I Retten i Sønderborg er der risiko for, at de ansatte bliver syge på grund af nedværdigende og krænkende opførsel fra dommere.

Det vurderer Arbejdstilsynet, som er kommet med et strakspåbud, der angår arbejdsforholdene i strafferetten.

Det skriver tvSyd, der har fået aktindsigt i tilsynets afgørelse.

Her omtales "krænkende handlinger" fra dommere, der er vrede, kommer med nedværdigende og sårende bemærkninger og i øvrigt kritiserer og ignorerer ansatte.

- Det er du vist ikke klog nok til, skal en dommer for eksempel have sagt.

Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet udsætter "ansatte for betydelig fare, idet de er så påvirkede af lang tids eksponering for krænkende handlinger og uklare/modstridende krav, at der er risiko for, at ansatte bliver alvorligt syge", oplyser tvSyd om tilsynets afgørelse.

Retspræsident Peter Uhrskov skriver til mediet, at ledelsen tager situationen meget alvorligt, og at man vil se på blandt andet den aktuelle arbejdsbelastning.

/ritzau/

Lederne af G7-gruppen er ifølge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, enige om, at magtbalancen er skiftet til Ukraines fordel i krigen mod Rusland.

Det siger præsidenten under et G7-topmøde i Frankrig onsdag.

- Ukraine rykker frem, står imod, og Rusland går baglæns, siger Macron ifølge Reuters på topmødets sidste dag.

Præsidenten tilføjer desuden, at topmødet har været en succes.

Efter det, Macron beskriver som "flere måneders uenigheder", var topmødet et "øjeblik af enighed, meningsfulde diskussioner og oprigtigt samarbejde mellem lederne, der var samlet", siger han ifølge AFP.

G7 består af USA, Canada, Frankrig, Japan, Italien, Storbritannien og Tyskland, mens også EU deltager i møderne.

Gruppen har ingen formelle magtbeføjelser. Det er et samarbejde, der hovedsageligt handler om at koordinere landenes politik og udveksle synspunkter.

Topmødet startede mandag i kurbyen Évian-les-Bains i det østlige Frankrig og slutter onsdag.

/ritzau/

Prins Harry og hans amerikanske hustru, hertuginde Meghan, samt deres to børn, Archie på syv år og Lilibet på fire år, besøger Storbritannien i juli.

Det erfarer BBC, ligesom The Telegraph også skriver det.

Det vil være første gang i fire år, at prinsen besøger Storbritannien med sin familie.

I juli er der et år til Invictus Games, som er et sportsstævne for veteraner skadet i krig, som prins Harry stiftede i 2014.

Ifølge Daily Telegraph vil prinsen og hans familie komme til Storbritannien for at promovere et arrangement for Invictus Games.

Prins Harrys talsperson har ikke kommenteret meldingerne.

Prins Harry har over årene taget større og større afstand til det britiske kongehus.

Den insisterende britiske tabloidpresse blev for meget for parret, der ønskede mere privatliv. Der var også meldinger om spændinger med andre medlemmer af kongehuset.

I 2020 trak han sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien i USA sammen med hertuginde Meghan.

Det er endnu uvist, om prinsens far, kong Charles, skal mødes med de to børnebørn, når de besøger Storbritannien.

Det har kongen kun gjort en enkelt gang før, skriver BBC. Han så dem i 2022 ved nu afdøde dronning Elizabeths platinjubilæum.

Tre år efter at være flyttet til USA udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen "Reserven".

Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med sin bror, prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

Alligevel insisterer prinsen på, at han altid vil være en del af den britiske kongefamilie. Det sagde han i april til mediet ITV News under et besøg i Ukraine.

- Jeg vil altid være en del af den kongelige familie, og jeg er her og arbejder og gør netop det, jeg er født til at gøre, og jeg nyder at gøre det, lød det med henvisning til det ukrainske besøg.

I et interview med BBC sidste år udtrykte prinsen også et behov for forsoning med sin familie.

I september sidste år mødte han sin far i, hvad der var deres første møde ansigt til ansigt siden februar 2024.

/ritzau/

Luigi Mangione, som er anklaget for at have dræbt forsikringschefen Brian Thompson, planlægger under retssagen mod ham at argumentere for, at han befandt sig i en tilstand af "ekstrem følelsesmæssig forstyrrelse", da han angiveligt begik forbrydelsen.

Det siger en dommer under en retshøring i sagen onsdag.

Udvælgelsen af juryen i den sag forventes at begynde i september, og indledende procedurer i retssagen er planlagt til november.

Brian Thompson blev dræbt på åben gade på Manhattan i storbyen New York den 4. december 2024.

Han var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, og ifølge anklagemyndigheden var det 27-årige Luigi Mangione, der skød ham.

Luigi Mangione er både tiltalt i en sag, der kører på delstatsniveau, og i en sag ved en føderal domstol.

Drabet på Brian Thompson, som blev optaget af et overvågningskamera, chokerede amerikanerne. Men der er også amerikanere, der har ophøjet Luigi Mangione til en form for helt, fordi de er vrede over sundhedssystemet.

Drabet blev genstand for omfattende mediebevågenhed, ikke mindst på grund af spørgsmålet om motivet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene "deny", "defend" og "depose", som kan oversættes til "benægt", "forfægt" og "afsæt".

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Personlige notater, som Mangione havde skrevet før drabet, pegede også i retning af kritik af forsikringsbranchen.

Luigi Mangione har nægtet sig skyldig.

/ritzau/Reuters

Prins Harry og hans amerikanske hustru, hertuginde Meghan, samt deres to børn, Archie på syv år og Lilibet på fire år, besøger Storbritannien i juli.

Det erfarer BBC, ligesom The Telegraph også skriver det.

Det vil være første gang i fire år, at prinsen besøger Storbritannien med sin familie.

I juli er der et år til Invictus Games, som er et sportsstævne for veteraner skadet i krig, som prins Harry stiftede i 2014.

Prins Harry har over årene taget større og større afstand til det britiske kongehus.

Den insisterende britiske tabloidpresse blev for meget for parret, der ønskede mere privatliv. Der var også meldinger om spændinger med andre medlemmer af kongehuset.

I 2020 trak han sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien i USA sammen med hertuginde Meghan.

Det er endnu uvist, om prinsens far, kong Charles, skal mødes med de to børnebørn, når de besøger Storbritannien.

Det har kongen kun gjort en enkelt gang før, skriver BBC. Han så dem i 2022 ved nu afdøde dronning Elizabeths platinjubilæum.

/ritzau/

En motorcyklist er kommet alvorligt til skade ved en ulykke ved Vordingborg onsdag eftermiddag.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ulykken er sket på Mønsvej lige øst for Vordingborg. Motorcyklisten stødte sammen med en bil ved 14.30-tiden, og siden da har vejen været spærret.

Politiets vagtchef siger til Ritzau, at en bilinspektør er blevet tilkaldt for at undersøge årsagen til ulykken, og at han ikke umiddelbart kan sige noget nærmere om forløbet.

En helikopter fløj til et hospital med den tilskadekomne.

/ritzau/

Anklagemyndigheden har ikke opgivet kampen om at få en i dag 20-årig mand idømt tidsubestemt indespærring for drab på og voldtægt af sin ekskæreste.

Onsdag oplyser Rigsadvokaten på meddelelsestjenesten Anklager Update, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Rigsadvokaten kan anke landsretsdommen til Højesteret.

I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.

Men både by- og landsret har idømt ham en tidsbestemt straf, nærmere bestemt 12 år. I Højesteret vil Rigsadvokaten gentage sit krav om, at manden skal have en forvaringsdom.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det kan komme på tale for personer, der vurderes at være særligt farlige.

Offeret i sagen er 13-årige Anna Sveistrup.

Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.

Han væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede hende i hovedet - både med hænder og en belægningssten.

Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.

Nogle dage efter drabet fyldte gerningsmanden 18 år.

Den i dag 20-årige mand har erkendt drabet og forklaret, at det "slog klik" for ham på vejen hjem fra ungdomsklub. Han var frustreret over, at hun havde slået op med ham.

Han har både i by- og landsret nægtet at have voldtaget ekskæresten, men det er han dømt for.

I landsretten argumenterede specialanklager Emil Stenbygaard for, at brutaliteten i forbrydelsen taler for en forvaringsdom.

Han understregede også flere gange, at det ikke er i strid med loven at idømme en mindreårig person forvaring.

Dog kunne hverken han eller forsvareren komme i tanke om sager, hvor en person under 18 år har fået den tidsubestemte sanktion.

Både i byretten og i landsretten var der uenighed om, hvorvidt gerningsmanden skulle idømmes en forvaringsdom eller en fængselsstraf udmålt i år.

Den 20-årige mands forsvarer, Mette Grith Stage, ærgrer sig over, at sagen får lov at komme for Højesteret.

- Det bliver en hård omgang for min klient at skulle igennem. Han havde håbet, at der var sat et endeligt punktum, og at han nu kan komme videre til at afsone.

Forsvarsadvokaten undrer sig over, at Rigsadvokaten har fået lov til at anke sagen til Højesteret.

- Efter min opfattelse har Vestre Landsret foretaget en konkret vurdering af sagen. Den kan man være uenig i, men jeg kan ikke se, at der skulle være noget principielt på spil.

Når en sag er afgjort i to retsinstanser, kræver det en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at få den prøvet i Højesteret.

Det kræver, at sagen er af principiel karakter, eller at der foreligger andre særlige grunde.

Anklagemyndigheden mener, at sagen er principiel i forhold til forvaringsdomme.

- Vi mener, den rejser et principielt spørgsmål om, hvorvidt der kan idømmes forvaring, når der er tale om en ung og ustraffet person, der er fundet skyldig i drab og voldtægt, lød det i en skriftlig udtalelse til Ritzau i maj.

/ritzau/

Det første udrejsecenter uden for EU kan snart blive til virkelighed.

Det er i hvert fald forventningen hos udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), efter at EU-Parlamentet onsdag stemte ja til tilbagesendelsesforordningen, der åbner for udrejsecentre uden for EU.

- Det betyder, at vejen er banet for, at vi kan etablere et udrejsecenter uden for EU.

- Derfor sætter vi nu fart på det arbejde, og inden året er omme, forventer jeg, at vi er i konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold, siger Morten Bødskov i en skriftlig kommentar.

Både Danmark, Storbritannien og Italien har forsøgt sig med centre uden for Europa.

Hidtil har det vist sig svært at få til at virke i praksis - blandt andet fordi det er et krav, at partnerlandet kan leve op til menneskerettighederne.

Og det har vist sig svært at finde egnede lande, der er villige til at huse et center.

Morten Bødskov har dog tidligere fastslået, at flere lande uden for EU allerede nu er klar til at indlede diskussionerne om udrejsecentrene.

Til gengæld vil de kunne få adgang til eksempelvis udviklingsbistand eller lettere visumadgang til Europa for deres egne statsborgere.

Håbet fra tilhængerne af udrejsecentre er, at alene oprettelsen af centrene vil sende et budskab til personer uden et reelt asylgrundlag om, at det ikke kan betale sig at rejse ind i Europa.

For resultatet vil så være enten en frivillig hjemrejse eller en enkeltbillet til et udrejsecenter.

Men centrene kan også på anden vis få betydning for Danmark, mener Bødskov.

- Det er helt afgørende for regeringen, at vi får etableret et udrejsecenter uden for EU, så vi kan sende eksempelvis afviste asylansøgere ud af udrejsecentrene i Danmark, siger Morten Bødskov.

/ritzau/

Ingen forhandler for Libanon ud over landet selv.

Det siger Libanons præsident, Joseph Aoun, i en erklæring fra præsidentkontoret, skriver nyhedsbureauet AFP.

- De forsikringer, vi har modtaget, og det, vi insisterer på, er, at Libanons vej i forhandlingerne er uafhængig, selv om vi selvfølgelig går ind for en våbenhvile og for ethvert land, der hjælper os, herunder Iran, lyder det fra Aoun i erklæringen.

- Den libanesiske stat er suveræn i sin beslutningstagning, og for første gang er det den, der fører forhandlingerne, og ingen forhandler for os.

Meldingen fra Libanons præsident kommer, efter at Iran og Pakistan flere gange har understreget, at en våbenhvile i Libanon er inkluderet i en aftale mellem USA og Iran.

Præsidenten uddyber ikke, hvad hans melding betyder i forhold til aftalen mellem USA og Iran.

Ifølge Reuters har Aoun tidligere beskyldt Iran for at bruge Libanon som et forhandlingskort i landets egne forhandlinger med USA.

Mandag bød præsidenten dog aftalen mellem de to parter velkommen i en erklæring.

Heri udtrykte Aoun taknemmelighed for dem, som har arbejdet for nedtrapning i Libanon.

Det skriver Reuters.

Den libanesiske præsident nævnte hverken Iran eller Israel specifikt i erklæringen mandag.

I erklæringen roste præsidenten desuden, at aftaleteksten ifølge ham bekræftede, at "Libanons sikkerhed og tryghed er en integreret del af enhver indsats for at konsolidere stabiliteten i regionen".

Det libanesiske folk "ser frem til, at denne enighed bliver omsat til konkrete skridt, der sætter en endelig stopper for voldsspiralen og etablerer en fase med stabilitet, sikkerhed, genopretning og genopbygning", lød det videre i erklæringen.

/ritzau/

Ingen forhandler for Libanon ud over landet selv.

Det siger Libanons præsident, Joseph Aoun, i en erklæring fra præsidentkontoret, skriver nyhedsbureauet AFP.

- De forsikringer, vi har modtaget, og det, vi insisterer på, er, at Libanons vej i forhandlingerne er uafhængig, selv om vi selvfølgelig går ind for en våbenhvile og for ethvert land, der hjælper os, herunder Iran, lyder det fra Aoun i erklæringen.

- Den libanesiske stat er suveræn i sin beslutningstagning, og for første gang er det den, der fører forhandlingerne, og ingen forhandler for os.

Meldingen fra Libanons præsident kommer, efter at Iran og Pakistan flere gange har understreget, at en våbenhvile i Libanon er inkluderet i en aftale mellem USA og Iran.

Præsidenten uddyber ikke, hvad hans melding betyder i forhold til aftalen mellem USA og Iran.

Ifølge Reuters har Aoun tidligere beskyldt Iran for at bruge Libanon som et forhandlingskort i landets egne forhandlinger med USA.

Mandag bød præsidenten dog aftalen mellem de to parter velkommen i en erklæring.

Heri udtrykte Aoun taknemmelighed for dem, som har arbejdet for nedtrapning i Libanon.

Det skriver Reuters.

Den libanesiske præsident nævnte hverken Iran eller Israel specifikt i erklæringen mandag.

/ritzau/

Anklagemyndigheden har ikke opgivet kampen om at få en i dag 20-årig mand idømt tidsubestemt indespærring for drab på og voldtægt af sin ekskæreste.

Onsdag oplyser Rigsadvokaten på meddelelsestjenesten Anklager Update, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Rigsadvokaten kan anke landsretsdommen til Højesteret.

I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.

Men både by- og landsret har idømt ham en tidsbestemt straf, nærmere bestemt 12 år. I Højesteret vil Rigsadvokaten gentage sit krav om, at manden skal have en forvaringsdom.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det kan komme på tale for personer, der vurderes at være særligt farlige.

Offeret i sagen er 13-årige Anna Sveistrup.

Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.

Han væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede hende i hovedet - både med hænder og en belægningssten.

Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.

Nogle dage efter drabet fyldte gerningsmanden 18 år.

Den i dag 20-årige mand har erkendt drabet og forklaret, at det "slog klik" for ham på vejen hjem fra ungdomsklub. Han var frustreret over, at hun havde slået op med ham.

Han har både i by- og landsret nægtet at have voldtaget ekskæresten, men det er han dømt for.

I landsretten argumenterede specialanklager Emil Stenbygaard for, at brutaliteten i forbrydelsen taler for en forvaringsdom.

Han understregede også flere gange, at det ikke er i strid med loven at idømme en mindreårig person forvaring.

Dog kunne hverken han eller forsvareren komme i tanke om sager, hvor en person under 18 år har fået den tidsubestemte sanktion.

Både i byretten og i landsretten var der uenighed om, hvorvidt gerningsmanden skulle idømmes en forvaringsdom eller en fængselsstraf udmålt i år.

Den 20-årige mands forsvarer, Mette Grith Stage, ærgrer sig over, at sagen får lov at komme for Højesteret.

- Det bliver en hård omgang for min klient at skulle igennem. Han havde håbet, at der var sat et endeligt punktum, og at han nu kan komme videre til at afsone.

Forsvarsadvokaten undrer sig over, at Rigsadvokaten har fået lov til at anke sagen til Højesteret.

- Efter min opfattelse har Vestre Landsret foretaget en konkret vurdering af sagen. Den kan man være uenig i, men jeg kan ikke se, at der skulle være noget principielt på spil.

Når en sag er afgjort i to retsinstanser, kræver det en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at få den prøvet i Højesteret.

Det kræver, at sagen er af principiel karakter.

/ritzau/

Anklagemyndigheden har ikke opgivet kampen om at få en i dag 20-årig mand idømt tidsubestemt indespærring for drab på og voldtægt af sin ekskæreste.

Onsdag oplyser Rigsadvokaten på meddelelsestjenesten Anklager Update, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Rigsadvokaten kan anke landsretsdommen til Højesteret.

I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.

Men både by- og landsret har idømt ham en tidsbestemt straf, nærmere bestemt 12 år. I Højesteret vil Rigsadvokaten gentage sit krav om, at manden skal have en forvaringsdom.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det kan komme på tale for personer, der vurderes at være særligt farlige.

Offeret i sagen er 13-årige Anna Sveistrup.

Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.

Han væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede hende i hovedet - både med hænder og en belægningssten.

Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.

Nogle dage efter drabet fyldte gerningsmanden 18 år.

Den i dag 20-årige mand har erkendt drabet og forklaret, at det "slog klik" for ham på vejen hjem fra ungdomsklub. Han var frustreret over, at hun havde slået op med ham.

Han har både i by- og landsret nægtet at have voldtaget ekskæresten, men det er han dømt for.

I landsretten argumenterede specialanklager Emil Stenbygaard for, at brutaliteten i forbrydelsen taler for en forvaringsdom.

Han understregede også flere gange, at det ikke er i strid med loven at idømme en mindreårig person forvaring.

Dog kunne hverken han eller forsvareren komme i tanke om sager, hvor en person under 18 år har fået den tidsubestemte sanktion.

Både i byretten og i landsretten var der uenighed om, hvorvidt gerningsmanden skulle idømmes en forvaringsdom eller en fængselsstraf udmålt i år.

/ritzau/

Anklagemyndigheden har ikke opgivet kampen om at få en mand idømt tidsubestemt indespærring for drab og voldtægt af sin ekskæreste.

Onsdag oplyser Rigsadvokaten på meddelelsestjenesten Anklager Update, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Rigsadvokaten kan anke landsretsdommen til Højesteret.

I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.

Men både by- og landsret har idømt ham en tidsbestemt straf, nærmere bestemt 12 år. I Højesteret vil Rigsadvokaten gentage sit krav om, at manden skal have en forvaringsdom.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det kan komme på tale for personer, der vurderes at være særligt farlige.

Offeret i sagen er 13-årige Anna Sveistrup.

Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.

Manden - der på gerningstidspunktet var 17 år - væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede hende i hovedet - både med hænder og en belægningssten.

Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.

Nogle dage efter drabet fyldte gerningsmanden 18 år.

/ritzau/

I oktober 2024 fandt politiet adskillige pistoler under en ransagning af en bolig på Køgevej i Ringsted.

En 21-årig mand er onsdag ved Retten i Roskilde blevet idømt seks års fængsel for besiddelse af våbnene, der af retten karakteriseres som et våbenlager.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden ved navn Christian Tømmerby Nielsen har anket dommen til landsretten.

I boligen var der opbevaret syv gas- og signalpistoler, hvor den ene var lavet om, så den fungerede som en rigtig pistol, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fandt også tre andre pistoler af forskellige kalibre, hvoraf to var funktionsdygtige, samt ammunition.

Den 21-årige mand er desuden blevet dømt for sammen med en 20-årig kvinde at have besiddet en pistol, som blev opbevaret i en rygsæk og fundet i et skovbryn i nærheden af boligen på Køgevej. Det fund blev gjort i december 2024.

Den 21-årige mand er også blevet dømt for besiddelse af 53,85 gram hash, der blev fundet i samme rygsæk. Ifølge retten havde han delvist til hensigt at videresælge det.

Den 20-årige kvinde, der er beskyttet af navneforbud, blev onsdag idømt to år og tre måneders fængsel, hvoraf seks måneder skal afsones.

Hun overvejer, om hun vil anke dommen.

To mænd på henholdsvis 45 og 65 år er tidligere blevet dømt i sagen om våbenlageret på Køgevej.

I oktober 2025 blev den 45-årige mand idømt tre år og ni måneders fængsel for våbenbesiddelse. Den 65-årige fik en behandlingsdom for besiddelse af en pistol og amfetamin.

Retten lagde i dommen mod den 45-årige mand vægt på, at våbenlageret havde tråde til rockermiljøet. Manden forklarede i retten, at han var blevet presset til at opbevare pistolerne.

Det fremgår ikke af politiets pressemeddelelse onsdag, hvilken relation den 21-årige skulle have til de to dømte mænd, eller om han har en forbindelse til rockermiljøet.

Straffen for besiddelse af flere skydevåben eller sprængstoffer blev skærpet i sommeren 2024 i forbindelse med en ny bandepakke.

Her blev strafferammen fordoblet, så der kan gives indtil 16 års fængsel, hvis retten vurderer, at der er tale om et våbenlager.

/ritzau/

For få år siden fik Danmarks forslag om modtage- og udrejsecentre uden for EU en kold skulder i Bruxelles.

Siden er stemningen dog vendt. Onsdag stemte et flertal i EU-Parlamentet for tilbagesendelsesforordningen, som blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

Dermed får det danske forslag nu det grønne stempel i EU. Det er et "paradigmeskifte" i EU's asyl- og migrationspolitik, mener næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

- Da Socialdemokratiet tilbage i 2018 foreslog at oprette asylcentre i tredjelande, virkede det som en næsten umulig opgave at få Europa til at samarbejde om.

- Men nu er det endelig lykkedes, og det synes jeg, vi fra dansk side kan være rigtig stolte af, siger Christel Schaldemose.

De Konservatives medlem af EU-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, forventer, at aftalen vil føre til, at flere personer uden lovligt ophold vil forlade EU.

- Vi kan ikke have et asylsystem, hvor et afslag ikke bliver håndhævet. Når fire ud af fem personer, der får besked på at forlade EU, alligevel bliver her, så underminerer det både vores asylsystem og borgernes tillid til, at reglerne gælder, siger Niels Flemming Hansen.

Med onsdagens afstemning er det formelle lovgrundlag for udrejsecentrene på plads.

Men derfra er der endnu et stykke vej til, at centrene kan blive til virkelighed.

Med grønt lys fra EU-Parlamentet er der dog åbnet for, at Danmark og andre EU-lande kan tage kontakt til lande uden for EU, der kan huse udrejsecentre.

Det har udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) tidligere meddelt, at Danmark vil gøre sammen med en gruppe på i alt fem EU-lande.

Deres håb er, at den første aftale om et udrejsecenter kan være på plads om kort tid.

- Målet er, at vi - inden året er omme - kan indgå i en konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold, sagde Morten Bødskov, da EU-landene gav deres ja til udrejsecentrene.

Forventningen er, at dialogen kun vil blive indledt, hvis den realistisk set vil ende med, at partnerlandet modtager personerne uden lovligt ophold og dermed opretter et udrejsecenter.

Flere lande uden for EU er allerede nu klar til at indlede diskussionerne om udrejsecentrene, siger Morten Bødskov.

- Der er konkrete lande, som er interesserede, sagde Morten Bødskov.

Nogle af landene har selv rakt ud for at sige til EU-landene, at en aftale om et udrejsecenter kan være interessant for dem.

Til gengæld for at huse udrejsecentrene spekuleres der i, at EU-lande vil tilbyde eksempelvis investeringer, bistand eller lettere adgang til visum til partnerlandet.

Det er dog ikke alle medlemmer af EU-Parlamentet, der er begejstrede for aftalen.

Enhedslistens Per Clausen kalder "deportationspakken" for et "sort kapitel i EU's historie":

- Det værste ved det her er jo, at der er tale om en sag med enormt meget populistisk retorik og en form for overbudskamp om, hvem der kan være hårdest mod mennesker på flugt, siger Per Clausen.

Udrejsecentrene vil dog ikke blive brugt til at huse personer på flugt.

Det er alene personer, der ikke har krav på asyl, og som ikke har lovligt ophold i Europa, der vil kunne blive sendt til et udrejsecenter, hvis de ikke vil samarbejde om hjemrejse.

/ritzau/

I oktober 2024 fandt politiet adskillige pistoler under en ransagning af en bolig på Køgevej i Ringsted.

En 21-årig mand er onsdag ved Retten i Roskilde blevet idømt seks års fængsel for besiddelse af våbnene, der af retten karakteriseres som et våbenlager.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden ved navn Christian Tømmerby Nielsen har anket dommen til landsretten.

I boligen var der opbevaret syv gas- og signalpistoler, hvor den ene var lavet om, så den fungerede som en rigtig pistol, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fandt også tre andre pistoler af forskellige kalibre, hvoraf to var funktionsdygtige, samt ammunition.

Den 21-årige mand er desuden blevet dømt for sammen med en 20-årig kvinde at have besiddet en pistol, som blev opbevaret i en rygsæk og fundet i et skovbryn i nærheden af boligen på Køgevej. Det fund blev gjort i december 2024.

Den 20-årige kvinde, der er beskyttet af navneforbud, blev onsdag idømt to år og tre måneders fængsel, hvoraf seks måneder skal afsones.

Hun overvejer, om hun vil anke dommen.

/ritzau/