I en sag om en brandbombe, der forleden blev smidt ind i en lejlighed i Vanløse, er en sjette mistænkt lørdag blevet varetægtsfængslet.

Det er sket i et retsmøde i Dommervagten.

Den fængslede er en 23-årig mand. Ligesom fem andre unge, der fredag aften blev fængslet efter et langvarigt retsmøde, sigtes han for forsætlig brandstiftelse.

Politiet mistænker de seks mænd for at have været involveret, da der mandag aften kort før midnat blev kastet en molotovcocktail ind ad køkkenvinduet i en lejlighed på Jyllingevej i Vanløse.

Den kvindelige beboer i lejligheden på første sal kom ikke noget til. Hun fik hurtigt slukket branden.

Både brandvæsenet og politiet rykkede ud, og efterforskningen har altså nu ført til fængslingen af seks unge, der er i alderen fra 22 til 25 år.

Kvinden i lejligheden er 60 år og sygeplejerske. Hun har fortalt Ekstra Bladet om den ubehagelige oplevelse.

- Jeg vågner med et spjæt, og min kat skriger. Den bliver også forskrækket.

Hun har ingen anelse om, hvorfor hun blev mål for brandbomben.

- Som min datter siger: En 60-årig gammel dame med en orange kat er der da ikke nogen, der vil smide sådan noget i hovedet på, siger hun i interviewet.

- Jeg har ingen bekendtskaber, der kommunikerer på den måde.

Retsmøderne fredag og lørdag har været holdt bag lukkede døre af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.

/itzau/

I næsten fire år har en politimand været suspenderet fra tjenesten på grund af en sag om fotos af lig og af anholdte personer.

I sin tid vakte straffesagen ikke mindst opsigt, fordi den drejer sig om et foto af en død mand liggende i tigerburet i Københavns Zoo. Og om et foto af et drabsoffers torso, nemlig Kim Wall.

Nu er der langt om længe fundet en plads til den endelige afgørelse i Østre Landsrets kalender. Sagen behandles tirsdag.

Oprindeligt mente anklagemyndigheden, at manden burde straffes med fængsel, men da Københavns Byret afsagde dom i januar 2024, var resultatet helt anderledes.

Dommen på otte dagbøder á 500 kroner har han fået tilladelse til at anke til landsretten, og her ønsker han at blive frifundet, oplyser hans forsvarer.

- Det er en lille sag, og den er startet på et forkert niveau, siger advokat Stine Gry Johannesen.

Hun mener, at sagen aldrig burde have været rejst som en straffesag. I stedet kunne den efter hendes opfattelse have været behandlet disciplinært.

Den tiltalte har undervist blandt andre hundeførere. Og det var i netop den sammenhæng, at han fandt det relevant at benytte fotos af den dræbte kvindes torso og af manden i tigerburet, har han forklaret.

De to fotos blev fundet på hans private mail. Hertil har han sagt, at det ikke var unormalt blandt politifolk, at arbejdsrelaterede filer lå på private telefoner eller iPad.

Byretten nåede dog frem til, at det var grov skødesløshed i tjenesten og altså en overtrædelse af straffeloven.

Desuden var der ifølge byretten tale om stillingsmisbrug, da han sendte fotos af anholdte personer til sin familie.

- Min lille datter på tre år ville vide, om vi havde taget nogle røvere. Så i et forsøg på at være nærværende og en god far tog jeg et billede af en, vi havde anholdt, har den tiltalte forklaret.

Selv har han også oplevet at blive anholdt. Det skete foran kolleger i en kantine på Politigården i januar 2022. Kort efter blev han suspenderet. Og nu kommer altså landsrettens afgørelse.

/ritzau/

Mindst 37 militante separatister og ti embedsmænd, der arbejder med sikkerhedsområdet, er blevet dræbt i Pakistan.

Det oplyser en embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Det er sket under koordinerede angreb i Baluchistan-provinsen - Pakistans fattigste og arealmæssigt største region, som i årtier har været præget af oprørsgrupper.

- Terroristerne gennemførte denne morgen koordinerede angreb mod over 12 forskellige lokationer, siger en højtstående embedsmand til AFP.

Embedsmanden kræver at være anonym, da personen ikke er bemyndiget til at tale med medier.

I hovedstaden Islamabad bekræfter en militærembedsmand, at der har været angreb. Embedsmanden kalder angrebene "koordinerede, men dårligt udført".

En embedsmand i distriktet Nushki skal være blevet bortført, siger en unavngiven myndighedsperson i byen Quetta. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Imens roser premierminister Shehbaz Sharif sit lands sikkerhedsstyrker. Han siger, at det lykkedes at "forpurre koordinerede angreb" 12 forskellige steder.

- Jeg og hele nationen er stolte af vores martyrer, siger han i en meddelelse.

Sharif beskylder samtidig Indien for at støtte separatistbevægelser.

- Vi vil fortsætte krigen mod terroren, indtil den er fuldstændig udryddet i dette land, siger premierministeren.

/ritzau/AFP

I en lejlighed i det centrale Randers blev en mand stukket flere gange med kniv sent fredag aften, oplyser politiet.

Lørdag formiddag lidt efter klokken ni lykkedes det betjente at anholde den mistænkte, som er mandens samlever.

Det skete efter "en intensiv eftersøgning", lyder det fra Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Sagen begyndte med et opkald lidt over midnat om, at sygehuset i Randers havde modtaget en såret mand til behandling.

Han er 32 år, og den kvindelige samlever er 37 år. Hun blev anholdt på gaden, oplyser politiets vagtchef.

I et retsmøde skal en dommer afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle kvinden. Umiddelbart sigter politiet hende for at have begået vold af særlig farlig karakter.

/ritzau/

I en lejlighed i det centrale Randers blev en mand stukket flere gange med kniv sent fredag aften, oplyser politiet.

Lørdag formiddag lidt efter klokken ni lykkedes det betjente at anholde den mistænkte, som er mandens samlever.

Det skete efter "en intensiv eftersøgning", lyder det fra Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Sagen begyndte med en anmeldelse lidt efter midnat, fordi sygehuset i Randers havde modtaget en såret mand til behandling.

Politiet forventer, at den anholdte vil blive fremstillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling.

/ritzau/

Filmen "Melania", hvor man følger USA's førstedame, Melania Trump, får en særdeles hård medfart hos anmelderne.

Fredag havde filmen premiere i 1500 biografer i USA og en række andre lande.

På hjemmesiden Rotten Tomatoes, der samler anmeldelser sammen, er kun syv procent af anmeldelserne lørdag morgen dansk tid positive.

- Førstedamen er et forfængeligt, skulende tomrum af intethed i dette forfærdelige stykke propaganda, skriver The Independent i sin anmeldelse.

I filmen følger man Melania Trump i 20 dage op til hendes mands genindsættelse som præsident i januar 2025.

Hun har selv afvist, at det er en egentlig dokumentar - hun kalder i stedet filmen "en kreativ oplevelse".

Men anmelderne er over en bred kam uimponerede over den oplevelse.

- Melania fungerer ikke som dokumentar, men det betyder ikke noget, skriver USA Today, der giver en halv stjerne ud af fire mulige.

- Folk, der ikke kan lide Trump-familien, kommer ikke til at bevæge sig i nærheden af en biograf, og de, der elsker dem, vil formentlig gøre det. Lad imidlertid være med at forvente reelle indsigter uanset hvad.

I Danmark giver Filmmagasinet Ekko en ud af seks stjerner.

- Den dyreste dokumentar nogensinde er en indholdsløs opvisning i narcissistisk selviscenesættelse, bestikkelse og ynkeligt røvslikkeri – forklædt som et portræt af USA’s førstedame, Melania Trump, står der i anmeldelsen.

Amazon MGM, der hører under Jeff Bezos-ejede Amazon, betalte ifølge amerikanske medier 40 millioner dollar for rettighederne til filmen. Det svarer til omkring 250 millioner danske kroner.

Melania, der selv er medproducent på filmen, får angiveligt 70 procent af beløbet.

Mens næsten alle anmeldelser, som Rotten Tomatoes har indsamlet, er meget negative, er næsten alle brugere af hjemmesiden lørdag morgen positive.

Nyhedsbureauet AFP har talt med biografgængeren Savannah Harrison i Washington D.C.

Harrison fandt det i modsætning til anmelderne spændende at følge præsidentparret "bag kulisserne".

- Det er bare endnu et element, som menneskeliggør dem en smule mere, i modsætning til det, vi ser af præsident Trump i hverdagen, siger hun.

Harrison medgiver, at hun allerede inden filmen havde et godt indtryk af førstedamen.

/ritzau/

Filmen "Melania", hvor man følger USA's førstedame, Melania Trump, får en særdeles hård medfart hos anmelderne.

Fredag havde filmen premiere i 1500 biografer i USA og en række andre lande.

På Rotten Tomatoes er kun syv procent af anmeldelserne lørdag morgen dansk tid positive.

- Førstedamen er et forfængeligt, skulende tomrum af intethed i dette forfærdelige stykke propaganda, skriver The Independent i sin anmeldelse.

I filmen følger man Melania Trump i 20 dage op til hendes mands genindsættelse som præsident i januar 2025.

Hun har selv afvist, at det er en egentlig dokumentar - hun kalder i stedet filmen "en kreativ oplevelse".

Men anmelderne er over en bred kam uimponerede over den oplevelse.

- Melania fungerer ikke som dokumentar, men det betyder ikke noget, skriver USA Today, der giver en halv stjerne ud af fire mulige.

- Folk, der ikke kan lide Trump-familien, kommer ikke til at bevæge sig i nærheden af en biograf, og de, der elsker dem, vil formentlig gøre det. Lad imidlertid være med at forvente reelle indsigter uanset hvad.

I Danmark giver Filmmagasinet Ekko en ud af seks stjerner.

- Den dyreste dokumentar nogensinde er en indholdsløs opvisning i narcissistisk selviscenesættelse, bestikkelse og ynkeligt røvslikkeri – forklædt som et portræt af USA’s førstedame, Melania Trump, står der i anmeldelsen.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, boede i 2014 i Jeffrey Epsteins hus i Palm Beach i Florida i fire dage.

Det skriver det norske kongehus' kommunikationschef, Guri Varpe, til norsk TV 2, efter at norske medier har beskrevet e-mails, hvori et besøg i Epsteins bolig i Palm Beach planlægges.

Det norske kongehus har ellers tidligere oplyst, at kontakten mellem Mette-Marit og Epstein blev afbrudt i 2013.

Det var gennem en fælles ven, at kronprinsessen i 2014 lånte Epsteins bolig, oplyser det norske kongehus ifølge nyhedsbureauet NTB. Mette-Marit opholdt sig der sammen med en veninde.

De seneste oplysninger om den dømte seksualforbryder og kronprinsessens forhold kommer frem, efter at det amerikanske justitsministerium fredag offentliggjorde nye Epstein-dokumenter.

Mette-Marit nævnes ifølge norske medier hundredvis af gange i dokumenterne.

Kronprinsessen siger i en skriftlig udtalelse ifølge NTB, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

- Jeg må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var, siger hun.

- Det beklager jeg på det kraftigste, og det er et ansvar, som jeg må tage. Jeg udviste dårlig dømmekraft og angrer, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er slet og ret flovt. Jeg ønsker at udtrykke min dybe sympati og solidaritet med ofrene for overgrebene, som Jeffrey Epstein begik, fortsætter hun.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

/ritzau/

To personer er kørt på hospitalet efter en trafikulykke lørdag morgen ved Hillerødmotorvejens forlængelse, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet fik melding om sammenstødet mellem to biler klokken 06.48.

En person blev kørt til Rigshospitalet, men en anden blev bragt til behandling på sygehuset i Hillerød, oplyser politikredsens vagtchef.

Ved 08.30-tiden er der ikke overblik over, hvordan ulykken skete, og vagtchefen forventer, at vejstrækningen vil være spærret frem til midt på formiddagen.

De to biler kørte sammen nord for Kollerødafkørslen.

I en omtale af hændelsen på meddelelsestjenesten Politi Update advarer man om, at det er glat på vejen.

Om glat føre er årsag til sammenstødet, er dog endnu uvist.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at foretage opmålinger og indsamle oplysninger for at klarlægge ulykkens forløb.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, nominerer økonom Brett Matsumoto til posten som statistikchef i det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Det skriver præsidenten natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Jeg er overbevist om, at Brett har den nødvendige ekspertise til hurtigt at løse de mangeårige problemer i BLS (beskæftigelsesministeriet, red.) på vegne af det amerikanske folk, skriver præsidenten.

Nomineringen sker, efter at Trump i august beordrede den daværende statistikchef, Erika McEntarfer, fyret.

Fyringen kom i kølvandet på, at det såkaldte kongetal havde vist, at der blev skabt færre arbejdspladser end ventet i USA i juli.

Trump mente, at McEntarfer havde manipuleret med statistikken. Han beskyldte hende for at have forfalsket jobtal forud for valget i 2024 for at hjælpe hans modkandidat, Kamala Harris.

- I mange år har beskæftigelsesministeriet, under lederskab af svage og dumme mennesker, svigtet de amerikanske virksomheder, politikere og familier ved at udgive meget upræcise tal. Det er derfor, at jeg fyrede den tidligere statistikchef, skriver Trump natten til lørdag.

Den amerikanske præsident har ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke fremlagt beviser for, at McEntarfer skulle have manipuleret med de amerikanske jobtal.

Brett Matsumoto omtales af Reuters som en erfaren økonom, og han har tidligere arbejdet for det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Den seneste tid har han været en del af et panel af økonomiske rådgivere tilknyttet Det Hvide Hus.

Efter fyringen af McEntarfer udpegede Trump i første omgang den konservative økonom E. J. Antoni til posten som statistikchef. Senere trak præsidenten nomineringen tilbage.

Matsumoto mangler endnu at blive godkendt af Senatet, før han kan tiltræde stillingen som statistikchef.

/ritzau/

Dele af det føderale statsapparat i USA er lørdag morgen klokken 06.00 begyndt at lukke ned.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kongressen lykkedes ikke med at lande en budgetpakke, inden en frist udløb ved midnat lokal tid.

Nedlukningen forventes dog at være kortvarig, eftersom Senatet fredag gav grønt lys til en budgetpakke, ligesom Repræsentanternes Hus forventes at gøre det samme i den kommende uge.

Senatet godkendte fredag samtidig en aftale om en forlængelse af finansieringen til ministeriet for indenrigssikkerhed med to uger.

Før USA's præsident, Donald Trump, kan sætte det endegyldige pennestrøg på budgetaftalen, skal aftalen godkendes i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus. Det kan ifølge Reuters muligvis allerede ske på mandag.

Senatets godkendelse af budgetpakken og den kortvarige forlængelse af finansiering af ministeriet for indenrigssikkerhed skete, efter at Det Hvide Hus og Demokraterne torsdag blev enige om en aftale for at undgå en delvis nedlukning af statsapparatet.

Aftalen adskiller bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Politikere fra både Demokraterne og Republikanerne har arbejdet på at sikre, at en debat om immigrationsmyndigheden ICE, der hører under ministeriet for indenrigssikkerhed, ikke forstyrrer de øvrige funktioner i statsapparatet.

Demokraterne ønsker begrænsninger for ICE, efter at to borgere i Minneapolis i januar er blevet dræbt af ICE-betjente og det amerikanske grænsepoliti.

Sidste weekend blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsepolitiet på gaden i Minneapolis. Tidligere på måneden dræbte en betjent fra ICE den 37-årige Renée Good.

Drabene er blevet kritiseret af lokale ledere i Minneapolis og delstaten Minnesota og fået folk til at demonstrere i gaderne.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, nominerer økonom Brett Matsumoto til posten som statistikchef i det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Det skriver præsidenten natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Jeg er overbevist om, at Brett har den nødvendige ekspertise til hurtigt at løse de mangeårige problemer i BLS (beskæftigelsesministeriet, red.) på vegne af det amerikanske folk, skriver præsidenten.

Nomineringen sker, efter at Trump i august beordrede den daværende statistikchef, Erika McEntarfer, fyret.

Fyringen kom i kølvandet på, at det såkaldte kongetal havde vist, at der blev skabt færre arbejdspladser end ventet i USA i juli.

Trump mente, at McEntarfer havde manipuleret med statistikken. Han beskyldte hende for at have forfalsket jobtal forud for valget i 2024 for at hjælpe hans modkandidat, Kamala Harris.

- I mange år har beskæftigelsesministeriet, under lederskab af svage og dumme mennesker, svigtet de amerikanske virksomheder, politikere og familier ved at udgive meget upræcise tal. Det er derfor, at jeg fyrede den tidligere statistikchef, skriver Trump natten til lørdag.

Den amerikanske præsident har ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke fremlagt beviser for, at McEntarfer skulle have manipuleret med de amerikanske jobtal.

Brett Matsumoto beskrives af Reuters som en erfaren økonom, og han har tidligere arbejdet for det amerikanske beskæftigelsesministerium.

/ritzau/

Midt- og Vestsjællands Politi leder tidligt lørdag morgen efter en 18-årig mand med hunde og en helikopter i et sommerhusområde ved Rørvig.

Manden var fører af en bil, der natten til lørdag kørte galt i området. Han forlod stedet efter ulykken og var iført tyndt tøj, oplyser politikredsen.

- Ham vil vi selvfølgelig gerne have fat på. Vi har været oppe og lede efter ham med nogle hunde, men vi har ikke fundet nogen spor, hvilket vi undrer os over, siger vagtchef Boye Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik omkring klokken 00.30 en anmeldelse om en færdselsulykke på Fyrreåsen i Rørvig.

Fire patruljer er fortsat til stede i området tidligt lørdag morgen, og omkring klokken 05.30 deltager en helikopter også i eftersøgningen, fortæller vagtchefen.

- Bilen er gledet i grøften, og så er han gået derfra, siger Boye Rasmussen og tilføjer, at politiet har fundet den unge mands mobiltelefon i bilen.

Der var to andre personer med i bilen, da den kørte galt. De er ikke kommet til skade.

- Føreren skulle heller ikke være kommet til skade, siger Boye Rasmussen.

Politiet har orienteret den 18-årige mands familie om sagen, oplyser politiet.

/ritzau/

Den tidligere CNN-vært Don Lemon er fredag blevet løsladt, efter at han i de tidlige morgentimer blev anholdt i Los Angeles i Californien i forbindelse med sin dækning af en demonstration i delstaten Minnesota for knap to uger siden.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Anholdelsen af Lemon, der i dag arbejder selvstændigt som journalist, skete på ordre af justitsminister Pam Bondi. Det skrev hun tidligere fredag i et opslag på det sociale medie X.

En anklagejury i delstaten Minnesota har fredag rejst tiltale mod Lemon og en række andre personer, efter at demonstranter 18. januar trængte ind i en kirke i byen Saint Paul, hvor en embedsmand fra immigrationsmyndigheden ICE arbejder som præst.

I kirken råbte demonstranterne "ud med ICE".

Lemon er tiltalt for sammensværgelse og overtrædelse af det første forfatningstillæg, der blandt andet beskytter ytringsfriheden.

Journalisten og hans advokat har tidligere forklaret, at Lemon var med i demonstrationen som journalist og ikke som deltager.

I retten i Los Angeles krævede anklager Alexander Robbins fredag, at der skulle stilles kaution på 100.000 dollar, hvis Lemon skulle løslades. En dommer afgjorde dog, at journalisten kunne løslades uden kaution.

Efter retsmødet i Californien siger Lemon ifølge AP, at han ikke vil lade sig bringe til tavshed.

- Jeg har brugt hele min karriere på at dække nyheder. Jeg kommer ikke til at stoppe nu.

- Faktisk er der ikke noget vigtigere tidspunkt end lige nu, i dette øjeblik, for frie og uafhængige medier, der kaster lys over sandheden og holder magthaverne ansvarlige, siger den 59-årige journalist.

Demonstranter har i den seneste tid raset mod de amerikanske immigrationsmyndigheder oven på drabene på to amerikanske statsborgere - 37-årige Renee Nicole Good og 37-årige Alex Pretti.

Tidligere i januar blev 37-årige Renee Good skudt og dræbt af en ICE-betjent i Minneapolis.

Tre uger senere blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsebetjente i samme by.

/ritzau/

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, har fredag foreslået en ny amnestilov, der dækker hele perioden med politisk vold fra 1999 til i dag.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Udenlandske regeringer har længe hævdet, at anklagerne er pure opspind, og at anholdelserne er ren gidseltagning.

Forslaget til den nye amnestilov kan få betydning for hundredvis af indsatte, der stadig sidder bag tremmer i det sydamerikanske land, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Den lov vil hele sårene efter politiske konflikter, drevet af vold og ekstremisme. Den vil gøre det muligt for os at bringe retfærdigheden tilbage på rette spor, siger Rodríguez i en tale i Venezuelas højesteret fredag.

Den nye lov vil ikke gælde for de personer, der har deltaget i drab, alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller narkotikahandel, siger Rodríguez ifølge Reuters.

Hun vil også lukke det berygtede fængsel El Helicoide i Venezuelas hovedstad, Caracas, hvor politiske fanger ifølge menneskerettighedsgrupper er blevet tortureret af den tidligere præsident Nicolás Maduros efterretningstjenester.

Fængslet skal i stedet omdannes til et sports-, kultur- og handelscenter, siger Rodríguez.

Den venstreorienterede leder Hugo Chávez overtog præsidentposten i Venezuela i 1999, og han blev efter sin død efterfulgt af Maduro i 2013.

Maduro blev afsat den 3. januar, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA. Her afventer de en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har nægtet sig skyldig.

Delcy Rodríguez, som var Maduros vicepræsident, har de seneste fire uger hurtigt gennemført en række reformer, der falder i god jord i USA.

Hun har blandt andet været med til at gennemføre en ny lov, der afslutter årtiers stram statslig kontrol med Venezuelas kæmpe oliereserver og åbner op for private investeringer.

USA's præsident, Donald Trump, har støttet Rodríguez på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oppositionsleder og modtager af Nobels fredspris, Maria Corina Machado, mener, at den nye amnestilov er bragt til torvs efter pres fra Trump-administrationen.

/ritzau/AFP

De føderale betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i USA har fået udvidet deres beføjelser til at anholde personer uden en dommerkendelse.

Det viser et internt ICE-notat, som den amerikanske avis The New York Times har set.

Ændringen betyder ifølge mediet, at ICE-betjente med lavere rang får mulighed for at gennemføre razziaer og samle personer op, som de mistænker for at være udokumenterede indvandrere i stedet for målrettede operationer, hvor de med en retskendelse i hånden går efter at anholde en bestemt person.

Det interne notat gælder alle ICE-betjente i USA og er underskrevet af Todd M. Lyons, som er fungerende direktør for immigrationsmyndigheden, skriver avisen.

Notatet tager udgangspunkt i en føderal lov, der giver betjente beføjelser til at foretage anholdelser uden dommerkendelse af personer, de mener er udokumenterede indvandrere, hvis de "er tilbøjelige til at undslippe", før en arrestordre er blevet udstedt.

The New York Times har delt indholdet af det nye notat med flere tidligere højtstående embedsmænd i ICE fra den tidligere præsident Joe Bidens administration.

Claire Trickler-McNulty, der er tidligere seniorrådgiver i ICE, kalder den nye definition for "en ekstremt bred fortolkning af begrebet 'undslippe'".

- Den ville i praksis omfatte stort set enhver, de ønsker at anholde uden en kendelse, hvilket gør selve præmissen om nogensinde at indhente en kendelse meningsløs, siger hun til The New York Times.

Det nye notat kommer kort tid efter, at USA' præsident, Donald Trump, har sagt, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis i delstaten Minnesota.

To amerikanske statsborgere er i januar blevet dræbt i byen af føderale betjente, hvilket har udløst voldsomme demonstrationer.

Det var en ICE-betjent, der tidligere på måneden skød og dræbte den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

Da den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti blev dræbt i sidste weekend på gaden i Minneapolis, var det af skud, der blev affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Både grænsepolitiet og ICE deltager i Minneapolis i "Operation Metro Surge", som det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed indledte ved årsskiftet.

Det er et led i en fælles indsats mellem det føderale grænsepoliti (CBP) og ICE om at gennemføre Donald Trumps omfattende deportationsplaner.

/ritzau/