Den amerikanske præsident Donald Trumps administration sagsøger det anerkendte amerikanske universitet Harvard for angiveligt at have undladt at beskytte jødiske og israelske studerende.

I klageskriften lyder det, at det amerikanske justitsministerium mener, at universitetet udviser bevidst ligegyldighed over for fjendtlighed på sit campus.

Derudover mener ministeriet, at Harvard med vilje har nægtet at håndhæve sine campusregler, når ofrene er jøder eller israelere.

Havard og flere andre universiteter er gentagne gange blevet anklaget af Trump administrationen for at vende det blinde øje til antisemitisme på universiteternes områder siden krigen i Gaza startede i 2023.

Columba University indgik i juli et forlig i en lignede sag og gik med til at betale en møde på 200 millioner dollars.

Det svarer til omkring 1,3 milliarder kroner.

/ritzau/Reuters

I en sag om flere skydevåben har politiet blandt andet fundet en ladt pistol i en kolonihave i Rødovre.

Det er kommet frem under et retsmøde i Københavns Byret fredag.

En mand på 44 år sigtes dels for at have besiddet pistolen, der var ladt med seks skarpe patroner, i kolonihaven torsdag formiddag, da han blev anholdt. Og dels for tidligere at have håndteret yderligere fire skydevåben.

Dommeren har varetægtsfængslet manden frem til 15. april.

Mistanken er begrundet, mener dommeren. På fri fod vil han kunne skade politiets efterforskning, lyder begrundelsen for fængslingen.

I samme sag er yderligere to mænd fredag også blevet varetægtsfængslet.

Politiet mener, at de har solgt fire skydevåben til kendte og ukendte medgerningsmænd.

I februar fandt betjente det ene våben - en pistol sammen med 50 stykker skarp ammunition - hos en formodet aftager.

Retsmødet fredag er foregået bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen. I alt fem mænd blev fremstillet for dommeren, som dog løslod to af dem

/ritzau/

Det er normalt kristne mennesker, der har levet et særligt fromt liv, som helgenkåres efter døden og derved mindes for eftertiden.

Men i onlinenetværket Terrorgram er det derimod dømte terrorister og drabsmænd, der hyldes med helgenkort.

Medlemmerne i de private eller offentlige fora kan selv udfærdige og dele kortene, hvis altså de kommende helgener lever op til konkrete og grusomme kriterier opsat af Terrorgram.

Hvad skal der til for at opnå helgenstatus, spørger senioranklager Sufian Akram i Retten i Glostrup, hvor en dansker er tiltalt for at have fremmet terror ved blandt andet at udfærdige et helgenkort. Det næste øjeblik svarer han selv:

- Vær hvid, naturligvis.

Det er et ufravigeligt krav.

Blandt de andre krav kan nævnes, at motivet skal være racistisk, politisk eller religiøst motiveret, og at det skal være en bevidst handling. Man skal have begået mindst ét drab.

Er der kun sårede, eller falder man for andre krav, kan man blive "broder".

Den tiltalte dansker er en i dag 30-årig mand. Ifølge anklageskriftet har han redigeret og delt et kort, der helgenkårer den 27-årige Jacob Bergquist, der er den formodede gerningsmand bag et angreb i et indkøbscenter i byen Boise i Idaho, USA, i oktober 2021.

To blev dræbt, og seks såret, da han angiveligt åbnede ild i centret.

Bergquist selv blev såret af politiet og døde efterfølgende af sine skader.

Helgenkortet af ham blev delt på Terrorgram i en kanal med navnet "Kill Them All".

Den 30-årige mand nægter sig skyldig i anklagen om at have fremmet terror. Hans forsvarer, Klaus Ewald, fremhæver i forbindelse med helgenkåringen, at hans klient har "dækket det".

- Men mainstreammedierne dækker jo også den slags.

Han understreger desuden, at Terrorgram ikke er omfattet af dansk terrorlovgivning.

Den tiltalte har selv forklaret, at han var interesseret i forskellige angreb på grund af "chokværdien", de havde for ham.

At han besad bombemanualer samt manifester fra Adolf Hitler, den norske massemorder Anders Behring Breivik og den terrordømte newzealænder Brenton Tarrant, finder den 30-årige ikke besynderligt.

Han havde downloadet dem af ren interesse, hvis nu han fik lyst til at læse dem en dag.

- Jeg synes, det er forfærdeligt at dræbe så mange mennesker. At det er den eneste måde at ændre verden på, siger den 30-årige i byretten om Tarrant, der dræbte 51 personer i skyderier mod moskéer.

Terrorgram er ikke sin egen platform, men derimod en samling af højreekstremistiske grupper og kanaler på det sociale medie Telegram.

Undersøgelser fra det europæiske politisamarbejde Europol har vist, at den tiltalte i den danske sag var aktiv i 17 ud af de 40 grupper, der ifølge Europol udgør "kernen" af Terrorgram.

Desuden står han bag tre af de profiler, som Europol har vurderet, var mest aktive og indflydelsesrige på Terrorgram.

Han har ifølge anklagemyndigheden også haft kontakt med Dallas Humber og Matthew Allison, der blev anholdt i december 2024 i USA som toneangivende medlemmer i Terrorgram, der i USA er defineret som en terrororganisation.

Dallas Humber er idømt 30 års fængsel, mens sagen mod Allison endnu ikke er afgjort.

Der er afsat otte retsdage til retssagen i Glostrup. Sidste dag er 20. april.

Den danske mand har ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet også fransk statsborgerskab. Hvis han dømmes, kræver anklagemyndigheden, at han fratages dansk indfødsret og udvises.

/ritzau/

En blå og borgerlig regering er Venstre-formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsens førsteprioritet.

Det er dog ikke tilfældes hos hans partikollega Christian Friis Bach, der er udenrigsordfører i Venstre.

Han siger til Jyllands-Posten, at han foretrækker en midterregering med røde og blå partier - også hvis der kommer blåt flertal.

- En regering over midten er klart det, jeg ville foretrække. Det kan jeg ikke sige anderledes, det ville være utroværdigt, siger han til mediet.

Meldingen er derimod stik mod partiet og partiformandens linje.

Christian Friis Bach understreger dog, at han har "fuld respekt" for, at Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose lægger den strategi og linje, som de mener, er den rigtige for partiet.

Men personligt mener Friis Bach, at midterregeringen frem til nu har formået at styre Danmark gennem en urolig tid, hvilket han gerne så fortsætte.

Troels Lund Poulsen har lovet en blå regering, hvis der er borgerligt flertal. Men han har ikke afvist, at Venstre går med i en midterregering igen.

Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen, har hele vejen igennem valgkampen erklæret sig åben for at fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre efter valget.

Da hun udskrev valget, gav hun endda udtryk for, at hun "ikke ville skilles" fra Troels Lund Poulsen efter tre et halvt års partnerskab i SVM-regeringen.

Christian Friis Bach skiftede i 2024 fra De Radikale til Venstre blandt andet med den begrundelse, at han ville styrke SVM-regeringen.

Dengang lød det fra ham, at det var det stærkeste signal, han kunne sende, om at han troede på, "at vi kan skabe store og positive forandringer over midten".

/ritzau/

I en sag om flere skydevåben har politiet blandt andet fundet en ladt pistol i en kolonihave i Rødovre.

Det er kommet frem under et retsmøde i Københavns Byret fredag.

En mand på 44 år sigtes dels for at have besiddet pistolen, der var ladt med seks skarpe patroner, i kolonihaven torsdag formiddag, da han blev anholdt. Og dels for tidligere at have håndteret yderligere fire pistoler.

Dommeren har varetægtsfængslet manden frem til 15. april.

Mistanken er begrundet, mener dommeren, der mener, at han på fri fod ville kunne skade politiets efterforskning.

I samme sag er yderligere to mænd fredag blevet varetægtsfængslet.

/ritzau/

En blå og borgerlig regering er Venstre-formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsens førsteprioritet.

Det er dog ikke tilfældes hos hans partikollega Christian Friis Bach, der er udenrigsordfører i Venstre.

Han siger til Jyllands-Posten, at han foretrækker en midterregering med røde og blå partier - også hvis der kommer blåt flertal.

- En regering over midten er klart det, jeg ville foretrække. Det kan jeg ikke sige anderledes, det ville være utroværdigt, siger han til mediet.

Meldingen er derimod stik mod partiet og partiformandens linje.

Christian Friis Bach understreger dog, at han har "fuld respekt" for, at Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose lægger den strategi og linje, som de mener, er den rigtige for partiet.

Men personligt mener Friis Bach, at midterregeringen frem til nu har formået at styre Danmark gennem en urolig tid, hvilket han gerne så fortsætte.

Troels Lund Poulsen har lovet en blå regering, hvis der er borgerligt flertal. Men han har ikke afvist, at Venstre går med i en midterregering igen.

Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen, har hele vejen igennem valgkampen erklæret sig åben for at fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre efter valget.

Da hun udskrev valget, gav hun endda udtryk for, at hun "ikke ville skilles" fra Troels Lund Poulsen efter tre et halvt års partnerskab i SVM-regeringen.

/ritzau/

Nato har besluttet at justere sin missions position i Irak.

Det betyder, at alt personale fra missionen er blevet flyttet fra Mellemøsten til Europa ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg vil gerne sende en tak til republikken Irak og alle allierede for den sikre omflytning af Nato's personale fra Irak, siger general Alexus Grynkewich, der er Natos øverstkommanderende i Europa, i en udtalelse.

Ifølge både Reuters og nyhedsbureauet AFP berettede anonyme kilder tidligere fredag, at personalet skulle forlade Irak midlertidigt på grund af konflikten i Mellemøsten.

Personalet er nu "sikkert" blevet flyttet til Europa, lyder det fra Nato.

Alexus Grynkewich takker de ansatte i missionen for deres dedikerede arbejde.

Missionen i Irak har en rådgivende rolle, og den er ikke involveret i kamphandlinger.

Blandt andet skal missionen hjælpe med, at de irakiske sikkerhedsstyrker kan imødegå truslen fra eksempelvis Islamisk Stat i Irak.

Missionen ligger i den irakiske hovedstad, Baghdad, i samme kvarter som den amerikanske ambassade.

USA's ambassade har flere gange været mål for angreb, siden konflikten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden brød ud.

Natos mission blev etableret i 2018, og personale fra Natolandene og Australien er en del af missionen.

Den består af stabsofficerer, civile og militære rådgivere samt støttepersonel ifølge Forsvarets hjemmeside.

Aktuelt deltager Danmark med et stabs- og rådgiverbidrag, lyder det.

Natos talsperson understreger i en udtalelse ifølge AFP, at Natos politiske dialog med Irak, inklusiv missionen vil fortsætte.

Det ventes, at missionen kan fortsætte sit arbejde fra en Nato-base i Napoli i Italien.

/ritzau/

Politiet efterlyser fredag en dreng på 12 år. Han blev sidst set ved Kvaglundskolen i Esbjerg fredag morgen.

Han bærer en solsikkesnor og er meget interesseret i tog. Ved tidligere hændelser har det vist sig, at han var taget på togtur rundt i landet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Drengen er iført en orange halsedisse, sort jakke, grå bukser og sort-hvide sko, oplyser politiet. Solskinnesnoren indikerer, at personen har et usynligt handicap.

Politiet håber på at få henvendelser fra borgere, der har set ham.

I en lignende efterlysning 25. november, som også var en fredag, var den 12-årige også sidst blevet set om morgenen.

Det viste sig, at en passager i toget mod øst havde talt med ham, og eftersøgningen blev afblæst først på aftenen, da han blev fundet på Københavns Hovedbanegård.

/ritzau/

Nato har besluttet at justere sin mission i Irak.

Det betyder, at alt personale fra missionen er blevet flyttet fra Mellemøsten til Europa ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge både Reuters og nyhedsbureauet AFP berettede anonyme kilder tidligere fredag, at personalet skulle forlade Irak midlertidigt på grund af konflikten i Mellemøsten.

Personalet er nu "sikkert" blevet flyttet til Europa, lyder det fra Nato.

Missionen i Irak har en rådgivende rolle.

Blandt andet skal missionen hjælpe med, at de irakiske sikkerhedsstyrker kan imødegå truslen fra eksempelvis Islamisk Stat i Irak.

Missionen ligger i den irakiske hovedstad, Baghdad, i samme kvarter som den amerikanske ambassade.

USA's ambassade har flere gange været mål for angreb, siden konflikten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden brød ud.

Natos mission blev etableret i 2018, og personale fra Natolandene og Australien er en del af missionen.

Den består af stabsofficerer, civile og militære rådgivere samt støttepersonel ifølge Forsvarets hjemmeside.

Aktuelt deltager Danmark med et stabs- og rådgiverbidrag, lyder det.

Natos talsperson understreger ifølge AFP, at Natos politiske dialog med Irak, inklusiv missionen vil fortsætte.

/ritzau/

Politiet efterlyser fredag en dreng på 12 år. Han blev sidst set ved Kvaglundskolen i Esbjerg fredag morgen.

Han bærer en solsikkesnor og er meget interesseret i tog og har tidligere været offentligt efterlyst i forbindelse med togture.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Drengen er iført en orange halsedisse, sort jakke og sort-hvide sko, oplyser politiet.

/ritzau/

Nato har besluttet at justere sin mission i Irak.

Det siger en talsperson fra Nato ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Talspersonen Allison Hart afviser at oplyse yderligere detaljer af sikkerhedsårsager.

- Vores personales tryghed og sikkerhed er altafgørende, og derfor vil vi afholde os fra at give yderligere detaljer om dette emne, lyder det ifølge Reuters.

AFP skriver på baggrund af anonyme kilder, at personale, som deltager i missionen, midlertidigt skal flyttes ud af Irak på grund af konflikten i Mellemøsten.

Ifølge Reuters har det irakiske statslige nyhedsbureau fået oplyst det samme af en anonym embedsmand.

Missionen i Irak har en rådgivende rolle.

Blandt andet skal missionen hjælpe med, at de irakiske sikkerhedsstyrker kan imødegå truslen fra eksempelvis Islamisk Stat i Irak.

Missionen ligger i den irakiske hovedstad, Baghdad, i samme kvarter som den amerikanske ambassade.

USA's ambassade har flere gange været mål for angreb, siden konflikten mellem USA og Israel og Iran på den anden side brød ud.

Natos mission blev etableret i 2018, og personale fra Natolandene og Australien er en del af missionen.

Det er stabsofficerer, civile og militære rådgivere samt støttepersonel ifølge Forsvarets hjemmeside.

Aktuelt deltager Danmark med et stabs- og rådgiverbidrag, lyder det.

Natos talsperson understreger ifølge AFP, at Natos politiske dialog med Irak, inklusiv missionen vil fortsætte.

/ritzau/

Den amerikanske actionskuespiller Chuck Norris er død.

Han blev 86 år. Det oplyser familien ifølge nyhedsbureauet AFP.

I et opslag på det sociale medie Instagram beskriver familien dødsfaldet som pludseligt.

- Selv om vi gerne vil holde omstændighederne private, skal I vide, at han var omgivet af sin familie og var afklaret, lyder det.

Norris har medvirket i en lang række film og tv-serier i sin karriere.

Da han forlod det amerikanske flyvevåben efter blandt andet en udstationering i Sydkorea i 1962, var han ikke sen til at kaste sig over sin store passion - kampsport.

Han åbnede hurtigt sin første karateklub og blev i de efterfølgende år en af USA's mest vindende karateudøvere.

I slutningen af 60'erne spillede han for første gang med i en film, da han fik en lille rolle i Dean Martin-filmen "Matt Helm og de hårde drenge".

I 1972 fik han sin første store rolle, da han spillede over for kampsportsfænomenet Bruce Lee i filmen "Dragen slår til igen".

Efterfølgende blev han kendt som en af USA's største actionstjerner.

Karrieren har budt på film som "Missing in Action - To døgn i Helvede" og "Delta Force". Han havde også hovedrollen i serien "Walker, Texas Ranger".

- For verden var han en kampsportsudøver, skuespiller og et symbol på styrke. For os var han en hengiven ægtemand, en kærlig far og bedstefar, en utrolig bror og hjertet i vores familie, skriver familien på Instagram.

Ifølge familien så Chuck Norris sine fans som sine venner.

Familien beder samtidig om privatliv efter dødsfaldet.

Chuck Norris fyldte 86 år for ti dage siden - den 10. marts.

I forbindelse med fødselsdagen delte han en video af sig selv på Instagram, hvor han bokser.

Det amerikanske medie TMZ skrev torsdag ifølge AFP, at Chuck Norris var blevet indlagt på et hospital på Hawaii i USA.

Årsagen til indlæggelsen blev ikke oplyst.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, kalder Nato-lande for "kujoner" og kritiserer alliancens manglende støtte til USA og Israels krig mod Iran.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

- Uden USA er Nato en papirtiger, skriver han med henvisning til udtrykket om noget, som udadtil virker meget skræmmende, men ikke er det i virkeligheden.

Præsidenten klager i opslaget desuden over, at Nato-lande "ikke vil hjælpe med at åbne Hormuzstrædet".

- Så let for dem at gøre med så lille en risiko. Kujoner, og vi vil huske det, skriver Trump fredag.

Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland og Japan meldte sig torsdag klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det skrev de i en fælles erklæring, dog uden at konkretisere, hvad det indebærer.

Den tyske forbundskansler Friedrich Merz understregede efterfølgende ifølge Reuters, at ethvert bidrag til at sikre strædet først ville komme, efter at fjendtlighederne var ophørt.

Ligeledes sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, efter et EU-topmøde i Bruxelles, at det at forsvare international ret og fremme nedtrapning var "det bedste, vi kan gøre".

- Jeg har ikke hørt nogen her udtrykke vilje til at gå ind i denne konflikt — tværtimod, sagde han ifølge nyhedsbureauet.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen mellem Iran på den ene side og Israel og USA på den anden brød ud den 28. februar, og efter at Revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

Hormuzstrædet ligger syd for Iran og forbinder Den Persiske Bugt og Omanbugten.

Cirka en femtedel af al verdens olie transporteres gennem strædet.

/ritzau/

Et ægtepar er fredag blevet idømt ubetinget fængsel i en sag om flere forbrydelser mod en dreng i skolealderen.

Manden og kvinden er henholdsvis far og stedmor til drengen.

De er hver blevet idømt ubetinget fængsel i fem måneder, oplyser Retten i Aalborg til Ritzau. Straffesagen blev indledt i slutningen af februar.

Tiltalen fra Nordjyllands Politi drejer sig om blandt andet psykisk vold og frihedsberøvelse gennem flere år.

Blandt andet blev barnet låst inde på et værelse og konsekvent nedgjort, hævdes det i anklageskriftet.

Drengen blev fjernet fra hjemmet og kom derefter til at bo hos farmoren.

Hun oplevede et barn, der havde meget stort behov for nærhed og varme, har hun ifølge TV 2 Nord berettet.

/ritzau/

Den amerikanske actionskuespiller Chuck Norris er død.

Han blev 86 år. Det oplyser familien ifølge nyhedsbureauet AFP.

I et opslag på det sociale medie Instagram beskriver familien dødsfaldet som pludseligt.

- Selv om vi gerne vil holde omstændighederne private, skal I vide, at han var omgivet af sin familie og var afklaret, lyder det.

Norris har medvirket i en lang række film og tv-serier i sin karriere.

Da han forlod det amerikanske flyvevåben efter blandt andet en udstationering i Sydkorea i 1962, var han ikke sen til at kaste sig over sin store passion - kampsport.

Han åbnede hurtigt sin første karateklub og blev i de efterfølgende år en af USA's mest vindende karateudøvere.

I slutningen af 60'erne spillede han for første gang med i en film, da han fik en lille rolle i Dean Martin-filmen "Matt Helm og de hårde drenge".

I 1972 fik han sin første store rolle, da han spillede over for kampsportsfænomenet Bruce Lee i filmen "Dragen slår til igen".

Efterfølgende blev han kendt som en af USA's største actionstjerner.

Karrieren har budt på roller i film som "Missing in Action - To døgn i Helvede" og "Delta Force". Han havde også en hovedrolle i serien "Walker, Texas Ranger".

- For verden var han en kampsportsudøver, skuespiller og et symbol på styrke. For os var han en hengiven ægtemand, en kærlig far og bedstefar, en utrolig bror og hjertet i vores familie, skriver familien på Instagram.

Chuck Norris fyldte 86 år for ti dage siden - den 10. marts.

Det amerikanske medie TMZ skrev torsdag ifølge AFP, at Chuck Norris var blevet indlagt på et hospital på Hawaii i USA.

Årsagen til indlæggelsen blev ikke oplyst.

/ritzau/

Krigen i Iran har forårsaget det mest alvorlige energichok nogensinde, og det vil tage op mod seks måneder eller længere, før olie- og gasstrømmen fra Golfen er genoprettet.

Det udtaler direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, til mediet Financial Times fredag.

- Folk forstår, at dette er en stor udfordring, men jeg er ikke sikker på, at dybden og konsekvensen af situationen er fuldt forstået, har han udtalt i et interview ifølge Financial Times.

Birol var også med til at forme Europas reaktion på gaskrisen, der kom i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, og ifølge ham er mængden af gas, der blev afskåret som følge af konflikten i Iran, dobbelt så stor, som det Europa mistede i 2022.

Ifølge energidirektøren er den nuværende situation "den største globale trussel mod energisikkerheden i historien".

Årsagen til, at olie- og gasstrømmen bliver påvirket af situationen i øjeblikket i Mellemøsten, er, at cirka en femtedel af al verdens olie transporteres gennem Hormuzstrædet.

Strædet ligger syd for Iran og forbinder Den Persiske Bugt og Omanbugten, og siden USA og Israel lancerede sine første angreb mod Iran 28. februar, har meget få skibe passeret gennem strædet.

I sin forklaring om, hvorfor det vil tage så lang tid, før olie- og gasstrømmen er genoprettet, fremhæver Birol, at mange olie- og gasfelter enten er lukket helt ned eller beskadiget af angreb, og det derfor ikke bare kan åbne igen fra den ene dag til den anden.

Han har ikke ønsket at kommentere over for Financial Times, hvor højt han forventer, at olie- og gaspriserne kan stige, men han udtaler, at priserne sandsynligvis vil fortsætte med at stige, så længe strædet er lukket for skibsfart.

IEA annoncerede sidste uge frigivelsen af 400 millioner tønder olie og raffinerede produkter fra globale lagre for at imødekomme den globale mangel på olie, hvor Danmark som medlem af IEA frigav 1.246.000 tønder olie over en periode på op til 90 dage.

Ifølge Birol var det i alt 20 procent af energiagenturets oliereserver, der blev frigivet.

Energidirektøren mener dog ikke, at de i længden kan opveje tabet af energi fra Mellemøsten, og det vigtigste mål er derfor ifølge ham at få genåbnet Hormuzstrædet for skibsfart.

/ritzau/