Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mener, at to prorussiske grupper har udført cyberangreb i Danmark.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde torsdag.

Gruppen Z-Pentest menes at stå bag et angreb på et vandværk ved Køge, imens gruppen NoName057(16) skal have udført et DDoS-angreb på hjemmesider op til kommunalvalget.

Begge grupper kan kobles til den russiske stat. Det konkluderer en rapport, som de amerikanske myndigheder FBI og NSA har lavet sammen med en række andre organisationer - blandt andet Europol.

Læs mere om de to grupper her:

NoName057(16).

* Gruppen vurderes at være et hemmeligt projekt skabt af et russisk center for studie og netværksmonitorering af ungdomsmiljø (CISM).

* CISM er etableret af den russiske regering.

* NoName057(16) har været aktiv siden marts 2022.

* Højtstående ansatte i CISM har ifølge rapporten udviklet gruppens værktøj til DDoS-angreb.

* CISM-ansatte er også administratorer på gruppens kanaler på den krypterede tjeneste Telegram, ligesom de skal have været med til at udvælge mål.

* NoName057(16) udfører ofte DDoS-angreb - også kendt som overbelastningsangreb.

* Gruppen går oftest efter statslige hjemmesider eller hjemmesider hos firmaer i Nato-lande, lyder det.

* NoName057(16) samarbejder også med grupperingen Cyber Army of Russia Reborn (CARR), som er en anden prorussisk hackergruppe.

* CARR's dannelse er sandsynligvis blevet støttet af aktører fra Ruslands militære efterretningstjeneste (GRU) ifølge rapporten.

Z-Pentest.

* Gruppen er nyere end NoName057(16), og den menes at være blevet formet i september 2024.

* Ifølge rapporten har gruppen medlemmer, som har forbindelse til CARR og NoName057(16).

* Gruppen laver stort set ikke DDoS-angreb, men den går i stedet efter at angribe infrastruktur.

* Z-Pentest har allieret sig med andre hackere fra både NoName057(16) og CARR.

Kilder: Rapporten fra FBI, NSA og det amerikanske agentur for cybersikkerhed og infrastruktursikkerhed samt partnerorganisationer.

/ritzau/

Dallas Humber, en 35-årig kvinde fra delstaten Californien i USA og leder af en transnational terrorgruppe, er blevet dømt til 30 års fængsel.

Det skriver USA's justitsministerium i en pressemeddelelse.

- Fra sit forstadshjem i Californien brugte Humber onlineplatforme til at hylde vold og opfordre til angreb, som kostede uskyldige mennesker livet og sårede andre rundt om i verden, lyder det i pressemeddelelsen.

Humber er blevet dømt for at "opfordre til hadforbrydelser, opfordre til drab på føderale embedsmænd og planlægge at give konkret hjælp til terrorister".

Hun står i spidsen for Terrorgram Collective, der beskrives som en transnational terrorgruppe, som arbejder for at etablere et hvidt overherredømme.

Navnet "Terrorgram" er opstået, fordi bevægelsen primært kommunikerer via beskedtjenesten Telegram.

- Via Telegram-platformen har de udbredt deres ideologi om et hvidt overherredømme, opildnet til hadforbrydelser og vejledt og instrueret (modtagerne, red.) til at begå terrorangreb på kritisk infrastruktur og attentater på embedsmænd, lød det fra justitsministeriet, da Humber blev anholdt i september.

Dallas Humber har ifølge den amerikanske anklagemyndighed inspireret eller vejledt gerningsmændene til at begå angreb både i USA og rundt omkring i verden.

I USA er der tale om planlægning af angreb på energifaciliteter i forskellige stater og mordplaner mod føderale embedsfolk.

Det gælder blandt andet et angreb i Slovakiet, der blev begået uden for en bar, der henvendte sig til LGBT+-personer. Tre personer blev skudt, hvoraf to mistede livet.

Derudover er der tale om skyderier på to skoler i Aracruz i Brasilien, hvor to blev dræbt og ni blev såret, og et knivangreb i det nordvestlige Tyrkiet, hvor fem personer blev stukket med kniv ude foran en moské.

/ritzau/

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at to cyberangreb i Danmark er udført af prorussiske grupper med forbindelser til den russiske stat.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde torsdag eftermiddag.

- Forsvarets Efterretningstjeneste kan nu tilskrive to cyberangreb i Danmark til to pro-russiske grupper, der begge har forbindelse til den russiske stat, siger han.

Det ene angreb drejer sig om et angreb mod et dansk vandværk i 2024 ved Køge.

Her blev vandtrykket påvirket, hvilket fik vandrør til at springe. Flere kunder manglede derfor vand.

Ved det andet angreb var der tale om overbelastningsangreb mod hjemmesider i forbindelse med kommunal- og regionalvalget i november.

Her oplevede flere kommuner, at deres hjemmesider gik ned som konsekvens af overbelastning.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der fra russisk side udføres hybridangreb i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Angrebene har haft begrænset skade, men det viser alvorlige perspektiver, siger beredskabsminister Torsten Schack (V).

- Det viser, at der er kræfter, der er i stand til at lukke for vigtige dele af vores samfund.

Forsvarets Efterretningstjeneste sætter navn på hackergrupperne.

De vurderer, at det er den prorussiske gruppe Z-Pentest, der stod bag angrebet mod vandværket.

Bag angrebet mod hjemmesiderne ved kommunal- og regionalvalget i november stod gruppen NoName057(16), lyder det.

Tjenesten er på baggrund af efterretninger ret sikker i sin sag.

- Vi vurderer, at det er meget sandsynligt, og det betyder, at vi er meget sikre på, at det er prorussiske grupper, som har forbindelse til den russiske stat, siger FE-chef Thomas Ahrenkiel på pressemødet.

Danmark er ikke tilstrækkeligt rustet til at stå imod angrebene fra Rusland, erkender regeringen.

- Jeg tror, at man skal være tordnende naiv, hvis man tror, at vi er i mål på cybersikkerhed, siger Torsten Schack.

/ritzau/

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at to cyberangreb i Danmark er udført af prorussiske grupper med forbindelser til den russiske stat.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde torsdag eftermiddag.

- Forsvarets Efterretningstjeneste kan nu tilskrive to cyberangreb i Danmark til to pro-russiske grupper, der begge har forbindelse til den russiske stat, siger han.

Det ene angreb drejer sig om et angreb mod et dansk vandværk i 2024 ved Køge.

Her blev vandtrykket påvirket, hvilket fik vandrør til at springe. Flere kunder manglede derfor vand.

Ved det andet angreb var der tale om overbelastningsangreb mod hjemmesider i forbindelse med kommunal- og regionalvalget i november.

Her oplevede flere kommuner, at deres hjemmesider gik ned som konsekvens af overbelastning.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der fra russisk side udføres hybridangreb i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Angrebene har haft begrænset skade, men det viser alvorlige perspektiver, siger beredskabsminister Torsten Schack.

- Det viser, at der er kræfter, der er i stand til at lukke for vigtige dele af vores samfund.

Forsvarets Efterretningstjeneste sætter navn på hackergrupperne.

De vurderer, at det er den prorussiske gruppe Z-Pentest, der stod bag angrebet mod vandværket.

Bag angrebet mod hjemmesiderne ved kommunal- og regionalvalget i november stod gruppen NoName057(16), lyder det.

Tjenesten er på baggrund af efterretninger ret sikker i sin sag.

- Vi vurderer, at det er meget sandsynligt, og det betyder, at vi er meget sikre på, at det er prorussiske grupper, som har forbindelse til den russiske stat, siger FE-chef Thomas Ahrenkiel på pressemødet.

/ritzau/

USA sanktionerer torsdag yderligere to dommere fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det oplyser den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på X.

Dommerne er ifølge Rubio direkte involveret i "politiserede og illegitime handlinger mod Israel".

Det er dommerne Gocha Lordkipanidze fra Georgien og Erdenebalsuren Damdin fra Mongoliet, som de nye sanktioner gælder for, oplyser Rubio i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Disse personer har direkte deltaget i ICC's forsøg på at efterforske, anholde, tilbageholde eller retsforfølge israelske statsborgere uden Israels samtykke, siger Rubio i udtalelsen.

I en skriftlig udtalelse kalder ICC sanktionerne et "åbenlyst angreb på uafhængigheden af en upartisk retsinstitution".

- Sådanne foranstaltninger, der retter sig mod dommere og anklagere, som er valgt af medlemsstaterne, undergraver retsstatens principper. Når juridiske aktører trues for at anvende loven, er det den internationale retsorden selv, der bringes i fare, skriver organisationen.

Det understreges desuden, at domstolen støtter sit personale og vil fortsætte med at udføre sit arbejde.

USA har tidligere rettet sanktioner mod seks dommere og tre anklagere hos Den Internationale Straffedomstol.

Det skete ligeledes som en reaktion på ICC's efterforskning af mistænkte israelske krigsforbrydelser.

Sanktionerne forbyder dommerne at rejse ind i USA, ligesom det indebærer en indefrysning af eventuelle værdier, som dommerne måtte have i landet.

Den ene af dommerne Lordkipanidze har tidligere været professor ved Columbia University i USA, skriver AFP.

I november 2024 udstedte ICC en arrestordre mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er anklaget for at bruge sult som en metode i krigsførelse i Gazastriben og for at stå bag forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, forfølgelse og andre former for angreb mod civile. Begge afviser.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har tidligere sagt, at domstolen er blevet "politiseret" og en "national sikkerhedstrussel".

ICC har 125 medlemslande. Nogle af verdens største lande er ikke med. Det gælder USA, Rusland, Kina og Indien. Israel er heller ikke medlem.

/ritzau/

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at to cyberangreb i Danmark er udført af prorussiske grupper med forbindelser til den russiske stat.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde torsdag eftermiddag.

- Forsvarets Efterretningstjeneste kan nu tilskrive to cyberangreb i Danmark til to pro-russiske grupper, der begge har forbindelse til den russiske stat, siger han.

Det ene angreb drejer sig om et angreb mod et dansk vandværk i 2024 ved Køge.

Her blev vandtrykket påvirket, hvilket fik vandrør til at springe. Flere kunder manglede derfor vand.

Ved det andet angreb er der tale om overbelastningsangreb mod hjemmesider, som skete ved kommunal- og regionalvalget i november.

Her oplevede flere kommuner, at deres hjemmesider gik ned som konsekvens af overbelastning.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der fra russisk side udføres hybridangreb i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Angrebene har haft begrænset skade, men det viser alvorlige perspektiver, siger beredskabsminister Torsten Schack.

- Det viser, at der er kræfter, der er i stand til at lukke for vigtige dele af vores samfund.

/ritzau/

USA sanktionerer torsdag yderligere to dommere fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det oplyser den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på X.

Dommerne er ifølge Rubio direkte involveret i "politiserede og illegitime handlinger mod Israel".

Det er dommerne Gocha Lordkipanidze fra Georgien og Erdenebalsuren Damdin fra Mongoliet, som de nye sanktioner gælder for, oplyser Rubio i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Disse personer har direkte deltaget i ICC's forsøg på at efterforske, anholde, tilbageholde eller retsforfølge israelske statsborgere uden Israels samtykke, siger Rubio i udtalelsen.

I en skriftlig udtalelse kalder ICC sanktionerne et "åbenlyst angreb på uafhængigheden af en upartisk retsinstitution".

- Sådanne foranstaltninger, der retter sig mod dommere og anklagere, som er valgt af medlemsstaterne, undergraver retsstatens principper. Når juridiske aktører trues for at anvende loven, er det den internationale retsorden selv, der bringes i fare, skriver organisationen.

Det understreges desuden, at domstolen støtter sit personale og vil fortsætte med at udføre sit arbejde.

USA har tidligere rettet sanktioner mod seks dommere og tre anklagere hos Den Internationale Straffedomstol.

Det skete ligeledes som en reaktion på ICC's efterforskning af mistænkte israelske krigsforbrydelser.

I november 2024 udstedte ICC en arrestordre mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er anklaget for at bruge sult som en metode i krigsførelse i Gazastriben og for at stå bag forbrydelser mod menneskeheden i form af drab, forfølgelse og andre former for angreb mod civile. Begge afviser.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har tidligere sagt, at domstolen er blevet "politiseret" og en "national sikkerhedstrussel".

/ritzau/

Socialdemokratiet fik hård kritik, da man i 2018 foreslog Rwanda-modellen. Men natten til torsdag skete der et gennembrud på EU-plan.

Her blev EU-landene og EU-Parlamentet enige om foreløbig aftale om sikre tredjelande. Den indeholder retsgrundlaget for at åbne for modtagecentre uden for EU.

- Det er nogle meget vigtige aftaler, der falder på plads nu. Både i EU og i Europarådet, siger Mette Frederiksen.

Den danske regering har længe kæmpet for at øge antallet af hjemsendelser og flytte asylbehandlingen ud af Europa.

Det er der nu flere åbninger for på europæisk plan.

I sidste uge vedtog et flertal på 27 ud af Europarådet 46 medlemslande en erklæring, hvor de understreger over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at landene vil have lov til at udvise kriminelle udlændinge.

- Der skal udvises flere kriminelle udlændinge. Det er et synspunkt, vi tidligere har stået alene med. Men nu har vi et flertal, siger Mette Frederiksen.

Samtidig er EU under det danske EU-formandskab ved markant at skærpe asyl- og migrationspolitikken.

Nattens aftalen om sikre tredjelande giver EU-landene mulighed for at afvise en asylansøgning, når asylansøgere kunne have søgt og modtaget international beskyttelse i et land uden for EU, der anses for at være sikkert.

Det giver også mulighed for at overfører asylsøgere til modtagecentre i sikre tredjelande uden for EU.

- Det er vigtig lovgivning, der er ved at komme på plads i EU. Aftalen har sammenhæng med, at der skal kunne oprettes modtage- og udrejsecentre uden for EU.

- Det er noget, vi har kæmpet for i det danske Socialdemokrati siden 2018. Det har der ikke været meget opbakning til. Men nu er vejen banet i Europa, og så skal vi omsætte det til virkelighed, siger Mette Frederiksen.

Eksperter har tidligere skudt tankerne ned med den begrundelse, at det ikke er muligt at finde lande uden for Europa, der kan og vil huse centrene.

Det er dog allerede lykkedes Italien at oprette et modtagecenter i Albanien, mens Holland har oprettet et udrejsecenter i Uganda.

Med retsgrundlaget på plads bliver det nu vanskeligt for nationale domstole at bremse centrene.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) glæder sig over, at aftalen er faldet på plads under det danske EU-formandskab:

- En meget stor del af dem, der når frem til Europa, har slet ikke behov for beskyttelse. Og de europæiske lande lykkes kun med at sende en lille del af dem hjem.

- Derfor har den tidligere og nuværende regering i årevis arbejdet benhårdt på at overbevise vores europæiske kollegaer om de danske ideer om at flytte behandlingen af asylsager ud af Europa, siger Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse.

Han fastslår, at der er tale om en enighed mellem EU-landene, som Danmark ikke troede var mulig at opnå under formandskabet.

Flere nationale valg og valget til EU-Parlamentet sidste år har dog flyttet flertallet i Europa til højre. Det udmønter sig nu i markante stramninger på europæisk plan.

Aftalen om sikre tredjelande skal nu formelt bekræftes af EU-landene og EU-Parlamentet. Det ventes at ske, så de nye regler kan bruges fra den 12. juni 2026.

EU-landene og EU-Parlamentet er samtidig blevet enige om en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande.

Den oplister en række oprindelseslande, der som udgangspunkt ikke giver adgang til asyl i Europa.

Igen er tanken, at asylbehandlingen skal afsluttes hurtig, så migranter uden ret til asyl kan sendes ud af EU.

De foreslåede sikre oprindelseslande består af EU-kandidatlandene samt Kosovo, Bangladesh, Colombia, Ægypten, Indien, Marokko og Tunesien.

/ritzau/

USA sanktionerer torsdag yderligere to dommere fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det oplyser den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på X.

Dommerne er ifølge Rubio direkte involveret i "politiserede og illegitime handlinger mod Israel".

Det er dommerne Gocha Lordkipanidze fra Georgien og Erdenebalsuren Damdin fra Mongoliet, som de nye sanktioner gælder mod, oplyser Rubio desuden i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Disse personer har direkte deltaget i ICC's forsøg på at efterforske, anholde, tilbageholde eller retsforfølge israelske statsborgere uden Israels samtykke, siger Rubio i udtalelsen.

/ritzau/

Dallas Humber, en 35-årig kvinde fra delstaten Californien i USA og leder af en transnational terrorgruppe, er blevet dømt til 30 års fængsel.

Det skriver USA's justitsministerium i en pressemeddelelse.

- Fra sit forstadshjem i Californien brugte Humber onlineplatforme til at hylde vold og opfordre til angreb, som kostede uskyldige mennesker livet og sårede andre rundt om i verden, lyder det i pressemeddelelsen.

Humber er blevet dømt for at "opfordre til hadforbrydelser, opfordre til drab på føderale embedsmænd og planlægge at give konkret hjælp til terrorister".

Hun står i spidsen for Terrorgram Collective, der beskrives som en transnational terrorgruppe, som arbejder for at etablere et hvidt overherredømme.

/ritzau/

En russisktalende kvinde sigtes af politiet for at have begået groft bedrageri ved at fiske betalingsoplysninger ud af borgere, der klikkede på links i beskeder.

Kvinden, der er 55 år, er torsdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Kolding, skriver jv.dk.

Politiet mener, at hun sendte beskeder med links til hjemmesider, som så ægte ud, men hensigten var at svindle modtagerne.

Kvinden sigtes både for databedrageri og for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, har Sydøstjyllands Politi oplyst på det sociale medie X.

Siden februar skal den 55-årige ifølge politiet have deltaget i svindlen, rapporterer jv.dk.

Beskederne så ud, som om de var afsendt af fragtfirmaerne Dao og GLS.

Når ofrene havde klikket på links og fremsendt betalingsoplysninger, blev de misbrugt til at købe ind hos blandt andet Power og Computersalg, mener politiet.

Den 55-årige skal være frihedsberøvet frem til 6. januar. Hun har dog kæret torsdagens kendelse til landsretten.

/ritzau/

En afghansk mand, der af tyske myndigheder mistænkes i en sag om iransk spionage og en angrebsplan mod tyske jøder, skal udleveres til Tyskland.

Det har Retten i Aarhus torsdag eftermiddag afgjort.

Den 42-årige mand blev anholdt 5. november af Østjyllands Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) på en adresse i Risskov.

Det skete, efter at tysk politi havde udstedt en europæisk arrestordre på manden.

Den føderale tyske anklagemyndighed har oplyst, at manden mistænkes i en sag om drabsforsøg og angrebsplan mod jødiske mål i Tyskland.

Det er ifølge tyske myndigheder sket i ledtog med en 53-årig dansk-afghaner, der tidligere på året blev anholdt i Brabrand og udleveret til Tyskland.

De tyske myndigheder mener, at den 53-årige har foretaget efterretningsaktivitet i Tyskland på vegne af en iransk efterretningstjeneste.

Den 42-årige skal ifølge anklagen under samtale med den 53-årige have lovet at ville skaffe våben til en tredje person.

Han skal ifølge anklagen også have lovet at ville opfordre den tredje person til at begå angreb mod jødiske mål i Tyskland.

Den 42-årige mand med sort hår og grå stænk i det sorte fuldskæg nægter sig skyldig.

Han har oplyst, at han "ikke kender noget" til anklagerne mod ham.

Under grundlovsforhøret i november bekræftede han dog, at han kender den 53-årige mand, der tidligere på året blev udleveret til Tyskland.

Retten i Aarhus har torsdag ikke skullet forholde sig til indholdet af den sigtelse, der rettes af de tyske myndigheder mod manden.

Dommeren har alene skullet forholde sig til, om betingelserne for, at der kan ske udlevering, er opfyldt.

Disse betingelser er opfyldt, har dommeren afgjort.

Den 42-årige kom til Danmark i 2000 som led i sammenføring med familiemedlemmer, der allerede opholdt sig her.

Han har job og er far til tre børn født i Danmark, er det kommet frem under retsmødet.

En dansk-afghansk tolk er til stede i retssal 7 i Retten i Aarhus. Men der er ikke brug for hans assistance, da den 42-årige taler og forstår dansk.

Da manden blev anholdt 5. november, udtalte PET-chef Finn Borch Andersen, at statslige aktører, herunder Iran, spiller en stigende rolle i det europæiske trusselsbillede.

- Vi tager truslen meget alvorligt - især i lyset af observationer af iransk aktivitet og den potentielle brug af stedfortrædere til at gennemføre voldelige handlinger.

- Vi følger udviklingen nøje og er i tæt dialog med vores partnere om at koordinere vores indsats, sagde han i en skriftlig udtalelse.

Det er vurderingen hos PET, at Iran i stigende grad ved hjælp af kriminelle netværk, mellemmænd og personer i Europa er villig til at udføre voldshandlinger mod israelske og jødiske interesser.

Byrettens afgørelse om udlevering kan indbringes for landsretten.

Det vil den 42-årige nu overveje at gøre, oplyser hans forsvarsadvokat.

/ritzau/

Regeringen er nu klar med lovforslaget, der skal forbyde ægteskab mellem fætre og kusiner.

Det beretter Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

- I min optik er fætter-kusine-ægteskaber en forældet og patriarkalsk tradition, som på ingen måde hører hjemme i Danmark, siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund i meddelelsen.

Derfor vil regeringen forbyde konstellationen i både ægteskabsloven og straffeloven.

Det sker, ved at regeringen også vil forbyde religiøse vielser uden borgerlig gyldighed mellem beslægtede personer.

Det betyder, at en præst eller imam ikke må vie fætre og kusiner i et parallelt forløb uden om det statslige system.

Religiøse forkyndere vil derfor kunne blive straffet, hvis de vier beslægtede folk.

- Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man kan omgå forbuddet i den danske lovgivning ved at blive gift i moskéen i stedet, siger Rasmus Stoklund i pressemeddelelsen.

Regeringen mener, at ægteskaber mellem fætre og kusiner kan blive brugt som led i en social kontrol.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) fremhæver, at et ægteskab skal være en fri konstellation.

- For nogle kvinder og mænd i Danmark betyder et ægteskab desværre det stik modsatte. Ægteskabet bliver et middel for familien til at fastholde den negative sociale kontrol. Det vil vi selvfølgelig ikke acceptere i vores samfund, siger hun i pressemeddelelsen.

Forbuddet gælder også vielser mellem farbror, morbror, faster eller moster og nevø eller niece.

Det vil ligeledes gøre det umuligt at få et udenlandsk ægteskab mellem beslægtede personer anerkendt i Danmark, selv om det allerede er indgået i udlandet.

/ritzau/

En 21-årig mand idømmes i Vestre Landsret fængsel i et år og seks måneder for blandt andet besiddelse af overgrebsmateriale med børn samt for overfald på en fængselsbetjent med brug af en kuglepen påsat et barberblad.

Det oplyser retssekretær hos landsretten til Ritzau torsdag.

Dommen er en omgørelse af den dom, der blev afsagt ved Retten i Hjørring i januar i år. Der blev den unge mand idømt forvaring.

Manden var desuden tiltalt for røveriforsøg på en tankstation, trusler over for pædagoger på et botilbud og hærværk.

En rapport fra Retslægerådet vurderede, at manden udgjorde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed på grund af risiko for fremtidig kriminalitet.

Men landsretten mente ikke, at der var grundlag for at idømme ham forvaring.

Forvaring bruges kun i alvorlige sager, og når det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt med en tidsbestemt straf til at beskytte samfundet mod personens farlighed.

Anklagemyndigheden krævede ligesom i byretten, at den nu 21-årige Vincent Schultz Christensen, der tidligere hed William Schultz Christensen, skulle idømmes forvaring.

Vicestatsadvokat ved Landsretten i Viborg Sine Cully tager dommen til efterretning.

- Landsretten lægger særligt vægt på, at tiltalte alene er dømt en gang tidligere forud for denne sag.

- Blandt andet på den baggrund mener den ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at tiltalte frembyder en sådan nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, som kræves for, at en tiltalt kan idømmes forvaring, siger Cully.

Forsvarsadvokat Karoline Normann er tilfreds med dommen.

- Den omstændighed, at Retslægerådet anbefaler en forvaringsdom, er ikke det samme, som at domstolene træffer sådan en afgørelse. I den her sag, vurderede man, at mandens historik kombineret med det, han er fundet skyldig i, ikke i tilstrækkeligt omfang giver grundlag for en forvaringsdom.

- Det viser, at domstolene har den fornødne omsorg for, at man ikke i unødvendigt omfang giver folk en forvaringsdom, hvis ikke der er et tilstrækkeligt grundlag, siger Normann.

/ritzau/

67 straffesager om cannabis skal gå om i retsvæsenet, oplyser anklagemyndigheden torsdag.

Det skyldes, at der er rejst tvivl om den bevismæssige værdi af en retskemisk analyse.

En særlig forståelse af analysen har været brugt i en lang række sager om for eksempel bolsjer, olier og cremer med cannabis.

Men efter en stor gennemgang af sager har anklagemyndigheden besluttet, at 67 sager skal ankes eller søges genoptaget.

Her vil anklagere bede retten om at frifinde de pågældende i de forhold, hvor den tvivlsomme målemetode har været brugt som bevis.

Problemet blev afsløret under en straffesag i Vestre Landsret tilbage i foråret 2023.

En 44-årig mand fra Djursland var tiltalt i en sag om blandt andet cannabisholdige bolsjer.

Anklagemyndigheden påstod, at lov om euforiserende stoffer var overtrådt.

Men under sagen i landsretten fik forsvareren, advokat Peter Secher, dokumenteret, at den analysemetode, som var blevet brugt, var fejlagtig.

På grund af tvivlen besluttede landsretten at frifinde manden. Anklageren havde bedt om en straf på fængsel i et år og tre måneder.

Og det var netop denne frifindelse, som har fået anklagemyndigheden til at gennemgå et stort antal sager landet over.

I 104 sager er der ikke fundet grundlag for genoptagelse eller for at anke. Men 67 sager skal altså for retten igen.

Problemet er den analysemetode, som er blevet brugt. Den kaldes gaskromatografi, og her sker der opvarmning af det materiale, som analyseres.

Men metoden omdannede i sig selv det lovlige stof THC-A til det ulovlige stof THC.

Derfor kan man ikke sige noget sikkert om indholdet af det ulovlige stof THC i bolsjer og andre produkter. Og så er beviset tvivlsomt.

Nu bruger kemikere i stedet en anden metode, nemlig væskekromatografi.

Man er oppe i det kriminelle felt, når indholdet af THC er på 0,2 procent og derover.

Landets øverste anklager sendte 3. december en orientering til justitsministeren om gennemgangen af sagerne. Først torsdag er den blevet offentliggjort.

Her kan man læse, at andre end de 67 sager fortsat har været verserende og altså ikke har været afgjort i retten. I disse tilfælde har den problematiske målemetode altså endnu ikke ført til en forkert afgørelse.

I øvrigt vil anklagemyndigheden sende en redegørelse om sagen til et tilsyn, der holder øje med brug af tekniske beviser i straffesager. Det hedder Bevismiddeltilsynet.

/ritzau/

En 21-årig mand idømmes i Vestre Landsret fængsel i et år og seks måneder for blandt andet besiddelse af overgrebsmateriale med børn samt for overfald på en fængselsbetjent med brug af en kuglepen påsat et barberblad.

Det oplyser retssekretær hos landsretten til Ritzau torsdag.

Dommen er en omgørelse af den dom, der blev afsagt ved Retten i Hjørring i januar i år. Der blev den unge mand idømt forvaring.

Manden var desuden tiltalt for røveriforsøg på en tankstation, trusler over for pædagoger på et botilbud og hærværk.

En rapport fra Retslægerådet vurderede, at manden udgjorde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed på grund af risiko for fremtidig kriminalitet.

Men landsretten mente ikke, at der var grundlag for at idømme ham forvaring.

/ritzau/