Enhver gruppe af europæiske soldater, der indsættes i Ukraine, vil være et legitimt mål for Ruslands væbnede styrker.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en udtalelse til det statslige nyhedsbureau Tass, skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

Udtalelsen kommer i en tid, hvor der forhandles om en fredsplan for Ukraine.

Ukraine meddelte tidligere i december, at man var villig til at opgive sine ambitioner om at blive medlem af Nato til gengæld for vestlige sikkerhedsgarantier i en fredsaftale.

Der var i den forbindelse meldinger om, at USA i stedet havde tilbudt sikkerhedsgarantier til Ukraine, der skulle være i stil med Natos artikel fem, der også kaldes musketereden.

Den indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ligesom Lavrov modsat sig soldater fra Nato-lande i Ukraine.

I søndagens udtalelse anklager den russiske udenrigsminister også europæiske politikere for at være drevet af det, han kalder ambitioner, i deres relation til Ukraines regering.

Han mener, at de samtidig overser både Ukraines befolkning og deres egne befolkninger i Europa.

Ifølge Reuters fremlægger den russiske udenrigsminister ikke umiddelbart beviser for sin anklage. Det står heller ikke klart, hvilken slags ambitioner han henviser til.

Søndag skal Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødes med USA's præsident, Donald Trump, i den amerikanske delstat Florida.

Mødet ventes at have fokus på en ny 20-punktsplan, der vil fastfryse krigen i Ukraine ved den nuværende frontlinje.

Rusland har tidligere anklaget Ukraine og landets europæiske støtter for at forsøge at "torpedere" en tidligere plan, som USA havde fremlagt.

Den plan fik kritik for i meget høj grad at tilgodese russiske interesser og være uacceptabel for Ukraine.

/ritzau/

Fra januar bliver det muligt for enlige og par at få op til seks skatteyderbetalte fertilitetsforsøg til barn nummer to.

Tilbuddet bliver udvidet fra de nuværende tre forsøg.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse, efter at regeringen og Danske Regioner har indgået en ny aftale.

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) skal det øge chancerne for en lillebror eller en lillesøster i flere familier.

- For mange stopper drømmen om en familie ikke ved første barn. Men mange forældre oplever, at den drøm bliver sat på pause, når de har fået deres første barn, fordi mulighederne for at få hjælp til en lillebror eller en lillesøster har været begrænsede, lyder det.

Udvidelsen af fertilitetshjælpen til barn nummer to er en del af finanslovsaftalen for 2026, som regeringen i oktober indgik med Det Konservative Folkeparti.

Der er med aftalen afsat 35 millioner kroner om året til at fordoble antallet af graviditetsforsøg.

Den nye aftale med regionerne betyder, at den offentlige hjælp til barn nummer to ligestilles med den hjælp, der gives til det første barn.

I dag tilbydes også op til seks forsøg med reagensglasbehandling, når et par eller en kvinde skal have hjælp til at få det første barn. Stigningen fra tre til seks forsøg til barn nummer et blev vedtaget i starten af 2024.

Kort forinden havde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale varslet fertilitetshjælp fra staten til barn nummer to.

- Ufrivillig barnløshed rammer alt for mange. Er det ikke os selv, så er det nogen, vi kender. Der er stadig tabuer, vi skal have brudt, sagde hun dengang.

Senere samme år indgik regionerne og regeringen en aftale om, at det fra december 2024 blev muligt at få offentligt betalt fertilitetshjælp til barn nummer to.

Det er en udvidelse af denne aftale, der træder i kraft i januar 2026.

/ritzau/

Enhver gruppe af europæiske soldater, der indsættes i Ukraine, vil være et legitimt mål for Ruslands væbnede styrker.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en udtalelse til det statslige nyhedsbureau Tass, skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

Lavrov anklager også europæiske politikere for at være drevet af det, han kalder ambitioner, i deres relation til Ukraines regering.

Han mener, at de samtidig overser både Ukraines befolkning og deres egne befolkninger i Europa.

Ifølge Reuters fremlægger den russiske udenrigsminister ikke umiddelbart beviser for sin anklage. Det står heller ikke klart, hvilken slags ambitioner han henviser til.

Søndag skal Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødes med USA's præsident, Donald Trump, i den amerikanske delstat Florida.

Mødet ventes at have fokus på en 20-punktsplan, der vil fastfryse krigen i Ukraine ved den nuværende frontlinje.

/ritzau/

Politiet på Fyn måtte lørdag aften rykke ud i Odense efter anmeldelser om fyrværkeri.

Det førte til 13 sigtelser, skriver Fyns Politi på den sociale platform X.

- Lørdag aften var vi talstærkt til stede ved Tietgenbyen i Odense efter flere anmeldelser om fyrværkeri til ulempe.

- Vi traf en større forsamling, og det endte med 13 sigtelser for overtrædelse af fyrværkeriloven samt beslaglæggelse af mange kilo fyrværkeri.

Reglerne er sådan, at man kun må fyre fyrværkeri af 31. december og 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri for privatpersoner.

Man kan dog købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.

/ritzau/

Regeringen har valgt at forlænge kontrollen af kiosker frem til 2028, efter at der blev fundet problemer i 138 ud af 140 kontrollerede kiosker i 2025.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Kontrollerne afslørede snyd, ulovlige varer og kriminalitet, hvilket blandt andet inkluderede våben bag disken, tusindvis af ulovlige nikotinposer, stoffet GHB - også kendt som "fantasy" eller "G" - og skjulte kontantlagre.

Beslutningen er taget efter de seks store kontrolaktioner i København, Aarhus og Odense, som Skattestyrelsen sammen med Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet stod for i 2025.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder udviklingen alvorlig og understreger behovet for at forlænge kontrollen.

- Jeg synes, det er nogle vanvittige tal, og for mig siger det, at der i hvert fald er dele af kioskmiljøet, der har en pilrådden kultur, når det kommer til det her.

- Kontroltrykket skal fortsætte, så man ved, at hvis man har en kiosk derude og driver ulovlig forretning, så ånder vi dig i nakken. Vi kommer efter dig, og det gør vi også i de kommende år, siger hun.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er tilfreds med, at kontrollen af kioskerne forlænges.

- Jeg har tidligere på året selv deltaget i en aktion, hvor jeg med egne øjne så, hvor meget svindel der finder sted.

- Det er forkasteligt, og det vidner for mig om, at der fortsat er brug for en målrettet indsats over for de mange kiosker, som ser stort på vores fælles spilleregler, siger han i pressemeddelelsen.

I første omgang er kontrollen forlænget til 2028, men Ane Halsboe-Jørgensen mener, at man skal blive ved, så længe tallene er, som de er.

- Vi forsøger - også politisk - at få al viden ind på baggrund af de her aktioner. Hvad er det, vi finder? Får vi anholdt nogle? Får vi uddelt nogle bøder? Er de bøder af en karakter, hvor de virker afskrækkende?

- Jeg vil rigtig gerne have, at den her kontrol kan føre til, at man ikke tænker, at det er så rentabel en vej at tjene penge i fremtiden, fordi risikoen for at blive taget er stor, og fordi prisen for at blive taget også er stor, siger hun.

Ane Halsboe-Jørgensen håber, at det forhøjede kontroltryk vil mindske kriminaliteten i kioskerne, men hun er også klar på at iværksætte skrappere tiltag, hvis problemerne i kioskerne ikke mindskes.

- Jeg synes, vi hele tiden skal have en drøftelse omkring, om konsekvenserne ved de her fejl, snyd og lovbrud er hårde nok, siger hun.

Skattestyrelsen forventer at afslutte sagerne fra 2025-aktionerne i løbet af det kommende år. Kontroltrykket vil fortsætte med samme intensitet i de efterfølgende år.

/ritzau/

FN's Sikkerhedsråd indkalder til et hastemøde mandag om Israels anerkendelse af Somaliland som en selvstændig stat.

Det skriver nyhedsbureauet dpa og The Times of Israel.

Forud for mødet i Sikkerhedsrådet har 21 overvejende muslimske lande lørdag udsendt en fælles erklæring, hvori de advarer om, at Israels beslutning kan få alvorlige konsekvenser for fred og sikkerhed i regionen. Det skriver dpa.

Fredag anerkendte Israel som det første land i verden formelt Somaliland som en uafhængig og suveræn stat. Det udløste fordømmelse fra Somalias regering og regionale partnere.

Flere lande i regionen beskylder Israel for at underminere Somalias suverænitet og territoriale integritet.

Somaliland, der erklærede sig uafhængigt af Somalia i 1991, har i årtier arbejdet for international anerkendelse.

Det har været en hovedprioritet for præsident Abdirahman Mohamed Abdullahi, siden han tiltrådte sidste år.

Den Afrikanske Union (AU) afviser enhver form for anerkendelse af Somaliland. Det samme gør EU.

En talsperson for EU's udenrigsanliggende siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at man bør respektere Somalias suverænitet i overensstemmelse med landets forfatning, Den Afrikanske Unions chartre og FN's charter.

- Dette er afgørende for fred og stabilitet på hele Afrikas horn, siger talspersonen Anouar El Anouni i en erklæring.

- EU opfordrer til meningsfuld dialog mellem Somaliland og Somalias føderale regering for at løse langvarige uoverensstemmelser, tilføjer han.

Israel mener, at anerkendelsen af Somaliland er et naturligt skridt efter indgåelsen af Abraham-aftalerne for nogle år siden.

Det er en række aftaler mellem Israel og arabiske lande om at normalisere deres forbindelser til hinanden. Aftalerne blev forhandlet på plads af USA's præsident, Donald Trump, under hans første præsidentperiode.

/ritzau/

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, mener, at både USA, Israel og Europa fører krig mod hans land.

- Efter min mening er vi i total krig med USA, Israel og Europa. De vil bringe vores land i knæ, siger præsidenten til den officielle hjemmeside for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer seks måneder efter, at Israel og USA gennemførte angreb mod Iran.

- Denne krig er værre end den, der blev ført mod os af Irak. Ved nærmere eftersyn er den langt mere kompleks og vanskelig, tilføjer han.

Præsidenten henviser til konflikten mellem Irak og Iran fra 1980-1988, som kostede hundredtusindvis af menneskeliv.

USA og dets allierede beskylder Iran for at forsøge at skaffe sig atomvåben, hvilket styret i Irans hovedstad, Teheran, gentagne gange har afvist.

De indædte fjender Israel og Iran var i juni involveret i en 12 dage lang krig, der blev udløst af et hidtil uset israelsk angreb på iranske militæranlæg og atomanlæg samt civile områder.

Ifølge iranske myndigheder mistede flere end 1000 mennesker livet i angrebene.

USA tilsluttede sig senere den militære aktion mod Iran og bombede tre atomanlæg i landet.

De amerikanske bomber fik ødelagt forhandlingerne om Irans atomprogram, der begyndte i april.

USA og Iran afholdt tidligere på året fem runder af atomforhandlinger i forsøget på at lande en aftale. Den skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra for syv år siden.

Forhandlingerne gik dog i stå, da USA sammen med Israel i juni udførte angreb mod de iranske atomanlæg. Ifølge landene skete det for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland stod i september bag genindførelsen af FN-sanktioner mod Iran i forbindelse med landets atomprogram, skriver AFP.

/ritzau/

Det berømte Bayeux-tapet bliver forsikret for 800 millioner pund, svarende til 6,9 milliarder kroner, når det i 2026 udlånes til Storbritannien.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det er første gang i mere end 900 år, at Bayeux-tapetet - som er et 70 meter langt vægtæppe - kommer retur til Storbritannien.

Vægtæppet illustrerer gennem 58 scener den normanniske invasion og Slaget ved Hastings i 1066, og det skal fra september næste år udstilles på museet British Museum.

Det er det britiske finansministerium, der står for forsikringen af Bayeux-tapetet, som skal dække det mod skader under transporten fra Frankrig og i den periode, det er udstillet på britisk jord.

Forsikringen vil blive dækket under statsgarantiordningen Government Indemnity Scheme, som gør det muligt at udstille kunst- og kulturgenstande i Storbritannien.

Ifølge The Guardian har avisen The Financial Times rapporteret, at finansministeriet foreløbigt har godkendt en anslået værdi for tæppet, mens den endelige vurdering forventes at lande på omkring 800 millioner pund.

Bayeux-tapetet menes at være fremstillet i det 11. århundrede i England på bestilling fra biskop Odo af Bayeux.

Det udlånes til Storbritannien, mens museet Le musée de la Tapisserie de Bayeux i Normandiet er lukket på grund på grund af renovation. Det ventes at genåbne i oktober 2027.

Vægtæppet kan ses udstillet på British Museum i London fra efteråret 2026 til juli 2027, skriver The Guardian.

Udlånet af Bayeux-tapetet er del af en større udlånskontrakt mellem Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som blev annonceret i juli.

British Museum skal udlåne Sutton Hoo-samlingen, Lewis Chessmen-samlingen og flere andre genstande til Frankrig til gengæld for vægtæppet.

I Frankrig har stemmer fra kunstmiljøet ifølge The Guardian tidligere opfordret Macron til at droppe aftalen. Det skyldes en bekymring for, at transporten af Bayeux-tapetet kan forårsage uoprettelig skade på tæppet.

/ritzau/

Vælgerne i Kosovo skal søndag til stemmeurnerne i et forsøg på at afslutte et længere politisk dødvande i landet, som har lammet parlamentet og forsinket international finansiering.

Valget er det andet i år i Europas yngste nation, efter at den fungerende premierminister Albin Kurtis parti, Vetevendosje, i februar ikke opnåede flertal.

Flere måneders mislykkede koalitionsforhandlinger fik præsident Vjosa Osmani til at opløse parlamentet i november og udskrive tidligt valg.

Hvis der ikke bliver dannet en regering, og parlamentet bliver genåbnet, vil det forlænge krisen i landet på et kritisk tidspunkt.

Lovgiverne skal vælge en ny præsident i april og ratificere lån på en milliard euro - knap 7,5 milliarder kroner - fra EU og Verdensbanken, som udløber i de kommende måneder.

Oppositionspartierne har nægtet at samarbejde med Kurti og kritiserer hans håndtering af relationer til vestlige allierede samt hans tilgang til Kosovos nordlige del, hvor en serbisk minoritet bor.

Kurti giver derimod oppositionen skylden for, at forhandlingerne er gået i hårdknude.

For at tiltrække flere stemmer har Kurti lovet en ekstra måneds løn om året til offentligt ansatte, en milliard euro om året i kapitalinvesteringer samt en ny enhed til at bekæmpe organiseret kriminalitet.

Det er svært at spå om udfaldet af søndagens parlamentsvalg, da meningsmålinger ikke offentliggøres i Kosovo.

Mange vælgere siger, at de er modløse.

- Der ville ikke være stor glæde, hvis Kurti vinder, og heller ikke hvis oppositionen vinder. Dette land har brug for drastiske forandringer, og jeg ser ikke, at de kommer, siger indbygger Edi Krasiqi, som er læge.

Valgstederne åbner klokken 7 dansk tid og lukker klokken 19.

Kosovo erklærede sig selvstændigt fra Serbien i 2008. Landet er anerkendt af USA og de fleste lande i Europa, herunder Danmark.

På trods af international støtte har det lille land med omkring 1,6 millioner indbyggere kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

Spændingerne med Serbien blussede op i 2023, hvilket fik EU til at indføre sanktioner mod Kosovo.

Kosovo var indtil 1999 en autonom provins i Serbien. Men i 1999 tvang Nato med en militær indsats Serbien ud af Kosovo.

Forinden var tusindvis af personer, hovedparten kosovoalbanere, blevet dræbt i oprørskampe mod serbiske styrker.

/ritzau/Reuters

Det berømte Bayeux-tapet bliver forsikret for 800 millioner pund, svarende til 6,9 milliarder kroner, når det i 2026 udlånes til Storbritannien.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det er første gang i mere end 900 år, at Bayeux-tapetet - som er et 70 meter langt vægtæppe - kommer retur til Storbritannien.

Vægtæppet illustrerer gennem 58 scener den normanniske invasion og Slaget ved Hastings i 1066, og det skal fra september næste år udstilles på museet British Museum.

Det er det britiske finansministerium, der står for forsikringen af Bayeux-tapetet, som skal dække det mod skader under transporten fra Frankrig og i den periode, det er udstillet på britisk jord.

Forsikringen vil blive dækket under statsgarantiordningen Government Indemnity Scheme, som gør det muligt at udstille kunst- og kulturgenstande i Storbritannien.

Ifølge The Guardian har avisen The Financial Times rapporteret, at finansministeriet foreløbigt har godkendt en anslået værdi for tæppet, mens den endelige vurdering forventes at lande på omkring 800 millioner pund.

Bayeux-tapetet menes at være fremstillet i det 11. århundrede i England på bestilling fra biskop Odo af Bayeux.

Det udlånes til Storbritannien, mens museet Le musée de la Tapisserie de Bayeux i Normandiet er lukket på grund på grund af renovation. Det ventes at genåbne i oktober 2027.

Vægtæppet kan ses udstillet på British Museum i London fra efteråret 2026 til juli 2027, skriver The Guardian.

Udlånet af Bayeux-tapetet er del af en større udlånskontrakt mellem Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som blev annonceret i juli.

British Museum skal udlåne Sutton Hoo-samlingen, Lewis Chessmen-samlingen og flere andre genstande til Frankrig til gengæld for vægtæppet.

I Frankrig har stemmer fra kunstmiljøet ifølge The Guardian tidligere opfordret Macron til at droppe aftalen. Det skyldes en bekymring for, at transporten af Bayeux-tapetet kan forårsage uoprettelig skade på tæppet.

/ritzau/

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, mener, at både USA, Israel og Europa fører krig mod hans land.

- Efter min mening er vi i total krig med USA, Israel og Europa. De vil bringe vores land i knæ, siger præsidenten til den officielle hjemmeside for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer seks måneder efter, at Israel og USA gennemførte angreb mod Iran.

- Denne krig er værre end den, der blev ført mod os af Irak. Ved nærmere eftersyn er den langt mere kompleks og vanskelig, tilføjer han.

Præsidenten henviser til konflikten mellem Irak og Iran fra 1980-1988, som kostede hundredtusindvis af menneskeliv.

USA og dets allierede beskylder Iran for at forsøge at skaffe sig atomvåben, hvilket styret i Irans hovedstad, Teheran, gentagne gange har afvist.

De indædte fjender Israel og Iran var i juni involveret i en 12 dage lang krig, der blev udløst af et hidtil uset israelsk angreb på iranske militæranlæg og atomanlæg samt civile områder.

Ifølge iranske myndigheder mistede flere end 1000 mennesker livet i angrebene.

USA tilsluttede sig senere den militære aktion mod Iran og bombede tre atomanlæg i landet.

De amerikanske bomber fik ødelagt forhandlingerne om Irans atomprogram, der begyndte i april.

USA og Iran afholdt tidligere på året fem runder af atomforhandlinger i forsøget på at lande en aftale. Den skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra for syv år siden.

Forhandlingerne gik dog i stå, da USA sammen med Israel i juni udførte angreb mod de iranske atomanlæg. Ifølge landene skete det for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland stod i september bag genindførelsen af FN-sanktioner mod Iran i forbindelse med landets atomprogram, skriver AFP.

/ritzau/

Det berømte Bayeux-tapet bliver forsikret for 800 millioner pund, svarende til 6,9 milliarder kroner, når det i 2026 udlånes til Storbritannien.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det er første gang i mere end 900 år, at Bayeux-tapetet - som er et 70 meter langt vægtæppe - kommer retur til Storbritannien.

Vægtæppet illustrerer gennem 58 scener den normanniske invasion og Slaget ved Hastings i 1066, og det skal fra september næste år udstilles på museet British Museum.

Det er det britiske finansministerium, der står for forsikringen af Bayeux-tapetet, som skal dække det mod skader under transporten fra Frankrig og i den periode, det er udstillet på britisk jord.

Forsikringen vil blive dækket under statsgarantiordningen Government Indemnity Scheme, som gør det muligt at udstille kunst- og kulturgenstande i Storbritannien.

Ifølge The Guardian har avisen The Financial Times rapporteret, at finansministeriet foreløbigt har godkendt en anslået værdi for tæppet, mens den endelige vurdering forventes at lande på omkring 800 millioner pund.

Bayeux-tapetet menes at være fremstillet i det 11. århundrede i England på bestilling fra biskop Odo af Bayeux.

Det udlånes til Storbritannien, mens museet Le musée de la Tapisserie de Bayeux i Normandiet er lukket på grund på grund af renovation. Det ventes at genåbne i oktober 2027.

/ritzau/

Både sne og is ramte lørdag amerikansk tid det nordøstlige USA, hvilket har skabt forstyrrelser i flytrafikken i en rejsetravl periode mellem jul og nytår.

Myndighederne i delstaterne New York og New Jersey har erklæret det for en vejrrelateret nødsituation, selv om stormen midt på formiddagen aftog i styrke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til søndag dansk tid.

I store dele af det nordøstlige USA er indbyggere blevet rådet til at holde sig fra vejene på grund af de udfordrende vejromstændigheder.

- Sikkerheden for folk i New York er min øverste prioritet, og jeg opfordrer fortsat til ekstrem forsigtighed under den her storm, lyder det i en udtalelse fra Kathy Hochul, som er guvernør i New York.

Tidligt lørdag var der faldet 15 til 25 centimeter sne i området fra Syracuse i de centrale New York til Long Island sydøstligt i delstaten.

Det samme gjaldt delstaten Connecticut, siger Bob Oravec, som er meteorolog ved den amerikanske vejrtjeneste National Weather Service (NWS) i Washington D.C.

Storbyen New York City i New York fik ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP natten til lørdag omkring 10,2 centimeter sne - hvilket var lidt mindre, end der var blevet varslet.

Ifølge Bob Oravec er det den største mængde sne, New York City har set, siden 2022.

- Den gode nyhed er, at det meste nedbør med sne er overstået, siger han.

- Kun et par enkelte snefnug er tilbage her til morgen, og det vil aftage hen på eftermiddagen.

Sneen har dog nået at have konsekvenser for folk i USA, der har rejseplaner.

Flere end 9000 indenrigsfly i landet blev lørdag aflyst eller forsinket - mange af dem i New York-området.

Det gælder blandt andet lufthavnene John F. Kennedy International Airport, LaGuardia Airport og Newark Liberty International Airport.

/ritzau/

FN's Sikkerhedsråd indkalder til et hastemøde mandag om Israels anerkendelse af Somaliland som en selvstændig stat.

Det skriver nyhedsbureauet dpa og The Times of Israel.

Forud for mødet i Sikkerhedsrådet har 21 overvejende muslimske lande lørdag udsendt en fælles erklæring, hvori de advarer om, at Israels beslutning kan få alvorlige konsekvenser for fred og sikkerhed i regionen. Det skriver dpa.

Fredag anerkendte Israel som det første land i verden formelt Somaliland som en uafhængig og suveræn stat. Det udløste fordømmelse fra Somalias regering og regionale partnere.

Flere lande i regionen beskylder Israel for at underminere Somalias suverænitet og territoriale integritet.

Somaliland, der erklærede sig uafhængigt af Somalia i 1991, har i årtier arbejdet for international anerkendelse.

Det har været en hovedprioritet for præsident Abdirahman Mohamed Abdullahi, siden han tiltrådte sidste år.

Den Afrikanske Union (AU) afviser enhver form for anerkendelse af Somaliland. Det samme gør EU.

En talsperson for EU's udenrigsanliggende siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at man bør respektere Somalias suverænitet i overensstemmelse med landets forfatning, Den Afrikanske Unions chartre og FN's charter.

- Dette er afgørende for fred og stabilitet på hele Afrikas horn, siger talspersonen Anouar El Anouni i en erklæring.

- EU opfordrer til meningsfuld dialog mellem Somaliland og Somalias føderale regering for at løse langvarige uoverensstemmelser, tilføjer han.

Israel mener, at anerkendelsen af Somaliland er et naturligt skridt efter indgåelsen af Abraham-aftalerne for nogle år siden.

Det er en række aftaler mellem Israel og arabiske lande om at normalisere deres forbindelser til hinanden. Aftalerne blev forhandlet på plads af USA's præsident, Donald Trump, under hans første præsidentperiode.

/ritzau/

FN's Sikkerhedsråd indkalder til et hastemøde mandag om Israels anerkendelse af Somaliland som en selvstændig stat.

Det skriver nyhedsbureauet dpa og The Times of Israel.

Forud for mødet i Sikkerhedsrådet har 21 overvejende muslimske lande lørdag udsendt en fælles erklæring, hvori de advarer om, at Israels beslutning kan få alvorlige konsekvenser for fred og sikkerhed i regionen. Det skriver dpa.

Fredag anerkendte Israel som det første land i verden formelt Somaliland som en uafhængig og suveræn stat. Det udløste fordømmelse fra Somalias regering og regionale partnere.

Flere lande i regionen beskylder Israel for at underminere Somalias suverænitet og territoriale integritet.

Somaliland, der erklærede sig uafhængigt af Somalia i 1991, har i årtier arbejdet for international anerkendelse.

Den Afrikanske Union (AU) afviser enhver form for anerkendelse af Somaliland. Det samme gør EU.

Israel mener, at anerkendelsen af Somaliland er et naturligt skridt efter indgåelsen af Abraham-aftalerne for nogle år siden.

Det er en række aftaler mellem Israel og arabiske lande om at normalisere deres forbindelser til hinanden. Aftalerne blev forhandlet på plads af USA's præsident, Donald Trump, under hans første præsidentperiode.

/ritzau/

Indbyggere i Myanmar afgiver søndag deres stemme ved et valg, som er det første i landet, siden et militærkup væltede den sidste civile regering i 2021.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Myanmar har siden militærkuppet i 2021 været præget af borgerkrig, og der er fra flere sider tvivl om valgprocessens troværdighed.

Landets junta siger dog, at valget er en chance for en ny politisk og økonomisk begyndelse for det fattige sydøstasiatiske land.

Valget er blevet kritiseret af blandt andre FN, flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer.

Herfra lyder det, at valgprocessen hverken er fri, retfærdig eller troværdig, fordi flere politiske partier, som er mod juntaen, ikke er en del af valget.

Nobelprismodtager Aung San Suu Kyis parti, NLD, vandt det seneste valg med et stort flertal i 2020, men året efter tog militæret magten.

Hun sidder fortsat fængslet, og partiet er blevet opløst.

I det nye valg forventes partiet USDP, som har tilknytning til militæret og er ledet af pensionerede generaler, at vende tilbage til magten, siger Lalita Hanwong, som er lektor og ekspert i Myanmar ved det thailandske universitet Kasetsart.

USDP står bag en femtedel af alle kandidaterne.

- Juntaens valg er designet til at forlænge militærets magt med slaveri over befolkningen.

- Og USDP samt andre partier, som er allieret med militæret, vil gå sammen for at danne den næste regering, vurderer hun.

Efter den indledende fase af valget søndag vil yderligere to afstemninger finde sted den 11. og 25. januar. De dækker 265 af Myanmars 330 distrikter.

Juntaen har ikke fuld kontrol over alle distrikterne.

Datoer for optælling af stemmer og offentliggørelse af valgresultater er endnu ikke offentliggjort.

Med kampe, der stadig pågår i dele af landet, afholdes valget i et miljø præget af vold og undertrykkelse, lød det i sidste uge fra Volker Turk, som er FN's højkommissær for menneskerettigheder.

- Der er ingen mulighed for udøvelse af ytrings-, forenings- eller forsamlingsfrihed, som tillader folk at deltage frit og meningsfuldt.

/ritzau/Reuters