En mand er natten til onsdag blevet anholdt efter en anmeldelse om et muligt skyderi i Nordborg på Als.

Det fortæller Michael Henriksen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, tidligt onsdag morgen til Ritzau.

Der er tale om en mand fra lokalområdet.

- Han er blevet sigtet for trusler. Han skal afhøres, og de nærmere undersøgelser skal gøres færdige, og så skal der i løbet af formiddagen tages stilling til, hvorvidt han skal fremstilles i grundlovsforhør, siger vagtchefen.

Politiet modtog tirsdag klokken 19.57 en anmeldelse fra vidner om, at to personer var kommet op at skændes foran Kvickly i Nordborg.

- I den forbindelse så man en bil, der kørte fra stedet, og vidner oplevede, at der blev fremtaget en pistollignende genstand, der blev peget mod et køretøj, og så lød der et brag, fortæller Michael Henriksen.

Politiet er fortsat ved at undersøge, om der blev afgivet skud og i så fald med hvad, fortæller vagtchefen.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke var fare for udenforstående. Det var noget internt, det handlede om. Så der er ikke noget at være nervøs for i lokalområdet, siger vagtchefen.

Manden, som ifølge vidner holdt den pistollignende genstand, blev anholdt efter midnat natten til onsdag.

Begge de to personer, der var involveret i hændelsen, er mænd fra lokalområdet, oplyser vagtchefen. Politiet ønsker ikke at oplyse alderen på de to mænd.

Politiet er færdige med dets undersøgelser foran Kvickly.

I forbindelse med efterforskningen har politiet ransaget flere adresser i lokalområdet i forsøget på at finde den pistollignende genstand.

/ritzau/

Danmark får en central rolle i et nyt nordisk-baltisk cybersamarbejde, hvor syv lande vil styrke indsatsen mod cyberangreb på tværs af landegrænser. Eksempelvis udsættes Danmark dagligt for cyberangreb af forskellig slags.

Det nordisk-baltiske cyberkonsortium forankres i Danmark og ledes af Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Cybertruslen er alvorlig. Myndigheder, virksomheder og borgere i Danmark og vores nabolande udsættes hver dag for cyberangreb. Derfor skal vi stå sammen og styrke cybersikkerheden på tværs af vores grænser, siger minister for samfundssikkerhed Torsten Schack Pedersen (V).

Forventningen er, at den hybride trussel vil stige de kommende år. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Rusland i øjeblikket fører en hybridkrig mod Nato og Vesten.

Formålet med samarbejdet er blandt andet at dele kommercielle cybertrusselsefterretninger, at etablere en fælles platform for datadeling og at udvikle nye teknologiske løsninger, herunder brug af kunstig intelligens.

Samarbejdet skal også styrke forbindelsen til private virksomheder og forskningsmiljøer samt indgå i EU’s bredere netværk.

- Vi skal være ambitiøse, når det handler om Danmarks og Europas cyberforsvar.

- Derfor har vi sat os for bordenden af det vigtige samarbejde for at sikre et endnu stærkere værn mod cyberangreb på tværs af Norden og Baltikum, siger vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Christine Engel Christensen.

Konsortiet får navnet Nordic Baltic Cyber Consortium.

Det samler cybermyndigheder fra Danmark, Island, Finland, Norge, Estland, Litauen og Letland. Sverige er observatører, men er på grund af timing ikke med i første omgang.

Projektet er støttet af EU-programmet Digital Europe og har et samlet budget på omkring 110 millioner kroner. Det vil være fuldt operativt i løbet af halvandet til to år.

Sideløbende vil Danmark fra næste år etablere et situationscenter, som døgnet rundt skal overvåge, opdage og sikre handling mod hybridangreb. Danmarks nordiske naboer har lignende centre, mens det ikke findes herhjemme.

Centeret skal overvåge kritisk infrastruktur som el-, vand- og gasforsyning inklusive søkabler.

Ud over et døgnbemandet situationscenter etablerer regeringen et cybermonitoreringsnetværk mod hackerangreb og et cyberoperationscenter, der skal overvåge datatrafikken.

/ritzau/

Hundredvis af sørgende har onsdag været samlet i en synagoge i Bondi Beach i Australien, hvor den første begravelsesgudstjeneste for et af ofrene for søndagens masseskyderi har fundet sted.

Den 41-årige rabbiner Eli Schlanger var en af de 16 personer, der mistede livet i angrebet. Begravelsesgudstjenesten fandt sted i synagogen Chabad of Bondi, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Synagogen ligger kun få gader fra stranden Bondi Beach i Sydney, hvor angrebet fandt sted. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hanukah.

I synagogen onsdag talte rabbineren Yehoram Ulman, som var Eli Schlangers svigerfar.

Jøder skal ikke være bange for at besøge stranden efter angrebet, sagde han.

- Når de dyr, der ligner mennesker, prøver at ødelægge os, er håbet, at vi går i dvale, at vi lukker ned og bliver bange. Men det er ikke løsningen.

Han brød flere gange sammen i tårer.

- Du var min søn, min ven, min fortrolige. At gå én dag uden dig virker umuligt, sagde rabbineren.

Onsdag eftermiddag lokal tid vil der i samme synagoge blive afholdt begravelsesgudstjeneste for et af angrebets andre ofre - den 39-årige rabbiner Yaakov Levitan.

To formodede gerningsmænd - en 50-årig far og hans 24-årige søn - udførte angrebet og affyrede de dræbende skud mod menneskemængden. Den 50-årige mistede livet i angrebet.

Politiet har meddelt, at skyderiet betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Ifølge det australske medie ABC havde Eli Schlanger været rabbiner i 18 år. Han stod i spidsen for den lokale Chabad-menighed, som repræsenterer en gren af jødedommen, i Bondi Beach.

Schlanger var desuden en af arrangørerne bag Hanukah-fejringen "Chanukah by the Sea" ("Hanukah ved havet", red.), som var det jødiske arrangement, der søndag fandt sted på stranden.

Han var gift og far til fem børn.

Yaakov Levitan var ifølge mediet BBC også tilknyttet Chabad-menigheden, der beskriver ham som en populær koordinator af dens aktiviteter i Sydney.

Han fungerede som sekretær for Sydney Beth Din, som er en rabbinsk domstol, og var desuden gift og far til fire børn.

Det yngste offer for angrebet var en 10-årig pige. Det ældste offer var den 87-årige Holocaust-overlever Alexander Kleytman.

Udover at 16 personer mistede livet, blev flere end 40 personer såret.

/ritzau/

Hundredvis af sørgende har onsdag været samlet i en synagoge i Bondi Beach i Australien, hvor den første begravelsesgudstjeneste for et af ofrene for søndagens masseskyderi har fundet sted.

Den 41-årige rabbiner Eli Schlanger var en af de 16 personer, der mistede livet i angrebet. Han er blevet bisat i synagogen Chabad of Bondi, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Synagogen ligger kun få gader fra stranden Bondi Beach i Sydney, hvor angrebet fandt sted. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hannukah.

Under onsdagens bisættelse talte rabbineren Yehoram Ulman, som var Eli Schlangers svigerfar.

Jøder skal ikke være bange for at besøge stranden efter angrebet, sagde han.

- Når de dyr, der ligner mennesker, prøver at ødelægge os, er håbet, at vi går i dvale, at vi lukker ned og bliver bange. Men det er ikke svaret.

Han brød under bisættelsen flere gange sammen i tårer.

- Du var min søn, min ven, min fortrolige. At gå en dag uden dig virker umuligt, sagde rabbineren.

Onsdag eftermiddag lokal tid vil der i samme synagoge blive afholdt bisættelse af et af angrebets andre ofre - den 39-årige rabbiner Yaakov Levitan.

To formodede gerningsmænd - en 50-årig far og hans 24-årige søn - udførte angrebet og affyrede de dræbende skud mod menneskemængden. Den 50-årige mistede livet i angrebet.

Politiet har meddelt, at skyderiet betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Ifølge det australske medie ABC havde Eli Schlanger været rabbiner i 18 år. Han stod i spidsen for den lokale Chabad-menighed, som repræsenterer en gren af jødedommen, i Bondi Beach.

Schlanger var desuden en af arrangørerne bag Hannukha-fejringen "Chanukah by the Sea" ("Hannukha ved havet", red.), som var det jødiske arrangement, der søndag fandt sted på stranden.

Han var gift og far til fem børn.

Yaakov Levitan var ifølge mediet BBC også tilknyttet Chabad-menigheden, der beskriver ham som en populær koordinator af dens aktiviteter i Sydney.

Han fungerede som sekretær for Sydney Beth Din, som er en rabbinsk domstol, og var desuden gift og far til fire børn.

Det yngste offer for angrebet var en 10-årig pige. Det ældste offer var den 87-årige Holocaust-overlever Alexander Kleytman.

Udover de 16 personer, der mistede livet, blev flere end 40 personer såret.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil natten til torsdag dansk tid holde en tale til nationen.

Det skriver Trump tirsdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Mine landsmænd: I morgen aften klokken 21 (klokken 03.00 dansk tid, red.) vil jeg holde en tale til nationen direkte fra Det Hvide Hus. Jeg glæder mig til at se jer.

- Det har været et fantastisk år for vores land, og det bedste ligger stadig foran os, skriver han.

Trump fortæller i opslaget ikke, hvad talen kommer til at handle om.

Det gør Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, til gengæld til journalister natten til onsdag dansk tid.

Hun fortæller, at Trump i talen kommer til at fokusere på de ting, han har opnået, siden han i januar blev taget i ed som præsident.

- Det bliver en rigtig god tale. Jeg har lige været i Det Ovale Værelse (Trumps kontor i Det Hvide Hus, red.) for at snakke om den, siger Leavitt ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

- Han vil tale meget om resultaterne de seneste 11 måneder, alt det, som han har gjort for at bringe vores land tilbage til storhed, og alt det, han fortsat planlægger at gøre for at fortsætte med at levere resultater til det amerikanske folk de næste tre år.

Til det amerikanske medie Fox News fortæller Leavitt desuden, at Trump under talen måske også vil give en forsmag på nogle af de politiske tiltag, som han planlægger at indføre efter årsskiftet.

Taler til nationen er en sjældent forekommende begivenhed i USA.

Det er noget, der typisk sker, når USA er i krise, eller der finder større begivenheder og udviklinger sted.

Blandt andet holdt Trump i kølvandet på USA's angreb på iranske atomanlæg i juni en direkte tale til nationen.

Trumps forgænger, Joe Biden, holdt ligeledes en tale til nationen i juli sidste år.

Bidens tale blev afholdt få dage efter, at han havde meddelt, at han trak sig som præsidentkandidat og stillede ikke op ved præsidentvalget samme år.

/ritzau/

En mand, som er anklaget for at have udført det mest dødbringende masseskyderi i Australien i næsten 30 år, vil onsdag blive sigtet for sine handlinger.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, i et interview i en podcast, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Interviewet er blevet offentliggjort onsdag morgen lokal tid.

Den 24-årige Naveed Akram er blevet udpeget som en af to gerningsmænd bag søndagens masseskyderi, som fandt sted på stranden Bondi Beach i storbyen Sydney. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hannukah.

- Han vil blive formelt sigtet, hvis han ikke allerede er blevet det. Jeg forventer, at det vil ske i løbet af de kommende timer, lyder det fra Albanese.

Den anden gerningsmand var den 50-årige Sajid Akram, som var far til Naveed Akram. Sajid Akram mistede livet i angrebet, hvor 15 andre personer blev slået ihjel, da de to mænd åbnede ild mod menneskemængden.

Naveed Akram blev under angrebet skudt af politiet. Han vågnede tirsdag, efter at han har ligget i koma på hospitalet.

Efterforskere forventer at afhøre ham, når effekten af den medicin, han er blevet behandlet med, er aftaget, og når der er en advokat til stede, siger Mal Lanyon, som er politichef i delstaten New South Wales.

Naveed Akram er fortsat indlagt på et hospital i Sydney, hvor han er under politibevogtning.

Politiet har meddelt, at skyderiet betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Myndighederne har tidligere meddelt, at de to mænd inden skyderiet rejste til det sydlige Filippinerne, som ifølge Reuters er præget af militant islamisme.

Fra de australske sundhedsmyndigheder lyder det onsdag, at 22 personer fortsat modtager behandling for deres skader på tværs af forskellige hospitaler i Sydney. Flere end 40 personer blev såret i angrebet.

/ritzau/

To personer er blevet såret i et ukrainsk droneangreb i regionen Krasnodar, der ligger i den sydvestlige del af Rusland.

Det oplyser myndigheder i regionen natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Droneangrebet har ifølge myndighederne beskadiget flere huse i regionen, ligesom strømmen er gået flere steder.

De sårede er blevet bragt til hospitalet, hvor de er blevet indlagt, melder myndighederne.

Det fremgår ikke, hvor alvorlige personernes skader er, ligesom der heller ikke er oplysninger om deres køn eller alder.

Sent tirsdag aften var der ifølge Reuters også meldinger om eksplosioner over Ukraines hovedstad, Kyiv, ligesom luftalarmer kunne høres i den nordlige del af hovedstaden.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, meddelte samtidigt på Telegram, at Ukraines luftforsvar var i aktion i det nordlige Kyiv.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt søndag og mandag møder om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Der lød også optimistiske toner fra USA's præsident, Donald Trump, efter møderne i den tyske hovedstad.

- Jeg tror, at vi er tættere på nu end nogensinde før, sagde Trump med henvisning til en fredsaftale.

Det er blevet konkluderet af blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark, at krigen sandsynligvis vil fortsætte efter 2025.

Det fremgik i en trusselsvurdering fra FE tidligere i december.

FE venter ikke, at hverken Rusland eller Ukraine vil gøre markante fremskridt på slagmarken i 2026, men Rusland vil have bedre forudsætninger for at føre en nedslidningskrig, lød det i vurderingen.

/ritzau/

En mand, som er anklaget for at have udført det mest dødbringende masseskyderi i Australien i næsten 30 år, vil onsdag blive sigtet for sine handlinger.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, i et interview i en podcast, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Interviewet er blevet offentliggjort onsdag morgen lokal tid.

Den 24-årige Naveed Akram er blevet udpeget som en af to gerningsmænd bag søndagens masseskyderi, som fandt sted på stranden Bondi Beach i storbyen Sydney.

- Han vil blive formelt sigtet, hvis han ikke allerede er blevet det. Jeg forventer, at det vil ske i løbet af de kommende timer, lyder det fra Albanese.

Den anden gerningsmand var den 50-årige Sajid Akram, som var far til Naveed Akram. Sajid Akram mistede livet i angrebet, hvor 15 andre personer blev slået ihjel, da de to mænd åbnede ild mod menneskemængden.

Naveed Akram blev under angrebet skudt af politiet. Han vågnede tirsdag, efter at han har ligget i koma på hospitalet.

Efterforskere forventer at afhøre ham, når effekten af den medicin, han er blevet behandlet med, er aftaget, og når der er en advokat til stede, siger Mal Lanyon, som er politichef i delstaten New South Wales.

Naveed Akram er fortsat indlagt på et hospital i Sydney, hvor han er under politibevogtning.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, vil natten til torsdag dansk tid holde en tale til nationen.

Det skriver Trump tirsdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Mine landsmænd: I morgen aften klokken 21 (klokken 03.00 dansk tid, red.) vil jeg holde en tale til nationen direkte fra Det Hvide Hus. Jeg glæder mig til at se jer.

- Det har været et fantastisk år for vores land, og det bedste ligger stadig foran os, skriver han.

Trump fortæller i opslaget ikke, hvad talen kommer til at handle om.

Det gør Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, til gengæld til journalister natten til onsdag dansk tid.

Hun fortæller, at Trump i talen kommer til at fokusere på de ting, han har opnået, siden han i januar blev taget i ed som præsident.

- Det bliver en rigtig god tale. Jeg har lige været i Det Ovale Værelse (Trumps kontor i Det Hvide Hus, red.) for at snakke om den, siger Leavitt ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

- Han vil tale meget om resultaterne de seneste 11 måneder, alt det, som han har gjort for at bringe vores land tilbage til storhed, og alt det, han fortsat planlægger at gøre for at fortsætte med at levere resultater til det amerikanske folk de næste tre år.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har givet ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela.

Det skriver han natten til onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

I opslaget fremgår det desuden, at præsidenten anser Venezuelas regering for at være en udenlandsk terrororganisation.

- For tyveriet af vores aktiver og af mange andre grunde, herunder terrorisme, narkosmugling og menneskehandel, er det venezuelanske regime blevet udpeget som en udenlandsk terrororganisation, skriver den amerikanske præsident.

- Derfor giver jeg i dag ordre til en total og fuldstændig blokade af alle sanktionerede olietankere, der sejler ind i og ud af Venezuela.

I en udtalelse kalder Venezuelas regering blokaden for en grotesk trussel og fuldstændig irrationel. Regeringen mener, at blokaden krænker fri handel og bevægelighed, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters i udtalelsen.

Meldingen om blokaden kommer, en uge efter at USA beslaglagde en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Trump har beordret en massiv opbygning af USA's militære tilstedeværelse i Latinamerika. Den seneste tid er blandt andet jagerfly og titusindvis af amerikanske soldater blevet sendt til regionen.

Amerikanske styrker har desuden bombet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet.

USA hævder, at angrebene har til formål at stoppe narkosmugling til USA.

Nicolás Maduro hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt ved Venezuelas kyst.

Beslaglæggelsen af olietankeren i sidste uge kan ifølge nyhedsbureauet Reuters være et tegn på, at USA vil begynde at gå efter Venezuelas olie, som er landets vigtigste indtægtskilde.

Venezuelas oliesektor er allerede omfattet af amerikanske sanktioner.

Beslaglæggelser af venezuelansk olie kan ifølge nyhedsbureauet AFP potentielt lamme landets økonomi.

/ritzau/

To personer er blevet såret i et ukrainsk droneangreb i regionen Krasnodar, der ligger i den sydvestlige del af Rusland.

Det oplyser myndigheder i regionen natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Droneangrebet har ifølge myndighederne beskadiget flere huse i regionen, ligesom strømmen er gået flere steder.

De sårede er blevet bragt til hospitalet, hvor de er blevet indlagt, melder myndighederne.

Det fremgår ikke, hvor alvorlige personernes skader er, ligesom der heller ikke er oplysninger om deres køn eller alder.

Sent tirsdag aften var der ifølge Reuters også meldinger om eksplosioner over Ukraines hovedstad, Kyiv, ligesom luftalarmer kunne høres i den nordlige del af hovedstaden.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, meddelte samtidigt på Telegram, at Ukraines luftforsvar var i aktion i det nordlige Kyiv.

/ritzau/

Læger i England vil onsdag tage hul på en fem dage lang strejke, som sker i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag.

Strejken er del af en konflikt mellem regeringen og de engelske lægers fagforening.

Den er planlagt i en tid præget af en stigning i antallet af influenzatilfælde.

Det er den seneste i en række af strejker, der har fundet sted i år, hvor nyuddannede læger og læger, der fortsat er under uddannelse, har indstillet deres arbejde. Der er tale om en gruppe, der tilsammen udgør næsten halvdelen af den samlede arbejdsstyrke af læger.

De siger, at deres løn i mere end et årti er blevet udhulet.

Fra regeringen lyder det, at der ikke er offentlige midler til at hæve lønningerne mere, end de allerede er blevet.

Sundhedsminister Wes Streeting har i den forbindelse kaldt lægernes strejker for selvtilfredse, uansvarlige og farlige.

Ifølge Reuters lægger konflikten et yderligere pres på en allerede presset sundhedssektor i England.

National Health Service (NHS), som er det britiske sundhedsvæsen, advarede i sidste uge om, at de engelske hospitaler står over for det, der kaldes det værst tænkelige scenarie.

Det skyldes ifølge NHS en stigning i antallet af tilfælde af en særligt smitsom influenza.

- Personalet vil stå sammen, som det altid gør. Men desværre vil flere patienter sandsynligvis mærke konsekvenserne af den her strejke end under de to foregående, lød det fra Meghana Pandit, som er direktør i NHS.

Antallet af indlæggelser på grund af influenza steg i starten af december med mere end 50 procent til et gennemsnit på 2660 patienter om dagen, skriver Reuters.

Fra sundhedsmyndighederne har det lydt, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at antallet vil falde.

NHS har varslet, at der under denne uges strejke kan være færre læger på arbejde end normalt, hvilket betyder, at lægerne vil prioritere livreddende behandling, og at patienter med mindre akutte problemer kan risikere længere ventetid.

Kort efter valget sidste år indgik Labour-regeringen en aftale om en lønstigning på 22 procent til landets læger for at afslutte en konflikt, der begyndte under den tidligere regering.

Konflikten genopstod dog, og fagforeningen British Medical Association, som repræsenterer de yngre læger under uddannelse, har krævet en lønstigning på 29 procent. Det vil ifølge dem i praksis bringe lønnen tilbage på niveauet fra 2008.

/ritzau/

Læger i England vil onsdag tage hul på en fem dage lang strejke, som sker i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag.

Strejken er del af en konflikt mellem regeringen og de engelske lægers fagforening.

Den er planlagt i en tid præget af en stigning i antallet af influenzatilfælde.

Det er den seneste i en række af strejker, der har fundet sted i år, hvor nyuddannede læger og læger, der fortsat er under uddannelse, har indstillet deres arbejde. Der er tale om en gruppe, der tilsammen udgør næsten halvdelen af den samlede arbejdsstyrke af læger.

De siger, at deres løn i mere end et årti er blevet udhulet.

Fra regeringen lyder det, at der ikke er offentlige midler til at hæve lønningerne mere, end de allerede er blevet.

Sundhedsminister Wes Streeting har i den forbindelse kaldt lægernes strejker for selvtilfredse, uansvarlige og farlige.

Ifølge Reuters lægger konflikten et yderligere pres på en allerede presset sundhedssektor i England.

National Health Service (NHS), som er det britiske sundhedsvæsen, advarede i sidste uge om, at de engelske hospitaler står over for det, der kaldes det værst tænkelige scenarie.

Det skyldes ifølge NHS en stigning i antallet af tilfælde af en særligt smitsom influenza.

- Personalet vil stå sammen, som de altid gør. Men desværre vil flere patienter sandsynligvis mærke konsekvenserne af den her strejke end under de to foregående, lød det fra Meghana Pandit, som er direktør i NHS.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har givet ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela.

Det skriver han natten til onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

I opslaget fremgår det desuden, at præsidenten anser Venezuelas regering for at være en udenlandsk terrororganisation.

- For tyveriet af vores aktiver og af mange andre grunde, herunder terrorisme, narkosmugling og menneskehandel, er det venezuelanske regime blevet udpeget som en udenlandsk terrororganisation, skriver den amerikanske præsident og tilføjer:

- Derfor giver jeg i dag ordre til en total og fuldstændig blokade af alle sanktionerede olietankere, der sejler ind i og ud af Venezuela.

Meldingen om blokaden kommer, en uge efter at USA beslaglagde en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Trump har beordret en massiv opbygning af USA's militære tilstedeværelse i Latinamerika. Den seneste tid er blandt andet jagerfly og titusindvis af amerikanske soldater blevet sendt til regionen.

Amerikanske styrker har desuden bombet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet.

USA hævder, at angrebene har til formål at stoppe narkosmugling til USA.

Nicolás Maduro hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt ved Venezuelas kyst.

Beslaglæggelsen af olietankeren i sidste uge kan ifølge nyhedsbureauet Reuters være et tegn på, at USA vil begynde at gå efter Venezuelas olie, som er landets vigtigste indtægtskilde.

Venezuelas oliesektor er allerede omfattet af amerikanske sanktioner.

Beslaglæggelser af venezuelansk olie kan ifølge nyhedsbureauet AFP potentielt lamme landets økonomi.

/ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, har givet ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela.

Det skriver han natten til onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

- For tyveriet af vores aktiver og af mange andre grunde, herunder terrorisme, narkosmugling og menneskehandel, er det venezuelanske regime blevet udpeget som en udenlandsk terrororganisation, skriver den amerikanske præsident og tilføjer:

- Derfor giver jeg i dag ordre til en total og fuldstændig blokade af alle sanktionerede olietankere, der sejler ind i og ud af Venezuela.

Meldingen om blokaden kommer en uge efter, at USA beslaglagde en olietanker ud for Venezuelas kyst.

/ritzau/

I Australien afholdes der onsdag de første begravelsesgudstjenester for ofre fra det masseskyderi, der søndag fandt sted på Bondi Beach i Sydney.

Her vil folk først samles for at sørge over drabet på den 41-årige rabbiner Eli Schlanger, som var en af de 16 mennesker, der mistede livet i angrebet.

Det sker ved en morgengudstjeneste i synagogen Chabad of Bondi, oplyser Det australske jødiske samordningsråd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Om eftermiddagen lokal tid vil der i samme synagoge blive afholdt bisættelse af den 39-årige rabbiner Yaakov Levitan, der også blev dræbt i angrebet.

Det ventes, at store folkemængder vil deltage i begivenhederne, lyder det.

Skyderiet fandt sted søndag morgen dansk tid under en fejring af den jødiske højtid Hannukah. To formodede gerningsmænd - en 50-årig far og hans 24-årige søn - affyrede de dræbende skud mod menneskemængden.

En af dem - den 50-årige mand - er blandt de dræbte.

Politiet har meddelt, at skyderiet betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Ifølge det australske medie ABC havde Eli Schlanger været rabbiner i 18 år. Han stod i spidsen for den lokale Chabad-menighed, som repræsenterer en gren af jødedommen, i Bondi Beach.

Schlanger var desuden en af arrangørerne bag Hannukha-fejringen "Chanukah by the Sea" ("Hannukha ved havet", red.) der søndag fandt sted på stranden.

Han var gift og far til fem børn.

Yaakov Levitan var ifølge mediet BBC også tilknyttet Chabad-menigheden, der beskriver ham som en populær koordinator af dens aktiviteter i Sydney.

Han fungerede som sekretær for Sydney Beth Din, som er en rabbinsk domstol, og var desuden gift og far til fire børn.

Det yngste offer for angrebet var en 10-årig pige. Det ældste offer var den 87-årige Holocaust-overlever Alexander Kleytman.

Udover de 16 personer, der mistede livet, blev flere end 40 personer såret.

/ritzau/