Krydstogtskibet MV "Hondius" - som på grund af et hantavirusudbrud har været centrum for international opmærksomhed - er ved at ankomme til havnen i Rotterdam.

Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag.

Billeder viser skibet på vej ind mod den hollandske havneby.

Også AFP, der har journalister om bord på et andet fartøj, rapporterer, at de har set "Hondius" på det sidste stykke af turen ind mod Rotterdam.

Krydstogtskibet har ifølge AFP stadig 27 personer om bord - 25 besætningsmedlemmer og to sundhedsansatte. Ifølge Reuters er der dog kun 25 i alt.

I Rotterdam skal det lægge til kaj, og de ombordværende forlader skibet, som skal desinficeres.

I Holland er der blevet forberedt karantæneforanstaltninger til dem, der har været på skibet.

Der er ifølge en AFP-opgørelse bekræftet seks tilfælde af hantavirus. Derudover er der et formodet tilfælde.

Tre mennesker - et hollandsk par og en tysk statsborger - har mistet livet.

De var alle passagerer på MV "Hondius", som i april satte kursen fra Argentina mod Kap Verde.

I alt var der omkring 150 personer om bord fra 23 forskellige lande.

Skibet ankom til De Kanariske Øer 10. maj og over 120 personer blev evakueret fra skibet - enten til deres hjemlande eller til Holland. Skibet sejler under hollandsk flag.

Der findes ingen vacciner eller specifik behandling mod hantavirus.

Sundhedsmyndigheder har dog understreget, at risikoen for den globale folkesundhed er lav og afvist sammenligninger med covid-19-pandemien.

/ritzau/

Vestre Landsret frifinder mandag en tidligere skovrider fra Naturstyrelsen i sag om vanrøgt af kreaturer i Mols Bjerge, oplyser retten.

I den meget omtalte sag blev skovrider Peter Brostrøm tidligere fundet skyldig af Retten i Randers.

Dommen lød for et år siden på betinget fængsel i tre måneder. Byretten mente, at han var ansvarlig for vanrøgt af op mod 76 kreaturer i vinteren 2020-2021.

Men Brostrøm, der var chef for Naturstyrelsens afdeling Kronjylland, har hele vejen igennem nægtet sig skyldig, og ankede derfor til landsretten.

Ved mandagens dom bestemmes landsretten også, at statskassen skal betale hans omkostninger i forbindelse med sagen i både by- og landsret.

/ritzau/

Krydstogtskibet MV "Hondius" - som på grund af et hantavirusudbrud har været centrum for international opmærksomhed - er ved at ankomme til havnen i Rotterdam.

Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag.

Billeder viser skibet på vej ind mod den hollandske havneby.

Også AFP, der har journalister om bord på et andet fartøj, rapporterer, at de har set "Hondius" på det sidste stykke af turen ind mod Rotterdam.

Krydstogtskibet har stadig 27 personer om bord - 25 besætningsmedlemmer og 2 sundhedsansatte.

I Rotterdam skal det lægge til kaj, og de 27 personer skal gå i land, mens skibet skal desinficeres.

Der er ifølge en AFP-opgørelse bekræftet hantavirus i seks tilfælde. Derudover er der et formodet tilfælde.

/ritzau/

Det konservative Partido Popular (PP) har vundet regionalvalget i den sydspanske region Andalusien, men har brug for støtte fra højreorienterede Vox for at blive ved magten.

Det viser resultater fra valget mandag.

PP gik fra 58 til 53 pladser i parlamentet. Imens gik Vox frem fra 14 til 15 mandater, og det socialistiske PSOE mistede to pladser og endte på 28.

Absolut flertal kræver 55 ud af det regionale parlaments 109 pladser.

Søndagens afstemning bliver set som en styrkeprøve, inden hele Spanien næste år ventes at gå til parlamentsvalg.

Her håber Spaniens konservative på at kunne komme af med socialistiske Pedro Sánchez som premierminister. Han har siddet på magten siden 2018.

Den sydspanske region er den mest folkerige i Spanien med byer som Sevilla, Málaga og Córdoba.

Det er også her, at Costa del Sol – den populære kyststrækning blandt turister – ligger.

/ritzau/Reuters

Københavns Politi ønsker varetægtsfængsling af en mand, der søndag blev skudt og såret af politiets skud på Frederiksberg.

Han sigtes blandt andet for at have truet ansatte og gæster på hotellet Cabinn på Vodroffsvej med en kniv. Også politifolk blev ifølge politiets sigtelse udsat for trusler.

Dommervagten ved Vestre Fængsel skal mandag formiddag afgøre, om der er grundlag for fængsling.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det er usikkert, om den 37-årige fysisk kan være til stede.

Han er indlagt efter at være blevet ramt i benet af skud, som en politipatrulje afgav i receptionen til hotellet.

Om betingelserne for at bruge pistolen var opfyldt, undersøges nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Ifølge loven må betjente bruge deres skydevåben til at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på en person.

Så vidt muligt skal de først afgive varselsskud.

Også 7. maj affyrede politiet skud mod en knivbevæbnet mand. Det skete på gaden i Thyborøn. Også ved den episode blev personen ramt i benet.

/ritzau/

Manchester-borgmester Andy Burnham vil kæmpe for at ændre britisk politik og kalder sit forsøg på at blive parlamentsmedlem en "første fase".

I et ITV-interview offentliggjort mandag bliver Burnham spurgt, om han ønsker at blive leder for arbejderpartiet.

- Jeg vil tage den kamp så højt, som den kan tages, for jeg mener, at dette land har brug for at ændre sig, siger han.

Burnham stiller op i et suppleringsvalg for at blive parlamentsmedlem. Det ventes ifølge ITV at blive afholdt 18. juni.

Det er nødvendigt for ham at blive parlamentsmedlem, hvis han skal udfordre Keir Starmer som Labour-leder.

Starmer er kommet under stort pres på posten som premierminister og Labour-leder på grund af dårlige resultater i nylige lokalvalg. Men han har afvist krav om at gå af.

Imens har Burnham ikke formelt udfordret Starmer på posten og gør det heller ikke endnu. Han siger også, at han stadig har tillid til Starmer "som person".

- Jeg har altid i min rolle som borgmester indikeret, at jeg en dag ville forsøge at vende tilbage til Westminster (parlamentsbygningerne, red.). Så det siger jeg nu, og jeg ved ikke, om folk synes, at det er noget, de skal støtte. Men det er første fase, og jeg vil ikke tage tingene på forskud, siger han.

Melder Burnham sig på banen, bliver han dog næppe den eneste Starmer-udfordrer.

Wes Streeting trak sig sidste uge fra posten som sundhedsminister med en melding om, at han havde mistet tilliden til Starmers lederskab.

Han er klar til at udfordre Starmer.

- Vi har brug for en ordentlig kamp mellem de bedste kandidater på banen, og jeg stiller op, sagde Streeting lørdag ifølge Reuters.

Skal Starmer udfordres, kræver det, at mindst 20 procent af Labours parlamentarikere skal kræve formandsvalg, og der skal være mindst én modkandidat til Starmer.

/ritzau/

To personer har mistet livet i forbindelse med et jordskælv i det sydlige Kina.

Det skriver kinesiske statsmedier mandag.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 5,2 og ramte i byen Liuzhou i regionen Guangxi søndag klokken 18.21 dansk tid - 12.21 lokal tid.

13 bygninger er styrtet sammen, mens mere end 7000 personer er blevet evakueret fra det ramte område.

Ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua er en person fortsat savnet mandag morgen.

Det kinesiske statsmedie CCTV rapporterer, at de to omkomne var et par bestående af en 63-årig mand og en 53-årig kvinde.

Yderligere fire personer er blevet bragt til hospitalet.

Videoer, der er blevet bragt af statsmediet, viser mennesker løbe væk fra højhuse og bunker af murbrokker ligge ved siden af ødelagte huse.

Redningsfolk kan på optagelserne ses gå gennem murbrokkerne med hunde, der forsøger at finde tegn på liv.

Andre redningsfolk iført hjelme ses desuden bruge gravemaskiner til at rydde murbrokker af vejen.

Jernbanemyndighederne i området melder ifølge nyhedsbureauet Reuters om forstyrrelser af togtrafikken. Det skyldes, at en inspektion af jernbanen skal gennemføres som følge af jordskælvet.

Ifølge kinesiske statsmedier fungerer den øvrige trafik som normalt, ligesom der heller ikke er forstyrrelser i vand- og gasforsyningen eller af elnettet.

Jordskælv er relativt almindelige i Kina, hvor to tektoniske plader mødes.

I januar sidste år ramte et jordskælv med en styrke på 6,8 et bjergrigt område i Tibet, der er en autonom region i det sydvestlige Kina.

Dengang omkom mindst 126 mennesker, ligesom mere end 3600 bygninger styrtede sammen.

/ritzau/AFP

To personer har mistet livet i forbindelse med et jordskælv i det sydlige Kina.

Det skriver kinesiske statsmedier mandag.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 5,2 og ramte i byen Liuzhou i regionen Guangxi søndag klokken 18.21 dansk tid.

13 bygninger er styrtet sammen, mens mere end 7000 personer er blevet evakueret fra det ramte område.

Ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua er en person fortsat savnet mandag morgen.

Det kinesiske statsmedie CCTV rapporterer, at de to omkomne var et par bestående af en 63-årig mand og en 53-årig kvinde.

Videoer, der er blevet bragt af statsmediet, viser mennesker løbe væk fra højhuse og bunker af murbrokker ligge ved siden af ødelagte huse.

Redningsfolk kan på optagelserne ses gå gennem murbrokkerne med hunde, der forsøger at finde tegn på liv.

Redningsfolk iført hjelme ses desuden bruge gravemaskiner til at rydde murbrokker af vejen.

/ritzau/AFP

Rusland har natten til mandag udført droneangreb mod byerne Odesa i det sydlige Ukraine og Dnipro i den sydøstlige del af landet.

Angrebene har såret i alt 11 personer, heriblandt to mindreårige drenge.

Det melder ukrainske embedsmænd mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I havnebyen Odesa ved Sortehavet ramte droner flere bygninger med boliger, en skole og en børnehave, siger Serhij Lysak, som står i spidsen for byens lokale militæradministration, på beskedtjenesten Telegram.

Blandt de personer, der blev såret i angrebet, er en 11-årig dreng og en 59-årig mand, tilføjer Lysak.

I Dnipro, der blev angrebet med missiler, er ni personer blevet såret, meddeler den regionale guvernør Oleksandr Hanzha på Telegram.

Her er blandt andet en tiårig dreng blevet såret.

Også fra Rusland har der været meldinger om angreb. I regionen Rostov i det sydlige Rusland er droner i løbet af natten blevet skudt ned, siger regionens guvernør, Jurij Sljusar, på Telegram.

De er blandt andet blevet skudt ned i havnebyen Taganrog, lyder det videre.

Der er hverken fra Ukraine eller Rusland umiddelbart meldinger om, at nogen har mistet livet i nattens angreb.

Natten til søndag udførte Ukraine det største droneangreb mod Moskva-regionen i over et år, har flere medier beskrevet.

Mindst fire personer mistede livet i angrebene mod landet - tre af dem i Moskva-regionen. En person blev desuden dræbt i Belgorod-regionen.

Ifølge Rusland var russisk infrastruktur målet for angrebene.

Det har for Reuters ikke været muligt at få meldingerne fra hverken Ukraine eller Rusland uafhængigt bekræftet. Begge lande har flere gange afvist, at deres angreb er rettet mod civile.

Krigen har stået på i mere end fire år, efter at Rusland invaderede Ukraine i begyndelsen af 2022.

/ritzau/

Rusland har natten til mandag udført droneangreb mod byerne Odesa i det sydlige Ukraine og Dnipro i den sydøstlige del af landet.

Angrebene har såret i alt 11 personer, heriblandt to mindreårige drenge.

Det melder ukrainske embedsmænd mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I havnebyen Odesa ved Sortehavet ramte droner flere bygninger med boliger, en skole og en børnehave, siger Serhij Lysak, som står i spidsen for byens lokale militæradministration, på beskedtjenesten Telegram.

Blandt de personer, der blev såret i angrebet, er en 11-årig dreng og en 59-årig mand, tilføjer Lysak.

I Dnipro, der blev angrebet med missiler, er ni personer blevet såret, meddeler den regionale guvernør Oleksandr Hanzha på Telegram.

Her er blandt andet en tiårig dreng blevet såret.

Også fra Rusland har der været meldinger om angreb. I regionen Rostov i det sydlige Rusland er droner i løbet af natten blevet skudt ned, siger regionens guvernør, Jurij Sljusar, på Telegram.

De er blandt andet blevet skudt ned i havnebyen Taganrog, lyder det videre.

/ritzau/

En kvinde i 60'erne er blevet fløjet til Rigshospitalet som følge af en brand i en lejlighed i Ikast søndag aften.

Det fortæller Gorm Lauridsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi undersøger stadig brandårsagen. Vi kan mistænke, at branden er påsat. Derfor har vi også afspærret derude, så vi kan undersøge det i løbet af mandagen, siger han.

Branden fandt sted i kvindens lejlighed i en etageejendom på Strøget i Ikast. Kvinden lå og sov, da hendes overbo anmeldte branden klokken 23.38.

Derefter rykkede politiet og brandvæsenet ud og hjalp kvinden ud af lejligheden, siger Gorm Lauridsen.

- Hun har både røgforgiftning og brandskader, siger han.

Hun gik dog selv ud af bygningen, hvorefter hun blev fløjet på hospitalet.

Ingen af de andre lejligheder er umiddelbart blevet ramt.

Der er ingen mistænkte på nuværende tidspunkt, siger Gorm Lauridsen.

/ritzau/

Israel har næsten opnået landets centrale mål med krigen i Gazastriben - at dræbe alle, der orkestrerede angrebet mod Israel 7. oktober 2023.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Netanyahu sagde også søndag, at Israel aktuelt kontrollerer 60 procent af Gazastriben.

Dermed bekræfter Netanyahu, at det israelske militær udvider sin kontrol over det palæstinensiske selvstyreområde, skriver Times of Israel.

Ifølge våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante palæstinensiske gruppe Hamas, som trådte i kraft i oktober sidste år, skulle israelske styrker trække sig tilbage til en såkaldt gul linje i Gazastriben.

Det ville give Israel kontrol over 53 procent af Gazastriben.

Times of Israel skriver, at Israel nu har overskredet de linjer, der blev optrukket i våbenhvileaftalen. Ifølge israelske medier er hæren rykket frem til en nyudpeget såkaldt orange linje.

- Vi har grebet om Hamas. Vi ved præcis, hvad vores mission er, og vores mission er: At sikre, at Gaza aldrig igen udgør en trussel mod Israel, siger Netanyahu.

Udtalelsen fra den israelske premierminister kommer, efter at lederen af Hamas' væbnede gren, Izz al-Din al-Haddad, blev meldt dræbt i et luftangreb fredag.

Krigen i Gazastriben blev indledt, efter at Hamas slog til mod Israel i oktober 2023, dræbte omkring 1200 mennesker og tog godt 250 gidsler med til Gazastriben.

I løbet af krigen har Israel påtaget sig ansvaret for at have dræbt flere Hamas-ledere, herunder gruppens tidligere politiske chef Ismail Haniyeh.

Israelske soldater dræbte også Yahya Sinwar, som betragtes som hjernen bag angrebet på Israel i 2023.

Mohammed Deif fra Hamas' væbnede gren, som også menes at være en af arkitekterne bag angrebet, er ligeledes blevet slået ihjel.

Israels militæroffensiv i Gazastriben har kostet flere end 72.000 mennesker livet - hovedsageligt civile. Det oplyser sundhedsmyndighederne i Gazastriben.

På trods af våbenhvilen er Gazastriben fortsat præget af daglig vold. Israelske angreb fortsætter, og både Israels militær og Hamas beskylder hinanden for at overtræde våbenhvileaftalen.

Flere end 800 palæstinensere er blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft, mens fem soldater fra Israel er døde i samme periode. FN anser disse tal for at være pålidelige.

/ritzau/AFP

Det er nærmest en underdrivelse at sige, at den hidtil største straffesag om illegal produktion af cigaretter i Danmark handler om millioner.

På en fabrik, som kaldes professionelt drevet, blev der fremstillet flere end 216 millioner cigaretter, hævder anklagemyndigheden.

Desuden var der - ifølge tiltalen - planer om at sende yderligere 72 millioner på markedet.

Det høje aktivitetsniveau i Svebølle er i centrum, når sagen indledes mandag ved Retten i Holbæk.

To mænd på henholdsvis 48 og 34 år er sat under tiltale.

Hvis retten finder dem skyldige efter en stribe retsmøder i maj og juni, risikerer de ikke bare fængselsstraf. Der er også rejst krav om en tillægsbøde på 592 millioner kroner.

Tidligere har den enes forsvarer, advokat Kåre Pihlmann, sagt til Ritzau, at hans klient nægter sig skyldig.

Sagen er rejst på baggrund af en politiaktion, som fandt sted i slutningen af januar sidste år.

Flere maskiner blev beslaglagt i Svebølle, og der var også ransagninger og anholdelser i Gadstrup, Skælskør, Slagelse, Jyllinge og Kalundborg.

Som efterforskningen siden da er skredet frem, er sigtelsen flere gange blevet justeret.

Oprindeligt havde politiet og Skattestyrelsen mistanke om, at der var unddraget afgifter for cirka 100 millioner kroner, fremgik det af en pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi sidste år. Nu skal det tal ganges med fem.

Produktionen stod angiveligt på fra efteråret 2023 og frem til myndighedernes aktion den 31. januar 2025.

Udbyttet var tilsyneladende stort. I hvert fald kræver anklagemyndigheden, at retten konfiskerer 122 millioner kroner i sagen, hvor det hævdes, at varemærker tilhørende tobaksgiganterne British American Tobacco og Philip Morris er blevet krænket.

På dansk jord er der langt mellem sager om store cigaretfabrikker.

Tidligere har der været sager fra Vamdrup og Aulum. Her var mængderne oppe på henholdsvis 40 og 25 millioner. I sagen fra Vamdrup afslørede politiet, at cigaretterne skulle videre til Storbritannien.

/ritzau/

Bulgarerne hædrede søndag sangeren Dara, der gav landet den første sejr ved Eurovision nogensinde med det bombastiske nummer "Bangaranga" lørdag aften.

Hun blev fejret med blomster og bulgarske flag, da hun ankom til lufthavnen i den bulgarske hovedstad, Sofia, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Den her sejr betyder enormt meget for mig, sagde 27-årige Dara.

Her var fans mødt op og hujede både "Dara" og "Bangaranga", mens Dara blev eskorteret gennem lufthavnen af politibetjente.

- Alt er muligt, sagde Dara henvendt til de yngre fans.

- Det betyder intet, at man kommer fra et lille land, for med vores hårde arbejde, vores drømme og vores daglige indsats kan vi vende op og ned på hele verden, sagde hun.

Dara har det borgerlige navn Darina Nikolaeva Yotova og er meget kendt i hjemlandet, hvor hun blev kendt efter sin deltagelse i den bulgarske udgave af "X Factor" i 2015.

Bulgariens præsident, Rumen Radev, har lykønsket Dara i et opslag på Facebook.

- Bulgarien er klar til at tage imod Europa og verden ved Eurovision 2027!, lød det.

Danmarks deltager, Søren Torpegaard Lund, fik syvendepladsen ved Eurovision med "Før vi går hjem".

Bulgarien, som er medlem af EU, er ved at lægge flere års politisk ustabilitet bag sig, og i starten af dette år nåede landet en anden milepæl, da det blev medlem af eurozonen.

Bulgarien blev en del af Eurovision i 2005, men har måttet melde afbud flere gange siden. Blandt andet grundet økonomien.

Senest balkanlandet deltog i Eurovision, var tilbage i 2022. Men i år vendte bulgarerne tilbage og overhalede de andre indenom.

Dara sagde forud for konkurrencen, at "Bangaranga" repræsenterer "en stille tro på, at alt nok skal gå" i en verden med usikkerhed, krig og stigende inflation.

- Ingen troede på, at vi kunne vinde, og at "Bangaranga" kunne vinde.... Det føles som en drøm. Jeg ved ikke, om jeg sover, eller om det er virkelighed, sagde hun på et pressemøde efter sejren.

/ritzau/

USA har iværksat en beredskabsindsats som følge af et udbrud af ebola i DR Congo og Uganda.

Det oplyser USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- CDC støtter også tværgående myndighedspartnere, som i øjeblikket koordinerer en sikker udtrækning af et mindre antal amerikanere, der er direkte berørt af dette udbrud, lyder det.

Det amerikanske sundhedsmedie Stat News rapporterede søndag, at et antal amerikanere, der befinder sig i DR Congo, menes at have været i kontakt med personer, der formodes at have ebola.

Flere af amerikanerne vurderes at have været i højrisiko-kontakt med en person, der muligvis har udviklet symptomer på virusset.

Der er endnu ingen testresultater, der viser, hvorvidt amerikanerne er blevet smittet.

Den amerikanske regering forsøger ifølge Stat News at føre dem ud af DR Congo til et sted, hvor de skal sidde i isolation, og hvor de kan modtage behandling, hvis de er smittede.

Reuters har ikke umiddelbart kunnet verificere Stat News' rapport om amerikanerne i DR Congo. CDC er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters' anmodning om en kommentar til historien.

Unavngivne kilder i internationale hjælpeorganisationer fortæller mediet CBS News, at mindst seks amerikanere er blevet eksponeret for ebolavirusset i DR Congo. Det er dog uklart, om nogen af dem er blevet smittet, skriver mediet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede i weekenden et udbrud af ebola i DR Congo og Uganda for en offentlig sundhedskrise af international betydning.

Det skete efter 80 dødsfald, som formodes at have været forårsaget af ebola.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget, skriver BBC.

Det værste udbrud i DR Congo fandt sted mellem august 2018 og juni 2020. I den periode blev 3470 personer konstateret smittet med virusset, mens 2287 personer mistede livet.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

Det seneste udbrud i landet skete i 2025. Dengang var der ifølge WHO 64 tilfælde - herunder 45 dødsfald.

/ritzau/

Et udbrud af ebola har ramt DR Congo og Uganda. Omkring 80 mennesker menes at være døde af sygdommen, hvor DR Congo er hårdest ramt.

Næsten 250 mennesker formodes at være smittet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i weekenden erklæret udbruddet for en offentlig sundhedskrise af international betydning.

Bliv her klogere på den dødbringende virussygdom:

* Ebola er opkaldt efter Ebola-floden i DR Congo, hvor det første udbrud af virusset blev konstateret i 1976.

* Det nuværende udbrud er det 17. i DR Congo siden 1976.

* Ebola er en alvorlig, ofte dødelig, virus, som forårsager feber, kropssmerter, opkastning og diarré og spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer.

* Symptomerne opstår typisk mellem to og 21 dage efter smitte.

* I begyndelsen ligner det influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og træthed. Efterhånden kan det udvikle sig til opkast, diarré og organsvigt. Nogle patienter udvikler indre og ydre blødninger.

* Der findes forskellige varianter af ebolavirus. Den gennemsnitlige dødelighed er omkring 50 procent. I tidligere udbrud har dødeligheden varieret mellem 20 og helt op til 90 procent.

* Bundibugyo-varianten af ebola, som lige nu er i udbrud i DR Congo og Uganda, har kun forårsaget to tidligere sygdomsudbrud. Det skete i 2007 og 2012, hvor omkring 30 procent af de smittede mistede livet.

* Der findes ingen godkendte behandlinger eller vacciner mod denne variant af ebola.

* Ebola-udbruddet i Vestafrika fra 2014 til 2016 var det største, siden ebola blev opdaget i 1976.

* Udbruddet begyndte i Guinea og spredte sig hurtigt til nabolandene Sierra Leone og Liberia. I juli 2014 var alle tre landes hovedstæder ramt. Flere end 28.600 personer blev smittet, og 11.325 døde af ebola.

Kilder: BBC, Reuters, WHO.

/ritzau/