En 16-årig dansk dreng mistænkes for at have udført en sprængning cirka klokken 00.30 natten til søndag ved en ejendom på H.C. Ørsteds Vej på Frederiksberg i København.

Det oplyser Københavns Politi tirsdag.

Teenageren er efter et grundlovsforhør tirsdag formiddag blevet varetægtsfængslet i 14 dage, fortæller anklager Astrid Hellsten til Ritzau.

Fængslingen skal foregå på en lukket institution for unge på grund af den sigtedes lave alder. Drengen nægter sig skyldig.

Ifølge sigtelsen er der tale om en på nuværende tidspunkt ukendt bombe eller eksplosivstof.

Anklagemyndigheden mener, at sprængningen er foregået i forening eller forudgående aftale med uidentificerede medgerningsmænd og med forsæt til at skade andres person eller formue med sprængningen.

Ingen kom til skade ved sprængningen, men den resulterede i skade af indtil videre ukendt værdi.

Drengen fængsles, fordi retten har vurderet, at der er risiko for, at han på fri fod kan påvirke efterforskningen ved for eksempel at fjerne spor eller påvirke andre personer.

Han har krøllet hår og var under tirsdagens grundlovsforhør iført en hættetrøje og en kasket.

Den 16-årige er desuden sigtet for at være i besiddelse af bomben eller eksplosivstoffet, der ifølge anklageren er af særdeles farlig karakter og egnet til at forvolde betydelig skade.

Men dette forhold fandt retten ikke grundlag for at varetægtsfængsle drengen på.

På anmodning fra anklageren foregik grundlovsforhøret for lukkede døre.

Det skyldes sagens karakter, det tidlige stadie af efterforskningen samt anklagemyndighedens opfattelse af, at flere medgerningsmænd fortsat er på fri fod.

Af den grund vil drengens forklaring blive hemmeligholdt, ligesom politiets beviser vil blive fremlagt, uden at pressen kan overvære det.

Retten nedlagde desuden et navneforbud, der gør det ulovligt at offentliggøre oplysninger, der kan identificere den 16-årige dreng.

/ritzau/

Folketingets formand, Søren Gade (V), har efter indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene udsat et møde, hvor Folketinget skal godkendes.

Det siger formanden, lige efter at mødet i Folketingssalen blev indledt klokken 13. Søren Gade meddeler, at mødet kan blive genoptaget klokken 14.

- Det kan blive nødvendigt med yderligere udsættelse, understreger han dog.

Årsagen til udsættelsen er, at der i en artikel i Information er opstået usikkerhed om, hvorvidt det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte reelt bor i Danmark, som hun siger.

Emilie Schytte, som blev valgt for Borgernes Parti, men nu er løsgænger, siger selv, at hun primært opholder sig i sin families hus i Frederikssund.

Artiklen i Information giver det billede, at hun opholder sig rigtig meget i en lejlighed i Malmø, hvilket blandt andet er dokumenteret ved hjælp af optagelser fra hendes egne sociale medier.

Udvalget til Prøvelse af Valgene bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet om hurtigt, inden tirsdag klokken 13, at udarbejde en redegørelse, der skulle dokumentere Emilie Schyttes boligforhold.

/ritzau/

Mens forbrugere mærker konsekvenserne af de stigende energipriser, har uroen i Mellemøsten skaffet markant flere oliepenge til Rusland sidste måned.

Rusland fordoblede nemlig næsten sine indtægter fra olieeksport i marts.

Det oplyser Det Internationale Energiagentur (IEA) ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag.

I alt indbragte olieeksporten Rusland omkring 120 milliarder kroner i marts - en markant stigning fra lidt over 60 milliarder kroner i februar.

Sidste måned lempede USA sanktioner mod Rusland for at gøre noget ved de stigende priser.

USA tillod nemlig midlertidigt - frem til 11. april - køb af russisk olie og benzinprodukter, der allerede befinder sig i tankskibe på havet.

Det var olieprodukter, som USA ellers havde pålagt sanktioner på grund af krigen i Ukraine.

Tirsdag er der ikke kommet nogen udmeldinger fra USA om en mulig forlængelse af undtagelsen fra sanktioner. Det siger Dmitrij Peskov, som er Ruslands præsidentielle talsmand, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rusland er verdens næststørste olieeksportør. Men fortsatte angreb fra Ukraine har ramt eksportkapaciteten.

/ritzau/

Sagen mod den ekskluderede folketingspolitiker Jacob Harris, der bliver beskyldt for omfattende pengemisbrug i et konkursramt byggefirma, vokser i omfang.

Det skriver mediet Finans om løsgængeren, som satte rekord, da han blot fire dage efter folketingsvalget i marts blev smidt ud af sit parti.

Det tidligere medlem af Borgernes Parti beskyldes sammen med sin hustru for "systematisk misbrug" af et millionbeløb til at finansiere det, der ifølge kuratoren "fremtræder som luksuriøst privatforbrug".

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at "der er grundlag for politimæssig efterforskning" mod Jacob Harris og politikerens kone, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

De "uberettigede hævninger" løber i alt op i 3,8 millioner kroner, fremgår det af redegørelsen. Ægteparret kan blive holdt erstatningsansvarlige.

"For at være på den sikre side" er kravet dog blevet fratrukket 570.000 kr., som de ad flere omgange skal have indbetalt til byggefirmaet.

Tidligere har mediet skrevet, at der var rejst krav på omkring 1,6 millioner kroner i konkursboet.

Jacob Harris ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger over for Finans.

- Det er en sag, der kører, så det er jo, hvad det er. Det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger han.

Familieselskabet gik konkurs i november 2025 og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

Blandt andet har kurator identificeret en lang række privatlignende udgifter.

Det gælder til Hotel d’Angleterre i København, billetter til en Adele-koncert i München, rejser til Dubai, Hawaii, Schweiz og Prag, indkøb af eksklusive sko i Christian Louboutin og "privatkøb" af vin.

Det er kuratorens vurdering, at der har været tale om en stråmandsvirksomhed, hvor hustruen stod som ejer og direktør uden reelt at drive virksomheden. Det afviser Jacob Harris ligeledes.

I marts 2026 blev Jacob Harris valgt til Folketinget for Borgernes Parti.

Partiet fik fire mandater, hvor det ene gik til Jacob Harris i Sjællands Storkreds. Han fik 2307 personlige stemmer. Siden har Emilie Schytte, som blev beskyldt for fusk med cv, forladt partiet, så der nu er to tilbage.

/ritzau/

Hvorvidt det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq hælder til en blå, rød eller midterregering er uvist.

Men han åbner for at kunne pege på Socialdemokratiets Mette Frederiksen som statsminister.

Det siger han til DR tirsdag, efter at han har været til forhandlinger i Statsministeriet med den kongelige undersøger og fungerende statsminister, Mette Frederiksen.

- Det kan vi selvfølgelig. Men det kommer an på mange ting. Vi har god dialog, svarer han DR på spørgsmålet om, hvorvidt han ville kunne pege på Mette Frederiksen.

Han tilføjer, at "så længe Grønland får sin vilje, er vi glade".

Da han senest for to uger siden var til de første regeringsforhandlinger på Marienborg, ville han ikke svare på, om han kunne støtte op om Mette Frederiksen som statsminister.

Her lød det, at Grønland ifølge ham var "kommet med en klar stemme". Hvad den stemme var, ville han ikke uddybe.

Det andet grønlandske folketingsmedlem, Naaja Nathanielsen (IA), siger på vejen ind i Statsministeriet tirsdag til DR, at hun har et særligt krav med sig.

Danmark skal ikke udtræde af internationale konventioner.

- At udtræde af konventioner er en rød linje. Det er et forkert signal at sende i den nuværende situation, hvor Grønland fortsat er under meget pres, og hvor der brydes med internationale konventioner og den retorik, der bliver ført, siger hun.

Hun har tidligere sagt, at hun hælder til en rød regering. Det sagde hun, da hun var forbi Marienborg for to uger siden til de første forhandlinger.

- Lige nu har jeg også svært ved at se, hvordan konstellationen skal være, hvis det skulle være en blå regering, sagde hun inden mødet på Marienborg.

Der gjorde hun det også klart, at hun deltager i forhandlingerne med et ønske, om, at Grønland skal have mere magt over udenrigspolitikken.

Som det er nu, er det den danske regering, der varetager udenrigspolitiske anliggender på vegne af rigsfællesskabet.

/ritzau/

Der er rejst tvivl om, hvorvidt det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte reelt bor i Danmark, hvilket skal redegøres for af Indenrigsministeriet. Det fremgår af en mail, som TV 2 har set.

Det bekræftes overfor Ritzau af folketingsmedlem Stinus Lindgreen (R), der er medlem af Udvalg til Prøvelse af Valgene, som skal godkende folketingsvalget i marts. Sagen er beskrevet i Information tirsdag.

- Jeg kan bekræfte, at på baggrund af artiklen i Information er ministeriet blevet bedt om at redegøre for, om det ændrer på noget.

- Udvalget har anmodet ministeriet om at kigge på de nye oplysninger, så vi har deres svar, inden vi mødes i Salen klokken 13 i dag, siger han.

Folketinget træder sammen klokken 13 for at godkende valget.

Ifølge grundloven skal folketingskandidater have fast bopæl i Danmark, men en række oplysninger sår ifølge Information tvivl om, hvorvidt løsgængeren lever op til det krav.

Det nyvalgte folketingsmedlem blev valgt ind for Borgernes Parti, men forlod partiet i protest mod partiformand Lars Boje og blev inden da beskyldt for falsk cv.

Emilie Schytte har selv afvist anklagerne.

- Virkeligheden er, at jeg netop bor i Danmark, hvor jeg også har fast adresse. Det er på ingen måde en proforma-adresse, men derimod mit elskede hjem, skriver hun på Facebook.

Siden Emilie Schytte officielt blev kandidat for Borgernes Parti i 2025, har hun offentliggjort mindst 36 videoer på sin officielle politikerside på Facebook, som Information kan stedfæste til en lejlighed i Malmø, Sverige.

Her bor hendes mand, mens hun selv har hus i Frederikssund Kommune. Siden er en række af videoerne fjernet.

To kilder i kvarteret fortæller Information, at de kun sjældent har set Emilie Schytte og hendes mand i huset i Frederikssund. En kilde siger dog, at vedkommende har set Emilie Schytte under valget.

Kommunen har overfor Ritzau henvist til Indenrigsministeriet, som ikke er vendt tilbage på henvendelser.

Formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen siger til TV 2, at det var hans og partiets indtryk, at Emilie Schytte "reelt set" boede i Sverige, da hun kontaktede partiet for at blive medlem.

- Men hun gjorde os opmærksom på, at de skulle flytte til Danmark, og da valget blev udskrevet, fik vi en attest fra kommunen, der understregede, at hun boede i Danmark, siger han til mediet.

I mailen, som TV 2 henviser til, fremgår det, at redegørelsen skal være klar inden det nye folketing mødes klokken 13 tirsdag. Det er uvist, om ministeriet på så kort tid kan nå at undersøge forholdene om hendes bopæl til bunds.

Skulle det på et tidspunkt komme frem, at hun ikke var valgbar, kan Folketinget vælge at erklære hende for ikke værdig. I så fald vil hendes mandat gå til Borgernes Parti, som hun oprindeligt er valgt for.

Udvalget til Prøvelse af Valgene i Folketinget har til opgave at undersøge, om valgte kandidater opfylder kravene i grundloven og valgloven samt behandle eventuelle klager.

Udvalget består af udpegede politikere, som godkender folketingsvalget.

/ritzau/

Sagen mod den ekskluderede folketingspolitiker Jacob Harris, der bliver beskyldt for omfattende pengemisbrug i et konkursramt byggefirma, vokser i omfang.

Det skriver mediet Finans om løsgængeren, som satte rekord, da han blot fire dage efter folketingsvalget i marts blev smidt ud af sit parti.

Det tidligere medlem af Borgernes Parti beskyldes sammen med sin hustru for "systematisk misbrug" af et millionbeløb til at finansiere det, der ifølge kuratoren "fremtræder som luksuriøst privatforbrug".

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at "der er grundlag for politimæssig efterforskning" mod Jacob Harris og politikerens kone, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

De "uberettigede hævninger" løber i alt op i 3,8 millioner kroner, fremgår det af redegørelsen. Ægteparret kan blive holdt erstatningsansvarlige.

"For at være på den sikre side" er kravet dog blevet fratrukket 570.000 kr., som de ad flere omgange skal have indbetalt til byggefirmaet.

Tidligere har mediet skrevet, at der var rejst krav på omkring 1,6 millioner kroner i konkursboet.

Jacob Harris ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger over for Finans.

- Det er en sag, der kører, så det er jo, hvad det er. Det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger han.

/ritzau/

Københavns Kommune er på juridisk sikker grund, når den vil overtage ejendomme med 228 lejligheder midt i hovedstaden for bare 1,2 millioner kroner.

Det er konsekvensen af en dom, som Østre Landsret har afsagt tirsdag.

Landsretten har stadfæstet en dom, som Københavns Byret afsagde i januar 2025.

Vurderingen lyder ellers på cirka 450 millioner kroner, men på grund af den såkaldte hjemfaldspligt er købsprisen altså en ganske anden.

Domstolene er kommet på banen, fordi den selvejende institution Borgergården har hævdet, at kommunen har handlet i strid med love og principper, herunder et forbud mod finansiel magtfordrejning.

Sagen drejer sig om de i alt 228 lejelejligheder i to ejendomme i Adelgade og Klerkegade i København K.

Hjemfaldspligt betyder, at kommunen på et tidspunkt ude i fremtiden har ret til at tilbagekøbe grunde, bygninger eller lejligheder til en allerede fastsat pris.

Retssagen har drejet sig om, hvorvidt Københavns Kommune havde en gyldig ret til at tilbagekøbe ejendommene i henhold til en hjemfaldsdeklaration fra 1959.

Og prisen blev dengang forudbestemt til 1,2 millioner kroner.

Netop den store forskel mellem aktuel vurdering og den forudbestemte pris har i flere tilfælde ført til retssager.

Byretten har i afgørelsen om Borgergården henvist til tidligere afgørelser i Højesteret om hjemfaldspligt.

/ritzau/

Hvorvidt det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq hælder til en blå, rød eller midterregering er uvist.

Men han åbner for at kunne pege på Socialdemokratiets Mette Frederiksen som statsminister.

Det siger han til DR tirsdag, efter at han har været til forhandlinger i Statsministeriet med den kongelige undersøger og fungerende statsminister, Mette Frederiksen.

- Det kan vi selvfølgelig. Men det kommer an på mange ting. Vi har god dialog, svarer han DR på spørgsmålet om, hvorvidt han ville kunne pege på Mette Frederiksen.

Han tilføjer, at "så længe Grønland får sin vilje, er vi glade".

Da han senest for to uger siden var til de første regeringsforhandlinger på Marienborg, ville han ikke svare på, om han kunne støtte op om Mette Frederiksen som statsminister.

Her lød det, at Grønland ifølge ham var "kommet med en klar stemme". Hvad den stemme var, ville han ikke uddybe.

/ritzau/

Mindst 16 mennesker er blevet såret i et skoleskyderi i Tyrkiet, hvor en tidligere elev åbnede ild, før vedkommende dræbte sig selv.

Det oplyser myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skyderiet fandt sted i Siverek i den sydøstlige provins Sanliurfa.

Den tidligere elev, som blev født i 2007 og dermed var enten 18 eller 19 år, brugte et gevær ved angrebet, og de sårede blev bragt på hospitalet. 12 befinder sig stadig på hospitalet.

Hasan Sildak, som er guvernør i Sanliurfa, siger, at den tidligere elev dræbte sig selv, da politiet forsøgte at anholde ham. Specialstyrker blev sendt til skolen som led i operationen.

Den tidligere elevs motiv kendes ikke.

- Han tog sit eget liv, da han blev trængt op i et hjørne af politiet, siger Sildak ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi har evakueret skolen og vil gennemføre en grundig efterforskning af denne tragiske hændelse, fortsætter guvernøren.

Tv-billeder viser ifølge AFP ambulancer stående uden for skolen, mens elever flygter i panik fra skolen.

Ti elever, fire lærere, en kantinemedarbejder og en politibetjent blev såret, siger Sildak ifølge AP.

De fleste behandles i Siverek, mens fem af de sårede er blevet overført til hospitalet i provinshovedstaden, da de er i en mere alvorlig tilstand, siger guvernøren.

Der bor lidt over to millioner mennesker i Sanliurfa-provinsen, der mod syd grænser op til Syrien. Hovedbyen - eller provinshovedstaden - har samme navn som provinsen.

/ritzau/

Dansk Folkeparti vil gøre det billigere for danskere at tanke deres benzin- og dieselbiler.

Derfor fremsætter partiet tirsdag et forslag for det nye folketing om at sætte afgifter på benzin og diesel til vejtransport ned til EU's minimumssats.

Det svarer til et prisfald på cirka 2,68 kroner per liter benzin og cirka 1,80 kroner per liter diesel.

Det skriver DR, der har talt med DF's finansordfører, Peter Kofod.

Partiet ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag med ikrafttrædelse per 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Derudover vil partiet sænke momsen på benzin og diesel til vejtransport fra 25 procent til 15 procent.

Forslaget skal blandt andet finansieres ved at tage penge fra klimaprojekter som eksempelvis Energi Bornholm, lyder det fra Kofod.

- Vi synes, at Danmark har brugt alt for meget energi på dyre, urentable og uvirksomme klimaprojekter såsom havvind, energiøer og brintrør igennem Sønderjylland og alt muligt andet, siger han til mediet.

Benzin- og dieselpriser var et af de store emner under valgkampen til folketingsvalget. Det skyldtes blandt andet, at priserne for at tanke er steget i lyset af krigen i Mellemøsten.

Under valgkampen foreslog flere partier - herunder DF - også at sænke afgifterne.

Det vækkede ikke begejstring hos nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, der i slutningen af marts advarede om, at det vil føre til uønskede bivirkninger.

- Hvis man indfører lavere afgifter, vil det være med til at holde priserne oppe i længere tid, og derfor er vi ikke begejstrede for det, sagde han på et pressemøde.

Danmarksdemokraterne er enige med DF om, at det er nødvendigt at se på at sænke afgifterne på benzin og diesel hurtigst muligt. Partiet har tidligere foreslået at bruge seks milliarder kroner på det i 2026.

- Det går jo ud over helt almindelige familiers hverdagsøkonomi, men også dansk erhvervsliv, hvorfor det i sidste ende sætter sig i priserne. Jeg mener, man kan gøre det med det samme, hvis bare der er politisk vilje til det, siger partiets finansordfører, Dennis Flydtkjær, i et skriftligt svar til Ritzau.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til DR, at partiet vil stemme nej til DF's forslag på grund af de aktuelle regeringsforhandlinger.

- Men vi har også sagt helt generelt, at vi afviser ikke nogen forslag, så længe de bidrager til at afbøde konsekvenserne af en potentiel energikrise, siger han til mediet.

/ritzau/

Københavns Kommune er på juridisk sikker grund, når den vil overtage ejendomme med 228 lejligheder midt i hovedstaden for bare 1,2 millioner kroner.

Det er konsekvensen af en dom, som Østre Landsret har afsagt tirsdag.

Landsretten har stadfæstet en dom, som Københavns Byret afsagde i januar 2025.

Vurderingen lyder ellers på 450 millioner kroner, men på grund af den såkaldte hjemfaldspligt er købsprisen altså en ganske anden.

Domstolene er kommet på banen, fordi den selvejende institution Borgergården har hævdet, at kommunen har handlet i strid med love og principper, herunder et forbud mod finansiel magtfordrejning.

Sagen drejer sig om de i alt 228 lejligheder i to ejendomme i Adelgade og Klerkegade i København K.

Hjemfaldspligt betyder, at kommunen på et tidspunkt ude i fremtiden har ret til at tilbagekøbe grunde, bygninger eller lejligheder til en allerede fastsat pris.

/ritzau/

Mindst 16 mennesker er blevet såret i et skoleskyderi i Tyrkiet, hvor en tidligere elev åbnede ild, før vedkommende dræbte sig selv.

Det oplyser myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skyderiet fandt sted i Siverek i den sydøstlige provins Sanliurfa.

Eleven, som blev født i 2007 og dermed var enten 18 eller 19 år, brugte et gevær ved angrebet, og de sårede blev bragt på hospitalet. 12 befinder sig stadig på hospitalet.

Hasan Sildak, som er guvernør i Sanliurfa, siger, at den tidligere elev dræbte sig selv, da politiet forsøgte at anholde ham. Specialstyrker blev sendt til skolen som led i operationen.

Den tidligere elevs motiv kendes ikke.

- Han tog sit eget liv, da han blev trængt op i et hjørne af politiet, siger Sildak ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi har evakueret skolen og vil gennemføre en grundig efterforskning af denne tragiske hændelse, fortsætter guvernøren.

Tv-billeder viser ifølge AFP ambulancer stående uden for skolen, mens elever flygter i panik fra skolen.

Ti elever, fire lærere, en kantinemedarbejder og en politibetjent blev såret, siger Sildak ifølge AP.

De fleste behandles i Siverek, mens fem af de sårede er blevet overført til hospitalet i provinshovedstaden, da de er i en mere alvorlig tilstand, siger guvernøren.

/ritzau/

En 16-årig dansk dreng mistænkes for at have udført en sprængning cirka klokken 00.30 natten til søndag ved en ejendom på H.C. Ørsteds Vej på Frederiksberg i København.

Det oplyser Københavns Politi tirsdag.

Teenageren fremstilles tirsdag formiddag i Dommervagten i Vestre Fængsel. Her vil dommeren afgøre, om drengen kan varetægtsfængsles.

Ifølge sigtelsen mod den 16-årige er der tale om en på nuværende tidspunkt ukendt bombe eller eksplosivstof.

Anklagemyndigheden mener, at sprængningen er foregået i forening eller forudgående aftale med uidentificerede medgerningsmænd og med forsæt til at skade andres person eller formue med sprængningen.

Ingen kom til skade ved sprængningen, men den resulterede i skade af indtil videre ukendt værdi.

Drengen er desuden sigtet for at være i besiddelse af bomben eller eksplosivstoffet, der ifølge anklageren er af særdeles farlig karakter og egnet til at forvolde betydelig skade.

Det vides endnu ikke, hvordan den 16-årige forholder sig til sigtelsen. Drengen har krøller og er under tirsdagens grundlovsforhør iført en hættetrøje og en kasket.

På anmodning fra anklageren foregår grundlovsforhøret for lukkede døre.

Det skyldes sagens karakter, det tidlige stadie af efterforskningen samt anklagemyndighedens opfattelse af, at flere medgerningsmænd fortsat er på fri fod.

Af den grund vil drengens forklaring blive hemmeligholdt, ligesom politiets beviser vil blive fremlagt, uden at pressen kan overvære det.

Retten nedlagde desuden et navneforbud, der gør det ulovligt at offentliggøre oplysninger, der kan identificere den 16-årige dreng.

/ritzau/

Dansk Folkeparti vil gøre det billigere for danskere at tanke deres benzin- og dieselbiler.

Derfor fremsætter partiet tirsdag et forslag for det nye folketing om at sætte afgifter på benzin og diesel til vejtransport ned til EU's minimumssats.

Det svarer til et prisfald på cirka 2,68 kroner per liter benzin og cirka 1,80 kroner per liter diesel.

Det skriver DR, der har snakket med DF's finansordfører, Peter Kofod.

Partiet ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag med ikrafttrædelse per 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Derudover vil partiet sænke momsen på benzin og diesel til vejtransport fra 25 procent til 15 procent.

Forslaget skal blandt andet finansieres ved at tage penge fra klimaprojekter som eksempelvis Energi Bornholm, lyder det fra Kofod.

- Vi synes, at Danmark har brugt alt for meget energi på dyre, urentable og uvirksomme klimaprojekter såsom havvind, energiøer og brintrør igennem Sønderjylland og alt muligt andet, siger han til mediet.

Under valgkampen foreslog flere partier - herunder DF - også at sænke afgifterne.

Det vækkede ikke begejstring hos nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, der i slutningen af marts advarede om, at det vil føre til uønskede bivirkninger.

- Hvis man indfører lavere afgifter, vil det være med til at holde priserne oppe i længere tid, og derfor er vi ikke begejstrede for det, sagde han på et pressemøde.

/ritzau/

Der er rejst tvivl om, hvorvidt det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte reelt bor i Danmark, hvilket skal redegøres for af Indenrigsministeriet. Det fremgår af en mail, som TV 2 har set.

Det bekræftes overfor Ritzau af folketingsmedlem Stinus Lindgreen (R), der er medlem af Udvalg til Prøvelse af Valgene, som skal godkende folketingsvalget i marts. Sagen er beskrevet i Information tirsdag.

- Jeg kan bekræfte, at på baggrund af artiklen i Information er ministeriet blevet bedt om at redegøre for, om det ændrer på noget.

- Udvalget har anmodet ministeriet om at kigge på de nye oplysninger, så vi har deres svar, inden vi mødes i Salen klokken 13 i dag, siger han.

Folketinget træder sammen klokken 13 for at godkende valget.

Ifølge grundloven skal folketingskandidater have fast bopæl i Danmark, men en række oplysninger sår ifølge Information tvivl om, hvorvidt løsgængeren lever op til det krav.

Det nyvalgte folketingsmedlem blev valgt ind for Borgernes Parti, men forlod partiet i protest mod partiformand Lars Boje og blev inden da beskyldt for falsk cv.

Emilie Schytte har selv afvist anklagerne.

- Jeg vil gerne tage afstand fra, at løse påstande og tilfældige nedslag i min dagligdag bliver sammensat til en beskyldning om noget, der ikke repræsenterer virkeligheden, har hun skrevet på Facebook.

Siden Emilie Schytte officielt blev kandidat for Borgernes Parti i 2025, har hun offentliggjort mindst 36 videoer på sin officielle politikerside på Facebook, som Information kan stedfæste til en lejlighed i Malmø, Sverige.

Her bor hendes mand, mens hun selv har hus i Frederikssund Kommune. Siden er en række af videoerne fjernet.

To kilder i kvarteret fortæller Information, at de kun sjældent har set Emilie Schytte og hendes mand i huset i Frederikssund. En kilde siger dog, at vedkommende har set Emilie Schytte under valget.

Kommunen har overfor Ritzau henvist til Indenrigsministeriet, som ikke er vendt tilbage på henvendelser.

I mailen fremgår det, at redegørelsen skal være klar inden det nye folketing mødes klokken 13 tirsdag. Det er uvist, om ministeriet på så kort tid kan nå at undersøge forholdene om hendes bopæl til bunds.

Skulle det på et tidspunkt komme frem, at hun ikke var valgbar, kan Folketinget vælge at erklære hende for ikke værdig. I så fald vil hendes mandat gå til Borgernes Parti, som hun oprindeligt er valgt for.

Udvalget til Prøvelse af Valgene i Folketinget har til opgave at undersøge, om valgte kandidater opfylder kravene i grundloven og valgloven samt behandle eventuelle klager.

Udvalget består af udpegede politikere, som godkender folketingsvalget.

/ritzau/