Den demokratiske senator Mark Kelly overvejer at stille op til præsidentvalget i USA i 2028.

Det fortæller den 61-årige senator fra delstaten Arizona til det britiske medie BBC.

- Det er en alvorlig beslutning. Jeg har bare ikke truffet den endnu, siger Mark Kelly til BBC.

Demokraten overvejer at stille op til præsidentposten, "fordi vi befinder os i meget udfordrende tider", fortæller han.

Mark Kelly er tidligere astronaut og pensioneret flådekaptajn.

I øjeblikket kæmper han en personlig kamp mod præsident Donald Trumps administration, efter at han i efteråret mindede militæransatte om, at de har ret til ikke at adlyde ulovlige ordrer.

Det skete i en video sammen med fem andre amerikanske lovgivere med en fortid i militæret eller amerikanske eftertjenester.

De nævnte ingen eksempler, men det hang i luften, at påmindelsen var møntet på USA's angreb på påståede narkobåde i Caribien.

Donald Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at sådanne udtalelser skulle straffes med døden.

Mark Kelly fortæller til BBC, at han og hustruen, Gabrielle Giffords, har modtaget mange dødstrusler efter Trumps kommentar.

- Vi får dem på ugentlig basis nu. Vi har været nødt til at få sikkerhedsfolk til at beskytte os 24 timer i døgnet, siger Mark Kelly.

- Donald Trump er så hensynsløs i det, han siger. Der er folk derude, som reagerer på det, han siger - og folk, der lytter til ham.

Det amerikanske forsvarsministerium har forsøgt at fratage Mark Kelly den militære rang som kaptajn og hans pension, men en storjury har afvist at rejse tiltale imod ham.

Kelly forventer, at Donald Trump vil tage retlige skridt mod ham, men han vil kæmpe imod.

- Det her stopper ikke ved, at jeg forsvinder. Jeg vil fortsætte med at kæmpe imod det, også selv hvis det går hele vejen til USA's højesteret, siger demokraten til BBC.

Mark Kelly blev i 1996 tilknyttet den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa. Han deltog i alt i fire rumekspeditioner og har tilbragt mere end 50 dage i rummet. Han stoppede hos Nasa i 2011.

Ud over Mark Kelly overvejer den tidligere demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris ifølge BBC at stille op til valget i 2028. Det sagde hun i oktober til mediet.

Samme overvejelser har Californiens guvernør, Gavin Newsom, skriver BBC.

Donald Trump er i øjeblikket i gang med sin anden periode som USA's præsident.

Selv om den 22. tilføjelse til den amerikanske forfatning forbyder en præsident at blive valgt til posten mere end to gange, så har Trump ikke afvist muligheden.

/ritzau/

Den demokratiske senator Mark Kelly overvejer at stille op til præsidentvalget i USA i 2028.

Det fortæller den 61-årige senator fra delstaten Arizona til det britiske medie BBC.

- Det er en alvorlig beslutning. Jeg har bare ikke truffet den endnu, siger Mark Kelly til BBC.

Demokraten overvejer at stille op til præsidentposten, "fordi vi befinder os i meget udfordrende tider", fortæller han.

Mark Kelly er tidligere astronaut og pensioneret flådekaptajn.

I øjeblikket kæmper han en personlig kamp mod præsident Donald Trumps administration, efter at han i efteråret mindede militæransatte om, at de har ret til ikke at adlyde ulovlige ordrer.

Det skete i en video sammen med fem andre amerikanske lovgivere med en fortid i militæret eller amerikanske eftertjenester.

De nævnte ingen eksempler, men det hang i luften, at påmindelsen var møntet på USA's angreb på påståede narkobåde i Caribien.

Donald Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at sådanne udtalelser skulle straffes med døden.

Mark Kelly fortæller til BBC, at han og hustruen, Gabrielle Giffords, har modtaget mange dødstrusler efter Trumps kommentar.

- Vi får dem på ugentlig basis nu. Vi har været nødt til at få sikkerhedsfolk til at beskytte os 24 timer i døgnet, siger Mark Kelly.

- Donald Trump er så hensynsløs i det, han siger. Der er folk derude, som reagerer på det, han siger - og folk, der lytter til ham.

Det amerikanske forsvarsministerium har forsøgt at fratage Mark Kelly den militære rang som kaptajn og hans pension, men en storjury har afvist at rejse tiltale imod ham.

Kelly forventer, at Donald Trump vil tage retlige skridt mod ham, men han vil kæmpe imod.

- Det her stopper ikke ved, at jeg forsvinder. Jeg vil fortsætte med at kæmpe imod det, også selv hvis det går hele vejen til USA's højesteret, siger demokraten til BBC.

/ritzau/

Den amerikanske delstat New Mexico iværksætter en undersøgelse af, hvad der skete på Zorro Ranch, der var ejet af den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein.

Det står klart efter et enstemmigt flertal for lovforslaget i Repræsentanternes Hus i New Mexico.

Flere civile søgsmål har beskyldt Epstein for seksuelle overgreb på mindreårige piger på ranchen, som han købte i 1993.

Ranchen var lokalt kendt som "playboy-ranchen". Den tidligste anklage mod Epstein på ranchen skal have været mod en 16-årig pige i 1996.

Han blev aldrig sigtet for de påståede forbrydelser, før han blev erklæret død i fængslet i 2019, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og overgreb.

Et tværpolitisk udvalg vil indsamle vidneudsagn fra ofre for påståede seksuelle overgreb på ranchen, der ligger omkring 48 kilometer syd for New Mexicos hovedstad, Santa Fé.

Kommissionen skal bestå af fire politikere, der skal identificere gæster på Zorro Ranch og embedsmænd, der muligvis vidste, hvad der foregik, eller deltog i det påståede misbrug på den 7600 hektar store ejendom.

Tidligere i år offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af Epstein-dokumenter, der kaster nyt lys over, hvad der skete på Zorro Ranch.

Et dokument viser blandt andet, at Epstein fløj såkaldte massører ind og hyrede lokale massører til at arbejde der.

Afdøde Virginia Giuffre, der udgav en bog posthumt sidste år, har fortalt, at en "massage" betød et seksuelt møde.

Dokumenterne afslører forbindelser mellem Epstein og to tidligere demokratiske guvernører samt en justitsminister i New Mexico.

Kommissionen vil fremlægge foreløbige resultater i juli og en endelig rapport inden årets udgang.

- Han gjorde stort set alt, hvad han ville i den her delstat, uden at nogen stillede ham til ansvar overhovedet, siger Andrea Romero, der er en demokratisk repræsentant i delstaten.

Vidneudsagn til kommissionen kan bruges under fremtidige retsforfølgelser, siger hun.

Advokaten Sigrid McCawley, hvis advokatfirma har repræsenteret hundredvis af Epstein-ofre, roser initiativet.

Hun siger, at Zorro Ranch er blevet overset i føderale undersøgelser, der har fokuseret på Epsteins caribiske ø og rækkehus i New York.

- Mange af ofrene havde oplevelser i New Mexico, og som vi har lært, var der lokale politikere og andre mennesker, der var klar over, hvad der skete i New Mexico, siger McCawley.

Blandt dem var Virginia Giuffre, som har sagt, at hun blev udsat for overgreb mange gange på ranchen.

USA's forbundspoliti, FBI, afviser nyhedsbureauet Reuters' anmodning om en kommentar.

/ritzau/Reuters

I mange norske og danske familier er de menneskelige tab for længst konstateret efter katastrofen på færgen "Scandinavian Star".

Efterhånden er det næsten 36 år siden, at færgen blev hærget af to påsatte brande, mens den var på vej fra Oslo til Frederikshavn.

Resultatet var, at 159 mennesker mistede livet i nattemørket.

Gennem årene har flere rapporter og en stribe journalistiske produktioner beskæftiget sig med dødsbranden, og den ene minister efter den anden har afgivet svar.

Nu er spørgsmålet om myndighedernes ansvar rykket ind i et retslokale.

Tre dommere i Næstved skal vurdere den juridiske konsekvens af de svigt, som Søfartsstyrelsen ifølge tidligere rapporter har gjort sig skyldig i.

Første retsmøde finder sted tirsdag.

47 personer har stævnet Søfartsstyrelsen i sagen. Nogle er pårørende til omkomne, mens andre overlevede mareridtet på havet 7. april 1990.

Men statens advokater hævder, at de er alt for sent ude. Kravet om godtgørelse er forældet, skriver de i et såkaldt påstandsdokument, som retten har givet aktindsigt i.

En af sagsøgerne er Mike Axdal fra Korsør. Sammen med sin bror og sin far var han med på sejladsen. Han mistede dem begge.

- Det er én pind ud af flere, men det er en vigtig pind, siger han om retssagen.

- Altså om danske myndigheder opførte sig utilstedeligt og rent ud sagt har pisset på menneskerettighederne, siger han.

Kravet er erstatning på 450.000 kroner til hver af sagsøgerne.

Katastrofen indtraf, bare en uges tid efter at færgen i al hast var blevet indsat på ruten.

Inden da lå "Scandinavian Star" ved kaj i Frederikshavn.

Søfartsstyrelsen havde pligt til at gennemføre en såkaldt havnestatskontrol, fastslog en ekspertgruppe nedsat af Erhvervsministeriet i 2022.

Men det skete ikke.

Var styrelsens inspektører gået om bord, ville de have opdaget flere kritisable forhold. For eksempel at den nyansatte besætning ikke havde gennemført en brandøvelse.

Helt tilbage i 1991 skrev et fælles nordisk granskningsudvalg, at en kontrol ville have afsløret blandt andet "besætningens inkompetence", når det gjaldt vigtige sikkerhedsmæssige funktioner.

Et kontrolbesøg ville ikke have forhindret sejladsen og ildspåsættelserne.

"Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer," fastslog en uvildig taskforce i 2024.

I sagen hævder sagsøgerne, at Søfartsstyrelsen skal dømmes for at have krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Først og fremmest gælder det den artikel i konventionen, som beskytter borgernes ret til liv.

Men Søfartsstyrelsen vil frifindes. Den erklærer sig uenig med konklusionen i den førnævnte rapport fra 2022 om pligten til at udføre havnestatskontrol, før færgen sejlede med passagerer.

Rapporten baserer sig på "efterrationaliseringer", hedder det kritisk.

Og selv hvis der havde været gennemført en kontrol, ville den ikke have ført til, at "brandforsøget var afværget, eller at brandens konsekvenser havde været væsentligt mindre alvorlige".

I øvrigt er det slet ikke bevist, at Søfartsstyrelsen vidste, at færgen var gået i rute, skriver advokaterne.

Og endelig fremstår kravet om de 450.000 kroner "under hensyn til karakteren af de påståede krænkelser åbenbart forkert", hedder det.

/ritzau/

Den demokratiske senator Mark Kelly overvejer at stille op til præsidentvalget i USA i 2028.

Det fortæller den 61-årige senator fra delstaten Arizona til det britiske medie BBC.

- Det er en alvorlig beslutning. Jeg har bare ikke truffet den endnu, siger Mark Kelly til BBC.

Demokraten overvejer at stille op til præsidentposten, "fordi vi befinder os i meget udfordrende tider", fortæller han.

Mark Kelly er tidligere astronaut og pensioneret flådekaptajn.

I øjeblikket kæmper han en personlig kamp mod præsident Donald Trumps administration, efter at han i efteråret i en video mindede militæransatte om, at de har ret til ikke at adlyde ulovlige ordrer.

Kelly nævnte ingen eksempler, men det hang i luften, at påmindelsen var møntet på USA's angreb på mistænkte narkobåde i Caribien.

Donald Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at sådanne udtalelser skulle straffes med døden.

Mark Kelly fortæller til BBC, at han og hustruen, Gabrielle Giffords, har modtaget mange dødstrusler efter Trumps kommentar.

- Vi får dem på ugentlig basis nu. Vi har været nødt til at få sikkerhedsfolk til at beskytte os 24 timer i døgnet, siger Mark Kelly.

/ritzau/

Den tidligere præsidentkandidat for Demokraterne Hillary Clinton beskylder USA's præsident Donald Trumps administration for at dække over sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

- Få dokumenterne frem i lyset. De trækker tiden ud, siger Hillary Clinton i et interview med BBC.

USA's justitsministerium offentliggjorde for nylig den seneste samling af de såkaldte Epstein-dokumenter, som indeholdt flere end tre millioner dokumenter, videoer og fotos, som er relateret til efterforskningen af Epstein.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Justitsministeriet siger, at det har frigivet alle de dokumenter, som myndigheden er blevet pålagt at offentliggøre som led i loven Epstein Files Transparency Act.

Men lovgivere har hævdet, at flere dokumenter skal frem i lyset. Blandt dem er interne regeringsnotater, optegnelser og e-mails om Epstein.

Hillary Clintons mand, den tidligere præsident Bill Clinton, optræder flere gange i Epstein-dokumenterne, men der er ikke fremlagt nogen beviser for, at Clinton-parret er impliceret i noget kriminelt.

Parret skal snart afgive vidneforklaring for Repræsentanternes Hus' tilsynskomité, som blandt andet undersøger Epsteins forbindelser til magtfulde personer.

- Vi vil møde op, men vi mener, at det ville være bedre at gøre det offentligt, siger Hillary Clinton til BBC.

- Jeg ønsker bare, at det skal være retfærdigt. Jeg vil have, at alle behandles ens, tilføjer hun.

Hillary Clinton, som er tidligere udenrigsminister i USA, siger, at hun og hendes mand ikke har noget at skjule.

Hun mener, at Clinton-parret er blevet brugt til at aflede opmærksomheden fra Trump, som er nævnt hundredvis af gange i Epstein-dokumenterne.

Hillary Clinton fortæller, at hun har mødt Ghislaine Maxwell, Epsteins dømte medskyldige, "ved et par lejligheder", skriver BBC.

Donald Trump har konsekvent afvist enhver forseelse i relation til Epstein, som han siger, han afbrød kontakten med for årtier siden.

Trump er ikke blevet anklaget for nogen forbrydelser af Epsteins ofre.

/ritzau/

Et computerspil baseret på den norske massemorder Anders Behring Breiviks angreb på øen Utøya for 15 år siden er blevet fjernet fra onlinespilleplatformen Roblox.

Det skriver den norske avis VG.

Breivik angreb i 2011 en politisk ungdomslejr på øen, hvor han dræbte 69 personer.

Spillet, der havde titlen "Utøya! (norwegian back story)", blev fjernet i sidste uge efter en henvendelse fra den norske organisation Barnevakten.

Barnevakten, der vejleder norske børn og unge omkring brug af digitale medier og teknologi, forsøgte i første omgang uden held at anmelde spillet gennem Roblox' indrapporteringssystem.

Da det ikke blev fjernet, tog Barnevakten direkte kontakt til den populære onlinespilleplatform.

Kjellaug Tonheim Tønnesen, der er faglig leder hos Barnevakten, fortæller, at computerspillet herefter blev fjernet på få minutter.

- Vi oplevede, at de tog det meget alvorligt og som et klart brud på deres retningslinjer. Vi fik øjeblikkelig respons, og det blev fjernet hurtigt, siger Kjellaug Tonheim Tønnesen til VG.

Ifølge Barnevakten foregik spillet i en skov på en ø, hvor en mand iklædt politiuniform skød omkring sig. Anders Behring Breivik havde også en politiuniform på tilbage i 2011.

Utøya-computerspillet var ifølge VG tilgængelig for alle brugere på Roblox, men ikke særlig populært.

Det er uvist, hvor længe spillet har ligget på platformen.

- Det var tydeligvis gået under radaren, og det er selvfølgelig kritisabelt for en platform med så mange millioner unge brugere, siger Tønnesen.

Roblox er en af verdens største onlinespilleplatforme og bruges af millioner af børn og unge. På platformen kan brugerne selv lave og udgive spil.

Roblox skriver til VG, at platformen har folk ansat til at sikre, at der ikke findes indhold, der bryder reglerne. Roblox har et robust sikkerhedssystem i flere lag, der skal identificere og gribe ind ved brud, lyder det.

- Vi opfordrer vores brugere til at benytte misbrugsrapporterings-værktøjerne og varsle om ulovligt indhold, og vi arbejder hver dag på at styrke vores sikkerhedssystemer yderligere, skriver Roblox.

Inden Anders Behring Breivik for 15 år siden tog ud på Utøya og dræbte 69 personer, detonerede han en bilbombe i regeringskvarteret i Norges hovedstad, Oslo. Otte personer døde i bombesprængningen.

I 2012 blev Breivik idømt 21 års forvaring for massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslo.

/ritzau/

Irlands vagthund for databeskyttelse, DPC, der handler på vegne af EU, indledte tirsdag en undersøgelse af det sociale medie X vedrørende chatbotten Groks generering af seksualiserede deepfake-billeder.

Det skriver DPC i en udtalelse.

X er ejet af rigmanden Elon Musk.

Undersøgelsen skal klarlægge, om der er sket brud på EU's generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), fremgår det af udtalelsen.

Den vil undersøge "den påståede skabelse og offentliggørelse af potentielt skadelige, ikke-samtykkende intime eller seksualiserede billeder, der involverer europæere, heriblandt børn, på X", genereret ved hjælp af værktøjet.

- Formålet med undersøgelsen er at afgøre, om X har overholdt sine forpligtelser i henhold til GDPR med hensyn til de personoplysninger, der behandles om registrerede personer i EU eller EØS, lyder det fra DPC.

Det europæiske hovedkontor tilhørende X ligger i Irland. Derfor er det irske DPC, der forestår undersøgelsen.

I slutningen af januar oplyste EU-Kommissionen, at det indledte en formel undersøgelse mod X i henhold til loven om digitale tjenester (DSA). Den undersøgelse drejer sig også om Grok.

Ifølge DSA er X forpligtet til at mindske risikoen for spredning af ulovligt indhold.

DPC's vicekommissær, Graham Doyle, siger, at myndigheden har været i dialog med X, "siden medierapporter for første ang dukkede op for et par uger siden om X-brugeres påståede evne til at få Grok-kontoen på X til at generere seksualiserede billeder af rigtige mennesker, herunder børn".

Det internationale pres for at begrænse Grok er vokset, og som reaktion på det annoncerede nogle lande i januar, at de ville iværksætte undersøgelser af Grok, øge regulering af den eller helt blokere for den.

Malaysia og Indonesien blokerede som de første lande i verden for adgangen til den.

X forsvarede sig i sidste måned med, at det har begrænset Groks billedgenering og -redigering til betalende abonnenter.

/ritzau/

Irlands vagthund for databeskyttelse, DPC, der handler på vegne af EU, indledte tirsdag en undersøgelse af det sociale medie X vedrørende chatbotten Groks generering af seksualiserede deepfake-billeder.

Det skriver DPC ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

X er ejet af rigmanden Elon Musk.

Undersøgelsen skal klarlægge, om der er sket brud på EU's generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), fremgår det af udtalelsen.

Den vil undersøge "den påståede skabelse og offentliggørelse af potentielt skadelige, ikke-samtykkende intime eller seksualiserede billeder, der involverer europæere, heriblandt børn, på X", genereret ved hjælp af værktøjet.

- Formålet med undersøgelsen er at afgøre, om X har overholdt sine forpligtelser i henhold til GDPR med hensyn til de personoplysninger, der behandles om registrerede personer i EU eller EØS, lyder det ifølge AFP fra DPC.

Det europæiske hovedkontor tilhørende X ligger i Irland. Derfor er det irske DPC, der forestår undersøgelsen.

I slutningen af januar oplyste EU-Kommissionen, at det indledte en formel undersøgelse mod X i henhold til loven om digitale tjenester (DSA). Den undersøgelse drejer sig også om Grok.

Ifølge DSA er X forpligtet til at mindske risikoen for spredning af ulovligt indhold.

/ritzau/

Den amerikanske filminstruktør Francis Ford Coppola sørger mandag over tabet af skuespilleren og sin hyppige samarbejdspartner Robert Duvall.

- Sikke et slag at høre om tabet af Robert Duvall. En så stor skuespiller og en så vigtig del af American Zoetrope fra begyndelsen, skriver Francis Ford Coppola på Instagram.

American Zoetrope er et indflydelsesrigt, uafhængigt amerikansk filmselskab grundlagt i 1969 i San Francisco af Francis Ford Coppola og George Lucas.

Robert Duvall medvirkede i Coppolas berømte film "Dommedag nu" og de første to dele af "The Godfather"-trilogien.

Han spillede mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i "The Godfather" fra 1972 og efterfølgeren fra 1974.

Også den Oscar-vindende skuespiller Al Pacino, der spiller hovedrollen Michael Corleone i alle tre "The Godfather"-film, hylder den afdøde Robert Duvall.

- Det var en ære at have arbejdet sammen med Robert Duvall, siger Al Pacino ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Han var en født skuespiller, som man siger, og hans forbindelse til faget, hans forståelse og hans fænomenale talent vil altid blive husket. Jeg vil savne ham, tilføjer Al Pacino.

Duvall blev igennem en over 60 år lang karriere kendt som en af Hollywoods mest respekterede og alsidige skuespillere.

Han slog for alvor igennem som skuespiller i 1962 med "Dræb ikke en sangfugl", hvor en sort mand under depressionen i 30'erne anklages for at have voldtaget en hvid kvinde i Alabama.

I 1983 spillede han hovedrollen i "Den sidste drøm" om en alkoholiseret countrysanger, der forsøger at komme tilbage på ret kurs. Den fik Duvall en Oscar for - nemlig som Bedste Skuespiller.

I Francis Ford Coppolas Vietnam-film "Dommedag Nu" fra 1979 spiller Duvall den maniske oberstløjtnant Bill Kilgore.

Robert Duvall blev 95 år.

/ritzau/

Der vil være konsekvenser, hvis Iran ikke vælger at indgå en atomaftale med USA.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP om bord på præsidentflyet Air Force One natten til tirsdag dansk tid.

- Jeg tror ikke, de ønsker konsekvenserne af ikke at indgå en aftale, siger Trump.

Meldingen kommer, forud for at delegationer fra USA og Iran skal mødes i Genève i Schweiz tirsdag.

- Jeg kommer til at være involveret i forhandlingerne indirekte, siger han ifølge AFP.

USA's særlige udsending Steve Witkoff og Trump svigersøn Jared Kushner vil deltage under forhandlingerne, der mægles af Oman.

Trump har flere gange truet med militær indgriben mod Iran, først på grund af Irans vold mod regeringskritiske demonstranter internt i landet og derefter på grund af landets atomprogram.

USA og nogle europæiske lande er bekymrede for, at målet med programmet er at fremstille en atombombe. Det nægter Iran.

Amerikanerne har tidligere presset på for at drøfte andre emner, heriblandt Irans ballistiske missiler og støtte til væbnede grupper i Mellemøsten. Iran har blandt andet ydet støtte til houthierne, Hamas og Hizbollah.

Mandag lød det ifølge AFP fra Irans udenrigsministerium, at "USA's holdning til det iranske atomspørgsmål har bevæget sig mod en mere realistisk én".

Søndag offentliggjorde mediet BBC et interview, hvori Majid Takht-Ravanchi, der er viceudenrigsminister i Iran, sagde, at Iran er klar til at overveje kompromisser, hvis USA til gengæld vil diskutere at løfte sanktioner mod landet.

- Vi er klar til at diskutere dette og andre spørgsmål relateret til vores program, hvis de er klar til at tale om sanktioner, sagde han.

Han sagde desuden, at bolden ligger hos USA, og "hvis de er oprigtige, er jeg sikker på, at vi er på vej mod en aftale".

Et tidligere forsøg på forhandlinger brød i juni sidste år sammen, da Israel iværksatte overraskelsesangreb på Iran og indledte en 12 dage lang krig, som USA sluttede sig til.

/ritzau/

EU er uforberedt på forværrede klimaændringer og bør øge investeringerne i at beskytte medlemslandenes befolkninger mod effekterne af oversvømmelser, skovbrande og ekstreme varmebølger.

Sådan lyder meldingen tirsdag fra EU's Videnskabelige Råd for Klimaforandringer.

Selvom EU har ambitiøse målsætninger for at nedbringe drivhusgasser, så har indsatsen været utilstrækkelig, når det gælder tilpasningen til de skader, som klimaændringerne allerede forårsager.

Det siger Ottmar Edenhofer, der er formand for rådgivningsorganet.

- Der mangler sammenhæng, koordinering og også budget, siger Ottmar Edenhofer.

Klimaændringer og ekstreme vejrfænomener forvolder årligt skader på europæisk infrastruktur og bygninger for 45 milliarder euro, viser EU-data. Det svarer til 335 milliarder kroner.

Værdien af skaderne er fem gange højere end i 1980'erne.

Hvis ikke EU forbereder sig på effekterne af klimaændringerne, vil det ifølge rådgivningsorganet forværre EU's konkurrenceevne, belaste offentlige budgetter og medføre øgede sikkerhedsrisici.

Ifølge EU's Videnskabelige Råd for Klimaforandringer bør der derfor udvikles politikker, der hjælper mennesker og virksomheder med at tilpasse sig den nye virkelighed.

Det skal ske ved at sikre, at der ikke bygges i områder med risiko for oversvømmelse, støtte til tørkeramte landmænd og udvikling af bydesign, der bidrager til nedkøling af byer.

Et andet afgørende punkt er, at der investeres i offentlige varslingssystemer, der kan varsle hurtigere end i dag.

EU bør også overveje muligheden for at etablere forsikring på EU-niveau, mener rådgivningsorganet. Det skyldes, at blot en fjerdedel af de nuværende klimarelaterede ødelæggelser i EU er forsikret.

EU-Kommissionen vil senere på året fremlægge en ny strategi for klimamodstandsdygtighed.

EU's Videnskabelige Råd for Klimaforandringer anbefaler, at EU på tværs af alle medlemslande forbereder sig på en temperaturstigning på 2,8 til 3,3 grader i år 2100.

Allerede nu er den gennemsnitlige temperatur på Jorden 1,4 procent højere sammenlignet med tiden før industrialiseringen.

/ritzau/Reuters

Der vil være konsekvenser, hvis Iran ikke vælger at indgå en atomaftale med USA.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, om bord på præsidentflyet Air Force One natten til tirsdag dansk tid.

- Jeg tror ikke, de ønsker konsekvenserne af ikke at indgå en aftale, siger Trump.

Meldingen kommer, forud for at delegationer fra USA og Iran skal mødes i Genève i Schweiz tirsdag.

- Jeg kommer til at være involveret i forhandlingerne indirekte, siger han.

USA's særlige udsending Steve Witkoff og Trump svigersøn Jared Kushner vil deltage under forhandlingerne, der mægles af Oman.

Trump har flere gange truet med militær indgriben mod Iran, først på grund af Irans vold mod regeringskritiske demonstranter internt i landet og derefter på grund af landets atomprogram.

USA og nogle europæiske lande er bekymrede for, at målet med programmet er at fremstille en atombombe. Det nægter Iran.

/ritzau/AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, lægger mandag pres på Ukraine forud for denne uges fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine i den schweiziske by Genève.

Amerikanerne optræder som mæglerne i fredsforhandlingerne, der finder sted tirsdag og onsdag.

- Ukraine må hellere komme til forhandlingsbordet - hurtigt, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One på vej til Washington D.C. ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraine er under et stigende pres fra USA for at indgå en aftale for at få stoppet den snart fire år lange krig.

Samtidig kræver russerne, at Ukraine afgiver hele Donbas-området.

Ukraine har afvist at trække sig tilbage fra området. Landet ønsker sikkerhedsgarantier fra vestlige lande for at afskrække Rusland fra at genoptage offensiven, hvis der bliver indgået en våbenhvile.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde for nylig, at USA har givet de krigsførende parter en frist til juni for at nå frem til en aftale. USA's præsident har før givet ultimatummer i forhandlingerne, som dog er løbet ud i sandet.

En talsperson for Kreml oplyste fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at fredsforhandlingerne i Schweiz skal omhandle de vigtigste spørgsmål, herunder territorier.

Både den russiske præsident Vladimir Putins rådgiver, Vladimir Medinskij, den militære efterretningschef, Igor Kostjukov, og Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev ventes at deltage i forhandlingerne mellem Rusland, Ukraine og USA.

Den ukrainske delegation bliver endnu en gang ledet af Rustem Umerov, der er chef for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarsråd, skriver Reuters.

Tidligere runder af forhandlinger mellem Rusland og Ukraine i Abu Dhabi, som blev ledet af de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, førte for nylig ikke til større gennembrud, men blev beskrevet som konstruktive.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, lægger mandag pres på Ukraine forud for denne uges fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine i den schweiziske by Genève.

Amerikanerne optræder som mæglerne i fredsforhandlingerne, der finder sted tirsdag og onsdag.

- Ukraine må hellere komme til forhandlingsbordet, hurtigt, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One på vej til Washington D.C. ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraine er under et stigende pres fra USA for at indgå en aftale for at få stoppet den snart fire år lange krig.

Samtidig kræver russerne, at Ukraine afgiver hele Donbas-området.

Ukraine har afvist at trække sig tilbage fra området. Landet ønsker sikkerhedsgarantier fra vestlige lande for at afskrække Rusland fra at genoptage offensiven, hvis der bliver indgået en våbenhvile.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde for nylig, at USA har givet de krigsførende parter en frist til juni for at nå frem til en aftale. USA's præsident har før givet ultimatummer i forhandlingerne, som dog er løbet ud i sandet.

En talsperson for Kreml oplyste fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at fredsforhandlingerne i Schweiz skal omhandle de vigtigste spørgsmål, herunder territorier.

Både den russiske præsident Vladimir Putins rådgiver, Vladimir Medinskij, den militære efterretningschef, Igor Kostjukov, og Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev ventes at deltage i forhandlingerne mellem Rusland, Ukraine og USA.

/ritzau/

Affald er begyndt at hobe sig op på gadehjørner i den cubanske hovedstad, Havana, og det tiltrækker horder af fluer og har medført en stank af rådden mad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Affaldet i gaderne er en af de mest synlige konsekvenser af USA's blokade for olieforsyningen til Caribiens største ø.

Den statsejede nyhedskanal Cubadebate rapporterede tidligere i februar, at kun 44 af Havanas 106 skraldebiler har kunnet køre, efter at blokaden blev iværksat.

Papkasser, brugte poser og plastikflasker har hobet sig op på gadehjørnerne. Nogle beboere har sorteret affaldet for at se, om noget kan genbruges.

Bilister, fodgængere og cyklister er tvunget til at gå uden om de tårnhøje bunker.

- Det er overalt i byen, siger beboeren Jose Ramon Cruz.

- Der er mere end ti dage side, at en skraldebil kom forbi.

Cubas regering har implementeret rationeringsforanstaltninger for at beskytte de vigtigste områder såsom sundhedsvæsenet, forsvaret og fødevare- og vandforsyninger.

Den nationale olieforsyning er faldet dramatisk på blot to måneder.

Olieforsyningerne blev stoppet efter USA's tilfangetagelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolas Maduro kort efter årsskiftet. Venezuela og Cuba har et tæt bånd, og landet var engang Cubas største leverandør af olie.

USA har haft en egentlig embargo mod Cuba siden 1960. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere mod at handle med Cuba.

De seneste måneder er den amerikanske tilgang dog blevet endnu hårdere, og USA har truet med toldsatser og sanktioner mod lande, der sender forsyninger til Cuba.

En russisk avis rapporterede i sidste uge, at Rusland forbereder sig på at sende råolie og brændstof til Cuba i den nærmeste fremtid, men der blev ikke angivet en specifik dato.

Den amerikanske administration, der ledes af republikaneren Donald Trump, har sagt, at det vil presse den kommunistiske cubanske regering mod politisk forandring.

FN's generalsekretær, António Guterres, er "meget bekymret" over situationen, sagde hans talsmand, Stephane Dujarric, til journalister mandag.

Han tilføjede, at FN samarbejder med den cubanske regering for at støtte det humanitære arbejde i landet.

- Generalsekretæren vil gerne se, at alle parter går mod dialog og har respekt for international lov igen, sagde Stephane Dujarric.

/ritzau/Reuters