USA vil tirsdag komme med en rapport om en hændelse, hvor piloter styrtede ned nær Hormuzstrædet i Mellemøsten.

Det siger landets præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger samtidig, at piloterne er i god behold.

Reuters bringer ikke umiddelbart flere ord fra Trump om hændelsen.

Avisen The New York Times har på baggrund af to unavngivne kilder beskrevet en hændelse, hvor en helikopter fra USA's hær mandag styrtede ned nær Hormuzstrædet.

To besætningsmedlemmer om bord på helikopteren blev reddet i sikkerhed, rapporterer avisen.

Ifølge New York Times står det ikke umiddelbart klart, om helikopteren styrtede ned som følge af beskydning fra Iran, eller om det eksempelvis kan skyldes tekniske problemer.

Avisens anonyme kilder siger, at hændelsen er under efterforskning.

I april blev to besætningsmedlemmer på et amerikansk kampfly af typen F-15E Strike Eagle reddet, efter at flyet blev skudt ned af Iran.

/ritzau/

Opbakningen fra amerikanske vælgere til USA's præsident, Donald Trump, har de seneste dage ligget tæt på det laveste niveau, der er blevet registreret i hans tid på posten.

Det viser en meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters, og som dækker perioden fra onsdag i sidste uge til mandag.

Her svarer 35 procent af de adspurgte, at de støtter op om Trumps indsats i Det Hvide Hus. Det er det samme resultat, som en lignende måling fra midten af maj viste.

Samtidig er de 35 procents støtte kun en smule højere, end det hidtidigt laveste niveau målt i Trumps aktuelle embedsperiode. Det blev målt i april, hvor opbakningen lå på 34 procent.

Regner man Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021 med, skal man tilbage til december 2017 for at finde det tidspunkt, hvor støtten til Trump var på sit laveste. Det var i december 2017, hvor den lå på 33 procent.

Den republikanske præsident har i de seneste måneder mødt udbredt utilfredshed blandt vælgerne på grund af krigen mod Iran. Krigen har ført til kraftigt stigende benzinpriser.

Selv om benzinpriserne er faldet en smule de seneste uger på baggrund af forventninger om, at konflikten vil ende, svarer 59 procent af de adspurgte, at de forventer, at benzinpriserne i USA vil blive højere i løbet af det næste år.

17 procent svarer omvendt, at de mener, at de vil blive lavere. Resten af svarpersonerne melder enten, at de ikke ved det, eller at priserne vil forblive de samme.

Trump beordrede angreb mod Iran den 28. februar sammen med USA's allierede Israel. Iran svarede igen med modangreb, som i vid udstrækning har lukket skibsfarten gennem Hormuzstrædet.

Omfanget af angreb og modangreb er aftaget siden april, men fredsforhandlinger har endnu ikke resulteret i en varig aftale.

22 procent svarer i meningsmålingen, at de støtter den måde, hvorpå Trump håndterer leveomkostningerne for amerikanere. 70 procent erklærer sig på dette punkt utilfredse.

Vælgerne er dermed mere utilfredse med Trumps indsats på området, end de var med den demokratiske forgænger Joe Bidens.

Biden afsluttede sin embedsperiode med en opbakning til håndteringen af leveomkostninger på 29 procent og en utilfredshed på 63 procent.

Meningsmålingen laves online med 4531 voksne svarpersoner på tværs af USA. Den har en fejlmargin på to procentpoint.

/ritzau/

Opbakningen fra amerikanske vælgere til USA's præsident, Donald Trump, har de seneste dage ligget tæt på det laveste niveau, der er blevet registreret i hans tid på posten.

Det viser en meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters, og som dækker perioden fra onsdag i sidste uge til mandag.

Her svarer 35 procent af de adspurgte, at de støtter op om Trumps indsats i Det Hvide Hus. Det er det samme resultat, som en lignende måling fra midten af maj viste.

Samtidig er de 35 procents støtte kun en smule højere, end det hidtidigt laveste niveau målt i Trumps aktuelle embedsperiode. Det blev målt i april, hvor opbakningen lå på 34 procent.

Regner man Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021 med, skal man tilbage til december 2017 for at finde det tidspunkt, hvor støtten til Trump var på sit laveste. Det var i december 2017, hvor den lå på 33 procent.

Den republikanske præsident har i de seneste måneder mødt udbredt utilfredshed blandt vælgerne på grund af krigen mod Iran. Krigen har ført til kraftigt stigende benzinpriser.

/ritzau/

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Kinas præsident, Xi Jinping, er under et møde i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, blevet enige om at udvide samarbejdet mellem de to lande.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Xi ankom mandag til lufthavnen i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Her blev han mødt af den nordkoreanske leder, og den røde løber var blevet rullet ud i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg, der efter planen skal vare i to dage.

Det er Xis første besøg i Nordkorea i syv år.

Ifølge KCNA er Kim og Xi blevet enige om at udvide samarbejdet på en række områder, heriblandt økonomi og kultur.

Blandt andet vil de styrke den strategiske kommunikation ved at arrangere gensidige besøg af højtstående embedsmænd.

Derudover fortalte Kim ifølge KCNA den kinesiske præsident, at han vil bakke op om den såkaldte ét-Kina-politik.

Det betyder ifølge Reuters, at Nordkorea ikke vil anerkende Taiwan som selvstændig nation, uanset hvordan den internationale holdning til spørgsmålet måtte udvikle sig.

Mandag aften var Xi Jinping og Kinas førstedame, Peng Liyuan, sammen med resten af den kinesiske delegation inviteret til festmiddag i den nordkoreanske hovedstad. Her sad de til bords med den nordkoreanske leder og hans hustru, Ri Sol-ju.

Under middagen holdt den kinesiske præsident ifølge KCNA en tale, hvor han sagde, at de kinesisk-nordkoreanske relationer var nået til et "nyt historisk udgangspunkt".

Det er knap fire uger siden, at USA's præsident, Donald Trump, rejste til Kinas hovedstad, Beijing, hvor han mødtes med Xi Jinping.

Under Trumps første periode som præsident fra 2017 til 2021 mødtes han tre gange med Nordkoreas Kim Jong-un, før forhandlingerne med USA om atomnedrustning brød sammen.

Trump har tidligere sagt, at han er villig til at genoptage forhandlingerne.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har peget på landets fungerende justitsminister, Todd Blanche, til officielt at overtage ministerposten.

Trump har mandag amerikansk tid således sendt sin nominering af Blanche til Senatet, skriver det amerikanske medie CNN.

Todd Blanche blev USA's fungerende justitsminister, efter at den tidligere justitsminister Pam Bondi blev fyret i begyndelsen af april.

Blanche har tidligere været personlig advokat for Trump, og Trump erklærede i sidste uge sine planer om formelt at nominere ham til posten.

Med nomineringen sættes der gang i en godkendelsesproces i Senatet, som er et af Kongressens to kamre.

Blanche skal her have et flertal af stemmerne for at blive godkendt til posten.

Den republikanske Chuck Grassley, som er formand for Senatets retsudvalg, har ifølge CNN i en udtalelse indikeret, at han vil støtte godkendelsen af Blanche og rykke hurtigt på nomineringen.

- Blanche er velkvalificeret og har vist sin dedikation til at genoprette lov og orden i hele vores land. Senatets retsudvalgs arbejde med at behandle Blanches nominering er i gang, lyder det.

Grassley afviser dog at svare på, præcist hvor hurtigt nomineringen ventes at være behandlet.

CNN skriver, at flere sager dog kan udfordre den tidligere advokat for Trump i afstemningen. Det gælder blandt andet et nyligt forsøg på at oprette en omstridt skattefinansieret fond på 1,8 milliarder dollar.

Blanche meddelte tidligere på måneden, at fonden, der skulle kompensere støtter af Trump, blev droppet, efter at en dommer blokerede for planerne.

Senatoren John Cornyn, som også er medlem af retsudvalget, siger til CNN, at han har tænkt sig at spørge Blanche ind til forløbet omhandlende fonden.

- Jeg har mange spørgsmål, herunder det, siger Cornyn adspurgt til, om han specifikt ønskede at høre mere om Blanches rolle i sagen.

Han ventes desuden at blive spurgt til justitsministeriets håndtering af dokumenter med forbindelse til sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har peget på landets fungerende justitsminister, Todd Blanche, til officielt at overtage ministerposten.

Trump har mandag amerikansk tid således sendt sin nominering af Blanche til Senatet, skriver det amerikanske medie CNN.

Todd Blanche blev USA's fungerende justitsminister, efter at den tidligere justitsminister Pam Bondi blev fyret i begyndelsen af april.

Blanche har tidligere været personlig advokat for Trump, og Trump erklærede i sidste uge sine planer om formelt at nominere ham til posten.

Med nomineringen sættes der gang i en godkendelsesproces i Senatet, som er et af Kongressens to kamre.

Blanche skal her have et flertal af stemmerne for at blive godkendt til posten.

Den republikanske Chuck Grassley, som er formand for Senatets retsudvalg, har ifølge CNN i en udtalelse indikeret, at han vil støtte godkendelsen af Blanche og rykke hurtigt på nomineringen.

- Blanche er velkvalificeret og har vist sin dedikation til at genoprette lov og orden i hele vores land. Senatets retsudvalgs arbejde med at behandle Blanches nominering er i gang, lyder det.

Grassley afviser dog at svare på, præcist hvor hurtigt nomineringen ventes at være behandlet.

/ritzau/

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Kinas præsident, Xi Jinping, er under et møde i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, blevet enige om at udvide samarbejdet mellem de to lande.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Xi ankom mandag til lufthavnen i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Her blev han mødt af den nordkoreanske leder, og den røde løber var blevet rullet ud i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg, der efter planen skal vare i to dage.

Det er Xis første besøg i Nordkorea i syv år.

Ifølge KCNA er Kim og Xi blevet enige om at udvide samarbejdet på en række områder. Blandt andet vil de styrke den strategiske kommunikation ved at skrue op for de gensidige besøg af højtstående embedsmænd.

/ritzau/

Chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, Karim Khan, er blevet suspenderet, mens der afventes en afstemning blandt medlemslandene om hans fremtid.

Det oplyste domstolens styrende organ mandag.

En unavngiven diplomatisk kilde med kendskab til beslutningen siger til Reuters, at et udvalg under det styrende organ har fastslået, at Khan har begået alvorlig tjenesteforseelse.

Meldingen kommer efter en 18-måneder lang undersøgelse af anklager mod Khan. Han er blevet beskyldt for seksuelt krænkende adfærd mod en advokat ansat på hans kontor.

Den unavngivne kilde siger til Reuters, at udvalget bag undersøgelsen har anbefalet, at Khan fjernes permanent fra sin stilling.

Konklusionen fra undersøgelsen vil ifølge Reuters nu blive sendt videre til domstolens 125 medlemslande. De skal så stemme om Khans fremtid på et særligt indkaldt møde.

Ifølge dpa vil mødet finde sted hurtigst muligt.

I en pressemeddelelse mandag sagde ICC-udvalget, at det har truffet en beslutning i disciplinærsagen mod Khan, og at det har sendt sagen videre til Forsamlingen af Deltagerstater i ICC. Det fremgik dog ikke, hvilken beslutning det havde truffet.

- Udvalgets afgørelse og den tilhørende dokumentation vil forblive fortroligt, lød det.

Fra Khans advokater lyder det i en udtalelse, at han på det kraftigste afviser beslutningen om at lade ham suspendere. De gentager, at han nægter sig skyldig i anklagerne mod ham.

- Beslutningen er ulovlig, proceduremæssigt uretfærdig og savner bevismæssigt grundlag, står der.

Khan har ikke stået i spidsen for ICC's anklagerkontor siden maj sidste år. Her tog han frivilligt orlov, mens man ventede på resultatet af undersøgelsen af anklagerne mod ham.

Han er ifølge Reuters den første ICC-chefanklager, som formelt er blevet suspenderet fra sin stilling af domstolens tilsynsorgan.

Som chefanklager står britiske Karim Khan i spidsen for at retsforfølge krigsforbrydere og undersøge anklager om krigsforbrydelser.

/ritzau/Reuters

Fire personer er blevet dræbt i et russisk luftangreb på byen Tjuhujiv, der ligger i den nordøstlige ukrainske region Kharkiv.

Det oplyser guvernøren i Kharkiv, Oleh Synehubov, natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Ifølge guvernøren var de dræbte en 70-årig mand, en 50-årig mand, en 70-årig kvinde og en kvinde på 22 år. Yderligere ti personer er blevet såret.

- Angrebet forårsagede brande og har beskadiget mindst 18 køretøjer. Vinduer er blevet sprængt, og facader på fleretagers beboelsesejendomme er blevet beskadiget, skriver Synehubov.

Også i regionens hovedstad, Kharkiv, der er Ukraines næststørste by, er der natten til tirsdag meldinger om russiske angreb.

Byens borgmester, Ihor Terekhov, skriver på Telegram, at ti personer også her er blevet såret.

Der er ifølge AFP blevet kortere mellem de russiske luftangreb i de seneste måneder. Samtidig har Ukraine svaret igen med droneangreb, der rammer længere inde i Rusland.

Nattens droneangreb sker, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag var i den britiske hovedstad, London, hvor han mødtes med statslederne fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Her talte de netop om, hvordan man når videre med en løsning på den mere end fire år lange krig.

Alle tre støtter et forslag om, at Zelenskyj mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, i forsøget på at opnå en våbenhvile.

Mandag mødtes den ukrainske præsident med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moldovas hovedstad, Chisinau.

På beskedtjenesten Telegram roser Zelenskyj det, han kalder deres parathed til at arbejde på en løsning på krigen i Ukraine.

- Taknemmelig for paratheden til at arbejde så aktivt som muligt allerede i de kommende uger for at give diplomatiet et boost for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine, lyder det.

/ritzau/

Tre personer er blevet dræbt i et russisk luftangreb på byen Tjuhujiv, der ligger i den nordøstlige ukrainske region Kharkiv.

Det oplyser guvernøren i Kharkiv, Oleh Synehubov, natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Fjenden har ramt byen Tjuhujiv. Tre personer er blevet dræbt som følge af det fjendtlige angreb, skriver han ifølge AFP.

Ifølge guvernøren var de dræbte en 70-årig mand, en 50-årig mand og en kvinde på 70 år.

Også i regionens hovedstad, Kharkiv, der er Ukraines næststørste by, er der natten til tirsdag meldinger om russiske angreb.

Byens borgmester Ihor Terekhov skriver på Telegram, at seks personer er blevet såret.

En forsyningsbygning er desuden blevet beskadiget, ligesom der er udbrudt brand flere steder i byen, skriver Terekhov ifølge Reuters.

Der er ifølge AFP blevet kortere mellem de russiske luftangreb i de seneste måneder. Samtidig har Ukraine svaret igen med droneangreb, der rammer længere inde i Rusland.

Nattens droneangreb sker, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag var i den britiske hovedstad, London, hvor han mødtes med statslederne fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Her talte de netop om, hvordan man når videre med en løsning på den mere end fire år lange krig.

Alle tre støtter et forslag om, at Zelenskyj mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, i forsøget på at opnå en våbenhvile.

Mandag mødtes den ukrainske præsident med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moldovas hovedstad, Chisinau.

På beskedtjenesten Telegram roser Zelenskyj det, han kalder deres parathed til at arbejde på en løsning på krigen i Ukraine.

- Taknemmelig for paratheden til at arbejde så aktivt som muligt allerede i de kommende uger for at give diplomatiet et boost for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine, lyder det.

/ritzau/

Tre personer er blevet dræbt i et russisk luftangreb på byen Tjuhujiv, der ligger i den nordøstlige ukrainske region Kharkiv.

Det oplyser guvernøren i Kharkiv, Oleh Synehubov, natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Fjenden har ramt byen Tjuhujiv. Tre personer er blevet dræbt som følge af det fjendtlige angreb, skriver han ifølge AFP.

Ifølge guvernøren var de dræbte en 70-årig mand, en 50-årig mand og en kvinde på 70 år.

Også i regionens hovedstad, Kharkiv, der er Ukraines næststørste by, er der natten til tirsdag meldinger om russiske angreb.

Byens borgmester Ihor Terekhov skriver på Telegram, at seks personer er blevet såret.

En forsyningsbygning er desuden blevet beskadiget, ligesom der er udbrudt brand flere steder i byen, skriver Terekhov ifølge Reuters.

/ritzau/

Verdens atommagter øgede i 2025 deres udgifter til atomvåben med 19 procent sammenlignet med året forinden.

Det fremgår tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters af en rapport, der er blevet udgivet af Den Internationale Kampagne for Afskaffelse af Atomvåben (Ican).

Ican er en international sammenslutning af ngo'er, der arbejder for at udslette atomvåben. Organisationen modtog Nobels fredspris i 2017.

Verdens landes samlede udgifter til atomvåben løb sidste år op i 119 milliarder dollar, lyder det i rapporten, hvilket svarer til omkring 770 milliarder kroner.

Ifølge Ican er der tale om de højeste årlige udgifter, siden sammenslutningen begyndte at registrere dem i 2020.

Verdens ni atommagter er Rusland, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea.

USA tegnede sig i 2025 for mere end halvdelen af udgifterne til atomvåben. Landet brugte her 69,2 milliarder dollar på atomvåben, skriver Ican.

Dermed øgede USA dets udgifter med 22 procent sammenlignet med i 2024.

Kina brugte sidste år 13,5 milliarder dollar på atomvåben, mens Storbritannien brugte 12,6 milliarder dollar og Rusland brugte 9,5 milliarder dollar, skriver Ican.

Den internationale sammenslutning af ngo'er skriver i rapporten ifølge nyhedsbureauet AFP, at atommagter har flyttet flere af deres atomsprænghoveder fra lagre til steder, hvorfra der kan affyres atomvåben.

Ican advarer i rapporten om, at et nyt atomvåbenkapløb er i gang, skriver AFP.

Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) offentliggjorde mandag sin årlige vurdering af udviklingen inden for oprustning, nedrustning og international sikkerhed.

Her lød det ligeledes, at der blandt verdens atommagter kan ses en bekymrende tendens, hvor atomvåben tages ud af lagrene, så der er flere operativt udstationerede våben.

Ifølge instituttet vurderes det, at verdens atommagter i januar 2026 tilsammen rådede over 12.187 atomsprænghoveder. 9745 af dem vurderes at befinde sig i militære lagre til mulig anvendelse.

/ritzau/

Verdens atommagter øgede i 2025 deres udgifter til atomvåben med 19 procent sammenlignet med året forinden.

Det fremgår tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters af en rapport, der er blevet udgivet af Den Internationale Kampagne for Afskaffelse af Atomvåben (Ican).

Ican er en international sammenslutning af ngo'er, der arbejder for at udslette atomvåben. Organisationen modtog Nobels fredspris i 2017.

Verdens landes samlede udgifter til atomvåben løb sidste år op i 119 milliarder dollar, lyder det i rapporten, hvilket svarer til omkring 770 milliarder kroner.

Ifølge Ican er der tale om de højeste årlige udgifter, siden sammenslutningen begyndte at registrere dem i 2020.

Verdens ni atommagter er Rusland, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea.

USA tegnede sig i 2025 for mere end halvdelen af udgifterne til atomvåben. Landet brugte her 69,2 milliarder dollar på atomvåben, skriver Ican.

Dermed øgede USA dets udgifter med 22 procent sammenlignet med i 2024.

/ritzau/

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har haft en "positiv" samtale med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

Det siger han på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj roser det, han kalder deres parathed til at arbejde på en løsning på krigen i Ukraine.

- Taknemmelig for paratheden til at arbejde så aktivt som muligt allerede i de kommende uger for at give diplomatiet et boost for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine, lyder det.

Den ukrainske præsident er på vej tilbage mod Kyiv efter en tur til London, hvor han mødtes med statslederne fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Her talte de netop om, hvordan man når videre med en løsning på den mere end fire år lange krig.

Alle tre støtter et forslag om, at Zelenskyj mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, i forsøget på at opnå en våbenhvile.

Det var Zelenskyj, der i et åbent brev foreslog, at de to skulle mødes, men efterfølgende lød det fra Putin, at han "indtil videre" ikke ser nogen grund til at imødekomme foreslaget.

- Brevet indeholder nogle ret uforskammede bemærkninger. Var det en måde at skabe rammerne for et møde ansigt til ansigt, eller er det en måde at undgå at mødes ansigt til ansigt? Jeg tror, at det var sidstnævnte, lød det ifølge Reuters fra Putin.

Samtaler om krigen i Ukraine, som Steve Witkoff og Jared Kushner har været involveret i, er gået i stå.

I øjeblikket er deres øjne i stedet rettet mod konflikten i Mellemøsten, skriver Reuters.

Zelenskyj siger ifølge nyhedsbureauet, at han forstår, at en stor del af verdens opmærksomhed fortsat er centreret om Iran, men "at vores fælles mål om fred i Europa er på dagsordenen".

Han siger videre, at han og de amerikanske udsendinge diskuterede udsigterne til samtaler på det kommende G7-topmøde i den franske ferieby Evian.

/ritzau/

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har mandag meddelt, at antallet af ebolarelaterede dødsfald er steget til 101.

Det fremgår af regeringsdata i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Opjusteringen af antallet af dødsfald kommer, efter at yderligere 10 personer, der var testet positiv for sygdommen, har mistet livet.

Samtidig er antallet af bekræftede tilfælde af smitte med ebola steget til 550. Det omfatter de 101 dødsfald.

Søndag viste data fra landet, at antallet af smittetilfælde lå på 515 - heriblandt var der 91 dødsfald.

Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.

Det er den sjældne ebola-variant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Udbruddet blev erklæret den 15. maj.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret det for en international sundhedskrise.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Smitten har siden udbruddet spredt sig til provinserne Nord-Kivu og Syd-Kivu, der ligeledes ligger i den østlige del af landet.

Området er ifølge nyhedsbureauet AFP svært at nå frem til på grund af dårligt vedligeholdte veje og truslen fra væbnede grupper, der har gjort regionen usikker.

Det gælder blandt andet M23-bevægelsen, der har støtte fra Rwanda.

Søndag sagde Hadja Lahbib, som er EU-kommissær for krisestyring, under et besøg i Bunia, som er hovedstaden i Ituri, at udbruddet kun har gjort behovet for en våbenhvile i regionen større.

- En våbenhvile var allerede en politisk nødvendighed. Nu er den blevet en sundhedsmæssig nødsituation, sagde hun til journalister ifølge AFP.

EU sagde søndag, at unionen har fløjet 100 ton humanitær hjælp ind i Ituri – epidemiens epicenter – herunder medicin, telte og beskyttelsesudstyr. Det er sket i samarbejde med FN's børnefond, Unicef.

/ritzau/

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har haft en "positiv" samtale med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

Det siger han på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj roser det, han kalder deres parathed til at arbejde på en løsning på krigen i Ukraine.

- Taknemmelig for paratheden til at arbejde så aktivt som muligt allerede i de kommende uger for at give diplomatiet et boost for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine, lyder det.

Den ukrainske præsident er på vej tilbage mod Kyiv efter en tur til London, hvor han mødtes med statslederne fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Her talte de netop om, hvordan man når videre med en løsning på den mere end fire år lange krig.

Alle tre støtter et forslag om, at Zelenskyj mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, i forsøget på at opnå en våbenhvile.

/ritzau/