er afskåret og forhindret" i at undersøge eller retsforfølge Trumps, hans sønners og Trump-organisationens nuværende skatteforhold.

Fritagelsen omfatter specifikt "selvangivelser indgivet før forligets ikrafttrædelsesdato", som var mandag. Det skriver mediet Politico.

Donald Trumps administration annoncerede mandag oprettelsen af en fond på næsten 1,8 milliarder dollar som del af en aftale om at droppe præsidentens søgsmål.

Fonden har til formål at kompensere allierede til den republikanske præsident, som mener, at de uretmæssigt er blevet undersøgt og retsforfulgt. Det er en ordning, som Demokraterne har kaldt både korrupt og forfatningsstridig.

Trump anlagde søgsmålet i januar. Konkret mente Trump ikke, at det amerikanske finansministerium og IRS tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner - Donald Trump Jr. og Eric Trump - og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

/ritzau/

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har fortsat en tro på, at det kan lykkes for kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) at få dannet en regering.

Det skal bare ikke være den VLAK-regering, som Venstres formand tirsdag har foreslået, men i stedet den midterregering, som Lars Løkke Rasmussen vil have Troels Lund Poulsen til at danne.

- Med de enorme ryk, Venstre har foretaget, synes vi egentlig, at der er alle muligheder for, at det her grundlag, de begynder at tegne, egentlig også kunne række hen over midten.

- Det er det mandat, vi har givet Troels Lund Poulsen, og fristen er ikke udløbet endnu. Og så er det op til ham at finde ud af, hvordan han vil håndtere det herfra, siger Lars Løkke Rasmussen tirsdag aften.

Ordene falder efter et møde med Troels Lund Poulsen på Hotel Scandic Spectrum i København.

Troels Lund Poulsen fik 14 dage til at danne en regering, og der er endnu nogle dage at løbe på.

Lars Løkke Rasmussen henviser til, at Venstre i den seneste tid har skiftet standpunkt i stor stil, i forhold til hvad partiet ønskede at gøre politisk før folketingsvalget 24. marts.

I sidste uge meddelte Troels Lund Poulsen, at Venstre nu går ind for et nationalt sprøjteforbud for at sikre rent drikkevand.

Tidligere tirsdag kunne Venstres formand så meddele, at partiet alligevel ikke vil beskære udviklingsbistanden fra 0,7 procent til 0,5 procent af bruttonationalindkomsten.

Samtidig er Venstre ikke længere ultimativ om, at Danmark i løbet af i år skal forlade Statsborgerretskonventionen, hvis ikke den kan ændres "indefra".

/ritzau/

Når Nato-landenes udenrigsministre mødes i svenske Helsingborg senere på ugen, bliver det med deltagelse af USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Her skal Rubio mødes med kolleger fra "de syv arktiske nationer" for at tale om "fælles økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser i Arktis".

Det skriver det amerikanske udenrigsministerium på sin hjemmeside.

Marco Rubio vil tage del i programmet fredag 22. maj. Nato-mødet finder sted både 21. og 22. maj.

Han skal desuden holde bilaterale møder med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og Nato's generalsekretær, Mark Rutte, oplyser ministeriet.

Ritzau har spurgt Udenrigsministeriet, om fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager i et møde med Rubio. Det har ministeriet ikke svaret direkte på.

Det bekræfter dog, at han efter planen vil være tilstede i Helsingborg for at deltage i et møde med "Natos øvrige arktiske stater".

Løkke mødtes senest med sin amerikanske kollega i januar, hvor manges øjne var rettet stift mod Washington D.C.

Her holdt Lars Løkke Rasmussen, sammen med Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender, møde med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Løkke sagde efterfølgende, at parterne havde en "ærlig, men også konstruktiv snak".

Mødet blev sat i stand efter et stigende pres på Danmark og Grønland fra USA's præsident, Donald Trump. Han har flere gange bebudet, at USA skal have Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.

Donald Trump vil have Grønland på amerikanske hænder af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

/ritzau/

To teenagere, der menes at have stået bag et dødeligt skyderi mod en moské i San Diego i Californien mandag, blev tilsyneladende radikaliseret på nettet.

Politiet har beslaglagt over 30 håndvåben og en armbrøst under ransagninger på to adresser, der er knyttet til angrebet.

Det oplyser en agent fra forbundspolitiet FBI, Mark Riley, ifølge nyhedsbureauet AP på et pressemøde tirsdag aften dansk tid.

De to teenagere delte et "bredt had" til personer med anden race og religion, siger han videre på pressemødet.

Han tilføjer, at der er fundet forskellige tekster med hadefuldt indhold, men uddyber ikke, hvilken type der er tale om.

Nyhedsbureauet Reuters citerer en FBI-kilde for, at der er fundet et manifest.

De våben, der blev brugt i angrebet, tilhørte en forælder til en af de formodede gerningsmænd, oplyser San Diegos politichef, Scott Wahl, ifølge Reuters.

De to formodede gerningsmænd var henholdsvis 17 og 19 år.

De blev efter angrebet fundet døde i en bil nær moskéen, har San Diegos politichef tidligere oplyst. De formodede gerningsmænd tog tilsyneladende deres eget liv.

/ritzau/

Et spændende møde. Sådan karakteriserer Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, det forhandlingsmøde, som han tirsdag aften er på vej ind til hos kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) på Hotel Scandic Spectrum i København.

Her vil Lars Løkke Rasmussen forsøge at få svar på, hvorfor Troels Lund Poulsen tidligere tirsdag meldte ud, at han - stik imod Moderaternes ønske - vil gå efter at danne en blå mindretalsregering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

- Vi er ikke gået til valg på en blå regering eller en rød regering. Vi er gået til valg på en regering hen over midten, det tror jeg, alle danskere ved, siger Lars Løkke Rasmussen før mødet.

- Vi udnævnte heller ikke Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger med henblik på at lave et forslag til en regering, hvor vi ikke selv skulle være med, siger han.

Moderaterne fik 14 mandater ved folketingsvalget 24. marts og har de afgørende mandater i Folketinget i forhold til regeringsdannelsen.

I første omgang valgte Lars Løkke Rasmussen at pege på sig selv som kongelig undersøger, hvilket betød, at der var flere mandater bag fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i den rolle end bag Troels Lund Poulsen.

Efter omkring seks ugers forhandlinger valgte Lars Løkke Rasmussen at trække stikket på Mette Frederiksen og i stedet pege på Troels Lund Poulsen som den, der skulle lede regeringsforhandlingerne.

Moderaterne pegede på Troels Lund Poulsen "med henblik på at forhandle det politiske grundlag for dannelsen af en regering hen over Folketingets midte, der kan føre en balanceret reformpolitik og bringe Danmark videre i en udfordret tid – herunder afklare hvem der skal lede en sådan regering".

Men Venstre-formanden er altså endt med at foreslå en helt anden regeringskonstellation - en helt blå regering - end den, som Lars Løkke Rasmussen lagde op til.

Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har forsøgt at lokke Lars Løkke Rasmussen med ikke bare sød musik, men massive politiske indrømmelser.

Det skal gøre en VLAK-regering spiselig for ham, selv om Moderaterne altså ikke selv skal sidde med i den.

Lokkemaden består blandt andet af en afskaffelse af mellemskatten, lavere selskabsskat og en lav elafgift.

En VLAK-regering vil også levere på dyrevelfærd og blandt andet lave en akutpakke for dyrevelfærden i de danske grisestalde og tage initiativ til den grisefirepart, som Moderaterne foreslog i valgkampen.

Selv Dansk Folkeparti - der har erklæret Moderaterne som deres hovedmodstander - har meldt sig parat til at sluge en uændret udviklingsbistand, at gennemføre Danmarks klimamål og at holde Danmark inden for de internationale konventioner.

Alt sammen, hvis bare Lars Løkke Rasmussen vil bakke op om VLAK-regeringen.

Men Moderaternes formand er ikke overbevist om, at musketéreden holder hele bordet rundt blandt de blå partier.

- Hvor konsolideret er det her?

- Jeg hørte Inger Støjberg (Danmarksdemokraternes formand, red.) på vej ud (fra forhandlinger, red.) snakke om store bededag og koranlov og alt muligt. Så vi er meget spændte på at høre det her, siger Lars Løkke Rasmussen før forhandlingerne.

/ritzau/

Et spændende møde. Sådan karakteriserer Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, det forhandlingsmøde, som han tirsdag aften er på vej ind til hos kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) på Hotel Scandic Spectrum i København.

Her vil Lars Løkke Rasmussen forsøge at få svar på, hvorfor Troels Lund Poulsen tidligere tirsdag meldte ud, at han - stik imod Moderaternes ønske - vil gå efter at danne en ren blå mindretalsregering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

- Vi er ikke gået til valg på en blå regering eller en rød regering. Vi er gået til valg på en regering hen over midten, det tror jeg, alle danskere ved, siger Lars Løkke Rasmussen før mødet.

- Vi udnævnte heller ikke Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger med henblik på at lave et forslag til en regering, hvor vi ikke selv skulle være med, siger han.

Moderaterne fik 14 mandater ved folketingsvalget 24. marts og har de afgørende mandater i Folketinget i forhold til regeringsdannelsen.

I første omgang valgte Lars Løkke Rasmussen at pege på sig selv som kongelig undersøger, hvilket betød, at der var flere mandater bag fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i den rolle end bag Troels Lund Poulsen.

Efter omkring seks ugers forhandlinger valgte Lars Løkke Rasmussen at trække stikket på Mette Frederiksen og i stedet pege på Troels Lund Poulsen som den, der skulle lede regeringsforhandlingerne.

Men Venstre-formanden er altså endt med at foreslå en helt anden regeringskonstellation end den, som Lars Løkke Rasmussen lagde op til.

/ritzau/

Når Nato-landenes udenrigsministre mødes i svenske Helsingborg senere på ugen, bliver det med deltagelse af USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Her skal Rubio mødes med kolleger fra "de syv arktiske nationer" for at tale om "fælles økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser i Arktis".

Det skriver det amerikanske udenrigsministerium på sin hjemmeside.

Marco Rubio vil tage del i programmet fredag 22. maj. Nato-mødet finder sted både 21. og 22. maj.

Han skal desuden holde bilaterale møder med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og Nato's generalsekretær, Mark Rutte, oplyser ministeriet.

Det er uvist, om fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også deltager ved Nato-mødet, og om han i så fald skal mødes med Rubio.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet.

Løkke mødtes senest med sin amerikanske kollega i januar, hvor manges øjne var rettet stift mod Washington D.C.

Her holdt Lars Løkke Rasmussen, sammen med Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender, møde med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Løkke sagde efterfølgende, at parterne havde en "ærlig, men også konstruktiv snak".

Mødet blev sat i stand efter et stigende pres på Danmark og Grønland fra USA's præsident, Donald Trump. Han har flere gange bebudet, at USA skal have Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.

Donald Trump vil have Grønland på amerikanske hænder af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

/ritzau/

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, siger før regeringsforhandlinger tirsdag aften i København, at han forventer, at en midterregering ikke kommer til at blive en realitet.

- Jeg har i hvert fald tolket Venstres pressemøde i den retning, at Venstre og De Konservative har gjort op med sig selv, at det ser de ikke for sig.

- Vi har ikke lukket den dør på noget tidspunkt, men omvendt skal vi også se at komme videre, siger han.

Kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) meddelte tidligere tirsdag, at han ønsker at danne en VLAK-regering, men den ser ud til ikke at kunne blive en realitet, fordi der nok vil være et flertal imod den i Folketinget.

Det vil efter al sandsynlighed blive afklaret senere tirsdag aften, når Moderaterne som det sidste parti møder op til regeringsforhandlinger på Hotel Scandic Spectrum.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, kaldte tidligere tirsdag idéen om en VLAK-regering for en "prøveballon, som ikke kan flyve".

Det var netop Løkke og Moderaterne, som for lidt over en uge siden sørgede for, at Troels Lund Poulsen erstattede Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder.

Lars Løkke Rasmussen ønskede, at Troels Lund Poulsen skulle gå efter at lave en midterregering med Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, De Konservative og De Radikale.

- Jeg er en lille smule forundret.

- Jeg ved godt, at det mandat, vi gav Troels Lund Poulsen på 14 dage, det var lidt kort. Derfor synes jeg alligevel, det er lidt forunderligt, at han giver op, når der faktisk er fire dage tilbage i forhold til det mandat, vi gav, sagde Lars Løkke Rasmussen tidligere tirsdag.

Da Mette Frederiksen var kongelig undersøger, forhandlede Moderaterne med blandt andet Socialdemokratiet og De Radikale om en centrum-venstre-regering, der også skulle have deltagelse af SF.

Martin Lidegaard bliver før tirsdagens forhandlinger spurgt, om han regner med, at Moderaterne nu vil vende tilbage til dette forhandlingsspor.

- Det må Lars Løkke hellere svare på selv, siger Martin Lidegaard.

Danmarksdemokraterne har også været til forhandlinger med Troels Lund Poulsen tirsdag aften.

Formand Inger Støjberg siger, at hun håber, at Lars Løkke Rasmussen "besinder sig" og bakker op om en VLAK-regering.

Adspurgt om, hvorvidt Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ikke også laver benspænd ved at afvise Moderaterne i regering, siger Støjberg:

- Alle skal bøje sig ind mod hinanden. Det tror jeg også, at rigtig mange borgerlige vælgere forventer, at vi gør.

/ritzau/

Når Nato-landenes udenrigsministre mødes i svenske Helsingborg senere på ugen, bliver det med deltagelse af USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

Her skal Rubio mødes med kolleger fra "de syv arktiske nationer" for at tale om "fælles økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser i Arktis".

Det skriver det amerikanske udenrigsministerium på sin hjemmeside.

Marco Rubio vil tage del i programmet fredag 22. maj. Nato-mødet finder sted både 21. og 22. maj.

Han skal desuden holde bilaterale møder med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og Nato's generalsekretær, Mark Rutte, oplyser ministeriet.

Det er uvist, om fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også deltager ved Nato-mødet, og om han i så fald skal mødes med Rubio.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet.

/ritzau/

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, siger før regeringsforhandlinger tirsdag aften i København, at han forventer, at en midterregering ikke kommer til at blive en realitet.

- Jeg har i hvert fald tolket Venstres pressemøde i den retning, at Venstre og De Konservative har gjort op med sig selv, at det ser de ikke for sig.

- Vi har ikke lukket den dør på noget tidspunkt, men omvendt skal vi også se at komme videre, siger han.

Kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) ønsker at danne en VLAK-regering, men den ser ud til ikke at kunne blive en realitet, fordi der nok vil være et flertal imod den i Folketinget.

Det vil efter al sandsynlighed blive afklaret senere tirsdag aften, når Moderaterne som de sidste møder op til regeringsforhandlinger på Hotel Scandic Spectrum.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, kaldte tidligere tirsdag idéen om en VLAK-regering for en "prøveballon, som ikke kan flyve".

Da Mette Frederiksen (S) var kongelig undersøger, forhandlede Moderaterne med blandt andet Socialdemokratiet og De Radikale om en centrum-venstre-regering, der også skulle have deltagelse af SF.

Martin Lidegaard bliver spurgt, om han regner med, at Moderaterne nu vil vende tilbage til dette forhandlingsspor.

- Det må Lars Løkke hellere svare på selv, siger Martin Lidegaard.

/ritzau/

Det kan blive nødvendigt for USA at rette nye angreb mod Iran.

Det meddeler USA's præsident, Donald Trump, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg var en time fra at tage beslutningen om at gøre det i dag, siger han til journalister i Det Hvide Hus.

Mandag meddelte han, at han havde sat en planlagt genoptagelse af angreb på pause, efter at Iran havde sendt et nyt forslag til en fredsaftale.

Trump gentager samtidig sin påstand om, at Iran "tigger" om at få en fredsaftale på plads med USA.

Hvis der ikke bliver indgået en aftale, kan der komme nye angreb fra amerikansk side inden for de næste dage, lyder det fra Trump.

- Jeg taler om to-tre dage, måske fredag, lørdag, søndag eller noget, måske i begyndelsen af næste uge, en begrænset tidsperiode, for vi kan ikke lade dem få et atomvåben.

Vicepræsident J.D. Vance forsikrer dog om i en udtalelse tirsdag aften dansk tid, at hverken USA eller Iran ønsker at genoptage de militære handlinger.

- Vi mener, at vi har gjort store fremskridt. Vi tror, at iranerne ønsker at indgå en aftale, siger Vance.

Han tilføjer, at USA vil have sikkerhed for, at Iran ikke vil forsøge at få et atomvåben i de kommende år.

- Det er det, vi forsøger at opnå i forhandlingerne, siger han.

Trump trak i 2018 USA ud af en atomaftale med Iran, som tidligere præsident Barack Obamas administration havde forhandlet på plads. På det tidspunkt lød Trumps begrundelse, at det var en "elendig og ensidig" aftale.

I de seneste måneder har Iran og USA sendt forslag til en fredsaftale til hinanden, men har indtil videre ikke kunnet enes.

Tidligere tirsdag skrev statslige iranske medier, at det seneste udspil fra Iran omhandler et stop for kamphandlinger på alle fronter, herunder Israels angreb mod Hizbollah-bevægelsen i Libanon.

Iran kræver også, at amerikanske styrker skal trække sig tilbage fra deres positioner tæt på Iran, og at USA skal kompensere Iran for de ødelæggelser, der er sket under de amerikansk-israelske angreb mod landet.

Viceudenrigsminister Kazem Gharibabadi siger ifølge det iranske nyhedsbureau Irna, at Iran også ønsker sanktioner ophævet, herunder frigivelsen af indefrosne midler.

Iran vil også have USA til at afslutte sin blokade af iranske havne, siger viceministeren videre.

Der er tilsyneladende ikke de store ændringer i forhold til det seneste forslag fra Iran, som Trump afviste og betegnede som "affald".

Trump har flere gange tidligere udtrykt håb om, at en snarlig aftale med Iran vil afslutte konflikten. Han har også flere gange tidligere truet med at genoptage angrebene mod landet.

På nuværende tidspunkt er der en midlertidig våbenhvile i kraft.

/ritzau/Reuters

EU lover hjælp til de landmænd, der er ramt af kraftigt stigende priser på gødning, som krigen mod Iran har forårsaget.

Det fremgår af en plan til støtte for sektoren, som blev fremlagt tirsdag.

- Vi vil støtte europæiske landmænd, så de kan købe den gødning, de har brug for til næste høstsæson, siger EU's landbrugskommissær, Christophe Hansen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Stigningen i prisen på gødning risikerer at presse priserne på fødevarer op i hele EU.

Som et første skridt vil EU-Kommissionen frigive de omkring 200 millioner euro, cirka 1,5 milliarder kroner, der ligger i EU's krisefond for landbruget.

Kommissionen vil også foreslå at skyde et "betydeligt beløb" i fonden inden sommeren, siger Christophe Hansen. Han nævner ikke et specifikt beløb.

- Kommissionen vil yde målrettet ekstraordinær støtte til de hårdest ramte landmænd, siger kommissæren.

Prisen på kvælstofgødning, der bliver fremstillet af gas, er steget fra 380 euro per ton i vinter til omkring 500 euro per ton nu.

Omkring en tredjedel af den gødning, der transporteres ad søveje, kommer normalt gennem Hormuzstrædet.

Men strædet har været lukket i over to måneder, efter at USA og Israel indledte luftangreb mod Iran 28. februar.

Det har sendt priserne på gødning i vejret og fået Verdenshandelsorganisationen (WTO) til at advare om, at lukningen truer fødevaresikkerheden i især Afrika og Asien.

I forvejen har de europæiske landmænd været påvirket af højere omkostninger på grund af krigen i Ukraine.

EU har indført højere toldsatser på gødning fra Rusland og planlægger helt at stoppe importen inden 2028.

Den konservative EPP, der er den største gruppe i EU-Parlamentet, bakker op om Kommissionens beslutning.

EPP opfordrer i en pressemeddelelse til at styrke Europas egen produktion af gødning.

- Dette kan kun være første skridt. EU-Kommissionen må nu bygge videre på denne plan for at levere konkrete hjælpeforanstaltninger på kort sigt, siger Herbert Dorfmann, EPP-gruppens landbrugsordfører.

På venstrefløjen er der derimod kritik af det manglende hensyn til miljøet og manglende fokus på overdreven gødning og brug af syntetisk gødning.

- Det vi får, er i stedet næsten det stik modsatte, og det er ikke alene enormt frustrerende, det er også tæt på at være en historisk dumhed, mener Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen.

/ritzau/