To helikoptere er søndag styrtet sammen i luftrummet over den amerikanske delstat New Jersey, hvilket har kostet en person livet.

Det oplyser amerikanske myndigheder, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

En person meldes samtidig i kritisk tilstand.

Kevin Friel, som er politichef i byen Hammonton, siger, at redningsarbejdere omkring klokken 11.25 - klokken 17.25 dansk tid - rykkede ud til ulykkesstedet efter anmeldelser om et styrt.

Videoer fra stedet viser ifølge AP en af de to helikoptere, som i høj fart styrter mod jorden.

Politi og brandvæsen arbejdede efter styrtet på at slukke flammer, der brød ud i en af helikopterne.

Den føderale luftfartsmyndighed FAA har beskrevet styrtet som et sammenstød i luften mellem en helikopter af modellen Enstrom F-28A og en Enstrom 280C over lufthavnen Hammonton Municipal Airport.

Kun piloterne befandt sig om bord på hver helikopter, skriver AP.

Den ene blev dræbt i styrtet, mens den anden er blevet fragtet til hospitalet med det, der beskrives som livstruende skader.

/ritzau/

Nordkorea har søndag foretaget en prøveaffyring af to langtrækkende ballistiske krydsermissiler.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag lokal tid.

De to missiler blev affyret over Det Gule Hav, der ligger mellem den koreanske halvø og Kina, skriver KCNA.

Affyringen blev overværet af landets øverste leder, Kim Jong-un.

Det sydkoreanske militær rapporterer, at det har registreret affyringer af flere missiler fra distriktet Sunan, der ligger nær Nordkoreas hovedstad, Pyongyang. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap ifølge nyhedsbureauet AFP.

Målet med prøveaffyringen var ifølge KCNA at teste beredskabet til modangreb og kampevnen for de langtrækkende missilenheder.

Kim Jong-un siger i forbindelse med affyringen, at Nordkoreas regering vil sætte alle kræfter ind for at sikre en ubegrænset og fortsat udvikling af statens atomvåben.

Senest Nordkorea gennemførte en test af ballistiske missiler var ifølge nyhedsbureauet AFP den 6. november.

Testaffyringen i november skete lidt over en uge efter, at USA's præsident, Donald Trump, under en rundrejse i Asien havde udtrykt interesse for at mødes med Kim Jong-un.

Nordkorea har ikke reageret på Trumps interesse for et møde.

På daværende tidspunkt havde USA ifølge AFP netop godkendt Sydkoreas plan om at bygge atomdrevne ubåde.

Analytikere har ifølge AFP sagt, at Sydkoreas planer om at bygge atomdrevne ubåde sandsynligvis vil udløse en voldsom reaktion fra Nordkorea.

Nordkorea har skruet markant op for landets prøveaffyringer af missiler i de seneste år.

FN's Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.
I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

/ritzau/

Familierne til de ofre, der mistede livet i et masseskyderi på den australske strand Bondi Beach, opfordrer landets premierminister til at lade en kongelig kommission undersøge omfanget af antisemitisme i Australien.

Det fremgår af et brev fra familierne til premierminister Anthony Albanese.

En kongelig kommission er en offentlig undersøgelse af et bestemt emne.

Ifølge familierne bør det, de kalder en hurtig fremgang i udbredelsen af antisemitisme, blive undersøgt.

15 mennesker blev dræbt af to bevæbnede gerningsmænd, da de åbnede ild mod en jødisk fest på stranden i storbyen Sydney 14. december.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

De australske myndigheder har meddelt, at angrebet var et antisemitisk terrorangreb.

Ifølge politiet var det tilsyneladende inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

I alt 17 familier opfordrer mandag lokal tid i et fælles brev Albanese til øjeblikkeligt at nedsætte en kongelig kommission og undersøge "de svigt inden for retshåndhævelse, efterretningsarbejde og politiske tiltag, som førte til massakren ved Bondi Beach".

- Vi kræver svar og løsninger, skriver familierne.

- Vi er nødt til at vide, hvorfor tydelige advarselstegn blev ignoreret, hvordan antisemitisk had og islamisk ekstremisme fik lov til at vokse uden indgriben, og hvilke ændringer der skal gennemføres for fremover at beskytte alle australiere.

Albanese har indtil videre afvist opfordringer til en føderal undersøgelse. Han har begrundet det med, at der ifølge ham er behov for hurtig handling fremfor splittelse og forsinkelse.

I sidste uge lød det fra premierministeren, at en kommission ledet af delstaten New South Wales - som Sydney ligger i - ville være tilstrækkelig.

Den føderale regering har desuden peget på en række reformer af våbenlovgivningen og lovgivningen for hadtale samt en gennemgang af landets politi og efterretningstjenester.

Ifølge familierne er det dog slet ikke nok.

- Vi har mistet forældre, ægtefæller, børn og bedsteforældre. Vores kære fejrede Chanukah på Bondi Beach, en lys- og glædesfestival, på et ikonisk offentligt sted, som burde have været sikkert.

- De skylder os svar. De skylder os ansvarlighed. Og de skylder australiere sandheden.

/ritzau/AFP

Nordkorea har søndag foretaget en prøveaffyring af to langtrækkende krydsermissiler.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag lokal tid.

De to missiler blev affyret over Det Gule Hav, der ligger mellem den koreanske halvø og Kina, skriver KCNA.

Affyringen blev overværet af landets øverste leder, Kim Jong-un.

Det sydkoreanske militær rapporterer, at det har registreret affyringer af flere missiler fra distriktet Sunan-området, der ligger tæt på Nordkoreas hovedstad, Pyongyang. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Familierne til de ofre, der mistede livet i et masseskyderi på den australske strand Bondi Beach, opfordrer landets premierminister til at lade en kongelig kommission undersøge omfanget af antisemitisme i Australien.

Det fremgår af et brev fra familierne til premierminister Anthony Albanese.

En kongelig kommission er en offentlig undersøgelse af et bestemt emne.

Ifølge familierne bør det, de kalder en hurtig fremgang i udbredelsen af antisemitisme, blive undersøgt.

15 mennesker blev dræbt af to bevæbnede gerningsmænd, da de åbnede ild mod en jødisk fest på stranden i storbyen Sydney 14. december.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

De australske myndigheder har meddelt, at angrebet var et antisemitisk terrorangreb.

I alt 17 familier opfordrer mandag lokal tid i et fælles brev Albanese til øjeblikkeligt at nedsætte en kongelig kommission og undersøge "de svigt inden for retshåndhævelse, efterretningsarbejde og politiske tiltag, som førte til massakren ved Bondi Beach".

- Vi kræver svar og løsninger, skriver familierne.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Donald Trump, siger, at der ved et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev gjort store fremskridt på vej mod at afslutte krigen i Ukraine.

- Vi gjorde en masse fremskridt mod at afslutte krigen, siger Trump.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Zelenskyj, efter at de to har holdt møde i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida i flere timer.

Det står dog uklart, hvilke konkrete fremskridt, der reelt er tale om, og det står også hen i det uvisse, hvor langt de er fra en egentlig fredsaftale.

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver efter pressemødet om betydelige resultater under mødet med Trump.

- Vi drøftede alle aspekter af rammerne for fred og opnåede betydelige resultater, skriver Zelenskyj.

- Vi blev enige om, at sikkerhedsgarantier er afgørende for at opnå varig fred, og vores hold vil fortsætte arbejdet med alle aspekter.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet haft fokus på en ny 20-punktsplan.

Zelenskyj siger, at alle aspekter af rammerne omkring en fredsaftale blev diskuteret, og at der er "90 procent" enighed om planen.

Præsident Zelenskyj havde inden mødet udpeget spørgsmålet om territorier som det sværeste, og her er der endnu ikke en løsning.

Det gælder blandt andet for Donbas-regionen i Østukraine, hvor Rusland kræver hele regionen, på trods af at Ukraine fortsat kontrollerer omkring ti procent.

Om det spørgsmål siger Donald Trump:

- Jeg vil sige, at vi ikke er blevet enige. Men vi er kommet det meget tættere.

Han opfordrer Ukraine til at lave en aftale med Rusland, og han siger, at det ikke er udelukket ("up for grabs", red.), at nogle områder kan overgives til Rusland.

Donald Trump havde inden mødet med Zelenskyj en telefonsamtale med Ruslands præsident, Putin.

Samtalen varede ifølge Putins politiske rådgiver, Jurij Usjakov, en time og 15 minutter. Den omhandlede netop Donbas-regionen.

Det lød desuden fra rådgiveren, at Ukraine må træffe en "modig" beslutning om Donbas-regionen, hvis konflikten mellem landene skal løses.

Trods de optimistiske toner fra Trump vil han ikke sætte en konkret tidsramme for en aftale.

- Hvis det går virkelig godt, måske få uger. Men hvis det går virkelig dårligt, så sker det ikke. Om få uger vil vi vide, hvad der kommer til at ske. Det har været en svær forhandling, lyder det.

Ukraines præsident og USA's præsident havde efter mødet en telefonsamtale med en række europæiske stats- og regeringsledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Zelenskyj fortalte på pressemødet, at Donald Trump i løbet af januar igen vil være vært for et møde. Det vil finde sted i Washington D.C., og flere europæiske ledere vil også deltage.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at der ved et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev gjort store fremskridt på vej mod at afslutte krigen i Ukraine.

- Vi gjorde en masse fremskridt mod at afslutte krigen, siger Trump.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Zelenskyj, efter at de to har holdt møde i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida i flere timer.

Det står dog uklart, hvilke konkrete fremskridt, der reelt er tale om, og det står også hen i det uvisse, hvor langt de er fra en egentlig fredsaftale.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet haft fokus på en ny 20-punktsplan.

Zelenskyj siger, at alle aspekter af rammerne omkring en fredsaftale blev diskuteret, og at der er "90 procent" enighed om planen.

Præsident Zelenskyj havde inden mødet udpeget spørgsmålet om territorier som det sværeste, og her er der endnu ikke en løsning.

Det gælder blandt andet for Donbas-regionen i Østukraine, hvor Rusland kræver hele regionen, på trods af at Ukraine fortsat kontrollerer omkring ti procent.

Om det spørgsmål siger Donald Trump:

- Jeg vil sige, at vi ikke er blevet enige. Men vi er kommet det meget tættere.

Han opfordrer Ukraine til at lave en aftale med Rusland, og han siger, at det ikke er udelukket ("up for grabs", red.), at nogle områder kan overgives til Rusland.

Donald Trump havde inden mødet med Zelenskyj en telefonsamtale med Ruslands præsident, Putin.

Samtalen varede ifølge Putins politiske rådgiver, Jurij Usjakov, en time og 15 minutter. Den omhandlede netop Donbas-regionen.

Det lød desuden fra rådgiveren, at Ukraine må træffe en "modig" beslutning om Donbas-regionen, hvis konflikten mellem landene skal løses.

Trods de optimistiske toner fra Trump vil han ikke sætte en konkret tidsramme for en aftale.

- Hvis det går virkelig godt, måske få uger. Men hvis det går virkelig dårligt, så sker det ikke. Om få uger vil vi vide, hvad der kommer til at ske. Det har været en svær forhandling, lyder det.

Ukraines præsident og USA's præsident havde efter mødet en telefonsamtale med en række europæiske stats- og regeringsledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Zelenskyj fortalte på pressemødet, at Donald Trump i løbet af januar igen vil være vært for et møde. Det vil finde sted i Washington D.C., og flere europæiske ledere vil også deltage.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at der ved et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev gjort store fremskridt på vej mod at afslutte krigen i Ukraine.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Zelenskyj, efter at de to har holdt møde i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida.

Trump siger, at mødet var "fremragende".

- Vi gjorde en masse fremskridt mod at afslutte krigen, siger Trump.

Han siger dog ikke, hvor langt de er fra en egentlig aftale.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet haft fokus på en ny 20-punktsplan.

Zelenskyj siger, at alle aspekter af rammerne omkring en fredsaftale blev diskuteret, og at der er "90 procent" enighed om 20-punktsplanen.

Præsident Zelenskyj havde inden mødet udpeget spørgsmålet om territorier som det sværeste, og her er der endnu ikke en løsning.

Det gælder blandt andet for Donbas-regionen i Østukraine, hvor Rusland kræver hele regionen, på trods af at Ukraine fortsat kontrollerer omkring ti procent.

Om det spørgsmål siger Donald Trump:

- Jeg vil sige, at vi ikke er blevet enige. Men vi er kommet det meget tættere.

På trods af de optimistiske toner fra Trump vil han ikke love, at der lander en aftale, og han vil heller ikke komme med en tidsramme.

- Hvis det går virkelig godt, måske få uger. Men hvis det går virkelig dårligt, så sker det ikke. Om få uger vil vi vide, hvad der kommer til at ske. Det har været en svær forhandling, lyder det.

Ukraines og USA's præsident havde efter mødet en telefonsamtale med en række europæiske stats- og regeringsledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Mødet mellem Trump og Zelenskyj har været genstand for intenst fokus, blandt andet efter at et møde i februar mellem de to gik helt skævt og endte i mundhuggeri for åben skærm.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, siger, at der ved et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev gjort store fremskridt på vej mod at afslutte krigen i Ukraine.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Zelenskyj, efter at de to har holdt møde i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida.

Trump siger, at mødet var "fremragende".

- Vi gjorde en masse fremskridt mod at afslutte krigen, siger Trump.

Han siger dog ikke, hvor langt de er fra en egentlig aftale.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet haft fokus på en ny 20-punktsplan.

Zelenskyj siger, at alle aspekter af rammerne omkring en fredsaftale blev diskuteret, og at der er "90 procent" enighed om 20-punktsplanen.

Ukraines og USA's præsident havde efter mødet en telefonsamtale med en række europæiske stats- og regeringsledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

/ritzau/

Midtjyske Motorvej er delvist spærret i retning mod Vejle mellem afkørslerne Brande N og Brande Ø søndag formiddag efter et trafikuheld.

Det skriver Vejdirektoratet Trafikinfo i et opslag på X.

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen fortæller, at der er tale om en lastbil, der er kørt gennem autoværnet og faldet ned, hvorefter der skulle være gået ild i lastbilen.

Der har været en lægehelikopter på stedet.

Ifølge vagtchefen er ilden blevet slukket.

Føreren er ude af køretøjet "relativt uskadt alt taget i betragtning", oplyser han.

- Om han er forslået, ved jeg ikke, men de er ikke kørt eller fløjet med ham, så der er ikke noget livstruende, siger Rasmus Poulsen.

Han beskriver det som et solouheld, men kan ikke sige noget om årsagen til uheldet. Ifølge TV Midtvest endte både lastbilens førerhus og sættevogn i Skjern Å, hvorefter lastbilen brød i brand. Lastbilen faldt 10-12 meter.

Sporet har været fuldstændig spærret i noget tid, fordi autoværnet var ødelagt, og vejen ikke kunne åbnes med et hul i autoværnet.

Ifølge Vejdirektoratet er et spor farbart. Sådan lyder meldingen klokken 12.45 på X.

Meldingen har tidligere været, at motorvejen forventedes genåbnet i løbet af eftermiddagen.

Omkring klokken 21.00 lyder meldingen fra Vejdirektoratet, at motorvejen igen bliver helt spærret fra klokken 23.00.

- Rute 18 Midtjyske Motorvej, fra Herning mod Vejle bliver omkring klokken 23.00 helt spærret mellem <12> Brande N og <11> Brande Ø.

Forventningen er, at stykket vil være spærret i op mod fem timer, lyder det i opslaget.

Der er kødannelser på strækningen.

/ritzau/

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke være at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Det skriver ordføreren i et opslag på Facebook.

- Min beslutning handler om mit liv. Ikke om dansk politik, der er langt bedre end sit rygte. Ikke om kommunalvalg, meningsmålinger eller hvad "de kloge på tv" ellers spekulerer i, lyder det.

Jens Joel skriver selv, at han i 15 år har været ordfører for partiet og tillidsmand for østjyderne.

- Jeg tror ikke, jeg vender tilbage til politik, men hvis jeg gør, så er det som socialdemokrat. Det er jo det, jeg er. Men jeg er heldigvis også andet.

Jens Joel glæder sig til at være endnu mere far og ægtefælle, lyder det.

Den socialdemokratiske ordfører indleder opslaget med at takke for tilliden. Han takker blandt andet Østjyllands Storkreds, hvor han har været opstillet, samt alle sine politiske kolleger.

Flere sender også hilsner i kommentarfeltet på både Instagram og Facebook.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) takker blandt andet for "godt kollegaskab", mens EU-kommissær Dan Jørgensen (S) takker for Joels indsats.

Jens Joel sender også en særlig tak til sin partiformand, statsminister Mette Frederiksen.

- Tak til statsministeren - der er ganske enkelt ikke nogen bedre end hende til at lede landet.

Der er ikke umiddelbart nogen reaktion fra Mette Frederiksen.

Jens Joel blev valgt ind i Folketinget tilbage i 2011, hvor han blev udvalgt til at være europaordfører.

Det gjorde han frem til 2013, hvor han blev miljøordfører, og det er siden da blevet til flere andre ordførerskaber.

Socialdemokraten har også siden 2016 gjort sig som formand for Skatteudvalget, mens han siden 2022 har været næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe.

Det fremgår ikke af opslaget, hvad fremtiden efter Folketinget byder på med hensyn til arbejdsliv.

/ritzau/

Kosovos fungerende premierminister, Albin Kurti, og hans parti, Vetevendosje, har kurs mod sejr ved valg i Europas yngste nation.

Det viser valgstedsmålinger søndag aften.

En valgstedsmåling bragt af tv-kanalen Dukagjini giver Vetevendosje 45,7 procent af stemmerne søndag.

Det vil gøre det nationalistiske parti til det største. Men det er uklart, om det vil være nok til at bryde ud af et længere politisk dødvande, som har lammet parlamentet og forsinket international støtte.

De to største oppositionspartier - Det Demokratiske Parti og Demokratisk Liga - står til 22 og 15,6 procent af stemmerne ifølge målingen.

- Borgernes vilje er nu i stemmeboksene, siger Albin Kurti i en videobesked, som er offentliggjort, efter at valgstedsmålingerne kom.

- At beskytte denne vilje er afgørende for legitimiteten og troværdigheden i stemmeprocessen, fortsætter han.

Det var flere måneders mislykkede koalitionsforhandlinger, der fik præsident Vjosa Osmani til at opløse parlamentet i november og udskrive tidligt valg.

Hvis der ikke bliver dannet en regering, og parlamentet bliver genåbnet, vil det forlænge krisen i landet på et kritisk tidspunkt.

Lovgiverne skal vælge en ny præsident i april og ratificere låneaftaler på en milliard euro - knap 7,5 milliarder kroner - fra EU og Verdensbanken, som udløber i de kommende måneder.

Oppositionspartierne har nægtet at samarbejde med Kurti og kritiserer hans håndtering af relationer til vestlige allierede samt hans tilgang til Kosovos nordlige del, hvor en serbisk minoritet bor.

Kurti giver derimod oppositionen skylden for, at forhandlingerne om regeringsdannelse er gået i hårdknude.

For at tiltrække flere stemmer har Kurti lovet en ekstra måneds løn om året til offentligt ansatte, en milliard euro om året i kapitalinvesteringer samt en ny enhed til at bekæmpe organiseret kriminalitet.

På trods af international støtte har det lille land med omkring 1,6 millioner indbyggere kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

Spændingerne med Serbien blussede op i 2023, hvilket fik EU til at indføre sanktioner mod Kosovo.

/ritzau/Reuters

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke være at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Det skriver ordføreren i et opslag på Facebook.

- Min beslutning handler om mit liv. Ikke om dansk politik, der er langt bedre end sit rygte. Ikke om kommunalvalg, meningsmålinger eller hvad "de kloge på tv" ellers spekulerer i, lyder det.

Jens Joel skriver selv, at han i 15 år har været ordfører for partiet og tillidsmand for østjyderne.

- Jeg tror ikke, jeg vender tilbage til politik, men hvis jeg gør, så er det som socialdemokrat. Det er jo det, jeg er. Men jeg er heldigvis også andet.

Jens Joel glæder sig til at være endnu mere far og ægtefælle, lyder det.

/ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, mødes søndag med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Mødet finder sted i Donald Trumps bolig, Mar-a-Lago, i Florida, hvor præsidenten tog imod Zelenskyj omkring klokken 13.00 lokal tid - 19.00 dansk tid.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet fokus på en ny 20-punktsplan.

Trump siger forud for mødet, at der kan være tale om de sidste faser af forhandlinger om fred i Ukraine.

Det er syvende gang, at de to ledere mødes, siden Donald Trump for anden gang rykkede ind i Det Hvide Hus tilbage i januar.

Her kan du læse, hvor og hvornår de tidligere har mødtes:

* 28. februar - Præsident Zelenskyj rejste til USA, hvor han mødtes med Trump i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus. Hensigten var, at den ukrainske præsident skulle underskrive en mineralaftale med Trump, men mødet endte i stedet i mundhuggeri for åben skærm. Zelenskyj forlod USA uden at underskrive aftalen.

* 26. april - Zelenskyj og Trump stak hovederne sammen i Peterskirken i Rom. Anledningen var pave Frans' begravelse. Zelenskyj udtalte senere, at mødet banede vejen for mineralaftalen, der blev godkendt af Ukraines parlament i maj.

* 25. juni - De to præsidenter mødtes ved Nato-topmødet i Haag. Det var sparsomt med detaljer fra mødet, men det lød blandt andet fra Trump efterfølgende, at han var åben for at sende Patriot-missiler til Ukraine. Zelenskyj sagde, at de kom omkring "alle de vigtige emner".

* 18. august - Zelenskyj og syv andre europæiske ledere mødtes med Donald Trump i Det Ovale Værelse. Blandt de europæiske ledere var for eksempel Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. Lederne drøftede blandt andet sikkerhedsgarantier for Ukraine.

* 23. september - Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj mødtes ved FN's generalforsamling i New York. Det lød efterfølgende fra den amerikanske præsident, at han troede, at Ukraine kunne vinde hele landet tilbage.

* 17. oktober - De to mødtes endnu en gang i Det Hvide Hus. Hensigten var at drøfte, hvilke sikkerhedsgarantier USA kunne tilbyde Ukraine. Zelenskyj kom også med et særligt ønske om at få de amerikanske Tomahawk-missiler til Ukraine.

* 28. december - Præsidenterne mødes i Trumps bolig, Mar-a-Lago, i Florida.

Kilder: TV 2, Ritzau.

/ritzau/

Der kan være tale om de sidste faser af forhandlingerne om fred i Ukraine.

Sådan lyder det fra USA's præsident, Donald Trump, søndag på vej ind til et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Mar-a-Lago i Florida.

- Jeg tror, at vi er i den sidste fase af samtalerne, siger Trump, men understreger samtidig, at der ikke er nogen garantier for succes.

- Enten slutter det, eller også så bliver det ved i lang tid, og yderligere millioner af mennesker vil blive dræbt, lyder det fra Trump.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet fokus på en ny 20-punktsplan.

- Vi er ved at have grundlaget for en aftale, siger Trump.

- Det er godt for Ukraine. Det er godt for alle. Det er meget vigtigt, fastslår præsidenten.

Trump siger, at han tror, at både Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin, tager fredsprocessen alvorligt.

Trump kalder forhandlingerne både "komplekse" og "ikke så komplekse" og afviser, at der skulle være en deadline for, hvornår de skal være færdige.

Op til mødet har der blandt andet været fokus på, hvilke sikkerhedsgarantier Ukraine kan få som led i en fredsaftale. Trump siger, at det endnu ikke ligger fast, hvordan en sådan sikkerhedsaftale ser ud. Men der kommer en, lyder det fra præsidenten.

- Der kommer en aftale om sikkerhed. Det bliver en stærk aftale, lyder det fra præsident Donald Trump, mens han står ved siden af den ukrainske præsident.

- Og de europæiske lande er meget involverede i det. De kommer til at være meget involverede i beskyttelse og så videre. Men de europæiske lande har gjort det virkelig godt. De er meget på linje med det her møde.

Imens takker Zelenskyj den amerikanske præsident for mødet og siger, at han håber, at forhandlingerne vil føre til fred så hurtigt som muligt.

Det har været meldt ud forud for mødet, at Trump og Zelenskyj ventes at ringe til europæiske stats- og regeringsledere undervejs.

Inden mødet havde Trump et opkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det opkald omtalte Trump som "meget produktivt". Ifølge en rådgiver for Putin varede det over en time.

- Jeg kommer til at ringe tilbage til Putin efter mødet, og vi kommer til at fortsætte med forhandlingerne, siger Trump.

Mødet mellem Trump og Zelenskyj har været genstand for intenst fokus, blandt andet efter at et møde i februar mellem de to gik helt skævt og endte i mundhuggeri for åben skærm.

Månederne op til dette møde har været præget af flere fredsudspil.

Først kom et på 28 punkter, der generelt blev anset for at være meget imødekommende over for Rusland, og senest et på 20 punkter, som ifølge Zelenskyj kan blive basis for en aftale. Ukraine har sagt, at spørgsmålet om territorier fortsat er det sværeste.

/ritzau/

Der kan være tale om de sidste faser af forhandlingerne om fred i Ukraine.

Sådan lyder det fra USA's præsident, Donald Trump, søndag på vej ind til et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Mar-a-Lago i Florida.

- Jeg tror, at vi er i den sidste fase af samtalerne, siger Trump.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet fokus på en ny 20-punktsplan.

- Vi er ved at have grundlaget for en aftale, siger Trump.

- Det er godt for Ukraine. Det er godt for alle. Det er meget vigtigt, fastslår præsidenten.

Trump siger, at han tror, at både Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin, tager fredsprocessen alvorligt.

Trump kalder forhandlingerne både "komplekse" og "ikke så komplekse" og afviser, at der skulle være en deadline for, hvornår de skal være færdige.

Op til mødet har der blandt andet været fokus på, hvilke sikkerhedsgarantier Ukraine kan få som led i en fredsaftale. Trump siger, at det endnu ikke ligger fast, hvordan en sådan sikkerhedsaftale ser ud. Men der kommer en, lyder det fra præsidenten.

- Der kommer en aftale om sikkerhed. Det bliver en stærk aftale, lyder det fra præsident Donald Trump, mens han står ved siden af den ukrainske præsident.

- Og de europæiske lande er meget involverede i det. De kommer til at være meget involverede i beskyttelse og så videre. Men de europæiske lande har gjort det virkelig godt. De er meget på linje med det her møde.

Imens takker Zelenskyj den amerikanske præsident for mødet og siger, at han håber, at forhandlingerne vil føre til fred så hurtigt som muligt.

Det har været meldt ud forud for mødet, at Trump og Zelenskyj ventes at ringe til europæiske stats- og regeringsledere undervejs.

Inden mødet havde Trump et opkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det opkald omtalte Trump som "meget produktivt".

/ritzau/