Nogle forbipasserende fik lørdag morgen øje på en livløs person i vandet i havnen i Middelfart.

Vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi oplyser til Ritzau, at sagen blev anmeldt klokken 07.25 lørdag morgen, hvorefter politi og redning blev sendt til stedet.

Den livløse person er blevet bjærget og modtog ifølge vagtchefen livreddende førstehjælp.

Fyns Politi oplyser på Politi Update, at der er tale om en 77-årig mand, som blev erklæret død kort efter, at han blev fundet.

Den ældre mand var i havnen med sin båd, hvor også hans kone var om bord. Fyns Politi oplyser, at de indledende undersøgelser peger i retning ad, at der er tale om en ulykke.

Politiets undersøgelse af hændelsen fortsætter imidlertid med henblik på at kaste yderligere lys over, hvad der er sket.

Mandens pårørende er underrettet.

RITZAU

Nogle forbipasserende fik lørdag morgen øje på en livløs person i vandet i havnen i Middelfart.

Vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi oplyser, at sagen blev anmeldt klokken 07.25 lørdag morgen, hvorefter politi og redning blev sendt til stedet.

Den livløse person er blevet bjærget og har ifølge vagtchefen modtaget livreddende førstehjælp. Der er tale om en mand, som endnu ikke er identificeret nærmere.

Vagtchefen har endnu ikke oplysninger om, hvorvidt manden har overlevet eller ej.

RITZAU

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har rakt ud til sine blå kolleger for at samle opbakning til at hasteindkalde Folketinget.

Det er med ønsket om at lægge et pres på statsminister Mette Frederiksen (S) i forhold til at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, efter at tusindvis af migranter er strømmet ind i den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika over de seneste dage.

Det oplyser Messerschmidt i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Folketingets formand, Søren Gade, skal indkalde Folketinget, hvis mindst to femtedele af Folketingets medlemmer - 72 - fremsætter et ønske om det.

Derfor har Messerschmidt i første omgang taget kontakt til de blå partier i Folketinget. Han forventer at høre fra dem i løbet af lørdag, lyder det.

- Eftersom regeringen ikke kan finde ud af at mene noget, forventer jeg, at pres fra den blå opposition vil gøre en forskel, skriver han og tilføjer:

- Måske kan vi ikke få Mette Frederiksen til at gøre det rigtige - nemlig at bakke Meloni (Italiens premierminister, red.) op. Men vi kan i det mindste få et svar, så danskerne ved, hvor regeringen står, skriver han.

Danmarksdemokraterne bakker op om Morten Messerschmidts ønske. Det siger partiets udlændingeordfører, Dennis Flydtkjær.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi får en regering ud af busken, som faktisk melder klart ud, hvad Danmarks position er, siger han.

Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance har tilsammen 72 mandater. Ritzau forsøger at få en kommentar fra partierne for at høre, om de bakker op om DF-formandens ønske.

Mette Frederiksen oplyste fredag i en skriftlig kommentar til Ritzau, at EU bør overveje, om Spanien skal suspenderes fra grænsesamarbejdet Schengen.

Fredag aften meddelte det italienske indenrigsministerium, at Italien suspenderer Schengen-samarbejdet med Spanien i en måned.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, kaldte det et "ekstraordinært tiltag" i en kommentar på det sociale medie X kort efter.

- Dette tiltag vil kun blive opretholdt, så længe, det er nødvendigt, med særlig vægt på at begrænse enhver indvirkning på sommerturismestrømmene, skrev hun.

Schengen-samarbejdet sikrer, at man frit kan rejse mellem de europæiske lande, der er en del af samarbejdet.

Med Schengen-samarbejdet kan EU-borgere i teorien frit rejse på tværs af EU-landenes grænser uden kontrol.

Meloni var den første regeringschef i EU til fredag at lufte muligheden for at smide Spanien ud af Schengen-samarbejdet.

Fra Spanien selv lød det fredag, at Schengen-områdets frie bevægelighed er "fuldt ud garanteret". Det skrev den spanske udenrigsminister, José Manuel Albares, på X.

- Det er ikke muligt at rejse fra Ceuta og Melilla til Den Iberiske Halvø uden at identificere sig ved en politikontrol, skrev han med henvisning til Spaniens to nordafrikanske eksklaver.

- Nu må denne bevidste forvirring stoppe.

RITZAU

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har rakt ud til sine blå kolleger for at samle opbakning til at hasteindkalde Folketinget.

Det er med ønsket om at lægge et pres på statsminister Mette Frederiksen (S) i forhold til at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, efter at tusindvis af migranter er strømmet ind i den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika over de seneste dage.

Det oplyser Messerschmidt i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Folketingets formand, Søren Gade, skal indkalde Folketinget, hvis mindst to femtedele af Folketingets medlemmer - 72 - fremsætter et ønske om det.

Derfor har Messerschmidt i første omgang taget kontakt til de blå partier i Folketinget. Han forventer at høre fra dem i løbet af lørdag, lyder det.

- Eftersom regeringen ikke kan finde ud af at mene noget, forventer jeg, at pres fra den blå opposition vil gøre en forskel, skriver han og tilføjer:

- Måske kan vi ikke få Mette Frederiksen til at gøre det rigtige - nemlig at bakke Meloni (Italiens premierminister, red.) op. Men vi kan i det mindste få et svar, så danskerne ved, hvor regeringen står, skriver han.

Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance har tilsammen 72 mandater. Ritzau forsøger at få en kommentar fra partierne for at høre, om de bakker op om DF-formandens ønske.

Mette Frederiksen oplyste fredag i en skriftlig kommentar til Ritzau, at EU bør overveje, om Spanien skal suspenderes fra grænsesamarbejdet Schengen.

Fredag aften meddelte det italienske indenrigsministerium, at Italien suspenderer Schengen-samarbejdet med Spanien i en måned.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, kaldte det et "ekstraordinært tiltag" i en kommentar på det sociale medie X kort efter.

- Dette tiltag vil kun blive opretholdt, så længe, det er nødvendigt, med særlig vægt på at begrænse enhver indvirkning på sommerturismestrømmene, skrev hun.

Schengen-samarbejdet sikrer, at man frit kan rejse mellem de europæiske lande, der er en del af samarbejdet.

Med Schengen-samarbejdet kan EU-borgere i teorien frit rejse på tværs af EU-landenes grænser uden kontrol.

Meloni var den første regeringschef i EU til fredag at lufte muligheden for at smide Spanien ud af Schengen-samarbejdet.

Fra Spanien selv lød det fredag, at Schengen-områdets frie bevægelighed er "fuldt ud garanteret". Det skrev den spanske udenrigsminister, José Manuel Albares, på X.

- Det er ikke muligt at rejse fra Ceuta og Melilla til Den Iberiske Halvø uden at identificere sig ved en politikontrol, skrev han med henvisning til Spaniens to nordafrikanske eksklaver.

- Nu må denne bevidste forvirring stoppe.

RITZAU

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har rakt ud til sine blå kolleger for at samle opbakning til at hasteindkalde Folketinget.

Det er med ønsket om at lægge et pres på statsminister Mette Frederiksen (S) i forhold til at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, efter at tusindvis af migranter er strømmet ind i den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika over de seneste dage.

Det oplyser Messerschmidt i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Folketingets formand, Søren Gade, skal indkalde Folketinget, hvis mindst to femtedele af Folketingets medlemmer - 72 - fremsætter et ønske om det.

Derfor har Messerschmidt i første omgang taget kontakt til de blå partier i Folketinget. Han forventer at høre fra dem i løbet af lørdag, lyder det.

- Eftersom regeringen ikke kan finde ud af at mene noget, forventer jeg, at pres fra den blå opposition vil gøre en forskel, skriver han og tilføjer:

- Måske kan vi ikke få Mette Frederiksen til at gøre det rigtige - nemlig at bakke Meloni (Italiens premierminister, red.) op. Men vi kan i det mindste få et svar, så danskerne ved, hvor regeringen står, skriver han.

Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance har tilsammen 72 mandater. Ritzau forsøger at få en kommentar fra partierne for at høre, om de bakker op om DF-formandens ønske.

Mette Frederiksen oplyste fredag i en skriftlig kommentar til Ritzau, at EU bør overveje, om Spanien skal suspenderes fra grænsesamarbejdet Schengen.

RITZAU

Det svindeldømte tidligere kongresmedlem i USA George Santos har fredag indvilliget i at betale 35.000 dollar i et forlig, der skal sætte punktum i en sag om et mistænkeligt væddemål på bettingplatformen Kalshi.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

De 35.000 dollar svarer til cirka 227.000 kroner.

Forliget er indgået med tilsynsmyndigheden Commodity Futures Trading Commission (CFTC), skriver Joseph Murray, der er Santos' advokat, i en udtalelse, som det tidligere kongresmedlem har delt i et opslag på X.

Ifølge AP indledte CFTC en undersøgelse af Santos, efter at ekspolitikeren havde indgået et væddemål om, hvorvidt han ville deltage i USA's præsident Donald Trumps såkaldte "State of the Union"-tale i februar.

Ifølge Santos er forliget blevet indgået, fordi han har et ønske om at "lægge sagen bag sig". Samtidig understreger han, at han ikke mener, at han har gjort noget forkert.

- Han valgte en hurtig og praktisk løsning frem for en langvarig og omkostningstung retssag. Det valg må ikke forveksles med en erkendelse af skyld, for det er det ikke, skriver Joseph Murray i udtalelsen.

Tilsynsmyndigheden oplyser fredag, at forliget omfatter 17.000 dollar, som George Santos tjente på væddemålet, og en bøde på yderligere 17.500 dollar.

CFTC har desuden udelukket Santos fra at indgå nye væddemål på Kalshi i tre år.

38-årige Santos blev i foråret 2025 idømt over syv års fængsel for svindel og identitetstyveri. Anklager, som han året forinden havde kendt sig skyldig i.

I oktober sidste år meddelte Donald Trump, at han havde underskrevet en benådning af det tidligere republikanske kongresmedlem, der derefter blev løsladt fra fængslet.

Santos blev valgt ind i Repræsentanternes Hus, som er det ene af Kongressens to kamre, ved midtvejsvalget i november 2022.

Han blev smidt ud af Kongressen i december 2023 og meldte sig ud af Det Republikanske Parti året efter.

RITZAU

Mindst ni personer har mistet livet under et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til lørdag.

Det oplyser Ukraines statslige beredskabsmyndighed tidligt lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP på beskedtjenesten Telegram.

Yderligere 23 personer er ifølge myndigheden blevet såret under angrebene.

- Der opstod brande og skete ødelæggelser i fem af hovedstadens distrikter, skriver beredskabsmyndigheden.

Også Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, har natten til lørdag meldt om dræbte og sårede som følge af luftangrebene, hvor der ifølge borgmesteren blev anvendt ballistiske missiler.

Første og anden etage i en beboelsesejendom er delvist styrtet sammen som følge af angrebet, meldte Klytjko natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der udbrød desuden brand i flere lagerbygninger, lød det videre fra borgmesteren.

Allerede tidligt på natten meldte Klytjko om et russisk missilangreb mod hovedstaden.

- Der høres eksplosioner i byen. Kyiv er under angreb med ballistiske missiler. Søg dækning, meddelte han ifølge AFP.

Der blev hørt flere end ti eksplosioner i træk, rapporterede AFP-journalister i byen tidligt på natten. De tilføjede, at eksplosionerne var så kraftige, at flere bilalarmer gik i gang.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødtes tidligere på ugen med USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Her drøftede de to statsledere, om Ukraine kan få licens til at producere det amerikanske Patriot-luftforsvarssystem.

Luftforsvarssystemet er afgørende for Ukraines evne til at opfange russiske ballistiske missiler, der rettes mod landets hovedstad, Kyiv, og andre byer.

Zelenskyj beskrev efterfølgende mødet som godt og sagde, at den amerikanske præsident havde "accepteret, at han ville give os licens".

Natten til fredag dansk tid sagde Trump dog i et interview med Financial Times, at han endnu ikke har besluttet sig for, om han vil give Ukraine lov til at producere Patriot-missiler.

RITZAU

Australiens regering forsvarer lørdag sit forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det sker, efter at nye tal har kastet lys over de udfordringer, som den banebrydende politik står over for.

Fredag viste en undersøgelse fra eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, at mere end otte ud af ti australske teenagere fortsat var på de sociale medier, tre måneder efter at forbuddet trådte i kraft.

Efter offentliggørelsen af tallene fra internetmyndigheden fastholder Andrew Leigh, som er viceminister for produktivitet, konkurrence, velgørende organisationer og finansministeriet, at forbuddet allerede har ændret den nationale debat.

Forbuddet har været afgørende i "samtalen blandt forældre", siger han.

- Vi har fået millioner af konti lukket ned. Vi har aldrig forventet, at det her ville blive overholdt af alle. Vi får heller ikke fuld overholdelse af lovgivningen om alder for indtagelse af alkohol, men det er stadig passende at have sådanne regler.

Australien indførte det banebrydende forbud i december. Det skete på baggrund af bekymringer over sociale mediers påvirkning af børns mentale og fysiske helbred.

Forbuddet, som bliver fulgt tæt globalt, har mødt kritik fra sociale medievirksomheder, der hovedsageligt er baseret i USA.

Undersøgelsen fra eSafety tegner det, som nyhedsbureauet Reuters kalder et bekymrende billede.

Børn mellem 10 og 15 år brugte i marts sociale medier lige så ofte, som de gjorde, før forbuddet trådte i kraft den 10. december, viser den.

Samtidig peger den på, at forældrenes kendskab til børns onlinevaner i marts var faldet.

Flere regeringer andre steder i verden overvejer, om de skal indføre lignende forbud.

RITZAU/Reuters

Australiens regering forsvarer lørdag sit forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det sker, efter at nye tal har kastet lys over de udfordringer, som den banebrydende politik står over for.

Fredag viste en undersøgelse fra eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, at mere end otte ud af ti australske teenagere fortsat færdes på de sociale medier.

Forbuddet trådte i kraft for tre måneder siden.

Efter offentliggørelsen af tallene fra internetmyndigheden fastholder Andrew Leigh, som er viceminister for produktivitet, konkurrence, velgørende organisationer og finansministeriet, at forbuddet allerede har ændret den nationale debat.

Forbuddet har været afgørende i "samtalen blandt forældre", siger han.

- Vi har fået millioner af konti lukket ned. Vi har aldrig forventet, at det her ville blive overholdt af alle. Vi får heller ikke fuld overholdelse af lovgivningen om alder for indtagelse af alkohol, men det er stadig passende at have sådanne regler.

Australien fremlagde det banebrydende forbud i december. Det skete på baggrund af bekymringer over sociale mediers påvirkning af børns mentale og fysiske helbred.

Forbuddet, som bliver fulgt tæt globalt, har mødt kritik fra sociale medievirksomheder, der hovedsageligt er baseret i USA.

RITZAU/Reuters

To breve, som angiveligt er skrevet af personer, der i begyndelsen af året bortførte den kendte amerikanske tv-vært Savannah Guthries mor, er fredag blevet offentliggjort.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Brevene er blevet offentliggjort af det lokale sherifkontor i Pima County et halvt år efter, at 84-årige Nancy Guthrie blev bortført fra sit hjem i den amerikanske delstat Arizona.

Samtidig opfordrer sherifkontoret offentligheden til at henvende sig med oplysninger, der kan hjælpe med at identificere en maskeret person, der er blevet fanget på et overvågningskamera ved Nancy Guthries hoveddør omkring tidspunktet for hendes forsvinden.

Begge breve blev i første omgang sendt til flere medier, der senere videregav dem til de amerikanske myndigheder.

Indhold fra brevene har derfor tidligere været beskrevet i medierne, men det fulde indhold er ikke blevet offentliggjort før.

Det første brev er dateret til den 2. februar, som var dagen efter Nancy Guthries forsvinden. Her kræves det, at der inden for tre dage betales en løsesum på fire millioner dollar i bitcoin.

- Jeres mor er klar over dette, og hendes liv er i jeres hænder. Der bliver ingen forhandling. Lad være med at spille spil. Politiet vil ikke kunne hjælpe jer, står der i brevet.

I det andet brev, som Nancy Guthries familie modtog den 6. februar, fremgår det, at tv-værtens mor er død.

- Vi forstod ikke fuldt ud, hvor alvorlig hendes fysiske tilstand var. Hun døde kort efter, at hun blev bortført. Vi mener, at det skyldtes et hjerteproblem. Hun er nu begravet ude i naturen, står der i brevet, hvor der også bliver undskyldt.

Myndighederne har ikke oplyst, om tv-værtens mor fortsat menes at være i live. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål i sagen. Blandt andet ved myndighederne ikke, hvor mange der menes at have medvirket i bortførelsen, eller om Nancy Guthrie kendte gerningspersonerne.

Savannah Guthrie har i en video, som hun har delt på sociale medier i denne uge, opfordret bortførerne til at fortælle, hvor hendes mor ligger begravet.

RITZAU

Perus tidligere præsident Ollanta Humala er fredag aften blevet løsladt fra fængslet, efter at landets forfatningsdomstol har omstødt hans dom på 15 års fængsel for hvidvask.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Humala afsonede sin straf i et særligt fængsel, som huser flere af Perus fængslede tidligere ledere.

Han blev sidste år dømt for at have modtaget ulovlige kampagnebidrag fra den brasilianske byggegigant Odebrecht, der i dag er kendt som Novonor, under sin valgkamp i 2011.

Fredag morgen skrev nyhedsbureauet AFP om afgørelsen fra den peruanske forfatningsdomstol. Den lød, at fængselsdommen blev ophævet, og Humala blev beordret løsladt.

Afgørelsen blev ifølge AFP offentliggjort torsdag, men er dateret til den 15. juli.

- Det er blevet besluttet at erklære hele den strafferetlige proces mod Ollanta Moisés Humala Tasso ugyldig, lød det i afgørelsen.

Humala, som er tidligere officer i hæren, var Perus præsident fra 2011 til 2016.

Både den 64-årige ekspræsident og hans hustru blev fundet skyldige i sidste års sag om hvidvask. Ifølge AFP havde de fået ulovlige bidrag fra både Odebrecht og den venezuelanske regering i forbindelse med to præsidentkampagner.

Humala var fængslet i det, AFP beskriver som et særligt fængsel for tidligere præsidenter i den østlige del af Perus hovedstad, Lima.

I 2016 indgik Odebrecht en aftale om at betale 3,5 milliarder dollar i bøder, efter at selskabet havde brugt 788 millioner dollar på bestikkelse af udenlandske ledere og embedsmænd for at sikre sig infrastrukturprojekter i Latinamerika.

Odebrecht erkendte at have betalt mindst 29 millioner dollar i bestikkelse til peruanske embedsmænd mellem 2005 og 2014.

Humalas hustru, Nadine Heredia, blev også idømt 15 års fængsel for hvidvask, men efter dommen søgte hun asyl hos den brasilianske ambassade.

RITZAU

USA's justitsministerium har fredag valgt at frafalde en sag mod en tidligere olympisk roer, der var anklaget for at have beskadiget den nylagte belægning i bunden af bassinet ved Lincoln Memorial i USA's hovedstad, Washington D.C.

Det fremgår af retsdokumenter fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet skyldes skaderne ikke hærværk, men fejl begået af entreprenøren under renoveringen af bassinet.

Den 67-årige forhenværende OL-atlet David Hearn blev i begyndelsen af juli tiltalt for hærværk og havde udsigt til en straf på op mod ti års fængsel.

Anklageren i Washington D.C., Jeanine Pirro, fortalte på et pressemøde, efter at tiltalen var blevet rejst, at Hearn den 19. juni var blevet set rive den nye belægning op i bassinet.

Hearn nægtede at have gjort noget forkert. I stedet forklarede han til avisen Washington Post, at han under en cykeltur var stoppet op for at se bunden af bassinet, hvor belægningen tilsyneladende var ved at skalle af.

Herefter rakte han ifølge eget udsagn en hånd ned i vandet uden hverken at ødelægge eller røre ved noget.

- Så snart jeg indså, hvad der foregik, var jeg ved at blive lagt i håndjern, har han forklaret.

I retsdokumentet fredag skriver Pirro, at nye oplysninger "svækker bevisgrundlaget for tiltalen". Derfor har hun bedt om at få sagen droppet.

Skaderne på monumentet "skyldtes en fejlbehæftet installation og ikke hærværk, som indenrigsministeriet oprindeligt havde oplyst", skriver anklageren.

Hændelsen fandt sted få dage efter, at håndværkere var blevet færdige med et projekt, som Trump havde beordret sat i værk.

Regeringen har brugt 16,4 millioner dollar, omkring 107 millioner kroner, på en ny belægning, som begyndte at skalle af få dage efter, at arbejdet var afsluttet.

Trump ønskede at renovere spejlbassinet forud for fejringen af 250-årsdagen for USA's uafhængighed den 4. juli.

Hearns advokater havde anmodet om at få sagen afvist. De skriver i en udtalelse fredag, at sagen aldrig burde være blevet rejst.

- At sagen nu bliver droppet, ændrer ikke på myndighedernes magtmisbrug ved at anholde og sigte en patriotisk amerikaner, som ikke gjorde noget forkert.

- Myndighederne handlede først og undersøgte sagen bagefter. Regeringen skylder hr. Hearn en undskyldning, skriver advokaterne.

RITZAU

Perus tidligere præsident Ollanta Humala er fredag aften blevet løsladt fra fængslet, efter at landets forfatningsdomstol har omstødt hans dom på 15 års fængsel for hvidvask.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Humala afsonede sin straf i et særligt fængsel, som huser flere af Perus fængslede tidligere ledere.

Han blev sidste år dømt for at have modtaget ulovlige kampagnebidrag fra den brasilianske byggegigant Odebrecht, der i dag er kendt som Novonor, under sin valgkamp i 2011.

Fredag morgen skrev nyhedsbureauet AFP om afgørelsen fra den peruanske forfatningsdomstol. Den lød, at fængselsdommen blev ophævet, og Humala blev beordret løsladt.

Afgørelsen blev ifølge AFP offentliggjort torsdag, men er dateret til den 15. juli.

- Det er blevet besluttet at erklære hele den strafferetlige proces mod Ollanta Moisés Humala Tasso ugyldig, lød det i afgørelsen.

Humala, som er tidligere officer i hæren, var Perus præsident fra 2011 til 2016.

RITZAU

Mindst tre personer har mistet livet under et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til lørdag.

Det skriver Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, ifølge nyhedsbureauet AFP natten til lørdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

- Ifølge de foreløbige oplysninger er tre personer blevet dræbt i hovedstaden. Fem personer er blevet såret. Alle de sårede er blevet indlagt på hospitalet, skriver borgmesteren.

Første og anden etage i en beboelsesejendom er delvist styrtet sammen som følge af angrebet, melder Klytjko ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er desuden udbrudt brand i flere lagerbygninger, lyder det videre fra borgmesteren.

Tidligt på natten meldte Klytjko om et russisk missilangreb mod hovedstaden.

- Der høres eksplosioner i byen. Kyiv er under angreb med ballistiske missiler. Søg dækning, meddelte han AFP.

Der er blevet hørt flere end ti eksplosioner i træk, rapporterer AFP-journalister i byen. De tilføjer, at eksplosionerne var så kraftige, at flere bilalarmer gik i gang.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødtes tidligere på ugen med USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Her drøftede de to statsledere, om Ukraine kan få licens til at producere det amerikanske Patriot-luftforsvarssystem.

Luftforsvarssystemet er afgørende for Ukraines evne til at opfange russiske ballistiske missiler, der rettes mod landets hovedstad, Kyiv, og andre byer.

Zelenskyj beskrev efterfølgende mødet som godt, og at den amerikanske præsident havde "accepteret, at han ville give os licens".

Natten til fredag dansk tid sagde Trump dog i et interview med Financial Times, at han endnu ikke har besluttet sig for, om han vil give Ukraine lov til at producere Patriot-missiler.

RITZAU

Mindst en person har mistet livet, mens yderligere tre personer er blevet såret som følge af et russisk angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, tidligt natten til lørdag.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kort forinden meldte borgmesteren om et russisk missilangreb mod hovedstaden.

- Der høres eksplosioner i byen. Kyiv er under angreb med ballistiske missiler. Søg dækning, meddelte han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der blev tidligt på natten hørt flere end ti eksplosioner i træk, rapporterer AFP-journalister i byen. De tilføjer, at eksplosionerne var så kraftige, at flere bilalarmer gik i gang.

RITZAU

Flere hundrede demonstranter er fredag aften samlet foran Marokkos ambassade i Spaniens hovedstad, Madrid.

Her demonstrerer de mod det, de omtaler som en migrantinvasion af Ceuta, der er en spansk eksklave i den nordlige del af Afrika.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Nogle af demonstranterne heiler. Flere af dem har tildækket deres ansigter.

Næsten 60.000 migranter menes siden torsdag at have krydset grænsen til Ceuta fra Marokko. De spanske myndigheder oplyste fredag, at over 48.000 er vendt tilbage til Marokko.

"Spanien er kristent og ikke muslimsk" og "Nationalt sammenhold", råber demonstranterne, rapporterer en journalist fra AFP, der er til stede foran den marokkanske ambassade.

Nogle af demonstranterne bærer et stort banner, hvor ordet "Remigration" står skrevet. Det er et begreb, som især bruges af den yderste europæiske højrefløj om at sende migranter og i nogle tilfælde også personer med indvandrerbaggrund tilbage til deres eller deres families oprindelsesland, skriver AFP.

Andre demonstranter vifter med Spaniens rød-gule flag, mens de opfordrer til at forsvare den "spanske identitet".

Demonstranter retter desuden kritik mod Spaniens socialistiske premierminister Pedro Sanchez' migrantpolitik. De beskylder premierministeren for at "sælge" Spanien "til muslimer" og giver ham skylden for det, de omtaler som en "krise ude af kontrol".

Politiet er fredag aften talstærkt til stede omkring ambassaden. Det har blandt andet taget en helikopter og en overvågningsdrone i brug, skriver AFP.

Fra Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, lød det fredag aften i et opslag på X, at Schengen-områdets frie bevægelighed er "fuldt ud garanteret".

- Det er ikke muligt at rejse fra Ceuta og Melilla til Den Iberiske Halvø uden at identificere sig ved en politikontrol, skriver han med henvisning til Spaniens to nordafrikanske eksklaver.

Ceuta ligger ud til Gibraltarstrædet. Ud over hav er eksklaven omgivet af Marokko. Eksklaven har omkring 83.000 indbyggere.

En del af migranterne svømmede til Ceuta, mens andre kravlede over grænsehegnene mellem eksklaven og Marokko.

Mindst 57 personer har mistet livet i forsøget på at nå til Ceuta denne gang, oplyste den spanske regering fredag.

RITZAU