Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Her medvirker han i en mindre rolle.

- At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

- Samtidig gjorde filmens høje kvalitet og det visuelt stærke, moderne udtryk et stort indtryk på mig.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth.

En dag træder modedesigneren Helga Gregorius (Thea Sofie Loch Næss) ind på hans klinik, og det vender op og ned på hans liv.

Pludselig befinder lægen sig midt i et trekantsdrama med Gregorius og hendes mand (Christian Fandango).

Det er svenske Erik Leijonborg, der er instruktør på filmen. Han kalder den sit "drømmeprojekt".

- Filmatiseringen af Doktor Glas er en fortælling, som virkelig indfanger, hvad det vil sige at være menneske i dag, siger han i meddelelsen.

- En film om overflade og succes, men også om sprækkerne nedenunder. Det er en psykologisk thriller, men forankret i et realistisk, nutidigt og råt drama.

Det er ikke første gang, at 26-årige grev Nikolai, som prins Joachim har fået med grevinde Alexandra, står foran et kamera.

Som model har den tidligere prins gjort sig bemærket med flere prestigefyldte job hos modehuse i Paris og London.

I 2018 var han blandt andet på catwalken for det franske modehus Dior og det britiske mærke Burberry.

Derudover har han været på forsiden af modemagasiner i Storbritannien, Ukraine og Holland, har DR tidligere beskrevet.

Derudover har grev Nikolai afsluttet sin uddannelse inden for erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS). Det gjorde han sidste år.

/ritzau/

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil ikke stille garanti for et "erstatningslån" til Ukraine fra indefrosne russiske midler.

Det skriver Financial Times tirsdag på baggrund af udtalelser fra anonyme embedsmænd, der er blevet briefet om samtalerne.

Lånet på 140 milliarder euro, som er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear, er en vigtig del af EU's planer om at finansiere Ukraine.

Men flere lande - og især Belgien - har udtrykt bekymring for de mulige juridiske konsekvenser af et sådant lån og en situation, hvor Rusland med kort varsel vil kunne kræve pengene tilbage.

Ifølge EU-Kommissionens plan skal EU-landene stille statsgarantier for at sikre en delt tilbagebetalingsrisiko.

EU-embedsmænd mener dog ifølge mediet ikke, at landene vil kunne skaffe pengene hurtigt nok i en nødsituation.

I det tilfælde var det planen, at centralbanken skulle være et sidste sikkerhedsnet.

Det er dog ECB's egen vurdering, at en sådan garanti vil være i strid med centralbankens mandat. ECB må ikke yde såkaldt monetær finansiering til landes regeringer, da det kan skabe inflation.

Kommissionen er derfor begyndt at arbejde på alternative forslag, skriver Financial Times.

Lånet er et ømt punkt for EU-landene forud for et topmøde i Bruxelles den 18. og 19. december.

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, kaldte mandag på et pressemøde et "erstatningslån" for den eneste holdbare løsning på spørgsmålet om Europas fortsatte finansiering af Ukraine.

- Der har været lavet et papir med forskellige muligheder, men hvis man ser på mulighederne, så er et erstatningslån den eneste holdbare løsning.

- Bilaterale bidrag (fra de enkelte EU-lande til Ukraine, red.) dækker ikke behovet. For ikke alle EU-lande deler byrden. Fælles gæld via euroobligationer er også udelukket for nogle lande, sagde Kaja Kallas.

Modellen kaldes et lån, da det er meningen, at Ukraine betaler pengene tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.

Men det er ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale.

Belgien er også bekymret for, at en mulig fredsaftale ophæver EU-sanktioner, og at Rusland kan kræve pengene tilbage fra Euroclear med det samme.

/ritzau/

Bilister skal være opmærksomme på, at de ikke bliver snydt af et falsk autohjælpsfirma.

Sådan lyder advarslen tirsdag fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politikredsen har fået flere anmeldelser fra bilister, som har haft et uheld med deres bil og bestilt autohjælp.

- Vi kan konstatere, at det lykkes svindlerne at få nys om, at der er bestilt en autohjælp.

- De når så at sende deres egen ladvogn frem til stedet, hvor bilisten jo så tror, at der er tale om den autohjælp, som vedkommende har bestilt gennem sit forsikringsselskab, siger politikommissær Bjarke Thanning i en pressemeddelelse.

Det falske autohjælpsfirma ender så med at opkræve penge kontant, for at kunden kan få sin bil tilbage eller få den kørt hen til det rette værksted.

I nogle af sagerne har de intetanende bilister selv bestilt autohjælpsfirmaet gennem en hjemmeside, der til forveksling minder om et af de store forsikringsselskaber.

Indtil videre har Midt- og Vestsjællands Politi fået fem anmeldelser. Tre af sagerne er fra Odsherred, mens de andre er fra henholdsvis Ringsted og Køge.

- Vi har sigtet tre personer i sagen, men kan konstatere, at svindlerne åbenbart fortsætter deres forsøg på at narre de uheldige bilister.

- Derfor er vi pt. i gang med en efterforskning, hvor vi er i dialog med både forsikringsselskaber og autohjælpsfirmaer for at opklare, hvordan svindlen egentlig finder sted, siger Bjarke Thanning.

Han kommer samtidig med en opfordring til de bilister, som har brug for autohjælp.

- Det bedste råd, vi lige nu kan give nødstedte bilister, er, at de skal sikre sig, at den kranvogn, der kommer frem, nu også er bestilt gennem deres eget forsikringsselskab, og hvis man er det mindste i tvivl, så må man kontakte forsikringsselskabet og høre, hvilket autohjælpsfirma der er bestilt til turen, lyder det.

Politikommissæren opfordrer bilister til at melde det til politiet, hvis de har været udsat for noget lignende.

/ritzau/

Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Han medvirker i en mindre rolle.

- At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth. Han ender i et trekantsdrama med modedesigneren Helga Gregorius og hendes mand.

/ritzau/

TV 2's regionale kanaler blev indrettet i en tid, hvor befolkningen samledes om flow-fjernsyn på bestemte tidspunkter.

I dag er nyhedsudsendelserne altid tilgængelige på telefonen i lommen.

Den udvikling skal afspejles i de regionale tv-stationer, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) forud for forhandlinger om et nyt medieforlig næste år.

Nu har et ekspertudvalg - Udvalg for undersøgelse af TV 2-regionerne - afleveret en rapport til ministeren med anbefalinger til, hvordan tv-kanaler som TV Midtvest, TV2 Kosmopol og TV2 Bornholm kan moderniseres. Udvalget blev nedsat i forbindelse med medieaftalen fra 2023 til 2026.

- Det handler om, hvordan vi sikrer, at den publicistiske journalistik styrkes, i en tid hvor techplatforme og algoritmernes mørke har spist 70-80 procent af markedet, siger Jakob Engel-Schmidt med henvisning til det trængte annoncemarked for medier.

Ekspertudvalget har skitseret tre forskellige scenarier.

Det ene vil omdanne de otte TV 2-regioner til 30 selvstændige, digitalt orienterede medier.

Her vil man særligt tage livtag med den udfordring, at nogle af de regionale tv-kanaler spænder meget bredt geografisk.

Eksempelvis skal TV Øst både dække Gedser og Sjællands Odde, selv om der ikke nødvendigvis er den store genkendelighed blandt borgerne i de to udkanter af Sjælland.

En anden model vil samle al regional public service hos én leverandør, der leverer indhold til både TV 2 og DR's P4.

Den tredje model vil dele området øst for Storebælt op i fire regioner, så Sjælland og øerne kan dækkes mere lokalt.

Det indebærer eksempelvis et selvstændigt medie til det vestlige Sjælland, det nordlige, hovedstaden og Sydsjælland.

Jakob Engel-Schmidt varsler, at selv om der bliver lagt op til store ændringer, vil det ikke betyde nedskæringer.

Målsætningen er i stedet, at borgerne skal få mere solid journalistik.

- Min ambition er, at den publicistiske journalistik skal styrkes, siger han.

- Det betyder også, at medarbejderne på de regionale tv-stationer ikke skal være bange for at få færre kolleger, siger han.

Jakob Engel-Schmidt varsler, at han nu vil overveje forslagene, inden de skal udformes endeligt i de forhandlinger om en ny medieaftale, han vil indkalde Folketingets partier til i 2026.

- Det er tre forskellige forslag, som jeg må arbejde mig ned i. Og for mig er det for tidligt at tage stilling til, hvordan man skal skære den kage, siger han.

Hos Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard især bekymret for, hvis TV 2-regionerne skal samles hos én leverandør.

Det vil ifølge Damsgaard "forringe nyhedsdækningen lokalt i regionerne".

- For det er de lokale reportere og redaktioner, der kender deres dækningsområde og deres borgere bedst, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Regeringen er tirsdag kommet med en ny handlingsplan mod antisemitisme i Danmark.

Det sker, efter at justitsminister Peter Hummelgaard (S) i september netop varslede, at der skulle komme en opdateret handlingsplan.

Den nye handlingsplan skal gælde fra 2026-2029 og indeholder i alt 17 tiltag, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Der er afsat 120 millioner kroner frem mod 2030.

- Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler.

- Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem, siger Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Der skal fremover eksempelvis udpeges en såkaldt antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelsesområdet.

Personen skal blandt andet formidle viden om "antisemitisme og jødisk liv i Danmark" til skoler og institutioner, står der i handlingsplanen.

En antisemitismekoordinator på uddannelsesinstitutioner har SF før efterspurgt.

- Så er der nogen at gå til for de unge mennesker. Det er også nogle, som kan bidrage med oplysninger og kampagner, sagde retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) i september.

Den nye handlingsplan skal afløse den nuværende handlingsplan på området. Den eksisterende handlingsplan udløber ved årsskiftet, og den nye handlingsplan indeholder en række af de nuværende tiltag.

For eksempel skal politiets bevogtningsopgaver ved jødiske bygninger og institutioner i København fortsætte.

Netop Det Jødiske Samfund og en række ministerier har været involveret i processen omkring handlingsplanen.

Et nyt tiltag er oprettelsen af Weinberger Instituttet - Center mod Antisemitiske Hadforbrydelser. Det skal blandt andet "sikre systematisk overvågning, dokumentation og anmeldelse af strafbare ytringer og handlinger af antisemitisk karakter".

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at antisemitisme er "et angreb på de værdier, vores samfund bygger på".

- Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati, og med handlingsplanen styrker vi vores fælles front mod had og ekstremisme. Over hele verden breder antisemitismen sig på tværs af grænser og viser os, hvor farlige fjendebilleder i alle former er for samfund, siger han.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) udtaler, at danske jøder skal kunne leve et frit og trygt liv i Danmark.

- Derfor skruer regeringen nu op for kampen mod jødehadet, så vi også i de kommende år gør alt, hvad vi kan, for at fremtidige generationer ikke skal leve med en ondskab, som burde være parkeret på historiens losseplads, siger han.

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra september viser, at langt størstedelen af danske jøder oplever utryghed og diskrimination.

Undersøgelsen er foretaget på baggrund af svar fra 465 danske jøder og er den største af sin slags siden 1973.

Den viser blandt andet, at utrygheden for danske jøder tilsyneladende er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober 2023, og Israel efterfølgende intensiverede angreb ind i Gaza.

/ritzau/

Regeringen er tirsdag kommet med en ny handlingsplan mod antisemitisme i Danmark.

Det sker, efter at justitsminister Peter Hummelgaard (S) i september netop varslede, at der skulle komme en opdateret handlingsplan.

Den nye plan skal gælde fra 2026-2029 og indeholder i alt 17 tiltag, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Der er afsat 120 millioner kroner frem mod 2030.

Der skal fremover eksempelvis udpeges en såkaldt antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelsesområdet.

Personen skal blandt andet formidle viden om "antisemitisme og jødisk liv i Danmark" til skoler og institutioner, står der i handlingsplanen.

- Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem, siger Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Den nye handlingsplan skal afløse den nuværende handlingsplan på området. Den eksisterende handlingsplan udløber ved årsskiftet, og den nye handlingsplan indeholder en række af de nuværende tiltag.

/ritzau/

Antallet af døde som følge af oversvømmelser og jordskred, der er kommet i kølvandet på cyklon i Indonesien, er steget til 631.

Det oplyser Indonesiens katastrofeagentur tirsdag.

Redningsmandskab og nødhjælpsgrupper kæmper for at bringe hjælp ud til dem, der er blevet ramt af oversvømmelserne. 472 personer er savnet.

En million mennesker er evakueret, lyder det videre. Der bor 283 millioner mennesker i landet.

Mandag opgjorde Indonesiens myndigheder antallet af døde til mindst 502. Det er altså en opjustering på mere end 100.

Opjusteringen bringer det samlede dødstal op på lige knap 1200 personer i Indonesien, Malaysia, Thailand og Sri Lanka.

Årsagen til oversvømmelserne er tre cykloner, der har ramt Syd- og Sydøstasien på én gang.

Seneste melding fra Sri Lankas katastrofeagentur er, at mindst 390 har mistet livet under oversvømmelserne, mens thailandske myndigheder har oplyst, at mindst 176 personer er døde i den sydlige del af landet. I Malaysia har to mistet livet.

Cyklonerne har forværret monsunregnen, der falder hvert år. Det har ført til nogle af regionens værste oversvømmelser i årevis.

Mandag lød det fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at den var i færd med hurtigt at indsætte redningspersonale og sende kritiske forsyninger afsted til regionen.

Indonesiens præsident, Prabowo Subanto, ankom mandag til den nordlige del af øen Sumatra, som er blandt de steder, der er hårdest ramt.

- Det værste er ovre - forhåbentlig, sagde han.

AFP beskriver tirsdag, at vandmasserne stort set har trukket sig tilbage.

De ødelæggelser, der fulgte med oversvømmelser betyder dog, at hundredtusinder mennesker har søgt mod midlertidige opholdssteder og kæmper for at skaffe rent drikkevand og mad.

I provinsen Aceh, der er en af de hårdest ramte i Indonesien, fortæller indbyggere, at de, der har råd til det, hamstrer forsyninger.

- Adgangen til vejene er for det meste afskåret i de berørte områder, siger 29-årige Erna Mardhiah, mens hun står og venter i en lang kø til en tankstation i byen Banda Aceh.

- Folk er bange for at løbe tør for brændstof, tilføjer hun.

Oversvømmelserne har også medført store prisstigninger.

- De fleste varer er allerede udsolgte. Alene chili koster op til 300.000 rupiah kiloet (116 danske kroner, red.).

- Det er nok derfor, at folk hamstrer, siger hun.

/ritzau/

TV 2's regionale kanaler blev indrettet i en tid, hvor befolkningen samledes om flow-fjernsyn på bestemte tidspunkter.

I dag er nyhedsudsendelserne altid tilgængelige på telefonen i lommen.

Den udvikling skal afspejles i de regionale TV-stationer, og derfor er kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i gang med at forberede en reform.

Nu har hans ekspertudvalg afleveret en rapport med anbefalinger til, hvordan kanaler som TV Midtvest, Kosmopol og Bornholm kan moderniseres.

- Det handler om, hvordan vi sikrer, at den publicistiske journalistik styrkes i en tid, hvor techplatforme og algoritmernes mørke har spist 70-80 procent af markedet, siger Jakob Engel-Schmidt med henvisning til det trængte annoncemarked for medier.

Ekspertudvalget har skitseret tre forskellige scenarier.

Det ene vil omdanne de otte TV 2-regioner til 30 selvstændige, digitalt orienterede medier.

Her vil man særligt tage livtag med den udfordring, at nogle af de regionale TV-kanaler spænder meget bredt geografisk.

Eksempelvis skal TV Øst både dække Gedser og Sjællands Odde, selv om der ikke nødvendigvis er den store genkendelighed blandt borgerne i de to udkanter af Sjælland.

En anden model vil samle al regional public service hos én leverandør, der leverer indhold til både TV 2 og DR's P4.

Den tredje model vil dele området øst for Storebælt op i fire regioner, så Sjælland og øerne kan dækkes mere lokalt.

Det indebærer eksempelvis et selvstændigt medie til hver til det vestlige Sjælland, det nordlige, hovedstaden og Sydsjælland.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt varsler, at selv om der bliver lagt op til store ændringer, vil det ikke betyde nedskæringer.

Målsætningen er i stedet, at borgerne skal få mere solid journalistik.

- Min ambition er, at den publicistiske journalistik skal styrkes, siger han.

- Det betyder også, at medarbejderne på de regionale TV-stationer ikke skal være bange for at få færre kolleger.

Jakob Engel-Schmidt varsler, at han nu vil overveje forslagene, inden de skal udformes endeligt i de forhandlinger om en ny medieaftale, han vil indkalde Folketingets partier til i 2026.

- Det er tre forskellige forslag, som jeg må arbejde mig ned i. Og for mig er det for tidligt at tage stilling til, hvordan man skal skære den kage, siger han.

/ritzau/

Den amerikanske regering forsvarer, at en admiral ved USA's militær i begyndelsen af september gav ordre til at udføre to angreb på en formodet narkobåd i Det Caribiske Hav.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, oplyser på et pressemøde mandag, at admiral Frank Bradley handlede inden for de rammer, som forsvarsminister Pete Hegseth havde udstukket.

- Admiral Bradley handlede fuldt ud inden for sin myndighed og lovens rammer, da han ledte operationen for at sikre, at båden blev ødelagt, og at truslen mod USA blev elimineret, siger Leavitt.

Ifølge avisen The Washington Post havde det andet angreb til hensigt at dræbe to overlevende fra det første angreb.

Hvis det var tilfældet, så kan det ifølge eksperter være i strid med loven.

Juraprofessor ved George Washington University Laura Dickinson betegner det andet angreb som drab.

- Selv hvis der var tale om en krig, så ville drab på overlevende sandsynligvis blive vurderet som en krigsforbrydelse, siger Laura Dickinson.

USA's militær har de seneste måneder udført flere angreb på både og skibe i Det Caribiske Hav. USA's regering har hævdet, at angrebene er rettet mod narkosmuglere.

Præsident Donald Trump blev søndag spurgt ind til dobbeltangrebet, hvor han forholdt sig kritisk til nødvendigheden af det andet angreb.

- Det ville jeg ikke have ønsket - ikke det andet angreb, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

Præsidenten tilføjede, at Hegseth havde fortalt Trump, at de to overlevende ikke blev dræbt på forsvarsministerens ordre.

Natten til tirsdag dansk tid udtrykker Pete Hegseth opbakning til admiralen, som han betragter som en amerikansk helt. Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

- Jeg står bag ham og de beslutninger, han har truffet på missionen den 2. september og senere, skriver Pete Hegseth.

Adam Smith, et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, forventer, at admiralen i løbet af ugen vil afgive en forklaring til de relevante komitéer i Kongressen.

Smith mener, at det er uklart, hvad der er foregået.

- Jeg er ikke tilfreds. Vi har ikke fået et tydeligt svar, siger Adam Smith til mediet CNN.

/ritzau/Reuters

Venstrefløjen kræver nu, at regeringen skruer gevaldigt op for ambitionerne i det nye klimamål for 2035.

Mens klimaminister Lars Aagaard (M) har varslet et forhandlingsrum mellem 82 og 85 procent, vil fire partier have et mål på 90 procents CO2-reduktion i 2035.

Det siger partilederne fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale i kor - og de mener, at de har en vis vægt.

- Jeg går ud fra, at klimaministeren og resten af regeringen er klar over, at sådan noget som et klimamål, det skal man ikke lave med et meget snævert flertal. Det kræver brede skuldre, siger Martin Lidegaard, politisk leder for De Radikale.

Ifølge Klimaloven skal regeringen og Folketinget vedtage et nyt klimamål for 2035 inden dette års udgang.

Det nye klimamål skal ligge i forlængelse af det etablerede mål for 2030, der lyder på 70 procent.

I slutningen af november præsenterede Lars Aagaard regeringens udspil efter længere interne drøftelser.

Udspillet lyder på 82 procent med mulighed for at blive forhandlet op på 85 procent, forklarede han.

Men det er slet ikke ambitiøst nok, mener de fire partier. Fremskrivninger viser, at den nuværende klimapolitik vil betyde en reduktion på 80 procent i 2035, og regeringens bud er derfor blot en lille opjustering, lyder kritikken.

- Klimaforandringerne er ikke på vej væk. Tværtimod buldrer de derudaf, siger Pelle Dragsted.

Lars Aagaard har stillet som krav til partier, der vil rykke på procenttallet, at man selv skal komme med troværdige tiltag og dertilhørende finansiering.

Det har de fire partier ikke en samlet plan for, men enkelte selvstændige forslag.

I SF vil man eksempelvis finde de ekstra reduktioner ved at hæve afgiften på landbrugets udledninger.

- Det, mener jeg, er en af de knapper, der skal drejes på i forhold til at være ambitiøse. Det er ikke så dyrt for staten, men det betyder, at landbruget skal levere flere reduktioner, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Her har Lars Aagaard dog varslet, at den grønne trepart er dækkende, og at han ikke vil åbne for landbrugssektorens klimaforpligtelser.

Det får dog ikke partierne til at give op på forhånd, siger Franciska Rosenkilde, forperson for Alternativet.

- Man kan ikke give tidligt op i politik, for så får vi ingen forandringer. Så jeg kæmper selvfølgelig indædt for, at landbruget i langt højere grad skal levere, siger hun.

Enhedslisten foreslår at regulere sig til et stop for benzin- og dieselbiler i 2035, mens De Radikale vil have industrien omstillet til vedvarende energi endnu hurtigere.

Uanset hvilket tiltag, der skal diskuteres, er partierne dog enige om, at Lars Aagaards krav om, at partierne selv skal medbringe en plan for finansiering, er utidigt.

Særligt fordi, at han selv lægger op til, at de ekstra CO2-reduktioner skal findes ved hjælp af CO2-fangst og lagring.

- Når regeringen lægger frem, at deres hovedfokus er på nogle bestemte virkemidler, som er nogle af de dyreste, så kan man sige, at de har låst sig selv fast, for næsten alt, vi andre kan komme med, vil være billigere, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

Den amerikanske regering forsvarer, at en admiral ved USA's militær i begyndelsen af september gav ordre til at udføre to angreb på en båd i Det Caribiske Hav.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, oplyser på et pressemøde mandag, at admiral Frank Bradley handlede inden for de rammer, som forsvarsminister Pete Hegseth havde udstukket.

- Admiral Bradley handlede fuldt ud inden for sin myndighed og lovens rammer, da han ledte operationen for at sikre, at båden blev ødelagt, og at truslen mod USA blev elimineret, siger Leavitt.

Ifølge avisen The Washington Post havde det andet angreb til hensigt at dræbe to overlevende fra det første angreb.

Hvis det var tilfældet, så kan det ifølge eksperter være i strid med loven.

Juraprofessor ved George Washington University Laura Dickinson betegner det andet angreb som drab.

- Selv hvis der var tale om en krig, så ville drab på overlevende sandsynligvis blive vurderet som en krigsforbrydelse, siger Laura Dickinson.

USA's militær har de seneste måneder udført flere angreb på både og skibe i Det Caribiske Hav. USA's regering har hævdet, at angrebene er rettet mod narkosmuglere.

/ritzau/Reuters

Antallet af døde som følge af oversvømmelser, der er kommet i kølvandet på en cyklon i Indonesien, er steget til 631.

Det oplyser Indonesiens katastrofeagentur.

Redningsmandskab og nødhjælpsgrupper kæmper for at bringe hjælp ud til dem, der er blevet ramt af oversvømmelserne. 472 personer er savnet.

En million mennesker er evakueret, lyder det videre. Der bor 283 millioner mennesker i landet.

Mandag opgjorde Indonesiens myndigheder antallet af døde til mindst 502. Det er altså en opjustering på over 100.

Årsagen til oversvømmelserne er tre cykloner, der har ramt kontinentet på én gang. Ud over Indonesien er også Sri Lanka, Malaysia og Thailand blevet ramt.

Cyklonerne har forværret monsunregnen, der falder hvert år. Det har ført til nogle af regionens værste oversvømmelser i årevis.

Mandag lød det fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at den var i færd med hurtigt at indsætte redningspersonale og sende kritiske forsyninger afsted til regionen.

Indonesiens præsident, Prabowo Subanto, ankom mandag til den nordlige del af øen Sumatra, som er blandt de steder, der er hårdest ramt.

- Det værste er ovre - forhåbentlig, sagde han.

/ritzau/AFP

Præsidentkandidaterne Nasry Asfura og Salvador Nasralla har fået stort set lige mange stemmer ved søndagens præsidentvalg i Honduras.

En manuel optælling skal derfor afgøre, hvem der skal lede det mellemamerikanske land fra 2026 til 2030.

Det oplyser landets valgkommission ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Asfura har fået 515 stemmer mere end Nasralla, og derfor betegner valgkommissionen valgresultatet som teknisk uafgjort. Der er omkring 6,5 millioner registrerede vælgere i landet.

De to højrefløjspolitikere har hver opnået omkring 40 procent af stemmerne.

Valget har været et stort nederlag for det regerende parti, Libre, der tilhører venstrefløjen. Libres præsidentkandidat, Rixi Moncada, har fået 19 procent.

I løbet af mandagen var der store problemer med den hjemmeside, hvor valgresultaterne blev opdateret.

I lange perioder var hjemmesiden nede, hvilket skabte frustration og blev kritiseret af lokale medier, skriver Reuters.

Lederen for valgkommissionen, Paolo Hall, opfordrede i et opslag på X til ro og tålmodighed, mens den manuelle optælling er i gang.

I weekenden erklærede USA's præsident, Donald Trump, sin støtte til 67-årige Nasry Asfura.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump, at USA er parat til at støtte Honduras, hvis Asfura bliver valgt.

Da de første resultater blev offentliggjort mandag, viste de et lille forspring til Asfura ned til Nasralla, som senere halede ind, inden valgkommissionen konstaterede, at der var dødt løb.

USA's præsident rejser i et opslag natten til tirsdag dansk tid tvivl om, hvorvidt optællingen er gået ordentligt til.

- Det lader til, at Honduras forsøger at ændre resultatet af præsidentvalget.

- Hvis det er tilfældet, så vil det få store konsekvenser, skriver Trump på Truth Social.

Præsidenten beskylder valgkommissionen for at have stoppet med at tælle, efter at 47 procent af stemmerne var optalt. Det fremgår ikke, hvorfra Trump har sine oplysninger.

Trumps foretrukne kandidat, Nasry Asfura, har tidligere været borgmester i Honduras' hovedstad, Tegucigalpa, hvor han har siddet i to perioder. Inden da var han entreprenør i byggebranchen.

/ritzau/

Hongkongs regering vil påbegynde en uafhængig undersøgelse af en brand, der udbrød i byen den 26. november og indtil videre har kostet 151 mennesker livet.

Det siger Hongkongs leder, John Lee, ifølge nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag dansk tid under et pressemøde.

- Jeg vil nedsætte et uafhængigt udvalg, der skal udføre en omfattende og dybdegående gennemgang, der skal reformere byggesystemet og forhindre lignende tragedier i fremtiden, siger han.

Udvalget vil blive ledet af en dommer, lyder det.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger han videre, at der er alvorlige problemer med byggeri og tilsyn i byen.

Politiet kunne søndag ikke udelukke, at antallet af omkomne vil stige yderligere den kommende tid.

Branden brød ud onsdag og bredte sig hurtigt til flere højhuse i boligkomplekset Wang Fuk.

Efter at branden blev slukket, fandt eftersøgningsholdene omkomne i lejligheder, trappeopgange og på højhusenes tage.

John Lee fortæller, at 13 personer er blevet anholdt af politiet i forbindelse med branden, mens 12 er blevet anholdt af Hongkongs korruptionsagentur. Branden er den dødeligste i Hongkong i næsten 80 år.

Det er tidligere kommet frem, at der blandt de anholdte er to direktører og en ingeniørkonsulent. De er under mistanke for uagtsomt manddrab.

Der er blandt andet mistanke om, at et isoleringsmateriale, som er blevet brugt i bygningernes vinduer, samt net, som var spændt ud over stilladserne ved højhusene, fik ilden til at brede sig.

Foruden de brandfarlige materialer vurderes kraftig vind at have medvirket til, at branden på kort tid bredte sig mellem højhusene i bebyggelsen.

Efter branden har brandvæsenet kunnet konstatere, at brandalarmerne i bygningerne svigtede under branden.

Det er endnu uvist, hvad der udløste branden.

/ritzau/

Joaquin Guzman Lopez, der er søn af den tidligere narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzman, har mandag erklæret sig skyldig i en sag om narkosmugling ved en domstol i den amerikanske storby Chicago.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP mandag aften dansk tid.

Tilståelsen er en del af en aftale om strafnedsættelse, der sker, i bytte for at Guzman Lopez samarbejder med anklagemyndigheden i sagen. Det skriver AFP, der har set aftalen.

Guzman Lopez blev sammen med Ismael "El Mayo" Zambada, der er medstifter af det mexicanske kartel Sinaloa, anholdt i juli 2024 efter at være ankommet til den amerikanske delstat New Mexico med et privatfly.

Unavngivne embedsmænd har tidligere fortalt Reuters, at Guzman Lopez lokkede Zambada til USA mod narkobaronens vilje.

Efter ankomsten til USA overgav Guzman Lopez sig ifølge en amerikansk ambassadør frivilligt til myndighederne. Han nægtede sig i første omgang skyldig i narkoanklagerne.

I henhold til den aftale, som Guzman Lopez har indgået med anklagemyndigheden, kan han slippe for en livsvarig fængselsstraf.

- Tiltalte forstår, at beslutningen om at afvige fra de gældende retningslinjer for strafudmåling, den obligatoriske minimumsstraf på livsvarigt fængsel, alene ligger hos retten, står der ifølge AFP i retsdokumenter.

Guzman Lopez vil få udmålt sin straf på et senere tidspunkt.

Han vil formentlig også skulle betale en bøde på 80 millioner dollar, hvilket skal modsvare det beløb, som han har tjent på sine narkoforretninger. Det svarer til omkring en halv milliard danske kroner.

Guzman Lopez er blandt andet anklaget for at stå bag indsmugling af fentanyl og andre typer af narkotika i USA.

Joaquin "El Chapo" Guzman, der også var en af medstifterne af Sinoloa-kartellet, afsoner en livstidsdom i USA for at stå bag et globalt narkoimperium og for hvidvask af penge.

Narkobaronen har i alt fire sønner. USA har anklaget alle fire for at stå bag ulovlig produktion af fentanyl.

Ovidio Guzman, der er en af brødrene, blev i september 2023 udleveret til USA, hvor han ligesom sin bror ifølge Reuters har indgået en aftale med anklagemyndigheden.

/ritzau/