Den mand, der er mistænkt for at have skudt to medlemmer af Nationalgarden i Washington D.C., er tirsdag blevet sigtet for drab.

Det er sket ved et retsmøde, hvor han deltog in absentia - altså uden at være til stede, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

29-årige Rahmanullah Lakanwal kunne ikke være fysisk til stede ved retsmødet, da han er indlagt på et hospital.

På retsmødet besluttede en dommer, at han skal være varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse, indtil retssagen mod ham begynder.

Skyderiet fandt sted onsdag i sidste uge på Farragut Square tæt på Det Hvide Hus i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Her blev to soldater fra Nationalgarden ramt af skud.

Den ene - en 20-årig kvinde - døde siden af sine skader. Den anden soldat - en 24-årig mand - blev alvorligt såret, men overlevede.

Rahmanullah Lakanwal, der kommer fra Afghanistan, blev selv ramt af skud efter angrebet og har siden været indlagt.

Ved retsmødet nægtede han sig skyldig i drab via sin advokat.

Lakanwal ankom til USA i 2021 som led i USA's evakuering af afghanere, der havde hjulpet amerikanske soldater under den 20 år lange krig i Afghanistan.

USA's militær trak sig ud af Afghanistan i 2021, hvorefter Taliban tog magten, og tusindvis af afghanere flygtede ud af landet.

Nationalgarden blev indsat i Washington D.C. i efteråret, hvor enheden også blev indsat i flere andre amerikanske storbyer - herunder Los Angeles i Californien og Memphis i Tennessee.

Ifølge præsident Donald Trump er Nationalgarden nødvendig for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsreglerne og bekæmpe kriminalitet.

Soldaterne er blevet indsat i byer, som er styret af medlemmer af Det Demokratiske Parti - altså Trumps politiske modstandere.

/ritzau/

På grund af en gammel fiskeriaftale med Rusland har sortlistede russiske fiskerifartøjer frit kunnet lægge til i færøske havne, men det er snart slut.

Det færøske Lagting har tirsdag vedtaget et lovforslag, der udvider landets beføjelser til at kunne gennemføre sanktioner mod russiske skibe.

Det skriver det færøske medie KVF.

Hvad angår de russiske skibe i færøsk farvand, er det tidligere beskrevet, at skibe fra det russiske rederi Murman Sea Food har været i færøske havne.

Netop det rederi blev tidligere i år sortlistet af EU.

Murman Sea Food er ifølge EU en del af en russisk overvågningskampagne, hvor der er blevet udført spionage og saboteret kritisk infrastruktur - heriblandt på undersøiske kabler.

Det oplyste Rådet for Den Europæiske Union i maj.

Norge nægtede kort efter skibene at sejle i norsk farvand og lægge til i norske havne.

Det har dog krævet en ny lovhjemmel, før Færøernes udenrigs- og erhvervsminister, Sirið Stenberg, kan begrænse de sortlistede skibes færden i færøsk farvand.

Lovændringen blev tirsdag vedtaget efter endt 3.-behandling tirsdag.

Af Lagtingets hjemmeside fremgår det, at 17 stemte for forslaget, mens 12 stemte imod.

I lovforslaget nævnes det specifikt, at to russiske fiskerivirksomheder skal sættes på en sortliste, så de ikke længere har tilladelse til at fiske i færøsk farvand.

Et af de to omfattede rederier er netop Murman Sea Food, skriver KVF.

Færøerne og Rusland har siden 1977 haft en aftale om at udveksle fiskekvoter.

Aftalen indebærer, at færøske skibe fisker torsk i Barentshavet.

Til gengæld fisker russiske skibe makrel, sild og blåhvilling i færøsk farvand.

De russiske skibe runder Færøerne for at omlaste deres fangst til fragtskibe, der kan sejle fiskene hjem til Rusland.

/ritzau/

Den mand, der er mistænkt for at have skudt to medlemmer af Nationalgarden i Washington D.C., er tirsdag blevet sigtet for drab.

Det er sket ved et retsmøde, hvor han deltog in absentia - altså uden at være til stede, skriver Reuters.

29-årige Rahmanullah Lakanwal kunne ikke være fysisk til stede ved retsmødet, da han er indlagt på et hospital.

På retsmødet besluttede en dommer, at han skal være varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse, indtil retssagen mod ham begynder.

Skyderiet fandt sted onsdag i sidste uge på Farragut Square tæt på Det Hvide Hus i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Her blev to soldater fra Nationalgarden ramt af skud.

Den ene - en 20-årig kvinde - døde siden af sine skader. Den anden soldat - en 24-årig mand - blev alvorligt såret, men overlevede.

Rahmanullah Lakanwal, der kommer fra Afghanistan, og som fik asyl i USA i april, blev selv ramt af skud efter angrebet og har siden været indlagt.

/ritzau/

En 28-årig mand, der tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør sigtet for terrorfinansiering, er til aften blevet løsladt.

Det oplyser politiinspektør ved Københavns Politi Lars O. Karlsen.

En 59-årig mand, der ligeledes blev fremstillet i sagen, var i forvejen varetægtsfængslet på grundlag af mistanke om terrorfinansiering.

Han er fortsat varetægtsfængslet efter forhøret, oplyser politiinspektøren.

- Den 28-årige er løsladt, men efterforskningen fortsætter, og pågældende er fortsat sigtet for terrorfinansiering, siger Lars O. Karlsen.

Det otte timer lange grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg blev holdt bag lukkede døre.

Politiinspektøren har ikke yderligere oplysninger omkring årsagerne til, at en dommer valgte at løslade den 28-årige mand.

Han har heller ikke yderligere kommentarer, i forhold til om politiet ønsker at få løsladelsen prøvet ved landsretten.

De to mænd skal ifølge politiet have indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terrororganisation.

Sigtelsen mod de to er rejst efter straffelovens paragraf 114 b nummer to, der handler om - direkte eller indirekte - at have tilvejebragt eller indsamlet midler til en terrorgruppe.

Helt præcist indsamlede de to ifølge sigtelsen 5.684.573 kroner.

Pengene blev enten overdraget eller forsøgt overdraget til Hamas via et netværk af foreninger i Danmark eller udlandet.

Den 28-årige mand blev anholdt tirsdag morgen klokken 04.50, mens den 59-årige - helt usædvanligt - har siddet varetægtsfængslet i cirka to år.

Han blev varetægtsfængslet i december 2023.

Det skete, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og flere af landets politikredse havde udført en koordineret aktion på baggrund af en mistanke om forberedelse af et terrorangreb.

I første omgang blev han varetægtsfængslet på grund af en mistanke om droner indkøbt til Hamas.

Men siden oktober 2024 har fængslingen i stedet været begrundet med en anden mistanke, der handler om pengeoverførsler til udlandet - herunder Europa og Mellemøsten.

Begge mænd er sigtet på baggrund af en omfattende efterforskning foretaget af Københavns Politi og PET, oplyste PET tidligere på dagen til Ritzau.

I forbindelse med anholdelsen er der blevet ransaget på en række adresser i Københavnsområdet.

Begge mænd nægter sig skyldige.

/ritzau/

Den aktuelle korruptionssag i toppen af den ukrainske regering får ikke udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at ryste på hånden i forhold til den danske milliardstøtte til det krigshærgede land.

Det siger han i en skriftlig kommentar.

- De seneste uger har vist os, at Ukraine har nogle anti-korruptionsinstitutioner, der ikke er bange for at tage gulvkluden frem og vaske trapperne helt fra toppen af samfundet. Det kan man vist ikke sige om Rusland, lyder det.

En korruptionssag i Ukraine har i den seneste tid trukket tråde helt op til den øverste top i regeringen, hvor præsident Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, har forladt sin post.

Det er sket, efter at hans hjem og kontor er blevet ransaget.

De ukrainske antikorruptionsmyndigheder har ikke sagt, hvad de ledte efter. Jermak har sagt, at han samarbejder fuldt ud.

Jermak er dog blevet beskyldt for at have været involveret i en sag, som ifølge ukrainske efterforskere omhandler, at hundredvis af millioner er blevet trukket ud af den ukrainske energisektor.

Eks-stabschefen er ikke officielt blevet udpeget som mistænkt i sagen.

Men både aktivister, oppositionen og politikere i Zelenskyjs eget parti har opfordret til hans afgang.

I den danske regering vil man dog fortsætte støtten til Ukraine.

- Vi er ikke naive, og det er godt, at konkrete anklager bliver undersøgt. Men vi har ikke set noget, der får os til at ryste på hånden, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vi kommer også fremover til at stå bag den ukrainske forsvarskamp mod Rusland.

Ukraine har i årevis kæmpet med korruptionsproblemer. Men udenrigsministeren advarer mod, at man bruger korruptionssagen til at så tvivl om støtten til Ukraines kamp mod Rusland.

- Ukraine er et ungt demokrati. Det er ikke ufejlbarligt, men det er værd at kæmpe for. I sidste ende for vores egen skyld, så Putin bliver stoppet og ikke rykker længere frem, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han tilføjer kortfattet, at det endda kan være svært at se, hvad man ellers skulle gøre end at fortsætte støtten.

- Hvad er alternativet?

/ritzau/

En 28-årig mand, der tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg sigtet for terrorfinansiering, er til aften blevet løsladt.

Det oplyser politiinspektør ved Københavns Politi Lars O. Karlsen.

En 59-årig mand, der ligeledes blev fremstillet i sagen, var i forvejen varetægtsfængslet på grundlag af mistanke om terrorfinansiering.

Han er fortsat varetægtsfængslet efter forhøret, oplyser politiinspektøren.

- Den 28-årige er løsladt, men efterforskningen fortsætter, og pågældende er fortsat sigtet for terrorfinansiering, siger Lars O. Karlsen.

Det otte timer lange grundlovsforhør blev holdt bag lukkede døre.

Politiinspektøren har ikke yderligere oplysninger omkring årsagerne til, at en dommer valgte at løslade den 28-årige mand.

De to mænd skal ifølge politiet have indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terrororganisation.

Sigtelsen mod de to er rejst efter straffelovens paragraf 114 b nummer to, der handler om - direkte eller indirekte - at have tilvejebragt eller indsamlet midler til en terrorgruppe.

Helt præcist indsamlede de to ifølge sigtelsen 5.684.573 kroner.

Pengene blev enten overdraget eller forsøgt overdraget til Hamas via et netværk af foreninger i Danmark eller udlandet.

Den 28-årige mand blev anholdt tirsdag morgen klokken 04.50, mens den anden - helt usædvanligt - har siddet varetægtsfængslet i cirka to år.

Begge mænd nægter sig skyldige.

/ritzau/

Trods omfattende kritik af USA's dobbeltangreb på en formodet smuglerbåd i Caribien har landets forsvarsminister, Pete Hegseth, ingen planer om at indstille indsatsen mod narkosmuglere.

Tværtimod.

Det siger han under et kabinetsmøde, som præsident Donald Trump er vært for tirsdag, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

- Vi er kun lige begyndt med at angribe narkobåde og sende narkoterrorister ned på bunden af havet, for de har forgiftet det amerikanske folk, lyder det fra Pete Hegseth.

Angrebet på båden fandt sted i september i Det Caribiske Hav.

Ifølge USA's militær var skibet lastet med narkotika.

Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan - ifølge flere eksperter - have været ulovligt.

Ifølge Washington Post gav Hegseth ordre til, at alle på båden skulle dræbes.

To personer overlevede det første angreb, hvorefter det næste fandt sted - ifølge avisen med det formål at dræbe de overlevende.

Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er sårede.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde på et pressemøde mandag, at admiral Frank Bradley gav ordre til angrebene og handlede inden for de rammer, som Hegseth havde udstukket.

- Admiral Bradley handlede fuldt ud inden for sin myndighed og lovens rammer, da han ledte operationen for at sikre, at båden blev ødelagt, og at truslen mod USA blev elimineret, sagde Leavitt.

Søndag blev Trump spurgt ind til dobbeltangrebet. Her sagde han, at han gerne ville have været det andet angreb foruden.

- Det ville jeg ikke have ønsket - ikke det andet angreb, sagde han ifølge AP.

Præsidenten tilføjede, at Hegseth havde fortalt ham, at de to overlevende ikke blev dræbt på forsvarsministerens ordre.

Admiralen Frank Bradley ventes torsdag at orientere om forløbet omkring angrebet i Det Caribiske Hav ved et fortroligt orienteringsmøde med medlemmer af Kongressen, skriver AP.

/ritzau/

Trods omfattende kritik af USA's dobbeltangreb på en formodet smuglerbåd i Caribien har landets forsvarsminister, Pete Hegseth, ingen planer om at indstille indsatsen mod narkosmuglere.

Tværtimod.

Det siger han under et kabinetsmøde, som præsident Donald Trump er vært for tirsdag, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

- Vi er kun lige begyndt med at angribe narkobåde og sende narkoterrorister ned på bunden af havet, for de har forgiftet det amerikanske folk, lyder det fra Pete Hegseth.

Angrebet på båden fandt sted i september i Det Caribiske Hav.

Ifølge USA's militær var skibet lastet med narkotika.

Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev det angrebet igen, og netop det andet angreb kan - ifølge flere eksperter - have været ulovligt.

Ifølge Washington Post gav Hegseth ordre til, at alle på båden skulle dræbes.

To personer overlevede det første angreb, hvorefter det næste fandt sted - ifølge avisen med det formål at dræbe de overlevende.

Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er sårede.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde på et pressemøde mandag, at admiral Frank Bradley gav ordre til angrebene og handlede inden for de rammer, som Hegseth havde udstukket.

- Admiral Bradley handlede fuldt ud inden for sin myndighed og lovens rammer, da han ledte operationen for at sikre, at båden blev ødelagt, og at truslen mod USA blev elimineret, sagde Leavitt.

/ritzau/

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har smidt Liberal Alliance ud af forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.

Det beretter han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Årsagen er blandt andet, at regeringen ønsker at finansiere et løft af politiet og anklagemyndigheden med midler fra det økonomiske råderum.

Liberal Alliance har tidligere meddelt, at partiet ønsker, at den seneste opjustering af råderummet skal bruges på skattelettelser.

De to prioriteter kan ikke forenes, mener justitsministeren

- Derfor underminerer det tilliden og troværdigheden i samarbejdet, når Liberal Alliance den ene dag lover danskerne at bruge hele råderummet på skattelettelser, og den næste dag vil bruge de samme penge på at styrke politiet og anklagemyndigheden, siger Peter Hummelgaard i kommentaren.

De pågående forhandlinger skal fastlægge den økonomiske ramme for politiet og anklagemyndigheden i de kommende år.

Her vil regeringen afsætte flere midler, så budgetter er 1,5 milliarder kroner højere i 2030 end i dag.

Det får Liberal Alliance ikke lov til at være med til, selv om partiet har forsøgt sig i forhandlingerne.

Socialdemokraten Peter Hummelgaard har flere argumenter for udsmidningen.

Han er også stødt af, at Liberal Alliance har været modstander af at give politiet udvidede muligheder for at bruge nye værktøjer som ansigtsgenkendelses-teknologi.

- For mig er det afgørende, at politiet kommer til at kunne drage nytte af de nye redskaber, teknologien giver mulighed for. Der kan vi ikke give et parti som LA vetoret over de næste fem år, siger Peter Hummelgaard.

I Liberal Alliance ryster man på hovedet af ministeren.

- Regeringen er i panik, lyder det fra retsordfører Steffen Larsen.

I hans øjne vidner udmeldingen om, at SVM-regeringen er på vej i graven, og at man nu er i gang med "desperate" forsøg på at vende udviklingen.

- Dette siger alt om SVM-regeringen. Den slår sig op på skåltaler om at samle Danmark og lave en ansvarlig politik. I virkeligheden er den et populistisk foretagende, siger Steffen Larsen.

/ritzau/

EU kan være på vej til at styrke muligheden for at hjemsendelse afviste asylansøgere.

I hvert fald er udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) optimistisk forud for det afgørende ministermøde på mandag i Bruxelles.

Efter et besøg hos Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt, tirsdag i Berlin, siger den danske minister:

- Jeg er forsigtig optimist frem mod den kommende uge. Jeg har en klar fornemmelse af, at medlemsstaterne, heriblandt Tyskland, er meget optaget af, at vi lykkes i fællesskab nu.

- Det er meget vigtigt, at store lande som Tyskland går så konstruktivt ind i samarbejdet, siger Rasmus Stoklund.

Dermed kan EU-landene være på vej til at bane vejen for forslag, som for få år siden blev anset for umulige i EU-sammenhæng.

Det gælder blandt andet udsendelsescentre og modtagecentre i tredjelande. Altså i lande uden for EU.

- Det kan være lidt a la den model, som Holland har lavet med Uganda. Hvor man sender folk, der kommer til Holland, til et udsendelsescenter i Uganda og så håndterer dem derfra. Det er én model.

- En anden er at skabe et grundlag for at lave den model, som vi var i gang med i forhold til Rwanda. Altså et modtagecenter uden for Europa. Det skal vi skabe forudsætningerne for i forbindelse med mødet på mandag, siger Rasmus Stoklund.

Han peger på, at Danmark kunne arbejde med den omstridte Rwanda-model, fordi Danmark i EU-sammenhæng har et retsforbehold.

Det har de øvrige EU-lande ikke.

Derfor skal der skabes et lovligt grundlag for, at de øvrige EU-lande også kan gå med i ordninger med eksempelvis modtagecentre.

- Hvis vi kan få fremdrift på mandag, kan der være grundlag for, at de andre lande kan gå med.

- Så kan vi samarbejde på tværs af medlemsstaterne om forskellige typer af løsninger. Det vil være en fordel, siger Rasmus Stoklund.

Han vil dog endnu ikke sætte navn på mulige lande uden for EU, der kan eller vil rumme udsendelses- eller modtagecentre.

- Jeg tror, at det vil være muligt at lave aftaler med lande, hvor der er noget i det for begge parter. For der skal også være noget i det for dem.

- Det kan være et styrket handelssamarbejde, eller at man betaler for det, så der er en gensidig interesse i det, siger Rasmus Stoklund.

Italien har allerede indgået en aftale med Albanien om et modtagecenter uden for EU.

I praksis har italienske domstole dog underkendt modellen, men det billede kan ændre sig med et nyt retsgrundlag, mener Rasmus Stoklund.

Han diskuterede også direkte udsendelser fra Europa til Syrien og Afghanistan under besøget i Tyskland.

- Jeg havde en rigtig god snak med Dobrindt om det tema også. Der er ikke noget, der er hugget i granit. Men vi er meget interesserede i at høre om, hvordan det er lykkedes Tyskland at kunne udsende til Afghanistan.

- Vi har også en fælles interesse i at kunne udsende til Syrien. Det vil vi også tale videre om, siger Rasmus Stoklund.

Indtil videre vil den syriske regering kun tage imod syrere, der vender frivilligt hjem.

Til gengæld siger Syrien nej til tvangsudsendelser.

Det kan gøre det svært for Europa at udsende eksempelvis kriminelle syrere.

Det betyder dog ikke, at tvangsudsendelser af syrere er umulige, mener Rasmus Stoklund:

- Vi skal finde ud af, hvordan Syrien bliver parat til det, siger den danske minister.

/ritzau/

Amira Smajic - kendt fra TV 2-dokumentaren "Den sorte svane" - har trukket en anmodning om en retlig kendelse om navneforbud i forbindelse med en kommende sag om bedrageri og forsøg på bedrageri.

Det skriver Ekstra Bladet.

Også en medtiltalt i sagen, juristen Julie Moosmand, har opgivet at få retten til at nedlægge navneforbud, skriver mediet.

Sagen om muligt navneforbud skulle tirsdag have været behandlet af Retten i Odense.

Men ønsket om navneforbud blev ifølge Ekstra Bladet trukket tilbage kort forinden.

I "Den sorte svane" agerede Amira Smajic lokkedue, der sørgede for, at skjulte kameraer og mikrofoner dokumenterede, hvordan for eksempel hvidvask og anden økonomisk kriminalitet blev planlagt.

Samtidig var hun meddeler for politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet.

Smajic har ifølge Ekstra Bladet siden taget navneforandring til Mia Sørensen.

I januar i år fandt Retten i Odense hende skyldig i en anden sag om bedrageri. Dommen lød på fængsel i et år og tre måneder.

I august sidste år dømte Retten i Herning Smajic for dokumentfalsk. Her blev straffen fængsel i tre måneder.

Den nye sag handler om om aktiviteter i 2019.

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte Amira Smajic - ifølge tiltalen - samme nummer i tre andre tilfælde.

Det skete ifølge tiltalen i samarbejde med den medtiltalte i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Retssagen er berammet til august næste år.

Julie Moosmand nægter sig skyldig i tiltalen om bedrageri.

Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at få oplyst, hvordan Amira Smajic stiller sig til tiltalen.

/ritzau/

Israel har tirsdag modtaget ligdele, der formodes at stamme fra det ene af to tilbageværende afdøde gidsler i Gaza.

Det oplyser Israels premierministerkontor ifølge den israelske avis Haaretz.

Ligdelene er blevet transporteret til Israels retsmedicinske institut, hvor identificeringen finder sted.

Når det står klart, om der er tale om et af de tilbageværende gidsler, får de pårørende besked, lyder det fra premierministerkontoret.

De to tilbageværende afdøde gidsler er israeleren Ran Gvili og thailænderen Sudthisak Rinthalak.

Som led i våbenhvileaftalen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel, som trådte i kraft 10. oktober, skulle Hamas overdrage alle tilbageværende gidsler i Gaza - både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Alle overlevende og 26 af de afdøde gidsler er blevet overdraget til Israel.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler - ifølge Israel - er blevet trukket i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at ligene har været begravet under murbrokker, og at de derfor har været svære at finde.

Flere gange har Israel i øvrigt modtaget lig eller ligdele, som viste sig ikke at stamme fra nogen af de tilbageværende gidsler.

Røde Kors har spillet en central rolle i forbindelse med udleveringen af gidslerne.

De levende og afdøde gidsler er blevet overdraget af Hamas til Røde Kors, som derefter har overdraget gidslerne til Israels militær.

Til gengæld for udleveringen af i alt 48 gidsler fra Gaza har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Derudover har Israel overdraget ligene af 15 palæstinensere for hvert gidsel, der er blevet overdraget fra Gaza.

/ritzau/

Amira Smajic - kendt fra TV 2-dokumentaren "Den sorte svane" - har trukket en anmodning om en retlig kendelse om navneforbud i forbindelse med en kommende sag om bedrageri og forsøg på bedrageri.

Det skriver Ekstra Bladet.

Også en medtiltalt i sagen, juristen Julie Moosmand, har opgivet at få retten til at nedlægge navneforbud, skriver mediet.

Sagen om muligt navneforbud skulle tirsdag have været behandlet af Retten i Odense.

Men ønsket om navneforbud blev ifølge Ekstra Bladet trukket tilbage kort forinden.

I "Den sorte svane" agerede Amira Smajic lokkedue, der sørgede for, at skjulte kameraer og mikrofoner dokumenterede, hvordan for eksempel hvidvask og anden økonomisk kriminalitet blev planlagt.

Samtidig var hun meddeler for politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet.

I januar i år fandt Retten i Odense hende skyldig i en anden sag om bedrageri. Dommen lød på fængsel i et år og tre måneder.

I august sidste år dømte Retten i Herning Smajic for dokumentfalsk. Her blev straffen fængsel i tre måneder.

Den nye sag handler om om aktiviteter i 2019.

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte Amira Smajic - ifølge tiltalen - samme nummer i tre andre tilfælde.

Det skete ifølge tiltalen i samarbejde med den medtiltalte i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Retssagen er berammet til august næste år.

Julie Moosmand nægter sig skyldig i tiltalen om bedrageri.

Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at få oplyst, hvordan Amira Smajic stiller sig til tiltalen.

/ritzau/

EU kan være på vej til at styrke muligheden for at hjemsendelse afviste asylansøgere.

I hvert fald er udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) optimistisk forud for det afgørende ministermøde på mandag i Bruxelles.

Efter et besøg hos Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt, tirsdag i Berlin, siger den danske minister:

- Jeg er forsigtig optimist frem mod den kommende uge. Jeg har en klar fornemmelse af, at medlemsstaterne, heriblandt Tyskland, er meget optaget af, at vi lykkes i fællesskab nu.

- Det er meget vigtigt, at store lande som Tyskland går så konstruktivt ind i samarbejdet, siger Rasmus Stoklund.

Dermed kan EU-landene være på vej til at bane vejen for forslag, som for få år siden blev anset for umulige i EU-sammenhæng.

Det gælder blandt andet udsendelsescentre og modtagecentre i tredjelande. Altså i lande uden for EU.

- Det kan være lidt a la den model, som Holland har lavet med Uganda. Hvor man sender folk, der kommer til Holland, til et udsendelsescenter i Uganda og så håndterer dem derfra. Det er én model.

- En anden er at skabe et grundlag for at lave den model, som vi var i gang med i forhold til Rwanda. Altså et modtagecenter uden for Europa. Det skal vi skabe forudsætningerne for i forbindelse med mødet på mandag, siger Rasmus Stoklund.

Han peger på, at Danmark kunne arbejde med den omstridte Rwanda-model, fordi Danmark i EU-sammenhæng har et retsforbehold.

Det har de øvrige EU-lande ikke.

Derfor skal der skabes et lovligt grundlag for, at de øvrige EU-lande også kan gå med i ordninger med eksempelvis modtagecentre.

- Hvis vi kan få fremdrift på mandag, kan der være grundlag for, at de andre lande kan gå med.

- Så kan vi samarbejde på tværs af medlemsstaterne om forskellige typer af løsninger. Det vil være en fordel, siger Rasmus Stoklund.

Han vil dog endnu ikke sætte navn på mulige lande uden for EU, der kan eller vil rumme udsendelses- eller modtagecentre.

/ritzau/

Israel har tirsdag modtaget ligdele, der formodes at stamme fra det ene af to tilbageværende afdøde gidsler i Gaza.

Det oplyser Israels premierministerkontor ifølge den israelske avis Haaretz.

Ligdelene er blevet transporteret til Israels retsmedicinske institut, hvor identificeringen finder sted.

Når det står klart, om der er tale om et af de tilbageværende gidsler, får de pårørende besked, lyder det fra premierministerkontoret.

De to tilbageværende afdøde gidsler er israeleren Ran Gvili og thailænderen Sudthisak Rinthalak.

Som led i våbenhvileaftalen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel, som trådte i kraft 10. oktober, skulle Hamas overdrage alle tilbageværende gidsler i Gaza - både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Alle overlevende og 26 af de afdøde gidsler er blevet overdraget til Israel.

/ritzau/

Et konsortium ledet af PensionDanmark skal bygge nye bygninger på en række af landets kaserner.

Her skal der opføres 1566 nye værelser til værnepligtige fordelt på 31 bygninger.

Det sker som led i en tiltænkt forbedring af forholdene for indkvartering af værnepligtige, som regeringen vil øge antallet af.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et doorstep tirsdag eftermiddag.

- De værnepligtige skal have bedre vilkår, når de bliver del af det danske forsvar.

Byggeriet skal foregå mellem 2026 og 2028.

De nye bygninger til værnepligtige vil blive opført på 11 forskellige tjenestesteder.

Det drejer sig om Flådestation Frederikshavn, Bangsbo, Aalborg Kaserne, Skive Kaserne, Flyvestation Karup, Holstebro Kaserne, Varde Kaserne, Oksbøl Kaserne, Ryes Kaserne, Flådestation Korsør og Antvorskov Kaserne.

Værelserne skal indrettes til at kunne rumme fire personer og to personer, og der skal være plads til udrustning samt separat toilet og bad.

De seneste år har budt på en større opmærksomhed omkring nedslidte forhold på landets kaserner.

Det er særligt blevet problematiseret i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, hvor regeringen vil styrke det danske forsvar.

Men forholdene har været så ringe for soldaterne, at man ikke har kunne være det bekendt, hvilket kan have smittet af på rekrutteringen.

- Det er ikke attraktivt i dag for alle værnepligtige under de vilkår, de tilbydes, siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

- Jeg er ked af det, vi har tilbudt dem.

Projektet sker som et offentligt-privat-partnerskab (OPP), hvor tre konsortier har afgivet bud på opgaven.

Ud fra det er det besluttet, at PensionDanmark har vundet opgaven i spidsen for et konsortium med MT Højgaard.

OPP-formatet betyder, at det bliver den private leverandør, der har ansvaret for at opføre, drive og vedligeholde bygningerne i hele kontraktperioden, mens Forsvaret betaler løbende for ydelsen.

Denne kontrakt gælder for tyve år og spænder over syv milliarder kroner, mens der skal bruges tre milliarder i første omgang.

/ritzau/