EU-Kommissionen har klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Den skal beskytte børn mod skadeligt indhold, grooming og mobning.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et kort pressemøde i Bruxelles onsdag.

- Vores "European age verification app" (europæisk app til aldersverifikation, red.) er teknisk klar. Og den vil snart være mulig at bruge for borgerne, siger von der Leyen.

Ifølge von der Leyen vil den nye app gøre det muligt for brugerne at bevise deres alder, når de tilgår digitale platforme.

Det sker, fordi mange digitale platforme ifølge EU-Kommissionen ikke har deres egne løsninger til at bekræfte brugernes alder.

- Appen er brugervenlig. Man downloader den, og så konfigurerer man den med sit pas eller nationale id-kort. Og så bekræfter man sin alder, når man bruger digitale tjenester.

- Den er komplet anonym, så brugerne ikke kan spores, siger von der Leyen.

Hun fastslår, at appen vil virke på "alle enheder" lige fra telefoner og tablets til computere.

En højtstående EU-embedsmand erkender, at brugere skal leve med såkaldte cookies, hvis de vil undgå at skulle verificere deres alder, hver gang de eksempelvis vil se en film med vold eller andet indhold, der ikke er egnet for børn.

Hvis en bruger ikke ønsker at modtage eller opbevare cookies, så bliver brugerens alder ikke gemt på de forskellige platforme.

Ifølge von der Leyen er appen udviklet som såkaldt "open source", så digitale platforme og lande uden for EU frit kan tilpasse og bruge den.

- Digitale platforme kan nemt stole på vores aldersverifikations-app, så der er ikke flere undskyldninger tilbage.

- Europa tilbyder en gratis og nem løsning, som kan beskytte vores børn fra skadeligt og illegalt materiale, siger von der Leyen.

Appen skal blandt andet sikre, at børn holdes væk fra indhold, der er beregnet til voksne på platforme som TikTok, Facebook, Instagram og Snapchat.

Fremover vil der dermed være "nultolerance" over for virksomheder, som ikke respekterer og beskytter børn, siger von der Leyen.

- Det er op til forældrene at opdrage deres børn. Ikke de digitale platforme, siger von der Leyen.

Hun præciserer ikke, hvordan EU vil håndhæve reglerne over for digitale giganter som Facebook, men det er tidligere sket via milliardbøder for overtrædelser af EU's øvrige regler for det digitale område.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand vil platformene dog ikke være tvunget til at bruge den nye app helt fra begyndelsen. Her vil fokus i første omgang i stedet være på at udbrede appen til EU-landene og platformene, inden der lovgives.

Von der Leyen understreger på pressemødet, at børn har stor gavn af online tjenester til læring og til at holde kontakt med deres familier og venner. Men onlinelivet kommer også med "risici" for børn, siger von der Leyen.

- Vi er ekstremt bekymrede for udviklingen. I dag bliver et ud af seks børn mobbet online. Vi ser platforme styrke deres afhængighedsskabende design med korte videoer, der får børn til at scrolle i lang tid.

- Skærmtiden betyder, at de ikke er på legepladsen og ikke bruger den tid med deres venner. Det miljø gavner ikke børnene, siger von der Leyen.

Ifølge EU-Kommissionens formand kommer den nye app, efter at EU-Kommissionen har lyttet til både forældre og EU-landenes ønsker.

Von der Leyen fremhæver blandt andet Danmark, Frankrig og Spanien blandt syv foregangslande, der aktivt arbejder på løsninger for at sikre børn online.

- De planlægger at integrere appen i deres nationale digitale tegnebøger.

- Jeg håber, at de øvrige EU-lande vil følge efter, så alle snart kan bruge appen, siger von der Leyen.

Ifølge en EU-embedsmand er det dog indtil videre kun EU-Kommissionens tekniske arbejde med appen, der er færdig.

De næste uger vil man arbejde på et akkrediteringssystem for platforme og arbejde med de syv forgangslande, inklusive Danmark, for at få dem til at integrere appen i deres nationale løsninger.

Derfor vil det formentlig først være i slutningen af året, at appen vil komme bredt ud til brugerne i EU.

EU-Kommissionen har endnu ikke givet appen et navn. Ifølge EU-embedsmanden overvejes det fortsat, om appen skal have et fælles navn i EU, eller om det skal være op til de enkelte EU-lande og digitale platforme at kalde appen, hvad de ønsker.

/ritzau/

Vinderen af det ungarske valg, Péter Magyar, vil lave en lang række ændringer i det ungarske mediebillede.

Han vil suspendere udsendelser på statslige medier, vedtage en ny medielov samt oprette en ny mediemyndighed. Derudover siger han, at han vil sikre pressefriheden.

- Alle ungarere fortjener public service-medier, som viser sandheden, siger Magyar onsdag på den statslige radiostation Kossuth ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Dermed kan han ændre i den ungarske forfatning.

Med søndagens valg har Magyar slået Ungarns premierminister gennem 16 år, Viktor Orbán.

Valgvinderen må dog vente nogle uger endnu på at kunne sætte sig på premierministerposten. Efter et møde med præsidenten onsdag siger Magyar, at det nye parlament, som skal vælge premierministeren, ventes at holde sit første møde 6. eller 7. maj.

Under Orbán og hans parti, Fidesz, fik Ungarn kritik for at have et mediebillede, der i høj grad favoriserede regeringen.

Pressefrihedsorganisationen Journalister Uden Grænser (RSF) anslog før valget, at 80 procent af Ungarns presse kontrolleres af "oligarker" med forbindelse til den afgående regeringskoalition.

Statslige annoncemidler går i høj grad til netop de medier.

Magyar er tidligere Fidesz-medlem og på en række punkter konservativ. Han gik til valg på et opgør med korruption og hensigter om at nærme sig EU.

Tisza blev stiftet i 2020, men partiet spillede ikke nogen større rolle i ungarsk politik, før Péter Magyar blev en del af det i 2024 - og kort efter formand. Det gjorde han kort efter sit eget brud med Fidesz.

Partiet har ud over modstanden mod korruption krævet forbedringer af offentlige ydelser, især på sundhedsområdet. Det ønsker en stram migrationspolitik.

Der er dog på stadig en del uvished om Tiszas kurs, da partiet er uprøvet i regeringssammenhænge.

Dets navn er dannet af de ungarske ord for "respekt" - nemlig tisztelet - og "frihed" - szabadság. Tisza er samtidig navnet på en biflod til Donau.

/ritzau/

En mere end fem meter lang papirrulle påtrykt en tidslinje over nogle af begivenhederne i sagen er onsdag klæbet op på forsiden af de pulte, som de fire tiltaltes forsvarsadvokater sidder bag.

Det er anklagemyndigheden med specialanklager Lotte Nielsen, som har fået udarbejdet de fire papirruller, der indgår i sagen. Én for hver af de tiltalte.

Sagen drejer sig om et godt stykke over 1000 bedragerier eller forsøg på bedrageri for mere end 32 millioner kroner, og sagens akter fylder i omegnen af 34.000 sider, fortæller Lotte Nielsen onsdag i Retten i Nykøbing Falster.

Domstolen har onsdag taget hul på behandlingen af den omfattende sag, som ventes afgjort 30. juni.

Det er såkaldte kontaktbedragerier, der er kernen i sagen. Med andre ord er der tale om forbrydelser, hvor gerningsmanden kontakter sit offer via mail, sms, telefonopkald eller på anden vis, endda ofte i en kombination, med det formål at franarre vedkommende oplysninger og i sidste omgang penge.

En af de fire tiltalte, en 24-årig mand, er efter anklagemyndighedens opfattelse hovedmanden. Det var ham, som stod i spidsen for de svindelnumre, som foregik i det, der vel bedst kan beskrives som en dansk celle i et større internationalt svindelnetværk.

Et netværk, hvor den 24-årige angiveligt har været på rejser til London, Barcelona og Mallorca for dels at møde endnu ukendte gerningsmænd og for at blive uddannet til at foretage den systematiske og organiserede svindel.

De ukendte personer optræder under kaldenavnene Jimmytwotimes og Robinhood, fortæller Lotte Nielsen.

Det var anmeldelser til politiet i efteråret 2023 fra blandt andet Nykredit Bank, som fik sagen til at rulle. Nykredit havde en kunde, som var blevet udsat for svindel til et beløb af 105.000 kroner.

Politiet kunne spore overførslen til en tysk bank ved navn N26. Tyskerne kunne oplyse et navn på en mand i Danmark, nemlig den 24-årige. Og i månederne, der fulgte, foretog politiet både telefonaflytning og skygning af manden.

Lotte Nielsen afspiller i onsdagens retsmøde en aflyttet telefonsamtale. Man hører, hvordan en kvinde - som i øvrigt oplyser, at hun arbejder med it-sikkerhed - over 35 minutter besnakkes og manipuleres af en svindler.

Kvinden endte med at blive svindlet for 310.000 kroner.

Samtalen foregik 18. oktober 2024. Seks dage senere skred politiet til anholdelser, og dagen efter blev tre af de nu tiltalte mænd varetægtsfængslet. Det er to af dem fortsat.

Efter anholdelserne fik politiet endnu et gennembrud. For ved ransagning hos den 24-årige stod en computer tændt, og på skærmen var en side fra tjenesten VIP Caller åben, og her kunne politiet tilgå i alt 158 sider med oplysninger.

Tjenesten bruges til såkaldt spoofing, hvor det ser ud, som om et telefonopkald kommer fra et andet nummer. På den måde kan svindleren ringe op med eksempelvis bankens nummer.

Lotte Nielsen fortæller, at sagen er døbt "Operation Kollegie". I politiets efterforskning viste det sig nemlig, at svindlerne brugte såkaldte muldyr.

Et muldyr er en person, som stiller sin bankkonto til rådighed i svindelprocessen. Muldyret modtager en overførsel og overfører så pengene videre, eksempelvis til en udenlandsk bank, og beholder selv en mindre andel.

Politiets efterforskning viste, at flere af disse muldyr boede på et kollegium på Østre Allé i Nykøbing Falster.

Både den 24-årige og de øvrige tiltalte, som er henholdsvis 21, 23 og 25 år, nægter sig skyldige i tiltalen, som den er rejst, navnlig at der skulle være foregået organiseret bedrageri, ligesom de også bestrider de beløb, der er angivet af anklagemyndigheden.

De tre er tiltalt for færre forhold og for mindre beløb end den 24-årige - det drejer sig for deres vedkommende om henholdsvis 21, 20 og 19 millioner kroner.

/ritzau/

Færre udvalg i Folketinget skal være med til at nedbringe arbejdspresset for Folketingets 179 medlemmer.

I det nyvalgte Folketing er antallet af faste udvalg ændret fra 30 til 20, skriver Folketinget på sin hjemmeside.

Den nye udvalgsstruktur blev besluttet af et enigt Folketing i sidste valgperiode og trådte i kraft, da det nye Folketing begyndte arbejdet fredag.

- Danskerne skal have et folketing, hvor medlemmerne har tid til at sætte sig ind i sagerne og kan udfordre regeringen, når det er nødvendigt. Færre udvalg betyder ikke mindre arbejde, men bedre arbejde, lyder det fra Folketingets formand, Søren Gade, i nyheden.

Søren Gade, der har været formand siden 2022, har længe varslet, at han vil sænke tempoet på Christiansborg - blandt andet ved at skære ned på antallet af faste udvalg.

Da der er blevet skåret ti udvalg fra, betyder det, at flere udvalg er blevet sammenlagt.

Det gælder blandt andet Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget, der er blevet lagt sammen til Udenrigs- og Forsvarsudvalget, samt Sundheds- og Ældreudvalget, der består af det tidligere Sundhedsudvalg og Ældreudvalg.

Folketingsmedlemmer har gennem årene fortalt om et højt arbejdspres og sammenfaldende udvalgsmøder.

En spørgeskemaundersøgelse blandt folketingspolitikerne, der udkom sidste år, viste også, at flere af Folketingets medlemmer ugentligt oplevede tegn på stress.

Selv kom de med bud på løsninger, der blandt andet lød på en bedre tilrettelæggelse af deres arbejde, så de ikke skal modtage indkaldelser til udvalgsmøder med kort afsæt eller papirer til samme møder i sidste øjeblik.

Mediet Mandag Morgen har tidligere beskrevet, at danske folketingsmedlemmer i snit har haft lidt over fem udvalgsposter hver, når man fraregner ministre.

Med den nye struktur vil det i stedet være omkring tre udvalgsposter i snit.

Folketingets partier er repræsenteret i de forskellige udvalg efter størrelse. Det er et krav ifølge grundloven, så udvalgene afspejler sammensætningen i Folketingssalen.

For blandt andet at tage hensyn til de mindre partier, går partier dog typisk sammen i valggrupper, når udvalgene skal sammensættes.

I udvalgene behandles de lov- og beslutningsforslag, der hører til udvalgets område.

Hvert udvalg har tilknyttet en udvalgssekretær og en udvalgsassistent fra Folketingets Administration.

/ritzau/

EU-Kommissionen har klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Den skal beskytte børn mod skadeligt indhold, grooming og mobning.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et kort pressemøde i Bruxelles onsdag.

- Vores "European age verification app" (europæisk app til aldersverifikation, red.) er teknisk klar. Og den vil snart være mulig at bruge for borgerne, siger von der Leyen.

Ifølge von der Leyen vil den nye app gøre det muligt for brugerne at bevise deres alder, når de tilgår digitale platforme.

Det sker, fordi mange digitale platforme ifølge EU-Kommissionen ikke har deres egne løsninger til at bekræfte brugernes alder.

- Appen er brugervenlig. Man downloader den, og så konfigurerer man den med sit pas eller nationale id-kort. Og så bekræfter man sin alder, når man bruger digitale tjenester.

- Den er komplet anonym, så brugerne ikke kan spores, siger von der Leyen.

Hun fastslår, at appen vil virke på "alle enheder" lige fra telefoner og tablets til computere.

En højtstående EU-embedsmand erkender, at brugere skal leve med såkaldte cookies, hvis de vil undgå at skulle verificere deres alder, hver gang de eksempelvis vil se en film med vold eller andet indhold, der ikke er egnet for børn.

Hvis en bruger ikke ønsker at modtage eller opbevare cookies, så bliver brugerens alder ikke gemt på de forskellige platforme.

Ifølge von der Leyen er appen udviklet som såkaldt "open source", så digitale platforme og lande uden for EU frit kan tilpasse og bruge den.

- Digitale platforme kan nemt stole på vores aldersverifikations-app, så der er ikke flere undskyldninger tilbage.

- Europa tilbyder en gratis og nem løsning, som kan beskytte vores børn fra skadeligt og illegalt materiale, siger von der Leyen.

Appen skal blandt andet sikre, at børn holdes væk fra indhold, der er beregnet til voksne på platforme som TikTok, Facebook, Instagram og Snapchat.

Fremover vil der dermed være "nultolerance" over for virksomheder, som ikke respekterer og beskytter børn, siger von der Leyen.

- Det er op til forældrene at opdrage deres børn. Ikke de digitale platforme, siger von der Leyen.

Hun præciserer ikke, hvordan EU vil håndhæve reglerne over for digitale giganter som Facebook, men det er tidligere sket via milliardbøder for overtrædelser af EU's øvrige regler for det digitale område.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand vil platformene dog ikke være tvunget til at bruge den nye app helt fra begyndelsen. Her vil fokus i første omgang i stedet være på at udbrede appen til EU-landene og platformene, inden der lovgives.

Von der Leyen understreger på pressemødet, at børn har stor gavn af online tjenester til læring og til at holde kontakt med deres familier og venner. Men onlinelivet kommer også med "risici" for børn, siger von der Leyen.

- Vi er ekstremt bekymrede for udviklingen. I dag bliver et ud af seks børn mobbet online. Vi ser platforme styrke deres afhængighedsskabende design med korte videoer, der får børn til at scrolle i lang tid.

- Skærmtiden betyder, at de ikke er på legepladsen og ikke bruger den tid med deres venner. Det miljø gavner ikke børnene, siger von der Leyen.

Ifølge EU-Kommissionens formand kommer den nye app, efter at EU-Kommissionen har lyttet til både forældre og EU-landenes ønsker.

Von der Leyen fremhæver blandt andet Danmark, Frankrig og Spanien blandt syv foregangslande, der aktivt arbejder på løsninger for at sikre børn online.

- De planlægger at integrere appen i deres nationale digitale tegnebøger.

- Jeg håber, at de øvrige EU-lande vil følge efter, så alle snart kan bruge appen, siger von der Leyen.

EU-Kommissionen har ikke givet appen et navn. Ifølge en EU-embedsmand overvejes det fortsat, om appen skal have et fælles navn i EU, eller om det skal være op til de enkelte EU-lande og digitale platforme at kalde appen, hvad de ønsker.

/ritzau/

Færre udvalg i Folketinget skal være med til at nedbringe arbejdspresset for Folketingets 179 medlemmer.

I det nyvalgte Folketing er antallet af faste udvalg ændret fra 30 til 20, skriver Folketinget på sin hjemmeside.

Den nye udvalgsstruktur blev besluttet af et enigt Folketing i sidste valgperiode og trådte i kraft, da det nye Folketing begyndte arbejdet fredag.

- Danskerne skal have et folketing, hvor medlemmerne har tid til at sætte sig ind i sagerne og kan udfordre regeringen, når det er nødvendigt. Færre udvalg betyder ikke mindre arbejde, men bedre arbejde, lyder det fra Folketingets formand, Søren Gade, i nyheden.

Søren Gade, der har været formand siden 2022, har længe varslet, at han vil sænke tempoet på Christiansborg - blandt andet ved at skære ned på antallet af faste udvalg.

Da der er blevet skåret ti udvalg fra, betyder det, at flere udvalg er blevet sammenlagt.

Det gælder blandt andet Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget, der er blevet lagt sammen til Udenrigs- og Forsvarsudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget, der består af det tidligere Sundhedsudvalg og Ældreudvalg.

/ritzau/

Den norske tv-personlighed Isak Dreyer er blevet dømt til 120 timers samfundstjeneste for at have taget ulovligt bytte - nemlig et skind - med fra en jagt i Sverige, hvor en bjørnemor og en af hendes unger blev skudt.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet onsdag, hvor der i Östersunds byret er faldet dom i sagen.

Dreyer er dømt for at have flået og taget ungens skind med.

I sin tid blev i alt seks mænd tiltalt for groft brud på jagtlovgivning for jagten i Midtsverige i 2023.

Mændene havde tilladelse til at skyde bjørn, men det er forbudt at skyde en hunbjørn med unger. Og dens unger.

I december beskrev det norske medie VG, at politiet havde fundet en videofil, som viser, hvordan mændene forfølger hunbjørnen og ungen i en bil.

Tre personer har fået fængselsstraffe i sagen, oplyser byretten.

Dreyers advokat, Sven Severin, har ifølge det norske nyhedsbureau NTB forklaret, at friluftskendissen ikke selv skød nogen af bjørnene, og at han ikke var til stede, da bjørnemoren og ungen blev skudt.

Onsdag er han blevet frifundet for groft brud på jagtlovgivning og dermed ikke dømt for selve jagten.

Men han skal betale en erstatning til den svenske stat, som også beslaglægger skindet.

- Frifundet for jagten!, skriver Dreyer på det sociale medie Instagram.

Östersunds byret skriver i dommen ifølge Aftonbladet, at da Dreyer var kommet i besiddelse af skindet som følge af et lovbrud, begik han også selv et.

- Selv om det ikke er blevet bevist, at han selv havde til hensigt at jage bjørneungerne, så mener byretten, at han burde have indset, at den bjørneunge, der var blevet skudt, havde været genstand for en jagtforbrydelse, skriver byretten.

Dreyer er blandt andet kendt for at have vundet NRK's realityprogram "Norges tøffeste" ("Norges sejeste", red.), hvor deltagere dyster mod hinanden i forskellige fysiske og mentale udfordringer.

I Danmark kan man blandt andet se friluftskendissen på DR i programmet "Isak og Hytten".

/ritzau/

Retten i Næstved har onsdag aflyst et restmøde i en sag, hvor en 93-årig er tiltalt for at dræbe sin 89-årige hustru omkring årsskiftet sidste år.

Hverken retten, den tiltaltes forsvarer eller anklagemyndigheden har kunnet oplyse Ritzau om baggrunden for aflysningen.

Onsdagens retsmøde var det sidste af to i behandlingen af sagen, og dommen skulle være faldet klokken 11.45.

Drabet på den 89-årige kvinde fandt sted i ægteparrets fælles lejlighed på et tidspunkt mellem den 30. december 2024 og 1. januar 2025.

Her pressede den tiltalte en pude ned mod hustruens ansigt og kvalte hende, indtil hun afgik ved døden.

Under sagens første retsmøde mandag forklarede den 93-årige mand, at han slog sin hustru ihjel på hendes egen begæring.

Hun havde ifølge den tiltalte "mange gange" fortalt ham, at hun ønskede hjælp til at komme herfra.

Den 89-årige kvinde var blandt andet syg med hjertet, hun havde svært ved at tale, og i en lang periode op til drabet kunne hun ikke andet end at ligge i sin seng.

En læge fra parrets lægehus berettede om, at hustruen var meget belastet og klagende.

- Hun havde det skidt, og vi kunne ikke løse hendes problemer. Det ville kun blive værre, sagde han under sin afhøring i retten.

Forsvareren hævdede mandag under sin procedure, at den tiltalte skal dømmes efter straffelovens paragraf 239 om såkaldt medlidenhedsdrab.

Bestemmelsen kræver, at den afdøde har givet en frivillig og utvetydig begæring om at dø, og den straffes med fængsel i op til tre år.

For drab efter straffelovens paragraf 237, som den 93-årige er tiltalt for, kan man derimod straffes med fængsel på op til livstid, men udgangspunktet er fængsel i 12 år.

Forsvareren lagde vægt på, at den 93-årige har erkendt de faktiske omstændigheder omkring drabet, og at han i retten afgav en troværdig og ærlig forklaring.

- Han dræbte hende, ikke fordi han ikke elskede hende. Men fordi han gerne ville befri hende for hendes smerter, sagde hun under sin procedure.

/ritzau/

EU-Kommissionen har klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Den skal beskytte børn mod skadeligt indhold, grooming og mobning.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et kort pressemøde i Bruxelles onsdag.

- Vores "European age verification app" (europæisk app til aldersverifikation, red.) er teknisk klar. Og den vil snart være mulig at bruge for borgerne, siger von der Leyen.

Hun fastslår, at den nye app vil gøre det muligt for brugerne at bevise deres alder, når de tilgår digitale platforme.

Det sker, fordi mange digitale platforme ifølge EU-Kommissionen ikke har deres egne løsninger til at bekræfte brugernes alder.

- Appen er brugervenlig. Man downloader den, og så konfigurerer man den med sit pas eller nationale id-kort. Og så bekræfter man sin alder, når man bruger digitale tjenester.

- Den er komplet anonym, så brugerne ikke kan spores, siger von der Leyen.

Hun fastslår, at appen vil virke på "alle enheder" lige fra telefoner og tablets til computere.

Ifølge von der Leyen er appen samtidig udviklet som såkaldt "open source", så digitale platforme og lande uden for EU frit kan tilpasse og bruge den.

- Digitale platforme kan nemt stole på vores aldersverifikations-app, så der er ikke flere undskyldninger tilbage.

- Europa tilbyder en gratis og nem løsning, som kan beskytte vores børn fra skadeligt og illegalt materiale, siger von der Leyen.

Appen skal blandt andet sikre, at børn holdes væk fra indhold, der er beregnet til voksne på platforme som TikTok, Facebook, Instagram og Snapchat.

Fremover vil der dermed være "nultolerance" over for virksomheder, som ikke respekterer og beskytter børn, siger von der Leyen.

- Det er op til forældrene at opdrage deres børn. Ikke de digitale platforme, siger von der Leyen.

Hun præciserer ikke præcis, hvordan EU vil håndhæve reglerne over for digitale giganter som Facebook, men det er tidligere sket via milliardbøder for overtrædelser af EU's øvrige regler for det digitale område.

Von der Leyen understreger, at børn har stor gavn af online tjenester til læring og til at holde kontakt med deres familier og venner.

Men onlinelivet kommer også med "risici" for børn, siger von der Leyen.

- Vi er ekstremt bekymrede for udviklingen. I dag bliver et ud af seks børn mobbet online. Vi ser platforme styrke deres afhængighedsskabende design med korte videoer, der får børn til at scrolle i lang tid.

- Skærmtiden betyder, at de ikke er på legepladsen og ikke bruger den tid med deres venner. Det miljø gavner ikke børnene, siger von der Leyen.

Ifølge EU-Kommissionens formand kommer den nye app, efter at EU-Kommissionen har lyttet til både forældre og EU-landenes ønsker.

Von der Leyen fremhæver blandt andet Danmark, Frankrig og Spanien blandt syv foregangslande, der aktivt arbejder på løsninger for at sikre børn online.

- De planlægger at integrere appen i deres nationale digitale tegnebøger.

- Jeg håber, at de øvrige EU-lande vil følge efter, så alle snart kan bruge appen, siger von der Leyen.

/ritzau/

Den norske tv-personlighed Isak Dreyer er dømt til 120 timers samfundstjeneste for at have taget ulovligt bytte med fra en jagt i Sverige, hvor en bjørnemor og en af hendes unger blev skudt.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet onsdag, hvor der i Östersunds byret er faldet dom i sagen.

Dreyer er dømt for at have taget ungens skind med fra jagten.

I sin tid blev i alt seks mænd tiltalt for groft brud på jagtlovgivning for jagten i Midtsverige i 2023.

Tre personer har fået fængselsstraffe i sagen, oplyser byretten.

Dreyers advokat, Sven Severin, har ifølge det norske nyhedsbureau NTB forklaret, at friluftskendissen ikke selv skød nogen af bjørnene, og at han ikke var til stede, da bjørnemoren og ungen blev skudt.

Onsdag er han blevet frifundet for groft brud på jagtlovgivning og dermed ikke dømt for selve jagten.

Men han skal betale en erstatning til den svenske stat, som også beslaglægger skindet.

- Frifundet for jagten!, skriver Dreyer på det sociale medie Instagram.

Dreyer er blandt andet kendt for at have vundet NRK's realityprogram "Norges tøffeste" ("Norges sejeste", red.), hvor deltagere dyster mod hinanden i forskellige fysiske og mentale udfordringer.

I Danmark kan man blandt andet se friluftskendissen på DR i programmet "Isak og Hytten".

/ritzau/

Retten i Næstved har onsdag aflyst et restmøde i en sag, hvor en 93-årig er tiltalt for at dræbe sin 89-årige hustru omkring årsskiftet sidste år.

Hverken retten, den tiltaltes forsvarer eller anklagemyndigheden har kunnet oplyse Ritzau om baggrunden for aflysningen.

Onsdagens retsmøde var det sidste af to i behandlingen af sagen, og dommen skulle være faldet klokken 11.45.

Drabet på den 89-årige kvinde fandt sted i ægteparrets fælles hjem på et tidspunkt mellem den 30. december 2024 og 1. januar 2025.

Under sagens første retsmøde mandag forklarede den 93-årige mand, at han slog sin hustru ihjel på hendes egen begæring.

/ritzau/

Københavns Politi har onsdag formiddag anholdt en person omkring Lyngbyvej på ydre Østerbro.

Anholdelsen er sket, efter at politiet modtog flere anmeldelser om en person med en pistol i området.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Der er ikke afspærring i området, og alle kan færdes frit.

Politiet oplyser kort før middag, at det vil være til stede i området "lidt endnu".

Personer med oplysninger i sagen kan henvende sig til politiet på 1-1-4.

Politiet oplyser ikke, om den anholdte er fundet med et skydevåben, eller om vedkommende er sigtet for våbenbesiddelse.

/ritzau/

Den norske tv-personlighed Isak Dreyer er dømt til 120 dages samfundstjeneste for at have taget ulovligt bytte med fra en jagt i Sverige, hvor en bjørnemor og en af hendes unger blev skudt.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet onsdag, hvor der i Östersunds byret er faldet dom i sagen.

Dreyer er dømt for at have taget ungens skind med fra jagten.

I sin tid blev i alt seks mænd tiltalt for groft brud på jagtlovgivning for jagten i Midtsverige i 2023.

Tre personer har fået fængselsstraffe i sagen, oplyser byretten.

Dreyers advokat, Sven Severin, har ifølge det norske nyhedsbureau NTB forklaret, at friluftskendissen ikke selv skød nogen af bjørnene, og at han ikke var til stede, da bjørnemoren og ungen blev skudt.

Onsdag er han blevet frifundet for groft brud på jagtlovgivning og dermed ikke dømt for selve jagten.

Men han skal betale en erstatning til den svenske stat, som også beslaglægger skindet.

- Frifundet for jagten!, skriver Dreyer på det sociale medie Instagram.

Dreyer er blandt andet kendt for at have vundet NRK's realityprogram "Norges tøffeste" ("Norges sejeste", red.), hvor deltagere dyster mod hinanden i forskellige fysiske og mentale udfordringer.

I Danmark kan man blandt andet se friluftskendissen på DR i programmet "Isak og Hytten".

/ritzau/

En række partier er blevet inviteret til et såkaldt temamøde torsdag på Marienborg, der er statsministerens embedsbolig nord for København.

Det oplyser Alternativet, der er blandt de inviterede partier, til Ritzau.

Partierne er inviteret til klokken 10.00 og frem til klokken 12.00.

Mødet kommer til at omhandle kunstig intelligens. Alternativet har ikke yderligere kommentarer til torsdagens møde.

Allerede søndag bebudede kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), at hun vil sætte fokus på kunstig intelligens denne uge.

Det skrev hun i en opdatering omkring regeringsforhandlingerne på Facebook.

- Vi planlægger et større fokus senere på ugen om noget, som alle partier i forhandlingerne er optagede af - nemlig kunstig intelligens og hvilke muligheder og udfordringer, det medfører, skrev hun.

Det har onsdag middag ikke været muligt at få bekræftet mødet på Marienborg torsdag af Socialdemokratiet.

Dermed er det også uvist, hvilke andre partier end Alternativet, der er inviteret eller deltager.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Frem til fredag i sidste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen (M) satte foden ned og meddelte, at Moderaterne ikke ville deltage i flere forhandlingsmøder, hvis ikke Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsmøder igen.

Begge partier havde indtil da kun haft et indledende forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

Efterfølgende har Venstre og Konservative været til forhandlinger i Statsministeriet på Christiansborg henholdsvis mandag og tirsdag.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et "fint møde" forventer flere møder fremover.

- Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tirsdag var det så De Konservatives tur. Efter mødet lød det fra formand Mona Juul, at hun havde meddelt Mette Frederiksen, at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

- Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

Derudover tilføjede hun, at hun ikke forventer, at partiet inviteres tilbage i regeringsforhandlinger.

/ritzau/

Retten på Frederiksberg har onsdag udsat en retssag om drabet på en 17-årig dreng i Valby.

Det skriver Ekstra Bladet.

Udsættelsen sker på anklagerens anmodning, fordi man har brug for en teknisk undersøgelse af teledata i sagen.

I sagen er en nu 20-årig mand tiltalt for drab. Han nægter sig skyldig.

Drabet fandt sted natten til 8. september 2024, hvor den 17-årige dreng blev overfaldet ved en boldbane på Kulbanevej i Valby. Han blev tildelt slag og spark samt tildelt flere stik - formentlig med knive.

Den 20-årige har fortalt, at han godt nok var i området ved Kulbanevej i timerne op til det voldelige sammenstød. Men han var gået derfra med en kammerat inden.

Et af beviserne i sagen er teledata, som ifølge Ekstra Bladet viser den tiltaltes bevægelser og antal skridt op til eller omkring gerningstidspunktet - eller mangel på skridt i det tidsrum.

Forsvarer Peter Secher har ifølge avisen i politiets dataark fundet oplysninger, som ifølge ham støtter tiltaltes forklaring om, hvad tid han bevægede sig.

Anklageren har samtidig fremlagt data fra samme dokumenter, som kunne modsige tiltaltes forklaring.

Ifølge anklageren er det fortolkningsspørgsmål af data, som kræver en teknisk undersøgelse, og det skal nu undersøges.

Forsvareren modsatte sig derimod udsættelse af sagen, men retten besluttede, at det er centralt at få en erklæring om data.

Det var egentlig planen, at sagens anklager og forsvareren skulle have holdt deres afsluttende procedure onsdag.

Ifølge Ekstra Bladet fortsætter sagen nu 6. maj, og skyldkendelsen ventes 13. maj.

/ritzau/

En række partier er inviteret til temamøde på Marienborg torsdag fra klokken 10 til klokken 12.

Det oplyser Alternativet, der er blandt de inviterede partier, til Ritzau.

Mødet kommer til at omhandle kunstig intelligens. Alternativet har ikke yderligere kommentarer til torsdagens møde.

Søndag skrev kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), at der var planlagt "et større fokus" på kunstig intelligens i løbet af ugen.

/ritzau/