En 59-årig bilejer endte med at blive slynget ud af et bilvindue og pådrog sig behandlingskrævende skader på armen, da han lørdag aften forsøgte at standse en biltyv i Grenaa.

Det oplyser Østjyllands Politi søndag i et uddrag fra døgnrapporten.

Den 59-årige mand er fra Silkeborg, og hans weekend begyndte relativt dårligt, idet en af hans firmabiler blev stjålet.

Omkring klokken 18 lørdag blev han ringet op af en person, som skældte ham ud. Personen var utilfreds med den kørsel, som en bil fra mandens firma præsterede på vejene omkring Trustrup, der ligger på Djursland.

Firmabilens ejer kontaktede først politiet og satte sig siden bag rattet i en anden bil og kørte sammen med sin hustru mod Grenaa, hvor de ved REMA 1000 på Århusvej så firmabilen holde.

Bag rattet sad en mand og sov, og bilens ejer forsøgte at række ind gennem vinduet og snuppe nøglerne, så manden ikke kunne køre videre.

Men den sovende mand vågnede op, tændte bilen, gassede op og kørte afsted, uagtet at bilens ejer hang fast ud af vinduet og blev trukket med, lyder det i politiets beskrivelse af sagen.

Ved en OK-tank i nærheden ramte firmabilen en lygtepæl, og bilejeren blev slynget helt ud af bilen, som fortsatte et kort stykke vej, inden den kørte ind i et elskab nær OK-tanken.

Biltyven tog flugten til fods, og Østjyllands Politi leder fortsat efter ham. Ifølge politiet har man nogle "stærke spor", som man forfølger.

Den 59-årige fik skader på sin arm, som han efterfølgende modtog behandling for på sygehuset.

RITZAU

Nordsjællands Politi var sammen med redningsberedskabet søndag morgen og formiddag til stede ved havnen i Helsingør.

En ung mand var meldt savnet, og politiet frygtede i første omgang, at der kunne være sket en drukneulykke.

- Han har været i byen i nat og er sidst set omkring klokken 06.40 ved havnefronten, fortalte vagtchefen David Buch søndag kort før klokken 09 til Ritzau.

En halv time senere kontaktede vagtchefen Ritzau igen. Denne gang med en god nyhed.

- Han er fundet i god behold. Han havde lagt sig til at sove på en bænk og er nu kommet hjem, fortæller David Buch.

Drukneulykker i danske havne udgør en betydelig del af det samlede antal drukneulykker her til lands. I januar druknede en 16-årig svensk dreng netop i Helsingør Havn tæt ved det sted, hvor politiet søndag frygtede et dødsfald.

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2022 dokumenterede, at der i løbet af en periode på 20 år fra 2001 til 2020 omkom 1185 personer i drukneulykker i Danmark. Af dem mistede 263 livet i en havn eller en lystbådehavn.

I 2022 holdt Transportministeriet sammen med Danske Havne en havnesikkerhedskonference, og ministeren nedsatte derefter en ekspertgruppe med medlemmer fra forskellige myndigheder, organisationer og erhvervslivet.

TrygFonden udgav på bagkant af ekspertgruppens arbejde en række rapporter og slog blandt andet fast, at unge mænd i nattelivet er overrepræsenteret i statistikkerne.

Observationer ved danske havne har vist, at der om natten færdes flest mænd ved havneområderne, og at de oftere end kvinderne er berusede. Det drejer sig særligt om drenge og mænd i alderen 16-35 år.

Kombinationen mellem manglende belysning og redningsudstyr, samt at mange mænd vælger at tisse ud over kanten, udgør ifølge konklusionerne en stor risiko.

Hos Nordsjællands Politi opfordrer vagtchef David Buch forældre til at tage en snak med deres børn og unge om, hvor farligt det kan være at færdes i områder ved havne, navnlig om natten.

Selv om sagen fra Helsingør fik en lykkelig udgang, har denne weekend også haft en trist episode. Lørdag morgen blev en ældre mand fundet livløs i havnen i Middelfart.

Her lå han i havn i sin båd sammen med sin hustru, men lørdag morgen fik forbipasserende øje på ham i vandet. Han blev forsøgt genoplivet, men erklæret død kort efter.

Hvad der nærmere førte til, at han faldt i vandet, er ikke blevet oplyst.

RITZAU

Regeringens plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt og halvere den på al anden mad skal gøre det billigere for danskerne at fylde indkøbskurven.

Men det kan komme til at koste statskassen 17,4 milliarder kroner.

Det viser et folketingssvar fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), skriver Jyllands-Posten.

Skatte- og Vækstministeriet har beregnet, at regeringens plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt vil koste 2,6 milliarder årligt, mens en halvering af momsen på fødevarer vil koste 14,7 milliarder.

Det er dog med en række forbehold, da det blandt andet afhænger af, hvilken model der vælges i forhold til at definere varegrupperne.

Hører frugtsalat, kartoffelsalat og smoothies eksempelvis ind under frugt og grønt?

De definitioner er der endnu ikke klarhed om.

Skatteministeriet vurderede i juni sidste år i et svar til Folketinget, at det står til at koste statskassen 15-20 milliarder kroner om året at halvere fødevaremomsen og fjerne momsen på frugt og grønt.

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil fremlægge et forslag til en skattereform, hvis formål er "at gøre fødevarer markant billigere", og som "fremmer folkesundheden".

Her fremgår det også, at momssænkelsen skal gennemføres "så hurtigt, det er teknisk muligt".

Jyllands-Posten skriver, at regeringens plan tidligst ventes at blive til virkelighed i 2028, da det kræver et nyt it-system i skattevæsenet.

Den tidligere SVM-regering havde også planer om at sænke momsen på mad - dog ikke lige så meget.

I januar afsatte SVM en pulje på seks milliarder kroner, der kunne bruges på enten at fjerne momsen fuldstændigt på frugt og grønt eller at sænke den generelt på alle fødevarer.

En arbejdsgruppe skulle undersøge fordele og ulemper. Det nåede dog ikke at se dagens lys, før der blev udskrevet valg i marts.

RITZAU

Regeringens plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt og halvere den på al anden mad skal gøre det billigere for danskerne at fylde indkøbskurven.

Men det kan komme til at koste statskassen 17,4 milliarder kroner.

Det viser et folketingssvar fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), skriver Jyllands-Posten.

Skatte- og Vækstministeriet har beregnet, at regeringens plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt vil koste 2,6 milliarder årligt, mens en halvering af fødevarer vil koste 14,7 milliarder.

Det er dog med en række forbehold, da det blandt andet afhænger af, hvilken model der vælges i forhold til at definere varegrupperne.

Hører frugtsalat, kartoffelsalat og smoothies eksempelvis ind under frugt og grønt?

De definitioner er der endnu ikke klarhed om.

Skatteministeriet vurderede i juni sidste år i et svar til Folketinget, at det står til at koste statskassen 15-20 milliarder kroner om året at halvere fødevaremomsen og fjerne momsen på frugt og grønt.

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil fremlægge et forslag til en skattereform, hvis formål er "at gøre fødevarer markant billigere", og som "fremmer folkesundheden".

Her fremgår det også, at momssænkelsen skal gennemføres "så hurtigt, det er teknisk muligt".

Jyllands-Posten skriver, at regeringens plan tidligst ventes at blive til virkelighed i 2028, da det kræver et nyt it-system i skattevæsenet.

Den tidligere SVM-regering havde også planer om at sænke momsen på mad - dog ikke lige så meget.

I januar afsatte SVM en pulje på seks milliarder kroner, der kunne bruges på enten at fjerne momsen fuldstændigt på frugt og grønt eller at sænke den generelt på alle fødevarer.

En arbejdsgruppe skulle undersøge fordele og ulemper. Det nåede dog ikke at se dagens lys, før der blev udskrevet valg i marts.

RITZAU

Regeringens plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt og halvere den på al anden mad skal gøre det billigere for danskerne at fylde indkøbskurven.

Men det kan komme til at koste statskassen 17,4 milliarder kroner.

Det viser et folketingssvar fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), skriver Jyllands-Posten.

Skatte- og Vækstministeriet har beregnet, at regeringens plan om at afskaffe momsen på frugt og grønt at koste 2,6 milliarder årligt, mens en halvering af fødevarer vil koste 14,7 milliarder.

Det er dog med en række forbehold, da det blandt andet afhænger af, hvilken model der vælges i forhold til at definere varegrupperne.

Hører frugtsalat, kartoffelsalat og smoothies eksempelvis ind under frugt og grønt?

De definitioner er der endnu ikke klarhed om.

Skatteministeriet vurderede i juni sidste år i et svar til Folketinget, at det står til at koste statskassen 15-20 milliarder kroner om året at halvere fødevaremomsen og fjerne momsen på frugt og grønt.

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil fremlægge et forslag til en skattereform, hvis formål er "at gøre fødevarer markant billigere", og som "fremmer folkesundheden".

Her fremgår det også, at momssænkelsen skal gennemføres "så hurtigt, det er teknisk muligt".

Jyllands-Posten skriver, at regeringens plan tidligst ventes at blive til virkelighed i 2028, da det kræver et nyt it-system i skattevæsenet.

RITZAU

Skovbrande, der har bredt sig over mere end 1000 kvadratkilometer i den amerikanske delstat Washington, har for indbyggere medført evakueringer og strømafbrydelser.

Det oplyser myndigheder i delstaten lørdag aften lokal tid, skriver Reuters.

Det gælder i området omkring byen Spokane i det østlige Washington.

På tværs af delstaten forsøger over 4000 personer at slukke flere end 12 skovbrande, siger Dave Upthegrove, som er Washingtons kommissær for offentlige arealer, på et virtuelt pressemøde.

Delstatens guvernør, Bob Ferguson, erklærede lørdag morgen lokal tid hele delstaten i kriseberedskab. Der blev blandt andet udstedt et afbrændingsforbud.

Der er ifølge myndighederne ikke rapporteret om nogen sårede eller omkomne i forbindelse med brandene.

I Spokane, der har omkring 230.000 indbyggere, dækker en brand et område på omkring 12 kvadratkilometer. Den udgør en trussel mod 4000 bygninger, siger George Geissler, som er Washingtons skovchef.

Byens borgmester, Lisa Brown, oplyser, at flere større faciliteter i Spokane er blevet evakueret.

Det gælder blandt andet et rensningsanlæg og et hospital, som medarbejdere og indlagte patienter har været nødt til at forlade.

Omkring klokken 15.30 lørdag - klokken 00.30 natten til søndag dansk tid - var cirka 200 hjem blevet evakueret.

Det ventes dog, at tallet vil stige.

- Der er tale om store dele af byen, så jeg forventer, at tallet bliver højere, siger Brown.

Forsyningsselskabet Avista, som leverer strøm i det østlige Washington, har ifølge Washingtons beredskabsmyndighed oplyst, at 60.000 personer har været uden strøm som følge af brandene.

- Vores delstat står over for en meget alvorlig situation med flere skovbrande, lød det tidligere fra guvernør Bob Ferguson.

Han bemærkede samtidig, at kraftig blæst og høje temperaturer gør slukningsarbejdet vanskeligere.

Nationalgarden og brandfolk fra mere end 12 delstater deltager i arbejdet.

RITZAU

En ung motorcyklist har mistet livet efter en soloulykke natten til søndag på Skjoldborgsvej i det nordlige Odense.

Det oplyser Christoffer Jacobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, til Fyens Stiftstidende.

Foruden føreren af motorcyklen var der også en passager, som er alvorligt kvæstet, lyder det. Der er tale om to unge mænd i starten af 20'erne.

Ulykken er sket kort før klokken 01 natten til søndag. Politiet afventer resultatet af en bilinspektørs undersøgelser af stedet og kender derfor endnu ikke de nærmere omstændigheder for ulykken.

En bilinspektør kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er blevet foretaget opbremsninger eller lignende.

De pårørende er blevet underrettet, skriver Fyens Stiftstidende.

RITZAU

Skovbrande, der har bredt sig over mere end 1000 kvadratkilometer i den amerikanske delstat Washington, har for indbyggere medført evakueringer og strømafbrydelser.

Det oplyser myndigheder i delstaten lørdag aften lokal tid, skriver Reuters.

Det gælder i området omkring byen Spokane i det østlige Washington.

På tværs af delstaten forsøger over 4000 personer at slukke flere end 12 skovbrande, siger Dave Upthegrove, som er Washingtons kommissær for offentlige arealer, på et virtuelt pressemøde.

Delstatens guvernør, Bob Ferguson, erklærede lørdag morgen lokal tid hele delstaten i kriseberedskab. Der blev blandt andet udstedt et afbrændingsforbud.

Der er ifølge myndighederne ikke rapporteret om nogen sårede eller omkomne i forbindelse med brandene.

I Spokane, der har omkring 230.000 indbyggere, dækker en brand et område på omkring 12 kvadratkilometer. Den udgør en trussel mod 4000 bygninger, siger George Geissler, som er Washingtons skovchef.

Byens borgmester, Lisa Brown, oplyser, at flere større faciliteter i Spokane er blevet evakueret.

Det gælder blandt andet et rensningsanlæg og et hospital, som medarbejdere og indlagte patienter har været nødt til at forlade.

RITZAU

USA og Israel vil lade være med at gennemføre et planlagt angreb mod Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til søndag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det sker ifølge præsidenten, efter at Iran og andre lande i Mellemøsten har bedt USA om det.

- På baggrund af denne anmodning har jeg - af hensyn til verdens fremtid og overlevelsen af et succesfuldt og velstående Iran - besluttet at aflyse angrebet, forudsat at vi hurtigt kan indgå en aftale, skriver han.

- Staten Israel tilslutter sig denne beslutning, tilføjer han.

Ifølge Trump er USA ellers fuldstændig klar til at iværksætte nye angreb mod Iran.

- USA er fuldt bevæbnet og klar til at slå til ("locked and loaded", red.) mod Den Islamiske Republik Iran med en militær styrke, slagkraft og magt, der ikke er set siden Anden Verdenskrig, indleder præsidenten opslaget på Truth Social.

Det fremgår ikke, hvad det er for nogle angrebsplaner, som USA og Israel ifølge Trump indtil videre har valgt at skrinlægge.

Det amerikanske medie CBS News skrev lørdag på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder, at USA og Israel var i gang med at planlægge et af de hidtil mest omfattende angreb mod kraftværker og olieraffinaderier i Iran.

Angrebet kunne ifølge kilderne allerede ske denne weekend.

Ifølge CBS News havde Trump dog ikke givet den endelige ordre om at gennemføre angrebene.

Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, advarede lørdag under telefonsamtaler med højtstående embedsmænd fra Tyrkiet, Pakistan og Saudi-Arabien om, at ethvert angreb ville blive mødt med "beslutsomhed". Det skriver Reuters.

Samme dag advarede amerikanske ambassader i flere mellemøstlige lande amerikanske statsborgere mod en potentiel "uforudset eskalering".

Israel har natten til søndag hverken kommenteret meldingerne om det planlagte angreb eller aflysningen af det.

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar. Iran svarede igen ved at angribe amerikanske baser i regionen.

Trods forhandlinger om en afslutning på konflikten er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en endelig aftale.

RITZAU

USA og Israel vil lade være med at gennemføre et planlagt angreb mod Iran.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, natten til søndag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det sker ifølge præsidenten, efter at Iran og andre lande i Mellemøsten har bedt USA om det.

- På baggrund af denne anmodning har jeg - af hensyn til verdens fremtid og overlevelsen af et succesfuldt og velstående Iran - besluttet at aflyse angrebet, forudsat at vi hurtigt kan indgå en aftale, skriver han.

- Staten Israel tilslutter sig denne beslutning, tilføjer han.

Ifølge Trump er USA ellers fuldstændig klar til at iværksætte nye angreb mod Iran.

- USA er fuldt bevæbnet og klar til at slå til ("locked and loaded", red.) mod Den Islamiske Republik Iran med en militær styrke, slagkraft og magt, der ikke er set siden Anden Verdenskrig, indleder præsidenten opslaget på Truth Social.

RITZAU

Hovedstaden Havana og andre dele af det vestlige Cuba er ramt af strømsvigt som følge af landets seneste strømafbrydelse.

Det oplyser Cubas nationale elselskab, Unión Eléctrica (UNE), i et opslag på det sociale medie X natten til søndag dansk tid.

Fem af landets 15 provinser er uden strøm på grund af et "delvist sammenbrud" i elnettet, der skete kort efter klokken 18 lokal tid - kort efter midnat dansk tid, lyder det.

Cuba er ramt af sin værste økonomiske krise i årtier. Det er en krise, der er blevet forværret af den brændstofblokade, som USA's præsident, Donald Trump, indførte i januar som led i en preskampagne mod østaten.

Den har til formål at afslutte seks årtiers kommunistisk styre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge UNE har brændstofmanglen gjort det nationale elnet mere sårbart over for strømafbrydelser og stort set umuliggjort brugen af nødgeneratorer, som typisk kører på diesel.

I de seneste uger har nogle af strømafbrydelserne varet mere end 30 timer i Havana og flere dage i andre dele af landet.

Cuba har en befolkning på 9,4 millioner.

Siden begyndelsen af 2026 er Cuba blevet ramt af fem landsdækkende strømafbrydelser. Tre af dem fandt sted i juli inden for en periode på ti dage.

Siden slutningen af 2024 har der været ti af de landsdækkende strømafbrydelser.

Forholdet mellem USA og Cuba har været anspændt siden begyndelsen af året, især efter at amerikanske styrker i starten af januar bortførte Venezuelas tidligere leder Nicolas Maduro fra hovedstaden Caracas og tog ham med til USA.

Maduro havde i mange år været en stærk allieret for Cuba.

USA har kun godkendt ankomsten af ét russisk tankskib med 100.000 ton råolie om bord, som ankom til Cuba i marts. De reserver er dog siden blevet opbrugt.

Ud over olieblokaden har Trumps administration skærpet sanktionerne mod cubanske statsejede virksomheder. Det har fået mange udenlandske virksomheder til at indstille deres aktiviteter i landet.

RITZAU

Flere personer har natten til søndag sat ild til affaldscontainere, køretøjer og en bygning i Tingbjerg i København.

Det siger Nicolai Ullits, som er vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.

Vagtchefen beskriver begivenhederne som grove drengestreger, der er afledt af politiets tilstedeværelse i Tingbjerg lørdag.

Her skød politiet en 22-årig mandlig fører af en bil i forbindelse med en eftersættelse i området. Manden er indlagt og i stabil tilstand.

- Vi var på vej ud af området, og så skulle de have fred og ro til at gasse af, men på vejen ud bliver der så sat ild til nogle containere, siger vagtchefen.

Containerbrandene begyndte omkring midnat, og efterfølgende blev der også sat ild til et forsamlingshus og til flere biler.

Der blev også kastet med sten mod brandvæsenet, der kom for at slukke brandene, oplyser vagtchefen.

Nicolai Ullits kan ikke umiddelbart oplyse, hvor mange personer der har været involveret i hændelsen. Der er ingen anholdte, fortæller han.

- De løber rundt og tænder ild, og så gemmer de sig. Der er mange gemmesteder i Tingbjerg.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med nattens begivenheder.

- Vi er til stede med relevante ressourcer for at sikre, at brandvæsnet har kunnet arbejde i fred og ro. Og for eventuelt at pågribe nogle af dem, der tænder ild.

Vagtchefen beskriver kort efter klokken 03 situationen i Tingbjerg som "relativt rolig". Slukningsarbejdet er ved at være afsluttet, siger han.

- Brandvæsnet skulle gerne forlade stedet derude nu. Og så prøver vi jo også at trække os ud, siger Nicolai Ullits.

RITZAU

Flere personer har mistet livet i et skyderi på en burgerrestaurant, der er en del af fastfoodkæden In-N-Out Burger, i den amerikanske delstat Idaho.

Det oplyser det lokale politi i amtet Twin Falls natten til søndag dansk tid på et pressemøde ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Den formodede gerningsperson er blandt de dræbte, siger Matthew Hicks, der er politichef i Twin Falls.

- Vi mener, at truslen mod lokalsamfundet er ovre, siger Hicks.

Han tilføjer, at myndighederne endnu ikke er klar over, hvor mange dræbte og sårede der er.

- Det var et meget kaotisk gerningssted, siger han.

Forud for pressemødet var der meldinger om, at fem personer var kommet til skade.

Josh Palmer, der er talsperson for amtet, siger til NBC News, at tre personer har mistet livet, og at yderligere to personer er blevet såret. Det fremgår ikke, om den formodede gerningsmand er talt med i opgørelsen.

Lokale medier har offentliggjort videooptagelser, der viser, hvad der ser ud til at være en yngre mand med et gevær foran burgerrestauranten.

Andre videoer viser, hvordan en række mennesker løber ud af restauranten.

34-årige Lane Koehn, der overværede hændelsen fra sin bil, fortæller til AP, at han så en person med et gevær komme ud fra restaurantens drive-in-område.

Herefter begyndte en mand bevæbnet med en pistol ifølge øjenvidnet at skyde mod den formodede gerningsperson.

Kort efter så Koehn en medarbejder fra restauranten trække en såret kvindelig medarbejder hen over parkeringspladsen. Kvinden blødte ifølge øjenvidnet fra et skudsår i brystet.

Medarbejderen, Koehn og manden med pistolen blev hos kvinden, indtil personer fra beredskabet ankom, fortæller øjenvidnet.

- Hun var meget hårdt såret, men jeg ved ikke... Jeg håber, at hun klarede den, siger Koehn til AP.

Byen Twin Falls ligger i den sydlige del af Idaho og har omkring 56.000 indbyggere.

RITZAU

Flere personer har mistet livet i et skyderi på en burgerrestaurant i den amerikanske delstat Idaho.

Det oplyser det lokale politi i amtet Twin Falls natten til søndag dansk tid på et pressemøde ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Den formodede gerningsperson er blandt de dræbte, siger Matthew Hicks, der er politichef i Twin Falls.

- Vi mener, at truslen mod lokalsamfundet er ovre, siger Hicks.

Han tilføjer, at myndighederne endnu ikke er klar over, hvor mange dræbte og sårede der er.

- Det var et meget kaotisk gerningssted, siger han.

Forud for pressemødet var der meldinger om, at fem personer var kommet til skade.

Josh Palmer, der er talsperson for amtet, siger til NBC News, at tre personer har mistet livet, og at yderligere to personer er blevet såret. Det fremgår ikke, om den formodede gerningsmand er talt med i opgørelsen.

Lokale medier har offentliggjort videooptagelser, der viser, hvad der ser ud til at være en yngre mand med et gevær foran burgerrestauranten In-N-Out Burger.

Andre videoer viser, hvordan en række mennesker løber ud af restauranten.

Byen Twin Falls ligger i den sydlige del af Idaho og har omkring 56.000 indbyggere.

RITZAU

Hovedstaden Havana og andre dele af det vestlige Cuba er ramt af strømsvigt som følge af landets seneste strømafbrydelse.

Det oplyser Cubas nationale elselskab, Unión Eléctrica (UNE), i et opslag på det sociale medie X natten til søndag dansk tid.

Fem af landets 15 provinser er uden strøm på grund af et "delvist sammenbrud" i elnettet, der skete kort efter klokken 18 lokal tid - kort efter midnat dansk tid, lyder det.

Cuba er ramt af sin værste økonomiske krise i årtier. Det er en krise, der er blevet forværret af den brændstofblokade, som USA's præsident, Donald Trump, indførte i januar som led i en preskampagne mod østaten.

Den har til formål at afslutte seks årtiers kommunistisk styre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge UNE har brændstofmanglen gjort det nationale elnet mere sårbart over for strømafbrydelser og stort set umuliggjort brugen af nødgeneratorer, som typisk kører på diesel.

I de seneste uger har nogle af strømafbrydelserne varet mere end 30 timer i Havana og flere dage i andre dele af landet.

Cuba har en befolkning på 9,4 millioner.

RITZAU

Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, opfordrer EU-Kommissionen til at gøre beskyttelsen af EU's ydre grænser til en topprioritet.

Det siger han til den tyske avis Bild, efter at titusindvis af migranter denne uge strømmede ind i den spanske eksklave Ceuta fra Marokko.

Han kalder desuden situationen i Ceuta i de seneste dage for en enorm stresstest, som han mener, at EU har bestået.

Alligevel mener han, at begivenheden har vist, at Europa er "sårbar".

- Derfor forventer jeg, at EU-Kommissionen gør beskyttelsen af EU's ydre grænser til en topprioritet for ikke at bringe Schengen-systemet med åbne indre grænser yderligere i fare, siger Wadephul til Bild ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

En effektiv migrationspolitik kræver samarbejdspartnere uden for Europa. I dette tilfælde Marokko, lyder det videre fra den tyske udenrigsminister.

Ceuta ligger ud til Gibraltarstrædet. Ud over hav er eksklaven omgivet af Marokko. Eksklaven har omkring 83.000 indbyggere.

Lederen af Ceuta, Juan Jesús Vivas, meddelte fredag, at omkring 60.000 personer var trængt ind i eksklaven. Flertallet af dem vurderes sidenhen at være vendt tilbage til Marokko.

Lørdag krævede statsminister Mette Frederiksen (S) i et fælles brev sammen med 21 af EU's regeringschefer handling vedrørende situationen i Ceuta.

Regeringscheferne opfordrer blandt andet til, at man i EU drøfter at øge støtten fra Frontex, der er EU's grænseagentur.

I brevet står der ligeledes, at de underskrivende regeringschefer er klar til at øge grænsekontrollen ved deres respektive landegrænser for at sikre, at migranter fra Ceuta ikke trænger ind i Europa.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har fordømt opråbet fra de europæiske regeringschefer. Han kalder det for "egoistisk".

Efter de seneste dages migrantstrømme begyndte spansk politi lørdag morgen at installere en 500 meter lang flydende barriere ud for Ceutas grænse til Marokko.

RITZAU