Israel og USA er ved at vinde krigen mod Iran, der er kraftigt decimeret og ude af stand til at berige uran eller fremstille ballistiske missiler.

Det melder Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på et pressemøde.

- Vi er i gang med at ødelægge de industrier, der gør det muligt at bygge missiler. Iran har ikke længere kapacitet til at berige uran og fremstille ballistiske missiler.

- Vi er ved at vinde, og Iran bliver decimeret, siger Netanyahu.

Den erfarne israelske politiker omtalte under pressemødet operationen i Iran som en succes.

Konflikten har næsten varet tre uger og har opslugt Mellemøsten samt sat et de facto stop for knap 20 procent af verdens olieeksport, der går gennem Hormuzstrædet. Det har fået oliepriserne til at brage i vejret.

Netanyahu kalder Irans de facto lukning af Hormuzstrædet for afpresning, der ifølge ham "ikke vil virke".

Offensiven har ifølge Netanyahu skabt splid blandt de overlevende ledere af Iran. Israel arbejder på at skabe endnu mere splid, siger han.

- Jeg er usikker på, hvem der styrer Iran lige nu. Mojtaba, der erstattede ayatollahen, har ikke vist sit ansigt endnu, siger Netanyahu og refererer til den afdøde ayatollah Ali Khameneis søn, Mojtaba Khamenei.

Ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i et koordineret angreb mellem USA og Israel den 28. februar.

- Det, vi ser, er, at der er en masse spændinger blandt de mennesker, der kæmper om toppen, siger Netanyahu på pressemødet.

- Der er sprækker, og vi forsøger hurtigst muligt at gøre dem dybere. Det er ikke kun i toppen - vi ser også revnerne ude i felten, siger Netanyahu.

USA har forsvaret sine angreb på Iran både i år og i juni sidste år med, at man vil forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

Den israelske premierminister siger videre, at den israelske indsats mod Iran vil fortsætte.

- Der er stadig meget at gøre, og vi kommer til at gøre det. Jeg tror, at den her krig slutter meget hurtigere, end folk tror.

Under pressemødet siger Netanyahu også, at Israel handlede alene, da det angreb Irans massive South Pars-gasfelt.

Han bekræfter, at USA's præsident, Donald Trump, har udtrykt utilfredshed med angrebet.

- Præsident Trump bad os om at afholde os fra fremtidige angreb, og det gør vi, siger han.

/ritzau/AFP

Trods de høje energipriser som følge af krigen i Iran er der ikke opbakning til at ændre grundlæggende ved EU's emissionshandelsordning ETS.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et stående pressemøde i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

- Vi har stået vagt om EU's grundlæggende klimastruktur, og ETS er intakt.

- Der kommer en revision af systemet, som alligevel skulle gennemføres. Men systemet er intakt, og det er vigtigt, siger Ulf Kristersson.

ETS forpligter kraftværker og industrien til at købe kvoter til dækning af CO2-udledningen.

Forud for EU-topmødet har EU-landene været uenige om, hvad der skal ske med ETS.

Det skyldes, at nogle EU-lande er så hårdt ramt af de høje priser på olie og især gas, at de kræver grundlæggende ændringer af ETS for at få priserne ned.

I alt ti EU-lande har krævet vidtgående ændringer af ETS, herunder flere gratis CO2-kvoter til industrien.

Det kan sænke prisen på energi, mener de.

Klimaivrige EU-lande som Spanien, Sverige og Holland siger til gengæld blankt nej, fordi de mener, at det vil gå ud over klimaet.

- Vi vil ikke ophæve politikker, der i sidste ende er afgørende for at sikre, at det her kontinent bliver grønnere og stærkere på lang sigt, sagde den hollandske premierminister, Rob Jetten, på vej ind til topmødet.

Et lignende budskab kommer fra Ulf Kristersson.

- ETS er en succes, og det er en vigtigt i forhold til at sikre Europas klimaomstilling i fremtiden, siger Ulf Kristersson.

Ved at fastholde ETS er håbet, at de lande, som er mest afhængige af fossile brændstoffer, vil have et større incitament til at sætte fart på opbygningen af vedvarende energi.

På det afsluttende pressemøde fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at de tiltag, der skal tages for at få energipriserne ned, skal være "midlertidige" og "målrettede".

Derfor vil ETS bestå med mindre ændringer:

- ETS virker. Det har ført til en massiv reduktion i gasforbruget. Det har medvirket til at reducere vores afhængighed af import af fossile brændstoffer.

- ETS har også drevet investeringer i energiomstillingen til vedvarende energi og atomkraft. Men vi skal modernisere systemet og gøre det mere fleksibelt, sagde von der Leyen.

/ritzau/

Israel og USA er ved at vinde krigen mod Iran, der er kraftigt decimeret og ude af stand til at berige uran eller fremstille ballistiske missiler.

Det melder Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på et pressemøde.

- Vi er i gang med at ødelægge de industrier, der gør det muligt at bygge missiler. Iran har ikke længere kapacitet til at berige uran og fremstille ballistiske missiler.

- Vi er ved at vinde, og Iran bliver decimeret, siger Netanyahu.

Den erfarne israelske politiker omtalte under pressemødet operationen i Iran som en succes.

Konflikten har næsten varet tre uger og har opslugt Mellemøsten samt sat et de facto stop for knap 20 procent af verdens olieeksport, der går gennem Hormuzstrædet. Det har fået oliepriserne til at brage i vejret.

Offensiven har ifølge Netanyahu skabt splid blandt de overlevende ledere af Iran. Israel arbejder på at skabe endnu mere splid, siger han.

- Jeg er usikker på, hvem der styrer Iran lige nu. Mojtaba, der erstattede ayatollahen, har ikke vist sit ansigt endnu, siger Netanyahu og refererer til den afdøde ayatollah Ali Khameneis søn, Mojtaba Khamenei.

Ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i et koordineret angreb mellem USA og Israel den 28. februar.

- Det, vi ser, er, at der er en masse spændinger blandt de mennesker, der kæmper om toppen, siger Netanyahu på pressemødet.

- Der er sprækker, og vi forsøger hurtigst muligt at gøre dem dybere. Det er ikke kun i toppen - vi ser også revnerne ude i felten, siger Netanyahu.

USA har forsvaret sine angreb på Iran både i år og i juni sidste år med, at man vil forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

/ritzau/AFP

Umberto Bossi, der grundlagde det indvandrerkritiske parti Lega Nord i Italien, er torsdag død. Han blev 84 år.

Han formåede at forvandle det lille populistiske parti til en indflydelsesrig aktør i regeringen, før han blev ramt af helbredsproblemer og en korruptionsskandale.

Bossi døde i Varese i det nordlige Italien efter kortvarigt at have været indlagt på en intensivafdeling, skriver italienske medier.

Han grundlagde Lega Nord i slutningen af 1980'erne og brugte en stor del af sin politiske karriere på at angribe det, som han betegnede som det korrupte styre i Rom.

Han blev siden et af de længst siddende medlemmer i Italiens parlament med næsten 30 år i enten det ene eller det andet af parlamentets to kamre.

Umberto Bossi var ven og nær allieret med Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi. Lega Nord var en central koalitionspartner i alle tre af Berlusconis regeringsperioder. Berlusconi døde i 2023.

Bossi var med til at bringe Berlusconi til magten, og selv om han væltede deres første koalitionsregering, dannede de senere en alliance, som vandt to gange.

Antonio Tajani, der er leder af Berlusconis parti, Forza Italia, siger torsdag, at hele partiet sørger over tabet af Bossi. Tajani kalder Bossi for en nøglefigur i at skabe forandring i Italien.

I 2004 fik Bossi et slagtilfælde, som tvang ham til midlertidigt at trække sig fra politik.

Men selv om han var svækket og havde talevanskeligheder, førte han kampagne for Lega Nord op til parlamentsvalget i 2008. Her rettede han blandt andet skarp kritik mod indvandrere, hvilket er en central del af Lega Nords politik.

Bossi blev tvunget til at træde tilbage som partileder i 2012 efter anklager om korruption og blev i 2017 idømt over to års fængsel for underslæb.

Dommen blev ophævet to år senere, fordi Italiens højesteret fastslog, at forældelsesfristen var indtrådt.

Matteo Salvini overtog partiet som leder i 2013 og ændrede dets navn til Lega i et forsøg på at tiltrække vælgere fra det sydlige Italien.

/ritzau/AFP

EU vil levere et lån på 90 milliarder euro til Ukraine "på den ene måde eller den anden måde".

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles.

- Lånet er blokeret, fordi én leder ikke holder sit ord, siger von der Leyen med henvisning til Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

Dermed understregede EU-Kommissionens formand den kritik af Orbán, som gik igen blandt hovedparten af EU-landenes ledere på torsdagens topmøde.

Her var statsminister Mette Frederiksen (S) også blandt dem, der kaldte Orbáns veto mod lånet for "uacceptabelt".

På det afsluttende pressemøde fastslog EU's præsident, António Costa, at fordømmelsen af Orbáns fremfærd blev udtrykt af mange af lederne på mødet.

Kritikken skyldes ikke kun, at Ungarn efterlader Ukraine i en svær situation, men også at Orbán med sit veto går tilbage på den aftale, der blev indgået på EU-topmødet i december.

Her gav Orbán grønt lys til lånet, mod at Ungarn ikke hænger på tilbagebetalingen af lånet, hvis Ukraine ikke kan klare det.

- En aftale er en aftale. Alle lederne skal holde deres ord.

- Og ingen kan afpresse Det Europæiske Råd, siger António Costa.

Det ser dog ud til, at det alligevel er lykkes for Viktor Orbán. EU-landenes ledere har trods deres kritik ikke formået at få Orbán til at opgive sit nej.

Samtidig har EU indvilliget i at sende tekniske eksperter og økonomisk bistand til Ukraine for at få repareret Druzjba-rørledningen.

Ungarn kræver rørledningen repareret, fordi den transporterer russisk olie gennem Ukraine til Ungarn.

I lyset af de høje oliepriser som følge af krigen i Iran er olien særlig vigtig for Ungarn, siger Orbán, der anklager Ukraine for bevidst at tilbageholde den russiske olie.

En kritik, som Ukraine afviser. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fastholder på sin side, at det vil tage seks uger at reparere rørledningen efter russiske droneangreb.

Derfor er det uacceptabelt, at Orbán nu betinger sin støtte til Ukraine-lånet af, at olien igen flyder gennem rørledningen, mener Costa.

- Det er ikke at handle i god tro, når man sætter betingelser, som hverken Ukraine eller EU kan sikre bliver opfyldt.

- Det er kun Rusland, der beslutter, om de vil forsøge at angribe Druzjba-rørledningen igen, siger António Costa.

Viktor Orbán gentog ifølge Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på topmødet, at Ungarn vil hæve sit veto mod lånet, når olien igen ankommer til Ungarn gennem Druzjba-rørledningen.

/ritzau/

Europa har endnu ikke set en flygtningestrøm som følge af krigen i Mellemøsten. Men EU skal forberede sig på, at det kan ske.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles.

- Vi vil ikke gentage situationen fra 2015. Vi har lært vores lektie.

- Vi har stærkere eksterne grænser og agenturer, og vi har styrket vores partnerskaber i regionen, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i et fælles brev opfordrede EU til at give hjælp til landene i Mellemøsten, så de kan huse flygtninge fra krigen i Irak.

Samtidig vil Frederiksen og Meloni have styrket EU's ydre grænser og indført en europæisk "nødbremse", som kan anvendes i tilfælde af en ny flygtninge- og migrationsstrøm.

- Europa var uforberedt i 2015, og en del af de integrationsproblemer, vi kæmper med i mange europæiske lande, inklusive Danmark, går tilbage til 2015.

- Derfor har jeg været i møde med nogle af mine europæiske kolleger. Vi er enige om, at budskabet fra os er, at vi ikke kommer til at gentage 2015, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

På Danmarks vegne er hun åben for at bruge den nødbremse, som blev aftalt af et flertal i Folketinget i kølvandet på migrationskrisen i 2015.

Den giver mulighed for at afvise asylansøgere ved den danske grænse.

Mette Frederiksen mener, at Europa bør finde vej til en lignende model.

- I vores øjne skal Europa nu arbejde videre med en form for nødbremse af hensyn til europæernes sikkerhed og til danskernes sikkerhed.

- Sådan at der ikke kommer en flygtningestrøm som den i 2015, sagde Mette Frederiksen.

Indtil videre er der ikke tegn på, at mennesker søger mod Europa i et omfang, der minder om situationen i 2015. Men det kan ske, mener Mette Frederiksen.

/ritzau/

Umberto Bossi, der grundlagde det indvandrerkritiske parti Lega Nord i Italien, er torsdag død. Han blev 84 år.

Han formåede at forvandle det lille populistiske parti til en indflydelsesrig aktør i regeringen, før han blev ramt af helbredsproblemer og en korruptionsskandale.

Bossi døde i Varese i det nordlige Italien efter kortvarigt at have været indlagt på en intensivafdeling, skriver italienske medier.

Han grundlagde Lega Nord i slutningen af 1980'erne og brugte en stor del af sin politiske karriere på at angribe det, som han betegnede som det korrupte styre i Rom.

Han blev siden et af de længst siddende medlemmer i Italiens parlament med næsten 30 år i enten det ene eller det andet af parlamentets to kamre.

Umberto Bossi var ven og nær allieret med Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi. Lega Nord var en central koalitionspartner i alle tre af Berlusconis regeringsperioder.

Bossi var med til at bringe Berlusconi til magten, og selv om han væltede deres første koalitionsregering, dannede de senere en alliance, som vandt to gange.

Antonio Tajani, der er leder af Berlusconis parti, Forza Italia, siger torsdag, at hele partiet sørger over tabet af Bossi. Tajani kalder Bossi for en nøglefigur i at skabe forandring i Italien.

I 2004 fik Bossi et slagtilfælde, som tvang ham til midlertidigt at trække sig fra politik.

Men selv om han var svækket og havde talevanskeligheder, førte han kampagne for Lega Nord op til parlamentsvalget i 2008. Her rettede han blandt andet skarp kritik mod indvandrere, hvilket er en central del af Lega Nords politik.

/ritzau/AFP

Trods de høje energipriser som følge af krigen i Iran er der ikke opbakning til at ændre grundlæggende ved EU's emissionshandelsordning ETS.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et stående pressemøde i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

- Vi har stået vagt om EU's grundlæggende klimastruktur, og ETS er intakt.

- Der kommer en revision af systemet, som alligevel skulle gennemføres. Men systemet er intakt, og det er vigtigt, siger Ulf Kristersson.

ETS forpligter kraftværker og industrien til at købe kvoter til dækning af CO2-udledningen.

Forud for EU-topmødet har EU-landene været uenige om, hvad der skal ske med ETS.

Det skyldes, at nogle EU-lande er så hårdt ramt af de høje priser på olie og især gas, at de kræver grundlæggende ændringer af ETS for at få priserne ned.

I alt ti EU-lande har krævet vidtgående ændringer af ETS, herunder flere gratis CO2-kvoter til industrien.

Det kan sænke prisen på energi, mener de.

Klimaivrige EU-lande som Spanien, Sverige og Holland siger til gengæld blankt nej, fordi de mener, at det vil gå ud over klimaet.

- Vi vil ikke ophæve politikker, der i sidste ende er afgørende for at sikre, at dette kontinent bliver grønnere og stærkere på lang sigt, sagde den hollandske premierminister, Rob Jetten, på vej ind til topmødet.

Et lignende budskab kommer fra Ulf Kristersson.

- ETS er en succes, og det er en vigtigt i forhold til at sikre Europas klimaomstilling i fremtiden, siger Ulf Kristersson.

Ved at fastholde ETS er håbet, at de lande, som er mest afhængige af fossile brændstoffer, vil have et større incitament til at sætte fart på opbygningen af vedvarende energi.

/ritzau/

EU-lederne har på EU-topmødet i Bruxelles givet en historisk hård kritik af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, for hans nej til et EU-lån på 90 milliarder euro til Ungarn.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et stående pressemøde i forbindelse med EU-topmødet.

- Jeg har aldrig hørt så hård kritik på et EU-topmøde. Kritikken gik også på, at man ikke kan stole på de ting, som er aftalt.

- Det er aldrig sket før, sagde flere af de EU-ledere, der har været med i længere tid end mig, siger Ulf Kristersson.

Dermed fastslår den svenske statsminister, at kritikken blev særlig skarp, fordi Orbán selv sagde ja til lånet til Ukraine på EU-topmødet i december sidste år.

Orbáns nej er dermed også et brud med den måde, EU-topmøderne fungerer på. Her forpligter lederne sig på, at en aftale er en aftale.

Ungarns ja til lånet skete endda med den betingelse, at Ungarn ikke hænger på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Samme undtagelse fik Slovakiet og Tjekkiet på mødet. Dermed er det de øvrige 24 EU-lande - heriblandt Danmark - der må betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

Men det har ikke været nok til at overbevise Orbán, der mener, at Ukraine bevidst tilbageholder russisk olie til Ungarn.

Det afviser Ukraine, som fastholder, at det vil tage omkring seks uger at reparere Druzjba-rørledningen efter russiske angreb.

På topmødet har EU's præsident, António Costa, og en række EU-ledere dog gjort det klart for Orbán, at hans opførsel er uacceptabel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var blandt de europæiske ledere, der kritiserede Orbán på vej ind til topmødet:

- Beskeden til Ungarn er selvfølgelig, at vi har en aftale om at levere et lån til Ukraine, så de kan køre krigen videre og dermed beskytte ikke alene sig selv, men Europa.

- Det er uacceptabelt, at Ungarn blokerer Europa fra at gøre det, der skal til for at passe på Europa, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

Ifølge Ulf Kristersson gentog Viktor Orbán på topmødet, at han vil stoppe med at blokere lånet, så snart olien igen flyder igennem Druzjba-rørledningen til Ungarn.

- Han vil først opgive sit veto, når olien kommer. Vi mener, at det er uacceptabelt.

- Det budskab fik han fra stort set alle lederne på mødet, siger Ulf Kristersson.

/ritzau/

EU-lederne har på EU-topmødet i Bruxelles givet en historisk hård kritik af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, for hans nej til et EU-lån på 90 milliarder euro til Ungarn.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et stående pressemøde i forbindelse med EU-topmødet.

- Jeg har aldrig hørt så hård kritik på et EU-topmøde. Kritikken gik også på, at man ikke kan stole på de ting, som er aftalt.

- Det er aldrig sket før, sagde flere af de EU-ledere, der har været med i længere tid end mig, siger Ulf Kristersson.

Dermed fastslår den svenske statsminister, at kritikken blev særlig skarp, fordi Orbán selv sagde ja til lånet til Ukraine på EU-topmødet i december sidste år.

Orbáns nej er dermed også et brud med den måde, EU-topmøderne fungerer på. Her forpligter lederne sig på, at en aftale er en aftale.

Ungarns ja til lånet skete endda med den betingelse, at Ungarn ikke hænger på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Samme undtagelse fik Slovakiet og Tjekkiet på mødet. Dermed er det de øvrige 24 EU-lande - heriblandt Danmark - der må betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

Men det har ikke været nok til at overbevise Orbán, der mener, at Ukraine bevidst tilbageholder russisk olie til Ungarn.

Det afviser Ukraine, som fastholder, at det vil tage omkring seks uger at reparere Druzjba-rørledningen efter russiske angreb.

På topmødet har EU's præsident, António Costa, og en række EU-ledere dog gjort det klart for Orbán, at hans opførsel er uacceptabel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var blandt de europæiske ledere, der kritiserede Orbán på vej ind til topmødet:

- Beskeden til Ungarn er selvfølgelig, at vi har en aftale om at levere et lån til Ukraine, så de kan køre krigen videre og dermed beskytte ikke alene sig selv, men Europa.

- Det er uacceptabelt, at Ungarn blokerer Europa fra at gøre det, der skal til for at passe på Europa, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

/ritzau/

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, tager torsdag ansvaret for angrebet på det iranske South Pars-gasfelt og understreger, at USA ikke var en del af det.

Det siger premierministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra Netanyahu understøtter USA's præsident Donald Trumps forklaring om, at USA ikke kendte til angrebet.

Under et pressemøde tidligere på dagen torsdag understregede Trump desuden, at han har bedt Netanyahu om at holde igen med angreb mod iranske gasfelter.

- Jeg sagde til ham, lad være med at gøre det, og det vil han ikke gøre, sagde Trump ifølge AFP og tilføjede:

- Vi kommer godt ud af det med hinanden. Det er koordineret, men nogle gange gør han noget.

Under Netanyahus pressemøde bekræfter premierministeren, at Trump har bedt ham om at stoppe angrebene på iranske gasfelter.

- Præsident Trump bad os om at afholde os fra fremtidige angreb, og det gør vi, siger premierministeren på pressemødet ifølge AFP.

Samtidig roser Netanyahu samarbejdet med USA's præsident.

- Jeg tror ikke, at to ledere har været så koordinerede som præsident Trump og jeg. Han er lederen, og jeg er, du ved, hans allierede, siger Netanyahu.

Det iranske South Pars-gasfelt blev onsdag ramt af angreb, og Iran varslede efterfølgende, at det ville angribe energianlæg i Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

South Pars-naturgasfeltet er den vigtigste kilde til indenlandsk energi i Iran, som til tider har svært ved at producere nok elektricitet, skriver The Guardian.

Efter advarslen fra Iran blev flere af Qatars anlæg til flydende naturgas (LNG) natten til torsdag ramt af missilangreb.

Blandt andet Ras Laffan Industrial City, som er Qatars primære anlæg til produktion af flydende naturgas.

/ritzau/

Valgkampen har budt på en række politiske forslag, som kredser om den danske svineproduktion.

Det får nu Danske Svineproducenter til at foreslå at indføre en ophørs- eller permanent omlægningsordning.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Formålet med ordningen er at tilpasse den samlede svinebestand uden at der skabes økonomisk usikkerhed og psykisk pres på svineproducenten og hans familie, siger formand Jeppe Bloch Nielsen.

Han mener, at de politiske synspunkter gør det svært for nogle landmænd at bevare motivationen.

Jeppe Bloch Nielsen understreger samtidig, at de agerer inden for de gældende regler.

I et interview med mediet AgriWatch lyder det fra svineformanden, at forslaget er et udtryk for en bred frustration.

- Hvis det er sådan, at politikerne ikke vil os, og at vi er det store problem, jamen så er det da også fair, at de skal købe os ud, siger han til mediet.

Alternativet har stillet bedre forhold for de danske grise som et ultimativt krav til en kommende regering.

I SF foreslår man, at det bliver forbudt at etablere ny konventionel griseproduktion.

Også regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne er kommet med griseforslag under valgkampen.

Begge partier vil sænke grænserne for, hvor lang en grisetransport må være, ligesom de vil stoppe halekupering.

Danske Svineproducenter mener, at deres forslag vil skabe grundlag for, at man kan have en mindre animalsk produktion i Danmark.

Organisationen mener også, at landmændene, der gerne vil fortsætte skal have mulighed for at bygge nye og moderne stalde.

Danske Svineproducenter henviser til, at man tidligere har reguleret fiskeriet med ophørsordninger.

De mener også, at erstatning, som man så i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet, kan være en mulighed, lyder det.

/ritzau/

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, tager torsdag ansvaret for angrebet på det iranske South Pars-gasfelt og understreger, at USA ikke var en del af det.

Det siger premierministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra Netanyahu understøtter USA's præsident Donald Trumps forklaring om, at USA ikke kendte til angrebet.

Under et pressemøde tidligere på dagen torsdag understregede Trump desuden, at han har bedt Netanyahu om at holde igen med angreb mod iranske gasfelter, og det vækker genklang hos Netanyahu.

- Præsident Trump bad os om at afholde os fra fremtidige angreb, og det gør vi, siger premierministeren på pressemødet ifølge AFP.

/ritzau/

Valgkampen har budt på en række politiske forslag, som kredser om den danske svineproduktion.

Det får nu Danske Svineproducenter til at foreslå at indføre en ophørs- eller permanent omlægningsordning.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Formålet med ordningen er at tilpasse den samlede svinebestand uden at der skabes økonomisk usikkerhed og psykisk pres på svineproducenten og hans familie, siger formand Jeppe Bloch Nielsen.

Han mener, at de politiske synspunkter gør det svært for nogle landmænd at bevare motivationen.

Jeppe Bloch Nielsen understreger samtidig, at de agerer inden for de gældende regler.

Alternativet har stillet bedre forhold for de danske grise som et ultimativt krav til en kommende regering.

I SF foreslår man, at det bliver forbudt at etablere ny konventionel griseproduktion.

Også regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne er kommet med griseforslag under valgkampen.

Begge partier vil sænke grænserne for, hvor lang en grisetransport må være, ligesom de vil stoppe halekupering.

Danske Svineproducenter mener, at deres forslag vil skabe grundlag for, at man kan have en mindre animalsk produktion i Danmark.

Organisationen mener også, at landmændene, der gerne vil fortsætte skabe have mulighed for at bygge nye og moderne stalde.

/ritzau/

Over 1000 mennesker er ifølge Libanons sundhedsministerium blevet dræbt under israelske angreb mod Libanon siden 2. marts, da konflikten mellem Israel og Hizbollah på ny er blusset op.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet inkluderer dødstallet 79 kvinder, 118 børn og 40 sundhedsarbejdere.

2584 personer meldes desuden såret.

På den israelske side er to soldater blevet dræbt, mens de befandt sig i det sydlige Libanon. Der har ikke været meldinger om, at civile israelere er blevet dræbt i Hizbollahs angreb.

Flere medier beskriver, at der skulle være kampe på jorden mellem de to parter i grænseområdet mellem Libanon og Israel.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har ulmet i flere årtier, men brød ud igen, da militsen angreb Israel i starten af marts som hævn for drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei blev dræbt i et amerikansk-israelsk angreb på 28. februar.

Hizbollah er en politisk og militant gruppe i Libanon.

Foruden den nuværende krig mellem Hizbollah og Israel var de to parter senest i krig med hinanden i 2023-2024, hvor Israel bombede store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

I november 2024 indgik Libanon og Israel en våbenhvile, der skulle afslutte fjendtlighederne mellem de to lande i kølvandet på krigen i Gaza.

Efterfølgende angreb Israel ofte særligt den sydlige del af Libanon. Israel siger, at angrebene er rettet mod Hizbollah-bevægelsen.

Under pres fra USA godkendte Libanons regering i slutningen af august et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne Hizbollah.

Efterfølgende har gruppen advaret om, at den vil kæmpe for at bevare sine våben.

/ritzau/

Over 1000 mennesker er ifølge Libanons sundhedsministerium blevet dræbt under israelske angreb mod Libanon siden 2. marts, da konflikten mellem Israel og Hizbollah på ny er blusset op.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet inkluderer dødstallet 79 kvinder, 118 børn og 40 sundhedsarbejdere.

2584 personer meldes desuden såret.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har ulmet i flere årtier, men brød ud igen, da militsen angreb Israel i starten af marts som hævn for drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei blev dræbt i et amerikansk-israelsk angreb på 28. februar.

På den israelske side er to soldater blevet dræbt, mens de befandt sig i det sydlige Libanon. Der har ikke været meldinger om, at civile israelere er blevet dræbt i Hizbollahs angreb.

/ritzau/