Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i DR Congo er steget til 5021.

Det viser den seneste rapport fra DR Congos offentlige sundhedsinstitut ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge instituttet er 2378 mennesker døde efter at være blevet smittet med virusset.

Udbruddet blev officielt erklæret den 15. maj, men formodningen er, at det allerede havde stået på i flere uger på daværende tidspunkt.

Fredag slog FN fast, at ebolaudbruddet i DR Congo i øjeblikket koster et menneskeliv hver halve time.

I juli advarede både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, om, at det aktuelle udbrud af ebola spreder sig hurtigere end noget tidligere udbrud af den dødelige virus.

Det hidtil dødeligste udbrud fandt sted mellem 2018 og 2020, hvor knap 2300 mennesker døde ud af omkring 3500 registrerede smittetilfælde, skriver nyhedsbureauet AFP.

RITZAU

Et rekordstort antal humanitære hjælpearbejdere blev i 2025 udsat for angreb forskellige steder i verden.

Det meddeler FN's agentur for humanitære anliggender (OCHA) onsdag på sin hjemmeside.

I alt blev 907 hjælpearbejdere enten dræbt, såret eller kidnappet i 2025, mens de udførte humanitært arbejde, viser en opgørelse.

Det er en stigning på 74 personer i forhold til 2024, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med 186 dræbte var Gaza for tredje år i træk det farligste område for humanitære hjælpearbejdere i 2024.

Gaza er gennem flere år blevet udsat for adskillige militære angreb som følge af Israels konflikt med den militante gruppe Hamas.

Trods en fredsaftale i oktober sidste år udfører Israel jævnligt angreb i Gazastriben.

Det afrikanske land Sudan, der er plaget af borgerkrig, var det næstfarligste område for humanitære hjælpearbejdere sidste år. I 2025 blev 71 hjælpearbejdere dræbt i Sudan.

I 2026 har 82 hjælpearbejdere mistet livet, 97 er blevet såret, mens 39 er blevet udsat for kidnapning, skriver FN.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sat en planlagt told på 50 procent på flere canadiske produkter på pause i tre dage.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Tolden skulle være trådt i kraft tidligt onsdag morgen dansk tid.

Trump skriver, at den planlagte told er blevet sat på pause i tre dage på grund af "det faktum, at Canada og USA, med forbehold for færdiggørelsen af dokumenterne, har indgået en aftale".

Det er uklart, hvad aftalen indebærer.

Canadas premierminister, Mark Carney, bekræfter på det sociale medie X, at USA har udsat den planlagte told i tre dage.

- Der er gjort betydelige fremskridt, selv om der stadig er et stort stykke arbejde, der skal udføres, skriver Carney.

Canada har helt op til deadline forsøgt at forhandle en aftale på plads med USA for at undgå 50 procent told.

Tirsdag eftermiddag lokal tid talte Canadas premierminister, Mark Carney, med Trump. Det var anden gang i denne uge, at de to ledere talte sammen.

I opslaget på Truth Social nævner Trump specifikt den omstridte rørledning ved navn Keystone XL mellem Canada og USA, som ifølge Trump "måske kan genopstå fra de døde".

Trump ønsker at få genoplivet rørledningen, som blev droppet i 2021, efter at den tidligere amerikanske præsident Joe Biden havde trukket en vigtig tilladelse til projektet tilbage på grund af miljøhensyn.

Planen om at opføre olierørledningen havde forinden mødt voldsom modstand fra miljøaktivister, ligesom amerikanske grundejere og oprindelige folk har kritiseret den.

Det Hvide Hus oplyste i juli, at USA indfører en told på 50 procent på visse canadiske varer.

Det Hvide Hus begrundede beslutningen med "diskriminerende behandling", når det gælder handel med amerikanske biler, mejeriprodukter og alkohol.

Toldsatserne omfatter alt fra vin til ishockeystave og cement, lød det dengang.

Nogle produkter bliver dog undtaget - for eksempel energi, fisk og kritiske mineraler eller varer, der allerede er underlagt andre sektorspecifikke toldsatser.

Toldsatserne er rettet mod omkring 5,5 procent af Canadas eksport til USA, svarende til cirka 20 milliarder dollar. Det vurderer Oxford Economics ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter at USA's højesteret tidligere i år underkendte mange af Trumps globale toldsatser, tog præsidenten en uprøvet juridisk bestemmelse i brug til de nye toldsatser rettet mod Canada.

RITZAU

Iran er ved at miste kontrollen over store dele af Hormuzstrædet, mens USA, der patruljerer i strædet med sin flåde, vinder terræn.

Det skriver mediet CNN, efter at data fra skibssporingsfirmaet Kpler har vist, at flere skibe har brugt en FN-godkendt sejlrute til at passere gennem strædet, på trods af at Iran har advaret skibe mod at benytte ruten.

Der er tale om en sejlrute rundt om Omans nordkyst.

Ifølge Kplers data har over 80 procent af de skibe, der er sejlet gennem strædet de seneste to uger, benyttet sig af ruten.

Iran har angrebet flere skibe, der har forsøgt at bruge ruten til at passere gennem vandvejen.

De fleste skibe har dog de sidste to uger valgt at ignorere Irans advarsler og krydse strædet. Den amerikanske flåde har lovet at beskytte dem.

- Det ser i stigende grad ud til, at Iran i hvert fald delvist har mistet kontrollen over strædet, siger Homayoun Falakshahi, der står i spidsen for råolieanalyse hos Kpler.

Det står ifølge CNN i skærende kontrast til situationen for en måned siden, hvor Kpler praktisk talt ikke registrerede nogen skibstrafik via den omanske rute.

Den markante nedgang i trafikken ad Irans foretrukne rute har forhindret landet i at opkræve afgifter fra skibe, der har passeret strædet. Det gjorde Iran i foråret.

USA's energiminister, Chris Wright, sagde mandag til Fox News, at den samlede mængde olie, der enten blev fragtet gennem strædet eller blev omdirigeret udenom ved hjælp af USA's militær, var otte til ni millioner tønder om dagen.

Før USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev der dagligt fragtet 20 millioner tønder olie gennem strædet, skriver CNN.

Prisen på en tønde Brent-råolie er steget voldsomt siden og toppede, da den nåede op på 126 dollar per tønde. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er 75 procent over niveauet fra før krigen.

Mandag var prisen på en tønde Brent-råolie 89 dollar.

RITZAU

Iran er ved at miste kontrollen over store dele af Hormuzstrædet, mens USA, der patruljerer i strædet med sin flåde, vinder terræn.

Det skriver mediet CNN, efter at data fra skibssporingsfirmaet Kpler har vist, at flere skibe har brugt en FN-godkendt sejlrute til at passere gennem strædet, på trods af at Iran har advaret skibe mod at benytte ruten.

Der er tale om en sejlrute rundt om Omans nordkyst.

Ifølge Kplers data har over 80 procent af de skibe, der er sejlet gennem strædet de seneste to uger, benyttet sig af ruten.

Iran har angrebet flere skibe, der har forsøgt at bruge ruten til at passere gennem vandvejen.

De fleste skibe har dog de sidste to uger valgt at ignorere Irans advarsler og krydse strædet. Den amerikanske flåde har lovet at beskytte dem.

- Det ser i stigende grad ud til, at Iran i hvert fald delvist har mistet kontrollen over strædet, siger Homayoun Falakshahi, der står i spidsen for råolieanalyse hos Kpler.

Det står ifølge CNN i skærende kontrast til situationen for en måned siden, hvor Kpler praktisk talt ikke registrerede nogen skibstrafik via den omanske rute.

Den markante nedgang i trafikken ad Irans foretrukne rute har forhindret landet i at opkræve afgifter fra skibe, der har passeret strædet. Det gjorde Iran i foråret.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sat en planlagt told på 50 procent på flere canadiske produkter på pause i tre dage.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Tolden skulle være trådt i kraft tidligt onsdag morgen dansk tid.

Trump skriver, at den planlagte told er blevet sat på pause i tre dage på grund af "det faktum, at Canada og USA, med forbehold for færdiggørelsen af dokumenterne, har indgået en aftale".

Det er uklart, hvad aftalen indebærer.

Canada har helt op til deadline forsøgt at forhandle en aftale på plads med USA for at undgå 50 procent told.

Tirsdag eftermiddag lokal tid talte Canadas premierminister, Mark Carney, med Trump. Det var anden gang i denne uge, at de to ledere talte sammen.

I opslaget på Truth Social nævner Trump specifikt den omstridte rørledning ved navn Keystone XL mellem Canada og USA, som ifølge Trump "måske kan genopstå fra de døde".

Trump ønsker at få genoplivet rørledningen, som blev droppet i 2021, efter at den tidligere amerikanske præsident Joe Biden havde trukket en vigtig tilladelse for projektet tilbage på grund af miljøhensyn.

Planen om at opføre olierørledningen havde forinden mødt voldsom modstand fra miljøaktivister, ligesom amerikanske grundejere og oprindelige folk har kritiseret den.

Det Hvide Hus oplyste i juli, at USA indfører en told på 50 procent på visse canadiske varer.

Det Hvide Hus begrundede beslutningen med "diskriminerende behandling", når det gælder handel med amerikanske biler, mejeriprodukter og alkohol.

Toldsatserne omfatter alt fra vin til ishockeystave og cement, lød det dengang.

Nogle produkter bliver dog undtaget - for eksempel energi, fisk og kritiske mineraler eller varer, der allerede er underlagt andre sektorspecifikke toldsatser.

Toldsatserne er rettet mod omkring 5,5 procent af Canadas eksport til USA, svarende til cirka 20 milliarder dollar. Det vurderer Oxford Economics ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter at USA's højesteret tidligere i år underkendte mange af Trumps globale toldsatser, havde præsidenten taget en uprøvet juridisk bestemmelse i brug til de nye toldsatser rettet mod Canada.

RITZAU

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sat en planlagt told på 50 procent på flere canadiske produkter på pause.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Tolden skulle være trådt i kraft tidligt onsdag morgen dansk tid.

Den amerikanske præsident skriver, at den planlagte told er blevet sat på pause, fordi USA og Canada har indgået en aftale.

Det er uklart, hvad aftalen indebærer.

RITZAU

Militærøvelserne mellem USA og Sydkorea, som begyndte mandag, bliver reduceret markant.

Det bekræfter Sydkoreas øverste militærkommando i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fælles militærøvelser mellem USA og Sydkorea bliver afsluttet fredag i denne uge i stedet for torsdag 27. august.

Flere sydkoreanske medier havde tidligere rapporteret om en markant nedskalering af øvelserne efter kritik fra USA's præsident, Donald Trump.

Sydkorea og USA vil ifølge medierne afslutte øvelsens første fase, som træner det defensive beredskab, mens den anden fase bliver aflyst eller udsat.

I anden fase træner de allierede, hvordan de vil reagere og gå til modangreb i tilfælde af et nordkoreansk angreb.

Meldingerne kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, søndag bad sin forsvarsminister om at skære ned på militærøvelserne.

Trump skrev på Truth Social, at øvelserne er alt for omkostningstunge, og at de sender et signal, der "er totalt upassende og fjendtligt over for et land (Nordkorea, red.)", der ifølge Trump er respektfuldt og ikke har været truende.

Trods Trumps udmelding begyndte øvelserne som planlagt mandag.

Trump beskrev også i opslaget, at han har et godt forhold til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Trump havde under sin første embedsperiode som præsident historiske samtaler med Kim Jong-un, som han mødtes personligt med.

Ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal presser Trump angiveligt på for et nyt møde med Kim Jong-un inden for de kommende måneder. Avisens oplysninger kommer fra unavngivne amerikanske embedsmænd.

Det atombevæbnede Nordkorea har længe udtrykt vrede over de fælles militærøvelser, som landet betragter som generalprøver på en invasion.

I en kommentar onsdag kaldte det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA USA og Sydkorea for "krigsmagere", der øger spændingerne på den koreanske halvø. Det skriver Reuters.

Sydkorea har været en tæt amerikansk allieret i mere end 70 år. De to lande har en fælles forsvarstraktat, som primært handler om at beskytte Sydkorea mod naboen Nordkorea.

Naboerne er teknisk set stadig i krig. I 1953 indgik de en aftale om våbenhvile, som stadig gælder. Men de sluttede ikke fred.

USA og Sydkorea holder jævnligt fælles militærøvelser. De har til formål at simulere kampe mod nordkoreanske styrker og forberede Sydkorea på mulige angreb fra nord.

RITZAU

Tyrkiet afviser en israelsk beskyldning om, at landet udgør en trussel ved at ville sende soldater til en flybase i Syrien.

Det skriver den tyrkiske regering i en udtalelse, som det statslige nyhedsbureau Anadolu har offentliggjort.

- De useriøse beskyldninger fra den israelske premierministers kontor har til formål at legitimere Israels ulovlige luftangreb mod Syriens suverænitet og territorielle integritet, lyder det.

Basen hedder Abu al-Duhur og ligger i Idlib-provinsen i Syrien. Den skal være blevet ramt i et angreb, som USA tirsdag gav Israel skylden for.

USA har forsøgt at støtte Syriens nye regering, der overtog, da Bashar al-Assad blev væltet i december 2024.

I spidsen for den står Ahmed al-Sharaa, der tidligere har været tilknyttet al-Qaeda. Han har desuden tætte bånd til Tyrkiet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde i en udtalelse fra sit kontor tirsdag, at Israel og Syrien havde en aftale.

- Israel og Syrien var enige om en sikkerhedsmæssig status quo, som Syrien var på nippet til at bryde ved at tillade tyrkiske soldater at lade sig udstationere på en flybase nær Aleppo.

- Israel advarede gentagne gange Syrien om, at en sådan udstationering ville udgøre en trussel mod Israels sikkerhed. Syrien valgte at ignorere disse advarsler, lød det fra kontoret.

Det fremgår ikke af udtalelsen, at Israel tager ansvar for det formodede angreb på flybasen.

Siden Ahmed al-Sharaa tog over i 2024, har Israel udført hundredvis af angreb i Syrien. Israel har også sendt soldater ind i en FN-patruljeret bufferzone, der siden 1974 har adskilt israelske og syriske styrker i Golanhøjderne.

Israel erobrede størstedelen af Golanhøjderne i 1967 og annekterede området i 1981.

USA anerkendte under USA's præsident Donald Trumps første præsidentperiode Israels krav på Golanhøjderne.

FN fastholder, at Golanhøjderne er syrisk territorium, og at Israel har besat området militært.

Flybasen Abu al-Duhur, som Israel skal have angrebet i Syrien, ligger dog omkring 500 kilometer nord for Golanhøjderne og tættere på grænsen til Tyrkiet end til Israel.

RITZAU/AFP

Tyrkiet afviser en israelsk beskyldning om, at landet udgør en trussel ved at ville sende soldater til en flybase i Syrien.

Det skriver den tyrkiske regering i en udtalelse, som det statslige nyhedsbureau Anadolu har offentliggjort.

- De useriøse beskyldninger fra den israelske premierministers kontor har til formål at legitimere Israels ulovlige luftangreb mod Syriens suverænitet og territorielle integritet, lyder det.

Basen hedder Abu Duhur og ligger i Idlib-provinsen i Syrien. Den skal være blevet ramt i et angreb, som USA tirsdag gav Israel skylden for.

USA har forsøgt at støtte Syriens nye regering, der overtog, da Bashar al-Assad blev væltet i december 2024.

I spidsen for den står Ahmed al-Sharaa, der tidligere har været tilknyttet al-Qaeda. Han har desuden tætte bånd til Tyrkiet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde i en udtalelse fra sit kontor tirsdag, at Israel og Syrien havde en aftale.

- Israel og Syrien var enige om en sikkerhedsmæssig status quo, som Syrien var på nippet til at bryde ved at tillade tyrkiske soldater at lade sig udstationere på en flybase nær Aleppo.

- Israel advarede gentagne gange Syrien om, at en sådan udstationering ville udgøre en trussel mod Israels sikkerhed. Syrien valgte at ignorere disse advarsler, lød det fra kontoret.

Det fremgår ikke af udtalelsen, at Israel tager ansvar for det formodede angreb på flybasen.

RITZAU/AFP

Den amerikanske underholdningsgigant Disney og tv-netværket ABC, som Disney ejer, har tirsdag sagsøgt myndigheden Federal Communications Commission (FCC) i USA.

Det sker i et forsøg på at blokere for en tidlig gennemgang af otte ABC-stationers sendetilladelser.

I søgsmålet argumenteres der for, at præsident Donald Trumps administration med en tidlig gennemgang af tilladelserne forsøger at straffe netværket for dets indhold.

Trump har flere gange opfordret tv-selskaber til at droppe programmer, som han ikke bryder sig om, eller som har været kritiske over for ham eller hans administration.

Præsidenten har ved flere lejligheder lagt pres på FCC for at få myndigheden til at inddrage ABC's sendetilladelser.

FCC blev oprettet i 1934 og fik til opgave at udstede tilladelser til radiofrekvenser og senere også tv-frekvenser. Myndigheden fastsætter blandt andet reglerne for transparens omkring sponsorer og uanstændigt eller stødende indhold.

Tirsdagens søgsmål er blevet indgivet ved en føderal domstol i Washington D.C.

I søgsmålet skriver Disney, at FCC forsøger at tvinge og straffe "et netværk, der nægter at bøje sig for administrationens krav".

Disney kalder også myndighedens handlinger et "ekstraordinært angreb på ytringsfriheden".

Sammen med ABC beder selskabet i søgsmålet om, at der hurtigt udstedes et midlertidigt påbud. Det skal sætte behandlingen af fornyelsen af sendetilladelserne på pause.

Gennemgangen af tilladelserne blev beordret i april af FCC-formand Brendan Carr. De skulle efter planen først behandles i oktober 2028, og det er første gang i mere end 50 år, at FCC fremskynder en sådan gennemgang.

FCC har selv sagt, at beslutningen var resultatet af en et år lang undersøgelse af, hvorvidt Disneys mangfoldighedspolitikker udgjorde ulovlig diskrimination, hvilket selskabet har afvist.

Beordringen af gennemgangen kom dog også dagen efter, at Trump opfordrede ABC til at fyre Jimmy Kimmel, som er vært på ABC-programmet "Jimmy Kimmel Live!". Det skete, efter at Kimmel i en udsendelse havde lavet en joke om USA's førstedame, Melania Trump.

Det Hvide Hus har ikke umiddelbart kommenteret søgsmålet.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at retssagen vil blive en vigtig test af mediers ret til ytringsfrihed.

RITZAU/Reuters

Militærøvelserne mellem USA og Sydkorea, som begyndte mandag, forventes at blive reduceret markant.

Det rapporterer flere sydkoreanske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De sydkoreanske tv-stationer KBS og MBC samt avisen Kyunghyang betegner det som en halvering af de planlagte øvelser, der skulle løbe frem til 27. august.

Sydkorea og USA vil ifølge medierne afslutte øvelsens første fase, som træner det defensive beredskab, mens den anden fase bliver aflyst eller udsat.

I anden fase træner de allierede, hvordan de vil reagere og gå til modangreb i tilfælde af et nordkoreansk angreb.

Nogle planlagte feltøvelser forventes også at blive udsat eller aflyst, lyder det.

Meldingerne kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, søndag bad sin forsvarsminister om at skære ned på militærøvelserne.

Trump skrev på Truth Social, at øvelserne er alt for omkostningstunge, og at de sender et signal, der "er totalt upassende og fjendtligt over for et land (Nordkorea, red.)", der ifølge Trump er respektfuldt og ikke har været truende.

Trods Trumps udmelding begyndte øvelserne som planlagt mandag.

Trump beskrev også i opslaget, at han har et godt forhold til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Trump havde under sin første embedsperiode som præsident historiske samtaler med Kim Jong-un, som han mødtes personligt med.

Ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal presser Trump angiveligt på for et nyt møde med Kim Jong-un inden for de kommende måneder. Avisens oplysninger kommer fra unavngivne amerikanske embedsmænd.

Det atombevæbnede Nordkorea har længe udtrykt vrede over de fælles militærøvelser, som landet betragter som generalprøver på en invasion.

I en kommentar onsdag kaldte det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA USA og Sydkorea for "krigsmagere", der øger spændingerne på den koreanske halvø. Det skriver Reuters.

Sydkorea har været en tæt amerikansk allieret i mere end 70 år. De to lande har en fælles forsvarstraktat, som primært handler om at beskytte Sydkorea mod naboen Nordkorea.

Naboerne er teknisk set stadig i krig. I 1953 indgik de en aftale om våbenhvile, som stadig gælder. Men de sluttede ikke fred.

USA og Sydkorea holder jævnligt fælles militærøvelser. De har til formål at simulere kampe mod nordkoreanske styrker og forberede Sydkorea på mulige angreb fra nord.

RITZAU

Den amerikanske underholdningsgigant Disney og tv-netværket ABC, som Disney ejer, har tirsdag sagsøgt myndigheden Federal Communications Commission (FCC) i USA.

Det sker i et forsøg på at blokere for en tidlig gennemgang af otte ABC-stationers sendetilladelser.

I søgsmålet argumenteres der for, at præsident Donald Trumps administration med en tidlig gennemgang af tilladelserne forsøger at straffe netværket for dets indhold.

Trump har flere gange opfordret tv-selskaber til at droppe programmer, som han ikke bryder sig om, eller som har været kritiske over for ham eller hans administration.

Præsidenten har ved flere lejligheder lagt pres på FCC for at få myndigheden til at inddrage ABC's sendetilladelser.

FCC blev oprettet i 1934 og fik til opgave at udstede tilladelser til radiofrekvenser og senere også tv-frekvenser. Myndigheden fastsætter blandt andet reglerne for transparens omkring sponsorer og uanstændigt eller stødende indhold.

Tirsdagens søgsmål er blevet indgået ved en føderal domstol i Washington D.C.

I søgsmålet skriver Disney, at FCC forsøger at tvinge og straffe "et netværk, der nægter at bøje sig for administrationens krav".

Disney kalder også myndighedens handlinger et "ekstraordinært angreb på ytringsfriheden".

RITZAU/Reuters

Militærøvelserne mellem USA og Sydkorea, som begyndte mandag, forventes at blive halveret.

Det rapporterer flere sydkoreanske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er de sydkoreanske tv-stationer KBS og MBC samt avisen Kyunghyang, der skriver om en væsentlig nedskalering af øvelserne.

Det fremgår ikke, hvordan øvelserne helt konkret bliver nedskaleret. De var oprindeligt planlagt til at løbe frem til 27. august.

Meldingerne kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, søndag bad sin forsvarsminister om at skære ned på militærøvelserne.

Trump skrev på Truth Social, at øvelserne er alt for omkostningstunge, og at de sender et signal, der "er totalt upassende og fjendtligt over for et land (Nordkorea, red.)", der ifølge Trump er respektfuldt og ikke har været truende.

Trods Trumps udmelding begyndte øvelserne som planlagt mandag.

Trump beskrev også i opslaget, at han har et godt forhold til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Trump havde under sin første embedsperiode som præsident historiske samtaler med Kim Jong-un, som han mødtes personligt med.

Ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal presser Trump angiveligt på for et nyt møde med Kim Jong-un inden for de kommende måneder. Avisens oplysninger kommer fra unavngivne amerikanske embedsmænd.

Det atombevæbnede Nordkorea har længe udtrykt vrede over de fælles militærøvelser, som landet betragter som generalprøver på en invasion.

I en kommentar onsdag kaldte det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA USA og Sydkorea for "krigsmagere", der øger spændingerne på den koreanske halvø. Det skriver Reuters.

Sydkorea har været en tæt amerikansk allieret i mere end 70 år. De to lande har en fælles forsvarstraktat, som primært handler om at beskytte Sydkorea mod naboen Nordkorea.

Naboerne er teknisk set stadig i krig. I 1953 indgik de en aftale om våbenhvile, som stadig gælder. Men de sluttede ikke fred.

USA og Sydkorea holder jævnligt fælles militærøvelser. De har til formål at simulere kampe mod nordkoreanske styrker og forberede Sydkorea på mulige angreb fra nord.

RITZAU

Militærøvelserne mellem USA og Sydkorea, som begyndte mandag, forventes at blive halveret.

Det rapporterer flere sydkoreanske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er de sydkoreanske tv-stationer KBS og MBC samt avisen Kyunghyang, der skriver om en væsentlig nedskalering af øvelserne.

Meldingerne kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, søndag bad sin forsvarsminister om at skære ned på militærøvelserne.

Trump skrev på Truth Social, at øvelserne er alt for omkostningstunge, og at de sender et signal, der "er totalt upassende og fjendtligt over for et land (Nordkorea, red.)", der ifølge Trump er respektfuldt og ikke har været truende.

Trods Trumps udmelding begyndte øvelserne som planlagt mandag.

Trump beskrev også i opslaget, at han har et godt forhold til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Trump havde under sin første embedsperiode som præsident historiske samtaler med Kim Jong-un, som han mødtes personligt med.

Ifølge den amerikanske avis The Washington Post presser Trump angiveligt på for et nyt møde med Kim Jong-un inden for de kommende måneder. Avisens oplysninger kommer fra unavngivne amerikanske embedsmænd.

Det atombevæbnede Nordkorea har længe udtrykt vrede over de fælles militærøvelser, som landet betragter som generalprøver på en invasion.

I en kommentar onsdag kaldte det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA USA og Sydkorea for "krigsmagere", der øger spændingerne på den koreanske halvø. Det skriver Reuters.

RITZAU

Iraks kabinet har tirsdag godkendt en ordning for eksport af irakisk råolie gennem specialiserede internationale og lokale selskaber og via flere eksportkanaler.

Det siger regeringen i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De kontrakter, der er en del af den nye ordning, vil løbe i tre måneder fra 1. september, fremgår det af en erklæring efter mødet i kabinettet.

Regeringen har ikke umiddelbart oplyst, hvilke selskaber der er udvalgt til ordningen.

Mængderne af olie, der skal eksporteres under ordningen, og hvilke konkrete eksportkanaler der er tale om, står heller ikke klart.

Irak forsøger at diversificere sine eksportkanaler for olie og bevare fleksibilitet i afsætningen af landets råolie, skriver Reuters.

Det sker, mens krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet har skabt forstyrrelser i den regionale oliehandel og usikkerhed om flere skibsruter.

Irak har således arbejdet på at udvikle alternative eksportveje ud over de traditionelle olieterminaler i syd.

Det gælder blandt andet ruter gennem Tyrkiet og Syrien i et forsøg på at mindske afhængigheden af skibsruterne i Den Persiske Golf.

Irak er en del af organisationen The Organization of the Petroleum Exporting Countries (Opec), der repræsenterer 11 olieeksporterende lande.

Landet er Opecs næststørste olieproducent. Den irakiske statskasse er stærkt afhængig af eksport af råolie som indtægtskilde.

Størstedelen af Iraks olieeksport udskibes fra terminaler i den sydlige del af Golfen. Det gør landet særligt sårbart over for forstyrrelser i Hormuzstrædet.

RITZAU