Den grønne strøm bliver ofte produceret langt fra de store byer, og i de kommende år får Danmark brug for langt mere for at drive den grønne omstilling.

Nu får 40 kommuner penge for at have lagt jord til vindmøller og solceller på land. I 2027 bliver der udbetalt 208,7 millioner kroner til kommuner, der i særlig grad har bidraget til udbygningen af vedvarende energi.

Det oplyser By-, Land- og Transportministeriet.

Ifølge transporminister Signe Munk (SF) er det vigtigt med en forståelse af, at nogle kommuner og lokalsamfund i Danmark tager et særligt ansvar ved opstillingen af vindmøller og solceller.

- Det er ikke altid nemt og ligetil, men det er en vigtig opgave, de løfter. Derfor skal de også kunne mærke, at det bliver anerkendt, og at der kommer penge, som de kan bruge lokalt på for eksempel velfærd, som tak, siger hun.

Lolland Kommune får det største tilskud på 27,6 millioner kroner.

Derefter følger Kolding med 16,4 millioner kroner, Syddjurs med 15,1 millioner kroner og Vejle med 14,1 millioner kroner.

Også Ringkøbing-Skjern, Sorø og Vesthimmerland får mere end 12 millioner kroner hver.

Tilsammen får de syv største modtagere omkring 110 millioner kroner. Det svarer til over halvdelen af hele puljen.

Pengene fordeles efter, hvor meget vedvarende energi kommunerne har været med til at gøre plads til.

Danmark får brug for langt mere grøn strøm i de kommende år, hvis biler, varme, industri og erhverv skal elektrificeres og bruge mindre olie, kul og gas.

Men udbygningen af vindmøller og solceller møder ofte lokal modstand.

Naboer kan være bekymrede for udsigt, støj, natur, landskab og faldende huspriser, og flere kommuner har oplevet lokal debat om store energiprojekter.

Derfor har det i flere år været et politisk ønske, at de områder, som lægger jord og lokalsamfund til den grønne strøm, også skal have mere direkte gavn af det.

Transportministeren mener heller ikke, at man med tilskuddene har "gjort arbejdet færdigt".

- Der skal ses på, om der kan være et bedre lokalt ejerskab til de vedvarende energiprojekter. Vi vil også i regeringen undersøge muligheden for, at man i højere grad kan få selskabsskat for de produktioner, der ligger ude i kommunerne, siger Signe Munk.

Halvdelen af tilskuddet går til kommuner, hvor der er kommet nye anlæg for vedvarende energi. Den anden halvdel går til kommuner, der historisk har bidraget med produktion fra allerede opstillede anlæg.

Fra 2031 til 2035 vil tilskuddet alene blive fordelt efter nytilsluttet kapacitet.

Formålet er at give kommuner og lokalsamfund noget igen, når de lægger arealer til vindmøller og solceller.

Det er en central del af regeringens forsøg på at få mere vedvarende energi op på land.

Listen over modtagere viser, at pengene især går til kommuner uden for de største byområder.

Aarhus Kommune får 1,3 millioner kroner, mens København ikke er blandt de 40 kommuner, der får tilskud.

Tilskuddet forventes udbetalt i begyndelsen af 2027.

RITZAU

Irans Revolutionsgarde siger, at den har angrebet to amerikanske militærbaser i Kuwait og to militærbaser i Bahrain.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt torsdag morgen dansk tid.

Meldingen kommer, efter at det amerikanske militær onsdag aften meddelte, at det for anden dag i træk var gået i gang med at udføre angreb mod Iran.

Revolutionsgarden siger ifølge Reuters, at dens "svar" vil blive udvidet til også at gælde andre amerikanske militærbaser i Mellemøsten, hvis USA gentager angrebene mod Iran.

Det iranske Nournews citerede tidligere på natten en unavngiven militær kilde for at sige, at Iran snart ville iværksætte et "massivt angreb" mod amerikanske baser i regionen.

Iran har de seneste måneder flere gange besvaret amerikanske angreb mod landet ved at rette angreb mod amerikanske militærbaser i Mellemøsten - blandt andet baser i Bahrain og Kuwait.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har den iranske statslige tv-station IRIB bragt en udtalelse fra Irans Revolutionsgarde om de seneste angreb mod amerikanske mål.

Her lyder det, at Revolutionsgarden med missiler og droner har ramt "vigtig infrastruktur og centrale faciliteter" på de amerikanske baser Camp Arifjan og Ali Al Salem-luftbasen i Kuwait samt Juffair og Sheikh Isa i Bahrain.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om angrebene. Blandt andet omfanget af skader står derfor ikke klart.

USA's præsident, Donald Trump, udtalte sig sent onsdag om de seneste angreb mod Iran. Her sagde han i et opslag på Truth Social, at angrebene fandt sted som svar på angreb fra Iran mod skibe i Hormuzstrædet.

Han advarede samtidig Iran om konsekvenser, der ifølge ham stadig kan blive "langt værre".

- Dette er gengældelse for Irans bombardement af skibe i går. Hvis det sker igen, bliver konsekvenserne langt værre!, skrev Trump.

RITZAU

Juni i år blev den varmeste nogensinde målt i Vesteuropa, mens måneden på globalt plan blev den næstvarmeste i målehistorien.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en pressemeddelelse på baggrund af den seneste klimaanalyse fra EU's Copernicus-klimaovervågningstjeneste (C3S).

Flere lande i Europa slog i løbet af juni i år varmerekorder. Både Tyskland og Frankrig målte flere gange rekordhøje temperaturer.

I Danmark blev en ny varmerekord sat, da der om eftermiddagen den 27. juni blev målt 37,0 grader i både Ødum, nord for Aarhus, og i Beldringe, der ligger nord for Odense.

Måneden var ikke kun præget af ekstreme temperaturer over land. Også over hav og langs kyster i Europa blev der registreret såkaldte marinehedebølger.

Hedebølgerne til lands og til havs er med til at forstærke hinanden, fortæller DMI's hav- og klimaforsker Alexander Hayward.

- Den varme luft og det varme hav forstærkede hinanden, og fordi havet køler langsomt af, bliver varmen i havet hængende længe efter, at hedebølgen over land er ophørt, siger han i meddelelsen.

Også havtemperaturerne nåede i juni rekordniveauer, og med vejrfænomenet El Niño på vej forventes udviklingen at fortsætte.

- Verdenshavene har optaget størstedelen af den ekstra varme, som drivhusgasserne har tilført, og havene bliver derfor langsomt varmere overalt, siger Alexander Hayward.

Hedebølgen har haft alvorlige konsekvenser. I Spanien blev der på få dage i slutningen af juni registreret 200 varmerelaterede dødsfald.

Mens antallet af registrerede dødsfald i Paris-regionen i Frankrig steg med 62 procent fra den 22. til den 28. juni.

Samtidig har de høje temperaturer og udbredt tørke i juni været medårsag til omfattende naturbrande på Den Iberiske Halvø og i det sydlige Frankrig, skriver DMI.

Mandag oplyste myndighederne i det sydvestlige Frankrig, at 10.000 mennesker er blevet tvunget til at evakuere fra en række små byer og landsbyer nær den spanske grænse.

Myndighederne tilføjede, at kraftig vind vil blæse yderligere liv i ilden, der allerede har forvandlet enorme naturområder til aske.

RITZAU

Demokraten Graham Platner indstiller sin valgkamp til senatsvalget i den amerikanske delstat Maine.

Det meddeler politikeren i en video på det sociale medie X.

Graham Platner trækker sig, efter at han af flere fremtrædende demokrater de seneste dage er blevet opfordret til at trække sig på grund af beskyldninger om et seksuelt overgreb.

- Vi mener, at bevægelsen kun kan fortsætte, hvis det ikke er mig, der står i spidsen, og derfor indstiller vi vores valgkamp, siger Graham Platner i videoen.

Platner var nomineret som Demokraternes kandidat til Senatet i Washington D.C. Senatet er det ene af Kongressens to kamre.

Mandag bragte det amerikanske medie Politico en artikel, hvor en kvinde beskylder den 41-årige politiker for at have udsat hende for et seksuelt overgreb.

Kvinden, der tidligere har indgået i en relation med Platner, fortalte, at politikeren var meget beruset, da han i 2021 angiveligt trængte ind i hendes hjem og udsatte hende for et seksuelt overgreb.

Overgrebet fortsatte ifølge kvinden, selv om hun gentagne gange bad Platner om at stoppe. Efterfølgende afbrød hun al kontakt til politikeren.

Platner har afvist beskyldningerne, som han kalder falske.

Sagen har de seneste dage fået en række fremtrædende demokrater til at trække støtten.

Det gælder blandt andet senatorerne Elizabeth Warren, Ruben Gallego og Bernie Sanders, der er valgt i henholdsvis Massachusetts, Arizona og Vermont.

Senatets demokratiske leder, Chuck Schumer, havde samtidig gjort det klart, at partiet ikke ville poste penge i senatsvalget i Maine, hvis Graham Platner fastholdt sit kandidatur.

Demokraternes kandidat i Maine skal ved midtvejsvalget i november op imod den republikanske senator Susan Collins, der har repræsenteret Maine i Senatet siden 1997.

Republikanerne har i øjeblikket et flertal på 53-47 i Senatet.

RITZAU

Irans Revolutionsgarde siger, at den har angrebet to amerikanske militærbaser i Kuwait og to militærbaser i Bahrain.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt torsdag morgen dansk tid.

Meldingen kommer, efter at det amerikanske militær onsdag aften meddelte, at det for anden dag i træk var gået i gang med at udføre angreb mod Iran.

Revolutionsgarden siger ifølge Reuters, at dens "svar" vil blive udvidet til også at gælde andre amerikanske militærbaser i Mellemøsten, hvis USA gentager angrebene mod Iran.

Det iranske Nournews citerede tidligere på natten en unavngiven militær kilde for at sige, at Iran snart ville iværksætte et "massivt angreb" mod amerikanske baser i regionen.

Iran har de seneste måneder flere gange besvaret amerikanske angreb mod landet ved at rette angreb mod amerikanske militærbaser i Mellemøsten - blandt andet baser i Bahrain og Kuwait.

RITZAU

Det amerikanske militær udfører for anden dag i træk angreb mod Iran.

Det skrev den amerikanske centralkommando, Centcom, sent onsdag aften dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

- Angrebene har til formål yderligere at svække landets evne til at true den frie sejlads gennem Hormuzstrædet, lød det fra Centcom.

Angrebene blev indledt, få timer efter at USA's præsident, Donald Trump, på et Nato-topmøde i tyrkiske Ankara udtalte, at han ikke længere anser et forståelsespapir mellem USA og Iran for at være gældende.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg vil lave en aftale med Irans ledere, sagde Trump på et pressemøde.

Angrebene udføres ifølge USA som svar på angreb fra Iran mod tre handelsskibe i Hormuzstrædet.

I et opslag på Truth Social advarer USA's præsident, Donald Trump, Iran mod at angribe flere skibe.

- Dette er gengældelse for Irans bombardement af skibe i går. Hvis det sker igen, bliver konsekvenserne langt værre!, skriver Trump.

Centcom har ikke umiddelbart oplyst, hvor i Iran der udføres angreb.

Iranske medier rapporterer dog, at angrebene primært er rettet mod områder langs landets sydlige kyst fra Hormuzstrædet til Omanbugten.

Blandt de ramte områder er ifølge meldingerne Bandar Abbas, som huser Irans største havn, og kystbyerne Konarak og Chabahar nær Irans grænse til Pakistan.

Det statslige iranske nyhedsbureau Mehr rapporterer, at strømforsyningen i størstedelen af Chabahar er blevet genoprettet, efter at angreb tidligere medførte et strømnedbrud.

Der har i iranske medier desuden været meldinger om, at et kontroltårn for skibstrafik i Chabahar er blevet ramt.

Det iranske Nournews, der er tilknyttet Irans øverste sikkerhedsorgan, har efter angrebene citeret en unavngiven militær kilde for, at Iran snart vil iværksætte et "massivt angreb" mod amerikanske baser i regionen.

Også Mohsen Rezaei, som er rådgiver for Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, har varslet en modreaktion fra Iran.

- Den aggressive fjende og dens medskyldige vil blive straffet hårdt, lyder det på X.

Kuwaits hær har natten til torsdag på X skrevet, at landets luftforsvar reagerer på fjendtlige missil- og droneangreb.

Bahrains indenrigsministerium har samtidig skrevet på X, at der her lyder luftalarmer. Indbyggere opfordres til at søge i sikkerhed.

Iran har de seneste måneder flere gange besvaret amerikanske angreb mod landet ved at rette angreb mod amerikanske militærbaser i Mellemøsten - blandt andet baser i Bahrain og Kuwait.

Sent tirsdag og natten til onsdag udførte det amerikanske militær også angreb mod Iran. Ifølge Centcom ramte det mere end 80 mål.

Irans Revolutionsgarde sagde efterfølgende, at den havde angrebet 85 mål med forbindelse til det amerikanske militær i Bahrain og Kuwait.

RITZAU

Demokraten Graham Platner indstiller sin valgkamp til senatsvalget i den amerikanske delstat Maine.

Det meddeler politikeren i en video på det sociale medie X.

Graham Platner trækker sig, efter at han af flere fremtrædende demokrater de seneste dage er blevet opfordret til at trække sig på grund af beskyldninger om et seksuelt overgreb.

- Vi mener, at bevægelsen kun kan fortsætte, hvis det ikke er mig, der står i spidsen, og derfor indstiller vi vores valgkamp, siger Graham Platner i videoen.

Platner var nomineret som Demokraternes kandidat til Senatet i Washington D.C. Senatet er det ene af Kongressens to kamre.

Mandag bragte det amerikanske medie Politico en artikel, hvor en kvinde beskylder den 41-årige politiker for at have udsat hende for et seksuelt overgreb.

Kvinden, der tidligere har indgået i en relation med Platner, fortalte, at politikeren var meget beruset, da han i 2021 angiveligt trængte ind i hendes hjem og udsatte hende for et seksuelt overgreb.

Overgrebet fortsatte ifølge kvinden, selv om hun gentagne gange bad Platner om at stoppe. Efterfølgende afbrød hun al kontakt til politikeren.

Platner har afvist beskyldningerne, som han kalder falske.

Sagen har de seneste dage fået en række fremtrædende demokrater til at trække støtten.

Det gælder blandt andet senatorerne Elizabeth Warren, Ruben Gallego og Bernie Sanders, der er valgt i henholdsvis Massachusetts, Arizona og Vermont.

Senatets demokratiske leder, Chuck Schumer, havde samtidig gjort det klart, at partiet ikke ville poste penge i senatsvalget i Maine, hvis Graham Platner fastholdt sit kandidatur.

Demokraternes kandidat i Maine skal ved midtvejsvalget i november op imod den republikanske senator Susan Collins, der har repræsenteret Maine i Senatet siden 1997.

Republikanerne har i øjeblikket et flertal på 53-47 i Senatet.

RITZAU

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er steget til 1759.

Det viser data fra landets regering, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Tallet omfatter 600 dødsfald.

Opgørelsen gælder perioden frem til tirsdag, hvor der på 24 timer blev registreret 51 nye smittetilfælde og 20 dødsfald, lyder det.

De er blevet registreret på tværs af provinserne Ituri, Nord-Kivu og Syd-Kivu, som alle ligger østligt i landet.

Opgørelsen omfatter derfor ikke to tilfælde, som er blevet registreret i Kisangani, som er hovedstad i provinsen Tshopo og en af landets største byer.

Disse testresultater skal først bekræftes endeligt gennem yderligere tests, hvorefter de vil blive medregnet i det officielle smittetal, lyder det fra regeringen.

I mellemtiden har landet styrket overvågningen, smitteopsporingen og andre foranstaltninger i Kisangani, fremgår det.

Tirsdag sagde en talsperson for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at udbruddet i DR Congo fortsat breder sig.

- Udbruddet er desværre stadig i en fase, hvor det vokser. Vi ville gerne kunne sige, at det er ved at stabilisere sig, men det kan vi ærligt talt ikke sige endnu, lød det fra Anne Ancia, som er repræsentant for WHO i DR Congo, til journalister via en videoforbindelse fra byen Bunia.

Bunia er hovedstad i provinsen Ituri i DR Congo og centrum for smitten.

Hun sagde, at situationen har medført store udfordringer. Blandt andet er nogle ebolabehandlingscentre 90 procent fyldte, lød det.

Udbruddet blev erklæret den 15. maj.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

RITZAU

Nato-landenes løfter på et Nato-topmøde i Tyrkiet om at yde støtte til Ukraine er uansvarlige og kan føre til en katastrofe.

Det skriver Ruslands udenrigsministerium sent onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

På et møde i Tyrkiets hovedstad, Ankara, onsdag støttede alle 32 Nato-lande op om en erklæring om at yde militær støtte til Ukraine, der i 2022 blev invaderet af Rusland.

I år og næste år vil Nato-lande bidrage med 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine. Beløbet svarer til 523 milliarder kroner.

Trods den amerikanske opbakning ventes USA dog ikke selv at bidrage økonomisk til støtten.

I stedet har USA's præsident, Donald Trump, sagt ja til, at andre lande kan købe amerikanske våben, som de derefter kan sende til Ukraine.

Nato-landene bekræftede på mødet i Ankara også Natos artikel fem - den såkaldte musketered. Den indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Rusland mener, at Nato-landene i Ankara har truffet "uansvarlige beslutninger, som kan føre til en katastrofe".

Nato-landene er ifølge ministeriet fokuseret på "militariseringen af det europæiske kontinent".

Europæiske lande forbereder sig på en væbnet konflikt med Rusland, lyder det videre.

Maria Zakharova, der er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, siger ifølge ministeriets hjemmeside, at Nato-topmødet har vist, at Natos prioriteter er uændrede. Det skriver Reuters.

- Det er beklageligt, for hvis Natos strateger havde standset op og tænkt sig om et øjeblik, ville de måske ikke have truffet så uansvarlige beslutninger, som kan føre til en katastrofe - ikke kun for alliancen, men for hele verden, siger Zakharova.

Talspersonen har også noteret sig, at der fortsat er interne uenigheder mellem USA og andre Nato-lande.

Donald Trump udtalte sig på topmødet om Grønland, som præsidenten ønsker skal være en del af USA. Det blev afvist af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S).

Også dette kommenterer den russiske talsperson.

- Spørgsmålet om Grønland er ikke løst set fra et amerikansk perspektiv, siger Maria Zakharova.

- Der er også utilfredshed med, at alliancens medlemslande - set fra et amerikansk perspektiv – ikke støttede op, da USA havde brug for deres opbakning, siger hun med henvisning til Iran-krigen.

RITZAU

Demokraten Graham Platner indstiller sin valgkamp til senatsvalget i den amerikanske delstat Maine.

Det meddeler politikeren i en video på det sociale medie X.

Graham Platner trækker sig, efter at han af flere fremtrædende demokrater de seneste dage er blevet opfordret til at trække sig på grund af beskyldninger om et seksuelt overgreb.

- Vi mener, at bevægelsen kun kan fortsætte, hvis det ikke er mig, der står i spidsen, og derfor indstiller vi vores valgkamp, siger Graham Platner i videoen.

Platner var nomineret som Demokraternes kandidat til Senatet i Washington D.C. Senatet er det ene af Kongressens to kamre.

Mandag bragte det amerikanske medie Politico en artikel, hvor en kvinde beskylder den 41-årige politiker for at have udsat hende for et seksuelt overgreb.

Kvinden, der tidligere har indgået i en relation med Platner, fortalte, at politikeren var meget beruset, da han i 2021 angiveligt trængte ind i hendes hjem og udsatte hende for et seksuelt overgreb.

Overgrebet fortsatte ifølge kvinden, selv om hun gentagne gange bad Platner om at stoppe. Efterfølgende afbrød hun al kontakt til politikeren.

Platner har afvist beskyldningerne, som han kalder falske.

Sagen har de seneste dage fået en række fremtrædende demokrater til at trække støtten.

RITZAU

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er steget til 1759.

Det viser data fra landets regering, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Tallet omfatter 600 dødsfald.

Opgørelsen gælder perioden frem til tirsdag, hvor der på 24 timer blev registreret 51 nye smittetilfælde og 20 dødsfald, lyder det.

Tirsdag sagde en talsperson for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at udbruddet i DR Congo fortsat breder sig.

- Udbruddet er desværre stadig i en fase, hvor det vokser. Vi ville gerne kunne sige, at det er ved at stabilisere sig, men det kan vi ærligt talt ikke sige endnu, lød det fra Anne Ancia, som er repræsentant for WHO i DR Congo, til journalister via en videoforbindelse fra byen Bunia.

Bunia er hovedstad i den østlige provins Ituri i DR Congo og centrum for smitten.

Hun sagde, at situationen har medført store udfordringer. Blandt andet er nogle ebolabehandlingscentre 90 procent fyldte, lød det.

RITZAU

En amerikansk dommer har onsdag beordret, at USA's præsident, Donald Trump, skal betale fem millioner dollar - knap 33 millioner kroner - til forfatteren E. Jean Carroll.

Det sker, efter at et nævningeting tidligere har fundet ham skyldig i seksuelt overgreb og bagvaskelse af forfatteren.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I sidste uge afviste USA's højesteret at behandle en anke fra Trump i sagen. Anken fra Trump gjaldt den oprindelige kendelse fra maj 2023.

Her blev præsidenten beordret til at betale to millioner dollar i erstatning for seksuelt overgreb og tre millioner dollar for at have udsat hende for bagvaskelse.

Da højesteretten afviste at behandle anken, blev kendelsen gjort endelig, skriver AFP.

Den i dag 82-årige E. Jean Carroll er tidligere journalist og klummeskribent.

Hun har anklaget Trump for voldtægt under en hændelse i 1996 i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i storbyen New York City.

Anklagen blev offentlig som del af en bog i 2019. Trump kaldte forfatteren for en tosse og hævdede, at hun havde fundet på anklagerne.

Her sagde han til en journalist, at Carroll ikke var hans "type", og at hun havde fabrikeret anklagen for at sælge erindringsbogen "What Do We Need Men For?".

Onsdag har den føderale dommer Lewis Kaplan så beordret, at de fem millioner dollar, som Trump tidligere er blevet pålagt at deponere hos retten, skal udbetales til E. Jean Carroll.

Kendelsen pålægger desuden Trump at betale renter, hvis størrelse ikke er oplyst.

I en anden sag om ærekrænkelse i New York blev Trump pålagt at betale 83,3 millioner dollar til Carroll. Dommen blev stadfæstet, da en ankesag ligeledes blev afvist, men håndhævelsen af afgørelsen er fortsat sat i bero.

RITZAU

Nato-landenes løfter på et Nato-topmøde i Tyrkiet om at yde støtte til Ukraine er uansvarlige og kan føre til en katastrofe.

Det skriver Ruslands udenrigsministerium sent onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

På et møde i Tyrkiets hovedstad, Ankara, onsdag støttede alle 32 Nato-lande op om en erklæring om at yde militær støtte til Ukraine, der i 2022 blev invaderet af Rusland.

I år og næste år vil Nato-lande bidrage med 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine. Beløbet svarer til 459 milliarder kroner.

Trods den amerikanske opbakning ventes USA dog ikke selv at bidrage økonomisk til støtten.

I stedet har USA's præsident, Donald Trump, sagt ja til, at andre lande kan købe amerikanske våben, som de derefter kan sende til Ukraine.

Nato-landene bekræftede på mødet i Ankara også Natos artikel fem - den såkaldte musketered. Den indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Rusland mener, at Nato-landene i Ankara har truffet "uansvarlige beslutninger, som kan føre til en katastrofe".

Nato-landene er ifølge ministeriet fokuseret på "militariseringen af det europæiske kontinent".

Europæiske lande forbereder sig på en væbnet konflikt med Rusland, lyder det videre.

Maria Zakharova, der er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, siger ifølge ministeriets hjemmeside, at Nato-topmødet har vist, at Natos prioriteter er uændrede. Det skriver Reuters.

- Det er beklageligt, for hvis Natos strateger havde standset op og tænkt sig om et øjeblik, ville de måske ikke have truffet så uansvarlige beslutninger, som kan føre til en katastrofe - ikke kun for alliancen, men for hele verden, siger Zakharova.

Talspersonen har også noteret sig, at der fortsat er interne uenigheder mellem USA og andre Nato-lande.

Donald Trump udtalte sig på topmødet om Grønland, som præsidenten ønsker skal være en del af USA. Det blev afvist af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S).

Også dette kommenterer den russiske talsperson.

- Spørgsmålet om Grønland er ikke løst set fra et amerikansk perspektiv, siger Maria Zakharova.

- Der er også utilfredshed med, at alliancens medlemslande - set fra et amerikansk perspektiv – ikke støttede op, da USA havde brug for deres opbakning, siger hun med henvisning til Iran-krigen.

RITZAU

Nato-landenes løfter på et Nato-topmøde i Tyrkiet om at yde støtte til Ukraine er uansvarlige og kan føre til en katastrofe.

Det skriver Ruslands udenrigsministerium sent onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

På et møde i Tyrkiets hovedstad, Ankara, onsdag støttede alle 32 Nato-lande op om en erklæring om at yde militær støtte til Ukraine, der i 2022 blev invaderet af Rusland.

I år og næste år vil Nato-lande bidrage med 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine. Beløbet svarer til 459 milliarder kroner.

Trods den amerikanske opbakning ventes USA dog ikke selv at bidrage økonomisk til støtten.

I stedet har USA's præsident, Donald Trump, sagt ja til, at andre lande kan købe amerikanske våben, som de derefter kan sende til Ukraine.

Ruslands udenrigsministerium mener, at Nato-landene i Ankara har truffet "uansvarlige beslutninger, som kan føre til en katastrofe".

Nato-landene er ifølge ministeriet fokuseret på "militariseringen af det europæiske kontinent".

Europæiske lande forbereder sig på en væbnet konflikt med Rusland, lyder det videre.

RITZAU

En amerikansk dommer har onsdag beordret, at USA's præsident, Donald Trump, skal betale fem millioner dollar - knap 33 millioner kroner - til forfatteren E. Jean Carroll.

Det sker, efter at et nævningeting tidligere har fundet ham skyldig i seksuelt overgreb og bagvaskelse af forfatteren.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I sidste uge afviste USA's højesteret at behandle en anke fra Trump i sagen. Anken fra Trump gjaldt den oprindelige kendelse fra maj 2023.

Her blev præsidenten beordret til at betale to millioner dollar i erstatning for seksuelt overgreb og tre millioner dollar for at have udsat hende for bagvaskelse.

Da højesteretten afviste at behandle anken, blev kendelsen gjort endelig, skriver AFP.

Den i dag 82-årige E. Jean Carroll er tidligere journalist og klummeskribent.

Hun har anklaget Trump for voldtægt under en hændelse i 1996 i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman i storbyen New York City.

RITZAU

Det amerikanske militær gennemfører for anden dag i træk angreb mod Iran.

Det skriver den amerikanske centralkommando, Centcom, sent onsdag aften dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

- Angrebene har til formål yderligere at svække landets evne til at true den frie sejlads gennem Hormuzstrædet, skriver Centcom.

Angrebene indledes, få timer efter at USA's præsident, Donald Trump, på et Nato-topmøde i Ankara udtalte, at han ikke længere anser et forståelsespapir mellem USA og Iran for at være gældende.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg vil lave en aftale med Irans ledere, sagde Trump på et pressemøde.

Der er blevet hørt eksplosioner i flere forskellige områder i Bushehr-provinsen, rapporterer det iranske nyhedsbureau Mehr.

Her ligger et atomkraftværk, men det har ifølge Mehr ikke fået nogen skader som følge af angrebene.

Ifølge AFP rapporterer Mehr også, at der har kunnet høres eksplosioner i havnebyerne Bandar Abbas, Konarak og Chabahar.

I et opslag på Truth Social skriver USA's præsident, Donald Trump, at angrebene udføres som gengældelse mod Iran.

Han siger samtidig, at USA kan skrue yderligere op.

- Dette er gengældelse for Irans bombardement af skibe i går. Hvis det sker igen, bliver konsekvenserne langt værre!.

Iranske medier citerer ifølge Reuters en militær kilde for, at de iranske væbnede styrker inden længe vil iværksætte et massivt angreb mod amerikanske militærbaser i regionen.

Sent tirsdag og natten til onsdag ramte det amerikanske militær mere end 80 iranske mål, heriblandt 60 skibe tilhørende Irans Revolutionsgarde, IRGC, skrev Centcom på X.

RITZAU