De Forenede Arabiske Emirater har besluttet at forlade organisationerne Opec og Opec+, der repræsenterer en lang række olieeksporterende lande.

Det meddeler landets regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udviklingen ventes at svække Opec på et tidspunkt, hvor de olieeksporterende lande i forvejen er udfordrede af krigen i Mellemøsten.

Opec har hidtil bestået af 11 lande - foruden De Forenede Arabiske Emirater.

Opec+ består af de samme lande samt en række olieeksporterende lande, som ikke er med i Opec - heriblandt Rusland.

Opec+ står for omkring halvdelen af verdens olieproduktion.

Formålet med sammenslutningerne er blandt andet at koordinere medlemslandenes oliepolitik for at sikre stabile oliepriser.

Nu hvor De Forenede Arabiske Emirater træder ud af sammenslutningerne 1. maj, kan det give en fornyet uro.

Trods interne uenigheder om kvoter og geopolitik har Opec forsøgt at fremstå samlet.

Emiraternes energiminister, Suhail Mohamed al-Mazrouei, siger til Reuters, at beslutningen om at forlade Opec og Opec+ blev taget, efter at man havde kigget grundigt på organisationernes strategier på energiområdet.

- Det er en politisk beslutning. Den er truffet efter en grundig gennemgang af nuværende og fremtidige politikker relateret til produktionsniveauet, siger ministeren.

Han tilføjer, at De Forenede Arabiske Emirater ikke har konsulteret Saudi-Arabien eller andre lande forud for meddelelsen.

Emiraterne og andre Opec-lande, der ligger omkring Den Persiske Golf, har store problemer med at få eksporteret deres olie.

Den bliver normalt sendt gennem Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Oman. En femtedel af verdens olie passerer igennem strædet.

Men efter at USA og Israel indledte luftangreb mod Iran 28. februar, er strædet blevet lukket, og Iran truer med angreb mod de skibe, der sejler igennem.

Det har fået olieprisen til at stige markant og har forårsaget uro og krise i især flere asiatiske lande.

USA's præsident, Donald Trump, skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at Iran netop har "informeret os om, at de er i en 'tilstand af kollaps'".

- De vil have os til at "åbne Hormuzstrædet" snarest muligt, mens de forsøger at finde ud af deres ledelsessituation, hævder Trump.

Det fremgår ikke umiddelbart af Trumps opslag, hvordan Iran har viderebragt den besked.

Der er ikke umiddelbart nogen anden melding fra iransk side.

/ritzau/

En sydgrønlandsk kommune skal betale en bøde på fire millioner kroner til Grønlands skattestyrelse.

Det har Retten i Grønland tirsdag afgjort, skriver mediet KNR.

Kommune Kujalleq har i perioden fra februar 2023 til maj 2024 ikke betalt A-skat og arbejdsmarkedsafgift til tiden. Et beløb på i alt 400 millioner kroner.

Det var anklagemyndighedens påstand, at kommunen skulle idømmes en bøde på mere end seks millioner kroner.

Den mente, at det var forsætligt eller groft uagtsomt, at kommunen ikke havde indbetalt skatterne i tide.

Men det mente forsvarsadvokaten ifølge KNR ikke.

For skattestyrelsen kontaktede ikke Kommune Kujalleq for at indkræve manglende indbetalinger.

Det var altså kommunen, der selv fortalte styrelsen, at den skyldte penge i skat, skriver det grønlandske medie.

/ritzau/

De Forenede Arabiske Emirater har besluttet at forlade organisationerne Opec og Opec+, der repræsenterer en lang række olieproducerende lande.

Det meddeler landets regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udviklingen ventes at svække Opec på et tidspunkt, hvor de olieproducerende lande i forvejen er udfordrede af krigen i Mellemøsten.

Opec har hidtil bestået af 11 lande - foruden De Forenede Arabiske Emirater.

Opec+ består af de samme lande samt en række olieproducerende lande, som ikke er med i Opec - heriblandt Rusland.

Opec+ står for omkring halvdelen af verdens olieproduktion.

Formålet med sammenslutningerne er blandt andet at koordinere medlemslandenes oliepolitik for at sikre stabile oliepriser.

Nu hvor De Forenede Arabiske Emirater træder ud af sammenslutningerne 1. maj, kan det give en fornyet uro.

Trods interne uenigheder om kvoter og geopolitik har Opec forsøgt at fremstå samlet.

Emiraternes energiminister, Suhail Mohamed al-Mazrouei, siger til Reuters, at beslutningen om at forlade Opec og Opec+ blev taget, efter at man havde kigget grundigt på organisationernes strategier på energiområdet.

- Det er en politisk beslutning. Den er truffet efter en grundig gennemgang af nuværende og fremtidige politikker relateret til produktionsniveauet, siger ministeren.

Han tilføjer, at De Forenede Arabiske Emirater ikke har konsulteret Saudi-Arabien eller andre lande forud for meddelelsen.

Emiraterne og andre Opec-lande, der ligger omkring Den Persiske Golf, har store problemer med at få eksporteret deres olie.

Den bliver normalt sendt gennem Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Oman. En femtedel af verdens olie passerer igennem strædet.

Men efter at USA og Israel indledte luftangreb mod Iran 28. februar, er strædet blevet lukket, og Iran truer med angreb mod de skibe, der sejler igennem.

Det har fået olieprisen til at stige markant og har forårsaget uro og krise i især flere asiatiske lande.

USA's præsident, Donald Trump, skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at Iran netop har "informeret os om, at de er i en 'tilstand af kollaps'".

- De vil have os til at "åbne Hormuzstrædet" snarest muligt, mens de forsøger at finde ud af deres ledelsessituation, hævder Trump.

Det fremgår ikke umiddelbart af Trumps opslag, hvordan Iran har viderebragt den besked.

Der er ikke umiddelbart nogen anden melding fra iransk side.

/ritzau/

EU's lovgivningsmaskine har haft så meget fart på i de senere år, at Europas virksomheder ifølge flere rapporter er ved at drukne i regler og regulativer.

Nu vil EU-Kommissionen modernisere EU's lovgivningsproces.

Målet er, at lovgivningen bliver "klarere, enklere og håndhæves mere effektivt".

Samtidig skal den baseres på "solid dokumentation og i højere grad tilpasses borgernes og virksomhedernes behov".

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Europa har brug for en klar og sammenhængende lovgivning, der fuldt ud imødekommer borgernes og virksomhedernes behov, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, efter at de to centrale rapporter om EU's konkurrenceevne - Draghi-rapporten og Letta-rapporten - har peget på, at EU har viklet Europas virksomheder ind i så meget bureaukrati og regler, at de har svært ved at følge med konkurrenterne i USA og Kina.

Det skal der ændres på, fastslår von der Leyen.

- I dag fremlægger vi vores plan for at gøre EU's lovgivningsproces mere effektiv, mere virkningsfuld og mere gennemsigtig.

- Vi vil indføre enkelhed som udgangspunkt og fortsat sikre, at alle regler er underbygget af solid dokumentation, siger von der Leyen.

Udspillet fokuserer på fem områder.

For det første skal der udformes "enklere love fra starten".

For det andet skal EU's "inkluderende og evidensbaserede tilgang til politikudformning" styrkes.

For det tredje skal der ryddes op i "forældede eller overlappende bestemmelser".

For det fjerde ønsker EU-Kommissionen at "forhindre unødvendige nationale tillæg" til lovgivningen.

Og så vil man som det sidste punkt ifølge udspillet "håndhæve EU-reglerne mere effektivt".

Kommissionen har derudover udpeget 12 områder, hvor man vil gennemføre en "reguleringsoprydning for at fjerne forældede regler og modstridende bestemmelser, der bremser vores økonomi".

- Vi vil bekæmpe overregulering, fremskynde håndhævelsen og rydde op i vores nuværende lovgivning.

- Dette er et afgørende bidrag til at styrke vores konkurrenceevne, siger von der Leyen.

Udspillet bliver hilst velkommen af Dansk Industri, der har presset på for færre regler for de europæiske virksomheder.

EU er i "faret vild i en jungle af regler og bureaukrati", siger underdirektør i DI, Rikke Wetendorff.

- Derfor er det også helt rigtigt set, når Ursula von der Leyen vil gøre op med den overregulering, vi oplever i dag. Det har vi efterspurgt længe.

- For lige nu risikerer lange godkendelsesprocesser og komplekse regler at presse innovative virksomheder med bæredygtige, biologiske løsninger ud af Europa og over i markeder som USA eller Kina, siger Rikke Wetendorff.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politi beder endnu en gang offentligheden om hjælp i efterforskningen af en skudepisode i Sunds 23. april.

Her blev en 24-årig mand ramt af skud. Han blev senere meldt uden for livsfare.

Politiet søger nu billeder og video fra overvågnings- eller vildtkameraer i området øst for Ilsskovvej, syd for Gl. Sundsvej og nord for Thorupvej i tidsrummet fra klokken 12.00 til 18.00, skriver det på tjenesten Politi Update.

Politikredsen har tidligere bedt folk, der har set en rød Volkswagen Up, kontakte politiet.

- Vi er interesseret i bilens færden hele dagen, men særligt omkring gerningstidspunktet, altså omkring klokken 12.00, skrev politiet dagen efter skudepisoden.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.

Politiet mener, at 26-årige Abdikarim Mahamed Ali Adde står bag skyderiet.

Han beskrives som cirka 180 centimeter høj, almindeligt bygget og mørk i huden. Den 26-årige har mørkt hår med dreadlocks.

Flere vidner har ifølge politiet set ham i området 23. april, men har man oplysninger om den efterlystes færden, må man ligeledes gerne kontakte politiet.

Det er politiets opfattelse, at offeret og den 26-årige mand kender hinanden.

Sent om aftenen på gerningsdagen anholdt politiet en 24-årig kvinde fra Herning-området.

Hun mistænkes for at have en relation til sagen og er sigtet for medvirken til drabsforsøg, oplyste politiet i en pressemeddelelse.

Kvinden nægtede sig skyldig, da hun 24. april blev fremstillet i grundlovsforhør og fængslet i foreløbigt fire uger.

Da grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, er det ikke muligt at få indblik i politiets beviser eller kvindens eventuelle forklaring.

Kvinden er desuden beskyttet af navneforbud.

/ritzau/

EU's lovgivningsmaskine har haft så meget fart på i de senere år, at Europas virksomheder ifølge flere rapporter er ved at drukne i regler og regulativer.

Nu vil EU-Kommissionen modernisere EU's lovgivningsproces.

Målet er, at lovgivningen bliver "klarere, enklere og håndhæves mere effektivt".

Samtidig skal den baseres på "solid dokumentation og i højere grad tilpasses borgernes og virksomhedernes behov".

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Europa har brug for en klar og sammenhængende lovgivning, der fuldt ud imødekommer borgernes og virksomhedernes behov, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, efter at de to centrale rapporter om EU's konkurrenceevne - Draghi-rapporten og Letta-rapporten - har peget på, at EU har viklet Europas virksomheder ind i så meget bureaukrati og regler, at de har svært ved at følge med konkurrenterne i USA og Kina.

Det skal der ændres på, fastslår von der Leyen.

- I dag fremlægger vi vores plan for at gøre EU's lovgivningsproces mere effektiv, mere virkningsfuld og mere gennemsigtig.

- Vi vil indføre enkelhed som udgangspunkt og fortsat sikre, at alle regler er underbygget af solid dokumentation, siger von der Leyen.

Udspillet fokuserer på fem områder.

For det første skal der udformes "enklere love fra starten".

For det andet skal EU's "inkluderende og evidensbaserede tilgang til politikudformning" styrkes.

For det tredje skal der ryddes op i "forældede eller overlappende bestemmelser".

For det fjerde ønsker EU-Kommissionen at "forhindre unødvendige nationale tillæg" til lovgivningen.

Og så vil man som det sidste punkt ifølge udspillet "håndhæve EU-reglerne mere effektivt".

Kommissionen har derudover udpeget 12 områder, hvor man vil gennemføre en "reguleringsoprydning for at fjerne forældede regler og modstridende bestemmelser, der bremser vores økonomi".

- Vi vil bekæmpe overregulering, fremskynde håndhævelsen og rydde op i vores nuværende lovgivning.

- Dette er et afgørende bidrag til at styrke vores konkurrenceevne, siger von der Leyen.

/ritzau/

Efter næsten syv år som generaldirektør for energiområdet, er Ditte Juul Jørgensen tirsdag blevet udpeget til generaldirektør for handelspolitikken i EU.

Dermed indtager den højst rangerede danske embedsmand i EU-Kommissionen nu en ny toppost med indflydelse på et af EU's vigtigste områder.

- Handelspolitik er et af EU's mest effektive redskaber og spiller en afgørende rolle for EU's økonomiske sikkerhed i en tid, hvor vi oplever geopolitisk krise, økonomiske udfordringer og klimaændringer.

- Jeg håber at kunne trække på noget af min erfaring fra arbejdet med energikrisen og mere bredt min erfaring i EU-systemet, og ser meget frem til at vende tilbage til handelspolitikken, siger Ditte Juul Jørgensen i en pressemeddelelse.

Ditte Juul Jørgensen er 60 år og kommer med næsten 34 års ansættelse i EU-Kommissionen.

Herunder 20 års erfaring med handelspolitik og fem år som kabinetschef for Margrethe Vestager.

Det var i perioden 2014-2019, hvor Margrethe Vestager var EU-kommissær med ansvar for konkurrence.

Stillingen som generaldirektør i kommissionen svarer nogenlunde til stillingen som departementschef i en dansk sammenhæng.

Og når det gælder handel er der samtidig tale om et af de vigtigste områder for EU.

EU har enekompetence på handelspolitikken.

Det betyder, at det er EU-Kommissionen, der forhandler og indgår handelsaftalerne på vegne af alle 27 medlemslande.

Handelsaftalerne er blevet særligt vigtige efter USA's præsident, Donald Trump, er begyndt at lægge told ikke bare på europæiske varer, men også på varer fra andre nationer i verden.

Det har pludseligt åbnet et vindue for EU.

På kort tid er det lykkes at indgå ellers svære handelsaftaler med blandt andre Indien, Australien og de sydamerikanske Mercosur-lande.

- Handelspolitik er et af EU's mest effektive redskaber og spiller en afgørende rolle for EU's økonomiske sikkerhed i en tid, hvor vi oplever geopolitisk krise, økonomiske udfordringer og klimaændringer.

- Jeg håber at kunne trække på noget af min erfaring fra arbejdet med energikrisen og mere bredt min erfaring i EU-systemet, og ser meget frem til at vende tilbage til handelspolitikken, siger Ditte Juul Jørgensen.

Hun skifter til den nye post efter knap syv år som generaldirektør for Energi.

Her har hun siden august 2019 ledet arbejdet med EU's energiomstilling under Green Deal.

Og været med til at håndtere både energikrisen i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine og EU's udfasning af russisk energi.

I den seneste tid har hun arbejdet tæt sammen med den danske EU-kommissær Dan Jørgensen, der blev udpeget til kommissær for energi og boliger i von der Leyens anden EU-Kommissionen.

Praksis i EU-Kommissionen er, at en generaldirektør typisk bestrider jobbet i fem-syv år.

/ritzau/

Midt- og Vestjyllands Politi beder endnu en gang offentligheden om hjælp i efterforskningen af en skudepisode i Sunds 23. april.

Her blev en 24-årig mand ramt af skud.

Politiet søger nu billeder og video fra overvågnings- eller vildtkameraer i området øst for Ilsskovvej, syd for Gl. Sundsvej og nord for Thorupvej i tidsrummet fra klokken 12.00 til 18.00, skriver det på tjenesten Politi Update.

Politikredsen har tidligere bedt folk, der har set en rød Volkswagen Up, kontakte politiet.

- Vi er interesseret i bilens færden hele dagen, men særligt omkring gerningstidspunktet, altså omkring klokken 12.00, skrev politiet dagen efter skudepisoden.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.

Politiet mener, at 26-årige Abdikarim Mahamed Ali Adde står bag skyderiet.

Flere vidner har ifølge politiet set ham i området 23. april, men har man oplysninger om den efterlystes færden, må man ligeledes gerne kontakte politiet.

Det er politiets opfattelse, at offeret og den 26-årige mand kender hinanden.

Sent om aftenen på gerningsdagen anholdt politiet en 24-årig kvinde fra Herning-området.

Hun mistænkes for at have en relation til sagen og er sigtet for medvirken til drabsforsøg, oplyste politiet i en pressemeddelelse.

Kvinden nægtede sig skyldig, da hun 24. april blev fremstillet i grundlovsforhør og fængslet i foreløbigt fire uger.

/ritzau/

EU's lovgivningsmaskine har haft så meget fart på, at Europas virksomheder ifølge flere rapporter er ved at drukne i regler og regulativer.

Nu vil EU-Kommissionen modernisere EU's lovgivningsproces.

Målet er, at lovgivningen bliver "klarere, enklere og håndhæves mere effektivt".

Samtidig skal den baseres på "solid dokumentation og i højere grad tilpasses borgernes og virksomhedernes behov". Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Vi vil også bekæmpe overregulering, fremskynde håndhævelsen og rydde op i vores nuværende lovgivning. Dette er et afgørende bidrag til at styrke vores konkurrenceevne, siger von der Leyen.

/ritzau/

Det er ved at være tid til, at partierne sætter sig sammen om forhandlingsbordet med Mette Frederiksen (S) – i stedet for at forhandle hver især.

Det siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, efter at hun har været til møde med Mette Frederiksen tirsdag formiddag.

- Nu er tiden snart ved at være der, hvor alle fire partier skal sidde ved forhandlingsbordet og forhandle om det, der forhåbentlig kan blive et regeringsgrundlag, siger hun til den fremmødte presse.

De fire partier, hun formentlig henviser til, er Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne, der siden valget har deltaget i officielle regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen som kongelig undersøger.

Olsen Dyhr understreger, at det ikke er der, "vi er endnu". Men hun opfordrer til, at partierne bevæger sig derhen.

Efter SF var Radikale forbi Mette Frederiksen.

På vejen derind lød det fra partiets politiske leder, Martin Lidegaard, at han "virkelig" håbede at se et regeringsgrundlag i sigte.

- Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der synes, at nu skal vi snart i mål og sætte os som et hold og få forhandlet færdigt, siger han.

Han håber, at partierne snart kan sætte sig sammen og forhandle.

Ifølge Martin Lidegaard er de forhandlende parter ved at "snævre" sig ind på den økonomiske politik, som har været en af de store knaster mellem partierne i forhandlingerne.

Hvor lang tid, der er til en ny regering, tør han dog ikke spå om.

- Jeg tror ikke, det er i dag eller i morgen, men forhåbentlig er det inden for overskuelig tid. Der tror jeg også, vi er, og befolkningen er, at nu skal vi videre, siger han.

Også Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, som var i Statsministeriet tirsdag eftermiddag, synes det ville være naturligt, at flere partier satte sig sammen ved forhandlingsbordet.

- Min fornemmelse er, at vi er gået ind i en anden fase. Forhandlingerne er blevet mere konstruktive.

Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne ville med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag kunne danne et flertal.

De behøver altså ikke nødvendigvis Alternativet som støtteparti.

Alligevel frygter Rosenkilde ikke, at partiet kommer til at stå uden for indflydelse.

- Det har jeg svært ved at se. Nu må vi se, hvordan forhandlingerne fortsætter. Vi skal selvfølgelig også kunne se os selv i den vej, det går, siger hun.

Mandag var Moderaterne med formand Lars Løkke Rasmussen i spidsen til forhandlinger med Mette Frederiksen på Marienborg, statsministerens embedsbolig.

Her var det den økonomiske politik, der var på dagsordenen. Lars Løkke Rasmussen (M) sagde mandag, at han vil have en regering, som fører en "offensiv økonomisk reformpolitik".

- Der skal vi blive enige med Mette Frederiksen, og det har vi til gode at se, om vi kan blive.

Efterfølgende lød det fra ham, at det var det første møde efter flere uger, hvor de for alvor kunne begynde at "lægge arm om de krav", partiet har til den økonomiske politik.

Regeringsforhandlingerne ventes at fortsætte onsdag.

/ritzau/

Retten i Holstebro har tirsdag frifundet en 38-årig mand for manddrab, efter at en 32-årig mandlig beboer afgik ved døden på et asylcenter i Holstebro i juli sidste år.

Det skriver TV Midtvest.

Den 38-årige Maksim Viartsiolka fra Belarus er derimod kendt skyldig i grov vold med døden til følge ved at have stukket beboeren med kniv en enkelt gang i brystet.

Han straffes med fængsel i seks et halvt års fængsel. Den 38-årige sendes ud af Danmark, efter at han har afsonet sin straf.

Maksim Viartsiolka har modtaget dommen, oplyser hans forsvarsadvokat Jimmy Vitenson til TV Midtvest.

Retten lagde blandt andet vægt på, at det var den 32-årige mand, der havde opsøgt den 38-årige på hans værelse, samt at knivstikket i brystet kan være tilfældigt placeret, skriver mediet.

Manden har erkendt at være skyldig i vold med døden til følge. Men han har hævdet, at det var selvforsvar.

Episoden fandt sted natten til 12. juli 2025 på et værelse på asylcenteret, fremgår det af anklageskriftet.

Efter at den 32-årige forlod værelset, fik Maksim Viartsiolka ifølge TV Midtvest andre beboere til at tilkalde en ambulance.

Den sårede mand blev halvanden time senere erklæret død som følge af hjertelæsion og forblødning.

Den 38-årige blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet.

Dommeren fandt dengang begrundet mistanke for, at han var skyldig i vold med døden til følge.

Stabs- og asylchef ved Vesthimmerlands Kommune Liselotte Strier Birkholm oplyste i den forbindelse til Ritzau, at godt 300 personer var indkvarteret på centeret, og en del af dem var familier med børn.

- Der har været en konflikt mellem to personer med en fatal og tragisk konsekvens. Der var ikke andre involverede, sagde hun om hændelsen.

/ritzau/

De Forenede Arabiske Emirater har besluttet at forlade organisationerne Opec og Opec+, der repræsenterer en lang række olieproducerende lande.

Det meddeler landets regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udviklingen ventes at svække Opec på et tidspunkt, hvor de olieproducerende lande i forvejen er udfordrede af krigen i Mellemøsten.

Opec har hidtil bestået af 11 lande - foruden De Forenede Arabiske Emirater.

Opec+ består af de samme lande samt en række olieproducerende lande, som ikke er med i Opec - heriblandt Rusland.

Opec+ står for omkring halvdelen af verdens olieproduktion.

Formålet med sammenslutningerne er blandt andet at koordinere medlemslandenes oliepolitik for at sikre stabile oliepriser.

De Forenede Arabiske Emirater træder ud af sammenslutningerne 1. maj.

/ritzau/

Retten i Holstebro har tirsdag frifundet en 38-årig mand for manddrab, efter at en 32-årig mandlig beboer afgik ved døden på et asylcenter i Holstebro i juli sidste år.

Det skriver TV Midtvest.

Den 38-årige Maksim Viartsiolka fra Belarus er derimod kendt skyldig i grov vold med døden til følge ved at have stukket beboeren med kniv en enkelt gang i brystet.

Han straffes med fængsel i seks et halvt års fængsel. Den 38-årige sendes ud af Danmark, efter at han har afsonet sin straf.

Retten lagde blandt andet vægt på, at det var den 32-årige mand, der havde opsøgt den 38-årige på hans værelse, samt at knivstikket i brystet kan være tilfældigt placeret, skriver mediet.

Manden har erkendt at være skyldig i vold med døden til følge. Men han har hævdet, at det var selvforsvar.

Episoden fandt sted natten til 12. juli 2025 på et værelse på asylcenteret, fremgår det af anklageskriftet.

Efter at den 32-årige forlod værelset, fik Maksim Viartsiolka ifølge TV Midtvest andre beboere til at tilkalde en ambulance.

Den sårede mand blev halvanden time senere erklæret død som følge af hjertelæsion og forblødning.

Den 38-årige blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet.

Dommeren fandt dengang begrundet mistanke for, at han var skyldig i vold med døden til følge.

Stabs- og asylchef ved Vesthimmerlands Kommune Liselotte Strier Birkholm oplyste i den forbindelse til Ritzau, at godt 300 personer var indkvarteret på centeret, og en del af dem var familier med børn.

- Der har været en konflikt mellem to personer med en fatal og tragisk konsekvens. Der var ikke andre involverede, sagde hun om hændelsen.

/ritzau/

Et flertal i EU-Parlamentet har stemt for, at EU's kommende langtidsbudget skal være større end de 2000 milliarder euro for perioden 2028 til 2034, som EU-Kommissionen har lagt op til.

Dermed er EU-Parlamentet nu på kollisionskurs med Tyskland og andre sparsommelige EU-lande, som ikke ønsker at øge EU-budgettet.

De 2000 milliarder euro, som EU-Kommissionen lægger op til, er i forvejen det største budget nogensinde i EU's historie.

Næstformanden i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), er urolig for de forhandlinger, der venter mellem EU-Parlamentet og EU-landene efter tirsdagens afstemning.

- Jeg er bekymret for den linje, Europa-Parlamentet har lagt med dagens afstemning.

- For ja, Europa skal investere mere i Ukraine, sikkerhed, migration og konkurrenceevne. Men hold da op, hvor mangler der prioritering, siger Christel Schaldemose.

Hun peger dermed på, at EU står over for store investeringer i blandt andet forsvar, som den danske regering har støttet op om.

Men samtidig er mange EU-lande økonomisk udfordret af underskud på de nationale budgetter og stigende gæld.

Derfor har Danmark været blandt de lande, der har arbejdet for en modernisering af EU-budgettet.

Omkring to tredjedele af budgettet går i dag til landbrugsstøtte og regionalstøtte.

De poster bliver nødt til at blive bragt i spil til nogle af de prioriteringer, som skal styrke EU, mener de sparsommelige EU-lande.

- Man kan ikke bare bede om flere penge til det hele og kalde det ansvarligt. Et stærkere EU kræver også, at vi tør vælge.

- Jeg stemte imod, fordi mandatet kun er en gigantisk lang ønskeliste. Der er masser af gode formål i teksten, men for lidt vilje til at sige, hvad der faktisk er vigtigst, siger Christel Schaldemose.

Hos De Grønne i EU-Parlamentet er der til gengæld glæde over resultatet af afstemningen.

SF's medlem af EU-Parlamentet, Rasmus Nordqvist, har på vegne af De Grønne som én ud af fire blandt 720 EU-parlamentarikere været med til at forhandle EU-Parlamentets position.

- Vi har sikret, at EU fortsat prioriterer grøn omstilling trods de mange udfordringer, vi står over for, siger Rasmus Nordqvist.

Afstemningen fastlægger EU-Parlamentets position, når budgettet ifølge forventningerne næste år skal forhandles med EU-landene.

Her mener Rasmus Nordqvist, at vejen frem er at presse EU-landene til at øge budgettet - primært ved at lade EU udskrive flere afgifter på blandt andet virksomheder, så EU får penge til at prioritere flere områder.

- Der er enormt mange ting, vi tager for givet i vores hverdag, som er finansieret af EU's langtidsbudget – alt fra veje og broer til studerendes udvekslingsophold – og naturbeskyttelse, som jeg virkelig måtte kæmpe for at få sat penge af til, siger Rasmus Nordqvist.

I lyset af EU's problemer med at konkurrere med USA og Kina advarer Dansk Industri dog mod at lægge flere afgifter på de europæiske virksomheder.

- Når Europa mangler konkurrencekraft, vækst og investeringer, er nye erhvervsskatter på EU‑niveau den forkerte medicin.

- Det vil bare svække den konkurrenceevne, som EU‑budgettet netop skal styrke, siger underdirektør i DI Rikke Wetendorff:

EU's budget var også et af hovedemnerne på sidste uges uformelle EU-topmøde i Cypern.

Her var der ifølge fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) enighed blandt EU-landene om, at forsvar skal være førsteprioriteten i det næste budget.

Hun lagde dog ikke skjul på, at det bliver svært for EU-landene at nå i mål, fordi nogle lande ønsker at øge budgettet, mens andre stritter imod.

- Der er nogle helt velkendte uenigheder og hårde positioner. Så hvornår et nyt budget er på plads, tør jeg ikke gisne om, siger Mette Frederiksen.

Målet er, at EU-landene i første omgang skal blive internt enige på EU-topmødet i december.

Derefter ventes forhandlingerne med EU-Parlamentet at gå i gang i 2027.

/ritzau/

Hvad der helt konkret fik Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) til i oktober 2023 at anholde og sigte seks politifolk for tyveri og narkokriminalitet i tjenesten, er den dag i dag fortsat uklart for offentligheden.

Men en af de sigtede afgiver tirsdag forklaring i Retten i Lyngby og fortæller, at sagen fra dengang bygger på fri fantasi og opspind.

- Jeg blev anklaget for noget, der var det pure opspind. Jeg blev kigget på, som om jeg havde gjort noget helt forfærdeligt, hvilket jeg jo ikke havde, fortæller den 29-årige betjent ved tirsdagens retsmøde.

Betjenten er tiltalt for at have haft en gammel tysk pistol og nogle patroner, som i øvrigt ikke passede til pistolen, liggende i sin lejlighed.

Et midaldrende ægtepar, som boede i samme opgang som betjenten, fandt pistolen i en flyttekasse med kvindens afdøde mors ejendele og gav den til betjenten.

Det har ægteparret, som også er tiltalt i sagen, forklaret under retsmødet.

Pistolen blev fundet tidligt om morgenen den 31. oktober 2023. Her rykkede efterforskere fra Politiklagemyndigheden ind i mandens lejlighed for at ransage efter at have ligget på lur og observeret opgangen siden klokken 19 aftenen før.

Fundet havde intet som helst at gøre med den mistanke, der i første omgang var på spil i sagen, hvor seks politifolk blev sigtet, men skete altså som led i den efterforskning. Et såkaldt tilfældighedsfund.

Det oplyser specialanklager Robert Rafn fra Statsadvokaten i København ved retsmødet.

Københavns Politi fortalte i forbindelse med udmeldingen fra Politiklagemyndigheden i oktober 2023, at politikredsen havde anmeldt sagen til DUP, da man var blevet bekendt med, at der var en mistanke.

Efterfølgende bragte DR Nyheder en artikel om, at der skulle være en del af et Snapchat-netværk kaldet WOTC - angiveligt en forkortelse for "We Own This City", som igen skulle være en henvisning til en tv-serie om korrupte strømere.

Men i januar i år lagde Statsadvokaten i København alle de oprindelige sigtelser ned - det er ved tirsdagens retsmøde kommet frem, at der blandt andet var tale om straffelovens grove narkobestemmelse - og der blev alene rejst tiltale mod fire politifolk i mindre sager, der ikke havde noget med den oprindelige mistanke at gøre.

Den 29-årige betjent, der kommer ud af en familie af politifolk, røber i sin forklaring, at der i hvert fald efter hans opfattelse ikke har været noget som helst at støtte de oprindelige mistanker på.

- Det er nogle fuldstændig vanvittige ting. Der er ikke noget bevis på det overhovedet. Ikke andet end en person, som måske ikke er helt rask, lyder det fra den 29-årige.

Sagen mod ham og ægteparret fortsætter 11. maj, hvor der også ventes dom. Sagerne mod de i alt tre andre betjente, som blev tiltalt på baggrund af udløbere af den oprindelige efterforskning, behandles senere på året.

/ritzau/

Fire mænd, der i august sidste år blev fundet skyldige i at have begået hærværk mod Irans ambassade, slipper for straf.

Det oplyser Københavns Byret, hvor sagen tirsdag er blevet afgjort.

Sagen har været ramt af flere forsinkelser.

Og det er årsagen til, at straffen er bortfaldet i sagen.

Det siger Camilla Møller Juul Martiny, der er forsvarsadvokat for en af de fire mænd, til Ritzau.

- En sagsbehandlingstid i sådan en lille, ukompliceret bødesag må jo ikke være så lang, så det er det, der er grundlaget for det, siger hun.

Sagen går helt tilbage til 22. juli 2021, hvor de fire mænd befandt sig ved Irans ambassade på Svanemøllevej på Østerbro i København.

Her spraymalede en af mændene på søjlerne til ambassadens indgang.

Hærværket skete i protest mod det iranske regime efter angivelige massakrer mod borgere, der havde demonstreret imod mangel på vand.

De fire mænd har nægtet sig skyldige.

Da Københavns Byret fandt de fire mænd skyldige i august sidste år, var det ikke efter den bestemmelse, som anklagemyndigheden mente, at de skulle dømmes efter.

Retten var enig med anklagemyndigheden i, at der var tale om hærværk, men ikke hærværk af den grovere og organiserede slags, som der var rejst tiltale for.

Sagen har været ramt af store forsinkelser. Tiltalen blev først rejst halvandet år efter hændelsen.

Derefter fulgte nogle måneders venten på grund af manglende oplysninger fra anklagemyndigheden. Næste forhindring var sygdom.

Derudover skulle der gå otte måneder fra, at de fire mænd blev fundet skyldige, til at Københavns Byret besluttede, at de ikke skulle straffes.

/ritzau/