USA's militær har i weekenden gennemført angreb mod flere militæranlæg i Iran.

Det skriver USA's militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Det amerikanske militær betegner angrebene mod mål i byen Goruk og på øen Qeshm som selvforsvar.

- De beherskede og velovervejede angreb fandt sted lørdag og søndag som reaktion på aggressive iranske handlinger, der omfattede nedskydningen af en amerikansk MQ-1-drone, som opererede over internationalt farvand, skriver Centcom.

- Amerikanske kampfly reagerede hurtigt ved at eliminere iranske luftforsvarssystemer, en kontrolstation og to kampdroner, som udgjorde klare trusler mod skibe, der sejlede gennem regionale farvande, lyder det videre.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, oplyser Centcom.

I sidste uge udførte amerikanske styrker også angreb i det sydlige Iran mod blandt andet raketramper og skibe, som forsøgte at udlægge miner.

Her lød det også fra Centcom, at angrebene var defensive og var designet til at beskytte amerikanske soldater mod trusler fra iranske styrker.

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb. Iran udførte missil- og droneangreb mod en række lande omkring Den Persiske Golf.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Tidligt mandag morgen har luftforsvaret i Kuwait opfanget det, som betegnes som fjendtlige missil- og droneangreb. Luftalarmerne lyder flere steder i landet.

Det oplyser Kuwaits militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er uklart, hvem der har sendt missilerne og droner afsted.

Iran og USA har den seneste tid været i gang med at forhandle om en aftale, som skal ende krigen i Iran.

Trump vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran. Iran har afvist, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

/ritzau/

USA's militær har i weekenden gennemført angreb mod flere militæranlæg i Iran.

Det skriver USA's militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Det amerikanske militær betegner angrebene mod mål i byen Goruk og på øen Qeshm som selvforsvar.

- De beherskede og velovervejede angreb fandt sted lørdag og søndag som reaktion på aggressive iranske handlinger, der omfattede nedskydningen af en amerikansk MQ-1-drone, som opererede over internationalt farvand, skriver Centcom.

- Amerikanske kampfly reagerede hurtigt ved at eliminere iranske luftforsvarssystemer, en kontrolstation og to kampdroner, som udgjorde klare trusler mod skibe, der sejlede gennem regionale farvande, lyder det videre.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, oplyser Centcom.

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

/ritzau/

USA's tidligere vicepræsident, Mike Pence, har udtalt skarp kritik af en skattefinansieret fond, der har til formål at kompensere personer, der har følt sig forfulgt af USA's regering.

Det siger Mike Pence til mediet NBC.

Pence, der var den nuværende præsident Donald Trumps første vicepræsident i perioden 2017 til 2021, siger, at fonden var en dårlig idé fra begyndelsen og mener, at den bør lægges i graven.

- Jeg mener, det er dybt krænkende for mig, at man kan have en fond, som endda muligvis kan kompensere folk, der overfaldt politibetjente eller udøvede hærværk mod Capitol den 6. januar.

- Jeg tror, det er en holdning, der deles bredt af de fleste republikanere og de fleste amerikanere, siger han til NBC.

Trump-administrationen præsenterede i maj oprettelsen af fonden som en del af et forlig om at droppe et søgsmål anlagt af Trump mod USA's finansministerium og skattevæsenet IRS.

Mange Trump-støtter, der blev retsforfulgt som følge af stormen på Kongressen 6. januar 2021, har sagt, at de har planer om at søge om kompensation fra fonden.

Fonden er på 1,776 milliarder dollar. Det er en symbolsk henvisning til året 1776, da USA fik sin forfatning. Beløbet svarer til 11,4 milliarder kroner.

En dommer blokerede i sidste uge midlertidigt for fonden.

Pence befandt sig i de amerikanske kongresbygning under episoden, hvor han blev evakueret fra stedet.

Ved tiltrædelsen af sin anden embedsperiode benådede Trump omkring 1500 personer, som ifølge politiet havde begået ulovlige handlinger den dag.

Mediet BBC skriver, at den fungerende justitsminister, Todd Blanche, har sendt et notat til skeptiske republikanske senatorer.

Her retfærdiggør han det høje beløb med, at "bogstaveligt talt titusinder af amerikanere var genstande for upassende og ulovlige angreb fra regeringens side".

Fonden har mødt kritik fra både demokrater og republikanere.

Den republikanske leder i Senatet, John Thune, har ifølge BBC sagt, at han ikke er "stor fan", og at han ikke ser noget formål med fonden.

Mitch McConnell, der var Republikanernes leder i Senatet fra 2015 til 2021, har kaldt den "fuldstændig tåbelig".

Kongresmedlem Brian Fitzpatrick, en republikaner fra Pennsylvania, har udtalt, at han planlægger at fremsætte lovgivning, der reelt vil skrotte fonden.

Andre republikanere støtter dog idéen.

Senatoren Tommy Tuberville fra Alabama hævder, at hundredvis af "uskyldige patriotiske amerikanere har siddet bag tremmer de seneste fem år på grund af denne opdigtede heksejagt".

/ritzau/

I Hollywood afholdes der mandag en række særlige arrangementer, i anledning af at den afdøde skuespiller Marilyn Monroe ville være fyldt 100 år.

Det gælder blandt andet i den berømte biograf Chinese Theatre på Hollywood Boulevard. Her er Monroes håndaftryk foreviget som aftryk i en flise med teksten "Gentlemen Prefer Blondes".

Mandag vil fans samles i biografen og synge fødselsdagssangen "Happy Birthday", som Marilyn Monroe er kendt for at have sunget til USA's tidligere præsident John F. Kennedy.

Der vil desuden blive lagt 100 roser, ligesom der vil blive stillet en kage frem ved den populære turistattraktion.

Fejringen af stjernens fødsel blev allerede skudt i gang søndag, da filmmuseet Academy Museum of Motion Pictures åbnede dørene for udstillingen "Marilyn Monroe: Hollywood Icon". Her hyldes både hendes privatliv og filmkarriere.

Udstillingen kan opleves frem til februar 2027 og omfatter hundredvis af genstande fra Monroes liv, hvoraf flere sjældent vises offentligt.

Det gælder blandt andet en berømt lyserød kjole fra skuespillerens optræden med sangen "Diamonds Are a Girl's Best Friend" i filmen "Gentlemen Prefer Blondes".

Marilyn Monroe fik i 1950'erne status som verdensstjerne i kraft af sit arbejde som skuespiller og model. I august 1962 døde hun i en alder af 36 år af en overdosis i sit hjem i Los Angeles-kvarteret Brentwood.

Academy Museum of Motion Pictures vil hele måneden også afholde særlige visninger af film fra Hollywood-ikonets omfattende karriere.

Det gælder blandt andet "The Asphalt Jungle" fra 1950, "Niagara" fra 1953, "The Seven Year Itch" fra 1955, "Some Like It Hot" fra 1959 og "The Misfits" fra 1961.

Marilyn Monroe blev født i Los Angeles den 1. juni 1926. Hendes barndom var præget af ustabile forhold, og hun tilbragte en del af den på både børnehjem og i plejefamilier. Som 16-årig blev hun gift for første gang.

Hun stiftede første gang bekendtskab med underholdningsbranchen i 1944, da hun arbejdede på en fabrik, hvor en fotograf en dag var på besøg for at tage billeder af kvinder ved samlebåndene.

Kort efter startede Monroes modelkarriere, og hun blev skilt fra sin mand. Hun traf desuden en beslutning, der skulle få stor betydning for hendes karriere: Hun farvede sit brune hår platinblond.

Derefter fik hun sin første kontrakt med filmselskabet Fox, der nu er kendt som 20th Century Studios, og som 30-årig var hun verdenskendt.

/ritzau/AFP

Den tidligere chef for den amerikanske centralbank (Fed) Jerome Powell mener, at der er et stort behov for, at centralbanken opretholder sin uafhængighed, mens den er under angreb fra USA's præsident, Donald Trump.

Det siger Powell søndag, efter at han har modtaget en pris fra John F. Kennedy Library Foundation, der ligger i Boston i Massachusetts.

- Ligesom mange andre institutioner har Fed (centralbanken, red.) været igennem en stresstest.

- Hvis en administration finder en måde at fjerne embedsmænd fra Fed på grund af politiske uoverensstemmelser, så vil fremtidige administrationer også gøre det, siger Powell.

Han henviser her til Trump-administrationens forsøg på at fyre centralbankguvernør Lisa Cook.

- Offentligheden ville miste tilliden til, at centralbanken træffer beslutninger, der udelukkende er baseret på, hvad der er bedst for alle amerikanere, siger Powell.

I sin anden embedsperiode har Trump hyppigt kritiseret og fornærmet Powell og sagt, at han skulle sænke renterne.

Trumps justitsministerium gik så vidt som til at rejse tiltale for kriminelle forhold mod Powell i forbindelse med et renoveringsprojekt.

Efterforskningen blev dog droppet, så Powells efterfølger, Kevin Warsh, kunne blive godkendt af Senatet.

Powell trådte tilbage som chef ved udgangen af sin periode i maj og er blevet efterfulgt af Warsh, der er nomineret af Trump.

Trump forsøgte at fjerne Lisa Cook på grund af anklager om svindel med realkreditlån. Ifølge planen skal højesteret afgøre den sag.

Powell modtog John F. Kennedy Profile in Courage Award for sit arbejde med "at beskytte Feds afhængighed", oplyser fonden.

Trump har efter en langvarig godkendelsesproces i Senatet budt Warshs overtagelse af Fed velkommen. Trump afholdt en overdådig ceremoni i Det Hvide Hus i forbindelse med Warshs edsaflæggelse.

- Fornyelsen og forandringen er god, og jeg tror, at vi kommer til at se en ny sherif i byen, sagde finansminister Scott Bessent fredag.

Powell har imod traditionen besluttet at blive siddende i Feds bestyrelse i resten af sin periode som bestyrelsesmedlem, der udløber i 2028.

Han har begrundet det med, at der er trusler mod Feds uafhængighed og har lovet at holde det, han betegner som lav profil.

/ritzau/AFP

En 82-årig kvinde har natten til mandag været på skadestuen for at blive tjekket for røgforgiftning, efter at der udbrød brand i kvindens hjem i København.

Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

Den ældre kvinde blev reddet ud af lejligheden på 5. sal på Gammel Kongevej.

Hun blev allerede sent søndag aften meldt ved bevidsthed og uden for livsfare.

Branden brød ud i en af de øverste lejligheder i en bygning på Gammel Kongevej.

Brandvæsnet rykkede ud med flere køretøjer, og Gammel Kongevej blev derfor spærret af i begge retninger mellem Værnedamsvej og Bagerstræde.

Tidligt mandag morgen er der åbnet for trafik igen, oplyser vagtchefen.

De øvrige beboere i opgangen blev også evakueret.

En stor del af beboerne er tidligt mandag morgen tilbage i lejlighederne, efter at slukningsarbejdet er afsluttet.

/ritzau/

USA's tidligere vicepræsident, Mike Pence, har udtalt skarp kritik af en skattefinansieret fond, der har til formål at kompensere allierede af præsident Donald Trump.

Det siger Mike Pence til mediet NBC.

Pence, der var Trumps første vicepræsident i perioden 2017 til 2021, siger, at fonden var en dårlig idé fra begyndelsen og mener, at den bør lægges i graven.

- Jeg mener, det er dybt krænkende for mig, at man kan have en fond, som endda muligvis kan kompensere folk, der overfaldt politibetjente eller udøvede hærværk mod Capitol den 6. januar.

- Jeg tror, det er en holdning, der deles bredt af de fleste republikanere og de fleste amerikanere, siger han til NBC.

Trump-administrationen præsenterede i maj oprettelsen af fonden som en del af et forlig om at droppe et søgsmål anlagt af Trump mod USA's finansministerium og skattevæsenet IRS.

Mange Trump-støtter, der blev retsforfulgt som følge af stormen på Kongressen 6. januar 2021, har sagt, at de har planer om at søge om kompensation fra fonden.

Fonden er på 1,776 milliarder dollar. Det er en symbolsk henvisning til året 1776, da USA fik sin forfatning. Beløbet svarer til 11,4 milliarder kroner.

En dommer blokerede i sidste uge midlertidigt for fonden.

Pence befandt sig i de amerikanske kongresbygning under episoden, hvor han blev evakueret fra stedet.

Ved tiltrædelsen af sin anden embedsperiode benådede Trump omkring 1500 personer, som ifølge politiet havde begået ulovlige handlinger den dag.

Mediet BBC skriver, at den fungerende justitsminister, Todd Blanche, har sendt et notat til skeptiske republikanske senatorer.

Her retfærdiggør han det høje beløb med, at "bogstaveligt talt titusinder af amerikanere var genstande for upassende og ulovlige angreb fra regeringens side".

Fonden har mødt kritik fra både demokrater og republikanere.

Den republikanske leder i Senatet, John Thune, har ifølge BBC sagt, at han ikke er "stor fan", og at han ikke ser noget formål med fonden.

Mitch McConnell, der var Republikanernes leder i Senatet fra 2015 til 2021, har kaldt den "fuldstændig tåbelig".

Kongresmedlem Brian Fitzpatrick, en republikaner fra Pennsylvania, har udtalt, at han planlægger at fremsætte lovgivning, der reelt vil skrotte fonden.

Andre republikanere støtter dog idéen.

Senatoren Tommy Tuberville fra Alabama hævder, at hundredvis af "uskyldige patriotiske amerikanere har siddet bag tremmer de seneste fem år på grund af denne opdigtede heksejagt".

/ritzau/

Præsidentvalget i Colombia ser ud til at skulle afgøres i en anden valgrunde.

Det står klart, efter at stort set alle stemmer er talt op ved første runde af præsidentvalget i det sydamerikanske land.

To kandidater ligger yderst tæt i kampen om at overtage posten fra Colombias afgående præsident, Gustavo Petro.

Den højreorienterede præsidentkandidat Abelardo de la Espriella har fået 43,7 procent af stemmerne, mens venstrefløjens Iván Cepeda har fået lidt under 41 procent.

En kandidat skal have mere end 50 procent af stemmerne for at undgå en anden valgrunde 21. juni.

Colombias præsident, Gustavo Petro, skriver efter første valgrunde søndag på X, at han ikke accepterer valgresultatet, som ifølge ham ikke er officielt.

Han siger, at han vil afvente en officiel gennemgang af valgresultatet, som skal foretages af dommere.

Petro støtter Iván Cepeda.

Cepeda selv siger, at der muligvis er foregået uregelmæssigheder ved flere valgsteder.

- Derfor gør vi det klart for offentligheden, at vi først vil udtale os om aftenens resultater, når stemmeoptællingskommissionerne fuldt ud har afklaret dette spørgsmål - klart og grundigt, siger Iván Cepeda.

Undersøgelser tyder på, at Iván Cepeda vil få det langt sværere i anden valgrunde, når vælgere fra højrefløjen og den politiske midte ikke længere har flere kandidater at vælge imellem.

Den præsidentkandidat, der kommer til at afløse Gustavo Petro, skal håndtere et virvar af kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider, der har tilnavnet "Tigeren", og som beundrer USA's præsident, Donald Trump.

Han har ført valgkamp bag skudsikret glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia til lands, til vands og i luften, skriver nyhedsbureauet AFP.

Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger - en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under landets nuværende leder.

Den afgående præsident i Colombia, Gustavo Petro, har ført en strategi om total fred, hvor regeringen har forsøgt at forhandle med guerillagrupper og andre narkotikarelaterede organisationer.

Kritikere mener, at Petros strategi har givet kriminelle grupper frit spillerum, hvilket har bidraget til stigende vold og rekordstor eksport af kokain.

/ritzau/Reuters

Præsidentvalget i Colombia kommer til at blive afgjort i en anden valgrunde.

Det står klart, efter at 97 procent af stemmerne er talt op ved første runde af præsidentvalget i det sydamerikanske land.

To kandidater ligger yderst tæt i kampen om at overtage posten fra Colombias afgående præsident, Gustavo Petro.

Den højreorienterede præsidentkandidat Abelardo de la Espriella har fået 43,7 procent af stemmerne, mens venstrefløjens Iván Cepeda har fået lidt under 41 procent.

En kandidat skal have mere end 50 procent af stemmerne for at undgå en anden valgrunde 21. juni.

Colombias præsident, Gustavo Petro, skriver efter første valgrunde søndag på X, at han ikke accepterer valgresultatet, som ifølge ham ikke er officielt. Han siger, at han vil afvente de officielle resultater.

Petro støtter Iván Cepeda.

Undersøgelser tyder på, at Iván Cepeda vil få det langt sværere i anden valgrunde, når vælgere fra højrefløjen og den politiske midte ikke længere har flere kandidater at vælge imellem.

Den præsidentkandidat, der kommer til at afløse Gustavo Petro, skal håndtere et virvar af kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider, der har tilnavnet "Tigeren", og som beundrer USA's præsident, Donald Trump.

Han har ført valgkamp bag skudsikret glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia til lands, til vands og i luften, skriver nyhedsbureauet AFP.

Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger - en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under landets nuværende leder.

Den afgående præsident i Colombia, Gustavo Petro, har ført en strategi om total fred, hvor regeringen har forsøgt at forhandle med guerillagrupper og andre narkotikarelaterede organisationer.

Kritikere mener, at Petros strategi har givet kriminelle grupper frit spillerum, hvilket har bidraget til stigende vold og rekordstor eksport af kokain.

/ritzau/Reuters

Yderligere analyser af en drone, der bragede ind i en rumænsk beboelsesejendom torsdag aften, viser utvetydigt, at den kom fra Rusland.

Det skriver Rumæniens præsident, Nicușor Dan, søndag i et opslag på det sociale medie X.

- Dronen, der styrtede ned torsdag aften i Galați, er en Geran-2 af russisk oprindelse. Det er den utvetydige konklusion af den tekniske rapport, som er færdiggjort af eksperter fra den rumænske stat.

- Sikkerheden for de rumænske borgere og integriteten af det nationale territorium er fundamentale forpligtelser for den rumænske stat og vil blive forsvaret med fuld beslutsomhed, skriver han.

En 14-årig dreng og en 53-årig kvinde blev fredag indlagt på hospitalet, efter at en drone ramte et lejlighedskompleks i Galați tæt på grænsen til Ukraine.

Det var første gang, at en drone ramte en beboelsesejendom uden for Ukraine, siden Rusland indledte sin invasion i 2022.

Nicușor Dan skriver, at Rumænien vil meddele sine allierede i Nato og EU resultaterne af undersøgelsen.

- Rumænien vil ikke ignorere eller nedtone nogen hændelse, der bringer sine borgeres liv, den nationale sikkerhed eller den rumænske stats suverænitet i fare, lyder det.

Dronen - en Geran-2 - kan bære en sprængladning på mellem 30 og 50 kilo. Det er nok til at brage ind i en boligblok og dræbe eller lemlæste beboere i flere lejligheder.

I et svar på Nicușor Dans X-opslag takker Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sit rumænske modstykke for "klarheden" i udmeldingen.

- Fakta er den bedste kur mod (den russiske præsident, Vladimir, red.) Putins løgne, og de beviser, at Ruslands manipulationer ikke vil lykkes, skriver han.

Han skriver videre, at Ukraine er klar til at samarbejde tæt med Rumænien og resten af Europa.

Anderledes toner har lydt fra russisk side.

Ruslands ambassade i Rumænien har beskyldt Ukraine for en iscenesat provokation med hændelsen.

Præsident Vladimir Putin sagde fredag, at ingen med sikkerhed kunne fastslå flyvningens oprindelse, før en grundig undersøgelse var blevet gennemført.

/ritzau/

Præsidentvalget i Colombia kommer til at blive afgjort i en anden valgrunde.

Det står klart, efter at 97 procent af stemmerne er talt op ved første runde af præsidentvalget i det sydamerikanske land.

To kandidater ligger yderst tæt i kampen om at overtage posten fra Colombias afgående præsident, Gustavo Petro.

Den højreorienterede præsidentkandidat Abelardo de la Espriella har fået 43,7 procent af stemmerne, mens venstrefløjens Iván Cepeda har fået lidt under 41 procent.

En kandidat skal have mere end 50 procent af stemmerne for at undgå en anden valgrunde 21. juni.

Undersøgelser tyder på, at Iván Cepeda vil få det langt sværere i anden valgrunde, når vælgere fra højrefløjen og den politiske midte ikke længere har flere kandidater at vælge imellem.

Den præsidentkandidat, der kommer til at afløse Gustavo Petro, skal håndtere et virvar af kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider, der har tilnavnet "Tigeren", og som beundrer USA's præsident, Donald Trump.

Han har ført valgkamp bag skudsikret glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia til lands, til vands og i luften, skriver nyhedsbureauet AFP.

Iván Cepeda, som støttes af Colombias nuværende præsident, er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger - en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under landets nuværende leder.

Den afgående præsident i Colombia, Gustavo Petro, har ført en strategi om total fred, hvor regeringen har forsøgt at forhandle med guerillagrupper og andre narkotikarelaterede organisationer.

Kritikere mener, at Petros strategi har givet kriminelle grupper frit spillerum, hvilket har bidraget til stigende vold og rekordstor eksport af kokain.

/ritzau/Reuters

En person er kørt på skadestuen efter en lejlighedsbrand i København sent søndag aften.

Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

Personen blev reddet ud af lejligheden, men er ved bevidsthed og uden for livsfare, fortæller vagtchefen.

Branden brød ud i en af de øverste lejligheder i en bygning på Gammel Kongevej.

Brandvæsnet er massivt til stede med flere køretøjer, og Gammel Kongevej er derfor spærret af i begge retninger mellem Værnedamsvej og Bagerstræde. Det er uklart, hvornår den normalt trafikerede vej åbner igen.

Branden er under kontrol, oplyser vagtchefen.

De øvrige beboere i opgangen er også blevet evakueret, men de forventes at kunne vende hjem til deres lejligheder, når slukningsarbejdet er afsluttet.

/ritzau/

Otte mennesker, heriblandt tre kvinder, blev tidligt søndag morgen dræbt i det sydlige Libanon i et israelsk angreb.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

Israels militær har på det seneste intensiveret sine angreb og landoperationer i Libanon. Militæret siger, at offensiven er rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

19 personer er ifølge sundhedsministeriet blevet såret i søndagens angreb, der fandt sted ved daggry i byen Deir Zahrani. Iblandt er fem børn og seks kvinder.

Den 28. februar indledte USA og Israel i fællesskab det, der skulle blive flere uger med intensive angreb mod Iran.

Efterfølgende begyndte Hizbollah at angribe Israel i solidaritet med Iran, der støtter militsen.

Hizbollah er en shiamuslimsk bevægelse, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrer søndag Israel og Hizbollah til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

Ifølge det israelske medie Times of Israel har Hizbollah søndag aften affyret fem raketter fra Libanon mod det nordlige Israel.

25 israelske soldater er ifølge landets militær blevet dræbt i Libanon siden begyndelsen af marts.

I samme periode er flere end 3400 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon. Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

Israels militær oplyser, at 900 fra Hizbollah er blevet slået ihjel, siden våbenhvilen trådte i kraft i april.

Ifølge diplomatiske kilder vil FN's Sikkerhedsråd mandag holde et hastemøde om Israels militære offensiv i Libanon.

/ritzau/AFP

Otte mennesker, heriblandt tre kvinder, blev tidligt søndag morgen dræbt i det sydlige Libanon i et israelsk angreb.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

Israels militær har på det seneste intensiveret sine angreb og landoperationer i Libanon. Militæret siger, at offensiven er rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

19 personer er ifølge sundhedsministeriet blevet såret i søndagens angreb, der fandt sted ved daggry i byen Deir Zahrani. Iblandt er fem børn og seks kvinder.

Den 28. februar indledte USA og Israel i fællesskab det, der skulle blive flere uger med intensive angreb mod Iran.

Efterfølgende begyndte Hizbollah at angribe Israel i solidaritet med Iran, der støtter militsen.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrer søndag Israel og Hizbollah til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

Ifølge det israelske medie Times of Israel har Hizbollah søndag aften affyret fem raketter fra Libanon mod det nordlige Israel.

25 israelske soldater er ifølge landets militær blevet dræbt i Libanon siden begyndelsen af marts.

I samme periode er flere end 3400 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon. Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

/ritzau/AFP

Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrer søndag Israel og den libanesiske Hizbollah-bevægelse til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

- Intet retfærdiggør den store optrapning, der er i gang i det sydlige Libanon, siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Han opfordrer til en afslutning på kampene "en gang for alle", skriver han i et opslag på X søndag.

Efter at have talt med ledere i regionen understreger Macron, at det også er det, han betegner som afgørende, at der snart kommer en fredsaftale på plads mellem USA og Iran.

Krigen i Iran har fået Israel til at optrappe indsatsen mod den iranskstøttede Hizbollah-bevægelse i Libanon.

Søndag indtog israelske styrker den 900 år gamle middelalderborg Beaufort i det sydlige Libanon, hvor de hejste det israelske flag.

Borgen ligger på et strategisk punkt med udkig over det sydlige Libanon og blev brugt som base under en tidligere israelsk besættelse.

Også Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, kalder det "grund til alvorlig bekymring", at Israels militær fortsætter sin fremfærd i Libanon. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Yderligere optrapning vil kun forværre den allerede spændte situation og udløse nye bølger af intern fordrivelse i Libanon, siger Wadephul.

Storbritanniens udenrigsminister, Yvette Cooper, skriver sent søndag på X, at konflikten i Libanon har haft omfattende konsekvenser i området.

- Israels militære eskalation i Libanon har dræbt og fordrevet civile, ødelagt infrastruktur og tæret på muligheden for diplomati. Det skal stoppe.

- Hizbollah skal stoppe alle angreb på Israel og afvæbnes. Alle sider skal respektere våbenhvilen og deltage i forhandlinger i god tro, skriver hun.

Diplomater oplyser til AFP, at FN's Sikkerhedsråd mødes mandag for at drøfte situationen. Det er Frankrig, der har indkaldt til et hastemøde.

I de seneste dage har Israel udvidet sin militære fremrykning i det sydlige Libanon.

Søndag lød ordren fra det israelske militær, at civile libanesere, som bor syd for floden Zahrani, skal forlade regionen og bevæge sig nord for floden.

Fra israelsk side lyder det, at den militære offensiv mod Hizbollah optrappes.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og den militante bevægelse Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

/ritzau/

Alternativet og Enhedslisten har søndag aften kort efter klokken 23 forladt forhandlinger på Marienborg med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Enhedslisten har været på Marienborg siden 19.30 søndag. Alternativet kom omkring klokken 22.

På vej ind til forhandlingerne søndag sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at han havde taget den "store og skarpe høvle med".

Efter forhandlingerne lyder det, at der fortsat er "knaster, der skal høvles af".

- Men vi bevæger os fremad. Det er svære forhandlinger. I ved, hvordan det er i forhandlinger. Det er altid, når man begynder at nærme sig målstregen, at det er allersværest, siger han til TV 2.

Adspurgt om Enhedslisten skal deltage i flere regeringsforhandlinger mandag, svarer Pelle Dragsted: Vi får se.

Alternativet forlod forhandlingerne uden at give kommentarer til den fremmødte presse.

Det var anden gang, Alternativet var på Marienborg søndag. På vej ind til forhandlinger søndag formiddag sagde partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, at hun fornemmede gode vibrationer i forhandlingslokalet.

Men det er også tydeligt, at det er "nu, det bliver svært", lød det.

- Det er lange og intense møder, og på den måde nærmer vi os en større og større fællesmængde.

- Men det er også nu, det begynder at stramme til, og det bliver tydeligt, hvor vi er uenige, sagde hun til TV 2.

De seneste tre dage har kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) forhandlet med SF, Moderaterne og De Radikale, hvor alle partier har været samlet i den fungerende statsministers embedsbolig nord for København.

Socialdemokratiet og de tre øvrige partier ventes at skulle indgå i en regering med i alt 82 mandater, mens Alternativet muligvis kan få en rolle som parlamentarisk grundlag.

Partiet har fem mandater i Folketinget.

Enhedslisten, der har 11 mandater og også kan blive parlamentarisk grundlag, forhandlede lørdag i tre en halv time med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Hverken Enhedslisten eller Alternativet har på noget tidspunkt været indkaldt til officielle forhandlinger, hvor de har siddet i lokale med SF, Moderaterne og De Radikale.

SF, Moderaterne og De Radikale var samlet til fire timers forhandlinger søndag eftermiddag.

/ritzau/