Storbritannien vil kræve, at techgiganter fjerner intime billeder, der er delt uden samtykke, inden for 48 timer, efter at billederne er blevet anmeldt.

Ellers risikerer virksomhederne bøder på op til 10 procent af deres kvalificerede globale omsætning og i sidste ende at få deres tjenester blokeret.

Kvalificeret global omsætning er en målestok, som det britiske medietilsyn Ofcom bruger. Det dækker over indtægter genereret over hele verden fra de dele af virksomhedens tjenester, som Ofcom regulerer.

Tiltagene skal beskytte kvinder og piger for at begrænse misbrug i en verden, hvor billeder sendt privat let kan deles online, og hvor kunstig intelligens lynhurtigt kan skabe seksualiserede billeder, lyder det fra den britiske regering.

Det er allerede ulovligt i Storbritannien at dele intime billeder uden samtykke online, men nogle ofre siger, at det er vanskeligt at få platformene til at fjerne indholdet.

- Onlineverdenen er frontlinjen i det 21. århundredes kamp mod vold mod kvinder og piger, siger Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i en udtalelse.

Han betegner det som "en national nødsituation", skriver The Guardian.

Der er sket en stigning i deling af intime billeder uden samtykke online i Storbritannien, hvilket har været med til at sætte skub i en bredere debat om onlinesikkerhed.

Ministre undersøger i øjeblikket, om adgang til sociale medier skal begrænses for børn under 16 år - ligesom i Australien.

Australien indførte i december som det første land i verden et forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Storbritanniens medietilsyn Ofcom overvejer at behandle deling af ulovlige intime billeder med samme alvor som materiale om seksuelt misbrug af børn og terrorindhold.

Den britiske regering siger, at ofre kun behøver at anmelde det ulovlige materiale én gang, hvorefter platformene forventes at fjerne det samme billede på tværs af deres tjenester for at forhindre en spredning.

/ritzau/Reuters

Mere end 75.000 mennesker blev dræbt i de første 16 måneder af den mere end to år lange krig i Gaza.

Sådan lyder konklusionen i et forskningsstudie, der onsdag blev offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet. Det skriver den britiske avis The Guardian.

De præcise dødstal i Gaza er omdiskuteret med forskellige meldinger fra Israel og sundhedsmyndighederne i Gaza.

Dødstallet er ifølge det netop offentliggjorte studie 25.000 højere end tidligere meldinger fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i det krigshærgede område.

Studiet har undersøgt perioden fra 7. oktober 2023 til 5. januar 2025.

- Den samlede dokumentation tyder på, at tre-fire procent af befolkningen i Gazastriben mistede livet som følge af vold den 5. januar 2025, og der har været et betydeligt antal ikke-voldelige dødsfald indirekte forårsaget af konflikten, skriver forskerne.

Blandt de indirekte dødsårsager er underernæring og ubehandlet sygdom.

Forskerne vurderer, at 75.200 personer blev dræbt i voldelige handlinger i Gaza i perioden. De lokale sundhedsmyndigheder har tidligere opgjort tallet til 49.090 personer.

I januar fortalte en unavngiven højtstående israelsk officer ifølge det israelske medie The Times of Israel, at de dødstal, som sundhedsmyndighederne i Gaza har opgjort, overordnet var retvisende.

Officeren fortalte, at omkring 70.000 palæstinensere er blevet dræbt i israelske angreb, siden konflikten brød ud. Det tal medtog ikke det antal personer, der er meldt savnet.

Sundhedsmyndighederne i Gaza har senest opgjort dødstallet til mere end 71.660 personer. Blandt de dræbte er 570 personer, der har mistet livet, siden en våbenhvile trådte i kraft i oktober sidste år.

Det netop offentliggjorte forskningsstudie baserer sig på interview med 2000 familier i Gaza. Familierne er ifølge de tre forskere - en økonom, en demograf og en epidemiolog - udvalgt, så de repræsenterer Gazas befolkning.

De adspurgte er blevet bedt om at fortælle detaljer om dræbte blandt deres familiemedlemmer.

Undersøgelsen er gennemført af palæstinensiske researchere, der har erfaring med at lave meningsmålinger i området.

/ritzau/

Det amerikanske militær er klar til at angribe Iran allerede i denne weekend, hvis USA's præsident, Donald Trump, giver grønt lys.

Det siger kilder med kendskab til sagen til det amerikanske medie CNN.

Donald Trump har ikke truffet nogen endelig beslutning om, hvorvidt han vil godkende en militæraktion i Iran, skriver mediet.

USA har ifølge kilderne oprustet landets luft- og flådestyrker i Mellemøsten markant de seneste dage.

En kilde siger, at Trump både har argumenteret for og imod et angreb på Iran og har spurgt rådgivere og allierede til råds om, hvad der er den bedste vej frem.

Det er uklart, hvorvidt Trump vil træffe beslutningen inden weekenden.

- Han (Trump, red.) bruger meget tid på at tænke over dette, siger en af kilderne til CNN.

Iran og USA forhandler i øjeblikket om en atomaftale. Repræsentanter fra de to lande har de seneste dage mødtes i Schweiz.

Irans udenrigsminister sagde efter forhandlingerne, at en atomaftale ikke vil blive indgået inden for den nærmeste fremtid, men at vejen henimod en aftale er åbnet.

Donald Trump har flere gange truet med at gribe militær ind over for Iran - først på grund af de iranske myndigheders vold mod regeringskritiske demonstranter og derefter på grund af landets atomprogram.

USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram. USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.

Trump sagde i fredags, at hangarskibet USS "Gerald R. Ford" - verdens største krigsskib - "meget snart" vil sejle mod Mellemøsten for at øge presset på Iran.

- I tilfælde af at vi ikke indgår en aftale, får vi brug for det, sagde han.

CNN skriver, at hangarskibet kan ankomme til Mellemøsten allerede i denne weekend.

Det enorme fartøj befinder sig i øjeblikket i Caribien, efter at USA tog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, til fange og væltede ham i begyndelsen af året i en storstilet militæraktion.

Et andet hangarskib, USS "Abraham Lincoln", er blandt 12 amerikanske skibe, der allerede befinder sig i Mellemøsten.

/ritzau/

En række sundheds- og miljøgrupper har onsdag sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration for at have skrottet en central videnskabelig konklusion, der fastslår, at drivhusgasser truer folkesundheden.

Søgsmålet hævder, at Trump-administrationens beslutning om at ophæve det, der betragtes som selve grundlaget for grøn lovgivning i USA, er ulovlig.

Den såkaldte "endangerment finding" fra 2009, som Trump-administrationen i sidste uge rev midt over, danner grundlag for en række klimalove og tiltag - blandt andet regler om udslip fra biler.

Grønne organisationer ser det som Trump-administrationens hidtil mest vidtrækkende tilbagerulning af klimapolitik.

- Vi sagsøger for at stoppe Trump i at sætte vores børns fremtid over styr til fordel for en enorm gave til olieselskaber, siger David Pettit, advokat ved Center for Biological Diversity, som er med i søgsmålet, i en erklæring.

Det amerikanske miljøagentur Environmental Protection Agency (EPA) afviser onsdag anklagen fra miljøorganisationerne og fastholder, at den nøje har overvejet og revurderet det juridiske grundlag for vurderingen.

Den føderale myndighed oplyser, at den var nået frem til, at den videnskabelige vurdering fra 2009 ikke havde lovhjemmel til at fastsætte standarder for bilers udledning "med det formål at adressere bekymringer for globale klimaforandringer".

Trump har afvist bekymringerne om, at den skrottede vurdering kan koste menneskeliv ved at forværre klimaforandringerne. Han har gentaget sin holdning om, at menneskeskabt global opvarmning er et svindelnummer.

Den videnskabelige vurdering har i årevis været central for føderal klimapolitik.

USA's højesteret har flere gange bekræftet vurderingen. Det er sandsynligt, at den juridiske kamp ender her i sidste ende.

Den tidligere præsident Barack Obama brugte den videnskabelige afgørelse fra 2009 som juridisk fundament for en række regler på klimaområdet.

Afgørelsen slår fast, at seks drivhusgasser - blandt andet CO2 og metan - udgør en fare for folkesundheden, idet de forværrer den globale opvarmning.

Flere af de regler, der blev indført på baggrund af de videnskabelige resultater - herunder grænser for, hvor meget CO2 kulkraftværker må udlede - ventes nu at blive omgjort, efter at Trump har affejet grundlaget for dem.

/ritzau/AFP

En række sundheds- og miljøgrupper har onsdag sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration for at have skrottet en central videnskabelig konklusion, der fastslår, at drivhusgasser truer folkesundheden.

Sagen hævder, at Trump-administrationens beslutning om at ophæve det, der betragtes som selve grundlaget for grøn lovgivning, i USA er ulovlig.

Den såkaldte "endangerment finding" fra 2009, som Trump-administrationen i sidste uge rev midt over, danner grundlag for en række klimalove og tiltag - blandt andet regler om udslip fra biler.

Grønne organisationer ser det som Trump-administrationens hidtil mest vidtrækkende tilbagerulning af klimapolitik.

Det amerikanske miljøagentur Environmental Protection Agency (EPA) afviser onsdag anklagen fra miljøorganisationerne og fastholder, at den har nøje overvejet og revurderet det juridiske grundlag for vurderingen.

Den føderale myndighed oplyser, at den var nået frem til, at den videnskabelige vurdering fra 2009 ikke havde lovhjemmel til at fastsætte standarder for bilers udledning "med det formål at adressere bekymringer for globale klimaforandringer".

Den videnskabelige vurdering har i årevis været central for føderal klimapolitik.

Den tidligere præsident Barack Obama brugte den videnskabelige afgørelse fra 2009 som juridisk fundament for en række regler på klimaområdet.

Afgørelsen slår fast, at seks drivhusgasser - blandt andet CO2 og metan - udgør en fare for folkesundheden, idet de forværrer den globale opvarmning.

Flere af de regler, der blev indført på baggrund af de videnskabelige resultater - herunder grænser for, hvor meget CO2 kulkraftværker må udlede - ventes nu at blive omgjort, efter at Trump har affejet grundlaget for dem.

/ritzau/AFP

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har planer om at besøge Grønland.

Det melder unavngivne kilder med kendskab til sagen, skriver mediet Bloomberg sent onsdag aften.

Ifølge mediet skal besøget finde sted i marts. Kilderne siger, at detaljerne omkring besøget, herunder de præcise datoer, stadig er ved at falde på plads.

Von der Leyen vil under besøget annoncere en støttepakke til Grønland, siger Bloombergs kilder.

Kilderne siger, at også andre embedsmænd vil deltage i besøget, men det fremgår ikke umiddelbart, hvem der er tale om.

Meldingen om et besøg er ikke blevet officielt bekræftet. Til Bloomberg afviser en talsperson for EU-Kommissionen at kommentere sagen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det ikke umiddelbart har kunnet verificere meldingen.

Grønland har i begyndelsen af året været genstand for massiv international bevågenhed. Her gentog den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange, at han ønskede ejerskab over øen.

Samtidig har Trump også sået tvivl om Danmarks evne til at beskytte øen mod russiske og kinesiske interesser.

På topmødet World Economic Forum i Davos i Schweiz i januar indgik Trump en aftale med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om, at Nato skal øge sikkerheden i Arktis.

I en tale i EU-Parlamentet i januar sagde Ursula von der Leyen, at EU arbejdede på en pakke, der skal styrke sikkerheden i Arktis.

Det første skridt består af kraftigt stigende europæiske investeringer i Grønland for at støtte den lokale økonomi og infrastruktur, lød det.

Punkt to er, at EU vil samarbejde med USA og alle andre partnere om en styrket sikkerhed i Arktis, sagde von der Leyen.

Hun har også tidligere besøgt Grønland. I marts 2024 indviede hun et EU-kontor i den grønlandske hovedstad, Nuuk.

Grønland har i disse dage besøg af Kong Frederik, der efter planen rejser hjem fredag.

/ritzau/

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har planer om at besøge Grønland.

Det melder unavngivne kilder med kendskab til sagen, skriver mediet Bloomberg sent onsdag aften.

Ifølge mediet skal besøget finde sted i marts, men de præcise datoer fremgår ikke.

Von der Leyen vil under besøget annoncere en støttepakke til Grønland, siger Bloombergs kilder.

Meldingen om et besøg er ikke blevet officielt bekræftet. Til Bloomberg afviser en talsperson for EU-Kommissionen at kommentere sagen.

/ritzau/

Et knap 90 meter langt skib er gået på grund ud for Kulhuse mellem Roskilde Fjord og Isefjord i det nordlige Sjælland.

Det bekræfter Christer Haven, presserådgiver hos Forsvarskommandoen, onsdag aften.

Skibet skal inspiceres, så det kan fastslås, om det har taget skade, og om der er risiko for udslip, forklarer han.

- Der er et tankskib, som er gået på grund på en sandbanke på vej ud fra Frederiksværk, siger han.

På skibsovervågningssiden Vesselfinder kan man se, at skibet "Baltic Wind", der har kurs mod Aviles i Spanien, står registreret som gået på grund netop ud for Kulhuse.

Skibet er 89 meter langt og 12 meter bredt. Det sejler under portugisisk flag. Hos Vesselfinder står det opført som et fragtskib, men det står ikke umiddelbart klart, hvad det er lastet med.

- Det er tilbageholdt rutinemæssigt af Søfartsstyrelsen, og Forsvaret assisterer med at få inspiceret skibet, så vi er vi er derude lige nu - eller i hvert fald på vej derud - for at se, om skibet har taget skade, siger Christer Haven.

Cirka klokken 23.30 kan man på Vesselfinder se, at et fartøj fra Marinehjemmeværnet, der sikrer danske farvande med patruljering, redning og bevogtning, befinder sig lige ved det grundstødte skib.

Ifølge presserådgiveren kan inspektion og det at få skibet fri godt tage noget tid.

- Det er lidt en proces, der går i gang nu. Man skal vurdere, om det er sikkert, og hvordan det kan trækkes fri. Det skal skibet selv komme med en plan for, siger han.

- Når det så er godkendt af Søfartsstyrelsen, så bliver skibet trukket fri og bugseret i havn, hvorefter det skal inspiceres igen, når det er fri fra sandbanken.

Nordsjællands Politi har bekræftet, at det er på vej derud. Politiet bistår med undersøgelser af, om kaptajn eller andre er alkoholpåvirkede.

/ritzau/

En højstående embedsmand i FN advarer onsdag om, at Israels tiltag for at stramme kontrollen over områder på den besatte Vestbred de facto svarer til en annektering.

Det sker til et møde i FN's Sikkerhedsråd, skriver nyhedsbureauet AFP.

Israel har i løbet af den sidste uge godkendt en række tiltag, som er støttet af ministre fra den yderste højrefløj. Tiltagene styrker den israelske kontrol på Vestbredden, hvor palæstinenserne i henhold til tidligere aftaler har begrænset selvstyre.

I visse områder har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) således kontrollen.

Tiltagene vil blandt andet gøre det lettere for bosættere på Vestbredden at købe jord.

- Vi er vidner til den gradvise de facto annektering af Vestbredden, da israelske tiltag støt forandrer landskabet, siger Rosemary DiCarlo, som er vicegeneralsekretær i FN.

- Hvis de gennemføres, vil disse tiltag udgøre en farlig udvidelse af den israelske civile myndighed på den besatte Vestbred, herunder i følsomme områder som Hebron.

Under Oslo-aftalerne blev Vestbredden delt ind i A-, B- og C-områder, med henholdsvis palæstinensisk styre, palæstinensisk og israelsk styre og israelsk styre. Aftalerne har været gældende siden 1990'erne og blev underskrevet med et erklæret formål om bane vejen for en selvstændig palæstinensisk stat.

Vestbredden er blandt de områder, som palæstinenserne ser som del af en fremtidig uafhængig stat. Flere fra Israels religiøse højrefløj ser dog området som israelsk territorium.

- De her tiltag kan føre til en udvidelse af bosættelserne ved at fjerne bureaukratiske forhindringer og gøre køb af jord samt udstedelse af byggetilladelser lettere, siger Rosemary DiCarlo.

En række lande har kritiseret tiltagene fra Israel.

Tirsdag udsendte FN's missioner for 85 medlemslande desuden en fælles erklæring, hvor de fordømte tiltagene.

- Vi fordømmer på det kraftigste ensidige israelske beslutninger og tiltag, der har til formål at udvide Israels ulovlige tilstedeværelse på Vestbredden, lød det.

Inden udtalelserne fra Rosemary DiCarlo onsdag udtalte Israels udenrigsminister, Gideon Sa'ar, sig om sagen.

- Det er bemærkelsesværdigt, at så mange lande siger, at den jødiske tilstedeværelse i vores gamle hjemland overtræder folkeretten.

- Ingen anden nation noget sted i verden har større ret end vores historiske og dokumenterede ret til biblens land.

/ritzau/

En højstående embedsmand i FN advarer onsdag om, at Israels tiltag for at stramme kontrollen over områder på den besatte Vestbred de facto svarer til en annektering.

Det sker til et møde i FN's Sikkerhedsråd, skriver nyhedsbureauet AFP.

Israel har i løbet af den sidste uge godkendt en række tiltag, som er støttet af ministre fra den yderste højrefløj. Tiltagene styrker den israelske kontrol på Vestbredden, hvor palæstinenserne i henhold til tidligere aftaler har begrænset selvstyre.

I visse områder har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) således kontrollen.

- Vi er vidner til den gradvise de facto annektering af Vestbredden, da israelske tiltag støt forandrer landskabet, siger Rosemary DiCarlo, som er vicegeneralsekretær i FN.

- Hvis de gennemføres, vil disse tiltag udgøre en farlig udvidelse af den israelske civile myndighed på den besatte Vestbred, herunder i følsomme områder som Hebron.

/ritzau/

Et knap 90 meter langt skib er gået på grund ud for Kulhuse mellem Roskilde Fjord og Isefjord i det nordlige Sjælland.

Det bekræfter Christer Haven, presserådgiver hos Forsvarskommandoen, onsdag aften.

Skibet skal inspiceres, så det kan fastslås, om det har taget skade, og om der er risiko for udslip, forklarer han.

- Der er et tankskib, som er gået på grund på en sandbanke på vej ud fra Frederiksværk, siger han.

På skibsovervågningssiden Vesselfinder kan man se, at skibet "Baltic Wind", der har kurs mod Aviles i Spanien, står registreret som gået på grund netop ud for Kulhuse.

Skibet er 89 meter langt og 12 meter bredt. Det sejler under portugisisk flag. Hos Vesselfinder står det opført som et fragtskib, men det står ikke umiddelbart klart, hvad det er lastet med.

- Det er tilbageholdt rutinemæssigt af Søfartsstyrelsen, og Forsvaret assisterer med at få inspiceret skibet, så vi er vi er derude lige nu - eller i hvert fald på vej derud - for at se, om skibet har taget skade, siger Christer Haven.

Ifølge presserådgiveren kan det godt tage noget tid.

- Det er lidt en proces, der går i gang nu. Man skal vurdere, om det er sikkert, og hvordan det kan trækkes fri. Det skal skibet selv komme med en plan for, siger han.

- Når det så er godkendt af Søfartsstyrelsen, så bliver skibet trukket fri og så bugseret i havn, hvorefter det skal inspiceres igen, når det er fri fra sandbanken.

Nordsjællands Politi har bekræftet, at det er på vej derud. Politiet bistår med undersøgelser af, om kaptajn eller andre er alkoholpåvirkede.

/ritzau/

Et knap 90 meter langt tankskib er gået på grund ud for Kulhuse mellem Roskilde Fjord og Isefjord.

Det bekræfter Christer Haven, presserådgiver hos Forsvarskommandoen, onsdag aften.

Skibet skal inspiceres, så det kan fastslås, om det har taget skade, og om der er risiko for udslip, forklarer han.

- Der er et tankskib, som er gået på grund på en sandbanke på vej ud fra Frederiksværk, siger han.

På skibsovervågningssiden Vesselfinder kan man se, at skibet "Baltic Wind", der har kurs mod Aviles i Spanien, er gået på grund ud for Kulhuse.

Skibet er 89 meter langt og 12 meter bredt.

- Det er tilbageholdt rutinemæssigt af Søfartsstyrelsen, og Forsvaret assisterer med at få inspiceret skibet, så vi er vi er derude lige nu - eller i hvert fald på vej derud - for at se, om skibet har taget skade, siger Christer Haven.

Ifølge presserådgiveren kan det godt tage noget tid.

- Det er lidt en proces, der går i gang nu. Man skal vurdere, om det er sikkert, og hvordan det kan trækkes fri. Det skal skibet selv komme med en plan for, siger han.

- Når det så er godkendt af Søfartsstyrelsen, så bliver skibet trukket fri og så bugseret i havn, hvorefter det skal inspiceres igen, når det er fri fra sandbanken.

/ritzau/

Instagram skulle have været hurtigere til at opdage det, når det sociale medie blev brugt af børn under 13 år i strid med reglerne.

Det erkender Mark Zuckerberg, der er administrerende direktør for selskabet Meta, som blandt andet ejer Instagram. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Zuckerberg udtaler sig under en retssag ved en domstol i Los Angeles i USA.

Retssagen skal klarlægge, hvorvidt Instagram og Google-ejede YouTube kan holdes ansvarlige for en nu 20-årig kvindes psykiske problemer.

- Jeg vil altid ønske, at vi kunne være nået derhen tidligere, siger Zuckerberg om Metas indsats for at opspore børn på Instagram.

Han siger samtidig, at der er sket forbedringer i arbejdet med at undgå, at mindre børn bruger Instagram.

Ifølge Instagrams egne regler skal man være 13 år for at bruge mediet, der blev lanceret i 2010 og siden har været en populær platform til deling af billeder og korte videoer.

Sagen har sammen med to andre lignende sager til formål at fastlægge en standard for håndteringen af tusindvis af søgsmål.

Søgsmålene giver sociale medier skylden for at have bidraget til en epidemi af depression, angst, spiseforstyrrelser og selvmord blandt unge i USA.

Retssagen handler udelukkende om app-design, algoritmer og mediernes tekniske funktioner, da amerikansk lovgivning i vid udstrækning friholder platformene for juridisk ansvar for brugergenereret indhold.

Det er første gang, at Mark Zuckerberg skal forsvare sikkerheden omkring Metas sociale medier i en retssag. Foruden Instagram er Facebook og beskedtjenesten WhatsApp ejet af Meta.

Den 20-årige kvinde, hvis erfaringer retssagen udspringer af, begyndte at bruge YouTube som seksårig, Instagram som 11-årig og senere TikTok og Snapchat.

Hun hævder, at Instagram og andre platforme bevidst er designet til at gøre unge brugere afhængige, og at hun selv blev afhængig af sociale medier i en tidlig alder, hvilket forværrede en depression og gav hende selvmordstanker.

Ifølge en af hendes advokater havde hun let ved at oprette en bruger på Instagram som barn, og oplysninger om at man skulle være mindst 13 år, var gemt langt nede i brugerbetingelserne.

Advokaten Mark Lanier har i retsmødet onsdag fremlagt et internt dokument fra Meta, hvoraf det fremgår, at Instagram havde fire millioner brugere under 13 år i 2015, hvor den nu 20-årige kvinde oprettede sin bruger.

Til det svarer Mark Zuckerberg, at "vi er det rigtige sted nu", når det handler om at verificere brugernes alder, og at nye værktøjer og metoder til aldersverifikation løbende vil blive taget i brug.

Sagen løber frem til slutningen af marts, og en række vidner er indkaldt til at afgive forklaring. 12 nævninger skal tage stilling til sagen.

TikTok og Snapchat var oprindeligt også nævnt i søgsmålet, men indgik fortrolige forlig med sagsøgeren, før retssagen i Los Angeles begyndte.

/ritzau/

Instagram skulle have været hurtigere til at opdage det, når det sociale medie blev brugt af børn under 13 år i strid med reglerne.

Det erkender Mark Zuckerberg, der er administrerende direktør for selskabet Meta, som blandt andet ejer Instagram. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Zuckerberg udtaler sig under en retssag ved en domstol i Los Angeles i USA.

Retssagen skal klarlægge, hvorvidt Instagram og Google-ejede YouTube kan holdes ansvarlige for en nu 20-årig kvindes psykiske problemer.

- Jeg vil altid ønske, at vi kunne være nået derhen tidligere, siger Zuckerberg om Metas indsats for at opspore børn på Instagram.

Han siger samtidig, at der er sket forbedringer i arbejdet med at undgå, at mindre børn bruger Instagram.

Sagen har sammen med to andre lignende sager til formål at fastlægge en standard for håndteringen af tusindvis af søgsmål.

Søgsmålene giver sociale medier skylden for at have bidraget til en epidemi af depression, angst, spiseforstyrrelser og selvmord blandt unge i USA.

Retssagen handler udelukkende om app-design, algoritmer og mediernes tekniske funktioner, da amerikansk lovgivning i vid udstrækning friholder platformene for juridisk ansvar for brugergenereret indhold.

/ritzau/

Otte skiløbere er onsdag fundet døde, efter at en lavine ramte Sierra Nevada-bjergene i den amerikanske delstat Californien.

Det oplyser politichef i Nevada County Shannan Moon på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP og det amerikanske medie CNN.

Skiløberne blev fanget af lavinen tirsdag på bjerget Castle Peak i Lake Tahoe-området.

Seks overlevende blev 11 timer efter lavinen reddet ned fra bjerget, mens ni andre skiløbere tidligere onsdag blev meldt savnet.

Én af de ni er endnu ikke fundet.

Redningsmandskab har dagen igennem ledt efter skiløberne, som var med i en gruppe på i alt 15 personer, der var på en tre dage lang skitur i bjergene.

Omkring 50 redningsfolk har været indsat i eftersøgnings- og redningsarbejdet, der ifølge politiet er foregået under ekstreme betingelser i form af snevejr og kraftig vind i et svært fremkommeligt område.

En gruppe af redningsfolk kom ved hjælp af først et bæltekøretøj og derefter ski frem til de seks overlevende.

Da redningsmandskabet var cirka tre kilometer fra stedet, som lavinen havde ramt, måtte mandskabet forlade bæltekøretøjet og derefter bevæge sig frem i terrænet på ski.

Politiet har tidligere oplyst, at lavinen rullede ned over en skråning på Castle Peak, hvor gruppen befandt sig. Det skete tirsdag omkring klokken 11.30 lokal tid - klokken 20.30 dansk tid.

Gruppen løb på ski i det frie terræn på bjerget, som er en populær destination for off-piste-skiløbere.

Blandt skiløberne var fire guider og 11 skiturister.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Peak Castle et af de steder i Nord- og Sydamerika, hvor der falder mest sne. Der falder årligt mere end ti meter sne på bjerget.

Laviner koster hvert år menneskeliv i USA. De seneste ti år har laviner årligt dræbt i gennemsnit 27 personer i de amerikanske bjerge.

/ritzau/

Otte skiløbere er onsdag fundet døde, efter at en lavine ramte Sierra Nevada-bjergene i den amerikanske delstat Californien.

Det oplyser politiet i Californien ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skiløberne blev fanget af lavinen tirsdag på bjerget Castle Peak i Lake Tahoe-området.

Seks overlevende blev efterfølgende reddet ned fra bjerget, mens ni personer tidligere onsdag blev meldt savnet. Én af de ni er endnu ikke fundet.

Redningsmandskab har dagen igennem ledt efter skiløberne, som var med i en gruppe på i alt 15 personer, der var på en tre dage lang tur i bjergene.

Politiet har tidligere oplyst, at lavinen rullede ned over en skråning på Castle Peak, hvor gruppen befandt sig. Det skete tirsdag omkring klokken 11.30 lokal tid - klokken 20.30 dansk tid.

/ritzau/