En skole i Albertslund forskelsbehandlede indirekte en kvindelig, muslimsk lærerpraktikant, da den stillede krav om, at hun skulle give håndtryk til alle uanset køn.

Sådan lyder Højesterets afgørelse i en dom onsdag.

Sagen går helt tilbage til foråret 2019, hvor den lærerstuderende deltog i et velkomstmøde på skolen, hvor hun var i praktik.

Her blev hun præsenteret for sine vejledere.

Da en mandlig praktikvejleder rakte hånden frem for at hilse på hende, tog hun ikke hans hånd, men hilste på ham ved at lægge en hånd mod hjertet og bøje hovedet.

Herefter blev hun indkaldt til et møde på skolen, hvor hun fortalte, at hun afviste at give håndtryk til manden af religiøse årsager.

Skolen stillede krav om, at hun skulle give hånd til alle personer uanset køn. Da kvinden afviste det, stoppede skolen praktikforløbet.

Spørgsmålet for Højesteret var, om kommunen havde bevist, at kravet var et nødvendigt middel til at sikre skolens og kommunens mål om ligebehandling mellem kønnene.

Det mener Højesteret ikke, at kommunen har.

Kvinden har dog ikke ret til at få en godtgørelse i sagen.

Ifølge Højesteret kunne kvinden på mødet med skolen have bidraget mere til at finde en løsning, og desuden fik det begrænsede konsekvenser for hende, at praktikforløbet blev afbrudt.

/ritzau/

Den lille stillehavsstat Nauru skal holde folkeafstemning om at skifte navn til Naoero.

Det siger østatens præsident, David Adeang, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Navneskiftet skal - hvis det bliver gennemført - "mere trofast ære vores nations arv, vores sprog og vores identitet", siger præsidenten.

- Nauru opstod, fordi Naoero ikke kunne udtales korrekt af fremmede, og det blev ikke ændret efter vores valg, men af bekvemmelighed, skriver regeringen i en meddelelse, hvor navneskiftet uddybes.

Øens oprindelige sprog er "Dorerin Naoero", som tales af størstedelen af dens indbyggere.

Der bor knap 12.000 på Nauru ifølge estimater fra 2020.

Regeringen skal afholde en folkeafstemning, da et navneskifte kræver ændringer i landets forfatning.

De første bosættere menes at være kommet til Nauru for omkring 2000 år siden, skriver Lex – Danmarks Nationalleksikon.

Men som stat er Nauru et forholdsvist ungt land.

Tyskland indlemmede sent i 1880'erne øen i protektoratet Marshalløerne. Men under Første Verdenskrig blev Nauru indtaget af australske tropper.

Frem til uafhængigheden i 1968 blev den administreret af Australien, Storbritannien og New Zealand i fællesskab.

/ritzau/AFP

En 20-årig mand, der var tiltalt for at slå en teenagedreng ihjel i forening med flere andre, kan onsdag ånde lettet op. I hvert fald til dels.

For han er i Retten på Frederiksberg frifundet for den alvorlige drabsanklage og i stedet dømt for at have begået grov vold. Straffen lyder på et år og tre måneders fængsel.

Da han har siddet varetægtsfængslet under sagen, løslades han ved domsafsigelsen onsdag kort før middag.

Den unge, spinkle mand har under sagen helt nægtet, at han var til stede ved boldbanen på Kulbanevej i Valby natten til den 8. september 2024, hvor to grupper tørnede sammen.

De skulle mødes om et problem, men flere var bevæbnet med knive, og det endte med, at den 17-årige dreng blev jagtet ud på Kulbanevej og væltet ned på jorden ved et helleanlæg. Han var blevet slået, sparket og ramt af flere knivstik og/eller -snit.

Omkring en time efter overfaldet afgik han ved døden på hospitalet.

Nævningetinget ved Retten på Frederiksberg har fundet forklaringen fra den 20-årige mand om, at han forlod stedet inden konfrontationen, utroværdig.

Men der er ikke bevis for, at han brugte kniv, eller at han måtte have indset, at nogen ville dø under sammenstødet mellem de to grupper.

Derfor er han i forbindelse med episoden alene dømt for at have begået grov vold i forening med andre. Han er også dømt for at have været i besiddelse af en foldekniv på sit uddannelsessted. Det har han erkendt.

Han er desuden dømt for at have besiddet 5,9 gram kokain med henblik på videresalg, men her afviste han selv, at han havde intention om at sælge det.

Den 20-årige nægtede enhver involvering i det voldelige overfald, og dermed er det ikke gået helt hans vej, idet han er dømt for vold.

Både han og anklagemyndigheden kan inden for to uger anke dommen til landsretten.

/ritzau/

En gruppe aktivister forsøgte onsdag morgen at blokere for Mærsks hovedkvarter ved Esplanaden i København.

Det skriver Den Grønne Ungdomsbevægelse i en pressemeddelelse.

Københavns Politi skriver på meddelelsestjenesten Politi Update, at man er til stede i området.

Politiet gav aktivisterne et påbud om at forlade stedet, da det er et privat område.

20 aktivister fulgte ikke politiets to påbud om at forlade stedet. Derfor er de blevet anholdt og sigtet for ulovlig indtrængen.

De resterende aktivister fulgte påbuddene og demonstrerede på et anvist område.

Kort før klokken 11.15 onsdag oplyser politiet på Politi Update, at demonstrationen er slut, og at alle aktivisterne har forladt stedet.

Der er dog fortsat politi i området.

Aktivisterne mener, at Mærsk er med til at fragte våbendele til Israel.

Ifølge aktivisterne er der risiko for, at våbnene bruges til krigsforbrydelser, og derfor vil de have transporten stoppet. Det skriver de i pressemeddelelsen.

Det er ikke første gang, at Københavns Politi er rykket ud til demonstrationer ved Mærsks hovedkvarter.

Blandt andet måtte politiet sætte ind med tåregas og fysisk magt, da aktivister blokerede indgangen til rederiets kontorer i februar sidste år.

I maj sidste år måtte politiet også eskortere aktivister ud fra kontorer tilhørende Maersk Tankers. Selskabet er ejet af A.P. Møller Holding.

Aktivisterne skrev i deres pressemeddelelse onsdag, at de ikke havde tænkt sig at opgive deres blokade, og at politiet er mødt talstærkt op.

I meddelelsen lyder det, at der er mødt 100 aktivister op.

På Politi Update skriver politiet ikke, hvor mange aktivister der samlet menes at have deltaget i demonstrationen.

/ritzau/

Den svenske regering fremlægger en krisepakke på 17,5 milliarder svenske kroner svarende til 12 milliarder danske kroner.

Det oplyser den svenske finansminister, Elisabeth Svantesson, til nyhedsbureauet TT.

Pakken er en reaktion på den globale energikrise og ventes at gå til støtte til blandt andet landbruget på grund af højere priser til gødning - og til luftfarten.

Også støtte til offentlig transport og sænkede afgifter på brændstof har været diskuteret. Men det er endnu uvist, om brændstofafgifter bliver sænket.

- Anledningen til, at vi gør dette, er selvfølgelig, at krigen i Iran påvirker Sverige og svenskernes økonomi. Det er også den værste globale energikrise, vi har set, siger Svantesson.

- Selv om krigen slutter i morgen, så får det økonomiske konsekvenser i lang tid, fortsætter den svenske minister.

Der ventes yderligere detaljer på et pressemøde senere onsdag.

Under krigen i Mellemøsten er priserne på blandt andet benzin og flybrændstof steget kraftigt.

- Vi kommer til at vende tilbage med detaljer omkring det hele, siger Svantesson til TT.

- Det handler både om husholdninger - for det er selvfølgelig vigtigt, at de kommer så uskadte igennem krisen som muligt - men også om de ramte brancher.

En lang række lande verden over forsøger at mindske omkostningerne af energikrisen for forbrugere og virksomheder med forskellige former for støtte og mindskede afgifter.

EU har også meldt ud, at det en overgang vil lade regeringer bruge flere penge på støtte til virksomheder, som rammes af krisen.

Den Internationale Valutafond (IMF) advarede i april europæiske lande mod at sænke brændstofafgifter som reaktion på stigende energipriser som følge af krigen i Mellemøsten.

- Når energipriser stiger, og det gør ondt på mennesker og virksomheder, føler politikere et pres for at handle, skrev IMF.

- Fristelsen er at stoppe prisstigningerne ved at bruge prislofter, universelle kompensationer eller nedsættelse af brændstofafgifter. Dette er ukloge tiltag, hed det.

IMF forklarede opfordringen med, at de højere priser er et signal om at forbruge mindre. Holdes priserne nede med andre midler, ændres forbrugernes adfærd ikke, skrev IMF.

/ritzau/

En i dag 20-årig mand er i Retten på Frederiksberg blevet frifundet for en anklage om at have slået en 17-årig dreng ihjel ved en boldbane i Valby en nat i september 2024. Han er dog fundet skyldig i grov vold.

Det fremgår af skyldkendelsen, der onsdag er læst op i byretten.

Den dødelige vold fandt sted natten til den 8. september 2024, hvor to grupper tørnede sammen nær en boldbane ved Kulbanevej i Valby. Retten har fundet det bevist, at den i dag 20-årige mand var til stede som en del af en større gruppe.

Samtidig var han ifølge byretten bekendt med, at flere fra hans gruppe havde knive med til konfrontationen.

- Tiltalte må have indset, at de skulle bruges under konfrontationen, og han forholdt sig accepterende hertil, oplæser retsformanden.

Men de tre juridiske dommere og seks nævninger har derimod ikke fundet det bevist, at det var den 20-årige, som skulle have jagtet den 17-årige dreng ud på en vej, hoppet op på hans ryg, så de begge væltede ned, og herefter tildelt ham slag, spark og knivstik. Det var ellers anklagemyndighedens påstand.

Specialanklager Mads Bjerg Olesen har desuden sagt, at han mener, at den tiltalte tilstod drabet over for sin daværende kæreste. Den tiltalte blev aflyttet, men lydfilen var i så dårlig kvalitet, at der har været uenighed om, hvad der egentlig blev sagt.

Alle juridiske dommere og nævninger udtaler i skyldkendelsen, at de ikke hørte en drabstilståelse.

Den tiltalte har afvist, at han var på stedet på gerningstidspunktet. Han havde set mørkklædte mænd ankomme, og det gjorde ham utryg, da han tidligere har fået stjålet en bil i området, hvorfor han forlod stedet og tog hen til en ven.

Men den forklaring har retten fundet utroværdig.

- Vi tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring, siger retsformanden og slår fast, at den 20-årige var på boldbanen på gerningstidspunktet.

Politiet fandt flere knive i området, herunder emballage fra knive, men gerningsvåbnet er ikke fundet. Det er heller ikke helt klart, hvad årsagen til striden mellem de to grupper var. Retten har fundet, at de skulle mødes "om et problem".

Den 17-årige afgik ved døden cirka en time efter sammenstødet.

Det er alle tre juridiske dommere og fem nævninger, der har fundet den tiltalte skyldig i grov vold.

Den sidste nævning mente ikke, at den 20-årige havde et strafferetligt medansvar for den vold, der blev udøvet, hvorfor vedkommende helt ville frifinde den tiltalte for forholdet om den dødelige vold mod den 17-årige.

Onsdag er den tiltalte, der er omkring 168 centimeter høj og spinkel af bygning, igen klædt i sort fra top til tå. Det mørke, bølgede hår er samlet i en knold i nakken.

Retten på Frederiksberg ventes senere onsdag at udmåle straffen til den tiltalte, som også er fundet skyldig i at have været i besiddelse af en kniv på sit uddannelsessted samt besiddelse af 5,9 gram kokain med henblik på videresalg. Kokainen var fordelt i salgsposer.

Specialanklager Mads Bjerg Olesen kræver en straf på ikke under et år og tre måneders fængsel, mens forsvarer Peter Secher mener, at straffen bør lyde på omkring ti måneders fængsel.

Selv om vidner har forklaret, at to større grupper var i konfrontation med hinanden den septembernat i 2024, er der alene rejst tiltale mod den 20-årige i sagen.

Tre andre er sigtet, men det er endnu ikke vurderet, om der vil blive rejst en straffesag mod dem.

/ritzau/

En i dag 20-årig mand er i Retten på Frederiksberg blevet frifundet for en anklage om at have slået en 17-årig dreng ihjel ved en boldbane i Valby en nat i september 2024. Han er dog fundet skyldig i grov vold.

Det fremgår af skyldkendelsen, der onsdag er læst op i byretten.

Den dødelige vold fandt sted natten til den 8. september 2024, hvor to grupper tørnede sammen nær en boldbane ved Kulbanevej i Valby. Retten har fundet det bevist, at den i dag 20-årige mand var til stede som en del af en større gruppe.

Samtidig var han ifølge byretten bekendt med, at flere fra hans gruppe havde knive med til konfrontationen.

- Tiltalte må have indset, at de skulle bruges under konfrontationen, og han forholdt sig accepterende hertil, oplæser retsformanden.

Men de tre juridiske dommere og seks nævninger har derimod ikke fundet det bevist, at det var den 20-årige, som skulle have jagtet den 17-årige dreng ud på en vej, hoppet op på hans ryg, så de begge væltede ned, og herefter tildelt ham slag, spark og knivstik. Det var ellers anklagemyndighedens påstand.

Specialanklager Mads Bjerg Olesen har desuden sagt, at han mener, at den tiltalte tilstod drabet over for sin daværende kæreste. Den tiltalte blev aflyttet, men lydfilen var i så dårlig kvalitet, at der har været uenighed om, hvad der egentlig blev sagt.

Alle juridiske dommere og nævninger udtaler i skyldkendelsen, at de ikke hørte en drabstilståelse.

Den tiltalte har afvist, at han var på stedet på gerningstidspunktet. Han havde set mørkklædte mænd ankomme, og det gjorde ham utryg, da han tidligere har fået stjålet en bil i området, hvorfor han forlod stedet og tog hen til en ven.

Men den forklaring har retten fundet utroværdig.

- Vi tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring, siger retsformanden og slår fast, at den 20-årige var på boldbanen på gerningstidspunktet.

Politiet fandt flere knive i området, herunder emballage fra knive, men gerningsvåbnet er ikke fundet. Det er heller ikke helt klart, hvad årsagen til striden mellem de to grupper var. Retten har fundet, at de skulle mødes "om et problem".

Den 17-årige afgik ved døden cirka en time efter sammenstødet.

Det er alle tre juridiske dommere og fem nævninger, der har fundet den tiltalte skyldig i grov vold.

Den sidste nævning mente ikke, at den 20-årige havde et strafferetligt medansvar for den vold, der blev udøvet, hvorfor vedkommende helt ville frifinde den tiltalte for forholdet om den dødelige vold mod den 17-årige.

Onsdag er den tiltalte, der er omkring 168 centimeter høj og spinkel af bygning, igen klædt i sort fra top til tå. Det mørke, bølgede hår er samlet i en knold i nakken.

Retten på Frederiksberg ventes senere onsdag at udmåle straffen til den tiltalte, som også er fundet skyldig i at have været i besiddelse af en kniv på sit uddannelsessted samt besiddelse af 5,9 gram kokain med henblik på videresalg. Kokainen var fordelt i salgsposer.

Specialanklager Mads Bjerg Olesen kræver en straf på ikke under et år og tre måneders fængsel, mens forsvarer Peter Secher mener, at straffen bøde lyde på omkring ti måneders fængsel.

Selv om vidner har forklaret, at to større grupper var i konfrontation med hinanden den septembernat i 2024, er der alene rejst tiltale mod den 20-årige i sagen.

Tre andre er sigtet, men det er endnu ikke vurderet, om der vil blive rejst en straffesag mod dem.

/ritzau/

En i dag 20-årig mand er i Retten på Frederiksberg blevet frifundet for en anklage om at have slået en 17-årig dreng ihjel ved en boldbane i Valby en nat i september 2024. Han er dog fundet skyldig i grov vold.

Det fremgår af skyldkendelsen, der onsdag er læst op i byretten.

Den dødelige vold fandt sted natten til den 8. september 2024, hvor to grupper tørnede sammen nær en boldbane ved Kulbanevej i Valby. Retten har fundet det bevist, at den i dag 20-årige mand var til stede som en del af en større gruppe.

Samtidig var han ifølge byretten bekendt med, at flere fra hans gruppe havde knive med til konfrontationen.

- Tiltalte må have indset, at de skulle bruges under konfrontationen, og han forholdt sig accepterende hertil, oplæser retsformanden.

Men de tre juridiske dommere og seks nævninger har derimod ikke fundet det bevist, at det var den 20-årige, som skulle have jagtet den 17-årige dreng ud på en vej, hoppet op på hans ryg, så de begge væltede ned, og herefter tildelt ham slag, spark og knivstik. Det var ellers anklagemyndighedens påstand.

Specialanklager Mads Bjerg Olesen har desuden sagt, at han mener, at den tiltalte tilstod drabet over for sin daværende kæreste. Den tiltalte blev aflyttet, men lydfilen var i så dårlig kvalitet, at der har været uenighed om, hvad der egentlig blev sagt.

Og alle juridiske dommere og nævninger udtaler i skyldkendelsen, at de ikke hørte en drabstilståelse.

Den tiltalte har afvist, at han var på stedet på gerningstidspunktet. Han havde set mørkklædte mænd ankomme, og det gjorde ham utryg, da han tidligere har fået stjålet en bil i området, hvorfor han forlod stedet og tog hen til en ven.

Men den forklaring har retten fundet utroværdig.

- Vi tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring, siger retsformanden og slår fast, at den 20-årige var på boldbanen på gerningstidspunktet.

Politiet fandt flere knive i området, herunder emballage fra knive, men gerningsvåbnet er ikke fundet. Det er heller ikke helt klart, hvad årsagen til striden mellem de to grupper var. Retten har fundet, at de skulle mødes "om et problem".

Den 17-årige afgik ved døden cirka en time efter sammenstødet.

Det er alle tre juridiske dommere og fem nævninger, der har fundet den tiltalte skyldig i grov vold.

Den sidste nævning mente ikke, at den 20-årige havde et strafferetligt medansvar for den vold, der blev udøvet, hvorfor vedkommende helt ville frifinde den tiltalte for forholdet om den dødelige vold mod den 17-årige.

Onsdag er den tiltalte, der er omkring 168 centimeter høj og spinkel af bygning, igen klædt i sort fra top til tå. Det mørke, bølgede hår er samlet i en knold i nakken.

Retten på Frederiksberg ventes senere onsdag at udmåle straffen til den tiltalte, som også er fundet skyldig i at have været i besiddelse af en kniv på sit uddannelsessted samt besiddelse af 5,9 gram kokain med henblik på videresalg. Kokainen var fordelt i salgsposer.

Specialanklager Mads Bjerg Olesen kræver en straf på ikke under et år og tre måneders fængsel.

Selv om vidner har forklaret, at to større grupper var i konfrontation med hinanden den septembernat i 2024, er der alene rejst tiltale mod den 20-årige i sagen.

Tre andre er sigtet, men det er endnu ikke vurderet, om der vil blive rejst en straffesag mod dem.

/ritzau/

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) beklager udtalelse om, at hvis hun havde små børn, ville hun hellere have, at de røg, end at de var alene på sociale medier.

Udtalelsen faldt tirsdag på en konference om sociale platforme som Facebook og Snapchat, der fastholder børn og unges opmærksomhed ved brug af chatbots, som er et computerprogram, der simulerer menneskelig samtale.

- Jeg beklager min udtalelse om cigaretterne, skriver hun på Facebook.

- Selvfølgelig skal børn og unge ikke begynde at ryge. Og derfor skulle jeg have sagt noget andet for at understrege min pointe.

På konferencen på Christiansborg tirsdag sammenlignede Mette Frederiksen rygning og børns brug af sociale platforme, og hun forsøgte at tage et forbehold, fordi hun er fungerende statsminister, mens der forhandles om en ny regering efter valget.

- Hvis jeg ikke var fungerende statsminister, ville jeg sige, at hvis jeg havde små børn i dag, ville jeg hellere have, at de røg, end at tillade dem at være alene på sociale medier.

- Men jeg er fungerende statsminister, så det vil jeg ikke sige, sagde hun tirsdag.

Selvfølgelig skal børn ikke ryge, understreger hun. Men hun brugte formuleringen, fordi hun gerne ville fastslå en pointe over for voksne om børns brug af sociale platforme.

- I går ville jeg gerne fremprovokere, at vi voksne snart forstår, hvor udsatte vores børn er på skærmen med ordene om, at jeg hellere ville have, mine børn røg, end var alene på sociale medier, skriver hun på den sociale platform.

Mette Frederiksen har tidligere foreslået en aldersgrænse på 15 år for visse sociale platforme som TikTok og Snapchat.

I opslaget fastholder Mette Frederiksen sin kritik.

- Derfor er det mit håb, at vi som samfund vil begynde at anskue det mere kritisk, som vi har gjort det med andre skadelige produkter, vi har forbudt og reguleret gennem tiden - for eksempel rygning for børn, skriver hun.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen var tirsdag til konferencen i København, og hun sagde, at der til sommer kan blive indført nye regler for at beskytte mindreårige, når et ekspertpanel har afleveret sine anbefalinger.

Statsministeren har tidligere erkendt, at hun under valgkampen til kommunalvalget i november 2025 begik en fejl.

Hun henviste til et interview med influencer Frede Dyrnesli, hvor hun fik sagt, at en aldersgrænse på sociale platforme - nærmere bestemt TikTok i dette tilfælde - var vigtigere end stigende fødevarepriser.

- I valgkampen deltog jeg i mange interviews. Et af dem var i et format, jeg ikke havde prøvet før på sociale medier. Lidt hurtigere og skarpere. Der begik jeg en fejl om stigende fødevarepriser kontra en aldersgrænse på de sociale medier. Den har nogle af jer nævnt for mig.

- Jeg skulle have sagt, at sådan kan man ikke stille det op. For begge dele er vigtige. Det fik jeg ikke gjort i situationen. Så lad mig svare rigtigt nu: Her og nu skal danskere have styrket privatøkonomien. Det er en bunden opgave. Punktum, skrev statsministeren.

Som noget af det sidste før valget i marts stemte et flertal i Folketinget for en fødevarecheck, hvor de første udbetalinger har fundet sted.

/ritzau/

Baglandet i Dansk Folkeparti (DF) bør ikke kommentere på formand Morten Messerschmidts krav om at holde Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen ude af en regering.

Det viser en intern mail, som TV 2 har set, hvor partisekretær Erik Bjørn Møller skriver, at mediet er gået på "fisketur blandt DF'ere" for at høre til medlemmernes holdning til Messerschmidts krav.

- Lad være med at hoppe på den! Vi opfordrer til, at I ikke kommenterer, står der i mailen, der er adresseret til byrådsmedlemmer og lokalformænd i DF.

Messerschmidt gentager i øjeblikket nærmest dagligt, at Dansk Folkeparti vil trække tæppet væk under enhver regering, der har deltagelse af Moderaterne.

Det gjorde han senest igen tirsdag aften på flere sociale medier.

- Naturligvis kommer jeg ikke til at give en politisk vetoret til Lars Løkke Rasmussen, som i snart 10 år har distanceret sig fra DF.

- Hele grundlaget for partiet Moderaterne er at bekæmpe Dansk Folkeparti. Det gennemsyrer al hans politik, skrev han på Facebook.

Hvis han, som han har lovet, holder fast i at vælte enhver regering, der har Moderaterne med i den, så vil der være et politisk flertal i Folketinget imod enhver regeringskonstellation med blå partier og midterpartier som Moderaterne og De Radikale.

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet kan tilsammen mønstre 90 mandater.

Det har fået Messerschmidts kolleger til at opfordre ham til at bøje sig i forhandlingerne, der nu ledes af kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V).

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, sagde mandag, at han håber på, at Messerschmidt ændrer sit krav om ikke at lade Moderaterne være med i regering.

Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, gav mandag udtryk for, at alle partier bliver nødt til at give sig.

Samme budskab kom tirsdag fra De Konservatives Mona Juul, da hun var på vej ind til møde med Troels Lund Poulsen.

- Det kan kun lykkes, hvis vi bøjer os mod hinanden, og det satser jeg selvfølgelig på, at alle blå partier kommer til at gøre, lød det fra hende.

/ritzau/

Den pressede britiske premierminister, Keir Starmer, holdt onsdag morgen et ganske kort møde med sundhedsminister Wes Streeting.

Ministeren Streeting anses for at være en rival til posten som leder for Labour.

Streeting var ifølge britiske medier inde og ude af Downing Street nummer 10 på mindre end 20 minutter.

- Det er - for at sige det åbenlyse - et meget, meget kort møde, skriver BBC's politiske korrespondent Henry Zeffman i mediets liveblog.

Ifølge Sky News ignorerede Streeting både på vej ind og ud af premierministerkontoret spørgsmål fra journalister. Det var ifølge medier heller ikke ventet, at han ville sige noget.

Det var til gengæld ventet, at Streeting med Starmer ville diskutere den uro, der er i partiet. Men det er uklart, om han ville opfordre premierministeren til at komme med en plan om at gå af, sagde Skys politiske redaktør, Beth Rigby, til mediet inden mødet.

Over 80 parlamentsmedlemmer fra Labour har åbent opfordret Starmer til enten at gå af eller til at komme med en tidshorisont for sin afgang, skriver BBC. Derudover har fire juniorministre trukket sig.

Men støtter af Starmer mener ikke, at Streeting kan mønstre den nødvendige opbakning til med det samme at udfordre premierministeren.

Over 100 parlamentsmedlemmer fra Labour underskrev i går en erklæring, hvor de udtrykte modstand mod en formandskamp.

Og ifølge The Guardian har Streeting for nuværende sat sine ambitioner om øjeblikkeligt at kandidere åbent til posten som Labour-leder på pause.

Starmers krise er taget til, efter at Labour led stort nederlag ved lokalvalg i sidste uge.

Mødet onsdag kommer på en vigtig dag for den britiske regering.

Senere skal kong Charles nemlig holde den årlige Kongens Tale i Overhuset.

Det er her, hvor kongen formelt åbner parlamentets kommende års samling ved at læse regeringens program op.

For ikke at aflede opmærksomheden fra Charles' tale kommer Streeting ikke til at sige noget efter onsdagens møde med Starmer, erfarer BBC.

Starmer har været formand for Labour siden 2020, og den seneste tid - især efter det seneste valg - har der været intern kritik af hans lederskab.

Premierministeren står dog foreløbig fast.

- Storbritannien står i et afgørende øjeblik: at gå videre med en plan om at bygge et stærkere, smukkere land eller at gå tilbage til fortidens kaos og usikkerhed, sagde han i en udtalelse tirsdag aften.

/ritzau/

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) beklager udtalelse om, at hvis hun havde små børn, ville hun hellere have, at de røg, end at de var alene på sociale medier.

Udtalelsen faldt tirsdag på en konference om sociale platforme som Facebook og Snapchat, der fastholder børn og unges opmærksomhed ved brug af chatbots, som er et computerprogram, der simulerer menneskelig samtale.

- Jeg beklager min udtalelse om cigaretterne, skriver hun på Facebook.

- Selvfølgelig skal børn og unge ikke begynde at ryge. Og derfor skulle jeg have sagt noget andet for at understrege min pointe.

På konferencen tirsdag sammenlignede Mette Frederiksen rygning og børns brug af sociale platforme, og hun forsøgte at tage et forbehold, fordi hun er fungerende statsminister, mens der forhandles om en ny regering efter valget.

- Hvis jeg ikke var fungerende statsminister, ville jeg sige, at hvis jeg havde små børn i dag, ville jeg hellere have, at de røg, end at tillade dem at være alene på sociale medier.

- Men jeg er fungerende statsminister, så det vil jeg ikke sige, sagde hun tirsdag.

/ritzau/

En i dag 20-årig mand er i Retten på Frederiksberg blevet frifundet for en anklage om at have slået en 17-årig dreng ihjel ved en boldbane i Valby en nat i september 2024. Han er dog fundet skyldig i grov vold.

Det fremgår af skyldkendelsen, der onsdag er læst op i byretten.

Den dødelige vold fandt sted natten til den 8. september 2024, hvor to grupper tørnede sammen nær en boldbane ved Kulbanevej i Valby. Retten har fundet det bevist, at den i dag 20-årige mand var til stede som en del af en større gruppe.

Samtidig var han ifølge byretten bekendt med, at flere fra hans gruppe havde knive med til konfrontationen.

- Tiltalte må have indset, at de skulle bruges under konfrontationen, og han forholdt sig accepterende hertil, oplæser retsformanden.

Men de tre juridiske dommere og seks nævninger har derimod ikke fundet det bevist, at det var den 20-årige, som skulle have jagtet den 17-årige dreng ud på en vej, hoppet op på hans ryg, så de begge væltede ned, og herefter tildelt ham slag, spark og knivstik. Det var ellers anklagemyndighedens påstand.

Den tiltalte har afvist, at han var på stedet på gerningstidspunktet, men den forklaring har retten tilsidesat som utroværdig.

Retten på Frederiksberg ventes senere onsdag at udmåle straffen til den tiltalte, som også er fundet skyldig i at have været i besiddelse af en kniv på sit uddannelsessted samt besiddelse af 5,9 gram kokain med henblik på videresalg.

Selv om vidner har forklaret, at to større grupper var i konfrontation med hinanden den septembernat i 2024, er der alene rejst tiltale mod den 20-årige i sagen.

Tre andre er sigtet, men det er endnu ikke vurderet, om der vil blive rejst en straffesag mod dem.

/ritzau/

Den svenske regering fremlægger en krisepakke på 17,5 milliarder svenske kroner svarende til 12 milliarder danske kroner.

Det oplyser den svenske finansminister, Elisabeth Svantesson, til nyhedsbureauet TT.

Pakken er en reaktion på den globale energikrise og ventes ifølge SVT at gå til støtte til blandt andet landbruget og luftfarten.

- Vi kommer til at vende tilbage med detaljer omkring det hele, siger Svantesson til TT.

- Det handler både om husholdninger - for det er selvfølgelig vigtigt, at de kommer så uskadte igennem krisen som muligt - men også om de ramte brancher, fortsætter den svenske finansminister.

Der ventes yderligere detaljer på et pressemøde senere onsdag.

Under krigen i Mellemøsten er priserne på blandt andet benzin og flybrændstof steget kraftigt.

/ritzau/

En gruppe aktivister forsøger onsdag morgen at blokere for Mærsks hovedkvarter ved Esplanaden i København.

Det skriver Den Grønne Ungdomsbevægelse i en pressemeddelelse.

Københavns Politi skriver på meddelelsestjenesten Politi Update, at man er til stede og er i dialog med aktivisterne.

Politiet har givet aktivisterne et påbud om at forlade stedet, da det er et privat område, lyder det.

20 aktivister har ikke fulgt politiets to påbud om at forlade området. Derfor er de blevet anholdt og sigtet for ulovlig indtrængen og vil blive fjernet.

De resterende aktivister har fulgt påbuddene og opholder sig på et område, som er blevet anvist.

Aktivisterne mener, at Mærsk er med til at fragte våbendele til Israel.

Ifølge aktivisterne er der risiko for, at våbnene bruges til krigsforbrydelser, og derfor vil de have transporten stoppet. Det skriver de i pressemeddelelsen.

Det er ikke første gang, at Københavns Politi er rykket ud til demonstrationer ved Mærsks hovedkvarter.

Blandt andet måtte politiet sætte ind med tåregas og fysisk magt, da aktivister blokerede indgangen til rederiets kontorer i februar sidste år.

I maj sidste år måtte politiet også eskortere aktivister ud fra kontorer tilhørende Mærsk Tankers. Selskabet er ejet af A.P. Møller Holding.

Aktivisterne skriver i deres pressemeddelelse onsdag, at de ikke har tænkt sig at opgive deres blokade, og at politiet er mødt talstærkt op.

I meddelelsen lyder det, at der er mødt 100 aktivister op.

På Politi Update skriver politiet ikke, hvor mange aktivister, der menes at være til stede.

/ritzau/

Baglandet i Dansk Folkeparti (DF) bør ikke kommentere på formand Morten Messerschmidts krav om at holde Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen ude af en regering.

Det viser en intern mail, som TV 2 har set, hvor partisekretær Erik Bjørn Møller skriver, at mediet er gået på "fisketur blandt DF'ere" for at høre til medlemmernes holdning til Messerschmidts krav.

- Lad være med at hoppe på den! Vi opfordrer til, at I ikke kommenterer, står der i mailen, der er adresseret til byrådsmedlemmer og lokalformænd i DF.

Messerschmidt gentager i øjeblikket nærmest dagligt, at Dansk Folkeparti vil trække tæppet væk under enhver regering, der har deltagelse af Moderaterne.

Det gjorde han senest igen tirsdag aften på flere sociale medier.

- Naturligvis kommer jeg ikke til at give en politisk vetoret til Lars Løkke Rasmussen, som i snart 10 år har distanceret sig fra DF.

- Hele grundlaget for partiet Moderaterne er at bekæmpe Dansk Folkeparti. Det gennemsyrer al hans politik, skrev han på Facebook.

/ritzau/