Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro ser ud til at pege på sin ældste søn som politisk arvtager.

Lederen af Bolsonaros højreorienterede Liberale Parti, Valdemar Costa Neto, har sagt til Reuters, at han fra Flavio Bolsonaro har erfaret, at den tidligere præsident har "ratificeret" sin søns præsidentkandidatur.

Landet afholder præsidentvalg i oktober næste år.

Fredag aften skriver Flavio Bolsonaro i et opslag på det sociale medie X.

- Det er med stor ansvarsfølelse, at jeg bekræfter beslutningen fra Brasiliens største politiske og moralske leder, Jair Messias Bolsonaro, om at betro mig missionen med at fortsætte vores nationale projekt, skriver sønnen i et længere opslag.

For at blive Brasiliens næste leder bliver Flavio Bolsonaro muligvis nødt til at slå en række andre konservative kandidater samt den venstreorienterede præsident Luiz Inacio Lula da Silva, der har signaleret, at han muligvis går en fjerde periode som præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

44-årige Flavio Bolsonaro er selv senator. Hans far var præsident fra 2019 til 2023.

Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod præsident Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Den tidligere præsidents advokater indgav for nylig en appel til landets højesteret i sagen.

Forsvarsadvokaterne kræver, at samtlige 11 dommere ved Brasiliens højesteret skal gennemgå sagen.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

/ritzau/

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Frank Gehry blev født i en arbejderklassefamilie i Toronto i Canada i 1929.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

/ritzau/

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro ser ud til at pege på sin ældste søn som politisk arvtager.

Lederen af Bolsonaros højreorienterede Liberale Parti, Valdemar Costa Neto, har sagt til Reuters, at han fra Flavio Bolsonaro har erfaret, at den tidligere præsident har "ratificeret" sin søns præsidentkandidatur.

Landet afholder præsidentvalg i oktober næste år.

Fredag aften skriver Flavio Bolsonaro i et opslag på det sociale medie X.

- Det er med stor ansvarsfølelse, at jeg bekræfter beslutningen fra Brasiliens største politiske og moralske leder, Jair Messias Bolsonaro, om at betro mig missionen med at fortsætte vores nationale projekt, skriver sønnen i et længere opslag.

Flavio Bolsonaro er selv senator. Hans far var præsident fra 2019 til 2023.

Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

/ritzau/

Vaccinerådgivere i USA afskaffer en mangeårig anbefaling om at vaccinere nyfødte børn mod hepatitis B ved fødslen.

I stedet skal læger og forældre beslutte, om et barn skal vaccineres tidligst i to måneders-alderen.

Beslutningen er taget af vaccinerådet ACIP og ses som en politisk sejr for USA's sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr.

Rådgiverne i ACIP er udpeget af ministeren, som er kendt for skepsis over for vacciner.

Kennedy fyrede i juni de tidligere 17 uafhængige eksperter og erstattede dem med et udvalg, der i høj grad støtter hans synspunkter.

Nu er det op til den fungerende direktør for USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, at tage stilling til ACIP's anbefaling.

Jim O'Neill, som den fungerende direktør hedder, er også udpeget af Kennedy. Han er ikke videnskabsmand.

Hvis han siger ja - og det er ventet - ophæver USA en anbefaling, der har været gældende siden 1991. Anbefalingen har til formål at beskytte alle børn mod hepatitis B, der kan føre til alvorlig leversygdom.

Dermed vil det fremover kun være nyfødte børn af mødre, der tester positive for hepatitis B, som bliver vaccineret ved fødslen. Det er færre end én procent af mødrene.

Lægelige organisationer og eksperter i folkesundhed mener, at beslutningen strider mod årtiers evidens for, at vaccinen er sikker og har en positiv effekt.

- Det giver dem frit spil til fortsat at ændre vaccinationsprogrammet baseret på meninger, på udtalelser uden grundlag og uden ramme for evidensvurdering, siger Dr. Flor Muñoz, specialist og repræsentant for Infectious Diseases Society of America.

- Det er ekstremt forstyrrende og skuffende.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at alle babyer får hepatitis B-vaccinen så hurtigt som muligt efter fødslen, efterfulgt af to eller tre doser med mindst fire ugers mellemrum.

WHO vurderer, at 95 procent af nyfødte, der bliver smittet, vil udvikle kronisk hepatitis.

Men flere af ACIP's medlemmer kritiserer data om vaccinesikkerhed og lægger vægt på, at USA's anbefaling er ude af trit med andre lande. Særligt Danmark blev fremhævet som eksempel.

Infektionsraten i USA var omkring én per 100.000 børn i 2018. Det er 90 procent lavere, end før man begyndte at vaccinere nyfødte.

En CDC-leder indvendte dog, at USA ikke kan sammenlignes med det langt mindre Danmark, hvor kvinder har bedre adgang til sundhedspleje og test.

/ritzau/Reuters

Flere personer er fredag aften bragt på sygehuset som følge af en trafikulykke mellem Kolding og Bredsten.

Ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Søren Liisberg er der formentlig sket et frontalt sammenstød.

Præcis, hvor mange personer, der var involveret i ulykken, ved han ikke.

Men vagtchefen oplyser, at tre køretøjer er blevet borttransporteret fra stedet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.01.

/ritzau/

Cirka 11 millioner besøgende har lagt vejen forbi Notre Dame-katedralen i den franske hovedstad, Paris, efter at den genåbnede i december sidste år.

Det fortæller Sybille Bellamy-Brown, som er chef for besøgsadministration ved katedralen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Notre Dame genåbnede 7. december 2024, efter at have gennemgået mere end fem års renoveringsarbejde som følge af en stor brand, der brød ud 15. april 2019.

De omkring 11 millioner besøgende overgår, hvor mange der årligt besøgte katedralen før branden. Her var der tale om otte til ni millioner besøgende.

Derudover overgår besøgstallet de syv millioner turister, der hvert år betaler for at se Eiffeltårnet, samt kunstmuseet Louvres besøgstal for 2024, der landede på 8,7 millioner besøgende.

Branden i 2019 brød ud om aftenen og blev endelig slukket dagen efter. På det tidspunkt var en renovering i gang.

Både tag og spir kollapsede, men klokketårnet og facaden modstod flammerne.

Derudover blev mange kunstværker og uerstattelige genstande og relikvier reddet og bragt i sikkerhed.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der udløste branden, men en kortslutning eller en glød fra en cigaret fra en af arbejderne, som var ved at renovere katedralen, er før blevet nævnt som mulige årsager.

Selve renoveringsarbejdet kostede omkring 843 millioner euro - svarende til knap 6,3 milliarder kroner.

Byggeriet af Notre Dame begyndte i 1163. Efter omkring 200 år stod katedralen færdig.

I slutningen af 1700-tallet under den franske revolution blev den udsat for vandalisme. Fra 1845 til 1864 blev den restaureret.

Unesco regner katedralen for at være verdensarv.

Under den store genåbningsceremoni sidste år deltog blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, hans amerikanske præsidentkollega, Donald Trump, og britiske prins William.

/ritzau/AFP

En original Birkin-taske af mærket Hermès er fredag solgt på en auktion i Abu Dhabi til 2,86 millioner dollar - omkring 18 millioner danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tasken har tilhørt den afdøde sanger og skuespiller Jane Birkin, som var inspirationen bag den første model af den verdenskendte taske.

Historien om tasken, der bærer hendes navn, lyder, at Jane Birkin i 1983 i et fly kom til at sidde ved siden af Jean-Louis Dumas, der ejede modehuset Hermès.

Da hun skulle placere sin taske på bagagehylderne, åbnede den sig, og hendes ting røg ud.

Hun beklagede sig, og Dumas tilbød at lave en taske til hende.

Det blev til den verdenskendte Birkin-taske, der fra ny går for mange, mange tusind kroner den dag i dag.

Den første prototype blev i juli solgt for ti millioner dollar ved en auktion i Paris.

Det netop solgte eksemplar er af modellen Birkin Voyageur. Eksemplaret blev givet som gave til Jane Birkin i 2003.

Tasken er én ud af Jane Birkins samling på fire Birkin-tasker.

Indeni er der en håndskrevet indskrift. Oversat fra fransk står der ifølge AFP: - Min Birkin-taske, min rejsekammerat.

Salgsprisen endte med at være omkring seks gange højere end de estimerede 230.000 til 430.000 dollar. Seks interesserede købere bød på tasken i løbet af de 11 minutter, budrunden varede.

Identiteten på køberen er ikke oplyst.

Efter planen skal en tredje af modeikonets Hermès-tasker sælges ved en auktion 15. december i Paris.

Den sælges af forfatteren Gabrielle Crawford, der var venner med Jane Birkin. Pengene skal ifølge en udtalelse fra auktionshuset Hotel Drouot bruges til at finansiere en fremtidig Jane Birkin-fond.

I december kan en lignende auktion opleves på dansk jord.

Da bliver en Birkin 25 i brunt alligatorskind præsenteret hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

- 11. december svinger vi hammeren over en af modeverdenens mest legendariske og sagnomspundne tasker, lyder det på hjemmesiden.

Den pågældende taske er fra 2007, og den er inden auktionen vurderet til mellem 300.000 og 350.000 danske kroner.

/ritzau/

Cirka 11 millioner besøgende har lagt vejen forbi Notre Dame-katedralen i den franske hovedstad, Paris, efter at den genåbnede i december sidste år.

Det fortæller Sybille Bellamy-Brown, som er chef for besøgsadministration ved katedralen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Notre Dame genåbnede 7. december 2024 efter at have gennemgået mere end fem års renoveringsarbejde som følge af stor brand, der brød ud 15. april 2019.

De omkring 11 millioner besøgende overgår, hvor mange der årligt besøgte katedralen før branden. Her var der tale om otte til ni millioner besøgende.

Derudover overgår besøgstallet de syv millioner turister, der hvert år betaler for at se Eiffeltårnet, samt kunstmuseet Louvres besøgstal for 2024, der landede på 8,7 millioner besøgende.

/ritzau/AFP

Det sociale medie X skal betale en bøde på 120 millioner euro for at have brudt EU's regler om gennemsigtighed.

Det har EU-Kommissionen besluttet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge kommissionen har X, som ejes af techmilliardæren Elon Musk, ikke levet op til EU's forordning om digitale tjenester.

Beløbet svarer til cirka 900 millioner kroner.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, mener, at den store bøde ikke blot er "et angreb på X, men et angreb på alle amerikanske teknologiplatforme og det amerikanske folk", som udenlandske regeringer står bag.

- De dage, hvor amerikanere blev censureret på nettet, er forbi, skriver Rubio.

Inden beslutningen om bøden blev offentliggjort, advarede USA's vicepræsident, J.D. Vance, ligeledes imod, at EU "angriber" amerikanske virksomheder ved hjælp af "censur".

Men der er ikke tale om censur, understreger Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati.

- Denne beslutning handler om X' gennemsigtighed og har intet at gøre med censur, siger hun.

EU er utilfreds med det "vildledende design", som ifølge EU kendetegner en særlig mærkning i form af et blåt flueben på X.

Det blå flueben indikerer, at en X-bruger er "verificeret".

Tidligere var det forbeholdt offentlige personer og virksomheder, men i dag kan alle brugere få det blå flueben mod betaling.

Verificeringssystemet blev ændret, efter at Elon Musk købte X - som dengang hed Twitter - i 2022.

Derudover vurderer EU, at X ikke har sikret tilstrækkelig gennemsigtighed i forhold til reklamerne på platformen, og at selskabet ikke har givet efterforskere den fornødne adgang til data, der skulle være offentlige.

EU's efterforskning af X begyndte i december 2023. Det var den første formelle undersøgelse i regi af EU's forordning om digitale tjenester.

Forordningen har blandt andet til formål at beskytte brugere på sociale medier og digitale tjenester mod ulovligt og skadeligt indhold.

Ifølge Henna Virkkunen er kun en del af EU's undersøgelse af X afsluttet efter fredagens afgørelse.

/ritzau/

En original Birkin-taske af mærket Hermès er fredag solgt på en auktion i Abu Dhabi til 2,86 millioner dollar - omkring 18 millioner danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tasken har tilhørt den afdøde sanger og skuespiller Jane Birkin, som var inspirationen bag den første model af den verdenskendte taske.

Den første prototype blev i juli solgt for ti millioner dollar ved en auktion i Paris.

Det solgte eksemplar er af modellen Birkin Voyageur. Eksemplaret blev givet som gave til Jane Birkin i 2003.

Tasken er én ud af Jane Birkins samling på fire Birkin-tasker.

Indeni er der en håndskrevet indskrift. Oversat fra fransk står der ifølge AFP: - Min Birkin-taske, min rejsekammerat.

Salgsprisen endte med at være omkring seks gange højere end de estimerede 230.000 til 430.000 dollar. Seks interesserede købere bød på tasken i løbet af de 11 minutter, budrunden varede.

I december kan en lignende auktion opleves på dansk jord.

Da bliver en Birkin 25 i brunt alligatorskind præsenteret hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

- 11. december svinger vi hammeren over en af modeverdenens mest legendariske og sagnomspundne tasker, lyder det på hjemmesiden.

Den pågældende taske er fra 2007, og den er inden auktionen vurderet til mellem 300.000 og 350.000 danske kroner.

/ritzau/

En original Birkin-taske af mærket Hermés er fredag solgt på en auktion i Abu Dhabi til 2,86 millioner dollar - omkring 18 millioner danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tasken har tilhørt den afdøde sanger og skuespiller Jane Birkin, som var inspirationen bag den første model af den verdenskendte taske.

Den første prototype blev i juli solgt til den rekordsættende pris af ti millioner dollar ved en auktion i Paris.

Det solgte eksemplar er af modellen Birkin Voyageur. Eksemplaret blev givet som gave til Jane Birkin i 2003.

/ritzau/

Østjyllands Politi rykkede fredag eftermiddag ud til et gymnasium i Aarhus-bydelen Tilst efter en anmeldelse om et knivoverfald.

Det skriver politiet på X.

Anmeldelsen kom klokken 13.34.

En person er blevet kørt til behandling på skadestuen, men vedkommende er ikke i kritisk tilstand, skriver politiet.

Den sårede er en 17-årig dreng, fortæller politiets vagtchef til Ritzau. Sent fredag eftermiddag er der endnu ingen anholdte.

Overfaldet er sket ved gymnasiet på Kileparken i Tilst, der hører under Aarhus Gymnasium.

Offeret er ikke elev på skolen, skriver Østjyllands Politi senere i en opdatering.

Der er ikke yderligere detaljer om selve overfaldet.

Politiet er færdige med undersøgelser på stedet og har forladt stedet. Efterforskningen fortsætter.

/ritzau/

Irsk politi har indledt en efterforskning af droner, der befandt sig i luften, da den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyjs, fly landede i Dublin mandag aften.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den irske avis The Journal skriver, at flere militærlignende droner var blevet observeret af et irsk flådefartøj. Dronerne havde ifølge avisen kurs mod den rute, Zelenskyjs fly fløj.

Et flyveforbud var gældende over Dublin på det tidspunkt.

Irlands premierminister, Micheál Martin, siger til public service-kanalen RTE, at han vil holde et nationalt sikkerhedsmøde om hændelsen inden udgangen af december.

Men han tilføjer, at han ikke vil komme med "nogen kommentarer, før vi har en fuld gennemgang", da han fredag blev spurgt, om Rusland står bag episoden.

- Det er tilstrækkeligt at sige, at siden Ukraines krig begyndte, har der været øget aktivitet på cybersikkerhedsfronten, på det maritime område og i forbindelse med droner, siger Martin.

Unavngivne kilder har oplyst til The Journal, at dronerne blev sendt i luften nordøst for Dublin og fløj i op til to timer.

Politiet er ved at fastslå, om dronerne blev sendt afsted fra land eller fra et skib.

Europa har været på højeste beredskab, efter at der har været mystiske droneflyvninger over lufthavne og følsom infrastruktur i de seneste måneder.

Det gælder blandt andet også danske lufthavne.

Der er stigende bekymring for, at sådanne forstyrrelser kan være en del af Ruslands hybride krigshandlinger mod europæiske lande, der støtter Ukraine.

Zelenskyj ankom mandag aften til Irland på sit første officielle besøg. Han ankom fra Paris, hvor han havde holdt møde med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

/ritzau/

Østjyllands Politi rykkede fredag eftermiddag ud til et gymnasium i Aarhus-bydelen Tilst efter en anmeldelse om et knivoverfald.

Det skriver politiet på X.

Anmeldelsen kom klokken 13.34.

En person er blevet kørt til behandling på skadestuen, men vedkommende er ikke i kritisk tilstand, skriver politiet.

Overfaldet er sket ved gymnasiet på Kileparken i Tilst, der hører under Aarhus Gymnasium.

Offeret er ikke elev på skolen, skriver Østjyllands Politi senere i en opdatering.

Det fremgår dog ikke, hvilket køn eller alder den tilskadekomne har.

Der er heller ikke yderligere detaljer om selve overfaldet.

Politiet er færdige med undersøgelser på stedet og har forladt stedet. Efterforskningen fortsætter.

/ritzau/

Sverige lukker sine ambassader i Bolivia, Liberia og Zimbabwe.

Bistanden til de tre lande samt til Tanzania og Mozambique udfases inden 31. august næste år.

Det meddeler den svenske minister for udviklingsbistand og udlandshandel, Benjamin Dousa.

Han kalder det den største ændring i svensk udviklingsbistand nogensinde.

- Alt for længe har svensk bistand været for spredt. Det har været en vandspreder, siger ministeren.

Regeringen har tidligere meddelt, at den vil sænke udviklingsbistanden fra 56 til 53 milliarder svenske kroner.

Det svarer til, at den sænkes fra 38 milliarder danske kroner til 36 milliarder.

I stedet vil Sverige øge hjælpen til Ukraine. I løbet af 2026 skal den svenske bistand til Ukraine op på mindst ti milliarder kroner (6,8 milliarder danske kroner).

Det svarer til omkring 20 procent af Sveriges samlede udviklingsbistand.

Derfor skal der prioriteres, siger Benjamin Dousa på fredagens pressemøde.

- Pengene skal tages fra et sted, for at budgettet hænger sammen, siger han.

Med fredagens melding ventes der at blive frigivet to milliarder svenske kroner (1,36 milliarder danske kroner) til Ukraine i de næste to år.

Ifølge Benjamin Dousa har bistanden til visse afrikanske lande ikke altid givet den effekt, som regeringen har ønsket at se.

- Flere lande, ikke mindst i Afrika, har opbygget en afhængighed af bistand, hvilket kan have ført til, at de selv ikke har reformeret sig så meget, som vi gerne ville se.

I forvejen er den internationale bistand præget af, at USA under præsident Donald Trump har skåret markant ned.

FN har advaret om, at mange mennesker i Afrika kommer til at miste livsvigtig medicin, og at den forebyggende hiv-indsats vil blive slået tilbage.

De svenske nedskæringer møder kritik fra både oppositionen og fra hjælpeorganisationer.

Centerpartiets ordfører på området, Anna Lasses, kalder omprioriteringen "virkelig ulykkelig".

Hun understreger, at det er vigtigere end nogensinde før, at Sverige er til stede i Afrika, "når Kina og Rusland står klar til at tage over".

Vänsterpartiets bistandsordfører, Lotta Johnsson Fornarve, kalder det et hårdt slag mod verdens fattigste.

- Det rammer kvinder og børn, arbejdet for demokrati, kvinders rettigheder og klimaet, siger hun.

Flere ngo'er kritiserer, at pengene til Ukraine tages fra bistanden til de fattigste lande.

- Konsekvensen af regeringens politik er desværre, at bistanden flyttes til andre områder, siger Julia Schalk, afdelingschef for program og policy hos Water Aid.

- For eksempel for at gavne svensk handel, svenske virksomheder eller hjemsendelse.

/ritzau/TT