Det katolske ærkebispedømme i den amerikanske storby New York City har fredag indgået et forlig på 800 millioner dollar med omkring 1300 ofre for seksuelle overgreb.

Beløbet svarer til 5,1 milliarder kroner.

Forliget er blandt de største i sager om overgreb begået af katolske præster mod børn på tværs af USA.

Advokaterne Jeff Anderson og Mike Finnegan, der repræsenterer 300 af ofrene, betegner forliget som en sejr efter næsten seks års juridisk kamp mod ærkebispedømmet i New York.

- Der tages ikke et fuldt ansvar, men det er et skridt i den retning, siger Jeff Anderson i en udtalelse.

Aftalen er ifølge advokaten betinget af, at alle ofre kan tilslutte sig forliget.

Ud over udbetalingen på 5,1 milliarder kroner har ærkebispedømmet indvilliget i at frigive dokumenter omkring seksuelle overgreb.

Som en del af forliget får ofrene mulighed for at føre deres sag videre mod kirkens forsikringsselskaber for at få yderligere erstatning.

Ronald Hicks, der har været ærkebiskop i New York siden februar, skriver i et brev til menigheden, at han tror på, at alle ofre vil støtte forliget. Han beskriver sig selv som forsigtig optimist.

- Dette har været en smertefuld proces - især for ofrene, deres familier og pårørende, som i de fleste tilfælde har lidt i årtier, skriver Hicks.

Han tilføjer, at kirken har skåret ned på udgifter til personale og drift for at finansiere forliget. Dermed undgår kirken en konkurs.

Flere amerikanske delstater har vedtaget midlertidige love, der gør det muligt for ofre at anlægge sager om overgreb, der foregik, mens de var børn.

I 2024 indgik det katolske ærkebispedømme i storbyen Los Angeles et forlig på 880 millioner dollar - svarende til 5,6 milliarder kroner - med ofre for seksuelle overgreb.

/ritzau/Reuters

USA's udenrigsministerium har fredag meddelt, at det godkender salg af våben for i alt 8,6 milliarder dollar - knap 55 milliarder kroner - til Israel, Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er lande, som er USA's allierede i Mellemøsten.

Meldingen kommer ni uger efter, at en krig i regionen blev indledt med angreb fra USA og Israel mod Iran. For lidt over tre uger siden trådte en skrøbelig våbenhvile i kraft.

De salg, der fredag er blevet meddelt af udenrigsministeriet, omfatter blandt andet genopfyldning og vedligeholdelse af Qatars Patriot-systemer til 4,01 milliarder dollar - 26 milliarder kroner.

Det omfatter også salg af systemerne Advanced Precision Kill Weapon Systems (APKWS) til 992,4 millioner dollar til Qatar.

Til Kuwait har USA godkendt salg af det, der beskrives som et integreret kampstyringssystem til 2,5 milliarder dollar. Også et salg af APKWS-systemer til Israel er blevet godkendt til 992,4 millioner dollar.

Til De Forenede Arabiske Emirater er et salg af APKWS-systemer blevet godkendt til 147,6 millioner dollar.

Ifølge Reuters er USA's præsident Donald Trumps administration med godkendelsen gået uden om Kongressens godkendelsesproces.

Ifølge udenrigsministeriet har udenrigsminister Marco Rubio således vurderet, at der er tale om en nødsituation, som krævede øjeblikkelige våbensalg til landene.

Hovedleverandøren i salgene af APKWS til Qatar, Israel og De Forenede Arabiske Emirater er virksomheden BAE Systems, oplyser det amerikanske udenrigsministerium.

RTX Corporation og Lockheed Martin er hovedleverandørerne i salget af det integrerede kampstyringssystem til Kuwait og i salget af genopfyldning af Patriot luft- og missilforsvarssystemet til Qatar, lyder det videre.

/ritzau/

USA's udenrigsministerium har fredag meddelt, at det godkender salg af våben for i alt 8,6 milliarder dollar - knap 55 milliarder kroner - til Israel, Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er lande, som er USA's allierede i Mellemøsten.

Meldingen kommer ni uger efter, at en krig i regionen blev indledt med angreb fra USA og Israel mod Iran. For lidt over tre uger siden trådte en skrøbelig våbenhvile i kraft.

De salg, der fredag er blevet meddelt af udenrigsministeriet, omfatter blandt andet genopfyldning og vedligeholdelse af Qatars Patriot-systemer til 4,01 milliarder dollar - 26 milliarder kroner.

Det omfatter også salg af systemerne Advanced Precision Kill Weapon Systems (APKWS) til 992,4 millioner dollar til Qatar.

Til Kuwait har USA godkendt salg af det, der beskrives som et integreret kampstyringssystem til 2,5 milliarder dollar. Også et salg af APKWS-systemer til Israel er blevet godkendt til 992,4 millioner dollar.

Til De Forenede Arabiske Emirater er et salg af APKWS-systemer blevet godkendt til 147,6 millioner dollar.

/ritzau/

De fjendtligheder, som USA indledte mod Iran den 28. februar, er afsluttet.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, fredag i et brev til lederne i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

- Fjendtlighederne, der begyndte den 28. februar, er afsluttet, skriver Donald Trump i brevet.

Præsidenten henviser i brevet til, at der ikke har været nogen udveksling af kampild mellem styrker fra USA og Iran, siden en våbenhvile blev indledt den 7. april.

Fredag var det 60 dage siden, at Trump underrettede Kongressen om, at amerikansk militær havde indledt de første angreb på Iran.

Det skete inden for 48 timer efter det første angreb.

Ifølge loven War Powers Resolution fra 1973 må en militær operation beordret af en amerikansk præsident kun vare i 60 dage, før den enten skal afsluttes eller godkendes af Kongressen.

Perioden kan forlænges med 30 dage, hvis det vurderes som nødvendigt for sikkerheden for amerikansk militær, mens militæret trækker sig tilbage.

I brevet til lederne af Kongressen fremgår det, at Donald Trump endnu ikke anser konflikten med Iran for at være overstået.

Præsidenten skriver, at Iran fortsat udgør en betydelig trussel for USA og amerikansk militær.

Trump blev så sent som torsdag orienteret om nye planer for militære angreb mod Iran for at tvinge Iran til at indgå en aftale, der kan afslutte konflikten.

Fredag erklærede Trump sig utilfreds med et iransk udspil til en aftale.

- Iran beder om ting, som jeg ikke kan imødekomme, sagde Trump.

Trump ønsker, at Iran begrænser landets atomprogram. Han vil undgå, at Iran udvikler en atombombe. Iran har vedholdende afvist, at landet udvikler et atomvåben.

Skulle amerikansk militær foretage nye operationer i Iran, kan den republikanske præsident argumentere for, at det sker inden for en ny 60-dagesperiode.

Blandt Demokraterne i Kongressen argumenteres der for, at USA's fjendtligheder mod Iran ikke er overstået.

Det sker med henvisning til, at amerikanske krigsskibe i øjeblikket forhindrer skibe i at sejle til og fra iranske havne. Med blokaden vil Trump ramme Irans økonomi og olieeksport.

/ritzau/Reuters

En amerikansk appeldomstol har fredag sat en midlertidig stopper for, at mifepriston - som er det mest anvendte lægemiddel til abort i USA - kan blive sendt til kvinder med posten.

Kendelsen blev afsagt i en retssag, som er blevet anlagt af delstaten Louisiana mod den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

Louisiana har nogle af de strengeste abortlove i USA.

Med kendelsen kræves det, at kvinder i hele USA, som ønsker en abort, skal møde fysisk på en klinik for at få udleveret mifepriston. Den forbyder således, at lægemidlet udleveres med posten eller på apoteker.

Appeldomstolen har med kendelsen omstødt en afgørelse, som tillod, at mifepriston fortsat kan sendes med posten, mens FDA foretager en gennemgang af myndighedens egne regler om lægemidlet.

Fortalere for en gennemgang af sikkerheden ved mifepriston har henvist til et studie udført af en konservativ tænketank, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er dog et studie, som ikke er fagfællebedømt, og som er blevet offentliggjort på en hjemmeside - og ikke i et videnskabeligt tidsskrift.

FDA godkendte oprindeligt mifepriston i år 2000.

Det er det mest almindelige middel til abortbehandling i USA og bruges også i behandling af spontane aborter tidligt i graviditeten.

Mifepriston, som forhindrer, at graviditeten udvikler sig, og lægemidlet misoprostol, som får livmoderen til at tømme sig, er i USA godkendt til brug op til 70 dage inde i graviditeten.

Louisianas delstatslige justitsminister, Liz Murrill, har hilst appeldomstolens afgørelse velkommen.

Hun kalder det en "sejr for livet".

- Biden-abortkartellet (henvisning til USA's tidligere demokratiske præsident, Joe Biden, red.) muliggjorde døden for tusindvis af børn i Louisiana og millioner af børn i andre delstater gennem ulovlige abortpiller sendt med posten, siger hun.

- I dag er det mareridt slut.

Nancy Northup, der er formand og direktør i organisationen Center for Reproductive Rights, fordømmer samtidig afgørelsen.

- Det her handler ikke om videnskab. Det handler om at gøre abort så svært som muligt, så dyrt og utilgængeligt som muligt, siger hun i en udtalelse.

Ifølge både Reuters og det amerikanske nyhedsbureau AP ventes det, at afgørelsen vil blive taget videre til landets højesteret.

AP beskriver afgørelsen som det største ryk i USA's abortpolitik, siden USA's højesteret i 2022 omstødte den historiske "Roe v. Wade"-dom fra 1973, der sikrede fri abort i USA.

Siden har en række delstater indført forbud på området.

/ritzau/Reuters

En amerikansk appeldomstol har fredag sat en midlertidig stopper for, at mifepriston - som er det mest anvendte lægemiddel til abort i USA - kan blive sendt til kvinder med posten.

Kendelsen blev afsagt i en retssag, som er blevet anlagt af delstaten Louisiana mod den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

Louisiana har nogle af de strengeste abortlove i USA.

Med kendelsen kræves det, at kvinder i hele USA, som ønsker en abort, skal møde fysisk på en klinik for at få udleveret mifepriston. Den forbyder således, at lægemidlet udleveres med posten eller på apoteker.

Appeldomstolen har med kendelsen omstødt en afgørelse, som tillod, at mifepriston fortsat kan sendes med posten, mens FDA foretager en gennemgang af myndighedens egne regler om lægemidlet.

Fortalere for en gennemgang af sikkerheden ved mifepriston har henvist til et studie udført af en konservativ tænketank, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er dog et studie, som ikke er fagfællebedømt, og som er blevet offentliggjort på en hjemmeside - og ikke i et videnskabeligt tidsskrift.

FDA godkendte oprindeligt mifepriston i år 2000.

Det er det mest almindelige middel til abortbehandling i USA og bruges også i behandling af spontane aborter tidligt i graviditeten.

/ritzau/Reuters

Københavns Politi er natten til lørdag til stede i Emdrup, efter at en mand i starten af tyverne er blevet stukket med kniv flere gange.

Det fortæller Nicolai Ullits, som er vagtchef ved Københavns Politi.

Den unge mand er blevet kørt på Rigshospitalet, hvor han modtager behandling.

- Han er blevet stukket flere gange og har alvorlige skader. Vi afventer en status fra hospitalet, siger vagtchefen.

Knivstikkeriet fandt sted i et område omkring Emdrup Banke.

- Der lader til at være tale om to køretøjer, hvor nogen i ét køretøj skulle have fat i nogen i et andet køretøj. Og så har der været en udveksling, hvor der er blevet anvendt kniv, fortæller vagtchefen.

Der er endnu ingen anholdte i sagen.

Politiet fik anmeldelse om hændelsen fredag aften klokken 23.44.

Natten til lørdag er politiet fortsat til stede i området.

- Vi er til stede med relevante styrker for at efterforske, hvad der er sket, lyder det.

/ritzau/

USA trækker 5000 soldater udstationeret i Tyskland hjem.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, truede i slutningen af april med at trække soldaterne hjem som konsekvens af, at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, havde sagt, at Iran ydmyger USA i forhandlingerne om fred mellem de to lande, fordi forhandlingerne står i stampe.

Udmeldingen fik Trump til at kritisere Merz.

Trump-administrationen har gentagne gange rettet skarp kritik mod flere vestlige allierede for ikke at deltage i USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

I sidste uge lød det, at USA overvejede at forsøge at suspendere Spanien fra Nato, skriver AFP.

Tilbagetrækningen forventes at være gennemført om 6 til 12 måneder, oplyser Sean Parnell, som er Pentagons talsperson, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hjemtagelsen af 5000 soldater fra Tyskland vil bringe antallet af udstationerede amerikanske soldater i Europa ned på nogenlunde samme niveau som før Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Det siger en unavngiven embedsmand fra Pentagon til Reuters.

Ruslands krig i Ukraine har ført til en forøgelse af den amerikanske militære tilstedeværelse i Europa under USA's tidligere præsident Joe Biden.

Ifølge forskningsinstituttet Congressional Research Service havde USA mere end 35.000 soldater i Tyskland i 2024.

Tallet menes dog ifølge nyhedsbureauet AFP at være tættere på 50.000 i dag.

I årtier har der været en række store amerikanske militærbaser i Europa. Tal fra sidste år anslår ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at der er omkring 80.000 amerikanske soldater udstationeret i Europa.

Der er også amerikansk militærpersonale udstationeret i Grønland på Pituffik.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil fra 1. juli gøre vægttabsmedicin billigere for ældre, der har sundhedsforsikringen Medicare.

Det siger han fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker i en tale til borgere i The Villages, som er et dedikeret område for ældre, i delstaten Florida.

Det drejer sig om vægttabsmedicin baseret på GLP-1-præparater, der efterligner virkningen af naturlige tarmhormoner, som regulerer appetitten.

Den danske medicinvirksomhed Novo Nordisks Wegovy-sprøjte er et GLP-1-præparat.

Amerikanere, der er dækket af Medicare, kan få Wegovy som pille til 149 dollar om måneden.

Fra 31. august stiger prisen til 199 dollar om måneden.

Medicare er et amerikansk sundhedsforsikringsprogram, der primært dækker personer, som er fyldt 65 år.

Donald Trump har flere gange siden sin genindsættelse som præsident i 2025 tordnet mod høje priser på vægttabsmedicin.

Novo Nordisk indgik i november sidste år - cirka 11 måneder efter Trumps genindsættelse - en omfattende aftale med den amerikanske administration om lavere priser på diabetes- og fedmemedicin.

Det danske selskabs konkurrent Eli Lilly var også en del af den samlede aftale i USA.

Reuters beskriver Trumps tale i The Villages som et valgkampslignende besøg hos de ældre vælgere. Det sker forud for midtvejsvalget, der finder sted i USA til november.

Her skal en række af medlemmerne i Kongressen, der består af Senatet og Repræsentanternes Hus, vælges.

Talen i The Villages var desuden første gang, at Trump optræder uden for Det Hvide Hus, siden et angrebsforsøg mod præsidenten ved den årlige korrespondentmiddag i Washington D.C.

- Jeg burde være indendørs i sikre faciliteter, hvor jeg hurtigt, smukt og sikkert kan gennemføre min embedsperiode og ødelægge alt, der kommer i vejen for os - som dårlige lande, der ønsker at få atomvåben, siger Trump i talen.

/ritzau/

USA trækker 5000 soldater udstationeret i Tyskland hjem.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, truede i slutningen af april med at trække soldaterne hjem som konsekvens af, at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, havde sagt, at Iran ydmyger USA i forhandlingerne om fred mellem de to lande, fordi forhandlingerne står i stampe.

Udmeldingen fik Trump til at kritisere Mertz.

Trump-administrationen har gentagne gange rettet skarp kritik mod flere vestlige allierede for ikke at deltage i USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

I sidste uge lød det, at USA overvejede at forsøge at suspendere Spanien fra Nato, skriver AFP.

Tilbagetrækningen forventes at være gennemført om 6 til 12 måneder, oplyser Pentagons talsperson, Sean Parnell, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge forskningsinstituttet Congressional Research Service havde USA mere end 35.000 soldater i Tyskland i 2024.

Tallet menes dog ifølge nyhedsbureauet AFP at være tættere på 50.000 i dag.

I årtier har der været en række store amerikanske militærbaser i Europa. Tal fra sidste år anslår ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at der er omkring 80.000 amerikanske soldater udstationeret i Europa.

Der er også amerikansk militærpersonale udstationeret i Grønland på Pituffik.

/ritzau/

USA trækker 5000 soldater udstationeret i Tyskland hjem.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, har tidligere truet med at trække soldaterne hjem som konsekvens af, at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, havde sagt, at Iran ydmyger USA i forhandlingerne om fred mellem de to lande, fordi forhandlingerne står i stampe.

Udmeldingen fik Trump til at kritisere Mertz.

Trump-administrationen har gentagne gange rettet skarp kritik mod flere vestlige allierede for ikke at deltage i USA's og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Tilbagetrækningen forventes at være gennemført om 6 til 12 måneder, oplyser Pentagons talsperson, Sean Parnell, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge forskningsinstituttet Congressional Research Service havde USA mere end 35.000 soldater i Tyskland i 2024.

Tallet menes dog ifølge nyhedsbureauet AFP at være tættere på 50.000 i dag.

/ritzau/

USA trækker 5000 soldater udstationeret i Tyskland hjem.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, har tidligere truet med at trække soldaterne hjem som konsekvens af, at den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, havde sagt, at Iran ydmyger USA i forhandlingerne om fred mellem de to lande.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil fra 1. juli gøre vægttabsmedicin billigere for ældre, der har sundhedsforsikringen Medicare.

Det siger han fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om vægttabsmedicin baseret på GLP-1-præparater, der efterligner virkningen af naturlige tarmhormoner, som regulerer appetitten.

Den danske medicinvirksomhed Novo Nordisks Wegovy-sprøjte er et GLP-1-præparat.

Amerikanere, der er dækket af Medicare, kan få Wegovy som pille til 149 dollar om måneden.

Fra 31. august stiger prisen til 199 dollar om måneden.

Medicare er en amerikansk sundhedsforsikringsprogram, der primært dækker personer, som er fyldt 65 år.

Donald Trump har flere gange siden sin genindsættelse som præsident i 2025 tordnet mod høje priser på vægttabsmedicin.

Novo Nordisk indgik i november sidste år - cirka 11 måneder efter Trumps genindsættelse - en omfattende aftale med den amerikanske administration om lavere priser på diabetes- og fedmemedicin.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil fra 1. juli gøre vægttabsmedicin billigere for ældre, der har sundhedsforsikringen Medicare.

Det siger han fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om vægttabsmedicin baseret på GLP-1-præparater, der efterligner virkningen af naturlige tarmhormoner, som regulerer appetitten.

Den danske medicinvirksomhed Novo Nordisks Wegovy-sprøjte er et GLP-1-præparat.

Amerikanere, der er dækket af den offentlige sygesikring Medicare, kan få Wegovy som pille til 149 dollar om måneden.

Fra 31. august stiger prisen til 199 dollar om måneden.

Medicare er en amerikansk sundhedsforsikringsprogram, der primært dækker personer, som er fyldt 65 år.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil fra 1. juli gøre vægttabsmedicin billigere for ældre med sundhedsforsikringen Medicare.

Det siger han fredag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Skuespillere skabt af kunstig intelligens vil ikke kunne blive nomineret til en Oscar.

Det slår oscar-akademiet fast.

- I skuespilkategorien vil kun roller, der påviseligt er udført af mennesker med deres samtykke, blive betragtet som berettigede, lød det fra akademiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Heller ikke filmmanuskripter, som er lavet og skrevet af en sprogmodel, kan nomineres, understreger akademiet.

- Manuskripter skal være menneskeskabte for at være berettigede, lyder det.

Reglerne kommer ifølge nyhedsbureauet AFP nogle uger efter, at traileren til den kommende film "As Deep as the Grave" med Val Kilmer i hovedrollen er landet.

Skuespilleren, der døde i 2025, er skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Ifølge produktionsselskabet First Line Films blev beslutningen truffet i samarbejde med hans datter.

Val Kilmer var blevet castet til filmen. Men han nåede aldrig at indspille en eneste scene, inden han gik bort i april 2025 af lungebetændelse.

- Han mente virkelig, det var en vigtig historie, som han gerne ville have sit navn på. Det var den støtte, der gav mig selvtilliden til at sige: "Okay, lad os gøre det".

- På trods af at nogle måske vil kalde det kontroversielt, var det det, Val ønskede, sagde filmens instruktør, Coerte Voorhees, efterfølgende i et interview med det amerikanske medie Variety.

Produktionsselskabet fik adgang til videoer af Val Kilmer, fra da han var yngre, og det er blandt andet det materiale, som er blevet brugt til at genskabe ham digitalt.

"As Deep as the Grave" handler om arkæologiske udgravninger i Canyon de Chelly-området i den amerikanske delstat Arizona og udforsker Navajo-folkets historie.

Val Kilmer havde selv rødder i USA's oprindelige befolkning, ligesom han havde en "stor kærlighed" til den sydvestlige del af USA, som filmen skildrer, lød det.

/ritzau/