Socialdemokratiet foreslår at finansiere partiets udspil om "Børnetid" med en øget indbetaling til aldersopsparing.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) lørdag i Falkoner Centret på Frederiksberg, hvor partiets udspil præsenteres.

- Det betyder, at vi fremrykker indtægter, som ellers lå langt ude i tiden, så vi kan bruge dem til yngre generationers fremtid, siger Wammen.

Han understreger, at det ikke er til at vide, hvad den præcise regning bliver, før at der ligger en aftale med arbejdsmarkedets parter.

En aldersopsparing er en pensionsordning, hvor der betales en årlig skat på 15,3 procent af afkastet.

I 2026 ligger grænsen for grundbeløbet på 9900 kroner, som alle må indbetale om året.

Fra syv år inden folkepensionsalderen er grænsen væsentligt højere. I 2026 er den 64.200 kroner.

Nu lægger Socialdemokratiet op til at forøge mulighederne for at indbetale til aldersopsparingen, hvilket skal få flere til at benytte ordningen.

På den måde vil de årlige skatteindtægter fra opsparingen stige, og det er disse, som partiet vil bruge til at finansiere "Børnetid" på den korte bane, lyder det.

Samtidig ventes det, at der vil blive indbetalt færre penge til andre pensionsordninger, hvor der først betales skat, når pengene udbetales.

- Vi vil få folk til at spare mere op til pension, så vi tager skat af det, når man indbetaler, i stedet for når pengene udbetales. På den måde kan det her finansieres krone til krone, siger Nicolai Wammen.

Udspillet fra partiet handler om, at småbørnsforældre skal have mulighed for at gå ned i tid, mens børnene er små. Samtidig skal forældrene kunne modtage økonomisk støtte i perioden, som foreslås at svare til barselsdagpengesatsen.

/ritzau/

Folkets Klimamarch er netop begyndt på Christiansborg Slotsplads i København, hvor mange er samlet for at demonstrere for en grønnere politisk dagsorden.

Demonstrationen finder sted i anledning af folketingsvalget på tirsdag.

Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrerer for et sundere fødevaresystem og en retfærdig global klimapolitik.

Ruten for demonstrationen er omkring to kilometer lang og går blandt andet forbi Klimaministeriet og Trepartsministeriet.

- Kernebudskaberne er, at vi skal have en regering, der holder fast i den grønne politik. Og en regering som overholder sin egen klimalov, siger Thea Ross Korsholm, som er medarrangør af Folkets Klimabevægelse.

Hun fortæller, at de har forventet mange deltagere til demonstrationen.

- Vi håber jo på, at det kan give et signal til politikerne om, at vi står ved og stadig bekymrer os. For vi mener stadig, at der ikke bliver gjort nok.

Til demonstrationen er blandt andre Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og partifællen Rosa Lund.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, og De Radikales, Martin Lidegaard, forventes også at deltage i demonstrationen.

/ritzau/

Iran har affyret to ballistiske missiler mod den britiske atol Diego Garcia, der ligger i Det Indiske Ocean - cirka 3800 kilometer fra Iran.

Det fortæller en unavngiven amerikansk embedsmand til det amerikanske medie CNN. Det iranske nyhedsbureau Mehr skriver også om angrebet.

Diego Garcia huser en britisk-amerikansk militærbase.

Embedsmanden fortæller til CNN, at missilerne blev affyret fredag morgen, men at de ikke ramte basen på Diego Garcia.

Nyhedsbureauet Mehr beskriver angrebet som "et væsentligt skridt fra den islamiske republiks side i forhold til at true USA's og dets allieredes interesser uden for det vestlige Asien".

Med andre ord er krigen med angrebet rykket ud af Mellemøsten.

Ved angrebet anvendte Iran ballistiske mellemdistancemissiler.

Storbritannien og USA etablerede den fælles militærbase på Diego Garcia i 1971. Basen er blandt andet blevet brugt af USA i forbindelse med den mangeårige krig i Afghanistan, invasionen af Irak i 2003 og golfkrigen i 1991.

Men da USA indledte den igangværende krig mod Iran sammen med Israel i slutningen af februar, fik amerikanerne ifølge USA's præsident, Donald Trump, ikke lov til at udføre luftangreb fra basen i Det Indiske Ocean.

Det var angiveligt Storbritannien, der forhindrede USA i at angribe Iran fra atollen, og afvisningen fik i begyndelsen af marts Trump til at kritisere Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Her sagde Trump, at han var "meget skuffet" over Starmer.

Siden gav Storbritannien grønt lys til, at USA kunne udføre "defensive angreb" fra basen på Diego Garcia.

Diego Garcia er den største ø i øgruppen Chagosøerne, som er britisk territorium.

I slutningen af 1960'erne begyndte briterne at tvangsforflytte øernes beboere for at gøre plads til militærbasen på Diego Garcia.

Diego Garcia har derfor ingen faste beboere i dag.

I maj sidste år underskrev Storbritannien en aftale om, at Chagosøerne skal overdrages til østaten Mauritius. Dog skal militærbasen på Diego Garcia forblive under britisk kontrol.

Chagosøerne kom sammen med Mauritius under britisk kontrol i 1814, men mens Mauritius blev selvstændigt i 1968, forblev Chagosøerne britisk territorium.

/ritzau/

Det huer ikke SF-formand Pia Olsen Dyhr, at Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) holder døren åben for både en rød regering og en midterregering.

I sin landsmødetale langer Pia Olsen Dyhr ud efter et uærligt socialdemokrati, som hun vil have til at tone rent flag.

- Socialdemokratiets kampagne har været fyldt med politik, der kun kan blive til virkelighed i samarbejde med os. Og alligevel holdes alle døre, kattelemme, sprækker og smuthuller åbne for at kunne fortsætte med højrefløjen.

- Stop det nu. Lad os få ærligheden tilbage i dansk politik, og give danskerne en vished om, hvad de kan forvente efter et valg, siger hun.

Står det til Pia Olsen Dyhr, skal Socialdemokratiet melde klart ud, at det er en rød regering, der er vejen frem.

For hun anerkender, at SF har "brug for" Socialdemokratiet, hvis der skal dannes en rød regering efter folketingsvalget 24. marts.

Pia Olsen Dyhr kritiserer videre SVM-regeringen for at lave "kovendinger" i valgkampen på emner som drikkevand, tilbagetrækning og folkeskolen.

Emner, som SVM-regeringen kunne "have ændret så let som ingenting", men i stedet har den "gjort ingenting".

- Nu diskuterer de så højlydt alt det, de er uenige om. Og bagefter går de måske tilbage i regering sammen igen. De sørger for at smække lige akkurat så hårdt med døren, at den kan springe op igen, siger hun.

Det er ikke "godt for tilliden til os politikere", lyder det fra Pia Olsen Dyhr i sin tale på landsmødet, der afholdes få dage før folketingsvalget.

I seneste meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau står SF til 12,8 procent af stemmerne. Det ville gøre SF til Folketingets næststørste parti.

Pia Olsen Dyhr har længe haft som mål, at SF skal i regering efter næste valg. I valgkampen har hun også afvist, at SF igen vil være et støtteparti.

Efter folketingsvalget kommer hun til at gå til kongen for at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger. Men der kommer til at være et "hvis" på sedlen.

- Vi har sagt, at vi peger på Mette Frederiksen, hvis hun vil en rød regering bestående af S og SF uden Venstre og De Konservative, siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau efter sin tale.

Og "det betyder noget", hvad der præcis står på sedlen, mener Pia Olsen Dyhr.

- Det gjorde det i 2019.

Dengang skrev SF på sedlen, at partiets støtte til Mette Frederiksen var betinget af, at hun dannede en regering bestående af flere partier fra "rød-grøn blok.

Det endte dog med at blive en socialdemokratisk etpartiregering.

/ritzau/

Iran har affyret to ballistiske missiler mod den britiske atol Diego Garcia, der ligger i Det Indiske Ocean - cirka 3800 kilometer fra Iran.

Det fortæller en unavngiven amerikansk embedsmand til det amerikanske medie CNN. Det iranske nyhedsbureau Mehr skriver også om angrebet.

Diego Garcia huser en britisk-amerikansk militærbase.

Embedsmanden fortæller til CNN, at missilerne blev affyret fredag morgen, men at de ikke ramte basen på Diego Garcia.

Nyhedsbureauet Mehr beskriver angrebet som "et væsentligt skridt fra den islamiske republiks side i forhold til at true USA's og dets allieredes interesser uden for det vestlige Asien".

Med andre ord er krigen med angrebet rykket ud af Mellemøsten.

Ved angrebet anvendte Iran ballistiske mellemdistancemissiler.

Storbritannien og USA etablerede den fælles militærbase på Diego Garcia i 1971. Basen er blandt andet blevet brugt af USA i forbindelse med invasionen af Irak i 2003 og golfkrigen i 1991.

/ritzau/

Det huer ikke SF-formand Pia Olsen Dyhr, at Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) holder døren åben for både en rød regering og en midterregering.

I sin landsmødetale langer Pia Olsen Dyhr ud efter et uærligt socialdemokrati, som hun vil have til at tone rent flag.

- Socialdemokratiets kampagne har været fyldt med politik, der kun kan blive til virkelighed i samarbejde med os. Og alligevel holdes alle døre, kattelemme, sprækker og smuthuller åbne for at kunne fortsætte med højrefløjen.

- Stop det nu. Lad os få ærligheden tilbage i dansk politik, og give danskerne en vished om, hvad de kan forvente efter et valg, siger hun.

Står det til Pia Olsen Dyhr, skal Socialdemokratiet melde klart ud, at det er en rød regering, der er vejen frem.

For hun anerkender, at SF har "brug for" Socialdemokratiet, hvis der skal dannes en rød regering efter folketingsvalget 24. marts.

Pia Olsen Dyhr kritiserer videre SVM-regeringen for at lave "kovendinger" i valgkampen på emner som drikkevand, tilbagetrækning og folkeskolen.

Emner, som SVM-regeringen kunne "have ændret så let som ingenting", men i stedet har den "gjort ingenting".

- Nu diskuterer de så højlydt alt det, de er uenige om. Og bagefter går de måske tilbage i regering sammen igen. De sørger for at smække lige akkurat så hårdt med døren, at den kan springe op igen, siger hun.

Det er ikke "godt for tilliden til os politikere", lyder det fra Pia Olsen Dyhr i sin tale på landsmødet, der afholdes få dage før folketingsvalget.

I seneste meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau står SF til 12,8 procent af stemmerne. Det ville gøre SF til Folketingets næststørste parti.

Pia Olsen Dyhr har længe haft som mål, at SF skal i regering efter næste valg. I valgkampen har hun også afvist, at SF igen vil være et støtteparti.

/ritzau/

Det huer ikke SF-formand Pia Olsen Dyhr, at Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) holder døren åben for både en rød regering og en midterregering.

I sin landsmødetale langer Pia Olsen Dyhr ud efter et uærligt Socialdemokratiet, som hun vil have til at tone rent flag.

- Socialdemokratiets kampagne har været fyldt med politik, der kun kan blive til virkelighed i samarbejde med os. Og alligevel holdes alle døre, kattelemme, sprækker og smuthuller åbne for at kunne fortsætte med højrefløjen.

- Stop det nu. Lad os få ærligheden tilbage i dansk politik, og give danskerne en vished om, hvad de kan forvente efter et valg.

Og står det til Pia Olsen Dyhr, skal Socialdemokratiet melde klart ud, at det er en rød regering, der er vejen frem.

Hun kritiserer videre SVM-regeringen for at lave "kovendinger" i valgkampen på emner som drikkevand, tilbagetrækning og folkeskolen.

Emner, som SVM-regeringen kunne "have ændret så let som ingenting", men i stedet har den "gjort ingenting".

- Nu diskuterer de så højlydt alt det, de er uenige om. Og bagefter går de måske tilbage i regering sammen igen. De sørger for at smække lige akkurat så hårdt med døren, at den kan springe op igen.

Og det er ikke "godt for tilliden til os politikere", lyder det fra Pia Olsen Dyhr i sin tale på landsmødet, der afholdes få dage før folketingsvalget.

I seneste meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau står SF til 12,8 procent af stemmerne. Det ville gøre SF til Folketingets næststørste parti.

/ritzau/

USA og Israel har lørdag morgen angrebet et af Irans vigtigste atomanlæg, som ligger ved byen Natanz.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Oplysningen om angrebet kommer fra Irans atomagentur.

- Som følge af USA's og det zionistiske regimes ulovlige angreb på vores land er berigelseskomplekset ved Natanz denne morgen blevet ramt, skriver Irans atomagentur i en udtalelse.

I anlægget ved Natanz bliver der beriget uran, som USA og Israel mistænker skal bruges til udvikling af atomvåben.

Der er tale om et underjordisk anlæg.

Til det amerikanske medie CNN siger Israels militær dog, at det ikke er "bekendt med nogen israelske angreb på anlægget".

Anlægget blev også angrebet af USA i juni sidste år, ligesom der 2. marts også var meldinger om, at anlægget var blevet ramt i et angreb.

Her skete der skader på anlæggets indgangsparti.

Ved angrebet i juni 2025 anvendte USA krydsermissiler og såkaldte bunker buster-bomber, som er designet til at trænge ned i jord, beton og bjerge.

Samme bomber brugte USA til at angribe atomanlægget Fordow og et atomanlæg ved byen Isfahan.

USA involverede sig dengang kortvarigt krigen mod Iran, som blev iværksat af Israel, og som endte med at vare i 12 dage.

Ifølge Tasnim er der ikke meldinger om radioaktivt udslip efter angrebet lørdag morgen, og indbyggerne i området ved Natanz er ikke i fare, lyder det.

Natanz ligger cirka 250 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran.

Angrebet på atomanlægget ved Natanz finder sted, tre uger efter at Israel sammen med USA indledte den aktuelle krig mod Iran.

I tiden op til de første angreb forhandlede USA og Iran om en atomaftale.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, advarede gentagne gange om, at USA ville angribe Iran, hvis landet ikke indgik en aftale om landets atomprogram.

En eventuel atomaftale skulle forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

/ritzau/

USA og Israel har lørdag morgen angrebet et af Irans vigtigste atomanlæg, som ligger ved byen Natanz.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Anlægget blev også angrebet af USA i juni sidste år, ligesom der 2. marts også var meldinger om, at anlægget var blevet ramt i et angreb.

I anlægget ved Natanz bliver der beriget uran, som USA og Israel mistænker skal bruges til udvikling af atomvåben.

Der er tale om et underjordisk anlæg.

Ifølge Tasnim er der ikke meldinger om radioaktivt udslip efter angrebet, og indbyggerne i området er ikke i fare, lyder det.

Natanz ligger cirka 250 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran.

/ritzau/

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er åben for at deltage i en eventuel trepart, hvor arbejdstiden for småbørnsforældre skal drøftes.

Det siger organisationens direktør, Jacob Holbraad, i forbindelse med at Socialdemokratiet lørdag vil præsentere et børneudspil.

- Vi anerkender, at debatten har fyldt meget, så skulle der komme en trepartsforhandling, ville vi naturligvis møde op, siger han til Ritzau.

Ritzau har forud for præsentationen set et uddrag af børneudspillet fra Socialdemokratiet.

Her fremgår det, at forældre skal have mulighed for at gå et antal timer ned om ugen i en periode, mens de har små børn.

Forældrene skal samtidig kunne få økonomisk støtte for de timer, som de går ned i tid, for eksempel svarende til niveauet for barselsdagpengesatsen.

Udspillet indeholder fem principper for "Børnetid". Det er partiets plan, at dette skal udvikles i en trepart med lønmodtagere og arbejdsgivere.

Dansk Arbejdsgiverforening ville ved eventuelle forhandlinger have tre fokuspunkter.

Arbejdsudbuddet og konkurrenceevnen må ikke forringes, og ligestillingens fremskridt må ikke kastes over styr.

- Man skal tænke sig rigtig godt om, hvis man skal lave sådan en ordning. Hvis det kun er kvinder, der benytter ordningen, risikerer man at skubbe ligestillingen tilbage, lyder det fra direktøren.

Jacob Holbraad siger dog, at han tror på, at en ordning ville kunne lykkes.

Også Dansk Industri har kommenteret forslaget fra Socialdemokratiet.

Der appelleres herfra til, at man holder fast i princippet om, at "arbejdstid skal aftales mellem virksomhed og medarbejder".

Det erklærer Jacob Holbraad sig enig i.

- Løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked aftales i overenskomstforhandlinger. Det er meget centralt for os, at man holder fast i det, siger han og tilføjer:

- Det er fornuftigt nok at have en diskussion ved siden af om, hvordan man kan indrette det, men udgangspunktet er, at det aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

/ritzau/

En uoverensstemmelse i en kebab-bar i København fik fredag aften en 20-årig mand til at stikke en 47-årig mand flere gange med kniv.

Det fortæller efterforskningsleder i København Kenneth Hviid Simonsen til B.T.

- Tilsyneladende var der tale om en bagatel, men det fik den ene til at stikke den anden med kniv og derpå forlade stedet, siger han til mediet.

En opmærksom borger fulgte efter gerningsmanden, der kort tid efter knivstikkeriet blev anholdt.

Den 20-årige er blevet sigtet for drabsforsøg og fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten i Vestre Fængsel lørdag.

Vagtchef fra Københavns Politi Mads Østermark oplyste fredag aften, at den 47-årige mand var blevet tildelt "et par knivstik", men at han var uden for livsfare.

Manden blev kørt til hospitalet for at få tilset sine skader.

Efterforskningslederen ønsker ikke at oplyse til B.T., hvor knivstikkene ramte den 47-årige.

Men det var af en så "alvorlig karakter", at den 20-årige er sigtet for drabsforsøg, fortæller han til mediet.

/ritzau/

En uoverensstemmelse i en kebab-bar i København fik fredag aften en 20-årig mand til at stikke en 47-årig mand flere gange med kniv.

Det fortæller efterforskningsleder i København Kenneth Hviid Simonsen til B.T.

- Tilsyneladende var der tale om en bagatel, men det fik den ene til at stikke den anden med kniv og derpå forlade stedet, siger han til mediet.

En opmærksom borger fulgte efter gerningsmanden, der kort tid efter knivstikkeriet blev anholdt.

Den 20-årige er blevet sigtet for drabsforsøg og fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten i Vestre Fængsel lørdag.

Vagtchef fra Københavns Politi Mads Østermark oplyste fredag aften, at manden var blevet tildelt "et par knivstik", men at han var uden for livsfare.

/ritzau/

Midt- og Vestsjællands Politi rykkede lørdag morgen ud til Roskilde Station, da en person var blevet ramt af et tog.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet oplyser, at personen er en 42-årig kvinde.

Kvinden har mistet livet. Hendes pårørende er underrettet.

Al togtrafik til og fra stationen var tidligere lørdag morgen standset, mens flere spor var afspærret.

Omkring klokken 09.30 oplyser DSB til Ritzau, at togene så småt begynder at køre igen.

Der kan dog gå et par timer, før togtrafikken omkring stationen er tilbage til normal drift, lyder det fra DSB.

Lørdag er politiet fortsat i gang med at undersøge årsagen til ulykken.

Intet indikerer dog, at kvinden har været udsat for en forbrydelse, lyder det på Politi Update.

/ritzau/

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er åben for at deltage i en eventuel trepart, hvor arbejdstiden for småbørnsforældre skal drøftes.

Det siger organisationens direktør, Jacob Holbraad, i forbindelse med at Socialdemokratiet lørdag vil præsentere et børneudspil.

- Vi anerkender, at debatten har fyldt meget, så skulle der komme en trepartsforhandling, ville vi naturligvis møde op, siger han til Ritzau.

Organisationen ville ved eventuelle forhandlinger have tre fokuspunkter.

Arbejdsudbuddet og konkurrenceevnen må ikke forringes, og ligestillingens fremskridt må ikke kastes over styr.

Ritzau har forud for præsentationen set et uddrag af børneudspillet fra Socialdemokratiet.

Her fremgår det, at forældre skal have mulighed for at gå et antal timer ned om ugen i en periode, mens de har små børn.

Udspillet indeholder fem principper for "Børnetid". Det er partiets plan, at dette skal udvikles i en trepart med lønmodtagere og arbejdsgivere.

/ritzau/

Ruslands luftforsvar har natten til lørdag nedskudt 283 ukrainske droner over en række russiske regioner.

Det meddeler Ruslands forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Hvis oplysningerne er korrekte, er der tale om et af de mest omfattende ukrainske droneangreb mod Rusland, siden krigen i Ukraine begyndte i 2022. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

To personer er blevet såret i droneangreb i regionen Saratov i det sydvestlige Rusland. Angrebene ramte flere huse, skriver guvernøren i Saratov, Roman Busargin, på beskedtjenesten Telegram.

Der er lørdag morgen ikke meldinger om andre tilskadekomne.

Omkring 90 droner blev skudt ned over regionen Rostov, som grænser op til det østlige Ukraine. Det skriver guvernøren i Rostov, Jurij Sljusar, på Telegram.

Derudover blev 27 droner, som havde kurs mod Ruslands hovedstad, Moskva, skudt ned af det russiske luftforsvar, meddeler Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin.

De resterende droner blev opfanget af det russiske luftforsvar over regionerne Brjansk, Smolensk, Kaluga, Belgorod, Voronesj, Volgograd, Tula, Rjazan, Kursk, Samara, republikken Tatarstan og den russisk-annekterede Krim-halvø.

Det fremgår ikke, hvor mange droner der ikke er blevet skudt ned. Det er også uklart, hvor mange steder der har været droneangreb.

Samtidig med det ukrainske angreb har Rusland angrebet den ukrainske region Tjernihiv med droner, skriver Reuters.

Det meste af regionen er uden strøm lørdag morgen som følge af angrebet, oplyser guvernøren i Tjernihiv, Vjatjeslav Tjaus.

Tjernihiv grænser op til både Rusland og Belarus og havde cirka en million indbyggere inden den russiske invasion af Ukraine i 2022. Der er ikke officielle opgørelser over, hvor mange indbyggere der er i regionen i dag.

Ukraine har jævnligt sendt droner ind over Rusland siden invasionen i 2022 som modsvar på russiske angreb på Ukraine.

/ritzau/

Midt- og Vestsjællands Politi rykkede lørdag morgen ud til Roskilde Station, da en person var blevet ramt af et tog.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Personens tilstand er ukendt.

Al togtrafik til og fra stationen var tidligere lørdag morgen standset, mens flere spor var afspærret.

Omkring klokken 09.30 oplyser DSB til Ritzau, at togene så småt begynder at køre igen.

Der kan dog gå et par timer, før togtrafikken omkring stationen er tilbage til normalt drift, lyder det fra DSB.

/ritzau/