Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Seneste nyt

Middelfart, 17/04/2026 - 16:45

Person anholdt efter stor politiaktion i Middelfart

Politiet var til stede på Øresundsvænget i Middelfart i flere timer, inden en person blev anholdt.

Efter flere timers tilstedeværelse ved en adresse i Middelfart har Fyns Politi fredag eftermiddag anholdt en person.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

- Politiet kan af hensyn til tavshedspligten ikke oplyse, hvad politiforretningen har vedrørt, lyder det i pressemeddelelsen.

Her lyder det også, at politiet vil være til stede i Middelfart i et par timer endnu.

Politiet har, mens aktionen stod på, understreget, at der ikke var fare for borgere på Øresundsvænget, hvor aktionen fandt sted.

Vagtchefen oplyste, at indsatsen drejede sig om, at politiet forsøgte at få kontakt med en person.

Hvad sagen drejer sig om, har politiet ikke oplyst.

Men til Fyens Stiftstidende har indsatsleder Carsten Petersen sagt, at politiet var bange for, at der var våben i huset i Middelfart

Ved at råbe i en megafon forsøgte politiet at få en person i tale, rapporterer Fyens Stiftstidende.

- Det er politiet! Åbn din havedør!, lyder det blandt andet.

Også en ambulance er rykket ud til stedet i forbindelse med indsatsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Teheran, 17/04/2026 - 16:04

Iran: Hormuzstrædet er åbnet for alle kommercielle skibe

Pierre Albouy/Reuters

Ifølge Irans udenrigsminister erklæres Hormuzstrædet på grund af våbenhvile åbent for kommercielle skibe.

Hormuzstrædet er fredag blevet åbnet for alle kommercielle skibe.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

Abbas Araghchi skriver, at Hormuzstrædet er erklæret åbent "på linje med våbenhvilen i Libanon".

- Passagen for alle kommercielle skibe gennem Hormuzstrædet erklæres helt åben i den resterende del af våbenhvilen, skriver udenrigsministeren.

Torsdag blev Israel og Libanons regering enige om en våbenhvile, der skal vare i foreløbigt ti dage. Den trådte i kraft torsdag aften.

USA og Iran blev tirsdag i sidste uge enige om en våbenhvile på to uger.

Det er uklart, hvilken af de to våbenhviler, som Abbas Araghchi henviser til - og det er dermed uvist, hvor længe der er åbent for skibstrafikken.

Udmeldingen fra den iranske udenrigsminister kommer efter en periode på halvanden måned, hvor skibstrafikken i Hormuzstrædet er blevet kraftigt reduceret på grund af krigen mellem Iran, USA og Israel.

En stor del af tiden, siden Israel og USA angreb Iran i slutningen af februar, har strædet reelt været lukket for kommerciel skibstrafik.

USA's præsident, Donald Trump, kommenterer på sit sociale medie, Truth Social, nyheden fra Abbas Araghchi.

- Iran har netop annonceret, at Irans stræde er fuldstændigt åbent og klar til fri passage. Tak!, skriver Trump.

Mandag iværksatte USA en blokade af Hormuzstrædet. Blokaden var rettet mod alle skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet.

Denne blokade gælder ifølge Trump fortsat.

Umiddelbart efter at Abbas Araghchi meddelte, at Hormuzstrædet vil blive åbnet for al kommerciel skibsfart, er prisen på råolie faldet med omkring ni procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lukningen af Hormuzstrædet har fået oliepriserne til at stige, da strædet er en vigtig transportvej for olie fra Mellemøsten.

Normalt transporteres 20 procent af al verdens olie og naturgas gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 17/04/2026 - 15:52

Trump: USA opretholder blokade mod Iran i Hormuzstrædet

USA's præsident bekræfter, at Hormuzstrædet er åbent for skibsfart, selv om blokade mod Iran stadig gælder.

Hormuzstrædet er helt åbent, men USA's blokade rettet mod Iran er stadig gældende, skriver USA's præsident, Donald Trump, på Truth Social.

- Hormuzstrædet er fuldstændigt åbent og klar til handel og fri gennemsejling, men flådens blokade vil fortsat være fuldt gældende, alene hvad angår Iran, indtil vores aftale med Iran er 100 procent gennemført, skriver Trump.

Han henviser tilsyneladende til en fredsaftale mellem Iran og USA, som landene har forhandlet om, men som endnu ikke er på plads.

Udmeldingen fra Trump kommer, efter at Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fredag eftermiddag har skrevet på det sociale medie X, at Hormuzstrædet er åbnet for al kommerciel skibstrafik.

Mandag indledte den amerikanske flåde en blokade, der var rettet mod skibe, som sejler via Hormuzstrædet til og fra iranske havne.

Det er denne blokade, som ifølge Trump vil blive opretholdt.

Ifølge præsidenten er der ikke meget, der udestår, inden en fredsaftale mellem USA og Iran kan indgås.

- Denne proces bør gå meget hurtigt, da de fleste punkter allerede er forhandlet på plads, skriver Trump.

Hormuzstrædet har i store træk været lukket for skibstrafik, siden USA og Israel angreb Iran 28. februar.

Krigen i Iran bredte sig hurtigt til store dele af Mellemøsten, da Iran sendte missiler mod Israel og flere lande på Den Arabiske Halvø.

Hormuzstrædet ligger netop mellem Den Arabiske Halvø og Iran.

/ritzau/

Læs Mere >>

Washington D.C., 17/04/2026 - 15:43

Trump: USA opretholder blokade mod Iran i Hormuzstrædet

USA's præsident bekræfter, at Hormuzstrædet er åbent for skibsfart, selv om blokade mod Iran stadig gælder.

Hormuzstrædet er helt åbent, men USA's blokade rettet mod Iran er stadig gældende, skriver USA's præsident, Donald Trump, på Truth Social.

- Hormuzstrædet er fuldstændigt åbent og klar til handel og fri gennemsejling, men flådens blokade vil fortsat være fuldt gældende, alene hvad angår Iran, indtil vores aftale med Iran er 100 procent gennemført, skriver Trump.

Han henviser tilsyneladende til en fredsaftale mellem Iran og USA, som landene har forhandlet om, men som endnu ikke er på plads.

Udmeldingen fra Trump kommer, efter at Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fredag eftermiddag har skrevet på det sociale medie X, at Hormuzstrædet er åbnet for al kommerciel skibstrafik.

/ritzau/

Læs Mere >>

Teheran, 17/04/2026 - 15:35

Iran: Hormuzstrædet er åbnet for alle kommercielle skibe

Pierre Albouy/Reuters

Ifølge Irans udenrigsminister erklæres Hormuzstrædet på grund af våbenhvile åbent for kommercielle skibe.

Hormuzstrædet er fredag blevet åbnet for alle kommercielle skibe.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

Abbas Araghchi skriver, at Hormuzstrædet er erklæret åbent "på linje med våbenhvilen i Libanon".

Torsdag blev Israel og Libanons regering enige om en våbenhvile, der skal vare i foreløbigt ti dage. Den trådte i kraft torsdag aften.

USA og Iran blev tirsdag i sidste uge enige om en våbenhvile på to uger.

Udmeldingen fra den iranske udenrigsminister kommer efter en periode på halvanden måned, hvor skibstrafikken i Hormuzstrædet er blevet kraftigt reduceret på grund af krigen mellem Iran, USA og Israel.

En stor del af tiden, siden Israel og USA angreb Iran i slutningen af februar, har strædet reelt været lukket for kommerciel skibstrafik.

USA's præsident, Donald Trump, kommenterer på sit sociale medie, Truth Social, nyheden fra Abbas Araghchi.

- Iran har netop annonceret, at Irans stræde er fuldstændigt åbent og klar til fri passage. Tak!, skriver Trump.

Mandag iværksatte USA en blokade af Hormuzstrædet. Blokaden var rettet mod alle skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet.

Umiddelbart efter at Abbas Araghchi meddelte, at Hormuzstrædet vil blive åbnet for al kommerciel skibsfart, er prisen på råolie faldet med omkring ni procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lukningen af Hormuzstrædet har fået oliepriserne til at stige, da strædet er en vigtig transportvej for olie fra Mellemøsten.

Normalt transporteres 20 procent af al verdens olie og naturgas gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

/ritzau/

Læs Mere >>

Frederiksberg, 17/04/2026 - 15:22

Optagelser af Sara Omar må ikke viderebringes

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Manyar Parwani og Omar Marzouk skal anerkende, at det er uberettiget at viderebringe Sara Omar-optagelser.

Retten på Frederiksberg forbyder instruktør og producent at viderebringe optagelser af forfatter Sara Omar, oplyser retten fredag på sin hjemmeside.

Instruktøren Manyar Parwani og producent Omar Marzouk, der af mange er kendt som komiker, skal med rettens ord anerkende, at det er uberettiget at viderebringe de omstridte optagelser.

Optagelserne skulle angiveligt anvendes i en dokumentar om Sara Omar, men hun mener, at det er hende, som har rettighederne, og har derfor modsat sig nogen form for offentliggørelse.

Retten har fredag offentliggjort et kort resumé af afgørelsen og skriver i den forbindelse, at rettighederne til de optagelser, som er foretaget før 1. december 2018, tilhører Sara Omar.

De optagelser, som er foretaget efter denne dato, er ifølge retten omfattet af Sara Omars ret til privatliv og beskyttelse af sit omdømme. Og denne ret vejer i dette tilfælde tungere end Parwanis og Marzouks ytringsfrihed.

Sara Omar har i forbindelse med retssagen krævet 500.000 kroner i erstatning og godtgørelse fra sine modparter, men på det punkt har retten frifundet Parwani og Marzouk.

- I forhold til forfatterens påstand om erstatning fandt retten det ikke bevist, at filminstruktøren og produceren havde handlet ansvarspådragende, hverken under parternes samarbejde om dokumentarfilmen eller i øvrigt, lyder det i domsresuméet.

Sagen drejer sig om rettighederne til flere hundrede timers optagelser, hvor Sara Omar medvirker. Optagelser, som Manyar Parwani og Omar Marzouk vil bruge i en dokumentarfilm om forfatteren.

Optagelserne er lavet, i tiden efter at Sara Omars bestsellerroman "Dødevaskeren" udkom i 2017. En roman om kvindeundertrykkelse og -mishandling i visse muslimske kulturer.

Sara Omar vil ikke have optagelserne offentliggjort, fordi hun føler, at Manyar Parwani har manipuleret hende undervejs, og at hans agenda har været at fremstille hende som upålidelig og løgnagtig.

Både de angiveligt autentiske fortællinger, der indgår i "Dødevaskeren" og i efterfølgeren "Skyggedanseren" fra 2019, og oplysninger fra Sara Omar om, at hun har modtaget trusler, sås der tvivl om.

To gange har domstolene givet Sara Omar medhold i, at optagelserne ikke skulle offentliggøres. Men der var alene tale om midlertidige afgørelser, som var baseret på en begrænset bevisførelse.

Første afgørelse kom i februar 2022 i Retten på Frederiksberg. Den anden kom i april året efter. Her stadfæstede Østre Landsret byretskendelsen, der gav Sara Omar medhold i kravet om et midlertidigt forbud.

Den aktuelle sag har handlet om, hvorvidt det forbud skulle være permanent, og der har været en omfattende bevisførelse over seks dage i retten i januar og februar.

Der er i den forbindelse fremlagt både lyd- og videooptagelser fra begge parter.

Sara Omar og Manyar Parwani indledte i forbindelse med optagelserne et forhold til hinanden. Ifølge Sara Omar kontrollerede Parwani hende, mens Parwani har en anden opfattelse.

Under sagen er der fremlagt lydoptagelser, hvor man hører Parwani tale grimt til Omar. Han kalder hende "luder", spørger om hun vil voldtages, og siger, at han smadrer hende, hvis ikke hun "holder kæft".

Der er under sagen også refereret til en dom, hvor Parwani blev straffet med en bøde for på et tidspunkt i forløbet at have taget Sara Omars mobiltelefon og kastet den ud over en balkon på Hotel Alexandra på H.C. Andersens Boulevard. Telefonen gik i stykker, og Parwani blev dømt for hærværk.

Fredagens dom fra Retten på Frederiksberg er et foreløbigt punktum i sagen, som nu har strakt sig over en årrække. Men begge parter har mulighed for at anke sagen til Østre Landsret.

I en pressemeddelelse oplyser Sara Omars advokat, Erik Nyborg, at der endnu ikke er taget stilling til en eventuel anke. I samme pressemeddelelse fortæller Sara Omar, at hun er glad for dommen, og at det har været et langt forløb.

- Jeg håber nu, at mere end fem års mareridt er slut, og at jeg kan få lov til at leve mit liv igen. Og mest af alt har jeg bare lyst til at vende tilbage til mit forfatterskab, så jeg kan skrive de bøger, der bor inde i mig, lyder det fra forfatteren.

Men sagen er ikke slut. For til TV 2 oplyser advokat Erbil Kaya, at hans klienter, Parwani og Marzouk, anker til landsretten, og dermed skal sagen igennem endnu en retsinstans.

Indtil nu er kun det korte resumé af dommen offentliggjort. Dermed er kendskabet til detaljegraden i afgørelsen begrænset.

Ritzau har anmodet om aktindsigt i dommen hos retten, men har fået oplyst, at der kan være flere dages ventetid.

/ritzau/

Læs Mere >>

Teheran, 17/04/2026 - 15:21

Iran: Hormuzstrædet er åbnet for alle kommercielle skibe

Ifølge Irans udenrigsminister erklæres Hormuzstrædet på grund af våbenhvile åbent for kommercielle skibe.

Hormuzstrædet er fredag blevet åbnet for alle kommercielle skibe.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

Abbas Araghchi skriver på X, at Hormuzstrædet er erklæret åbent "på linje med våbenhvilen i Libanon".

Torsdag blev Israel og Libanons regering enige om en våbenhvile, der skal vare i foreløbigt ti dage. Den trådte i kraft torsdag aften.

USA og Iran blev tirsdag i sidste uge enige om en våbenhvile på to uger.

Mandag iværksatte USA en blokade af Hormuzstrædet. Blokaden var rettet mod alle skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet.

Det er uklart, om udmeldingen fra den iranske udenrigsminister betyder, at den amerikanske blokade ophæves.

Umiddelbart efter at Abbas Araghchi meddelte, at Hormuzstrædet vil blive åbnet for al kommerciel skibsfart, er prisen på råolie faldet med omkring ni procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under krigen mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden er de fleste skibe blevet forhindret i at sejle gennem Hormuzstrædet.

Det har fået oliepriserne til at stige, da strædet er en vigtig transportvej for olie fra Mellemøsten.

/ritzau/

Læs Mere >>

Frederiksberg, 17/04/2026 - 15:08

Optagelser af Sara Omar må ikke viderebringes

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Manyar Parwani og Omar Marzouk skal anerkende, at det er uberettiget at viderebringe Sara Omar-optagelser.

Retten på Frederiksberg forbyder instruktør og producent at viderebringe optagelser af forfatter Sara Omar, oplyser retten fredag på sin hjemmeside.

Instruktøren Manyar Parwani og producent Omar Marzouk, der af mange er kendt som komiker, skal med rettens ord anerkende, at det er uberettiget at viderebringe de omstridte optagelser.

Optagelserne skulle angiveligt anvendes i en dokumentar om Sara Omar, men hun mener, at det er hende, som har rettighederne, og har derfor modsat sig nogen form for offentliggørelse.

Retten har fredag offentliggjort et kort resumé af afgørelsen og skriver i den forbindelse, at rettighederne til de optagelser, som er foretaget før 1. december 2018, tilhører Sara Omar.

De optagelser, som er foretaget efter denne dato, er ifølge retten omfattet af Sara Omars ret til privatliv og beskyttelse af sit omdømme. Og denne ret vejer i dette tilfælde tungere end Parwanis og Marzouks ytringsfrihed.

Sara Omar har i forbindelse med retssagen krævet 500.000 kroner i erstatning og godtgørelse fra sine modparter, men på det punkt har retten frifundet Parwani og Marzouk.

- I forhold til forfatterens påstand om erstatning fandt retten det ikke bevist, at filminstruktøren og produceren havde handlet ansvarspådragende, hverken under parternes samarbejde om dokumentarfilmen eller i øvrigt, lyder det i domsresuméet.

Sagen drejer sig om rettighederne til flere hundrede timers optagelser, hvor Sara Omar medvirker. Optagelser, som Manyar Parwani og Omar Marzouk vil bruge i en dokumentarfilm om forfatteren.

Optagelserne er lavet, i tiden efter at Sara Omars bestsellerroman "Dødevaskeren" udkom i 2017. En roman om kvindeundertrykkelse og -mishandling i visse muslimske kulturer.

Sara Omar vil ikke have optagelserne offentliggjort, fordi hun føler, at Manyar Parwani har manipuleret hende undervejs, og at hans agenda har været at fremstille hende som upålidelig og løgnagtig.

Både de angiveligt autentiske fortællinger, der indgår i "Dødevaskeren" og i efterfølgeren "Skyggedanseren" fra 2019, og oplysninger fra Sara Omar om, at hun har modtaget trusler, sås der tvivl om.

To gange har domstolene givet Sara Omar medhold i, at optagelserne ikke skulle offentliggøres. Men der var alene tale om midlertidige afgørelser, som var baseret på en begrænset bevisførelse.

Første afgørelse kom i februar 2022 i Retten på Frederiksberg. Den anden kom i april året efter. Her stadfæstede Østre Landsret byretskendelsen, der gav Sara Omar medhold i kravet om et midlertidigt forbud.

Den aktuelle sag har handlet om, hvorvidt det forbud skulle være permanent, og der har været en omfattende bevisførelse over seks dage i retten i januar og februar.

Der er i den forbindelse fremlagt både lyd- og videooptagelser fra begge parter.

Sara Omar og Manyar Parwani indledte i forbindelse med optagelserne et forhold til hinanden. Ifølge Sara Omar kontrollerede Parwani hende, mens Parwani har en anden opfattelse.

Under sagen er der fremlagt lydoptagelser, hvor man hører Parwani tale grimt til Omar. Han kalder hende "luder", spørger om hun vil voldtages, og siger, at han smadrer hende, hvis ikke hun "holder kæft".

Der er under sagen også refereret til en dom, hvor Parwani blev straffet med en bøde for på et tidspunkt i forløbet at have taget Sara Omars mobiltelefon og kastet den ud over en balkon på Hotel Alexandra på H.C. Andersens Boulevard. Telefonen gik i stykker, og Parwani blev dømt for hærværk.

Fredagens dom fra Retten på Frederiksberg er et foreløbigt punktum i sagen, som nu har strakt sig over en årrække. Men begge parter har mulighed for at anke sagen til Østre Landsret.

I en pressemeddelelse oplyser Sara Omars advokat, Erik Nyborg, at der endnu ikke er taget stilling til en eventuel anke. I samme pressemeddelelse fortæller Sara Omar, at hun er glad for dommen, og at det har været et langt forløb.

- Jeg håber nu, at mere end fem års mareridt er slut, og at jeg kan få lov til at leve mit liv igen. Og mest af alt har jeg bare lyst til at vende tilbage til mit forfatterskab, så jeg kan skrive de bøger, der bor inde i mig, lyder det fra forfatteren.

Indtil nu er kun det korte resumé af dommen offentliggjort. Dermed er kendskabet til detaljegraden i afgørelsen begrænset.

Ritzau har anmodet om aktindsigt i dommen hos retten, men har fået oplyst, at der kan være flere dages ventetid.

/ritzau/

Læs Mere >>

Teheran, 17/04/2026 - 15:02

Iran: Hormuzstrædet er åbent i resten af våbenhvilen

Ifølge Irans udenrigsminister erklæres Hormuzstrædet åbent for kommercielle skibe efter våbenhvile i Libanon.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, skriver på X, at Hormuzstrædet er åbent for alle kommercielle skibe i resten af den igangværende våbenhvile.

USA og Iran blev tirsdag i sidste uge enige om en våbenhvile på to uger.

Abbas Araghchi skriver på X, at Hormuzstrædet er erklæret åbent "på linje med våbenhvilen i Libanon".

Torsdag blev Israel og Libanons regering enige om en våbenhvile på ti dage. Den trådte i kraft torsdag aften.

/ritzau/

Læs Mere >>

Bruxelles, 17/04/2026 - 15:00

EU vil styrke sikkerheden på den sydlige grænse gennem Middelhavspagt

EU-Kommissionen fremlagde fredag en handlingsplan for implementering af Middelhavspagten.

En styrket økonomi, bedre håndtering af naturkatastrofer og mere styr på migration over Middelhavet.

Det er nogle af målene i EU's Middelhavspagt, som nu skal implementeres.

Forud for næste uges uformelle EU-topmøde i Cypern har EU-Kommissionen fredag fremlagt en handlingsplan for implementeringen af pagten.

Den skal ifølge EU's udenrigschef, Kaja Kallas, "mobilisere milliarder i europæiske investeringer". De skal blandt andet skabe øget sikkerhed på EU's sydlige grænse.

- Vi vil gøre langt mere for i fællesskab at tackle fælles udfordringer, lige fra narkosmugling til menneskehandel og afbødning af naturkatastrofer.

- Pagten vil dermed bidrage til at gøre regionen stærkere, mere stabil og mere velstående, siger Kaja Kallas.

Pagten for Middelhavsområdet blev lanceret i november sidste år og blev siden bekræftet på EU-topmødet i december.

Det overordnede mål er at skabe et "sammenhængende, integreret, velstående, modstandsdygtigt og sikkert fælles middelhavsområde".

Det er en vigtig prioritet for Cypern, der 1. januar overtog EU-formandskabet fra Danmark.

Det markeres i næste uge med et uformelt EU-topmøde i Cypern, der indledes med en arbejdsmiddag torsdag aften og derefter det egentlige uformelle EU-topmøde fredag.

Her vil samarbejdet mellem Middelhavslandene komme i fokus.

- Middelhavet er vores fælles område. Lige nu er det under pres.

- Befolkningen i regionen er bekymret for deres fremtid. De har brug for svar, siger EU-kommissær for Middelhavsområdet Dubravka Šuica.

Handlingsplanen indeholder 21 initiativer, der skal gennemføres i år.

Blandt dem er styrket samarbejde om forebyggelse af "ulovlig migration" og bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel.

Et andet initiativ skal styrke "den institutionelle og operationelle
kapacitet inden for grænseforvaltning".

Fredagens handlingsplan ventes at blive fulgt op af en ny handlingsplan i efteråret. Det skal sikre, at Middelhavspagten gennemføres.

- Dette er blot begyndelsen på vores rejse mod et fælles middelhavsområde, siger Dubravka Šuica.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2026 - 14:49

Mette Frederiksen opfordrer partier til at bøje sig i forhandlinger

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen mener efter flere ugers forhandlinger, at partierne skal "bide lidt mere til bolle".

Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) opfordrer de politiske partier til at bøje sig mere mod hinanden i de igangværende regeringsforhandlinger.

Det gør hun i et interview med TV 2 fredag.

- Der kommer et tidspunkt, hvor partierne bliver nødt til at bide lidt mere til bolle, og jeg synes, det skal være nu, siger hun.

Meldingen kommer efter flere ugers forhandlinger i Statsministeriet og på Marienborg, der foreløbigt ikke har kastet nogen regering af sig.

Mens der ifølge Mette Frederiksen er en stor "fællesmængde" blandt partierne, mener hun, at for mange partier har travlt med at fortælle, hvem de ikke kan arbejde sammen med.

- På et tidspunkt bliver man nødt til at være mere optaget af, hvem man kan samarbejde med - og om hvad, siger hun.

Til DR siger Mette Frederiksen ligeledes fredag, at forhandlingerne kunne skride frem, hvis Moderaterne var mere villige til at forhandle.

- Hvis man vil danne en regering, så kan vi godt danne en regering nu, siger hun.

Mette Frederiksen fik efter valget som kongelig undersøger mandat til at afsøge en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

I første omgang har Mette Frederiksen forsøgt at afsøge en centrum-venstre-regering, men Lars Løkke Rasmussen (M) meldte hurtigt ud, at han havde svært ved at se sig i en regering, der baserede sig på Enhedslistens mandater.

Sidste fredag krævede Løkke, at Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsbordet, hvis Moderaterne fortsat skulle være med.

De to borgerlige partier mødte i starten af denne uge op til forhandlinger i Statsministeriet, men her gjorde De Konservatives formand, Mona Juul, det klart, at partiet ønsker en blå kongelig undersøger.

Hun tilføjede, at de havde svært ved at se, at de skulle blive inviteret til yderligere forhandlinger.

Og den melding skaber forundring hos Mette Frederiksen, siger hun fredag.

- Vi finder ikke kompromisser om drikkevand, om et konkurrencedygtigt erhvervsliv, og om hvordan vi sikrer den nødvendige oprustning, hvis partier ikke vil komme til møder, siger hun til TV 2.

Torsdag var SF og De Radikale til forhandlinger på Marienborg, og her udtalte SF's formand, Pia Olsen Dyhr, at hun anså "midtersporet" for at være "dødt" efter meldingen fra Mona Juul.

Også De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, erkendte torsdag, at en bred midterregering så svær ud.

Fredag har Enhedslisten som det eneste parti været til forhandlinger på Marienborg, og her er politisk ordfører Pelle Dragsted kommet med en opfordring til Lars Løkke Rasmussen om at vende tilbage til forhandlingsbordet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Stockholm, 17/04/2026 - 14:39

Sveriges konge roser Zelenskyjs mod på besøg i Ukraine

10060 Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix

Som første monark efter krigens begyndelse er Sveriges kong Carl Gustaf i Ukraine, oplyser den svenske regering.

Den svenske kong Carl Gustaf er fredag på besøg i Ukraine, hvor han mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det oplyser den svenske regering i en pressemeddelelse.

Det er det første besøg fra en monark i Ukraine, siden krigen brød ud i 2022, oplyser regeringen.

- Vores land står stærkt bag jeres, jeres soldater og veteraner, siger kongen henvendt til Zelenskyj i en tale ifølge SVT.

- Jeg er dybt imponeret over det mod, du har vist. Du er en fantastisk leder for Ukraine, fortsætter den svenske konge.

Kongen rejser sammen med udenrigsminister Maria Malmer Stenergard.

Hun kalder kongens besøg "et bevis på Sveriges brede og urokkelige støtte" til Ukraine, der for over fire år siden blev invaderet af sit naboland.

Ministeren og kongen deltager blandt andet i en mindeceremoni i byen Lviv i Vestukraine, hvor man på et billede kan se Zelenskyj og Carl Gustaf overvære en kransenedlæggelse.

Et møde med Zelenskyj finder også sted i Lviv - nemlig i Potockipaladset i den ukrainske by, der har omkring 700.000 indbyggere.

Der er ikke tale om det første møde mellem den svenske konge og Zelenskyj.

De har blandt andet mødt hinanden, da Zelenskyj besøgte Sverige i 2024, skriver nyhedsbureauet TT. De mødtes også i New York City i efteråret under FN's 80-års jubilæum.

Billeder fra det svenske public service-medie SVT viser fredag kongen om bord på et fly, inden han lander på ukrainsk jord og giver hånd til flere personer, der tager imod ham.

Kong Carl Gustaf har hyppigt understreget, at han støtter Ukraine.

I en tale ved en forsvarskonference i januar betonede Carl Gustaf ifølge TT den alvorlige verdenssituation og vigtigheden af at forsvare folkeretten, og i en juletale fremhævede han det ukrainske folks mod.

- Det ukrainske folks udholdenhed og vilje til at forsvare deres land giver os håb om, at Ukraines frihed og suverænitet vil blive respekteret, sagde han.

/ritzau/

Læs Mere >>

Middelfart, 17/04/2026 - 14:38

Stor politiaktion er i gang i Middelfart

Afspærringer og bevæbnede betjente er rykket ud til Øresundsvænget i Middelfart.

Et større antal betjente er til stede fredag i en aktion i Middelfart.

Fyns Politi siger lidt før klokken 14, at der ikke er fare for beboere på Øresundsvænget, og at aktionen har stået på i et par timer.

Tidligere har vagtchefen oplyst, at indsatsen handler om, at politiet forsøger at få kontakt med en person.

Hvad det nærmere drejer sig om, er ikke umiddelbart oplyst.

Ved at råbe i en megafon forsøger politiet at få en person i tale, rapporterer Fyens Stiftstidende.

- Det er politiet! Åbn din havedør!, lyder det blandt andet.

Også en ambulance er rykket ud til stedet i forbindelse med indsatsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2026 - 14:26

Mette Frederiksen opfordrer partier til at bøje sig i forhandlinger

Kongelig undersøger Mette Frederiksen mener, at partierne bliver nødt til at "bide lidt mere til bolle".

Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) opfordrer de politiske partier til at bøje sig mere mod hinanden i de igangværende regeringsforhandlinger.

Det gør hun i et interview med TV 2 fredag.

- Der kommer et tidspunkt, hvor partierne bliver nødt til at bide lidt mere til bolle, og jeg synes, det skal være nu, siger hun.

Meldingen kommer efter flere ugers regeringsforhandlinger i Statsministeriet og på Marienborg, der foreløbigt ikke har kastet nogen regering af sig.

Mens der ifølge Mette Frederiksen er en stor "fællesmængde" blandt partierne, mener hun, at for mange partier har travlt med at fortælle, hvem de ikke kan arbejde sammen med.

- På et tidspunkt bliver man nødt til at være mere optaget af, hvem man kan samarbejde med - og om hvad, siger hun.

Mette Frederiksen fik efter valget som kongelig undersøger mandat til at afsøge en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2026 - 14:17

Tiltale: Bandeboss fik indsmuglet tre pistoler til bandekonflikt

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hemin Dilshad Saleh nægter sig skyldig i at have beordret indsmuglingen af tre pistoler fra Sverige.

Mens banderne NNV og Brothas lå i konflikt i efteråret 2019, blev tre pistoler i smug fragtet ind fra Sverige.

To mænd med relation til NNV er for længst dømt, men spørgsmålet er nu, om også et højtstående bandemedlem kan dømmes i sagen.

Hemin Dilshad Saleh anses af politiet for at være daværende leder af gadebanden og er nu tiltalt for at have beordret indsmuglingen.

Fredag blev han ført ind i den særligt sikrede retssal i kælderen af retsbygningen ved Vestre Fængsel i København.

Her nægtede han sig skyldig. Hans nærmere forklaring ventes dog først senere i retssagen.

Indsmuglingen fandt sted 9. oktober 2019, hvor en bil kørte fra København til Sverige. I bilen sad en ukendt mand med kaldenavnet "Gun" og en i dag 27-årig mand, som siden er dømt.

Pistolerne blev overdraget, og "Gun" tog toget tilbage til Danmark med pistolerne.

Også en 29-årig mand er siden dømt, da han i beskeder instruerede den 27-årige.

- Bror det kurdo der siger du skal, skrev den 29-årige til den to år yngre mand.

Da den 29-årige selv fik sin sag for retten, forklarede han, at det var "Kurdo", der bad ham kontakte den 27-årige, fordi de skulle have hentet nogle ting.

Samtidig afviste han at sige, hvem "Kurdo" var.

Københavns Byret konkluderede dog i dommen mod den 29-årige i 2025, at "Kurdo" er Hemin Dilshad Saleh.

Men da den 29-årige mand fredag tager plads i vidneskranken i rettens kælder, er forklaringen en anden.

Han bekræfter, at Hemin Dilshad Saleh rigtigt nok havde kaldenavnet "Kurdo", men det var ikke ham, der bestilte pistolerne.

- Han har slet ikke noget med det her at gøre, siger den 29-årige.

Han forklarer, at det var "et skud fra hoften", at han nævnte Hemin Dilshad Salehs navn i beskeden.

- Jeg bruger Hemins navn for at få ham (den 27-årige, red.) til at køre, siger han.

Senere under retssagen skal andre navne fra NNV også i vidneskranken.

I 2022 opløste NNV sig selv, men i februar i år skrev Ekstra Bladet, at politiet igen havde opført gruppen i dets interne register over kriminelle grupperinger.

Hemin Dilshad Saleh er ifølge Ekstra Bladet i dag en del af Hells Angels, ligesom den 29-årige, der fredag vidnede, også er det.

Et par måneder efter indsmuglingen af pistolerne i 2019 blev Hemin Dilshad Saleh et kendt ansigt i medierne.

For hans navn og foto blev offentliggjort efter en flugt fra psykiatrisk afdeling i Slagelse, hvor han var fængslet i surrogat i en sag om et overfald.

Flugten skete, da der blev indsmuglet gaspistoler i en kageæske. Pistolerne blev vendt mod personalet, og det lykkedes Saleh at flygte.

Senere blev han anholdt i Spanien og udleveret til Danmark i februar 2020.

Retssagen mod Hemin Dilshad Saleh ventes afgjort i starten af juni.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 17/04/2026 - 14:04

Starmer erklærer sig rasende efter Mandelsons dumpede sikkerhedstjek

Alastair Grant/Reuters

The Guardian har beskrevet, at eksambassadør dumpede sikkerhedstjek, men at vurderingen blev tilsidesat.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, er ifølge eget udsagn "rasende" over forløbet om den tidligere ambassadør Peter Mandelson.

Den britiske avis The Guardian beskrev torsdag et forløb, hvor Mandelson først dumpede en sikkerhedsgodkendelse. Men den beslutning blev siden underkendt af det britiske udenrigsministerium.

Det vidste Starmer angiveligt ikke.

- At jeg ikke fik at vide, at Peter Mandelson havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse, da han blev udnævnt, er rystende, siger Starmer fredag i udtalelser bragt af Sky News.

Mandelson - en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour - blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Starmer er stærkt kritisk over, at han kom i en situation, hvor han fortalte parlamentet, at der havde været en korrekt procedure vedrørende Mandelson.

Premierministeren siger fredag, at der heller ikke var andre ministre, som kendte til forløbet.

- Og det er jeg aldeles rasende over, siger Starmer.

Mandelson har siden 1980'erne spillet en markant rolle i britisk politik som blandt andet rådgiver for tidligere Labour-premierminister Tony Blair og senere med flere ministerposter. Han har også været EU-kommissær.

Det var altså et velkendt ansigt, som Starmers regering i sin tid pegede på som ambassadør i USA. Men udpegningen har udviklet sig til et alvorligt problem for den britiske regering.

Torsdag blev Olly Robbins, som var den øverste embedsmand i det britiske udenrigsministerium, fyret som følge af The Guardians afsløring.

Fredag er Starmer ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet spurgt, om han vil træde tilbage som premierminister. Han svarer, at han vil "fremlægge de relevante fakta" mandag i parlamentet.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Mandelson er ikke den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset.

/ritzau/

Læs Mere >>

Middelfart, 17/04/2026 - 13:58

Stor politiaktion er i gang i Middelfart

Afspærringer og bevæbnede betjente er rykket ud til Øresundsvænget i Middelfart.

Uniformerede betjente er talstærkt til stede fredag i en politiaktion i Middelfart.

Fyns Politi siger lidt før klokken 14, at der ikke er fare for beboere på Øresundsvænget, og at aktionen har stået på i et par timer.

Tidligere har vagtchefen oplyst, at indsatsen handler om, at politiet forsøger at få kontakt med en person.

Hvad det nærmere drejer sig om, er ikke umiddelbart oplyst.

/ritzau/

Læs Mere >>

Seneste sport

Seneste kendte og royale

TjekDet - faktatjek