To personer har mistet livet i den amerikanske delstat Michigan i forbindelse med et udbrud af parasitinfektionen cyklospora.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i delstaten mandag ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Der er tale om de første bekræftede dødsfald i USA relateret til parasitten, der kan give alvorlige maveproblemer.

Ni amerikanske delstater er i øjeblikket ramt af et udbrud af parasitinfektionen.

USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) oplyser ifølge AP, at myndigheden kender til mere end 18.000 bekræftede eller formodede smittetilfælde.

Sundhedsmyndighederne i Michigan oplyser, at begge de omkomne personer havde underliggende sygdomme, som kan være blevet forværret af parasitinfektionen og dehydrering.

Myndighederne ønsker ikke at oplyse yderligere om de to dødsfald.

Smitten med cyklospora kan give flere symptomer.

De fleste, der er smittet, bliver ramt af diarré. Andre almindelige symptomer omfatter ifølge den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) blandt andet mistet appetit, vægttab, mavekramper og træthed.

Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan den føre til dehydrering og alvorlige komplikationer, der kan give behov for omfattende behandling. Ifølge CDC er sygdommen kun dødelig i sjældne tilfælde.

Parasitten inficerer tarmene og spredes gennem afføring. Ved tidligere udbrud er mennesker blevet smittet ved at spise frugt og grønt, der er blevet skyllet i vand, som har indeholdt afføring.

Det igangværende udbrud stammer ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder fra salat, der er blevet produceret i Mexico.

Salaten er blevet serveret på restaurantkæden Taco Bell i de ni delstater, hvor udbruddet er blevet registreret.

Taco Bell har ifølge det britiske medie BBC oplyst, at kæden ikke længere anvender salat fra den pågældende mexicanske leverandør på deres restauranter.

Leverandøren Taylor Farms har desuden tilbagekaldt salat, der er produceret i det centrale Mexico.

RITZAU

Et containerskib er blevet ramt af det, der betegnes som et ukendt projektil i Hormuzstrædet ud for Omans kyst.

Det oplyser United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der er et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, i et opslag på det sociale medie X natten til tirsdag.

- Myndigheder efterforsker. Fartøjer opfordres til at udvise forsigtighed under gennemrejse og rapportere alle mistænkelige aktiviteter til UKMTO, lyder det i opslaget.

UKMTO oplyser ikke, hvilket skib der er blevet angrebet, eller hvilket flag det sejler under. Der er heller ingen oplysninger om, hvor mange der er om bord, eller hvorvidt der er nogen tilskadekomne.

Projektilet ramte 37 kilometer nordøst for Al Khasab i Oman, lyder det fra UKMTO.

Skibet meldte selv om hændelsen over radioen, oplyser informationscenteret.

RITZAU

Techgiganterne Meta og Google samt AI-pionererne Anthropic og OpenAI er blevet inviteret til et møde med embedsmænd fra Det Hvide Hus for at tale om sikkerhedstest af de mest avancerede amerikanske AI-modeller.

Det siger tre unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Tech-mediet The Information har desuden rapporteret, at den amerikanske administration har inviteret repræsentanter fra Google til et møde om sagen.

Ifølge kilderne finder mødet sted tirsdag.

Det potentielle møde kommer, efter at Anthropic og OpenAI de seneste dage har oplyst, at deres AI-modeller har trængt ind i andre virksomheders systemer.

Det har skabt bekymring blandt amerikanske politikere om, hvorvidt AI-modeller kan bruges til at udføre eller facilitere cyberangreb. AI-modellerne bliver stadigt mere avancerede.

En repræsentant for Det Hvide Hus sagde mandag, at Trump-administrationen har færdiggjort detaljer for frivillige cybersikkerhedstest, der skal måle de mest avancerede amerikanske AI-modellers evner til at hacke.

Det lød videre, at administrationen vil drøfte testene med AI-branchen. Repræsentanten oplyste ikke, hvem der vil deltage i drøftelserne.

Meta er inviteret, oplyser en unavngiven talsperson for selskabet. Anthropic og OpenAI er også inviteret, siger to kilder med kendskab til mødet.

Meta er selskabet bag Facebook og Instagram. Anthropic har skabt AI-botten Claude, og OpenAI står bag ChatGPT.

Det Hvide Hus oplyser ingen detaljer om testene, herunder hvordan resultaterne vil blive afrapporteret, hvilke kriterier der anvendes, eller om noget af det vil blive offentliggjort.

En gruppe på 15 republikanske delstatsadvokater bad mandag OpenAI om at gemme alle potentielt relevante dokumenter relateret til selskabets offentliggørelse af, at dets AI-agent slap ud af sit lukkede miljø og hackede AI-virksomheden Hugging Face.

Anthropic oplyste i sidste uge, at nogle af dets AI-modeller hackede sig ind i tre virksomheders systemer under cybersikkerhedstest.

RITZAU/Reuters

Techgiganterne Meta og Google samt AI-pionererne Anthropic og OpenAI er blevet inviteret til et møde med embedsmænd fra Det Hvide Hus for at tale om sikkerhedstest af de mest avancerede amerikanske AI-modeller.

Det siger tre unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Tech-mediet The Information har desuden rapporteret, at den amerikanske administration har inviteret repræsentanter fra Google til et møde om sagen.

Ifølge kilderne finder mødet sted tirsdag.

Det potentielle møde kommer, efter at Anthropic og OpenAI de seneste dage har oplyst, at deres AI-modeller har trængt ind i andre virksomheders systemer.

Det har skabt bekymring blandt amerikanske politikere om, hvorvidt AI-modeller kan bruges til at udføre eller facilitere cyberangreb. AI-modellerne bliver stadigt mere avancerede.

En repræsentant for Det Hvide Hus sagde mandag, at Trump-administrationen har færdiggjort detaljer for frivillige cybersikkerhedstest, der skal måle de mest avancerede amerikanske AI-modellers evner til at hacke.

Det lød videre, at administrationen vil drøfte testene med AI-branchen. Repræsentanten oplyste ikke, hvem der vil deltage i drøftelserne.

RITZAU/Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener, at olieselskaberne ExxonMobil og Chevron tjener for mange penge på de høje priser på brændstof.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag til journalister.

- Jeg kan ikke lide det.

- Chevron - for mange penge. ExxonMobil, for meget. For mange penge, siger han.

Trumps udtalelse kommer, tre dage efter at flere olieselskaber har præsenteret bragende flotte regnskaber for andet kvartal, og mens den igangværende krig i Iran holder oliepriserne tårnhøje.

Der var tale om ExxonMobil, Chevron, Valero Energy og Marathon Petroleum.

Valero kunne præsentere sit stærkeste kvartalsoverskud siden energikrisen i 2022, som blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine. For Chevron var resultatet det bedste i mindst seks år.

- De må hellere sænke detailprisen, forbrugerprisen, siger Trump til journalisterne.

Han tilføjer, at oliepriserne vil "falde gennem gulvet", når konflikten med Iran slutter.

Ifølge Reuters er Trumps udtalelse et bemærkelsesværdigt brud med hans sædvanlige alliance med branchen.

Prisen på benzin er steget med mere end 30 procent i USA, siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, skriver Reuters.

Tidligere mandag langede Trump ud efter Chevrons øverste chef, Mike Wirth. I et interview på tv-kanalen Fox News havde Wirth ifølge Trump undladt at anerkende Trump-administrationens indsats for at hjælpe olieindustrien.

- Det eneste, som han meget belejligt glemte at nævne, er, at uden den geniale, forudseende styrke og stabilitet tilhørende Trump-administrationen ville olieindustrien og hele vores land være dødt!, skrev han på Truth Social.

Hverken Chevron eller ExxonMobil er vendt tilbage på Reuters' henvendelser om en kommentar.

Men det er ikke virksomhedernes skyld, at priserne er så høje, siger en talsperson for American Petroleum Institute, der er en brancheorganisation for amerikanske olieselskaber.

- Dagens højere priser er drevet af globalt udbud, efterspørgsel og fortsat usikkerhed omkring Hormuzstrædet og andre kritiske skibsruter - ikke af et enkelt selskab, siger talspersonen ifølge Reuters.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener, at olieselskaberne ExxonMobil og Chevron tjener for mange penge på de høje priser på brændstof.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag til journalister.

- Jeg kan ikke lide det.

- Chevron - for mange penge. ExxonMobil, for meget. For mange penge, siger han.

Trumps udtalelse kommer, tre dage efter at flere olieselskaber har præsenteret bragende flotte regnskaber for andet kvartal, og mens den igangværende krig i Iran holder oliepriserne tårnhøje.

Der var tale om ExxonMobil, Chevron, Valero Energy og Marathon Petroleum.

Valero kunne præsentere sit stærkeste kvartalsoverskud siden energikrisen i 2022, som blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine. For Chevron var resultatet det bedste i mindst seks år.

- De må hellere sænke detailprisen, forbrugerprisen, siger Trump til journalisterne.

Han tilføjer, at oliepriserne vil "falde gennem gulvet", når konflikten med Iran slutter.

Ifølge Reuters er Trumps udtalelse et bemærkelsesværdigt brud med hans sædvanlige alliance med branchen.

Prisen på benzin er steget med mere end 30 procent i USA, siden USA og Israel angreb Iran 28. februar, skriver Reuters.

RITZAU

Dødstallet efter to jordskælv, der rystede Venezuela i juni, er steget til 6125.

Det viser tal offentliggjort af Jorge Rodriguez, der er formand for Venezuelas nationalforsamling.

Næsten 61.000 mennesker har fået behandling på hospitaler siden skælvene, som ramte med under ét minuts mellemrum den 24. juni, fremgår det af tallene.

16,5 procent af murbrokkerne er ifølge Rodriguez blevet ryddet.

Jordskælvene blev målt til en størrelse på 7,2 og 7,5 og ramte den nordlige del af landet nær hovedstaden Caracas.

Der var tale om de kraftigste jordskælv i landet siden 1900.

Jordskælvene førte til store ødelæggelser på infrastruktur og bygninger.

En lang række lande sendte redningsmandskab til det sydamerikanske land for at hjælpe med at finde overlevende og bjærge de døde fra ruiner af sammenstyrtede bygninger.

Værst gik det ud over kystregionen La Guaira, hvor adskillige bygninger kollapsede i rystelserne.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, som støttes af USA's præsident, Donald Trump, har forsvaret regeringens håndtering af katastrofen.

Det sker på baggrund af kritik af, at militæret og andre myndigheder kom sent frem og har gjort for lidt for at hjælpe jordskælvets ofre, herunder personer, der var fanget under murbrokkerne.

Tusindvis af mennesker har mistet deres hjem som følge af jordskælvene.

De bor i overfyldte lejre, hvor mange mangler adgang til vand og til ordentlige sanitære forhold, skriver nyhedsbureauet AFP.

Venezuelas regering har ikke offentliggjort tal for, hvor mange mennesker der fortsat savnes under murbrokkerne. FN vurderer, at op mod 50.000 mennesker stadig kan være savnet, skriver AFP.

RITZAU/Reuters

Dødstallet efter to jordskælv, der rystede Venezuela i juni, er steget til 6125.

Det viser tal, som er blevet offentliggjort af Jorge Rodriguez, der er formand for Venezuelas nationalforsamling.

Næsten 61.000 mennesker har fået behandling på hospitaler siden skælvene, som ramte med under ét minuts mellemrum den 24. juni, fremgår det af tallene.

Jordskælvene blev målt til en størrelse på 7,2 og 7,5 og ramte den nordlige del af landet nær hovedstaden Caracas. Tusindvis af mennesker er fortsat savnet.

Værst gik det ud over delstaten La Guaira, hvor adskillige bygninger kollapsede i rystelserne.

RITZAU/Reuters

25 delstater i USA har mandag sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration.

Delstaterne, der alle enten har en demokratisk justitsminister eller guvernør, mener, at Trumps seneste toldsatser overskrider hans lovmæssige beføjelser.

- På trods af at Trump har tabt ved hver eneste retsinstans, forsøger han endnu en gang at skabe mere kaos for arbejdende familier og virksomheder i Oregon, siger Oregons justitsminister, Dan Rayfield, i en erklæring.

Trump-administrationen indførte den 24. juli nye toldsatser på 10 og 12,5 procent over for 60 handelspartnere - herunder EU.

Begrundelsen var, at handelspartnerne ikke gør nok for at forhindre eksport af varer fremstillet ved tvangsarbejde, lød det.

Toldsatserne trådte i kraft, samtidig med at en tidligere global told på 10 procent udløb.

Søgsmålet er blevet indgivet ved den amerikanske domstol U.S. Court of International Trade i New York City og følger tidligere retssager anlagt af mindre amerikanske virksomheder, som også ønsker toldsatserne standset.

Det Hvide Hus' talsmand Kush Desai mener, at toldsatserne er passende.

- Når et fremmed land undlader at indføre og håndhæve et effektivt forbud mod import af varer produceret ved tvangsarbejde, er det urimeligt og belaster amerikansk handel, herunder amerikanske arbejdstagere, siger Desai.

Trump har gjort told til en central del af sin udenrigspolitik - også efter et markant nederlag ved USA's højesteret.

Højesteret fastslog den 20. februar, at størstedelen af Trumps mest vidtgående toldsatser var ulovlige.

Trump reagerede på afgørelsen ved at optrappe handelskonflikten.

Han kaldte højesteretsdommerne illoyale og indførte midlertidige globale toldsatser på 10 procent med hjemmel i en anden lovbestemmelse, som ingen tidligere præsident havde anvendt til at indføre told.

Også disse toldsatser blev senere kendt ulovlige af U.S. Court of International Trade.

RITZAU/Reuters

Superheltefilmen "Spider-Man: Brand New Day" satte i weekenden rekord for billetsalget i biograferne i USA og Canada med en omsætning på 360 millioner dollar – godt 2,3 milliarder kroner.

Filmen har dermed slået den hidtidige rekordindehaver - "Avengers: Endgame" fra 2019.

Det viser tal for billetsalget, som Sony Pictures har offentliggjort mandag.

Hvis der korrigeres for inflation, er Avengers-filmen fra 2019 dog fortsat nummer et på rekordlisten.

På verdensplan har den nyeste film om edderkoppemanden indtjent i alt 932 millioner dollar i billetsalg i løbet af åbningsweekenden.

Det er det næsthøjeste åbningsresultat i filmhistorien. "Avengers: Endgame" indtjente 1,2 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den nyeste Spider-Man-film følger for fjerde gang Tom Holland som Peter Parker. Han bekæmper kriminalitet i en verden, hvor ingen længere husker, at han er Spider-Man.

Mens han forsøger at genopbygge forholdet til sin tidligere kæreste MJ, som er spillet af Zendaya, må Spider-Man stå ansigt til ansigt med en ny trussel mod New York.

Tom Holland og Zendaya er privat gift efter at have lært hinanden at kende under optagelserne til Spider-Man-filmen "Homecoming" fra 2017.

Spider-Man er en af Marvels mest populære tegneseriefigurer.

Den nye Spider-Man-film har også taget rekorden for den største åbning i de danske biografer i år.

158.163 personer har set filmen i åbningsdagene fra onsdag den 29. juli, hvor den havde dansk biografpremiere, til søndag den 2. august.

Til sammenligning solgte Christopher Nolans "The Odyssey", der er en filmatisering af den græske digter Homers epos "Odysseen", 82.157 billetter i åbningsdagene fra den danske biografpremiere.

RITZAU/Reuters

Tre teenagedrenge, der er sigtet for angrebsforsøg mod en østjysk skole, varetægtsfængsles i surrogat til 31. august.

Det har en dommer ved Retten i Randers mandag aften bestemt efter et næsten seks timer langt grundlovsforhør.

Dommeren finder, at der er begrundet mistanke om, at de tre unge mænd på 15, 16 og 16 år har gjort sig skyldige i forsøg på terror efter straffelovens paragraf 114.

Drengene sigtes for at have planlagt at dræbe eller såre flere personer på Hadsten Skole.

Forberedelserne skal ifølge sigtelsen være foregået på onlineplatformene Discord og Telegram.

Planen blev ifølge politiet ikke fuldført, da man skred til anholdelse af de tre drenge mandag morgen.

En blev anholdt i København, mens to andre blev anholdt i Østjylland.

De tre drenge varetægtsfængsles i surrogat grundet deres unge alder.

Det betyder, at de skal opholde sig på en lukket institution for unge frem til næste retsmøde, hvor en dommer skal tage stilling til, om de fortsat skal være fængslet.

Dommeren oplyser i begrundelsen for fængslingen, at hun har lagt vægt på fund gjort ved ransagninger hos de tre unge mænd samt deres profiler på blandt andet Discord og TikTok.

Behovet for varetægtsfængsling begrundes af dommeren med, at de tre drenge på fri fod vil kunne vanskeliggøre politiets efterforskning af sagen ved for eksempel at påvirke vidner eller fjerne beviser.

De tre drenge har ifølge deres forsvarsadvokater nægtet sig skyldige.

De forholdt sig tavse, da dørene til grundlovsforhøret blev åbnet for pressen kort før klokken 22 mandag aften.

Efter en kort snak med deres forsvarsadvokater stod det klart, at den 15-årige ønsker at kære varetægtsfængslingen til landsretten. Det oplyste hans forsvarsadvokat.

Den ene af de to 16-årige tager forbehold for at kære fængslingen, mens den tredje accepterer varetægtsfængslingen.

Alle tre drenge skal mentalundersøges, beslutter dommeren.

Favrskov Kommune har oplyst, at ingen af de tre sigtede bor i kommunen, og at man ikke har kendskab til, hvorfor Hadsten Skole ifølge sigtelsen var udset som mål.

Kommunen har oplyst, at man på baggrund af sagen aktiverer sin beredskabsplan og tirsdag vil arrangere informationsmøder for skolens ansatte og bestyrelse.

RITZAU

Tre teenagedrenge, der er sigtet for angrebsforsøg mod en østjysk skole, varetægtsfængsles i surrogat til 31. august.

Det har en dommer ved Retten i Randers mandag aften bestemt efter et næsten seks timer langt grundlovsforhør.

Dommeren finder, at der er begrundet mistanke om, at de tre unge mænd på 15, 16 og 16 år har gjort sig skyldige i forsøg på terror efter straffelovens paragraf 114.

Drengene sigtes for at have planlagt at dræbe eller såre flere personer på Hadsten Skole.

Forberedelserne skal ifølge sigtelsen være foregået på onlineplatformene Discord og Telegram.

Planen blev ifølge politiet ikke fuldført, da man skred til anholdelse af de tre drenge mandag morgen.

En blev anholdt i København, mens to andre blev anholdt i Østjylland.

De tre drenge varetægtsfængsles i surrogat grundet deres unge alder.

Det betyder, at de skal opholde sig på en lukket institution for unge frem til næste retsmøde, hvor en dommer skal tage stilling til, om de fortsat skal være fængslet.

Dommeren oplyser i begrundelsen for fængslingen, at hun har lagt vægt på fund gjort ved ransagninger hos de tre unge mænd samt deres profiler på blandt andet Discord og TikTok.

De tre drenge har ifølge deres forsvarsadvokater nægtet sig skyldige.

Den 15-årige ønsker at kære varetægtsfængslingen til landsretten, oplyser hans forsvarsadvokat.

Den ene af de to 16-årige tager forbehold for at kære fængslingen, mens den tredje accepterer varetægtsfængslingen.

Alle tre drenge skal mentalundersøges, beslutter dommeren.

RITZAU

Tre teenagedrenge, der er sigtet for angrebsforsøg mod østjysk skole, varetægtsfængsles i surrogat til 31. august.

Det har en dommer ved Retten i Randers mandag aften bestemt efter et næsten seks timer langt grundlovsforhør.

Dommeren finder, at der er begrundet mistanke om, at de tre unge mænd på 15, 16 og 16 år har gjort sig skyldige i forsøg på terror efter straffelovens paragraf 114.

Drengene sigtes for at have planlagt at dræbe eller såre flere personer på Hadsten Skole. Forberedelserne skal ifølge sigtelsen være foregået på onlineplatformene Discord og Telegram.

Planen blev ifølge politiet ikke fuldført, da man skred til anholdelse af de tre drenge mandag morgen.

En blev anholdt i København, mens to andre blev anholdt i Østjylland.

De tre drenge har ifølge deres forsvarsadvokater nægtet sig skyldige.

RITZAU

Rusland siger mandag, at syv mennesker, herunder tre børn, er blevet dræbt ved en ferieby ud til Sortehavet i et ukrainsk droneangreb.

40 mennesker er blevet såret, hedder det videre.

Fra russisk side beskyldes Ukraine for et bevidst angreb på civile.

Ukraine har ikke umiddelbart udtalt sig om hændelsen, men har tidligere - i lighed med Rusland - sagt, at civile ikke bevidst er mål for angreb under krigen, som begyndte med den russiske fuldskalainvasion i 2022.

Nyhedsbureauet Reuters har verificeret videoer på sociale medier, som viser en formodet drone, der rammer et travlt strandområde ved landsbyen Arkhipo-Osipovka og forårsager en eksplosion.

Guvernøren i den russiske Krasnodar-region, Veniamin Kondratjev, kalder det en tragedie.

- Det, der skete i dag, var et bevidst angreb fra Kyiv-regimet på civilbefolkningen, som ikke har nogen forbindelse til militær infrastruktur, siger guvernøren for regionen, som omfatter ferieområdet.

Dødstallet på syv er en opjustering fra tidligere, hvor der blev meldt om seks dræbte.

I en tidligere udtalelse talte Kondratjev om nedfaldne dronefragmenter - en formulering, der normalt antyder, at russisk luftforsvar har fået en drone til at styrte ned.

Det står i dette tilfælde ikke klart, om Rusland har forstyrret dronens signaler elektronisk eller på anden vis ændret dens kurs, før den ramte stranden.

Rusland har igen og igen ramt mål i Kyiv og andre ukrainske byer og sendt millioner på flugt samt forårsaget omfattende ødelæggelser i Ukraine.

Tusindvis af civile er blevet dræbt i krigen. De fleste af dem er ukrainere dræbt i russiske angreb.

Ukraine har i de seneste måneder øget sine angreb langt ind i Rusland og har ramt olieraffinaderier samt lagre, der anvendes af e-handelsplatforme. Formålet er ifølge Ukraine at få russerne til at mærke krigens omkostninger.

RITZAU/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, siger, at forhandlinger med Iran er i gang "lige nu".

Udtalelserne kommer i Det Hvide Hus, hvor præsidenten mandag har underskrevet et præsidentielt dekret om støtte til militærfamilier.

Trump kommer samtidig med trusler mod Iran - som han også har gjort adskillige gange før.

Han siger, at der er tale om Irans "sidste chance for at underskrive et godt dokument".

- Jeg tror måske, at vi kommer til at få noget ud af det, men jeg ønsker at give dem en absolut sidste chance inden halshugning, siger Trump.

Den amerikanske præsident truede også med et stort angreb frem mod weekenden, men sagde så, at han havde afblæst det.

Iran har sagt, at der ikke er forhandlinger i gang med USA.

I stedet sagde Esmail Baghaei, som er talsperson for Irans udenrigsministerium, mandag, at der er forhandlinger med Oman for at sikre en passage gennem Hormuzstrædet.

De iranske udtalelser om, at der ikke er igangværende forhandlinger, fik Trump til at kritisere de iranske ledere, som han kaldte "utroligt tvetungede".

Ifølge Trump taler parterne på anmodning fra Iran, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske og Qatar.

Den amerikanske præsident regner med, at forhandlingerne hurtigt går "den ene eller den anden vej".

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar. Iran svarede igen ved at angribe amerikanske baser i regionen.

Trods forhandlinger om en afslutning på konflikten og aftaler om våbenhviler, som dog siden er blevet brudt, er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en endelig aftale.

Det angreb, der ifølge Trump blev afblæst i weekenden, skulle ifølge præsidenten have været det største "siden Anden Verdenskrig".

RITZAU/Reuters

USA's præsident, Donald Trump, siger, at forhandlinger med Iran er i gang "lige nu".

Udtalelserne kommer i Det Hvide Hus, hvor præsidenten mandag har underskrevet et præsidentielt dekret om støtte til militærfamilier.

Trump kommer samtidig med trusler mod Iran - som han også har gjort adskillige gange før.

Han siger, at der er tale om Irans "sidste chance for at underskrive et godt dokument", og at landet får en "sidste chance inden halshugning".

Den amerikanske præsident truede også med et stort angreb frem mod weekenden, men sagde så, at han havde afblæst det.

Iran har sagt, at der ikke er forhandlinger i gang med USA.

I stedet sagde Esmail Baghaei, som er talsperson for Irans udenrigsministerium, mandag, at der er forhandlinger med Oman for at sikre en passage gennem Hormuzstrædet.

RITZAU/Reuters