USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, takker læger og sygeplejersker, som - ifølge ham - har givet udtryk for, at de gerne vil bidrage til USA's mission med at sende et hospitalsskib til Grønland.

Landry skriver på X om de sundhedsansattes interesse i projektet.

- Jeg vil gerne takke alle de læger, sygeplejersker og sundhedsudbydere, som har henvendt sig med interesse for at donere medicinske ydelser til denne mission.

- Når vi har alt på plads, vil vi elske at byde velkommen til alle dem, der er interesserede i at hjælpe, skriver Jeff Landry.

Ud over at være udpeget til særlig udsending til Grønland er Jeff Landry guvernør i delstaten Louisiana.

Natten til søndag dansk tid meddelte USA's præsident, Donald Trump, at den amerikanske administration vil sende et hospitalsskib til Grønland.

- Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der.

- Det er på vej!, skrev Trump.

Men planerne om hospitalsskibet fik en lunken modtagelse af både den danske og grønlandske regering.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, skrev søndag eftermiddag på Facebook, at "det bliver et nej tak herfra" til USA's hospitalsskib.

Tidligere på dagen sagde forsvarsminister Troels Lund-Poulsen (V) til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understregede derudover, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

USA's præsident skrev om skibet på det sociale medie Truth Social. Her var hans tekst ledsaget af et et AI-generet billede af et hospitalsskib med påskriften USNS "Mercy".

Et amerikansk hospitalsskib med dette navn findes i virkeligheden og bliver ifølge det maritime medie gCaptain aktuelt vedligeholdt på et værft i den amerikanske delstat Alabama.

/ritzau/

Et globalt kapløb om ny teknologi er i gang.

Stater som Rusland, Iran og særligt Kina har ambitioner om at blive førende inden for teknologier, der kan have en omvæltende betydning for samfundet.

Det fortæller Karen Lund Petersen.

Hun er chef i Center for Analyse og Outreach i Politiets Efterretningstjeneste (PET), der mandag lancerer kampagnen "Sikker Innovation".

Små og nye virksomheder og forskningsmiljøer i Danmark, der arbejder med blandt andet kvanteteknologi, kunstig intelligens og bioteknologier, er attraktive mål for fremmede staters spionage eller det, som PET kalder uønsket videnoverførsel.

- Teknologierne kan ikke alene have positiv effekt for vores velstand og velfærd, de kan også bruges i udviklingen af nye våben og opbygningen af vores militære kapacitet.

- Hvis fremmede stater får fingre i den her teknologi, kan den blive misbrugt, og det er vi ikke interesseret i, siger Karen Lund Petersen.

Kampagnen er udarbejdet i samarbejde med Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv og Styrelsen for Samfundssikkerhed.

PET peger på, at der i øjeblikket investeres i startupvirksomheder og såkaldte innovationsmiljøer, hvor forskere og iværksættere udvikler ny eftertragtet teknologi.

- Vi vil gerne sikre os, at man har opmærksomhed på det her problem og allerede fra starten tænker sikkerhed ind i sit design, siger Karen Lund Petersen.

Det er ifølge chef for samfundssikkerhed og beredskab i DI Rasmus Anderskouv naturligt, at man i etableringen af nye virksomheder ikke har samme grundlag for og erfaring med at arbejde med sikkerhed.

- Det er noget af det, som kampagnen skal kunne. At øge opmærksomheden i virksomheder, hos ledere og medarbejdere, hvor der kan være en risiko for, at man bliver kompromitteret eller udsat for hændelser, siger han.

Langt de fleste virksomheder bør lave en analyse af sårbarheden over for cyberangreb og udvikle en beredskabsplan, lyder det fra DI-chefen.

Rasmus Anderskouv kalder samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder for en milepæl.

- Det er helt afgørende i opbygningen af det samlede beredskab, at vi i sektorerne kommer tættere på hinanden.

- Vi er dybt afhængige af den viden, som myndigheder og tjenester har. Og de er dybt afhængige af at forstå, hvordan erhvervslivet fungerer, siger han.

Kampagnen består af udendørs reklamer i de større danske byer, digital annoncering og rådgivningsmateriale på PET's hjemmeside.

/ritzau/

Filmen "One Battle After Another" vinder en Bafta-pris i hovedkategorien Bedste Film ved den britiske prisuddeling, der finder sted søndag aften i London.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filmen lå inden prisuddelingen i spidsen med 14 nomineringer. Den har vundet i seks af kategorierne.

Det er instruktør Paul Thomas Anderson, der tager imod prisen, som overrækkes af skuespiller Glenn Close.

Fra scenen kalder Anderson prisen en "enorm ære".

- Lad os blive ved med at lave film uden frygt, slutter han med at sige.

"One Battle After Another" har Leonardo DiCaprio i hovedrollen som den tidligere revolutionære Bob Ferguson, der er gået under jorden for at beskytte sin familie.

Men da en gammel fjende dukker op efter 16 år i skjul, må han søge hjælp hos en gruppe af tidligere revolutionære for at redde sin datter.

Bafta-priserne for Bedste Mandlige Hovedrolle og Bedste Kvindelige Hovedrolle går til henholdsvis Robert Aramayo for filmen "I Swear" og til Jessie Buckley for filmen "Hamnet".

/ritzau/

USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, takker læger og sygeplejersker, som - ifølge ham - har givet udtryk for, at de gerne vil bidrage til USA's mission med at sende et hospitalsskib til Grønland.

Landry skriver på X om de sundhedsansattes interesse i projektet.

- Jeg vil gerne takke alle de læger, sygeplejersker og sundhedsudbydere, som har henvendt sig med interesse for at donere medicinske ydelser til denne mission.

- Når vi har alt på plads, vil vi elske at byde velkommen til alle dem, der er interesserede i at hjælpe, skriver Jeff Landry.

Ud over at være udpeget til særlig udsending til Grønland er Jeff Landry guvernør i delstaten Louisiana.

Natten til søndag dansk tid meddelte USA's præsident, Donald Trump, at den amerikanske administration vil sende et hospitalsskib til Grønland.

- Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der.

- Det er på vej!, skrev Trump.

Men planerne om hospitalsskibet fik en lunken modtagelse af både den danske og grønlandske regering.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, skrev søndag eftermiddag på Facebook, at "det bliver et nej tak herfra" til USA's hospitalsskib.

/ritzau/

Repræsentanter for Iran og USA skal mødes til forhandlinger om en atomaftale torsdag i Genève i Schweiz.

Det bekræfter Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, ifølge Reuters.

Oman har mæglet i forhandlingerne mellem Iran og USA.

De to lande mødtes også tidligere denne uge i Schweiz for at forhandle om en aftale, men uden et konkret resultat.

Mens en aftale om Irans atomprogram foreløbigt er udeblevet, er spændingerne mellem de to lande steget, og USA har oprustet militært i Mellemøsten med krigsskibe og -fly.

Tidligere søndag understregede Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et interview med den amerikanske tv-station CBS, at Iran har ret til at forsvare sig, hvis landet skulle blive angrebet.

- Hvis USA angriber os, har vi enhver ret til at forsvare os selv, sagde den iranske udenrigsminister.

Men Abbas Araghchi sagde også, at "der er en god chance for at få en diplomatisk løsning".

Lignende toner kommer fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian. På det sociale medie X skriver han, at forhandlingerne med USA har virket lovende.

- De seneste forhandlinger omfattede udveksling af praktiske forslag og gav opmuntrende signaler.

- Vi fortsætter dog med nøje at overvåge USA's handlinger og har gjort alle nødvendige forberedelser til ethvert muligt scenarie, skriver Pezeshkian.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange de seneste måneder truet med at gribe militær ind over for Iran.

Først advarede han om, at det ville få konsekvenser, hvis demonstranter, der gik på gaden mod styret i december og januar, blev udsat for vold af de iranske myndigheder.

Siden har Trump truet med at angribe Iran, hvis ikke landet går med til en aftale om landets atomprogram, som USA vil have begrænset.

Meldingen om endnu et planlagt forhandlingsmøde mellem USA og Iran kommer, samtidig med at studerende i weekenden har genoptaget demonstrationerne i Iran.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har både regimekritikere og støtter af det iranske præstestyret demonstreret søndag.

/ritzau/

Repræsentanter for Iran og USA skal mødes til forhandlinger om en atomaftale torsdag i Genève i Schweiz.

Det bekræfter Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, ifølge Reuters.

Oman har mæglet i forhandlingerne mellem Iran og USA.

De to lande mødtes også tidligere denne uge i Schweiz for at forhandle om en aftale, men uden et konkret resultat.

Mens en aftale om Irans atomprogram foreløbigt er udeblevet, er spændingerne mellem de to lande steget, og USA har oprustet militært i Mellemøsten med krigsskibe og -fly.

Tidligere søndag understregede Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et interview med den amerikanske tv-station CBS, at Iran har ret til at forsvare sig, hvis landet skulle blive angrebet.

- Hvis USA angriber os, har vi enhver ret til at forsvare os selv, sagde den iranske udenrigsminister.

Men Abbas Araghchi sagde også, at "der er en god chance for at få en diplomatisk løsning".

/ritzau/

Den Putin-kritiske danskproducerede dokumentar "Mr. Nobody mod Putin" får en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.

Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.

Prisen blev overrakt af den italienske skuespiller og model Monica Bellucci.

I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.

Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Dokumentaren følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Ved uddelingen af Bafta-priserne siger David Borenstein, som har instrueret filmen sammen med Talankin, at han gerne vil takke "mr. Nobody selv - Pavel Talankin".

- For to år siden var han skolelærer. Nu står han her som Bafta-vinder, siger Borenstein ifølge BBC.

David Borenstein takker Talankin for hans mod til "at ofre hele sit liv" for at smugle videomateriale ud af Rusland og tilføjer, at der er brug for "flere mr. Nobodies".

"Mr. Nobody mod Putin" er produceret af danske Helle Faber for Made in Copenhagen i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.

Det samme er den danske filmfotograf Dan Laustsen for sit arbejde på Guillermo del Toros genindspilning af Mary Shelleys gyser "Frankenstein".

Laustsen misser til gengæld en britisk Bafta-pris søndag aften. Prisen for Bedste Fotografering går i stedet til Michael Bauman for filmen "One Battle After Another".

Dan Laustsen har også tidligere været nomineret til en Oscar for "The Shape of Water" og "Nightmare Alley".

Bafta er den største britiske filmpris og uddeles af det britiske film- og tv-akademi. Den første uddeling fandt sted i 1949.

Film skal tilmeldes, ligesom der skal betales et tilmeldingsgebyr.

Det er branchen selv, som vælger de nominerede. Det er organisationens medlemmer, som stemmer på, hvem de mener, skal have mulighed for at løbe med statuetterne.

Man kan søge om at blive medlem af Bafta, hvis man arbejder inden for film-, tv- eller spilbranchen i Storbritannien.

Bafta-priserne kan give et fingerpeg om, hvem der kan løbe med de store skuespilpriser ved uddelingen af Oscar i USA til marts.

Ifølge BBC er alle Baftas skuespillervindere de seneste to år siden gået videre til at få succes i deres kategorier ved oscaruddelingen.

13 af de seneste 15 vindere af prisen for bedste mandlige hovedrolle ved Bafta er ifølge BBC også endt med at gentage succesen ved Oscar, ligesom 10 af de seneste 12 Bafta-vindere for bedste kvindelige hovedrolle har gjort det samme.

/ritzau/

Den Putin-kritiske danskproducerede dokumentar "Mr. Nobody mod Putin" får en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.

Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.

Prisen blev overrakt af den italienske skuespiller og model Monica Bellucci.

I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.

Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Dokumentaren følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Ved uddelingen af Bafta-priserne siger David Borenstein, som har instrueret filmen sammen med Talankin, at han gerne vil takke "mr. Nobody selv - Pavel Talankin".

- For to år siden var han skolelærer. Nu står han her som Bafta-vinder, siger Borenstein ifølge BBC.

David Borenstein takker Talankin for hans mod til "at ofre hele sit liv" for at smugle videomateriale ud af Rusland og tilføjer, at der er brug for "flere mr. Nobodies".

"Mr. Nobody mod Putin" er produceret af danske Helle Faber for Made in Copenhagen i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.

Bafta er den største britiske filmpris og uddeles af det britiske film- og tv-akademi. Den første uddeling fandt sted i 1949.

Film skal tilmeldes, ligesom der skal betales et tilmeldingsgebyr.

Det er branchen selv, som vælger de nominerede. Det er organisationens medlemmer, som stemmer på, hvem de mener, skal have mulighed for at løbe med statuetterne.

Man kan søge om at blive medlem af Bafta, hvis man arbejder inden for film-, tv- eller spilbranchen i Storbritannien.

Bafta-priserne kan give et fingerpeg om, hvem der kan løbe med de store skuespilpriser ved uddelingen af Oscar i USA til marts.

Ifølge BBC er alle Baftas skuespillervindere de seneste to år siden gået videre til at få succes i deres kategorier ved oscaruddelingen.

13 af de seneste 15 vindere af prisen for bedste mandlige hovedrolle ved Bafta er ifølge BBC også endt med at gentage succesen ved Oscar, ligesom 10 af de seneste 12 Bafta-vindere for bedste kvindelige hovedrolle har gjort det samme.

/ritzau/

Alle gader, motorveje og broer i New York City bliver lukket for al unødig trafik fra søndag aften klokken 21 lokal tid til mandag klokken 12.

Årsagen er et voldsomt snevejr, som ventes at trække ind over den amerikanske millionby, og som har fået myndighederne i New York til at erklære undtagelsestilstand.

Det fortæller New Yorks borgmester, Zohran Mamdani, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kun udkørsel, der er strengt nødvendig, er tilladt i tidsrummet. Dette omfatter blandt andet ambulancetjenester, politiet, brandvæsnet og deres ansatte.

- Vi beder alle newyorkere om at undgå al ikke-essentiel transport, siger Zohran Mamdani.

- New York har ikke stået over for en snestorm af dette omfang det seneste årti, fortsætter han.

Ifølge det amerikanske medie CBS News er flere end 35 millioner mennesker omfattet af snestormvarsler, der er udsendt for en række delstater på østkysten - herunder delstaten New York, hvor New York City ligger.

Storbyen har klargjort 700 saltspredere og har udstyret mere end 2000 skraldebiler med sneplove, så vejene kan blive ryddet.

Men byen kunne godt bruge mere mandskab til at rydde sne.

- Du kan også blive nød-snerydder, siger Zohran Mamdani henvendt til New Yorks indbyggere på pressemødet ifølge CBS News.

Det er første gang i ni år, at sådan et varsel udsendes for storbyen, som ventes at få mellem 30 og 45 centimeter sne.

Snevejret ventes generelt at gøre udrejse tæt på umuligt i de berørte områder på den amerikanske østkyst, oplyser USA's meteorologiske institut, National Weather Service.

I slutningen af januar var New York og flere delstater i det sydøstlige USA også ramt af voldsomt vintervejr.

I New York City var det især lave temperaturer ned til minus ti grader, der skabte problemer.

/ritzau/

Den Putin-kritiske danskproducerede dokumentar "Mr. Nobody mod Putin" får en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.

Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.

I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.

Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Dokumentaren følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Ved uddelingen af Bafta-priserne siger David Borenstein, som har instrueret filmen sammen med Talankin, at han gerne vil takke "mr. Nobody selv - Pavel Talankin".

- For to år siden var han skolelærer. Nu står han her som Bafta-vinder, siger Borenstein ifølge BBC.

David Borenstein takker Talankin for hans mod til "at ofre hele sit liv" for at smugle videomateriale ud af Rusland og tilføjer, at der er brug for "flere mr. Nobodies".

"Mr. Nobody mod Putin" er produceret af danske Helle Faber for Made in Copenhagen i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.

Bafta er den største britiske filmpris og uddeles af det britiske film- og tv-akademi. Den første uddeling fandt sted i 1949.

Film skal tilmeldes, ligesom der skal betales et tilmeldingsgebyr.

Det er branchen selv, som vælger de nominerede. Det er organisationens medlemmer, som stemmer på, hvem de mener, skal have mulighed for at løbe med statuetterne.

Man kan søge om at blive medlem af Bafta, hvis man arbejder inden for film-, tv- eller spilbranchen i Storbritannien.

/ritzau/

Alle gader, motorveje og broer i New York City bliver lukket for al unødig trafik fra søndag aften klokken 21 lokal tid til mandag klokken 12.

Årsagen er et voldsomt snevejr, som ventes at trække ind over den amerikanske millionby, og som har fået myndighederne i New York til at erklære undtagelsestilstand.

Det fortæller New Yorks borgmester, Zohran Mamdani, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kun udkørsel, der er strengt nødvendig, er tilladt i tidsrummet. Dette omfatter blandt andet ambulancetjenester, politiet, brandvæsnet og deres ansatte.

- Vi beder alle newyorkere om at undgå al ikke-essentiel transport, siger Zohran Mamdani.

- New York har ikke stået overfor en snestorm af dette omfang det seneste årti, fortsætter han.

Ifølge AFP forventes der at falde 30 centimeter sne eller mere på den amerikanske østkyst i forbindelse med snestormen.

/ritzau/

Den Putin-kritiske danskproducerede dokumentar "Mr. Nobody mod Putin" får en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.

Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.

I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.

Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Dokumentaren følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Ved uddelingen af Bafta-priserne siger David Borenstein, som har instrueret filmen sammen med Talankin, at han gerne vil takke "mr. Nobody selv - Pavel Talankin".

- For to år siden var han skolelærer. Nu står han her som Bafta-vinder, siger Borenstein ifølge BBC.

"Mr. Nobody mod Putin" er produceret af danske Helle Faber for Made in Copenhagen i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.

/ritzau/

USA skal holde fast i den handelsaftale, som landet har indgået med EU, og som blev forhandlet sidste år som en konsekvens af præsident Donald Trumps forhøjelse af de amerikanske toldsatser.

Det siger EU-Kommissionen ifølge Reuters i en udtalelse søndag.

Udmeldingen kommer, efter at USA's højesteret fredag erklærede Trumps øgede toldsatser for ulovlige, hvilket fik Trump til at annoncere en ny global told på ti procent, som lørdag blev hævet til 15 procent.

- Den nuværende situation bidrager ikke til "retfærdig, balanceret og gensidigt fordelagtig" transatlantisk handel og investering, som begge parter er blevet enige om, skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen henviser til indholdet i handelsaftalen mellem EU og USA.

- En aftale er en aftale, lyder det videre.

Handelsaftalen mellem EU og USA fastsatte en told på 15 procent på de fleste varer, der eksporteres fra EU til det amerikanske marked.

Enkelte varegrupper såsom stål blev pålagt højere told, mens tolden blev fjernet på blandt andet fly og reservedele.

EU fjernede samtidig importtolden på de fleste amerikanske varer og trak sine trusler om højere told på produkter fra USA tilbage.

- Især skal EU-produkter fortsat drage fordel af den mest konkurrencedygtige behandling uden nogen forhøjelser af toldsatserne, der overstiger det klare og altomfattende loft, som tidligere er blevet aftalt, skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen tilføjer, at uforudsigelighed i toldpolitikken er forstyrrende og undergraver tilliden på de globale markeder.

EU's handelskommissær, Maros Sefcovic, diskuterede lørdag sagen med USA's forhandler på handelsområdet Jamieson Greer og den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick.

Da den amerikanske præsident 2. april sidste år indførte straftold med varierende satser, skete det med henvisning til loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet med henblik på håndtering af nationale nødsituationer, men ifølge USA's højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden, da han mente, at USA's handelsunderskud til en lang række lande udgjorde en nødsituation.

EU-landene blev dengang ramt af 20 procent told, mens varer fra flere andre lande blev pålagt højere toldsatser.

Blandt andet blev tolden på varer fra Kina 2. april 2025 hævet til 34 procent for senere at overstige 100 procent.

/ritzau/

En 57-årig mand er død efter en færdselsulykke på Nykøbingvej, der ligger nord for Hagested i Holbæk Kommune.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

De pårørende er underrettet, oplyser vagtchef Lars Galasz til Ritzau.

Ulykken skete søndag klokken 14.11, hvor to biler kørte frontalt sammen.

Den afdøde mand var fører af den ene bil.

Yderligere to personer er kommet til skade i forbindelse med ulykken. De er bragt til Holbæk Sygehus.

Deres tilstand er ikke alvorlig, siger vagtchefen.

De tilskadekomne kørte sammen i den anden bil.

Ifølge vagtchefen var det kun de to tilskadekomne og den afdøde, der var involveret i ulykken.

Politiet er ved at undersøge, hvorfor ulykken skete.

- Det er en ret lige vej, så vi har en bilinspektør på stedet, som har sendt en drone i luften for at filme området, og så skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået.

- Vi har fået en melding fra et vidne om, at den ene bil kørte en smule usikkert ved uheldet, men vi kender ikke årsagen til det, siger Lars Galasz.

Politiet har fået oplyst, at det var den afdøde mand, der kørte usikkert.

Vejen er spærret, mens bilinspektøren arbejder på stedet.

Ifølge vagtchefen kan der gå en times tid, før vejen åbner igen.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, der på baggrund af undersøgelser af køretøjer og ulykkessted kan hjælpe til at belyse omstændigheder ved ulykker.

Det kan for eksempel være oplysninger om køretøjers hastighed eller eventuelle fejl på køretøjer.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der er mulighed for omkørsel via Mårsø eller Hagesholmvej.

/ritzau/

Det amerikanske hospitalsskib USNS "Mercy", der ifølge USA's præsident, Donald Trump, skal sendes til Grønland, bliver for tiden vedligeholdt på et værft i byen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Skibet ankom til skibsværftet Alabama Shipyard i juli 2025, hvor det ifølge det maritime medie gCaptain skal vedligeholdes i ét år.

Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid på det sociale medie Truth Social, at USA vil sende et hospitalsskib til Grønland.

Opslaget var ledsaget af et AI-generet billede af et skib, hvorpå der stod USNS "Mercy".

Også USA's andet hospitalsskib i Mercy-klassen, der hedder USNS "Comfort", er under vedligeholdelse på skibsværftet Alabama Shipyard.

Her ankom det i begyndelsen af året og skal efter planen være under vedligeholdelse frem til slutningen af april.

Det fremgår af en kontrakt på det amerikanske forsvarsministeriums hjemmeside.

I slutningen af januar lagde skibsværftet Alabama Shipyard et billede op på det sociale medie Facebook, hvor man kunne se begge skibe i havnen ved Mobile i Alabama.

Det er ifølge skibsværftet første gang i 30 år, at de to hospitalsskibe ligger side om side.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har søndag udtalt, at Grønland ikke har lyst til at modtage et amerikansk hospitalsskib.

- Det bliver et nej tak herfra. Præsident Trumps idé om at sende et amerikansk hospitalsskib her til Grønland er noteret. Men vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor behandling er gratis for borgerne, skriver han på Facebook.

Både USNS "Mercy" og "Comfort" har været flittigt brugt til at yde humanitær hjælp forskellige steder i verden.

USNS "Mercy" var i 2024 for eksempel i Mikronesien, mens USNS "Comfort" i 2021 lå til kaj i New York for at hjælpe med at behandle patienter med covid-19.

/ritzau/

USA skal holde fast i den handelsaftale, som landet har indgået med EU, og som blev forhandlet sidste år som en konsekvens af præsident Donald Trumps forhøjelse af de amerikanske toldsatser.

Det siger EU-Kommissionen ifølge Reuters i en udtalelse søndag.

Udmeldingen kommer, efter at USA's højesteret fredag erklærede Trumps øgede toldsatser for ulovlige, hvilket fik Trump til at annoncere en ny global told på ti procent, som lørdag blev hævet til 15 procent.

- Den nuværende situation bidrager ikke til "retfærdig, balanceret og gensidigt fordelagtig" transatlantisk handel og investering, som begge parter er blevet enige om, skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen henviser til indholdet i handelsaftalen mellem EU og USA.

- En aftale er en aftale, lyder det videre.

Handelsaftalen mellem EU og USA fastsatte en told på 15 procent på de fleste varer, der eksporteres fra EU til det amerikanske marked.

Enkelte varegrupper såsom stål blev pålagt højere told, mens tolden blev fjernet på blandt andet fly og reservedele.

EU fjernede samtidig importtolden på de fleste amerikanske varer.

/ritzau/