Irans Revolutionsgarde har tidligt torsdag morgen rettet angreb mod en amerikansk militærbase.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet er ifølge revolutionsgarden en reaktion på et amerikansk angreb i Bandar Abbas i det sydlige Iran tidligere på natten.

Samtidig advarer den magtfulde revolutionsgarde om, at en gentagelse af det, som den kalder en aggression, vil udløse en "mere beslutsom" reaktion.

Irans Revolutionsgarde oplyser ikke, hvilken amerikansk militærbase den har rettet angreb imod.

Hæren i Kuwait meddelte tidligere på morgenen, at landets luftforsvar var i gang med at afværge fjendtlige drone- og missilangreb.

Der er ingen meldinger om, hvor dronerne og missilerne kommer fra.

Fra hæren lyder det videre, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der forsøger at opsnappe dronerne.

Der er tidligt torsdag morgen ingen meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med angrebet.

Natten til torsdag sagde en unavngiven amerikansk embedsmand til Reuters, at USA udførte nye angreb på et iransk militærområde og nedskød flere iranske droner.

Ifølge embedsmanden udgjorde dronerne og militærområdet en trussel mod amerikanske styrker og kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet.

Tidligere på natten skrev iranske medier, at der kunne høres eksplosioner øst for den iranske havneby Bandar Abbas omkring klokken 01.30 lokal tid - midnat dansk tid.

Natten til tirsdag udførte USA angreb mod blandt andet skibe og affyringsramper i det sydlige Iran. USA har beskrevet angrebene som defensive.

Irans udenrigsministerium kaldte efterfølgende de amerikanske angreb for et "groft brud" på våbenhvilen.

/ritzau/

Én israelsk soldat er blevet dræbt, og to er såret efter en operation i det nordlige Israel.

Det melder Israels militær, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Israels militær oplyser videre natten til torsdag, at der lyder luftalarmer i det nordlige Israel grundet det, der bliver omtalt som fjendtlige luftfartøjer.

Det er uklart, hvor de såkaldt fjendtlige luftfartøjer er kommet fra.

Kort inden meldingen om den dræbte soldat lød det ifølge nyhedsbureauet AFP fra IDF, at det var begyndt at angribe infrastruktur tilhørende Hizbollah-militsen i byen Tyre i det sydlige Libanon.

Det gjorde IDF, efter at det havde udstedt en evakueringsordre til indbyggerne i Tyre.

- IDF er nødsaget til at gribe resolut ind over for den, lød det fra IDF på den krypterede beskedtjeneste Telegram med henvisning til den iranskstøttede gruppe.

Det lød videre, at beboere i områder omkring visse bygninger bør forlade stedet og søge væk nord for Zahrani-floden. Det bærer en risiko med sig at blive i området, lød det.

Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, rapporterede, at to bølger af israelske angreb havde fundet sted mod byen og et område øst for den torsdag morgen, hvor en bygning blev ramt, hvilket udløste en brand i Tyre.

/ritzau/

En ulykke på en papirfabrik i det nordvestlige USA har kostet to personer livet.

Ni er fortsat savnet, og de frygtes ligeledes at være døde, melder myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

En kemikalietank med et stærkt ætsende stof kollapsede tirsdag på fabrikken, som ligger i Longview i delstaten Washington.

Den tilhører virksomheden Nippon Dynawave Packaging Company.

Mens der er to bekræftede dødsfald, har man indstillet indsatsen for at redde de ni savnede, siger Scott Goldstein, som står i spidsen for amtet Cowlitz' brand- og redningsvæsen.

- Vi har erklæret, at denne hændelse fra i morges er overgået fra en redningsindsats til en bjærgningsindsats, siger han på et pressemøde.

Ni personer er desuden blevet meldt såret i hændelsen.

I tidligere meldinger om ulykken lød det, at en person var død. Der er dermed tale om en opjustering af tabstallet.

Ifølge Goldstein skete ulykken under et vagtskifte tidligt tirsdag morgen, da en tank med 3,4 millioner liter ætsende væske bristede.

Tankens indhold var en kemisk opløsning af natriumhydroxid og natriumsulfid, som bruges i produktionen af papirmasse.

Køretøjer, bygninger og udstyr blev beskadiget, og specialuddannede brandfolk forsøger fortsat at fastslå, hvor de savnede personer befinder sig.

Billeder fra stedet viser ifølge AFP den enorme tank, der er kollapset.

Goldstein siger, at man mener, der stadig er omkring 94.000 liter væske i tanken, men at den er stabil.

- Vi har stadig beredskabsplaner klar og får tilført ressourcer, hvis vi bliver nødt til at stabilisere og fjerne tanken, sagde han.

Guvernøren i Washington, Bob Ferguson, siger, at lokalsamfundet i Longview, som har omkring 40.000 indbyggere, er hårdt ramt af ulykken.

- Vi forbereder os på, at dette kan blive den mest dødelige industriulykke i moderne tid i staten Washington, sagde han.

- Når man har en tragedie af den størrelse, er konsekvenserne store for enkeltpersoner, familier og lokalsamfund.

/ritzau/

Irans Revolutionsgarde har torsdag morgen rettet angreb mod en amerikansk militærbase som reaktion på et amerikansk angreb i Bandar Abbas i det sydlige Iran.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim torsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Luftalarmer lyder tidligt torsdag morgen over Kuwait.

Det skriver det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hæren i Kuwait meddeler samtidig, at luftforsvaret er i gang med at afværge fjendtlige drone- og missilangreb.

Det fremgår ikke, hvor dronerne og missilerne kommer fra. Det fremgår heller ikke, hvor i landet luftalarmerne lyder.

Fra hæren lyder det videre, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der forsøger at opsnappe dronerne.

Meldingen om missil- og droneangreb kommer, få timer efter at USA's militær ifølge en unavngiven amerikansk embedsmand udførte nye angreb på et iransk militærområde og nedskød flere iranske droner.

Ifølge embedsmanden udgjorde dronerne og militærområdet en trussel mod amerikanske styrker og kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet.

Det fremgår tidligt torsdag morgen ikke, om der er nogen sammenhæng mellem de amerikanske luftangreb i Iran og angrebet i Kuwait.

Iran har dog tidligere rettet angreb mod militære baser og olieanlæg i Kuwait og en række andre golflande. Det skete, efter at USA og Israel 28. februar indledte luftangreb mod Iran.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april.

/ritzau/

Luftalarmer lyder tidligt torsdag morgen over Kuwait.

Det skriver det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hæren i Kuwait meddeler samtidig, at luftforsvaret er i gang med at afværge fjendtlige drone- og missilangreb. Det fremgår ikke, hvor dronerne og missilerne kommer fra.

Det fremgår heller ikke, hvor i landet luftalarmerne lyder.

Fra hæren lyder det videre, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der forsøger at opsnappe dronerne.

/ritzau/

Bolivias præsident, Rodrigo Paz, advarer onsdag om, at det sydamerikanske land er på kanten af sammenbrud.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra præsidenten kommer efter næsten en måned med demonstrationer, der har ført til mangel på mad, brændstof og medicin.

Det er et halvt år siden, at konservative Paz overtog præsidentposten efter to årtiers socialistisk styre. Det gjorde han på et tidspunkt, hvor landet stod midt i den værste økonomiske krise i fire årtier.

Demonstranter har siden begyndelsen af maj protesteret mod præsidentens politiske kurs. De kræver blandt andet lønstigninger, større økonomisk stabilitet og en mere stabil brændstofforsyning.

Transport til landets administrative hovedstad, La Paz, hvor regeringen holder til, er blevet besværliggjort, eftersom arbejdere har sat blokader op, mens flere fra landets indfødte befolkning har krævet præsidentens afgang.

- Landet har brug for ro og er ved at nå bristepunktet, siger den 58-årige præsident Paz ved et arrangement i byen.

AFP har tidligere på ugen beskrevet, hvordan butikker i byen holder lukket, mens beholdningen af mad, medicin og brændstof er tæt på at slippe op.

Kongressen i Bolivia gav tirsdag Paz beføjelser til at indsætte soldater og gå i kriseberedskab for at imødegå de igangværende demonstrationer, hvis han vurderer, at det er nødvendigt.

Præsidenten har indtil talt om, at der er behov for dialog, men han har heller ikke villet udelukke at gå i kriseberedskab.

- Enhver, der ønsker at ødelægge nationen, vil blive mødt med denne præsidents og forfatningens fulde styrke, siger han onsdag.

Demonstranterne har de seneste to uger ifølge AFP udviklet sig til et regulært oprør, hvor der i La Paz adskillige gange har været sammenstød mellem betjente og demonstranter.

Bolivias centrum-højre regering har beskyldt den nuværende præsidents seneste forgænger, Evo Morales, for at stå bag urolighederne.

Det afviser Morales natten til torsdag ifølge AFP.

Han hævder, at de demonstrerende bolivianere er drevet af vrede over "en regering, der er fuldstændig underdanig" over for USA.

/ritzau/

Bolivias præsident, Rodrigo Paz, advarer onsdag om, at det sydamerikanske land er på kanten af sammenbrud.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra præsidenten kommer efter næsten en måned med demonstrationer, der har ført til mangel på mad, brændstof og medicin.

Det er et halvt år siden, at konservative Paz overtog præsidentposten efter to årtiers socialistisk styre. Det gjorde han på et tidspunkt, hvor landet stod midt i den værste økonomiske krise i fire årtier.

Demonstranter har siden begyndelsen af maj protesteret mod præsidentens politiske kurs. De kræver blandt andet lønstigninger, større økonomisk stabilitet og en mere stabil brændstofforsyning.

Transport til landets administrative hovedstad, La Paz, hvor regeringen holder til, er blevet besværliggjort, eftersom arbejdere har sat blokader op, mens flere fra landets indfødte befolkning har krævet præsidentens afgang.

- Landet har brug for ro og er ved at nå bristepunktet, siger den 58-årige præsident Paz ved et arrangement i byen.

AFP har tidligere på ugen beskrevet, hvordan butikker i byen holder lukket, mens beholdningen af mad, medicin og brændstof er tæt på at slippe op.

/ritzau/

En ulykke på en papirfabrik i det nordvestlige USA har kostet to personer livet.

Ni er fortsat savnet, og de frygtes ligeledes at være døde, melder myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

En kemikalietank med et stærkt ætsende stof kollapsede tirsdag på fabrikken, som ligger i Longview i delstaten Washington.

Den tilhører virksomheden Nippon Dynawave Packaging Company.

Mens der er to bekræftede dødsfald, har man indstillet indsatsen for at redde de ni savnede, siger Scott Goldstein, som står i spidsen for amtet Cowlitz' brand- og redningsvæsen.

- Vi har erklæret, at denne hændelse fra i morges er overgået fra en redningsindsats til en bjærgningsindsats, siger han på et pressemøde.

Ni personer er desuden blevet meldt såret i hændelsen.

I tidligere meldinger om ulykken lød det, at en person var død. Der er dermed tale om en opjustering af tabstallet.

Ifølge Goldstein skete ulykken under et vagtskifte tidligt tirsdag morgen, da en tank med 3,4 millioner liter ætsende væske bristede.

Tankens indhold var en kemisk opløsning af natriumhydroxid og natriumsulfid, som bruges i produktionen af papirmasse.

Køretøjer, bygninger og udstyr blev beskadiget, og specialuddannede brandfolk forsøger fortsat at fastslå, hvor de savnede personer befinder sig.

Billeder fra stedet viser ifølge AFP den enorme tank, der er kollapset.

Goldstein siger, at man mener, der stadig er omkring 94.000 liter væske i tanken, men at den er stabil.

- Vi har stadig beredskabsplaner klar og får tilført ressourcer, hvis vi bliver nødt til at stabilisere og fjerne tanken, sagde han.

Guvernøren i Washington, Bob Ferguson, siger, at lokalsamfundet i Longview, som har omkring 40.000 indbyggere, er hårdt ramt af ulykken.

- Vi forbereder os på, at dette kan blive den mest dødelige industriulykke i moderne tid i staten Washington, sagde han.

- Når man har en tragedie af den størrelse, er konsekvenserne store for enkeltpersoner, familier og lokalsamfund.

/ritzau/

En ulykke på en papirfabrik i det nordvestlige USA har kostet to personer livet.

Ni er fortsat savnet, og de frygtes ligeledes at være døde, melder myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

En kemikalietank med et stærkt ætsende stof kollapsede tirsdag på fabrikken, som ligger i Longview i delstaten Washington.

Den tilhører virksomheden Nippon Dynawave Packaging Company.

Mens der er to bekræftede dødsfald, har man indstillet indsatsen for at redde de ni savnede, siger Scott Goldstein, som står i spidsen for amtet Cowlitz' brand- og redningsvæsen.

- Vi har erklæret, at denne hændelse fra i morges er overgået fra en redningsindsats til en bjærgningsindsats, siger han på et pressemøde.

Ni personer er desuden blevet meldt såret i hændelsen.

I tidligere meldinger om ulykken lød det, at en person var død. Der er dermed tale om en opjustering af tabstallet.

Ifølge Goldstein skete ulykken under et vagtskifte tidligt tirsdag morgen, da en tank med 3,4 millioner liter ætsende væske bristede.

Tankens indhold var en kemisk opløsning af natriumhydroxid og natriumsulfid, som bruges i produktionen af papirmasse.

Køretøjer, bygninger og udstyr blev beskadiget, og specialuddannede brandfolk forsøger fortsat at fastslå, hvor de savnede personer befinder sig.

Billeder fra stedet viser ifølge AFP den enorme tank, der er kollapset.

Goldstein siger, at man mener, der stadig er omkring 94.000 liter væske i tanken, men at den er stabil.

- Vi har stadig beredskabsplaner klar og får tilført ressourcer, hvis vi bliver nødt til at stabilisere og fjerne tanken, sagde han.

/ritzau/

USA har genindført sanktionerne mod FN's særlige rapportør for de palæstinensiske områder, Francesca Albanese.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en bekendtgørelse på det amerikanske finansministeriums hjemmeside onsdag.

Det sker, en uge efter at FN-rapportøren blev taget af en amerikansk sanktionsliste. Forinden havde den føderale dommer Richard Leon midlertidigt blokeret sanktionerne mod hende.

Begrundelsen fra dommeren var, at USA's præsident Donald Trumps administration sandsynligvis havde krænket Albaneses ytringsfrihed ved at sanktionere hende, efter at hun havde ytret kritik af Israels krig i Gazastriben.

Den italienskfødte FN-ekspert blev i juni sidste år første gang underlagt amerikanske sanktioner.

Det skete, efter at hun blandt andet havde anbefalet, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) rejste sager om krigsforbrydelser mod israelske og amerikanske statsborgere.

Hun har desuden flere gange udtalt, at Israels handlinger kan defineres som folkedrab.

Fredag nåede en appeldomstol bestående af tre dommere frem til at udsætte Richard Leons beslutning om midlertidigt at blokere for sanktionerne mod FN-rapportøren.

I afgørelsen fra appeldomstolen lyder det, at der blot er tale om en proceduremæssig pause i sagen. Det betyder, at dommerne ikke har taget stilling til sagens indhold.

Selv om den italienskfødte ekspert er udpeget af FN's Menneskerettighedsråd, taler hun ikke på vegne af FN som helhed.

Krigen i Gazastriben begyndte, da den militante palæstinensiske gruppe Hamas slog til mod Israel 7. oktober 2023, dræbte omkring 1200 mennesker og tog godt 250 gidsler med til Gazastriben.

Siden har israelske angreb i Gazastriben dræbt over 72.000 palæstinensere - hovedsageligt civile. Det oplyser sundhedsmyndighederne i Gazastriben.

På trods af våbenhvilen, som blev indgået mellem Hamas og Israel i oktober sidste år, er Gazastriben fortsat præget af hyppige angreb.

/ritzau/

USA har genindført sanktionerne mod FN's særlige rapportør for de palæstinensiske områder, Francesca Albanese.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en bekendtgørelse på det amerikanske finansministeriums hjemmeside onsdag.

Det sker, en uge efter, at FN-rapportøren blev taget af en amerikansk sanktionsliste. Forinden havde den føderale dommer Richard Leon midlertidigt blokeret for sanktionerne mod hende.

Begrundelsen fra dommeren var, at USA's præsident Donald Trumps administration sandsynligvis havde krænket Albaneses ytringsfrihed ved at sanktionere hende, efter at hun havde ytret kritik af Israels krig i Gazastriben.

Den italienskfødte FN-ekspert blev i juni sidste år første gang underlagt amerikanske sanktioner.

Det skete, efter at hun blandt andet havde anbefalet, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) rejste sager om krigsforbrydelser mod israelske og amerikanske statsborgere.

Fredag nåede en appeldomstol bestående af tre dommere frem til at udsætte Richard Leons beslutning om midlertidigt at blokere for sanktionerne mod FN-rapportøren.

Dermed var det igen muligt for Trumps administration at indføre sanktioner mod Francesca Albanese.

/ritzau/

USA's militær har udført nye angreb på et iransk militærområde og nedskudt flere iranske droner.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Ifølge embedsmanden udgjorde dronerne og militærområdet en trussel mod amerikanske styrker og kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet.

Embedsmanden udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Meldingen om angrebene kommer, efter at iranske medier tidligere natten til torsdag skrev, at der kunne høres eksplosioner øst for den iranske havneby Bandar Abbas omkring klokken 01.30 lokal tid - midnat dansk tid.

Det skrev Reuters.

Luftforsvaret var aktiveret i adskillige minutter, og myndighederne undersøger ifølge de iranske medier sagen for at fastslå, hvor lydene kom fra.

Det er uklart, om det er det område, som USA's militær har angrebet.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Bandar Abbas ligger ud til Hormuzstrædet, der er en maritim flaskehals for energitransport. 20 procent af verdens olie og gas transporteres gennem det smalle stræde.

Hormuzstrædet er et centralt stridspunkt i forhandlingerne mellem USA og Iran. Det har været de facto lukket siden krigens start og sparket oliepriserne i vejret.

Krigen begyndte 28. februar, da Israel og USA sendte knap 900 angreb ind over Iran i løbet af 12 timer. Angrebene var ifølge USA målrettet iransk militærinfrastruktur og den iranske ledelse.

Ifølge amerikanske og israelske embedsmænd var timingen af det første angreb knyttet til muligheden for at ramme ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i angrebet.

Hans søn Mojtaba Khamenei har overtaget posten som Irans øverste leder.

Efterfølgende angreb den militante bevægelse Hizbollah, der holder til i Libanon, Israel i solidaritet med Iran.

USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april. Israel og Hizbollah indgik en våbenhvile i midten af april, men der har jævnligt været meldinger om angreb fra begge sider siden.

/ritzau/

Den tidligere amerikanske justitsminister Pam Bondi er blevet diagnosticeret med kræft i skjoldbruskkirtlen.

Det siger hun onsdag til mediet CNN.

USA's præsident, Donald Trump, fyrede hende i begyndelsen af april.

60-årige Bondi modtog først sin diagnose, efter at hun var fratrådt stillingen som minister, fortæller hun.

Hun tilføjer, at hun er i behandling, og at hun for et par uger siden gennemgik en operation.

Bondi fortæller til CNN, at hun stadig er ved at komme sig, men at hun har det godt trods omstændighederne.

Efter fyringen af Bondi er Todd Blanche, der tidligere har været Trumps personlige advokat, trådt til som fungerende justitsminister.

Fredag er det planen, at den tidligere justitsminister skal vidne for et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus i forbindelse med udvalgets undersøgelse af den afdøde og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Inden Bondi blev afskediget som minister, havde hun fået skarp kritik for sin håndtering af de millioner af dokumenter, der er offentliggjort om Epstein og hans påståede misbrug af talrige mindreårige piger.

Kritikken kom ikke kun fra Demokraterne, men også fra Trumps allierede og dele af Det Republikanske Parti.

Pam Bondi er blevet beskyldt for at have håndteret offentliggørelsen dårligt og for at dække over bestemt indhold.

Tirsdag udpegede Trump den tidligere minister som medlem af et rådgivende udvalg i Det Hvide Hus. Udvalget har fokus på videnskab og teknologi.

I en udtalelse til CNN skriver den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, at han er glad for, at Bondi fortsat ønsker at være en del af Trumps hold.

- Pam har været en enormt værdifuld ressource for præsidentens administration, og jeg er begejstret på hendes og på vores alles vegne over, at hun fortsat vil være involveret i at tackle nogle af de vigtigste spørgsmål, som administrationen står over for.

/ritzau/

USA's militær har udført nye angreb på et iransk militærområde og nedskudt flere iranske droner.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Ifølge embedsmanden udgjorde dronerne og militærområdet en trussel mod amerikanske styrker og kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet.

Embedsmanden udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Meldingen om angrebene kommer, efter at iranske medier tidligere natten til torsdag skrev, at der kunne høres eksplosioner øst for den iranske havneby Bandar Abbas omkring klokken 01.30 lokal tid - midnat dansk tid.

Det skrev Reuters.

Luftforsvaret var aktiveret i adskillige minutter, og myndighederne undersøger ifølge de iranske medier sagen for at fastslå, hvor lydene kom fra.

Det er uklart, om det er det område, som USA's militær har angrebet.

Bandar Abbas ligger ud til Hormuzstrædet, der er en maritim flaskehals for energitransport. 20 procent af verdens olie og gas transporteres gennem det smalle stræde.

Hormuzstrædet er desuden et centralt stridspunkt i forhandlingerne mellem USA og Iran.

/ritzau/

Den tidligere amerikanske justitsminister Pam Bondi er blevet diagnosticeret med kræft i skjoldbruskkirtlen.

Det siger hun onsdag til mediet CNN.

USA's præsident, Donald Trump, fyrede hende i begyndelsen af april.

60-årige Bondi modtog først sin diagnose, efter at hun var fratrådt stillingen som minister, fortæller hun.

Hun tilføjer, at hun er i behandling, og at hun for et par uger siden gennemgik en operation.

Bondi fortæller til CNN, at hun stadig er ved at komme sig, men at hun har det godt trods omstændighederne.

Efter fyringen af Bondi er vicejustitsminister Todd Blanche trådt til som fungerende justitsminister.

/ritzau/