Rusland ser ikke længere sig selv som værende forpligtet af New START-traktaten, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder.

Det oplyser det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Med udgangen af onsdag udløber traktaten, som er Ruslands sidste våbenkontroltraktat med USA.

Hvis traktaten udløber, vil der for første gang siden 1972 ikke være begrænsninger på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem de to lande, skriver Reuters.

Fra russisk side lyder det, at USA ikke har svaret på et forslag om at forlænge traktatens grænser for missiler og sprænghoveder.

- I bund og grund bliver vores forslag bevidst ignoreret, siger det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Fra flere sider har der lydt advarsler om, at aftalens udløb kan føre til et nyt våbenkapløb.

- Under de nuværende omstændigheder antager vi, at parterne i New START-aftalen ikke længere er bundet af nogen forpligtelser eller gensidige erklæringer inden for rammerne af traktaten, skriver det russiske ministerium.

New Start blev underskrevet i 2010 af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og Dmitrij Medvedev, som er en af Vladimir Putins allierede og var russisk præsident på det tidspunkt.

Den er en fortsættelse af Start-traktaten, som blev underskrevet i 1991 af George H.W. Bush, som var præsident i USA, og af Mikhail Gorbatjov, som var leder af Sovjetunionen.

Traktaten indebærer, at begge parter med kort varsel kan få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten lever op til aftalen. Den del af aftalen droppede Putin i 2023 på grund af USA's støtte til Ukraine.

I forvejen benyttede landene sig dog overvejende af egne efterretninger til at holde øje med modparten.

/ritzau/

59-årige Ryan Routh er onsdag blevet idømt livsvarigt fængsel for et attentatforsøg på USA's præsident, Donald Trump, på en golfbane i Florida i 2024.

Routh blev i september sidste år fundet skyldig af et nævningeting, og onsdag har han fået sin straf.

Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter. Foruden forsøg på attentat mod Trump gælder det ligeledes overfald på en Secret Service-agent og tre våbenforbrydelser i forbindelse med hændelsen.

Hændelsen fandt sted under to måneder inden præsidentvalget i 2024 - nemlig 15. september 2024.

Her spillede Trump golf på Trump International Golf Club i West Palm Beach, da Routh blev spottet.

En agent ved navn Robert Fercano fra Secret Service fortalte under retssagen, at han patruljerede i en golfvogn foran Trump, da han så et ansigt og en riffel, som pegede på ham gennem et hegn, skrev nyhedsbureauet AP tidligere.

Han skød herefter i retning af våbnet, hvilket ifølge anklagemyndigheden fik Routh til at flygte. Han efterlod sig et semiautomatisk våben og blev efterfølgende anholdt.

Anklagerne havde anbefalet livsvarigt fængsel, mens Routh, der har været forsvarsadvokat for sig selv, gik efter 27 års fængsel.

Anklagerne mente, at Rouths forbrydelser "ubestrideligt kræver livstid". De sagde, at han havde planlagt attentatforsøget i flere måneder, havde vist sig villig til at dræbe folk, som kom i vejen for ham, og ikke udtrykte anger.

Routh har afvist, at han ønskede at dræbe Trump, og har sagt, at han i fængslet er klar til at tage imod behandling for en personlighedsforstyrrelse.

Da Routh blev fundet skyldig i efteråret, forsøgte han at stikke sig selv i halsen med en kuglepen, men blev hurtigt eskorteret ud af retslokalet af betjente. Imens råbte hans datter, at han var uskyldig.

Hændelsen ved golfbanen var et af to meget omtalte attentatforsøg mod Trump i 2024.

To måneder inden havde en kugle strejfet Trumps øre under et vælgermøde i Butler i Pennsylvania.

Begge dele prægede valgkampen frem mod præsidentvalget i november 2024, hvor Trump igen blev valgt som præsident efter at have tabt til demokratiske Joe Biden i 2020.

/ritzau/Reuters

59-årige Ryan Routh er onsdag blevet idømt livsvarigt fængsel for et attentatforsøg på USA's præsident, Donald Trump, på en golfbane i Florida i 2024.

Routh blev i september sidste år fundet skyldig af et nævningeting, og onsdag har han fået sin straf.

Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter. Foruden forsøg på attentat mod Trump gælder det ligeledes overfald på en Secret Service-agent og tre våbenforbrydelser i forbindelse med hændelsen.

Ved hændelsen, som fandt sted under to måneder inden valget i 2024, spottede Secret Service-agenter Routh nogle få hundrede meter fra, hvor Trump spillede golf.

Routh flygtede fra stedet og efterlod sig et semiautomatisk våben. Han blev senere anholdt.

/ritzau/Reuters

The Washington Post vil gennemføre en omfattende fyringsrunde, som drastisk skal reducere størrelsen på den verdenskendte avis.

Omkring 30 procent af alle ansatte vil ifølge to anonyme kilder, som New York Times har talt med, blive fyret.

Det inkluderer angiveligt både folk, der arbejder med salg, og over 300 ud af cirka 800 journalister i det såkaldte newsroom. Et officielt tal er dog ikke meldt ud.

En anonym journalist fra avisen kalder det over for nyhedsbureauet Reuters et "blodbad".

Avisen blev grundlagt i 1877 og er kendt for undersøgende journalistik og en central rolle i Watergateskandalen, som bidrog til, at præsident Richard Nixon trak sig i 1974.

I et opkald delt med Reuters har chefredaktør Matt Murray fortalt om fyringerne.

De vil ske på tværs af en række redaktioner, blandt andet den internationale, sport og redaktionssekretariatet.

- Alt for længe har vi opereret med en struktur, som er rodfæstet i de dage, hvor vi var en lokal avis med nærmest monopolstatus, sagde Murray.

Han talte om en "ny vej frem og et mere fornuftigt grundlag". Han talte også om, at avisen vil lukke sportsafdelingen "i sin nuværende form", mens den politiske redaktion fortsat vil være den største.

Washington Post er ejet af Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos. Det blev allerede sidste år meldt ud, at der ville ske ændringer og fyringer, men på det tidspunkt lød det, at avisens centrale newsroom ikke ville blive påvirket.

Medarbejderforeningen The Washington Post Guild siger, at fyringerne vil gå ud over avisen "troværdighed, rækkevidde og fremtid".

- Hvis Jeff Bezos ikke længere er villig til at investere i den mission, der har defineret denne avis i generationer og tjener millioner af personer, som afhænger af vores journalistik, så fortjener The Post en ejer, der vil gøre det, skriver foreningen på det sociale medie X.

/ritzau/

The Washington Post vil gennemføre en omfattende fyringsrunde, som drastisk skal reducere størrelsen på den verdenskendte avis.

Omkring 30 procent af alle ansatte vil ifølge to anonyme kilder, som New York Times har talt med, blive fyret.

Det inkluderer angiveligt både folk, der arbejder med salg, og over 300 ud af cirka 800 journalister i det såkaldte newsroom. Et officielt tal er dog ikke meldt ud.

En anonym journalist fra Washington Post kalder det over for nyhedsbureauet Reuters et "blodbad".

Avisen blev grundlagt i 1877 og er kendt for undersøgende journalistik og en central rolle i Watergateskandalen, som bidrog til, at præsident Richard Nixon trak sig i 1974.

I et opkald delt med Reuters har chefredaktør Matt Murray fortalt om fyringerne.

De vil ske på tværs af en række redaktioner, blandt andet den internationale, sport og redaktionssekretariatet.

- Alt for længe har vi opereret med en struktur, som er rodfæstet i de dage, hvor vi var en lokal avis med nærmest monopolstatus, sagde Murray.

Han talte om en "ny vej frem og et mere fornuftigt grundlag".

/ritzau/

Den drabsdømte flugtfange Philip Denié Dahl Petersen var iført sort hue, sort tætsiddende jakke og lange sorte tætsiddende bukser, da han flygtede fra Vestre Fængsel natten til onsdag.

Han var desuden iført sorte sko med hvide såler.

Det skriver Københavns Politi på hjemmesiden Politi Update.

Hvis man ser den undvegne fange, skal man ringe 112, og hvis man har oplysninger om, hvor han opholder sig, skal man ringe 114.

Onsdag eftermiddag har politiet delt et nyere billede af den undvegne forvaringsdømte drabsmand sammenlignet med det, der blev delt natten til onsdag.

Københavns Politi oplyser også, at det i forbindelse med eftersøgningen af den 37-årige flugtfange løbende er til stede med flere patruljer i politikredsen.

Det var lidt efter midnat onsdag, at Københavns Politi fik en melding om, at en fange var flygtet fra Vestre Fængsel.

- Han kom ud fra sin celle og kom derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han kunne klatre over ydermuren. De nærmere omstændigheder for, hvordan han kunne gøre det, holder vi dog indtil videre for os selv, sagde central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Hviid Simonsen tidligere onsdag.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen i København.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Heller ikke Danmarks Fængsler, der blandt andet står for driften af landets fængsler, vil ud med, hvordan den 37-årige er sluppet ud af fængslet.

Vestre Fængsel huser mestendels varetægtsfængslede, men Philip Denié Dahl Petersen, hvis sag er endeligt afgjort, opholdt sig der, fordi han ventede på, at der skulle blive en ledig plads, så han kunne afsone sin forvaringsdom.

Forvaring bruges kun i sager, hvor en domstol har vurderet, at den dømte er så farlig, at man ikke vil udsætte samfundet for den fare, personen udgør.

Forvaringsdomme er på ubestemt tid, og man bliver først lukket ud, når en speciallæge i psykiatri og en dommer finder det forsvarligt.

/ritzau/

Politikere i EU-Parlamentet har onsdag besluttet at genoptage arbejdet med at få godkendt en handelsaftale med USA.

Det oplyser Bernd Lange, som er formand for EU-Parlamentets internationale handelsudvalg, i en pressemeddelelse.

EU's folkevalgte institution satte arbejdet på pause, da USA's præsident, Donald Trump, truede med at straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Men siden har Trump trukket truslerne tilbage.

Nu vil EU-Parlamentet arbejde videre.

- Medlemmer af handelsudvalget er indstillede på at fremme arbejdet med to lovforslag hurtigt, såfremt USA respekterer Unionen og medlemslandenes territoriale integritet og suverænitet, siger Lange i en pressemeddelelse.

EU's handelsaftale med USA blev indgået i sommeren 2025. Den skal lægge et toldloft på 15 procent på mange EU-varer til USA.

Men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

I løbet af januar steg spændingerne på handelsområdet betragteligt på grund af situationen omkring Grønland, indtil Trump under et topmøde i Davos i Schweiz trak sine planer om forhøjet told tilbage.

Samtidig sagde han også, at han ikke ville bruge militær magt for at få kontrol over Grønland. Det havde han ellers tidligere ikke villet udelukke.

Lange siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at man nu vil sørge for at få tilføjelser til aftalen med "suspenderingsårsager" i tilfælde af fremtidige territoriale trusler mod EU-lande.

- Beskeden til Washington er klar: Respekt for Europas suverænitet og fuld overholdelse af aftalen mellem EU og USA fra Skotland kan ikke forhandles, siger han.

/ritzau/

Den drabsdømte flugtfange Philip Denié Dahl Petersen var iført sort hue, sort tætsiddende jakke og lange sorte tætsiddende bukser, da han flygtede fra Vestre Fængsel natten til onsdag.

Han var desuden iført sorte sko med hvide såler.

Det skriver Københavns Politi på hjemmesiden Politi Update.

Hvis man ser den undvegne fange, skal man ringe 112, og hvis man har oplysninger om, hvor han opholder sig, skal man ringe 114.

Onsdag eftermiddag har politiet delt et nyere billede af den undvegne drabsmand sammenlignet med det, der blev delt natten til onsdag.

/ritzau/

En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg onsdag.

Han er sigtet for at bedrage for mere end 180.000 kroner.

Det oplyser fungerende politikommissær ved Københavns Politi Morten Vinther Hansen.

Manden blev anholdt på en adresse i Nordsjælland tirsdag.

Den 21-årige har ifølge politiet haft ønsket om at købe blandt andet en brugt bil, en telefon og hotelovernatninger.

Ved handlerne fremviste han et screenshot af den overførte betaling, men sælgerne modtog aldrig pengene. Der er ifølge Morten Vinther Hansen tale om bankoverførsler.

Det er Københavns Politis forventning, at værdien af bedrageriet endnu ikke er retvisende.

- Vi har en forventning om, at den samlede værdi kommer til at stige markant, når vi får samlet sagerne, siger Morten Vinther Hansen.

Den unge mand har ifølge den fungerende politikommissær flere verserende sagskomplekser.

/ritzau/

Politikere i EU-Parlamentet har onsdag besluttet at genoptage arbejdet med at få godkendt en handelsaftale med USA.

Det oplyser Bernd Lange, som er formand for EU-Parlamentets internationale handelsudvalg, i en pressemeddelelse.

EU's folkevalgte institution satte arbejdet på pause, da USA's præsident, Donald Trump, truede med at straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Men siden har Trump trukket truslerne tilbage.

Nu vil EU-Parlamentet arbejde videre.

- Medlemmer af handelsudvalget er indstillede på at fremme arbejdet med to lovforslag hurtigt, såfremt USA respekterer Unionen og medlemslandenes territoriale integritet og suverænitet, siger Lange i en pressemeddelelse.

EU's handelsaftale med USA blev indgået i sommeren 2025. Men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

I løbet af januar steg spændingerne på handelsområdet betragteligt på grund af situationen omkring Grønland, indtil Trump på et topmøde i Davos i Schweiz trak sine planer om forhøjet told tilbage.

/ritzau/

Socialdemokratiet kan blive nødt til at opsige folkeskoleforliget, hvis partiet vil gennemføre forslaget om at sænke klasseloftet i indskolingen.

De tre borgerlige oppositionspartier Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der alle er en del af forligskredsen, er nemlig alle skeptiske over for forslaget.

Folkeskoleområdet er forligsbelagt. Det indebærer, at Socialdemokratiet skal have opbakning fra alle partier bag folkeskoleforliget for at lave gennemgribende ændringer som det aktuelle udspil.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), udtalte onsdag ved et pressemøde, at hun "helst ikke" ville opsige forliget.

- Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig.

Socialdemokratiet vil med forslaget, som blev præsenteret onsdag, afsætte fem milliarder årligt til blandt andet at indføre et klasseloft i indskolingen på 14 elever.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kalder forslaget for en forsimplet løsning på et komplekst problem.

- Det er en ekstrem forsimpling af folkeskolens problemer, når man tror, at den model med 14 elever i alle klasser er svaret.

Hun forventer, at regeringspartiet vil opsige forliget inden det næste folketingsvalg, der senest skal finde sted 31. oktober.

- Så har Socialdemokratiet mere frihed til at indføre det på den anden side af valget, siger hun.

Også Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, udtrykker sin skepsis.

- Det er en meget overfladisk reform, hvor man tror, man kan gøre en skole bedre, bare ved at kigge på antallet af elever, siger han.

Ordføreren pointerer også, at der ikke er afsat nok midler til at bygge flere skolelokaler

- Det, der er afsat, rækker ikke langt. Jeg har meget svært ved at tage det her alvorligt.

Socialdemokratiet har i udspillet afsat seks milliarder kroner i engangsudgifter til at bygge nye faciliteter.

Liberal Alliance er heller ikke stor tilhænger af det socialdemokratiske udspil, siger ordfører Helena Artmann Andresen.

- Det er en rigtig rigid måde at bruge fem milliarder. Jeg så hellere, at man lagde pengene ud til skolerne. Så er der sikkert nogle, der vil sætte loftet ned, siger hun.

Mette Frederiksen understregede ved onsdagens pressemøde, at det er et socialdemokratisk oplæg, der ikke er afstemt med forligskredsen.

- Det her er et af vores helt centrale valgløfter, som vil komme til at indgå i regeringsforhandlingerne på den anden side af et valg.

Socialdemokratiet har endnu ikke lagt finansieringen til forslaget frem, men finansminister Nicolai Wammen (S) sagde onsdag, at en plan for finansiering vil blive lagt frem før det næste folketingsvalg.

/ritzau/

Det norske kronprinspar var hjemme, da Marius Borg Høiby ifølge anklagemyndigheden udsatte en kvinde for voldtægt ved andet forhold end samleje - i kælderen under kronprinsparrets hjem.

Det er kommet frem under afhøringen af Marius Borg Høiby i retten i Oslo onsdag eftermiddag, skriver NRK.

- Mine forældre er hjemme - og højst sandsynligt også mine søskende, siger Marius Borg Høiby om den pågældende nat.

Voldtægten blev begået i forbindelse med en efterfest, mener anklagemyndigheden.

Anklagen bygger på billeder og videooptagelser fra episoden, som politiet har fundet på Marius Borg Høibys mobiltelefon.

Selv kan Marius Borg Høiby angiveligt ikke huske, at han har taget billederne.

- Jeg kan ikke huske, at jeg har taget dem, siger han i retten.

Videoerne og billederne blev vist for lukkede døre i retten tidligere på dagen.

De blev taget om morgenen en dag i december 2018.

På billederne ses en kvinde, som tilsyneladende sover, og som Marius Borg Høiby ifølge anklagemyndigheden forgriber sig på.

Kvinden har onsdag afgivet forklaring i retten, og her sagde hun, at hun tror, at hun var blevet givet et stof, som gjorde, at hun ikke var ved bevidsthed, da billederne og videoerne blev taget.

Marius Borg Høiby fortæller, at han og den pågældende kvinde havde sex i kælderen under Skaugum-residensen om natten, og at kvinden var vågen.

Men han kan ikke huske, at han skal have udsat kvinden for de seksuelle handlinger, som er beskrevet i tiltalen, og som politiet mener, at han har filmet.

Han nægter sig skyldig i voldtægt.

Kronprinsparrets primære hjem, Skaugum, ligger lidt uden for Oslo.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon har en søn og en datter sammen. Kronprinsessen havde allerede Marius Borg Høiby, inden hun blev gift med den norske kronprins i 2001.

Retssagen fortsætter torsdag, hvor resten af Marius Borg Høibys forklaring om voldtægtsforholdet fra 2018 skal gennemføres.

Der er planlagt retsmøder i sagen frem til 13. marts.

/ritzau/

Socialdemokratiet kan blive nødt til at opsige folkeskoleforliget, hvis partiet vil gennemføre forslaget om at sænke klasseloftet i indskolingen.

De tre borgerlige oppositionspartier Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der alle er en del af forligskredsen, er nemlig alle skeptiske over for forslaget.

Folkeskoleområdet er forligsbelagt. Det indebærer, at Socialdemokratiet skal have opbakning fra alle partier bag folkeskoleforliget for at lave gennemgribende ændringer som det aktuelle udspil.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), udtalte onsdag ved et pressemøde, at hun "helst ikke" ville opsige forliget.

- Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig.

Socialdemokratiet vil med forslaget, som blev præsenteret onsdag, afsætte fem milliarder årligt til blandt andet at indføre et klasseloft i indskolingen på 14 elever.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kalder forslaget for en forsimplet løsning på et komplekst problem.

- Det er en ekstrem forsimpling af folkeskolens problemer, når man tror, at den model med 14 elever i alle klasser er svaret.

Hun forventer, at regeringspartiet vil opsige forliget inden det næste folketingsvalg, der senest skal finde sted 31. oktober.

- Så har Socialdemokratiet mere frihed til at indføre det på den anden side af valget, siger hun.

Også Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, udtrykker sin skepsis.

- Det er en meget overfladisk reform, hvor man tror, man kan gøre en skole bedre, bare ved at kigge på antallet af elever, siger han.

Ordføreren pointerer også, at der ikke er afsat nok midler til at bygge flere skolelokaler

- Det, der er afsat, rækker ikke langt. Jeg har meget svært ved at tage det her alvorligt.

Socialdemokratiet har i udspillet afsat seks milliarder kroner i engangsudgifter til at bygge nye faciliteter.

/ritzau/

Den tidligere britiske prins Andrew Mountbatten-Windsor er flyttet ud af sin kongelige residens.

Det oplyser en unavngiven kilde fra det britiske kongehus ifølge Reuters.

Andrew Mountbatten-Windsor er i løbet af tirsdag nat flyttet i et hus i Sandringham, som er Kong Charles' ejendom i Norfolk.

I oktober 2025 blev det meldt ud, at Andrew Mountbatten-Windsor ville blive frataget sine kongelige titler og skulle flytte ud af sit hjem i Windsor.

Det skete, efter at han var blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Buckingham Palace har ifølge BBC tidligere meddelt, at den tidligere britiske prins ville fraflytte sin bolig i begyndelsen af 2026. Men kongehuset har ikke fortalt, præcist hvornår det ville ske.

Flytningen sker efter offentliggørelsen af nye oplysninger vedrørende hans forhold til Jeffrey Epstein.

I de nye Epstein-filer, som USA's justitsministerium har offentliggjort, nævnes den tidligere britiske prins igen. Her fremgår det, at Andrew Mountbatten-Windsor og Epstein tilsyneladende var i kontakt i mere end to år efter, at Epstein blev kendt skyldig i handel med mindreårige piger.

Andrew Mountbatten-Windsor har tidligere benægtet, at han har haft kontakt med den dømte seksualforbryder efter Epsteins dom i 2008.

Unavngivne kilder fra det britiske kongehus oplyser til CNN, at Andrew Mountbatten-Windsor vil få et hus på sin storebror Kong Charles' ejendom Sandringham, samt at han vil modtage en indkomst.

Det forventes, at han i de kommende uger vil besøge sit tidligere hjem i Windsor.

/ritzau/

Socialdemokratiet kan blive nødt til at opsige folkeskoleforliget, hvis partiet vil gennemføre forslaget om at sænke klasseloftet i indskolingen.

De tre borgerlige oppositionspartier Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der alle er en del af forligskredsen, er nemlig alle skeptiske over for forslaget.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), udtalte onsdag ved et pressemøde, at hun "helst ikke" ville opsige forliget.

- Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kalder forslaget for en forsimplet løsning på et komplekst problem.

- Det er en ekstrem forsimpling af folkeskolens problemer, når man tror, at den model med 14 elever i alle klasser er svaret.

Hun forventer, at regeringspartiet vil opsige forliget inden det næste folketingsvalg, der senest skal finde sted 31. oktober.

- Så har Socialdemokratiet mere frihed til at indføre det på den anden side af valget, siger hun.

Også Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, udtrykker sin skepsis.

- Det er en meget overfladisk reform, hvor man tror, man kan gøre en skole bedre, bare ved at kigge på antallet af elever, siger han.

/ritzau/

To betjente løj først over for deres overordnede på vagtcentralen, og derefter skrev de forkerte oplysninger ind i politirapporten i forbindelse med en dødsulykke på Amager i januar 2022, mener anklagemyndigheden.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

De mandlige betjente satte en januarnat i 2022 en stærkt beruset mand af i nærheden af Amagermotorvejen, efter de havde haft ham i deres varetægt som såkaldt administrativt frihedsberøvet.

Manden afgik kort tid efter ved døden, da han blev påkørt af en lastbil i forsøget på at krydse motorvejen.

Betjentene er i den forbindelse tiltalt for stillingsmisbrug og udfærdigelse af falsk rapportmateriale.

Ifølge anklageskriftet undlod begge betjente at oplyse vagtcentralen om, at de kort tid forinden havde sat manden af, da de blev sendt ud til dødsulykken som assistance.

Af anklageskriftet fremgår det desuden, at den ene betjent i en rapport skrev, at de havde sat ham af ved et busstoppested.

Men i virkeligheden blev manden sat af ved indkørslen ved Københavns Skyttecenter.

På den måde vildledte de to betjente ifølge anklageskriftet politiet i efterforskningen af mandens død.

De urigtige oplysninger blev også videregivet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) med henblik på at undgå nærmere undersøgelse, fremgår det af anklageskriftet.

De to betjente nægter sig skyldige i tiltalen.

Anklagen mod de to er en udløber af en efterforskning fra oktober 2023, hvor i alt seks politibetjente fra København blev sigtet for groft tyveri, stillingsmisbrug og narkobesiddelse med henblik på at overdrage eller sælge det.

De seks betjente blev kortvarigt anholdt, mens politiet foretog en række ransagninger.

Men efter to års efterforskning droppede Statsadvokaten i København i januar i år de alvorlige anklager mod betjentene.

Til gengæld ledte efterforskningen til, at der blev rejst tiltale mod de to betjente i sagen om dødsulykken på Amager.

I sagen er flere andre politifolk også tiltalt for ulovlig opbevaring af koster og personfølsomt materiale samt besiddelse af euforiserende stoffer og ulovlig medicin.

/ritzau/